Nordhordland Tingbok nr 43: 1754-1760

Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk Institutt/SAB 2002

1756

(1756: 90b)

Som/m/er tingene ProAnno 1756

[Schiold Skibbreede]

1756 d/en 3 Maij blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Ting stædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 76 findes tilførte der alle med Attester beviiste at have aflagt deris Laug Rættes Mænds Eed,

Og blev for dette Skibbreede følgende publiceret.

Den Kongl/ig Anordning om betleres Afskaffelse og de fattiges Underholdning udi Bergens bye og Stift dat: 29 aug: 1755.

2. Rente Kam/m/eretz ordre til Moderation i Kongens Anpart Korntiende som her efter i stæden for 2 rdr skal svare 1 rdr 3 mrk af hver tønde havre i Nordhorlehns Fogderie dat: 17 Jan: 1756 med hosfølgende Stiftsbefalings Mand Cicignons Com/m/unication des angaaende dat: 5 febr: 1756.

3. StiftamptMandens Ordre og skierpelse for de modvillige af Schiolds Skibbreede at den deel som er hen lagt at skydse med Sartors Skibb: dat: 15 Jan: 1756

4. Hans Wordemans udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen paa 1/2 Løb 9 Mark Smør 1/2 huud i Gaarden Øfre Natland dat: 2 Jan: 1756.

5. Mad/a/me de Bedsches udgivne bøxelsæddel til Jens Jensen paa 1 Løb Smør udi Gaarden Kronstad dat: 11 8ber 1755

6. Knud Zachariasens udgivne bøxelsæddel til Iver Stephensen paa 1/2 Løb 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Øfre Aadneland dat: 10 febr: 1755.

7. Jean von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Mons Monsen Lund paa 2 b/ismerpund 18 Mark Smør udi Gaarden Lund dat: 14 febr: 1756

8. H/err Peder Brandahls freedlysning over Fanøe Præsteboels beneficerede Gaard Myrdahls tilhørende Skov dat: 24 ap: 1756

1756: 91

[9.] Skifte brev forrettet paa Gaarden Aadland d/en 25 Sept: 1755 efter afg: Anders Nielsen vid: fol:

Rasmus Johannesen Hauchelandstræet anviiste et Ulveskind som hand strax efter Nye Aar har formedelst et udlagt Aadsel ødelagt, som hand formeener sig af Almuen til næste ting godtgiort. som af Fogden blev merket

Publiceret

[10.] Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Peder Paalsen paa 10 1/2 Mark Smør i Gaarden Muhren dat: 7 April 1756 med Rev: ej d:

11. Knud Zachariasens udgivne bøxelsæddel til Iver Aamundsen paa 2 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Aandeland dat: 2 Jan: 1756 med Rev: ej dat

12. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Madtz Andersen paa Gaarden Nedre Aandeland skyldende 3 Løber 12 Mark Smør dat: 2 Jan: med Rev: ej dat

13. Lars Nielsen Stølens Encke Anne Nielsdatter med Arvingers udgivne Pante Obligation til Tyge Christopher Jæger paa Capital 80 rdr dat: 13 Martij 1756 vid: fol: 527.

14. Gudmund Stephensen Sættres udgivne bøxelsæddel til Ole Joensen paa 2 p/un/d Smør 1/2 huud i Gaarden Ham/m/ersland dat: 3 Maij 1756 med Rev: ej dat.

15. Capitaine Philip Nicols udgivne bøxelsæddel til Hans Rasmusen paa den halvepart i Gaarden Øfre Fyllingen dat: 10 april 1756 med Rev: ej dat:

Procurator Cramer Senior fremlagde paa Citanten Hans Peter Berrigs Veigne en skriftlig Stevning under dato 14 april 1756 Contra Hans Wordeman for Sagen Stevne Maalet inde holder.

Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne

Stevne Vidnerne Ole Nielsen og Lorentz Juel tilholdende i Bergen fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse lige efter deres Paateignings Udviis

Procurator Cramer forlangte for den udeblevne forelæggelse til næste ting

Eragtet!

Den lovlig indstevnte og ey mødende Hans Wordeman forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting.

Karen Sophie Ingebrictsdatter til Tingsvidnes Erhvervelse Contra Hr: Krigs Com/m/issari Undahl efter Forelæggelse til Vidners Anhørelse til dette ting

Procurator Uldrich Friderich Synderborg mødte for Citantinden og fremleverede Rættens seeniste Ting ergangne Forelæggelse for de 2de udeblivende Vidner Riborg Møllerop og Ingeborg Larsdatter samt fremstillede de 2de Stevne Vidner som bem/el/te Forelæggelse til Forkyndelse har Været *overleved til sam/m/e Forkyndelses Eed fæstelse saa fremt Procurator Reutz der nu histerer og Viiser sig for Rætten ikke skulle Vedtage Forkyndelsen for H/err Krigs Raad Undahl, men naar saa skeer Kals Mændene allene at afhiemle hvad Vidnerne angaaer.

De 2de Stevne Vidner LehnsMand Niels Dyngeland og Niels Stephensen Grimen fremstode for at afhiemle den fremlagde Rættens Forelæggelse saaleedis nemlig den 7de april sistleeden at have forkyndt for Vidnet

1756: 91b

Ingebor Larsdatter denne forelæggelse, men ey for Jomfrue Riborg Møllerop siden hun ey havde nogen blivende eller tilhold Stæd her, men er i sin Moders Huus i Hardanger som hændes broder Scherjant Møllerop forkynte Lehns Manden Ved Birchelands Kierke men ey Var i hands Huus, ligesom de ey har anviist denne forelæggelse for Krigs Raad Undahl eller FuldMægtig siden de ingen befalning derom havde.

Procurator Reutz som Var tilstæde for at observere H/err Krigs Raad Undahls Rættes tarv i denne Sag kunde ikke indlade sig i nogen Procedur siden hverken H/err Krigs Raaden eller Comparenten følgelig Kiendelsens Indhold er bleven i nogen Maade kaldet eller ind varslet til de agtende Vidner at anhøre for hvilcken Aarsags skyld det Var at Comparenten maatte protestere og excipere imod Vidnernes Antagelse forinden Rættens Kiendelse er bleVen efterlevet med Varsel eller ankyndigelse enten for Comparenten eller hands principal selv

Procurator Synderborg havde største Ømhed for at opholde Rætten med unøttig vidløftighed men siden Procurator Reutz Ved sit tilførte der hen haver intenderet og Fornødenheden {og} saaleedis udkræver at Comparenten maatte Replicere til hands tilførte, saa Var det at Comparenten Vilde have erindret at Loven ingen stæds paabyder Forelæggelse for indstevnte i Tings Vidne Sager at forkynde, men allene for Vedkom/m/ende hvor fore og da Procurator Reutz Ved sin Nerværelse allereede haver rettet den Forseelse som Kals Mændene haver begaaet Ved ey at anviise Forelæggelsen for H/err Krigs Raad Undahl saafremt sam/m/e ellers kand kaldes Forseelse siden Vedkiendelsen ikke er paalagt nogen Vis tiid eller loven nogen tiid foreskriver inden hvilcken Forelæggelses Forkyndelse skal skee, henfalt af sig selv. Comparenten paastoed følgelig det histerende Vidne Ingeborg Larsdatter admittered til Eedelig forklaring efter de forhen producerede qvestioner

Procurator Reutz uden at indlade sig i Vidløftig Protocollation til Ophold for Dom/m/eren da tiiden er knap holdt sig til sit tilførte og til lovens reene Ord som forbyder Vidner at føres over ukaldede eller uvarslede Persohner, men i sær Refererede hand sig til Rættens egen Kiendelse som hand haabede Dom/m/eren formaintinerer uden at Viige derifra, ellers anmerkede Comparenten at Procurator Synderborg Ved sin første Protocollation selv haver maattet tilstaae nødvændigheden med at lade Varsle H/err Krigs Raaden

1756: 92

siden hand Ved sam/m/e lovede at Ville beviise Varselen for ham ved Kals Mændenes Afhiemling som dog ikke er skeed altsaa forvæntede hand Sagen for denne Gang afviist og Vedbørlig Varsel for den paagieldende.

Synderborg inhererede sit forrige som Viisede hvor unøttig og ugrundet Procurator Reutzes Indsigelse Var og der næst fant fornøden at erindre Forordningen af 3 Martij 1741 over bem/el/te Reutz til bøders Udreedelse for at bemøye Dom/m/eren med unødig Interlocutorier thi Krigs Raad Undahl er bleven lovligen stevnet saa og nu lader møde.

Reutz Vedblev sit forrige og agtede ikke Værd at svare noget til Synderborgs ubeføyede Erindring som noget der langt fra ikke kand anstøde Comparenten eller giøre hands Procedur og protest lovstridig

Eragtet!

Da Citantinden endnu ikke efter Varsels Mændenes Afhiemling har efter levet Rættens seeniste ergangne Forelæggelse for det udeblevne Vidne Jomfrue Riborg Møllerop som ey heller desaarsage som ukaldet efter forelæggelsen kand feldis paa sine fals Maals bøder, ey heller efter levet Rættens Kiendelse for Hr: Krigs Raad Undahl sam/m/e at anviise, bliver Sagen til Vidnernes lovlige Indkaldelse givet Anstand til næste ting, da Vidnet Jomfrue Riborg under Fals Maal til sam/m/e tiid forelægges sit Vidnesbyrd at aflægge, til hvilcken tiid og Vidnet Ingeborg Lars Datter haver at møde under Fals Maal, siden hun formedelst den indstevntes FuldMægtiges exception at den Vedkom/m/ende ey er tilkaldet at anhøre hændes Forklaring kand imod Lov Vorde admittered.

D/en 4de Maij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt

Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith mødte og i Rette æskede den fra forrige Høsteting udsatte Sag imod Leyer Maals begiengeren Ole Monsen Sletten og i anledning af hands da giorde løfte med at producere hands Capitaines Pritzes Com/m/unication at Soldatens Ind stevning Var ham anmeldet der om fremlagde hand Velbem/el/te Capitaine Pritziers Skrivelse af 26 april sistleeden, hvor af hand leveret en vidimered Copie. Dernæst producered hand Sogne Præsten H/err Brandahls attest som bevidner Leyer Maaletz Rigtighed at Være skeed 1751 og altsaa 4 aar førend hand er bleven Soldat.

Den indstevnte lod Ved sin Procurator Blechingberg anmelde sit Forfald af Svaghed under skriftlig Indlæg dat: 3 Maij sistleeden hvorefter hand forlanget Sagens Anstand til næste ting at svare udi Sagen.

Fogden i henseende til omstændighederne det udkrævede havde mod den forlangte Udsættelse ey at erindre.

Eragtet

Sagen gives Anstand til næste ting.

1756: 92b

Dernæst publiceret følgende

Aflyst og udslettet den publication Lars Olsen Nestue sistleeden Høsteting giorde under dato 30 Sept: sistleeden Aar for at efter søge hvad ham var frakom/m/et det hand nu Ved sin paateignings Udviis af Gaard dags dato har igien bekom/m/et, hvorom i Protocollen er anført det fornødne fol: 516

2. Ole Gregoriusen Flesland paa sin Myntling Kari Monsdatters Veigne udgivne Skiøde til Anders Monsen paa 5 5/8 Mark Smør 3 3/4 Kande Malt i Gaarden Flesland som med det forhen eyede beløber 18 Mark Smør 12 Kander Malt dat: 3 Maij 1756 vid: fol: 528

3. Anders Monsen Fleslands udgivne Pante Obligation til Myndtlingen Kari Monsdatter og Værge Ole Gregoriusen paa Capital 18 rdr 4 mrk 8 sk dat: 3 Maij 1756 vid: fol: 528

4. Afgangne Mons Larsen Mellishaugs Arvinger med deres Curatorer og Værgers udgivne Skiøde til Niels Larsen paa 2 p/un/d Smør 2 Giedskind i Gaarden Mellishaug dat: 4 Maij 1756 vid: fol:

5. Salemon Nielsen Yttre Hopes udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen paa 1 p/un/d 18 Mark Smør 1/2 tønde Malt i Steensvig dat: 3 Maij 1756 med Rev: ej dat

6. Jacob Jacobsen Byeneses udgivne bøxelsæddel til Johannes Baarsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden NordEide ej dat: med Rev:

7. Skifte brev forrettet paa Gaarden Nedre Bratland efter afg: Anders Nielsen dat: 18 aug: 1755 vid: fol: 528

8. Isach Buchofs afkald for sin Hustrues Arv til hændes anordnede Formynder Clamer Eberhart Mores for hændes fædrene Arv dat: 3 April 1756 vid: fol: 528

Fogden anmelte at hand har ladet indkalde Drengen Ole Monsen tienende paa Gaarden Nordeide og Qvinde Mennisket Guri Olsdatter hos Lars Olsen Nestue med muntlig Varsel for med hverandre begangne Leyer Maal derfor at lide Dom til ey allene bøders betalning men end og til Afstraffelse formedelst at Drengen Ole Monsen ey har Været til Confirmation.

Af de indstevnte mødte Drengen Ole Monsen, men ey Qvinde Mennisket, hvorfor Stevne Vidnerne Niels Dyngeland og Niels Grimen fremstode og eedelig afhiemlede at have lovlig indstevnt Guri Ols Datter i hændes eget Paahør tilholdende da paa Gaarden Nestue.

Drengen Ole Monsen tilstoed at have havt Omgiengelse med den indstevnte Guri Olsdatter og hænde besvangred, som og tilstoed endnu ikke at have været til Confirmation.

Fogden lod tilføre at siden Qvinde Men/n/isket Guri Ols Datter formedelst Svaghed ey nu kand møde for

1756: 93

Rætten begieret hand Sagen udsatt til næste Høsteting, da hand og til den tiid Vil besørge Præstens Attest.

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Guri Olsdatter forelægges Lavdag til næste ting.

Og som ey Videre frem kom for Rætten blev den af Fogden fremlagde Restance attesteret beløbende 918 rdr 11 sk

Sartors Skibbreede!

[1756] D/en 5 Maij blev Rætten til Som/m/ertings holdelse satt med Sartors Skibbreede paa Tingstædet Tøsøen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 77 findes tilførte

Da den sam/m/e Kongl/ig Anordning om de fattiges Væsen og Underholdning og betleries Afskaffelse for dette Skibbreede blev oplæst dat: 29 aug: 1755

Ligesom angaaende Tiendens formindskelse i Nordhorlehns fogderie for 1/4 Part.

Dernæst publiceret

et Skifte brev forrettet paa Gaarden Biørøen d/en 26 Sept: 1755 efter afg: Giertrud Olsdatter vid: fol:

2. Skiftebrev paa Gaarden Windenes efter Jacob Olsen dat: 7 Maij 1755

3. Mad/a/me Wessels udgivne bøxelsæddel til Salemon Torchildsen paa 1 b/ismerpund fisk i Gaarden Hum/m/elsund dat: 1 Maij 1756

4. ditto hændes bøxelsæddel til Asser Thomesen paa 21 Mark Smør i Gaarden Østvedt dat: 1 Maij 1756 med Rev:

5. Aflyst {S/a/l/ig/} Magrethe S/a/l/ig/ Mathis Rasmusens udgivne Pante Obligation dat: 26 Junij 1751 til Hans Ravert paa Capital 50 rdr efter Creditors Qvittence Ved hands Hustrue dat: 31 Jan: 1756 og altsaa af Pante bogen udslettet fol: 443.

6. Udsie Salig Dahls Enckes med Laværges udstædde Arv og Gields Fragaaelse efter hændes Mand dat: 2 April 1756

7. Petter Bruuses Odels Lysning til Gaarden Søre Toft dat: 3 Maij 1756 vid: fol:

D/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret

8. Henrich Michelsen Søre Echerhofdes Skiøde til Michel Henrichsen paa 12 Mark Smør 6 Mark fisk i Gaarden Søre Echerhofde dat: 5 Maij 1756 vid: fol: 528

9. Lars Johannesen Tønnevigens Skiøde til Niels Johannesen paa 9 Mark fisk i Gaarden Nedre Børnes dat: 5 Maij 1756

10. Friderich Monsen Leerøens bøxelsæddel til Ole Ingebrictsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Leerøen dat: 5 Maij med Rev:

11. Anders Jacobsen Ham/m/erslands udgivne Skiøde til sin Værfader Hendrich Halversen Søre Biørøen paa 1 p/un/d fisk dat: 5 Maij 1755 vid: fol: 529

12. Knud Tøsøen Niels Olsen Tøsøen og Anders Jacobsen Ham/m/erslands Skiøde til Mons Thomesen Eide paa 23 5/8 Mark fisk i Gaarden Lille Sangolt dat: 6 Maij 1756

13. Engel Hansen Bildøens Skiøde til sin ælste Sønn Ole Engelsen paa 1 p/un/d fisk i Bildøen dat: 6 Maij 1756

14. ditto hands Skiøde til den anden Sønn Niels Engelsen paa 1 p/un/d fisk i ditto Gaard ej dat

1756: 93b

14. Ole Olsen Eide Hans Algerøen Michel Kaartvedt Engel Hansens udgivne Skiøde paa egne og MedArvingers Veigne deres Skiøde til Knud Danielsen paa 2 p/un/d fisk i Gaarden Morland dat: 6 Maij 1756 vid: fol:

15. Ole Olsen, Hans Jensen Leerøen, Hans Schoge (Schage) og Knud Tøsøen som Værger Deres Skiøde til Knud Monsen paa 16 Mark Smør 2/9 huud i Gaarden Leerøen dat: 6 Maij 1756 vid: fol:

16. Hans Michelsen Baches udgivne bøxelsæddel til Johannes Johannesen paa 8 Mark Smør 1/9 Huud i Gaarden Leerøen dat: 5 Maij 1756 med Rev:

17. Paul Hansen Schoges bøxelsæddel til Hans Paulsen paa 12 Mark Smør i Gaarden Nedre Tvedt dat: 5 Maij 1756 med Rev:

18. Hans Stephensen Agotnes sit Skiøde til Peder Hansen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Agotnes dat: 5 Maij 1756 vid: fol:

19. Niels Nielsen Landeraas og Erich Thomesen Tvedtens udgivne Skiøde til Niels Nielsen paa 18 6/9 Mark fisk men efter selgernes beretning 1 p/un/d fisk i Gaarden Landeraae dat: 6 Maij 1756 vid: fol:

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Jens Michelsen Worland fremstoed for Rætten og tilkiendegav dette hand tillige med Anders Andersen Worland og Ole Ellingsen ibidem med mundtlig Stevning haver ind kaldet Iver Larsen Bache og Mons Olsen Tofte tillige med andre deres Interressentere om et sildekast som formeenes bem/el/te Mænd skal have forspildt for dem efter deres egen tilstaaelse, og at deres Sild havde allereede \væred/ i fær med at dræbe deres nemlig Citanternes sild, og at Citanterne fick selv at see til deres egen Sild

Stevne Vidnerne Peder Otthesen Dom/m/edahl og Bendix Christensen ibidem blev frem kaldte for at tilkiende give hvorleedis de haver forkyndt Stevningen og efter aflagd Eed forklarede det de paa Citanternes Veigne har til dette Ting tiid og Stæd indstevnt Iver Larsen Bache og Mons Olsen Toft for de Ord de har talt til Jens Worland da hand Var paa Glesnes holmen det hand skulle fare til sin Noed og see til sam/m/e da der Var kom/m/en saa meegen Sild til den derudi Var før at Noden ey sam/m/e kunde taale, ligesom og indstevnt Vidner Lasse Lassesen Berge og Paul Trellevig og Lars Iversen og Johannes Olsen og Sieur Sieursen alle paa Trellevig til at forklare om hvorleedis de fandt og saae Silden død i Noden og de 3de siste Vidner om de ey saae at Silden i haart Veyr blev staaende i Citanternes Nod, men blev borte da de indstevnte i stille Veyr kastede med sin Nod ligesom og indkaldet de indstevnte sam/m/e Vidner at anhøre, ligesom og fordie de indstevnte har taget deres Nod i Citanternes fraværelse og med sam/m/e stænget fisk, derfor at anhøre Dom.

