Sunnhordland

Tingbok

I.A. 24

 1700

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Meir eller mindre uleselege parti i originalen vert markert med ( ). Kor i det er skrive inn … for heilt uleselege og uskjønlege bokstavar, ord eller setningar. Eller og skrive det ein meiner har stått der frå før.

 

 

 

1700: 1

 

A:o 1700  Dend 2(. Janv)arj  blef holden Almindelig (Waarting) paa Haavig for Ous og Strandvigs (schribredz) Almue, ofverinde!! (ofververinde) Kongl: May:ts Fogetz Fu(ldmeg)tig Monss: Oluf Larsen, Bunde Lensmendene Samuel Jensen Loss, og Anders H(aa)Vig  sampt effter skrefne Laugrette af

Ous Skibrede

Anders Langeland, Tom/m/es Tomesen Giære, Oluf Kleppe, Oluf Qvernes, Oluf og Jan Strønen, Halfvor og Niels Røttingen,

af

Strandvigs Skibrede

Lars Aare, Lars Qvale, Hans Tveite, Elling Balles(emb)  Hans Kleppe, Knud Eie, Sten Houge og Niels Aar(e?)

sambt Almue flere som sam/m/e tid tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Fogetz Fuldmegtig satte ting og liu(ste) Ting fred som sedvantlig,  sambt fredliuste at ingen maa huuse eller hælle Fredløs mand  (vnder) dend straf som Lougen om formelder,

 

Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning  at ingen maa af Hvede eller Rug, m(ens) allene af Byg og Hafre,  Dat: 28: 8br: A:o 99:

 

Publicerit hans Kongl: May:ts Fororning om det ste(m)plede papir,  Dat: 10: 8br: A:o 99:

 

Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naad:t Forordning om Nye Almenache,  Dat: 28: Novembr: A:o 99:

 

Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naad:t Forordning om Moderation udj Taxten (Texten?) paa de ny Salmebøge.  Dat: 9 Decemb: A:o 99:

 

Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naad:t Forordning om Kop, Heste, og Ildsted sampt Ren(.. ….. …)leies skaatt udj Norge  Dat: 1 Dece(mbr: A:o 99:)

 

1700: 1b

 

 

(Publicerit dend) satte Capitels Taxt for afvigte (Aar 16)99:  Dat: 22: Novembr: 99:

 

(Publice)rit Oluf Endresen Mjaaneses udgifne (skiøde) till Knud Engelsen Eie paa 1 pund 10 ½ mrk: (Smørs) Leie med bøxsell  udj dend gaard Nerhofde i Strand(vig Skib)rede  Dat: 26: Janu: A:o 1700:

 

Publicerit Johanes Olsen Sælsvold, Vinsens Killen, og Poul Abrahamsen Hage  deris udgifne skiøde till Svend (M)ichelsen Tomre paa 14: mrk: Smør med bøxsel  udj Tomre udj Strandvigs Skibrede  Dat: 15: Janu: 1700:

 

Publicerit Engel Hans/en Giøe/n  hans udstede Kiøbebref till hans Søn Engel Engels/en Giøe/n paa 9 mrk: Smør med bøxsell  udj Kikedahl i Strandvigs Skibrede,  Dat: 9: Januarj A:o 1700:

 

Publicerit Herbor Peders datter  Sl: Torben Meehuuses Effter lefverske  hendes udstede Kiøbebref till Engel Anderse/n paa Aare, paa 27: mrk: Smør med bøxsell  udj hendes paaboende gaard Meehuus,  dat: 25: Januarj A:o 1700:

 

Publicerit Lars Ols/en Aares udstede bøxsel seddel till Jo/en Torkilsen Bolstad paa en Nyst!! (Nøst) grund paa Sæfvereid  Dat: 2: 8br: A:o 99:

 

(En)gell Ballesem har atter ladet Citere dend Soldatt (ve)d Nafn Johanes Sælsvold for det Smør  nemblig 1 Waag  (som) blef fra ham bortagen i Berg/en  so/m før till Høstetinget (ble)f optag/en till nu, og møtte begge parter til Sag/en (at) svare, Johanes Sælsvold forKlarede at hand hafde dette (p)aa stefnte smør med sig, men inge/n penge till Consumptionen blef ham lefveret, og da hand Kom til Tolboede/n i Berg/en, da sagde hand till Majoren  so/m hand da førde til by/en, ieg har en Waag Sm: med mig for En Mand, de/n will ieg gierne gifve an, Majoren her til svarede, det agter ieg indted, ieg legger iche op, for foet, og da de Ko/m ind i by/en tog (betienterne) det fra ham, her paa aflagde hand sin Eed, og der for ud/en wille det nøyagtig bevise,  (Engel Ballesemsen!!) paastod at hand det burde betahle, (Johannes Sælsvold) formente hand bør were frj for Engels

 

1700: 2

 

(tiltalle, efft)erdj hand ichu/n Er E(n soldat, der) under Majorens Commando, og ej Kunde op (Kom/m/e) med hans willie,  begge parter paastoed Dom.

Afsagt,

som Johanes Selswold wed Eed har aflagt (………..) ej med hans Majors willie Kunde Kom/m/e (………) Toldboeden i Bergen  Smøret at angifve. E(………) det for hann: till Kiende gaf, saa Kand ej (andet) Kiendes end jo Johanes Sælsvold bør (frj were) for det bort Komne Smør, effter dj hand so/m (Een) Ringe Soldat ej Kunde nøde sin Major at legge till Conssuptions bode/n, me/n siuns Engell B(al)lese/m at hafve nog/en Regres til Major(en)  so/m AngifVelsen forhindret hafde, Kand hand hann: søge og tiltahle, so/m hand best Ved og Kand,

 

Peder Rebne har ladet Citere Welle/m ibm: fordj hand ej effter deris giorte forligelse og Contract ej v(ille) afløtte si/n paaboende gaards part  Endog hand ha/m louglig opsagt hafver, helst effterdj hand  so/m nu er huus wild, gaards parten har for nøden, tj hans Søn Oluf Peders: Eier hans part so/m hand beboer, og hand (sielf) trenger det at beboe  og der for till første Fardag/en maa fløtte, hvor fore hand formeener at hand og bør giøre sam/m/e part Rødelig till første wa(…)  hand indlagde udj Retten Een forligelse mellem ham og Wellem Rebne  Dat: 23: Januarj A:o 65:  paastaar der fore at sam/m/e Contract bør effter lefves,

  Oluf Baartvet paa sin Broder Wellem Rebnes (Wegne) møtte till Sag/en at svare  og forskød sig till Aasta(den) og for mente hand der he/n louglig bør warsles, w(….) wilde hand ej till denne Sag Kand svare,

  Lensmanden wed Eed berettede at hand well 3 uger f(or) Juul war hos Wille/m Rebne og louglig læsede (…) Contract so/m dennem melle/m war oplagt og op(…..)  hvor fore Peder paastod at hand og bør giøre ga(arden) Rødelig till fardag effter sam/m/e Contract, og der paa j 99: do/m, ellers Erbød Peder Rebne sig at gifve ha/m (…..) opladelse  for ude/n de 5 Rdr 2 mrk: som Contracten (om) melder  1 Rdr 4 mrk:  so/m giør till sam/m/en 7 Rdr:   d(er imod)

 

1700: 2b

 

(lof)ver hand at hans s(iu)ge (eller: s(ua)ge) half Søster R(agn)el(e ...ns) datter  so/m der paa gaarden er beliggende, Ville (han)d under holde med nødtørftig Klede, Føde og (….)  og saa tit hun Vill hafve hendes Sielle søeger!! (sørger)  (saa) lofver hand, hanne/m at hente, saa hun ej ing/en (ofverilelse?) skall hafve ofver hannem at Klage, me/n naar (hun we)d døde/n afgaar  skal hun begrafves og des be(kostn)ing betahlis af hvad hun sig effter lader eller Kand Eiende, hvilche forpligt hand lofvede i alle maader (at) holde so/m forsvarligt, og her paa begierede Dom, ellers paastod hand at hand bør annam/m/e penge for det godtz som hand har arfvet med hans Sl: Hustrue, hvilKet og er deris Rette oddell, hvilche penge hand ej heller Ville i mod tage, formente der fore at hand pengene bør i mod tage,

Afsagt,

Som Peder Rebne i Rette legger Een Contract og forligelse mellem hannem og dend inCiterede Willem Rebne, som udtrøchelig melder at naar hans huustrue Karj Ellings datter  som er Peder Rebnes Stif Moder, wed døden afgaar, da skall hand till neste fardag afvige og fra trede sin paa boende gaard Rebne til Ermelte Peder Rebne  so/m till sam/m/e joe har Aasædes Rett, saa befindes og at før bemelte Peder Rebne (nu er) udsagt fra de/n part so/m hand bruger  af sin Eg/en søn Oluf Peders/en  so/m de/n og Er Eiende, og self agter at beboe og bruge, saa hand for sam/m/e Aarsage er boeslid, og huusvild, og der fore behøfver sin Contract at effterlefve  saa Kand ej Rette!! (Rettere?) Kiendes, End jo Wellem Rebne till neste fardag bør hans paaboende part  som er 5 Spands Leije udj Rebne  at Rødig giøre  saa at Peder Rebne de/n Kand til trede, dog bør Peder Rebne effter sin wedtagne (og) godvillige forpligt nu for Rette/n at gifve till Welle/m Rebne  i stede/n for bøxsell  7 Rdr: Rede penge, og det inde/n 15de dage under adfær effter lougen, saa og effter (sa)m/m/e hans Løffte med hans half Søster Ragnele Jans datters ophold i alle maader, me/n hvad sig angaar den (….)tion {paa} \om/ dend Løsning paa det andet godtz udj (dend g)aard Rebne so/m Wellem Rebne er Eiende og Peder

 

1700: 3

 

siger sig at were oddels baare/n till, da saa frembt (de) der o/m ej i mindelighed Kand forEenis, wil la(de) paa Aastede/n indstefnes, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Kongl: May:ts Fogetz Fuldmegtig till Spurte den ganske ting Almue baade af Ous og Strandvigs Skibreed/e/r  om de er widende, at der udj desse 2de Skibrede findes noge/n Strandsidere eller Handverts folch som effter hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Skatte forordning Kunde betahle nogen skatter \A:o 96:/, Almuen af begge Skibreder her till svarede at der inge/n findes i sam/m/e skibreder  enten strandsidere eller handverKs folch, dette begierede Kongl: May:ts Fogetz fuldmegtig at maatte indføris og hannem beskrefve/n med deelis,

 

 

 

Dend 29 Januarj blef holden almindelig Waarting paa N: Hom/m/elVig for Opdahls Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Fogetz Fuldmegtig Monss: Oluf Larsen  Bunde Lensmanden Gunder Pedersen Nesshafn, sampt effterskrefne Laugrett, Gulich Grimsland, Hachen Lande, Sæbiørn Gierstad, Lars Lunde, Chrestopher Gudøen, Jacob Malchenes, Niels Giervig, og Hans i Wee, med Almue flere som Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Fogetz Fuldmegtig satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: aller Naadigste brefve og Forordninger som forhen findes Specificerit,

 

Publicerit den satte Capitels taxt so/m forhen findes indført,

 

Publicerit Hans Paulsen Opeims i Hardangers  hands udgifne skiøde till HøyEdle og Welb: Hr: Baron Axcell RosenCrantz  Fri Herre till Rosenthal  paa dend gaard Wattedahl  skylder Aarlig udj Landskyld med bøxsell  ½ Løb Sm: og ½ {giedskind} \Hud/  og bygger meere i sam/m/e gaard 1/2 Løb Sm: og 1 Giedskind,  Dat: 19 Aug: 99:

 

Publicerit Niels Monsens udj Bergen  hans udgifne skiøde till Simen Johanse/n paa 1 Fierding huud og 18: mrk: Smør ude/n bøxsell  udj dend gaard N: Gierst(ad)  dat: 13: Nov: 99.

 

1700: 3b

 

 

(Den)d Sag imellem Marj Sollem og Giertru Kl(e)tte med (hen)d(es) 3de Sønner, som paa Høste tinget till i dag blef optagen, blef nu atter paafordrett,  Salamon Solem paa sin Moders Weigne møtte, og so/m tillfore/n paastod at de bør straffes  andre till afskye,  det Eene Vidne, Oluf Monse/n Sollem  som seeniste ej møtte  Kunde nu ej heller møde, men hafver hieme i sin svaghed bekiendt sin Widenskab her om for Oluf Berge og Chrestopher Wattedahl  som nu nerverende er tilstede, og wed Eed forKlarede lige de sam/m/e ord so/m Anders Torbiørnsen wundet hafver  og der hos forKlarede at Giertru Kleffte!! (Klette) sagde till Marj Sollen!! (Sollem) at hun skulle gaa ned og see hvad hendes Sønner hafver giort med deris qvernehuus  saa og de ord so/m Britte Skiolde forKlaret hafver,

  End nu møtte ingen  enten Giertru Klette eller hendes Sønner till Sagen at svare,

  Sallamon paa sin Moders Weigne begierede Dom till straf ofver saadane so/m sig saaledes har forgrebbet,

  Kongl: May:ts Fogetz fuldmegtig satte i Rette at de fornefnte  baade Giertru Klette og hendes 3de Sønner for saadan deris Woldelig ofver last bør bøde till hans May:ts effter Lougen, so/m dend ganske Almue berettede at hverKen Modere/n eller Sønnerne noget er Eiende till bøder, men forKlarede at de ere nogle arige skolche (skalche) og oprørige folch, saa at baade (de) og deris Moder war lenge skyldige till at straffes, forKlarede og at dend Eene Søn  Hagtor  Er En Soldat og udj hans May:ts Tieniste, hvor fore og Kongl: May:ts Fogetz Fuldmegtig paastod at de bør straffes paa Kroppe/n  andre till afskye,

Afsagt,

Som befindes at Giertru Klette med hendes 3de Sønner  Jørgen, Hagtor og Torbiørn, ej allene har under staaet sig at nedrifve og støKer slae Marj Sollems Qvernehuus  men end og paa Een Søndag \ Kom/m/e/n / udj Marj Sollems huus (og) først med mange skields ord og stor guds fort(ørnelse ….. ……) maader hende ofver faldet, mend end og

 

1700: 4

 

med hug og slag ofver faldet baade Marj Sollem (og) hendes børn, og det uden nogen Aarsage, hvilche W(olde)lig ofver faldelse well burde med store bøder effter hans May:ts Loug afbetahles, men som fornehmes at hverKen Giertru Klette eller hendes 3de Sønner det aller Ringeste till bøder Er Eiende, saa dog Kand  ej heller bør  saadan deris Wold og ofverlast ustraffet at forblifve, hvor fore Kiendes og afsiges at Giertru Klette for saadan sin dristighed bør Ee/n Søndag {under} \for og Effter/ Predichen Wed Unnerems Kiere!! (Kirke) staa i Halsgiernet, og de 2de Sønner, Jørgen og Torbiørn  bør Ee/n Maanet at Arbeide paa Berg/en/huus Festning, og den 3die Søn  Hagtor  so/m er udj Kongens tieniste for Soldat  bør af hans Officerer at straffes, og naar det dennem blifver till Kiendegifvet wederfahres ham Vell effter si/n fortienist, saa bør de og sambtlig at gifve Marj Solle/m udj omKostning 1 Rdr:  og det inde/n 15t/en dage under Laugens adfær.

 

Hr: Hans Abell har ladet stefne Jo/en Store Setters Hustr(ue) Allis Johans d:  formedelst hun skall hafve ofver faldet ham i UnneRems KierKe med skiends ord da hand sad i si/n Skrefftestoll, med formodning hun der for till straf bør ansees,

  dend indstefnte Allis Johans d: med hendes Mand Jon store Setter møtte, og sagde indted at hafve sagt  ude/n hun begierede si/n søn maatte Kom/m/e at gaa till Alters, hvilchet iche maatte skee, da svarede hun at hendes Søn Kand lese i bog og der fore ej maatte bort vises,

  desse sam/m/e ord Widnede Peder EsPevig  so/m og af Hr: Hans till widne war indstefnt,  i ligemaade war till winde indstefnt Johanes UnneRem  som ej møtte,  hvor fore Sag/en till neste ting beroer, hvor da det Eene widne har at møde  og skall da gaaes hvis Rett er.

 

1700: 4b

 

 

(Kon)gl: May:ts Fogetz Fuldmegtig till Spurte Almuen om dennem war witterligt at A:o 96: fantis nogen Strandsidere og HandverKs folch som effter hans May:ts forordning Kunde betahle nogen skatter, Almuen her till svarede at ingen  enten Strandsidere eller HandwerKs folch fantis det Aar so/m skatter Kunde eller burde betahle, dette begierede Kongl: May:ts Fogetz Fuldmegit!! at maatte indføris og hannem af Rette/n beskrefven meddeelis,

 

 

 

Dend 31: Januarj skulle hafve woren holdet Waarting udj Strandebarm paa Hauge for sam/m/e skibredes og Qvindheredtz skibredes Almue, men formedelst stor Storm og u-Wer blef det forhindret,

 

 

 

Dend 3: Feb: skulle og hafve woren holde/n Waarting paa Gielmervig for Skaanevigs Skibrede, men formedelst stor storm blef ej heller fuldbiørdet,

 

 

 

Dend 5: Feb: skulle og hafve woren holdet ting paa Killisvig for Etne og Fielbergs Skibreder, blef ej heller holdet for stort u-Wer og storm,

 

 

 

Dend 7: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Biellands Fogdegaard for Fiære og Føyens Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Hr: Borge: Falck Larsen, Bunde Lensmendene Tollef Haugland og Knud Hysingstad, med effterskrefne Laugrett af Fiære skibrede, Toluf Haugland i Niels Haavigses [sted], Sæbiør/n Lj, Oluf Vaage, Anders ibd:  Torgier Eillersaas, Askild Wandeskoug, Niels Hauchaas, \og/ Jacob Nesse, sampt Almue flere so/m Tinget søgte

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og forordninger so/m forhen findes Specificerede.

 

Knud Framnæs har ladet stefne Knud Sælsaas formedelst hand skall hafve nestlede/n Som/m/er for S:te Hans dag (kalt ham for Een) Hund, med formodning hand der for

 

1700: 5

 

bør anseeis till straf effter Lougen, hafde og i(ndstefnt) till widne Knud Sælsaases Stif Fader T(…….) Vfva (Ofva?/Oa i Vikebygd, Førde skipr.?) og hans broder Lars ibd:  hvilche Mend ej møtte

  Knud Selsaas møtte, og benegtede at hand det hafde giort, wiste iche at hafve talt andet end so/m skicheligt er, begierede hand det burde bevise, mente og om Knud Framnes hafde noget at Klage, det da Kunde skee ent/en forgange/n Aar till Som/m/er tinget eller nestleden høst, mente der fore at hand nu ej Kand føre nog/en widne effter saa lang tids forløb, særlig effterdj hand ganske her udj er u-skyldig,

  Lensmanden hiemlede at de widner louglig er indCiterit,

Afsagt

Som de indstefnte Widner ej møder, saa Kand denne Sag denne gang ei foretages, men beroer till neste ting, hvor da Widnerne har at møde  tillige parterne, og skall da gaaes hvad Ret er,

 

Der effter blef Føyens Skibredes Sager foretagen  og blef Retten betient af effter skrefne Laugrett  nemblig, Daniel Berøen, Aarne Spidsøyen, Erich BiørnVige/n, Endre Berøyen, Aamund Horneland, Lars Nyesetter, Berent lille Bøe og Knud Hysingstad, med Almue flere so/m tinget søgte,

 

Dend Sag mellem Sr: Peder Tønder i Engesund og Hr: BorgeM: Falck Larsen, angaaende Welb: Børge Bortvigs børns formynderskab, so/m paa neste ting til i dag till Dombs blef optagen, blef nu atter paafordret  og møtte Hr: BorgeM: Falch Lars/en  Dom at anhøre  men ej Sr: Tønder  ej heller nog/en paa hans weigne, og blef der fore saaledes for Rette/n Kiendt og afsagt,

  Effter denne Sags nøye ofverweiende beskaffenhed forefindes at Edle Hr: BorgeM: Falck Lars/en Dend 6te April A:o 95. udj skiffted paa Fitie effter Welb: Fru Margrette Juul  sig hafver paataget (…….

 

1700: 5b

 

…. Bo)rtvigs 2de u-myndige Børns da tilfaldende (Midler e)ffter før Ermelte Sl: Frue  som war sam/m/e u-myndigees Fader Moder  at giøre udj penge, indtil dem af øfrighede/n Een Formynder blef ordinerit, so/m af dend Copie af Sorenskrifverens arfve Protochol er at fornehme, hvilchet udleg hos Hr: BorgeM: Falck Lars/en dend meste tid er blefven bestaaende, indtil Citanten Sr: Peder Tønder med jnteresserende er blefven befalet sam/m/e formynderskab at antage, hvor da welErmelte Hr: BorgeM: till hannem har giort Leverantze, med hvilche Leverantze formyndere/n Peder Tønder ej will Vere benøyet, med paastand at dend fulde Summa effter Lod seddele/n tillige med Rente fra skifftebrefvis Dato  hannem burde ofver antvordes, med widere, som af hans pretentioner udj hans i Retten indlagte indleg Kand fornehmes, Hvor i mod Edle Hr: BorgeM: Falck Lars/en saa Vell Mundtlig som skrifftlig har paastaaet ej till nogen Rente at Kand svare, effterdj hand ej war ordinerit till nogen formynder, men allene till en Fuldmegtig  Løsøre/n at giøre i penge, ej heller saadant Kunde giøre, ude/n de anvente omKostninger som der wed foraarsaget er, hvilchet hand meener at burde gaa {paa} \af/ de u-myndiges Midler  og ej fra hannem  for hvis Aarsage ej dend fulde Summa effter Lodseddele/n Kand lefveris, med widere hans formeening og paastand her om,  Da som af de indlagte Agter befindes at Edle Hr: BorgeM: Falck Larsen af forbenefnte Sl: Welb: Børge Bortvigs u-myndige Børns till faldende Løsøre en Deel Self hafver beholdet, Een deel ført till Auction udj Bergen  hvor paa er tabt 9 Rdr: 2 mrk: 2 s:  Een deel solt her hiem/m/e effter Wurderinge/n, saa som Fæ og qveg, Reste/n opbøde/n till tinge, hvilche bestod udj adskillige Trefvare,  Frem legger og Eet tings widne, om Een i fieldet bort Kom/m/e/n (Hes)t, og Endelig indgifver en Specification paa dend (an)wente beKostning, hvilche sig alt er bedragende til (….), 212 Rdr: 4 mrk: 1 s:  som saaledes med den forliis

 

1700: 6

 

som wed Auctionen er till flyet  opnaar den (……) Summa effter de u-myndiges Lodseddell 22(2 Rdr: 3 s:)  Men som Hans Kongl: May:ts aller Naadigste Lougs 3die bogs  19: Capit:  20 og 23: Art:  noch som forKlarer hvorledes med u-myndiges Løsøre skall omgaaes, saa hafver dog WelErmelte Hr: BorgeM: Falck Larse/n ej till fulde saadant observerit, men paa den maade som før er melt, de u-myndiges Løsøre forhandlet, hvilchet omsider er udfalde/n till deris skade og arfvelods forminskelse, Thj Kand afej!! (af) mig ej Rettere Kiendes, End io Edle Hr: BorgeM: Falck Larse/n bør svare sam/m/e u-myndige Børns Formyndere dend fulde Capital effter Lodseddelen  som er 222 Rdr: 3 s:  dog der fra først af Kaartes de fornødne udgiffter og omKostninger som paa deris weigne anvent er  som bestaar i effterskrefne,  Papir till Lodseddele/n med des beskrifvelse og Rorsfolch dend at hente  5 Rdr: 1 mrk: 8 s:   de u-myndiges anpart af dend forlis som Johanes Reimers guldsmed paa hans {weigne} \udleg/ wed Auctionen till føyet er, som og Sorenskrifvere/n  Sl: Bendix Dyrhuus  paa deris Lodseddel teignet haver, 4 Rdr: 5 mrk: 5 s:   Dend bort Komne Hest med des ti\n/gs Widne  1 Rdr: 3 mrk: 14 s:   andre omKostninger med de Welb: Hr: Amptmends Ordre og Ressolutioner for de ordinerede og igien befriede Formyndere at lade forKynde og anvise, saa Vell udj Bogholmen som Sandvigen  till sam/m/en 5 Rdr: 4 mrk:  Hvilche omKostning fra Lodseddelens Summa afdragen  blifver igien penge 204 Rdr: 3 mrk: 8 s:  der af fornehmes at were lefvert till Citanten og formyndere/n Peder Tønder paa adskillige tider og steder  179 Rdr: 3 mrk: 5 s:  er saa till Rest 25 Rdr: 3 mrk:  hvilche penge Sr: Falck Lars: till Ermelte Formynder har at betahle inden 15t/en dage under Louge\n/s adfærd, hvor i mod WelErmelte Hr: BorgeM: Falck Lars: har at annam/m/e de i(….) paa Fitie bestaaende Treware, og de sig saa nøttig giøre, som hand best wed, Vil og Kand,

 

1700: 6b

 

(Hvad …..) Renterne af sam/m/e u-myndige Børns (Midler) og Løsøre er angaaende, som Peder Tønder paa Egen og sambtlig formynderis weigne paastaar at Edle Hr: BorgeM: bør svare, for dend tid hand midlerne i hende hafft hafver, da so/m af alt Kand fornehmes at Sr: Falck Larsen sig ichun paatog som Een fuldmegtig de u-myndiges Løsøre at giøre i penge indtill Een Formynder blef satt og ordinerit, som af førbemelte udtag af Arfvebogen er at see, og der foruden fornehmes hand altid har paa drefvet om Formyndere at ordinere, og der med har hafft besverlighed i det hand tit og offte har Suplicerit fra de u-myndiges Midler at blifve Endtlediget, so/m Kand seeis af de mange i Rette lagde Memorialer, Ressolutioner og befahllinger, hvor fore og bemelte de u-myndiges midler hos hann: altid har staaet ferdig till Leverantze naar paa Eskedes, tj først Var ordinerit till formynder Hr: Capit: Vittinghof, som side/n ej formynderskabet antog, hvilche Kand seeis af HøyEdle og Welb: Sl: Hr: Amptmand Hans Nielsens Missive Dat: 27: Aug: 96:  har saa siden Eengang ofver lefvert Midlerne till Michel Uldrich i Bogholmen  so/m 2de gange till Formynder af Sl: Welb: Hr: Amptmand Hans Nielsen, og HøyEdle og og!! Welb: Hr: Baron RohsenCrantz ordinerit blef, begge befahllinger Dat: 13: Febr: 97: og 10 Aug: sam/m/e Aar, mens der fra igien effter underdanigst ansøgning er blefven Endtlediget,  der effter er blefven ordinerit till Formynder af HøyEdle og Welb: Hr: Baron RohsenCrantz, Jocom Gevers udj Sandvigen wed Bergen, so/m af høy:t bemelte Hr: Barons Missive till Hr: BorgeM: Falck Larsen er at fornehme, hvilche i lige maade side/n igien blef befriet, og er der med saaledes tid effter andet, Aar effter Aar fortfahret, indtil nu Peder Tønder med jnteresserende formynderskabet er paalagt, saa at (af) alt dette noch Kand fornehmes at welErmelte Hr:

 

1700: 7

 

BorgeM: Falck Larse/n ej har weret Aarsage till dend store skade de u-myndige  Welb: Børge Bortvigs bør/n wed saadan ophold er till føyet, mens Kom/m/er paa de wedKom/m/endes forsvar  som effter Lougen har burt hafft den tilbørlig tilsiun og opagt med Formyndere at sette de u-myndige til beste, og gifves der fore Formynderne Regres till sam/m/e deris skade  baade for Renten og andre Nødvendige omKostninger so/m foraarsaget er, at søge, som de best wed og Kand, hvor fore og Edle Hr: BorgeM: Falck Lars: for sam/m/e post  saa wit Rente/n angaar  fri Kiendes, og som Peder Tønder ej siste Rettesdag førde nog/en pretention paa \for/bem:tte u-myndiges Jordegodz, Møller og grunder med desse/n afgifft og indKomst, so/m hand udj hans indlegs 4de paast!! (post) første Rettesdag i Retten indlagt om tahler, saa falder sam/m/e pretention af sig Self  og Hr: BorgeM: Falck Larse/n og der fore frj Kiendes, omKostningen ophæfves paa begge sider.

 

Hr: Hans Rambsberg  Sogne Prest til Findaas Prestegield  har ladet Citere dend Dydige Matrone Anna Finde for at anhøre Een deel Mends Forklaring og Widner om de af Almuen udj Ermelte Prestegield gifne penge till Sl: Hr: Hans Mentz till Prestegaardens opbygelse, Dat: 10 Januarj 1700:  fantis paaskrefven at Vere forKyndt dend 22 Januarj nestlede/n,

  blef saa frem Kaldet først Anders Hobbestad, som wed Eed forKlarede at hand gaf Sl: Hr: Hans Mentz 3 mrk: penge till Prestegaardens opbygelse  og ej till Preste/n Self,   Johans Skiemeland forKlarede i lige maade og at hafve gifvet 3 mrk: till Prestegaardens bygning,    Erich Haavig forKlarede at hans Formand Aarstei/n Haavig gaf 3 mrk: till Prestegaardens biugning, og der for ude/n andet till Prestens fornødende   Tøris Gietung forKlarede at hans formand Peder Gietung og gaf till sam/m/e Fornødenhed 3 mrk: {Smør}   Sk!! Siur Skimeland  3 mrk:    Rasmus Todtland i lige maade forKlarede at hans huustru gaf 3 mrk:

 

1700: 7b

 

Bertel Otterøye 3 mrk:    Olle Skimeland  3 mrk:    Olle ib:  3 mrk:    Lars Notteland  3 mrk:    Lars Haalund  3 mrk:    Olle Haalund  3 mrk:    Niels ibd:  3 mrk:    Johanes Stafveland  3 mrk:    Lars Rolsnes  3 mrk:    Jo/en Enver og Rasmus Enever  3 mrk: hver,    Willem Holme  3 mrk:    Hans Wiche  3 mrk:    Chrestopher Grindem  3 mrk:    Madtz Synstebøe berettede hans Werfader  Sl: Bendt i Bagholme/n  3 mrk:    Carl Nortun  3 mrk:    Toste/n Lurham/m/er  3 mrk:    Peder Haavig berettede at hands Formand Niels Haavig betalte 3 mrk:    Niels Mechebach beretter at hans Formand Lars(?) Mechebach  3 mrk:    Olle Sortland berettede at hans Fader Erich Sortland gaf 3 mrk:   Widere af Almuen møtte iche

  Dette begierede Hr: Hans {Rentz} Ramsberg at maatte indføris till widere effterrettning,

  dend Dydige Matrone Anna Finde møtte  wed gich at hun sam/m/e penge hos desse Mend har oppebaaret  me/n ej paa ande/n maade, end hu/n der fore ej i si/n tid skall giøre Rede og Regnskab fore.

 

Sr: Hendrich Chrestense/n i Bergen har ladet Citere Lars Nysetter og opsiderne paa lille Bøe  Brent!! (Berent) og Johanes  for Resterende Landskyld af deris paaboende Jorder lille Bøe og Nyesetter   Nyesetter skylder 2 pund Smør,  lille Bøe ½ Løb S: og ½ Hud, for Resterende Landskyld for deris paaboende Jorder for A:o 97: 98: og 99 Aarlig, saa og \en/ 3die tage, af begge Jorder   begge parter møtte till Sag/en at svare,

  Sr: Hendrich Chrestense/n indlagde hans fuldmagt fra Anders Larse/n Buch i Kiøbenhaf/n  sam/m/e gaarders Landskyld at oppeberge  Dat: 8: Aug: 99:   Indgaf og Eet Testement udgifve/n af Cammer skrifver Lauritz Skiveng till si/n Broder Hr: Chrestia/n Skieving paa alle sine Midler  Dat: 31 Julj: 96:  som af hans Kongl: May:ts aller Naadigst Confirmerit er, dend 29 Aug: nest effter, sampt Ee/n Transport af Hr: Chrestia/n Skveing (Skiveing) till Anders Lars: Buch paa sam/m/e midler  Dat: 18 9br: 96:   indgaf og Eet Commissions Werck udsted af Niels Slaage  Assesor udj Hofretten i Danmrk:  Matias Rosenvinge  i lige maade Assesor sam/m/e stedtz, hvor udj findes indført at paa Lars Skiefving er fallet i blant andre gaarder ogsaa desse gaarder lille Bøe og Nysetter, Dat: 28: Novemb: 98:   begierede der fore skadesløs Dom till betahling,

  Lars Nyesetter møtte og indlagde udj Rette/n et ski(øde) paa sam/m/e gaarder  udgifve/n af Ee/n Liutenant

 

1700: 8

 

Ved Nafn Ofve Mørck, Lieut: wed Bregadeur Ar(…….)s Regimente under Obers Lieut: Sisingous Compagnie  Dat: Bergen d: 5 Junj 1697:  med formeening hand da bør desse gaarder ubehindret beholde, og der paa begierede En Rettmesig dom.

  Sr: Hendrich Chrestense/n paastod at han si/n omKostning bør igien annam/m/e og betahles af Lars Nyesetter  og der paa i lige maade begierede Dom,

  Ellers berettede Lars Nysetter at hand har oppebaaret Landskylde/n for deris Mend paa {Nyesetter} Lille Bøe  og der fore formente de paa lille Bøe at were frj for deris tiltahle,

Afsagt,

Som Sr: Hendrich Chrestense/n paa Anders Larsen Buches Weigne udj Kiøbenhafn fremlegger  1:  Een Commissions forretting!! (forrettning) Dat: 28: Novembr: 98:  hvor udj Lauritz Skiefving  hans Prinsselig Høyhed Prins Giorgs forige Cam/m/er skrifver  wed Lod er till falde/n blant andet godtz og desse 2de Jorder  Nyesetter  skylder Aarlig udj Landskyld 2 pund Sm:  og lille Bøe  ½ Løb Smør og ¾ deel huud, der nest sam/m/e Cam/m/er Skrifvers Skievings Testement till si/n broder Hr: Chrestian Skieving, og for det siste  Ee/n Transport till Anders Larsen Buch af Hr: Chrestian Skieving udgifve/n paa sam/m/e arfvelod, effter hvilche/n bewislighed nochso/m Kand sees og fornehmes at godtzet Ermelte Anders Larsen med Rette till hører, Endog Lieut: Ofve Mørck sig har under staaet sam/m/e Jorder at afhende till den indstefnte Lauritz Nyesetter, hvor till siunis hand ej har hafft noge/n Rett eller adgang, saa Kand ej Rettere Kiendes end io Lauritz Nyesetter bør svare de forfaldne 3de Aars Landskyld for 97: 98: og 99:  først af Nysetter aarlig 1 Rdr: 3 mrk:  er till sam/m/en 4 Rdr: 3 mrk:  saa og Eet 3die tage 4 mrk:   i lige maade af lille Bøe for sam/m/e 3de Aar  aarlig 1 Rdr: 5 mrk: 1 s:  till sam/m/en 5 Rdr: 3 mrk: 12 s:  Eet Aars 3die tage 5 mrk: 4 s:  till sam/m/en udj alt 11 Rdr: 4 mrk:  sambt udj foraarsagede omKostning 1 Rdr: 2 mrk:  alt inden 15t/en dage under Louge\n/s ad(ferd)

 

1700: 8b

 

Men hvad sig angaar den paastaaende og af Sr: Hendrich Chrestensen pretenderende forhøygning eller 4de penge paa Landskylde/n, da so/m Lauritz Nyesetter ej allene hafver meent self at Vere Eiende sam/m/e Jorder  {ej heller} mend end og ej heller {hafver} sam/m/et Landskyld har weret fordret før nu at Sr: Hendrich Chrestens/en den fordrer, saa frj Kiendes hand for sam/m/e søgning, og gifves ham i det øfrige Regres till Lieut: Ofve Mørck som penger{ne} for Gaardene hos hannem har annam/m/et og oppebaaret, og gaardene Solt, der at søge sin skades Erlidelse baade for gaardene og ande/n omKostning so/m forwoldet er.

 

CasPer Synstebøvold har ladet stefne Karl Nortun  formedelst hand skall hafve nest afvigte Nytaars afften paa Meehuus skielte ha/m for adskilligt paa hans Ære og meere u-beQvems ord, till Widne og indstefnt Hr: Hans Rambsberg og Elling SaxEide,

  Carl Nortun møtte till Sage/n at svare, og fra gich ej at wide noget at hafve talt eller skielt,

  Hr: Hans Rambsberg wed Eed forKlarede at hand hørde at Carl Norun skielte CasPer Synstebøewaage/n for Ee/n Kieltrings unge og Raabte paa si/n Knif, og at det skeede Nytaars Afften paa Meehuus, widere hørde hand iche,

  Elling Saxseide wed Eed widnede at Carl Nortun skielte CasPer Synstebøwaag/en for Ee/n Kieltrings unge, Ee/n hund og Ee/n skielm, og at dette skiede nytaars afften paa Meehuus,

  CasPer Synstebøewaag/en sagde End nu at hafve indstefnt till Widne Gunder Saxeide  hvilchet iche møtte, saa Vell so/m Prestens dreng Olle \Mortensen/ ej heller møtte, begierede der fore Sag/en till neste ting maatte beroe, at hand sine Widner Kand faa for Retten  si/n forKlaring at aflegge  hvor fore og med Sag/en till neste ting beroer, hvor da parterne har at møde saa well som de indstefnte Widner  og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Madtz Ols/en Synstebøe hafde og ladet stefne Hans Carls:  formedelst hand sam/m/e tid skall hafve Refvet ha/m till blods, med formeening hand der for bør straffes;

 

1700: 9

 

  Hans Carls: møtte iche  ej heller nogen paa hans Veigne.

  Lensmanden hiemlede wed Eed at hand louglig var indstefnt, hvor fore ham paalegges till neste t(ing) at møde, og skall da gaaes hvis Rett er,

 

WelEdle Hr: Laugmand Knag har ladet stefne Gunder Skaale  som nu tiener udj Søre Hugle/n hos Kar/en  Sl: Ifver Knuds:  for En Do/m at fyldist giøre  so/m ofver hann: gangen er,  Gunder Skaale blef paaraabt men ej møtte,  Lensmanden hiemlede at hand louglig war indCiteret

 

 

 

Den 9: Febr: blef holden almindelig Waarting paa Leevaag for Waags Skibredes Almue, ofver werende Kongl: May:ts Fogetz Fuldmegtig Monss: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Lauritz Meeling, med effter skrefne Laugrett  Nemblig, Lars og Biørn Windenes, Jacob Jacobsen Hæfverøyen  Jacob Niels: ibd:  Ingeman Engevig, Endre Leevaag i Jacob Baches sted, Lars Meeling i Johanes Trolands sted  og udj Jacob Asbiørnsen Hæfverøens sted blef satt Michel Hilde  sampt Almue flere so/m tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Fogetz Fuldmegtig satte ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger som forhen findes indført

 

Publicerit Winsens Hougland  Niels Huffthamer, og Chrestopher Sørfonde/n  som formyndere fore!! (for) \Oluf/ Knuds:  deris udstede bøxsell seddel till Niels Michelse/n paa dend halfve part udj dend gaard Hougland  skylder Aarlig Een half Løb Smør og Ee/n half huud, Dat: 29: Decembr: A:o 99:

 

Kongl: May:ts Foget har ladet stefne Niels Lundøye/n og Johanes Fagerbache for begange/n slagsmaa!! med hin ande/n nest afvigte Høst paa weie/n fra Møgster Kierke  med formodning de der fore bør anseeis effter louge/n,

  Niels Lundøye/n og Johanes Fagerbache blef paaraabt men ej møtte, Endog Lensmand/en hiemlede at de begge ware louglig stefnte

 

1700: 9b

 

hafde og indstefnt till Widne Rasmus Eegholme/n (og) Lars Kalfvenes, møtte ej heller, hvor fore de ind(stefn)te  saa Vell parter so/m Widner har at møde til neste ting, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Matias Qvalvaag har ladet stefne Jacob Jacobse/n Hæfverøye/n for Ee/n deel gield hand hannem skyldig er

  Jacob møtte og wed gich at were skyldig 38 Rdr:  Lidet meere eller mindre Kand hand ej nu Eigentlig mindes, begierede Dilation  saa will hand gierne betahle  ellers tilbød hand sig godvillig at stille ham fornøyelig forsichring indtill hand med forderligst Kand betahle, og der fore setter till Special under pant effterskrefne  4 Kiør,  1 Kaabber Kiel  tager omtrent 7: q:ter   1 stor Jern gryde  tager omtrent Ee/n half tønde,  1 stor Ottrings baad  2 aar gl:   hans brugende Laxse nod  saa so/m de/n nu forefindes, og om alt dette ej skulle tilReche  saa belofver hand med sine andre Midler at wil betahle  so/m og skulle Vere till fuld forsichring indtil hand fuld Kom/m/e/n blifver afbetalt og fornøyet, med dette tillbud war Monss: Oluf Lars/en paa Matias Qvalvogs weigne benøyet, begierede at det maatte udj Tingbog/en indføris og hanne/m af Rette/n beskrefVen meddeelis, til widere hans effterRettlighed,

 

Matis Qvalvaag har ladet stefne Chrestopher Sørfonde/n for nogle ord so/m af ham mod hanne/m skall Vere talt nest afvigte Høsteting paa Windenes,  Oluf Larse/n paa Matis Qvalvaags weigne paastod hand for saadan sine ord bør anseeis,

  Chrestopher Sørfonden møtte iche  ej heller noge/n paa hans weigne, Endog Lensmande/n hiemlede wed Eed at hand war louglig stefnt, hvor fore ham paa legges till neste ting at møde, og skall da gaaes hvis Rett er.

