1757
(1757: 132)
Aastæds Sag.
1757 d/en 19de April indfandt jeg mig efter foregaaende beram/m/else paa Gaarden Nedre-Fyllingen i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende for sam/m/estæds i følge udstæd Stevne Maal af 20 Decbr: 1756 af Procurator Sønderborg paa H/err Lieutnant Hiermans Veigne Contra Anders Ingebrictsen at foretage den paastævnte Odels Sag. Til Rættens betiening sam/m/e tiid og Stæd haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Hr: Kam/m/eRaad Smith ved ergangne Ordre til Skibbreedes Lehns Mand Niels Dyngeland ladet opnevne følgende Laug Rættes Mænd, Sc: 1. Ole Rasmusen Bratland 2. Rasmus Johannesen Møllendahl 3. Mons Nielsen Sandahl 4. Ole Nielsen Øfre Dyngelan 5. Niels Stephensen Grimen 6. Niels Larsen Sædahlen 7. Knud Pedersen Fantoft og 8. Halver Nielsen Lille Landaas, som alle anmelte ingen af Parterne at Være Ved Slægtskab anrørende men af Lehns Manden opnevnte til denne Sags foretagelse.
Procurator Synderborg for Hr: Lieutnant Hierman producerede det paa hands Siide udferdigede Stevne Maal af dato 20 Decbr: anni passati, og fremstillede de 2de Mænd Niels Fyllingen og Chrispinus Nielsen Damsgaard til sam/m/es eedelige Afhiemling om lovlig forkyndelse for Vedkommende, ved Sam/m/e stevnemaal blev leveret 6 sk til Stemplet papier
Procurator Reutz indfandt sig paa indstevnte Anders Ingebrictsens Veigne som aldeelis ikke tilstaaer at være lovlig stevnt eller for hannem af de angivne Stevnelæsere at være oplæst eller forkyndt saadant et Stevnemaal under Procurator Sønderborgs Navn som hand nu har ladet i Rette lægge, thi Vel Var der faae dage for Juul de bem/el/te 2de Mænd her paa Gaarden med sig havende en liden Dreng eller umyndig barn
1757: 132b
som oplæste og stamlede noget efter en liden Seddel paa løst og ustemplet Papier uden nogen Haands Under skrift hvilcket Anders Ingebrictsen som en enfoldig bonde Mand ikke forstoed sig paa, hvad det skulle betyde og langt mindre kunde hand befatte at sam/m/e skulle Være noget lovligt Stevne Maal som Procurator Sønderborg i Navn af H/err Lieutnant Hierman som formeentlig Odels Ejere til denne Gaard Vil have det incam/m/inered og hentydet til. I saadan henseende begierede Comparenten under alle lovlige forbeholdenheder af Anders Ingebrictsen Sag og Rættes tarv, at de histerede Stevne Vidner efter foregaaende Separation forløbig maatte svare under aflagd Eed paa følgende qvestioner 1mo Om de med uskad Samvittighed kand Contestere at det producerede Stevne Maal Virkelig og i Sandhed er det sam/m/e som faae dage for Juul her paa Gaarden blev oplæst af den med havte dreng eller barn 2do Om under den Seddel eller Skrift som sam/m/e barn oplæste Var noget Navn skreven som nu befindes 3tio Om Vidnerne kand skrive eller læse Skrift 4to hvem det var som udsændte dem til at paahøre sam/m/e Skrift oplæse og betalte dem derfor, og 5to Om ikke Anders Ingebrictsen udloed sig med at hand ikke kunde antage sam/m/e for noget lovligt Stevne Maal derefter og naar saa er skeed skal Comparenten Observere det paa sin Siide behøvende paa sin Principals Siide.
Procurator Sønderborg Vilde ikke opholde Rætten med besvarelse paa Procurator Reutzes saa Vidløftige som unøttige tilførte. der maae Vidne at hands Part Ingebrictsen frøgter for sig, og af blodt uløst til Freed og løst til trette og Proces har forvoldet Rættens Hidværelse, men i Anledning af Lovens 1 bogs 4de Cap: 3 Art: der tillader baade mundtlig og skriftlig StevneMaal samt den Ide mand bør giøre sig over Stevne Vidner efter lov declarerede at det var lige meeget hvad enten Procurator Reutz eller hands Principal Vilde ansee den Varsel der Var givet den siste at møde hid paa Stædet i dag at Være enten mundtlig eller efter skriftlig Seddel eller pro Memoria, da det Var ham nok at Lovens 5 bogs 3 Cap: 10 art: Var bleven opfyldet paa Citanten Lieutnant Hiermans Siide, saaleedis at Anders Ingebrictsen
1757: 133
var kaldet for Juul at møde hid i dag for Aastæds Rætt at anhøre Niels Fyllingens og Chrispinus Damsgaards beskickelses forrettning d/en 10de Aug: an: passati Eedelig bekræftet, og at anhøre Citantens procedur og Paastand til at modtage Løsnings Pænge for hands nu paaboende Gaard Nedre-Fyllingen. Citanten som Odels berettiget paa sin Hustrues Veigne udi sin Rætt Conservered og Anders Ingebrictsen de forvolte Omkostninger at erstatte, hvorfore hand i Relation til sit forrige frem stillede til edelig forklaring desangaaende de for benevnte 2de Mænd.
Procurator Reutz for Ingebrictsen var af langt andre Tancker end Procurator Sønderborg, thi der maae i Rettergang om den helst skal Være lovlig distingveres imellem et skriftlig og et mundtlig Stevne maal; da her nu ikke skal handles om det siste nemlig mundtlig Stevne Maal men allene om det første eller skriftlige nu fremlagde saa Vilde Comparenten Vedblive sin forrige Paastand betreffende Omgangen med sam/m/e skriftlige Stevne Maal, og altsaa holdt det unødig at handle om noget mundtlig paa det Sagen og Rættergangen ikke skal forvildes men føres lovlig det hand alt overloed for det første til den Ærede Dom/m/eres Observance samt behandling og Paakiendelse efter at Eedens forklaring af Lov bogen var bleven oplæst og Stevne Vidnerne Separered. Ellers anmerkede Comparenten dette at Vidnerne som i stevne maalet findes benevnt ere de selv sam/m/e Persohner der nu er frem stillet til Afhiemling, som hand med det meere i sin tiid under Hoved Sagens procedur Vil giøre sine Reflexioner over.
Sønderborg Replicerede at naar der skal distingveres imellem Sludder og Realite da Vil den fornuftige Dom/m/er befinde at Procurator Reutzes tilførte henrører under det første, men Comparentens under det siste, hvorfor hand i Kraft af Lov paastoed Stevne Vidnernes Afhiemling først efter hands tilførte
Procurator Reutz sagde at hand havde hørt paa Procurator Sønderborgs afsagde Dom over sig selv og Comparenten men hand Vænter bedre og lovligere Kiendelse af Rætten, for det øvrige igientoeg hand sit forrige og formeente at de mødende beskickelses og Stevne Vidner maae og bør aflægge forklaring lige efter de fremsatte qvestioner, da derefter forvæntelig vil befindes at ikke den rette og Lov skrevne Maade Ved stevningens forkyndelse og i Relation af dens Incam/m/ination er bleven brugt
1757: 133b
Proc. Sønderborg Referered sig til sit forrige.
Stevne Vidnerne blev der efter fremkalte som efter at Eeden blev dem betydet aflagde sin Eed om Stevne Maaletz Forkyndelse at Vilde forklare sin Sandhed. Hvorefter de Eeden af Lov bogen for Stevne Vidnerne var oplæst aflagde
Niels Rasmusen Øfre-Fyllingen sin Corporlige Eed, og svarede til Procurator Reutzes fremsatte 1ste qvestion det hand ey kand læse eller skrive og altsaa ey Veed hvad enten dette Stevne Maal er det sam/m/e Papier som nogle dage for Juul blev i hands Nerværelse forkyndt af en dreng her paa Gaarden til 2den qvestion svarede det hand ey Veed eller erindrer at Procurator Sønderborgs Navn stoed under Stevningen, og den dreng som er Chrispinus Damsgaards Sønn ey saa rap kunde læse sam/m/e skrift, 3die qvestion er forhen besvaret nemlig at Vidnet hvercken kand læse eller skrive til 4de qv: svarede at Chrispinus Damsgaard bad ham gaae med sig at gaae her til Gaarden Fyllingen for at høre paa brevet som skulle oplæses, og endnu ey at have af nogen derfor nødt betalning til 5te qv: svarede at Anders Ingebrictsen ey den dag Var hiem/m/e da de forkyndte det i hands Hustrues og Drengs paahør, men Stevne Vidnet nedsænte den medhavte dreng til Sæhlen hvor Anders Ingebrictsen Var sam/m/e der sagde at Vilde have Copie af brevet, som Stevne Vidnet ey har leveret ham
Procurator Reutz i betragtning at Rætten allereede af dette Vidnes forklaring har befunden en ulovlig Omgang med det incam/m/inerede Stevne maals lovlige forkyndelse, i det at Vidnet ey kand siige at det er det sam/m/e som blev oplæst af den lille dreng, formeente at det ikke kunde ansees lovligt at Vidnet nu tvert imod efter Procurator Sønderborgs Paastand skal giøre forklaring om et andet eller mundtlig Stevnemaal i stæden for det skriftlige fremlagde, hvorfore Comparenten fandt sig beføyet imod noget muntlig Stevnemaals Afhiemling at protestere det hand til Dom/m/erens lovmæssige behandling og paaskiøn Submitterede under igientagne forbeholdenhed af Principalens Rætt, da Rætten desuden befinder hvor aldeelis Vanskelig om ikke umuelig det Vilde Være for Vidnet som en
1757: 134
gam/m/el Mand tilfulde at kunde erindre sig, punctuel alle de Ord som Sing/neu/r Sønderborg Protocollen om det muntlige Stevne maal har fremført.
Sønderborg sagde at det Var et gott fictum af Proc: Reutz og hands Principal som befinder at de har en ond Sag at det nu i Rette lagde Stevne Maal ey Var det sam/m/e som her paa Gaarden før Juul afvigte Aar i Vidnernes Nerværelse blev oplæst, hvorfore Comparenten mod Proc: Reutz Vilde have erindret Forordningen af 3 Martij 1741 og ellers begierede det nu i Rette lagde Stevne Maal for Stevne Vidnerne og de folck som Ved detz Oplæsning den forbem/el/te tiid var tilstæde her paa Gaarden og derefter deres Svar at give om ikke det er det sam/m/e som de forhen har hørt oplæse, ligesom hand derhos begierede at Stevne Vidnerne i det øvrige maatte give Svar til hands forhen frem satte qvestion.
Reutz Vilde ikke opholde Rætten med Hoved Sagen thi den frøgter hands Principal sig i mindste ikke for, men hand Vilde allene paasee og paastaae lovlig Rættergang Ved det producerede Stevnemaals Afhiemling og naar saa er skeed og det andet saa kaldede Stevne Vidne først er bleven afhørdt lige som det første Vilde hand strax fremsætte sin Reelle exception paa sam/m/es forventelige Afviisning, og da tillige erindre hvad hand imod Procurator Sønderborgs Paastand til selve Vidners forklaring efter Stevnemaalet kand agte fornøden, for Resten Vedblev Comparenten sin Protest mod Afhiemling paa et mundtlig Stevne Maal imod det skriftlige incam/m/inerede eller der uden for.
Sønderborg vedblev sin forrige begier og Paastand
Reutz indloed sit tilførte under Dom/m/erens paakiendelse.
Derefter blev det
2det Stevne Vidne Chrispinus Andersen Damsgaard fremkaldet som efter aflagd Eed til de fremsatte Procurator Reutzes qvestioner svarede til 1ste qvestion det hand ey Veed hvad enten dette producerede papier var det sam/m/e som hands broder i hands Nerværelse oplæste her paa Gaarden faae dage for Juul, da Vidnet ey selv kand læse Skrift.
Sønderborg forbeholdt ancke paa Citantens Veigne over det at Rætten antager Vidnerne til Forklaring paa Procurator Reutzes frem
1757: 134b
satte Spørsmaale forinden Stevnemaaletz lovlige Afhiemling efter Comparentens Paastand
Procurator Reutz haabede at Procurator Sønderborgs tilførte Ancke henfalder til Unøtte af sig selv saa som Comparenten ikke seer at Dom/m/eren har handlet mindste ubillig derudi at Maaden om Stevnemaaletz forkyndelse først og fornem/m/elig bliver undersøgt Ved Vidnernes Svar til Comparentens præliminaire Qvestioner hvoraf Resten siden Vil blive at paaskiøn/n/e hvorvidt Omgangen med den incam/m/inerede skriftlige Stevning skal ansees lovmæssig eller ikke.
Sønderborg igientoeg sit forrige begier og paastand med protest mod Reutzes qvestioners besvarelse forinden hands tilførte Vorder opfyldt at Stevnemaalet saa leedis lovlig og ordentlig er Vorden afhiemlet.
til 2den qvestion svarede Stevne Vidnet det hand ey kand erindre sig hvad enten der var noget Navn under det skrift som da den omspurte tiid blev oplæst eller ey, kand ey heller erindre om Sønderborgs Navn der udi stoed til 3die Respondit hvercken at kand læse eller skrive til 4de svarede at have faaet Skriftet som skulle oplæses fra Lieutnant Hvidt, men at have siden talet med Lieutnant Hierman som tilstoed at skriftet var fra ham og lovet at skulle betale ham for sin Umage herunder tilspurte Procurator Reutz Vidnet om omprovede H/err Lieutnant Hvidt sagde til Vidnet hvem der havde skrevet det skrift som hand skulle paahøre at den smaae dreng oplæste. Vidnet svarede Ney hand ey sagde hvem der havde skrevet det, men hand skulde allene gaae for Lieutnant Hiermand med det til 5te qvestion svarede at Anders Ingebrictsen ey var hiem/m/e da den smaae dreng oplæste brevet her i stuen i Anders Ingebrictsens Hustrues og drengs Paahør. Procurator Reutz tilspurte Vidnet til sist om ikke Anders Ingebrictsen strax eller faae dage efter at det omvundne Skrift blev oplæst begierede af Vidnet at faae en Copie deraf men fick den ikke førend for faae dage siden
1757: 135
item hvad Aarsagen var, hvorfore hand ikke før til sin Efterrettning bekom sam/m/e.
Sønderborg bemerkede at den nu tilførte qvestion hører ikke til det nemlig Stevnemaaletz forkyndelse, hvor om Stevne Vidner bør giøre forklaring og Vidnet har aflagt sin Eed paa, og derfor exciperede og protesterede imod sam/m/e qvestions besvarelse.
Reutz formeente tvert imod at qvestionen directe hører til Undersøgningen om Stevningens Forkyndelse og Afhiemling hvorom hand *Refered sig til Lovens 1 bogs 4 Cap: 4 art: og derefter forvæntede Vidnetz Svar.
Vidnet svarede at baade Anders Ingebrictens hustrue begierede Copie af ham da Skriftet blev oplæst som og Anders Ingebrictsen selv nogle dage derefter, og har Vidnet leveret bem/el/te Anders Ingebrictsen en Copie en Søndag i Fasten, men hvad enten den var rigtig eller ey veed Stevne Vidnet ikke da hand hverken kand læse eller skrive.
Sønderborg igientoeg sit forrige og bemerkede at Vidnetz forklaring kand ikke Relevere da det af Comparenten i dag producerede Stevne Maal ikke er oplæst for enten af Stevne Vidnerne, og de saaleedis ikke kand viide meer om end at de seer et Papier ligge paa bordet med nogen Skrift paa thi lugte Viste Comparenten at stevne Vidnerne eller noget Men/n/iske ikke kunde udi et Papier og der af viide hvad det indeholdt.
Den producerede Stevne Maal blev for Stevne Vidnerne oplæst, som sagde at Indholden var Vel den sam/m/e men om der er noget tillagt eller frataget Veed Stevne Vidnerne ikke ey heller at erindre om Sønderborgs Navn derudi var benævnt
Procurator Reutz tilspurte endnu begge Vidner om de hørte oplæse af drengen nogen Paateigning paa Skriftet af Fogden eller Dom/m/eren som nu befindes hvilcke paateigninger hand til den Ende for dennem begierede oplæst, ligesom hand og begierede at Niels Rasmusen Øfre Fyllingen i sær maatte tilspørges hvis Landbonde hand er og de begge tillige om de ere lovlig stevnte til denne Rætt eller uden des godvillig har mødt.
Proc: Sønderborg haabede Rætten indseer hvorleedis Proc: Reutzes Spørs Maal om Kam/m/eRaad Smithes og Dom/m/erens Paateigning paa Stevne Maalet er daarlighed uden for Stevne Vidnernes Afhiemling og ikkun til at piine og plage dem som
1757: 135b
enfoldige Mænd da paateigningernes dato viiser at de ere skeede og paaskrevne siden Stevnemaalet til bage fra dem som Stevne Vidner Var leveret Vedkom/m/ende og derfor exciperede imod Svar paa Reutzes qvestion des angaaende hvad ellers Stevne Vidnerne angaar saa vidt de i Stevne Maalet er benevnte til at beædige deres beskickelses Forrettning forhen, da var det nok at de var tilstæde for at forholde sig derefter ligesom og Comparenten da ingen meere tvist kand yppes om lovlig Varsel fremlagde H/err Lieutnant Hiermans beskickelse til Anders Ingebrictsen de dato 5 Aug: 1756 med beskickelse Vidnernes paateigning af bem/el/te Anders Ingebrictsens Svar d/en 10 Aug: nestefter med begier at sam/m/e for ham maatte oplæses nu hand er tilstæde og hands Svar indhentes om hand ikke Vedstaar des rigtighed efter beskickelses Vidnernes paateigning, i Vidrig fall skulle det ham over tydes formedelst Velbem/el/te beskickelses Vidners eedelig bekræftelse her inden Rætten hvortil de som Rætten selv hørte erklærede sig Villig uden Videre Stævne Maal, forbeholdende sig Lieutnant Hiermands Rætt Videre der efter at pleye
Procurator Reutz i Relation til hvad begge Vidner enstem/m/ig har forklaret om Misligheden i Omgangen Ved det Skriftes forkyndelse saavelsom og i henseende til den Uvisshed der haver om at det er det sam/m/e som nu er producered samt endelig i Over Veyelse af Lovens 1ste bogs 4 Cap: 1ste og 2den Art: item Forordningen af 3 Martij 1741 fandt sig beføyet imod Sagen og Stevningens antagelse aldeelis at protestere ligesom hand sig ogsaa exciperer fra at tage til nogenslags Gienmæhle i Hoved Sagen forinden hannem et lovligere Stevne Maal i lovlig og rette tiid Vorder forkyndt udi hvilcken hands Paastand hand saaleedis efter de afbeviiste Omstændigheder forvæntede Rættens biefald under sin igien tagne forbeholdenhed med ydermeere indstillelse at Anders Ingebrictsen Vorder opret-
1757: 136
tet Skadegield for paaført bekostninger ved Comparentens Reyse og Sallarium her til Stædet billigst 3 rdr.
Proc: Sønderborg indstillede til Rætten at Stevne Maalet var determinat i henseende til tiid og Stæd med meere følgelig Lovens 1 bogs 4 Cap: 5 art:, at det var forkyndt for den indstevntes boepæl saaleedis i sam/m/e Capitul foregaaende 2 art: paabyder, hvorom ey heller nogen Tvist er, at det som mehr Aller høyst bem/el/te Allegerede Lovens 1 bogs 4 Cap: 3 Art: indeholder om mundtlig eller skriftlig kaldsæddel paabyder og æsker var opfyldet Ved Stevne Vidnernes Afhiemling og at sam/m/e sætter Mundtlig og skriftlig Stævning at være lige gyldig og nevner dem at være promiscus, saaleedis at enten Varselen er skeet efter skriftlig Kaldseddel eller givet mundtlig det er lige meeget, naar ikkun den givne Varsel med Eed bekræftes, som her er skeet efter Stevne Vidnernes Afhiemling, at det Stevnemaal som er producered er udi Indhold det sam/m/e som for Juul af dem er bleven Anders Ingebrictsen forkyndt, hvorimod det ikke kand agtes at de nu efter saa lang tiids forløb ikke kand hudske om Comparentens Navn stoed derunder, eller om et Ord kand Være meer eller mindre i Stevne Maalet, hvilcket Comparenten Sub juramento efficii bekræftede ikke at Være til, da hand det i Rette lagde og intet andet har forfattet og udgivet eller er Vidende om at være forkyndt og endelig at Stevne Maalet har sin Rigtighed efter Lovens 5 bogs 3 Cap: 10 Art: og altsaa paastoed Comparenten det som et lovligt Stevne Maal at validere. forbeholdende Satisfactions Indtale hos Procurator Reutz og hands Principal om nogen af dem skulle ville debitere Comparenten som en Rættens forvildere Ved at have udstæd andet Stevne Maal end eene og allene dette i Rette lagde, eller paa nogen anden Maade mod Eed og Pligt opført sig saaleedis igientoeg Comparenten sit forhen tilførte.
Procurator Reutz uden at bemøye Rætten med nogen Vidløftig mundtlig Repliqve til Proc: Sønderborgs Movement eller udviiste fortørnelse over den Erindring og Paastand som Comparenten efter Omstændighederne formeener sig lov beføyed at have giort, igientoeg ikkun igien kortelig sit forrige, og Submitterede sam/m/e under Rættens lovmæssige Paakiendelse, og da her
1757: 136b
ikke handles eller skal paakiendes om nogen Mundtlig Stevning men om en skriftlig som er fremlagt, saa agtede hand heller ikke nødig at bemøye sig om det første, sluttelig sagde Comparenten dette, at i hvordan det med Stevningens forkyndelse kand Være tilgaaet eller ikke saa er dog den Mangel tillige med de forrige ud funden at det skriftlige Stevnemaal hvad for et det har været eller ey er bleven forkynt uden Stemplet Papier, som formerkes der af at det er i Rettelagt med 6 sk i Rætten i stæden for forrige Aars Papier som Comparenten indstillede med det meere under Rættens Paakiendelse om og hvorvidt sam/m/e kand kiendes lovmæssig eller ikke.
Proc: Sønderborg Refererede sig til Forordningen af 23 Jan: 1719 som byder at stævne Maal naar de kom/m/er i Rætte skal være paa 6 sk til Under Retterne, men Obligerer just ikke Stemplet Papiers Nerværelse Ved Forkyndelsen, imidlertiid forsickrede Comparenten at det var belagt med Stemplet Papir til 6 sk, hvilket under forkyndelsen og Stevne Maaletz Omvexling fra en haand til anden lettelig kunde forkom/m/es, da nu Stevne Maalet er belagt med 6 sk og Kongens Intrader ey er blevne defrandered der allene kunde forvolde bøder men ikke Stevne Maaletz Afviisning, saa i Relation til sit forrige paastoed Comparenten Stevne Maalet som lovlig antaget og Sagen udsatt til en for Rætten beqvem tiid da Comparenten for andre Vigtige Forrettninger ey længere kand Være tilstæde forbeholdende til sam/m/e tiid at faae beskickelses forrettningen som er producered af Vidnerne beediget og endelig Sagen besluttet
Proc: Reutz Vedblev i et og alt sin giorde exception og Protest paa Sagens Afviisning og overloed til Dom/m/eren hvorvidt hand finder fornøden til Oplysning om det stemplede Papier at qvestionere Vidnerne eller ikke, men Comparenten haabede til Visse
1757: 137
Rættens lovmæssige biefald til Sagens Afviisning baade for forrige Aarsags skyld saa og fordi at procurator Sønderborg som fører Sag for en i Hardanger boende Mand ikke har producered nogen FuldMagt til Sagens prosecution som skee bør følgelig Lovens pag: 108 Art: 13.
Sønderborg blev paaraabt men var allereede afreyst
Eragtet!
Da de afhørte 2de Stevne Vidner som efter egen tilstaaelse ey kand skrive eller læse Skrift \og/ efter de fremsatte qvestioners besvarelse ey haver paa den indstevntes Hustrues og seenere hændes Mands forlangende leveret strax nogen Copie \af Stevningen/ som Lovens 1ste bogs 4 Cap: 4 Art: foreskriver og befaler, hvorved den indstevnte er ved sin antagne FuldMægtig blevet anleediget til at excipere mod dette Stevne maals Antagelse, og mod sam/m/e protestere, hvorimod Citantens sig selv angivne FuldMægtig formeener, at uagtet Stevne Vidnerne ey tydelig kand forklare om det er den sam/m/e Stevning, som de har anhørt af en dreng at forkyndes, er den sam/m/e som nu for Rætten for dem er oplæst, dog bør ansees lovlig; da som ingen Sag uden Stevnemaalet findes lovlig forkyndt i Rættergang bør ansees følgelig Lovens 1 bogs 4 Cap: 5 art: og efter næstforrige Allege[re]de 4de Art:, kand mod den indstevntes giorde protest Sagen ey andet end til nyt Stevne Maal af Viises, aller helst da Citantens FuldMægtig ey har i følge den indstevntes Paastand nogen FuldMagt, hvor efter denne Sag af ham anlagt, ...viist her i Rætten, at Være sig af sin Principal Hr: Lieutnant Hierman meddeelt, men allene forlanget Sagen udsatt til en beleylig tiid, thi bliver efter Rættens Skiøn det incam/m/inerede skriftlige Stevne Maal, som efter Lovens forskrift, h[v]ercken lovlig er forkyndt af Stevne Vidnerne \og/ med deres paateigning fremlagt i Rætten til beviis, at de sam/m/e selv har forkyndt, afviist til lovligere Indstevning, som ved nyt Stevne Maal til Tisdagen nest efter Paaske Uge nestkom/m/ende Aar 1758 følgelig Lovens 5 bogs 3de Cap: 10 Art: kand af Vedkom/m/ende i agt tages og besørges. Hvornæst Citantens Fulmegtig Procurator Sønderborg betaler paa sin Principals Veigne efter declaration inden Rætten denne dags forrettning her paa Aastæden som sam/m/e har Reqvirered, Sc: Skydtz til og fra Aastæden 3 1/12 Miil 2 rdr 2 mrk diet \og dom/ pænge 2 rdr 1 mrk 4 sk en dags Forrettning 3 rdr: 8te Laug Rættes Mænd for forrettning og Reyse á 1 mrk 8 sk hvor
1757: 137b
paa enhver af Procurator Sønderborg er betalt 1 mrk følgelig Rester 8 sk Pro persona tilsam/m/en altsaa Omkostningerne som nu er ubetalte og bør efter lovlig tiid betales 8 rdr 1 mrk 4 sk.
Som/m/ertingene Pr: Anno 1757.
[Sartor Skibbreede]
[1757] D/en 29de April blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartor Skibbreede paa Ting stædet Tosøen i Overværelse af Fogdens FuldMægtig Mons/ieu/r Toftgaard og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle fol: 121 findes tilførte untagen udi den opnevnte Knud Nielsen Sollesvigs Stæd som foregiver at være Lodtz blev antagen en gam/m/el Laug Rættes Mand Johannes Olsen Trellevig.
Og blev efter at Rætten var satt følgende Kongl/ig Forordning publiceret
1. Forordning angaaende Misbrug med brendeviins Drick at afskaffe med Videre udi Norge dat: 8 Martij 1757.
Dernæst publiceret
et Skifte brev forrettet d/en 4 Aug: 1756 paa Gaarden Kallestad efter afg: Lars Monsen vid: fol:
2. Guri Hansdatter afg: Ole Nielsen Foldnes Encke med Laværge Rasmus Andersen Folnes sit udgivne Skiøde til Engel Hansen Bildøen paa 9 1/2 Mark fisk i Gaarden Kaartvedt dat: 29 April 1757 vid: fol: 545
3. Ole Johannesen Tønnevigs Skiøde til Aamund Johannesen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk men efter Matriculen 1/2 Vog fisk og 1 p/un/d 3 Mark Smør i Skatteskyld i Gaarden Tønnevig dat: 29 April 1757 vid: fol: 545
4. Wermund Olsen Mitvedt med fleere Selgeres Skiøde til Salemon Olsen Kaursland paa 15 Mark fisk i Gaarden Søre Toft dat: 29 April 1757 vid: 545
5. Jens Larsen Trengereide Michel Kallestad og Grim Telles skiøde til Lasse Berge paa 31 1/2 Mark fisk ubereigned Kiøberens anpart i Gaarden Trengereide ej dat et fol:
6. Niels Torgiersen Selstøel og Anders Kaarevigs bøxel seddel til Halver Asbiørnsen paa 18 1/4 Mark Smør Skatte skyld i Gaarden Spielde dat: 29 April 1757 med Rev
7. Iver Rasmusen Bielcherøens bøxel sæddel til Casten Rasmusen paa 1/2 p/un/d Smør i Bielcherøen dat: 29 april 1757.
8. Peder Knapschogs bøxelseddel til Ole Hansen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Gietanger ej dat.
9. Jens Johannesen Nipen og Mons Willumsen Telles bøxel Seddel til Johannes Knudsen paa 7 1/2 Mark Smør i Gaarden Øfre Børnes ej dat.
10. Hans Olsen Nore Toft og Salemon Olsen Kaursland[s] bøxelseddel til Mons Olsen paa 1/2 Vog 4 Mark fisk i Gaarden Søre Toft ej dat
11. Ole Iversen Hitzøens bøxelsæddel til Anders Olsen paa 21 Mark fisk i Gaarden Moevig ej dat
1757: 138
12. Engel Hansen Bildøens bøxelseddel til Lars Michelsen paa 1/2 Vog fisk i Gaarden Kaartvedt dat: 29 April 1757
D/en 30te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Publiceret
Lars Michelsen Dahles udgivne bøxelsæddel til Ole Willumsen paa 9 3/4 Mark fisk i Gaarden Schage dat: 29 April 1757 med Rev: ej dat
Knud Tøsøen paa egne og Med Ejeres Veigne i Gaarden Turøen freedlyser deres Gaards tilliggende Herligheder være sig at skiere Torv rive Løng, udsætte faar og henligge Hom/m/erteiner Ved deres Land at alle og enhver der fra entholder sig med Videre efter det forfattede Skrift dateret 30 April 1757 som fol: findes tilført.
Mons Pedersen Søre Lie fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har indstevnt Ole Ellingsen og Thomas Ellingsen Worland fordie de haver brugt hands Øg som hand ey andet Veed har været sig tilhørende i henseende den af farve med en hviid Skierne eller blick i Panden Var lige med den Citanten har eyet men forleeden Høst 1755 er bortkom/m/en derom at anhøre de indstevnte Vidner Anders Larsen Kaursland huus Mand sam/m/e stæds, som og hands Sønn Iver Andersen tienende hos H/err Hendrich Jersin og af Alder 22 Aar dog ey endnu været til Confirmation, alt til et Tings Vidnes Erholdelse
De indstevnte mødte Vedtagende lovlig Varsel men benegtede ey at have brugt saadan Øg som Citanten søger dem for.
De indstevnte Vidner mødte lige leedis som under Lovens fals Maal er indkalte.
Hvorpaa det 1ste Vidne Anders Larsen Kaursland frem stoed som efter behørig Formaning Var ham givet at Vogte sig fra Meen Eed aflagde sin Eed og forklarede følgende, det hand forleeden Høst aar 1755 var af Thomas Ellingsen Worland ombeedet at opkiøre og Viist ham at læsse tøm/m/er som fra Søen til Worland skulle opføres, hvilcket og Vidnet giorde, da Thomas Ellingsen Worland tilbragte ham en fremmed Øg eller hors, som Var Mørck rød eller brun af farve med hviid Skierne eller blick i Panden som var rund til Anseelse, med sam/m/e Øg opkiørte Vidnet en tøm/m/er stock til Gaarden Worland, hvor Ved hand Viiste de indstevnte hvorleedis de skulle læsse tøm/m/eret paa Droggen, siden gick Vidnet fra dem til Jens Worland imod Middags tiid og Arbeydede paa bem/el/te Jens Worlands Qvern men om Aftenen, da hand kom hiem i Gaarden igien saae Vidnet at der Var meere tøm/m/er opkom/m/et, men hvor meget veed Vid[net]
1757: 138b
ey tilfulde dog Var det efter Vidnetz Erindring i det ringeste henved 1 tylt eller derover, Efter tilspørsel sagde Vidnet at hand Veed den Øg som omvundet er ey var de indstevnte Worlands Mænd tilhørende men var en frem/m/et tilhørende, men hvad enten sam/m/e var Citantens eller anden Mands Øg, kunde Vidnet ey siige, dog sagde Vidnet at da Thomas Ellingsen Worland leverede ham Øgen at kiøre med og Vidnet spurte ham hvis Øg det Var, svarede Thomas Worland det er Mons (Thomas?) Eyes Øg, hvor paa Vidnet svarede det troer jeg ikke da jeg kiender hands Øg, hvorpaa Thomas atter sagde naar jeg skal siige min Sandhed er det Spilde Øgen, hvorpaa Vidnet sagde til Thomas du er en klogere Mand end jeg Viste du hved det er at betle eller bruge en anden Mands Øg eller sætte hand i reede giorde du det ikke hvorpaa Thomas svarede det skal ey staae noget paa Øgen. Citanten tilspurte Vidnet om hand kiender Lasse Berges Øg, hvortil hand svarede ja, og at det ey var den Øg hand kiørte den omvundne tiid Med, da sam/m/e Var med en hviid blick i Panden som ey findes paa Lasse Berges tilhørende Øg
Det 2det Vidne Iver Andersen fremstoed dog uden Eed forklarede det hand i Aaret 1755 tienede hos Anders Worland, og saae en Øg som var satt for en Drog af farve rødbrun med en hviid Stierne i Panden som Thomas og Ole brugte, men den tiid Vidnet saae Øgen hviled den og stoed og aad, og fornam Vidnet at sam/m/e dag en deel \tøm/m/er/ var opkommet til de indstevntes Huuser paa Worland, Vidnet Veed og tilfulde at den omvundne Øg Var en frem/m/et Mand tilhørende, men om det var Citantens veed Vidnet ikke, dog var sam/m/e ey Lasse Berges som Vidnet kiender af farve og skickelse.
De indstevnte sagde at den Øg de brugte til opkiøre deres tøm/m/er fra Søen med var Lasse Berge tilhørende, og at de ey har beedet ham derom tilforn, men siden forligt sig med ham derom.
Mons Pedersen Lie forlanget Udsættelse til
1757: 139
næste ting for at beviise at den Øg som de indstevnte har brugt har Været sig tilhørende og har havt den Farve og merke som Vidnerne har forklaret.
Efter adskillige Advarsler at Thomas Ellingsen skulle opføre sig søm/m/elig for Rætten saavel imod Vidner som {den} Citanten Vilde hand dog ey rette sig, hvorfor hand til Justitz Cassen blev mulcteret at betale 1 rdr: for sit uanstændige Forhold saa vel med beskyldninger mod Vidnerne som og Ved at sværge og pucke for Rætten.
