1759
(1759: 256b)
Aastæds Sag!
1759 d/en 3de April blev efter foregaaende Beram/m/else Rætten satt paa Gaarden Møllendahl i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie i Sagen ved Contra Stevning indstevnt til Aastæden af Sing/neu/r Jacob Giise Contra hoved Citanten Iver Andersen Møllendahl, hvor da de sam/m/e 6 Laug Rættes Mænd som fol: 202 findes anført var nerværende.
Thi fremstoed Proc: Cramer Senior paa Contra Citantens Veigne som frem lagde den udstyrede Contra Stevning med paateignet Rættens beram/m/else, ligerviis Var til stæde samtlige derudi navngivne Vidner.
Til hvilcke Comparenten fremsatte eftermeldende Spørsmaale.
1759: 257
1mo Niels Pedersen om hand har seet Iver Andersen da hestageren var opspaet i Aaret 1756 at hand indførte Sæde Kornet paa Ageren og efterkiørte med sin Rive, item om Vidnet for sig selv havde opspaet en liden Reen/n/e af en Spades bredde og om det skeede allene for at jevne Ageren, og sluttelig om den saaleedis afhievnede Strim/m/el fra Ager Renen blev efter Giises befalning udi nest følgende Aar 1757 uspadet efter liggendes til Græs {mar} Marck.
Til Sing/neu/r Claus Danielsen Aarestad, om hand har seet Iver Andersen i Aaret 1756 eller anden tiid at ind rage (indrage) Sæde Kornet paa hæsteAgeren og det sam/m/e at efterstøde med sin Rive.
Til Erich Andersen Hauge om hand var med Slotte Markens Afsteening til Skielle Merke, hvad Aar det var, og om Iver Andersen sam/m/e Afsteening selv bestyrede, uden at Sing/neu/r Giise derved var nerværende, item om Iver Andersen med sit folck først afsloeg Græsset til Mercke steenen paa den Søndre, men Giises folk paa den Nordre Siide item om Vidnet forefinder at sam/m/e Merke steene, er bestaaendes endnu saaleedis som den tiid vare nedsatte ved Iver Andersen item om hæste Ageren forefindes uforandret saaleedis nu som den var sam/m/e tiid Vidnet tiente her paa 4de Aars tiid, 10 Aar herfor.
Til {Erich And} Niels Erichsen Haucheland indstillede Cramer at forbemelte Spørsmaale og maatte blive fremsatte til hands besvarelse, og omsiider til hands og de øvrige Vidners Eedfæstelse efter at Anviisning er giort.
Sorenskriver Widerøe mødte paa Citanten Iver Andersen Møllendahls Veigne efter beskickelse og tilladelse af hans Excellence H/err Stifts befalings Mand von Cicignon opgivne Resolution de dato 2 April 1759, som hand i Rætten in Originali overleverede til Actens Indlem/m/else og udi øvrigt Vilde tage til Anmerkning hvad det af Contra Citanten Sing/neu/r Giise hands passerede Contra Stevning egentlig maatte hensigte som videre af Vidnernes Eedfæstede Udsagne og forklaringer samt Anviisninger paa Stæderne hvor egentlig tvistes om, Videre kunde give Anledning, og i øvrigt Citantens videre partes at observere.
Proc: Cramer af den fremlagde Reqvisition bemerkede hvorleedes Iver Andersen Møllendahl Vedhænger den beskyldning af tilføyet Fornermelse af Giise baade paa Ager og Eng, thi desformedelst /: i Relation til det afbeviiste Contrarium og Giises Sagesløshed :/ fordyber fornevnte Iver Andersen sig alt meere udi betydelig Ansvar, samt destoheller maae findes pligtig til Vedbørlig Doms
1759: 257b
lidelse, allerhælst det havde været jevnligere for nok bem/el/te Iver Andersen naar hand paa en føyelig Maade havde seet den Voldede Skade og Forargelse oprettet, end som for høyeste Øvrighed og for offentlig Rættergang at forøge beskyldning med beskyldning, for Resten sagde Comparenten at være vel fornøyet dermed at Ivers Sag bliver beobagtet Ved en sindig og fornuftig og erfaren Mand som er vandt heller at bielægge tvistigheder end som til egen berigelse eller fordeel at lægge Proces eller trette til den anden.
Comparenten Widerøe til Citanten Cramers tilførte fandt sig beføyet 1mo at vedblive Sagens Reele i agt tagelse paa Citantens Veigne men fandt sig for det Andet ikke mindre bepligtet at admirere Velbemelte Proc: Cramers giorde tilførsel i denne Sag som desuden allmindelig er Velbekandt at paasee og Contribuere alt hvad til Christsøm/m/elige forliiger i faldende tvistigheder stiftet og Ueenighed der ved forebygget, hvortil Comparenten for sin deel intet meere Vilde ønske at saadan Christelig Afsigt maatte findes Stæd imellem nerværende stridende Parter, da intet fra hands Siide der til skulle ermangle.
Proc: Cramer da hand af det foregaaende havde bemerket hvorleedis Iver Andersen alvorlig er sindet at udreede sig fra den Sag veed billig Forliig, da proponerede bem/el/te Cramer at Sagen skulle ophøre med saa skiel naar hand og bem/el/te Iver Andersen yder til Sognetz fattige 6 rdr til Reparation for hands haarde beskyldninger, item opretter Giise sine Udgifter nogen leedis med 24 rdr, saavel som og giver Rætten Satisfaction for denne Rætter gangs Søgning og derved til hørende Sallarium, samt i øvrigt for efter tiiden angaaendes bøen og hæste Ageren lader det forblive lige som det af gam/m/el tiid været haver, nemlig bøen saaleedis som med Steene er adskilt og med hæste Ageren saadan/n/e som endnu sees og forefindes.
Comparenten Widerøe til Proc: Cramers anførte Replicerede at det ikke formodedes at et mindelig Forliig med saa betydelig og for Citanten som en allereede overbeviist Uret Vederfaret Mand kunde beqvem/m/e sig til saadan/n/e proponerede og for hannem Uergaaende propositioner men heller havde formodet at beqvemmeligere Vilkore til freds stiftelse udfordredes
Cramer til forestaaende indstillede at de mødende Vidner maatte blive afhørte.
Hvorefter samtlige Vidner som mødte blev frem kaldte og advarede at Udsiige deres Sanhed saaleedis som de med Eed siden trøstet sig at bekræfte.
1759: 258
Første Vidne Niels Pedersen Lundgaard, blev til besvarelse fremsatt Procurator Cramers for dette Vidne fremsatte Qvestion, hvortil hand svarede det hand saae at Iver Andersen Møllendahls Kone Aar 1756 indførte Sæde Kornet paa hæste Ageren med en Soplim og siden indførte Jorden ind ved Reinen med en Rive, ligeleedis tilstoed Vidnet at have opspaet en liden Reine af en Spades breed for at gievne Ageren; Aaret 1756, men efterfølgende Vaar 1757 Var hand ey ved Spadningen, men har seet afvigte Aars høst at sam/m/e Strimmel af reinen Var igienlagt til Græsmark. Atter blev Vidnet af Cramer tilspurt om Skille steenene imellem Parternes Græsmark fra Ivers høelades Østre Siide op efter til hæstageren var opstaaendes i det Aar Vidnet tiente her paa Møllendahl og var til Skiel Merke for Parterne saaleedis at Iver med sit folck sloeg Gresset paa den Søndre men Giises folck paa Nordre Siide. Vidnet svarede at det forholt sig rigtig som qvestionen inde holdt.
2det Vidne Claus Aarestad fremstoed, og svarede til den fremsatte qvestion, det hand ey havde seet enten Iver Møllendahl eller hands Kone at have indraget eller efterstødt Sæde Kornet den omspurte eller anden tiid paa hæste ageren, hvilket Vidnet og for Rætten med Eed stadfæstede.
3de Vidne Erich Andersen Hauge sagde til det om spurte, at have været med Slotte Markens afsteening til Skiel merke, for en 10 Aars tiid siden da hand og sam/m/e Aar kom af sin tieniste fra Jacob Giise, da Iver Andersen i hands husbonde Jacob Giises Nerværelse, nedsatt begge tillige Steene efter en Snoer fra hæsteAgerens hiørne steen til Iver Andersen Nore Lade hiørne, alt som de nu efter hands giørende Anviisning befindes endnu at staae, hvorefter Iver med høe slotten rettet sig paa Søndre og Giises folck paa Nordre siide, det øvrige Vilde Vidnet af qvestionen Reservere sig besvarelse at give om naar hand havde sam/m/e seet Ved Anviisning paa Stæden.
4de Vidnet Niels Erichsen Haucheland sagde det hand for 10 Aars tiid siden da hand arbeydede paa Jacob Giises Lade, saae Vidnet at saavel Iver Andersen som Jacob Giise Var samlede og nerværende da de efter en Snoer satt skiel steene fra hæste agerens øverste hiørne steen og til Ivers Nordre Lade hiørne, men det øvrige af qvestionen Viste dette Vidne ey at forklare noget om for saavidt hæste ageren angaar
1759: 258b
Hvorefter Rætten forføyet sig ud for at tage anviisning af Niels Pedersen Lundgaar samt Erich Hauge og Niels Erichsen Haucheland, som alle anviiste de om provede Skielsteene at staae i lige Linie fra Ivers Lades Nordre hiørne op i hiørne steenen af hæste Ageren paa lige Maade som da de for 10 Aars tiid i begge Parters Nerværelse Vare nedsatte, ligesom Niels {Erichsen} Pedersen Vedblev og Referered sig til den Anviisning hand saa vel i dag som forhen har giort paa hæste ageren angaaende den Strim/m/el Jord hand i Aaret 1756 op spaede men nu igien befindes at Være lagt til Græsmarck.
Comparenten Widerøe fandt sig anleediget af Vidnet Niels Pedersens i dag aflagde forklaring betreffende en saakaldet Strim/m/el af Ivers Eng som af han/n/em blev opspadet og tillagt Giises hæste Ager kaldet at til spørge om hand af sig selv og paa egen haand saadan ulovlig eragtende Gierning foretoeg eller af hvem hand dertil Var given ordre eller befalning 2do til ermelte Vidne betreffende hands Vidnesbyrd det Iver Møllendahls hustrue skal have med en Rive eller Soplim ind ført Kornet som Var saaed i hæste Ageren Giise tilhørende om ikke sam/m/e omprovede og udsaaede Korn blev af den faste Marck og ind paa Ageren hvor Sæden ellers Var saaet, til den Ende at sam/m/e ikke paa Engen eller Reinen til videre fremvext og følgelig Agerens forøgelse skulle blive beliggende.
Det 1ste Vidne Niels Pedersen Lundgaard eed fæstede sin aflagde forklaring og Anviisning paa Aastæden at forholde sig rigtig, hvorefter ham under aflagd Eed blev tilspurt de af Comparenten Widerøe fremsatte qvestioner til 1ste qvestion svarede Vidnet det hands hosbonde Jacob Giise befalet ham at spade Ved Reinen den omvundne tiid i Aaret 1756, til 2den qvestion svarede at Vidnet saae at Ivers Kone sobte Sæden ind med Sopling og rive paa hæste Ageren, saavel fra Reinen som Græs Var paa som ved reinen der Var af ham opspaet den omvundne Strim/m/el Jord af og var besaaet Videre qvestion til ermelte Vidne Niels Pedersen Lundgaard om den nu omvundne hæste Ager kaldet i de 2de Aar 1754, og 1755 da Vidnet tiente hos Giise Var saavidt udlagt udi Citantens paaboende Gaardepart Møllendahls med rette tilliggende Græsmark som den ellers blev siden udviidet det 3die paaføl-
1759: 259
gende Aar 1756 skeede, da hand ermelte Aar ligeleedis tiente hos Giise saavel paa den Vestre Siide af Aarestads Mølle Vey som paa den Søndre imellem begge hæste Agerne, og uden for de Merke pæle som af Giise efter eget tøcke i Aarene 1757 og 1758 er bleven oprettet uden Citantens Minde eller tilkaldelse. Vidnet svarede: det i Aaret 1756 omprovede Strim/m/el Jord blev af ham spadet og tillagt ageren, men ey veed hvad enten det tilforn har været tilhørt Ageren eller ikke som var paa den Vestre Siide af Giises til hørende hæste Ager, men hvorleedis det har havt sig paa den Søndre siide mod Ivers anden tilhørende og saakaldede hæste Ager i Aarene 1757 og 1758 Veed Vidnet ey at forklare da hand kom af tienisten om Vaaren 1757 før Spadetiiden Videre blev dette Vidne af Parterne ey tilspurt og alt saa dimitteret af Rætten
Det 2det Vidne Erich Andersen Hauge eedfæstede sin aflagde Forklaring og efter giorde Anviisning erfarede at de omprovede Skiel steene stoed end nu i liige Streckning og paa sam/m/e Maade som da de for 10 Aar siden i hands Nerværelse og paasiun blev af Parterne nedsatt
3de Vidne Niels Erichsen Haucheland eedfæstede ilige maade sin aflagde forklarings Rigtighed og befandt at Skiel steenene stoed lige som da de i hands Nerværelse Var udsatte for 10 aar siden.
Proc: Cramer paa Contra Citant Giise besluttede Sagen Ved skriftlig Forsætt, belagt med 2de Udskrifter af denne Sags Protocoll som hand bad ved Doms Acten i sin tiid at vorde anhæftet, hand erindrede ogsaa, hvorleedis det til overflød er bleven bemerket at Skielle steene som for 10 Aars tiid siden Ved Iver Andersen Var ned satt til Marckens Afdeeling staar endnu Jord fast disligeste ogsaa at den strim/m/el Jord som udi Aaret 1756 ved Giises dreng var opspadet til hæste ageren at jevne eller rette, men nest kom/m/ende Aar 1757 blev urørt og efterlagt nu fore findes overgroed med græstorv af hvilcke omstændigheder disfastere maae sluttes at Niels Andersen i alle Omstændigheder er sag skyldig.
Comparenten Widerøe Vilde *ervatte (ervarte) Efterrettning af Procurator Cramers skriftlig i dag i Rætten indgivne Forsætt med hvilcken hand Sagen til doms har besluttet, hvor efter hand Sagen ydermeere paa Citantens Veigne agtede at accom/m/odere.
1759: 259b
Comparenten Widerøe paa Citantens Veigne Reserverede sig indsiigelser udi Contra Citantens indgivne Forsætt i beleylig tiid og i øvrigt fremlagde udi Rætten 2de af Citanten Iver Møllendahl udstædde Stevne Maale til fleere Vidnesbyrdes Afhørelse hvormed hand agter yderligere at afbeviise at hand til dette Søge Maal høyligst har været anleediget og beføyet, dermed at befrie hands tilbøxlede brug fra de allereede afbeviiste fornermelser og fleere som ydermeere Ved de førende Vidner eragtes at blive gotgiort og til saadan Ende Vilde forvente de indstevnte Vidner *fra (for?) Rætten Conform Stevne Maalene paaraabte og de mødende til Vidnesbyrds Aflæg forklaring og Anviisning paa fremsættende Qvestioner afhørte, i sær og først de nye indstevnte Vidner Ole Einersen, Ole paa Lundgaarden, Niels Monsen Haucheland, Sieur Sieursen Haucheland, Niels Olsen tienende hos Samuel Geevers paa Møllendahl Enken Syneve afg: Iver Nobbens Efterleverske, Niels Monsen, Johannes Monsen og Ole Johansen, hvilcke 3de siste alle boende i Bergen.
Hvorefter Stevne Maalet dat: 5 Martij 1759 blev oplæst og stevnemaalet af de 2de Stevne Vidner Jan Andersen og Michel Michelsen Grimen afhiemlede at være forkyndt efter deres paateignings Udviis
Af de indstevnte mødte ingen efter paaraab.
Dernæst blev den anden Stevning under dato 17 Martij sistleeden oplæst
Stevne Vidnerne Niels Arnesen Sædahl og Michel Michelsen Grimen fremstoed og eedelig afhiemlede Stevne maalet efter deres paateignings Udviis at være forkyndt for de i bem/el/te paateigning anførte Vidner som alle mødte undtagen Ole Einersen boende Ved Lundgaarden.
Procurator Cramer for Contra Citant Giise for at korte tiiden vedstoed at det fremlagde Continuations Stevne Maal Var bleven lovlig forkyndt for bem/el/te Sing/neu/r Giise, men bemerkede at det som er dateret 17 passato befatter deels opvarmede beskyldninger deels ogsaa en Sandhed at Iver Andersen desformedelst Vedtager at have opsagt Merke skiel steenene, hvilket hand tilforn havde excipered sig for, i det øvrige loed Comparenten det saadan/n/e hentomle med Vidners bemøyelse og bekostnings Spilde indtil Iver Andersen enten bliver fortrydelig eller trætt, men i den punct protesterede Comparenten at intet Vidne bør admitteres til Spørsmaal angaaende Jorde brugetz beskaffenhed *for (før) Iver Andersens bøxelbrevs dato, siden Jordrotten disformeedelst deciderede at hand skulde have Jorde bruget saadan som hand ...(?)
1759: 260
den tiid blev udviist.
Widerøe paa Cramers tilførte holdt det uomgiengelig fornøden at Vidnesbyrd udi denne og dislige Aastæds og Egne tretter uomgiengelig maae og bør føres til Oplysning og Rettesnoer hvorefter indfaldende disputer skal skiønnes og eragtes, i sær i følge af Loven at hvad af en Jords med rette til og Underliggende maae og bør indtales paa det et hvert brug som fra gam/m/el tiid under Jorden og dens brug kand igien tilkom/m/e, og altsaa paastoed Vidnerne afhørte som ydermeere til Rættens nermere Eragtning indstilles.
Comparenten Widerøe forlanget at af de indstevnte og nu mødende nye Vidner Niels Monsen Haucheland, Sieur Sieursen ibidem, Niels Olsen tienende hos Samuel Gievers Encken Syneve afg: Iver Øfre Nobbens Efter leverske at aflegge enhver deres forklaring paa fremsættende qvestioner.
Til Niels Monsen Haucheland 1mo Om hand ikke den tiid hand murede paa Jacob Giises Steenlade i Aaret 1748 da var nerværende og saae Merke skiel steenene nedsatte fra Citantens høelades østre og Nordre hiørne lige op efter Myhren til den gamle Merke skields Steen som staar under Aarestads Mølle Vey da ermelte Merke skiels steene bleve nedsatte efter en Snoer saavel af Jacob Giise som og hands dreng Erich Andersen Hauge. Niels Monsen Haucheland mødte og efter aflagd Eed svarede at det Aar hand arbeyde paa Jacob Giises Lae 10 eller 11 aar siden erfarede hand at de omspurdte Merke skiel steene paa det omspurdte Stæd fra Ivers Løe hiørne blev satt over Myhren til den g/amme/l merke skiel steen under Aarestads Mølle Vey under hæste Ageren og det i begge Parters som og drengen Erich Andersen Hauges Nerværelse, da Merkesteenene efter en Snoer blev satt med fellis parters Samtøcke. Cramer spurdte dette Vidne hvilcken det var af Parterne som fæstede Snoren og {f.} nedsatte Steenene disligeste om sam/m/e nedsatte Steene ved begrandskning i dag formiddag forefandtes i sam/m/e tilstand, Vidnet svarede at Iver Møllendahl og Jacob Giises dreng Erich Andersen Hauge stragte Snoren som og satte Steenene derefter alt i Giises Nerværelse, som bad at Steenene til fuldkommenhed maatte sættes som og skeede da ingen talte den tiid derpaa, og Veed ey andet end Steenene jo staar nu som de da blev satt, dog Vilde hand nermere derefter see.
Det 2det Vidne Sieur Sieursen Haucheland blev tilspurt af Comparenten 1mo Om hand ikke haver tient paa Gaarden Møllendahl hos Anne Jørgens boende i Møllen 2do Om hand ikke er vidende at Merkerne paa Engen saavel Citanten som Giise tilhørende til Skilsmisse imellem begge stoed fra en Nob steen under Giises hæste Ager og under Aarestads Mølle Vey ned i West over Myhren
1759: 260b
paa den Søndre Siide af Giises trælade, hvorfra igien Merket igien gick i Sudvest og i det synderste Steenbierg af Citantens Nordre og Østre Løe hiørne, og at sam/m/e Merke med træepaaler eller pæler vare nedsatte til Giises Moders høe Lade paa den Søre Siide og som den tiid ey vare fastsatte i Jacob Giises høe Lade. 3. Om Merkerne som forbemelt ikke fra den tiid fra Nord til Søer imod de forbigangne tiider da hand tienede paa Møllendahl er bleven merkelig forandrede Citantens brug til Formindskelse og Afgang. 4. Om ikke Merke skiellet imellem Citantens og Giises Leye Maal neden for den Alfare Vey som Gaar til Møllendahls Nøst Norden for Citantens saakaldede blege Volds Agers Norderste hiørne hvor der sam/m/estæds befindes voxen en Klunger busk under den alfare Vey og at merket paa dens Vestre Siide gik lige til den gamle Elve backe hvor der til Skilsmisse stoed en Merkesteen og hvad forandringer ved sam/m/e Merker nu imod den tiid kand være fore løben item hvad hand kand være vidende om Giises hæsteagers Udviidelse \nu/ imod forbigangne tiider. Til 1ste Qvestion svarede ja at have tient i Møllen hos Anne Jørgens 2de Aar og kom/m/et af sam/m/e tieniste Aar 1730 som er 29 aar siden. til 2den qvestion svarede at merket gick fra den omspurte Nob under Aarestads Mølle Vey i Reinen af hæsteageren West over Myhren paa den Søndre Siide af Giises formands træe lade som da stoed, hvor fra Merket igien gick i Sudvest og i det synderste Steenbierg af Citantens Nordre og Østre Løe hiørne, og var de Merker som da stoede af smaae Kiepper og ban/n/e stager saa det lignede meer barne Verck end rigtige Merke skiel, dog rettede vedkom/m/ende Parter sig med Slotten efter sam/m/e pinner eller Kiepper, hvilcke Kiepper Var noget Sønden for Giises Moders Løe. til 3die svarede det hand merker at der er forskiel imellem de nu befindende Mercker og de som i hands [tiid]? stode, dog er hiørnesteenen under hæste ageren den sam/m/e, men Merket gick lidt meere kroget end det nu giør det er rettet nemlig lidt nordligere i forrige tiider, som Vidnet ved Anviisning bedre kand oplyse. til 4de qvestion svarede at den tiid hand var her for 29 Aars tiid siden stoed en Steen tæt ved en Rougn paa den Nordre siide paa Elve baren under bleege volds Ageren, som nu ikke findes, og \ey/ veed hvor den er henkom/m/en, enten den af Elven er udtagen eller ikke, men den som skal nu tiene til en Merke steen staar \lidt/ længere Sør end den forhen omvundne som nu er borte.
1759: 261
Cramer for Giise holdt det ufornøden sig med dette Vidne at bemøye saasom hand berører det som ved Iver Andersen selv er vorden jevnet med Merkesteen som hand ned satte for 10 aar og endnu forefindes.
Comparenten videre paa Citantens Veigne uddroeg den/n/e Anmerckning af Cramers tilførte at ved dette Vidne sist qvestionerede Merker er alldeelis uden for og paa et andet Stæd og neden for den alfare Vey og ikke mindste Com/m/unication haver med de før i dag omprovede Merkeskielle som ved begge Parters Samtøcke er vorden nedsatte, men er ved Separat fornermelse paa hands tilbøxlede brug underløben.
3de Vidne Niels Olsen tienende hos Samuel Giervers blev fremkaldet og af Comparenten tilspurt 1mo Om hand ikke tiente udi Aaret 1758 hos Citanten Iver Møllendahl, der til svaret Vidnet jo, 2do Om hand ikke om høsten sam/m/e Aar ansaae det Korn som Contra Citanten Jacob Giise loed efterligge paa hæste agerens Søndre Siide og Sønden for Merkepælerne imellem begge hæste Agerne, 3tio Om ikke Citanten da hand skar og indhøstede sin hæste Ager sam/m/e tiid forbød sine folck at de ikke skulle afskiere det Korn som Jacob Giise havde ladet staae saaleedis uhøstet og blev saaleedis uden Citantens Nøtte der efter liggende til 2den qvestion svarede jo det hand haver seet det omspurte Korn staae paa Roden uskaaret paa bem/el/te Stæd, til 3de svarede jo det forholdt sig altsaa som qvestionen indeholder og at Jacob Giise ey heller loed det med sine folck skiere men blev efterliggende og uskaaret af nogen bemelte uskaaren Korn stoed Synden for Merke pælerne imellem begge hæste Agerne, og var det efter Vidnetz nøyeste Eftertancke ey meer Korn i fald det var blevet afskaaret end til et maadeligt band, hvoraf reent Korn naar det blev udtersket kunde blive en handfuld Korn
4de Vidne Syneve Nielsdatter afgangne Iver Øfre Nobbens Efter leverske blev frem kaldet, og tilspurt de 2de siste for forrige Vidne Niels Olsen fremsatte qvestioner, hvortil hun til 2den qvestion svarede at sist leeden høst skar hun med de fleere Jacob Giises hæste Ager, da bem/el/te Giise befalede hænde og de andre som skar Ageren det de ey skulde skiere det Korn som stoed Synden for de nedsatte smaae Pæle, hvilcket og Vidnet med Arbeyderne efter kom saa bem/el/te Korn ey blev skaaret men efter liggende, og kunde ey rettere Viide end det som blev efter staaende kunde være 2 eller 3 band, til
1759: 261b
3de qvestion svarede at da hun 14 dage derefter *skal (skar) Ivers der hos liggende hæste Ager, Var det efter staaende Korn paa Giises Ager endnu staaende som Iver Andersen ey vilde skiere selv lige som og forbød hænde at skiere, men skulle blive liggende.
Hvornæst Comparenten Widerøe forlanget for Vidnet Erich Jensen tienende hos Jacob Giise hands forklaring betreffende Kornet paa hæste Ageren som blev igien liggende Conform nest forrige Vidne Niels Olsen forelagde Qvestioner; Vidnet Erich Jensen sagde det hand sistleeden høst saae noget Korn staae Sønden for pælerne uskaaret i Giises hæste Ager men ey var med da det øvrige af bem/el/te Ager blev skaaret. sam/m/e Korn blev ey indhøstet af nogen, men Creatuurerne aad det op da de indkom paa bøen
Comparenten Widerøe var begierende at de Vidner som allereede ere vorden i dag afhørte saavidt Merke skiels forandringerne nu imod forrige tiider ere under løbne maatte giøre Anviisning paa Stæderne hvorom forklaret er og hvortil det tagne Situations Chart ernødiges til Anviisning og Conference til videre paafølgende Eed fæstelse.
Comparenten Widerøe agtede ufornøden denne sinde at bemøye Rætten med de 3de indstevnte Vidner Sc: Niels Nielsen Nedre Børcheland, Zacharias Kaabeltvedt samt Erich *Niesen Haucheland deres giørende forklaring helst efterdi berørte Vidner deres forklaringer samt eedfæstede Anviisninger for hen udi Sagen haver aflagt, Videre fant Comparenten fornøden at indhendte indstevnte Axel Ingvoldsen Floens nermere giørende forklaring lige leedis Vidnet Jens Jensen Cronstads paa følgende qvestioner Om de ikke i Aaret 1755 begge af Citanten Iver Andersen vare tilkaldede nøye at besee og undersøge de Kiendetegn hvormed beviises at Giises hæste Ager havde gaaet længere ud og som den tiid ey voxede Korn paa, 2do Om de paaler som stode under Giises hæste Ager med tver træe paa saa langt inde i Ageren som de nu forefindes,
Vidnet Jens Jensen Cronstad sagde at være af Iver Møllendahl tilkaldet i Aaret 1755 da hand sloeg sit høe eller græs neden for Jacob Giises hæsteager paa Øfvre og nedre side eller Søre og Vestre Siide, for at besee om bem/el/te Iver Møllendahl havde giort Jacob Giise [Skade]? paa sit Korn paa hæste Ageren, hvor da Vidnet ey kunde merke ringeste Skade Var Giises Korn
1759: 262
tilføyet, til 2den qvestion viste Vidnet ey noget at forklare,
Axel Ingvoldsen forklarede det sam/m/e til 1ste qvestion som Jens Cronstad, til 2den qvestion svarede at den tiid stoed de paaler under Giises hæste ager med tvertræe paa ey saa langt inde imod Ageren som de nu forefindes, da forskiellen ongefær kand være 3 qvarters bredde, bem/el/te Pæle staar for nerværende tiid i Ager Reenen paa fast græs Marck, og ey i den Jord som er optaget til Ager.
Comparenten producerede Situations chartet til nermere Conference og Referered sig til forrige begier om Vidnernes Anviisning, men da Dagen var forløben, ind stillede hand til Dom/m/eren hvad tiid Sagen ydermeere til foretagelse kunde Continuere.
Eragtet
Sagen udsættes til i Morgen Klocken 1 slett til Vidnernes nermere giørende Anviisning efter enhvers giorde forklaring.
D/en 4de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt i Parternes Nerværelse, og Vidnerne igien paaraabt hvor da af i Gaard udeblevne Vidner i dag mødte Niels Monsen og Ole Johannesen begge boende i Bergen som Comparenten Widerøe Var begierende til Vidnes byrds Aflæg at vorde antagne
Til Vidnet Niels Monsen blev af Comparenten frem satt følgende qvestioner 1. Om Vidnet ikke haver tient udi 11 aar paa Gaarden Møllendahl hos Herman Moritz som var Citantens formand i de Aaringer 1733 og 1734 og om hand ikke udi Aaret 1735 ankom i tieniste hos Jens Monsen paa Møllendahl og udi Aaret 1736 der forblev, men de øvrige 7 aar tiente Johannes ved broen paa Møllendahl 2do hvad Vidnet kand forklare om Merkernes Forordning Ved Citantens og Giises brug saavel Ageren som Enge Marken angaaende, og hvad forskiel nu imod forrige tiid kand sees at være underløben 3. Om disse forandringer udi Merkerne ikke er skeed efter den tiid Giise tilbøxlede sin paaboende Gaarde part i Møllendahl eller og udi de siste Aar Herman Moritz afstoed det brug som Citanten nu besidder 4. Om Vidnet ikke lige leedis er vidende at saadan Forandring ved Merkerne {ikke} skeede i Aaret 1742 da Merkerne gick forhen fra en Nob steen under Giises hæste Ager og Aarestads Mølle Vey Sønden for Giises træe Lade ned i steenbierget, og der fra igien i det Sønderste Steenbierg hvorfra Merket igien stragte sig i Iver Andersens Østre og Nordre Løe hiørne og om ikke ermelte Merker med træe pæle Vare nedsatte
1759: 262b
5. Om Vidnet ey tillige er vidende og kand forklare at Merket imellem Jacob Giises og Iver Møllendahls Gaardeparter neden for den Alfare Vey og Norden for Citantens saa kaldede bleege volds Ager befandtes at gaae fra en Klunger busk ned og i Vest til en Rogne busk hvor der stoed en Merke skiels steen paa backen og om ikke sam/m/e Merke befindes efter den tiid og siden Jacob Giise bøxlede sin paaboende Jordepart befindes forandret fra Nord til Sør 6. Om Vidnet ikke er vidende og kand forklare at Giises tilhørende hæste Ager er bleven meere udviidet baade paa den Søndre og Vestre siide af Aarestads Mølle Vey og imellem begge parters tilhørende hæsteagre. Til 1ste qvestion svarede det hand i 2de Aar nemlig 1733 og 1734 tienede Herman Moritz ved Møllen, og om Som/m/eren arbeydede paa bem/el/te Moritzes Jorde part saa vel med høe slagning som videre Jord arbeyde, neste Aar kom i tieniste hos Jens Monsen boende ved Aarestads Mølle og tiente ham i 2 aar, derefter tiente Johannes Olsen ved Møllendahls eller Aarestats broen i 7 aar til 2. qv: svaret at Vidnet siunes Merkerne fra den tiid hand var i tieniste paa Møllendahl er frem for de nu befindes, saa at Merkesteenene er fløttet længere Sør end tilforn, nemlig de som gaar fra Ivers Løe hiørne og op til hæste Ageren, til 3den qvestion svarede at den forandring var skeed i Jacob Giises tiid siden hand bøxlede Gaarden, og efter den tiid Vidnet tienede hos Herman Moritz veed ey heller hvad Aar det er skeed, da hand ved Merkernes Forandring ey har været til stæde til 4de svarede da Vidnet tienede Herman Moritz gik Merket fra en Nob steen under Giises hæste Ager staaende og Aarestads Mølle Vey, og gick ned i en Vie Rund i et lidet berg tæt ved Jacob Giises Lade paa Nordre Siide, der fra Merket ned efter \i/ {..} Iver Andersens Løe hiørne paa Nordre Siide hvor der ligger et berg. Vidnet blev tilspurdt af Cramer hvem der berettet ham om Merkerne og hvad tiid det var Vidnet sagde hand havde seet det med sine egne Øyne at der var paa det stæd merker men ingen har sagt ham det, og saae hand de første Merker i den tiid hand tiente hos Herman Moritz, at være treepeeler ned satt, i stæden nu at der staaer steene.
1759: 263
til 5te qvestion svaret at Merket paa det omspurte Stæd gick fra en Klungerbusk ned og i Vest til en Rognebusk ned til Elven, men ey veed om derved stoed nogen Merke skiel steen paa backen, og siunes Vidnet dette merke er forandret fra Nord til Sør, da den øverste Steen som stoed ved Klunger busken er fløttet længere i Sør men ey veed hvad tiid det er skeet, dog efter den tiid Giise er kom/m/et til bruget til 6te svaret jo hand veed at hæsteageren er udlagt baade paa Sør og Vestre Siide nemlig den Giise tilhører, og kand nermere ved anviisning derom giøre forklaring
Det 2det tilstevnte Vidne Ole Johannesen blev for Retten fremkaldet at giøre forklaring paa 1ste qvestion Om Vidnet ikke har tient paa Møllendahl hos Jan Bucholt i Aaret 1742, og dernæst til sam/m/e Vidne maatte fremsættes de øvrige Qvestioner paa hvilcke nest forrige Vidne Niels Monsen haver aflagt forklaring Til 1ste qvestion svaret at for 17 aar siden tiente hand Jan Bucholt boende i Møllen ved Møllendahl og reyste et Aar derfra, og igien antoeg tieniste hos sam/m/e Bucholt 1 aar derfra kom i tieniste hos Iver Møllendahl og tiente ham 1 aar, som er for 14 aars tiid siden Til 2. qvestion svaret hand seer Forandring ved (med) Jacob Giises brugende hæste ager som paa Søre og Vestre siide er udviidet, og af Ivers Enge marck opbrudt til sædejord som og at Merket da hand tienede hos Bucholt gick fra en Nobsteen staaende i Kanten af Aarestad Veyen under Giises hæste Ager gick ned Norden for en liden Kielde neden Giises Lade der fra ned i et berg ved Ivers Nordre Løe hiørne, hvilcke Mercker var satt med træe pinner eller sticker til 3de qvestion at den forandring med hæsteageren er skeed i Jacob Giises tiid men ey veed naar det er skeed som og det omvundne Merke hvad bøen angaar som ongeferlig ey viides Aarstal paa, dog Var det siden den tiid saa vel Jacob Giise som Iver har bøxlet deres parter. til 4de qvestion er Vidnetz svar under 3de qv: givet til 5te qvestion angaaende det omspurte Merke ved blegevolds Ageren sagde Vidnet, at den øverste Merke steen stoed ved en Klungerbusk og gick ned efter i Vest til en liden Rogne busk oven for bemelte Rogne busk stoed en Merke steen neden paa den saa kaldede bleege vold og elve backe, hvor der er en liden gange Vey imellem Rogne busken og den steen som da stoed, da hand tienede paa Møllendahl hos Bucholt, men blev fløttet mens hand var paa Møllendahl og tienede siste gang hos Bucholt, Vidnet explicered sig nermere at den forandring skeede med det omvundne
1759: 263b
Merke den tiid hand tiente hos Bucholt, men hvad enten det var det første eller siste Aar det skeede erindret Vidnet ey vist at siige. Comparenten Widerøe fandt sig anleediget til følge dette Vidnes givne siste qvestions Sluttning at tilspørge Vidnet om hand ikke er vidende at de nu sist af han/n/em omvundne Merker neden for den alfare Vey ikke er blevne forandrede efter den tiid og siden Jacob Giise tiltrædde Gaarden Møllendahl ere blevne forandrede fra Nord til Søer, Vidnet svarede at den tiid forandringen skeede ved Merket tiente Vidnet hos Bucholt da og Giise havde bøxlet sit brug, og er merket {fra} den tiid fløttet fra Nord til Sør {og} Cramer spurte Vidnet til nermere Oplysning skiønt ellers hoved Qvestionen uvedkom/m/ende, om Vidnet har fundet eller endnu kand finde nogen Merkets forandring ved det omprovede Stæd fra den tiid Vidnet kom fra tienisten hos Mølleren Bucholt Vidnet svarede at siden hand kom af tienisten fra Bucholt paa Møllendahl er ingen forandring ved dette Merke skeed. den 6te qvestion er under 3de besvaret.
Comparenten vilde fornem/m/e om de indstevnte men Gaars dag ude blevne Vidner Johannes Monsen, Johannes Nielsen tienende hos Fosvinchel denne sinde møder, hvilcke efter paaraab ey heller mødte i dag. Og hvad det indstevnte Ole Einersen Lundgaard angaar agtet Citanten unødig til Vidnes byrds Aflæg at benødige men forbie gaaes for Vidløftighed at undgaae og i øvrigt indstillede at de saavel Gaard som denne dags afhørte Vidnesbyrde maatte efter protocollens formæld og efter deres giorde forklaringer giøre Anviisning paa Stæderne til paafølgende deres forklaringers Eed fæstelse
Hvorefter Rætten ved Geleyde af Parterne modtoeg Vidnernes Anviisning paa de omprovede Stæder og først begav os hen til
Iver[s] {Larsens} Nordre Løe hiørne i Cartet beteignet Lit C, hvor de af Niels Monsen omvundne Merkesteene op til Nobsteenen under hæste Ageren var staaende, som hand forklarede at staae endnu som den tiid de bleve i hands Nerværelse satte i Parternes Nerværelse, hvilken hands saavel i Gaard aflagde forklaring som anviisning i dag rigtig at forholde sig hand med Eed bekræftede.
Det 2det Vidne Sieur Sieursen Haucheland giorde ligeleedis sin Anviisning og efter det omprovede Merke ved Iver Andersens Nordre Løe hiørne anviiste end Kielle som laae i fra Jacob nu opsatte Steen høeLade paa Søndre Siide 11 1/4 alen og fra de nedsatte
1759: 264
Merkesteene 8 3/4 alen, som Vidnet forklarede i sin tiid merket havde gaaet fra op i Nob Steenen under hæste ageren ved Aarestads Veyen, lige som og anviiste Giises hæste ager hvor forskiellen paa Søndre siide var efter hands Erindring den/n/e at af Engemarcken Iver tilhørende Var til ager indtaget nesten 2 fods bredde, men paa Vestre side fantes det udtagne igien tillagt, men efter hands meening var endnu en {....} haandbreed breede ey udlagt til bøe. hvilcken hands aflagde forklaring og Anviisning hand med Eed bekræftede efter sin bæste Erindring at forholde sig rigtig.
3. Vidne Niels Olsen eedfæstede lige leedis sin aflagde forklaring
Lige leedis eedfæstede det 4de Vidne Syneve Nielsdatter sin aflagde forklaring
5. Vidne Erich Jensen eed fæstede sin aflagde forklaring,
6. Axel Ingvoldsen Fløen var ey nu til stæde
7. Jens Cronstad ædfæstede lige leedis sin aflagde forklaring,
8. Niels Monsen var enstem/m/ig ved den giorde Anviisning med Sieur Sieursen Haucheland og altsaa eedfæstede sin derom giorde forklaring efter hands bæste Erindring saaleedis rigtig at forholde sig
9. Ole Johannesen som var i alt enstem/m/ig med 2de siste Vidner angaaende de gamle Merker saavidt Anviisningen angick bekræftet sin aflagde Forklarings Rigtighed saaleedis efter hands bæste Erindring at forholde sig.
Comparenten Widerøe efter at de indstevnte og mødende Vidners allereede inden Rætten giorde Forklaringer paa følgende Anviisninger og dessens Eedfæstelser fant sig øvrigt ernødiget af Rætten imod betalning at maatte gives Udskreven Procurator Sing/neu/r Cramers Gaard dags i rettelagde og skriftlig forfattede Indlæg for derefter at tage videre Messures som til Sagens uomgiengelige Tarv erfordres, sær da Citanten Iver Andersen Møllendahls billig mæssige Søge Maal imod Giise ved sam/m/e i meget er vorden forduncklet og Confunderet og som ikke uden ved Reele tilbage drivelser og til føyede Afbeviisligheder af de førte Vidners aflagde eedelige forklaringer kand blive opklaret saaleedis at enhver tydelig skal kunde kiende og forstaae at Citanten af Giise udi denne Sag er vorden forurettet og at den siste trodsende har aftvungen Citanten de svare af den/n/e Sag entstaaende Om kostninger, hvor over og des formedelst saadan/n/e for han/n/em utaalelige paakostede byrder allereede er vorden ved allerunderdanigste Ansøgning til hands Kongl/ig Maj/este/ts om beneficio paupertatis at blive forundt, til hvilcken {Anstand} Ende hand i Midlertiid om billig Anstand
1759: 264b
efter Dom/m/erens Leylighed er anholdende.
Cramer forefindendes at hoved Citantens fuldmægtig ey allene defamerer Comparentens Principal Giise men og tillige pynter sin egen tvert imod det er i bekiendelse at den siste af Vrang præjudicio er vorden daaret og at hand der ved fremfødes altskiøndt den første udi alt er sagesløs, hvorover det synes ligerviis som hoved Citanten Var forherdet i fortrædelighed, thi paatrængede Comparenten Sagens skyndigste afgiørelse ved lovmæssig Dom, hvor ved hoved Citanten dismerkeligere Vorder straffet, hvorhos Comparenten indstillede at hoved Citanten vorder tilpligtet over hvis skriftlig er paastaaet end ydermeere at erlægge Comparentens Salarium med bekostning i dag som bliver 8 rdr, som og at fornøye Rættens Gebyhr for denne Dag, hvilken ved ham er Voldet siden Contra Citant Giise med sin Sag allereede Var expideret i Gaar for middag
Comparenten Widerøe med Cramers tilførte vilde ey bemøye sig med andet at Replicere men blive ved de Reele hoved Sagen Ved kom/m/ende ting, men fandt sig hellers øvrigt i kraftigste at protestere imod Cramers paastaaede Concernerende nerværende Rætter gangs tiid hvilken egentlig er bleven forvoldet ved Contra Citanten Giises udi Sagen formerede Contra Stevning og uden hvilcken Sagen allereede og for længst kunde blevet afgiort, dis formedelst hand og paastoed at hoved Citanten ved Eragtning for sam/m/es Ansvar aldeelis Vorder frie kiendt, og sluttelig Vilde Comparenten som før Sagens Anstand udbeedet, med tillige Anhold at maatte imidlertiid vorde beskreven givet hvad ved den/n/e Rættes seeniste forhandling er vorden Justitz Protocollen tilført for derom og i alt at have en dis paalideligere af alle Sagens førte Sam/m/enhæng og Indhold.
1759: 265
Eragtet
Sagen efter hoved Citantens Fuldmægtiges Paastand gives Anstand til næst kom/m/ende 26 Junij, Rættens Gebyhr bliver af Parterne hver for sin Anpart at udreede, da 2de dages Forretning har været holdet til Contra Citantens Sag, og hoved Citantens ved Continuation Stevning Continuerede nye Sag til Vidners førelse, Aastæds Sagens her paa Gaarden Møllendahl bereignede Omkostninger bliver altsaa herved bereigned saaleedis 1ste dags forrettning for Dom/m/erens Sal: 3 rdr skydtz til og fra Aastæden med diet pænge 3 rdr 2 mrk Laug Rætten tilsam/m/en 1 rdr 3 mrk i alt 7 rdr 5 mrk som Contra Citanten Giise betaler, 2den dags forrettning for dom/m/eren 1 rdr Laug Retten 1 rdr 3 mrk til sam/m/en 2 rdr 3 mrk som hoved Citanten betaler.
Som/m/ertingene Pro Anno 1759
Schiolds Skibb:
1759 d/en 1 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 230 findes tilførte undtagen at udi afdøde Mons Johannesen Haues stæd er Otthe Nielsen Borge igien antagen, som alle mødte,
Og blev de Kongl/ige Forordninger og ordres først publicerede.
1. Rente Kam/m/erets Ordre til Fogden ey fra dette Aars begyndelse at gotgiøre i sit Reegenskab Post bønderne deres Lønn siden de af General Post *ambtfet nyder Contant betalning dat: 13 Jan: 1759
2. Rente Kam/m/eretz ordre at for dette Aar 1759 skal svares udreednings Penge som til General Munstring men til 1760 Udreedning som til Completerings Session og saa fremdeelis et Aar om et andet med Udreedningens Svarelse paa denne Maade Continuere dat: 24 Febr: 1759
3. Stifts Ambt Mandens Relation om det Kongl/ig Rescript at ingen af Deres Maj/este/ts Søe folck maae tage tieniste hos de i Kriig begreben Magters Kapere, dat: 7 Martij 1759.
4. Land Etatens Gen: Com/m/issariats ordre efter det Kongl/ig Rescript at Lægs Udreederne skal i stand sætte hvis af Lægs eqvipage kand mangle efter Compagnie Chefernes Erindring til Fogderne dat: 9 april 1759
5. Stifts Ambt Mandens ordre til Fogden at efter Lyse en fra LehnsMands Gaarden Schulstad i Oplandenes Ambt deserterende Svensk Person navnlig Ole Gabrielsen dat: 9de april 1759.
6. Deres Excellence H/err Stiftsbefalings Mand von Cicignons udgivne bestalning til Jan Andersen Tveteraas at Være Lehns Mand udi Schiolds Skibbreede dat: 16 Decbr: 1758
1759: 265b
7. Forordning angaaende Toldens Forhøyelse paa Viine med videre udi Dannemarck og Norge dat: 15 febr: 1759.
Dernæst blev følgende documenter fremlagt til Publication
1. Aflyst og udslettet Jacob Bochs udgivne Pante Obligation til forrige Foged og Kam/m/eRaad Rasmus Smith paa Capital 150 rdr dat: 3 Junij 1757 efter Sterboeds tilsiuns Mand Jacob Langes paateignede Qvittence af 14 febr: 1759 og altsaa af Pante bogen udslettes fol: 13.
2. Erich Nielsens udgivne Pante Obligation til Jacob Boch paa Capital 240 rdr og derfor pandsatt sin eyende Part i Søreide dat: 30 7ber 1758 vid: fol: 98
3. Ole Nielsens Pante Obligation til Jens Møller paa Capital 180 rdr dat: 30 7ber 1758 lige leedis pandsatt sin part i Søreide vid: fol: 98
4. Rasmus Christophersen Ladefiords udgivne Skiøde til Jens Møller paa 1 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Brevig dat: 30 7ber 1758 vid: fol:
5. Mad: Else Margrethe Schrøder S/a/l/ig/ H/err Peder Brandahls udgivne Skiøde til H/err Lyder Fasting paa endeel Huuser bestaaende paa Fahnøe Præstegaard dat: 28 Martij 1759 vid: fol:
6. Hans Peter Berrigs udgivne Skiøde til Uldrich Diedrichs paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Store Tvedt med videre inventario dat: 8 Dec: 1758 vid: fol:
7. Kongl/ig Maj/este/ts Stempler Ole Steen Rasches udgivne Pante Obligation til Ober Vrageren Jørgen Reimers paa Capital 700 rdr dat: 31 Martij 1757 vid: fol:
8. Skifteforvalter Sorenskriver Garmans Skiøde paa Aamund Haagensen Tvedts Sterboetz Veigne til Peder Wintziensen Hamre paa et Huus staaende paa Calfarie ved øfre Siide af Post Veyen dat: 5 april 1759 vid: fol:
9. Ass: von der Lippes udgivne bøxelsæddel til de 4 felbreeder Sc: Søfren Sørensen Johannes Watlef Envold Brunshøy og Knud Peter Krogh paa 1/5 part i stampe Møllen som Peter Kilian tilforn har brugt men afstaaet ved Sahl. dat: 24 april 1759 med Rev:
10. Samtlige Værger for Mons Olsen Lohnes børn udgivne bøxelsæddel til Johannes Ellingsen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør i Gaarden Lohne dat: 30 Nov: 1758 med Rev:
11. Skifte brev forrettet efter Michel Johannesen Haue dat: 10 Nov: 1758 vid: fol:
12. ditto efter Mons Johannesen Haue forrettet d/en 19 feb: 1759 vid: fol:
13. Jacob Bochs udgivne Skiøde til Niels Carlsen Nøtvedt paa 1/2 Løb 1/2 pund Smør 1/2 Huud i Gaarden Nøtvet dat: 31 Jan: 1759 vid: fol:
Derefter blev de opsatte Sager paaraabte
Søren Rasmusen efter Forrige tiltale Contra Hans Wordeman.
Procurator Reutz fremlagde Lavdagen for den indstevnte Vedbørlig beskreven som hand sagde Var lovlig forkyndet.
1759: 266
Den ind stevnte og forelagde Hans Wordeman mødte og sagde at hand kunde nok fornem/m/e af Citantens Stevnemaal hand uden Tvivl maae mangle paa hukom/m/else thi Comparenten lovede til nest kom/m/ende Høsteting at indkom/m/e med hvad hand kand have at erindre i mod Fordringen og derved klarlig oplyse og godtgiøre at Citantens Fordring aldeelis er urigtig, til hvilcken tiid Comparenten var begierende Sagen udsatt.
Procurator Reutz for Citanten Referered sig til hvad hand seeniste ting har fremlagt til Søgemaaletz fuldkomne Legitimation, hvorimod den indstevnte aldrig kand formaae noget at indvende, ligesom hand og har havt tiid nok fra Stevningens Forkyndelse og til nu at kunde fremføre sit paaberaabte, som dog ey kand være andet end at Skine til at forlange Anstand efter, og at opholde den fattige Citant, hvorfor Comparenten kraftigst paatrængede Dom efter Loven med protest imod Sagens videre Udhal, og ellers foruden hoved Søge maalet paastoed Sagens bekostning erstattet billigst med 6 rdr.
Wordeman forbeholdt sit Svar imod Reutzes tilførte og ellers Referered sig til sit forrige forlangende til Udsettelse enten til Contra Stevnings Udtagelse eller Ved Skriftlig demonstration til nestkom/m/ende Høste ting at indkom/m/e, som hand formodede Rætten biefalt ham nemlig den forlangte Anstand.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting bevilges den indstevnte.
Sing/neu/r Peter Greve Contra Friderich Otthe Floer efter forrige tiltale
Procurator Reutz fremlagde Lavdags forelæggelsen for den indstevnte som af bem/el/te Floer var paateignet at Være sig forkyndt
Varsels Mændene Lehnsmand Jan Tveteraas og Michel Michelsen Grimen fremstode, og forklarede at have anviist ham i byen bem/el/te forelæggelse men til dis større Sickerhed d/en 14 april sistleeden forkyndte sam/m/e i bem/el/te Floers tilhold Stæd paa Nyegaard i hands eget paahør, da hand og sam/m/e tiid teignede paa forelæggelsen skiønt under feyltagelse af rette dato
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne
Procurator Reutz paa Citantens Veigne paatrængede Dom efter forrige Paastand for de Resterende 89 rdr 5 mrk, følgelig Citantens egen hændige Reigning som blev fremlagt, samt ellers erindrede om tillæg udi Omkostningerne for Lavdagen og dens forkyndelse Comparentens Sallarium i alt med det forrige paastaaede billigst 6 rdr
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag
1759: 266b
Sorenskriver Ouden Widerøe paa Citanten H/err Stadtz haupt Mand Friels Veigne Comparerede for Rætten og tilkiende gav, som og producerede hoved Citantens udferdige Stevne Maal af dato 11 April 1759 Contra Johannes Torgiersen Sechlen (Seehlen) med forkyndelsens lovlige forkyndelse, og at Comparenten til bem/el/te Sags Udfør er af Hans Excellence Høy Velbaarne Hr: Stifts befalings Mand von Cicignon fremlagde hand høy bemelte Herres der til givne Com/m/ission og tilladelse, hvorefter Comparenten Vilde ervarte Om indstevntes saavel som Vidnernes mødende
Den indstevnte tillige med de udi stevningen benevnte 2de Vidner bleve paaraabte men ey mødte
Stevne Vidnerne Jan Tveteraas og Michel Grimen frem stode og eedelig afhiemlede lovlig at have forkyndt Stevne Maalet saavel for den indstevnte Johannes Torgiersen Sælen som Vidnerne Ole Olsen og Rasmus Sæhlen i alles deres boepæl og paahør efter deres paa stevningen skrevne paateigning
Comparenten Widerøe paa Citantens Veigne bemerkede den indstevntes Udeblivelse og ligesaa de indstevnte Vidner Ole Olsen Sæhlen og Rasmus ibidem deres saavelsom godvillig mødende Vidner Peder Tostensen Sæhlen samt Johannes Sæhlen Udeblivelse, fandt sig desaarsage beføyet at begiere den indstevnte Johannes Torgiersen Lavdag til næste ting forelagt tillige med Vidnerne under FalsMaals forkyndelse paalagt at møde og deres eedelige Vidnesbyrde udi Sagen som paastevnt at aflægge.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Johannes Torgiersen Sæhlen forelægges Lavdag til nest holdende Høsteting, til hvilcken tiid de lovlig indstevnte Vidner Ole Olsen Sæhlen og Rasmus ibidem under Falsmaal forelægges Lavdag deres Vidnesbyrd i Sagen at deponere.
