Tingboka er transkribert av Håkon Aasheim i samarbeid Sparebanken Hardanger og Statsarkivet i Bergen

Tingbok nr. I. A.d. 7, 1711-1713 for Hardanger , Lysekloster og Voss

Året 1712

(1712: 71)

Ao: 1712 d: 2 Martj blev holdet Almindeligt Waar- Sage- og restans Ting for Wadsvær Tinglav paa den Gaard Haarvei i nærVærelse af Kongl: Foged Monsr: Daniel

1712: 71b

Rafnsberg, Lensmanden Johan/n/es Boelstad, samt Eedsorne Laugrettesmænd, Jon Wasenden, Ole Hernæs, Brynniel Edal, Halver Biørgaas, Jon Wæle, Ole Roe for Knud Berge, Jacob Brechuus for Styrchaar Brachestad, Jon Haarvei for Siur Diørnevig!! (Hjørnevig) med mere Tingsøgende Almue,

hvor da eftter Rettens Settelse blev publiceret.

1. Monsr: Daniel Ravnsbergs constitution Nordhorlehns og Wosse Fogderie at betiene udstæd af Deres Exellence Baron Løvendal dat: Christi: d: 27 Jan: 1712.

2. Stifttbefalningsmandens ordres, hvorledes Deres Exellence Baron Løvendals titul af de Supplicerende skal opsettes, og De ey titul af Høy Excellence ey maa tillegge. dat: Berg: d: 9 Febr: 1712.

Dereftter et Fæste-brev udgifvet af Mad: Stud: ne de Milzou til Knud Torgiersøn paa 18 mrk. Smør udj den Gaard Fosse i Wasvær Tinglav paa Wos beliggende. dat: Berg: d: 6 Febr: 1712.

Til same Ting hafde Lensmanden eftter Fogdens Sr: Smites, den tid constituered, hands ordres, i Rette kaldet, til Deres Kongl: Mayts: interresses Beobagtning, Ved Jacob Styfve og Knud Berge, Erich Træfald for Leyermaal anden gang i hands Egteskab begaaet med Dorethe Anders Datter, som iligemaade af same for den/n/e Forseelse Var indstævnt,

Erich Træfald mødte, tilstaaende Lovlig Stevnemaal, saaVelsom Forseelsen, hvilchen

1712: 72

hand iche sagde sig med noget at kunde undskiylde, derpaa Fogden Monsr: Raunsberg satte i Rette, at hand eftter Deres Mayts: Lov til Bod og Straf maatte ansees, saaVelsom at Dorete Anders Datter nu fraVærende maatte forelegges Lovlig til næste Ting under Doms lidelses {at} følge, den indstævnte Erich blev end tilspurt om hand noget sig til befrielse hafde at foregifve, hvortil svaredes Ney; men undergav sig Lovmessig Dom.

Afsagt.

Som den indstævnte Erich Træfald for Retten friVillig uden undskiyndelse hafver tilstaaet anden gang i sit Egteskab Lovstridig Leyermaal at hafve begaaet, saa tilfindes hand eftter Lofv: 6 Bogs 13 Cap: 1 Art: at stande aabenbare Skriftt, som og eftter same B: og Cap: 25 Art: at straffes paa yderste formue og uden forhal at entVige Landet, naar det han/n/em Ved paafølgende execution Worder tilsagt.

End hafde Høyærværdige Hr: Biscop Nils S(med?) Wed Lensmanden Nils Haarvei og Jacob StyfVe Ladet Anders Monsen Langeland stevne for resterende Rettighed, som og fordj hand Gaardens Huse har ladet nedraadne og dens tilhørende Afvel af andre ladet Høste og Jorden ufrelst bruger, derfor at lide Dom til fratrædelse,

den indstævnte mødte iche ey heller Vare StævneVidnerne nærværende, hvorfor Stevnemaalet Lovlig iche kand afhiembles, men til næste Rettes Dag opsættes, da Wedkom/m/ende igien bør gifves Lovlig Warsel.

1712: 72b

Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes ingen som Wilde gaa i Rette hvorfor Retten for dette Tinglav ophæfves.

Ao: 1712 d: 4 Martj holdtes for Wangens Tinglav Et Almindelig Waar- Sage og restans Ting paa sædvanlige Stæd nærværende Sr: Daniel Raunsberg af Høibaarne Baron Løvendal constitueret Foged, Lensmand Wiching Tvilde, med Edsorne Laugrettesmænd Knud Næsheim, Aamund Gillerhuus, Knud Heftte, Helgie Olde, Brynniel Skutle, Torgier Hylle, Anfind Ringheim, og Styrch, saaVelsom mere Tingsøgende Almue,

da eftter Rettens Sættelse blev publiceret de forhen fol: 71 anførte Documenter, nemlig

Fogdens Daniel Ravnsbergs constitution, samt Stifttbefalningsmandens foranstaltning om Baron Løvendals titul.

Derforuden Skatte-forordningen for indeværende Aar dat: Jægersborg d: 29 Decembr: 1711.

Dernæst Welbaarne Stifttbefalningsmandens Undals resolution angaaende Giæstgifveren paa Wos Monsr: Hendric Weinvig hvorudj Fogden tilholdes alle uVedkomende og ham præjudicerende der udj districtet alvorligen at forbyde, som og eftter saadan forbuds Brydelse, til strafs Lidelse at i Rette kalde dat: Bergen d: 11 Febr: 1712.

2. Et Skiøde udstæd af Monsr: Boie Ravnsberg til Lensmanden Wiching Tvildes Søn Siur Wichingsøn paa ½ Løb Smør uden Bygsel i den Gaard Wiche udj Qvitler Otting paa Wos beliggende i Wangens Hoved-Kirche Sogn, dat: Bergen d: 10 Febr: 1712.

1712: 73

3. Et Skiøde udgifvet af Kirsten Sl: Hans Jonasøn Flintes Borgerske i Bergen med Hindes LafWærge Niels Hvids samtyche og underskriftt, paa 2 pd 12 mrk. Smør med Bygsel og Herlighed udj den Gaard Saue i Borstrands Otting paa Wos beliggende, til Siur Siursøn Skutle dat: Bergen d: 13 Jan: 1712.

4. Et Fæste brev udstæd af Mad: Schrøders Hr: Christen Weinvigs til Halfver Pedersøn /: som tilforn har boet paa ½ L: udj Fin/n/e i HolBøigder-Otting :/ paa 1 Spd: udj Sausiords Hage i same Otting paa Wos beliggende dat: Ringheim d: 22 Julij 1710.

5. Noch et Fæste brev udgifvet af Monsr: Hendric Miltzou til Sifver Wichingsøn paa 1 L: 1 Pund og 12 mrk. udj den Gaard Wiche i Qvitlers Otting paa Wos beliggende dat: Wangen d: 29 Jan: 1712.

Same Tid fremkom Ole Wold imedens Retten betientes, og tilspurde Laugrettet med samtlig Almue paa Ifver Halsteensgaards Vegne, som i Haldningdal i Aals Præstegield er beboende, og for Halver Opheims Søn er formynder, om de iche samtlige Vedste at Johan/n/es Gutormsøn Eggerei, som til ermeldte Halver Opheim skiyldede 16 Rdr: /: hvilche paa Hands S(øn?) Ifver Halsteensgaards \Myndlings/ Arfve part ere udlagde :/ for Armod quiterede Gaarden og er bort reist, alle uVidende hvorhen, hvilchet af Laugrettet og andre tilstædeværende estem/m/ig!! blev stadfæstet, dette begiærede Ole Wold paa Wærgens wegne maatte Protocolleres, og han/n/em af Rettens Midler gifves beskrefven, paadet den beskichede og tilsatte Wærge i Længden for Myndlingens paatale kunde wære befriet, som han/n/em iche kunde nægtes.

1712: 73b

Som ingen Sagsøgende enten citant eller \Contrapart eftter/ paaraabelse sig indfant, ophæfves Retten for den/n/e Dag.

Den 5te og 7de continuerede Skatte Tinget, da for een Sat Ret lydelig blev læst.

1. Et Skiøde udgifvet af Siur Bygd Kolbein Tvete, Knud Sundve, og Knud Winie til Deres Ældste Broder Aad Ulven paa 3 Spd: og 5 mrk. Smør med Bygsel og herlighed udj den Gaard SundVe i HolBøigder Otting paa Wos beliggende, dat: Wangen d: 17 Xbr: 1711.

2. Et Skiøde udgifvet af Gulich og David Hummedal til Bottel Olsøn paa 3 Spd: Smør med Bygsel og Herlighed udj den Gaard Strømme i Holbøigder Otting paa Wos beliggende, dat: Wangen d: 14 Decembr: 1711.

3. Et Gafve-brev meddeelt af Tolleiv Grimesta paa 1 Løb Smør med Bygsel og Herlighed udj den Gaard Grimesta i Wicher-Otting paa Wos beliggende, til hands Ældste Søn Oleiv Tolleivsøn, dat: Wangen d: 7 Martij 1712.

4. Et Skiøde udgifvet af Knud Finne til Lars Ellensøn (Ellevsøn) paa een ½ Løb med Bygsel og Herlighed udj den Gaard Bøe, i Bøer Otting paa Wos i Wangs Sogn beliggende dat: Wangen d: 7 Martij 1712.

5. Et Fæste brev udstæd af Ærværdige Hr: Niels Weinvig til Willum Gotskalchsøn /: som sig paa Postgaarden Eide hafde fritient :/ paa 2 L: 9 mrk. i same Gaard Eide, saaVelsom ½ pd i det Plads Indre Kaald same Gaard tilhørende, aldt i Dyrvedals Otting paa Wos beliggende, dat: Wangs Præstegaard d: 5 Febr: 1712.

1712: 74

Til same Tid hafde Lensmanden hos sig hafvende Tolleiv Grofve til Deres Mayts: sigtes obagt i Rette kaldet, som og eftter citantens Siur Grofves forlangende, hands Naboe Ole Grofve, fordj hand han/n/em i sin seng med een Bismer skal hafve slaget,

den indstævnte mødte og tilstod lovlig Warsel,

til Widere i Sagen hafde Siur indkaldet Tolleiv Øvre Grofve og Anders Nedre Grofve, begge nærværende, som iligemaade lovlig kaldsmaal Vedginge, og derpaa eftter Eedens Publication og afleggelse Widnede Tolleiv øvre Grofve, at Citanten Siur Grofve kom til sig om afttenen eftter de Vare gangne til Sengs og Wiste sig selv blodig saaVelsom een Bismer, hvoraf hand Skaden skulde hafde bekom/m/et, derhos beklagende sig af hands Naboe Ole at Være Slagen, hvoreftter hand fuldte den klagede hiem, og da forefandt hands Sengeklæder blodige, og Ole i sin seng liggende, hvilchen De tilspurde, om hand i den/n/e mishandling var skiyldig eller ey, som saadant aldeles nægtede, og derpaa erbød sig Eed at aflegge Widere Vedste hand iche.

Dernæst aflagde Anders Nedre Grofve følgende Eedlig Widne, at citanten Siur (Grof)Ve lod sig Ved sin tiener een aftten stu(nd) ophente, hvor hand forefandt same Siur sidende paa Krachen blodig som og Sengeklæderne Blodig, hvor hand skulde hafve ligget, for hvilchet hand sin Naboe Ole beskyldede, der i sin seng fandtes liggende. Widere Vedste hand iche.

1712: 74b

Citanten formeente herved den Sigtede Sagen at wære tillagt derfor paastaaende, hand efter Lofven til Straf og Bod burde kiendes, eller Sagen sig Wed Eed fralegge, hvilchet af Fogden Sr: Ravnsberg iligemaade blev paastaaet, Contraparten derimod fragich saadan Beskiyldning, paastaaende citanten saadan ugrundet Beskiyldning ham lovlig burde ofverbevise, hvis iche Var hand formodende for hands paastand at {Være} \blive/ angerløs, herom

Afsagt.

Som Citanten Siur Grofve sin Naboe Ole den tillagde Beskiyldning iche Lovlig kand ofverbevise \eftter L: 1 B: 14 C: 5 Art:/ eftterdj de 2de forhørte Widner allene forklarer, at hafve seet Manden og Klæderne allene blodige, men om Gierningen at Være aldeles u-Vidende, Derforuden saadan hands egen paasagn ingen Vis formodning kand tilVeyebringe, aldt saa findes den Sigtede Ole Grofve for saadan Paatale Sagesløs, Processens Omkostning ophæfves paa begge Sider.

2. Hafde Wiching Grofve ladet Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Skafferen Tollev Grofve ladet i Rette kalde Siur Grofve fordj hand han/n/em skal hafve tillagt Tyvnet, at hand af Kongens Rettighed skulde hafve staalet,

den indstævnte tilstod Kaldsmaalets Rigtighed nærværende, til Widnesbyrd Vare indkaldede Tollev og Ole Grofve, som begge nærværende

1712: 75

Wedtoge Warsel, Citanten paastod Widnerne maatte forhøres, Da den indstævnte forinden tilbød Wiching Grofve for Retten forlig og erklæring, tilstaaende af ubesindighed at hafve talt, hvad hand søges for, og ingenlunde saadant at Vilde Vedstaa, eller kunde gotgiøre, men aldeles saadane Formastelige ord tilbage kalder, saa de Citantens ærlige navn og Rygte ey skal præjudicere eller fornærme, forsichrede derforuden eftterdags om forbædring, hvorpaa hand for Retten ragte ham haanden, hvilchet Forlig og blev imodtagen og Sagen derved Endet, Processens Omkostning betaler Siur Grofve til Citanten med 1 mrk. 8 s.

3. Hafde Lars Møen Ved Tollev Grofve og Siur Tvilde ladet indstævne Kaare Tveten for 3 Rdrs tilstaaende Gield saaVelsom 2 ½ Aars paaløbende Rente 2 mrk. 6 s.

den indstævnte mødte, Vedtagende Lovlig Warsel, tilstod derhos af Citanten at hafve oppebaaret de om/m/eldte 3 Rdr: hvoraf hand siden ingen interresse har betalt. herpaa Var Citanten Skadesløs Dom til Betalning og Omkostning paastaaende, hvormed Contraparten Var fornøyet.

Afsagt.

Eftter Egen tilstaaelse for Retten tilfindes Kaare Tveten at betale til Lars Møen de paafodrede 3 Rdr: saaVelsom paaløbende Rente 2 mrk. og Omkostning 1 mrk. 8 s. aldt inden 15 Dage under Widere Adfær eftter Lofven.

1712: 75b

D: 8 blev igien Retten sadt, hvor da fremkom til Publication.

1. Et Fæstebrev udstæd af Monsr: Hendric Milzou til Lauritz Botelsøn paa 1 L: Smør udj den Gaard Røthe i Dyrvedals Otting paa Wos beliggende dat: Wangen d: 26: Debr: 1712.

Til same Tid hafde Deres Ærværdighed Hr: Nils Weinvig ladet Wed Lensmanden Wiching Tvilde og Skafferen Skach Hellenæs ladet i Rette kalde Peder lille Røthe for tilskiyldige Landgilde \2 aar/, 1 aars Tredie-Tage og forfalden Fierde Penge, 10 mrk 2 s. Landskyld, 2 mrk. 4 s. 3de Bygsel, samt Fierde Penge 2 mrk. 10 s. tilsamen 2 Rdr: 3 mrk.

den indstævnte mødte iche, hvorfor Stevnevidnerne blev paalagt, Kaldsmaalet edlig at afhiemble, som og af begge billig og WelVillig skiede, Citanten Hr: Nils Weinvig Var paastaaende, at den indstævnte maatte forelægges Lovdag til næste Ting.

Afsagt.

Eftter Kaldsmændenes Lovformelig afhiemblede Stevnemaal paalegges Peder lille Røte, som hverchen selv møder, eller Wed fuldmægtig sig lader undskiylde, eftter Lofv: 1 B: 4 C: 32 Art: til næste Ting at møde, eller lide Dom for udeblifvelse.

2. Hafde Lars og Siur Qvaale ladet Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Skach Hellesnæs ladet i Retten Kalde Lars Glym/m/e for een Skouve-Teig, hand sig har tilegnet, og den uden Adkomst eller De-

1712: 76

res Minde nogen Tid skal hafve brugt, hvor til De dog formener sig at Være berettigede,

den indstævnte mødte Vedgaaende Lovlig Warsel, endskiønt Citanten i same Sag hafde indkaldet Widne Bryniel øvre Skutle, Gunilde Fichie, Gunilde Wosse Bache, Lars LødVe, og Knud Knudsøn, {derhos} forlange{n}de hand Dog, De, naar Sagen paa Aastædet blifver examineret, maatte der forhøres, den indstævnte hafde iligemaade til Tinge ført sine Widner, som ogsaa War fornøyet paa Aastædet maatte forhøres.

Afsagt.

Som den omtvistede Sag er een Skouve og Eyendeels Tvistighed, og derfor behøfver Siun og Grandskning, da henVises Det eftter Mænds Lovlig Opnævnelse til Aastædet \L: 1 B: 17 C: 1 A:/, hvor Da eftter foregaaende Lovlig Omgang een hver Wedkom/m/ende skal skielles Ret.

Som ingen eftter 3de Ganges paaraabelse hafde Stevnt eller Wilde gaa i Rette ophæfwes Retten for dette Tinglav.

Ao: 1712 d: 26 Apr: holdtes et extraordinaire (Ting) for Lyse Klosterets Almue af Strandebarm district, nærværende Sr: Widing som Ombudsmand, med Eedsorne Laugrettesmænd Lars Koltved, Salomon Haugestad, Samson L(ionæs?) Christopher Eide, Samson Fosse, Erich Koltved, Torchild Eide, og Lars Hougestad, som Meddoms-Mænd i same Sag hvorfor Dette Ting Var beram/m/et, og til same Tid og Ting indstævnt af Ombudsmanden Sr: Widing, Zidsele Samsons Datter, for Hun med hindes Barnefødsel Dølglig og fordægtig har om-

1712: 76b

gaaed,

den indstævnte, som paa same Gaard Var hæftted, comparerede eftter paaraabelse, \Vedstaaende Lovlig Varsel,/

derpaa blefve de indstævnte Widner, som Foste-!! (Fosteret) først hafde beseet, fremkaldede, herudj at Vidne hvad De Var Widende, og hafde observeret, nemlig Torbiørn Lionæs, og Guro Koltved, som sig iligemaade indfunde, og eftter publicerede og aflagde Eed forklarede først Torbiørn, at hand eftter begiæring af Guro Koldtved gich med hinde op paa det Loftt, hvor Fosteret Var, og fandt det der liggende i een Kiste indsvøbt i et Lagen og een ABC: bog ofverlagt, paa Barnet, som de besaa, kunde hand intet merche [fornemme]?, er herom ey heller mere Widende.

Dernæst det 2det Widne Guro Koltved aflag-!! (aflagde) følgende Edlig Widnesbyrd, Da Zidsele Salomons Datter for hinde hafde bekient, sig i Dølgmaal at hafve fød, og hafve Vaaren i tanche sit Foster at Skiule, indtil hun Det til Barnefaderen Pitter Lamberg kunde faa henført, begiærede Hun hos Barne Moderen same Foster at see, hvilchet og blev eftterkom/m/et, og da forefandtes Barnet Dødt i een Kiste udj et Lagen nedlagt og een Bog derpaa, da de Fosteret nærmere efttersaa, kunde intet Drabs-tegn eller fordægtigt derpaa fornem/m/es, Videre sagde hun sig iche at Vide. End blev Hun tilspurt, om Det Sigtede Qvindfolch Hinde saadant selv først hafde aabenbaret, eller hun det af andre hafde forud fornum/m/et, hvortil hun svarede, at Lensmanden hindes Mand tillige med hinde eftter Spargement og Bøigderaab om

1712: 77

om saadan hindes Mishandling saadant hos Hinde eftterspurte, da hun ofvenmeldte bekiendelse for Dem aflagde.

Dernæst indfandt sig 2de Widne eftter Lovlig Kald, som siden eftter Præstens Hr: Ole Gierdrums Begiæring Fosteret hafde beseet, nemlig Hans Bru, og Ingebor Berge,

Det første aflagde følgende Edlig Widne, at hand Ved Kirchen nogen Tid eftter saadant Var blefven Kundbart, saa ermeldte Foster liggende i een Ligkiste kiønt og Velskichet baade af Farve og Anseelse, med aaben mund og Tungen liggende ude i Munden, Videre kunde ingen Mishandling eller ubillig haandgierning dermed fornem/m/es, end forklarede hand at for dets navle var bunden, hvilchet hand sagde hverchen med 2de hands egne Døe fødde Børn, eller med et, som nu for 3de Dage Der i Naboelagget ogsaa blev dødfød, at være skied, derforuden vare de med tillugte Munde seede, Mere sagde hand sig iche at Vide.

End fremkom det 2det Besigtelses Widne Ingebor Berge, som ligeledes eftter SognePræstens Hr: Ole Gierdrums begiær same Foster hafde beseet, eedlig forklarede, at hun same Tid i Præstens nærværelse Fosteret hafde seet liggende i een Ligkiste, eftter hindes Siun kiønt og ulydet, med aaben Mund, og Tungen liggende for i Munden, med tilbunden navle, hvilchet hun sagde sig iche at Vide om med Døefødde Børn er brugeligt eller ey, Widere bekræfttede hun iche at Vide.

1712: 77b

Derpaa blev til Delinqventen eftterfølgende Spørsmaal giort.

1. Hvor gam/m/el hun var. Hvortil hun svarede mod Høsten 22 aar.

2. Hvem Hindes rette Barnefader er. Dertil hun svared, Pitter Lamberg een Barbeersvend, sig undertiden hos Moder i Terøen opholdende.

3. Hvorlænge Siden hun derpaa Stædet kom i Tieniste og hvor mange aar hun der tiente, til det første svarede Hun 4 aar, til det sidste i 3 aar.

4. Hvorlænge siden Hun først hafde Omgiengelse med Ham, blev svaret næstleden Winter 1 aar.

5. Hvorlænge Siden hun fandt sig Frugtsom/m/elig, hvilchet hun sagde sig iche rettere at Wide end Paasche-Tider 1711.

6. Om Det Var den første Gang. Dertil svarede Hun Ja.

7. Om Hun nogensinde saadant for Faderen, sine Forældre eller andre har aabenbaret, hvortil hun svarede for Barnefaderen og ingen anden.

8. Naar hun fornam sig at faa ont, Hun sagde 2 á 3 Dage noget lit, men alvorlig same Nat Hun fødde.

9. Hvor hun da var, i Marchen eller i Huus, og hvad Huus, blev svaret hiem/m/e paa een Lem, hvor Hun pleyet at ligge.

10. Om nogen Folch var hos Hinde tilstæde og hvem, Svaredes slet ingen.

11. Om Hindes naboer var hiem/m/e eller borte, blev svared hiem/m/e.

12. Om hun nogen søgte eller raabte til hielp, Dertil hun sagde Ney.

13. Hvad Foster hun fødde Dreng eller Pige, hun svarede Pige-barn.

1712: 78

14. Om det var lefvende da det kom til Verden, Hun svarede Dødt.

15. Om hun fornam det lefvende da hun gich dermed. gav giensvar Det lefvede indtil 3 uger for hun fødde.

16. Om hun bar hindes Foster den rette Tid til Ende og fødde det fuldkom/m/en, som Besigtelses Widnerne hafver forklaret, eller fortilig og ufuldkom/m/en, gav giensvar, Fosteret at Være fuldkom/m/en Fød, dog eftter hindes mening, som saadant iche rettelig forstoed, paa Tiden at fattes 14 Dage.

17. Hvorledes det først udkom at hun hafde fød, og hvem hun saadant eftter Fødselens Tid først aabenbared; sagde sig for ingen førend Hindes Moder og Lensmandens Kone hinde om saadant eftter mistanche frittede.

18. Hvorlænge Hun sit Foster eftter Forløsningen hafde Dult, blev svaret 4 á 5 Dage.

19. Om hun saadant hafde i sinde at giøre, førend hun fødde. hvortil hun svarede, Barnefaderen, da hun for ham bekiente at Fosteret var Død, hinde at hafde bedet saadant at dølge, det længste hun kunde, og dette hendede 10 dage ungefær for hun fødde, hvorpaa hun saadant slutt(ede) at eftterkom/m/e og fuldbringe, hvilchet hun iligemaade for Retten tilstod, for sin Moder og Lensmandens Kone førend hun blev h(æf)tet eller arresteret, at hafve bekient.

20. Om hun med een god Samvittighed, som for den AlVidende Gud kand forklare iche Viden(de) at hafve ombragt sit Foster, eller saadant at hafve haftt i sinde at giøre, hvortil hun med Graad svarede Nei, og gierne, om tillades, med Eed Wilde bekræftte.

1712: 78b

21. End blev hun slutlig tilspurt om Hun end Vilde noget bekiende eller aabenbare som hun enten hafde nægtet eller iche erindret, hvortil hun svarede sig at hafve giort sin sanfærdige Bekiendelse, og intet mere at sige,

Ydermere blefve Widnerne samtlig tilspurde, om de noget hafde forgiæt!! (fortiet?), som de til Sagens Opliusning kunde Wære Widende hvortil de 3de svarede Nei, Det ene nemlig Guro KoldTved sagde sig af Delinqventen Zidsele Salomons Datter, da hun først om den/n/e materie og Mishandel med hinde talte, at være bøden Penge om hun saadant med hinde vilde fortie, \det den skiyldige og Vedgaar/ som Guro dog for Angest og Benauelse iche kunde samtyche, Widere Vedste ingen at forklare ey heller hafde den Sigtede noget til undskiyldning at forevende, men undergav sig Lofven til Doms Lidelse, som iligemaade af Ombudsmanden Sr: Widing blev paaet!! (paastaaet?),

Da blev herom saaledes for Retten

Dømt og Afsagt.

Som det befindes af Zidsele Salomons Datter Lionæs hindes her for Retten giorde Bekiendelse, Det Hun med Pitter Lamberg Barbeersvend hafver avled Barn, og det hverchen for Forældre eller andre Folch, hun daglig omgiches, aabenbaret, Da Hindes Fødsels Tid tilstundede, og hun 2 á 3 Dage forud, saaVelsom den sidste Nat fandt sig Balselsyg!! (Barselsyg), hafver hun paa een Lem fra Folch sig Adskildt, og aldeles ingens hielp eller nærværelse, som Hinde og Fosteret i saadan Tilfald kunde betiene, hos sig forlanged, endskiønt hindes Naboer alle Vare

1712: 79

hiemme, ia endog eftter Fødselen Fosteret udj sin Kiste 4 á 5 Dage skiult og fordult {hafver} og herom for ingen ladet sig Vedgaa, forend Guro Tostens Datter, og hindes egen Moder hinde eftter røgte og spargement, samt Suspicion og Mistanche, de om Hinde hørde og hafde antastede og udfrittede, same Tid hun /: eftter Vedstaaelse for Retten :/ tilbød Guro Koltved Penge at Hun den/n/e Mishandling med hinde Wilde fortie, Da i hvorVel Delinqventen derimod forklarer Fosteret at Være kom/m/en død til Werden, og hun det iche ombragt, saa strider dog saadan hindes ubillig Omgang, saaVel mod Deres Kongl: Mayts: høistbydende Lov, som mod Retsindige og Christne Men/n/iskers Forhold og saaledes sær fordægtig, eftterdj Fosterets Fuldkom/m/enhed Ved Lovlige Widner er bekræfttet, og hun selv bekient, dermed rette Tid, paa 14 Dage nær, at hafve udgaaen. Thi kand ey anderledes i Denne Sag kiendes, end Zidsele Salomons Datter eftter egen bekiendelse /: som eftter Lofv: 1 B: 15 Cap: 1 Art: iche kand fragaaes :/ formedelst hun hindes Foster saaledes i Dølsmaal hafver Fød, bør eftter Lofv: 6 B: 6 Cap: 8 Art:s Foresigende at Miste sit Liv, og hindes Hoved Ved Sverdet at skilles fra Legemet, Hindes Hovedlod tilkiendes Herskabet Sr: Widing og Medeyere eftter Lofv: 1 B: 22 Cap: 7 Articul.

Ao: 1712 d: 3 Maij holdtes Lovlig Aastæds-Ret paa den Gaard Skielvigen i Odde Sogn og KindserVigs Skibrede beliggende, foraarsaget Ved Odels-

1712: 79b

Trette imellem Ingebricht Knudsøn Sexe og Peder SkielVigen, tilstædeVærende eftter Fogdens Sr: Ole Larsøns opnæVnelse følgende 8 upartiske Eedsorne Laugrettesmænd, Jarand Mæland, Aslach Berfven, Ifver Eidnæs, Peder Urim, Salomon Maachesta, Ingebricht Qvalnæs, og Jon Aachre,

Da Ingebricht Knudsøn som Citant, og til Gaarden SkielVigen som Odel- og Løsningsmand hafde Ved foregaanede Lovlig Stevnemaal 5 uger for Juel ladet Warsle Peder SkielVigen, paa den omtvistede og paatalte Jord Være nærværende, og anam/m/e Penge efter Jordens Wærd, samt til gienmæle {imodtage}, \anhøre og imodtage/ hvad Odels-Widner og bevislighed til Veye kunde bringes, om hand til Løsnings an/n/am/m/else fandtes Weigerlig;

Den tilstævnte comparerede og Wedtog Warsel, endskiønt den Ham iche aldeles udførlig og omstændelig Var forkiyndet:

Derpaa fremlagde Citanten sine Adkomster nemlig 2de Pantebrefve udgivne af hands Forfader Lars Knudsøn Oppedal \et/ til Philippus Joensøn Hovland paa 1 Spd: udj Skielvigen for 17 Rdr: dat: d: 24 Martij 1628. Det andet til Torbiørn Joensøn øvre Berfven for lige stor Capital, paa lige meget i ermeldte Gaard, og af same dato, hvorVed hand Vilde bevise sin \For/Fader, som Pantsættende Odelsmand, og hands Arfvinger til Løsning at Være berettigede, Forlangede derpaa Peder Skielvigens Adkomst til same Brug maatte fremVises, som da eftter paastand i Rette lagde et Pantebrev udstæd af Sl: Ifver Pedersøn Hovland til Knd!! (Knud) Pedersøn paa ½ Løb Smørs Landskiyld udj Skiel-

1712: 80

Wigen for 31 Rdr: Lante!! (Laante) Penge dat: Mauge d: 8 Martij 1675. saaVelsom een Transport af Kari Haagens Datter udgifvet til Søn/n/en Peder Skielvigen paa same ½ Løb Smør for 33 Rdr: dat: SkielVigen d: 10 9br: 1685. Noch een Bygselsæddel udstæd af Knud Pedersøn til hands Søn næst benævnte Peder Knudsøn SkiælVigen paa til!! ermeldte ½ Løb Smørs Leye, dat: d: 8 Apr: 1675.

Hvornæst Citanten end tilspurde Peder SkiælVigen, om hand godVillig Vilde an/n/am/m/e, eller eftter Foregaaende \fremViste/ Adkomst Ved Document, og paaberaabte Odels-Widner, Dom og Kiendelse Wilde imodtage, For det første svarede Contraparten, sig iche kunde undsla!! (undslaa), end tilbydende Citanten for Odels-Retten 24 Rdr:, som sig Weigrede same at modtage, hvorfor Peder Skielvigen Var forlangende, hvad Forbædring af Ham paa Gaarden Var giort, maatte til fyldest giørelse tages i Øyesiun og Skiøn, som og skiede, Da følgende Omkostning og Forbædring blev forefunden, og taxeret.

Een Hestestaald Wurderet 1 Rdr: 3 mrk.

Een Smede 1 Rdr:

Eet Loftt for 8 Rdr:

Derimod de andre Gaarden tilhørende Huse til Aabod anseet;

Laens Brystfældighed fyldestgiort med een Skiyche næst Ved Laen staaende.

Paa een Boe i Kirsebær-Hagen staaende lagt Aabod 1 Rdr:;

Humble Gaarden anseet til 4 mrk.,

Kirsebær-Hagen (til) 2 Rdr: 3 mrk.

for hvilchen Priis den itzige Opsidder iche Var til sinds ofvenstaaende Dele at af\{til}/hænde \{og kiøbe}/, men Wilde det til nærmere forening og mindelig accord opsætte, og om saa skiede det for egne Penge kiøbte og opsatte Loftt

1712: 80b

iche af Løsningsmanden blev kiøbt, men skulde affløttes, da Peder SkielVigen pligtig Wære det understaaende Faarehuus med tag at forsiune; Derimod Var Citanten til freds ofvenmeldte Huse og Hafver eftter foregaaende Mænds sigelse for betalning sig at tilVende: Tiltaldte saa Peder SkielVigen eftter hands Pantebrevs formeld sine udlagde Penge 33 Rdr: saaVelsom udgifvne første Bygsel 5 Rdr: tilsamen 38 Rdr: hvilche for Retten godVillig af den afsagde Opsidder blefve imodtagne, som derhos begiærede, Odelsmanden Ingebricht han/n/em dette aar Frihed Vilde forunde den halfve Deel med sig i Gaarden at bruge, som og eftter ofvertale blev samtycht, for det øvrige

Kiendes

Gaarden SkielVigen, aarlig skiyldende ½ Løb Smørs Leye, tilfindes Ingebricht Knudsøn som rette Odels- og Løsningsmand med sine Arfvinger, efttersom hand Pant-hafveren Peder Knudsøn sine udlagde og paastaaede Penge rigtig betalt og fornøyed hafver, saaVelsom tilbødet, ald paa Gaarden anVendte Bekostning og Forbædring efter Mænds sigelse og Lofvens tilhold at fyldestgiøre. Forretningens Omkostning med Reisen til og fra Aastædet 2 Rdr: 4 mrk. samt hver af de 8 Laugrettesmænd 1 mrk. tilsamen 4 Rdr: betaler Peder SkielVigen med 2 Rdr: og Ingebricht Knudsøn med 8 mrk. Den at gifve beskrefven derforuden hvem af Dem det forlanger; Ingebricht giøres indvisning i Humble og Kirsebær-hagen for 10 mrk:s omkostning Ved Kost og Tæring.

Ao: 1712 d: 7 Maij holdtes Aastædsret og Grandskning inden Giærdes paa den Gaard Age i

1712: 81

Ullensvangs Sogn og Kindser-Vigs Skibrede i Hardanger, imellem Klocheren Ole Pedersøn som Formynder for Ole Ifversøns 2de Børn Lars og Jon Olsøn/n/er, Lars Røsætter Wærge for Siri og Kari Ols Døttre, Samson Samland for Ole og Marte, samt Lars Age som Wærge for Enchen, paa den ene side, og Ole Birgesøn Age paa den anden side: Retten betientes tillige af 6 Edsorne Laugrettesmænd Lars Bech, Ifver og Nils Eidnæs, Peder Ureim, Isach Berven og Ingebricht QValnæs;

Da ofvenmeldte Citanter hafde til same Tid og Ret indkaldet Aad og Ole Age for nogle aars øfvede indpas Ved afpløining paa ermeldte Enches og Myndlingers Eng og Eyendeels Brug, samt utillat Deres Kirsebærhages udgiærde paa same Eng, som og for det 3de at tilsvare 2de Aske-Træers fornærmelig og uVedkom/m/ende nedhugst paa Enchens og u-myndiges Anpart. Slutlig at fyldestgiøre ald nødVendig Ved Trette og Tids-spilde paaførte Omkostning.

