1760
(1760: 330)
Extra Ting
1760 d/en 27 Martij blev efter Deres Excellence Høy Welbaarne H/err Stifts befalings Mand Von Cicignons ordre og bevilning under dato 16 febr: inde værende Aar 1760 Extra Ting satt paa det for Arne Skibbreede sædvanlige Ting stæd og Gaarden Nedre-Mielde til den mod Leyermaals begiengerens Helje Nielsen Weaas Action at fremme til paafølgende Doms Afsiigelse, Til den Ende blev Rætten satt med de for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 321 findes tilførte og alle som Laug Rættes Mænd har aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed, og blev da den fremlagde ordre om dette Extra Tings holdelse oplæst og lyder saaleedes
Hvor da Actor Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe mødte og i Rette lagde sin udferdigede Continuations Stevning af 23 febr: sist leeden mod Delinqventen Helje Nielsen Weaae; som efter Stevne Vidnernes Paateigning lovlig er bleven forkyndt d/en 6 Martij dernæst, hvis Rigtighed de ellers frem stiller sig for Rætten Ved Eed at bekræfte, dernæst producerede Actor den over Delinqventens boe skeede Undersøgnings og Seqvestrations Forrettning med høy Øvrigheds paateignet approbation hvoraf erfares at hands beholdne Hovedlod til deres Maj/este/ts bøders Afbetalning ikke opløber til meere end 8 rdr 4 mrk 14 s: Ligesaa Vil Actor med fremlagde Verificerede Copie af en d/en 3de Dec: 1755 afsagd Under Rættes Dom beviislig giøre Delinqventens første begangne Leyermaal at Være skeed med den ham i 3die Leed beslægtede og nu anden gang besvangrede Marthe Johannesdatter Stamnes for hvilken Forseelse hand da blev dømt at arbeyde i Bergens Fæstning 2de Aar, samt de manglende bøder end Videre med Arbeyde at forsohne sam/m/estæds, men uagtet at hand efter Allerunderdanigst giorde Ansøgning fandt saadan Kongl/ig Naade til Limitation i Straffen at hand i stæden for 2de Aar
1760: 330b
idømte Fæstnings Arbeyde ved Kongl/ig Allernaadigste Resolution i Aaret 1756 blev modereret til ikkun 1/2 aars Arbeyde og 20 rdrs betalning til Sognetz fattige, haver hand dog nu atter efter hands egen frivillige og utvungne bekiendelse med dette ham beslægtede Qvinde Menniske saaleedis 2den gang udi sit Egteskab begaaet Leyermaal der giør hands Synd meere afskyelig for Gud og for Mennisken forargelig Thi paastoed Actor at Delinqventen bem/el/te Helje Nielsen Weaae sig selv til fortient Straff og andre til Afskye bør i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 13 art: have sit Liv forbrudt, samt hands beholdne Hoved Lod til dobbelte Leyermaals bøders og yderste Formues Afbetalning saa vidt tilstrecke kand at Være hands Maj/este/ts Casse henfalden hvor efter Actor paa sin Siide indlod Sagen til Doms.
Den Ved Continuations Stevning indkalte Helje Nielsen Weaae fremstillede sig uden Tvang for Rætten tillige med sit anordnede Forsvar Lehns Mand Anders Larsen Mordvigen som frem lagde sin efter Deres Excellence H/err StiftsAmbt Mand von Cicignons ordre af Fogden meddeelte Constitution under 20 febr: sistleeden som Defensor at træde for delinqventen udi Rætte for at iagttage hands Rætt bemelte Constitution er saa lydende.
Hvorefter saavel Delinqventen med defensore som og Qvinde Mennisket Marthe Johannes Datter Stamnes alle mødte Vedtagende lovlig Stevning og Varsel til dette Ting tiid og Stæd efter Paateigningens Udviis.
Og som Leyer Maals begiengerne begge for Rætten møder og fremdeelis Vedbliver deres forhen aflagde tilstaaelse at de som i 3de Leed {har} ere {i} hin anden beslægtede har havt ublue Omgiengelse 2den gang til barne Avling med hin anden kunde defensor ey andet end overlade dem til Rættens Kiendelse hvorvidt deres begangne Forseelse efter Lov bør ansees forestillende at de begge af Vandkundighed om paafølgende Straffs storhed har begaaet atter denne løsagtigheds Synd som de med Fortrydelse angrer og \vil/ afbeede hos Gud og deres Maj/este/ts til forventende Naade og Lindring i Straffen
1760: 331
ligesom og at erindre det Helje Nielsen Weaas Egte Kone som tillige møder for Rætten er en gam/m/el og skrøbelig Kone og endnu som tilforn gierne Vilde tilgive ham sin Mands anden gang begangne forseelse imod sig i Egteskab i fald hand derved kunde vorde befriet, eller forskaanet i Straffen.
De 2de Mødende Leyer Maals begiengere efter Rættens tilspørsel sagde at deres Slægtskab med hinanden i 3de lige leed saaleedis henrørte at hands nemlig Helje Nielsens Morfader Var broder til hændes nemlig Marthe Johannesdatter Stamnes Farfader og altsaa i 3de lige Leed beslægtede.
Defensor havde ey videre at erindre paa Delinqventens Helje Nielsen Weaas Veigne, lige som Delinqventen selv efter tilspørsel havde til Undskyldning ey Videre at frembringe, men beklagede det hand formedelst Qvinde Mennisket som ikkun en fierdings Miil opholdt sig paa Gaarden Stamnes har havt Leylighed at begaae saavel selv denne forseelse, som og at blive begge forførte til denne syndige Gierning underkaster allsaa Sagen til Doms.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Efter middag, da af Dom/m/er og Med doms Mænd følgende
Dom blev afsagt.
Da Helje Nielsen Weaae saavel forrige Gang da Sagen efter hoved Stevne Maalet faldt i Rette paa Høstetinget afvigte Aar, som nu sam/m/e Ved dette bevilgede Extra Ting er Continueret har frivillig tilstaaet, det hand med det sig i 3die lige Leed beslægtede Qvinde Menniske Marthe Johannesdatter Stamnes atter har havt syndig og ublue Omgiengelse og hænde Anden gang besvangret, fra hvilcken syndige og forargelige horeries Synd hand som en ægtegift Mand burde afholdt sig, siden hand for sin {begangne} første begangne Leyermaal efter Kongl/ig Aller naadigst Mitigation (Mitigere = mildne, dempe) paa Dommen imod ham afsagt d/en 3 Decbr: 1755 blev forskaanet for den yderligste Straff, i det hand i stæden for tildømte 2de Aars Fængsel, har mod 20 rdrs Erlæggelse til Sognetz fattige allene udholdet Straff Ved fæstnings Arbeyde Et halvt Aar, altsaa kand Delinqventens foregivne forestillelse af taabelighed om Straffens haardhed for 2den gangs Forseelse i Egteskab med det sam/m/e sig beslægtede Qvinde Menniske Marthe Johannesdatter Stamnes ey fritage ham for den Straff deres Maj/este/ts Lov dicterer og Actor Ved I *Retteselse har over ham paastaaet.
Thi kiendes og dømmes hermed for Rætt, at som den indstevntes begangne
1760: 331b
Forseelse atter er bekiendt og af ham tillige med Qvinde Mennisket tilstaaet hvor nær de hinanden er beslægtede, bør hand nemlig Helje Nielsen Weaae som under denne jurisdiction allene Sorterer og over hvem Actor har giort Paastand til Dom, i følge Deres Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Lovs 6te bogs 13 Cap: 13 art: at {miste og} straffes paa hands Liv og efter Forordning af 9 Aug: 1737 at henrettes med Sverd og hands Leegeme uden Ceremonie at begraves i Kierke gaarden, samt hands Hoved Lod, som efter den fremlagde Seqvestrations Forrettning beløber til 8 rdr 4 mrk 14 s: at Være til deres Maj/este/ts Casse henfalden, som alt Submitteres til deres Majestets høy Kongl/ig Naade, i fald Delinqventen kunde efter allerunderdanigst giørende Ansøgning nyde benaadning til Straffens Forlindring.
Defensor tillige med Delinqventen forlangede Dom/m/en sig beskreven meddeelt, for derved tillige under Allerunderdanigst ansøgning at anholde om Kongl/ig Naade.
Actor i lige Maade Var begierende Dom/m/en beskreven
Besigtelses Forrettning
1760 d/en 25 April indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann mig paa Stædet Aanes eller Phanøe Klocker bolig beliggende i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie for sam/m/estæds i følge Deres Excellence Høy Velbaarne Hr: Stifts befalings Mand Von Cicignons ergangne Ordre under 12 febr: sistleeden udi Vedkom/m/endes tilkaldelse at udføre en lovlig besigtelses og taxations Forrettning over den sam/m/estæds staaende Klocker bolig, som den afgaaende Klocker Sing/neu/r Lerches har beboet og til Successoren skal aflevere, Til bemelte Aabods Forrettnings holdelse haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe paa sine Veigne Comittered Lehns Manden Jan Tveteraas at opnevne det behøvende Laug Rætt, som er Jens Hansen Aadland, Lars Jacobsen Nedre Totland, Niels Arnesen Nedre Totland, Niels Nielsen Nedre Børcheland Ole Olsen Nedre Bratland, og Mons Thorsen Haucheland, som alle til behørig tiid indfandt sig, og som Deigne boligens huuse fandtes at Være Ved Rættens Ankomst til Stædet luckte, maatte mand Ved at obne et Vindue, see at indbringe een som sam/m/e Værelse inden til opluckte, og da altsaa som forbemelt Værelserne Var obne, og den afgaaende Klocker Lerche, som efter indvarsling tilspurt hvor Nøglerne Vare til huuset svaret hand sam/m/e
1760: 332
at have leveret en Kone for at giøre huuset reendt, med begier efter at hand Ved Michelij tiider sistleeden udfløttet, at sam/m/e maatte leveres til en Mand navnlig Rasmus Kismued som er beslægtet med den i hands Stæd Succederende Klocker Lars Larsen. Deres Excellences ordre som bemelte Opnevnelse er saa lydende.
Hr: Cancellie Raad Danchersen, som Kierke Ejer til Phanøe hoved Kierke fremsændte under Skrivelse af 18de hujus sit skriftlige Forsætt med paaberaabte bielagere for at vorde i denne Forrettning indlemmet, og da Rætten ey længere kunde opholde Forrettningen i forvæntning af den nye Klockers Ankomst, blev den paa Deigne boeligen befundne Mangel efterseet, saavel inden som uden til, i den forrige Klocker Lerches Nerværelse
Og da befandtes at denne Klocker bolig, som Phanøe og Birchelands Ejer haver kiøbt og anskaffet til beboelse for Klockerne har Været meeget gam/m/el, dog i henseende tøm/m/eret er endnu brugeligt og til Værelserne tienlige, naar sam/m/e med fornøden bordtag og Videre indvendig tilhørende forsiunes, kunde sam/m/e ey andet end ansees beqvemt til beboelse {saalænge} endnu en anseelig tiid, bemelte Værelser derudi, som er 1 daglig Stue 8 Alen i længde og 8 Alen i bredde der udi befandtes 6 Vinduer som Klocker Lerche sagde i sin tiid i stæden for de gamle at have bekosted hvor udi, udi et hvert Vindue Var 9 ruder, men af sam/m/e 8 Ruder á 6 s: støcket brusten og borte 3 mrk
Udi det Vedstaaende Kam/m/er Vindue fattedes 12 ruder á 2 s: 1 8
i SpisKam/m/er Vinduet 3 ruder á 2 s: 6
ditto i Vinduet paa Loftet 2 Ruder á 2 s: 4
Loft og Gulv i Stuen og Kam/m/eret passable men til Kiøcken Gulvet
manglede 1 tylt bord og \3/ Gulv Aaser á 3 1/2 Alen á 6 s: 3 2
Arbeyds Lønn til alt at forbedre 2
Ligeleedis i Spis Kam/m/eret til Gulvet at istandsætte med 3 bord og arbeyd 1
Skorsteenen indvendig og udvendig at udspecke og til rette hielpe
med Kalck og Arbeyde 4
1 hængsel til Gang dørren 8
------------------------
2 3 12
Bielægger Ovnen Var gandske brusten og ubrugelig og ey af Verdie kunde ansees høyere end til 1 rdr: hvorfor en nye faar anskaffes, derimod sagde Klocker
1760: 332b
Lerche det hand i sin tiid har havt Umage med bemelte Ovn at kline og smørge med Leer, men da sam/m/e har Været brusten og gam/m/el og ey faaet Skade i hans tiid formoder hand at den bekostning som til en nye behøves ey kand kom/m/e ham til last men af Kierke Ejeren faaer anskaffes.
Ved Forrettningen indfandt sig den nye Klocker Lars Bahuus, som paa alt giorde Anviisning
Bygningen udvændig blev efterseet da til Gangen behøvedes til
bordtag 2 tylter bord á 2 mrk 4 s: 4 8
2 Standere á 4 alen á 8 s: 1
1 Rende paa Søndre Siide á 16 alen 4
2 stup Render á 6 s: 12
1 torvald 1 8
til bordtaget over alt at forsee og forbeedre med 2 tylter á 2 mrk 4 s: 4 8
6 Kander tiere á 8 s: 3
til torvetaget at forbædre med behøves 5 Voger á 24 s: 1 1 8
1 Skot sperre 4
Arbeyds Lønn til taget udvendig at Reparere samt bortaget at i stand
sætte tillige med Materialiernes frembringelse i alt taxeret for 2 2
------------------------
Summa 6 5
Sogne Præsten til Phanøe H/err Lyder Fasting loed Ved denne Forrettning anviise en original bøxelsæddel af dato 6 Julij 1664 udgiven af forhen værende Lector og Sogne præst til Phanøe H/err Arnoldus Hansen de Fine til da værende Klocker Maagens Clivesen paa et stycke Pladtz under Phanøe Præstegaard Aanes kaldet under Phanøe Præstegaard beliggende, hvorfor H/err Fasting Reserverer og forbeholder sig sin Rett til sam/m/e stycke pladtz, som det der er ham beneficeret, og i hvorvel Huuserne derpaa staaende kand Være kiøbte til en Deigne bolig, hvorfor hand henseende til deres besigtelse indtet haver at erindre, saa kand hand ikke indrøm/m/e Klockeren nogen Rettighed til pladtzet i sig selv, forinden hand derpaa har faaet lovlig bevilning af Sogne Præsten, hvorfor H/err Fasting Vil have dette til Præcaution, i fald imod Formodning Klockeren skulle Vilde tileigne sig noget, som hand ikke tilkom/m/er.
Den nye Klocker Lars Larsen Bahuus sagde saavel at \vilde/ tale med Sogne Præsten H/err Fasting for at Viide hands Meening hvad dette Vilde siige, som og der efter at under kaste sig Deres Excellences Resolution, hvorleedis det dermed skal forholdes
1760: 333
De tilstædeværende Klockere blev tilspurdte om de videre havde at erindre ved denne Forrettning, hvortil de svarede Ney,
Udi den forfaldne og gamle Ovns stæd blev en nye taxeret som i det ringeste Vil koste 13 rdr til at opsætte og forsvarlig kand ansees.
Thi blev, da ey Videre blev erindret, denne Forrettnings bekostning taxeret.
Sorenskriverens Skydtz og diet Pænge 1 2
Forrettningen med dens beskrivelse 3 5 4
de 6 Laug Rættes Mænd med Lehns Mand 1 2
------------------------
6 3 4 s
Dømt og afsagt!
Da det Kongl/ig allernaadigste Rescript af 7de Junij 1743 tilholder Deignen, at holde den Deigne bolig Ved lige og forbedre, som Kirke Ejeren har ham anskaffet og bekostet, altsaa da Mangel derpaa efter tagen Siun er funden som efter Vurdering er opløben til 9 rdr 2 mrk 12 bør den fratrædende Klocker Lerche sam/m/e Aabod, som i hands tiid og indtil nu er tilfalden deigne boligen, betale tillige med forrettningens bekostning i alt med 16 rdr 0 mrk 0 s: til sin Successor den i Phanøe Kald beskickede Klocker Lars Bahuus, 15ten dage efter denne Doms lovlige forkyndelse, derimod bliver bemelte afgaaende Klocker Lerche, forskaanet for at anskaffe den nye behøvende bielægger Ovn, da hands Efter Mand faaer til Kierke Ejerne at addressere sig om dessens anskaffelse, siden den gamle Ovn, da deigne boligen fra dem blev overleveret til den da værende Klocker, fandtes at Være brusten og forfalden.
Som/m/er tingene for Aar 1760
[Sartor Skibbreede]
1760 d/en 28 April blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartors Skibbreedes Almue paa Tingstædet Tosøen i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnævnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 310 findes anførte, undtagen udi afdøde Hendrich Anbiørnsen Nore Echerhofdes Stæd er i stæden opnevnt og i Eedtaget Niels Jacobsen Snechevig, lige som i den svage Ole Mortensen Nore Biørøens Stæd mødte Halver Nielsen Tosøen som forhen har Været i Eed tagen.
Og blev for dette Skibbreede de Kongl/ige Forordninger som blev til publication fremlagt bekiendt giorde
1. Forordning angaaende det oprettede Vestindische og Guinesische Rente samt General Told Kam/m/er dat: 7 Jan: 1760
2. Forordning angaaende en Kongl/ig almindelig pensions Casse paa livs tiid dat: 5 Martij 1760.
1760: 333b
3tio Kam/m/er Collegii Skrivelse til Fogden Bildsøe angaaende Pensions Cassen at modtage Indskudderne af hvem som lyster derudi at indsætte indtil Videre dat: 5 april 1760.
4to Hr: Stiftsbefalings Mands ordre til Fogden at have nøye indseende med at Forordningen af 8de Martij 1757 om Forbud paa brændeviins brenden udi Norge stricte skal efterleVes dat: 26 feb: 1760
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Hans Ravels udgivne Pante Obligation til Fogden Christopher Garmann paa Capital 200 rdr: dat: 15 Dec: 1759 med 2de prioritets Rætt i Giestgiveriet Lochøen vid: fol:
2. Elisabeth S/a/l/ig/ Lars Jacobsens udgivne Skiøde paa Gaarden Snechevig med underliggende Bratholmen til sin Svoger H/err Fendrick Johan Nicolay Møllerop, dat: 9 Jan: 1760 vid: fol:
3. H/err Fendrick Johan Nicolay Møllerops udgivne Pante Obligation til H/err Kam/m/er Assessor Jørgen Brøcher paa Capital 300 rdr: dat: 10 Jan: 1760 vid: fol:
4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Gietanger d/en 6 Nov: 1759 efter afg: Brithe Jacobs Datter vid: fol:
Procurator Cramer paa Sing/neu/r Hans Ravels Veigne fremlagde en under 29 Martij 1760 udstæd skriftlig Stevning imod Mons Monsen Hans Hansen Michel Michelsen, Iver Monsen, Hans og Ole Thomesen og Niels Hansen Algerøen for Sagen Stevnemaalet indeholder. under sam/m/e Stevnemaal er og indkaldet Vidner Daniel Klengenberg Rasmus Thomesen Arne og Knudt som alle blev paaraabt og mødte Vedtagende lovlig stevne maal,
Procurator Cramer paa Citantens Veigne fremlagde bekræftet Udskrift af Contracten og foreviiste Originalet til Confrontation og paaskrift, som blev oplæst
Samtlige de indstevnte Algerøens Mænd sagde det de paa sin Siide Vil holde den oplæste Contract naar Citanten Sing/neu/r Ravel opfylder lige leedis sam/m/e paa sin Siide og hvad Skade ved Misleverance for forbigangne tiid som og denne Processes Omkostning anbelanger derom belovede Mændene at forliges med Citanten i Kierlighed.
Citant Ravel i forventning at Mændene af Algerøen efterdags stricte holder Contracten, eftergav dem baade Skaden og denne Rættergangs bekostning men det paastoed hand derhos at Mændene selv villig bør udlægge noget til Sognetz fattige, og i sær indstillede hand og paastoed at Contracten bør Vorde bekræftet ved dom til Efterlevelse paa begge Parter uden mindste Indsiigelse til bestandighed for samtlige selv Ejere og Opsiddere paa Algerøen.
Citanten Ravel Var uden Videre Dom at forlange fornøyet med Comparenternes tilbud at opfylde Contracten, som og de samtlige belovede.
Berthe Marie S/a/l/ig/ Brinchmands efter forrige tiltale Contra Niels Olsen
Den indstevnte og forelagde Niels Olsen blev paaraabt da i Rætte kom et paa hands Veigne forfattet skriftlig
1760: 334
Indlæg under 26 april 1760 som blev oplæst, hvorefter hand forlangede Udsættelse til næste ting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ved indlæg mødende Niels Olsen gives Anstand til næste ting for den forlangte Udskrift at erholde.
Publiceret
Deres Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigst udgivne Skiøde til Ole Pedersen og MedEjere paa Løsnings Rætten til 2 Voger fisk i Gaarden Lochøen dat: 22 Sept: 1759 vid: fol:
2. Anders Andersen Søre Echerhofdes udgivne bøxelsæddel til Iver Monsen paa 6 Mark Smør i Gaarden Søre Lie dat: 28 april 1760 med Revers.
Fogden mødte og udi Sagen efter forrige tiltale Contra Leyer Maals begiengeren Niels Pedersen Telnes for begangne Leyermaal med Pigen Giertrud Torchildsdatter, i Rette lagde den over hands boe skeede Seqvestrations Forrettning med høy Øvrigheds paateignet approbation, og da Pigen bem/el/te Gertrud Torchilsdatter haver til Comparenten betalt sine bøder frafalt hand sin Paastand over hænde til doms men derimod forlangte at Niels Pedersen Telnes ved dom bliver tilfunden sine dobbelte Leyermaals bøder af yderste Formue at betale som efter Forrettningens Udviis ikkun bliver 11 rdr 2 mrk 4 1/2 s: og for det manglende at lide paa Kroppen.
Den forelagde Niels Pedersen Telnes mødte og tilstoed Leyermaalet i hands Egteskab at Være begangen med Pigen Giertrud Torchildsdatter og til sin Undskyldning ey kunde noget forebringe, hvorfor hand Submitterede Sagen til doms
Sagen optages til Doms til i Morgen!
Fogden i Anledning af Anteignelsernes 3die Postes 3 art: udi hands allerunderdanigst aflagde Reegenskab pro 1758 tilspurte Laug Rettet og Almuen, Om her i Skibbreedet er beneficerede og Kirke Skove, og om der i sam/m/e Skove er hugget noget tøm/m/er og hvormeget det haver Voren, hvoraf da i følge *i følge* den Kongl/ig Skatteforordning af 13 Dec: 1746 bør erlægges om det haver Været Sauge tøm/m/er á tylten 12 s:, og om det haver været anden Last Sorter da 1/10 deel i Recognition af detz rette Verdie, hvorpaa LehnsManden Laug Rett og den samtlige Almue eenstem/m/ig svarede at her i Skibbreedet aldeelis ingen af dislige Skove findes følgelig ey heller noget derudi hugget
Ligeleedis tilspurdt Almuen i Anledning af hans Anteignelsers 19 Postes 1 art: i hands aflagde Extra Skats Regenskab pro 1758 er paalagt med attesteret Tings Vidne at beviise, hvor vidt Peder Michelsen i Bratholmen uden sin Ruin formaaer at betale den for ham i den Kongl/ig Forordning af 31 8ber 1757 om Extra paabuddet ansatte Extra Skat 4 rdr af sin der brugende giestgiver Næring. hvilcket Spørsmaal Fogden begierer Almuens Svar og forklaring paa, dertil blev svaret det bem/el/te Peder Michelsen er for et Aar siden fløttet fra Bratholmen og er i meeget fattige Omstændigheder, saa hand trænger til sine Naboers og andre gott folckes hielp hos dem at nyde Ophold for sig og 4re børn, og sænge liggende Kone, og altsaa ikke kand svare den fordrende Extra Skatt.
3tio blev til de øvrige 3de fremsatte qvestioner om her i Skibbreede fantes Civile Caractiristicerede bergvercks forvalter eller betientere, Proprietariers forvalter Ride fog[d]
1760: 334b
eller fuldMægtiger i Aaret 1757 og 58 som til Extra Skatt burde ansees Resp: her i Skibb: hvercken er eller har opholdt sig nogen af de omspurte Persohner.
D/en 29de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Og udi Sagen Contra Niels Pedersen Telnes følgende
Dom afsagt!
Da Niels Pedersen Telnes efter egen Tilstaaelse i sit Egteskab har forseet sig og besvangret Pigen Gertrud Torchils Datter, bliver hand for saadan LeyerMaals begaaelse i følge Lov og udgangne Forordning tilfunden at udreede sine doble Leyer Maals bøder med 24 rdr hvortil hands boeds Lod og Formue kom/m/er til Afdrag som efter den frem lagde Seqvestrations og Registerings Forretning ey beløber høyere end til 11 rdr 2 mrk 4 s:, da hand for de øvrige af bøderne som er 12 rdr 3 mrk 12 s: i Mangel af betalning med Pænge bør sam/m/e i følge Forordning af 6 Dec: 1743 med Straff paa Kroppen forsohne paa det Stæd og saalænge det Ved Høy Øvrigheds Resolution vorder determineret.
Derefter publiceret
Hans Andersen Bildøens Skiøde til sin broder Ole Andersen Bildøen paa 1 p/un/d fisk i Bildøen dat: 5 8ber 1760 vid: 155
2. Lars Thorsen Schoges Skiøde og declaration til Malene Michelsdatter med tilkom/m/ende Mand Casten Rasmusen Bielcherøen paa 11 1/4 Mark Smør i Leerøen dat: 28 april 1760 vid: fol: 155.
3. Hans Stephensen og Erich Stephensen Agotnes deres udgivne bøxelsæddel til Michel Jacobsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Agotnes, dat: 29 april 1760. med Rev: ej dat:
Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten
Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termins Skatter beløber 259 – 1 – 14 s:
Schiolds Skibbreede
[1760] D/en 30te ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 307 findes tilførte,
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordre lige leedis som for Sartor dette Skibbreede bekiendt giorde.
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte
Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe gav til kiende at hand Ved skriftlig Stevning af 18 Martij sistleeden haver paa Justitiens Veigne til dette Ting indkaldet Matz Unneland som ikke allene efter Sogne præsten Welærværdige H/err Sylovs anmeldelse under foregaaende 3de Jan: haver udi sit Egteskab besvangred en paa Gaarden Unneland tienende Pige navnlig Anne Anfindsdatter, men end og efter bem/el/te qvinde Menniskes egen frivillige bekiendelse inden Rætten som holdtes for Mielde Skibbreedes sist avigte Aars høsteting, alt til følge Doms Liidelse og bøders Udreedelse
1760: 335
Den indstevnte Madtz Andersen Unneland tillige med Pigen Anne Anfindsdatter blev paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne Jan Andersen Tveteraas og Michel Michelsen Sædahl fremstoede og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz forkyndelse efter deres paateignings Udviis, og at være skeed i deres eget paahør.
Fogden forlangte Lavdag for de udeblevne til næste Rætt da hand belover at i rette lægge den over ind stevnte Madtz Andersens boe passerede Seqvestrations Forrettning.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Matz Andersen Unneland tillige med den til Vedermæhle indkalte Pige Anne Anfindsdatter forelægges Lavdag til næst holdende Høste ting.
Fogden Bildsøe anmelte at hand ved ordre til Lehns Manden Jan Andersen Tveteraas haver Ved mundtlig Varsel til Justitiens Vedbørlige Pleye ladet indkalde Johannes Johannesen da tienende hos Hans Andersen Kalvedahlen at lide Dom til bøders Udreedelse og anden Vilkaarlig Straffs Lidelse fordie at hand nu anden gang har begaaet Leyer Maal med Tøsen Berthe Gregoriusdatter, samt desuden i anledning at hand i nogle Aar til deels aldrig har søgt Guds huus, og det som endnu Verre er i nogle Aar ikke har gaaet til herrens boer. Lige saa er for benevnte Qvinde Berthe Gregorius Datter her til dette ting Varslet at lide Dom til bøders betalning og Videre Afstraffelse efter Omstændighederne.
Den indstevnte Johannes Johannesen mødte, men ey tøsen Berthe Gregoriusdatter hvorfor Stevne Maalet blev af Lehns Manden og Michel Sædahl afhiemlet det Stevne Maalet lovlig for hænde d/en 9 april blev forkyndt i hændes Logemente, i hændes Værtes Paahør navnlig Ole boende i Sandvigen.
Den indstevnte Johannes Johannesen tilstoed 2de gange at have besvangret den indstevnte pige Berthe Gregorius Datter, og i 5 aars tiid Været fra Sacramentet, er fød i Sundfiords Fogderie, og for nerværende tiid tiener hos Hans Andersen Kalvedahlen, tilbyder til Afdrag paa sine bøder Ved sin hosbonds beviis af dags dato at vil for ham betale 6 á 7 rdr i det høyeste
Fogden Replicerede i Anledning af Leyer Maals begiengerens paaberaabte hosbonds beviis til Afdrag paa den indstevntes bøders betalning Vil antage sam/m/e beviis for benevnte Summa gyldig, imod at hand nu her paa tinget sam/me betalning erlægger, for Ræsten maatte Comparenten forlange Sagen udsatt, til forestaaende Høsteting baade for at i Rette lægge Sogne præstens Velærværdige H/err Jørgen Hattings Attest om den indstevnte Johannes Johannesens Liv og forhold, som og Lav dag for den indstevnte men ey *mødendende Birthe Gregoriusdatter.
1760: 335b
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting gives, som og til samme tiid Pigen Birthe Gregorius Datter forelægges Lav dag
Publiceret
Danchert D: Krohns udgivne bøxelsæddel til Johannes Peersen paa 1 1/2 s: eller 1/2 spand Smør i Gaarden Hetlevig dat: 13 Dec: 1759 med Rev: ej dat
Uldrich Diedrichsen haver ladet ved muntlig Stevning ind kaldet Lars Nedre Totland for skyldig Resterende 4 rdr paa en Qvern som Citanten haver soldt til den indstevnte derfor at lide Dom til sam/m/e Pængers betalning
Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte
Stevne Vidnerne Jan Tveteraas og Michel Sædahl fremstode og eedelig afhiemlede det de d/en 11 hujus har forkyndt denne Stevning i hands eget paahør og for hands boepæl.
Citanten forlangte Lavdag til næste Ting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Lars Nedre Totland forelægges Lavdag til næstholdende høsteting
Lehns Manden Jan Tveteraas fremlagde efter Hr: Lyder Fastings begier en af ham forfattet skriftlig Stevning under 15 april sistleeden imod huus Manden Evind Tostensen sam/m/e med forkyndelsens Paateigning er saa lydende.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte.
Stevne Vidnerne Jan Andersen Tveteraas og Michel Sædahl afhiemlede Stevnemaaletz lovlige forkyndelse efter paateigningens Udviis
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Evind Tostensen forelægges Lav dag til næst holdende høsteting
Publiceret
Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Hav Andersen Gaule paa 1 Løb Smør Skatte skyld og 43 1/5 Mark Sm: 38 2/5 Kande Malt i Gaarden Rødland dat: 30 april 1760
Peter Voet efter forrige tiltale og forelæggelse Contra Salemon Monsen.
Procurator Ole Brose fremlagde forelæggelsen for Salemon Monsen med Kalmændenes Paateigning om dessens forkyndelse; ligesom Kals Manden Ole Torbiørnsen paa den indstevntes Veigne fremlagde et indlæg dog uden dato som Kals Manden sagde Var ham leveret til fremlæggelse i Sagen.
Procurator Brose næst at benægte hvad den indstevnte ubeviist maatte foregive producerede den i Stevne Maalet benevnte Seqvestrations Forrettning, og paatrengede Dom til betalning af den paastevnte Sum/m/a og forrettningens Confirmation samt til Omkostningerne billigst 6 rdr:
1760: 336
Eragtet
At den indstevnte ey skal klage for overiilelse af Rætten bliver ham til næste ting forundet anstand,
Publiceret
Hr: Lieutnant Philip Julius Bornemands paa egne og broder H/err Krigs Raad Wilhelm Bornemands Odels Lysning til adskillige saavel i dette Skibbreede som andre i Fogderiet beliggende Gaarder som forrige Assessor Hansen har eyet dat: 30 april 1760 som Ordlydende i publications protocollen er indført fol:
Wordeman efter forrige tiltale Contra Anders Nielsen Øfre Natland
Procurator Cramer Junior fremlagde Forelæggelsen for ind stevnte Anders Nielsen Øfre Natland med Stevne Vidnernes paateigning om dessens forkyndelse
Procurator Brose for den indstevnte benægtede hvad uden beviis er fremført eller maatte fremføres og naar Citanten frem kom/m/er med hands Videre forbeholdt Contra Stevning og hvad ellers kunde agtes fornøden
Cramer Junior mødte tillige med Citant Wordeman protesterede paa Dom efter udførte Procedur og fremleverede samt uimodsagde beviislighed indloed ellers til denne Respective Rættes Anmerckning at Sagen er af betydning og afkiøbte Ejendom, for hvilcken betalning paasøges er adskillige Farligheder undergivne.
Proc: Brose under forrige benægtelse af Reservation begierede Sagens Anstand til næste Ting.
Imod hvilcken Anstands bevilning Cramer efter beskrevne Omstændigheder protesterede, og havde indkalte Anders Nielsen havt nogen grundig Rætt til udsvæckede Kiøbs Modstridelse, da haver hand havt tiid nok fra Sagens incam/m/ination sam/m/e paa Lov forsvarlig Maade at besørge, paastoed dernæst i følge Stevne maalet Rente af accorderede Kiøbe Summa fra forfalds tiid tilkiendt samt skadesløs bekostning 10 rdr:
Proc: Brose under protest mod Overiilelse vedblev sit forrige.
Cramer til Sluttning under forrige Reservation efter Sing/neu/r Wordemans tilsagn bekiendtgiorde at den indstevnte ligesom en frie Ejendom uden ringeste skillings betalning af Kiøbesummen bruger og benøtter sig af tilkiøbte Ejedom
Brose inhererede i alt sit forrige
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting bevilges i Sagen efter den indstevntes begier og paastand
ditto Wordeman Contra Lars Øfre-Natland
Cramer Junior fremlagde forelæggelsen for ind stevnte Lars Øfre Natland med Varsels Mændenes paateigning om dessens forkyndelse
Proc: Brose for den indstevnte mødte og benægtede alt hvad Citanten ubeviislig og ubeviist er fremkommed med eller herefter maatte fremføre, og begierede Sagens Anstand til næste ting til hvilcket hand Reserverede Contra Stevning
Cramer junior paa Wordemans Veigne udbad og protesterede paa Dom i denne reene Gields Sag som deels
1760: 336b
dependerer af Forpagtnings Restance og deels lov beskrevne Kiøb, forvæntede derfor uopholdelig Dom til paastevntes Udbetalning med lovlige Renter og bekostning samt Tiids spilde med 10 rdr erstattet. skulde mod Formodning Anstand blive bevilget, da henseende til det afsolte adskillige Farligheder er undergiven saa Reserverede Wordeman i paakom/m/ende manglende tilfelde sin tiltale til denne Rættes Respective Dom/m/er.
Proc: Brose Vedblev sit forrige
Eragtet.
Den forlangte Anstand til paaberaabte Contra Stevnings Udtagelse gives den indstevnte til næste ting
Aflyst Hans Wordemans udgivne Pante Obligation til Frue bespinde Maria Hansen Borneman paa Capital 800 rdr dat: 26 april 1753 efter den qvittence H/err Assessor Jørgen Brøcher d/en 15 Dec: 1759 har efter anviist transport af Wilhelm Borneman af 25 Sept: 1756 Været berettiget til, hvorfor sam/m/e af Pante bogen bliver udslettet vid: fol:
Søren Rasmusen Contra ditto Wordeman
Procurator Cramer Junior fremlagde paa \C:/ Citanten Wordemans Veigne en af ham under dato 14 hujus forfattet Contra Stevning imod Hoved Citanten Søren Rasmusen med Varsels Mændenes Paateigning om dessens forkyndelse. og er saa lydende.
Procurator Reutz mødte for Hoved Citanten som Refererede sig til sin udførte Procedur og Recom/m/anderede den fattige Hoved Citant under Rættens protection til skyndig og lov mæssig Doms Erholdelse for hands nu for 2 aar siden paasøgte og legitimerede KravsMaal, med paastand om 2 rdrs tillæg udi Omkostninger for Procurator Sallario denne Rættes Dag, benægtende for det øvrige Contra Citantens urigtige og ubeviislige Forebringende udi hands udstædde Contra Stevning, som Comparenten ikkun anseer til Unøtte og til Skiun for Sagens uforsvarlige Udhall
Cramer Junior for Wordeman i Relation til incam/m/inerede Contra Stevning Refererede sig i lige maade til hvad paa Contra Citantens siide uden Udhall forlængst er i Rette ført, bad dernæst ydmygst at denne Respective Rætt vilde tage udi Eftertragtning det efter Berthe Daniels Datter passerede og udi den/n/e Rætt producerede Skifte brev, hvor pag: 14 findes at Søren Rasmusen blev pligtig til Contra Citant for huuse Kiøb 66 rdr at udbetale, hvorpaa efter pag: 15 hands fordring til boet 30 rdr. og udbetalte Grundeleye 4 rdr 3 mrk, samt samtlige Arvingers ArveMidler 23 rdr 5 mrk 9 s:, men ey Videre Ved Afreigning blev kortet, saa at Wordeman endnu Rester 7 rdr 4 mrk 7 s: tillige med 2 rdr for det hand sig paa Auction tilkiøbte, for hvilcke sam/m/en reignede 9 rdr 4 mrk 7 s: tillige med 24 rdrs Oprettning for tilføyet tort og blame samt afnødde bekostning 10 rdr.