Procurator Blechingberg fremstillede sig udi den Sag indstevnt af H/err Borgemæster Fasmer Contra afg: H/err Abraham Wessels og H/err Justitz Raad Carbiner efter det for Sagen udstædde Stevne Maals nermere Udviis og i rette lagde et af Citanten egen hændig underskrevne besvarelse paa de indstevntes ind komne Exception dat: Khvn: 7 April 1759. som hand forlangede oplæst.
Og dernæst anviiste et Comparenten overlevered Notarial Instrument paa H/err borgemæster Fasmers Reqvisition af 22 Maij 1758 ditto dato sluttet som udi det fremlagde Forsætt er paaberaabt allene til Rættens Eftersiun men ufornøden i Acten at tilføres, og ellers Refererede sig til H/err borge mæsterens egen paastand om forelæggelse under Fals Maal til en beqvem tiid hvorved mueligens kunde
1759: 267
forekom/m/es Vidnernes Spilde ved dødsfald eller andre tilfelde.
Procurator Reutz mødte for H/err Justitz Raad Carbiner og nest at anmerke hvorleedis Citanten til sin Sags formeentlige størke og til pretext for at faae sine Vidner ført beraaber sig paa en Notarial protest uden som skee bør at fremlægge enten Originalen eller Copie der af til Dom/m/erens Eftersiun udi den Kiendelse som skal forvæntes hvilcket dog i en af deelerne bør skee, saa fremt noget derpaa af Rætten kand Reflecteres, begierede allene for denne Sinde at maatte meddeelis Copie af den fra Citanten fremlagde besvarelse paa den skeede Exception og at Sagen maatte gives Rum til nest holdende Høste ting, da sam/m/e med Vedbørlig Giensvar til Dommerens paafølgende Eragtning skal blive begiegnet,
Proc: Blechingberg kunde ikke uden for den ham givne Ordre enten in Copie eller Originali frem lægge det allene til Rættens Eftersiun anviiste Original Notarial Instrument, men eftersom Sagen udi Stevne Maalet Special er benevnt og Stevne Maalet ellers haver alle sine lovlige Reqvisita saa protesterede hand mod den af Proc: Reutz begierte Opsættelse, sær da dette allene hensigter til dette Tings Vidnes Ophold, for at faae Leylighed til at overiile Citanten med den mellem Parterne for en anden Rætt og Foro Verserende hoved Sag, hvilcket alt hand indstillede til denne Rættes lovforsvarligste behandling og paakiendelse.
Proc: Reutz paa Hr: Justitz Raadens Veigne protesterede mod Overiilelse og forvæntede at han/n/em vederfares sam/m/e juste til at faae besvaret det indkomne som Citanten selv paa afvigte høsteting sær da Sagen og det som intenderes at føres Vidner om synes at Være af en besynderlig Art.
Proc: Blechingberg som nu af Rætten blev erindret hvad hannem tilforn var ubekiendt at Stevne maalet i Comparentens Svaghed og fraværelse saavelsom borge mæsterens Fraværelse da sam/m/e falt i Rætte skal Være forsømt at afhiemles saa fandt hand nu fornøden til Sagens frem/m/e at begiere Sagen udsatt til førstkommende Høsteting og til den Ende udbad sig det originale Stevne Maal med sin paateigning af Rætten til laans da Continuations Stevning derefter skal indrettes
Eragtet
Den forlangte Anstand til nestkommende Høsteting gives i Sagen ligesom den forlangte Original Stevning blev Comparenten Blechingberg efter forlangende leveret med Rættens paateigning
Publiceret
Rebecha S/a/l/ig/ de Bedsches Skiøde til Ole Andersen paa et lidet huus staaende paa Kronstad Næsset dat: 7 Dec: 1758 vid: fol:
1759: 267b
H/err Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Sieur Olsen paa 1 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Lysevold dat: 28 april 1759 med Rev: ej dat.
H/err Willum Friman efter forrige tiltale \Contra/ Johan Christopher Grybel som blev paaraabt men ey mødte.
Procurator Reutz for Citanten urgerede paa Dom endnu som før efter forrige giorte Paastand med erindring om tillæg udi Omkostningerne for denne Dags Rettergang foruden det paastaaede 2 rdr.
Eragtet.
Sagen optages til Doms til i Morgen.
Mons/ieu/r Kierulfs udgivne bøxelsæddel paa H/err Procancellarii Pontoppidans Veigne til Ole Nielsen paa en huus Manns Pladtz Soleims-Liens Bache dat: 21 8ber 1758 med Rev:
Fogden Bilsøe anmelte at have til dette Ting paa Justitiens Veigne ved skriftlig Stevne Maal af 14 april sistleeden indkaldet Lars Olsen Næstue og hustrue Marthe Michelsdatter som de der i deres Egteskab udi mange Aar har henlevet i en syndig uforligelighed som end meere bestørkes Ved Sognepræsten paa Phanøe Velærværdige H/err Fastings Klage under 7de febr: nest forhen alt til at anhøre Vidner og efter beskaffenhed Dom at lide.
Den forbem/el/te Stevning blev fremlagt.
Procurator Blechingberg som finder sig øm over at for Verslig Foro skal føres Rættergang om Tvistighed imellem Egtefolck mødte for Rætten og forestillede at da indstevnte Marthe Michelsdatter for Comparenten har beklaget sig for denne Sags Anlæg og i særdeelished at endeel af de indstevnte Vidner skal være hændes Avinds Mænd og endeel saadanne som hun i sin tieniste ingen tillid har kundet have til, thi haver hand ved Memorial til H/err Stifts befalings Manden af Gaard dags dato søgt at faae de indstevnte fra Proces og Rættergang delibererede, allerhælst Processen af H/err Foged er anlagt uden foregaaende Hr: Stiftsbefalings Mandens foranstaltning, som hand formeente i saa betydelige tilfælde burdte indhæntes forinden publiqve Rættergang om Egtefolkes Uforligelighed skulle stædes, men da det haver behaget H/err Stiftsbefalings Manden Ved paateignet Resolution af ditto Gaard dags dato at lade Sagen ankom/m/e paa H/err Fogdens an og tilsvar og naar Sagen paa Justitiens Veigne proseqveres at Constituere Comparenten Supplicantindens Partes Lov forsvarlig at defendere /: hvilcken Resolution hand nu in originali i Rette lagde :/ saa maatte Comparenten begive sig til Stevne Maaletz og den af H/err Fogden til Sagens Legitimation og Størke nu fremlagde Sogne Præstens Velærværdige H/err Lyder Fastings Klages Examination, da befinder Comparenten udi Stevne maalet den formeentlige Mangel at Klageren Velærværdige H/err Lyder Fasting, ikke er kaldet til Vedermæhle
1759: 268
som Comparenten formeente uforbigiengelig Var fornøden efterdi H/err Lyder Fasting udi sin Klage utrøckelig melder at hand haver tilspurdt begge hvem der kunde give den bæste og paalideligste Erklæring eller Efterrettning, og at de derpaa haver navngivet de i hands brev Specificerede Persohner, men af Marthe Michelsdatter in totum modsiiges i Stevne Maalet at Være indførte de af hænde til formeentlig Størke navngivne og ellers bad at Rætten vilde behage de i H/err Fastings brev Mentionerede Vidner med Stevne Maalet Confererede om og nogen skulle være udeladte og hvorfore, og efter hvilke Omstændigheder Comparenten uforgribelig Vilde formeene at Præsten som Author til denne Sag efter foregaaende lovlig Varsel burde Være til Veder mæhls ting efterdi hand saaleedis egentlig er hoved Mand og rette paagieldende i Sagen, {saa} men da saadant som en høy fornøden Formalitet udi denne betydelig Sag er forbigaaet, saa kunde Comparenten efter den ham til Lovforsvarlig defension givne ordre ikke forsøm/m/e at protestere paa Stevne maalet og Sagens Afviisning under alle lovlige Reservationer i fald Sagen mod Formodning til Vidners Førelser skulle nyde Fremgang, Ved Conference med Stevne Maalet og Præstens Klage inden Rætten befandt Comparenten Blechingberg i Præstens Klage at være navngivne som Vidner Anders Forpagter paa Indre Hope, Guri tienende hos Herman Danielsen i byen. Birthe Olsdatter boende Ved Nøstet og gift med en baasMand om hvilcke indstevnte Lars Næstues Kone skulle give Oplysning og Elen Erichsdatter som skal boe i Fieldet ved byen hvilcke alle udi Stevne Maalet ere udeladte, derimod findes ved Stevne maalet indkaldede Niels Monsen ved Lundgaarden Sylvi Olsdatter, Halvor Nielsen Øfstue, Ole Olsen Øfstue og Eli Olsdatter Nore Hope, hvilcke sist bem/el/te ikke i Præstens Klage er angivne, saa falder det heel mistænckeligt at ikke enten Præstens Angivelse Stricte er fuldt og meere mistenckeligt at andre Vidner uden for Præstens Klage i Stevne maalet ere indlem/m/ede og tilkaldede, hvor om Comparenten Vel kunde æske Citantens Erklæring hvorfor hand ikke Stricte har fuldt Præstens Klage og hvem der har formaaet ham nogle udi Klagen angivne Vidner af Stevne maalet at udelade og andre uden for Klagen at indstevne, men som Comparenten for nerværende tiid allene tilholder sig sin forhen fremsatte exception /: ladende det øvrige til eventuel fornøden Contra Stevning beroe og om sin forrige Paastand Vilde afvarte Rættens Afviisnings Kiendelse.
Fogden Replicerede at som hand formeener efter Embedes Pligt at paatale denne Sag der allene angaaer at faae oplyst hvem af de ind stevnte til saadan syndig Uforligelighed er aarsag
1759: 268b
ey behøvede at indkom/m/odere hands Excellence H/err Stiftsbefalings Manden om foregaaende Ordre til denne Sags prosecution, og gierne for den Civile Rætt kunde anlægges efterdi ikke er paastevnt til nogen Skils misse i Egteskabet hvorpaa for Consistorii Rætten bør ventileres Desuden udviiser noksom Sogne præstens frem lagde Klage at alle kierlige Erindringer og formaninger om Eenighed at stifte har været frugtesløs, og at de indstevnte saaleedis har fremtuuret i en syndig og høyst forargelig Uforligelighed, hvorfor Comparenten som beskicket Politie Mæster bør see hem/m/et hvad angaar de af Præstens Klage udeladte angivne Vidner, da er det ikke skeed for at favorisere eller forurette enten af Parterne men fordi Comparenten formeente at Vidnernes Tall vare over flødige nok og til Sagens og Sandhedens Oplysning og at Sogne præstens i Klagen benevnte Vidner Var ufornøden alle at indkalde, ligesom Comparenten ikke heller kand see at den for ham Var nogen Stricte følge. Betreffende at H/err Lyder Fasting som Klager ikke er stevnet tæncker Comparenten just ikke er til streckelig til Stevnemaaletz Afviisning siden hand dog Ved sin Klage har indgivet den sam/m/e Oplysning som om hand til Veder mæhle havde Været ind stevnt, og altsaa Vilde indstille til Rættens Skiøn at Sagen efter Stevne maalet nyder Frem gang og Vidnerne som nu møder antagne til eedelig forklaring, betreffende de i stevne maalet uden for Præstens Klage indkalte Vidner da skal de i sær kunde give Oplysning om Ueenigheden imellem de indstevnte hvortil Sagen hensigter.
Procurator Blechingberg fandt lidet fornøden at svare til H/err Fogdens tilførte for saavidt H/err Fogden haver Replicered til Comparentens Exception og paastand om Sagens Afviisning, hvortil Comparenten ingenlunde har brugt til Fundamente at Sagen skulle henhøre under Geistlig Foro ey heller engang egentlig at Stift befalings Manden er forbigaaet forinden Sag om den Materie er bleven paatalt, men har brugt som en hoved Fundament at Præsten ikke er kaldet til Vedermæhle for at kunde explicere sig hvorvidt enten af de ind stevnte Egtefolck have navngivet og opgivet Vidner for ham og hvilcke enhver i sær haver navngivet, hvilket alt ved H/err Fogdens Stevne Maal uden for Præstens Klage er perturbered. Thi igientoeg hand sin forrige Protest med Forbeholdenhed og begier at i fald Rætten imod Formodning skulle admittere de indstevnte Vidner til Forklaring, Rætten da Vilde inde holde med Vidnernes Examination indtil førstkommende Høsteting, deels efterdi Comparenten /: siden Constitutionen han/n/em først i Gaard aftes er vorden tilstillet :/ og Comparenten ikke om de nu ved Stevne Maalet befundne Misligheder efter Conference med Klagen med indstevnte Marthe Michelsdatter sig om alle Vidners beskaffenhed
1759: 269
har kundet bespørge ikke dismindre igientoeg hand sin paastand om Sagens totale Afviisning.
Fogden Referered sig til sit forrige, og ellers intet har imod om Rætten for got befinder det i Rette lagde Stevne Maal at afviise, da Comparenten i saa fald til andstundende Høsteting skal oprette den Mangel at indkalde de i Klagen udeladte Vidner af Stevne Maalet, samt ind varsle Sogne Præsten H/err Fasting til Vedermæhle
Eragtet
Da Citanten Hr: Foget Bildsøe selv har observeret den Mangel i Stevne maalet af de udeladte Vidner Sogne præstens Klage indbefatter, samt og vedtaget til Veder mæhle at indkalde Klageren Hr: Fasting, bliver Sagen til nyt Stevne Maal udsatt til næst holdende Høste ting.
Publiceret
Iver Paulsen Bynes sin udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen paa 1 Løb 6 3/4 Mark Smør i Gaarden Schiold dat: 1 Maij 1759 med Rev: ej dat:
2. Danchert Krohns udgivne bøxelsæddel til Rasmus Monsen Knappen paa 1/2 p/un/d Smør i Gaarden Knappen dat: 28 April 1759 med Rev: ej dat.
Sorenskriver Widerøe mødte og paa Sing/neu/r Hans Wordemans Veigne fremlagde en skriftlig forfattet Stevne Maal af dato 14 april sist leeden Contra Ole Andersen Natland, og tillige frem lagde hands Excellence H/err Stifts befalings Manden von Cicignons høygunstige Com/m/ission og Tilladelse for Citanten udi denne Sag at gaae i Rette.
Den indstevnte Ole Andersen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne Lehns Mand Jan Andersen Tveteraas og Michel Michelsen Grimen fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maalets forkyndelse efter deres paa Stevningen giorde paateigning
Hvornæst Comparenten til kiende gav da hand bemerkede den ind stevnte Ole Andersen Natland ey møder hannem da til næstholdende Høsteting Lavdag maatte vorde forelagt.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Andersen Øfre Natland forelægges Lavdag til næstholdende Høste ting.
Den paafølgende 2 Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt [satt] og udi Sagen indstevnt af Sing/neu/r Peter Greve Contra Friderich Otto Floer følgende
Dom afsagt
Da indstevnte Friderich Ottho Floer hverken efter Stevne Maal som sist leeden høsteting i rette falt eller efter Forelæggelse til dette Ting har mødt for at svare udi den Gields Sag Citanten Peter Greve mod ham har anlagt for skyldig Værende Pænge som efter Sigtelse og indgivne Reigning beløber til Summa 89 rdr: 5 mrk, men altsaa Ved sin Udeblivelse givet til kiende intet mod Søgemaa-
1759: 269b
letz Rigtighed at have at erindre eller indvende, Altsaa bliver herved for Rætt kiendt og dømt at den indstevnte Friderich Otthe Floer bør til Citanten Sing/neu/r Peter Greve ey allene betale de paasøgte og pligtig værende 89 rdr 5 mrk men end og den foraarsagede Processes bekostning med 4 rdr som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.
Udi Citanten H/err Frimans Sag Contra Johan Christopher Grybel
Dom afsagt.
Ved Stevne Maal af 6 Martij 1758 haver Citanten H/err Willum Friman Ved sin fuldMægtig ladet indstevne til afvigte Aars Som/m/erting Gryn Mølleren Johan Christopher Grybel for efter i hende havende beviis skyldig værende 17 rdr 3 mrk 10 s: Mod sam/m/e Søgemaal haver den ind stevnte sistleeden Høsteting efter givne forelæggelse mødt med sit i Sagen indgivne skriftlige Forsætt under 5 8ber sam/m/e Aar som hand lovede til dette Ting Ved udtagen Contra Stevning ved Widner at beviise sin formeente Uskyldighed og Contra Pretentioners Rigtighed. Men da den indstevnte til dette ting, hvercken med den paaberaabte Contra Stevning eller anden lovlig Legitimation om sin Contra Reignings Rigtighed er indkom/m/et til dette Ting, og altsaa ey benægtet sit under 25 Junij 1745 udgivne beviises Gyldighed, hvor efter hand er pligtig at betale den paasøgte Summa, bliver hermed for Rætt kiendt og dømt at den indstevnte Johan Christopher Grybel bør til Citanten Hr: Willum Friman ey allene indfrie og betale sit beviis og den efter sam/m/e paasøgte Summa med 17 rdr 3 mrk 10 s: men end og erstatte Citanten de paa Sagen anvente Processes Omkostninger med 4 rdr: som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.
Aflyst og udslettet af Pante Protocollen Peter Kilians udgivne Pante Obligation paa Capital 50 rdr dat: 9 Sept: 1755 efter Creditors paateignede qvittence af 15 Martij 1759
2. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Johannes Watlauf, Jens Peter Sørensen, Envold Jørgensen Brønhøy (Brunhøy/Brønhog), Knud Peter Kraag paa 1/5 Part i Feldbreeder Møllen Ved Aarestad dat: 15 Martij 1759 vid: fol: 104
3. bem/el/te 4 Kiøberes udstædde Pante Obligation til Jacob Giise for Summa 50 rdr hvorfor til under pant er givet bem/el/te 1/5 Part i felbreeder Møllen dat: 12 Martij 1759 vid: fol: 104.
4. Michel Nielsen Nord Eides udgivne Skiøde til Ole Andersen paa 13 1/2 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Nordeide dat: 1 Maij 1759 vid: fol: 103.
5. Niels Haagensen Hennes udgivne Skiøde til Lars Olsen Henne paa 1/2 Løb Smør 1/4 Huud i Gaarden Henne dat: 2 Maij 1759 vid: fol:
1759: 270
Niels Asbiørnsen Leervig fremstoed for Rætten og tilkiendegav at have med mundtlig Stevne Maal indkaldet Michel Larsen Schaalevig til dette Ting fordie hand haver kiøbt og indbragt svage Jeeder paa sin Gaard hvorved en Oxe for Citanten er Crepered for 3de Aar siden, som hand paastaaer Erstattning og Betalning for, til Vidner udi Sagen har Citanten ladet ind stevne Michel Friderichsen Olsvig, Sieur Larsen Plassen, Cap: Nichol, samt et godvillig mødende Vidne Lars Jacobsen Snechevig alle under Lovens Fals Maal, samt den indstevnte til at anhøre bem/el/te Vidners Forklaring, og derfor efter Sagens beskaffenhed at lide Dom.
Den indstevnte mødte tillige med Vidnerne Vedtagende lovlig Varsel.
Michel Larsen Schaalevig frem lagde sit skriftlige forfattede Indlæg under 1 Maij sist leeden som lyder saaleedis.
Citanten fremlagde et skriftlig Indlæg fra H/err Capitain Nicoll under gaard Dags dato saa lydende.
Citanten forlanget de indstevnte Vidner afhørte hvorpaa Eeden af Lov bogen for dem alle blev oplæst og betydet dem at udsiige deres Sandhed
1. Vidne Michel Friderichsen Olsvig fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, at for 2 Aar siden stoed Niels Leervigs Oxe til Foster hos Vidnet, hvor den og sam/m/e tiid af Vidnetz egne Chreatuure blev besmittet men dog levede indtil Foster tiiden var ude, hvorefter [Vidnet] sagde til Citanten det hand Vilde overlevere ham Oxen i den Svage Stand den var, hvorpaa Citanten svarede siden den er af dine Chreatuure besmittet vil jeg ey modtage men bad Vidnet bem/el/te Oxe maatte gaae iblandt sine Chreatuure, hvilcket Vidnet tillod og gav Løfte at have med hands Oxe samme Opsiun som med sine Chreatuure, siden sam/m/e Aar gick den i Vidnetz Marck intil 3de Uge efter S/an/te Hans dags tiider, og var saar og skrøbelig og gick selv ud i et døveseck, hvor fra den blev 2de gange optrecket men omsiider 3die gang blev befunden at ligge død derudi Videre havde Citanten dette Vidne ey at tilspørge om
2det Vidne Sieur Larsen Pladsen fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, det hand ey veed angaaende den paasøgte Oxe noget at siige siden hand sam/m/e ey har seet, men maae beklage sig det hand og har havt svaghed paa sine Creatuure som hand har hørt Citantens Oxe har Været befænget med, Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Det 3die godvillig mødende Vidne Lars Jacobsen Snechevig fremstoed og efter aflagd Eed forklarede
1759: 270b
At hand for et Aars tiid siden har hørt af en Mand som skal have solt den indstevnte Jeeder det hand sagde at have advaret Kiøberen det hands Jeeder hand solte ham ey var skickelig friske, hvorfor hand og som se......(?) fick pænge igien af Selgeren, Videre havde Citanten ey dette Vidne at tilspørge.
Citanten forlangte Sagen udsatt til fleere Vidners indkaldelse navnlig Niels Jacobsen og Michel Jacobsen Snechevig, og til Vedermæhle Vedkom/m/ende alt til Sagens videre Oplysning.
Den ind stevnte begierede lige leedis Sagen udsatt til bem/el/te tiid i fald hand Vil med Contra Stevning begiegne Hoved Citanten for sin ubillige Søgning.
Eragtet
Sagen gives Anstand til næste ting.
Hans Adolf Toftgaard som FuldMægtig udi afgangne Kam/m/e Raad og forrige Foged Smithes Sterboe Var i anledning af *af de for Aar 1757 ham tilsændte Anteignelser i S/a/l/ig/ Fogdens Reegenskab foraarsaget at tilspørge Almuen og dette Skibbreedes Laug Rætt, i hvor lang tiid Øhltapperiet har været holdet paa Nyegaard førend Aaret 1756 da sam/m/e først til Skatts svarelse blev angivet hvor til Almuens Svar blev givet at først i Aaret 1755 kom Friderich Otto Floer til stædet Nyegaard og sam/m/e Aar begynte med Øhltapperiet skiøndt Huuserne ey blev i fuld stand førend ud paa Sommeren sam/m/e Aar, Veed altsaa ikke Videre herom at forklare end de formeener at hands Næring Var lige saa god første som følgende Aar hand der boet indtil hand nu sistleeden Paaske der fra er bortfløttet.
Lige leedis blev Almuen tilspurdt om Anders Indre Hope er af saa slette Omstændigheder at hand ey formaaer at udreede 1 rdr Mulct Pænge som hand ved Completterings Sessionen pro 1757 blev tilfunden at betale formeedelst udeblivelse ved bem/el/te Session. Almuen Var hands tilstand ey bekiendt, siigende det hand er en Forpagter paa Gaarden Indre Hope som H/err borge Mæster Fasmer er tilhørende, Veed altsaa ikke hvad Ejendeele hand selv haver, da Ejeren tilhører efter deres Formeening Gaardens Creatuure, men troer dog at hand kunde formaae at udreede den i dømte 1 rdrs mulct, af egne effecter.
Om sam/m/e Almuens Svar Var FuldMægtigen tings vidne beskreven \forlangende sig/ meddeelt som blev bevilget
Publiceret
Frue Svanhielms udgivne bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Øfre Laxevog dat: 3 april 1759
ditto hændes bøxelsæddel til Ole Mathiesen paa 6 Mark Smør i Pladtzen Laxevognæs kaldet. dat: 3de april 1759.
Og som fleere Sager efter Paaraab ey for Rætten fremkom blev den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter frem lagt til attestation som beløber 912 rdr 2 mrk 6 s:
1759: 271
Sartor Skibbreede
1759 d/en 4 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartors Skibbreedes Almue paa Tingstædet Tosøen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne Fol: 226 findes tilførte, og blev for dette Skibbreede den sam/m/e Forordning og videre ordres oplæste som ved nestforrige Schiolds Skibbreede.
Dernæst publicered følgende documenter
1. *Abbert Hendrich Meyers udgivne bøxelsæddel til Ole Tørresen paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Trellevigen dat: 20 April 1759 med Rev: ej dat
2. Rector Boals udgivne bøxelsæddel til Michel Peedersen paa 1/2 Vog og 4 1/2 Mark fisk i Gaarden Dahle dat: 1 Maij 1759 med Rev: ej dat.
Sing/neu/r Peter Greve efter forrige Tiltale Contra H/err Gertzen.
Procurator Johan Reutz producerede Lauv dagens beskrivelse fra siste Rætt med dens Forkyndelses Paateigning, hvorefter den forelagde H/err Hendrich Giertzen blev paaraabt.
Lehns Manden Knud Tøsøen og Mons Nielsen Tøsøen Vedstoed deres Forkyndelses paateigning, og fremlagde et under dato 1 Maij 1759 af H/err Hendrich Gertzen forfattet skriftlig Indlæg, saa lydende
Procurator Reutz for Citanten erindrede 1mo at imod det paastevnte Søgemaals Rigtighed ingen benægtelse er giort eller Væntelig kand giøres siden sam/m/e end yderligere af Comparenten blev deducered med Citantens Specielle Reigning som nu blev fremlagt dat: 26 passato der ellers er Conform med den Vin kelder bog som den indstevnte selv haver Conform Lovens 5 bogs 13 Cap: 48 art: og 2do at den skeede exception bortfalder af sig selv til Unøtte om den end i lovlig tiid var bleven fremsatt saaleedis som Lovens 1 bogs 2 Cap: 24 art: foreskriver, thi var det at Comparenten i denne reene Gields Sag kraftigst paatrængede Dom over den indstevnte her paa dette Stæd hvor hands Værne ting er, da det siden er og bliver Citantens Sag paa videre lovlig Maade at søge sin betalning der efter og saaleedis haabede Comparenten at Rætten i ingen Maade Reflecterer eller kand Reflectere paa den indstevntes søgte Udflugter med at henviise Citanten til Skifte Rætten efter hands Hustrue, da den indstevnte er og bliver den rette debitor i hvordan hands boeds tilstand end i sin tiid maatte befindes at være eller ikke, sluttelig paastoed Comparenten Erstattning for denne processes bekostning, foruden for Hoved Søgemaalet billigst med 8 rdr. Lige som hand og til sist toeg sin Principals Rætt i alle Maader Reserveret under protest imod all Udflugt og ophold i fald Citanten nogen Viderlighed mod forhaabning skulle tilføyes Ved uforsvarlig Udhall eller Opsættelse uden for den indstevntes egen forlangende.
Optages til Kiendelse til i Morgen.
1759: 271b
Publiceret
Skiftebrev forrettet d/en 4 Sept: 1758 efter afg: Christi Mons Datter vid: fol:
2. Paul Larsen Holms paateignede Mortification og tilbage givelse af dato 30 Nov: 1758 paa det Skiøde Elisabeth S/a/l/ig/ Lars Jacobsen har udgivet d/en 3 Sept: 1756 og sam/m/e Aar d/en 4 8ber publiceret som udi Protocollen fol: er indført paa Gaarden Snechevig med videre
3. Elisabeth S/a/l/ig/ Lars Jacobsens Skiøde til H/err Fendrich Johan Nicolai Møllerop paa Gaarden Snechevigen med underliggende Bratholm dat: 30 Nov: 1758 vid: fol: 105
4. Paul Larsen Holms udstædde Revers for endeel laandte Meubler til Sing/neu/r Niels Tornbye dat: 3 Maij 1759 og udi Pante Protocollen fol: 106 ord lydende indført
5. ditto hands udstædde Revers for endeel laante Meubler til H/err Fendrich Johan Nicholay Møllerop dat: 3 Maij 1759 vid: fol: 106.
6. Danchert Krohns udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen Lochøen paa 3 mrk i pænge i Gaarden Spield Seminarii Fridericiani tilhørende dat: 6 Martij 1759 med Rev: ej dat
7. Paul Hansen Schoges bøxelsæddel til Simon Paulsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Nedre Tvedt dat: 4 Maij 1759 med Rev:
8. ditto hands bøxelsæddel til Hans Paulsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Schoge dat: 4 Maij 1759 med Rev: ej dat
9. Iver Larsen Baches bøxelsæddel til Ole Hansen paa 1/2 Vog udi Nore Toft dat: 4 Maij 1759 med Rev: ej:
10. Niels Olsen, Michel Jensen Øfre Børnes og Ole Hum/m/elsund deres bøxelsæddel til Michel Wintziensen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Selle dat: 4 Maij 1759 med Rev: ej dat
11. Wintziens Michelsen Tosøens udgivne bøxelsæddel til Peder Wintziensen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Tosøen dat: 4 Maij 1759 med Rev: ej dat
12. Helge Andersdatter med Laværge Niels Møsches udgivne bøxelsæddel til Ole Jensen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Windenes dat: 4 Maij 1759 med Rev: ej dat
Fogden Bildsøe efter forrige Tiltale Contra Rasmus Thomesen Kypper som efter forelæggelse mødte tilstoed Sigtelsen i alt at have som Egte gift Mand begaaet Leyer maal med Sigri Pedersdatter som er gift med en anden Mand nemlig Zacharias Ellingsens hustrue;
Fogden efter Comparentens egen tilstaaelse havde ey videre at forlange end Anstand til næste ting for at frem lægge den hos Leyer Maals begiengeren skeede Seqvestrations Forrettninger med høy Øvrigheds paateignede Approbation.
Eragtet
Sagen gives Anstand til næstholdende høsteting
Fogden anmelte at hand paa Justitiens Veigne til dette Ting har indkaldet gift Manden Niels Pedersen Nore Biorøen for begangne Leyer Maal med hands tieniste Pige Siri Pedersdatter Telnes at lide Dom til bødernes Udreedelse, ligesom og at have indvarslet
1759: 272
bemelte Pige Siri Pedersdatter som for Rætten mødte, den indstevnte Niels Pedersen Nore Biørøen blev 3de gange paaraabt men ey mødte,
Stevne Vidnerne Lehns Mand Knud Tøsøen og Halver Tøsøen fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse
Qvinde Mennisket Siri Pedersdatter udlagde den indstevnte Niels Pedersen Nore Biørøen at være hændes barne fader og at hun med ham har avlet et barn, som hun for 10 Ugers tiid siden har fød til Verden og endnu er i Live.
Fogden begierede Lavdag for indstevnte Niels Pedersen Nore Biorøen til næstkom/m/ende høste ting og ellers frafalt Sag mod Siri Pedersdatter at anlægge siden hun i Mindelighed sine Leyer Maals bøder betaler
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Niels Pedersen Nore Biorøen forelægges Lavdag til næst holdende høsteting.
Publiceret
Peder Hamre Niels Telle og Ole Leerøens bøxel sæddel til Peder Andersen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Nore Toft dat: 4 Maij 1759 med Rev: ej dat
Abraham Erichsen efter forrige tiltale Contra Niels Torgiersen blev declareret at være forligt.
Arne Rasmusen Selle efter forrige tiltale Contra Encken Botele Rasmusdatter Selle, mødte efter forelæggelse tillige med {sin} Laværge Niels Olsen Nedre Børnes, sagde at den Skade som er skeed paa Citantens Ager af hændes Creatuure er ey allene foraarsaged for hændes skyld, men vilde dog efter det giorde tilbud af den ind stevntes Sønn Michel Wintziensen tilstaae at oprette sin Naboe Citanten den erlidte Skade med 3 Qvarteer havre Korn, samt for foraarsagede Processes Omkostninger {med} 9 mrk, som Citanten var fornøyet med og antoeg for fulde med den indstevntes Laværges Samtøcke som beloved at inde staae for forliigets fuldbyrdelse, hvorved Sagen blev ophævet
Knud Jonsen Schaar af Sundhorlehns Fogderie fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand til dette Ting tiid og Stæd har indstevnt Iver Rasmusen og Casten Rasmusen Bielcherøen for en garnsættning torskegarn som de indstevnte i dette Aars Vaar fiske tiid haver fundet med Førlands Land der bestoed af 3de støcker, og Citanten har mistet og savnet, men forlanget at sam/m/e maatte ham Viises, som den indstevnte har nægtet dem, hvorfor de har Været nød at indkalde de ind stevnte for Rætten til anhøre Vidner i Sagen nemlig Lars Ingebrictsen Schaar Johannes Nielsen Schaar, Ole Sieursen tienende paa Schaar alle Vidner tilholdende i Sundhorlehn, for derefter at erholde et lovligt tings Vidne sluttet, alt for at faae Vedbørlig Oplysning om Citantens borte blevne Garnsættning.
Af de indstevnte mødte Iver Rasmusen Bielcherøen som vedtoeg paa egne og indstevnte broder Casten Rasmusen Bielcherøen lovlig Stevne Maal
1759: 272b
Ligesom af de indstevnte Vidner Lars Ingebrictsen Schaar og Johannes Jonsen ibidem som under fals Maal var indkalte og godvillig mødte.
Iver Rasmusen Bielcherøen sagde det hand 2 á 3 Uger for sistleeden Paaske haver fundet Ved Forlands Land en torske garns Settning som laae et støcke ud fra Landet paa Søen, sam/m/e biergede og indtoeg den indstevnte tillige med sin broder Casten Rasmusen og henbragte til Lands ved Hochelsunds holmen med begier at Elias Nielsen Førland vilde tage sam/m/e i Forvaring til Ejer mand indfandt sig, og fornam at bem/el/te Garn settning var paa flæerne merket med en H og paa andre flæer med andre bogstaver men erindrer ikke enten det var en K eller A, har ladet sam/m/e dag bem/el/te Garn syne og Viise for Rasmus Iversen Bielcherøen som er hands Fader, Stephen Monsen Grimsei, Colbeen paa Reusen som er boende i Tysnes Gieldet, otte Dage derefter kom de indstevnte Vidner for at spørge om Garnene, da den indstevnte svarede ja, at have fundet garnene men undskylte sig med ikke at kunde foreviise dem Garnene, siden Elias Forland ey var til stæde som havde bem/el/te Garn i forvaring, siden den tiid har den indstevnte ey havt dem i sin haand eller Viist nogen dem ey heller har andre Ejer Mænd indfundet sig for at efterspørge sam/m/e, og er villig strax at udlevere bem/el/te garn til rette Ejermænd, veed og til fulde at hand eller hands broder som ere indstevnte ey har brugt dem eller forbyttet dem men leveret sam/m/e fra sig til sin Svoger Elias Førland, som den indstevnte ey veed hvorleedis hand sam/m/e har taget i forvaring enten i Huus eller andre Stæder, da den indstevnte 2 á 3 dage efter at garnene var fundne reyste fra Førland, men da hand igien med Vidnerne reyste nogle dage derefter for at viise dem garnene, kunde hand ey viise dem garnene formedelst Elias Forlands fraværelse og har altsaa ey nu tilstæde garnene, har ey heller taget favne Maal eller nermere Kundskab om den biergede Garnsættning som hand fandt, mindre ladet sam/m/e af nogen uvillige Mænd besigte eller taxere.
Iver Rasmusen Bielcherøen {erbød sig} som for at faae Endkab paa Sagen udbad sig tiid til i Morgen for at kom/m/e i foreening enten at fornøye ham Garnet med pænger eller i andre Maader at skaffe Garnet til stæde.
Hvorved Sagen til i Morgen udsættes da det er silde paa Aftenen.
1759: 273
Publiceret
Jens Johannesen Nipens bøxelsæddel til Knud Tørresen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Øvre Børnes dat: 4 Maij 1759 med Rev: ej dat.
ditto hands bøxelsæddel til Niels Erichsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Sehlstøen dat: 4 Maij 1759 med Rev: ej dat.
Udi Peter Greves Sag Contra H/err Hendrich Giertzøn er følgende
Kiendelse afsagt!
Vel haver den indstevnte H/err Hendrich Giertzøn til dette Ting hannem Var givet Lavdag ved skriftlig indsændt Forsætt under 1 hujus først givet denne Rætt tilkiende det Citanten Peter Greve skal forhen have i Skiftet efter hands afdøde Hustrue indgivet sin Fordring, og at sam/m/e Skifte endnu er under geistlige Skifte Forvalteres behandling henstaaende, hvorfor den indstevnte formeener og paastaaer det paasøgte Kravs Afgiørelse til benevnte Skifte Rætt henviist, hvor imod Citantens FuldMægtig for denne Rætt har Urgered paa Dom, men da den indstevnte hvercken ved Skifte Rættens Attestation har Legitimered sin Forestillelse at bemelte Reignings Fordring som nu paasøges er indgivet til Skifte Rætten og annotered boet til Udgift, mindre om der mod fordringen og det paasøgte er giort Indsiigelse eller benægtelse, bliver den indstevnte H/err Giertsøn givet Anstand til næst holdende Høsteting for at oplyse saavel Kravetz Anmeldelse for Skifte Rætten at Være skeed, som og at til kiende give denne Rætt hvad hand mod Søge maalet kand have at erindre.
D/en 5te ejusdem da Rætten igien Var sat og ovenstaaende Kiendelse afsagt blev til Publication fremlagt.
1. Mons/ieu/r Kierulfs paa Procancellarii Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Garden Waage dat: 30 April 1759 med Rev: ej dat
2. ditto hands bøxelsæddel til Mons Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Foldnes dat: 30 april 1759 med Rev: ej dat.
3. ditto hands bøxelsæddel til Niels Jensen paa 1/2 fierding Torsk i Gaarden Strøm/m/e dat: 28 april 1759 med Rev:
4. Andreas Normands udgivne bøxelsæddel til Aamund Carlsen paa 2 hviid i Gaarden Sollesvigen dat: 2 Maij 1759.
Ole Andersen Østtvedten mødte for Rætten og tilkiende gav at have indstevnt Encken Brithe Jacobsdatter Østtvedten med Laværge Ole Monsen Telle til Vedermæhle fordi hun haver oppebaaret afvigte Aars 1758 Citantens tilhørende Avl af høe og Korn, derfor at lide Dom, samt til Vidner i Sagen indkaldt under Fals Maal Ole Nielsen Østtvedt og Asser Thomesen og Malene Michelsdatter Østtvedt, og den indstevnte sam/m/e at anhøre.
Den indstevnte Brithe Jacobsdatter og til Veder mæhle indkalte Laværge mødte ikke efter Paaraab
1759: 273b
Stevne Vidnerne Hans Simensen Schage og Ole Willumsen ibidem fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse at være skeed for hændes boepæl dog i hændes fraværelse, men udi hændes Naboes Ole Nielsen Østvedtens og Asser Thomesens Paahør, og det for meer end 14 dage siden.
De indstevnte Vidner mødte alle, som Citanten forlangede afhørte.
1ste Vidne Ole Nielsen Østvedt fremstod og efter behørig formaning var dem givne aflagde sin Eed, og forklarede det ham er vidende at Encken Brithe Jacobs Datter afvigte Aars Høst toeg det høe Citanten Ole Andersen Østvedt tillige med hænde sistleeden Som/m/er havde indavlet og udgav sam/m/e til sine Creatuure da Citanten ingen Creatuure selv er eyende eller har ført nogen til Gaarden, dog veed Vidnet at en stor deel af sam/m/e høe Var udskiemt og noget formedelst laens fugtighed og tuft bedervet, dog blev alt høet liggendes udi den sam/m/e Løe, som det var indhøstet udi, ligesom og er Vidnet bekiendt at Citanten saavel som den indstevnte har til fellis har brugt og taget af det indhøstede Korn, men hvor meget enhver deraf har bekom/m/et er Vidnet uvidende om, og veed Vidnet at alt høet er brugt til hændes egne Creatuure, og ey deraf noget soldt eller kom/m/et fra Gaarden.
2. Vidne Asser Thomesen frem stoed og efter Eed forklarede enstem/m/ig som første Vidne med tillæg at det bedervede høe kunde ansees til et halvt Nøs Foster, lige som og om det øvrige at de begge fellis har indavlet høet, og at de begge har udtersket Kornet hver paa sin tiid, men Veed ey hvormeget enhver deraf har bekom/m/et.
3. Vidne Malene Michelsdatter tienende hos Jens Michelsen Østvedten efter aflagd Eed forklarede i alt eenstem/m/ig med første Vidne uden ringeste forandring.
Citanten forlanget Lavdags forelæggelse for den indstevnte
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Brithe Jacobsdatter med Laværge forelægges Lavdag til næst holdende Høsteting
Parterne Knud Jonsen Schaar og Iver Rasmusen Bielcherøen var eenig om at see Sagen i Mindelighed afgiort, og altsaa frafalt de indstevnte Vidners førelse.
Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten thi blev den fremlagde Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin attestered som beløber 284 rdr 2 mrk 3 s:
1759: 274
Lindaas Skibbreede
1759 d/en 7 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Tingstædet Brudeknappen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 294 (234) findes tilførte
Og blev for dette Skibb: den sam/m/e Kongl/ig Forordning og ordres oplæste som ved forrige Tingstæd.
Dernæst fremlagt til Publication
1mo Aflyst H/err Ludvig Daaes udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Sophie S/a/l/ig/ Peder Jørgensen paa Capital 200 rdr dat: 20 Decbr: 1754 efter Creditorindens paateignede qvittence af 20 Nov: 1758 altsaa af Pante bogen udslettet
2do publiceret H/err Ludvig Daae udgivne bøxel sæddel til Ellev Olsen paa 1/2 Løb 6 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Loetvedt dat: 4 Jan: 1759 med Rev: ej dat
3. Gertrud S/a/l/ig/ Danchersens bøxelsæddel til Iver Iversen paa 1 Pund 3 Mark Smør i Gaarden Huuse dat: 20 Martij 1759
4. Frue Frimands bøxelsæddel til Gaute Hansen paa 1/2 Løb Smør 16 Kander Malt i Røsnes dat: 3 Nov: 1758 med Rev:
5. H/err Benjamin Olrichs udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen Ole Knudsen Aamund Larsen og Michel Lyren paa Øde gaarden Dragøen, hvoraf Afgift skal svares aarlig 3 rdr, men Ejeren betale afgaaende Skatter, dat: 22 Jan: 1759 med Rev:
6. Skiftebrev forrettet paa Nore Schaue efter afgangne Ole Olsen dat: 28 8ber 1758 vid: fol:
7. ditto forrettet paa Wigene efter afdøde Pige Massie Monsdatter dat: 26 8ber 1758 vid: fol:
8. ditto forrettet paa Tybernes efter Magne Andersen dat: 27 8ber 1758 vid: fol:
9. H/err Ludvig Daaes bøxelsæddel til Erich Olsen paa 1/2 p/un/d Smør 1/2 Vog fisk i Gaarden Børilde dat: 3 Jan: 1759 med Rev: ej dat.
10. ditto hands bøxelsæddel til Joen Jacobsen Hertzviig paa en Pladtz Schaarholmen kaldet dat: 20 Jan: 1759 med Rev:
11. Anders Halvorsen Tyberneses bøxelsæddel til Joseph Nielsen paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Tybernes dat: 7 Maij 1759
12. Joachim Danchersens udgivne bøxelsæddel til Claus Bastiansen paa 15 Mark Smør i Gaarden Qvalvog dat: 18 Jan: 1759
13. ditto hands bøxelsæddel til Niels Bastiansen paa 15 Mark Smør i ditto Gaard Qvalvog dat: 18 Jan: 1759.
14. Gunder Tosche og Arne Synevogs udgivne bøxelsæddel til Iver Arnesen paa 18 Mark fisk 6 Kander Malt i Gaarden Udkiilen dat: 7 Maij 1759 med Rev: ej dat
15. Anders Jonsen Houges udgivne Skiøde til Ole Knudsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Hauge dat: 7 Maij 1759 vid: fol:
16. Hans Andersen Fielangers {bøxelsæddel} \Skiøde/ til Lasse Andersen paa 20 12/21 Mark Smør 6/21 huud i Gaarden Fielanger dat: 7 Maij 1759
17. Gertrud S/a/l/ig/ Danchert Danchersens udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen Dyrnes paa et støcke Marck Mulen kaldet paa Fediøen liggende at rødde og beboe dat: 23 Martij 1759.
1759: 274b
Sager efter paaraab frem kom ey for Rætten
D/en 8de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Aslach Sieursen Recheraases udgivne Skiøde til Lars Johannesen Hemvigen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Recheraas dat: 7 Maij 1759
2. Lars Johannesen Hemvigens bøxelsæddel til Anders Andersen paa 18 Mark [Smør] 1 Mæle Malt i Gaarden Recheraas dat: 7 Maij 1759
3. Anne Helene Frorups udgivne bøxelsæddel til Jacob Erichsen Borrilden paa 21 Mark Smør 5/6 faar 2 p/un/d 15 Mark fisk i Gaarden Rebnor dat: 10 april 1759 med Rev: ej dat.
4. H/err Benjamin Olrichs bøxelsæddel til Endre Andersen Wiig paa 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Wiig dat: 2 Nov: 1758 med Rev: ej dat.
Restancen for inde værende Aars Skatters 1ste og 2den termin beløber 573 rdr 2 mrk.
Guulens Skibbreede
1759 d/en 9 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Guulens Skibbreede paa Ting stædet Schieljehavn i Over værelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 231 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e ordres og Forordninger oplæste som ved nestforrige Lindaas Skibbreede.
Publiceret
et Skifte brev forrettet d/en 31 Julij 1758 paa Gaarden Hop i Utvehrs Skibb: og Yttre Sogns fogderie efter afg: dreng Peder Iversen hvis efter ladte Jordepart i Gaarden Tvedt i Guulens Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie er udlagt til Brithe Ivers Datter nemlig 8 1/4 Mark Smør vurderet for 6 rdr 5 mrk 4 s: vid: fol: 108
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Nørland d/en 20 Junij 1758 efter afg: Anne Larsdatter vid: fol: 108
3. H/err Ludvig Daaes udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Waagsetter dat: 3 Jan: 1759 med Rev:
4. ditto hands bøxelsæddel til Jørgen Michelsen paa 1 p/un/d 6 Mark [Smør] udi Gaarden Qvam/m/e som er Klocker Gaard dat: 4 April 1759 med Rev:
5. Magdalene S/a/l/ig/ Sorenskriver de Fines udgivne bøxelsæddel til Rasmus Aamundsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Dusund dat: 12 8ber 1758 med Rev: ej dat.
6. Hans Olsen Tvedtens udgivne Skiøde til Mathias Hansen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Tvedten dat: 9 Maij 1759 vid: 108
7. Johannes Aamundsen Ramberg Knud Høyvig og Niels Johannesen Mollands Skiøde til Ole Danielsen paa 1 p/un/d 8 1/2 Mark Smør i Skatte skyld i Gaarden Rambierg dat: 9 Maij 1759 vid: fol:
8. Ole Danielsen med fleere Værgers udgivne Skiøde til Sieur Sieursen paa 2 p/un/d 5 Mark Smør indbereignet Kiøberens anpart med sin hustrue bekommet alt i Rafneberg dat: 9 Maij 1759 vid: fol:
Derefter blev de opsatte Sager paaraabte
Ole Andersen Westervig efter forrige tiltale Contra Hans Olsen Glenien som efter forelæggelse mødte, tilstoed at have sagt at den indstevnte Ole Andersen Westervig haver været for hands Land og taget Ostre, hvilket hand dog ey kand beviise Citanten over
1759: 275
hvilcket Citanten aldeelis benægtede.
Den ind stevnte Hans Olsen Glenjen sagde det hand af Ubesindighed og uden Skiel og Reede har udtalt de Ord om Citanten at have taget Ostre Ved hands Land, som hand aldeelis igien tager og beeder den indstevnte om Forladelse for og skal aldeelis Være døde og som utalte og ey kom/m/e den ind stevnte til ringeste forkleinelse i hands gode Navn og Røgte,
Citanten Var fornøyet med den inden Rætten af den indstevnte giorde Erklæring naar hand betalte de paa Sagen anvente bekostninger som den indstevnte belovede at Ville betale, hvor ved Parterne saavel om denne som Videre deres mellemværende trette lovede at være foreenede
Ole Jetmundsen Halsvig og Ole Sieursen Halsvig mødte begge, og gav til kiende at være foreenede og alt saa ophævede Sagen, under Løfte at Citanten beholder den paastevnte Stue og faar Opretning for sin Omkostning.
Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten
Fogden Bildsøe mødte og til kiende gav at hand ved Lehns Manden paa Justitiens Veigne har indstevnt til Doms Lidelse Syneve Rasmus datter Bremnes for begangne Leyer Maal med Mons Michelsen begge i værende tieniste hos Bryning Wichingvog og Vilde afvarte om nogen af de indstevnte møder.
Den indstevnte Syneve Rasmusdatter mødte ikke.
Stevne Vidnerne Iver Hendrichsen Midbøe og Hans Tørresen Tønsberg mødte og afhiemlede Stevne Maaletz lovlige Forkyndelse for bem/el/te Syneve Rasmus datter at være skeed
Fogden erindrede om Lavdag for den indstevnte til næste Rætt
Eragtet
Den lovlig indstevnte Syneve Rasmusdatter forelægges Lavdag til næstholdende Høsteting.
Og som ey fleere Sager efter paaraab ey for Rætten frem kom blev til Attestation fremlagt den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin beløbende 470 rdr 2 mrk 2 s:
Radøe Skibbreede
D/en 14 Maij 1759 blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Over værelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 249 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordre oplæste som ved nestforrige Tingstæd.
Skiftebrev forrettet d/en 24 8ber 1758 efter afdøde Pige Marthe Nielsdatter paa Gaarden Boge dat:
2. ditto paa Gaarden Indre Sæbøe efter afg: Haldor Erichsen dat: 24 8ber 1758 vid: fol:
3. ditto paa Gaarden Boge efter Knud Larsen dat: 24 8ber 1758 vid:
4. ditto paa Gaarden Søre Wetaas d/en 8 Jan: 1759 efter afg: Kari Olsdatter vid: fol:
5. ditto paa Kaalstad d/en 10 Jan: 1759 efter Ingebor Stephensdatter vid: fol:
6. Anne Danchersen Fasmers udgivne bøxelsæddel til Knud Ellingsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Søre Haucheland dat: 22 febr: 1759.
1759: 275b
7. Ole Knudsen Øfre Waagenes sit udgivne Skiøde til Stephen Olsen paa 8 Mark Smør 5 1/3 Kande Malt i Waagenes dat: 16 Martij 1759 vid: fol:
8. Michel Halversen Hielmens udgivne bøxelsæddel til Knud Jonsen paa 12 Mark Smør 16 Kander Malt i Indre Helle dat: 7 april 1759 med Rev: ej dat
9. ditto hands udgivne bøxelsæddel paa Myntlingerne Cathrine Kristi og Anne Hendrichs datters Veigne til Knud Stephensen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Waagenes dat: 16 Martij 1759
10. Krigs Raad Korns udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen Qvam/m/e paa 1/2 p/un/d Smør 4 Kander Malt i Gaarden Sebdahl dat: 10 April 1759 med Rev:
11. Erich Erichsen Søre Wetaas Peder Haaversen Nesse Knud Olsvold Ole Nore Tiore og Rasmus Tolleshaugs Skiøde til Niels Haaversen Houcheland i alt med Kiøberens Part 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Søre Wetaas dat: 14 Maij 1759 vid: fol:
12. H/err Wilhelm Frimans udgivne bøxelsæddel til Hans Petersen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Lunde dat: 30 8ber 1758.
13. Knud Rasmusen Storeims bøxelsæddel til Hans Hattesen Weddefield paa 19 Mark Smør i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 30 Decbr: 1757 med Rev: dat: 14 Maij 1759.