Af de indstevnte mødte Iver Larsen Bache og Mons Olsen Toft, tillige med Vidnerne untagen Paul Trellevig i hvis Stæd hands Husbond møder navnlig Lars Iversen Trellevig

1756: 94

De indstevnte Vedtoeg lovlig Varsel, da de begge sagde det de i dette Aars Vaarfiske med deres Interressentere og Nodefolck stenget uden for Citanternes Nod, deres egen SildeNott dog 124 favner fra Citanternes Nod, og i bredden tvert over Vogen 98 favner, og paa det dybeste 7 1/2 (9 1/2) favn i dybden, og efter at deres Nod var satt paa bem/el/te Stæd kom der saa stor Mængde sild i de indstevntes Nod at Silden gick baade ud og ind imellem Land og Noden som de ey endnu havde faaet Øret i Land paa Østre siden, paa sam/m/e tiid udkastet og deres Naboer deres Nott atter ud for de indstevntes Nott, næsten 30 favner derfra, og trænget Fisken saa hart ind i deres og Naboers Nod at den gick baade ud og ind deraf, ligesom og der og i Citanternes Nod Var en stor mængde fisk som ligeleedis trængde ind derudi, Om Aftenen de indstevnte bortreyste var der i de 2de yderste Nøder en stor Mængde fisk og sild, men om Morgenen de kom igien Var der meget forskield paa saa at der var lidt af sam/m/e imod det der Aftenen tilforn var udi {Noden} de 2de yderste Nøder, men Veed ey paa hvad Maade silden var saa formindsket, og kand de ey nægte de jo har taget Citanternes smaae Nott som de ey den tiid brugte selv for at stænge af lidet sund \til hielp/ tillige med deres egne Sildegarn, som de og tilstoed for Citanterne selv da de kom paa Glesnes holmen, da de tackede dem for laanet, ligesom de og Vil betale og fornøye Citanterne for brug af deres tilhørende smaae Nott for saa kort tiid, ligesom de og ey kand benegte at de advared Jens Worland med de øvrige Citantere om at de skulle fare til deres Nod og der paa tage Vare siden der var saa stor Mængde fisk derudi, som de tænkte Var for Citanternes eget bæste og Nøtte.

Jens Worland tilstoed at de indstevnte advarede ham om den Mængde Sild der i hands Nod som var stengt var indkom/m/en men ey at have hørt den Aften at de indstevnte havde brugt hands Intressenteres smaae Nodt til at stænge Sundet med førend om Morgenen da Citanterne kom selv derover at de indstevnte havde brugt den da den laae paa landet i en ball da frem/m/ede og andre sagde det, da og Citanterne tilstoed det for dem

De indstevnte Vedblev endnu sit forrige sam/m/e Aften at have sagt dem om at have brugt den smaae Nod,

Citanten blev tilspurt om den smaae Nod havde faaet nogen Skade Ved det de indstevnte brugte den, hvortil hand og de svarede Ney.

Citanterne formeener at deres Sild som stoed stengt, er formedelst de tilkom/m/ende Nøder uden for bleven skremt og afskrecket da de indstevnte indreyste for at tage den smaae Nod til sit brug, og altsaa paastaaer oprettning for deres fiske spilde, siden de ey var nerværende da Silden gick ud og ey veed hvorleedis {...} det tilgick.

Dernæst forlanget Citanterne at deres Vidner maatte føres, saavel hvorleedis deres Nøder stod, og tillige de indstevntes Nod og hvad videre dem herom kand være Vidende, og om de ey saae at de havde Sild i deres Nod indtil Citanterne satt deres Nod uden for

1756: 94b

Eragtet

Da Sagen Concernerer et Fiskerietz brug som Parterne agter at føre Vidner om hvorleedis en hver af deris Nøder har staaet og hvorlangt fra hinanden, da som Sagen det udfordrer og foregaaende besigtelse efter Vidners Anviisning paa Aastæden behøves for at skiønne om de indstevnte har til føyet Citanterne Skade og fiske spilde Ved at sætte deres Nod uden for, henviises Sagen til Aastæden hvor Vidnerne i følge Lovens 1ste bogs 13 Cap: 9 art: bør føres, hvor efter i Sagen skal skiønnes hvad Rætt medfører. Imidlertiid haver Citanterne efter lovlig udtagen Continuations Stævning at faae tiiden beram/m/ed til denne Forrettnings fuldførelse.

Fogden anmelte det hand til dette Ting havde ladet indstevne en dreng heraf Skibbreedet navnlig Iver Andersen som endnu ikke har Været til Confirmation tillige med Qvinde Mennisket Marthe Anders datter Worland formedelst med hinanden begangne Leyer Maal derfor at lide dom saavel til deres bøders betalning som Vedbørlig afstraffelse i henseende drengen ey har Været Confirmeret.

De indstevnte mødte begge Vedtagende lovlig Varsel og tilstode drengen Iver Andersen nu tienende paa Worland det hand haver besvangret den nu her for Rætten mødende Marthe Andersdatter i den tiid hand begynte at gaae for at præpareres til sin Confirmation, hvor til hand endnu ey har Været, dog formeener hand med tiiden at ægte denne nu mødende Marthe Andersdatter som af ham er besvangret.

Den mødende blev og tilspurt hvor gam/m/el hand var hvortil hand svarede 20 Aar, og er fød i Herløe og er en huusMands Sønn, som siden hos sin Fader her i Skibbreedet har opholdet sig.

Qvinde Mennisket Marthe Andersdatter tilstoed og lige leedis af Comparenten Iver Andersen at Være besvangred og allereede at have Været i barselsæng for 6 a 7 Ugers tiid siden og allereede 8te dage forinden at have staaet aabenbare Skrift, og at dette nu er det 2det Leyer Maal som af hænde er begaaet, da hun for det første begangne Leyer Maal har Clareret sine bøder, men nu agter at ægte denne mødende dreng Iver Andersen,

De indstevnte forlangte at i henseende Iver Andersen nu til førstkom/m/ende Micheli tæncker at Vorde til Confirmation antagen og Qvinde Men/n/isket har det spæde barn at opfostre og ey for nerværende tiid har noget til bøders betalning Sagen da til næste ting maatte gives Anstand

Fogden accorderede deres forlangende at Sagen maatte udsættes til næste høsteting, at hand imidlertiid kand befordre sin Confirmation, og hun sit spæde barens Opklædelse da de og uden Videre forelæggelse til næste rætt her indstiller sig for at høre Citantens paastand til Doms

1756: 95

Eragtet

De indstevnte gives Anstand til næste ting \da/ de igien haver at møde at anhøre Paastand til doms.

Og som fleere Sager efter paaraab ey fremkom for Rætten blev den af Fogden fremlagde Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termins Skatter attestered som beløber 310 rdr 2 mrk 3 sk

Guulens Skibbreede

[1756] D/en 10de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Guulens Skibbreede paa Ting stædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 77 findes tilført,

Og blev *de sam/m/e Kongl/ig Anordning og Rente Kam/m/eretz ordre oplæste som ved nestforrige Skibbreede publicerede.

Dernæst publiceret

1. H/err Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Otthe Christophersen paa 1/2 Løb 8 Mark Smør i Gaarden Galten dat: 29 Decbr: 1755 med Rev:

2. H/err Justitz Raad Bagers udstædde Bøxelsæddel til Ole Rognaldsen paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Birchnes dat: 11 Martij 1756 med Rev:

3. Jørgen Lind paa Hans Lems Veigne udg: bøxelsæddel til Michel Arnesen paa 18 Mark Smør i Gaarden Sande dat: 10 Martij 1756

4. Hr: StiftsPraust Tidemans bøxelsæddel til Ole Olsen Eide paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 9 Kander Malt 1/2 faar i Gaarden Nedre Grinde dat: 12 april 1756 med Rev: ej dat

5. Justitz Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Ole Hansen paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Bremnes dat: 13 April 1756 med Rev:

6. Lasse Hallands udgivne {bøxelsæddel} Skiøde til Anders Lassesen paa 2 p/un/d 18 Mark Smør udi Halland dat: 10 Maij 1756 vid: fol: 529.

Efter Paaraab fremkom ey nogen Sag for Rætten

D/en 11te ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt

Og blev til

Aflysning og Udslettelse af Pante bogen frem lagt en af Ingebor Jacobsdatter S/a/l/ig/ Lars Pedersens udgivne Pante Obligation dat: 22 Maij 1748 til Søren Brede paa Capital 50 rdr som efter hands efterladte Hustrue Maren S/a/l/ig/ Søren Bredes qvittering af 29 Nov: 1755 findes at Være betalt, hvorfor og sam/m/e blev udslettet.

Videre fremkom ey noget for Rætten, thi blev den af Fogden forfattede Restance over de Kongl/ig Skatters 1ste og 2den termin attestered som beløber 509 rdr 2 mrk 3 sk

Lindaas Skibbreede

[1756] D/en 12te ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Lindaas Skibbreede paa Tingstædet Brudeknappen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 79 findes anførte

Og blev den sam/m/e Kongl/ig Anordning og Rente Kam/m/eretz ordre publiceret som ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publiceret

Skiftebrev dat: 10 8ber 1755 efter afg: Agothe Baarsdatter forrettet paa Gaarden Knarvig

ditto forrettet paa Gaarden Monstad d/en 11 8ber 1755 efter afgangne Ole Jørgensen

3. Lieutnant Paul Tormøhlens bøxelsæddel til Rasmus Nielsen Fonden paa 1 p/un/d 4 Mark Smør i Gaarden Bache dat: 17 Jan: 1756 med Rev

4. Hr: Ludvig Daas bøxelsæddel til Niels Thomesen paa 9 Mark Smør 18 Mark fisk i Gaarden Leerøen dat: 1 Decbr: 1755 med Rev:

1756: 95b

5. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Thomas Ingebrictsen paa 9 Mark Smør 3/4 Mæle Korn i Gaarden Berresvig dat: 3 Nov: 1755 med Rev:

D/en 13de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret følgende

1. Niels Molland Hans Matre Anders Monsen Loftaas Anders Røsnes Michel Fonnes paa egne og umyndiges Veigne deres udstædde Skiøde til Anders Monsen paa 12 Mark Smør i Gaarden Monstad dat: 12 Maij 1756 vid: fol: 530

2. Michel Baarsen Synevog Michel Fonnes og Johannes Knarevig som Værger deres udgivne Skiøde til Johanes Nielsen Knarvig paa 9 Mark Smør 1/2 Mæle Malt i Gaarden Knarvig dat: 12 Maij 1756 vid: fol: 530

Procurator Barth mødte paa Comerce Assessor von der Lippes Veigne og producerede denne ærede Rettes seeniste Eragtning som for Sorenskriver Hesselberg d/en 23 febr: nestleeden efter hands egen paateigning lovlig er forkyndt, og alt saa i følge hands forhen giorde Forestillelse og Paastand paastoed Dom siden Sagen og Tvistigheden er saa klar at den ikke kand modsiiges, dog med tillæg paa hands Principals Veigne i Omkostninger i det mindste i alt med 30 rdr.

Den indstevnte Hr: Lieutnant Steen mødte siigende at Sorenskriver Hesselberg har Været Skifte forvalter og haver havt reede Pænge udi hænderne af hands S/a/l/ig/ Faders tillagte Pension saavelsom Anslaget til Auction hands S/a/l/ig/ Faders efterladte Meubler hvilcket hand for lang tiid siden havde kunde betalt H/err Assessor von der Lippe Jaen von der Lippe af de reedeste Midler efter Obligationens Formeld, og hvad Ved Auctionen er bortsolt og H/err Sorenskriver Hesselberg som Skifte forvalter haver givet Credit meer end som Auctions Forordningen tilholder forlanges da at H/err SorenskriVer Hesselberg hvilcken Crediten haver givet bør ansvare den Summa efter Auctions Verketz Indhold, ligesom hand paa egne og Sorenskriver Hesselbergs Veigne producerede en under bem/el/te Hesselbergs vidimation forfattet Indlæg saa lydende.

Barth Replicerede at den Tvistighed som kand Være imellem den indstevnte og hands Svoger samt Sorenskriver Hesselberg vedkom/m/er aldeelis ikke denne trette, thi her søges allene Dom for en forhen producered Obligation som og om noget maatte briste at Sorenskriver Hesselberg tillige maatte Vorde tilkiendt at udreede sam/m/e, og alt saa protesterede i henseende til denne reene Gields Sag

1756: 96

imod Videre Anstand, men urgerede paa endelig Dom

Den indstevnte havde mod sin udstædde Obligation ey noget at indvende men sam/m/e tilstoed, og allene forlangede Udsættelse paa egne og Sorenskriver Hesselbergs Veigne til næste anstundende Høsteting.

Derimod Barth protesterede.

Eragtet

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag

Dom afsagt!

Da Hr: Lieutnant Johan Christopher Steen efter sin udstædde Forskrivelse og Obligation dateret 7de Martij 1754 har forbunden sig inden et Aar fra dato til Citanten Hr: Assessor von der Lippe at betale dens indeholdende Capital 350 rdr med paaløbende Rente 5 ProCento til betalning skeer, hvorpaa Ved H/err SorenskriVer Abraham Hesselberg, som for benevnte Capital har under paa følgende 9de Martij 1754 givet Citanten sit skadesløse brev, er blevet d/en 13 aug: 1755 til Afdrag paa benevnte Capital betalt den Summa 166 rdr: 3 mrk 15 sk, saa at den paastevnte Capital 183 rdr 2 mrk 1 sk endnu Rester, som Citanten ved Dom paastaaer tillige med paaløbende Renter og bekostninger {at Vorde} af den ind stevnte H/err Lieutnant Steen, Og i manglende tilfelde om noget deraf hos ham maatte kom/m/e at briste, da af Hr: Sorenskriver Hesselberg i følge hands til Citanten givne skadesløs brev at Vorde udbetalt. Altsaa da Kravet og det paa stevnte ey er enten af indstevnte Hr: Lieutnant Steen, som hoved Mand, eller Hr: Sorenskriver Hesselberg, som Cautionist, Vorden modsagt, men allene af Hr: Lieutnant Steen forestillet, at bem/el/te paafordrede Søgemaal Vilde ankom/m/e paa Hr: Sorenskriver Hesselberg, som Skifte forvalter udi hands S/a/l/ig/ Faders Sterboe, og desaarsage ved sit indgivne Indlæg forlanget Anstand for at see indrevne Sterboetz endnu ude staaende Midler, hvilcket Citantens Fuldmægtig har besvaret at Være Citantens Sag uvedkom/m/ende, og desaarsage i følge Stevne Maalet og giorde Paastand urgered paa Dom

Thi kiendes og Døm/m/es hermed for Rætt, at bem/el/te H/err Lieutnant Steen i følge af sin paa egne og Medarving H/err Lieutnant Landsteens Veigne udstædde Obligation, som efter dens indhold ey er indfriet, ey allene bør til Citanten Hr: Assessor von der Lippe betale den derpaa Resterende Capital med 183 rdr 2 mrk 1 sk med Resterende og skadesløse Renter fra Obligationens dato til betalning skeer, men end og denne Processes Omkostning med 16 rdr: som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven, Men i fald Creditor ey skulde erholde hos benevnte Hr: Lieutnant Steen sin fulde betalning, efter Dom/m/ens Indhold, bliver Hr: Sorenskriver Hesselberg som Cautionist tillige for det manglende Citanten ansvarlig, som {Citanten} efter denne doms lovlige Forkyndelse inden benevnte tiid og Omgang efter loven bør i følge sit udstædde Skadesløs brev sam/m/e erstatte.

1756: 96b

Derefter publiceret

Lars Halversen Fielsende paa Knud Andersens Veigne udstædde Skiøde til Michel Brynilsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde og 12 Kander Malt i Gaarden Øwre-Syslach dat: 13 Maij 1756 vid: fol: 530

Og som ey Videre for Rætten fremkom blev til Attestation fremlagt den over de Kongl/ige Skatter forfattede Restance beløbende 618 rdr 3 mrk 5 sk.

Radøe Skibbreede!

[1756] D/en 15de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Radøe Skibbreede satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 79 findes tilførte untagen at udi Erich Børchelands Stæd som er svag blev antagen Knud Nielsen Marøen som forhen har aflagt sin Laug Rettes Mands Eed

Og blev publicered de sam/m/e ordre som Ved nestforrige Tingstæd og tillige efterfølgende seenere ankomne ordre.

Dernæst publiceret

Deres Excellence Hr: Stiftsbefalings Mands Com/m/unication af det Kongl/ig Rescript at Tiende skal svares over allt af all slags fisk saavel Sild som anden fisk dat: 4 Maij 1756

Ligeleedis hans Excellences ordre til at eftersøge en disserterende Delinqvent fra Sundmør navnlig Rasmus Jensen Biørneseth dat: 6 Maij 1756

1. Anne Marie S/a/l/ig/ Lausens udstædde bøxelsæddel til Ole Magnesen paa 16 Mark Smør 11 Kander Malt i Gaarden Ulvatten dat: 16 april 1756 med Rev: ej dat

2. Jan Gudmunsen Hielmens bøxelsæddel til Hermund Monsen Haaland paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Haaland dat: 15 Maij 1756 med Rev:

3. Halvor Olsen Taasches bøxelsæddel til Knud Johannesen Indhelle paa 6 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Indhelle dat: 25 8ber 1755 med Rev:

4. Justitz Raad Gartners bøxelseddel til Aamund Johannesen paa 6 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Bøe dat: 6 April 1756

5. ditto hands bøxelseddel til Knud Jonsen paa 11 1/2 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Nedre Qvalem dat: 3 Jan: 1756

6. ditto hands bøxelseddel til Niels Olsen paa 6 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Hauland dat: 23 april 1756

7. ditto hands bøxelseddel til Rasmus Halversen paa 5 3/4 Mark Smør 4 1/2 Kande Malt dat: 3 Jan: 1756 i Gaarden Nedre Qvalem

8. ditto hands bøxelseddel til Christen Pedersen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Bøe dat: 6 april 1756

9. Frue S/a/l/ig/ Lausens bøxelseddel til Ole Simensen paa 9 Mark Smør 1/4 tønde Malt i Waagenes dat: 23 febr: 1756 med Rev: ej dat

10. H/err Wilhelm Frimands bøxelseddel til Niels Olsen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Nedre Morchen dat: 3 Dec: 1755

1756: 97

11. Ditto hands udgivne bøxelseddel til Knud Monsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Øfre Tvedt dat: 12 Decbr: 1755 med Rev:

12. ditto hands bøxel seddel til Ole Olsen Reistad paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Reistad dat: 4 febr: 1756 med Rev:

13. H/err Stifts Praust Ole Tidemans bøxelseddel til Christian Johannesen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Waagstøl dat: 23 febr: 1756 med Rev:

14. Frue Lausens bøxelseddel til Ole Larsen Instefiorden paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 2 Mæler 6 Kander Malt i Gaarden Søre Lie dat: 17 april 1756 med Rev:

15. Jonas Pedersen Gensbergs bøxelseddel til Rasmus Rasmusen paa 9 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Lille Tvedt dat: 12 Decbr: 1755

16. Afg: Assessor Lausens bøxelseddel til Joh: Johannesen Borcheland paa 18 Mark Smør 20 1/2 Kande Malt i Gaarden Nedre Tvedt dat: 20 9ber 1754 med Rev: ej dat

17. Peder Christensen Indre Helles bøxel seddel til Ole Christensen paa 6 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Indre Helle dat: 22 Martij 1756 med Rev:

18. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Dahle d/en 23 8ber 1755 efter afgangne Marthe Andersdatter Dahle vid: fol: 530

19. Hr: Willum Frimans udgivne bøxelseddel til Lars Haagensen paa 9 Mark Smør 4 1/2 Kande Malt i Gaarden Nordre Morchen dat: 15 Maij 1756

Procurator Otthesen mødte for Citanten Hr: Told Inspecteur Gelmeyden og fremlagde et Stevne Maal dat: 24 April sist leeden hvorved Mons Endresen Sletten til i dag er ind stevnt for 3de aars Resterende Landskyld med Videre efter Stevne Maaletz Indhold.

Den indstevnte Mons Endresen Sletten vedtoeg lovlig Varsel, siigende ey at have negtet Citanten den Resterende Landskyld, naar hannem afstaaes den jærde støcke som Citanten har under sit brug underlagt, men tilhører den Jordepart som den indstevnte skatter og skylder for, hvilcket naar ham afstaaes den fulde Landskyld skal betales, imidlertiid forlanger hand Sagen udsatt indtil hand med Contra Stevning kand faae Citanten indkaldet til Aastæden, for at lade granske det støcke Marck Citanten har fra den indstevntes Part taget til brug under den Part som Citanten har bortforpagtet.

Otthesen Replicerede at hand ey kunde agnoscere den ind stevntes saa løse foregivende siden hand ey veed hvorleedis sam/m/e medfører Rigtighed eller ikke, desuden kunde saadant ey giøre ham berettiget at inde holde Landskylden i saa lang tiid nemlig 3 aar beløbende sig aarlig 1 rdr 5 mrk 8 sk som giør 4 rdr 4 mrk 8 sk og 4de pænge sam/m/e 3de aar 1 rdr 2 mrk 10 sk til hvis betalning med 4 rdr i Processens Omkostning protesterende alt saa imod den begierte Udsættelse og paastoed Dom.