Cramer paa Wordemans Veigne som selv ved Rætten Var nerværende paastoed Dom.
1760: 337
Proc: Reutz næst at producere det originale Auctions Skiøde til beviis at Wordeman har faaet betalt det hand ubluelig igien opkræver, og lige saa at producere den forhen anviiste qvittence for de betalte og paastevnte Grundeleyer holdt unødig at svare Videre til det fremførte, uden allene af det producerede Skifte brev at Remarqvere dette til beviis imod Wordeman om hands Vrange Sag, nemlig at 9 aars Grundeleyer for det til hoved Citanten bortsolte huus, er ført Sterboet til Last og hvilcket hand dog alligevel ey har betalt, som var Aarsagen til at Hoved Citanten selv maatte betale sam/m/e for at faae sit Ejendom frie hiemlet, saa at paafølgelig Wordeman indesidder med sam/m/e pænge, som er den største deel af det paastevnte, thi igientoeg Comparenten sit forrige med igientagne benægtelse imod all det ubeviislige fremførte uden for hoved Sagen, da Hoved Citanten ey erkiender sig mindste Skilling til Wordeman pligtig
Cramer svarede at Vrang Fortolckning og luft springende Forklaring over usvæckede documenter finder ingen Stæd Ved en lovlig Rætter gang. Skifte breevet Viiser tydeligheden og den efter sam/m/e skeede Liqvidation er i rette ført, hvorunder det forstaaes at kiøbe Sum/m/en for Huuset havde en Rest, og at Wordeman godtgiorde Rasmusen Grunde Leyen saavel som Arve Midlerne for hvilcke Rasmusen med megen Møye blev Værge
Reutz under Forbeholdenhed af Separat tiltale imod Wordemand for hvad Hoved Citanten efter Skifte brev er pligtig at fra sig levere Refererede sig til sit forrige og bad allene at Rætten Vilde overveye at Kiøbe Sum/m/en for huuset er betalt og at Wordemans der imod opgivne ikkun er ubeviislig Snack der ey imod benægtelse kand kom/m/e i mindste betragtning imod det reene og puure Auctions Skiøde og detz Indhold
Cramer Refererede sig til sit forrige og indstillede proceduren til Lov forsvarlig Dom.
Sagen optages til Doms til i Morgen.
Procurator Reutz fremstoed for Rætten og producerede en skriftlig udstæd Stevning paa H/err Justitz Raad Carbiners Veigne imod Friderich Erichsen Hoff dat: 16 april sistleeden og fremstillede Kals Mændene Ole Bringmand og Johan Bartol Schrøder til Stevningen efter deres paateigning at afhiemle.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte
Reutz erindrede om Lav dag til næste ting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Friderich Erichsen Hof forelægges Lavdag til næstholdende høsteting
Christian Friele efter forrige tiltale Contra Johannes Torgiersen Sehlen.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte.
1760: 337b
Cramer for H/err Stadtz haupt Mand Friele i henseende til den indstevntes udeblivelse da hand dette ting belovede at føre Reel tilsvar men der med udebleven Urgerede paa dom efter Stevne Maalet, siden indstevntes seeniste Rættes dag fremførte er aldeelis urigtig men den {indstevntes} \Citantens/ reedelige Opførsel bekiendt, erindrede der hos at den største Anfordring er om Resterende forpagtnings pænge og paa Jorden og Creatuurerne tilføyede Skade lige saa og forventede hand dom foruden i hoved Sagen tillige med skadesløse bekostningers Erstattning med 10 rdr:
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen.
Udi Tings Vidne Sagen indstevnt af H/err borge Mæster Fasmer Contra Mad: Wessel med Sviger Sønn Justitz Raad Carbiner blev den Ved Udsættelses tinget d/en 7 Nov: 1759 afsagde Laugdags Forelæggelse for de udeblevne og forelagde Vidner frem lagt af Procurator Blechingberg som for det første paastoed Kals Mændenes Declaration under Eed at forelæggelsen efter paateigning lovlig er Vorden forkyndet og dernæst paastoed at de forelagde og mødende Vidner uden nogen injection af den indstevntes fuldMægtig Vorder tilholdte først directe at besvare Citantens qvestioner for ikke at Confundere Vidnerne i deres Udsiigende, da det herefter ey kand blive formeent Citantens FuldMægtig til Vidnerne at fremsætte hvad Contraqvestioner hand til et eller andet Vidne kunde fremsætte
Stevne Vidnerne fremstode og eedelig afhiemlede Laugdags forelæggelsens Forkyndelse lige efter deres paateigning.
Af Vidnerne Var nerværende Niels Monsen Haucheland, Lars Olsen Øfre Nobben, Mons paa Lundgaarden.
Procurator Reutz som for H/err Justitz Raad Carbiner Var nerværende forbeholdt sig under Vidnernes Examination at erindre hvad hand imod een eller anden qvestion kunde agte fornøden, efterdi hand ikke om qvestionerne er bekiendt førend de nu af Citantens fuldMægtig Væntelig i Rette lægges
Vidnet Niels Monsen Haucheland fremstoed og efter behørig formaning givet at Vogte sig for MeenEed aflagde sin Eed og forklarede til de fremsatte Qvestioner 1mo Resp: Citanten haver ordineret og antaget Vidnet med de fleere Arbeydere paa Starrefossen ved Kalvedahlen og var næsten hver dag til stæde for at Viise hvorleedis Gierderne skulle sættes, som og at have givet dem noget til Øhl eller brendeviin et par skillings til Mands om dagen, men Arbeyds Lønnen blev af Mad: Wessel i Citantens Nerværelse betalt naar Arbeydet var forrettet.
1760: 338
Reutz begierede dette Vidne tilspurt hvor lang tiid Vidnet arbeydede og hvormeget borge mæsteren gav dem i dricke pænge daglig uden for lønnen som Mad: Wessel betalte. Vidnet svarede deels til opsætte floren og gierdet arbeydet hand Vist en Maanet, men ey erindret hvormange dricke pængene kunde beløbe da de stædse Var 5 Mand i arbeydet, og fick 2 s: til Mands hver dag, som de fick deels hos borgemæsteren og deels hos Mad: Wessels dreng som dermed opkom til dem. til 2den qvestion svaret det hand med 2de Mænd arbeydede paa broen ved Nobes Kroe udi en Uges tiid, og at borgemæsteren havde ligeleedis indseende dermed 3. Svarede ney hand ey var den omspurte tiid med 4. Resp: Jo hand Var en dag med paa det omspurdte Stæd og fick derfor sin betalning af Mad: Wessel 5. Qvestion er under 3de og 4de besvaret 6. Respondit jo hand 4re med ham som arbeydet paa steen arbeydet fick sin Spiise om Søndagen i Citantens huus 7. svarede jo at det forholdt sig efter qvestionen. Reutz tilspurte dette Vidne om hand arbeydede for borge Mæster Fasmer selv i eller under den omvundne tiid før eller efter og om Vidnet Vist veed at det Var for Mad: Wessels Arbeyde eller borgemæsterens Arbeyde Vidnet fick Mad hos ham de omvundne Sønndage
Procurator Blechingberg herunder erindrede at Rætten Vilde betyde Vidnet om der ikke Var tiid imellem at de arbeydede for borgemæster Fasmer paa bleegen og Mad: Wessels Arbeyde, og at de under den tiid de arbeydede for Mad: Wessel paa Starrefossen intet particulair Arbeyde havde for borgem: Fasmer Vidnet svarede at i den tiid hand med de øvrige arbeyde for Mad/a/me Wessel spiiste de Søndagene hos borge mæster Fasmer, og Var Fasmers arbeyde paa bleegen ferdig førend Vidnet begynte Mad: Wessels Arbeyde paa Starre fossen.
Reutz erindrede til dette Vidnetz forklaring at Vidnet har modsagt det betydeligste af qvestionerne som fornem/m/elig synes at gaae ud paa at Citanten skulle have betalt Vidnet og de andre Arbeydere deres Lønn, da Vidnet derimod har forklaret at saadant skeede af Mad: Wessel selv.
Blechingberg i anleedning af Reutzes forestillelse som Concernerer Vidnetz Svar til 1ste qvestion paa Borge mæster Fasmers Veigne tilstoed Vidnetz forklaring at den fortiente Lønn er betalt af Mad: Wessels Pænge men tilspurte Vidnet om ikke Fasmer fulte Vidnet og de andre MedArbeydere til Mad: Wessel hver gang de pænge skulle an/n/am/m/e og havde Umage med at bereigne og tiltelge enhver sine pænge der til svaret Vidne at borge mæsteren Var med naar Mad: Wessel betalte og tiltaalte dem deres dags lønn, som Fasmer sagde hænde hvor mange dage de
1760: 338b
havde arbeydet for hænde.
Dette Vidne blev ey videre tilspurdt.
2det Vidne Niels Haucheland fremstoed og aflagde sin Eed og forklarede ligesom forrige Vidne, untagen at hand benevnet tiiden arbeydet for Mad: Wessel Varede paa Starre fossen til 7 á 8 Uger, til 2den qvestion svared ligesom forrige undtagen forskiel i tiiden at arbeydet varede 10 á 11 dage, til 3die qvestion svaret Ney hand ey var med paa det omspurte Stæd, ligeleedis til 4de svaret Ney hand ey Var med, til 5te svaret og Ney til 6te svaret jo det saaleedis som omspurt forholdt sig til 7de svaret jo og at de hos borgemæsteren fick til laands hvad Arbeyds Reedskab de behøvede og til ham igien leverte det laandte, og havde de selv noget Arbeyds tøy, men fick naar de manglede noget sam/m/e til laands hos borgemæsteren, til Citantens siste tilførsel Var dette Vidnes udsiigende eenstem/m/ig med det første Vidne.
3de Vidne Ole Einersen Borge nu boende Ved Lund Gaarden aflagde sin Eed og svaret til 1ste qvestion lige som det 2det forrige Vidne ligesom og til 2den qvestion til 3die svaret Ney, ey at have Været den gang med til 4de svaret jo hand var med paa fieldet for at besee digerne, til 5te svaret Vidnet hand ingen betalning fick for at gaae paa fieldet at besee digerne hvercken hos Citanten eller borgemæsteren. til 6. svaret jo det saa forholdt sig, til 7de svarede i alt som 2det Vidne udsagt haver, i øvrigt sagde dette Vidne lige som forrige Vidne at have faaet sin Arbeyds Lønn hos Mad: Wessel
4de Vidne Lars Olsen i Øfre Nobben som tilforn har boet paa Walle blev frem kaldet og de *forham (forhen?) fremsatte qvestioner tilspurte efter at hand tilforn havde aflagd sin Eed at udsige Sandhed. til 1ste qvestion svaret, det hand ey veed hvad Møye Citanten har havt for Mad/a/me Wessel med andre, men med Vidnet accorderet {Mad: Wessel paa hæn} Citanten paa Mad: Wessels Veigne hvad hand skulle give i Afgift for Pladtzet hand endnu beboer som er Øfre Nobben, Til 2den qvestion svaret Ney hand aldeelis ey har hørt eller Veed noget om det omspurte, til 3de svaret Ney hand ey Veed noget derom, til 4de svaret at Citanten har skrevet den Contract eller fæste sæddel Vidnet bekom paa Pladtzet Øfre Nobben, som og at borge mæsteren vilde gierne faae høyeste accord træffet med Vidnet paa Mad: Wessels Veigne, har ey heller givet Citanten nogen pænge for fæste eller Forpagtnings Contractens indrettning undtagen til Papier og skrivning leveret ham 2 rdr:
Reutz tilspurte dette Vidne med hvem hand accorderede om forpagtnings Pængene og hvad hand skulde
1760: 339
give, om det var med afgangne Mad: Wessel selv eller borgemæsteren item om hand Veed eller haver anden forstaaelse Ved de ord at borgemæsteren skulle være paa Mad: Wessels bæste end allene Vidnet bekiendt saavidt accorden angaar, Vidnet svarede at have med Citanten Accorderet om Afgiften, og til Mad: Wessel i hændes tiid og ligeleedis til Efterkom/m/ere betaler hvad hand accorderede som de har været fornøyet med, Veed altsaa ey videre end Citanten hvad accorden angaaer giorde sit bæste for Mad: Wessel.
5te Vidne Niels Willumsen Starrefossen som Citantens fuldMægtig i Qvestionerne at være feilskreven i stæden for Lars declarerede, men i stevning og forelæggelse ret anført, thi bliver de sam/m/e qvestioner for dette Vidne som forrige Vidne fremsatte, og efter Vidnet var i Eed tagen svaret til 1ste qvestion svaret Vidnet det hand med Citanten accordered om det af ham endnu beboede Pladtz Nedre Starrefossen, og skrev hands Contract. 2den svaret hand ey hørt noget om det omspurdte lige som til 3die qvestion svaret hand ey veed noget deraf til 4de svaret det Citanten har skrevet hands Contract og Vidnet ey at have givet Citanten noget for at være paa hands bæste Ved Accordens Indrettning, men paa Mad: Wessels bæste accorderet det høyeste hand kunde hvilcken accorderet afgift hand siden og har svaret
Reutz begierede dette Vidne tilspurdt hvad hand gav borge Mæsteren for Vidnetz forpagtnings Contract at skrive med Stemplet papier og om hand in Specie at navngive anden Omhyggelighed af borge Mæsteren end omprovet er, dertil svarede at have givet borgemæsteren 3 mrk til en qvitterings bog og ey Videre veed om det omspurte.
6te Vidne Mons Nielsen mødte og som for dette Vidne Var fremlagt saa mange qvestioner til besvarelse og tiiden henløbet til Klocken 6 ud paa Aftenen Vedtoeg Vidnet til i Morgen tiilig at ind finde sig da og faaer erfares om de øvrige Vidner indstiller sig
Halver Nielsen Smøraas haver Ved skriftlig Stevne Maal under 12 april sistleeden indstevnt sin naboe Ole Nielsen til Vidners anhørelse og Doms Lidelse for tillagde beskyldninger efter Stevne maaletz Indhold imod Citanten, som og under 30te hujus fremlagt sit skriftlige Indlæg
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey møder,
Stevne Vidnerne Jan Andersen Tveteraas og Michel Sædahlen fremstoed og afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse efter deres giorde paateigning.
De indstevnte Vidner mødte Vedtagende lovlig Varsel og da Eeden af Lov bogen for samtlige Vidner Var oplæst blev første Vidne
Svend Sandven frem kaldet som efter behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed at Vilde udsiige sin Sandhed, og forklarede det Vidnet var paa Gaarden Smøraas af en hændelse og da
1760: 339b
en dag for Michelij sistleeden Aar hørte hand Ole Nielsen Smøraas sagde til Halver Nielsen om en steen som Var satt i \mellem/ Niels Smøraas og imellem den indstevntes bøe, har du satt Steenen jeg Veed nok {dertil}, du Var god nok dertil, og i det sam/m/e gick Ole Nielsen til steenen siigende her staaer den, men ey saae eller erindrer om hand rørte paa den, Veed altsaa ey Videre herom at forklare,
2. Vidne Arne Kaland aflagde sin Eed og forklarede det hand tillige med forrige Vidne Var om beedet af Niels Smøraas at eftersee Merkerne imellem ham og den indstevnte nogle dage for Michelij sistleeden, hvor da Niels forlangte Steene nedsatte imellem sin og Ole Nielsens bøeMarck udi et lidet Udgierde, da Ole Nielsen \svarede/ jeg Veed de har nedsatt Steene, og da Niels svarede Ney, sagde Ole jo Vist Var her en steen nedsatt, og gick til den og viiste sam/m/e steen, hvortil Halver svarede hand har ikke satt den ned, hvortil Ole svarede har hand ey satt den ned nemlig Niels, saa har du satt den ned og du Var god nok dertil uden Videre at kalde ham Ved Navn, men dog talte hand disse Ord i lidt harme hvorpaa Halver skiød Vidnet til provs, Videre havde dette Vidne ey at forklare
3. Vidne Niels Nøtvedt aflagde sin Eed og forklarede enstem/m/ig som forrige Vidne det hand af Niels var til kaldet at eftersee Merkerne og da hørte dislige Ord blev talte som omprovet er af Ole Nielsen til Citanten uden at navngive ham, siigende har Niels ey satt dem har du været god nok
4. Vidne Rasmus Monsen Fieltvedt aflagde sin Eed og forklarede det hand af Niels Smøraas blev til kaldet som den der havde tient hos Niels SmørAas sin formand at Viise Skifte steenerne imellem Niels og Oles bøe den omvundne tiid, hvor da Niels begierede afsteening, hvortil Ole svarede jeg meener de tager op og sætter ned som de Vil og derpaa gick hen hvor steenen stoed siigende hvem har satt den, hvortil Citanten Halver sagde Niels har ikke satt hand nemlig Steenen hvortil Ole svarede Halver har du satt den du Var god nok dertil, og kand ey erindre sig Videre at have hørt.
Citanten havde Vidnerne ey Videre at tilspørge
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Nielsen forelægges Lav dag til næste ting.
Ditto Citant Halver Nielsen Smøraas fremlagde en skriftlig Stevning imod Ole Nielsen Smøraas for beskadigelse paa sin Skov af den indstevntes Geeder derfor at lide Dom følgelig Stevne Maaletz Indhold dat: 12 april sistleeden hvorun-
1760: 340
der tillige er indkaldet Vidne og blev tillige fremlagt hands forfattede Indlæg af dags dato i Sagen.
Den indstevnte blev paaraabt men ey møder
Eragtet
Da denne Tvistighed Citanten paasøger henrører af beskadigelse og forurettelse af den indstevntes Gieder skal Være Citantens Skov tilføyet, hvorom Vidner ey kand uden paa Aastæden føres hvor fornøden Syn og grandskning tillige maae tages til Skadens besigtelse og taxation, altsaa i følge Lovens 1 bogs 16 Cap: bliver Sagen henviist til Aastæden hvor Vidner bør forhøres og efter beskaffenhed paadøm/m/es hvorvidt Citantens Paastand Ved Inlæg er grundet.
D/en 1 Maij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Og i Sagen indstevnt af Søren Rasmusen Contra Hans Wordeman følgende
Dom afsagt!
Citanten Søren Rasmusen haver \med/ den i rette producerede Qvittering fra Manufactuur huusetz da værende Forstander Hans Both beviist, det \hand/ d/en 6 Maij 1755 har erlagt de paasøgte 9 aars Grundeleye som Restede fra Aaret 1743 til 1752 inclusive beløbende 4 rdr 3 mrk, hvilcke pænge den indstevnte som beskicket tilsiuns Mand i skiftet efter afdøde Berthe Daniels datter efter det fremlagde Skifte brevs Udviis har faaet Udlæg for, samt efter de Auctions Conditioner Sterboetz huus blev solt for burde af ham som Sælger Være bleVet afbetalt og ey kom/m/et Kiøberen til last. end Videre er paa Citantens Siide oplyst ved det af dato 24 Jan: 1753 frem lagde Auctions Skiøde det Citanten som Kiøber af Sterboetz huus haver til den indstevnte Wordeman erlagt den udlovede Kiøbe Summa 66 rdr: for hvilcke bemelte Wordeman paa ermelte Skiøde haver underskrevet og forseiglet at have bekom/m/et ermelte Pænge Huuset er solt for, Thi kand den indstevntes paaberaab under Contra Stevning og udførte procedur at Reste paa Kiøbe Summen hos Citanten 9 rdr 4 mrk 7 s: ey ansees lov gyldig imod Citantens benægtelse som fragaar at Være skyldig den indstevnte noget.
Thi kiendes efter saadan Sagens beskaffenhed at da Skiødet er seenere udstæd og af den indstevnte Wordeman under skrevet end Skifte brevetz dato udviiser, men der imod ey paa Contra Citantens Siide beviist at den Resterende Grunde Leye er af ham Vorden betalt bør den ind stevnte Hans Wordeman til Citanten Søren Rasmusen udbetale de paasøgte 9 aars Resterende Grunde Leye med 4 rdr 3 mrk, som og til Erstattning for ibragte Processes Omkostninger betale 4 rdr som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.
1760: 340b
Udi Sagen indstevnt af H/err Stadtz haupt Mand Friel Contra Johannes Torgiersen Sæhlen er følgende
Dom afsagt!
Citanten H/err Stadtz haupt Mand Christian Friele haver Ved udstæd Stevning paasøgt det hands forhen værende Forpagter Johannes Torgiersen Sæhlen ey allene tilkom at betale den paasøgte Resterende forpagtnings Afgift med 14 rdr, men end og for skiødesløs Omgang med en hæst og 2de faar som i Mangel af føde er Creperede at erstatte sam/m/e tab med 10 rdr hvorimod den indstevnte har giort Indsiigelse og benægtelse, det hand paa Afgiften intet Var pligtig, og uvedkom/m/ende at oprette Skaden for den bortdøde hæst og paasøgte 2de faar ihenseende hand foregiver Ved sin Fratrædelse fra Forpagtningen paa Gaarden Sæhlen som varede 1 aar, afbetalte Afgiften, og fra sig leverte hvad Creatuure og Inventarium ham Var til Ansvar og brug bleven overleveret, i slig Anleedning da Citantens Søge Maal med Vidnesbyrd af de indstevnte Vidner ey er Vorden i alt legitimeret, giver dog den indstevntes Ude blivelse, at fremlægge qvittering eller beviis for den paasøgte Afgifts betalning, formodning, at sam/m/e endnu ikke er Vorden af ham erlagt,
thi kiendes hermed for Rætt at den indstevnte Johannes Torgiersen Sæhlen bør betale den paasøgte Resterende Afgift med 14 rdr siden hand for det betalte og endnu Resterende og paafordrede ey har frem viist nogen qvittering, som Citanten ey havde eller kunde nægtet ham i fald betalning havde været presteret som og at erstatte Citanten denne processes Omkostning med 4 rdr, derimod bliver den indstevnte som ey er Overtydet at Være skyldig i den øvrige Sigtelse her med frie kiendt, det idømte for Afgift og i processes Omkostning betaler den indstevnte 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Publiceret
Mons Larsens udgivne bøxelsæddel til Rasmus Nielsen paa 18 Mark Smør 1/8 huud i Gaarden Søevigen dat: 30 april 1760 med Rev: ej dat.
Fogden fremsatte de 3de for Sartor Skibbreedes Almue Specificerede Spørs Maale som af Lehns Mand og Almue blev besvaret 1 Post svaret Ney lige som Ved Sartor Skibbreede 2 Post at ey fleere characterede Persohner end H/err Cancellie Raad Danchersen Assessor von der Lippe og Capitain Nicoll alle paa deres Gaarder boende ey heller i Aarene 1757 og 1758 haver Været fleere eller andre til 3 Post R: Ney
Til de andre af fogden fremsatte Qvestion angaaende de beneficerede Skove svaret ligesom for Sartor at her ey dislige Skove findes og altsaa ey noget derudi
1760: 341
hugget hvoraf noget kand svares.
De i tingsVidne Sagen indstevnte af borgemæster Fasmer Vidner blev efterspurdte hvormange af sam/m/e sig ind fandt, da Rætten til Klocken 10 efter sam/m/e havde opholdt sig, da og Citantens fuldMægtig indfandt sig
Af de forelagde Vidner mødte Lars og Michel Borge Anne Bunnemand og Mons forhen tienende paa Lund Gaarden men nu boende i Nobben, og blev efter Citantens fuldMægtiges begier de 2de Vidner fra Borge fremkalte,
6. Vidne Lars Borge efter aflagd Eed forklarede til de fremsatte qvestioner til 1ste svaret ligesom forrige Vidne til 2det svaret dette Vidne ey at have været med at arbeyde paa broen, til 3de svaret Ney, ey heller der at have været, og ey heller efter 4de qvestion paa fieldet til 5te svaret Ney ey have noget bekom/m/et, til 6. svaret Jo, til 7de svarede ligesom 3die Vidne, med tillæg at saalænge Vidnet arbeydede for Mad: Wessel havde hand intet Arbeyde for borgemæsteren da hands Arbeyde tilforn Var ferdigt.
7. Vidne Michel Borge efter aflagd Eed svarede til de fremsatte 7 Qvestioner enstem/m/ig som nestforrige Vidne Lars Borge svaret haver, med tillæg at Citanten accorderede 8 s: Pr: dag mindre for Mad: Wessels Arbeyde end for sit eget Arbeyde, uagtet at det Var næsten en tiid paa Aaret.
Citantens fulmægtig Proc: Blechingberg tilstoed at Være Vidende at Hans i Kalvedahlen for Svagheds Forfald ikke kand møde, men begierede Peder Hamre paaraabt og i fald ikke møder i fals Maal at udreede 20 Lod Sølv efter Forordning af 3de Martij 1741. Vilde ellers indlade til Rætten hvorvidt det kunde blive mueligt efter qvestionernes Vidløftighed at examinere de 2de mødende Vidner Mons Nielsen og Anne Bunneman til dette ting
Eragtet
Da tiiden til de efter staaende og nu mødende 2de Vidners Examination er for kort, siden det er seeniste Tingdag og tillige beededags Aften, bliVer det til næste ting beroende med deres Forklarings Aflæg til de Vidløftige qvestioner og Subqvestioner aller helst tillige den ind stevntes FuldMægtig ey møder eller indfinder sig, men i fald Citanten forinden behøver bemelte uafhørte Vidners forklaring haver hand at ansøge der til et bevilget extra Ting eller bekoste Udsættelse tinget desaarsage, til bemelte tiid bliver det udeblevne Vidne Peder Hamre atter under Lovens Fals Maal forelagt at møde, og for Citantens I Rettesettelse af fals Maals bøder siden hand nu ey mødte forskaanet.
1760: 341b
Fogden fremlagde til Attestation den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter der beløb 980 – 1 – 13 s:
Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten
Guulens Skibbreede!
[1760] D/en 5te ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Guulens Skibbreede paa Tingstædet Schieljehavn i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 310 tilførte
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger som ved Sartor Skibbreede her publicerede
1. Lieutnant Bornemands Odels Lysning til endeel Gaarder i dette Skibbreede dat: 30 April 1760 vid: fol:
2. Skifte brev forrettet paa Gaarden Nærdahl d/en 14 Sep: 1759 efter afg: Anna Simonsdatter vid: fol:
3. Endeel af Lindaas Præstegields indgaaede Foreening med Sognepræsten H/err Ludvig Daae at Ville svare i hands Stæd den pention H/err Grøgaard af Kaldet bør nyde med 200 rdr dat: 23 Maij 1759 som af De Mænd som underteignet er bleven forseiglet vid: fol:
4. Kongl/ig Allernaadigst udgivne Relutions Skiøde paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Furrenes til Friderich Monsen dat: 17 april 1759 vid: fol:
5. H/err Sommers bøxelsæddel til Berthel Corneliusen Fonnevig paa 1/2 Løb Smør i Fonden dat: 9 april 1760, med Rev:
6. ditto hands bøxelsæddel til Ole Larsen Eye paa 1/2 Løb Smør i Vestervig dat: 25 febr: 1760 med Rev:
7. Truls Pedersen Indre Mitthuens bøxelsæddel som Værge for Lasse Jensen til Joen Andersen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Molde dat: 5 Maij 1760 med Rev:
Værgen Elling Jacobsen Weddevig loed opbyde af sin Myntling Kari Monsdatter Weddevigs tilhørende Arve Capitaler den Summa 75 rdr 5 mrk 6 s: om nogen mod Sufficent Pantz Stillelse og lovlig Renters svarelse sam/m/e Capital Vil antage, men da ey nogen dertil anmelte sig blev Pængerne under forseigling Værgen tilbage leveret, som herved testeres.
D/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ey Sager eller Videre for Rætten efter Paaraab fremkom blev til attestation af Fogden fremlagt de sam/m/e qvestioner som Ved Sartor Skibbreede som og paa lige Maade blev besvaret af dette Skibbreede at der ey findes dislige betientere eller omspurte Persohner som til Extra Skatt burde ansees. angaaende de beneficerede Skove blev som ved Sartor svaret at dislige Skove ey findes og altsaa ey noget der udi hugget
Fogden gav til kiende at hand ved Anteignelsens 10de Post udi hands allerunderdanigst aflagde Reegenskab for 1758 er paalagt med attesteret Tings Vidne at beviise hvor meeget enhver Opsidder paa de aftagne Gaarder nemlig Store Matre, Lille Mattre, og Indre Haugdahl af deres Ejere aarlig udi Pænge bliver godtgiort udi Landskyld og da disse Gaarders Opsiddere er givne lovlig Varsel her til tinge at møde for at give den Reqvirerede Oplysning men maaskee formeedelst lovlig forfald er ude blevne saa fandt Comparenten at Rætten Vilde fremsætte qvestionen til besvarelse af Laug Rætten og nerværende Almue med det tillæg om ikke Gaardernes benevnte Opsiddere
1760: 342
ere selv eyende for hver deres paaboende Jordepart, som desuden af 1759 aars Odels Mandtal er at erfare.
Laug Rætten og de til stædeværende svarede at de omspurte Gaarders beboere ere alle selv Ejere af deres brug og Jorde parter altsaa ey svarer Landskyld til nogen.
Restancen for inde værende Aars 1ste og 2den termins Skatter beløber 515 rdr 3 mrk 12 s:
Lindaas Skibbreede
1760 d/en 8 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Tingstædet Brudeknappen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 312 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som ved nestforrige tingstæd
Ligeleedis publiceret
Lieutnant Bornemans Odels Lysning til en deel Gaarder i dette Skibbreede dat: 30 april 1760
2. Ligeleedis publiceret Almuens foreening med Hr: Daae at svare pensionen af Kaldet til H/err Grøgaard dat: 23 Maij 1759 vid: fol:
3. Skifte brev forrettet paa Gaarden Sieurseth d/en 13 Nov: 1759 efter afg: Ole Kaaresen vid: fol:
4. ditto paa Gaarden Waage d/en 10 Sept: efter Baste Monsen Waage vid: fol:
5. ditto paa sam/m/e gaard og ditto dato forrettet efter Pigen Eli Olsadtter vid: fol:
6. Aflyst Ole Lagesens til Hendrich Paasche udgivne Pante Obligation dat: 13 febr: 1737 efter Gerhard Greves derpaa teignede qvittence af 5 Maij 1760 og altsaa af Pante bogen udslettet Vide fol: 79
7. Publiceret Ole Lagesens udgivne Pante Obligation til Gerhard Greve paa 130 rdr dat: 5 Maij 1760 vid: fol: 157 og 158
8. Magne Magnesen Sættres udgivne Skiøde til sin broder Michel Magnesen Lechvold paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt og 18 Mark fisk i Gaarden Lechvold dat: 8 Maij 1760 vid: fol:
9. Hans Michelsen Konglevolds Skiøde til hands Sønn Ole Hansen paa 2 p/un/d Smør 1/2 tønde Malt i Konglevold dat: 8 Maij 1760 vid: fol:
10. Anne S/a/l/ig/ Fogden Lems udgivne bøxelsæddel til Joseph Knudsen Grinde paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Dyrnes dat: 25 febr: 1760 med Rev:
11. H/err Ludvig Daaes udgivne bøxelsæddel til Magne Magnesen paa \Smør/ 13 1/2 Mark fisk 6 1/2 Mark og Malt 3/4 Mæle i Gaarden Sættre dat: 6 Martij 1760 med Rev: ej dat:
12. H/err biskop Tidemans udgivne bøxelsæddel til Niels Larsen Syslach paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Brundtland dat: 28 febr: 1760 med Rev: ej dat
13. H/err Ludvig Daaes udgivne bøxelsæddel til Mons Hansen paa 18 Mark Smør 1 1/2 Mæle Korn i Gaarden Schaarnes dat: 7 Martij 1760
14. ditto hands bøxelsæddel til Niels Sieursen Berge paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Tvedten dat: 3 Jan: 1760 med Rev:
15. ditto hands bøxelsæddel til Erich Michelsen paa 18 Mark Sm: 1 1/2 Mæler Korn dat: 14 Jan: 1760 med Rev:
16. ditto hands bøxelsæddel til Iver Olsen paa 18 Mark Smør udi Gaarden Hellistvedt dat: 4 febr: 1760. med Rev:
17. Mons/ieu/r Kiærulfs paa Doctor Pontoppidans Veigne udstædde bøxelsæddel til Jacob Ditlevsen paa 18 Mark *Marcker Smør 8 1/4 Kande Malt 1/4 faar i Gaarden Fonnes dat: 19 Jan: 1760 med rev:
1760: 342b
18. Ole Nielsen Hagsetter og Joen Nielsen med Curator Magne Hindeneses udgivne Skiøde til Erich Nielsen paa den part Kiøberen tillige er eyende 1/3 part i alt 19 2/7 Mark Smør 8 4/7 deel Kande Malt 5/28 faar i Gaarden Fam/m/estad dat: 8 Maij 1760 vid: fol:
19. Rasmus Jonsen Wiigs udgivne Skiøde til Sieur Aadsen Berge paa 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Wiig dat: 8 Maij 1760 vid: fol:
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Christian Monsen Hopland fremstoed for Rætten og til kiendegav det hand med mundtlig Varsel til dette ting tiid og Stæd har ladet indkalde Rasmus, Erich og Johannes Førland fordie de sistleeden Aars høst har indsatt Citantens Øg i deres Gaard Førland i en 24 tiimers tiid uden at til kiende give Citanten derom, og da bem/el/te Øg siden er fundet død liggende i Marcken en 8te dags tiid derefter, har hand indstevnt bem/el/te Forlands Mænd at oprette sig Skaden og betale den bortdøde Øgs Verdie tillige med Processens bekostning, tillige og indstevnt desangaaende Vidner Thomas Forland med hustrue Marithe Førland, Jetmund Hopland og Rasmus Nielsen Hopland alle under fals Maal at udsiige hvad de har hørt og Veed om denne Sag.
De indstevnte 3de Førlands Opsiddere som og de 2de Vidner Thomas Forland med hustrue blev paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne Jacob Erichsen Wiige og Halver Johannesen ibidem fremstode og eedelig afhiemlede det de over 3 Ugers tiid siden har forkyndt Stevnemaalet i Erich og Rasmus eget paahør samt {i} Johannes som ey var tilstæde i hands hustrues paahør alle til at anhøre Vidner og lide Dom lige som og sam/m/e tiid indstevnt de udeblevne Vidner Thomas Forland med hustrue i deres eget paahør og under lovens falsMaal.
Af de indstevnte og mødende Vidner fremstoede
1. Jetmund Hopland og efter behørig formaning var Vidnerne givet at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed og forklarede følgende det hand af Citanten Mandagen efter den 19de trinitatis Søndag sistleeden Aar blev anmodet tillige med Rasmus Nielsen Hopland at gaae til Førlands Mændene for at spørge sam/m/e om de ey havde indsatt eller taget Citantens Øg fatt, og da Vidnerne tilspurte Erich og Johannes Førland derom, svarede de dem Vii seer Øged nok, Vidnerne sagde der siiges at der ligger en Øg død her inde Ved Eders nemlig Førlands Gierde eller gar, hvortil Johannes Førland i Erichs Nerværelse ja vii hører de siiger det, Vidnet sagde det skal jo være en sort Øg, Johannes svarede det kand være Otthe Sættre har havt en sort Øg gaaende *har gaaende, Vidnet sagde Citanten har sagt hands Øg er død og den Var sort, Vidnet sagde Vii faar gaae ind og see Øgen, men Veed ey hvor den ligger, hvortil af Erich eller
1760: 343
Johannes blev svaret den ligger inde ved høye runde haug hvor Vahren staar, men ey gick med dem, og da Vidnerne Var til Stæden kom/m/et fandt de Øgen liggende død paa slet Mark og næsten opædt undtagen halsen som var sort paa Skindet, som og paa den side som snuede til Marken frem ved bogen fandtes en hviid fleck som Citanten sagde Var et Merke paa hæsten at den Var ham tilhørende som Vidnet og erfarede at fandtes paa hæsten, og laae der tillige en Stock om den døde Øgs fod som Citanten sagde ey tilhørte sig, efter at Vidnet kom til bage sagde de indstevnte at for 8te dage toeg de Citantens Øg som Var indkom/m/en paa bøen og satt fast tiilig Søndags Morgen og Mandags Morgen tiilig derefter loed de den uden for Garen og laae paa sam/m/e Øg en stock, og da Vidnerne spurte dem naar de havde sist seet Øgen i UdMarken svarede {de} \Johannes/ først torsdagen, siden sagde hand naar jeg skal siige Sandhed saae jeg den sist tiisdags Aften. Vidnet efter tilspørsel svarede det hand Veed at Citanten havde en sort Øg som sam/m/e tiid bort kom og at detz føll gick med en anden Øg, og var den Øg Citanten savnet tem/m/elig god og i det ringeste af verdie for 4 rdr, men ingenlunde Vilde de indstevnte tilstaae at de havde tilføyet Øgen nogen skade, men vel at Erich og Johannes sagde at have lagt deres Stock paa Citantens Øg.