Citanten Reservered sig at indkalde fleere Vidner og ved Continuations Stevning at tiltale de ind stevnte.
Fleere Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten Hvorefter Fogdens FuldMægtig fremlagde den for 1ste og 2den termins Skatter forfattede Restance som beløber 235 rdr 4 mrk 9 sk: som blev attesteret.
Schiolds Skibbreede!
1757 d/en 2 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Ting stædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 119 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede den sam/m/e Kongl/ig Forordning publiceret som ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Knud Zachariasens udgivne Pante Obligation til Procurator Johan Simon Cramer paa Capital 270 rdr: dat: 6 Martij 1757 vid: fol:
Udi Sagen indstevnt af Hans Peter Berrig Contra Hans Wordeman er Procurator Johan Simon Cramers declaration under Dags dato skriftlig indkom/m/et at sam/m/e Sag er ophævet og Ved Forliig afgiort, hvor ved følgende document til Publication blev fremlagt.
2. Hans Wordemans udgivne Skiøde til Hans Peter Berrig paa sin halvedeel udi den Jordepart i Gaarden Tvedt som de tilforn har intressered udi, dat: 16 April 1757 vid: fol:
3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Schage d/en 6 8ber 1756 efter afg: Lars Olsen vid: fol:
4. ditto paa Gaarden Nordeide efter afg: Jens Monsen dat: 15 Martij 1756
5. Mons/ieu/r Kierulfs paa H/err biskop Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Gabriel Andersen paa et Huus Mands Pladtz under Gaarden Store-Soleim, Soleims Liens Bache kaldet dat: 19 Martij 1757 med Rev: ej dat
6. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Mathis Matzen paa 6 Mark Smør i Gaarden Solems Lien dat: 26 8ber 1756
7. Mad/a/me Else Magrethe Schrøder S/a/l/ig/ H/err Brandahls Encke hændes Udgivne bøxelsæddel til Jens Christophersen Kaland paa 1 Løb 2 2/5 Mark i Smør og Malt i Gaarden Øfre-Mitthue, dat: 5 April 1757 med Rev: ej dat.
1757: 139b
*7. Jan Nielsen Ronholms Skiøde til Lars Jacobsen Nedre Fyllingen paa et Huus med en Standerværck opbygget Lade paa Damsgaards Grund staaende dat: 7 Martij 1757.
8. Knud Knudsens Skiøde til Jan Nielsen Rønholm paa nogle Huus staaende paa Huus Mands Pladtzen Wossenborg under Damsgaard Sorterende dat: 7 Martij 1757 vid: fol:
9. Salemon Nielsen Yttre Hopes Skiøde til Niels Larsen Lysvold paa en Anpart i Birchelands Kierke og Inventario dat: 2 Maij 1757 vid: fol:
10. Ole Nielsen Øfre-Bratlands Skiøde til Zacharias Rasmusen Nordaas paa 2 p/un/d 6 Mark Smør 24 Kander Malt i Gaarden Øfre-Bratland dat: 2 Maij 1757 vid: fol:
11. Syneve Erichsdatter og Lars Larsen Nedre Børchelands Skiøde til Erich Larsen paa 3/4 Løb Smør 1/2 huud i Gaarden Aadland dat: 2 Maij 1757
12. Erich Larsens Pante Obligation til Syneve Erichsdatter og Søskende Lars Nedre Borcheland Ole Larsen og Marthe Larsdatter paa Summa 72 rdr dat: 2 Maij 1754
13. Søren Thode som Interims Forstander for Seminario Fridericiano hands bøxelsæddel til Zacharias Rasmusen paa 3 Spann Smør 1/2 tønde Malt i Øfre-Bratland dat: 9 8ber 1756.
14. Niels Dyngeland og Lars Myhrdahls bøxelsæddel til Halver Peersen paa 3/4 Løb Smør i Gaarden Store Mitthue dat: 2 Maij 1757 med Rev: ej dat.
15. Salemon Nielsen Yttre Hopes bøxelsæddel til Ole Monsen Soevigen paa 1 Løb 21 Mark Smør i Skatte skyld og 1 Løb 27/50 Mark Smør, 1 tønde 9/25 K: M: 31/200 huud og 2 79/100 s: Pænge i Gaarden Store Mitthue. dat: 2 Maij 1757. med Rev:
16. Michel Nielsen Schage Lars Nielsen Peder Winciansen og Peder Nielsen Hamres Løfte og Revers at deres Stivfader Lars Nielsen skal beboe og bruge den part i Gaarden Schage skyldende 1/2 Løb Smør 1/4 huud all sin Leve tiid dat: 1 8ber 1756.
17. Ober Vrager Jørgen Reimers Skiøde til Sr: Ole Steen Rasch paa Gaarden Nordaas med Inventario og Videre skyldende 2 1/2 Løb Smør 1 tønde Malt dat: 30 Martij 1757 vid: fol:
Procurator Reutz indfandt sig for Rætten paa Kongl/ig Maj/este/ts Ober Vrager udi Bergen Sr: Jørgen Reimers Veigne og i Rette lagde en af ham udstæd Stævning af 18de passato imod Zacharias Huus som ved de mødende Stevne Vidner Jacob Jacobsen og Jacob Nielsen sam/m/e dag lovlig er forkyndt hvorefter hand vilde fornem/m/e om den indstevnte møder, i hvis fattelse Comparenten paastoed Stevningen afhiemlet.
Den indstevnte mødte Vedtagende lovlig Varsel Siigende ey at have hugget Videre Skov paa bøen
1757: 140
end hattel og Krampe til brende veed som hand foregiVer Ejeren har givet ham Lov til for at rødde bøen
Procurator Reutz i slig Anleedning og da hand nu ikke er forsynet med Sagens beviisligheder begierede den sam/m/e udsatt til førstkom/m/ende Høste ting for den til Doms at beslutte i fald den indstevnte ey imidlertiid mindelig skulle see Sagen afgiort
Eragtet
Sagen efter Citantens forlangende udsættes til neste Ting
Procurator Reutz declarered den Sag fra sist holte Høste ting udsatt til denne tiid Contra Zacharias Huus ophævet og forligt.
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith efter forrige Tiltale Contra Leyer Maals begiengeren Ole Monsen nu tienende paa Søreide æskede Sagen i Rette og efter Løfte producerede saavel Sogne Præsten Hr: Peder Brandahls anmeldelse af 10 Decbr: 1755 som hand begierede til Sagen extrahered som og Capellanen H/err Seehuus hands attest af Gaards dato om Leyer Maalet og at hand publice derfor er absolveret
Den indstevnte Ole Monsen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
LehnsManden Niels Dyngeland og Niels Grimen fremstode og eedelig afhiemlede forelæggelsen af dem at Være lovlig forkyndt for Ole Monsen i hands eget paahør
Fogden giorde derefter denne paastand at indstevnte og forelagte Ole Monsen Vorder tildømt ey allene at betale sine Leyermaals bøder efter lov men end og fordie hand haver begaaet LeyerMaal førend hand har Været præparered til Confirmation efter Forordningen at straffes.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen ForMiddag
Fogden anmelte det hand til dette Ting haver ladet ind stevne Peder Nielsen Leervig for begangne Leyer Maal med Pigen Sidsele Aslachsdatter derfor at lide dom til bøders betalning.
Den indstevnte mødte Vedtagende lovlig Varsel samt tilstoed Leyer Maalets Rigtighed med Qvinde Men/n/isket Sidsele Aslachsdatter beklaget sig at være fattig,
Fogden begierede Sagen opsatt til næste høsteting, i henseende hand belover at Ville imidlertiid see at betale noget af bøderne
Ditto indstevnt Brithe Gregorii Datter nu tienende paa Gaarden Aarstad for begangne Leyermaal med Johannes Johannesen fra Sundfiord derfor at lide dom
Den indstevnte blev paaraabt men ey møder
Niels Dyngeland og Niels Grimen afhiemlede det de med meer end 14 dages Varsel indstevnede Pigen Brithe Gregorii datter nu tienende Claus Aarestad for sit begangne Leyer Maal, i hændes og Huusbonds paahør
Fogden forlangte Laugdag for den udeblevne
Eragtet
Den lovlig indstevnte Brithe Gregorii datter forelægges lavdag til næst holdende Høsteting
1757: 140b
Magne Hansen Søre Jellestad efter forrige tiltale Contra Malene Monsdatter, forklarede at have Ved de 2de Mænd Jens Aadland og Christopher Lieland forkyndt Rættens forelæggelse for Malene Monsdatter
Bem/el/te Stevne Vidner fremstode og efter aflagd Eed forklarede at de d/en 13 April sistleeden forkynte den indstevnte Malene Monsdatter Rættens forelæggelse til dette Ting at møde i Rette i hændes eget og Moders Paahør og for hændes boepæl da hun sam/m/e tiid ilde begiegnede Stevne Vidnerne
Den indstevnte og forelagde Malene Monsdatter mødte ikke efter 3de ganges paaraab
Stevne Vidnerne sagde og at have lige leedis indvarslet hendes Mand Baar Danielsen som sam/m/e tiid ey var tilstæde.
Magne Hansen Søre Jellestad fremlagde Capellanens Attest under 6 passato hvoraf hand end ydermeere formoder den indstevntes Usøm/m/elige Adfærd end ydermeere beviises
Citanten Referered sig til de afhørte Vidners Forklaring over den indstevnte og forlanget Dom til hændes bøders Udreedelse samt Erstattning for i bragte Omkostninger,
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen Formiddag
Erich Iversen Nore Jellestad fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd haver ladet indkalde Malene Monsdatter Baar Danielsens Hustrue for utilladelige beskyldninger at have lagt i med anden Mands Kone samt kaldet ham en Strage der om at anhøre Vidner Johannes Mathiesen tienende den indstevnte og Lars Monsen tienende paa Søre Jellestad som og til Vedermæhle indkalt Ingebrict Davidsen Nore Gillestad for paa sin hustrues Veigne at svare i Sagen, alt efter Sagens beskaffenhed over den indstevnte at paastaae Dom til Undgieldelse efter Loven samt Erstattning for paa førte Omkostninger.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hændes Veigne af Vidnerne mødte Lars Monsen, men ey det 2det Vidne Johannes Mathiesen, lige leedis mødte og den til Vedermæhle indkalte Ingebrict Davidsen Nore Gillestad.
Stevne Vidnerne Jens Aadland og Christopher Lieland fremstode og afhiemlede under Eed det de d/en 13de April sistleeden forkyndte Stevne Maalet for den
1757: 141
indstevnte i hændes og Moders paahør, samt til Vedermæhle indkalte hændes Mand Baar Danielsen som sam/m/e tiid ey var tilstæde, lige som under fals Maal indstevnt til Vidne hændes dreng Johannes Mathiesen, alt for Sagen Stevne Maalet indeholder.
Citanten forlanget det mødende Vidne Lars Monsen tienende hos Thomas Søre Jellestad fremkalt som efter aflagd Eed forklarede det hand Vorfrue Misse dag sistleeden stoed ved Nøstet paa Gaarden Søre Jellestad hvor Malene Monsdatter kom ned og talte med Ingebrict Nore Gillestads Kone, siigende til hænde du kand ikke forlade den Stracken din du haver hos dig i huuset dog uden at navn give nogens Navn hvortil Ingebricts Kone ey svarede hænde noget, Videre hørte Vidnet ey blev talt uden hun sam/m/e tiid sagde til Ingebricts hustrue, du kand ey forlade din Kierlighed til ham men ey heller Navn gav nogen den tiid. Videre havde dette Vidne ey at forklare og af Citanten ey blev tilspurdt.
Citanten forlanget det udeblevne Vidne forelagt og forelæggelse for den indstevnte.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Malene Mons datter tillige med hændes Mand Baar Danielsen forelægges Lav dag til næste ting, som og det lovlig indstevnte men ey mødende Vidne Johannes Mathiesen under Lovens Fals Maal fore lægges til næste ting sit Vidnesbyrd i denne Sag at deponere, hvilcken forelæggelse Citanten i lovlig tiid haver at besørge forkyndt.
D/en 3die Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt [satt] og følgende
Dom afsagt!
Da den indstevnte Dreng Ole Monsen nu tienende paa Gaarden Søreide haver sistleeden Aars Som/m/erting selv tilstaaet at have førend sin Confirmation begaaet Leyer Maal med Guri Olsdatter, hvilcket er ligeleedis fra Stædetz Præster anmeldt, og at den indstevnte for bem/el/te begangne Forseelse er publice Vorden Absolveret, bør hand desuden ey allene i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 1 art: {ey allene} betale 12 rdr: men end og som den der førend sin Confirmation og imidlertiid hand dertil præpareredes har begaaet Leyer Maalet i følge Forordning af 2 Sept: 1745 henføres til Bergens Tinghuus og der med Arbeyde tæmmes et halvt Aar, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør efter kom/m/es under Adfærd efter Loven.
Dom afsagt
Da Citanten Magne Hansen Søre Jellestad haver Ved enstem/m/ige Vidner afbeviist hvor usøm/m/elig
1757: 141b
den indstevnte Qvinde Malene Monsdatter Baar Danielsens Hustrue har saa vel i Ord som udøved Ondskab opført sig kort for Pintze Fæsten afvigte Aar 1756 ...(?) da hun over skieldede Citanten med nergaaende og ubeviislige beskyldninger for at have fløttet Merkesteene, deels ved at biide ham i Armen og rive ham i haaret, hvor imod den indstevnte som hvercken efter Indstevning til Høstetinget afvigte Aar eller Forelæggelse til dette Som/m/er ting haver mødte, har enten selv eller Ved sin Mand som til Vedermæhle \var/ indkaldet Anført til sit Forsvar ringeste Indsiigelse, men meeget meere efter den producerede Præstes Attest levet i Uforligelse med sine Naboer, og ey agtet om gode Formaninger og Advarsler.
Thi kiendes hermed for Rætt, at den indstevnte Malene Mons datter, ey allene til Citanten Magne Hansen Søre Jellestad bør aflægge en søm/m/elig Afbigt for de uanstændige Ord og beskyldninger hun Citanten haver forurettet med, som lige leedis bliver mortificerede, og ey bør kom/m/e ham til forkleinelse i hands gode Navn og Røgte, men end og for sin formastelige Adfærd at biide og rive Citanten i Armen og haaret, at bøde ey allene til Deres Maj/este/ts Casse i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 og 14 Art: 9 rdr men end og til Sognetz fattige 4 rdr, samt til Citanten Magne Hansen at erstatte denne Processes Omkostning med 3 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven, men i dessen mangel derfor i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 at straffes med Arbeyde udi Bergens Tugthuus.
For Rætten fremstoed Qvinde Mennisket Karen Joensdatter og anmelte det hun med mundtlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har ladet ind kalde Fredrich Erichsen Nobben for skyldig laante pænge 3 rdr 3 mrk, derfor at lide Dom med Processens Omkostning at erstatte da hand i Mindelighed ey har Vildet sam/m/e betale.
De 2de Stevne Vidner Lehns Mand Niels Dyngeland og Niels Grimen fremstode og efter aflagd Eed afhiemlede Stevne Maalet at have forkyndt for den indstevntes Hustrue da hændes Mand Fredrich Erichsen ey Var tilstæde det hand til
1757: 142
dette ting skulle møde Citantinden for den Gields betalning 3 rdr 3 mrk hand hænde Var skyldig fra den tiid de tienede sam/m/en hos afgangne Hans Schram.
Den indstevnte Friderich Erichsen Nobben blev 3de gange paaraabt men mødte ikke, ey heller nogen paa hands Veigne
Citantinden forlanget den indstevnte til høstetinget maatte gives Lavdag
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Friderich Erichsen Nobben forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting, som i lovlig tiid bliver af Citantinden besørget at Vorde ham forkyndt.
Ole Larsen Samdahl fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundtlig Varsel har ladet indkalde Ole Øfre Natland for pligtige 6 rdr 3 mrk for en Koe hand for et Aar siden har kiøbt hos Citanten der for at lide Dom da mindelig betalning ey er paafult til Processens Omkostnings Erstattning
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne Niels Dyngeland og Niels Grimen fremstode og afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse at Være skeed d/en 9de April sistleeden udi den indstevntes Hustrues paahør og for hands boepæl paa Gaarden Øfre Natland.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Øfre Natland forelægges Lavdag til næst holdende Høste ting, som i lovlig tiid af Citanten besørges at Vorde forkyndt.
Og som ey fleere Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev Restancen for inde værende Aars 1 og 2 termins Skatter fremlagt og attestered at beløbe 1045 rdr: 5 mrk 15 sk.
Radøe Skibbreede
1757 d/en 4de Maij blev Rætten til Som/m/ertings holdelse satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 126 findes tilførte,
Og blev den sam/m/e Kongl/ig Forordning som ved nestforrige Skibb: publiceret
Dernæst publiceret
H/err Stifts praust Tidemans udgivne bøxel sæddel til Stephen Jonsen Kaalstad paa 1 p/un/d Smør 1 qvarteer Malt i Gaarden Olsvold dat: 4 Jan: 1757 med Rev: ej dat.
2. Arnold Meyers bøxelsæddel til Michel Hansen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Marøen dat: 10 Jan: 1757 med Rev:
3. Elling Erichsen Taasches bøxelsæddel til Østen Willumsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Grindem dat: 4 Maij 1757 med Rev: ej dat.
1757: 142b
D/en 5te ejusdem blev Rætten satt
Og Sagen indstevnt af hoved Citanten H/err Inspecteur Geelmeyden Contra Leylændingerne Mons og Elling Sletten efter forrige Tiltale paaraabt da det mødende Laug Rætt som ved begrandskningen var tilstæde nu og indfandt sig.
Contra Citanterne Mons og Elling Sletten fremstode for Rætten og fremlagde en under dato 14 April sistleeden skriftlig ved deres Procurator Johan Simon Cramer forfattet Continuations Stevning til at anhøre Vidner efter Stevne Maaletz Videre indhold som blev oplæst og er saa lydende.
Procurator Jacob Preutz mødte paa Hr: Told Inspecteur Gielmeydens siide og Vedtoeg lovlig Varsel efter det nu for Rætten publicerede Stevne Maal imod hvilcket Comparenten pro tempore ey besynderlig havde at Remarqvere untagen at de nu opkrævede Vidner Separatim maatte afhøres og examineres, da og Comparenten der efter Vilde see ram/m/et de fornødne Qvestioner som til Sagens Oplysning for et hvert Vidne kunde fremsættes Dernæst Reserverede Comparenten Preutz sin Principal all lovlig forbeholdenhed til hands formeenede Rætt imod Contra Citanterne saavel i hoved Sagen som det meere deraf formedelst uskiønsom/m/e Opførsel maate udflyde.
Contra Citanterne fremlagde og et skriftlig Indlæg under 4de hujus forfatted af Procurator Cramer saa lydende.
Procurator Preutz til indkomne Skrift Replicerede at i kom/m/ende tiid skal sam/m/e med det meere fra Verderparternes fuldMægtiges haand finde sin Vedbørlige besvarelse, saasom Comparenten for nerværende tiid ansaae saavel dette som det foregaaende uværdig besvarelse til at opholde Rætten, men Comparenten VedbliVer sit forrige til Sagens Sandhed at anhøre de nu opkrævte Vidner, og derefter agter hand at skride til Videre forbeholdenhed af sin Principals Rætt, efter at hand har fornum/m/ed hvad Leylændingerne attraaer deres formeenende Rætt at forfægte.
De ind stevnte og i Stevningen anførte Vidner Peder Larsen Nesbøe, Mons Monsen Instebøe Mons Monsen Giere og Ole Johannesen Solen mødte alle, untagen Erich Joensen Solen, som
1757: 143
formedelst Stevne Vidnerne ey var til stæde kunde Varselet for bem/el/te Vidne ey vorde afhiemlet.
Derefter blev samtlige mødende Vidner fremkalte og behørig formaning dem givne at Vogte sig for Meen Eed og efter at sam/m/e Vare Separerede frem stoed
Peder Larsen Nesbøe og efter aflagd Eed forklarede, det hand for 3 á 4 aar efter Vidnetz bæste Erindring blev Vidnet tillige med Ole Solen begiert af H/err Inspecteur Gielmeyden at deele de 2de Parter som Inspecteuren nu lader bruge imellem ham og hands Søster Mad/a/me Montagnes, hvor da sam/m/e tiid forefalt at Contra Citanterne sagde til Vidnet og medhavende Mand Ole Solen i haver Vel hørt at Vii udi haven skal eye et støcke Jord eller Enge slette, jeg har vel hørt det af Eder siige men Veed ey hvad enten det er sandt eller ikke, derpaa blev det første omtvistede Engestøcke ikke deelt i blandt de 2de Inspecteurens Parter, men siden for sig selv deelt i 2de smaae Parter nemlig i mellem H/err Inspecteuren og hands Søster, og efter at Vidnet og Ole Solen gav Inspecteuren Efterrettning om bem/el/te Jordeparter deeling, kom Inspecteuren ud for at besee sam/m/e, og da hand \havde/ overseed alt som og det omtvistede lille Enge støcke at Være deelet i 2de Parter tilspurte Inspecteuren Aarsagen der til, hvortil de svarede at siden Mons og Elling mangler der paa og siiger sam/m/e skal til høre deres part, har Vidnet sam/m/e saaleedis deelt, hvortil Inspecteuren svarede hvad skal det være til hvad min Fader har brugt vil jeg og have, hvortil Vidnet sagde jeg kand ey tillægge dem det skulle nogen feyl paa Inspecteurens Parter findes kand dette Engestøcke gievne der udi, hvorpaa Vidnet og {i.ter..derede} sagde til Inspecteuren, det var Synd at Mons og Elling skulle miste det naar de med Rette skulle eye det. Videre havde Citanterne dette Vidne ey at tilspørge Procurator Preutz tilspurte Vidnet under hands aflagde Eed kand forklare at det omtrettende Enge slette saavel som Ødejorden hvorudi Citanterne Mons Endresen og Elling Knudsen attraaer at have sig til Vunden nogen sinde enten i deres eller formænds tiid haver ligget eller Været henlagt udi afg: Canc: Raad Knud Gielmeydens Leve tiid eller og hands formænd til disse Leylændingers Leye Maal. 2do Om og af Vidnet omvundne deelings Forrettning imellem Told Inspecteur Geelmeyden og hands Søster
1757: 143b
er bleven tillagt Øfrighedens Ordre eller opnevnelse følgelig lov. 3tio Om Vidnet ikke Veed at Citanterne og deres Formænd fra Alders tiid og til nerværende Stund haver havt det sam/m/e brug som dennem er tilbøxlet og de nu besidde, og foruden sam/m/e ingen deel i det omtrettende. Til 1ste svarede at efter hands erindring i 28 Aar Veed hand at det omtrettende Enge støcke og Ødejor ey har Været henlagt under Contra Citanternes brug og Jordeparter, Veed og at sam/m/e Citantere ey ved Lov og Dom har ancket derpaa men vel ofte talet der om at sam/m/e burde høre dem til, til 2 qvestion svarede ney at være af Øvrighed der til opnevnte, men allene af Inspecteuren der til forlangte. Til 3 Qvest: svarede at hand veed at Citanterne stædse har brugt de sam/m/e brug de nu besidder, foruden deel i det omtrettede. Videre blev ey dette Vidne tilspurt.
2det Vidne Ole Johannesen Solen fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, det hand for 4 aar siden efter sin Erindring blev tillige med Peder Nesbøe forlanget at deele de 2de nu Hr: Inspecteurens brugende Jordeparter imellem ham og Søster, hvor da Contra Citanterne advarede dem om det omtvistede Støcke ey burde kom/m/e til deeling da de formeente det burde dem tillægges, da Elling og Mons sagde i har jo hørt det at sam/m/e bør tilhøre os, som Vidnet og sagde at have hørt af Citanten Monses Formand Edre stedse at have ancket og manglet paa, i øvrigt Var dette Vidnetz forklaring eenstem/m/ig med det første Vidne Til Procurator Preutzes fremsatte 1ste qvestion svaret at i de 30 aar hand boede paa Sletten, har stedse det omtrettende Enge støcke været brugt af Cancellie Raad Geelmeyden og ikke af Citanterne eller formænd saa Vidt Vidnet Veed, til 2den qvestion svarede ligesom forrige, at hand allene efter Inspecteuren sin Ejeres forlangende sam/m/e har giort til 3die svarede i alt som forrige Vidne, Citanten Mons tilspurte Vidnet om hand ey har hørt sin Fader Endre Gulachsen ancke og mangle paa det omtrettende Engestøcke og det i H/err Cancellie Raad Geelmeydens tiid dertil svarede Vidnet jo hand har det hørt ofte, men dog ey har hørt at det Ved Stevne
1757: 144
Maal eller Rættergang er paaancket.
3de Vidne Mons Monsen Instebøe som er efter siigende 86 Aar gam/m/el og nu som huus Mand opholder sig paa Sletten aflagde sin Eed og forklarede, det førend Ambt Mand Lillienschiold blev Ejer og beboere paa Mellingen brugte 5 Leylændinger sam/m/e Gaard Mellingen som da bem/el/te Leylændinger brugte den kaldede Ødejord til fellis Som/m/erbeite, men siden da Ambt Mand Lillienschiold opsagde Leylændingerne og toeg sam/m/e til eget brug som varede efter Vidnetz Erindring i 30 Aars tiid, siden da Cancellie Raad Geelmeyden blev Ejer deraf blev de 2de Mænd Elling og Endre {Monsen} Gulachsen over ladt og bøxlet den halve part i Gaarden Mellingen, som endnu bøxelviis bruges af Citanterne; da Vidnet ey veed videre end at Leylændingernes Creatuurer gick i Som/m/erbeite i Ødejordens marck som ey er indhægnet da Ambt Mand Lillienschiold brugte Haagierdene og afførte og brugte endeel steen deraf. Til den af Preutzes fremsatte qvestion angaaende Engestøcke Vidste Vidnet ey noget at forklare, de 2de øvrige Qvestioner frafalt Comparenten for dette Vidne at fremsætte.
4de Vidne Mons Monsen Giere fremstoed og efter aflagd Eed forklarede at Være 50 aar gam/m/el og at have hørt af sin Fader Mons Rasmusen som boede paa Mellingen men blev opsagt af AmbtMand Lillienschiold da hand blev Ejer og beboere af sam/m/e Gaard, det hands Fader med de øvrige da værende Leylændinger brugte Ødejorden til fellis Sommer beite, men i Cancellie Raad Gielmeydens tiid er Ødejorden allene brugt af Gielmeyden til høe slette, og ey hørt at derom nogen Retter gang af Citanterne er ført førend nu den er anlagt, men Vel har hørt at de har talt og larmet derom at Citanterne burde have det, men ey Veed om Citanterne har brugt det omtvistede Enge støcke.
Videre blev ey Vidnerne tilspurt.
Citanterne frafalt det 5te Vidne Erich Jonsen siden Stevne Vidnerne ey møder til at afhiemle hands Varsel, og i øvrigt Refererede sig til deres Indlæg om Sagens Anstand til næste ting for af det passerede at faae Udtog til besvarelse
Proc: Preutz paa Inspecteurens Veigne loed tilføre at hand endnu maatte fordrage Citanternes fremturende Vidløftighed formeentlig bygget paa en Vandløs Grund og efterdi besagde Citantere endnu intenderer til Sagens forlængelse saa Vilde Comparenten have sam/m/e indstilled
1757: 144b
til Rætten, i formodning at Comparenten nyder Gienpart af hvis i dag er passeret, paa det hand kunde tage Messures til Contra Stevning til Sags besluttning Ved demonstration og i Rettesettelse.
Eragtet
Sagen gives Anstand efter Citanternes forlangende til næstholdende Høsteting.
Hr: Inspecteur Gielmeyden efter forrige tiltale Contra Erich Joensen Sletten efter Udsættelse som Procurator Preutz paa Citantens Veigne i Rette lagde og befindes d/en 6 April sistleeden forkynt hvorom hand frembragte LehnsMand Knud Olsvold og Mons Christiansen Ystebøe til Varselets Afhiemling, som og sam/m/e afhiemlede efter deres paateignings Udviis
Den forelagde Erich Jonsen Sletten blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne
Preutz for Citanten loed tilføre at paa det den indkalte end ikke skal beklage sig med Rætten overiilet saa Var Comparenten tilfreds med at Sagen blev udfløttet til næste høsteting, dog med alvorlig forelæggelse for den indkalte til sam/m/e tiid at møde for da at modtage Citantens sluttelige Paastand og derpaa Dom at Vænte.
Eragtet
Da den lovlig indstevnte og fore lagde Erich Jonsen Sletten ey møder bliver hand efter Citantens tilførte atter til næstholdende Høsteting forelagt at møde og svare i Sagen hvis hand ey Vil Vænte da efter de indkom/m/ende Paastand at lide Dom.
Publiceret
H/err Willum Frimans udgivne bøxelsæddel til Stephen Ellingsen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Halland dat: 18 Jan: 1757 med Rev: ej dat
Og som ey fleere Sager for Rætten frem kom, blev den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter fremlagt og attesteret beløbende 389 rdr 4 mrk 2 sk
Ahlenfit Skibbreede
1757 d/en 7 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Ahlenfit Skibb: paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 127 findes tilførte,
Og blev for dette Skibbreede den sam/m/e Forordning publiceret som ved forrige Skibbreede.
1757: 145
Dernæst publiceret følgende
1. Magne Rasmusen Lechvolds med fleere udgivne Odels skiøde til Anders Thomesen Nesse paa de Jordeparter i Gaarden Nesse som Niels Larsen tilforn har eyet men nu tilhører bem/el/te Anders Thomesen dat: 7 Maij 1757 vid: fol: 547
2. Anders Pedersen Nore Feste og Ole Nielsen Berrefiords udgivne Skiøde til Ole Sæbiørnsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Nore Feste dat: 7 Maij 1757 vid: fol: 547
3. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Lars Aadsen Soelberg paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Halstendahl dat: 14 April 1757
4. Min Sorenskriver Johan Garmans udgivne bøxelseddel til Lars Monsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt og 1/2 Mæle Korn i Gaarden Storoxe dat: 15 febr: 1757
5. Brithe Larsdatter med fleere Selgeres udgivne Skiøde til Mons Andersen Totland paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Sættre dat: 25 Nov: 1756 vid: fol: 547
6. KierkeVærgeren for KorsKierken Sr: Henrich Hespes bøxelseddel til Mons Olsen paa 1/4 løb Smør 1/4 tønde Korn 1/4 faar i Gaarden Sellevold dat: 14 Jan: 1757.
7. ditto hands bøxelsæddel til Anders Olsen for 18 Mark Smør 1/4 [tønde] Korn 1/4 faar i ditto Gaard dat: 13 april 1757.
8. ditto hands bøxelsæddel til Ole Erichsen paa 1/4 Løb Smør 1/4 t/ønde Korn og 1/4 faar i ditto Gaard dat: 4 Jan: 1757
9. Amanuensis Kierulfs udgivne bøxelsæddel til Halsten Olsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Toscheim dat: 29 Decbr: 1756. med Rev:
Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten
Fogden fremlagde til attestation den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter beløbende 405 rdr 2 mrk 3 s:
Herløe Skibbreede!
1757 d/en 9de Maij blev Rætten satt til almindelig Som/m/ertings holdelse med Herløe Skibbreede i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 123 findes tilførte,
Og blev for dette Skibbreede den sam/m/e Kongl/ig Forordning publiceret som ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publiceret følgende.
1. Skiftebrev paa Gaarden Taaschen d/en 22 Martij 1756 efter afg: Gudmund Michelsen vid: fol:
2. ditto paa Gaarden Herlevehr d/en 2 8ber 1756 efter afg: Metthe Monsdatter
3. Hr: borge mæster Danchert Fasmer og Ludolf Kramers tilladelse og Concession at Skiødet paa Blomvog og underliggende Herligheder maae Vorde publiceret i henseende de begge som Panthavere har nødt deres betalning for det derudi forhen pantsatte, men nu til Sing/neu/r Koren og Jacob Erpecom solt Ejendom, sam/m/e Attester teignet paa sist bem/el/te Ejeres Reqvisition af 2 Maij 1757 og under 2 og 7 Maij besvaret er i Pante bogen fol: indført.
4. Procurator Johan Simon Cramer og Joachim Friderich Gerdes Skiøde til Sr: Jacob von Erpecom og Niels *Korn paa Kræm/m/er Leyet Blomvog med Videre dat: 14 April 1751 vid: fol:
1757: 145b
5. Jacob von Erpecom og Niels Korens udgivne Pante Obligation til Assessor Jørgen Brøcher paa 1000 rdr: dat: 24 April 1751 hvor paa Renterne fantes at Være betalt til d/en 24 april 1757 vid: fol:
6. Anviist til Udslettelse Forstanderen for Latinsche Skolen Cort Schrivers qvittence af 26 april 1757 at den Capital 700 rdr som hævtede paa Selsvogen med underliggende Herlighed er af Peter Bruuses falit boes Curator Sing/neu/r Jacob Lange Vorden betalt efter den Pante Obligation dat: 11 Julij 1753
7. Ligeleedis Anviist Henrich Bruuses udgivne Pante Obligation til Michel Hielmen dat: 14 Martij 1754 hvor paa ligeleedis af bem/el/te falit boes Curator Jacob Lange er liqvideret og betalt Creditor 230 rdr: d/en 25 april 1757.
8. Sorenskriver Johan Garmans udgivne Auctions Skiøde til Michel Hielmen paa Gaarderne Nordselle, Selsvogen og Notenes med Videre dat: 25de April 1757
9. Michel Hielmens udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Johan Garmann paa Capital 227 rdr dat: 23 April 1757 vid: fol:
10. Omund Johannesen Bræches udgivne Pante Obligation til Etatz Raad de Fine paa Capital 500 rdr: dat: 4 Jan: 1757 vid: fol:
11. Knud Tosøen med Interressenteres freedlysning at ingen af Turøens omgrændsende Gaarder bør fornerme deres Ejendom enten Ved at rive Løng skiere Torv eller udligge ved deres Land deres hum/m/erteiner med Videre dat: 30 April 1747
12. Anne Marie S/a/l/ig/ Assessor Lausens Enckes bøxelsæddel til Mons Joensen Blom paa 8 1/4 Mark fisk 1 1/2 Kande Malt i Gaarden Blom dat: 29 Jan: 1756
13. Krigs Raad Wilhelm Korns bøxelsæddel til Lars Thomesen Schiold paa 1 p/un/d 12 Mark fisk i Gaarden Hofden dat: 19 8ber 1756 med Rev: ej dat
14. Mad/a/me Karen S/a/l/ig RaadMand Montagnes Encke paa Frøcken Berthe Lillienschiolds Veigne hændes udgivne bøxelseddel til Johannes Lassesen paa 12 Mark Smør i Gaarden Kielstad dat: 20 Nov: 1756
15. Johan Lampe paa H/err Jørgen Johan Ibsens Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Christian Iversen paa 2 skillings Jord i Gaarden Alveim dat: 3 Maij 1757.