Den indstevnte sagde det hand paa Resterende Landskyld har betalt med foster Leye 1 rdr 4 mrk, dernæst giort 4 fløttninger fra Sletten til Byen á 20 sk hver gang er 5 mrk

1756: 97b

nok for en Liaae og et par Aare som hands nemlig Citantens folck har faaet 1 mrk, som den indstevnte formoder bliVer decourteret, og Vedbliver som forhen sin forrige begier om Sagens Anstand

Otthesen kunde ey heller tilstaae dette siste tilførte saa som hand derom ikke fører ringeste beviis og Comparenten er uvidende hvad Sam/m/enhæng dermed kand have, thi protestered hand paa endelig Dom i Sagen.

Eragtet

Efter den indstevnte Mons Endresens forlangende for Ved Contra Stevning at begiegne Sagen og paa Aastæden at lade skiønne hvorvidt hands foregivende medfører Rigtighed om det støcke Marck som Citanten har under et andet brug henlagt og skulle henhøre under den indstevntes brug hvor af skattes og skyldes, bliver Sagen givet Anstand til næste ting, da den indstevnte imidler tiid naar Stevning er udtaget haver at lade sam/m/e anviise til beram/m/else for mig, at det omtvistede Støcke marck kand Vorde begrandsket i Vedkommendes lovlige tilkaldelse.

Procurator Otthesen ligeleedis paa Citanten Hr: Told Inspecteur Gielmeydens Veigne fremlagde en Contra Elling Sletten forfattet skriftlig Stevning under 24 April sistleeden for 3de Resterende Aars Landskyld med Videre.

Den indstevnte Vedtoeg lovlig Varsel, siigende ey at Vil nægte Citantens Landskyld naar hand faaer det støcke Marck og Ager støcke som til hands brug er lagt men Citanten har og bruger under den Part som Forpagteren har faaet til Leye, og forlanger den indstevnte ligeleedis Udsættelse for ved Contra Stevning til Aastæden at lade besigtige det støcke Marck som tilhører med Rette hands bøxlede Jorde part men som melt af Citanten bliver brugt af hands forpagter.

Otthesen sagde at endskiøndt den af Elling Sletten giorde forestillelse som dog er upaalidelig kunde medføre rigtighed saa er det dog en Post som er adskilt fra den paastevnte og i 3de Aar indeholte Landskyld, beløbende sig i alt til 6 rdr 1 mrk 2 sk 3die Aars tage indbereignet, thi protesterede hand kraftigst imod den begierte Udsættelse i denne paastevnte reene Sag men paastoed dom til betalning med Erstattning for Processens Omkostning med 4 rdr.

Den indstevnte Vedblev endnu som før sin begier om Udsættelse for at afbeviise sin Uskyldighed ved Aastæds begrandskelse

Eragtet

Den forlangte Udsættelse og Anstand til næste ting bevilges, at den ind stevnte imidlertiid Ved sin

1756: 98

belovede Contra Stevning til Aastæden kand faae sin forestillelse beviist og sit fornødne Forsvar besørget, da hand imidlertiid naar Stevning er udtaget haver sam/m/e at anviise til beram/m/else, naar Sagen paa Aastæden kand vorde foretaget

D/en 17de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

Lars Larsen Erstads udgivne Skiøde til Knud Rasmusen Øfre Manger paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Øfre Manger dat: 15 Maij 1756 vide fol:

Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten, thi blev den af Fogden frem lagde Restance for de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin Attestered beløbende til 388 rdr 9 sk

Ahlenfit Skibbreede

[1756] d/en 17de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Øverværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 80 findes tilførte,

For dette Skibb: blev de sam/m/e Anordning[er] og ordres oplæste som for nestforrige Skibbreede

Derefter publicered

1. Lars Andersen Søre Echeland og Erich Danielsen Mølcheraaens udgivne bøxelseddel til Ole Andersen Levestad paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Søreaas dat: 17 Maij 1756 med Rev: ej dat

2. Skifte brev forrettet paa Gaarden Sættre d/en 30 Sept: 1755 efter afg: Halsteen Iversen vid: fol: 530.

3. Johannes Iversen Teigland og Johannes Olsen Hitlands ud givne Skiøde til Ole Aschildsen Hopland paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Hopland dat: 17 Maij 1756

4. Ole Halvorsen Frechaugs udgivne bøxelseddel til Hans Larsen Yttre Giervig paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Yttre Giervig dat: 17 Maij 1756 med Rev: ej dat.

D/en 18de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt

1. Aflyst og udslettet Hans *Niesen Nedre Mundahls udgivne Pante Obligation stoer 90 rdr dateret 28 Julij 1746 til Creditor Ole Bleege som derfor ved paateignet qvittence af 23 Jan: 1756 har faaet sin fulde betalning hvorfor sam/m/e af Pante bogen udslettes.

2. Publiceret Hans Nielsen Nedre Mundahls udgivne Skiøde til Aasene Capels Kierke Almue paa 1 Løb Smør i Gaarden Mundahl dat: 17 Maij 1756 vid: fol: 531.

3. Anders Olsen Hilland, Thomas Hatten, Ole Jensen Sellevold og Knud Johan/n/esen Soltvedt paa egne og Myntlingers Veigne deres udgivne bøxelsæddel til Anders Arnesen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 3 Mæler Malt i Gaarden Soltvedt dat: 18 Maij 1756 med Rev: ej dat.

Og som ey videre Sager for Rætten efter Paaraab frem kom blev til Attestation fremlagt den forfattede Restance beløbende 421 rdr 1 mrk 6 sk

Herløe Skibbreede

[1756] d/en 19de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue i Over-

1756: 98b

Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 82 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Anordninger og ordre oplæste som ved næstforrige Skibbreede.

Dernæst publiceret følgende

1. Skiftebrev forrettet d/en 26 Martij 1756 efter afdøde Ingebor Anders Datter Haatoft. vid: fol:

2. ditto forrettet d/en 26 Martij 1756 efter Johannes Larsen Yttre Bragstad vid: fol:

3. Aflyst Zacharias Fæsters udgivne Pante Obligation dat: 28 Jan: 1737 til Creditor Assessor Lausen paa Capital 200 rdr som er siden til Prausten H/err Ahrens transporteret og d/en 3 Nov: *1756 (1755) Qvitteret og af Pante bogen udslettet

4. Sorenskriver Johan Garmans Auctions Skiøde til Encken Brithe Hansdatter Tvedt paa 1 p/un/d 9 Mark Smør i Skatteskyld i Gaarden Øwre Tvedt dat: 7 8ber 1755 vid: fol:

5. ditto auctions Skiøde til Ole Hansen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør i Gaarden Øfre Tvedt ditto dato.

6. ditto Auctions Skiøde til Ole Michelsen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Nedre Tvedt ej dat

7. ditto Auct: Skiøde til Baste Knudsen Tvedt paa 2 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Øwre Tvedt ej dat

8. ditto Auct: Skiøde til Niels Michelsen Holme paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Holme ej dat

9. ditto Auct: Skiøde til Lars Monsen Holme paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i ditto Gaard Holme ej dat

10. Ole Michelsen Nedre Tvedts udgivne Pante Obligation til Anders Paulsen Toft paa Capital 50 rdr dat: 27 8ber 1755 vid: fol: 531

11. Gustav Dohndorfs udgivne Pante Obligation til Provstinde S/a/l/ig/ Magister Peter Bredahls paa Capital 99 rdr og derfor pant satt 1/6 deel Løb Smør og 1/6 tønde Malt i Gaarden Sunde dat: 10 8ber 1755 vid: fol:

12. Hans Jansen Rong paa sin Myntling Niels Jansens Veigne hands udstædde Skiøde til til Paul Sørensen og Peder Arnesen Hagen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Røsetter dat: 25 8ber 1755 vid: fol:

13. Mad/a/me Apollone S/a/l/ig/ Edvarsens udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen Biørcheland paa 18 Mark Smør i Gaarden Schiellanger dat: 9 Jan: 1756 med Rev: ej dat.

14. Hendrich Bruses bøxelsæddel til Rasmus Nielsen paa 3 skillings Jord udi Gaarden Nore Selle dat: 21 Junij 1755

15. ditto hands bøxelseddel til Johannes Knudsen paa 3 skillings Jord udi ditto Gaard Nore Selle dat: 23 Junij 1755

16. Anne Marie Pogenberg S/a/l/ig/ Assessor Lausens udgivne declaration om det af hændes S/a/l/ig/ Mand Assessor Lausens udgivne Skiøde dat: 21 Martij 1754 til nu afg: Teves Ibsen paa Gaarderne Blom og Søre Selle er ugyldig, med Videre dat: 10 Maij 1756 vid: fol:

17. ditto hændes udgivne bøxelseddel til Johannes Andersen Hopland paa 18 Mark Smør 1/4 tønde Malt 1/2 faar i Gaarden Schintvedt dat: 12 Martij 1756 med Rev:

1756: 99

18. Christen Montagnes udgivne bøxelseddel paa Frøchen Lillienschiolds Veigne hands udgivne bøxelseddel til Mons Andersen paa 21 Mark Smør i Gaarden Harchestad dat: 25 febr: 1756 med Rev:

19. Frue Kroghs bøxelsæddel til Anders Magnesen paa 9 Mark Smør 1/8 huud 6 Kander Malt i Gaarden Fromreide dat: 24 Martij 1756 med Rev:

20. Ole Olsen Idens bøxelseddel til Stephen Christensen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Wigebøe dat: 24 febr: 1756 med Rev:

21. Anders Jacobsen Follesøes udgivne Pante Obligation til Hans Waage paa 50 rdr dat: 11 Maij 1756 vid: fol: 533.

22. Thomas Olsen Brevigs Skiøde til Ole Thomesen Rong paa 3 Mark fisk i Gaarden Rong dat: 19 Maij 1756 vid: fol:

23. Birthe Hansdatter S/a/l/ig/ Anders Tvedtens Enckes Skiøde til Lars Nielsen Grasdahl paa 1 p/un/d 9 Mark Smør i Gaarden Øfre Tvedt dat: 19 Maij 1756 vid: fol:

24. Niels Møsche og Erich Landeraas bøxelsæddel til Paul Samsonsen paa 1 p/un/d 3 3/17 Mark fisk i Gaarden Wiig dat: 19 Maij 1756 med Rev:

25. Michel Huusebøe Otthe Taasche Knud Taasche og Ole Marøens bøxelseddel til Jonas Gudmundsen paa 13 1/2 Mark Smør 6 Kander Malt 1/4 faar 9 Mark fisk i Gaarden Taasche dat: 19 maij 1756 med Rev:

26. Mons Olsen Tosvigs bøxelseddel til Lars Pedersen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt 1/4 faar i Gaarden Haatoft dat: 19 Maij 1756 med Rev:

27. ditto hands udgivne bøxelseddel til Iver Selgestøe paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt 1/4 faar i ditto Gaard ditto dato

28. Ole Thomesen Rong paa Marie Clemetsdatters Veigne udgivne Skiøde til Ole Clemetsen Rong paa 3 (8?) Mark fisk i Gaarden Rong dat: 19 maij 1756

D/en 20de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og frem kom til publication

1. Gustav Dohndorfs Overdragelse og transport paa sin halve eyende deel udi Gaarden Lille Bergen til sin Svoger Søren Rosenqvist dat: 15 Maij 1756 hvormed Var af dags dato annecteret attest af Pantebogen hvorvidt denne Ejendom med Pante Forskrivning Var behæftet, vid: fol: 533.

2. Syneve Tønnesdatter med Laværge Baste Tvedt og Knud Haaversen Nedre Tvedts udgivne Skiøde til Aamund Aamundsen paa 15 Mark Smør 8 Kander Malt 1/6 faar i Gaarden Erstad dat: 19 Maij 1756. vid: fol: 532 og 533.

3. Johannes Bastesen Refsgaards declaration at Johannes Halversen Moldeklev hands tilkom/m/ende Hustrue og hændes tilkom/m/ende Mand i fald den første Mand {skulle bibe} skal beboe hands tilhørende Gaard i Moldeklev skyldende 18 Mark Smør 8 Kander Malt dat: 20 Maij 1756 vid: fol:

Og som ey fleere Sager efter paaraab fremkom for Rætten da den fra sistleeden Høste ting indstevnt af Jacob Revschaar Contra Anders Aadland i midlertiid er forligt blev Restancen for indeværende Aars skatter attestered beløbende 507 rdr: 4 mrk 7 sk

1756: 99b

Hossanger Skibbreede

1756 d/en 21 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossanger Skibb: paa Ting stædet Bernestangen i Over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 84 findes tilførte som alle mødte untagen Lars Mielstad, i hands Stæd Anders Hustrulie, Mons Angeschaar for Gudmun Tvedten, Anders Bernes for Knud Byseim som alle havde forfald og selv havde leyet benevnte Laug Rættes Mænd.

For dette Skibbreede blev den Kongl/ig Anordning og Videre Ordres oplæste som ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publiceret

1. Skiftebrev forrettet paa Hustrulie d/en 7 Julij 1755 efter afg: Ingebor Bergesdatter

2. ditto paa Mielstad d/en 29 8ber 1755 efter Niels Hermundsen

3. ditto paa Hole d/en 29 8ber 1755 efter Fuuse Nielsen

4. Halver Johannesen Fotlands udgivne bøxelseddel paa egne og Med Ejeres Veigne til Johannes Halversen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Fotland dat: 21 Maij 1756 med Rev:

5. Mons/ieu/r Kierulfs paa biskop Pontoppidans Veigne udgivne bøxelseddel til Peder Erichsen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 4 Kander Malt og 2/3 faar i Gaarden Fielschaal dat: 29 Nov: 1755

6. H/err StiftsPraust Tidemans udgivne bøxelseddel til Magnus Søfrensen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Galteland dat: 12 Maij 1756 med Rev

7. Capitaine Bryggers udgivne bøxelseddel til Sieur Rasmusen Fielschaal paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Østre Kleppe dat: 5 Maij 1756 med Rev: ej dat.

D/en 22de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

8. Helje Nielsen Watzells bøxelsæddel til Niels Olsen Møxter paa 18 Mark Smør i Gaarden Egemoe dat: 21 Maij 1756 med Rev:

9. Anders Johannesen Hannestvedts udgivne bøxelsæddel til Torres Joensen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Nedre Kleppe dat: 22 Maij 1756 med Rev: ej dat.

Sager frem kom ey for Rætten efter paaraab

Restancen for dette Aars skatters 1ste og 2 termin beløber 368 rdr 2 mrk 4 sk

(1756: 99b)

Echanger Skibbreede

[1756] D/en 24de ejusdem (Maij) blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echanger Skibbreede paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 86 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Anordninger og Ordres oplæste som ved nestforrige Skibb:

Dernæst publiceret følgende

1. Hr: Lyder Fasting ved sin Hustrue Marie Elisabeth Fasting udgivne bøxelseddel til Mons Monsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Nore Qvinge dat: 5 Maij 1756 med Rev: ej dat

2. Magne Olsen Yttre Hindeneses udgivne bøxelseddel til Hans Johannesen paa 20 Mark Smør i Gaarden Indre Hindenes dat: 24 Maij 1756 med Rev: ej dat.

1756: 100

3. Joen Helgesen Fyllingens udgivne Skiøde til Axel Nepstad paa 9 Mark Smør 3 3/4 Kande Malt og 1/6 deel faar i Gaarden Fyllingen dat: 9de Junij 1755 vid: fol:

4. Axel Nepstads udgivne bøxelsæddel til Joen Helgesen paa 27 Mark Smør 11 1/4 Kande Malt og 3/6 deel faar i Gaarden Fyllingen dat: 9 Junij 1755 med Rev: ej dat

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Citanten Mons Olsen Qvinge Soldat og staaende Ved Hr: Major Beyers Compagnie fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting Tiid og Stæd har indstevnt Aschild Andersen Nipen og Ellev Heggernes som de der begge har oplucket hands Kiste og deraf taget 1 pænge paa 4 mrk og 5 rdr i andre pænge, derom at anhøre de indstevnte Vidner Hans Langedahl og Ole Olsen Langedahl, for derefter at erholde et lovligt tings Vidne

De indstevnte blev 3de gange paaraabt, men ingen mødte untagen Aschild Andersen Nipen, thi blev Stevne Vidnerne Ole Arnesen og Ole Johannesen Øfre Echanger fremkalte som efter aflagd Eed afhiemlede Stevnemaalet det de sistleeden Løverdag 14 dage siden har indstevnt Ellev Heggernes at møde til dette Ting tiid og Stæd fordie hand var en Medhielpere eller raadfører at opbrecke Citanten Mons Olsen Qvinges Kiste og deraf udtaget en Pænge paa 4 mrk og 5 rdr i andre Pænge, derom at anhøre Vidner tillige som og fordie hand Varskuede eller advarede de Mænd paa Langedahlen og dessens Opsiddere at røm/m/e Gaarden

De indstevnte Vidner Hans og Ole Olsen Langedahl mødte vedtagende lovlig Varsel.

Aschild Andersen Nipen mødte, som tilstoed det hand i dette Aar i Fastens tiider haver opbrecket Mons Olsen Qvinges Kiste og deraf udtaget en 4re mark daler men de øvrige Pænge 5 rdr 1 mrk 4 sk leverte Mons Olsen Qvinge ham selv, og belovet desuden den øvrige Rest 6 rdr 4 mrk 12 sk at betale ham Et Aar der efter, naar hand sam/m/e havde fortient og erhvervet, og forlanger Comparenten Sagen udsatt til næste ting for at indkalde sine Vidner nemlig Ellev Heggernes og Ole Langedahl og Tørres Langedahl, da hand og agter at beviise at den Pænge som var en 4 mrk daler som Comparenten bortog af hands nemlig Citantens Kiste Var ham tilhørende hvilken Citanten med fleere Pænge har frataget ham for 2de Aar siden Ved S/anc/te Hans dags tiider

Hr: Lieutnant Bector \som/ paa Citantens Veigne var til stæde forlangte de nu mødende Vidner afhørte, og efter at Eeden af lovbogen for dem var oplæst og behørig formaning Var dem given fremstoed det første Vidne

Hans Langedahl og efter aflagd Eed forklarede følgende, det Elev Heggernes kom til Gaarden Langedahl 14 dage for VorfrueMisse tiligt om Morgenen og tiltalte Vidnet efter at hand havde talt med Vidnetz tieniste pige tilforn det hand ey gav sig om at Vidnet eller hands Naboe Var tilstæde paa Gaarden, siden hand Vilde tale med Mons Olsen Qvinge der tiente hos Tørres Langedahl, hvad enten hand Vilde tilstaae om hand havde

1756: 100b

taget Aschild Nipens Pænge eller ey, da det kand baade være og ikke om hand nemlig Ellev Heggernes kom tilbage med Mons Olsen Qvinge eller ikke, sigende tillige at Aschild Nipen Var ved Søen, Aschild Nipen tilspurte dette Vidne om hand ey saae at Mons Olsen Qvinge leverte ham Pængerne og lovede at betale ham de øvrige Resterende Pænge til Vaaren Aaret der efter. Vidnet svarede det hand saae at Aschild Nipen holdt Pænger i haanden, men om bem/el/te Aschild selv havde taget dem eller faaet dem af Mons Qvinge veed Vidnet ey at forklare, dog hørte Vidnet at Ellev Heggernes sagde jeg Vil høre om Aschild og Mons er forligte om Pængerne, da saae Vidnet at de haandtoeg hinanden at de skulle Være forligte da Mons svarede ja, og belovede at betale Aschild Nipen de Resterende Pænge om et Aar derefter, og hørte hand sam/m/e tiid at de Pænge Aschild sam/m/e tiid fick og forvarede Var 5 rdr 1 mrk 4 sk og at de pænge som endnu Restede og Mons lovede hand skulle faae Var 6 rdr 4 mrk 12 sk Videre havde Parterne ey dette Vidne at tilspørge

Det 2det Vidne Ole Olsen Langedahl aflagde ligeleedis sin Eed og forklarede følgende, det hand den sam/m/e Dag 14 dage for VarsMisse paa Gaarden Langedahl da hand Var i tieniste hos Tørres Langedahl, hvor Mons Olsen Qvinge sam/m/e tiid var hørte hand ude paa Marken da Mons Olsen Ellev Heggernes og Aschild Nipen Var samlet, at bem/el/te Ellev Heggernes og Aschild Nipen tilspurte Mons Olsen om hand Vilde tilstaae at hand havde taget Aschild sine Pænge, som Mons Olsen da negtede, men da de alle kom i Tørres sin Stue sagde Mons Olsen ja lad mig have taget dem nemlig Pængerne, hvor næst Vidnet saae at Aschild Nipen med en afbrudt Liaae obnede Mons Olsens Kiste, men saae ey hvad enten Aschild toeg Pængerne deraf eller ikke, siden da de kom ind i Stuen saae hand Aschild reigned eller talte Pængerne, da hand hørte at der var 5 rdr 1 mrk 4 sk og en heel slet daler, som Mons Olsen Qvinge fra Aschild Nipen fick tilbage, lige som og Vidnet saae og hørte at Mons Olsen og Aschild, toeg hinanden i haand paa at være forligte saaleedis at Mons Olsen paa et Aars tiid derefter skulle betale Aschild de Resterende Pænge, men førend forliget var sluttet, saae hand Mons Olsen kastet sine Klær uden om bue dørren siigende til Aschild, du kand \faae/ dem paa Pængerne, hvortil Aschild sagde trænger du ey om dine Klær vil jeg lade 2de Mænd see derpaa at du leverer mig dem. Parterne efter tilspørsel havde dette eller forrige Vidne ey videre at tilspørge.