 

Matis Qvalvog har og indstefnt Hans Kipper  boende Ved Salthellen  for Ee/n deel gield hand hann: skall Vere skyldig  med formodning hand den bør betahle,  Hans Kippe møtte iche  Lensmanden hiemlede at hand hann: louglig indstefnt hafver, hvor fore ham paalegges till neste ting at møde  og (ska)ll da gaaes hvis Rett er.

 

1700: 10

 

 

Dend Sag mellem Hr: Jens Borsøe af Carmsund og Sr: Peder Tønder af Engesund angaaende dend Obligation og anden Reigning om Sild og Torsk, hvilchet paa Høstetinget till nu blef optagen, blef nu atter paafordret, og møtte parterne paa begge sider till Sag/en at svare, og indgaf Hr: Jens dend før indførte opsettelse, med dend der paa teignede forKyndelse,

  der nest i Rettelagde Hr: Jens, Peder Tønders udgifne Obligation Liudende paa Capital: 204 Rdr: 16 s: Courant, Dat: Hauglands prestegaard dend 27: April A:o 1694:  der paa fantis at were teignet Rente/n till Aarsdage/n A:o 95:   indlagde og Ee/n Notori (Notari) Instrument tag/en i Berge/n paa 2de Widner  nemblig Jacob Bringmand og Lars Ols:  begge boende i Carmsund  deris forKlaring om denne paastefnte Fiske Wahre, Dat: 17: Maij 98:   indlagde og Eet Instrument af Bye og Raastue skrif/ue/r i Stavanger  Vldrich Friderich Aagaar, om 2de Widner som deris forKlaring om sam/m/e sild og Torsk afsagt hafver, Widnerne wed Nafn Michel Michels/en og Søfren Endres/en, Dat: 14: Janu: A:o 99:   Indlagde og Sr: Tønders Missive till hanne/m  som hand siger er om sam/m/e Fiskewahre, Dat: 14: Maij 96:   her paa siger Hr: Jens at hafve beKom/m/et af Peder Tønder 1 Lest Fransk Salt for 15 mrk: tønde/n, so/m er tillsam/m/e/n 30 Rdr:  der for ude/n 15 tette tønder so/m og Kortes paa deris Reigning,

  Sr: Tønder her till svarede at hand har annam/m/et af Hr: Jens Borsøe  Torsk  2 Læster og 6 t:r  der af beskadiget 4 tønder so/m war Sur og forderfvet, a: {Læste/n} \tønden/ skulle betahles 16 mrk:   Sild  4 læster Sild a: tønde/n 16 mrk:  hvilket alt war bederfvet, ej meere siger hand at hafve beKom/m/et  me/n som ieg nu fornehmer Hr: Jens Borsøe siger ha/n der fore, till fuld betahling, endog hans Ærverdighed Vell er bedre bevist, da begieres opsættelse udj Sag/en indtill ieg Kand faa ført dend louglig bevis om beme:tte godtzes beskaffenhed og schade, da so/m sam/m/e Widner udj Carmsund skall føris  der Godtzet udj høyeste Som/m/ers tid udj Hr: Jens Borsøe(s)

 

1700: 10b

 

Jeg(t) i Wibrands øy/en hafver ligget, Ee/n 6 ugers tid  hvilchet saa snart skee Kand der om louglig Tings Widne skall forskaffes, og at sam/m/e godtz blef bederfvet udj dend store Som/m/ers hede og muelig ande/n skafvanch og forderfvelse so/m før har Kundet woren.  Hr: Jens Borsøe er ej heller u-bevist hans godtz igie/n tilbage Kom, og ieg ing/en nøtte der af hafde, der fore end nu so/m før med Rette/n ofver iles, mens saa lenge Dilation forundes indtill dend før omtalte bevislighed Kand fremføris, end ogsaa skall bevises fra andre steder godtzes bederfvelse, det Hr: Jens Siger hand stor omKostning har andvendt, da so/m hand nogle ganger har wor/en stefnt og hand har Møt  da meener hand  effterdj hand Self ej har møtt og Sage/en forfuldt, hand self {har} sig maa saadan omKostnings forwoldelse tilreigne, formoder der fore og for de/n post at were frj,

  Her imod svarede Hr: Jens og formente at Sr: Tønder effter Kiøbmands Wis og maade, Ee/n gang har annamet godtzet for gaatt!! (godt) udj Hr: Jens og Mens!! (Mends) Nerwerelse  so/m til bød ham at besee godtzet om hann: saa behagede, formodes der fore iche widere at svare till Peder Tønders løse foregifvende om godtzetz u-døgtighed, saa som hand holder sig for Ee/n Fornufftig Mand og Eed sorne Borger till Berge/n  der Kiøbslager Aaret ud og Aaret ind, og seer sig fore med alle andre sine Medhandlende, hvad sig belanger dend omKostning Peder Tønder forewender  da der som hand hafde betalt godtzet strax, saa som lofvet blef, da hafde hand ej hafft fornøde/n, at giøre saa mange u-nødvendige Reiser og beKostninger, meget mindre biet effter sin betahling, men paa ande/n maade blefve/n af Monss: Tønder aflagt, till hans Comparation till Retten i hans fraverelse so/m hafver giort stefnemaalet, da udviser den før i Retten indlagde opsettelse annerledes  og at Tønder de/n gang ej møtte, men formoder der fore hand, so/m Ee/n fornufftig Mand  bør betahle godtzet so/m hand for gaat hafver annam/m/et,

 

1700: 11

 

tj mange forandringer og omvexslinger udj ha(ns) og hans Folches frawerelse med godtzet dend gang det førtis till Bergen Kunde skee, hvilket hand iche Kand svare,

  Sr: Tønder her till svarede at hand godtzet paa Hr: Jens gode troe og lofve har annam/m/et  og ichun besaag Ee/n tønde eller \lidet/ mere der af so/m Var af Torske/n,

  der i mod svarede Hr: Jens at Sr: Tønder ej med Føyelighed Kand sige at hand tog bemelte Fiske ware paa Paroll, effterdj hand hannem tilbød godtzet at besee, so/m Kand seeis af det Notari instrument i Retten indlagt er, udj de Mens!! (Mends) ofverwerelse, og widere paastod, at hannem maatte skee for Obligation fornøyelse strax ude/n widere ophold med Rente og omKostning, og saa frembt det ej skeer  at stille forsichring eller Self were borge/n, udj sit Eeget huus, for dødelig heds skyld, effter so/m Pengerne ere u-myndige till hørende, hvor af skattes till hans May:t af Rente/n dend 4de deel,

  Sr: Peder Tønder formente at \de/ 2de Notari jnstrumenter so/m forKlarer om de Widner, det ej Kand were udj nog/en Rett antagelig eller for gyldig anses  effterdj hand hverKen har wor/en til stede eller warslet dem at anhøre  so/m strider i mod loug og billighed, angaaende Hr: Jens Borsøes havede i Rettesettelse  da effterdj hand wed wor!! (hvor) hand boer og er Sufisant at svare till all paa Kom/m/ende so/m lougligt er, og der fore meener at were frj for saada/n tiltahle, og der for ude/n har si/n handel og brug om Kring de omliggende Fiskevære  og der fore well blifver frj for saadan tiltahle,

  der till svarede Hr: Jens Borsøe, at hans May:ts aller Naadigst har beskichet Notarium Publicum udj sine steder till Prosseser at forKortte og aller Naadigst at forskaane sine under saatter for wittløfftighed udj Ee/n og ande/n maade, og der fore iche ulouglig n\e/gtes de Widner af hann: beskrefve/n, tj hand si/n aller Naadigst bestalling har so/m En Eedsorne Dom/m/er, ellers dend beføielse fra de/n

 

1700: 11b

 

begierte forsichring, siunis hann: iche at Kunde tiene Monss: Tønder med (… …) alt begierede Dom,

  Sr: Tønder ilige maade begierede Do/m og Dilatio/n

Afsagt

Som i Rette legges Sr: Peder Tønders Pure obligation Dat: 27: April A:o 1694:  liudende paa Capital 204 Rdr 1 mrk Courant, hvor paa findes at were afskrefven Ee/n Aars Rente at were betalt, alt saa Kand ej Rettere Kiendes end io Sr: Peder Tønder, sam/m/e sin udgifne obligation bør indfrj og betahle till dend Hederlige og Wellærde Mand Hr: Jens Borsøe tillige med forfaldne Rente till denne tid  48 Rdr 4 mrk: 8 s:  og udj foraarsagede omKostning 5 Rdr  og det alt inde/n 3de Sole merKer under adfærd effter lougen, Men hvad sig angaar den anden denn: mellem Werende Reigning om dend pretenderende Fiske ware, da som adskillige stridigheder mellem parterne indfalder, Ee/n deel om sam/m/e Fiskevares døgtighed, og Ee/n deel om des qvantom, og de begge beraaber sig paa adskillige Widner, som her om skall giøre forKlaring, og sam/m/e Widner ere meste/n deele/n beboende udj Carmsund og Rye Fylche Fogderie  hvor till Ee/n tem/m/elig tid will hen løbe, før end sam/m/e Widner till deris Rette Werneting effter louge/n Kand blifve førte, saa optages sag/en till nest Kom/m/ende Som/m/erting, till hvilche/n tid parterne igien har at møde  og da Endelig at fremlegge de paaberaabte bevisligheder, paa det med Sagen Kand Kom/m/e til Endskab  og skall da gaaes hvis Loug og Ret medfører,

 

Kongl: May:ts Fogetz Fuldmegtig till Spurte dend ganske Ting almue paa Tinget  om der in A:o 96: fantis nogen Strandsidere her udj Skibredet so/m effter hans Kongl: May:tz Allernaadigste Forordning Kunde betahle nog/en strandsider Skatt,  Den tilstedewerende Almue her till svarede at sam/m/e tid fantis ingen af de Personer \i/ dette skibrede so/m nog/en Strandsider Skatt betahle Kunde

  dette begierede Kongl: May:ts Fogetz Fuldmegtig at maatte indføris og hannem af Retten beskrefv/en meddeelis

 

1700: 12

 

 

Frem Kom for Retten Friderich Springpil  boende paa dend gaard Fittie her udj Waags Skibrede, og sig høylig beKlagede Hvorledes gud hannem wed dend Skadelige Ildebrand dend 5 Decembr: nestlede/n om Natte tide har hiem søgt, hvor af hans meste Midler og Eiendeeler ganske af sam/m/e Ild er fortærit, begierede at dend ganske Almue som paa Tinget war tilstede wille gifve deris Sandferdige forKlaring her om til Kiende, om de iche er witterligt at hann: saa stor skade er til føyet,  Dend ganske ting Almue her till svarede at de nochsom er widende den store skade bem:te Friderick Springpil Ved dend skadelig Ild er paa Kommen, og det paa bem:te tider om Natten da alle hafde lagt sig til hvile, og er der fore af brentt og ganske afgaaen, alt hans Høe og Korn, saa Vell so/m alle hans Creaturer, saa som Kiør, ungfæ og Kalfver, hen Ved 50 støcker udj tahlet, saa det Var stor gemrk: (gemark) at anskue, beKlagede ellers denne hans store skade, som har foraarsaget, hand nesten udj armod er geraaden,

  Dette begierede Friderick Springpil at maatte udj Protocholen indføris, og hann: af Rette/n beskrefven meddeelis, i underdanig forhaabning at de høye herre i det Høyloflige Cammer Collegio hann: for dette indverende Aars Skatter af sam/m/e hans paaboende gaard Naadigst wille forskaane, Hvilche begiering Vj ej Kunde benegte, helst effterdj Vj so/m Rette/n betiener, om denne hans store skade, saa Vell som den heele Almue er witterligt,

 

 

 

Dend 17: Martj blef Retten betient paa Kaaster udj Opdahls Skibrede, hvor da Var ofver werende Retten at betiene effteskrefne Eedsorne Laugrettes Mend af før bemelte skibrede, Nafnlig, Oluf Bruntvett, Hans Hope, Ellend Hauchefær, Mogens Frøchedahl, Lars Larsen og Lars Sæbiørnsen Færevaag, Johanes Haaland og Johanes Nesse,

 

Hvor da Forwalteren ofver Jøde Enchen i Kiøbenhafn  Racael De Limes Jordegodtz  Sr: Berent Uldrich, Wed sin Fuldmegtig Gietmund Mogensen, har ladet stefne Een af sam/m/e Enches Leilendinger Boende paa Ermelte gaard Kaaster  Ved Nafn Anders Olsen   1.  for Ee/n deel Resterende Landskyld og Rettighed, af hans paaboende Jord, som skylder Aarlig udj Landskyld 1 Løb og 9 mrk: Smør.   Der nest for formedelst Skaugen som tilligger hans leiede gaard meget ilde skall Vere forhugget,   og for det siste, for gaardens Huuse som og skall were meget brøstfeldig,  med begiering

 

1700: 12b

 

Vj det lougligen Vilde besigte, og hvad skade der paa skeed er, for(….)der hand  bemelte Anders Olsen Kaaster  bør svare og Erstatte tillige med dend Resterende Landskyld og Rettighed, sambt dend nu forvoldende omKostning, og der paa indlagde Ee/n Specification paa slett papir paa sam/m/e Restantz  som sig bedrager till penge 16 Rdr: 1 mrk: 8 s:  for uden forhøyning  som sig og beløber till 3 Rdr: 1 mrk: 5 s:  og paastod der fore hand og sam/m/e penge bør betahle, saa Vell som og for Resterende Fløttning i nogle Aar  so/m ej heller er betalt,

  Anders Olsen Kaaster møtte till Sagen at svare, og wed gich louglig at Vere stefnt; indlagde udj Rette/n sin Landskylde bog  som Kom lige ofver Eens med Gietmund Mogens: Restantz, og der for uden wedstod ej meere at hafve betalt end hans bog udviser, og saa meget at were skyldig som fordres, bad om Dillation, saa wilde hand strefve og med tid og stunder den betahle, Men Gietmund Mogensen paa si/n Principals Weigne paastod hand nu maatte tilfindes sam/m/e penge straxst at betahle, mens dog godvillig efftergaf dend før Pretenderende forhøygning,

  Der effter begaf Vj os udj Skouge/n  des hugster at efftersee, og effter flittig Ransagning befant Vj at Vere hugget i disse nest afvigte 3de Aar 275: Nie Allninger, som er 22 tylter og 11 bielcher,  68 Tolf alninger  som er 5 tylter og 8: bielcker   92: Sage Stocke  hvor af Kunde Skiæris 32 tylter og 3 bord,  og paastod Gietmund Mogensen at hvad meere hugget er end Lougen tillader  hand tillige med Landnam bør betahle,

  Der nest begaf Vj os till gaardens huuse og dem efftersaag, og befantes des brøstfeldighed som følger,   1.  Røgstuen paa dend Søre Ende will forbedres med Nyt bordtag, der til Vill 3 tylter bord  a: tylte/n 1 mrk:  er 3 mrk:   \2/  paa Ildhuuset Vill taget forbedres med 8: W: Nefver  a: 8 s:  er 4 mrk:  sambt 1 torfvald for 6 s:   3.  paa Bue/n i den søre Ende will 1 tylt bord till bordtag for 1 mrk:   5:  Floren Vill ganske Nedrifves og igien opbygges  till dens Reparation Vill 1 ½ tylt tøm/m/er  som Vill Koste 1 Rdr: 5 mrk: 4 s:  1 ½ tylt Spærer wil Koste 1 mrk: 14 s:  1 ½ tylt bord  1 mrk: 8 s:  2 torfald for 12 s:  12 W: Nefver  1 Rdr  er saa paa Floren 3 Rdr 3 mrk: 6 s:   alt forskrefne Reparation will Koste udj arbeidslø/n till sam/m/e/n 2 Rdr 3 mrk:   er saa udj alt huusenes brøstfeldighed  7 Rdr 2 mrk: 12 s:

  Gietmund Mogens: paastod der fore at Anders Kaaster

 

1700: 13

 

bør till Kiendes baade at betahle sin Resterende Landsky(ld og Rettighed)  som hvad skade skeed er paa Skougen tillige med Land(nam) og ald foraarsagede omKostning, og der for ude/n ham maatte paalegges huusene med aller forderligste at Reparere  paa det de nogen ledes igien Kand Kom/m/e til Rette, og om alt dette war Dom begierende,

  Anders Kaaster lofvede  saa snart mueligt er  Landskyld og Rettighed so/m Resterer at betahle, begierede Dillation Ee/n tidlang, huusene lofvede hand i lige maade med første at forbedre som forsvarligt, Skouge/n svarede hand ej saa meget af ham at were hugget, so/m andre der uden hans widskab, willie eller samptøche har bortstaallet, formodede der fore at were frj for sam/m/e skade som der paa foraarsaget er,

Afsagt,

Som Anders Olsen Koster Self her for Rette/n wed staar ej meere paa sin Landskyld og Rettighed at hafve betalt end hans Landskyld bog udviser, saa hand effter saadan beskaffenhed skyldig er 16 Rdr: 1 mrk: 8 s:  alt saa bør hand sam/m/e penge till ombuds Manden Sr: Berent Uldrich inde/n 15t/en dage at betahle under Nam og Wurdering i sin boe, Hvad sig skougen angaar, da befindes udj desse 3de nest afwigte Aar at Vere hugget 68 tolf allen bielcher  som er 5 tylter og 8 bielcher, hvilchet ej annerledes Kand wurderis end tylte/n 2 mrk: 8 s:  er 2 Rdr: 2 mrk: 2 s:   22 tylter og 11 Nie allen bielcher  a: 1 mrk: 8 s:  er 5 Rdr 4 mrk: 6 s:   92: Sauge stocker  hvor af er skaaren 32 tylter og 3 bord  a: tylte/n 1 mrk: 12 s:  er 9 Rdr: 2 mrk: 7 s:  giør saa till samens forbemelte hugster  17 Rdr: 2 mrk: 15 s:  og som hans Kongl: May:ts Loug tillholder ham ichun at hugge saa meget Avling so/m hans halfve Landskyld sig bedrager  hvilchet er i 3 Aar  7 Rdr: 3 mrk: 9 s: af 1 Løb og 9 mrk: Smør, der af de/n halfvepart  3 Rdr: 4 mrk: 12 ½ s:  Er saa mere hugget end Lougen tillader  13 Rdr: 4 mrk: 3 s:  hvilche penge hand tillige med Landnam  som er effter Lougen 6 Rdr: 5 mrk: 1 ½ s:  inde/n 15t/en dage bør betahle under sam/m/e adfær som før ermelt, og hvad sig huusene angaar, hvis brøstfeldighed, sig bedrager till 7 Rdr: 3 mrk:  da hafver Anders Olse/n Koster sam/m/e huuse at Reparere det aller snareste skee Kand, saa at de alle Kand were lougføre till nest Kom/m/ende Mechaeli  og det under Lougens adfær, omKostninge/n betahler Anders till Sr: Berent Uldrich med 3 Rdr: inden 15t/en dage under adfer effter Lougen

 

 

 

Dend 22 Martj blef Retten betient paa Findaas Prestegaard udj Føyens Skibrede  hvor da war ofverwerende Retten at betiene, Lensmande/n Knud Hysingstad, Lars Nyesetter

 

1700: 13b

 

(…..) Lille Bøe, Helge Føye/n, Andfind Hysingstad, og Tøris (……)  Eedsorne Laugrettesmend i Føyens Skibrede,

 

Hvor da Dend Hederlig og Meget Wællærde Mand Hr: Hans Ramsberg  Sogne Prest till Findaas Prestegield, har ladet Citere dend Dydige Matrone Ane Finde  Sl: Hr: Hans Menses effterlefverske, formedelst hun ej effter forige besigtelse som skeed er paa Prestegaardens huuse, husene har ladet Reparere, med formodning at hvad der paa Manqverer  hun bør Erstatte og betahle, hafver og indstefnt hende for Ee/n deel penge so/m sam/m/e Prestegields Almue hendes Sl: Mand till Prestegaardens opbyggelse har betalt, hvilchet ej paa Huusene skall were anvent, med paastand hun og der til bør svare, tillige med ald paaGaaende omKostning, sam/m/e stefning dat: 7: Martj A:o 1700:   Stefninge/n fantes paa \tinget/ at were for hende forKyndt dend 7 Martj  som Var sam/m/e dag,

  Hr: Hans Ramsberg indlagde og høyEdle og Welbr: Hr: Baron og Amptmand  saa Vel so/m hans Høyærværdighed BisCopens befahling till sam/m/e besigtelse  Dat: 19: Decembr: 99:

  Madam Anna Finde blef paaraabt men ej møtte  ej heller noge/n paa hendes weigne till Sagen at svare,

  Dend Hederlige Mand hafde og ladet indCitere dend Meenige Almue af Hans Prestegield, med begiering de wilde forKlare om de iche till Prestegaardens opbyggelse har udlagt hver Mand ½ Rdr:

  Dend Meenige Mand af Findaas Prestegield møtte og sig beKlagede at de i denne deris beste Fisketid ej hafde god leilighed nu at møde, men paa det at med denne post Eengang Kunde Kom/m/e till Ende  har de dog sig indfunde/n si/n sandhed at udsige,

  Men som Madam Anna Finde nu ej møder  saa kand ej noge/n besigtelse eller Widner denne sinde antagis, men der fore nu saaledes afsiges,

  Som Madamme Anna Finde effter Stefningens paateignelse befindes med 14te/n dages warsel paa Enche gaarde/n Teigland udj hendes Eg/en nerwerelse till i dag at were indstefnt, og nu ej møder  ej heller noge/n paa hendes Weigne till Sag/en at svare, iche heller har hun ente/n gifvet Stefnings mendene

 

1700: 14

 

till Kiende, nu ej heller i dag  som er første Rettesdag  indgifver hvor hendes Rette Werneting er, som effter Louge/n skee burde, saa paalegges hende, her paa Prestegaarde/n Findaas at møde dend 14te April først Kom/m/ende  denne paastefnte Sag at tilsvare  paa det med denne tvistighed Een gang Kand Kom/m/e til Ende, till hvilchen tid og sted 2de Mend af hvert Sougen i Findaas Prestegield  som Almuen Self Kand befulmegtige  har at møde  deris forKlaring om de paastefnte penger at indgifve, saa Sandhede/n wed saada/n forKlaring Kand blifve opliust, og skall da gaaes hvis Loug og Rett medfører,

  Effter at alt dette saaledes war forrettet  frem Kom for Retten dend Ærwerdige Hederlige og Meget Wellærde Mand Hr: Hans Rambsberg og till Spurte dend Meenige Almue af Findaas Prestegield som war til stede, om de af Ee/n godwillie will udgifve Aarlig till Prestegaardens huusers Reparation og wedlige holdelse  hver Mand 4 s: danske, eller og om de effter Louge/n will med Arbeide holde huusene wedlige, og om de Vill udgifve de forberørte 4 s:  da lofvede dend Hederlige Mand Self saaledes at holde huusene wed lige, at de fremdeelis skulle blifve frj for alt Arbeide, og all Anden pretention so/m paa huusenes Reparation falde Kand,

  Dend Menige Almue som war til stede  med Ee/n Mund svarede at de gierne med Ee/n god willie Aarlig hver Mand Vill betahle till Preste gaardens huuses Reparation 4 s: danske  paa det de med Arbeide paa huusene Kand blifve forskaanet, saa og for det den Rixortes udgifvelse af Nye gifftninger ej heller her effter skall betahles, som Dend Hederlige mand Hr: Hans Ramberg belofvede, med begiering denne deris wedtagne og godwillige forligelse udj Protocholen maatte indføris  dennem alle till effterrettning,

 

 

 

Dend 29: Martj blef Retten betient paa Hielmervig udj Skaanevigs Skibrede, hvor da war tilstede effter skrefne Laugrettesmend so/m Rette/n betiente  Nemblig, Siur Wiche, TorKild Houge/n, Tieran Slocke, Olle Larse/n Wiche, Erich Furdahl, Lars Ols: Wiche, Niels Svelland, og Oluf ibd:

 

Hvor da Peder Chrestophers/en hafver ladet Citere opsider/en paa Hielmervig  Tieran Rasmuse/n, formedelst hand ej effter louglig opsigelse will fra fløtte si/n bøxlede Jord Hielmervig, End og hand tillforn skall Vere bevust hand

 

1700: 14b

 

sam/m/e gaard sig af Mag: Niels Smidt  Legtor i Berg/en  til forhandlet hafver  og nu Self nødtrengt sam/m/e si/n Jord at bruge og beboe effterdj hand Self er boeslid og huusvild Mand  der iche wed sig med si/n Hustru og andet boeskab nog/en huusverelse, hand og lenge for Juul effter Loug/en har mindt sin Leilending  bemelte Tieran Rasmusen tillige med sin Søn Rasmus Tierans/en so/m den halfve part i gaard/en hafver till bøxsell  at fra fløtte {og} i mod si/n bøxsels igien lefverelse, men begge alt u-agted ej har williet!! noget agte  men alt saadan modstaaet, hafver dem og begge for sam/m/e Aarsage til i dag indKaldet till at lide Dom till at fløtte i mod bøxselle/n  naar blifver afKaarted hvad brøstfeldighed so/m paa gaardens huuse falde Kand,

  Greb Molnes, Fartein Molnes og Johanes Mortvett Wed Eed forKlarede at de paa nest afvigte Løfverdag war her paa Hielmervig og louglig warslede baade Tieran og hans Søn Rasmus, for de ej wille fløtte af deris gaard Hielmevig effter opsigelse  saa Vell so/m till at were ofver werende naar huusene skulle besigtiges,

  Mogens Sandvig/en og Siur Torsen Ebne wed Eed forKlarede at de begge {for} 8 eller 9 dage for Jull war tillige med Peder Chrestophers/en paa Hielmervig  og tilbød da Peder Chrestophers: baade Tieran og hans Søn Rasmus, at ent/en de wille tage deris bøxsell igien, eller og om de wille hafve Ee/n Ande/n Jord ent/en till bøxsell eller till Kiøbs  da Vilde hand denn: de/n forskaffe effterdj hand Selv behøfvede si/n Jord at paaboe, Tieran og Rasmus Svarede at de iche Kand fløtte der fra før loug og dom dem adskiller, da sagde Peder  saa siger ieg Eder begge her med ud at fløtte og at giøre mig gaarden Rødelig till neste fardag  effter so/m ieg de/n self behøfve at boe paa, og skiød dem saa begge der paa till Widne, widere passerede dend gang indted, men de gich ud,

  Indgaf saa Peder Chrestopherse/n sit skiøde paa sam/m/e gaard Hielmervig  skylder Aarlig udj Landskyld med bøxsell 2 Løber Smør og Ee/n Huud, Dat: Bergen d: 26: Septemb: A:o 1699.  Indlagde saa sit skrifftlig indleg og forsett, hvor udj hand paastaar at Tiera/n mod bøxsellens igien lefvering at bør qvitere si/n gaard, og giøre huusene lougfør  tillige med omKostnings Erstattning, Dat: 28: Martj A:o 1700.  begierede der for ude/n wj huusene paa gaarden findes  wille besigtige og effter see, om de forsvarlig findes Reparerede so/m det sig bør, med widere hans paastand,

 

1700: 15

 

  Tieran og hans Sø/n Rasmus møtte till Sag/en at svare  som baade wed stod louglig at Vere stefnt, saa og for Juul at were fra gaarden afsagt, me/n formente at dette Kiøb hand skeede til fortrengsel  og der for ej Kunde fløtte før end han/n/em wed Loug og Dom gaarde/n blifver fra Kiendt, og der for indlagde udj Retten først sin bøxsel seddel paa sam/m/e gaard Hielmervig  udgifv/en af Mag: Niels Smidt, Dat: 10: 8br: 79:  Indlagde saa si/n Sø/n Rasmus Tieransens bøxsel seddel  udgifve/n af Mag: Niels Smidt, Dat: 2 Maij 99:  Indlagde og sit skrifftlig indlæg og forsett, dat: 27: Martj A:o 1700.  Ellers paastod Tieran og hans Søn at effterso/m dette hans Kiøb er henseende till deris fortrengsell  de da iche har fornøde/n at fløtte, og berettede ellers at effter som hans Svoger TorKild Sandvig/en  hvilche gaard Peder Chrestophers: og er Eiende  hand godvilig i mod sin bøxsells igien gifvelse will fløtte fra Sandvig/en for Peder Chrestophers:  om hand Vill i mod tage, saa hand iche der fore Kand negte ej at Vere huusvild,

  Peder Chrestophers/en her till svarede at hand iche har af hann: begiert nog/en affløttelse fra si/n paaboende gaard, me/n o/m hand der will fra fløtte  da bør hand de/n for Jull opsige, da skall hand den gierne annam/m/e, mens formoder at hand so/m ganske er huus wild hafver de/n Magt hvem hand \af/ sine Leilendinger tillsiger, at bør fra fløtte  o/m endskiønt hand hafde to Jorder,

  Peder Chrestophers/en blef af Retten till Spurt om hand Kand giøre si/n Eed at hand er ganske huusvild og Self vill boe der paa  og at det iche skeer {iche} andre till fortrengsel, hvor till hand svarede Ja  at hand det gierne will og Kand giøre, og effter at Eede/n for ha/m af Laugbog/en med dens forKlaring blef oplest, med formaning hand si/n Salighed wille betenche, {men} svarede {at} hand \at hand/ alt dette hafver betencht og der fore aflagde si/n Corporlige Eed at hand er nød og tvunge/n till denne gaard at til trede og bruge  og \det/ ej skeer andre eller Leilendingerne till fortrengsell,

  Mogens Sandvige/n fremKom effter Tieran Hielmervigs begiering  og forKlarede at hand  Peder Ebne  sagde till Tieran  min Fader bød dig 30 dr: for odels Rette/n udj Ebne  det wilde du ej i mod tage, tag dig ware at dig iche skeer fort igien

 

1700: 15b

 

  Johanes Mortvet forKlarede at Peder Ebne sagde Engang till hann:  at min gl: Fader sad og gred Ee/n heel dag for Tiera/n Hielmervig  og wilde Kiøbe hos hanne/m oddels Rett/en af Ebne, men Kunde de/n iche faa, og Kunde da hans Fader End nu boe paa Ebne, nu maa Tiera/n tage sig ware at hand iche dricher sam/m/e skaal igie/n

  men begge  baade Mogens Sandvig/en og Johanes Mortvet  berettede at de ware allene med Peder hver paa si/n sted  og Eie begge paa Ee/n gang hørde desse ord, hvor fore Peder paastod at deris Widner ej bør anseeis, effterdj hand ganske negter saadant at hafve sagt  begierede at Ee/n hver for sig bør hann: det ofver bevise,

  Peder Chrestophers: paastod og begierede at Vj huusene wille besigtige  og begaf Vj os da sambtlig ud  dem at besee, og befantes des brøstfeldighed so/m følger,

  1.  paa Røgstuen will 3de Torfald  a: 6 s:  er 18 s:   ½ tylt bord till bordtag paa de/n øfre side for 12 s:   Arbeidsløn till alt  8 s:  er paa Røgstuen 2 mrk: 6 s:

  2.  paa Smale huuset will till forbedring 6 nye stocker og Sviller  will Koste 4 mrk:   till bordtag 6: tylter hun  a: 8 s:  er 3 mrk:   Arbeidsløn till alt  3 mrk:  er paa Smalehuuset 1 Rdr: 4 mrk:

  3.  Eet lidet Smale huus will ganske i grund nedrifves og igi/en opbygges, hvor till vill nogle nye stocker med tag og bordtags forbedring  will Koste 2 Rdr:

  4.  Flore/n will forbedres med 5 Nye stocker og Sviller  will Koste 4 mrk: 4 s:   till bortag 8 tylter hun  a: 8 s:  er 4 mrk:   2 torfald paa de/n østre side  1 mrk: 2 s:   till taget 8 Waager Nefver  a: 8 s:  er 4 mrk:   arbeidsløn til alt 1 Rdr:  er saa paa Flore/n 3 Rdr: 1 mrk: 6 s:

  5.  Høelade/n Vill forbedres med 4 tylter hun till bordtag  will Koste 2 mrk:

  6.  Ee/n Senge boe med Lofft ofve/n paa fantis døgtig udj alle maader,

  7.  Ee/n lide/n Røgstue i de/n westre Ende af de/n store Røgstue er begrebe/n under sam/m/e store Røgstues brøstfeldighed,

  Er saa huusenes brøstfeldighed Taxerit for penge 7 Rdr: 3 mrk: 12 s:

 

1700: 16

 

  Noch fantis effterskrefne huuse so/m Tiera/n Hielmervig berettede ej at till høre gaarde/n  men ha/m Self, og der fore paastod de ej Kunde besigtiges eller gaarde/n wedKom/m/e, men Peder paastod at de alle hører gaarde/n till  og ej Tiera/n, huusene er desse,

  Ee/n Nye Senge boe udj de/n østre Ende paa Røgstue/n  med Lofft eller Le/m ofve/n paa  sampt Ee/n Svale paa hver side  og Ee/n lide/n boe so/m bruges till Kieller  melle/m bue/n og Røgstue/n, er ude/n noge/n brøstfeldighed, og af Werdj till sam/m/e/n 13 Rdr:

  1 Lidet Fæe huus staar wed side/n af de/n gamle boe og nede/n for Røgstue/n  med Nyt bordtag o/m  god og døgtig ude/n nogen brøstfeldighed  af Verdj 4 ½ Rdr:

  Eet Nøst  det will forbedres med 3 tylter hun i de/n Westre Ende  og Ee/n Svild paa de/n Søre side  will Koste udj alt 2 mrk: 8 s:  og er Nøsted tømret og af Verdj 3 Rdr:

  da alt dette war forretted blef parterne til Spurt o/m de hafde noget widere udj Rette/n at indgifve, Men Peder Chrestophers: paastod at Tiera/n med hans Sø/n Rasmus effter forige opsigelse bør gaarde/n for ha/m Rødig giøre  og at hand maa betahle ha/m hans omKostning, saa formente hand og at de 3de huuse so/m Tieran paastaar ha/m at till høre  maatte bevises Ente/n med skiffte bref, Kiøb eller andre maader, og saa frembt det ej skeer, meener hand huusene ha/m at til Kom/m/e,

  Tieran Hielmervig svarede at hand det louglig skall bevise  men som hand nu ej der fore er stefnt  ej heller tenchte hand paa de huuse skulle falle nog/en pretention, saa har hand sig nu ej med bevislighed forsynet,

  Effter Lang mellem handling blef Parterne her for Rette/n saaledes udj Wenlighed forEenede, at Tieran og hans Søn Rasmus Tieransen, skall i dette indverende Aar ude/n nog/en hinder eller forfang beboe gaarden Hielmervig for skatt og Landskyld, og hugge udj gaardens skouge 3de Jegte Former Wed, og Peder Chrestophers: der i mod at tiltrede dend part udj Søre Ebne som nu Ifver Andersen Eier og bruger, og i dend skoug hugge 2 Jegte Former Wed, som og Ifver Andersen  som Personlig war til stede  godvillig belofvede at skulle

 

1700: 16b

 

skee, og effter Kom/m/es, me(n ………) neste Aars Fardag  naar Mand skrifvendes worder 1701:  skall Tiera/n og hans Sø/n Rasmus uden widere opsigelse, og ude/n nog/en prosses, Trette eller Rettergang  for Peder Chrestophers/en at giøre gaarde/n Hielmervig Rødig, saa at hand de/n da maa tiltrede till Rette fardag effter Lougen, og skall Peder Chrestophers: der i mod till nest Kommende Nytaarsdag betahle till Tiera/n og hans Sø/n Rede penge udj Ee/n Summa 56 Rdr:  og der i mod skal Peder Annam/m/e gaarde/n med alle paastaaende huuse lige so/m de nu forefindes ude/n nog/en widere pretention der paa, og der for ude/n belofvede Tiera/n Rasmus: at hvad Fisk gud ham i dette Aar meddeeller  skall Peder Chrestophers: nyde de/n 3die deel  og det ude/n nog/en undersleb, hvor med alle pretentioner mellem dennem denne Sag angaaende  i hvad Nafn de hafve Kand  her med at were ophæfved, og de her effter hi/n ande/n med all Naboelig og Kierlig omgiengelse skall begiegne, hvor med de paa begge sider ware Vel tillfredtz og benøyede  og her for Retten Ragte hi/n and/en deris hender, med begiering denne deris forligelse maatte udj Tingboge/n indføris  dennem begge till effter Rettning, hvilch/en deris forligelse og i alle maader bør holdes og effterlefves.