16. Anne Thodes H/err Doctor Erichsens udgivne bøxelsæddel til Aamund Brynildsen paa 3 1/2 skilling i Garden Miaatvedt dat: 6 Decbr: 1756.
17. Hr: Kam/m/e Raad Andreas Heibergs udgivne fæste brev til Berge Olsen at beboe og oprydde et Huus Mands pladtz Stølen kaldet beliggende under Gaarden Strudshavn dat: 3 Maij 1756 med Rev:
1757: 146
18. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 12 Mark Smør 1/6 Huud i Gaarden Kraagaas dat: 24 Decbr: 1756 med Rev:
19. Hr: Etatz Raad de Fines Skiøde til Omund Johannesen Breche paa Gaarden Strømsnes med tilhørende inventario skyldende 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 Mæle Korn eller Malt dat: 3 Jan: 1757 vid: fol:
20. Johannes Nielsen og Niels Johannesen Herlevehrs Odel skiøde til Peter Nielsen Herlevehr paa 1 p/un/d fisk i Herlevehr med Andeel i Qvaleisundet dat: 9 Maij 1757 vid: fol:
21. Ole Andersen Schurtvedts bøxelsæddel til Rasmus Nielsen paa 9 Mark Smør i Skatte skyld og 16 2/3 Mark fisk i Landskyld i Gaarden Dahle. dat: 9 Maij 1757 med Rev:
22. Lars Nielsens udgivne bøxelsæddel til Michel Hansen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør i Skatteskyld i Gaarden Øfre-Tvedt dat: 2 Maij 1757 med Rev: ej dat
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith mødte for Rætten og gav tilkiende at hand til dette Ting paa Embeds Veigne med skriftlig Stevning haver ladet indkalde et Qvinde Men/n/iske navnlig Marthe Knudsdatter Schaar for begangne Leyer Maal med Mons Andersen Løfaas derfor efter Stevnemaaletz indhold at lide Dom bem/el/te Stevnemaal er d/en 13 April 1757 dateret og med paateigning saa lydende.
Den indstevnte Marthe Knudsdatter Schaar mødte Vedtagende lovlig Varsel, tilstoed og at have begaaet Leyermaal med Drengen Mons Andersen Lofaas (Løfaas), som i Deres Maj/este/ts tieniste afvigte Aar blev enroullered og nedreyste til *Khvn (Kiøbenhavn), som lovet hende Egteskab, men ey siden har Vildet ægte hænde, og har hun med ham avlet barn, som blev død fød noget for alle Helgen sistleeden Aar 1756.
Fogden i Mangel af den i stevningen paaberaabte Kongl/ig Resolution samt Sognepræstens Attest til Acten at fremlægge, forlanget Sagen udsatt til næste ting. som bevilget blev.
D/en 10de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og da ey fleere Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev den af Fogden fremlagde Restance over 1ste og 2den termins Skatter Attestered som beløber 544 rdr: 3 mrk 15 s:
Lindaas Skibb:
[1757] D/en 11te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt som sistleeden Aars Høsteting blev opnevnt til Som/m/ertings holdelse for Lindaas Skibbreede udi Nerværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged, da Laug Rettets navne fol: 122 findes tilførte, men i Aamund Lyhrens *Stæst som er fraværende Var af ham leyet Thomas IndLyhren og i Joen Sirsets Stæd ligeleedis leyet Ole Kaaresen Sirset,
Og blev for dette Skibb: den sam/m/e Kongelig Forordning oplæst som ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publiceret
1. et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hitle Hofde d/en 14 Sep: 1756 efter afg: Lars Monsen vid: fol: 549
2. Endre Sieursen Grimstads Skiøde til sin Sønn Jacob Endresen paa 1/2 Løb Smør 1/2 Mæle Malt 1/2 Mæle Korn i Gaarden Grimstad dat: 11 Maij 1757 vid: fol:
1757: 146b
3. Sing/neu/r Hans Nagels udgivne Skiøde til Clemet Røsnes paa Gaarden Førland skyldende 1 Løb Smør 1 tønde Malt dat: 29 8ber 1756 vid: fol:
4. Jacob Langes udgivne Skiøde til Jan Gudmundsen paa 1 Løb 18 Mark Smør i Skatteskyld, og 2 p/un/d 6 Mark Smør 1 Mæle Malt 1 faar i Landskyld i Gaarden Weddefield dat: 9 Maij 1757 vid: fol:
5. Som Laværge Ole Kaaresen Sieurseth som Curator og Værge Iver Bendixen Finnesboe deres Skiøde til Joen Larsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nedre Syslach dat: 11 Maij 1757 vid: fol:
6. Endre Hansen Schoges udgivne Skiøde til Ole Olsen paa 26 1/2 Mark Smør 20 Kander Malt i Gaarden Schoge dat: 11te Maij 1757 vid: fol:
7. H/err Ludvig Daaes udgivne bøxelsæddel til Michel Olsen paa 18 Mark Smør 1 3/4 Mæle Malt i Gaarden Tykhelle dat: 3 Jan: 1757
8. ditto hands bøxelsæddel til Sergient Jochum Friderich Rhode Schunemand paa et Pladtz Mochinshellen kaldet dat: 2 Maij 1757 med Rev:
9. Clemet Hansens bøxelsæddel til Rasmus Magnesen paa 27 Mark Smør 3/8 tønde Malt i Gaarden Førland dat: 10 Maij 1757
10. Jørgen Kiærulf paa biskop Pontoppidans Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Knud Olsen paa 18 Mark Smør 8 1/4 Kande Malt og 1/4 faar i Gaarden Fondenes dat: 16 Dec: 1756
11. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems Encke hendes udstædde bøxelsæddel til Hans Sieursen Hille paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Dyrnes dat: 19 April 1757 med Rev: ej dat
12. H/err Justitz Raad Bagers udstædde bøxelsæddel til Niels Hansen paa 12 Mark Smør 4 Kander Malt 12 Mark fisk i Gaarden Østreim dat: 13 April 1757 med Rev:
13. Hr: Capitaine Groves og Matz Rognaldsen Spiøtøens freed lysning og forbud det ingen uvedkom/m/ende og frem/m/ede maae rive Løng eller tage Skiel og *Øskers (Østers?) Ved deres Gaarders underliggende Holmer eller Øer med Videre dateret 11 Maij 1757 vid: fol:
14. H/err Ludvig Daaes udgivne bøxelsæddel til Ottho Sættre paa 12 Mark Smør 6 1/2 Mark fisk 3/4 Mæle Korn i Sættre dat: 13 April 1757 med Rev:
15. ditto Hr: Daas bøxelsæddel til Jacob Erichsen paa 12 Mark Sm: 1/2 Vog fisk i Gaarden Børilden der af eyer Lindaas Præsteboel 8 Mark Sm: 1 p/un/d fisk og Mangers Præsteboel 4 Mark Smør og 12 Mark fisk. dat: 13 April 1757 med Rev: ej dat.
Lehns Manden Lars Fielsende fremlagde en af Hr: Daae under 5te April sistleeden skriftlig forfattet Contra Stevning imod Procurator Hans Otthesen Nideros som med paateigning om Stevne maaletz Forkyndelse er saa lydende. Ligeleedis og paa Citantens Veigne fremlagde hands forfattede Indlæg af 10de hujus med de 2de derudi paaberaabte Attester fra H/err Capitaine Grove og
1757: 147
Hr: Stiftspraust Tideman som saaleedis er lydende.
Den indstevnte Procurator Hans Otthesen blev 3de gange paaraabt men ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne.
Stevne Vidnerne Lars Fielsende og Michel Schoge fremstode og eedelig afhiemlede Stevnemaaletz lovlige forkyndelse efter paateigningens Udviis at Være skeed i Procurator Otthesens Hustrues og børns paahør i Bergen og i hands boepæl.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Procurator Hans Otthesen Nideros forelægges Lavdag til næst holdende Høsteting
Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten
D/en 12te ejusdem blev Rætten med samme Laug Rætt satt
Mons/ieu/r Kierulfs paa Hr: biskop Pontoppidans Veigne ud givne bøxelsæddel til Michel Larsen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle 4 Kander Malt i Gaarden Hope dat: 3 febr: 1757 med Rev:
Og som ey Videre for Rætten af Sager eller publicationer fremkom blev den forfattede Restance over 1ste og 2 termins Skatter Attesterede beløbende 645 rdr 4 mrk 13 s:
Guulens Skibbreede
[1757] D/en 13de ejusdem blev Rætten med Guulens Skibbreede satt paa Tingstædet Schieljehavn til almindelig Som/m/er tings holdelse i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 121 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: den sam/m/e Kongl/ig forordning oplæst som ved nestforrige Tingstæd
Dernæst publiceret
mit Sorenskriver Garmanns udgivne Auctions Skiøde til Hr: Thomas Som/m/er paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Nedre Oppedahl dat: 28 8ber 1756
2. ditto Auctions Skiøde til Lars Olsen paa 9 Mark Smør i Gaarden Dyrgrof dat: 28 8ber 1756.
3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Miømen efter afg: Ingebor Jacobsdatter dat: 14 8ber 1756 vid: fol:
4. Madame de Fines bøxelsæddel til Mons Larsen paa 1 Mæle Malt i Gaarden Hosteland dat: 14 Martij 1757 med Rev:
5. Hr: Thomas Sommers udgivne bøxelsæddel til Elling Østensen Nordahl paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Store Nordahl dat: 12 Maij 1757 med Rev: ej dat
6. Mad/a/me Lems bøxelsæddel til Colbeen Olsen Mitthun paa 1/2 Løb 9 Mark Smør i Gaarden Kellingvold dat: 5 april 1757 med Rev:
7. ditto hændes bøxelsæddel til Hans Knudsen paa 1 p/un/d 7 1/2 Mark Smør i Gaarden Kellingvold dat: 14de April 1757 med Rev: ej dat
8. S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimands Enckes bøxelsæddel til Lars Jonsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Tongedahl dat: 6 Dec: 1756.
Sager fremkom ey for Rætten thi blev Restancen for 1ste og 2den termin Skatter Attestered som beløber 486 rdr 3 mrk 10 s:
1757: 147b
Hossanger Skibb:
1757 d/en 16 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 128 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede den sam/m/e Kongl/ig forordning publiceret som ved nestforrige Tingstæd
Dernæst publiceret følgende
1. Magne Esem og Joen Larsen Echangers bøxelsæddel til Knud Knudsen Strømme paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Grøsvig dat: 16 Maij 1757 med Rev: ej dat
2. Johannes Larsen Hustrulies bøxelsæddel til Johannes Aamundsen Tepstad paa 1 Løb Smør i Hustrulie dat: 16 Maij 1757 med Rev:
3. Johannes Aamundsen Tepstads bøxelsæddel til Jørgen Aschildsen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Tepstad dat: 16 Maij 1757.
4. Niels Jacobsen Klevelands bøxelsæddel til Sieur Bergesen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Kleveland dat: 16 Maij 1757 med Rev: ej dat:
5. Berge Andersen Litland paa egne og MedEjeres Veigne hans bøxelsæddel til Ole Bergesen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Fotland dat: 16 Maij 1757 med Rev: ej dat
6. Mathis Olsen Brørvig og Ole Nielsen Han/n/istvedts bøxelsæddel til Knud Ingebrictsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Brørvig dat: 16 Maij 1757 med [Rev:]
7. Anders Johannesen Hannestvedts bøxelsæddel til Ole Olsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Indre Bernes dat: 16 Maij 1757 med Rev: ej dat
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith anmelte det hand til dette Ting med skriftlig Stevning haver indkaldet Peder og Mons Svennem for endeel forøvet Skov hugst udi deres paaboende og Hossanger Præsteboel beneficerede Gaard Svennem kaldet efter Videre Stevningens formeld som hand producerede og er dateret d/en 28de April 1757
De indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Ellef Fitie og Anders *Lasta (Låstad) som Lehns Manden Magne Hatland med havde da hand oplæste og forkynte Stevningen fremstode og eedelig afhiemlede at have forkyndt Stevningen for de indstevntes Hustruer og for deres boepæl, ligesom Lehns Manden Magne Hatland og Anders Ladstad sagde at have anviist sam/m/e Stevne Maal for Sognepræsten H/err Benjamin Olrich som Beneficiario af Gaarden Svennem.
1757: 148
Fogden producerede ligeleedis den ved bøygde Lehns Mand Magne Hatland efter hands ordre giorde Optelnings og Forbuds Forrettning paa de paastevnte hugne og til Søen ned bragte Tøm/m/er som d/en 3 Martij sistleeden er forrettet. Hvorefter Fogden for de udeblivende forlangte Laug dag til nestkom/m/ende Høsteting
Eragtet
De lovlig indstevnte og ey mødende Peder og Mons Svennem forelægges Lav dag til næste ting da sam/m/e forelæggelse for Hr: Olrich ligeleedis anviises i fald hand for sine Leylændinger noget agter fornøden at svare i Sagen.
D/en 17 Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt, og da ey fleere Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter Attestered beløbende 367 rdr: 5 mrk 4 sk
Echanger Skibbreede
Sam/m/e dato (17 mai 1757) blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echanger Skibbreede i Nerværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 128 findes tilførte,
Da den sam/m/e Kongl/ig forordning blev publiceret som Ved forrige Skibbreeder.
Dernæst publiceret
1. Jan Frøchens bøxelsæddel til Anders Larsen Yttre Eide paa 18 Mark Smør i Stalden, Mielde Kierkegotz tilhørende dat: 20 April 1757
2. Hr: Lyder Sinnings udgivne bøxelsæddel til Johannes Erichsen paa 18 Mark Smør 1 Skieppe Malt i Gaarden Rommereim dat: 8 Martij 1757.
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte
Jacob Johannesen Biørge fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette Ting Tiid og Stæd har indkaldet sin Naboe Ole Nielsen Biørge for ulovlig Snack og onde beskyldninger saavel imod Citanten som hands Hustrue og tienere som og at anhøre Vidnerne Iver Knudsen og Johannes Andersen Hindenes der under fals Maal er indvarslet, for der efter Sagens beskaffenhed at lide Dom.
Den indstevnte Ole Nielsen Biørge blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Lars Olsen Biørnedahl og Ole Andersen Biørnedahl fremstode og efter aflagd Eed afhiemlede Stevne maaletz lovlige forkyndelse at Være skeed for den indstevnte i hands eget Paahør meer end for 14 dage siden.
De indstevnte Vidner mødte begge vedtagende lovlig Varsel.
Citanten forlanget de mødende Vidner afhørte.
Det 1ste Vidne Iver Knudsen tienende hos Citanten Jacob Biørge fremstoed og efter behørig formaning var ham og det 2det Vidne givet samt Eeden
1757: 148b
af Loven forelæst, aflagde Vidnet [sin Eed] og sagde det Citanten Jacob Johannesen Biørge for en 14 dage siden tiltalte Ole Nielsen Biørge det hand skulde bortage sin døde Øg som laae i bøegaren hvor til Citanten bød sig til med sine folck at blive ham behielpelig at bortføre, hvorpaa Ole Nielsen blev vred siigende til Citanten du viste hvor den laae og ikke Vilde siige det, skyldende Citanten for at hands folck skulde have hugget i hands Skov, med de Ord den er ey bedre som modtager end den som hugger, Videre Viste Vidnet ey at svare og erindred sig ey meere at have hørt.
Det 2det Vidne Johannes Andersen Hindenes tienende hos Ellev Totland fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det noget over 14 dage siden hørte hand Jacob Biørge tilspørge Ole Nielsen Biørge om hand ey vilde drage sin døde Horsøg af Veyen da Citantens Creatuure ey kunde kom/m/e frem formedelst Øgen laae i Veyen, hvorpaa Ole Biørge brugte skam/m/elige Ord til Jacob siigende du viste min Øg laae der og Vilde ikke advare mig, hvorpaa den indstevnte udskielte saavel Citantens Hustrue som Vidnet selv at have hugget Skav i hands Skov og at have loste eller flecket Never i hands Skov, ligesom og sagde at Citantens Hustrue Var af den Onde, Vidnet hørte ligeleedis at Citanten tilbød Ole Nielsen at Være ham behielpelig til at bortføre hands døde Øg, men ey at hand svarede hvercken ja eller Ney at gaae med, men i den stæd gav en skam/m/elig Mund.
Vidnerne blev tilspurt hvem den døde Øg er til hørende, naar sam/m/e er død og hvor den for nerværende tiid er beliggende. Dertil enstem/m/ig svarede Vidnerne Øgen til hører Ole Biørge, sam/m/e Øg er for 3 Uger siden død og er beliggende i bøegierdet og Garstøen i Kue Rocken og i Veyen for Jacobs Creatuurer og ved hands bøe, da Gierdet sam/m/e stæds er nedfaldet.
Videre havde Citanten Vidnerne ey at tilspørge men forlanget Lavdag for den indstevnte til næste Ting
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Nielsen Biørge forelægges Lav dag til næst holdende Høsteting.
Publiceret
Joen Nielsen Heltvedt som Curator for Rasmus Johannesen og Aamund Olsen Vasild som Værge for Johannes Andersen deres Skiøde til Jørgen Larsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Yttre Hindenes dat: 17 Maij 1757 vid: fol:
1757: 149
D/en 18de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ey fleere Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter attestered beløbende 406 rdr 3 mrk
Mielde Skibbreede!
[1757] D/en 20de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibbreede paa Ting stædet Nedre Mielde i Over værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 129 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede den sam/m/e Kongl/ig Forordning oplæst som ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publiceret følgende
1. Appolone S/a/l/ig/ Otthe Edvarsens udgivne bøxelsæddel til Magne Mathiesen paa 1 Løb 12 Mark Smør i Gaarden Rønhovde dat: 7 Maij 1757
2. Hr: Arnoldus von Vesten Sylovs udgivne bøxelsæddel til Lars Johannesen Steentvedt paa 1 p/un/d Smør 4 Kander Malt i Gaarden Tielland dat: 19 Maij 1757 med Rev: ej dat.
Og som ingen Sager til dette Ting Var indstevnt blev d/en 21de ejusdem da Rætten igien Var satt den forfattede Restance attesteret beløbende 309 rdr: 3 mrk 1 s:
Arne Skibbreede!
[1757] D/en 23de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Arne Skibbreede paa Ting stædet Nedre Mielde i Over værelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 132 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: den sam/m/e Kongl/ig Forordning publiceret som Ved nestforrige Tingstæd.
Dernæst aflyst følgende Pante Obligationer
1. Ludvig Rasmusen Reebslagers Pante Obligation til Hr: Friderich Holberg som da Værende Forstandere for Encke fattig huuset i Bergen dat: 22 Nov: 1731 paa Capital 130 rdr er aflyst og udslettet efter transpordtered Creditorinden Sophie S/a/l/ig/ Hans Dahls paateignede Qvittence af 14 febr: 1757. hvorved den paaberaabte transport blev anviist dat: 22 Nov: 1743.
2. Aflyst ditto Ludvig Rasmusens Pante Obligation til Jørgen Assersen Hiort dat: 23 Martij 1740 paa Capital 200 rdr efter anviist transport af 7 Sept: 1750 og 6 8ber 1751 qvitteret af Berent Gundersen d/en 14 febr: 1757. vid: fol:
3. Aflyst ditto Ludvig Rasmusens Pante Obligation til afg: Joachim Friils Sterboe dat: 19 April 1743 paa Capital 450 rdr 2 mrk 7 s efter Sophie Hans Dahls Enckes qvittering af 14 febr: 1757
4. Lige leedis aflyst Margrethe S/a/l/ig/ Lodvig Rasmusens udgivne Pante Obligation til Justitz Raad Berent Gundersen paa Capital 99 rdr dat: 16 febr: 1754 efter Creditors Qvittence af 15 febr: 1757
Publiceret
5. Margrethe afg: Ludvig Rasmusens udgivne Pante Obligation til H/err Justies Raad Berent Gundersen paa Capital 795 rdr dat: 14 febr: 1757 vid: fol:
6. Hans Schultez udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Carnelsche S/a/l/ig/ Hendrich Bremers paa Capital 200 rdr dat: 28 8ber 1756 vid: fol:
1757: 149b
7. H/err Johan August Bytners udgivne Pante Obligation til Jaen Frøchen paa sine børn Jan von der Velde og Lydia Jandsdatter Frøchens Veigne stoer 800 rdr dat: 2 Maij 1757 vid: fol:
8. Magdelene Thomasdatter afg: Anders Olsens udgivne Skiøde til Ole Olsen Ham/m/ersnes paa et Vaanings huus staaende i Sandvigen dat: 9 Junij 1753 vid: fol:
9. Ole Olsen Ham/m/ersnes udgivne Skiøde til Johannes Monsen paa sam/m/e Huus i Sandvigen dat: 22 april 1757 vide fol:
10. Johannes Monsens udgivne Pante Obligation til Sieur Olsen paa Capital 70 rdr: dat: 21 april 1757 vid: fol:
11. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne bøxelsæddel til Johannes Monsen paa en huuse Grund i Sandvigen dat: 20 Martij 1757
12. Aflyst Christopher Lahusen i Sandvigen hands udgivne Pante Obligation til Diedrich Lexau paa Capital 150 rdr dat: 30 April 1756 efter Creditors qvittence af 9 Decbr: 1756 udslettet i Pante bogen fol:
13. Lige leedis udslettet og aflyst ditto Lahusens Pante Obligation til Hans Frørop stoer 50 rdr dat: 3 Maij 1756 efter Creditors qvittence af 9 Decbr: 1756 vid: fol:
14. Sorenskriver Johan Garmans udstædde Auctions Skiøde til Niels Johannesen paa et Huus i Sandvigen som Lahusens Sterboe forhen har været tilhørende dat: 2den Decbr: 1756 vid: fol:
15. Niels Johannesen Eides udgivne Pante Obligation til Manufactuur Forstanderen Albert Henrich Meyer paa Capital 100 rdr dat: 2den Decbr: 1756 vid: fol:
16. ditto hands udgivne Pante Obligation til Albert Henrich Meyer paa Capital 50 rdr med 2den priorite dat: 3 Dec: 1756
17. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 1 pladtz og Huusegrund i Store Sandvigen dat: 12 Nov: 1756
18. Ole Larsen Hiertaas af Schudevigen hands Skiøde til Ole Olsen Nesse paa en huuse Vaaning i store Sandvigen som Selgeren forhen har beboet og paa egne og børns Veigne soldt d/en 9 febr: 1757 vid: fol:
19. Evert Christiansen i Sandvigens udgivne Pante Obligation til Christi Krybbes Forstandere i Bergen for Capital 90 rdr dat: 11 Nov: 1754 vid: fol: 8
20. Peder Jansen og Diedrich Hagelsteens givne Caution for Evert Christiansens Debet til Christi Krybbes Forstandere i Bergen for Capital 90 rdr dat: 11 Nov: 1754.
21. H/err Sylovs udgivne bøxelsæddel til Jacob Thomesen Hane paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Wasdahl dat: 20 Maij 1757. med Rev: ej dat.
1757: 150
22. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Mieldem d/en 15 April 1757 efter afg: Johannes Nielsen Mieldem vid: fol:
23. Anne Nielsdatter afg: Stephen Tuftis Encke med Michel Olsen Hiortelands bøxelsæddel til Johannes Thomesen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Tuft dat: 23 Maij 1757 med Rev: ej dat
24. Michel Andersen Garnes sit udgivne Skiøde til Corporal Knud Iversen Garnes paa 18 Mark Smør 3 Kander Malt 1/4 Huud i Gaarden Garnes dat: 7 Martij 1757 vid: fol:
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Fogden Hr: Kam/m/e Raad Smith anmelte det hand til dette Ting med mundtlig Varsel haver ladet indstevne et Tydsk Qvinde Men/n/iske navnlig Elisabeth Barbara Schipsin som haver tient hos Gryn Mølleren Johan Hendrich Grybel udi Eisvog og der begaaet Leyer Maal med en skorsteen feyer Svenn Friderich kaldet som strax efter hændes besvangrelse er bortreyst, for saadant sit begangne Leyer Maal at Udreede sine bøder efter Loven.
Den indstevnte Elisabeth Barbara Schipsin mødte vedtagende lovlig Varsel siigende at Være hidkom/m/ed med Gryn Mølleren Johan Grybel og i hands tieniste bleven besvangret af \en/ Skorsteens feyer Svend Friderich kaldet som er bortreyst efter hændes siigelse med ham tilstoed Comparentinden at have havt Omgiengelse og have avlet et barn som er fød 14 dage efter Paaske inde værende Aar, men dagen efter fødselen død, og begravet ved Aasenes Capel. Comparentinden beklaget sig over sin ringe og slette Tilstand ikke at have noget til sine bøders Udreedelse.
Fogden forlanget Sagen udsatt til næste ting for at indhendte Sogne Præstens Attest, saavel om hændes bekiendelse Ved Skriftestaaelsen som og om barnetz begravelse.
Eragtet
Sagen udsættes efter Fogdens Forlangende til næste ting.
Fogden Hr: Kam/m/e Raad Smith anmelte det Stevne Vidnerne som skulde forkynde Lav dags forelæggelse for Rasmus Jansen Reebslager i Sandvigen ey er frem kom/m/ed ventelig for Uveyr i Gaard, og alt saa ey kand faae sam/m/e afhiemlet, forlanget altsaa nye forelæggelse for Rasmus Jansen til næste ting
Eragtet
Efter Citantens Forlangende gives atter Rasmus Jansen nye forelæggelse til nestanstundende Høsteting da at svare udi Sagen.
Fleere Sager frem kom ey for Rætten efter Paaraab, thi blev den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter attestered som beløber 395 rdr 4 mrk.
1757: 150b
Aastæds Sag
1757 d/en 10de Junij efter foregaaende beram/m/else indfandt jeg mig paa Gaarden Aarstvedt i Arne Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie for sam/m/estæds i følge udgangne Stevne Maal at foretage en Marcke gangs forrettning imellem Gaarderne Aarstvedt og Tertnæs samt Gaarden Rølland alt efter Stevne Maaletz Videre Indhold, til bem/el/te Forrettning Var Ved Skibbreedes Lehns Mand Anders Larsen Morvig efter Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smithes Ordre af 27 April sistleeden opnevnte følgende Laug Rættes Mænd Sc: 1. Erich Andersen Jordahl 2. Mons Andersen Hitland 3. Lars Iversen Øfreide 4. Lodvig Olsen Horvig 5. Ole Ludvigsen Mølcheraaen og 6. Ole Jonsen Morvig som til Parterne ey Var beslægtede og alle mødte, bem/el/te Reqvisition med Fogdens paateigning er saaleedis lydende
Procurator Johan Simon Cramer paa Citanten Nichlaes Ivendorfs Veigne frem lagde en under dato 27 April sistleeden udstæd skriftlig Stevning som efter paaskriftens Formeld var ankyndiget d/en 27 April sistleeden for Hospitalets Forstandere Sing/neu/r Harman Lodding hvilcken loed tilføre at hand Sagens behandling indstillet til Rætten Ligerviis Var Stevne Maalet forkyndt d/en 2den Maij for de ind stevnte Parter og Vidner
Af de indstevnte Parter mødte Ole Tertnes og Niels Rolland i egen Persohn men for Berge Ulset mødte hands Sviger Fader Ole Jensen Ulseth, som alle tilstode lovlig til denne Forrettning at Være stevnt, hvoriblandt Berge Ulseth og Niels Rølland er selv Ejere men Ole Tertnes har sit brug til bøxel af Hospitalet.
Af Vidnerne Niels Tertnes Ole Ulseth Johannes Rødland og Ole Aarstvedt mødte alle vedtagende lovlig Varsel, og efter at Eeden for dem alle Var betydet at de efter giørende Anviisning sam/m/e skulle aflægge, og Vogte sig for Meen Eed, blev først
Niels Tertnes fremkaldet som paa tilspørsel forklarede det hand Var henimod 60 Aar og fød paa Gaarden Tertnes, samt boed sam/m/estæds i 26 aar og Veed Skiel og Skifte imellem Tertnes og Aarstvedt
2 Vidne Ole Ulleset sagde at være noget over 60 Aar og har boed over 30 henimod 40 aar og Veed faste Merker imellem Ulleset og Aarstvedt og har hørt og Været bekiendt om merkerne
1757: 151
imellem de øvrige Gaarder Tertnes og Rølland.
3 Vidne Johannes Johannesen Rødland efter siigelse henimod 60 Aar er fød paa Rølland og sam/m/estæds været boefast Mand i 38 aar er selv Ejere til sin Jordepart, kand giøre tilforladelig Anviisning paa Merkerne imellem Rolland og Aarstvedt, samt imellem Aarstvedt og de øvrige Gaarder efter gamle Mænds Siigelse og Anviisning.
4 Vidne Ole Monsen Aarstvedt gam/m/el 51 aar fød paa Gaarden Titland men her som bøxelMand boed paa Gaarden Aarstvedt boed 21 Aar, Veed efter den Anviisning ham af Tertnes Opsiddere er skeed Merkeskiellene imellem Tertnes og Aarstvedt, ligesom og imellem de øvrige Gaarder Ulleset og Rolland ligeleedis efter bem/el/te Gaarders beboeres Anviisning. samt andre gamle Mænds siigelse.
Hvorpaa Rætten begav sig til Merkerne imellem Aarstvedt og Gaarden Rølland og paa Veyen blev observeret at i Sydost fra Aarstvedt er merket fra høyeste houen i Store Lie fieldet kaldet saavel Merket fra Øfreide som Rølland, hvorunder og fra nedløber en liden beck som i Regn Veyr er synlig og staaer et stort Træe udi Uhren og oven for Uhren et hvidt blick i fieldet, fra forbenævnte Merke i Nord og øverst paa Aaspenipen fantes en Grund satt Steen dog uden Merke, derfra lige i Nor til Merkes Kleiven hvor 2de Steene bleve nedsatte med Kull under den første nemlig ved Merkes Kleiven og den anden paa Østre Siide af Merkes hauen som blev med Kalck bestrøgen paa det sam/m/e skal udhugges Kloppe udi, derfra blev paa vestre Siden af Oxe bierget kaldet og imellem 2de Eege træer atter et Kalcke Merke satt paa en Jordfast Steen som ligeleedis skal udhugges Kloppe udi, hvorfra i lige streckning Nord efter Merket gaar i et fladt Svaberg Gieldene kaldet som lige leedis blev med Kalck merket for siden at hugges Kloppe udi, derfra lige leedis gick Merket alt efter Vidners Anviisning i Nord til smaae Stam/m/e skaret *lang (langs?) fieldrysten som da er det Norderste Merke imellem Aarstvedt og Røllands Ejendom/m/e. Fra dette Merke Smaae stam/m/e Skaret kaldet forføyet Rætten sig efter Vidnernes Anviisning i Nordvest til Merkerne imellem Aarstvedt og Ulleset og forefandt Merket at være store Stam/m/e Skaret, som er en stor Steen liggende tæt ved Kierke Veyen og hos et stort furretræ sam/m/e steen blev ligeleedis kalcket med et Kors for der udi at udhugge Kloppe, hvorfra i lige Streckning atter i en Jordfast Steen liggende paa et Stæd Aamunsdahls Munden et kalcket Kors blev giort for Videre at indhugges Kloppe efter, derfra over en stor Myhr og i sam/m/e lige streckning blev atter i en Jordfast steen hvorved 2de store Steene laae enden og fleere bagen for et Merke af Kalck strøget at sam/m/e derefter skal indhugges Kloppe udi, derefter blev atter paa Østre Siide af Haucheberget paa en
1757: 151b
paa en Jordfast steen med Kalck krydset, som viiser lige til Merkes steenen staaende øverst paa Haucheberget, som da er hoved Merke steen saavel imellem Aarstvedt og Ulleset som og begyndelsen af Merket imellem Aarstvedt og Tertnes, det og Opsidderne paa Tertnes tilstode og Vidnerne forklarede at have af formænd og gamle Mænd hørt og erfaret. Vidnerne Ole Ulleset og Ole Aarstvedt anviiste Merket fra forbemelte Merkes steen paa Hauche{dahls} bierget som Rætten satte en høyere steen hos og blev kalcket for at udhugges Kloppe udi at Merket gick i en Vest over Merkes hauen kaldet hvor ved Eftersøgning 3de steene midt og øverst paa hauen fandtes 3de Steene som Var begroede med Mosse som igien blev ophøyet og lagt Kull under samt Kalcket for at udhugges Kloppe udi sam/m/e haue blev og af Tertnes Mændene kaldet for Merkes hauen, skiønt Vidnet Niels Olsen Tertnes Vilde forestille at Merket paa Søndre Siide af den saakaldede Merkes haue 38 skrit der fra skulle være og altsaa anviiste en liden steen staaende imellem 2de større, som Rætten besaae og erfarede nyligen at Være rørt da sam/m/e deels var nylig afslagen og rørt samt grønt Loug under liggende saa Rætten ey kunde ansee sam/m/e at være noget lovligt eller gam/m/elt Merke da sam/m/e og afsiides var liggende. Fra Hauche bierget som før er melt og Merkeshauen blev efter Ole Aarstvedts Anviisning anmelt at paa Lille Aasen Var for 16 á 18 Aar 3de Steene oplagt sam/m/estæds til Merke og det i \Niels/ Tertnesses og Vidnetz Nerværelse som og bem/el/te Niels *Ternes selv tilstoed, efter at sam/m/e Var bortveltet og bortført sam/m/e tiid, bem/el/te steene fandtes nu atter Ved Rættens begrandskning at Være hist og her afveltet paa Marken, men blev nu atter igien paa forrige Stæd oplagt paa Vestre Siide af Lille Aasen hvor sam/m/e i forrige tiider har været liggende, hvorunder og i det faste berg et Kors med Kalck blev tegnet for derudi at hugge Kloppe, fra dette Merke anviiste Vidnerne Ole Ulleseth Ole Aarstvedt Johannes Rødland i lige streckning den saa kaldede Kue hauen hvor og midt udi og øverst paa hauen laae 3de Steene som og af Rætten blev erfaret nyelig at Være forinden Grandskningen skeede rørt og optaget da Jord paa den eene Steen fandtes samt grønt Laug under sam/m/e, {sam/m/e} bem/el/te
1757: 152
Steene blev alle rettede som de der for Rette Merke blev skiøn/n/ede og med Kull underlagt. fra Kuehauen gick Merket lige ned i Søen til det Stæd hvor Hauchedahls Mændenes Nøst efter Aarstvedts Ejeres tilladelse og bevilning er bestaaende, hvor og tæt ved Nøstet fandtes udi et fladt berg et Kors af Anseelse deels som en Riv i berget deels og hugget tillige som Laug Rettet ey kunde ret skiøn/n/e om sam/m/e for et fuldt Merke kunde holdes eller ikke, og blev vedtaget at sam/m/estæds skulle ind hugges Kloppe derefter da Rættens begrandskning samt Vidnernes udsagde forklaring Var oplæst lydelig for alle fremstode Vidnerne nemlig
Niels Tertnes og under Corporlig Eed forklarede det hands aflagde Forklaring og anviisning saaleedis som tilført er rigtig forholder sig saavidt hand veed og af andre har hørt,
Det 2det Vidne Ole Ulleset eedfæstede ligeleedis sin giorde Anviisning og forklaring sam/m/e at have hørt rigtig at forholde sig
3die Vidne Johannes Johannesen Rødland eedfæstede ligeleedis sin Anviiste Anviisning og forklaring rigtig at forholde sig
4de Vidne Ole Aarstvedt under Eed stadfæstede ligeleedis at den giorde Anviisning og aflagde forklaring rigtig efter hands bæste Viidende og som hand har hørt forholder sig.