Det 2det Vidne Rasmus Nielsen Hopland aflagde sin Eed og forklarede i alt enstem/m/ig som første Vidne udsagt haver, med tillæg at Erich sagde jeg og Rasmus Var begge om at lægge Stocken paa Øgen og Johannes Forland at have Været med da de indsatt hæsten men ey [da]? de loed den ud igien
Videre havde Citanten Vidnerne ey at tilspørge
Eragtet
De indstevnte Rasmus, Erich og Johannes Forland forelægges Lav dag til næste ting lige som og de indstevnte Vidner Thomas og Hustrue til sam/m/e tiid under Fals Maal forelægges Lavdag.
D/en 9de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
H/err Justice Raad og Laug Mand Bagers udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 6 Mark Smør i Gaarden Østreim dat: 11 april 1760 med Rev: ej dat
Og som ey fleere Sager efter paaraab frem kom for Rætten blev de af Fogden som ved Guulens Skibbreede fremlagde tings Vidner attesterede paa sam/m/e Maade og med lige Giensvar som Ved Guulens Skibbreede, angaaende de beneficerede Skove, at ingen findes, ey heller Civile Embeds Mænd og caracterede anden de Militaire er her boende.
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 585 rdr 4 s:
Ahlenfit Skibbreede
[1760] D/en 10de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 318 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved nestforrige ting stæd.
Ligeleedis publiceret
Lindaas Præstegields Almues foreening med H/err Daae ligesom for Lindaas Skibbreede bekiendtgiort
Dernæst publiceret
Karen Frimans S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Jon Gudmunsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Berrefiord dat: 10 Maij 1760
1760: 343b
2. Ole Monsen Spurchelands udgivne bøxelsæddel til Arve Arvesen paa 18 Mark Smør 1/2 Mæhle Malt i Gaarden Yttre Giervig dat: 10 Maij 1760 Rev:
3. Skifte brev forrettet paa Gaarden Øfre Sieurseth d/en 17 Sept: 1759 efter afg: Brithe Ellevsdatter vid: fol:
4. ditto paa Nesse efter afg: Anders Thomesen Nesse dat: 17 Sept: 1759
5. ditto paa Sellevold efter Mons Jensen og Brithe Larsdatters begier forrettet d/en 15 Nov: 1759 vid: fol:
6. ditto paa Sellevold efter afg: Marthe Olsdatter dat: 14 Nov: 1759
7. H/err Hans Morsins udgivne bøxelsæddel til Lars Helgesen paa 1/4 part i Gaarden Øfstegaard dat: 23 febr: 1760
8. Mons/ieu/r Kierulfs paa Procancellarii H/err Doctor Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Ole Michelsen Sieurseth paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Midgaard dat: 14 Nov: 1759 Rev:
9. Rasmus Olsen Lechneses bøxelsæddel til Ole Børgesen paa 15 Mark Smør i Gaarden Lechnes dat: 10 Maij 1760 med Rev: ej dat.
10. {Christian} Rasmus Christiansen Nore-Titlands udgivne Skiøde til Joen Aadsen paa 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt i Nore Titland dat: 10 Maij 1760. vid: fol:
Fogden frafaldt at æske den opsatte Sag i Rette.
De sam/m/e 2de tings Vidner blev attesterede Og besvarede som ved Sartor Skibbreede.
Restancen for inde værende Aars Skatters 1ste og 2den termin beløber 401 rdr 3 mrk 1 s:
Radøe Skibbreede
[1760] D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt som sist leeden høsteting blev opnevnt satt til almindelig Som/m/er tings holdelse med Radøe Skibbreede i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de mødende Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 312 findes tilførte,
De sam/m/e Kongl/ige Forordninger som og videre Ordre blev lige som for forrige Skibbreede bekiendtgiort som og H/err Daaes foreening med Lindaas Almue.
H/err Justitz Raad Gartners bøxelsæddel til Michel Andersen paa 6 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Hauland dat: 23 april 1760.
2. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Rasmus Halversen paa 5 3/4 Mark Smør 4 1/2 Kande Malt i Gaarden Nedre Qvaleim dat: 7 Dec: 1759
3. Aflyst og udslettet Niels Olsen Instebøes udgivne Pante Obligation til Ole Nielsen Indre Sæbøe og Lars Olsen Olsvold paa Capital 46 rdr: dat: 25 Maij 1758 med Creditorernes paateignede Qvitence af 13 Maij 1760 vid: fol:
Jacob Rasmusen Sæbøe som anordnet Værge og Curator for Myntlingen Sieur Simensen nu opholdende sig i Bergens Hospital loed opbyde af den Arv ham er tilfalden d/en 7 Junij 1759 efter sin Forfader Gregorius Simensen Yttre Sæbøe den Capital 50 rdr 5 mrk 10 s: om nogen sam/m/e Arv mod Pant og Renters Svarelse Vilde antage, men da ingen der til anmelte sig blev sam/m/e tagen under forseigling og Værgen til forvaring overleveret.
Lars Olsen Olsvold Værge for Lars Larsen opbød lige leedis \af/ bem/el/te Myndtlings pænge 29 rdr 8 s: som er ham
1760: 344
tilfalden i Arv efter Faderen Lars Knudsen Olsvold, men da ingen anmelte sig bemelte Arve Capital at modtage for pandt eller Renters svarelse, blev Capitalen Værgen til forvaring under Forseigling tilbage leveret.
4. H/err biskop Tidemans udgivne bøxelsæddel til Ole Clausen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Waagstaule dat: 6 Maij 1760 med Rev: ej dat
5. Niels Olsen Instebøes udgivne Skiøde til Iver Erichsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Instebøe dat: 13 Maij 1760 vid: 160
6. Iver Erichsen Instebøes Skiøde til Niels Erichsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Instebøe dat: 13 Maij 1760 v: 160
7. Mons Monsen Yttre Sæbøes Skiøde til Joen Olsen Yttre Sæbøe paa 3 5/9 Mark Smør 1 1/9 Kande 1/6 Potte Malt og 2/3 s: i pænge.
Og som ey Sager efter Paaraab var indstevnt blev de sam/m/e Tings Vidner som for Ahlenfit attesterede og paa lige Maade besvarede.
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 418 – 1 – 5 s:
Herløe Skibbreede!
[1760] D/en 16de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Herløe Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 316 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre oplæste som ved nestforrige Radøe Skibbreede.
Dernæst publiceret følgende fremlagde documenter
1. Lieutnant Bornemans Odels Lysning til Gaarden Strushavn dat: 30 April 1760 vid: fol:
2. Jacob Mathiesen Reis Odels Lysning til Gaarden Strømsnes paateignet en Gam/m/el Odels Lysning som Herman Strangesen d/en 28 8ber 1712 og d/en 27 Nov: 1722 har igientaget
3. Aflyst Hans Jensen Rylands udgivne Pante Obligation til Hans Schultz paa Capital 400 rdr: efter Creditors qvittence af 14 Maij 1760. vide fol: hvorved tillige blev anviist en byetingsdom angaaende det sam/m/e med qvittence af sam/m/e dato.
4. Hans Jensen Rylands udgivne Skiøde til Mons Nielsen Fluxand paa 1/4 Løb Smør og 1 1/2 Skieppe Malt i Gaarden Flyxand dat: 14de Junij 1754 og udi Skiøde bogen fol: indført
5. ditto Hans Jensen Rylands Skiøde til Anders Mathiesen Wolde paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Ryland dat: 14 Maij 1760. vid: fol:
6. Aflyst og udslettet Paul Tonder og Marthe Maria S/a/l/ig/ Thor Martinesens Enckes udgivne Pante Obligation til Anne S/a/l/ig/ Henrich Paasches Encke paa Summa 500 rdr: dat: 4 Junij 1750 efter Creditor Dirich Nielsens qvittence af 6 Maij 1760 vid: fol:
7. Paul Tønder og Marthe Marie S/a/l/ig/ Rognild Jansens Enckes udgivne Skiøde til Ole Aamundsen Dugstad paa Gaarden Iden dat: 3 Martij 1760 vid: fol:
8. Ole Aamundsens udgivne Pante Obligation til H/err Stifts praust Jens Rennord paa Capital 340 rdr dat: 6 Maij 1760 vid:
1760: 344b
*8. Kongl/ig Skiøde for Gunder Jonasen og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 1 1/2 Løb Smør 2 faar 1 tønde Malt 1 Vog fisk i Gaarden Toschen dat: 22 Sept: 1759 vid: fol:
9. ditto Kongl/ig Allernaadigst Skiøde for Mons Monsen og Med Ejere til 1 1/2 Løb Smør 1 1/2 tønde Malt i Gaarden Yttre Bragstad dat: 26 april 1759 vid: fol:
10. Skifte brev forrettet paa Torstensvig d/en 30 Junij 1759 efter afg: Mons Olsen vid: fol:
11. Aflyst Baste Tvedtens udgivne Pante Obligation til Ole Halversen Frechaue dat: 27 Sept: 1755 paa Capital 50 rdr efter Creditors paateignede qvittence af 20 april 1759 vid: fol:
12. Michel Halversen Hielmens bøxelsæddel til Niels Monsen paa 15 Mark fisk i Notenes dat: 16 Maij 1760 med Rev:
13. ditto hands bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa 15 Mark fisk i Notenes dat: 16 Maij 1760 med Rev:
14. Hans Jansen Rongs bøxelsæddel til Ole Nielsen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Røesetter dat: 16 Maij 1760 med Rev:
15. Hans Stephensen Agotnes sin bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa 15 3/4 Mark fisk i Gaarden Wig dat: 29 april 1760
16. Krigs Raad Korns udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen Bratzhaug paa 18 Mark Smør i Gaarden Bratzhaug dat: 2 Jan: 1759 med Rev:
17. David Frichs bøxelsæddel til Ole Olsen paa 3 Skilling og 1 qvit i Gaarden Nedre Kleppe dat: 13de Dec: 1759
18. Claus Lampes bøxelsæddel til Ole Hansen paa en under liggende Pladtz Gaarden Strudshavn tilhørende Stølen kaldet hvoraf skal svares aarlig 4 rdr i pænge foruden 3de dagsverck til hovedgaarden dat: 12 Maij 1760.
19. David Frichs bøxelsæddel til Hans Johannesen paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud i Gaarden Kraagaas dat: 5 april 1760
20. Anders Nielsen Søre Aadlands Skiøde til Johannes Andersen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Søre Aadland dat: 16 Maij 1760 vid: fol:
21. Sorenskriver Garmans paa sin Moders Veigne udstædde bøxelseddel til Ole Olsen Gaustad paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Gaustad dat: 16 Maij 1760
22. Paul Meyer Seniors udgivne bøxelsæddel til Torchild Johannesen paa 12 Mark Smør i Gaarden Herlevehr dat: 6 Maij 1760.
23. Christian Fløxand, Mathias Wolle og Mons Nielsen Fløxands bøxelsæddel til Lars Nielsen Grasdahl paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Wolle dat: 16 Maij 1760 med Rev:
24. Simon Andersen Øfre Dahle Friderich Dahle Anders Hopland og Berge Qvam/m/es bøxelsæddel til Lars Andersen Refschaar paa 2 p/un/d Smør 3 Kander Malt i Gaarden Øfre-Dahle dat: 16 Maij 1760 med Rev:
25. Gunder Michelsen Boge og Johannes Johannesen *Follishaugs Skiøde paa deres Myndtlings Anne Ols datters Veigne paa 1 117/288 Mark Smør 5/8 Kande Malt 15/576 faar og 135/144 deel Mark fisk i Gaarden Taasche dat: 16 Maij 1760 vid: fol:
1760: 345
Procurator Sønderborg frem lagde en under 28 april sist leeden paa Siri Jacobsdatter og hændes Stiffaders Veigne udferdiget skriftlig Continuations Stevning til dette Ting udi Sagen som hun forhen mod Eli Rafnang er Vorden anhængig giort, tillige med de udi sam/m/e Sag forhen passerede Lavdage og begierede Stevne Vidnerne antagne til Continuations Stevnemaaletz Afhiemling, sagde ellers at det bem/el/te Continuations Stevne maal exsisterede af den Aarsag at Lavdagerne ikke havde nødt forkyndelse til den tiid sam/m/e Lov medholdig burde skee formedelst indfaldende Forhindringer.
Stevne Vidnerne Baste Tvedten og Anders Peersen Sagstad fremstode og eedelig afhiemlede det de med 14 dages Varsel har indkaldet Eli Rafnang med hosbonde Jacob Stephensen, og forkyndt Stevnemaalet for Eli Rafnang i eget paahør, men ey fandt Jacob Stephensen som Var fraværende og ude paa Søen.
De indstevnte blev 3de gange paaraabte men mødte ikke ey heller nogen paa deres Veigne
Procurator Sønderborg paastoed Eli Rafnang med hændes hosbonde Jacob Stephensen Lavdaget til næste ting at møde endskiøndt de begge har havt meer end lovlig tiid og Varsel nok, baade ved de forkyndte Lavdage og Continuations Stevne maal, og altsaa Vel kunde have mødt dersom ikke ond Samvittighed paa en Siide og Løst til at Chicanere og fortrædige den fattige Citantinde paa den anden Siide havde Været Aarsage til deres Udeblivelse, hvilcket Comparenten haabede kom den indstevnte selv til Undgieldelse.
Eragtet
Den lovlig indstevnte Eli Rafnang tillige med sin hosbonde Jacob Stephensen forelægges begge Lavdag til næstholdende Høsteting.
Fleere Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten
Publiceret
Hans Jacobsen Myrtvedts bøxelsæddel til Ingebrict Gulichsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Myhrtvedt dat: 16 Maij 1760 med Rev:
D/en 17de ejusdem blev Rætten igien satt og da ingen Sager Videre frem kom blev til attestation de 2de tingsVidner som ved forrige ting stæder fremlagde angaaende Skovene, og at ingen Civiles eller Caracterede fantes til Extra Skatz svarelse i dette Skibb: boende i Aaret 1758, end Frue Justitz Raad Kroghs paa Hoph og nu afg: Frue Heiberg paa Struds havn.
End videre blev efter fogdens tilspørsel til Almuen svaret at Liet: Svanhielm stædse har beboed sin Gaard Herløe siden hand kiøbte den, og der holdt dug og disk 2. At hand Sc: Svanhielm selv med egne tienere har drevet Gaardens Avling i Aaret 1758, uden at have bort leyet noget deraf til andre 3tio Almuen er ey bekiendt andet end Lieutnanten er Ejere for Herløe gaard siden hand der paa har erhverhvet Skiøde allene paa ham lydende, hvoraf bem/el/te H/err Lieutnant Ved Lehns Manden har fremsændt en vidimered Copie af dat: 15 Maij 1751 som til Fogden blev overleveret.
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 508 rdr: 4 mrk 14 s:
1760: 345b
Extra Ting
1760 d/en 19de Maij indfandt Rætten sig i Store Sandvigen Sorterende under Arne Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie for sam/m/estæds i følge deres Excellence Høy Welbaarne Hr: Stiftsbefalings Mand Von Cicignons Ordre under 16 febr: sistleeden i Anledning af Fogdens Forestillelse at søge Oplysning om hvor mange Handlere og Kroe holdere her befinder sig som til Skatz svarelse kand ansees med Videre efter den af Fogden til et tings Vidnes erholdelse udstædde Stevnings nermere Indhold. Det for dette Aar opnevnte LaugRætt mødte alle undtagen i Besse Schreyens Stæd som er svag mødte Jens Hauchedahl. for Mons Gudmunsen Horvig som havde forfald mødte Lars Indre Horvig, og efter at Rætten saa leedis Var satt, blev den af Deres Excellence H/err Stiftsbefalings Manden udstædde ordre til dette Extra Tings holdelse som Deres Kongl/ig Maj/estets Foged Oluf Lund Bildsøe fremlagte og lyder saaleedis
Da fremstoed Fogden Bildsøe og i rette lagde den af ham udferdigede Stevning dat: 30 april sistleeden som findes paateignet for enhver Vedkom/m/ende at Være lovlig forkyndt, efter hvilcken \hand/ til dette af høy Øvrighed bevilgede Extra Ting som efter beram/m/else foretages paa denne tiid og Stæd i Sing/neu/r Nicolay Jægers huus betreffende enhvers Giestgiverlig Næring og brug som skeer i anledning af Anteignelsernes 2den Postes 2 Art: samt 25 Post udi Comparentens allerunderdanigst aflagde Reegenskab pro 1758 der fordrer for enhver udi aarlig Nærings skatt 2 rdr: og efter Forordningen af 31 8ber 1757 ligesaa Extra Skatt 4 rdr. hvilcke og saa leedis til Indtægt i bemelte Reegenskab{er} er bereignet paa Grund af den Ved \Comparenten/ holdte examination d/en 26 julij 1758 alt til tings Vidnes Erhvervelse og Vilde Comparenten om de indstevnte møder for til de i Stevningen benevnte qvestioner at give sin forklaring, forlange sam/m/e indstevnte Persohner paaraabte,
af de indstevnte mødte Nicolai Jæger, Jan Christian Seehus, Baste Eschildsen, som hver for sig tillige med Ole Holman som sig og indfandt, og i anledning af de i Stevningen anførte 3de qvestioner svarede,
1mo Nicolay Jeeger som anviiste sin bøxelsæddel at være til Grunden og i boende Huuse kom/m/et d/en 10de febr: 1749 og at have Været i Deres Maj/este/ts tieniste som Told betient og endnu nyder pention siden Tolden er
1760: 346
forpagtet, har ey brugt nogen Næring af Giestgiverie eller Kroehold, undtagen at naar nogen fra byen om Som/m/eren har udkom/m/et og har havt Thee eller Viin \med sig/ har hand laandt dem sine Værelser at fortære sam/m/e udi, og undertiiden ladet dem for betalning faae naar de har sam/m/e behøvet lidt thee eller Viin som hand fra byen for dem har ladet hændte, og da saadan ringe brug aldrig tilforn har Været paatalt af da værende Foget eller af ham fordret Skatt for, declarered hand at det aldeelis ey har importeret ham saa meget at noget deraf kand skattes, og ey heller for eftertiiden Vil befatte sig dermed at have noget til falds for nogen.
2. Jan Christian Seehuus anviiste sin bøxelsæddel af 19 aug: 1755 sagde at have brugt i sit Huus for udkom/m/ende Folck af byen et lidet Vershuus samt soldt til omkring boende lidt Specerier og dislige smaae Sager, hvor af hand til Fogden Bildsøe har betalt den paafordrende Skatt og Extra Skatt for 1758, men ey noget tilforn til forrige nu afdøde Foget, og erbyder sig sam/m/e at svare saalænge hand af sam/m/e Næring agter at benøtte sig.
3. Baste Eschildsen anviiste sin bøxelsæddel under 19 april 1749 sagde det hand fra den tiid hand har beboet Stæden har havt en liden handel med bønder som undertiiden har kiøbt en potte Øhl naar de har reyst til og fra byen, har ey været krævet eller fordret Skatt førend for Aaret 1758 som hand har betalt, og fremdeelis agter at erlægge saa længe hand sam/m/e ringe Næring bruger.
4. Ole Holman fremlagde sin bøxelsæddel af 15 Martij 1752 sagde at have brugt lidt næring, og udsoldt lidt Øhl undertiiden som hand hos bryggere i byen selv har kiøbt, af hvilcket brug ey tilforn er skattet til nogen førend hand af Fogden Bildsøe derom er erindret, og vil erklære det hand aldeelis ey Vil befatte sig med dislige Handel af Øhl eller dislige Udsahl i eller uden for sit huus.
5. Haaver Tollefsen er for 8te dage siden død.
6. Jan Bager har Været i 5 á 6 aar ude paa Reyse, hvis Kone Rangele Ludvigsdatter mødte siigende hændes Mand ey har bøxelseddel bekom/m/et da huuset tilhører ey ham men hændes Moder, har ey befattet sig med noget Udsahl af Øhl eller brendeviin, har aldrig Været fordret Skatt og har saasnart hun blev vidende at være urettelig angivet til Skatt for 1758 da hun udsolte 1/2 tønde tyndt Øhl af gangen og i det høyeste 8 halv tønder det gandske Aar, som hun toeg hos en brygger i byen og fick for Umage at udselge 8 s: \per tønde/ i det høyeste saa hun aldeelis intet kand deraf skatte men har strax sam/m/e nedlagt og ey har det ringeste brugt
7. Rasmus Nielsen har i 2de Aar beboet Stæden sagde aldeelis ey at have soldt noget enten Øhl eller brendeviin eller befattet sig med nogen handel
1760: 346b
8. Svend Svensen har beboet stæden i en 4 aars tiid, har havt ey videre Udsahl end kiøbet i byen Øhlet, og for bryggeren sam/m/e udsolt for at nyde 20 ...(?) tønde for sin Umage frit og har hand ey noget Aar for bryggeren udsoldt meer end 19 \ha..v/ tønder, men ey har saasnart Fogden fordred Skatt befattet sig for Aaret 1759 i det ringeste dermed og ey noget holdet fahl i sit huus.
9. Jan Schiot (Schiøt) er allene til huuse men ey har bøxlet loed ved sin Kone anviise et af Magistraten i Bergen ham meddeelte borger brev af 3 aug: 1756 hvorefter hand er anteignet som høcker i Bergen at ernære sig, og ey har fahlholdet eller soldt noget herude i Sandvigen, agter ey heller for eftertiiden at sælge Nogen slags Vahre her i Sandvigen, men forbliver Ved den Næring hændes Mand har havt og bruger i byen.
10. Ole Johannesen har beboet sit huus 7 aars tiid har og fra brygger i byen faatt Øhl at udselge som i det høyeste kunde Være 2 tønder om Aaret har og saasnart hand merket at være for saa ringe brug angivet til Skatz svarelse for 1758 nedlagt bemelte Øhlsahl og tillige med fleere derom ingaaet med Memorial til StiftambtManden som sagde de skulle Være frie naar de frasagde sig og nedlagde saadant brug, som hand og strax har efterlevet, og ey siden noget havt i sit huus til Udsahl.
11. Jan Nielsen Com/m/edør anviiste sin Lodtz bog tillige og at have beboet sit huus efter anviist bøxelsæddel af 13 Nov: 1736, sagde at have undertiiden havt en tønde Øhl at udselge til Skibsfolck som kunde ligge ved holmen, naar de med Skibe udgick, har saasnart Skatt for saadan Næring som ey var af betydning \blev fordret/ sam/m/e nedlagt og aldeelis ey der med siden befattet sig.
12. Baar Nielsen er fraværende og har for 2de dage som en gield bunden Mand opsagt sin boe og declarered sig falit.
13. Niels Svendsen Matros er ude paa Reyse til Engeland har beboet sit huus i 3 aars tiid, paa hvis Veigne hands broder svarede det hand nemlig Niels Svensen har havt Næring og brug med Øhl og brød at udselge i sit huus, og har af sam/m/e svaret til Fogden Bildsøe næring skatten for 1758 som Extra Skatten for ditto aar, lige som og Skatten for 1759 og vedbliver sam/m/e brug.
14. Torgier *Jørgiersen (seinare: Jørgensen) Var ude paa Reise som Matros og ey mødte nogen paa hands Veigne.
15. Giert Storm mødte ikke har henved 30 aars tiid beboet huuser i Sandvigen, har for Aaret 1758 betalt Næring og Extra Skatt som og for 1759, og kand fremdeelis af sin Næring sam/m/e svare
1760: 347
16. Hans Fæster er Skipper og ude paa Reyse har beboet sine huuser i 3 aars tiid, har betalt Næring og Extra Skatt for 1758 og kand fremdeelis af sit brug skatte.
17. Diedrich Hagelsteen mødte siigende at Være Møller og af Mølle bruget har skattet og aarlig skatter 2 rdr 3 mrk, har ey havt andet brug, end naar fløttmænd har kom/m/et med Godtz at mahle i hands Mølle har hand mod betalning naar de har Været trængende overladt dem en læske drick, men ey holdet Videre Giestgiverie eller udsahl, har altsaa ey Været fordret kand og ikke noget for eftertiiden betale deraf Skatt da hand intet i ringeste Maader der ved har havt eller haver nogen fordeel.
18. Hans Jansen er Lodtz og fraværende har ey bøxlet men beboet et huus 1 aars tiid, har efter hands Fader Jan Nielsens tilstaaelse fahlholdet lidt Øhl og brende viin afvigte Aar.
Af de i Stevningen benevnte Vidner mødte Niels Jacobsen tienende i Bahnen, 2. Niels Rasmusen Fløttmand 3. Johannes Jacobsen 4. Christence Christophersdatter 5. Ole Knudsen Fløttmand, 6. Jens Johannesen i Heyen og 7. Tosten Einersen, for de udeblevne Vidner Sc: 1. Mons Olsen i Uhren blev forfald lyst det hand er Lodtz og ude med Skib 2. Rachel Wynsch er gam/m/el og svag Appelone Knud Nielsens Kone ligeleedis svag.
For de udeblevne paastoed Fogden Stevne maalet afhiemlet som og skeede af de 2de Stevne Vidner Tosten Einersen og Diedrich Conradt Lindeman, da sam/m/e forklarede at have sam/m/e for alle i Stevningen benevnte Persohner lovlig forkyndt.
Fogden begierede at de nu mødende Vidner af Rætten maatte antages til Vidnesbyrds Aflæg og under aflagd Eed give sit Svar til efter følgende qvestioner om enhver af de indstevnte paagieldendes giorde Forklaring i et og alt sig rigtig forholder, og om ikke Viides fleere at angive som haver brugt forhen giestgiverlig brug samt ellers at forklare hvorlænge de ude blivende har brugt saadan Næring som i Stevningen omspurdt er. Af Vidnerne blev fremkalte
1. Niels Rasmusen som efter aflagd eed svarede det hand ey Veed noget om de anførte og angivne Persohners handel og brug \hvad sam/m/e / kand have været, Veed ey heller at angive andre eller fleere, har ey mod de ind stevntes tilstaaelse noget at modsiige, da hand er en gam/m/el Mand og ey Veed om noget Videre at give forklaring
2. Johannes Jacobsen sagde det hand ey er Vidende om andres handel end om Baste Eschildsen og Sven Svendsens handel og havdte brug, som hand efter deres egen giorde tilstaaelse ey havde noget at erindre imod, men sagde det saaleedis forholdt sig som de selv
1760: 347b
forklaret havde, Veed ey heller at angive fleere som bruger handling end \de/ af Fogden indstevnt ere
Fogden frafalt Christence Christophers Datters Vidnesbyrd siden hun skal Være af et mismodig Sind
4de Vidne Ole Knudsen det hand om de indstevntes handel hvor stor eller ringe sam/m/e har Været ey er Vidende undtagen om Gert Storms handel som i nogle Aar, men hvor mange til fulde ey Veed at forklare, har havt en saadan Næring hvor af hand kand leve, og ey uden med Kiøbmandskab ernærer sig veed altsaa ikke at angive andre eller fleere end de som ere indstevnte og selv har svaret for sig
5. Jens Johansen Heyen efter aflagd Eed sagde det hand mod de indstevntes egen inden Rætten giorde Angivelse og forklaring ey havde noget at erindre eller Veed at sam/m/e er urigtig, og at ey fleere end indstevnte ere har brugt Øhl og brendeviins Sahl saavidt ham er bekient untagen Claus Bischop som i dette Aar har begyndt lidt. Fogden tilspurdte dette Vidne i hvor lang tiid nu afdøde Haaver Tollefsen, Baar Nielsen har brugt den angivne Giest giver Næring, og om der af noget er tilforn skattet. Dertil svaret hvad afdøde Haaver angaar da holder Vidnet det derfor at sam/m/e handel har Varet i 3 aar {med Haaver}, og at ikkun næring skatten for 1758 er betalt, men at Baar Nielsen har havt lidt Øhl at selge tilforn indtil Aaret 1758 da hand sam/m/e ned lagde det \er/ og Vidnet bekiendt.
6. Tosten Einersens forklaring Var i alt eenstem/m/ig uden forandring med Vidnet Jens Johannesen Heyen
Den indstevnte Torgier Jørgensens hustrue Siri Iversdatter sagde det hændes Mand Vel brugte lidt Øhl sahl indtil Aaret 1758 men da der blev fordret Skatt derfor, nedlagde hændes Mand sam/m/e, og siden den tiid ey heller noget har brugt eller Vil bruge, da det tilforn Var saa ringe at deraf ey noget kunde svares. Mod denne siste forklaring havde ey heller de 2de siste Vidner efter tilspørsel {ey} noget at erindre men sagde den saa rigtig forholt sig.
Fogden frafalt de øvrige indstevnte Vidners forklaring og begierede dette tings Vidne sluttet og sig beskreven meddeelt.
Som bevilget blev og under Rættens forseigling udstædes.
1760: 348
Hossanger Skibbreede
1760 d/en 30 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Tingstædet Bernes tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 330 findes tilførte,
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved de øvrige afholdte Skibbreeder.
Lige leedis publiceret
en Kongl/ig Forordning angaaende Elsdyr i Norge at freede dat: Fredens borg Slott d/en 28 April 1760
Dernæst publiceret
H/err Lieutnant Bornemans Odelslysning til endeel Gaarder her i Skibbreedet dat: 30 april 1760 vid: fol:
2. Skifte brev forrettet paa Klæveland d/en 22 Nov: 1760 efter afg: Niels Jacobsen Kleveland vid: fol:
3. Rector Boals udgivne bøxelsæddel til Magne Olsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Grønaas dat: 18 Martij 1760 med Rev: ej dat
4. H/err Rennords udgivne bøxelsæddel til H/err Capitaine Oluf Brygger paa 1/2 Løb Mindre 1/2 Skillings Smørs Leye i Gaarden Bircheland dat: 23 Maij 1760 med Rev: ej dat
5. Jan Frøchens udgivne bøxelsæddel til Jacob Larsen Fieldanger paa 1 p/un/d Smør i Gaarden *Fillanger (Fiellanger) dat: 21 april 1760 med Rev: ej dat
6. Ole Nielsen Klevelands udgivne Skiøde til Sieur Bergesen Kleveland paa 23 3/4 Mark Smør 10 1/2 Kande Malt i Gaarden Øfre-Rachnes dat: 10 Dec: 1759 vid: fol:
7. Knud Nielsen Møxters udgivne Skiøde til Joen Knudsen paa 1 pund Smør 8te Kander Malt i Gaarden Møxter dat: 30 Maij 1760. vid: fol:
8. Joen Knudsen Møxters Revers og Vilkaars brev til selgeren sin Fader Knud Nielsen Møxter ej dat: et fol:
9. Mons Iversen Qvam/m/es Skiøde til Anders Andersen paa 1 p/un/d Smør 1/2 Faar i Gaarden Qvamme dat: 30 Maij 1760 vid: fol: 165
10. Sieur Bergesen og Knud Ellevsen Øfre Rachnes deres bøxel sæddel til Karen Christensdatters Myhr paa en huuse grund paa Øfre Rachnes mod 2 mrks Grunde Leyes svarelse dat: 30 Maij 1760.
11. Kongl/ig Skiøde for Ingvold Sævresen og Med Ejere paa Løsnings Retten til 1 1/2 Løb Smør 2 Faar i Gaarden Tellevig dat: 17de April 1759 vid: fol:
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Fogden Bildsøe paa Justitiens Veigne haver ladet til dette Ting indstevne Jacob Bergesen Rachnes som førend sin Confirmation har besvangret Pigen Thuri Olsdatter Tirevold begge for deres begangne Forseelse og Leyer maal at lide Dom.
Begge de indstevnte mødte for Rætten som Vedtoeg lovlig Varsel.
Thuri Olsdatter efter tilspørsel sagde det hun af den nu mødende Jacob Bergesen Rachnes er bleven be-
1760: 348b
svangret med det Foster som hun endnu ey er forløst med men Venter med det første at føde og kom/m/e i barselsæng med, og ey Veed af anden barne fader at siige.
Jacob Bergesen Rachnes efter tilspørsel sagde det hand ey kand nægte jo at have havt Leegemlig Omgiengelse med den nu mødende Turi Olsdatter og det under sin præparations tiid førend hand kom til Confirmationen som nu sistleeden Paaske skeede, har til sin Undskyldning ey noget at anføre Videre, men tilstoed hvercken under Løfte at Ville egte hænde eller fremdeelis at blive Ved hænde at have hænde besvangret 14 dage for Juulen,
Turi Olsdatter benægtede tiiden men i et og alt Vedblev det den sigtede og ingen anden er hændes barnefader, og har hun efter siigelse allereede ved Paaske tiider staaet skrift og giort sam/m/e bekiendelse om bemelte sin Barne fader Jacob Bergesen Rachnes.
Fogden begierte Sagen udsatt til nestanstundende høste ting for med Sogne præstens attest at beviise det Turi Olsdatter haver staaet aabenbare skrift og hvad tiid samt naar den sigtede Jacob Bergesen er admitteret til Confirmation og aabenbare Skrift.
Eragtet
Sagen udsættes efter Citantens forlangende til næstholdende Høste ting.
Under Sagens procedur fremkom Anders Knudsen \Bernes/ med tumult og purken imod Rættens givne adVarsel hvorfor hand til Justitz Cassen blev mulcteret at bøde 1 rdr.
D/en 31 Maij blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Publiceret
Børge Andersen Litlands udgivne bøxelsæddel til Anders Sieursen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Nordaas dat: 31 Maij 1760 med Rev: ej dat.
2. Afgangne Niels Jacobsen Klævelands Arvingers Skiøde til Johannes Nielsen Store Settre paa 1/2 pund Smør 1/2 Tønde Malt i Gaarden Kleveland dat: 31 Maij 1760 vid: 166
3. Johannes Nielsen Store Sættres udgivne Pante Obligation til Johannes Gudmundsen Herland paa Capital 60 rdr dat: 31 Maij 1760 vid: 166.
Og som ey fleere Sager fremkom blev de sædvanlige bielagere til Fogdens Reegenskab attesterede 1mo det angaaende hvad Landskyld der af aftags Gaarderne svares 2do at ingen Civile eller Caracterede Persohner her i Skibbreedet opholder sig, 3tio at ey i de beneficerede Skove dislige tøm/m/er eller Last Sorter er hugget hvoraf noget bør svares 4. Restancen for indeværende Aars Skatters 1ste og 2den termin beløber 355 rdr 13 s:
1760: 349
Echanger Skibb:
[1760] D/en 2 Junij 1760 blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echangers Skibb: paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 329 findes anførte
Og blev de sam/m/e Forordninger og ordres oplæste som Ved næstforrige Hossanger Skibb:
Lige leedis publiceret
Lindaas Præstegields Almues med deres Sogne Præst H/err Daaes indgangne foreening.
2. H/err Lieutnant Bornemans Odels Lysning til endeel Gaarder her i Skibbreedet.
3. Skiftebrev paa Gaarden Høeland efter afg: Mageli Stephens Datter dat: 21 Nov: 1759. vid: fol:
4. Knud Monsen Myhre og børns udgivne Skiøde til Ole Olsen Lavig paa 12 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Haugs Myhr dat: 2 Junij 1760 vid: fol:
5. H/err Benjamin Olrichs udgivne bøxelsæddel til Anders Halversen Fischeset paa 10 Mark Smør 1 Vog 2 p/un/d Næver i Gaarden Farrestvet dat: 12 Martij 1760 med Rev: ej dat:
6. ditto hands bøxelsæddel til Ole Simensen Grøsvig paa 9 Mark Smør 3 Voger Næver i Gaarden Moestrøm/m/en dat: 24 april 1760 med Rev: ej dat.
7. Mons Olsen Grøtvedt, Aschild Andersen *Nipien og Erich Haldorsen Øfstegaards som Værger deres udgivne bøxelsæddel til Johannes Gudmundsen paa 23 1/25 deel Mark Smør 15 1/25 Kande Malt i Gaarden Indre Eisnes dat: 23 Nov: 1759 med Rev:
8. H/err Benjamin Olrichs udgivne bøxelsæddel til Wemund Knudsen Herland paa 15 Mark Smør 2 1/2 Vog Næver i Gaarden Farrestvedt dat: 12 Martij 1760 med Rev:
9. Ole Erichsen Elvig paa den umyndige Iver Olsen Hopes Veigne giorde Odels Lysning til den Part i Hope som Niels Monsen Hope beboer og eyer skyldende 21 Mark Smør 3 Kander Malt dat: 2 Junij 1760. vid: fol:
10. Sorenskriver Garmanns paa Provstinde Legangers Veigne udstædde bøxelsæddel til Ole Nielsen Fam/m/estad paa 1/2 Løb Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Hagsetter dat: 2 Junij 1760.