 

 

 

Dend 20 Aprill blef Retten betient paa Wallen i SkaaneVigs Skibrede  hvor da Retten blef betientt af effter skrefne Laugrett, Askill Wig, Ørien Mattre, Johanes Dahle/n  Lars ibm:  Halfvor i Lien, Erich Taralsøyen, Johanes Mortvett og TorKild Sandvigen,

 

hvor da atter de{nd} Sager mellem WelEdle Hr: Capit: Montagnie LillienSchiold og Niecolay i Vahle/n  sampt Formynderne for Sl: Jacob Wahlens u-myndige Bør/n  effter forige opsettelse nest afvigte aar dend 12: April till i dag, blef foretag/en  og møtte paa Formyndernes Weigne deris Fuldmegtig Monss: Matias Tanche af Ryefølche  saa Vell som de/n Eene Formynder Follenti/n Tiull, saa og opsider/en paa Ermelte Wahle/n  Nicolaj Biering

 

1700: 17

 

og indlagde saa sit skrifftlig indleg angaaende dend paastefnte demming mellem Handeland og Wahle/n  dat: 13: April A:o 99:  under Matias Tanches Haand,

  Capit: Montagnie blef paaraabt  men ingen paa hans Weigne lod sig indfinde till Sage/n at svare,

  Saa protesterede Monss: Matias Tanche, at effterso/m inge/n paa Hr: Capit: Montagnies Weigne møder till Sage/n svare, det hand dog dend 12 April nestlede/n Aar 99: i Ege/n perso/n har mødt i Rette, svarede til Sag/en og Self gifvet Conssens og Sambtøche till, at de/n til i dag er blefven opsatt, i henseende om den des forinde/n i mindelighed Kunde blifve Debaterit, hvis iche  da at skulle møde i dag her paa Aastede/n Wahle/n ude/n widere stefnemaal, da som fornehmes at hand iche  eller noge/n paa hans Weigne  Comparerer  paastaaes og formehnes inge/n forfald udinde/n hans udeblifvelse Kand anseeis, men begierer Ee/n Endelig Dom,

Afsagt,

Som fornehmes af dend seeniste Forligelse mellem parterne her paa Aasteden Wahlen nestafvigte Aar 99  dend 12 April, udj Høy og Welbaarne Hr: Baron og Amptmand RosenCrantzis og samptlig Rettens betienters ofverwerelse fornehmes at WelEdle Hr: Capit: Montagnie LillienSchiold godwillig ingich i dag  so/m er dend neste Tisdag effter Paaske  ude/n noge/n Stefnemaal at møde till de Sager at svare som da war indstefnt, og nu fornem/m/es hvercken hand Self eller noge/n paa hans Weigne Comparerer, Saa optages Sagerne Endnu till dend 2: Junij først Kom/m/ende  hvor da WelErmelte WelEdle Hr: Capit: Montagne  saa well so/m parterne paa alle sider  paalegges igie/n her paa Aastede/n at møde, og skall da om alt gaaes hvis Loug og Rett Kand medføre,

 

 

 

Dend 18: Maij blef Retten betient paa Findaas Preste gaard udj Føyens Skibrede, hvor da Retten blef sidet af effter skrefne Laugrettesmend, Niels Hysingstad, Hans Solhoug  Størck Hougland, Jørgen Øchland, Lars Wattne, Aamund Horneland  Gunder Degernes og Daniel Stue,

 

og blef atter dend Sag mellem dend Hederlige Mand Hr: Hans Rambsberg  Sogne Prest

 

1700: 17b

 

till Findaas Prestegield  og Madamme Anna Finde  Sl: Hr: Hans Mentzes effterlefverske, angaaende Huuse Aaboed paa Ermelte Prestegaard, og om de Penge som af KierKerne og Bønderne till sam/m/e bygning er udlagt, foretage/n, hvilche Sag den 22 Martj nest afvigte war for Rette/n her paa stede/n, og da formedelst Ench/en ej møtte till Sage/n at svare  blef opsatt till dend 14tende April nest effter, men ej dend gang for stor Storm og u-wær blef fuldbiurdet, hvor fore nu Parterne paa begge sider møtte till Sagen at svare, og indlagde Hr: Hans Rambsberg for indførte Stefning med des paaskrefft og opsettelse, og der effter begierede Ee/n louglig og Rettmesig besigtelse, saa Vell so/m Dom og Kiendelse o/m Prestegaardens Biugnings penge,

  Madam Anna Finde indlagde Ee/n Suplication till Høy Erwerdig Hr: BisCop Docter Niels Randulf om Almuens hendes Sl: Mands medelte penge till Prestegaardens Opbiugning, med den der paa fulte Resolution, Dat: 20: Martj 1700:  formente der fore at de penger af Almuen er udgifvet ej Kand svaris till Biugninge/n, effterdj de iche annerledes de/m udgaf end till deris skadeslidelse for deris u-løchelige Ildebrand so/m de/m paa Kom, men hvad af KierKerne er udgifvet  som sig bedrager till 114: Rdr:  Erbyder hun sig at svare, og der fore formoder at were bygget, saa meget paa Kom, indlagde og sit skrifftlige indleg dat: 14 April A:o 1700:  med paastand hun for alt bør frj at Were,

  Og begaf Vj oss først ud at see huusenes tilstand,   1:  det store huus so/m er daglig stuen  med medfølgende Kambre, da Kunde iche noget seeis ente/n det Var fuldbyrdet eller ej  effterdj sam/m/e huus ganske war forandret  KiøKenet udskaare/n og giort støre end før  det Eene Kammer fra skaare/n og paa Ee/n ande/n sted hen fløtt, saa indted Kundet siunis der om hvor meget eller hvor lidet Reparerit war,   Høelade/n fantis god og forsvarlig,   Floren lige saa    Borgestuen blef seet  og befantis at de/n iche saaledes war forbedret so/m wercket tilsiger  me/n ichun indsett 10 Nye stocker i stede/n for de/n ganske skulle were opbiugt af Nye,   Nøsted beKiendtes af Ench/en iche af hende at were Rørt till forbedring  me/n formodede at hun iche bør der til svare effterdj for hende paa Prestegaarde/n ichun war et gl: forraadnet Nøst af inge/n Werdj, ej heller Louge/n tilsiger noget nøst at holde paa Prestegaarden,

 

1700: 18

 

  Der nest blef frem Kaldet de 2de Mend af hvert Sogn som skulle forKlare om de penger som af hver Mand gifven er till Sl: Hr: Hans Mentz,

  først frem Kom 2de Mend af Moster Sog/en  Ved Naf!! (Nafn) Chrestopher Grindem og Siur Skimbeland, som forKlarede at baade de Self har betalt hver Ee/n half Rdr  saa og er widende at dend ganske Almue i sam/m/e Sog/en sam/m/e penge har betalt  og det till Prestegaardens huusers opbygelse, hvilche penge blef dem affordret som Ee/n witterlig gield, saa at de som iche straxst betahlte maatte side/n om Høsten paa Tinget det betahle enten med gode eller unde!! (onde), og her for ude/n gaf de Preste/n effter deris efne og formue till opreisning, hvor paa de og aflagde deris Eed, forKlarede og at de ere udsendt fra den meenige Mand i sam/m/e Sog/en,  Madam Anna Finde her till Svarede at hun iche negter jo pengerne  nemblig Ee/n half Rdr:  at hafve annam/m/et, men iche af alle, saa mange endnu der med Resterer, iche heller meener hun til sam/m/e penge at Kand svare  effterdj det ichu/n war udgifvet till deris opreisning for skadelidels/en wed den u-løchelige Ildebrand,

  saa frem Kom de 2de Mend af Svens!! (Sveio) Sog/en  Nafnlig RøKe/n Norskog, og Peder Aasbøe, som i lige maade wed Eed forKlarede at de saa Vell so/m den meenige Mand i sam/m/e Sog/en so/m den tid ware giffte og {g} brugte Jord, har betalt till Sl: Hr: Hans Mentz till Prestegaardens huusers Reparation og opbygelse effter den u-løchelige Ildebrand  hver ½ Rdr:  og for ude/n effter deris formue til Prestens opreisning,  Enche/n so/m till for/en svarede at iche alle har betalt,  desse 2de Mend svarede at sam/m/e penge er betalt  og blef dem baade nød og tvungen {der till} \af/  saa de iche andet wed eller wiste end det war dem e/n Rett at saa skulle were,

  der nest frem Kom af Bimels (Bømlo) Sogn  Niels Wiche og Herlaug Wespestad  som i lige maade wed Eed berettede at de baade Self sam/m/e penge  nemblig ½ Rdr:  saa og Ee/n hver Mand i sam/m/e Sog/en betalt hafver till Sl: Hr: Hans Mentz  og det till Preste gaardens Huusers opbygelse, og sam/m/e penge blef dem so/m e/n witterlig gield affordret, saa de maatte ente/n de wilde eller ej, beretede og at dem blef truet  at saa fremt de iche dem med det gode betalte  det da skulle tages af deris skatter, saa berettede og Niels Wiche at hand war

 

1700: 18b

 

den der sam/m/e penge i deris Sog/en meste/n deel indfordrede  og dem lefverte till Sl: Hr: Hans Mentz,

  af Bremnes Sog/en frem Ko/m Torgils Wornes og Samuel Stouttland, som i lige maade wed Eed forKlarede at de baade Self sam/m/e ½ Rdr: betalt hafver, saa og er widende at det ganske Sog/en dem erlagte og betahlte  og det till Preste gaardens huusers opbiugning paa Findaas, forude/n hvad andet de gaf effter Ee/n hvers formue till Prestens Ege/n opreisning, men denne halfve Rixdr: blef dem affordret so/m En witterlig gield, saa de maatte de/n Endelig betahle,

  Enche/n so/m tillfore/n berettede at hun well iche negter sam/m/e penger af Almuen at hafve annam/m/et, men Ee/n stor deel stod till Rest so/m det ej betalte, formodede der for at were frj, berettede og at baade høyEdle og Welbr: Hr: Baron RosenCrantz  saa Vell so/m hans Høy Erwerdighed BisCope/n, Self har Sagt hende frj udj Hr: Hans Ranfnbergs!! Nerwerelse for sam/m/e penge  effterdj bønderne ichu/n denne/m udgaf till deris Ege/n opreisning og ej till gaardens huuse

  Hr: Hans Ranfnsberg indlagde udj Rette/n Ee/n Mantall paa alle 4re Sognerne udj hans Prestegield  paa de alle de Mend den tid boede i Kaldet  med 2de Mends Zigneter under af hvert Sog/en, og paastod der fore at Enche/n till sam/m/e penger bør svare, saa Vell so/m till de Penger af Stifftes KierKer er oppebaaret  so/m sig effter Enchens Ege/n wedstaaelse nu her for Rette/n bedrager sig till 114 Rdr  og der paa begierede Do/m baade for OmKostning og andet et:  berettede og at effterdj dend ganske Almue foregifver sam/m/e penge at hafve betalt till huusenes opbiugelse  hun da der til bør svare  effterdj ing/en huuse findes paa gaarde/n so/m med denne/m Kand taxeris  me/n hvad af Almue/n godwillig er udgifvet till Prestens opreisning  der paa har hand iche tahlet  ej heller agter at tahle,  Indlagde og Eet tingswidne, hvor udj Ee/n stor deel af Almuen wedgaar og wed Eed forKlarer sam/m/e penge till Prestegaardens biugning at hafve betalt og Erlagt  Dat: 7: febr: nest afvigt, begierede der fore so/m til fore/n Dom baade paa Aabod  bøndernes udgifne Penge, saa Vell so/m KierKens penge  og forWoldende omKostning,

  Enche/n so/m før formente hu/n for alt dette bør frj Kiendes  og Refererede sig ichu/n till sit i Rette/n indlagde indleg og till hans Høy Erwerdighed BisCopens Resolution  og der paa war Ee/n frj Kiendelses Dom begierende

 

1700: 19

 

  Parterne effter till Spørgelse hafde ej widere udj Rette/n at indgifve, {..d} me/n war Dom begierende,

Afsagt,

Som befindes af den giorte besigtelse dend 15 Julij nestleden Aar \98:/, at dend Dydige Matrone Anna Finde  Sl: Hr: Hans Mentzes effterlefverske, den tid blef paalagt Prestegaarden Findaasis Huuses brøstfeldighed  so/m sig bedrag!! till 68 Rdr: 4 mrk: 8 s:  at Reparere udj sam/m/e hendes Naadsens Aar under Aaboeds fald effter Lougen  med widere sam/m/e werK forKlarer, og den Hederlige og Wellærde Mand Hr: Hans Rambsberg sig beKlager at sam/m/e besigtelse eller paaLeg ej af Enche/n er effter Kom/m/et  med begier Vj sam/m/e Ville efftersee og forfahre, og hvad so/m ej effter besigtelsen er Reparerit, Enche/n paalegge at betahle, paa det hand huusene der effter Kand forferdige,  da som Vj sam/m/e huuse i dag flitig hafver effter seet, da befindes at dend Hederlige Mand Self  side/n hans anKomst till Prestegaarde/n  det Eene huus, so/m er det første udj dette besigtelses werK indført, har for andret, saa nu ej af os i nogen maade Kand seeis entte/n {lid} meget eller lidet der paa af Enche/n forbedret er, saa frj Kiendes Enche/n for sam/m/e huuses Aaboed at tilsvare, men borgestuen  som Enche/n effter foromelte werK blef paalagt af Nye at opbiuge, har hun i stede/n indsatt nogle nye stoKer, og ere der i blant andre som ere meste/n forraadnede, saa bør hun Endnu till sam/m/e huuses opbygelse Erlegge 6 Rdr:  Ilige maade nøsted  so/m af Enche/n Self wedgaaes ej af hende i noge/n maade at were Reparerit  6 Rdr:   de øfrige huuse befantis forsvarlige effter besigtelse/n, saa at Enche/n Endnu \til/ Kom/m/er at svare 12 Rdr:  hvilche penge hun till dend Hederlige Mand Hr: Hans Rambsberg har at betahle inden 15t/en dage under Lougens adfær, hvor i mod welbemelte Hederlige Mand Self hafver huusene at Reparere som forsvarligt   Men hvad sig de penge er angaaende som af Almue/n till Sl: Hr: Hans Mentz er lefveret  hvilche Hr: Hans Rambsberg paastaar Enche/n tillige med KierKenes penger bør tilsvare, saa at Prestegaarde/n med huuse der fore Kand forsynes, og Enche/n der i mod forKlarer, at de penger er af Almuen godvillig udlagt for deris skade

 

1700: 19b

 

lidelse wed den u-løchelige Ildebrand  og ej till huusenes opbygelse, men af Almue/n der tvert i mod  saa Vell nu i dag so/m paa Biellands waarting dend 7: febr: nestafvigt  effter indlagde tings widne u-trøKelige/n og wed Eed forKlarer at sam/m/e penger ej til andet blef udlagt og hengifve/n end till Prestegaardens opbiugelse, og at sam/m/e halfve Rixdr: blef dem affordret so/m Ee/n wittelig gield, saa Kand Enche/n effter saadan beskaffenhed ej for sam/m/e udgifne penge frj Kiendes, men dennem saa Vell som de af KierKerne till sam/m/e biugning oppebaaret er  og sig till sam/m/e/n bedrager 247 Rdr: {3 mrk:}  at tilsvare naar først afKaartes hvad for dennem her paa Prestegaarde/n findes opbygt, so/m er  Eet huus bestaaende udj Ee/n stue  der hos 4re Kamre og Eet KiøKe/n, so/m effter seeniste besigtelses werK er taxerit for 140 Rdr:  Ee/n stue med Sahl og de medfølgende Kamre, hvilche Enche/n siger at were bygt paa øde tofft, og effter foromelte werK taxerit for 55 Rdr:  hvilche giør till sam/m/e/n 195 Rdr:  blifver saa igien af sam/m/e penger som ej er anvent till huusenes nøtte  52 Rdr: 3 mrk:  hvilche Penge dend dydige Matrone Anne Finde i lige maade till dend Hederlige Mand Hr: Hans Rambsberg inde/n 15t/en dage har at betahle under Lougens adfærd, som dennem side/n till Prestegaardens huuse biugning har at andvende  som hand Self i frembtide/n agter at will tilsvare, og so/m Enchen foregifver at Endnu Ee/n deel i gieldet med desse foromelte penger skall Restere, da gifves hende Regres till denn: der saaledes Endnu Kand med sam/m/e penge til bage staa  at søge, so/m hun best wed og Kand, og som nu nogle ganger har weret giort \stor/ beKostning af dend Hederlige Mand Hr: Hans Rambsberg paa denne besigtelse førend dend Kunde till Ende bringes, saa bør dend dydige Matrone Anna Finde at gifve sam/m/e Hederlige Mand till hielp for sam/m/e beKostning 8 Rdr: inde/n sam/m/e tid og under sam/m/e adfær som før er melt.

 

 

 

Dend 2: Julj: blef Retten betient paa Wahle/n udj Skaanewigs skibrede, hvor da Rette/n blef betient af effterskrefne Laugrett, Askill Wig, Ørien Matre, Lars og Johanes Dahlen, Halfvor Lien  Erich Taralsøyen, Johanes Mortvedt, og TorKild Sandvig(en)  Eedsorne Laugrettesmend udj Ermelte Skaanewigs Skibr:

 

1700: 20

 

 

Hvor da atter effter forige opsettelse blef foretage/n de Sager mellem WelEdle Hr: Capit: Montagnie Lillienschiold og Sl: Jacob Wahlens børns Formynderer  Follenti/n og Børge Børgesønner, sambt Nicolai Wahlen, og møtte paa Aasteden til Sage/n at svare paa Formyndernes Weigne Monss: Mathias Tanche og Børge Børges:  saa Vell so/m Nicollaj Wahle/n,

  Capit: blef paaraabt me/n ej møtte  ej heller noge/n paa hans Weigne, till Sage/n at svare,

  Sr: Matias Tanche protesterede  at saaso/m Hr: Capit: Montagnie LillienSchiold, nu med 2de Kaldsedler baade Formynderne for Sl: Jacob Wahlens Bør/n  saa Vel so/m opsider/en paa Aastede/n Wahle/n  Nicolaj Biering  tillfor/n har indstefnt, og hverKen nu eller forige Rettes dag møder Till Sage/n at svare, og der ofver har forwoldet dem alle Ee/n tem/m/elig stor omKostning, saa formoder hand at WelErmelte Hr: Capit: dennem sambtlig bør Erstatte udj foraarsagede omKostning  for ude/n for indførte pretention 20 Rdr:  og der for ude/n effter for indlagde Documenter begierede Dom udj Sage/n  ellers protesterede Sr: Matias Tanche  at effterdj af wel Ermelte Hr: Capit: Montagnie ej bewises at hand sam/m/e godtz sig af Peder Skaarpen har til forhandlet  hand da ej Kand were noge/n ejere udj denne gaard Wahle/n, og om end saa hafde skeed at Peder Skaarpen sam/m/e Løbs Leie i Wahle/n hafde willet selge og afhende  formente hand at dend effter Lougen først burde tilbydes de Rette oddels Arfvinger  so/m er Sl: Jacob Wahlens bør/n, at Kiøbe  førend hand de/n maatte selge eller Mageskiffte till Ee/n fremed Mand so/m ganske indted der till er oddelsbaare/n, iche heller har hand dend tilbød/en eller solt til sine Egne Søskende so/m skee burde, hvor fore hand om alt begierede en Rettmesig Dom og Kiendelse,

  Sagen optagis till dend 6: Julij først Kom/m/ende  hvor da parterne har at møde  Dom at anhøre.

 

Hvad sig dend Sag om Stemmen eller demmingen mellem Handeland og Wahle/n angaar, som Hr: Capit: Montagnie LillienSchiold og har paastefnt, da effter so/m WelErmelte Hr: Capit: Montagnie ej møder   beroer med denne Sag till ofvennefnte tid,

 

1700: 20b

 

 

 

Dend 21 Junij blef holden almindelig Skatte  Sage og Waaben Ting paa N: Leevaag udj Waags Skibr:  for Waags og Opdahls Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Hr: Borgemester Falck Larsen, Bunde Lensmende Gunder Pederse/n Ambland og Laris Albregtsen Meeling, sampt effter skrefne Laugrett

  Af Opdahls Skibrede  Gulick Grimsland, HaaKen Lande  Sæbiørn Gierstad, Lars Lunde  Chrestopher Gudøe/n, Jacob MalKenes, Niels Giersvig og Hans Wee, med Almue flere og!! (af?) begge Skibreder som Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sædvanligt,

 

Publicerit hans Kongl: May:ts Forordning om skatternis paabud udj Norge, Dat: 4: Martj A:o 1700:

 

Publicerit hans Kongl: May:ts Forordning om fri fart paa fremede steder, dat: 10 April A:o 1700:

 

Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning om bestallingers Confirmationer  dat: 20: April 1700:

 

Publicerit Høy og Welbr: Hr: Baron og Amptmands Missive till Fogden Hr: BorgeM: Falck Lars:  angaaende de indrullerede baaders Krud og Kuglers skaffelse, med widere et:

 

Publicerit Raadmand Lauritz Weigners udgifne Kiøbebref till Niels Nielse/n paa ½ Løb og 6 mrk: Smør udj Backe her i Waags Skibrede  tillige med i underliggende Laxse Vaag den halfve part  som skylder penge 1 Rdr Aarlig, og det for penge 120 Rdr:  dat: 18: Martj 1700:

 

Publicerit Lars Weigners udgifne skiøde og Kiøbebref till Jacob Størcks: paa 21 mrk: Smør udj dend gaard Bache i Waags Skibrede  saa Vell so/m i underliggende Laxse Waag  penge ½ Rdr: Aarlig, Dat: 12: April 1700:

 

Publicerit Larus Weigners udstede Kiøbe bref till Hans Olse/n Skage paa 3 Waager Fisk i Kleppe i Waags Skibrede beliggende  mod penge 100 Rdr:  Dat: 18: Martj 1700:

 

Publicerit Lauritz Weigners udgifne skiøde og Kiøbebref till Hans Olse/n Skage paa Ee/n fierde part udj dend gaard Bache her i Waags Skibrede beliggende  skylder Aarlig udj Landskyld 21 mrk: Smør med bøxsel, saa og 4de parte/n udj den underliggende Laxse Waag, Dat: 6 Martj 1700:

 

Publicerit Lensmand Gunder Pedersens udgifne Kiøbe bref till Gietmund Mogense/n paa de huuse staaende

 

1700: 21

 

udj Næshafn, med hvis der udj Muur og Nagelfast findes  mod penge 50 Rdr:  Dat: 12: Octobr: 1699:

 

Publicerit Mag: Hans Abels udstede bøxsel seddel till Gudmund Pederse/n paa 3 Spand Sm: udj Toe i Opdahls Skibrede  dat: 6: febr: 1700:

 

Publicerit Wermund Isachse/n Belt paa Egne weigne,  Olle {Isachse/n} \Niels/en/ Giersvig paa sin Huustrues Marte Isachs datters Weigne,  Niels Isachs: Gierswig paa Egne Weigne,   Sæbiør/n Olse/n øfre Gierstad paa si/n Huustrues Ane Isachs datters Weigne  og som formynder for Sl: Peder Nielse/n Gierswigs u-myndige Søns Weigne,  Jørge/n Endres/en N: Hope paa si/n Huustrues Weigne,  Lars Ols: Gierswig paa si/n Huustrue Elj Isachs datters Weigne  og Michel Gunders: Belt paa si/n Huustrue og samptlig sine stefbørns Weigne  deris udgifne skiøde og Kiøbebref till Endre Olse/n Myrdahl paa dend gaard Myrdahl  so/m hand Self paaboer  skylder Aarlig udj Landskyld ½ Løb Sm: og ½ huud med bøxsel  mod penge 39: Rdr: 8 s:  Dat: 15 Januarj A:o 1700:

 

Publicerit Peder Rasmusens Homelvigs udstede bøxsel seddel till Rasmus Nielse/n paa 5 Spand Smør udj Øfre Homelvig, Dat: 29 Januarj A:o 1700:

 

Publicerit Kiersten Lars datter af Berge/n  hendes udGifne Obligation till Maren  Sl: Chrestopher Gladtz  paa Capital 30 Rdr:  for hvis Summa hun Pantsetter till hende til fuld under pant Ee/n gaard liggedne udj Opdahls Skibrede  Kaldes Tornesett  Dat: Bergen d: 17: Julj A:o 1699:

 

Der nest blef dend Sag mellem hans Ærwerdighed Prouste/n udj Carmsund  Hr: Jens Borsøe  og Peder Pedersen Tønder angaaende de før indførte fiske Wahre som paa Waartinget till denne tid blef optage/n, og møtte nu paa Tinget paa Hr: Jenses Weigne so/m war befuldmegtiget  Knud Reinertze/n  boende paa Fitie grund  som indgaf udj Rette/n Eet Tingswidne udgifve/n af Sor/en skrifvere/n udj Ryefølcke  Sr: Hendrich Sørense/n  med behørige Laugrettes mend, hvor udj findes 3de Widner indført  so/m er Jacob Bringmand, Lars Ols: Gunderskoug og Michel Michelse/n  so/m giør forKlaring om Fiskens qvantum og pris, dat: 3: Maj A:o 1700:

 

1700: 21b

 

Indlagde og udj Retten dend Hederlige Mands Qvitering  Dat: 16: Junij nestlede/n,

  Peder Pedersen Tønder blef paa Raabt  men inge/n paa hans Weigne lod sig indfinde till Sage/n at svare,

  Knud Reinertsen paa Hr: Jens Borsøes Weigne begierede Dom till skadesløs betahling, og blef der fore afsagt,

  Som af indlagde Tingswidne og de der udj indførte 3de Widners u-trøchelige forKlaring fornehmes at Sl: Peder Tønder af dend Ærwerdige og Hederlige Mand Hr: Jens Borsøe, har oppebaaret og annam/m/et 3 Lester 8 tønder og 1 q:ter Sild, for hvilche hand skulle gifve dend Hederlige Mand for hver tønde 16 mrk: 8 s:  giør till sam/m/e/n 111 Rdr: \5 mrk:/ 6 s:   Noch 6 tønder Sild  noget beskadiget  der fore skulle gifve dend Hederlige Mand for hver tønde 14 mrk:  er 12 Rdr: 5 mrk:   Noch Torsk 2 Lester og 10 tønder  for hver tønde 17 mrk:  er for Torsken 89 Rdr: 2 mrk \14 s:/  hvilche fiskeware sig beløber udj alt penge 214 Rdr 1 mrk: 4 s:  hvilche Summa penge dend Hederlige Mand bør nyde udj Sl: Peder Tønders boe og Midler, saa Vell so/m og omKostninger so/m dend Sl: Mand wed saada/n ophold med betahling giort hafver  10 Rdr:  og det alt under dend adfær Louge/n omformelder  dog først at Kaartis den Læst Fra\n/sk Salt og 15 td:r med 31 Rdr 5 mrk 4 s

 

Anders Richertse/n Sandsøye/n har ladet stefne Johanes Ærsver af Opdahls Skibrede  formedelst hand skall hafve beskylt hannem for Tyfverj  med begier hand det bør bevise  eller og lide effter Louge/n,  hafde og indstefnt till Widne HaaKe/n øfre Homelvig og Endre Myrdahl, parterne møtte paa alle sider,

  Endre Myrdahl wed Eed forKlarede at hand omtrent 3 uger for Jull Kom fra Berge/n paa Ee/n Jegt og wilde Reise hiem, da laag de i Strushaf/n bør fast, da war og Anders Rickerse/n der med Ee/n Jegt  saa well so/m og Johanes Ærsvær paa Ee/n ande/n Jegt  daa saag hand at Johanes Ærsvær Kom paa Anders Sandøyens Jegt  der stod Ee/n baashage paa Anders Richersens Jegt  da sagde Johanes Ærsvær  denne baashage hører mig til  og de/n har du staalet fra mig, so/m Ee/n Tyf, Ellers brugte de flere ord mellem hi/n ande/n, hvilchet hand iche Kand erindre, og ej wiste widere her om, me/n gich bort fra de/m

 

1700: 22

 

  HaaKen øfre Homelvig wed Eed forKlarede lige de sam/m/e ord so/m Endre Leewaag wundet hafver, forKlarede og at hand sam/m/e tid Ko/m fra Berge/n paa Ee/n Jegt og laag bør fast udj Strushafn, da hørde hand at Johanes Ærsver sagde till Anders Richerts:  denne baashage har ieg mest!! (mist) og de/n har du staalet so/m Ee/n Tyf, sam/m/e tid sad Anders udj Wingdar/en!! og Renskede Næber, og wilde Kaage till Afftens, hand hørde og at Johanes sagde at hand meste baashag/en i Klepstøe  da sagde baade Endre og HaaKe/n  dette Er høye ord at skielde Ee/n Mand for Ee/n tyf, me/n hand sagde de skulle alle tige stille, der effter skiød Anders Richers/en de/m till Widne, og bad de skulle dette Erindre,

  Johanes Ærwerd!! (Ærsvær) war tillstede og beKiende at hand sam/m/e ord talt hafver, forKlarede og at hand meste Ee/n baashage for meere end 3 Aar side/n  og hand iche andet Kand see end sam/m/e baashage er den sam/m/e so/m hand den tid meste

  Anders Richerse/n war og til stede og hafde sam/m/e baashage med sig og viste den udj Rette/n, og Johanes Ærswær svarede at dette er den sam/m/e baashage so/m hand meste i Klepstøe   hand blef til Spurt om hand Kunde bevise at denne baashage war den sam/m/e so/m hand meste og blef ham fra staale/n, hand svarede at hand ej wiste det at Kunde giøre  effterdj hand ej wed at noge/n den Kiender,

  Anders Richersen forKlarede at hand hafver Kiøbt sam/m/e baashage paa Torget i Berge/n for 4 Aar side/n af Ee/n baasmand  og gaf der fore 6 s:  og der paa, u-tvunge/n aflagde si/n Eed

  Kongl: May:ts Foget til Spurte Almuen om denne Johanes Ærswær noget Er Eiende till hans May:ts Bøder, me/n dend ganske Almue her til svarede at dend inCiterede Johanes Ærswær ej det aller Ringeste er Eiende ude/n de gl: Kleder hand staar udj  Er ichu/n Ee/n stackels huusmand der indted ejer

  Johanes Ærswær bad her for Rette/n Anders Richertse/n om forladelse, og gaf til Kiende at hand ej wiste noget med hannem andet end det so/m gaat og ærligt er  beKlagede sin daarlighed og store u-forstand, sagde og at hand udj sit hofvet iche er saa fresk, me/n Svag og u-forstandig{hed}, og bad der fore om Naade og ej om Rette/n

 

1700: 22b

 

  Anders Richersen war her med ej fornøyet me/n paastod Dom baade for skielderiet og for omKostninger  og der paa begierede Dom.

  ellers gaf Almuen denne indstefnte Johanes Ærswær Eet gaat skudsmaal, saa hand altid hafver lefvet i blant denne/m so/m Ee/n skichelig Fattig Mand, og bad alle med hanne/m om Naade og ej o/m Rett,

Afsagt

Som Johanes Ærswær med Widnesbyrd ofver bevises  saa og Self wedgaar at hafve Skielt Anders Richertse/n Sandsøye/n for Ee/n Tyf, og sam/m/e skielderj ej Kand hannem ofver bevise, saa hafde hand well fortient at blifve afstraffet med stor straf effter Lougen, me/n i henseende till hans Fattigdom, og till Almuens gode Skudsmaall ofver hans Lif og Lefnet, saa \og/ fordj hand nu offentlig her for Rette/n har Erclerit Anders Richertse/n ej med hanne/m andet at wide end alt det so/m Ee/n ærlig {Mand} Karl wel søm/m/er og anstaar, og der fore bad ham om forladelse, saa forskaanes hann: denne gang for at meste si/n ære, me/n i det sted  andre till afskye  bør hand at straffes paa Kroppe/n med wand og brød udj 14t/en dage, og bør de af hannem udtalte skieldsord ej at Kom/m/e Citanten Anders Richertse/n eller paa Rørende till æris forKleining i noge/n maade,  saa bør og Johanes Ærswær at betahle till Anders Richertse/n udj foraarsagede omKostning 2 Rdr:  og det inde/n 15t/en dage under Nam og Wurdering i si/n boe,

 

Joen Sæ hafde ladet stefne Eet Qvindfolck wed Nafn Marite Ols datter formedelst hun hafde tilsagt hende!! (hendes?) tieniste og ej {tog} Ko/m i tieniste  med formodning hun der for bør anseeis og straffes,

  hendes hosbond Hans Møcklestad møtte paa hendes weigne og svarede at hun hafde taget tieniste hos ham  og hendes aar er iche ude før End Michels tid, og der fore lefverete hand pengerne fra sig till Jo/en Sæ  so/m hand i mod tog, og der fore er Sage/n her med ophæfvet  me/n advaris pige/n at hun iche saadant tidere øfver ude/n hun will straffes effter Lougen.

 

Gietmund Mogense/n har paa Sr: Berent Uldrichs Weigne indstefnt Hans Wee for hand iche har effter Kom/m/et sit løffte effter bøxsell seddelle/n, i det hand har forpligted sig

 

1700: 23

 

at bøgge Floer og Lade paa Wee, og i det sted har hand hafft sam/m/e gaard frj for 3de Aars Landskyld, hvilche gaard nu skylder 1 Løb og 18 mrk: Smør, med formodning hand ente/n bør bygge de huuse hand sig har till forpligted  eller og betahle Landskyld tillige med omKostning,

  Hans Wee møtte og bekiendte at hand gaarde/n [overtok]? paa de/n maade so/m forKlaris, og at hand skulle bøgge paa gaard/en Floer og Lade, og der i mod nyde gaarde/n frj for Landskyld og Rettighed udj 3de Aar, hvilche gaard hand og har nyt frj for Landskyld, me/n der i mod beKiender at hand ej har bygt noget ente/n paa Lade eller Floer, men formente at de/n so/m nu gaarde/n har antaget  so/m er Jo/en Wee  Kand og bygge effter si/n Maglighed, forKlarede ellers at hand med Jo/en Wee er forligt  at hand skall boe paa gaarde/n, og har der fore faaet opsigelse effter deris forligelse  og der fore mente hand at were frj, effterdj hand gaarde/n sig har fra sagt, hand og tog Jorde/n da de/n laag ganske øde og af ing/en brugtes, og der fore hand har betalt hans May:ts skatter og andet tribut,

Afsagt,

Som Hans Wee Self wedstaar at hafve antaget Jorde/n Wee  so/m skylder 1 Løb og 18 mrk: Smør  paa den maade at hand skulde nyde de/n 3de Aar frj for Landskyld, og der imod opbyge paa den part 1 Floer og Lade, hvilche hand ej heller har giort eller effter Kom/m/et, men nu gaarde/n opsagt hafver till Ee/n ande/n Mand  Jon Wee  so/m de/n nu bruger,  alt saa Kand ej Rettere Kiendes end jo Hans Wee effter saadan beskaffenhed bør betahle till Sr: Berent Uldrick  so/m Jorde/n har i forwaltning  de 3de Aars Landskyld, so/m er Aarlig 2 Rdr: 4 mrk: 14 s:  og udj foraarsagede omKostning ½ Rdr:  alt inde/n 15t/en dage under adfær effter Louge/n  men hvad Hans Wee og Jon ibm: Contract {om gaard} om sam/m/e gaard er angaaende, da so/m der om ej noget er stefnt, Kand ej heller noget der o/m døm/m/es, men beroer till louglig stefnemaal, saa frembt de iche i mindelighed Kand forEenis,

 

Gudmund Pederse/n Toe har ladet stefne Olle Anders:  boende paa Eide  formedelst hand skall hafve lofvet hannem med si/n Hustru  so/m er hans datter  noget udj hieme giffte, og det ej will effter Kom/m/e, med formodning det bør skee  eller lide Dom.

 

1700: 23b

 

  Oluf paa Eide blef paa Raabt me/n ej møtte  ej heller nog/en paa hans Weigne till Sage/n at svare,

  Lensmande/n Gunder Ambland og Jacob Kongswig hiemlede wed Eed at Oluf paa Eide louglig er indstefnt, hvor fore han paalegges till neste ting at møde till Sag/en at svare, saa frembt hand iche will lide effter Louge/n,

 

Hr: Oluf Gierdrum hafver ladet stefne Sifver Ham/m/erhoug for Resterende Landskyld og Tiende af Haabrecke i Strandebar/m  hanne/m der udj ½ Løb er berettiget, med formodning hand den bør betahle tillige med omKostning, indlagde der fore udj Rette/n Ee/n Dom og Kiendelse afsagt paa Strandebarms ting dend 27 Junij A:o 98:  hvor udj Siur Hammerhoug og findes indført till 3de Aar at svare, med widere   Gietmund Mogens/en paa dend Hederlige Mands Weigne paastod der fore Dom till skadesløs betahling,

  Siur Ham/m/erhoug møtte og beKiendte at hand boede paa Haabrecke udj 3de Aar  me/n det Eene Aar so/m Raasmand, og formodede at hand iche Kand betahle noge/n Landskyld effterdj hand iche wed at gaard/en skyldede den hafve Løb til Preste Callet i Strandebar/m, og indlagde der nest sit bøxsel seddel paa sam/m/e gaard udgifve/n af Elle/n Rasmus datter  og Dat: 4 Januarj A:o 92:  formodede og der fore paastod at hand ej meere Kand betahle end so/m før betalt hafver,

  parterne begierede Dom,

Afsagt,

Som af Siur Ham/m/erhoug wedstaaes at hafve {fe} beboed gaarde/n Haabrecke udj 3de Aar, saa og af hans i Rette lagde bøxsel seddel Kand Erfahres at hand sam/m/e gaard fested hafver, det og af \den/ udj Rette/n indlagde Do/m Kand Erfahres at Sogne Preste/n  dend Hederlige Mand Hr: Oluf Gierdrum  ½ Løb Smør i Ermelte gaard pro offico er tilhørende  og at Elle/n Rasmus datter  so/m gaarde/n Haabrecke beboede førend Sifver Ham/m/erhoug gaarde/n festede, Ilige maade er til Kiendt Landskyld at betahle af sam/m/e ½ Løb, alt saa Kand Siur Ham/m/erhoug ej for denne paastefnte Landskyld frj Kiendes  men her med til Kiendes at betahle till de/n Hederlige Mand Hr: Oluf Gierdrum de 3de Aars Landskyld og Tiende  Aarlig 1 Rdr 3 mrk: 6 s:  so/m er in allis

 

1700: 24

 

4 Rdr: 4 mrk: 2 s:  tillige med omKostning 1 half Rdr:  og det ind/en 15t/en dage under Lougens adfær, og so/m Sifver Ham/m/erhoug fore gifver at hand det Eene Aar beboede Haabrecke so/m Raasmand, da  \om/ saa er  Kand hand igie/n søge si/n Regres hos Elle/n Rasmus datter so/m hann: gaarde/n Fested hafver  so/m hand best wed og Kand,

 

  Af Waags Skibrede blef Retten betient af effterskrefne Laugrettes mend, Lars og Biørn Windenes, Jacob Asbiørnse/n Hefverøy/en, Ingemo/n Engewigen, Endre Leevaag  Jacob Backe, Johanes Troeland \og/ Michel Hilde,

 

Publicerit Hr: Hans Abels udstede bøxselseddel till Anders Sæbiørnsen paa Een Løb Smør udj Kongsvig udj Opdahls Skibrede, Dat: 18: Junij A:o 1700:

 

Der effter blef Skatterne af Begge Skibreder oppebaaret, og blef indsamblet af

Opdals skibrede  penge                                                                        394 Rdr:  1 mrk:  10 s:

og befindes Restantzen i sam/m/e skibrede  penge                                    181 Rdr:  1 mrk:  14 s:

Af Waags Skibrede blef betalt af dette Aars skatter                             146 Rdr:  3 mrk:    3 s:

Restantze/n i sam/m/e skibrede bedrager sig till                         113 Rdr:  3 mrk:    3 s:

 

 

 

Dend 23: Junij blef holden almindelig Som/m/er  Skatte, Sage og Waaben Ting paa Holmefiord for Ous og Strandvigs Skibreders Almue, ofver werende Kongl: May:ts Foget Hr: Borgemester Falck Larsen, Bunde Lensmendene Samuel Loss og Anders Haavig, med effter skrefne Laugrett af Strandvigs Skibrede,

  Niels Aare, Lars Qvale, Joe/n Berge i Hans Tveites sted, Oluf Teigland udj Lars Aares sted, Engell Ballesem, Hans Kleppe, Knud Eie og Steen Hauge,

  Af Ous Skibrede  Anders Langelang!! (Langeland), Tom/m/es Tomesen Giære, Olle Kleppe  Oluf Qvernes, Olle og Jo/en Strøne/n, Halfvor og Niels Røttinge/n  sampt Almue flere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred som sedvanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve og andre befahlinger som forhe/n wed Waags Skibrede findes Specificerede

 

Publicerit BisCope/n Docter Niels Randulfs udstede bøxsel seddel til Lars Olse/n paa 3die part/en udj dend gaard Haugland  Dat: 12: octobr: A:o 1699:

 

1700: 24b

 

 

Publicerit BisCopen Docter Niels Randulfs udgifne bøxsell seddel till Peder Anderse/n paa dend Tredie part udj dend gaard Haugland, dat: 13 Martj A:o 1700:

 

Johanes Heinanger hafver ladet stefne Størck Biøndahl for 3 Rdr: som hand skulle were skyldig till hans werfader  Sl: Torben Meehuus  med paastand hand det bør betahle,  Størck Biøndahl møtte  wedgich ichun at were skyldig 5 mrk:  forKlarede at hand war skyldig 9 mrk:  me/n der paa føde for de/n Sl: Mand Eet Nød for 4 mrk:  saa der nu ichun Rester forskrefne 5 mrk:  og so/m Størck ganske war droch/en og ej wiste hvad hand tahlede  saa blef Sage/en optage/en paa nogle timers tid, at om de iche i Mindelighed ind/en de/n tid Kand forEenis  skall da gaaes hvis Rett er.

 

Oluf Femanger har ladet Stefne Isack Hiortnes formedelst hand iche wilde opsette skifftes og gierdes gaard mellem begge deris paaboende Jorder Femanger og Hiortnes, med paastand hand det maa blifve paalagt,  Isach Hiortnes møtte og svarede at hand iche Kand opsette dend paastefnte Jerdegaard førend hand louglig paa Aastede/n Kand sam/m/e/n Kalde Rettens betiente at efftersee dend Tvistighed mellem ham og Skar  so/m ogsaa grenser der i mod, og so/m Jerdet so/m skall opsettes strecker sig der hen  saa formodede hand at hand ej blifver paalagt at gierde førend Dom i Sag/en gange/n er, paa det hand der wed Kunde wide hvor wit hand skulle gierde,  Oluf Femanger so/m før  paastod hand bør gierde  effterdj mercket mellem ham og Hiortnes er opretted,

Afsagt,

Som Isach Hiortnes beraaber sig paa at hand inde/n Kort tid agter at indKalde Rettens betienter paa Aastede/n for at \lade/ effter see Merckerne mellem hannem og Skaar  og der fore begierer Dillation med det paastefnte gierdes opsettelse indtill {der} om Mercketz Dom gangen er, saa beroer med Gierdet indtill louglig blifver Stefnt  so/m Endelig maa skee inde/n først Komende Augustj Maanetz udgang, saa frembt hand iche will were paalagt

 

1700: 25

 

Gierdet at opsette  i midlertid maa parterne melle/m Femanger og Hiortnes Rette sig effter det opsette Mercke  saa hin andens qveg ej gaar paa den andens bed eller hage, paa det at Fred og Eenighed mellem denn: Kand forblifve.