De indstævnte Vedtagende Lovlig Warsel hafde iligemaade ladet contra-stævne \Citanterne/ for De selv, el(ler) Deres Wærgede iligemaade sin Ager paa (deres) Eng skal hafve udlagt;

De 2de Formyndere Ole Pedersøn og Lars Røsætter tilstædeværende Wedtoge paa sine og Consorters Wegne Kaldsmalets!! Lovmæssighed.

Til at Widne i same Sag Vare af Citanterne indstævnde Aad og Peder Bleyen, Lars Nilsøn Ro(ug)de, Knud Rougde, og Gutorm Rougdebierg, og Siri Røisætter, som nærværende Wedginge Lovlig Stevnemaal; Contracitanterne hafde iligemaade til Deres paastands bevislighed indkaldet ofvenmeldte same Widner, foruden Asbiørn Age, Aad Ages Søstersøn, som foruden Warsel

1712: 81b

erbød sig at Widne, øvrige vare med Kaldsmaalet fornøyede; endskiønt same Widner /: undtagen Lars og Knud Rougde, samt Gutorm Rougdebierg :/ alle Vare begge Parter paarørende, tillades dem dog \eftter Parternes samtyche/ at Vidne, som herudj ingen anden kand hafves, eller afveed.

Aad Bleyen Widnede at den første besigtede Ager Aad og Ole Birgesøn tilhørende /: kaldet Giære-solsaa :/ skal i længden Være udlagt paa Enchens Eng i den Nordre Ende, siden hand herpaa Gaarden Var, 40 aar ungefær herfor Ved 3 Skrit i længden, derimod i breden omtrent et Skridt indlagt, paa den Østre Ende 3 Skridt udlagt. 2. Dals-Ager ofvenstaaende Mænd tilhørende forklarede hand paa Enchens Bøe i længden 22 Skridt at være udlagt og i Breden 1 paa den Nørre Side, 1 Skridt bred og 9 Lang paa SydVestre Side, paa Westre 19 lang og 1 Fod bred. 3. Wiger-Agers Deel Enchen og Ole Larsøn tilhørende paa Aads og Ole Birgesøns Eng i NordVestre side udlagt 16 Skridt lang, 1 ½ Fod bred, i fuld Nord udlagt 8 Skridt lang, 2 Fod bred, i Nordost lang 4 Skridt, bred 3 Skridt. (4.) Paa een Ager kaldet Foden NordVest udtaget langt 5 Skridt, bred 2 Fod. (5.) Heigre-Flotten SydVæst udtaget 5 Skridt i Længden, 3 Fod i Breden, et lidet styche derfra i SydVæst, udlagt i NordVestre Ende 16 Skridt lang, 3 Fod bred, i den Syndre Ende 1 Fod.

Til hvilchet Widne Peder Bleyen, Knud og Lars Rougde, samt Gutorm Rougdebierg sig henfører, og Eedlig erbyder at vedstaa, som og Asbiørn Age eftter tilspørsel tilsagde sig at Vilde giøre.

Hvornæst Parterne, som eftter Widnernes forklaring befandtes at Være lige skiyldige tilspurtes om de iche indbyrdes forening Wilde treffe, saa den tilføyede Afpløining, Ved Widnernes ofverVærelse, og foresigende, af beskichede Mænd kunde rettes,

1712: 82

og udstenes, og den udtagne Eng paa alle sider tillegges, hvormed fælles Wedkomende Var fornøyet. 2. Om Citanterne iche Vare tilfreds at den paatalte Kirsebær-hage blev indfløttet, saameget den tilforn eftter forklaring og Vedstaaelse Var udfløttet, undtagen dette aar at Være som forhen i same stand, hvilchet af samtlige iligemaade blev samtycht. 3. Om Wedkom/m/ende deres pretension paa de afhugne Asker iche Wilde ufortrøden eftterlade, som ligeledes blev consenteret.

Derpaa blev fortfaret med Agerens udvisning Ved følgende Tegn og pæler. I Giære Solsaa paa den øfverste ende 2de Ene-Pæler nedsat, paa den nederste ende 2de. Dals-Ager fra Søen lige op ad i West 3 Pæler, derfra i Nord opad 3de, nedad paa same Ager 2 Pæler, West derfra til Ost 2 Pæler. Wiger-Ager i det Syndre hiørne 1 Pæle, Widere paa same Ager forfølges Mærchet langs ad den Westre Side i Nord, Widere Østad ved 2de, fuldføres længer i Nordost tvers ofver Ager Enden Ved 4 Pæler i Ost, Noch fra Sydost i NordVest 3de Pæler, hvorved Skifttet forbli(fver,) saaVelsom disputen ophæfvet, hermed Wed(kom?)mende Slutning begiærende, som og Kir(se)bær-Hagen Ved Skiæltegn maatte rettes og same indføres, og gaar her Merchet fra Kieldernofven lige op i Bierget, hvor een Kaars neden u(nder) een Glovre er indhuggen

Afsagt.

Som Parterne her for Aastæd-Retten accor(deret) Forening sluttet hafver, og saaledes paa begge sider ofvenmeldte pretensioner ophæfvet, da bekræfttes same kiærlige Forening Ved Rettens Samtyche og een hvers Eyendeel forblifver Ved forindførte Udvisnings Mercher Wedkom/m/ende til ubehindret brug.

Paaløbende Omkostninger med

1712: 82b

Reisens betalning 4 mrk. for Forretningen 2 Rdr: hver af Laugrettesmændene 1 mrk. Sum/m/eret 3 Rdr: 4 mrk. betaler Aad og Ole Age 2 Rdr: 4 mrk. det øvrige nemlig 1 Rdr: Enchen og Børnenes Formyndere, Stevnemaalets Omkostning 1 mrk. betaler herforuden Aad og Ole Birgesøn Age, Forretningens beskrifvelse betaler den, der forlanger.

Ao: 1712 d: 9 Maij holdtes Aastæds-Ret imellem Asbiørn Tveisme paa den ene, og Peder Endresøn Urim som Medeyer, saaVelsom Samson Ulvsnæs Leilending ibid: paa den anden side angaaende een Slaatte-Teig kaldet Øvreflaatten, som begge Jorder Tveisme og Ulvsnæs med dessen Vedkommende sig Wilde tilegne, Retten betiente 6 lovlig opnævnde Edsorne Laugrettesmænd Lars Berg, Ole Ludsand, Peder Urim, Torgiels Hause, Tosten og Gunder Huus,

til same Tid og Ret hafde Asbiørn Tveisme, som citant ladet Samson Ulvsnæs Ved 5te Stævne Warsle, at hand den omtvistede Teig eftter formening uVedkom/m/ende skulde afstaa eller Ved tilstræchelige Widner sig tilhiemle, som nærVærende modtog lovlig Kaldsmaal, til at Widne i Sagen Vare af begge Parterne indstævnde Aamund Jaasta og Rasmus Diøn/n/o begge nærværende, som eftter Edens publication aflagde følgende Widne,

Aamund Josta forklarede, at Endre Tveisme Asbiørns Fader og Formand har optaget den omtvistede Slaatte-Teig af Fælles udmarch, og den først til Melchestøel, siden til Slaatte omgiærdet, dernæst at Merchet imellem begge Jorder gaar fra store Turtne bierget, hvor een Marchesteen skal Være nedsat, til een Bech, kaldet Aldals Bech, derfra

1712: 83

til een stor steen Ved øvre-Flaat-Veyen, derfra lige ned i yderste Ulvsnæs, mere herom sagde hand sig iche at Vide.

Rasmus Diønno forklarede som forrige, at Endre Tveisme har udtaget den paatalte Teig af Fælles March, og den under Tveisme brugt, Merchet mellem de tvistende Jorder gaar lige fra store Turtne bierget ned i formeldte Bech, derfra Videre til den store steen Ved Øvre Flaat-Veyen, længere ned ad til yderste Ulvsnæs, Videre foregav hand iche kunde forklare.

Herpaa foreslog Citanten Asbiørn Tveisme sin Medeyer Peder Urim, saaVelsom Samson Torgiersøn paa Ulvsnæs Opsidder, dersom den omtvistede Teig uden Widere paastand blev Tveisme tillagd og eftterlat, da skulde Ulvsnæs derimod til fornødenhed følge Andeel i Stølen Fagredal Tveisme ellers tilhørende, som af contra partiet blev imodtagen og samtlige herom endelig forenede.

Derpaa blev een hvers tilkom/m/ende Eng og Eyendeel Ved eftterskrevne Skiæl og Mærche adskilt og udvist.

1ste Een Marchsteen nedsat paa Hamrelaget of(ven) for store Turtne-{Bierget}\Myren/ paa Syndre side Widner ned til den anden paa same side lovlig nedsat.

Den 3de nedsat paa store Turtne bierget, W(id)ner til een gam/m/el Marchsteen staaende mit (i) store Turtne bierget.

Den 5te end een Marchsteen nedsat paa den Syndre side af Aldals Bechen, Widner i Skaads(..?) til Mosse Haug, hvor mit i Weyen er hugget et Kaars i et Skorv.

Den 6te een steen paa Søre siden af Weyen nedsat, Wed een hvid flad iordfast steen.

Herved endtes den/n/e Dags Forretning.

1712: 83b

D: 10 blev igien om morgenen med Den begiynte udstenings Forretning fortfaret, og nedsat,

Den 7de Marchesteen i nederste Bande doch paa same side af Weyen iordfæst.

Den 8tende med Widnestene iordsat i Ilags Haugen, Widner til Aareflaat Weyen i een stor steen, hvor der er et aabet hul under.

Widner derfra til den 9de nedsat i øvre-Wig-Haugen Fuldføres fra ofvenmeldte store steen til een anden der neden under liggende, hvor i Syndre hiørne blev huggen et Kaars, Derfra vises Skifttet til

Den 10de Marchesteen staaende i Skarv-Haugen paa Syndre side af JapperVigen.

Angaaende den omtrættede Teig, blev den Ved undertegnede Stene og Skiæl separeret og udvist.

Paa Sydvæstre Ende nederst sat een Lovlig Marchsteen med sidestene, Wiser derfra til

Den anden nedsat paa nedre og Wæstre side, som tilkiendegifver Merchet lige i Nord og Søer.

Den 3de staaende i Nordre Ende af Aareflaatten.

Wisende opad til den 4de tæt Ved Bechen staaende.

Fuldføres til den 5te i den Østre og Øfverste Ende tæt Ved Bechen staaende.

Det sidste og 6te Merche een Marchsteen paa Øvre og Østre side, Widnende hiem i Bierget, hvor Tveisme-Byttet nedgaar af Fieldet.

Sluttet.

Den omtvistede Teig, Aare-flaatten, blifver Tveisme eftter forening tilhørende, derimod skal Ulvsnæs sig tilegne og nyde i Stølen Fagredal til fornødenhed sin anpart.

Forretningens Omkostning for Reisen 4 mrk., for første Dag 2 Rdr: anden Dag 1 Rdr: hver af Laugrettesmændene for 2de Dage 2 mrk., samenregnet 5 Rdr: 4 mrk. betaler Wedkom/m/ende, hver eftter anpart i Deres Gaarder, Asbiørn Tveisme med 3 Rdr: 4 mrk. 10 s. og Samson Ulvsnæs med 1 Rdr: 5 mrk. 6 s. Forretningen beskrefven betaler hvo der begiærer.

1712: 84

Ao: 1712 d: 14 Maij holdtes Marchegang paa den Gaard Herrei udj Eidfiords Sogn i Hardanger fogderi, mellem Hans Olsøn Aandeland og Peder Andersøn Herrei angaaende Skiftte og Deeling eftter foregaaende Forening inden og uden Giærdes med Skiæl og Marchstene at udskiftte, Besigtelses Mænd Vare lovlig opnævnede disse 6 Eedsorne Lensmand Baar Spaanheim, Tosten Sæ, Thron Ærdal (Ørdal), Anders, Helgie og Arne Lægrei.

Da forud omtaltes og aftaltes imellem Parterne, at Peder Herrei beholder det Syndre Huusmands-Sæde Ved Søen, og derimod Hans Olsøn Aandeland Være berettiget paa Peders Anpart uden giærdes i Fælles Fæbede \eller udmarch/ lige stor Teig at oprydde, og sig særdeles nyttig giøre.

Hvornæst Vi os til Forretningen Ved udstening begafve, een hvers tilhørende Deel Ved Skiæl at adskille, begiyndende øfverst Ved Wandet, hvor

Den 1ste Marchsteen paa den Nordre Side af Kiørsle-Weyens begiyndelse med 2de Widne stene blev nedsat.

Et Styche ofvenfor den anden Skiælsteen med side-stene nedsat ofvenpaa Wasbraattet, og Syndre side af same Wey.

Den 3de et lidet styche ofvenfor paa same Side af Weyen een lovlig nedsat Merchsteen.

Den 4de Steen iligemaade Ved Weyens s(ame) løb paa Nørre side nedsat.

Fortfaret til det 6te nemlig een Marchsteen med Kul!! (Kull) og sidestene iordfæst, der Kiørsle og gang Weyen skilles.

Udvises Widere Ved een Kaars nedhuggen i een iord fast steen næst Ved Bøegaards Ledet paa den Nordre side.

Ydermere indengiærdes næst Ved ledet paa den Syndre side nedsat een Marchsteen.

Følger fremdeles Giærdet lige nedad, indtil lidet nedenfor Steengaardens begiyndelse, Der

1712: 84b

Det 9ende Marche-Tegn stadfæstes Ved een iordsat steen som Wiser beent i Nord til

Den 10ende, Een gam/m/el Skiælsteen staaende lige derfra i Nord lidet hen i Skoufven.

Derfra den 11te Ved Enden af Skoufven een gam/m/el Marchsteen forefunden.

Widere gaar derfra Mærchet til \een/ nedsat Marchsteen paa Skiælbrey.

Den 12 nedsat i Ager-reenen lidet Westen for Laden.

Den 13 ligeledes iordfæst neden under SiøVeyen.

Den 14 næst Ved Hiørne paa Tyrche stuen een staaende Marchsteen.

Gaar derfra Videre i høiden ofver et stort Sva i et Tym/m/erløbe,

Derfra længere op Widnende i et Bergfald øfverst under Bergbrunen.

Af forermeldte March og Eng, inden og uden giærdes ere begge Eyende eftter Deelning; Peder Herrei uden Giærdes eyende fra Wandet lige til Wasleet paa den Nordre side, og Hans Olsøn paa den Syndre, til same Leed, end Widere Westad runt om til Leervige Ladene.

Inden Giærdes Eyer Peder Andersøn fra Bøegaarden den Østre Deel lige til fraskillende nedsatte Marcheskiæl, og Hans Olsøn fra same Marchstene den Westre Deel til den nederste Bøegaard.

Hereftter begav Vi os til inderste Deel af Leervigen Stavenæs kaldet, hvor der

1st blev nedsat een Marchsteen næst ofven Ved Fiærden!! (Fiæren?)

Det 2det et Kaars lit derfra huggen i een hvid steen staaende Ved et Æble-Træ. Widner op i Bierget, Hvor der blev hugget et Kaars næst Ved Ved!! een Renneham/m/er Siunlig ved et hvit Blich.

I dette Bytte Eyer Hans Olsøn indenfor til Særs-Egn begiynder, og Peder Herrei paa den yttre side af Byttet indtil Leervige-ladene, hvor næst ofven for Fiæren, midt i mellem begge Ladene er nedsat een

1712: 85

Lovlig Marchsteen, derfra lige op ad mod Bierget nedsat den anden Marchsteen, Widnende lige op i Bierggiellet, hvorved dette bytte Endes.

Hans Olsøns Eyendeel i Leervigens Fyrre-Skov er fra Sær-byttet til et Næs, kaldes Kraachen, i høiden til Windaxelen øfverst i Fieldet, Peder derfra er eyende ald Fyrreskov i et samlet styche lige til Wandet.

Noch herfra continueret Vi med Forretningen til BangsVigene, hvor Begge Vare ligeledes Fælles eyende, og nu Hans Olsøn blifver fra den/n/e tid eftter indbyrdes Slutning paa den Westre side af Sløer-Bæch, hvor et Kaars Ved Søen i et Sort Sva blev indhugget, gaar derfra lige op igien/n/em Dybeste Gielet til Bergsenden; Peder fra ermeldte Bæch til Skaars-Byttet kaldet Snaachebierg.

End i BangsWigene næst uden Ved Kaabbe-Uren /: hvor igien et Kaars er hugget, Wisende lige op i høyeste Bierg :/ begiynder Peders Eyendeel, stræchende sig ud mod Ærdals (Ørdals) Byttet i Lindedalen, Dog exciperet Fyrreskofven, som een hver af Dem eftter gam/m/el Kain!! (Kann) tilkom/m/er, nemlig Peder i same Skov fra Lindedalen indtil Alstøe fra øfverst Fieldet til Fiæren, Hans indad til Skaars-byttet lige(le)des fra Fields til Fiære.

Slaatterne i same sidstnævnte BangsVigene loVer Parterne eftter indbyrdes Forening og Ka(nn?) sig imellem at ligne og Bytte, hernæst paa aldt ofvenmeldte haandtages Wedkom/m/ende Thi bør eenhver af titermeldte Sameyere eftter kiærlig Forening og alvorlig samtyche (væ?)re sig sine tilfaldne Eyendele inden og uden Giærdes saa nyttig, som de bæst Ved og kand, undtagen Fiske-Vand, Sæter og Fæbede, som begge nu, som forhen til Fælles Brug og Fornødenhed forblifver.

Omkostningen beta-

1712: 85b

ler de interesserede Hans Aandeland og Peder Herrei med lige meget til mig for Reisen 4 mrk. for Forretningen 2 Rdr: til hver af de 6 Laugrettesmænd 1 mrk. 4 s. hvoraf samenregnet tilfalder hver af Parterne Debet 1 Rdr: 5 mrk. 12 s. Derforuden Forretningen beskrefven, hvo af Dem den begiærer.

Ao: 1712 d: 19 Maij holdtes Aastæds-Ret med Marchegang og Besigtelse angaaende Skov og Marches Skiftte og Deelning imellem Tioflot og Ulgenæs, Same Ret biVaantes eftter Lovlig opnævnelse af 6 uVillige Laugrettesmænd, Lensmanden Lars Bech, Gunder og Engel Ringøen, Johannes Rateig, Jon Diønno og Endre BegVig.

Da Johannes og Bryniel Tioflot som selveyere til Deres Gaard hafde Ved 5te Stævne ladet Warsle Philippus Ulgenæs at medtage hvad bevislighed, hand om sin Eyendeel i Skoven og Marchen kunde hafve, som herom ingen Skrifttlig bevislighed forfandtes, som og hosVære og imodtage det Bytte, som eftter Siun og Grandskning for billigt blev eragtet;

til same Tid og Ret hafde ermeldte Opsidder {Samson} \Philippus/ Ulgenæs ladet Warsle sin Jordrot Sr: Jacob Widing, paa hvis Wegne Lensmanden Ole Ludsand eftter hands Fuldmagtes AnVisning som com/m/itteret mødte.

Eftter paaraabelse indfandt sig, for at gifve Opliusning i Sagen, Endre Fosse, Nils Nøstflott, og Salomon Huusmand, af ofvenmeldte Citanter indstævnede, de 2de sidste som paarørende, den ene Citantens Søskenbarn, den anden hands Morbroder kunde for uVillige iche ansees, blev derfor det

1712: 86

3de nemlig

Endre Fosse fremkaldet, eftter forelagde Eed forklarende, at Byttet imellem Tioflot og Ulgenæs skulde Ved Søen begiynde i Wom et Skiær liggende lidet uden for Ulgenæs, men hvor det Widere i Høiden hengaar, Wedste hand iche, dette erbød sig Eedlig bekræftte.

Flere eend!! ofven anførte Widner hafde ingen sig at paaberaabe; Dog var Philippus Ulgenæs formenende at Byttet ofvennævnte Jorder imellem skulde gaa saa langt ind, som af Tioflot-Tunet kunde sees, lige ned igien/n/em Bierg-Rusten i een steen Ved Søen kaldet Gygre-Baaten, hvilchet eftter Sagn iligemaade af Ole Ludsand blev paastaaet, hvorom dog ingen af Parterne kunde fremføre Bevislighed enten Ved Document eller Skiælsteen.

Hvorfor Vi Forretningen nærmere foretoge, med Siun og Grandskning et erfare, hvad Rettest maatte Være, roede til den ende først saa langt ud paa Søen, at mand om Skofven og ligeste Bytte bæst kunde skiøn/n/e, Da eenhvers tilfaldne Eyendeel Ved eftterfølgende Skiæl blev begiynt at udvise.

1. Et Kaars indhugget Ved Søen i et Slet Be(rg …?det uden for et Skiær kaldet Womb, Wi(dner) op ad til det

2det. een Marchsteen nedsat i een Doch paa nedre Side af Gangeveyen.

Derfra gaar Mærchet til een graa Ham/m/er teg(net?) ofven paa med et Kaars.

Det 4de. end et Kaars indhuggen i een høy ham/m/er paa indre siden af et Tym/m/erløbe.

Det 5te. atter et Kaars ofven ofver et hvidt Blich staaende i et slet Berg.

Det 6te. Den anden Marchsteen iordfæst i een Doch paa indre side af næst-ofvermeldte Tymerløbe.

1712: 86b

Det 7de. Et Kaars i een Bergs-nov lidet neden og uden for Ulgenæs Støel.

Det 8tende. Een Marchsteen noget der ofvenfor beent ud af same Støel Lovlig nedsat.

Det 9nde. End een Marchsteen med Widnestene fastsat under høyeste Skor-haugen, Derfra

Det 10nde. Et Kaars udhuggen øfverst i same Houg.

Widner til det sidste, Det største Skaar øfverst i Fieldet.

Og forblifver Byttet imellem de tvistende Gaarder angaaende Skov- og Marche-skiftte Ved ofven Specificerede Skiæl og Mærche, hvilchet Wedkommende sig har at holde eftterretlig under Medfølge af Lofven.

Omkostningen for Reisen, samt Ved Besigtelse og efttersiun 3 Rdr: 2 mrk. Laugrettes mændene hver 1 mrk. 4 s. tilsamen 4 Rdr: 3 mrk. 8 s. betaler Brynniel Tioflott med 2 Rdr: 2 mrk. Philippus Ulgenæs med 2 Rdr: 1 mrk. 8 s. Derforuden Forretningen at beskrifve begge lige meget, som De med et Documentes forfærdigelse eftter forening begge ere fornøyede.

(Dage)n eftter d: 20 Maij War Brynniel Tioflot begiærende, Ved same tilstædeværende upartiske Laugrettesmænd maatte skie udstening imellem ham og hands Broder Johannes boende og Medeyende i same Gaard eftter forhen Brøderne \Dem/ imellem sluttede Forening angaaende Slaatter og Skov inden og uden Giærdes, som eftter billig bifald blev foretagen og fuldført, som følger.

1. Een Marchsteen paa Nederste Bierget ofven ofver Nøstflaat nedsat, derfra længer op

Den 2den iligemaade een Marchsteen med Widnestene nedsat nedenunder yderste hiørne paa een Ager kaldet Waalte.

1712: 87

Det 3de. Et Kaars indhugget i een iordfast steen Ved yderste og nederste ende af Krog-ageren.

Det 4de een Marchsteen lige under Husene ofvenfor Krogageren nedsat, Derfra gaar Byttet lige gien/n/em Forstue Dørren til

Det 5te Et Kaars huggen i een stor iordfast steen næst ofven Ved Husene; fortfarer derfra opad, til

Det 6te Et Kaars udhugget i een iordfast steen tæt neden og inden for Bøegaarden.

Af forskrevne tilfalder Brynniel den indre, og Johan/n/es Tioflot den yttre Deel af Bøen inden Giærdes. Følger Slaatte og Skofve-Byttet uden Giærdes imellem ermeldte Sameyere.

1. Een Marchsteen nedsat tæt uden og ofvenfor Bøegaarden Ved et stæd kaldet Winterbraatten.

2. Herfra opad i Nord een Marchsteen i Espedalen nedsat.

3. Widere opad i Nord een Kaars i et slet Berg indhugget.

Det 4de og sidste Wiser herfra i West langs Berge-laget til et indhuggen Kaars paa Biørgen.

Heraf tilhører Johan/n/es den Yderste og nederste Part, Brynniel den Øfverste og inderste op til Hagegaaren, under Tverbyttet, indtil Fosse-Bechen, ne(d i) Bøegaarden. Johannes derimod fra Fosse-bechen under Tverbyttet ald Kalvhagen til nederste (Stæt?)tegaard, derfra hiem i Bøegaarden. End tilhører Brynniel under Stættegaarden til Siøs, fra Bøegaarden til Byttes bechen; hvorfra Johan/n/es antager sin Eign til Hofmands-bechen lige i Søen. Ydermere tilhører Brynniel fra een opkomme(nde?) bech Ved Søen lige op til een stor steen med et Kaars merchet, derfra op under Tverbyttet ti(l et) Kaars i Graa bierg. Johannes inden for fra Søen ind i Kafvevig-Elfven.

Ofven ofver Tver-byttet til Fields er Johannes tilhørende fra store Gieel lige ud i Strange-Skreen,

1712: 87b

Fra same Skree tilfalder Brynniel ud til Nye-Løe-bechen, ned til Tverbyttet, op til Fields fra Ny-Løe-bech til Fosse-Bechen tilkom/m/er Johan/n/es.

Udslaatte-Teiger Brynniel Wedkom/m/ende fra Fosse-Bech til een anden liden Bech uden for store Stenene nedløbende. Johannes anpart i udslaatte-Teiger, fra næst ermeldte lille Bech ud til lille Turtelien; Wed hvilchet Bytte eftter Brødrenes indbyrdes fornøyelig approbation, og Rettens billig Skiøn, Deres Andeel, Brug og Eyendeel eftterdags forblifver:

For same Forretning, hvad Besigtelsen og Deelningen angaar, 1 Rdr: 2 mrk. Laugrettet hver 12 s. tilsamen 2 Rdr: 8 s. betaler Johannes med 1 Rdr: 4 s. og Brynniel med 1 Rdr: 4 s. iligemaade eftter Forening, hver af Dem hælten for Forretningen beskrefven at udstæde.

Ao: 1712 d: 25. Maij holdtes Aastæds-Ret og Marchegang med Siun og Besigtelse paa Hielme Vold udj UlVigs Sogn i Hardanger beliggende imellem Ærværdige Hr: Hendric á Møinichen, som Citant paa den ene og Lensmand Baar Spaanheim paa den anden side, her nærværende, same Ret betientes af 6 uVillige Eedsorne Laugrettes-Mænd, Jon Westreim, Lars Yttre-Tveet, Tosten og Niels Lione, Magnus Rondestveet og Michel Lindebreche;

Ermeldte Hr: Hendric á Møinichen, som benificeret Eyer til et Spd: udj HielmeVold paastod same Spd: Smør Præstebolet tilhørende Ved Skiæl og Marchstene inden og uden Giærdes fra den øvrige Deel i Gaarden nemlig 6 Spd: Baar Spaanheim tilhørende maatte Worde separeret og fraskildt,

Lensmanden Vedtagende lovlig 5te Stevnes Warsel foregav dernæst, ofvenmeldte Spd: forhen Ved een

1712: 88

mellemløbende Elv at Være adskilt, og same Deel, altid kaldet Præste-Teigen, nogle aar af Ole HielmeVold at Være særdeles brugt, forlangede derfor Byttet Ved det gamle Kaind!! (Kann) maatte forblifve; Til nærmere Demonstration og Forklaring om Same Spd: /: eftterdj herom intet Skrifttlig paa nogen af Siderne forefandtes :/ hafde Lensmanden indstævnt Ragne HielmeVold, Jens Hylle og Anders Legrei, alle nærværende og med Stevnemaalet fornøyede. Eftter paaraabelse og Edens publication fremstillede sig

Ragne HielmeVold 65 aar gam/m/el, forklarende, at Det Spd: Præstebolet tilhørende eftter gam/m/el Kain og Sagn Ved een mellemløbende Elv kaldet Præstebechen fra den anden Deel i Gaarden Var Adskildt, og af Ole Gutormsøn 7 á 8 aar særdeles brugt, Widere, hvor det er skildt er skifttet, eller Ved hvem, Vedste hun iche, ey heller herom nærmere forklaring at giøre, men herom erbød Eeds Afleggelse, som og skiede.

Det 2det Widne Jens Hylle 70 aar ungefær forklarede eftter Formaning at Widne Sandhed, at den tit ermeldte Teig altid har Waaren kaldet Præste-spandet, og den længste tid under det største brug liggende, og da det af Ole HielmeVold særdeles blev brugt, eftter indbyrdes mindelig Kain Ved mellemgaaende lille (Bech) adskildt, Videre om noget Lovlig Bytte Vedste hand iche, men Wilde sin giorde forklaring Eedlig stadfæste, som og siden blev paalagt

Det 3de Widne Anders Legrei forklarede at hands Fader Ole Gutormsøn hafde først beboet ganske HielmeVold, og siden, da hand sin Eyende deel i Gaarden for Armod nødes at afstaa, og afhænde, brugte hand særdeles Præste spandet, som eftter gam/m/el Kain Ved een nedløbende Elv fra den anden Deel Var adskildt, same hand Edlig Vilde bekræftte, som og siden blev fuldkom/m/en.

Da, som intet tilstræcheligt beviis, enten Skrifttlig,

1712: 88b

eller mundtlig om noget Lovlig Skiftte eller Deeling kunde tilveyebringes, blev for got funden foromrørte Teig nærmere at efttersee, og dens tilhørende andeel i Kalhagen for fyldest eragtet, og derfor Ved følgende Skiæl til stadfæstelse adskildt.

1. Een Marchsteen med Widnestene nedsat paa Hamrebrunen, Wiser lige op ad til det

2. Een Marchsteen nedsat ved een Hæg. Derfra det

3. Een Kaars huggen i et Skarv liggende øfverst i Giærdet.

Nærmere blev Præstespandet eftterseet, og mod den anden Deel af Gaarden lignet, da eftter befundne ulighed, same eftter Andeel tillagt et styche Eng liggende neden under een Ager kaldet indste Forskaatte. Udviist

1. Wed een Marchsteen iordsat paa den øfverste Bache bruun og yttre side, Wiser op ad til een Kaars i een stor iordfast steen, følger øfverste Hammerlag indad til Elven, hvor paa

Den indre side end een Marchsteen er nedsat.

Derfra fortfarer Mærchet langs Elfven opad, Til een lovlig nedsat Marchsteen i Øfverste og inderste Hiørne, tvers derfra ofver staar een Marchsteen neden under Agerrenen mit imellem de 2de øfverste Mercher.

Derfra forføyed Vi os til Skoufven, den iligemaade at Dele, hvor da eftter Siun og Skiøn Præstespandets Anpart i Skoufvens Østre Ende blev Ved Mærcher og Stene udviist.

1. Wed Hylles Mærchet eftter gam/m/el Kain kaldet Byttes-bechen nedsat een Marchsteen.

Derfra det andet tvers opad i Sør et Kaars indhuggen i een stor steen.

Widere tvers ofver i Sør et Kaars huggen i et Skarv.

Længere i Sør tvers hen i Bachen lovlig nedsat een Marchsteen. Widner

1712: 89

End Widere hen i Sør til een anden Marchsteen med sidestene nedsat.

Noch i Søer længere tvers ofver, een Marchsteen, som er det sidste Mærche.

Afsagt.

Som ofvenmeldte Præste-spand eftter Siun og Grandskning befindes meget ringere af Brug og Godhed, end den øfrige Deel af Gaarden eftter Anpart, og Baar Spaanheim derimod hverchen Ved Skrifttlig Document eller tilstræchelige Widner gotgiør, tit omrørte Spd: Ved noget Skiæl eller Bytte at Være lovlig fraskildt, ey heller den mellemløbende Elv eftter foregaaende Forklaring for noget Mærche kand ansees, saa blifver det tillagde styche Eng Præsteparten tilhørig eftter ofven-specificerede Skiæl og udvisning, saaVelsom Wedkom/m/ende tilnævnte Anpart i SkoufVen, hvad enten det for sig selv adskildt bruges, eller same Spd:, som tilforn, Ved Fæste og Bygsel den øvrige og største Deel blifver tillagt og ofverdraget.

Forretningens Omkostning angaaende besigtelsen og Bytte 2 Rdr: saaVelsom hver af De 6 Lougrettesmænd 1 mrk. tilsamen 3 Rdr: betaler Deres (Ær)Wærdighed Hr: Hendric á Møinichen a(lt) eftter frivillig Samtyche.

Ao: 1712 d: 18 Junij holdtes Sædvanlig Som/m/er- Skatte og Sage-Ting for Grafvens Ulvigs og Eidfiords Almue paa Eye, ofverværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Cons(ti)tueret Ombudsmand Monsr: Jens Lem, som Edsorne Laugrettesmænd Nils Spilden, Torbiørn Næsheim, Hans Olsøn Aandeland, Magnus Leqve for Siur Spaanheim, Jon Westreim, Tolleiv Hachestad, Wiching øvre-Følchedalen og Knud Tveite med flere Skibredets Almue.

1712: 89b

Da eftter Rettens Sættelse blev publiceret og forkyndt følgende Deres Mayts: Forordninger og ordres.

1. Forordning om den Qvartal Krigs-styr udj Norge for indeværende aar dat: Koldinghuus d: 13 April: 1712.

2. Slotslofvens Ordres, om Foranstaltning til alle Wedkom/m/ende, som brefver har haftt indsluttende i den Post d: 4 April: næstleden imellem Aarhuus og Samsøe blev opbragt, igien Copier af Deres andragende til behørige stæder at fremsende, dat: Aggerhuus d: 30 April: 1712.

3. Stifttbefalningsmandens ordres til Fogden, om nogen paa Landet fandtes Døgtige og hafde Lyst til Deres Mayts: Søe-tieniste, de sig da hos Stiftt-Ambtmanden i Bergen Vilde indfinde, dat: Bergen d: 22 Martij 1712.

Dernæst eftterfølgende Brefve Bøigdefolchet Wedkom/m/ende.

1. Et Skiøde udgifvet af Lars Spilden til SifVer Trondsøn Ystaas paa 1 Pd: og 6 mrk. Smør i den Gaard Ystaas i Gravens Sogn i Hardanger beliggende, dat: Eide Tingstæd d: 18 Maij 1712.