14. H/err Wilhelm Frimands udgivne bøxelsæddel til Omund Andersen Kidsetter paa 18 Mark Smør 18 Kander Korn i Gaarden Kidsett. dat: 18 April 1759 med Rev: ej dat.
15. Stephen Joensen Olsvold Jacob Rasmusen Yttre Sæbøe og Johannes Andersen Nore Morchens Skiøde til Michel Monsen Kaalstad paa 7 Mark Smør 9 1/3 K: Malt i Kaalstad dat: 14 Maij 1759 vid: fol:
De fra sist leeden Høste ting opsatte Sager blev paaraabt men ingen mødte for at svare derudi
Mons Endresen og Elling Knudsen Sletten mødte i den af dem opsatte Sag, siigende det de sist leeden Løverdag haver Været hos Inspecteur Geelmeydens Encke for ligesom forhen er skeed at til byde hænde at Ville betale hænde den paastevnte gamle og Resterende Land skyld og det med 2de Mænds Vidne, hvormed hun Var fornøyet og sagde at naar de engang for Høsten ind kom med de tilbudne pænge Vilde hun sam/m/e modtage og saaleedis ophæve all videre Proces og Vidløftighed og at hun aldeelis ey har paastaaet eller vil paastaae nogen Videre Dom i Sagen men sam/m/e Vil frafalde.
Hvilcket de 2de Mænd Willum Østebøe og Ole Bertelsen Sletten som var med Comparenterne har hørt paa og naar paafordres kand tilstaae og forklare, i slig anleedning har de holt unødig at giøre Videre Omkostning for at faae deres Procurator Ved skriftlig Indlæg
1759: 276
at slutte Sagen til doms paa deres Siide da de erbyder sig inden Høsten og længe derfor at betale hænde Landskylds pængene imod at hun paa sin og de paa deres Siide ophæver Videre saavel giorde Omkostninger som videre Søge maal til hinanden, og altsaa endnu forlanger Sagen til næste ting udsatt,
For faae Dage er under 5 Maij sistleeden mig Sorenskriver Garman indløben Raadstue Skriver Geelmeydens brev som af ham uden Encken Inspecteur Geelmeydens begier og Underskrift har forlanget Sagen til doms optagen, som Comparenterne blev til kiende givet, hvortil de svarede at de siden den tiid har talet med Encken selv og med hænde som lovet er at afgiøre Sagen i Mindelighed hvor for de formener intet at have med Laværgen uden hændes Minde at handle, men forlanger Sagen som forhen udsatt til næste ting, for at viise til den tiid Sagens afgiørelse.
Eragtet!
Da Raadstue Skriver Geelmeyden ey har med Citanten nu afdøde Inspecteur Geelmeydens Enckes FuldMagt eller Under skrift i de fremsænte breve Legitimered sig at æske denne Sag til Doms aller helst de ind stevnte Mons Endresen og Elling Knudsen har tilbudet hænde Forliig som hun har i Vidners paahør Været fornøyet med naar hun bekom de paasøgte Land skylds Restancer, da gives Sagen anstand til næst holdende høsteting at de ind stevnte kand med Encken enten afgiøre Sagen i Mindelighed eller paa sin Siide slutte den til doms, da det til sam/m/e tiid paa ligger Encken selv at slutte Sagen som hændes Laværge til Vitterlighed kand i følge Lovens 3 bogs 19 Cap: 41 art: underskrive enten til Forliig eller udførlig Paastand til doms efter Sagens Omstændigheder.
D/en 15de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Publiceret
Niels Erichsen med Curator Halvor Tosches Odels Lysning til 16 7/8 Mark Smør 5/24 faar i Gaarden Indre Søbøe som nu beboes af Erich Nielsen Indre Sæbøe dat: 14 Maij 1759 vid: fol: 111
2. Peder Andersen Sagstad Ole Paulsen Berraas og Halver Fischesetters Skiøde til Hans Haaversen Fielsende paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Fielsende dat: 14 Maij 1759 vid: fol: 111 og 112
3. Halvor Olsen Tosches bøxelsæddel til Knud Johannesen paa 6 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Indhelle dat: 14 Maij 1759 med Rev: ej dat
4. Gregorius Simonsen Yttre Sæbøes bøxelsæddel til Lars Larsen paa 9 9/10 Mark Smør 4 2/5 Kande Malt 2 1/5 s: pænge i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 15 Maij 1759 med Rev: ej dat
Og som fleere Sager efter paaraab ey frem kom for Rætten blev Restancen for de Kongl/ige Restancer attestered beløbende 291 rdr: 2 mrk 15 s:
1759: 276b
Herløe Skibbreede
[1759] D/en 16 Maij blev Rætten med Herløe Skibbreede satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en til almindelig Som/m/ertings holdelse i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 247 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved nestforrige tingsøgende Almue ved Radøe Skibbreede.
Dernæst publicered følgende documenter.
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Rong d/en 28 Sept: 1758 efter Afg: Pige Christi Thomesdatter vid: fol:
2. Jacob Erpecom og Niels Korns udgivne bøxelsæddel til Mons Jacobsen paa 12 Mark Smør i Gaarden Nesse dat: 25 april 1759
3. Krigs Raad Korns bøxelsæddel til Ole Anbiørnsen paa 1/2 deel i sin Fader Anbiørns brug i Schiold dat: 5 Jan: 1759 med Rev: ej dat.
4. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne bøxelsæddel til Knud Andersen paa 18 Mark Smør 1 1/2 Mæle Korn 1/2 faar i Hanevig dat: 2 Jan: 1759 med Rev:
5. ditto hændes bøxelsæddel til Lars Johan/n/esen paa 18 Mark fisk i Gaarden Hetlevig dat: 2 Jan: 1759 med Rev:
6. ditto hændes bøxelsæddel til Mons Jensen paa 20 Mark Smør i Nore Hauland dat: 8 Maij 1759 med Rev: ej dat.
7. ditto hændes bøxelsæddel til Lars Monsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Heggernes dat: 2 Jan: 1759 med Rev:
Procurator Sønderborg æskede den af H/err Foged Bildsøe paastevnte Sag mod hands forrige Skriver Karl Mons/ieu/r Weirum og Vilde fornem/m/e hvad bem/el/te Weirum udi sam/m/e Sag maatte have for denne sinde at erindre, da Comparenten Videre skulle besørge det fornødne paa Fogdens Siide.
Weirum Var til stæde, som for det første toeg sig Ancke forbeholden over Rættens Kiendelser passeret d/en 17 8ber Anno passato, Weirums Stevne maal betreffende og dernæst Vilde afvarte Citantens procedur thi det er ham som har ind stevnet Vidner, faaet sam/m/e Lavdaget og alt saa er pligtig at frem/m/e sin Rættergang
Sønderborg som merkede at Mons/ieu/r Weirum intet har for sig uden den tilførte formeente unøttige Forbeholdenhed fremlagde nu Rættens d/en 17 8ber afvigte Aar ergangne Forelæggelse for de udeblevne Vidner med Lavdag for Sing/neu/r Jacob Lange i Bergen beskreven og bem/el/te Langes med Vidnernes paateigning om lovlig forkyndelse. Hand frem lagde og Videre Jomfrue {Birg} Frideriche Hylles
1759: 277
egen hændig skrevne eedelige Svar og Vidnes byrd paa Fogdens hænde insinuerede qvestioner i følge hands incam/m/inerede Stevne Maal.
Weirum i Medhold af Lovens 1ste bogs 13 Cap: 4 art: protesterede imod dette Vidnes byrds antagelse, deels siden Vidnet ikke er af saadanne fornem/m/e Folck som sam/m/e Articul tillader at frem sænde skriftlig Vidnes byrd, men ikkun er en tieniste Pige hos Fogden, deels og siden sam/m/e Vidnes byrd ikke er attestered at være af hænde selv skrevet og underskrevet men det er Comparenten ja end meere Rætten gandske ubekiendt hvad enten det er hændes eget eller andres Skrift og Under skrift, ja Weirum herforuden ifølge Forordningen af 3 Martij 1741 og Lovens pag: 121 art: 7 var end og berettiget til at æske Vidnetz Corporlige og persohnlige Vidnes byrd og forklaring saavel paa den eenes som den anden parts eragtende Spørsmaale, hand paastoed der for som melt Vidnes byrdet Casseret, Vidnet Mulcteret med Fals Maals bøder, siden det ikke beviislig er frem kom/m/et med Vidnesbyrd, og ellers paalagt lovmæssig og persohnlig at møde.
Sønderborg Submitterede at Mons/ieu/r Weirum ligner sig selv naar hand søger ubeføyet som her er skeed at denigrere en fornem/m/e Jomfrues Stand og Vilkaar thi Rætten er formodentlig selv bekiendt at Jomfrue Hylle fører sig Honet og skickelig op, og ligesaa er af fornem/m/e Familie udi saavidt hændes Fader har staaet i Kongl/ig tieniste som Lieutnant, men nu Ved Døden er afgaaen, hvorfore Sing/neu/r Weirums urigtige Erindring mod hænde, bliver at annotere som en Plet paa ham selv, Comparenten sagde dernæst at naar Mons/ieu/r Weirum læser bædre over i Lovens allegerede articuler saavel den 4de som 7de i første bogs 13de Cap: saa vil hand befinde at hands protest og øvrige Paastand bliver absurd, thi primo maae Jomfrue Hylle som en fornem/m/e Jomfrue der selv kand skrive og har skrevet det indkomne Vidnesbyrd nyde det beneficium som den allegerede 4de art: til Frietagelse for persohnlig møde til Vidnes byrds Aflæg forunder hænde, og dernæst maae hun ogsaa have sam/m/e troeVærdighed udi sit Vidnes byrd uden behøVende attestation som fornem/m/e Folck, da attestation paa skriftlige Vidner ikke Reqvireres eller befahles Ved den allegerede articul, uden hvor Svaghed exsisterer og et Vidne ikke selv kand skrive, som saaleedis ikke har sig med Jomfrue Hylle, Videre Submitterede Comparenten at den
1759: 277b
allegerede 7de art: ikke skicker sig til Jomfrue Hylle der har aflagt sit Vidnesbyrd, og er ikke tvungen til nogen Contra qvestioner fra Mons/ieu/r Weirum at besvare mod hændes Villie, førend hun til den Ende bliver lovlig stevnet, imidler tiid tæncker Comparenten dog at Jomfrue Hylle er Villig til at besvare hvad lovlige Contra qvestioner Weirum maatte have til hænde at frem sætte, naar sam/m/e hænde skriftlig bliver Insinuerede, i saadan Anleedning Reprotesterede Comparenten kraftigst paa Jomfrue Hylles egenhændig skrevne Vidnes byrds forblivelse i Rætten til Sagens Oplysning, hand frafalt ellers Mons/ieu/r Fielsteds Vidnes byrd og øvrigens Submitterede Sagen Dom, da det af de førte Vidner er at fornem/m/e hvorleedis Weirums Opførsel og Conduite i Fogdens Huus har Været heel uanstændig, lige som hands Opførsel under Udkastelses Forrettning efter Fogdens Reqvisition passeret d/en 22 Julij sistleeden Aar hvilcken Forrettning Comparenten producerede har ikke Været mindre slem uanstændig og nærgaaende for Fogden, med Paastand at den giorde Udkastelses Forrettning maae Vorde Confirmered og Mons/ieu/r Weirum henfunden til bøders Udreedelse {og} \for/ brugte Expressioner og hands Forhold imod Fogden i følge Lovens 6te bogs 21 Cap: 4 art: item at hands Forhold og Expressioner maae kiendes utilbørlige og strafværdige og Mons/ieu/r Weirum at giøre Fogden deprecation for sam/m/e inden Rætten, item at Mons/ieu/r Weirum maae blive tilpligtet Udkastelses Forrettningens bekostning og denne processes bekostninger indbereignet Comparentens Møye og Reyser med 40 rdr. ellers Vilde Comparenten nermere Paastand i Sagen til Skierpelse efter Anleedning fra Weirum have sig Reserveret i Sagen at giøre.
Weirum lignede sig altiid selv i at frem føre Sandhed og paastoed Rætt og Rættens Pleye men ingen lunde med eller derudi at sværte nogen, hvilcket hand hverken havde fornøyelse udi eller bemøyede sig med, men loed dem sværte dem selv, hand ansaae ikke heller hvorleedis Fridericha Hylles Opførsel haver behaget Sing/neu/r Sønderborg og glimret ham i Øynene, men Comparenten ansaae allene
1759: 278
paa at hun efterkom/m/er sin Pligt, som Loven byder og ingenlunde betager hænde det privileguom som hun ved Loven er forundt, det Comparenten ikke heller kand, Weirum sagde ellers kortelig at Sing/neu/r Sønderborgs Sminke og Undskyldning for den saakaldede Jomfrue Hylle samt Forklaring over de af Weirum allegerede Lovens Articuler kand ikke staae sin prøve, thi hvordan Sing/neu/r Sønderborg end vænder sig har dog Hylle løbet an imod den allegerede 4de Art: pag: 120 da hun ikke er saadan/n/e fornem/m/e Folck som sam/m/e Art: tillader at fremsænde Vidnesbyrd, men en tieniste Pige og der for persohnlig maae møde, og da hun nu ikke er det bør hændes Vidnes byrd ikke skriftlig antages, ja end saa meeget dismeere siden det ikke Ved attestation er beviist at sam/m/e er hændes eget Verk. Hvorleedis den allegerede 7de art: pag: 121 gandske er applicable i denne tilfælde og saaleedis som Weirum forhen har fremsatt den, det Viiser sig og selv, uden Videre dertil at svare, og betreffende den giorte Paastand med sam/m/es indbefattende beskyldninger da forbeholdt Weirum sig derpaa Videre Svar, men nu for denne sinde begierede Rættens Kiendelse angaaende det frem lagde Vidnes byrd, da Comparenten dernæst Videre skal giøre fornødne Indstillelser.
Sønderborg sagde at Jomfrue Hylles Caracter Sutineres med høy agtelse i Fogdens Huus og saavel af Comparenten som andre der har den Ære at visitere Fogden, hand Comparenten holdt Videre Svar ufornøden til Weirums tilførte, men Referered sig til sit forrige indtil saa længe at *Mons Weirum beskylder Comparenten for Falskhed udi at have angivet det for Jomfrue Hylles Vidnes byrd som ikke saa skulle være, da Comparenten skulle snacke Videre med Mons/ieu/r Weirum og justificere sig, men det producerede Jomfrue Hylles Vidnes byrd behøver ellers ikke nogen Attestation som skrevet af hænde selv.
Weirum hverken Vilde eller havde fornøden at fornøye Sing/neu/r Sønderborg med den forlangte beskyldning men allene henholdte sig til sit forrige
Sønderborg protesterede paa Dom
Weirum begierede Kiendelse som før og ellers Sagen opsatt til næste Rætt
Sønderborg bemerkede at Mons/ieu/r Weirums siste Petetum om Kiendelse og Sagens Opsættelse til næste Rætt er sig selv imod, thi et af deelene kand allene nu skee, hvor fore og som det ikkun viiser med Mons/ieu/r Weirums anden Opførsel un-
1759: 278b
der Sagen at hand intenderer dens Udhall og dertil kom/m/er at hand kunde bortreyse uformodentlig saa protesterede Comparenten mod den begierte Udsættelse at faae dom i Sagen.
Weirum Replicerede at *bande (baade?) Kiendelsen nu kand skee og Opsættelse bevilges uden mindste Contradition for Weirum, dette var det og hand paa nye igientoeg og begierede og protesterede mod Over iilelse.
Optages til Kiendelse til i Eftermiddag
Da Vidnet Jomfrue Fridericha Hylle efter Forelæggelse til dette Ting har indskicket sit Vidnes byrd skriftlig med Eed bekræftet til de af Citanten H/err Foged Bildsøe skriftlig hænde foresatte qvestioner følgelig sit i Sagen incam/m/inerede Stevne Maal, som Lovens 1ste bogs 13 Cap: 4 art: giver hænde som et af en fornem Familie og Honet Fruentim/m/er tilladelse til, hvis ind sændte Vidnesbyrd efter allegerede articul skal agtes lige saa lovgyldig, som hun persohnlig det paa tinge havde aflagt, altsaa da den indstevnte Mons/ieu/r Weirum directe ey har benægtet at bem/el/te hændes Vidnes byrd er af hænde selv skrevet og underskrevet henfalder den giorde Erindring om Attestanteres Fornødenhed af sig selv, men bemelte Vidnes skriftlige Vidnes byrd anseet lovgyldig at antages og forblive i Rætten til Sagens Oplysning, hvorefter den indstevnte efter lovlig Omgang kand, efter sin giorde Paastand desuden til opsættelse i Sagen, til næste Ting faae indrettet sine fornødne eragtende skriftlige Contra qvestioner til Vidnetz nermere besvarelse,
Til den Ende bliver og efter den indstevntes begier Sagen udsatt til næst holdende Høste ting.
Procurator Sønderborg i Rætten æskede Sagen af Iver Olsen og Siri Jacobsdatter Contra Elen Rafnang og til kiendegav at den giorde Lavdag ikke er bleven Elen Rafnang forkyndt hvor for hand begierede samme fornyet til næste ting, hand paastoed ellers at den indstevnte Elen Rafnang som med Vidner er over beviist at have angrebet Siri Jacobs Datter med dures og forsmædelige beskyldninger som hun ingenlunde formaaer at gotgiøre maatte henfindes til bøders Udreedelse efter Lovens 6 bogs 21 Cap: 4 art: at oprette Siri Jacobsdatters erlidte tort og fortræd efter begges Vilkaar med 20 rdr: og endelig at betale hænde udi Sagens Omkostninger 12 rdr. hvorom hand afvartede
1759: 279
Dom i Sagen efter Lavdagen er vorden i Rette ført
Eragtet
Den lovlig indstevnte Elen Rafnang forelægges Lav dag til næstholdende Høsteting
H/err Wilhelm Friman efter forrige tiltale Contra Ole Hansen Aasebøe fremlagde et skriftlig Indlæg under 16 hujus saa lydende, hvorefter Opsættelse blev forlanget og den indstevnte nye forelæggelse givet
Eragtet
Ole Hansen Aasebøe forelægges Lavdag til nest holdende Høsteting at svare det fornødne i Sagen samt at slutte Sam/m/e paa sin Siide til doms.
Publiceret
Lars Monsen og Mons Olsen Tosvigens bøxel sæddel til Lars Gulachsen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Gripsgaard dat: 16 Maij 1759 med Rev: ej d:
2. Rasmus Christiansen Fuschanger med fleeres bøxel sæddel til Jon Olsen paa 15 Mark Smør 5 Kander Malt i Gaarden Echeland dat: 16 Maij 1759 med Rev:
3. Krigs Raad Korns bøxelsæddel til Zacharias Olsen Røsland paa 18 Mark Smør i Rosland dat: 8 febr: 1759
4. Baste Tvedten paa Mons Tosvigens Veigne udgivne bøxel sæddel til Elling Rasmusen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 Mæle 4 Kander Malt i Gaarden Hiertaas dat: 16 Maij 1759 med Rev: ej dat.
Afgangne Foged Kam/m/eRaad Smithes Sterboes FuldMægtig Hans Adolf Toftgaard i Anledning af Anteignelserne udi 1757 aars allerunderdanigst aflagde Reegenskab for Nord hors Fogderie forlangede at tilspørge Almuen om det er dem bekiendt hvor mange Aar Øhltapperiet har Været holdt paa Giest giveriet Herløesundet kaldet af H/err Lieutnant de Svanenhielm, hvortil af endeel af Almuen blev svaret i all den tiid som Hr: Lieutnant Svanhielm har Været Ejer af Stædet nemlig fra Aar 1751 d/en 15 Maij da hand har faaet Skiøde paa Herløe Gaard og underliggende Herløe Sund er dette ringe Øhltapperie Været i brug i fiskerietz tiid dog til ringe Aftræck eller Intresse for Stædetz Ejere, da det saakaldede Giestgiveriets Huus er saa slet forfalden at ingen reysende der kand tage Logemente, og i alle de aar ey har kunde faae uden lidt tyndt Øhl som oftes har været suurt og bederved i Mangel at ingen stort har søgt did for at kiøbe noget, og er der neppe i alle de Aar aarlig brygget 2 tynder Malt hvoraf det deraf tillavede tynde Øhl er blevet soldt eller udvandt til Nøtte, men som melt ofte er bleven hen liggende, og noget deraf enten bleven surdt eller bedervet saa mange har ey deraf kiøbt noget, desuden er der ey brygge Ved Stæden saa at nogen kand søge Havn nu, førend sam/m/e med bekostning blev anskaffet og Huuserne forsvarlig Reparerede.
Dette Almuens
1759: 279b
Svar som Laug Rætten i alt samtøckte at forholde sig rigtig blev efter forlangende beskreven udstædet og af Rætten attestered.
Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten.
D/en 17de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
For Rætten fremstoed Jacob Stephensen Rafnanger og til kiende gav det hand til dette Ting tiid og Stæd har ladet med muntlig Stevning indkalde Iver Olsen Huus mand i Tvedte Vogen fordie hand sistleeden Aar har slaget 2de Citantens børn nemlig hands Sønn Stephen Jacobsen til blods i Ansigtet hvoraf endnu sees Ahr og Kiendetegn og hands Datter Helge Jacobs datter lige leedis slaget og ilde medhandlet dog paa diverse tiider men i sist leeden Aar, derom at anhøre Vidner som under FalsMaal er indkalte og møder nemlig Ludvig Hendrichsen Ravnanger, Gertrud Rasmusdatter som er huusmanden Peder Danielsen Tvetevogens Hustrue Elling Bastesen Tvedten, Ole Ellingsen Tvedten, Ole Jacobsen tienende hos Elling Tvedten, {Gertrud} for der efter at lide Dom efter Sagens beskaffenhed med Erstattning for foraarsagede Processes Omkostninger.
Den indstevnte Iver Olsen Tvedtevogen blev 3de gange paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne.
Stevne Vidnerne Baste og Michel Tvedten frem stode og eedelig afhiemlede det de i dag 14 dage siden har lovlig indstevnt Iver Olsen Tvedtevogen i hands eget paahør og i hands boepæl, at møde Citanten for den øvede Medhandling og Slags øvelse hand har brugt og øvet mod hands børn samt derom at anhøre Vidner.
De samtlige anførte Vidner mødte Vedtagende alle lovlig Stevne Maal, som Citanten forlangede maatte admitteres til forklaring og Vidnes byrds Aflæg, hvorfor Eeden for dem alle blev oplæst af Lov bogen og behørig Formaning givne at Vogte sig for MeenEed
1. Vidne Ludvig Hendrichsen Ravnanger frem stoed og efter Corporlig Eed forklarede, det hand afvigte Aar kort for Som/m/er tinget var ned gaaen til Tvedtevogen i Peder Tvedtevogens Stue, hvor Iver Olsen Tvedtevogen indkom og Citantens datter Helge Jacobsdatter af alder 12 aar Var inde tillige hvor da hand hørte at Iver Olsen talede til bem/el/te barn er det dig som kom/m/er ned og uden for min stue og raaber at Boldevins horen skal kom/m/e ud, og hvem er de som ligger det dig ind at tale om Horer, hvor paa barnet svarede det har jeg hørt af mange, men erindrer ey ret hvad enten hand sagde disse Ord før eller efter at hand i Vidnets Paasiun toeg fadt paa bem/el/te Pige barn og med
1759: 280
sin haand sloeg barnet saavel at trecke hænde over sit Knæe og \hand/ optoeg Klæderne paa barnet, som siden at slaae hænde Øre fiigen saa vel paa høyre som Venstre Siide, hvorpaa Vidnet hørte barnet græde og jamre sig, hvorefter Vidnet og den indstevnte tillige med barnet gick hver sin Vey af stuen, siden har Vidnet efter nogen tiids forløb givet barnetz Forældre det til kiende hvorleedis til gaaet Var, og veed altsaa ey videre herom at forklare
2. Vidne Gertrud Rasmusdatter under Eed forklarede i alt eenstem/m/ig som forrige Vidne det hun saae at den indstevnte sloeg Citantens barn paa sam/m/e Maade som forklaret er, og tiltalte barnet med sam/m/e Ord som omprovet er, og passered alt dette i Vidnetz egen Stue hvor barnet Helge i Erinde fra sine forældre var nedkom/m/en, og bad bem/el/te barn af frøgt at Iver Olsen skulle slaae hænde meere at Vidnet Vilde følge sig til sine forældre, hvorpaa Iver Olsen svarede ney jeg skal ey slaae dig meere hvilcke Ord og Ludvig Hendrichsen efter egen tilstaaelse sagde at have hørt.
3. Elling Bastesen Tvedten fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, at hand ongefehr for et Aars tiid siden da hand Var i sin Stue, kom en af hands folk ind bad ham kom/m/e ud for at see hvorleedis Citantens Sønn *Jacob Stephensen* (Stephen Jacobsen) 14 á 15 Aar gam/m/el Var tilreed, hvor da barnet tillige med Citantens Fader sad ude for en Veg, og barnet Var gandske blodig i Ansigtet og paa Klæderne og Vidnet saae at barnet Var slaget huul under det Vænstre Kin been saa stort at en tom/m/elfinger der udi kunde lægges og Var blodig og ilde med handlet, hvorpaa Vidnet tilspurte barnet, som skalv og bevret af frøgt og verck og lidet kunde tale, hvor leedis hand Var kom/m/et til den skade, hvor til barnet svarede Iver Olsen i Tvedtevogen har slaget eller stødt mig i Ansigtet med en Aare Lom, hvilcket og det 2det Vidne Ole Ellingsen Tvedten sam/m/e tiid saae og hørte barnet siige og beklage sig for Vidnet sagde desuden at efter denne Sag til dette ting er bleven paastevnt ind kom Iver Olsen Tvedte vogen til Vidnet siigende med Knur at hand ey burde Vidne mod ham, hvortil Vidnet svarede naar jeg er lovlig stevnt maae jeg Vidne, og hvorfor har du saadant giort imod barnet, hvortil Iver Svarede jeg Vilde ey slaget barnet, men kastede Aaren i barnet, Veed altsaa ey Videre at forklare om denne Skade barnet blev tilføyet, men Veed at barnet endnu har Ahr i Ansigtet paa Vænstre Siide paa Kinden.
4. Vidne Ole Ellingsen Tvedten efter aflagd Eed forklarede i alt uden mindste Forandring det sam/m/e som nestforrige Vidne Elling Bastesen forklaret haver
1759: 280b
saavel om barnetz Skade, som de Ord den indstevnte talte efter Stevningen var udgaaet.
5. Vidne Ole Jacobsen fremstoed og efter aflagd Eed forklarede at for et Aar siden da hand Var ned i Tvedtevogen tillige med Citantens Sønn Stephen Jacobsen og 2de andre Drenge nemlig Jacob Andersen g/amme/l 14 aar og Tollev Jensen Rafnang g/amme/l 12 á 13 aar, saae hand at bem/el/te Stephen *Olsen (Jacobsen) laae ned paa Lunden i fieren i Tvedtevogen slaget og blodig i Ansigtet men ey saae da bem/el/te Stephen Jacobsen fick slaget men hørte at Stephen sagde at Være slaget eller stødt med en Aare af Iver Olsen, hvilcken Aare Vidnet bar med sig og hensatt med et Nøst, som de befandtes at Være blodig i Lom enden lige som der og fandtes bloed paa Lunden hvor den slagne Stephen Jacobsen længe havde ligget, men omsiider reyste sig op for at gaae hiem, men paa Veyen indbragte Vidnet sin slagne broder Stephen Jacobsen til den Indstevnte Ivers Kone Guri Michelsdatter for at lade hænde see hvad hændes Mand havde giort som da udloed sig med fortrydelse derover
Under forrige aflagde Eed forklarede Vidnet Gertrud Rasmusdatter, det hun og har seet Citantens Sønn Stephen at Være den omvundne tiid saaret og blodig i Ansigtet, som og at have seet blod liggende paa Lunden i fieren og paa Aaren tillige samt hørte barnet skrige da Skaden skeede, men ey saae det da hun var inde i sin Stue, for inden Vidnet Ole Jacobsen kom til hænde med begier at see sin broder som var beskadiget
Citanten som ey Videre havde at erindre forlanget den indstevnte forelagt til næste ting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Iver Olsen Huusmand i Tvedte Vogen forelægges Lavdag til næste ting.
Og som ey fleere Sager efter paaraab frem kom blev Restancen over de Kongl/ige Skatter attesterede som beløber 510 rdr 10 s:
Ahlenfit Skibb:
1759 d/en 18de ejusdem blev Rætten til almindelig Sommertings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongelige Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 251 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede den sam/m/e Forordning og Videre ordres oplæst som Ved nestforrige Ting stæd.
Dernæst publiceret følgende documenter
1759: 281
1. Skifte brev forrettet efter pigen Ingebor Olsdatter d/en 17 8ber 1758.
2. Obriste Christian Friderich Møllerops Odels Lysning til Gaarden Fladøen i Ahlenfit Skibbreede beliggende dat: Leanger ved Trundhiem d/en 31 Martij 1759 vid: fol: 113.
3. Regiments Qvarteer Mæster Christian Undahls udgivne Pante Obligation for Capital 844 rdr: 54 s: til Sing/neu/r Johan Frøchen som sam/m/e efter med gaaende qvittering for ham til Lægs Cassen har betalt efter Sessions herrernes derfor givne qvittering af 16 Nov: 1758; bem/el/te Pante Obligation er dat: 5 8ber 1758 og i Pante bogen fol: 113 indført
4. Kongl/ig Allernaadigst udgivne Reluitions Skiøde til mig Sorenskriver Garmann paa 2 Løber Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Schare dat: 17 april 1759 vid: fol:
5. Karen Frimand S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne Skiøde til Ole Ellevsen paa 1/2 Løb Smør 1 tønde Malt i Gaarden Mochisvold dat: 7 april 1759 vid: fol: 112
6. Værger Niels Søre Wetaas, Knud Olsvold Peder Nesse og Jon Yttre Sæbøes bøxelsæddel til Friderich Jonsen paa 1/2 Løb 9 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Søre Titland dat: 14 Maij 1759 med Rev:
7. H/err Lieutnant Krogh paa Frue Knagenhielms Veigne udgivne bøxel sæddel til Magne Haaversen paa 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Øfre Tvedt dat: 8 Maij 1759. med Rev:
8. Magne Haaversens Revers til sin Stivfader Knud Ellevsen at give ham aarlig Vilkaar foruden Huus og brende veed foster til en Koe og 2 Smaler samt en tønde havre Korn dat: 8 Maij 1759
9. Jacob Olsen Tvedten og Aschild Olsen Herlands udgivne bøxel sæddel til Peder Knudsen paa 1/2 Løb Smør 2 Mæler 6 Kander Malt i Gaarden Herland dat: 18 Maij 1759 med Rev:
10. Kongl/ig Allernaadigst Skiøde for Ole Hansen og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 1 Løb Smør 1 tønde Korn 1 Huud i Gaarden Lille Oxe dat: 20 Martij 1759
11. ditto Kongl/ig Allernaadigst Skiøde til Magne Hansen og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 2 Løber Smør 1 1/2 tønde Malt i Gaarden Isdahl dat: 17 april 1759 vid: fol:
Fogden Bildsøe æskede i Rætte den for Hans Rasmusen Soltvedt paa Justitiens Veigne anlagde Sag imod Johannes Olsen huus mand under Gaarden Dyvig i Wiigs hoved Sogn, Michel Andersen Huus Mand under Gaarden Lie i Havsloe Præstegield og Aadnes Anex, samt Peder Olsen ibidem, og dernæst producerede Rættens d/en 23 8ber afvigte Aar ergangne Lavdagelse med paateigning at sam/m/e for bem/el/te indstevnte lovlig er bleven ankyndiget som af Fogden Harberg tillige er Attesteret, henseende til Forkyndelse Mændenes troe værdighed og Sufficenes. Øvrigens begierede Comparenten at de for Sagen paagieldende Sogninger maatte paaraabes om ere tilstæde, Men da ingen af dem eller nogen paa deres Veigne [mødte]? efter 3de gangers paaraab sagde Comparenten at som det med de i Sagen
1759: 281b
førte Vidners eedelige aflagde Forklaringer tydelig er bleven over beviist mehr bem/el/te indstevnte Johannes Olsen Dyvig Michel Andersen og Peder Olsen Aadnes at de paa en Søndag d/en 31 Julij 1757 uden ringeste given Aarsag paa en Mordædisk og Voldsom Maade har antastet Klageren Hans Rasmusen Soltvedt, de 2de af dem nemlig Michel og Peder steegen af deres Jægt efter ham paa Land og holdet ham fast i haaret og Armene samt Johannes Olsen med 2de stød sønder spendt hands been Ved Knæet saa at hand strax falt til Jorden, hvilcken Misgierning de indstevnte selv har tilstaaet baade for Vidnerne da de efter Raab og skrig af Hans Rasmusen kom ham til hielp, lige saa i Bergen for da værende Foged nu afg: Kam/m/eRaad Smith. Altsaa paastoed Comparenten dem enhver for sig ved Dom tilfunden efter Lovens Pag: 930 art: 819, og 11te at bøde for haard greb 9 rdr for beenbrud halv Mande bod 13 rdr 3 mrk. samt for basker Lønn kost Velferds Spilde og Smertes Lidelse efter Reigning til den skade Lidende at betale. item efter Pag: 941 art: 2, og 5 at bøde sine Vals bøder 60 rdr: og efter Pag: 899 art: 1. samt Pag: 948 art: 22 at betale hellig brøde 1 rdr 3 mrk og endelig denne forvolte Processes Omkostninger til Actor at erstatte i minste med 8 rdr: sluttelig paastoed Comparenten at dersom de skyldige \ey/ skulle formaae alle disse bøder at udreede det manglende da med Straff paa Kroppen efter Forordningen af 6 Decbr: 1743 at forsohne.
Hans Rasmusen Soltvedt indfandt sig for Rætten, tilkiende givende det hand til denne tiid efter den indgangne skriftlige foreening under dato 2 Aug: 1757 med de 3de Sogninger ey har nødt de paa Accorden manglende 20 rdr:, hvorfor hand sam/m/e accord frafaldt som paa deres Siide selv var brudt og i den Stæd frem lagde sin Reigning hvorfra hand Vilde decourtere de af Cautionisten Aamund Knudsen modtagne 10 rdr; saa hands øvrige Reignings Summa bliver 56 rdr 3 mrk: som hand til Rættens paakiendelse Submitterede tillige under Dom. bem/el/te Reigning blev fremlagt og er dat: 18 Maij 1758.
Sagen optages til Doms til i Eftermiddag {i Morgen Formiddag}
Efter Stevnemaal af 4de aug: 1757 haver Fogden nu afgangne Kam/m/eRaad Smith paa Justitiens Veigne indkaldet Johannes Olsen Huusmand under Gaarden Dyvig i Wiigs Hoved Sogn Michel Andersen Huus Mand under Gaarden Lae i Havsloe Præstegield og Dyvanger Annex, og Peder Olsen Aadnes fra Havsloe Præstegield og Aadnes annex alle 3de Persohner hiem/m/e hørende i Sogns Fogderie til dette Skibbreedes tingstæd at møde og dom lide, fordi
1759: 282
de en Søndag d/en 31 Julij 1757 i havnen og paa Landet ved Alvestrømmen har overfaldet og antastet en Jordbrugende Mand af Ahlenfit Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie navnlig Hans Rasmusen Soltvedt, og hannem saa ilde medhandlet at hands been blev afspendt og brecket, saa hand med Vee og smerte nødsagelig maatte bæres derfra; Sam/m/e Sigtelse er ved indstevnte og afhørte Vidner da Sagen d/en 27 8ber Aar 1757 i rette falt som atter igien da Sagens drift og forfølgning af den i Embeedet Succederende Foged Oluf Lund Bildsøe er bleven Continuered til fulde ved det fore lagde Vidne Sieur Olsen Fosses under 23 Nov: sistleeden Aar 1758 hands aflagde Forklaring blevet oplyst at de 3de bem/el/te og indstevnte Sogninger har Været eenige at angribe og efter sætte den beskadigede Hans Soltvedt, til den Ende de og alle har gaaet i Land fra deres Jægter for at løbe efter bem/el/te Hans Soltvedt og efter de havde faaet ham fatt nedbragte ham i fieren alt uden minste Føye eller dertil given Aarsag, ligesom og at de 2de Mænd nemlig indstevnte Michel Andersen og Peder Olsen i stæden for at afværge har heller givet Aarsag til at den klagende ey har kundet undgaae eller slippe fra den 3die Mand Johannes Olsen, som fattet ham i haaret og med sin Fod og tycke og haarde Skoe 2de gange afspente og sønder brød Klagerens Fod tæt under Knæe skallen, hvorved den beenbrudte og beskadigede af Vidnerne maatte hiembæres fra Stædet gierningen skeede til sit Huus paa Gaarden Soltvedt, hvor den svage en anseelig tiid i Verk og piine maatte henligge, og i værende tiid savne den Fortieniste til Nærings søgelse, som andre hands Naboer den bæste Aaretz tiid nøt haver, men i den Stæd bekoste andre til at indhøste sin Gaard. Efter saadan Sagens Omstændighed og Vidners forklaring at de indstevnte for dem, saavel som Fogden, da de indkom til byen, har tilstaaet denne Giernings og øvede Skades tildragelighed, hvilcket end videre er beviist Ved et af de indstevnte selv frivillig og skriftlig forfattet forliig under 2 aug: 1757 at Ville see bem/el/te Hans Soltvedt tilfreds stillet med tilbudne 10 rdr for enhvers Anpart, som dog ey er fuld byrdet til denne tiid untagen at Cautionisten Aamund Knudsen for Giernings Manden Johannes Olsen har til Klageren betalt 10 rdr, kom/m/er og dette hertil at de indstevnte hvercken efter Stevning, eller givne forelæggelser har mod Sigtelsen giort ringeste benægtelse eller Indsiigelse til deres formeente befrielse.
Thi kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at som de 2de Mænd Michel Andersen og Peder Olsen begge har Været de, som paa en Søndag har tillige med Giernings Manden Været med at antaste og overfalde den sagesløse Hans Soltvedt, bør de hver for sig at betale deres Volds bøder med 60 rdr og helligbrøde 1 rdr 3 mrk, samt hver for sin part i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 11 art: oprette den forurettedes Skades og Nærings spilde, hvorpaa intet af dem noget forhen er betalt med 15 rdr: som da for enhver bliver at udreede og betale med 76 rdr 3 mrk, Hvad hoved Giernings Manden Johannes Olsen angaaer da betaler hand foruden lige med de andre Med Giernings Mænd, ey allene sine
1759: 282b
Volds bøder og helligbrøde og for Nærings spilde for den forurettede 5 rdr: men end og i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art: for haar greb 9 rdr og efter 9 art: halv Mande bods bøder med 13 rdr 3 mrk, i alt 89 rdr, Af hvilcke forbemelte bøder den forurettede Klager nyder i følge Lovens 1 bogs 22 Cap: 4 art: sin andeel. Processens Omkostning, i fald de i dømte der til Formue haver, betales med 8 rdr af de samtlige, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør hos enhver af de idømte 3de Persohner udsøges under Execution og Medfart efter Loven, men i Mangel af dessens betalning og bødernes Udreedelse bør de indstevnte sam/m/e i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 med straff paa Kroppen at forsohne.
Dernæst publicered
Karen Friman afg: General toldforvalter Garmans udgivne bøxel sæddel til Niels Stephensen paa 1/2 Løb Smør 1/2 huud i Gaarden Seim dat: 18 Maij 1759 med Rev:
2. Halvor Mathiesen og Helje Reveims paa Myndtlings Veigne udgivne bøxelsæddel til Mathias Mathiasen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt indbereignet bøxel Mandens egen part i Gaarden Hofsdahl dat: 18 Maij 1759 med Rev: ej dat
Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten thi blev den af Fogden frem lagde Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2. termin attestered som beløber 416 – 3 – 4 s:
Echanger Skibbreede
[1759] D/en 21 ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echanger Skibbreede paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 251 findes tilførte,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige tingstæd,
Desuden blev og efterfølgende indløbne ordres publicerede Sc:
1. Kongl/ig Rescript angaaende 1 Karls inhvervning af et hvert Compagniets district af de 13 Nationale Regimenter i Norge til den Kongl/ige Liv Guarde til fods dat: 14 april 1758 og Ved Stiftsbefalings Manden d/en 4 Maij 1759 Com/m/uniceret
2. ditto Rescript angaaende de i Kriigs værende Magters Kapere som under Deres Maj/este/ts Kyster og havne indløber hvorner distancen skal reignes naar sam/m/e for Priis ansees dat: 20 April og Com/m/uniceret d/en 12 Maij 1759
3. ditto angaaende at delinqventers Dom som er hen dømte til Kagstrygning og brende merke skal førend de exseqveres gaae ned til Deres Maj/este/ts Approbation dat: 14 April og d/en 15 Maij 1759 Com/m/uniceret.
Dernæst publiceret
1. et Skiftebrev forrettet paa Hoshovde d/en 6 Martij 1759 efter afg: dreng Jacob Monsen Herland vid: fol:
2. ditto efter afg: Christen Sieursen Indre Eide dat: 24 Nov: 1758. vid: fol: 115
3. Anne Helene S/a/l/ig/ Fogden Lems udgivne Skiøde til Christian Christensen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Næsbøe dat: 15 febr: 1759 vid: fol: 115
1759: 283
4. ditto hændes Skiøde til Rasmus Johannesen Hennenes paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i ditto Gaard Nesbøe ej dat: vid: 116
5. Jacob Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Johannes Jacobsen paa 12 Mark Smør 18 K: Malt i Gaarden Wiche dat: 21 Maij 1759 med Rev: ej dat
6. H/err Olrichs bøxelsæddel til Johannes Andersen Møxter paa 2de Kiør og 6 Smaler i Gaarden Moe strøm/m/en 9 Mark Smør 2 Voger Næver dat: 27 April 1759 med Rev: ej dat:
7. Klockeren Ludvig de Fines udgivne Skiøde til Mons Jensen paa 1 p/un/d 7 1/2 Mark Smør i Gaarden Kleif dat: 24 Nov: 1758 vid: fol:
8. Mons Bastesen Hatlands udgivne Skiøde til Tollef Larsen Indre Eide paa 20 Mark Smør 6 3/4 Kande Malt i Indre Eide dat: 21 Maij 1759 vid: fol:
9. Kongl/ig Allernaadigst Skiøde for Aamund Nielsen og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 1 Løb Smør og 2 faar i Gaarden Indre Hindenes dat: 17 april 1759.
10. Stephen Iversen Høyland bøxelsæddel til Iver Fuusesen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Høyland dat: 21 Maij 1759 med Rev: ej dat
For Rætten fremstoed de 2de Jordbrugende Mænd af Gaarden Biørnevold beliggende under Matriculens No: 29 i Echanger Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie som skylder i Skatteskyld 1 Løb Smør og i Landskyld 2 p/un/d 6 Mark Smør 2 Mæler Malt, hvoraf enhver af dem bruger en halv part, begge navnlig Arne Jonsen og Niels Monsen Biørnevold, og anmeldte at begge deres Gaards brugende bønder huuse Ved uløckelig Vaade Ild Midnatz tiid d/en 4de febr: sist leeden ere lagde udi Aske, untagen Floer og Lade er bleven i behold for Arne Jonsen, men ikkun høe Laden for Niels Monsen blev i behold, saa alle de øvrige Huuser af \2/ Stuer, 3 boer, Smalhuus og floer samt 2 Ildhuuser og Veed skiule alle bleve opbrendte med hvis de af fattige Ejendeele derudi havde, tillige med endeel i bem/el/te Huuser indbierget og udtersket Korn Leylændingen Niels Monsen tilhørende, saa de desformeedelst ere bragte i yderlige Omstændigheder,
Den tilstæde værende Almue som og Laug Rætten forklarede eenstem/m/ig at Comparenternes andragende i alt forholdt sig rigtig, og at denne Gaard er liggende 1/2 Miils Vey fra Søen hvor aldeelis intet bygnings tøm/m/er findes, men altsaa med *stør (største) bekostning maae bæris og føres.
Comparenterne forlanget dette Almuens Giensvar under et Tings Vidne sluttet, for derefter at giøre Allerunderdanigst Ansøgning om Allernaadigst forskaansel for Skatters Udgivelse for de 2de Aar Skatte Forordningen Allernaadigst befrier dem for, da de lover at Vil stræbe at see brugenes Huuser igien efter haanden opbygde og vedblive deres bøxlede Jordeparter som Jord Ejeren {Assessor} Postmesteren Brøcher er tilhørende, dette bliver altsaa herved af Rætten beskreven udstæd og med Laug Rættes hostrøgte Zigneter Attestered hvis passeret er.
Publiceret
et Kongl/ig Skiøde for Ellev Aschildsen og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 2 Løber Smør 1 tønde Malt i Gaarden Fyllingsnes dat: 17 april 1759 vid: fol: 118.
1759: 283b
Publiceret
Aamund Nielsen Hindenes og Iver Nielsen Røes udgivne Skiøde til Mons Erichsen Houge paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Houge foruden den 2den halve part hand selv eyer dat: 21 Maij 1759 vid: fol: 118
Jacob Olsen Tvedtens udgivne Skiøde til Olle Olsen Finnesteigen paa 21 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Weeland dat: 23 Nov: 1758 vid: fol: 118 og 119.
Og som ey nogen Sag efter Paaraab fremkom for Rætten blev til Attestation fremlagt den af Fogden forfattede Restance for 1ste og 2den termins Skatter beløbende 402 rdr 5 mrk 12 s:
Hossanger Skibbreede
1759 d/en 22 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnævnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 254 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Forordninger og ordres oplæste som ved Echanger Skibbreede.
Dernæst publiceret
Skifte brev forrettet paa Hoshofde d/en 6 Martij 1759 efter afg: Jacob Monsen Herland dat: 6 Martij 1759.
2. Skifte brev paa Gaarden Nore Øfstues efter afg: Torchel Monsen dat: 25 Nov: 1758 vid: fol:
3. Anne S/a/l/ig/ Fogden Lems udgivne bøxelsæddel til Johannes Haldorsen paa 1/2 Løb Smør i Eegefit dat: 19 Martij 1759 med Rev:
4. Forstanderen for den tydske Marien Kirke Claus Jochim Bohns udgivne bøxelsæddel til Aschild Larsen Litland paa 1/3 part i Gaarden Litland hvoraf svares Landskyld Aarlig 1 rdr 1 mrk 8 s: og 3de tag 2 mrk. dat: 1 febr: 1759.
5. Kongl/ig Allernaadigst Skiøde for Ellev Olsen Fetie til 1 halv Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Mossevold under Hossanger Skibbreede dat: 17 April 1759 vid: fol: 119.
Sager efter paaraab kom ey for Rætten.
Fogden fremlagde den over Skatternes 1ste og 2den termins Skatter forfattede Restance beløbende 362 – 4 mrk 1 s:
Mielde Skibbreede
1759 d/en 25 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibbreedes Almue paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 256 [findes tilførte] som alle mødte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige ordre og Forordninger oplæste som ved nestforrige Tingstæd.
Dernæst publicered følgende documenter
1. Aflyst Johannes Johannesen Nore Aschelands udgivne Pante Obligation til Ole Schaftun paa Capital 50 rdr dat: 29 Nov: 1753 da sam/m/e efter Creditors qvittence af 4 Dec: er Vorden betalt og altsaa af Pantebogen udslettes fol: 329
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Rongved d/en 2 Nov: 1758 efter afg: Kone Anne Erichsdatter vid: fol: 119
3. H/err Michael Svartzkops udgivne bøxelsæddel til Gudmund Simensen Wefletvedt paa 1 Løb Smør i Gaarden Søre Wallestrand dat: 12 april 1759 med Rev: ej dat.
4. Peder Andersen Kleveland paa egne Veigne Erich Andersen Hauge og Lars Bergesen Hansdahlen som Værger deris udgivne Skiøde til Johannes Nielsen paa 1 p/un/d Smør 12 Kander Malt i Wefletvedt dat: 25 Maij 1759 vid: fol:
1759: 284
5. Kongl/ig allernaadigst Skiøde for Mons Johansen og Magdelie Johannesdatter med børn og øvrige Arvinger paa Løsnings Rætten til 3 Løber Smør 1 tønde Malt 12 s: pænge i Gaarden Øfste Mielde dat: 26 april 1759 vid: fol:
6. ditto Kongl/ig Skiøde for Anders Nielsen og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Hvidsteen dat: 17 april 1759 vid: fol:
7. Mons Knudsen Øfste Mieldes udgivne Skiøde til Ole Monsen paa 1/2 Løb Smør 8 Kander Malt og 2 s: i pænge dat: 25 Maij 1759 vid: fol: 120.
8. Ole Monsens Revers om Vilkaars ydelse aarlig til sine Forældre og udstædet til Faderen Mons Knudsen Øfste Mielde dat: 25 Maij 1759
9. Hille Larsdatter Hvidsteen med børns udgivne Skiøde til sin Sønn Lars Larsen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Hvidsteen dat: 25 Maij 1759 vid: fol:
10. Lars Larsens udstædde Vilckaars brev og Revers til sin Moder Hille Larsdatter dat: 25 Maij 1759
11. Skifte brev forrettet paa Gaarden Nore Ascheland d/en 13 Nov: 1758 efter afg: Johannes Johannesen vid: fol: 120.
12. Anders Johannesen Yttre Arnes paa sin Myndtling Kari Johan/n/esdatters Veigne udgivne bøxelsæddel til Niels Andersen paa 16 1/2 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Nore Ascheland dat: 25 Maij 1759 med Rev: ej dat
Og som Sager efter paaraab ey frem kom for Rætten blev den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter attestered som beløber 320 rdr 5 mrk 6 s:
Arne Skibbreede!
1759 d/en 28 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Arne Skibbreedes Almue paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 256 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e ordre og Forordninger oplæste som ved Mielde Skibbreede
Dernæst publicered følgende documenter
1mo et Skifte brev forrettet paa Gaarden Søre Breedsteen d/en 31 8ber 1758 efter afg: Brithe Hansdatter
2do forrettet efter Ole Marcusen Seim d/en 4 Nov: 1758
3tio paa Gaarden Mieldem efter afg: Ole Hognesen dat: 10 Nov: 1758
4. Aflyst Tollef Otthesens udgivne Pante Obligation til Johan Christi paa Capital 110 rdr dat: 5 8ber 1754 efter Krigs Raad Claus Kohrns qvittering af 17 Maij 1759 sam/m/e af Skipper Hans Lorentzen Fæster betalt hvorfor sam/m/e af Pantebogen udslættes
5. Tollef Ottesens Encke Anne Margrethes udgivne Skiøde til Hans Fæster paa hændes Huus staaende i Sandvigen dat: 10 Aug: 1757 vid: fol:
6. Hans Fæsters udgivne Pante Obligation til Hans Berensen Forman paa Capital 110 rdr dat: 16 Maij 1759 vid: fol:
1759: 284b
7. Aflyst Rasmus Pedersen Grindes udgivne Pante Obligation til Sieur Olsen paa 40 rdr dat: 13 Junij 1752 og efter Creditors qvittence af 4 febr: 1759 udslettes fol: 468
8. Niels Johannesen Arnetvedts udgivne Skiøde til Helje Johannesen Mieldem paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Mieldem dat: 28 Maij 1759 vid: fol:
9. Sorenskriver Garmans Grunde og bøxelsæddel til Friderich Rasmusen paa en huuse grund i Sandvigen dat: 7 april 1759.
10. Ole Pedersens udgivne Skiøde til Friderich Rasmusen paa et Huus staaende i Sandvigen dat: 7 april 1759 vid: fol:
11. Friderich Rasmusens udgivne Pante Obligation til Auditeur og Told Casserer Hans Ramschart paa Capital 50 rdr dat: 7 april 1759 vid: fol:
12. Dorthe Elisabeth S/a/l/ig/ Grybels Enckes Arv og Gields fra gaaelse efter sin afdøde Mand Johan Hendrich Grybel dat: {7 april 1750} 5te Maij 1759 vid: fol: 123
13. Jan Frøchens udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen Fogstad paa en under Brudvigs Kierke tilhørende og saa kaldede Kierke teig, beliggende ved Fogstad streckende sig fra Orms Tungen er saakaldet ved Nærdahls Elven Norden fra og Sør efter til Kiæring hafnen, hvoraf skal svares 4 mrk aarlig dat: 23 Dec: 1758
14. Sorenskriver Garmans paa sin Moders Veigne udgivne bøxel sæddel til Baste Tvedten paa 3/4 parter i Østre Klauens Laxe vog dat: 23 Maij 1759. med Rev:
15. ditto hans bøxelsæddel til Lars Nielsen Tvedten paa 1/2 part i Søre Klauens Laxe Vog dat: 23 Maij 1759 med Rev:
16. Niels Bragstad Anders Olsen ibid: og Ole Eversdahlens udgivne Skiøde til Thomas Olsen paa 9 Mark Smør 7 1/2 Kande Malt i Gaarden Søre Bredsteen dat: 28 Maij 1759 vid: fol: 125 og 126
17. Ole Christiansen i Sandvigen hands udgivne Pante Obligation til Sieur Olsen paa Capital 90 rdr og derfor pant satt sit Huus i Sandvigen dat: 16 Dec: 1758 vid: fol:
18. Niels Monsen Hauchelands udgivne Skiøde til Ole Christiansen paa et Huus staaende i Store Sandvigen dat: 9 8ber 1758. vid: fol:
19. Sorenskriver Garmans bøxelsæddel til Haaver Tollevsen paa en huusegrund i Sandvigen dat: 15 Julij 1754
20. ditto hands bøxelsæddel til Anders Andersen paa en halv Engepladtz Echeren kaldet under Sandvigs Leye Maal dat: 28 Maij 1759.