11. Joen Johan/n/esen Eisnes Lars Bergesen Ytre Eisnes Johannes Gudmundsen Indre Eisnes og Ole Olsen Echnes paa egne og fleeres Veigne deres udgivne bøxelsæddel til Sieur Rasmusen paa et HuusMandspladtz under Gaarden Yttre Eisnes dat: 2 Junij 1760.
Udi TingsVidne Sagen indstevnt af Johannes Hansen Indre Bernes Contra Corporal Iver Aschevig, mødte Citanten og tilkiendegav at have ved de 2de Mænd Ole Tufte og Niels huusMand paa Heltvedt indvarslet efter forelæggelse den indstevnte Iver Aschevig, og tillige indvarslet Niels Biørsvig, Johannes, Sieur og Tollev Eide til deres Forklarings Aflæg. Af hvilcke ey fleere mødte end Niels Biørsvig og Sieur Eide paa egne og de 2de øvrige nemlig Johannes og Tollev Eides Veigne.
Varsels Manden Ole Tufte afhiemlede Forelæggelsens forkyndelse for indstevnte Iver Aschevig, sagde derhos at
1760: 349b
den anden Varsels Mand er svag og fraværende.
De indvarslede Mænd Niels Biørsvig og Sieur Eide svarede paa Citantens Spørs Maal at de som Ejere af Saugen har indgaaet saadan foreening indbyrdes at naar der er fattelse paa Vand, da skal Qvernen gaae og Sagen staae dog skal naar de enten maler paa Qvernen eller Sager paa Sagen advare hinanden om Vandetz Stemming, thi i stort Vand kand saavel Sagen som Qvernen gaae og begge af et Vand fahl betiene sig men hvorleedis Vandfaldet Var da det paaklagede Slags Maal skeede enten det Var stort eller lidet derom kunde Comparenterne ey noget forklare da de samme tiid ved Sagen ey vare til stæde eller nerværende
Citanten Reservered sig paa behørig Stæd og tiid at indgive sin Reigning saavel over de hidtil medgaaende Omkostninger som Satisfactions Søgelse for den hands Sønn tilføyede Skade, og for denne tiid begierede dette Tings Vidne sluttet, og sig beskreVen meddeelt som ham blev af Rætten tilstaaet
Fogden Bildsøe forlangte Sagen indstevnt paa Justitiens Veigne Contra Leyer Maals begiengerne Aase Aamundsdatter Aschevig og Ole Hatlesen udsatt til næste ting.
Lige leedis forlangte Sagen udsatt mod Qvinde Mennisket Christi Olsdatter som er angivet at have havt ublue Omgiengelse med Soldaten Mons Olsen Qvinge
Eragte
Udsættelse til næst holdende høste ting bevilges i begge Sager
Fleere Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten
Publiceret
Helje Nielsen Wadsels udgivne Skiøde til sin Sønn Johannes Heljesen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Wadsel dat: 2 Junij 1760. vid: fol:
D/en 3die Junij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
Aase Jonsdatter med Laværge Stephen Iversen Høylands udgivne Skiøde til Jon Larsen Echanger i alt paa 1 Løb Smør i Skatte skyld i Gaarden Nedre Echanger dat: 3 Junij 1760 vid: 167.
2. Iver Andersen, Magne Hindenes Ole Langhelle, Aamund Wasel Simon Honnisdahl og Johannes Schierping deres som Værgers udgivne Skiøde til Joen Nielsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Muulen dat: 2 Junij 1760. vid: fol: 167.
Og som ey fleere Sager blev efter Paaraab frembragt for Rætten blev de sam/m/e tings Vidner angaaende de aftagne Gaarders Landskyld, med det om Skovene og de Caracterede Persohner attesterede ligesom for Hossanger Skibbreede.
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 385 rdr 2 s:
Arne Skibbreede
[1760] D/en 4de Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Arne Skibbreede i overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug
1760: 350
Rættes Mænd hvis Navne fol: 321 findes tilførte undtagen udi den svage Besse Schreyens Stæd er Iver Knudsen Dahle antagen
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Forordninger og ordre oplæste som Ved nestforrige Ting stæd.
Dernæst Publiceret følgende documenter
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hane d/en 8 Sept: 1759 efter afg: Thomas Hane vid: fol:
2. ditto paa Gaarden Morvigen efter afg: Ole Nielsen Morvigen dat: 8 Nov: 1759 vid: fol:
3. Ole Olsen i Sandvigens udgivne Pante Obligation til SorenskriVer Johan Garmann paa Capital 20 rdr dat: 15 Nov: 1759 vid:
Fogden Bildsøe anmelte at hand til dette Ting Tiid og Stæd ved mundtlig Varsel haver paa Justitiens Veigne indkaldet gift Manden Johannes Monsen Blindem for begangne Leyer maal udi sit Egteskab med sin tieniste Pige Marthe Halsteens datter derfor at anhøre Actors Paastand til doms med bøders Udreedelse.
Johannes Monsen Blindem mødte Vedtagende lovlig Varsel og tilstoed Sigtelsen i alt, samt at have i Egteskab med Leyermaal forseet sig med tieniste Pigen Marthe Halsteensdatter, som allereede har fød det barn som hand er barnefader til.
Actor sagde at hand vel allereede til hands Maj/este/ts Intresses i agt tagelse har ladet Leyermaals begiengerens boe, beskrive og Seqvestrere, men sam/m/e Forrettning er endnu ikke af høy Øvrighed bleven approbered hvorfor hand begierede Sagen udsatt til nestanstundende Høsteting og til sam/m/e tiid forlangede Lavdag for den indstevnte og nu mødende til Videre Paastands anhørelse.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting gives lige som og Johannes Monsen til sam/m/e tiid forelægges at møde
Aflyst Jens Garnes udgivne Pante Obligation til Ole Olsen Waatle paa Capital 54 rdr dat: 18 april 1738 efter Creditors qvitence
Publiceret Jens Garnes og Johannes Søre Aschelands udgivne Skiøde til Baste Jonsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 huud og 6 Kander Malt udi Gaarden Garnes dat: 31 Dec: *1760 vid: fol: 169 31 Dec: 1759 vid:
Sager efter paaraab frem kom ey for Rætten og da Fogden saavel havde forfattet Restancen over Skatterne som Rætten opholdt sig til Klocken 8 om Aftenen, frem kom Ole Taqvam skiøndt hand efter Laug Rættes siigelse har Været her i Formiddag og efter Sagernes Paaraab siden i Eftermiddag Klocken 1 slætt ey har anmeldet sig, og angav det hand har ladet indstevne Haldor Jensen Indre Taqvam fordie hand har beskyldet hands Kone Elen Axelsdatter fordie hun skal have fraraadet Guttorm Monsen Hole Giftermaalet med den Pige hand friet til.
1760: 350b
Ligesom derom indstevnt Vidner i sam/m/e Sag nemlig Simen Olsen Indre Taqvam Niels Einersen Wichne Mons Nielsen Indre Taqvam som efter Citantens siigelse ey har gaaet til Alters.
Den indstevnte Haldor Jensen efter Paaraab mødte ikke,
Stevne Vidnerne Johannes Seim og Iver Aaseim fremstode og eedelig afhiemlede det de med mundtlig Varsel har indstevnt Haldor Jensen at svare Citanten til de Ord hand har talt om hands Hustrue angaaende Guttorms Monsen Holes Gigter Maal at giøre til intet med Pigen Kari Olsdatter samt derom at anhøre Vidner som angivne ere og nu møder.
Eragtet
Sagen i henseende Citanten har forsømt at anmelde sig førend nu tiiden er at slutte Tinget, beroer til næste ting, da Haldor Jensen til sam/m/e tiid forelægges Lavdag.
Da udi den af Encken Syneve Andersdatter mod drengen Ole Johan Olsen udsatte Sag ingen af Parterne mødte, blev efter Rættens seeniste ergangne Kiendelse, paa sistleeden høste ting følgende
Dom afsagt!
Ved Stevnemaal af 29 aug: 1758 haver Encken Syneve Andersdatter ladet indstevne Drengen Ole Johan Olsen fordie hand hænde skal have skuet over et Gierde, og slaget hænde sam/m/e tiid Ørefigen, sam/m/e forøvede Slags maal haver den indstevnte selv tilstaaet, som og med de 2de afhørte Vidner Marthe Andersdatter og Karen Halsteensdatter aflagde Forklaring er overeensstem/m/ende, men da saa Vel den indstevnte selv, som og Vidnet den ind stevntes Moder {Syneve Andersd} Sophie Johannes Datter undskylder denne Gierning der med, at Citantinden skal have først revet ham i haaret og skieldet ham, hvilcket ey er Ved Vidner overtydet Citantinden, uagtet den indstevnte tillige med hands Fader, dertil er givet tiid end og til dette ting, altsaa kand Rætten ey andet end andsee, at i stæden Citantinden Ved søm/m/elig afbigt kunde blevet tilfreds stillet, har den indstevnte eller hands Forsvar Ved forlangte Udsættelser og ophidtede inventioner forøget Sagens bekostninger,
thi kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at indstevnte Ole Johan Olsen, som her paa saa usøm/m/elig Maade opførte sig mod Citantinden, som en gam/m/el Kone,
1760: 351
og hende slaget, samt skuet til Jorden, bør i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art: bøde til deres Maj/este/ts Casse 9 rdr og til Citantinden for foraarsagede Processes Omkostninger 4 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes, under Adfær efter Loven.
De fremlagde Tings Vidner blev attesterede saavel angaaende de aftagne Gaarder Dahle og Sædahlens Land skyld som de 2de øvrige at her ey findes beneficerede Skove hvor dislige omspurte sorter er hugne og at ingen til Extra Skatts svarelse for 1758 fandtes
Restancen for Skatterne beløber 501 rdr 4 mrk 9 s:
Mielde Skibbreede
[1760] D/en 6te ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibbreedes Almue paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 323 findes tilførte og blev for dette Skibb: de sam/m/e Forordninger og Videre Ordres oplæste som Ved nestforrige Skibbreede.
Publiceret
Lieutnant Bornemans Odels Lysning til de 2de Gaarder Nedre Kleppe og Røscheland dat: 30 april 1760 vid: fol:
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Søre Wefle d/en 11 Sept: 1759 efter Brithe Olsdatter og Niels Monsen vid: fol:
3. ditto paa Gaarden Nore Borge efter Mons Johannesen Nore Borge dat: 19 Sept: 1759. vid: fol:
4. Helje Monsen Waatle og Ole Johannesen Sundlands udgivne Skiøde til Jens Olsen Garnes paa 2 p/un/d 6 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Waatle dat: 31 Dec: 1759 vid: fol:
5. Efter H/err bye fogd Dasses begier er publiceret Hans Wordemans udgivne Pante Obligation til H/err Cancellie Raad Hendrich Angel i Trondhiem for Capital 600 rdr dat: 15 Dec: 1759 for dette Skibbreede uagtet sam/m/e tillige for rette Værneting og Schiolds Skibbreede skal Vorde publiceret til næst stundende Høsteting vid: fol:
6. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen Romsloe paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Blom dat: 12 Maij 1760.
Udi de 2de Laug Rættes Mænds Stæd nemlig Jacob og Erich Nøstad som ere stevnte, blev opnevnt Anders Olsen Reistad og Anders Johansen Eide at sidde Rætten.
Procurator Cramer Senior paa Citanterne Jacob Haldorsen og Joen Ellingsen Nordre Byseims Veigne frem lagde den af Comparenten under 6 Maij sist leeden forfattede skriftlige Stevning Contra Jacob og Erich Monsen Niostad for Sagen stevnemaalet inde holder, som saaleedes er lydende.
De ind stevnte mødte Vedtagende lovlig Varsel og sagde af Stevningen at have faaet Copie
1760: 351b
Procurator Cramer paa Citanternes Veigne til Processens Kortelse bad Rætten at opgive til de indstevntes besvarelse efter meldende Spørsmaale. 1mo hvers Alder og Jorde brugs tiid, 2do om de ikke selv er bekiendt at Citanterne til Som/m/er støel for deres Creatuure uformeente brugte Fieldstølen, 3tio Om de alligevel den første gang for 5 aars tiid toeg deres nemlig Citanternes Creatuure fra den sam/m/e Støle beite og satte dem ind, samt nægtede at frie slippe dem forinden dem Var betalt Pænge efter paastand. 4de Om de ogsaa dermed ydermeere fortfarede og sist nestforløbne Aar giorde det sam/m/e 5. Om saaleedis fratagne Pænge bliver udi alt 12 rdr 6. hvad Adkomst de indstevnte Vil paaskyde eller ogsaa besidder til at hiemle fieldstølen til eget brug allene og derfra at udslutte Citanterne med andre deres Naboer.
Til 1ste Qvestion svarede Erich at Være 39 aar og 11 aar brugt sin Gaard hvor hand er fød paa og deels har arvet og kiøbt. den indstevnte Jacob sagde at Være 32 aar, og fød paa sam/m/e Gaard og brugt sit brug i 5 aar hvilcket brug er beneficeret til Haugs Præsteboel til 2den qvestion svarede de begge ey at formeene Citanterne deres egen Sætter og fieldstøel, men ey kand taale at Citanternes Creatuure kom/m/er i deres Enge og have og bliver melcket der, Til 3de svarede det de for 5 aars tiid siden indsatt Citanternes Creatuure udi deres egen nemlig de indstevntes Geil, og ey fick den \tiid/ pænge, men et Aar eller noget derefter fick pænge, men ey ret erindrer hvor mange dog meener det beløb til 2 rdr 2 mrk, foruden hvad 2de Mænd \fick/ som de brugte at advare Citanterne om at holde deres Creatuure fra de indstevntes Mark.
Paa Citanternes Erindring at Creatuurerne blev fast holdne indtil 2de Mænd Ved Navn Knud Johannesen Søre Byseim og Ole Olsen ibidem gick i borgen for dem, item at Jacob Haldorsen betalte for sine Creatuure 2 rdr 2 mrk og Jon Ellingsen for sine Creatuure 1 rdr 8 s: de indstevnte tilstoed det omspurte og sagde det de {ey} Vilde uden betalning slippet Creatuurerne hvis Citanterne Vilde lovet at Creatuurerne ey oftere skulle kom/m/e i deres have og der blive melkede.
Til 4de svarede de indstevnte at de ey har indtaget Creatuurer{ne} fleere end 2de Oxer Aaret derefter men ey vilde tilstaae at have bekom/m/et løsnings pænge derfor, men for deres Umage at advare dem og medbringe de bem/el/te 2de Oxer til
1760: 352
Citanternes egen Støel at have bekom/m/et 12 á 16 s:
Men Citant Jacob Halvorsen tilbød at Værge med Eed at hand den tiid maatte betale dem Sc: de indstevnte 1 rdr 1 mrk:
De indstevnte paastoed at den Sag bør dem overbeviises med Vidner, da de ey fick [meere]? for de 2de ommelte Oxer at bringe til Citanternes Sætterstøel end 16 eller 20 s: som de ey rettere kand erindre
Citant Jacob Haldorsen tilbød ved sin Eed at bekræfte at hand virkelig i forbemelte begivenhed betalte til Jacob Monsen 7 mrk.
Til 4de svarede det de sist forløbne Aar fandt Citanternes Creatuure i deres hage udMarck noget fra de ind stevntes bøe gierder, og af alle Citanternes Creatuure insatt Et beest, som Jacob Haldorsen betalte de ind stevnte 2 rdr for, ligerviis betalte Joen Ellingsen dem 2 mrk for Varskuelsen, som Citanterne leverte dem med fri Villie, og nægtede at Ville modtage siigende Citanterne først kunde spørge sig for om de burde sam/m/e betale eller ikke. til 5te svarede det de ey har faaet meere end som ovenmelt der beløber henved 6 rdr: til 6te svarede de det de ey hindrer Citanterne at bruge den saa kaldede Nore Byseims Støel, men formeener dem at bruge deres Gaard Niaastads tilhørende have og Udmarck som strecker sig til deres paaboende Gaards bøe Gierder, hvor de ey Vil at Citanterne maae Melcke deres Creatuure eller der stædse at holde dem, men om Citanternes Creatuurer af en hændelse og i en hast kom i deres UdMark, da naar de drev dem derfra igien og ey melcket dem der Vilde de lade det Være upaatalt.
Procurator Cramer paa Citanternes Veigne fordi Stevnemaaletz befattede Sigtelse Ved de indstevnte saavidt som de selv vilde, er tilstaaet her for Rætten, hvor udover Lovens 1 bogs 15 Cap: 1 art: bliver i betragtning, indstillede at de indstevnte er Convincered det de paa egen haand haver indsatt Citanternes beitende Creatuure og for sam/m/e taget Løsnings Pænge, men ey er god for at beviise at Citanternes Creatuure giorde nogen Skade eller beitede uden for Citanternes egen fieldstøel, thi indloed Comparenten til Doms at de indstevnte for saadan Lovstridig Gierning bør straffes tilstreckelig dem til Erindring og andre lige saa sindede til Afhold, lige saa og at betale Citanterne dobbelt tilbage hvad de selv kientes Ved at have udtrænget fra Citanterne og sluttelig at oprette dem denne Processes Omkostning billigst med 16 rdr:
De indstevnte {Citanterne} sagde det de har optaget Creatuurerne Citanterne tilhørende paa deres egen Udmark, det de kand altiid beviise, og altsaa
1760: 352b
bør forsvare deres Ejendom, og altsaa forlanger Sagen udsatt til at overlægge, hvad fornøden kand eragtes til næste ting.
Eragtet
Sagen efter de indstevntes forlangende bevilges til næste ting Anstand udi.
Publiceret
Anders Nielsen Helles udgivne bøxelsæddel til Mons Gudmundsen paa 1/2 Løb Smør 8 Kander Malt \2 s: i pænge/ i Gaarden Øfstemielde d/en 30 Nov: 1759.
2. Einer Ascheland og Einer Riveneses som Værger for Lars og Mons Nielsen deres bøxel sæddel til Ole Nielsen paa 1/2 Løb Smør 3 Kander Malt i Gaarden Søre Wefle dat: 6 Junij 1760 med Rev:
3. Lars Andersen Haucheland Ole Andersen Indre Arne og Erich Nielsen Yttre Arnes Skiøde til Ole Larsen Laasta paa 1/2 Løb Smør 18 Kander Malt i Gaarden Søre Kleppe dat: 6 Junij 1760 vid: fol: 170
Fleere Sager efter paaraab frem kom ey for Rætten
Fogden i Andleedning af sine Anteignelsers 19 Postes 1 art: i sit for Extra Skatten pro 1758 aflagde Reegenskab tilspurte Almuen hvorvidt Sergient Harbis i Haugsvigen uden sin Ruin formaaer at betale den ansatte Extra Skatt 4 rdr af sit brugende Giest giverie, der til svarede den nerværende Almue at bem/el/te Harbitzes tilstand og Formue er saare ringe da hands Huus og ringe Ejendeele er pandtsatte og hands Giestgiver Næring saa slætt og ringe, det hand ey formaaer noget der af at skatte, og altsaa ey har anden indkom/m/e, end den gage hand som Under Officer nyder.
Fogden efter forrige tiltale Contra Anne Andfindsdatter nødsagedes til at begiere Sagen udsatt til andstundende høsteting for at indkalde den af hænde siden efter for Sogne præsten Ved Skrifte staaelsen navngivne barnefader gift Manden Madtz Andersen Aandeland at anhøre hændes Sigtelse
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting bevilges
Det Tings Vidne om her i Skibbreedet andre er boende af Civile betientere end jeg Sorenskriver Garman som til Extra Skatt for 1757 kand Vorde ansatt hvor til blev svaret Ney, ligeleedis at ey dislige beneficerede Skove findes hvorudi det omspurte tøm/m/er eller Last Sorter er hugne hvoraf bør skattes.
Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termins Skatter beløber 335 rdr 3 mrk 14 s:
Publiceret
Niels Jonsen Grimstads udgivne Skiøde til Mons Bastesen paa 15 Mark Smør i Skatteskyld i Gaarden Grove dat: 30 Maij 1760 vid: fol: 171.
Aastæds Sag
1760 d/en 30 Junij blev Aastæds Rætt satt paa Gaarden Nore Aadland eller Ødejord beliggende i Herløe Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie,
1760: 353
for sammestæds efter Citanterne Lars Olsen Thomas Knudsen Jacob Pedersen Lars Hansen Peder Monsen og Willum Olsen Lansvigs under 22 Maij sistleeden udstædde skriftlige Stevnemaal Contra Yttre Sæbøes Opsiddere og Ejere at kiende og døm/m/e udi den Sag de hinanden har søgt for alt efter Stevnemaaletz Videre Indhold som med Rættens beram/m/else er saa lydende til Rættens betiening haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe Ved skriftlige ordre under 21 Maij sistleeden til den Constituerede Lehns Mand ladet opnevne følgende 6 Laug Rættes Mænd Sc: 1. Mons Magnesen Bragstad 2. Ole Jonsen Hiertaas 3. Johannes Halversen Moldeklev 4. Hans Andersen Hesdahl 5. Aschild Nielsen Søre Hauland og 6. Hans Olsen Søre Hauland som ingen af Parterne ere beslægtigede,
Og efter at Rætten saaleedis Var satt blev Parterne og de indstevnte Vidner paaraabte som alle mødte untagen Rasmus Nielsen som er svag og sængeliggende paa hvis Veigne Niels Knudsen Indre Sæbøe indfandt sig til at svare for ham i Sagen.
De ind stevnte Søbøes Opsiddere og Ejere mødte alle siigende de ey har brugt deres Gaards tilliggende Herlighed ved at sættre og fiske paa Gaarden Nore Aadland anderleedis end deres Formænd fra umindelige Tiider, og at de dertil har *har havt og haver Friehed formeener de at beviise ved den i Aaret 1680 passerede Aastæds Forrettning hvorved allereede den tiid er oplyst og Ved Dom bekræftet forliig fastsatt og afgiort det Yttre Sæbøes Sæter bør Være her paa Gaarden Ødejord eller Aalandsteig samt at nyde halveparten af all den Lands Lod som kand falde af hvis Velsignelse Gud giver, enten det fanges af frem/m/ede eller af dennem tillige hvilcket de skal skifte halvnet (helvnet) fornevnte tvende Gaarder oprigteligen imellem og den eene ikke den anden nogen Uret eller Undersleb enten de er fraværende eller tilstæde at giøre, men om det skeer anderleedis, da skal den som giør Urætt derfor straffes og all Omkostning betale skadesløs de indstevnte sagde det de og deres Formænd stedse har brugt deres Sæter og fiskerie ligesom den producerede Dom og forrettning indeholder, og fremdeelis behøver og paastaaer sam/m/e brug og herlighed fremdeelis at nyde.
Ligeleedis frem lagde de indstevnte et under 11te Maij 1754 skriftlig forfattet forlig udgivet af da værende Nore Aadland eller Ødejords Ejer Elling Nielsen til dem som Ejere for Gaarden
1760: 353b
Yttre Sæbøe publiceret for Værnetinget d/en 18 8ber sam/m/e aar som de tillige i Acten forlangte maatte indrages til beViis at de med Rette til kom/m/er den Rettighed at nyde og bruge her i Ødejorden saavel til Lands som Vands som deres Gaard Yttre Sæbøe af gam/m/el tiid har Været tillagt.
Citanterne fremlagde paa sin Siide en lige lydende Gienpart af den Laugtingsdom eller Raadstue Dom i Aaret 1622 d/en 12 Junij som i Aaret 1680 ligeleedis ved dom er bekræftet under da værende Ejere af Ødejor og Yttre Sæbøes inden Rætten giorde Forliig og i alt lige som den af de ind stevnte frem lagde Forrettning \er/ Ordlydende.
Citanterne fremlagde deres af forrige Ejer Elling Nielsen meddeelte Skiøde under 13 Julij 1754 som d/en 18 8ber sam/m/e Aar er publiceret, hvorefter de legitimerer sig at Være Ejere for Gaarden Nore Aadland og altsaa paastoed at Sæbøe Gaards Ejere gandske skal fraholde sig at have brug paa deres Gaard saavel til Lands som Vands, da de ey Vil rette sig efter de gamle Domme, eller Forliige
De indstevnte sagde de i alt her og Vil rette sig efter de gamle og i Retten frem lagde domme til deres Gaards Herligheders beviis og beskiermelse, og har de og Formænd i all sin tiid der af benøttet sig og fremdeelis agter at Vedblive sam/m/e, ligesom de samtlige tilstode at have brugt Ødejords udMarck til at sættre deres Creatuure om Som/m/eren udi samt baade selv fisket og faaet Landslod af frem/m/ede af hvad der fisket i Hafrevogen som de stædse har deelt med Ødejors Ejer for en halvepart, har og slaget Græs paa Hafreøen saaleedis nemlig \de/ det 1 aar og Ødejords Leylænding og Opsidder det andet {.....} aar og saaleedis hvad UdMarken og fiskeriet betreffer havt fellisskab og andeel med dem Ødejors Ejere for en halve deel.
Citanterne forlangte de indstevnte Vidner afhørte, hvoraf fremstoed
1mo Anders Iversen Morchen sagde at Være 78 aar gam/m/el og at have hørt det af sin Fader i sin Undgom at Sæbøe Gaards Ejere for en 80 ja længere tiid siden ey skulle have hugget i Aalandsteigen, men i Vidnetz Levetiid Veed hand at Sæbøs Ejere har stædse brugt sin Sæter og fædrift og
1760: 354
andeel i fiskeriet tillige med Ødejor eller Nore Aadlands Ejere, kand ey giøre Anviisning paa noget som især er uddeelt eller adskilt fra Ødejors Marck til Sæbøe gaard men altiid har hørt og Veed at det har Været til fellis brug imellem begge Gaarder, hvilcken aflagde forklaring Vidnet med Eed befæstede.
2do Aschild Iversen Gripen sagde at Være henved 90 aar gammel sagde at have boet herpaa Gaarden i 44 aar og for 16 aar siden fløttet herfra, sagde i all Vidnetz tiid at have hørt og seet at Sæbøe Gaards Ejere og Opsiddere har brugt Ødejors UdMarck til Som/m/erbeite og Sæter for deres Gaard, samt havt fiskeriet i Hafrevogen og andre stæder Ved Landet til fellis kand aldeelis ey giøre nogen anviisning paa Ødejors UdMarck nogensinde at have *Være afskilt eller deelt imellem bemelte Gaarder, da alt har Været til fellis indtil denne tiid, hvilcken forklaring dette Vidne og med Eed stadfæstede.
De 2de øvrige Vidners Niels Aadland og Mons Refschaar forklaring Var i alt eenstem/m/ig med de 2de afhørte Vidner at Sæbøe Gaards Ejere har til fædrift og fiskerie stædse havt fellis brug og Nøtte med Ødejors Ejere og beboere, hvilcket de og begge med Eed bekræftede.
Parterne paa begge Siider havde ey Videre at indgive eller svare udi Sagen, men Submitteret sam/m/e under Dom.
Thi blev af Dom/m/er og Meddoms Mænd følgende
Dømt og afsagt!
Da det saavel af de indstevntes, som Citanternes frem lagde lige lydende Aastæds Forrettning i Aaret d/en 30 Junij 1680 passeret, hvorudi er indraget en ældre for Bergens Raadstue d/en 12te junij 1622 afsagd Dom, erfares at de indstevnte Yttre Sæbøes beboere og Ejere har stædse havt deres Sæter og fellis fiskebrug udi Ødejords eller Nore Aadlands UdMark og Ved dens tilhørende Kaste eller silde Vog havt sin halve Landslod af hvad der af dem eller frem/m/ede bliver kastet, det og saavel af da værende Ejere som seenere Forliig skriftlig udgivet af Elling Nielsen d/en 11 Maij 1754 førend hand Ødejorden eller Gaarden Nore Aadland den 13 Julij sam/m/e Aar til Citanterne og Ejerene paa Gaarden Landsvig afstoed, er afgiort og tilstaaet det Yttre Sæbøes Opsiddere og Ejere skulle fremdeelis som tilforn have fellis brug i Aadlands Marck og fiske brug alt i følge de gamle og usveckede Domme for begge forbenevnte Gaarder, hvor til og kom/m/er
1760: 354b
at de afhørte Vidner enstem/m/ig forklarer at bemelte Sæbøe Gaards Ejere stædse i en 80 aars tiid og indtil nu har havt fellis brug i Nore Aadlands UdMark samt halve Landslod af det derved faldende Fiskerie, thi kand Citanterne ey Vænte at deres for faae Aar tilkiøbte Gaard Nore Aadland bør tillægges Videre end den med rette tilhører, som er fællis Fædrift med Yttre Sæbøe og halve Lands Lod af fiskeriet udi Nore Aadlands UdMarck og Kaste Voger,
Thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at Yttre Sæbøes Ejere fremdeelis nyder den herlighed bemelte deres Gaard af Alders tiid har Været tillagt og de langt over hævds tiid indtil nu har hiemlet til brug og Nøtte, saa de ubehindret af Citanterne som itzige Ejere eller \deres/ efter kom/m/ere maae af deres Sæter og Fædrift i Nore Aadlands Udmark som dessens underliggende \Voger/ benøtte sig som tilforn, til fellis Fæbeite og halve Lands Lods Nydelse. I den henseende bliver den gamle og usveckede Dom samt de i Ejere af begge Gaarder deres NerVærelse sluttede Forliige Ved denne Dom i alt stadfæstet til følge og Efterlevelse for begge Parter, som i mindste Maade ey bør fornerme hinanden men lade sig nøye med det fellisskab de stædse har havt saafremt de efter Sagens beskaffenhed ey der for Vil undgielde efter Loven,
Citanterne som denne Sag uden Nødvendighed har reyst betaler denne Processes Omkostning efter nedenstaaende bereigning 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Aastæds Sag!
1760 d/en 29 Julij indfandt jeg Sorenskriver Johan Garmann mig paa Aastæden Aanneland i Schiolds Skibbreede for sam/m/estæds efter foregaaende berammelse og udstædde Stevne Maal af Citanten Sing/neu/r Knud Zachariasen at foretage den Sag hand mod de indstevnte Opsiddere paa Gaarden Romsloe har anlagt, efter det producerede Stevnemaals Videre indhold som er dat: d/en 30 april indeværende Aar, til sam/m/e Forrettnings holdelse haver deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bilsøe paa Citantens Reqvisition opnevnt følgende Laug Rættes Mænd: Sc: Niels Nielsen Espeland, Jens Han-
1760: 355
sen Aadland, Niels Nielsen Biørcheland, Niels Nielsen Dyngeland, Ole Nielsen Heldahl og Niels Larsen Setterdahl som alle mødte.
Hvorefter da Rætten Var satt Parterne blev paaraabte, bemelte Stevning som Citantens FuldMægtig Procurator Johan Simon Cramer fremlagde tillige med Fogdens Opnevnelse til dette Laug Rætt er saa lydende.
De indstevnte 11ve Opsiddere paa Gaarden Romsloe møtte alle Vedtagende lovlige Varsel, af Vidnerne mødte Niels Monsen og Sieur Haucheland, Johannes Erichsen Næsse nu boende paa Tongeland og Chrispinus Erichsen Hope og Mons Scholdahl, lige leedis mødte og Stevne Vidnerne Jan Andersen Tveteraas og Michel Michelsen Sædahl som afhiemlede Stevne maaletz afhiemling lige efter deres Paateigning for alle de udi bemelte Stevning anførte Persohner
Lehns Mand Wintziens Engelsen Haue af Lyse Closter Godtz indleverede et forseiglet brev til Dom/m/eren som hand forlangede inden Rætten obnet og oplæst og dertil fremlagde 6 s: til det stemplet Papier som sam/m/e burde belægges med.
Procurator Cramer dertil svarede at ey fleere uden rette Giernings Mænd kunde kaldes til denne Sag, men er Sing/neu/r Foerman deres hosbond og har hand samtøckt Factum samt desaarsage Vil forsvare da har hand ogsaa Været Videndes om denne Rætter gangs Søgning og Var det ham ubetaget selve Sag at forfægte om hand kunde, i den Anleedning og som Citanten ingen lunde attraaer noget at fravinde Sing/neu/r Foermand men allene sit, eget at beskierme imod Forurettelse, saa Var heller ikke noget lovligt at Concipere til denne Rættergangs Søgnings Hinder men den maatte fornødentlig nyde sin lovlige fremgang, aller helst det Vorder Sing/neu/r Foermand uformeent sig selv som angivet Hosbonde at indlemme udi denne Sag, eller ogsaa in posterum at paaskadige om hand qvo modo siuntes at blive fornermet, paa saadan lovlig Grund fortfarede Comparenten med sin Procedur saaleedis, hand frem lagde 1mo Den passerede beskickelses Forrettning til de indstevnte og mødende Giernings Mænd dat: 8 aug: sistleeden, hvoraf bemerkes Citantens freedelige og kierlige hensigt, som blev foragtet, hvorfor Proces maatte existere, derom begierede hand Mændene qvestioneret om ey sam/m/e beskickelse d/en 3de Sept: nest efter blev dem insinueret og Udskrift
1760: 355b
overgivet, 2do hvad tiid Gierdet Ved dem blev oprettet og hvem det tillod eller beskickede, 3tio Om sam/m/estæds Var frie og oben Mark tilforn, hvor Aandelands Creatuure beite, og Aandelands Ejere forløvede (forlovede) frem/m/ede at beite sam/m/estæds 4de hvad Adkomst de har til denne Gierning samt des formedelst at tileigne sig den indgierdede Mark
De indstevnte Romsloe Mænd svarede til 1ste qvestion at de havde modtaget beskickelsen d/en 3 Sept: sistleeden Aar og deraf faaet Copie, til 2den qvestion svarede de at de havde oprettet for 2de aar dette Gierde i deres egen Mark af deres egen drift og deres hosbonde H/err Fogden Foerman uafvidende som de af nød giorde for at de frem/m/ede Creatuure som gick i Marcken trenget sig ind paa deres bøe Marck Ager og Eng, lige som og de frem/m/edes Creatuure og Oxer har giort Skade paa deres Kiør, til 3die svarede de at tilforn Var oben Mark, men Aandelands Creatuure har aldrig beitet der, men frem/m/ede som foregav at have havt Lov dertil af Aandelands Ejere at beite der sam/m/estæds hvor de indstevntes Creatuure har stædse beitet og har havt i deres forfædres tiid deres Sæter som end nu skal findes Lignelse til, bemelte Stæd kaldes Kindahlen, som de indstevnte reigner at høre Romsloe Gaard til og gaaer mit af Guld Fieldet ned i Svarte Vatnen og efter Elven som kaldes Marck Elven, saa de indstevnte reigner sig til Ejendom paa den Nordre og Ostre siide saameeget bemelte Elv indhægner ned til Vandet, til 4de qvestion svarede de indstevnte at det har Været deres Kan, som de kand med Vidner beviise at de og Formænd sam/m/e har brugt, og har de om alt givet sin Ejere Efterrettning, saa de har gierdet langt inden for de anførte Merker og paa deres egen Mark
Cramer bemerkede af det ovenstaaende at Gierdet er opsatt i UdMarken hvor den Var frie og oben tilforn, men at den sam/m/e er deres paaboende Gaard Vindiceret allene, det er ubeviist og heller aldrig kand blive beviist hvor for uden det er Citanten uvedkom/m/ende, hvis saa var at frem/m/ede beester havde giort Skade de indstevnte paa Marck eller Creatuure
1760: 356
men det Var dem Vedkom/m/ende og deres Pligt at gierde forsvarlig, thi Var nu Comparenten fremdeelis paatrængendis, at de mødende Vidner maatte Vorde indfordret for Rætten til forklarings Aflæg paa qvestioner, dernæst til Anviisning og omsiider til Eedfæstelse. til saadan Ende producerede hand den forhen passerede begrandsknings Forrettning som Var begyndt d/en 26 Junij 1742 med begier at deraf til denne Act maatte uddrages og tilføres følgende, nemlig 4de og 5te Spørs maal Pag: 70 og hvad Vidnerne dertil provede intil Pag: 74 inclusive.