Procurator Cramer Senior loed derpaa tilføre at som Citanten har Ole Tertnes mistænckt for Merkesteenenes Affløttelse og andres Oprettelse Vest fra rette Skiel og Merke til besvigelse for den Gaarden Aarstvedt tilliggende Skov, af hvilcken hand ogsaa haver benøttet sig for 12 Stam/m/er, saa for at Viise paa Citantens Siide det hand ikke er for at have trette med ham for saadant saa som hand heller vil troe at Gierningen er giort af Vandkundighed end som af Ondskab, da vil hand sam/m/e forbryderen have efter givet, med saa skiel hand tilstaaer forseelsen inden Retten, og lover for Efter tiiden at blive inden sine egne Merker, men stockerne som hugne ere tilbage levere Ejeren Sing/neu/r Ibendorf, samt til den Ende skaffer dem ned til Aarstvedt vogen.
Ole Tertnes svarede det hand hvercken selv eller ved andre har forandret eller forfløttet nogen Merker eller steene og ey veed hvem sam/m/e giort haver er og Villig at aflevere Citanten i Aarstvedt vogen de hugne 12 stocker som hand af Uvidenhed har hugget inden for de Gaarden Aarstvedt befundne og tilhørende Merker.
Sluttelig indlod fornevnte Procurator Cramer Senior paa Citantens Sing/neu/r Ibendorfs Veigne til Doms at hands indstevnte Naboer af Rødland
1757: 152b
Ulseth og Tertnes maatte tilpligtes for sig og Efter kom/m/ere at erkiende Rættens i Dag beskrevne og til deels fornyede Merker for rette Kann og Skiel imellem deres paaboende Gaarder og Gaarden Aarstvedt, saaleedis at ingen efterdags fra deres Siide paa nogen Maade fornermer Gaarden Aarstvedt udi Skov eller Mark alt under Vedbørlig tiltale og Straff efter Loven disligeste erindrede og Comparenten at det ved selve Dom maatte ihu kom/m/es angaaende Qverne huuset som Røllands Mændene haver staaende paa Aarstvedts Grund er dennem allene bevilget men aldeelis ingen Rettighed hvilcket ogsaa ydermeere nu inden Rætten ved selv Ejerne Niels Stephensen og Johannes Johannesen blev tilstaaet.
Til Allersist forlangede Citanten at han/n/em ved dom maatte gives tilladelse i lovlige Mænds Over værelse og Paasiun at lade indhugge Klopper udi de stæder hvor Kalcke Kryds i dag er Vorden paasatt og at sam/m/e Mænds forrettning bliver Doms Acten tilført.
Parterne havde efter tilspørsel ey videre at tilføre, thi blev af Dom/m/eren og medhavende Laug Rættes Mænd følgende
Dom afsagt
Da Rætten efter Vidners giørende Anviisninger og Forklaringer udi andgrænsende Naboers og Opsidderne af Gaarden Rølland Ulleseth og Tertnes *Neverelse hvortil og bem/el/te Tertneses Ombuds Mand lovlig har faaet Varsel og under kastet sig rettens Skiøn, har befunden ved begrandskning paa Aastæderne saavel de gamle Merker som og de til Videre Oplysning imellem de gamle i dag oprettede Nye Merker efter Compas Strekning at være rigtige fra Stæd til andet imellem for benevnte 3de Gaarder paa den eene og Citantens Gaard Aarstvedt paa den anden Siide, altsaa skiønner og døm/m/er Vii her med for Rætt at bemelte ved begrandskningen beskrevne Mercker, som gyldige er anseede, skal for Efter tiiden være og forblive rette Skiel og Kann imellem meer bemelte 4re Gaarder, hvorefter alle Ved kom/m/ende saa vel itzige som efter kom/m/ende Gaarders Ejere og Leyere bør rette og *forfalde (forholde) sig, saa at ingen i mindste Maade tilføyer hin anden ringeste Skade være sig i Skov eller Mark fra øverst til nederst saavidt Merkerne beskrevne ere, ligesom det og bliver derved
1757: 153
at Rødlands beboere som efter egen tilstaaelse har af Aarstvedts Ejere tilladelse at betiene sig af Qvernested paa Aarstvedts Grund, fremdeelis anseer sam/m/e som en bevilning og ingen Rettighed som henhører til Rollands Ejendom. Videre tillades Citanten at lade Ved 2de Laug Rættes Mænd som i dag Ved begrandskningen har været tilstæde at udhugge Klopper paa de Jordfaste Steene som i Rettens Nerværelse er med Kalcke Kryds teignede, men formedelst tiidens skyld og Mangel af med havende instrumenter i dag ey kunde Vorde indhugget, hvor efter bem/el/te Mænds Forrettning over den effectuerede Udhugning ved Klopperne af Citanten besørges Dom/m/eren tilsændt for at tilføres denne Doms Act.
Til Sluttning bliver denne Forrettnings bekostning anført som er Stemplet Papier til Actens Udstædelse 4 mrk 8 sk Dom/m/erens diet og Reise pænge frem og tilbage fra Aastæden 2 rdr 2 mrk En dags forrettning 3 rdr: Dom og forseiglings pænge 5 mrk 4 s: Laug Rettes Mænd á 1 mrk 8 sk er 1 rdr 3 mrk Lehns Mand for Opnevnelse og bivaanelse ved Forrettningen 3 mrk tilsam/m/en 8 rdr 5 mrk 12 s: som Reqvirenten af denne Forrettning udbetaler.
Aastæds Sag!
1757 d/en 16 Junij indfandt jeg mig paa Gaarden Øfre Kleppe i Hossanger Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie for sam/m/estæds i følge Ejerne af bem/el/te Gaard nemlig Welædle Hr: Capitain Ole Brygger, Anders Johannesen Hannestvedt Ole Nielsen Hannestvedt og Marchus Heljesen Øfre-Kleppes Deres Reqvisition og forlangende at uddeele og skifte den Skov og UdMarck som hidindtil har ligget under deres Gaard og fra den forheen uddeelte har Været tilfellis, til bem/el/te Forrettnings holdelse haver efter deres giorde Reqvisition tillige deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og Kam/m/eRaad Rasmus Smith ved ergangne Ordre til Skibbreedes Lehns Mand Magne Hatland ladet opnevne følgende Laug Rættes og Grandsknings Mænd Sc: Anders Svennem 2. Ingvald Sevresen Fielschaalnes 3. Anders Sevresen Westre Kleppe 4. Niels Nielsen Aaseim, 5. Ellev Olsen Fitie og 6. Lehns Manden Magne Hatland som alle mødte.
Øfre-Kleppes 4 Ejere mødte i egne Persohner tillige med 3de deres Leylændinger nemlig Ole Nielsen, Knud Magnesen som er sængeliggende og Sieur Rasmusen, da den 4de Leylænding Sc: Marcus Heljesen er tillige Ejere af sit paaboende og brugende Jordebrug, og anmelte det de til denne Forrettning med muntlig Varsel har indkaldet, saa vel de 4 Opsiddere paa Gaarden Børcheland Sogne Præsten til Kors Kierken Hr: Jens Rennord i Bergen aller naadigst beneficered, nemlig Ole Johannesen den ældre og Ole Johannesen den yngre Ole Olsen og Jacob Haldorsen som mødte og toeg til Vedermæhle, som og Ejerne af Gaarden Indre Bernes nemlig Anders Johannesen Hannestvedt og Johannes Hansen Indre Bernes, hvilcken siste ved sin Sønn Hans Johannesen loed møde i sin fraværelse for at bivaane forrettningen.
1757: 153b
hvorefter de til stæde værende lovede i samtliges Nerværelse at anviise de angrænsende Merker for derefter at ud deele til Gaardens 4 Ejere den hidindtil ubyttede og uskiftede Skov og Udmarck.
Hvorefter Rætten forføyet sig ud for at eftersee Situationen og Streckningen, og begav sig til det Norderste Mercke imellem Gaarderne Biørcheland, og Østre Kleppe, som da af begge Gaarders Opsiddere og Ejere blev anviist at Være Norderst i Kajehaue-Noven, som langs Kaje hauen sør efter til søndre hauens Noven strecket sig hvor en stor Steen Var liggende og til Kloppe at indhugges udi blev teignet, derfra lige til en houe Sveehaugen kaldet paa hvis Østre Side Merke ved 3de nedlagde Steene blev giort, hvor efter Kloppe i det hosstaaende bierg skal hugges, derfra ligeleedis i Sør Gaar Merket til Vestre Kaalhauens Naave og lige ned til Tiønen, derfra skiller Elven begge Gaarders Ejendom alt under Hegge bottens Kleiven. hvor om de samtlige til stædeværende blev eenige at forbemelte Merker skulle Være og forblive de rette, hvorefter de angrendsende skulle Viide at rette sig for Eftertiiden
Lige leedis blev og Merkerne imellem Gaarderne Indre Bernes og Østre Kleppe efterseede i Vedkom/m/endes Nerværelse, hvor da det Nordeste Merke Var Kalhaue Noven, der fra NordOst til Skubbe Kind Hauen, hvor en furre med indhugget Merke fandtes, og der ved under *Lougen 3de Steene liggende, som blev opreist og rettede til et Merke, derfra i lige streckning gick Merket i Nordost Videre til Nore Rodt hauen, og derfra over Oldertonen, hvorunder nedfalder en liden beck, som gaar til Søen eller Vaagen
Efter at saaleedis Merkerne imellem angrændsende Naboer Var anviiste og tilførte i Vedkom/m/endes Nerværelse og tilstaaelse, blev Gaarden Øfre Kleppes ubyttede Skov inden for de beskrevne Merker saaleedis i 4re Parter deelt imellem bem/el/te Gaards Ejere, som skeede saaleedis og paa følgende Maade, først blev ved blinde Lodder imellem forbem/el/te 4 Ejere udlodnet de Skogeteiger streckende sig fra Norderste Kaje haue Noven paa den Vestre og Nore Rodt hauen paa den Østre Siide som strecket sig paa Nore Siden af Tiønen, hvor da Ejeren Hr: Capitain Brygger bekom den Østerste Part og Skogeteig Ved Vaagen, Ejeren Marcus Helgesen Skogeteigen dernæst, Anders Johannesen Hannestvedt der næst, og Ole Nielsen Hannestvedt den Vesterste Skogeteig imod Biørchelands Merkeskiel.
Derefter blev atter \de/ 4 andre Skoge teiger, nemlig fra Tiønen fra Søre Siiden og op til bøe Gierdet som paa lige Maade ved blinde lodder {blev} ud lodnet, hvor da Anders Hannestvedt bekom den Vesterste teig mod Børcheland, H/err Capitain Brygger dernæst, Ole Nielsen Hannestvedt dernæst, og Marcus Helgesen den Østerste Skogeteig imod Vaagen.
Og som dagen ey Videre kunde tilstrecke blev Forrettningen udsatt til i Morgen, da Skoven ligeleedis imellem de 4 Ejere skal deelis, nemlig paa Østre Siiden af Gaarden ved Rodberget, Lebs hauerne og nord efter Drougen som ligeleedis efter forlangende i Skogeteiger skal udlodnes.
1757: 154
D/en 17de ejusdem blev den øvrige ubyttede Skov af Laug Rettet i samtlige Ejeres og Leylændingers Nerværelse uddeelet saa paa Rodberget fra Norderst Ved Tosse Stien blev 4re Skogeteiger udlodnet til Brandbotten derfra atter 4 teiger udlodnet til Rødberg Nesset, ligeleedis blev Lebshauerne fra Espeschar hauen indtil Aarevogs Tangen uddeelet i 4re Skogeteiger, som og de saa kaldede Drongene der begyntes fra gamle Støe Kleiven og til Merkesviigen ved Vogen hvor en Kloppe Ved Søen skal indhugges udi lige over den lyse Steen som ligger under fløeMaale, og blev altsaa ligeleedis Ved Lodsedler enhver Eyer givet 2de Skogeteiger i Rodberget og 1 teig i Lebsøerne og Drongene, hvor af Marchus Helgesen fick No: 1 Anders Hanestvedt No: 2 Ole Nielsen Hannestvedt No: 3 og Capitain Brygger No: 4, og altsaa hver 4 teiger i de beskrevne Stæder af Skoven, hvormed alle og enhver Var vel fornøyede og sagde i alt at kunde Viide at rette sig.
Hvad Drongøen angaaer som ey er kom/m/et i nogen deeling Var samtlige Ejere tilfreds med at Capitain Brygger som en Lodtz Ejere i Gaarden maatte sam/m/e til sit eget brug indhægne til Som/m/er beite for sine egne Creatuure saa længe bem/el/te Capitain Brygger sam/m/e Vil bruge og er Ejere for sin Part i Gaarden Øfre Kleppe, da sam/m/e i den tiid bliver at ansee som den øvrige Gaards Ud Marck uvedkom/m/ende, hvorudi \hand og/ hands Leylænding har lige brug desuden med de andre.
Og som Parterne efter Tilspørsel ey havde Videre at erindre men forlanget denne Forrettning sluttet, blev sam/m/e af Laug Rættet skiønnet og kiendt det de efter deres bæste Overlæg og Grandskning har tildeelt enhver Ejer lige Skogeteiger paa et hvert af de beskrevne Stæder saaleedis som de veed rettest at være, Thi bliver af Rætten sam/m/e beskrevne Merker saavel i mellem angrændsende Gaarder Bircheland og Indre Bernes paa den eene, og Gaarden Øfre Kleppe paa den anden Siide i alt stadfæstede, ligesom beskrevne ere, hvor imod Vedkom/m/ende Leylændinger og Ejere ey har havt ringeste indsiigelse, men skal tiene samtlige til Efterrettning hvorefter enhver bør rette sig, lige som den/n/e Gaard Øfre Kleppes Ejere og Leylændinger retter sig efter den Udlodning enhver af de forhen beskrevne Skogeteiger ved de 2de dags forrettning har bekommet; og i ingen Maade hinanden til Fornermelse for Eftertiiden tilføyer nogen Skade.
Dernæst blev denne forrettnings bekostning anført som er Stemplet Papier til Forrettningens beskrivelse 4 mrk 8 s: Dom og forseiglings Pænge 5 mrk 4 s: 2de dags Forrettning 5 rdr diet og Skydtz tilbage 1 rdr 4 mrk Fogden for Mænds Opnevnelse 1 mrk LehnsManden for Laug Rettetz tilsiigelse og møde her paa Aastæden 3 mrk de 6 Laug Rættes Mænd for 2de Dage á 3 mrk er 3 rdr tilsam/m/en 11 rdr 5 mrk 12 s: som de 4 Ejer Contribuerede og betalte.
1757: 154b
Aastæds Sag!
1757 d/en 30 Juni indfandt jeg mig paa Gaarden Midtvedt i Sartors Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie efter foregaaende beram/m/else udi Sagen indstevnt af Midtvedts Gaards Opsiddere Contra endeel Opsiddere paa Gaarden Telle til hvilcken Sags Forhandling Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Hr: Kam/m/eRaad Smithes FuldMægtig Toftgaard Ved ergangne Ordre til Skibbreedes Lehns Mand Knud Tosøen har opnevnt følgende Laug Rættes Mænd 1. Paul Monsen Foldnes 2. Ole Nielsen ibidem 3. Hans Hansen Waage 4. Anders Olsen Waage 5. Hans Simensen Schage 6. Gregus Monsen Glesnes som alle mødte
Og efter at Rætten saaleedis Var satt fremlagde Citanterne Rasmus Thomesen Wermund Olsen Peder Olsen og Johannes Rasmusen Mithvedt deres under dato 11 Junij sistleeden Ved Procurator Reutz forfattede Skriftlig Stevning Contra Johannes Jacobsen Tørres Jacobsen Niels Nielsen og Niels Ingebrictsen Telle, som og de i Stevningen benevnte Vidner og til Veder mæhle indkalte Persohner som alle mødte
Procurator Johan Simon Cramer paa de indstevntes Veigne af Gaarden Telle for det første tilspurdte Citanterne om Gaarden Midtvedt er høyere skyldsatt end for 1 Løb men derimod Gaarden Telle for 2 Løber Smør, hvortil Citanterne svarede det saaleedis forholdt sig og derom tillige fremlagde Fogdens Extract af Matriculen dat: 29 Junij sistleeden.
Deraf Vilde Comparenten Cramer giøre saadan uforgribelig Sluttning at Telles Opsiddere udi bøe og UdMark og anden herlighed som underligger skal have dobbelt imod Gaarden Midtvedts Opsiddere, men ikke dismindre skal Telles Opsiddere udi mange Maader Være bleven fornermet lige som og sees kand hvorleedis Midtvedts Opsiddere Ved Elven som skifter Indbøen fra Telle haver giordt Gierde for at bringe Elve Løbet over til Telles bøe Opsidderne til Skade og giort Overgierde Ved en deres Laxe Vog Norden fra dette Stæd i Skade for Telles der synden for beliggende Laxe Vog hvilcke sist bem/el/te 2de fornermelser
1757: 155
Telles Opsiddere Vænter at Midtvedts Opsiddere i Mindelighed optager og forandrer for der ey derudover at geraade med hinanden udi nye trette, men hvad denne Rættergangs Søgning anbetreffer hvorudinden Telles Opsiddere forvænter at hoved Citanterne skal befindes temerair og ugrundede udi detz angaaendes indstillede Cramer for det første hvorleedis Marthe Andersdatter ey kand være noget lovgyldig Vidne med hoved Citanterne siden hændes datter og Mand Peder Olsen Midtvedt er blandt hoved Citanterne, sluttelig til kiende gav Comparenten at Telles Opsiddere Var bleven nødsaget under muntlig Contra Stevning at tage til Forsvar for ey allene at see deres Ejendom beskiermet for sig selv og Efterkom/m/ere alt til Ejernes bæste som og at indtale Vedbørlig Oprettning og skade gield, disligeste at til den Ende Var stevnt nogle Vidner under Lovens Fals Maal til denne dag og tiid for at aflægge Forklaring og giøre Anviisning angaaende rette Kand Merke og brug henhørendes til Gaarden Telle og til sist at beedige sam/m/e Forklaring og Anviisning
Thi fremstoed Stevne Vidnerne Peder Otthesen Dom/m/edahl og Bendix Christiansen sam/m/estæds og afhiemlede det de under Lovens fals Maal har indkaldet følgende Vidner Christopher Nordvig Iver Christophersen Nesse, Kari Nielsdatter Syltøen Lisbeth Olsdatter Hitzøen, Ole Nielsen Østtvedten Inga Jonsdatter Glesnes, Botele Olsdatter Midtvedt Brithe Grimsdatter Telle, Anne Olsdatter Kaursland som alle mødte, hvilken siste Var ført til Stranden men formedelst Svaghed ey var god for at kom/m/e op til huuserne hvor Rætten holdtes og dismindre beqvem at bivaane Markegangs forrettningen, som Contra Citanterne hende forløvede
Citanterne Vedtoeg lovlig Contra Stevning til at anhøre forbenevnte Vidner lige efter den tilførte Stevne Maals Indhold, samt anmelte desuden at have ind stevnt foruden de i Skriftlig Stevne maal anmelte Vidner Sc: Ole Monsen Telle, Ole Nielsen Østvedt Willum Michelsen Børnes, Anne Michelsdatter Børnes Marthe Andersdatter Midtvedt, endnu andre ubenevnte nemlig Brithe Jacobsdatter Østvedt Agotthe Michels Datter Nipen, Tørres Jacobsen Telle, Christopher Iversen Nordvig, Aamund Grimsen tienende paa Glesnes, som alle mødte og blev Parternes ind stevnte Vidner paa begge Siider fremkaldte og Eeden for dem alle oplæste og betydet saaleedis at udsiige Sandhed og giøre Anviisning paa Stæderne som de med Eed agtede at bekræfte.
1757: 155b
Derefter blev Vidnerne Separerede og hoved Citanternes indstevnte Vidner hver for sig først indkalte.
1. Vidne Ole Monsen Telle efter tilspørsel sagde at Være 70 aar og boed paa Telle 47 aar forklarer at kand giøre Anviisning paa Merkerne imellem Mitvedt og Telles hiem/m/e Mark saavidt hver Gaard eyer for sig selv, saavidt hand har hørt af de gamle forfædre, hoved Citanterne tilspurdte Vidnet om hand har hørt og seed i fordum tiid at Midtvedts Creatuure har skinnet under Ravne berg fieldet, Vidnet sagde hand har hørt saavel Mitvedts itzige Opsiddere som deres Formænd har tileignet sig bem/el/te Skindstøl men Telles Opsiddere har hand og hørt sagt dem imod, har undertiiden seet Midtvedts Creatuure er kom/m/et der at skinne, men Telles Creatuure stedse og altiid siden Vidnet \for/meener at sam/m/e Skinstøll ligger i Telles Kann og hiem/m/ehage, hoved Citanterne tilspurte 2do Vidnet om ikke Telles Creatuure har skinnet paa et Stæd Grane kaldet som Telles UdMark tilhører, Vidnet svarede at Telles Creatuure og skinner paa Grane som ligger lige saa i Telles UdMarck eller hiem/m/e hage 3tio tilspurdt om ikke hand har seet og hørt at Midtvedts Opsiddere har drevet Telles Creatuure naar de har betet om som/m/eren Ved Vae Myhren Vidnet svarede ved Van Myhren har Telles Creatuure gaaet og beitet ukieret, saa som hand veed at sam/m/e Myhre hører under Telle, men naar Telles Creatuure har kom/m/et under Midtvedts bøegierder da har Vidnet seet at Midtvedts beboere har drevet Telles Creatuure derfra hoved Citanterne spurdte 4to hvem der har gierdet i Sørvigen, Vidnet svarede Telle Opsiddere har gierdet sam/m/estæds til betryggelse for sine Creatuure 5to Om Telle Manden har tilforn skaaret Torv Ved Vad Myhren paa Nordre Siide førend nu Dagen for sist leeden S/anc/te Hans dag, Vidnet svarede tilforn har Tellemanden ey skaaret sam/m/e stæds, førend nu den omspurdte tiid da Knud Telle skar torven, men Midtvedt Manden har ey heller skaaret der, saasom det ligger tet ved Telles bøegierde. 6to Paa Videre tilspørsel forklarede Vidnet at Midtvedts Mændene har skaaret deres Torv ved
1757: 156
Torbiørshauen, som Tellemanden ey har paatalt. 7mo til Citantens Spørsmaal svaret at fægangen til Sørvigen er længere sør om Iile Kleiven, men gange Veyen for folcket er gaaet længere Nord
Det 2det Vidne Ole Nielsen Østvedt blev fremkaldet siigende at være 64 aar og boed paa Østvedt i 40 aar sagde at kunde forklare og anviise de Merker hand har hørt skulle være imellem Midtvedt og Telle alt efter Midtvedts forrige Opsidderes beretning, hvilcket Telle Mændene og har imodsagt naar de har Været til tale derom, har og hørt at Midtvedts Creatuure har skinnet paa *Raone bierget, og Telle i fleng til 2det svarede at Telles Creatuure ligeleedis har skin/n/et paa Grane, til 3de qv: svarede hand har s...d seed noget af det omspurte til 4de qv: Vidste Vidnet intet af til 5te svarede paa søre Siden af Vae Myhren har Midtveds Mændene skaaret, til 6te Qv: svaret ligesom forrige Vidne til 7de svaret at den gamle fægang til Sørvigen var Norden for Torbiørs hauen men nu er Synden for hauen
3die Vidne {Michel} Willum Michelsen Børnes g/amme/l henved 50 aar er Farbroder til Wermund Olsen Midtvedts Kone har hørt af sine Forældre herpaa Gaarden boende at Rafne berget og Grane becken skal være et Kann imellem Telle og Midtvedt og har hand i sin opvext drevet sin Faders beester ved disse Merker indtil tver becken hen til Telles bøe gierde til Som/m/er beite men naar Telle Creatuurerne kom sam/m/e stæds kiørte eller bortdrev vidnet bemelte Creatuure Nordom Rafne berget efter sin faders befalning, hvorimod Tellemanden ey giorde nogen paatale.
4de Vidne Anne Michelsdatter Børnes hustrue til Jens Ulvesen Børnes og Søster til forrige Vidne og Moster til Wermund Midtvedts Kone er 66 aar g/amme/l er fød herpaa Gaarden men herfra bort fløttet i sit Alders 23 aar, har hørt af sine forældre ligesom næst forrige Vidne angaaende Merkerne Rafne berget og Grane becken, og har Telle Mændene ey sam/m/e paatalt da deres beester gick med hinanden i fleng,
5. Vidne Marthe Andersdatter Midtvedt er Encke boende til huuse og Vilkaar hos sin datter og hændes Mand Peder Olsen, er henved 60 aar gam/m/el og boed herpaa Gaarden, siigende Ved Rafneberget ofte at have melket samt at hændes Mand har gravet ..... Rødder sam/m/estæds, men for nu 7 aars tiid har hun ey melket der, men *med (ved) Sørvigen. Citanterne tilspurte Vidnet om hændes Mand oprev en Rod synden for Rafne bierget og blev der liggende paa 4de Aar førend den blev reent af hændtet om da Tellemanden anckede derpaa Vidnet svarede at det Var \vel/ over 30 aar siden
1757: 156b
at Roden blev optaget af hændes Mand og af ham hiem taget tiid efter anden, som ey blev paatalt af Tellemændene
6te Brithe Jacobsdatter Østvedt g/amme/l 49 aar fød sam/m/estæds har hørt af sine forældre paa Østvedt boende at merkerne skulle være \fra/ Rafneberg og Vest i Grane becken har fornumet at Telle beesterne paa 2 á 3 aars tiid er kom/m/et længere Sør til Midtvedt og Østvedt end tilforn Midtvedt til fortrængsel
7. Agotthe Michelsdatter Nipen har en datter gift med Johannes Rasmusen og en anden datter gift paa Telle med Mons Willumsen Telle, siiger af sine Forældre boende paa Telle navnlig Michel Tørresen Telle at have hørt, at Telle Mændene havde deres fæbeite og Stølsgang i fellis Marck paa Heiene kaldet, og erfarer og fornem/m/er Vidnet at Telles Creatuure beiter nermere og nermere imod Midtvedts Kann og Merke imod forrige tiider men Vist om Merker Veed Vidnet ey at siige uden at have hørt at Telles Creatuure hver 3de Dag om Vinteren blev kiørt om Vae Garen som strecker sig til Sørvigen
8. Tørres Jacobsen Telle g/amme/l 53 aar sagde at i hands Ungdom veed hand at Midtvedts Creatuure beitet ved Rafne bierget og skinnet som er 20 aar siden og derover men siden ikke, men synden Rafne bierget har Telle Creatuurerne bleven bordtdrevne naar de har kom/m/et ner ved Midtvedts bøe gierde.
9. Christopher Iversen Norvig g/amme/l 84 aar har tient i 5 aar paa Midtvedt for 64 aars tiid siden som og i 4 aar paa Telle efter hand kom fra Midtvedt forklarede ey at viide om nogen Merke men Vel har hørt at begge Gaarder har knurret om feebeite, og seed naar Telles Creatuure kom Synden for Ravneberget i Recke blev de af Midtvedts Opsiddere drevne Norden for Recke, og der beitet Telles Creatuure med fred saasom det da blev sagt at Telle sam/m/e tilhørte og kand paa det omvundne giøre Anviisning
10. Aamund Grimsen g/amme/l 35 aar er Søskende barn til Peder Olsen Midtvedts Kone er fød herpaa Gaarden og herfra reyst for 14 aar siden, har hørt af sin Moder hun befalet ham naar Telles Creatuure kom Synden for Recke {og om} skulle hand drive dem Norden for Recke hen til Tverbecken, ligeleedis Videre hørt af sine forældre at om Som/m/eren naar Midtvedts folcket gick til Støels, og fornam Telles Creatuure var kom/m/en Synden for Sørvig skulle de
1757: 157
drive dem ned i Sørvigen, ligesom de og var befalet at drive Telle Creatuurerne tilbage naar de kom i Haringe fenne som er mit i Recke. synden for dette Haringe fenne maatte Telle folck ey heller skiere torv.
Procurator Cramer paa Contra Citanternes Veigne Var nu forlangendes at deres opkræfte Vidner undtagen Christopher Nordvig, Ole Nielsen Østvedten saavel som og Botele Olsdatter Midtvedt maatte blive afhørt til Efter meldende Spørs Maale 1mo Vidnetz Alder og Ophold Stæd samt hvor Vidnet er fød 2do hvorleedis Merkeskiel imellem begge trettende Gaarder var kaldet og er beliggendes 3tio Om Vidnet har hørt at Tellemanden anckede paa Midtvedts Opsiddere naar de siste har drevet de førstes Creatuure Norden for Reecken item at Tellemænd aldrig taalte men modstoed naar Midtvedt Mænd deres Creatuure enten Var drevne eller og Norden for Rekken. 4to Om Vidnet veed og kand giøre Anviisning paa det støcke feebeete eller have som Tellemændene bruger for sig selv og lige saa Midtvedt mændene, item om ikke desuden forbem/el/te Gaarder har lige fellis beete udi et stort støcke UdMarck Heiene kaldet
Det første Vidne
Iver Christophersen Nesse fremstoed og svaret til 1ste qvestion at Være 53 aar er fød paa Nordvig tient paa Telle i 7 aar for 24 aar siden er Søskende barn til Ole Monsen Telles afdøde Kone, og ligesaa til Wermund Midtvedtens afdøde Kone, til 2det svarede hand Veed ey om Merkerne imellem de omspurte Gaarder men hvorleedis Feegangen Var det veed Vidnet nemlig naar feet fra Telle kom Synden om Reecken knurret Mitvedts Mændene og naar de kom Norden for knurret Telle Mændene den 3die qvestion er under den 2den besvaret til 4de svarede ney hand Veed ey viidere end anviise det omvundne Reecke, ligesom og at der i den fellis UdMarck Heiene kaldet er beite saavel til fellis for disse omtrettende Gaarder som Nipen og Østvedt
2det Vidne Kari Nielsdatter Syltøen g/amme/l 50 Aar fød paa Telle gift derfra i sit alders 23 aar har en halv broder navnlig Mons Willumsen Telle og Ejer i Telle for en ringe part, er halv Søskende barn til Wermund Mitvedts nu levende Kone og fuldsøskende barn til Rasmus Thomesen Midtvedts Kone, til 2det Spørs Maal svarede at Telles Creatuure i forrige tiider reckte 3die hver dag om Voe Garen og Veyen ud til Sørvigen, om Vinteren, men naar frosten var sterck reckte de hver dag som og om Som/m/eren gick de og sam/m/estæds horn mod hørn, men naar Creatuurerne kom Norden for
1757: 157b
Reecken taalte Tellemanden det ikke, men Synden for knurrede Midtvedt Mændene, naar Telles Creatuure kom der, den 3die qvestion er besvaret under 2den qvestion, til 4de svarede hun har hørt og Veed at hver Gaard har sin hiem/m/e have Midtvedt den Sønderste Part og Telle den Nordre part hvor imellem hun har hørt at Reecken skal Være Skilsmisse efter hændes forfædres siigelse, som og at Heiene er fellig for bem/el/te 4 Gaarder efter hver Jords Skyld
Det 3die Vidne Lisbeth Olsdatter Hitzøen g/amme/l 58 Aar g/amme/l fød paa Telle og derfra fløttet i sit alders 11 aar har 2de Søstre gift paa Telle den eene med Hans Kaaresen den anden med Niels Nielsen, veed ey videre end af Telles bøe gaard blev Creatuurerne udsluppen langs Recken til Sørvigen Veed ey videre til Spørsmaalene at forklare
4de Brithe Grimsdatter Telle gift med Knud Larsen Telle g/amme/l 40 aar er fød paa Midtvedt og boed i 9 aar men for 7 aar henfløttet til Telle, Veed ey Videre end at merket blev reignet som tidt er omprovet nemlig i reckerne eller fægangen {til} hvor Telle manden tilreignet sig den Norderste men Midtvedt den sønderste Deel og naar Midtvedts Creatuure kom Nord over Reckerne .....(?) Rafne berget kiørte Tellefolkene Mitvedts Creatuure sør efter det sam/m/e giorde Mitvets Opsiddere med Telles Creatuure, kand giøre Anviisning paa Reecken, svarede til 4de qvestion ligesom 3die Vidne angaaende den fellis Mark.
5te Vidne Inga Jonsdatter Glesnes 51 aar g/amme/l fød paa Tosse Vogen tient paa Mitvedt 4 aar for 27 aar siden, veed ey videre end forrige 4de Vidne siigende at have melket ved Rafne berget.
Fleere Vidner forlanget Contra Citanterne ey afhørte, hvor efter Retten begav sig ud for at modtage Vidnernes Anviisning i Geleyde saavel af begge Gaarders beboere som deres Ejere for at eftersee de anviiste og af Vidnerne forhen navngivne Merker og Kann til Gaarderne Midtvedts og Telles hiem/m/ehager og UdMarck, da i Nordvest først blev gaaet til den saakaldede Voegaarden hvor de 4re indstevnte Mænd der bruger til sam/m/en 1 1/2 Vog fisk har deres Uddrift paa den Østre Siide af Midtvedt Vandet, da de øvrige 6 Opsiddere paa Telle har paa Nordre Side af deres Gaard deres Uddrift
1757: 158
til deres UdMark og hiem/m/ehage, derfra i lige Streckning begav Rætten sig til Tverbechen som er en liden beck eller K...(?) og derfra i en Vest op igiennem ved Tverbechen Norden for Brøsk hauerne og Sønden for Rafnebierget lige ned til Sørvigbottnen, derfra i en Vest Nordvest til Granebechen som da efter nogle Vidners forklaring skulle være det yderste Merke imellem for benevnte Gaarders hiem/m/e hager, der fra begav Rætten sig tilbage igien paa Søre Siiden af Torbiørs hauen hvor den saa kaldede bue Reecke i Kroger og bugter paa begge Sider ligesom der Var tør og haard Vey, derfra til Haringe fenne som var sluttningen af Torbiørs hauen og ind efter til Vaae Myhren Vidnet Ole Monsen Telle under Pucken og Opsæssighed fordrede at Rætten vilde gaae igien tilbage for at lade sig af ham anviise 2de Merker de hand sagde at have hørt skulle være rette Kann imellem benevnte Gaarder, hvilcket Rætten føyet ham udi, og følgede med ham, da hand anviiste paa et stæd og flad Mark Sør af Siden fra Ravne bierget nogle faae ved hinanden liggende Steene, atter paa et andet Stæd synden paa Iile Kleiven 2de liggende Steene, som efter Rættens Skiøn ey kunde Være at ansee for ringeste Merke eller tiene til Oplysning. Efter Rættens tilspørsel havde Vidnerne ey Videre at anviise eller forklare, derefter besaae Rætten den hiem/m/ehage Mittvedts beboere kan/n/er sig til efter Vidners forklaring og Anviisning som da sam/m/e over alt blev over seed, befandtes at være meget snever til en Løbs Smørs eller 2 Voger Fiskes Skyld, dernæst og besaae Leyligheden hvorleedis sam/m/e ved Skifte og Gierde kunde afdeelis og Separeres fra Telles UdMarck og en beqvem bue Reecke for Telles Creatuure anskaffes som kand lade sig giøre i fald Parterne derom kand Vorde eenige, hvis ikke faaer lige leedis Telles øvrige Hiem/m/e hage besees for at faae en hvers UdMarck efter Gaardernes Skyld proportioneret hvor til Dagen ey kunde til strecke da det er silde paa Aftenen, thi blev forrettningen udsatt til i Morgen, da Vedkom/m/ende Parter og Vidner indfinder sig igien.