 

Publicerit Hans Andersen Houge af Strandvigs Skibrede  hans udgifne skiøde till Joen Steensen Houge paa Een half Løb og 15 mrk: Smør med bøxsel  udj dend gaard Houge  liggende i Strandvigs Skibrede og Kiercke Sog/en  mod penge 64 Rdr:, Dat: 3 Januarj A:o 1700:

 

Kongl: May:ts Foget har ladet stefne Eet Qvindfolck af Ous Skibrede  Wed Nafn Marite Peders datter Sæwold  som sig med Leiermaal skall hafve forseet  at giøre forKlaring hvem hende besofvet hafver, og at lide Dom till Kongl: May:ts Bøders betahling effter Lougen,  Qvindfolchet møtte og Sagde at Een Østmand Ved Nafn Jon Simensen, men hvor hand hafde Rettelig hiem/m/e wiste hun iche  men hand war her forleden Aar nylig for Alle Helgens tider at Kiøbe Hester og Qveg  forKlarede og at hand tog hende med Wold, og hun ej sambtøgte med hannem, hun blef formanet at sige si/n Sandhed og Rettelig beKiende hvem hendes barns Fader er, hun svarede at hun i alle maader wilde sige si/n Sandhed, og ej wiste ande/n at were hendes barns Fader End sam/m/e ØstMand, hun blef til Spurt om sam/m/e østmand lofvede hende Egteskab  og om hand nogen sinde skulle Kom/m/e igie/n  hun svarede at hand ej lofvede hende Egteskab  effterdj hand tog hende med wold  og {om} hun wiste ej heller om hand Kom igie/n

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at hun bør at bøde effter Lougen,  Qvindfolchet Marete Peders datter bad om Naade og beKiendte at hun ej noget er Eiende til bøder, ude/n hendes Fader Peder Særvold for hende wilde betahle,  Peder Særwold lofvede for hende at giøre si/n Flid om bødernes betahling,

Afsagt,

Dette indstefnte Qvindfolck Marte Peders datter  som Self wedstaar at hafve beganget Leiermaal

 

1700: 25b

 

Med Ee/n Person Østen fra, som skall hede Jon Simense/n, saa bør hun og betahle till hans Kongl: May:ts sine Leiermaals bøder  som er 12 Lod Sølf, og det till Kongl: May:ts Foget inde/n 15t/en dage under Lougens adfær,

 

Der effter blef Skatterne oppebaaret  og blef indsamblet af

Strandvigs Skibrede paa dette Aars skatter  penge                          290 Rdr:              14 s:

og er Restantze/n i sam/m/e skibrede Endnu                                                  77 Rdr:  5 mrk:  11 s:

af Ous Skibrede blef penger af skatterne betalt                         215 Rdr:  4 mrk:    4 s:

Restantzen i sam/m/e Skibrede bedrager sig till                           80 Rdr:  2 mrk:    7 s:

 

Dend Sag mellem Johanes Hennanger og Størck Biøndahl blef optage/n till Høstinget effter begge parters begiering, om parterne i midlertid ej i wenlighed Kand forEenis,

 

 

 

Dend 25: Junij blef holden almindelig Sommerting paa Grønnevigen for Strandebarms Skibrede, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Hr: Borgemester Falck Larsen, Bunde Lensmanden Hans Anderse/n øfre Waage, sampt effterskrefne Laugrett, Johanes Forhofde, Aamund N: Waage, Engell Tvett, Peder Traa, Lars Tveit, Swalle Waage, Siur Ness, og Gietle Mundem, med Almue flere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste Ting fred so/m sedvanligt

 

Publicerit de Kongl: Brefve og andre Ordres so/m forhe/n findes Specificerede,

 

Publicerit Isack Olse/n Berie som formynder for Sl: Olle Olsen Beries u-myndige Søn Guttorm Ols:   Lars Torbiørns: Solbiør paa sin Huustrues og Myndlings Britte Ols datters Weigne   Hans Rasmuse/n Brue paa sin Huustrues Karj Ols datters Weigne  og paa si/n Myndling Ane Ols datters Weigne   og Arne Anderse/n Berie{s}  deris udgifne skiøde till Svercke Olsen paa ¾ Løb og 7 mrk: Smør med bøxsel  udj Berie i Strandebarms Skibrede beliggende, Dat: 1: febr: A:o 1700:

 

Publicerit Hr: Peder Jansens udgifne Skiøde og Kiøbebref till Hactor Grebse/n Fosse paa Ee/n Huuds Leie med bøxsel  udj hans paaboende gaard Fosse, dat: 17: Maj A:o 1700:

 

Publicerit Sr: Johan Galtungs udgifne Kiøbebref till Torbe/n Jo/en/s/en Aarvig paa ½ Løb Smør og 1 Giedskind med bøxsell, og der for ude/n bøxsel til 1 Spand Smør i sam/m/e gaard, dat: 16: 8br: 1699:

 

1700: 26

 

Publicerit Jon Jonse/n Giære og Ane Sifvers datter Øye  begge af Strandebarms Skibrede  deris giorte Mageskiffte, som melder at Jon Jons: Giære ofver drager till bemelte Ane Sifvers datter 9 mrk: Smør med bøxsell  udj hendes paaboende gaard Øye, der i mod ofver drager Ane Sifvers d: till Jon Jons/en Giære 14 mrk: Smør med bøxsell  udj Mit Beresem, Dat: 11 Junij A:o 1700:

 

Madz Anderse/n Brose paa Baar Spaanums weigne har ladet stefne Torbe/n Knuds: Diøne, at effter lefve Ee/n Dom so/m Dømbt er dend 29: Junij A:o 98:  hvor udj hand er tildømbt at betahle 11 Rdr: og omKostning 3 Rdr:  med formodning og paastand hand sam/m/e Dom bør effter lefve,  Torbe/n Diøne blef paaraabt me/n ej møtte,  Lensmand/en Hans Anders: øfre Waage hiemlede at hand war louglig stefnt,

Afsagt,

Som Torbe/n Diøne ej møder  Endog Lensmande/n Hans øfre Waage forKlarer ham louglig at hafve indstefnt, saa paalegges han till neste ting at møde till Sag/en at Svare, saa frembt hand iche will lide Do/m till betalling,

 

Peder og Samson Øyerhafn har ladet stefne Samson Fluedahl formedelst hand med sit Fæ og bester beiter udj deris udmarck, ude/n deris willie og Conssens, og ej effter advarsel sig derfra med sit Fæ will begifve,

  Samson Fluedahl møtte, og formente at effterdj hand inge/n udmarck till hans Fæ og Creaturer hafver  hand da Endelig maa hafve noge/n stedtz hvor hans Fæ skulle gaa og hafve deris Føde, beKiendte ellers Effter til Spørgelse, at hand ej noget i Marcke/n er Eiende, og alligevel har beitet der i Marcke/n, wilde gierne bede der om at hand dette maatte hafve med deris Willie og Minde, og bad ogsaa der om her for Rette/n at {Flugedahls} \Øyerhafns/ opsidere wilde tilstede ham sam/m/e beite, hvilchet Peder og Samson ej wilde tilstede, men begierede Dom,  Samso/n Fluedahl Erbød sig gierne at wilde hafde!! (hafve) det med denne/m i minde  lige so/m till fore/n med deris Formend, so/m hand og i ligemaade war forligt med, og der fore fich u-behindret beite til sit qveg og beste, og formodede det sam/m/e hos dennem,

  Opsiderne paa Øerhafn begierede Dom,

 

1700: 26b

 

Afsagt,

Som Samson Fluedahl Self beKiender ej noget at were Eiende i dend Marck so/m Peder og Samson Øyerhaf/n paatahler, me/n {beKien} forKlarer at hand {det} hos deris Formend paa Øyerhaf/n altid har hafft sam/m/e beite med willie og wenskab, \med/ hvilchet Citanterne ej will were benøyet, saa Kand ej Rettere Kiendes, end jo Samso/n Fluedahl bør med sine Creaturer Endtholde sig fra sam/m/e udmarck, og ei der udj beite ude/n med Øyerhafns opsideres Willie og Consens, og der for ude/n gifve i omKostning till Peder og Samso/n Øyerhaf/n 2 mrk: danske ind/en 15t/en dage under Lougens adfær.

 

Dend Hederlige og Wellærde Mand Hr: Anders Elies/en i Fielberg har ladet Citere Edle Lars Johans/en Galtung for Ee/n deel gield hand till hanne/m effter Obligatio/n skyldig er, og Joha/n Stotmand paa hans Weigne forKlarede at hand baade till beMelte hederlige Mand og sambtlig hands Søskende Ee/n deel penge effter Obligation skyldig war, men de andre Ere betalt  me/n hanne/m End(?) Restere, med formodning hand blifver tillfunde/n det at betahle.

  Hr: Galtung blef paa Raabt me/n ej møtte  ej heller nog/en paa hans Weigne, hvor fore med Sage/en beroer til neste ting, om parterne ej forind/en i mindelighed Kand forEenis, skall da gaaes hvis Rett er,

 

Publicerit Aamund Larse/n Øye udj Qvindhæritz skibrede  hans udgifne Skiøde till Torbiør/n Torbiørns/en Løfald og Jo/en Torbiørns/en Aarvig, paa 1 Spand Smør og 1 Giedskind  ude/n bøxsell  beliggende udj Aarvig i Strandebarms Skibrede  so/m Aamund Larsens Stefbør/n er til hørende  dog paa de/n Condition at o/m bemelte Stefbør/n til findes worder  naar de blifver Myndige  sam/m/e godtz igi/en at indløse, da det dene/m at stande frit fore, Dat: 25 Junij A:o 1700:

 

der effter blef Skatterne annamet og oppebaaret af dette aars Skatter i

Strandebarms Skibrede  penge                                                   292 Rdr:  2 mrk:  12 s:

som blifver Endnu till Restantz  penge                                                  98 Rdr:  4 mrk:  12 s:

 

 

 

Dend 6: Julij blef atter Retten betient paa Wahlen udj Skaanewigs Skibrede, med sam/m/e Laugrett som forige gang war til stede,

  hvor da dend Sag mellem Formynderne for Sl:

 

1700: 27

 

Jacob Wahlens bør/n og Capit: Montagne LillienSchiold angaaende dend Løb Smørs Leie i Wahle/n \blef/ foretage/n, og Comparerede paa bemelte Formynderes Weigne Nicolay Biering  Reciderende i Wahlen, som paa deris weigne svarede ej meere hafde i Rette/n at ingifve  denne Sag wedKom/m/ende, mens effter de indlagde brefve og Documenter begierede Dom udj Sage/n,

  Hr: Capit: Montagne blef paaraabt men ej møtte  ej heller noge/n paa hans weigne till Sage/n at svare,

  Nicolay Beiering!! (Biering) endnu so/m till for/en paa Formyndernes weigne begierede Dom.

  Og blef der fore saaledes for Rett Kiendt og Afsagt

  Effter Sagens ofverweielse og beskaffenhed fornehmes at Hr: Capit: Montagnie LillienSchiold hafver ladet Citere Formynderne for Sl: Jacob Wahlens u-myndige børn, Follenti/n og Børge Børgesønner at were till stede paa Aasteden  bemelte Wahlen  dend 12: April A:o 99:  fordj hand da mente at wille lade uddeele 1 Løb Smørs Leie i sam/m/e gaard, som hand sig till forhandlet hafver, fra den øfrige part i gaarde/n som bemelte u-myndige effter deris Sl: Fader er tilfalde/n, Hvor da de u-myndiges Formyndere wed Ee/n Contra Stefning sig har paa taget welbemelte Hr: Capit: Montagnie at indKalde sam/m/e tid for sin part i gaarden at annam/m/e penge, effter so/m de u-myndige der till ware de nermeste Oddels baarne, hvilche Stefning ichun 14t/en dage for tide/n for welErmelte Hr: Capit: war forKyndt, for hvis Aarsage hand ej till Sag/en wilde svare, og blef der fore Sage/n formedelst HøyEdle og Welbr: Hr: Baron og Amptmand RosenCrantzis Raadføring med begge parters Egen gode Willie og Conssens forfløt till neste tisdag effter Paaske dette indeweerende Aar, hvor da parterne uden widere Stefnemaal skulle møde at svare, saa Vell till denne Sag, som uddeelingens Stefnemaal, saa Vell som og till Eet Stefnemaal angaaende Een Stem eller dæmming oppe udj Fieldet, hvor om parterne hafde stridighed, at da paa Ee/n tid alting Kunde gribe Ende, saa er i midlertid, før end tide/n Kom at parterne skulle møde  Hr: Capit: Montagne effter hans Kongl: May:ts aller Naadigste befahling forreist med sit allernaadigste anfortroede Compagnie, udj aller høyst bemelte hans May:ts Tieniste, og der fore  da Sagen skulle foretagis  ej ente/n Self eller noge/n paa hans weigne møtte till

 

1700: 27b

 

Sagerne at svare, og som ej heller tilfore/n i denne Sag det allerringeste af Hr: Capit: Montagnie udj Rette/n till opliusning er indlagt, Saa har Vj dog  saa wit os mueligt weret hafver  af de Documenter i Rette/n af Citanterne indgifvet ere, Sage/n ofverweiet, og fornehmer den at bestaa i effterfølgende:  At dend omtvistede Løb Smør udj Wahlen har weret Peder Halsteinsen Skaarpen og hans Sødskende til hørig, som de sambtlig effter deris Sl: Moder arfvet hafver, Kand fornehmes baade af de 2de pantebrefve so/m udgifvet er till Sl: Jacob Børgese/n Wahle/n af de 2de Peder Skaarpens brødre, Follenti/n og Niels Halsteinsønner og deris Søster Britte Halsteins datter, det Eene Dat: Hommelvig dend 27: Aug: 83:  og det andet Dat: Walle/n d: 13 Septembr: 84  so/m begge in orginalj i Rette/n indlagt er, saa Vell so/m og af Sorenskrifvere/n  Sl: Bendix Dyrhuuses Dom  afsagt paa Aastede/n Wahle/n dend 21 April A:o 91:  af hvilche Dom og Kand Erfahris at Peder Halsteinse/n Skaarpe/n dend Eene halfve Løb Sig af sine Sødskende till forhandlet hafver, I ermelte Dom seeis og af Ee/n Contract og forEening mellem Sl: Jacob Wahle/n og Peder Skaarpe/n paa Egne og Sødskendes weigne, opretted dend 8: octobr: A:o 89:  udj HøyEdle og Welbr:  nu Sl: Hr: Amptmand Lindenous nerwerelse, at denne omtvistede Løb udj Wahlen dennem i alle maader er forbeholde/n, saa at Ermelte Peder Skaarpe/n allene dend Løb Smørs Leie i Wahle/n war Eiende, naar hand dend halfve Løb  so/m er pante godtz  indløst hafver, og at sam/m/e Løb Smør er Peder Skaarpe/n og hans Sødskendes Rette og sande Oddel, Kand og af sam/m/e Brefve og Dom/m/e Erfahres, Sam/m/e Løbs Leie udj Ermelte gaard Wahle/n  som Peder Halsteins: Skaarpe/n saaledes war Eiende, har hand side/n till før welermelte Hr: Capit: Montagnie af handlet, som baade af Citanternis Stefning og indleg paa Klages, till med har og Capit: Montagnie paa denne omtvistede Løb Smør dend 5 Novembr: 98: paa Hielmerwige/n  hvor almindelig Høste ting holtis for Skaanevigs Skibredes Almue  ladet Publicere Peder Skaarpens giorte Mageskiffte med hannem, hvor da welErmelte Hr: Capit: Montagnie sig har til byt denne paastefnte Løb Smør udj Wahle/n, dog paa den maade at Capit: Self dend halfve Løb  so/m [til]? Sl: Jacob Wahle/n pant satt er  skall indløse,

 

1700: 28

 

og der i mod till wederlag har Peder Skaarpen beKommet Eet pund Kore/n i en gaard Kaldes Hemnæs i Ryefølche Fogderie  hvilche og sam/m/e tid udj Tingboge/n blef indført og der findes anteignet, sam/m/e Mageskiffte blef Dat: Hondeland dend 14: Aug: A:o 98:  nu paastaar og formeener Citanterne, at effterso/m Capit: Montagne ganske er frem/m/et og ej oddels baaren till denne Løbs Leie udj Wahle/n, hand da ej magt hafde sig den at till forhandle ente/n wed Kiøb eller Mageskiffte, men at Peder Skaarpen først burde til byde sam/m/e godtz de Rette oddels baarne  som de meener at were Sl: Jacob Wahlens u-myndige bør/n, og der fore udj deris Stefning siger at Capit: ichun tragter effter at indwichle sig udj denne gaard Wahlens Eiendom, hvor till hand ganske er frem/m/et, Søgende ichun der wed si/n fornøyelse, at udstøde og fortrøche nogle Fattige og u-myndige bør/n, og Endelig meener hand af dennem paa de u-myndiges weigne for sam/m/e part bør annam/m/e penge, med widere sam/m/e deris Citation indeholder, Da seer Wj iche at Capit: Montagne wed saadan Kiøb eller Mageskiffte de u-myndige i noge/n maade fortrøcher eller udstøder, tj sam/m/e Løbs Leie i Wahle/n som Capit: sig af Peder Skaarpe/n har tilbyt  har aldrig [af]? Sl: Jacob Wahle/n weret Eiende  langt mindre hans bør/n eller arfvinger, men alle tider har fult Peder Skaarpen og hans Sødskende og ForEldre, hvor af Sl: Jacob Wahle/n till dennem altid har maat betahle Landskyld og Rettighed so/m en ande/n Leilending, saa har Capit: Montagne ej heller Endnu for os i Rette/n nogen tid paastaaet, sam/m/e Løb Smør at wille beboe, mens dend ichun at uddeele fra det øfrige, saa hand Kunde wide hvad hannem med Rette tilhørte, hvilche hans begiering ej heller er lougstridig, tj om endskiønt dend Løb Smørs Leie blef udsteenet fra det andet, Kunde de/n der fore well af opsiderne i Wahle/n bruges som før, og har ej der fore de u-myndige Sl: Jacob Wahlens bør/n der af ente/n Profit eller skade, Saa Formeener og Formynderne, at deris Myndlinger ere de nermeste Oddels baarne, sam/m/e Løb Sm: med bøxsel at indløse, og der fore paastaar at Capit: bør til Kiendes penge for denne Løb af dennem at annam/m/e, her i mod fornehmes at Sl: Jacob Wahlens bør/n, ere Peder Skaarpens Moders Søster Sønne bør/n, og ej følger den qvidtzel, gre/n og af Ka/n, so/m denne omtvistede Løb udj Wahle/n tilhører, tj denne Løb Smør er Peder Skaarpe/n og

 

1700: 28b

 

hans Sødskende effter deris Sl: Moder  so/m før er meldt  arfvelige/n tillfalde/n, og der fore har fult dennem alle tider till oddel u-paa tahlett, og ej de/n ande/n gre/n eller Søster  hvor fra de u-myndiges Sl: Fader er udsprunge/n,  hans Kongl: May:ts aller Naadigste udgifne Norske Lougs 5 bogs: 5 Capit: 2 Art: u-trøckelig og med Klare ord gifver til Kiende, at naar Oddels godtzet blifver Skifftet melle/m Rette Oddels Arfvinger, da skall dend Oddel so/m hver paa si/n Lod fanger, blifve hos hans gren, qvidtzell og af Ka/n baade at beside og tilbydes, og iche Kom/m/e till ande/n gren eller qvidtzell dend stun!! (stund) de Oddels Arfvinger paa den side ej uddør so/m ente/n Kunde arfve det effter hi/n ande/n eller løse det o/m det skall selges, med widere so/m sam/m/e Art: indeholder  og so/m da Peder Halsteins/en Skaarp/en, so/m denne Løb Smørs Leie till Capit: Montagne afstaaet hafver, endnu haf/ue/r flere Sødskende, hvilche ere de Rette oddels arfvinger, so/m og følger sam/m/e gree/n, der baade burde det arfve om Peder ude/n lifs arfving bort døde, eller og løse det, om det paa u-louglig maade mod deris willie blef bort solt, saa Kand det der fore ej  saa lenge desse ere till  af Sl: Jacob Wahlens bør/n indløses ude/n med willie og wenskab, de ej heller nermere end melt er der till ere oddels baarne,

  Da effter so/m ej ande/n bevislighed for os i Rette/n er indlagt end før er melt, saa Kand Vj ej heller effter saadan beskaffenhed wide Rettere at Kiende og døm/m/e, end jo denne paastefnte Løb Smørs Leie i Wahle/n bør følge welErmelte Hr: Capit: Montagne frj for Citanternis til tahle i alle maader, naar hand først dend Eene halfve Løb Smør  so/m pant satt er effter pante brefves lydelse  indløst hafver, og so/m Formynderne Follentin og Børge Børgesønner sig har paa taget denne Sag i de u-myndiges Nafn mod Hr: Capit: Montagne at udføre, endog om sam/m/e u-myndige till denne Løb Smørs Leie hafde hafft noge/n Rett, de da ej sam/m/e Rett hafde Kundet meste!! (miste) naar de Kom till deris Myndige aar og alder, saa Kand ej heller Formynderne till Regne denne deris giorte omKostning de u-myndige, me/n Kom/m/er paa deris Ege/n forsvar, og de u-myndige till Ringeste Afgang i deris Arfvelaad, hvad sig ellers denne prosses!! (prosseses) omKostning er angaaende

 

1700: 29

 

da so/m Capit: Montagne Self wed forligelse har vedtaget till Sage/n at Svare og ej ente/n møder eller noge/n paa hans weigne sig indstiller, saa Kand ha/n ej heller noge/n omKostning till findes, me/n Citanterne der fore frj Kiendes,

 

Hvad sig den Sag og Stefnemaal om de/n Stee/m eller demming oppe udj Fieldet er angaaende, so/m Capit: Montagne har paa stefnt, da so/m hand ej Self møder og Sag/en forfølger, falder de/n af sig Self, og beroer der fore till widere stefnemaal, om parterne ej i mindelighed Kand forEenis.

 

 

 

Dend 7: Julij blef holden Almindelig Som/m/er Ting for Qvindhæritz Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Hr: Borgemester Falck Larse/n, Bunde Lensmanden Hermand Røsseland, og effterskrefne Laugrett  Olle Sunde  Niels Bielland, Halfvor Sunde, Askild Unnerem, Lars Berge, Clemet Roalstveit og Elias Liustvit  sampt Hermand Røsseland udj Lars UneRems sted, med Almue flere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste Tingfred so/m sedwantlig

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger so/m forhe/n findes Specificerede,

 

Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste Forordning om Rostienistes paabydelse for indwerende aar, Dat: 12 Maj 1700:

 

Fredrich Anderse/n Helvige/n har ladet stefne Johanes Tveit for Ee/n deel beiste hand har Kiøbt hos hannem og ej will dem beholde, med formodning hand dem bør beholde,

  Johanes Tveit blef paaraabt me/n ej møtte,  Halfvor Sunde paa hans weigne berettede at Johanes Tveit wedgaar at were stefnt, me/n Klager at det er skeed udj hans frawerelse, og der fore ej denne gang will møde,

Afsagt

Johanes Tveit bør till neste ting at møde {og} till Sage/n at svare, og skall da om alt gaaes hvis Rett er, og so/m hans Sø/n Jo/en Johans: ogsaa i dette Kiøb skall were jntereserit  saa bør hand og till sam/m/e tid at indKaldes  paa det at alting Kand blifve Rettelig opliust,

 

1700: 29b

 

 

Der effter blef Skatterne oppebaaret  og blef betalt af

dette Skibrede paa dette Aars Skatter  penge                                      138 Rdr:  1 mrk:    3 s:

og Rester End nu af skatte/n  penge                                                   100 Rdr:  2 mrk:    3 s:

 

 

 

Dend 9 Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Hielmervig for Skaanevigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Hr: BorgeM: Falck Larse/n, Bunde Lensmande/n Tieran Hielmervig med effterskrefne Laugrett  Tiera/n Slocke, Erich Fuurdahl, Niels y: Svindland  Olle I: Svindland, Johanes Dahle/n  Oluf Larse/n Wiche, Lars Ols/en ibm:  og Siur ibm:  sampt Almue flere so/m Tinget søgte

 

Kongl: May/ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedwanligt,

 

Publicerit de Kongl: brefve, Forordninger og andre befahlinger so/m forhe/n findes Specificerede,

 

Publicerit Sr: Joha/n Frimands udstede bøxsel seddel till Anfind Torbiørns: paa 1 Løb Sm: i Baugstøe, Dat: 30: 9br: 1698:

 

Publicerit Chrestopher Frimands udstede bøxsel seddel till Hofftor Richerts: \paa/ Tou Løber  Eet pund og 4 mrk: Smør udj Holmedahl, Dat: 6: Decembr: 1699:

 

Den Sag mellem Ifver Ebne og Peder Chrestophers/en Ebne angaaende ded weed so/m Peder Ebne skall hafve taget paa Ifvers bøe, hvilche paa Høste tinget blef optaget, og møtte nu parterne paa begge sider,

  Ifver Ebne hafde og ladet Citere Niels Mortvet og {Ifver} \Helge/ Ebne so/m udj denne Sag skall widne,

  Helge Samsons: Ebne Effter giorte Eed widnede  at effter Wind/en!! (onnen?) i høst Kom gaaende i gaarde/n paa Ebne  da Raabte Ifver ham ind i stue/n, og da hand Kom der ind  da stod Ifver og Peder Ebne der i stuen tillige med Niels Mortvet, og da hand indKom hørte hand at Ifver Sagde till Peder  du har taget min Ege weed, Da svarede Peder Nej  og Negtede gud at hand de/n ej hafde taget, da sagde Ifver og Soer!! (Svor)  du har taget det, da sagde Peder ja  ieg har taget det  ieg Kand giøre Eder{s} saa god willighed Ee/n ande/n tid, og Ifver sagde at hand skulle med Widnesbyrd bevise dett, da sagde Peder  enda ieg har taget det  me/n Kand giøre Eder saa meg/en Willighed igie/n  widere wiste hand iche her om at profve

  Niels Mortvet wed Eed forKlarede at hand i neste Høst  noget silde paa Høste/n  Kom till Ebne med Ee/n Øxse at wille lade giøre ferdig, og da hand Kom till Ifver udj hans stue  da

 

1700: 30

 

sad Peder Ebne der tillige med Helge Ebne, da hørte hand at Ifver Sagde till Peder  og Spurte ham om hand iche hafver taget hans Ege weede, da svarede Peder Nej  at hand det ej hafde taget, Ifver svarede hand det skulle bevise med widner at hand det har taget, Peder negtede det End nu Ee/n gang  men der Ifver End nu stod der paa  sagde Peder at hand iche Kand negte io at hafve taget 10 eller 12 Nagler, og mener at hand en ande/n gang Kand giøre ham saa stor willighed so/m det er, widere wiste hand ej at profve,

  Ifver Ebne paastod at Peder effter saadan hans Ege/n beKiendelse bør anseeis og lide effter Louge/n, og der paa begierede Dom,

  Peder Ebne her till svarede at hand formeener at Ifver Ebne bør bevise at desse Nagler war hans, men negter iche jo at hafve taget desse nagler  effter so/m Ifver hafde hugget dette træ paa hans Fader Chrestopher Ebnes bøe, og hans Fader den gang boede paa gaarde/n og den hafde leiet, og formente der fore at sam/m/e tre Ko/m hans Fader till  og ej Ifver,

  Ifver Ebne fremviste høyEdle og Welbaarne Hr: Baron RosenCrantzes seddell og forlof at maatte hugge Ee/n deel Ege wed paa sam/m/e bøe  effter so/m hand sam/m/e part bøxslet hafver, sam/m/e seddel Dat: Rosentahl d: 20 7br: 98:  og mente der fore at det ham med Rette til Kom,

  Peder her till svarede at hand aldrig har seet eller wiste af denne bewilling, og Ifver Ebne effter til Spørgelse beKiendte ej heller at hafve den frem wist, hvor fore Peder Ebne formente at hand inge/n u-rett giort hafde, Ifver og effter til Spørgelse wedstod at dette tre stod paa den bøe og Marck so/m Chrestopher Ebne paaboede, og at Chrestopher Ebne skulle fløtte fra sam/m/e part om waare/n der effter  og der fore endnu so/m før meente at hand det effter saada/n lof maatte hugge, Ellers paastod Ifver at so/m Peder fore gifver at hans Fader gaf ham lof till det at tage  hand da dette bør bevise, forKlarede ellers at hand desse Nagler tog effter at hand hafde mest!! (mist) denne part som Baronen Eiede, Peder her till svarede at skouge/n ofver alt iche er uddelt, men der fore meener at hand saa Vell so/m Ifver det bør hugge  negtede dog iche io at hafve taget desse Nagler nest afvigte Som/m/er

  begge parterne hafde ej widere effter til Spørgelse i Rette/n at indgifve  men begierede Dom,

 

1700: 30b

 

  Effter flitig mellem handling blef parterne her for Rette/n saaledes i wenlighed forEenede at Ifver Ebne effterlod alt hvis hand mod Peder Ebne Kunde  baade udj denne Sag saa Vell so/m den ande/n Sag om det skielderj hafve at pretendere, og det fordj Peder Ebne nu for Rette/n bad om forladelse, og for Ifver Ebnes giorte omKostning og ande/n tids spilde lofvede Peder at gifve Ifver til nest Kommende Juull 4 Rdr:  hvor med og Ifver war benøyet, og der paa gafve hverandre deris hender, hvilche deris forligelse de begierede maatte indføris till begge deris effter rettning  hvilchet dennem ej Kunde weigres, og bør der forude/n hvad \u-/forligelse denne/m hid til dags Kunde hafve wor/en i melle/m  her med ganske were ophævet, og dette iche at Kom/m/e dennem eller deris paarørende till Æris forKleining i noge/n maader.

 

Kongl: May:ts Foget hafde ladet stefne Peder Ebne for slagsmaal med Aad Tierans: Axsland,

  Parterne møtte paa begge sider  Peder Ebne gich ganske fra ej at hafve slaget Od Tierans:  begierede at det maate bevises,  inge/n war indstefnt  hvor fore Sag/en till høste tinget optages  paa det Widnerne Kand ind stefnes,

 

Jo/en Millie har ladet stefne Sven Næs formedelst hand skall hafve skieldet hans huustru Ane Ols datter paa si/n Ære udj Eet brølup nest for Juull sist afvigt, med formodning hand det bør bevise  eller lide effter Louge/n,  hafde og indstefnt, Jens Axsdahl, Øste/n Mortvet  Hans Aanunds/en  tiener   Tiera/n Hielmervig, Jo/en Lechnes  Matis Teigendahl

  Jens Axdahl wed Eed forKlarede at hand med flere got folch war udj Eet brølup paa Lechnes nest afvigte Winter  Nylig for Juul, og so/m de sad ofver bordet hørde hand at Sve/n Næss sagde  de har opædt mi/n wær, da sad der Ee/n Qvinde og begynte at grede, og da spurte hand hvad det war for Ee/n Qvinde  da sagde nogle andre der sad hos  det var Jo/en Millie si/n Qvinde der gred for dj at Sven Næs hafde skieldt hende for Ee/n wær,

  Øste/n Mortvet wed Eed forKlarede at hand og sam/m/e tid so/m meldt er war i brølupet  da hørde hand at Sven Nes og Jo/en Milie si/n Kone Ko/m i trette wed bordet o/m Ee/n wer, da sagde Sve/n Næs  i hvor o/m alting er  da har i dag opæt min wær, forKlarede og at hand det sagde til Jo/en Millies Kone, widere wiste hand ej her o/m

 

1700: 31

 

  Hans Aanunds: wed Eed forKlarede at hand og war i sam/m/e Brølup  og effter Maaltidet Kom hand udj bue/n, da war Sve/n Næs der tillige med Niels Millie og andre flere  da hørte hand at Sve/n Næs sagde  de har fordumlet mine Smaller og forsamelet de/m, og saag at Jo/en Milies Kone gred, da sagde Niels, det hører i paa, gaat folck  at hand siger Vj har forsamelet og fordumlet mine Smaller, me/n hand sagde effter til Spørgelse at hand ej wiste hve/m Sve/n Næs mente der med, forKlarede og at hand ej widere her om war widende,

  Jo/en Lechnes wed [Eed] forKlarede at hand og sam/m/e tid war i dette brølup wed bordet  da hørde hand at Sve/n Næs sagde till Jo/en Millies Kone, du har forsamlet og fordult mi/n wer, og ieg tacher mi/n lille Halfver  mi/n Foster Sø/n  ellers hafde ieg iche faaet mi/n wær igie/n, me/n da hand det hørte  sagde hand  ieg will iche blifve lenger her i stue/n effterdj saadane ord wancker, og der med gich paa dør/en og wilde iche blifve i stue/n, og der fore ej wed hvor ledes afgich,

  Matis Tege/n/dahl wed Eed forKlarede at hand og war i dette brølup  da hørte hand ofver bordet at Sve/n Næs sagde  skam faa alle Klepede wærer, og da nogle spurde ha/m hvi hand bandede alle Kleppede wærer, da sagde Sve/n Næs  ska/m faa alle u-retferdige Kleppede wærer, widere wiste hand ej her om,

  Jo/en Millie paastod effter saadan bevislighed og widner at Sve/n Næs bør anseeis effter Lougen for saada/n sit skam/m/elig tilleg  og der paa indgaf sit skrifftlige indled Dat: 20: Julij A:o 1700:

  Sve/n Næs her till svarede at hand iche har Skieldt hende paa si/n Ære, me/n ellers forKlarede at hand Kiøbte En wær hos Lars Alsager so/m war En graa wær  og de/n gich paa Fleske, og so/m Jo/en Millies Kone og hafde nogle wærer paa sam/m/e gaard Fleske  og hun hendte sine werrer hie/m  da Ko/m hans foster dreng der he/n og saag at wære/n gich der paa Millie, og hand lod de/n hente hie/m, endog at Ane Millie mente at det war hendes, sagde og at hand sam/m/e wær hafde drebt, ellers forKlarede Sve/n Nes at Jo/en og hans Qvinde till for/en og har dult Ee/n wær so/m war till hørende Ee/n Soldat hos hanne/m, hvilchet hand dog fich igien, og der for ude/n enda Ee/n ande/n wær  so/m hand og fich igie/n, lofvede der paa at skaffe bevislighed, me/n de/m nu ej hafde indstefnt  begierede Delation till neste ting  At hand sine prof Kand indstefne

 

1700: 31b

 

so/m hand nu ej Kunde faa indstefnt formedelst hand ej war tilstede da hand blef stefnt,

Afsagt

Sag/en optages till Høste tinget  hvor da parterne igie/n har at møde, {hvor} og har Sve/n Nes til sam/m/e tid sa/m/e widner at indstefne, og skall da gaaes hvis Ret er.

 

Publicerit Ane Lars datter Storhaags giorte Contract med Tor Lars: Storhaag om livs middel og ophold, og hand der i mod at nyde ald hendes effterladenskab, Dat: 25: Nov: 1699:

 

Der effter blef skatterne Annamet  og blef oppebaaret

Af dette skibrede paa dette Aars skatter                                     170 Rdr:  1 mrk:  10 s:

Restantz er i dette skibrede  penge                                                   303 Rdr:  4 mrk:  15 s:

 

 

 

Dend 12: Julij blef holden almindelig Som/m/erting paa Silde udj Etne for Etne og Fielbergs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Hr: BorgeM: Falck Larse/n, Bunde LensMendene Erich Silde og Lars Killisvig, sampt effter skrefne Laugrett

af Fielbergs Skibrede

Siur Neervig, Olle Dregenes, Tor Hamre, Madtz Stangeland, Anbiørn Hougen, Torbiørn ibm:  Johanes Hixdalh  og Størcker Lunde udj Siur Eies sted

af Etne Skibrede,

Ellend Røg, Størcker Hoimsnæs, Haldor Haaheim, Samuel Flaatte/n, Ouen Ram/m/e, Jo/en Ramsvig, Lars Nesse  og udj Tollef Echrems sted Øysten Ram/m/e, sambt Almue flere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred so/m sedvandtligt

 

Publicerit de Kongl: brefve og Forordninger so/m forhe/n findes Specificerede,

 

Publicerit Hr: Anders Eliesens udgifne skiøde till Hans Broder Hr: Elias Eliesen  Sogne Prest till Skaanevigs Prestegield, paa 1 Løb, 1 pund 4 1/4 mrk: Sm: og 2/3 Huud udj Frette  Dat: 5 Martj A:o 1700:

 

Nicolay i Wahle/n har ladet stefne Karen  Sl: Hr: Abels  for Resterende Tiende af hendes gaard Maatskaar  som skylder udj Aarlig Landskyld 2 ½ Løber Smør  tillige med smaa tiende/n  og det for 2de aar  98: og 99:  og møtte paa hans Weigne Erich Silde  so/m paastod Dom till betahling,

  Kare/n  Sl: Hr: Abels  møtte iche  ej heller noge/n paa hendes weigne, fornahm og skaffer/en Gulick at hun ej heller

 

1700: 32

 

er louglig stefnt, hvor fore Sage/n beroer till widere stefnemaal

 

Der effter blef skatterne oppebaaret  og blef annamet

af Fielbergs Skibrede paa dette Aars Skatter  penge                          256 Rdr:  5 mrk:    8 s:

og er Restantzen i sam/m/e Skibrede  penge                                       243 Rdr:  3 mrk:

Af Etne skibrede blef oppebaaret                                                      140 Rdr:  4 mrk:    4 s:

Restantzen i dette Etne Skibrede er                                                      350 Rdr:  4 mrk:    8 s:

 

 

 

Dend 14: Julij blef holden Almindelig Som/m/er ting paa Biellands Fogdegaard for Føyens og Fiære Skibreders Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Hr: Borgemester Falck Larsen, Bunde Lensmendene Knud Hysingstad og Tollef Hougland, med effterskrefne Lougrett

Af Fiære Skibrede.

Niels Haavig, Siæbiør/n Lj, Oluf Waagen, Anders ibm:  Torger Eilleraas, Biør/n Syndfør, Niels Houckaas og Jacob Nesse,

Af Føyens Skibrede.