(2.) Et Skiøde udstæd af Hans Rasmusøn Brue til Anders Hansøn Aandeland paa 2 Løber Smørs Leye i den Gaard Wambem i UlVigs Sogn i Hardanger beliggende, prisen er 240 Rdr: Skiødet tillige underskrefvet, af den Selgendes Ældste Søn Rasmus Hansøn 21 Aar gam/m/el dat: Bru d: 12 Apr: 1712.

3. Et Pantebrev udgifvet af Ane Torchels Datter Sygnestveet til hindes Søn Aamund Olsøn for 102 Rdr: derfor Pandsat 2 Spd: 15 mrk. Smør med Bygsel og Herlighed i den Gaard Sygnestveet i Hardanger i UlVigs Sogn beliggende, hvilchen Sum/m/a, om nogen Odelberettiget forlanger Godsets indløsning, med

1712: 90

paaløbende Renter, at fyldestgiøre. hvad Landskiyldens Oppebørsel ey kand {fyldestgiøre} tilstræche, dat: Eide d: 18 Junij 1712.

4. Eet Fæstebrev udstæd af Høyærværdige Hr: Biscoppen Mag: Niels Smed til Knud Aslachsøn paa 2 pd Smør og 1 Faarskind udj den Gaard Selland i Grafvens Sogn i Hardanger beliggende dat: Bergen d: 27 Jan: 1712.

5. Eet Bygselsæddel udgifven af Ole Knudsøn Diønno til Østen Toresøn paa ½ Løb Smør og 2 Løber Salt udj Aaseim i Hardanger og UlVigs Sogn beliggende dat: Eide Tingstæd d: 18 Junij 1712.

Heræst!! (Hernæst) lod Lensmand Baar Spaanheim eftter Lofvens tilhold lydelig gifve tilkiende for Retten, at hand til sin nødtøfttige Ophold i sin Alderdom var til sinds at selge sin paaboende Odels-Jord Spaaneim til høistbydende, om ingen Odel-berettiget inden Aar og dag maatte indfinde.

Til same Ting hafde Lensmanden Baar Spaanheim eftter den Constituerede Ombudsmands Ordres, som og den forurettedes Begiær, (hos) sig hafvende Torgier Høll og Pofvel (…..?)bøe i Rette kaldet Britte Syssendal (fordi) hun Gundille Østens Datter Tvete skal hafve skieldt, og for Horeri begaaen m(ed) Werald Olsøn Qvamsdal beskyldt, saaVelsom slaget Marete Østens Datter same besk(iyld)te Kones Søster,

Den indstævnte Qvinde m(ød)te, og modtog Lovlig Kaldsmaal, fragaaende Skieldsmaalet, hvilchet hun formodede sig iche skulde ofverbevises at hafve sagt; hvorfor Knud Tveite, som for Gunilde Østens Datter eftter begiæring blev tilladt at gaa i Rette, paastod de indstævnte Widner,

1712: 90b

Ole og Anders Legrei, som Skieldsmaalet hafde paahørt, maatte fremkaldes, herudinden at aflegge Forklaring, hvilche eftter paaraabelse sig indfunde, hvorimod den indstævnte Kone Var paastaaende, at Anders Legrei, Gunildes Wærbroder, og Ole Hinde i 3de Leed paarørende som partiske maatte ansees, og iche til nogen Forklaring Afleggelse blifve antaget, Knud Tveite Var hernæst formenende, at i den/n/e ære-sag maatte de Widne, som afveed, eftterdj ingen anden kand hafves, som og eftter Lofvens tilladelse nød Bifald, og derpaa Eeden oplæst og hver i sær paalagt, Da

Anders Legrei eftter aflagde Eed forklarede, den indstæfnte Britte Syssendal i hands paahør at hafve sagt Gunilde at Være een Taske og Wærd at slaes til Kagen, mere Vedste hun!! (han?) iche

Det andet Widne Ole Legrei aflagde Edlig Widne, sig at hafve hørt Gunilde tilspørge Britte Syssendal om hun Vilde Vedstaa hvad hun hinde hafde tillagt, nemlig, at hun Var een Sladder-taske og Taske, samt Wærd at slaes til Kagen, hvilchet hun svarede sig at Vilde Vedgaa, mere herom Vedste hand iche.

Det indstævnte Qvindfolch blev tilspurt, om hun saadant hafde sagt og agtet at gotgiøre, da hun svarede, sig allene sagt, at Gunilde hafde hos ermeldte Werald Olsøn ligget i Seng fra Melchetid om Morgenen til Melche-tid om Afttenen, hvilchet hun formeente Dem selv at Vilde Vedstaa,

1712: 91

men mere usøm/m/elighed Vilde hun dem iche tillægge, Eftter tilspørsel Vedginge Gunilde og Werald paa Stolen!! (Stølen?) af Galskab at hafve søgt seng i mange Folchs paasiun, nemlig Britte og hindes 3de Børns, men for ald ugiening at Være fri, hvilchet de og formeente ingen Dem skulde ofverbevise, dernæst Knud Tveite Var forlangende, den beskyldende Kone enten hindes Paasang!! (Paasagn) skulde bevise tilstræchelig, eller til Lovmæssig straf ansees. hvorimod den indstævnte foregav sig, saadant i ubesindig Wrede at hafve talt, og ey at haf-!! (hafve) Vedst, hvad medfølge saadant med hafde hvorfor hun for Retten giorde den fornærmede Afbigt, med begiæring hindes uforstand og Ære maatte tages i medlidig consideration,

Ombudsmanden Monsr: Lem Var paastaaende, eftterdj hun misforstandig saadan utilbørlige ord hafde ladet falde, som hun nu angrede og fragich, da allene andre til Afskiy med Penge Mulct maatte blifve straffet, saa fremt hun Forbædring eftter Løfte lod see, herpaa

Afsagt.

Endskiønt Britte Syssendal eftter aflag(de) Widnesbyrd sig med nærgaanede Skien(den) Lovstridig har forholdt, hvilchet hun for Retten baade hos den forurettede afbeder med Erklæring, som og med uforstand og hastighed undskiylder, og ey af Sagsø(ge)ren nogen Ære-Dom paastaaes, som paa saadan ubeqVems tale tilbagekalder, da tilfindes hun for saadane utilbørlige ord at bøde Kongen 4 Lod Sølv. Gunilde Østens Datter {fri}kiendes Sagesløs for saadan ubevislig og ugrundet hinde tillagde beskiyldning, der iche i ringeste Maader eftterdags skal kom/m/e hindes Ære og Lempe for nær.

1712: 91b

Processens Omkostning betaler Britte Syssendal med 2 mrk. 8 s. aldt inden 15 Dage under medfølge af Lofven.

2. Hafde Helgie Legrei Ved Torgier Hyl og Pofvel Maabøe ladet i Rette kalde Anne Erichs Datter, for hun Helgie Legrei hafde beskiyldt med Gunilde Østens Datter søgt seng,

den indstævnte mødte iche, men paa hindes Wegne Ole Ludsand, for at biVaane Widnernes forhør, Stevnevidnede!! aflagde eedlig hiem/m/el paa Kaldsmaalets rigtighed, hvornæst Citanten Var begiærende Widnerne maatte paaraabes og examineres, som Vare Anders Legrei den beskyldte Kones Wærbroder, og Knud Tveite hvilche allene hinde paa Kirchebachen hafde for sig taget og om saadant tilspurt, da hun skal hafve tilstaaet saadant af andre at hafve hørt, foruden disse nærværende Widner foregav de beskiyldte end at hafve andre Widner Ingebor Syssendal fraVærende, saaVelsom Gunilde Peders Datter, hvorfor Ole Ludsand Var formenende at same Widner maatte Warsles, som sagens oprindelse afVedste, herudinden opsættelse begiærende,

Ombudsmanden Var paastaaende Kongens Sigtes observance.

Afsagt.

Som andre Widner upartiske paaberaabes, som Sagens Oprindelse afveed, aldt saa opsettes Sagen til næste Rettes Dag, da Wedkom/m/ende forinden bør lovlig Warsles, og den indstævnte møde eller lide Dom for udeblifvelse.

1712: 92

3. Noch hafde Helgie Haaeim Ved Lars LeqVe og Snare Torblaa indstævnt Clem/m/et Qvaale, enten eftter Pantebrefvets indhold at erlegge sine udlaante Penge, eller og til Eyendoms Dom afstaa sit satte Pant, den Pantsettende derimod foregav, Helgie Haaeim at hafve lofvet sig og sin Kone for Rente Deres Lifves Tid at skulle være fri, hvorom hand dog ingen bevislighed hafde at i Rette legge, da dog det udstæde Pantebrev til Helgie Haaeim forpligter Clem/m/et for de 61 Rdr: 4 mrk. 5 s. an/n/am/m/ede Penge, foruden den halfve deel i Gaarden hand Helgie til special brugelig Pant hafde sat, og Rettighed med Landskyld og 3de Bygsels betal!! (betalt), ydermere at svare den manqverende Rente indtil 5 pro cento, Var derfor paastaaende hand indtil Waaren maatte nyde Fordrag, hvilchet Citanten iche Wilde tillade, da hand tilspurtes om hand Ved Skiellige Mænd hafde ladet den Pandsatte Gaard Wurdere, hvortil hand svarede Ney

Afsagt.

Helgie Haaeim hafver eftter Lofvens ? Bogs 7 C: 11 Art: Ved skiellige Mænd sit Pant at lade Wurdere, og da der(paa?) hænde Dom til Eyendom, saa fremt Clem/m/et Qvaale forinden ham med rede be(tal)ning ey giør Fyldest.

Herpaa opsagdes Retten for dette Ting Klochen 10, for tilstundende Hellig Dag.

Ao: 1712 d: 20 Junij holdtes SædVanlig Som/m/er- Skatte- og Sage-Ting \for/ KinserVig, Odde og Ullens(vang) Sogner i KindserVig, ofverværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Monsr: Jens Lem som Constitueret Ombudsmand, samt 8 Eedsorne Laug-

1712: 92b

rettesmænd, Halgrim Mæland, AalVer House, Knud Tronæs for Ifver Eidnæs, Johan/n/es Rateig for Niels Eidnæs, Asbiørn Tveisme for Jon Jordal, Brynniel Tioflot for Johannes Age, Isaac Aase, og Ellev ØvreqVaale, med mere Tingsøgende Almue,

Da eftter Rettens sættelse lydelig blefve publicerede de forhen Pag: 89 publicerede Kongl: Forordninger og Slotslofvens ordres.

Dernæst Eet Gafvebrev udgifvet af Samson Jonsøn til hands Søn Siur Samsonsøn paa 3 Spd: 6 mrk. Smør, 2/3 Huud 2/3 Giedskind udj den Gaard øvre Berfven i Ullensvangs Sogn i Hardanger beliggende dat: KindserVigs Tingstæd d: 20 Junij 1712.

2. Eet Fæstebrev udstæd af Sl: Biscoppen Randulf til Haagen Biørnsøn paa ½ Løb Smør i den Gaard Næs i KindserVigs Sogn i Hardanger beliggende dat: Bergen d: 18 Febr: 1708.

3. Eet Skiøde udstæd af Synneve, Brite, Unne, Inga og Guri Lars Døttre med Deres Mænds samtyche til Jon Larsøn indre Qvalvigen paa 2 Spd: 11 2/7 mrk. Smør, 6 2/7 mrk Salt, i indre Qvalvigen, Noch af Torbiørn Erichsøn 1 Spd: Smør, ½ Løb Salt udj same Gaard, herforuden er hand som Broder eftter Arfvelig Adkomst eyende 16 5/9 mrk. Smør, 1 Spd: 2 6/7 mrk Salt i same ermeldte Gaard udj KindserVigs Sogn i Hardanger beliggende, dat: KindserVigs Tingstæd d: 20 Junij 1712.

4. Een Bygselsæddel udgifvet af Torgiers Larsøn Hause paa hands Myndlings Gyri Jons Datters Wegne til Helgie Monsøn paa 1 Løb, 5 mrk. Smør udj den Gaard Hause i KindserVigs Sogn og Skibrede beliggende dat: d: 9 Apr: 1709.

Imedens Retten betientes fremkom Tosten

1712: 93

Huus og paa sin Broders Wegne opbød til de Odel berettigede de 3 Spd: Smør, hand af samtlige Arfvinger i Espe hafde Kiøbt, at de endten inden aar og dag sig med betalning Vilde indfinde eller sine pretentioner eftterlade.

Til same Tid hafde Ombudsmanden Monsr: Jens Lem eftter Opsettelse paa Høste-Tinget ladet atter i Rette kalde Tosten Huus for begangne Slagsmaal med Lieutenant Jan Davidsøn at lide Dom,

den indstævnte Vedtog nærværende Lovlig Warsel dernæst undergifvende sig Lofven til retmessig Dom, tilbød dog forud for Haargreb og Næfhug eftter Lofv: 9 Rdr: som hand formeente sig nogen Wold Lovmæssig Ved upartiske og tilladelige Widner iche {at} kunde tillegges, for ubeqVems ord erbød hand ligeledes 2 Lod Sølv, som af den constituerede Ombudsmand blev for fyldest anseet og imodtaget, og herved Processen endt, efter Bødernes prompte erleggelse.

2. Hafde Monsr: Jens Lem Ved Svend og Erich Bygden ladet indstævne Halsten Gundersøn Tveet og Einer Skare for øfvede Slagsmaal med {Gunder Sk} Torgier SandVen. Men som Den Kongl: Slotslov Ved udstæde Forordning 8de Januarij 1711 naadigst har behaget at forbyde, nogen Bonde for Ofverhørighed, D(ru)chenskab Slagsmaal, eller deslige smaa Forseelser at tiltales eller i proces indføres, Førend Stædets Amptmand derom erkiyndiget same har approberet og for Got be(fun)den, aldt saa understaaes iche ofvenmeldte Sag uden Stifttbefalningsmandens dertil givne approbation i Retten at antage, men Høistbemeldte Forordning holdes underdanigst eftterretlig.

Herforuden hafde Klocheren Ole Pedersøn Ved Lensmand Lars Bech og Aamund Bu indstævnt

1712: 93b

Ole Bu for hand de 2de Spand, 9 mrk. Siur Bues børn tilhørende, Ifver Olsøn i same gaard 4 Spd: herforuden eyende, for Lovlig Fæste iche Vil ofverdrage, som dog aldt har Vaaren under et brug, og iche uden Opsiderens mærchelig fornærmelse kand separeres,

Den indstævnte mødte og Vedtog lovlig Warsel, hafde iligemaade Ved Jon og Lars Utne ladet contra stevne Ole Pedersøn at anVise Ifver Olsøns Formands, Jon Utnes Bygselsæddel, hvilchen hand foregav med saadane Wilkaar være udstæd, at dersom den \bort/Bygslende Torbiørn Pedersøn Bue, eller hands Børn Gaarden igien behøfvende, skulde den af Søsteren eller Svogeren, som den fæstede, igien godVillig afstaaes; Hvilchet Ole Pedersøn fragich foregifvende den paafodrede Bygselsæddel iche findes, ey heller sig eller den gienlefvende Enche af slige omrørte conditioner afvide, det hand formeente contracitanten burde bevislig giøre, om hand sit paastand Wilde erla\n/ge, ellers iche kunde kom/m/e Enchen eller hindes sidste Mand til nogen Nachdeel, eftterdj hun udj Gaarden {er} den største Deel nemlig 1 Løb desforuden er eyende; Ole Bu foregav, sig Vel at hafve kundet tilVeyebragt Widne paa sit foregifvende, dersom hand iche hafde Waaren forsichret om Bygselsæddelens i Rette leggelse, begiærede derfor opsættelse, saadant at afstædkom/m/e, hvormed Citanten Ole Pedersøn iligemaade Var fornøyet.

Afsagt.

Eftter begge Parters samtyche Opsettes Sagen til næste Rettes Dag, desforinden hafver Ole Bu at indbringe hvad bevislighed hand herom kand formene sig at hafve

1712: 94

4. Ende hafde Lensmand Ole Ludsand indstævnt Knud Ludsand at imodtage Løsnings Penge for ½ pd Smør og 1 Faarskind i Nøsvig Penge 12 Rdr: hvilche hand i Retten erbød,

Den indstævnte mødte, fragaaende Lovlig Warsel, sær som hand til sit Wærne-Ting iche Var indkaldet, som er Lyse Klosters Gods hvorunder hand sorterer, herom

Afsagt.

Ole Ludsand hafver sin Naboe Knud Ludsand til sit Wærne-Ting lovlig Warsel at gifve, med mindre hand andenstæds godvillig Vil møde, og herudinden fra den Odelberettigede Soldat Lars Didrichsøn nu Værende i Kongens Tieniste fuldkom/m/en com/m/ission og Fuldmagt til indløsning at i Rette legge.

5. Noch hafde Ole Pych Lensmanden og Lars!! ladet indstevne 6 uger for Tinget Peder Mathiesøn for hands Boepæl i Odde, som hand sidst iboede, efttersom hand iche Vil lade sig finde,

den indstævnte mødte [iche]? ey heller det ene Stevnevidne, som Kaldsmaalet skulde afhiemble, dog som den indstævnte befindes baade forsetlig eftter mange foregaaende Stevnemaal at absentere, saaog eftter hands egen skrifttlig i Rette lagde forpligt til citanten Ole Pych at Være skyldig de paatalte 7 Rdr: 3 mrk. s(aa?) anføres Secunde Lieutenantes Fridric A(..?)do Tørmolens!! (Tormølens) Skrifttlig paa Stemplet Papier indlagde Widne af eftterfølgende indhold: Jeg undertegnede bekiender og Widner, det ieg 1709 d: 18 Maij hørde at Peder Qvalnæs Pantsetter til Ole Pych sit Wohnhuus, som stod p(aa) Tyssedalen, for penge 7 Rdr: 3 mrk. som hand af han/n/em hafde bekom/m/et adskillige Warer for til betroelse. Til Witterlighed under min haand og Zignet, actum Høiland d: 16 Apr: 1711. F A Tørmøllen.

Det andet Widne Lensmanden Lars Bech aflagde Eedlig Widne sig at hafve hørt Peder Mathis-

1712: 94b

Søns tilstaaelse at Være skiyldig ofvenmeldte Ole Pych 7 Rdr: 3 mrk. for hvilche hand han/n/em Pantsatte sit iboende Huus staaende paa Tyssendal, men siden same Peder Mathiæsøn at Være bortløben, saa iche Vides hvor hand er.

Herpaa Var Ole Ludsand som Fuldmægtig paa Ole Pychs Wegne Afsigt begiærende, eftterdj Debitoren forhen 2de gange Lavdag skal være forelagt.

Afsagt.

Eftter Debitorens egen i Rette lagde skrifttlig tilstaaelse om Krafvets Rigtighed, saaVelsom nøyagtig Bevislighed saaVel af Secunde Lieutenant Tormølen skrifttlig, som Af Lensmanden Lars Bech eedlig og mundtlig forklaret, hvilchet Debitoren eftter forelagde 2de gange Lavdag iche har Vildet modtage eller biVaane, saa tilfindes Creditoren Ole Pych for de forstrachte 7 Rdr: 3 mrk. Det tilsagde Huus paa Tyssedal staaende, derudj hand sig hafver at giøre betalt og fyldest.

Eftter 3de ganges Paaraabelse fandtes ingen, som Wilde gaa i Rette, hvorfor Retten for dette Tinglag opsiges.

Ao: 1712 d: 23 Junij blev for Wangens Tinglav holdet ordinair Som/m/er og SageTing paa Wangens sædVanlige Tingstæd i nærværelse af Hr: Com/m/issarius Risbrich, Constitueret Foged Monsr: Daniel Raunsberg, Lensmand Wiching Tvilden, samt Edsorne Laugrettesmænd, Knud Noreim, Aamund Gillerhuus, Knud Hæftte, Helgie Olde, Brynniel Skutle, Torgier Hylde, Anfind Ringheim, og Styrch Seim med mere Tinglafvet Vedkomende Almue,

Da eftter Rettens continuations forkiyndelse blev publiceret De Kongl: og Slotslofvens Anordninger forhen fol: 89

1712: 95

extraheret Anførte.

SaaVelsom General Huusmands i Baron Lovendals Stæd, forlangede Kundskab om Børse Mændenes tilstand Ved Am/m/unition og Gevær, af Stifttbefalningsmanden Høyædle Hr: Andreas Undal Fogden an\be/falet at indbringe dat: Bergen d: 20 Apr: 1712.

2. Slotslofvens ordres til Fogden, at hand Skydsens fornødenhed til Skatternes indbringelse til Amstuen!! (Amtstuen) Ved rigtig Specification hver Reise med Regenskaberne lader følge, dat: Agg: d: 6 Apr: 1712.

3. Stiftt-Amtskrifverens Missive til Fogden om Intradernes Alvorlige indrifvelse, samt fornøden Maanendtlig og Qvartal extract ofver Intraderne i StifttAmbtstuen at indgifve dat: Bergens StifttAmbtstue d: 27 Apr: 1712.

4. Stiftt-befalningsmandens Foranstaltning til Fogderne Ved Lensmændene at beordre Skafferne at forskaffe Biscoppen nødVendig fri Skiyds paa Hans Visitations Reiser dat: Bergen d: 26 Apr: 1712.

Dernæst Eet Skiøde udgifvet af Herlov Øfsthuus, med hands Ældste Søns Johan/n/es Slæen Samtyche til Hadle Andersøn paa ½ Løb 6 mrk. Smør udj den Gaard OpqVitne i B(oer)strands Otting paa Wos beliggende, samt o(fver)bygsel paa 3 Spd: Smør udj Same Gaard dat: Øfsthuus i Rundalen d: 29 Maij 1712.

2. Eet Fæste brev udstæd af Hr: Niels Weinvig, som de Fattiges Forstander paa Wangen til Lars Aadsøn paa 1 pd og 3 mrk. Smør udj den Gaard Bøe i Bøer Otting og Wangs Hofv(ed) Sogn beliggende dat: Wangs Præste gaard paa (Wos) d: 6 Junij 1712. End een af same dato til de(n) den!! same Leilending paa 1 Pd: i ermeldte Gaad!! (Gaard) Bøe Præstebordet Ved beneficium tilhørig udstæd Af Hr: Niels Weinvig.

Hvorpaa Tinget for Taxationens Skiyld denne Dag opsagdes.

1712: 95b

D: 25 ejusdem Sattes igien Retten i Laugrettets tilstædeværelse,

Til same Tid hafde Fogden Ved Michel Grefle og Tolleiv Groufve ladet i Rette kalde Rognald Skiples Søn Haldor, for hand imod Gastgiæfverens Hendric Weinvigs constitution og Privilegium hafver hiemkiøbt <4 Pd: 14 mrk.> Tobach at selge og Forhandle paa Bøigden,

den indstævnte mødte iche, men paa hands Vegne Lars Gulichsøn Ullesta Vedtagende Lovlig Warsel, foregav derhos ermeldte Rognald, som Sønnens sag til at udføre sig har paataget, for sin Kones Svaghed var nød at reise hiem, Widere om Sagens samenheng Var hand uVidende, Derforuden Vare i same Sag Cautionisterne Knud Finde og Peder Seim indstævnte, som iligemaade eftter Lovlig Warsel sig indfunde, erbydende Penge for de 4 Pd: 14 mrk. Tobach eftter Wurdering og indkiøb, á mrk:en 7 s. 8 Rdr: om Sagen Ved Dom skulde gaa Rognald imod, derhos tilstaaende, at den indstævnte Rognald for hiemreisen, sagde sig med Retmæssig Dom eftter Lov og Forordninger at Være fornøyet, herudinden foregifvende Rognald saaVelsom hands Søn om ald Forbud og Giæstgifverens Privilegium at Være ukiyndig, derforuden den arresterede Tobach iche sig allene at tilhøre, men 22 mrk. deraf andre at Være eyende, af same, Jon Lunde forklarede sig til 6 mrk. Tobach at hafve fremsendt 3 mrk. hvilchet hand erbød eedlig at stadfæste, 12 mrk. deraf skulde Ifver Bøe tilhøre, som ey heller var tilstæde herom at giøre forklaring,

Fogden satte herpaa i Rette, at Rognald Skiple \som/ uagtet Giæstgifverens paa Tinget adskillige gange publicerede instrux og Beskichelse sig har understaaet Tobach til forhandling at hiem-

1712: 96

føre, og deraf eendeel solt hafver, bør eftter Lofven og Bergens Byes Privilegiers 4de og 11te Post eller Articul til Warernes confiscation og 10 Rdr: Bøder blifver anseet, herforuden for Forbuds Brydelse bøde 3de 40 Lod Sølv, herom Dom begiærende, eftterdj hand Var paa Tinget og eftter Formening modvillig absenterede.

Afsagt

Eftterdj Rognald Skiple Ved Lars Gulichsøn sit forfald og aarsag til hiemreise har for Retten ladet aflegge, som tillige lovlig Varsel paa hands Wegne tilstod, saa paalegges hand eftter Warsels Lovlig igientagelse til næste Rettes Dag at møde eller lide Dom for udeblifvelse, til same Tid hafVer hand at tilstædebringe de andre Medeyere i den paatalte Tobach, derom nærværende at giøre tilstræchelig forklaring.

2. Hafde Hr: Com/m/issarius Risbrich Ved Michel Grevle og Tollev Groufve indstævnt Rognald Skiple for hand sidste mindelig sluttede Forlig angaaende Slagsmaals Bøder og Kirche-freds Brydelse mod Knud Oskiær iche har eftterlefvet eller fuldbyrdet,

den sigtede mødte iche, {hvor} ey heller det ene stevnevidne, hvorfor Kaldsmaalet iche kand afhiembles, men Sagen til næste Rettes Dag opsettes, da (ef)ter Lovlig omgang skal skielles Ret.

3. End hafde Monsr: Hendric Weinvig Ved Michel Grefle og Tolleiv Groufve indstævnt ofvenmeldte Rognald Skiple for øfvede ofverlast med Skieldsord, Tyvs og Løgners beskiyldning, som og at hand skal hafve været skiyld, at ee(n) Kone Ragnilde Zetle hengte sig selv, for et Krav, hand hos hinde fodret, derforuden hafver spendt Giæstgifveren og hands Wærmoder for Deres Brøst,

den indstævnte mødte iche, at Vidne herom Vare indstævnte, Arfve Ullesta, Mons Ellingsøn Aure, Peder Seim og Knud Olsøn til huus

1712: 96b

paa Seim, hvilche 2de sidste allene mødte Vedtagende lovligt Stævnemaal, som dog iche kunde tages til forhør, som ingen mødte til gienmæle

Afsagt,

Som Stevnemaalet Ved 2de lovfaste Widner iche Lovlig er afhiemlet, hafver citanten til næste Ret Wedkom/m/ende lovlig at indkalde da een hver skal hænde retmessig Dom.

4. Hafde Aad Lierhuus og Siur Wiche eftter Fogdens ordres til Lensmanden, at beobagte Deres Mayts: Sigt indstævnt Ole Skomager og Hands Kone, for De imod lovlig giorde forbud har understaaet sig den beskichede Giæstgifver med Ølsal at fornærme,

den indstævnte Skomagers Kone mødte tilstaaende lovlig Være stevnt, men fragich sig at hafVe soldt Øl, hvorfor Widnerne Lensmand Wiching Tvilde og Skach Hellesnæs, som eftter begiæring Var Giæstgifveren følgagtig indtil Skomageren, blefve paaraabte, eftter Eedens publication og giorde formaning at sige sandhed, forklarede

Lensmanden Edlig, at hand første Pinsedag eftter Prædichen blev af Gastgiæfveren begiæret at følge med ind til {Gastgiæfveren} Skomageren, hvor de da forefandt Johannes Biørgo og Lars Gulichsøn siddende hver med een Ølskaal i haanden, og saa snarte de der indkom, tog Skomagerens Kone den Øelbolde Johan/n/es Biørgo hafde, fra ham og holdt den under bordet, men eftter tilspørsel af GastgiæfVeren, hvorfor hun saa hastig greb til Skaalen, naar hun iche soldte øl, og om hun forbudet hafde eftterlefvet, tog hun den frem igien, Videre Vedste hand iche.

Det andet Widne Skach Hellesnæs forklarede eftter aflagde Eed, at hand eftter begiær fuldte Gastgifveren Hendric Weinvig ind til Skomagerens, hvor Lars Gulichsøn sad med een Øelpotte i

1712: 97

Haanden, og Skomagerens Kone tog een Øelskaal staaende paa Bordet og stach den under Bordet, da Hendric Weinvig sagde, du har iche fornøden at dølge ølet, eftterdj ieg hafver det seet, hvornæst hun da satte Skaalen igien paa Bordet, sigende sig iche at hafve soldt Ølet men af Frygt at hafve skiult Skaalen, mere herom ey Widende.

Herudinden Var Fogden Monsr: Raunsberg paastaaende, at den Sigtede Inger Skomager eftter ofvenstaaende Wisse Formodning, i det 2de Mænd med Øl i hindes Huus Var seet, sig sagen med Eed maatte fralegge, hvormed hun og Var fornøyet, blev derfor tilspurt om hun de 2de Potter Øel, hvorfor hun sigtes hverchen for Penge eller Penges Wærd har afhændet, ey heller derfor er noget Wederlag forventende, hvorpaa hun aflagde Eed.

Afsagt.

Som den Sigtede Inger Skomagers eftter Wisse Formodning Ved Eed sig Sagen hafver fralagt, saa frikiendes hun for Sagsøgerens paatale, saaVelsom Bods lidelse, herhos advaret det foregaaende lovlige Forbud sig eftterdags at holde eftterretlig.

5. Hafde Knud Finde Ved Peder og Knud Seim indstævnt Erich Lødve at anvise sin Adko(mst) til een Støel kaldet Hviting, som Finde a(llene?) har underlagt, hvilchet om paaeskes hand og at giøre bevislig, og herpaa i Rette lagde S(kiø)de udstæd paa same Jord Finde med dessen underliggende af Hans Monsøn Rødberg af dato 8 Sept: 1697.

den indstævnte Vedgich nærværende Kaldsmaalets rigtighed, derpaa lag(de) i Rette een revers udgifvet af ermeldte Hans Monsøn Rødberg til Erich Lødve paa een Dee(l) i det Sæter Hviting saa meget hand for si(t) Brug og Qvæg ku\n/de behøfve, samt et Sæl staaende paa same Støel, for hvilchet aldt hand hafver gifvet 4 Rdr: Citanten Knud Finde Var paastaaende, at den paatalte Støel Qviting, som

1712: 97b

Findes rette tilliggende, maatte eftter hands hafvende Skiødes Formeld, hvorudj han/n/em ofverdrages Gaarden med aldt dessen tilhørende fra Fields til Fiære med Fiskevand og Fægang, derfor tilkiendes, contraparten Var iligemaade med Dom fornøyet.

Afsagt.

Som Knud Finne med rigtig i Rette lagde Skiøde beviser sig til den ganske Gaard Finne med aldt dens tilliggende, som af Alders Tid hafver tillagt at Være berettiget, og for same rigtig betalning erlagt hafver, saa tilfindes ham den Omtvistede Støels-part kaldet Qviting eftter Lofv: 5te B: 3 C: 29 Art: derimod hafver Erich Lødve hos Hans Monsøn Rødberg som sælgende Wederlag og fyldestgiørelse at ansøge.

6. Hafde Jon Lunde eftter Opsættelse paa Høst-Tinget atter Ved Ole Breche og Brynniel Gavle indstævnt Halver Sousiord for 8 Rdr: tildømte Bøder, samt 3 Rdr:s 2 mrk:s Krav,

den indstævnte mødte iche, endskiønt ham eftter foregaaende Lovlig Warsel Lavdag var forelagt, ey heller Kaldsmændene, som Stevnemaalet skulde afhiemble, hvilche til d: 23 næstleden da Sage-Tinget var beram/m/et, paa Tingstædet fortøfvede, men som Krigs-styrens fornødentlig og ufobigiengelige!! Taxation same Dag blev foretagen, ere de hiemreiste,

Afsagt.

Som Halver Sousiord end iche eftter Kald paa Tinget sig Vil indfinde, hafver Jon Lunde han/n/em lovlig at Warsle og Stevne-Widnerne at tilstædeholde til Kaldsmaalets afhiembling, hvilchen om da udeblifVer skal lide Dom, og derforuden for modVillighed og Ofverhørighed til 2 Lod Sølvs bøder Vorder anseet.

1712: 98

7. Hafde Ærværdige Hr: Niels Weinvig Ved Siur Viche og Johan/n/es Lj indstævnt Lars RondVe for indehafvende restans af Rettigheder de fattige tilkommende, eller med sig tage hvad qvitans eller Bevislighed hand paa dessen Afbetalning kand være hafvende,

den indstævnte mødte, og tilstod Warselens Lovmæssighed, foregifvende sig den paatalte restans at hafve betalt og Vedste sig intet saadant Være skiyldig, har dog herpaa ingen qvittering, same Sognepræstens paastand har tilforn Vaaret af Hendric Weinvig indstævnt og paatalt, men dog for mangel af Bevislighed iche paakiendt, formeente Derforuden, naar hand med Citanten kom til ords at bringe same Tvistighed til endskab og rigtighed.

Afsagt.

Som Citanten Hr: Niels Weinvig iche formedelst Kirchereisene er tilstæde, og Lensmanden paa Hands Wegne allene er beordret Sagen at giøre anhængig, saa opsettes den til næste Ret, da eftter Lovlig Omgang og bevislighed een hver skal hende ret.

8. Hafde Hr: Niels Weinvig Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Arfve Ullestad ladet i Re(tte) kalde Lars Gulichsøn Ullesta for hand udj (Præ)stegaardens Skov skal hafve hugget eet Mor(…?)las, og dermed paa Præstens grund befunden,

den indkaldede Vedgich nærværende at Være lovlig Stævnt, sagde sig intet i Præstens Sk(ov) at hafve huggen, men Vel i Lensmandens(, hvor)til hand dog iche hafde forlov, men saadant giort i formodning at blifve upaaanchet, s(om) hand hafde tilladelse at hugge Hassel der (i) Skoufven, som Citanten hverchen selv mødte, eller nogen Bevislighed hafde indkaldet, opsættes Sagen til næste Rettes Dag, Da eftter befunden rigtighed og Bevislighed skal kiendes Lofmæssig.

1712: 98b

9. Hafde Erich Arnetved Ved Lars Igdetveet og Torchil Sousiord indkaldet Sylfest Anetveet!! (Arnetveet), for hand uden Dom eller Afsigt, sig et Agerstyche skal hafve tiltaget,

den indkaldede Vedtog Lovlig Kaldsmaal, men fragich sig noget at hafve tiltaget, ey heller Vare herom nogen Widner indstævnte, alligevel sagde Sylfest sig at hafve kastet een haandfuld Korn i det lidet styche iord Erich hafde opbrudt, iche i den tanche at giøre sig same nyttig eller tilegne, ey heller heraf noget at høste, men allene at iorden \ey/ skulde udtages i Ager førend den blev byttet, som Sylfest, der fandt sig Vonholden, med Tiden forlanger skie skal, og herpaa bad sin Naboe om forladelse, som derved Var fornøyet, og sine pretentioner eftterlad, hvorved Sagen endtes, Omkostningen Vederlagde Sylfest citanten.