1756: 101

Citanten beklaget sig at Være bleven overfaldet af Aschild Nipen og Ellev Heggernes samt af dem bleven slagen, men ey derom at kunde faae Vidnesbyrd, i øvrigt benegtede at have giort noget forliig med Aschild Nipen

Den indstevnte vedblev sine forrige Paastand om Sagens Anstand til næste ting, da og Ellev Heggernes faaer gives Lavdag

Eragtet

Sagen gives Anstand til næste ting efter den indstevnte Aschild Nipens forlangende for ved Contra Stevning at indkalde sine Vidner ligesom og den nu ey mødende Ellev Heggernes til sam/m/e tiid forelægges Lavdag.

D/en 25de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og da ey fleere Sager efter paaraab fremkom for Rætten blev den forfattede Restance Attestered der for 1ste og 2den termins Skatter beløber 397 rdr 3 mrk 13 sk

Mielde Skibbreede

[1756] d/en 28de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibbreedes Almue paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 87 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Forordninger og ordre oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publiceret

Berge Litland og Erich Rachnes sin bøxelsæddel til Mons Olsen Wichne paa 1 pd: 9 3/4 Mark Smør i Gaarden Wichne dat: 21 Maij 1756 med Rev: ej dat:

2. Medea Dorothea Bugge S/a/l/ig/ H/err Iver Legangers udgivne bøxel seddel til Mons Knudsen paa 1/2 Løb 1 3/4 Mark Smør 9 1/4 Kande Malt i Gaarden Nore Wefle dat: 15 Decbr: 1755

3. Amanuensis Kierulf paa biskop Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Anders Larsen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Korn 1/6 huud i Søre-Reistad dat: 24 Maij 1756 med Rev:

4. Gullach Johannesen Gierstads bøxelsæddel til Johannes Gullachsen paa 12 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Gierstad dat: 28 Maij 1756 med Rev: ej dat:

5. Mad/a/me Edvarsens bøxelsæddel til Erich Andersen paa 1/2 Løb 6 Mark Smør i Rønhofde dat: 22 Maij 1756 med Rev: ej dat

6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Niaastad d/en 27 Nov: 1755 efter afg: Mons Larsen vide fol: 533

D/en 29de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og da ingen Sager til dette Ting var indstevnt blev den forfattede Restance over 1ste og 2den termins Skatter attesteret der beløber 345 rdr 1 sk:

Arne Skibbreede!

[1756] d/en 31 ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Arne Skibbreedes Almue paa Tingstædet Nedre Mielde i Over værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 89 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Anordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Skibbreede blev oplæste.

Dernæst publiceret

Skiftebrev forrettet d/en 18 Nov: 1755 efter afdøde Lars Pedersen Seim.

2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Indre Sognstad d/en 17de Sept: 1755 efter afg: Malene Monsdatter

1756: 101b

3. Carl Friderich Proms udgivne Skiøde til Herman Danielsen paa en Søeboe og Loft med felles Vinde bestaaende i Store Sandvigen dat: 2 Jan: 1749 vid: fol: 533.

4. Evert Hansens Skiøde til Christopher Lahusen paa et Huus staaende i Store Sandvigen dat: 28 april 1756

5. Christopher Lahusens udgivne Pante Obligation til H/err Regiment Feltskier Diedrich Lexau paa Capital 150 rdr dat: 30 April 1756

6. ditto hands udgivne Pante Obligation til Hans Frørop paa Capital 50 rdr dat: 3 Maij 1756 vid: fol: 534

7. Udslettet og aflyst Niels Kiøstadius sin udgivne Pante Obligation til Kors Kierkens Skoles Forstandere under dato 8 Aug: 1755 paa Capital 900 rdr da sam/m/e efter Peter Stamans Qvittering paa samtlige Christi Krybbes forstanderes Veigne d/en 27 Martij 1756 er indfriet og betalt og altsaa af Pantebogen udslettet

8. Mad/a/me Else afg: Jochum Schrams udgivne Skiøde til Niels Kiøstadius paa Gaarden Eisvog med pertinentier dat: 6 aug: 1755

9. ditto hændes oprettede Kiøbe Contract med Johan Hendrich Grybel om bem/el/te Eisvog dat: 24 April 1755.

10. Niels Kiøstadius sit udgivne Skiøde til H/err Pastor Johan August Buttner paa bem/el/te Gaard Eisvog dat: 27 Martij 1756

11. Hr: Pastor Johan August Butners udgivne Pante Obligation til Sing/neu/r Jaen Frøchen paa hands Myntlinger Jan von de Velde Frøchen og Lydia Frøchens Veigne paa Capital 1490 rdr dat: 27 Martij 1756 fol: 535.

12. Inger Lucia Mørchs udgivne bøxelseddel til Johannes Gregoriusen paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud i Gaarden Indre Arne dat: 13 april 1756 med Rev: ej dat

13. H/err Stiftspraust Tidemans udgivne bøxelseddel til Ole Jensen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Tuenes dat: 22 Maij 1756 med Rev:

Og som ey Videre for Rætten fremkom af Sager eller dislige blev den af Fogden forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin attestered beløbende 510 rdr: 5 mrk 9 sk

Aastæds Sag

Anno 1756 d/en 11 Junij indfandt jeg mig paa Gaarden Nedre-Fyllingen i Schiolds Skibbreede beliggende for sam/m/e stæds efter Reqvirenten Anders Ingebrictsens forlangende at foretage en lovlig besigtelses og taxations Forrettning over hands tilhørende og paaboende Gaards Huuser med Videre efter bem/el/te hands Reqvisitions og Indvarslings Skrift dateret 5 Maij sistleeden, hvorpaa var teignet saavel min Sorenskriver Garmans berammelse til Forrettningens Foretagelse til den/n/e dag som og Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smithes ligeleedis paa-

1756: 102

teignede ordre til bøygde LehnsManden Niels Dyngeland paa hands Veigne at opnevne de behøvende Lavrettes og besigtelses Mænd, som LehnsManden sagde at Være følgende Jacob Jacobsen Bynes, Iver Paulsen ibidem, Lars Larsen Søraase, Lars Olsen Smøraas, Chrispinus Iversen Fiøsanger og Lars Nielsen Søraas som alle mødte, bemelte Reqvisition som Procurator Reutz fremlagde med Pænge til det stemplede Papier 6 sk paa Anders Ingebrictsens Veigne er saa lydende.

Derefter blev fremstillet de 2de Varsels Mænd LehnsMand Niels Dyngeland og Niels Stephensen for at afhiemle dette Varsel for hvem og naar sam/m/e er skeed, da de efter aflagd Eed forklarede at have forkyndt denne Varsel for Hr: RaadMand Risbrich i hands eget Paahør d/en 26 Maij sistleeden for Christian Friel paa hands Gaard Sæhlen i hands eget Paahør sam/m/e dag, for Hr: Capitain Nicol som nu møder for Vidnerne Lars Andersen Pladsen, og Lars Larsen Øfre-Fyllingen Alle paa benevnte dag, som ligeleedis møder.

Procurator Reutz for Reqvirenten forestillede for det første at hand blandt andet havde dette til Grund for denne Reqvirerede taxations og besigtelses Forrettning, nemlig 1mo at udi Skiødet findes benevnt at alle Huuser paa Gaarden skulle befindes nye og paafølgelig i gandske forsvarlig Stand uden Aabods fald som dog anderleedis vil befindes 2do At der udi Skiødet befindes nevnt Qvern som heller ikke forholder sig saaleedis, og pro 3tio at Gaardens Inventarii Hæst skulle Være af Verdie 15 rdr da den efter Reqvirentens formeening ikke befindes af den Verdie, hvorfore Comparenten for det første begierede alt forommelte at tages udi Øye siun til Vedbørlig beskrivelse og taxation

Procurator Blechingberg mødte for H/err Capitaine Nicol som og selv ved Rætten Var nerværende og i Anledning af Citantens procedur og forestillelse udbad sig en føye Samtale med H/err Capitaine til paafølgende explication ad Protocollum.

Procurator Reutz producerede til Rættens Efterrettning og Eftersiun H/err Capitaine Nicols Skiøde til Reqvirenten in Originali af dato 24 Maij 1755 og publiceret paa Schiolds Skibb: Som/m/erting d/en 27 Maij ej anni.

Procurator Blechingberg tillige med indstevnte H/err Capitaine Nicoll efter foranførte sin Procedur til Citantens Forestillelse Replicerede, at, foruden at Citanten efter nu producerede Skiøde for meere end 1 Aar siden uden(?) Paaancke har modtaget Leverance, saa kand de af hannem som Aarsage til besigtelsen, anførte

1756: 102b

3de Poster nu efter saa lang tiids forløb ikke kom/m/e i nogen ConCideration, thi den første Post betreffende Gaardens Huuser som efter Skiødetz formeld nye ere opbygde har Citanten Acqviescered med bem/el/te Huuser i den Stand de Ved tiltredelsen befandtes, den 2den Post betreffende Qvernen da Viiser Skiødet ey at Være benevnt noget Qverne Huus men som i alle andre Skiøder under Gaardens tilliggelser benevnt Qvern og Qverne Vand, som ey anderleedis kand forstaaes, end som en Rettighed at benøtte sig af Gaardens Skove og Vandfald til Qverns og Vand Løbs Indrettelse, ligesom Ved Skiødet er givet Magt inden Gaardens rette Grændser at fiske hvor ingen tilforn har fisket, at bygge Sætter og Sæter boliger om end ingen tilforn haver bygt, at giøre Ager og Eng hvor ingen tilforn haver Været med Videre, Den 3die Post betreffende Gaards hæsten som nu Vil formeenes ikke at Være af den Værd som modtaget er, saa kand H/err Capitaine Nicoll om noget af alt dette i henseende til Skiødet og tiltrædelsen ikke indlade sig udi nogen slags taxation til Aabod sig til præjudice /: hvilket desuden af Citanten Vilde blive en taabelig proposition i henseende til forvæntende Odels Løsning af den Qvidsel (Kvissel = grein av ei slekt) som har Været Selgere til H/err Capitaine Nicoll :/ men Vil Citanten formeene at hand Ved sit Kiøb fra H/err Cap: Nicoll er bleven fornermet eller begaaet, da er H/err Cap: Nicoll Villig og hermed tilbyder sig naar forlanges at igiengive Kiøberen Citanten hands udbetalte Kiøbe Summa for Gaardens Jord og alle tilliggelser naar han/n/em med Huuserne i den Stand de nu befindes tilleveres med den besættning Skiødet om melder, nemlig 12 forsvarlige Melke Kiør 1 hæst og 3 1/2 tønde Sæde Korn af havre og anderleedis Vil H/err Cap: Nicoll i det foranførte sig ikke indlade. Hvad sig det øvrige paastevnte betreffer, nemlig Skovens og Markens Uddeeling mellem Aastædet Nedre-Fyllingen og de angrænsende Gaarder Øfre-Fyllingen Pladsen og Sæhlen da Vil H/err Cap: Nicoll /: i fald hands forrige tilbud om Gaardens Afstaaelse Vorder modtaget uden Vidløftighed finde sig med de angrændsende i Mindelighed men i Vidrig fall og siden hands udstædde Skiøde bebrever Citanten Ager Eng og Skoven saaleedis som den af forrige Opsidder brugt og benøttet er og inden de Merker som hidintil til Gaarden haver tilligget og med rette tilligge bør, er H/err Cap: Nicoll fornøyet med at saavel de indstevnte Vidner som og i særdeelished Lars Jacobsen som forhen har beboet Jorden udi 21 aar og sam/m/e

1756: 103

for et Aar qvitteret om sit og angrændsendes brug giør anviisning, og i fald Citanten efter saadan Anviisning skulle blive misnøyet Vil H/err Cap: Nicoll ikke heller Være imod at Skoven for saavidt som de grændser til Pladsen og Øfre-Fyllingen vorder sam/m/enkastet og mellem bem/el/te Jorder ud deelt dog paa Citantens egen bekostning.

Procurator Reutz for Citanten holdt det til unøtte at indlade sig i Vidløftig Protocollation for derved at opholde Forrettningen men allene til H/err Capitainens forestillelse betreffende Huuserne kortelig Replicerede at det ikke er Citantens forsætt at søge nogen Erstattning hos Capitainen i saa fald men hands nemlig Citantens Intention derved er allene at faae det beskreven hvor mange Huuser og i hvad Stand sam/m/e befindes til Efterrettning i sin tiid i fald nogen Odels Arving Gaarden skulle Ville indløse, og hvad H/err Capitainens tilbud om at Ville modtage Pænge af Citanten angaar, da erklærede hand sig dertil at hand med sam/m/e ikke kand acqviescere siden hand ikke har kiøbt Gaarden paa den Maade nemlig sam/m/e at afstaae igien. For Resten Vedblev hand at urgere paa Forrettningens fremgang først med Huusernes besigtelse og taxation.

Hvor efter Rætten begav sig ud og eftersaae Gaardens Huuse for sam/m/e at beskrive og besigtige.

Og befandtes under et Tag

1mo En Nye opbygget Stue med hos og tilbygte Melke Kam/m/er med forsvarlig bordtag og alt tilhørende inden og uden til, saa intet derpaa kunde Være at udsætte, Stuens Længde Var 8 á 9 alen og 8 alen i bredde. behøver altsaa intet til Aabod

2do Paa Vestre Siden af Stuen er et *gamlet Tømret og brøst feldigt Ildhuus, sam/m/e faar nedtages og ombygges og med nydt forbeedres til sam/m/e behøver følgende Reparation da sam/m/e er 9 alen i Længde og 8 alen i bredde

3 tylter Tøm/m/er á 9 alen á 2 rdr 6 rdr

16 Voger Næver til hielp med den gamle á 24 sk 4

Sper og troe samt bortag er gott og kand bruges.

til at frembringe tøm/m/eret det gamle at nedrive og det nye

at opbygge samt Svalerne paa begge sider at opføre og i

fuldkom/m/en Stand at bringe anføres i Arbeys Lønn hvortil

4re Mand i 14 dage behøves á 24 sk daglig beløber 14

2 torvalds træer á 12 alen á 1 mrk 2

6 Kroger á 1 sk 6

------------------------

24 rdr 2 mrk 6

Procurator Blechingberg erindrede Ved den/n/e taxation at hand fandt fornøden at oplyse taxations Mændenes Ukyndighed, thi Ildhuuset 9 alen lang 8 alen bred

1756: 103b

8 omfar høy om end ingen dør Var udgiør kun 32 stocker som er 4 stocker mindre end 3 tylter hvilcke 32 stockers frem førsel ikke kand koste meer end 2 2/3 mrk. 4re bygnings Mænd kand bygge saadant enkelt huus med 4 Naaver 1 Mand Pr: Nov 4 omfar om dagen giør 2 dage Sper og troe som ere til stæde med Svalen og tæckning 3 i det høyeste 4 dage

Procurator Reutz for Citanten ansaae det unødigt at besvare denne Erindring thi om H/err Capitainen skulle synes at Lav Rættet eller taxations Mændene er gaaen uden for billigheds Grændser som dog ikke skulle Være at formode langt mindre lovlig kand beviises da findes en Lov skreven Vey hvorleedis saadant skal blive rettet, thi Vilde hand lade baade den allereede skeede og videre behøvende Skiøn og taxation fremdeelis som før ankom/m/e paa Dom/m/erens og de udnevnte Mænds billige behandling som de agter Lov Gemæs, og ansvarlig

Laug Rettet Vedblev deres taxation at sam/m/e er efter deres Skiøn rigtig, da derudi ey allene nu er 9 omfar men og desuden tømrede brøster, ligesom den angivne Arbeyds Lønn at fremføre og øxe tøm/m/eret samt Ildhuuset i alt at opbygge og i fuldkom/m/en Stand bringe ey er for høyt opført

Ved dette Ildhuus er tilsatt 2de smaae afdeelinger enten til Lem eller Sviinhuus af gam/m/el tøm/m/er nøttet uden bortag det 1ste af benevnte Afdeelinger Var 5 alen i længde og bredde det 2det 4 alen langt og 7 alen bred som nu i sin Værende tilstand blev taxered at Være \af/ Værdie tilsam/m/en 2 rdr:

Dernæst blev Høe Laden og Floeren begge under et Tag staaende efterseet som til taxation blev ansatt at behøve følgende

2 tylter Sper á 10 alen lang á 1 rdr 1 mrk 8 sk er 2 3 mrk

8 tylter udskott boer til at forbedre troet med á 2 mrk med førsel 2 4

4 torvalder á 10 alen á 12 sk 3

30 Voger Næver til taget at forbedre med á 24 sk 7 3

til Underslag under Floer Sperrene 4 støcker Kante veed á 8 alen og

6 smaae Standere der til á 3 alen lang tilsam/m/en 2 12

til Arbeyds Lønn til Laden og Floren i alt 2 2

i øvrigt fandtes bordtag med det Videre i forsvarlig Stand

------------------------

16 rdr 12

Fleere Huuser blev ey anviist til taxation ligesom ey heller Videre efter tilspørsel paa Gaarden findes da hverken Udlader eller udhuse Stald eller Qverne huus har været eller endnu er opsatt eller findes opbygt

Procurator Reutz forlangte at den anviiste hæst maatte i sin nu værende Stand vorde taxered, hvortil Mændene sagde

1756: 104

den for nerværende tiid Var af Verdie efter deres Meening 12 rdr men om sam/m/e for et Aar siden Var meere Værd \da/ og Priisen paa hæste Var høyere end dette Aar, kunde de ey videre dertil give sit Skiøn

Procurator Reutz forlangte derpaa Vidnerne til Forklaring antagne om Gaardens Skov og de gamle Merker samt hvorleedis bruget i saa fald haver Været, nemlig Lars Pladsen og Lars Øfre Fyllingen samt det aparte efter Indvarslingen godvillig mødende Vidne Erich Olsen Ladegaarden og at de efter deres aflagde forklaring følgelig Loven maatte giøre Anviisning i Marken til paafølgende Eedfæstelse, thi hvad den forrige Opsidder eller Forpagter navnlig Lars Jacobsen angaar som H/err Cap: Nicoll i sær paatrænger til forklaring da Vilde Citanten naar de øvrige Vidner ere førte nermere erklære sig hvorvidt hand kand modtage sam/m/e Vidnesbyrd uden tilkaldelse for Citanten sam/m/e at anhøre eller ikke

Procurator Blechingberg paa Cap: Nicolls Side Vilde formeene at ligesaa lidet som det ustevnte og godvillig mødende Vidne Erich Olsen Ladegaardens som et frem/m/et og Villig Vidnes Forklaring kand blive til Efterrettlighed saa meget meere Vilde hand formode at forrige Opsidderes Lars Jacobsens som nu fra Jorden og dens brug frem/m/edes forklaring kand blive *veeget aller helst i anviisning om Skovens brug mod angrendsende Ejere efter hvilken brug Citantens i rette Skiøde skal Reguleres, og ellers i alt Refererede sig til forrige tilbud saafremt Citanten ikke med forrige Opsidderes Anviisning skulle finde sig fornøyet

Reutz Refererede sig kortelig til sin forrige Paastand, med dette tillæg at det ikke staar til H/err Cap: Nicoll at føre Vidner uden lovlig tilkaldelse for Citanten, men derimod bliver det klar og unægtelig at Citantens egne Vidner efter Varselen bør stædes