Arne Spidsøye/n, Endre Berøye/n, Poul ibm:  Erich Biørnevige/n  Wellem Holme udj Daniel Berøyens sted, Erich Haavige/n  Peder Haavig, og udj Lars Nottelands sted, Helge Føyen  sambt Almue flere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred som sedwanligt,

 

Publicerit de Kongl: Brefve og Forordninger so/m før hen findes Specificerede,

 

Publicerit Lauritz Abels: i Bergen  hans udgifne Kiøbebref till Willum Swentz/en paa de huuse bestaaende i Øchlandswaag/en og Neswaag/en  Dat: Bergen d: 1: Novembr: A:o 1699:

 

Publicerit Hendrich Chresten i Bergen  hans udgifne skiøde og Kiøbebref till Lars Johans: Nyesetter paa effterskrefne gaarder  Nysetter  2 pund Sm:   Lillebøe  ½ Løb Sm: og ¾ Huud,   Kanneløning  ½ Løb Sm: og 1 Huud,   Lunde  1 Løb Sm: og 1 Huud  alt med bøxsell, so/m hand effter fuldmagt fra Anders Larse/n Buck i Kiøbenhaf/n solt hafver, Dat: 17: febr: 1700:

 

Publicerit Anders Aadnese/n Hofland  hans udgifne skiøde og Kiøbebref till Johanes Anderse/n Westvig paa 27 mrk: Sm: og ¼ huud udj Westvig  so/m bemelte Anders Aadnes: broder Rasmus Aadnes: til hører  og det i mod penge

 

1700: 32b

 

20 Rdr:  Dat: Biellands Fogdegaard dend 14: Julij A/o 1700:

 

Publicerit Mag: Niels Smidtz udgifne bøxsell seddel til Jens Jons: paa 1 ½ Spand Smør, ¼ Waag Fisk og ¼ Hud, Dat: 24: Maij 1700:

 

Publicerit Sl: Ifver Knudsens udstede bøxselseddel til Tøris Endres: paa ½ Løb Sm: og ½ huud i Dyvig, Dat: Huglen d: 12 Martj A:o 81:

 

Publicerit Hr: Hans Rafnsbergs udstede bøxsel seddel till Oluf Lars: paa ½ Løb Sm: og ½ Huud udj Rolsnæs, Dat: 3 Martj 1700:

 

Olle Birckeland af Fiære Skibrede har ladet Citere hans Grande Erich ibm: for hand med mange skiends ord skall hafve ofverfaldet baade ham, hans Kone og det ganske huus, med formodning hand der for bør at lide effter Lougen,

  Ølfver Jonse/n  so/m Tiener dend indstefnte Erich Birckeland  møtte paa hans veigne og giorde hans undskyldning at hand ej Kunde møde formedelst hand war Svag,

  till widne Var stefnt Hans Anders: Aarvig, \og/ Chreste/n Alne, hvilche begge ware nerwerende tilstede, men som Erich Birckeland ej møder Kand widnerne ej forhøris, me/n beroer till neste ting  till hvilche tid parterne paa begge sider tillige med widnerne har at møde, og skall da gaaes hvis Rett er:

 

Niels Møchlevold har ladet stefne Tollef Lier for det hand skall hafve stødt ham med en stampede Aar, saa hand der af ner hafde død, hafde og till widne indstefnt, Hans Førde og Ingebor Niels d: Møchlevold,

  Hans Førde wed Eed forKlarede at nestlede/n waar i winde/n!! (onnen?) gich hand paa si/n Ager og Kiørde Møg  da saag hand 2de Mend paa Møcklevolds Ager so/m war sam/m/e/n i Klamerj  me/n wiste iche hvem de war, og hand saag dend Eene Mand hafde noget i haande/n  ente/n det war, Aare  stour eller andet Kunde hand ej wide  effterso/m det war noget støcke der fra  og der effter saag hand Ee/n af dem stuppende ofver Ende paa Marcken, me/n side/n hørde hand af Niels Møchlevold at det

 

1700: 33

 

war ham der blef slage/n af Tollef Lier, widere wiste hand ej her om at profve,

  Ingebor Niels datter wed Eed widnede at hun gich sam/m/e tid paa Agere/n hos desse 2de parter og arbeide i nest afvigte waarvinde paa Møchlevold, da Kom Tollef Lier gaaende  og hafde i hande/n Ee/n afbrøt Aar, og som hand Kom till Niels Møchlevold  der gich paa si/n ager og Arbeide, da falt der nogle ord dennem i mellem, me/n hun Kunde ej høre hvad det war effter so/m hun baade er tunghørt og blæste den tid en sterck vind, me/n hun saag at Tollef Lier støtte Niels Møchlewold for brøsted med de/n afbrøtne Aar so/m hand hafde i haande/n  saa hand falt ofver Ende paa agere/n, og der det war skeed gich Tollef Lier tilbage der hand Kom fra, og Niels Møcklewold gich hiem i sit huus  widere her om sagde hun ej at were widende,

  Tollef Lier møtte till Sagen at svare  og forKlarede at hand hafde lant!! (laant) Niels Møchlevold si/n baad paa den maade at hand skulle hugge noget lidet wed med hannem, og da hand [Kom] hiem igie/n med baade/n war de/n hvercke/n Reen giort  og till med war de/n Eene Aar sønder brøt, hvilchet hand meente, ej at were Ret giort af hannem, og der fore sette Aare/n paa hannem  me/n ej støtte ham noget till skade, beKiendte dog at Niels Møchlevold falt om Kuld paa Ageren,

  Niels Møchlevold paastod at hand for saadan si/n ofver faldelse bør anseeis effter Louge/n, og der paa begierede Dom,

Afsagt

Som Tollef Lier Self wedstaar at hafve med Een Aare støtt Niels Møchlevold for brøsted saa hand falt om Kuld paa si/n Ege/n Ager, hvor hand gich og skulle Arbeide  det \same/ og hannem med widner ofver bevises, saa bør hand og for sam/m/e si/n forseelse denne gang at bøde till hans May:ts 3 lod Sølf, og der for ude/n gifve udj omKostning til Niels Møchlevold 1 Rdr:  alt inde/n 15t/en dage under adfær effter Louge/n  og effterso/m Niels Møchlevold self wedstaar at hafve sønder brødt hans Aare  saa bør hand og at gifve og betahle der fore till Tollef Lier 8 s: danske under sam/m/e adfær og inde/n sam/m/e tid so/m før er meldt,

 

Knud Framnæs har atter ladet Citere Knud Sælsaas for desse skields ord so/m paa waartinget war indstefnt og till denne tid blef optage/n, og møtte nu parterne

 

1700: 33b

 

paa begge sider till Sage/n at svare, saa møtte og widnerne  so/m ere Torbiør/n og Lars Ofve, som begge forKlarede at det er nu saa lenge side/n at \de/ det iche Kand Erindre, effter so/m det nu er meere end Aar og dag, ej heller siger de at hafve hørt noget skielderj,  Knud Selsaas, og ganske fra gich ej at hafve skieldet, og sagde ej at wide andet med Knud Framnæs end Ee/n Ærlig Mand well søm/m/er og anstaar i alle maader

Afsagt,

Som det nu er saa lenge side/n at dette skielderj skulle skeed  hvilchet begge widnerne saa vell so/m Knud Framnes Self forKlarer, Knud Selsaas og ganske benegter ej at hafve skieldt hannem, saa bør ej heller sam/m/e ord so/m paastefnt er  ej at Kom/m/e Knud Framnes eller hans paarørende till æris forKleinelse i noge/n maade  me/n Sage/n her med at were af inge/n werdj,

 

Omund Tveiteskog har ladet stefne Randrj Johans datter formedelst hun ej will lade følge det hende paa skiffte udj Waage effter hans Sl: Fader, med formodning hun det bør till bage legge naar hun Erlanger penge effter wurderinge/n,

  Oluf Waage møtte og her till svarede at hands bør/n ere iligemaade Arfvinger i sam/m/e boe, og har hand der fore paa deris weigne indløst hvad sam/m/e pige war tillagt  formodede der fore at hand war lige saa nær so/m Omund Tvetteskoug,

Afsagt,

hvad Aamund Tvetteskog eller Oluf Waage fra Creditorene udj deris Sl: forældres boe indløst hafver  det beholder hver so/m de har faaet  effterdj dend Eene ej meere end de/n ande/n der till Rett hafver,

 

Ane Dagsland hafver ladet stefne Elias Hage formedelst hand skall hafve brugt Ee/n wett Kore/n udj Hage  so/m hun sig af Jo/en Jons: Kaalhage skal hafve till forhandlet  med formodning hand den bør betahle,

  Elias Hage møtte og her till svarede at Ane Dagsland ej dend wett Kor/en so/m \er/ paastefnt  er Eiende, me/n at dend ennu til hører Jo/en Jons: Kaalhage, hvilche Mand drog fra gaarde/n  og war der for ude/n skyldig Kongens bøeder till Fogde/n 3 Rdr: 2 mrk: 4 s:  og laag da gaarde/n øde Eet Aar, og opbød Fogde/n gaarde/n till hve/m de/n wilde bruge for skatte/n, da so/m Elias hafde dend Qvindes Søster  hvis Mand Reiste bort  indstillede hand sig og ej allene betalte skatter for det Aar hun!! laag øde  \8 mrk:/  men og

 

1700: 34

 

dend Jo/en Jons: \Egte/bøder 3 Rdr: 2 mrk: 4 s:  og der for ude/n betalte Fogdens tiener for Fløtting 2de gange hand maatte Reise der he/n  sam/m/e penger hos Jo/en at opKrefve  4 mrk: 8 s:  og giør saa till sam/m/e/n dend omKostning der paa af hannem andvendt er  5 Rdr: 2 mrk: 12 s:  og paastaar hand der fore at hand sam/m/e penge igien bør betahles  og naar hand dem beKom/m/er er hand well till freds at hun baade {gaarde/n} \de/n wett Kiøber og bruger, forKlarede og at hand altid nu udj 2de Aar har betalt Oddel og Rostieniste  og naar det fra Landskylde/n fradrages  er i behold 5 mrk: danske  hvilche og fra ofvenstaaende Summa afKaartes  er till Rest so/m hand meener ham bør betahles  4 Rdr: 3 mrk: 12 s:

  Jo/en {Hage} Jons: Kaalhage  so/m og war tilstede  wedstod og at hafve solt sam/m/e wett udj Hage  og der fore skall hafve udj penge 9 Rdr: 3 mrk: 3 s:  hvilchet og Ane Dagsland wedstod, og paastod der fore Ellias Hage at effterdj hand till for/en har betalt paa gaarde/n de ofvenstaaende 4 Rdr: 3 mrk: 12 s:  hand da war nermere dend at beholde end den ande/n,

  Kongl: May:ts Foget, so/m og war tilstede  forKlarede at sam/m/e wett udj Hage laag øde, og inge/n sig indfant so/m skatt/en wilde betahle  hvor fore Elias Hage effter forige forKlaring har betalt baade skatt, bøder og all omKostning  hvilche sig beløber so/m for indført er

Afsagt,

Som befindes at Elias Hage {har}  da dend wett Kor/en udj Hage laag øde og af ing/en brugtes  sig har indfunden og ej allene skatterne betalt hafver  me/n end og de bøder so/m JordEigere/n Jo/en Jons: Kaalhage skyldig var  saa Vell so/m og den der wed foraarsagede omKostning Erlagt hafver  hvilchet sig alt till sam/m//en  naar de 2de Aars Landskyld afKaartes  bedrager till 4 Rdr: 3 mrk: 12 s:  saa fornehmes og at sam/m/e Jo/en Jons:  so/m før war bort Reist  nu sig igie/n indfinder og \Sig/ gaarde/n till Eigner, og de/n at will Selge till Ane Dagsland for penge 9 Rdr: 3 mrk: 3 s:  da bør og Elias Hage  so/m ilige maade har hans Sl: Hustrues Søster og der fore er lige saa nær so/m Ane Dagsland gaarde/n at Kiøbe, de/n at beholde naar hand Reste/n  so/m er 4 Rdr: 5 mrk: 2 s:  till Jord Eigere/n betahler  hvilche penge hand og bør Erlegge dend halfve deel till Mecolli!! (Michaelj?) først

 

1700: 34b

 

Kom/m/ende  og de/n ande/n halfve deel till Nytaar nest effter, hvor i mod hand sam/m/e wett Kor/en frj og ubehindret maa nyde, bruge og beholde saa frit so/m sit Eget Oddels godtz i alle maader  frj for Jo/en Hage!! (Kaalhage) og Ane Dagslans!! tiltahle, dog bør Ellias Hage de anførte penge till de bestemfnte!! terminer betahle under Na/m og wurdering i si/n boe,

 

Frem Kom for Rette/n dend Dannemand Børge Sundfior  so/m paa si/n Naboe Qvinde Ragnele Johans datters weigne og effter hendes begiering till Spurte dend Meenige Almue paa tinget, om denne/m ej er witterligt at hendes Mand Halfver Ols: Syndfør for meere end 3 Aars tid side/n her af Landet skall were undrømbt, og det formedelst hand sig med si/n Stifdatter i Leiermaal skall hafve forseet, ombad dem og at de sandferdelig wille gifve tilKiende hvorledis hu/n sig i midlertid har skichet og forholdet,  dend ganske Almue her till svarede, at de noch witterligt er at bemelte hendes Mand Halfver Ols/en Syndfør A:o 97:  om waare/n i Faste/n  her fra Fogderiet bort Rømbte, og ej wed hvor hen drog, me/n Aarsage/n till hans undwigelse war at hand sig i blodskam med si/n Ege/n Stifdatter hafde forseet  hendes Nafn war Marj Gunders datter, hvor fore hand og mange gange till Tenge!! (Tinge) war indstefnt, og dem alle befahlet ha/m at anholde hvor hand Kunde antreffes og till Øfrighede/n henføris, me/n side/n de/n tid ha/n ej har Kundet antreffe, I midlertid har hans igie/n werende huustrue  bemelte Ragnele Johans datter Syndfør  Sig altid skichet og forholdet so/m Ee/n ærlig Qvinde well søm/m/er og anstaar i alle maader,

  dette begierede Biør/n!! (Børge) Syndfør paa hendes weigne at maatte indføris og hende beskrefV/en Meddeelis.

 

Kongl: May:ts Foget till spurte Almuen om dennem ej witterligt er at det Qvindfolch Alhed Larsdatter  som A:o 97: till Høstetinget blef Kiendt till Halsiernet for Leiermaal  har effter dommen udstaaet sin straf og ej hafde nogen midler hvor med hun Kunde bøde,  Almuen her till svarede at de noch witterligt er at sam/m/e Qvindfolch ej hafde det Aller

 

1700: 35

 

Aller!! Rengeste hvor med hun sine Leiermaals bøder Kunde betahle, blef for sam/m/e aarsage skyld dømbt at staa 3de gange i halsiernet, som og straxst der effter skeede  saa at hun her wed Storøens Kiercke stod 2de gange  og Een gang wed Moster Kiercke,  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hannem beskrefven meddeelis,

 

Hand till Spurte dem og om Petter Pill i Folgerøyen  so/m A:o 97: till Høstetinget blef Kiendt at bøde 30 Rdr: for hand ofver falt SognePresten  \nu/ Sl: Hr: Hans Mentz i Moster Kiere!! (Kiercke), betalte meere till hannem end 20 Rdr:  og om Sagsøgere/n  forbemelte Sogne Prestes Enche  ej endnu søger hannem for de 10 Rdr:   Almuen her till svarede at alle noch witterligt er at Petter Pil til dømbt blef 30 Rdr: at bøde, men Fogde/n ej meere af dennem oppebar end 20 Rdr:  de er og widende at Preste Enche/n Anne Finde siden dend tid mange gange og Endnu søger prosses med Ermelte Petter Piil om de øfrige 10 Rdr:   dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og ham beskrefven meddeelis

 

Hand till spurde dem end ydermeere om den skaadske Skiper Johan Trom/m/ell (Tram/m/ell)  so/m A:o 98: blef Kiendt at bøde sine wolds bøder for unwigelse af Aresten  nogen tid siden den tid her har weret eller noget af hans Midler,  Almuen gaf till giensvar at sam/m/e skipper siden dommen falt iche har weret enten her paa Toldstede/n eller andre stedtz i Fogderiet   hvilchet Kongl: May:ts Foget begierede at maatte indføris

 

Dend Sag mellem CasPer Synstebøe og Carl Nortun angaaende det skielsmaal er igie/n blefv/en forligt  hvor fore og Sagen ophæfves,

 

Dend Sag mellem Madtz Synstebøe og Hans Carls: er i lige maade forligt,

 

Dend Opsatte Sag mellem WelEdle Hr: Laugmand Knag og Gunder Skaale  som paa waartinget till denne tid blef optage/n, møtte nu paa Hr: Laugmands weigne Madtz Andersen  som paa Laugmandens weigne i Rette lagde Ee/n Dom Dat: 6 Julij Anno 1688, hvor udj Gunder Skaale tilfindes at betahle Landskyld og omKostning till sam/m/e/n udj alt penge 5 Rdr: 4 mrk: {1}4 s:  alt med formodning og paastand hand den bør til Kiendes at effterlefve, tillige med foraarsagde omKostning

 

1700: 35b

 

som wed dette stefnemaal foraarsaget er, og der paa begierede Dom,

  Gunder Skaale blef paaraabt men ej møtte  og blef da der fore

Kiendt og Afsagt,

Som i Rette legges Ee/n Dom og Kiendelse mellem Hr: Laugmand Knag og Gunder Skaale, hvor udj Ermelte Gunder Skaale er tilKiendt at betahle 5 Rdr: 4 mrk: {1}4 s:  saa Kand ej Rettere Kiendes end jo Ermelte Gunder Skaale bør sam/m/e penge till Laugmande/n at betahle  tillige med omKostning 1 Rdr:  alt inde/n 14t/en dage under adfer effter Louge/n:

 

Anders Walwatne har ladet stefne Britte Lars datter formedelst hun skall hafve gaaet af sin tieniste hannem u-afvidende, med formodning hun der til bør svare,

  dend indstefnte Britte Lars datter blef paaraabt me/n ej møtte  ej heller nogen paa hendes Weigne

  Lensmande/n hiemlede wed Eed at Ermelte Qvindfolch louglig war stefnt, hvor fore hende paalegges till neste ting at møde till Sagen at svare, og skall da gaaes hvis Ret er.

 

Der effter blef Skatterne oppebaaret  og blef af

Føyens Skibr: oppebaaret og annam/m/et  penge                           410 Rdr: 3 mrk:    7 s:

Restansen i sam/m/e skibrede bedrager sig till                         211 Rdr: 4 mrk:  12 s:

af Fiære Skibrede oppebaaret  penge                                                   240 Rdr:             10 s:

Restansen i dette skibrede er  penge                                                          163 Rdr:  2 mrk:    6 s:

 

 

 

Den 13: Aug: blef Retten betient paa walcke mølle/n wed Mølle/n/dahl udj Norhords Fogderie wed Bergen, hvor da Rette/n blef betient af effter skrefne Laugrett udj Skiolds Skibrede, Niels Skiold, Lars Nortvet, Lars Søre Aase, Jacob Øfstue, Niels Øfver Titelstad og Albrigt ibm:

  hvor da till hvilche/n tid Sr: Hans Teiste paa Paul Kockems Feldbereders Weigne I Berg/en har ladet Citere Anders Temper  i lige maade Feldbereder  for Ee/n deel Reparation so/m af hann: giort paa walche mølle/n wed Aarsta  og hand weigrer sig at betahle effter advinant, sam/m/e stefning dat: 30 Julij 1700   Stefning/en fantes louglig at were forKyndt d: 30 Julij nest effter af Bergens Raadstue Tienere Chrester Handrup og Joha/n Buck,

  der nest indlagde Sr: Hans Teiste Ee/n Laugmands Dom, Dat: 17: Junij A:o 98:  hvor udj tilfindes Ee/n louglig besigtelse   Indlagde og det forrettede Sorenskrifvers besigtelse Dat: 8 Martj A:o 98:

 

1700: 36

 

Ingaf og Ee/n Laugmands Dom Dat: 21 Junij 99:  hvor udj under Kiendes det forbenefnte besigtelses werck, og igi/en till finder Eet andet at skall skee af u-willig Sorenskrifver og Laugret,

  her paa begierede Sr: Hans Teiste at Vj wille besee og besigtige Møllens nødvindige Reparation so/m baade er giort og endnu giøris skall, og der paa begierede Ee/n Rettmesig Kiendelse,

  Sr: Hermand Mejer  tillige med og paa Anders Tempers weigne  møtte till Sag/en at Svare, og well war tilfredtz at med besigtele/n maatte fortfahres, me/n der hos begierede at wille observere hvad Nødwendighed so/m wed Reparationen skeed er, hvilch/en dog er skeed ud/en all Loug og billighed  og der med formoder den ej at were af nog/en werdj:, hvilcke og Laugmand/en udj si/n afsigt meldet hafver, begierede og at Wj wilde besigtige hvad nu befindes paa Mølle/n nødvig!! (nødvendig) at giøres fornøde/n at Reparere,

  Hans Teiste der i mod paa Kockoms weigne Replicerede at so/m de/n siste Laugmandens afsked, passered de/n 21 Junj 99:  hen wiser at besigtels/en ig/en bør føretages, og till Endebringes, effter Laugmandens Kiendelse af 20 Julj 98:  saaledes at naar det beKostede arbeide louglig blifver besigtiget og wurderit, hvad Nødvendig giort er, et:  saa seeis der udaf, at det ej allene skall besigtes og wurderis, som Endnu till Reparation Kand behøfves, men og det so/m forh/en nødvendig findes at were fornøde/n,

  da effter saadan høy Respective Laugmands domme begaf Vj os till Mølle/n  den at besigtige, og befant de/n at were Reparerit so/m følger  hvilch/en Paul Kocko/m foregaf paa si/n Ege/n beKostning at hafve giort  Nemblig

  udj Renderne langst ned effter findes dem at were forbedret med 4 tylter Sidebord  à: tylt/en 5 mrk:  er 3 Rdr: 2 mrk:    4 dito bord  3 mrk:    17: plancker langst Rende/n paa side/n  har Kosted 3 Rdr: 1 mrk: 15 s:    11 Spirer \langst/ under Renderne  stk: 4 mrk  er 7 Rdr: 2 mrk:   2 dito noget lengre  à: 4 ½ mrk:  er 9 mrk:    62 støcker bielcker tvert under Renderne  har Kosted udj alt 3 Rdr: 2 mrk: 14 s:    dito til opstandere under Rende/n  5 mrk: 4 s:    toe Nie Alnings bielcker og opstander under sam/m/e Rende  2 mrk:    120 taaber!! (tapper?) i Renderne har Kosted 4 mrk:

  Paa Mølle huuset findes effter skrefne at were arbeidet   udj de/n østre Ende er bortaget opsatt  der til har weret brugt 8 tylter 10 bord  à: 1 mrk: 8 s:  er 2 Rdr: 1 mrk: 4 s:    5 oplenger  will Koste 3 mrk: 6 s:    paa den Syndre Side er bordtaget

 

1700: 36b

 

opsett med 6 tylter og 9 bord  à: 1 ort  er 1 Rdr: 4 mrk: 1 s:    10 oplenger  har Kosted 1 Rdr: 5 s:    I de/n westre Ende er bordtaget forbedret med 4 tylter bord  à: 1 ort  er 1 Rdr:    3 oplenger  2 mrk:    till winskeer paa begge ender  8 bord  er 1 mrk:    2 torfvald  2 mrk:    7 Spensell paa taget  Koster 1 Rdr:    inde udj Mølle stue/n er Gulfvet nedlagt af Nyt med 16 hugge/n bord  à: 1 mrk:  er 2 Rdr: 4 mrk:    der under 7 tilgaaser  à: 12 s:  er 1 Rdr:    Wed walcke blocken er nedlagt til gulf 8 bord  à: 2 s:  er 1 mrk:    Ee/n Ege bielcke i walcke bloch/en  af werdj 1 Rdr:    drage/n inde udj Mølle/n under Julet  af werdj 2 mrk:    paa Dammen er Repareret, med bord  so/m Dam/m/e/n inde/n till er Kled med  16 bord  à: 2 s:  er 2 mrk:    18 hun der till  à: 1 s:  er 1 mrk: 2 s:    ellers war giort En Nye walcke bloch af Eeg  so/m Paul Kocko/m Self begierede ej at maatte Reignes  effterso/m de/n gamble bloch endnu Kunde Vere tienlig  hvor fore Vj og de/n her har udelat,    till 6 Spiger so/m er drefve/n i Ee/n oplengde for wegens størcke skyld paa de/n østre side  har Kosted 2 mrk: 8 s:    Noch fantis taget paa Mølle/n at were Reparerit  og effter Paul Kockoms sigelse har Kosted  for ude/n Arbeidslø/n og Torf  3 Rdr: 1 mrk: 14 s:

  ellers Refererede Hans Teiste sig till Paul Kockoms før indlagde Regning  og begierede de/n maatte observeres hvilche omKostning for ude/n bielcker og bord bedrager sig med opKiørsel, Spiger, Torf og Nagle sambt Arbeidsløn udj alt penge 55 Rdr: 5 mrk: 12 s:

  Sr: Hermand Mejer paa Tempers Weigne protesterede  at saa so/m Citanten Paul Kockom ej endnu for nog/en Rett har giort bevisligt, at den giorte Reparation paa Stampemølle/n hafver wert høylig fornød/en og u-forbegiengelig, og der for ude/n so/m Een (Eene?) Eiermand, Self Myndig ude/n min Principals so/m med participantz louglig adwarsel og tilsigelse, saa Vell so/m foregaaende besigtelse sam/m/e Reparation sig hafver foretag/en, da so/m nu ej Kand skiønes, om bemelte Reparation so/m for 2 Aars tid side/n sked er, i mod mi/n pricipals!! louglige beskichelse  so/m Self Wilde si/n anpart Reparere, hafver werit fornød/en eller iche, paastaar ieg paa mi/n principals weigne at Paul Kockom bør hafve giort sam/m/e Reparatio/n paa si/n Egen Reigning og omKostning, og wed Dom till findes at Refundere mig de forwolte omKostninger  for det øfrige Referered ieg mig till welEdle Hr: Laugmands seeniste afsigt,

  Hans Teiste paa Kockoms weigne her i mod protesterede og formente, at hans wederpart, wed si/n protestation siunis at wille Refermere!! (Reformere?) og Corigere, de 2de Ergangne

 

1700: 37

 

Laug tings Dom/m/e, so/m u-trøckelig melder, at det saa Vell skall besigtes og wurdeeris, som giort og Repareret er, saa Vell so/m det so/m endnu behøfves, og so/m wed denne Rettes forhandling allene er søgt, sam/m/e Reparations besigtelse og wurdeering, af de u-willige der til beskichede Rettens Midel og Mend, saa siunis der nødig at giøre widere protestationer i mod wederpartens paastand, mens allene begierer besigtelsens fuld Komne fulferdigelse.

  Hermand Mejer paa Tempers Weigne svarede, at saa so/m welEdle Hr: Laugmands seeniste henvisning til ny besigtelse, funderer sig paa den Dom so/m gifve/n er A:o 98:  d: 20 Junj, so/m formelder, at Anders Temper effter louglig advarsel og tilselse(?), bør effter si/n anpart svare till Reparationen, og det ej bevises at were effter Kom/m/et, Referer hand sig till forige svar,

  Hans Teiste der i mod paastod at effterdj de orginal Documenter og Laugtings Dom/m/e ere nu i Rette lagde, saa skulle Mand Vell formeene, det giortes iche fornøde/n widere at jnformere Dend Constuterede!! Dom/m/er og Rettens midell der o/m, so/m dog Vell i giennem seer Documenterne for der om noget Sensureris,

  Ellers Indlefverede Sorenskrifverens Aboes Sø/n Ee/n Laugmands Do/m i denne Sag  so/m hand fore gaf at till høre Anders Tamper (Temper), og begierede de/n i Rette/n till widere maatte forblifve,

  Der effter blef besigtiget det so/m Endnu paa bemelte Mølle Nødvendig giøris fornøde/n at Reparere  hvilche og begge parter os Self anviste og begierede at maatte anteignes, hvilchet bestaar i effter følgende,  Een steen Muur wil opsettes fra Raastaale/n og till under wercket under Rende/n  will Koste med stee/n at føre sampt arbeidsløn udj alt 2 Rdr:   oppe under Renderne wed Dam/m/e/n ned effter will opsettes 7 stee/n Kare  will Koste med stee/n og arbeidslø/n at opsette  in alles penge 4 Rdr:   Dam/m/en will forferdiges med 4 tylter bord udskaatt at Klede Dam/m/e/n med  à: 1 mrk: 8 s:  er 1 Rdr:    will og 3 bielcker till oplenger  des beKostning 3 mrk:     2 bielcker langst

 

1700: 37b

 

effter  som de forindførte bord skall Kledes paa  will Koste 2 mrk:    Arbeidslø/n at fylde Dam/m/e/n med stee/n og Torf  sampt all and/en omKostning der till will det Rengeste  8 Rdr: 2 mrk;  hvilcke Reparation \paa Dam/m//en till sam/m/e/n sig bedrager till 10 Rdr: 1 s:  men so/m Ee/n Møller Hartvig Skaalle de/n 3die part i Dam/m/e/n er Eiende  so/m!! (saa) till Kom/m/er hand  og de/n 3die part i sam/m/e Reparation at beKoste, og der fore ichu/n till falder de toe trende parter paa Feberederne!! (Feldberederne)  so/m er 6 Rdr: 4 mrk: 10 2/3 s:

  Parterne effter till Spørgelse hafde ej widere i Rette/n at producere  me/n war Dom begierende,

  Sagen optagis till paa først Kom/m/ende Mandag Klocke/n 12:  hvor da parterne har at møde  Dom at anhøre,

 

 

 

Dend 16: Aug: blef Retten atter paa walcke mølle/n wed Aarstad betient udj forindførte Laugrettes Nerwerelse  hvor da parterne paa begge sider møtte udj Egen Personer, saa Vell so/m Tempers Procuraor Sr: Hermand Mejer  og paa Teistes wegne hans Tiener Jacob Jensen, og hvor Vj da effter welEdle Hr: Laugmands Dom fore holt parterne udj wenlighed at forliges, so/m Poul Kockum ej wille undergaa  men paastod at Vj her udj wilde giøre e/n Ende og sluttning,

  Og som allerede till foren af os er siunit og Taxerit de Materialer som paa den omtvistede Stampe Mølle anvendt er, og sig saaledes bedrager till 35 Rdr: 1 mrk: 6 s:  saa gaat giøris Endnu Poul Kockum for Torf at Kiøre med Næfver till Mølle huuset og Taget, for stee/n Karene under Renderne med steen at føre og dette at opsette, for Ege Nagler, Spiger so/m till Mølle Arbeidet giort og anVener!! (anvent er?), sampt for opKiørsell og førsell med det forarbeidede Træware, med skuder eller prammer fra Bye/n till Mølle/n dahl  og side/n der fra till Stampe Mølle/n at opKiøre, sambt udj arbeids Lø/n med Rende/n at forferdige og bortag om Mølle huuset at opsette  sampt alt hvis andet so/m Till Møllens Reparation med Arbeide Kunde behøfve  in allis till Penge 72 Rdr: 3 mrk: 8 s:  og siunis os at det ej annerledes af os Kand Taxeris eller wurdeeris, me/n at parterne paa begge sider well med denne woris taxt maa og Kand were benøyet  og er her med in beregnet

 

1700: 38

 

Den før taxerede TreVare so/m sig som melt er till de/n Summa 35 Rdr: 1 mrk: 6 s: opnaar et:

  Sr: Hermand Mejer her paa, paa si/n Principals Veigne propornerde!! (proponerede), at i hvor Vell Anders Temper ej burde till Svare Paul Kocku/m de/n wed Stampe Møllen giorde Reparations Refution, effterdj de/n sam/m/e Self Raadig ude/n MedEierens sambtøcke er føre tage/n, till byder hand sig dog godvillig for Rette/n for fredeligheds skyld, at wederlegge de før giorte Reparation med 20 Rdr:

  Paul Kockum her till Svarede, at hand ej denne tillbud Kand modtage, effterdj den har Kosted hann: saa meget, og paastod at hand for den lange prosses  saa Vell tillføre/n so/m nu  maa tillegges af Anders Temper 20 Rdr:

  Parterne effter till Spørgelse hafde ej widere i Rette/n ent/en Mundtlig eller Skrifftlig at proponere, og blef der fore saaledes

Kiendt, Dømbt og afsagt,

Som af de for os indgifne 2de Laugtings Domme  Dømbt parterne i mellem angaaende deris Fællis Stampe Mølle og dens Reparation  fornehmes,  At Naar Poul Kockums beKostede arbeide louglig Vorder besigteget og wurdeerit, hvad der af Nødwendig giort Er, og Anders Temper wed stefnemaal, Kald og warsell der fore worder søgt og till tahlt, gaaes der om hvis det ej udj Mindelighed Kand afhandles, effter Loug og Rettes medfør, Og all Paul Kockums giorte beKostning  det Eene med det andet  nu er besigtiget og taxerit og befunde/n sig at beløbe till dend Summa 72 Rdr: 3 mrk: 8 s:  hvilche Reparations beKostning ej tillforen hafver weret besigtiget eller paa Kiendt, om det so/m giort er, hafver alt weret Nødwendig eller iche, ude/n dend 22 Aug: A:o 96: effter Sore/n/skrifvere/n Sr: Chrestia/n Aboes udstede forrettning  hvor udj beKostninge/n anføris ichu/n at skulle Kunde Kom/m/e till 59 Rdr: 2 mrk: 6 s:  og der udj dog er bereignet en deel poster høyere end de nu effter

 

1700: 38b

 

forferdigelse/n ere taxerede for at hafve Kundet Kaaste, eller weret fornøde/n, Ee/n deel poster og giort ofver flødeligere med welbemelte Sorenskrifvers Werck tilholte, og alt dette hafver Paul Kockum ladet giøre ude/n adwarsell till Temper, som søgis till beKostningens betahling for den halfve part, og der fore well burde wist af Reparationens fornødenhed og beKostning, saa og der i mod nødt si/n anpart af det gamble  so/m formedelst det nye opsatte er bort tage/n, da dog for at fore Kom/m/e widere wittløfftighed, trette og Penge Spilde for Parterne paa begge sider, og at her med en gang for alle Kand Kom/m/e til Ende, de og for at wide hvad de sig skall tilholde,

  Saa Kiendes og {af} Eragtis for Rett at bemelte Anders Temper bør svare Paul Kockum till si/n halfve part af de/n allerede giorte Reparation eller beKostning, saaledes som det nu taxerit er  Nemblig 36 Rdr: 1 mrk: 12 s:  og det paa den maade, at saa so/m Paul Kockum hidindtill tid effter ande/n har ladet giøre Reparationen, da bør Anders Temper nu effter welEdle Hr: Laugmands seeniste afsagde Dom Dat: 21 Junj A:o 99:  straxst forsvarlig/en lade forferdige hvis Endu paa Stampemølle/n er fornøde/n, hvilche og af os nu allerede er taxerit, og sam/m/e omKostning at Kortis og gaat giøris hannem i før bemelte Summa,  hvad so/m widere her effter paa begge Parter er till Reparation will giøris fornøde/n, det bør Anders Temper ilige maade lade forrette og beKoste indtill det Resterende fyllist giøris, og det wed adwarsell till Paul Kockum, og med hans Raadføring, før end noget der udinde/n foretages,  De af welEdle Hr: Laugmand til Kiendte 10 Rdr: till Sagens forfriskelse bør Paul Kockum nu till Rettens betienter betahle  og igie/n hafve si/n søgning effter welbemelte Hr: Laugmands Dom,

 

 

 

Dend 19: Octobr: blef holden Almindelig Høste ting paa Leewaag for Waags Skibredes Almue, ofwerende!! Kongl: May:ts Foget Monss: Oluf Larse/n, Bunde Lensmand/en

 

1700: 39

 

Lars Meeling, tillige med effter skrefne Laugrett  Nemblig  Lars og Biør/n Windenes, Engenior Engewig, Johanes Throeland, Jacob Bache, {Niels} \Jacob/ Niels: Hæfverøyen, Jacob Jacobsen og Jacob Asbiørnsen Hæverøyen, sambt Almue flere som tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste ting fred so/m sedwanligt,

 

publicerit hans Kongl: May:ts Aller Naadigste bestalling till Monss: Oluf Larsen at were Foget ofver Sundhordlehn og Hardanger, Dat: 7: Septembr: 1700:

 

publicerit hans Kongl: May:ts Aller Naadigste Forordning om Koren!! (Korn) Wahres og Feede Wahres Løsgifvelse  Dat: 7: Septembr: 1700:

 

publicerit hans Kongl: May:ts Forordning angaaende at der maa brendes brendewin af Hvede og Rug, dat: 7: Septembr: 1700:

 

publicerit Vice Statholder Von Gabels andordning og befahling hvorledes der skall forholdes med, Røfvere  Tyfve og Landstrygere, naar {de} og hvor de Kand a{f}\n/trefes, Dat: 17: Septembr: 1700:

 

publicerit det høy Loflig Cammer Collegi andordning om benaadindinger!! og andre benaadinger, Dat: 17: April 1700:

 

publicerit Vice Statholder Gabels andordning om de Nye flinter till de jnRulerede bønder, Dat: 5: Junij 1700:

 

publicerit Anders Madtzen i Becherwigen  hans udgifne obligation till Sl: Hans Andersen  borger i Berge/n  paa 36: Rdr:  for hvis Summa hand setter till underpant hans ny opbiugte huus staaende i Becherwige/n, Dat: 5: Decembr: A:o 1695:

 

publicerit Ane  Sl: Hans Bentzens i Bagholme/n  hendes udgifne obligation till Hermand Frøche/n i Berge/n paa 100 Rdr:  for hvis Summa hun pant setter sine i boende huuse i Bagholme/n bestaaende  Dat: 26: Julij 1700

 

publicerit Niels Hambres udstede bøxsel seddel till Kaare Hanse/n paa 1 Spand og 3 mrk: Smør udj Taarang  dat: 27: Martj 1700:

 

Publicerit dend proclama om Peder Pedersen Tønders skiffte at skall holdes Fembte Paaske dag till-

 

1700: 39b

 

Kommendes Aar  at da alle Creditorer Kand møde og deris Fordring indgifve  Dat: Homelvig d: 14 Maj 1700:

 

Publicerit Maria  Sl: obersteL: Marcoudis udstede bøxsel seddel till Mons Olsen paa en part udj Søre Aarland  skylder Aarlig udj Landskyld 5 mrk: 10 s: penge  og udj Laxse wog/en 1 mrk: 4 s:  dat: 3 Januarj 1700:

 

Publicerit Niels Hambres udstede bøxsel seddel till Winsens Michelse/n paa ½ Løb 4 ½ mrk: Smør udj Torang  dat: 7: Martj 1700:

 

dend Sag mellem Niels Lundøyen og Johanes Fagerbache/n som Kongl: May:ts Foget till Waartinget hafde indCiterit for begangen slagsmaal, hvilchet den tid blef paalagt at møde, war nu atter indstefnt, og møtte Johanes Fagerbache/n Self og Niels Lundøyens Kone Ane Ols d: till Sagen at svare,

  Johanes Fagerbache/n forKlarede at hand først fich hug af Niels Lundøyen  og side/n gaf ham hug igien

  Rasmus Eegholmen Wed Eed forKlarede at de tilsam/m/en Kom Roende fra Møgster Kiercke og wilde Roe til Kalsøye/n  da Kom Johanes Fagerbache/n og Niels Lundøye/n udj ord till sam/m/e/n  da sagde Niels till Johanes  du har slaget Ee/n svine Kaalle ofver mig udj Sundfiord, nu skall ieg betahle dig igien  tog ham saa i haaret og slog ham med haande/n i mellem Skuldrene nogle gange, og da \de/ Kom till lands paa Kalsøyen og hafde belagt baade/n, da tog Niels, Johanes i broge/n og gich paa land, da slog Niels hanne/m med Ee/n stock nogle slag udj hans pande, da bad Johanes Rasmus Egholme/n at hand wilde skille hannem wed Niels, da giorde hand det og fich dem skilt fra hin ande/n, og fich dem paa Lille Kolsøye/n og maatte hafve de/m i hver si/n stue, fordj de iche igie/n skulle Kom/m/e i Clam/m/erj

  Lars Kalfvenes wed Eed forKlarede at hand war sam/m/e tid paa baade/n med  og de Kom sam/m/e!! i slags maal med hi/n ande/n  og hand kunde iche see Rettere end jo Niels Lundøye/n slog først till Johanes Fagerbache/n, og hand maatte skille dem ad, men side/n de Kom paa land da wed hand iche hvorledes till gich  tj hand gich straxst hiem,

  Niels Lundøyens Kone forKlarede at de sam/m/e tid war drocke/n og wiste iche Self hvad de giorde,

 

1700: 40

 

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at de for saadan deris begangen slagsmaal paa hver andre, bør straffes og ansees till bøder effter Lougen,

Afsagt

Som befindes og med widnesbyrd bewises at Niels Lundøyen har med hug og slag ofver faldet Johans Fagerbache/n paa Ee/n baad da de foer fra Møgster og till Kalsøye/n, saa bør hand denne sinde for hans forseelse  effterdj det fornehmes at were skeed i deris drochenskab  at bøde till hans Kongl: May:ts 6 Laad Sølf  og udj foraarsagde omKostninger 4 mrk: danske  alt ind/en 15t/en dage under Nam og Wurdering i si/n boe,

 

Matias Giedionsen Qvalwaag hafver ladet stefne Rasmus Wasnes formedelst hand ej har effter Kom/m/et si/n forpligt med dend gield hand hannem skyldig er  nemblig 11 Rdr: 2 mrk: 5 s:  hvilchet paa Som/m/er tinget A:o 99: war indstefnt  og Rasmus den tid lofvede at betahle de 6 Rdr: till nest afvigte waar og Reste/n till denne høst, hvilchet ej er effter Kom/m/et, paastod der fore at hand maatte tilfindes det nu alt at betahle,

  Rasmus møtte  beKlagede at hand ej har hafft Raad sam/m/e penge at betahle, endog hand gierne wilde  bad Endnu om Dilation  saa wilde hand strefve, at betahle de 6 Rdr: till Jull først Kom/m/ende og Reste/n till Paaske der effter  hvor med Matias og lod sig benøye  med saa skiel at hand si/n forpligt effterlefver  men begierede ichun dom till sam/m/e tid at maatte faa betahling,

Afsagt

som Rasmus Wasnes sig her for Rette/n har forpligted 6 Rdr: af sin gield till Sr: Matias Giedionse/n {at} till først Kom/m/ende Jull at betahle  og Reste/n af sam/m/e gield till Paaske der effter, hvor med og Matias sig har ladet benøye  alt saa bør Rasmus Wasnes sam/m/e si/n Contract at effter Kom/m/e under Nam og Wurdering i si/n boe,

 

Matias Gidionsen har ladet stefne Anders Madtzen  boende i Becherwigen  formedelst nogle ord der skall were talt af hannem angaaende hans huustrue, hafde og stefnt till widne Rasmus Egholme/n, hans huustrue og tieniste

 

1700: 40b

 

pige, sam/m/e stefning dat: Bergen d: 24 Septembr: nestafvigte,

  Johanes Drifvenes indlefverede udj Rette/n Anders Madtzens indleg  hvor udj hand undskylder sig ej at were louglig stefnt  saa og formedelst ha/m ej noge/n Sag gifves  hvor fore hand sig undskylder ej at Kand svare, med widere  Dat: 18: 8br: 1700:

  Lars Meeling  Johanes Drifvenes og Johans Ols: ibm:  so/m møtte og forKlarede at de war der og stefnede Anders Madtzen Michels affte/n i skom/m/inge/n!! (skomringen)

  Matias Qvalwaag begierede at Widnerne maatte forhøris og examineris,

  Da som fornehmes af Stefne Widnernes forKlaring at de om afftenen i Mørckninge/n har weret hos Anders Madtze/n i Beckerwige/n og hannem her om indstefnt, og Anders Madtzen udj hans indgifvende der paa og protesterer  saa Kand denne sinde iche noget foretages, men beror till widere stefnemaal  hvor da Widnerne med flere jntereresserende!! har at møde, om Parterne ej forinde/n i Mindelighed Kand forEenis, og skall da gaaes hvis Loug og Rett Kand medføre,

 

Sr: Friderich von Springpil har ladet stefne Niels Lundøyen og Baar Drifvenes formedelst de ej har effter lefvet Ee/n Domb dømbt dend 5: Aug: 99:  hvorudj de begge tilfindes at betahle 12 Rdr: 3 mrk: 8 s:  og udj omKostning hver 2 mrk:  paastod der fore at de sam/m/e penge igie/n maatte tilfindes at betahle tillige med widere omKostning so/m her wed foraarsaget er,

  hafver og indstefnt Baar Drifvenes for Resterende Rettighed som Endnu er til Rest, so/m effter Rigtig afreigning her for Retten effter Baars Ege/n wedstaaelse bedrager sig till 1 Rdr: 5 s:  er saa udj alt so/m Baar til Kom/m/er at svare  6 Rdr: 2 mrk: 9 s:  hvilchet Springpil paastod hand maatte tilfindes at betahle,

  Ilige maade Niels Lundøyen effter sam/m/e Dom som melt er  den halfve part  6 Rdr: 1 mrk: 12 s:  og 2 mrk: omKostning  der paa befindes effter Springpiels sigelse og Niels Lundøyens Kones Wedstaaelse 3 ½ Lax for 5 mrk: 4 s:  Rester saa 5 Rdr: 2 mrk: 8 s:  paastod Domb till betahling med paagaaende omKostning.