Den fra sist holdte Ting opsatte Sag Af Encken Syneve Anders Datter indstevnt Contra Ole Johan Olsen blev paaraabt
Anders Andersen paa bem/el/te sin Sviger Moder Syneve Anders datter afg: Anders Petersens Encke producerede sin Continuations Stevning Contra Ole Johan Olsen dat: 7 Maij sistleeden, hvor under tillige er indstevnt
1759: 285
Vidner Sophie Jannesdatter og Karen Halsteens datter for Sagen bem/el/te Stevning indeholder
Den indstevnte Ole Johan Olsen som og Vidnerne mødte Vedtagende lovlig Varsel, siigende det hand ey kand fra gaae at have slaget Syneve Andersdatter en Øre fiigen som og skuet hænde over et Gierde, men at bem/el/te Syneve Andersdatter haver og trecket ham i haaret samt skieldet ham ud, Citanten benægtede det hands Værmoder ey har slaget eller revet den indstevnte i haaret.
Det ind stevnte Vidne Sophie Johannesdatter efter aflagd Eed forklarede det hun saae 5 Uger for Michelij afvigte Aar at Syneve Andersdatter paa sin Grund og Huuser der ved staaende sloeg Ole Johan Olsen en Ørefigen og trecket ham i haaret kaldende og skieldende ham for en hund og hunUnge, hvorpaa bem/el/te Ole Johan skuede hænde over et Gierde saa hun derved blev siddende, Vidnet forklarede at bem/el/te hændes Sønn havde slaget Syneve Andersdatter en Øre fiigen eller sloeg imod hænde da hun først havde slaget ham, Videre havde dette Vidne ey at forklare Comparenten benægtede hændes Udsiigende saavidt hændes Moder havde slaget hændes Sønn den indstevnte Ole Johan Olsen.
Det 2det Vidne Karen Halsteens datter mødte siigende at have siden afvigte høsteting været til Confirmation og altsaa nu hun atter er indstevnt til Vidne eedfæstede sin forhen aflagde forklaring efter at sam/m/e for hænde af Protocollen var oplæst, som hun uden forandring tilstoed at forholde sig rigtig, og ey at have seet eller hørt Videre den tiid passeret end forhen omvudnet er af hænde.
Den indstevnte forlangte Sagen udsatt til næste ting at hand paa sin Siide kand faae fornøden Forsvar til Contra Stevnings Udtagelse i Sagen.
Den forlangte Anstand til næste ting forundes den indstevnte,
Abraham Marcusen Contra Simon Aamunsen efter forrige tiltale fremlagde ved sin Procurator *Procurator Cramer Junior Rættens forelæggelse lovlig ankyndiget og derefter Vilde forvente hvad Vederpartiet havde at fremføre
Simon Aamundsens Hustrue Anne Hansdatter loed indlevere sit under 25 Maij sistleeden ved Thomas Steen i hændes Mands fraværelse forfattede Indlæg med 3de der udi indbefattede bielagere nemlig Skiøde og bøxelsæddel in originali og Copie af bem/el/te documenter
Proc: Cramer fandt Indlægget usvarværdig efterdi det inde holder unøttige Paaskudde og af en uberettiget underteignet, men hvad det pro-
1759: 285b
ducerede Skiøde betreffer da findes derved en særdeelis Mislighed efterdi der under som Vitterligheds Mand teignede Hans Pedersen langt anderleedis inden denne ærede Rætt haver om vudnet og falder sam/m/e desuden Suspect formedelst til bage holdelse til denne tiid, der saa fremt det havde været rigtig havde betaget nu tillige mødende OldGesel for Reebslagerne all anvente store bekostninger dog anmerkede hand at Dydædle Mad: Garman i anledning af sam/m/e mistenkelige Skiøde haver udstæd producerede bøxelbrev lige som og skiødet om det end var rigtig ikke betyder andet end huusetz Kiøb og maae Marcusen i det øvrige beklage sig over slet formynderskab til hvilke hand efter beskaffenhed sin lov skrevne tiltale i fornødne tilfelde Reserverer, men da alt dette ikke er Sagen men allene hoved Sagen dependerer af indgaaede Foreening dermed 2de eenstem/m/ige Vidner er stadfæstet nemlig at Citant da 12 aar gam/m/el ved 18 aars Alders Opfyldelse men nu i 23 aar skulle indrøm/m/es huuserne og pladtzen saa i henseende til lovens 5 bogs 1 Cap: 1 og 2den art: indloed Marcusen Sagen under dom til afbeviiste og ind gangne Contractes Opfyldelse samt for afnødde bekostninger tiids spilde Reyser og Procuratorers belønning hvorunder Comparentens Reysers Møye med 8 rdr bliver at bereigne billigst 50 rdr at oprette, haver ellers Claus Bischop engagered sig udi noget dersom oplyst allereede findes lovmæstridigt og ikke paaseet den pligt han/n/em Vedhørte da vil sam/m/e hviile paa hands egne Skuldre fra dennem der kand finde sig beføyet der til
Sagen gives Anstand til næste ting til den ind stevnte Simon Aamundsen eller hustrues nermere besvarelse i følge den af hænde Ved ind givne Indlæg giorde Reservation.
Fleere Sager efter paaraab frem kom ey for Rætten
Knud Olsen Wichnes bøxelsæddel til Johannes Michelsen paa 12 Mark Smør 2 Kander Malt i Gaarden Seim dat: 28 Maij 1759 med Rev: ej dat
Derefter fremlagde Fogden til Attestation den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin beløbende 562 rdr 6 s:
Besigtelses Forrettning
1759 d/en 15 Junij infandt jeg mig paa Præste gaarden Manger i Radøe Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende for sam/m/e stæds i følge Sogne Præstens Reqvisition af 28 Martij og den derpaa af Deres Excellence Høy Welbaarne H/err Stiftsbefalings Mand von Cicignons under dato 24 April inde værende Aar givne Resolution, at forfatte en lovlig Skiøns og taxations Forrettning over de ved uløckelig Ilde brand bort komne Huuse som saavidt af Almuen
1759: 286
igien i følge Lov bør opføres og i stand sættes, til bem/el/te forrettnings frem holdelse haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe under 8 Junij sistleeden opnevnte følgende taxations og Vurderings Mænd, Sc: Lens Mand Johannes Ascheland Brynild Midt Mielde, Mons Øfste Mielde, Helje Waatle alle af Mielde Skibbreede, Jens Garnes og Ole Sognstad af Arne Skibbreede, lige som og bem/el/te H/err Foged under 8de ejusdem skriftlig har tilmeldet at have til de 2de Lehns Mænd Baste Tvedten og Knud Olsvold at tilvarsle til denne forrettning at bivaane nogle Mænd af hvert Sogn i dette Præste gield for at paa see Almuens Partes høybem/el/te Resolution samt fogdens Opnevnelse er saalydende.
Foruden at Reqvirenten H/err Willum Friman mødte, ind fandt sig af Mangers Sogn Johannes Erichsen Boge, Knud Larsen Morchen, Mons Sebdahl, Palme Halland, Anders Johannesen Børcheland, Thomas Børcheland, Knud Manger af Sæbøe Sogn Ole Knudsen Yttre Sæbøe Niels Knudsen Indre Sæbøe, Hans Johannesen *Tolles, Johannes Michelsen Maraas Johannes Halversen Qvidsteen, af Bøe Sogn Erich Knudsen Midhelle, Christen Søre Waagenes, Magne Qvaleim Michel Erichsen Qvaleim, Ole Monsen Bøe, Ole Rigstad Peder Møes, Gregus Nordang Iver Soltvedt og Knud Marøen, tillige med deres Lehns Mand Knud Olsvold som sam/m/e har tilvarslet, de Mænd af Herløe Sogn indfandt sig ikke ey heller deres Lehns Mand Baste Tvedten.
Hvor efter Forrettningen blev begyndt og taxation taget over de Huuse Almuen efter Lov fandt sig tilpligtet at opbygge og bekoste, da Almuen forestillede, at i hvorvel de forhen har Vedlige holdet de daglige Præstegaardens vedhørende Huuse af daglig stue Sænge Kam/m/er Kiøcken og Spise Kam/m/er som de ey erkiender sig at opbygge eller bekoste vil de nu naar de herfra frie tages i den stæd som andre Sogners Almue opbygge de Huuse Loven dem tilholder, nemlig Et Herre Kam/m/er hvortil de Vil tillægge 2de annecterede Sænge Kammere, og dernæst borge stuen, da det 3die huus som er Koe stalden er endnu i behold,
thi blev det 1ste huus Herre Kam/m/eret kaldet udseet tomte og Grund til og bliver i Længde 19 Alen og i bredde 12 Alen med de hosføyede 2de Kam/m/ere, hvor til behøves.
12 tylter tøm/m/er á 5 rdr 60 rdr
14 bielker á 4 mrk 9 2
4 sperrelage á 12 alen á 2 mrk 8 s: 1 4
2 1/2 tylt Sper á 10 alen á 10 mrk 4 1
15 hanebielker á 7 alen á 1 rdr tylten 1 1 8
2 par Render á 10 mrk 3 2
14 Gulvaaser á 12 al: á 24 s: 3 3
------------------------
83 1 8
Arbeyds Lønn for tøm/m/er Arbeydet under Sper 40
Kiørsel á 2 mrk tylten 6
54 tylter bord til Suetag Vinskeer Gavler og Recker á 2 mrk 8 s: 22 3
12 tylter Legter á 20 s: 2 3
3000 tagstene á 8 rdr 24
50 Kiølpander á 3 s: 1 3 6
------------------------
179 4 14
1759: 286b
179 4 14
12 hage spiger á 1 mrk 2 rdr
600 Eege Nagler á 14 s: 5 4
2 tylter Oplænger á 2 rdr 4
1 tylt til Gavle Spirer 2
30 tylter bord til bord tag og luger á 2 mrk 8 s: 12 3
50 tylter bord til Loft og Gulv samt Lister á 3 mrk 25
5 fack Vinduer med Jern og tilbehør á 6 rdr 30
4000 spiger til all bygning á 28 s: 11 4
3 fyllings dørre med Dørgerickter á 9 mrk 4 3
Hængsler og Laaser til sam/m/e á 15 mrk 7 3
Luge hængsler med Kroger 10 par hængsler á 1 mrk 8 2 3
10 Kroger og 15 Kramper 2
en VinOvn med rør samt Muret Pibe oven for Loftet med
Jerndør og alt tilbehør 46
Arbeyds Lønn til suetag med Gavler og Panders Oplægning 14
Arbeyds Lønn til bortag med Luger og at oplænge huuser 8
Arbeyds Lønn indvendig til Loft og Gulv samt Listing over alt 16
til Malning over bygningen til Conservation samt tiere
til Renderne i alt 11
Kiørsel for bordene og tagsteenen samt Kalck
og steen med Videre 20
1 Port i Gangen med hængsler 2 3
1 Vindue til Gavlen i Loftet 1
------------------------
401 1 mrk 2 s:
2det Huus Borge stuen i Længde 11 alen lang og 10 i bredde. der til medgaaer
5 tylter Tøm/m/er á 5 rdr 25
2 tylter Speer á 8 alen á 8 mrk 2 4
2 bielker á 2 mrk 8 s: 5
1 Sole og Underslag á 2 mrk 4
------------------------
29 1 mrk
6 standere á 12 s: 4 mrk 8
1 par Render á 12 alen 1 4
2 torvald á 14 alen á 2 mrk 4
2 bruntroe á 1 mrk 2
1 1/2 tylt Kante veed til Gulv Aaser og
benke støer á 11 alen á 2 rdr 3
40 tylter bord til troe bortag og Gulv og benker á 2 mrk 8 s: 16 4
24 Kipper Næver eller 48 Voger Næver á 3 mrk 8 s: 14
bord og forsæte 2
Ovnen at opsætte med Lehr og Stene 4
Dør og hængsler 4
1 Vindue med Karm 1
200 spiger á 28 s: 3 8
300 Eege Nagler á 14 s: 1 12
Arbeyds Lønn til all borgestuen at forfærdige 30
8 Øfse Kroger á 2 s: 1
Kiørsel og førsel 10
til Grunderne at rødde samt Steen at sætte under begge
disse bygninger 10
------------------------
124 5 12
Summa disse 2de huusers bekostning beløber 526 – 0 – 14 hvortil kom/m/er denne Forrettnings Bekostning som efter dens Vidløftighed bliver bereigned.
Almues Mænd som har Været nerværende Ved disse 2de Huusers Vurdering havde ey videre herved at erindre men belovede naar Repartition efter Sognetz Mandtal er skeed skal Pængerne Vorde udreedet, men til Sogne Præstens Videre Anmodning at Være sig behielpelig til de øvrige fornødne Præste gaardens Vedhørende Huuse, declarerede de til stædeværende paa egne og fraværendes Veigne det de ey kunde eller formaae Videre at kom/m/e ham til hielp
1759: 287
Sogne Præsten H/err Wilhelm Friman forlangede at Rætten vilde til Efterrettning i fremtiiden for Vedkom/m/ende Øvrighed og Efter Mænd i Kaldet, annotere hvad Tomter, der nu findes øde for \de/ paastaaende Huuser, som efter forhen passerede Forrettninger har tilhørt Præste gaarden, og hvoraf endnu de fleeste uomgiengelig behøves, Hvor da Rætten erfarede at den Vaaning som paa Søndre Siide af haven har staaet bestaaende af Daglig Stue med Senge Kam/m/er Kiøcken og Spise Kam/m/er med under Værende Kielder alt i længde 21 alen og i bredde 10 alen var borte og ved uløckelig Ildebrand blevet opbrent 2do At en stue østen for ungefær 8 á 9 alen, 3tio Portstuen á 9 alen 4to Et Kam/m/er Vesten for 9 alen lang, tillige med et Kam/m/er over bygt en liden Kielder, og 6to et Stave Ildhuus 12 alen lang 10 alen breed med Skycke 5 alen breed alt Var borte, og sam/m/e tiid opbrendt, da alle forbemelte Huuse foruden de Almuen tilhørte {alle} som i en fiir kandt har Været bygde Ved hinanden {og} paa en tiid ved overgangne Ilds Vaade \ere/ lagde i Aske, Og som velbemelte H/err Friman i det øvrige Refererede sig til sin forhen indgivne Memorial og endnu fremdeelis underdanig instiller til Deres Høy-Welbaarne Excellences gunstige Omsorg og besørgelse hvorvidt den tilhielp til de manglende og mest behøvende Huusers Opbyggelse kand beløbe, saa lever hand i det underdanigste haab at hand dertil paa bæste Maader kand blive forhiulpet.
Aastæds Sag
1759 d/en 26 Junij blev efter seenist Rættens givne Anstand og Udsættelse Aastæds Rætten satt paa Gaarden Møllendahl i Sagen indstevnt af Iver Møllendahl Contra Jacob Giise og Rætten med sam/m/e Laug Rætt administrered som Ved forrige Gang.
Procurator Cramer Senior paa Giises Siide indstillede at Udhall forvoldedes fra Contra partens Siide uden minste Fornødenhed saa som det ex actis er kiendeligt at Processen var Consumeret ikke dismindre havde forbem/el/te Sing/neu/r Giise i den Anleedning til Overflød ladet udgaae sit Continuations Stevne Maal til nermere Oplysning angaaende Contrapartens hævede baade ubetydelige og ugrundede instance betreffende Slotte Merket Norden for bleege volds Ageren, liger viis havde hand bevirket et accurat Situations chart thi producerede Comparenten begge forbemelte brev skaber nemlig Continuations Stevning og Situations chart det første til nermere Oplysning at bevirke og det andet til Rættens begrandskning og eftersiun til forvændtelig fuldstændig approbation
Stevnemaalet dat: 31 Maij sistleeden blev frem lagt, og af de 2de Stevne Vidner Lehns Mand Jan Andersen Tveteraas og Michel Michelsen Sædahl afhiemlet lovlig at Være forkyndt saavel for
1759: 287b
hoved Citanten Iver Møllendahl, som de 3de Vidner Niels Pedersen ved Lundgaard, Johannes Monsen paa Haucheland og Mons Bratland, og det meer end med 14 dages Varsel, da det Var d/en 6 og 8 Junij sistleeden at de for Vedkom/m/ende forkynte dette Stevne maal som blev oplæst.
Sorenskriver Widerøe Comparerede paa hoved Citanten Iver Møllendahls Veigne og for det første vilde afvarte de af Jacob Giise nye indstevnte Vidner deres efter Stevnemaalet giørende Udsagn og forklaringer derefter hand toeg sig Reserveret Sagen ydermeere at giøre Accommoderet lige leedis Vilde hand og ervarte hvorvidt det af Contra Citanten i dag i Rette lagde Situations chart af Rætten maatte blive Reflecteret og anseet ved Skiøn og begrandskning som paaberaabt og paastaaet er helst efterdi hoved Citanten Iver Andersen Møllendahl som paagielder til sam/m/es Affattelse at overvære ikke er bleven Varslet eller indkaldet, tillige er Comparenten endnu ey vidende af hvem erm/el/te Situations chart er bleven forfattet, men det af hoved Citanten Iver Andersen Møllendahl forhen i Rette lagde Situations chart hvilcket ved seeniste Rættes holdelse mig til Efter siun blev overleveret og nu igien bliver af Comparenten extraderet fortrøster Comparenten sig i alt at maae agtes udi denne Sag til Oplysning og Efterrettning uomgiengelig helst da sam/m/e ved den Kongl/ig bestaldte Conducteur Lieutnant H/err Krogh er bleven affattet og til sam/m/es foretagelse Contra Citanten Jacob Giise lovlig er Vorden tilkaldet, hvilcket for det første indstilles paa følgelig procedur
Cramer paastoed at ved Situations chart ey bliVer anseet præjudicium authoritatie eller anden forgyldning, men allene det som er accurat og rigtig, i den henseende havde Comparenten lys Dag aflagt Sing/neu/r Giises bevirkede chart for Contraparten og hands fuldMægtig og vilde defiere dem derudi at beviise minste Urigtighed foruden at selve chart er producered til Rættens Undersøgning, dernæst betreffendes de Ved Stevning benevnte Vidner Var ey Comparentens forsætt om de udeblive skulde efter denne at lade Sagen prolongere, men heller Var bered paa at skride til Sluttning, hvis det maatte hende at Ivers ankyndige Continuations Stevning udeblev fra Rætten, hvorom hand afvartede Veder partens nermere Erklæring og Resolution.
Comparenten Widerøe paa hoved Citantens Veigne Refererede sig til sit forrige tilførte hvor
1759: 288
efter hand strax Vilde være i stand med hoved Citantens Continuations Stevning at i Rette kom/m/e, naar først Contra Citantens giorde Paastand saavel Continuations Stevningen som det i dag i Rette lagde chart af Rætten bliver antaget til begrandskning og videre efterrettlighed, og ydermeere som forhen paastoed at det af hoved Citanten i rette lagde Situations chart formeedelst dessens lovlige behandling bør i denne Sag imod det i dag indleverede beholde over vægten.
Cramer /: siden hand ey var for at indvickles med mange Parentesis eller havde Gaver til at spilde Principalens Pænge til Unøtte :/ Var af det nest foregaaende anleediget at producere Copie af Iver Andersens sist udstyrede Stevning belagt med stemplet Papier, liger viis ved skriftlig Forsætt af denne dags dato at ind stille Sagen til Doms, hvorhos hand i Rette lagde lovlig Udskrift af næst forre gaaende Rættergangs protocollation, hvilcket med forhen fremlagde Udskrifter Comparenten ombad maatte anhæftes Doms Acten i sin tiid, sluttelig indstillede Cramer efter at Sing/neu/r Giises bevirkede Situations chart med Aastædet er Confronteret at Lovens 1 bogs 5 Cap: 7 art: Vorden exseqveret saaleedis at unøttigheder Udflugter og forhalinger bliver hem/m/et men Sagen Stricte juris paakiendt efter Lov brev skaber og Vidner.
Hvorefter Rætten forføyet sig ud for at eftersee de i chartet frem lagt af Sing/neu/r Giise andførte Merker og Skiel steene, hvor da Chartet udviiser efter Compas Streckning at merket Ved bleege Volds Ageren gick fra en Eenepaale ved Møllendals Veyen ned til Merkesteenen ved Elven alt som i chartet rigtig er anteignet, lige som og de Merckesteene fra Iver Møllendahls høy Lade hiørne indtil og under hæste Ageren rigtig Var anført i chartet og beteignet som i bem/el/te Situations Chart er anteignet, hvorfor Rætten i alt approbered det fremlagde Chart at Være rigtig anlagt, og de begrandskede Merker saa leedis beteignede paa chartet, som Stædernes Situation udviiser.
Comparenten Widerøe Vilde hernæst afvarte Contra Citantens declaration om de ved Continuations Stevning af han/n/em indstevnte Vidner frafaldes eller paastaaes til ydermeere Forklarings Aflæg at blive indkaldede hvorefter hand med hoved Citantens Contra Continuations Stevning agtet i Rætten at frem kom/m/e.
De i stevningen indkaldede 3de Vidner blev paaraabt men til denne tiid ey indfandt sig
Comparenten Widerøe paa hoved Citanten Iver Andersen Møllendahls Veigne fremlagde den af han/n/em udstyrede Continuations Stevning af 11 Junij 1759 med Forkyndelsens paateigning, hvor
1759: 288b
efter hand paastoed de indkaldte Vidner til Vidnes byrds aflæg og giørende Anviisninger fremkaldede
Cramer tilstoed forbem/el/te Stevne maal lovlig Var forkyndt for Giise og da sam/m/e Stevning nu blev protocolleret at den fremlagde Gienpart maatte bevilges ham tilbage leveret, som og af Rætten blev extraderet
De indstevnte 2de Vidner Ole Johannesen og Niels Monsen mødte vedtagende lovlig Varsel.
Comparenten Widerøe formerkede at de indstevnte Vidner mødte udbad hand sig at følgende qvestion (-er) dennem maatte Vorde givne
1mo til første Vidne Niels Monsen om hand ikke er vidende paa hvad tiid den Forandring med merkerne Ved bleege volds Ageren er skeed, om ikke efter den tiid at Giise havde antaget Gaarde bruget paa Møllendahl samt at giøre Reel anviisning paa hvad Stæd Marke skiels steenene sam/m/estæds forhen stode og tillige hvorhen samt til hvad Stæd de siden er Vorden hen fløttet og nu forefindes. 2do Om ikke saadan Forandring, efter Citantens formeening skeede udi foraars tiiden 1742 efter at Giise Var kom/m/et til Møllendahl.
Til det 2det Vidne Ole Johannesen bliver de 2de nest foran til forrige Vidne Niels Monsen fremsatte qvestioner given og pro tertio om Forandringen ved Merkerne paa bøen eller Engen ved bleege Volds Ageren ikke skeede det første Aar hand tiente hos Bucholt paa Møllendahl nemlig 1742 efter at Giise som for bemelte havde antaget Gaarden Møllendahl til brug og dørckning.
Vidnet Niels Monsen efter behørig formaning af Rætten Var givet at udsiige sin Sandhed svarede til 1ste qvestion svarede det hand Veed at Merkerne Ved bleege Volds Ageren saavel i Jacob Giises som Iver Møllendahls tiid er forandred og fløttet men af hvem det er skeet er Vidnet uvidende om, lige som og Vidnet kand giøre Anviisning paa stæderne hvor de forhen har staaet og nu er staaende, da det øverste \ved/ Veyen staaende Merke Var en Klunger buske tæt ved den endnu staaende Eene paale, men den nederste Merke var en steen staaende Ved en Rogne busk ned ved Elven, Til 2den qvestion svarede at denne forandring skeede efter Vidnetz bæste Erindring i Aaret 1742 som er 17 aars tiid siden, da Giise Var her kom/m/et til Møllendahl.
Det 2det Vidne Ole Johannesen fremstoed og svarede til 1ste qvestion svaret det hand veed at det første Aar hand kom i tieniste hos Jan Bucholt som er for 17 aars tiid siden, blev den forandring med Merkerne Ved blege volds Ageren, at det øverste Merke som var som det nu er med Eenepaalen staaende Ved en Klunger
1759: 289
busk ved Møllendals Veyen, men det nederste Merke var en steen som i forrige tiid stod ved en Rognebusk og var gange vey i mellem bem/el/te Steen og Rognebusk, men nu befindes ey Steenen der men fløttet sam/m/e Aar længere Sør hvor den nu staar, men hvad enten det er sam/m/e eller en anden steen som saaleedis er fløttet Veed Vidnet ey Vist at forklare. til 3die svaret dette Vidne det hand saae Jacob Giise selv fløttet Merkesteenen fra det stæd den før stoed og hvor den nu er staaende og det den om vudne tiid for 17 aar om Morgenen tiilig da hand kiørte Lestegodtz til Nøstet.
Cramer tilspurdte Vidnerne hvem der beboede den tiid Ivers brug, Vidnet Ole Johannesen svarede at det Var sam/m/e Aaret Iver Møllendahl bøxlede, og at Merke steenenes forandring skeede førend Iver kom til sit brug. Det 2det Vidne Niels Monsens forklaring om tiiden forandring med merkerne Var skeed Var Conform med forrige Vidne, men sagde ey at Viide eller at have seet hvem den forandring med Steenene havde giort.
Sing/neu/r Giise histerede \sig/ persohnlig for Rætten anleediget af Ole Johannesens tilførte om Merke steenens forfløttelse fra Nord til Sør hvilcket Comparenten Giise declarerede at være usandfærdigt og erbød sin benægtelses Eed aldrig saadant ved sig selv eller ved andre at have i Verkstillet men at Merke steenen ned Ved Elven stoed for hands tiid hvor den nu staar, og at hands folk aldrig med hands Vidende Sønden for imellem Merkepælen og Steenen haver afslaget et Græs straae men er forbleven Norden for sam/m/e Merkepæl og Steen, derefter sagde Giises fuldMægtig Cramer at det blir mistænckeligt alt hvad Ivers i dag opstilte Vidner haver udsagt til formeentlig Skade for Sing/neu/r Giise eller til formeentlig Fordeel for Iver baade for den Omstændigheds skyld at de er Vorden Convincered anderleedis baade med Vidner og begrandskning som og derfor at de lader sig drage fra byen her til Møllendahl, og desforuden er af den Sort som kaldes bye Rusk, men overalt indstillede Comparenten at hvis saadan forandring Var existered for 17 aars tiid siden, da maatte det være skeed enten for eller udi Ivers tiid, og hand alligevel at tabe i begge deele, thi hvis det første exsisterer da Vidner bøxel brevet imod ham, men tilstaaes det siste saa taber hand for de mange forløbne Aars Skyld hand saadant har fordraget uden paaancke som Lovens 1 bogs 14 Cap: 1 art: necessario paafordrer, thi var det Comparenten blev ubemøyet for de *ogstilte slette og ventelig forud præparerede Men/n/iskers
1759: 289b
enten Udsagn eller anviisning siden intet dermed kand beviises Comparentens Principal til præjudice eller Iver Andersen til nogen Liise eller fordeel, der næst da det Var nu lacket over Middag og et af Giises Vidner nu Var til stæde kom/m/et saa ind stillede Cramer at sam/m/e og de øvrige om histerer maatte blive admittered til Forklarings Aflæg og Anviisnings Eedfæstelse.
Vidnet Johannes Nielsen som i stevne Maalet var benevnt Johannes Monsen fremstoed og af Proc: Cramer paa Giises Veigne blev tilspurdt 1mo hvor mange Aar hand tiente hos Jacob Giise og hvad tiid hand slap af sam/m/e tieniste, 2do Om hand Var med at slaae Græsmarken norden fra blege Volds Ager ned til Møllendahls Elv 3tio Om Græsset blev slaget til Eeenepaalen i gierds Gaarden ved Møllendahls Veyen ned efter eller vest Vert til den opstaaende Steen og saalige indtil Elven 4. Om dette Var rette Slotte Mercker imellem Giise og Ivers bøe og om Vidnetz hosbonde Giise tilsagde sit folck ingen lunde at maatte kom/m/e Synden for sam/m/e Slotte merke 5to Om Iver eller hands folck jevnlig ved høe slotte har seet Vidnet og hands Med Arbeydere at ned slaae høet saaleedis som forhen er bleven om spurdt. Vidnet Johannes Nielsen fremstoed og forklarede til 1ste qvestion svarede at have tient Giise i 3de Aar og gaaet af hands tieniste om Vaaren 1754 til 2. qvestion svaret jo, lige saa blev 3die qvestion med ja bekræftet til 4de svaret at det var de rette Merker i hands tiid og at Giise og hands folck holdte sig sam/m/e efterrettlig saa at ingen kom Synden for, til 5te svaret at Iver eller hands folck ey kom Norden for og Giises folck ey Synden for de omprovede og endnu staaende Merker
Comparenten Widerøe paa hoved Citantens Veigne Refererede sig i alt til det af hannem i dag i rette lagde Continuations Stevne Maal og i detz følge de indstevnte Vidners allereede giorte Forklaringer at maatte Ved nermere giørende Anviisning paa Stæderne hvorom egentlig forklaret er til ydermeere bekræftende Eeds Aflæg at vorde admittered uagtet de saavel af Contra Citanten som hands fuldMægtiges giorde declamationer og Igiensiigelser imod forbemelte Vidners giorde Udsiigende, aller hælst da sam/m/e som ubeviiste ikke kand kom/m/e i minste Consideration til hem/m/else udi Vidnernes forklaring og Eed fæstelse.
Cramer erindrede angaaendes Mistagelse udi foranstaaende proposition da Comparenten aldrig har in hibered enten Anviisning eller Prove Maals Aflæg men vel er sindet at excipere
1759: 290
imod Ole Johannesen for saavidt hand {er} her inden Tinge blev overtydet sit usandfærdige Udsagn betreffendes Merkesteens forfløttelse fra Nord til Sør for 17 aars tiid, hvor over den Persohn bliver incompetent sin Vrange beskyldning ved sin Eed at Corroborere, men i den punct maae Vorde til bage Viist
Comparenten Widerøe paa hoved Citantens Veigne Vedblev sin forrige Paastand at de førte Vidners Udsagn maatte ved nermere giørende Anviisning og paafølgende Eed fæstelse vorde ubehindred af Contra Citantens Løse Snack og Indsiigelser stadfæstet og ikke kom/m/e i minste Regarde til Vidnernes ubehindrede Løb.
Hvorefter Rætten forføyet sig ud for at modtage saa Vel Contra Citantens som hoved Citantens giørende Anviisning angaaende de om provede Merker Ved bleege Volds Ageren, hvor da
Vidnet Johannes Nielsen anviiste saavel det øverste Merke som var Eenepaalen i Gierds gaarden ved Møllendahls Veyen som den nu opstaaende Merkesteen som det nederste Merke ved Elven som efter Situations chartet rigtig er anført, hvilcke Mercker Vidnet sagde at være de sam/m/e nu som da hand her tiente og at med Slotten der efter enhver af Parterne at have Rettet sig
Hoved Citantens 2de Vidner Niels Monsen og Ole Johannesen vare ved Anviisningen begge eenige at øverste Merke Var fra den forhen omvundne og om provede Eene Paale ved Møllendahls Veyen, men at Merket ned efter som var en steen havde staaet længere Nord tilforn for en 17 aars tiid, end den nu befindes da distancen fra forrige Stæd Vidnerne forklarede den havde staaet til det Stæd, hvor nu Steenen stod var 14 3/4 alen bredt i nederste Ende, og altsaa blev {altsaa} med hoved Citantens chart Confereret at være beteignet og af anseelse som fra Eenepaalen S, til Q og R. er anført, paa hvilcket omtvistede Støcke Marck Laug Rettet ansaae det paavoxende Græs at kunde ansees til 2 Vogers Vægt af tørt høe i det høyeste.
Hvorpaa Vidnerne til Eed fæstelse blev antagne, som siden der mod Ole Johannesen er excipered vil det ved final Dom ankom/m/e hvorvidt hands Vidnes byrd kand Reflecteres paa eller ikke.
Johannes Nielsen sagde det hvad hand havde omproved og udsagt angaaende de nu anviiste Merker ved bleege Volds Ageren i alt paa hands gode Samvittighed og oprigtige Sanhed forholdt sig rigtig men fordi hands chef har forbudet ham at aflægge Eed uden for sit eget foro, da hand er Soldat under Liv Compagniet og Gen: Major Segelkes Regimente begierede hand at blive forskaanet for Eeds aflæg.
Proc: Cramer i Relation til det forestaaende men allermæst derfor at ey Vederparten selv
1759: 290b
kand nægte Salva Conscientia hvad Soldat Johannes Nielsen haver udsagt og anviist saa loed hand det der med beroe uden Videre paastand, men i den stæd protesterede paa endelig Dom, og i henseende til Vidners førelse toeg sig Competentia juris
Hoved Citantens Vidne Niels Monsen eedfæstede sin aflagde forklaring og anviisning efter hands bæste Erindring saaleedis at forholde sig
Det 2det Vidne Ole Johannesen eedfæstede i lige maade sin aflagde forklaring og Anviisning saa ledes efter sin bæste Erindring at forholde sig rigtig.
Comparenten Widerøe paa hoved Citantens Veigne Vilde endnu som før afvarte hvad enten Contra Citantens indstevnte og endnu ikke mødende Vidner bliver frafaldet eller ikke og for saavidt det eene mødende Vidne Johannes Nielsen Hauchelands giorde Udsagn og forklaring og hvormed Contra Citanten Ved seeniste Continuations Stevning har paastaaet den han/n/em givne Sigtelse angaaende Merke skiellenes forandring ved blege volds Ageren at fralægge kand berørte Vidnes Udsagn i henseende at sam/m/e ikke lovlig er Vorden eed fæstet kom/m/e i mindste Consideration til Contra Citantens uskyldighed eller forsvar i mod Sigtelsen og i øvrigt gav det Comparenten anledning i henseende til Contra Citantens seenist udferdigede Continuations Stevning af 31 Maij sist leeden og der udi anførte og paaberaabte Iver Andersen Møllendahls meddeelte bøxelbrev hvorudi fastsættes at hoved Citanten Ved sam/m/e er bleven udviist hvormeeget af Jordebruget saa vel Ager som Eng skulle følge, da som Comparenten ey haver seet eller er Vidende om sam/m/es Indhold udbad hand sig af Rætten en Gienpart af sam/m/e til nermere besvarelse og i midlertiid vilde hand i anledning af hoved Citantens formerede og udstædde siste Stevne maal have til Rættens Skiøn indstillet om de ved sam/m/e paastaaede Merke skiel for nerværende tiid ere beqvem da saavel Ageren som Engen staar med sin grøde kunde blive eragtet denne Sinde at forfares med eller om sam/m/e ved høste tiiden beqvem/m/eligere loed sig giøre, øvrigt hvad det i dag i Rette lagde og paa nye affattede Situations chart er angaaende forbeholdt Comparenten sig nermere Indsiigelse aller helst da samme Ved Rættens ergangne Eragtning er bleven som rigtig anseet og antagen og des imod hoved Citantens forhen affattede og udi Rette lagde Situations chart som af den Kongl/ig Conducteur Krogh derved er bleven lige som til siide satt, og i øvrigt Vilde ervarte Rættens eragtning.
Cramer siuntes at forestaaende baade postulato og peditorium Var Værd at skrubbes, men for aarsagers skyld som er lovlig vilde ey Comparen-
1759: 291
ten dermed være bemøyet, men kuns efter sit forrige paatrængede uopholdelig Dom samt protesterede imod Videre Anstand
Comparenten udbad sig tillige af Rætten til Efter siun og videre besvarelse det i dag i Rette lagde Situations chart imod qvittering udleveret som af Contra Citanten er Vorden indleveret, og tillige den for begierte Gienpart af Citanten Iver Andersens i rette lagde bøxelbrev og da Comparenten bemerkede at de af Contra Citanten paaberaabte og indstevnte Vidner ikke paastaaes førte Conform Stevnemaalet og Contra Citantens paaberaabte uskyldigheds forsvar ved Merke skiellenes Forandring ved bleege volds Ageren hvilcket Comparenten i Anledning af Stevne Maalet ellers havde formodet og i hvis følge Comparenten eragtede det ufornøden at indstille Sagen ved nermere deduction og slutteligste indstillelse til Dom og det alt uden Videre Vidløftighed kunde blevet sluttet til Doms Afsiigelse, men da saadant Comparentens Forsætt ved de indstevnte Vidners førelse og Frafald hindrer sam/m/e udbad hand sig en efter Dommerens eget for gotfindende beleylig tiid determinered til hvilcken tiid Comparenten uden Videre begierende Anstand i denne Sag Vil indkom/m/e med hvis til Doms besluttning maatte ernødiges
Cramer vedblev sit forrige og protesterede paa Dom Foruden det forhen af Comparenten Widerøe forlangede saavel Gienpart af bøxelbrevet som det i rette lagde Situations charte frem laan Var hand tillige begierende at maatte blive meddeelt Gienpart af Contra Citantens fuldMægtiges i Dag i rette lagde Indlæg for sam/m/e med alt det øvrige i sin tiid at giøre besvaret.
Eragtet!
Efter hoved Citantens begier og paastand til at faae de forlangte Udskrifter beskrevne for at slutte Sagen til Doms paa sin Siide bliver Sagen til d/en 27 Sept: førstkom/m/ende givet Anstand, da forinden det forlangte Situations chart inden Rætten kand tages til Efter siun af hoved Citanten, eller af dessens Forfattere Valentin Wedel mod betalning forlanges en Copie af, da enhvers bekostede Situations chart ved deres forventede Doms Acter in originali bliver annecterede
Til Sluttning blev denne Sags forrettnings bekostning bereignet som er for Skydtz og diet pænge 2 rdr 4 mrk for en Dags forrettning paa Aastæden 1 rdr Laug Rættes Mændene á 1 mrk 8 s: er 1 rdr 3 mrk tilsam/m/en 5 rdr 1 mrk, som Reqvirenten Iver Møllendahl udbetaler forinden Rætten til *nu (ny?) reyses bekostning og Udgifter atter bemøyes.
1759: 291b
Aastæds Sag
1759 d/en 30 Junij indfandt jeg mig paa Gaarden Bildøen i Sartor Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende for sam/m/e stæds efter Engel Hansen med Sønner Ole og Niels Engelsen *Biløens Reqvisition og foregaaende beram/m/else at holde Aastæds Rætt til den imellem Citanterne og Anders Nielsen opkomne Tvistighed angaaende en bur ræcke (bueræcke/buråk) eller Vey som den indstevnte Vil formeene Citanterne nu, som forhen sam/m/e har brugt, fremdeelis at betiene sig af, til bemelte Forrettnings og Aastæds Sags behandling haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Velædle Oluf Lund Bildsøe ved ergangne Ordre til Skibbreedes Lehns Mand Knud Tosøen ladet opnevne følgende Laug Rættes Mænd 1. Ole Knudsen Eye, 2. Hendrich Søre Biørøen, 3. Winzens Tosøen 4. Halver Tosøen 5. Paul Schoge og 6. Lars Schage som alle mødte tillige med Lehns Manden som frem lagde Fogdens Ordre til Opnevnelsen under 13 Junij sist leeden, siigende alle at Være Parterne ubeslægtede, bem/el/te ordre er saa lydende.
Og efter at Rætten saaleedis Var satt fremstoed Engel Hansen med sine Sønner Ole og Niels Engelsen Bildøen siigende med mundtlig Varsel at have indstevnt Anders Nielsen Bildøen fordi hand har hindret Citanterne at bruge et sædvanligt bureche for deres Creatuure nemlig det som gaar Nord i fra Huuserne og kaldes den øvre Vey eller burecke. lige som og at anhøre Vidner om hvorleedis det forhen har Været, og til at anhøre Dom hvorleedis det for Efter tiiden bør Være.
De indstevnte Vidner Anders Echerhofde og Asser Echerhofde mødte tillige med den indstevnte Anders Bildøen som alle Vedtoge lovlig Varsel.
Den indstevnte Anders Bildøen sagde det hand har formeent og forbudet Engel Hansen og hands børn at betiene sig af den øvre Vey og burecke for deres Chreatuure under formeening at hand og Citanterne kunde betiene sig af den nederste Vey dog maatte hand tilstaae at saavel øverste som nederste Vey og burecke har været fra gam/m/el tiid \brugt/, og indtil nu hand sam/m/e nemlig den øverste Vey har forbudet dem det, og har de samtlige brugt den øverste Vey om Vinteren indtil Vaaren naar Spade tiiden begyntes, men den nederste Vey igien brugt fra Vaarens tiid indtil Creatuurerne er bleven udladt og uddrevet i UdMarken.
Anders Echerhofde gam/m/el 48 aar sagde at have tient her paa Gaarden i 5 aar hos Anders Nielsen for 20 aar siden, hvor da heele Gaardens buskab blev drevet indtil Vaaren igien/n/em den øverste burecke Nord efter, men igien/n/em den nederste Vey fra Vaarens tiid til de udloed Creatuurerne af bøen, og brugte de saaleedis Veyene af Aarsag naar Agerne Var lagt om Vaaren Vilde de ey lade Creatuurerne kom/m/e paa den øverste Vey, men med fællis samtøcke brugte
1759: 292
den nederste Vey, og Var i Vidnetz tiid ey heller saalænge hand har hørt af andre nogen Geil paa nogen af Veyene men alt obent paa begge Veye og Stæder, indtil nu da der skal for nyelig Være opsatt nogle Stenger efter Anders Nielsens egen tilstaaelse paa den Nedre Vey for at forekom/m/e Creatuurerne ey skal gaae forvidt.
Det 2det Vidne Asser Echerhofde gam/m/el 71 aar, sagde at have tient 5 1/2 aar hos Citanten og 4 aar hos den ind stevntes Fader Niels Andersen Bildøen og det for 29 Aar siden sagde i all sin tiid at have seet Creatuurerne reckte og gick paa den Øfre Vey og burecke intil Vaaren, men fra den tiid og til de slap ud i UdMarcken paa den nederste Vey, og at der ey Var geil paa nogen af Stæderne.
Vidnerne lovede at Ville giøre Anviisning paa begge burecker, hvor efter Rætten forføyet sig ud for at efter see begge Stæder, og da efter Vidnernes Anviisning og Parternes Nerværelse først toeg i Øyesiun og betragtning den nederste Vey eller burecke som strecket sig Nord fra Gaardens Huuser over Engels bøe marck paa Vestre og Anders Nielsens paa Østre Kandt, hvor vii da erfarede at bem/el/te Anders Nielsen med opsatte Recker eller Stænger havde trenget Veyen ind paa Engels Marck saa der fra bem/el/te Stenger intil Merkesteenen ey var meer end 1 1/4 alens bredde, desuden erfarede Rætten at denne nederste Vey var meeget sumpig og moradsig saa den til jevnlig Vey fra Høst til Vaar, og derefter til ud paa Som/m/eren ey stædse kand bruges uden alt for stor og kiendelig Skade for Ole og Niels Engelsens Jordeparter som har et anseeligt støcke dyb og blød Marck ved den nederste Siide af Veyen beliggende hvorpaa Creatuurerne nødvendig i henseende til den andre Veys blødhed og slette Stand maatte søge at gaae paa, følgelig blive optraad ved jevnlig gang, der imod erfaredes at den øvre Vey, som den indstevnte vil hindre Citanterne at bruge om Vinteren for efter tiiden, men tilforn har Været til fellis Nøtte og brug for deres Creatuure at gaae paa, er Marcken fast og haard, saa Rætten ey kand skiøn/n/e at sam/m/e ved Creatuurernes Overdrift, allerhelst der ey har været eller endnu behøves nogen Geil, kand tage skade, hvor for og af samtlige Laug Rætt blev skiønnet, at den ey kand undværes til brugs som sædvanligt om Vinteren; men den nederste allene at betiene sig af fra Vaaren til Creatuurerne i UdMarcken udlades, Videre blev og bemerket at den indstevnte Anders Nielsen har de 2/3 parter af Gardens Skyld og brug følgelig dobbelt af Creatuure imod Citanten og børn, som ikkun eyer og bruger 1/3 part, saa at Parterne hver efter sin anpart i fald den nederste Vey med stenger skulle geiles, maatte den indstevnte nedtage sine opsatte og fløtte dem længere ind paa sin Marck og ey som nu trenge Veyen
1759: 292b
ind paa Citantens bøe Marck, og saaleedis for den korte tiid nemlig fra Vaaren og som melt til Creatuurerne i Udmarken blev udladt i udMarken betiene sig af den nedre Vey
Vidnet Anders Echerhofde eedfæstede sin forklaring og Anviisning saaleedis i Sandhed at forholde sig
Vidnet Asser Jensen Echerhofde eedfæstede ligeleedis sin aflagde forklaring og Anviisning paa Stæden.
Citanten paastoed at den øverste Vey nu herefter som tilforn maae igien blive udlagt og til fellis brug og burecke for hands Creatuure om Vinteren men den nederste ikkun til brug fra Vaaren intil Creatuurerne bliver frem lagt eller udladt i UdMarken alt som tilforn Været haver, lige som og at de opsatte Stenger ey bør indsættes den andre Vey til fortrængsel for den tiid sam/m/e Vey den korte tiid skal bruges, og i øvrigt indloed Sagen til Doms med Erstattning for i bragte Omkostninger.
Den indstevnte Anders Bildøen tilbød Citanterne forliig at Vederlægge dem i fald de vilde undvære den Vey at bruge, da at give dem Vederlag af sit brug enten et støcke af en Ager eller af Græsmarck, hvor til Citanterne svarede Ney, ey at kunde eller vilde undvære den gamle Vey
Anders Bildøen efter tilspørsel havde til sin Sags størke et videre at erindre.
Thi blev følgende Dom afsagt og \af/ Med Doms Mænd dømt
Da saavel den indstevnte Anders Nielsen Bildøen selv, som og de 2de indstevnte og afhørte Vidner eenstem/m/ig har tilstaaet og forklaret, at saavel nederste som øverste Vey og bue Recke har været brugt paa Visse Aaretz tiider, nemlig den øverste fra Høst til Vaar og den nederste fra Vaarens tiid naar Jorden er tilsaaet indtil om Som/m/eren Creatuurerne skal udlades i Udmarken, Rætten og har erfaret at den nederste Vey i fald sam/m/e stædse skulle bruges blev ved Creatuurernes jevnlige Gang helst om Høsten og indtil Vaaren meget besværlig og fast ubrugelig formedelst de derudi befindende Moradser og bløde Stæder, som foraarsagede at Creatuurerne hvoraf Citanterne ikkun eyer 1/3 part men den ind stevnte de øvrige 2/3 parter nødvændig maatte søge ind paa Citanternes derved liggende bøe Mark som er dyb og feed Græsbond, hvorved sam/m/e blev optraaed og forringet, i slig Anledning da den saa kaldede Øfre Vey er paa haard Marck, og skiønt den stædse af Alders tiid har været brugt om Vinteren ey befindes at være beskadiget,
Kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at den indstevnte Anders Nielsen som efter egen tilstaaelse har formeent Citanterne den Øfre Vey at bruge til deres Creatuurers Overdrift til Udmarken bør i følge Lovens 3 bogs 16 Cap: 2 art: lægge sam/m/e Vey ud igien
1759: 293
og for sin selvraadige Omgang bøde til Deres Maj/este/ts Casse sine 3 Lod sølv eller 1 rdr 3 mrk, ligesom og igien optage ved den Nederste Vey sine opsatte Recker og sam/m/e længere ind paa sin egen Marck indfløtte, i fald hand til sin Markes Conservation fremdeelis vil benøtte sig deraf for den tiid Creatuurerne paa bem/el/te Vey den korte tiid fra Vaaren og til først af Som/m/eren passerer der igien/n/em, paa det Veyen ey skal intrænges Citanten paa sin Marck som neden for Veyen er liggende til Skade.
De Citanterne foraarsagede Processes Omkostninger bør den indstevnte til dem at erlægge med 12 rdr, hvorunder tillige Rættens Gebyhr som ved Actens Udstædelse bereignes er begreben, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven
Dom/m/erens diet og Reyse Pænge som er for 9 Miil á 2 mrk er 3 - 4
Dom og forseiglings Pænge samt forrettning 3 - 5 - 4
Lehns Manden for Laug Rættes tilvarsling og sit mødende samt fogden
for deres opnevnelse 4
Laug Rættet á 1 mrk 8 s: 1 - 3
Stemplet Papier til Doms Acten 4 - 8
-------------
10 - 2 - 12
Aastæds Sag
1759 d/en 30 Aug: indfandt jeg mig paa Gaarden Smøraas i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie for sam/m/e stæds efter foregaaende beram/m/else at holde Aastæds Rætt, imellem Citanten Hr: Assessor Von der Lippe og hands Leylænding Ole Nielsen Smøraas paa den eene Siide og den indstevnte Halver Nielsen og Niels Nielsen Smøraas paa den anden Siide, hvorda til Rættens betiening Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Oluf Lund Bildsøe ved skriftlig ordre af 18 aug: sistleeden Ved Skibbreedes Lehns Mand Jan Andersen Tveteraas har ladet opnevne følgende Laug Rættes og Med doms Mænd Sc: 1. Salmon Nielsen Hope 2. Lars Nielsen Steensvig 3. Lars Larsen Søraas 4. Lars Torgiersen Biørcheland 5. Niels Nielsen Nedre Biørcheland og 6. Knud Pedersen Fantoft, bem/el/te Ordre fra Fogden til ovenstaaende Mænds Opnevnelse frem lagde Lehns Manden og er saa lydende.
Lehns Manden declarerede at have til Fogden anmeldet at disse navngivne og nu mødende mænd er af ham opnevnte og ere til Parterne ubeslegtede, men ey faaet seenere Ordre fra Fogden desangaaende.
Paa Citanten Assessor Von der Lippes Veigne mødte Procurator Claus Blechingberg og frem lagde et skriftlig Stevne Maal under 28 Julij sist avigt af Comparenten paa hands Veigne udfærdiget med paateignet berammelse til i Dag fra Dom/m/eren under 8de Aug: nestefter og ellers paateignet at Være forkyndt Ved Jan Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahl for alle Vedkom/m/ende i eget *paafør (paahør) d/en 13de 14 og 15de Aug: hvorom til Afhiemling de 2de sist bemelte sig for Rætten histerede.
Bem/el/te Stævne Vidner fremstode og eedelige afhiemlede Stevnemaaletz lovlige forkyndelse for alle
1759: 293b
de i stevningen benevnte Persohner og Vidner, som alle mødte untagen af Vidnerne Marthe Hielmeland som endnu ey var til stæden kom/m/et.
Procurator Blechingberg dernæst for Citanten til at legitimere sin Ejendoms Rætt producerede for det første Deres Kongl/ig Maj/este/ts høylovlig ihukom/m/elses Kong Christian Den Siettes allernaadigste Skiøde til Ole Nielsen Smøraas paa 2 p/un/d 9 1/2 Mark Smør Landskyld udi bem/el/te Gaard Smøraas dat: 1 aug: 1740, dernæst bem/el/te Ole Nielsens transport Skiøde til Citanten af 24 Sept: sam/m/e Aar af de 2de borgerMænd nu afdøde Abraham Forman og Gellius Jørgensen underskreven til Vitterlighed begge publicerede Ved høstetinget for Schiolds Skibbreede d/en 13de 8ber sam/m/e Aar hvor efter hand for det første Vilde fornem/m/e om indstevnte Med Ejere i Gaarden Halvor Nielsen og Niels Nielsen nu møder og tager til Gienmæhle.
