Sunnhordland

Tingbok

I.A. 23

1692

1692: 1

Hielp Gud nu och Altid.

ANNO 1692 Den 26 Janvarj bleff Holt Waar, Sage Och Skattetinngh Paa Ferestae; udj Ous schib: med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kong: May: Fougitz Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus, Kongens Bunde LensMand Samuel Jensen Laass, med en Ringe deel Almue Samme thid thilstæde war.

Huor da de paa Høste tinget, tilnefnte Ting Mend loed dennem ind finde Retten til Betiening Nemblig Peder Sæuold, Laurs Dybeuig, Anders och Rasmus GaupHolm, Joen Frøland, Anders Langeland, Laurs Tuet, och Anders Hage,

Huor da først blef Sat ting, ting fred Liust, Sampt fredliust Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge, disligeste ingen, att hælle eller Huusse fred løs Vnder straff och bøder epter Lougen,

1. Huorda først Liudeligen bleff Lest och Kund Giort Capitels taxten for nest aff wigte Aar 1691. med derHos Woris gunstige Hr: Amptmand Welb: Hans Nielsens Følge breff Samme paa tilbørlige steder at forKyndis. Sampt i tingbogen indføris. aff dato Bergenhus 24 9br: 1691. huilche ord i fra ord Hereffter Vdj Tingbogen schal worde ind ført,

2. Der nest Liudeligen Lest och Kund giort, en Suplci: Aff Magistraten, i Bergen, ind Giuen til Welb: Hr: Amptmand; i Meening, som en stoer deel aff Fattige, i fra Landet befindes i byen at were ind Kommen At Alle Gader och stræder, deraff opFyldis

1692: 1b

Saa snart iche Kand findes Raad till deres VnderHoldning, Der fore begieres Almuen maatte aduahris paa Landet at de ingen Betler eller Fattig udj byen ind fører, Vnder straf effter Lougen, och Fogden maatte Tilholdis, At søge och tiltalle dem, som Fører eller fløtter nogen Fattig aff Prestegieldet, i Huilchet de Tilholder, med Vider aff Bergen 16 Decembr: 1691. med derpaa teignet Welb: Hr: Amptmandz resolution, Att Fogden det paa sine tilbørlige steder Ville Lade forKynde. Aff Bergenhus d: 19 Decembr: 1691.

Erlig och Welfornehme Karl Peder Hanssen Ladet warselle, Anders Giere, Formedelst Hand schal Haue Hannem tillagt, at Hand schulle Haue Hans Broder Willumb Vdschotz Penge, och formeentte be:tte Peder Hansse/n Att Anders Giere, burde saadan hans tillegh beuisse eller ochsaa lide derfor epter Lougen;

Epter at Æeden, for Windisbiurderne, tydeligen war oplest; bleff Peder Hansse/n tilsPurt, om Hand iche wille Lade Sig Nøye dermed, Naar Anders Giere Hannem offentlig nu for Retten ErClerer, dertil Peder Hansse/n Suarit, Ja det Vel Kunde schee Saauit Hann: Ved Kommer, Naar Hand Hann: offentlig ErClerer, Hans omKostning betaller, och it frit ErCleringsbreff forschaffer,

Da fremb stoed Anders Giere, och offentlig for Retten ErClerit Peder Hanssen med saadanne ord at Huad Hannem er foresagt, Hafuer Hand V-besindelig/en

1692: 2

Igien Vdsagt, Som udj ingen maader Kand beuisse, Langt mindere Ved nogen schiel eller Rett til det som sagt er, Thj Hand i ingen maader, wed noget Andet med dend Erlige Vnge Mand Peder Hans: end Alt det som en Erlig Karl i Alle maader welEigner, sømmer och Anstaar toeg dermed Anders Giere, Peder Hansse/n udj Haanden, och bad Hann: om forladelse, och bleff saaleedis, Partterne for Retten Vel forEeignet, med dend Condition Anders Giere betaller, till Peder Hanssen, udj omKostning 2 Rdr, och it frit ErClerings breff Forschaffer huilchet Hand Hauer at fuldbyrde Vnder Excution epter Lougen,

Til Sorne Mend bleff tilnefnt Att afflegge deris Æed for Welædle Hr: LaugM: Coch, Johannes Olssen Nedere Bouge, och Knud Øffredall.

ANNO 1692 Den 28 Janvarj blef holt Waar, Sage och Skatteting, Paa Haauig, udj Stranduig schib: med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kongl: Ma: Fougitz Suoger och Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, bunde Lensmanden Anders Haauig, med En Ringe deel Almue samme tid thil stæde war,

Huor da de paa Høstetinget tilnefntte Ting Mend, Retten til Betiening dennem loed ind finde Nemblig Johannes Aare, Jan N: Øffoelstue, Vincentz ibm: Vdj hans absentz Knud Ege, Endre och Laurs øffre Boelstae, Hans Tvette, Samson BratHuss, och Olluf SkougsEid, Retten til betiening,

Huor da Ko: Ma: Fougitz fuldmegtig Satte ting, Liusde Tingfred

1692: 2b

Sampt fred liust Alle hans Ko: Ma: och Benneficerede Skouge, disligeste til liust ingen at Huusse Eller hælle Fred løss Mand Vnder straff epter Lougen,

Dernest Liudeligen Lest, tiende Taxten For 1691. Sampt Magistratens Supplication, til Welb: Hr: Amptmand om de fattige sig fra landet i byen, indfører, med der Paa Hr: Amptmandz resolution, det paa behørige stæder, at forKyndis, huilche Nest thilforn Folio 1 findes Anteignet,

Michel Svendzen, nu boende paa Tombre lod læsse it Kiøbe breff til hann: och hans Hustrue, Ingeborg Knudz datter, aff Suogeren Arne Tombre, til hann: Vdgiffuet Liudende Paa 14 Marcher Smør med bøxel, liggende udj for:ne Tombre, Som for:ne Michel sielff bruger och Besidder, och det imod 21 ½ Rdr med Skiøtnings øhre och Alt, och samme Penge Er leffuerit och Affbetalt till be:tte Arne Tombres Creditores Aff Betalling. Samme Kiøbe breff d: Haauigs Skibredz Høste ting d: 9 octobr: 1690.

Aagette Knudz datter Tombre, loed læsse en bøxel Zeddel, til Hende aff hendes Fader Knud Svendzen Tombre, Vdgifuet Liudende Paa, it Pund och 4re Mercher Smør, liggende udj dend Gaard Tombre som Hand sielff Hidtil brugt Hafuer, och for Hende, For Hans Alderdoms och Suaghed opsagt, och j Førstebøxel at betalle med støffle Hude/n Femb Rdr. Sam/m/e daterit Haauigs Waarting, d: 28 Jan: 1692.

Siuer Sørtvet, nu Atter præsenterit

1692: 3

Angaaende det hand Forleden høst, hafde ind stefnt Laurs øffre Hage, For, Hann: at schulle Haue ofuer falden, och som Siuer Sørtvet, da saavelsom Nu forClarit, ingen Windisb: at Haue paa, Huis Hand Angiuet Hauer, thj de war ichun Eene och tue, dend thid det scheede, och saa som de Æhre begge Naboer och Grander til sammen, bleff de Ved haandebaand, Vel forEeiniget, med saa schiel, dend Eene dend Anden, epterdags huor de findes, ey noget herom schal lade Høre, Huilche de Saa leedes Hin Anden beloffuet, Vdj Anders Haauigs Sengeboed, V-Ryggeligen aff denn: begge att schulle Holdis och epterKommes. Och som ingen Windisbiurd, paa Entten aff Sidderne fantis, da for Kongl: Maytz: sigt frj Kiendt.

An Sorne Mend bleff Anteignet at afflegge deris Æed for Welædle Hr: Laug Mand Coch Joen Liøtun, och Steen Anderssen Lille Wiigh,

Anno 1692 Den 30 Janvarj Holtis Waar Skatte och Sageting, Paa Skielnes udj Strandebarm Skib: med dedz schibredz Almue Neruerinde Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus, bunde Lensmanden Arne Gouxuig, med en Ringe deel Aff Almue samme thid thil stæde war.

huor da præsenterit de Paa Høste tinget Tilnefntte Ting Mend Nemblig

1692: 3b

Vng Torben Røruig, Loduig Tvet, Ifuer MeeHus, Gotschalch Fladebøe, Anders Sundal Iffuer Hoemb, Paa huis Wegne, Anders ØerHafn loed sig indfinde, Gulbrand Nerness, och Siuer Ness;

Huor da Først bleff Sat ting, ting fred Liust, Sampt Fred liust, Alle hans Ko: Ma: och Benneficerede Skouge, disligeste tilliust ingen at Huusse eller Hælle Fredløs Mand, Vnder straff effter Lougen,

Der nest, Liudeligen Lest, och till tinge Kundgiort, Tiende Taxten For 1691 och Magistratens Supplication, om Betlere som Folio 1 findes Anteignet.

Torbeen Nielsen ØfftHuss, loed læsse it Kiøbe breff til hann: och hans hustrue Zjrj Kaals datter, Aff Torben Jansen Eenes Vdgiffuet, Liudende paa, It SPand Smør, och it Giedschin, med bøxel, Liggende udj dend Gaard Eigenes och udj Gieris teigen Smør Halff Anden Marcher, med dend Halffue Saug Grund Liggende udj For:ne Strandebarm Skib: och Eenes Kierche Sogen, och det imod Rede penge, Tiuge och Sex Rdr, med Skiøtningsøhre, och Alt, med breff Penge, huilche Goedz for:ne Torben Eenes Sig aff Johannes Swallesen Ness, paa hans Hustrue och 4re hendes døttris Vegne, Nafnlig Britt (Britte), Anne, Karj, och Herborg Madz døttres, Saa och aff Torgier Madzen tiennende, Paa Rosendall, Sampt Laurs Olufsen, boende paa Lund, i quind Herrit, for thiuge och en Rdr, Kiøbt Hauer

1692: 4

epter it Skiøde, aff dato 25 Junj 1690. och er for:ne Torben ØfftHus, derforVden Eyende, Vdj Gieris teigen, Smør halff ottende (7 ½) Marcher, och it Kalffschin, Saa hand nu Eyer udj for:ne Gieris teigen, Smør Nij Marcher och it Kalffschin, Samme breff daterit Mundems Sommerting i Strandebarm schib: d: 25 Junj 1691.

Anders Sundall, Kristj Knudz daatter Sallig Samson Sundals, och Goetschalch Samsonsen Ibm, Loed læsse it Kiøbe breff til denn: Vdgifuet Liudende Paa it Pund Smør liggende udj for:ne Sundall, Som deris Suoger, Rasmus Elingsøn Hauland Aff Etne schib: Solt och aff staait hauer, Saa som til Anders Sundal 12 mrk:r Smør imod 12 Rdr, til Kristj Samson Sundals 6 mrk:r Smør for 6 Rdr, och till Gotschalch Samsonsen ibm: Sex Mercher Smør, ochsaa for Sex Rdr och det med Skiøtningsøhre och Alt huilche en Huer denn: Sielff bruger, och Er odels beRettiget till, Samme d: Skielnes Waarting d: 30 Janvarj 1692.

Til Sorne Mend Anteignet, Gietle Knudzen Mundem och Engel Tvet,

Anno 1692 Den 1 Febr: blef Holt, Waar Sage och Schatteting, Paa Store Omuig, udj QuindHerret Skibred, med dedz schibredz Almue, Neruerinde Fogdens Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus, bun[de] Lens Manden Harman Røseland, udj huis sted Jens Sunde præsenterit med endeel Ringe deel Aff Almue samme thid thilstede waar.

Huor da de paa Høstetinget, tilnefntte Mend, dennem loed

1692: 4b

ind finde Nemblig: Richert Musseland, Vdj Olluf Houglandz sted, Samson Omuig, udj Pouel Kierlandz sted, Toer Sanduig, udj Johannes Fidz sted, Jens Sunde, Vdj Harald Kallestadz sted inge/n Tomes Lande Paa Knud Lille Omuigs Vegne Ingebregt Løning, och Elias Liustvet stedz Som war Siug Clemit Roelstuet;

Huor da Først bleff Sat ting, ting fred liust. Sampt tilliust, Ingen Hugge imod Lougen udj hans Kongl: Ma: eller nogen Benneficede!! Skouge Vnder straff effter Lougen,

dernest Liudeligen lest och Kundgiort de forHen, Ved Ous schib: Extrahede!! hans Kongl: breffuer och Befallinger, Folio 1 Anteignet.

Olle Olsen HiortAass Liudeligen, Loed op biude 2 pund och Fire Marcher Smør liggende udj dend Gaard Tvet i Bringedals biøgden, til neste odels Mend, om de agter samme att ind løsse som staar for Penge 46 Rdr 1 mrk 4 s, da dennem inden it Fierding Aar at ind finde med Pengene, Eller for:ne Olle HiortAass, for:ne Gaarde part Att Giøre sig Saa Nøttig som hand best Ved och kand.

Elias Jansen Netteland, loed læsse it Kiøbe breff till hannem och hans hustrue Guro Tomes datter, aff dend dandMand Jørge/n Eye Vdgifuet, Liudende Paa En Halff Løb och Sex Marcher Smør, V-den bøxel, och halffpartten udj støen beReignet For 3 mrk:r Smør imod Fornøyelig Betalling, Samme daterit Tvet i Strandebarm schib: d: 12 octobr: 1691 huor Høstetinget Samme tid bleff Holt.

1692: 5

Til Sorne Mend bleff op nefnt och Antaget Mattias Mølchlebost, och Laurs Bringedall At afflegge deris Æed for Welædle Hr: Laug Mand.

Anno 1692 Den 4. febervarj bleff Holt Waar Sage Skatte och restantz ting, Paa Gielmeruig, med Skaan/n/euig schibredz Almue Neruerinde Ko: Ma: Fougitz Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus, bunde Lensmanden Jacob Walen i hans sted Skafferen Johannes Mortvet, med Een Ringe deel Almue, Samme thid, thilstæde Var.

Huor da de paa Høste tinget, tilnefnte tingmænd, dennem Loed ind finde, Retten til Betienne, Nemblig, Olle Fiere, Arne Elleruig, Torgiels Teigland, Olle Seffueræid, Tosten Tvet, Tosten Tungisuig, Joen Wicha, Och Johannes Tollachsøn Wicha,

Och da aff Kongl: Ma: Fougit, Sat ting tingfred liust, Sampt fred liust, Alle hans Ko: Ma: och Benneficerede Skouge, disligeste tilliust, ingen at Huusse, Eller hælle fredløs mand, ej heller nogen betler i fra det Eene Prestegield, til det Andet Aff fløtte, eller bortlede, Vnder dend Straff Lougen Determinerer.

Dernest Liudeligen, Lest och Forkyndiget de Forhen, Ved Ous schib: ExtraHerede Breffuer och Befallinger, Folio 1. Anteignett.

Antaget til Sorne mend, Johannes Mortvet och Østen Mortvet, At Afflegge deris Æed for Welædle Hr: Laug Mand.

1692: 5b

Kong: Ma: Fougitz Fuldmegtig Erich Cassimerus, thilsPurde Samptlig thilstedeVerinde Almue, och Laugrettet, om dennem Er Witterligt Noget, for det Aar, 1690 Hos Roelff Hougen, En hans Kongl: Ma: och Halsnøe Closter bunde war til Att beKomme, for resterende schatter, toe Rdr 1 March och femten schielling. Dertil Først, Kongl: Ma: bunde LensMand Jacob Børgesen Walen Suarit, det hand Med tuende Mend Nemblig Niels och Tøris MeeHuss, war Hos for:ne Rolff Hougen, om Samme Kongl: Skatter Att Giøre Ansøgning, Mens Slet ingen til Betalling fantis, Huilche Samptlige Almue, med Laug Rettet, Eens stemmig, och Sambtydelig ForClarit, Saaleedis udj Ald Gudz SandHed att, som aff Jacob Børgesen, nu For Rett/en ForClarit Er, at Slet intet til for:ne restantz war Att beKomme, derpaa Welbe:tte Fougdens Fuldmegtig, aff ting Mendene tings Vinde war Begierende huilchet de Hannem iche Viste at Kunde Weigre, Mens Saaleedis i Ald Gudz SandHed, Att Vere som forschr:tt staar;

Kongl: Ma: Fougit, Ladet warselle Laurs Toersen Wicha, Formedelst hand som en Sorn Mand Har Sadt hans Zignett til Pandt. Laurs Toersen bleff AnRaabt, mens ingen møtte til Att Suare Paa hans Wegne, Jacob Børgesen Walen Sielff For Retten beKiende Att haue hans Zignett udj Pantt. Schaffere/n

1692: 6

Johannes Mortvet, med Joen, och Laurs Tollachsen Wicha, hiemmelet for:ne Laurs Toersen war lovlig stefnt,

Thj Paalegges for:ne Laurs Toersen til neste ting at møde eller Lide domb for hans forseelsse,

Knud Erhenes Ladet stefne hans Suoger Niels Tarelsøen; Formedelst nogen effter staaende Landschyld, och 3die tage, aff hans paa Boende jord Tarelsøen, Nemblig for 33 mercher Smør, beløb/e/r 1 Rdr 2 mrk 10 s; huilchet Niels Tarelsøen Sagde, nochsom at War saa Vdj Ald Sandhed; mens hans Grande burde betalle Hann: Landschylde/n, och 3dietage;

Endelig Paa det Niels Tarelsøen, hereffter Kunde Komme till Att boe paa hans Egit, da bleff Partterne epter Lang, imellemb handling, och Sambtalle, och formedelst goet folch Lagde dennem der imellemb, Endelig Saa leedes forEeniget, at Knud Eohenes (Evhenes?/Eghenes?) med hans hustrue Elj Haluors datters Sambtøche Affstoed de, Hannem udj Tarelsøen tilKommende tre och Treduffue Marcher Smør med bøxel, for it fult Kiøb, Imod femb Slettemarch dansches betalling for en Huer March Smørs leje, Som er til sammen thiuge, Och Halff ottende (7 ½) Rixdlr ForV-d/en 1 Rdr til Knud Egeneses quinde, i Skiøtningsøhre och det udj tvende Terminer Saasom halffpartten, til St: Johannes dag Først Kommed och dend Anden Termin, ochsaa halff Parte/n, til Juell dernest epter. Alt udj ind Verinde Aar, Och

1692: 6b

det imod Nøyagtig Skiøde, Huor aff Huer denn: bør betalle, dend Halffue omKostning; Och Huis V-formodentlig samme Terminer iche worder epterKommet och noget, med begges Sambtøche deroff/ue/r Kand Worde W-betalt, deraff bør Niels Tarelsøen betalle dend tilbørlig Rentte Nemblig 6 proCento. Iligemaade hauer Niels Tarelsøen, strax at Betalle til Knud Egenes de fordrende, Een Rdr 2 mrk och 10 s: i tredietage och Landsch:d om iche epter Lougen, agter at Betalle Een fierdepart høyere, Vdj omKostning med stefne och Tegnepenge, bør de Huer at betalle dend Halffue part,

ANNO 1692 Den 6 Febervarj bleff Holt Waar Sage och Skatte ting, Paa Silde, udj Etne Skib: med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kongl: Maytz: Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, bunde Lensmanden Erich Silde, med En Ringe deel Aff Almue, Samme thid thilstæde war,

Huor da de paa Høste tinget til Nefnte Ting Mend dennem Retten til Betiening loed indfinde Nemblig, Haluor Haaimbsnes, Siuer Sande, Haldor Eechrimb udj hans sted, Ingebregt Tesdall, Joen Aasbøe, Østen och Michel Ramme, Peder Ramme bortte, i hans sted Antaget LensManden Erich Silde, och Toer Tesdall.

Fougdens Fuldmegtig Satte ting, Liusde ting fred, Sampt fred liuste Hans K: M: och Benneficerede Skouge, Saa och tilliuste inge/n Att huusse, Eller hælle fred løs Mannd,

1692: 7

Vnder Straff, som wedbør.

Dernest, Liudeligen Lest och Kund\giort/ tiendetaxten for 1691. Magistraten i Bergen deris Supplication, til Welb: Hr: AmptMand om betlere, med hans Welb: resolution dend paa tilbørlige steder at forKyndes Huilche Folio 1 findes Extraherit.

Till Sorne Mænd Antaget Att Reisse til Botolphi Laugting, Att aff Legge deris Æed, for Welb: Hr: Laug Mand, Stefen Graffuelsetter och Colbeen Østrimb;

Madele Baardz datter ladet stefne Haluor Lunde, Formedelst Hun Haffde, thilsagt Hannem tieneste, och Hand Hende V-louglig/en Hafuer Vist Aff tiennesten epter at Hun Hafde Verit der udj Sex V-gger; Haluor Lunde møtte och Suarit, at Hun Var 14 dage udj hans tienneste, och maatte Visse Hende aff, Formedelst, Hun iche Vilde lade Hende Nøye med dend Kost hand och hans quinde sielff Aad Aff;

Madele Baardz datter tilsPurt, om Hun Fich Gudz Penge, Hos Haluor Lunde, Suarit Hun Ja, Hun fich it Slag Vnder Ørit, och det Fich Hun effter at Hun war Vist aff hans tienneste, udj hans Grand Konnes stue; huilchet Haluor Lunde ej Kunde benegte, hende Joe gaf et Slag Vnder Ørit, for Hendes Slemme Mund schyld; och Kunde hand iche i fra gaae Joe At Haue schielt!! (schyldt?) Hende i løn 2 Slette mrk forV-den Hendes Kleder Mens Hun sagde det war 3 mrk i løn, och for:ne Madele begierit dom epter Lougen.

Da epterdj Haluor Lunde, intet Kand beuise Magdele Baardz datter noget V-lougligt offuer

1692: 7b

imidler tid Hun war udj hans tienneste at Haue, Saa Hand Hende V-den bryde, aff hans tienneste, Har aff wist, thj bør Haluor Lunde, betalle til Madelle Baadz!! (Baardz) datter, epter Norgis Lov Tredie bogs 21 Capitel 15 Artichel dend Fierdepart aff it Aars Løn och Klæd/e/r Som Er udj Penge femb Slette mrk 4 s: Med stefne och beseiglings Penge 2 Slette march, Alt inden fembtende daug epter Excution, epter Lougens maade,

Anno 1692 Den 8 Febr: bleff Holt Waar Sage och Skatte ting Paa Hauge, udj Fieldberg Skib: med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kong: Ma: Fougitz Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, bunde LensManden Siuer Houge med En Ringe deel Aff Almue samme thid til stæde war,

Huor da de paa Høste tinget tilnefntte Ting Mend, dennem loed indfinde Retten til Betienne Nemblig, Laurs Wæestae, Ingebregt Quam/m/e, Christen Tiendeland, Suend Sif/ue/rsen Vdbiue, Suend Ifuers: ibm:, Olle Øffrebøe, Rasmus Axland, och Tøris Romsøen,

Huor da Kongens Fougitz Fuldmegtig: Først Satte ting, och fred liust Tinget, Sampt Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge. Disligeste tilliuste ingen at husse eller hælle Fred løs mand Vnder Lougens straff.

Dernest Liudeligen Lest och tiltinge Kundgiort Alle de forHen, wed Ous schib: folio 1, Extraherede breff/ue/r.

Dernest tilnefnt Att Were Ting Mend, och Afflegge deris

1692: 8

Æed, for Welædle Hr: Laug Mand, Mogens Wæestae, och Erich Houge.

Anders Kaarsen Tiendeland, Ladet wed Lensmanden, och Mend udj Rette Citere, Anne Tørs!! (Tøris) datter, tienende Anders Tiendeland; Formedelst hun schal Haue tillagt hans hustrue, Guri Michels [datter] at der schulle Vere bort Kommen, i fra hendes hosbund noget Salt, Smør, och Korn, Huilchet Anne Tøris datter Gandsche i fra gich, Aldrig nogen at Haue lagt det till, mens at det war bort Kommen; Kunde Hun iche i fra gaae,

Marj Torgiels datter; tiennende Anders Kaarsen wandt Wed høyeste Æed, effter at Ædens ord for Hende war Lest, at Hun iche Andet Hafde Hørt, aff Anne Tøris datter, end at Hun beKlagit, Sig, och Jammeret, megit for det Salt Kor/n, och Smør, som war Bort Kommen i fra hendes hos\bund/ aff en boe, mens iche Nafngaf nogen Mennische,

dernest fremb Eschit Britte Christens datter Som epter Ædens ord for Hende war oplest wandt lige samme ord, som Marj Torgiels datter wundet haf/ue/r;

Anders Kaarsen til sPurt, om Hand Hafde Noget Videre i Rette/n at ind Gifue, eller fleere Windisb: at føre, dertil hand suaret Nej.

Da Effterdj de Vindis biurd ført er, intet at forClare at Anne Tøris datter, noget Hauer tillagt, Anders Kaarsens Quinde, mens Hun Sig ichun beKlagit, at noget Salt Smør och Korn war bort Kommen, mens ing/en der fore Kunde Beschylde, thj frj Kiendes Anne Tøris datter, for Anders Kaarsens tiltalle.

1692: 8b

Erlig och Welagt Laurs Gundmundsen Ile Aff Ryfølche, Ladet stefne, Toer Giereuig formedelst hand har ført Arff i fra Hommeltvet paa Sand Æed och ej effter Lovgen!!, Har betalt, Forlovs Penge; Skafferen Colben Knudzen Suarit hans Wegne, hand Gierne wilde, betalle och Holde Sig Lougen epter Retlig, naar Hand fich forsPurt Sig Hos Hans Øffrighez.

Laurs Ilj begierit domb epter Lougen.

Thj er nu for Retten affSagt: at Toer Giereuig, bør epter Lougen fembte bogs Andet Capitel 76 Artichel, at betalle Forlovs Penge, till Brynild Ilj, Paa hans, och hans broder, Østens wegne, for Huer dennem, 2 Loed Sølff er Penge thre Rdr, Sampt udj Førseiglings, och stefne Penge 4 Slettemrk. Alt inde/n fembtende daug effter Lougen, Att Betalle Vnder Excution, epter Lougens Maade, och dersom Hand iche Retter for sig, da dommen, och derpaa følgende omKostning Særdeehlis at betalle,

Torchild Svendsen LoffuerÆed Ladet stefne, Hans Vdbiue, for Resterende Landschyld och 3die tage Aff 1 pund Smør, och En Siette part i en Hud, for 6 Aar, som beløber tilsammen, med tvende 3die tager, och 1 mrk Aarlig i fløtnings Penge Siuff Rdr 2 mrk 8 s, derpaa betalt, Saa megit at dend Endelig Rest, bliver 3 Rdr 4 mrk 14 s: til det Aar 1692. Huilche

1692: 9

trej Rdr 4 mrk 14 s, Hanss Stefensen Vdbiue bør inden femtende daug, Hereffter til Torchild LoffuerÆed att betalle, med ½ Rdr udj omKostning och det Vnder Excution, udj hans Midel och formue Huor det findes epter Lougens Maade.

Anno 1692 Den 10. Febr: bleff Holt, Waar Sage, och Schatte ting, Paa Nedre Wallen udj Fiere schib: med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kong: Maytz: Fougitz Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, bunde LensManden Tolleff Hougland med Endeel Ringe Almue samme thid, til stede war,

Huor da de Paa Høste tinget Tilnefntte Ting Mend, Retten til Betiening dennem loed ind finde Nemblig Clemit EllerAass, Jan Qualuog, Olle Waage, Søffren Todzuold, Gunder och Torben Oufne (Oufue), Sæbiørn Lij, och Joen Hinderlj;

Huor da Først Ko: May: Fougitz fuldmegt: Satte ting, Liuste Ting [fred], Fred liuste Alle Ko: Ma: och benneficerede schouge, och tilliuste, ingen att huusse, eller hælle Fred løs Mand, Vnder straff epter Lougen,

Dernest Liudeligen Lest och til tinge Kundgiort de Wed Ous schib: Anteignede breffuer follio 1 d: (Extraheret)

Til Sorne Mend Antaget, at afflegge deris Æed for Welædle Hr: Laug Mand til Botolphie Laugting, Olle Øffre Vallen och Tieran Haauig;

Anfind Endresen, Loed læsse en bøxel Zeddel til hannem Vdgifuet, Aff Sr: Cort Høyer Bye schriffuer, udj Staffwanger, och ombudz mand, off/ue/r

1692: 9b

BisP stollens goedz udj Staffuanger, liggende udj be:tte Staffuanger och Bergenhus, Ampter Liudende paa en Gaard, liggende, udj Sundhors Fougderie, i Fiere schib: och Wallestrandz KKe Sogen Skyldende udj Aarlig Landschyld Halff Anden løb Smør, Huor fore er betalt i Første bøxel Penge 18 Rdr med saa schiel, Hand epter Forebringende schall Egte Enchen, Samme daterit Staffuanger d: 5 Jan: Anno 1692.

Hellie Nordschoug nu atter ladet udj Rette fordre Baar Westuig, om at giøre, Hans brugende Jord \Ryddig/, Som schylder Smør 1 Løb och 18 mrk:r huilche Hannem aff Hellie Nordschoug fiorten dage for Juel, effter Seeneste, affschuur Paa Høstetinget Nest forleden Lovligen war opsagt imod hans førstebøxels betalling, eller ochsaa Norschoug, igien frit at tiltræde, V-den nogen Førstebøxels Erleggelse;

Huilche tilbud Baar Westuig ej ville med!! (mod?) tage, med mindre hand fich nogen restitution, for biugen!! (bygningen?) paa Westuig meere, en Lougen tilHolder Har Giort,

Da Endelig epter Lang Sambtalle, bleff begge Parter, formedelst goet folch Lagde dennem der imellemb, Endelig Saa forEenede Att Hellie Nordschoug Strax for Retten betalte Baar Westuig hans Vdlagde førstebøxel igien, som war Penge 18 Rdr, och derforV-den tilsagde hannem Sex Rixdlr, inden Aaritz Vdgang, for dend,

1692: 10

biugning off/ue/r Lougen Paa Westuig Giort Er, Och derimod Baar Westuig Hans brugende jord i Westuig, med dend derpaa staaende Biugning nu første {bøxel} \Fording/ epter Lougen at Giøre Rydelig, for Eyeger/en (eieren) for:ne Hellie Nordschoug, och saa Alle prætentioner dennem immellemb hermed gandsche at Were opheffuet sampt død och Machtisløs, huorpaa de for Retten Ragte Huer Andere deris hender och Waare saa Wenner och Wel forEeiniget.

Torgier Toersen, loed med Ko: Ma: Fougitz fuldmegtiges beuilling, læsse en bøxel Zeddel til hannem aff dend Hederlig och megit Wellært Mand, Hr: Dirich Muuss, Vdgifuet, Liudende Paa Een Halff løb Smør 1 fiering hud, och ½ Wog Korn, liggende udj en til Storøens Presteboel Allernaadigst aff Hans Kongl: Ma: Benneficerit Jord Kaldis Ensteuold, Som Hans Moder, som Hans Moder!!, en Fattig Enche for Hendes Høye Alderdomb och for Hand Hende dis flittiger Her schal tienne opsagt Hauer. Huor fore Hand siger, at Haue betalt, Førstebøxelen epter hans Kongl: Ma: Lov, som burde Verit Ind ført. Samme daterit Storøes Preste gaard Tysse d: 31 Janv: 1691.

Anno 1692 Den 12 febr: blef Holt Waar, Sage och Skatteting paa Nore Bieland, vdj Føyenss Skib: med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kongl: Maytz: Fougit Hr: Borg:M: Falch Lauritze/n

1692: 10b

DalHofde bunde Lens Manden Knud Hysingstae, med En Ringe deel Aff Almue samme thid thilstæde war.

Huor da de paa Høste tinget tilnefntte Ting Mend dennem Retten til Betiening loed indfinde Nemblig Joen Sorteland, Niels Haalund, Rasmus Enuehr, Laurs Roelsnes, Niels och Samuel Mæland, Axel Nortun, och Niels MæHuus,

Huor da Kongl: Ma: fougit først Satte ting, Liussde Ting fred, Sampt Fred liuste Alle hans Kong: Ma: och Benneficerede Skouge, Saa och Tilliust ingen at huusse eller hælle fredløss mand, Vnder straff epter Loven som Vedbør,

Dernest Liudeligen Lest, och Kundgiort, de forHen Ved Ous schib: Extraherede breffuer Som follio 1 findes ind ført,

Til Sornemænd bleff Antaget att Reisse til Botolpi Laugting, att aff legge deris Æed for Welædle Hr: Laug Mand Christen Christensen Hischen, och Olluf Alsuogh.

Welædle Hr: Borg:M: Falch Lauritzen DalHofd Loed læsse, en bøxel Zeddel til hannem och hans Kiereste Madame Kristina Kort Lam Vdgifuet, Aff Halsnøe Closters forwaltere Sr: Johan Frjmand, Liudende Paa En Løb Smør och En Huudz leje, Liggende i denne Gaard Nore Bieland, Som de frelseligen schal Niude och beholde udj begges deris Liffs tiid, imod Aarlig Landschyld, Leeding och

1692: 11

Huis som følger till Closterit. Samme bøxel Zeddel Aff dato Halsnøe Closter, den 20 febr: 1689.

Lens Manden Knud Hysingstae, paa Kong: Ma: Fougitz Wegne, Ladet stefne Joen Eritzlannd, formedelst formedelst!! hand schal Haue AffSkaait!! (-Skaarit), Knud Mechebachis Nodetoug, der hand Laae med Noden i hans baad Vnder hans egit Land.

Joen nu Møtte, och beKlagit Sig, at det waar epter hans Eygeris befalling, och hand waar tungen!! (tvungen) til det Att Giøre, och beKiende sielff at der Hand det Giorde, Saae hand Knud Mechebache siddende paa Landet, med hans folch Sagde Hand til demb, Hand war befallet Paa Rettens wegne, at schiere tougit i støcher.

Knud Mechebache protesterit, och formeentte Hand V-behindret burde Niude hans brug med hans Nod, Vnder hans Egit Land, saaVit hans formænd, for hann: brugt haver, Alt saalenge det hannem Ved dom Worder Affwunden;

Epter Huilchen Lejlighez nu for Retten Affsiges Att Knud MecKebache, bør Niude hans Node brug, Vnder hans Egit Land, Saavit hans formænd for Hannem brugt, Alt Saa lenge Joen Erritzland, eller Hans Eyere som Paaschader, det paa Aasteden indstefner som med første schee bør, Siden schal Gaais Huis Rett Er.

Kongl: Ma: Fougit her Borg:M: Ladit ind stefne Paa Gast Gebbere Christen Gregersøns Wegne

1692: 11b

Christen Andersen, och Peter Piil I Folderøen, for V-louglig tapperie imod hann: som en GastGebbere,

Niels Haalund, och Rasmus Enuehr suarit Paa de Ind steffntes Vegne, at deris begiering war, de for dette stefnemaal maatte forschaanis, formedelst det nu Er i deris Fischerie, de Erbiuder denn: Gierne at møde til neste ting.

huorlenge dit med Kongl: Ma: Fougitz beuilling beRoer.

Kongl: Maytz: Fougit Hr: Borg:M: Falch Lauritzen DalHofd, Liudeligen tilliuste, At en Huer som er, och farer til Sild, eller Anden fischerj at de werer tiltenchte, at Afflegge, deris Tiende, til Konge/n, Kierchen, och Presterne, Alt saauit Lovgen, Anden bogs 22 Capitel 3 – 4 och fembte Artichel tillader,

Noch Welbe:tte Kongl: Ma: Fougit, Sr: Borg:M: Falch Lauritzen DalHoffd, til sPurde, Laug Rettet och tilstæde Verinde Almue, om dennem iche Er witterligt, At der for det Aar 1691 Laae epterschreffne hans Kong: Ma: Och Halsnøe Closter, Øde och V-saaed, Nemblig Grindem Officer gaard 3 SPand Smør Steensbøe, 2 ½ pund Smør Noch Selle Smør En \Halff/ løb, Som til Hans Kong: Ma: En!! (Er?) Hiembfalden, formedelst ingen Eyer mand tilfantis. Dertil Almuen och LaugRettet, Eens steemig, och Erenstlig Suarit, at det Vdj Ald Gudz Sandhed Sig Saa befantis at ind førtte Trende Gaarde parter forleden Aar 1691 Laae Gandsche Øde, och V-saaed, Derpaa

1692: 12

Tings Vinde war Begierende, Huilchet Laug Rettet iche wiste til weigre, Mens saaledes i Ald Sandhed Att Vere som forsch:tt Staar.