Vidnet Lars Pladsen sagde sig at være 42 aar er fød paa Pladsen her Ved Nedre Fyllingen beliggende har stædse været hiem/m/e hos sin Fader Anders Andersen boende paa Pladsen har selv efter sin Faders død beboet sam/m/e stæd som bøxel Mand i 14 Aars tiid. Procurator Reutz tilspurte dette Vidne om hand ikke Veed og har hørt samt deels af egen Erfaring er bekiendt at Skifte imellem Gaarderne Nedre og Øfre Fyllingen er huuse hauene (Huusehauene) kaldet og Steenen paa Echelie i fieldet, og om ikke saavel Vidnet som hands S/a/l/ig/ Fader har holdt sig sam/m/e Merker efterrettlig uden at Viide anden Skiel og Skifte imellem sam/m/e Gaarder. 2do om ikke Vidnet paa sam/m/e Stæder kand giøre Anviisning. Til første qvestion svaret Vidnet det hand hørt at folck har sagt at Huusehauene og Steenen paa Echelie fieldet skulle Være merker imellem Øfre og Nedre Fyllingen, men om det saa er eller ikke Veed Vid[net]

1756: 104b

ey at forklare, og som disse merker skal være paa Vestre Side af Vidnetz paaboende Gaard Pladsen kaldet, har hand eller hands Fader ey holdt sig sam/m/e efterrettlig, da saadant var dem uvedkom/m/ende, eller der udi har havt noget brug, og har Vidnet ey heller hørt om andre Merker imellem benevnte Gaarder Nedre og Øfre Fyllingen til 2den qvestion svarede det hand kand anviise Huusehauene samt Steenen paa Echelie fieldet, men hvad enten sam/m/e er rette Merker eller ey kand Vidnet ey bekræfte 3tio blev Vidnet af Proc: Reutz tilspurt om hand ikke for lang tiid og mange Aaringer siden af Opsidderne paa Gaarden Øfre Fyllingen selv har hørt sige og tilstaae at forommelte Stæder vare merkerne og Skiftet imellem Øfre og Nedre Fyllingen, hvor til Vidnet svarede Ney hand af Øfre Fyllingens Opsiddere ey har hørt noget der om Reutz tilspurte Vidnet 4to om hand ikke har hørt at Hvidestenen under Fieldet som strecker sig under Fiøsanger er merke skiel imellem forbem/el/te Gaarder Øfre og Nedre Fyllingen, Vidnet svarede det Hvidestenen er merke imellem Fiøsanger og Nedre Fyllingen men ey veed om det tillige skal være et merke til Øfre Fyllingen, og har hørt der om saa tale af sin Salig Fader at den skal ligge i en Uhr med Rinden under Fieldet men dog ey kand giøre Anviisning hvad Steen det er som saaleedes kaldes 5to Om Vidnet kand forklare og anviise noget Merke Stæd efter gam/m/elt Kand og brug i Skauen imellem Nedre Fyllingen og Pladsen, der til svarede jo sam/m/e at kunde anviise efter sin S/a/l/ig/ Faders og eget brug, end og da Lars Jacobsen boede paa denne Gaard Nedre Fyllingen saavel den tiid hands fader som hand har beboet Pladsen som og saaleedis har forholdet sig længe tilforn og saalænge som Vidnet kand minde og erindre sig

Det 2det Vidne Lars Larsen Øfre Fyllingen sagde sig at Være henimod 60 aar, og beboet Øfre Fyllingen i 27 aar men i Aar frasagt sig bruget sam/m/estæds og antaget at være Huus Mand paa sam/m/e Gaard til 1ste svarede hand af Løs Snack vel har hørt om de omspurte Huuse hauene og Steenen paa Echelie i fieldet skulde Være Merker i mellem Øfre og Nedre Fyllingen, dog om Merket Huusehauene ey hørt førend nu her at sam/m/e skulle Være Merke, men om Steenen paa Echelie i fieldet har hand hørt det af løs snack for et Aars tiid siden men ey før og har Vidnet i den tiid hand har beboet Øfre Fyllingen ey holdt sig disse omspurte Merker efterrettlig dog kand Vidnet giøre Anviisning saavel paa Huuse hauene som Steenen paa Echelie fieldet,

1756: 105

for det 3die blev dette Vidne i sær af Proc: Reutz tilspurt om hand kand benevne og anviise de Stæder som efter gam/m/el Kann og brug egentlig skal være Skielrum og Skifte imellem Øfre og Nedre Fyllingen, Vidnet svarede at de Merker ham har Været underviist om af de gamle som har været hands formænd og Naboe paa Øfre Fyllingen og hvilcke Vidnet har holdt sig efterrettlig udi all hands tiid er Echelie Kleiven paa Vestre Side og paa Søre Siden af Echeli Steenen, samt i Syd Ost fra Echeli Kleiven og paa høyeste Botnehauen, paa denne Kandt Veed Vidnet ey fleere Merker at angive imellem de omspurte 2de Gaarder Nedre og Øfre Fyllingen 3die qvestion til forrige Vidne blev af Proc: Reutz forbigaaet til 4de qvestion svarede Vidnet at have hørt at Hvidestenen skal være \Merke/ imellem Øfre Fyllingen og Fiøsanger men Veed ey om Pladsen naaer derudi men Pladsens Merke naaer i Øfre og Nedre Fyllingens Merker paa Syndre og østre Side da bem/el/te Hvidsteen ligger over Gaarderne i en Nordost, kand giøre saadan Anviisning herom som forrige Vidne forklaret haver til 5te svaret Ney at ikke kunde anviise noget Merke imellem Nedre Fyllingen og Pladsen og ey har hørt \om/ noget Merke imellem sam/m/e.

Det 3die mødende Vidne Erich Olsen Ladegaard sagde at Være 53 aar gam/m/el har tient sin Fader herpaa Gaarden Nedre Fyllingen navnlig Ole Anthoniusen i 7 aar og det henimod 30 aar siden eller lidt derover, samt tient 1 aar paa Øfre Fyllingen hos Encken Gitlov efter at hand kom fra sin Faders tieniste, blev ligeleedis efter given formaning at udsiige sin Sanhed tilspurdt de fremsatte Qvestioner for forrige Vidner. til 1ste svaret Vidnet det hand veed og har hørt af de gamle at Huuse hauene, Sør hauen og Steenen paa Echeli fieldet skal Være Merker imellem Øfre og Nedre Fyllingen, og har Vidnetz Fader i sin tiid holdt sig sam/m/e Merker efterrettlig. til 2den qvestion svaret at paa bem/el/te Stæder kand hand Sc: Vidnet giøre Anviisning 3die qvestion er under den 1ste besvaret Om 4de Qvestion Viste Vidnet ikke noget at svare til Til 5te qvestion svaret Vidnet ligeleedis ey at Viide om nogen Merker imellem de omspurte Gaarder har været eller endnu findes. Procurator Blechingberg uden at binde sig til dette Vidnes forklaring i anledning af i rette lagde Skiøde tilspurte Vidnet om hand kand giøre nogen forklaring eller Anviisning paa de Kann eller Merker som Nedre og Øfre Fyllingens samt Pladsens Opsiddere udi brug holte sig efterrettlige i de Aaringer da forrige Opsidder Lars Jacobsen brugte Gaarden Nedre

1756: 105b

Fyllingen. Vidnet svarede det hand ey veed derom siden hand er for saa lang tiid siden er kom/m/et fra Gaarden Nedre Fyllingen

Proc: Blechingberg siuntes at der nu er spilt alt for megen tiid med den af Citantens fuldMægtig anstillede examination, hvorved dog intet andet kand oplyses end om Gaarderne Øfre og Nedre Fyllingens samt Pladsens Opsiddere havde giort Anviisning paa den af dennem havte upaaklagede og udisputerte brug saaleedis som H/err Cap: Nicoll strax haver proponeret med tilbud i fald Citanten fantes misnøyet om Skovens sam/m/enkastelse og Udlodning hvortil hand sig endnu Refererer

Procurator Reutz sagde at naar Vidnerne efter forhen giorte Anviisning først er blevne i Eed tagne om deres giorte forklaring Vil hand for Citanten fremføre sin nermere proposition og forestillelse til Forrettningens Sluttning og ellers angaaende det af H/err Capitain paastaaede Vidnes førelse igientoeg sin forrige exception og protest.

Procurator Blechingberg Vilde ikke saa meget urgere paa eedelig forklaring af Lars Jacobsen som H/err Cap: Nicoll har histered han/n/em som forrige Nedre Fyllingens Opsiddere til at Confereres med de førte Vidner, saa som Øvre Fyllingens Opsidder Lars Larsen og Pladsens Opsidder Lars Andersens forklaringer, og tager Vel Citanten og fuldMægtig ikke fortrydelig op om hands Udsigende og declaration om brug efter Kann og Merker bliver over eenskom/m/ende.

Procurator Reutz formodede og paastoed lovlig Rettergang og imod all uordentlighed der udenfor kraftigst protesterede.

Christian Friele indfandt sig under Forrettningens holdelse og forlanget følgende tilført, at som han har ikkun havt Sæle i en kort tiid, saa har hand end nu lidt bekymret sig om Skoven og dens grænse Skiel, og naar en saadan Forrettning skal foretages, ville hand gierne at det kunde skee med alle de angrænsende Naboer under een Forrettning og deres samtlige tilskud og Samtøcke; Skulle Anders Nedre Fyllingen nu Ville Viise grændse Skiel imellem sin og Sæle Skov har Comparenten der intet imod, dog uden hands tilskud i bekostning, da hand i saafal vil efter besigtelsen nermere erklære sig

Hvorefter Rætten begav sig ud for at efter see det første Lars Pladsen andgivne Kann eller holte Merke imellem Gaarden Nedre Fyllingen og hands nemlig Vidnetz paa boende Gaard Plassen, og det i Geleyde af Gaarden Nedre-Fyllingens forrige beboere Lars Andersen hvorda alle tillige med Citanten forføyede sig til Sæle Mer-

1756: 106

ket som i mod Søder (Sør er) liggende hvor det ligger en stor Steen med et hvidt blick paa vestre Kanten og i en Myhr liggende Nordunder en høy Little Lyshovden kaldet, derfra i lige streckning Nord efter i Gaarden Plassens bøegierde, derfra i sam/m/e streckning og Videre Nord efter I Reedehauen, som og kom over eens med forrige Opsiddere Lars Andersens forklaring, saa disse 3de angivne merker efter Citantens declaration og Vidnetz forklaring skal for efter tiiden blive efter deres foreening anseede for rette Merker og Grendse Skiel imellem forbenevnte Gaarder Pladsen og Nedre Fyllingen, hvormed H/err Capitaine Nicoll som Ejer af Pladsen Var fornøyet,

Procurator Reutz for Citanten da hand fornam at ingen Grede kunde findes udi Lars Larsens Øfre Fyllingens Forklaring sær uden Anviisning og det nu er saa seent paa Aftenen Klocken mod halv Otte at Rætten ey længere kand opholdes det og fornem/m/es at ingen mindelig foreening i mellem Øfre Fyllingens Opsiddere og Citanten om Grændse skiellet til dessens fastsættelse kand erholdes, saa declarerede Citanten at hand Var nødsaget at holde sig til de merker som for ham er berettet siden hands leylighed ikke er at anvænde fleere Omkostninger med Rætten herpaa Aastæden at faae satt og hvorfor hand begierede forrettningen efter det passerede sluttet og tillige frafalt anviisning af det andet Vidne Erich Olsen Ladegaarden og paafølgende Eedfæstelse.

Procurator Blechingberg for H/err Cap: Nicoll fandt fornøden at erindre at hvis ikke Citanten og fuldMægtig selv havde spilt tiiden med examination og Confundered Vidnet Lars Larsen med qvestioner saa kunde Ved bem/el/te Vidnetz Anviisning hvorpaa Vidnet sig haver beraabt og været Villig bleven lige saa god grede om Øfre og Nedre Fyllingens merker og brug som ved 1ste Vidnes Lars Pladsens Anviisning er skeed, og saaleedis vil H/err Cap: Nicoll fremdeelis ved øvrig Fyllingens Opsiddere holde sig forrige upaaanckede Merker til brug efterrettlige.

Procurator Reutz havde herimod ey Videre at erindre, thi bliver denne Sags Omkostning for denne dags Forrettning bereignet

Stemplet Papier til forrettningen 24 sk en dags forrettning paa Aastæden 3 rdr Skydtz fra og til min Gaard som er 3 1/2 Miil er 2 rdr 2 mrk diet pænge 1 rdr 2 mrk for de 6 Laug Rettes Mænd for forrettning og Reyse á 1 mrk 8 sk Lehns Manden for Laug Rettes tilvarsling og mødende ved forrettningen 3 mrk Fogden for Opnevnelse 2 mrk, for uden hvis ved Actens Udstædelse efter dens Vidløftighed paa kom/m/e kand som Reqvirenten haver at udbetale tilsam/m/en 9 rdr 1 mrk 8 sk

Procurator Reutz forlangede at hands Sallarium med 4 rdr maatte tilføres.

1756: 106b

Aastæds Sag!

1756 d/en 14 Julij indfandt jeg mig paa Gaarden Mellingen i Radøe Skibbreede for sam/m/estæds i følge Elling Knudsen og Mons Endresens udstædde Stevne Maal af 11te Junij og den derpaa teignede beram/m/else at holde en Aastæds begrandskning imellem Citanternes brugende Jordeparter i denne Gaard paa den eene Siide og deres Jord Ejere H/err Told Inspecteur Wilhelm Gielmeydens brugende Jordeparter paa den anden Siide med Videre efter Stevne Maaletz Indhold, til bem/el/te Forrettnings holdelse frem lagde Lehns Manden Knud Olsvold Fogden H/err Kam/m/e Raad Smithes til ham ergangne Ordre under 16 Junij sistleeden paateignet Citanternes Reqvisition om Lav Rettes Opnevnelse hvorefter hand anmelte at have opnevnt de nu her ved Retten mødende 6 Laug Rættes Mænd 1. Anders Johannesen Børcheland 2. Ole Tørresen Vaxtaule 3. Thomas Monsen Børcheland 4. Elling Knudsen Soleim 5. Willum Christiansen Ystebøe og Mons Christiansen Ystebøe, hvorefter da Rætten saaleedis var satt og Fogdens Ordre oplæst, ligesom og Parterne paakalte.

Citanterne fremlagde den udi denne Sag udstædde Stevne Maal Contra H/err Inspecteur Gielmeyden som med dens paateigning om lovlig forkyndelse saaleedis er lydende.

Lehns Manden Knud Olsvold og Rasmus Tolleshaug blev paaraabt og eedelig afhiemlede det de lige efter paateigningen har d/en 15 Junij sistleeden forkyndt det oplæste Stevne Maal for Told Inspecteur Gelmeyden i Bergen og for de 2de i stevningen benevnte Vidner Niels Bircheland og Niels Instebøe som begge møder, men ey for Niels Sæbøe som og er fraværende.

H/err General Skibs Maaler og Told Inspecteur Wilhelm Gelmeyden histerede sig persohnlig for Rætten tillige med hans antagne FuldMægtig Procurator Jacob Preus som forestillede at saa meget det falder under Velbemelte hands Principals Forundring hans Leylændinger Elling Knudsen og Mons Endresens saa selsom/m/e saa meget uartige Opførsel imod mehr Velbem/el/te H/err Geelmeyden som deres nu

1756: 107

Virkelig Værende Jordrott, ved udstyret og ham ankyndiget Citation, hvilcken bærer Navn af Contra Stevning da dog Comparenten med hans Principal ikke finder for sig nogen Hoved Stevning fra hans Haand udferdiget til Aastædet imod besagde hands 2de Leylændinger eller at Comparentens Principal i nogen slags tilfelde ved Stevne eller Søge Maal imod besagde 2de Leylændinger haver underkastet sig denne Respective Rættes Grandsknings behanling og paafølgende Dom i nogen slags deel af de Poster som Leylændingernes nu anhængig giorde Citation indbefatter, saa meget meere formeente Comparenten at disse 2de Leylændingers Citation er lovstridig og paa en Vand Grund bygget, Vel tilstaar H/err Geelmeyden at hand af necessite for disse Leylændingers Competente Foro haver maattet søge dem for Resterende Landskyld og Rettighed af deres tilleyede og besiddede brug, og sam/m/e hands prætentions Sag hviiler endnu for Værnetinget under behandling til Videre prosecution og paafølgende Dom, men H/err Gelmeyden kand ingenlunde persoadere sig at troe at disse 2de Leylændingers attraaende dissing ved og under denne deres Stevning skulle eller kunde miskes udi H/err Gelmeydens forhen anlagde Sag for deres foro, eller og at den af H/err Gelmeyden imod disse hans Leylendinger anlagde Landskylds Sag, kand eller bør indlem/m/es med denne Rættergang, og saa leedis paa enten af Parternes Siide orddeelis under een og selvstændige Rætter gang, som Leylændingerne siunes at have Smag udi, og saaleedis her paa Stæden ved Dom afgiort. Thi haabede Comparenten at Leylændingernes nu anhængig giorde Citation in totum Vorder afviist Men ikke disto mindre benægter H/err Gelmeyden aldeelis at hand hverken haver fordret eller taget meere Landskyld eller Afgift af disse Leylændingers tilleyede brug end i forrige Ejeres tiid af dem og deres Formænd i bruget haver Været ydet, og formedelst deres Maj/este/ts allernaadigste Lov er billiget, hvilket i sin tiid nermere skal Vorde illustrered og legitimered, paa det Stæd hvor H/err Gelmeyden haver anlagt sin til Leylændingerne havende Prætentions Rætt og Indtale, H/err Gelmeyden tilstaar ellers, selv at bruge og

1756: 107b

høste det slette støcke Mark som disse hans 2de Leylændinger nu dog forgieves Vil have ham fratvungen, det vil og befindes i Sandhed og i bekiendelse saavel af disse 2de Leylændinger som de andre omboende Naboer, at berørte slette støcke Enge Mark aldrig og i ingen tiid haver henligget til disse Leylændingers Leye Maal, og saameget mindre hverken forhen eller siden været begreben under og i deres {bre} meddeelte fæste breeve, paa følgelig at de og aldeelis ingen Rætt haver at paastaae at sam/m/e til deres brug bør hen lægges, ligesom og H/err Gelmeyden reent ud declarerer ingenlunde at tilstaae dem minste Fods bredde og Længde til og udi sam/m/e slette støcke Enge mark, og sam/m/eleedis bliver det og at ansee med Øje jorden udi hvilcken tidt bem/el/te 2de Leylændinger uden aller ringeste Hiem/m/el Adgang og føye intenderer at tilvinde sig helvten, thi sam/m/e har med det forrige ingen tiid fuldt nogen deres brug, men af Alders tiid været og forhaabentlig bliver et Virkelig Dependent af det brug H/err Gelmeyden sig selv benøtter, thi begribes ikke til hvad Ende at disse Leylændinger sig selv til fortrøden Udgift og pænge spilde samt at paatrænge H/err Gelmeyden ufornøden kostbar Rætter gang Vil aftrænge ham de ting som de ingen Rætt haver til, eller med noget lov gyldigt Instrument og heller ikke lovfaste Vidner skal kunde gotgiøre at have været fult deres brug men henligget under H/err Gelmeydens eget brug, og hidindtil ukiert af nogen hands Leylændinger, thi hvad den af Leylændingerne udi Citationen paaskrydende Forpligt eller tilsagn som ved Alvestrøm/m/en skulle Være passeret angaaende disse Leylændingers attraaende tillæg afstaaelse og indrøm/m/else for dem, nemlig det slette støcke Enge mark af 8te til 9 Læs høes Afling er angaaende da declarerer end H/err Gelmeyden at hand ingen Forpligt og tilsagn enten muntlig eller saa meget meere skriftlig haver engageret disse 2de Leylændinger, anden end hvad brug

1756: 108

den/n/em ved deres fæste breve ere forundte og af dennem udi H/err Gelmeydens Forfædres tiid haver nødt og besiddet det selvstændige brug, og hvad de med Rett bør have og tilkom/m/e skal dennem ubehindred følge, men at Hr: Gelmeyden i øvrigt Vil lades med Rolighed og af den/n/em uden for deres Grændser være uporret. Comparentens Principal ønskede ellers gierne at disse hands 2de dristige og fast oprørske Leylændinger her i Rætten vilde fremtone som og kraftigst æskes og protesteres paa enhver deres given bøxelbrev til Rættens og Sagens nermere Oplysning, og for deraf at udfinde om udi sam/m/e deres bøxelbreeve befindes benevnt nogen Part eller Andeel enten udi Øde jorden eller det nu af Leylændingerne nu paasøgende slette støcke Enge Mark, da det ellers forhaabentlig Vil findes klart, og nermere i tiiden oplyses at Jorden in Specie et Genere er i den sam/m/e stand som da den af Ejeren H/err Gelmeyden blev kiøbt og det uden aller minste Forandring af den tiid som den nemlig Jorden haver Været fult H/err Gelmeydens forfædre, saasnart nu Comparenten med hands Principal haver bemerket hvorleedis det skal have sig og af Rætten Vorder optagen i hvad tilstand denne Leylændingernes saakaldet Contra Stevning skal ansees følgelig formelte Comparentens procedur da Sagen ellers ikke findes beklæd med nogen Comparentens Principals foregaaende Hoved Citation her til Aastæden, samt og om Rætten i Relation af alt forbem/el/te Comparentens tilførte imod Comparentens gode Formeening skulle admittere nogen af de indstevnte Vidner, da Vilde Comparenten tage nermere Messyres til hans Principals Rættes Videre Forfægtning og fremmelse, og derudinden forbeholdt ham alle Lovens benaadninger, og altsaa for det første afvartede Rættens retviise Eragtning.