Ellers blev de indstevnte endnu qvestioneret om ikke deres opsatte Gierde er af birketræer som Var hugget i Aandelands Skoven, til qvestionen svarede de indstevnte at Gierdet er af birketræer som de har hugget i sin egen Mark, og er tæt Ved Gierdet paa begge Siider,
Eragtet af Rætten
Da det erfares af det fra Fogden *Torman (Forman) i Rette fremlagde Indlæg og Exceptions Skrift, det hand imod Vidners Førelse Markeskiels Grandskning \samt Doms afsiigelse/ mellem Citantens Unnelands, og hands tilhørende Gaard Romsloe protesterer, i henseende hand som Ejere af bemelte Gaard Romsloe ey til denne Sag er bleven lovlig stævnt og kaldet som Lovens 3 bogs 14 Cap: 29 art: befaler, da som det af Stevningen ey heller ud findes at saadan Varsel er bemelte Fogden Foermand som Ejere af Gaarden Romsloe givet, men hand Ved sin udi Indlæg giorde declaration; at det omtvistede Stæd Kindahlen skal tilhøre hands Ejendoms Gaard, agter at indtræde i Sagen paa sine Leylændingers Veigne til sin Sags Tarv og Ejendoms Forsvar, bliver det fornøden for Citanten Ved Continuations Stevning at indkalde de indstevntes Ejere til Sagen, forinden samme til Vidners førelse eller Marke skiels begrandskning imellem ermelte Ejeres Gaarde kand nyde Fremgang, da Lovens 1 bogs 4 Cap: 1 art: befaler at Rætter gang til Vidnes byrds førelse Syn eller Grandskning ey maa stædis mod den hvis Godtz det paagielder, som ey haver faaet lovlig Kald og Varsel, altsaa udsættes Sagen til en beleylig tiid, da paa den udtagne Continuations Stevning tiiden skal Vorde beram/m/et, naar samme igien herpaa Aastæden kand Vorde foretaget.
1760: 356b
Extra Ting
1760 d/en 29de Aug: blev i Følge Deres Excellence HøyVelbaarne Hr: Stiftsbefalings Mand Von Cicignons ordre saavel af 15 Julij som seenere af 1ste aug: sistleeden Extra Ting satt over Delinqventinden Karen Rasmusdatter udi Sandvigen Sorterende under Arne Skibbreedes Tinglav og Nordhorlehns Fogderie, hvor da til Rættens betiening Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe haver opnevnt følgende Laug Rættes og Med doms Mænd Sc: 1. Ole Monsen Aarstvedt 2. Ole Olsen Toppe 3. Ole Jonsen Morvigen 4. Rasmus Nielsen Myhrdahl 5. Helje Hansen Horvigen 6. Mons Gudmundsen Horvigen 7. Elling Nielsen Espelie og 8. Niels Michelsen Aarstvedt, som alle mødte, og blev da bemelte Ordres Om dette Extra Tings holdelse oplæst og et efter andet saa lydende, med Vedkom/m/endes Paateigninger
Da Fogden Bildsøe mødte og i Rette lagde hands udfærdigede Stævning dat: 13de aug: sistleeden, hvorved Delinqventinden Karen Rasmusdatter lovlig er bleven indkaldet at møde Ved denne anbefahlede Extra Rætt for der yder meere at tilstaae og giøre Forklaring om denne hændes forøvede Misgierning samt ellers at anhøre hvad Vidner og beviisligheder Comparenten desangaaende til paafølgende Doms Lidelse over hænde agter at i Rette føre, hvilcken Stevning som for alle indbenevnte er ankyndiget lyder saaleedis.
Den indstevnte Delinqventinde Karen Rasmus Datter tillige med de indkaldede Vidner mødte alle Vedtagende lovlig Varsel
Den af Fogden beskickede Defensor Lehns Mand for Arne Skibbreede Anders Morvigen mødte og fremlagde sin af Fogden givne Constitution af 25 aug: sistleeden for Delinqventinden at i agt tage hvis til hændes fornødne Forsvar kunde eragtes fornøden
1760: 357
Dernæst producerede Fogden de over Delinqventinden d/en 7de og 8de Julij sistleeden Ved hændes Paagribelse holdte Examinations Forrettninger hvorudi hun haver tilstaaet factum, hvilcke hand udbad sig at Rætten for hænde Vilde oplæse, for deraf at erfare om hun endnu ikke tilstaaer og uden Forandring Vedbliver hændes engang aflagde utvungne bekiendelse, da Actor ellers i Vidrig fall Reservered sig Misgierningen hænde Ved Vidner at overtyde
For Delinqventinden Karen Rasmusdatter som uden baand og tvang tillige med hændes Defensor mødte for Rætten blev de 2de fremlagde Examinations Forrettninger oplæste, som hun uden mindste Forandring tilstoed og Vedblev at have udsagt og her for Rætten igientoeg, det hun er fød paa Jølster i Sundfiords Fogderie paa Gaarden Størvensdahlen 1 aar efter 10 aars Krigen og altsaa forklarer at Være henimod 40 aar, er kom/m/ed af sin \tieniste/ hun havde paa Jølster hos Hr: Ole Hanning 14 dage for Paaske sistleeden og kom her til Sandvigen i Huuse hos sin Søster Guri Rasmusdatter som er gift med Johannes Monsen, Vedbliver og sin forhen aflagde forklaring at Være blevet besvangret 8te Dage efter Michelij sistleeden Aar af en ung Karl navnlig Moses Tollevsen Aalhuus som Var uvidende om hun Var bleven svanger eller ey, da hand Var ung og blev præparered til sin Confirmation, altsaa gandske Været ubekiendt og uvidende om den syndige Gierning at føde barnet i dølsMaal da hand ey har Været i byen eller talt med hænde siden hun reyste fra Jølster Delinqventen Vedblev lige leedis sine forhen aflagde forklaringer det hun for ingen frem/m/et eller paarørende har tilkiende givet at Være bleven besvangret, førend efter at hun havde fød Fosteret paa det Stæd Ren hauen og i en tyck Older skauv som er langt fra andre Huuser hvor Folck er boende, og ey formedelst den forbie løbende Elve Suus kand høres Lyd af folck til de neden for boende, hvor Delinqventinden som paa Veyen fick barsel ondt gick op og fødde Fosteret om formiddagen Klocken henimod 10 slætt, og da ingen
1760: 357b
sam/m/e tiid Var tilstæde falt hun i besvimelse, men da hun noget igien Var kom/m/et sig Var Fosteret rullet fra hændes Knæe som Delinqventinden ey saae Liv udi hvilcket døde barn bemelte Delinqventinde da ind svøbte i et forklæde og henlagde under lidt gruus smaae steen og Muld strax Ved det Stæd hun havde fødet sam/m/e foster, hvorpaa hun gick hiem til sin Søsters huus, hvor hun ankom henved Klocken 2 om Efter Middagen som Var Løverdag men ey gav sin Søster eller andre Kiendskab at have fød i Døls Maal sit foster førend paafølgende Søndags Aften Klocken 8te som Var d/en 6te Julij, da hændes Søster og Vidnet Elen tilspurdte hænde om hun ey var Moder til det i Søen fundne barn i Sandvigen, da Delinqventinden benægtede det at Være sit barn indtil hun blev fristet saa længe af Konen og Vidnet Elen Nielsdatter samt sin Søster og Moster som nu er til stæde at hun for dem oppedagede at have fød et barn og angav Stæden hvor sam/m/e Var henlagt, da hun tillige med Vidnerne hengick og forefandt det døde barn liggende og sam/m/e medbragte til hændes Søster Guri Rasmusdatters huus hvor de sam/m/e Søndags Aften ankom Klocken 10 slætt.
Pa tilspørsel af Rætten om hun da hun forloed sin Søsters huus Løverdags formiddag som Var d/en 5 Julij og fick barselondt ey gick til det Stæd som er afsiides fra alle folck i den tanke at føde sit Foster i dølsMaal, hvortil Delinqventinden svarede jo jeg gick alt for meeget i den tancke, havde og det forsætt efter at hun havde fød fosteret, at Vilde see at skiule sin Misgierning, hvis ikke de ommelte havde tilspurdt hænde derom, end Videre efter tilspørsel svarede Delinqventinden det hun formeedelst paakomne besvimelse ey Veed hvad enten barnet blev levendes eller dødt fød til Verden, men da hun kom sig lidt og 1 time derefter blev hun først skilt med Efterbyrden som hun toeg med sig hiem og skiulte paa Loftet i en trøye indtil det Søndags Aften blev af hænde tilstaaet at have fød Fosteret.
Videre fremlagde Fogden de 2de Stadtz Cirurgene Eberhard Schillings og Hendrich Sinchs Obductions Forrettning under 9de Julij som nermere Viiser i hvad tilstand dette døde
1760: 358
barn forefandtes og er saa lydende
Ligeleedis forlangede Actor de tilkaldede Vidner eedelig afhørte om hvad de betreffende Delinqventindens bekiendelse for dem om hændes \barne/ fødsel er Vidende.
Det 1ste Vidne Elen Nielsdatter afg: Sieur Olsens Encke som i Sandvigen er boende fremstoed og efter behørig formaning Var hænde givet at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed og forklarede følgende. Det hun ey har Vist om Delinqventindens besvangrelse forinden Vidnet Søndags Aften d/en 6 Julij blev af Delinqventindens Søster Guri Rasmusdatter ombeedet at kom/m/e i hændes Huus for at eftersee og forfare hændes Søster Karen Rasmusdatter som blev omtalet at have det barn fød som i Søen i Sandvigen d/en 3 Julij var fundet, hvorpaa Vidnet indfandt sig i Nerværelse af Delinqventindens Søster Guri Rasmusdatter og Moster Syneve Andersdatter, og tilspurdte Delinqventinden om hun Var Moder til det i Søen død fundne barn, hvortil Delinqventinden svarede Ney det Var ey hændes barn, hvortil Vidnet svarede hænde, som blev rød i Ansigtet saa har du ey at frøgte for, sætt dig ned lad mig see dig over, og da Vidnet bad hænde kneppe op sin Klær, erfaret Vidnet da hun saae hændes brøster at der var Melk i sam/m/e, hvorpaa Vidnet spurdte hænde ud, hvor længe er det siden du laae i barsel, hvortil Delinqventinden sagde det er paa 8de aar siden da jeg laae med dette Pige barn som var sam/m/e tiid tilstæde, og da Vidnet end Videre som en Kyndig Kone besigtiget hænde blev hun altereret da Vidnet sagde jeg finder du nemlig Delinqventinden at have fød i disse dage et barn hvortil Delinqventinden svarede Ney jeg ikke, men da Vidnet sagde jo du har fød et barn som du skal fremviise mig førend jeg gaaer herfra i Aften, hvor paa Delinqventindens Søster og Moster sagde og formaaede Delinqventinden at udsige og tilstaae det som Var Sandhed, hvortil Delinqventinden endnu benægtede at have fød noget foster, men da Vidnet vedblev og overtydet hænde det, {tænck} siigende tænck her er en alviidende Gud som har
1760: 358b
seet til denne Sag, svarede Delinqventinden til Vidnet, nu Gud Velsigne Eder vær mig troe, saa skal i faae Viide hvor mit barn er, ja svaret Vidnet i all den Omstændighed mig anstaaer skal jeg Være dig troe, Vidnet spurdte *Delinqventen Videre hvor er dit barn er det levende eller dødt, hvortil Delinqventinden svarede det er dødt, Vidnet spurdte om det Var i huuset, der til svaret Ney, Videre hvor er det, hun svarede det er inde i Sandvigen, langt inde spurdte Vidnet, ja svared hun det er inde i Older Skauen med Rein hauen Og da Vidnet spurdte Videre, Var dit barn født levende eller dødt, dertil svarede hun det er dødt fød, og da Vidnet spurdte har du ey giort dit barn Skade, svaret hun Ney som og skal udviises, Paa hændes Videre tilspørsel svaret Delinqventinden Vidnet at hun faldt i besvimelse da barnet begynte at fødes over Skuldrene, og da Vidnet sagde til hænde naar du ey har giort barnet noget ondt skal Vii strax gaae efter det hvorpaa Vidnet sagde saa vil jeg din Søster og Moster følge dig til stæden hvor barnet ligger, og da Vidnet bad en Mand Jens Johan/n/esen at følge med, bad Delinqventinden at ingen Mandfolck maatte kom/m/e med, hvorpaa Vidnet med hænde og hændes Søster og Moster gick, og sagde Delinqventinden da de endnu Var i huuset i skal ey frøgte for at jeg skal løbe fra Eder, og da Vidnet sagde hvad skulle du frøgte for, naar du ey har giort dit barn noget, at undløbe, og da Vidnet sagde saa Vil Vii nu gaae, svarede Delinqventinden Vidnet, Ney i bliver Vaad, jeg og min Søster skal allene gaae, Vidnet svarede jeg følger med det hindrer ey om jeg bliver lidt Vaad, hvorpaa Vidnet i følge med Delinqventindens og hændes Søster og Moster begav sig paa Veyen fra huuset og til Older skoven liige over den inderste Mølle Ved en hauv som kaldes Reen hauen, og da de sam/m/estæds kom spurdte Vidnet Delinqventinden hvor barnet laae, hvorpaa Delinqventinden gick ind i Skoven, og da sam/m/estæds Var en brat Klippe
1760: 359
sagde Delinqventinden til Vidnet her kand i ikke kom/m/e frem men toeg sin Søster med sig, hvorefter Vidnet tillige med *Delinqventens Moster blev staaende, men raabte til hændes Søster Guri Rasmusdatter, see Eder om, hvilket Vidnet sagde i den Meening at hun ey skulle lade Delinqventinden kom/m/e bort fra sig, hvortil bemelte Guri svarede ja jeg skal saa og da Delinqventinden gick saa frem og tilbage Ved Klippen, spurdte Vidnet endnu hænde om det Var der hændes barn laae kand du ey finde det, hvor til hun svarede jo, men da hun anviiste endnu ikke stæden, sagde Delinqventindens Moster ack Gud bædre mig, vil i staae her skal jeg gaae neden om hauen at møde hende nemlig Delinqventinden ey skal kom/m/e fra os, men da Vidnet svaret Mosteren Ney bliv i her jeg skal gaae omkring, og da Vidnet kom derved ned om hauen, saae hun Delinqventinden have taget det døde barn paa Armen, og da Vidnet raabte til hænde kom denne Vey, leverte Delinqventinden Vidnet sit døde barn som Var indsvøbt udi et gam/m/elt strye lerretz forklæde, og da Vidnet saae barnet og sagde dette barn maae Være levendes født, svaret Delinqventinden ja det Veed jeg ikke af, og da Vidnet tilspurdte hænde om hun Vilde bære sit barn hiem, svaret hun Ney jeg er ey god derfor, hvorpaa hændes Søster bar det hiem, da Vidnet tillige med de øvrige fuldte Delinqventinden til Søsterens huus hvor barnet blev lagt paa et bord, og da Delinqventinden gick ud med Vidnet og hændes Søster i Kiøckenet sagde hun til Vidnet, Gud Velsigne Eder Vil i ikke siige at i nu har taget barnet som jeg har fød, fra mig nu, hvor ved Delinqventinden meente at Vidnet skulle siige at hun den tiid havde som Jorde Moder hielpet hende i barsel Nød sam/m/e tiid, hvor til Vidnet svarede hænde Ney det kunde Vidnet ey giøre og der om maatte hun ey beede Og da Vidnet bad Delinqventinden gaae i Stuen, giorde hun det og, da Vidnet sagde i Morgen skal jeg Videre tale med dig, og saa derpaa om Søndags Aften Klocken 10 forloed hænde, da hun til Varetægt overloed hænde til hændes Søster Svogers og Mosters Varetægt indtil Vagten kom og bevogtet hænde Videre. Og som dette Vidne Var
1760: 359b
ligeleedis til stæde, da den af 7 Julij holdte examination skeede Vedblev dette Vidne sin da giorde forklaring og til sam/m/e i alt Referered sig.
Det 2det Vidne Guri Rasmusdatter som er Delinqventindens Søster og Johannes Monsens Hustrue efter aflagd Eed forklarede det hændes Søster Kari Rasmusdatter har Været i hændes og Mands huus 14 dage for Paaske sistleeden og indtil den tiid hun har begaaet den Misgierning og for sam/m/e blev paagreben, men Vidnet ey at Være Vidende om hun nemlig Delinqventinden Var frugtsom/m/elig eller ikke, thi naar Vidnet tilspurte hænde svaret hun det høye liv jeg har, har jeg faaet den første gang jeg laae i barselsæng, og har hun aldeelis ikke for hænde aabenbaret at Være frugtsom/m/elig, mindre den dag som Var en Løverdag d/en 5 Julij givet hænde tilkiende at Ville begaae saa ugudelig Gierning, men sagde om formiddagen Klocken 7 at hun Vilde gaae ind til byen for at tale med en Kone fra Jølster, men da Vidnet svarede jeg staaer nu med Arbeyde og kand ey undVære dig, svarede hun naar jeg beeder mig forlov hos en Vild frem/m/et kunde jeg faae det og du Vil nægte mig det, og da hun omsiider fick hændes lov, fick hun hændes frokost, og toeg med sig et gam/m/elt klæde, som Vidnet ingen tancke kunde giøre sig om, uden at hun i sam/m/e kunde fra den Kone hun sagde at Ville tale med i byen faaet nogen Mad at forvare udi, siden Viste Vidnet ey af hænde indtil hun Klocken 2 om Efter middagen kom tilbage, og satte sig Ved sit Arbeyde at bage Fladbrød, og da Røgtet opkom Ved det barn som Var fundet torsdagen tilforn i Søen her i Sandvigen, at hun dertil maatte Være Moder, Vilde Vidnet for at see sin Søster befriet fra saadant slet røgte til kalde Elen Nielsdatter som en kyndig Kone at eftersee og forfare sam/m/e, som og skeede Søndags Aften Klocken 8te da alt hvad forrige Vidne Elen Nielsdatter forklaret og udsagt haver af dette Vidne uden mindste forandring blev bekræftet i alt at forholde sig rigtig, og i hændes Paahør af forrige Vidne spurt og af hændes
1760: 360
Søster svaret, ligesom og at hun tillige Var med den sam/m/e Aften det døde barn blev fundet paa det omvundne Stæd, og har bemelte hændes Søster Karen Rasmusdatter ey tilstaaet det ringeste Videre for dette Vidne end som forhen af 1ste Vidne forklaret er, som i alt Var ligesaa talt og passeret som forhen forklaret er, saavel Ved den 1ste Examination som og denne Rættes dag hvortil hun i alt sig Refererede efter at alt for dette Vidne Var oplæst,
Det 3die Vidne Syneve Andersdatter fremstoed og eedelig forklarede, det hun aldeelis ey meer er Vidende om denne sin Søster Datter Karen Rasmusdatters Forseelse og Misgierning, end fra den tiid hun Søndags Aften blev tilkaldet d/en *5 (6?) Julij at Være nerværende da hun af Vidnet Elen Nielsdatter blev examineret og tilspurdt da alt ligesom af hænde er forklaret af dette Vidne blev bekræftet saaleedis at Være passeret, og at Delinqventinden lige til den tiid ey har aabenbaret enten at Være bleven besvangret eller at have fød i døls Maal, Refererer sig lige leedis til sin under 7de julij aflagde forklaring.
4de Vidne Johannes Monsen boende i Sandvigen aflagde sin forklaring under Eed, det hand har i den tiid hands Værsøster Karen Rasmusdatter 14 dage for Paaske sistleeden tilspurt hænde om hun ey laved barsel, hvortil hun svaret ham ney, men at have det høye liv efter sin seeniste barselsæng, den Løverdag som Var d/en 5te julij Var Vidnet ey hiem/m/e men i byen og fløttede paa Vogen, om Søndags Aften loed hand med hustrue Guri Rasmusdatter sænde bud efter Vidnet Elen Nielsdatter, men ey Var nerværende da hun blev af hænde forfaret og examineret, Var ey heller med da barnet blev fundet, men da barnet blev hiem bragt i hands huus bem/el/te Søndags Aften Var hand hiem/m/e, og tillige med fleere saae det døde barn, men dagen der efter da examinationen holdtes Var hand tilstæde og da hørte Delinqventindens tilstaaelse alt efter Forrettningens Indhold.
1760: 360b
Actor og defensor havde Vidnerne ey Videre at tilspørge, hvorfor sam/m/e blev fra Rætten dimitterede.
Sluttelig fremlagde Actor en af ham i 2de Mænds Over værelse d/en 21 aug: sistleeden tagne Undersøgnings Forrettning over hvad Delinqventinden fandtes at Være tilhørende der ikkun opløb efter Vurderingen til 1 rdr 3 mrk 6 s: hvilcken med høy Øvrigheds paateignede Approbation er af følgende Indhold.
Og da det saavel af Delinqventindens egen bekiendelse som de her for Rætten førte Vidners Forklaring er beviist at hun haver fød sit barn i dølsMaal uden at have forlanget beskickede Middel til hændes Hielp Ved Fødselen, saa paastoed Fogden at Delinqventinden Ved Dom bliver tilfunden at lide og undgielde efter Lovens 6 bogs 6 Capituls 7 og 8de Articuler og det paa den Maade som Forordningen af 9de Aug: 1737 allernaadigst dicterer, samt have sin hovedlod til deres Maj/este/ts Casse forbrudt, og saaleedis indloed Actor Sagen til Doms paa sin Siide, I det øvrige beloVed Actor for Vedkom/m/ende Øvrighed at anmelde den bekiendelse Delinqventinden har giort over drengen Moses Tollevsen Aalhuus i Sundfiords Fogderie til hands Vedbørlige Afstraffelse for sit Værneting som den der under hands preparation til Confirmation Delinqventinden skal have besvangret, men i henseende til at naar bemelte Moses Tollevsen til denne extra Rætt tillige burde Været indkaldet Vilde have med gaaet en lang tiid forinden Stevningen for ham paa hands tilhold stæd kunde have blevet forkyndt og her igien tilbage kommet, desaarsage Actor for at faae dis skyndigere Endskab paa denne Sag ikke har holdt det nødig siden hand kand præsum/m/eres som fraværende at hand til hændes Misgiernings forsætt og fuldbringelse \ey/ kand Være Vidende, deels Vilde og blive hands Maj/este/ts Casse til stor besvær naar Sagen derefter skulle Være opholdt, thi Vedblev Actor sin forrige Paastand og Sagen under dom indstillede.
Defensor Anders Morvigen som har anhørt saavel Delinqventindens egen bekiendelse som Vidners Forklaring over hændes begangne Misgierning og forseelse Ved at have fød sit Foster i Dølsmaal, havde til hændes Forsvar og formeente befrielse ey Videre at forestille
1760: 361
uden paa hændes Veigne at beede Gud og Deres Kongl/ig Majestet Om Naade og Lindring i den Straff hun for saadan Forseelse og Misgierning burde udstaae og altsaa paa hændes Siide og Vilde indlade Sagen til Doms.
Sagen optages til Doms til i Aften.
Og blev da af Dom/m/eren og Meddoms Mænd følgende Dom i Parternes Nerværelse
Afsagt!
Da Delinqventinden Karen Rasmusdatter, saa vel Ved den under 7de julij i hændes tilhold Stæd og Logemente holdte Examinations Forrettning, som og Ved det inden Bergens byeting d/en 8de ejusdem, som og Omsiider i Dag for denne bevilgede Extra Rætt har tilstaaet hvilcket og med de afhørte Vidners Forklaringer er stadfæstet, at den indstevnte Karen Rasmusdatter under paaskud af anden Svaghed har i all den tiid hun sig nemlig 14 dage for Paaske sistleeden har opholdet sig i sin Søster og Svogers Huus her i Sandvigen, dølget for dem og andre at Være frugtsom/m/elig, men sam/m/e dagen efter at hun havde i døls Maal fødet sit barn først aabenbaret det, da hun en Søndags Aften \d: 6 Julij/ i sin Søster og Mosters Nerværelse og efter deres forlangende blev af Vidnet Elen Nielsdatter, som en kyndig Kone examineret og Visitered, da hun for Vidnerne tilstoed at have dagen tilforn fød barnet og efter lang Efterspørsel af bemelte Vidne sagde hvor Stæden Var hun havde født og bortlagt sit døde foster hvilcket og saaleedis ved Geleyde af Delinqventinden blev af Vidnerne befunden rigtig at forholde sig, da Vidnet Guri Rasmusdatter hiembragte sam/m/e barn til sit huus, og da Delinqventinden selv har tilstaaet at den dag hun blev svag og gick fra sin Søsters huus om Morgenen d/en 5te Julij søgte hun til saadant stæd, hvor hun uden Hielp eller Nerværelse af folck kunde føde sit foster, og da hun paa saadant Stæd Var kom/m/et og fødsels Smerten Var hende overkommet, blev det hænde ubekiendt hvad enten hændes barn levende eller dødt kom til Verden, men som den af de 2de Stadtz Chirurgie holdte Obductions Forrettning giver Viss formodning om barnetz liv Ved detz fødsel men Aarsager til detz død har Været, at
1760: 361b
barnet efter Fødselen ey er bleven paa Men/n/iskelig Maade medhandlet men af Moderen henlagt under Steen og gruus, ja da Delinqventinden da barnet Var fundet og hiem bragt Vilde formaae Vidnet Elen Nielsdatter at siige sam/m/e barn den Aften først Var fød, og saaleedis fra først til sist søgt at betiene sig af usøm/m/elig Nægtelse og Løgn for at skiule sin Misgierning, hvorved hun har giort sig end meere Mistancke med sin barnefødsel i døls Maal
Thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt, at siden Delinqventinden Karen Rasmusdatter som et tilkom/m/et aldrig Qvinde Menniske, der forhen har Været besvangret af sin paarørende Slægt, og nu atter med en ung dreng forseet sig, ey har imens hun Var frugtsom/m/elig yttret sig for noget Menniske, ey heller da hun blev svag Vilde bruge de ordentlige beskickede Midler, som hænde og fosteret kunde betiene, men i den stæd søgt hen paa et saalangt af siide liggende Stæd og Skov og sam/m/estæds med sin barnefødsel i døls Maal omgaaet, bliver hun i følge Lovens 6 bogs 6 Cap: 8 art: agtet som hun sit Foster med Villie haver ombragt og des Aarsage efter Allegerede bogs og Capituls 7 art: samt forordning af 9 aug: 1737 bør miste sin Hals med Øxe og hændes Hoved at sættes paa en Stage, samt hændes Leegeme at nedgraves paa Rætter stæden af Nat Manden, og have sin efterladte boes lod til Deres Kongl/ig Maj/este/ts Casse forbrudt.
Actor som og Defensor begierede Acten sig beskreVen meddeelt for at see sam/m/e til Videre Indstevning befordret,
{Sommertingene} Høstetingene [1760]
for Schiolds Skibb:
1760 d/en 30te Sept: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne findes tilførte forhen under fol: 307,
Og da ingen Kongl/ig forordning eller ordre blev fremlagt til Publication blev de af Almuen frem lagde documenter publicerede
1. Hans Wordemans udgivne Pante Obligation til Hr: Byefogd Albert Christian Dass paa Creditor Hr: Cancellie Raad Hendrich Angel i Trundhiem paa Capital 600 rdr dat: 15 Decbr: 1759 og for Mielde Skibbreede d/en 6 Junij 1760 publiceret og i Skiøde protocollen fol: 169 ordlydende indført.
1760: 362
2. ditto Hans Wordemans udgivne Pante Obligation til Hr: Provsten Morten Ruus paa sin Myndtling Margrethe á Møinichens Veigne paa Capital 103 rdr 3 mrk 10 s: dat: 17 Dec: 1759 vid: fol:
3. Aflyst og udslettet Friderich Erichsen Hofs udgivne Pante Obligation til afg: Mad: Wessel stoer 100 rdr dat: 30 Sept: 1754 efter Hr: Justitz Raad Carbiners paateignede qvittence af 19 aug: 1760 og saaleedis af Pantebogen fol: 499 udslettet.
4. Friderich Hofs udgivne Skiøde til Svend Asbiørnsen paa et huus staaende Ved Nobiskroe uden Grund dat: 27 Sep: 1760 vid: fol:
5. Skifte brev forrettet paa Gaarden Yttre Hope begyndt d/en 7 Jan: 1760 efter afdøde Salemon Nielsen Yttre-Hope vid: fol:
6. ditto forrettet paa Gaarden Schioldahl d/en 11 Junij 1760 efter Sidsele Nielsdatter vid: fol:
7. Danchert Krohns udgivne bøxelsæddel til Ole Fabiansen paa 1 Løb 21 Mark Smør i Gaarden Rødland dat: 13 Dec: 1759 med Rev: ej dat
8. Johannes Johannesen Næsses udgivne Pante Obligation til Mons Nielsen Nedre Bratland paa Capital 100 rdr dat: 30 Sept: 1760 vid: fol:
9. Knud Zachariasens udgivne bøxelsæddel til Lars Monsen paa 1/2 Løb 1 p/un/d 6 Mark Sm: udi Gaarden Øfre Aadneland dat: 3 Maij 1760.
Halvor Nielsen Lille Landaas lader af sin Myndtling Hans Andersens Arve Midler opbyde den Summa 28 rdr 3 s: om nogen sam/m/e mod Sufficent Pant og Rentes svarelse til laands Vil modtage men da ingen anmelte sig blev sam/m/e Værgen til bage leveret under Rættens forseigling
Hr: Justitz Raad Carbiner Contra *Friderichsen Hof efter givne forelæggelse som Citantens FuldMægtig Procurator Reutz producerede og tillige declarerede Sagens Ophævelse.
Procurator Reutz indfandt sig for Rætten for Mad: Gertrud S/a/l/ig/ Danchersens Veigne som Ejere for Gaarden Haucheland og det derunderliggende Kongl/ig allernaadigst priviligerede Giestgiverie og producerede en skriftlig Stevning af dato 6te hujus hvorved hun til dette ting har ladet indstevne 4re af beboerne oven og neden for sam/m/e hændes Giestgiverie og tæt i Nerheden deraf, nemlig Niels Sandahlsbreken Anders Chrispinusen Tvedt, Peder Hamre og Aschild i Fløen fordie de uagtet Kongens Fogeds Ved Lehns Mand og Mænd d: 1 Martij sistleeden giorde Forbud og Advarsel har fordristet sig imod den Kongl/ig forordning af 8 Martij 1757 som uberettigede at fahl holde Øhl og brendeviin til præjudice for Citantinden og hændes Forpagter, lige som og til Vidne Var indstevnt adskillige Persohner følgelig Stevningens formeld, hvorefter hand begierede de indstevnte paaraabte og afhiemling i fald de ey møder maatte skee.
Eragtet
Da dette Stevne Maal er imod 4re diverses Persohner indstevnt til Doms, og over alle tillige indført
1760: 362b
adskillige Vidner over enhvers behandling, da som det Kongl/ig Rescript \af 3 Jan: 1755/ forbyder under et Stevne Maal at antage meer *en (end) en Sag til Vidners førelse og Doms afsiigelse, bliver dette Stevne Maal til enhver sagskyldigs Indkaldelse til Vidners anhørelse og doms lidelse afviist til lovlig indstevning
Procurator Reutz forbeholdt lovlig Ancke Maal over denne uventelige Kiendelse, og som Comparenten ikke andet begriber end at Sagen bør tracteres under et imod alle de 4re indstevnte i henseende til det giorde forbuds forfølning men Retten ikke dismindre har fundet det anderleedis saa begierede Comparenten under sin forrige forbeholdenhed at Sagen denne sinde maatte nyde sin fremgang allene imod en af de indstevnte, nemlig Niels Sandahlsbrecken og at de indstevnte Vidner Anders Tollevsen Landaas og Ole Østensen Haucheland til forklaring om ham følgelig Stevne Maalet maatte frem kaldes,
Og som Citanten har Separeret Sagerne blev den indstevnte Niels Sandahls brecken som mødte frem kaldet, Vedtagende lovlig Varsel, sagde ey at have soldt Øhl eller brendeviin, undtagen til dem som Vare høytrængende, da hand er boende 1 Miil fra byen og 3 fierdings Vey fra Haucheland, og har hand Ved Sandah[l]sbrecken som Huus Mand beboet Stæden 1 aars tiid 4 Uger for Juulen, og har hand ey brygget meer af Gangen end 1/2 tynde Malt hver Maanet, eller hver 5 eller 6te Uge, som hand deels til sig og sine Arbeyds folck til det nye opbygte huus har tillige forbrugt,
Procurator Reutz gav Videre tilkiende at Lehns Manden Jan Andersen Tveteraas Michel Michelsen Sædahlen tillige Var indstevnt til Vidnesbyrd over indstevnte Niels Sandahls brecken saavel angaaende hands Øhl og brende Viins Sahl som og det skeede forbud derimod efter Fogdens ordre af 1ste Martij sistleeden, thi Var Comparenten begierende at sistbemelte Vidner efter aflagd Eed maatte giøre forklaring til følgende Spørsmaale
1mo Om de ikke som melt lovlig forkyndte forbudet efter Fogdens ordre d/en 1 Martij dette Aar, saavel for de indstevnte som for mange beboere neden og oven for Haucheland imod ulovlig Øhl og brende Viins Sahl til 16 á 17 Persohner i alt.
2do Om de ikke Veed at den indstevnte desuagtet baade før og siden har holdt Øhl og brendeviin
1760: 363
til fahls for betalning for enhver som det har forlanget.
3tio Om Vidnerne Veed hvor ofte og til hvem sam/m/e er soldt.
4. Om ikke Sandahlsbrecken hvor den indstevnte boer ligger et kort støcke Vey fra Haucheland i det høyeste 1/2 Miil
til de andre 2de første Vidner begieres deres Svar paa de 3de siste qvestioner.
Lehns Mand Anders Tveteraas svarede til 1ste qvestion i alt jo til 2det svarede hand ey veed at den indstevnte har taget Pænge af nogen frem/m/et for Øhl eller brende viin, men af andre vel hørt det at hand har til en og vel fleere solt 1 potte Øhl efter forbudet skeede til 3die Resp: hand ey veed hvor ofte eller til hvor mange til 4de svarede at det er over en halv Miil Sandahls brecken ligger fra Haucheland. 5to Om ikke Vidnet har hørt af Niels Sandahlsbreckens egen Mund at have solt Øhl og brendeviin til andre og frem/m/ede reysende og udladt sig med at ingen skulle eller kunde forbyde ham saadant, Resp: hand har hørt den indstevnte sige at have soldt til de 2de Vidner som i denne Sag er indstevnt Øhl og brendeviin som blev af hands Kone dem soldt i hændes Mands fraværelse, som og at have hørt af ham at have soldt Øhl til andre reysende som har beklaget at have været tørst og *modig (mødig)
Michel Michelsen Sædahlen fremstoed lige leedis og efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion lige som forrige Vidne til 2det Resp: hand Veed den indstevnte har fahl holdet Øhl til dem som sam/m/e har forlanget, men brendeviin har hand ey seet i den indstevntes huus, til 3die svaret Ney hand ey veed hvor ofte eller til hvem hand har solt, til 4de svarede at hand slutter det er 3 fierdings Vey i mellem de omspurdte Stæder. til 5te svaret jo hand har hørt den indstevnte tilstaae det omspurdte, men ey at have hørt ham det siste i Qvestionen at have sagt
3die Vidne Anders Tollefsen Landaas efter aflagd Eed forklarede til 2den qvestion svarede Vidnet at hand for 4 á 5 Uger siden kiøbte i den indstevntes huus for 4 s: i Øhl og 4 s: i brende viin som ham blev leveret af den indstevntes Kone, da hændes Mand ey Var hiem/m/e og tilstode da det andet Vidne Ole Østensen sam/m/e tiid Var med og fick sin part af sam/m/e kiøbte drickende Vahre. til 3die Viste Vidnet ey noget at forklare.
De øvrige qvestioner frafalt Citantindens fuldMægtig
Det 4de Vidne Ole Østensen tienende paa Haucheland efter aflagd Eed, forklarede til 3de qvestion i alt som forrige Vidne uden forandring, til
Procurator Reutz som frafaldt de øvrige qvestioner til dette Vidne Refererede sig til Stevne Maalet og den Kongl/ig forordnings 3die Post af 8 Martij 1757, der alvorlig forbyder allslags dricke Vahre at fahl holde under hvad Navn eller Skindet være kunde for dennem som ikke dertil efter sam/m/e Articuls formeld er anordnet, og i Relation af sam/m/e og det giorde forbud indstillede Sagen under Rættens Dom med paastand at den indstevnte som med fuldstændige Vidner er over beviist at have handlet imod Aller høyst
1760: 363b
bemelte Kongl/ig forordning Vorder tilfunden at udreede de dicterede bøder som for første gang 20 rdr endskiøndt forseelsen er begaaet oftere og mangen gange, samt tillige Vorder tilfunden at betale Citantinden denne processes bekostning billigst med 4 rdr. og at bøderne tilfølge forordningens 2den Post bliver deelet imellem Kongens fiscum og Angiverne der i sær er fornermet udi den hænde Allernaadigst forundte friehed af dato Fredensborg Slott d/en 30 Sept: 1758 hvoraf Comparenten til Actens følge fremlagde Verificered Gienpart, da Originalen Dom/m/eren bekiendt forlængst for den/n/e Rætt er publiceret
Den indstevnte sagde det hand til Fogden har tilbudet at svare Nærings Skatt af denne ringe Handel for tilkommende Aaringer, som Fogden sagde at forholdt sig rigtig men for dette Aar sagde hand at hands ringe Udsahl for dette Aar ey har indbragt ham saa meget at Nærings skatt deraf kunde svares.