ANNO 1692 Den 15 febervarj Holtis Waar Sage och Skatteting, Paa Windenes udj Waags Skib: med dedz Skibredz Almue, Nerverinde Kong: Maytz: Fougit Welædle Hr: Borg:M: Falch Lauritze/n DalHofdz Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus, bunde Lens Manden Jens Pedersen Dauer, med Een Ringe deel Aff Almue Samme thid thilstæde war.

Huor da de Paa høste tinget, tilnefntte Ting Mend, Retten til Betiening, dennem loed indfinde Nemblig, Olluf Bache, i hans sted Johannes Windenes, Haluor och Michel Hilde, Mogens Kalffue, Arne Østeuold, Lauritz Meeling, Lauritz Vglenes, och Biørn Windenes;

Huorda Først bleff Sat ting, Ting fred liust, sampt fredliust Alle hans Kong: Maytz: och Benneficerede Skouge, saa tilliust, ingen at Huusse, eller Hælle fred løss mand, Vnder straff epter Lougen.

Dernest Liudeligen Lest, Tiende Taxten pro Anno 1691, och Magistratens Supplication om betlere, som folio 1 findes wed Ous schib: Anteignet.

Til Sornemænd bleff Tilnefnt, att Reisse til Botolphi Laug ting at aflegge deris Æed for Welædle Hr: LaugMand Coch, Jacob Nielsen Heffuerøen, och Olluff Øchlannd,

Samuel Joensen tiennendes Anders Becheruigen Hafde Ladet stefne, Jacob Asbiørnsen Hefuerøen formedelst Knifsting, bag i hans Axell, I!!

1692: 12b

Som Skeede en Søndags Afften, i It Barsell i Qualuogh, Vngefer Otte dage effter St: Michelj nest forleden,

Jacob Asbiørnssen møtte; och BeKlagit hand War druchen, och ej mindes, Huad scheed war, och sagde Att drengen Samuel Støde Sig ind paa hannem;

Partterne forligtes for Retten, med saadan Vilchor Jacob Asbiørnssen at Gifue Samuel Joensen for Bascherløn, och tidz Spilde, Penge 2 ½ Rdr: Strax at Betalle. Och bør Jacob Asbiørnsen, betalle til hans Kongl: Maytz: epter Lougen Siette bogs, Siufuende Capitel, Andet Artichel Trende træ loed Sølff, och Tegne med stefne pengene Att Betalle.

Anno 1692 Den 17 febr: bleff Holt Waar Sage och Skatteting, Paa Hommeluig, Vdj Opdal schibrede med dedz schibredz Almue, Neruerinde Kong: Maytz: Fougit, Welædle Hr: Borg:M: Falch Lauritzen DalHofdz Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus, bunde Lensmanden Gunder Pederssen NesHafn, med Een Ringe deel Aff Almue samme thid thilstæde war.

Huorda de Paa Høste tinget, Anteignet Ting mænd dennem Retten til Betiening loed ind finde Nemblig Haagen Lande, Madz Wæeuatten, Laurs Ø: Dalland, Laurs Ø: Lunde, Anders Bruntvet, Sæbiørn Gierestae, Mogens Ebland, och Niels Gieresuigh;

Fogdens Fuldmegtig, Først Satte ting, Liusde Ting fred, fredliuste Alle hans Kong: Ma: och Beneficerede Skouge, Saa och tilliuste, ingen At Husse Eller hælle fredløs mand, Vnder straff, epter Lougen,

1692: 13

de forHen Ved Ous schibred Folio 1 Extraherede breffuer, bleff her iligemaader Kund giort.

Welbiurdig och MandHafftig Johan Forbus Kongl: Maytz: Bestalter Capitain Loed læsse it Kiøbe breff, til hann: hans Hustrue, børn, och Sande Arffuinger, Och dend Hederlig, och Megit Wellærde Mand, Hr: Peter Henrichsen Sogne herre til QuindHerritz Gield, Vdgifuet, Liudende Paa Tvende hannem, udj Seeneste Commission Paa Rosendall, til Gieldz betalling, Epter dend Sallig herre, Hr: Loduig RosenKrandz, Frj Herre til Rosendall, bleff Vdlagt Nemblig Øchland Skyldende udj Aarlig Landschyld, Smør halfande/n Løb/e/r och Halff Anden huder, och Øffre Helleland Skyldende Een halff løb Smør, och en halff huud, begge beliggende her udj Opdal schib: och Kierche Sogen, med Bøxel och der tilliggende herlighez Intet Vndertagende i nogen maader, och derfore samme sig saa Nøttig at Giøre, som Hand best veed och Kannd epter Lougenn, Och det imod Lande Kiøbet och dend Sæeduanlig Taxt Penge 216 Rdr. Samme daterit Malmanger Den 14 9br: 1691. Til witterligh/ed Vnder Welbe:tte Hr: Peter Henrichse/n och hans Kieriste Sara Hans datters hænder och til witterligh/e/d Hr: Claus Korn; och Sr: Hans Petersen, Huis Nafn, endnu ej war Vndersatt.

Knud Anderssen, boende Paa Leitte, Loed læsse it Kiøbebreff til hannem och hans hustrue Britte Anders datter begge deris børn, och Arffuinger Vdgifuet, Aff Welfornehme Mænd, Arris Teuesen, borger och induohner i Bergen Paa hans Egen Jan Lampe, och Claus Danielse/n borger och ind Vohner sammestedz Paa deris

1692: 13b

Møndlinger, Nemblig Sallig Affgangne Apotecher Erenst Knors børns Vegne, Som dennem udj Commissionen, Paa Rosendall, aff de høy Kongelig Commissarier for deris Fordring, Paa Egen och Møndlingers Wegne, i Betalling Vdlagt Er, Liudende Paa dend Gaard Leite, liggende, udj Opdal Skib: och Sogen, Skyldende, udj Aarlig Landschyld med bøxel, Smør Een løb, och En halff huud, Som hand Sielff bruger, och besidder, Och det imod Reede Penges betalling Firesindz Tiuge Rdr, med Skiøtningsøhre, och Alt, Samme daterit Bergen Den 8: Janvarj 1692.

Jan Haauig, Aff QuindHerrit schibred, Ladet stefne epterschreffne wed LensManden, och Mend, Formedelst, de Jule thider, Hafuer Gaait til hans Huuss och V-den Lovlig Adfehr, borttagit i fra Hannem 1730 stafver, och 1 ½ tølt stocher i fra hannem, Nemblig Christoffer Øffre HammerHoug; Niels och Anders Tvet, Enchens tvende Sønner paa Tvet, Christoffer och Laurs Aarbache, och Jens Mælannd,

de Samptlig indstefntte møtte, och BeKiende de intet Hafde tagit noget i fra Jan Haauig udj en, ond Meening, mens paa en Rett, indtil Skougen, Kunde worde besigtiget och de wed Retten Kunde blifue adschielt.

Alle de Ind stefntte Paa legges dend om tuistede Skoug Att lade besigtige, och da deris Angiffuende, beuislig at Giøre, ded Jan Haauig, omtuistede 1730 stafuer, och de 1 ½ tylt træer, Hauer udj deris Skouge, Huggit, Huilchet Alt inden Sommer tinget

1692: 14

først Kommende bør schee; Siden schal till Sommertinget schee dend deel, som Ret er.

Forwalteren, offuer, Baroniet Rosendall Sr: Jørgen Pederssen, Paa \frj/herschabitz Wegne, Hafde Wed Hiemb stefning Ladit Vdj Rette fordre Hederlig och Wellært Mand Hr: Hans Abel Sogne prest til Tysnes For en Førsteb: Hand Hafuer Annammit aff dend Halffue Øchland, Nemblig, aff ½ løb Smør, och ½ Huud, Willumb Øchland, for hans Søhn Tosten aff staait Haf/ue/r; och Presten epter Willumbs Begiering, bøxlet Hauer, huilche bøxel Altide tilforne Har fult \Sl:/ Hr: Baron RosenKrandz Aff dend Hælle Gaard. Och siden, Vdj Commissionen paa Rosendall, Rangnilde SundeVigen i betalling Vdlagt och bøxel Herlighede/n, aff for:ne ½ løb Smør och ½ huud; Som Prestebollit til Kom/m/er, til Hende Vdlagt for Penge 18 Rdr.

Herom Welbe:tte Sr: Jørgen Pedersen, indlagde hans Skrifftlig Indlegh. Huor udj hand indfører, Hans protest i Meening, saa som Samme bøxel Herligheden, Har fult, Sl: Welb: Axel Mouat, och hans Arffuinger, offuer 45: V-den Ancher epter hans Welb:hedz Jordebøgers Videre formelding, Samme aff dato Hommeluig d: 17. febr: 1692.

Epter huilche Sr: Jørgen Pedersen Eschede dom,

Her Hans Abel intet møtte ej heller nogen hans Wegne mens indsende i Retten en Missive, At Hand Haf/ue/r Suppliccerit til Welb: Hr: Amptmand som epter Lougen bør talle, paa Kongens

1692: 14b

goedz, och Meener at Hr: Barons Fuldmegtig, bør frembuisse Skiødet med Vidre d: Tyssnes, d: 17 febr: 1692.

Willumb Øchland møtte och Suarit, Hand Hafde Herudj intet tilsige, thj Sognepresten Hr: Hans Abel Har loffuet at Skulle Were hans Mand; Huilchet Hand doch intet Kunde beuisse; mens Sagde med tvende Mend war hos Rangilde SundeVigen, och begieret aff hende, at Hun, om sam/m/e bøxel, med Præsten Ville sig forEenige;

Epterdj Hr: Hans Abel, Siger, at Haue Suppl: til Welb: Hr: Amptmand, Da beRoer denne Sagh, til, Welbaarne Hr: Amptmandz hiem Kombst til Sommertinget, om dedz imidler tid, Partterne, iche Anderleedis Kand forEeniges;

Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus til sPurde Laug Rettet, och tilstæde Verinde Almue, om dennem iche Er Vit!! (Vitterlig) Att dend Halffue part, udj en hans Kongl: Maytz: och Halsnøe Closter Jord Kaldis Mit Waage, som Er Welb: Hr: Obriste Leutenant Heines Vdlagde Officer gaard, Som schylder Smør Halff Anden Løb/e/r Smør och laae gandsche Øde och V-saaed, Forleden Aar, 1691. Saa om noget Hos Johannes Mæland Ee/n Halsnøe Closter bunde, For Resterende schatter, Nemblig 4 Rdr 1 mrk 1 Skielling for det Aar 1690 er Att beKomme Huor til Samptlig, thilstæde Almue med Laug Rettet Ernstlig, och Eens-

1692: 15

Stem/m/ig suarit, de Halff anden løb Smør i Mit Waage, det samme ommelte Aar, laae Gandsche Øde och V-saaed, Sampt och Hos Johannes Mæland, Slet intet for dennd Resterende Skatt til Betalling Er Att BeKomme, Derom de tings Vinde, ingen lunde Viste Att Weigre,

Johan Isachsen, gl: Soldat lod læsse, en bøxel Zeddel til hannem Vdgiffuet, aff Sr: Jørge/n Pederssen, Liudende paa, en Halff løb Smør, liggende udj dend Gaard Mitdallen, Som dend Mand Halsteen, til forn brugte och formedelst Gaardens Ned Raadnelse, och Andere gieldz inde staaelse, Sampt Skatternis V-aff Betalling, Ey Har Kundet beBoe och Nødet Gaarden V-den bøxel, formedelst Att Gaarden Kunde drifues igien Vdj heffd, Samme aff dato, Rosendall dend 3 febr: 1692.

Anno 1692 Den 5 Aprilis Waare Wij Effter Skreffne Sornschrifueren, Benedix DiurHus, Haagen Lande, Madz WæeWatten, Lauritz Øffre Dalland, Lauritz Øffre Lunde, Anders Bruntvet, Sæbiørn Gierestae, Mogens Ebland, och Niels Gieresuig, Samptlig Æed sorne Laugretzmænd udj Opdal schib: Forsammelede Paa Mæeland udj be:tte schibred, Retten til Betienne, Angaaende en pante Rettighed, Imellemb Sl: <Mattis Lasesens> Sønne och døttre børn, Nemblig Laurs Olsen Mæland Paa Egen, och hans Søster Karj Ols datters Vegne med deris Stif fader Jens Hansen ibm: Sampt Lauritz N: Lunde, Mattis och Olle Laursønner

1692: 15b

ochsaa Paa deris Egene och deris Søstres Vegne Paa dend Eene Side, och Maritte Colbens datt/e/r Sl: Olle Mælandz epterleffuersche med Samptlig Hendis børn, och Suogere, Nafnlig Anders och Johannes Mæland, Orie (Ørie) Skaden Paa hans hustrue, Karj Ols datters Vegne, och Sl: Britte Samsonn Mit Waages barn, som er Jacob Samsonsen HammerHoug, och hans Medsødschinde, Paa dend Anden Side {Side}, NerVerinde Kong: Ma: bunde LensMand Gunder NesHafn; med fleere goet folch Samme Tid thilstæde war,

Huor om, Lauritz Olsen Paa Egen, och med følgeres Wegne, i Rette lagde en schrifftlig Kald Zeddel, i dend Meening Formedelst de dennem i deris V-møndige Aar /: V-lougligen, som de formeener :/ tilHolt dennem it SPand Smør, och En Halff Huud, med bøxel liggende i dend Gaard Mæland som Anders Har!! och Johannes nu bruger, Huilche Goetz deris Sl: bestefader Mattias Lasses: Mochlebost, tillige med it SPand Smør och En Halff Huud; de sielff følger, Aff sallig Elisabet Augustines datter, Imod fembtj Rdr En!! (in) Specie war til pant satt forV-den fire Rdr til Hendes datter Adelus Colbens datter Er lefuerit epter Pantebreffuetz formedeling med widere deris protest Som de for Retten Agter at ind Gifue, Samme Kald Zeddel Aff dato Hommeluig d: 8 Decembr: 1691.

Dernest Vdj Rette Lagde Laurs Olsen Paa Interesserdis Wegne, it Tings Vinde, Vdgifuet Aff Søræidz tingstue til it Almindeligt Waarting, d: 8 Aprilis 1625. Aff Olle Paa Nes, Lensmand i Opdal schib: Jacob Opdal, Knud Møchlestue(?), Sæbiørn Kongsuig, Anders Næs och Bastian Beltestadz Samptlig Æedsorne Laugrettismænd

1692: 16

Vdj Opdal schib: des ind Hold, at udj Kongl: Ma: fougit, Lauritz Marchusen, och Sornschrifueren Hans Tygesøn Neruerelse, fremb Kom for Retten, Erlig Dannequinde Elisabet Augustjne datter, boende paa Mæland Som beKiende at Haue Annammit, och oppebaaret, aff Mattias Lassen Møchlebust i VnneRimb Sogen fembtj Rdr, in Specie som hand hende til hendes Nøtte och gafn, forstragt Hauer. For huilche fembtj Rdr, Hun Hauer udj Pandt satt till for:ne Mattias Lasse/n och hans Arffuinger, En Halff løb Smør, och En Hud, Goedz, udj en Gaard Kaldis Mæland i for:ne VnneRimb Sogen, och det for it frit brugelig Pantt och deraff at opbere Landschyld och Anden Rettighed som deraff bør Att Gaa med Rette, ind til for:ne Mattias Lasse/n Eller hans Arffuinger beKommer for:ne fembtj Rdr Igien, Aff forbe:te dato:

Effter Huilche Documenter Laurs Olsen, Eschede domb til pengenes betalling;

Erlig och Welagt Mand Hans Anderssen Waage præsenterit paa, Enchen Maritte Colbens [datters] Vegne med Alle de Andre Indstefntte, Huor Hand Paa deris Vegne Indlagde {hans} \It/ Skrifftlig Indlegh \Her/imod Aff dato Skaden d: 4 Aprilis Anno 1692:

Fuldmegtigen Hans Waage thil sPurt, om der fanttis ingen indløsnings breffuer, huormed de Kunde beuisse, Samme omtuistede it SPand Smør och ½ Hud <war ind friet,> Suarit Hand Nej, Intet V-den it schifftebreff, Epter Maritte Colbens datters Sl: Mand Olle Mæland, Huor udj ded

1692: 16b

findes Ind ført och tillagt hans Effter leffuersche Maritte Colbens datter, Sam/m/e Skifftebreff aff dato d: 4 Martj 1669.

Endnu thil sPurt Sl: Olle Mælandz Sønner och Suoger Orie Schaden, om nogen aff dennem Kunde Eller Wille Giøre, {giøre} deris Æed, at deris Fader Sl: Olle Mæland Aldrig Haffde {lagt} Betalt Landschyld til deris bestefader Mattias Møchlebust Huilchet de intet Vilde ej Heller Kunde, Thj de Ware W-møndige dend tid,

Arne och Baar Lij, W-Warselet for Retten frem Komb, och Sagde at de mange gange Haffde Hørt aff Baar Ljes fader, Olle Lij, och Hans quinde, Britte, at Sl: Olluff Mæland en Gang Haffde sendt fjre Rdr, til Mattias Møchlebust som schulle Were for nogen Aars resterende Landschyld aff be:tte it SPand Smør och En Halff hud i Mæland som Mattias Møchlebust om Morgenen besaa Pengene, da War der en Sletdr iblandt Pengene sente saa Pengene til Olle Mæland Igien, som de iche War fulleste, och fich {intet} \Siden/ intet,

Partterne thilsPurt, om de dennem iche Ville forEenige, dertil de suarede Nej. Mens Partterne Eschede domb.

Da Epter Tiltalle giensuar, och Denne Sags forefindende Beschaffenhed, da Sees Klarligen aff it Wel forseiglet Tings Vinde, Eller Panttebreff, aff Sex Æedsuorne Laurettismænd

1692: 17

Vdgifuet, Epter Elisabet Augustines datters Ord, /: som Hafde Maritte Sallige Olluff Mælandz Fad/e/r til Egte, :/ Paa Sør Eidz tingstue til it Almindeligt Waarting, den 8 Aprilis 1625. Och Fornyet Wed ting Liusning, til it Almindeligt Waar ting, Paa Skaden udj Opdal schibred, den 4 Aprilis 1676, Liudende at Elisabet Augustines datter Hauer Annammit, aff Citanternis bestefader, Mattias Møchlebust, Penge Fembtj Rdr in Specie, Och Hendes datter Adelus Colbens datter, epter Sallig Welb: Axell Mouatz paa Skrifft, Vnder Egen haand, Paa samme pantebreff At haue Annammit Penge fire Rdr Er til sammen Penge fembtj Rdr in Specie och fiire Rdr Curant Mønt Giør tilsammen udj Møndt Penge 56 Rdr 8 schielling dend Halfue part deraff nu omtuistes Er Penge 28 Rixdlr Fire Skielling, Huor Imod de ind stefntte intet Kunde Forlegge, Nogit herimod at Haue dennem til Befrielse Andet Een staaende paa dend hefd, som de Hafuer Hafft, paa Samme Pant satte goedz, Sampt at Elisabet Augustines datter, ichun war Een Stifmoder till Maritte Mæland, med Videre etc: Ey Heller Kunde nogen aff Sallig Olluff Mælandz børn Giøre deris Æed paa, at Olle Mæland icKe Hafde betalt Landschyld til Citanternis bestefader Sallig Mattias Møchlebust, Arne Och Baar Lij, ForClarit For Rettenn V-stefnt, at Haue Mange Gange Hørt, Sl: Olluf Lij, och hans Hustrue, at Haue talt omb at Olle Mæland, Hafue sendt nogle Aars Resterende Landschyld, som schulle Were Fire Rdr til Mattias Møchlebust, och som Pengene

1692: 17b

Af for:ne Mattias bleff epterseet, war der 1 Slet:daller i stæden For Een Rdr, Sentte saa Pengene tilbage Igien, och Siden Fich intet.

Da Epter Saadan Lejlighed, wides iche Andet herudj At forefinde, End Joe Maritte Sallig Olle Mælandz, med hendes børn, och Arffuinger, effter Panttebreffuetz Formelding, For Juel Wed Kald Zeddelen Joe lovligen Pengene er opsagt, Thj bør Maritte Sallig Olle Mælandz, med Intereserede børn och Arffuinger, til Juel førstKommende, At betalle Helten!! (Helften) de oppebaarne Penge, som Er Tiuge oc Otte Rdr Fjre Skielling, imod det Eene SPand Smør, och Een halff huud, udj Mæland. Och det til Laurs Olluffsen Mæland, med Interesserede, och det epter Lougen Fembte bogs første Capitel Første och Andet Artichel, Sampt samme bogs Siuffuende Capt: Siuffuende Artichel, Och dersom de Vil Betalle de Andre Halffue Penge, Ochsaa 28 Rdr 4 s med, beholder de Alt Goedzet, epter Pantebreffuetz Formelding, Och dersom Pengene iche til forsagde thid bliver betalt Da Lauritz Ollsen Mæland med Interesserede strax Vden nogen Videre trette Eller RetterGang, at træde til Goetzet, som er deris Louglig Pant, Nemblig it SPand Smør och ½ Huud, Vdj for:ne Mæland, Och Siden Hauer Parterne at Giøre Rigtig affReigning med Huer Andere, udj Tvende Dannemændz Nerverelse Paa Huer Side, Paa huad Citanterne Kand formedelst Landschyldz V-deblifuelse, Eller Rentte Komme Til Kort, Sampt for, forAarsagede omKostning, Och huad Sl: Olle Mælandz børn, som Haver brugt Goetzet, derpaa blifuer schyldig bør de inden fembtende daug, effter Louglig Giorde AffReigning Att betalle till Laurs Olsen Mæland, med Interesserede

1692: 18

Vnder Excution, udj Een Huers Middel och Formue, huor det findes Epter Lougens maade Mens omKostningen bør Aladvenant!! (advenant/forholdsvis) aff dennem at betalles epter forbe:tte Maade.

Saa som ingen Sorn Mend bleff Kaldit til Waar tinget nestleden ej Heller forleden Aar, at Reise til Botolpie Laug ting at afflegge deris Æed for Welb: Hr: Laug Mand, da nu dertil VdKaarit, Christoffer {…..} Godøen; Simen N: Gierestae, Jacob Støelle, och Eling Huchefer,

ANNO 1692 Den 11 Aprilis blef Holt Waar och Sageting Paa Skorpen udj Opdal schib: med Halsnøe Closters Almue, aff for:ne Opdal schib: Sampt QuindHerrit och Stranduig Neruerinde Forwalteren offuer Halsnøe Closter, och Haranger Lehn Monss: Christoffer Frimand, bunde Lensmanden Haagen Skorpen, med en Ringe deel Aff Almue samme thid thilstæde war.

Huor da Retten bleff betient, med Epterschreffne Laug Rettetz mænd Nemblig Laurs Flornes, Niels Flache, Olle Hetlelij, Olle Langeland, Toste/n Skorpen, Olle Toffte, Gunder Liøfald, och Mogens Skorpetvet.

Ombudz Manden Sr: Christoph/e/r Frjmand Satte ting och liusde Ting fred, Sampt thilliusde ingen at husse eller hælle fredløs mand, Eller Landstrygere Vnder straf epter Lougen,

Welbe:tte Monss: Christoffer Frjmand, Loed læsse en Copie aff aff!! de høy och Wellærde herrer, udj det Høy Kongelige Rentte Cammer, deris Vdgifne, for!! fopachtnings breff, til hannem, Liudende Paa Halsnøe Closter, och Huis der Vnder Dependerer Vdaff HarAnger; och det udj Trende Aar, saasom 1691, 92 et 93 til prime May, Imod Aarlig Affgifft, Tou Tusinde, 7 hundrede, och Halfftresindz tiuge Rdr Corant Aaligen!! (Aarligen), och

1692: 18b

det til Tvende Terminer til hans Kong: Ma: Landt Commiss: Vdj Bergen den nu er, Eller Hereffter Kommende worder, schal betalles Nemblig dend Halffue part, Til Huer Martj, och dend Anden Halffue part til Aaritz Ud gangh dend første May, Samme daterit hans Kong: Maytz: Rentte Cammer d: 20 Maj 1691. och det Vnder Rentte …see, och endeel Vdj CammerColige deris hender, Videmerit aff Byefogden i Bergen Hans Henrichssen Smit,

Ombudzmanden Fred liuste alle hans Kongl: Maytz: och Halsnøe Closter schouge, disligeste, Skiøderj Paa Skier, och Andenstedz, ingen at Hugge Eller hugge Lade Vnder Straff epter Loug/en.

Gunder Haluorsen Liøefald, Stefnt for tillig med hans festequinde, Britte Johannes datter; for:ne Gunder møtte och denne tillegh iche Kunde imod sige, mens thilstoed at Haue Auflet it drenge [barn] med Hende, och Hafde festenøel med Hende i Gaar.

epter Saadan thilstand da bør Hand bøde til hans Herschab, paa hans Egen och hendes Vegne, epter Lougen Siette bogs trettende Capitel, 6 loed Sølff, och tre fierde parter aff en loed Sølff, och det inden Sex Vgger at betalle, Vnder Excution, och Hans Middel och Formue effter Lougens Maade, och Siden Vere frj for Skrifftemaall,

Noch stefnt Joen Øffre Beltestae; for fortillig med hans quinde, Agette Arnes datter, For:ne Joen Møtte, och Kunde iche benegte denne BeSkyldning,

Forwalteren Satte udj Rette, om Hand iche burde Betalle epter Lougen, och forelegges samme bøder Vnder Excution Att betalle inden Sex V-gger.

1692: 19

da effterdj Joen øffre Beltestae, frj Villigen tilstaar, denne beschyldning, da bør for:ne Joen Beltestae, paa hans och hans quindes Vegne, epter Lougen Siette bogs 13 Capitel første Artichel Att betalle till Sit Herschab, Sex och tre fierde deell loed Sølff, och Hannem samme fore legges inden Sexte Vggis dage Her effter at betalle, Vnder Excution effter Lougen och Saa Att were frj for Aabenbahre Skrifft;

Til Sorne Mand Vdnefnt, Simen Lille Echre.

ANNO 1692 Den 13. Aprilis, blef Holt Sage och Waar ting, paa Vdagger, udj Skaanneuig schib: med Halsnøe Closters Almue, sammestedz, NerVerende forwalteren offuer Halsnøe Closter och HarAnger Lehn, Monss: Christoff/e/r Frjmand, bunde LensManden Jørgen Eye, med Endeel Almue Samme tid meere thilstæde war,

Huor da blef thilnefnt Retten til Betienne til Aaritz Vd Gangh, Nemblig, Torbiørn och Tøris SeffuerÆid, Haluor Tielmeland, Lauritz Persen Tungisuig, Olle ibm: Joen Vattedall, Anders Handeland och Tøris MeeHus,

Huor da Forwalter/en Sr: Frjmand Først Satte ting, Liuste Ting fred, Sampt Fred liuste hans Hans!! Kongl: Ma: och Halsnøe Closters schouge, Saa och fred liust Ald schiøtterj Vnder Halsnøe Closters FriHed baade til Landz och Wandz disligeste Ald Weie och Weiestæder.

Dernest Loed forwalteren Kundgiøre dend Copie Aff hans forpachtnings breff som Nest thilforn Folio 18 findes ExtraHerit.

1692: 19b

Forwalteren Monss: Christoffer Frjmand, Hafuer Ved Lens Manden Jørgen Eye och mænd ladet i Rette stefne, først, for Skyld och Gield, epter Obligation, hans Har s(?) fad/e/r Sr: Johan Frjmand, for det Andet for 6 Aars Arbeidz Penges inde siddelse med, for det 3die for Skaar, paa Closters Saug, Ved Haandeland, Item for det fierde for Vdborgede Korn;

Til Huilche poster Pouel Handeland indlagde Ved hans quinde, Maritte Haagens datter, hans schrifftlig Suar, Saaleedes for!! formeldende, til dend første post, huor Ved, Jeg stefnis for Skyld och Gield Jeg beKiender Vel at Sr: Johan Frjmand, Har tuende Mine handschriffter, dend [Eene] Paa Vngefehr 13 Rdr Siden dend thid Har Jeg iche faait nogen Korn, det Jeg troer nogen schal beuisse dend Anden Paa fembtj Rdr: som Sr: Frjmand forærit derpaa har Jeg betalt 20 Rdr och 7 s. for Reste/n Har hand Forsichring och Pandt udj mit Goedz och Vil dend Gierne med Tid och Stunder Att betalle, om mig maa ForVndis nogen Delation och Forbrugh. til Arbeidz Penge Suarer Pouel hand, i den Meening formoder ydmygst, effter derom om!! paa hans Kongl: Ma: Allernaadigst ratification, Giorde reglementt Aff dato Christiania d: 5 Julj 1663. Som i dend Anden post Liuder, Att Officer gaard, schal Haues frj for Ald Inqvartering Skydz ferd, Soldater Hold, Vdschrifuelse, Førstebøxel, Tømmer och Arbeide til Kongens Fuusse!! (Huusse?), Sauger eller Fogde Gaarder /: For Att maa Vorde forschaanet :/ med Videre hans i Rettesettelse dend post; til Saug Skaare/n paa Handelandz Saug, der om sagde Pauel Att were Forligt, med Sr: Johan Frjmand, paa Closterit, at Gifue Hann: 1 tylt Tømmer, For 200 boerd, och betalle Saugmesteren, dend sam/m/e tylt er effter

1692: 20

forligelse Leffuerit, och dersom Sr: Frjmand Vil Haue betalling, for de Resterende halff hundrede boerd Saa Erbiuder Jeg mig det Att fornøye, etc:

Monss: Christofer Frjmand udj Retten Indlagde Tvende, Pouel Handelandz til Sr: Johan Frjmand Vdgifne Obligationer, dend første Liudende, Paa 14 Rdr 3 ort, d: Halsnøe Closter den 30 Aprilis 1685. Dend Anden Liudende paa fembtj Rdr til Sr: Johan Frjmand schyldig blefuen Som hand belofuer, dend Halffue part deraff at betalle til Kommende Aar Pintze tid/e/r och Resten dend Anden halffue part, deraff til Høsten Nest effter, huis iche til bemelte Tider blef betalt, deraff at Giffues Aarlig Rentte 6 proCento, huor imod Hand Pantsetter alt Huis hand ejer och Eyendis Worder med Videre aff dato, Halsnøe Closter d: 29. Aprilis 1686.

Paa Huilche Obligationer Monss: Christoff/e/r Frjmand Eschede domb;

Noch Christoff/e/r Frjmand thil sPurt, om hand Var bewust, at de 20 Rdr och 7 s er betalt paa dend fembtj Rdrs Obligation, huilchet hand iche wille Tilstaae, mens ForClarit, at dend Obligation paa de 14 Rdr 3 ort, war betalt,

Da som atschiellige Æring Herudinden Indfalder, i det Pouel Siger at Haue betalt 20 Rdr och 7 s paa dend Obligation paa de fembtj Rdr. Saa och tvist om dend Skaarløn, ind falder disligeste siger Povel Haandeland, intet Korn siden Obligationen at Vere schyldig, Da

1692: 20b

Pouel Haandeland, inden Fiorten dage Hereffter, at Giøre Rigtig aff Reigning med Sr: Johan Frjmand, huad och Huor paa Hand Endelig schyldig blifuer, och Paa Obligationerne, affschriffue, Huad och Paa huilchen betalt Er, Siden effter først indstefning schal gaais Huis Rett Er, dend Anden post om Arbeidz Penge; da bør hand Skaffe udj Rette, det Paa beRaabende Reglemendz Ordre, om der aff Kand Erfaris Hand, som en Officer bunde, bør for Arbeidz Penge Were Frj, och det Neste ting eller indstefning, Eller ochsaa Arbeidz Pengene, tillige med Andere Halsnøe Closters bønder Arbeidz Pengene att betalle, epter de høy Kongel: Rentte Cammer herris ordre, de dato Rentte Cammerit, d: 17. octobr: 1685

Dend Sag imellemb Olle Sanduold och Pouel Handeland forligt, och aff Forwalterenn hans præsention epter ladet.

Sr: Christoffer Frjmand ladet i Rette fordre Olle Hansen opsauger!! (Opsauger), For begangne Lejermaal med Madele Mogens datter, begaait,

For:ne Olle Hansen møtte och Kunde iche benegte denne tillegh Joe att were af Hannem scheed, och Gaar quind folchet nu med barnet Vnder beltet, och Sagde Sig epter Til sPørgelse, Hende iche at Ville Egte,

Forwalteren Satte udj Rette om hand iche bør bøde epter Lougen och derpaa War domb Begierende,

Thj er nu For Retten Sagt Att Olle Hanssen bør bøde epter Lougen Siette bogs 13 Capitel, 1 Artichel, Fire och tiuge

1692: 21

Loed Sølff Sølff!! Eller ochsaa at straffes Paa Kroppen, Och Pengene Loffuet hand epter haanden at betalle, huilche hand bør epterleffue inden Tvende Aars Tid med forwalterens Consentz.

Sr: Christoffer Frjmand thil sPurde Pouel Handelandz quinde, om hun Hafde de Penge epter Laug tings Rettens domb Att betalle Suarit Hun Nej, iche denne Gang Hafde dem med sig Mens de laa hiemme;

Til Sorne Mand tilnefnt Lauritz Olsen Lande,

ANNO 1692 Den 15 Aprilis Holtis Waar och Sage ting, Paa Vlfunes, udj Fieldberg Skib: med Halsnøe Closters Almue, aff be:tte Fieldberg och Ettene schibreder Neruerende Forpachteren of/ue/r For:ne Halsnøe Closter och HarAng/e/r Lehn, Monss: Christoffer Frimand, bunde Lens Mande/n Anbiørn Vlfuenes, med Meenige Almue samme thid til stæde war.

Huor da bleff tilNefnt Retten til Betiening Aarit omKring Nemblig Aff Etne schib: Niels Flotten Willumb Hofland, Tøris Engelschgier, Laurs Ousuogh, aff Fieldberg schib: Niels Kaatte, Olle Ryen, Niels Hegge, i dend fra werinde [s sted]? Lens Mande/n Anbiørn Vlfuenes.

Huor da Forwalteren Monss: Frjmand Først Satte ting, Liusde ting fred. Sampt Fred liuste Alle Hans Ko: Ma: och Halsnøe Closters Skouge, Sampt Ald schiøtterj Paa Halsnøe Closter Eyedeeler, baade til Landz och Wandz Ingen at hugge, eller schiude imod Lougen, Vnder Wedbørlig straff. Sampt ochsaa Tilliuste ingen At Husse eller hælle fredløs Mand, eller Strandsiddere, Vnder thiltalle epter Lougen,

1692: 21b

Dernest Tydeligen och Liudeligen Lest, och Kund Giort, Welbe:tte Monss: Christoffer Frjmandz forpachtningsbreff som tilforne Wed Opdal schib: findes, Extraherit follio 18.

Til Sorne mænd thilnefnt Att Reise til Botolpie Laug ting at aff legge deris Æed for Welb: Hr: Laug Mand Coch, Laurs Hustvet, och Tolleff Frønsdal Aff Fieldb: schib:

Torbiørn Oppimb, for Kommen fortillig med hans Quinde, Guro Zigges datter, For:ne Torbiørn møtte, och Kunde iche benegte denne Gierning, mens Saasom Hand Er Soldat, meentte hand Att Were Frj. Afsognet med Hosbunden for 1 Rdr inden Høste/n At betalle, paa Hans Hustrues Vegne, och Hand sielff som Soldat frj.

Karj Peders datter tilHoldende paa Eyesbøe, til [forne]? tiendt paa Dyremb, warselet til forClare Huem {deris} \Hendes/ Barne fader Er, til dit!! (det) Pige [barn] Hun Har faait, nu Fiorten dage For Kyndelsmyss Nestleden,

Quind Folchit och iche Kunde benegte, Joe samme Tider, it Pigebarn at Haue Auflet, Som Soldat Erich Knudzen Stuemoe, Er Barne fad/e/r till, och Siger at Hand Har loffuet hende Egteschab, och Gierne Vill Egte Hende;

Saasom Soldatten nu ej war thilstede, Att hans Meening Herom Kunde Vidis Thj Paalegges Quindfolchit Karj Peders datter, tillige med Soldatten, Erich Knudzen Stuemoe, til neste Sage [ting] Her paa Closter goedz at møde, at deris ord paa Begge Sidder Kand Fornehmes, om det loffuede Egetschab!! (Egte-), Saa frembt Hun iche Hendes fulde bøder epter Lougen agter Att Betalle.