Citanterne sagde det deres Ejer H/err Told Inspecteur Gelmeyden ey en skilling meer i Skatt af sine 2de Jorde parter end de nemlig Citanterne af deres som alle er lige i Skyld svarer hvorfor de og formeener at deres Jorde-

1756: 108b

parter bør Være lige saa gode som deres Ejeres, og som der 4re gange har været Jordebytte saavel paa deres som Ejerens Parter men ey blevet ved magt staaende, saa at deres forrige Ejer Cancellie Raad Gelmeyden har lovet at de skulle faae sin Rætt i deres Jordeparter lige imod hands Jordeparter, som og er skeed af ham for 28 aar siden, da hand i stæden for det nu omtvistede Engestøcke som i fra gam/m/el tiid har henhørt til deres Jordeparter og hand lagde til sine Parter tillagde Citanten Elling Knudsen og Endre Gullachsen halveparten i Ødejorden, og stod denne foreening saaleedis i 5 á 6 aar, men siden blev det dem og forbudet, og har ey videre end nu deres bue Rock (buråk) over sam/m/e Ødejord ey heller har de siden den tiid havt nogen Andeel eller brug i bemelte Slette Marke støcke, dog har det været *ham (dem?) belovet af Cancellie Raaden at efter hands død skulle de faae det igien under deres brug, og altsaa paastaar at saa vel Engestøcket som og den halvepart i Ødejorden som af fellis Udmarck er intaget, maae tillægges deres Jordeparter, som og at Rætten vil eftersee og skiønne om sam/m/e ey med Rætte bør tillægges dem, lige leedis anmelte Citanten Mons Endresen at hands itzige Ejer H/err Inspecteur Gelmeyden haver for 3 aar siden belovet ham Engestøcket tilbage uden videre Omkostning, som ey til den/n/e tiid er skeed.

Dernæst fremlagde Citanten Elling Knudsen sin af Knud Gelmeyden meddeelte bøxelseddel dat: 3 Nov: 1734 og 1 Decbr: sam/m/e Aar publiceret hvorefter ham er bøxlet 1 Løb Smørs Landskyld i Gaarden Mellingen, dernæst lige leedis fremlagde Citanten Mons Endresen sin bøxelseddel udgivet af H/err Inspecteur Wilhelm Geelmeyden d/en 30te April 1751 og d/en 15 Maij sam/m/e Aar publiceret, lige leedis lydende paa 1 Løb Smørs Landskyld i Gaarden Mellingen, som de begge holder at Være høyere end hvad de skatter for, da de til Deres Maj/este/ts skatter for 2 p/un/d 6 Mark Smør, som da er 3 sk/illing/s Jord meer til Ejeren de landskylder af, det de med deres landskylds og Skatte bøger beviiste, som de til den ende producerede, og siden de har udlagt saa anseelige bøxler formeener de i det ringeste at nyde

1756: 109

Rætt og Lige i Gaarden, ligesom de og paa deres egen bekostning har opbygget alle Jordepartens Huuse untagen en høe Lade som de begge af Ejeren fick til brug Og som Hr: Inspecteur Gelmeyden til deres Værneting har indstevnt dem for Resterende Landskyld har de været foraarsaget at forlange Sagen udsatt til det ordinere og først holdende høsteting for imidler tiid at faae deres Sag ved denne Aastæds begrandskning oplyst hvortil de Ved denne deres Contra Stevning har tilvarslet deres Ejer, forlanger altsaa at det omtvistede Enge støcke som og Øde jorden maae tages i Øye siun nu ved Rættens Nerværelse.

Proc: Preus for itzige Ejer H/err Inspecteur Geelmeyden lod tilføre, med formeening at alt hvad de saa kaldede Contra Citantere nu inden Rætten haver fore bragt og opført af Protocollum er en idel og blott Snack og tale uden aller mindste Ved føyet Legitimation enten af sandrue brevskaber eller Lovgyldige Vidnesbyrd, og saameget dismindre kunde Comparenten formode at sam/m/e bør kom/m/e i Consideration og Reflecteres paa, og heller ikke derpaa kand grundes nogen fastsettelse til denne Rættes biefald efter deres nemlig Citanternes Paastand at tage nogen tilleyede Jordeparter og heller ikke enten det paastevnte slette Enge støcke eller Ødejorden til Siun og til Grandskning Være sig enten imod hinanden eller imod den Andeel som Ejeren for sig selv af Jorden haver taget til brug, hvorfor og Comparenten til allerunderdanigst følge Lovens bydende protesterede imod saadan Citanternes attraaede {behav} begrandskning og Rættens behandling, lige som og Comparenten sam/m/eleedis i Kraft af Loven imodstoed Vidners førelse om Ord som enten af forrige Ejer som for rum/m/e Aar ere hendødde eller af itzige Ejer for faae eller fleere Aar *en (er) henledne skulle være udtalte, hvilcke ellers med andre her af udflydende Omstændigheder hermed Vorder Ejeren H/err Gelmeyden Reserveret nermere at demonstrere og deducere, hvad ellers angaar disse Citanteres nu fremlagde bøxelbreve, da observerer forhaabentlig Rætten i Confrontation med de anviiste Skattebøger at omendskiøndt besagde bøxelbreve Vel lyder for enhver i sær

1756: 109b

af disse Leylændinger paa 1 Løb Smørs Leye, saa haver dog hverken forrige Ejer afg: Cancellie Raad Knud Geelmeyden eller nu hands Efter Mand H/err General Skibs Maaler og Told Inspecteur Geelmeyden ikke affordret eller oppebaaret disse Leylændinger meere Landskyld og anden Rettighed af deres tilleyede Jordeparter end for 3/4 deel Løb Smør og meere haver Leylændingerne ikke betalt, øvrigens Vedblev Comparenten Preus sit forrige tilførte, og uden Videre nu til Procedur at henskride afvartede Rættens Eragtning.

Eragtet

Da Citanterne Ved deres Jord Ejeres Stevne Maal sist leeden Som/m/erting inde værende Aar for Værnetinget er indkalte for Resterende Landskyld af begge deres her i Gaarden Mellingen brugende Jordeparter, som de har foregivet er dem for høyt bereignet i henseende bem/el/te deres Ejer H/err Inspecteur Gielmeyden har under sine ved Forpagtere brugende Jordeparter et Enge støcke som de formeener har henhørt og bør følge deres brug og bøxlede Jordeparter, og til den ende forlanget Udsættelse i Sagen til næst holdende Høsteting for imidlertiid i deres Jord Ejeres Lovlige tilkaldelse at tage bem/el/te omtvistede Enge støcke af Rætten begrandsket og deres Jordeparters tilhørende Anpart paaskiøn/n/et alt saa kand saadan Paastand Hr: Inspecteur Gelmeyden Ved sin FuldMægtig har ladet tilføre ey hindre hands Leylændinger og Contra Citanternes lovlige udfærdigede Stevne Maal, at jo den forlangde begrandskning bør nu at skee, og det omtvistede paaskiønnes, saavidt her paa Aastæden bør og kand, forinden Sagen til doms for Værnetinget sluttes, hvor Parterne nermere med sine endelige I Rettesettelser bliver henviist, Hvad de indstevnte Vidners antagelse angaaer Sc: om {efter} Ord passerede for nogle Aar siden, faldne imellem \itzige/ Jord Ejer, og Citanterne hands Leylændinger i henseende det ey er nogen injurie Sag, hvor om skal Vidnes, men et Løfte og accord, som skal Være indgaaet, admitteres

1756: 110

sam/m/e til forklaring, da Vidnerne nu møder her, og efter indkaldelse erbyder sig der til.

Procurator Preutz paa Hr: Gelmeydens Siide Reserverede ham lovlig paaancke over Rættens affattede Kiendelse for Ober Rætten i beleylig tiid.

Og efter at Rætten med Parterne havde taget til deres Maaltiid en tiimes tiid, blev de indstevnte Vidner Niels Knudsen Bircheland og Niels Olsen Instebøe fremkalte til forklaring og efter at behørig formaning Var dem gived at Vogte sig for MeenEed aflagde sin Eed og forklarede følgende,

det hand (Niels Knudsen Bircheland) for 3 aar nest kom/m/ende Høst, hørde i Alvestrøm/m/en da Ting holdtes sam/m/estæds at Mons Endresen tilspurde sin Ejer H/err Inspecteur Geelmeyden om hand kunde faae det got som forhen var bortaget, men veed ey hvor udi det bort tagne bestoed, hvortil Ejeren svarede Leylendingen vii skal forliges derom, men meeere kand Vidnet ey erindre at være talt. Preutz tilspurte Vidnet om der under den omvuden Tale imellem Ejeren H/err Gelmeyden og Leylændingen Mons Endresen blev nevnt det nu omtrettende slette Engestøcke, samt og om nogen Anpart for ditto Leylænding og den 2den Leylænding Elling Knudsen udi Ødejorden nogen af dennem til gotgiørelse. Vidnet svarede ey at kunde erindre sig det omspurte.

Det 2det Vidne Niels Olsen Instebøe efter aflagd Eed forklarede, det hand 3 Aar nestkom/m/ende Høst hørde i Alvestrøm/m/en da Tinget sam/m/e tiid holdtes i Tingstuen at Mons Endresen talte til sin Ejer Inspecteur Gielmeyden om et bøe støcke som hands Formand har havt tilforn og hand Vilde have tilbage fra sin Ejer, men blev ey talt om hvor sam/m/e Engestøcke skulle Være beliggende, hvortil Ejeren svarede du skal faae det igien og blive forligt, men Elling Knudsen Var ey paa Tinget til stæde sam/m/e tiid, det Elling og nu for Rætten tilstoed, til Procurator Preutzes frem satte qvestion for forrige Vidne \som/ blev og tilspurdt dette Vidne, som blev lige leedis alt som af forrige Vidne besvaret.

Parterne havde efter tilspørsel disse Vidner ey Videre at qvestionere.

Citanterne Reserverede sig til at indkalde fleere Vidner om fornøden giøres nemlig Niels Sæbøe som ey til denne tiid har faaet Varsel som og Mons Monsen Instebøe Peer Lassesen Nesbøe, \og/ Ole Johannesen Solen, samt Mons Monsen Giere til hvad Tiid og Stæd Sagen det udfordrer.

Derefter forføyede Rætten sig ud for i følge Stevne Maalet og den ergangne Eragtning at tage under begrandskning det omtvistede Støcke mark

1756: 110b

hvor da i Parternes Nerværelse af Citanterne blev anviist et ved Mons Endresens Huuse staaende stor Esbetræ som Viiser bøemerket imellem Jord Ejerens \2de/ Jordeparter paa Søndre og Citanternes brugende Parter paa Nordre side fra sam/m/e Esbetræ paa den saa kaldede Østre Part hvor en Veite Nord efter i Dam/m/e Hiørnet paa Østre Side af det omtvistede bøestøcke findes, blev bredden efter en udstragt Snoer opmaalet som da befantes at Være \fra Nord til Søer/ 28 favner, i længde fra bem/el/te Esbe træ og Vest efter, først til Ager Reenen blev lige leedis med snoer maalet at Være 41 favner, der fra over Ageren i lige linnie ligeleedis i Vest over til brottet af den gamle, dog paa sam/m/e stæd sumlige Steen Gaard, 76 favner, tilsam/m/en 117 favner i længde, paa Vestre Parten paa det smaleste af sam/m/e omtvistede bøestøcke ligeleedis efter maalet bredden, fra Nord til Søer, som befantes at Være 13 favner.

Derefter begav Rætten sig efter Citanternes forlangende og Anviisning Øst efter og imod Søen, hvor Haagaarden i forrige tiider har været, og kiendelig Viises at have strecket sig lige fra Øst ved Søen langs det ommelte Esbetræe og i Vest over brottene til den forhen anviiste støcke Steengaard paa Vestre Side hen imod Udmarken, hvor efter Laug Rettet skiønnede at denne Merkes gaard eller haagaard hvoraf beviis, som melt er seet, maae have været rette Skilsmisse Grendser imellem Citanternes 2de parter paa Nordre og Jord Ejerens 2de Parter paa Søndre Siide eller deelet Gaarden i 2de lige Parter, da saadanne Merker og haagaarde støer findes efter Laug Rættes Vidende paa alle de om Og hos liggende Gaarder sam/m/e Ejer tilhørende, og over bemelte Gaarder strecker sig ligesom paa denne Gaard fra Øst eller Søen vest over til deres Udmarker. Videre blev efter Citanternes begier af Laug Rettet skiøn/n/et at der paa det omtvistede og opmaalede Engestøcke kand høstes 10 á 12 Læs høe, og altsaa blive tilstreckelig til 2de Kiørs foster Videre efter Citanternes tilspørsel om ikke dette omtvistede Engestøcke var særdeelis got, og om der ey i sam/m/e fandtes en Ager hvoraf efter det formeente Merke deres parter burde tilfalde et støcke, der til Laug Rettet ey kunde andet end tilstaae at jo dette Støcke Mark Var meget got og med Græs begroet

1756: 111

som og at merket som før er melt blev anviist at gaa over Ageren, saa de ansaae sam/m/e støcke Enge og Ager bond til 1 1/2 skillings Jord eller 9 Mark Smørs skyld.

Derefter begav Rætten sig til det 2det i Stevningen Mentionerede Stæd Ødejorden kaldet, hvorudi Citanterne paastaar at nyde Andeel, sam/m/e er paa Nordre Side fra Citanternes 2de Jordeparter beliggende, og fra sam/m/e efter forefundne Garstøe adskilt lige leedis fra Øst til Vest tversover, og mod Nord strecker sig lige til Gaarden Østebøe, sam/m/e Ødejord bliver af Jord Ejerens Forpagtere brugt til Høeslette, og er af et anseeligt stort begreb, lige som derpaa og findes tem/m/elig got Græs og i Tiiden kunde blive meget bedre, men for nerværende tiid, naar det derpaa Voxende Græs bliver nogenleedis vel indsamlet og høstet, kand deraf faaes Foer til 5 á 6 Kiør og altsaa af bonite kand ansees lige mod 5 skillings Jord, i fald den paa sam/m/e Maade til Høe slette bruges, og ey som tilforn til Som/m/er beite Citanterne forlangede end videre, at Rætten vilde tage under begrandskning og Øyesiun deres 2de brugende Jordeparter, for derefter tillige at oversee de 2de andre, som Ejeren bruger, samt tillige skiønne om de eller Formænd har sparet Fliid, som Leylændinger at forbedre deres brugende Jordeparter, og om de til Jevnet og forbedring ey høylig er trengende saavel til det omtvistede Engestøcke, som halvdeelen i Ødejorden, Hvorefter Rætten over alt besaae Citanternes anviiste Jordeparter, og fornam at Veiter paa mange Stæder i Myren var optagne og i stand holte, men end og at mange Stæder udi deres bøe Var meget ringe og tyndt Græs, som formedelst Mosse og Steen kunde ey væntes at blive forbedred, da derimod de øvrige 2de Parter befandtes i henseende til Jorden bedre og med jevnere og tyckere Græs begroet, og altsaa exciperet det omtvistede Enge støcke og Ødejorden ubenevnt, var for sine Parter og Skatte skyld i alt saa gode som Citanternes, i fald det paasøgte Engestøcke og halv deelen i Ødejorden bliver deres Parter tillagt.

Og som dagen til ovenstaaende begrandskning og det der over forfattede Skiøn forløb indtil silde paa Aftenen bliver Sagen til i Morgen tiilig udsatt til Parternes Efterrettning, da Rætten igien Klocken 7 slætt holdes.

D/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt hvorda Procurator Preus mødte og forlangte det i Gaard beskrevne Skiøn og passerede oplæst som blev ham bevilget.

1756: 111b

Procurator Preus lod tilføre at det nu og fremdeelis bliver i Rættens bekiendelse at den Gaards dag passerede besigtelse og Opmaalning paa det paastevnte Støcke Engeslette er skeed efter Leylændingerne Elling Knudsen og Mons Endresen deres egen blotte Anviisning og løse Udsiigende, tvertimod Ejeren H/err Geelmeydens Paastand og Samtøcke, det Remarqveres og at Dom/m/eren med Laug Rettet uden for disse Leylændingers Stevne Maal og imod Ejerens Samtøcke og Villie haver foretaget sig Siun og Grandskning til paafulte og nu oplæste Laug Rettes Sentiment over Ejeren H/err Gelmeydens egen besiddende Andeel af Jorden over hvilken behandling i et og alt saavel som og hvad der betreffende Ødejorden uden Ejerens tilladelse og bieværelse er Vorden behandlet og skiøn/n/et end dog sam/m/e deres skiøn ikke er fæstet paa lovfaste Vidners Udsiigende eller lovgyldige brevskaber men saa meget meere Leylændingernes troeløse berettning og forestillelse, Ejeren H/err Geelmeyden forbeholt sig lovformelig Paaancke i sin tiid og paa sit Vedbørlige Stæd. Dernæst fandt Comparenten Preus sig anleediget, til forbesagde Leylændinger Elling Knudsen og Mons Endresen følgende Pant til deres forventende Giensvar at fremsætte nemlig om de nu som Gaards Dag her for Rætten Vedstaar at det besagde Gaars dag op maalede Støcke Enge Mark haver Været byttet ligerviis som til Mons Endresens formands brug for 28 Aar henleden skal Være skeed og at sam/m/e støcke Engemark ikkun et aar efter byttet af Mons Endresens formand i bruget Været brugt, item og om den 2den Leylænding nu som sig opført Citant i all den forbesagde tiid af 28 aar haver havt omtrettende støcke Enge Mark under sit tilvundne brug og i det Aar efter at forbesagde bytte skulle være passeret. Leylendingerne svarede det nemlig Elling Knudsen sam/m/e Aar da byttet skeede og er 28 Aar siden sloeg tillige med Endre Gulachsen det nu omtvistede Engestøcke og i sam/m/e ligeleedis opbrød et støcke paa den Ager som i sam/m/e Engestøcke er liggende, den anden Endre Gulachsen har efter Mons Endresens siigelse ligeleedis opbrødt i sam/m/e Engestøcke 2de smaae Agre som endnu er i brug af Hr: Gel-

1756: 112

meydens forpagter.

Preus fandt sig beføyet at fremsætte endnu følgende Subqvestion, om disse 2de Leylændinger siden det af dem benevnte Aar nogensinde haver brugt formelte omtrettende Støcke Enge Mark, Leylændingerne siiger det de ey har brugt Engestøcket i 28 aar, men de 2de Agre støcker som Endre Gulachsen opbrød er for 10 aar siden ligeleedis kom/m/et fra den Part Mons Endresen nu bruger.

Derefter paastoed Procurator Preus at tiit forbemelte Leylændinger nu Reel bør declarere om de attraaer Sagens Udfløttelse her til Aastædet eller deres ordinaire Værneting og det første til hvilken tiid, paa det Ejeren H/err Gelmeyden i midlertiid og betiidelig kunde see sig om Contra Stevnings Udferdigelse til og mod disse hands Leylændinger hvilken Contra Stevning med Videre af hands Rætt til Vedbørlig Satisfactions Indtale ...(?) paaførte Rættergang Comparenten med Lov toeg hands Principal forbeholden

Leylændingerne vilde formeene at de anviiste Merkes og Haae gierder vil blive tilstreckelig nok at beviise deres Rætt hvor for de for at undgaae Videre bekostninger {de} vil lade Sagen til Værnetinget blive udfløttet.