Procurator Reutz svarede at den anbudne eller omtalte Nærings Skatt Var Sagen aldeelis uvedkommende og at sam/m/e ikke kunde befrie den indstevnte i nogen Maade, thi om Skatt skulle betales og sam/m/e i denne Sag havde Stæd, burde den indstevnte i forVeyen Været forsiunet med lige saa Aller naadigst bevilning som Citantinden følgelig den allegerede Forordnings formeld, thi indloed Comparenten uden Videre Giensvar Sagen Dom efter sit forrige
Fogden Bildsøe som af de i denne Sag førte Vidners Udsiigende bemerker at den indstevnte Niels Sandahls brechen i dette Aar skal have brugt et lidet Øhl Sahl Reservered desangaaende den deraf paabudne Skatt 2 rdr, i det øvrige sagde Comparenten at hand for Kam/m/er Collegio skulle giøre aller underdanigst forespørsel om den indstevnte og andre som kunde befindes at bruge nogen saadan Sahl dertil maae bevilges imod at erlægge de deraf gaaende Skatter, samt om ellers dette paa Haucheland allernaadigst meddeelte privilegium skal forbyde andre fra saadanne Vahrers fahl holdelse, siden det ey indbefatter nogen Viss district eller distence, til den Ende Var Comparenten Anstand i Sagen begierende indtil hand herom kand producere Høy øvrigheds nermere ordres og explication.
Procurator Reutz erindrede at Sagen Var H/err Fogden Bildsøe som ustevnt aldeelis uvedkom/m/ende, og at hand ikke havde Væntet saadan declaration til formeendtlig Hielp og størke for den indstevnte efter hands saa kiendelige forbrydelse imod Kongens reene Forordning, hvilken declaration desuden er stridig imod den
1760: 364
ordre Fogden selv havde givet til forbud ved Lehns Mand og Mænd thi protesterede Comparenten kraftigst imod Sagens Udhahl og den begierte Anstand, thi om end den indstevnte imod forhaabning for Eftertiiden skulle erholde lige friehed med Citantinden saa kunde hand dog alligevel aldrig befries fra at undgielde for det som er existered forinden saadan frihed kunde indkom/m/e eller kom/m/er, og saaleedis paatrængede Comparenten Dom efter sit forrige
Eragtet!
Sagen gives Anstand til næste ting efter Fogdens forlangende.
Peter Voet efter forrige tiltale Contra Salomon Monsen.
Procurator Heitmand mødte paa Citantens Veigne og holdt for det mæste den indstevntes siste Som/m/erting i Rette komne skrift som Snack uden beviis da \og/ i et og alt som en Galgen frist og Udflugt for at trenere tiiden til Sagens Ophold derudover Comparenten allene denne sinde i Relation til Stevne Maalet /: nest at begiere den siste Som/m/erting producerede Seqvestrations Forrettning, forventende Doms Act in originali Vedhæftet :/ Refererede sig til udførte Procedur med ydermeere Paastand at indstevnte Salemon Vorder tilpligtet at betale de paastevnte skyldige 9 rdr 2 mrk 14 s: Med Vexel Obligations Rente deraf fra Seqvestrationens dato 24 Julij 1759 til betalning skeer, samt at oprette Citanten denne forvolte Processes Omkostning skades Løs med 8 rdr: hvilcket Comparenten lovmæssig til Dom Submitterede.
Den indstevnte Salemon Monsen blev lydelig paaraabt men ey mødte.
Heitmand Referered sig til sin udførte Procedur og Paastand
Eragtet
Sagen optages til Doms til sluttning af dette ting d/en 2den 8ber førstkom/m/ende.
Procurator Reutz for Mad: Gertrud S/a/l/ig/ Danchert Danchersens Veigne producerede et skriftlig Stevne Maal imod Anders Chrispinusen Tvedt hvorved Var indkaldet til Vidne Jan Andersen Tvedteraas og Michel Sædahl Anders Tollefsen Landaas og Ole Østensen Haucheland for Sagen stævne maalet indeholder. dat: 8de hujus
Den indstevnte blev paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne og Vidnerne mødte, lige som og Stevne Maalet blev afhiemlet lovlig at Være forkyndt.
Procurator Reutz for Citantinden da hand fornam at her til i dag er adskillige andre nye Sager ind stevnede der alle i dag maae incam/m/ineres i henseende til Varselen at ey fleere end en tægte dag udi Stevnemaalerne er benevnt indstillede des aarsage til Rætten om ikke denne Sag med Vidnernes Anhørelse maatte udsættes til i Morgen
1760: 364b
Denne Sag udsættes til i Morgen da Vidnerne haver her at møde.
Procurator Reutz for Mad: Gertrud Danchert Danchersen fremstoed og i Rette lagde et skriftlig StevneMaal imod Peder Hamre til Vidne LehnsMand Jan Tvedteraas Michel Sædahlen Anthonius Zachariasen Nordaas, og Niels Bærentsen Mithue samt Jacob Hamre alt efter stævningens Videre formeld dat: 8de hujus.
Den indstevnte mødte [ey]? Stevne Vidnerne afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse, Vidnerne mødte alle untagen Jacob Hamre
Denne Sag udsættes ligeleedis til i Morgen da Vidnerne haver at møde.
Procurator Reutz for Mad: Gertrud Danchert Danchersen i rette lagde skriftlig Stevning imod Aschild i Fløen til Vidne Lehns Mand Jan Tvedteraas Michel Sædahlen Rasmus i Øfretreet Jens Andersen Hauchelan, og Uldrich Rasmusen Aarestad alt efter Stevne Maal af 8de hujus
Den indstevnte med Vidnerne mødte Vedtagende lovlig Varsel,
Denne Sag beroer ligeleedis til i Morgen da Vedkom/m/ende Parter og Vidner møder.
Publiceret
Jens Møllers udgivne bøxelsæddel til Knud Christophersen paa 1 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Brevig dat: 4 Martij 1760
2. H/err Lyder Fastings bøxelsæddel til Lars Nielsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 huud og 1/2 qvarter Malt i Gaarden Kirke Bircheland dat: 30 Sept: 1760 med Rev: ej dat:
Sing/neu/r Wordemand efter forrige tiltale Contra Anders Nielsen Øfre-Natland
Procurator Reutz mødte for den indstevnte med benægtelse imod Sigtelsen.
Cramer Junior for Wordeman anmerkede for det første at en daarlig Modsiigelse bliver fremført, thi en ærlig og retsindig Procurator den hand anseer Procurator Reutz for, bør ikke henlede folck til pængespilde men da det nu egentlig skal gielde paa at Viise Spidtzen saa producerede hand en udstyred Contra Continuations Stevning lovlig ankyndiget, hvilken saa fremt ey Modsiigelse skeer, Varselen Vedkom/m/ende hand udbad afhiemlet, ellers Var hand tilstæde som et tilstevnt Vidne henseende til Kiøbetz rigtige besluttning eller Vedstaaelse at indstevnte Anders Nielsen Øfre Natland for det brug hand havde herudi Schiolds Skibbreede i Gaarden Øfre-Natland som bøxelMand skulde
1760: 365
betale Wordeman 300 rdr, og forpagtnings Manden Lars Øfre Natland som forpagtnings Mand for sit havte brug 200 rdr denne hands declaration Var hand Villig Ved Corporlig Eed at stadfæste, og den sam/m/e udbad hand i en anden Sag anlagt imod Lars Øfre Natland maatte tilføres ellers Var Citanten Sing/neu/r Wordeman selv ved Rætten nerværende og paastoed de tilstevnte Vidner førte.
Procurator Reutz Vilde for denne sinde hiem/m/e at besvare Procurator Cramers hæftige expressioner hvorudi Comparenten ingen mindste deel tager, da hand anseer det som en skrøbelig Overiilelse af ham uden for Hoved Sagen og hvad sam/m/e nemlig hoved Sagen og Sigtelsen angaaer, da Var hand forvisset at det aldrig paa nogen lovlig Maade skal blive den indstevnte overbeviist, at noget lovligt Reelt og fuldkom/m/en Kiøb imellem den indstevnte og Wordeman er bleven sluttet, thi Vel er derom for langt over et Aar siden bleven omtalt men aldrig til nogen fuldkom/m/enhed saasom den indstevnte da Wordeman noget derefter udi Marken Viiste ham Marken og Skoven aldeelis der med fandt sig brøst holden og bort gick uden Videre Kiøbs Sluttning, hvilket de indstevnte Vidner om de med lov kunde føres til fulde kunde forklare, men da Lovens 1ste bogs 13 Cap: 22 og 23 articuler samt 14 Cap: 1 art: aldeelis forbyder Vidner om Ord efter Aars forløb, saa protesterede Comparenten paa Grund deraf imod de ind stevnte Vidners førelse, hvilcke Wordeman tilforn og i tiide baade kunde og burde have stevnt, sær da hand med Uvidenhed ey sig kand undskylde, hvilket Comparenten under forbeholdenhed af all videre Forsvar for den indstevnte indloed til lovmæssig behandling og Afviisnings Kiendelse.
Wordeman der selv ved Rætten Var ner værende anbød sin Corporlige Eed efter Lovens forskrift, saaleedis hand havde aldrig Væntet et fastsatt og besluttet Kiøb fra den indstevntes Siide skulle blevet benægtet, den udi hands Stevning anførte Sandhed maae finde sin Rigtighed ja til Overflød bekræfter hand under sam/m/e Eed at Anders Nielsen overleverede ham 1 rdr udi haand pænge, skulle Eed fornødiges Var Wordeman villig dertil, hvorved tilstevnte Vidnes Eed kunde spares, men bliver Wordemans Eed antagen, paastoed hand tilstevnte Vidner førte efter Stevne Maal, den juridische Erindring Proc: Reutz har behaget paa Vederpartens Siide at fremsætte, da kand hand læse af Niels Klims Kaage bog hvor ingen Klager er ingen Sager, og kunde Citanten Wordeman ikke tilstevne Vidner forinden Vederparten med en urigtig benægtelse førde tilsvar, hvilcket hand af prima
1760: 365b
in Hantia uden paaFias at forhale Sagen kunde have fremført
Procurator Reutz som levede gandske betrygget at Wordemand aldrig naaer det Maal hand søger, svarede til hands fuldMægtiges anbudne Eed, at sam/m/e henhører under den Classe af Sigtelses eller benægtelsens Eed følgelig Loven og at Dom altsaa skal foregaae forinden een af deelerne kand antages, hvorfore sam/m/e anbudne Eed som unøttig henfalder af sig selv, hvad det Videre tilførte af Procurator Cramers Muntre og Løstige Geist angaaer holdt Comparenten uverdig at besvare, for det øvrige igientoeg hand sin exception og protest med benægtelse imod Sigtelsen.
Cramer svarede hands Geist er Løstig men hands tilførte Procedur skal Viise at Procurator Reutz løber hen i drømme bogen, thi Kongens Lov er tydelig og hands Indfald uduelig derfor urgerede hand paa at fremsatte Paastand Ved Rættens Kiendelse i følge IndVarslingen bliver fuldt.
Reutz henholdt sig til Lovens tydelig Ord og forskrift som allerunderdanigst bliver til følge, aller helst da Wordeman ikke har kundet frøgte for at jo Vidnerne intenderes de{res} førte langt over aars forløb.
Eragtet
De indstevnte Vidner, i henseende der et Kiøb skal Være sluttet, efter Citantens Paastand og Sigtelse bliver til Forklaring desangaaende admittered da Ved Sagens Paadøm/m/e Vil {..}sees, hvor vidt sam/m/e ansees gyldige eller ikke.
Procurator Cramer Junior indfandt sig og aflagde sin Corporlige Eed Sandhed at Vidne. Vidnet talede med indstevnte Anders Nielsen da sam/m/e Anders Nielsen Vedstoed med Citanten Wordeman for hands tilbøxlede brug udi Gaarden Øfre Natland at være Kiøbere og derfor til ditto Wordemann 300 rdr at skulle udreede, men paa hvis bekostning Skiødetz og detz Publication skulle anskaffes erindrer Vidnet ikke til Sickerhed at give forklaring om, dog Veed hand dette til Vished at indstevnte Anders Nielsen da der i andre Venners Overværelse blev talt om Kiøbet, at hand da beklagede sig over det hand skulle give 300 rdr men forpagteren Lars for sin andeel ikke meer end 250 rdr, over dette har Vidnet foreholdet Citanten Wordeman hvor det kunde kom/m/e sig at Anders skulle btale meere end Lars, og de dog skulle have lige brug, blev af Wordeman svaret Lars sine huuser har Været holdet i slettere
1760: 366
hævd end Anders som bøxelMand.
Procurator Reutz forbeholdt Paaancke over Rættens Kiendelse og benægtede dette enkelte Vidnes forklaring efter saa lang tiids forløb, ligesom hand og forbeholdt sin Videre Vedbørlige Anmerkning om sam/m/e Vidnesbyrd i sin tiid, og desaarsage ey Vilde befatte sig med hannem til nogen qvestioners fremsættelse. ellers bad Comparenten at for de øvrige Vidner præliminair maatte fremsættes denne Qvestion om det ikke er over Aar og dag siden de kand have hørt det hvorom de skal prove, thi naar denne qvestion med Ja er besvaret holdt Comparenten det gandske imod Lov at antage forklaring derom og i saadan Anleedning inhererede sit forrige.
Cramer for Wordeman Referered sig til Rættens Kiendelse og forhaabet Vidnerne saavidt fornøden giøres der efter førte, Reserverede og Ancke over Procurators Reutzes Opførsel, og erindrede at hans Maj/este/ts forordning af 3die Martij 1741 burde Være en af Kongen beskicket Procurator til allerunderdanigst Efter levelse, men da hand Væntelig har glemt dens Indhold saa udbad og paastoed Cramer hand efter sam/m/es tydelige forskrift med bøders Udreedelse maatte til Rette sættes.
Procurator Reutz fandt Cramers sist tilførte som noget Utøy og fylde kalck hen i Veggen hvorfor hand heller kunde yncke ham og hands extravagance end værdige det med Giensvar til Vidløftighed i Sagen.
Procurator Cramer Reserverede sin Paaancke mod Reutz for Vedhørende Værneting
Stevne Vidnerne afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse for de indstevnte Vidner, hvoraf det eene stevne Vidne Jan Andersen Tvedteraas eedelig afhiemlede at have forkyndt tillige med Michel *Michel Sandahl alle de i Stevningen benevnte Vidner lige efter deres Paateignings Udviis, Af Vidnerne mødte Iver Tos hauen Lars Monsen Solem men ey de øvrige
1ste Vidne Jan Tvedteraas hvilcket blev tilspurdt tillige med de fleere Vidner om de ikke haver i bekiendtskab Sickerhed og under Aflæggende Eed med Fastighed kand forklare at indstevnte Anders Nielsen Virkelig har Vedstaaet og Vedtaget for den halve deel udi Gaarden Øfre Natland 300 rdr at udbetale.
Lehns Mand Jan Tveteraas efter aflagd Eed svarede til Citantens fuldMægtiges fremsatte qvestion, det hand har hørt af Anders Øfre Natland det hand var Accordered at give for sit brug 300 rdr naar hand fick med UdMarck og Videre som bruget tilhørte rigtig Udviisning, hvilcke Ord den indstevnte begge gange Vidnet har stevnet ham har sagt, ligesom og hand nemlig af Vidnet har hørt den første gang
1760: 366b
hand stevnede sagde at have udgivet i haandpænge 1 rdr,
Cramer tilspurte dette Vidne om hand ikke efter Natlands Opsidderes forlangende som bøygde Lehns Mand her i Skibbreedet med 1 Mand udi Wordemands Overværelse og de nu paa Øfre Natland besiddende Mænd indstevnte Anders og Lars haver Været udi Øfre Natlands Mark og bleven foreviist eller udviist hvad de kiøbende skulle nyde til Ejendom. Vidnet svarede at hand blev af Anders Natland tilkaldet at skulle Være tilstæde som Vidner til den Udviisning og Skifte som Wordeman og bemelte Natlands Mænd Vilde giøre imellem sig i UdMarcken imellem Natland og Slettebachen, men da de ey blev eenig om Merkerne skiltes de ad, da ingen Skielsteene eller Merker blev nedsatte, da Natlands Mændene paastoed meer af UdMarcken end Wordemann Vilde udviise dem.
Cramer tilspurte Vidnet om hand drister sig at nægte at Anders Nielsen som Kiøber til halve deelen i Øfre Natland Vedstaaet at hand for sam/m/e halvedeel 300 rdr skulle udreede, ligesaa og om hand ikke er bekiendt at Anders Nielsen ikke havde giort nogen Erindring imod Kiøbet, saafremt hand kunde have skaffet Pænge til Veye. Vidnet svarede at den tiid de Var i UdMarken hørte hand ey hvad enten de 300 rdr blev nevnt eller ey som for Jorde bruget skulle gives, men vel efter den tiid da Vidnet som melt forkyndte Stevningen, men dette Veed Vidnet til fulde at begge Natlands Mændene klagede paa at de fick for lidet af Udmarken udviist af Wordemann, hvis Aarsage ey heller Videre afdeeling skeede
Procurator Reutz tilspurdte dette Vidne 1mo Om hand Var nerværende og har hørt noget Kiøb slutte for liden eller stor Summa imellem Wordeman og den indstevnte
Cramer anmerkede at Vidnet allereede har givet igien svar til den nu fremsatte qvestion thi Vidnet har tydelig forklaret at indstevnte Anders Nielsen af egen Mund havde hørt det hand skulde betale Wordeman for tilkiøbte halvedeel i Øfre-Natland 300 rdr bad derfor Rætten ydmygst at tilholde Procurator Reutz hand ikke søger Udflugt til at Confundere et Vidne blev ellers Ved sin forhen tagne Reservation.
Reutz paastoed qvestionen besvaret og for-
1760: 367
beholdt i sin tiid Anckemaal og Paastand over Cramers dristige og urigtige beskyldning mod Comparenten at hand skulde Confundere Vidnet, da qvestionen derimod som hører til Sagen klar og tydelig er fremsatt.
Til Reutzes 1ste qvestion svaret Vidnet hand ey har Været tilstæde eller overværende Ved Kiøbetz Sluttning i mellem Wordeman og indstevnte Anders Nielsen Øfre Natland ey heller seet paa at noget er i haandpænge udgivet af den indstevnte 2do tilspurte Reutz Vidnet om hand ikke hørte da de som omprovet er Var ude i Marken og Wordeman ikke Vilde giøre den rette Anviisning eller lade den indstevnte faae af Skov og Mark hvad som paa bruget med Rette kunde og burde kom/m/e, om ikke da den indstevnte udloed sig med disse Ord, ja saa har jeg her ikke at bestille og saa bliver der ey noget af med det som er talt og om ikke Anders Nielsen da gick bort. Vidnet svarede jo det omspurdte forholdt sig saaleedis rigtig 3tio Om ikke Vidnet kiendelig ude i Marken saae og fornam at Wordeman giorde en alt for liden og ubillig Anviisning i henseende til Gaarden Øfre Natland og Slettebachens Skyldsættning, da den første skylder 2 Løber og den siste ikkun en halv Løb, og om ikke Wordeman Vilde have een anseelig deel af Skov og Mark fra Øfre Natland og til sin egen paaboende Gaard Slettebachen.
Cramer som merkede at der ikke skal andet tracteres end en Sagen uvedkom/m/ende unøttig procedur fra Veder partiets Siide fandt sig gandske Velholden dermed at Procurator Reutz paa Anders Nielsens Veigne ikke har benægtet paastevnte Kiøbe Summa at udreede thi frafalt Citanten fleere Vidners førelse, men allene paastoed Dom, hvorefter indstevnte Anders Nielsen bør pligtig findes accorderede Kiøbe Summa 300 rdr med Renter fra forfalds tiid at udreede og bekostningerne skadesløs at erstatte.
Reutz begierede Vidnetz Svar til Qvestionen da det øvrige af Cramers tilførsel skal besvares i sin tiid. Vidnet svarede det hand tillige med Vidnet Iver Taus hauen som Var i UdMarcken ansaae og siuntes at Wordeman udViiste og andviiste Øfre Natlands Mændene for lidt af UdMarck og Skov til bemelte deres Gaard, og bemelte Wordeman at beholde for sin Gaard Slettebachen for meget
1760: 367b
af ermelte UdMarck og Skov, i henseende til Gaardernes Skyldsættning 4to Om ikke Vidnet Veed og er bekiendt at Gaarden Slettebachen er for forMaals tiider opryddet af Gaarden Natlands UdMarck, og at der i mange Aar og lange tiider har Været ikkun en Ejer til Natland og Slettebachen og at Skov og Mark imellem dem har Været tilfellis uden Uddeeling til denne tiid, saa at en lovlig Uddeeling efter Skyld billigst er fornøden om, og i fald der skulle blive en Ejere til hver Gaard Vidnet svarede det hand har hørt det af andre at Slettebachen skal være opryddet af Øfre Natlands Mark men om sam/m/e for lang tiid siden har været under en Ejer derom Vidste Vidnet som for 3 aar siden er i bøygden ankom/m/et ey noget vist at forklare Veed ey heller om der har Været nogen Merker imellem bemelte Gaarder da ingen Merke er blevet ham anviist, da Vidnet og anseer det fornøden at lovlig Merker imellem begge Gaarders Ejendom burde sættes, naar Gaarderne til Separates Ejere adskilles. 5to Om Proc: Cramer som aflagt Vidne Var nerværende den tiid den indstevnte efter Vidnetz forklaring skulle have tilstaaet Kiøbet med Wordeman for de ommelte 300 rdr: Resp: Ney den tiid var Cramer ey tilstæde.
Cramer formerkede atter igien at Proc: Reutz nyder biefald i unøttige projecter men dette bekymrede Cramer sig ikke om, dog toeg hand som forhen Ancke Reserveret fra faldt fleere Vidners førelse, men efter hands Principals ordre i denne betydelige Sag protesterede paa uopholdelig Doms Vinding, thi hvad hand haver soldt bør hand hiemle, og bliver det den indstevntes Sag at paasee det hand bekom/m/er hvad hannem er tilsagt uden paa dette Stæd at afhandle hvad hand kand Vænte eller nyde, aller helst da først Pænge maae fremtones forinden Kiøberen noget lov formelig Skiøde efter accord kand vorde meddeelt og derom haver Kiøberen faaet Concept i hænde leveret hvilcket og til denne Actes følge er bleven produceret, dog uden at vænte i en ret sindig Meening at fastsatte Kiøb skulle briste.
Proc: Reutz paastoed det 2det og nu mødende Vidne Knud Tus hauen til forklaring antagen
1760: 368
paa de for nestforrige Vidne fremsatte qvestioner til Sagens og Sandheds Oplysning.
Wordeman forventede Dom uden Videre Vidners Afhørelse efterdi hands Søge Maal er opklaret og afbeviist, og dermed Cramer tillige med Principal absenterede sig fra Rætten.
Og forbeholdt der efter Reutz som Urgerede paa det sam/m/e sin Videre Procedur.
Eragtet!
Da Citanten haver frafaldet det Vidne Knud Tøshauen som den indstevntes fuldMægtig paastaaer at føres skiøndt dette Vidne ey er af ham Ved Contra Stevning indkaldet, bliver det for den indstevnte fornøden ved Stevning at indkalde ham til forklarings Aflæg, siden Citanten derimod har excipered.
Reutz i saadan Anleedning deels for at faae Udskrift af det i dag passerede til nøyagtig Overveyelse i denne betydelige Sag, og deels for Ved Contra Stevning at faae indkaldet dette nu afslagne med fleere fornødne Vidner begierede desaarsage Sagen udsatt til førstkom/m/ende Som/m/erting, siden den Contra Stevning som Comparenten til dette Ting ellers havde ladet forkynde, ikke blev saa fuld stændig som Sagen behøvede, formedelst at den ind stevnte ikke havde underrettet Comparenten ret.
Cramer sagde at den fremsatte Undskyldning burde ikke fra en lov klog Mand vorde anført men hand protesterede endnu som forhen paa uopholdelig dom overladende det paa Dom/m/erens Ansvar om noget i sin tiid uformodendes skulle briste.
Reutz sagde at hand i sin tiid skulle anmerke Cramers Gluffer og Gloser til Affindelse.
Eragtet
Sagen gives Anstand til næste ting.
Ditto Wordeman Contra Lars Øfre-Natland
Cramer fremlagde paa Wordemans Veigne en udtagen skriftlig Continuations Stevning dat: 13 Sept: sistleeden med paateigning om dessens forkyndelse for Vedkom/m/ende som Stevne Vidnerne efter paateigningens Udviis afhiemlede.
Wordeman Var selv ved Rætten nerværende begierede Vidner afhørte og de indstevnte paaraabte.
Procurator Reutz Var til stæde for den indstevnte for at observere hands tarv, benægtende saavel hoved som Continuations Stevningens indbefattende Sigtelse og alt hvad enkelte og utilstreckelige Vidnes byrd skulle Ville forklare om den indstevntes
1760: 368b
Ord efter Aars forløb.
Proc: Cramer Junior Vidnede under Corporlig Eed efter Stevne maalet, hand Var i følge med 2de Mænd fra Slettebache til Øfre Natland, da treffede hand den indstevnte tilspurte ham om hand endnu ikke Vilde tage Pænge med sig omtrent saaleedis Ordene falt for hands afkiøbte halve deel udi Øfre Natland og derfor betale udlovede Kiøbe Summa 250 rdr. Da svarede den indstevnte jeg skal kom/m/e til Manden, og da Vidnet spurte ham, er i ey accorderet for 250 rdr svaret hand ja, Vidnet sagde da til ham i faaer ikke andet eller meer end det i som forpagter har brugt.
Reutz Vedblev sin benægtelse, og for siun Visse Aarsager holdt sig fra at qvestioner Vidnet.
Citanten fremstillede Vidnet Lars Hansen Solem som efter aflagd Eed forklarede
Wordeman bad Vidnet tilspurdt om hand ikke Veed haver hørt og spurdt at indstevnte Lars Øfre Natland tilkiøbte sig af Wordeman den halve deel af Gaarden Øfre Natland for 250 rdr. og om Vidnet ikke derefter har formerket at den anden Grande som havde tilkiøbt sig den anden halve part for 300 rdr klagede der over, men af Wordeman blev givet til Giensvar den Mand haver havt stoer bekostning paa Reparationen hvorfor det ikke er at undres over at hand nyder 50 rdr bedre kiøb og hand betalte i Afstaaelse til forpagteren eller rettere bøxelManden som afstoed Gaarden for ham 32 rdr. Vidnet svarede hand ey var med da Kiøb blev sluttet med Wordeman og Lars Øfre Natland, men Var med Procurator Cramer for et Aars tiid siden om høstens tiid da Lars Øfre Natland vedstoed at skulle betale for sin kiøbte Jorde part 250 rdr, da sam/m/e tiid Vidnet og merkede at den anden Grande beklagede sig at skulle give for sin part 300 rdr, ligesom at have hørt de Ord af Wordeman som qvestionen indeholder.
Reutz nest at benægte Vidnetz Udsagn for den indstevnte, tilspurte Vidnet, 1. om disse omprovede Ord blev talt nogle Uger for høstetinget afvigte Aar paa disse tiider og hvor helst hand sam/m/e hørte. Resp: det Var afvigte Aar efter Kornskurren men hvormange Uger for Michelij Viste Vidnet ey vist at siige og blev disse Ord den tiid talte paa Øfre Natland. 2do hvad indstevnte Lars Natland svarede
1760: 369
Procurator Cramer da hand tilspurte ham om de 250 rdrs betalning om hand da ikke blandt andet indloed sig med at Wordeman ey vilde lade ham faae saameget i Skov og Mark som hand burde have efter Skyld Setning om *om ikke Lars ankede over sam/m/e. Vidnet svarede at Lars sagde naar jeg faaer saa meget som jeg bør have af Skov og Mark skal jeg betale 3tio hos hvem Vidnet tiener og tiente forgangne Aar da det om vundne skulle Være passeret item hvem det var som formaaede Vidnet som beskickelses Mand at følge med Proc: Cramer hen til Lars Natland. Resp: afvigte Aar indtil dette Aars Vaar var hand Forpagter paa Slettebache hos Wordeman, men nu huusMand boende paa Cronstad Nessed, og at det Var Wordemand som bad Vidnet følge med Cramer for at høre paa deres Samtale
Wordeman tilspurte Vidnet om hand ikke forhen efter Wordemans begier Vilde forføye sig til Kiøberne paa Øfre-Natland og af dennem æske mindelig betalning, og hvad af dennem til han/n/em blev svaret. Vidnet svarede at Øfre Natlands Mændene svarede de skulle betale efter sin tale, og Var hand den gang tillige med Knud Fantoft udsændt af Wordeman som Var en 8te dages tiid førend hand igien Var med Cramer som forhen omvundet er.
Reutz saavel for ustevnte Anders Natland i denne Sag som og for Lars Natland modsagde Vidnetz forklaring aldeelis og ellers siden det nu er saa silde ud paa Aftenen og adskillige andre Sager i Morgen er for haanden begierede Udskrift af det i dag passerede og Sagen udsatt til næste ting for at frem/m/e den indstevntes forsvar.
Wordeman til sluttning udbad sig at Skafferen tillige med Lehns Manden efterdi Cramer havde excipered sig fra Vidnernes førelse, følgende qvestioner at tilsvare. Om bemelte Lehns Mand ikke haver Været hos Wordeman for \at/ udæske Skatter af den halve deel i Øfre Natland som Lars som forpagter og til sist som Kiøber har brugt og derefter af Wordeman blev afviist til bem/el/te Lars sam/m/e at indfordre
Reutz tilstoed for Lars Natland at hand til Lehns Manden under trudsel af execution har betalt Lehns Manden det Ene Aars Skatter for igien at decourtere sam/m/e i den Resterende Afgift som Wordeman ikke til dato har Vildet modtage, hvor for Vidnes byrd om den Post ikke er nødig men meener Wordeman at denne Klyckt
1760: 369b
skal hielpe noget paa hands slette Sag, da griber hand merkelig feyl, thi hand maatte vel efter LehnsMandens ordre grundet paa Fogdens betale sam/m/e for at redde sit boe fra medtruende exsecution.
Wordeman sagde at det allereede er 1 1/2 aar sidan at Lars tilkiøbte sig den halve deel i Gaarden Øfre Natland alt saa Viste hand sin Rigtighed at betale de Kongl/ige Skatter som Kiøber, thi hand skal aldrig kunde gotgiøre at hand forbemelte halve Aars forløb ikke har ind fundet sig som forpagter at aflægge hands Afgift
Wordeman frafalt de øvrige Vidner og paastoed dom
Eragtet
Sagen gives Anstand til næste ting
D/en 1ste 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.
Halver Nielsen Smøraas efter forrige tiltale Contra Ole Nielsen Smøraas, frem lagde tillige en under dato 13 Sept: 1760 skriftlig forfattet Continuations Stevning mod bem/el/te Ole Nielsen Smøraas for Sagen Stevne Maalet Videre indeholder hvorunder tillige Vidnerne Lars Bircheland og Niels Tistad Var ind kaldede som begge mødte, ligesom og paa den ind stevnte Veigne mødte hands Sønn Niels Olsen som Vedtoeg lovlig Stevnings forkyndelse for bem/el/te hands Fader.
Citanten forlanget de indstevnte Vidner afhørte
1. Vidne Lars Bircheland fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hand Ved Pintze tiider dette Aar hørte at Ole Smøraas sagde til Halver, de har taget Veye støtten og hugget paa, dog blev ey nogen derfor ved Navn angivet af Ole Smøraas, men Halver skiød Vidnet derom til Prov, derefter gick Vidnet tillige med Niels Pedersen Tistad efter den indstevntes begier for at besee Citantens paaklagede træer som af den indstevntes Gieder Var afgnaget barcken, og da forefandt Vidnerne 28 støcker smaae og store træer af Selie Hæg Rogn og Vier at være noget ovenfor roden lidt afgnaget som af Gieder, men en busk rundt om kring afflecket barken lige op til qvisterne som Var det siste træe Vidnerne besaae, og da Halver sagde til Vidnerne hvad synes Eder om dette træe, svarede Ole, jeg Veed du skal ey have giort det selv, men Vidnet Veed ey tilfulde til hvem Oles Ord sigtede, da Halver og hands Sønn Var sam/m/e tiid til stæde, lige som og Ole sagde du har giort saameget som det kunde Være tilforn, hvortil Halver atter skiød Vidnerne til Prov, og saaleedis gick de fra
1760: 370
hinanden hiem, og da der blev talet om en Grind som Ole forlanget Vidnerne skulle eftersee, sagde Ole staaer den til brude rie skal jeg tage den bort,
det 2det Vidne Niels Pedersen Tistad efter aflagd Eed forklarede i alt eenstem/m/ig med første Vidne untagen til sluttningen at hand ey hørte eller kand erindre om Ole sagde eller talte noget om den omprovede Grind.
Niels Olsen Smøraas paa den indstevntes Veigne forlanget Copie af den første hoved stevning lige som og anstand til næste ting
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting bliver bevilget til hvilcken Tiid den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Nielsen Smøraas forelægges Lav dag til at indkom/m/e med sin besvarelse saavel til hoved som Continuations Stevningen i denne Sag.
Fogden Bildsøe udi Sagen Contra Matz Aandeland efter forrige tiltale anmelte at hand har fundet sig beføyet ved Continuations Stevning at indkalde ham til forestaaende Mielde Skibbreedes høsteting for der at anhøre Anne Anfindsdatters Udsagn og bekiendelse det hand og ingen anden er hændes barne fader, hvilcket hun og Ved aabenbahre Skriftestaaelse har ud lagt ham for og da Rættens seeniste forelæggelse for ind stevnte Matz Unneland her til dette Ting at møde ey ved Lehns Manden er ham blevet ankyndiget, her ey heller denne sinde Sagen mod ham til besluttning kand proseqveres forinden Qvinde Menniskets offentlige Sigtelse inden Rætten for hændes Værneting er paafuldt, som her behøves at fremlægges begierede Fogden til den Ende Sagen mod ham udsatt til anstundende Aars Som/m/erting.
Fra den indstevnte Madtz Unneland blev fremlagt et skriftlig Indlæg i denne Sag dat: 30 Sept: sistleeden som saa lyder
Fogden til det indkomne Indlæg Reservered sin besvarelse i beleylig tiid
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste Ting bliver herved bevilget
Mad/a/me Danchersen Contra Anders Chrispinusen Tvedt æskede den fra i Gaard incam/m/inerede Sag udi Retten
den indstevnte efter Paaraab mødte ikke
Procurator Reutz forlanget de sam/m/e qvestioner for Lehns Mand Jan Tveteraas og Michel Sædahlen fremsatte som i Sagen af Citantindens fuldMægtig blev fremsatt mod Niels Sandahlsbrecken
LehnsManden efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion det sam/m/e som i bemelte forrige Sag, til 2det Resp: Jo hand har hørt at denne indstevnte har soldt lidt Øhl, til 3de svaret hvor ofte Veed hand ikke, men Vidnet Veed at hand engang i Som/m/er for 6 á 7 Uger var hos ham og da blev der solt til Vidnet og Rasmus Hope et par Potter Øhl, til 4de svaret at fra Haucheland til Tvedt er en god fierding Vey.
2det Vidne Michel Sædahlen efter aflagd Eed forklarede til 1ste qvestion det sam/m/e som forrige Vidne
1760: 370b
til 2det svarede hand har hørt det at den indstevnte har soldt Øhl, men ey været der naar noget er bleven soldt, til 3de Viste hand ey heller noget at forklare, til 4de svaret det sam/m/e som Lehns Manden forklaret om Stædernes distance, dog strecker begge Gaarders UdMarcker sig til hinanden. 5. blev dette Vidne tilspurt om hand nogen sinde har hørt den indstevnte at have fragaaet at have solt Øhl og brendeviin men om hand ikke meget meere har tilstaaet sam/m/e baade da forbudet skeede som og for og efter, Resp: da hand giorde forbudet nægtet den indstevnte det, ikke, men ey tilstaaet det videre for ham siden, da hand ey har drucket eller kiøbt noget hos ham.
3. Vidne Anders Tollefsen Landaas efter aflagd Eed forklarede det hand for 4 Ugers tiid Var hos den indstevnte og kiøbte hos ham for 4 s: i Øhl, men ey efter begier fick noget brendeviin til kiøbs har ey heller seet eller hørt at hand har havt noget brendeviin til fals, har og tilforn sistleeden 4de Pintzedag Været sam/m/estæds og ligeleedis kiøbt for 2 s: i Øhl, da der sam/m/e tiid til en Kone blev solt en potte Øhl, som hun udbragte til en anden derpaa Gaarden
4. Ole Østensen tienende paa Haucheland hos Zacharias forpagter sam/m/e stæds efter aflagd Eed forklarede det hand med forrige Vidne Var sam/m/e tiid nerværende hos den indstevnte paa Tvedt, og da drack af sam/m/e Øhl som bemelte Vidne kiøbte, men ey fick eller begierte noget brendeviin til kiøbs, har og i Fastens tiider kiøbt 2 potter Øhl sam/m/estæds, som hand henbragte i UdMarken, har hørt det af andre hand har solt Øhl men ey brende viin.