De indstevnte Halver og Niels Smøraas mødte begge persohnlig for Rætten, hvoraf Halver Nielsen frem lagde en skriftlig Contra Stevning paa egne Veigne under dato 14 aug: sistleeden saa lydende, med 6 s: til Stemplet papier imod Ole Nielsen Smøraas, med paateigning af bem/el/te Stevne Vidner om dessens forkyndelse
Procurator Blechingberg for Assessor Jan von der Lippe forestillede at hand ikke til dette saa kaldede Contra Stevne Maal kunde tage til Gienmæhle, thi for det første er der ved ikke fult Lovens 1 bogs 4 Cap: 1 art: eftersom endeel Stevne Maaletz indbefattende Poster Concernerer hands af Ole Nielsen brugende Ejendom her i Gaarden Smøraas og bem/el/te Assessor von der Lippe som Ejer ikke Ved Stevnemaalet enten muntlig eller skriftlig er tilkaldet, 2det indeholder dette saa kaldede Contra Stevne maals 4de Post en Sigtelse mod Ole Nielsen for Skielsord som ikke Vedkom/m/er denne Rætter gang men hen hører for ordinair foro endelig er og for endeel processen ikke saa tydelig nevnt at det kand validere for lovlig Rætter gang til følge bem/el/te Lovs 1 bogs 4 Cap: 5 art: thi paastoed Comparenten at dette Stevne Maal saa vel Halver Nielsens derefter intenderende Rætter gang med alle Vorder afviist, ikke dismindre skal det staae Halver Nielsen som den indkaldede Part frit for til de af Citanten indkaldede Vidner saavidt den af ham paaastevnte Sag vedkom/m/er at fremsætte alle sine fornødne qvestioner saaleedis som Lovens 1 bogs 13 Cap: 7 art: bevilger, thi da de fornermelser som Halver Nielsen udi sit Stevne Maal Vil paaskadige er noget som Assessor von der Lippe som Ejer aldrig haver Været indberettet langt mindre sig derom at erkyndige Ved lovlig Stevne Maal anleediget, hvorfore og Comparenten nu saa meget dismindre kand Være instricejed eller informeret hands og hands Leylændings Ræt at i agt tage, hvilcket alt hand præliminariter til Rættens Lov forsvarlige Kiendelse Vil have indstillet og ellers paastaar sine Vidner som først stevnte først afhørte.
1759: 294
Eragtet.
Da det af Halver Nielsen Smøraas frem lagde skriftlig Stevne Maal mangler at Være for Jordrotten Assessor von der Lippe forkyndt og paa det fundament af hands FuldMægtig i følge Lovens 1 bogs 4 Cap: 1 art: protestered at Rettergang angaaende hands Ejendoms brug ey maa stædis førend hand dertil lovlig Varsel har bekom/m/et, alt saa afviises dette stevne Maal til lovligere behandling, men Halver Nielsen tilladt Ved fremsættende qvestioner til de efter Citantens Stevne Maal indkaldede Vidner at faae sin Sag til formeent befrielse oplyst.
Hvorefter Citantens Vidner blev paaraabte, hvor af først fremstoed Peder Sandven Lehns Mand boende paa Lyse Closters Godtz, Gertrud Selle Rasmus Tistad, Brithe Dolvig for hvilke tillige med Marthe Gim/m/eland i fald hun sig skulle indfinde Proc: Blechingberg fremsatte følgende qvestioner
1mo Om Vidnet er opahlet eller tient her paa Gaarden hvad tiid, hos hvem, og hvorlænge.
2do Om Vidnet Veed og kand giøre Anviisning paa hvor vidt Citantens Opsidder haver brugt inden Gierds til brug af Ager og Eng.
3tio Lige leedis om hand ikke er vitterlig at UdMarken til Fæbeite er fellis, men til hugster adskilt og uddeelt, samt hvorvidt saadan sist bem/el/te brugs Rætt til hugster for Ole Nielsen sig strecker
4. hvorvidt gamle bøe *hierdet for Halvor Nielsens brug forhen stode og kand giøre Anviisning hvad nu efter befindende Gierde af bue hage der af er indtaget og indhægnet med fleere qvestioner Comparenten efter et hvert Vidnetz beskaffenhed kand finde sig anleediget at fremsætte.
1ste Vidne Peder Sandven efter behørig formaning Var ham og de øvrige Vidner givet at udsige og forklare Sandhed, svarede til 1ste qvestion at være fød her paa Gaarden Smøraas og været sam/m/e stæds til hand Var noget over 20 aar gam/m/el hos sin Moder som siden fick hands Stiffader Ole Nielsen, derefter blev hand som Soldat udcom/m/anderet, og efter halvtrende Aars forløb kom og toeg tieniste 1 aar paa Sandahl men siden toeg Gaarde brug an paa Sandven hvor hand nu boer til 2det svarede jo at kand giøre Anviisning hvor leedis brugene i hands tiid har Været. 3tio Res: jo hand veed at UdMarken har Været fællis men hugsteren adskilt og uddeelt, som og ved Anviisning at forklare hvorvidt Ole Nielsens Merker strecker sig 4. Resp: Jo hand kand derpaa giøre Anviisning.
2det Vidne Gertrud Selle svarede til 1ste at hun er fød herpaa Gaarden og været her i 30 aar hos sine forældre og Citanten Ole Nielsen som er hændes Stivfader men nu er boende paa Selle og Været gift med Niels Selle til 2. qvestion svarede ja derpaa at kand giøre anViisning til 3die svarede det hun om hugsterne uden gierds ey er fuld Vitterlig, da Mandfolckene huggede i Skoven men hun som et qvindfolck ey bekymret sig derom
1759: 294b
til 4de svarede jo hun kand giøre anviisning hvorleedis det gamle Gierde stoed og det som af bue hagen er indtaget
3de Vidne Rasmus Tistad broder til næstforrige 2de Vidner svarede til 1ste qvestion at Være fød herpaa Gaarden Været sam/m/estæds til hand Var 20 aar gam/m/el lige leedis hos sin Stiv fader Ole Nielsen, indtil hand siden kom ud at tiene til 2den qvestion svarede jo derpaa efter sin Erindring at kand giøre derpaa anviisning til 3de svarede jo og i alt som 1ste Vidne at fæbeitet har været fellis men hugsterne adskilt, lige som og til 4de qv: at kand giøre Anviisning paa det omspurte
4. Vidne Brithe Dolvig afg: Paul Dolvigs Encke, svarede at have tient i 8te Aar hos afdøde Ole Johannesen Smøraas som er den part den indstevnte Halvor nu eyer og bruger, men derfra toeg hun for 24 aar siden og blev gift med Paul Dolvig til 2den qvestion svarede at hun ey kand anviise Merkerne imellem Parternes brug inden Gierds, ligesom og til 3de qvestion at hun om hugsteren uden Gierds intet er bekiendt, men Veed at fæbeitet har \været/ til fellis til 4de qvestion svarede jo derpaa at kunde giøre anviisning
5. Vidne Marthe Gim/m/eland sagde at Være opahlet herpaa Gaarden og tient sin Stiffader Ole Johannesen Smøraas til hun Var 20 aar siden tient borte, men igien hiem kom en 6 aars tiid og tiente bem/el/te sin Stiffader intil hun blev gift med Jacob Gim/m/eland som er en 35 aar siden til 2den qvestion svarede det hun ey kand mindes merkerne, men Vel hvad agre enhver Part brugte i den tiid til 3de svarede som nestforrige Vidne Brithe Dolvig til 4de svarede lige som bem/el/te Vidne derpaa at kand giøre anviisning
Dernæst frem stillede Proc: Blechingberg de 3de Vidner Niels Dyngeland Lars Myrdahl og Niels Tistad for hvilcke hand fremsatt følgende qvestioner
1mo Om de ikke haver været beskickelse Viis udsændte til Halvor Nielsen herpaa Gaarden og advaret hannem at hand skulle entholde sig fra at udfløtte sit bøe gierde /: saaleedis som nu befindes her Vesten for Gaarden :/ og der med at indtage den alfare Vey
2do i hvis Navn de saadant ham betydede og hvem dennem havde udsændt.
3tio hvorlænge det er siden,
4to Om det nu der befindende og udfløttede Gierde allereede Var færdig og den derudi staaende Smale fiøs allereede Var opbygt
6. Niels Dyngeland, svarede jo til 1ste qvestion at det saaleedis som omspurt er forholdt sig, til 2den qvestion svarede at de Var udsændte af Ole Nielsen Smøraas og Lars Olsen som nu er død, til 3de svarede at det er ongefær 3 aar siden, til 4de svarede at Gierdet den tiid Var færdig, men ey den derudi \nu/ staaende Smale huus Var da der opbygt.
7. Vidne Lars Myrdahl og
8. Niels Tista som Var med LehnsMand Niels Dyngeland som beskickelses Vidner
1759: 295
svarede til de fremsatte 4 qvestioner i alt enstem/m/ig som Niels Dyngeland forklaret haver uden mindste forandring
Videre frem stillede Proc: Blechingberg som Vidner Lars Lille Tvedt og Michel Ham/m/ersland, for hvilcke hand fremsatte efterfølgende qvestioner
1. Om de ikke for nogle Aar og hvorlænge siden efter begier af Ole Nielsen og da værende Opsidder paa Niels Nielsens part nemlig Lars Olsen haver indfunden sig og besigtiget en deel Veed som Halver Nielsen havde hugget udi den dem tildeelte Skoveteig.
2do Om de ikke efter bem/el/te Reqvirenternes forlangende have formeent Halvor Nielsen sam/m/e at afføre.
3tio Om de ikke mindes at den Sag har været paastevnt til tinge og de tillige til Rætten haver været kaldede.
Vidnet Lars Lilletvedt tilstoed det passerede og at det er 7 aar denne Som/m/er siden, til 2det svarede jo til 3de svarede lige leedis det og saaleedis forholdt sig at det om høsten sam/m/e aar blev paastevnt af Lars Olsen
Vidnet Michel Hamerslands forklaring til de 3de qvestioner Var i alt eenlydende og overeens stem/m/ig med Vidnet Lars Lilletvedts aflagde Vidnesbyrd
Endelig fremstillede Proc: Blechingberg Vidnet Jens Mitthue som hand tilspurte
1mo Om hand ikke har tient her paa Gaarden hos hvem og hvorlænge siden
2do Om hand ikke Veed at hands hosbonde Halvor Nielsen haver hugget eller ladet hugge endeel Veed udi den Skoveteig som Ole Nielsen og Lars Olsen tilholdte sig som deres til deelte.
3. Om ham er bekiendt at Lars Lilletvedt og Michel Ham/m/ersland indfandt sig og forbød Halvor Nielsen saadant at afføre.
4to Om ikke det hugne sam/m/e forbud uagtet af Halvor Nielsen med Vidnet og fleere blev hiem baaret Natte tiide
Vidnet Jens Mitthue svarede at have tient Halver Nielsen i 8 Aar {siden}, og faret af hands tieniste for 2 aar siden til 2den svarede jo hand derom er Vidende og kand giøre Anviisning paa stæden til 3de svarede Der om Var hand og Vidende at det og saaleedis forholdt sig til 4de svarede at førend forbudet skeede Veed Vidnet at der blev hiem baaret noget af Veeden men om der efter forbudet Var giort den øvrige deel af Veeden blev hiem bragt, Veed Vidnet ey for Vist at siige da hand ey sam/m/e kand erindre.
De 3de Vidner Niels Dyngeland Lars Myrdahl og Niels Tistad efter at de i Rættens Nerværelse havde giort anViisning paa omforklarede bøegierde, eedfæstede hver for sig sin aflagde Forklaring og giorde Anviisning saaleedis i alt at forholde sig rigtig.
De 2de Vidner Brithe Dolvig og Marthe Gim/m/eland eedfæstede iligemaade deres aflagde Forklarings Rigtighed
1759: 295b
Den indstevnte Halver Nielsen under deres forhen aflagde Eed tilspurte beskickelses Vidnerne Niels Dyngeland Lars Myrdahl og Niels Tistad om hand icke den tiid til ham Var udsænt fra Ole Nielsen og Lars Olsen at forbyde ham at opsætte det Gierde hand længere til UdMarcken havde udfløttet tilbød og sagde at hand vilde lade giøre paa Gierdet Grind eller Leed paa 2de stæder hvor de selv vilde have dem, saa de derigien/n/em kunde have sin Vey, hvortil bem/el/te Mænd svarede at Halver Nielsen sam/m/e tiid giorde dette tilbud saavel i deres som og Ole Nielsen og Lars Olsens Nerværelse og paahør, men der til blev af de sist benevnte ey givet Svar enten ja eller ney om de dermed Var tilfreds.
Og som Parterne ey havde disse afhørte og eedfæstede Vidner Videre at tilspørge blev de fra Rætten dimitterede
Derefter forføyede Rætten sig ud paa Marcken indengierds og i Parternes Nerværelse modtoeg af Vidnerne Anviisning paa det fra fellis Udmarck i Syd vest indtagne og indhægnede støcke Marck, hvor da befandtes kiendelige Steene af det gamle Gierde hvor sam/m/e havde staaet beent, men det nye steengierde med lidt Stange Gierde opsatt i {en} Øst længere ud til bem/el/te fellis UdMarck i Længde og i en Krumning eller bugt 118 alen og i bredde mit paa 35 alen saa at det nye indhægnede støcke Marck gick til nederste Ende gandske som en Kiile, i bemelte nye Gierde Var og opsatt den nye faare floer som tilhører Halver Nielsen og til hands derunder liggende bøe marck kand give tøe og blive til Forbeedring for hands bøe og marck som ligger i en backe ned efter, Videre blev af Rætten i agt taget at paa bem/el/te nye gierde fandtes 2de saa kaldede Klyve Leed af den beskaffenhed at tver stengene nedtages naar nogen i stæden for at klyve derover Vil gaae der igien/n/em, og at Veyen uden for bem/el/te Gierde som er til bue Reecke for all Gaardens Creatuure er noget Vaad dog for Creatuurerne frem kom/m/endes, men besværlig og trang at kiøre med Læs noget paa, hvorfor Rætten ansaae det fornøden, at i stæden for de saa kaldede Klyve Leed, Grinde Leed kunde indrettes, som og Halver Nielsen Var Villig og tilbød sig at Vilde forandre og Vedlige holde, saa at Veyen paa det gamle stæd og nu indgierde støcke Marck kunde til Kiørsel og gange Vey bruges
Derefter blev efter Ole Nielsens forlangende efterseet en liden strimel Græsmarck ongefær 2 alens bredde langs ved et Gierde Niels Nilsen tilhørende, som af bem/el/te Niels Nilsens formand Lars Olsen skal Være af fellis Mark indtaget da Gierdet blev udfløttet, hvilcket støcke Mark stædse efter des indhægning har Været brugt til høe slætte af bem/el/te Niels Nielsen og hands formand, ligesom og paa et andet stæd en strimel bøe mark liggende neden for Niels Nilsens bøemarck paa nedre Side af Veyen paa den eene, og Halver Nielsens Ager paa den anden Siide som Ole Nielsen kaldede at Være uskiftet, men dog ikke til fellis Være brugt, men stædse slaget høe paa af Niels Nilsen og hands Formand Lars Olsen, hvilcke forbemelte 2de støcker Niels Nilsen paastoed at tilhøre sin tilhørende og eyende Jordepart
1759: 296
Videre forføyede Rætten sig til de omtvistede Merker paa bøen, hvor da først med Parternes Samtøcke nederst paa Ole Nielsens Marck kaldet Qverne brotterne hvor Ole Nielsen havde afslaget sit høe til Merckerne men Halver Nielsen havde ladet sit græs staae, Merkerne bleve rettede og med steene i stæden for træer forbedrede, saa at den første Steen blev nedsatt ved 2de i en Rod staaende biørker og derfra i en Sydvest over Qverne brotterne til et andet biørketræe staaende paa Nordre Siide af Qværne huus backen eller brottet, imellem forbem/el/te Mercker, blev opsatt kiendelige Merkesteene efter en Snoer og var 4 i tallet.
Atter blev Merckerne fra nederste Stæd op efter, og indtil slocke breckerne efter Vidnernes anviisning og endeel befindende steene efterseede, som og blev rettede <og> hvor parterne Var eenige at steene tilforne havde staaet, nye i stæden satt, fra bem/el/te Slocke brecker lige op igiennem til bye stølen fandtes Merkesteenene alle tilsyne og kiendelige, saa at derved ingen Forandring er skeed men forbliver som forhen til Efterrettning for begge parters tilhørende Jordeparter.
Og som Dagen var forløben blev Forrettningen til i Morgen udsatt.
D/en 31 *Sept: (Aug:) blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og Parterne paaraabte.
Hvor da Vidnet Gertrud Olsdatter Selle, som saavidt hun havde paa bøen indengierds giort Anviisning eedfæstede sin aflagde Forklaring og anviisning i Gaard saaleedis i Sandhed at forholde sig efter hændes bæste Vidende.
Hvorefter Rætten efter Parternes forlangende begav sig i UdMarken for at eftersee Skoven og blev da hengaaet til den Norderste Skogeteig, som Ole Nielsen og Niels Nielsen haver til felles streckende sig fra Gaarden Lilletvedts Mercker efter Vidnet Peder Sandvens Forklaring til Kaal huus stien og mit i det sorte field oventil, derfra til nederste Merke i Myhren hvor 3de Steene bleve lagde, ligesom et par Steene i en Eene tue og atter oven for et par Steene, til Adskillelse imellem Halvers tilgrændsende Skogeteig, {bleve lagde} Udi denne først benevnte Skogeteig blev af de 2de Vidner Lars Lille tvedt og Michel Ham/m/ersland anviist Stæden hvor Halvor for noget over 7 aars tiid siden skal have hugget endeel Older træer, som bemelte Halvor sagde hand af Uvidenhed den tiid huggede i formeening at sam/m/e teig var for ham som de andre MedEjere til fellis, da hands Formand saadant havde berettet ham, fra dette Merke blev hengaaet til den 2den Skoge teig Smuget kaldet hvor udi 4 par Steene blev henlagde alt efter Vidnetz Anviisning og Parternes foreening, derfra til Skogeteigen Rabben kaldet hvor 5 par Steene bleve lagde, derfra atter til Skoge teigen øverst fra Stienoven og ned til Lonen eller Elven hvor bem/el/te Vidne Peder Sandven anviiste forrige Merke fra øverste Stæd havde gaaet men mit udi en bugt til et Stæd hvor et Almetræ skal have staaet men for lang tiid er bortraadnet, saa roden deraf ey fandtes om hvilcke Merke det 2det Vidne Rasmus Tistad ey heller kunde give Forklaring, thi blev dette Skogeteigs
1759: 296b
Merke beent afsteenet og 6 par Steene i lige Streckning ned lagt paa fornødne Stæder op efter hvor om Parterne bleve eenige tillige, derfra hengaaet til en anden Skoge teig hvis øverste Merke er øverst i Stor slock hauen som med 6 par steene blev afdeelt til nederste Merke i en beck, derfra til den siste teig hvor merket gick øverst af hiørnet paa Steentreet og i Sydvest paa Haagaards Gierdet imod Nodtvedts haagaards Gierde, hvor Streckningen Ved Nedlæggelse af 6 par Steene blev kiendelig, udi sist bemelte teig anviiste Ole Nielsen 4 Oldre træer af maadelig Væxt at Være en Alen eller lidt derover fra roden slagen barcken af 2 fingers bredde rundt omkring Stam/m/en, saa at de 2de træer desaarsage Var tørre men de 2de andre træer endnu Løv paa, og som Videre Ved begrandskningen ey blev erindret uden at Halvor benægtede den Sigtelse at have selv eller Ved andre beskadiget de paaklagede og anviiste træer, forføyet Rætten sig til bage igien til Gaardens huus for videre at modtage Vidnernes Eedfæstelse paa deres Forklaring og giorde Anviisning.
Hvorpaa Vidnet Peder Sandven eedfæstede sin i Gaard aflagde Forklaring, samt i dag giorde Anviisning saaleedis efter hands bæste Vidende og Erindring at forholde sig rigtig
Vidnet Rasmus Tistad eedfæstede i lige Maade sin aflagde forklarings Rigtighed da hands Anviisning saavidt hand Veed er ved begrandskningen tilført det hand om alle Merker ey har Været Vidende.
De 2de Vidner Lars Lilletvedt og Michel Ham/m/ersland eedfæstede i lige maade deres aflagde forklarings og anviisnings Rigtighed.
Proc: Blechingberg derefter for ikke at for længre tiiden at præparere sig til skriftlig I Rette sættelse og Paastand forestillede saaleedis mundtlig at det med i Rette lagde Kongl/ig Skiøde og derpaa fulte Ole Nielsens transport Skiøde noksom er oplyst at Assessor Jaen von der Lippe retmæssig er berettiget til at paatale de klagemaaler som hands Leylænding Ole Nielsen haver ført over ind stevnte Halvor Nielsen, det er og befunden Ved Rættens begrandskning Confereret med beskickelse Vidnernes eedelige forklaring at Halvor Nielsen har opbrecket gam/m/elt *hierde Sydvest fra Gaarden og sam/m/e igien udfløttet og derved indtaget et støcke Mark tillige med det sletteste og beqvem/m/este af den alfare Vey saaleedis {saaleedis} som det under Rættens begrandskning befundet og beskrevet er og hvilcket Gierde hand Vel haver belovet at giøre obne Grind eller Leed paa, men dog først dermed biet næsten paa 2de Aar da hand paa 2de stæder har indsatt Klyve Leed med 7 á 8 stænger udi hver, over hvilcket mand ikke uden største besværlighed leedig kunde klyve men neppe med nogen sver dragt paa Ryggen uden sam/m/e at aflægge imedens Obningen og tilluckningen hver gang skeede, derforuden giort Veyen saa besværlig for Creatuurer til deres buevey at de
1759: 297
neppelig uden fare kand passere, da nu Halvor Nielsen er forsynet med en anden Vey fra sine huuser igien/n/em sin bøe til Skov og Mark, hvilcken hand Vil formeene Citantens Opsidder at bruge, saa paastoed hand at Halvor Nielsen udi den Post ved Dom bør tilfindes at udlægge den indtagne Alfare Vey med det meere, saaleedis som før saavel til frie pasage for hands Leylænding børn og tienere til frie og ubehindret pasage for Læs at kiøre og andet paa Ryggen derover at bære, som for Gaardens Creatuure derover at drives til UdMarken, under denne Post om Ole Nielsens frie og ubehindrede Kiørsel Vey erindrede Comparenten den Respective Rætt at det i dag ved Grandskning er befunden hvilcken besværlig Vey det vilde blive for Ole Nielsen om hand fra sine yderste Skogeteig mod Lilletvedt eller de Skogeteiger neden for Halvor Nielsens bøe skulde nødsages at bære eller kiøre Veeden enten til sit Leed for bye Veyen eller Vesten om til den omtvistede Vey som er indtagen af Halvor Nielsen til bøe, hvorfore Comparenten paastoed at Halvor Nielsen uformeent bør tillade Ole Nielsen frie pasage igien/n/em Skoge Leet over bøen og i sam/m/e Skoge Leed hænge og Vedligeholde en Grind til at oplucke og i lucke, 2det hvad sig betreffer hiem/m/e bøen og de der paaskadigede og paaanckede Merker enten af Steene som skulle Være optagne eller af træer som skulle være om hugne da er det nok at Rætten haver befundet at saavel steene som træer Ved Ende Merket imellem begge parters bøe ved qværne Elven savnedes hvilcke at have for kom/m/et Ole Nielsen er Villig med Eed at vilde benægte og overloed Comparenten til Halvor Nielsens benægtelse under Eed om hand sig dertil trøster, at hverken bem/el/te Steene eller nogen af de savnede 3de træer saasom en Rogn og en Ask /: thi birken er bort kom/m/et i hands formands tiid med hands Minde eller Vidende ere blevne forkomne hugne og bortførte hvad det øvrige af sam/m/e Merke fra den først Ved birken ned satte Steen betreffer som alt rettet og forbedret blev, da er Comparenten paa Citantens Veigne dermed udi alt Vel til freds og paastaar sam/m/e udi et og alt til Efterrettning og Efterlevelse i Eftertiiden ved dom stadfæstet, 3tio hvad sig betreffer den af Halvor Nielsen forøvede og ubenægtede hugster udi Ole Nielsens norderste Skoge teig da kand hands derom paaskudte Uvidenhed ikke undskylde han/n/em efterdi det i dag er befunden at hand haver Vist baade der og fleere Stæder i Marken om Merkerne imellem alle Skogeteiger at giøre Anviisning og paastand, ikke heller kand hand undskyldes derved at det eene Vidne Jens Mittue /: hvis forklaring endnu ikke er beædiget :/ under sin forklaring ikke har kundet eller maaskee Vildet erindre som hands forrige tiener at det hugne efter og mod forbud er bleven afført, hvorfore Comparenten endnu paastoed bem/el/te Vidne fremkaldet for at svare til efterfølgende qvestioner efter at Eedens forklaring han/n/em Vorder forelæst om hand ikke endnu kand erindre sig at det forhen omspurte og i sam/m/e teig af Halver Nielsen eller hands ordre nedhugne efter at forbud Var skeed er bleven afført, da Comparenten om den Post Reserverer sin I Rettesættelse
1759: 297b
Vidnet Jens Mittue efter aflagd Eed eedfæstede sin i Gaard aflagde forklaring lige som og til den i dag fremsatte qvestion, svarede det hand ey kand erindre sig om noget af den omspurte Veed efter forbudet var giort blev hiem bragt eller ikke;
Efter saadan/n/e Omstændigheder Vilde Comparenten for saavidt lade det ankom/m/e paa Halver Nielsens Eed det hand ikke haver benøttet sig af det som melt hugne efter at forbud var skeed og derefter indstillede til doms at hand i manglende tilfelde bliver tilfunden at undgielde efter Lovens 6 bogs 15 Cap: 15 art: men ellers efter paafølgende 16 art: 4de Post betreffende de beskadigede træer udi den sist begrandskede Skogeteig da kand det Vel være troeligt at hand saadant ikke har forrettet saadant med egne hænder men derimod mueligens kunde oplyses at Være skeed ved hands børn men aldrig er troeligt at nogen frem/m/et sligt i Skoven skulle forøve og just i denne Opsidderes Merker, thi Vilde hand sam/m/e Post lige leedis lade ankom/m/e paa den indstevntes Halver Nielsens Eed enten til befrielse eller vilkorlig Undgieldelse at saadant ikke er skeed med hands foreviidende og Villie, og da saaleedis intet er Videre som Meriterer nogen I Rette sættelse over Halvor Nielsen undtagen at Comparenten Vil beede Rætten at formane Parterne til freedelig Omgiengelse udi det i Dag ved Rættens Middel adskilte saa fandt Comparenten fornøden for saavidt medEjeren Niels Nielsen betreffer at paastaae det saavel den omtvistede strim/m/el som Ved Gierdetz Udviidelse Ved Ole Nielsens Smale huus er tillagt Ole Nielsens Eng saavel som den anviiste Strim/m/el Eng mod Halvor Nielsens Ager Østen for Niels Nielsens huuse Vaaning som Ole Nielsen har bevilget sin forrige Stivsøn Lars Olsen skal og bør herefter følge Ole Nielsen til brug Ejeren Assessor von der Lippe sin Rætt dertil i alle Maader uforkræncket, hvad sig betreffer det Stabur som Ole Nielsen formeener at være hannem for nær af Niels Nielsen opsatt og hvorved forhindres Afløb af de gode ting som skulle flyde fra hands fiøs til bøens forbeedring, da kunde Comparenten derom ingen I Rette sættelse giøre men Vil blive Niels Nielsens egen Sag og skade om hands Staburs fundamente ved saadan Løb nogen Sveckelse kunde tilføyes I øvrigt og da Halvor Nielsen kiendelig haver foraarsaget denne Rættergang og ellers har intenderet med Lov stridigt Stevne Maal at Confundere og ellers i UdMarken bemøyet Rætten til langvarighed og Ophold med fleere end fornødne Steeners Ned sættelse udi ellers upaaanckede Merker saa paastoed Comparenten at hand Vorder tilfunden at erstatte Citanten 1. hvad Rætten for sin Gebyhr til kom/m/er efter forventende bereigning dernæst stevne Maaletz bekostning med stemplet Papier og forkyndelse 2 rdr 3 mrk 8 s:, for Actens beskrivelse med Vidnernes forklaring samt det stemplede Papier dertil 3 rdr: Comparentens Reyse og Møye med Vidners examination og begrandskning at bivaane samt fløttning Kost og tæring paa 4 dage, 12 rdr som alt til Lov forsvarlig Dom indstilles.
Den ind stevnte Halvor Nielsen Vedblev endnu som før *sin benægtelser saavel til den 2den Post udi
1759: 298
Citantens I Rættesættelse at have hugget Merkes træe eller ladet optage Merkes steene, som og at hand ey har hugget uden af Uvidenhed i det merke hvor i 3de Post er giort i Rettesettelse, hvilcket Ole Nielsen ligeleedis kand have forseet sig udi ligesom og det hand eller hands folck aldeelis ey har bedervet eller afslaget borck af noget træe i Ole Nielsen skoge teiger, og at hand endnu er villig at sætte Leed i det nye indhægnede støcke Marck, og at hand ey heller vil formeene Ole Nielsen at kiøre og reie om Skoge Leedet Vinters tiider fra Micheli og til Korsmisse, men ey med løse hæster naar Grøen og gresset staar at riede der igien/n/em da det er Halvers bæste og blødeste bøe som ellers derved tager skade, i øvrigt er hand villig naar Ole Nielsen Vare føyelig at igien viise sam/m/e Føyelighed mod ham, men da hand i mange Maader deels Ved at trænge ham i hands bye Vey ved at udsætte Stænger ved Nilses Svale hvorved Oles bøe ligger, som og ved at holde Jeeder paa Gaarden som beskadiger Skoven, af hvilcke Creatuure saavel hand som Naboe Niels Nielsen ingen haver, Reserverer hand sin Rætt og tiltale til Ole Nielsen i beleylig tiid for det og meere
Niels Nielsen fremlagde sit paa sin tilkiøbte Jordepart erhvervede Skiøde dat: 1ste Maij 1758 og sam/m/e dato publiceret, hvorefter hand af Vedkom/m/ende Selgere har kiøbt sin Formands brug, hvis tilliggende bøe af Eng og Ager hand formeener og paastaaer \sig/ at tilhøre og altsaa ey vil afstaae eller overlade noget der af; beklager sig at Ole Nielsen har taget fra dette brug et støcke bøemarck Østen paa Ole Nielsens Smale huus og saavel afvigte som denne Som/m/er af bem/el/te Ole Nielsen slaget høe paa, som Comparenten forbeholder sig Rætt at tiltale ham for i beleylig tiid,
Omsiider da Parterne Var begge forlangende, at alle deres mellem havende Pretentioner til hinanden kunde kom/m/e til Forliig og blev følgende Poster indgaaet nemlig Halvor Nielsen at beholde det Vestre for Gaarden over Veyen ud viede Gierde og derved til sin bøe indtagne og beskrevne Støcke Marck og opførte Smale floer sig til Nøtte, derimod Vedtager hand paa egen bekostning at forfærdige og efter dags at Vedlige holde tvende forsvarlige hænge Leed af hvilke den nederste saaleedis indrettes, at derigien/n/em fra *Gielden (Geilen) kand være beqvem Kiørsel til og fra Marcken og Skaugen med forsvarlig Læs for alle Gaardens beboere Lige saa Vedtager Halvor Nielsen paa egen bekostning at oprydde og indrette uden for det nye Gierde og Smale floer en forsvarlig og beqvem bue Vey efter gode Mænds approbation for alle Gaardens Creatuure. 2do Vedtager Parterne Ole Nielsen og Halvor Nielsen at holde sig alle de nu ved Eftersiun af Rætten saavel paa hiem bøen som udi Skouen til hugster forbedrede og nedsatte Merker saaleedis som her foran indført findes efterrettlig til brug og Hugster 3tio Kiørsel igien/n/em bøen bliver ingen af Parterne formeent Vinter dag hvor beqvem/m/est falder, men naar Jordens Grøde staar paa Marken bliver allene tilladt at føre Kløv den alfare Vey igiennem bøen hvortil af begge sides Parter holdes en hængende Grind men løse hæster til og fra UdMarken skal føres igien-
1759: 298b
nem den almindelige bue Vey og ey over bøen; og som det ey falder Ole Nielsen giørlig andenstæds at hiem bære Veed fra sine norderste Skaue teiger uden igiennem Halvor Nielsens bøe gierde skal det være Ole Nielsen tilladt Vinterdag til saadan Ende at nedkaste en Aabning paa Haldor Nielsens forbem/el/te bøe Gierde, dog at hand hvergang saadant fornødiger der om advarer Halvor Nielsen at hand kand være vidende naar og hvor det skeer for at eftersee, at det af Ole Nielsen igien forsvarlig tilluckes. 4. Udi Gaardens thun hvor Halvor Nielsen til bye Veyen skal passere forbie det Niels Nielsen tilhørende og over for Ole Nielsens Ildhuus bygde Svale skal Ole Nielsen fløtte sine for sit Engestøcke opsatte Stenger saaleedis at Halvor Nielsen med Kløv og Læs beqvem/m/elig kand passere forbie fornevnte Svale Væg til og fra den almindelige bye Vey, hvor imod all Halver Nielsens prætention om en gam/m/el bye Vey fra sit Thun til den almindelige bye Vey Norden for thunet med alle frafalder. 5. Vedtager Parterne at Udreede hver for sin halvedeel de hidindtil medgaaende Omkostninger til denne Forrettnings holdelse.
Foranførte indgangne forliig blev af Citantens FuldMægtig Procurator Blechingberg i alle Maader acCorderet og Vedtaget, hvor efter hand og paa hands Veigne Vilde udbeede sig det passerede in forma beskreven men betreffende Niels Nielsen Refererede hand sig til Stevne Maalet og sin giorde I Rette sættelse.
Thi blev af Rætten udi den Post betræffende Niels Nielsens Sag følgende
Dom afsagt!
Da Citanten efter sit udferdigede Stevne maal ey directe har paasøgt mindre beviist at de 2de Strimler Engemarck som indstevnte Niels Nielsen og hands Formand hidindtil upaatalt har brugt og foregives af Niels Nielsen efter Skiøde at Være ham som sit brugs rette Vedhørende Enge bøe tilhørende, bør tilhøre Citantens eyende men af hands Opsidder Ole Nielsen brugende Jordepart, men allene Af bem/el/te hands Leylænding Ole Nielsen løselig er forklaret at disse forbemelte Strimler Enge Marck er til Niels Nielsens Formand nu afdøde Lars Olsen overdraget til brug, som Var imod Lov og en Leylændings Pligt, saadan Overdragelse at giøre uden sin Jordrots Minde, Altsaa kand Rætten i Mangel af lovlig beviis paa saadan Ole Nielsens løse tale og udsagn ey frakiende Niels Nielsens brug bem/el/te 2de Støcker Enge Marck som i hands og Formands tiid har Været brugt og tildeelt under den indstevntes brug som hand Ved Skiøde er blevet Ejer af, men i den stæd Reserverer saavel Citanten Ved lovlig Søgning at beviise sin formeente Rætt som og den indstevnte forbeholdes sin lovlige forsvar til sin Ejendoms Conservation at tage alt efter Parternes eget forgott befindende.
Aastæds Sag!
1759 d/en 27 Sept: blev efter Rættens seeniste givne Eragtning og Udsættelse Rætten igien satt paa Aastædet
1759: 299
og Gaarden Møllendahl i Sagen indstevnt af Hoved Citanten Iver Andersen og hands Naboe Contra Citanten Jacob Giise hvor da Rætten blev administrered af de sam/m/e Laug Rættes Mænd untagen Ole Bratland som ved Døden er afgangen og Ole Arnesen Totland som ey er fremkom/m/en, eller i sin Stæd fremsænte nogen.
Procurator Cramer for Contra Citant Giise Reserverede Lovlig Ancke over bevilget Ophold i denne forlængst Consumerede og oplyste Trette aller helst fordi bem/el/te Ophold er grundet paa Udflugter og følgelig saameget mindre imod Lovens 1 bogs 5 Capt: 7 art: maatte blive differeret hvornæst Comparenten end Videre protesterede paa uopholdelig Dom, med Paastand om denne Sags bekostningers tillæg billigst med 10 rdr:
Sorenskriver Widerøe paa Hoved Citanten Iver Andersens Veigne Comparerede for Rætten og i Rette lagde et skriftlig forfattet Indlæg af Dags dato tillige med en hosfult Reigning over de bekostninger som Iver Andersen Møllendahl paa denne Sag nødsagelig har maatt udreede, og tillige frem lagde 4 støcker diverse Udskrifter af Justitz Protocollen under No: 1, 2, 3, og 4 som hand begierede at maatte i sin tiid Acten Vorde annecterede, hvorefter hand sluttelig indstillede Sagen til Lov mæssig paakiendelse i et og alt efter foregaaende Lovlige Skiel og Merkers Nedsættelse, imellem begge Parters rætte tilliggende.
Procurator Cramer Vedblev sin udførte Procedur hvorved Sagen er satt i sit Rætte Lys, men Veder parten overtydet at hand allevægne er ugrundet
Eragtet
Sagen optages til Doms afsiigelse til d/en 6 November førstkom/m/ende da imidlertiid udi den afdødes Ole Bratlands Stæd Citanten Iver Møllendahl besørger af Fogden opnevnt en anden Laug Rættes og Med doms Mand, som tillige med de øvrige Laug Rættes Mænd og Dom/m/eren kand Votere til Doms.
Saavel forrige som denne Rættes bekostning er ey bleved af Parterne betalt.
(1759: 299)
Høste tingene for Aar 1759
[Schiold Skibbreede]
[1759] D/en 1ste 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Møllendahl for Schiolds Skibbreedes Almue i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Fo-
1759: 299b
ged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 230 bliver at erfare,
Og blev følgende Forordninger og Videre Ordres oplæste som her efter følger.
1. Forordning angaaende frem/m/ede Stemplede Kaartes Cassation og afskaffelse samt hvorleedis Videre med de Inden Landske Fabriqverede Stemplede Kaarters forhandling og brug her efter i Danm/ark og Norge skal forholdes dat: 18 Maij 1759
2. ditto angaaende Indenlands Fabriqverede Vahres handel og brug samt Toldens forhøyelse paa alle slags frem/m/ede Kramvahre i Norge dat: 18 Maij 1759
3. Kongl/ig Rescript af 14 april 1759 at en af hver Compagnie som godvillig vil lade sig anhverve til Liv guarden til Fods maae saadant tillades
4. At de 3de broers bekostning nemlig Møllendahls Aarestad og Fløens paa Almuen skal Reparteres efter Stiftambt Mandens Resolution som beløber 62 rdr 24 s: foruden 9 rdr 4 s: som Lyse Klosters Godtzetz bønder betaler dat: 6 aug: 1759
5. angaaende Delinqvent Sager, som ere paadømte maae først forestilles til Kongl: approbation førend sam/m/e exceqveres dat: 15 Maij 1759.
6. Kongl/ig allernaadigst bevilning for Ejeren af Stædet Haucheland paa der at holde Kroe og Giest giverie dat: 30 Sept: 1758.
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Hr: Lyder Sinnings udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen Melheim paa 1 p/un/d 16 1/2 Mark Smør 3/8 tønde Malt i Gaarden Store-Borge dat: 30 Martij 1759 med Rev: ej dat
2. Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Peder Andersen paa 2 p/un/d 15 Mark Smør i Gaarden Sambdahl dat: 28 Martij 1759 med Rev: ej dat.
3. Johannes Sieursen Scholdahl og Niels Torsen Lohnes udgivne Skiøde til Ole Nielsen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 10 Kander Malt indbereignet hvad Kiøberen med sin hustrue tilfalder i Gaarden Haue dat: 1 8ber 1759. vid: fol:
4. Aflyst og udslettet en af Hans Schram udgivne Pante Obligation til forrige biskop Borneman paa Capital 200 rdr dat: 25 april 1744 da sam/m/e er qvitteret efter givne fuldMagt af Procurator Reutz d/en 27 aug: 1759 Vid: fol:
5. Jens Hagelsteens udgivne Pante Obligation til Frue von der Ohe paa Capital 200 rdr dat: 27 aug: 1759 vid:
6. Aflyst og udslettet Uldrich Didrichsens udgivne Pante Obligation til Assessor von der Lippe paa Capital 90 rdr da sam/m/e efter transport er qvitteret af mig Sorenskriver Garmann d/en 8 Nov: 1758 hvorfor sam/m/e af Pante bogen fol: 319 bliver udslettet.
7. Mons Monsen Lunds udgivne bøxelsæddel til Peder Monsen paa 2 p/un/d Smør 1/2 huud i Gaarden Sædalen dat: 1 8ber 1759 med Rev: ej dat
8. Danchert Krohns udgivne bøxelsæddel til Rasmus Olsen paa 3 spand Smør i Gaarden Haugsdahl dat: 23 Martij 1759 med Rev:
1759: 300
9. Danchert Krohns udgivne bøxelsæddel til Salemon Nielsen paa 3 sk:s pænge i Gaarden Helleren Seminario Fridericiani tilhørende dat: 28 Sept: 1759 med Rev: ej dat
For Rætten fremstoed Kongl/ig Maj/este/ts bevilgede Procurator Friderich Cramer og producerede en af Sing/neu/r Hans Wordeman under 14 Sept: sist leeden mod Velagte bonde Mand Anders Nielsen Øfre Natland udstædde og den næst paa følgende 15de ditto lovlig ankyndigede Stævning, bad dernæst indkaldte paaraabt
Stevne Vidnerne Jan Andersen Tveteraas og Michel Michelsen Sædahl fremstoede og efter at den indstevnte blev paaraabt og ey mødte, afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse.
Derefter anviiste Cramer det den indstevnte foreviiste Concept Skiøde hvilcket hand udbad med Rættens Paateigning tilbage leveret og til Actens følge i Rette producerede Udskrift lige lydende under Vidimation samt i henseende til Udeblivelse af indstevnte under lovlig Reservation imidlertiid at søge Sickerhed for paastevnte Capital med deraf flydende Renter og bekostninger samt Tids spilde maatte efter Lovs Forskrift paa denne tiid erindre om Lov dag til først holdende Som/m/erting.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Anders Nielsen Øfre Natland forelægges Lavdag til næst holdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1760.
Cramer Junior fremstoed og i Rette Leverede en fra Hans Wordeman mod Lars Øfre Natland under 14 Sept: sistleeden udstædde og den paafølgende 15de ditto lovlig ankyndigede Stevne maal, Vilde derefter forvænte om indstevnte møder eller ikke
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne fremstoede og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse efter deres paateignings Udviis
Cramer derpaa frem leverede til Anviisning Concept Skiødet den indstevnte foreviiste og til Actens følge Vidimered Copie producerede samt begierede og paastoed det udi Sagen mod Anders Nielsen nu i denne Sag igien anviiste Concept Skiøde med Rættens paateigning til bage leveret, da derefter den indstevnte selv maae til skrive sig hand formedelst Udeblivelse paafører sig selv Ved Citantens Sickerheds Søgelse for paastevnte, men da indstevnte ikke møder maatte hand for denne gang udbeede Lav dags
1759: 300b
forelæggelse til førstholdende Som/m/erting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Lars Øfre-Natland forelægges Lavdag til næstholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1760.
Søren Rasmusen efter forrige Tiltale Contra Hans Wordeman hvor da mødte Procurator Reutz for Citanten og under Forbeholdenhed af Paaancke over den reede Giels Sags Ophold imod protest urgerede fremdeelis paa uopholdelig og lovlig Dom for det beviiste Søge Maal med skadesløs Erstattning for paaførte bekostninger efter forrige paastand, med ydermeere Erindring om tillæg for Comparentens Sallario til dette Ting foruden det forrige anførte billigst 2 rdr:
Cramer Junior Var tilstæde tillige med indkaldte Sing/neu/r Wordeman, og gav Anviisning paa et Skifte brev passeret d/en 21 Junij 1752, hvor der findes paa 6te blads Men rettere 7 blads anden Siide at Citanten er gieldig til Wordeman for et huuse Kiøb 66 rdr og at ditto Citant ikke derimod inden Skifte Rætten havde Videre Krav end 30 rdr: hvorover det maae udflyde at Wordeman under Contra Stevning inden denne Rætt maae søge sin Gieldner Citant Rasmusen for Resterende 36 rdr: tillige med for det hand bliver gieldig for hvad hand sig paa Auction efter afgangne Berthe Bergen Danielsdatter haver tilkiøbt, desuden anViiste Wordeman qvitteringerne for de efter sam/m/e Skifte brev til Creditorerne afleverede betalninger, sluttelig Vilde og Wordeman under Reserverede Contra Stevning søge Satisfaction for tilføyede tort Credits Spilde blame og afnødde bekostninger, til hvilket at i Verksætte og vænte Vunden hand som melt under alle lovlige forbeholdenheder og protest mod Overiilelse forvæntede den begierte Anstand bevilget
Procurator Reutz for Citanten sagde at hand fornam nok til Skrepping Skryding og truing paa Wordemans siide men Comparenten tvivlede om at hand noget af det alt enten kand beviise eller væntelig drister sig at i Verck føre, thi Comparenten har beviist med Auctions Skiødet at Kiøbe Summen for det Citanten tilkiøbte Huus for længst er betalt, og at hand alligevel ikke undseer sig for at kræve det op igien, Citanten benægter og aldeelis at være Wordeman ringeste skilling skyldig saa hands indvændinger ere lige saa vrange og unøttige som Lov stridige og ubeviiste; da nu Sagen siste Rættes Dag efter Wordemands begier blev udsatt til
1759: 301
Upligt paa sam/m/e Grund som nu foregives, og Comparenten for {halv} et Aar siden har beviist Søge Maaletz Rigtighed saavel med Skiøde som fremlagde qvitteringer for paasøgte Grunde Leye som Wordeman burde have betalt, saa igientoeg Comparenten sin forrige protest og Paastand om Dom som er grundet paa Lovens 1 bogs 4 Capt: 24 art: og 5 Cap: 7 art og loed det ankom/m/e paa Rættens Ansvar om endnu videre Ophold til ydermeere Pænge spilde for den fattige Citant skulle forundes.
Cramer fandt ufornøden at opfylde Protocollen med Slidder Sladder thi det bliver nok Wordeman Legitimerer sig frie for Søge maalet men Vil Citantens fuldMægtig Proc: Reutz tage til saa fuldkom/m/en Gienmæhle som hands Principal lovlig ved Contra Stevning til dette Ting var indkaldet til Trettens Afslettelse, da er Wordeman Villig at træde til Sagens Sluttning for ikke udi denne bagatelle Sag end Videre at blive defamered og som en bekiendt Sufficent Mand af Vederpart angreben med den expression at saa fremt Anstand bevilges at Usickerheden skulle ankom/m/e paa Dom/m/erens An og til svar, agnoscerer Vederpartens FuldMægtig ikke tilbudet, da vedblev Cramer at udbeede Anstand, under den der under anførte protest.
Reutz for Citanten igientoeg sit forrige, og Væntede tillige at Lovens 5 bogs 13 Cap: 4 og 5 art: bliver til følge i denne reede Gields Sag.
Cramer formerkede at Proc: Reutz i dag er meget grundrig udi at anføre Lovens dicta, men da de ikke til denne trætte bliver tienlig, saa forvæntede hand at Vinde Rættens bie fald udi sin giorde Paastand.
Reutz troede gandske Vel at de Citerede Lovens articuler ikke tiener Wordemans uduelige Sag men de tiener *dag forvæntelig til Dom/m/eren udi Rættens pleye.
Eragtet
Sagen gives Anstand til næste ting da den ind stevnte Wordeman besørger til sam/m/e tiid at in cam/m/inere sin Contra stevning i Sagen eller sam/m/e slutte til Doms.
Procurator Reutz mødte og producerte en Contra Stevning udstæd til dette Ting af Citanten Peder Wintziansen Hamre imod Erich Bartromsen Skoemager for skyldig Værende Pænge efter Stevne Maaletz Udviis hvilcket for han/n/em selv efter paateigningen er lovlig forkyndt, og som hand nu seer ham for Rætten Vilde Comparenten forvænte om hand Søgemaalet Vil fragaae eller tilstaae.
Erich Bartromsen mødte Vedtagende lovlig Varsel forlanget at hands haand eller beviis som hand har udgivet og leveret til Peder Winciansen Hamre maatte leveres i Rette, som lyder om
1759: 301b
deres Accord, Peder Wintziansen den første Vinter før hand kom i Nobben accorderte hand med den indstevnte om haae og høe at Vilde give ham saameget som 6 rdr 1 mrk 8 s: {og s} som hand og for det Aar betalte ham, og skulle kiøre hands egen samlede Møg paa Pladtzen toeg hand siden og kiørte paa sin egen Marck nemlig 4 Læss som er nu 3 Aar siden, Aaret derefter kom den indstevnte i Læger Vold for pænge bad Citanten som en reedelig Naboe om hand kunde redde sig med nogle Pænge, hvorpaa hand svarede om jeg Vilde lade ham haae og Høe i nogle Aar saa Vilde hand give ham 4 rdr Aarlig, men Gud bedre hands tilstand Var ringe, og accorderte med ham at hand skulle slaae høe og haae i 3de Aar paa den Condition at hand skulle møge Pladtzen og give ham for de 2de Aar aarligen 4 rdr og for det 3de 5 rdr, nu falerte den indstevnte paa de 2de Aar 4 rdr 3 mrk og paa det 3de Aar 1 rdr 1 mrk 8 s: hvorpaa hand leverte ham 12 rdr:,
Proc: Reutz for Citanten svarede at her ikke tvistes enten om Møg Høe eller halm eller dislige, men Søge Maalet er om reede laante Pænge 12 rdr, som Citanten har forstragt den indstevnte i hands Nød og trang hvilcket hand hverken har benægtet eller kand benægte, og som den indstevnte imod foreening har taget Pladtzen i fra Citanten da hand ikkun havde havt den 1 Aar, da den indstevnte Var forbunden efter eget Løfte at lade Citanten beholde sam/m/e udi 3 aar for de bemelte 12 eller 13 rdr, saa finder Rætten at Sagen er reen og tydelig paa Citantens men qvalkalagtig og forvirret paa den indstevntes Siide hvorfor Reutz paa Citantens Siide paatrængede Dom til betalning for sam/m/e ubenægtede og paastevnte 8 rdr, med 3 rdr billigst for Sagens bekostninger.
Den indstevnte forlangte Sagen udsatt til Contra Stevning og Vidners førelse om disse Pænger som og hvad Aarsagen Var at Citanten ey nød høet for de 2de siste Aar.
Procurator Reutz bad at Rætten Vilde overveye den søgte Opholds Unøttighed og utilladelighed i en reede Giels Sag og at den indstevnte bekiendt er i de Omstændigheder at hand Ved den begierte Udsættelse ikkun søges at giøre Citanten meere usicker med betalningen hvorover Proc: Reutz kraftigst protesterede imod Ophold og efter sit forrige paastoed Dom med tilbydelse for at evitere Udflugt at Citanten gier-
1759: 302
ne Vil betale Citanten for 3 á 4 Læs Møg, som det synes hand fornem/m/elig anker paa ikke at skal være udkiørt paa den plætte Marck som Citanten i det Eene Aar for de i Stevningen benevnte 4 rdr har brugt.
Erich Bartromsen paastaaer at Peder Wintziansen bør svare ham for de 4 Læss Møg hand bortførte uden hands Minde som Rætten der paa kand skiønne, og dernæst ey at blive overiilet med Sagen.
Reutz næst at igientage sit forrige var eenig med den indstevnte for ey at opholde Sagen efter bagatellerie at Rætten udi Dom skiønner om hvad 4 Læs Møg kand være Værd at kiøres fra {den indstevntes til} Citantens til den indstevntes Pladtz og at sam/m/e udi dom kom/m/er til Afkortning udi Søge maalet Ved hvilcken declaration hand haabede at den begierte Opsættelse for den Sags skyld af sig selv henfalder.
Sagen optages til Doms til i Morgen.
Procurator Heitmand mødte for Mæster bager Sing/neu/r Pether Voet og indleverede hands Skriftlige Stevning af 11 Sept: forkyndt den nest paafølgende 12te ejusdem hvorved Salemon Monsen boende paa Calfarie Var indstevnt at modtage Dom saa vel til Confirmation paa en hosindstevnte Salemon d/en 9 Aug: passato passered Seqvestrations Forrettning under Arrest som og at lide Dom til betalning for det manglende Ved formelte Seqvestrations Udsøgning som er 9 rdr 2 mrk 14 s: tillige med halv P/rocen/to rente der af maanetlig fra forberørte forrettnings dato samt denne processes bekostning tilstreckelig at erstatte med det videre efter Stevne maalet.