  Ilige maade hafde hand stefnt Baar Drifvenes for 7 Rdr: bøxsel af Egholme/n  med formod-

 

1700: 41

 

ning hand dem og bør betahle, Baar Drifvenes her till svarede at hand den iche hafver bøxselet, me/n paastod Springpil det bør bevise, hvilchet og Springpil belofvede  begierede Dillation till neste ting,

Afsagt

som i Rette legges Een Dom og Kiendelse Dat: 5 Aug: A:o 1699:  hvor udj Baar Drifvenes og Niels Lundøye/n er till Kiendt at betahle till Sr: Fridrick Springpil 12 Rdr: 3 mrk: 8 s:  tillige med 4 mrk: omKostning, hvor af Niels till Kom/m/er at svare 6 Rdr: 3 mrk: 12 s:  hvor paa skall were betalt 5 mrk: 4 s:  Rester saa 5 Rdr: 2 mrk: 8 s:    Baar Drifvenes  6 Rdr: 3 mrk: 12 s:  noch ande/n gield effter Rigtig af Reigning her for Rette/n  1 Rdr: 5 s:  till sam/m/en 7 Rdr: 4 mrk: 1 s:  alt saa bør de sam/m/e Fordring till Friderick Springpil betahle tillige med Ee/n hver af dennem 2 mrk: udj omKostning  alt inde/n 14t/en dage under adfær effter Louge/n,

 

Springpil hafde og ladet stefne Endre og Paul Rembereid for Resterende Rettighed af Egøyen og Lille Haabe Holme/n  og blef her for Retten med dennem giort af Reigning  og blef Paal skyldig 2 Rdr: 2 mrk: 10 s:   og Endre 1 Rdr: 1 s:  som de belofvede med aller forderligste at wille betahle, begierede ichun Ee/n lide/n tid Dillation, hvor med Friderich Springpil ej wilde nøyes men begierede Dom,

Afsagt

Som wed afreigning her for Rette/n befindes at Paul Rembereid till Springpil skyldig blifver 2 Rdr: 2 mrk: 10 s:   Endre Rembereid 1 Rdr: 1 s:  alt saa bør de og sam/m/e deris gield till Springpil at betahle tillige med omKostning  Ee/n hver for sig 1 mrk: 8 s:  alt inde/n 15t/en dage under Lougens adfær

 

Løcke Larsen har ladet stefne Tøris Larse/n Wiig for Resterende Rettighed af hans brugende Jord Wig, med paastand hand det bør betahle,

  Tøris Wig møtte og indlagde si/n Landskylds bog  hvor udj hand befindes at were skyldig penge 9 Rdr: 6 s:  hvilchet og Tøris Self wed stod saa at were Rigtig, lofvede med tid/en at betahle  begierede om fordrag og tid,

 

1700: 41b

 

Men Løche Larse/n paastod Dom till betahling og omKostning

Afsagt

Som Tøris Wig her for Rette/n wedstaar at were skyldig till si/n Jord Eiger Løche Larse/n penge 9 Rdr: 6 s:  som og hans Landskylds bog udwiiser  alt saa bør hand sam/m/e penge inde/n 15t/en dage till Ermelte Løcke Larse/n at betahle tillige med omKostning 2 mrk:  og det under Nam og Wurdering i si/n boe.

 

Endre Leewaag har ladet stefne Jacob Jørgensen Aalfor for Resterende Rettighed till Kiercke/n effter Lougen for 2de Aar  à: 8 s:  er 1 mrk:  med paastand hand dem bør betahle tillige med omKostning

  Jacob Aalfor møtte og svarede at hand dem gierne wil betahle,

Afsagt,

Jacob Jørgense/n Aalfor bør betahle de 2de Aars Rettighed till Kiercke wergere/n Endre Leewaag med Ee/n Marck penge  sambt udj omKostning 1 mrk: 8 s:  alt inde/n 15t/en dage under adfer effter Louge/n,

 

Endre Leewaag hafde og indstefnt Niels og Erick Qverne (Qvernes) for sam/m/e 2 Aars Rettighed  hver 1 mrk:  med paastand \de/ det og bør betahle,

  Niels og Erick blef paaraabt me/n ej møtte  ej heller noge/n paa deris weigne,

  Endre og Paul Rembereide wed Eed hiemlede at de begge er louglig stefnt, hvor fore de paalegges her med til neste ting at møde  og skall da gaaes hvis Rett er

 

Hr: Jonas Haus har ladet stefne Biørn, Dafvid og Olle Hofstad for de nest afvigte Bededag iche effter anmodning Ko/m og fløttede ham hiem fra Kiercken da hand war {der} wed Fitie og forrettede Tienisten  og der ofver maatte leie sig Folck og dennem maatte betahle, paastod der fore at de maatte \til/ findes sam/m/e fløtings penger at betahle tillige med omKostning med Folck at leie til og fra Tinget  og der paa begierede Dom,

  Biørn, Dafvid og Olle møtte og svarede at de iche Kunde Kom/m/e efftersom det war saa slembt Weirlig, endog de gierne wilde fløtte, bad om forladelse,

  Hr: Jonas paastod

 

1700: 42

 

Dom till betalling baade for Fløting og omKostning

Afsagt,

de indstefnte 3de Mend bør betahle de udlagde Fløtings penge fra Fitie og till Storen  Een hver 1 mrk: 8 s:  og udj omKostning  Ee/n hver 1 mrk: 4 s:  alt inde/n 15t/en dage under Nam og Wurdering i deris boe,

 

Kongl: May:ts Foget adwarede Almuen om Landstrygere og de ombløbende Løsgengere  at de flitig effterseer og ej ude/n straf ente/n huuser eller heller saadane  eller understaar sig saadane at lade passere, men denne/m andholde og till Fogdegaarden hen fører  paa de effter høy Øfrigheds Anordning Kand blifve afstraffede

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen om dem er witterligt at meere Strandwrag A:o 98: her udj Skibredet fore falt end den hafne!! tønde som sam/m/e tid wed Hafvet funde/n blef,  der till de Alle svarede at iche meere sam/m/e aar her i Skibredet blef funde/n eller ophentet,

  Hand til Spurde dem og om noget dette Aar er falde/n  der till de alle svarede Nej  at indted strandwrag dette Aar her i Skibredet er funde/n,

  hand till Spurde \dem/ End nu om her i Skibredet fantis noge/n Handwercks Folck  Strandsidere eller Huusmend for {dette} Aar 1797:  som effter Forordningen Kunde betahle Skatter,  hvor till de Alle svarede Nej  at sam/m/e aar ingen fantis,

  endnu til Spurde hand dem om nogen dette aar findes som sam/m/e Skatt Kand betahle, men de svarede Nej,

  Hand till Spurte dem End yder meere om dennem iche paa alle ting Reiser blifver betalt fløtingens penger effter Skatte Forordningen, og om hand tillige med Rettens betienter Kand Reise eller frem Kom/m/e med Ringere fløttings folch end 8 Mand,  dend Helle Almue svarede at de alle tider faar deris betahling effter Forordninge/n for fløttninge/n Ved ting Reiserne, og er det mangengang u-mueligt med Ringere end 8 Mand at frem Kom/m/e, og det for Weiens lengde till neste ting, saa og for Fiordenes storlighed  hvor paa falder skarpe og farlige Winde, saa mangen Gang de med stor Lifsfare maa frem Reises,

  dette begierede alt Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hannem af Rette/n under forseigling meddeelis,

 

1700: 42b

 

 

Restantzen i dette skibrede bedrager sig till 80 Rdr: 5 s

 

Effter skrefne blef udnefnt till Kom/m/ende Aar Retten at betiene  Nemblig,  Lars Gauchsem, Halfvor Rabben  Lars Stangeland, Johanes Waage, Ifver Aatteraaen  Olle Brecke, Erich ibm:  og Sallamon Windenes,

 

Chrestopher Østvold og Anders Sattendahl blef befahlet at Reise till Laug tinget at af legge deris LaugrettesEed,

 

 

 

Dend 22: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Holmefiord for Ous Skibredes Almue  ofverwerende Kongl: May:ts Foget Monss: Olluf Larsen, Bunde Lensmanden Samuel Jensen Loss, effter skrefne Laugrettes Mend som Retten betiente  Nemblig  Olle og Joen Strønen, Halfvor og Niels Røttingen, Anders Langeland  Olle Qvernes, Tomes Giære og Olle Kleppe  med Almue flere som tinget søgte

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste Ting fred so/m sedwanligt,  sambt Fredliuste Alle hans Kongl: May:ts og andre Binificerides skouge, at inge/n der udj maa hugge eller hugge lade under straf effter Louge/n,  saa Vell so/m adwarede Almue/n at inge/n maatte Huuse eller hælle Fredløs mand og Løsgengere under Wedbørlig straf,

 

Publicerit de Kongl: Brefve, Forordninger og andre høy Øfrigheds befahlinger so/m for hen findes Specifecerede

 

Publicerit Mag: Samuel Hansen Skrøders udgifne bøxsel seddel till Peder Samsonsen paa ½ Løb Smør og ½ Huud udj Berge, Dat: 1 Aug: 99:

 

Publicerit Chresten Larsen i Bergen  hans udgifne skiøde till Olle Johansen Tottland paa 11 ½ mrk: Smør med bøxsel  i Tottland  Dat: 29: Junij 1700:

 

Ilige maade Jacob Ols/en Sandwigens Skiøde till Ermelte Olle Johans/en Tottland paa 3 ½ mrk: Sm: med bøxsel  i sam/m/e gaard Tottland, Dat: 22: Octobr: 1700:

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte den ganske Almue paa tinget om dem er widende at nogen Strandsidere, Handwercks folck eller Huusmend fantis her i dette Skibrede det Aar 1697:  som effter Forordningen Kunde betahle nogen skatt,  Almuen her til svarede

 

1700: 43

 

at ingen sam/m/e Aar fantis i dette skibrede som Skatt (Kand) betahle,

  Hand till spurde dem og om nu nogen i Skibredet findes som Strandsidere, Huusmend eller HandVercks folck, der sam/m/e skatt Kand betahle, der till Almuen svarede Nej,

  Endnu till Spurte hand dennem om de iche paa Tingene Rigtig blifver effter Forordningen afbetalt deris fløtting, og om Rettens betienter Ringere end med 8 Mand Kand frem Kom/m/e, Almuen her till svarede at de alle nyder deris betahling naar de fløtter, forKlarede og at desse wanskelige lange weie  fiordenes storlighed og windens ubestandighed, noch Kand foraarsage Rettens betienter ej med Ringere end 8 Mand Kand frem Kom/m/e,

  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis.

 

Effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende Aar Retten at betiene  Olle Evensen og Olle Larsen Indre Hougland, Peder Færestad  Baar Kufven, Anders Lysand, Poul Biaanes, Samson Bege!! og Og!! Hiemdahl,

 

Steen Hattwig og Jørgen Danielsen Bøe blef befahlet at Reise till Laug tinget at af legge deris Laugrettes Eed.

 

Restantzen i dette skibrede bedrager sig till 17 Rdr: 10 s

 

 

 

Dend 25: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa Windenes for Strandvigs Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts \Forige/ Foget Hr: BorgeM: Falck Larse/n og nu werende Foget Mons: Oluf Larsen, Bunde Lensmande/n Anders Haavig, med effterskrefne Laugrett, Steen Houge, Engel Ballesem, Niels Aare, Steen Wiig, Lars Qvalle, Hans Kleppe, Olle Teigland og Lars Leigland  sampt Almue flere so/m Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste tingfred som sedwanligt,  sambt fredliuste alle hans Kongl: May:ts og andre Binificerede Skouger, at inge/n der udj maa hugge eller hugge lade under Lougens straf, sambt advarede dend ganske Almue, at inge/n maa understaae sig at huuse eller heele Fredløs Mand og Løsgengere under adferd og straf som Louge/n omformelder

 

publicerit de Kongl: Brefve, Forordninger og andre høy

 

1700: 43b

 

Øfrigheds befahlinger som for hen findes Specificerede

 

Publicerit Hans Hanse/n Møchlestads udgifne skiøde og Kiøbebref till Joen Jacobsen Hiortager paa 11 3/8 mrk: Smør med bøxsel  udj hans paaboende Jord Hiortager for penge 11 Rdr: 2 mrk: 4 s:  Dat: 7: Aug: 1700:

 

Publicerit Michel Andersen Baartvetts udstede bøxsel seddel till Axsell Nielsen Sandall paa 1 Half Løb og 3 mrk: Smør og ½ Huud med bøxsel  udj Baartvet  dat: 28: Septembr: 1688:

 

Publicerit, Jon Michelsen og Oluf Olsen Tvetts giorte Contract  som melder at Jo/en Consenterer at Oluf Tveits Fæ som fødes paa Skamstvet  at maa tillige med hans Fæ gaa om Som/m/eren udj Tveite Houge, og der fore har Oluf hannem betalt 3 Rdr:  sam/m/e Contract Dat: 25: octobr: 1700:

 

Madtz Andersen Brosse har paa Sr: Jens Tygesens Weigne ladet stefne dend Hederlige Mand Hr: Tomes Ruus  Capeland till Fusse  for Ee/n obligation udgifve/n till Ermelte Jens Tygesen  lydende paa Capital 40 Rdr:  sam/m/e stefning dat: 18: Septembr: 1700:

  Dafvid Wig og Oluf Jansen Opsall hiemlede at de dend Hederlige Mand louglig stefnede og stefning/en for hannem oplæst, og der hos lod ham wide at Tinget war beram/m/et at skall holdes her paa Windenes,

  Hr: Tom/m/es blef paa raabt men ej møtte  ej heller noge/n paa hans Weigne till Sage/n at svare,

  Hvor fore dend Hederlige Mand paalegges till neste ting at møde till Sagen at svare  saa frembt hand ej will lide Dom till betahling,

 

Isach Hiortnes hafde ladet stefne Oluf Femanger formedelst hand skall hafve giæret Ee/n gierdes gaard paa hans Leiermaal  hvor fore hand Ee/n Koe mest!! (mist) hafver  formeener hand der udj har weret aarsage  formodede der fore hand der for bør svare,

  Oluf Femanger møtte og her till svarede at hand inge/n Gierdes gaard har giæret, men beKlagede at Isach Hiortnes

 

1700: 44

 

har wed sine Folck nedrefvet den gierdes gaard som hand effter skiffte og steene har opsatt, og Refererede sig til den Dom som der om falt paa nest afvigte Som/m/erting  hvor udj Isach Hiortnes blef til Kiendt at gierde eller dag at stefne, mellem han/n/em og Skaar,

  Isach Hiortnes forKlarede at dette gierde som opsatt er  er wed Skaar mercke, hvilchet og Oluf Femanger forKlarde at Alf Skaar har opsatt og giæret, wiste iche noget der om.

Afsagt,

Som ej Kand sees hvad sted eller paa hvis Eigendeele dette paastefnte Jerde er opsett, og Oluf Femanger negter ej noget gierde der at hafve opsatt, saa henwises Sagen till Aastede/n  om Isach Hiortnes noget der paa Kand hafve at ancke, og som Isach Hiortnes Self wedstaar ej effter seeniste afsagde Dom paa Som/m/ertinget dend 23 Junij nest afvigte enten hafver stefnt paa Aasteden mellem Hiornes eller Skaar  ej heller det før paa anckede gierde mellem Femanger og Hiortnes opsatt, som for lengst hafde burdet skee, saa paa legges Endnu hermed Isach Hiortnes at hand sam/m/e gierde mellem hannem og Femanger lader opsette, saa det Kand were ferdig till nest Kommende Aar Kaarsmesse tider naar mand skrifvendes worder 1701:  og det under 2 Rdr: straf till Fatig huuset i Berg/en, og paa det at der Rettelig Kand wides hvad Ee/n hver af dennem till Kom/m/er at gierde  da hafver de der om Lensmande/n at anmode  at hand tillige med Mend denne/m hver sin part udwiser, saa de Kand wide hvad de skall till Kom/m/e at gierde, saa at her med Ee/n gang for alle {Kand} med denne paast Kand gribe Ende, idmiller!! tid betahler Isach Hiortnes til Oluf Femanger udj omKostning 1 mrk: 8 s: inde/n 15t/en dage under Lougens adfærd,

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte den Meenige Mand paa Tinget om dennem er witterligt at om her i skibredet A:o 97: fantis nogen strandsidere, Handwercksfolch eller Huusmend, som effter Forordninge/n noge/n skatt Kunde betahle, der till de alle svarede Nej, at ej nogen fantis

 

1700: 44b

 

som sam/m/e skatter i dette skibrede Kunde betahle

  hand till spurte dem og om nogen af sam/m/e slags folch findes som dette aar skatterne Kand betahle, der till \de/ svarede nej, at ing/en i dette skibrede findes der denne skatt Kand betahle,

  End nu till Spurte hand dennem om de iche  saa mange der fløtter paa Tingene  faar deris Rigtig betahling effter Forordningen, saa og om Rettens betienter med Ringere end 8: Mand Kand frem Kom/m/e, Almuen her till Svarede at de alle faar deris Rigtige betahling naar de paa Tingene fløtter, forKlarede og at Fogde/n og Rettens betienter ej med Ringere end 8 Mand Kand frem Komme, og det for weiens lengde, Fiordenes storlighed og weires u-bestandighed,

  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hannem af Rette/n beskrefven meddeelis.

 

Effterskrefne blef udnefnt till Kom/m/ende Aar Retten at betiene  Nemblig  Torgils Giøen, Olle SkougsEid  Lars øfre Bolstad, Chrestopher og Lasse Oustestad, Hans Olse/n Windenes, Anders Aackre, og Olle Femanger,

 

Lars Eie og Niels SkougsEide blef befahlet at Reise till Loug tinget at aflegge si/n Laugrettes Eed.

 

Restantzen i dette skibrede bedrager sig till 35 Rdr: 2 mrk: 13 s:

 

 

 

Dend 28: Octobr: blef holden almindelig Høsteting paa N: HomelVig for Opdahls Skibredes Almue, ofverwerende Høy Edle og Welbr: Hr: Baron og Amptmands Tiener Monss: Peder Jensen, Kongl: May:ts Foget Monss: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Gunder Pedersen Neshafn, tillige med effter skrefne Laugrett, Gulich Grimsland, Chrestopher Gudøyen, Niels Gierswig, Lars Ø: Liunde,Simen Gierstad, Hans Wee, udj Sæbiørn Gierstads sted Gunder Pederse/n Neshaf/n, og Rasmus Malckenes  sambt Almue flere so/m tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste tingfred som sedwandligt,  sampt fredliuste alle hans Kongl: May:ts Egne og andre Benificeredes skouge  at ingen der udj maa hugge eller hugge lade under Lougens straf

 

1700: 45

 

sambt adwarede Almuen at ingen maa huuse eller hæle Fredløs Mand eller Løsgengere under den straf Lougen om formelder,

 

Publicerit, alle hans Kongl: May:ts Aller Naadigste brefve og Forordninger  sampt andre høy øfrigheds ordre so/m for hen findes Specificerede.

 

Publicerit Chresten Bertelsens udgifne skiøde og Kiøbe bref till Peder Heiberg paa 1 pund Smør med bøxsel  paa Een gaard Kaldes Ham/m/erwig (Hommerwig) eller Fladøe  beliggende udj Opdahls Skibrede, mod penge 13: Rdr:  Dat: 13: Septb: A:o 1700:

 

Publicerit Knud Andersens udgifne bøxsel seddel till Peder Andersen paa 1 Løb Smør udj Katteland  dat: 22: Octobr: 1700:

 

Monss: Peder Jensen paa Høy Edle og Welbaarne Hr: Baron og Amptmand RosenCrantzis weigne lod oplæse og fornehme om Soldatterne udj det Syndre Sundhors Compagnie har effter høy øfrigheds ordre beKom/m/et deris under Mundering, effter som hvert Legd till Kongl: May:ts Forige Foget Hr: BorgeM: Falck Larsen skall hafve betalt wed Soldatternes afreise till Kiøbenhaf/n  till Skiorter 3 mrk: danske, og der effter frem Kaldede Legsmendene og af dennem tillige med de øfrige bønder udj Legdet, fornehme hvorledes med sam/m/e skiorte penge er till gaaen,

  og blef først fremKaldet Legsmande/n udj 115: Legd  Siur Ham/m/erhaug  som ej paa tinget war tilstede, men \paa/ hans weigne frem Kom  og effter tilspørgelse af Monss: Peder Jensen forKlarede Arne Lien udj sam/m/e Legd, at hand og de andre i Legdet har betalt skiorte penge till Fogden Hr: BorgeM: Falck Larsen, men der hos effter till Spørgelse sagde at hands Soldat wed hans hiem Komst fra Kiøbenhafn beretter at af Capit: Montagne hannem er betalt udj Kiøbenhaf/n paa sam/m/e skiorte 12 s:

 

1700: 45b

 

  der nest blef frem Kaldet Legsmande/n udj det 116: Legd, {som effter} hvis Legs Mands Nafn \er/ Oluf Jielsager (Elsaaker?)  so/m ej heller war tilstede  me/n paa hans weigne beretede Lensmande/n at af sam/m/e Legd ej nogen war till stede

  af det 117: Legd møtte Legsmande/n Mons Skorpetveit  so/m og berettede at til Hr: BorgeM: Falck Lars: blef betalt af sam/m/e Legd till skiorte 3 mrk:  Soldatt/en i sam/m/e Legd laag siug, og hans Fader Niels Flache berettede at hans Sø/n siger ej meere af sam/m/e skiorte penger at hafve beKom/m/et end 12 s:  so/m hannem i Kiøbenhaf/n af Capit: Mont: blef lefveret,

  Legsmande/n af d: 118: Legd er død, istede/n fremKo/m bem:te Niels Flacke, som sagde at hafve betalt, til Fogde/n de førbe:te 3 mrk: till skiorten, me/n Soldatt/en berettes at were meget siug og derfor ej Kand wides hvad hand af sam/m/e penge beKom/m/et hafver,

  Legsmande/n af det 119: Legd møtte iche heller, men Torgier Skaar berettede at Soldatte/n wed hans afreise her fra fich skiorte Self, hvor fore der indted blef betalt enten till Fogde/n eller Capit:

  Legsmanden af det 120: Legd:  Jacob Tveit  møtte og berettede at hafve lefveret till Hr: BorgeM: Falck Lars: till Skiorte till Skiorte!! 3 mrk:  men der hos sagde at Soldatte/n beKlager indted der af at hafve beKom/m/et

  af det 121: Legd, møtte hvercken Legsmand eller andre af Legdet, me/n Almue/n beretter at de alle hafver betalt till Fogde/n 3 mrk: til skiorte, me/n iche wiste ente/n Soldatt/en det hafver nødt eller ej,

  af det 122: Legd møtte ej heller Legsmande/n, men Mogens Anduglen berettede at hafve betalt till Foge/n till Skiorte 3 mrk:  men Soldatte/n berettes {at} indted der af at hafve nødt,

  af det 123: Legd møtte Legsmande/n Salomo/n Sollem  so/m og sagde at hafve betalt till Fogde/n 3 mrk: till Soldattes Skiorte, sagde og at Soldatte/n ligger Siug, men Soldattens broder beretter hand ej der af meere at hafve beKom/m/et end 12 s:

  af det 124: Legd møtte iche Legsmande/n, me/n Chrestopher Aarbache paa hans weigne at hafve lefveret til Fogd/en

 

1700: 46

 

till Soldattens Skiorte 3 mrk:  Endog at de wed Soldatens afreise betahlte hanne/m si/n skiorte, men om hand har faaet de penger side/n  wed de iche  effter som hand iche er tilstede men udj et andet Skibrede.

  Der effter till Spurte Monss: Peder Jensen Hr: BorgeM: Falck Lars/en, till hvem hand desse penge som Almuen till Soldatens Skiorte har betalt, igie/n har lefveret,  hvor till Hr: BorgeM: Falck Larse/n svarede  at effter obristens ordre er \de/ betalt till Capit: Montagnie, hvor fore hand igie/n der for sig har forsiunet med Ermelte Capit: Qvitering   dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og hannem af Retten under forseigling meddeelis,

 

Publicerit Støck Lieut Chrestopher Clausens udgifne skiøde og Kiøbebref till Oluf Ottesen paa den halfve part udj dend gaard Tornæsse  skylder udj aarlig Landskyld  Smør  1 pund Smør  ½ bockeskind og 1/2 giedskind med bøxsel, mod penge 40: Rdr:  Dat: 6: Julij 1700:

 

Publicerit Støck Lieut: Chrestopher Clausens udgifne skiøde og Kiøbebref till Lauritz Johansønn, paa halfpart udj dend gaard Tornæsse  skyldig udj aarlig Landskyld  Smør  1 pund  ½ bockskind og ½ giedskind med bøxsell, for penge 40 Rdr:  Dat: 6: Julij A:o 1700:

 

Sergiant Halfvor Olsen hafver ladet stefne Jacob Rolsem for hand hannem med hug og slag skall hafve ofver faldet nest afvigte Som/m/er paa Eiedet hos Oluf Andersen, med formodning hand der for bør ansees till straf effter Louge/n, hafde og indstefnt till Widne Oluf Eide, Hans {Lars:} \Mortes:/ Helleland, og Johanes Skillewig,

  Jacob Rolsem møtte og sagde ej at Were louglig stefnt  hvor fore hand iche till Sagen wilde svare,

  Lensmande/n berettede at hand for 12 dage side/n hannem hafde indstefnt, hvor fore Sage/n beror till neste ting, og har da parterne at møde, om de iche forinde/n i mindelighed Kand forEenis, og skal da gaaes hvis Rett er.

 

1700: 46b

 

 

Mag: Hans Abel har ladet Citere Sergiant Halfvor Olsen Drange for Resterende Landskyld af hans paa boende Jord Drange for afvigte 10 Aar,

  Sergianten møtte og blef med Mag: Abel forligt at gifve hann: for det so/m Resterer  ent/en 2 Rdr: denne Høst  eller Eet slagternød till nest Kom/m/ende Høst 1701:  og saa betahle Aarlig udj Rettighed till hannem og hans efftermend 3 mrk: 6 s:  hvor med Mag: Abel og lod sig benøye,

 

Kongl: May:ts Foget til Spurte meenige Almue paa Tinget om dennem witterlig er at nogen Strandsidere  Huusmend eller Handwercksfolch fantis i dette skibrede det Aar 97:  som effter skattebrefvet skatt Kunde Erlegge, hvor till alle svarede Nej;

  Hand till Spurte dem og om nogen af sam/m/e slags i dette Aar findes i skibredet som skatt Kand betahle, men Almuen svarede Nej,

  End nu til Spurte hand dennem om de iche effter forordningen nyder deris Rigtige betahling naar de fløtter paa Tingene, saa og om Rettens betienter med Ringere end 8 Mand Kand frem Komme   Almuen svarede at de alle Nyder deris betahling effter Forordningen naar de fløtter paa Ting Reise/n, sagde og at det er u-mueligt med mindre end 8 Mand at frem Kom/m/e, for weiens lengde, Fiordenes storlighed og weiris u-bestandighed,

  hand till Spurte dem End nu om de iche er witterligt at dend gaard Klette  som skylder 1 Løb og 12 mrk: Smør  ligger øde, og om JordEigeren Niels Peders/en noget till hans May:ts Skatter Kand were Eiende,  Almuen svarede at det dennem alle witterligt er at sam/m/e Jord Klette ligger øde, af ingen bruges eller besides, og Jord Eigeren  Ermelte Niels Peders/en er Ee/n Fattig og forarmed Mand der iche det aller Ringeste er Eiende ente/n till hans May:ts Skatter eller Lifs ophold, me/n maa lefve af hvad gaat folch ham af barmhiertighed will meddeele,

  End nu till Spurte hand dennem om de og ej er witterligt at dend part udj Mit Waage  Nemblig 1 ½ Løber Smør, Halsnøe Closter tilhørende  har ligget øde Dee Aar 95: og 96:  saa well som og indewerende Aar   Almue/n svarede at det noch som er Sandhed at desse

 

1700: 47

 

1 ½ Løb Smørs Leie udj Mit Waage  Halsnøe Closter tilhørende  de forbenefnte Aar saa well so/m End nu ligger ganske øde, og af ingen har weret eller blifver brugt, saa ingen findes som skatterne till hans Kongl: May:ts will betahle, ej heller har forwaltere/n Sr: Frimand  saa lenge den har ligget øde, beKom/m/et ente/n Landskyld, Leeding eller ande/n Rettighed,

  dette begierede alt Kongl: May:ts Foget at motte indføris og hannem af Rette/n beskrefven meddeelis,

 

Effterskrefne blef udnefnt Retten til Kom/m/ende Aar at betiene  Nemblig  Torgier Skaar, Johanes Nesse, Knud Leite, Hans Drange, Thomes Høfviskeland, Jacob ibm:, Anders Landerøyen, og Johanes Haaland,

 

Arne Helliswig og Hans Haaland blef befahlet at Reise till Lougtinget at aflegge deris LaugrettesEed,

 

Restantzen i dette skibrede bedrager sig til Penge 120 Rdr: 2 mrk: 3 s:

 

 

 

Dend 18: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Røsseland for Qvindhæris Skibredes Almue  ofver werende paa HøyEdle og Welbr: Hr: Baron og AmptMands weigne hans Tiener Monss: Peder Jensen  Kongl: May:ts Foget Monss: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Hermand Røsseland, med effterskrefne Laugret, Lars UnneRem, Oluf Sunde, Niels Bielland, Halfvor Sunde, Jacob Unnerem, Askil ibm:  Lars Berge, og Ingebregt Løning, sampt Almue flere som Tinget søgte

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste tingfred som sedwanligt,  sambt fredliuste alle hans Kongl: May:ts og andre Binificereides Jorder, at ingen der udj maa hugge eller hugge lade under Lougens straf,  sambt adwarede Almue/n at ingen maa huuse eller hæle Fredløs mand eller Løsgenger under den straf Louge/n om formelder,

 

Publicerit alle de Kongl: Brefve og andre Forordninger og høy øfrigheds befahlinger som for hen findes Specificerede.

 

1700: 47b

 

 

Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste udgifne Placat angaaende Tolden, Tiere og Trelast Tiende/n Synde/n fields, sampt Famielie og Folcke Skatte/n  sampt Conssumptionen baade/n!! (baade) Synde/n og Norde/n fields for pagtning, Dat: 2: Octobr: 1700:

 

Publicerit hans Kongl: May:ts aller Naadigste udgifne Placat om Tolde/n og Trælast tiende/n Norde/n Fields i Norge, Dat: 16: Octobr: 1700:

 

Publicerit hans Excell: Hr: Vice Stattholders Naadige Ordre angaaende Tiendens ydelse og ladernes Kostninger ofver alt hos Almuen  Dat: 8: Octobr: 1700:

 

Publicerit Anders Poulsen Aackre af Strandebarms Skibrede  hans udgifne skiøde till Høy Edle og Welbaarne Hr: Baron og Amptmand Axell RossenCrantz paa dend gaard Piille  skylder udj Aarlig Landskyld 1 Løb Sm: med bøxsel  i mod penge 52 Rdr:  Dat: Aackre d: 4: Julij A:o 1699:

 

Publicerit Hr: Willem Frimands udgifne skiøde till dend HøyEdle og Welbr: Herre  Hr: Axsel RoseCrantz  friHerre till Baroniet Rosenthal og Herre til Hofland, sampt Amptmand ofver Bergens Ampt, paa 1 ½ Løb Sm:  1 Huud og 1 Waag Kor/n udj Store Fuusk, dat: 20 Julij A:o 1700:

 

Publicerit Anders Poulsen Aackres udgifne skiøde till Bircke Dommeren af Friherskabet Rossentahl  Sr: Chrestia/n Lamberg  paa 3 Spand Smør uden bøxsel  udj Traavigen  mod penge 36: Rdr:  Dat: 24: Martj A:o 1700:

 

Publicerit Lauritz Hansen Weigners udgifne skiøde till Sr: Chrestia/n Tihs/en Lamberg paa 2 ½ pund Sm: og Eend!! huud med bøxsel  udj Rolstvet, Dat: 19 Julj A:o 1700:

 

Publicerit dend placat om Peder Tønders skiffte udj Engesund at skall holdes 5te Paaske dag 1701:  Dat: 14: Maij 1700:

 

1700: 48

 

 

Monss: Peder Jensen frem Kom for Rette/n  som paa høy Edle og Welbr: Hr: Baron og Amptmand RossenCrantzis weigne till Spurte Almuen og Legsmendene om Soldattes skiorter  som for hen wed Opdahls Skibrede findes indført, og der fore først frem Kalde

  Legsmanden af det 1 Legd, Oluf Johans:  som ej war tilstede, me/n paa hans weigne frem Kom Clem/m/et RoalsTvett og Elias Berge  som svarede at de betalte deris skiorter till Soldatte/n Self da hand Reiste her fra till Kiøbenhaf/n, og side/n ej blef der for mere Krefvet,

  Legs mande/n Torgild Liusstvet af det andet Legd frem Kom, saa Vell som Lars Dahle og Mons ibm:  som effter til spørgelse forKlarede at de og i ligemaade wed Soldattens afreise betahlte ham Self si/n skiorte, og de ej side/n der fore widere blef Krefvet,

  Legsmande/n af det 3die Legd  Jan Haavig, saa og Lars Berge, som og forKlarede at de betalte til Fogdens Tiener for skyld 2 ½ mrk: med Soldate/n  wed hans afreise betaltes hans Skiorte og ej widere,

  Legsmande/n af det 4de Legd  Joen Dahle  og Mogens store Echre af sam/m/e Legd, forKlarede lige som af det 2de Legd, ilige maade blef Soldatte/n betalt sine Kost penger hiem/m/e,

  Anders Kierland  Lexsmande/n!! af det 5te Legd  møtte  saa Vell som Niels Skaarpe/n, som effter til spørgelse svarede at hand betalte till Fogde/n Hr: BorgeM: Falck Larsen till Soldattens skiorte 3 mrk:  og 18 s: Kostpenger, me/n der hos forKlarede at Soldat/en siger wed hans hiem Komst ingen penger af dennem at hafve beKom/m/et, me/n Capit: Montagne lefverede ham 2 s: till at ofre Preste/n paa weie/n i Østersøen, widere siger hand ej at hafve beKom/m/et,

  af det 6te Legd møtte Lexsmanden!! Niels Kaldestad  som svarede at hafve betalt till Fogde/n 3 mrk: till skiorte till Soldatte/n, me/n hand siger ingen penge der af at hafve beKom/m/et,

  af det 7de Legd møtte Samson Stueland og Samson Omvig/en  som forKlarede at de wed Soldattens afreise

 

1700: 48b

 

betalte ham Self si/n Skiorte, og der for ude/n side/n maatte betahle till Fogde/n till sam/m/e Soldattes skiorte 3 mrk:  men af de andre penger siger Soldatte/n ej noget at hafve nødt,

  af det 8 Legd møtte Niels øfre Sandwige/n, som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatten Knud Tors/en berettede at hafve gifvet Capit: sine penger og Self Kiøbt sig skiorte,

  af det 9de Legd møtte paa Legsmandens weigne Erich Møchlebust, som forKlarede at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  og udj Kost penge 18 s:  men forKlarede at \Soldatt/en / hafver beKiendt ej meere at hafve beKom/m/et end udj Berg/en wed hans af Reise 2 mrk: 8 s:  og ej meere,

  af det 10de Legd møtte Legsmand/en Matis Møchelbust  som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n Falck Larse/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:, me/n Soldatte/n har for [ham]? sagt indted der af at hafve nødt,

  af det 11 Legd møtte Legsmande/n Richert Mussland  og Oluf Hougland, som effter til Spørgelse svarede at hand først betalte till Soldatte/n sin Skiorte, og siden maatte betale till Fogde/n for skiorte/n 3 mrk:  men Legsmande/n sagde at Soldatte/n siger indted af pengerne at hafve beKom/m/et

  Torben Løfald  Legsmande/n af det 12 Legd  møtte  saa well so/m Siur Røsseland, so/m sagde at hafve betalt till Fogde/n 3 mrk: till Soldattens skiorte, me/n de siger at Soldatte/n forKlarer ej noget der af at hafve beKom/m/et

  d: 13 Legs Legsmand Johanes Nedre Fet, og Halfvor Berge, møtte og sagde at hafve betalt till Fogde/n 3 mrk: till Soldattens Skiorte, men Soldatt/en for de/m siger ej noget der af at hafve beKom/m/et, widere end 2 s:  so/m Capit: Mont: hannem lefverede till at ofre Preste/n,

  d: 14t/en Legs Legsmand  AaKe Tveit, og Godskalck Nottrestad (Notterstad) møtte og forKlarede at hafve betalt till Soldatt/en wed hans afreise si/n skiorte, og siden maatte betahle till Fogde/n till sam/m/e skiorte 3 mrk, me/n Soldatte/n for dem siger indted der af at hafve beKom/m/et meere end 2 s: till offer til Preste/n,

 

1700: 49

 

  <af> det 15 Legd war Legsmande/n død, me/n \A…/ Anderse/n af sam/m/e Legd forKlarede at Soldatte/n indted fich til skiorte/n da hand Reiste, me/n blef side/n betalt til fogde/n for skiorte/n 3 mrk:  men Soldatte/n forKlarer for dem indted der af at hafve nødt,

  af det 16: Legd møtte Legsmande/n Jacob Unnerem  og Lars Unerem, som og forKlarede at hafve betalt till Fogde/n Falck Larsen till Soldattens Skiorte 3 mrk:,  men ej wed ente/n Soldatte/n det har beKom/m/et eller ej,

  d: 17 Legds Legsmand Halfvor Sunde, saa well so/m Oluf Sunde, møtte og forKlarede at de betalte Soldatten wed hans afreise till Skiorte da hand Reiste, og side/n ej widere blef Krefvet,

  af den 18: Legd møtte Legsmanden Knud Grødstøll  som forKlarede at hafve betalt till Fogden Falck Lars: till Soldattens skiorte 2 mrk:  Reste/n till Kom/m/er Capit: Mont: at betahle  effter so/m hand boer i sam/m/e Legd, me/n Soldatte/n siger wed hans hiem Komst indted till skiorte eller Kaast saa wit Capit: Mont: wed Kom/m/er at hafve beKom/m/et, ej heller de 2 mrk: so/m \til/ hans skiorte af de andre udj Legdet blef lefveret,

  Der effter till Spurte Monss: Peder Jensen Madtz Andersen, Tienende Hr: BorgeM: Falck Larse/n, som og paa Ermelte Hr: BorgeM: weigne war tilstede, om hand iche sam/m/e penge till Soldattens skiorte har annamet  og hvor de er lefveret, Der till Madtz Andersen svarede at hands principal Hr: BorgeM: Falck Larsen sam/m/e penge har annam/m/et  og dem igie/n lefveret till Capit: Montagne i Bergen, og der fore har hans qvitering, i det øfrige Refererede sig till Hr: BorgeM: Svar paa forige ting,

  Dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og hannem af Rette/n beskrefven meddeelis.