Procurator Reutz begierede at hands Procedur og Paastand udi den første Sag imod Niels Sandahls brecken her i denne Act maatte indføres da den er af en og sam/m/e beskaffenhed.
Men da Comparenten fornam at den indstevnte hverken i Gaard eller dag efter Paaraabelse møder maatte Comparenten begiere Lavdag for ham til næste Rætt.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Anders Chrispinusen forelægges Lavdag til næste ting
Ditto Citantinde Contra Peder Hamre
Procurator Reutz forlanget de indstevnte Vidner i Sagen afhørte efter de sam/m/e i Sagen mod Anders Chrispinusen indgivne qvestioner til 1ste qvestion svaret det sam/m/e som i Sagen mod Anders Chrispinusen forklaret er, til 2den qvestion svaret før forbudet skeede Viste Vidnet den indstevnte solte Øhl men ey brende Viin, men efter forbudet veed hand ikke, men vel af løs Snack kand have hørt det, derunder er og 3de qvestion besvaret, til 4de svaret at det er nermere byen end Haucheland hvor den indstevnte er boende nemlig paa Nobiskrøes under liggende Grund
1760: 371
5. tilspurte Reutz dette Vidne om ikke Peder Hamre Ved forbudetz forkyndelse tilstoed det paastevnte Sahl og udloed sig med disse Ord at hand baade har soldt og skal selge, 6. Om ikke Stædet Nobben hvor Peder Hamre boer ligger faae bøsse skuds længde fra Haucheland og i Alfare Veyen til byen Til 5te svaret Vidnet jo det saa forholdt sig som omspurdt er at hand Vilde selge Øhl. til 6te svaret at det er fra Haucheland en kort halv fierding eller 1/4 fierding Vey, og i alfar Vey beliggende.
Michel Sedahlens Aflagde forklaring til de 6 fremsatte qvestioner Var i alt eenstem/m/ig med Lehns Manden, untagen med den foranding at førend forbudet skeede har Vidnet kiøbt en potte Øhl men siden ikke.
3. Vidne Anthonius Zachariasen boende paa Nordaas efter aflagd Eed sagde at være Sønn til forpagteren paa Haucheland, sagde det hand 3de gange dette Aar har kiøbt enhver gang En Potte Øhl hos den indstevnte, naar Vidnet har reyst fra byen til sin paaboende Gaard Nordaas som er en Miil liggende fra byen, og at Haucheland er og i sam/m/e Vey hvor Vidnet passerer forbie, har og hørt det af andre at den indstevnte har soldt Øhl til andre, men til hvormange eller hvormeget ubekiendt.
4. Niels Bærentzen tienende paa Mitthue efter aflagd Eed, sagde det hand med forrige Vidne Var de 3de gange med og drack af det Øhl de kiøbte hos Peder Hamre, og ellers angaaende til Veyens passage forklaret det sam/m/e som forrige Vidne.
5. Jacob Hamre efter aflagd Eed forklaret, det hand sistleeden Pintze Aften kiøbte 1 potte Øhl hos den indstevnte, da 3de Mænd sam/m/e tiid og da var tilstæde som ligeleedis kiøbte hver sin Potte Øhl, og var Veyen for de alle 4re lige forbie Haucheland
Reutz tilspurte dette Vidne om ikke de sam/m/e benevnte 4re Mænd kunde faae lige saa Vel Øhl paa Haucheland som det rette Giestgiver Stæd som hos den indstevnte, Vidnet svarede at naar hand med andre forlanget det kunde hand og faae det.
Procurator Reutz giorde den sam/m/e paastand mod den indstevnte som i første Sag, imod Niels Sandahls brechen hvilcken hand Ord for Ord begierede i denne Act tilført, og som den indstevnte i Gaard mødte holdt Comparenten Lav dagen for ham ufornøden men indstillede Sagen til Doms efter bemelte sin procedur.
Fogden forlangede hands declaration ligeleedis til Sagens Anstand maatte indføres i denne Act
Eragtet
Sagen gives Anstand til næste ting.
Ditto Citantinde Contra Aschild i Fløen
Den indstevnte mødte og Vidnerne bleve paaraabte
Da den indstevnte tilstoed førend forbudet skeede vel at have soldt lidt Øhl men aldeelis intet brende Viin, men efter forbudet har hand ey soldt noget
1760: 371b
saavidt hand erindrer uden til en som meget har beedet derom er og i fald det tillades kand \i tancke at/ ansøge om friehed mod Nærings Skats Erlæggelse.
Reutz frafalt Lehns Manden og Michel Sædahlens Vidnes byrd i denne Sag siden den indstevnte har tilstaaet at have solt Øhl til reysende førend forbud i Aar skeede men paastoed allene de 3de øvrige Vidner afhørte.
1ste Vidne Jens Andersen tienende hos forpagteren sam/m/estæds efter aflagd Eed forklarede det hand S/anc/te Hans dags tiider kiøbte i den indstevntes huus 1 potte Øhl som den indstevntes Hustrue leverte ham, og den anden gang ligeleedis for 4 Uger siden kiøbte 1 potte Øhl, men ey har seet nogen kiøbt brendeviin der paa Stædet men Vel at andre Undertiiden har kiøbt Øhl
2det Vidne Uldrich Rasmusen er ved Møllendahls Elv hos Jonas paa broen, forklarede efter Eeds Aflæg det hand imellem Pintze og S/anc/te Hansdags tiider kiøbte 1 Kande Øhl og for 4 s: i brende Viin udi den indstevntes huus men ey har selv kiøbt eller veed andre at have kiøbt noget videre.
Reutz tilspurte Vidnet, om hand aldrig har hørt at den indstevnte har soldt Øhl eller brendevin til andre Vidnet svarede lige leedis Ney.
Reutz anmerkede af dette Vidnes forklaring at Johannes paa broen som Vidnet kiøbte det omvundne Øhl og brendeviin for hos den indstevnte boer nest Ved Haucheland og at der er kortere Vey til Haucheland hvor det baade burde og kunde kiøbes som der er til Fløen.
Det 3die Vidne Rasmus Øfre-Tvedt mødte ikke.
Procurator Reutz erindrede om Lav dag for Vidnet
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Rasmus Øfre Tvedt forelægges under fals Maal Lavdag til næste ting.
Publiceret
Erich Nielsens udgivne Afkald til sin hustrues Curator Paul Holm for den Arv Anne Malene i Arv og hiem/m/e gifte er tilfalden paa Summa 176 rdr 5 3/4 s: dat: 27 April 1760 vid: fol:
2. Aflyst og udslettet Johan Nicolay Møllerops udgivne Pante Obligation til Paul Holm som Værge for sine Søskende dat: 27 April 1753 og qvitteret d/en 30 Sept: 1760 hvorfor sam/m/e af Pante bogen udslettes
3. Johan Nicolay Møllerops udgivne Pante Obligation til Erich Nielsen Søreide paa Capital 176 rdr dat: 28 April 1760 vide fol:
Uldrich Diedrichsen som er svag loed indlevere Rettens Kiendelse og forelæggelse for Lars Nedre Totland og som ingen af Parterne mødte blev paa Citantens Veigne forlanget nye forelæggelse for
1760: 372
den indstevnte til næste ting.
Eragtet
Lars Nedre Totland forelægges Lavdag til næstholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1761.
Udi Tings Vidne Sagen indstevnt af H/err borgemæster Fasmer Contra nu afg: Mad: Wessel og H/err Justitz Raad Carbiner efter forrige tiltale
Hvorefter det forelagde Vidne Peder Hamre efter Citantens Sønns forlangende blev paaraabt tillige med de øvrige uafhørte Vidner i sam/m/e Sag
Paa Citantens Veigne mødte hands Sønn Peter Hendrich Fasmer og Procurator Reutz paa de indstevntes Veigne.
Peder Hamre som tilkaldet og forelagt Vidne mødte og efter aflagd Eed svarede til de fremsatte skriftlige Qvestioner til 1ste Qvestion svared Vidnet han/n/em Var det omspurte ubekient til 2den qvestion svaret det er ham ligeleedis ubekiendt til 3de svaret hand ey har hørt af S/a/l/ig/ Mad: Wessel hvorfor hun antoeg ham til Lauværge, ey heller er vidende om det øvrige i qvestionen omspurte. til 4de Resp: Jo borgemæsteren skrev Vidnetz Contract; for hvilcket hand ey gav borge mæsteren mindste Skilling for at indrette eller skrive sam/m/e, merket og at borge Mæsteren Var paa Mad: Wessels bæste Ved Accorden da hand i stæden for at Mad: Wessel sagde at skulle give 30 rdr bragte borgemæsteren det der hen at hand maatte svare 32 rdr som hand og siden den tiid aarlig har svaret
Vidnet Hans Andersen i Kalvedahlen fremstoed og efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion, jo det er Vidnet bekiendt at Citanten antoeg Arbeydere til Pladtzet Lille Starrefossen som blev indhægnet og bebygt, og med dem havde indseende, og som Vidnet var selv ved at kiøre steen til Gierderne fick hand den accorderede betalning for Kiørselen af Steenen 10 s: Pr: naar den i Gierdet blev opsatt, hvilcken betalning Ved Citanten blev Vidnet leveret og betalt, og Var Citanten hos Arbeydet nogle gange men hvor mange eller faae gange erindrer Vidnet ey til Visse, Vidnet fick ey heller af Citanten nogen drickepænge men Vel i hans huus blev skiencket til 2den qvestion svaret Vidnet hand ey Var med det Arbeyde Ved broen til 3de svared hand ey heller Var med ved den besigtelse paa \ St/o/re / Starrefossen lige leedis til 4de svaret Ney hand ey var med, den 5te qvestion er under den 4de og 3de besvaret med Ney. Den 6te qvestion forbigaaes for dette Vidne til 7de svarede hand ey havde nogen Materialier eller dislige Arbeyds Reedskab til laans, men Vel hørte at de andre Steenarbeydere havde dislige til laans.
Mons Nielsen blev dernæst fremkaldet som efter behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for Meen Eed, aflagde sin Eed og forklarede til de
1760: 372b
frem lagde skriftlige qvestioner følgende.
til 1ste qvestion svaret ja hand har hørt det nogle gange af Mad: Wessel at hun begierte Citanten til sin Laværge
til 2den qv: Resp: at formedelst misforstaaelse imellem Mad: Wessel og Carbiner udvalte hun borgemæsteren til sin Laværge men i det øvrige Veed hand ey noget at ditto Mad: Wessel blev ilde begiegnet af sin Svoger Carbiner
til 3de Res: svaret jo hand hørte det omspurte af Mad: Wessel forholdt sig saa
til 4de svaret hand Veed at Mad: Wessel gierne Vilde have borgemæsteren til sin Laværge og mundtlig begierte det, men om sam/m/e skriftlig skeede Veed Vidnet ikke ey heller saae hænde med graad at begiere det.
5. tilsvaret hand ey har hørt det omspurdte hvormeget hand som Laværge skulle faae for sin Umage.
6. Resp: Vidnet Viste ey heller noget derom at forklare ey heller har henbaaret eller henbragt de om/m/elte 50 rdr
7. Resp: derom Veed Vidnet ey noget at svare som noget han/n/em er aldeelis ubekiendt
8. Resp: Citanten Var altiid ferdig enten det \var/ dag eller Aften at forrette hvad hun forlangede.
9. Resp: hand ey merket noget saadant af det omspurte i qvestionen
10. Resp: Vidnet har hørt af Mad: Wessel det hændes børn ey vilde at Citanten skulle være hændes Laværge, men ey kand erindre Videre om det i qvestionen omspurte er passeret
til 11te qvestion og under sam/m/e til 1ste qv: Resp: hand Veed Citanten henreyste for Mad: Wessel nemlig fra Hope som er borgemæsterens Gaard til Søreide som er 1/2 Miil der fra hvor Vidnet Var med tillige med 2de af Citantens folck, men ey veed Videre om den ommelte Reyse til Sunds Kierker
til 2den qvestion svarede jo det er ham bekiendt Citanten ofte reed op til Nedre Starrefossen saalænge Arbeydet et Aars tiid Varede der
til 3die svarede det omspurte forholdt sig rigtig da et steen faare huus blev sam/m/estæds opbygt
til 4de svarede hand fra Starrefossen 2de gange Var paa fieldet ved Skomager diget som er en 1/2 fierding fra Starrefossen og en god fierding fra byen
til 5te svaret Vidne ey noget derom at være bekient
til 6te svaret hand om det omspurte er vidende at Citanten paasaae Mad: Wessels Sag i den omspurte Post
til 7de lige leedis Vidnet bekiendt at Citanten udsaae 2de stæder til beboelse for huus Mænd nemlig begge stæder ved Nobiskroe beliggende ner Ved byen
8de Ja engang Veed hand det skeede her til Møllendahl tingstæd
til 9de og 10de qvestion Vidste Vidnet ey noget at svare til som ham er ubekiendt
til Subqvestion Lit: a, svaret Ney, til Lit: b, ligeleedis Ney
1760: 373
til L: C: D, E, F, G: H Viste Vidnet aldeelis ingen Efterrettning eller Giensvar at give til som ting hand sagde ey minste beskeed eller Kiendskab at kunde give om.
til 12te qvestion svaret Vidnet hand ey kundskab derom haver
til 13de svaret det og er ham ubekiendt
til 14de Resp: hand Veed nok Citantens hæst stoed paa Lundgaarden 1 Aars tiid og at Citanten skaffet selv Foer til sam/m/e, men Videre om det i qvestionen omspurte Viste Vidnet ey noget at forklare
til 15de svaret det er Vidnet bekient at Mad: Wessel bad Citanten sørge for at Brushavers og Chesauxs huus maatte blive soldt og kom/m/e til Pænge
til 16. svaret Vidnet det omspurte er ham ubekiendt
til 17de Resp: Ney hand veed ey noget derom
til 18de Resp: lige leedis Ney hand ey veed noget derom
til 19de svaret hand ey der om noget er bekiendt
Ligeleedis til 20de qvestion svaret Ney hand ey veed der om nogen forklaring at give
til 21de Resp: Ney hand Veed ey det mindste derom at forklare
til 22de svaret hand ey har hørt Mad: Wessel har klaget noget over Citantens Opførsel, men Vidnet ey at have Været med Pænges ind og Udtælning
Om 23de qvestion havde Vidnet ey heller noget at forklare
24de Qvestion derom Viste Vidnet ey heller noget Giensvar at give til
25. qvestion derom Viste Vidnet efter bæste Erindring ey noget at svare til
26. qv: lige leedis svaret om det omspurte aldeelis at være ubekiendt.
27. qv: Derom Var Vidnet og uvidende og ey har hørt det omspurte.
Comparenten Fasmer leverte under sin Moder Anne Danchert Fasmers Underskrift følgende indlæg af dags dato
Da jeg er Vidende om at Anne Bunnemand som et indstevnt Vidne udi denne Sag, er svag og desaarsage denne gang ey kand møde, da er jeg fornøyet med uden at forlange Videre Forelæggelse for hænde at frafalde for denne Rætt hendes aflæggende Vidnesbyrd, men Reserverer mig sam/m/e for Bergens byeting at erholde i fald fornødenhed det udfordrer
Denne min givne declaration forlanges i Acten indraget, og forlanget bem/el/te Fasmer tillige efter sin Moders begier dette TingsVidne sluttet
Procurator Reutz for H/err Justitz Raad Carbiner som havde paahørt Vidnernes forklaringer forbeholdt Justitz Raaden i beleylig tiid og paa rette stæd, sine Anmerkninger, Indsiigelser, og fore-
1760: 373b
stillelser imod Vidnernes forklaringer efter fornødenhed tillige med alle andre lovlige forbeholdenheder til Paaancke og Satisfactions Indtale hos Citanten, for de (deres) allehaande nergaaende beskyldninger som endeel af Qvestionerne indbefatter, og for det øvrige Vilde forVente hvad Citanten vil fange an med dette sit tings Vidne.
Og saaleedis bliver dette tingsVidne sluttet.
Fogden Bildsøe anmelte at hand Ved Lehns Manden for Schiolds Skibbreede haver ladet indkalde Ole Nielsen nu opholdende sig i Byen for at anhøre indkalte Vidner Peder Winzensen Nobben og Svend Asbiørnsens eedelige forklaring om at hand skal have besvangret Pigen Birthe Mons Datter der efter hændes barnefødsel Ved døden er af gaaet men forinden i sit yderste udlagt den ind stevnte at være hændes rette og eeniste barnefader Og da Vidnerne nu er tilstæde bad Fogden dem afhørte.
Stevne Vidnerne Michel Sædahl og Lars Monsen Unneland fremstode og eedelig afhiemlede det de for en 3 Ugers tiid siden har forkyndt denne Stevning paa Gaarden Unneland i hands Husbonds huus udi Matz Unnelands \hustrue/ og hands Slotte Mands Paahør, dog var den indstevnte ey da tilstæde
Den indstevnte blev paaraabt men ey mødte
1. Vidne Peder Nobben efter aflagd Eed forklarede det Qvinde Men/n/isket Birthe Monsdatter kom i Vidnets Huus af sin siste tieniste i Kalvedahlen hvor hun nogle Uger havde Været, men formedelst Svaghed maatte forlade tieniste og som melt lidt for Pintze dagene dette Aar kom til Vidnet frugtsom/m/elig og falt i barselsæng for en Maaneds tiid siden, og fødde et i live værende Pigebarn men efter 8te dages forløb efter hun nedkom i barselsæng er hun nemlig Moderen Ved døden afgaaet Vidnet forklaret at den afdøde saavel i sin barsel Nød som og kort for hændes Død sagde og udlagde at Ole Nielsen og ingen anden Var hændes barnefader bemelte afdøde Pige tiente paa Gaarden Lie afvigte Aar lige som og Ole Nielsen sam/m/e tiid til Arbeyde paa Gaarden Aandeland og Lie loed sig leye, da \de/ med hinanden har havt leegemlig Omgiengelse
2. Vidne Svend Asbiørnsen efter aflagd Eed forklarede i alt enstem/m/ig som første Vidne om dette QvindeMenniskes Udsagn og bekiendelse førend hændes Død, som og hands forklaring om det øvrige Var i alt eenstem/m/ig.
Fogden forlanget det passerede sig beskreven meddeelt.
Fogden i Continuation af den mod Johannes Johansen hidintil tienende hos Hans Andersen Kalvedahlen
1760: 374
anlagde Sag for leyermaal med Qvinde Men/n/isket Birthe Gregorij datter anmelte at hand til dette ting er forkyndt Rættens forelæggelse til beviis om den indstevntes forseelse i dette fald samt at hand endeel Aaringer har holdt sig fra aldeelis at søge Guds huus samt ellers forhen har gaaet i Slaverie paa Bergens fæstning for Leyermaal udi sit Egteskab fremlagde Sogne Præsten H/err Jørgen Hattings Attest af 30 Sept: sistleeden. Disaarsage fogden over ham satt i Rette ey allene at betale sine Leyer Maals bøder og for hvad hos ham deraf maatte briste at blive straffet paa Kroppen, men end og til Afstraffelse for sit ugudelige Levnet at inddøm/m/es nogle Aar paa Bergens Tugthuus
Den forelagde Johannes Johannesen blev paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne Jan Tvedteraas og Michel Sædahl afhiemlede forelæggelsens forkyndelse at Være skeed for ham i hands eget Paahør.
Udi Sagen indstevnt af Peter Voet Contra Salemon Olsen.
Da Salemon Olsen efter sin udstædde Vexel Obligation dat: 3 Maij 1759 til Citanten Pether Voet er bleven skyldig den Summa 12 rdr som hand Ved forfalds tiiden ey har betalt eller indfriet hvorudover Citanten efter den passerede Seqvestrations forrettning af 9de Aug: sist leeden Aar har fundet sig beføyet at lade Seqvestrere af hands Effecter, hvis dertil Afdrag paa Capital og Omkostninger kunde findes, og da sam/m/e ey til høyere Summa end 7 rdr 3 mrk 12 s: kunde blive tilstreckelig, er den Resterende Summa 9 rdr 2 mrk 14 s: som Ved Dom paastaaes af Citanten tillige med rente og Omkostning.
I slig henseende, da Debitor hverken ved ovenmelte Seqvestrations Forrettning, eller for denne Rætt har mod Søgemaalet giort nogen benægtelse, ey heller Ved paaberaabte Contra Stevning fremkom/m/et med Afbeviisning til hands formeente befrielse, følger det af sig selv at den passerede Seqvestration i hands ringe Ejendeele bliver af Rætten approbered, lige som og for Rett kiendes og dømmes, at den indstevnte Salemon Monsen bør til Citanten betale den paasøgte Summa 9 rdr 2 mrk 14 s: med Intresse til betalning skeer, tillige med Processens Omkostning 3 rdr, som alt bør udreedes 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Udi Justitz Sagen Contra Johannes Johannesen
Da Johannes Johannesen selv har tilstaaet for Rætten at have 2den gang besvangret Qvinde Mennisket Birthe Gregorii Datter, og saavel i sit Egteskab da hands Hustrue levede som og nu hand er Encke Mand med bem/el/te Qvinde Menniske begaaet Leyer maal, desuden og tilstaaet at have fraholdet sig
1760: 374b
fra Sacramentets brug \i 5 aar/ som alt Ved den fremlagde Sognepræstes Attest tillige er afbeviist, I slig henseende er det den indstevnte Johannes *Monsen ey allene for sit sist begangne Leyer Maal her ved døm/m/es i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 1 art: at bøde 12 rdr men end og for sit forargelige Levnet at lide straff med at arbeyde i Bergens Manufactuur huus et Aar, hvor og hands Straff i Mangel af bøders udreedelse bør afsones, som alt 15 dage efter den/n/e Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes og efterkommes under Adfærd efter Loven.
D/en 2den 8ber blev Rætten igien satt, og som ey fleere Sager efter Paaraab frem kom blev fremlagt de af Fogden forfattede Attester til hands Reegenskabs belæg.
1mo angaaende Laxe og Silde vaager item huusMands Pladtzer Qværner og Engesletter, at her i Skibbreedet intet er fisket i bem/el/te Vaager hvoraf noget kunde skattes og at Hope Qverner er i ubrugelig stand saa intet derpaa bliver eller kand males.
2do at i Aaret 1759 intet er hugget i de beneficerede Skove i dette Skibbreede.
3tio Intet privilegered Stæd som for Skatt er befriet findes fleer end Kongshavn som Fendrick Møllerop beboer
4to Om Aftags Gaarden Unneland.
5to Om Lehns Mændenes brug.
6to Om Miiletallet til tingstæderne
7mo Af de forrige Giestgivere er svaret skatt af Damsgaard Haucheland, Møllendahl Calfare, Nyegaard.
8do Odels Mantallet blev attesteret
9no Restancen over de Kongl/ige Skatter beløber 486 rdr 2 mrk 11 s:
10mo tiende Restancen 9 rdr: 4 mrk 4 s:
11te Et tingsVidne indbefattende 12 qvestioner i følge skatte forordningen som blev besvaret lige som forrige Aar untagen at til den 5te qvestion blev angivet og anført Niels Sandalsbrecken Anders Chrispinusen Tvedt Aschild Larsen Fløen, Peder Vintzensen Nobben Willum Schaalevignesset, Hans Andersen Kalvedahlen og Claus Aarestad. som skal have solt Øhl.
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1761 opnevnes 1. Lars Olsen Henne, 2. Niels Grimen 3. Halvor Pedersen Store Mitthue 4. Lars Nielsen Raae 5. Ole Ham/m/ersland 6. Jonas Rasmusen Møllendahl 7. Lars Gregoriusen Hetlevig og Salemon \Joensen/ {Olsen} ibidem.
Sartor Skibbreede
1760 d/en 4de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Tøsøen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne 310 og 333 findes tilførte, untagen udi Johannes Olsen Hagenes Stæd som er svag mødte Johannes Rasmusen Tøsøen,
og da ingen Kongl/ige Forordninger eller ordres blev fremlagt til publication, blev følgende Almuens documenter tinglyste.
1. Skiftebrev dat: 27de Martij 1760 efter afg: Johannes Wintzensen Store Sangolt
1760: 375
2. Skiftebrev dat: 31 Martij 1760 efter afg: Anne Olsdatter Knapschog.
3. ditto dat: 28 Martij a: ej: efter Niels Hansen Hidsøen
4. ditto dat: 29 Martij efter Anne Monsdatter Schaalevig
5. ditto dat: 31 Martij efter Kari Olsdatter Knapschog
6. ditto dat: 26 april efter Anders Olsen Nore Tuft,
7. ditto dat: 26 april efter Jens Ulvsen Øfre Børnes
8. ditto dat: 19 Junij efter afdøde Endre Nielsen Lerøen.
De indstevnte Sager blev paaraabt Contra H/err Hendrich og David Gertzen
Paa Procurator Reutzes Veigne mødte hands Sønn Osmund Reutz som frem lagde en paa Professor Haberdorfs Veigne har udstædet en under 22 Aug: 1760 skriftlig Stevning, som af den ind stevnte efter hands Paateigning af 9 Sept: sistleeden findes paateignet at være ham forkyndt paa egne og Sønns Veigne
De indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte.
Osmund Reutz paa sin Fader Procurator Reutzes Veigne i hands lovlige forfald mødte og producerede et af ham selv forfattet og underskrevne Indlæg af 3de hujus med de derudi Allegerede documenter nemlig No: 1. Copie af den paastevnte Obligation med sine Paateigninger No: 2 Originale Opsiigelsen, No: 3 Copie af FuldMagten og No: 4 Originale Extracten af Skiftebreevet, samt anviiste Originalerne til bielagerne No: 1 og 3 med begier at sam/m/e af Rætten som anviist maatte paateignes, og dernæst erindrede om Lavdag for de indstevnte til næste Rætt. ellers producerede Comparenten til Actens følge H/err Stifts praust Rennords Attest af 27de passato in originali at Sagen til følge Loven er ham anmelt, hvilcken hand i Acten begierede indragen
Eragtet!
Da den indstevnte Hendrich Gertzen med Sønn \Hr:/ David Gertzen ey møder forelægges dem Lavdag til næste ting tilkom/m/ende Aar 1761. hvilcken forelæggelse i rette tiid besørges forkyndt og i sin tiid afhiemlet.
Christian Daniel Orning paa sin Curator Christen Milbachs Veigne fremlagde en under 15de Sept: sistleeden ankyndiget skriftlig Stevning Contra H/err Hendrich Gertzen som tillige med den indstevntes Paateigning saaleedis er lydende.
Den indstevnte blev paaraabt men mødte ikke
Comparenten fremlagde 3de bielagere nemlig 1mo en vidimered Copie af Citantens skrivelse til den indstevnte af 17 8ber 1759 2. dito Copie til indstevnte af 26 april 1760 3tio Reigning af 12 Sep: 1760, 4to Citantens Indlæg i Sagen af 3de hujus.
Comparenten erindrede om Lavdag for den indstevnte
Eragtet
Den lovlig indstevnte H/err Hendrich Gertzen forelægges Lavdag til næste ting førstkom/m/ende Aar 1761 som Citanten i rette tiid besørger forkyndt og i sin tiid afhiemlet.
1760: 375b
Publiceret
Carsten Ingebrictsen Bielcherøens udgivne bøxelsæddel til Ingebrict Carstensen paa 16 Mark Smør i Gaarden Bielcherøen dat: 4 8ber 1760 med Rev: ej dat.
2. Niels Olsen Børnes Mons Thomesen Eide Mons Olsen Søre Toft, og Wintzens Andfinsen Trengereides Skiøde til Wermund Olsen Midtvedt paa 18 Mark fisk i Midtvedt dat: 4 8ber 1760 vid: fol: 173 og 174
3. Lars Monsen Søre Echerhofdes Skiøde til Clemet Nielsen paa 6 Mark Smør 3 Mark fisk i Gaarden Søre Echerhofde dat: 4 8ber 1760 vid: fol: 174
4. Anders Søre Echerhofdes udgivne bøxelsæddel til Ahrent Thomesen paa 6 Mark Smør 3 Mark fisk i Søre Echerhofde dat: 4 8ber 1760
5. Albert Hendrich Meejers bøxelsæddel til Ole Monsen paa 7 1/2 Mark Smør i Gaarden Glesnes dat: 2 8ber 1760 med Rev:
Niels Hansen Schoge haver Ved mundtlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd indstevnt Jan Olsen Lille Sangolt hands Hustrue Malene Pedersdatter for Skiels Ord brugt imod Citantens Hustrue Guri Andersdatter derfor at lide Dom samt at anhøre Vidner Christen Pedersen Dom/m/edahl, Jacob Jansen Lille Sangolt som under Lovens falsMaal er indkalte ligesom og indstevnt Jan Olsen Lille Sangolt til Vedermæhle i sam/m/e Sag
Den indstevnte tillige med Vidnerne blev paaraabte men mødte ikke
Stevne Vidnerne blev frem kaldte LehnsManden Knud Tøsøen og Lars Arentzen som og Ole Pedersen Hagenes {d...} forkyndte Stevne Maaletz afhiemling til Vedkom/m/ende at Være skeed i de indstevntes Paahør hvilcket de afhiemlede.
Eragtet
De{n} lovlig indstevnte Jan Olsen Lille Sangolt med hustrue Malene Peders datter forelægges Lavdag til næste ting til hvilcken tiid Vidnerne Christen Pedersen Dom/m/edahl og Jacob Jansen Lille Sangolt under Lovens falsMaal forelægges Lavdag.
LehnsMand Knud Tøsøen anmelte det hand paa Citanten Hans Ravels Veigne og efter hands dertil givne skriftlig fuldMagt og begier til dette ting tiid og stæd mundtlig har ladet indstevne Anders Nielsen nu tienende paa Hidzøen for pligtige Gield til Citanten tiid efter anden 44 rdr 4 mrk 9 s: derfor at lide Dom til den paasøgte Gields betalning.
Anders Nielsen Hidzøen mødte Vedtagende lovlig Varsel, siigende det hand Vel har Været ham endeel Pænge skyldig for lang tiid siden, men at Citanten og har tiid efter anden deels i fiske Vahre, Creatuure Arbeyde og Roer at føre Lax til byen for ham
1760: 376
afdraget og betalt anseelig Summer, som ey er bleven ham got giort, da den indstevnte beklager sig ey at have faaet noget rigtig afreignings beviis, da Citanten sam/m/e har i sit hiem/m/e har og til Citanten overladt ham den saakaldede bog for 7 aars tiid siden, bemelte Ravel har og saasnart {Skiftet} den ind stevntes Kone for 4 aars tiid siden \døde/ taget 4 af hands Creatuure som og et Sviin førend skiftet blev holdet, saa den indstevnte ey Veed hvad hand er ham pligtig, eller Citanten hos ham med rette tilkom/m/er, da Reigningen er begyndt for en 12 á 14 Aars tiid, og ingen aarlig Reigning med ham giort.
Den i Stevning paaberaabte Citantens Reigning under 2den 8ber 1760 blev af Lehns Manden frem lagt,
Den indstevnte paastoed en Special Reigning overeens stem/m/ende med Citantens hovedbog, hvorudi maatte got giøres hvis hand til Afdrag derpaa kunde have betalt. og saaleedis indrettet at sam/m/e kunde beædiges og alt saa forlanget Anstand til næste ting,
Eragtet
Den af den indstevnte forlangte Anstand til næste ting forundes, til hvilcken tiid Citanten haver at besvare hvis af den indstevnte er tilført imod Søgemaaletz Rigtighed
Publiceret
Hans Daniel Ornings paa egne og søskendes Veigne udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1/4 Vog fisk i Gaarden Laachøen dat: 4 8ber 1760 med Rev: ej dat.
Fleere Sager efter Paaraab frem kom ey for Rætten
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnt 1. Haagen Michelsen Schage, 2. Arne Sælle 3. Anders Johannesen Øfre Golten 4. Jens Michelsen Øfre Tvedt 5. Michel Hansen Kallestad 6. Michel Erichsen Windenes 7. Mons Nielsen Mitfielde og 8. Ole Engelsen Bildøen.
Derefter publiceret
Hans Olsen Landeraaes med fleeres udgivne bøxelsæddel til Michel Johannesen paa 18 M/ark Smørs Skatteskyld, i Gaarden Nore Tuft dat: 4de octobr: 1760. med Revers ej: dat:
Dittos udstædde bøxelsæddel til Peder Andersen Nore Tuft paa 6 Mark Smør udi Gaarden Nore-Tuft, dat: 4de Octobr: 1760. med Rev: ej d.
Fogden fremlagde til Attestation de sædvanlige Tingsvidner, som blev besvaret som forrige Aar, undtagen af de i examinationen anførte Vaager, blev følgende taxerede, Kourlands halve Laxevog Slumpen kaldet, der udi er fisket lidet, hvoraf i det høyeste kand Skattes 3 mrk. Øvre Goltens 2de Laxe vaager Liitle (Lutte?)-Tungen 3 mrk og Naulen 2 mrk. Algerøens 2de Laxe voger 3 mrk. I Nordeides Sildevoger fiskes noget Sild, hvor af kand Skattes 1 rdr 5 mrk tilsammen 2 rdr 5 mrk. udi de øvrige Laxe og Silde voger, som udi Examinationen findes benævnt, forklarede LænsManden, Laugrætted og den tilstædeværende Almue, at aldeelis intet har været fisket, samt at de nu taxerede Vaager, ey høyere end skeed er, kunde ansees.
Restancen over den 3die og sidste Termins Kongl/ige Skatter beløber 97 – 15 s:
Tiende Restancen opløber til 5 rdr 1 mrk 4 s:
Guulens Skibbreede
1760 d/en 9de 8ber blev Rætten til almindelig høstetings holdelse satt paa Ting stædet Schieljehavn i over værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevn-
1760: 376b
te Laug Rættes Mænd hvis Navne forhen er anførte
og blev for dette Skibbreede de frem lagde documenter oplæste, da ey Kongl/ige Forordninger eller Ordres blev fremlagt til publication
1. Søren Ludvig Lems udgivne Skiøde til Sing/neu/r Hans Lem paa følgende Gaarder Sande 1 Løb Smør 2 p/un/d 6 Mark fisk 1 faar Kiettelsvig 9 Mark Smør Midtbøe 1/2 Løb Smør, Grimen med Grim holmen 1 1/2 Vog fisk i Unneland 18 Mark Smør samt andeel i Frønningens Saug brug dat: Kiøbenhavn d/en 15de April 1760 vid: fol: 174.
2. Christen Juelsen Hagensteens udgivne Skiøde til Peder Paulsen Høyer paa 1 p/un/d Smør i Gaarden NordGuulen dat: 28 aug: 1758 vid: fol:
3. Skifte brev forrettet d/en 21 Maij 1760 efter afdøde Marthe Parelius vid: fol: 174.
4. Hans Jansen Dahles udgivne Afkald til H/err Thomas Som/m/er for Myndtlingen Anne Monsdatters Arv beløbende med Intresse i alt 85 rdr 10 s: dat: 5 Maij 1760 vid: fol:
5. Mons/ieu/r Kierulfs paa Doctor Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Jon Lassesen paa 1/2 Løb Smør 1/2 faar i Gaarden Hannetvedt dat: 22 Maij 1760 med Rev:
6. H/err Thomas Som/m/ers bøxelsæddel til Johannes Jørgensen Wasvig paa 27 Mark Smør 9 Mark fisk i Gaarden Vasvig dat: 8 8ber 1760 med Rev:
7. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til John Olsen Norland paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Dusen dat: 3 Maij 1760 med Rev:
8. Kongl/ig Allernaadigst Skiøde til Ole Stephensen paa Løsnings retten til 1 Løb Smør i Gaarden Haugsvehr dat: 22 Sep: 1759. vid: fol:
Fogden Bildsøe tilkiendegav det hand paa Justitiens Veigne med mundtlig Varsel til dette ting haver indkaldet Martinus Eliasen Børholmen og Ingebor Pedersdatter ibidem begge at anhøre Paastand til bøders Udreedelse og anden Vilkaarlig Straff, formedelst de med hinanden har begaaet Leyer maal og avlet barn, hvorfor Qvinde Men/n/isket efter Sogne Præstens Velærværdige H/err Tomas Som/m/ers her fremlagde attest af 8de hujus publice er bleven Absolveret men drengen Martinus Eliasen endnu ikke er kom/m/et til Confirmation og da bem/el/te Ingebor Peders datter haver fornøyet Fogden for hændes Andeel Leyer maals
1760: 377
bøder saa fra faldt hand Dom over hænde i den deel at paasøge, men derimod da det befindes at dette Leyer Maal er begaaet med drengen som endnu ikke er kommed til Confirmation i sin Daabes Naade, saa paastoed Fogden paa Grund af den Kongl/ig Forordning af 2 Sept: 1745 at de begge paa en hvis tiid bliver henfunden at arbeyde udi Bergens tugthuus, samt Martinus Eliasen at blive tilfunden sine Leyer Maals bøder med 12 rdr at betale, og for det paa bøderne manglende lige saa at forsohne sam/m/e med Straff paa Kroppen.