D/en 1ste Julij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og Parterne med Vidner paakalte. da det
1ste Vidne Ole Monsen Telle fremstoed og bekræftede under Eed sin aflagde Forklaring og Anviisning paa Aastæden efter at sam/m/e for ham Var oplæst.
2det Vidne Ole Nielsen Østvedt eedfæstede ligeleedis sin aflagde forklaring. Cramer tilspurte Vidnet /: saa som hand skal have taget feyl ved Anviisning paa Torbiørs hauen skal være længere Sør end Vidnet i Gaard anviiste :/ af hvilcken og hvad tiid at Stædet hand kalte Torbiørs hauen blev Vidnet anviist og sagt det skulle Være Torbiørs hauen, Vidnet svarede hand havde hørt det af sin
1757: 158b
Foster Fader Grim Telle henimod 50 aar siden efter sin Erindring
De beslegtede Vidner til begge Parter blev efter deres Samtøcke eedfæstede dog under forbeholdenhed af en hvers Indsiigelse i tiiden
3. Willum Michelsen Børnes eedfæstede sin Forklaring og Anviisning at forholde sig efter hands bæste Vidende
4. Vidne Anne Michels datter eedfæstede i ligemaade sin aflagde forklaring og Anviisning efter sit bæste Vidende
5. Vidne Marthe Anders datter eedfæstede sin forklaring og Anviisnings Rigtighed
6. Brithe Jacobsdatter Østvedt aflagde sin Eed om sin forklarings Rigtighed efter bæste Vidende
7. Agotthe Michelsdatter Nipen eedfestede ligeleedis sin aflagde forklaring
8. Tørres Jacobsen Telle eedfestede lige leedis sin aflagde forklaring og anviisning og derpaa end videre paa SpørsMaal forklarede at Telles og Midtvedts Creatuure har gaaet og beetet sam/m/en ved Vad Myhren
9. Christopher Iversen Nordvig eed fæstede lige leedis sin aflagde forklaring og Anviisning efter hands bæste Vidende at forholde sig rigtig
10. Aamund Grimsen eedfestede sin aflagde forklaring og oplyste at Harringe fenne ligger nermere til Vae Myhren i Ost end hand i Gaard giorde anviisning paa,
Contra Citanternes Vidner blev ligeleedis frem kalte.
1. Iver Christophersen Nesse eedfæstede i lige Maade sin aflagde forklaring efter hands Vidende at forholde sig rigtig
2. Kari Nielsdatter eedfæstede ligeleedis sin aflagde forklaring
3. Lisbeth Olsdatter Hitzøen eed fæstede ligeleedis sin forklaring
4. Brithe Grimsdatter Telle eedfæstede ligeleedis sin forklarings Rigtighed
5. Inga Jonsdatter Glesnes eed fæstede i lige maade sin forklaring.
Procurator Cramer paa Contra Citanternes Veigne da hand allereede havde erfaret hvorleedis hoved StevneMaalet er ganske uhiemlet saa som intet Vidne har kundet udsiige noget Contra Citanterne til præjudice saa agtede hand nu fornøden at erindre Rætten om Situations Chart hvilcket uforbigiengelig paa Sag Voldernes Siide bør Vorde i Rette lagt til følge Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning til den Ende at Parternes Merker og det ganske district kand Vorde befattelig til oplysning for dem selv samt Dom/m/eren til fast fundament at dømme til bestandighed
1757: 159
i saadan Anledning da forbemelte Situations Chart savnes og altsaa for denne tiid ingen dom kand Vorde afsagt men dertil uforbigiengelig en anden tiid maae Vorde anberammet saa Var Comparenten forlangendes at hand disimidlertiid Vorder forsiunet med Udskrift af Protocollen befattendes samtlige Vidners Udsagn med Anviisning og Eedfæstelse saasom hand derefter formedelst og under Continuations Stevning i Relation til Situations Chartet attraadde at indlade sig med andre Vidners førelse i fornødne tilfelde, men i sær at beslutte Sagen med lovlig Paastand.
Omsiider efter Parternes Samtale blev de paa følgende Maade foreenet det de Vil sædte Hagegierder imellem deres Gaarder nemlig fra Søre Siden af Vae Myhrs hauen derfra til Torbiørs hauen ved Kanten af sam/m/e der fra mit i Sørvigen og igiennem Nordre Sørvig Smuet da Telle Mændene skal eye Hiem/m/ehagens Marck paa Nordre og Midtvedts Mændene paa Søndre Siide, hvilcken Gierdes Gaar skal sættes forderligst at Midtvedts 4 Opsiddere og 8te Mænd fra Telle giør Arbeydet ferdig, disligeste blev de foreenet hvor fornøden giøres at opsætte Vare eller Merkesteen til fuldstændig beviis for Skiel og Merke imellem bemelte Gaarder paa det hvercken itzige Opsiddere og deres Eftermænd skal kom/m/e i Videre trette men leve kierlig som Christelige Naboer med hinanden, hvilcket Parterne belovede skriftlig under deres hænder at indgive til Høstetinget til Sagens Sluttning, ligeleedis forlanget Parterne at til sist maatte tilføres at Telle Mændene maatte af det gamle Recke betiene sig men ingenlunde til at beite inden for det Gierde som opsættes
Videre blev parterne foreenet at hoved Citanterne betaler Rættens Gebyhr og Contra Citanterne paatager sine egne bekostninger at udreede.
Aastæds Sag!
1757 d/en 28 Julij indfandt jeg mig paa Gaarden Tostensvig i Herløe Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie beliggende for sam/m/estæds efter foregaaende beram/m/else at foretage en Sags Foretagelse i Sagen indstevnt af Lars Monsen Tostensvig Contra Mons Olsen Tostensvig for Sagen Stevne Maalet inde holder, til bem/el/te Rættes holdelse haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og Kam/m/eRaad Rasmus Smith Ved paateignet Ordres til Skibbreedes Constituerede LehnsMand Baste Knudsen Tvedten ladet opnevne følgende Laug Rættes Mænd som tillige med Lehns Manden alle mødte, nemlig 1. Ole Halversen Frechaug 2. Hans Andersen Hesdahl 3. Johannes Halversen Frechaug 4. Mons Magnesen Bragstad 5. Lars
1757: 159b
Johannesen Grasdahl, og 6. Mons Monsen Haatoft
Og efter at Rætten saaleedis Var satt fremlagde Lehns Manden Citantens Reqvisition med Fogdens paateigning dat: 19 Julij 1757 som saaleedis er lydende.
Dernæst fremstoed Procurator Cramer Senior og i Rette lagde Lars Monsens Stevne Maal af 18 Maij sistleeden med paateignet beram/m/else af 23de ditto til i dag og forkyndelses paaskrift af 4de Julij sist leeden. Ligeleedis fremlagde Comparenten Skiftebrevet efter hands S/a/l/ig/ Formand i Egteskabet passeret d/en 16 Maij 1752 og tinglyst d/en 23 8ber sam/m/e Aar hvoraf hand Udlæggets 1ste Post forlanget denne Act tilført, saa som sam/m/e Vedkom/m/er denne Sag eller Tvistighed som ellers Ord efter anden lyder som følger
Udlagt Jordegots
1. Udi Gaarden og Arvetompten Tostensvig beliggende udi Herløe Skibbreede og Nordhor Lehns Fogderie efter 2de Skifters Udviis dat: 8 Sept: 1722 og 27 Martij 1733 forrettet efter den S/a/l/ig/ Mands Forældre annam/m/er Encken den halvedeel som er 10 Mark fisk Vurderet for 12 rdr 3 mrk
Procurator Reutz mødte og fremstoed for ind stevnte Mons Olsen Tostensvig, og loed tilføre at Citantens FuldMægtig Cramer havde giort bædre og Viiseligere dersom hand af Stevningen havde udelucket de Stropher ConCernerende beskyldning om at bedrøve Forældre og andet Snack som er og bliver Sagen og Tvistigheden uvedkom/m/ende og indtet føder af sig uden meere Arrighed imellem Slegt og Venner, men da det ikke dismindre har behaget FuldMægtigen med sligt at udlade sig saa vilde Comparenten dette forbigaae og allene forbeholde den indstevnte hands Rætt og Satisfactions Indtale mod beskylderen paa rette Tiid og Stæd for dette og andet Til-
1757: 160
læg udi Stevningen af Vold og dislige. Hvad Sagen i sig selv ellers angaaer da Vilde Comparenten for det 1ste fornem/m/e hvorleedis Citanten med Lov agter at proseqvere denne anlagde Sag i sær hvor med hand agter at Legitimere sig berettiget til den i Stevne Maalet paastaaede Gaardens Uddeeling forinden foregaaende endelig Dom er afsagt, thi imod saadan Paastand for inden Ultimat Dom forinden er afsagt Vilde Comparenten kraftigst have protesteret, saa som saadant ikke Vilde ansees for andet end at begynde Sagen forkiert fra Excecution af, hvilcket Comparenten formodede den Ærede Dom/m/ere noksom fornuftig indseer og Ved lovlig Rættens pleye afverger For ellers nermere at oplyse Sagens beskaffenhed Vilde Comparenten for det første have sig Referered til den paa Mons Olsens Veigne under 9de hujus udstædde Contra Stevning som hand producerede og begierede Stevne Vidnernes Afhiemling
Procurator Cramer henseendes til den over ham declamerede personelle beskyldning paastoed sam/m/e ved Dom til Parternes Værneting henviist saasom den her ventilerede Hoved Sag ey bør opholdes eller beblendes med dislige injurier hand fremlagde ellers Sogne Præsten H/err Frimands Skriftlige Raport af 3 Maij til Over bevisning at Comparenten giorde sig forgieves Møye for at kunde stifte Freed og Kierlighed imellem Forældre og barn, sluttelig indloed hand sig med paastand lige efter Stevne Maalet, nemlig at Contra Citant Mons Olsen Tostensvig som lovgemæss ellers havde ind kaldet Hoved Citanten hands Stiv fader med sin Hustrue som er Contra Citantens kiødelige Moder til denne Rætt, maatte tilpligtes paa Grund af fremlagde Skiftebrev at udlægge hændes tilhørende halvedeel af sit tiltagne brug udi Gaarden Tostensvig som er 10 Mark fiskes Leye disligeste for sit lovstridige forhold at Vorde anseet med Convenable Mulct og at oprette Hoved Citantens igien/n/em 4 Aars tiid dette Aar Medbereignet á 20 rdr Aarlig og oprette han/n/em Processens bekostning skadesløs hvor i blandt Comparenten sit Sallarium med bereignet Skydtz Kost og Tæring indstille-
1757: 160b
de til 24 rdr hvornæst det Vil falde omsiider af fornødenhed at Ved selve forvæntende Dom den paastevnte Uddeelings Forrettning bliver foretaget og udført, ellers svarede Comparenten til Contra Stevne Maalet følgende 1mo At Tretten er ikke om Odels eller Løsnings Rætt men angaaendes den omtvistede Jorde Godtzetz formastelige bemægtigelse hvorudover den Post til anden Rætter gangs Søgning efter Lovens forskrift af Fornødenhed bør Vorde hen Viist, hvorpaa Comparenten ligerviis kraftigst protesterede, men der under om saa skeer at Mons Olsen selv lyster eller lader sig hidse til saadan Rættergangs Søgning da agtede Comparenten at oplyse 2do At Jorde Godtzetz taxt imellem Forældre og børn ey kand blive til nogen Følge Ved Udløsning, men at Ved saadan begivenhed lovmæssig taxt efter Jorde Godtzetz Værd skal blive til Følge saa som at Lov skal grundes paa Natuurlig billighed udi hvilcken Anleedning Comparenten Cramer udi Principalens Over Værelse og efter hands Ordre erbød sig for hands Stiv sønns udi denne Gaard Tostensvig eyende 10 Mark fiskes Leye at betale ham for hver Marck imod lovlig Odelskiøde 10 rdr giør til sam/m/en 100 rdr 3tio forestillede Cramer at hands Principal aldrig befrøgter det hands Contra part og Stiv sønn med enten benevnte eller ubenevnte Vidner som kiender Gud og Veed at sætte Priis paa deres egen Samvittighed skal over beviise hands Hustrue at have solt overdraget eller paa anden lovlig Maade opgiVet sit Udlæg i denne Gaard efter Skifte brevet, hvilcket ogsaa giøres urimeligt formedelst den Omstændighed at hverken Transport eller Skiøde excisterer
1757: 161
Og nu først ved Stevnemaal ommucker at Ville give Pænge for, ikke dismindre i Relation til Lovens Pag: 129 art: 22 og 23 samt 133 art: 1ste toeg Comparenten sin Principals Forsvar Reserveret lige som hand og paa Hustruens Veigne forløbig benægtede hvad hænde til besvær Ved Stevning allereede er Declamered eller fremdeelis og paa hvad Maade skee kand maatte forebringes eller udsiiges sluttelig bad Cramer at det allegerede brev fra H/err Friman lydelig for Rætten maatte oplæses.
Procurator Reutz begierede for det første Contra Stevningen af Stevne Vidnerne afhiemlet
Stevne Vidnerne Baste Knudsen Tvedt og Ole Hansen ibidem fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz Forkyndelse for de i bem/el/te Stevning benevnte Personer og Vidner som alle mødte
Procurator Reutz derpaa begierede de mødende Vidner antagne efter Contra Stevningen paa følgende Qvestioner 1mo Om ikke Contra Citantens Moder eller Hoved Citantens Hustrue efter hændes Mands død selv brugte og styrede de 20 Mark fisk eller hændes afdøde Mands brug og Ejendom i Gaarden Tostensvig udi de 2de Aaringer 1752 og 1753 og at Contra Citanten dertil selv hialp hænde med sin Tieniste uden Vederlag 2do Om hun ikke om Vinteren eller Ved Kyndelmisse tiider i Aaret 1754 selv qvitterede sam/m/e Jordepart godvillig og gav sig ind her paa sam/m/e Gaard hos Contra Citanten og under hands Lye og Værelse uden at agte sam/m/e hændes S/a/l/ig/ Mands Gaardspart Videre 3tio Om hun ikke forblev hos sam/m/e sin nu havende Mand Lars Monsen indtil Aar 1755 om Høsten da de først holdte Bryllup og frem deelis har Været og endnu er under sam/m/e sin Mands egen Jordspart og brug 4to Om ikke Vidnerne veed at Contra Citantens FarFader Mons Paulsen eyede og brugte som sin egen Odel de 2 p/un/d eller den heele *Gaad Tostensvig i langt over Hevds tiid 5to Om ikke ligeleedis Contra Citantens Fader afg: Ole Monsen ligeleedis udi over 21 fulde Aar eyede og brugte ligeleedis som sin Odel de
1757: 161b
20 Marker fisk her i Gaarden som hand efterloed sig, og at bem/el/te Contra Citant er sin Faders eeniste Sønn og Odels berettiget til sam/m/e.
Derefter blev Vidnerne frem kaldte og Eeden af Lov bogen dem forelæst og formanet at Vogte sig for Meen Eed der efter Separerede
1. Vidne Paul Andersen Toft fremstoed og efter aflagd Eed forklarede at være henved 80 Aar samt forklarede til den 1ste qvestion svarede det hand Veed at det omspurte forholdt sig rigtig men om Contra Citanten i sin tieniste i de 2de Aar nød Vederlag der for Veed Vidnet ikke, til 2den qvestion svarede det saaleedis rigtig forholdt men Veed ey at der den tiid Var nogen Tvistighed om Affløttelsen til 3die qvestion svarede lige leedis jo til 4de svarede lige leedis i alt ja til 5te svarede lige leedis i alt som qvestionen indeholder at det saaleedis i Sanhed forholder sig
Det 2det Vidne Jacob Monsen Toft siigende at Være 47 aar efter aflagd Eed svarede til 1ste qvestion enstem/m/ig med forrige Vidne til 2den qvestion svaret at Citantens Hustrue i Aaret 1754 om Vinteren gick fra sit brug og fløttet til Lars Monsen og toeg Huusværelse hos ham, men veed ey videre dertil nogen Aarsag, til 3de qvestion svaret i alt som forrige Vidne og sam/m/e bekræftede. til 4de svarede at have hørt det omspurdte forholdt sig rigtig, til 5te svaret i alt som forrige Vidne at forholde sig rigtig
Det 3die Vidne Friderich Nielsen Toft efter aflagd Eed forklarede at Være 50 Aar svarede lige som forrige Vidner til 1ste qvestion til 2den svaret det Citantens Hustrue fløttet fra sit brug og ey styrte sam/m/e men indfløttet den omspurte Tiid i Lars Monsens Huuser men ey Veed for hvad Aarsag til 3de qv: svaret i alt som forrige Vidner at det forholdt sig rigtig til 4de Resp: jo at have hørt det til 5te qvestion lige leedis svaret som forrige Vidner at det forholdt sig
1757: 162
Procurator Reutz for at bestørcke de førte Vidners Forklaringer henseende til Odels Rætten paa Contra Citantens Siide til det paastevnte brug i Rette lagde en Verificered Copie af det Odels Skiøde som hands afdøde Farfader Mons Paulsen bekom paa den heele Gaard Tostensvig de 2 pund fisk udi Aaret 1693 d/en 19de Sept: fra S/a/l/ig/ Frue Marchaudij og anviiste Originalen til Conference med begier at sam/m/e af Rætten maatte Vorde paateignet at Være anviist. Videre anviiste Comparenten til bekræftelse Contra Citantens afg: Faders Ole Monsens Skatte bog in Originali der Viiser at hand fra Aaret 1731 af til 1753 inclusive har eyet og brugt samt skattet af sam/m/e sit brug som hand efterloed sig, end videre blev anviist Contra Citantens egen Skattebog der lige leedis Viiser at hand for de 3de sist forløbne Aar 1754, 1755 og 1756 har skattet af samme sin S/a/l/ig/ Faders brug de 20 fulde Marker fisk og er derfor udi Skatte Mantallet indført. Endelig enpresenterede Comparenten til følge Loven Reede Pænge 12 rdr 3 mrk som den halve deel udi Tostensvig afg: Ole Monsen eyede og brugte nemlig 10 Mark fisk er Vurderet for og udlagt til hoved Citantens Hustrue, skulle Hoved Citanten mod forhaabning viise sig Vægerlig til sam/m/e Pænges Motagelse da tilbød Conparenten paa Contra Citantens Veigne for Vidløftighed at ungaae at Vil afstaae til Hoved Citanten endten de 9 Mark Smør og 5 Kander Malt udi Gaarden Udhelle Vurderet for 14 rdr eller og de 9 Mark Smør og 9 Kander Malt udi Gaarden Gripsgaard Vurderet for 14 rdr 4 mrk 8 s: imod at Hoved Citanten god villig afstaaer ham de paasøgte 10 Mark fisk som sam/m/e sin beviislige Odel herudi Gaarden Tostensvig. Og naar Hoved Citanten eller FuldMægtig sig her til haver erklæret skal Comparenten tage videre Messures til hands Principals tarv at proseqvere.
Cramer for Hoved Citanten paastoed Dom efter sin udførte Procedur med dette tillæg at hvis Contra Citanten og Stiv sønn op giver for ham de 10 Mark fisk i Tostensvig
1757: 162b
som hand eyer med Rette da Vil hand til Vederlag enten betale ham de anbudne 100 rdr Contant eller og opdrage ham sin Hustrues Udlæg udi begge forbem/el/te Gaarder Udhelle og Gripsgaard som er lige saa meget som Contra Citanten derudi eyer, nemlig i den første 9 Mark Smør 5 Kander Malt og i den anden 9 Mark Smør og 9 Kander Malt, samt for Kierlighed og Freds Skyld give ham 50 rdr Contant oven i Kiøbet.
Procurator Reutz i saadan Henseende og da hand fornam at der ey vil blive andet end en alvorlig Krig af, samt i henseende deels at hoved Citantens FuldMægtig exciperer imod Rætter gangen henseende til Odels Løsningen og deels inde holder med efter Contra Stevningen at i Rette lægge Original Skifte brevet efter Contra Citantens S/a/l/ig/ Fader hvorudover hand er nødsaget at forsiune sig med extract saavel deraf som af andre documenter til sin Sags tarv forsiunet fandt sig saaleedis beføyet under kraftigste Protest mod Over *Iiilelse at begiere denne Sag udsatt efter Loven til Odels Paaske Tiisdag nestkom/m/ende Aar 1758 for da at i Rette føre Continuations Contra Stevning med hvad Videre hand til beviis i denne Sag og til sin Frie findelse for Hoved Citantens Oplagde formeentlige Vrange og ulovlige trette kand agte fornøden, lige som hand og til den Ende udbad sig Copie som en Extract af Protocollen paa alt hvad her i Dag er bleven tilført.
Cramer erindrede følgende 1mo At skifte brevet er producered, 2do At denne Sag aldeelis Differerer fra med truede Odels {Ræ} Løsnings Trette, og altsaa for sig selv uden Videre Ophold af Fornødenhed maae paa kiendes. 3tio At Contra Citanten Ved sine førte Vidner oplyste at det nu er 4 Aar hand anmassede sig sin Moders
1757: 163
Udlæg og hænde fra sam/m/e udnødde til sin da værende Fæste Mand Lars Monsen, 4to At Omstændigheder hvorleedis tilgick og hvorleedis Aar efter Aar med Vidner blev omsøgt hændes Restitution men forgieves item hoved Citantens Forlovelses Fæstnings og bryllups tiid alt sam/m/en som ufornøden ved denne Tvistighed bliver forbigaaet, hvornæst Comparenten imod Videre Anstand og paa uopholdelig Dom kraftigst protesterede, saasom det alt hvad der bør tages under denne Rættes behandling fuldstændig og til Nøye er bleven forklaret
Procurator Reutz under Forbeholdenhed i sin tiid at oplyse hvorleedis de førte Vidner ikke mindre hører til Sagen og at de fornøden ere førte under denne Sag Referered sig til sit forrige, og haabede at Dom/m/eren forud retsindig indseer at ingen Separation i Sagerne kand eller bør skee, lige som hand og forvæntede at Procurator Cramers dissing med at Vilde have 2de Sager i stæden for een Vorder ham efter Loven afslagen.
Procurator Cramer paatrængede sit forrige
Eragtet
Da Contra Citantens FuldMægtig under protest imod Overiilelse har Urgered paa Sagens Anstand og Udsættelse, deels for Ved Continuations Contra Stevning til behørig Tiid og Stæd at paatale og Videre indsøge sin Principals Mons Olsens formeente og paasøgende Indløsnings og Odels Rætt til de omtvistede 10 Mark fisk i Gaarden Tostensvig som Contra Citanten for nerværende tiid bruger men hoved Citantens hustrue efter fremlagt Skifte brev er udlagt, deels og for at forsiune sig med Udskrift af Protocollen over det i Sagen hid intil passerede for derefter Videre at Slutte Sagen til endelig Dom, da i henseende den in Cam/m/inerede Contra Stevning saavidt Odels og Ind Løsningens Rættergang angaaer i følge Lov ey er af Hoved Citanten agnoscered, eller af Rætten \kand/ ansees at Vorde nu paadømt siden der til {ey} i følge Lovens 5te bogs 3 Cap: 10 art: ey er givet saadan Varsel som bem/el/te Lov dicterer, bliver Udsættelse i Sagen givet til nestkom/m/ende Aar 1758 de dager efter Paaske som af Rætten determinered vorder, da Contra Citanten haver saavel at
1757: 163b
at incam/m/inere den paaberaabte Continuations Contra Stevning, som paa sin Principals Siide at slutte Sagen, saa vidt Hoved Citantens Søgemaal og Sigtelse er angaaende.
Til Sluttning bliver denne Forrettnings bekostning bereignet som af Reqvirenten af denne Forrettning betales for det første.
Høstetingene Pro Anno 1757
[Sartor Skibbreede]
1757 d/en 3de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Sartor Skibbreedes Almue paa Tingstædet Tosøen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 137 findes tilførte da og udi Knud Nielsen Sollesvigs Stæd Rasmus Olsen Reendahlen som opnevnt i den udeblevnes Stæd mødte,
Og blev de af deres Excellence H/err Stiftsbefalings Mand von Cicignon udstædde Ordre oplæste.
1mo angaaende at Repartere bekaastningen over Hospitalets Lem/m/erne som er indkomne bedragende sig til 730 rdr 11 s: hvoraf Nordhorlehns Fogderie tilkom/m/er at betale 166 rdr: 3 mrk 13 s: lige leedis at udbetale Delinqvent bekostningerne beløbende for heele Ambtet 407 rdr 1 mrk 15 s: hvoraf Nordhor Lehns Fogderie skal betale 95 rdr 5 mrk 9 s: bem/el/te Ordre er dat: 17 Sept: 1757. som alt paa løbetallet skal Reparteres
Dernæst publiceret følgende
1mo Skiftebrev forrettet paa Gaarden Trengereide d/en 23 April 1757 efter afg: Syneve Nielsdatter
2do Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hamre d/en 25 April 1757 efter afg: Kari Salamons datter vid: fol:
3tio Mad: Wessels udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen Trellevig paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Trellevig dat: 22 Sep: 1757 med Rev: ej dat
4. Jan Raverts Odels skiøde til Hans Michelsen Bache og Knud Monsen Golten paa 2 p/un/d fisk eller 1/3 part i Gaarden Humelsund dat: 23 Sep: 1757 vid: fol:
5. Hermand Nielsen Nesses Skiøde til Niels Hermandsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Nesse dat: 3 8ber 1757 vid: fol: 9
6. Ole Biørnsen Bielcherøens Skiøde til sin Sønn Ole Olsen paa 1 p/un/d Smør i Bielcherøen dat: 3 8ber 1757 vid: fol: 9
1757: 164
7. Ole Olsens udgivne Pante Obligation til Ole Biørnsen Bielcherøen paa 55 rdr dat: 3 8ber 1757 vid: fol: 10.
8. Samuel Larsen Rendahlen af Sogns Fogderie hands udgivne Afkald til sin Sviger datter Susanne Berentzdatter for hands Arv efter hændes afdøde Mand Lars Samuelsen dat: 8 Junij 1757 vid: fol:
9. Johannes Monsen Søre Tofts udgivne Skiøde til sin Sønn Michel Johannesen paa 20 Mark fisk i Søre Toft dat: 3 8ber 1757 vid: fol:
10. Niels Grimsen Søre Toftetræ paa sin Myntlings Veigne udgivne Skiøde til Ole Willumsen paa 5 5/8 Mark fisk i Gaarden Schage ej dat
11. Mad: Wessels bøxelsæddel til Ole Andersen paa 21 Mark Smør i Østvedten dat: 11 Julij 1757
12. Lasse Lassesen Berges bøxelsæddel til Thomas Lassesen paa 18 Mark Smørs Skatteskyld i Berge dat: 3 8ber 1757 med Rev:
13. Hr: Rector Boalts bøxelsæddel til Salemon Pedersen paa 29 1/2 Mark Smør i Gaarden Hamre dat: 31 aug: 1757
14. Jens Johannesen Niipens bøxelsæddel til Ole Tørresen paa 13 1/2 Mark fisk i Gaarden Øfre Børnes dat: 3 8ber 1757 med Rev:
15. Halver Tøsøen og Lars Trellevigs bøxelsæddel til Niels Andersen paa 1 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Aase dat: 3 8ber 1757
16. ditto Ejere deres bøxelsæddel til Ole Endresen paa 15 Mark fisk i Aase dat: 3 8ber 1757.
17. Ole Monsen Telle med fleeres udgivne Skiøde til Hans Michelsen Kaursland paa 1 p/un/d Smør 1 p/un/d fisk i Gaarden Kaursland indbereignet Kiøberens egen andeel dat: 3 8ber 1757
18. Hans Michelsen Kaurslands Pante Obligation til Johannes Jacobsen Telle paa Capital 83 rdr dat: 3 8ber 1757
D/en 4de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
1. Wincentz Olsen Nesses udgivne Skiøde til sin Sønn Niels Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Nesse dat: 4de 8ber 1757 vid: fol:
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Publiceret
2. Hr: Rector Boalts bøxelsæddel til Wincentz Thomesen paa 40 og 1/2 Mark fisk i Gaarden Dahle dat: 28 Sept: 1757 med Rev:
Mons Pedersen Søre Lie fremstoed for Rætten og frem lagde en under dato 3de Sept: sistleeden forfattet Continuations Stevning Contra Ole Ellingsen og Thomas Ellingsen Worland for Sagen Stevne Maalet indeholder hvorunder tillige til Vidner er indkalte de i Stevningen benevnte Persohner; for hvilke skriftlige Qvestioner tillige blev fremlagde. de indstevnte tillige med Vidnerne blev paaraabt og Stevningen oplæst.
1757: 164b
De indstevnte mødte vedtagende lovlig Varsel, lige leedis mødte alle af de i stevningen benevnte Vidner, untagen \Vidnet/ Dorthe Hendrichs datter Ham/m/ersland og den til Vedermehle indkalte Anders Larsen Kausland, hvor efter Citanten anmelte at det seeniste Rættes dag førte Vidne Iver Andersen har været nu til Confirmation hvorfor hand forlangte sam/m/e Vidnes forhen aflagde Forklaring eedfæstet følgelig det udstædde Continuations Stevne Maal
Contra Citanterne Ole Ellingsen og Thomas Ellingsen fremlagde deres under dato 31 aug: sistleeden forfattede skriftlig Contra Stevning Contra Hoved Citanten Mons Pedersen Søre Lie for Sagen Stevne Maalet indeholder hvorunder tillige er indkaldet Vidner som i Stevningen er angivne hvoraf alle mødte untagen Lasse Berge som Ved sin Sønn loed lyse sit Forfald af Svaghed
Hoved Citanten forlangte sine ind stevnte Vidner afhørte i følge Stevne Maalet og de fremlagde skriftlige qvestioner som saaleedis er lydende og under 1 8ber sistleeden af Procurator Reutz paa Hoved Citantens Veigne forfattet saavel for Sine som Contra Citanternes indstevnte Vidner, hvorefter Eeden for begge parters Vidner blev oplæst og behørig formaning dem givne at Vogte sig for MeenEed. Derefter blev det
1ste Vidne Ole Andersen Telnes fremkaldet som efter aflagd Eed forklarede at Hoved Citantens Hors eller Øg var rødbrun af farve, lidt lysere under bugen og havde en hvid Stierne i Skallen eller panden og under luggen, saa Stiernen ey kunde sees uden mand strøg Luggen tilbage, hvilcken Farve eller Kiendetegn Lasse Berges Hors ey havde, som Var brun af farve og haver intet blick i Panden, Videre efter tilspørsel sagde Vidnet at hand sist saae Hoved Citantens Øg for 3 aar siden i denne høst.
2. Vidne Asser Jensen Søre Echerhofde efter aflagd Eed forklarede enstem/m/ig med første Vidne at Hoved Citantens Hors var rødbrun af farve lysfarved hale og Mann og havde en lys flek i Panden paa Venstre Siden af Panden som strecket sig ned paa Panden, kand ey erindre sig rettere end det er 2 Aar siden hand saae den sist Ved Micheli tiider, Veed ey videre hvad enten
1757: 165
den er brugt af Worlands Mændene eller ikke, har ey seed Lasse Berges Øg og ey veed derom noget at forklare.
3. Vidne Niels Larsen Nore Lie aflagde sin Eed og forklarede ligesom forrige Vidne om hæstens farve at være rødbrun hvid {....} harg eller fax og en hviid Stierne i Panden Veed ey hvad farve Lasse Berges Øg haver som hand ey har seet, har for 3 Aar siden seet Monses om vundne Øg ved fastens tiider først kom/m/ende
4. Iver Andersen som siden seeniste Rættes dag har Været til Confirmation blev forelæst sit forhen aflagde Vidnes byrd som hand med eed forklarede rigtig i alt at forholde sig, siigende efter hoved Citantens Spørsmaal det hand havde sin haand paa den om tvistende Øg og toeg Luggen op og blev kiendelig Var at den havde en hvid Stierne eller blick i Panden og i øvrigt igientager sin forrige aflagde forklaring
5. Jens Worland efter aflagd Eed forklarede til de fremlagde Skriftlige qvestioner 1. Respondit Ja det var en frem/m/et Øg 2. svaret hand veed ey hvis Øg det var som Contra Citanterne brugte at kiøre sit tøm/m/er op med 3. svaret hand ey med Vished eller Sandhed kand siige om hand saae fleere frem/m/ed Øger den tiid, men den hand saae de brugte var efter Vidnetz bæste erindring rødagtig, dog ikke veed nermere beskrivelse derom da hand var noget der fra da hand saae den omvundne Øg, veed ey heller hvad farve eller Coleur Lasse Berges Øg haver den hand ey har givet agt paa, sagde efter tilspørsel at denne høst er den 3die høst siden at Contra Citanterne opkiørte tøm/m/eret med den frem/m/ede Øg.
6. Vidnet Birthe Torsdatter efter aflagd Eed svarede til de fremlagde qvestioner at hun saae at Contra Citanterne kiørte tøm/m/eret Høstens tiider som er 3 høst disse tiider siden men veed ey hvis Øg det var ey heller hvad farve den havde til den 5te skriftlige qvestion svarede Vidnet ney det hun ey havde givet den tiid nogen frem/m/et Øg Mad og Veed ey noget videre af det omspurte
7. Marthe Andersdatter Wørland, nu tienende paa Steensland, fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hun den omvudne tiid da Worlands Mændene og Contra Citanterne opkiørte deres tøm/m/er var svag og ey saae hvad Øg de brugte, Veed altsaa aldeelis intet om de omspurte Qvestioner
8. Peder Otthesen Dom/m/edahl eedelig forklarede det hand efter sin bæste Erindring for 3 aar siden 14 dage for Micheli tiider saae i sin Gaard Dom/m/edahls
1757: 165b
Udmark saae en frem/m/et Øg af anseelse bleg rød da den Var noget fra ham, men ey veed tilfulde hvad videre kiendetegn den havde, veed ey heller hvorleedis Lasse Berges Øg, har og hørt at Ole Andersen Telnes noget derefter og Ved Juuletiider spurte paa Hoved Citantens Veigne om de ey havde seet nogen fremmet Øg som Var bortkom/m/en.