10. Hafde Niels Øfsthuus Ved Arne Lj og Siur Wiche indstævnt Hadle OpqVitne at tilsvare hvad Rettigheder hand af sit Gods 1 Pd: som Hadle 5 aar brugte, uden første Bygsel baade for same, og 8 ½ mrk som same Pd: i andet gods bygsler, som og af aldt i de 5 aar Tredie Bygsel, saaVelsom Landskiyld i ald den Tid, noch indstævnt Tolleiv Groufve, at forklare om hand nogen Bygselpenge mere end de 2 Rdr: til Niels Øfsthuus selv har betalt og til hvem, saaVelsom den resterende Landskiyld mere end de 5 mrk 8 s. til sig, saaVelsom Halver Li at giøre rigtighed, hvem hands qVinde i sin Enchestd!! (Enchestand) Landskiyld og Tredie tage har betalt,

af de indstævnte mødte Hadle foregifvende sig til Nils Øfsthuus at hafve lefveret eengang 3 mrk. eengang 2 Rdr: 4 mrk. begiærede dog Opsettelse til citanten selv kunde møde, da hand nærmere Forklaring Wilde giøre.

Halver Lies Kone mødte paa hindes Mands Wegne forklarende at hun hafde betalt de 3de aars Landskiyld til Hadle, og det ene aar til Niels selv, Tredie

1712: 99

Bygselen blev eftterladt som Jorden det 4de aar paa ny blev bygslet,

Tolleiv Groufve mødte iche ey heller nogen paa hands Wegne, herom

Afsagt.

Som Citanten selv ey kand møde ey heller Tolleiv Grofve saa Opsettes Sagen til næste Ret, forinden hafver hand wedkom/m/ende igien lovlig at warsle, da herudj skal retmæssig afsigtiges.

11. Hafde Aad Lunde Ved Skach Hellesnæs og Brynniel Eimsta indstævnt sin Naboe Styrch Lunde, fordj hand han/n/em udj sin Gaard hiem/m/e med hug skal hafve ofverfaldet og ilde slaget,

den indstævnte Vedgich nærværende at Være lovlig stævnt, aldeles fragaaende den tillagde beskiyldning, hvorfor Widner blefve eftterspurte, og som ingen fandtes eller kunde hafves eftterdj hand nemlig Styrch Aad allene hafde angreben, dog Var baade Hr: Com/m/issarius Risbrich som og Citanten paastaaende at den indstævnte Styrch Sagen Ved Eed sig maatte fralegge, hvilchet og maatte samtyches, af formodning, de 2de ofvenanførte Naboer lang Tid har Vaaren stridige og uenige, derfor trolig saadan Deres langVarige uforligelse omsider (ven?)telig til Haandgierning maatte udfo(rdre?) hvornæst Eeden blev forelæst og eftter Formaning den Sigtede paalagt, at hand iche med Wred hu har slaget til Aad eller kast ham til Jorden eller i nogen maade ham uførmet, hvilchet hand iche kunde frag(aae) aldeles eller med Eed benægte, men tilst(od) for Retten eengang at hafve kastet Aad (til) Marchen og Aad ham igien eengang h(erom?) Var Hr: Com/m/issarius Dom begiærende, (hvor?)med Parterne uden mere forevending Vare fornøyede, herom

Afsagt.

Eftter Egen tilstaaelse for Retten af Styrch Lun-

1712: 99b

de at hafve kastet Aad til Marchen og saaledes Lovstridig sig forholdt, aldt saa tilfindes hand eftter Lofv: 6 B: 7 Cap: 8 Art: at bøde for Jordskiuf til Sagsøgeren 3de 6 Lod Sølv, og til Citanten processens Omkostning med 28 s. aldt inden 15 Dage u\n/der Nam og execution eftter Lofven.

Imedens Retten betientes fremkom Knud Finde og tilspurte Laugrettet med samtlige Almue, om De iche alle Var Vidende, at hands paaboende Jord Fin/n/e var høyere til Skatt og Landskiyld taxeret end den kunde tilsvare, derforuden i tørre og Hede Aar meget hastig pleyer at tage Skade, iligemaade at Een underliggende Teig kaldet Fin/n/es-Teigen Hoved iorden er fratagen og den derVed forringet, hvilchet alle tilstædeværende stadfæstede, same hand begiærte maatte i Tingbogen indføres og han/n/em af Retten meddeles beskrefven, som iche kunde nægtes.

Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes ingen som Vilde gaa i Rette, hvorfor Retten for dette Tinglav opsagdes.

Ao: 1712 d: 27 Junij holdtes Sædvanlig Som/m/er- Skatte- og Sage-Ting for Wasvær Tinglav paa Efvanger i nærværelse af Hr: Com/m/issarius Risbrich, Constituerede Foged Monsr: Daniel Raunsberg, Lensmand Johannes Boelstad, samt Edsorne Laugrettesmænd, Halver Biørgaas, Styrchaar Brachstad, Ole Hernæs, Joen Wasenden, Siur Jørnevig, Ole Roe, Brynniel Edal, og Jon Wæle,

da eftter Retten Var sat, og Almuen formant til Skichelighed, medens Retten betientes, blefve De

1712: 100

Kongl: Allernaadigst udgangne Forordninger og andre Høye Øvrigheds Ordre læste og forkyndte, s(om) udj næste Tinglav Fol: 95 extractViis ere specificerede,

Dernæst Tinglæst

1. Ole Teitens Gafve brev til hands Yngste Søn Gulich Olsøn paa 9 mrk Smør med Bygsel og Herlighed udj hands paaboende Gaard Teiten, dat: 27 Junij 1712.

2. Joen Knudsøn Exes Bygselseddel paa 1 Spd: Smørs Leye udj Exe udstæd af Monsr: Jacob Widing d: 23 Martij 1712.

3. Fæstebrev udstæd af Hr: Niels Weinvig til Lars Hansøn paa ½ Spd: Smør udj bemeldte Gaard Mæland, dat: 6 Junij 1712.

Hvornæst Sagerne blefve paaraabte da fremkom

1. Oluf Styfve, som Ved Niels HaarVey og Siur Sæfvelstad hafde stævnt Jacob Styfve for Ofverfald og ulovlig angreb med Slagsmaal paa hiemreisen fra næst afvigte Waar-Ting,

Jacob Styfve mødte og Wedstod Være lovlig stævnt, dog fragaaende Sigtelsen, derhos paastaaende Sagen Ved lovlig Widnesbyrd han/n/em maatte ofverbevises.

Ole Styfve fremkaldede sine indstævnte Widner nemlig Jon Wæle og Knud Sanden (Sauden), begge tilstædeværende og modtagende Stevnemaalet, i Den Enes, Jon Wæles sted, som sametid betiente Retten, blev Jacob Brechuus tiln(ævnt) Sagens Forhør at bivaane; Hvornæst E(eden) blev læst og Wedkom/m/ende formanet, at sige sandhed,

derpaa forklarede den første Eedlig, at Jacob og Ole Styfve paa hiemreisen fra sidste Waar-Ting toge ind paa EfVanger, hvor de nogenstund blefve siddende, og eftter foregaaende Tvistighed, slog Ja-

1712: 100b

cob Styfve til Ole med haanden i Hofvedet, saa blodet gich af hands Næse, Widere Vedste hand iche at forklare.

Dernæst fremkom det 2det Widne Knud Sanden (Sauden), Eedlig Widnende ligesom det første Widne, at Jacob eftter foreløbende Skieldsmaal slog Ole Styfve et Slag med haanden i hofvedet, og Ved det andet, som blev forekom/m/et, naaede allene hands næse, som huud og blod afgich;

Jacob Styfve herimod replicerede, som hand same tid Var druchen, og Slagsmaal ey kand erindre Være passeret, formedelst sin store Druchenskab maatte excuseres, herudinden paastaaende, Stifttbefalingsmanden eftter Høi Kongl: Slotslovs Anordning af Dato Aggershuus 8 Jan: 1711. forinden Doms Lidelse same maatte andrages, for nærmere resolution herom at indhente.

Comissarius Risbrich som Sagsøger formeente derimod Tingfreds brydelse for een liden Forseelse eller ordinair Slagsmaal iche kunde hentydes, derfor Dom begiærende.

Afsagt.

Som Sagen i Slagsmaal beroer og iche lettelig til andet kand hentydes, hafver Hr: Commissarius, som Sagsøger den paatalte Forseelse hos Stifttbefalningsmanden at andrage, da eftter nærmere resolutions AnVisning og Videre Lovmæssig omgang skal paafølge retmæssig Kiendelse.

2. Hafde Jacob Brechuus paa sin Myndlings Ragnilde Gulichs Datters Wegne Ved Johannes og Magne Langeland ladet stævne Ole Teiten for at afstaa mod Løsnings erleggelse det ½ Pd i Luren, som Joen Arnesøn beboer til ofvenmeldte Ragnilde

1712: 101

Gulichs Datter, hvilchet hindes Moder Guri Peders Datter i den umyndiges unge aar for skiyld og Gield er fra kom/m/en og udlagt til Sl: Prousten Hr: Christen Weinvig, og dereftter hands søn Giæstgifveren arfvelig tilfalden,

Den indstævnte mødte, Vedstaaende Være lovlig stævnt, forspurde sig dernæst, om hand iche maatte nyde Løsnings Ret til bemeldte ½ Pd: i Luren, hvorom hand med Hendric Weinvig nu Var accorderet, eftter Løftte og Tilsagn at indløse.

Citanten Var derimod paastaaende sin Myndlings Odels og Løsnings Ret eftter Lofven, helst som Godset var uden hands Minde i Myndlingens Yngre Aaringer for Skiyld og Gield Ved IndVisning i Moderens Sterboe udlagt, dog uden noget Skiøde af ham udstæd eller underskrefvet.

Parterne blefve tilspurte, om de mere udj Sagen hafde at indvende, hvortil de svarede Ney, men Var Dom begiærende.

Afsagt.

Som Citanten foregifver, og kan gotgiøre det paatalte ½ Pds Leye i Luren, hverchen (med) Skiøde eller anden Lovlig Afhandling Være afstaaet, og nu paa sin Myndlings Wegne nøyagtig Løsning erbyder, Derimod Contraparten ingen tilstræchelig Adkomst eller Priorite kand forebringe, ey heller same indførsel ved Eyendoms Dom er confirmeret, da som Lofvens 5 B: 6 Cap: (? Art:) i alle Udlæg Løsnings-Retten de Wedkom/m/ende reserverer, aldt saa tilfindes Ragnilde (Gulichs) Datter, som same Gods i hindes umyndige Aar er Moderen frakom/m/en, eftter Lofv: 5 B: 3 Cap: 14 Art: Ved nøyagtig Løsning til tit ermeldte ½ Pd at Være berettiget. Omkostningen betaler Ole Teiten med 1 mrk: 12 s. inden 15 Dage under Nam.

1712: 101b

Eftter 3de Ganges paaraabelse indfandt sig ingen, som Widere Vilde gaa i Rette, thi blev Retten /: efter restancen paa de 2de forfaldne Terminer Var læst :/ for Dette Tinglav opsagt.

Ao: 1712 d: 4 Julij betientes Aastæds-Ret paa Glym/m/e i Wiger Otting og Wangs Hoved Sogn paa Wos beliggende nærværende med Sorenskrifveren 5 uVillige Edsorne Laugrettesmænd, Aamund Gillierhuus, Jon Mølster, Aad FladeqVaal, Torgier Hylle, Rasmus Rochne og Helgie Olde af den constituerede Foged Monsr: Daniel Raunsberg lovlig opnævnede,

eftter anVisning dat: Bergen d: 22 Junij 1712 til same Tid og Stæd hafde Jon og Siur Qvaale Ved Wiching Tvilde og Lars Gierager ladet Lars Glymme Ved 5te Stevne Warsle for een SkoufVe-Teig i Glym/m/es Lien liggende, hand sig Vil tilegne, og Qvaales Opsiddere derimod er formenende Qvaals Teigen der næst liggende burde tilhøre,

Den indstævnte Vedgich, nærværende, Lovlig Kaldsmaal, hafde og herforinden Warslet sin Jordraat Mad: Stud, paa hvis Wegne hindes Broder Monsr: Hendric Miltzou comparerede, som og eftter foregaaende Warsel Lensmanden i Fogdens Stæd, og Mads \Sæve/ paa Lieutenant Biernets Wegne, eftterdj Qvaale som een Kongens Jord Lieutenanten paa Wos Allernaadigst er assignered.

Til at Widne i same Trette om ermeldte Skoufve Teigs brug og Eyendom

1712: 102

hafde Citanterne indkaldet Brynniel Skutle, Johannes Li, Knud Knudsøn, Gunilde Fittio, Lars Lødve, Svend Baathuus, Gunilde Wossebachen, Siur Arhelleren, og Ole Himle, alle nærværende og Vedtagende Stevnemaalet, undtagen Gunilde Wossebachen, som for svagheds skiyld iche kunde møde, men til Knud Rousta og Peder Seim hafde giort sin Edlige Forklaring, hvilche begge sig indfunde same Eedlig igien at aflegge, Gunilde Fitties Widne at afstæde mødte Michel Grevle og Peder GiersqVaal, som hun selv Var sengeliggende, og derfor ey kunde comparere.

Contraparten hafde ligeledes indstævnt herom at giøre forklaring, Knud Oskiær, Lars RonVe, Ole RondVe, Rasmus Siursøn Rochne, Jacob Fære, Rasmus Næsthuus, alle nærværende og modtagende Kaldsmaalet.

Eftterat Stevnemaalet saaledes Var examineret, og af alle Wedkom/m/ende imodtaget, begav Vi os til Marchen same omtvistede SkoufVe-Teig at tage i Øyesiun og besigtelse, hvor stor den Var af begreb, og mod næstliggende Gaarders Eyendele og Mærcher sig henstragte, Da den befandtes eftter (de?)res) Forklaring, som der i Eignen h(aver) tient; som og alle Wedkom/m/endes, (…..?)ers og Gienboers ofvereenstem/m/else (..?)reche fra Qvaals Gierdet, opad, lige la\n/gs Ved een liden Bech til Fugle Myrs Ha(l)len mod Jednæs Eyendeel og udad i breden til een stor Elv kaldet Wandi(olen?).

1712: 102b

Eftter same Besigtelse og erfaring forføyede Vi os hiem igien begge Parters Widner nærmere at forhøre; Da Wedkom/m/ende først blefve tilspurde, om de paa enten af Siderne noget skrifttlig document eller Adkomst angaaende den omtvistede Teig hafde at i Rette legge, hvortil alle svarede Ney.

Hvornæst Widnerne blefve paaraabte, og Eden dem alle forelæst med formaning, at sige Sandhed og hvad de herom rettest Vare Widende, som de med Eed, naar det blev esket, agtet at stadfæste: Da fremkom det første Citantens Widne

Bryn/n/iel Skutle upartisk og upaarørende, forklarende eftter sin Sl: Fader Erich Pedersøn Rogne 80 aar gam/m/el, boende paa Qvaale, at hand til sin stues reparation hug Troe og Spær, som og andet tilfang inden i stuen fornøden, udj Qvaals Teigen, og at Qvaale med Jednæs ud i Gielen Var sameyende mod hin anden til Mærches, same hand med Eed Wilde bekræftte, herom ey mere Widende, men dette siden med Eed stadfæstede.

Det Andet Citanternes Widne Johan/n/es øvre-Li Wandt, at hand med sin Fader Erich Rogne, som før hafde boet paa Qvaale, hug i den March, hvor den omtvistede Teig er beliggende 2de Slaach, ey til Wisse Widende enten det War i Jednæs eller Qvaals Eing!! Videre Wedste hand iche, med den/n/e Forklaring Vilde Eedlig bekræftte, som og siden skiede.

1712: 103

Det 3de. Knud Knudsøn Widnede eftter Halbiør Skulestad 80 aar ungefær, at hand hafde hørt Hinde sige, Qvaals-Teigen reche lige op i Fugle Myr Hallen mod Jednæs Merchet, mere ey herom Widende, men foregaaende Wilde beedige, som og siden blev paalagt.

Det 4de. Gunilde Fittio, som for Svaghed ey selv kunde Være paa Aastædet mødende, hafde aflagt Edlig til Michel Grevle og Peder GiersqVaal sit Widne, som begge her nærwærende same igien Edlig Wilde udstæde, Den første Widnede ermeldte Kone sagde af sin Sl: Mand Hermund Sættre /: een Gaard Glym/m/e næstliggende :/ hafde hørt, Qvaals Teigen skulde stræche opad til Fugle-Myr-halden, same forklarede iligemaade det andet beskichelses Widne, herpaa begge erbydende Eedlig stadfæstelse, som siden blev fuldbyrdet.

Det 5te. Gunilde Wossebachens Widne aflagde Knud Rousta og Peder Seim, som hun for Dem Edlig hafde forklaret, eftterdj hun selv for Alderdom og Svaghed iche kunde møde, at hun med hindes Mand Lars Svendsøn Var boende i Qvaals Teig, imidlertid begiærede same hindes Mand af Tormo Glym/m/e Evne-Træ der i Skoufven, ermeldte Tormo sagde, at hand iche (maatte) ofven for Fugle Myrs [Hald] hugge noget, (ellers?) fornærmed hand Jednæs Opsiddere, men i benævnte Hald Var Qvaals mændene eyende, hvilchet de eftter hindes ord edlig Vilde bekræftte, som og siden blev eftterkom/m/et.

Det 6te. Lars LødVe Widnede eftter een død Lensmand, navlig!! (navnlig) Siur Mølster, hvilchen

1712: 103b

hand tiente, at Qvaalsteigen gaar noget lidet lafvere ned end de andre Teiger, mere herom Vedste hand iche, men dette Vilde med Eed stadfæste, som og blev fuldkom/m/en.

Det 7de. Svend Baauthuus!! (Baathuus) gav tilkiende for 34 aar af Størch Mølster een gam/m/el Lensmand hafde hørt, Qvaals-Teigen skulde tilhøre fra een stor Ham/m/er Ved Gielen, langs ad een Ham/m/er-Ups, som ræcher ind ad til Sættre, Widere Vedste ey herom at forebringe, men paa same erbød Eed, som hand og siden giorde.

Det 8tende. Siur Arhelleren forklarede, at hand af Knud Qvaale, Jon Qvaales Fader 20 aar herfor blev leyet at hugge Tøm/m/er i den omtvistede Teig, hvor de een ganske uge til Ende fra Morgen til Aftten fore fort at hugge, af alle upaaanchet og utiltalt, dette hand Edlig Vilde confirmere, som hand og siden giorde.

Det 9ende. Ole Himble Widnede af same Knud Qvaale, som hand 4 aar tiente, hafve hørt, Qvaals Teigens Eyendeel at reche op til Fugle Myr-Halden, i hvilchen omtrættende Teig hand saaVelsom hands Husbond hugde til Fornødenhed, naar de gotsiuntes, uden alles Kiæremaal, Vedste herom ey mere at sige, men sin Forklaring Vilde med Eed gotgiøre, som siden blev eftterkom/m/et.

Eftter alle Citanternes ofvenstaaende upartiske Widners forhør, blefve Contrapartens Widner fremkaldede, herudinden at giøre Deres sandfærdige forklaring; Da sig indfant

Det 1ste Knud Oskiær, Lars Glym/m/e i 3de lige Leed beslegted, kunde derfor som upartisk!! (partisk?) iche ansees, eller herom tillades at Vidne, om her andre kunde hafves.

1712: 104

Det 2det, Lars RondVe Widnede, sig hafve fult Sl: Hermund Sættre ud i Marchen at efttersee een Maarfælle, som da imidlertid sagde at Qvaale skulde eye op til nogle Hambrelag, men hvor de Vare, mindes hand iche, som den tid Vaar et barn, og herom lidet kunde skiøn/n/e, Vedste heruinden!! (herudinden) ey mere at sige, men hvad sagt Var Vilde beedige, som hand og siden giorde.

Det 3de, Ole RondVe upartisk Widnede, at hand hialp Jørgen Alland, som i Glym/m/es Lien Wilde bygge at hugge Tøm/m/er 18 stocher een dag i den same omtvistede Teig, som ingen Dem forbød, eller paatalte, mere ey herudj Widende, men paa den/n/e forklaring siden aflagde Eed.

Det 4de, Rasmus Siursøn Rochne Widnede af Erich Rogne, som før hafde boet nogle aar paa Qvaale, at Qvaals-Teigen skulde i Høiden reche til Qvaals-Hamrene, som hand da ey Veste hvor (va?)re, men siden af Sl: Hermund Sættre, som hand fuldte i Marchen hafde hørt og Wære Wiist, Qvaals-Hamrene Være der hvor Qvaalsgiærdet nu forefindes, dette Wilde med Eed bekræftte, hero(m er) ey mere Widende, paa same og siden (hand) aflagde Eed.

Det 5te Jacob Fære blev partisk anseet, som hands Søster har contrapartens Søn, hvorefter Citanterne Vare formenende han/n/em ey maatte herudj tillades at Vidne, som Lofven same ey bifalder.

1712: 104b

Det 6te, Rasmus Næsthuus iligemaade paarørende og derfor partisk, saa hand den/n/e Sag angaaende ey kand tillades at giøre Forklaring.

Hernæst Vare Citanterne paastaaende at den titermeldte Teig eftter forhørte og aflagde Widnesbyrd /: Dem De herudj formeente Være krafttige og tilstræchelige :/ maatte Qvaale tilfindes, som den af gam/m/el Tid har tilhørt, og dessen Opsiddere brugt lige til Jednæs Merchet, sær eftterdj Lars Glym/m/e ingen Lovmæssig Adkomst til ermeldte Teig har tilveyebragt eller paaberaabt.

Derforuden Var Lensmanden Wiching Tvilde som com/m/ittered af den constituerede Foged Monsr: Daniel Raunsberg paastaaende, at Qvaale een Kongens Jord iche uden tilstræchelig, mundtlig eller skrifttlig beviis noget burde frakiendes, men mere eftter foregaaende Lovlig Adfærd med Siun og besigtelse samt forhørte Widner beholde hvad den saa lang tid har haftt i rolig Hævd og upaa anched brug.

End Var Mads Sæfve eftter com/m/ission af Mad: Biernets /: hvis Kiæriste som Wirchelig Lieutenant i Kongens Tieniste Ved Wosse compagnie Qvaale er assigneret :/ formodende at Qvaale nu som forhen til stadig brug sig maa tilegne den SkoufVe-Teig, som ingen af Glym/m/e tilforn sig har tilkient, mindre Ved Forbud, Stevnemaal, eller nogen proces Wildet disputere, men eftter de aflagde Widnesbyrd

1712: 105

Qvaale heller skulde Wære tilhørig, indskiydende aldt til Lovlig Kiendelse.

Herimod Var Monsr: Hendric Miltzou paa sin Søsters Mad: Studs, til Glyme som Jordraattes, Wegne paastaaende, eftterdj Lars Glymme foregifver sig ingen tid hafve seet eller ofverkom/m/et Qvaals Leilændinge at hafve hugget eller bortført noget Tøm/m/er førend næstleden Høst, og derfor iche kunde giort Forbud eller herpaa i Rette kaldet, men den paaanchede SkouVe Teig, som Glym/m/es Opsiddere Lars og hands Forfædre for ham ofver 100 aar har brugt og sig tilegnet af Qvaales Opsiddere altid upaatalt, maatte derfor eftter formeente fangede Hævd Glym/m/e tilfindes, og Leilændingen Lars for Omkostning Worde frikient, herpaa forlangende Lovmæssig Afsigt.

Citanterne foregav sig og Deres Formænd iligemaade eftter Widnernes Forklaring hafde brugt og sig tilegnet tit omrørte Teig uden Forbud eller paatale, og Lars Glym/m/e paa Hem/m/elig og Lønlig brug (dennem) ganske ubekient, uden foregaaende Adkomst ey kunde fange Hævd, for resten referende!! (refererende) sig til Widnernes Forklaring, iligemaade formodende for bekostning at nyde forskaansel i det (…?)rige med retsindig Dom fornøyede.

Eftter tilspørsel hafde ingen af Parterne mere at producere eller paaberaabe, men samtlige Vare Dom og Afsigt begiærende.

Da blev herom saaledes Dømt

og Afsagt.

1712: 105b

Som Citanternes Widner Eendeel forklarer Qvaals-Teigens Ende-Merche at Være i Fugle-Myr-Hallen. Eendeel og af Qvaals Opsiddere rum Tid upaa anchet Være brugt, derimod Lars Glym/m/e hverchen Ved skrifttlig document, eller tilstræchelige og ofver eensstemmende Widner sin Adkomst eller Priorite kand bevise, men allene paa upaa anchet brug sig beraaber, hvilchet Citanterne siger sig ey hafve afveedst, men til Fornødenhed uden Forspørsel eller tiltale selv hafve hugget, Da som citan-!! (citanterne) hafver de flæste, bæste og mest accorderende Widner, hvorved Deres Brug finder Adkomst og Hævd, saa tilfindes den Omtvistede Skoufve-Teig fra Elfven Waniolen, langs Fugle-Myr-Hallen mod Jednæs Eige indtil den liden nedløbende Aae eftter Lofv: 1 Bogs 13 Cap: 12 Art: og 5 Bogs 5 Cap: 3 og 4 Art: Qvaals Opsiddere til stadig Brug og nyttigiørelse.

De paaløbende Omkostninger med Reise og Forretning 2 Rdr: 4 mrk. samt hver af Laugrettet 1 mrk. 4 s. tilsamen 3 Rdr: 5 mrk. 8 s. betaler hver af Qvaals Opsiddere med 1 Rdr: 2 mrk. og Lars Glym/m/e med 1 Rdr: 1 mrk. 8 s. Forretningens beskrifvelse derforuden, hvem den forlanger.

Ao: 1712 d: 7 Julij betientes Aastæds-Ret paa den Gaard Bidne i Holbøigder-Otting paa Wos beliggende, nærværende som

1712: 106

Meddomsmænd Lensmand Wiching Tvilde, Stephen Ledal, Samson Hirt, Lars Igdetvet, Michel Brathole, og Størchaar DrøgsVold, alle af Fogden Monsr: Daniel Raunsberg Lovlig opnævnede.

Til same Tid hafde Arne Bidne eftter tilladelse af sin Jordraat Høyædle og Welbaarne Hr: Estats-Raad Blix, som hand forhen hafde Warslet, ladet stævne sin naboe Ole Bidne, som {herudinden} uden nogen tilstræchelig Adkomst paa den Støel Svorten skal hafve opsat eet Sæl, formenende ermeldte Ole same Sæl paa ufrelst Grund opsat burde igien avfløtte og Stølen igien for sig som rette Wedkom/m/ende indrøm/m/e;

Den indstævnte /: som herudinden iligemaade Sin Eyere Hr: Niels Weinvig herom hafde Warslet :/ Vedtog 5te Stevnes Lovlig Kaldsmaal, refererende sig til retmæssig Besigtelse og Grandskning, samt Widners Forhør.

Hvorfor Vi os først til Marchen forføyede, den omtvistede Støel nøye at efttersee, og erfare dens Widløfttighed og begreb, som eftter Arnes foregifvende sig skal stræche fra Svorte-Grov (..?) Brede-grov, af hvilchen Ole eftter Arnes formening intet skal tilkom/m/e.

Hvornæst blev eftterspurt om enten af Parterne noget document hafde at fremlegge, hvorVed de Deres pretention og Adkomst kunde bevise og gotgiøre, hvortil Citanten svarede Ney, beraabende sig paa de indkaldede Widner, Contraparten iligemaade sine

1712: 106b

Indstævnte Widner paa\be/raabende, lagde i Rette et gamelt Marchebrev forfattet af Lensmanden Siur Sundven med 5 andre Laugrettesmænd af dato d: 3 Julij 1651. hvorudj specificeres og om/m/eldes Finne og begge Bidne-Tuun i Fælles og uskiftte Marcher hver at tilhøre hvert 3de Træ og Øyel Bidne, eller hands Eftterkom/m/ere paa same Wosseparten skulde hafve fri Boereche!! (buråk) og Fædriftt i Fælles March uformeent af alle;

Herpaa blefve Widnerne paaraabte herudj nærmere forklaring at giøre, da paa Citantens side eftterskrevne sig indfunde Mons og Peder Øen, Marete Bystøel og Brite Tostens Datter Alle Lovlig stævnte, Ligeledes comparerede Contrapartens Widner Lovlig Warslede, Brite Ofverland, Marete Ulfven, Urlog Sundve, Barbara Wangen i Opheims Sogn og Lars Hole. Da Eden for dem alle blev oplæst og formaning giort at Widne Sandhed, og dernæst hver i sær examineret.

1. Citantens første Widne, Mons Øen upartisk forklarede af Marete Bidne hafve hørt, det Merchet imellem Finne og Bidne skulde endes i Brede-grov og det andet Bidne-Tuuns Opsiddere ingen tid i den paatalte Støel hafve haftt Lod eller brug, meget mindre sig noget derudj tilegnet, men af Bidnes Sogne Tuun saaVit hun Viste upaa anchet Vaaren brugt, hvilchet sig hafve hørt hand Edlig Vilde stadfæste herom ey mere Widende.

1712: 107

Det 2det. Peder Øen Arne Bidnes Kone i andet Leed paarørende Widnede af sin Wærmoder Reien Bidne hafve hørt, saalenge hun nemlig 50 aar boede paa Bidne, Var Finnes og Bidnes Sognetuun eyende til Brede-grofven, men at Bidnes andet eller Wosse-Tuun i den paatalte Støel Var noget eyende, hafde hand af hinde iche hørt; End tilspurte Monsr: Niels Wiborg som Fuldmægtig paa Hr: Etats Raad Blixes Weigne, om hand iche same Støel de 15 aar, hand Bidnes Sognepart brugte, upaa anchet giorde sig nyttig, hvilchet hand beiaede!! (bejaede), Edlig stadfæstelse erbydende.

3. Forklarede Marete Bystøel, som paa Bidnes Sognepart 20 aar hafde boet, at hun og hindes Mand Thron Pedersøn imidlertid de der boede, brugte den omtvistede Støel Fælles med Finne indtil Brede-grofven, derimod Bidnes andet Tuun ingen tid heraf sig tilegnede, eller Virchelig herpaa talte, det hand!! (hun) aldt med Eed naar forlanges vil bekræftte.

4. Brite Tostens Datter Opheim Arnes M(o?)ster giorde Forklaring af sin gamle Fa(der) Tostein Opheim hafve hørt, at Bidnes (Sog)ne-Tuun Var allene eyende den omtvistede Støel indtil Brede-grofven, og ingen anden sig den har giort nyttig, uden Finnes Opsiddere tillige, herom ey mere Vidende, men dette Vilde gierne beedige, naar paaeskes.

1712: 107b

Eftter paaraabelse fremstillede sig Contrapartens Widner.

Det 1ste. Brite Ofverland /: hvis Broder tilforn hafde haftt Ole Bidnes Kone :/ forklarende eftter sin Moder Aase Bidne boende i Wosse-Tuunet, at Bidnes Opsiddere paa Wosse-Parten fra Svort-Elven (Svart-) til Brede grofven Var een 3de Deel eyende, siden til Fiælds Felles brugende, eftter tilspørsel af ÆrWærdige Hr: Marcus Davidsøn paa Sogne-Præstens Wegne com/m/itteret, om næstermeldte Bidne-Tuun sig iche den 3de Deel i Stølen, Ved at hugge March og Bede om Winteren upaaanchet tilegnede, hvilchet hun beiaede, ydermere forklarende, hindes Fader derpaa Vilde hafve bygget, men døde same aar, hvilchet aldt hun erbød med Ed at bekræftte.

2. Marete Ulfven /: Ole lige nær besvogret :/ forklarede som forige eftter sin Moder Aase Bidnes ord, at Bidne Wosse Tuun sig tilegnede een 3de part fra Svorte-grofven til Brede grofven, hvor de om Winteren i nærVærelse af Deres Grande i det andet Tuun uden forspørsel Marchede af han/n/em utiltalt, paa dette aldt Vilde hun afstæde Eed.

3. Urlog SundVe /: som ofvenstaaende 2de Ole besvogret :/ Widnede ligeledes eftter sin Moder Aase Bidne, naar mand kom ofver Svorte-Grofven, skulde Bidnes Wosse-Tuun tilhøre een 3de Deel saaVelsom Naboerne indtil Brede grofven, siden til

1712: 108

Fields Vare begge Bidnes-Tuun sameyende, derforuden i den omtvistede Støels March giorde hindes Forældre sig Skoufven Ved March og Beite altid nyttig uden paaanche af det andet Tuuns Opsiddere, herpaa erbydende Edlig bekræfttelse.

4. Barbara Wangen /: 80 aar ungefær :/ upartisk Widnede, men hindes Fader Torgier Ifversøn boede paa Bidne Wosse-Tuun, stølede De paa den omtvistede Støel og Hindes Forfader iligemaade, derforuden Morchede!! (Marchede) og Flægte Næfver samestæd, hvor de og hafde opsat Sæl, som siden af Ælde er forfalden, og nu allene een øde Tompt forefindes, mere herom Vedste ey at sige, men paa den/n/e forklaring Vilde gierne aflegge Eed.

5. Lars Siursøn Hole /: Ole Bidne upaarørende :/ som 12 aar paa Bidnes Sognepart hafde boet, giorde forklaring, at hverchen hand eller hands Naboe i det andet Tuun imidlertid brugte den omtvistede Støel, men begge til Fornødenhed hugde der Fælles Deres Ris, Beite og Brænde, hvormed De Vare fornøyede, mere eller rettere herom Vedste hand iche, men dette Vilde med Eed bekræftte.

Hvorpaa Monsr: Niels Wiborg i sin Principals stæd Var paastaaende, at ofvenmeldte Støel eftter Citantens Widners Forklaring, de hand formeente Være tilstræchelige, maa(tte) Arne Bidne tilkiendes, derforuden det nye

1712: 108b

Sæl, Ole ufrelst paa frem/m/ed Grund hafde opsat, til Jordrotten Være forfalden, som og Ole hands Reises bekostning /: eftter paastand 3 Rdr: at gotgiøre.

Contraparten eftter tilspørsel, om hand Videre hafde at paastaa, Var formenende saaVel sig, der ichun hafde een Støel, eftter anViste gamle Document, saaVelsom Widnernes eenstem/m/ige forklaring, at tilhøre sin andeel i tit ermeldte Støel, som Hands Naboe, der har 3de Støler, derforuden hos sig siddende een Huusmand som aarlig kand føde 6 Nød, foruden Faar, hvilchet hand ansaa paa sin Naboes Part Wære formeget, Var derfor Lovmæssig Kiendelse forventende, som af Hr: Marco Davidsøn ligeledes blev paastaaet.