Til sist forlangede Procurator Preus behageligst Vilde meddeele ham eller hands Principal Com/m/unication og Gienpart af Protocollen om noget Vist af det her for Rætten Gaars dag og den/n/e rettes dag passerede Leylændingernes tilførsel til Protocollen, som og hvad af Dom/m/eren og Mændene for besagde Gaarsdag er siunet opmaalet begrandsket og skiønnet, og i forhaabning sam/m/e forderligst at nyde, for der efter at indrette Ejeren H/err Gelmeydens forhen urgerede Contra Stevning og Videre observere hands Tarv til hands Rættes prosecution, til hvilcken Ende Comparenten Preus paa sam/m/e Instrumentes beskrivelse, dog paa ustemplet Papier, leverede 3 mrk, og om meere derfor skal erlægges skal sam/m/e præsteres imod Copiens Overlevering

Citanterne forlangte ligeleedis Copie af det passerede for at Consulere deres Procurator siden de selv er ukyndige, om deres Sags tarv.

Citanterne til sist tilbød sin Ejer at i fald hand siunes at det paastaaende Støcke Mark og halvedeelen i Ødejorden som efter formeente Rætt er tilhørende deres parter \bliver for meeget/ vil de tilbyde naar sam/m/e Var..(?) tillægges at kaste Lodder med Ejerens 2de Jordeparter.

Ejeren dertil sagde at hand holdte Leylæn-

1756: 112b

dingernes nu sist tilførte aldeelis ikke værdig ringeste besvarelse, men derimod i et og alt Referede sig til sit forrige og forhen tagne Reservation.

Videre toeg Citanterne sig Reserveret ved Overlæg af sin Procurator at besørge sin Sags tarv.

Og som Parterne paa enten af Siderne ey havde videre at tilføre blev Forrettningen saavidt passeret er sluttet og dens bekostning bereignet for Laug Rettet og Dom/m/erens Nerværelse paa Aastæden i 2de dage 8 rdr: Fogden for Mænds opnevnelse 1 mrk Lehns Manden for Laug rettes tilvarsling og møde i 2de dage 4 mrk, for uden hvis der til det Stemplede Papier og dessens beskrivelse medgaaer efter detz Vidløftighed, tilsam/m/en som nu Citanterne udtælger tilsam/m/en 8 rdr 5 mrk, hvad videre for Skydtz og diet Pænge angaaer da skal ved Actens Udstædelse sam/m/e blive bereignet.

[Alenfit Skibreede]

Anno 1756 d/en 6 Augustij følge Hans Excellence Hr: Stiftsbefalnings Mand von Zitzingongs Ordre og Consitution som tilføres Acten under No: 1. indfandt Jeg Johann Friedr/ich Cramer mig med de af Foegden Velædle og Velb/y/r/dige Rasmus Smith opnefnte Lav Rettes Mænd vide Acten tilført No: 2.

Og da fremstoed Mr: Preben Hansøn paa Hans Principals Hr: Sorenskriver Garmans Moeders Karen Friman Sal: Johann Garmans weigne og i Retten fremleverede Eet Stefnemaal efter at Retten war sadt med opnefnte Lav rett, Peder Haaversøn Nesse, Ole Monsøn Sporcheland, Anders Larsøn Hopland, Anders Joensøn Elsaass, Jacob Siursøn *Nodre Elsaas, og Hans Knudtsøn Bøgevold. alle af Alenfidt Skibreede udi Nordhordlehns Foegderie.

LensManden Lars Stoere Oxe war wed Retten Nærwærende. tilligemed Knudt og Besse Schare.

Indkaldte Corporal Johannes Olsøn møtte og vedtog Loflig Varsel, og i Retten fremleverede Deres Excellences Continuations Constitution af 13 Julij sidstl: beteigned No: 3. Saa og en Contra Stefning af 9 Julij 1756 ankyndiged samme dato for Hoved Citantinden Mad/a/me Garmann hvorved ere indkaldet til Vidnesbyrd Halvor HøyesSønn, Ole Halvorsen Schaasem, Johannes Larsøn Moxvold og Hustrue Marie, Erich, Iver og Christian Nedre Møxvold, Ole Botaas, gamle Lasse Beraass, Niels Lille Oxe, Jens Stephensøns Hustrue og Fader Stephen Stephensøn samt indstefntes Hustrue Kari Ellefsdatter Jens Stephensøn. som Sags Mend, Christian Nedre Møxvold

1756: 113

Knud Scharres og Anders Pedersen Feste.

Corporal Johannes Olsøn paastoed af andførte Vidner førte Knudt Schare, Besse Schare, Ole og Niels Lille Oxe, Christian, Erick og Iver Nedre Mychesvold, Anders Pedersøn Feste, Iver Berraass, Steffen Møchlesvold og Hustrue Karij Ellefsdatter Hvilcken sidste Nemlig Karij Ellefsdatter Johannes Olsøn forklarede at det skal være Hans Hustrue, og Jens Stephensøns Hustrue Marthe Matzdatter er og kaldet til Vidne.

Citantindens Fuldmægtig paastoed Huuserne besigtiged og Skaden Taxered, da det derEfter skal andkomme paa viidere andførsel; Retten derpaa eftersaae denne Gaarde Parts Huuse og fandt denne brøstfeldighed.

Høeladen

behøver en løs Staf med en beete 1 rdr

Een og en Halv Tylt Sper 12 al: lang á 2 rdr 3

til underslag og Hus sval Træ 4 t/ylt á 1 mrk 8 1

det Søre bordtag paa bem/el/te Løe behøver en Tylt Tøm/m/er at

Kløve Fieler af 12 al: lang 4 3

2 Torvel 12 al: lang á 1 mrk 2

8 Kroger 8

det Østre bordtag paa sam/m/e løe 1 t/ylt bord 3

Tolv Kipper Næver á 3 mrk 6

til Trov 5 Tylter udskot bord á 2 mrk 1 4

Floeren

Een og en Halv Tylt Tømmer 12 al: lang á 4 rdr 6

Tree bielcker hver 10 alen lang á 2 mrk 1

Tvende dito 13 al: støcket á 2 mrk 8 sk 5

Til *Golvaasernernes Forbedring og gulvet 1

Een Tylt Spær 12 alen lang 2

til Trov 10 Tylter udskot bord á 2 mrk 3 2

Tie Kipper Næver á 3 mrk 5

Toe Torvaller 10 al: lang á 14 sk 1 12 sk

9 Kroeger 9 sk

Een Tylt Tømmer til dend Søndre Siides bordtag at Hugge Fieler af 4 3

Arbeids Lønn og anden bekostning til Løen og Floeren 16

Ildhuuset

Paa Nordre og Vestre Siide fandtes Ildhuuset Vel brøstfeldig, Men af

Ælde, dog paa Søndre Siide maatte andsettes til Aaboed 12 1 4 sk

------------------------

70 rdr 2 mrk 1 sk

1756: 113b

70 rdr 2 mrk 1 sk

Een liiden Melcke boe derpaa

brøstfeldig Een Tylt Kante Ve Kaldes Smaa bielcker 2

Toe Tylter udskot bord til omvøle á 2 mrk 4

Fem Kipper Næver á 3 mrk 2 3

Arbeids lønn indbereigned Skrue bekostning 2

Fiire Kroger 4 sk

Een Senge boed

fantes vel i forsvarlig Stand, dog henseende til dends Ælde ingen

Aaboed Kunde paalegges, altskiønt det kunde ickuns blive en

Ringe Ting.

Det sam/m/e fandtes og ved Jorde Partens Stue; Men Svelerne

fattes Toe kante stycker 14 al: lang 2 Torveler 14 al: á 24 sk 1

Een stock til bordtag paa Søre Siiden 2 8

Eet Knæ under Stafleie 1 8 sk

2 Knipper Næver á 3 mrk 1

Qverne Huuset

fandtes nogenleedis forsvarlig hvorudi denne Jorde Part er berettiged

for halve deelen, og derfor ingen Aaboed Kunde Andsettes,

Men paa Nøsted ansettes 3

Citantindens Fuldmægtig paastoed at det udstyrede Stefnemaal

maatte følges, saavel til Gierdes som Bøegaardens Skades Taxation

tilligemed Gaarde Partens Skou som efter forregivende temmelig

af Johannes Olsøn skal wære Ruinered.

Indstevnte Johannes Olsøn sagde, at Hand haver forbedret men

icke forverret Skouen og Bøe Garen findes \i/ bedre Stand end

Hand dend annam/m/ede.

Preben Hansøn vedblev sit forrige og erindrede om tilliæg (tilleg)

for Fløtning og Føring, det Hand andførte til 6

------------------------

Taxerede Aaboeds Summa 88 rdr 1 mrk 5 sk

Eragted!

Mad/a/me Garmans Fuldmægtiges paastand om Skou, Gierdes eller bøegaardes besigtelse og dets Skades Taxation kand Retten ey befatte sig med, Siiden Hans Excellences andordning ey indbefatter viidere end Huusene at besigtige, dets Aaboed at Taxere og dend skyldige til betalning at henfinde efter beskaffenhed.

1756: 114

Mad/a/me Garmans Fuldmægtig Reserverede paaancke over Decisionen! Men ellers Protesterede paa Dom til erstatning af Taxerede Aaboed 88 rdr 1 mrk 5 sks udbetalning og Skadesløs bekostning, der saaleedes bliver at bereigne

Dend Satte Dommers gebyhr for tvende dage 5 rdr

Diæt Penge 1 2 mrk

Skyds for 3 Mand Fem Miile frem og tilbage 2 1 8

Copie af Stefning 6 sk

Stempled papier til Indlæg og Hoved Stefning 12 sk

Incaminations gebyhr 5 4 sk

Stempled papier til Acten med Forkyndelse 5 4 sk

For Skyds og Tiids forsømmelse 3

Og forventende Vidnesbyrds beskrivelse 1 1 8

Lensmanden og Mænd for Stefningens Forkyndelse med

Reise bekostning 1

H/err Camme Raad og Foeged Smith for Lav Rettets opnefnelse 2

deres belønning og Reises bekostning 1 3

------------------------

17 rdr 3 mrk 10 sk

Og derefter indgaf Hand sin Skriftlige paastand beteigned No: 4.

Johannes Olsøn begierede sit Stefnemaal fuldt.

Jens Steffensøn møtte og vedstod at Johannes Olsøn hafde opsagt Gaarden for Ham, imod at Hand til Johannes Olsøn skulde betale for afstaaelsen Tyve Rdr, Men intet betalt ey heller Haver Hand faaed Bøxel Seddel formedelst Mad/a/me Garmann ey wilde tage Ham goed for Huuse Aaboeden.

Corporal Johannes Olsøn derefter indgaf et Skriftlig Indleg beteignet No: 5

Jens Stephensøn vedblev sit forrige og benegted Corporal Olsøns tilførte.

Lens Manden Lars Stoer Oxe og de tvende Mænd Knudt og Besse Schare hafde dette at Siige, de hafde sidstl: 19 Martij funden Huusene udi lige omstendighed som De i Dag er befunden.

1756: 114b

Citantindens Fuldmægtig Refererede sig til forrige paastand og forventede Dom.

Corporal Johannes Olsøn holdt sig til sit Indlæg, og fremleverede Skriftlige Qvestioner til Vidnerne De Hand paastoede førte.

Eragtet!

Det ansees med serdeeles bemercksomhed at Corporal Johannes Olsøn først ved Indlæg af 2 Augustij 1756 Paastaar Sagens afviisning, og Siiden vil have Sagen ført samt Vidner afhørt efter Qvestioner under samme 2 Aug: Datered; betragter Man nu Hands Nemlig Corporalens Contra Stefning og viidere Proponerte, da maa man andsee Ham Vacklende, og dend Sag Hand haver mod Jens Steffensøn er denne Rett uvedkommende, Men dermed henviises Hand til Landets ordinaire Rett, dog Kand Retten ey nægte Ham Vidner førte, saavit Hoved Citantinden Kand paagielde og ey bliver stridig mod Lovens 1 Bogs 13 Cap: - j dend andleedning faar Hand derefter indrette sine Spørsmaale.

Corporal Johannes Olsøn lod tilføre at nu sidst afvigte Fasten et Aar var Hand med Jens Steffensøn hos Mad/a/me Garmann og da var Hun gandske vel fornøied, saavel med Ham som Jens Steffensøn og derom paastoed Jens Steffensøns Eedlige Forklaring antagen.

Mad/a/me Garmans Fuldmægtig vedblev sit forrige og endnu Protesterede mod det Eene udæskende Vidnes forklaring, Siiden Hand efter jndstefntes Hensigt, skal Vidne i egen Sag, og om ord der mod Lov ey Kand vorde antagelig.

Eragted.

Vidnet som tilkaldet Kand wel icke mod Lov til Eedlig forklaring antages, dog bliver Hans Forklaring uden Eed i det andførte modtaged.

Jens Steffensøn sagde at Hand war med C: (Corporal?) Citanten hos Mad/a/me Garmann, da Hand Nemlig Corporalen opsagde sin Gaard for Ham Steffensøn, Men fleere ord faldt icke af Mad/a/me Garmann denne Sag vedkommende hvorpaa Hand vilde aflegge sin Eed.

1756: 115

Corporal Johannes Olsøn fremleverede et Skriftlig Indlæg beteigned No: 6 som tilligemed de forrige Documenter i Retten blev læst.

Jens Steffensøn vedblev sit forrige, og Mr: Preben Hansøn iligemaade, benegtende Hvad benegtes bør og Sagde at Corporal Olsøns Indlæg icke medfører Ringeste Rigtighed.

Paa Rettens tilspørsel om noged viidere af Parterne war at tilføre, Svarede de Nei, undtagen Corporal Johannes Olsøn paastoed endnu sine Vidner over Jens Stephensøn førte.

Afsagt.

Sagen optages til Doms til i Morgen Kl: Syv Slett formiddag, Siiden dagen er forløben.

Den 7de ejusdem blev Rætten med samme Laug Rætt satt, hvorda udi foran beskrevne Sag, indstevnt af Mad/a/me Karen Frimann Salig Johan Garmanns, bliver saaleedes af den Satte Dommer med opnevnte Laug Rættes Mænd Eenstemmig

For Rætt kiendt Dømt og Afsagt!

Ved Mad/a/me Garmanns Reqvisition til deres Excellence Hr: Stiftbefalnings Mand Von Cicignon dateret 25de Junij 1756. blev Jeg Kongelig May/este/ts bevilgede Procurator Johan Friderich Cramer Anbefalet som sette Dommer at paakiende hvad Hoved Citantinden Mad/a/me Garmann kunde vinde i Erstatning fra forrige Leylænding Corporal Johannis Olsen for den Aaboed Hand var pligtig at udreede for Gaarden Øwre Mychisvolds Huusers brøstfældighed. derfter haver Fogden Hr: Cammer Raad Smith udnevnt et lovlig og Upartisk Laug Rætt den 30te Junij 1756, og i detz andleedning samt til følge Mad/a/me Garmanns udstædde Stevne Maal af 25de Junij 1756. og den Constituerede Dommers berammelse af 30te Junij: 1756. er Rættens behandling foretaget paa Aastædet Møchiswold, hvor Johannis Olsen i Rætten fremleverede en Continuations Constitution dateret 13de teignet paa ditto Olsens Reqvisition af 9de Julij: hvorved den Satte Dommer er paalagt at paakiende hvad prætentioner som pro et Contra lovlig er paastevnt og under Sagen hen hørende, med Clausul at den Constituerede Dommer i Sagen i følge Lov og Ansøgerens udtagne Stevne Maals Poster skal ansee hvorvidt de under Sagen kand blive at inddrage og paadømme. Saadant haver Dommeren med opnevnte Laug Rætt ved Gaars dagen affattede og Protocollen tilførte Kiendelser holdt sig Efterrettlig, uden at de kunde Antage Veder Partiets urimmelige Anførsel og Indlæg dateret 2den Augustij 1756. ey heller qvestioner af samme dato, den udstyrrede Contra Stevning er til deels frafaldet, og til Sluttning efter sammes indhold ey videre paastoed end Jens Stephensens forklaring Protocollen u Eed fæstet tilført. Ved Johannis Olsens Skriftlige Forsætt, dateret 6te Aug: 1756. Anføres og beskrives Vidnesbyrd, som hverken kunde Antages ey føres mod fremsatte protest, og Hoved Citantindens Indlæg af 5te hujus der bliver Lov med holdig. Sagen som behandlet er, bliver ey af anden Omstændighed udi Dom at paaskiønnes, end om Johannis Olsen ved sin overdragelse

1756: 115b

Af Mad/a/me Garmanns Eyendom udi Mychiswold til Jens Stephensen haver brugt den forsigtighed som lov foreskriver. Hoved Citantinden har beviist ved troesværdige Mænds bekræftelse nemlig Læns Manden Lars Storoxe, samt Besse og Knud Schare, at den af Corporal Johannis Olsøn forhen i Gaarden Mychiswold brugte Jordepart og dets Huuse ved Jens Stephensens Antrædelse fandtes i stærk beskadiget Stand, ligesom det og af Acten befindes hvorleedes Huusene er omtalt da Jens Stephensen og Johannis Olsen foreenedes om Jordebrugets afstaaelse. Men derimod findes ikke Lov fæstet beviis at Hoved-Citantinden Mad/a/me Garmann nogen sinde haver antaget eller vedtaget Huuserne uden Anke, ey heller er det oplyst at Jens Stephensen nogen sinde har faaet eller bleven tilsagt bøxelsæddel, og Contra-Citant Corporal Johannis Olsen har i ingen deel kundet bekræftet hvad Hand haver forestillet, saavidt enten afstaaelse eller vedstaaelse kunde betræffe derimod haver Hand som melt, fremført en hob unyttigt Tøy til acten eller Sagen ey heller denne Rættergang vedkommende dog skal alt producerede Acten ind lemmes, men Hoved Sagen Eenstemmig paakiendes, at Corporal Johannis Olsen der ikke har frem ført ringeste benægtelse imod Læns Manden Lars Storoxe og Besse samt Knud Schares deris den 19de Martij: sidstleeden tagne begrandskning som i Rætten blev foreviist og opsteg til en temmelig Pænge, men den Gaards dagen paa det nøyeste til 88 rdr 1 mrk 5 sk. bereignede Aaboeds fald, kand Rætten ikke Citantinden Mad/a/me Garmann til fyldest got giøre siden Hun maae have væred bekiendt om, at Jens Stephensen beboede Gaarden, dog kand Johannis Olsen ey frie findes for Aaboeds tilsvar,

og bliver altsaa efter saadan beskaffenhed og foreskrevne Actis udviis for Rætt Kiendt dømt og Afsagt, at Corporal Johannis Olsen mod Regres som hand best veed og kand, bør betale Citantinden Mad/a/me Garmann af taxerede Aaboed og fald 88 rdr 1 mrk 5 sk den Summa 60 Rdr Skriver Treedsindstyve Rixdaler, og Erstatte hænde af de bereignede Omkostninger 17 rdr 3 mrk 10 sk Pænge 12 Rixdaler, da Corporal Johannis Olsen bliver frie for videre Ansvar Jordeparten i Møchiswold vedkommende, og Reserveres sin Skade gields Indtale fra Jens Stephensen, saa fremt hand der til lovlig føye kand findes i Forestaaende og det tildømte udreedes 15. dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

J: F: Cramer Anders Jonsen Peder Haawersen Hans Knudsen

Elsaas L:S: Nesse L:S: Bøgevold L:S:

Jacob Sieursen Ole Monsen Anders Larsen

Nore Elsaas L.S. Spurcheland L.S. Hopland L.S.

Høste tingene Pro Anno 1756

[Schiolds Skibbreede]

1756 d/en 30 Sept: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 76 findes tilførte

Og blev følgende Forordning og ordres oplæst og publiceret.

1756: 116

1. Placat angaaende Forbud Nordenfields i Norge paa smaae Las derfra til frem/m/ede Stæder at udføre dat: 10 Maij 1756

2. Deres Excellence Hr: Stiftsbefalings Mand von Cicignons giorde Repartition over \de/ Hospitalet indlem/m/ede Syges bekostninger som paa Nordhorlehn og Wosse fogederie beløber 142 rdr 5 mrk 5 sk dat: 3 Sept: 1756.