9. Bendix Christensen Dom/m/edahl eedelig forklarede det hand den omvundne tiid saae i sin Ud Marck en rød brun Øg uden at viide hvem sam/m/e tilhørte førend Mons Søre Lie og Ole Telnes noget derefter kom for at efter spørge den da Vidnet svarede dem at saadan Øg havde gaaet i hands Mark for nogen tiid siden af saadan brun rød farve, men om den havde hviid blick i panden eller ey veed Vidnet ey at forklare da hand ey var den saa nær.
Derefter blev Contra Citanternes indstevnte Vidner følgelig deres i rette lagde Stevne Maal fremkalte. hvor da fremstoed
1ste Vidne Colbeen Olsen Førland som efter aflagd Eed forklarede det hand 3de høsten fra denne tiid af kom til Worland for at mahle, og da saae hand at Anders Larsen Kaursland arbeydede paa en Drog til at kiøre tøm/m/er for Contra Citanterne og derefter gick til Qverne huuset hvor adskillige Øger gick uden for Gierdet, hvor da Thomas Worland toeg fatt paa en Mørk borcket Øg med sort hale og mancke og sort lue som Vidnet siger at være Lasse Berge tilhørende, samme toeg Vidnet sin Haand paa sam/m/e tiid og derefter toeg Thomas Worland sam/m/e Øg hiem og kiørte tøm/m/er med den fra om Morgenen Klocken 7 til om Efter Middagen Klocken 4 da Comparenten reyste fra Worland efter at hand havde mahlet, Veed altsaa at Worlands Mændene ey kiørte den dag med anden Øg end den hand nu har omvidnet til Hoved Citantens frem lagde skriftlige Qvestioner svaret 1mo hand veed at det var Lasse Berges Øg som Wørlands Mændene kiørte tøm/m/eret med den dag hand var ved Qvernen for at mahle, til 2den qvestion svaret hand ey veed hvor mange dage de opkiørte tøm/m/eret til 3die Vidnet var ey længere end 1 dag som
1757: 166
forklaret er, til 4de qv: svaret det hand i Contra Citanternes UdMark saae at der gick adskillige frem/m/ede Øger 7 á 8 i tallet til 5te qv: hand var ey nerværende da Lasse Berge skal have givet tilladelse eller faaet betalning derfor
Det 2det Vidne Jens Worland under forhen aflagd Eed forklarede at det er 3de høst siden at Tøm/m/eret blev opkiørt af Contra Citanterne, men hvor længe det varede med Opkiørselen 1 eller fleere dage Veed Vidnet ey at forklare, Vidnet Veed og at tøm/m/eret et got steen kast fra Søen og over den verste Vey blev baaret foren (førend) sam/m/e blev lessed til videre Opkiørsel.
Anders Andersen Worland efter aflagd Eed sagde det hand ey har seed Contra Citanterne har kiørt tøm/m/er fra Søen ey heller hvad Øg det Var opkiørt med, ey heller Veed hvorlænge Opkiørselen Varede.
4. Vidne Anders Andersen siigende at have været i tieniste den omvundne tiid hos Contra Citanten Ole Ellingsen Worland, men nu tienende paa Framnes paa Ødejorden, aflagde sin Eed det hand kiørte med Lasse Berges Øg, fra om Morgenen til om Efter Middag tøm/m/er for sin hosbond den 1ste dag, nogle dage derefter kiørte hand atter tøm/m/er fra Søen med sam/m/e Lasse Berges Øg som var mørk borck og sort fax og hale dog ey selv kiørte men var med Thomas Worland som kiørte, ligeleedis svaret Vidnet det hands Fader Anders Larsen Kaursland 1ste dag de begynte at kiøre var med for at lære Contra Citanterne at læsse tøm/m/eret paa droggen og kiørte ey meer end det første les tøm/m/er fra Søen, sagde der hos at da hand nemlig Vidnet kiørte med Øgen viste hand ikke det var Lasse Berges Øg, men nu hand har seet Lasse Berges Øg sistleeden Torsdag erindrer hand sig ey rettere end den var den sam/m/e Øg hand brugte.
Parterne forlanget Sagen til næste ting udsatt for at bekom/m/e Udskrift af det passerede til næste ting som blev bevilget, ligesom hoved Citanten fremlagde Sogne præstens H/err Jersins attester om Vidnerne Anders Larsen Eidesundet og Iver Andersen deres levnet og forhold, den første dat: 19 Sept: og den siste af 3 8ber sist leeden der efter
Eragtet
De lovlig ind stevnte og ey mødende Vidner Lasse Berge og Dorthe Henrichsdatter Ham/m/ersland forelægges begge under lovens fals Maal at møde til næst holdende Som/m/er ting tilkom/m/ende Aar 1758 deres Vidnesbyrd at aflægge, ligesom og den til Vedermæhle indkalte Anders Larsen Kaursland i fald hand videre til Sagen har at svare
1757: 166b
Publiceret
Henrich Halversen Søre Biørøens udgivne Skiøde til sin Sønn Lars Henrichsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Søre Biørøen dat: 4 8ber 1757 vid: fol: 11
2. Lehns Mand Knud Tøsøen paa egne og med Ejeres Veigne udgivne bøxelsæddel til Wincentz Olsen Forland paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Spilde dat: 4 8ber 1757 med Rev:
3. Mons/ieu/r Kierulf paa biskoppen H/err Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Niels Pedersen paa 15 Mark fisk i Gaarden Ebbesvig dat: 1 Julij 1757
Grim Olsen Telle Niels Olsen Nipen Tørres Jacobsen Telle Johannes Jacobsen Niels Nielsen Mons Willumsen Ole Monsen Telle nu fraværende som og Knud Larsen lige leedis fraværende, anmelte det de med muntlig Stevning har indstevnt til dette Ting tiid og Stæd Peder Erichsen Nipen Jens Johannesen og Ole Nielsen Thomas Rasmusen Nipen Wermund Olsen Peder Olsen Rasmus Thomesen Johannes Rasmusen Midtvedt, Asser Thomesen Jens Michelsen Østveten Niels Torgiersen Selstøen Erich Nielsen Selstøen fordie de haver kastet Sild i deres nemlig Telles Opsidderes Not efter at de havde draget en halve deel af Vogen som kaldes Indre Vogen hvorudi den halve deel er dem til hørende, hvorom at Vidne Citanterne har indstevnt Ole Christiansen boende i Bergen, samt Ole Hansen ligeleedis i Bergen, Rasmus Brinchmansen i Bergen, Niels Granader ligeleedis boende i Bergen alle at Vidne om Kastets beskaffenhed alt derefter at hænte Dom over de indstevnte for fiske spilde
De indstevnte mødte alle nemlig fra Gaarderne Nipen Midtvedt, Østvedten, Selstøen og sagde at som de 3de første Gaarders beboere har alle deel udi den saa kaldede Indre Vog og altsaa finder sig berettiget for saavidt den halve deel an-
1757: 167
gaaer derudi at kaste og benøtte sig af det der faldende fiskerie formeener de sig intet ulovlig at have øvet da kastet dem tilhørte, hvilcket de Reserveret sig at beviise naar Sagen paa behørig Stæd bliver indstevnt siden sam/m/e angaaer et fiskerietz brug som her paa Tinget ey kand skiønnes om eller føres Vidner førend Stæden af Rætten er grandsket, de indstevnte vedblev Vidnerne ey at admitteres til Forklaring førend paa Aastæden og altsaa indloed Sagen til Kiendelse
Eragtet!
Da denne Sag Concernerer et fiskerietz brug hvortil begge Parter finder sig berettiget og tilholder sig brug i sam/m/e for en halve deel, da som Lovens 1 bogs 16 Cap: befaler at hvor trette om Fiskerie yttrer sig da skal Dom/m/eren med Lav rettes Mænd kom/m/e paa Aastæden og der besigte og grandske hvorleedis det haver sig dermed, som og bem/el/te Lovs 1ste bogs 13 Cap: 9 art: tilholder at vidner desangaaende ey maae sværge førend de paa Aastæden ere forhørte, altsaa bliver Sagen til Aastæden henviist hvor sam/m/e bør indstevnes og Vidner føres hvorefter vedkom/m/ende haver at beviise sin formeente Rætt for derefter at erholde Dom i Sagen.
D/en 5te ejusdem blev Rætten igien med samme Laug Rætt satt
Hvor da Fogden til Attestation fremlagde de sædvanlige bielager til sit Reegenskab
1mo Specification over de Silde og Laxe Voge hvorudi er kastet Sc: Warøens for 2 mrk Søre Toft 2 mrk, Hitzøens 3 mrk og Algerøens 4 mrk tilsam/m/en 1 rdr 5 mrk men ey i de øvrige hvoraf Skatt svares kand
2do Angaaende Lehns Mandens brugende Jordeparter hvormeget enhver bruger
3tio Angaaende Miile tallet fra Stæd til anden paa Ting Reyserne
4to Angaaende Giestgiveren i Buchen ikke at befatte sig med videre end sit Giestgiverie
5to Angaaende Krem/m/erleyerne i Fogderiet da ey fleere end paa Specificationen andført findes Sc: Glesnes, Lochøen, og Solsvigen.
6te de sædvanlige 12 qvestioner i anledning af Skatteforordningen blev lige som forrige Aar besvaret
7mo blev af Fogden fremsatt følgende qvestioner angaaende de Beneficerede Skove om de er i den stand at noget for Kongens Reigning derudi kand hugges 2. Om de Beneficerede der til har holdt sig berettiget og 3tio om ey sam/m/e Skove er freedlyste, hvortil blev svaret Ney til 1ste at der ey var saa gode Skove, til 2det ligeleedis Ney, og til 3die qvestion Ja.
8. Odels Mandtallet blev oplæst og attestered
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 56 rdr 1 mrk 3 s,
Restancen for den Kongl/ig tiende fremlagt af Mons/ieu/r Bilsøe beløber 2 rdr 1 mrk 6 s.
1757: 167b
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith anmelte at have ladet indstevne Brithe Nielsdatter nu tienende paa Børnes formedelst begangne Leyer Maal med drengen Niels Jensen Førre derfor at lide Dom til bøders betalning,
Den indstevntes Huusbond Niels Olsen Nedre Børnes vedtoeg paa hændes Veigne som er fraværende at være lovlig stevnt og forlangte paa hændes Veigne Sagen udsatt til næste ting, som Fogden bevilget.
Og som ey fleere Sager fremkom for Rætten blev følgende Laug Rætt for tilkom/m/ende Aar 1758 opnevnte 1. Jacob Bielcherøen, 2. Christopher Warøen 3. Mons Michelsen Glesnes 4. Jon Sangolt 5. Ole Aase 6. Ole Sechingstad 7. Anders Angeltvedt og 8. Michel Agotnes.
Schiolds Skibbreede
1757 d/en 6te 8ber blev Retten til Almindelig Høstetings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 119 findes tilført
Og blev den forrige Ordre som ved Sartor Skibbreede blev publiceret lige leedis
Dernest blev til publication fremlagt
1mo Jens Møller og Jacob Bochs udgivne Skiøde til Joen Nyegaard paa 2 Løber Smør i Gaarden Søreide dat: 3 Maij 1757 vid: fol:
2do Joen Nygaards Pante Obligation til Sr: Jens Møller paa Capital 325 rdr: dat: 3 Maij 1757 vid: fol:
3tio Joen Nyegaards Pante Obligation til Sr: Jacob Boch paa Capital 325 rdr dat: 3 Maij 1757 vid: fol:
4to Sing/neu/r Jacob Bochs udgivne Pante Obligation til Velædle H/err Kam/m/eRaad Rasmus Smith paa Capital 150 rdr dat: 3 Junij 1757 vid: fol:
5. Soldaten Mathias Mathiasens Pante Obligation til Hr: Lyder Fasting paa Capital 40 rdr: af S/a/l/ig/ Dittlef Lucoppidans Legato, dat: 27 Maij 1757 vid: fol:
6. Niels Baarsen Øfstuens Skiøde til Biørne Peedersen paa 1/2 Løb og 7 7/8 Mark Smør 18 6/7 K: Malt med Videre i Gaarden Øfstue dat: 7 febr: 1757 vid: fol:
7. Berthe S/a/l/ig/ Johan Paulsens Enckes udgivne Skiøde til Sr: Engevold Brunshøy paa 1/5 part udi den Ved Aarestad staaende Stampe Mølle dat: 16 Junij 1757 vid: fol:
8. Envold Jørgensen Brønshøy udgivne Pante Obligation til Lars Hansen Lorensen paa Capital 50 rdr dat: 16 Junij 1757 vid: fol:
9. Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til felbreederen Engvold Brunshøy paa 1/5 part i Stampe eller Valke Møllen paa Aarestads Grund staaende dat: 14 Julij 1757
1757: 168
10. Mad/a/me S/a/l/ig/ Hr: Brandahls Enckes udgivne bøxelsæddel til Lars Mogensen paa 1 Løb Smør udi Gaarden Nedre Titelstad med Rev: dat: 25 April 1757.
11. Willum Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Johannes Erichsen Nesse paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Tongeland dat: 14 aug: 1756 med Rev: ej dat.
12. Skiftebrev paa Gaarden Store Mitthue efter afg: Halver Nielsen dat: 19 april 1757
13. Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Bontvedt dat: 10 Maij 1757
14. ditto hands bøxelseddel til Mons Nielsen paa 18 Mark Smør i Nordre Jellestad dat: 2 April 1757 med Rev: ej dat
15. ditto hands bøxelsæddel til Mons Monsen paa 2 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Lund dat: 25 April 1757 med Rev:
16. Mad: S/a/l/ig/ Brandahls Enckes bøxelsæddel til Johannes Andersen Børdahl paa 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt i Myhrdall dat: 26 aug: 1757 med Rev:
17. Søren Thodes bøxelsæddel til Ole Monsen paa 3 Spann Smør 1/2 Huud i Gaarden Frotvedt dat: 28 Sept: 1757 med Rev:
18. Niels Carlsen Nøtvedt Michel Bratland med fleere Værgers bøxelsæddel til Niels Jacobsen paa 1 p/un/d 12 27/100 Mark Smør 2 Mæler 9/50 Kande Malt 31/400 st: huud samt 1 79/200 Skillings Pænge i Gaarden Mitthue dat: 6 8ber 1757 med Rev:
19. Aflyst og udslettet Johan Christopher Grybels udgivne Pante Obligation dat: 28 Sep: 1752 til Lars Hansen paa Capital 210 rdr som til bem/el/te Creditor efter hands qvittence af 28 Sept: 1757 er betalt og altsaa af Pante bogen ud slettes
20. Johan Christopher Grybels udgivne Pante Obligation til Herman Cramer paa Capital 200 rdr: dat: 28 Sept: 1757 vid: fol:
21. Niels Jonsen, Joen Tostensen Lohne med fleeres Skiøde til Niels Thorsen Lohne paa 1 p/un/d 9 Mark Smør i Lohne dat: 6 8ber 1757 vid: fol: 16
22. Mons Monsen Lund som Værge for Mons Larsen hands Skiøde til Ole Jacobsen paa 6 Mark Smør 1 Kande Malt i Gaarden Sohlen dat: 6 8ber 1757
For Rætten fremstoed Opsidderne og tillige Ejerne af Gaarden Lohne beliggende under Matriculens No: 6 i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie navnlig Mons Olsen og Niels Thorsen Lohne, beklagende sig at deres paaboende og eyende Gaards Huuser ved uløckelig Ildebrand Mandagen d/en 6 Junij indeværende Aar er lagde i Aske, da alle deres Huuser nemlig 2de Stuer 1 Lade 2de Florer 2 faar huuse 4 boer 2de Ildhuus \2de/ Hæste stalde med videre deres indboe af træe vahre Korn med videre blev sam/m/e tiid opbrendt, saa de desaarsage i denne besværlige tiid finder sig høylig anleediget at forestille sin Armod, dernæst og den Vanskelighed at see sig saa mange og bekostelige Huuser igien anskaffede, hvorfor de allerunderdanigst forhaaber Deres Kongl/ig Maj/este/ts Naade til {de} 2de Aars Skatters Naadigste Eftergivelse.
1757: 168b
Den samtlige tilstæde værende Almue efter tilspørsel af Rætten sagde at det disværre i alt som anmeldet er forholder sig og at dem er fuld {Vel} bekiendt saavel om den Gaarden Overgangne Ilde brands Skade, som dens beboere og Ejeres derved erlidte tab, bem/el/te Gaard Lohnes Skyld efter Matriculen er af Skatte skyld 1 Løb 2 p/un/d 12 Mark Smør af Landskyld 1 Løb 1 p/un/d 12 Mark Smør 2 Mæler Malt,
Comparenterne forlanget dette Almuens Giensvar sig under Rættens Attestation beskreven meddeelt, som dem blev bevilget.
Fogden H/err Kam/m/eRaad Smith til kiende gav det hand til dette ting har ladet indvarsle Opsidderne paa Gaarden Unneland for i følge d/en 7 Anteignelse Post udi hands Allerunderdanigste aflagde Reegenskab inden Rætten udi den til stæde værende Almues Overværelse at giøre tilforladelig og sandfærdig forklaring hvormeeget siden det paa Gaarden skeede Aftag de nu for nerværende tiid paa deres brugende Jord aarlig kand saae og avle af Høe og Korn, samt hvor mange Creatuure aarlig kand fødes og underholdes, item hvad anden Herlighed af Skov og fiskerie ved Gaarden findes, Og til den ende beder at Rætten vil tilholde dem deres sandfærdige forklaring her om at giøre.
De 4re Gaardens Opsiddere navnlig Matz Andersen Ole Iversen sagde hver at saae 5 tønder kand i bæste Aar avle hver 15 tønder havre Korn, kand føde hver naar de samler hist og her foret i fieldskaar og daler 12 á 14 Creatuur og 1 hæst hver Iver Stephensen og Iver Aamundsen som bruger mindre parter sagde at kunde saae hver 4 tønder avle 10 tønder føde 10 á 12 Creatuure naar Aaringerne er gode at de til sam/m/e kand hvidt og langt omkring indsamle foer til dem ligesom og hver føder 1 hæst, Videre paa Spørsmaal svarede de at der findes aldeelis ingen anden Skov end lidt til brende veed, og aldeelis intet fiskerie da Gaarden er langt op til Fields liggende, desuden er de aarlig i frøgt at fieldskreed end videre vil over falde da Gaarden ligger tet under høye field.
Deres 2de Naboer Johannes Scholdahl og Anders Haucheland blev af Fogden tilspurdt om den forklaring fornevnte Opsiddere har aflagt findes saa i Sanhed, hvortil de svarede at de ey veed rettere, end det i gode Aar saaleedis forholder sig, men i slette Aar faar de ringere da deres Gaard er Vaad agtig og kold.
Fogden begierede det passerede under Rættens forseigling sig beskreven meddeelt.
D/en 7de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Niels Thorsen Lohnes udgivne Pante Obligation til Hans Andersen Kalvedahlen paa 50 rdr dat: 7 8ber 1757 vid: fol: 16.
2. Salemon Nielsen Hope og Lars Nielsen Steensvigs Skiøde til Iver Paulsen Bynes paa 1 Løb 7 1/2 Mark Smør i Gaarden Schiold dat: 7 8ber 1757 vid: fol: 16 og 17
1757: 169
3. Ole Monsen Almeland og Christopher Larsen Lielands Skiøde til Halver Fridrichsen Schage paa 1/2 Løb Smør 1/4 huud i Gaarden Schage dat: 7 8ber 1757 vid: fol:
4. Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Johannes Mathiesen paa 1 p/un/d 16 1/2 Mark Smør i Gaarden Lieland dat: 17 Maij 1757 med Rev:
5. Salemon Nielsen Hope og Iver Paulsen Bynes sit Skiøde til Lars Nielsen Steensvig paa 19 Skilling buegild i Gaarden Metthue dat: 7 8ber 1757 vid: fol:
Derefter blev Sager paaraabte og som det befindes at Anders Ingebrictsen Nedre Fyllingen haver selv en Sag blev til Laug Rettes Mand i hands Stæd antagen Lars Nielsen Steensvig.
Procurator Claus Blechingberg mødte tillige med Citanten Anders Ingebrictsen og i Rette lagde et skriftlig Stevne Maal hvorved hand haver ladet indstevne Hr: Capitain Philip Nicoll fordie hand skal have ladet hugge Træer udi Nedre Fyllingens Eene Merker efter at hand havde solt Gaarden Nedre Fyllingen til han/n/em fornevnte Citant; til Vidne Lars paa Damsgaard og Ole ved Elven Niels Rasmusen og Hans Rasmusen Øfre Fyllingen samt Lars Andersen Plassen item Laug Rættes Mænd Niels Larsen Sætterdahl, Niels Stephensen Grimen Rasmus Hansen Øfre Treet Halver Nielsen Lille Landaas, Knud Pedersen Fantoft Ole Rasmusen Nedre Bratland.
Bem/el/te Stevne Maal med sine paateigninger om dessens Forkyndelse blev oplæst og lyder saaleedis da alle de i Stevningen benevnte Vidner mødte vedtagende lovlig Varsel.
Johan Wilhelm Nicoll mødte paa sin Fader Hr: Capitain Nicolls Veigne og fremlagde et Skriftlig Indlæg under 7de 8ber 1757 med de derudi paaberaabte bielager som er den Constituerede dom/m/er Obiden Videroes holdte Forrettning af 9de Maij indeværende Aar samt et Copie Skiøde af H/err Cap: Nicoll udgivet i Aaret 1755 til Citanten Anders Ingebrictsen paa 1 Løb 12 Mark Smør i Gaarden Nedre Fyllingen.
Procurator Blechingberg i henseende til det indkomne som indeholder Exception deels imod Dom/m/eren og deels imod Vidners førelse kunde ikke lade sam/m/e være ubesvaret men maatte begiere Com/m/unication af det i Rette komne Indlæg og Sagen forfløttet til først kom/m/ende Som/m/erting til nermere besvarelse.
Eragtet
Den af Citanten forlangte Udsættelse til næste Ting bliver herved bevilget.
Publiceret
Peder Nielsen Hennes udgivne Skiøde til Albert Pedersen paa 1/2 Løb Smør og 9 Mark udi Gaarden Henne dat: 7 8ber 1757.
1757: 169b
Ole Mathiasen Harrebaches udgivne Skiøde til Jacob Reinersen paa et støcke Marck af skyld anseet til 12 Mark Landskyld i Gaarden Harebache dat: 7 8ber 1757 vid: fol:
Efter Paaraab fremkom ey Videre Sager for Rætten
D/en 8de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt [satt]
Fogden frem lagde til Attestation de sædvanlige bielager som ved forrige Aars høsteting som og i alt og paa lige Maade blev besvaret som ved Sartor Skibb:
Udi Silde Voger er ey noget fisket saa Hope Qvern allene blev efter examinationen taxeret for 2 mrk
Restancen for indeværende Aars Skatter er 488 rdr 5 mrk 4 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1758 opnevnes 1. Ole Olsen Nedre Bratland 2. Lars Torgiersen Biercheland 3. Ole Olsen Hornes 4. Hans Larsen Espeland 5. Halver Schage 6. Michel Nielsen Schage 7. Paul Jacobsen Biøndahl og Gabriel Aamundsen Nygaard
Guulens Skibbreede!
1757 d/en 13de 8ber blev Retten til Almindelig Høstetings holdelse satt med Guulens Skibb: i Overværelse af Fogdens FuldMægtig Sing/neu/r Toftgaards Nerværelse og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 121 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Ordres oplæste som ved nest forrige Tingstæd.
Dernæst publiceret
1mo Hr: Mathias Stabels udgivne Pante Obligation til H/err Praust Hans Ahrentz paa Capital 200 rdr dat: 20 April 1755 vid: fol:
2do Aflyst og udslettet Johannes Olsen Settnesses udgivne Pante Obligation til Mad: Catharine S/a/l/ig/ Mag/is/t/e/r Nicolaij Stabels paa Capital 31 rdr som efter H/err Stabels qvittering og eftergivelse af 1 Junij 1757 vid: fol:
3. Skifte brev forrettet paa Gaarden Tvedt d/en 6 Junij 1757 efter afg: Giertrud Jensdatter vid: fol: 18
4. ditto paa sam/m/e Gaard efter afdøde Hans Henrichsen ej dat:
5. ditto paa Gaarden Haugsvehr efter Aase Larsdatter af 3 Junij 1757.
6. ditto paa Gaarden Nærdahl efter afg: Margrethe Joensdatter begyndt d/en 13 8ber 1756
7. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Peder Henrichsen paa 8 Mark Smør i Gaarden Tvedt dat: 13 8ber 1757 med Rev: ej dat
8. Jørgen Lind paa Hans Lems Veignes udgivne bøxelsæddel til Jens Jørgensen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Mitbøe dat: 14 april 1757 med Rev: ej dat.
1757: 170
D/en 14de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Hr: Stabels udgivne bøxelsæddel til Michel Knudsen paa 1/2 Løb Smør 1 fierding Malt i Gaarden Floli dat: 1 Junij 1757 med Rev:
2. Mad: Divert S/a/l/ig/ Hans Hendrich Didichens udgivne bøxelsæddel til Niels Andersen paa 17 Mark Smørs Leye i Gaarden Kielbye dat: 8 Decbr: 1756 med Rev: ej dat.
Fogden Hr: Kam/m/e Raad Smithes ved FuldMægtig loed anmelde det hand til dette Ting havde indvarslet Opsidderne paa Gaarderne Store og Lille Matre samt Indre Haugstad for i følge den 7de Post udi hands allerunderdanigst aflagde Reegenskab at tilspørge disse de sam/m/e qvestioner som ved Opsidderne paa Gaarden Unneland i Schiolds Skibbreede er skeed for derefter at indhændte dette Skibbreedes og Gaarders Opsidderes Giensvar hvad de saaer og avler samt hvad de af Creatuure kand føde.
Opsidderne paa Gaarden Store Mattre under Matriculens No: 124 fremstode navnlig Hendrich Larsen som efter Aftaget bruger 21 Mark Smør sagde at saae 1 1/2 tønde havre som hand maae saae tyckt i henseende til Jordens beskaffenhed kand i bæste Aaringer avle deraf 6 á 7 tønder, kand føde, naar hand i UdMarcken hvidt og bredt samler sit foer til hielp med det der af hands Hiem/m/emarck falder, 4 Voxne Creatuure og halv deelen til en hæstes foer den 2den Opsidder Mons Halversen der bruger 1 p/un/d 3 Mark Smør forklarede at udsaae 2 tønder, avle 7 á 8 tønder i bæste Aaringer kand føde 5 voxne Creatuure og halv deelen til en Hæstes foring som hand med sin Naboe behielper sig til deres brug med. Til Gaarden er ingen Herlighed hvercken af Skov eller fiskerie, UdMarcken og Hiem/m/e bøen tager aarlig Skade ved den forbie rindende Elv. Laug Rettet med den til stæde værende Almue sagde at de aflagde Forklaringer forholdt sig rigtig
Opsiiderne paa Gaarden Lille Mattre mødte lige leedis nemlig Lars Stephensen som bruger 1 p/un/d Smør i Skatteskyld sagde at saae 1 1/2 tønde havre avle 5 á 6 tønder føder 4 Kiør og 1/3 deel foer samler til en hæstes foster, Hans Iversen og Jørgen Larsen hver brugende 15 Mark Smør i Skatteskyld sagde hver at saae 1 tønde avle 3 á 4 tønder, føder 3 Creatuure og haver med deres Naboe Anpart hver for 1/3 deel i en hæstes foer. Med denne Gaard er ey videre end brende veeds Skov, og er Elven dem saa nær at de ofte maae fløtte deres Huuse for frøgt at sam/m/e ey skal udtages. Almuen og Laug Rettet sagde at denne Opsiddernes forklaring i alle Maader forholder sig rigtig
Opsidderne paa Gaarden Indre Haugsdahl under No: 126 navnlig Michel Jørgensen bruger 1 p/un/d 7 Mark i Skatte skyld saaer 1 1/2 tønde avler 4 á 5 tønder føder 3 Kiør og til 1/2 hæstes foder samler Vidt om kring Høet, Knud
1757: 170b
Monsen bruger 1 p/un/d saaer 1 tønde afler 3 á 4 tønder føder 3 Creatuure og 1/2 hæst, Baste Olsen bruger 20 Mark Smør saar nesten 1 tønde avler 3 á 4 tønder føder 3 Kiør og 1/2 hæst, Encken Marthe bruger 15 Mark Smør saar 3/4 tønde avler 3 tønder føder 3 bæster og 1/2 hæst, som de hist og her maae i Udmark og field indsamle denne Gaard er formedelst field skred og Elve brud meget farlig, saa i fald Opsidderne ey var selv Ejere vilde de ey boe derpaa. Almuen og Laug Rettet sagde at den aflagde forklaring lige leedis i alt forholdt sig rigtig ligesom ingen herlighed ved sam/m/e Gaard i ringeste Maade findes
Fogden forlanget de aflagde forklaringer sig beskreven Meddeelt.
Jørgen Larsen Lille Mattre anviiste et biørne fell af en biørn som hand tillige med Hans Iversen Lille Mattre Christi him/m/els farts Aften dette Aar i Store Mattres Mark har skudt, for hvilcken hand i følge Forordning forlanger betalning af Almuen at vorde indsamlet, som Fogdens fuldMægtig beloved at udbetale ham.
Videre tilspurte Fogden hvormeeget Opsidderne paa de aftagne Gaarder svarer i Landskyld til deres Jordrotter de svarede at de selv er JordEjere følgelig ey svarer nogen Landskyld.
D/en 15te ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Og da ingen Sager fremkom for Rætten blev de sædVanlige af Fogdens FuldMægtig fremlagde bielager til hans Reegenskab Attesterede og i alt som afvigte Aars Høsteting besvarede.
Udi Frøsetters Laxe Kast er intet fisket og paa Eydes 2de Qverner inte mahlet paa hvor af kand skattes.
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 35 – 4 mrk 1 s:
Restancen for den Kongl/ig Korntiende beløber 1 rdr 1 mrk 6
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Jens Iversen Lie 2. Ole Olsen Risøen 3. Lasse Iversen Svardahlen 4. Johannes Jonsen Haveland 5. Peder Olsen Kielbye 6. Iver Monsen Haugsdahlen 7. Lars Jonsen Tongedahlen og 8. Niels Olsen Hosteland
Lindaas Skibbreede
1757 d/en 17de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Brudeknappen for Lindaas Skibb: i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 122 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Ordres oplæste som ved nestforrige Tingstæd.
Dernæst publiceret følgende Documenter
1mo Sorenskriver Johan Garmans udstædde Auctions Skiøde til Sing/neu/r David Frich paa halvparten i Gaarden Sevrøen skyldende 6 Kander Malt 1 p/un/d 12 Mark fisk i Gaarden Sevrøen med videre tilhørende Huuse dat: 10 8ber 1757 vid: fol:
1757: 171
2do Efter Jørgen C: Morsings begier og skriftlige Reqvisition af 11 8ber sistleeden er medfølgende documenter publicerede Sc:
1mo Claus Morsings Overdragelse til sin broder Jørgen Morsing paa den ved Auction tilkiøbte Gaard Aaraas dat: 6 Sep: 1757,
2do Jørgen Morsings udstædde beskickelse til Claus Morsing dat: 20 Aug: 1757 med beskickelses Vidnernes paateigning og Giensvar,
3tio ditto beskickernes Continuations beskickelse til Johan Hendrich Pytter og hands der til givne Svar af 26 aug: sistleeden samt til Sing/neu/r David Frich af 29 Aug: og Frichs Giensvar af 29de ejusdem samt beskickelses Vidnernes paateigning af 31 ejusdem mensis et anni som alt i Publications Protocollen fol: findes tilført.
3tio Ole Bleges udgivne Skiøde til Ole Larsen Øfretvedt paa 12 Marker Smør 20 Kander Malt i Gaarden Øfre Tvedt dat: 6 Martij 1757 vid: fol:
4to Skiftebrev forrettet paa Gaarden Severaas d/en 2 April 1757 efter afdøde Kari Sieursdatter vid: fol:
5to ditto paa Gaarden Røsnes dat: 2 April 1757 efter afg: Hans Iversen vid: fol:
6to Michel Halversen Hielmens udgivne bøxelsæddel til Christen Julsen Hagensteen paa 18 Mark Smør 12 Mark fisk i Gaarden Oxnes, dat: 22 aug: 1757
7. H/err Ludvig Daaes bøxelsæddel til Niels Nielsen Dyrnes paa en part i Bersvigen skyldende 9 Mark Smør 3/4 Mæle Korn dat: 23 April 1756 med Rev:
8. Frue Anne Hansdatter afg: Justitz Raad Frimans udgivne Skiøde til Lasse Jørgensen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør 2 Mæler Korn i Gaarden Søre Schaue dat: 16 aug: 1757 vid: fol:
9. Oluf Bleges bøxelsæddel til Ole Iversen paa 1 p/un/d 1 1/3 Mark Smør i Gaarden Hodneqvam dat: 6 april 1757 med Rev:
10. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne Skiøde til Niels Hansen paa den Øe RaadMands Øen kaldet dat: 13 April 1757 vid: fol:
11. Niels Hansen Østreims Skiøde til Corporal Johannes Olsen paa RaadMands Øen dat: 31 Sept: 1757 vid: fol:
12. Halsteen Endresen Severaases med børns udgivne Skiøde til Endre Halsteensen paa 1/2 pund Smør 2 Kander Malt 1/3 faar i Gaarden Severaas dat: 17 8ber 1757 vid: fol: 21.
13. Lars Hansen Leervog med fleere de umyndiges Værger udgivne Skiøde til Joen Johannesen Nore Qvinge paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Leervogen dat: 17 8ber 1757 vid: fol: 21.