Om hvis Forkyndelse Comparenten nu fremstillede Kalsmændene til sam/m/e at afhiemle nemlig Ole Torbiørnsen og Lars Christophersen begge boende i Bergen, som og da den indstevnte efter paaraabning ey mødte afhiemlede Stevne maaletz lovlige forkyndelse efter deres paateignings Udviis
Procurator Heitman efter at hand havde anviist den i Stevne Maalet ommelte passerede Seqvestrations Forrettning efter arrest som hand af Rætten forlangede sig tilbage leveret, siden den indstevnte efter paaraab ey nu møder begierede indstevnte Salemon Monsen pleyet med Lav dag til næste Rætt.
Eragtet
Den lovlig indstevnte Salemon Monsen forelægges Lav dag til nestkom/m/ende Aars Som/m/er ting
1759: 302b
Velædle og Velbyrdige H/err Capitain Christopher Pritzier fremstillede sig for Rætten og gav til kiende at hand den 18de april inde værende Aar til H/err Fogden Bildsøe havde indgivet en skriftlig Klage over endeel bønder og Jordemænd som udi afvigte Aar 1758 af ModtVillighed med det af Lehns Manden og Skydtz Skafferen tilsagte Exerceer Skydtz ere ude blevne uagtet at hans Kongl/ig Maj/este/ts Forordning af 28 Martij 1746 og hands Excellence H/err Stifts befalings Mand von Cicignons til de Herrer Fogder ergangne Paamindelser af 15 Aug: 1750 dennem ikke alleniste af H/err Fogden H/err Kam/m/eRaad Smith er bekiendt giort men og af itzige H/err Foged Bildsøe Ved Embedetz tiltrædelse igientaget, hvilcken og til følge Capitainens Klage paa dette Aars Som/m/erting Alvorligen har tiltalt og advaret Almuen udi Mindelighed at godtgiøre den forsøm/m/ede Skydtz for afvigte Aar og for Eftertiiden rigtig at skydtze men altsam/m/en er ufuldbyrdet og de som efter den tiid er tilsagde at skydtze er udeblevne, thi havde H/err Capitainen til dette ting lovligen ladet indstevne de modvillige derfor nemlig Jacob Jonsen Johannes Nielsen og Jacob Sandahl af Gaarden Sandahl, Niels Michelsen og Niels Jacobsens Encke af Haugsdahl, Ole Olsen Samdahl Mons Haaland Mons og Ole Lund, Niels (merkt med ein liten kross framføre) og Halver Øfstebøe, Ole Buntvedt, Niels (merkt med ein kross framføre) og Ole Froetvedt, Jacob Gim/m/eland, Ole Riple Lars Nedre Totland Niels Øfvre og Niels Nedre Totland hvorefter Capitainen næst at afvarte om de indstevnte møder Vilde forhaabe at Rætten ikke alleniste tilfinder dennem at betale det forsøm/m/ede Skydtz fra Biørcheland og Fanøe som er 2 1/2 Miil til Citantens hiem Klyve og Molde fra bem/el/te 2de exerceer Pladtzer mens end og at de efter Rættens Siigelse andre til exempel for saadan deres Modvillighed og høy Øvrigheds ordres Over hørighed maatte blive mulcterede og for eftertiiden rigtig at skydtze naar de af Lehns Manden og Skydtz skafferen maatte tilsiiges samt endelig at betale denne processes Omkostning.
Citanten gav ellers tilkiende at hand havde ladet indstevne Skafferen Michel Michelsen Sædahl og Ole Totland at de samtlig forbenevnte bønder ere blevne rigtig tilsagde til Exerceer Skydtz sist leeden Aar 1758.
De indstevnte mødte siigende de ey tør eller Vil nægte Officererne skydtz men beklager sig de ey kand udstaae at giøre saa lang skydtz, som er
1759: 303
fra deres hiem frem og til bage naar Skydtz skal aflægges 5 á 6 Miil, og har de for de forrige Aar stædse betalt Skydtzen med Pænge enten til Skafferen eller til Lehns Manden, naar de ere paafordrede untagen for afvigte Aar 1758 da de ey blev fordrede pænge men bleve tilsagde at skydtze med deres egne hæste som alle holder for at blive dem for Vanskelig, og at de heller Vil svare med pænge end de xxx (3 krossar i ein trekant) kand undergaae at aflægge Skydtzen saa lange Veye og tilbyder de sig heller at Ville Pr: Mand betale 6 sk til Mands, eller i den Stæd vil de tilbyde sig at aflægge Skydtzen men 1 Miil frem og en Miil til bage, af gangen som er fra Søfteland til Bircheland 1 Miil og fra Søfteland til Fanøe lige leedis 1 Miil, og forlangede Parterne Sagen udsatt til i Morgen, i fald mindelig accord kand treffes.
Udi Sagen imellem Hr: Stadtz haupt Mand Christian Friele Contra Johannes Torgiersen Sæhlen efter lovlig ankyndiget Lav dags forlæggelse mødte Procurator Cramer Junior producerende sam/m/e, og der efter Vilde forvænte hvem som møder eller ikke
Saavel den indstevnte Johannes Torgiersen Sæhlen tillige med de forelagde Vidner Ole Olsen og Rasmus Sæhlen [mødte] som alle Vedtoege lovlig Stevne maal.
Den indstevnte sagde at hvad hand har accordered med Citanten om Forpagtnings Afgiften har den indstevnte førend sin fratrædelse fra Gaarden Sællen betalt til Stadtz haupt Manden, saa hand ey Veed at hand noget der paa skulle Reste, da hand dog ey har nogen qvittering der for at frem viise Hvad hæsten angaaer da var sam/m/e udygtig da sam/m/e blev ham tilleveret ligesom hand ey heller antoeg sam/m/e paa sit Ansvar, men fick af Citanten en anden hæst til Gaardens brug saavel til Pleuen som møge Kiørsel og Videre dog brugte hand undertiiden tillige og den gamle hæst, dog foret hand ingen af bemelte hæster som Citanten selv besørget Høe til, Veed og ey at hand har forkom/m/et nogen Smaler for Citanten, da den eene Smale blev i hiel stanget og af den indstevnte bleven nedbragt til Citanten, som selv beholdt Skindet men solte ham den døde Krop eller Kiødet hvor for den indstevnte betalte Citanten 3 mrk, og som hand om Vaaren ey Vilde tage paa sit Ansvar Smalerne som var udsveltede, og
1759: 303b
af forrige Forpagter ruede, vilde hand ey førend ved høsten naar Ulden skulle tages af dem tage dem paa sit Ansvar, og Veed altsaa den indstevnte ey rettere end jo at have svaret det fulde tall af Smaler som hand om høsten an/n/am/m/ede under sit Ansvar, da accorden saaleedis Var indgaaet at Citanten skulle have Avelen af Lam/m/ene men den indstevnte Ulden i stæden for foret.
Cramer for Stadtz haupt Manden anmerkede at den største deel af Sigtelsen er Vedstaaet da det der efter maae blive en gyldighed naar Sing/neu/r Frile reent benægter Videre end 12 rdr paa Afgift 26 rdr at have bekom/m/et, saa sees det og tveetydig at den paastevnte hæst er Creperet under unøttigt brug Smalerne forkom/m/et Ved uforsvarlig Medfart med det meere, hvorunder bliver ubemeldet indstevntes uartige Opførsel med de af Selle Gaards Jord udhugne og til Gierds Gaard brugte samt af ind stevnte Væntelig af bitterhed Spolerede Staurer nu bliver Stadtz haupt Mand Friles Paastand for denne gang at indstevnte Johannes Torgiersen bliver pligtig funden efter egen Vedstaaelse at udbetale paastevnte med skadesløs bekostning billigst 9 rdr da hand frafalt Vidnernes Videre Forklaring altskiøndt de ere mødende dog Reserverede deres forklarings Ind hæntelse med fleere Vidners og der med indloed Sagen under retsindig Dom.
Den indstevnte som erfarede at Citanten har procurator imod ham i Sagen er nødsaget at forlange Sagen udsatt til næste ting for at faae Udskrift af det passerede og til sam/m/e tiid at oplyse sin Sag til sin befrielse
Cramer protesterede paa Udsættelse og paastoed Dom efter indstevntes egen tilstaaelse som tydelig nok forklarer den i Stevne Maalet anførte Sigtelse.
Den indstevnte Vedblev sin paastand om Sagens Anstand.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næstholdende Som/m/er ting Gives den Indstevnte
D/en 2den 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt sat, da følgende Dom udi Citanten Peder Wintziansen Hamres Sag Contra Erich Bartromsen i Parternes Paakaldelse blev
1759: 304
Afsagt
Da den indstevnte Erich Bartromsen har selv tilstaaet at have i sin Nød og trang laandt og bekom/m/et af Citanten Peder Wintziansen Hamre den Summa 12 rdr, og derpaa ey Videre afbetalt end 4 rdr ved det hand det 1ste accorderede Aar loed Citanten beholde det Høe og Haae som paa den indstevntes brugende Engepladtz avledes, Rester hand altsaa endnu de paasøgte 8 rdr, som den indstevnte hvercken efter accord med Høe eller haae i de paafølgende og nu forløbne 2de Aar har givet ham Valuta for, eller med Pænge afbetalt, thi kand den ind stevntes Paaskud og indvending om de af Citanten bortførte 4 Læs Giødning eller Møg ey kom/m/e Sagen Udi lang drag, siden saavel efter den indstevntes paastand som Citantens tilstaaelse derfor til Afgang i det paasøgte skeer gotgiørelse med 24 sk efter Rættens Skiøn, da den indstevnte derimod herved tilpligtes at betale til Citanten de endnu Resterende 7 rdr 4 mrk 8 s: og desuden i henseende hand ey har Vedblevet sin accord at lade Citanten faae Høe og Haae af sin Pladtz i de sist forløbne 2de aar, men sam/m/e til andre over ladt, og saaleedes forvoldet denne Processes Omkostning, da tillige at erstatte bem/el/te Omkostninger med 2 rdr som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter loven.
Publiceret
Deres Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Privilegium for Johan Nicolai Møllerup paa et Kroe hold og Giestgiverie ved Stædet Kongshavn dat: 19 aug: 1758 vid: fol: 128
2. H/err Lyder Fastings udgivne bøxelsæddel til Lars Andersen paa 1 p/un/d 23 1/4 Mark Smør i Gaarden Haucheland dat: 28 Sept: 1759 med Rev: ej dat
3. Amanuensis Kierulfs udgivne bøxel sæddel paa biskop Pontoppidans Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen paa 2 p/un/d 8 Mark Smør i Gaarden Nedre-Bircheland dat: 10 Julij 1756 med Rev:
4. Ole Knudsen Riples udgivne Skiøde til Ole Olsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør 1/4 huud i Gaarden Riple dat: 1 8ber 1759 vid: fol: 128, og 129.
5. Ole Olsen Riples udgivne Pante Obligation til sin Fader Ole Knudsen Riple paa Capital 100 rdr dat: 1 8ber 1759 vid: fol: 129
6. Niels Arnesen Nedre Totlands udgivne bøxelsæddel til Peder Jacobsen paa 3 3/8 Mark Smør 2 1/4 Kande Malt i Gaarden NordEide dat: 1 8ber 1759 med Rev:
1759: 304b
7. Danchert Krohns som Forstander for Seminario hands bevilgnings Seddel for Niels Larsen Lysvold at boe og opsætte sig et Huus paa Gaarden Sandahls Grund dat: 11 Maij 1759 med Rev:
8. Oluf Steen Rasches udgivne bøxelsæddels Revers under teignet af Ole Olsen Fossem paa 1 1/2 Løb Smørs Leye i Gaarden Nordaas dat: 28 Sep: 1758
9. ditto hands bøxelsæddels Revers underteignet af Zacharias Huus paa 1 1/2 Løb Smør i ditto Gaard dat: 28 Sept: 1758.
10. Oluf Rasches freedlysning at ingen maa kaste fisk for de Mænd paa Schiolds tilhørende Land siden hand med dem derom er Contraheret dat: 10 aug: 1759 Vide fol:
11. Skifte brev forrettet paa Gaarden Brevig d/en 3 Maij 1759 efter afg: Ole Erichsen vid: fol: 127
Sorenskriver Widerøe for Niels Erichsen Møllendahl fremstillede sig for Rætten og i Rette lagde et skriftlig forfattet Stevne Maal af dato 14 Sep: h: a: Contra Lars Andersen Haucheland med Kals Mændenes Paateigning om Stevne Maaletz lovlige forkyndelse, og tillige producerede skriftlig forfattede Qvestioner for de udi Sagen indkaldede Vidner hvorefter Comparenten først Vilde ervarte saavel Contra partens som de ind stevnte Vidners Mødende.
Comparenten anviiste den af deres Excellence Hr: Stifts befalings Mand givne Constitution at gaae for denne Rætt og andre {i} paa Landet i Stiftet i de Sager hand forlanges udi dat: 1 8ber 1759.
Den indstevnte tillige med Vidnerne blev paaraabt da Lars Andersen Haucheland frem lagde sin Jordrott H/err Lyder Fastings skriftlige Indlæg under dato 1 8ber saa lydende.
Comparenten Widerøe paa Citantens Veigne protesterede i kraftigste imod det i dag fra Sogne Præsten til Fanøe Præste Kald H/err Lyder Fastings i Rette komne med Paastand at den indstevnte Sag desuagtet maatte nyde sin lovlige Gienge og i øvrigt paastoed velbemelte Sogne Præstens ind komne afviist som noget denne Sag ubedkommelig under formeening at hvis hand som Ejere havde fundet sig beføyet nogen Ancke at føre over Gaarden Hauchelands huusers brøstfeldighed da burte sam/m/e for længst have skeet helst efterdi Citantens saa vel som Contra Citantens Foreeninger om Gaardens Afstaaelse allereede for et Aar siden er passeret og med Ejerens
1759: 305
Minde og Samtøcke bevilget, hvorpaa end ogsaa i dag for Rætten er fanget beviis i det bem/el/te Lars Andersens af Ejeren Sognepræsten H/err Lyder Fasting meddeelte bøxelsæddel er Vorden bekiendtgiort, ligesom Comparenten i øvrigt og i alt benægtede at den imellem Parterne sluttede Foreening om Gaarden Hauchelands Afstaaelse ingenlunde er skeet enten med Vilkaare eller Reservationer om huusernes brøstfeldighed, men frit indgaaet og samtøcket imellem begge Parter uden nogen slags forbeholdenheder, ligesom og Comparenten formeente at Sogne Præstens anførte mojens ingenlunde saavidt den paaberaabte Reservation om Huusernes brøstfeldighed angaaer ingenlunde kand holde prøve og langt mindre indskrencke Sagens Vedbørlige Løb, helst da hand hvercken er stevnt og ey heller ved Stevnemaal har Legitimered sig at Være sagen Paagieldende.
Den ind stevnte sagde denne gang ey Videre at ville svare men Referered sig til det indgivne Indlæg fra sin Jordrott.
Comparenten paastoed som før Vidnerne afhørte
Eragtet!
Da Jordrotten Hr: Fasting ved indkomne Indlæg for sin Leylænding den indstevnte Lars Andersen Haucheland besværer sig over den accord der er sluttet imellem hands Leylænding og Citanten som forhen har havt hands beneficerede Jorde part i brug at sam/m/e er brøstfeldig hvad brugetz huuser er angaaende, hvor om ey uden hands tilladelse {ey} Ved afstaaelsen kunde giøres accord eller afslag men sam/m/e burde leveres af Citanten i aabosfør stand, altsaa da bem/el/te Hr: Fasting er som Jord Ejere at ansee som paagieldende, bliver Sagen til næste ting udsatt At Citanten til sam/m/e tiid Ved Continuations Stevne maal kand til Vedermæhle indkalde Hr: Fasting som den indstevntes Jordrott.
Comparenten Widerøe paa Citantens Veigne efter afskeedigelsens publication Var under lovlig Reservation af Kiendelsens paaancke begierende at sam/m/e hannem imod betalning maatte lovlig hannem Vorde beskreven meddeelt.
Publiceret
Svend Johannesen Gim/m/eland med fleere Selgeres udgivne Skiøde til Lars Larsen Søreaase paa 25 7/8 Mark Smør i Gaarden Søreaase, dat: 2den 8ber 1759 vid: fol:
1759: 305b
Den Sag indstevnt af Hr: Capitaine Christopher Pritzier som fra i Gaard blev udsatt til i dag blev af Citanten i Rette æsket, og da ingen mindelig Foreening Var at treffe maatte Citanten Referere sig til hands incam/m/inerede Stevne Maal, til hvis følge hand Submitterede Sagen til Lovmæssig Dom med paastand at de samtlig indstevnte Vorder tilfunden ey allene at betale den forsøm/m/ede Skydtz hver for 2 1/2 Miil fra Fanøe og Bircheland til Citantens hiem fra Exercer Pladtzerne billigst med 24 s: Pr: persona under hvilcken betalning hand ikke har kundet Hiem reyse, thi til Exerceer Pladtzerne er Capitainen bleven skydtzet af Vedkom/m/ende bønder under Lyse Closters Godtz, men end og at de samtlige og enhver for sig med Mulct efter Rættens billige Siigelse andre til Advarsel for sam/m/e deres Over hørighed at Vorde anseede. og endelig at en for alle tilfindes at erstatte Citanten hands til denne Sag anvænte bekostninger med Stevnepænge Reyse her til Tinget Dompænge og Procurator Sallarium til sam/m/en billigst med 6 rdr, da for det øvrige blev i Rette lagt til Oplysning og Actens følge samt til Legitimation for Sagen Verificerede Copie af hands Excellence H/err Stifts befalings Mand von Cicignon paa Forordningen af 28 Martij 1746 grundede Resolution og Foranstaltning af 15 aug: 1750
De indstevnte enstemmig tilbød at Vilde for Skydtzen til exerceer Pladtzerne aarlig udgive 8 s: Pr: Mand i fald Capitainen Vil sam/m/e accordere, men i fald at all slags skydts, som til Compagniets Officerer behøVes maae under en accord sluttes Vil de Pr: Mand betale 1 mrk,
Citanten dertil Replicerede at hand for dette inde værende Aar som er upaastevnt og for efter følgende tiid Vil for at Soulagere Almuen være til freeds med de anbudne 16 sk aarlig Pr: Mand af det Mantall som til Land skydtzen er henlagt og efter siigende skal Være nogle og Syttie Mand Med saa skiel at de nerværende indstevnte paa egne og de øvrige Ustevntes Veigne forpligter sig til Lehns manden at levere som der for igien til Citanten giør Rigtighed prompte at betale og at for inde værende Aar betalningen inden Juul aflægges, men for det paastevnte for 1758 og det Videre som paa stevnt er maatte Citanten paastaae Dom som melt siden de indstevnte ikke har Vildet beqvem/m/e sig til sam/m/e i Mindelighed at afgiøre
1759: 306
de indstevnte vilde indlade Sagen til Rættens Kiendelse formeenende de ey har forseet sig at have ikke indfunden sig med deres hæste, siden \de/ stædse \har/ været vandte at betale med Pænge, som de og for afvigte Aar Vil betale, saavidt der paa kom/m/e kand, som de tilbyder at vilde godvillig give 1 mrk til Mands \for/ i fald Capitainen der med er fornøyet og Vil ophæve Sagen og Videre Paastand til Doms,
Capitainen Var med de indstevntes giorde tilbud at betale 1 mrk for det paasøgte Aar fornøyet for at Viise sin føyelighed, og altsaa frafalder og op hæver Sagen i haab at den Respective Øvrighed paaseer at dette forliig bliver over holdet.
H/err Capitain Johan Ferdinand August Pritzier som Leutnant Ved hands broders H/err Capitain Pritziers Compagnie fremstoed for Rætten og gav til kiende at hand til dette Ting med mundtlig Varsel havde ladet indstevne forrige Lehns Mand her for Schiols Skibb: Niels Nielsen Dyngeland til doms lidelse at betale ham de af Almuen her i Skibbreedet incasserede Skydtz pænge fra Exerceer Pladserne Fanøe og Bircheland for Aaringerne 55, 56 og 1757 efter foreening med Citanten siden den indstevnte sam/m/e ikke i Mindelighed har Vildet betale samt at erstatte Processens bekostninger, hvornæst Citanten tilkiendegav at de paasøgte Skydtz pænge som hand selv har maattet betale beløber sig i alt 20 rdr 2 mrk efter Reigning som for det første blev anviist, og Vilde fornem/m/e om den indstevnte møder.
Den indstevnte blev paaraabt men ey møder
Stevne Vidnerne Jan Andersen Tveteraas og Michel Michelsen Sædahl fremstode og eedelig afhiemlede det de med 14 dages lovlig Varsel i hands eget Paahør har forkyndt forestaaende Stevning
I hvilcken Anleedning Citanten paastoed Lavdag for ham til nestholdende Som/m/erting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Niels Nielsen Dyngeland forelægges Lav dag til næste ting tilkommende Aar 1760.
Publiceret
Mons/ieu/r Kierulfs paa Doct: Pontoppidans Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Peder Monsen paa 15 Mark Smør 10 Kander Malt 5/48 huud i Gaarden Yttre Hope dat: 16 Jan: 1759 med Rev: ej dat
Procurator Blechingberg æskede udi Rette den Sag indstevnt af borgemæster Fasmer Contra afgangne Mad: Wessel Justitz Raad Carbiner og Procurator Reutz og i Rette lagde den udfærdigede Continuations Stevne Maal med dens Paateigning om detz Forkyndelser, og fremstillede som Stevne Vidner betreffende de i og omkring byen
1759: 306b
boende, Ole Torbiørnsen og Lars Christophersen, og betreffende de paa Landet boende Vidner Lehns Manden Jan Andersen Tveteraas og Michel Michelsen Sædahlen og naar hand har fornum/m/et hvorvidt H/err Justitz Raad Carbiner paa egne og sin Sviger Moders Veigne samt Sing/neu/r Johan Reutz tager til Gien Mæhle efter foregaaende Stevningens Afhiemling skal hand nermere proseqvere sin Paastand om Vidnernes examination.
Procurator Reutz Var tilstæde for indstevnte H/err Justitz Raad Carbiner og saavel for ham som for sig selv vedtoeg denne Stevnings lovlige forkyndelse, men i henseende til Sagen og det omstevnte Refererede hand sig til sin i dag ..ar(?) siden imod Sagen og Stevningen frem førte skriftlige exception og Protest hvorpaa hand afvartede Rættens lovlig faldende Kiendelse til denne Rætter gangs Afviisning som inqvisitorisch uden at det er benevnt hvad eller hvorom Vidnerne skal giøre Forklaring ellers forbeholdt Comparenten sig nermere Erindring og Paastand naar hand har fornum/m/et Citantens Qvestioner til Vidnerne og sam/m/e er bleven i Rette lagt.
Procurator Blechingberg for Hr: borge mæster Fasmer siden hand fornem/m/er at Procurator Reutz paa Hr: Justitz Raad Carbiners og egne Veigne haver tilstaaet lovlig Varsel Refererede sig til den paa Citantens Siide nest afvigte Som/m/erting i Rette lagde Repliqve og til dessen ydermeere belæg i rette lagde Gienpart af H/err Justitz Raad Carbiners Contra protest af 29 Maij 1758 og den deri allegerede Notarial forrrettning af 26de ejusdem nest forhen, og naar sam/m/e med H/err borge Mæster Fasmers forhen ommelte Repliqve og Stevne Maalet Confronteres da finder Vederparten til Fuldkom/m/enhed at H/err borge mæster Fasmer Ved paasøgende Tingsvidne intenderer at fra lægge sig de hannem Ved Contra protest og Notarial Forrettning tillagde beskyldninger, hvor fore hand nu paastoed at Vidnerne saa mange som møder naar først Stevne Maalet er Vorden afhiemlet til eedelig forklaring maae Vorde antagne.
Procurator Reutz Var af den Formeening at de i Rette lagde documenter Var aldeelis unøttige til Citantens dissing Ved Vidnernes førelse derved at kunde opnaaes hvorfore hand uden at indlade sig i Videre Vidløftighed derom, udi et og alt igientoeg sin exception med Paastand om Stevningens Avviisning under igientagen Forbeholdenhed af Justitz Raadens Rætt, og med benæg-
1759: 307
telse imod alt hvis Citanten uden Giem/m/el og beviis har Vildet foregive eller fremdeelis kunde Vilde foregive.
De 2de Kals Mænd Ole Torbiørnsen og Lars Christophersen frem stode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse for de i Stevningen benevnte Persohner lige efter deres paateignings Udviis. De 2de andre Stevne Vidner Jan Andersen Tvedteraas og Michel Michelsen Sædahlen afhiemlede lige leedis stevne maaletz forkyndelse for de benevnte Vidner efter deres paateignings Udviis.
Eragtet
Da det er siste tingdag for dette Skibbreede og andre Forrettninger endnu forestaar at de fra Citanten nu og den indstevntes forhen indgivne documenter, betreffende den giorde exception om Vidnernes Antagelse, ey kand Vorde denne sinde med Kiendelse skiønnet, bliver Sagen til Kiendelses anførelse udsatt til bemelte documenters Revision til d/en 7 Nov: førstkom/m/ende, da Parterne samme Tiid bekiendtgiøres tillige med Vidnerne til den Ende, at sam/m/e indfinder sig.
Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhorlehn Oluf Lund Bildsøe gav tilkiende at hand i Anledning af Hans Excellence Hr: Stiftsbefalings Mand von Cicignons ordre af 1ste hujus haver for Rætten ladet ind kalde Chrispinus Jensen boende paa en Pladtz under Hope Gaards skyld, tillige med Gaardens Forpagtere Rasmus Iversen og Anders Olsen at give sin forklaring paa følgende qvestioner.
1mo Om ikke benevnte Chrispinus Jensen allene haver en liden pladtz i forpagtning som ligger under Hope Gaard men ikke at have forpagtet enten alt eller noget af bemelte hoved gaards Skyld 3 Løber 18 Mark Smør
2do Om ikke Rasmus Iversen og Anders Olsen allene begge har forpagtet den heele Gaard, samt hvor mange Creatuure dem ved tiltrædelsen er over leveret.
3tio hvormange Kiør Chrispinus Jensen føder paa sin beboende Pladtz og om ikke hands Sønn Erich Chrispinusen tiente afvigte Aar 1758 paa Gaarden Lie hos Kypperen Knud Zachariasen hvad tiid hand derfra hiem kom til Faderen og endelig om bem/el/te Chrispinus Jensen af sin Ejere Var lovet noget Part i forpagtning paa Hoved Gaarden Hope, til hvis brug at styre hand nød Vændig behøvede sin Sønns hielp.
Chrispinus Jensen som efter indvarsling møder for Rætten sagde at have udi brug og forpagtning en liden Pladtz underliggende Gaarden Hope, hvorpaa kand fødes 8te Kiør, men ey forpagter noget af selve Hoved Gaardens Skyld til denne tiid, dog sagde hand det af sin Ejere var belovet at faae den halvepart
1759: 307b
i hovedgaarden naar noget brug blev leedigt, svarede og til 3die qvestion at hands Sønn Erich Chrispinusen tiente paa Gaarden Lie i 2de Aar indtil hand der fra hiem kom 24 dage for dette Aars Paaske, og reyste efter 14 dages forløb fra ham med de fra Compagniet udcom/m/anderede Folck.
De 2de andre indkalte Mænd Anders Olsen og Rasmus Iversen svarede til 2den qvestion at de hver har forpagtet halv deelen af Gaarden Hope og Været dermed i en 6 aars tiid lige som de og for nerværende tiid sam/m/e Gaard styrer og bruger Gaardens tilhørende Creatuurer hvis tall ved tiltrædelsen var for dem hver 20 støcker men formedelst Svaghed kand nu være mindre. Fogden tilspurte de nu mødende Forpagtere om nogen af dem har været udsagt, hvortil de svarede Ney.
Fogden forlangte det passerede sig beskreven meddeelt.
Publiceret
Rasmus Christophersen Ladefiords udgivne Skiøde til Lars Nielsen Steensvig og Salemon Nielsen Yttre Hopes paa 1/2 Løb Smør og 16 Kander Malt i Gaarden Søre Eide dat: 2 8ber 1759 vid: fol: 131.
2. Lars Nielsen Steensvig og Salemon Yttre Hopes udgivne bøxelsæddel til Tollev Larsen paa 1/2 Løb Smør 16 Kander Malt i Gaarden Søre Eide dat: 2 8ber 1759 med Rev:
3. Tollev Larsen Erich og Ole Søreide samt MedEjere Salemon Nielsen Hope og Lars Nielsen Steensvig og Anders Strøm/m/e fredlyser den imellem deres Gaard liggende Strøm for Skields op og borttagelse dat: 2 8ber 1759.
D/en 3de 8ber 1759 blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt [satt] og da ey fleere Sager efter paaraab fremkom for Rætten blev de sædvanlige tings Vidner til Fogdens Rægenskabs belæg attesterede, som paa fol: 225 ere Specificerede fra No: 1 til 8.
til det 1ste blev svaret til 4de qvestion at her i Skibbreedet findes paa Gaarden Sæhlen en Sag hvorpaa Ejeren Stadtz haupt Mand Friel til sine egne Huusers fornødenhed har skaaret en deel bord, til 2det svarede at der ey er fisket i nogen udi de Examinationen omspurte Voger, lige som Hope Qverner ere ubrugelige de øvrige documenter blev attesterede lige som forrige Aar.
Restancen for inde værende Aar beløber 491 – 5 – 15
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1760 opnevnes 1. Erich Olsen Nore Gillestad 2. Hans Olsen ibidem 3. Christopher Larsen Espeland 4. Hans Johannesen Govigen 5. Mons Rasmusen Knappen 6. Niels Nielsen Espeland 7. Christian Andersen Drotningsvigen og 8. Niels Asbiørnsen Leervigen.
Restancen for den Kongl/ig tiende beløber 8 – 2 – 14
1759: 308
Sartor Skibbreede
[1759] D/en 4de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Sartors Skibbreedes Almue paa Tingstædet Tosøen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 226 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Forordninger og ordres oplæste som ved nest forrige Schiolds Skibbreede, desuden og følgende Ordres siden den tiid indløbne Sc:
1. Kongl/ig Rescript angaaende hvad distance Capere maae tage Priiserne fra de i Krig *værerende Magters Franchrig og Stoer Britanien naar sam/m/e som Priis Vorder anseede, da 1 Miils distance efter Søe Miile skal reignes dat: 12 Maij 1759.
2. StiftambtMandens ordre til Fogden at Repartere paa Fogderiet den Summa 199 rdr 4 mrk 13 s: for de udi S/anc/te Jørgens Hospital ind lem/m/ede Spedalske Syge som paa Løbetallet skal lignes dat: d/en 3 8ber 1759
3. Stiftambt Mandens ordre at alle Loser maae ey træde paa de Skibe som kom/m/er fra Levanten og Middelhavet formedelst den grasserende smitsom/m/e og anstickende Sygdom men med deres baade at indseigle for Skibene i den havn de skal ligge practice indtil nermere Ordre. dat: 4 Sept: 1759
Dernæst Publiceret følgende documenter
1. Skifte brev paa Gaarden Leerøen forrettet d/en 4 Julij 1759 efter Botele Jensdatter vid: fol:
2. ditto paa ditto Gaard efter Ole Alvesen d/en 5 Julij 1759
3. ditto paa Berge efter Lasse Lassesen d/en 6 Julij 1759
4. ditto paa Waage efter Ole Rasmusen d/en 4 Julij 1759
5. ditto paa Kaabeltvedt efter Anne Anfinsdatter dat: 9 Julij 1759
6. ditto paa Algerøen efter Hans Hansen dat: 7 Julij 1759
7. ditto paa Søre Toft efter Brithe Olsdatter dat: 5 Julij 1759
8. Kongl/ig Allernaadigste udgivne bevilning for Albert BrinchMands Encke at holde et Kroehold og Giæstgiverie ved Stædet Boch von Raae dat: 2 Sept: 1758 vid: fol:
Fogden Bilsøe efter forrige tiltale Contra Rasmus Thomesen og Siri Pedersdatter.
Fogden efter Løfte seeniste Som/m/erting i Rette lagde de hos Kypperen Rasmus Thomesen og Siri PedersD: forbegangne Leyer maal uden for deres lovlig Egteskab erhvervede Undersøgnings Forrettninger begge af høy Øfrighed approberede d/en 21 Julij sistleeden, hvorefter Actor paastoed begge de skyldige Ved dom tilfunden at betale hver for sig deres dobbelte Leyermaals bøder nemlig 24 rdr for Rasmus og af Siri Peders datter 12 rdr. samt i Mangel deraf at lide paa Kroppen med Fængsel.
De indstevnte mødte begge havde til sin Undskyldning ey Videre at erindre men Submitterede sig under dom
Sagen Optages til Doms til i Morgen
Fogden æskede udi Rætte Sagen imod Niels Pedersen Biørøen, som hand forlangede udsatt til i Morgen.
Fogden gav til kiende at hand til dette Ting paa Justitiens veigne haver indkaldet gift Manden Niels Pedersen Telnes
1759: 308b
fordi at hand udi sit Egteskab haver besvangret en Pige navnlig Gertrud Torchilds datter begge at lide Dom efter paafulte og herved Reserverende I Rettesættelse.
Stevne Vidnerne LehnsMand Knud Tosøen og Peder Olsen Hagenes fremstode og eedelig afhiemlede det de meer end med 14 dages Varsel har indkaldet fornevnte og indstevnte Persohner og i deres eget Paahør forkyndt Stevnemaalet.
De indstevnte efter Paaraab mødte ikke
Fogden erindrede om Lav dag for de udeblevne
Eragtet
De lovlig indstevnte og ey mødende Niels Pedersen Telnes og Gertrud Torchilsdatter forelægges Lavdag til næstholden Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1760.
Berthe Marie S/a/l/ig/ Brinchmands Encke haver ved muntlig Varsel indkaldet sin tieniste dreng Niels Olsen fordie hand af sin tieniste, hvorudi hand kom ved hellig 3 Kongers tiider dette Aar og ey længere forblev end til 3de dags Pintze Aften er afviget, og blev afhentet og bortført af Jon Svendsen Ham/m/ersland, der for at lide Dom tillige med Processens Omkostninger at erstatte, ligesom og haver indkaldet til Vedermæhle bem/el/te Jon Ham/m/ersland og tillige at lide Dom som den der har afhæntet og forlocket sin Svoger Niels Olsen at afreyse og bortfare af hændes tieniste og igien intaget ham til huuse og tieniste nogle Uger indtil hand igien begav sig til tieniste hos Hans Ravel hvor hand nu er.
Stevne Vidnerne Peder Olsen Hagenes og Mons Nielsen Tosøen fremstode og eedelige afhiemlede det de lovlig har indstevnt Niels Olsen for Sagen stevningen inde holder udi hands eget Paahør paa Laachøen hvor hand nu opholder sig.
Jon Svendsen Ham/m/ersland som mødte Ved Rætten sagde det hand havde laandt en baad og henkom til Buchen og der medtoeg sin Svoger Niels Olsen af tienisten, siden hand nemlig Niels Olsen sagde det hand ey Vilde længere Være der, og altsaa indtoeg hand hands tøy bestaaende af en Kiste og reyste saa med ham til sit Huus paa Ham/m/ersland, hvor hand forblev en 3 Ugers tiid, indtil hand siden henkom til Ravel en fiorten dagers tiid efter S/anc/te Hans dags tiider dette Aar, og saaleedis purkede for Rætten at hand burde have drengen og saaleedis absenterede sig fra Rætten.
Citantinden Reserverede sin paastand imod Jon Hammersland som den der har forlocket og bortført hændes dreng Niels Olsen at gaae af tienisten at oprette hændes Skade hun derved har lidt Ved at leye frem/m/ede folck til at indhøste hændes holmer og at
1759: 309
lide efter lov efter fortienisten, ligesom og erindre om Lavdag for den ude blevne Niels Olsen til næste ting.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Niels Olsen forelægges Lav dag til næste ting, da Jon Svendsen Ham/m/ersland til sam/m/e tiid haver at møde og efter Omstændigheder at lide Dom.
Publiceret
Hermand Olsen Midtvedt Mons Olsen Søre Toft og Sæbiørn Jacobsen *Fereviogs med fleeres udgivne Skiøde til Salemon Olsen Kaursland paa 15 Mark fisk i Søre-Toft dat: 4 8ber 1759 v: f:
2. Peder Hamres udgivne bøxelsæddel til Hendrich Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Ham/m/ersland dat: 1 8ber 1759 med Rev: ej dat.
Peter Greve efter forrige tiltale Contra H/err Hendrich Gertsen blev paaraabt, hvor da Citanten loed fremlægge et skriftlig Indlæg under 3de hujus saa lydende
Hr: Jersin blev paaraabt men ey møder, thi blev Sagen optaget til Doms til i Morgen.
Fleere Sager efter paaraab frem kom ey for Rætten.
D/en 5te 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og udi den paa Justitiens Veigne indstevnte Sag Contra Rasmus Thomesen og Siri Pedersdatter følgende
Dom afsagt!
Da Rasmus Thomesen og Siri Pedersdatter selv har tilstaaet begge at have uden deres lovlige Egteskaber med Leyermaal forseet sig og med hinanden begaaet hoer, da som begges deres Hovedlodder efter de frem lagde Forrettninger befindes saa ringe, nemlig Rasmus Thomesen ey meere at være eyende end 4 mrk 4 s: og Siri Pedersdatter aldeelis indtet, bør de for deres syndige begangne Løsagtighed og i Mangel af deres doble Leyermaals bøders Udreedelse som burde Været for Rasmus Thomesen naar hands Hovedlod 4 mrk 4 s: derfra er decourteret 23 rdr 1 mrk 12 s: og for Siri Pedersdatter 12 rdr, i følge Forordning af 6 Dec: 1743 at udstaae og forsone deres Straff med Arbeyde og fængsel saalænge og paa de Stæder hvor Øvrigheden ved sin Resolution dem henviiser og fastsætter at blive straffet paa Kroppen.
Udi Sagen indstevnt af Peter Greve Contra H/err Hendrich Gertsen er følgende
Dom afsagt!
Ved Stævnemaal af 14 aug: 1758 haver Citanten Peter Greve indkaldet Sogne Præsten H/err Hendrich Gertsen for skyldig værende 42 rdr 1 mrk 8 s: for bekomne Viiner i Aarene 1753 og 1754 efter Speciel derover forfattet Reigning af 26 april 1759 beraabende sig paa andre indgivne Reigninger, hvorimod den indstevnte ey har ført ringeste benægtelse, men sistleeden Som/m/erting ved Indlæg af 1 Maij sistleeden forestillet, det bem/el/te Citantens Fordring i Skiftet efter hands S/a/l/ig/ Hustrue er indgivet, hvorfor da sam/m/e Skifte under geistlig Skifte Rætt behandles, paastaaer hand denne Sags Paadøm/m/e at beroe til bem/el/te Skiftetz endelige Sluttning, Men da den indstevnte H/err Jersin uagtet Rættens ham givne Anstand til dette Ting hvercken har Legitimeret med Skifte Rættens Attest at denne Fordring er i Skiftet indgivet, mindre at sam/m/e enten er benægtet eller af Skifte Rætten som tilstaaet paaskiønnet til Udlæg og betalning af boet,
Kiendes og dømmes her med for Rætt, at den indstevnte som mod Søge Maalet ingen benægtelse har fremført bør den paafor-
1759: 309b
drende Reignings Summa 42 rdr 1 mrk 8 s: betale til Citanten Sing/neu/r Pether Greve, ligesom og i henseende til Sagens Omstændigheder at betale i Processens Omkostninger 6 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Anmeldelse for Skifte forvalterne, i fald Skiftet under deres Forvaltning endnu verserer, bør betales efter lovlig Omgang og Maade efter Loven, samt boeds forefundne beskaffenhed.
Publiceret
Peder Endresen Hamres udgivne bøxelsæddel til Thomas Mathiasen paa 16 1/2 Mark Smør i Gaarden Store Sangolt dat: 4 8ber 1759 med Rev: ej dat
2. Botele Rasmus datter med Laværge Niels Nedre Børnes Michel Jensen Børnes Ole Hum/m/elsund, og Lars Brynildsen deres Skiøde til Michel Wintziensen paa 1/2 Vog fiskes Leye i Gaarden Sæhle dat: 4 8ber 1759 vid: fol: 132.
Fogden Bildsøe efter forrige Tiltale og Rættens forelæggelse Contra Niels Pedersen Biørøen,
Fogden fremlagde den erhvervede Undersøgnings Forrettning med høy Øfrigheds approbation under 21 Julij sistleeden hvoraf erfares det hands og Hustrues boe efter Vurderings og Registerings Forrettning beløber 51 rdr 4 mrk 12 s: og at hands hovedlod der af bliver 25 rdr: 5 mrk 6 sk.
Niels Pedersen Biørøen Vilde uden Videre Lov maal betale sine doble Leyer maals bøder med 24 rdr og den overskydende 1/10 part af den fra hands hoved Lod overskydende Summa som beløber 1 mrk 2 s:, som Fogden modtoeg til Indtægts bereigning udi sit allerunderdanigst aflæggende Reegenskab for indeværende Aar, og altsaa ophævede Sagen Videre til Doms at paastaae.
Publiceret
Johannes Rasmusen Tøsøens udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen paa 20 Mark fisk i Gaarden Hisøen dat: 5 8ber 1759 med Rev: ej dat:
Knud Larsen Telle og Johannes Jacobsen Tælles udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 2 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Søre-Fielde dat: 4 8ber 1759 med Rev: ej dat.
Kongl: Allernaadigst Privilegium for Peder Michelsen paa et Kroe hold og giestgiverie ved Bratholmen dat: 2 Sep: 1759 vid: fol: 133
Mons/ieu/r Kierulfs paa Doctor Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Christian Gulichsen paa 13 1/2 Mark fisk i Gaarden Tellnes dat: 31 Maij 1759 med Rev:
Peder Knapschougs bøxelsæddel til Niels Olsen paa 14 1/2 Mark fisk i Gaarden Gietanger dat: 5 8ber 1759.
Og som fleere Sager ey for Rætten fremkom blev de sædVanlige Tings Vidner attesterede ligesom forrige Aar untagen af de i examinationen anførte Waager blev følgende taxerede Agotnes 4 rdr Bildøen 3 rdr Foldnes 5 rdr og Waage 2 rdr tilsam/m/en 14 rdr.
1759: 310
Restancen for indeværende Aars skatter beløber 40 rdr 5 mrk 6 s:
Tiende Restancen beløber 2 – 2 – 15 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Salemon Hum/m/elsund 2. Lars Tønnevig 3. Lars Lassesen Glesnes 4. Thomas Rasmusen Nipen 5. Johannes Agotnes 6. Jacob Jacobsen Kaabeltvedt 7. Henrich Søre Echerhofde og 8. Ole Mortensen Nore Biørøen.
Guulens Skibbreede
[1759] D/en 9de ejusdem (oktober) blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Guulens Skibbreedes Almue paa Ting stædet Schielje havn i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle møder
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres kundgiorte for dette Skibb: som for nestforrige Sartors Skibbreede.
Dernæst publiceret
Stifts AmbtMandens Ordre at til Grænse skydtzen efter Repartition skal af dette Fogderie udreedes og betales den Summa 144 rdr 26 s: dat: 3 8ber 1759
Kongl/ig Allernaadigst Privilegium for Gabriel Jeger paa et Kroe hold og Giestgiverie ved Schierjehavn dat: 2 Sep: 1759.
2. Skifte brev forrettet paa Gaarden Dahle d/en 18 april 1759 efter afgangne Kone Marthe Olsdatter vid: fol:
3. Johannes Olsen Sættenesses udgivne Skiøde til sin Sønn Ole Johannesen paa 2 p/un/d Smør i Sættenes dat: 9 8ber 1759 vid: fol:
4. Brynning Ehlerses udgivne bøxelsæddel til Iver Botelsen paa 16 1/2 Mark Smør i Gaarden Aandeland dat: 4 8ber 1759 med Rev: ej dat
5. Abel Lem S/a/l/ig/ á Møinichens udgivne bøxel sæddel til {Anders} Jon Olsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Sællevog dat: 6 8ber 1759
6. H/err biskop Tidemans udgivne bøxelsæddel til Johannes Andbiørnsen {paa 1 Løb Smør}. som befandtes at være urigtig hvad Skylden angaaer hvorfor sam/m/e blev til bage leveret og paateignet at sam/m/e bør være 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt 1/2 faar i Gaarden d: 2 8ber 1759
7. Bryning Ehlers sin udgivne bøxelsæddel til Hans Anbiørnsen paa 13 Mark Smør i Gaarden Unneland dat: 26 Sep: 1759
8. H/err Stabels udgivne bøxelsæddel til Truls Pedersen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Indre-Mitthue dat: 1ste Maij 1759 med Rev:
9. Anne Helene S/a/l/ig/ fogden Lems udgivne bøxelsæddel til Mons Aslachsen paa 1 p/un/d Smør i Store Watzøen dat: 6 Sept: 1759 med Rev: ej dat:
10. Kongl/ig Allernaadigst udgivne Reluitions-Skiøde for Lars Stephensen og Med Ejere i Gaarden Lille Matre dat: 17 april 1759
11. Hans Lems udgivne bøxelsæddel til Hans Henrichsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Grimen dat: 20 Sept: 1759
D/en 10de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
12. Truls Hendrichsen Nærdahls udgivne Skiøde til Lars Erichsen Halland paa 18 Mark Smør i Gaarden Halland dat: 9 8ber 1759 vid: fol: 135
13. Orlog Olsdatters Skiøde til Mons Jonsen paa 6 1/2 Mark Smør i Aandeland dat: 9 8ber 1759 vid: fol: 136.
14. Lars Ellingsen Miømnens Skiøde til sin Sønn Hans Larsen paa 18 Mark Smør 1/8 faar i Miømnen dat: 9 8ber 1759 vid: 136 og 137
15. Ole Olsen Myhres Skiøde til sin Sønn Jacob Olsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Myhre dat: 9 8ber 1759 vid: fol: 135 og 136.
1759: 310b
16. Jon Jonsen Nøtøens Skiøde til sin Sønn Joen Jonsen paa 15 Mark Smør 5/24 faar i Gaarden Aandeland dat: 9 8ber 1759 vid: fol: 136
17. Johannes Otthesen Moldes udgivne Skiøde til Lasse Jensen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Molde dat: 9 Dec: 1754. vid: fol: 175
18. H/err Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Hans Olsen Kielbye paa 1/2 Løb Smørs Leye i Gaarden Vesetvig dat: 25 aug: 1759 med Rev:
D/en 11te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ingen Sager fremkom efter paaraab blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab lige som forrige Aar attesterede,
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 49 rdr. 2 s:
Tiende Restance 1 rdr 5 mrk 11 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1760 opnevnes 1. Truls Olsen Børchnes 2. Lars Larsen Miømnen 3. Bendix Lassesen Brandanger 4. Hans Olsen Tvedten 5. Thore Olsen Nord Guulen 6. Hans Olsen Hatlevig 7. Hans Olsen Store Sleire og 8. Ole Olsen ibidem.
Lindaas Skibb:
[1759] D/en 12te ejusdem blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med {Guulen} Lindaas Skibbreedes Almue i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 234 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Forordninger og ordres oplæste som ved nest forrige Guulens Skibbreede.
Dernæst publiceret følgende documenter.
1. Kongl/ig bevilning for Ole Lagesen paa et Kroehold og Giest giverie udi Stædet Kiilstrøm/m/en dat: 19 aug: 1758
2. Lige leedis Deres Maj/este/ts givne allernaadigste bevilning for Lieutnant Johan Christopher Steen paa et Kroehold og Giest giverie ved Stædet Brudeknappen dat: 16 Sep: 1758
3. Joachim Danchersens Advarsel at ingen Ved Fediø Land maae bruge Torskegarn men bruge den sædvanlige Maade med Snøre og fiske Liiner dat: 2 8ber 1759
4. Gertrud S/a/l/ig/ Danchertsens udgivne bøxelsæddel til Niels Hansen paa Pladtzen Holmen kaldet skyldende 1/2 Vog fisk dat: 28 Martij 1759
5. Skifte brev forrettet paa Gaarden Fam/m/estad d/en 12 Maij 1759 efter afgangne Niels Olsen vide fol:
6. Justitz Raad Frimans bøxelsæddel til Mons Christophersen paa 1/2 p/un/d Smør 4 Kander Malt 1/6 huud i Soleim dat: 18 Junij 1759 med Rev: ej dat
7. H/err Justitz Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Johan/n/es Nielsen paa 12 Mark Smør 12 Mark fisk i Østreim dat: 4 Maij 1759
8. ditto hands bøxelsæddel til Ole Josepsen paa 22 Mark Smør i ditto Gaard Østreim dat: 12 Sept: 1759 med Rev:
9. Lars Halversen Fielsendes bøxelsæddel til Joen Jacobsen paa 20 12/29 Mark Smør 6/21 huud i Fielanger dat: 12 8ber 1759
10. Ole Tollefsen Kalland og Anders Olsen Leervogs Skiøde til Hans Olsen paa 13 1/2 Mark Smør 9 Kander Malt 5/16 faar dat: 12 8ber 1759 vid: fol: 137
Udi den Sag ind stevnt af H/err Lieutnant Steen Contra Anders Knudsen Qvalvog blev følgende Forliig frem lagt saa lydende af dags dato som med paateigning blev Citanten til bage leveret.
1759: 311
Citanten som med det publicerede forliig og deprecation Var fornøyet declareret Sagen ophævet.
Publiceret
H/err Ludvig Daaes udgivne bøxelsæddel til Ole Josepsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Spielnes dat: 12 Martij 1759 med Rev: ej dat.
Michel Monsen Schodven fremstoed for Rætten til kiende givende at have til dette Ting indstevnt Brithe Anders Datter Hauge til at oprette ham den Koe hand {hænde} havde hensatt til Leye, og som i den tiid sam/m/e Var i hændes Værge er død af Sult og Vanagt, derfor at modtage Vidners forklaring og efter Sagens Omstændigheder at lide Dom; til Vidner om sam/m/e Sag er indstevnt Ysten Brunsland, Beate Brunsland og Ole Hauge da boende paa Løetvedt alle under Lovens fals Maal indkalte at Vidne deres Sandhed
Den indstevnte Brithe Andersdatter sagde det hun for 2de Aar siden i denne høst antoeg en Leye Koe fra Citanten som hand selv henbragte til hænde, med de Ord at Koen var slett og udmelcket og der for seer slet ud, og efter at hun havde havt den til foering Vinteren over og ingen Nøtte havde af den skiøndt den bar ved Kyndels misse tiid, men Vantriftes Tiid efter anden da denne Koe fick lige saa godt foer som de andre hændes Creatuure, og desuden Var meget gam/m/el, af en 16 aars Alder, opsagde hun Citanten Koen og advaret ham det Koen Var saa slett 14 dage førend Koen døde, som Var dagen før Pintze Aften afvigte Aar 1758, og saae Citanten sam/m/e med begier at den maatte gaae i den indstevntes hage siden Koen Var gam/m/el og ringe, men som melt da Koen Var død udi Marken og nedfalden ud for en backe eller brott, bad den indstevnte Østen Brunsland og Anders Haue at de Ville tage og flaae Skindet af Koen som de og giorde, og imidlertiid sændte Encken Brithe Hauge og bud til Ejermanden Citanten Michel Schodven, som ey kom til hænde men allene talte med Østen Brunsland og har saavel Encken strax som siden tilbudet Citanten huuden den \hand/ ey har Vildet modtage eller af hændte, derom kand den indstevnte frem stille Vidner til næste ting om benægtes og paafordres
De indstevnte Vidner mødte og efter at Eeden af Lov bogen for dem alle Var oplæst og betydet at Vogte sig for meen Eed frem stoed
1mo Østen Østensen Brundsland og efter aflagd Eed forklarede at hand boer paa Brunsland som er nermeste Gaard Ved Hauge, Veed ey hvad enten den indstevnte har sultet den til Leye havende Koe eller ikke, siden hand ey har seet hvad foring den har faaet
1759: 311b
Veed ey heller hvor gam/m/el Koen Var, Var med at flaae Koen da den var død som var liggende udi Marken og udi et dige hvor den blev afflaaet, saa ey videre indvendig paa Koen af hvad Syge den kunde være død, veed ey Videre herom at siige uden at Creatuuret Var meget *Vagert (Magert) da den Var flaad.