 

1700: 49b

 

 

Johanes Jonsen  Raasmand paa Halsnøe Closter  har ladet stefne Oluf Johanse/n Sunde, formedelst hand skall hafve leiet hannem till Som/m/er Arbeide paa Closteret nest afvigte Som/m/er, men ej siden Kom udj Tieniste  hvor ofver hand ganske war forleien, og maatte lade noget ligge u-slaget, formodede der fore hand der fore bør anseeis, og betahle hannem hans omKostning,

  Oluf Johansen Sunde møtte  wedgich at were louglig stefnt, men negtede ej at hafve laafvet eller afgiort med hannem om noget arbeide, begierede hand det maatte bevise,  Oluf Sunde!! lofvede det at giøre  hvor fore Sagen optagis till Waartinget, hvor da parterne har at møde, og hafver Johanes Jonse/n till de/n tid at indstefne hvad hvidner hand om deris forEening Kand forskaffe, og saa frembt de iche inde/n den tid udj wenlighed Kand forEenis  skall gaaes hvis Rett er.

 

Peder Skaarpen har ladet stefne Poul Kierland for gield

  Niels Skaarpen paa hans weigne møtte og forKlarede at Poul Kierland hos hannem hafde beKom/m/et Ee/n stud, Ee/n Koe, og andet meere, som hand nu ej wiste alt at opreigne, med formodning hand det bør betale

  Poul Kierland møtte og negtede inted at were skyldig, begierede at det maatte bevises,

  Niels Skaarpen paa si/n broders weigne svarede iche at wide noget widere der om,

  Sagen optages till neste ting, hvor da Peder Skaarpe/n Ee/n Rigtig Reigning har [at] indgifve paa hvis hand hos Poul Kierland Kand hafve at fordre, till hvilche/n tid Poul Kierland igie/n har at møde till sam/m/e Sag at svare, og skall da skee hvis Rett er.

 

Kongl: May:ts Foget til Spurte Almuen om dennem ej er witterligt, at for dend gaard Fugleberg  Halsnøe Closter til hørende  ej Restet skatter  for A:o 94:  2 Rdr: 2 mrk: 11 s:  og for A:o 95:  2 Rdr: 2 mrk: 2 s:  og om opsidere/n Brynild

 

1700: 50

 

Fugleberg  som sam/m/e Aaringer brugte Jorde/n  noget till sam/m/e skatters betahling war Eiende, saa og om dennem ej witterligt er at sam/m/e part  som skylder udj Aarlig Landskyld 2 pund 6 mrk: Smør  ej A:o 96: laag ganske øde, og af ingen brugtes eller besidet blef,  dend ganske Ting Almue her til svarede, at det denn: nochsom witterligt er at for sam/m/e gaard Fugleberg Resterede Kongl: Skatter som meldt er for begge Aaringer 94: og 95:  till sam/m/e/n 4 Rdr: 4 mrk: 13 s:  og opsider/en Brynild Fugleberg gich fra gaarden i stor armod og Elendighed, og ej det aller Ringeste war Eiende ente/n till Skatter eller andre Rettigheder, hvor fore sam/m/e part udj Fugleberg  som skylder Aarlig 2 pund og 6 mrk: Smør  neste Aar effter  96:  blef ganske liggende øde og af ingen blef brugte eller besidet, saa ingen fantis som skatterne for desse 3de Aar wille betale  og Forwalteren Sr: Frimand ej heller sam/m/e Aaringer det aller Ringeste enten Landskyld, Leeding eller anden Rettighed af den part beKom eller Kunde Erlange.

  Hand til Spurte dem og om de er widende at udj dette skibrede A:o 97: fantis noge/n strandsidere  HuusMend eller Handwercks folch som effter Forordninge/n Kunde betalle noge/n skatt, der till de alle svarede Nej  at inge/n af det slags sam/m/e Aar fantis

  hand till Spurte dem og om nogen af det slags folck dette Aar findes so/m skatter Kand betahle, me/n de svarede Nej,

  End nu tilspurte hand dennem om de iche Rigtig blif:r betalt effter Forordninge/n naar de fløtter paa Tingene, og om hand tillige med Rettens betienter med mindre end 8 Mand paa Tingene Kand frem Kom/m/e, Almuen her till svarede at de alle nyder deris betahling effter Forordningen naar de paa Tingene fløter  og at det iche er mueligt, at Fogde/n og Rettens betienter med mindre end 8 Mand Kand frem Kom/m/e, formedelst weiers u-bestandighed og Fiordenes storlighed.

 

1700: 50b

 

 

Effter skrefne blef udnefnt til Kom/m/ende Aar Rette/n at betiene, Knud Grødstøel, Harald Kaldestad, Niels Kaldestad, Joen store Dahle, Clem/m/et Rolstvet, Niels Skaarpen, Matias Møchlebust, og Oluf Hougland,

 

Willum og Oluf Haavig blef befahlet at Reise til Laug tinget at aflegge sin Laugrettes Eed,

 

Restantzen i dette skibrede bedrager sig til 68 Rdr: 3 mrk: 2 s:

 

 

 

Dend 22: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Hielmervig, for Skaanevigs Skibredes Almue  ofver werende paa HøyEdle og Welbr: Hr: Baron og Amptmand RossenCrantzis Weigne, hans Tiener Monss: Peder Jensen Smit, Kongl: May:ts Foget Monss: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Tieran Hielmervig, med effter skrefne Laugrett, Tieran Sloche, TorKild Haugen, Erich Furdahl  Niels Svinland, Siur Wiche, Olle ibm:, Lars ibm:  og Olle Svindland, sampt Almue flere som sam/m/e tid tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte ting og liuste tingfred so/m sedwanligt,  sampt fredliuste alle hans Kongl: May:ts og andre Binificeredes skouge, at inge/n der udj maa hugge eller hugge lade, under straf som wed bør,  sambt adwarede Almuen at at!! ingen maa huuse eller hælle Fredløs mand eller Løsgenger under Lougens straf,

 

Publicerit hans Kongl: May:ts og Andre høy Øfrigheds Ordre som for hen findes Specificerede,

 

Publicerit Johanes Sioe, Niels Mogens: Eie, Michel Hillestad, Søfren Fielland og Ørien HolleKims  deris udgifne skiøde till Tieran Rasmusen  Bunde LensMand udj Skaanevigs Skibrede  paa den halfve gaard Løfvigen  skylder udj Aarlig Landskyld med bøxsell  Sm: 1 Løb og ½ huud, i mod penge 60 Rdr:  Dat: 9: Julij A:o 1700:

 

1700: 51

 

 

Publicerit Johanes Sioes, Niels Mogensen Eie, Michel Hildestad, Søren Fielland, og Ørien HolleKims  deris udgifne skiøde till Rasmus Tieranse/n Hielmervig paa 1 Løb Smør og ½ Hud med bøxsel  udj dend gaard Løfvig  som er den halfve gaard, og det i mod penge 60 Rdr:  Dat: 9: Julij 1700:

 

Der nest blef af Monss: Peder Jensen frem Kaldet Lexsmendene!! (Legs-) af Skaanevigs Skibrede, som er først

  Claus Sættre  Legsmand af det 19: Legd  so/m af Ermelte Monss: Peder Jenssen blef til Spurt om hand noget till Soldattens Skiorte har betalt, hvor till hand svarede at hafve betalt till Fogden Hr: BorgeM: Falck Larsen till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldatte/n wed hans hiem Komst beretter ej noget der af at hafve nødt, ude/n Capit: Mont: lefverede ham till at ofre  Presten 2 s:  og ej widere,

  Legsmanden Lars Lande af det 20 Legd frem Kom og effter til spørgelse forKlarede at hand hafver betalt till Fogden Hr: BorgeM: Falck Larse/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldatte/n wed hans hiem Komst har sagt for ham wed hans hiem Komst at hafve ichun beKom/m/et af Capit: Montagnie i Berge/n da de nedreiste  2 mrk: 8 s:

  af det 21 Legd frem Kom Legsmande/n Niels Berhaug  og Johanes Sioe, som berettede at hafve betalt till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldatten for dennem siger ej meere der af at hafve annamet end 10 s:  som ham af Capit: Mont: i Kiøbenhafn er blefven betalt,

  af det 22: Legd frem Kom Nicolaj Wallen  som effter til Spørgelse forKlarede at hand till Fogde/n paa si/n anpart af Leigden har betalt till Soldattens skiorte 1 mrk:  Reste/n till Kom Capit: Mont: at svare for si/n gaard Handeland, men der hos sagde ej at wide ente/n Soldatte/n det har nøt eller ej

 

1700: 51b

 

  Af det 23: Legd frem Kom Johanes Eie  som Berettede at Leigsmanden i sam/m/e Leigd er død, men der hos forKlarede at hafve betalt till Fougde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldatte/n for hannem wed hans hiem Komst siger ej meere der af at hafve nødt end 10 s:  som Capit: Mont: ham i Kiøbenhafn skall hafve betalt,

  af det 24: Led!! (Legd) frem Kom Legsmande/n Jørgen Sæbøe  og Knud ibm:  som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Skiorte 3 mrk:  men Soldatte/n siger for dem ej noget at hafve beKom/m/et,

  af den 25 Led!! (Legd) frem Kom Legsmande/n Torbe/n Toffte  og Hans ibm:  som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n siger ej noget der af at hafve beKom/m/et,

  af den 25: Legd frem Kom Legsmande/n Lars Houge  og Tøris Meehuus, som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens skiorte 3 mrk:  og Soldatte/n siger for dem der af at hafve nødt 2 mrk: 8 s:  effter so/m hand so/m Ee/n fattig Mand det høylig hafde fornøde/n, og sterck der om hos Capit: anholte i Berge/n før hand nedreiste,

  Af den 27: Legd frem Kom Legsmande/n Johanes Leerwige/n  flere af Leigde/n war ej tilstede, me/n der hos forKlarede at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n for ham beretter ej det Ringeste der af at hafve beKom/m/et,

  Af det 28: Legd frem Kom Legsmande/n Toer Storhaag  og Tøris ibm:  som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n der hos beretter at Soldatte/n Kom hiem død, me/n er dog sagt at hand ej der af noget har beKom/m/et

  Af det 29: Legd frem [Kom] Legsmande/n Johanes I: Mattre  og Lars Holmedahl  som berettede at hafve betalt

 

1700: 52

 

till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n so/m Soldatte/n er død udj Kiøbenhafn wed de iche til wisse om hand noget der af nødt hafver, me/n dog har de hørt af hans Andre Camerader, at hand indted der af har beKom/m/et,

  Af det 30 Legd frem Kom Legsmande/n Johanes Dahle/n  og Lars ibm:  som berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men berettede at hafve sagt at Capit: ham betalte udj Kiøbenhaf/n till Skiorte 2 mrk: 8 s:

  Af det 31 Legd frem Kom Legsmande/n Ørien Mattre  og Halfvor Lie/n  som berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  og Soldatte/n beretter till sam/m/e Skiorte at hafve beKom/m/et i Kiøbenhafn af Capit: 2 mrk: 8 s:  og ej meere.

  af det 32: Legd frem Kom Legsmande/n Torben Baugestad  og Giermus Færevig  som berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n for dem beretter ej meer at hafve beKommet end 2 s: till at ofre Presten  som Cap: hannem lefverede i Kiøbenhaf/n

  af det 33: Legd frem Kom Legsmande/n Niels Svinland  widere af Leigde/n war ej til stede  men forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n for dem beretter ej noget der af at hafve beKom/m/et,

  af det 34: Legd war ej Legsmande/n til stede  me/n Oluf Fattland og Siur Skrom/m/e af sam/m/e Legd møtte og forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldats Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n for dem beretter ej noget der af at hafve beKom/m/et

 

1700: 52b

 

  Af det 35: Legd frem Kom Legsmande/n Erich Fuurdahl  og Tieran Slocke  som berettede at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldatte/n for dem siger ej noget der af at hafve beKom/m/et ude/n 2 s:  so/m Capt: hanne/m i Kiøbenhaf/n betalte til offer.

  af det 36: Legd frem Kom Legsmande/n Toer Hildestad  og Wier Aartun  som berettede at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldatte/n for dem Siger ej noget der af at hafve beKom/m/et,

  Af det 37: Legd frem Kom Legsmanden Oluf Waage/n  widere af Legde/n war ej tilstede, me/n berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n er i Kiøbenhafn død, dog beretter hans Camerader for ha/m at hand ej noget der af beKom,

  Af det 38: Legd frem Kom Halstein Indtvett  widere af Leigde/n war ej tilstede, hand berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n beretter ej noget der af at hafve nødt,

  Af det 39: Legd møtte Legsmande/n Olle Wiche  og Lars ibm:  som siger at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n Er død, me/n hans Camerader har sagt at hand indted der af beKom,

  af det 40: Legd møtte Biødne Skrom/m/e  flere af Leigden møtte iche  men hand berettede at hand og de andre i Leigdet har betalt til Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n siger for ham ej noget der af at hafve beKom/m/et,

  Af det 41: Legd møtte Legsmanden Lars Teigland  og Mads Marckuus  som berettede at hafve betalt til

 

1700: 53

 

Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n for dem beretter ej noget der af at hafve nødt, ude/n Capit: ham lefverede 2 s: i Kiøbenhafn at Ofre Preste/n,

  af det 42: Legd møtte Legsmande/n Ifver Sefvereid, og Olle ibm:  som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n for dem siger ej noget der af at hafve beKom/m/et ude/n 2 s: till at ofre Preste/n,

  af det 43: Legd møtte ingen, hvor fore ingen der om wiste at giøre forKlaring,

  af det 44: Legd møtte Oluf Johans: y: Tongesvig  som er Legsmand, og berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n der hos berettede at Soldatten Siger ej noget der af at hafve beKom/m/et.

  Af det 45: Legd war ej Legs manden tilstede  me/n af Leigdet møtte Sven Nes  so/m beKiende at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n er død, hans Camerader dog beretter hand ej noget der af hafver nødt,

  af det 46: Legd møtte Legsmande/n Matis Teigendahl  og ingen ande/n af Leigdet, me/n berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldatten for ham beretter ej noget der af at hafve beKommet.

  af det 47: Legd møtte Legsmande/n Joe/n Millie  og Abraham Tielle  som berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n beretter der hos at hand indted wed ente/n Soldatte/n det har nødt eller ej, effter so/m hand iche der om er blefve/n adspurt,

  af det 48: Legd møtte inge/n, og Wides der for iche hvor ledes med det Legd er beskaffet.

 

1700: 53b

 

  af det 49: Legd møtte Legsmanden Erich Taralsøye/n  og Østein Mortveit, som beretter at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  me/n Soldate/n for dem beretter ej noget der af at hafve annam/m/et,

  Af det 50: Legd møtte Legsmanden Od Axsland  widere af Leigdet møtte iche, men hand berettede at hafve betalt till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldatten for ham har beretted ej noget der af at hafve beKom/m/et, uden Capit: gaf hannem 2 s: till Prestens Offer i Kiøbenhafn

  Af det 51 Legd møtte iche Legsmanden, men Ifver Ebne af sam/m/e Legd Comparerede og forKlare!! at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  men Peder Ebne I sam/m/e Legd forKlarede at Soldatten wed hans hiem Komst siger ej meere der af at hafve nødt end 1 mrk: danske  som Capit: hannem i Kiøbenhafn betalte,

  Af det 52: Legd møtte Legsmanden TorKild Sandwigen  og Mogens N: Sandwige/n  som forKlarede at hafve betalt til Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men iche wed enten Soldatten det har nødt eller ej  effterdj Soldatten døde i Kiøbenhafn,

  Der effter til Spurte Monss: Peder Jensen Madtz Anders:  Fogden Hr: BorgeM: Falck Lars: Tiener  om hans Principal Hr: BorgeM: Falck Lars: iche sam/m/e penge till Soldattens Skiorte har oppebaaret, Hvor til hand svarede Ja  at hand dem har annam/m/et, Refererede sig i det øfrige till forige svar,  dette begierede Monss: Peder Jensen at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis.

 

Publicerit Jens Knudsen Ørbechs udgifne skiøde till Tieran Tieransen og Halfvor Larsen  begge boende paa Sunde  paa 1 ½ Løber Smør med bøxsel  udj deris paa boende gaard Sunde, i mod penge 60 Rdr:  og Ee/n hver af dennem Kiøbt den halfve part  som er 3 Spand Smør

 

1700: 54

 

hvor paa er betalt 32 Rdr:  og Rester hos dem hver 14 Rdr:  dat: 22: Novembr: A:o 1700:

 

Publicerit Tieran Sloche, Niels Svinland, Ølfvar Bouge og Lars Torsten!! Dahles udgifne skiøde till Siur Larsen Skrom/m/e paa 2 pund Smør med bøxsell  mod penge for hver Marck  3 mrk:  Dat: 22: Nov: 1700:

 

Publicerit Martte Erichs datter  Sl: Lars Madtzen N: SandVigens Effterlefverske  hendes udgifne skiøde till hendes Stifsøn Mogens Larsen N: SandVigen paa 35 ¼ mrk: Smør med bøxsel  udj hans paaboende Jord N: Sandvigen  mod penge 35 Rdr:  Dat: 22: Nov: 1700:

 

Publicerit Jon Jonsen (Jan Jansen) Glongen paa Egne og Egne!!, Sin Huustrues og hendes medArfvingers Weigne, hands udgifne skiøde till Madtz Aadnes/en Marckus, paa 18: mrk: Smør uden bøxsel  udj Ermelte gaard Marckus  mod penge 9 Rdr:  Dat: 22: Nov: 1700:

 

Dend Sag mellem Joen Millie og Svend Næs angaaende de ord som skulle were talt om Joens Kone, som og paa Som/m/er tinget blef optagen, møtte nu atter begge parter for Retten og forKlarede at de med hver andre war Kom/m/en udj wenlig forligelse, saa at Sven Nes beKiende ej med Joen Millie eller hans huustrue andet at wide end alt det som ærligt er, og der hos forKlarede at hvad som udj Een eller anden maade Kand were talt, er skeed udj druckenskab, og ej noget der med meent, hvor fore og Sagen her med mellem dennem bør were af ingen werdj, og ej Kom/m/e nogen af dennem til Æris forKleining i nogen maade,

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen om nogen huusMend, strandsidere eller HandwercksFolck i dette skibrede A:o 97: fantis som effter Forordningen Kunde betahle nogen skatt, der till de svarede Nej,

  Hand til Spurte dem og om nogen af det slags folch findes dette Aar som sam/m/e skatt Kand betahle, der till de svarede Nej,

  Hand til Spurte dem og om de iche Rigtig blifver betalt paa Ting reiser deris Fløtnings penge effter skatte brefvet, saa mange som fløtter paa Tingene, saa og om Fogde/n med Rettens betienter med Ringere end 8 Mand Kand frem Kom/m/e, der till de svarede at de alle

 

1700: 54b

 

nyder deris betalling effter Forordninge/n, saa og er det fast u-mueligt at Fogden og Rettens betienter med Ringere end 8 Mand Kand frem Kom/m/e, formedelst Fiordenes storlighed og weiretz u-bestandighed,

  Hand till Spurte dem og om de ej er widende at Ee/n Løb Smør udj yt: Bouge  som Een deel u-myndige Børn er till hørende  ligger øde og af ingen bruges,  der till Almue/n svarede at det dennem alle nochso/m witterligt er at sam/m/e Løb Sm: ligger øde og af inge/n bruges eller besides, saa ingen findes som skatterne af sam/m/e part Kand eller will betahle.

 

Frem Kom for Retten Sr: Frimands Tiener Torben Lars/en og till Spurte Almuen om dennem ej er witterligt at ½ Løb Smør udj yttre Bouge  Halsnøe Closter til hørende  ej de Aaringer 95: og 96:  saa well som indewerende Aar  ligger øde, hvor till de svarede Ja  at det dennem alle nochsom witterligt er at sam/m/e halfve Løb udj Ermelte Bouge udj sam/m/e Aaringer  saa Vell so/m End nu  ligger øde og af ingen enten brugt eller bruges  saa ingen findes som skatterne der af will betahle  ej heller noge/n Rettighed, Landskyld eller Leding till Forwalteren Sr: Frimand ydes,

  Hand tilspurte dem og om de ej er widende at Torben Oxtvett Rested paa de Kongl: skatter for A:o 95:  3 Rdr: 4 mrk: 3 s:   og Karj Bouge sam/m/e Aar  9 mrk: 7 s:  og om noget hos dennem Kunde till sam/m/e skatter beKom/m/es,  Almue/n her til svarede at det dennem noch witterligt er at bemelte Torben Oxtvet og Karj Bouge de bem:te penger paa skatte/n Restet, og de alldeelis indted er Eiende till sam/m/e skattes betahling, effter so/m de gich fra gaarde/n i stor armod og Fattigdom, saa at Forvalteren Sr: Frimand ej af dennem for sam/m/e Aar iche beKom ente/n Landskyld eller Leding   dette begierede Torben Larsen at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis.

 

1700: 55

 

 

Effter skrefne blef udnefnt till Kom/m/ende Aar Retten at betiene, Olle Waagen, Johanes Wiche, Joen Bielland  Olle Fiere, Aadne Eillerwigen, Siur Rullestad, Lars Teigland og Oluf Sæfvereid,

 

Johanes Tielflot og Jens Ebne blef udnefnt at Reise till Laug tinget at aflegge deris Laugrettes Eed.

 

Restantzen udj dette skibrede bedrager sig 69 Rdr: 5 mrk: 13 s:

 

 

 

Dend 25: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Silde for Etnes Skibredes Almue, ofverwerende paa HøyEdle og Welbr: Hr: Baron og Amptmands weigne  hans Tiener Monss: Peder Jensen Smit  Kongl: May:ts Foget Monss: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Erich Silde  med effter skrefne Laugret  nemblig, Elling Røgg (Ryg), Ouen Ram/m/e, Haldor Haaheim, Peder Flaatte, Tollef Echrem, Størcker Haaimsnæs, Lars Nesse og Joen Ramsvig, sampt Almue flere som Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedwanligt,  sambt Fredliuste alle hans May:ts og andre Binificeredes skouge  at ingen der udj maa hugge eller hugge lade under Lougens adfær,  Iligemaade adwarede Almuen  at ingen maa huuse eller hælle Fredløs mand og Løsgengere under straf som wedbør,

 

Publicerit alle de Kongl: Brefve, Forordninger og andre høy Øfrigheds befahlinger som for hen findes indført

 

Der effter blef af Monss: Peder Jensen frem Kaldet Legsmendene her udj Etne angaaende Soldattens Skiorte  som før hen er indført, og frem Kom først

  af det 53: Legd Legsmanden Oluf Haachensen BirKenes  og Olle Helgesen ibm:  som beretter at hafve betalt till Fogde/n Hr: BorgeM: Falck Larse/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men der hos sagde ej at wide ente/n Soldatten det har beKom/m/et eller ej  effterdj hand udj Kiøbenhafn bort døde.

 

1700: 55b

 

  Af det 54: Legd møtte Legsmanden Peder Flaatte/n  og Torben Skiold, som berettede at hafve betalt till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men der hos beretter at Soldatte/n wed hans hiem Komst har sagt den ej at hafve beKom/m/et, Soldatte/n  som og war tilstede  berettede at were forligt med Capit: der om sam/m/e skiorte,

  Af det 55 Legd møtte Legsmanden Lars Fiøsne  som berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldatten er i Kiøbenhaf/n død, og wed der fore iche om hand den har beKom/m/et,

  Af det 56: Legd møtte ingen enten Legsmand eller andre af Leigdet, effter dj Leigdet bestaar udj Prestens gaard, og der fore iche der om Kand faaes nogen forKlaring,

  Af det 57: Legd møtte Johanes Stølle og Oluf Stølle, som beretter at hafve betalt till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldatten Johanes Evensen  som war tilstede  forKlarede effter till Spørgelse at hand har faaet saa wit at hand og Capit: er forligt,

  af det 58: Legd møtte Legsmanden Siowatt Waae  og Torbiørn Wae, berettede at hafve betalt till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Oluf Siurs/en Grønstad  som er Soldatt i sam/m/e Legd  som war till stede  forKlarede indted der af at hafve beKom/m/et,

  Af det 59: Legd møtte Legsmanden Tøris Engelsgier  og Oluf Udstuen, som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Erich Aamunds:  som og war til stede  sagde at hafve faaet saa wit de ere forligt,

  af det 60 Legd, møtte Legsmanden iche  men af sam/m/e Legd frem Kom Ifver Sieldall, som beretter at hafve betalt till Fogden til Soldattens Skiorte 3 mrk:  men iche wed enten Soldatte/n den har nødt eller ej,

  af det 61: Legd møtte Legsmanden Hans Hofland  og Oluf Grønstad, som berettede at hafve betalt til Fogden till Soldattens skiorte 3 mrk:   og Soldatte/n

 

1700: 56

 

Alvald Haaland  som war til stede  sagde indted der af at hafve nødt, ej heller har hand den Krefvet,

  af det 62: Legd møtte Legsmande/n Lars Nernæs  og Gunder Norumb  som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldate/n Olle Chrestensen Ram/m/e  som war tilstede  sagde ej at hafve nogen skiorte beKom/m/et  ej heller nogen Kreft!! (Krefvet),

  af det 63: Legd møtte Haldor Haaland  og Hans ibm:  som sagde at hafve betalt till Fogden till Soldattens skiorte 3 mrk:  men Soldatte/n  som er Syg  for dem Siger ej noget det at hafve beKom/m/et,

  af det 64: Legd møtte ej Legsmande/n, men af sam/m/e Legd frem Kom Erich Liusnes  som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men Soldatten  som er Siug  har iche talt der om ente/n hand det har beKom/m/et eller ej,

  af det 65 Legd møtte Legsmanden Lars Biørck  og Erich Wingie, som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:  endog de tilforen hafde betalt till Soldatten da hand Reiste  sin skiorte   Soldatte/n Lars Bendixse/n  som war tilstede  Svarede at hand fich  da hand Reiste hiemen fra  Ee/n skiorte af Legdet, og siden af Capit: i bye/n 2 mrk: 8 s: till skiorte,

  af det 66: Legd møtte Legsmanden TorKild Tveite  og Toer Winie, som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Niels Jonsen  som war tilstede, sagde indted at hafve faaet  og iche heller Krefvet,

  af det 67: Legd møtte Legsmande/n Knud Frette  so/m forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  men Soldatten  som er Svag  for ham siger at hand indted der af hafver beKom/m/et,

  af det 68 Legd møtte Jens Axdall og Knud ibm:  som forKlarede at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Michel Torgiersen  som war til stede  sagde ingen skiorte at hafve beKom/m/et  iche heller Krefvet.

 

1700: 56b

 

  Af det 69: Legd møtte Legsmande/n Haldor Haaheim  og Erich Qvam, som sagde at hafve betalt till Fogden til Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Michel Torgiers: Bryeland sagde ingen at hafve beKom/m/et  ej heller Krefvet,

  Af det 70: Legd møtte Legsmande/n Tollef Echrem  som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Niels Niels:  som war til stede  sagde inge/n at hafve begiert  og iche heller noge/n skiorte beKom/m/et,

  af det 71: Legd møtte Legsmanden Michel Ram/m/e  og Ouen ibm:  som forKlarede at hafve betalt til Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Chresten Ram/m/e  som war tilstede  sagde ingen at hafve begiert  og heller ingen Skiorte beKom/m/et,

  af det 72: Legd møtte møtte!! Jørgen Pedersen Grindem  som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men der hos beretted at Soldatte/n er død  og ej wed om hand noget der af har beKom/m/et,

  Af det 73: Legd møtte Legsmanden Colben Østrem, og Ifver Østrem  som forKlarede at hafve betalt til Fogde/n til Soldattens Skiorte 3 mrk:  berettede der hos at Soldatten  som er Siug  siger ej noget der af at hafve beKom/m/et,

  af det 74: Legd møtte Legsmande/n Ifver Steene  og Niels Steene  som berettede at hafve betalt til Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Haache/n Niels:  som war tilstede  svarede ej at hafve noge/n skiorte eller penger der til beKom/m/et,

  Af det 75: Legd møtte iche Legsmanden, men hans Søn Siur Tollachse/n Tesdahl møtte og berettede at hans Fader hafver betalt til Fogde/n til Soldattens skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Baar Torse/n Tesdahl  som war til stede  forKlarede at hafve beKom/m/et skiorte penger i Kiøbenhaf/n og Kiøbte sig der fore den skiorte hand gaar med,

  af det 76: Legd møtte Legsmanden Otte Kremner  som forKlarede at hafve betalt til Fogde/n till

 

1700: 57

 

Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatten Hans Jensen  som og war til stede  sagde at hafve beKom/m/et i Berge/n af Capit: 2 mrk: 8 s:  hvor fore hand Kiøbte sig skiorte.

  af det 77: Legd møtte Aase!! (senere nevnt Aasell) Tesdahl og Toer ibm:  forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens skiorte 3 mrk:  berettede ellers at Soldatte/n døde i Kiøbenhafn, og der for iche wed om hand noget der af har beKom/m/et,

  af det 78 Legd møtte Legsmande/n Steen Øchland  og Elling Ryg  som berettede at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Baar Baarse/n  som war tilstede  sagde ingen skiorte at hafve Krefvet  og ingen beKom/m/et,

  af det 79: Legd møtte Niels Kaldem  som berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatten Aslach Rasmuse/n  som war tilstede  sagde ingen skiorte at hafve Krefvet  ej heller nogen beKom/m/et,

  af det 80: Legd møtte Chrestopher Grindem  Legsmand  som forKlarede at hafve betalt til Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatten Johanes Halfvorse/n  som war tilstede  sagde inge/n skiorte at hafve Krefvet  og ej heller nogen beKom/m/et,

  af det 81: Legd møtte ingen, men Lensmande/n Erich Silde forKlarede at de af Legde/n har betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Joen Torgers:  som war tilstede  sagde inge/n skiorte at hafve Krefvet  ej heller nogen beKom/m/et,

  af det 82: Legd møtte Legsmanden Olle Lille Dahle (Dahlen) {af}  som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatten Knud Willemsen  som war tilstede  forKlarede at hafve beKom/m/et penger  nemblig 2 mrk 8 s:  udj Berge/n af Capit: till Skiorte, me/n der hos beKiendte ej at hafve Kiøbt der for nogen skiorte, me/n brugt dem till ande/n si/n underholdning

  Af det 83 Legd møtte ingen, men Lensmande/n forKlarede at Frimands Tiener till ham paa

 

1700: 57b

 

Fogdens weigne betalt till Soldattens Skiorte 3 mrk:  effter so/m Sr: Frimand for sam/m/e Legd allene svarer, Soldatten er Svag, me/n Steen Anders: Giære frem [Kom] og berettede at Soldatte/n for ham hafver sagt, at hand i Berge/n till Skiorte beKom 2 mrk: 8 s:

  af det 84: Legd møtte ej heller noge/n  effter so/m Sr: Frimand for den Legd og svarer, men Lensmande/n berettede at af sam/m/e Legd er betalt till Fogde/n til Soldattens skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Joen Olse/n  som war til stede  berettede ingen skiorte at hafve Krefft  ej heller nogen beKom/m/et,

  Af det 85 Legd møtte ej heller ente/n Soldatt eller nogen af Legdet,

  af det 86: Legd møtte Olle Tøresen Giære  som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Olle Peders: Giære  som war til stede  forKlarede ingen skiorte at hafve begieret  og iche heller beKom/m/et,

  af det 87: Legd møtte Knud Fosse  som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens skiorte 3 mrk:  berettede og at Soldatte/n er død, og der fore ej wed om hand den har beKom/m/et,

  af det 88: Legd møtte Legsmanden Aamund Wee  som berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens Skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Anders Torbens: Fiøsne  som war til stede  berettede at hafve beKom/m/et af Capit: udj Kiøbenhaf/n till skiorte 1 mrk: 8 s:

  af det 89: Legd møtte Legsmande/n Lambret Wetstøe  og Niels Osnæs, som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:   Soldatte/n Ellias Tillmands:  som war til stede  forKlarede ej nogen skiorte eller penger at hafve beKom/m/et

  Der effter till Spurte Monss: Peder Jensen, Fogde/n Hr: BorgeM: Falck Larsens Tiener Madtz Anderse/n  om iche hans Principal sam/m/e penger af Almuen till Soldattens skiorter har annamet  hvor till hand svarede Ja, Refererede sig ichun till sit forige svar:  dette begierede Monss: Peder

 

1700: 58

 

Jensen at maatte indføris og hannem af Rette/n beskrefven meddeelis,

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte dend meenige Almue paa Tinget om de ej er widende at udj dend gaard Gierde  Halsnøe Closter til hørende  har liget øde A:o 96:  1 Løb 2 pd: og 15 mrk: Smør,   saa well so/m Nedre Berge sam/m/e Aar  2 pund Sm:  og dette Aar i lige maade øde 2 pund Sm:   Hand tilspurte dem og om de ej er widende at effter skrefne Halsnøe Closters Bønder Resterede med de Kongl: skatter for effter nefnte Aaringer  Nemblig, Aamund Hougen, for A:o 94:  1 Rdr: 3 mrk: 11 s:    Endre Hofland sam/m/e Aar  4 Rdr: 5 mrk: 9 s:  for 95: lige saa 4 Rdr: 5 mrk: 9 s:    Willum ibm:  A:o 95: penge 4 Rdr: 5 mrk: 9 s:    Giære  Lars Nielsen  for A:o 96:  2 Rdr: 3 mrk: 4 s:    Berge  Lars  for 96:  1 Rdr: 2 mrk: 6 s:   og om sam/m/e Leilendinger noget war eller er Eiende till \ sam/m/e / skatters afbetaling,

  Almuen her til svarede at de noch er widende at Ermelte 2de Jorder Berge!! baade det Aar 96:  saa well som indewerende Aar ligger øde og af ingen har weret brugt eller besidet, saa ingen findes som skatterne for sam/m/e aar will betahle, ej heller af den!! (dem) nogen Landskyld  Leding eller Rettighed till Closter Forwaltere/n Sr: Frimand ydes,  forKlarede og det de ilige maade er witterligt at forindførte bønder med deris skatter som meldt er for ofven nefnte Aaringer Resterer, og sam/m/e bønder Ee/n deel i stor Armod og Fattigdom er hen døde  og Ee/n deel lefver i største Elendighed og ej det aller Ringeste er Eiende ente/n till skatter eller andet at betale, saa ingen findes som sam/m/e Rest for Ermelte gaarder will svare,  Forwaltere/n Sr: Frimand ej heller af sam/m/e Leilendinger for de Aar Ringeste Rettighed, Landskyld eller Leding har beKom/m/et,  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris, og hannem af Rette/n beskrefven meddeelis,

  Hand til Spurte dem End nu om de ej er widende

 

1700: 58b

 

at den part udj Auestad End nu so/m til fore/n ligger øde,  saa og om iche udj Grindem  1 Løb og 18 mrk: Smør  som Elisabet Crommenteins arvinger tilhører  ligger øde   Almue/n svarede at det noch udj guds Sandhed er wist at dend part udj Urstad (Uestad) End nu som forige Aaringer ligger øde og af inge/n bruges eller besides,    Ilige maade udj Grindem  1 Løb og 18 mrk: Smør, og Lisebet Crom/m/enteins arfvinger som sam/m/e part til hører  ej heller det Ringeste till skattens afbetaling er Eiende,

  Hand til Spurte dem og om noge/n Strandsidere  Huusmend eller Handwercks Folck fantis udj dette skibrede A:o 97:  som skatte/n effter Forordningen Kunde betahle,  der till de svarede Nej  at ingen sam/m/e aar fantis,

  End nu tilspurte hand dennem om nogle dette Aar findes so/m sam/m/e skatt Kand betahle,  der til de svarede Nej,

  Hand til spurte dem og [om] de ej effter Forordninge/n Rigtig blifver betalt deris Fløttnings penger  saa mange som paa Tingene Fløtter, Og om, hand tillige med Rettens betienter med Ringere end 8 Mand paa Tingene Kand frem Kom/m/e, der til de svarede at de alle faar deris Rigtig betalling effter Forordninge/n naar de fløtter paa Tingene, ej heller er det mueligt at Rettens betienter med Ringere end 8 Mand Kand frem Kom/m/e for weiretz u-bestandighed og fiordenes storlighed,  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hanne/m af Retten beskrefven meddeelis

 

Kongl: May:ts Foget har ladet stefne Een dreng wed Nafn Haacke/n Jacobs:  og Eet Qvindfolch Nafnlig Siri Niels datter  for begangen Leiermaal med hin anden, med formodning de effter Louge/n bør ansees till bøder,

  Drengen Haacken Jacobsen blef paaraabt me/n ej møtte  blef dog beretted at hand her paa Tinget war til stede i gaar  men Qvindfolchet møtte og beKiendte si/n forseelse  bad om Naade, sagde indted det aller Ringeste till bøders afbetahling er Eiende,

  dend ganske Tingalmue som war

 

1700: 59

 

tilstede blef af Fogde/n til spurt om de iche er widende at hun noget till hans May:ts Bøder Er Eiende, der til de alle svarede at hun ej det aller Ringeste er Eiende ente/n till bøder eller anden Lifs ophold, men all Almue/n hende med barnet maa føde og underholde, effter som hun gaar om gaardene at bede sit brød,

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at Ermelte Qvindfolch bør straffes paa Kropen effterdj hun effter hendes Egen og Allmuens beretting ej noget till hans May:ts Bøder er Eiende.