Herudinden tilbød Monsr: Wiborg paa sin Leilændings Wegne, Om Ole Vilde unde ham Fælles i Fiskevand, Mølledam og Skov, saa skulde hand derimod med Arne nyde Fælles Støler.

Hvorpaa Parterne træffede Forening paa den Maade, at Ole tillige med Arne skal bruge Waarstølen kaldet Traa, Arne derimod Øde-jorden med Ole, hver med hinanden saalænge, enten af dem med deres Creatur om Faaraaret blifver der Wærende, Widere Arne med Ole nyde fælles Skou, Fiskevand og Mølledam, og Ole med Arne fælles Støler, skulde hereftter Parterne Tvistighed mellemkom/m/e, da Ar-

1712: 109

ne som forhen sin Waarstøel og Ole sin Ødejord med andet sig tilhørende at tilegne, begge de ny opsatte Gierder dog Ved magt staaende, hvormed Monsr: Wiborg paa Welbaarne Hr: Etats Raad Blixes Wegne, og ÆrVærdige Hr: Marcus Davidsøn paa Sognepræstens side Vare fornøyede, og Parterne herpaa Ved haandbaand giorde Slutning.

Paaløbende Omkostninger for Reisen til og fra Aastædet 2 Rdr: Forretningen 2 Rdr: de 5 Laugrettesmænd hver 1 mrk. 8 s. Lensmanden for Reisens besværlighed og Weyens Længde 2 mrk. 8 s. tilsamen 5 Rdr: betaler hver af Parterne med 2 Rdr: 3 mrk.

Ao: 1712 d: 11 Julij betientes Aastæds-Ret med Grandskning og Besigtelse, samt Skiftte og Deelning inden og uden Giærdes paa den Gaard Eide i Dyrvedals Otting paa Wos beliggende, imellem den benificerede Jordraat, ÆrVærdige Hr: Niels Weinvig og hands Leilænding Willum Eide som Citanter, og Ni(els) Eide Selveyer til 3 Løber 1 pd i same gaard paa den anden side. Same Ræt betientes eftter lovlig opnævnelse af 6 uVillige Eedsorne Laugrettesmænd, Lensmanden Wiching Tvilde, Knud Finde, Godskalch Fiose, Torgier Hylle, Gulich Opheim, og Styrch Seim.

Da \Vi/ eftter Stevnemaalets eftterspørsel og befundne Lovmæssighed, først toge Ødejorden der underliggende i Øyesiun, hv(ilche) af Præstebolets Part Ved nøyagtig Deelning tilfaldt Øerne, og derimod Bunde-Parten

1712: 109b

Fra nederste Torfinnen een Teig kaldet Høe, begge dele paa den Syndre side af den store Elv liggende, paa same Side af Elfven tilhører Niels Skoufven fra Broestøe, hvor een Gloppe er udhuggen, langs Bergrusten op til Hosaas-Merchet, hvor atter er huggen een Gloppe.

Dereftter blev den rette Bøe hiem/m/e med Ageren deelt som følger.

1. Øfverst Ved Giærdet hugget een Gloppe i eet Skorv, som Viser lige ned ad til et

2det Skorv lige ofven fra Laden med een Gloppe atter merchet.

3. Tvers derfra end i et andet Skorv een Gloppe lige ofven ofver Husene.

4. Een Marchsteen neden under Floer-Nofven Ved Agerrenen Lovlig nedsat.

5. Lige derfra tvers ofver een Ager kaldet Flaaten, een Gloppe i een liden Houg.

6. {Beent} der nedenfor Ved stor Ageren een Gloppe i een iordfast steen.

7. End een Gloppe neden under same Ager Ved et Hegge-Kiær.

8. Een Marchesteen i øfverste Renen af Was-Ageren med Widne-stene nedsat.

9. Nederst Ved Wandet lige fra forrige een Marchesteen med Sidestene iorfæst.

Heraf tilhører Willum paa de 2de Løber Præstebolets Part den yderste Deel ud til Giærdet, og Niels paa Bunde-Parten den inderste til een Elv kaldet Røches-Elfven, herforuden tilkom/m/er Niels paa sin andeel de 5 Giers-agre liggende paa Willums Bøe.

Og herVed endtes denne Dags Forretning Klochen ungefær 10.

1712: 110

D: 12. om Morgenen Klochen 6 begiyntes igien Forretningen med besigtelse og Skiftte i Hagene, imellem ofvenmeldte JordEyere, hvoraf den øfverste ved Kaar blev Præstebolet tilhørende og den nederste Bunde Parten tilfalden, Udvisnings Mærchene imellem begge begiyndes

1. Wed Røches-Elfven een Gloppe i een iordfast steen.

2. Derfra lige ind een Marchesteen nedsat paa een liden Hamre-ups.

3. Widere ind een Marchesteen lidet mere Øst paa Flad og slæt march nedsat.

4. Det sidste Ved Lisheims Mærchet, een Gloppe i een Jordfast steen.

Herforuden skal Eides Tøerne liggende i Mærche mod Opheim tilhøre Bunde-Parten og Dessen Opsiddere.

Hernæst forføyede Vi os til Skoufven, den at besee og skiftte, som eftter følgende Deelning og udviisning een hver tilhøre.

Niels for de 4 pd hand mere udj Jorden end Willum er brugende, giort fyldest forud i Kiærbræchene og Egelien, fra Kalvhagen, langs Rusten ud ad paa store stien, ned i Elfven paa den Syndre side af den alfare Wey.

Noch tilfalder Niels for hands øvrige Andeel i Gaarden, paa same side af Wey(en) og Norden paa Rusten fra Bøe-Giærdets Led, langs Almands-Weyen lige ned til Giætles Broen, Sørad til Tangen af st(ore?) Elfven. End er Niels paa den Nordre side af same Almindelige Wey tilhørende fra Steen kloppen opad, langs Biøer-Grofven

1712: 110b

til Opheims Mærchet, følger same Mærche udad til det nederste Sva inden for Naasbierget, hvor een Gloppe blev udhuggen, Widner ned i een stor iordfast steen imellem Støels Weyen og Almands Weyen liggende, atter med een Gloppe tegnet.

Derimod skal Willum af Skoufven tilhøre fra Bøegaarden, paa den Nordre side af den almindelige Wey op under Tøerne, uden for same Tøer op i Opheims Mærchet, og ud i Biør-grofven, lige ned i Steenkloppen.

Noch uden for nederste Sva i Naasbierget /: hvor den Niels tillagde Teig i Længden endes :/ til yderste Naasbierg, ned til Løse-steenen Ved Gietles Elv, Videre ned til Gietles Broe, Østad til den Gloppe i ofvenmeldte store iordfaste steen, hvor ofven for den Niels tilhørende Teig er liggende,

herved den/n/e dags Forretning Klochen 9 á 10 blev sluttet.

D: 13 blev om morgenen tilig som forrige Dag med Forretningen Widere fortfaret,

da Wi begiynte med Støels-Marchens besigtelse og Deelning angaaende same Marches tilhørende Skov, hvoraf

1. Den inderste Teig blev Willums sidste og yderste Part i den forrige Skov tillagt ud til Waade-gaarden, hvor een Gloppe i een Jordfast steen blev indhuggen Wisende lige ned i Gietles Elfven, og op i een anden iordfast steen næst neden

1712: 111

Under Skidals Bierget, derfra længere i Høiden til Opheims Mærchet, Udad og Westad til et Bierg mit imellem Stølen og Dalstøels-Uren igien med een Gloppe tegnet, som iligemaade Widner opad til Opheims Mærchet, og ned ad til een anden Gloppe i et Bierg paa store Gilsbaret, derfra længere ned i Giætles Elfven.

Hernæst følger Niels Eides 2de Teiger af ermeldte Støels Skov samlede udj et, indtil den sidste Teig i same March Willum tilhørende begiynder ofvenfra hvide Svaet liggende i Opheims Merchet, /: hvor Indre-Kolds Mærchet iligemaade Ved een udhuggen Gloppe forhen {forhen} er betegnet :/, derfra {længere} nedad i Konthelleren, end længere ned i Lyshelleren, derfra i Elfven; Dog skal Den udj sidst ermeldte yderste Teig liggende Waarstøel Wære begge Opsiddere og Parterne til Fælles brug og Nytte, som af Alders Tid Wæret hafver.

Hereftter foretoge Wi os græshagene at besigte og Dele de Wedkom/m/ende imellem

Da Præstebolets Part blev tilkient Kalvhagen, som begiyndes Wed Almands Grinden og s(træ)cher sig Sør ad til nederste Myrhold, de(r) fra lige ned ofver Skorfvene i Osen.

Bunde-Parten derimod tilfundet een Hage kaldet Heye, begiynder Ved inderste Ende af Kiste-Bierget, stræchende sig ud under Heyebierget, lige ud {til} til Tøerne, een Sla(at)te same Bunde part forhen tilhørende,

1712: 111b

Noch nedad følgende een liden Bech til Bøegaarden.

Den 3de nemlig Løehagen een hver eftter Andeel tillagt, Præstebolet fra een Gloppe inden for Løehage-Stæten udhuggen i een iordfast steen, Widnende til een anden Dito mit op i Hagen iligemaade i een iordfast steen indfattet, længere op den 3de i et Skorv mod Opheims Mærchet, af same Hage tilfalder Bunde Parten den Yttre Deel mod Eye beliggende.

Af de 2de forefundne Humblehager skal den Ved Smedien liggende, som Niels Eide selv hafver anlagt, han/n/em allene tilhøre, i den anden Gaarden tilliggende nyder hver af Opsidderne sin Part og Andeel efter Deres gaardsbrug.

Noch blev erindret een Skoufve-Teig kaldet Eids Hofden liggende paa hin side store Elfven uden for Hosaas Kiøinen, hvil-!! (hvilchen) liden Skoufve-Teig uden Widere bytte til lige og Fælles brug begge Parter eftter forening begiærede maatte forblifve, saaVelsom Fiskeriet, hvilchet begge Wedkommende eftter andeel i Deres Jord til stadig nyttigiørelse sig hafver at tilegne.

Om Husenes Deelning treffede Parterne med Sognepræstens Minde og tilladelse indbyrdes og mindelig Forening, hvorved at forblifve samtlige Vare fornøyede.

1712: 112

Sluttet.

Eftter ofvenanførte Specification og udVisning Wed lovlig Marcheskiæl inden og uden Giærdes angaaende Skov og March Ager og Eng med mere Gaarden Eide tilhørig forblifVer Skiftte og Deelning, hvilchet Wedkommende uden forsetlig fornærmelse mod hin anden eller modvillig forgribelse mod Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste Lov, under dessen Widere Medfølge, Wedbørlig sig hafver at holde eftterretlig.

De paaløbende Omkostninger eftter allernaadigste Kongl: Forordning for Reisen til og fra Aastædet 4 mrk. for første dag 3 Rdr: anden Dag 2 og tredie Dag 1, saaVelsom hver af Laugrettet formedelst paaliggende Som/m/er-Arbeide for Reise og 3de fuldkomne Dages besigtelse hver 4 mrk. tilsamen 10 Rdr: 4 mrk. betaler Niels Eide, som største Eyere i Jorden nemlig 3 L: 1 pd. med 6 Rdr: 4 mrk. De øvrige 4 Rdr: betaler SognePræsten som Jordraat og Citant frivillig med hælten nemlig 2 Rdr: og Leilændingen den anden Halve Deel 2 Rdr: Derforuden Wærchets beskrifvelse hvem af Wedkom/m/ende, det forlanger.

Ao: 1712 d: 23 Julij holdtes ordinair Sommer- Skatte- og Sage-Ting for Waags, Føyen og Fiærde Skibrede af Lyse Klosters-Gods

1712: 112b

Paa store Bøe i nærværelse af Ombudsmanden Sr: Jacob Widing, Lensmanden Baar Wæspestad, samt Edsorne Laugrettesmænd, Lars Øcheland, Niels Hofttham/m/er, Tosten Waage, Niels Gloppe, Aamund Gloppe, Johannes Bøe, Abraham SkaaleVigen og Johan/n/es Bircheland med mere Tinglavets Wedkom/m/ende Almue.

Da eftter Rettens Sættelse blev for alle publiceret

1. Den Kongl: Forordning om qvartal Krigs Styr udj Norge for indeværende Aar af dato Koldinghuus d: 13 Apr: 1712. Med hosføyede Befalning til Baron Løvendal, med samtlige Slotslofvens deputerede, den paabudne Summa af Bergens Stiftt daglig 150 Rdr: Wed repartitions Widere Anordning at udbringe, af same dato.

2. Stifttbefalningsmandens instrux om ofvenmeldte Forordnings fuldbyrdelse Wed taxation af Fogden og SorenskrifVeren i et hvert district, dat: Bergen d: 11 Maij 1712.

Dereftter et Fæstebrev udstæd af Sr: Widing til Tørres Halversøn paa ½ L: Smør ½ Huud udj Hofttham/m/er Lyse Klosters Gods i Sundhordlæhn underliggende dat: Hofttham/m/er Tingstæd d: 19 Apr: 1712.

Paa dette Tingstæd Var intet mere at Tinglyse, ey heller fandtes nogen eftter 3de ganges paaraabelse, som Wilde gaa i Rette, hvorfor Retten for den/n/e gang her opsagdes.

1712: 113

Ao: 1712 d: 6 Septbr: holdtes extraordinair Sage-Ting paa Lyse Klosters Hofvedgaard ofwerværende Ombudsmanden Sr: Widing, Jon SøeVigen, Elias ibid: Erich og Lars øfreEide, Mons og Lars Søvteland, Michel Norstrønen, og Johannes Ulfven, alle Edsorne Laugrettesmænd af same Tinglav.

Til same Tid og Ting lod Ombudsmanden Sr: Widing eftter foregaaende hæfttelse og hosfundne Koster for Retten fremstille Thron Jansøn for Tyfverie anden gang paa Lyse Klosters Gods begaaet. Same for Retten presenterede delinqvent blev da eftterfølgende spørsmaal forelagt.

1. Hvor hand Var fød og af hvad Forældre, svarede fød i Sogn, men opfød paa Sundmør, hvor hands Fader Var Skarprichter.

2. Hvor gam/m/el hand er, svarede 24 aar.

3. Hvor hand sig har opholdt, gav svar, sin mæste Tid paa Sundmør, undertiden i Byen og andre stæder paa Landet Nor og Sør.

4. Om hand noget haandVerch har lært, sagde intet uden lidet af Kielflicherie.

5. Om hand nogensinde har tient, og hvor, svarede ingenstæds, uden paa Møllendal h(os) Peder Jørgensøn 2de Maaneder ungefær, hvorfra hand bekiente at Være bortløben med een halsklud og et blaat tørklæde, han/n/em af hands Madmoder Var lant!! (laant).

6. Hvor hand tilforn har staalet og hvor meget, blev svaret, sig paa Sundmør først hafve

1712: 113b

Staalet Fisk eftter sin formening til 4 Rdrs Wærd, dernæst i SkaaneVigs Gield paa Sundhorlæhn een baad, dereftter i Terøen Baroniet tilhørende Linnet for 3 Rdr: eftter egen bekiendelse. Siden paa Bergie i StrandVigs Skibrede een grov Linnen Wæf, et blaat skiørt, een Kistte, een gam/m/el Trøye og buxer aldt hengende i een svale; Dereftter paa GierVigen een bordug, 2 Salvetter, et sort skiørt, og een hvid Ullen skiorte; og nu sidst paa Kolild een Koftte, een ullen skiorte, 3 buxer, et skiørt, een skiorte og een sæg, hvormed hand i Bergen blev greben.

7. Om hand tilforn har Vaaren hæfttet, svarede paa Kloster-godset een gang tilforn, hvor hand i Lensmanden Lars Houges stue sad bunden med taug, hvorfra hand bortløb een Søndag men!! (mens) folchet War Ved Kirchen for at undgaa den forventede straf, har og Waaren eengang hæfttet paa Sundmør, hvorfra hand i iærn blev henført til Slottet, der ½ aar som een Løsgiængere at arbeide.

8. Om hand med nogen Legemets Svaghed er behæfttet, som kunde hindre ham got Folches Tieniste derved ærlig at erhverfve sit Brød? svarede Ney, uden hafve svag i hofvedet, siden hand eengang faldt i søen.

9. Om hand nogensinde har brut Laas og Luchelse for at stiæle? sagde Ney, men altid hafve fundet for sig aabne dørre.

1712: 114

10. Om hand noget kunde forevende, som til hands Frelse eller Lindring i straffen kunde hentydes, sagde sig, intet Vide til befrielse, men appellerede allene til Medlidenhed, i det øvrige undergifvende sig Lovmæssig Dom.

Hvorpaa Ombudsmanden Var paastaaende, Den sigtede eftter egen tilstaaelse, for saadan utilbørlig omgang og Lovstridig Mishandling til Wedbørlig straf og Welfortient Doms Lidelse eftter Deres Kongl: Majts: allernaadigste Lov og Forordnings tilhold maatte Worde anseet.

Herom Kiendt og Afsagt.

Som delinqventen Thron Jansøn for Retten friVillig har tilstaaet, adskillige gange smaat Tyfverie hafve begaaet, og han/n/em ey ofverbevises enten med stort Tyfverie, som Hest, Hoppe, Stud eller Koe sig at hafve forseet, ey heller om nattetide i nogen Mands huus indbrudt, som Deres Kongl: Mayts: høybydende Forordning af d: 4 Martij 1690. med straf til Galgen Vil hafve anseet, ey heller gotgiøres han/n/em hafve brudt iærn eller Fengsel, men Landet som een Løsgiængere omstrippet og derfor med arbeide paa Fæstningen forhen Wære afstraffet; Aldt saa tilfindes hand, som den, der med ringe Tyfverie selv bekiender 4 eller 5 gange hafve omgaaet eftter Lofv: 6 Bogs 17 Cap: 36 Art: at miste sin Hud til Kagen, brændes med Tyvs-merche paa sin Pande

1712: 114b

og forskiches til Bræmerholm, sin Livs tid i iærn at arbeide; for hands uformuenhed kand de forurettede ingen Igield eller Tvigield tilfindes, ey heller Husbonden nogen Hovedlod eftter Lofven.

Ao: 1712 d: 29 Octobr: blev eftter begiæring af Lars Brattebøe, som Eyer til Koppre, og samtyche af same Jords Opsiddere Tormoe som Leilænding, holdet udengiærdes Deelning og Skiftte imellem benævnte Jorder Brattebøe og Koppre /: begge i Jondals Sogn beliggende :/ angaaende Fæhage og Græsbede, medVærende Lensmand Lars Drage, Gutorm Molve, Sylvest Flatebøe, Aamund Haandegaard, Askiel Molfve, og Ifver Svaasand alle Edsorne Laugrettesmænd af same Tinglav, Lovlig opnævnede.

Da som intet Document eftter Tilspørsel paa Aastædet forefandtes, ey heller tilstævnte Widner om begge Jorders tilhørende, nogen tilstræchelig Forklaring at giøre, men Parterne med gam/m/el Kain!! (Kann) begge fornøiede, blev Forretningen foretagen Wed Skiæl og Merche een hvers foregivne og samtychte Eyendeel at udVise.

1ste Merche begiynder høyest i et him/m/elsiunet Bierg, ofven ofver et hvit Blich Ved een af Naturen Bergfast steen, som sig lader langt ned see, skal Vise til

1712: 115

Det 2det. Een Marchsteen nedsat mit i smaa Skaarene, derfra gaar Byttet til det

3de. Een Marchsteen nedsat i den Østre Bruun af Biørche Hougen, derfra det sidste Merche Een Marchsteen nedsat lidet neden for Melchstøls Broen tætVed Elfven, hvor iligemaade et Kaars i een stor iordfast steen er indhuggen.

Ofven og indenfor ofvenmeldte Mercher blifVer eftter Deres mindelig Foreening og samtyche Brattebøe tilhørende; Neden og udenfor, Koppre Wedkom/m/ende, Dog med condition og Tilsagn af Lars Brattebøe, at Koppre Opsiddere eftterdags som forhen til fornødenhed skal nyde brændeVeed, og græsbede til Deres creatur, for aarlig Afgiftt et Nøds Foster og 1 mrk. 8 s. Hermed Skifttet bemeldte iorder imellem at forblifve, begge ofvennævnte Wedkom/m/ende Ware fornøyede.

Omkostningen for Reise og Forretning eftter høi Kongl: Forordning betaler Lars Brattebøe Allene, saaVelsom Laugrettet.

Ao: 1712 d: 17 Nov: holdtes Sædvanlig Høste- Skatte- og Sage-Ting med Jondals Almue paa den Gaard Svaasand i nærværelse af Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Ombudsmanden Monsr: Hendric Miltzou, samt Edsorne Laugrettesmænd Samson Samland, Lars Hougen, Lars Traa, Endre Traa, Ingebricht Eichen for Engel Bache, Afvind Watsel for Aamund Tveet, Johannes Wig og Lars Samland for Ifver Svaasand.

1712: 115b

Da eftter Retten af Kongl: Mayts: Foged i Deres Mayts: Høye navn var sat, og Almuen til Skichelighed advaret, for samtlige tilstædeværende lydelig blev oplæst, alle Kongl: ordres og Anordninger.

1. Høyeste Rettes Patent for tilkom/m/ende Aar 1713. af Dato Kiøbenhavn d: 27 August: 1712

2. Slotslofvens Anordning om Skatternes fri Skyds og befodring til Amtstuen, samt behørig medfølgende Specification af Fogden til Stifttamtmanden, dat: Aggershuus d: 6 Apr: 1712.

Dernæst andre Documenter og Brefve.

1. Et Skiøde udstæd af Mons Gundersøn, Efvind Aslachsøn, og Torchel Aslachsøn til Birgie Efvindsøn paa ½ Løb Smør i den Gaard Watzel, i Jondals Sogn i Hardanger beliggende /: hvortil hand forhen er Odelberettiget :/ dat: Svaasand Tingstæd d: 17 Nov: 1712.

2. Et Fæstebrev udgifvet af Ingebricht Egen til Lars Larsøn paa 3 Spd: Smør i Gaarden Øvre-Traa i Jondals Sogn i Hardanger beliggende dat: Svaasand Tingstæd d: 17 Nov: 1712.

3. Een Bygselsæddel udgifven af Ole Baartvet, og Ingebricht Egen til Rovald Olsøn paa 2 Spd: Smør udj Gaarden Houge i Jondals Sogn i Hardanger beliggende, dat: Svaasand Tingstæd d: 17 Nov: 1712.

4. Een Bygselsæddel udgifven af Torbiørn Roaldsøn Om/m/e til Lars Olsøn paa een halv Løb Smør og 1 ½ Giedskind udj Her-

1712: 116

restvet, i Jondals Sogn i Hardanger beliggende /: Fæstepenge derfor gifvet 8 Rdr: :/ dat: Om/m/e d: 30 Martij 1712.

5. Een Bygselsæddel udgifvet af Ole Røisætter til Lars Nielsøn paa 3 Spd: Smør udj den Gaard Baggegaard i Jondals Sogn i Hardanger beliggende, dat: Svaasand d: 17 Nov: 1712.

6. Eet Afkald gifvet Samson Samland af Ole Gundtveet for hands Myndlings Ifver Steengrimsøns ofverlefverede Arfvelod og Wærgemaal af Sum/m/a 98 Rdr: 1 mrk. 10 s. med Samfrenders consens imodtaget d: 3 Nov: 1711.

Til same Tid og Ting hafde Lensmanden Lars Drage til deres Mayts: Sigtes Obagt Ved Skafferen Ole Svendsøn og Erich Houge ladet i Rette kalde Ifver Jonsøn Wigene for begangne Leyermaal med Ane Niels Datter Øjoren,

paa den indstævntes Wegne mødte hands Fader Joen Wigene, tilstaaende Stevnemaalets Lovmessighed, saaVelsom Søn/n/ens forseelse, sigende sig derhos, intet Vide til Sønnens undskiyldning eller befrielse fra Bøder,

Ombudsmanden Sr: Miltzou Var derfor paastaaende Lovmæssig B(od) og straf eftter friVillig Forseelsens tilstaaelse,

Faderen foregav sin uformuenhed, med bøn til Ombudsmanden om medlidig Forskaansel, som eftter persvasion og Mellemhandling friVillig den 3de Deel eftterlod nemlig 4 Rdr:

1712: 116b

hvorved same forblifver, og Delinqventen, som forhen har standet aabenbare Skrifte, tilfindes eftter Faderens giorde Forlig paa hands Wegne, at betale de øvrige 8 Rdr: inden 15 Dage under Nam.

2. Hafde Lensmanden til Kongl: interesses observance og begiær af Torchil Herrestvet, Ved Ole Svendsøn og Torchil Tørvigen, ladet for Retten kalde Lars TørVigen, fordj hand /: eftter forlov af Knud, Ole, og Siur Axnæs at hugge i Deres Skov :/ i Torchels Eign skal hafve eftter formening fældet 2de Træ, hvilche hand strax Ved stuen mærchede, Widere er Lars Tørvigen stevnt fordj hand imod giorde Forbud Ved Skafferen og Torchel Samsonsøn, ermeldte træer sig har tilegnet og nyttiggiort,

den indstævnte Vedgich Stevnemaalets Lovlig forkiyndelse, derhos foregifvende, sig af Knud Axnæs, som fuldte ham i Skoufven, ermeldte 2de Træ mod betalning nemlig 20 s Være udVist, derforuden Forbudet ham næstleden Høst 1711 være forkiyndt, og iche med Stevnemaal til næste Ting forfuldt, derfor menende Arresten være ophæfvet og sig for Sagen angerløs,

Citanten Var paastaaende de nedfældte Træer i sin March Væ-

1712: 117

re hugne, men sig om saadan arrestes fuldførelse være uVidende,

herpaa begge efter tilspørsel med Dom fornøyede.

Afsagt.

Som Citanten Torchel Herrestvet sit giorde Forbud Ved stævning til næst følgende Ting iche har giort anhængig eller Lovlig forfuldt, men 2de Ting forinden nærmere paatale mellem løbet, saa ophæfVes same Forbud og kiendes ugiyldig, og den indstævnte derfor angerløs, men paa hvis Grund eller March same Træer er hugget, beroer paa nærmere Forklaring og Grandskning paa Aastædet, Omkostningerne ophæfves paa begge sider.

3. Hafde Ole Olsøn Baartveet Ved Ole Svendsøn og Salomon Jonæs ladet for Retten kalde Ellov Sælsvig, for hand sin forige Jord Houge iche, ham som Jordeyer Lovlig har opsagt,

den indstævnte mødte vedtagende Kaldsmaalet, derhos foregifvende, sig for Juul Citanten som Jordeyer Opsigelse paa same Jord hafve tilskrefvet, hvilchet af Citanten tilstaaes, derforuden foregifver Eilov Sælsvig, Citanten hafve gifvet Niels i Wig Fuldmagt den fragangne Jord paa sine Wegne at bortbygsle, har og sidstleden Som/m/er baade for betalning, og foruden gifvet andre

1712: 117b

Forlov same sin Jord at slae, hvilchet alt Citanten iche kand fragaae, hvorofver Ellov sig formoder sig for paaførte pretension og paatale at frikiendes, sær eftterdj JordEyeren selv tilstaar, sig hafve forundt den afvigte Eillov Frihed at lade nogle sig tilhørende Huse Som/m/eren ofver paa Hauge blifve staaende, som ellers uden hands minde i Foraaret maatte Vaaren bortflyttet,

Citanten foregav, sig ingen bygslende til same sin Jord end kunde hafve faaet, som derfor dette aar har ligget udørchet, hvilchet hand formen-!! (formente) Eillov sig burde erstatte,

eftter tilspørsel Vare begge med Dom herpaa fornøyede.

Afsagt.

Som Eillov Sælsvig gotgiør sin paaboede Jord Houge Ole Baartveet som JordEyer for Juel hafve opsagt, hvilchet hand for got og giyldigt har anseet, derforuden siden har gifvet fuldmagt iorden Ved een anden at faa dyrchet, har og gifvet forlov den til Deels at sla!! (slaa), og saaledes sig den antaget, saa frikiendes Eillov Sælsvig for saadan hands uføyede tiltale, Omkostningen ophæfves paa begge sider.

4. Hafde Lars Røen Ved Lensmanden og Skafferen ladet stevne Ole Drage, fordj hand iche har eftterlefvet det forlig, som paa Somer Tinget i Jondal d: 24 Junij

1712: 118

1711 blev sluttet, nemlig at Ole Drage paa sin Kones Wegne eftter tilsagn skulde gifve i Aabod og resterende Landskiyld 4 Rdr: 1 mrk. 13 s. foruden den staur paa Gaarden Var eftterladt til een Rdr: beregnet,

paa den indstævntes Wegne mødte hands stivsøn Lars Herrestveet Vedtagende Varselen, derhos foregifvende, Lars Røens Moder Marrete iche hafve paa sin side holdt forliget, i det hun dereftter har Vildet tilegne sig det Sæl, som Ole Drage skulde tilhøre.

Afsagt.

Det paa Som/m/er Tinget i Hæran d: 24 Junij 1711 imellem Ole Drage og Lars Røen sluttede Forlig bør eftter Lofv: 5 Bogs 1 Cap: 1 Art: foresigende at stande Ved magt, og Ole Drage dereftter betale til Marete Røen hvad hand skiyldig er, saaVelsom processens Omkostning med 2 mrk. aldt inden 15 Dage under medfølge af Lofven.

Eftter 3de gangers paaraabelse fandtes ingen, som hafde Widere stevnt, eller Wilde gaa i Rette, hvorfor Laugrettet slutlig blev opnævnt, som Retten 1713 s(kal) betiene, Ifver Olsøn Svaasand, Eillev Sællesvig, Lars Brattebøe, Knud Dregebreche, Askil Molven, Aamund Handegaard, Lars Ifversøn Samland øvre Tuun, Siur Loesøn(?) Espeland, hvilche 2de sidste nys udvalde hos Laugmanden hafver Deres Laugrettes Eed Wedbørlig at aflegge.

1712: 118b

Ao: 1712 d: 18 Nov: holdtes Sædvanlig Høste- Skatte- og Sage-Ting for Østensøe Skibrede, nærværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Lensmanden Ole Berven, samt Edsorne Laugrettesmænd Ole SanVe, Siur Noreim, Helgie Mælstvet, HaaVer Rychen, Niels SandVen for Tosten Kaldesta, Ole Brichtsøn for Ole Berie, Aamund Li og Tron Bærstad med mere Tinglafvets Almue,

Da eftter Rettens sættelse foranførte Kongl: Forordninger og ordres blefve publicerede og forkiyndte. Dernæst.

1. Een Bygselsæddel udstæd af Johan Friman, til Peder Halfversøn paa 1 L: Smør i den gaard Wangdal dat: Halsnøe Kloster d: 1 Nov: 1683.

2. Eet Fæstebrev udstæd af Johan Friman til Haagen Aslachsøn paa 2 ½ Spd: Smør udj den Jord Fosse i Wigøers Sogn i Hardanger beliggende, Bygselen betalt herfor 6 Rdr: 1 mrk. 8 s. dat: Halsnøe-Kloster d: 1 Dec: 1690.

3. Een Bygselsæddel udstæd af Hans Hansøn Clemens til Christopher Nilsøn paa 2 Spd: Smør udj Næs i Wigørs Sogn i Hardanger beliggende dat: Berven d: 3 Dec: 1678.

4. Eet Fæstebrev udstæd af Hans Hansøn til Joen Rasmusøn paa 1 Spd: Smør 1 ¼ Huud, saaVelsom 3 Spd: Smør 3 ¼ Huud hand tilforn har bygslet, udj den gaard Skaalem i Wigøers Præstegield beliggende, dat: Berven, d: 12 jan: 1675.

1712: 119

5. Eet Skiøde udstæd af Ellov Johansøn SælsVig til Efvind Siursøn paa 1 L: Smør og ½ Huud med Bygsel og Herlighed udj den gaard AalVigen beliggende i Wigøers Præstegield i Hardanger beliggende, herunder solt Bygsel og Herlighed til den kiøbende dat: Lepsøe Tingstæd d: 18 Nov: 1712.

6. Een Contract sluttet imellem Helgie Melstveet og hand!! (hands) Hustru Syn/n/eve Arnes Datter Ved deres Egteskabs intrædelse, med Samfrænders bifald, at hands Arfvinger forlods skal beholde og nyde 1 Løb Smør udj Gaarden Mælstveet, den øvrige Bøe!! (Boe) i Jordegods og Løsøre bestaaende skal begges Arfvinger Lovlig tilfalde dat: Lepsøe d: 18 Nov: 1712.

7. Een Contract sluttet imellem Ole Larsøn Berven og hands Broder Endre Larsøn Røsseland, angaaende 1 pd og 8 mrk Smør samt trede delen i een Huud i Røsseland i Wigørs Kald og Hardanger beliggende, hvor af som Deres Odel een hver af Dem skal beholde den halfve Deel nemlig 16 mrk. Smør og 1/6 Huud, som Endre har lofvet at be(….?) Ole som ældre Broder for 4 mrk ham mere tilhørig 3 Rdr: 1 mrk. 8 s. dat: Lepsøe-Tingstæd d: 18 Nov: 1712.

Same Tid lovbød Niels og Peder øvre Wig Deres Myndlings Peder Hansøns Arfvedeel, som Var giort i Penge nemlig 13 Rdr: saaVelsom det øvrige Løsøre, om nogen mod Rede betalning same sig Wilde tilforhandle

1712: 119b

Til same Tid hafde Knud Sexe Wed Lensmanden og Niels Bircheland ladet i Rette kalde Ole Lille-Tveten fordj hand i hands fraVærelse i et Barsøl paa Kiepsen skal hafve kaldet ham Horebuch,

den indstævnte Vedgich nærværende lovlig være stevnt, foregifvende sig i same Wærskab, da dette skulde passeret, hafve Vaaren ganske druchen, saa hand af andre blev baaren til sengs, og saadan skienden ey det ringeste kand erindre, eller her til hafve haftt Føye eller Vilde Vedstaa,

Citanten hafde, for at ofverbevise ham same, indstævnt Widner Joseph Haastabbe og Ole Ludsand begge nærværende og Wedtagende lovlig Kaldsmaal, da Eeden Dem blev forelæst og formaning giort at sige Sandhed.

Hvorpaa det første Widne Joseph Haastabbe eftter aflagde Eed forklarede, at hafve hørt, da hand indkom i stuen paa Haastabbe, hvor et Barselgilde holdtes, og alle Vare druchne, Ole Tveten sige hvorfor Vil de holde med den Hore-buch, men hvem hand dermed meente hørde eller Wedste hand iche, ey heller herom mere at sige.