Tosten Sualand, ladet warselle hans Grande Hans ibm: for Tvende \Suin/ Hand for hannem

1692: 22

Skal Haue ihiel slagen, Hans Sualand Møtte och Kunde iche benegte Joe Toe Kriser!! (Griser), for udj hans AaKer at Haue ihiel slagenn, de begge Parter bleff forligt, med saa schiel, Hans at betalle Tosten de Vdlagde 20 s igien, och Affsognet med ombudz Manden for hans forseelse For toe Rixdlr til Høsten At betalle.

Laurs Flornes, aff Opdal schib: Ladit warselle Tideman Giere, for en Jegte fest; Hand loed aff Hans Jagt bort Komme, Som Kostet 9 Slettmrk. formeenende at Hand som Lejede Jagten sam/m/e bør betalle,

Tideman Giere, møtte och Kunde iche bengete Joe at Haue Verit bud, Hos Laurs Flornes om Jagten at faae till Leye, Mens forClarit, Hand iche brugte Jagten, mens Erich Silde, Joen Aasbøe, och Niels HougeLand aff Imslandz Sogen, brugte den, och som Hand Har talt med denn: Siden Hand war stefnt, da suarit Erich Silde, och Joen Aasbøe, at de Ville Kiøbe it toug til Laurs Florness Igien;

Mons: Niels Olsen paa Laurs Florneses Wegne Eschede domb til Betalling.

Affsagt, At Tidemand Hos de Mend som brugte Jagten, Nemblig Erich Silde, och Joen Aasbøe, inden Fiorten dage, bør Giøre Ansøgning til Betalling, Nemblig Hos denn: Paa Egen och Interesseredis Vegne, For det tougs betalling 9 Slettmrk. och Hid til for Aarsagede omKostning 2 mrk, eller isteden for de 9 mrk, it toug at schaffe Laurs Igien, Saa Goet, som det borte bleff, och Samme paa de Interesseredis beKostning at schaffe Laurs Flornes til haande, om de iche Videre tiltalle Vil formode.

1692: 22b

Gullich Indbiue Ladet, warselle Olle Hetland formedelst Hand i fra hannem och hans Grander, Har merchit noget Tømmer, hugget i fellitz March, Soldatten Christen Olsen Paa hans Faders Wegne, Suarit, at, Tømmerit War Mercht, mens Eyeger/en, Sr: Johan Frjmand Fich Tømmerit;

Saasom Altide indfalder strid Immellemb Indbius oppesiddere, och Hetlandz oppesiddere om deris Felletz Skoug Hugster, och Olle Hetland, Begieret, Hans Skoug och March i Indbius oppesiddere [sitt påsyn]? maatte Wed Reening och Steening worde Vduist

Da som begge Jorder er hans Kong: Ma: och Halsnøe Closters Goedz Thj henVises denne Sagh til Aasteden, at der Vdaff Sornschriffueren med Mend Gaae och Giøres it lovligt och Rigtig Marche och Skougschiffte For:ne Jorder, Indbiue och Hetland imellemb och det Paa Lejlendingerne, Paa begge Sidder deris omKostning, at det at schee inden, denne thilstundende Sommers Vd Gangh, Saa en Huer der effter Kand Niude Hans Lejemaal med Roe.

ANNO 1692 Den 18 Aprilis bleff Holt Waar, Sage, och restantz ting Paa Rafneberg med Halsnøe Closters Almue Aff Fiere Skib: Neruerinde, Forwalteren Offuer Halsnøe Closter Monss: Christoffer Frjmand, bunde Lens Manden Jacob HoffuersHolm med Een Ringe deel Aff Almue Samme thid thil stæde War.

Huor da bleff tilnefnt, Retten til Betiene Aaretz omKring, Nemblig, Anbiørn Walen, Haluor

1692: 23

Hougsgier, Ifuer Egeland, Gunder och Laurs Øchland, Aslach GramsHoug, Torchell Sollemb, och Michel Egeland.

Huor da Sr: Frimand, Først Liusde Tingfred. Sampt fred liuste Alle hans Ko: Ma: och Halsnøe Closters Skouge, Disligeste fredliuste Ald Skiøtterie baade till Landz [och Wandz], inden Halsnøe Closters Destrict saa och tilliusde ingen At husse eller hælle fred løs Mand Eller Landstrygere, Alt Vnder dend straff Lougen Determinerer,

Dernest Liudeligen Lest och Kund[giort] Welbemelte Sr: Christoffer Frjmandz Forpachtnings breff Huilche wed Opdal schib: Folio 18 Anteignet,

End nu opbød, Forwalteren, Sr: Frjmand epter schreffne Halsnøe Closter Gaarder och Gaarde partes til bøxel, Huem det Vil Antage, Saa frembt Gammelle Soldatter iche findes, udj Møchleuold ½ løb ½ Hud, Braatvet 1 løb Smør 1 Hud,

Osmud Jonnæsen FramNess Loed læsse en bøxel Zeddel, till Hann: aff Sr: Johan FrjMand Vdgifuet. Liudende Paa En løb Smør och 1 Hud, i en Halsnøe Closters Jord Kaldis FramNess och det imod første b: Femten Rdr. Huilche Jordepart hans Sl: [Fader]? Jonnæ FramNes dend thid for hannem Affstaait Hauer, Samme bøxel Zeddel Daterit Halsnøe Closter den 24 Aprilis Anno 1685.

Knud Frambnes, Hafde paa hans Wærmoder Helvig Sl: Jonæ FramNeses Wegne, warselet Lens Manden Jacob HofuersHolm, Angaaende en Jern støffer

1692: 23b

de hannem for schifftet epter hendes Sl: Mand haf/ue/r och iche Igien Hiem sendt. Lens Manden møtte och Suarit, hand Kunde iche i fra Gaae, Jern støfferen Joe att Haue laantt och meentte dend iche War Kommen i schifftet, Knud FramNess forClarit at Hans Wærmod/e/r Hafde Førend schifftet Gifuet Hann: sam/m/e Støff/e/r for 4 Waager Korn, Hand Hende laant haffuer. Lens Manden loffuet Støffren at leffuere Hiemb Igien, som Hand strax Har at effter Kom/m/e och dermed Sagen opheffuet.

Zacharias Rossebøe aff Skiold Sogen i Ryfølche, Har, Wed stefning ladet Warsell Giue, Olle HougsGier, paa hans Quindes Anne Jonnæ datters Vegne, For it Sølff staab, 1 Rdr \4 s/ Penge, och Tvende Ringer, och it Pahr Sølff Nepper, Sampt Een hue, Som de iche Viste huorleedis Hun war dertill Kommen, Mens epter thilsPørgelse Vill de iche Giffue hende nogen Sagh,

Anne Olle Hougsgier, for Retten frembKom, och forClarit For Retten, At Sølff støbet, med den Een Rdr och 4 s Vdj, och Tvende Sølff Ringer, Forærit Hendes Sl: festemand Haluor Rejersen Rosebøe Hende, Førend, de bleff fest; derpaa hun Erbød Sig, at Ville Giøre Æed, Mens Sagde derHos at dend Sorte Fløyels Hue, och de Tvende Sølff Nepper Ville Hun Leffuere denn: Igien, Nemblig fader brodere/n Osmund Tvet och hans Hustrue, som Hende det gaff; huilchet Hun och

1692: 24

Straff!! (Strax?) Hauer at epter Kom/m/e, Mens staabet med den 1 Rdr 4 s och tvende Ringer udj, beHolder Anne Olle Hougsgiers V-den Paa talle.

Anders Christensen Houge, loed læsse, En Bøzel Zeddel til hannem, aff Sr: Johan Frjmand Forwalter offuer Halsnøe Closter, Vdgifuet Liudende paa dend Jord Houge, Vnder Halsnøe Closter, liggende paa Titelsness, Skyldende udj Aarlig Landschyld Smør, En Løb, och 1 huud, som Erich tilforn beBoede, och hans Enche for Hannem Aff staait hauer, Hauer Giuet Vdj Første bøxel Penge Fembten Rdr. Samme aff dato Halsnøe Closter d: 15 9br: 1688.

Olle Haldorsen Hougsgier, Loed læsse en bøxel Zeddel aff Halsnøe Closters ombudzmand Sr: Johan Frjmand, Vdgifuet til hannem Liudende paa 2 pund Smør och 3 fiering I dend Gaard Hougsgier, en hans Ko: Ma: och Halsnøe Closters Jord; Som Gullich til forn BeBoede, och For Hans Fattigdom for Hann: opsagt Hauer, bøxelen staar Att Vere betalt effter Forordningen, mens burde at Vere ind ført, Huor megit Er Giffuet. Samme aff dato Halsnøe Closter, d: 14 7br: 1687.

Til Sorne Mand, thilnefnt Anders Houge til At afflegge Hans Æed for Welbe:tte Hr: Laug Mand.

Anno 1692 Den 20 Aprilis blef Holt, {Høste} Waar och Sageting, med Halsnøe Closters Almue Aff Føyens och Waags schib: paa Tvet i Osternes

1692: 24b

Vdj be:tte Waags schib: NerVerende Kongl: Ma: Forwalter offuer, off/ue/r!! Halsnøe Closter, och HarAnger Lehne, Monss: Christopher Frjmand, bunde Lens Manden, Christen Ibsen, med en del Almue meere Samme thid thilstæde war,

Huor da bleff thil nefnt, Retten til betienne IndVerinde Aar, til Aaritz Vdgangh Nemblig Niels Eye, Salomon Westuig, Johannes Skomsnes, och Olle Pouelsen ibm: aff Waags [schib:] Haluor, och Knud V-Rangh, Endre Joensen, och Endre Wiel{and}\sen/ (Nielsen) Mæland,

Huor da Først bleff aff Forwalteren Sat ting, Liust ting fred, Saa och Fred liust Alle hans Kong: Ma: och Benneficerede Skouge, Sampt tilliust ingen at Husse eller hælle Fredløs mand Eller Landstryggere. Alt Vnder Straff epter Lougen, som Wedbør,

Dernest Liudeligen Lest, och Kund[giort] Sr: Christoph/e/r Frjmandz Forpachtnings breff Som til!! tilforn Folio 18 findes Extraherit.

Til Sorne Mend tilNefnt, Att Reisse till Botolpie Laug ting at afflegge deris Æed for Welb: Hr: Laug Mand, Johannes och Knud Rønholm;

Forwaltere/n Sr: Frjmand Loed opbiude eptersch: Gaarder til bøxell, Saasom ingen Soldat fremb Kommer At bøxle som er Nermest epter Lougen Nemblig, Vdj Grindem ½ løb Smør ½ Hud, udj Kalleuig i Bemmelen, ½ løb Smør ½ Hud, 3 SPand Smør, och 3 fiering Hud, udj Hougland i Bemmelen, {och} Vdj V-ring paa BremNes ½ løb Smør och ½ Hud, Och En Halff løb Smør ½ Huud udj Lande I Waags schib:

Knud Ifuersen stefnt epter Førige Gifne Kald Zeddel, Siuer Wold, och Anders WesPestae, Som Kaldzmend

1692: 25

Hiemmelet, Knud Iffuersen lovligen war stefnt wed deris Æed. Lens Manden Christen Ibsen, forClarit Knud Ifuersen war udj Bergen, och hafde Suarit Kaldz mendene, Att Ville Rette Sig epter førige Kald Zeddel, Saa ingen [paa] Knud Iffuersens wegne møtte Widere Hertil Att Suare. Thj Paa legges hann: til neste ting at møde, och da Lide domb, om Sagen des forinden iche Anderleedes bliuer Foræeniget

Anders Hofland stefnt for Knifdragning, imod Joen EesPeWær be:tte Joen at møde med Knifen och sinn prob til Gienmælle, De begge, præsenterit, Joen EsPeWær, lefuerit Knifue/n i Retten Nemblig en Sortschafftet Tung, Heel Kragh och brusten paa Bladit, och beKiende Hand iche Hafde faait hans Prob stefnt, Som war Anders WesPestae, och husmanden Salomon Kalleuogh;

Partterne forligte denn: for Retten, och Anders Hofland Afsognet for hans fattig domb, och Got folchis forbøn Skyld, For Penge 2 ½ Rdr.

Noch for:ne Anders ytre Hofland stefnt for fortillig med hans quinde, For:ne Anders Hofland møtte och forClarit, at hans brøllup stod, Kyndismys daug forleden Aar 1691 och quinden bleff forløst Om Høsten otte dage for Allehelgen, derom hand frembuiste Sogne præsten, dend hederlig Mand Hr: Hans Mentzis Attest. Saa Hand ichun Komb fortillig med hans quinde Ved 14 dage, huor fore de Vel Kand, och bør for Egteschabs bøde frj Att Vere.

Hans Eye warselet For fortillig, med hans quinde, Maritte Jens datter, For:ne Hans Eye

1692: 25b

Møtte och Kunde iche denne Gierning imod Sige, begieret ombudzmanden, Hann: noget Aff bøderne Ville epterlade,

Forwalteren Eschede domb,

Thj er nu affsagt, effterdj Hans Eye iche Kand benegte eller i fra Gaae Joe Att Were Kommen Fortillig, med hans quinde, thi bør Hand bøde til ombudzmanden epter Lougen Siette bogs 13 Capitel 1 Artichel [paa] hans och Hans Quindes Vegne, Penge 3 Rdr 2 mrk 4 s. och Siden Vere frj, For Aaben schrifft, bøderne Hauer hand tilKommende Høst, att betalle om Mugligt Er.

Samuel Søre Rønholm, ladit stefne, Knud RønHolm, For Haue Hugit, udj hans Lejemaale. Saa och for Atschillig Skielderj, mens Samuel Sagde ingen Windisbiurd derpaa Att haue, V-den, Knudz Egen brod/e/r,

Knud Møtte och Wed Høyeste, benegtet hann: Aldrig at Haue Skielt;

Denne Sagh bør Hermed were opheffuet, Alt saalenge ingen Gyldiger Windisbiurd, i Rette schaffes, Och dersom de iche om schifftet dennem Imellemb Kand Hereffter forEenis da bør de Paa Begges deris beKostning, Haue Rettens Middel, Paa Aastæden, at Huers Eyedeelles, Lejemaall, Louglig/en Kand worde, Vduist,

Anne GrønAas nu Anden Gang stefnt, For Hendes Lejermaals bøder, begaait, med Offue Treubler, Endre Grinden, och Erich ibm: hiemmelet Hun war Louglig Stefnt,

Thj Er nu afsagt, effterdj Hun Motvillig/en V-debliffuer, och iche Vil parere Retten,

1692: 26

Da Hun epter Lougen at bøde Tolff Loed Sølff, inden Høsten først Kommende, Eller ochsaa Att lide paa Kropen, Vdj hals Jernet En Søndagh Predichen holdis Ved Muster KKe

Olle Nielsen SPeidzøen, Ladit stefne, Olluff Erichsen, Formedelst en Mistanche, Hand Hafde til hannem, For hans quindes død, epter nogle Mend Nemblig, Ifuer Jacobsen, och Olle Pouelsen Speidzøen, forClarit, At, Elen Olle Nielsen, Var oppe paa Een Lemb, {da R} Med Olle Erichsen Speidzøen, och Ville hand schulle Lemmen Rydelig [giøre]?, da <Raabte> Elen Ned til dem at \de/ Ville Komme op och hielpe hende, thj Hun trode at Olle Erichsen, Ville støde Hende Neder for trappen, i det samme Komb Olle Erichsens quinde, och gich op for trappen och Spurde Huad de Giorde, toeg Elen med sig Neder och sagde de Ville sielff Giøre lofftet Rydelig; effter at Sl: Elen war Neder gaaen Hørde de Hende Slet intet Klage sig, Langt Meget \Mindre/ Klagit Noget paa Olle Erichsen, mens bad dem iche at sige Hendes Mand det, at Hun Raabte paa dennd!! (dem?); Olle Nielsen TilsPurt, om Hand Hafde nogle Videre Widnesb: Herom, suarit Hand intet Videre at Ville søge Herom, Mens begierit ichun Olle Erichsen maatte ichun Giøre hans Æed, intet Nogit med Wred hue imod \hans/ Sl: quinde at Haue øffvet

Da Epter at Æedens Ord tydeligen for Olle Erichsen bleff oplest, och forClarit, Fremd!! (Fremb) stoed, Olle Erichsen epter afflagde Æed och Sagde, At Saa Sant Gud schulle hielpe hannem Hand Aldrich!! (Aldrig) dend thid paa lofftet Hafde Nogen Ond tanche til Elen Olle Nielsens och huilche!! (huerchen?) Slaat, Skuet, eller støt Hende Nogit med Wred

1692: 26b

hue thil schade, i nogen Maader. Da Effterdj Olle Erichsen, Frj Villige/n hans fulde \Æed/ afflagde, iche at Haue nogen Ond tanche til Elen Sl:!! (Sl: Elen) Olle Nielsens, ej Heller Hende med Wred Hue, Huilchen!! (Huerchen?) Slaat, Skuet, Eller Spendt Hauer noget thil schade, Ej Heller Haf/ue/r, noge/n beuist, dend Sl: quinde, noget epter hun Komb aff Lemmen, Paa Hannem Klagit Hauer.

Thj bør denne Sagh Hermed Were op Heffuet, och Olle Erichsen Spedzø/en at Vere frj for Olle Nielsens tiltalle.

Anno 1692 Den 23 May, Waare Wij Effterschreffne Benedix DiurHus Sornschrifuer udj Sundhor Len, Olluff Bache, Halvor och Michel Hilde, Mogens Kalffue, Arne Østeuold, Laurs Melling och Lauritz Vgelnes, och Biørm Windisnes Samptlig Æedsorne Laugrettis mænd udj Waags schib: Forsammelede, Paa Aasteden WesPestae, Angaaende en tuistHed!! (tuistigHed) imellemb WesPestae Paa dend Eene, och Tvette paa dend Anden side, Angaaende, en Setterstøel, och Skougteg Steendallen Kaldet Som WesPestadz Mendene formeener dennem med Rette effter gammel Hefd, och Kand att tillKomme, Neruerinde Kongl: Ma: bunde Lens Mand Jens Dauer, med En del got folch meere Samme thid thil stede War.

Derom Lejlendingerne, Paa WesPestae, udj Retten Indlagde, deris Skrifftlig Kald Zeddel, I Heenseende, Saasom Welb: Hr:

1692: 27

Major Willumb Cuscheron har Ladet Arrestere en deel Tømmer de WesPestadz Mend, epter gammel Sæeduahne hafde Huggit udj Steendallen, til deris Husers reparation, Sampt Søgende de Tvette Mend for Huis de V-louglig Tid effter Anden derudj Har Huget, Thj Stefnis Lejlendingerne paa Tvette, Nemblig Laurs Biørn Baar och Gunder, Att Møde Lejlendingerne paa WesPestae, Vnder Liusse Closter, och der ombudzMand, paa Aasteden imellemb for:ne WesPestae och Tveta, Att suare til dend Hugster de Vden Minde Har Hugget, disligste Warseles Hr: Major Cucheron Att suare til dend Arest hand Hafuer Giort Paa Liuse Closters Eyedeeller; Sammeleedes Waarsel giues, Samptlig Eygerne, Erlig och Welb: Frue Margrette Juell som ejer och Forsuar for en part udj Tvette Sampt Stigtschrifueren Sr: Harman Gaarman som forsuar paa Fittie KKes Wegne for en deel i be:tte Tvette. Saa \och/ Forwalteren offuer Halsnøe Closter, Sr: Johan Frjmand, som forsuar for en part udj Tvette Halsnøe Closter til Hørig, Saa och Forwalteren aff Lius Closter Monss: Peder Pederse/n, som Forsuar, for WesPestae Til Windisbiurd, i denne Sagh er Warselet Nemblig Simen RemmerEid, Laurs Roberstae, Johannes Windenes, Johannes Tvet, Niels Toffteland, Lauritz Buenes, Olle Storebøe, och Rasmus Aarbøe, deris Sandhed att Vidne, om be:tte Steendallen, iche Altider, Har ligget til WesPestae V-den Anche, Samme Kald Zeddel daterit Hommeluigen d: 2 Aprilis 1692.

Alle epter Kald Zeddelen, beKiende at Haue faait Louglig Warsel. Lejlendingerne Paa begge sidder møtte Sielff.

1692: 27b

Møtte sielff, Welb: Hr: Major Cucheron Paa Egen och hans Wærmoder Welb: fru MarGrette Juels Wegne, Stigtschrifueren Sr: Harman Gaarmandz Suar til Kierche Verger Christoffer Funden at Skulle parere, mens iche møtte; Som blef befallet at Giøre bud epter til i Morgen; de Andere Samptlig præsenterit, Som war indstefnt. Christoffer Funden Loed sig Strax dereffter Paa Aasteden ind finde.

dernest producerit Sr: Peder Pedersøn udj Rette En Copie aff Matriculen, Vnder Welædle Hr: Stiffts amptschrifuer Christoffer Reigs {Vnder} haand och Zignett om WesPestadz tilligende Herlighed, iblandt Andet Saa indført, Sætterstøel, med Skougpart i Steendall til Hus behoff. Aff Bergen 15 Aprilis 1692.

Huor Wij siden, epter Partternis Begiering och Kald Zeddelens AnLeeding, Hengaff os paa Vejen, Samme omtuistede støel, och Steendallens Skoug teig, At siune och besigtige da imidler tid, Vnder Veigs, Som Wi war Kommen i fra WesPestae, och forbie tvende Jorder til Tvetta, Lagde Rettens betientter tillige med Andere Goet!! (Goet Folch?) dem, Partterne imellem Saa At begge Jorders Nemblig WesPestae och Tvettes Eygere, och Forsuar bleffue med Lejlendinger paa Begge Sider Saaleedes off/ue/rtalt At de Loed dennem beqvemme, Saa Att denne tvistigHed Kom til en Goed Forligelse udj epter følgende maader, Saa Sr: Peder Pederssen Forwalter offuer Liusse Closter som Eygere och Forsuar, for Liuse Closters Jord WesPestae, Paa dend Eene, Saa

1692: 28

och Ædele och Welb: Hr: Major Willumb Cucheron, paa Egen, och Wærmoder, Welb: Frue Margrette Juels Wegne, Sampt Forwalteren off/ue/r Halsnøe Closter, Sr: Frjmandz Fuldmegtig, Monss: Niels Olsen, och i fuldmagt paa Stigtschrifueren Sr: Harman Gaarmandz Wegne, Kierche Wergern til Fittie Kierche Christopher Funden, som Eygere och Forsuar for dend Gaard Tvetta paa dend Anden Side, tillige med Lejlendingerne paa Begge sidder, Nemblig WesPestadz Lejlendinger Niels Knudzen, Baar Michelsen, Pouel Simenssen Johannes Nielsen, Olle Tarildsen, och Enchenn Ingeborg Jørgens datter paa Liuse Closters Jord. Som och Lejlendinger paa Tvetta, Laurs, Biørn Baar, och Gunder, Samptlig Saaleedes Wed haandebaand Wenligen bleffue ForEeniget, At WesPestadz Lejlendinger, Herepter Saa som Hid indtil schall Haue Fri Setterstøel paa Steendallen, och Hugge Frit udj Steendallen, baade Fure och Løfwed, Saa megit Nødwendigh beHøffues, til deris hussers reparation, och Tvetta Mendene Ligesaa, At Hugge udj Steendallen til deris hussers forbedring och reparation, och Huem aff Begge Gaarders Lejlendinger deroffuer Gaar, med At hugge, entten Tømmer, staver, {eller} Botner Eller Andet imod Lougen til at Selge, Skal Haue Forbrut Ald dend Rett de Haver til Steendallens Skoug teig, och de V-schyldige dend Alleene til brugs Att Niude, Huad Tømmer som er Arresterit eller aff nogen Partterne, paa Entten aff Sidderne, Siden Aresten Skeede Kand Were Huggit udj be:tte Steendallen schal Komme Lejlending[erne]

1692: 28b

Paa begge Sidder tillige deeling, effter en Huer Gaardz Storlighez, Angaaende omKostningen der med Saaleedis AffHandlet, at WesPestadz Mendene betaller Skriveren for Reisse och V-mage, och Tvette Mendene betaller LensMande/n med de Otte Mænd, for deris Reisse och V-mage i toe dage, Des til Windisbiurd Saaleedis At Were passerit, och udj Alle forbe:tte Punchter welforEeniget, Widner Wj Tvende Gaarders Eyggere och Forsuar tillige med Rettens betientter, med disse wore Zignetter.

Anno 1692 Den 26 May Waare Wij EpterSkreffne Benedix DiurHus Sornschriffuer, Vdj Sundhor Lehn, och til Halsnøe Closter, Samme stedz Samuel Mælland, Niels ibm: Joen Sorteland, <Niels Wichæ> och Niels Hollond, af Leenitz, Sampt Endre Grindemb, gl: Endre Mæland, \och/ Knud V-rang, {och Daniel Eye,} aff Halsnøe Closters goedz, Samptlig Æedsorne Laugrettis Mend udj Føyens schib: Giør Witterligt att Wij epter Louglig Warsell, och Anfordring, warre forsammelede Paa Aasteden imellemb en Halsnøe Closters Jord Kaldis Andall, som Skylder effter Matriculen 2 ½ pund Smør, til schatte effter, Paa Eene, och Waardeland, en til FindAas Presteboel, Aller naadigste Benneficerit Jord, Skylder udj Aarlig Landschyld, effter Matriculen, Smør 3 løb/e/r <Ringe it Pund> Nerverinde begge Jorders Eygere och forsuar, Saasom forwalteren offuer Halsnøe Closter Sr: Frimandz Fuldmegtig, Monss: Niels Olsen, Som for Andall, Sampt Och hederlig och megit Wellært Mand Her Hans Ingebregtsøn Mendz Som forsuar for Prestebollens Jord Waardeland, Sampt Halsnøe Closter och Lenitz Lens Mand Christen Ibsen, och Knud Hysingstae, med en del

1692: 29

Goet Folch meere, samme thid thil stede war.

Huor da udj Rette præsenterit Østeen Andal, som Wed schrifftlig Kald Zeddel, Hafde epter dend Affschuur, paa Høstetinget paa Leeruig d: 3 9br: 1691, Warsel giuet, Osmund Worland, belangende de Tolff Træer, Hand Har Huggit, som {udj} Østen Andal formeener udj hans March, tillige med Alle de Andre Lejlendinger paa Wordeland, At der paa en Huers BeKostning, Kunde Ved Reening och Vdsteening, Skee it lovligt, Skoug och Marche schiffte, for:ne Gaarder imellemb, Som forsuarligt, at møde Torsdagen d: 26 Maj 1692 Paa Aasteden, med Eygere/n paa Begge Sidder, Huilchet de ochsaa Gio\r/de med Videre samme Kald Zeddes!! (Zeddels) indhold, Aff Hommeluig 25 Aprilis 1692.

Alle ind stefnte epter Kald Zeddelen paa Aasteden parerede,

Forwalterens Fuldmegtig offuer Halsnøe Closter Ind lagde udj Rette it forseiglet Werch, Vnder 12 Æedsorne Mendz Forseigling, for Rettet imellemb, Wordeland paa dend Eene, och Halsnøe Closters Jord Andall paa dend Anden side, Huilche er Skeed udj dend thid Kongl: Ma: Fougit Søfr Bundsøns thid, udj hans sted som Fuldmeg[tig] Jacob Jenssen Suornschrifuer i for:ne Sundhor Lehn ochsaa udj NerVerelse, aff Halsnøe Closters Fougit Christen Sørenssen, paa Closters Jord Andals Wegne paa dend Anden Side, Att Skulle epter begge Partternis begieringh Grandsche och forfare Rette Marcheschiel, och Skiffte, imellemb Prestbollens Jord Waardeland, Vnder FindAas och Halsnøe Closters Jord Andall, och Siger at Haue gaait, och forfare[t]

1692: 29b

Ald Marchen, Vnder for:ne Tvende Jorder och Aldeelis ingen Rigtig Skiffte der Imellemb funden och ej Heller nogen Windisbiurd Paa Entten aff Sidderne, loed denn: ind finde, loed dennem ind finde til Att giøre Vnder Rettning om schifftet dennem Imellemb, Huor fore Saaleedes dend thid Er forefunden, at Lejlendingerne paa begge Jorder, Hereffter med Græsbette til <deris> Fæe och quegh, Skall Vere til fælletz, Horn imod Horn, och Kløff imod Kløff, epter Jordernis Storlighez, Doch saa Att iche nogen Aff dennem Skougen til W-pligt forHugger Wiidere End som deris loed Kand taalle med Wiidere dedz Meening, aff dato Den 25 Junj 1627.

Saasom Skougen ej til forn Har Verit Vduist, da protesterit Østen Andal, at hans part, maatte epter Kald Zeddelens Anleedning Worde Vduist, Saa megit Andal med Rette Kunde thil Komme; mens Fæebette och Græsgangh Kunde forblifue Saa som thilforne, huor med Eygerne och Gaardernis Forsuar paa begge Sidder, nemblig Forwalteren \ofr/ Halsnøe Closter Sr: Christoffer Frjmandz Fuldmegtig Monss: Niels Olsøn, Saauelsom dend Hederlig och Megit Wellært Mand, Her Hans Mendz Sogneprest til FindAas gield och Wel War benøyet \med/, paa det Att fred och Roellighed Granderne imellemb epter dags Kunde stifftes, och Kierlighed {…} i Landit denn: øffues.

Da Hauer Wij begifuet os udj Marchen der det flittigste, och beste mugligt Var Siunet, Grandschet och forfarit, dennd

1692: 30

Lejlighed, da befinder Wij epter dend nu giorde Anuisning, Skougen udj effter følgende maader at Kunde deellis for:ne Andal Norden, och Waardeland for Synden {Nemblig} /: Epter Daniel och Christen Eyes Anuisning, Saasom it Kahn begge Gaarderne Imellemb thilforn Skall haue Verit :/ Nemblig Saasom først, udj Steen Kaldis Hat steen liggende udj Fløe maalet wed søen, blef Hugget it Kors, Som Er det første Merche, derifra op effter i Norwest, i et Berg udj en Liden Niip, Tæet Norden paa SettrebecKen bleff och Hugget it Kors, Som Er det Andet MercKe, Siden der fra lige NorVest op Effter, i en stoer Steen tæt Norden Paa Sætterbechen, Wed Wadzbotten, bleff Hugget it Kors som er det 3die MercKe. Derifra op I Apste Gaars Hougen, Som Er Ende Skiffte op effter, blef Iligemaader Huggit it Korss, som er det Fierde MercKe, Der I fra Nord Epter Compassen, iche langt i fra For:ne Endeschifft, bleff Hugget it Kors udj it Fure træ, Som er det Fembte Merche, Huilche Fure træ, ingen, V-den tilbørlig \Straf/, maa AfHugge, Side/n deri fra lige Nord effter, i Apstegaardzsmugit udj it Sort berg, bleff Huggit it Korss, som Er det Siette Skiffte och Merche, Der fra alt Nor effter, Tæt Vnder ArAasssen, igiennem Skitnedals Myren, udj Risset bleff Huggit it Kors, Som er det Siufuende Merche, Siden derifra Nogit beder i NorVedst, tvert offuer dend liden Tange, som Skiærer udj for:ne Skitnedals Myr, Hen udj Smugit, Vesten Paa Andals Aassen, i dallen Wed it lidet

1692: 30b

Wand, bleff Huggit it Kors som er det Ottende Merche, deri fra lige udj NorVest, udj HatleSkarit, udj En steen Tæet Vnder, et Jordfast berg, bleff och Huggit it Kors som Er det Niende Merche, Och siden der fra lige till Rosse gaarden Som er Endeschiffte Och møder der strax Hos Hofflandz Sætterstøell Huilche for:ne Mercher HerEffter Skall Were Rette Skoug Skiffte Imellemb Andall Norden och Inden for, och Waardeland, V-den och Synnden for, Och ingen aff for:ne Gaarders Lejlendinger Epter denne daug, at Hugge offuer for:ne Skiffte, Vnder straff, epter Hans Ko: Ma: Allernaadigste Vdgifne Lov,

Angaaende Fæe, Heste Øge, eller Smalle bætte och Græs gangh Da bør begge for:ne Gaarders Lejlendinger /: epter det nu udj Rette lagde forseiglede WercK, som forAn findes Ind ført, Aff dato d: 25 Junj Anno 1627. :/ At Niude FæHaugen, Aladvenant!! (advenant/forholdsvis) och til fellitz epter en Huer Gaardz Stoerlighez, Saa der bør at gaa Horn, imod Horn, och Kløff imod Kløff, och ingen aff for:ne Gaarders Lejlendinger att sætte meere udj FæeHaugen til Græsgangh En!! (End) de Paa deris Egene brugende Jorder Kand føede om Winteren, Disligeste maa ingen aff Partterne Giue nogen forloff At Haue Fæebette i deris felletz Hage, V-den bemelte Jorders Lejlendingers Villie och Sambtøche Paa begge Sidder De Tolff huggene Aresterede Træer

1692: 31

Anlangende Da Beholder Wordelandz Mend dennem V-den Wiidere Trætte, Angaaende omKostningen, Da Er der om Saa{d} Leedis Affhandlet och Kientt at saasom Wordelandz Mendene, Gandsche intet Hid til herpaa Har beKostet ej Heller nu Huilchen!! (Huerchen?) til fortæring eller Andet, Och Samme nu Giorde Werch ligesaaVel, Kommer denn: till Nøtte, som Andals manden, Da bør de Samptlig, epter en Huer deris brug at betalle til Andals manden Igien, udj omKostning, Penge 3 Rdr och det inden Michælj først Kommende, Vnder Excution, udj en Huers deris middel och formue epter Lougens maade, Dedz.

ANNO 1692 Den 20 Junj bleff Holt Sommer, Sage och Skatte ting, Paa Ferrestae udj Ous schib: med dedz Skibredz Almue Neruerinde Kongl: Maytz: Fougit, Welædle Hr: Borg:M: Falch Lauritzen DalHofdz, Fuldme[gtig] Monss: Erich Cassimerus, bunde Lensmanden Samuel Jensen Loss, med Endeel Almue meere samme thid thilstæde war,

Huor da de thilnefntte ting Mend, Retten til Betienne denn: loed indfinde, Nemblig Peder Sæuold, Laurs Dybeuig, Anders och Rasmus Gaupholm, Joen Froland, Anders Langeland, Laurs Tvet, och Anders Hage

Huorda Welbe:tte Kong: Ma: Fougitz Fuldmegtig Satte ting, Liusde ting fred, Sampt fredliuste Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge disligeste tilliuste ingen Att husse eller hælle

1692: 31b

Fredløs Mand Vnder straf epter Lougenn.

Dernest bleff Liudeligen Lest och Kundgiort Hans Kong: Ma: Allernaadigste Skattebreff for ind Verinde Aar; Som i Alle maader schall betallis ligesom forleden Aar, ForV-den Comsumptionen i Kiøb stederne, och Folche schatten Paa landet, och offuer Alt hans Maytz: Rige Norge, epter dend Lejlighed och lighed, hans Ko: Ma: allernaadigste schattebreff, Aff 4 May 1689. Som i Alle maader, ligesom det Her ord, fra ord ware ind ført, och Samme schatter att betalles til de Tider och Terminer, hans Kong: Maytz: Aller naadigste Norsche Lov Hauer ordinerit Tingene, och Restandze/n, paa it Huert ting aff Retten tage schriffuen Samme dat: hans Kong: Ma: residentz i KiøbenHaf/n d: 11 Janvarj 1692. med derHos Welb: Hr: Ampt mand \Hans:/ Nielses (Hans Nielsens) følgebreff, aff dato BergenHus 9 Febr: 1692.

Der epter for det Andet Kund giort, Hans Kong: Ma: Aller naadigste Forordning, om V-billige aff Kaartningers, och Excetioners (Excutioners?), affschaffelse, Ved Assignationers betalling, dat: Hafn: d: 23 Febr: 1692 med derHos Welb: Hr: Amptmandz Følgebreff. Fogden dend paa Tilbørlige steder at lade læsse och forKynde, och Sig Selff/ue/r derepter Aller Vnderdanigst, Att Rette och forHolde. Aff Bergenhuss 22 Martij 1692.