Afsagt,

Som det Indstefnte Qvindfolch Siri Niels datter Self beKiender sig udj Leiermaal med Haagen Jacobsen at hafve forseet, og effter Almuens ForKlaring ej det Ringeste till hans Kongl: May:ts Bøder Er Eiende, alt saa bør hun for sam/m/e si/n forseelse, at strafes paa Kropen med gabestocken Een Søndag Effter Predichen wed Stølle Kiercke, andre till afskye,

  Der effter frem Kom den indstefnte Dreng Haagen Jacobsen  som af Kongl: May:ts Foget blef till Spurt om det begangne Leiermaal med for indførte Qvindfolch Siri Niels datter hafver begaaet, hvor till hand svarede Ja, bad gud bære sig saa sandt,  hand blef til Spurt om hand noget till hans May:ts Bøder er Eiende  der till hand svarede Nej, iche det aller Ringeste er Eiende ude/n de gl: Kleder hand gaar udj, hand ej heller er saa sterck og før at hand Kand Arbeide  effter so/m hans hender ganske er forderfvet, som og for Retten blef siunit saa at were,  Almuen og berettette!! at hand ej det aller ringeste Eier till bødernes betalling, men for hans skrøbeligheds skyld ganske er forarmed, og ej heller Kand tiene nogen Mand for si/n Føde, ude/n allene at giæde smaller, hvor fore Kongl: May:ts Foget satte i Rette hand burde at straffes paa Kroppe/n,

Afsagt,

Effter Almuens forKlaring om hans u-formuenhed bør dend indstefnte Haage/n Jacobs: at straffes paa Krope/n med gabestocke/n Ee/n Søndag wed Støle Kiercke effter Prediche/n  andre till afskye,

 

1700: 59b

 

 

Effter skrefne blef udnefnt till Kom/m/ende Aar Retten at betiene, Olle Stølle  Niels Ousnæs  Niels Steene, Aasell Tesdahl, Joen og Tor ibm:  Olle Lille Dahl og Steen Oucheland,

 

Tollef Skieldahl og TorKild Høyland blef udnefnt at Reise till Laugtinget at aflegge sin LaugrettesEed

 

Restantzen i dette skibrede bedrager sig til 93 Rdr: 2 mrk: 7 s:

 

 

 

Dend 29: Novembr: blef holden almindelig Høsteting paa Killisvig for Fielbergs Skibredes Almue, ofverwerende paa Høy Edle og Welbaarne Hr: Baron og Amptmands weigne hans Tiener Monss: Peder Jensen, Kongl: May:ts Foget Monss: Oluf Larsen, Bunde LensMande/n Lars Killisvig, med effterskrefne Laugrett, Lars Hougland, Olle Dregernes, Tor Hamre, Madtz Stangel:  Anbiørn og Torbiørn Hougen, Johanes Hixdahl, og Siur Houge, med Almue flere som Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred so/m sedvanligt,  sampt Fredliuste alle hans Kongl: May:ts og andre Binificereridis!! Jorder og skouge  at ingen der udj maa hugge eller hugge lade under Lougens straf, sambt advarede Almue/n  at inge/n maa huuse eller hæle Fredløs Mand eller Løsgengere under wedbørlig straf,

 

Publicerit alle de Kongl: Brefve, Forordninger og andre høy Øfrigheds befahlinger so/m for hen findes Specificerede,

 

Der effter frem Kaldede Monss: Peder Jensen Legsmendene her udj Skibredet, og dennem Examinerede om for indførte skiorter, saa blef frem Kaldet først

  Legsmanden af det 90: Legd  Lars Buer  som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n Hr: BorgeM: Falck Larsen till Soldattens skiorte 3 mrk:  men Soldatte/n Peder Elingsen  som war tilstede  forKlarede effter tilspørgelse ej nogen penger at hafve beKom/m/et,

  af det 91: Legd møtte Torben Hamre, og Tøris Houge  som berettede at hafve betalt til Fogde/n, till Soldattens skiorte 3 mrk:  me/n der hos berettede at Soldatte/n er død  og der for ej wed om Soldatten det har nødt eller ej,

 

1700: 60

 

  Af det 62: Legd møtte Rasmus (W)ache og Olle ibm:  som berettede at hafve betalt till deris Soldatt skiorte da hand Reiste, og der fore iche side/n blef Krefvet,

  af det 93: Legd møtte Olle Nerem og Størcker Lunde  som forKlarede at hafve betalt til Fogden till Soldattens skiorte 3 mrk:  men der hos berettede at Soldatten wed hans hiem Komst siger ej noget der af at hafve beKom/m/et,

  af det 94: Legd møtte Legsmanden Joen Bersvaag  som sagde at hafve betalt til deris Soldatt Self deris skiorte da hand Reiste  og ej siden der for blef Krefvet,

  af det 95: Legd møtte Legsmanden Anbiørn Colbenshoug, som forKlarede lige som for den nest forGaaende Legd blef svaret,

  af det 96: Legd møtte Legsmanden Michel Hetland  og Niels Wieland  som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens skiorte 3 mrk:  men hans Cam/m/erader berettede hand ej nogen skiorte eller Penge at hafve beKom/m/et,

  af det 97: Legd møtte Legsmande/n Anders Gierevig  so/m forKlarede at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  men der hos berettede at Soldatte/n siger ej noge/n skiorte eller penge der til at hafve beKom/m/et,

  af det 98: Legd møtte Niels Stuemoe og Tøris ibm:  so/m forKlarede at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  men Soldatte/n Poul Nielsen Heiebøe  som war tilstede  Sagde ej noge/n skiorte eller penge der til at hafve beKom/m/et,

  af den 99: Legd møtte Legsmande/n Lars Hougland  som berettede at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  men Soldatten Torckild Klongl:  som war tilstede  sagde ej nogen skiorte at hafve beKom/m/et,

  Af det 100: Legd møtte Legsmande/n Siur Øster Eide  og Hans Tvet  som berettede at hafve betalt

 

1700: 60b

 

till Fogden till Soldattens Skiorte 3 mrk:  men (der h)os berettede at Soldatten wed hans hiem Komst siger ej noget der af at hafve Erlanget,

  af det 101: Legd møtte Legsmanden Johans(?) Hixdal  samt Niels Røen  som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  men der hos sagde at Soldatte/n wed hans hiem Komst siger ej noget der af at hafve nødt,

  af det 102: Legd møtte Legsmande/n Torben under Hougen  og Matias Hixdahl, som sagde at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n wed hans hiem Komst har sagt for denn: ej noget der af at hafve beKom/m/et,

  af det 103: Legd møtte Legsmande/n Olle Dørem  so/m forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  me/n so/m Soldatte/n i Kiøbenhaf/n er død  wed de iche om hand det har nødt,

  af det 104: Legd møtte Niels Stangeland  so/m sagde at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n Niels Knuds: Stuemoe  som war til stede  sagde indted der af at hafve nødt,

  af det 105: Legd møtte Legsmande/n Oluf Rye/n  som forKlarede at hafve betalt til Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  me/n som Soldatte/n ej endnu er hiem Kom/m/en  me/n blef effter udj Kiøbenhaf/n  wed de iche om hand det har beKom/m/et,

  af det 106: Legd møtte Legsmande/n Tor Hamre  og Baar Kaattebøe  som forKlarede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  me/n Soldatte/n for dem siger ej noget der af at hafve nødt,

  af det 107: Legd møtte Legsmande/n Jacob Dyrnes  og Gunder Giære  som sagde at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  men berettede

 

1700: 61

 

at soldatten siger ej noget der af at hafve beKom/m/et

  af det 108: Legd møtte Ingebregt Ham/m/ersland, som berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  me/n ej wed ente/n hand det har nødt eller ej,

  af det 109: Legd møtte \i/ Mons Axdahls sted, Tosten ibm:  og Olle Dahle  som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens skiorte 3 mrk:  men iche wed om Soldatten det har nødt eller ej

  af det 110: Legd møtte Ermelte Tosten Axdahl  so/m og er Legsmand for denne Legd, som sagde at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  me/n iche wed om Soldatte/n det har nødt,

  af det 111: Legd møtte Jens Synnæs og Jørgen Kicke, som berettede at hafve betalt till Fogde/n till Soldatens skiorte 3 mrk:  men Soldatten siger hand ej noget der af at hafve beKom/m/et,

  af det 112: Legd møtte Lars Arnewig  som forKlarede at hafve betalt till Fogden till Soldattens skiorte 3 mrk:  men ej wed om Soldatten det har nødt eller ej,

  af det 113: Legd møtte ingen, saa ingen underretting om skiorten Kunde beKom/m/es,

  af det 114: Legd møtte Legsmande/n Olle Sæbøe  som sagde at hafve betalt till Fogde/n till Soldattens skiorte 3 mrk:  men der hos berettede at Soldatte/n har sagt ej noget der af at hafve nødt,

  der effter till Spurte Monss: Peder Jensen, Fogdens Tiener Madtz Andersen  om hans Principal  so/m ej paa Tinget war tilstede, {om hand} iche desse skiorte penge af Almuen har oppebaaret, og till hvem hand dennem har lefveret, Hvor till hand svarede Ja, at hans Principal pengene har annamet, og dem igien lefveret, Refererede sig i det øfrige till forige svar.

 

1700: 61b

 

 

Publicerit Siufver Johansen Øster Eide af Fielbergs skibrede  hans udgifne gafve bref till hans Huustru Karj Tøris datter paa si/n halfve hofvedlaad naar all bevislig gield er af tagen  og det paa den maade om hans huustrue hans hofvet ofver lefver, Dat: 19: Januarj 1700:

 

Kongl: May:ts Foget til Spurte Almuen om her nogen strandsidere  Huusmend eller Handwercksfolch det Aar 1697: fantis so/m Skatt effter Forordningen Kunde betahle, Almuen her til svarede at ingen af saadane folch det Aar fantis, som nogen skatt Kunde betahle,

  Hand til Spurte dem og om nogle af det slags Folch i dette Aar findes som sam/m/e skatt Kand betale, der till de svarede Nej,

  Hand till Spurte dem End nu om de iche Rigtig effter skatte brefvet blifver betalt deris fløttnings penge paa Tingene, og om hand tillige med Rettens betienter med Ringere end 8 Mand Kand frem Kom/m/e, Almuen ofver alt svarede at de nyder deris Rigtig betalling effter skattebrefvet, saa mange som fløtter, ej heller er det mueligt at hand med Rettens betienter med Ringere end 8 Mand Kand frem Kom/m/e, og det formedelst Fiordenes storlighed og weiritz ubestandighed,

  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis.

 

Ziselle Ols datter har ladet stefne Jacob Jansen Gierevig for Eet halft Aars Tieniste Løn som Resterer, med formodning hand det bør betahle, og war paa hendes Veigne til stede hendes Moders Tieniste dreng Joen Baars:

  Jacob Jansen møtte og her till svarede  at effterdj at Ermelte Tieniste Tøs Ziselle Ols datter gich u-louglig ude/n hans eller hans Kones willie eller Minde af sin Tieniste før den war ude, saa formodede hand hun ej heller nogen Lø/n Kand begiere eller pretendere,

  Joen Baarsen paa hendes weigne forKlarede at hun og hendes Madmoder blef u Eens!! (uenige)  og der fore maatte tage afskeed og gaae der fra,

  Dordei Jacobs datter  som er til huus paa Giærevig  war og her om indstefnt till widne  og frem Kom og effter Giorte Eed forKlarede at hun war til stede da Ermelte Tieniste Tøs dro fra sin MadModer, og hun hørde de Kom i skienderj om dette, Tøse/n wilde gaa til

 

1700: 62

 

Qvernen med Koren!! (Korn) at malle  og Mat Moren Giertru Lars datter wilde iche, saa drog hendes Mad Moder till Waagen effter Ee/n tønde Sild, og da hun Kom hiem  Kom de i stuen till sam/m/en  da saag hun at Tøsen tog MadModeren i begge Armene og støtte hende Mod wegge/n, saa falt Konne/n paa gulfvet  saa sette Tøsen begge Knærne paa hendes brøst og trøgte hende, og hun hørde at Mad Moderen sagde  Ziselle  dreb mig iche, daa Raabte Ermelte Dordj  Zisele  slep Moder, da sagde hun  skall ieg slippe hende, diefVelen fare i mig skall ieg slippe hende, der med gich hun paa døre/n  og side/n ej saag hende meere,

  Joen Baarsen forKlarede og heri mod sagde at hendes Madmoder hafde slaget hende først med Ee/n bøtte wand  og med Ee/n Knif skaaren hendes Kleder sønder  og ente/n bet eller skaaren hende i arme/n, der till Giertru Lars datter svarede ganske Nej  det aldrig Var giort, Joe/n Baarse/n sagde at hun det med 2de widner Kand bevise, som nu ej er stefnt eller till stede,

Afsagt,

Sagen optagis till neste ting  hvor da dend Tieniste pige Ziselle Ols datter Self udj Egen Person har at møde  saa well som med hvad widnesbyrd som hun sig paaberaaber, saa har og Jacob Jansens Huustru Giertru Lars datter Self at møde, saa skall der Kiendes hvis Loug og Rett medfører,

 

Publicerit Jens Madtzen Bechs  Auctions Skrifver udj Bergen  og Hans Andersen Aarevig af Fielbergs skibrede  deris udgifne Caution till hans Kongl: May:ts For Fogden Sr: Oluf Larsens Oppebørseller og Forhold udj Sundhords Fogderie, Dat: Bergen 12: Octobr: A:o 1700:

 

Kongl: May:ts Foget til Spurte den meenige Almue paa Tinget om dem ej er witterligt at effter skrefne Halsnøe Closters godtz  Nemblig  1 Løb Sm: udj Indbiue A:o 95: laa øede og af ingen brugtes eller boeboedes!! (beboedes),  Hand till Spurte dem i lige maade om de ey er widende at Effter melte Halsnøe Closters Leilendinger Rested med skatterne  Nemblig  Giære paa Borge/n Rested skatter A:o 94; 2 Rdr: 5 mrk:    A:o 96  Røen  øde  der af skatterne

 

1700: 62b

 

2 Rdr: 3 mrk: 2 s:    Dahle  i lige maade øde  skatterne 2 Rdr: 2 mrk: 14 s:    Svalland  Tosten  Rested 4 mrk:    sambt Reier Alne Rested skatterne 2 Rdr: 2 mrk: 4 s:   og om de noget till sam/m/e skatters afbetalling war eller er ejende

  Her till ald Almue/n svarede at det dennem noch som i alle maader er witterligt at bemelte Løb Smørs Leje forskrefne Aar laa øde og af ingen brugtes, og at Leilendingerne som melt er Rested ofven skrefne skatter, og ey det aller Ringeste hos dennem war eller er at finde till sam/m/e Restes af betahling. Saa forwalteren Sr: Frimand bemelte Aaringer hos dennem iche det Ringeste enten Landskyld, Leding eller anden Rettighed har beKom/m/et eller er at forwente, Effterdj bemelte Leilendinger udj største Armod og Fatigdom lefver,

  Dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hannem af Rette/n beskrefven meddeelis,

 

Effter skrefne blef udnefnt Retten til Kom/m/ende Aar at betiene  Nemblig, Olle Nerem, Anders Gierevig, Erich EsPeland, Niels Wieland, Ingeman Dueland, Anders Ørland, Lars Waagen og Knud Berge,

 

Olle Wache og Knud Houge blef udnefnt at Reise till Laugtinget at aflegge sin Laugrettes Eed.

 

Restantzen i dette skibrede bedrager sig till 105 Rdr: 4 mrk: 12 s:

 

 

 

Dend 2: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa N: Wallen for Fiære skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Monss: Oluf Larsen  Bunde Lensmanden Tollef Hougland  med effter skrefne Laugrett  Nemblig  Niels Haavig, Sæbiør/n Lj, Oluf og Anders Waagen, Torgier Elieraas, Biørn Syndfør  Niels Hauchaas, og Jacob Nesse, sampt Almue flere som Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Ting fred som sedvanligt,  sambt Fredliuste alle hans Kongl: May:ts og andre Binificeredis Jorder og skouge, at ingen der udj maa hugge eller hugge lade under Lougens straf, saa og advarede Almue/n  at ingen maa huuse eller hæle Fredløs mand og Løsgængere under Lougens sigende,

 

publicerit alle de Kongl: Brefve; Forordninger og andre høy Øfrigheds befahlinger som for hen findes Spicificerede

 

Den Sag mellem Olle Birckeland og Erich ibm: angaaende de skields ord som mellem dennem blef talt og paa Som/m/er tinget till denne tid blef optage/n, møtte nu atter begge parter saa well som widnerne,

 

1700: 63

 

  Parterne paa begge sider blef effter wenlig mellem handling for Retten forEenede, at denne deris sam/m/en hafvende trette og skielderi ganske skall were ophæfvet, og beKiendte Erich Birckeland ej at Vide med Olluf Birckeland eller hans Huustrue andet end alt det som ærligt er i alle maader, og hvad som Kand af hannem were talt  er skied udj Drochenskab, saa hand Self iche wiste hvad der passerede  Lofvede nu her effter med hin ande/n at lefve fredelig og skichelig som Grander og Naboer Søm/m/er  ude/n nogen Klam/m/er eller trette, der for ude/n indgich begge parter at hvem af dem eller deris Huustruer her effter først begyndt med noget saadant skielderj  eller der till gaf Aarsage, skulle were skyldig till de Fattige at betahle 2 waager Hafre Meel, og der paa gafve her for Retten hver andre deris hender, og Bør der fore sam/m/e ord som af Erich Kand were talt, ej at Kom/m/e Oluf Birckeland  hans Huustrue  Huus eller paarørende till æris forKleining i nogen maade, og der for ude/n har Erich till Oluf at betahle udj foraarsagede omKostning 1 Rdr:  og i ligemaade betale Eet frit ærKlerings bref, til hans effterrettning og befrielse.  omKostningen har Erich at betahle inde/n 15t/en dage under Mam!! (Nam) og Wurdering i si/n boe,

 

Kongl: May:ts Foget har ladet stefne Lars Lochne formedelst hand skall hafve Kiøbt Een baad af Een Landstryger, som hand formeente at were i mod Lougen  formodede der fore at hand der fore bør straffes, paa det at saadane Landstrygere ej skall hafve nogen stedtz nogen tilhold,

  Lars Lochne møtte  beKiendte at hafve Kiøbt Een baad for 4 mrk: af Een Reisende Person, wiste iche hvem hand war, men nu fornehmer hand at hand heder Hans Pederse/n og lod sig werfve under Slotted i Bergen, men den gang war hand paa si/n Egen hand, wiste iche {at} enten hand den hafde staalet eller ej, og der paa giorde si/n Eed,

  Kongl: May:ts Foget satte i Rette at hand burde bøde fordj hand {af} \med/ saadane omløbende Landstrygere Kiøbslagede,

 

1700: 63b

 

Afsagt,

Som Lars Lochne Self wedstaar at hafve Kiøbt med Een Reisende Mand Een Færings baad, som hand da ej Kiendte, men nu siger at hand er under Slotted i Berge/n, alt saa bør hand denne sinde for saadan Kiøbmandskab med Landstrygere at bøde till hans Kongl: May:ts 2 Lod Sølf, og adwahres ham her med {at} effter dags at endtholde sig fra saadane Landstrygeres Kiøbmandskab, saa frembt hand iche will were høyere straf undergifven,

 

Lars øfre Walle/n har ladet stefne Ellias Hage formedelst hand skall ham were skyldig 1 Rdr: 3 mrk: 8 s:  med formodning hand det bør betalle,  Elias Hage blef paaraabt men ej møtte  ej heller nogen paa hans weigne,  Lensmande/n hiemlede at hand louglig er stefnt, Hvor fore ham paalegges till neste ting at møde  saa frembt hand iche will lide Dom effter Sagens beskafenhed,

 

Kierstj Torgiers d: har i lige maade stefnt Ellias Hage for 3 mrk: 12 s:  hand hende skyldig er, med paastand hand dem bør betahle,  Elias Hage blef paaraabt me/n ej møtte  ej heller noge/n paa hans weigne   Lensmande/n hiemlede at hand war louglig stefnt, hvor fore ham paalegges till neste ting at møde till Sage/n at svare,

 

Wellem Walle/n har ladet stefne Sifver Nelse/n!! formedelst hand u-louglig er gaaen af tieniste/n fra hannem i mod hans willie  med formodning hand der fore bør anseeis effter Louge/n,  hafde og i lige maade stefnt hans Fader Niels Lier formedelst hand i mod tog Sønne/n, da hand løb fra si/n tieniste, med formoding hand og der fore effter Louge/n bør anseeis,

  dend indstefnte Sifver Nielse/n  saa well som hans Fader Niels Lier  møtte, og svarede at hand Kunde iche tiene ham till nøyes  der fore maatte gaa af si/n Tieniste  og Fadere/n sagde at fordj Sønne/n saaledes ej Kunde tiene  willde hand ej tvinge ham igie/n der till,

  Wille/m skoemager paastod Dom

 

1700: 64

 

  Parterne blefve forEenede at Niels Lier og hans Søn skall gifve Willum skomager for hans Sommer arbeide udj alt 1 Rdr:  hvor af hver af dem bør betalte!! (betale) helte/n  so/m er 3 mrk:  og det inden Kyndelsmes, under Mam!! (Nam) og Wurdering i si/n boe.

 

Effter skrefne blef udnefnt at Reise till Laug tinget at aflegge deris Laugrettes Eed, Olle Samsonse/n Eisvaag og Aamund Staupe,

 

Effter skrefne blef udnefnt at beside Retten til Kom/m/ende Aar, Helge og Johanes Westvig, Lars Hofde, Olle Imbeland, Halfvor Kind, Jacob Mølstre, Røcken Aarskoug!! (Norskog?), og Askild Wandeskoug,

 

Chresten Alne har ladet stefne Erich Birckeland, formedelst hand skall hafve sagt at wille wise ham fra Rette/n naar hand Kom frem og profvede,  Erich Møtte og svarede ej at wide med Chreste/n Alne andet end aldt det som Erligt er i alle maader  sagde indted at hafve sagt dend gode ærlige Mand for nær,

  Lensmande/n Tollef Hougland og Johanes Wig widnede wed Eed  at da de war hos Erich Birckeland og stefnede ham for Olle ibm:  og de sagde ham at Chreste/n Alne skulle stefnes til widne  da svarede Erich Birckeland at hand skulle wisse Chreste/n Alne fra Rette/n,

  Erich  som til fore/n sagde ej noget med ham at wide ude/n alt det so/m ærligt er, og ej Kand mindes saadane ord at hafve talt,

  Chresten Allne formente at det war hanne/m for nær talt  og at hand burde sige Aarsage hvor fore hand wilde wise ham fra Rette,

Afsagt,

som Erich Birckeland ofverbevises at hafve sagt at will wise Chreste/n Alne fra Rette/n naar hand frem Kom  og iche noget han/n/e/m Kand wide at ofver bewise ude/n allene alt det Ee/n ærlig Mand well søm/m/er og anstaar, saa bør og sam/m/e ord ej at Kom/m/e Chreste/n Alne eller hans paarørende til Æris forKleinelse i nogen maade, og bør der for ude/n Erich Birckeland at gifve Chreste/n Alne udj omKosting Ee/n half Rixdr:

 

1700: 64b

 

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen om dennem ej er widende at 1 Løb 1 pund og 12 mrk: Smør udj østre Braatvet  Halsnøe Closter till hørende  dette indewerende Aar saa Vel som A:o 96: laag øde, hvor till de svarede at de noch er widende at sam/m/e part udj østre Braatvet baade laag øde det aar 96:  saa well som nu  og af inge/n er blefven brugt eller besidet, saa at Forwaltere/n Sr: FriMand ej noge/n Landskyld, Leeding eller ande/n Rettighed for sam/m/e Aaringer har beKom/m/et,

  Hand tillspurde dem og om her i dette skibrede er falde/n noget wrag A:o 98:  eller og indewerende aar, hvor til de svarede Nej,

  Hand til spurte dem og om her i dette skibrede fantis noge/n strandsidere, Huusmend eller Handwercks folch det aar 97:  eller og indewerende aar, der till de svarede Nej,

  Hand till Spurte dem og om de iche for Rigtig deris fløttnings penge effter Forordninge/n [er betalt]?  saa mange der fløtter paa Tingene, og om hand {han} tilige med Rettens betienter med Ringere end 8: Mand Kand frem Kom/m/e, Almue/n her till svarede at de alle for deris fløttnings penge effter Forordningen [er rigtig betalt]?, og er det fast u-mueligt at Fogde/n med Rettens betienter med Ringere end 8: Mand Kand frem Kom/m/e  og det formedelst Fiordenes storlighed og weires u-bestandighed,

  Hand till Spurte dem og om dennem ej er witterligt at udj Flatnes ligger øde end nu som til fore/n 1 Løb og 9 mrk: Sm:  og om JordEigeren noget til skattens afbetahling er Eiende, Almue/n her til svarede at det dennem alle nochsom witterligt er at sam/m/e 1 Løb og 9 mrk: Sm: i ermelte gaard Flatnes ligger øde og af inge/n bruges eller besides, og JordEigere/n  Knud Flatneses Enche  so/m gich om bøygde/n at betle sit brød, er nu død og indted det aller Ringeste er Eiende till skattens afbetahling, ude/n allene Ermelte gaar!! (gaard), so/m findes udj Ee/n slet tilstand,

  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hannem af Rette/n beskrefven meddeelis.

 

Restantzen bedrager sig til 87 Rdr: 5 mrk: 15 s:

 

 

 

Dend 3: Decembr: blef holden almindelig Høsteting paa Bielland for Føyens Skibredes Almue, ofverwerende Kongl: May:ts Foget Hr: Oluf Larsen, Bunde Lensmanden Knud Hysingstad, med effter skrefne Laugrett

 

1700: 65

 

Arne Spidsøyen,  Endre, Paul og Daniel Berøyen,  Erich Biørnevig, Erich Haavig, Peder Haavig og Lars Notteland, sampt Almue flere som Tinget søgte,

 

Kongl: May:ts Foget satte Ting og liuste Tingfred som sedwanligt,  sampt Fredliuste alle hans Kongl: May:ts og andres Binificeredis skouge, at ingen der udj maa hugge eller hugge lade under Lougens straf, Iligemaade adwarede Almuen  at ingen maa huuse eller hælle Fredløs Mand eller Løsgerer!! (Løsgenger) under den straf Louge/n omtahler,

 

Publicerit alle de Kongl: Brefve, Forordninger og andre høy Øfrigheds befahlinger som for hen findes Specificerede,

 

Kongl: May:ts Foget lod effter ByeFogden i Bergen hans skrifvelse og begiering adware og tillsige Almuen  at om dennem Een Person  lang og Smal, Ved Nafn Jan Petter  fore Kom/m/er  de hannem anholder, og till Fogdegaarde/n hen fører, effter som sam/m/e Men/n/iske i Berge/n Eet skam/m/elig Mord paa Ee/n Qvinde har begaaet.

 

Publicerit Michel Hilliesen Egeland, \og/ Niels Ifversen  deris udgifne skiøde till Endre Endresen Berøyen paa 9 mrk: Smør med bøxsel  udj dend gaard Berge paa Bøm/m/elle/n  mod penge 9 Rdr:   saa og Allis Endres datter Haavig, Hans Olsen Nesse, Rackell Endres datter, Olle Endresen Tottland og Torbiørn Hansen Meeling selger till Ermelte Endre Endrese/n Berøyen 4 10/11 mrk: Sm: med bøxsel  i sam/m/e gaard Berge  mod penge 3 Rdr: 2 mrk:  Dat: 3: Decembr: A:o 1700:

 

publicerit Mag: Niels Smedtz udgifne bøxsel seddel till Matias Knudsen paa helte/n udj hans Faders Brugende Jord Hysingstad, skylder aarlig udj Landskyld  Smør  ½ Løb  og 1 ½ fierding huud, bøxselle/n betalt med 9 Rdr:  Dat: 12: Septbr: 1700:

 

Publicerit Margrette  Sahl: Tyge Brockes  udgifne afKald og Contract till hendes dater Mand Peter Piill  hvor udj hun till hannem ofver drager dend gaard Fladtnæs  skylder aarlig en half Løb Sm: med bøxsell, saa Vell som de huuse wed søe/n paa sam/m/e sted er bestaaende

 

1700: 65b

 

Dat: Hinneraa(?) dend 12 Juni Anno 1699.

 

Willum Øchelands Waage/n har ladet stefne Hans Karlsen Nortun, formedelst hand skall hafve og end nu bruger handling og Kiøbmandskab med Almuen, hannem so/m Borger paa stede/n till stor skade  effter som hand sider udj strande/n og maa betalle hans May:ts Skatter  baade Ordinarie og Extraordinarie, for sin Ringe handling  med formodning hand det maatte forbydes, og straffes effter billighed,

  Hans Karlsen Nortun møtte og negtede indted at hafve solt,

  Almue/n der om Kring, saa Vell som Lensmande/n Knud Hysingstad  forKlarede at de er witterligt at denne Hans Karlse/n har under tiden brugt nogen handling baade med Koren og andet  saa som Taabach og Øll

  Willum Øchelands Waagen satte i Rette at denne Hans Karlse/n maatte forbydes at bruge handling, og at betahle ham si/n omKostning,

Afsagt,

Som af Lensmanden Knud Hysingstad saa Vell so/m Een deel af Almuen atesteris at dend indstefnte Hans Karlsen paa nogen tid har bruget Kiøbmandskab, og handling, og sam/m/e Hans Karlsen ej Kand frem wise der fore nogen bewilling,  sam/m/e hans handling og er de omsidende Borgere till afbrech og skade, der altid for deris Ringe handel maa svare og betahle, hans Kongl: May:ts paabudne skatter og Consumption, og der i mod denne Hans Karlse/n indted betaller, saa adwaris ham her med effterdags sig fra Handling og Kiøbmandskab at Endtholde saa lenge wed Kommende Øfrighed ham det ej tilsteder, og det under Warenis Confischation og ande/n straf, saa frembt hand effterdags sig der med lader befinde, saa har [han]? og nu at betahle till Willum Øchelands Waage/n udj foraarsagede omKosting 1 Rdr: inde/n 15t/en dage under Lougens adfær.

 

Morten Lundmandswercket har ladet Citere Oluf Førland for nogle skiels ord af hannem skall were talt hannem fornær, med formodning hand der fore bør anseeis,

 

1700: 66

 

hafde og her om indstefnt till widne Anders skreder og Olle Lundmandswercket

  Anders skreder hiemlede at hand hørde Oluf Førland sige till Morten Lundmandswercket, at hand war en Koe tyf,  Oluf Lundmandswercket sagde lige det sam/m/e som Anders skreder hiemlede,

  Oluf Førland møtte og ganske negtede at hafve skielt Morten Lundmandswercket, eller talt noge/n ord hans ære for nær, sagde og ej at wide med Morte/n Lundmandswercket andet end alt det som Een ærlig Mand well søm/m/er og anstaar i alle maader  forKlarede og at om nogle ord ham u-widende skal were talt  er det skeed af drockenskab, og u-forstand  bad om forladelse,

Afsagt,

Som Oluf Førland ganske negter ej at hafve talt nogen ord Morten Lundmandswercket for nær, saa og her for Retten offentlig beKiender ej at wide andet med hannem end alt det som Een ærlig Mand well søm/m/er og anstaar, saa bør og de paa stefnte ord ej at Kom/m/e Morten Lundmandswercket eller hans paa rørende till æris forKleinelse i nogen maade, dog bør Oluf Førland at gifve till Ermelte Morte/n Lundmandswercket udj foraarsagede omKostning 4 mrk: danske  alt inde/n 15t/en dage under Nam og Wurdering i si/n boe.

 

Kongl: May:ts Foget har ladet stefne Hendrich Chrestens: i Berge/n  formedelst hand i mod forbud har af Ee/n deel Almue her i Sognet oppebaaret Kongens anpart Korn tiende  som hannem effter Assistentz Raad Must og Tolder Lohmans skrifvelse, ganske indted skall wedKom/m/e,  Iligemaade hafde Citerit Anders skreder paa Leervige/n boende  formedelst hand med sam/m/e Hendrich Chrestens: skall hafve Kiøb sam/m/e tiende  endog hand skulle wide at Hendrich Chreste/n!! ej magt hafde den at oppebære,

  Lensmanden Knud Hysingstad, Andfind og Niels ibm:  forKlarede at de samtlig effter Fogdens befahling war wed tiende

 

1700: 66b

 

boden, og hannem forKyndede Ee/n fuld Kom/m/e/n Arest   saa og stefnede ham till dette nu holdende ting at svare till sam/m/e Tiendes oppebørsell,

  Anders skreder, som war tilstede  forKlarede at hand iche wiste af dette giorte forbud paa Tiende/n, førend effter at hand med Ermelte Hendrich Chrestense/n hafde Kiøbt,

 

Karen  Sahl: Ifver Knudsens  har ladet stefne hendes RaasMand Gunder Pedersen formedelst hand iche effter Contract og forligelse har ladet hende beKom/m/e sit Kor/en baade for 98: og 99:  for 98: Rested 9 tønder Kor/en  og forlede/n Aar 6 tønder, begierede der fore at hand maatte tilfindes hende at betahle,

  Gunder Pedersen møtte og svarede at Karen  Sahl: Ifver Knudsens  iche har ladet ham beKom/m/e saa meget sæde Kore/n som forligelsen war, tj hun for det Aar A:o 98: skulle lefvere ham 10 tdr: Sæde Kore/n, og hand der i mod lefvere hende for hver tde: 2 tdr:  som war 20 tdr:  men der i mod beKiende og forKlarede at ichun at hafve faaet 7 ½ tde:  og hun der i mod hos ham ichun 11 tdr:  saa det Aar Restede 4 tønder, forleden Aar skulle hand hafve hos hende 5 tdr: Sæde Kore/n  og hun hos ham 20 tdr:  som war paa hver tde: 4 tdr:  men der hos forKlarede ichun at hafve faaet hos hende till Sæde Kore/n 4 tdr:  og hun hos ham beKom ichun 14 tdr:  saa det Aar Resteret 2 tdr:  er saa for begge Aar som End Resterer till sam/m/en 6 tdr:

  Madtz Anders: paa Karen  Sahl: Ifver Knudsens  weigne paastod Dom till betalling,

Afsagt

som Gunder Pedersen  Raasmand udj Houglen  Self her for Retten wedstaar at war forligt med Karen  Sl: Ifver Knudsens  at naar hun hannem lefverede til Sæde Korn{et} 10 tdr:  skulle hand gifve hende af Auflinge/n for hver tde: 2 tdr:  som war 20 tdr:  og der i mod fornehmes at hand ichun till Sæde Koren har beKom/m/et sam/m/e Aar 98:  7 ½ tde:  og der i mod ichun lefveret 11 tdr:  saa at sam/m/e Aar befindes at Reste 4 tdr:   i ligemaade Self forKlarer at hand nestlede/n Aar skulle af hende till Sæde Kore/n beKom/m/e 5 tdr:  og hand der i mod at lefvere hende 20 tdr:  so/m war effter hver tønde 4 tdr:  saa fornehmes at hand dette

 

1700: 67

 

Aar ichun beKom/m/er til Sæde Kore/n af hende 4 tdr:  og hand der i mod lefverede hende 14 tdr:  er saa till Rest for det Aar 2 tdr:   hvilchet giør udj alt Koren 6 tdr:  hvilche 6 tdr: Kore/n hand hende bør betahle med penge 6 Rdr:  saa well som udj foraarsagede omKosting Ee/n half Rdr:  alt inde/n 15t/en dage under Lougens adfær,

 

Dend Sag mellem Anders Walwatne og den Tieniste Tøs Britte Lars datter  formedelst hun skall hafve gaaet af sin tieniste uden hans Minde, og iche sin tieniste opsagt, med formodning hun der fore bør anseeis,

  Britte Lars Datter møtte og sagde at hun sin tieniste opsagde og der fore gich af si/n tieniste,

  Anders WalVattne svarede Nej  at det aldrig er skeed, og hand aldrig wiste Andet end hun wilde blifve hos hannem. Anders Walvattne lofvede det med widner at bevise,

  hvor fore Sagen optages til neste ting  hvor da Sagen igie/n skall fore tages, og skall da skee hvis Rett er,

 

Elling Grønaas har ladet stefne Ellend Grønaas for skade som hans Smaller har giort paa hans Ager,  hafde indstefnt till widne, Johanes Skimeland og Oluf Chrestophers/n Teigland, hvilche Mend ej war til stede,

  hvor fore Sage/n till neste ting optages, hvor da parterne har at møde {og}  saa well so/m de indstefnte widner, og skall da gaaes hvis Rett er,

 

Kongl: May:ts Foget till Spurte Almuen om dennem er Witterligt at noget Wrag A:o 98: i dette skibrede falt  der till de svarede Nej,

  Hand til Spurte dem og om noget dette Aar er falden, der till de svarede Nej,

  Hand till Spurte dem End nu om det Aar 1697: fantis noge/n strandsidere  Huusmend eller Handvercks Folch som effter skattebrefvet Kunde gifve skatt, der till de svarede Nej,

  hand Spurde dem om nogen af det slags folch findes i i!! dette Aar som sam/m/e skat Kand betalle, men de svarede Nej,

  End nu till Spurte hand dennem om de iche faar deris Rigtig betahling effter Forordningen  saa mange som fløtter paa Tingene, og om hand med Rettens betienter med Ringere end 8 Mand Kand

 

1700: 67b

 

frem Kom/m/e  der till de svarede at de alle nyder deris betaling for fløttningen effter skattebrefvet, og er det fast u-mueligt at hand tillige med de andre Rettens betienter med Ringere end 8 Mand Kand frem Kom/m/e, og det for Fiordenes storlighed og weiritz u-bestandighed,

  Hand till Spurde dem End nu om iche fra Fogdegaarden og og!! till Bergen er 7 store Miille, saa og om Almue/n som skydtzer til og fra Bergen iche Rigtig med 8 s: for hver Miil er blefven betalt baade for A:o 95:  96:  97: og 98:  saa Vell som om de iche endnu worder ligeledes betalt, der till de svarede at det i ald sandhed er wist at fra Fogdegaarden og till Bergen er 7: store og wanskelige Mille, saa og at de som skydtzer med de Kongl: skatter Rigtig til og fra Bergen med 8 s: Miille/n worder betalt, som de ej Kunde fra gaa eller negte,

  Hand tilspurte dem for det siste om de iche er widende at effter skrefne Halsnøe Closters Jorder har ligget og endnu ligger øde  Nemblig  Grindem  2 L: 18 mrk: Sm:  ligget øde A:o 95 og 96:  saa well som indewerende aar 1700:    Stensbøe  95:  2 pd: 6 mrk: Sm:    Urang  sam/m/e aar øde  2 pund 6 mrk:    saa og om sam/m/e Jorder ej indewerende Aar ligger øde  Nemblig  Stensbøe  2 ½ pund,   og Urang  1 ½ Løb Sm:    hvor till sambtlig Almue svarede at det dennem nochsom er witterligt at bemelte Jorder har ligget og end nu ligger øde,  saa well som Daniel Eie Rested paa skatterne A:o 95:  4 mrk: 4 s:  hvor till hand ej det aller Ringeste har at betahle med  men i største Armod gich fra Jorde/n  saa forpagtere/n Sr: Frimand iche det aller Ringeste ente/n Landskyld, eller Leeding af bemelte Jorder eller Leilending fornefnte Aaringer har eller Kand beKom/m/e,

  dette begierede Kongl: May:ts Foget at maatte indføris og hannem af Retten beskrefven meddeelis,

 

Effter skrefne blef udnefnt till Kom/m/ende aar Rette/n at betiene  Nemblig  Toer Totland, Olle Chrestophers: Teigland, Osmund Wurland, Hans og Niels Wicke, Johanes Tiong, Willem Holme, og Oluf Nøchling,

 

Johanes og Matias Hysingstad blef befahlet at Reise till Laugtinget at aflegge deris Laugrettes Eed,

 

 

 

udj Fiære skibrede blef udnefnt Retten til Kom/m/ende aar at betiene, Helge og Johanes Westvig, Lars Hofde, Olle Imbeland, Halfvor Kind, Jackob Mølstre, Røcke/n Norskog og Askild Wandeskog

 

1700: 68

 

 

Till Laug tinget blef befalet at Reise  Olle Ertzvog og Omund Staupe, at aflegge deris Laugrettes Eed,

 

Restantzen i dette skibrede bedrager sig til 125 Rdr: 5 mrk: 1 a:

 

1700: 68b

 

 

 

Denne Protocoll Inde holder Halfembtesindztive og fire Nummererede igiennem dragne og til forseiglede Blade, Hvor udj Sorenskrifveren udj Sundhorlehns Fougderje Peder Heiberg, effter sin Bestalling og Embedz plicht, Rigtigen og med egen Haand, haver at indføre, Alt hvis for Rætten, udj det hannem Allernaad:te anfortroede Sorenskrifveri, indewerende Aar, passerendis Vorder, som Lovlig og forsvarlig kand erachtis, Og wed Aaredz udgang, dend paa behørig Stæd, indlevere, Og een Anden derimod, under behørig forseigling, udtage;

                                                                                             Rosenthall d: 25 Janvarij 1700!

                                                                     A Rosencrantz