14. Johannes Olsen med fleeres udgivne Skiøde til Østen Erichsen paa 1/4 Løb Smør i Gaarden Røsnes dat: 17 8ber 1757 vid: fol:
15. Bertel Gudmunsen Østreims og Erich Qvalvogens udgivne Odelsskiøde til Østen Erichsen og hustrue Randi Jonsdatter paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Røsnes dat: 17 8ber 1757 vid: fol:
1757: 171b
16. Rasmus Larsen Huuses udgivne bøxelsæddel til Besse Jacobsen paa 4 s/killing/s Jord i Gaarden Oxnes dat: 8 Dec: 1756
17. Fuuse Monsen Sieursetters bøxelsæddel til Mons Fuusesen paa 21 Mark Smør i Gaarden Sieursetter dat: 17 8ber 1757 med Rev:
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Colbeen Tronsen Fiellanger fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med muntlig Varsel til dette Ting Tiid og Stæd har indkaldet H/err Torgus Grøgaard for Resterende Lønn for sin datter Borni Colbeensdatter som er 3 rdr i pænge og 1/4 huud lehr, samt for Resterende Lønn for hands Sønn Tron Colbeensen 9 mrk, som hand efter mindelig Paafordring ey har faaet hos den ind stevnte hvorfor hand har været Nød over den Sag skyldige at hænte Dom til bem/el/te sine børns Resterende Lønns betalning tillige med denne forvolte Processes bekostning at faae erstattet.
Citanten forlanget Sagen udsatt til i Morgen i henseende hands Stevne Vidner som var Berge Fonnebust og Rasmus Holmaas ey var til stæde.
D/en 18de blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Da Citanten Colbeen Tronsen Fiellanger histerede sine Stevnevidner nemlig Berge Fonneburt og Rasmus Holmaas som efter Aflagd Eed Afhiemlede Stevne Maaletz lovlige Forkyndelse i Hr: Grøgaards boepæl og i hands Hustrues Paahør, da de ey fandt Hr: Grøgaard selv som hands Hustrue sagde at være sam/m/e tiid upasselig, og er dette Stevne Maal ham for 17 dage siden ankyndiget ligesom bem/el/te Stevning indeholder
Den indstevnte Hr: Grøgaard blev 3de gange paaraabt men ey mødte
Citanten forlanget for den ude blivende og lovlig Stevnte Hr: Grøgaard Rættens forelæggelse til næste Ting.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende H/err Torgus Grøgaard forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1758, hvilcken Forelæggelse i lovlig tiid for den udeblevne {bliver at} besørges af Citanten at vorde forkyndt.
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith mødte for Rætten og tilkiende gav det hand til dette Ting med skriftlig Stevning af 17 Sept: sistleeden som d/en 28 ejusdem er forkyndt haver indkaldet Ole Lagesen for Sagen Stevne Maalet inde holeder, som hand producerede,
Den indstevnte Ole Lagesen blev 3de gange paaraabt med ey mødte ey heller nogen paa hands Veigne.
Stevne Vidnerne Lars Halversen Fielsende og Michel Olsen Schoge fremstode
1757: 172
og eedelig afhiemlede Stevne Maalet som inden Rætten blev oplæst at være efter deres Paateigning d/en 28 Sept: sistleeden forkyndt for Ole Lagesen og det i hands eget Paahør og boepæl.
Fogden producerede den i Stevning paaberaabte Reigning under dato 17 Sept: sistleeden forfattet beløbende til Summa 24 rdr 11 s: og forlangede siden den indstevnte ey møder Lavdags forelæggelse for den udeblevne Ole Lagesen til næste Ting.
Eragtet
Den lovlig ind stevnte og ey mødende Ole Lagesen forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting først kom/m/ende Aar 1758, som i lovlig tiid af Citanten besørges til Forkyndelse.
Sager efter Paaraab fremkom ey Videre for Rætten
Publiceret
Aamund Larsen Lyhren med fleeres udgivne Skiøde til Lars Olsen Hetlehovde paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Hetlehovde dat: 18 8ber 1757 vid: fol: 22 og 23.
Procurator Hans Otthesen havde udi Sagen Contra H/err Ludvig Daae under Missive af 11 8ber sistleeden som i Rette blev leveret forlanget det hands Indlæg af 10 Maij inde værende Aar som for silde ankom paa afvigte Som/m/erting maatte i Acten indrages som et efter andet saaleedis er lydende Og efter som Contra Citanten Hr: Ludvig Daae uagtet det er siste Tingdag og silde paa Aftenen ey har fremlagt Rættens \paa/ seeniste Som/m/erting afsagde Lavdags forelæggelse for Hoved Citanten Hans Otthesen, og ey om dette nu i Rette komne Indlæg er Vidende til Sagens endelige Sluttning til Doms paa hands Siide, gives Sagen til næstholdende Som/m/erting Anstand, til hvilcken Tiid Contra Citanten med sin endelige Repliqve til det indkomne Indlæg haver at fremkom/m/e for derefter at anhøre Dom i fald hand til sin Sags Størcke ey Videre agter at frem lægge.
Og som ey fleere Sager efter Paaraab frem kom for Rætten, blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab attesterede som i alt som forrige Aar blev besvaret, i Aaraas og Settenes Sildevog er noget fisket, hvorfor de er taxeret for 3 mrk, men ey i de øvrige Voger, 2do ved Øxnes og Byrilde Landet er fundet 2de Oxe hoveder hviid Viin som til Fogden er leveret, Efter siigelse skal Ole Rebnor paa Langøen bruge Øhltapperie hvorfor hand til Skatts Svarelse vorder Annoteret at betale 2 rdr:
Restancen for indeværende Skatter beløber 270 rdr 1 mrk 14 s:
Tiende Restance 13 rdr 3 mrk 13 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Torchild Tolachsen Tvedt 2. Botel Olsen Hodne 3. Mons Larsen UdLyhren 4. Ole Stephensen Kaalaas 5. Rasmus Holmaas 6. Johannes Nielsen Knarvig 7. Michel Fonnes og 8. Halvor Syndevog.
1757: 172b
Herløe Skibb:
1757 d/en 20 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 123 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Ordres som ved nestforrige Tingstæd publiceret.
1. Skifte brev forrettet d/en 14 Junij efter Thomas Larsen paa Gaarden Rong vid: fol: 24
2. ditto forrettet paa Gaarden Landsvig d/en 27 Aug: 1757 efter afgangne Ole Knudsen Landsvig vid: fol: 24
3. Aflyst Gustav Dondorfs udgivne Pante Obligation til Provstinde S/a/l/ig/ Mag/is/t/e/r Peder Bredahls paa Capital 99 rdr dat: 10 8ber 1755 efter Com/m/andeur Ferrys derpaa teignede Qvittance saavel for Capital som Renter dat: 31 Dec: 1756, hvorfor sam/m/e af Pantebogen blev udslettet.
4. Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Wessels udgivne Skiøde til Christian Dreyer paa Kræm/m/erleyet Jordholmen dateret 8 Maij 1745 vid: fol: 24.
5. Paul Meyers udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 12 Mark Smør i Gaarden Herlevehr dat: 30 April 1757
6. Niels Johannesen sin Revers at hands Fader Johannes Nielsen maae bruge den halvedeel af sit opladte brug tillige med sin Sønn dat: 2 Sept: 1757 udi bem/el/te Afstaaede brug i Gaarden Herlevehr.
7. Doctor Erichsens udgivne bøxelsæddel til Frøcknerne Møllerups paa en huuse Grund paa Gaarden Sunde eller Lille Beeren dat: 12 Julij 1757 hvoraf aarlig skal svares i Grundeleye 2 mrk danske
8. Mad/a/me Apollone S/a/l/ig/ H/err Otthe Edvarsens udgivne Grunde Seddel til Stephen Erichsen for en huusegrund paa Gaarden Schiellanger dat: 10 8ber 1757 hvorfor aarlig skal svares 12 s:
9. Jacob Olsen Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Knud Friderichsen paa 1 p/un/d Smørs Leye i Gaarden Øfredahle dat: 20 8ber 1757 med Rev:
10. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Niels Friderichsen Toft paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Røsland dat: 4 Maij 1755 med Rev: ej dat
11. Anders Michelsen Matros af 3 Divisions 4de Compagnie No: 27 hands udgivne Afkald til sin broder Mathies Michelsen for den Arv ham efter sin broder Niels Michelsen er tilfalden nemlig 15 rdr 5 mrk 12 s dat: Khvn (København) d/en 11 Junij 1755 attestered af Compagniets Chef Wodrof.
D/en 21 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Marthe Johannesdatter Moldeklevs udgivne Skiøde til Niels Michelsen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt 1/4 faar i Gaarden Moldeklef dat: 21 8ber 1757 vid: fol: 25
2. Anders Rasmusen Alveims udstædde bøxelsæddel til Lars Andersen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Refschaar dat: 21 8ber 1757
1757: 173
Sager efter Paaraab fremkom
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith med begier at den fra sist holdte Som/m/erting udsatte Sag mod Qvinde Men/n/isket Marthe Knudsdatter Schaar maatte æskes i Rætte, derefter gav til kiende at den siste Gang paaberaabte Kongl/ig Resolution var ham bleven forlagt, begierede derfor Sagen udsatt til næste Ting da hand vænter imidlertiid at faae den opfunden for at blive frem lagt tillige med Præstens Attest.
Eragtet
Den forlangte Anstand bevilges efter Citantens Paastand
Hvorefter da ey fleere Sager efter paaraab frem kom for Rætten, fremlagde Fogden de sædvanlige bielager til hands Reegenskab som blev ligesom paa sistleeden Høsteting besvaret og ved nest forrige Tingstæd untagen at der er bierget af Jan Hielmen et oxhoved Viin som til Fogden er indbragt og ført i Reegenskab. de taxerede Voger er Frommereijdes for 2 mrk Rongs 1 rdr 3 mrk Bloms 1 rdr Bredvigs og Herløevehrs 2 rdr tilsam/m/en 4 rdr 5 mrk men i de øvrige er intet fisket.
Restancen for de Kongl/ig Skatters 1 og 2den termin beløber 346 rdr 6 s.
Restancen paa den Kongl/ig Tiende beløber 11 – 1 – 9 s
Laug Rættes Mænd for til kom/m/ende Aar 1758 opnevnes 1. Niels Aasebøe 2. Ole Hanevig 3. Rasmus Fromreide 4. Hans ibidem 5. Marcus Fromreide 6. Hans Wiig 7. Ole Thomesen Rong og Elling Nesse.
Radøe Skibb:
1757 d/en 24de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 126 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: sam/m/e Ordres oplæste som ved nest forrige Tingstæd.
Dernæst publiceret
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Indre Sæbøe efter afgangne Anders Simonsen dat: 27 Aug: 1757 vid: fol: 25
2. ditto forrettet paa Gaarden Boge d/en 26 aug: 1757 efter afg: Niels Bastesen vid: fol: 25
3. ditto paa Gaarden Indre-Helle d/en 25 ejusdem efter afg: Joen Knudsen vid: fol: 25
4. ditto paa Gaarden Indre Sæbøe d/en 5 Maij 1757 efter afg: Niels Rasmusen Indre Sæbøe vid: fol: 25
5. Knud Larsen Boges bøxelsæddel til Gunder Michelsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt udi Gaarden Boge dat: 24 8ber 1757 Rev:
6. Jacob Simensen Soleim med fleere Formyndere for Anders Simonsen Indre Sæbøes børn deres bøxelsæddel til Hans Olsen paa 16 7/8 Mark Smør og *2/24 (5/24)? faar i Gaarden Indre Sæbøe dat: 24 8ber 1757 med Rev:
7. Halvor Taasche med de øvrige Værgers udgivne bøxelsæddel til Erich Iversen paa 16 7/8 Mark Smør 5/24 faar i Gaarden Indre Sæbøe dat: 24 8ber 1757 med Rev: ej dat
Værgen Ole Nielsen Indre Sæbøe loed af sin Myntlings Halver Erichsens Arve Midler saavel ham efter
1757: 173b
sin Fader Erich Nielsen som Farfader Niels Rasmusen Sæbøe tilfalden opbyde den til Contant udbragte Capital 26 – 1 – 6 s
Halver Qvidsteen beskicket Værge for Aamund Erichsen opbød \af/ hands Arv efter benevnte hands Fader og farfader den til Contant udbragte Sum/m/a 27 - 3 - 3
Rasmus Nielsen Sæbøe Værge for Rasmus Erichsen opbød lige leedis af bem/el/te Arver 31 - 0 - 12
Lars Olsen Olsvold Værge for Lars Larsen opbød af sin Myntlings Arve Capital den Summa 27 - 0 – 0
Knud Zachariasen Kartvedt Værge for Marthe og Andrine Andersdøttre opbød deris Arve Capital dem efter deres FarModer Marthe Anders datter Dahle d/en 23 8ber 1755 til falden med 17 - 0 - 0
Om nogen sam/m/e Capitaler mod Sufficent Pant og Renters Svarelse Vilde til laans antage, men da ey nogen af Almuen der til anmelte sig blev sam/m/e under Forseigling enhver af ovenskrevne Værger til Forvaring og Ansvar til bage levered
Publiceret
H/err Wilhelm Frimans udgivne bøxelsæddel til Elling Monsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Nore Lie dat: 20 8ber 1757 med Rev: ej dat
Derefter blev de ind stevnte Sager paaraabte
Michel Erichsen Øfre Qvaleim fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med muntlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde samtlige Opsiddere paa Gaarden Haueland, Sc: Gudmund, Niels Olsen, Knud Hendrichsen, Johannes Nielsen, Niels Gudmundsen, Niels Olsen, Anders Johannesen Ole Rasmusen Rasmus Iversen, fordie de haver med en trom/m/e skremt og jaget Citantens Creatuure og Øger, hvoraf hand har mist en Øg som er nedkom/m/et udi et Dige, der om at anhøre Vidner hands nemlig Citantens Hustrue Anne Monsdatter og Pigen Christi Mons datter Magne Gundersen Qvaleim Mons ibidem Mons Olsen og Johannes Sieursen Qvaleim som alle under Falmaal er indkalte, og derefter over de Sag skyldige at erhverve dom til sin Skades Oprettning
De indstevnte Haulands Opsiddere mødte Alle Vedtagende lovlig Varsel, ligesom og de indstevnte Vidner untagen Pigen Christi Mons datter mødte lige leedis
De indstevnte Haulands Opsiddere tilstode det de har en trom/m/e paa deres Gaard som er indrettet til at skielle og jage fra deres have og bøe Gierde frem/m/edes Øger og Creatuure med som og dette Aar er skeed og brugt af dem dette Aar, af den Aarsag at Øfre Qvaleims Opsiddere lader deres Øger kom/m/e dem for nær i
1757: 174
deres haver og Støler, uden at de lader dem stocke eller sætte i deres egne Marker og selv har Opsiun med dem
Citanten sagde det Øfre Qvaleim har fellis UdMarck med *med Haulands Opsiddere som de indstevnte og tilstoed og kand Citanten altsaa ikke stocke sine Øger udi fellis Mark aller helst naar de nemlig Haulands Opsiddere rører trom/m/en hvorved der da kand sættes større Skade paa deres Creatuure.
Haulands Opsiddere sagde at de har alle sine tilhørende Øger paa en anden siide af deres Gaard, og ey har Udegang for deres Øger i den fellis have som stræker sig mod Øfre-Qvaleims Gaard.
Citanten efter tilspørsel sagde at den Øg som er ved denne Skremsel og Allarm med trom/m/eslag bortkom/m/en i Diget var 20 aar gam/m/el, og af 2 rdrs verdie efter hands formeening, som hand paastaar at de samtlige bør oprette ham, siden den ved Pintze tiider dette Aar er ham bortkom/m/et, da de og paa Haulands Gaard spillede paa den ommelte Trom/m/e.
De ind stevnte sagde at de vilde gandske Ruinere og itu slaae den indrettede Trom/m/e til at skrem/m/e Citantens eller hands Naboers Øger med under det Løfte af Citanten det hand med Naboer Vilde saa bæst hand og de kunde stocke \sine og/ deres Øger, og ey med deres Villie giøre dem fornermelse, i øvrigt vilde de oprette Skaden paa den borte blevne Øg efter billig værd og efter hands egne Naboers taxation som de da ansatte for 9 mrk, hvilcket Haulands Opsiddere tilstod at Ville gotgiøre ham, tillige med denne indstevnings bekostning, hvormed Parterne var fornøyet og altsaa ophævet Sagen.
D/en 25de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt.
Og publiceret.
1. Gudmund Andersen og Ole Larsen Hoplands udgivne Skiøde til Magne Monsen Insylte paa 5 2/5 Mark Smør 5 2/5 Kande Malt i Gaarden Insylte dat: 24 8ber 1757 vid: fol:
2. H/err Wilhelm Frimans udgivne Skiøde til Lars Navesen paa 2 p/un/d 10 Mark Smør i Gaarden Kolaas dat: 20 8ber 1757 vid: fol: 25 og 26.
3. Niels Olsen Bersvigs udgivne Skiøde til Johannes Andersen paa 19 Mark Smør udi Gaarden Indre Taule dat: 24 8ber 1757 vid: fol: 26.
Der efter blev paaraabt om nogen Sager havde som i Rætten vilde fremføre.
Mons og Elling Sletten efter forrige Tiltale Contra den nu ved Døden afg: Inspecteur Geelmeyden fremlagde et under 17de 8ber 1757 forfattet Indlæg af følgende Indhold
Den indstevntes Encke loed ved Lehns Manden forlange Udsættelse i Sagen til næste ting.
Eragtet
Den af begge Parter forlangte Udsættelse til næste ting bevilges.
1757: 174b
Erich Jonsen Giere Anviiste og producerede sin Contra Stevning forfattet d/en 10 Sept: sistleeden Contra H/err Inspecteur Wilhelm Geelmeyden som efter byens anordnede Kals Mænd Johan Lytchen og Hans Witrops Paateigning sam/m/e dato er bleven for H/err Inspecteur Geelmeyden forkyndt, men da bem/el/te Inspecteur Geelmeyden efter Stevne Maaletz forkyndelse ved Døden er afgangen, og hands Encke ey lader paa Sterboeds Veigne møde, forlanget Citanten at det med Sagen til nest kom/m/ende Som/m/erting maatte beroe, da hand og til dette Ting desaarsage ey har indkaldet sine Vidner men Reserverer sig sam/m/e til næste ting at indstevne i fald mindelig foreening med hoved Citantens Encke ey kand treffes.
Eragtet
Sagen gives Anstand til næste Ting.
Pether Hofmand Fasmer mødte for sin Fader H/err borgemæster Fasmer og i Rette lagde hands skriftlige Stevning imod H/err Lieutnant Steen med fleere og paastoed at Stevne Vidnerne maatte afhiemle deres paa Stevningen giorde Paateigning.
De indstevnte blev paaraabt men ey mødte
Stevne Vidnerne Knud Olsvold og Ole Monsen Voxtaule blev paaraabt, men af sam/m/e mødte allene Knud Olsvold, da det andet Vidne Ole Monsen Woxtaule er bortreyst fra Tinget og fraværende, lehns Manden Knud Olsvold som nerværende afhiemlede sin Paateignings Rigtighed om Stevne Maalets forkyndelse for de i stevningen benevnte Persohner.
Og som Comparenten merkede at det eene Stevne Vidne Ole Monsen Voxtaule ikke er her til stæde til at afhiemle Stevnemaalet saa var hand nødsaget, at begiere Sagen udsatt til nestholdende Som/m/erting for at presentere Stevne Vidnet til stæde for at afhiemle hands paa Stevningens teignede Forkyndelse til hvilcken Tiid hand og begierede at de udeblevne som nu ikke møder maatte forelægges under Fals Maal.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste Ting gives i Sagen, til hvilcken Tiid Citanten Ved nyt Stevne Maal haver at indkalde, saavel
1757: 175
Vidner som de til Vedermæhle udi Stevningen benevnte Persohner, da den forlangte Forelæggelse ey kand billiges i henseende Stevnemaalet ey i Mangel af det udeblevne Stevne Vidnetz afhiemling, er tilfulde afhiemlet,
Comparenten Reservered Paaancke over Rættens Kiendelse og forbeholdt sin Rætt i alle tilfelde
Da Rætten blev satt var Klocken halv 6 paa Aftenen
Fogden fremlagde derefter til Attestation de sædvanlige bielager som paa lige Maade som siste Aar blev af Laug Rættet besvaret og ved Herløe Skibb: er svaret undtagen at udi Birchelands Silde Vog er noget fisket og altsaa taxered for 3 mrk men ey udi de øvrige af Specificationen anførte
Restancen for inde værende Aars Skatter er 79 rdr 2 mrk 6
Tiende Restancen 4 rdr 3 mrk 8 s:
Laug Rætt for til kom/m/ende Aar 1758 opnevnes følgende 1. Berge Hansen Nore Wetaas 2. Mons Stephensen Qvam/m/e 3. Johannes Øfre Manger 4. Halver Nesse 5. Mons Monsen Øfre Qvaleim 6. Niels Gudmunsen Hauland 7. Erich Michelsen Bøe og 8. Magne Botelsen Willanger.
Ahlenfit Skibbreede
1757 d/en 27de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en for Ahlenfit Skibbreede i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 127 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Ordres som ved forrige Ting stæd forkynte.
Dernæst fremlagt til publication
1. Niels Iversen Hoplands udgivne bøxelsæddel til Anders Sættre paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Sættre dat: 21 8ber 1757 med Rev: ej dat
2. Søren Rosenqvist og Wilhelm Tetings udgivne Skiøde til Anders Hansen Berge paa 8 2/3 skillings Jord udi Nere Qvam/m/e dat: 9de April 1757 vid: frol:
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith anmelte det hand paa Embeds Veigne til dette Ting haver ladet med skriftlig Stevning af 4de Aug: sistleeden indstevnet Johannes Olsen Huus Mand under Gaarden Dyvig i Wiigs hoved Sogn, Michel Andersen Huusmand under Gaarden Lae i Havsloe Præstegield og Dyvanger Annex og Peder Olsen Aadnes fra Havsloe Præste gield og Aadnes Annex, i lige Maade Aamund Knudsen Dyvig som Cautionist for ovenm/el/te Johannes Olsen Huus Mand alle udi Sogns Fogderie hiem/m/e hørende og det for Sagen efter Stevne Maaletz Videre Formeld, til Vidner indkaldet Anders Arnesen Soltvedt, Anders og Børge Hilland og Sieur Stephensen Fosse, med den incam/m/inerede Stevning fuldte saavel Stevne Vidnernes eedelige
1757: 175b
Afhiemling som og Fogden Ananias Christopher Harbergs Attestation om bem/el/te Stevne Vidners boepæl og Troeverdighed, bem/el/te Stevning med sine paateigninger om dens lovlige forkyndelse blev oplæst og er saalydende,
De indstevnte blev 3de gange paarabt men ey mødte ey heller nogen paa deres Veigne, den beskadigede Hans Rasmusen Soltvedt som og de i stevningen navngivne Vidner mødte alle Vedtagende lovlig Varsel untagen Sieur Stephensen Fosse som formedelst Uveyr ey er ankom/m/et til Tinge.
Fogden forlangede at den slagne Hans Rasmusen Soltvedt som med Møye er hidkom/m/en til stæde maatte tillige med de mødende Vidner hver for sig aflægge deres Forklaring derpaa blev den svage og beenbrudte Hans Rasmusen Soltvedt frembragt for Rætten, og til kiende gav det hand en Søndags Morgen d/en 31 Julij sistleeden kom ned fra sin Gaard Soltvedt og blev vaar (vaer) at endeel Sogne Jægter udi Nore havnen ved Giestgiveriet Alvestrøm/m/en var beliggende og at paa den Jægt som Peder Olsen Aanes førte Var endeel Næver beliggende hvorpaa hand spurte hvad det Næver Knippe hand havde paa Jægten skulle koste, hvortil bemelte Peder Olsen Aanes svarede hand derfor Vilde have 3 mrk, hvortil Comparenten svarede Vil du selge det faaer du sætte billigere Priis derpaa, hvortil hand svarede hvor jeg selger den bæste kand jeg og selge den Verste og da Comparenten sagde saa bliver vii ey kiøbere med hinanden, hvorpaa de paa Jægten sagde naar haarren ey faar det for halv Værd kiøber de ikke, hvorpaa Comparenten da de videre sagde at de ey vilde sælge ham noget siden det var en Søndag, svarede fick du saa mange Pænge for din Næver som du begierer solte du vel om det og var paa en Søndag, og i det sam/m/e var Comparenten kom/m/et paa Land, hvor da en af de ind stevnte hvad enten det var Michel eller Peder sagde og truede at Ville sætte Comparenten til Masten fordie hand efter deres siigelse skulle nøye Pænge ind paa dem paa en Søndag, og da Comparenten Var op kom/m/et paa Land og ved Huus Konens Huus, kom Michel Peder og Johannes af deres Jægter paa Land
1757: 176
og strax fattede ham ved haaret og Armene for at nedbringe ham igien/n/em Steentrappen og til fieren, hvor da Johannes Olsen som havde tycke og sorte skoe spendede Comparenten som Var uden Skoe og bar beenet, 2de gange paa hands Venstre Fod lige under Knæeskallet saa at Skinnebeened gick i tue og Comparenten falt derover ned i Fieren, hvor fra hand ey selv \kunde/ hielpe sig, men maatte raabe til Vidnet Anders Olsen Hilland som i baad reyste paa Søen, at kom/m/e sig til hielp, hvorpaa de benevnte 2de Giernings Mænd og Sogninger sprang hver ind paa deres Jægter, og efter at nogle fleere Mænd af Comparentens Naboer blev samlet blev hand af dem opbaaret til sin Gaard Soltvedt, hvor hand i Verck og piine har lagt, og ey til denne tiid har kundet tilseet sit Huus, men leyet Folck til at ind høste sin Gaard, mindre fortient det ringeste til sin Føde dette gandske Aar, ligesom hand og for nerværende tiid befinder sig endnu saa skrøbelig det hand uden Hielp af Krøcker ey kand træde paa sam/m/e beenbrudte fod.
Derpaa blev de mødende Vidner fremkaldte som efter behørig Formaning Var dem givet at udsiige hvis de om denne uløckelige tildragelse er vidende fremstoed
Anders Olsen Hilland og efter aflagd Eed forklarede, det hand den besagde tiid en Søndags Morgen kom i sin baad roende uden for havnen ved Alvestrømmen hvor hand da hørte en Allarm og Samtale af nogle Sogninger og Comparenten som raabte lad mig være i freed, hvorpaa Vidnet strax roede til Lands men forinden hand kom til Lands laae Comparenten Hans Rasmusen i fieren og var allereede beenet i tue spendt paa, og da Vidnet spurte hvem det havde giort viiste den beskadigede Hans Rasmusen dem Jægterne hvor paa Giernings Mændene Vare, hvis Navne Vidnet da ey viste, men siden da de ville reyse angav de deres Navne at være som i Stevningen er anmelte; hvorpaa Vidnet sænte Videre bud til sine Naboer nemlig Anders Soltvedt Sieur Fosse Rasmus Fosse som paa en stie opbar den been brudte Hans Soltvedt til sit Huus, som siden den tiid i Verk og pine har lagt og ey haver i ringeste Maade kunde hielpet sig, og saae Vidnet sam/m/e tiid hand havde hiembaaret Comparenten at hands Venstre Fod var gandske i tue, Vidnet efter tilspørsel sagde at Giernings Mændene ey benægtede den øvede Gierning og Skade at have øvet men sam/m/e tilstode, dog skyldede Johannes Olsen som spente Foden i tu, paa de 2de andre nemlig Michel Andersen og Peder Olsen at de Var tillige skyldige derudi, som først antastet den been brudte Hans Soltvedt og sprang paa land efter ham.
1757: 176b
Det 2det Vidne Anders Arnesen Soltvedt efter aflagd Eed forklarede, det hand efter forrige Vidne Anders Olsen Hillands tilkaldelse kom ned i fieren for at hiem bringe den beskadigede og been brudte Hans Soltvedt til sit Huus i det øvrige Var dette Vidnes forklaring i alt eenstem/m/ig med første Vidnes aflagde Forklaring
Det 3de Vidne Børge Hilland efter eeds aflæggelse sagde det hand sam/m/e dag den omvundne Skade var skeed hørte at den sagskyldige og indstevnte Sogning Johannes Olsen sagde at Hans Soltvedt ey havde giort ham nogen Forfang eller givet ham Aarsag til den øvede Skade; hand veed og har disverre seed at Comparentens Fod er bleven been brudt og at hand endnu derudi er gandske Upasselig.
Fogden Reservered sig i fornødne tilfelde til næste ting at fremføre saavel Sieur Stephensen Fosses som fleeres Vidnes byrd samt til sam/m/e tiid med endelig Paastand at slutte Sagen til Doms og nu for de ude blevne paastoed Rættens forelæggelse.
Den beskadigede Hans Rasmusen Soltvedt anmelte det hand for ongefær 5 Ugers tiid siden har hos Aamund Knudsen Dyvig {bekom/m/et} til Afdrag paa sin ved Sagens Sluttning indgivende Reigning for sin Skade og Nærings Spilde bekom/m/et den Sum/m/a 10 rdr, som bem/el/te Aamund Dyvig har været Cautionist for.
Eragtet
De{n} lovlig indstevnte men ey mødende Mænd af Sogns Fogderie nemlig Johannes Olsen Huus Mand under Gaarden Dyvig i Wiigs hoved Sogn, Michel Andersen huus Mand under Gaarden Lae i Havsloe Præstegield og Dyvanger Annex og Peder Olsen Aadnes fra Havsloe Præste gield og Aadnes Annex forelægges alle Lavdag til næst holdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1758 udi Sagen at svare, ligesom det udeblivende Vidne Sieur Stephensen Fosse til sam/m/e tiid under Lovens Fals Maal forelægges sit Vidnesbyrd i denne Sag at deponere.
Aflyst og udslettet Lars Haldorsen Klevedahls udgivne Pante Obligation til Peder Larsen Spilde i Hardanger paa Capital 35 rdr 3 mrk dat: 11 Aug: 1741 efter Creditorens Sønner Sieur og Iver Pedersens qvittence af 21 Maij 1756 og altsaa af Pantebogen udslettes fol: 211.
2. Publiceret Lars Hagtorsen Klevdahls udgivne Skiøde til Lars Andersen paa 1/2 Løb Smør 1 faar i Gaarden
1757: 177
Klevedahl dat: 7de Maij 1757 vid: fol:
3. Lars Andersen Klevedahls udgivne Vilkaars brev til Lars Hagtorsen Klevedahl om at give ham sit Ophold paa Klevedahl og at føde for ham 2de Kiør, og give ham 1 1/2 tønde Korn samt føde for 3 á 4 faar, dat: 7 Maij 1757.
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith gav tilkiende det hand i Anledning af denne Rættes d/en 23 8ber 1755 afsagde Dom hvorved Ole Johannesen Tepstad nu boende paa Kaarsnesset blev dømt at bøde til Sognetz fattige 5 rdr og for Øhl sahl samt Processens bekostning 8 rdr tilsam/m/en 13 rdr haver Ved skriftlig Stevne Maal af 30 Sept: sistleeden til dette Ting ladet indkalde bem/el/te Ole Johannesen Kaarsnes tillige med hands Ejer H/err Cap: Borse begge Dom at lide til de forhen i dømte bøder og bekostningers betalning, og det i Andleedning af at Velbem/el/te H/err Cap: Borse til Lavtinget haver ladet indstevne bem/el/te forbesagde Dom fordie hand som Ejer ey var givet Lav dag, til den Ende producerede Fogden den paaberaabte Stevning med paateigning om dessens forkyndelse, samt de udi bem/el/te Stevning paaberaabte Underrettes Dom og Laugtings Afsigt. Og dernæst Vilde afvarte om nogen af de indstevnte møder.
Den indstevnte Ole Johannesen Kaarsnes mødte vedtagende lovlig Varsel
H/err Capitaine Borse blev 3de gange paaraabt men ey mødte,
Stevne Vidnerne Lars Storoxe og Børge Qvam/m/e fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maalet efter deres Paateignings Udviis
Den indstevnte Ole Johannesen Kaarsnes havde til sit Forsvar ey Videre at anføre, men i et og alt igientoeg sin ved Under Rætten d/en 23 8ber 1755 aflagde tilstaaelse at have af Hr: Capitaine Borse havt tilladelse at sælge de drickende Vahre som hand har den tiid tilstaaet og bekiendt og hvorfor hand til bøder og Omkostninger er bleven dømt, og blev efter den fremlagde Underrettes Dom hands tilstaaelse og da giorde forklaring atter oplæst som hand igientoeg og bekræftede i alt at forholde sig rigtig
Fogden tilspurte Ole Johannesen om hand i Mindelighed Vilde betale de forhen i dømte bøder og Omkostninger tillige med denne nu foraarsagede Nye Indstevnings bekostning, hvortil Ole Johannesen svarede ey at kunde formaae sam/m/e at betale.
Fogden forlangede Lavdags forelæggelse for Hr: Capitaine Borse til næste Ting.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende H/err Capitaine Borse forelægges Lav dag til næste Som/m/er ting først kom/m/ende Aar 1758, hvilcken Forelæggelse
1757: 177b
Citanten Hr: Kam/m/eRaad Smith i lovlig tiid haver at lade forkynde.
D/en 28de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt, og frem kom til Publication.
Johannes Johannesen Fosse, Paul Johansen Haatoft Grim Sellevold og Jens Fosses udgivne Skiøde til Elling Johansen Hilland paa 1/2 Løb Smør 1 1/2 Mæle Malt i Gaarden Fosse dat: 28 8ber 1757 vid: fol: 27
Fleere Sager efter Paaraab fremkom ikke
Fogden fremlagde de sædvanlige bielager til Attestation som lige som forrige Aar blev besvaret untagen at allene i Rylands og Nesses Silde vog noget er fisket og altsaa taxered til 1 mrk 2 s
Restancen for inde værende Skatter beløber 156 – 4 – 15 s
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Anders Olsen Hilland 2. Rasmus Monsen Fosse 3. Jens Monsen Fosse 4. Ole Baarsen Nore Lie 5. Anders Olsen Settre 6. Ole Erichsen Sellevold 7. Berge Herland og 8. Halver Larsen Nore Kaapperdahl.
Echanger Skibbreede
1757 d/en 21 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Echanger Skibbreede paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af den af deres Excellence Hr: Stiftsbefalings Mand Von Cicignon under dato 14 Nov: sistleeden Constituerede Foged Hans Christian Astrup og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 128 findes tilførte,
Og blev efter at Rætten saaleedis Var satt ovenm/el/te Deres Excellences Constitution for den Constituerede Foged oplæst og publiceret
Dernæst publiceret
1. Forordning angaaende Forbud paa frem/m/ede Spille Kortz Indførsel til Norge samt deres Stempling med Videre dat: 13 Maij 1757.
2. Placat angaaende de forhen myntede og der efter til Elleve Mark nedsatte Courante Ducaters Indkaldelse dat: 4 Julij 1757
3. Forordning angaaende et Liv Rente Soccetet: (Societet:) dat: 17 Aug: 1757
De øvrige Ordres blev som for forrige Skibb: ligeleedis publiceret
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Dyrdahl d/en 26 Martij 1757 efter afg: Mons Olsen. vid: fol:
2. ditto paa Gaarden Myhr efter Malli Johannesdat: dat: 24 Martij 1757
3. ditto paa Gaarden Rom/m/ereim af 14 April 1757 efter afg: Baar Erichsen og Hustrue.