For det <Tredie> Lest och Kundgiort, hans høye Excelentzis ordre, til Welb: Hr: Ampt mand Hans Nielssen, i dend Meening, Naar Nogle Ostender Skibe, udj Destricten Paa en eller Anden sted An Kommer

1692: 32

Da Samme at lade Arrestere doch derHos Saadan Anstalt Giøre, at intet, Huerchen Aff Warene, eller derHos befindllig Effecter V-den Huiss til deris Conservation, Kunde behøffues, Worder Rørt, langt mindre Destrubert Mens Alting udj Goed forVaring, till Nermeere Aller Høystbe:tte hans Kong: Ma: Aller Naadigste Forordning udj god forVaringh Holdet, d: Hafn: d: 19 Martj 1692. Med derHos Welb: Hr: Amptmand Hans Niels: Følge breff til Fogden, Sig dereffter udj hans Aller naadigste betrode Fougderj Att Rette. Aff Bergenhuss d: 5 Aprilis Anno 1692

Huilche forordninger ord epter Andet wed det sidste ting schal worde indført.

Mogens Jenssen Grønsdall indstefnt Som Haf/ue/r begaait Lejermaall udj hans Egteschab med it Quindfolch, Vnder Liusse Closters frjHed Ved Nafn, Maritte Joens datter Jarland, For:ne Mogens Grønsdall \Møtte/ och denne Gierning iche Kunde i fra gaa,

Da effter Saadan hans BeKiendelse, och foregaaende registering, Befantis ichun ald Hans ofuer Skiudende boe baade \hans/ och quindens part Naar Ald beuislig Gield ware affdraget til Penge 3 Rdr 2 mrk 13 s. Huilche saaleed[is] til hans Kongl: Ma: for hans Forseelsse med Hans quinde Anne Ols datter {Beuilling} beuilling er scheed, Att bør were Hiembfalden och toeg quinden Hendis Mand, Mogens Grønsdall til Naade, och effterloed Ham denne Forseelse, med Saa schiel hand Her effter Sig for Saadan forseelse Skulle

1692: 32b

tage wahre, och Herepter Att leffue med Hende, it skiKeligt och Erligt Leffnet, som en Erlig Egtemand Vel Sømmer Huor paa de flyede Hin Anden deris Hender och war saa Venner och wel forEeniget.

Anno 1692 Den 22 Junj blef Holt Sommer, Sage, Skatte, och AffReignings ting, udj Stranduig schib: i Stranduigen, med dedz Skibredz Almue, NerVerinde Kongl: Maytz: Fougit Hr: Borg:M: Falch Lauritze/n DalHofdz Suoger och Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus, bunde Lens Manden Anders Haauig, med Endeel Almue meere samme thid thilstæde war,

Huor da de tilnefnte Mend præsenterit demb!! (dennem) Retten til betienne, Nemblig, Laurs Aare, udj Johannes Aares absentz, Johan och Vincentz Nere Boelstae, Endre och Laurs Øffre Boelstae, Hans Tvette, Samson BratHuss, och udj Olle Skougsæedz absentz Knud Eye,

Huor da først aff Kong: Maytz: Fougitz Fuldmegtig bleff Sat ting, ting fred liust, Sampt fred liust Alle hans Kong: Ma: och Benneficerede Skouge, disligeste thilliust, ingen at husse eller hælle, Fredløss mand, och Landstrygere, Vnder straff epter Lougen,

Dernest Liudeligen Lest, och Kundgiort, Alle de Her ForAn, Wed Ous schib: Folio 31 Extraherede Hans Kongl: Maytz: Forordninger, och Andere Befallinger.

Erlig och Welagt Mand Knud Eye, Loed læsse it Kiøbe breff till Hann: och hans Hustrue, Kristj Knudz datter begges deris børn och Arffuinger, Aff hans Fader Welfornehme Mand, Engel Hanse/n Giøn, och hans Hustrue, Kristj Torgiels datter Vdgifuet, Liudende Paa it Græs bette Kaldis Skaar Sætter, Liggende Vnder hans Paaboende Jord, Nordere Tun Giøn Och

1692: 33

KicheDall Strechende Sig først udj Norder till en Stie, Kaldis Dyr stie, Vdj Sør till en Bech Hiemmen udj Kattenes. Saa Hend till dend Hiller, Kaldis Bue Hiller, Och Siden Langs op och Neder imod Hammerslandz Rette Skiffte. Och det imod fornøyelig afBetalling, Med dend Condition, At saalenge forbemelte, Knud Eye, och denne hans Idtzige Quinde, Kritj Knudz datter, Saavelsom hans epterlefuende Arfuinger, paa For:ne Eye bliffuer boesiddendes; Ermelte Græsbette Att Niude, Mens \Huad/ Skougen Er Angaaende, da følger,!! da følger dend det Nordere Tun Giøn, herepter Som thilforne, med Widere Samme daterit Lundervig d: 1 Junj Anno 1692.

Christoffer Endresøn Hiortedall, Loed læsse it Rødeboelsbreff til hann: och hans Hustrue, Gura Frandz datter, och hans Arfuinger Vdgifuet, aff Olle Endresøn Lygre, och Laurs Olsøn Aare, Liudende Paa at de ere de første Rødeboels Mend, der først Har opRydet deris paaboende pladz, Hiortedal Vnder HenAnger, Som schylder epter Matriculen Smør En Halff Løb, Samme daterit Windenes høsteting, d: 8 octobr: 1691.

Hans Olsen Kleppe, ladet stefne, Joen HiortAgger for 1 ½ Rdr hans Formand Sl: Clemit HiortAgger schulle Vere Hann: schyldig bleffuen, paa en Sengeboe och Godt, huilche 1 ½ Rdr, Joen Nortuet suarit til Hand Kunde intet V-den domb, Lade falde de V-møndige børns Arf, Olle \Tvet (Tvete)/ hiemmelet, dend fordring war Rigtig; Anders Houge, Suarit paa Anne lille Ballesembs Vegne, at Hun fordret, Sl: Clemitz Enche, de 1 ½ Rdr paa Hans Kleppes Wegne, dend tid schifftet stoed, Suarit Enchen da, Hun sielff

1692: 33b

Ville fornøye Hans Kleppe,

effter saadan LejligHed er affsagt Att Joen HiertAgger, hans Quinde och børns Vegne, bør betalle til Hans Klepe!! (Kleppe) hans Møndlings Vegne, de Halff Anden Rdr, {och} med omKostning 20 s, och deraff dend Halffue part, at føre hans Stifbørn, til AffKortning, och det inden Femtende daug Vnder Excution epter Lougen.

Erlig och Welagt Mand Hans Haldorssen Tvette, Loed læsse it Kiøbe breff til Hannem, och hans Hustrue Jorne Berries datter, begge deris børn och Arffuinger Vdgifuet, Aff Christoffer Zefusse/n HammerHoug, aff Opdal schib: och hans tuende Sønner, Tomes och Elias Christoffer Sønner Vdgiffuet, Liudende Paa, it Pund Smør och halff Huud, med bøxel, Liggende udj dend Gaard Solaass i Stranduig schib: och Haalandzdals KKe Sogen Som er begge for:ne Christoff/e/r HammerHougs Sønners, Arffuelig Odel epter deris Sl: Moder, och det imod fornøyelig Betalling med Skiøtnings øhre och Alt. Samme daterit HammerHoug d: 11 Aprilis 1692.

Anno 1692 Den 25 Junj blef Holt, {Waar} \Sommer/ Sage och Schatteting med Strandebarm schibredz Almue, Paa Skielnes, Neruerinde Ko: Ma: Fougitz Hr: Borg:M: Falch Lauritzen DalHofd, och hans Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus, bunde Lens Manden Arne Gouxuig, med endeel Almue meere samme thid thilstæde war

Huor da Retten til Betiening loed sig indfinde, epter:ne Ting Mend, Vng Torben Røruig Loduig Tvet, Ifuer Meehuss, Gotschalch Fladebøe, Anders Suendal, Ifuer Homb, Guldbrand

1692: 34

Nernes, och Siuer Ness;

Huor da Kongl: Ma: Fougit, Satte ting, Sampt Liusde Tingfred, Saa och fredliuste Alle hans Kong: Ma: och Benneficerede Skouge, disligeste tilliusde, ingen at husse eller Hælle Fred løs Mand, Vnder Straf epter Lougen,

Dernest Liudeligen Lest och Kund giort de forHen, Ved Ous schib: Extraherede, hans Kongl: Ma: forordninger;

Jens Anderssen Aarsand, Loed læsse, it Kiøbebreff till Hannemb, och hans hustrue Anne Peders datter begge deriss børn, och Arfinger Vdgifuet, Aff Anders Lassesøn Houge och Lars Hanssen Eye, aff Stranduig Skib:, och begge deris Hustruer, Kristie Guldbrandz datter, och Gura Mattias datter; Liudende Paa Smør En løb och tvende Giedschin Vden bøxel, Liggende udj dend Gaard ØffreHuus Huoraff Anders Houge, Affstaar En løb Ringer Halff fierde (3 ½) Marcher Smør, och 2 Giedschin Ringer Halffierde Mercher i Wahre, Och Laurs Hanssen Eye, affstaar, de halffierde Marcher Smør och de Halffierde Marcher i Wahr!!, och det off/ue/r Alt, for Reede Penge Førgetiuffue Rdr, forV-den Breff penge med Skiøtningsørhre och Alt, Samme d: Hommeluigen d: 20 febervarj 1692.

Getle Knudzen boende Paa For:ne Mundem Herudj Strandebarm Skib: Loed læsse it Kiøbebreff til hannem Vdgiffuet, Aff Britte Sallig Peder HolteHuses, paa hendes Egen, Laurs Andersen Hougeuold, Paa Hans Hustro, Bodele Peders datters Vegne, och Michel Haaland Paa hans hustrue

1692: 34b

Anne Peders datters Wegne, Modere/n och døtterne, Samptlig udj Stranduig Skib: och Haalandz dals KKe Sogen Boende, Liudende paa En deris Arffuelig tilfalden odels Jordepart, epter Sallig Peder HoltHuss, liggende udj dend Gaard Store Mundemb, udj Strandebarm schib: och Warelsøe KKSogen!!, Skyldende udj Aarlig Landschyld med bøxell; Smør En Halff løb och Fembten Marcher, Som for:ne Jetle Knudzen Sielff bruger och Besidder, deraff Britt!! (Britte) HoltHuss affstaar, ½ løb och Sex Mercher Smør, de Sex Mercher er aff Hendes Arfuelig tilfalden broderloed, och dend Halffue Løb Hendes Rette Arffvepart, och huer de Andere Affstaar, Halffembte Mercher Smør, och det imod En Wiis Summa Penge Saamegit de waare forligt omb. Samme breff daterit HoltHuss den 10 Junj Anno 1692.

Ifuer Ifuersen Braatun loed læsse en bøxel Zeddel til Hannem Vdgifuet aff dend Gud Elschende Matrone, Elisabet Galtung, Sl: Her Elias Andersses Epterleffuersche, Liudende, Paa 16 Marcher Smør 2/3 Giedschin, liggende udj for:ne Braatun; som Enchen nu bruger och bebor saa lenge Hun Lyster, eller ded for hannem affstaar, Derfore Hand Har betalt i første bøxel med støfle Hude/n Penge 4 Rdr 1 Sletmrk. Samme daterit Skaaneuigs Præsteg: d: 9 May 1692.

Kongl: Ma: Fougit Borg:M: Falch Lauritzen DalHofd Ladet Warsele Monss: Peder Rasmussen Store Linge, At Anhøre nogle Windisbiurd, epter Zjrj Lars datter, som tientte Paa Store Linge som war med barn, For:ne QuindFolchit, Iligemaade stefnt paa store Linge, som Hun

1692: 35

Seeneste Tiendte; Huor quindfolchit, Att!! (Alt?) War bortte och derifra.

Dend Hederlig och Wellært Mand, Her Olluf Gierdrumb, Loed Wed Omund Waage, indlegge Hans schrifftlig beKiendelse epter quindfolchet, Zjre Laurs datters Mund, och BeKiendelse end och Presten war sielff paa Gaarden, Huor udj atschielligt Witløfftighed findes indført, be:tte quindfolch først beKiende paa en fremmet Karl, Knud Olsen, som war med Hr: Lucas Paa Linge udj tre Netter, at Hand \Var/ Hendes Barnefad/e/r; och effter lang Examen Sagde quind folchit, Ville Komme Igien Paa Torsdaug, Saa Ville Hun sige Hendes Sandhed, dend første gangh Hun Kom {war} Hos Presten, war dend 12 febr:, Och som Hun quindfolchit, Tisdags Morgen, laae udj Præstens Fæehuuss, och Her Olluff iche Kunde foe!! (faae) Hende op, Formedelst, Hun Begieret noget Lidet Att sofue, da Endelig effter thilsPørgelse aff Her Olluff Sagde Siirj Lars datter, det {war} Er Hosbunden paa store Linge Peder Rasmussen och Her \Olle/ Siger da at Vndschylte Peder Rasmussen; Mens Hun Sagde at Peder Rasmusen Haffde offte Hafft sin Villie med Hende, och sagde Att Peder Hafde sagt, Hun Skulle Hafft, Holde Sig udj Cuus(?), i det Allerlengste; med witløfftige des indHoldz begiering, at Endeel Windisb: som Hand Nafn giffuer, maatte worde Examenerit, Samme hans protest, och forseet Aff dato Strandebarm d: 23 Junj 1692.

1692: 35b

Och da først fremb Kaldet Olluff Berge, som want epter æedens ord for hann: war oplest, med Fuld Æed Att Tisdagen d: 16 febr: Haffde Presten Her Olluff Gierdrumb bud effter hannem och Anders Brou, Att schulle Gaae op, at Høre Paa Zjrj!! (Siris) BeKiendelse, gich saa først ind i Præstens stue, da begierede de Hun Maatte Kom/m/e ind, och Kunde de iche faae Hende ind, thj Hun wille enda Sofue, Som laae Paa Fæehuss Skiøtnen, Gich Saa Presten med dem ind udj Fæehusset, och Steg op udj Stigen, och talte med quindfolchet och begyntte først med Sang och bønner, aff Gudz ord, med Formaning, Hun Skulle Sige Hendes SandHed och intet Liøge Paa Nogen, Mens de Saa intet quindFolchet, da Hørde hand Hun Sagde, Jeg Har toe onde Wilchor, Siger ieg det da er ieg Red For Liffuet, Siger ieg det iche da bliffuer ieg en Løgner, det er Hand Hosbund, Huilchen Hosbund sPurde Presten, det \er/ Hand Hosbund Paa Store Linge, dertil Præsten Sagde, Er det Peder Rasmusen, der till Hun suaret som Laae Paa Fæehus Lemmen, Jae,

Dernest fremb Kaldet Anders Arnesen Nedere Brou, {fremb Eschet,} och Afflagde hans fulde Æed; Att Samme tisdaug Hafde Præsten bud til Ham, och Olle Berge som de Kom op i Præstens stue, begieret de quindFolchit maa Komme ind, mens Kom intet i stuen, bleff Aff Tøsene forClarit, Hun war Suagh, begierit

1692: 36

Saa Præsten de Ville gaae med Hamb i FæeHuuset, at Høre Hendes ord, Huilchet de ochsaa giorde, Mens quindfolchit Saae hand intet, steg Saa Presten op i stjen och talte quind folchet til, och Begyntte først med Sang och bønner aff gudz ord, Sampt formaning til hende Hun schulle Sige Hendes Sandhed Huemb Hendes Barne fad/e/r war, och sPurde Hende om det Var Obristen, hann: eller Peder Rasmusen, eller Andere, dertil Hun suaret, det war Hosbunden paa store Linge,

Kongl: Maytz: fougit, thil sPurde Peder Rasmusen om hand førde dette omRørte quindfolch i fra Præstegaarden, dertil Hand Suaret Kunde \iche/ benegte, der Hand med Hans dreng gich neder til Søes i fra Præstegaarden da war quindfolchet gaait tilforn neder och laae i hans baad, da Ville Hand Haue Hans folch schulle Kast Hende aff Baaden, mens Hun Ville intet, och som Hand intet maatte Komme til ords med Hende i Præstegaarden och Høre Hendes BeKiendelse, da Roede Hand først med Hende til Store Fosse, Huor ingen war Hiem/m/e V-den quindfolch och børn; der i fra til lille Fosse, och lille Linge, Huor ej Heller nogen war Hiemme som Hand Kundet Ladet Høre Hendes ord. Fulte Hann: Saa Hiemb til Store Linge, Huor Hun war, 1 times tid eller Halff Anden; och imidler \tiid/ Hafde Peder Rasmusen

1692: 36b

bud til Laurs Lille Linge, och Samson Torgiersen store Fosse; Sampt Vnge Torben Røruig, Som Alle Tre beKiendte, at de Hørde alle Tre aff Zires Mund, Att Knud Olsen Karsund War Hendes Barne fader, Som Hun thilforn Har beKiendt for Præsten, och bleff disse intet tagen Ved Æed och yderlig Examinerit, førend quind folchet, Kommer thilstæde.

Peder Rasmusen Suarit, Hand iche Andet Viste, end quindfolchet Reiste Reigste!! strax til Preste gaarde/n Igien,

Peder Rasmussen thil sPurde, Kongl: Ma: <Fougit> om Hand Ville Giue hann: Sagh, at Hand er barneFad/e/r, Dertil Kong: Ma: fougit Suaret Nej, Hand iche Ville Gifue Ham Sagh, Førend Quindfolchet Komb tilstæde;

Derfore Fogden prottesterit och Satte udj Rette, om Peder Rasmussen, iche bør schaffe quindfolchet thilstæde, effterdj Hun fulte Hann: i fra Prestegaarden,

Saa som dette ind stefntte quindfolch Sirj Laurs datter, iche præsenterit och en Heel Haab Windisbiurd meere war ind stefnt, som iche for Hendes V-deblifuelse Kunde bliue Antagen, Der for intet Widere Hermed At Kand Giøres, Førend Quind Folchit, Kommer thilstæde, huilchet

1692: 37

Peder Rasmusen loffuet at Giøre flid om, om Hellers mugligt er;

Zjrj Jørgens datter, nu tilholdende Paa Boelstae, udj Stranduig schib: ind Kaldet udj Rette formedelst begangne Lejermaal, med Olluff Olsen Berge Soldat, Huilche Hun iche negtet, Soldatten Olle Olsen Berge, præsenterit udj Rette, och ej Heller dette Kunde i fra gaae, och beKiende Att haue Vdstaat hans straff, Vnder det høyloflig Militærische forum.

Kongl: Ma: Fougit Satte udj Rette om Hun iche burde bøde epter Lougen, eller ochsaa Straffes paa Kroppen, yder meere tilsPurde Quindfolchet, om Quindfolchit Hafde noget til Hans Kong: Ma: bøder, quindfolchet thillige med Almuen forClarit, Hun War iche med helsen, och Hafde Slet intet til betalle, V-den Huis Hun nu faar for Sommer Arbeide, som er 3 mrk.

Fogden Eschede domb Effter Lougen;

Affsagt, Saa som Zjrj Jørgens datter denne Gierning iche Kand Benechte; och ej Heller findes noget Hos Hende til bøde med thj bør Hun epter Lougen Siette bogs 13 Cap: 1 Artichel, Att lide paa Kropen, udj hals Jernet,

Noch warselet Aagete Joens datter HuchAas For begangne Lejermaall, med Soldatten Olle Olsen Berge, Som schal Vere udj tredie lige led med Hin Anden beslegtet, quindfolchet tillige med Hendes fader, Joen HuchAas

1692: 37b

Quindfolchet!! møtte, och Negtet intet denne Gierning, Huilchet Soldatten, Som War thilstæde, ochsaa Wedstoed, och sagde de Ville gierne Egte HinAnden, om dend Høye Øffrighed det Ville behage; och ej Heller Kunde I fra gaae Joe At Vere udj 3die Lige leed Beslegtiget, doch Saa at begges deris beste møder, war ichun Halff sødschende til Moderen,

Kongl: Ma: Fougit til sPurde, om Soldatten Hafde Vdstaait hans Ret, der til bleff Suarit Jae, quindfolchit beKiende och Att Haue Vdstaait Kierche/n/s Disiplin

Kongens Fougit Eschede domb Effter Lougen,

Da effter tiltalle Giensuar, och denne Sags eigentlig Lejlighez, Saa som befindes Aagete Joens datters egen Friuillig beKiendelse; At Hun Hauer Aflet it drengebarn, med Soldatten, Olle Olsen Berge, Som findes udj tredie lige led beslegtiget, doch saa Att deris oldemøderen, Paa begge sidder, ichun War halffsødschende, och Hauer Hun thilforn Vdstaait Kierchens Disihplin. Thj bør Hun effter Lougen Siette bogs 13 Capitel 13 Artichel, bøde til hans Kongl: Ma: effter Hendes yderste formue som er Ald hendes Møderne Arff 2 Rdr och begifue Sig paa it Aars thid, Heraff Amptet, til Vdsier, och derifra Tage, Geistlig och Werdzlig Attest

1692: 38

At Hun Hauer Skichet sig Vel, Siden maa Hun bygge och boe Huor Hun løster,

ANNO 1692 Den 27 Junj blef Holt Sommer, Sage och Skatteting, Paa Store OmVig Vdj QuindHerrit schibred, med dedz Skib: Almue Nerverinde Ko: Ma: Fougitz Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus, bunde Lens Manden Harman Røsselannd, med En Ringe deel Almue meere sam/m/e thid thilstæde war.

Huor da præconterit!! Retten til Betiening, de paa Høstetinget, indtegnet Ting Mend Nemblig, Olluf Hougland, Povel Kierland, Johannes Fitt, Jens Sunde, Harald Kallestae, Knud Lille Omuig, Elias Liustvet, och Ingebregt Løning.

Huor da Ko: Ma: Fougitz Fuldmegtig, Satte ting Liussde Tingfred, Sampt tilliusde ingen Att huusse, eller Hælle fredløs mand, Saa fredliuste Alle hans Kong: Ma: och Benneficered Skouge, at ingen dennem Imod Lovgen til V-pligt forHugger Vnder Lougens Straff

Dernest Liudeligen Lest, och Kundgiort de forHen, wed Ous schib: Folio 31, ExtraHerede, Hans Kongl: Ma: breff/ue/r och forordninger,

Povel Samsonsen Kierland, Loed Læse, it Kiøbe breff til Hannem och hans Hustrue Margrette Anders datter, begge deris børn, och Arffuinger Vdgifuet, Aff Størcher Gundersen Lunde, aff Fielberg schib: paa Hans Hustrue Karen Laurs datters Wegne, Liudende Paa it halff pund Smør med bøxel, Liggende udj dend Gaard Kierland, Som be:tte Povel Kierland Sielff bruger och Besidder, och som Elste broder søhn, till

1692: 38b

Aasædet er BeRettiget, Och det imod Rede penge Fiortte/n Rix dlr med Skiøtningsøhre och Alt, Daterit HafnerAas den 8 Maj 1685.

Der Vnder tegnet, det Madz Samsonsen, Har Solt, och affHendt til hans EK:!! (Egen Kiere) Broder for:ne Povel Samsonsen, och hans be:tte Hustrue børn och Arffuinger, Smør En Halff Løb med bøxel, hann: Arffueligen er til falden, Liggende udj be:tte Kierland, Som for:ne Povel Sielff er odelsbaaren, och Aasæde beRettiget Till, Sampt bruger och besidder, och det imod Rede penge, Treduffue och Sex Rdr med Skiøtningsøhre och Alt. samme Acterit, for:ne Hafneraas d: 8 Maj 1685.

Johannes Olufsøn Boende Paa N: Fiit, loed læse it Kiøbe breff, til hannem, hans Hustro, Anne Halvors datter, begge deris børn, och Arfuinger, Vdgiffuet, Aff hans Moder Madele Gotschalchs datter Hougland, Broder GotsKalch Olsen Fitt, Laurs Opstuet paa hans hustrue Gurj Ols datters Vegne, Aff Skaaneuig schib: Erich Løfføen, Paa hans Sl: Hustru Kristj Ols datters wegne, Sampt hans børns, Johans Eidzuig Paa hans Hustrue Margrette Ols datters Wegne, och Laurs Beriesen Snilstvet, paa hans Hustrue Maleene Ols datters Wegne, Samptlig Moderen med børnene, Aff staar deris Arffuelig tilfalden odels Jorde part, Liggende udj dend Gaard Nedre Fiit, Skyldende Vdj Aarlig Landschyld med bøxel, Smør toe Pund, och Sextan Mercher, och det

1692: 39

Imod en Viss Summa Penge, med Skiøtningsøhre och Alt. Deraff Moderen affstaar dend halffuepart, imod Halff Penge, och Samptlige Sødschende dend Anden halffue part imod de Andre halffue penge, Nemblig, broder, broder loed och Søster, Søster loed, och Haver for:ne Johannes Olsen Nedre Fitt Sielff Arfuet, udj for:ne Nedre Fiit, Smør Otte Mercher, Saa ald hans Eigen nu Er Smør, En Løb med B: Dette Kiøb Sluttet for Nogle Aar Siden, Mens først Reensch/reffue/tt i Hommeluigen d: 12 May 1692.

Ingen Sager indstefnt denne Gangh.

Anno 1692 Den 29 Junj blef Holt Sommer, Sage och Skatteting Paa Gielmeruig i Skaanneuig Skib: med dedz Skibredz Almue, Neruerende Ko: Ma: fougitz Fuldmegtig Erich Cassimerus, j!! (i) bunde Lens Manden Jacob Walens Absentz: Johannes Mortvet, med Endeel Almue meere, samme thid thilstæde war

Huor da præsenterit Retten til Betienne de thilnefntte Ting Mend, Nemblig, Olle Fiere, Arne Elleruig, Torgiels Teigland, Olle Sef/ue/ræid, Tosten Tvette, Tungesuig Tosten, Joen, och {Lauritz,} Johannes Wicha,

Huor Først aff Kongl: Ma: Fougit bleff Sat ting, Liust Ting fred, Fredliust Alle hans Ko: Ma: och Benneficerede Skouge, thilliust ingen at husse eller Hælle Fredløs mand, alt Vnder straff epter Lougen

Dernest Liudeligen Lest, och Kund giort, hans Ko: Ma: Aller naadigste Skatte breff Sampt Andre hans Ko: Ma: och hans høy Excelentzis ordre och befallinger wed Ous schib: follio 31 Anteignet

1692: 39b

Tieran Sloche warselet aff Proustenn, Sl: Her Elias Andersens Enche, Formedelst resterende Rettighez; for 87 – 88 et 89 Penge 2 Rdr 1 mrk. Tieran \møtte/ och Sagde Hand iche Viste Rettere end det War betalt. Wille doch betalle och Giøre Rigtighed, med dend dygdefulde Matrone, Elisabeth Galtung. Huilchet Hand Hafuer att Epterleffue och Betalle de Resterende 2 Rdr 1 mrk til Elisabet Galtung, med forAarsagde omKostning, 2 Slettemrk, och det inden femten dage, Vnder Excution Epter Lougen,

ANNO 1692 Den 1 Julj blef Holt Sommer, Sage, och Skatteting Paa Silde udj Etne Skib: med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig Erich Cassimerus, bunde Lensmanden Erich Silde med Endeel Almue meere Samme thid thilstæde War,

Huor de Paa Høstetinget tilnefntte Ting Mend dennem loed ind finde Retten til Betienne Nemblig Halvor Haaimbsnes Siuer Sande, Ingebregt Tesdall, i Haldor Eichrims sted, Joen Aasbøe, Østen, Michel, och Peder Ramme, och Toer Tesdall,

Huor Først blef Liust ting fred, Sat tinngh, Sampt, fredliust, Alle hans Ko: Ma: och Benneficerede Skouge

Dernest Liudeligen Lest och Kund giort, Alle de forHen, wed Ous schib: Folio 31 Extraherede Hans Kong: Ma: Forordningen,

Osmund Tostensen, boende Paa Wæe, loed læsse en bøxel Zeddel, til hannem Vdgifuet aff hans Wærbroder, Tøris Biørnssen, Liudende paa En Løb Smør, Liggende

1692: 40

udj hans Paaboende Gaard Wæe, Huorfore er Betalt i første bøxel, Penge thj Rdr. Samme daterit Bergen d: 2 Martij Anno 1689 (92 overskrevet med 89)

Noch loed Omund Tostensen Wæe, opliuse en Bøxel Zeddel, til Hannem Vdgiffuet, Aff {Aff} Tolleff Tøresen Aff Fjere schib: paa hans Møndling Elij Biørns datters wegne, och Aff Siuer Sande, paa hans Møndling Siirj Biørns datters Vegne, Liudende Paa En Løb Smør udj dend Gaard Wæe, Huer Møndlings Vegne En Halff løb, Huor fore er betalt epter hans Kongl: Ma: Aller Naadigste forordning Penge Thie Rdr. Samme Vnder begge deris Zignetter, daterit Høstetinget Silde den 25. octobr: 1689.

Johan Ifuersen Stølle, loed læsse en Bøxell Zeddel til Hannem Vdgifuet, Aff Monss: Anders Mørch, Som fuldmegtig, Aff dend hederlig och Høylært Mand, Mag: Jens Skielderups Vegne, Liudende paa En Jorde part Liggende i dend Gaard Stølle, Lydende Paa En løb och it Halff pund {Korn} Smør, och Trie quarter Korn, Som Sl: Iffuer Hanssen er i fra døen, och schal for:ne Johans Ifuersen Egte hans effterlatte Enche, Marj Ascildz datter; och schal gifue i førstebøxel, 15 Rdr deraff Strax betalt femb, Resten femb til Waaren; och Resten femb til Høsten 92 Att Betalle, Samme d: Bergen d: 7. 9br: 1691.

Torbiørn Sørensen Stølle, loed læsse en bøxel Zeddel, till hannem Vdgifuet, aff Monss: Anders Møch!! (Mørch) Vdgifuet, paa dend Hederlig och Høylært

1692: 40b

Mand Mag: Jens Skielderups Wegne, Liudende Paa En løb it Halff Pund Smør, och 3 Quarteer Korn, Som Hans Sl: Fader och Moder Er i fra død, Skal gifue udj Førstebøxel femten Rixdlr, betalt Strax de Otte Rdr Rester igien 7 Rdr. Samme dat: Bergen d: 3 Novembr: Anno 1691.

Omund Wæe, ladet Warselle, Aanen Wæe, formedelst hand schal Haue, Nedslagit, {Slagit ….} it Quern Huss; Hans Forfæder Haver brugt for Hannem;

Aanen Møtte och dertill Suarit, at Hand Har ladet beKaaste, it Marche schiffte breff imellem begge Wæe; och Wed Reening och steening, ladet en Huers part Vduisse; Epter Huilche steenings breff Aanen Wæe formeentte, Att Niude dend QuernebecK paa Hans Egen Eyendomb Løbr:(?) Epterdj Omund Wæe iche Wille, huerchen Giue Hann: Grundeleje, ej Heller tilHielpe, at Giøre en Anden Stemb, til it Andet Quernested; Som Omund Slet intet Ville.

Der fore Afsagt. det Omund Wæe Strax, inden fiorten dage, Skal Haue Hans, Quern Huss, med Qvern, och Ald tilHørinde, aff Aanen Wæes Grund och Elff bort fløtt, Och Aanen Siden at Giøre Sig Hans egen Eigendomb Saa Nøttig Hand best Ved; och Huis det iche scheer, da Tuende aff ting Mendene Att Komme Aanen til Hielp, det Att afføre Deris Gierdz Gaard, paa begges Sider, Vil aff Skiellige danne Mend besigtiges; Huad brøstfeldighed findes, da Huis Gierdz Gaard brøst findes paa, dend Strax at paalegges dend Att forferdige epter Lougen, eller lide som Vedbør.

Aanen Wæe Ladet stefne hans Grande Omund Wæe, Paa Giere Kierches wegne

1692: 41

formedelst, hans Sallig Quindes begraffuelsested, Paa Gulffuet.

For:ne Omund Møtte och Suarit, at Giere Kierche war schyldig, Sallig Biørn Wæe, Fire Rdr, der udj Hand meentte det burde Kortis Mens 2 Rdr Ville Hand Gifue; for begrafuelsestedet.

Der paa Aanen Wæe Eschede domb til betalling, epter Lougen,

Affsagt Saasom Lougen Anden bogs 21 Capt: 25 Artichel V-trøchelig forClarer at for Graverne udj Kierchen, i Kiøbstederne, och paa Landet schal betallis epter pladzens lejlighed, i Coret, eller V-den \oppe/ eller Neder i Kierchen, Giuer noget til Kierche/n epter billighed; thj bør Omund Wæe, de Vdloffuede toe Rdr til Giere KKe Att Betalle, inden fembtende daug epter Lougen; och i forAarsagede omKostning 2 Slettmrk. och det Vnder Excution, epter Lougen, Och Siden Søge Sit, Saauit hans Anpart Er Hos Kierchen,

Dend Hederlige Matrone Karen Sl: Her Abel Giertzen loed i Rette fordre, en Præstebollens {jord} bund Ved Nafn Siuer Waagen, som Hauer felletz, Hage och Skoug, med Enche Gaarden Madschaar, formedelst hand hugger meere end hans loed Kommer till, Som Hun befrychter i sin thid, at Skulle bliue Reignet Hende, och Hendis Arffuinger till.

Siuer Waagen paalagt effter dags {iche} iche at Hugge meere, end hans loed til Kommer och iche gaa ind of/ue/r Madschaars Lejemaal och bleff nu fredliust Madschaars, Lejemaall Vdaff schoug, at derudj ingen imod Louger!! (Lougen) Hugger Vnder straff, som Ved bør, och formodis Att Sogne presten, dend hæderlig och Wellært Hr: Hans Kamstrup, dermed Hafuer indseende, Saa dend Lider som schade giør och dend W-schyldige befris.

1692: 41b

Tieran Moe, Vng Elias Fosse, och Stefen Grafuelsetter, ladet Wed tvende Mend Warselle Laurss Fiøssne, formedelst hand Har Kastet med hans Noed for Elfven, som gaar op Vnder deris Lejermaall,

Laurs Fiøssne møtte, och Sagde de Aldrig Skulle beuisse, Hand nogen thid Har Kastet for Elffuen, mens epter Giere mændz begiering, Nemblig, Peder Hougen, Haagen Houg/en, Olle Sæbøe, Abraham Jenssen, Huilche Alle møtte, och Vedstoed denne deris Begier at det War med deris Minde, at Hand Kaste for deris Egen land, mens Aldrig for Elfue Munden;

Citanterne thil sPurt, om de Kunde Giøre beuisligt, at Laurs Fiøssne Hafde Kast for Elffuen, huilchet de iche Kunde Giøre, Mens begierede \ inge/n / forfang epterdags, paa deris Laxe fischende at maatte schee, derpaa de Eschede domb.

Thj er affsagt. At Huerchen Laurs Fiøssne eller Andere med Noed, maa Kaste, for Elffuen, At Hindre, de offuen for boende deris Laxe fischende, imod Lougen, Mens med Giere bønders beuilling, och Forwalters tilladelse, Kastes frit paa Giere Lannd Saa \Vit/ gammelt, och Sæed wanligt, doch om dagen och iche om Natten;

Johannes Killisuig Ladet wed Mend warselle Lensmanden Erich Silde, for en Hest Hand Haf/ue/r BeKommet hos hannem och Ey til fylleste Betalt, och gifuet en Otte March daller Paa Haanden; Och War de forligte, om Otte Rixdlr 1 ort;

Dette Kunde Erich Silde intet i fra gaae Joe for de Penge at Vere forligt, doch med

1692: 42

dend Condition, Hand Solte Hesten ichun paa 3 Aar Gammel, huilchet Johannes Killesuig Gandsche i fra gich, Mens sagde intet at Haue Sluttet Kiøb om Nogen Alder.

Johannes Killesuig Eschede domb,

Affsagt. Att Lensmanden Erich Silde bør til Neste ting, Skaffe Lovlig beuis Huorledis de om dette hesteKiøb war med Johannes Killesuig forligt, och om Johannes Solde Hesten paa dend Maade, dend ichun War 3 Aar Gammel, Eller ochsaa Hesten epter Giorde forligelse att betalle.

ANNO 1692 Den 4 Julj blef Holt Sommer, Sage, och Schatteting Paa Houge, udj Fieldberg Skibred, med dedz Skibredz Almue, NerVerinde Kongl: Maytz: Fougitz Fuldmegtig Monss: Cassimerus, bunde Lensmanden Siuer Houge, som intet parede!! (parerede),

Huor da præsenterit til tide Rettens Betiening, Nemblig, Lauritz Wæestae, Ingebregt Quamme, Olle Øffrebøe, Rasmus Oxdal, och Tøris Ramsøen, de Andere Kom iche førend Klochen war Tolff: Nemblig, Christen Tiendeland, Suend Siuersen och Suend Ifuersen Vdbiue, med Goet folch meere Samme thid, Ting søgte,

Huor da Først bleff Sat ting, Tingfred liust, Sampt Fredliust Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge, Disligeste Tilliust ingen at Husse eller hælle fredløs Mand, eller Antage nogen Løss gienger Vnder straff som Wedbør.