Dernæst forklarede Ole Ludsand Edlig, at hafve hørt den indstævnte Ole Tveten, da hand i ermeldte Wærskab om morgenen blev tilspurt, af Citantens Wærfader Philippus Ulgenæs blev tilspurt, om hand de ord, hd!! (hand) om afttenen talte, Wilde Vedstaa, svarede sig iche Wide mere hafve sagt, end hand Vel kunde Vedstaa, men hvad sagt skulde

1712: 120

Wære blev iche om/m/eldt, mere herom Vedste hand iche.

Citanten Var formenende Ved foregaaende Widner Ole Tveten Være ofverbevist, saadan Skielden sig hafve tillagt, hvorfor hand Lovmæssig Dom Var begiærende.

Den indstævnte Var paastaaende, sig hafve Vaaren ganske druchen da dette skulde passeret, og derfor aldeles om saadan skienden uVidende, derforuden Sagen til næste Ting ey Lovmæssig forfuldt, formodende sig derfor at Være sagesløs og for strafældig bad Worde frikient;

i det øvrige begge med Dom fornøyede.

Afsagt.

Som Knud Sexe hverchen med 2de ofvereensstem/m/ende Widner Ole Tveiten saadan skienden \sig/ hafve tillagt eller meent, ey heller eftter Lofvens tilhold i 1 B: 14 C: 1 Art: Sagen paa fresk fod til næste Ting har forfuldt, og den sigtede aldeles fragaar saadan paasagn, hvortil hand siger sig iche hafve haftt føye eller afvide, saa frikiendes Ole Tveten for saadan Knud Sexes ugrundede og ubevislige paatale, saaVelsom derpaa anvente Omkostninger.

2. Hafde Helge Lars Datter Ved Lensmanden Hans i Wig ladet i Rette kalde Ole Olsøn, som hinde hafde beligget, eftter Løftte at antage barnet til underholdning, som hun allene i aar og dag omkring har maat forsørge, og for det betale kostpenge 4 Rdr: 4 mrk.

paa den indstævntes Wegne mødte Ole Brichtsøn Østensøe Wedtagende kaldsmaalet, der-

1712: 120b

hos forgifvende, den indstævnte med Qvindfolchets Broder Mons Larsøn Østensøe Være forligt om 6 Rdr: hvoraf hand skal hafve oppebaaren 2 Rdr: 3 mrk. erbydende det resterende til rede betalning,

Broderen sagde sig selv intet Forlig hafve sluttet, men eftter sin Faders befalning, som nu er død, hafve samtycht at imodtage de 6 Rdr: for een tid, men ingenlunde hafve lofvet at opholde Barnet,

Ci-ten!! (Citanten) War paastaaende, at hand eftter Billighed maatte for sin Anpart, saaVel Være tiltæncht Barnet at underholde som hun, eftterdj hun baade selv maatte betale sine Leyermaals Bøder, som og til dags, hvor stor hindes uformuenhed har Vaaren, dog eftter Wilchaar, med underholdning har maat forsiune, sær eftterdj Faderen selv saadant har tilsagt, hvorom Ole Torbiørnsøn og Michel Olsøn Østensøe giorde forklaring, at hafve hørt, Ole Brichtsøn paa Barnefaderens Moders Wegne hafve lofvet, til sidstleden Foraar, Barnet med Huusly samt Mad og Driche Wilde forsiune og sidstbenævnte Barnefaders Moder, det at agte og røgte.

Hvornæst Ole Brichtsøn blev tilspurt, om Barnefaderen det af sig belagde Qvindfolch ey Wilde ægte, hvortil hand svarede Ney,

hafde ey heller enten af Parterne herudj mere at sige men med Retmessig Dom fornøyede.

Afsagt.

Som Ole Brichsøn paa Barnefaderens Wegne baade tilstaar Leyermaalet med Hel-

1712: 121

ge Lars Datter af ham være begangen, ey heller det giorde Løftte, Barnet til næstleden Foraar at antage, kand fragaa, derforuden eftter tilspørsel nægter han/n/em Vilde tage Hende til ægte, saa tilfindes Ole Olsøn som Barnefader, Deres samenavlede barn at antage, og eftter andeel og Wilkaar med nødtørfttig underholdning at forsiune, derforuden betale processens Omkostning med 1 mrk. 8 s. under Medfølge af Lofven.

3. Hafde forige Ombudsmand Sr: Peder Jensøn Smit Ved Lensmanden og Siur Noreim ladet i Rette kalde Lars Rychen, for een Stud, som hos ham paa Foster Var, og der er død,

den indstævnte mødte iche, hvorfor Kaldsmændene Deres stævnemaal lovlig afhiemblede, hvorfor Ombudsmanden som Citant Var Lovdags foreleggelse paastaaende

Afsagt.

Som Stævnevidnerne Deres Kaldsmaal lovlig Afhiembler, saa paalegges den nu fraværende Lars Rychen til næste Ting at møde u\n/der 1 L: Sølvs bøder, eller lide Dom for udeblifvelse.

4. Hafde Marete Siurs Datter Ved Lensmanden og Ole Noreim ladet stævne Ole Nætteland, at betale hinde 7 mrk. 4 s. hand hindes Broder Ole Siursøn død i Kongens Tieniste skiyldede,

den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Stævnemaal, men sagde sig intet til ermeldte Soldat Være skiyldig, men ham sin Tieniste Løn hafve

1712: 121b

betalt,

Citanten Var derimod paastaaende, dette krav blant andet af Broderen Være optegnet, og den indstævnte Ole Nætteland iche som andre i Hardanger hafve erlagt til Soldaten naar hand dem iche tiener, eller de hands Tieniste behøfver af hver Løb 1 mrk. 8 s.

den indstævnte Var end foregifvende sig ingen contract med Soldaten hafve giort eller ham noget tilsagt, ey heller noget formaaende at gifve, i det øvrige undergifvende sig Retmessig Kiendelse, dermed og Citanten var fornøyet.

Afsagt.

Endskiønt Ole Siursøn iche har tient Ole Nætteland ey heller med Ham om noget Vist contraheret, da som de andre af same Lægd med han/n/em om 1 mrk. 8 s. aarlig af Løben er forenet endskiønt de hands Tieniste iche behøfvede, saa tilfindes Ole Nætteland for 4 aar at erlegge til citanten paa hindes Broders Wegne eftter Forordningens 9 Art: af 28 Febr: 1705. som tilholder Lægget at løn/n/e Soldaten endskiønt hand Dem iche tiener, saavelsom de andre hands Lægs brødre 1 Rdr: derforuden processens Omkostning med 1 mrk. 8 s. inden 15 dage under Nam.

5. Hafde Ole Flotve ladet stevne Lars Froestads Søn Arne Larsøn, fordj hand eftter oppebaarne Fæstepenge og 14 Dages forløb af sin tieniste har undVegen, og igien hos Tormo Skaare antaget,

paa den indstævntes Wegne mødte Faderen Lars

1712: 122

Froestad tilstaaende lovlig Warsel, foregav derhos sin søn af medlidenhed hafve taget Tieniste hos ermeldte Tormo Skaare, som med adskillig Svaghed er behæfttet,

Citanten Var paastaaende Fæstepengenes tilbageleggelse nemlig, 8 s. saaVelsom 4de Delen af den tilsagde Løn, som Var 1 mrk. herpaa Dom begiærende.

Afsagt.

Eftter Lofvens 3 B: 21 Cap: 14 Art: tilfindes Arne Larsøn Froestad fordj hand af sin tieniste i utide uden Lovlig Opsigelse er udvegen!! (undvegen), at betale Ole FlaatVe de oppebaarne 8 s. Fæste penge, saaVelsom 4de Parten af den tilsagde Aarlige Løn, nemlig 1 mrk. som og Processens omkostning 1 mrk. 8 s. inden 15 Dage under Nam.

Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes ingen som hafde stævnt eller Widere Wilde gaa i Rette, hvorfor Laugrettet til slutning blev opnævnt, som Retten tilkom/m/ende aar 1713 skal betiene Niels SandVe, Baar Stene, Lars Skeie, Erich Klyfve, Johannes Aalvigen, Lars Siursøn Yttre Aalvigen, Niels Steenstøe, /: {Aamund Thor} :/ \Haagen Fosse/ hvilche 2de sidste hos Laugmanden Deres Laugrettes Eed hos Lougm!! lovlig hafver at aflægge. Herved Retten for dette Tinglav opsagdes.

Ao: 1712 d: 22 Nov: holdtes Sædvanlig Høste- S(katte-) og SageTing for Ullensvang, Odde og KindserVig Almue, ofverværende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn, Ombudsmanden Monsr: Hendric Miltzou, samt Edsorne Laugrettes-

1712: 122b

Mænd Ifver Eidnæs, Niels ibid: Jon Jordal, Johannes Age, Isaac Aase, Ellov ØvreqVaale, Halgrim Mæland, og Aalver House, med mere Tingsøgende Almue, udj Kindservig,

Da eftter Rettens sættelse, De forhen Fol: 115 extraherede og indførte Kongl: ordres om Høyeste Rettes Sættelse og holdelse, saaVelsom fri Skyds med Skatternes fremførsel og Leverance, bleve publicerede og igientagne. Dernæst

1. Eet Fæstebrev udstæd af Sl: Johan Friman til Niels Pedersøn paa 1 Spd: Smør, 2 Faarskind i NøstFlaat i KindserVigs Sogn i Hardanger beliggende dat: Halsnøe Kloster d: 28 Oct: 1691.

2. Eet Skiøde udgifvet af Engel Engelsøn Giøen til Jon Andersøn HaaVigen paa 2 Løber Smør med Bygsel og Herlighed udj den Gaard Age udj Ullensvangs Sogn i Hardanger beliggende, med condition, naar det igien maatte afhændes, den Sælgende først at tilbydes, dat: Giøen d: 4 Jan: 1711.

Same Tid lod Aamund Loftthuus lyse sin Penge-Mangel, for at reservere sin Odels-Ret til ½ Løb Smørs Leye udj den Gaard Isbierg i Odde Sogn i Hardanger beliggende, hvilchet hand begiærede i Protocollen maatte indføres, til nærmere sin Odels-Rettes Paatale.

(3.) End blev til publication produceret Een Bygselsæddel udgifvet af Aad Halstensøn til Hands Dattersøn Jon Olsøn paa 1 ½ Løb Smør udj den Gaard Age i Ullensvangs Sogn i Hardanger beliggende, dat: KindserVig d: 22 Nov: 1712.

1712: 123

4. Eet Skiøde udgifvet af Asbiørn Tveisme paa sin Hustrues Kristi og sin Myndlings Guri Torgiers Datters Wegne, saaVelsom Jon Winæs paa sin Hustrues Ingebor Torgiers Datters Wegne til Erich Pedersøn paa ½ pd Smør og 1 Faarskind udj den Gaard NøsVig i Kindservigs Sogn i Hardanger beliggende, derfor har den Kiøbende som Odelberettiget betalt 17 Rdr: 3 mrk., Skiødet dat: Kindservig d: 22 Nov: 1712.

End begiærede Aamund Erichsøn Alsager sin Penge Mange!! (Mangel), som hand for et Sat Ret lod Lyse paa 1 Løb Smørs Leye udj Alsager, som af Torbiørn bruges, og hand paa sin Hustrues {Wegne} Gunilde Ols Datters Wegne formener Være sin Odel, udj Protocollen maatte indføres.

Hernæst blefve Sagerne paaraabte,

da Lensmanden hafde til Deres Mayts: Sigtes obagt indstævnt, Wier Olsøn Heng og Brite Ols Datter, samt Lars Nilsøn Huusmand og hand!! (hands) Hustru Tore Giermunds Datter, at betale Deres Egtebøder, hvilche begge Ombudsmanden Sr: Miltzou lod sig accordere, dermed eftterladende widere paastand.

Noch hafde Ombudsmanden Monsr: Miltzou Ved Svend Larsøn Opheim og Jon Wasvigen ladet indstævne Ellend Jøssendal for øfved Slagsmaal med Torgier SondVen (SandVen),

den indstævnte mødte tilstaaende lovlig Warsel, derhos fragaaende Sigten!! (Sigtelsen),

at Widne (her)udinden Ware indkaldede Angunne og (…?)der Jøssendal, samt Svend Huusmand, hv(or) eftter Slotslofvens Foranstaltning om (Dru)chenskab, Slagsmaal etc: af dato 8 Jan: 1711. iche kand forhøres ey heller anhængig giø-

1712: 123b

res førend nærmere Stifttbefalningsmandens behørige resolution herom udVises.

Til same Tid hafde Erich Olsøn Loftthuus Ved Lensmand Lars Bech og Svend Helland ladet i Rette kalde Heine Helland, fordj hand iche har holdt kiøb sluttet om et Haars, hand hafde tilsagt sig for 2 Rdr: 4 mrk. 8 s. at tilforhandle,

den indstævnte Wedgich nærværende Lovlig Warsel,

Citanten Var paastaaende, Heine Helland maatte tilholdes, at ansvare det kiøb, hand eengang har sluttet, som hand agter at gotgiøre, Øgen hafve Vaaren lydesløs, da hand den solte, men siden af ham Være fornaglet, og sig uafvidende tilbageført i deres græsbede,

den indstævnte Var paastaaende, Øgen hafve skade i benene førend hand den kiøbte, som sig først siden yttrede, da hand same fornam lefVerede hand den tilbage til Drengens fader, og sagde Drengen 2de dage dereftter Øgens skade, som og faa uger eftter betalede ham Leye 16 s. formeente derfor Være uden paatale, som Lars Helleland, hvilchen hand lante!! (laante) Øgen til støels, og skal kunde Widne, same ey hafve Været uden lyde, derforuden iche Været pretenderet paa Øgen førend nu paa kort tid, da hand den ingen stæds kunde udbringe,

herpaa begge Dom forlangende.

Afsagt.

Som Den omtvistede Øg fornem/m/es Ved dens sal ey aldeles hafve Waaren uden Lyde, hvilchet Lars Helleland, som den til lans

1712: 124

hafde forklarer, og siden af den kiøbende Ved uachsomhed!! (uacht-) til deels Være fornagled og lydet tilbagelefveret, saa findes for billig hver af Dem, saaVel kiøbende som selgende, at hafve halv skade, som er 1 Rdr: 2 mrk. 4 s. Omkostningen ophæfves paa begge sider.

2. Hafde Halsteen Maachestad ladet Lovlig til Tinge Kalde sin Broder Siur Maachestad at betale og erlegge Penge for de fradømte 3de Spd: Smør udj Maachestad,

den indstævnte mødte Vedgaaende lovlig Kaldsmaal, sagde sig iche Wilde Vegre betalning, naar citanten derom billig Wilde forenes og Gaarden Wilde fratræde,

Citanten Var forlangende 1 Rdr: mrk:en af ofvenmeldte gods, og skulde contraparten dermed iche Være fornøyet, War citanten med uVillige Mænds sigende herudinden tilfreds,

Siur foregav Godset, som er uden Bygsel, og derfor Halsteen for 4 mrk, mrk:en paa Arfve Tompten eftter Deres Sl: Moder Torbiør udlagt, som den i Rette lagde Skiftteforretning af 21 Nov: 1694 udViser, iche for høyere kunde ansees end hand sin Broder hafde buden nemlig 40 Rdr: og 1 td: Korn, i det øvrige med Kiendelse fornøyet.

Afsagt.

Som Sur!! (Siur) Maachestad forhen paa næstleden Høste-Ting 1711 eftter i Rette lagde Adkomst, samt paastaaede Odel og Aasæde Ret, ofver sin Broder Halsteen har hændet Dom til Løsning eftter Lofv: tilhold og foresigende, paa de 2 pd Smør og ene Buchskind udj ofvennævnte Maachestad og same sin Broder dereftter har tilbøden (be)talning 40 Rdr: og 1 rd: Korn, da dog Godset paa Skifttet eftter Deres Sl: Moder som ubygslet, Halsteen for 4 mrk Marchen er tillagt,

1712: 124b

saa tilfindes Siur Maachestad eftter retsindig Wurdering og Godsets Wærd til sin Broder Halsteen at erlegge for hver March Gods 5 mrk. 4 s. Danske, sum/m/eret sig til 47 Rdr: 1 mrk. 8 s. beløbende, inden Jule Høitids Udgang eftter eget tilbud, hvilche Penge Halsteen da uden Weigring hafver at imodtage.

3. Hafde Helgie Haaem Ved Lensmand Lars Bech, og Jon Helleland ladet stevne Svend Helland for 4 Rdr: hand hos han/n/em hafde at fodre,

paa den indstævntes Wegne mødte Lars Helland baade tilstaaende Stefnemaalet og Krafvet, begiærende allene dilation, som hand ermeldte Penge nu at erlegge er aldeles uformuende,

Citanten Var til skadesløs betalning endelig Dom paastaaende.

Afsagt.

Svend Helleland tilfindes eftter egen tilstaaelse at betale Helgie Haaem de fodrede 4 Rdr: saaVelsom processens Omkostning med 24 s. inden 15 Dage under Nam.

4. Hans Langesætter Ved Niels Eidnæs og Ifver Loftthuus i Rette kaldet Ifver Eidnæs, fordj hand 3 aar har slaet fornær uden giærdes, hvor begge deres udslaatter grendser samen,

den indstævnte mødte Wedgaaende Kaldsmaalet, foregifvende sig iche hafve slaet, uden hvad ham selv eftter sin Formening tilkom,

Citanten paastod sine Formænd, same slaatte for sig rum Tid hafve brugt, saa hand paa same brug mener hafve fanget hævd, same at bevise hafde hand og ind-

1712: 125

stævnt Widner Ole Midnæs og Jon Diønno, som begge paa Langesætter hafde tient,

derimod forlangede Ifver Eidnæs Sagen til Aastædet maatte henvises, og der tages i Øyesiun hvad omtvistes, da hand og Wilde tilkalde Widner at forklare med hvad conditioner same Teig har wæret brugt af Langesætters opsiddere.

Afsagt.

Eftter paastand og Widners paaberaabelse henVises Sagen til Aastædet, hvor eftter Lovlig Omgang og Besigtelse skal skiønes hvad Ret er.

5. Hafde Lars Degrenæs Ved Jon og Asbiørn Helland i Rette kaldet Michel Oppedal at imodtage Løsnings Penge for 3 Spd Smør, hands Myndling Ingeri Peders Datter eftter sin Fader i Arv er udlagt,

den indstævnte mødte, dog fragaaende Stævnemaalet, som hand sorterer under Lyse Klosters Gods, og sig same sit WærneTing underskiyder, paaraabende derforuden fornødne Widner i same Sag.

Afsagt.

Citanten hafver sin contrapart eftter Lofv: 1 B: 2 Cap: 3 og 4 Art: til sit WærneTing Wedbørlig Warsel at gifve, hvor eftter nærmere Sagens forhør skal hende Lovmæssig Dom.

Som ingen eftter lovlig paaraabelse sig den/n/e gang eller Dag til Rettergang indfandt, opsagdes Retten Klochen 8 á 9 for den/n/e Dag.

Eftter at Tinget d: 23 igien om Morgenen Betids Var sat, og intet til publication blev produceret, paaraabtes Sagerne, da de, som hafde Stæfnte, frem kom.

1712: 125b

1. Lieutenant Jan Davidsøn, \Kirche Værge til KindserVig/ som Ved Lensmanden Lars Bech og Johan/n/es N: Sexe ladet i Rette kalde Sexe og Trappetuuns Opsiddere at erlegge Deres aarlig forfaldne StøelsLeye af 7 Spd: Salt Støels-L: kaldet Kindse-Løb, eller Solemdalen, hvormed de uden Afgiftt{else} i 6 aar har indesidet,

af de indstævnte absenterede de 4 nemlig Sylvest, Tosten, Siver og Knud, og som det ene stevnevidne ey heller mødte, kunde Kaldsmaalet iche afhiembles, de 2de nemlig Povel og Aslach, som begge har fælles brug, mødte og tilstode lovlig Warsel, saaVelsom 5 Aars resterende Afgiftt aarlig 11 ½ s. tilsamen 3 mrk. 9 ½ s.

Citanten Var paastaaende skadesløs Dom.

Afsagt.

De tilstædeVærende Povel og Aslach Sexe, som eftter egen tilstaaelse rester 5 Aars Afgiftt af deres brug udj ermeldte 7 Spd: Salt KindserVigs Kirche tilhørende, aarlig sig til 11 ½ s. beløbende, hafver til Monsr: Johan Davidsøn som Wærge for same Kirche at betale ofvennævnte \5 aars/ restans med 3 mrk. 9 ½ s. samt Omkostning 1 mrk. 8 s. aldt inden 15 Dage u\n/der Nam, De udeblifVende hafver Citanten Widere lovlig Varsel at gifve, da eftter dessen behørig afhiembling skal Døm/m/es Retsindig.

2. Hafde Lieutenant Jan Davidsøn Ved Lars Helland, og Jacob Huus i Rette kaldet Lars Huus at tilbage lefvere 3 Rdr:, hand af Lieutenanten har oppebaaret som huushyre, da hand dog selv eyer sine Huus,

den indstævnte mødte iche eftter 3de ganges paaraabelse,

1712: 126

hvorfor Stævnevidnene blefve tilholdte Deres Kaldsmaal Lovlig at afhiemble, som og Edlig skiede.

Afsagt.

Den indstævnte paalegges eftter Lovlig Afhiemblede Stevnemaal til næste Rettes Dag at møde eller lide Dom for udeblifvelse.

3. Hafde Klocheren Ole Pedersøn eftter Opsettelse paa Som/m/er Tinget næstleden Ved Lensmanden Lars Bech og Aamund Bue igien for Retten ladet kalde \Ole Bue/ at udstæde Bygselseddel til Ifver Olsøn mod Lovlig Bygsels erleggelse paa de 2de Spd: 9 mrk. udj Utne, som Siur Bues 3 børn udj same gaard er eyende, eller og tilVeyebringe de seniste paaberaabte beVisligheder, at ermeldte Part i Utne Ifvers Formand Anders Ved saadane conditioner Var Fæstet, at den hands eftterLefvende Enche og eftterkom/m/ere kunde præjudicere,

Den indstævnte mødte, tilstaaende Lovlig Warsel,

Citanten Var paastaaende paa sin Søns Ifver Olsøns Wegne, at hands Søn, baade saaVit hand paa sin Kones Wegne Var mest Eyende i Gaarden Utne, nemlig 4 Spd, og Enchen derpaa boende igien hafde ægtet, maatte tilfindes for bygsel den øvrige Deel i iorden at tiltræde, formenende hands Formands eftterladenhed, enten at afodre!! (afordre) sin Bygselsæddel, eller paastaa sin Ret, iche kand kom/m/e eftterkommerne til nogen Nachdeel;

den indstævnte Var som forhen, paastaaende Bygselsæddelens anVisning paa de 2de Spd: 9 mrk Smør i Utne, {paastaaende,} den Citanten sagde Være forkom/m/en, derforuden hafde Ole Bue tilstævnt 2de Mænd nemlig Jon Ellevsøn Utne

1712: 126b

og Aamund Larsøn Bue, de foromrørte og i Bygselsæddelen, eftter foregifvende, indførte Conditioner, af hvilche det ene nemlig

Aamund Bue allene mødte, Edlig forklarende, hafve begiært paa Lars Siursøns Wegne {Torbiørns} /: Deres Ældste Broder som same 2 Spd: 9 mrk nu paataler :/ af Anders Utne at hand han/n/em Vilde unde sin Datter, sagde det Vel kunde skie, naar de begge sider træde til aar og Alder, efterdj hand hørte sig iche med føye kunde paatale nogen Bygsel, mere herom ey Widende.

Det andet Widne mødte iche, hafde ey heller eftter Lofv: tilhold til 2de Lovfaste Mænd aflagt Hands Edlig Widne;

dog Var den indstævnte paastaaende, Sagen maatte til same indstævnte Widnes forklaring opsættes, hvormed Citanten iche Var fornøyet, men forlangede, som hand eengang hafde samtøcht dilation, at Contraparten sine paaberaabte bevisligheder kunde tilVeyebringe, og dermed ey længere Være tilfreds, men forlangende herudinden Lovmæssig Kiendelse,

Herom Kiendt og Afsagt.

Endskiønt Ole Bue paastaar i den indstævnte Sag /: angaaende 2 Spd: Smør og 9 mrk. Leye udj Utne :/ Opsættelse til næste Ting, for at tilVeyebringe det udeblevne Widne Jon Ellevsøn Utne /: som nu hverchen selv møder, eller til 2de Lovfaste Mænd sit Edlig Vidnesbyrd har aflagt [:/], og Contraparten derimod eftter forige Opsættelse er Dom paastaaende, Da som baade Lofv: P: 45 forbyder Opsættelser uden med begge Parters samtyche,

1712: 127

at skie, saaVelsom Pag: 126 at Sager formedelst Widnesbyrds paaskiydelse mere end eengang maa hensettes, derforuden Pag: 57 og 58 Dom/m/ere med Straf og Bod, om De Sagerne med Opsettelser forlænge, Vil hafve anseet, saa understaaes iche Sagen længere at hensette, men derudj kiendes for Lovlig og billig; Som Ifver Olsøn paa sin Kones Vegne /: hvilchen hand i Hindes Enchestand har ægtet, og derfor eftter Lofv: 3 B: 14 Cap: 11 Art: til Fæste {af} \hos/ Jordrotten nærmest er berettiget :/ udj Gaarden Utne den største Deel nemlig 1 L: Smør med Bygsel er eyende, og derfor eftter ermeldte Bs: og Cs: 2 Art: raadende at Fæste og Bygsle Jorden og de andre medbygslende {og} som mindre Eyende Deres Anpart af Bygselen at erlegge, da i hvorVel Ole Bu paa de Eyendes Vegne Deres Odels Ret er foregifvende eftter Lofv: Kand de dog iche prioriteres til Gaardens Brug og tiltrædelse, som De eftter Lofv: 3 B: 13 Cap: 1 Art: i det ringeste iche er halveyende, eller for Bygselen halvraadende, hvorfor Ifver Olsøn til Ole Bue og MedVærger eftter Deres Mayts: Lovlige Bygseltaxt i Lofv: 3 B: 14 Cap: 24 (Art:) hafver [at]? erlægge Fæste, og De same uden (nogen) modsigelse at imodtage under Widere (med)følge af Lofven.

Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes ingen, (som) Wilde gaa i Rette.

Men fremkom Johannes Larsøn Age, og lod Ved Fogden for een siddende Ret forkiynde Forbud paa een Skoufve

1712: 127b

Teig liggende i Odde Sogn kaldet Tyssedals-Tveten, hvilchet hand udj Protocollen til nærmere bevislighed, om uVedkom/m/ende sig herimod skulde forse, begiærede maatte indføres.

Slutlig blefve Laugrettesmænd opnævnede, som Retten 1713 skal betiene, {Knud Hovland,} Peder Haaversøn Urem, Aslach Berven, Jacob Winæs, af Røldal Orm Nedre Berge, Ole Houge, \af Hardanger Jon Winæs/ Jacob Rougde, og Lars Tronæs, hvilche 4 Sidste hos Laugmanden Deres Laugrettes Eed Lovlig hafver at aflegge, og derved endtes Retten for dette Tinglav.

Ao: 1712 d: 25 Nov: holdtes ordinair Høste- Skatte- og Sage-Ting for Grafvens, Ulvigs og Eidfiords Menighed og Tinglav ofverVærende Kongl: Mayts: Foged Sr: Ole Larsøn samt Laugrettesmænd Hans Olsøn Aandeland, Siur Spaanheim, Torbiørn Næsheim, Jon Westreim, Nils Spilden, Nils Lione for Tollev Hagestad, {Nils Spilden,} Knud Tveite, og Wiching øvre Folchedalen,

da efter Rettens sættelse først blev publiceret de forhen Fol: 115 extraherede Kongl: Patent og Anordning.

Dernæst andre producerede brefve og documenter,

1. Eet Skiøde udstæd af Kari Aslachs Datter Espeland med hindes Lafverges Torbiørn Holvens samtyche til Johannes Torbiørnsøn [paa] 16 ½ mrk Smør udj den Gaard Espeland udj Grafvens Sogn i Hardanger beliggende, til ofvenmeldte kiøbende har De andre Søskende deres pretention om Eyendeel og Odels-Retten, ofverdraget, same aldt dateret, Eide-Tingstæd d: 25 Nov: 1712.

1712: 128

2. Eet Pantebrev udgifvet af Clem/m/et Qvaale til Ifver Hause for 70 Rdr: hvorfor hand stiller den Lanende!! (Laanende) forsichring i hands paaboende Gaard Qvaale aarlig skiyldende 2 pd: 9 mrk. Smør 2 Løb: Salt, 2 Faarskind 1 Kalvskind aldt med Bygsel og Herlighed, af ofvenmeldte Summa svarer den Pantsættende Rente aarlig 5 pro Cento. dat: Eide d: 25 Nov: 1712.

3. Eet Skiøde udgifvet af Thomas Haldanger til Endre Larsøn paa ½ Løb Smør og eet Halv Buchskind udj den Gaard Haldanger i UlVigs Sogn i Hardanger beliggende same den kiøbende med 60 Rdr: har betalt dat: Aandeland d: 25 Junij 1712.

4. Eet Skiøde udgifvet af Aamund Jonsøn til sin Søn Jon Aamundsøn paa 1 pd 6 mrk Smør og 1 Giedskind udj den Gaard Ystaas i Hardanger i Grafvens Sogn beliggende dat: Eide d: 25 Nov: 1712.

5. Eet Skiøde udstæd af Hans Olsøn Aandeland til David Olsøn paa et pd Smør med Bygsel og Herlighed udj den Gaard Haatle i Eidfiords Sogn i Hardanger beliggende dat: Aandeland d: 24 Oct: 1712.

6. Eet Fæstebrev udgifvet af Sl: Johan Frimand til Tore Andvesløn paa 1 Løb Smør 1 halv td: Salt, og ½ Huud udj den gaard Lione i UlVigs Sogn i Hardanger beliggende dat: Spaanumb d: 16 Oct: 1682.

7. Eet Fæstebrev udstæd af ÆrVærdige Hr: Jørgen Hansøn Brose til Ole Aamundsøn paa een (og?) halv fembte Marcher Smørs Leye udj (…?)berg i Eidfior Sogn i Hardanger beliggende, hvortil Stifttbefalningsmanden paa Sessionen har gifvet tilladelse. dat: Ullensvang d: 5te Julij 1712.

1712: 128b

8. Bygselbrev udstæd af Christopher Frimand til Pofvel Østensøn, paa ½ Løb Smør og et Buchskind udj den Gaard Maabøe i Eidfior Sogn i Hardanger beliggende dat: Halsnøe Kloster d: 1 Dec: 1691.

9. Eet Fæstebrev udstæd af Sl: Johan Frimand til Endre Olsøn paa een Løb Smørs Leye udj Sæbøe i Eidfiords Sogn og Hardanger beliggende dat: Halsnøe Kloster d: 29 Maij 1686. Bygselen eftter Lofven betalt.

10. Een Bygselsæddel udgifven af Sl: Hans Hansøn til Lars Andersøn paa ½ Løb Smør ¼ af een Huud og ¼ Tynde Salt udj den Gaard Lione udj Ulvig Sogn i Hardanger beliggende dat: d: 5 August: 1673.

Same Tid fremkom Ole Baarsøn Spaaneim for een siddende Ret producerende sit svar mod hands Fader /: som paa seniste Som/m/er Ting Lovbød sin paaboende Jord Spaaneim :/ der hos Ting lysende sin penge mangel og Aasæde Rettes reservation, hvilchet aldt hand udj Protocollen begiærede maatte indføres.

Til same Tid og Ting hafde Kongl: Mayts: Foged ladet lovlig Warsel gifve Tosten og Niels Lione, fordj de eftter Stifttbefalningsmandens resolution og forefindende sig med de paabudne Wagtpenge 12 s. pro persona iche Wilde erlegge,

de indkaldede mødte, Wedtagende Lovlig Warsel,

Citanten Var derhos paastaaende de indstævnte saaVelsom den anden Sundhorlæhns og Harandger!! (Hardanger) Almue maatte eftter anViste og i Rette lagde resolution tilfindes

1712: 129

med de paafodrede 12 s kom/m/e den anden Almue til hielp og ham sit udlæg til Wagtens Wedligeholdelse erstatte,

de indstævnte hafde intet uden uformuenhed at foregifve hvornæst Fogden Var Dom paastaaende, og contraparterne med same fornøyede.

Afsagt.

De indstævnte Tosten og Niels Lione tilfindes eftter i Rette lagde Welbaarne Stifttbefalningsmandens resolution og forefundne Ligning, \dat: B: d: 22 Jan: 1712/ saaVel Strandebarm og Qvindherrets Almue til det Almindelige Bæstes conservation at komme de Andre Wed Søekanten boende til hielp, og de paatalte 12 s. at erlegge inden 15 Dage under Nam, saaVelsom processens Omkostning eftter paastand 20 s.

2. Havde Ombudsmanden Sr: Miltzou Ved Lensmanden Baar Spaanheim og Endre Haldanger ladet i Rette kalde Michel WallanVig, fordj hand skal hafve brendt sin Søster Marete Qvam/m/en,

den indstævnte mødte Vedtagende Lovlig Kaldsmaal,

Ombudsmanden som Citant Var Lovmæssig Dom paastaaende, hafde og til dessen erlangelse indkaldet at Widne i Sagen Ane Gunders Datter som eftter paaraabelse sig iche indfandt,

(den) beskadigede Kone fremViste sin Arm, hvorpaa Vistes Arr eftter afgangne brands Saar,

hvilchet den Sigtede fragich sig hafve g(iort,) men foregav Marete Qvam/m/en uforvarende selv være falden udj ilden, hvorfor han/n/em eftter ofvenmeldte Wisse formodning blev paalagt Sagen Ved Eed sig at fralegge, som

1712: 129b

han/n/em derfor blev forelæst, hvilchen hand iche Vilde aflegge, men sagde sig i Wrede og Hastighed same hafve begangen, derhos afbedende Sagen og sin Forseelse,

herofver War Ombudsmanden atter Dom paastaaende, og den fornærmede for Skade og Lyde Lovmæssig erstatning, derpaa den Sigtede accorderede med Ombudsmanden, som eftter persvasion og Forening med 3 Rdr: lod sig nøye, som og den beskadigede eftter tilbud med 2 Rdr: hvormed Sagen endtes.

Eftter paaraabelse indfandt sig ingen som Vilde gaa i Rette eller hafde stevnt, hvorfor Retten for den/n/e Aftten opsagdes.

D: 26 blev Retten igien betimelig sat, og Advarsel giort til Almuen og!! (om?) Ædruelighed og Skichelighed.