1757: 178
4. ditto paa Eiterdahl efter Brithe Simens datter dat: 2 Maij 1757
5. ditto paa Lie dat: 7 Junij efter afdøde Ingebor Simonsd:
6. ditto paa Esem d/en 18 Junij efter Rangele Børgesdatter.
7. H/err Postmæster David Brøchers bøxelsæddel til Niels Monsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Biørnevold dat: 4 april 1757 med Rev:
8. Mons/ieu/r Kierulfs paa biskop Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen paa 10 1/2 Mark Smør 1 K: Malt i Gaarden Wæland dat: 8 Julij 1757 med Rev:
9. Ingebor Knagenhielm S/a/l/ig/ Justitz Raad Krogs udgivne bøxel sæddel til Rasmus Jacobsen paa 18 Mark Smør 1/2 faar i Nore Ascheland dat: 1 Martij 1757 med Rev:
10. Værgerne for Mons Olsen Dyrdahls efterladte børn deres Skiøde til Mons Olsen som bliver de umyndiges Stivfader paa Gaarden Dyrdahl skyldende 1/4 Løb Smør 1/4 Tønde Malt dat: 21 Nov: 1757 vid: fol:
D/en 22 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætte satt
Publiceret
Mons Monsen Yttre Eides og Niels Myhrs udgivne bøxelsæddel til Johannes Andersen paa 1/2 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Hielmaas dat: 21 Nov: 1757 med Rev:
2. Jaen Frøchens udgivne bøxelsæddel til Niels Ingebrictsen paa 1/2 p/un/d Smør i Gaarden Nygaard dat: 15 april 1757.
3. Niels Nielsen Øfre Hellands forpligt og Revers at udgive til sin Formand Ole Sieursen Øfre Helland og hands Hustrue Ingebor Iversdatter aarlig Vilkaar 1 tønde Korn foring til en Koe og 3 faar, samt tilsiun med dem at have i deres Alderdom, dog at de til Aaret selv forsiuner sig med Huusværelse paa deres egen bekostning dat: 22 Nov: 1757.
Derefter blev de ind stevnte Sager paaraabte.
Ole Neraas og Anders Røe fremstode for Rætten og til kiendegav det de med muntlig Stevnemaal til dette ting tiid og Stæd har ladet indstevne de 4re Aschelands Opsiddere nemlig Iver Aamund, Rasmus og Joen fordie deres børn og tienere indeværende Aars Som/m/er haver jaget og drevet deres fellis tilhørende Hors Øg i Uføre imellem de 2de field hvis aarsage sam/m/e hors Øg er død og hvorom til Vidne Citanterne har indkaldet Iver og Knud Røe, for derefter hos de indstevnte at erholde sin Skades Oprettning med foraarsagede Processes Omkostning
De indstevnte 4re Aschelands Opsiddere blev 3de gange paaraabt men ey mødte
De indstevnte 2de Vidner mødte vedtagende lovlig Varsel.
Stevne Vidnerne Ole og Anders Tufte fremstode og eedelig afhiemlede det de lovlig har indkaldet forbenevnte 4re Aschelands Opsiddere Iver Aamund Rasmus og Joen og det i deres Hustruers paahør og i enhvers boepæl.
1757: 178b
Citanterne fremstillede Rasmus Aschelands 2de Stivbørn navnlig Knud og Simen Johannesen den ælste gam/m/el 16 aar og den yngste 14 aar, som efter tilspørsel sagde det de tillige med 2de andre drenge nemlig Arne Larsen gl: 12 aar og Ole Iversen 11 aar bleve efter Iver og Aamund Aschelands befaling Viist bort i Marken for at drive af Aschelands UdMarck de der sam/m/e stæds da samlede Øger, og da de vilde drive bemelte Øger af Aschelands Marcken over fieldet kom der en Øg fast i en berg Kløve og blev fast hængende, hvorefter da de smaae drenge saae det bleve de bange og ey turde siige det til nogen af Aschelands Opsiddere men sam/m/e dølgede indtil 8te dage derefter da Anders Røe kom og spurte efter Øgen, da den lille dreng Ole Iversen gick med og Viiste hvor Øgen laae i Berg Kløften død.
Vidnet Iver Nielsen Røe fremstoed og eedelig forklarede det hand dette Aars Som/m/er nær under Korn Skaaren gick efter Citanternes forlangende hen at see deres døde Øg, som laae i en berg Kløft paa Aschelands LeyeMaal, hvorfra den ey uden Hielp kunde kom/m/et fra, og var sam/m/e Øg røe brun af farve og 1 aar gammel
2det Vidne Knud Røe fremstoed og eedelig forklarede i alt eenstem/m/ig som nestforrige Vidne uden ringeste forandring.
Eragtet
De lovlig indstevnte og ey mødende Iver, Aamund, Rasmus og Joen Ascheland forelægges Lavdag til næste ting først kom/m/ende Aar 1758.
Hans Adolf Toftgaard til kiendegav det hand som FuldMægtig udi sin afdøde Principal Hr: Kam/m/eRaad og Foged Smithes Sterboe holdt fornøden til Reegenskabetz belæg at Continuere med Examinationen over de udi Echanger Skibbreede befunde Aftags Gaarder og til dessens indvarslede Opsiddere at giøre sam/m/e qvestioner om hvad de saaer, avler, og fremføder af Creatuurer samt hvad Videre Herlighed der ved en hver Gaard findes, ligesom hand til den Ende frem stillede
1. Gaarden Moes Opsiddere, Aschild, Knud Jacob og Peder, som alle sagde at bruge lige meeget i Gaarden Moe som er Hossanger Præste boel beneficeret nemlig efter Aftaget 19 1/2 Mark Smør i Skatteskyld
\Aschild/ kand saae ligesom aarene er 2 Tønder avle 12 tønder, føde 3 Kiør og 1 hæst hvortil hand uden Gierds maae samle sit foer, men de 3de øvrige saaer vel lige meeget men formedelst disse har slettere (dårligere)
1757: 179
Agre ikkun kand avle 6 á 7 tønder havre Korn.
2do fremstoed de 4 Opsiddere paa Otterstad nemlig Niels og Anders der bruger 23 Mark i Skatteskyld, Mons og Johannes bruger hver 22 Mark, de første saaer hver 1 1/2 tønde, avler 7 á 8 tønder føder 4 Nød og 1 hæst, ligesom og de 2de siste Opsiddere declarerede at i gode Aaringer var deres Avling og foring den sam/m/e.
3tio fremstoed de 5 Opsiddere paa Farrestvedt som Hossanger Præsteboel er beneficeret, nemlig Knud Aschildsen og Knud Olsen som bruger hver 22 1/2 Mark Smør i Skatteskyld saaer henimod 3 tønder avler 11 tønder føder 4 Nød og 1 hæst Ole, Knud og Niels bruger hver 15 Mark Smør, saaer 1 1/2 tønde afler 6 á 7 tønder, føder 3 Nød og 1 hæst
Den 4de Gaard Steenslands 3de Opsiddere som er formedelst Iis og lange Veye hindrede at hidkom/m/e mødte ikke
Den til stæde værende Almue og Laug Rætt svarede efter tilspørsel at de 3de Mødende Gaarders Opsidderes forklaring forholder sig efter deres formeening rigtig, og at Ved deres Gaarder som alle til fields er liggende ingen Herlighed findes uden noget brende veeds Skov.
Fogdens fuldMægtig forlanget det passerede beskreven som i den Constituerede Foged Hans Christian Astrups Overværelse Ved examinationen blev bevilget.
D/en 23de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Og da fleere Sager ikke efter paaraab fremkom for Rætten, fremlagde den Constituerede Foged til attestation de sædvanlige bielager til Reegenskabet, som i alt lige som forrige Aar blev besvaret, untagen at ey noget er mahlet paa Børsvigs Qvern dette Aar, til det andet Tings Vidne angaaende de Beneficerede Skove blev svaret at der allene udi Gaarden Søre Qvinge og Rom/m/ereims Skove vel kunde findes nogle faae tylter Saug tøm/m/er, men i Mangel af Sauger, ansees det ikke at kunde blive til deres Maj/este/ts høye Intresses befordring at sam/m/e bleve feldede, men maste træer og store bielker findes aldeelis ikke
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 110 rdr 5 mrk 1 s:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1758 opnevnes 1. Erich Hope 2. Knud Bertelsen Nore Qvinge 3. Ole Andersen Søre Qvinge 4. Ole Søre Qvinge 5. Lars Andersen Eisnes 6. Aamund Olsen Wassel 7. Lars Andersen Esem og 8. Mons Monsen Yttre Eide.
Hossanger Skibbreede
1757 d/en 24 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af den Constituerede Foged Astrup og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 128 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ig Forordning og Ordres oplæste som ved nest forrige Echanger Skibbreede.
1757: 179b
Dernæst publiceret følgende Documenter
1. Skiftebrev forrettet d/en 22 Martij 1757 efter afg: Johannes Søre Byseim
2. ditto dat: d/en 23 Martij an: ej: efter Agotthe Monsdatter Miøs
3. ditto af 24 Martij efter Kari Haldorsdatter Kleveland
4. ditto af 1 Junij efter afg: Brithe Nielsdatter Haaland
5. ditto af 18 Junij efter Rangele Børgesdatter Esem.
6. Jaen Frøchens udgivne Skiøde til Anders Aamundsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Medhuus eller Møes {i} Hossanger Kierke tilhørende dat: 31 Martij 1757 vid: fol:
D/en 25de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Hvor efter den Kongl/ig Forordning angaaende et Extra Paabud udi Norge dat: 31 8ber 1757 blev publiceret.
Dernæst publiceret følgende Documenter
1. Torchild Monsen Øfstues Ole Kleveland og Ole Nielsen Helles bøxelsæddel til Ole Jacobsen paa 1/2 Løb Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Hole dat: 24 Nov: 1757 med Rev:
2. Torchild Monsen Øfstues bøxelsæddel til Christen Nielsen Aaseim paa 1 pd: Smør 18 Kander Malt i Aaseim dat: 24 Nov: 1757 med rev:
3. Aflyst Anders Monsen Herlands udgivne Pante Obligation dat: 13 Junij 1752 paa Capital 30 rdr sam/m/e som indfriet og betalt bliver af Pantebogen udslettet vid: fol: 461
4. Haaver Olsen Haalands udgivne Skiøde til Sønnen Ole Haaversen paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Haaland dat: 24 Nov: 1757 vid: fol: 30.
5. Anders Johan/n/esen Hannestvedt Ole Aamundsen Grønaas og Johannes Andersen Noraas deres Skiøde til Aschild Olsen Tvedten paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Tvedten dat: 24 Nov: 1757 vid: fol: 30
6. Weemund Monsen Herlands Odels og pænge Mangels Lysning til 7 13/15 Mark Smør 7 13/15 K: Malt i Gaarden Herland som Corporal Aschild Aschildsen bruger og beboer dat: 24 Nov: 1757 vid: fol: 30
Opsidderne paa Gaarden Tvedt og Aaseim forlangede at det inden Rætten maatte alle og en hver foreholdes og advares det de fra deres Gaarders underliggende og tilhørende UdMarck saavidt omkring boende Gaarders Ejere \ikke/ har anpart udi, for eftertiiden afholder i sam/m/e Leyer Maal enten at henføre deres Faar eller Øger for der udi at beite eller Græsse, saa fremt de vil undgaae at deres Creatuure skal Vorde indsatte til Løsning
1757: 180
samt undgaae den Straff Loven Dicterer for de som af frem/m/ed Ejendom benøtter sig uden Ejer Mændenes Minde og tilladelse.
Den Constituerede Foged i Anledning af de fremsatte Qvestioner for de i forrige Skibbreeder befindende Aftags Gaarders beboere og Opsiddere, forlangede ligeleedis at de udi dette Skibbreede Hossanger forefundne Gaarders Leylændinger maatte examineres om deres Gaarders Afling, Foring og Herlighed.
Og fremstoed Opsidderen \Johan/n/es Knudsen/ paa Gaarden Egemoe der efter det passerede Aftag bruger 1/2 Løb Smørs Skatte skyld, der forklarede at som hands Gaard er meget sandig og jevnlig overløber med ElveVand der med bringer en stor deel sand, maae hand saae 2 1/2 Tønde havre og ey i gode Aaringer kand afle meer end 6 á 7 tønder, men mindre i slette *i aaringer kand føde 5 Nød og 1 hæst og et *Kyllav (Kyrlag) eller 6 støcker faar, hvortil inden og uden Gierds Foring faaer at samles, Gaaren er meget høyt til fields liggende og har ey uden brende veeds Skov og en ringe deel til Huusernes vedlige holdelse.
Der efter fremstode Ejerne og beboerne af Gaarden Møxter, nemlig Knud Nielsen, Ole Erichsen, og Magne Andersen der bruger lige stor Jordepart nemlig en hver 1 p/un/d 5 Mark Smør, som forklarede hver at saae 2 1/2 tønde havre, avle 7 á 8 tønder i bæste Aaringer kand føde 4 Nød og 1 hæst dog ikke uden Tilhielp af at skave og bierge af Skoven til Creatuurernes Underholdning og paa saadan Maade kand holde nogle faaer; hver 4 á 6 støcker, Ved Gaarden findes brende veed og noget smaatt tilfang til Gaardens vedligeholdelse, ellers beklagede Comparenterne sig at Elven Gievnlig udtager af deres Jord og giør deres Søe Vey nesten ubrugelig.
Publiceret
Ole Nielsen Biørges udgivne Skiøde til Ole Nielsen Toschedal paa 4 1/2 Mark Smør 1 1/2 Kande Malt i Gaarden Toschedal dat: 25 Nov: 1757 vid: fol: 30 og 31
Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten.
Dernæst examineret om der noget i Sandahls Laxe Vog er fisket hvoraf skattes kand, hvortil blev svaret at der meget lidt er fisket, og altsaa ey kand taale at skattes af, Fotlands Qvern svarer 2 mrk som forrige Aar. i det øvrige Var alle de frem lagde documenter til Reegenskabetz bielæg Conform med forrige Aars fremlagde og paa lige Maade besvaret som ved Sartor Skibb:
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 54 rdr: 3 mrk 12 s:
1757: 180b
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar *1757 (1758) opnevnes 1. Johannes Hansen Indre Bernes, 2. Ole Nielsen Hannestvedt 3. Sieur Westre Kleppe 4. Johannes Adschildsen Herland 5. Johannes Helgesen Wahre 6. Ingebrict Yttre Bernes 7. Ole Hoshofde og 8. Adschild Haldorsen Yttre-Bernes.
Arne Skibbreede
1757 d/en 28 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse Satt med Arne Skibbreedes Almue paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af den Constituerede Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 132 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ig Ordres og Forordninger oplæste som ved nestforrige Hossanger Skibbreede
Publiceret følgende documenter
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Tuft d/en 14 April 1757 efter afg: Stephen Jensen vid: 31
2. ditto paa Gaarden Horvig d/en 14 April efter afg: Mons Olsen vid: 31
3. Apollone Dahls S/a/l/ig/ Niels Knudsens udgivne Pante Obligation til Gert Christiansen Storm paa Capital 44 rdr: dat: 12 Maij 1757. vid: fol: 32
4. Berthe Simensdatters udgivne Skiøde til Anders Andersen Eije paa et Huus staaende i Sandvigen dat: 24 Sept: 1757 vid: fol: 31.
5. Marcus Monsen Borge og Michel Olsen Yttre Hamre deres udgivne Skiøde til Niels Johannesen Arnetvedt paa 1/2 Løb Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Arnetvedt dat: 28 Nov: 1757 vid: fol:
6. Michel Olsen Yttre Hamres udgivne Odels skiøde til Niels Johannesen Arnetvedt paa 1/2 Løb Smør 2 Mæler Malt i Arnetvedt dat: 28 Nov: 1757.
7. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Sieur Olsen Holdus paa 1/2 Løb Smør 1/2 faar 1/2 Mæle Malt i Gaarden Sættre. dat: 5 April 1757.
Den Constituerede Foged forlanget at de udi Arne Skibbreede befindende Aftags Gaarders Opsiddere maatte lige som ved de forrige Skibbreeder skeed er qvestioneres om hvad de for nerværende tiid paa deres brugende Jordeparter kand saae høste og føde.
Og mødte efter tilvarsling de 9de Leylændinger paa Gaarden Dahle, nemlig Ingebrict Knudsen Iver Knudsen Lars Olsen og Johannes Johannesen som bruger nesten lige brug 1 p/un/d 13 Mark Skatte skyld, saaer hver 2 1/2 Tønde Havre Korn,
1757: 181
avler 8 á 9 tønder i gode Aar, føder 5 Nød og 1 øg samt 6 á 8 faar og Gieder, Niels Knudsen og Torbiørn Olsen bruger hver 1 p/un/d 5 Mark i Skatteskyld, saaer 2 tønder, avler 6 á 7 Tønder føder 4 Nød og 1 øg, samt af Gieder og faar 6 á 8 støcker, Hans Monsen, Niels Olsen og Michel Jonsen bruger hver 16 á 17 Mark Skatteskyld, forklarede at saae 1 1/4 tønde havre, avler 4 á 5 tønder, føder 3 Nød 4 á 6 faar eller Gieder, Med denne Gaard findes brendefang til fornødenhed, og undertiiden kand faaes af Elven naar Aaringerne er gode lidt Lax til deeling imellem samtlige Ejere, forklarede ligeleedis at have siden de passerede Aftage faaet af deres Jorde Ejere godtgiort Landskylden som og ved deres anviiste Landskylds bøger blev beviist, samtlige Opsiddere forestillede at deres Veyer til UdMarcken og aarlig forderves af den store nedkom/m/ende Elv der og for aarsager (foraarsager) at endeel steen og sand nedkom/m/er over deres bøe Marck.
Derefter fremstoed de 3de Opsiddere af Gaarden Sædahlen nemlig Erich Nielsen, Thomas Nielsen og Niels Nielsen som hver bruger 19 1/4 Mark Sm: som efter tilspørsel svarede at saae ligesom Aarene er til 1 á 2 tønder, avler 6 á 7 tønder, føder 5 Nød, 1 Øg, 6 støcker faar og Gieder, har brendefang til fornødenhed, i øvrigt er 1 1/2 fierding Vey fra Søen liggende, og i høyt Vandløb har jevnlig skade af Elven, forklarede af sine Jord Ejere at nyde det ringe Aftag gotgiort i sin Landskyld.
Efter Rættens tilspørsel til den til stædeværende Almue om Comparenternes forestillelse forholdt sig rigtig svaret endeel at det med Gaardernes Herlighed forholdt sig rigtig som anmeldet var saavidt det dem var bekiendt.
Publiceret
Ole Olsen Steens udgivne Skiøde til Niels Svendsen paa et Huus staaende i Sandvigen dat: 16 Nov: 1757. vid: fol:
2. Niels Svendsens Pante Obligation til Ole Olsen Steen paa Capital 49 rdr: dat: 16 Nov: 1757
3. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Peder Rasmusen paa 1 huuse Grund i Store Sandvigen dat: 6 Maij 1756.
D/en 29 Nov: blev Rætten til Sagetings holdelse satt med sam/m/e Laug Rætt.
Publiceret
Ole Olsen Fosmarchens udgivne bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa 1 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Fosmarchen dat: 28 Nov: 1757 med Rev: ej dat:
1757: 181b
2. Johannes Halsteensen Rødlands bøxelsæddel til Thore Olsen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Echaas dat: 29 Nov: 1757 med Rev:
3. Tormo Larsen Indre Arnes Skiøde til Aamund Andersen Indre Arne og Anders Knudsen paa Anparter i endeel Huuser paa Indre Arnes Grund staaende dat: 28 Nov: 1757 vid: fol: 32
4. Iver Aaseim paa sin Myntlings Marthe Lars Datters Veigne Odels og pænge Mangels Lysning til 1/2 Løb Smør 1/2 Huud i Gaarden Indre Arne som nu bruges af Aamund Andersen dat: 28 Nov: 1757. vid: fol: 32.
5. Sorenskriver Garmans udgivne Skiøde til Ole Nielsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Hane dat: 29 Nov: 1757 vid: fol: 33.
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Abraham Marcusen af Sandvigen fremstoed og fremlagde en under dato 14 Nov: sist leeden skriftlig forfattet Stevning Contra Simon Aamunsen for Sagen Stevne Maalet inde holder ligesom under sam/m/e Sag indstevnt Anne Hansdatter Zidsele Hansdatter, Hans Pedersen og Birthe Nielsdatter til Vidner i bem/el/te Sag.
Den indstevnte Simon Aamundsen tillige med de 2de Vidner Anne og Zidsele Hansdatter blev 3de gange paaraabt men ey mødte
Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Johannes Jacobsen blev frem kalte og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz forkyndelse efter paateigningens Udviis som og for de ude blevne Vidner Anne Hansdatter og Zidsele Hansdatter som er Hans Susemilds Hustrue.
Citanten fremlagde den i Stevningen paaberaabte beskickelse for den indstevnte under dato 16 Maij sistleeden udferdiget med beskickelses Vidnerne Ole Johannesen Heyen og Tosten Einersen[s] Paateigning om det indhæntede Giensvar.
Citanten forlanget de 2de Mødende Vidner afhørte, hvorpaa Eeden af Lov bogen blev dem fore læst og behørig formaning givne at udsiige deres Sandhed.
Hvorpaa det første Vidne Hans Pedersen boende i Sandvigen fremstoed og efter aflagd Eed forklarede til SpørsMaal følgende.
1757: 182
At Vidnet efter bæste Erindring ey veed rettere end der for en 12 aars tiid siden blev forfattet en Contract imellem Marcus Marcusen og Simon Aamunsen angaaende en Pladtz og Grund i Sandvigen og dens paastaaende Huuse, som skeede i Simon Aamundsens fra værelse der var ude paa en Reyse til Øster Søen sam/m/e Aar som Procurator Barth skriftlig forfattede, hvis Indhold efter Vidnetz Erindring skulle Være at naar Marcus Marcusen[s] Sønn nu mødende Abraham Marcusen blev 18 aar skulle hand tiltræde Pladtzen samt Huuserne som skulle blive staaende og forbedres af Simon Aamundsen der af Abraham Marcusen skulle betales hvis forbedring derpaa fandtes, bem/el/te Contract veed Vidnet ikke om sam/m/e paa Stemplet Papier var skreven eller ikke, men vel at Sæbiørn Ellingsen og Jacob Jacobsen som begge ere døde underskrev sam/m/e Papier eller Contract tillige med Vidnet selv som med Barthes paaholdende Haand teignet med pennen sit Navn derunder dog declarerede Vidnet selv hvercken at kunde læse eller skrive. Videre havde Citanten dette Vidne ey at tilspørge
Vidnet Birthe Nielsdatter som er Joen Ovesens Hustrue og Citantens StivModer efter aflagd Eed forklarede det hun kunde erindre at for 12 Aar siden da hun var forlovet med Marcus Marcusen som hun siden bekom til Egte, forfattet Procurator Barth et skrift eller Contract som Vidnet ey veed enten det var paa Stemplet eller slett Papier imellem hændes Mand Marcus Marcusens Veigne paa den eene og Jacob Jacobsen paa den anden Siide som tillige med Hans Pedersen modtoeg Pladtzen paa Simon Aamundsens Veigne som selv var fraværende og ude paa Reysen, hvis Indhold skulle være at Abraham Marcusen skulle tiltræde Pladtzen og Huuserne naar hand blev 18 aar og betale den forbeedring derpaa var skeed, dog Veed Vidnet at Simon Aamundsen har betalt de omvundne Huuser til Claus biskop som er Abraham Marcusens Formynder. Videre havde Citanten dette Vidne ey at tilspørge men forlanget forelæggelse for de udeblevne
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Simon Aamundsen, tillige med de udeblevne Vidner Anne og Zidsele Hansdatter forelægges Lavdag til næst holdende Som/m/er ting og de benevnte Vidner under Lovens Fals Maal
1757: 182b
hvilcken forelæggelse i lovlig tiid af Citanten besørges at blive forkyndt.
Værgen Ole Olsen Fosmarchens Odels og Pænge Mangels Lysning paa sin Myndtling Mons Johannesens Veigne til 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt 1/2 huud i Gaarden Garnes som Corporal Knud Iversen eyer og beboer dat: 29 Nov: 1757 vid: fol: 32
2. Lars Olsen Indre Horvig som Værge for Jens Larsen og Michel Olsen Hiortelands udgivne Skiøde til Johan/n/es Thomesen Tuft paa 9 Mark Smør i Gaarden Hylche dat: 29 Nov: 1757
3. Mons Andersen Hitland og Clemet Hauchaas Værge for Niels Aamundsens børn deres Skiøde til Myntlingernes Fader Niels Aamundsen paa 18 Mark Smør 4 1/2 Kande Malt i Gaarden Bircheland dat: 29 Nov: 1757 vid: fol:
4. Ole Hansen Qvamme og Mons Olsen Søre Toppes som Værger for Clemet Olsen Hauchaases børn deres Skiøde til børnenes Fader Clemet Olsen Hauchaas paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 6 Kander Malt i Hauchaas dat: 29 Nov: 1757 vid: fol:
Besse Nielsen Tuenestvedt fremstoed for Rætten og til kiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde Lars Bessesen Indre Arne for skyldige laandte Pænge 6 rdr 4 mrk, hvorpaa hand efter Stevne Maaletz forkyndelse har betalt Citanten 3 rdr 2 mrk 2 s: bliver altsaa for det manglende 3 rdr 1 mrk 14 s: som Citanten paastaar Dom over den indstevnte at udreede med forvolte Processes Omkostning.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte
Stevne Vidnerne Aad Iversen Indre Arne og Johannes Michelsen Seim fremstode og eedelig afhiemlede det de med lovlig 14 dags Varsel har indstevnt Lars Bessesen Indre Arne for pligtige Pænge til Citanten 6 rdr 4 mrk at møde her til tinge dom at lide til sam/m/e pænges betalning med Processens Omkostning og i hands eget paahør og for hands boepel forkyndt bem/el/te Stevning
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Lars Bessesen Indre Arne forelægges Lavdag til næst holdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1758
1757: 183
Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten.
Den Constituerede Foged fremlagde de sædvanlige bielager til Reegenskabetz belæg som uden ringeste forandring lige som paa forrige Aars Høste ting blev besvaret untagen at der i Tellevigs LaxeVog intet var fisket hvor af taales kunde at skattes
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 68 rdr 10 s
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1758 opnevnes 1. Jacob Monsen Olsnes 2. Thomas Olsen Sandvig 3. Ole Michelsen Langhelle 4. Mons Nielsen ibidem 5. Johannes Monsen Blindem 6. Ole Nielsen ibidem 7. Rasmus Nielsen Myhrdahl og 8. Jens Olsen Hauchedahl.
Mielde Skibb:
1757 d/en 1 Decbr: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Mielde Skibbreedes Almue paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af den Constituerede Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 129 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publiceret følgende
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Grove efter afdøde Aamun Rasmusen dat: 29 Decbr: 1756. vid: fol:
2. ditto paa Gaarden Rongved d/en 2 Junij 1757 efter Anne Johan/n/esd:
3. ditto paa Gaarden Prestue d/en 2 Junij an: ej: efter Marthe Ellevs datter. vid: fol:
4. ditto paa Gaarden Mæhle d/en 22 Aug: 1757 efter Ole Johan/n/esen
5. ditto paa Gaarden Gierstad d/en 7 Nov: 1757 efter Gulach Johannesen vid: fol:
6. Apollone S/a/l/ig/ H/err Otthe Edvarsens fredlysning om sin Gaards og tilhørende Gaarders Herlighed fra uvedkom/m/ende at see præcavered dat: 18 Maij 1757 vid: fol:
7. ditto hændes bøxelsæddel paa en Nøstgrund paa Wallestrand til Erich Haue Halsten Hansdahl Iver ibid: Joh: Smaaland Lars Bircheland dat: 29 Nov: 1757
8. ditto hændes bøxelsæddel paa en Nøstegrund til Baste Andersen Nore Wallestrand og Johannes Elvig beroende paa Wallestrand dat: 29 Nov: 1757.
D/en 2den Decbr: blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Johannes Nielsen Søre Aschelands med fleere Værger og Creditorers udgivne Skiøde til Johannes Tostensen Waatle i alt med Kiøberens Anpart 2 p/un/d 6 Mark Smør 1 Mæle Malt dat: 1 Decbr: 1757 vid: 36
2. Ole Olsen Søre Solbergs Revers at yde til sin broder Michel Olsen 1 tønde Korn i Vilkaar aarlig dat: 1 Decbr: 1757.
3. Johannes Tostensen Waatles Grunde sæddel til Johannes Sundland og Stephen Rivenes paa et Qverne huus Grund paa Waatle dat: 1 Decbr: 1757
Sager efter paaraab frem kom ey for Rætten
Den Constituerede Foged fremlagde til Attestation de sædvanlige bielager som alle ligesom forrige Aar og Ved næste ting blev besvaret.
1757: 183b
Restancen for inde værende Aars Skatter *belover 49 rdr 5 mrk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1758 opnevnes 1. Johannes Tostensen Watle, 2. Johan/n/es Michelsen ibidem 3. Ole Johannesen Sundland 4. Mons Stephensen Hundhammer 5. Johannes Simensen Reystad 6. Iver Aschildsen Løftaas 7. Johannes Eliasen Meehle og 8. Erich Andersen Haue.
Besigtelses Forrettning
1757 d/en 5 Decbr: indfandt jeg mig i følge Kierke Ejeren for Haugs Præstegields Kiercker Mons/ieu/r Johan Frøchens skriftlige Reqvisition og Forlangende at holde en lovlig Siuns og besigtelses Forrettning over den til sam/m/e Præstegield anskaffede og i stand satte Deigne bolig bestaaende paa Aaseims under liggende og tilhørende Grund i Mielde Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie, hvor da til bem/el/te besigtelses og taxations Forrettnings holdelse den Constituerede Foged Sing/neu/r Hans Christian Astrup ved tillagde Ordre til Skibbreedes Lehns Mand Johannes Ascheland har opnevnt følgende mødende Laug Rættes Mænd: Ole Nore Ascheland Helje Watle, Brynild Mitmielde Niels Mitmielde Mons Ejnersen og Mons Knudsen Øfstemielde, hvilcken Opnevnelse saaleedis er lydende.
Den pro tempore beskickede Deign og Klocker Jens Ibsen mødte efter Tilvarsling og anviiste et hvert Værelse udi Deigne boligen til besigtelse, hvor efter Forrettningen blev Continuered som følger.
1mo blev bygningen udvændig eftermaalet som i længde befandtes at være 12 3/4 og i bredde 10 3/4 Alen, som alt befandtes at Være med nyt bortag paa Nordre Syndre og Østre Siide forsiunet og med tiere forsynet til Conservation, lige som og dertil Vare nye Luger med Hengsler og Kroger alle i forsvarlig Stand, paa Østre og Vestre Siide Var og 2de saa kaldede Stuber hvortil 2de dør som endnu manglede blev taxered at koste i alt 2 rdr.
1757: 184
hvad bortaget paa Vestre Siide angaaer da som sam/m/e staar under Veiret er dertil brugt forhen brugte bord som til bordklædning er omarbeydet tillige med der hos staaende Hønse Huus, hvad taget angaaer da fantes sam/m/e at være dette Aar med torv og Næver tægt og med Veer Læs torvald og Kroger samt Vinskeeder i alt Lov forsvarlig forsiunet. Hvad boeligens indvendige Værelser angaar da befandtes paa Søndre Siide 1mo 1 stor stue med 1 fak Vinduer paa Østre og 2de Enkelte Vinduer paa Østre alle med nye Ram/m/er og Poster samt beslag og Vindue Kroger, nyt Loft og Gulv, samt en derudi god og forsvarlig bielægger Ovn, samt 2de med sine Klincker og hængsler Dørre og Poster
2do et ved sam/m/e Værelse staaende daglig stue med 2de fack Vinduer, lige leedis med nyt Loft og Gulv samt nye bielægger Ovn udi, samt Dør og hængsler alt i forsvarlig Stand
3tio Kiøckenet uden for er med steen Gulv lagt og derudi Skorsteenen i forsvarlig Stand, samt det derudi befindende Skorsteens Jern, med behøvende hyller og Recker
4to Et lidet der ved befindende SpisKam/m/er med træegulv udi, hvorved ey manglede Videre end en Dør som uden hængsler og Laas blev taxered til 4 M/ark samt fornødne lister
Paa Loftet hvortil opgaaes igien/n/em en \i Gangen/ trappe befandtes et nyt med høvlede bord afdeelt Klæde Kam/m/er, hvorudi er 2de smaae Vinduer alt i forsvarlig Stand med Dør Laas og hængsler
Under bygningen Var en muuret Kielder med forsvarlig Dør og Laas for.
Den øvrige mangel deels paa ruder over all bygningen, som og at i stand sette Loftet over Kiøkenet og en dørgerickt over Kiøcken dørren samt en manglende List i daglig Stuen og en Luge til Klæde Kam/m/eret med et par hængsler og dom/m/er blev saaleedis taxeret for 8te store og 5 smaae ruder 2 mrk 10 s: 2 tylter bord til Kiøcken Loftet og en Luge á 2 mrk 4 s: er 4 mrk 8 s: et par Luge hængsler 1 mrk 8 s: 100 spiger 1 mrk 8 s: Arbeyds Lønn til alt at i stand sætte 1 rdr 1 mrk 8 til sam/m/en med de forhen 3de taxerede Dørre 2 rdr 4 mrk beløber i alt 5 rdr 3 mrk 10 s:
I det øvrige declarerede Klockeren Jens Ibsen at naar ham den taxerede Aaboed bliver af Kierke Ejeren gotgiort og det manglende i stand satt har hand ey Videre at erindre
1757: 184b
det jo Kierke Ejerens anskaffede Deigneboelig i alt findes Lov forsvarlig, og ey videre har derpaa at pretendere untagen at hand formoder Kierke Ejerens Artighed bliver saa stor at hand til foraaret lader ham faae engang end nu tiere til bygningens desto bedre Conservation.
De tilstæde værende Laug Rættes og besigtelses Mænds skiøn Var ligeleedis i alt ligesom beskrevet er om Deigne boeligens Aabodsføre Stand baade indvendig og udvendig naar den ringe forhen beskrevne Reparation bliver tillagt.
Thi bliver denne forrettning sluttet og dens bekostning bereignet.
Stemplet Papier til Forrettningen 1 mrk 8 s: Sorenskriverens Sallarium for en dags Forrettning 3 rdr: Actens beskrivelse 3 mrk 12 den Constituerede Foged for Opnevnelse til Laug Retten 2 mrk Lehns Manden for tilsiigelsen og at møde med Laug Retten 2 mrk de Sex Laug Rættes Mænd á 1 mrk til sam/m/en 5 rdr 3 mrk 4 s: som Reqvirenten af denne Forrettning haver at udbetale.