Qvinde Mennisket Ingebor Pedersdatter som for nogle Aar 6 á 7 aar siden sagde at have Været til Confirmation sagde at Være blevet besvangret af den nu her tillige mødende dreng Martinus Eliasen, og med ham avlet det drenge barn som hun 14 dage for Pintze dagene dette Aar har fød og endnu er i live.
Drengen Martinus Eliasen sagde at Være 16 aar gam/m/el, og ey Været teignet til Confirmation, tilstoed at have havt leegamlig Omgiengelse med det for Rætten mødende Qvinde Men/n/iske Ingebor Pedersdatter og hænde besvangret, siigende derhos at hand aldeelis intet er eyende til bøders betalning, men Submitterer begge deres Sag til Doms, da de begge declarerer ey at Være sindede at ægte hinanden.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen
Publiceret
H/err Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Østen Østensen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Lille Nordahl dat: 30 Sept: 1760 med Rev: ej dat
2. Otthe Joensen Brandangers bøxelsæddel til Lorentz Jacobsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Svardahlen dat: 9 8ber 1760 med Rev: ej dat.
Gregus Østensen som er kom/m/et til myndige Aar loed igien tage sin under 5 Nov: 1750 giorde Odels og Penge mangels Lysning til den Jordepart i Gaarden Unneland som for nerværende tiid beboes og eyes af Sieur Jørgensen, siden det nu er det 10de Aar siden den første Odels og Pænge Mangels Lysning derpaa skeede,
D/en 10de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Da udi Justitz Sagen Contra Leyer Maals begiengerne Ingebor Pedersdatter og Martinus Eliasen følgende
1760: 377b
blev
Dømt og afsagt
Saavel efter de indstevnte Leyer Maals begiengeres egen tilstaaelse som Stædes SognePræst H/err Sommers Attest er det til fulde tilstaaet og bekiendt, at Qvinde Mennisket Ingebor Peders datter har ladet sig besvangre af Martinus Eliasen der efter siigende er 16 aar gam/m/el, men ey været under præparation eller til Confirmation, og som ermelte Qvinde Menniske allereede til Citanten har erlagt sine bøder, og publice efter Præstens Attest bleven Absolveret, er det hun i følge Forordning af 2den Sept: 1745, som den der har forført den indstevnte dreng, bliver herved hendømt til Arbeyde i Bergens Manufactuur huus 1/2 Aars tiid, hvor ligeleedis drengen Martinus Eliasen, som for sin Confirmation har besmittet sig, i lige tiid af et halvt aar bør Ved Arbeyde tem/m/es, som og sam/m/estæds i Mangel af sine bøders betalning, som er 12 rdr, i følge forordning af 6 Dec: 1743 bemelte bøder afsone med saa lang tiids arbeyde, som Høy Øvrighed befaler \alt/ i følge høyst bemelte allernaadigste Forordning, da det og paa Øvrigheds Foranstaltning beroer hvad enten Straffen for den indstevnte dreng for eller efter hands Confirmations tiid skal exceqveres eller opsættes.
Publiceret
Peder Paulsen Nordguulens Skiøde til Peder Paulsen Høyer paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Nordguulen dat: 10 8ber 1760 v: 175
2. Mons Monsen Haugsdahls udgivne Afkald til sin broder Iver Monsen Haugsdahl paa Capital 12 – 4 – 9 1/6 dat: Kiøbenhavn d/en 5 Julij 1760 vid: fol: 176
3. H/err biskop Tidemans udgivne bøxel sæddel til Arne Bendixen Brevig paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Steene dat: 29 Nov: 1759 med Rev: at svare til sin formand 1 tønde Korn og foster til en Koe aarlig.
4. Joseph Johannesens Olderkalvs udgivne bøxelsæddel til Anders Andersen paa 18 Mark Smør i Store Sleire dat: 13 Maij 1760, uden Rev:
5. Anne S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Jetmund Larsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Risnes dat: 6 Maij 1760 med Rev:
Værgen Tord Olsen Nordguulen loed af sin Myndtling Dordi Ols datters Arve Midler hænde d/en 28 Martij 1749 tilfalden efter sin afdøde Fader Ole Olsen SteVnebøe opbyde den Capital af 18 rdr om nogen sam/m/e mod Sufficent Pant og Intresses Svarelse til laans Vilde modtage, men da ingen dertil anmelte sig blev sam/m/e Værgen igien under Rættens forseigling tilbage leveret.
1760: 378
De af fogden fremlagde bielagere bleve alle ligesom nestforrige Aar uden forandring besvarede.
Restancen for dette Aars Skatter beløber 30 rdr 4 mrk 7 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1761 blev opnevnt følgende 1. Hans Aamundsen Lie 2. Jon Jetmundsen Sande 3. Hans Olsen Børchnes 4. Jon Jensen Nordgulen 5. Lars Trulsen Hanestvedt 6. Hans Sieursen Rafneberg 7. Iver Hognesen Sleire og 8. Anders Olsen Sleire.
Lindaas Skibb:
[1760] D/en 13de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Tingstædet Brudeknappen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 312 findes tilførte,
Og da ingen Kongl/ig Ordre blev frem lagt til Publication blev Almuens fremlagde documenter publicerede.
1. Skifte brev forrettet paa Garden Fielsende d/en 23 Maij 1760 efter Lars Halvorsen Fielsende vid: fol: 176.
2. ditto paa Gaarden Kaardahl d/en 19 Maij efter Albrict Ellingsen vid: 176.
3. Lars Olsen Hetlehovdes Skiøde til sin Sønn Ole Larsen paa 1/2 Løb Smør Udi Gaarden Hetlehofde dat: 12 8ber 1760 vid: fol: 176
4. Marthe Andersdatter afg: Lars Fielsendes med Laværges udgivne Skiøde til Lars Larsen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Fielsende dat: 13de 8ber 1760 vid: fol: 176.
5. Niels Larsen Fielsende og Arne Larsen Toftes udgivne bøxel sæddel til Lars Larsen Fielsende paa 18 Mark Smør 12 K: Malt i Gaarden Fielsende dat: 12 8ber 1760 med Rev:
6. Ole Hansen Knarvigens udgivne Skiøde til Niels Olsen paa 15 Mark Smør i Knarvigen men efter Matricul 9 Mark Smør 6 Kander Malt dat: 9 Maij 1759 vid: fol:
7. Østen Erichsen Rosnes og Erich Olsen Sunsbye paa sin datter Syneve Erichsdatters Veigne deres Skiøde til Ole Erichsen paa 12 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Sunsbye dat: 13de 8ber 1760 vid: fol:
8. H/err Ludvig Daaes udgivne bøxelsæddel til Einer Larsen Norland paa 1 Spand Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Møching dat: 31 8ber 1759 med Rev: ej dat
9. Frue S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Gudmund Hopland paa 19 1/2 Mark Smør 19 1/2 K: Malt i Gaarden Hopland dat: 18 Julij 1760 med Rev:
10. ditto hændes bøxelsæddel til Iver Jonsen Anvigen paa 1/2 Løb Smør 1/2 huud og 1 Mæle Korn i Gaarden Waage dat: 19de 8ber 1759 med Rev: ej dat
11. H/err Justitz Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen paa 1/3 {die} Part udi Simen Monsens brug i Østreim som er 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt 1/2 Vog fisk dat: 13 Maij 1760 med Rev:
1760: 378b
Udi den af Christian Monsen Hopland Contra Forlands Mændene efter forrige tiltale blev Sagen declarered ophæved, da de indstevnte belovede at op rette Citanten halv skade for Øgen med 9 mrk og halv deelen i Omkostningerne, hvorved Sagen blev ophævet.
Ole Monsen IndLyhren Michel Rasmusen Ole Knudsen og Aamund Larsen haver alle Ved mundtlig Varsel til dette ting Tiid og stæd ladet indstevne Michel Michelsen Bragøen fordie hand tillige med Iver Finnesbøe og Magne i Risøen haver afvigte Som/m/er dette Aar slaaet Græs i Dafvøen, som Citanterne har bøxlet men de indstevnte har bortført, derom at anhøre Vidner Rasmus Olsen IndLyren, \og/ Aamund Iversen IndLyren som under Lovens falsMaal er indkaldede, for derefter at lide Dom efter Sagens beskaffenhed tillige med at oprette Sagens Omkostning.
De indstevnte blev 3de gange paaraabte men ey mødte
Stevne Vidnerne Hans Michelsen UdLyhren og Jon Gudmunsen ibidem blev paaraabte hvor af Hans Michelsen allene mødte, og afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse, formedelst det udeblevne Vidne kunde Stevne Maalet ey Videre blive afhiemlet og altsaa til i Efter middag faaer beroe.
Omsiider indfandt sig og Stevne Vidnet Jon Gudmunsen som afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse lovlig at Være skeed
Citanterne declarerede Sagen ophævet imod indstevnte Iver Finnesbøe som mødte da de med hinanden er Vorden foreenede her ved tinget.
Citanterne forlangte Vidnerne afhørte i den Sag anlagt mod Michel Michelsen Bragøen.
1ste Vidne Rasmus Olsen IndLyhren fremstoed og efter behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for Meen Eed sagde det hand i Slottens tiid dette Aar efter Citanternes begier tillige med Aamund Iversen IndLyhren henreyste til Michel Michelsen Bragøen for at tilspørge ham hvem der havde slaget Høe eller Græs i Daføen dette Aar, hvortil *dem (den) indstevnte Michel Bragøen svarede dem min Kone var der i Gaard og sloeg dette Græs som hand Viiste dem stoed i 3die saatter, som ey Var til fulde tørt, af bem/el/te saatter Var en noget større end de andre 2de og i alt kunde blive naar det Var tørt 2de Maadelige børrer høe,
det 2det Vidne Aamund IndLyhren Var med første Vidne i alt enstem/m/ig
1760: 379
bemelte Vidner udi Sagen indstevnt mod Magne HuusMand i Risøen sagde under forrige aflagd Eed det de ligeleedis efter Citanternes begier at Være udsænte til den indstevnte Magne huusMand i Risøen og da de erfarede hand ey Var hiem/m/e men i Dragøen forføyed de sig til Dragøen hvor saavel Magne som hands Kone Var sam/m/e tiid og sloeg Græs, og saa Vidnerne at der laae hvor de bemelte sloeg Græsset at der laae til 2 børrer fersk Græs adspreed paa Marcken og 2 børrer lagt paa Tauv for at bort føres, som de ey nægtede jo at have slaget i Daføen, sam/m/e tiid tilstoed og Magnes Kone det hun tiiligere paa Som/m/eren havde paa et andet stæd og i andre tøer slaget noget høe men hvormeeget vidste Vidnerne ey at forklare.
Citanterne forlanget for de ude blevne forelæggelse til næste ting, da de vilde sam/m/e tiid producere deris bøxelsæddel.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Michel Michelsen Bragøen forelægges Lavdag til næste ting Lige leedis forelægges Magne huusMand i Risøen \Lavdags/ forelæggelse til næste ting.
Publiceret
Mons/ieu/r Jens Mariagers udgivne Skiøde til Iver Bendixen paa 1/2 Løb Smør 1 Mælag, eller 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Finnesbøe dat: 24 Maij 1760 vid: fol: 177.
2. Gertrud S/a/l/ig/ Danchersens udgivne bøxelsæddel til Rasmus Mathiasen paa 1/2 Vog fisk i Gaarden Muhren dat: 29 Martij 1760
3. Sorenskriver Garman paa Provstinde Legangers Veigne udgivne bøxelsæddel til Bendix Michelsen paa 12 Mark Smør i Gaarden Riise dat: 13 8ber 1760 med Rev: ej dat
4. Anders Olsen Nore Reistad paa egne og broder Rasmus Olsen Grøtvedts Veigne deres udstædde bøxelsæddel til Hans Olsen paa 1/2 Løb Smør 1 1/2 Mæle Malt i Gaarden Grimstad dat: 21 april 1760 med Rev:
D/en 14de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Og da ey fleere Sager efter Paaraab frem kom for Rætten blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab attesterede ligesom forrige Aar untagen til den 5te Post at Ole Rebnor som boer paa Langøen bruger lidt Øhl tapperie samt ernærer sig ved Salterie, og altsaa ansees at kunde svare Nærings Skatt.
1760: 379b
Restancen for indeværende Aars skatter beløber 297 – 5 mrk 14 s:
Tiende Restance for sam/m/e Aar 19 rdr 4 mrk 12 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1761 opnevnes følgende 1. Michel Rasmusen IndLyhren 2. Knud Andersen Solen, 3. Joen Rasmusen Rebnor 4. Niels Ingebrictsen Bersvig 5. Erich Nielsen Maanstad 6. Michel Aamundsen Kiilen 7. Mons Endresen Wabones og 8. Johannes Olsen Haandeqvam.
Herløe Skibbreede!
[1760] D/en 20de 8ber blev Rætten til almindelig høste tings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 316 findes tilførte,
og blev følgende Ordres som Fogden frem lagde Almuen bekiendtgiort.
1mo Hans Excellence H/err Stiftsbefalings Mand von Cicignons ordre under 11te 8ber sistleeden at til de svage Hospitalets Lem/m/er skal for 1ste og 2den termins bekostning paa Ambtet Reparteres 500 rdr, og paa dette fogderie at Være lignet den Summa 119 rdr:
2. ditto hands ordre af sam/m/e dato at til Delinqvents bekostninger af dette fogderie skal udreedes 60 rdr 4 mrk 1 s:
3. ditto hands ordre af 14de 8ber at Grændse skydtz bekostningen skal af Norhor og Wosse fogderie for dette Aar ligesom for forrige udreedes.
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Monsieur Severin og Harrier Heibergs tillige med H/err Christen Selmers udgivne Skiøde til Sing/neu/r Claus Lampe paa Gaarden Strushavn med underliggende Huus Mands Pladtzer og til hørende inventario dat: 31 Martij 1759 vid: fol.
2. Aflyst forrige Assessor Johan Lausens udstædde Pante Obligation til Margrethe S/a/l/ig/ Storms og Arvinger dat: 26 april 1748, da sam/m/e af Hr: Krigs Raad Korn til H/err Capitain Philip Nicoll er betalt d/en 12 Maij 1759 efter hands qvitterings Udviis saavel for Capitalen 352 rdr 3 mrk som paaløbende Renter thi bliver sam/m/e af Pante bogen udslettet v: 358
3. Karen S/a/l/ig/ Raad Mand Montagnes Kiøbe Contract sluttet paa Frøchen Berthe Lillienschiolds Veigne med Krigs Raad Korn paa følgende Gaarder Øfre og Nedre Tielstad Harchestad, Stæchen eller Eide med Jordholmen og andre Underliggende Øer og Herligheder dat: 17 Martij 1760 med annecterede Frøchen Lillienschiolds brev af 24 april 1759. vid: fol:
4. Aflyst Christian Dreyers udstædde Pante Obligation til Assessor Jørgen Brøcher paa Capital 600 rdr dat: 30 Nov: 1752 efter Creditors Paateigning og qvittence af 30 Sept: 1760 at hand efter Opbuds boes Skifteforvalteres decision har hos tilsiuns Manden Helmich Jansen nødt betalning vid: fol: 540.
5. Sorenskriver Garmans udstædde auctions Skiøde til Peter Christian Dreyer paa Kræm/m/erleyed Jordholmen for hvilcket blev givet Kiøbesumma 961 rdr, dat: 9 april 1760 Vid: fol:
1760: 380
6. Peter Christian Dreyer med Curator Helmich Jansens udgivne Pante Obligation til H/err Assessor Jørgen Brøcher paa Capital 600 rdr dat: 30 Septembr: 1760 vid: fol:
7. Skifte brev forrettet paa Gaarden Tosche d/en 12 Maij 1760 efter Johannes Christiansen
8. ditto paa Herlevehr d/en 10 Julij efter Johannes Jonsen
9. ditto paa Herlevehr d/en 9de Julij efter Christie Olsdatter
10. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen paa et huus Mands Pladtz imellem Hop og Asch kaldet Kalvetræet. dat: 20 Sept: 1760
11. Hans Jensen Ryelands udstædde {bøxels} Skiøde til Anders Johannesen Eichelands paa 1 pund Smør og 1/6 tønde Malt i Gaarden Echeland dat: 25de Junij 1760. vid: fol:
12. Anders Johannesen Echelands udstædde Pante Obligation til H/err Jens Bergendahl paa Capital 80 rdr: dat: 30 Junij 1760 Vid: fol:
13. Paul Sørensen Møllers udgivne Skiøde til Mons Halsteensen Asch paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Røesetter dat: 7de 8ber 1760 med Rev:
14. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Halsten Hansen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Asch. dat: 16 8ber 1760 med Rev:
Værgen Jacob Nielsen Kaursbøe opbød af sin Myndtling Ole Erichsen Sæbøes Arve Midler den Summa 33 rdr: 1 mrk 8 s: lige som og Værgen Niels Monsen Kaursbøe opbød af sin Myndtling Niels Erichsen Sæbøes Arve Midler den Summa 32 rdr 2 mrk 4 s: men da ingen mod Pant og Rentes svarelse vilde til laans modtage blev sam/m/e under forseigling Værgerne til forvaring tilbageleveret
Publiceret
Lars Nielsen Wolles udgivne bøxelsæddel til Anders Pedersen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør i Gaarden Øfre-Tvedt dat: 20 8ber 1760 med rev:
Opsidderne paa Gaarden Wolle udi Herløe Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie under Matriculens No: 15 beliggende navnlig Anders Michelsen Wolle der bruger i Skatte skyld 1 p/un/d 21 Mark Smør Lars Nielsen 22 1/2 Mark Smør og Mathies Michelsen der ligeleedis bruger 22 1/2 Mark Smør i ditto Gaard Wolle, frem stode, og tilkiendegav det alle deres brugs tilhørende Vaanings og brugs Huuser Ved en uløckelig opkom/m/en Ildebrand den 20de juni sistleeden Var lagde udi Aske og deraf ey det ringeste Huus bierget, men desuden og for dem tillige opbrendt deres Indboe og Ejen deele, saa de desaarsage i Armod er geraadne, og nødes hos Naboer og andre Medlidende Mennisker at søge Assistence til endeel huusers Opbyggelse, hvorudi de til forestaaende Vinter kunde faae lidt Høe og Korn indsamlet til føde for sig og Creatuure, for alle blev opbrendt saavel lader som fæe og faare huuse Stuer og boer Ild huuse som Veedhuuser, saa de ey havde ringeste Huus eller tilhold stæd derpaa Gaarden, men til nermeste Gaarders beboere maatte hen søge til Huusværelse at nyde indtil de kand ved hielp af
1760: 380b
*af medlidende Mennisker faae sig Hielp til et og andet huuses Opbyggelse med tiiden,
herom til Vidne blev frembragt Mons Bragstad og Ole Hiertaas som begge eedelig forklarede at Comparenternes Forklaring og Udsagn i et og alt forholdt sig rigtig, hvorom og den gandske Almue tillige med Laug Retten enstem/m/ig sagde at det er dem alle bekiendt denne uløckelige Ilde brand at være over gaaet bem/el/te Gaar\d/s Huuser og at af sam/m/e ey det ringeste Var bleven i behold
Comparenterne forlanget dette Tings Vidne sig beskreven meddeelt for derefter allerunderdanigst at ansøge deres Kongl/ig Maj/este/ts om Skatte frieheds nydelse i 2de Aar af deres brugende Jordeparter, da de af yderste formue belover at Vedblive bruget og detz fornødne Huuser at see efter haanden opbygde.
Peder Christensen Helle *Helle haver ved mundtlig Varsel indkaldet Niels Kaursbøe fordie hand formeendt ham at fiske Sild i Kaursbøe Vogen og da Citanten desuagtet kastede Sild i Vogen, sagde bemelte Niels Kaursbøe til Citanten og hands Nodelag de giorde som Kieltringer, og naar hand og de andre saa leedis kastede i deres Vog Var det ligesom de toeg det af hands Huuse, derom at anhøre Vidner Michel Olsen Helle og Arne Johannesen Helle og derefter at lide Dom.
Erich Knudsen Helle Ole Rasmusen Helle Lars Olsen Helle, Rasmus Gundersen Helle, Knud Olsen Helle Knud Johannesen Helle, declarerede at de alle Vare i et Lav og Citantere tillige imod den indstevnte Niels Kaursbøe
Stevne Vidnerne Knud Olsvold og Johannes Knudsen Tolleshauv fremstode og eedelig forklarede det de har indstevnt Niels Kaursbøe og Ole Kaursbøe for ulovlig Skiensmaal mod Citanterne og fordie sam/m/e Mænd havde forbudet og formeent dem at kaste i Kaursbøe Vogen.
Niels Kaursbøe og Ole Olsen Kaursbøe mødte siigende at de havde givet Citanten Erich Knudsen Helle med sit Lav lov at fiske udi en anden Vog Gire Vogen kaldet hvorudi Kaursbøe Mændene har halveparten men af sam/m/e tilladelse Vilde de ey betiene sig, men Søndags Natten kom bemelte Erich Knudsen Helle i Mørcke og tyckt Veyr indroende i Kaursbøe Vogen og hilsede dem uden at tale Videre, Mandags Morgenen reyste de indstevnte ud og kastede deres Nod ud i deres egen tillugte Vog Kaurs-
1760: 381
bøe Vogen, og førend bem/el/te de indstevnte Var kom/m/en til lands med noden, kastede Citanterne baade første og anden \og 3die/ gang med deres Nod som de havde mange folck med \16 i tallet/ og i en hast kunde bringe til land, men de indstevnte som var kun 5 i tallet ey kunde faae sin Nod i land, derimod kastede Citanterne alt hvad de kunde og gandske nær Ved deres Nod hvorved deres fiske kast blev spilt deels Ved deres Roer deels ved at kaste saa iidelig imens de indstevnte brugte deres fiskerie, og som Vogen er liden kand fiskeriet af saa mange ey andet end være til Skade, desuden har Citanterne ey betalt af den fangne fisk eller Sild nogen Lands Lod enten i Pænge eller Sild til denne tiid. Hvorudover de indstevnte maatte holde op med deres fiskebrug, siden Citanterne med sit Lav var talriig og de ey havde saa stor hielp, og da sagde den indstevnte til Citanterne nu giør i Volds gierning paa os, og med eders fiskerietz brug fornermer mig, ligesom i ville tage Supe Mehl i fra mig, hvorved hand meente at naar Citanterne betager dem det fiskerie i deres Vog og med deres Nøst er det til deres Nærings spilde;
Citanterne protesterede imod de indstevnte Vidners førelse paa dette Stæd, da Landetz og Vogens beskaffenhed faaer begrandskes hvorleedis Citanterne har kastet dem til fornermelse,
de indstevnte Vidner Michel Olsen Helle og Arne Johannesen Helle efter tilspørsel sagde at de Vare med Citanterne og som Lotte Mænd fick sin Andeel af hvad der i Kaursbøe Vogen blev kastet, kand forklare paa hvad Stæd i Vogen Citanterne kastede sam/m/e tiid de indstevnte Var tilstæde og selv brugte deres fiskerie i Kaursbøe Vogen.
Eragtet
Da denne Sag Concernerer et fiskerietz brug som er øvet af Citanterne i de indstevntes lugte Vog Kaursbøe Vogen kaldet, hvor de indstevnte holder sig frem for nogen anden berettiget at kaste og bruge deres fiskerie, naar de selv kand og Vil, altsaa da Vidnerne om Stædetz Situation hvor Citanterne har kastet de indstevnte til fornermelse i deres Næring og brug, ey kand førend Vidnerne paa stæden \kom/m/er/ giør\e/ Anviisning, \og/ af Rætten skiønnes, bliver Sagen henviist til Aastæden, hvor Citanterne efter lovlig indstevning saa vel til de indstevnte som Vidnerne kand forvente Dom i Sagen efter Sagens beskaffenhed.
D/en 21de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt, og publiceret
Lars Pedersen Ulvattens Skiøde til Ole Monsen paa 13 1/2 Mark Smør 1 1/2 Skieppe Malt i Yttre Bragstad dat: 21 8ber 1760 v: 182.
1760: 381b
2. Anne Christine S/a/l/ig/ Hans Andersens Encke og Lars Monsen Holmes udgivne bøxelsæddel til Sivert Nielsen Hanevig at opsætte huus Mands huuser paa Gaarden Holme mod Grundeleyes svarelse aarlig 3 mrk dat: 20 8ber 1760.
Mons Tørresen Kaalstad og Mons Stephensen Qvam/m/e som anordnede Curatores opbød Conjunctim af Myndtlingen Johannes Rasmusen Tosches Arve Capital den Sum/m/a 47 rdr 3 mrk 14 s: om nogen sam/m/e mod Sufficent Pant og Intresses svarelse til Laans Vilde modtage, men da ingen dertil indfandt sig blev sam/m/e Pænge under Rættens Forseigling Mons Tørresen Kaalstad til forvaring til bage leveret.
Fleere Sager efter Paaraab fremkom [ey]? for Rætten
Aflyst og af Pante bogen udslettet afg: Mad: Karhlheims udstædde Pante Obligation stoer 400 rdr til Sing/neu/r Peter Lexau dat: 12 aug: 1751 efter Creditors paateignede qvittence vid: fol: 449
De sædvanlige documenter til Fogdens Reegenskabs belæg blev ligesom forrige atter attesterede untagen med den forandring i Søre Hauglands Vog 2 mrk i Wiigs og Toftes fiske Vog 8 rdr i Nesses Vog 3 rdr: i Kaursbøe 1 rdr og Lansvigs 1 rdr til sam/m/en 13 rdr 2 mrk
Restancen for de Kongl/ige Skatter beløber 417 rdr 5 mrk 1 s:
Restancen for Tienden beløber 10 rdr 4 mrk 12 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1761 opnevnes 1. Ole Olsen Brevig 2. Niels Johansen Herlevehr 3. Mons Paulsen Harchestad 4. Ole Hatten 5. Thomas Christiansen Hiertaas 6. Ole Nielsen Hiertaas 7. Knud Haaversen Tveten og 8. Christian Knudsen Erstad.
Radøe Skibbreede!
[1760] D/en 22de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Radøe Skibbreede paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Fogdens Nerværelse og de Rætten tilnevnte Laug Rættens Mænd hvis Navne forhen findes tilførte
og blev de sam/m/e Hr: Stiftsbefalings Mands ordre angaaende Grentze Skydsen, Delinqvent og hospitals Pænge publicerede lige som for Herløe Skibb:
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Skifte brev forrettet d/en 17 Martij 1760 efter afg: Ole Knudsen Yttre Sæbøe vid: fol:
2. ditto forrettet d/en 18 Martij 1760 paa Gaarden Indre Taugle efter afg: Botele Christiansdatter vid: fol:
3. Hr: Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen Sættre paa 9 Mark Smør 4 1/2 Kande Malt udi Gaarden Settre dat: 21 8ber 1760 med Rev:
4. H/err Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Johan/n/es Hansen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Hauland dat: 23 april 1760
5. Ole Nielsen Indre Sæbøes paa egne og MedEjeres Veigne udgivne bøxelsæddel til Niels Erichsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Hole dat: 22 8ber 1760 Rev:
6. H/err Willum Frimands bøxelsæddel til Omund Andersen Kidsetter paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Halland dat: 3 8ber 1760
1760: 382
7. Anders Johannesen Borchelands udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Grindem dat: 22 8ber 1760 Rev:
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Sieur Østensen Nore Taule fremstoed og tilkiendegav det hand med muntlig Varsel til dette ting har indstevnt Peder Kartvedt som er Fader til Gregus Pedersen og Jens Kartvedt Fader til Aamund Jensen for At anhøre Vidner om bemelte deres Sønners Adfærd at have jaget Citantens hæst fra Morchens have og til 3de LeyeMaal i Kaalstad hvor bemelte hæst sam/m/e dag ned over et field ned falt og sloeg sig til døde, derom at Vidne er indkaldet Niels Olsen Nore Morchen, Marithe Michelsdatter som er Jens Morchens hustrue, Anne Halversdatter som er Rasmus Nielsen Kaalstads hustrue, Ingebor Nielsdatter Halver Bergesen Kaalstads hustrue, alle under falsMaal at møde
De indstevnte børn og deres fædre tillige med Vidnerne mødte alle Vedtagende lovlig Varsel
De indstevnte drenge sagde enstem/m/ig det de en dag i Sommer om Morgenen skulle drive Faarene ud i Marcken og Morche Marcken saa for sig en sort hæst, som havde stock om foden, sam/m/e gick i lav med Smalen et par favne Vey da de forloed bemelte hæst og de drev Smalerne længere bort til Kartvedts hagen, men siden ey saae eller fornam hæsten den dag meere, da de gick hiem til Kartvedt og indloed Smalerne i det saakaldede træe, uden at kom/m/e til bem/el/te Faar førend om Aftenen, da de fandt dem i Kartvedt træet hvor de om Morgenen havde drevet dem hen, Veed altsaa ikke hvorleedis den omtvistede hæst er henkom/m/et i Kaalstad Marken eller naar og hvorleedis hand er faldet ud for fieldet, da de den dag ey Var i Kaalstad Marken.
1ste Vidne Niels Olsen Nore Morchen efter aflagd Eed forklarede at i Aar 1ste dag da Slotten dette Aar begyntes saae hand Citantens hæst som Var sort af farve at gaae i Vidnetz egen Marck, hvor til Citanten af Vidnet havde faaet forlov siden hand sam/m/e hos ham havde kiøbt, og der for bekom/m/et 5 rdr 1 mrk, sam/m/e dags Morgen Klocken 8 saae Vidnet saavel hæsten gaae i stock, som og at de 2de indstevnte drenger kom derforbie igien/n/em breckerne, dog Vidnet uvidende i hvad Erinde de gick, siden hand ey talte dem til, ey heller saae at de gick til hæsten eller toeg fatt paa den, Veed
1760: 382b
altsaa ey Videre herom.
Det 2det Vidne Marthe Michelsdatter efter aflagd Eed forklarede at den sam/m/e dag saae Vidnet om Morgenen Klocken 8te ongefær, 2de smaae drenge drev en sort hæst for sig som gick i stock Men saae ey uden et lidet støcke hvor de drev den hen nemlig i *Kaalaas Marken, da Vidnet Var sam/m/e tiid paa Stølen i Morche Marken og derfra kunde see det, dog Var Vidnet disse mødende børn \ey/ saa ner at hun kunde siige om det Var de sam/m/e men lige størrelse havde de hun saae, og Var det et lidet støcke hun saae drengerne drev hæsten, da der siden kom hauer som betoeg hænde længere at see efter dem ligesom hun og gick hiem til sit huus paa Morcken Vidnet forklarede ligeleedis det hun havde raabt til bem/el/te drenge de ey skulle jage hæsten til fields, hvortil de ey svarede hænde Drengen Aamund sagde det forholdt sig saa at *hun (han) hørte Vidnetz Raab, og saa forloed hæsten Vidnet sagde det hun ey saae drengene havde den tiid nogen Smaler med sig da hun raabte til dem, ey at jage hæsten. Drengen Gregus sagde hand ey hørte Vidnetz Raab Vidnet efter tilspørsel sagde det hun hverken saae hæsten eller drengene den dag Videre men forklarede at fra det stæd hun saae drengene Være i lav med hæsten som Var i *Kaalaas Marken og til det Stæd fra Fieldet i Kaalsta Marcken Var ikkun 2 á 3 børse skud eller distance imellem.
3. Vidne Anne Halversdatter efter aflagd Eed forklarede det hun om Morgenen Klocken 8te i Kaalstad Marcken Vilde gaae paa Stølen men først see efter sine faar, og da hørte hun i fieldet et stor brag da hun under sam/m/e gick for at leede efter faarene, og i det sam/m/e raabte det følgende Vidne Ingebor der falt et beest ud for fieldet, og da Vidnet spurde hvor helst sagde Ingebor lidt Synden for dig, og da begge Vidnerne gick der hen saae de at det Var en sort hæst som Var nedfaldet og slaget sig nær død, men i mens Vidnerne Var der døde den, ligeleedis blev de Var at stocken laae strax Ved den døde hæst, som de formeener i faldet at Være kom/m/et løs af hæstens fod
1760: 383
Det 4de Vidne Ingebor Nielsdatters forklaring efter aflagd Eed Var i alt enstem/m/ig med nest forrige Vidne saavel om tiiden, som og at hun blev Var først at hæsten faldt ud for fieldet.
De indstevnte børns forældre havde ey til børnenes forsvar noget at fremføre
Citanten forlanget Sagen til næste ting udsatt for Videre til Doms at indkalde Vedkom/m/ende til Skadens Erstattning som bevilget blev.
Klockeren til Mangers Gield Gert Hendrich Schriver anmelte det hand med muntlig Stevne Maal til dette ting tiid og Stæd har indkaldet drengen Arne Olsen for undvigelse af hands tieniste den 17 Maij indeværende Aar efter at hand var kom/m/et i hands tieniste og der ikkun i 12 dage havde Været, der om at anhøre Vidner Niels Haaland, Magdeli Haaland og Abigael Snering og efter Sagens beskaffenhed at lide Dom, samt at erstatte Processens Omkostning, lige leedis og under sam/m/e stevne Maal indkaldet drengens Fader Ole Arnesen Waagenes, som der har antaget sam/m/e sin Sønn i tieniste
Den indstevnte Arne Olsen tillige med Vidnerne mødte, ligesom Simon Olsen paa sin fader Ole Arnesen Waagenes Veigne mødte og gav hands forfald tilkiende ey at kunde møde.
Arne Olsen tilstoed det hand havde hyrdt sig i tieniste hos Citanten og derpaa faaet i hyre Pænge 26 s:, samt indgaaet i hands huus til tieniste i Vaar d/en 5 Maij og forblev der i 12 dage, men formedelst Svaghed gick af tienisten til sine forældre, hvor hand endnu er, og har Været i Midlertiid til præparation og Confirmation sistleeden Søndag efter Michelij dette Aar har ey budet sig siden til tieniste efter at hand blev frisk, Vil ey heller {ey} gaae i tieniste hos Citanten, kunde ey klage over sin husbond Citanten den tiid hand i 12 dage Var hos ham at hand jo fick sin Mad og dricke til Nødtørft, men ey kunde udstaae det Arbeyde, som der falt fore. Omsiider bad den indstevnte dreng Arne Olsen Citanten om forladelse og lovede straxen at indtræde udi sin tieniste og der skicke sig skickelig, samt efter sin formue at udrette alt hvis ham af sin hosbonde blev befahlet,
1760: 383b
Citanten Var der med fornøyet og eftergav ham for denne gang sin forseelse under Løfte at naar hand skicket sig Vel skulle hand faae sin Lønn efter fortieniste og altsaa frafalt Videre Dom over ham at paastaae.
Erich Midhelle Lars Olsen og Niels Johannesen ibidem har ladet indstevne Christen Knudsen Søre Waagenes fordie hand har skaaret Torv i Citanternes UdMark og for Lands Lod som hand har an/n/am/m/et af Bøe Mendene, til Vidne om Gaarden Helles UdMarck er Johannes Udhelle og Marie Udhelle indkaldet under fals Maal, alt til Doms Erholdelse med Sagens Omkostninger at erstatte.
Ligeleedis med Contra Stevning haver Christen Knudsen Søre Waagenes tillige med sine Naboer Ole Knudsen Niels Knudsen Knud Christiansen Knud Stephensen og Ole Olsen indstevnt hoved Citanterne for beskyldning at de har skaaret torv i Helles Marck da Contra Citanterne paastaaer at de har skaaret torven i deres egen UdMarck. Ligesom og at Erich Knudsen Indhelle har modtaget Lands Lodden som Waagenes Mændene tilkom/m/er
Saavel hoved Citanterne som Contracitanterne mødte og hver paastoed, at den stæd den paastevnte Torv er skaaret, hører til deres Gaarder saa at Citanterne siger det hører til Helle men Contracitanterne at det hører til Waagenes, ligesom og de omtvister begge Parter hvoe der skal tilhøre den paastevnte Lands Lod, i henseende enhver tilreigner sig Landet hvor ved fiskeriet er falden,
og som denne Sag ey her kand paaskiønnes eller paadøm/m/es førinden Siun og Grandskning er skeed, samt Vidner paa begge Parters Siide ere førte og haVer giort Anviisning paa Merke skiel og Skifter bliver Sagen paa Citanternes Siide at faae Oplyst, hvor Contra Citanterne og haVer med sit til og forsvar at inkom/m/e henViist til Aastæden, da Tiiden naar sam/m/e til en beqvem Aaretz tiid tilkom/m/ende Aar \skal foretages/ kand af Dom/m/eren blive beram/m/et, saa snart Stevning til Aastæden bliver anviist.
1760: 384
Denne Bog som indeholder 384 numererede giennemtrockne og forseiglede Blade og med behørig stemplet Papier findes forsynet autoriseres hermed for Kongl/ig May/este/ts Soren skriver udi Nordhord-Lehn Johan Garman til en Justits Protocoll hvorudi udføres det som Lov og Forordning i saa fald til holder. Bergen d/en 9de Octbr: 1753.
V Cicignon