Da fremkom Hans Olsøn opbydende paa Aalmo Garetuuns Wegne 25 Rdr: 2 mrk. hands Værgemaal for hands Myndling Lasse Rovartsøn, hvilchet hand udj Protocollen begiærede maatte indføres, og hand for afgaaende Rentes erleggelse i Længden kunde befries. Same Penge Helgie Lægrei Myndlingens Faderbroder paa Rente antog, derfor Pandtsættende 3 Spd: Smør udj Hielmo.

Eftter paaraabelse fremkom først de indstævnte Kongens Sager.

Ane Erichs Datter atter stævnt /: eftter Opsættelse paa Somer-Tinget formedelst Widners fattelse og paaberaabelse :/ for beskiyldning, hun Helgie Lægrei skal hafve tillagt, med Gunilde Østens Datter hafve søgt Seng,

den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Kaldsmaal,

Citanten blev tilspurt, naar hand om saadan beskiyldning og Paasagn først Var

1712: 130

blefven Widende, svarede næstleden Winter, og same dog iche førend sidst afvigte Somer-Ting har paatalt,

det indstævnte Qvindfolch sagde sig saadant aldrig hafve sagt eller Vilde Vedstaa, men erklærede Helgie Lægrei for Retten som een ærlig og uberøgtet Mand, hvilchen hun intet usøm/m/eligt enten Vilde eller kunde tillegge,

hvormed Citanten Var fornøyet, naar ham de anVente Omkostninger nemlig 2 mrk. af den indstævnte blev erstattet, hvilchet hun erbød godVillig at erlegge, af Ombudsmanden blev ey heller nogen Ære Dom paastaaet, hvorfor Sagen derved endtes.

2. Hafde Mad: Funches Ved Skafferen Erich Eide og Joseph Traa ladet i Rette kalde Ole Larsøn Raadsmand i store Grafven, fordj hand i hindes Skov skal hafve hugget 2de Læs Marche-Weed, som og til fornødenhed brændeVeed paa Stølen,

den indstævnte mødte iche, ey heller kunde SteveVidnerne!! (Stevne-) afhiemble Stevnemaalet [at] Være Wedkom/m/ende for hands Bopæl lovlig forkiyndt.

Afsagt.

Sagen Opsættes til næste Ret, da eftter Lovlig Warsels forkiyndelse, skal Videre kiendes hvad Ret er.

3. Hafde Ragnilde Qvandal Ved Sifver Spa(an)heim og Christopher ØdVen ladet stævne Lensmand Baar Spaanheim for 30 Rdr: hun han/n/em for 9 aar har laent!! (laant),

den indstævnte mødte iche, ey heller det ene Stævnevidne hvorfor Sagen iche lovlig kunde afhiembles.

Afsagt.

Citanten hafver til næste Ting lovlig Warsel at gifve, da retmessig Dom skal paafølge.

1712: 130b

4de hafde Helgie Haaem Ved Magnus Rondestvet, og Christopher ØdVen i Rette kaldet Jon Westrem, at erlegge de af hands Sl: Fader belofvede, og af ham samt Medarfvinger tilstaaede 3 Rdr: samt deraf gaaende 9 aars Rente, saavelsom een Buch til 4 mrk beregnet,

den indstævnte Var nærværende, dog fragaaende Stævnemaalet, som han/n/em iche Var forkiyndt førend Solen Var nedgangen, {derfo} hvilchet stævneVidnene iche anderledes kunde gotgiøre, derforuden Var Jon Westrem formodende, de andre hands Søskende og Medarfvinger, som Vedkom/m/ende tillige til Ansvar burde Varsles.

Afsagt.

Helgie Haaem hafver alle Vedkommende til næste Rettes Dag lovlig Warsel at gifve, og fornøden bevislighed, som Lofven i Kravs Sager eftter død Mand tilholdes, at medbringe, da eftter Lovlig Omgang skal kiendes, hvad Ret er.

5. Havde ÆrVærdige Hr: Hendric á Møinichen Ved Lensmanden Baar Spaanheim og Lars Leqve i Rette kalde Christopher ØdVen, Ifver Wichnæs, og Magnus Rondestveet for resterende ubetalte Landskiyld af nogle Smaa Parter i Deres paaboende Gaarder kaldet Præst-Achre Præstebordet tilhørende, nemlig i Gieltnæs 9 mrk. Af Christopher ØdVen som blifver brugt, Wichnæs 13 ½ mrk Ifvers og ermeldte Christophers brug, udj Rondestvet 14 mrk Smør bruges af Magnus, dernæst af ofvenmeldte indesiddende Landskiylds Rettighed at

1712: 131

betale 4de Penge, af Jeltnæs aarlig 6 ½ s. Wichnæs aarlig 4de-Penge 10 s. af Rondestveet 10 s.

Derforuden stævnt Christopher at møde i Rette med den paa Høste Tinget 1709 faldede Dom same smaa Parter angaaende,

paa Christophers Wegne mødte Niels Lione som Fuldmægtig, og Ifver Wichnæses søn i Faderens stæd, samt Magnus Rondestveet i egen Person alle tilstaaende lovlig stevnemaal, hafde derhos contrastevnt Deres ÆrVærdighed Hr: Hendric at bevise af ermeldte smaa Parter Være gaaen Landskiyld nogensinde,

Sognepræsten Wedtog Lovlig Warsel, Var dernæst som første Citant producerende Copie af Stiftts Jordebogen paa aldt Mensal-gods Grafvens Sognepræst Vedkom/m/ende, af Sl: Biscoppen Randulf udstæd, hvorudj ermeldte smaa Jordeparter og findes anført. SaaVelsom Fogden Falch Loredsøns beregning til forige Sognepræst Ærværdige Hr: Peder Paasche angaaende Rostieniste for 1700 af Præstebordets Gods, hvorudj tit ermeldte Parter iligemaade mentioneres, dernæst referende!! sig til den forhen 1709 ergangne og usvæchede Dom, som paastævnings Fatalia forlæn(gst) er ofvergaaen, hvorudj ham Landskiyld er tilfunden, formodende sit Kravs nøyagtige tilkiendelse, samt erstatning for Omkostning og Reise.

Contracitanterne Vare paastaaende, Sognepræsten enten selv ermeldte smaa Jordeparter til brug skulde antage, og sig eftter bæste Vidende nyttigiøre, eller og forunde Dem sa-

1712: 131b

me hereftter, som forhen for aarlig Skatte-afgiftt som sine Formænd, Dem de sagde derav intet hafve nødt,

SognePræsten forklarede derimod baade Ifver og Baar Spaanheim, som same noget tid brugte, sine Formænd aarlig derfor hafve gifvet 1 pd Smør, derforuden kunde hands Formænds forefindende iche obligere ham til samtøche eller Wedligeholdelse, sig ey heller imod Lofv: Pag: 486, som forbyder nogen Jords part endskiønt sten\n/t og reent fra den Gaard, den ligger under at bortfæstes, saavelsom P: 487 som iche tilstæder nogen Part i een Gaard separeret at Fæstes, med mindre derav aarlig kand gifves 1 Pd: Tunge, derfor til nogen anden end Opsidderne at bortfæste,

Widere hafde ingen af Parterne at producere men samtlige med Dom fornøyede.

Afsagt.

Som den forhen 1709 ergangne Dom, hvorudj Wedkom/m/ende ere tilfundne af de forhen udj acten specificerede smaa Parter til Sognepræsten som Jordraat at erlegge aarlig Rettighed, af alle upaatalt har henstaaet, og iche inden den Tid Lofvens 1 B: 6 Cap: 10 Articul formelder for Ofverret til underkiendelse indstævnt, og Lofv: 3 B: 14 Cap: 2 og 5 Art: forbyder saadane Parter separeret fra de Jorde, de underligger at bortfæstes, og Deres ÆrVærdighed Hr: Hendric Møinichen fornyelses Dom eftter Forordningens Anledning af 16 Maij

1712: 132

1690 er paastaaende, saa tilfindes Wedkom/m/ende af paatalte smaa Jordeparter til Sogne-Præsten at erlegge den forfaldne Rettighed af 9 mrk. Smør i Jeltnæs aarlig Landskiyld 1 mrk 11 s. for 2 Aar 3 mrk 6 s. 4de Penge for 2 Aar 13 s. af Wichnæs 13 ½ mrk aarlig Landskiyld 2 mrk. 10 s. for 2de aar 5 mrk. 4 s. 4de Penge i 2 aar 1 mrk. 5 s. i Raandestveet 14 mrk. Aarlig Landskiyld 2 mrk. 10 ½ s. 2de Aar 5 mrk. 6 s. 4de Penge i 2 aar 21 ½ s. saaVelsom Processens Omkostning med 24 s. aldt inden 15 Dage under Nam.

6. Hafde Sognepræsten Hr: Hendric á Møinichen Ved Helgie Legrei og Jens i Wig ladet indstævne Anders Legrei fordj hand har afslaget Høe paa een Teig, nedre Legrei eller Præsteparten eftter hands formening tilhørig,

den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Kaldsmaal,

Citanten hafde indstævnt Widner herom at giøre forklaring, Jon Jeltnæs, Aamund Herrei, og Ane Asbiørns Datter,

contraparten Var derimod paastaaende at Sagen, som behøfver Siun og Besigtelse paa Aastædet maa skiøn/n/es, herforuden erbydende Eed, sig iche rettere Vide, eller mene end det Var ham tilhørig h(vor) hand slog, hvorom hand paa Aastædet Var sicher Bifald formodende,

Dernæst t(il)spurde Citanten, hvad med det Afslagne Høe, hvorpaa hand hafde giort Forbud, og same med Stevning forfuldt, forinden Kiendelse paa Aastædet skulde foretages, og om det iche til Creaturernes Nytte i Winter maatte opbruges, herom Afsigt begiærende, hvormed contraparten Var fornøyet.

1712: 132b

Afsagt.

Eftterdj Citanten beklager sig forurettet Være paa Jord og Eng hvilchet Lofv: 1 B: 16 Cap: 1 Art: til Aastædet Vil hafve henVist og paakiendt saa hafver Citanten Sagen og den fornærmende der lovlig at indkalde, hvor Lovmæssig skal Vorde kiendt, Forinden hafver de tvistende det afslagne Høe Ved 2de upartiske Mænd at lade Wurdere, og hvis Wærdj og bedrag skal Vorde skiøn/n/et, naar nærmere i Hoved Sagen Døm/m/es.

7. Havde Find Bue Ved Lensmanden og Aamund Bue i Rette kaldet Torgier Nielsøn fordj hand Ved sine Faar opbeder hands udslaatter, samt fornærmer ham med Skaughugster og Næfver-Flechen,

den indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Warsel, kunde iche heller fragaa sine Faar undertiden hafve bedet i hands udslaatter, som og sin søn Vel mueligt i hands Skov hafve Flechet Næfver og hugget lidet til Fornødenhed, hvorofver Citanten Var eftter hands egen tilstaaelse Lovmæssig Dom sig til erstatning og Delinqventen til straf paastaaende, den Sigtede hafde intet uden sin uformuenhed at!! (af) fattigdom at forevende.

Afsagt.

Som den Sigtede selv tilstaar sin søn i Find Bues Skov med Næfver-Flæchen og deslige sig hafve forseet, hafver \hand/ den paatalende eftter gode Mænds sigelse at oprette \Skaden/, saaVelsom processens Omkostning med 24 s. Kongens Sigt herudinden til Ombudsmandens nærmere Paatale og Stævnemaal reserveret, hvorudj da nærmere Lovlig skal kiendes.

1712: 133

Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes ingen som Vilde gaa i Rette, men blev til Publication fremlagt

Een Bygselsæddel udstæd af Ombudsmanden Sr: Miltzou til Wiching Trondsøn /: som Deres Mayts: for Soldat har tient :/ paa 1 Spd: 4 ½ mrk. Smør 1/3 Huud af Ifver Johansøn opsagt udj den Gaard Eide Halsnøe Kloster tilhørig udj Grafvens Sogn i Hardanger beliggende dat: Eide Tingstæd d: 26 Nov: 1712.

Slutlig blefve Laugrettesmænd opnævnede, som Retten i dette Tinglav 1713 skal betiene, Elling Ose, Torchil Opheim, Ifver House, Ole Dale, Peder Herrei, Endre Tveet, Lars Meaas og Aad Helgiesøn Haaeim, hvilche 3de sidste hos Laugmanden Deres Laugrettes-Eed hafver at aflegge.

End tilspurde Fogden Mads og Lars Welchen, om de iche eftter den uløchelige Dennem ofvergangne Ildebrand hafver nødt eftter det Kongl: Re\n/te Kam/m/ers Gunstige og Medlidige tilladelse 2de aars Skatte-frihed, hvortil de svarede selv nærværende Ja,

same Kongl: Mayts: Foged begiærede i Protocollen maatte indføres, og han/n/em herpaa et rigtig Tingsvidne meddeles.

Herpaa opsagdes Retten for dette Tinglav.

Ao: 1712 d: 2 Decembr: begiyntes Høste- Skatte- og SageTing for Wangens Tinglav i nærværelse af Kongl: Mayts: Foged, Hr: Com/m/issarius Risbrich, samt Edsorne Laugrettesmænd, Brynniel Skutle, Torgier Hylle, Knud Norreim, Aamund Gillierhuus, Knud Hæftte, Anfind Ringheim,

1712: 133b

Helgie Olde og Størch Seim med mere Tinglafvet Wedkom/m/ende Almue.

Da eftter Rettens Sættelse for alle tilstædeværende blev publiceret.

1. Høyeste [Rettes]? Patent Dannemarch angaaende, om Dessen beram/m/else d: 8 Martij førstkom/m/ende samt Widere omgang og Wedbørlig Wedkomendes forhold dat: Kiøbenhavn d: 27 Aug: 1712.

2. Capituls Taxten for tilstundende Aar dat: Berg: d: 11 Nov: 1712.

3. 3de af Stifttbefalningsmanden udstæde ordres angaaende den Allernaadigst paabudne Krigstyr dat: Berg: d: 27 Junij 29 Sept: og 10 Octobr: 1712.

4. End Ordres af Stifttbefalningsmanden af 18 Novembr: 1712 refererende Deres Kongl: Mayts: Allernaadigste Befalning, med den Allernaadigst paabudne Krigstyrs halfve Deel til nærmere at indeholde af 22 Oct: næstleden.

5. Copie af Stots!! (Slots) Lofvens ordre dat: Aggershuus d: 4 Nov: 1712 til StifttAmbmanden, den halVe deel Dagskatt, om fornøden giøres, med militair execution at indrifve.

Dernæst andre producerede Brefve og documenter.

(1.) Biscoppens Mag: Nils Smedts udstæde Bygselsæddel til Knud Tho paa 22 ½ mrk. Smør i Langeland udj Wasvær Otting paa Wos beliggende dat: Bergen d: 2 Jan: 1712.

2. Eet Fæstebrev udstæd af Lectore Hr: Ole Bornemand til Jacob Monsøn Lie paa 9 mrk.

1712: 134

Smør i same Gaard i Wasvær Otting paa Wos beliggende dat: Berg: d: 12 Nov: 1712.

3. Hr: Niels Weinvigs Bygselsæddel til Haagen Pedersøn paa 18 mrk Smør udj Bindingsbøe i Wasvær Otting beliggende, dat: Wangs Præstegaard d: 6 Junij 1712.

4. Eet Fæste brev af Monsr: Hindric Miltzou udstæd til Ifver Olsøn paa 18 mrk Smør udj SkaarVen, dat: Berg: d: 5 Nov: 1712.

5. Monsr: Hendric Weinvigs Skiøde paa hands Myndlings og Broders Giert Weinvigs Vegne til Rangele Gulichs Datter paa den Gaard Luren, skiyldende aarlig ½ pd Smørs Leye, dat: Wangen d: 16 Nov: 1712.

6. Eet Skiøde udstæd af Idevart Hansøn Borger i Bergen til Ærværdige Hr: Marcus Davidsøn Faie Medtiener til Wosse Menighed paa eftterfølgende Gaarder og Gaards parter, udj Dyrvedals Otting paa Wos, Weche 1 L: 1 Pd: 12 mrk. med Bygsel. ReqVe 1 pd. 12 mrk. uden Bygsel. Arhelleren 4 ½ mrk. med Bygsel. udj Winnier Otting Endeved 1 L: 18 mrk. uden Bygsel, Nedre Lemme 18 mrk. uden Bygsel. udj Bøer Otting Waale 18 mrk. med Bygsel, og ofverbygsel paa 18 mrk. Skierve 2 pd uden Bygsel, udj Bordals Otting Øvre Himble 1 Løb 2 (pund?) 4 mrk. med Bygsel og ofver Bygsel, og ofver Bygsel for 20 mrk. udj Wiger Otting, S(tore) Soue 1 L: 9 mrk. med Bygsel. tilsamen 7 Løber 23 ½ mrk. aldt til Odel og EyenDom. dat: Berg: d: 28 Apr: 1712.

7. Eet Testamente udgifvet af Maren Sl: Niels Kaaes til Hindes Svogers Monsr: Nils Hier-

1712: 134b

mands 3de Børn Nils, Maren og Elen Nilsdatter paa Hindes Halve Hofved-Lod, naar hindes Gield og Begrafvelses Omkostning først er afgaaen, med condition, den ene Datter Maren Nils Datter af ermeldte Hofved-Lod forud skal nyde 20 Rdr: det øvrige testamenterede blifver i 3de lige Lodder Deelt, til Witterlighed samtøcht og underskrefven af Laufværgen Peder Fransøn og forige Foged Søren Glad. dat: Bergen d: 21 Oct: 1710.

8. Eet Skiøde udgifvet af Jochum Pai Artillerie betient i Bergen til Niels Gulichsøn paa 18 mrk. Smør uden Bygsel i den gaard Kolle i Dyrvedals Otting og Wangs Hofved Sogn beliggende, dat: Berg: d: 14 Sept: 1712.

9. Eet Skiøde fra Halver Sousiord til hands Svoger Niels Erichsøn paa Eet Spd og 1 mrk. Smør med Bygsel og Herlighed udj den Gaard Sousiord i Holbøigder Otting paa Wos beliggende, derfor betalt 20 Rdr: dat: Wangen d: 13 Junij 1712.

10. Eet Skiøde af ermeldte Halver Sousiord udgifvet til Søn/n/en Torchel Halfversøn paa paa!! 1 Spd: 1 mrk. Smør udj Sousiord, betalt med 20 Rdr: dat: Wangen d: 13 Junij 1712.

(11.) Eet Skiøde udstæd af Siur Jamne til Johannes Strømme og Arfvinger paa 8 mrk. Smør udj den Gaard Strøm/m/e i Stavnæs Sogn og Wasvær Tinglav beliggende, den Selgendes Afvepart!! (Arfve-) eftter sin Sl: Fader, dat: Evanger d: 25 Nov: 1712.

1712: 135

12. Eet Skiøde udstæd af Lars Odsøn Roe til Styrchor Jonsøn paa 10 ½ mrk. Smør udj den gaard Rioe i Wiger Ottung paa Wos beliggende, hvorudj ham selv paa sin Kones Wegne 10 ½ mrk. Smør Arfvelig er tilfalden, dat: Wangen d: 3 Dec: 1712.

13. Eet Fæstebrev udstæd af Rasmus Rochne, og Lars Aadsøn Rioe til Lars Siursøn, den første Skiøder 21 3/5 mrk Smør den anden 10 4/5 mrk. Smør, begge paa sine Myndlingers Vegne, aldt udj den Gaard Rong i Bordals Otting paa Wos beliggende, dat: Wangen d: 3 Dec: 1712.

Til same Tid hafde Comissarius Risbricht Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Tolleiv Grofve eftter udeblifvelse paa forige Høste-Ting, /: da det ene Stevnevidne allene comparerede og Stevnemaalet derfor iche kunde afhiembles :/ atter ladet i Rette kalde Kaare Tveten at aflegge de forhen tilkiendte Bøder 9 Rdr: samt for udeblifvelse 4 Lod Sølv.

den indstævnte mødte iche, hvorfor Kaldsmændene blev paalagt Deres Stevnemaal Edlig afhiemble som og Wedbørlig skiede. hvornæst Com/m/issarius Risbricht var Lovdags paaleggelse paastaaende.

Afsagt.

Den mange gange Sigtede og udeværende Kaare Tveten paalegges til næste Rettes Dag at møde eller lide Dom og tage Skade for Hiemgield for modvillig udeblifvelse, som hand eftter Lovlig Kaldsmaal hverchen selv møder eller sit lovlige forfald Ved Fuldmægtig lader lyse, eftter Lofv: 1 B: 4 Cap: 32 Art:

1712: 135b

2. Hafde Hr: Com/m/issarius Risbricht Ved Torchel Sausiord og Nils Høen ladet i Rette kalde Ole Hynningen, for hand Gulich Hum/m/edal med Kniv skal hafve stuchen,

den indstævnte mødte fragaaende Sagen,

til dessen ofverbevisning Var af Sagsøgeren indkaldet Ved same Widner Kari Dags Datter, og hands Søster Ingebor Michels Datter, begge udeblifvende, derfor af Sagsøgeren paastaaet Widnerne!! paleggelse!! (Widnernes paaleggelse) maatte skie til næste Ret.

Afsagt.

De herudinden indkaldede Widner paalegges til næste Ret at møde i Sagen nærmere forklaring at giøre eller bøde 1 L: Sølv for udeblifvelse.

3. Noch hafde Com/m/issarius Risbrich Ved Lensmanden Wiching Tvilde og Stephen Tra!! (Traa) ladet i Rette kalde Knud Hæftte, for hand Endre Næsseim paa Weyen fra Kirchen, da hand same Dag hafde com/m/uniceret, med Slag og Skieldsmaal skal hafve ofverfaldet, for hvilchet den beskadigede og fornærmede Ved same Kaldsmænd hafde iligemaade indstævnt ermeldte Knud Hæftte nærværende og Wedtagende Lovlig Warsel, derhos fragaaende Sagen, hvornæst de af Sagsøgeren indkaldede Widner Jørgen Tvinden og Hans Hustru Brite Ols Datter blefve paaraabte herom at giøre Forklaring, hvor af den ene nemlig Jørgen allene mødte, og Eden han/n/em til nærmere sandfærdig Widnes Aflæggelse forelæst, og formaning giort, at sige hvad hand herom Wirchelig Var Widende, hvorpaa hand aflagde

1712: 136

Eed sig herudj aldeles intet Være Widende, men same tid, da dette skulde passeret, hafve Waaren hiem/m/e, det 2det Widne, som absenterede, War Sagsøgeren paastaaende maatte paalegges at møde, saaVelsom Giertrud Aamunds Datter, Knud Hæfttes Kone, hvilchen Endre Næsheim paaberaaber, til næste Ting, herom

Afsagt.

Citanterne hafver de paaberaabte og udeblevne Widner til næste Ret Lovlig Warsel at gifve, hvilche dereftter paalegges at møde, under medfølge af Lofven.

4. hafde Hans Olsøn Aandeland Ved Lensmanden og Tolleiv Groufve ladet i Rette kalde Ifver Wold at afclarere mellemWærende Regenskaber Ved indkiøb og Sal angaaende Deres Fælles Qvæghandel, hvoraf Citanten sig formener at fattes ungefær 2 á 3 Rdr:

den indstævnte mødte, Vedgaaende Kaldsmaalet,

derpaa Citanten lagde i Rette deres mellem forfattede Reigning, hvorudj Ifver tilkom/m/er at svare Hans Olsøn eftter indkiøb 126 Rdr: og udsal 142 Rdr: 3 mrk. naar Omkostningerne er fragaaen, eftter seniste mellemhandling 3 Rdr: 1 mrk. 8 s.

hvorimod den indstævnte foregav sig hverchen kunde skrifve e(ller) læse hvad skrefvet Var, dernæst erbyden(de) sig Sigten og den paatalte debet Ved Eed sig at fralægge, som ingen bevis nærme(re) herudj kand hafves, som og eftter Vis formaning, {for} han/n/em blev paalagt eftter oplæsning, da den indstævnte Veigrede sig den paalagde Eed at aflegge, erbydende sig til

1712: 136b

Citanten 2 Rdr: at aflægge, som derimod Var paastaaende eftter Regning 3 Rdr: 1 mrk. 8 s. saaVelsom betalning og erstatning for proces og Reise, hvornæst eftter debitorens tilbud paa 3 Rdr: 2 mrk. 12 s. i aldt Citanten lod sig nøye, og derved ophæfvedes Sagen paa begge sider, med dessen fuldbyrdelse eftter Løftte af den {be}skiyldige til næstkom/m/ende Høst, at clarere.

5. Welædle Hr: Com/m/issarius Risbrich Ved Aad Lierhuus og Niels Knudsøn ladet i Rette kalde Rognald Skiple for øfvede ofverfald mod Knud Oskiær Ved Kirchen næstleden anden Paaskedag,

den indstævnte Vedgich nærværende lovlig Warsel, dog fragaaende Sigtelsen,

til dessen ofverbevisning hafde Sagsøgeren ladet indkalde Ole Ringheim, Niels Øvsthuus, og Stephen SkiærVen Knud Oskiærs Kone i andet Leed paarørende, alle nærværende og lovlig Warslede, da Eden Dem blev forelæst og formaning giort om sandfærdig Wednes!! (Widnes) Sigelse, derpaa

Ole Ringheim Edlig forklarede, sig hafve seet, da hand anden Paaskedag gich fra Kirchen Rognald og Knud Oskiær slaes, da Rognald Var Knuds Mester og slog ham til Jorden, men hvoraf same Klammeri begiyntes eller endtes Vedste hand iche ey heller mere herom.

Det andet Widne Niels Øfsthuus aflagde Eed og derpaa følgende Widne, paa sin hiemreise fra Kirchen hafve seet Rognald Skiple og Knud Oskiær indbyrdes slaes, hvilche

1712: 137

begge stridende hand adskilte, nærmere om Sagens Begiyndelse og Ende ey mere Widende.

Det 3de Widne Stephen Skiærven som Knud Oskiærs Kone Var paarørende blev eftter Sagsøgerens Paastand paalagt Edlig Widne at aflegge, som Knud Oskiær ey hafde herpaa stevnt, og Widnet derfor upartisk anseet, Edlig forklarende, hafve anseet da hand fra Kirchen Vilde hiemgaa, Slagsmaalet imellem Rognald og Knud Oskiær, som af een Mængde Folch Var omringet, kunde derfor iche see, hvem først begiynte, men Knud ligge under, og Nils Øfsthuus begge skille fra hinanden, hvoreftter hand gich hiem, mere herudj ey Vidende.

Herpaa Var Welædle Hr: Com/m/issarius paastaaende den Sigtede for Kirche Freds Brydelse, det hand formeente ham Være ofverbevist, foruden andre Slagsmaals Bøder og Helligbrøde til Lovmæssig Mulct burde ansees, herpaa Dom begiærende.

Den indstævnte hafde intet at forevende uden sin Druchenskab, sigende sig herom ganske Være uVidende, og Vilde betiene sig af den Øg Knud Oskiær ham hafde tilsagt, hvoraf Deres Klameri skal Væ(re) begiynt, i det øvrige med billig Dom fornøyet.

Afsagt.

Som De 3de indstævnte Widner alle eenstem/m/ig forklarer Rognald Skiple med Knud Oskiær Ved Kirchen næst eftter Guds-Tienistes Forretning hafve slaes, hvilchet den sigtede, sig siger iche kand

1712: 137b

erindre, som den tid Var druchen, kand saadan hands paaskud dog iche tilstræchelig ansees, men for øfvede Pust og Næfvehug paa KircheVey tilfindes Rognald Skiple eftter Lofv: 6 B: 9 Cap: 18 Art: samt conference med same Bs: og Caps: 23 Art: at bøde 3de 15 Lod Sølv, samt Helligbrøde 3de Lod Sølv, saaVelsom Processens Omkostning 2 mrk. \inden 15 Dage/ angaaende de ordinaire Slagsmaals Bøder hafver Welældle!! Hr: Com/m/issarius eftter Slotslofvens ordres af 8 Jan: 1711 om Bøigdefolchets Forseelse med Druchenskab og Slagsmaal, Welbaarne Stifttbefalningsmandens resolution nærmere at anVise, da Videre Kiendelse Lovmæssig skal paafølge.

6. Hafde SaaVel Hr: Com/m/issarius Risbrech, som Hendric Weinvig Giæstgifver paa Wos eftter Opsættelse paa Som/m/er-Tinget formedelst den Sigtedes udeblifvelse ladet atter i Rette kalde Rognald Skiple for ofverlast og Skieldsord Giæstgifveren af ham er ofvergaaen,

den indstævnte mødte tilstaaende Warselen, derhos fragaaende Sigtelsen,

hvorpaa de indstævnte Widner Peder Seim, Arfve Ullestad, Mons Ellingsøn Aure, og Knud Olsøn Huusmand blefve paaraabte herudinden at giøre Forklaring, af hvilche de 2de ichun mødte nemlig, Peder Seim og Knud Olsøn, hvilche begge Eden blev forelæst og paalagt, hvornæst

det første Widne forklarede, Edlig, sig hafve hørt Rognald Skildes!! (Skiæltes?) med Giæstgifveren og imidlertid {sagt} \kaldet/ Hen-

1712: 138

dric for een Pracher (Procher), Wætling og Tobachs Hendrich, sagde ham derhos sætte 12 Pin/n/er i een mrk. Tobach, og Wære Wærd at faa noget, derpaa Hendric gich ham nær bedende ham sla!! (slaa), som hand dog iche saa Rognald det ringeste giøre, men gich eftter ofvertale fra GiæstgifVeren, som tilspurte, om hand iche erindrede same tid, Rognald sige ham hafver staalet sin Tobach, og løyet for Præsten at hand 2den Pinsedags Aftten i hands Huus hafde Waaren ophav til Klam/m/eri, hvilchet Peder aldt fragich, sigende sig iche mere, end forklaret Var, at Wide

Det 2det Widne Knud Olsøn Wandt Edlig sig herom aldeles {Edlig} \intet/ Wære Widende, og hverchen hafve hørt nogen Skieldsord ey heller seet nogen haandgierning af Rognald Hendrich Weinvig til fornærmelse Være skied.

Citanten Hendric Weinvig Var paastaaende, De 2de udeblevne Widner, hvis Kaldsmaal Ved stevnevidnerne Lensmanden og Tollev Grofve, angaaende Mons Ellingsøn Aure Edlig blev afhiemblet, saaVelsom Arfve Ullesta, som iche kand gotgiøres Wære lovlig stævnt, maatte forelægges Lovdag under Bod at møde, som Sagen for deres absence fornødentlig maa opsættes.

Afsagt.

Citanten hafver de 2de udeblevne (Wid)ner Lovlig Warsel at gifve til næst stundende Ting, da Mons Ellingsøn sa(me) under 2de Lod Sølv paalegges at møde.

7. Havde Giæstgifveren Ved Aad Lierhuus og Niels Knudsøn paa Ny ladet indstævne Haldor Rognaldsøn, eftter opsættelse paa Som-

1712: 138b

mer-Tinget, formedelst hands udeblifvelse, fordj hand imod Giæstgifverens Constitution og Instrux af Byen har hiemført 4 Pd: 14 mrk Tobach, hvoraf hand eendeel paa Bøigden og sær paa Wangen Giæstgifveren til Forprang skal hafve afhændet,

den indstævnte Vedtog nærværende Lovlig Warsel, sagde sig udj Tobachen ichun et pd Være Eyende, det øvrige at tilkom/m/e sin Kamerat Erich Hembre til deels og andre som Ifver Bøe, hvilchen de Vedkommende eftter Paalæg paa Som/m/er-Tinget iche hafde indstævnt eller tilstædebragt herudj at giøre Forklaring, noch blev foregifven Jon Lunde herudj Være eyende 5 mrk. hvortil sig hafve fremsendt 3 mrk. 2 s. \hd/!! (hand) for Retten nærværende med Eed bekræfttede.

Hvorpaa saaVel Fogden eftter Stifttbefalningsmandens ordres til Deres Mayts: Sigtes obagt, som Giæstgifveren til sin ufornærmelse, og constistutions Vedligehold Vare paastaaende Warenes conFiscation samt tilstræchelig Bod for Forbuds Brydelse, som Arresten uforgribebelig!! formodes at stande Ved magt,

den indstævnte foregav sig om Giæstgifverens Beskichelse og Privilegio Være ganske ukyndig og uVidende, saaVelsom om aldt Forbud, deraf formodende for begangne Forseelse den/n/e gang som første nyde forskaansel, som hand til sin og sin Faders Nødtøftt allene hafde kiøbt Tobach, eftterdj hand sig af Giæstgifverens Tobach som udøgtig ey kunde betiene.

1712: 139

Fogden Var derimod foregifvende Giæstgifverens Constitution og paafølgende Forbud om ald Forprang paa Tinget Være Ved publication igientagen, og derfor ingen undskiyldning herudj kunde gielde, derforuden, om nogen paa Giæstgifverens Warer hafde at anche, maatte det paa behørige stæder andrages, og hand iche Ved fornærmelig forprang præjudiceres.

Eftter tilspørsel om noget mere i Sagen Var at foregifve, War Fogden paastaaende fuldkom/m/en Fyldestgiørelse hos Cautionisterne i Fald hos Hofvedmanden noget af Tobachens Wærd maatte fattes, herpaa Parterne med Dom fornøyede.

Afsagt.

Endskiønt Kongl: Mayts: Foged, saaVelsom Giæstgifveren ere paastaaende Dom og Bod ofver den Sigtede, som for Arrestes eller Forbuds brydelse, 3de 40 Lod Sølv, kand dog herudinden ey anderledes for billig kiendes, baade fordj ald Arrest og Forbud paa noget Vist Specialiter bør lyde og forkyndes, som den formeente Tobachs Forprang dog iche egentlig giør, ey heller i det publicerede Forbud paa Waartinget d: 17 Martij 1711 uden øelsal particulair angaar og determinerer, saa tilfindes Haldor (Rog)nalsøn de medhafvende 4 Pd: {Tobach} 9 mrk Tobach /: exciperet de 5 mrk Jon Lunde Edlig har forklaret sig hafve gifvet com/m/ission at kiøbe :/ \forelagde Lovdag/ til Sagsøgeren eftter Lofv: 3 Bogs 8 Cap: 1 Art:s formeld om omløbende Kræmmere, hafde forbrudt, og hos Medeyende

1712: 139b

igien at søge regres, derforuden for den/n/e paatalte første gangs forseelse, den hand med uVidenhed undskiylder, til stædets Fattighuus 2 L: Sølv, som og til Monsr: Weinvig processens Omkostning med 1 Rdr: 2 mrk. aldt inden 15 Dage under Nam, hvad hos den Sigtede som Hofvedmand \herav/ maatte fattes, hafver Cautionisterne Knud Finde og Peder Seim eftter deres cautions forpligt af 3 Maij 1712 eftter paatale Wedbørlig at rappondere.