Dernest Liudeligen Lest, och Kund giort Alle de forHen Wed Ous schib: Extraherede Hans Kong: Maytz: Forordninger, Follio 31.

1692: 42b

Wel fornehme Mand Jens Fatland, Ladet stefne Tollach Arneuig, formedelst it støche Guld Paa Sex dr, Hand Hannem Haver sat til Pant, for 3 Rdr, Anno 1683, och Jens Andersen forClarer, det Hans datter, Sara Jens datter war med be:tte 3 Rdr och 18 s i Rentte, Hos Tollach Arneuigen in Anno 1684. Huilchet Tollach iche Ville thilstaae, mens iche Kundet [negte]? Hun Joe war der med de 3 Rdr, mens ingen Rentte och iche Viste Naar det war, da effterdj de paa ingen aff Siderne ere Vis paa {paa} Naar pengene bleff opsagt, thj Hauer Jens Andersen Fatland, de optagne 3 Krysdaller til Tollach Arneuig, med 1 Slet dr udj Rentte, at betalle, der imod Tollach Arneuig Igien Haf/ue/r at leffuere det støche Guld Hand der fore Haf/ue/r i Pant, Som Jens Fatland siger war till Sex Rdr, och det inden Otte dage Forløb, dend Slette dr sig/e/r Jens Andersen er leffuerit,

Siuer Houge Lens Mand udj Fieldberg Skibr: nu offentlig tilbød, hans Nermeste børn och Wenner, om Nogen Ville indløsse, eller Kiøb En løb Smør liggende udj Hans paaboende Jord Houge som Hand tilforn Haver Pantsatt til Johannes Hilliesøn for 50 Rdr, Huilche Hand nu Nødis for:ne Johannes Hillesen Killisuig til odel och Eyendomb, \At offuer drage,/ Saasom ingen, Anden det wil Kiøbe;

Saa som Kongl: Maytz: Fougit Hr: Borg:M: Falch Lauritzen DalHofd, haver Begieret, At Vdj Tingbogen, maatte indføris, Huad paa it Huert Tingsted aff dend Ny schatt Er oppebaarit, Huilche Hans Begiering mig Her paa Tinget Først bleff Anuist, Da Er Saaledis oppebaaren Som Følger, Ous Skib: 85 Rdr 3 mrk 8 s.

1692: 43

Stranduigz schib: 108 Rdr 5 mrk 2 s. Strandebarm schib: 129 Rdr 8 s. QuindHerrit schibred 32 Rdr 1 s. Skaanneuig Skib: 22 Rdr 4 mrk 10 s. Etne schib: intet oppebaarit, Fieldberg Skib: 18 Rdr 1 mrk.

Tosten Rasmusen, som nu Haver tient Prousten Hr: Peder Heldberg udj fire Aars tid, lod læse en Bøxel Zeddel, til hannem Vdgifuet, Aff Lauritz Davidsøn Øchland udj Fiere Skibred, Liudende paa En Halff Løb Smør, och En Halff Huud, Liggende udj dend Gaard Nedre Axdall udj Fieldberg Skib: och Sogen, Som Sallig Joens Enche Goed uilligen opsagt Hauer, och Er betalt Vdj Første bøxel med Støfle Huden Penge halff Ottende (7 ½) Rix dlr. Samme bøxel Zeddel dat: Nedre Walen den 10 febr: 1692.

Anno 1692 Den 6. Julij blef Holt Sommer, Sage och Skatteting Paa Hougland udj Fiere Skibred med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, bunde Lensmanden Tol/e/ff Hougland, med Endeel Almue meere samme thid thil stæde war,

Huor da de thilnefntte Mend Retten til Betienne, dennem indfant, Nemblig, Clemit EillerAass, Jan Qualuogh, Olle Waage, Søfren Todzuold, Gunder och Torben Oufue, Sæbiørn Lij, och Joen Hinderlij,

Och da først aff Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig Sat ting, Liussede Ting fred. Saa och fredliusde Alle hans Ko: Ma: och Benneficerede Skouge, Sampt Tilliuste ingen at husse eller hælle Fred løs mand eller Andre Løs giengere, Vnder straff epter Lougen.

Dernest Liudeligen Lest och Forkyndt, Alle de forAn Ved Ous schib: Anteignede, Hans Kongl: Ma: Aller Naadigst Vd Giffne Forordninger, Paa Folio 31.

1692: 43b

Torchild Erichsen, til Holdende paa Biercheland loed læsse it Kiøbebreff, til hannem Vdgiffuet Aff Lauritz Mortensen Syndenov, i Wigedals schib: paa hans Hustrue Karj Biørns datters Vegne, och IngeVor Osmundsen Ness aff for:ne schib: paa hans Hustrue Karen Laurs datters Vegne Liudende paa 1 løb Smør med bøxel, Liggende udj dend Gaard Førde Herj Fiere schib: Huoraff en Huer dennem Aff staait den Halfue part, Huilche til Neste odelsbaaren er Lougligen Lougbøden, Mens ingen indfunden det til Kiøbe, Der \fore/ nu bort Solt, imod Nøyagtig, och Fuld Kommen Betalling, med Skiøtningsøhre och Alt, Saamegit de Wahre forEeniget omb, Samme daterit Syndenov, d: 25 Martj 1692.

Laurs Asbiørnsen Øffre Vig, Ladet Ved Lensmanden warselle, Erich Biercheland, formedelst Hand schal Haue draget Knif, och Ville sønder schaaren Heste sællen, for Hannem der hand Kiørde Tare for hans Hosbund, Tron i Wigh. Huilche Erich Biercheland Gandsche fragich och Benegtet; Laurs Asbiørnsen, Kunde ej Heller Beuisse hans Angifuende,

Der fore frj Kiendes Erich Biercheland for denne Sagh, och Laurs Asbiørns: thilKiendt Att Betalle, i forseiglings och stefnepenge 2 ½ mrk, och til Erich Biercheland i omKostning, Penge 1 ort,

LensManden Tolleff Hougland, Ladet stefne, JoHannes Sundførre formedelst [hand]? schal haue Slagit, Halvar Fion Vnder Ørit, udj Torgier EillerAases Brøllup, Paa EillerAass, Søndage/n effter Allehelgens daug, nest forleden, och

1692: 44

Haluor Fion till Weder mælle,

Johannes Sundførre AnRaabt, mens iche møtte, ey Heller Nogen hans Wegne;

LensManden Tolleff Hougland, hiemmelet tillige med Laurs Olsen Førde, At Hand War louglig stefnt,

Haluor Fion Kunde iche i fra Gaae, Johannes Sundførre, Joe Slog til hannem med Nefuen udj brøllupet paa EillerAass, och derom til Windisb: Brudgommen Torgier EillerAas, och hans brud, med meere som fantis udj Brøllups stuen,

Johannes Sundføer paalegges til neste ting at Møde, dom Att Anhøre.

Clemit EilerAass ladet stefne Hans Søn, Torgier EillerAass for nogen W-bequembsord Paa hans quinde, Torgiers stifmoder; Torgier Clemetsen Møtte, och meentte Hand intet V-sømmeligt Hafde {be}talt doch om V-formodentlig, noget Aff Skrøbelighed Kunde Were Skeed da bad \Hand/ Hans fader Clemit EillerAas, om forLadelse, baade paa Egen och Stifmoders Wegne, och loffuet Aldrig epter dags enten med ord eller Gierninger, noget V-sømmeligt, imod sine Forældre at øffue Mens Altider Sig udj Saalig Lydighed {schiche} imod dennem Att sKiche och forHolde, saa frembt denne Sagh iche schal staae Hannem Aaben for, der paa hand Ragte Fader/en haanden och effterloed Hand Sønnen denne forseelse Paa obenbe:tte Condition,

Herudj Fjere schibred, oppebaarit, Paa Sommer tinget Paa dend Ny schatt, Penge 67 Rdr 1 mrk, 5 schielling.

1692: 44b

Anno 1692 Den 7 Julij, blef Holt Sommer, Sage och Skatteting, Paa Fogde Gaarden, Bieland udj Føyens schib: med dedz Skibredz Almue, Nerverinde Kongl: Maytz: Fougit Welædle Hr: Borg:M: Falch Lauritzen DalHofd, bunde Lensmanden Knud Hysingstae, med Endeel Almue meere Samme thid thilstæde war.

Huor da loed dennem indefinde, Retten til betienne, de thilforne tilnefnte Ting Mend, Nemblig Joen Sorteland, Niels Hollund Rasmus Enuehr, Laurs Roelsnes, Niels och Samuel Mæland, Axel Nortun, och Niels Mæland;

Huor nest Kongl: Maytz: fougit, Hr: Borg:M: Falch Lauritzen, Satte ting Liusde Ting fred. Saa och fredliuste Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge, Sampt tilliuste ingen Att husse eller hælle, fredløs mand eller Land strygere, Vnder straff epter Lougen,

Derepter Liudeligen Lest, och Kund giort, Alle de forHen wed Ous schib: Extraherede hans Kongl: Ma: Aller naadigste Forordninger, Folio 31 ind ført,

Noch Liudeligen Lest, och forKyndiget hans Kongl: Ma: Aller naadigste forordning om Kop, Heste, och Ildsted schatt udj Norge, for ind Verinde Aar, daterit Haffniæ d: 2 Aprilis 1692. Huilche Ved \Siste/ ting schal blifue ordenlig indført,

Laurs Jensen Steensuogh, Loed Læsse, en bøxel Zeddel, til hannem Vdgifuet, Aff Mag: Samuel Skrøder; Liudende paa en Halff løb Smør, udj dend Gaard Steensuogh, Som Hans fader formedelst, hans Svaghed for hannem opsagt Haver, och Haver betalt dend førstebøxel, Nemblig femb Rdr

1692: 45

Samme daterit Bergen, d: 23 Maj 1691.

Engebregt Willumbsen Holme loed læsse en bøxel Zeddel til hannem Vdgiffuet, aff Sr: Ifuer Knudzen, Liudende Paa En Halff løb och Sex Marcher Smør, och it Gied schin, bøxel findes intet Her udj ind ført som det sig burde, Samme d: Huglen d: 12 Martij 1691

Knud Enderesøn Mechebache, Loed læsse en Bøxel Zeddel, til Hannem aff Raad mand Christen Bertelsen udj Bergen Vdgiffuet, Paa Sl: Affgangene HosPitals forstanderes Vegne som Hans Regenschab for 1691 Att giøre, er Anbefallet, och som for:ne Knud Mechebache beKlager sig Hans bøxel Zeddel at Vere opbrent, och siger at finder udj Regenschaberne, dend bøxel at Vere ført til Regenschab, och til for:ne Sl: Jørgen Jensen befindes Landschylde/n Att Vere betalt Aarligen 4 ½ mrk. Liudende paa 14 mrk:r Smør och 1 fiering Hud, huilche saaleedis ere Comfirmerede, Samme daterit Bergen d: 12 May Anno 1692.

Erich Asgutsen Loed læsse en bøxel Zeddel til hannem Vdgifuet, aff Sr: Johan Frimand, Liudende paa En Halff løb Smør och en Halff Huud, Liggende udj dend Gaard Kalleuog, Hans Kongl: Ma: och Halsnøe Closter tillHørende, som Lauritz ibm: thilforn brugte och Hafuer opsagt, och gifuet udj første bøxel Penge Halff ottende (7 ½) Rix dlr. Samme Acterit Halsnøe Closter, d: 7 octobr: 169(0?)

Rofver Asgutsen loed læsse en bøxel Zeddel til hannem aff Sr: Johan Frjmand Vdgifuet

1692: 45b

Liudende Paa En Halff løb Smør, och ½ Hud, Liggende udj dend Gaard Kalleuog, Vnder Halsnøe Closter, Huor fore er Betalt udj første bøxel Halff ottende Rix dlr. Samme daterit Halsnøe Closter, d: 7 octobr: 1690.

Gunder Pedersen Steensuog, loed læsse en bøxel Zeddel til hannem Vdgifuet, aff Sr: Anders Mørch, Paa dend Hederlig och Wellært Mand Mag: Otte Skrøders Wegne, Liudende paa en Halff løb Smør, och en Halff hud, liggende i dend Gaard Steensuogh, och schal ichun gifue udj første bøxel 3 Rdr Saasom Hand schall Husse Gaarden op. Samme daterit Fladder\Agger/, d: 30 Decembr: Anno 1690.

Hederlig och Wellært Mand Her Hans Mendz, ladet udj Rette Warselle, Anders Anderssen Walwatten, formedelst 12 Rdr Hand Hafde, Annammit paa it Hus Hand schulle Have Kiøbt, aff Hannem, Och som Her Hans Har BeKlagit sig, Almuen iche Ville Kiøbe, eller were fornøyet med det Huusse Kiøb, Deroffuer Anders Walwatten for nogen tiid siden, paa it ting i Fiere Skib: Paa Houglannd schal Were med Her Hans Mentzis Kiereste dend dyd Eschende Matrone, Anne Finde, forEeniget at schulle betalle til Her Hans Sex tylter 12 Alen tømmer, huilchet Anders Walwatten nu iche Ville thilstaae Mens Sagde, Naar Anne Finde, Wilde derpaa Afflegge Hendes Æed, saa Var passerit, Huilchet Hun nu strax

1692: 46

for Retten Giorde,

Der fore Anders WalWalten!! (Walwatten), thil Kiendt Att Betalle, de Vdloffuede Tolff Tylter 12 Al/e/n Tømmer, til husse biugningh, inden Michælj først Kommende, eller ochsaa de oppe baarne 12 Rdr Igien att Contentere; Vnder Excution udj hans Formue, och det inden fembtende dag epter Michælj, om tømmerit iche blifuer Leffuerit;

Paa Welfornehme Mand Lauritz Sørenssen Hilmanz Vegne aff Staffuanger, war Louglig Warsel gifuen Peter Piel, i Folderøen, till At Anhøre, hans til hannem Vdgiffne Obligation, Huilche findes paa 24 s Papir schr:tt Med Hos festet it Arch beseiglet papir, paa {it} En Halff Rixdr papir, som er Liudende Paa 99 Rdr 1 ½ ort; Huilche Hand loffuer for sig och sine Sande Arffuinger, Een for Alle, och Alle for Een; V-feilbarlig, och V-den modsigelse Att Erlegge och Betalle, til Welgedagte Lauritz Sørensen, hans Arffuinger, eller Huemb denne Min Obbligation i Hende Hauer, med deris Villie och Minde, thil først Kommende Chr: Himmel Far daug dend 5 May ind Verinde Aar, och V-den Ald svig och Argelist, schadisløs udj Alle Optenchelige maader. Samme daterit Folde(røen) d: 7 Martj 1692. Med Peter Piiels egen haand och Ziegel Vnder, Och thil witterlighed Knud Nielsen, och Aslach Joensen;

Och Siden Sagen opheffuet, med Citantens beuilling til først Kommende høste ting om Peter Piel imidler \tid/ Kunde schaffe dette thil Rigtighez.

1692: 46b

Kongl: Ma: Fougit Her: Borg:M: Falch Lauritzen DalHoffd, Tilliuste, baade Her, Saauelsom hans fuldmegtig, paa Alle de Andere Tingsteder Att, Mand, som fischer, med Nod, snøre eller Andere fischerier, Skal Suare deris Tiende til en Huer stedz, Prest, och Kierche epter Lougen, Anden bogs, 22 Cap/i/tel 5 Artichell,

Paa de Tvende Forfaldene Terminer Aff Hans Kongl: Ma: Aller Naadigste Paabudene Skatter, paa Sommertinget oppebaarit heraff Føyenss Skib: Penge 248 Rdr 3 mrk 11 s.

Anno 1692 Den 9 Julij, blef Holt Sommer, Sage, och Skatteting, Paa Windenes Vdj Waags Skib: med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kongl: Maytz: Fougitz Fuldmegtig Monss: Erich Cassimerus, bunde Lensmanden Jens Daver, med endeel Almue meere samme thid Tilstæde war,

Huor da dennem Retten till Betiening loed ind finde, Nemblig Olle Backe, Halvor Hilde, Johannes Kalfue, Michel Hilde, Arne Østeuold Lauritz Melling, Laurs Vgelnes och Biørn Windenes.

Och da først aff Kongl: Ma: Fougit Sat ting, Tingfred liust, Sampt Fredliust, Alle hans Ko: Ma: och Benneficerede Skouge, Sampt tilliust Rigtig/en at yde deris Fische tiender, til Præsten och Kierchen, epter Lougen Anden bogs 22 Capt:

Alle de forAn wed Ous, och Føyens Skibred Extraherede hans Kongl: Ma: Allernaadigste breffuer och Forordninger Folio 31, och 44, bleff Her jligemaader, Liudeligen Lest och Kundgiort.

Welfornehme Mand Jan Nielsen Weinvich, hafde Warselet, dend Erlig och Gudfrøgtig Quinde Anne Lyrs datter Sallig Diderich Mesings epterleffuersche, for en Summa, Penge Hun Hannem epter Obbligation, Er schyldig

1692: 47

bleffuen;

Herom Welbe:tte Jan Nielse/n Loed wed hans fuldmegtig, Olluf Laurtzen indlegge Anne Lyrs datters Vdgifne Obbligation, till for:ne Jan Nielsen Weinuig, Vdgifuet, Liudende paa 122 Rdr 4 mrk 11 s. som Hun lofuer til hannem med Aller første Att Betalle och er samme Obbligation, aff Hender, tillige med Hendes Broder Wilmer Lyrsen Schøtte, Vnderschreffuen, Samme dat: Stolmen d: 23 Aug: 1691. Huilche findes Tingliust, Paa Waags schibredz Høste ting Paa Windenes, d: 7 Novembr: 1691.

Paa Huilche Obbligations Summa, Olluff Laursen paa hans principall, Sr: Jan Nielsens Wegne Eschede domb til Betalling; med ded derpaa forAarsagede omKostning,

Paa Anne Lyrs datters Wegne, præsenterit Kongl: Ma: bunde Lensmand Jens Daver, Som iche Hendes Wegne, Kunde benegte Fordringe/n, mens Sagde, Hun Hafde sagt och begieret att Ville, betalle epter haanden udj Bergen Huor Gielden war bunden;

Der med Welbe:tte Jan Nielsens Fuldmegtig ingen lunde Ville Vere Benøyet, mens Eschede dom, som for Ermelt, effterdj Hun intet Ville stille noget til forsichring och Vnderpant, Saa Jan Nielsen i sin thid Kunde Worde V-schade,

Da Effter Tiltalle giensuar, Sampt Effter(dj) nu udj \Rette/ legges Anne Lyrs datter, Vdgiffne Obbligation, til Welfornehme Mand Jan Nielssen Weinuig, bager och Induohner udj Bergen

1692: 47b

Liudende Paa 122 Rdr 4 mrk 11 schielling, huilche hendes, V-Casserede Vdgiffne Obbligation Hun ingenlunde i fra gaar, mens Pengene BeKiender att Were Skyldig,

Thj er nu for Retten affsagt. Att Anne Lyrs datter, Hendes till, Jan Niels: WeinVig, Vdgiffne Obbligation, med it Hundrede thiuffue och Toe Rdr Fjre Sletmrk och 11 Skielling dansche, bør Inden Fembtende daug epter Lougen, Att Indfrj Effter denne dom Lougligen forKyndt er Lest och Kund Kyndt!! (Giort), om Hun des for inden iche Anderleedes med Jan WeinVig, der om Kand forEenes. Saafrembt Samme Suma, med forAarsagde omKostning 2 Rdr, iche epter Lougens maade Wed Excution, udj Hendes Middel och Formue Huor de findes schal worde Vdsøgt,

Anno 1692 Den 11 Julij, blef Holt Sommer, Sage, och Skatteting, Paa Nedre Hommeluig udj Opdal schib:, med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig Monss: Cassimerus, bunde Lens Manden, Gunder NesHafn, med Endeel Almue meere Samme thid thilstæde war,

Huor da tilnefnte Ting Mend, præsenterit Retten til Betienne Nemblig, Haagen Lande, Madz WæVatt/en Lauritz Dalland, Laurs øffre Lunde, Anders Bruntvet, Vdj hans sted Olle Øffre Bruntvet, Sæbiørn Gierestae, Mogens Ebland, och Niels Gieresuig.

Huor da først aff Kongl: Ma: Fougit, bleff Sat ting, Tingfred liust, Sampt fred liust,

1692: 48

Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge, Disligeste tilliust ingen Att husse eller hælle fred løs mand eller Andere LøsGiengere, Vnder Lougens Straff.

Dernest Liudeligen, Lest, och Kundgiort, Alle de forHen Ved Ous, och Føyenss schibreder, hans Kong: Ma: Aller Naadigste, brefuer och Forordninger,

Hans Gregorisen Hørnenes, Loed læsse, en bøxel Zeddel til hannem, Vdgifuet, Aff Mag: Samuel Skrøder paa hans Møndling Henrich Mildzovs Vegne, Liudende Paa it SPand Smør, och it Halv sPand!! Huud, udj for:ne HornNess huilche Jordepart Skulle Have Verit festet d: 7 Aprilis 169.(?) Mens huerchen Betalt Landschyld, deraff, och ej Nogen festebreff derpaa BeKom/m/et, och for:ne Hans, Att Niude Ald Gaarden, Naar dend blif/ue/r Ledig; Taxten iche ind ført, Samme daterit Bergen d: Gregorj daug 1692.

Anders Olsen Huchefer, Loed læsse en bøxel Zeddel till hannem Vdgifuet aff førige HosPitals forstandere, Sl: Jørgen Jenssen, Liudende Paa it Pundz Leje Aff Smør liggende, Vdj for:ne Huchefehr, Som udj Commisionen Paa Rosendall, til HosPitallet Vdlagt er, Samme daterit Bergen d: 11 Xbris 1690.

Lauritz Pederssen Vnnerimb, loed læsse en bøxel Zeddel till hannem, aff Sr: Johan Frimand, Vdgifuet, Liudende Paa 1 løb Smør och En Huud, liggende Vdj for:ne VnneRimb, som Hand Har giffuet udj første bøxel, Aff Penge Fembten Rixdlr, Samme datert Halsnøe Closter, den 20 Febr: 1692.

1692: 48b

Størch Erichsen Flyensfer, Loed læsse en bøxel Zeddel, Aff dend hederlig, och Wellært Mand Hr: Søffren Breder, Vdgifuet liudende Paa thoe Pund Smør, liggende i dend Gaard Flyensfehr, Som Hans broder for Hannem opsagt Haver. Samme daterit Preste Gaarden Sund, den 2 Martij 1690. Och Siger at Haue betalt udj første bøxel, Penge 6 Rdr 4 mrk, med Støfle Huude/n,

Simen Olsen Haanes, loed læsse en bøxel Zeddel till hannem Vdgifuet, aff dend hederlig, och Vellært Mand Hr: Søfren Breder, Liudende Paa it Pund Smør, Vdj dend Gaard Flyensfehr, Som Olle Flyensfehr, for Hannem affstaait Hauer och beRetter att haue betalt i første bøxel med Støfle Huuden, 3 ½ Rdr. Samme daterit Sundz Prestegaard den 2 Martj 1690

Olluff Lauritzen Giøeuogh, Loed læsse, it Bøxel breff Aff Mag: Niels Smit, till hannem Vdgiffuet, Liudende paa en Halff løb Smør, liggende udj dend Gaard Giøeuogh, Som Hans bestemoder der er en gammel och svag Quinde, for hannem opsagt Haver, Helst fordj hand Hende udj Hendes Alderdomb och Skrøbelighed Kunde thilsee, och betalt udj førstebøxel med Støffle Huuden, Penge 7 Rdr. Samme daterit, d: 21 Martij 1692.

Axel Nielsen, och Olle Johansen, boende Paa ElsAgger, Loed læsse it Kiøbe breff till dennem Vdgifuet, aff Monss: Peder Rasmusen, Store Linge udj Strandeb: schib:

1692: 49

Liudende Paa En Halff Løb Smør V-den bøxel Liggende udj deris Paaboende Jord ElsAgger, Huoraff Axel Nielsen Kiøber it Halff pund Smør, och Olle it Pund Smør, huilche Peder Rasmusen paa Commissionen Paa Rosendal for 24 Rdr Vdlagt Er, Mens nu til dennem off/ue/r draget, imod 20 Rdr med Skiøtningsøhre och Alt. Och Naar Welbaarne Hr: Baron, Sam/m/e ½ løb Smør Igien for 24 Rdr ind løsser, schal dennem strax, deris Vdgiffne 20 Rdr Igien Leffueris, Samme daterit Store Linge den 30 Martj 1692.

Lens Manden Ved Hiembstefning Ladet ind stefne Olluff Hanssen, for begangne Lejermaal, med Maritte Ingebregts datter Begaait Paa Kallefos, Som de begge tientte, Huilche schall Vere, Vdj tredie lige leed Beslegtiget, Saa begges deris Moder, Moder!! (mormor) ware Sødschinde,

Be:ne!! (Be:tte) Olluff Hanssen møtte, och Kunde, iche denne Gierning i fra gaa, Saa och thilstoed at de waare Saa næhr, Nemblig i tredie lige leed beslegtiget, Paa Møderne Side,

Kongl: Maytz: Fougitz Fuldmegtig Eschede dom om Hand iche burde lide epter Lougen;

Almuen och Laugrettet thilsPurt Huad hans Middel och Formue war, da fremb stoed Mortten øffre Flyensfehr, som er stif fader til drengen, och forClaret Hans Sallig Fader Arf war til fire Rdr, och det deel Hand nu schal Have till løhn; Drengen BeKiende att haue Vdstaait, Kierchens Disiplin,

Da Effterdj Olluf Hanssen Kallefoss, frj Villig

1692: 49b

Tilstaar At Haue Auflet barn Ved Martte Ingebregts d:, der de tientte thilsammen Paa Kallefoss. Saa och at de Ere udj tredie lige leed paa Møderne side med Huer Andre beslegtiget, Thj bør Olluff Hanssen epter Lougen 6te bogs, 13 Capt: 13 Artichel At bøede epter hans yderste formue til hans Kongl: Ma:, hans tilfaldne Federne Arff Penge Fjre Rdr, och Siden forføye Sig, til fischelejerne, udj Norland Paa Toe Aars tid, och tage hans Sogneprests Attest at Hand Her Kierchens Disiplin, Vdstandet hauer, och Deri fra, føre, baade Geistl: och Werdzlig øffrighedz Attest med sig, at Hand der Sig Skicheligen och Wel forHoldit Hauer, Maa hand siden boe och bygge huor hann: Lyster, Pengene bøhr hans Formønder Suare till och Betalle.

Maritte Ingebretz datter møtte intet ej Heller nogen Hændes Vegne; bleff forClarit Hun er Amme i Presteg: der fore beRoer til Høste tinget, hun da sielff Att møde, domb Att Anhøre.

Kongl: Maytz: bunde Lenss Mand Gunder NesHafn, Ladet stefne Anne Bottels datter, for begangne Lejermaall, med Soldatten Hans Anders: Norbusta, Som tvende Gange med Hannem Er passerit.

Quind Folchet møtte, och Kunde iche, negte denne Thilleg, mens forClaret Hand Hafde Lofuet Hende til Egte; huilchet hand nu ej Vilde,

Saauel gandsche Almuen forClaret, effter thilsPørgelse, Hos Anne Bottels datter

1692: 50

Slet intet til hans Kongl: Ma: bøder war thil faae, thj Hun ejede iche det som Hun Gich och stoed udj,

Fougden Eschede om Hun iche burde Lide paa Kropen epter Lougen,

Thj er nu for Retten Affsagt. effter dj Anne Bottels datter iche Benegter Joe Att haue Auflet tvende børn, det Eene effter det Andet, paa tuende tiider, och Samptlig Almuen forClarer Slet intet Hos hende till hans Ko: Ma: bøder er at beKomme, Thj bør Hun effter Lougen 6te bogs 13 Cap/i/tel 1 Artichel, At strafes Paa Kropen, første PredicKe daug, Vdj Hals Jernet, Wed Opdal Kierche, och siden forføye sig der aff Sognet, widere forArgels Att fore Komme,

Olle Søre GrøtEid Ladet stefne, hans Suoger Joen Skartvet, for 2 ½ Rdr, udj løn och Kleder, som Hann: Resterer,

Joen Skartvet møtte intet, mens Mogens Sollemb Svarit hans Vegne, hans quinde war Nyligen Kommen i Barselsengh.

Affsagt at Joen Skartvet bør møde til neste ting, eller betalle Fordringen,

Olle Langeland nu Anden gang udj Retten ført Orie Schaden, Som end nu siger, dend Kierche [Koe] Hand bleff søgt før!! (for), war død aff Kalf, dend paaRaabende huss Mand Eling Samuelsen war iche end nu thilstæde, Olle Langeland sielff forClarit at Haue Hørt for:ne Eling Samuelsens ord, det [hand]? wille frj Villig Giøre

1692: 50b

Giøre!! hans Æed, dend omtuistede Koe Hos Ørie Skaden, død aff Kalff.

Epter Slig lejlighed frj Kiendes Ørie Skaden for Samme KKe Koe til VnneRimbs KKe at Betalle.

Olle Langeland end nu frembført, Anden gang Joen stoer Sætter, at fremb føre de Windisbiurd Hand seeneste paa beRaabte, Sig til Høste tinget, at dend KKe Koe, Vnnerims KKe tilhørde, war Hos Hannem død Aff Kalff, udj Lars Flornes, och Olle Anuglens tid,

Da fremb stoed, Hans Elingsen NerHus Aff Ølffues biøgden, som dend thid tientte Paa Vnnerimb, och Niels Christoffersen Zigelstae (Zig/g/elstae), som begge tientte paa VnneRimb, want Wed fuld Æed, at dend Koe døde aff Kalff, Paa Stoer Setter Sex V-gger for Juel, Vngefer Otte Aar siden; och hialp de Tuende til, dend Att Vdføre aff Fæehusset.

Effter Huilchen lejlighez, Joen Stoer Setter frj Kiendes for Samme Koes betalling,

Bierche dommeren, Ved Rosendall, udj Rette præsenterit, som paa Høy Welbaarne Hr: Baron Axell Rosen Krandzes Vegne, Hafde nu Anden Gang, udj Rette fordret Ved schrifftlig Kald Zeddel Hederlig och Wellært Mand Her Hans Abel Sogne Prest til Tysnes, for dend bøxel Rettighez Hand sig Hauer, Paa dend Halffue Øchland tiltaget, Samme Kald Zeddel daterit Terøen 25 Junj 1692.

1692: 51

Dernest i Rette lagde Sr: Peter Thidzen Høy Welbaarne Hr: Baron Axel Rosen Krandzis schrifftlig Fuldmagt til Welb: Peter Thidzen, Samme Sagh at føre til Ende, aff Rosendal 20 Junj 1692,

Kaldz Mendene Richert Bottelsen, Husmand i Terøen, och Pouel Johansen Toer \forClarit/ Att dend Hederlig Mand Her Hans Abel war Louglig stefnt.

Epter førige indlefuerede Documenter Eschede Sr: Peter Thidzen domb, om hans!! Hans Abel iche bør betalle den oppebaarne første bøxel Igien til Bonde/n Sampt Erstatte omKostningen,

Da Effter Tiltalle, Giensuar, och denne Sags forefindende Beschafenhed, Och Effterdj dend Hederlig och Wellært Mand Her Hans Abel Sogneprest, til Tysnes Gield, nu tvende Gange Her Verit Louglig Warselet, och ingensinde Møt V-den første Gang, \Ladit/ ind giffuet en Missive, i Retten at Hand Hafde Supplicerit til, Welædle och Welb: Hr: Ampt Mand, om Samme bøxel Herlighed, och da opsat til Welb:tte Welb: Hr: Amptmand, Hans Nielsens Hiemb Kombst, nu til Sommer tinget ej Heller Har Presten nogen resolution Paa hans ind gifuende frembuist thj wides iche Rettere Her udj Att

1692: 51b

forefinde, effterdj Her Hans Har bøxelet, til, Tosten Willumbsen forend Samme bøxel war, ind wunde/n da bør dend Vdgiffne bøxel Zeddel Aff her Hans Abel, Att were som V-giort, Alt saalenge det iche Ved lovligere Adfer Hos de Skyldige blifuer indtalt;

Olle Andersen boende Paa B..Kerjed(?), loed Læsse it Kiøbe breff til hannem VdGifuet, Liudende Paa Toe \Pund/ och Sex Mercher, Liggende udj dend Gaard ErrisWehr, udj Opdal schib: och Sogen, Som Sl: Povel HafnerAass udj Commisionen Paa Rosendall, For endeel hans Fordring Vdlagt Er, och nu aff Johannes Knudzen Skielleuigen, Affstanden Er, Imod Rede penge Førge tiufue Rixdlr med Skiøtningsøhre och Alt. Samme d: Hommeluig d: 11 Julj 1692.

Welfornehme Mand Anders Axelsen loed opbiude dend Gaard Amland till bøxel, Entten Gammel Soldatter, Eller Andere, om Nogen findes dend Ville bøxle;

Kongl: Ma: Fougit tilliussde, At Alle och en Huer som Fischer Wed Hafuet, Skal betalle deris Fischetiender, epter Lougen, Anden bogs 22 Capitel, fembte Artichel.

Skatter for ind Verinde Aar 1692 Nu oppebaaren Paa Sommertinge, Aff Waags Skib: 70 – 2 – 3

1692: 52

Aff Opdal schib: 160 Rdr 4 mrk 11 schielling.

Her ind føris Hans Kong: Ma: Allernaadigstes forordning om Skatternes paabud i Norge for inde Verinde Aar 1692 Hafn: 11 Janvarj

Wij Christian Den Fembte, af Guds Naade, Konge till Danmarch, och Norge, etz: Giøre Witterligt for Alle wore Kiere och Tro Vndersaatter, som bygge, boe, och tilHolder udj Vort Rige Norge, at i Huor Vel Wij intet Heller Haffde Ønschet End at de paa en eller Anden maade udj Contributioner, och Vdgiffter Kunde blifue forlindret, Saa forAarsages Wij doch, aff de farlige och Vit Vdseende Tiders Coniuncturer, at Vere betengt paa de Midler oc Veye, som Nest dend Aller Høyestes bistand, till wore Riger och Landers Defention och SicKerhed Kunde Tienne, Och forbigiengelig behøffues, och derfore till voris Militie och Flodis Conservation, och VnderHoldning, for dette ind Verinde Aar, forV-den Consumptionen i Kiøb stæderne, Sampt Familiæ- och Folcheschatten paa Landet, och dend Ordinarie Tiere och Trælast tiende Aller naadigst at paabiude, Lejlendings, Odels, proviant, Rostienneste, och Andere smaa schatte disligeste Geistlighedens, och Præsteschabitz schatt sampt Soldatter Kiolle Penge, och de Ny Regimenters VnderHoldning der sammestedz ligesom nu forleden Aar; Saasom Vi och Aller naadigst byde och befalle, Alle och en Huer udj be:tte wort Rige Norge, som det wed Kommer, at de V-feilbar schal were betencht offuenbe:tte Skatter, ligesom de effter Hver stedz leylighez, och lighez Vdj woris Skattebreff aff 4 May Anno 1689, som i Alle maader, \lige/ som det Herudj ord fra ord, war ind ført, Skal følgis, Ere beneffntte, satte och Taxerede, Rigtig at Clarere och Betalle, och det til de Tiider, och Terminer som Wij udj Voris Norsche Lov Aller naadigst hauer forordnet Tingene udj Norge at Skulle Holdis, Saaleedis som en Huer for sig Agter at Suare

1692: 52b

Och for Skade at tage Wahre, Och schal Voris Betiente och Fogder, som samme Contributioner, ere betroede, At oppeberge, Her med were Befallet Pengene iche Alleene til de forfaldene Terminer epter haanden Att ind samble, Saa At Assignationerne, som woris Militie der paa gives, Kand deraff Forderligst, bliue betalt, Men Skall och, om det giøres Fornøden, paa det Ting som Holdis, Saa snart Huer Skatte Termin Er Forbie, Restantzerne aff Retten, tage Beschreffuen, Paa det de dereffter Hos de Forsømmelige och epterladende wed de Forordnede Midler V-den ophold, maa inddrives, For-V-den Huilchen Rigtighez ingen Excution maa Vdstedes Eller Bevilges, Thj byde och Befalle Wij her med och Aller Naadigst Ville at woris Statholder, Vice Stadtholder, Grever, FriHerrer, Stiffts Befallingsmænd, Supperintendenter, Amptmænd, Borgemestere och Raad, Ampt schribere, Fogder och Sornschriffuere, och Andere Ved Kommende, som denne woris Forordning, Vnder woris Cammer Seigel til Skichet worder, at de iche Alleene den, paa Behørige stæder, til Allis epter Rettning, strax lader læsse, och forKynde, Men och deroffuer Holde At be:tte Skatter Saaleedis ind Kommer, Paa det de till Voris Kiere, och Tro Vndersaatters egen Velstand och SicKerHed, i tiide tilbørligen Kand AnWendis, Derepter Alle och en Huer, som forsch:tt Staar, V-den forsømmelse, Aller Vnderdanigst sig haver at Rette och forHolde, Gifuet paa Voris Kongl: Residentz udj KiøbenHafn d: 11 Jan: Anno 1692.