2det Vidne Beathe Jans dotter, som er Sieur Brunslands Kone efter aflagd Eed forklarede det hun ey veed hvad enten den indstevnte foret Koen i den tiid den stoed til Leye hos hænde Vel eller ilde men saae Koen gaae ude ved Nye Kyndels misse tiid en dag og ey oftere, Veed ey heller hvor gam/m/el Koen Var, og har ey seet den i all den tiid den stoed til Leye hos den indstevnte
3de Vidne Ole Knudsen nu boende paa Haue, efter aflagd Eed forklarede det hand den tiid Koen stoed til Leye hos den indstevnte boede paa Gaarden Løetvedt, som er henimod en fierding Vey fra gaarden Haue, Veed ey hvorleedis den ind stevnte har foret denne paasøgte Koe hvad enten den er sultet eller ikke, har ey Videre seet end at en Koe røe og hvid om hovedet gick ude paa Marcken nye Kyndels misse tiid, da hand kom gaaendes en dag, oftere har Vidnet ey seet bem/el/te Koe, Vidnet blev tilspurdt om hand saa fleere Creatuure den gang ude gaaende, hvortil svarede at hand saae fleere Creatuure sam/m/e tiid udegaaende.
De forrige aflagde Vidner blev tilspurdt om de den om vundne tiid Ved Kyndelsmisse ey saae fleere Creatuure udegaaende den dag, hvortil Vidnet svarede jo de saa andre beester, nemlig 3 Unge beester at gaae tillige med.
Den indstevnte sagde det saavel Anders Hauge som Ingebrict Michelsen da tienende Encken men nu hændes Mand saae Koen da den var død at Hiertet Var bort vissnet tillige med Lever og Lunge efter at de opskaar Koen og saae hvad den feylede, kand og faae til Vidnes byrd sin den tiid i tieniste Værende Pige Kari Knudsdatter som den indstevnte til næste ting forlangede tiid til at indstevne.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting billiges til de navngivne Vidners førelse.
Efter Ole Olsen Langøens beskickelse under 28 Sept: 1759 til Sing/neu/r David Frich, Steenfelt og Claus Warvichs Enckes \og/ deres \.?./ til givne besvarelse af 12te hujus bliver de paa Langøen hæftende Pante Obligationer den 1ste til Claus Warvigh stoer 100 rdr og den 2den til Steenfelt stoer 150 rdr begge daterede 18 Jan: 1749 som d/en 3 Junij sam/m/e Aar er publicerede, nu aflyste og af Pantebogen udslettede vid: protocollen fol: hvor bem/el/te beskickelse og Giensvar findes tilførte.
1759: 312
Publiceret
David Friches som Tilsiuns Mand for Sterboet efter Herman Steenfeldts afgangne hustrue hands Skiøde til Ole Rebnor paa en huuse bygning staaende paa Langøen Lindaas Præsteboels Godtz tilhørende dat: 7 8ber 1757 vid: fol:
D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
Anders Knudsen Qvalvog, Ole Knudsen Haue og Aschild Olsen Gaulens udgivne bøxelsæddel til Ingebrict Michelsen paa 1/4 Løb Smør 1/4 Tønde Malt i Gaarden Haue dat: 13 8ber 1759 med Rev: ej dat
2. Gertrud S/a/l/ig/ Danchersens udgivne bøxelsæddel til Anders Fuusesen paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Kopper dat: 20 Martij 1759
Og som fleere Sager efter paaraab ey fremkom for Rætten blev de sædvanlige bielager attesterede ligesom forrige Aar
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 207 rdr 3 mrk
Restancen for Kongens Anpart Korn tiende 12 rdr 5 mrk 12 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1760 opnevnes følgende 1mo Anders Monsen Tveteraas 2. Peer Andersen Fam/m/estad 3. Ysten Erichsen Raasnes 4. Peer Michelsen Riise 5. Thor Andersen Sætre 6. Erich Bastiansen Aaraas 7. Hans Olsen Qvalvog og Rasmus Olsen Hopland.
Radøe Skibbreede
[1759] D/en 15de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Radøe Skibb: paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Over værelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Rescripter og ordres oplæste som ved nestforrige Lindaas Skibbreede.
Dernæst publiceret følgende
1. Bryning Ehlerses udgivne bøxelsæddel til Mathies Ellingsen paa 32 1/4 Mark Smør i Gaarden Daland dat: 9 April 1759 med Rev: ej dat
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Fielsende d/en 31 Martij 1759 efter afdøde Elsebe Olsdatter vid: fol: 139
3. ditto paa Gaarden Yttre Sæbøe d/en 7 Junij 1759 forrettet efter Gregorius Simonsen vid: ej: fol:
4. Ole Simensen og Niels Haaversen Wetaas deres udgivne Odel skiøde til Rasmus Nielsen Yttre Sæbøe paa hands eyende og beboende Jordepart i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 15 8ber 1759 vid: fol: 139
5. Værgerne Joen Olsen og Mons Monsen Yttre-Sæbøe loed Conjunctim opbyde inden Tinge af deres Myntling Michel Michelsens d/en 19 Martij 1759 tilfaldne Arve Capital, hvis de af Løsøre Godtz, excipered Jorde gotz, Sølv Kaabber etc: har udbragt, til sam/m/en 41 rdr 4 mrk 3 s: om nogen sam/m/e mod Renters Svarelse og Sufficent Pant Vilde antage, men da ey nogen dertil anmelte sig blev sam/m/e under forseigling Værgerne til bageleveret til Ansvar og Forvaring.
6. Hr: Wilhelm Frimans udgivne bøxelsæddel til Ole Botelsen paa 1 p/un/d 8 Mark Smør 1/2 tønde Malt udi Gaarden Lovervig dat: 9 Maij 1759 med Rev: ej dat:
7. Krigs Raad Kohrns udgivne bøxelsæddel til Lars Ellingsen paa 1/2 p/un/d Smør 4 Kander Malt i Sævdahl dat: 10 Martij 1759 med Rev:
Raadstue Skriver Geelmeyden loed Ved Lehns Manden fremlægge sit skriftlige Indlæg under dags dato tillige underteignet af Kistina Cathrine S/a/l/ig/ W. Gielmeydens imod Mons Endresen og Elling Sletten, som ey endnu ved tinget har indfunden sig thi beroer Sagen at vorde paaraabt til i Morgen.
1759: 312b
Sager efter Paaraab frem kom ey af de til dette ting ind stevnte {Sager} nye Sager.
D/en 16de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Da Sagen imod Mons Endresen og Elling Sletten blev paaraabt, og det fra Citantinden frem sænte Indlæg inden Rætten oplæst i de indstevntes Nerværelse som sagde det de formedelst uformuenhed ey kand fremlægge noget skriftlig Indlæg til Sagens Sluttning men vedbliver endnu som før sit Jorde tilbud at betale de Resterende Landskylds pænge uden afkortning for Citantinden, da Mons Endresen som efter Skiøde er Ejer for den heele Ødejord ey allene Vil lade sine prætentioner falde desangaaende, men end og har forsickret sin Naboe Elling Knudsen Sletten det hand hos ham skal nyde Anpart saavel i det omtvistede Enge støcke som Ødejorden, hvor med Elling Knudsen i alt var fornøyet og saaleedis frafalt sin pretention af det omsøgte, og saaleedis under kastede Sagen til doms paa sin Siide siden de ey agter Videre at forlange Udsættelse
Sagen optages til Doms til paa Freedags Morgen d/en 19de hujus til hvilcken tiid de i Sagen medhavte Laugrettes Mænd formodes at blive samlede.
Publiceret
Sivert Pedersen Indsyltes og Simen Østreims bøxel sæddel til Mons Paulsen paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Indsylte dat: 16 8ber 1759 med Rev:
Og som ey fleere Sager fremkom for Rætten blev de sædvanlige tings Vidner attesterede, og da ey noget i Vaagerne blev angivet til indtægt blev Restancen attesteret som beløber 105 rdr 5 mrk 7 s: Tiende Restancen 7 – 5 mrk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1760 opnevnes 1. Erich Monsen Nore Tiore 2. Steffen Østensen Hole 3. Aamund Nielsen Boge 4. Niels Monsen Øfre Manger 5. Niels Johannesen Midhelle 6. Johannes Paulsen Grindem 7. Christen Pedersen Bøe og 8. Sivert Peersen Indsylte.
Herløe Skibbreede
[1759] D/en 17de ejusdem blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Herløe Skibbreede paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til *nevne Laug Rættes Mænd
Og blev de sam/m/e Forordninger og ordres for dette som nestforrige Skibb: publiceret.
Dernæst fremlagt til publication følgende documenter
1. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne Skiøde til Sing/neur David Frich paa de 2de Gaarder Kraagaas og Hetlevig dat: 10 8ber 1759 hvormed fuldte Creditorerne H/err Cancellie Raad Angels som 1ste Prioritets Ejeres tilladelse at bemelte Gaarder af hands Pant maatte sælges under 16 Dec: 1758 og skiødet af hands FuldMægtig byefogd Dass under skrives og oppebærges Kiøbe Summen for som efter hands passerede qvitence d/en 12 hujus er skeed som og de seenere 2den og 3die Prioritets Panthavere
1759: 313
i ditto Gaarder de Herrer Snitlers declaration af 21 aug: 1758 som alt i Pantebogen fol: findes indførte.
2. Aflyst og udslettet Hr: Fogden Bilsøes udgivne Pante Obligation til mig Sorenskriver Garmann dat: 3 Maij 1758 paa Capital 300 rdr som er Vorden af ham betalt d/en 25 Maij 1759 og altsaa af Pante bogen udslettet.
3. Aflyst Michel Hielmens udgivne Pante Obligation til mig Sorenskriver Garmann dat: 23 april 1757 paa Capital 227 rdr som er betalt og altsaa af Pante bogen udslettet
4. Kongl/ig Allernaadigst bevilning for Lieutnant Severin Svanenhielm paa et Kroe hold og Giestgiverie ved stædet Herløesundet dat: 16 Sept: 1758
5. H/err Lieutnant Svanhielms Odels og Pænge Mangels Lysning til endeel Gaarder dat: 1 Sept: 1759 vid: fol:
6. Skifte brev forrettet paa Gaarden Rong d/en 29 Junij 1759 efter afg: Brithe Olsdatter vid: fol:
7. ditto paa Fløxsand efter Arne Simensen dat: 3 april 1759.
8. H/err Consul Fasmers givne bøxelsæddel til Hans Reyersen paa halv deelen i Gaarden Floervog dat: 15 Sep: 1759.
9. David Frichs udgivne bøxelsæddel til Mons Andersen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Øvre-Kleppe dat: 6 Nov: 1758
10. Frue Kroghs givne bøxelsæddel til Mons Halsteensen paa 1 1/2 Løb udi Gaarden Asch. dat: 8 Maij 1759 med Rev:
11. ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Jon Peersen paa en huuse grund i Hops havnen, dat: 3 Maij 1759 med Rev:
12. RaadMand Montagnes Enckes udgivne bøxelsæddel til Niels Børgesen Kielstad paa 14 Mark Smør i Gaarden Kielstad dat: 4 Sep: 1759.
13. Knud Tosøens udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen Wiig paa 18 Mark fisk i Gaarden Turøen dat: 28 april 1759 med Rev:
14. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Paul Peersen paa 9 Mark Smør 1/8 huud og 6 Kander Malt i Gaarden Fromrei dat: 1 8ber 1759 med Rev:
15. Niels Blom Hans Rong og Ole Clementsen Rongs udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Rong dat: 17 8ber 1759 med Rev: ej dat
16. Skifte brev forrettet paa Gaarden Fløxand efter afg: Christi Tørresdatter dat: 3 april 1759.
17. Krigs Raad Kohrns udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 1/2 Løb Smør i Røsland dat: 29 aug: 1759 med Rev:
18. Hans Andersens bøxelsæddel til Niels Michelsen Holme paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Holme dat: 15 8ber 1759.
H/err Willum Friman efter forrige tiltale Contra Ole Hansen Aasebøe som efter forelæggelse persohnlig mødte.
Hr: Friman mødte og frem lagde et skriftlig Indlæg i Sagen til besvarelse paa det af hands Hustrue første Rættes dag anførte dat: 16 8ber 1759.
Den indstevnte Ole Aasebøe tilstoed at være skyldig sin eyere den paastevnte og Resterende Landskyld som og at have havt lovlig Opsiigelse til frafløttelse fra Gaarden som hand foregiver formedelst Skrøbelighed ey have kundet efterkom/m/e at giøre Gaarden røddig, har ey til stæde de Mænd eller Ejere som hand har
1759: 313b
under Seqvestrations Forrettning har angivet at være {andre} \Leye Koen/ tilhørende, har ey videre til sin Sags forsvar at anføre,
Lars Larsen Lansvig sagde at den Koe som blev anmelt ved Seqvestrations Forrettning at tilhøre sig forholdt sig i all Sandhed og at hand sam/m/e havde udsatt til leye,
Og som ey videre paa Parternes Siide blev til Sagens Sluttning erindret blev Sagen optaget til Doms til i Morgen formiddag
Publiceret
Niels Knudsen Tostensvigs udgivne Skiøde til Niels Aamundsen Dahle paa 6 1/4 Mark Fisk i Gaarden Dahle dat: 17de 8ber 1759 vid: fol:
Lars Monsen Tosvigens paa sin Moders Veigne udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Indre Bragstad dat: 17 8ber 1759 med Rev: ej dat.
Thomas Knudsen Landsvig fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette ting har indstevnt Pigen Mageli Peders datter for den beskyldning hun har giort at Citantens Hustrue skal have bort taget en Skiorte derom at Vidne indkaldet under Fals Maal Drengen Mons Hansen, Brithe Knuds datter, Zidsele Lars datter, Niels Kaursbøe, og til Vedermæhle indkaldet \hændes Værge/ Jacob Pedersen Lansvig alt inden Rætten at svare til den tillagde beskyldning og efter Sagens Omstændighed at lide dom
Den indstevnte Mageli Peders datter med Værge Jacob Peedersen Lansvig tillige med Vidnerne mødte siigende at have med Contra Stevning indkaldet Thomas Knudsen Lansvig med Hustrue Margrethe Marie at anhøre de sam/m/e Vidner nemlig Brithe *Knusdatter Sidsele Larsdatter og Anne Olsdatter, det hands nemlig Citantens hustrue skal selv have sagt at have taget Mageli Peders datters Klær af Run/n/en og igien hængt sine Klær i stæden igien, ligesom og den indstevnte selv forklarede det hun efter saadanne Ord bem/el/te Mageli Pedersdatter selv har sagt tilspurte hænde hvor hun havde giort af sin Skiorte hun selv sagde at have taget af Runden, hvortil hun ey svarede hænde, ligesom hun ey heller har sigtet eller paastaaet at hun haver taget sam/m/e skiorte eller beskylder hænde der for at hun den har {....} taget
Citanten paastoed Vidnerne førte thi bleve Eeden af Lov bogen for samtlige Vidner oplæst og dem betydet at Vogte sig for Meen Eed.
1ste Vidne Mons Hansen tienende hos g/amme/l Lars Landsvig fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hand i Vinter efter sistleeden Juul hørte at Mageli Peders datter sagde det hun Veed hvem som toeg Skiorten men ey navngav nogens Navn og ey nevnte Margrethe Maries Navn, Videre havde dette Vidne ey at forklare ey heller af Parterne blev tilspurdt om.
1759: 314
2det Vidne Brithe *Knusdatter tienende hos Jacob Landsvig frem stoed og efter aflagd Eed forklarede, det hun en gang i denne forbigangne Vinter hørte at Mageli Peders Datter sagde det Var underligt da hun talte med Citantens Kone Margrethe Marie at du vilde tage min Skiorte af Runden, men ey mindes Videre hvad Mageli sagde, men vel at Thomas sin hustrue sam/m/e tiid bandede Mageli Peders datter kaldende hænde tyve Sintre, siigende der hos jeg kand ey sværge paa jeg jo havde din Skiorte i haanden og saae paa den og at hun toeg Klæder af Runnen og hængde Klæder paa Runnen siden hun ey vidste andet end Runden hørte sig til, og bandede hænde end meere forbandet Være dig til æt og æle til ud og ud igien/n/em til 9 Leed, og Veed altsaa ey Videre herom at forklare.
3de Vidne Zidsele Larsdatter efter behørig formaning Var givet at Vogte sig for [meen] Eed sagde det hun engang i Vinter hørte ude paa Marcken at Mageli Pedersdatter sagde jeg tæncker at Lite Moer har taget Skiorten hvilcket hun sagde til Citantens hustrue, hørte ey Videre hvad Ord der bleve talte imellem Mageli og Margrethe da hun gick i det sam/m/e dem forbie, Vidnet forklarede det hun saae den tiid at den omtalte Skiorte blev savnet at Margrethe Marie Var ved en Rund og havde Klær for sig men hvis det var veed Vidnet ey heller, og var sam/m/e hviide Klær, men ey hvad slag enten Skiorte eller Andet {slag}
4. Vidne Niels Kaursbøe aflagde sin Eed, det hand for en 3 Ugers tiid siden Var med Mageli Pedersdatter hos Præsten og efter hands tilspørsel om hun tæncker at Margrethe Marie toeg hændes Skiorte svarte bemelte Mageli ja, men ey har hørt Videre hvercken før eller siden.
Det ved Contra Stevning indstevnte Vidne Anne Olsdatter fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hun en gang i Vinter hørte at Margrethe Marie sagde til Mageli Pedersdatter jeg kand ey sværge paa jeg toeg din Skiorte i haanden og saa paa den, toeg den af Runden og hængede Klær derpaa igien, da jeg ey veed andet end Runden hørte sig til, hvor paa Margrethe Marie bandede Mageli med sam/m/e Eed som Vidnet Brithe *Knus datter forklaret haver, har ey hørt at Mageli Peders datter har beskyldet Margrethe Marie at have taget hændes Skiorte for at beholde den, men Vel at bem/el/te Margrethe sagde til Mageli du er en tyv men jeg har ikke staalet, hvorpaa Mageli raabte det skal du aldrig kunde beviise.
Vidnet Jacob Pedersen Lansvig efter aflagd Eed forklarede det hand hørte i afvigte Vinter at Mageli sagde at Zidsele Larsdatter sagde for hænde at lite Moer Citantens hustrue skulle have taget et hvidt plag eller Skiorte af runden, men hvor det blev af Viste hvercken Mageli eller Vidnet af at siige, har ey heller sagt at Margrethe haver taget Skiorten for at beholde den eller benøttet sig deraf, Videre har hørt da der om i præstegaarden blev talt om hun Vilde staae Ved de ord hun havde talt som Vidnet ey veed hvad ord det var, svarede Mageli ja, har og hørt af Citantens Hustrue siige det hun ey kunde sværge derpaa hun jo havde havt Mageli sin
1759: 314b
Skiorte i haanden og saae derpaa
Den ind stevnte Margrethe Marie sagde det hun ey kand erindre hvad enten hun toeg eller førte Skiorten af Runden eller ikke, eller at sam/m/e plag Var der eller ikke, men dette veed hun, aldeelis ey at have taget med sig hiem, erindrer ey heller hvad Ord hun har talet til Mageli Peders datter.
Citanten som formeener at den indstevnte har angrebet sin hustrues gode Navn og røgte med beskylning forlangede Dom over den indstevnte til bøders Udreedelse samt Processens Omkostning
Contra Citantinden med Værge forestillede at *Citantindens (Citantens) hustrue burde efter Magelis tilspørsel sagt hænde hvor hun giorde af den Skiorte hun toeg af Runden efter hændes siigelse, og som hun ey Videre Ord har talt end omprovet er Citantens hustrue selv har sagt indstillet hand til Rætten om hun mod saadan Sigtelse ey bør Være aldeelis frie funden, som og Erstattning for paaførte Omkostninger
Og som Citanten ey videre havde at erindre uden om forlanges skulde, at hands hustrue skulle aflægge sin Eed ey at have taget skiorten i sit huus, \da/ sam/m/e at tilbyde, svarede Contra Citanten hand hvercken æskede eller paastoed den, siden hverken hands Myndtling eller hand havde det sagt eller beskylt hænde der for
Sagen optages til Doms til i Morgen.
D/en 18de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og i den Sag indstevnt af H/err Willum Friman Contra Ole Aasebøe følgende
Dom afsagt!
Ved Stevne Maal af 27 Sept: 1758 haver Citanten H/err Willum Friman indkaldet sin da værende Leylænding Ole Hansen Aasebøe for pligtig Gield efter indgivne Reigning henrørende af laandte Pænge Landskyld Tiende og Præste skydtz fra den tiid hand, dog uden bøxels Erlæggelse tiltræde bruget i Gaarden Aasebøe, som for de paafordrende Aar beløb 13 rdr 2 mrk 8 s:, som Citanten er foraarsaget, da den ind stevnte tillige Viiste sig modstridig at frafløtte bruget efter foregaaende lovlig Opsiigelse Ved Seqvestrations Forrettning af 22 Junij sistleeden Aar at see sig forsickret for, tillige med for at faae Gaarden røddig for den som bemelte brug skulle igien tage til bøxel, Og som den indstevnte ey har benægtet Kravet men med Vidner er over tydet at have bekom/m/et Opsiigelse til Gaardens fra fløttelse det hand Vel havde lovet, men ey til rette Fardag efterkom/m/et, Thi bliver den til Confirmation indstevnte Seqvestrations og Udkastelses Forrettning i alt som lovlig anseet, da Citanten af det udseqvestrerede
1759: 315
Godtz udsøger forsaavidt sam/m/e tilstræcke kand, ey allene for de efter Reigning tilkom/m/ende 13 rdr 2 mrk 8 s: med forrettningens og dens forfølgnings bekostning 6 rdr 3 mrk 4 s: som tilsam/m/en er 19 - 5 - 12 s: sin betalning, men end og efter Forrettningens Udviis og den derudi tagne Reservation rætter sig om de Leye Creatuurers udlevering \til de Ejere/ som med lov gyldigt beviis Legitimerer sig sam/m/e at være eyende.
Udi Sagen indstevnt af Thomas Knudsen Lansvig Contra
Pigen Mageli Pedersdatter er følgende
Dom afsagt
Citanten Thomas Knudsen Lansvig har ladet Pigen Mageli Pedersdatter til dette ting indstevne for beskyldning og Ord hun skal have ladet falde mod hands Hustrue Margrethe Marie angaaende en Skiorte, hvilcket hand Ved indstevnte Vidner har paastaaet skulde hænde overtydes, uagtet Mageli Peders Datter med sin anordnede og til Veder mæhle indkaldede Værge inden Rætten har declareret det hun ey har talt andet end hvad Citantens Hustrue selv sagt haver til den indstevnte, nemlig at Margrethe Marie ey kunde sværge eller benægte at hun jo havde seet den omspurte Skiorte og sam/m/e taget i sin haand af Runden, hvilcket og den indstevnte ved sine indstevnte Vidner har beviist at bem/el/te Citantens Hustrue selv har sagt med fleere uanstændige og ugudelige Eeder og Forbandelser at bruge sam/m/e tiid mod den indstevnte, i slig Anleedning har Citantens Hustrue med sin egen tale foraarsaget \sig/ større bemøyelse end hun havde havt nødig, da den indstevnte altsaa ikke Vil bestaae at have giort anden beskyldning imod Citantens Hustrue, enten at hun har bortaget Skiorten til sit Huus eller at hun sam/m/e har beholt til sin Nøtte, kand Rætten ey andet end i følge Lovens 6 bogs 21 Cap: 1 art: finde den indstevnte Mageli Peders datter sagisløs, lige som de Ord der i Vreede af Citantens Hustrue er talte og de usøm/m/elige talemaader bør herved blive Mortificerede, og ey kom/m/e nogen af Parterne til bebreydelse i deres Navn og Rygte, hvorved Sagens Omkostninger paa begge Siider tillige ophæves.
Derefter publiceret
Anders Rasmusen Alveims udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Refschaar dat: 17de 8ber 1759 med Rev:
2. Niels Michelsen Moldeklevs med fleeres udgivne Skiøde til Anders Andersen paa 24 Mark Smør 16 Kander Malt i Gaarden Yttre-Bragstad dat: 17 8ber 1759 vid: fol: 142.
Niels Olsen Bragstad fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette Ting har ind stevnt Drengen Niels Jonasen fordi hand haver slaget Citantens hustrue 1 Maaneds tiid for S/anc/te Hans dags tiider inde værende Aar udi hands fraværelse, derom at anhøre følgende Vidner som under fals Maal ere indkalte nemlig Anders Olsen Indre Bragstad Johannes Johannesen Myrtvedt, Johannes Johannesen Bragstad, Anders Andersen Yttre Bragstad, som alle møder, Marithe Olsdatter som er stevnt men er svag og [ey]?
1759: 315b
kand møde, alt til et tingsvidnes Erhvervelse, for der efter at søge Dom over den skyldige.
Den ind stevnte Niels Jonasen blev 3de gange paaraabt men ey møder,
Stevne Vidnerne Helje Johannesen Scharpenes og Stephen Christensen Espetvedt fremstoede og eedelig afhiemlede, det de med lovlig Stevning har indkaldet den indstevnte med 14 dages Varsel og selv talte med ham da hand til Stevne Vidnerne sagde har Niels Olsen Bragstad tilforn faaet et blaadt Øye, skal hun og faae det andet som hand ofte lovede og svoer derpa
Citanten forlangede de nu mødende Vidner afhørte
1. Vidne Anders Olsen Indre Bragstad fremstoed og efter at behørig formaning Var dette og de øvrige Vidner givet aflagde sin Eed og forklarede, det hand en Maanet for S/anc/te Hans dags tiider inde værende Aar blev forlanget af Niels Olsen at gaae tillige med Vidnet Johannes Myhrtvedt til den ind stevnte dreng Niels Jonasen for at tilspørge ham om hand ikke havde slaget Citantens hustrue Brithe Johannesdatter og hvad Aarsag hand der til havde, hvor til hand svarede jo hand havde slaget hænde med en Steen under det eene Øye, og da Vidnet sagde til ham du kunde slaget hænde i hiel svaret hand det passer hand ikke paa, Vidnet tilspurte den indstevnte og om hand havde faaet Skade af den steen som hand sagde Brithe Johannes Datter først skulle have kastet efter ham svarede hand Ney dertil, Veed altsaa ey Videre om den/n/e Sag at forklare, da Vidnet ey saae da Skaden skeede, men Vel saae Brithe Johannesdatter havde et blaadt Øye længe efter, men Veed ey hvor hun det fick uden efter hændes Siigelse at have faaet det med en Steen kastet af den indstevnte.
2det Vidne Johannes Myhrtvedt efter aflagd Eed forklarede det 1 Maaned for S/anc/t Hans dag kom Brithe Johannesdatter til hands paaboende Gaard Myhrtvedt beklagende sig at Niels Jonasen havde slaget hende med en Steen i Øyet holdende hænde med den eene haand i hovedet til et torvald paa Huuset og sloeg hænde med den anden haand med Steenen og da Vidnet med Helge Espetvedt kom ned sam/m/e dag for at omspørge denne gierning Var den ind stevnte ey hiem/m/e, men 8te dage derefter blev hand af Citanten forlanget at gaae til den indstevnte tillige med forrige Vidne hvor hand da tilstoed at hand kastede Citantens hustrue med Steenen, og da Vidnet spurdte hvad Aarsag hand der til havde svaret hand hun skuet og kastet ham først med sam/m/e Steen hvoraf hand sagde ingen Skade at have bekom/m/et i det øvrige var dette Vidnes forklaring eenstemmig med det første,
3de Vidne Johannes Johannesen Bragstad efter aflagd Eed forklarede at den omvundne tiid kom Citantens hustrue ind i Anders Andersen Bragstads Stue blodig og med optrudten Øye, siigende nu skal i Være Vid-
1759: 316
ne hvad Simen Niels som er Niels Jonasen har givet mig, da hand toeg efter hændes Siigelse en Steen og sloeg hænde der med i Øyet, og saae Vidnet at \blodet/ løb over hændes Ansigt ned paa Kinden, Veed altsaa ey Videre herom at siige og ey har seet da denne Gierning blev øvet ey heller har talt med den indstevnte desangaaende.
4de Vidne Anders Andersen Yttre Bragstad efter aflagd Eed forklarede enstem/m/ig som nestforrige Vidne at Brithe Johannesdatter kom den omvundne tiid i hands Stue som var en Søndags Aften og bad ham være Vidne om hvorleedes Niels Jonasen havde tilreedet hænde i Ansigtet da Øyet var blodig og optrutten, og et par draaber blod Var ned faldet paa hændes Klær, som og lidt blodig paa den eene fod, som hun sagde at være skeed af ham med Slag af en steen, Veed altsaa ey Videre herom at forklare da Vidnet ey saae naar Skaden skeede og paa hvad Maade det blev hænde tilføyet.
Citanten frafalt det ude blevne svage Vidne Marithe Olsdatters Vidnes byrd uden Videre forelæggelse for hænde at paastaae, og forlangede det passerede sig beskreven meddeelt.
Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten.
Publiceret
et Kongl/ig Skiøde for Mons Olsen Tosvig og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 1 1/2 Løb Smør 1 tønde Malt i Gaarden Hiertaas dat: 26 april 1759 vid: fol: 142.
Ligeleedis et Kongl/ig Skiøde for Lars Monsen og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 1 Løb Smør 1 faar og 3 Mehler Malt i Gaarden Indre Bragstad dat: 26 april 1759.
Fogden Bildsøe mødte udi Sagen Contra Jens Weirum og gav tilkiende at hand i denne Som/m/er ved døden er afgaaet, men er uvidende om bem/el/te Weirums Arvinger Vil tage til Forsvar paa den afdødes Siide, desaarsage Comparenten begierede Sagen udsatt til næste Aars Som/m/erting, som bevilget blev
Og som ey Videre Sager for Rætten fremkom blev de sædvanlige documenter til Fogdens Reegenskab attesterede
Restancen paa de Kongl/ige Skatter beløber 369 rdr 1 mrk 5 s:
Restancen paa tienden er 11 rdr 1 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1760 opnevnes 1. Jacob Christiansen Oen 2. Rasmus Thomesen Breivig 3. Mons Andersen Harchestad 4. Niels Rasmusen Kielstad 5. Niels Torgiersen ibidem 6. Marcus Heggernes 7. Johannes Berland og 8. Rasmus Lille Fuschanger.
D/en 19de ejusdem blev udi Sagen indstevnt af forrige Inspecteur Geelmeyden Contra Mons Endresen og Elling Knudsen af de ved Aastæds Sagen opnevnte Meddoms Mænd følgende
Dom afsagt
Under Stevne maal af 24 april 1756 haver forrige Told Inspecteur Willum Geelmeyden til Tinget holdet d/en 15 Maij an: ej: indstevnt sine da værende Leylændinger Mons Endresen og Elling Knudsen Sletten hver for Resterende 3de Aars Landskyld bereignet aarlig til 1 rdr 5 mrk 8 s:, hvilcken de indstevnte ey har benægtet at betale men inde holdet i henseende og formeening ey at have havt saameegen Jord i brug som de havde i bøxel, altsaa ey Veigred
1759: 316b
at betale det paafordrende, naar de til deres bøxlede og brugende Jordeparter fick det tilhørende Engestøcke, samt hver sin Anpart i Ødejorden, som Jordrotterne i forrige og deres tiid har underlagt og ladet bruge under de Jordeparter som ved Forpagtere er bleven styrt, I slig Anleedning for at Viise Aarsagen til bemelte Land skylds Indeholdelse, samt at faae Oplyst den kiendelige Forskiel, der var imellem de indstevntes og Citantens Jordeparter, som i Skadts og Landskylds Svarelse er lige i Udgifter, har de indstevnte ved udferdiget Contra Stevne Maal under 14de April 1757 til Aastæden indstevnt Hoved Citanten deres Jord Ejere til Siun og Grandsknings bivaanelse, saavel angaaende det omtvistede støcke Enge Marck, som den Gaarden tilliggende og saakaldede Øde Jord, hvorudi de har paastaaet at nyde proportioneret Andeel, da enhvers meddeelte bøxel sæddel, som produceret blev, er lydende paa 1 Løb Smør skiønt sam/m/e efter Matricul ey er meere *en (end) 3/4 Løb eller 1/4 Part af den gandske Gaards Skyld, hvoraf de har skattet og skyldet ligesaa meget som Citanten af sine 2 fierde Parter eller halve parten af Gaarden. Og som Rætten Ved Grandskning og Skiøn samt Anviisning af gamle Merker under den paa Aastæden d/en 14de og 15de Julij passerede Forrettning sam/m/e Aar, befandt og erfarede de indstevntes Paastand ey at Være ulov grundet, og at deres Jorde Parter Vare ringere end Citantens, saavel i bonite Vidde og Jord samt at det omtvistede Enge støcke, der efter befundne Merker og Skiel burde *tillige (tilligge?) de indstevntes istæden det var underlagt til Citantens, til Skade for de første men Nøtte og Fordeel for den siste, som blev af Importance anseet til 1 1/2 s: eller 9 Mark Smørs skyld, tillige at Ødejorden, som afsiides for sig selv laae, og i forrige tiider er bleven brugt til Som/m/erbeite for all Gaardens Creatuure, men nu af Citanten til høeslette lige leedis henlagt til sit brug, at Være af betydning og anseet til 5 Skillings Jord eller 1 p/un/d 6 Mark Smørs skyld, hvilcket de indstevnte havde Væntet Citanten havde jevnet med dem eller decourteret i deres Landskyld alt i proportion af deres brug og derudi tilkom/m/ende Anpart,
Rætten kunde altsaa ikke billige Citantens Paastaaenhed og Nægtelse i saa billig Sag, i hensigt til Lovens 3die bogs 14 Cap: 14 art: forbyder Jordrotten at sætte sin Jord for høyere Land skyld end lovligt og Rætt kand Være, som og paafølgende 27 art: at tage nogen tilliggende Herlighed fra sine Leylændinger med mindre de derudi samtøcker, da Land drotten skal korte det efter billighed og selv udreede hvis tynge der ligger paa det fratagne saavidt det kand beløbe Imod samme de indstevntes Forlangende at vorde Restitueret det paasøgte, har Citanten ved Exceptioner
1759: 317
og Continuations Contra Stevning samt udførte procedur forestillet at det omtvistede har været fra de indstevntes brug i 28 aars tiid og under lagt hands Faders og efter ham hands bortforpagtede brug hvis aarsage hand ey Vilde sam/m/e afstaae uagtet hands Leylændinger ofte derom har giort Anmodning skiøndt ey formeedelst deres Armod førend nu søgt Retter gangs Søgning om, men derudi er ey Viist videre end bem/el/te hands Leylændinger stædse i lige saa lang tiid har der ved tabt som hands S/a/l/ig/ Fader og Citanten derved har profiteret. Men som Citanten under Sagens Drift er ved Døden bortkaldet og de ind stevnte i Stæden for Leylændinger nu ere Ejere for hver sin fierde Part i bemelte Gaard efter deres derpaa fra Citantens Sterboe erhvervede Skiøder, forandres tillige Sagens Omstændigheder at de forhen giorde Irettesettelser ey kand følges ved paastaaende Dom, thi ved det Skiøde, som under Sagens Drift d/en 22 april 1758 er udstædet og af Sterboetz Tilsiunsmand og tillige Enckens Laværge Hr: Raadstue skriver Geelmeyden er forfattet Conditioner til hvor efter sam/m/e \Gaardeparter/ Ved Auction er solte, er Mons Endresen gaaet fra den Part hand forhen som {Forpagter} Leylænding brugte og blevet Kiøber og Ejer for den Part Citanten Ved sin da værende Forpagter loed bruge, med hvilcken sist benevnte Part Selgeren paa Sterboedtz Veigne tillige har soldt den gandske Ødejord og der fra excluderet de 3de øvrige Parter Ejendom eller Anpart derudi at nyde, hvis aarsage Mons Endresen som holder sig til Skiødet og detz hiemlere, agter det ufornøden at Vedblive den Paastand hand forhen har giort, da hand Var Leylænding paa den anden Part, som tillige sam/m/e tiid til en anden blev soldt; men i den stæd som itzige Ejer, tilstaaer af sin nu tilkiøbte og eyende Part for Elling Knudsen at afstaae, ey allene den deel hand har paasøgt af det omtvistede Enge støcke, men og den fierdepart i Ødejorden; hvorom da de indstevnte ere blevne eenige og fornøyede, deres pretentioner imod deres forrige Ejere af sig selv bortfalder, følgelig bliver ey videre til paadøm/m/e end hvad Citanten i sin tiid og hands Encke siden har søgt, nemlig de paastevnte 3de Aars Landskyld, som de indstevnte efter deres giorde tilbud og uden afkortning i henseende til de frafaldne Pretentioner betaler hver for sig med 5 – 4 – 8 s: til Citantinden Madame Geelmeyden, som 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse, i fald mindelig betalning ey skeer forinden, bør erlægges og betales under Adfærd efter Loven
Hvad Sagens Omkostninger angaaer, da bliver samme efter dens forefundne Omstændigheder ophævede paa begge Siider.
Ahlenfit Skibbreede!
[1759] D/en 19de ejusdem blev Rætten til Almindelig Høstetings holdelse satt for Ahlenfit Skibbreede i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
1759: 317b
paa Ting stædet Alvestrøm/m/en, hvor de sam/m/e Ordres og Rescripter bleve publicerede som for nestforrige Skibbreeder.
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Skifte brev forrettet d/en 28 Nov: 1758 efter afg: Lars Joensen og hustrue Marthe Olsdatter paa Gaarden Remme vid: fol:
2. ditto paa Gaarden Titland forrettet d/en 19 Martij efter Michel Olsen
3. ditto paa Gaarden Lechnes d/en 20 Martij 1759 efter Anne Larsdatter
4. ditto paa Yttre Giervig d/en 29 Maij 1759 efter Rasmus Monsen
5. Samson Helgesen Nore Levestads udgivne Pante Obligation til mig Sorenskriver Garmann paa Capital 40 rdr dat: 18 Maij 1759 vid: fol:
6. Rasmus Olsen Lechnes sin Odels og Pænge Mangels Lysning til 2de parter i Gaarden Lechnes dat: 19 8ber 1759 vid: fol:
7. Kong/lig Allernaadigst bevilling for afg: Marcus Jensen Laxes Arvinger paa et Kroehold og Giestgiverie ved Stædet Alvestrøm/m/en dat: 2 Sept: 1758 vid: fol:
8. Kongl/ig Privilegium og bevilling for Lieutnant Johan Christopher Steen paa et Kroehold og Giestgiverie Ved Stædet Brudeknappen dat: 16 Sept: 1758 vid: fol:
9. Kongl/ig Skiøde for Anders Magnusen og MedEjere paa Løsnings Rætten til 2 Løber Smør i Gaarden Nedre Mundahl dat: 20 Martij 1759 vid: fol:
10. Anders Magnusen Mundahl med fleere MedEjeres transport Skiøde at Aasene Capels Kiercke er Lodtagen i det Kongelige Skiøde angaaende Reluitionen til Kierckens eyende Part i Mundahl skyldende 1 Løb Smør dat: 19 8ber 1759.
11. Mons/ieu/r Kierulf paa Doct: Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Hactor Arnesen paa 1 Spand Smør i Gaarden Sættre dat: 17 Sept: 1759 med Rev:
12. Ole Echaas, Hans Mølcheraaen Lars Gausereide og Iver Mølcheraaens udgivne bøxelsæddel til Hans Nielsen paa 27 Mark Sm: 18 Kander Malt i Gaarden Hopland dat: 19 8ber 1759 med Rev:
Lars Nielsen Hopland fremstoed for Rætten og til kiendegav det hand med mundtlig Stevning til dette ting har indstevnt Knud Oxe og Berge fordie de haver indsøgt og taget over 16 rdr i ting hold men hvormeget Veed hand ikke, hand \har/ ey heller stevnet til Doms, men allene til at undersøge Sagen hvormeeget det kand blive.
Den indstevnte mødte siigende de vel Var stevnt paa saadan Maade, men da der fattes Ved Stevne Maalet at dem ey er givet Sag hvormeget de har oppe baaret over det indsøgte ting hold holder de Stevne Maalet af ham ugyldig forinden dem Sag og sigtelse gives, er og villig naar Fogden det forlanger eller den øvrige Almue at aflægge Rigtighed, og forbeholder sig deres tiltale til Citanten igien at tage naar dem lovlig Sag og Sigtelse af ham gives og benægter
1759: 318
de aldeelis \de/ ey har taget meere end hvis udgaaet er, og da Stevne Maalet ey indbefatter hvad Lovens 1ste bogs 4 Cap: 5 art: befaler nemlig Sagen hvorfor hand har stevnt de indstevnte afviises dette Stevne Maal til lovligere behandling og nye indstevning
Publiceret
Jon Larsen Fosse med fleere Selgeres udgivne Skiøde til Peder Stephensen paa Gaarden Sletten skyldende 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt dat: 18 Maij 1759 vid: fol:
2. Ole Michelsen Settres Skiøde til Hactor Arnesen paa 9 Kander Malt i Gaarden Sættre dat: 19 8ber 1759 vid: fol:
3. Min Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Lars Larsen Gausereide paa 1/2 Løb Smør 1/2 Tønde Malt i Gaarden Totland min Moder Karen Friman tilhørende dat: 19 8ber 1759.
D/en 20de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Fogden Bildsøe tilkiende gav det hand paa Justitiens Veigne til dette Ting haver ladet indkaldet Arne Nielsen og Johannes begge paa Gaarden Hielmtvedt til at anhøre efterskrevne Vidner Christian og Niels Echeland og de ind stevntes hustruer Marithe og Siri Hielmtvedt samt Arnes datter Anne Arnes Datter deres eedelige Forklaring at anhøre, samt derefter Dom at lide for forøvede SlagsMaal dette Aars Som/m/er.
De indstevnte tillige med Vidnerne blev paaraabt men ey mødte.
Stevne Vidnerne Knud Storoxe og Berge Qvamme fremstoede og eedelige afhiemlede det de med lovlig Varsel har saa vel indstevnt de sigtede som og under Falsmaal indkaldet de navn givne Vidner.
Fogden begiærede Lavdag for de indstevnte Sagvoldere samt Vidnerne forelagt under falsMaals Straff til anstundende Som/m/erting at møde
Eragtet!
De lovlig ind stevnte og ey mødende Arne Nielsen og Johannes Hielmtvedt forelægges Lavdag til næste ting ligesom og de 3de Vidner Marithe og Siri Hielmtvedt samt Anne Arnes datter forelægges alle under Lovens falsmaal at møde til næste Aar 1760 holdende Som/m/er ting deres Vidnesbyrd at aflægge.
Fleere Sager efter Paaraab frem kom ey for Rætten
Fogden fremlagde til Attestation de sædvanlige Tings Vidner som blev besvaret som ved næst forrige Skibbreede at der aldeelis intet i de i Examinationen anførte Voger er noget fisket.
Restancen for de Kongl/ige Skatter beløber 169 rdr 2 mrk 10 s:
Laug Rettes Mænd for 1760 opnevnes 1. Peder Larsen Alver 2. Gulach Knudsen Hauchaas 3. Christian Nielsen Walle 4. Ole Andersen Fischesetter 5. Christian Joensen Echeland 6. Aschild Totland 7. Lars Klevedahl og 8. Friderich Jonsen Søre Titland
1759: 318b
Arne Skibbreede
1759 d/en 22 8ber blev Rætten til almindelig høstetings holdelse satt med Arne Skibbreede paa Ting stædet Nedre Mielde i Over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 256 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e ordres oplæste som Ved nestforrige Skibbreede saavidt sam/m/e ey tilforn paa Som/m/ertinget og tilforn vare publicerede.
1. Aflyst en af Nicolai Castber Jæger udgivne Pante Obligation til Cancellie Raad Wolert Danchersen paa Capital 300 [rdr] dat: ? 8ber 1748 da sam/m/e er indfriet d/en 4 Maij 1759 og altsaa af Pantebogen udslettet fol: 389.
2. Publiceret Nicolai Jægers udgivne Obligation til Studiosum Harrier Heiberg paa Capital 300 rdr dat: 3 Maij 1759 vid: fol: 145 og 146
3. Aflyst en Pante Obligation udgivet af Hans Susemil til mig Sorenskriver Garman paa Capital 60 rdr dat: 18 Maij 1752 da sam/m/e er indfriet bliver den af Pante bogen udslettet fol: 459.
4. Skifte brev forrettet paa Teigland d/en 5 april 1759 efter Anne Nielsdatter vid: 146
5. ditto paa Søre Mølcheraaen d/en 5 April 1759 efter Marthe Andersdatter
6. Schaftun Hechland Yttre og Midbrudvigs beboeres freedlysning angaaende deres Udmarcker dat: 21 8ber 1759.
7. Jørgen Brøchers udgivne bøxelsæddel til Størch Stephensen paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud i Yttre Horvig dat: 6 aug: 1759
8. H/err Sylovs udgivne bøxelsæddel til Anders Michelsen Schulstad paa 18 Mark Smør i Gaarden Trengereide dat: 22 8ber 1759
Fogden Bildsøe tilkiendegav at hand paa Justitiens Veigne ved skriftlig Stævning under 10 Sept: sist leeden haver til dette Ting ladet indkalde Helje Nielsen Weaae fordie at hand udi sit Ægteskab nu anden gang skal have besvangret en ham i 3die lige leed beslægtet Qvinde Menniske Marithe Johannesdatter Stamnes hand nemlig Helje Weaae at anhøre i Rette lagde Attester og beviiser om denne hands forøvede Misgierning og derefter Dom i Sagen at modtage til Vedbørlig Undgieldelse, men Qvinden er ikkun her til Vedermæhle indkaldet og ikke til doms efterdi hun Sorterer under Apostels Jurisdictionen paa Woss, hvor hun for sin Forseelse af Sagefalds Ejeren bliver Actioneret, Og for Processens Skyld er tillige indkaldet Sogne Præsten Velærværdige Hr: Sylov alt efter Stevne Maaletz nermere Formæld som Actor producerede med paateignet Forkyndelse for alle derudi benevnte undtagen Velbemelte H/err Sylov.
1759: 319
Den indstevnte Helje Nielsen Weaae tillige med den til Veder mæhle indkaldte Marithe Johannesdatter Stamnes mødte vedtagende lovlig Varsel.
Stevne Vidnerne afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse som og at have sam/m/e anviist for H/err Sylov.
Den indstevnte Helje Nielsen Weaae fremstoed frie for Rætten og tilstoed det hand som ægtegift Mand atter med Leyermaal anden gang har forseet sig med det sam/m/e Qvinde Menniske som nu møder for Rætten navnlig Marithe Johannesdatter Stamnes som er ham i 3die lige leed beslægtiged, og afled med hænde et pige barn som er fød og kom/m/et til Verden 7 Uger efter S/anc/t Hans dags tiider inde værende Aar beklager altsaa sin Synd og begangne Daarlighed
Qvinde Mennisket Marithe Johannesdatter Vedstoed lige leedis det Helje Weaae som i 3de Leed er hænde beslægtiget er den som anden gang har besvangret hænde, og med hvilcken hun aflet det barn som 7 Uger efter S/anc/te Hans dags tiid {hun} har fød til Verden og endnu er i Live.
Actor sagde at den udi Helje Weaas boe holdte Registations og Vurderings Forrettning er hos hans Excellence H/err Stifts befalings Manden beroende, hvilcken Comparenten i dag havde Væntet sig med paateignet Approbation tilstillet, men som det ikke er skeed nødsages hand at begiere Sagen til Videre udsatt til extra Rætts holdelse samt Defensors beskickelse og fornødne Attester at erholde til Sagens Sluttning, da Actor nermere Ved Continuations Stevning skal lade de paagieldende indvarsle, imidlertiid fandt Actor fornøden til sin Præcaution at ankyndige bem/el/te Helje Nielsen Weaae arrest og hæftelse paa hands Persohn og desaarsage beordrer Lehnsmanden Anders Morvigen han/n/em under sicker Varetægt at modtage.
Eragtet!
Den af Fogden forlangte Udsættelse bliver bevilget til Continuations Stevning i Sagen til extra Tings holdelse bliver forfattet, da Tiiden skal Vorde beram/m/et, naar Extra Tinget igien kand blive her paa ting stædet holdet, saasnart Actor anviiser Stevne maalet, og har af Deres Excellence H/err StiftsbefalingsManden faaet Delinqventen en Defensor beskicket.
1759: 319b
Abraham Marcusen Contra Simon Aamunsen efter forrige tiltale
Procurator Cramer junior producerede Rættens seeniste forelæggelse efter hvis Indhold hand og med mødende principal Abraham Marcusen Vilde forvente hvad der paa Contra partiets Siide frem kom/m/er
Til Rætten blev fremlagt et skriftlig Indlæg af 21 8ber 1759 paa Anna Simon Aamundsens Kones Veigne forfattet som saa leedis lyder.
Proc: Cramer svarede at dette nu frem førte saa Vel som forrige er bleven hiemdreven seeniste Rættes dag og til ydermeere Oplysning frem leVerede en fra nu afdøde Hans Peersen i Vidners Overværelse med paaholden penn underteignede Modsagn af det i Rætten producerede falske og urigtige Skiødetz Underskrift, dog lod være at sam/m/e Skiøde kunde havt sin Rigtighed da var det dog unøttigt henseende til den skiulte Contractes Indhold hvilcken til denne tiid er til bage holdet dog med Vidnesbyrd betydet og bekræftet og kunde denne Contract nu ligesaavel fremkom/m/e som Skiødet der ting fra Ting har lagt i Skiul hand havde altsaa ey meere at erindre end den af Abraham Marcusen uimodsagde Rødnings Rætt Var ham hiem/m/el nok til denne Sags drift, erindrende derhos foruden forrige anførte bekostninger for denne Reyse og tiids spilde samt Kost og tæring med Procuratoris belønning billigst 10 rdr at Vorde tillagt og der med ligesom Vederpartiet indloed Sagen under forvæntelig skyndigst Dom.
Eragtet
Sagen optages til Doms til næstkom/m/ende Onsdag
Publiceret
Baste Jonsen Garnes sin Odels og Pænge mangels Lysning til den part i Gaarden Garnes som hands Stiv fader Jens Olsen Garnes beboer dat: 20 8ber 1759 vid: fol:
Anders Andersen efter forrige tiltale Contra Ole Johan Olsen.
Skafferen Tosten Einersen fremlagde paa Ole Olsen Steens Veigne et skriftlig Stevne maal under 30 Sept: sistleeden under Contra Citantens Navn som Tosten Einersen ey Viste hvad enten det af Ole Olsen Steen Var skrevet eller underskrevet, hvorefter hand skal have indstevnt Syneve Andersdatter til at anhøre Vidner.
Anders Andersen protesterede imod dette Stevne Maals antagelse, da hvercken Sagsøgeren selv møder i Rette dermed eller nogen authorisered mand har underteigned sam/m/e Stevning, da hand og Veed at Ole Olsen ey selv kand skrive, som og Tosten Einersen og for Rætten tilstoed.
1759: 320
Og altsaa paastoed dette ugrundede Stevne Maal afviist Derimod forlangede Comparenten Anders Andersen paa sin Værmoder Syneve Andersdatter Dom i Sagen efter sin forhen udførte procedur.
Eragtet
Da Ole Olsen Steen ey som Contra Citant møder for at incam/m/inere sit Contra Stevnemaal som hoved Citanten ey for fulde Vil antage, i henseende det ey lovlig er indrettet og skrevet saa Retten deraf kand erfare detz Rigtighed, altsaa bliver sam/m/e hinderlig at Sagen ey kand Videre foretages, men til nyt Stevne maal afviises paa Ole Olsen Steens Siide da Sagen til nestkom/m/ende Aars Som/m/erting gives Anstand og til sam/m/e tiid Ole Olsen Steen paalagt paa sin Sønn Ole Johans Veigne at slutte Sagen til Doms, saafremt hand efter de i Sagen forhen førte Vidner ey Vil vænte den af hoved Citanten paastaaende Dom {at vorde} efter Sagens Omstændigheder at blive afsagt.
D/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
1. Inger Monsdatter og MedEjeres Skiøde til Hendrich Erichsen Midbrudvig paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt i Gaarden Mid Brudvig dat: 21 8ber 1759 vid: fol: 146 og 147.
2. Stephen Anbiørnsen Blindems udgivne bøxelsæddel til Besse Stephensen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Blindem dat: 23 8ber 1759. med Rev:
3. H/err biskop Tidemans udgivne bøxelsæddel til Johannes Knudsen Kielland paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Tuenes dat: 2 Junij 1759 med Rev:
4. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Helje Monsen Waatle paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Tuenes dat: 6 Junij 1759 med Rev:
5. Mons Danielsen Flactvedt med Søskendes udgivne Skiøde til Besse Stephensen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Blindem dat: 23 8ber 1759
6. Kongl/ig Allernaadigst Skiøde for Ole Halsteensen og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 1 Løb Smør 1 halv tønde Korn i Gaarden Almaas dat: 17de april 1759 vid: 147
Udi Sagen indstevnt af Abraham Marcusen Contra Simon Aamundsen blev d/en 24de følgende Dom
afsagt!