8. Havde Kongl: Mayts: Foged til Kongl: interesses og Sigtes observance, saaVelsom Giæstgifveren for tilføyede fornærmelse Ved Lensmanden og Torgier Hylle ladet i Rette kalde Ole Skomager, at ansVare sin oftte øfvede Forprang Ved Øelsal,

den indstævnte mødte Wedtagende Lovlig Warsel, foregifvende sin Datter, eftterdj hands Kone Var siug og Sengeliggende, i sin fraVærelse hafve tappet, hvor meget Vedste hand iche, for tilstædeværende,

herom forklaring at giøre Vare af Citanterne indkaldede Aad FladeqVaal, Peder GiærsqVaal, Elling Berie og Ifver Win/n/ie, alle tilstæde, og modtagende Lovlig Kaldsmaal, da Eden Dem alle blev forelæst og paalagt Ved dessen afleggelse at Widne sandhed.

Derpaa det første Widne Aad FladeqVaal aflagde Eed og følgende Widne at hand 4 uger ungefær herfor kom ind til Ole Skomagers, hvor hand begiærede for sig og

1712: 140

sin Sønne-Kone 2 potter Øl, da hand fich først een, som hand delede med sin Søn/n/e-kone og Elling Bergie, dernæst Vilde Skomagerens Kone lefveret ham penge tilbage for den anden Potte, hvilche hand Weigrede at imodtage, men Var Øl derfor igien forlangende, som hand og fich, og derfor betalte 4 s. mere hafde ey herom at Widne.

Det andet Widne Peder GiærsqVaal forklarede Edlig, at Være Ved same tid, som Aad FladeqVaal, med sin Broder Knud Rong og Ifver Winnie indkom/m/en hos Skomageren, hvor hand eftter begiæring af Skomagerens Kone fich 2de Potter Øl mod betalning 4 s. som de der fortærede, herom ey mere Widende.

Det 3de Widne Elling Berie Edlig forklarende, af Aad FladeqVaal være indbøden hos Skomageren, hvor hand med ermeldte Aad drach 1 potte Øel, hafde herom ey mere at Widne.

Slutlig Widnede Ifver Win/n/ie eftter aflagde Eed, Peder GiærsqVaal paa sig hos Skomageren hafve spenderet 2 Potter Øl, de hand med 4 s: betalte, ey mere herom Vedste at sige.

Den indstævnte hafde herimod intet at foreWende, uden sin Nød og slette Wilkaar, nødde Dem til saadan Øelsal, bedende om medlidig consideration og forskaansel i forVentede Bøder, derhos forsichrende eftter dags om alvorlig entholdelse fra ald Forprang og Øelsal, for resten submitterende sig Lovmæssig Kiendelse.

1712: 140b

Hvorpaa Fogden Var i Rette settende, den indstævnte Skomager, som mange foregaaende publicerede resolutioner fra forige og itzige Stifttbefalningsmænd, samt Forbud til Dem om Ølsal special giort og forkiyndt, samt adVarseler Ved forhen passerede Stevnemaal og Forskaanseler \uagtet/ eftter Deres Mayts: Høystbydende Lov til Wolds-Bøder maatte ansees.

Dernæst Giæstgifveren paastod skadesløs Dom saaVel andre til skræch og Afskiy, som ham til refusion for anVente Omkostninger,

Eftter tilspørsel hafde Parterne intet mere i Sagen at andrage men Lovmæssig Kiendelse forlangede

Afsagt.

Som Ole Skomager uagtet Høiædle og Welbaarne Estat-Raad Tonsbergs første constitution til Giæstgifveren Hendric Weinvig af Dato 31 Maij 1710. hvorudj ald fornærmelse forbydes, og Fogden tilholdes ermeldte Giæstgifver at soutinere, samt itzige Stifttambtmands Høyædle og Welbaarne Hr: Justits Raad Undals senere Foranstaltning til Kongl: Foged Sr: Daniel Raunsberg om Forbuds forkiyndelse til alle fornærmende og ofvenmeldte Giæstgifvers Soutinence af Dato 11 Febr: 1712, saaVelsom den Kongl: Slotslovs Høianseligste confirmation paa forrige Giæst gifveren meddeelte

1712: 141

Instrux og recom/m/endation til Stifttbefalningsmanden om fornøden assistence, og derforuden Ved Monsr: Peder Borch som Fuldmægtig i Fogdens Sr: Glads absence hands speciale hver i sær forkiyndte Lovlige Forbud paa ald forprangelig Ølsal i 2de Mænds nærværelse d: 23 Jan 1711. derforuden uanseet forrige advarende Afsigt for lige forseelse hændet Paa Som/m/er Tinget 1711, dog paa ny har understaaet sig med utilladelig Øelsal den Forordnede Giæstgifver at fornærme, som med Lovfaste Widner er tillagt og ofverbeVist, og Kongl: Mayts: Foged til Deres Mayts: Sigtes observance Dom til Wolds Bøders tilfindelse er paastaaende, saa tilkiendes Ole Skomager eftter Lofv: 1 Bogs 19 Cap: 17 Art: og ofvereensstemmende 22 Art:s foresigende, for ofVertraade Lovlige Forbud at bøde 3de 40 L: Sølv inden 6 ugers forløb eftter Dom/m/ens datum under paafølgende Faldsmaal til Kongen.

9. Havde Jon Lunde eftter opsættelse paa Som/m/er-Tinget atter Ved Niels og Knud lille Høen ladet i Rette kalde Halver Sousiord at erlegge de hos ham tilfundne Bøder for smerte og Skade 8 Rdr: samt udlagde Penge 2 Rdr: 2 mrk.

den indstævnte mødte Wedtagende Lovlig Stævnemaal, kunde ey heller fragaa

1712: 141b

Krafvets rigtighed, hvorpaa Citanten Var [paastaaende]? skadesløs Dom til Capitals erleggelse, samt Omkostningers billige erstatning maatte ansees, Contraparten iligemaade med Dom fornøyet.

Afsagt.

Halver Sousiord tilfindes eftter krafVets friVillige tilstaaelse til Citanten Jon Lunde de paafodrede 10 Rdr: 2 mrk. at erlegge, saaVelsom anVendte Omkostninger med 4 mrk. at fyldestgiøre aldt inden 15 Dage under Nam og execution.

Herpaa opsagdes Retten for den/n/e Dag Kl: 10.

D: 5. ejusdem Sattes igien Retten betids, og Sagerne paaraabtes, Da fremkom

1. Giæstgifveren Hendric Weinvig, som hafde eftter seniste opsættelse formaaet Mons Ellingsøn som Widne at møde, i den indstævnte Skieldsmaals Sag imellem Citanten og Rognald Skiple, blev ham derfor Eden forelæst, og formanet at sige sandhed. Aflagde derpaa Widne med Eed, allene hafve hørt, da Giæstgifveren og Rognald skiendtes, Rognald kalde Giæstgifveren Pracher (Procher), og sige ham sætte 10 á 12 Pin/n/er i een mrk. Tobach, blev derpaa tilspurt om hd!! (hand) iche hafde seet Rognald sla eller spende Giæstgifveren, eller skielde ham eftter Sigten for Tyv og Løgner, hvortil aldt hand svarede Ney, mere herom ey Widende.

Hvopaa!! Citanterne Var Dom forlangende som af Contraparten og blev samtøcht at imodtage.

1712: 142

Afsagt.

Som de 2de Widner Peder Seim og Mons Ellingsøn eenstem/m/ig forklarer hafve hørt Rognald Skiple mod Giæstgifveren hafve brugt UbeqVens ord, nemlig kaldet ham Pracher, da endskiønt den instævnte foregifver sig saadant ey kunde erindre, tilfindes hand dog eftter Lofv: 6 Bogs 21 Cap: 4 Art: til Sagsøgeren at bøde 2 L: Sølv, samt den forurettede Processens Omkostning 2 mrk. inden 15 Dage under Nam.

2. Hafde Giæstgifveren Ved Lensmanden og Torgier Hylle stævnt Rognald Skiple for øfvede Skieldsord imod hands Wærmoder næstleden Som/m/er Ved Completeringens holdelse, da hand hinde for Hex skal hafve kaldet

den indstævnte Vedtog Lovlig Warsel, fragaaende sigtelsen, hvorom hand sagde sig ey Være ringeste Widende,

derpaa Citanten fremkaldede Widner herom forklaring at giøre nemlig Ole Haarve og Skach Hellesnæs, begge nærværende og Lovlig stævnde, som eftter forelæste og aflagde Eed forklarede,

Ole hafde hørdt spørge, dog ey Widende enten af Giæstgifverens Wærmoder eller Kone, hvad een Hex Var, Dertil Rognald svare, hver gang ieg kom/m/er herind hexer du mig af, kun(de) herom ey mere sige.

Dernæst Skach Hellesnæs Edlig Widnende Giæstgifverens Wærmoder hafde skiended og tiltalt sig, da Rognald dertil svare, det Wære een slem Wiis, at hun hexet og skiendte paa ham og andre, som der ind-

1712: 142b

kom/m/er, derpaa \hinde/ skiydende til Widne, sigende ham det som een Skielm skulde hafve sagt, mere herom Wedste hand iche.

Hvorpaa Citanterne Vare paastaaende, Com/m/issarius, at den Sigtede for ubeqVems ord maatte multeres, Giæstgifveren dernæst tilstræchelig erklæring paa sin Wærmoders Wegne, samt erstatning for Processen.

Hvorpaa Rognald eftter tilspørsel om hand saadant Wilde Wedstaa, sagde sig hverchen Wide eller Wilde hinde saadant hafve tillagt eller tillegge, men kiendte hinde at Være een ærlig og uberøgtet Kone i alle maader.

Derpaa eftter Parternes forlangende.

Afsagt.

Som den indstævnte iche Ved tilstræchelige Widnesbyrd er tillagt ubeqVems ord mod Giæstgifverens Wærmoder hafVe brugt, som det ene Widne forklarer ingen \saadan/ beskiyldning hafve hørt, og begge Wed Hexen Vil hafve skienden forstaaet, den Sigtede derforuden for Retten Giæstgifverens Moder!! som een brav, ærlig og uberøgtet Kone, søm/m/elig erklærer, saa frikiendes Rognald Skiple denne Sag angaaende for paastaaede Bod, {men} \dog/ processens Omkostning til Giæstgifveren med 1 mrk. 8 s. at erlegge.

3. Havde Giæstgifveren Ved Lensmanden og Torgier Hylle ladet i Rette kalde Brite Peder Jonsøns, for forseelse med Ølsal imod lovlig giorde Forbud,

den indstævnte mødte iche, med!! (men) Ved Knud Finde

1712: 143

lod Warsels modtagelse sige, og sig undskiylde som sengeliggende for svaghed, saaVelsom alderdom, sig ofver 90 aar henstrechende, ermeldte Kund!! (Knud) Finde fragich sigtelsen eftter hindes ord, hvilchet hun iche Var erindrende, enten hun har solt eller gifvet, men med Widners forklaring fornøyet, som da blefve paaraabte og Eden forelæst samt paalagt, hvoreftter den første

Aad Groufve forklarede Edlig, Være indkom/m/en til Brite Peder Jonsøns, hvor hand forefandt Giæstgifveren, samt derforuden 3de Mænd, i Kiøchenet, saaVelsom Stuen fuld, men ganske ey om nogen drichende Warers betalning Wære Widende, ey heller seet noget fortære uden hvad Ole Grofve /: hvis Kone same dag holdt Kirchegang :/ med sig hiem/m/e fra hafde med bragt, at tractere de hinde medfølgende Koner, mere herom ey Widende.

Det 2det Widne Ole Grofve Wandt Eedlig, same Søndag til Kirchen hafve medbragt een liden deel Øl og brendeViin, hand i Bergen hafde kiøbt, hvormed hand Ved sin Kones Kirchegang, giorde nærværende W(en)ner og Naboer til gode, men Brite so(m) Wertinde at tappe eller skienche noge(t til) da nærværende for betalning hafde ha(nd) iche seet eller fornum/m/et, allene sig (af) ermeldte Brite Være gifven een Potte (Øl) eftterdj hands Kone Brite et Melchebytte same morgen hafde foræret, Giæstgifveren spurde hernæst, om hand iche saa, da hand skiød til Widne de Mænd i Kiøchenet sid-

1712: 143b

dende driche, hvilchet hand sagde sig ey Wide ey heller mere herom at sige

Giæstgifveren Var opsættelse forlangende for at tilVeyebringe andre bædre og tilstræcheligere Widner herudinden at giøre forklaring, hvormed Knud Finde som i Rette staaende Var fornøyet.

Afsagt.

Eftter Citantens billige paastand og Widners paaraabelse, samt samtyche af Contrapartens Fuldmægtig, bevilges Opsættelse i Sagen til næste Rettes dag, da foregivne bevisligheder maa indkaldes til nærmere Lovmæssig Doms paafølge.

4. Havde ÆrVærdige Hr: Niels Weinvig Ved Lensmanden og Arfve Ullestad ladet i Rette kalde Lars Gulichsøn Ullestad, fordj hand udj Præstegaardens Skov skal hafve hugget et Læs Ospetræ, hvormed Citanten ham paa hiemVeyen har antreffet,

den indstævnte mødte, tilstaaende Warselen, derhos sigende Vel hafve mødt Sognepræsten med et Læs af ermeldte Weed, men same i Lensmandens Skov hafVe hugget, af hvilchen hand hafde Frihed at hugge Hassel Træer,

Citanten Vare derimod paastaaende, den indstævnte maatte tilfindes for ulovlig Skovhug, som hand meente i PræsteGaardens Skov Wisselig Være huggen, som hand, saaVelsom Formænd Nedre Raa, hvor same træer ere fældede, fuldkom/m/en tilegner, eftter Lofvens tilfindelse maatte til Bod ansees,

Contraparten foregav, sig ey bedre Være Vidende, end i Lensmandens Skov hafve hugget eftter forlov, som nærværende same tilstod, og formeente, same Skoufve-Teig sig tilhøre,

1712: 144

der eftter LangVarig brug, Tvildens Opsiddere ey er fraVunden, derfor for SognePrestens paatale frikiendes, som uVidende baade om Marcheskiæl, og Præstegaardens Eyendeel.

Com/m/issarius Risbricht Var sin paastands reservation angaanede tiltale for ulovlig Skovhug begiærende i Protocollen maatte indføres til nærmere paafølgende Kaldsmaal.

Parterne eftter tilspørsel med Dom fornøyede.

Afsagt.

Som Lars Gulichsen foregifver sig af Lensmanden hafve haftt Lov og frihed i hands Skov at hugge, det eyermanden nærværende selv tilstaar, og om noget Marcheskiæl ey Være underrettet, derforuden hverchen noget Document angaaende Præstegaardens og Tvildes Eyendele i Rette lagt, eller enhver af ermeldte Eyende, Ved Dom paa Aastædet til Dags adskildt, saa hensettes Sagen til nærmere foregaaende Granskning og paafølgende Aastæds Dom eftter Lofv: 1 B: 17 Cap: 1 Art: da Citanten dereftter sine pretentioner Widere Lovmæssig hafver at Fuldføre

5. Havde Joseph Grindeland Ved 2de Mænd ladet Ole Bidne lovlig Warsel gifve at erlegge de 3 Rdr: hand eftter forlig paa Tinget for et Qværnehuus til hands Formand Ole Gr(in)deland Var skiyldig,

den indstævnte Vedg(ich) lovlig Være Warslet.

Citanten hafde og (til)Weyebrach!! (tilWeyebracht) Sognepræsten herudinden at Widne som aflagde følgende Edlig forklaring, (at) hafve bivaanet deres forlig eftter ergangne (Dom) at, Ole Bidne skulde gifve Ole Grindeland betalning for det omtvistede Qværnehuus, som de!! (det?) da forefandtes, men ey erindrede, enten Qværnen derudj skulde Være indberegnet, eller

1712: 144b

ey, iche heller prisen, hvor meget Huset skulde koste, hafde og 14 Dage tilforn Vaaren med Ole Grindeland Ved Huset, som da med Dør og Laas Var forsiunet, mere ey Widende.

Flere Widner hafde Citanten ey indkaldet, men den indstævnte tilstod selv hafve lofvet den afdøde Ole Grindeland 3 Rdr: for titermeldte Qværnehuus, hvilchet hand eftter aftale, som forefandtes, skulde nyde med aldt naglefast, undtagen Qværnet, men siden Ole Grindeland hafve frataget Laaset, og saaledes brudt først det sluttede Forlig, hvoreftter Dør bedskier og mere er bortrøfvet, saa hand ey den belofvede Sum/m/a formener kunde ansvare, men forlangede enten uVillig Wurdering, eller holde sig Dom/m/en eftterretlig, derforuden Var de paafodrede 3 Rdrs Krav som Retmæssig gield ey Ved Skiftteforretningen eftter Ole Grindeland {som} Være indført eller udlagt, og saaledes enten Arfvesvig Være begangen, eller det indstævnte Krav Være ugiyldig.

Afsagt.

Som det paatalte Qværnehuuses Wærd eftter Citantens paastand 3 Rdr: iche paa Arfve-Tomten eftter Ole Grindeland blant Boens rigtige Indgield er anført, og Ole Bidne at betale tilfunden, derforuden Joseph Grindeland ey kand giøre \got/ Qværnehuset efter forlig med aldt forefunden naglefast Være Ole Bidne ofverlefveret, saa frikiendes Ole Bidne for de paatalte 3 Rdrs erleggelse, som og Processens Omkostning.

6. Havde Knud Giære Ved Lensmanden og Tolleiv Groufve ladet i Rette kalde Mons Fænne, at betale 24 Rdr:, hand hannem laent!! (laant) hafver, at kiøbe sin iord, som hand iche eftter

1712: 145

gienløftte om Fri Støels Havner aarlig at forsiune har holdet ord,

den indstævnte mødte tilstaaende lovlig Kaldsmaal,

Citanten Var eftter Stevnemaalets indhold Dom og Pengers erleggelse paastaaende, som Contraparten iche kunde fragaa at hafve an/n/am/m/et til Laens de Paakravde 24 Rdr: som hand siden hafde lofvet sin Datter Mons Fænnes Kones same Penge at forære, og derimod hos Mons nyde for sin Livs Tid Støelshavner til fornødenhed aarlig, derhos foregifvende paa Skifttet same Penge Være ufodret, tilbydende hereftter som tilforn Støels havner aarlig fri, derhos søgende forlig hos sin Wærfader, som hand og imodtog, derpaa hinanden for Retten haandtagende, hvorved Processen paa alle sider ophæfvedes.

7. Havde Niels Østhuus Ved 2de Mænd ladet i Rette kalde paa ny eftter opsættelse paa næstleden Som/m/er-Ting at tilsvare og fyldestgiøre den resterende Afgiftt af 1 Pd: hands Arfvedeel udj Lie som Hadle selv 5 aar brugte, med Bygsel, og ofverbygsel paa 8 ½ mrk. i same gaard, saaVelsom første bygsel paa same part 2de gange senere tilfalden, Ved Ifver og Tolleiv Groufves Fæste, derforuden 9 aars afgaaende Landskiyld, i {9} \5/ Aar 6 Rdr: aarlig /: Odelskatten fradragen :/ 2 mrk. tilsa(men) 10 mrk. første Bygselen hver gang 4 Rdr: 6 s.

Den indstævnte mødte Vedtagende Lovlig Warsel, sigende sig intet hafve oppebaaren uden den Landskiyld hand Citanten som Myndling har lefveret, og derforuden de lefverede 9 mrk. Første Bygsel resterende eftter Tosten Li, Halvers Formand, paa Skif-

1712: 145b

tet udlagt, men 3de Tage hverchen hafve søgt eller oppebaaret, som \eftterdj/ hand, som Stivfader hverchen eftter Rettes Wærges Lars Tachles Død blev Formynderskab paalagt, eller med Samfrænders samtøche friVillig af ham antagen, sig selv angaaende blev Fæste ham af Formynderen Lars Tachle nægtet, derofver hand formeente sig for den pretension blifve fri, Landskiylden formeente hand maatte op løbe imod den umyndiges Ophold, som da hand iorden tiltraade ichun Var 7 aar gammel, med Landskiylden havde hand sig til oppebørsel allene for Odelskattens rigtighed befattet,

Citanten Var med de oppebaarne 2 Rdr: af Ifver Lj fornøyet, som hand døde for hand fich iord tilstaaet, rester saa eftter foregifvende paa Bygsel /: foruden Hadles :/ og de af Tolleiv \G:/ lefverede 2 Rdr: samt af Hadle 3 mrk. af de 9, hand siger hafve betalt, saaVit hand kd!! (kand) erindre, hvorimod Hadle dog omstændiglig forklarer same 9 mrk hafve betalt, hvormed Nils Østhuus og lode sig nøye, Bygsel som formeldt 3 mrk. 6 s. Tredie Tage af Hadle for 1 Pd: i 5 aar 3 mrk. 5 2/3 s. af de andre formedelst hands forsøm/m/else af 1 Pd: 15 mrk. i 10 aar, á \hvert 3de/ aar{…} 4 mrk. {18} \2/ s. tilsamen 1 Rdr: 4 mrk. 6. herforuden Landskiyld hos Hadle for 5 aar af 1 Pd: 10 mrk. er 14 mrk. 11 s. i aldt 5 Rdr: 2 mrk. hvilchet hand uforgribelig formeente Hadle, saa Vit hand, Landskiylden har oppebaaren iligemaade burde indrefven og ham betale, samt Processens Omkost-

1712: 146

ning,

den indstævnte derimod foregav sig, hverchen Være Fød eller sat Wærge og derforuden uVederhæfttig Citanten at ansvare, sær eftterdj den Fødde Wærge, Halvbroderen Jon Kinne Wærgemaalet ey har antaget efter Myndige aars tiltrædelse, formeente herofver for Citantens Krav Være angerløs, sær eftterdj hand {har} siger hafve gifvet Nils Østhuus i hiem/m/egiftt 6 Rdr: foruden Bryllups Omkostning til 12 Rdr: beregnet,

hvilchet Citanten aldt iche kunde fragaa, men sagde sig derimod uden Løn til sin Alders 20ende hos ermeldte sin Stivfader og Moder hafve tient, Var dog fornøyet med decourtering og fyldestgiørelse imellem Haldles!! (Hadles) Afgiftt og sit Bryllups bekostning samt hiem/m/egiftt i det øvrige Dom forlangende, hvormed Contraparten Var tilfreds.

Afsagt.

De af Citanten paaeskede Rettigheder i Første og 3de Bygsel bestaaende nemlig hos Halver Ljes Formand \f: B:/ Tosten 3 mrk. 6 s. samt Trede!! (Trende) Bygsel hos Tolleiv Groufve og Tosten og Halver Lj, hafver Had(le) UqVitne som sig til deels med Wærgemaalet angaaende Landskiylds og (…?)gen første Bygsels oppebørsel har befattet, til Citanten Niels Østhuus at erlegge, /: eftterdj hand iche har søgt hand som Myndlings bæste, ey heller paastaaet den fødde Wærge Formynderskabet maatte paalegges :/ {herforuden} med 2 Rdr: 1 mrk. 11 2/3 s. saaVelsom Processens Omkostning, med

1712: 146b

24 s. aldt inden 15 Dage under Nam, Skulde Hadle Citanten Niels Øftthuus for paatalte og tilfundne Krav ey tilstræchelig kunde fyldestgiøre hafve hand den fødde Wærge eftter Lofvens Anledning retmæssig at Søge, hvorudinden eftter Lovlig Omgang skal Kiendes Ret.

8. Havde Jacob Fære Ved Lensmanden og Torgier Hylle ladet indstævne Siur Qvaale at erlegge sin Broder Siur Ellevsøn eftter accord og Løftte 1 Rdr: for et Sæl, ham Arfvelig Var tilfalden,

den indstævnte mødte, tilstaaende Stævnemaalet,

hvorpaa Citanten Var paastaaende, Siur Qvaale eftter tilsagn maatte betale Siur Ellevsøn Sælet, som paa Skifttet eftter hands Fader for 5 mrk. Var udlagt, efttersom hand sidstleden Som/m/er saaVelsom forige Sælet hafver brugt, som same tid Ved Waade ild er beskadiget og fordærfvet,

Contraparten Var fragaende!! sig Siur Ellevsøn noget for Sælet hafve tilsagt, formenende saadant huus, som dog paa øde Toftt Var opbygt, burde tilhøre, og derfor sig intet burde gifve,

Citanten Var i Rette sættende, eftterdj hand nægter om Sælet Være accorderet, ey heller for Leye har haftt det i brug, billig burde tilfindes at betale tit ermeldte Sæl, saaVelsom 2de aars deraf gaaende Leye, herpaa Dom paastaaende, dermed contraparten fornøyet.

Afsagt.

Som Siur Qvaale Sælet uden forening

1712: 147

med den Eyende sig til brug 2de Som/m/ere har antaget, og det imidlertid Ved Waade Ilds ofvergang er beskadiget og fordærfvet, da, endskiønt hand nægter, om een Wis Penge derfor Være forenet, formenende {med} gaarden med saadant huus burde Wære forsiunet, tilfindes eftter Lofv: 6 B: 9 Cap: 2 Art: at betale Eyermanden same Sæl eftter Wurdering med 5 mrk. samt Leye for 2de aar á 8 s. 1 mrk. derforuden processen med 1 mrk. 8 s. aldt inden 15 Dage under Nam.

9. Havde Noch Jacob Fære Ved næstermeldte stevnevidne i rette kaldet same Siur Qvaale for 1 mrk. resterende paa 2de kiøbte Øger,

den indstævnte mødte tilstaaende stævnemaalet, sagde sig at indeholde den paatalte mrk. fordj hand iche hafde faaet Bidsel med de 2de kiøbte Øger, hvilchet hand formeente sig billig burde tilkom/m/e,

Citanten paastod Øgerne uden Bidsel baade Være solte og Wurderede, derofver Dom til betalning paastaaende.

Afsagt.

Siur Qvaale tilfindes eftter egen tilstaaelse at betale Siur Ellevsøn den paastævnte 1 mrk, som hand formedelst bidsels fattelse ey har føye den at nægte eller indeholde, saaVelsom Omkostning 1 mrk. 8 s. under Nam.

Eftter paaraabelse fandtes ingen, som Vilde gaa i Rette, men fremkom

Anbiørn Gr(æe) til publication med et Skiøde udstæd af Hans Olsøn Aandeland til sig som Eyere for 2 Løber udj Græe i Bordals Otting beliggende, paa Odels Retten udj same Gaard, hvortil hand nemlig Skiødende paa

1712: 147b

sin Hustrues Wegne har regnet sig Odelsberettiget, same hand transporterer for sig og paarørende, derfor bekom/m/et 12 Rdr: Skiødet dat: Wangen d: 5 Decembr: 1712.

Til Slutning blefve Laugrettesmænd opnævnde, som Retten 1713 skal betiene, Knud Finde, Wiching Grofve, Michel Lj, Tormo Helland, Haafver Skieldal, nye Michel Grævle, Ifver Liøne, og Peder GiærsqVaal, hvilche 3de sidste hos Laugmanden Deres Laugrettes Eed Welbørlig hafver at aflegge, hvorved endtes og opsagdes Retten for dette Tinglav.

Ao: 1712 d: 13 Decembr: holdtes Høste- Skatte- og Sage-Ting for Lyse-Klosters Almue i Hardanger ofverværende Lensmand Ole Ludsand /: af Fogden beordret at oppebærge Skatten, som hand selv for modWind og haardt Wæir ey paa Tingstædet Ludsand kunde comparere :/ samt Laugrettesmænd, Hans Pofvelsøn Opheim, Gunder og Engel Ringøen, Samson Fronæs, Aad Aarhuus, Lars Diøn/n/o, Endre BegVig, og Michel Oppedal, med mere Tinglafvets Almue.

Da som intet til publication blev produceret, paaraabtes Sagerne, som Bøigde-folchet indbyrdes hafde paastevnt.

1. Ifver Utne som paa {sine Stivbørns} \egne/ Vegne og Aamund Bu paa sine Stivbørns havde Ved Endre BegVig og Michel Ludsand ladet i Rette kalde Samson og Gun-

1712: 148

der Utne, som {paa} \af/ Deres Part i Skofven skal eftter formening hafve hugget, og same hugne Weed imod Forbud avført,

de indstævnte comparerede tilstaaende Warselen angaaende Skovhug, men nægtede for Forbuds brydelse wære warslet, hvilchet StævneWidnerne eftter tilspørsel ey heller kunde afhiemble, foregifvende, sig saadant ey Være beordret.

Citanterne Vare paastaaende, at de fornærmende maatte for saada!! (saadan) forgribende Skovhug, det de formeente de indstævnte ey kunde fragaa, ey heller bevislig giøre sig same tilkom/m/e, til billig Bod og Straf maatte ansees; og de eftterdags som forhen maatte nyde Deres eget ubeskaaret.

Contraparterne foregave sig derimod iche mere hafve hugget, end Dem eftter Formening tilkom, som de og agtet at gotgiøre,

Citanterne Vare forlangende Siun og Grandskning paa Aastædet, forinden nogen Kiendelse maatte falde, da de herom at giøre forklaring Widere Widner Vilde tilstædebringe.

Afsagt.

Som den indstævnte Sag angaar forurettelse paa Skov, og derfor behøfver og Besigtelse, saa henVises den til stædet eftter L: 1 B: 16 C: 1 Art: hvor da efter Lovlig omgang skal kiendes Ret.

2. Havde Opsiddene!! (Oppsidderne) paa Mit-Sexe og Trappetuun Knud, Tosten, Siur, Aslach, Sylvest og Pofvel Ved Torbiørn og Anders Oppedal ladet indstævne Opsiddene!! (Oppsidderne) paa Øfvste Sexe at svare sin part i den aarlige Støelsleye, de ofvenstaaende Ci-

1712: 148b

tanter til KindserVigs Kirche for Stølen kaldet Solemdal eller Kindse Løb, maa betale, \nemlig 3 mrk. 8 s./

De indstævnte mødte tilstaaende Lovlig Kaldsmaal,

hvornæst Citanterne Vare paastaaende, eftterdj Alle Sexes Opsiddere ere lige hver eftter Andeel brugende i ofvenmeldte Støel KindserVigs Kirche underlagt for 7 Spd: Salt aarlig Afgiftt, enten maatte eftter anpart i Deres Jordebrug erlegge samtlige Støels Leye, eller qvitere titermeldte Støel,

De indstævnte foregafve same Støel iche Være Den/n/em til udgiftt eller hafve Vaaren, men De paa Mit Sexe allene til Kirchen Støelsleye hafVe betalt, og dersom de den nu som tilforn iche fri kand nyde, Vil de den før entVige, kunde iche fragaa eftter tilspørsel den til fornødenhed fælles hafve brugt,

mere hafde ingen af Parterne at sige, uden de indstævnte begiærede Opsættelse til Deres Jordrottes nærværelse.

Afsagt.

Som De indstævnte ey paaraaber eller udnævner nogen bevislighed eller Vidner hvorved de agter at gotgiøre, sig hafve haftt Frihed den omtvistede Støel uden nogen Afgiftt at bruge tillades Dem ey Opsættelse, men eftterdj de selv erbyder sig Støelen heller Vilde qvittere end der af aarlig Afgiftt erlegge, og Citanterne ey kand tilfindes, mere end for De-

1712: 149

res eget brug og nytte at betale, saa kiendes for Ret at Øvste Sexes Opsiddere, som ingen udgiftt til Kirchen Vil afvide sig eftterdags fra Stølen Solemdal skal entholde under Videre medfølge af Lofven.

3. Havde Ole Ludsand paa Lars Dirichsøns Wegne Soldat i Kongens Tieniste, ladet Ved Ole Lote og Nils ibid: ladet i Rette Kalde Knud Ludsand, at imodtage Løsning for den halfve Part i Nøsvig skiyldende ½ pd Smør og 1 Faarskind,

den indstævnte mødte, Wedtagende Warselen,

hvorpaa Citanten i Rette lagde 3de brefVe ham fra Soldaten Lars Dirichsøn tilskrevne af 10 Martij, 19 og 21 Augustij 1712. hvorudj hand enstændig begiærer, af sin Morbroder Ole Ludsand hand paa sine Wegne Vilde til sin hiem/m/eVærende Hustru indløse aldt NøsVig om det lod sig giøre, eller halfve Deelen i det ringeste, derfor paastaaende, Knud Ludsand mod Pengers erleggelse, den usolte halve Deel skulde afstaa.

Contraparten foregav derimod, sig Vilde holde den paatalte Jordepart Soldaten til haande, fremViste derpaa 2de brefve fra Soldaten, udi det ene tacher hand ham for skrifvelse og tilbud om Gaarden, den hand paastaar maa Vedligeholdes inden og uden giærdes, af 21 Aug: 1712, i det andet, at iorden for hands Hustru maatte

1712: 149b

Oplades, eller Hands Morbroder det Vilde indtale, sagde derforuden, den part, hvortil Soldaten havde Odels Ræt, Ved forlig, af sig til Erich NøsVig Være ofverdragen, derforuden til Gaardens Forbædring hafve hugget een deel Tøm/m/er, hvorfor hand forlanger betalning, om hand Jorden skulde afstaa, kunde iche tilegne sig nogen Odels-Ræt, eller nægte Løsnings modtagelse,

Citanten formeente Contraparten giøres fyldest for Tøm/m/eret, naar hands arbeide blev betalt, derforuden forsichrende eftter Soldatens ordres og begiæring at holde Ham og hands Kone Gaarden til hænde

eftter tilspørsel havde Parterne ey mere at foregifve, men Var Dom forlangende.

Afsagt.

Som Ole Ludsand eftter i Rette lagde Fuldmagt og begiæring af Soldaten Lars Dirichsøn er paastaaende og tilbydende Knud Ludsand Løsning for ½ pd og 1 Faarskind i Nørvig, og Knud derimod sig hverchen paa Odels Ræt eller nogen priorite kand beraabe, saa tilfindes hand af Citanten at imodtage nøyagtig betalning saaVel for Godset som og forbædring, samt arbeide paa Tøm/m/eret aldt eftter uVillige Mænds billige Wurdering og Lofv: tilhold 5 Bogs 3 Cap: 16 Art: som forbædrings taxation Vil hafve anseet.

Eftter 3de ganges paaraabelse fandtes ingen, som Wilde gaa i Rette eller havde stævnt, hvorfor til Slutning Laugrettesmænd blef-

1712: 150

Ve opnævnede, som Retten 1712!! (1713) skal betiene, Philippus Ulgenæs, Aamund Ringøen, Hans Langesætter, Pofvel Oppedal, Peder Ureim, Anders Oppedal, Nye Lars Knudsøn Oppedal, og Jon Bleyen hvilche 2de sidste hos Laugmanden Deres Laugrettes Eed lovlig hafver at aflegge, og derpaa opsagdes Retten for dette Tinglav.

Hermed endtes 1712