Vnder Vor Kongel: haand och Zignet

Christian

Rigtig Copie Testerer Hans Nielsøn

Forordning, om V-biilige afkaartningers Exactioners afSkaffelse ved Assignationers, Betalling Hafn: 23 febr: 1692.

Wij Christian den Fembte: etc: Giøre Alle Witterligt, At saa som Vij, til woris Største MisHag och præjuditz, Kommer udj Erfaring, Huorleedes

1692: 53

Endeel Aff woris betienter, som Voris Intraders oppebørsel er Anbetroede, Saa och endeel Aff deris Tienere, Wed Pengenis Vdtelning, epter Vdstede Assignationer, dennem som Pengene schulle Annam/m/e, ey Alleene paa Atschiellige maader Har søgt at opholde mens end och med Mangfoldige Exactioner, och AffKaartninger Hid intil Beswergit, Da, som Vij saadan V-forsvarlig, och mod deris Æed och pligt stridende forHold, Huerchen Ville nogen thilstaae, eller formeener i nogen maade at offuersee, mens slig Tilbørligen Ville Have straffet; Saa er Voris Aller Naadigste Villie och Befalling, til Alle och en Huer som woris Intrader At oppeberge, eller Vdtelge Anbetroede ere, At Hereffter ingen aff dem schal Vere forVndt eller tillat, for de Penge, som Vij paa Voris Eigne Weigne At betalle Aller naadigst Anbefallendes worder, dennem som Pengene Annammer. End och med deris Egen fri Villie, eller at affKorte, Eller och udj Andere maader, Directe eller Indirecte, (no)get aff dennem at Annamme, Vnder Huad Nafn det och were Kannd, undtagen Huis Vj udj Voris sidste om det stemplede papir, Aller naadigst Vdgifne forordning, Aller naadigst Have Anbefallet, at Skall Betallis. Och paa det dend Hid intil Befundene Misbrug, Gandsche och Aldeelis Kunde bliue Affschaffet Haver Vij for Goet befunden at Anordne saa som Vj och Hermed Anordner, och befaller, At och en Huer, som Hereffter til nogen Penges Annamelse Ved Woris Zall Cammer bliver Anuist, aff os, eller dend som Directionen of/ue/r Voris Rentte Cammer och Intrader Anbetroet er, Er eller Worder Sig Skall Lade Decourtere for promte och bare betalling, Saa och til Cassens ind Rettelse, och dendz betienters VnderHoldning, Aff Huer Hundrede Rix dlr som Annammit och betalt worder, Toe March dandsche, i Huor Høy Summen och Monne Were, dersom oc Imod ForHaabning Skulle \be/findes, At nogen Sig schulle Vnderstaae, denne woris Aller naadigste forordning och Befalling att offuertræde, eller V(dj) Huad Skin det were Kunde imod Handle, enten de som Pengene Vdtelge, eller de som Pengene imod tage

1692: 53b

och det aff denn: begge schulle fordølges, och siden Kunde Erfaris, Skal en Huer for Slig forseelse, med tillbørlig straf, och epter befundene beschaffenHed, med bestillings fortabelse, eller i Andere maader til Rette settes, och tilbørligen Ansees, Huor effter Alle och en Huer VedKommende, och i SæhrdeelesHed de som Ved woris Zal Cammer, nu, eller Her effter bestilt och Antaget worder, Sig aller Vnderd: Haver at Rette, och for schade at tage ware. Och Vill Vij derHos Aller naadigst Haue, Anbefallet, At Voris Greffver, Frj Herrer, Stiffts befallingsmænd, Amptmænd, præsidenter, Borg:M: och Raad, Bye Fogder, och Alle Andere woris betienter, som denne Voris Aller Naad: befalling, Vnder Voris Cammer Zeigel tilsKichet worder, At de dend til Alles effter Rettning, paa behørige stede lader læsse och forKynde och schal dend der for V-den udj Voris Zal Cammer Affixeris och opslaaes.

Gifuet paa Voris Kongel: Residentz udj KiøbenHafn, den 23 febr: 1692, Vnder Vor Kongel: haand och Zignet Christian

Rigtig Copie Test: Hans Nielsøn,

Hans Høy Excelentzis Anordning, om, Ostender Skibe.

Welædle, Welbr: Høy ærede, Hr: Ampt Mand och Assistentz Raad

Naar Nogle Ostender schibe udj Districten paa en eller Anden sted An Kommer, Da Ville Hr: Amptmanden samme strax Lade Arrestere, Doch derHos Saadan Anstalt At Giøre, at intet Huerchen aff Wahrene eller derHos befindtlig Effecter, V-den Huis som til deris Conservation Kunde beHøffues, Vorder Rørt, Langt mindre DictraHerit, Mens Alting Vdj Goed forVaring til Nermere Aller Høystbe:tte Hans Kong: Ma: Aller naadigste Forordning, udj God forvaring Holdit, Jeg befaller hannem Gud, och forblifuer.

Kiøben Hafn d: 19 Martj Anno 1692. Hr: Ampt Mandz, och Assistentz Raadz

BeRedVilligste

U F Gyldenlew.

Rigtig Copie aff Originalen T: Hans Nielsøn

Forordning Om Kop- Hæste- och Ildstæd Skat udi Norge; Hafnia die 2 Aprillis Anno 1692.

Wii Christian den Fembte af Guds Naade, Konge til Danmarch og Norge etc: Giør Alle Vitterligt

1692: 54

At i huor vel Vi intet heller hafde Ønschet, end at voris Kiere och troe Undersatter!! effter forbigangene tiiders besverligheder, paa en eller anden maade udj Udgiffterne Kunde Hafue blefven forlindret, Saa dog efftersom fast gandsche Europa udj Krig er begreben, og Vi derfore til vore Riigers og Landers Sikkerhed, og paa det voris Kiere og troe Undersatter Nest Guds Hielp, udi en bestandig Fred Kand forblifue, en stor armatur maa Holde, Hafuer Vi ei Kundet forbigaae, udi dette Nerverinde Aar 1692 effterfølgende Kop- Heste och Ildsted Skatt udi vort Riige Norge at paabyde og befale, Saa Som vi dend og her med paa effterschrefne maader allernaadigst paabyder og befaler Nemblig; At

Alle Civil Betiente Som i Rangen ere, Skulle betale effter Nest følgende trende Classer.

Første Classe.

Voris Geheime Raad Indtil Justits Raad inclusiue, enten de ere virchelige eller iche, og de med dennem Ra(ng) Hafuer, gifuer for deris egne Personer 24 Rdr

For deris Hustruer 16 Rdr

For hver af deris børn som er udj deris familie 8 Rdr

Mens udi de familier Hvor der Hafuis fleere end som trende, der schal Hverchen udi denne, eller Nogen af alle affterfølgende Classen betalis Kopschatt, af fleere børn, end som trende, i Hvor mange, det og end Kunde være, og ere der Mindre end trende, da betalis af de alleniste Som der

Anden Classe,

De andre i Rangen indtil Commerce Raad, inclusiue, endten de ere virchelige eller iche, og de med den Rang hafuer, gifuer for deris egne Personer 18 Rdr

for deris Hustruer 12 Rdr

for Hver af deris egne børn som er i deris Familiæ 6 Rd

Tredie Classe

Alle andre som i voris gifne Rangs Forordning begrebne ere, og de med dennem hafuer gifver (for) deris egne Personer 12 Rdr

For deris Hustruer 8 Rdr

For hver af deris egne børn som er i deris Familie 4 Rdr

Secreterere, Hofmestere, Præceptores, Handschrif(vere) og Cammer tiennere, som tienner Hos Nogen af de ofuenschrefne trende Classer Specificerede Personer, schal Sielf betale, eller korte udj deris løn Her 4 Rdr

Tienner, Kudsch, dreng, Pige, eller Amme hos fors(chr:ne) som de ilige maade Sielf Skal betale eller u(dj) deris løn Korte Huer 2 Rdr

Alle andre som Sæde gaarde og Jordegods paa Landet eier, eller til Brugelig pandt Hafuer, Hvad Heller de ere af odel eller iche, Item Sogne Pr(ester) og Rectores ved Dom Kirkerne og Stiffternis

1692: 54b

Hofuid stæder, Lectores, Laug Mend, Stifft amptschrifuere, Præsidenter og Borgemestere udi Stiffternis Hofuedstæder, Skal betale for Hver af dennem Sielf 8 Rdr

For deris Hustruer 6 Rdr

For Hver af deris egne børn som er i deris Familiæ 4 Rdr

for en Præceptor, Skrifuer, Kiøbmands eller Kramboe Svend 3 Rdr

Ladegaards tieniste folch En Hver 1 Rdr

Alle voris Betiente Som ei udi Rangen ere, specificerede, graduerede Personer uden bestilling Raad Mænderne udi Stiffternis Hofvedstæder Sogne Præster, Rectores, og Borgemestere i de andre Kiøbstæder, og de Kiøbstæders Capellaner, som Hafuer derforuden noged Kald paa Landet til Bestillingen, Een hver af Stifftschrifuerne, Kiøbmænd, og de som Holder Kramboed eller Viin tapperie, eller Hafuer Nogen Saadan eller anden Synderlig Næring

For Hver af dennem Sielf 6 Rdr

For deris Hustruer 4 Rdr

For Huer av deris egne børn Som i deris Familiæ er 3 Rdr

for en tiener, dreng, Piige eller Anden tieniste folch 1 Rdr

Sogne Præster og Rectores, i de Smaa Kiøbsteder, Hvor ingen Borgemester og Raad er, eller ei hafuer Kald paa Landet til Bestllingen, Conrectores i de store Skoler Prouster og Præster paa Landit, Capellanerne og Raadmænderne i Kiøbstæderne, Byfogder, Byschrifuere, Sornschrifuere, Ombudz Mænd, Birche dommer og Birche fougder Saa og forpagtere

for dennem Sielf 4 Rdr

for deris Hustruer 3 Rdr

for Hver af deris børn 2 Rdr

for en tienner, dreng, Piige, eller Anden tieniste folch 1 Rd

Capellaner paa Landet, og Hører i Kiøbstæderne, Bircheschrifuere og Fogder paa Sædegaardene, Substituter Clochere, Saa og Tømmer fogder, Saugmestere Skippere paa Landet, Som fører med deris egne eller Andens fahrKuster

for dennem Sielf 2 Rd

for deris Hustruer 1 Rd 1 mrk

for Hver af deris børn Som i deris familie er 1 Rd

Hver af deris Tieniste folch 1 Rd

Alle slags Handt Verchs folch paa Landet

for dennem Sielf 2 ort

deris Hustruer 1 ort 8 s

for deris børn gifuis Intet

1692: 55

For Hver af deris Tieniste folch 1 ort

Strandsiddere og Pebber svenne Som iche ere boesatte for dennem Sielf 1 ort 8 s

for deris Hustruer 1 ort

for deris børn gifuis intet

for Hver af deris tieniste Folch 1 ort

Dend Gemenne Almue maa for all Kop og Heste Skatt Aller naadigst være forschaanit.

Fra Kop schatten befrier ichun Armod, og ei Svaghed, eller een, eller Anden Meen, Naar de Hafuer at betale med,

Med Stuterierne forholdis det effter de Sær privilegier, Som en Hver der paa Kand Hafue Erholdit,

De Som virkelige Hafuer betiendt Civil, eller Militair bestillinger, Som de Nyder Præcidens effter, og Siden de ere demitterede hafuer ingen Synderlig formue, og ingen pension och iche eyer Nogen Sædegaarde, de, deris Hustruer, og Saa mange af deris børn, som forhen Specificerit er, Saavelsom deris effter latte Encher, Schal ichun gifue en fierdepart af Huis de ellers effter Classerne b(urde) at gifue.

Mens alle andre Encher Saa og Faderløsse børn, huis Afdøde Mænd eller Forældre, …(?) Heller de har verit udj Rangen eller ik(ke) dennem i Slet tilstand effterladt Hafver Vilde vi for Kop- Hæste- og Ildsted skatt gandsche og Aldeelis Aller naadigst hafue forschaanit, dog Skulle disslige Encher og Faderløse børn tiltengt være Saadan deris Slette tilstand med Rigtige Attester fra deris Verne ting, eller det Steds Magi(strat) Hvo de Boesidende ere, og dug og disch Holde først Louligen at beviise, og Huis Nogen schulle befindes, der om Urigtige Attester at udgifue, da schal dend, eller de som saadanne Attester udgifuid Hafuer til forpligt vere Trej dobbelt for dennem som de har Attesterit om betalle.

Kiøbstæderne

Vdi Kiøb og Lade stederne betallis af Een Hver Hest eller Hoppe 3 ort

Noch schal betalis udi Ilstæd skatt i Stæden for Quæg Skatten

Af alle \Ild/ steder Brugelige eller U-brugelige ofuer alt paa Landet, Hvo de og tilhører, ingen undtagen uden dend gemenne bunde schal gifuis af Hver 4 mrk

Ingen gifver af fleere, end fire Ildstæder,

1692: 55b

Mens vel af Mindre, om Mindre findis, mens boer der fleere Familier paa et stæd, gifuer dog ej Høyere, end af Sex Ildstæder, Udj Kiøbstæderne betaler ingen viidere, end som af fiire Ildstæder, og 4 mrk af Hver udi de Gaarde som bebois, og de som iche Har saa mange Ildstæder, betaler ichun af dem, Som de Hafuer, mens boer der fleere end en familiæ i en Gaard, da betalis her foruden af toe Ildstæder,

I almindelighed Hvo Som boer udj Leje eller Leye Værelser, Skal Sielf strax betale den fulde paaleg, og Siden qvitte dend Halfue deel udi Sin Leye, er det og Forpagtere paa Landet, Som Heele Sæde gaarde forpagtet Hafuer, gifuer de dend Halfue deel, for Samme Stedse Ildstæder, og deris Principaler dend anden Halfue deel at Anschrifue, dog forpagterne at Svare til dend fulde Afgifft.

Belangende des Angifuelse og Clarering der med Skal paa effterfølgende Maader forholdis, Nemlig at paa Landit, en Hver Herre standz Person, Odels Mand og Andre som Jordegodz hafuer, strax under Sin Haand til Fogerne schal Indschiche Rigtig Opteignelser paa alle de Folch og Ildstæder Som paa hans gaarde, der enten af Ham Sielf bebois, eller holdis Folch paa, Hvad Heller de ere privilegerede eller uprivilegerede, Som ofuen er Meldt Sig befinder, Her foruden Skal en Hver Præst i liige Maade Rigtig Mandtal og forteignelse under hans Haand indlefuere, Hvor Mange Personer og Ildstæder i hans Sogn og Annexer findis, Hvor af effter denne forordning Kop og Ildstæd Skatt bør oppebergis;

Vdj vore Kiøbsteder schal en Hver til BorgM: og Raad under Sin Haand indgifue hvad folch, Hæste og Ildstæder Som forschrefuid staar, udi hans huus for haanden er, Saa og i Samme Angivelser en Hver Sin Nære stand at forKlare, hvor effter Kop- Heste- og Ildstæd schatten schal tilsvaris, af Hvilche forteignelser BorgeM: og Raad saavelsom Fogderne paa Landit rigtige Extracter paa voris Rente Cammer og til Stifft Ampt schrifuerne, strax under tilbørlig straf schal indsende, og Siden ved Reignschabernis Indlefuering de original forteignelser Lade følge, og Skal bemelte

1692: 56

Schatter præcisse og Rigtigen udj tvende Terminer Nemblig til dend 11 Junij dend første og til dend 11 7br: dend Anden Termin, de udi Kiøbstæden til en Vederhefftig og Boesat Borger Som BorgeM: og Raad der til Skal ordinere og for Saadan Umag en Rixort af Hert!! (Hvert) Hundrede gotgiøris, og af Landet til voris fogder \at/ Levere.

Och ville Vi hermed Aller naadigste og Alvorligen hafve Advaret Alle og en Hver som dette paabud schal befale, at de Sig Rigtig Angifver og de Som ellers Mandtallerne der ofver Skal forfatte, at de der ofuer Holder, og i(che) Antager Nogen U-rigtig Angifvelse imod deris bedre vidende; dersom og Nogen endten en eller Anden Kunde befindes Noget forsættlig Viis at Hafve forsveget Skal dend Som Saadan undersleb og fordølgelse gifuer til Kiende Nyde af forsvigeren deds Taxt dobbelt, og Hand iche des Mindre at Betale fuldt. Hvor effter alle og en Hver ved Kommende Sig Aller underdanigst hafuer at Rette og for Skade at tage vahre, og Langt mindre i des befindende NidKierhed Och Aller underdanigste tro(e og) Villighed at vente voris Ko: Hyldist og Naade Hvor med Vi der foruden voris Kiere og troe Undersattere stedze ere o(g) forblifver bevaagen, thi byde Vi Hermed og befaler voris Stadtholder, vice Statholder, Grefuer og fri herrer, Sampt voris Stifft befalings Mænd, Ampt Mænd, Præsidenter, Borgemestere og Raad, og Andre voris Betiente, Som denne voris forordning under voris Cammer-Zeigel tilschichet e(r) der at de dend til allis effter retning strax paa behørige stæder lader læse og forKynde og Sig Sielf Saa vitt dennem der af vedKommer der effter Aller underdanigst Retter,

Gifuid paa voris Ko: Residentz udi Kiøbenhafn dend 2 Aprilis Anno 1692

Under vor Kongelig Haand og Zeigel

Christian

Rigtig Copie T: Hans Nielsønn

1692: 56b

Anno 1692 Den 9 Aug: waare Vij effterSkrefne Benedix DiurHuss Sornschrifuer, udj Sundhorlen, Olle Fiere, Arne Elleruig, Torgiels Teiglannd, Olle Seff/ue/ræid, Tosteen Tvete, Tosten Tungesuig, Joen Wiche, Tollach paa hans Søn Johanes Wiches Wegne, Samptlig Æedsuorne Laugrettis mænd, udj Skaaneuig schib: forsammelede Paa Aastæden, imellemb Wallen, Paa dend Eene, och Handeland Paa dend Anden Side Sampt, Walen atter Igien, Paa den Eene Synden for, och Egeland Paa dend Anden Side Norden for, at Gaae och Giøre, Rigtig Marche Skiel och Skiffte, imellemb For:ne Gaarders Eye deeler,

Huor om Citanten Welfornehme Mand Jacob Børgesen Walen, indlagde en Skrifftlig Kald Zeddel, offuer begge Lejlendinger, Paa Handeland, Pouel Anderssen, och Anders Laursen ibm: Pouel for Hugster med Løff wed, ind paa Walens Eyedeeler, och begge, til Rigtig Skiel och Skiffte, imellemb be:tte Handeland, och Wallen. Ilige maade til Rigtig MarcKe schiffte, warseles Lejlendingen Paa Egeland Pouel Joenss/en til Rigtig Skiffte imellemb, be:tte Wallen och Egeland. <til> Samme thid Warselles, Forwalteren offuer Halsnøe Closter, Som forsuar for Handeland och Egeland Sr: Johan Frjmand, Sampt Peder Skorpen, Som Loedz Eyger for en halff Løb Vdj Walen, disligeste efftersch:ne Windisbiurd Nemblig, Aff N: Wallen aff Fiere schib: Knud Hillestae, Gudmund Kallestae aff QuindHerrit schib:, Abrahamb Skarffueland, aff Skaanneuig schib: Sam/m/e Kald Zeddel Aff dato Bieland Paa Storø/en d: 7 Julj 1692,

Alle epter Kald Zeddelen, BeKiende att Haue

1692: 57

faait Louglig Kald och Warsell,

paa Sr: Frjmandz Wegne, præsenterit hans fuldmegtig Monss: Niels Olufsøn,

Peder Skorpen Sielff, Saa som Eyer for ½ Løb Smør, udj Walen, och Citanten Jacob Valen Sielff for Resteen, i Walleen,

Huor da først protesterit Jacob Børgesøn Walen, och begierit Lejlendingerne, Paa Haandeland wille Anuise Rette Kahn och Skiffte, som gammelt Verit Haver, imellemb be:tte Handeland, Synden och Walen Norden for, Naar Hand saae Alting gich Rigtig for sigh wer!! (wille?) hand Gierne der med were tilfredz.

Der Hos Begieret Æedens forClaring, for Windisbiurderne, maatte worde opleste førind de gich udj Marchen, Huilche ochsaa scheede.

Dereffter Ledsaget Leylendingen, Anders Laursen Handeland os op i MarcKen, til Gouppe dallen Huor Hand iche Lenger Ville gaae, mens formeentte der at Were mit j Skifftet. Huilche Anders Have tiendt paa Walen, udj Atten Aars thid, baade udj Sl: Laurs Walens och hans Quindes thid; forClarit Widere Hand Altider Haver Hørt, Rette Kahn Skulle Haue Verit, imellemb Walen och Haandeland i fra dend Wahre paa Asri Fieldet, och till Biørne wad, och siden off/ue/r Myen!! (Myren) til Gouppedalen. Jacob Walen thilsPurde for:ne Anders, i medens hand tiendte i Walen, om Hand iche Hugget, i Tios Aasse/n, Suarit Hand Jae, Hand Hafde Verit me(d) at Hugge Bielcher paa Tios Aassen; mens derpaa bleff Anchit aff Povel Haandeland, huor Hand siden med hans Hosbund der om bleff forligte, Vi(ste) hand iche,

1692: 57b

Alf Nedere Walen aff Fiere Skib: Fremb Eschet Som Sagde intet andet Viste, om Skifftet imelle/m be:tte Walen, och Handeland, end som der Skulle findes en steen paa Gouppe dallen Staaende, som Sl: Laurs i Valen Hannem Viste, der Hand tientte paa Handeland Vngeferlig for 40 Aar, siden, som hand Meentte Skulle Verit en Marche steen, be:tte Alff Reiste bort førind Hand afflagde Hanns Æed,

huilche steen aff Mendene bleff beseet, och fantis j stoer sPis steen, liggende paa Marchen, med Trende store steene, som it Mandz løffte i Huer steen, som ej Kunde ErAgtis en døgtig Marchesteen, epter som den war om Kast,

Der nest fremb Eschet, Knud Hillestae, som loed fremb Visse en Zeddel Paa V-stemplet papir som ej der for bleff Anseet, huor udj hand siger iche Andet at wide om Skiffterne, imellemb Valen och Haandeland, end som i Biørne Wad, och op til en Wahre paa Høyeste Fieldet,

For det 3die fremb Kaldit Gudmund Kallestae, som thilforn tient Sl: Laurs i Walen paa Tvende Tider Vdj Elufne!! (Elufue?/11), och 15 Aar siden hand sidst tientte, ForClarit, at imidler tiid, For:ne Sl: Lars Walen bleff for Hann: aff hans Hos\bund/ forClarit, gl: Kan at schulle were, i fra Wahren paa Asrj fieldet Ned til Biørne Wad, och Norden i Tios Aassen, och saa Hen til Goupe dalen, och der i fra lige ned epter til Søes, Huortil de Aff Walen Altid, V-Anchet har Huggit; och Huerche/n Handeland, eller Wallen deroff/ue/r, som Hannem War Witterligt, der paa hand Aff lagde hans fulde Æed

For det fierde fremb Eschet, AbraHam Skarfueland, Som tilforn Har tient paa Handeland

1692: 58

Hos Sl: Jochum och Joen Handeland, Sampt ….(?) ibid: udj Otte Aar, och Vngeferlig 40 Aar Siden Hand Komb deri fra, och imidler tiid Jefnligen Aar effter Andet Verit paa for:ne Handeland til Arbeid, forClaret Altider Hafuer Hørt, Gammel Kahn, at Haue Verit imellemb Handeland, och Walen, Saa som i fra Wahren paa Asri fieldet, need i Biørn Wad, och Norden i Tios Aassen, och siden Hen til Gouppe dallen, och deri fra lige ned ad Søen, til it Bergen!! (Berg), som Hand Kalder Huideberg, huilche Hand ej Viste til Giøre forClaring Huor det war, til huilche Kahn de Paa begge Sider med hugster, Alle Tider har Holt dennem effter Rettelig. Der paa hand Afflagde hans fulde Æed;

Der effter grandschet, Siunnet, och forfoer Wij detz Lejlighed det meeste och beste mugligt War, och imidler tid fant en stoer, Jordfast steen, lige Syd, Syd Vest, op i fra Tios Aasen, huor paa Haffde lagt trende Smaa steene til Haabe, deraff dend Eene bort Kast iche Lenge siden, Siuntis Vel at Vere oplagt med Mennischens hænder, Sees doch intet at Kunde Eragtis Gyldig for en Marchesteen,

Huor fore Wij epter Windisbiurdernes, Anleedning, Sampt flittig Grandschning, och Erfaring, Hafuer besluttet Skifftet, imellemb Walen Norden for, och Handeland Synden Hereffter schal blifue udj epterfølgende Maader, Nemblig, Først, øffuerst i fra dend Wahre staaende paa Asrj Fieldet som Peger lige ned effter {deri fra} Compassen

1692: 58b

udj Syd, Syd West, til Biørne Wad, udj en stoer Jord fast Steen, Huor paa dend øster Side bleff Huggit it Korss, som er det Andet Merche, deri fra Samme Linnie epter Compassen, til Tiøs Aassen, Norden paa, Huor udj en stoer steen bleff Huggit it Korss, som Er det 3die Merche, Siden deri fra Noget bedere i West, udj en stoer Jord fast steen liggende paa Øffuerste brot, Østen paa Gouppedalen, bleff ochsaa huggit it Kors, som er det fierde Merche, eller Skiffte, der i fra i West Syd, Vest, Synden paa høyeste Aasse, i for:ne Gouppe dallen, udj it Jord fast berg: bleff Hugget det fembte Kors, och Merche, lidet deri fra Samme Lin/n/ie epter Compassen, i for:ne Aass, udj en stor Steen, bleff det \6te/ Korss til Merche Hugget, Och Siden deri fra, Samme Kaass!! (Kors), lige Ned til Søen, Lit offuen for fløemaallit, imellemb det Berg, Som Skulle Kaldis Huideberg, och Fosbergit, udj en stor Rund steen, bleff det Siufuende Kors Huggit, til Merche, och Endeschiffte, offuer Huilche schiffter, ingen huerche/n Valle/n eller Handelandz oppesiddere, epter dags med Hugster dennem Skulle, lade finnde. Mens be:tte schiffte dennem i Alle Maader at Holde epter Rettelig.

Der effter begaff Wij os til Skifftet, imellem Walen Synden for, och Egeland Norden for, och der illige maader grandschet och forfor gl: Kahn och Skiffte der imellemb; Som Wij Komb Paa Aasteden; och Citanten Jacob Walen fornamb, hans Windisbiurd iche stemmede off/ue/r Et, Da Begierede hand

1692: 59

dette schiffte Her jmellemb Maatte, Worde opsatt, indtil hand Kunde faa fleere Windisbiurd stefnt, som derom bedere Kahn, Kunde Wide bescheen,

Huor fore dette till widere stefnemaal beRoer, och \Her/ effter, och indtil widere Stefnemaal scheer, Hafuer, Walens och Egelandz oppesiddere, paa begge sidder, dennem at Holde epter Retlig, som gammelt hauer Verit;

ANNO 1692 Den 20 Septembr: Waare Wij Epterschreffne, Benedix DiusHus Sornschrif/ue/r udj Sundhor Lehn; Daniel Børøen, Niels Mæland, Erich Biørnuig, Endre Børøen, Povel Børøen, Axel Nortun, Christen Hidzen, och Olluf Alsuogh, Samptlig Æedsorne Laugretz mænd udj Føyens schib: Forsammelede paa Aastæden, MecheBache, och Erirtzland!! (Eritzland), Angaaende en tuistighed imellemb Begge for:ne Gaarder, Angaaende en Machrel \uog/ och 1 Skoug teig; Som Eygeren til Erichland!! (Eritzland), dend Hederlig och Wellært Mand, Hr: Hans Mendz, for 1 løb 9 mrk Smør, 1 Hud och 9 mrk fisch. och BremNes KKe, ½ løb Smør ½ Huud; Och Mechebache Vnder det Store hospitall udj Bergen, Som Eyer 14 mrk:r mrk:r!! \S:/ och 1 fiering Hud; Knud Mechebache Paa Hans quinde och Stifbørns Vegne 17 ½ mrk, och Abraham och hans Moder tilKommer Nj Mercher Smør och 9 mrk:r Ware, tilsammen 3 SPand Smør, och en Huer denn: hid til Har bøxelet hans Egit. Neruerinde Kongl: Ma: Bunde Lensmand Knud Hysingstae;

Huor om dend hederlig och Wellært Mand Hr: Hans Mendz Indlagde en Skrifftlig Kald Zeddel, med Paastand, Præsten formeener, en Vog de Kalder Kleene Waagen, endelig at Kom/m/e, Eritzland til, Sampt och en Skougeteig, Som de Kalder Løng Aasser!! (Aassen), Samme d: Hommeluig, d: 30 Junj 1692.

1692: 59b

Toer Hanssen protesterit, Paa Prestens Vegne; och formeentte; de maatte Anuise deris adKombst, som bemegtiger, dennem baade, baade!! Waager, och Teiger.

Til Sagen at Suare møtte, Knud Mechebache, Som Indlagde, Hospitals forstanderen, Sr: Teus!! (Teves) Demonicus, Hans Skrifftlig Indlegh, Aff dato, Bergen d: 13 Sept: 1692.

Huor da epter Æedens forClaring, for Samptlig ind stefnte Windisbiurd, war Liudeligen oplæst, med Formaning en Huer Skulle tage sig Wahre For en falsch Æed, bleff først frem Eschet: Hr: Hans Mendzis ind stefnte Windisbiurd,

Samuel Meland, Som wandt, epter hans Werfader, Joen Staffelandz ord at Mechebache Naaede intet udj Løng Aassen, men den Hørde Meland til udj gammel thid,

Endre Grindemb wandt hans Sl: fader brod/e/r Eling Olsen Eritzland, Hafde Sagt for Hamb: at Naar de Kastet udj Salt Kiellen, da toeg Eritzland Heel Landzloed, och Naaede Eritzland, til dend bech, Strax Sønden for Mechebaches bøe Gaard,

Samuel Støtland Fremb Komb och ForClarit, dend thid, Hand war Raadz Mand; paa Eritzland For Sl: Her Natanel Madzen, For offuer 24 Aar siden, da toeg Hand øxen i fra Endere Hollundz dreng, Rasmus Sortland och Joen Staffland paa hans principals Vegne, som hug udj Løng Aassen; Øxerne leffuerit Hand til Presten, och fich de dem siden igien, Angaaende Machrel Waagen, da imidlertid, Hand war Paa Eritzland, Fich Hand Landzloed aff Salt

1692: 60

Kiellen som Hand strax gich Hen och Viste Mendene Waagen,

Dernest Antaget Knud Mechebaches tilstefntte Vindisbiurd, Nemblig

Lauritz Helliesen Hollund, Hermet Joen Stafuelandz, ord, At Hand Sagde At schifftet Gich ned i fra Løng Aassen, imellemb Eritzland och Mechebache, bechen Ned effter i Søen, inden for Salt Kiellen,

Johannes Staffueland, hermit Sl: Joen Stafuelandz ord ligesom Lauritz Helliesø/n wundet haver.

Anne Johannes datter Mechebache Sagde at Hun er nu offuer Siufftj Aar Gammel, som Har boet ald Hindes buene, Paa Mechebache och Aldrig andet Hørt, end Joe schifftetz bech/en som Løb/e/r Neder Inden for Salt Kiellen, Altider Har Verit schifft imellemb, Eritzland och Mechebache; men Hun er Sielff odels beRettiget til for:ne Mechebache, der fore Hendes Vidne iche Anseett.

der waare flere Windisb: Nemblig Gurj Suendz datter Settre, Sampt Anders Olsen Melling; Som ej møtte;

Saasom ingen paa Kierchens Wegne, for dend part i Eritzland war warselet ej Heller for en part udj Mechebache och som Alle loedz \Eygere/ ej war Kaldet, der fore bleff ingen Windisbiurd taget denne Gangh Ved Æed;

Hr: Hans Mendzis Kiereste thilsPurt, om Hun iche Ville lade, sig forEenige, och lade Knud Mechebache bruge, Huis Hand Hidtil brugt hauer, Dertil Hr: Hans Svaret Nej, mens iche Ville benechte Mechebache; J(oe) hans brende Ved, och Skoug til husbehoff,

1692: 60b

Saa som intet denne Gang Her Wed Kunde Giøres førind Alle loedz Eygerne Lougligen blifuer thil Kaldit; och Warselet til møede; Och imidler tid bruger Knud Mechebache, Huis Hans Formand Louligen for Hann: brugt, baade udj Machrel Waager, och Schoug Hugster, til hus forNødenHed; Och Huad omKostninger Angaar, Siunes billigt, at dend Hederlige Mand Hr: Hans Mendz, och Knud Mechebache, Huer dend Halffue part Att bet:

Epter at denne Sagh, Formedelst Samptlig Eygere, ej war Kaldit /: bleff opsatt :/ Da Epter Lang Sambtalle, och formedelst Goet Folch Lagde dennem der Imellemb, Bleff Citanten dend Hederlig och Wellærde Hr: Hans Mendz Paa KKens och Hans Egen Wegne, som Eygere och Forsuar for Eritzland, Som Skylder till BremNess KKe ½ løb Smør, och ½ Hud, och til Hr: Hans Mendz, 1 løb och 9 mrk:r Smør, 1 Hud och Nij Mercher Fisch, Med Knud Mechebache, Paa hans Egen, och hans Eygere for Mechebache deris Goede behaug, Som schylder til det store HosPitall udj Bergen, Smør 14 Mercher och 1 Fiering Hud, Knud Mechebache Sielff paa hans hustrue och Stif datters Vegne 17 ½ March Smør, Och Abraham paa Hans Ege/n Moder och med Sødschindz Vegne, Nij Marcher Smør, och Nij Marcher Wahre, Saaleedis, Vdj effter følgende Maader Wenligen forEeniget, Nemblig, at Knud Mechebache, hand eller hans Epter Kommere Paa Mechebache, Skal Have Hereffter som thilforne, Hans Frj Skoug Hugster Vdj Løng Aassen, Saauit Hand til huis behoff Kand Haue fornøden, til huse ombud, och Biugning, Saa och frit Brende Ved.

1692: 61

Angaaende Fæebette, da Niuder en Huer effter sin Landschyldz Storlighez Horn imod horn, och Kløf imod Kløf, Kleene Vogen Anlangende, da bleff dem derom Saaleedes imellemb midlet At Knud Mechebache och hans epter Kommere Hereffter Skal giue aff Ald huis fisch Som fanGis udj for:ne Kleene Vog epter dags, Huer Siette fisch, som er dend Halffue Landzloed, til Eritzlandz Eygere, dend nu Er, Eller Her effter Kommendis Vorder. /: Doch saa :/ ingen Anden end Mechebaches oppesiddere for:ne Waag at bruge, Alt saalenge de dertil Ere megtige, mens Meche Waagen, Endnu som før, W-paatalt at følge Mechebaches oppeSiddere, Och dersom Knud Mechebache, kaster med sin Nod udj de Andere Waager, Da haver en Huer sin Ret epter Lougens Maade forbeholden Huilche forEening Saaleedes Ved haandebaand bleff udj Wenlighez Stadfestet. Dedz til Windisbiurd Hafuer Wij Effterschreffne, Her Hans Mendz Sogneprest til FindAas gield, Som Eygere, paa Egen och Kierchens Vegne For Eritzland, Och ieg Knud Mechebache, paa det store HosPital udj Bergen dedz forsuar, Sr: Teves Demincuses, Och Min hustrues Vegne; Endre Meland paa Min Møndling Knud Mechebaches Stifdatters Wegne, och Jeg AbraHam Mechebache paa Min Egen och Moders Vegne, Paa Mechebaches Vegne, Dette tillige med Rettens betienter, med wore Egene hænder, Zignetter, och Boemercher beKrefftiget.