Ved Stevne Maal af 14 Nov: 1757 haver Citanten Abraham Marcusen som en Mindre Aaring uden sin Formynder og Curatoris Samtøcke ladet indkalde Simon Aamundsen boende paa bøxlet Grund Sorterende under Gaarden Store-Sandvigen til at afstaae og fravige for sig de Huuser og dens paastaaende og bøxlede Grund som efter Citantens forestillelse hands Fader afgangne Marcus Marcusen
1759: 320b
efter en paaberaabt oprettet Contract for en 13 aars tiid skal have soldt med den Condition, i fald hands Sønn Citanten Abraham Marcusen sam/m/e huuser vilde ved sine myndige Aars Opnaaelse til beboelse antage, da sam/m/e til ham igien at afstaaes imod at Citanten erlagde de for huuserne til hands S/a/l/ig/ Fader udbetalte Pænge med beviislig derpaa anvænte Forbeedring og Omkostning, sam/m/e hands Paasøgning har Citanten deels ved udferdiget beskickelse af 16 Maij sam/m/e Aar deels ved indstevnte og afhørte Vidner søgt at bestørcke, men da Citanten hvercken in Originali eller in Copia har frem lagt den paaberaabte Contract hvoraf en Gienpart burde have Været i hands eller Værges hiem/m/e, Vidnerne og har Været uviidende hvad enten sam/m/e har været skrevet paa behørig Stemplet Papier eller ikke men derudi overeens stem/m/ende at bem/el/te Skrift i Simon Aamundsens Fraværelse da hand Var ude paa en lang Reyse skal være bleven forfattet, følgelig ey af ham underskrevet til forbindelse paa hands Siide, den indstævntes Hustrue og, da hændes Mand er udcom/m/anderet i Deres Maj/este/ts Søe tieniste, har benægtet saadan Contract anseende sam/m/e i fald den var oprettet af ingen Værdie imod det anviiste og hændes Mand Simon Aamundsen erhvervede Skiøde af 8de Nov: 1745 hvorefter erfares at Divert Jansdatter afg: Abraham Hansens Encke har med sin beskickede Laværge soldt bemelte Huuser til Simon Aamundsen uden ringeste tagne Reservation til huusernes afstaaelse for Citanten naar hand blev fuldMyndig ligesom og at Kiøberen til hænde har betalt den accorderede Kiøbe Summa med 50 rdr hvorudi hændes datters børn bleve Lodtagne udi, end videre er og ved fremlagt bøxel brev under 10 Julij sam/m/e Aar beviist at Huusernes paastaaende Grund med tilliggende Engepladtz er huusetz Kiøbere bem/el/te Simon Aamundsen af Grunde Ejeren tilstaaet
Altsaa kand Rætten ey ansee at Citanten har lovlig Paasøgning indstillet imod den indstevnte Simon Aamundsen til Huusernes og Engepladtzes Afstaaelse for ham, da den indstevnte ey har kiøbt Huuserne af hands afdøde Fader som i beskickelse og Stevning meldes om, men af Selgerinden Divert Jansdatter som har ladet sit udgivne Skiøde til Vitterlighed attestere af 2de Mænd nemlig Hans Pedersen som har Vidnet i Sagen, og Sæbiørn Ellingsen som begge nu ere døde, følgelig bliver deres Attestation til Skiødetz lovgyldighed anseet troeværdig, da Contrarium ey er beviist, eller kand blive svecket ved den Modsagn Hans Peedersen skal paa sin syge Sæng og
1759: 321
noget for hands død have sagt efter den derom fremlagde løse attest.
Thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at den ind stevnte Simon Aamundsen som efter Skiøde lovlig har kiøbt de paaanckede Huuser samt af Grunde Ejeren fæstet og bøxlet dens Vedhørende Grund bør for Citantens daarlige og ugrundede samt ubeviislige Søgemaal aldeelis frie at være, og af sin tilkiøbte Ejedom fremdeelis benøtte sig som det erhvervede Skiøde og bøxelsæddel omformelder, da tillige Processens Omkostning som Citanten har paaført sig herved ophæves.
Fleere Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten.
Fogden frem lagde til Attestation de sædvanlige bielager til sit Reegenskab som blev besvaret ligesom forrige Aar undtagen at Fogden for at blive Viss paa hvem af Sandvigens beboere der i dette Aar har brugt giestgiverlig Næring har opnevnt de sam/m/estæds boende 2de Mænd, navnlig Baste Eschilsen og Tosten Einersen som efter formening at udsuge Sandhed navngav 9 Persohner navnlig Haaver Tollefsen Nicolai Jæger Ole Hoelmand Jan Seehuus Baste Eschildsen Niels Svendsen Giert Storm Hans Fæster og Hans Jansen, men derhos paa tilspørsel bekræftede at ingen fleere der boende det allerringeste havde handlet, hvoraf skatt bør svares.
Laug Rettet og Almuen sagde at af Kræm/m/erleyer findes ingen herudi Skibb: ey heller priviligerede Giestgiverier uden Salhuus.
End videre blev angivet at der lidet er fisket i Telvigens Laxevog, og der for har Fogden anført brugerne der af at svare 3 mrk
Restancen for inde værende Aars skatter beløber 146 – 3 – 6 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1760 opnevnes 1. Ingebricht Dahle 2. Torbiøn Dahle 3. Johannes Jonsen Fosmarchen 4. Besse Schreyen 5. Niels Aarstvedt 6. Helje Yttre Horvig 7. Mons Gudmunsen Horvig og 8. Elling Espelie
Mielde Skibbreede!
[1759] D/en 25de ejusdem blev Rætten satt til almindelig Høstetings holdelse med Mielde Skibbreedes Almue paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
Og blev oplæst de sam/m/e Ordres angaaende Grændse Skydtzen og hospitals Pængene som ved forrige Skibbreede.
Dernæst publiceret
et Skifte brev forrettet d/en 6 Junij 1759 efter afg: Brithe Olsdatter Waatle vid: fol: 147
2. Kongl/ig Aller naadigst bevilning for Johan Harbitz paa et Kroe hold og Giest giverie ved Stædet Haugsvigen dat: 19 aug: 1759
3. Lige leedis for dette Skibb: publiceret den freedlysning Opsidderne paa Schaftun med de fleere Gaarders beboere har giort angaaende Schaftun Dahlen.
4. H/err Consistorial Raad Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Jon Isachsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Nore Veset: dat: 19 Maij 1759 med Rev: ej dat.
1759: 321b
5. Niels Monsen Aalmaas Niels Heldahl og Ole Nore Borges bøxel sæddel paa en liden NøsteGrund ved Lohne Marcken dat: 25 8ber 1759 til Stephen Grove.
6. Mad: Meden S/a/l/ig/ H/err Legangers udgivne bøxelsæddel til Mons Monsen paa 1/2 Løb 1 1/4 Mark Smør 9 1/4 Kande Malt i Gaarden Wæfle dat: 13 Dec: 1758
7. Rasmus Nielsen Hafres udgivne Skiøde til Niels Magnesen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Hafre dat: 25 8ber 1759. vid: fol:
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte
Ole Nielsen Blom fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med *med mundtlig Varsel har ladet indkalde Lars Hafres Sønn Salemon Larsen tillige med Lars Larsen Wichne Nesses Sønn Lars Larsen begge fordi de haver noget for Michelij en 14 dage afskaaret og afrevet Citantens hæst halen og saaleedis lydt den at den ey kand gaae i den Værd som den ellers kunde og burde komme udi, ligeleedis til Vidner under fals Maal ind kaldet Holjer Blom og Mons Stephensen Hundham/m/er og de indstevnte drengers Fædre Lars Larsen Wichne og Lars Hafre til at anhøre Vidner samt for deres børns Forseelse tillige at blive ansvarlige, end Videre til Vedermæhle og indkaldet Mons Jonsen Hafre hos hvem drengen Lars Larsen tiener, alt efter Sagens Omstændighed til Doms liidelse over de sagskyldige at paastaae.
De indstevnte Mødte alle som og drengen Salemon Larsen som sagde at Være 13 aar gam/m/el, benægtede at have reevet haar eller harg af Ole Bloms hæst men vel at have revet den af Knud Søre Vesets hæst som hand i Som/m/er afrev, og har hand nogle deraf hiem/m/e og nogle gav hand til Mons Larsen Wimelvig og Magne Monsen Hartvedt som begge mødte og tilstode at de begge en Søndag før end Citanten kom dagen efter med sin hæst og klagede sam/m/e Var dens hale bedervet, fick udi drengens Faders stue hvor drengens Stiv Moder Var inde fick drengen Magne Monsen Hartvedt en Locke, men Mons Larsen Wimelvig fick en anden Lock haar i Svalen uden for,
Den anden indstevnte dreng gam/m/el 13 aar navnlig Lars Larsen Wichnenes, sagde det hand i Som/m/er toeg af Ole Bloms hæst nogle haar af halen, og at Salemon Larsen Var sam/m/e tiid med, og skar hand sam/m/e af med en liden Kniv som Lars Larsen sagde tilhørte sig, og skulle sam/m/e afskaarne haar være dem begge tilhørende, men siden det blev efterspurdt har
1759: 322
de ey skiftet dem, men sam/m/e anviiste hand for Rætten at være en liden Lock, og tilstoed begge drengerne at dette Aar haver de brugt snarer at udsætte efter Kramsfugl der med at fange.
Vidnerne fremstode og efter behørig formaning at udsiige Sandhed forklarede
Mons Stephensen Hundham/m/er sagde at da hand tillige med Holjer Blom blev af Citanten forlanget at gaae med ham til Gaarden Hafre for at erholde efterrettning om hvem der havde afskaaret halen paa Citantens hæst, mødte Vidnerne Lars Hafres Sønn Salemon Larsen, og da Vidnerne tilspurte ham om hand var Giernings Manden sagde hand jeg kand ey sige mig frie jeg jo har Været i fær med hæsten, nemlig at skiere haar af dens hale, da hand og græd og gick ind i sin Faders stue og da Vidnet fulte med saae Vidnet Drengen tage haarene ud under bordet og bar det uden for Dørren og Viiste det for Vidnerne, men ey sagde det hand havde taget det af andens uden Citantens tilhørende hæst, og da Vidnerne fick de af drengen tilbragte Haar saa de at de Var de som af Citantens hæst var afskaarne og lignede Stumpen som Var hvide og sorte, og da Vidnerne tilspurdte drengen Salemon hvem der var med ham at afskiere halen sagde hand at drengen Lars Larsen Var med, som hand og bad vidnerne Vilde tilspørge, og da Vidnerne tiltalte Lars Larsen faldt hand strax i Graad og tilstoed at have skaaret nogle haar af bem/el/te hæst, tilstoed og at have nogle haar som hand og anviiste dem, og sagde det Salemon Larsen og hand Var begge derom, Vidnerne tilspurte og drengen Lars Larsen hvem Kniven tilhørte hvormed de afskar halen hvortil drengen svarede at Salemon Larsen eyede den. Videre forklarede Vidnerne at Salemon Larsens Fader nemlig Lars Hafre kom i deres Nerværelse sam/m/e tiid og med Vreede tiltalte sit barn rivende huen af hovedet og reev ham i haaret, kaldende ham for en Knegt og spørgende hvad hand der havde at bestille, og da Lars Hafre hørte hvad hands Sønn havde sagt blev hand Vreed og talte til Ole Blom først haver vii din hæst i Vores hage gaaende og siden giøre os Fortræd og saaleedis sloeg hand i Veggen og talte mange puckende Ord. Vidnet efter tilspørsel sagde at Citantens hæst som er borcket og med sort Mann er 3 Aar gam/m/el, og er halen gandske afreevet haarene, saa den er lydet, og ey kand ansees af forrige Værd eller gielde i Kiøb og Sahl, hvis Aarsage Citanten Ved
1759: 322b
2de Mænd har ladet den hensætte til Lars Hafres og Lars Larsens Ansvar som ere drengenes Forældre. Vidnet blev tilspurdt at forinden hæsten fick den Lyde kunde den efter første indkiøb og nu værende Markes priis ey ansees ringere *en (end) 13 rdr af Verdie, som Vidnet tillige med Holjer Blom taxerede den for. De indstevntes Forældre havde dette Vidne ey noget at tilspørge
Det 2det Vidne Holjer Blom efter aflagd forklaring under Eed sagde i alt det sam/m/e som forrige Vidne uden ringeste Forandring, og var de og begge eenige at de som Vidner 14 dage for Michelij bleve af Citanten udsænte.
Drengen Lars Larsens Fader sagde det hand ey kunde nægte hand jo hos sin Sønn havde seet nogle hæste haar men ey Veed naar eller hvor hand har taget eller faaet dem, beeder om tilgivelse for sin Sønn i fald Citanten det vil tillade.
Drengen Salemon Larsens Fader havde til sin Sønns Forsvar ey noget at fremføre, benægter at hands Sønn ey har taget haar af Citantens hæst men Vel af en anden hæst, tilstaaer det hvercken hand eller nogen af hands Naboer har hæster paa Gaarden Hafre, tilstaar og at Citantens hæst er lydet som hand og har seet, og at hæsten er satt saavel ham som Lars Larsen til Ansvar, men at ikke deres Leylighed er til sam/m/e at udlægge Pænge der for. og haabede de at Citanten ey æsker sam/m/e til Videre Dom, men forlanger en ringe tiid til derom at foreenes, og altsaa i henseende til deres børns daarlighed og unge Aar afbeeder den Straff dem kunde tilfalde.
De indstevntes Forældre tilbød at Ville betale Citanten for den af deres børn bedervede og lydte hæst 9 rdr tillige med denne Processes Omkostning, hvor med Citanten i henseende til deres Ringe Vilkaar declarerede at være fornøyet, - og beloved begge de indstevntes Forældre i Vidners Paasiun at straffe dem riis og afbeeder den Straff de ellers publiqve burde udstaae,
Fogden frafaldt sin Videre paastand over dem at giøre naar sam/m/e blev af forældrene efter tilbud exceqvered
Fogden Bildsøe anmelte at hand med mundlig Varsel til dette ting haver ladet indkalde Anne Andfins Datter nu opholdende sig hos Aad Nedre Mielde for-
1759: 323
di at hun har ladet sig besvangre af en Persohn som hun navn giver at Være Madtz Andersen som skal opholde sig i Bergen og tiente paa Tydske bryggen, og derfor at lide dom til bøders Udreedelse, eller i Mangel deraf at udstaae straff med Fængsel.
Den indstevnte Anne Andfindsdatter mødte Vedtagende lovlig Varsel, siigende at Være bleven besvangred paa Gaarden Aadland hvor hun da tiente hos Forpagteren Iver sam/m/e stæds boende, af den angivne Persohn Madtz Andersen som kom der op til Gaarden Aadland fra byen, og sagde det hand tiente paa tyske bryggen men hos hvem eller hvilcken hosbonde Viiste hun ikke, sagde det hun ey til denne tiid har staaet aabenbare Skrifte, men har Ved 5 Ugers tiid fra S/anc/te Hands dags tiider fødet og kommed i barselsæng med tvillinger som begge lever og er aldeelis intet eyende til sam/m/e børn at faae opfostred med, og altsaa har aldeelis intet til sine bøders Udreedelse.
Fogden for nermere at undersøge Rigtigheden om den af hænde navngivne barnefader er til og kand findes opspurt i Bergen begieret Sagen til næste Rætt udsatt til hvilcken tiid hand da og skal frem lægge Sognepræstens attest
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting bevilges
Og da ey fleere Sager for Rætten fremkom blev de sædvanlige bielagere til Fogdens Reegenskab attesterede som forrige Aar
Restancen for de Kongl/ige Skatter beløber 38 rdr: 2 mrk 1 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1760 opnevnes følgende. 1. Knud Grove 2. Peder Nore Kleppe 3. Michel Søre Kleppe 4. Jacob Niosta 5. Erich Niosta 6. Mons Nore Vefle 7. Anders Johannesen Espevold og Joen Litthue.
Udi Sagen indstevnt af Iver Andersen Møllendahl Contra Jacob Giise er d/en 6 Nov: i Parternes Paakaldelse, da Rætten paa Aastæden Møllendahl var nerværende og i den afdøde Laug Rættes Mand Ole Rasmusen Bratlands Stæd igien Var af Fogden opnevnt Haagen Nielsen Nyegaard følgende af Dom/m/er og Laug Rett
Dømt og afsagt
Ved Stevne maal af 8 Maij sist leeden Aar haver Citanten Iver Andersen Møllendahl til Aastæds Rætt paa Gaarden Møllendahl indstevnt sin Naboe Jacob Giise, som den hand paaklager skal have udviidet den saa kaldede hæste Ager, beliggende for en deel i Citantens bøe, og af Citantens hosliggende bøemarck indtaget nogen Engmarck til samme Ager, samt ved høesletten indtrænget sig
1759: 323b
paa hands brugende Enge marck over de rette Merkeskiel og steene, under sam/m/e Hoved-Continuations og Contra Stevninger som paa sine tiider efter Actens Udviis i Rette ere faldne, er af Citanten indkaldet Vidner deels at forklare, hvorleedis Merkerne i hands formænds tiid tilforn har Været, og hvorleedis sam/m/e nu i hands tiid befindes, hvis Aarsage hand Ved sine giorde I Rette settelser paastaaer Satisfaction samt Erstattning for Sagens bekostning alt efter det i Sagen passerede og producerede Situations chart, og den udførte procedur. Mod bemelte Sigtelse haver indstevnte Jacob Giise lige leedis ved Contra Stevning Vidners førelse og fremlagt Afrisnings chart søgt at beviise sin Uskyldighed, og i slig Anledning paastaaet at Vorde frie funden for Citantens ugrundede og ubeviislige Sigtelse samt for ubillig paaført Sag at nyde Reparation
Thi bliver efter begge Parters førte Vidner og indgivne paa begge Siider de 3de Poster som under denne Sags drift ere ventilerede herved skiønnet og over veyet. 1mo hvad den af Citanten paaklagede Fornermelse som indstevnte Jacob Giise skal have tilføyet Ved den saa kaldede hæste Agers Udviidelse i Citantens bøe, da har Vidnet Niels Pedersen som i Aaret 1756 tiente hos Jacob Giise tilstaaet, at hand i Plovtiiden sam/m/e Aar for at beene og rette Ageren har langs ved den tilgroede Ager Reene spaet nogle Torver af diverse bredde, paa Visse Stæder en spade breed men igien paa visse Stæder ikkun en tver haands breedde, bemelte opspaede Jord har Citanten vel ladet sam/m/e Aar med Vidner oversee, men ey beviist hvor meget eller breed støcke marck det har været, Aaret derefter har den indstevnte fra sin Ager igien udlagt saadan Strim/m/el til Græsmark uspaet som Ved Rættens begrandskning fandtes at Være i Længde 22 alen, i bredde i breedeste Ende En halv Alen og i knappeste Ende 1/2 qvarter
1759: 324
bemelte saaleedis befundne strim/m/el Jord som fra Ageren var udlagt og med Græs begroet blev anseet til 1/2 Vog høes Vægt eller af Verdie til 8 á 10 s: for saavidt det derpaa aflede Græs kunde beløbe, der imod observerede Rætten tillige at som bemelte Ager Var ey ved Reenen lige been afsnøret, mindre med Agerreens steene eller Pæle i kanten afmerket, kunde sam/m/e opspaede Torver, hvor af tretten er exsistered, ansees end mindre af betydning, i henseende Ageren er med Reenen flad liggende, og kand naar den Aar efter andet ey accurat ved reenen afstickes og opspaes lige saa lett groe til Græs bond til Ager Reenens Formeerelse, som at den indstevnte, da ingen Ager reens steene fandtes, kand have forseet sig at lade sin dreng indspade bemelte torver til sin Ager, som noget hand kunde troet eller Været i tvivl om med rette at have eller burde tilhørt hands Ager, da Veyen uden for Reenen desuden Var breed nok. 2do hvad bøe Merkerne fra bem/el/te hæste Ager til Citantens Løe hiørne angaar, da i stæden sam/m/e efter Vidners forklaring har været med kieppe er sam/m/e efter enstem/m/ige Vidners Forklaring for 10 á 11 aar siden med Parternes Samtøcke og i deres Nerværelse bleven med Steene kiendelige opsatte efter Snoer, og da sam/m/e endnu er tilsiune og fra den tiid uforandrede, saa at begge Parter stædse har \derefter/ rettet sig med deres høe slette burde desangaaende ey Videre Tvistighed Været opkommet. 3tio Af lige beskaffenhed har det sig med Merket neden for blege Volds Ageren, som i en 17 aars tiid saaleedis som det nu befindes nemlig fra Eene Paalen ved Møllendahls Veyen og ned i den Ved Elve backen staaende Merke steen efter hvilcke Mercker Parterne stædse har rettet sig med deres høeslette, og da det ikke er med lovgyldige Vidner beviist at nogen Forandring er skeet Ved sam/m/e Merkes forfløttelse i Citantens tiid, ey heller paaancke nogen sinde i bem/el/te tiid er ført, da sam/m/e imellem Parterne for 10 á 11 aar, da det øvrige blev rettet, kunde tillige bleven afgiort, henfalder Citantens Paastand desangaaende som noget der ey kand kom/m/e den indstevnte til ringeste Over tydning at have tilføyet eller foraarsaget ham nogen fornermelse, da Citanten efter sin meddeelte bøxel sæddel dat: 4 april 1743 har i brug alt det ham Ved hands tiltrædelse er Vorden
1759: 324b
udviist efter de da befindende Mercker,
i slig Anledning og Sagens forefundne Omstændigheder kiendes og døm/m/es hermed for Rætt, at som {den indstevnte} \Citanten/ ey har beviist at den indstevnte har i nogen Maade fornermet ham til skade uden for saavidt at de forommelte Torver langs Ager Reenen i Aaret 1756 er indspadet af Niels Pedersen til hands hosbonde. den ind stevntes Ager, som sam/m/e Aar tillige blev saaet men igien Aaret 1757 igien uspaet og til Reenen henlagt meer om ikke mindre, saa forbliver det fremdeelis derved, at hvad (hvis?) den indstevnte for at undgaaet trette har lagt af Ageren til Citantens hosliggende Ager Reene, som og forlængst er begroet til Græs bond, fremdeelis derved skal forblive, ligesom og at saavel paa Vestre som Søndre Siide af hæste Ageren for at forekom/m/e oftere trette kiendelige Ager Reens hiørne Steene bør i begge Parters og Vidners Nerværelse opsættes og i Kanten af Reenen nedgraves, hvad de øvrige bøe Merker angaar som Citanten Ved adskillige Vidners søgelse har attraaet at beviise hvorleedis sam/m/e i forrige tiider har været i hands og indstevntes Formænds tiider henved 26 á 27 aar siden da uagtet intet oplysligt derom er provet kand saadanne ophidtede inventioner ey tiene Citanten til størcke i sin Paastand om Merkernes forandring i hensigt til Lovens bydende i 5 bogs 2 Cap: 68 [art:] {at} \tilholder/ det en hver skal beholde det hannem er udviist og tilfalden naar paatale inden 3 aar ey er skeed, end sige efter saa lang tiid og 17 aars forløb, da Parterne har med deres høeslette rettet sig, hvorfore bemelte Mercker, som nu er staaende til Skilsmisse imellem begge Parters brugende og bøxlede Jordeparter uden forandring i ringeste Maade bliver som forhen sam/m/e i deres tiid har Været til fellis Efterrettning.
Hvad Sagens bekostninger angaaer som til anseelige Summer efter Parternes indgivne Reigninger er opført da finder Rætten det billigt at som Citanten i rette Tiid i følge Lovens 1 bogs 14 art 1 art
1759: 325
ey har paatalt den efter 2de aars forløb først paaanckede Skade, og med selvforlangte Opsættelser forlænget Sagen til forøgelse tillige i Omkostninger, bør hand til\lige/ {dend} \med/ indstevnte Jacob Giise til nogenleedis Erstattning betale til Processens Omkostninger Rættens Gebyhr, som for 4re Samlinger tillige med de Vidløftige Tings vidners førelse som af Parterne Rester ubetalte, beløber 16 rdr, som enhver udreeder for en halvepart med 8 rdr, men i det øvrige ophæves enhvers Omkostning paa begge Siider
Udsættelses Ting
[1759] D/en 7 Nov: blev Rætten satt paa Ting stædet Møllendahl hvor det for dette Aar opnevnte Laug Rætt tillige møder.
Og blev udi den af Hr: Borge mæster Fasmer Contra Mad/a/me Wessel Justitz Raad Carbiner og Procurator Reutz tingsVidne Sag følgende
Eragtet
Mod det af Hr: borgemæster Fasmer til Tings vidne under 24 aug: sistleeden Aar 1758 udstædde Stevne maal Contra Mad: Wessel hændes Sviger Sønn Hr: Justitz Raad Carbiner og Procurator Reutz, haver bemelte Reutz paa egne og med Indstevntes Veigne indgivet sin skriftlige exception under 5 8ber sam/m/e Aar, som af Citanten under 7de Aprilis dette Aar 1759 er Repliceret, men da Sagen i Mangel af Stevne maaletz Afhiemling ey kunde foretages førend sam/m/e ved Continuations Stevning for Vedkom/m/ende igien var ankyndiget samt afhiemlet ved dette Aars afholte Høste ting, da begge Parter mødte og Refererede sig til deres forhen giorde exception og derpaa givne Repliqve, blev sam/m/e til Kiendelse optaget til Udsættelse Tinget som i dag d/en 7de Nov: holdes hvor da Rætten af de i Sagen fremlagde documenter har erfaret at de indstevntes giorde Exception ey kand hindre Stevnemaaletz lovlige Fremgang men at de lovlig indkalte Vidner, som under dette Ting Lav og Landetz Jurisdiction Sorterer at blive admitterede til Forklaring og følgelig Stevne maalet svare til de qvestioner, som for dem fremsættes, der efter Citantens declaration hensigter til den verserende Sags Oplysning, hvorved Citanten agter at beviise sin Uskyldighed imod de udi Notarial Protest og beskickelse under 26 og 29 Maij sistleeden Aar tillagde beskyldninger, samt tillige at faae oplyst, hvorleedis hand som Laværge for Mad: Wessel i sin da værende betienings tiid har opført sig, og hvorleedis hun med ham har Været fornøyet.
1759: 325b
Procurator Blechingberg i anleedning af Rættens nu afsagde Kiendelse producerede de af H/err borgemæster Fasmer udi Kiøbenhavn forfattede og af hands Kieriste her i Bergen udskrevne og underskrevne Qvestioner og derefter Vilde fornem/m/e hvormange af de indstevnte Vidner møder.
Vidnerne blev paakalte hvor af ikkun mødte de 2de Sc: Rasmus Forpagter paa Lundgaarden og Erich Bartromsen
Procurator Reutz for H/err Justitz Raad Carbiner nest at forbeholde Paaancke over Rættens ergangne Kiendelse toeg sig Reserveret under Vidnernes fremkaldelse og anhørelse at fremsætte sin nermere formeening og Paastand til exception imod een eller anden qvestion som kunde synes at Være enten inqvisitorisch eller stride imod lovlig Rættergangs Maade uden for Sagen i sig selv, efterdi det Vilde blive baade til Vidløftighed og Ophold om Comparenten i forveyen skulle igiennem gaae de mangfoldige Vidløftige og nu frem lagde qvestioner paa 3 fulde Arck papier, hvorfore Comparenten allene Vilde paahøre examinationen af Vidnerne saa mange som møder, og i fald de fleeste skulle udeblive som det lader sig ansee, Var hand begierende Copie af sam/m/e qvestioner til besvarelse og nermere Paakiendelse naar Sagen igien skulle foretages.
Procurator Blechingberg forestillede at siden Hr: borgemæster Fasmer til sluttning af projecterede qvestioner melder, at dersom der ere fleere Vidner end de i Qvestionerne benevnte skal af de afhørtes Forklaringer udsøges hvad som til Sagens Oplysning for dem bør fremsættes til besvarelse og Comparenten nu fornem/m/er at ingen af de i Qvestionerne benevnte men Vel de 2de ubenevnte nemlig Forpagteren Rasmus Olsen og Erich Bartromsen møder, saa efterdi ingen fleere Vidner til Forklaring møder, Reserverede Comparenten paa Hr: borge Mæster Fasmers Veigne nermere Qvestioner i sin tiid til dem, men ellers for det første forlangede fremsatt, de til Hauchelands og Borge Mændene inrettede 7 qvestioner undtagen den 6te og dernæst de til Peder Hamre Lars Walle og Lars Starre Fossen fremsatte 4 Qvestioner.
For de mødende Vidner blev Eeden oplæst og dem formaning givet at Vogte sig for Meen Eed
1ste Vidne Rasmus Olsen forpagter paa Lundgaar-
1759: 326
den fremstoed og efter aflagd Eed svarede til fremsatte 1. qvestion svarede det hand er uvidende om hvad qvestionen inde holder 2. svarede ligeleedis det ham er ubekiendt, til 3de svarede lige det sam/m/e, til 4de svaret ey at have Været med eller er der om bekiendt, til 5. svaret det ham var ubekient den 6te qvestion blev forbigaaet, til 7de svarede det og var Vidnet ubekiendt. Dernæst blev og de andre 4re qvestioner for Vidnet fremsatt. til 1ste qvestion svaret hand ey Veed hvad Møye borgemæster Fasmer har havt for Mad: Wessel og hvorudi sam/m/e har bestaaet, men vel veed at hand har nogle gange reedet op i smaae Kalve dahlen paa Mad: Wessels Veigne, til 2. qvestion svarede ey derom at være bekiendt til 3de svaret ligeleedis der om at Være uvidende til 4de svaret at for ham er ey noget af det om spurte skrevet ey heller er Vidende om noget for andre af Citanten er skrevet.
Procurator Reutz paa Justitz Raadens Veigne tilspurte dette Vidne om hand Veed eller har hørt \om/ nogen Aftale og Accord imellem borge Mæster Fasmer og S/a/l/ig/ Mad: Wessel om hvad den første skulle have i Laværge Lønn aarlig og om Vidnet Veed at han/n/em i saa fald af Mad: Wessel tiid efter anden kand Være betalt, 2do Om Vidnet har hørt af S/a/l/ig/ Mad: Wessel tilstaae at have betalt borge mæsteren hvad ham hos hænde tilkom eller hvorleedis hændes Ord derom for hændes Død har Været.
Proc: Blechingberg exciperede og protesterede mod de af Sing/neu/r Reutz fremsatte qvestioner siden borge mæster Fasmer ikke er kaldet der om Vidner at anhøre det ogsaa er uden for hoved Citantens Stevne maal.
Reutz Replicerede at Sagen er om LaværgeSkab detz betiening og beløn/n/ing hvorom Processen føres og at qvestionerne directe er Sagen Vedkom/m/ende hvorfor hand til følge Lovens 1 bogs 13 Cap: 7 art: paatrængede Vidnetz Svar.
Eragtet
Vidnet haver at svare til de fremsatte 2 qvestioner
1. Svaret Vidne det ham Var ubekiendt, til 2det svarede hand ey heller noget derom er bekient untagen at hand havde hørt Mad: Wessel havde sagt efter Vidnetz sluttning for 2de Aar siden det hun havde laant borgemæster Fasmer enten 5 eller 600 rdr som Vidnet ey tilfulde Viste, hvoraf Mad: Wessel sagde at det Eene hundrede Rixdaler vilde hun ey fordre ham til bage, men det øvrige Vilde hun have igien.
1759: 326b
3die blev Vidnet af Reutz tilspurdt hvem der fleere Var nerværende Ved disse omprovede Ord og om Vidnet har hørt at Mad: Wessel noget for sin Død har beklaget sig over borgemæsteren angaaende Consul Chesaux afbrente huus Ved Muuren at hun ingen Rigtighed kunde faae med ham derom eller hvorleedis hændes tale egentlig desangaaende falt. Vidnet svarede det hand angaaende de omprovede pænge allene talte med Mad: Wessel, som og seenere hørte hun beklaget sig ikke at kunde faae det klar giort med Chesaux huus, og klaget over borge mæsteren derudi at Være skyld men hvad Ordene ellers Var kunde Vidnet ey erindre.
2det Vidne Erich Bartromsen frem stoed og efter afsagd Eed forklarede, til 1ste qvestion svaret som første Vidne det Var ham ubekiendt til 2det svarede det hand derom er Vidende siden Arbeyderne i hands huus logerede som paa broen arbeydede, til 3de svarede Ney, hand ey var med til 4de svaret og Ney, til 5te lige leedis Ney, til 7de det var ham ubekiendt, til de øvrige 4re qvestioner til 1ste svaret det hand i Aaret 1752 Var Mad: Wessels laværge i en Aastæds Sag angaaende hands paaboende Grund, men ey Videre veed om det omspurte, til 2. qvestion svaret at i Aaret 1752 Var Vidnet hos Mad: Wessel i borgemæster Fasmers Nerværelse da forliget i Aastæds Sagen angaaende Vidnetz Grund skeede, og da hørte Vidnet ey andet end Mad: Wessel med borgemæsteren som Laværge Var fornøyet, til 3de svaret det hand har hørt at Mad: Wessel antog Citanten til Laværge for at forsvare Vidnetz paaboende Grund, som byens 16 Mænd giorde Paatale om til 4de det borge mæsteren har skrevet Vidnetz fæste brev og sam/m/e som Laværge underskrevet, da Vidnet ey derfor har betalt Citanten mindste skilling der for.
Procurator Blechingberg for Citanten begierede forelæggelse for Vidnerne saa mange som stevnte og ude blevne ere og icke he/ller enten Ved Stevne Maaletz forkyndelse eller til tægte dagen have exciperet Forum under Lovens fals Maal til først holdende Som/m/er ting 1760, hvis ikke Citanten imidlertiid paa ansøgning skulle erholde bevilget extrating, da hand derom til Continuations Stevnings Udvirkelse sig hos Dommeren skal addressere.
1759: 327
Procurator Reutz agtede det ikke Møyen Værd at lægge nogen Reflexion denne Sinde til hvad Erich Bartromsen enkel og eenig og ufuldstændig maatte have Vidnet, men forbeholdt sig derom i beleylig tiid sin anmerckning ligesom hand og for sam/m/e Vidnetz Omstændigheds skyld holt det ufornøden noget at Contra Qvestionere ham
Eragtet
De lovlig indstevnte men ude blevne Vidner Mons tienende paa Lundgaarden Anne Bunneman Lars, Michel og Ole Borge Niels Haucheland den unge og gamle, Peder Hamre, Lars i Øfre Nubben, Niels Nedre Starre Fossen og Hans Kalvedahlen forelægges alle under Lovens Fals Maal at møde til først holdende Som/m/erting tilstundende Aar 1760 deres Vidnesbyrd i Sagen at aflægge.
Echanger Skibbreede!
1759 d/en 21 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Echanger Skibb: paa Ting stædet Bernes Tangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne forhen er anført untagen i afdøde Knud Aschildsen Farrestvedt er igien antagen Ole Hansen Almelie
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e ordres oplæste som ved Mielde Skib:
Dernæst publiceret følgende
1. Mons/ieu/r Kierulf paa H/err Doctor og Procancellarii Pontoppidans Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Ingebrict Olsen paa *paa 10 1/2 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Weeland dat: 16 Maij 1759 med Rev:
2. H/err Rector Boallts bøxelsæddel til Knud Johannesen paa 27 Mark Smør 1/4 tønde Korn og 1/4 faar i Gaarden Rødland dat: 25 april 1759
3. Skiftebrev forrettet paa Svindahl d/en 23 Martij efter Anne Gulichsdatter Vid: fol:
4. ditto paa Langedahl d/en 22 Sept: 1759 efter Ole Sølfæstesen
5. ditto paa Indre Eisnes d/en 18 Sep: efter Brithe Olsdatter
6. ditto paa ditto Gaard ditto dato efter Rangele Gudmunsdatter
7. ditto paa Otterstad d/en 1 Junij efter Anne Aschildsdatter
8. Anders Olsen Røes Skiøde til Thomas Andersen paa 9 Mark Sm: 4 1/2 Kande Malt i Gaarden Røe dat: 21 Nov: 1759 vid: fol: 149
9. Thomas Andersens Revers til sin Fader Anders Olsen dat: 21 Nov: 1759 vid: fol: 150
10. Aschild Halversen Sieurseth med fleere selgeres Skiøde til Ole Knudsen Fyllingen paa 18 Mark Smør i Gaarden Hellestvedt dat: 21 Nov: 1759 vid: fol: 149 og 150
11. Niels Andersen Toftes Skiøde til Mons Johannesen paa 6 Mark Smør 1/12 faar i Gaarden Store Settre dat: 21 Nov: 1759 v: 149
12. Kongl/ig allernaadigst Reluitions Skiøde til Lars Andersen og Med Ejere til 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Myhr dat: 17 April 1759 vid: fol: 150
13. ditto Kongl/ig Skiøde paa Løsnings Rætten for Lars Børgesen og Med Ejere til 1 Løb Smør 1 tønde Malt i Gaarden Yttre Eisnes dat: 17 April 1759 vid: fol: 150
14. Ludvig de Fines udgivne Skiøde til Thor Arvesen Qvamme paa 1 p/un/d 7 1/2 Mark Smør i Gaarden Kleif dat: 24 8ber 1758 vid: 150
1759: 327b
15. Anders Aschildsen Reystads bøxelsæddel paa 18 Mark Smør 7 1/2 Kande Malt 1/8 faar i Gaarden Fyllingen dat: 21 Nov: 1759 med Rev: ej dat
16. Hans Halversen Lies bøxelsæddel til Iver Andersen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Hauge dat: 21 Nov: 1759 med Rev:
17. Mons Yttre Eide og Niels Myhrs bøxelsæddel til Knud Larsen Fyllingen paa 1/2 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden *Hilmaas (Hielmaas) dat: 21 Nov: 1759 med Rev:
18. H/err Olrichs bøxelsæddel til Iver Aschildsen Moe paa 16 5/4 Mark Smør 1 Vog 1 p/un/d 4 2/7 Mark Næver i Gaarden Moe dat: 21 Nov: 1759
19. H/err biskop Tidemans bøxelsæddel til Niels Larsen Totlansdahlen paa 1 p/un/d Smør 1 1/2 Mæle Malt i Heggernes dat: 15 Maij 1759 med Rev: ej dat
20. Sorenskriver Garmans paa Provstinde Legangers Veigne udgivne bøxelsæddel til Arne Andersen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Hagsetter dat: 21 Maij 1759
D/en 22 Nov: blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt.
Publiceret
[21.] Mons Monsen Yttre Eides Skiøde til Ole Hansen Svindahl paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Svindahl dat: 21 Nov: 1759 vid: fol: 150 og 151.
22. Johannes Monsen Store Ourdahls bøxelsæddel til Anders Nielsen Egemoe paa 12 Mark Smør i Egemoe dat: 22 Nov: 1759
23. Johan Frøchens udgivne bøxelsæddel til Halvor Johannesen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Fladeqvaal dat: 29 8ber 1759 med Rev: ej dat.
Fogden Bildsøe haver paa Justitiens Veigne indkaldet Qvinde Mennisket Aase Aamunsdatter Aschevig for begangne Leyermaal med Drengen Ole Hatlesen som ey har Været til Confirmation, men lader sig der til præparere, begge til Doms Lidelse og bøders Udreedelse
De indstevnte mødte begge Vedtagende lovlig Varsel,
Aase Aamundsdatter Aschevig sagde og tilstoed det hun af Drengen Ole Hatlesen Var bleVen besvangret, og at hun afvigte Sommer har fød et dødfød barn, og har allereede staaet for sin Forseelse aabenbare skrift, og agter med tiiden at ægte hinanden.
Drengen Ole Hatlesen siigende at være i sit 18de Aar og gaar nu for Sognetz Præst til at præpareres til Confirmation sagde og tilstoed at have havt Leegemlig Omgiengelse med Qvinde Mennisket Aase Aamundsdatter og hænde besvangret, og er i den Tancke naar hand er bleven Confirmeret at ægte bemelte Aase Aamundsdatter.
Fogden paastoed Dom over Qvinde Mennisket til sine bøders Udreedelse samt straffs lidelse efter Forordningen i henseende hun har ladet sig besvangre af Drengen Ole Hatlesen som ey har Været til Confirmation, i det øvrige forlanget hand Sagen udsatt med Reservation til den perso-
1759: 328
nelle Straff over drengen at paastaae naar hand har Været til Confirmation.
Eragtet
Sagen udsættes til nestkom/m/ende Ting tilstundende Aar 1760 da til den tiid erfares kand om Drengen kom/m/er til Confirmation og Leyermaalsbegiengerne fuldfører deres forsætt at ægte hinanden.
Johannes Hansen Indre Bernes haver paa sin Sønn Ole Johannesens Veigne ladet indstevne Lande Værns Corporal Iver Simensen Aschevig til at anhøre Vidner om det \af ham/ forøvede Slags Maal imod bem/el/te hands Sønn Ole Johannesen sist leeden 29 Junij inde værende Aar, ligesom under fals Maal indkaldet Vidner nemlig Lars Knudsen Schaar Ole Hoshofde, Johannes Sieursen Bernes og Ingebor Johannesdatter Indre Bernes, deres Vidnesbyrd i Sagen at aflægge.
Den indstevnte Iver Simensen Aschevig blev 3de gange paaraabt men mødte icke.
Stevne Vidnerne Gulich Haldorsen Biørndahl og Lars Iversen Echnes frem stode og eedelig afhiemlede det de med meer *en (end) 14 dages Varsel har mundtlig ind stevnt Iver Aschevig for hands egen boepæl, men da hand selv var fraværende forkyndte de Stevningen for Iver Aschevigs Hustrue, i hands Værmoders Paahør, det hand nemlig Iver Aschevig skulle til dette ting tiid og Stæd møde for at anhøre Vidner om det forøvede Slags Maal imod drengen Ole Johannesen, lige leedis har de og ind stevnt Vidnet Lars Knudsen Schaar under Lovens falsMaal.
De 3de øvrige Vidner er af Stevne Vidnerne Ole Olsen Bernes og Ingebrict Olsen Bernes ind kalte.
De ind stevnte Vidner mødte alle Vedtagende lovlig Varsel og efter at Eeden for dem af Lov bogen Var oplæst og behørig Formaning givet at Vogte sig for Meen Eed blev første Vidne
Lars Knudsen Schaar fremkaldet som efter aflagd Eed forklarede, det hand i Som/m/er ved S/anc/te Hans dags tiider Var Ved Sagen staaende i Biørsvig Vogen, hvor Iver Aschevig Var oppe Ved Aaen hvor Vandet kløver sig til Sagen og Qvernen, hvor Vidnet saae at bemelte Iver Aschevig sloeg Drengen Ole Johannesen med en Kiep, men hvor mange Slag om det Var over 6 Slag Veed Vidnet ikke, men 6 Slag sagde Vidnet det vist nok Var, Vidnet forklarede at Aarsagen til dette SlagsMaal kom deraf at Ole Johannesen toeg en fiel og løste sam/m/e hvormed de stem/m/er Vandet til Sagen, men bemelte Ole Johannesen Vilde have samme til Qvernen, da der Var lidet Vand sam/m/e tiid, saa at Sagen og Qvernen ey kunde den tiid gaae paa engang, og havde Sagen den dag gaaet
1759: 328b
den heele Dag intil mod Middag da Ole Johannesen Vilde mahle paa Qvernen og kom/m/et Kornet paa, som dog ey blev mahlet da Ole Johannesen reyste derfra efter at hand blev slaget af Iver Aschevig, hvorefter Sagen igien gick den ganske Dag, Videre havde dette Vidne ey at forklare ligesom hand af Citanten ey blev videre tilspurt
2det Vidne Ole Johannesen Hoshofde fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hand sam/m/e den omvundne tiid var Ved Sagen for at skiere bord, da hand saae at da Ole Johannesen kom for at tage en fiel op for at løse Vandet til Qvernen, kom Iver Aschevig som skar en Older Kiep med sig og sloeg Ole Johannesen med sam/m/e over Ryggen 6 Slag med smaae Enden og siden med tyck Enden men hvor mange Slag da Veed Vidnet ey at forklare, hvorpaa de skiltes fra hinanden da Iver Aschevig kom paa Sagen igien og skar men Ole Johannesen gick ned til sin baad
3. Vidne Johannes Sieursen Bernes efter aflagd Eed forklarede det hand saae Ole Johannesen afvigte Sommer da hand kom hiem fra Biørsvig Vogen og beklaget sig at Være slagen af Iver Aschevig, det hands Ryg Var blaae men ey blodslagen, Veed og at sam/m/e Ole Johannesen har Været svag derefter og siden gaaet med stock som forhen, da hand tilforn Var en Krøbling og havde ondt i sit høyre Laar.
4. Ingeborg Johannes Datter som er Ole Olsen Bernes hustrue efter aflagd Eed forklarede i alt enstem/m/ig som forrige Vidne Johannes Sieursen det hun den sam/m/e tiid havde seet Ole Johannesens Ryg at Være blaae men ey blodslagen, Veed og at hand derefter Var svag og meere skrøbelig end tilforn, dog har hand og for den tiid Været en Krøbling og havt ondt i sit Laar.
Johannes Hansen Indre Bernes sagde at da hand var forleegen at mahle maatte hand sænde sine 2de Krøblings Sønner til at mahle, hvor til hand havde Lov af Qvernens Ejer, og Veed altsaa at hands Sønn ey har forseet sig med at Vilde faae Vandet til Qvernen, hvorom hand forlangede Sagen udsatt til næste ting for at indkalde Niels Biørsvig Johannes Indre Eide Sieur og Tollef Eide som Ejere af Sagen og Qvernen tillige.
Eragtet
Sagen udsættes til næste Ting tilkom/m/ende Aar 1760 da den indstevnte Iver Aschevig til sam/m/e tiid forelægges at møde i fald hand til sit Forsvar agter noget at svare i Sagen.
1759: 329
Fogden Bildsøe anmelte det hand paa Justitiens Veigne har {ladet} med muntlig Stevne Maal ladet indkalde Qvinde Mennisket Christi Olsdatter for begangne Løsagtig Levnet og Omgang med Soldat Mons Olsen Nore Qvinge ongefæhr for 4 Aar passeret forinden hun havde Været til Confirmation, og da hun nu først i dette Aar er bleven Confirmeret samt derefter staaet aabenbare Skrifte hvorom Fogden irette lagde Sogne Præsten Welærværdige H/err Benjamin Olrichs Attest af 6 Nov: sistleeden formedelst hvilcken Aarsag ikke nogen Action til Vedbørlig Afstraffelse har kundet Været foretagen før nu da hun i sin Daabes Naade er bleven Confirmeret, paastoed desaarsage at hun ved dom bliver tilfunden for saadan sin syndige forhold ikke allene at bøde noget efter hændes ringe Evne til Sognetz fattig Casse men end og i følge Forordning at hendøm/m/es til Arbeyde udi Bergens tugthuus udi 1 Aar.
Christi Olsdatter tilstoed det hun for 4 aars tiid siden, da hun tiente paa Gaarden Ourdahl og Mons Olsen paa sam/m/e Gaard tiente tillige, havde hun nogle gange ublue og Leegemlig Omgiengelse med benevnte Mons Olsen, som dertil locket og forleedet hænde, da hun var 16 á 17 aar gam/m/el den tiid, men ey begyndt den tiid at oplæres eller præpareres til Confirmation, førend hun Aaret derefter begynte at gaae til Præsten og af ham nødt Underviisning i 3 aars tiid, indtil hun dette Aar kom til Confirmation, Videre efter tilspørsel sagde hun det hun ey har fødet noget barn eller det er kom/m/et til barne Avling med hænde,
Fogden begierede Sagen til næste Aars Som/m/erting udsatt for at indkalde Mons Olsen Nore Qvinge for at benægte eller tilstaae Sigtelsen og da efter Omstændighederne skal paasøge Dom over ham tillige i følge Allegerede Forordning.
Eragtet
Sagen gives Anstand til nestholdende Som/m/erting
Og som ey fleere Sager efter Paaraab frem kom for Rætten blev de sædvanlige bielagere til Fogdens Reegenskab attesterede, som i alt blev besvaret som forrige Aar, untagen med det tillæg og forandring til den 5te Post at Mons Andersen Echnesvogen dette Aar har brugt et lidet Øhltapperie, hvoraf i det høyeste taxeret hand kand skatte 1 rdr, men Stædet er for de reysende fornøden, lige leedis at her i Skibb: findes en liden Flom Saug paa Gaarden Biørsvig staaende, som Ejerne har indgivet Ansøgning til sam/m/e at bruge til Bøygdens nødvendige brug
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 155 rdr 1 mrk 4 s:
Tiende Restancen 5 rdr 5 mrk 11 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1760 opnevnes følgende 1. Aamund Magnesen Gelvig 2. Henning Monsen Hørland 3. Rasmus Andersen Nedre Echanger 4. Aschild Erichsen Sættre 5. Johannes Erichsen Rom/m/ereim 6. Niels Øfre Herland 7. Ole Sieursen Strøm/m/e og 8. Johannes Olsen Schaar.
Publiceret
Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Magne Jacobsen Studsedahl paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Sandvigen dat: 22 Nov: 1759.
1759: 329b
Hossanger Skibb:
[1759] D/en 23de ejusdem blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt paa Ting stædet Bernes tangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd untagen i Johannes Monsen Faugsdahls Stæd som har forfald er igien Lars Monsen Laastad antaget:
Og blev de sam/m/e ordre for dette som Echanger Skibbreede publicerede
1. Schaftun Hechland Yttre og Midbrudvigs beboeres freedlysning om deres UdMarcker for de i Skibbreedet boende dat: 21 8ber 1759.
2. Skiftebrev forrettet d/en 21 Martij 1759 efter afg: Johannes Larsen Hustrulies hustrue Marthe Aschildsdatter
3. ditto paa Aaseim d/en 21 Martij 1759 efter Inger Torchilsdatter
4. ditto paa Fittie d/en 23 Maij 1759 efter Brithe Knusdatter
5. ditto paa Heldahl d/en 23 Maij 1759 efter Joen Erichsen
6. ditto paa Noraas d/en 22 Sep: 1759 efter Johannes Andersen
7. Johannes Knudsen Simeneses udgivne Skiøde til sin Sønn Knud Johannesen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør i Simenes dat: 23 Nov: 1759 med Rev: ej dat
8. Knud Johannesen Simeneses Revers og Vilkaars brev til sin Fader Johannes Knudsen dat: 23 Nov: 1759. vid: fol:
9. Kongl/ig Skiøde for Ole Johannesen og Med Ejere paa Løsnings Retten til 1 Løb Smør 3/4 tønde Malt i Gaarden Nore Mielstad dat: 17 April 1759.
10. ditto Kongl/ig Skiøde for Sieur Olsen og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 1 Løb Smør 1 tønde Malt i Gaarden Søre Mielstad dat: 17 april 1759.
11. Ingvald Sefresen Fielschaalnesses bøxelsæddel til Niels Olsen paa 19 1/4 Mark Smør 1 Mæle 3 3/4 Kande Malt i Gaarden Heldahl dat: 23 Nov: 1759 med Rev: ej dat
12. Aschild Jonsen Biørchelands udgivne bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa 1 p/un/d Smør 18 Kander Malt i Gaarden Aaseim dat: 23 Nov: 1759 med Rev:
13. Knud Ellevsen Rachnes sin udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Mossevold dat: 23 Nov: 1759 med Rev:
14. Lars Monsen Rachnes med fleere Værgers udgivne Skiøde til Anders Olsen Lavig paa 18 Mark Smør 1/2 t/ønde Malt i Gaarden Tirevold dat: 22 Maij 1759 vid: fol: 152
15. Aschild Tvedten, Magne Schistad Peder Tvedten og Aschild Biørcheland samtlige Creditorers Skiøde til Joseph Olsen Tvedten paa 6 Mark Smør 10 1/2 Kande Malt i Gaarden Tvedten dat: 23 Nov: 1759 vid: fol: 153.
16. Johannes Aamundsen Huustrulies Odelslysning til 2 p/un/d Smør i Gaarden Huustrulie som hands Stivfader er eyende dat: 23 Nov: 1759. vid: fol: 152 og 153.
Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten.
D/en 24 ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Publiceret
et Kongl/ig Skiøde for Niels Olsen og Med Ejere paa Løsnings Rætten til 1/2 Løb Smør 1 faar i Gaarden Fugledahl dat: 17 april 1759 vid: fol: 153.
1759: 330
Fogden fremlagde til attestation de sædvanlige bielagere til sit Reegenskab som uden forandring blev besvaret som forrige Aar undtagen at Kleflands Laxe Vog blev taxeret for 64 s: hvorudi noget er fisket.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 78 rdr 11 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Torbiørn Exingdahl 2. Niels Olsen Lavig 3. Johannes Johannesen Lavig 4. Iver Larsen Fladeqval 5. Jens Haldorsen Nesse 6. Weemund Nielsen Tvedten 7. Aschild Nielsen Haugstvedt og 8. Rasmus Andersen Noraas.