Anno 1692 Den 4 och 5te octobr: bleff Holt Høste, Ledings, Skatte och Sageting, paa Ferestae Vdj Ous schib: med dedz Skibredz Almue, NerVerinde, Kongl: Ma: Fougit, Welædle Hr: BorgeM: Falch Lauritzen DalHofd, bunde LensMande/n Samuel Jenssen Loss, med endeel Almue meere samme thid thilstæde war

1692: 61b

Huor da præsenterit, Retten til Betienning, epterschreffne Laugrettismend, Nemblig, Peder Sæuold, Lauris Dybeuig, Anders GoupHolm, Vdj Huis sted, Olle Larsen yttre Hougland, Rasmus GoupHolm, Joen Frøland, Vdj Hans absentz Olle Evindsen Indre Hougland, Anders Lange\land/ Siug, udj hans steed, Olle Sørstrønen, Anders Hage, udj Hans affsentz!! Peder Huchenes, och Vdj Laurs Tvetz fraverelse, Niels Langeland;

Huor da Kong: Ma: Fougit Først Satte ting, Liusde Ting fred, Sampt fred liuste Alle hans Kong: Ma: och Benneficerede Skouge, Disligeste tilliusde Ingen Att husse elle/r Helle fredløs mand, Alt Vnder straff effter Lougen,

Hernest Liudeligen Lest, och Kundgiort, Voris Gunstige Welb: Hr: Amptmand, Hans Nielsen ordre och Befalling, Angaaende Tienden Saasom Landz lougen, Anden bogs, 22 Capt: første Artichel Vdtrøcheligen til Holder Alle bønder och Meenige Almue, huusmænd, Peber Svenne, tienneste Folch, Som bruger, Korn Sæed, Sampt Alle Andere, Geistlig, Civil, eller Militair, der nogen bunde Jord besaaer, Skulle til goede Rede Tiende Huer Tiende Næg, eller Kærf, Aff Alle Slags Korn, det Wære Sigh, Rug, biug, huæde, Bog Hvede, Toere biug, Hafre eller Erter, Lige Saasom affgrøden Falder, paa it Huer støche Jord eller Agger, Item at Tienden Rigtigen Skal Angiues, Inden den 14 octobr: och Endelig ydis, och deelis Paa Kasteboe/n, inden Juel epter samme Capitels wiidere indhold och Formelding.

1692: 62

Dereffter Fogden Befalles, Saadan Anstalt At Giøre, det Ald Almuen, Alworligen, word/e/r tilHoldit, och Anbefallet deris tiende, nu Paa Anstundende Høstetinge Rigtigen Att Angive, och deraff Stigt schrifueren, en Rigtig Tiende Register, at offuer Leffuere, at det Lovlig och Rigtige \Tiende/ Mandal!! (Mandtal), Worder forferdiget, med Witløfftiger dedz Meening, Samme dat: Bergenhus, d: 13 Septembr: 1692.

Hans Lauritzen Helleland, Soldat, Hafde wed hiemb stefning, Ladet warselle hans Grande och Naboe, Johans Knudzen ibm: formedelst nogen Skieldzord, Hand imod Hannem, Hafde ladet falde, Formedelst Hand schal Have Kiørt Hans Smaller;

Johannes {Lauritzen} \Knudzen/ Møtte, och BeKiende sielff Att were Louglig warselet, och Sagde om hand udj Hastighez Hafde Sagt noget imod Hans Laursen Soldat, da Kunde Hand det iche Mindes, Huor fore hand nu for Retten, bad Hannem om forladelse, och Hand denne hans forseelse hannem Ville tilgiue, huilchet for:ne Soldat Hans Helleland, ochsaa for Goet folches forbøn Skyld giorde, med Saadan Condition Hand Hann: nu offentlig ErClerer, och it frit ErClerings breff forschaffer, Da fremstod Johannes Knudzen Helleland, och offentlig ErClerit, Hans Lauritzen Helleland, det Hand i ingen maader, Viste, Andet med Hann: V-den Alt det En Erlig Soldat, och Mand, udj Alle maader Vel Eigner, och Anstaar, huor paa de gaf Hin Anden deris Hænder, och ware dermed Wenner och Wel forEeniget, doch saa Johans Knudzen, Hannem it frit ErCleringsbreff forschaffer, och betaller omKostningen, 2 mrk 4 s.

1692: 62b

Epter at Sagerne war grebne Ende, Loed dend Hederlig och megit Wellært Mand, Her Christoff/e/r Gaarmand, Sogneprest til Ous gield, udj Retten ind legge, it Skiøde paa hans Kongl: Maytz: tiende, til hannem och hans Arffinger, Vdgiuet Aff Høy Ædle, och Welb: Mand, Jørgen Skeeldue, til Sønder Sleiffs, Kongl: Ma: Cancelj Raad, och Amptmand offuer Tyl och Mors Lande, Saa och Erlig och Welb: Jomfrue Karen Reedz, Liudende paa Tvende Kongetiender, Liggende udj Sundhors Fougderie, udj BergenHus Stifft, udj Norge, Nemblig, Ous och Stranduig schibreder. Huor fore er oppe baarit och Annammit Reede Penge Ni Hundrede och Halfftrediesindz tiuge Rdr. Jeg siger 950 Rdr. och det Vnder deris Welbiurdighedz hænder och Zignetter; och til Witterlighez, de Erlige och Welbiurdige Goede Mænd, Otte Friis, och Christian Giedde, Samme dat: Tiisted Bisp gaard d: 11 Martij 1692.

Johannes Mogensen Reigstae, Loed Læsse en bøxel Zeddel til hannem Vdgiffuet, aff Niels Andersen Eye, Liudende Paa 1 SPand Smør och 1 fiering Hud, Liggende udj dend Gaard Reigstae, Som for:ne Johannes Mogens!! (Mogensen), der end nu tienner hans Ko: Ma: for Soldat; hans Wærmoder, Rangnilde Reigstae For Hannem affstaaed Hauer, med de Wilchor, saa snart Hun blifuer dend Anden Halffue part at affstaa, Hand det at Vere Nermest til bøxle; och hauer Hand Giuet udj Første bøxel offuer \alt/ med Støffle Huden, Penge 5 Rdr. Samme daterit Høstetinget Paa Ferestae, d: 4 octobr: 1692

Torben Lauritzen, Loed læsse en bøxel Zeddel Aff dend Hederlig och Wellært Mand, Hr: Samuel Skrøder Vdgiffuet, Paa Fattige Enche Husitz Wegne udj Bergen, til For:ne Torben Laurs:

1692: 63

Liudende Paa dend Gaard Wafet, som Sallig Erich i fra døde Skyldende udj Aarlig Landschyld Smør ½ Halff!! løb och it Gied schin; och det med dend Condition, For:ne Torben Lauritzen, Skall Tienne Enchen Wafit, som er Hans Modersøster Saalenge Hun BeHager, Gaarden sielff At bruge eller Naar Hun dend Goed Villigen Vil aff staae, och som iche findes Benefnt, huad første bøxel er betalt, da beRettis der fore at Vere gifuet off/ue/r Alt med Støfle Huden, Penge thj Rdr. Samme bøxel Zeddel d: Bergen d: 21 Janv: 1692. och Er denne bøxel Zeddel med Kongl: Ma: fougitz tilladelse, lest och Kundgiort;

Simen Gundersen Frembuiste en bøxel Zeddel i Retten Aff dend hederlig och megit Wellært Mand, Hr: Christopher Gaarman til hannem Vdgifuet, Liudende paa En Halff Løb Smør och En Halff Hud, liggende udj En Aff Præste bolens Jorder Kaldis Kufuen, som Olle thilforn brugte, och i fra døde, och som intet findes Specificerit, udj bøxel Zeddelen Huad i førstebøxel er giuet, mens dend bøxellende beRetter dend Hederlige Mand, hannem dend Jorde part for hans Lange tienneste For Vndt Hauer; huilche, saaleedis med Kongl: Ma: fougitz beuilling, er Lest och Kund Giort, Samme bøxel Zeddel d: Ous, d: 18 Martij 1692.

Olluff Nielsen Hegland loed læsse, en Bøxel Zeddel til hannem Vdgifuet, aff dend Ærwerdige, och Høylært Mand, Magister Niels Smit, Lector och Cannicke til Bergen dom Capitel, Sampt Sogneprest til Fanne Gield, Liudende Paa Halff parten i dend Gaard Hegland, Allernaadigst, Lectoratet i Bergen Benneficeit!! med, Skyldende udj Aarlig Landschyld Smør En Løb och 1 Huud, Som Hans Olsen tilforn, brugte, och Enchen Karj {Ols} Joens datter, For Hannem, Goed Villig opsagt Hauer, med Saadan Wilchor, om Gud det Behager Hende Att Egte; och Hendes femb faderløsse <børn> forsørger; Som En from stif fader, om Gud iche behager at Hun Kunde leffue med demb til de worder opfødt, och er forligt, om første bøxelen for 22 Rdr, derpaa Betalt 18 Rdr, d: Bergen 28 Martj 1692.

1692: 63b

Angaaende Tiendens Angifuelsse, Aff Almuen herudj Ous schibred, Da bleff dertil aff tilstæde Verinde Almue, saa Vel som Laug rettet, Eens stemig Suaret, och Begieret, At de Maatte, Forblifue Ved den Gammele Tiende Taxt, Som de Hidtil udj Mange Aar ydet och gifuet Hafuer; Som er Otte Bismer pund Korn, aff Huer løb Smørs Leje, til Alle Tre partter, dermed de j Alle maade Vel er fornøyet, om det Ellers dend Gunstige Høye Øffrighed Saaleedes Ville beHage,

Anno 1692 Den 7 och 8 octobr: bleff Holt Høste Ledings, Skatte och Sageting, Paa Windenes udj Stranduigs schib: med dedz Skibredz Almue, NerVerinde Ko: Ma: Fougit, Welædle Hr: Borgemester Falch Lauritzen DalHofd, bunde Lens Manden Anders Haauig, med en stoer deel Almue, samme thid thilstede war,

Huor da bleff thilnefnt Retten til Betienne, nemblig, Torchils Giø/en, Knud Eye, Laurs Aare, Endre HoltHus, Anders Houge, Engel Ballesemb, Laurs SeffuerEid, och Joen Liøtun;

Huor da Ko: Ma: fougit, først Satte ting, Liusde tingfred; Sampt fredliuste, Alle hans Kong: Ma: och Benneficerede Skouge, Disligeste Tilliust, ingen at Husse, eller Hælle, Fredløs Mand, Alt Vnder straff epter Lougen,

Dernest Liudeligen Lest och Kund Giort, Welbe:tte Welb: Hr: Amptmand Hans Nielsøns Missive til Fougden, Angaaende Tiendens Angifuelse huilche Ved Ous schib: Folio 61 findes Extraherit:

Dertil Samptlig Laugrettet, och tilstede Verinde Almue, Svarit Eens stemig, ligesom, Ved Ous

1692: 64

schibred Suaret Er, der Ved de ochsaa Ville forblifue, baade goede och onde Aaringer,

Dend Hederlig och Wellært, Mand Hr: Christoffer Gaarman, loed Her j lige maade, Liudeligen Kund Giøre, Hans Skiøde paa Konge tienden i Ous och Stranduig Skib: som til forn Ved Ous schib: folio 62, Anteignet Er.

Dend Dan Mand Steen Olsen Marchuss, Ladet Ved Lens Manden och Mend Lovlig warselet <Axel Sandal> formedelst nogen Skoug Hand Har Hugget, och Nefuer Hand Har Reffuet, udj Marchus Setter March, imod hans Minde, Som ingen hans Formænd for Hannem Øfuet Hafuer; Nemblig Huggit 28 fure træer, och Reffuet en deel Nefuer, Som de Indstefntte besigtelse mænd wiidere, schall, forClare; huad Græsbette Angaar, da Har Sandals Manden, Nyt 1 Maanetz bette, Aarligen, med Saa mange bester Hand kand føde paa Sandalen; Huilche Steen Marchus, Axel Sandall ej nu meere Vil nechte end som Hans Formænd, for Hannem brugt Haver;

Derom til Windisbiurd fremb Eschet Christopher Hiortedall, Som wandt wed fuld Æed, epter at Æedens ord war for Samptlig Windisbiurderne oplest, det Hand Har boet, paa {Sandal} \Marchus/ udj Fembten Aar, och {deris} Hans Wer Folch for Ham och er 27 Aar, siden Hand drog der fra, och imidler tid, prætenterit, Sandals Manden, Aldrig meere end 1 Maanetz bette, med saa mange bester Hand Kunde føde, udj dend omtuistede Setter March, och begieret Huilchen Skoug Hugster, {och} Eller Nefuer Rifing, Saa Hand iche Andet Viste end Joe Ald schougen Hørde Marchus till,

Olle Miones epter afflagde Æed, want lige samme ord, som Christoffer Hiortedal wundet

1692: 64b

Haver; och frit Wedstod Sandals Manden Aldrig Hafde Hafft meere End 1 Maanetz bette, udj Marchus botten, mens Skougen Hørde Marchus Manden till;

Til Sagen Att suare, præsenterit Axel Sandall, som protesterit och formeentte epterdj Att Hand er en Kierchens bunde, det Hand bør Hugge paa Samme pladz, som Hand Haver, Græss bette, och intet i fra Gich, Joe de 28 Fure træer, at Haue Huggit, til at opbygge En Setterboe aff, och Nogen Neffuer Har Hand Reffuet, som ligger Ved Sællet, V-den Hand Ved en Halff Anden Waagh, hand Førde Hiemb till Sandall,

Endnu war warselet Axel Sandall formedelst, Hand bruger Hans driffte Vej, off/ue/r Marchuses bøe, i dend sted Hans Formænd, Haver, Slaait, Samme Veje, førind de dreff deris Quegh til Setter;

Hertil Axel Sandal Suaret, dersom Hand Kunde Komme nogen Anden Vej til setter, Ville hand det Giøre, Mens Kunde iche negte Joe ochsaa Vel, som hans Formænd Att Slaatt, dend omtuistede, driffte Vej, Saa Vit hans bøe,

Partterne thil sPurt om de dennem iche Ville Lade forlige, dertil de suarit Nej, Mens Steen Marchus Eschede domb;

Da Effter thiltalle Giensuar, och denne Sags forefindende beschafenHed; Da er nu for Retten affsagt: At Sandals Manden, Skal Niude, Maanitz bette, Vdj Marchus Setter støel, Alt saa \Vit/ hans Formænd, for hannem brugt Haver, med saa meget Queg, Som paa Sandal Kand fødis, Sampt Saa

1692: 65

megit Nefuer til hans Setterboels forbedring och iche wiidere, Huad driffte Vejen Angaar, det Nyder ochsaa Sandals Manden, Saa som Hans Formand Nødt Haver med de Wilchor, at Hand slaar Vejen, som thilforn scheed Er; Dend øffrige schoug Marchus Eygere och oppesiddere Hereffter Att følge; Och Huad Axel Sandal bør lide, for det Hugne Tømmer och Hiemb førtte Nefuer, beRoer til wiidere paa Talle;

Olle Olsøn Aare Ladet stefne, Alf Giøn, formedelst Hand Har Refuet Ned och bort taget it Nøst, som Hand Eyede 1 fierde part Vdj, som war wurderit, for 4 ½ mrk af Eling Giøn, och Ald Nøstet aff 3 Rds Werdj;

Alf forligtis med Olle Aare, och schal giffue Hann: for Hans part 3 Slette mrk, och forseiglings Penge 20 schielling; och der med Clart!! (Clarerit?)

Erlig och Welagt Mand Torchils Engelsen Giøn Haffde Wed Lens Manden, och Mend ladet, udj Rette stefne, Guldbrand Beriesen Hammersland, til at Annamme penge for it SPand Smør, V-den bøxell, Huor fore Torchils bød Hannem 12 Rdr for, saa som det thil forn Haue Verit Wurderit for;

Endelig effter lang Sambtalle, bleffue de saa forEeniget, Att Torgiels Giøn Gaff, Guldbrand Hammersland for samme it SPand Smør, Penge femten Rdr, som strax bleff leffuerit, Huorpaa hand bør Vdgiffue Kiøbe breff.

Anno 1692 Den 10 och 11 octobr: blef Holt Høste, Ledings Skatte, och Sageting, Paa Indre Omme, udj Strandebarm Skib: med dedz Skibredz Almue, NerVerinde Kongl: Ma: Fougit Hr: BorgM: Falch Lauritzen DalHofd

1692: 65b

bunde LensManden Arne Gouxuig, med Endeel Almue meere samme thid thilstede war,

Huor da bleff thilnefnt Retten til Betienne Nemblig, Torben ØfftHus, Joen Huchenes, gl: Michel Øye, Omund Nere Waage, Sualle Øffre Waage, Michel Knudz/en Øye, Peder Traa, och Anders Tvet.

Huor da Kongl: Ma: Fougit, Først, Satte ting, Liusde Ting fred, Sampt fredliuste Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge; saa och tilliuste, ingen att husse eller Hælle fredløs mand Alt Vnder Straff epter Lougen;

Dernest Liudeligen Lest och Kundgiort Edele och Welb: Hr: Amptmand Hans Nielsens Missive om tienden, Som til forn folio 62, findes Extraherit,

Til Tiendens Angifuelse, Suarit Laugrettet Saa Velsom Samptlig Almue Her udj Skibredet lige som Almuen, udj Ous och Stranduig schib: Suaret Haver, Nemblig at de udj gode och onde Aaringer Altid/e/r, Saalenge det dend Gunstige Høye øffrighez Behager, Vil forblifue Ved dend gamle Tiende Tax!! (Taxt) Nemblig Otte Bismerpund Korn, aff Huer løb Smørs Leije,

Baar Anderssen wonHafftig udj GiermusHafn, Loed læsse, it Røde bols breff, til Hannem och hans Hustrue, Helvig WelsHussen, Vdgifuet, aff Anne Knudz datter, Sl: Holgier Olsøns Epterleffuersche Liudende paa Røde bols Retten, til GiermusHafn, Hendes sallige Mand, som Første Røde bols mand, til Welb: Baar Andersøn offuer draget, som udj hans Egene husser beboer samme Grund och pladz, och det imod dend Resterende Arfuedeel, Hand paa hans Sl: quindes Wegne Er Skyldig bleffue/n Samme dat: Terøen d: 6 decembr: 1691.

Gotschalch Samsonsen Sundall, Loed læsse it Kiøbe breff til hannem Vdgiffuet Aff Niels Knudzen NerHus, paa hans Møndling Gurj Samsons datters Wegne, til hendes broder for:ne Gotschalch

1692: 66

Samsonsen, Liudende Paa Femten och Eluffue tolffte parter atten March Smør, Liggende udj for:ne Sundal, och det imod Reede penge 15 Rdr 5 mrk 8 s: dandsche, Som be:tte Gotschalch Sielff bruger, Samme dat: Sundal d: 14 Junj 1692.

Joen Joensen Øye, med hans Hustrue Anne Haldors datter, Loed læsse it Kiøbe breff, til dennem, aff Ifuer Joens: Meehuuss, Vdgifuet, Liudende paa Een hans Eyendombs Jord, Kaldis Giere, liggende udj Strandeb: schib: och Sogen, Skyldende Vdj Aarlig Landschyld med bøxel Smør Een løb, Och det imod Firesindz tiuge och Een Rdr med Skiøtningsøhre och Alt. Huilche Een løb Smør Gulbrand ibm: beboer, Kiøbet Sluttet trj V-gger for Kyndismys Sidst affwigte, och Reensch:tt paa ØerHafn, Den 3 7br: 1692.

Niels Knudzen NerHuss loed læsse it Kiøbe breff til {Aff} Hannem, aff hans broder Aschild Knudzen Øre Vdgifuet, Liudende paa Siuff och 1 Fierde part aff en mrk Smør med bøxel, Liggende udj dend Gaard NerHus, som be:tte Niels Sielff bruger, och det imod Reede Penge Otte Rdr. Saa Hand nu Eye Halff partten udj be:tte NerHuss som er Smør En Halff løb. Samme dat: høste tinget Paa Ind: Omme d: 10 octobr: 1692.

Giermund Olsøn Hiertnes, for Egteschabs bøder med hans quinde Maritte Samsons datter, fremb Komb, for Retten, och Affsognit, epter Louge/n med Kongl: Ma: fougit, for 3 Rdr 2 mrk 4 s,

Anno 1692 Den 14 och 15 octobr: blef Holt Høste, Ledings Skatte och Sageting Paa Store Omuig, udj QuindHerrit schib: med dedz Skibredz Almue, NerVerinde, Kongl: Maytz: Fougitz fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, bunde Lens Manden Harman Røsseland, med Endeel Almue meere Samme thid thilstede war,

Huorda bleff thilnefnt Retten til Betienne Nemblig, Jens Sunde Knud Grøtstøel, Tomes Lande, Johannes Rødsteen Niels Skorpen, Gotschalch Natterstaae, Toer Sanduig och Knud Lille Omuig,

1692: 66b

Huor da først bleff Sat ting, Tingfred Liust, Sampt thilliust, ingen att husse eller Hælle, nogen fredløs mand, eller Løsgiengere, Alt Vnder straff epter Lougen.

Olluff Tvet aff Stranduig schibred, Loed læsse, it Kiøbe breff til hannem Vdgifuet, Aff Joen Lauritzen, boende paa Berge, paa hans Hustrue Zjrj Ols datters Wegne; Johannes Torfvenes Paa hans Møndling Margrette Ols datters Vegne, och Clemit Roelstvet Paa hans Møndling, Johanne Ols datters Vegne, Samptlig Sødschinde, och udj QuindHerrit schibred, och Ølvis KKe Sogen boende, och tilHoldende, Affstaar, En epter deris Sl: Forældre til faldene Odels Jorde Part, liggende udj dend Gaard Berge, udj be:tte QuindHerrit schib: och Øvis!! (Ølvis) KKe Sogen, Skyldende Vdj Aarlig Landschyld, med bøxel, Smør En Halff løb och 3 mrk:r, En Halff Hud, och trej fierde partter Vdj it Kalffschin, Huor aff Huer søster affstaar en Trediepart, som Joen Lauritzen Sielff bruger och besidder, Huor fore dennem er Contenterit och Betalt tilsammen 40 Rdr, med Skiøtningsøhre och Alt. Samme Kiøb Sluttet For nogen tiid, siden, mens Først Reensch:tt Paa Hommeluig d: 19 May 1692.

Laurs Hanssen VnneRimb, Loed læsse en Grunde Zeddel til hannem Vdgifuet, aff hans Jord Eygere, dend Hederlig och megit høylært Mand, Mag: Niels Smit, Lector Theologia, Cannicus och pastor til Phannøe, Liudende Paa en Saug Grund, Liggende till Lectoratetz Gaard VnneRimb, Maae opsette en Saug, Saa som der tilforn Har staait Saug, om det iche strider imod hans Ko: Ma: Loug och Forordninger. Som Naar stoert Wand Kunde Være til Gaardens och Husernes reparation Kunde bruges, och Saa frembt hans med Grander iche derudj Wille Interessere, hand da med sig maa tage, it Pahr Andre aff hans Grander. Da tillades be:tte Lars Hansen

1692: 67

Harman och JesPer Røsseland at de en liden maa maa!! opsette, huor om Naar Saugen er opsatt, de Vel om Grunde Lejen schal Kunde thil Rette, Samme daterit Bergen d: 12 Maj 1692.

Vng Hans Møchlebust, Ladet warselle, Erich Løføen, formedelst Skielderje Paa hans quinde Britte Halsteens datter. Erich!! (Laurs?) Løføen møtte intet, ej Heller nogen hans Wegne. Laurs Løføens brod/e/r Joen Døsseland, forClaret at Erich Løføen war Siug;

Laurs Løføen Paalagt til neste ting att møde,

Kongl: Ma: fougitz fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus for Retten thilsPurde, Samptlig, Laug Rettet och Almue, och Sig beKlagit, at Haue ladet wed Excution Søege Hos Endre Knudzen thilHoldende paa Langoet, For tildømbte, Egteschabsbøder, for fortillig, med hans quinde Barbra, imedens Hand tilholte paa Amland, udj Opdal schib: Nemblig begges deris bøder, 3 Rdr 2 mrk 4 s, Huor da Slet intet til Betalling fantis. Huorom findes Sergeant: Erlig och Mandhafftig, Hertuig Krusses, Attest, At der intet war at Bekomme til 1 Skilling Werd. Mens Er Elendig hus arme folch, Huilchet ochsaa Lens Manden HarMan Røseland, forClaret saa i Ald Sandhed att were, Som Sergeantens Attest ommelder, det samme Eens stemmig, BeJaet, Samptlig thilstede Verinde Almue, Saa i Gudz Sandhed befantis, Slet intet til dedz Betalling, Hos For:ne Stachels hus arme folch war til beKom/m/e,

Derom Welbe:tte Kong: Ma: fougitz Fuldmegtig Begierede Tings Vinde, Huilchet Ting Mendene ingen lunde Kunde Weigre mens saa i Ald Sandhed at were som nu for Rette/n forClaret Er.

Anno 1692 Den 17 och 18 octobr: blef Holt, Høste Ledings, Skatte, och Sageting, Paa Gielmeruig, udj Skaanneuig Skib: med dedz Skibredz Almue, NerVerinde Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, bunde LensManden Jacob i Wallen, Paa huis sted Johannes Mortvet præsenterit, med Endeel Almue meere samme thid thil stæde Var,

1692: 67b

Huor da bleff thilnefnt Retten til Betienne Nemblig, Mogens Tungisuig, i Hans sted Tieran Gielmeruig, Erich Ness, Biøn!! (Biørn) Aassen, i Hans sted Hans Fader, Suend Aassen, Aadne Waldre, i Hans sted, Mogens Teigendall, Niels Millie, Østen Mortvet, Johannes Mortvet, och Endre Nes, i Hans Sted, Erich Furdall.

Huor da først, bleff Sat ting, Ting fred Liust, Sampt fred liust, Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede, Skouge, Disligeste tilliust, Ingen at Husse eller \Hælle/ Frædløs mand, eller Andre omstrippende Kieltringer Alt Vnder straff epter Louge/n;

Dernest Liudeligen, Lest och Kundgiort; Welædle och Welb: Hr: \Ampt/ Mand Hans Nielsens, Missive, till Fogden, Hr: Borgemester Falch Lauritzen DalHofd, Angaaende Tiendens Angiuelse; Dertil Samptlig Almue med Laug Rettet, Som thilstæde war, Eens stemmig, udj dend Hederlig och Wellært \Mand/ Her Elias Eliasen SogneHerre til Skaanneuigs Prestegield hans och Kierche Wergernis Neruerelse, Svarit, och BeGieret, end nu som thilforne, at Ville forblifue Wed dend Gammele Tiende Taxt, om det Ellers dend Gunstig høye Øffrighez Saaleedes wille Behage, och det ligesaa Vel, udj Onde som Goede Aaringer;

Dernest Liudeligen Kundgiort, Hans Kongl: Ma: Allernaadigste breff, Angaaende de bort Rømbte Soldatter i fra det Nye regimente, som oberste Bøynenburg, Commenderer, Aff epterfølgende Indhold.

5tus

Ob Zvar das schandtlicher Laster der Desertirung gantzlich Keiner gnade wurdig, auch Die Übersehung von Nachtheiliger folge ist, So Haben Vir doch für diesis mahl, da mit die Recutirung umb So wiel mehr Facilitiret verder, des Obristen Allerunter thänigsten vir bitte, Allergnädigst Stat geben wollen, Das alle

1692: 68

Die welche von Anno 88 an bis Zum Ende des 1691sten Jahres Von Regiment Ausgereisen, und sich gut Villig bey ihrem Verlofenen Fahnulein, Wieder einstellen, verden, An den groben Verbrehen perdoniret, undt von der Ansprache der Jutice Allerdings, frey undt verschonet seyen Sollen, Als welchis der obrister, durch publication Kundt, und dar in weiter gehörige Verfugung thun Kan, Geben auf unter Residence Zu Coppenhagen dend 27 Augustj 1692

Christian

Der paa Teignid, Rigtigtig!! (Rigtig) Copie af ofuenstaaende, som Welbr: Hr: Oberste Bøynenburg med Posten tilsendt Hafver, Hvilchen Ko: Ma: Fougid Sr: Falch Laursen, Vdj det Hannem Aller naadigste Anbetroede Fogderj, paa Sine tilbørlige stæder, Ville lade Læse och forKynde, til en Hver VedKommendis Aller underdanigst effterretning

Bergenhuus dend 4 octobr: 1692.

Hans Nielsøn.

Kongl: Maytz: Fougitz Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus TilsPurde, Laug Rettet och tilstæde Verinde Almue, om dennem war witterligt, At nogit Hos Giertrud Laurs datter Sef/ue/rÆid, For tildømbte Lejermaals bøder till Waartinget, 1691, war At BeKom/m/e, For de Resterende 3 Rdr 3 mrk 4 s. Saa och Hos Michel Ifuersen SeffuerÆid For thil dømbte, Egteschabs bøder samme thid, For Resterende Nj mrk 4 s.

Huor til Samptlig thilstæde Verinde Almue, med Laug Rettet Ernstlig, och EensStemmig Svarit, Slet intet til dedz Betalling, Hos nogen dennem war till BeKomme; thj de Ere Alt bortReist, och gaar om Kring Biøgden til Betle deris brød, huilchet MandHafftig Sergeant Hertuig Krusse, Som Har Verit derom paa Excution ochsaa attesterer, Slet intet till For:ne Rest, war thil finde,

Derom Welbe:tte Ko: Ma: Fougitz Fuldmegtig, Begierede TingsVinde, huilchet Vij Hannem iche Viste til Weigre, mens Saa udj Ald Gudz Sandhed findes, Som nu For Retten forClarit er.

1692: 68b

Niels Tørressen, Boende paa {for:ne} Tarelsøe, Loed læsse it Kiøbe breff til hannem, Vdgifuet, Aff hans Sl: Hustrues broder, Olluff Halvorsen, tilHoldende Paa Berge grund, Vdj Føyens Skib: och Bemmel KKe Sogen. Saa och Suoger Knud Joensen Eichenes, aff Holmedall Sogen, och Schaaneuig Skib: paa hans Hustrue Eli Haluors datters Vegne, Liudende Paa Smør med bøxel En Halff Løb och Halff ottende (7 ½) Mercher, til for:ne Niels Tøresen Tarelsøe offuer draget, Som hand sielff bruger och Besidder, Huor aff Olluff Haluors:, aff staar Halff Elluffe (10 1/2), Marcher smør, imod Reede penge halff Otte Rixdlr forV-den Skiøtningsøhre 1 Rdr. Och Knud Eigenes affstaar For:ne hans hustrues Vegne Tredufue och trej Marcher Smør, imod Reede Penge Tiuge och Siuff Rix dlr, Trei March, som er for Huer en March Smør Femb Slett march och 1 Rdr udj Skiøtningsøhre, och det ForV-den breffpenge, Samme dat: Houge udj Fieldberg Skib: d: Ottende febervarj 1692.

Anno 1692 Den 20 och 21 octobr: Blef Holt Høste, Ledings Skatte och Sageting, Paa Silde udj Etne schibred med dedz Skibredz Almue, Neruerinde Kongl: Maytz: Fougitz Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus bunde LensManden Erich Silde, med Endeel Almue meere samme thid thilstæde war,

Huor da bleff thilnefnt Retten til Betienne Nemblig Aschild Øffstebøe, Elias Fosse, Omund och Aanen Wæe; Laurs Wettestøe, Jens Axdall; Olluf RifAass, och Stefen Graffuelsetter;

Huor da først bleff Sat ting, Ting fred liust, Sampt fred liust Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge, Disligeste tilliust; Ingen At husse eller Hælle Fredløs mand, eller Andre omstrippende Løs Giengiere, Alt Vnder Straff epter Lougen,

Dernest, Liudeligen Lest och Kund giort, Welædle och Welb: Hr: Amptmand, Hans Nielsøns,

1692: 69

ordere till Fogden, Angaaende Tiendens Angifuelse, och yden, Herudj Sundhors Fougdrej!! som tilforn Wed Ous schib: folio 61 och 62 findes Extraherit.

Dernest Liudeligen Kundgiort Hans Kongl: Ma: Aller Naadigste breff, Angaaende de bort Rømbte Soldatter, i Gestrenge Hr: Obriste Bøynenburgs Regimente, huilche findes folio, 68 ind ført.

Til thiendens Angiuelse, och ydelse, Suarit Laug Rettet och tilstæde Verinde, Almue, At de Lige saa Vel som paa de Andere stæder, Ville Gierne Vere, med Taxten, tilfredz och benøyet, om det Ellers dend Gunstige Høye øffrighed Saaleedis behager, och det Saavel udj onde, som goede Aaringer;

Johannes Killesuig, nu Anden Gangh stefnt <Erich Silde>, formedelst, nogle Penge hand Rester paa Een Hest, Hand Hos Hannem Kiøbfft!! (Kiøbt) Haver, nu Paa fembte Aar siden; Huor paa Rester, Siuff Rix dlr Ringer 8 Skielling, Huor paa Johannes KillesVigs Quinde Ingeborg Halvors datter Eschede domb till betalling;

Erich Silde end nu Suarit, och formeentte efft/e/rdj Johannes Killesuig, Haver Solt Hesten Ved Alder, Huilchet Erich Silde Seeneste, Sommer ting war paalagt til Beuisse, och nu derom fremb Kaldit Biørn Fit som war med Hannem, paa Killesuig, der hand Kiøbfft Hesten,

For:ne Biørn Fit Møtte, och Kunde Slet intet Widne Herom, at Hesten Var Solt paa Ald/e/r.

Da Effter tiltalle Giensuar och denne Sags forefindende beschaffenHed, Da Effterdj Erich Silde, nu seeneste Sommer ting, war Paalagt, Nu til Høstetinget, At Giøre beuisligt, Hesten paa 3 Aars Alder Var Solt, huilchet Hand nu iche Kunde Giøre.

1692: 69b

Thj er nu for Retten affsagt, Att Lens Manden Erich Silde bør betalle til Johannes KillesVig de Resterende Sex Rdr femb March och Otte Skielling, och det Inden Femtende daug epter \Louge/n /, Første bogs, 22 Capt: 19 och effterfølgende Articheler, Vnder Excution udj hans Middel och Formue epter Louge/n, och der fore Vdj hidtil forAarsagede omKostning 4 Slette March.

Sr: Anders Mørches Tienner, Jetmund Mogenssen Søræid, præsenterit, Vdj Rette, Som Hafde ladet Warselle, Efuind Svendzen Stølle, For Resterende Skatter och Landschyld, for forleden Aar 1691. Skatter femb \Rdr/ 2 Slette March, Som Anders Mørch Har Paa Hans Reigning, Sampt Landschylden, for 91 femb Rdr 4 mrk 4 Skielling, huilchet Hand iche Kunde ifra gaae; end och Hand BeKlagit sig iche at Haue Hans boeg med sigh, Efuind forClarit, Att der stoed Korn affterschet, til Skatten for forleden Aar, och wille gierne Betalle baade forleden, och NerVerinde Aars Rettigh/e/d,

Sr: Mørches tienner Eschede domb;

Thj Er affsagt, at Efuind Svendzen Stølle Haffuer at betalle till Anders Mørch, de Resterende, Skatter och Landschyld For forlede/n Aar 1691, Som er Penge 11 Rdr 4 Skielling och det femtende daug epter Lougen, Vnder Excution udj hans Middel och Formue effter Lougens Maade; och Hafuer at stille Caution for ind Verinde Aars schatter och Landschyld,

Noch stefnt Johannes Iffuerse/n, for Resterende Rettighez, bleff forClaret hand war paa Bye Wejen, Faar der fore beRoe til Neste ting,

Peder Tidemansen Ladet stefne, Olle RifAas for Resterende Løhn, 3 Rdr, Olle RigAas møtte och forClarit hand war forligt med Drengen, Hand schulle tienne hannem til halfue, och Haue Halff Klede, och Femb mrk i Løn, huilche drengen iche Kunde benegte.

1692: 70

Olle Rifaas beKiende, at Hand derpaa Hafde beKommet 1 Ny brog. Ville Ellers Gierne Betalt Hannem epter Affscheen, om Hand Hafde blefuet i Hans tienneste, Hand \Kom/ til Hann: fiorten dage epter Wor Frue dag om Waaren, och Reiste bort V-den Minde Ved St: Laurs thider; dend Halffue tienneste der aff war ichun Otte V-gger;

Saa som Peder Tidemans: Hafuer V-den hans Hosbundz tienneste!! (Minde?), draget der Vdaff, da bør Hand betalle till Olle RifAas den fierde deel aff dend Hann: Skielte Løn, som er penge 3 ½ mrk och Som Hand ichun tientte Vdj Otte V-ger, bør Hand Att Legge tilbage, til Olluf RifAass Aff dend Ny brog, Penge 1 mrk, och der med Olle RifAas Frj for hans tiltalle,

Niels Anderssen, Loed Læsse en bøxel Zeddel, til hannem Vdgiuet aff Hederlig och megit Wellært Mand, Her Hanss Olufsøn Kamstrup, Liudende Paa \den/ Gaard Osnes Allernaadigst Prestebollit i Etne, med Benneficerit Skyldende udj Aarlig Landschyld Smør En Løb \S:/ och En Huud, Som dend Hæderlig och Gud Eschende Matrone Barbra Sl: Her Hans Bugges, for Hannem affstaait Haver. Huorfore er Betalt udj første bøxel Penge 15 Rdr. Samme dat: Enge Præste Gaard 1691.

ANNO 1692 Den 24 och 25 octobr: blef Holt Høste Ledings, Skatte och Sageting, Paa Houge Vdj Fieldberg Skib: med dedz Skibredz Almue, NerVerinde Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, Lens Manden Siver Houge, med Endeel Almue Samme thid thilstæde Var,

Huor da blef thilnefnt Retten till betienne, Nemblig, Tolach Arneuig, Knud Stuemoe, Anders Tiendeland, Olle Dregernes, Jacob Stangeland, Ingebregt Dallen, Erich Houge och Gunder Stuemoe,

Huor da Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig først Satte ting, Liusde Ting fred, Sampt fredliuste Alle hans

1692: 70b

Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge, disligeste tilliust, ingen, att husse eller Hælle fredløs mand Eller Andere om strippende Kieltringer, som frem Kom/m/er, V-den pass och Bescheen,

Dernest Tydeligen Lest och Kundgiort, WelÆdle och Welb: Hr: Amptmand Hans Nielsøns Vdgiffne Ordre til Fogden, Angaaende Tiendelse och Annammelse, Sampt och Hans Kong: Ma: Aller naadigste, breff Angaaende Perdon, for de bort Rømbte Soldatter, Vnder Welbaarne och Gestrenge Hr: Obriste Bøynenburgs regimente; som Sig Goed uillig Igien der Vnder Vil Begifue, Huilche til forne folio, 61 et 68 findes Extrahereit,

Till Tiendens Angifuelse, Svarit, Laugrettet med thilstæde Verinde Almue, Her udj schibre{bre}det, ligesom paa de Andere stæder, at de end nu som thil forne Gierne Ville forblifue Ved dend førige Visse Tiende Taxt, Nemblig Otte SPand Korn, aff Huer Een Løb Smørs Leje, til Alle Tre partter, och det Aarligen Vdj Onde Saasom Goede Aaringer.

Lauritz Nielsøn Arneuig, loed læsse it Kiøbe breff, til Hannem Vdgifuet, aff hans Suoger, och Hustrus Søsters Mand, Torbiørn Toresen VnderHougen Paa hans Hustrue ZynneVe Tollachs datters Wegne, Liudende Paa Atten och Siuff Tolffte deelle March/e/r Smør med bøxel, Liggende udj dend Gaard, ArneVig, Wdj Fieldberg schib: och Sogen, Beliggende, Som for:ne Lauritz Nielsøn Sielff bruger och besidder, och sielff Haver Hand Arfuet ligesaa megit, Saa Hand nu Eyer och besidder udj for:ne Arneuig, Smør En Halff løb 1 1/6 deel Marcher Smør och det imod Rede penge 18 7/12 deele Rdr forV-den 1 Rdr j Skiøtningsøhre, Sampt Papirs och breff Penge. Samme breff daterit Houge 24 octobr: 1692.

Henrich Harelsen Siøvanger Loed læsse it Kiøbe

1692: 71

breff till hannem Vdgifuet, Aff dend Welfornehme Mand Ifuer \Anders/sen, Liudende paa en Jorde part, liggende udj dend Gaard, Sør Øffrebøe, udj Fieldberg schib: och Sogen, Skyldende Vdj Aarlig Landschyld med bøxel Smør En løb och En Hud, och det imod Rede penge Siuflj!! (Siuftj) och toe Rix dlr. Samme daterit, Søre Øfrebøe første Augustj 1691.

Hellie Østensen Vdbiue Ladet warselle Erich Siuers: Neder Houge, i Meening, Hand som en Eygere for Lij, Vil Have Landzloed med Nedere Houge. Erich Houge møtte, til stefnemaalet Att suare, Mens Hellie Møtte sielff ..etet(?), Erich Houge Eschede Kost och Tæring;

Affsagt, at Hellie Vdbiue schal Haue hafft Sag/en til Ny stefne maal, och Betalle hans Vederpart Vdj omKostning 2 mrk,

Erich Neder Houge, och Enche/n Bornild Colbens datter Hafde stefnt, Hin Anden for nogit Smaa tøy, Partterne bleff Strax for Retten Ved haandeb: forligt, och Sagerne opheffuet,

Anno 1692 Den 27 och 28 octobr: bleff Holt Høste Ledings, Skatte och Sageting Paa Nedre Walen udj Fiere Skib: med dedz Skibredz Almue, NerVerinde Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig Erich Cassimerus, bunde Lens Manden Tolleff Hougland, med Endeel Almue samme thid thilstede war,

Huor da Retten til Betienne, bleff thilnefnt Epterschreffne Ting Mend Nemblig, Alff, och Niels Nedere Walen, Clemit Eidzuog, Anbiørn Ensteuold, Baar WieHofde, Joen Berge, Tom/m/es Tveta och Olle Øffre Walen;

Huor først aff Kongl: Ma: Fougit blef Sat ting, tingfred liust, disligeste fredliust, Alle hans Ko: Ma: Och Benneficerede Skouge, ingen denn: imod Lougen till V-pligt at forHugge, Sampt tilliust ingen Att husse eller Hælle Fred løs mand, Alt Vnder straff epter Lougen

1692: 71b

Dernest Liudeligen Lest och Kundgiort Edele och Welb: Hr: Amptmand Hans Nielsøns Missive til Fougden Angaaende, Tiendens Angiffuelse, och Annammelse, huilche findes til Extraherit.

For det \Andet/, Kund Giort, Hans Kong: Maytz: Aller naadigste breff, Anlangende de bort Rømbte Soldatt/e/r, i fra Welbaarne och Gestrenge Hr: Obriste Bøynenburgs regimente, som Nest før folio 79, findes Anteignet.

Aschild Endress: Wandeschoug, loed læsse en bøxel Zeddel til hannem Vdgifuet, Aff Johannes Olsen ØstHus Aff Hielmelandz schib: i RyeFølche, Liudende paa En halff Løb, och Sex bismer mercher Smør, udj dend Gaard Wandeschoug, Herudj Fiere schib: Huor fore bøxel Zeddelen Siger, dend første bøxel Att Vere betalt effter Lougen, huilchet Lejlendingen, for:ne Aschild Endresen, ochsaa Wedstaar, samme daterit ØstHus den 30 octobr: 1691.

Jacob Sæbiørnsen, loed læsse en bøxel Zeddel til hann: Gifuet aff Kong: Ma: bunde Lensmand, Olle Biønsen, boende Paa Fister udj Hielmelandz Skib: Liudende Paa en Jordepart, Liggende udj dend Gaard Mølstre, Her udj Fiere Skib: Skyldende Vdj Aarlig Landschyld Smør, 18 mrk:r och 2 Vetter Korn, Och det imod første bøxel epter Lougen, Som Lejlendingen tilstaar Saa Att were, Samme daterit Fister den 26 Martj 1692.

Til Tiendens Annammelse, Suarit Almuen, Her ligesom thilforn, at de Ville forblifue Ved dend førige Tiende Taxt, baade udj Goede och onde Aaringer, om det Ellers dend Gunstige Øffrighed och Tiende Tageren, Saaleedes Vil behage,

Kongl: Ma: bunde Lens Mand Tolleff Hougland, ladet stefne ZynneVe Povels datter Ørreuig, for begangne Lejemaal med Rasmus Hanssen Hougsbøe, som er bort Rømbt, ZynneVe Møtte och Kunde iche benegte denne Gierning Joe at Haue, med Rasmus Hansse/n Hougsbøe, begaait och stoed nu for Retten med Barnet Vnder beltet,

1692: 72

for:ne SynneVe beKlagit Sig, at Rasmus Hougsbøe, Hafde lofvet Hende Egteschab; mens saa tillige hand Havde it Andet quindfolch, Hann: ochsaa tilforne for Barnefad[er] Hafde Vdlagt, Rømbte Hand bort, som Hannd schulle Haue Verit fest med SynneVe.

For:ne SynneVe Pouels datter, formedelst hendes store Fattighdom Skyld, som Almuen med Hende Testjficerit, iche war Goed for, At giue fulde bøder, thj paa Ko: Ma: Naadigste beHaug, Aff Sognet!! (avsonet) Kong: Ma: fougit med Hende, for Halff bøde 3 Rdr, som Hun inden Juel At betalle.

Erlig och Welfornehme Mand Michel Hanssen Borger Vdj Bergen, Loed for Retten thilsPørge, Samptlig Almuen derom wed hans opbyggede Husser, och i sønderlighez Lejlendingerne, Paa Nore Mølster, paa huis Grund, hans opbyggede husser staar, udj DanHafn eller Mølstre Waagen, om de iche er saa langt ifra hofuet Gaarden, och de i nogen maader, Kand Giøre Lejlendinge/n och oppesidderne, paa Mølstre nogen, Hinder eller Skade, i nogen maader, Dertil Att suare fremb stoed først Lejlendinge/n, och Loedz Eygeren udj be:tte Mølstre, <Sæbiørn Jacobse/n,> det dend danneMand, Michel Hans: opbyggede husser, som staar Ved Søen, udj DanHafn, eller Mølstre Waagen, Giør Huilchen!! (Huerchen?) Hannem eller hans Grande i Ringeste Maader nogen Forfang thj de staar neder Ved fieren, paa nogle steen Klipper som Slet ingen Hinder paa nogen, Græs gang eller Fæe bætte Kand Giøre; thj det er W-mugligt nogen pladz der Att Kand op Rydis,

Der om bleff begieret Aff Lougrettet things Vinde, och Attest: Som de iche Viste at imod sige, thj Alle Naboerne derom, sagde ligesom Lejlendingerne paa Mølstre.

Dend Hederlig och megit Wellært Mand, Her Jens Ottesøn Skrøder, Sogneprest paa Schiold, och Vnderliggende Annexer, loed læsse, it Kiøbe breff till hannem Vdgifuet, Aff Hans H:(?) Kiere (Hederlig?/Egen? Kiere) Moderbroder, dend Hederlig och megit Høy lert Mand, Mag: Jens Skielderup, Sogne prest till Sorøe och Vnderliggende Meenighed (-heder?) Vdgiffuet

1692: 72b

Liudende Paa dend Gaard Buevigen, Liggende Vdj Fiere Skib: och Skiold Sogen, Skyldende Vdj Aarlig Landschyld med bøxel Smør it Halfft Pund, och det imod Reede Penge thj Rdr, och det Vnder Welbe:tte Mag: Jens Skrøders Egen haand Samme daterit Sorøe Den 14 Janvarj Anno 1692.

Halvor Fiøn (Fjon) præsenterit, nu Anden gangh udj Rette, som Wed LensManden, och Mennd <Hafde> Ladet i Rette fordre, Johannes Sund fiore!! for Slagsmaall Paa hannem, Vdj Torgier HillerAases brøllup;

Partterne Møtte paa begge Sider, och forligte dem med Hin Anden, Saa Waare Wenner och Wel ForEeniget,

Saa som ichun Fanttist it Windisb: thj frj Kiendes Johannes Førde denne Sinde,

Anno 1692 Den 29 och 31 octobr: Blef Holt Høste, Ledings, Skatte och Sageting, Paa FogdeGaarden Bieland, udj Føyenss schib: med dedz Skib: Almue, NerVerinde Kongl: Maytz: Fougit Welædle Hr: BorgM: Falch Lauritzen DalHofd, bunde LensManden Knud Hysingstae, med endeel Almue meere Samme thid thilstede war,

Huor da blef thilnefnt Retten til Betienne epter Skreffne Laugrettis mænd Nemblig, Halvor Escheland, Jens Rommeltvet, Olle Olsøn NorHuglen, Olle Branduig, Niels Hysingstae, Giermus Øchland, Jørgen Øffre Øchland, och Hans SoelHaug.

Huor da Welbe:tte Kong: Ma: Fougit Først Satte ting, Liussde Tingfred, Sampt fredliuste Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge, Disligeste thilliuste, Ingen Att husse eller Hælle fred løs Mand, Alt Vnder straff epter Louge/n.

Dernest Liudeligen Lest och Kund Giort Welb: Hr: Ampt Mand Hans Nielsøns, breff

1692: 73

Angaaende Tiendens Angifuelse, och Lefuering som tilforn findes Extraherit.

Disligeste Kundgiort, Hans Kong: Maytz: Aller naad: breff, Anlangende, Welbaarne Hr: Obriste Bøynenburgs regimentes bort løbene Soldatter, som ord i fra ord folio 67, findes ind ført

Olluff Joenssen Branduig, loed læsse it Kiøbe breff til hannem, Vdgifuet aff Joen Johansøn Bieland, Aff QuindHerrit, Liudende paa it Pund Smør, Liggende udj for:ne Brandvigh, Som, Olle Joensøn sielff bruger, och det imod Reede penge Otte Rdr. Samme breff daterit Bieland paa Storøen Huor Sommertinget blef Holt d: 7 Julj 1692

Til Tiendens Angifuelse, Suarit Samptlig Laug Rettet och tilstæde Verinde Almue, Eens stemig, och Begierit Her epter, som [til]forn, med Tiendens ydelse at maatte forblifue Ved din!! (den) Hiidtil Gifne Vise Tiende Taxt, som er til Alle tre parten Aff Huer løb Smørs Leje, Otte Bismer Pund Korn, och det ligesaa Vel Vdj Onde, som Gode Aaringer, om det Ellers dend Gunstige Høye Øffrighed, och Tiende tageren Vilde Behage

Monss: Erich Cassimerus ladet Wed LensManden och Mend Warselle Petter Piel, tilHoldende Vdj Folderøen, Angaaende \en/ Summa Penge, hand till Sr: Lauritz Sørensen Aff Stavanger, schall Vere schyldig bleffuen, epter Vdgifne, Obbligation Nemblig Capitall 99 Rdr 1 ½ ort:

Da først indlagt hans Skifftlig Fuldmagt, Aff Sr: Lauritz Sørensen Hilmand, Vdgiffuet, dat: Stavang/e/r d: 11 May 1692.

Dernest i Rette \lagt/ Peter Piils, Vdgiffne Obbligation Paa 24 schillings Papir Skreffuet, och derHos festet N 1 ½ Rdrs Papir: Liudende Paa 99 Rdr 1 ½ ort

1692: 73b

Capitall, Huor fore Hand stiller hannem, til, Vnderpandt, hans i boende huusser, med derudj IndVerinde løsøhre, Sampt lyst!! (løst) och Fast, Samme daterit, Folderøen d: 7 Martj 1692.

Peter Piill, AnRaabt Trende \Gange/, Mens iche Møtte, ej Heller nogen hans Vegne,

LensManden Knud Hysingstae, och Olle Piir Hiemmelet, at Hand War loulig stefnt;

Thj Er nu for Retten, med Monss: Erich Cassimerus thilladelse, Sagen opsatt til d: 14 Decembr: først Kommende, til huilchen tiid Petter Piill Paalegges Sielff udj Egen Person, Att \Møde/ udj Sander Dichs Hus dom Att AnHøre,

Noch Monss: Erich Cassimerus, ladit Paa dend Hederlig och Wellært Her Tyge Brochis Wegne, i Rette fordre Olluff Nielsøn, til Att forschaffe, epter hans Forschrifuelse, Louglig Kiøbe breff, Paa dend Gaard och Husser Flatness i Folderøen,

Olle Nielsøn møtte, och Suarit, at Hand hafde, tilforn Vdgifuet it Kiøbebreff, till dend Hederlige Mand, Hr: Tyge Broches, quindes datter, LisPet Petter Piils, thj hand Kunde iche benechte Pengene Joe Att haue Annammit;

Olluff Nielsøn Paalegges, til d: 14 decembr: først Kommende, Att schaffe Hr: Tyge Broch, det Vdgifne Kiøbebreff paa Flatnes och \de/ Husser i Folderøen, tilstæde, Eller ochsaa at Gifue Hannem it Andet Nyt fornøyelig Kiøbebreff I stæden Igien,

Hans Wiche, Kierche Verger til Bømmel KKe, ladet Warselle Christoff/e/r Grindem, och Olle Haauig, for nogen Gield de til Moster KKe, war schyldig, Nemblig 5 Rdr 4 mrk 2 s. som de er tillagt, til Bømmel KKes forbedring,

De begge Møtte, och forligte dennem med Hans Wiche, Saaleedes Att Christoff/e/r Grindem, och Olle Haauig loffuet Samme femb Rdr 4 mrk 2 s, til hannem Att betalle til Kyndismis først Kommende, och war Saaleedis Ved haandebaand ForEniget

Omund Degernes, paa dend Hederlige Matrone Sara Sl: Her Nataniels Vegne, præsenterit

1692: 74

Vdj Rette, som Hafde ladit warselle Erich Lunde 11 Slette march, Hand Hende er Skyldig, for dend thid Hand war Raadzmand paa Tysse,

Erich Møtte Kunde iche benegte denne Fordring, Joe de Elfue March at Vere schyldig, som Hand lofvet med første Att betalle;

Omund Eschede domb Hendes Vegne.

Thj er nu for Retten Affsagt, at Erich Lunde schal Betalle til dend Hederlig Matrone Sara Sl: Her Nataniel Madzøns, de Elffue Slettemrk, inden femtende daug, epter Lougen, Saa frembt hand iche Vil Vdstaa Excution, udj hans Middel och Formue epter Lougens Maade, och 2 mrk i omKostningen,

Toer Hanssen Teigland, ladet stefne, Eling Helliesen GrønAass for Aachreschade, Nemblig thj Støfver Korn, Eling Møtte och Kunde iche benegte Joe Nj støf/ue/r Korn at Vere Giort schade paa, Toer Hanssen Afflagde hans Æed at det war thj støf/ue/r, derpaa hand Eschede domb,

Thj er affsagt att Eling Helliesen GrønsAas, Skall Strax forschaffe, Toer Hansen, thj Støffer med Korn och Halm Igien, Saa fremt det iche epter Laugens Maade udj hans Middel och Formue schall worde VdSøgt, och derforV-den Att betalle Toer Hanssen Vdj forAarsagede omKostning, 2 Slette march; Angaaende dend paaKlagende Giorde schade, paa Toer Hansøns Haabette, Da naar derom føris louglig beuis Huad schade Giort Er, Gaais Siden Vel Huis Ret Er,

ANNO 1692 Den 3 och 4re 9br: blef Holt Høste Ledings Skatte, och Sageting, Paa Windenes Vdj Waags Skib: med dedz schibredz Almue, NerVerinde Kong: Ma: Fougitz Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, bunde Lensmandens!! Johannes Windenes, med Endeel Almue samme thid thilstæde war,

Huor da blef thilnefnt epterschreffne Laugrettismænd, Nemblig Olle Leeuog, i Olle Baches sted, Haluor Hilde, Mogens Kolfe (Kalfe) Michel Hilde, Lauritz Vgelnes, Biørn Windenes, Vdj!!

1692: 74b

Laurs Melling (Vdj Laurs Mellings sted?), och [i] Arne ØsteVoldz, absentz: Endre Leeuogh, och Lauritz Store Vigh,

Huor Kongl: May: Fougitz Fuldmegtig, først satte ting, Liusde Ting fred, Sampt fredliuste Alle hans Kongl: Ma: och Benneficerede Skouge, tilligeste tilliuste, ingen Att husse eller hælle fredløs mand, Alt Vnder straf epter Lougen.

Dernest Liudeligen Lest och forKyndt, de Nest forHen, Extraherede, For 72 et 73 brefuer.

Dend dygdsom och Gud Elschende Matrone MarGrette, Sl: Laurs Madzens epterleffuersche udj Engesund loed læsse Een Bøxel Zeddel, til Hende Vd Gifuet aff Mag: Samuel Skrøder Capelan och CanniKe til Bergen dom Kierche; Liudende Paa Hanøens Laxebrug, Som Hendes Sl: Mand tilforn bøxelet, och nu til Hende bøxelet Hendis Liffs tid, och saalenge Hun dend Aarlig affGifft, som er Tolff Rixdlr, V-Kraffd, i Rette tider affbetaller. Samme daterit Bergen d: 15 Julj 1692.

Til Tiendens Angifvelse, och Annammelse, Suarit Laugrettet och tilstæde Verinde Almue, ligesom Ved de Andere schibreder ind ført Er, at de Ville Gierne forblifue Ved dend gl: Tiende taxt, och Altider Her effter som thilforne, baade Vdj Onde och Gode Aaringer,

Sr: Melcher HellerHors, borger och wonHafftigh Vdj Bergen, Hafde Ved hans Fuld{Fu}megtig Karl Knudzen ladet udj Rette fordre Efftersch:ne for en deel Penge de Hannem, epter Reigning er Skyldig blefVen Nemblig først Omund Atterøen, For 13 Rdr 1 mrk och 2 Skilling, be:tte Omund AatterAaens Quinde Astrj Joens datter møtte, Hertil at suare, och Gielden Wed\staae/, den Gierne at Ville epter Haanden betalle, Saasom til Juel først Kommende 4 Rdr och det øffrige effter haanden, der med

1692: 75

for:ne Carl Knudz/en hans principals Vegne War benøyet til Widere,

Noch i Rette fordret Marite Jacobs datter, Sl: Joen Driffuenesis epterlefuersche, For 6 Rdr 3 mrk 11 schielling Huilche hendes aff Sr: Melchor HelleHorses, giffne bogh, Vduisser, och Hun ej Heller Kunde benechte, eller i fra gaae, Joe be:tte 6 Rdr 3 mrk 11 s. Att Vere schyldig, som Hun Begieret gierne Att Ville epter haanden betalle, Dermed Fuldmegtig/en Carl Knudz/en iche Paa hans principals Vegne Villde Vere med benøyet, mens Eschede dom til betalling, Saa \och/ for dend forAarsagede omKostning,

Thj er nu for Retten Affsagt. Att \Effterdj/ Maritte Jacobs datter, Sl: Joen Drifueneses, ingen lunde benegter eller i fra Gaar, dend hende aff Sr: Melchor HillerHors, Gifne bogh Joe Rigtig at Were, Saa Hun Samme Penge 6 Rdr 3 mrk 11 s. er schyldig, huilche 6 Rdr 3 mrk 11 s. Hun till Welbe:tte Melchor, Ni!! (Nu) Hafuer inden Femtende daug Hereffter at betalle, Saa frembt Hun iche Vil Vdstaae Excution, udj Hendes Middel och Formue, Alt, epter Lougen; och toe March Vdj omKostningen,

Dereffter i Rette fordret, Baar Drifuenes, for 3 Rdr 2 mrk 9 s. Hans quinde Kristj møtte, och sagde dend Fordring, Strax inden, Otte dage Att Ville thillige med forforseiglings!! Pengene, til Sr: Melchor HillerHors Att, betalle, der med Fuldmegtig/en war benøyet,

Anno 1692 Den Den!! 7 och 8 9br: blef Holt Høste, Ledings, Skatte, och Sageting, Paa Nedere Hommeluig Vdj Oppedall schib: med dedz Skibredz Almue NerVerinde, Kongl: Ma: Fougitz Fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, bunde Lensmanden Gunder NesHafn med Endeel Almue meere, sam/m/e thid, thilstæde war,

Och da opnefnt epter schreffne Ting Mend, Nemblig

1692: 75b

Haagen Lande, Vdj Madz Wæuattens sted, Jacob Høfuischland, Vdj Lauritz øffre Dallandz sted, Jacob Stølle, Lauritz Øffre Lunde, Anders Bruntvet, Sæbiørn Gierestae, Mogens Ebland, och Niels Store Gieresuig.

Huor da Kongl: Ma: Fougit, Først Satte ting, Liusde Ting fred, Sampt fred liuste Alle hans Ko: Ma: och Benneficerede Skouge, Disligeste tilliust Ingen Att husse Eller Hælle fredløs Mand, Alt Vnder straff, epter Lougen,

Dernest, Liudeligen Kundgiort, Edele \och/ Welb: Hr: Amptmand Hans Nielsøns, ordre, och befalling til Fougden Angaaende, Tiendelse!! (Tiendens) AngiVelse och Annammelse, Som tilforn Extraherrit Er, Ved Ous schib: folio 62.

Dernest Liudeligen Kund Giort Hans Kongl: Ma: Aller Naadigste \bref/ Angaaende de bort Rømbte Soldater, i fra Welbaarne Obriste Bøynenburgs regimente, som findes indført, Ved Skaan/n/euig schib: folio 68,

Olluf Johansøn ElsAgger loed læsse, it Kiøbe breff til hann: Vdgifvet, Aff tvende hans Brødere, Nemblig, Johannes Johansøn øffre HammerHoug, och Efvind Johansen tilHoldende Paa Berge, begge udj Opdal schib: och VnneRimbs KKe Sogen, Liudende Paa 1 ½ SPand Smør, Liggende udj be:tte ElsAgger, som be:tte Olluff Sielff bruger, och deraff Affstaar, Johans Øffre HammerHoug, Siuff Marcher, for Nj Rdr, och Efuind Berge, thiuge Marcher Smør, imod 24 Rdr, med Skiøtningsøhre och Alt. samme d: i høste tinget Hommeluig d: 7 Novembr: 1692

Omund Johansøn Mæland, Loed læsse en bøxel Zeddel, til hannem Vdgifuet, aff Sr: Johan Frjmand, Liudende paa En hans Ko: Ma: och Halsnøe Closters Jorde part, i dend Gaard Meeland, Skyldende Vdj Aarlig Landschyld Toe Pund Smør och En huud, huorfore er gifuet, Vdj førsteb:

1692: 76

Penge Eluffue Rix dlr fire Slette march. Samme daterit Halsnøe Closter, d: 13 febr: 1691.

Olluf Knudzen SørEid, Loed læsse en bøxell Zeddel til hannem Vdgifuet, Aff Sr: Anders Mørch ombudzmand, offuer Endeel propritarers Jorde goedz udj Bergenhus ampt, Liudende paa 2 pund 6 mrk:r Smør och 3 fiering hud, liggende Vdj dend Gaard Sør Eid, Som hans Fader Knud ibm, formedelst hans Suaghed Skyld, for hannem affstaait Haver, huor Vnder Nede/n Paa bøxel Zeddelen Skrifues, første bøxele/n hann: epter Lougen, fornøyelig/en at were betalt. Samme aff dato FladderAgger Den 29 Augustj 1692.

Joen Lauritzen Sæed, loed læsse en bøxel Zeddel till hannem Vdgifuet, aff Welædle Hr: BorgM: Falch Lauritzen DalHofd, Liudende Paa En Halff Løb Smør, och ½ Huud, liggende udj hans Paaboende Jord Sæed, huor fore er Betalt Vdj førsteb: Halff Ottende (7 ½) Rdr med StøfleHude/n Samme daterit Bieland d: 8 Sept: 1692.

Johannes Michelsøn Flyensfehr, Loed læsse en Bøxel Zeddel, til hannem, Aff Sr: Anders Mørch Vdgifuet, Liudende paa En løb Smør och En Hud udj dend Gaard Flyensfehr, Hand Hannem Paa Tvende Tiider bøxelet Haver, mens findes intet Specificerit, Huad førstebøxel giuet Er, Som epter Lougen burde Verit scheed; Samme Vdgifuet paa Mag: Jens Skielderups Vegne Aff Bergen d: 1 9br: 1691.

Rasmus Mogensøn Flyensfehr, Loed læsse en bøxel Zeddel til hann: Aff Sr: Anders Mørch Vdgifuet, Liudende Paa, 18 Mercher Smør och 1 fiering hud Vdj For:ne Flyensfehr, Som Niels ibm: formedelst stoer Siugdomb, och Suaghez fra gich, och Har gifuet for dette brug i førsteb: 3 Rdr, Sam/m/e Aff dato, FladdeAgger 4 Aprilis 1690.

1692: 76b

Til Tiendens Angifuelse, och ydelse, Suarit Laug Rettet och Almuen her lige som Ved de Andre Ting stæder, Att de wille forblifue, ved dend Gammelle Tiende Taxt: Saa vel udj onde som Goede Aaringer.

Høyædele och Welbaarne Hr: Baron, Axell RosenKrandz, loed till bøxel opbiude, dend Halffue Øchland,

Anders Aachere och Knud Ness, aff Strandebarm Loed opbiude till Første bøxel, dend Gaard Amland, Som Skylder Smør 1 løb ½ Hud, Disligeste EichAassen, Smør ½ løb,

Kongl: Ma: bunde Lenss Mand, Gunder NesHafn, Ladet nu Anden gangh warsele, Maritte Ingebretz datter, tiennende Vdj Præstegaarden Tysnes For Amme, For begangne Lejer maall med Olle Hanssen, dend tid de begge tientte thilsammen Paa Kallefoss, Huilche begge findes Vdj Tredie lige leed beslegtiget, Saa Begge deris Moder Moder, ware Søstere;

For:ne Maritte Ingebredz datter, præsenterit, nu Sielff, Vdj Egen Persohn, for Retten, och Kunde ingenlunde denne BeSkyldning i fra gaae; Wedstoed ochsaa At Haue Vdstaait Kierchens Disiplin;

Kongl: Ma: Fougitz fuldmegtig, Monss: Erich Cassimerus, thilsPurde Quind Folchit, om Hun Hafde noget thil bøde med; Dertil hun Suarit, Slet intet dertil war Eyende; huilchet och Laug Rettet med thilstæde Verinde, Almue, med Hende Sambtøchte, och wedstoed Saa Vdj Ald Sandhed Att were,

Fogden Eschede domb epter Lougen,

Da Epter Tiltalle Giensuar, och denne Sags forefinde beschaffenHed, da Effterdj, Maritte Ingebregtz datter Frj Villigen wedstaar, Att Haue Auflet barn, med Olle Hanssen, med huem Hun er Vdj Tredie lige leed beslegtiget, For huilche Hendes Forseelse, effterdj Hun tilforne Haver Vdstaait Kierchens Dissiplin

1692: 77

Bør epter Lougen, Siette bogs, 13 Capitel, och 13 Artichel, forføye sig till Fischeleyeren, Paa Vdsier Vdj Stafvanger Ampt, Vdj Tuende Aars thid; och Siden epter Samme Aars forløb Derifra, at Tage, baade Geistl: och Werdzlig Øffrighedz Attest, at Hun Sig Skicheligen och Vel forHoldit haver. Siden Maa Hun bygge och boe Huor Hun lyster. For Hendis Store fattigdoms schyld, fantis intet Hos Hende till Hans Ko: Ma: bøder,

Hans Olsøn Mæland, stefnt, for fortillig med hans Quinde Karj Ols datter, Forseelsen Kunde hand intet i fra gaae, Joe at hans quinde Komb Sex V-gger fortillig; be:tte Hans Olsøn, bad om Naade och iche Retten, Sagde Sig att Vere saa fattig Hand intet Hafde til hans Egteschabs bøder, V-den 1 Rdr, huilchet och Laugrettet och Almuen med Hannem, Stadfestet, Huorfore, bøderne denne gangh, formedelst hans store fattigdom Skyld, Ved dend Eene Rdr til hans Ko: Ma: forblifuer.

Axel ElsAgger, Ladet warsele, Sæbiørn, och Lauritz Fereuogh, for nogen Resterende Penge de schulle Vere schyldig bleffuen til Opdals Ke!! (Kirke), Nemblig 6 Rdr 5 mrk 14 schielling, huilche war Assignerit til Anders Løchammer och Johannes ElsAgger, i deris fordring, Hos Vnnerimbs KKe;

Laurs FereWogh møtte, och beuiste med thilstede Verinde Almue at Hand aff Samme Penge hafde oplagt 2 tønder tiere paa Opdals KKe, huilche Margrette Sl: Her Jørgen Skurmandz med en Hendes Seddel Attesterer, Resten Erbøed Hand sig til Att Ville Betalle som femb Slettemrk och 14 s. huilche Penge Nemblig 1 Rdr mindere 2 s de Strax Hafuer at Betalle Huilche de och loffuet at Giøre, Resten Vil søges Hos Stigtschrifueren Sr: Harman Gaarman,

1692: 77b

Olle GrøtEid, stefnt Joen Skurtvet, for 2 ½ Rdr Vdj Løn och Kleder, Joen Møtte och Kunde iche benegte Joe at (Olle?) Haue Verit Hos Hamb, i fra Korsmys, om Waar/en och fiorten dage for Michelsdaug;

Partterne bleff forligt, Att Joen Skurtvet, schal, giffue Olle GrøtEid 5 Rdr inden Juel først Kommende, derpaa de Waare Wenner och Wel forEeniget;

Epter Høste tingenes Endelse, och Slutting!! (Slutteligen?) Befantis udj it Hvert Tinglaug, Vdj Sundhor Lens Fougderie, restantzen, Hos Almuen, Sig Vdj Epterfølgende Maader.

Rd mrk s

Vdj Ous schibred, 29 3 14

Stranduig Skibred 90 3 11

Strandebarm Skib: 114 5 12

QuindHerrit Skib: 119 3 12

Skaanneuig Skib: 490 2 10

Etne Skib: 718 5 1

Fieldberg Skib: 443 1 8

Fiere Skib: 191 0 2

Føyens Skib: 170 4 11

Waags Skib: 82 1 14

Oppedals Skib: 211 5 4

Summa Summarum Beløb/e/r: For:ne Sundhors Fougderies restantz som bleff tagit Vnder forseigling.

Penge 2653 Rdr 2 mrk 3 s.

Anno 1692 Den 14 Decembr: Comparerit Sornschrifueren tillige med de Otte Ting Mens Paa Høste tinget Anteignet, Vndtagen, Giermus Øchland som Ved døde/n er Affgangen, udj Huis [sted]?

1692: 78

præsenterit Hans Aadland, Angaaende dend opsatte Sagh imellemb Laurs Sørens: Hilman Aff StafVanger Paa Eene, och Peter Piel tilHoldende udj Folderø/en Paa Anden side, Angaaende en Gieldz fordring nu Anden [Gang] ind stefnt; och Hafuer Vij nu for wachtet til epter Sollens Nedergangh, och Peter Piel end nu Intet loed sig ind finde Mugligt formedelst dend sterche Syd ost Wind hannem Kunde Haue forHindret,

Warselmendene, LensManden Knud Hysingstae, och Peter Beer hiemmelet hand war Louglig warselet i daug 1 Maanet siden, Som ochsaa {Pet} Paa Seeneste Afschuur, til Høstetinget war teignet,

Monss: Erich Cassimeris i fuldmagt Paa Sr: Hilmandz Wegne præsenterit och Eschede domb til betalling effter Obbligationen indHold, Paa Capitall, Forfalden Rentte, Sampt forsagede!! (foraarsagede) omKostningh Som Hand Sagde Skulle Were til 12 Rdr.

Da nu saaleedis Affsagt. Saasom dend Syd oust wind er saa sterch, Att det er troligt Peter Piel iche Kunde Komme Hiemme i fra i daug, Saa och Paa det Piel iche schal Haue Aarsagh Sig At be!! med Retten Att blifue offuer Ilitt, da hann: end nu til ofver flød giffues Delation til NestHoldende Waarting, Endelig Sielff Att Comparere, til huilche

1692: 78b

Thid Citanten Hafuer dend Paagaaende omKostning schrifftlig Att ind Giffue,