3. ditto hands provulgation om *2de Persohner fra Nohre Annex udi Ronougs Præstegield Nohre Annex og Sandsvers Fogderie ved Navn Sebiørn Knudsen Piibergaarden dat: 9 Sept: 1756

Dernæst publiceret

1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden NordEide d/en 15 Martij 1756 efter afdøde Lars Friderichsen

2. ditto paa Gaarden Stølen efter Lars Nielsen dat: 13 Martij 1756

3. ditto paa Gaarden Sæhlen efter Elias Andersen d: 17 Junij 1756

4. ditto paa Store Mittue efter Michel Carlsen d/en 17 aug: 1756

5. H/err Lyder Sinnings udgivne bøxelsæddel til Otthe Nielsen paa 1 Løb Smør i Gaarden Lille Borge dat: 25 febr: 1756 med Rev: ej dat

6. Jaen Frøchens udgivne bøxelsæddel til Ellef Olsen Scholdahl paa 1/2 Løb Smør og 1/2 tønde Malt i Gaarden Espeland dat: 26 april 1756 med Rev:

7. Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen paa 2 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Nedre Bratland dat: 14 febr: 1756 med Rev:

8. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 2 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Nedre Bratland dat: 14 febr: 1756

9. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Mellishaug d/en 21 april 1756 efter afdøde Mons Larsen.

10. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Tarlebøe d/en 12 Jan: og 31 ejusdem 1756 efter afdøde Thor Olsen

11. H/err Peder Brandahls udgivne bøxelsæddel til Baar Danielsen paa 1 p/un/d 5 1/4 Mark Smør i Gaarden Søre Jellestad dat: 27 april 1756 med Rev: ej dat

Derefter blev den opsatte Sag indstevnt af Citanten Hans Peter Berrig Contra Hans Vordeman foretaget

Procurator Cramer Senior paa Citantens Veigne frem lagde den sist leeden Som/m/erting afsagde Forelæggelse for indstevnte Hans Vordeman som af Lehns Manden Niels Dyngeland og Niels Grimen som histerede sig for Rætten og efter aflagd Eed afhiemlede det de med lovlig Varsel for 14 dage siden har i Hans Vordemans eget Paahør og hands boepæl Slettebachen forkyndt den/n/e forelæggelse Procurator Cramer foreviiste og lod som et bielager i Rætten forblive den i stæden for Lavdag ankyndigede Continuations Stevning hvor hos Varsels Mændene histerede til

1756: 116b

Afhiemling, som nu forbigaaes siden Lavdags forelæggelse er vorden afhiemlet, men Comparenten sluttede Sagen Ved skriftlig Forsætt af denne dags dato samt til bielag som er Citantens beskickelses forrettning

Procurator Reutz mødte for indstevnte Vordeman som i egen Persohn for Rætten Var tilstæde og begierede Anstand i Sagen til næste Rætt samt Copie af Indlægget for at indkomme med sit Forsvar til sam/m/e tiid og ellers Reserverede Contra Stevning i Sagen om fornøden skulle giøres.

Cramer protesterede paa Anstand fordi Sagen og Søgningen er betydelig, men mæst derfor at indstevnte Sr: Wordemand længe siden blev Søgningen skyldig og 3/4 Aar derom ved beskickelse blev paamindet og omsiider haver havt Stevnings og Lavdags frist.

Procurator Reutz for Vordeman under forbeholdenhed af hands Rætt og Indsiigelse imod det paastevnte Krav og tillige Contra Reigning derover at forfatte Vedblev sit forrige

Eragtet

Den forlangte Anstand til næste Ting bevilges

Procurator Reutz indfandt sig for Rætten og gav tilkiende at hand med Mundtlig Kald og Varsel til dette Ting havde ladet indstevne Forpagteren paa Gaarden Nordaas Zacharias Rasmusen til Doms Lidelse at betale Comparenten skyldig Værende 4 rdr for hans Mage og Sallarium Ved en dispute hand forgangne Aar blev geraaden udi med nogle der ilde havde tilreed og slaget ham tillige med Comparentens Udlæg til feltskiererne som havde besigtet hands tagne Skade og tilføyede Slag hvilcket i alt beløber sig til den paastevnte Summa 4 rdr for hvilcke Comparenten Vil have paastaaet Dom med Erstattning for Processens bekostning.

Stevne Vidnerne LehnsMand Niels Dyngeland og Niels Grimen fremstode og efter aflagd Eed afhiemlede, det de i Gaard 14 dage siden

1756: 117

med mundtlig Varsel har udi den indstevnte Zacharias Rasmusens eget Paahør og paa Gaarden Nordaas forkyndt den tilførte og oplæste Stevning.

Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men Mødte ikke

Procurator Reutz i slig Anledning forlangte Lavdag for den indstevnte til næste Ting.

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Zacharias Rasmusen forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting tilkom/m/ende Aar 1757.

Magne Hansen Søre Jellestad fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med mundtlig Varsel har ladet indkalde Malene Monsdatter Søre Jellestad til dette Ting tiid og Stæd fordi hun haver beskylt ham at have fløttet Marckesteene og fordie hun har over faldet ham samt bidt Citanten i sin høyre Arm som freedagen for Pintzedagene dette Aar skal Være skeed, samt at hun dagen derefter atter skal have truet ham, derom at anhøre Vidner Ellev Jacobsen Søre Jellestad Erich Iversen Nore Jellestad Thomas Hansen Søre Jellestad Lars Monsen ibidem Baar Danielsen ibidem som alle under falsMaals bøder er indkalte, for derefter over den sagskyldige efter Sagens Omstændighed at hænte Dom med Processens Omkostning.

Stevne Vidnerne Jens Hansen Aadland og Christopher Larsen Lieland fremstoede og efter aflagd Eed afhiemlede det de med lovlig Varsel har indkaldet Malene Monsdatter tillige med Vidnerne ligesom Stevnemaalet indbefatter, da de udi den indstevntes Malene Monsdatter og hændes Mand Baar Danielsens eget Paahør og for deres boepæl forkynte for 14 dage siden ermelte Stevning, samt at anhøre Vidner i sam/m/e Sag.

Den indstevnte Malene Monsdatter blev 3de gange paaraabt men mødte ikke untagen hændes Mand Baar Danielsen som tillige med de øvrige Vidner alle mødte

Citanten forlangte de mødende Vidner afhørte, thi blev behørig Formaning dem alle givne at vogte sig for MeenEed, og blev derpaa det

1ste Vidne Ellev Jacobsen Søre Jellestad frem kaldet som efter aflagd Eed forklarede, det hand nogle dage før Pintzedag dette Aar hørde at Malene Mons datter sagde til Citanten ude paa Marken og Gaarden Søre Jellestad du har fløttet Marckesteenene, men hvad Videre Skiels ord der forhen var talte Veed Vidnet ey at forklare

1756: 117b

men en stund eller tiime derefter kom Citanten til Vidnet grædende, og bad Vidnet skulle see sig hvorleedis den ind stevnte Malene havde faret med sig, Viisende paa en af sine Arme det hands haand lidt over haandledet var bidt saa det Var kiendelig og siunlig tegn at være af tender dog var blodet ey udkom/m/et men bloemehlet men dog saa Vidnet ey naar eller af hvem det skeede Dagen derefter tilspurte Vidnet den indstevnte hvor for hun beed Citanten, hvor til Malene svarede jeg skulle ey have giort det hvis min Mand Baar havde kom/m/et og forhindret os saa jeg ey fick hevne mig Citanten havde dette Vidne ey at tilspørge ligesom den indstevntes Mand sagde og det sam/m/e.

2det Vidne Erich Iversen Nore Jellestad aflagde sin Eed og forklarede det hand den besagde tiid for Pintze inde værende Aar kom paa Søre Jellestad og der hørte at Malene Monsdatter og Magne var i Samtale, og at hun sagde til Citanten du er en indbegravne Skielm du har fløttet Markesteene og i det hun holdt sin Knøtte Næve for Magnes Ansigt sagde hun til ham slaae mig, hvortil Magne svarede Ney jeg slaaer dig ikke og da Vidnet gick ind i Magnes Stue hørte Vidnet det Malene banckende raabte du er en tyv; og sagde Vidnet det hændes Stue er gandske i Nerheden med Citantens, hvorefter Magne gick ud af sin Stue men Vidnet blev efter inde, dog hørde Vidnet at Magne raabte efter den indstevntes Mand Baar det hand skulle holde styr i sit Huus thi hvis ikke maatte hand hænte fleere folck, men hvad der passerede da Magne kom i Malenes huus Veed Vidnet ey, men kort derefter kom Magne igien udi sin Stue hvor Vidnet sad, siigende jo jeg fick lige for jeg gick hen, og da Vidnet tilspurte ham hvorleedis da strøg Citanten sin trøye Op lidt over haandleeden og Viiste ham det hand Var bidt saa tegn af hændes tænder Viistes, Videre havde dette Vidne ey efter tilspørsel at forklare.

3die Vidne Thomas Hansen Søre Jellestad efter aflagd Eed forklarede det hand freedag for Pintze indeværende Aar kom med Citanten i følge fra Søen {hvor} da Malene Monsdatter mødte dem begge siigende til Magne, jeg er alt god igien Vil du ey forlige dig, hvortil Magne sagde Ney du foer ey saa med mig i Gaard at jeg kand forlige mig, hvortil hun svarede ja du skal have det bedre en anden gang, men hvad der dagen tilforn Var passeret derom viste Vidnet ey noget at forklare

1756: 118

4de Vidne Lars Monsen efter aflagd Eed forklarede i alt eenstem/m/ig som nestforrige Vidne Thomas Hansen uden ringeste forandring.

5te Vidne Baar Danielsen efter aflagd Eed sagde det hand hørte Malene sagde det hand .....(?) med hands Fader skal have fløttet Merkesteene, med Videre Ord som blev talte og hand ey kand erindre, Citanten tilspurte Vidnet om hand ey kom da hand raabte efter ham, Vidnet svarede ey den tiid, Videre om hand ey saae det hands Kone nemlig Malene havde sig nemlig Citanten i haaret, dertil svaret Vidnet jo, ligesom og tilstoed at have skildt Malene fra Magne da hun holdt ham i haaret, men om hun sam/m/e tiid beed Magne i Armen det havde Vidnet hændes Mand ey observeret, men Vel hørte at Magne skreg og beklaget sig derfor at hun nemlig Malene beed ham i Armen.

Baar Danielsen forlangte paa sin indstevnte Hustrues Veigne sagen udsatt til næste Ting.

Eragtet

Da den indstevnte ey møder og hændes Mand til den ende forlanger Sagen udsatt bliver sam/m/e bevilget ligesom den udeblevne Malene Mons datter forelægges Lavdag til næst holdende Som/m/er ting da at svare i Sagen.

Publiceret

Malene Olsdatter afg: Thor Olsen Tarlebøes Encke med Laværge Claus Aarestads udgivne Skiøde til Niels Andersen paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Tarlebøe dat: 30 Sept: 1756 vid: fol:

D/en 1ste 8ber blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt

Publiceret

Lars Nielsen Peder Vinciansen og Peder Nielsen Hamres Skiøde til Michel Nielsen paa 1/2 Løb Smør 1/4 huud i Gaarden Schage dat: 30 Sept: 1756 vid: fol: 536

2. Jørgen Kierulf paa Doctor og biskop Pontoppidans Veigne udgivne bøxelsæddel til Johannes Nielsen paa et Rødnings Pladtz under Gaarden Soleim kaldet Westre Lien hvoraf til Jordrotten svares 5 mrk 8 sk dat: 23 Sep: 1756

3. Assessor Von der Lippes udgivne Skiøde til Hans Johansen paa 1/2 Løb Smør udi Gaarden Goevigen d: 29 Nov: 1755 vid: fol: 536

4. Søren Thodes oprettede Contract med Willum Larsen Forpagter paa en Pladtz Møllen kaldet Ved Kiøchelvig dat: 9 8ber 1751 vid: fol: 536

5. Hillebrant Omsens paa Seminarii Veigne udgivne bøxelseddel til Rasmus Christophersen paa 1 Løb Smør 1 faar 1/2 huud i Gaarden Ladefiord dat: 8 Martij 1755 med Rev: ej dat

1756: 118b

6. Aflyst Erich Bartromsens udgivne Pante Obligation dat: 5te 8ber 1752 til Vice Borgemæster Danchert Fasmer for 24 rdr, som ved anviist transport dat: 22 febr: 1754 er overdraget Mad/a/me Wessel som derfor dags dato har for Capital og Rente udstæd sin qvittence hvorfor og sam/m/e af Pante Protocollen udslettes

7. Erich Bartromsens udgivne Pante Obligation til Mad/a/me S/a/l/ig/ Raad Mand Montagnes paa Capital 20 rdr dat: 1 8ber 1756 vid: fol: 536.

Kam/m/eRaad og Foged Smith efter forrige tiltale Contra Ole Monsen Sletten, æskede sam/m/e Sag udi Rætte og afvartede om hand møder for at svare i Sagen

Ole Monsen blev 3de gange paaraabt men hverken selv eller ved andre lod møde.

Fogden Var Dom begierende paa den indstevntes leyermaals bøder,

Sagen optages til Doms

Ditto Hr: Kam/m/eRaad Smith Contra Ole Monsen Nordeide og Guri Olsdatter efter forrige tiltale

Fogden forlangede i denne Sag Anstand til næste ting da hand ey havde forsynet sig med Præstens Attest til denne tiid, som blev bevilget.

Dom afsagt udi Sagen Contra Ole Monsen Sletten!

Da Ole Monsen Sletten sistleeden Aars høsteting da Sagen falt i Rette haver Ved sin Procurator anmelt det hand som Soldat ved H/err Capitaine Pritziers Compagnie formeente sin Chef burde faae Com/m/unication om den Indstevning Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith havde formeret mod ham angaaende det i Aaret 1751 begangne Leyermaal med Qvinde Mennisket Siri Michelsdatter Engevig, haver Fogden Accorderet hands forlangte Anstand til næst kom/m/ende Ting, da Fogden fremlagde saavel Sogne Præstens Attest om det begangne leyermaal af den indstevnte at Være øvet, som og hands Chefs Missive det sam/m/e Ole Monsen Sletten først d/en 28 Maij 1754 ved Sessionen til Soldat er Vorden enroulleret, hvorimod ey ringeste benægtelse er skeed, da hand atter ved en anden Procurator skriftlig lod anmelde sit forfald ey at møde sam/m/e tiid hvis aarsage hand atter til dette ting nød Anstand i Sagen, men da hand ey heller nu har

1756: 119

mødt, men allene af unøttige Udflugter søgt at opholde Sagen, bliver efter de fremlagde Citantens producerede beviiser hermed kiendt og dømt for Rætt at Ole Monsen Sletten for sit i Aaret 1751 begangne Leyer Maal med Siri Michelsdatter bør i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 1 art: bøde \til deres Maj/este/ts Casse/ 24 Lod Sølv eller 12 rdr som 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes men i dessens Mangel der for i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 straffes efter Øvrighedens forgot befindende med fængsel paa Vand og brød.

Og som efter Paaraab ey fleere Sager frem kom for Rætten frem lagde Fogden til Attestation følgende bielager til sit Reegenskab som i alt Var 9 støcker og ligesom sist leeden Aar 1755 fol: 76 findes Specificerede, der og i alt blev ligesom forrige Aar besvaret uden ringeste forandring

Restancen over de Kongl/ige Skatter for dette Aar beløber 535 rdr 1 mrk 7 sk,

Restancen over Tienden frem lagde Forpagteren Mons/ieu/r Bildsøe som efter at Almuen Var gotgiort den Kongl/ig bevilgede 1/4 Parts Moderation beløber 6 rdr 7 sk

Hops Eene Qvern hvorpaa noget males blev taxered for 2 mrk

Laug Rætt for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Iver Olsen Rølland 2. Jacob Jonsen Samdahl 3. Lars Larsen Yttre Mitthue 4. {Ole Nielsen} Niels Olsen Schiold 5. Joen Nielsen Ham/m/ersland 6. Anders Ingebrictsen Nedre Fyllingen 7. Rasmus Christophersen Ladefiord og 8. Zacharias Gundersen Kaabeltvedt.

Sartor Skibbreede!

1756 d/en 4de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Sartor Skibb: paa Tingstædet Tosøen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 77 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige *Forordringer og ordres oplæste som Ved nestforrige ting stæd.

Dernæst publiceret

1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Foldnes d/en 11 Junij 1756 efter Ole Nielsen

2. ditto paa Gaarden Bache d/en 14 Junij ej an: efter Knud Michelsen

3. ditto paa Nore Biørøen d/en 12 Junij 1756 efter Einer Pedersen N/o/re Biørøen

4. ditto paa Øfre Børnes d/en 19 aug: ej an efter Tørres Knudsen

5. ditto paa Søre Biørøen d/en 20 aug: efter Niels Nielsen

6. ditto paa Gaarden Windenes d/en 21 aug: efter Jens Olsen Windenes

7. ditto paa Gaarden Windenes d/en 21 aug: efter Randie Ellingsdatter

8. Elisabeth S/a/l/ig/ Lars Jacobsens udgivne Skiøde til Paul Larsen Holm paa Gaarden Snechevig med underliggende Bratholmen og Øer

9. Skiftebrev paa Gaarden Leerøen d/en 23 Sept: 1754 efter Mons Olsen

10. Metthe Christine S/a/l/ig/ Høyers udgivne bøxelseddel til Hans Stephensen Bielcherøen paa 16 1/2 Mark Smør i Gaarden Hamre dat: 2 8ber 1756 med Rev:

11. Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Wessels udgivne bøxelsæddel til Lars Andersen paa 1 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden \Kaarevigen ved/ Glesnes dat: 30 Sept: 1756 med Rev ej

1756: 119b

D/en 5te 8ber blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt

Publiceret

1. H/err Lyder Sinnings udgivne bøxelsæddel til Erich Nielsen paa 1 1/2 Vog fisk i Gaarden Schove dat: 1 8ber 1756 med Rev:

2. Knud Tøsøen paa egne og Interressenteres Veigne givne bøxelsæddel til Johannes Andersen paa 13 1/2 Mark Sm/ør i Gaarden Spilde dat: 4 8ber 1756

3. ditto hands bøxelsæddel paa Anne Michelsdatters Veigne til Knud Monsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Nedre Golten ej dat

4. Anders Nielsen Bildøen Niels Olsen Eide og Ole Pedersen Laachøens bøxelsæddel til Hans Nielsen paa 21 Mark Sm/ør i Gaarden Laachøen dat: 5 8ber 1756 med Rev: ej dat

5. Ole Pedersen Laachøen Anders Olsen Waage, Ole Hansen og Hans Hansen Syltøens bøxelsæddel til Anders Monsen paa 2 p/un/d fisk i Hitzøen dat: 5 8ber 1756

6. Engel Olsen Laachøen og Peder Larsen Knapschogs bøxel sæddel til Johannes Olsen paa 42 Mark fisk i Gaarden Laachøen ej dat med Rev:

7. Lars Thorsen Schoges bøxelsæddel til Arne Larsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Schoge dat: 4 8ber 1756

8. Ole Nielsen Nipen paa egne og Interressenteres Veigne udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen paa 1 p/un/d 13 1/3 Mark fisk i Gaarden Søre Biorøen da hand desuden er eyende 10 2/3 Mark fisk tilsam/m/en 2 p/un/d fisk dat: 4 8ber 1756 med Rev:

9. Niels Pedersen Nore Biørøens bøxelseddel til Mons Aamundsen paa 2 13/16 Mark fisk i Gaarden Nore Biørøen dat: 5 8ber 1756 med Rev:

10. Jørgen Kierulfs udgivne bøxelsæddel paa biskop Pontoppidans Veigne til Hans Pedersen paa 13 1/2 Mark fisk i Gaarden Tellnes dat: 11 Sept: 1756

11. Hans Olsen Schoges udgivne Skiøde til Ole Hansen paa 20 1/4 Mark fisk da hand selv eyer 6 3/4 Mark fisk tilsam/m/en 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Schoge dat: 4 8ber 1756 vid: fol: 537.

12. Peder Olsen Hagenes sit udgivne Skiøde til Sønnen Ole Pedersen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Hagenes dat: 5 8ber 1756 vid: fol: 537.

13. Iver Rasmusen Bielcherøens udgivne Skiøde til General Toldforpagterne i Bergen paa Huuser bestaaende paa Leerøens Grund Svinøen kaldet dat: 19 aug: 1756.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Hendrich Halversen Søre Biørøen fremstoed for Rætten og til kiende gav det hand med mundtlig Varsel til dette Ting tiid og Stæd har Ved Lehns

1756: 120

Manden Knud Tosøen og Peder Hagenes indstevnt Niels Olsen Tosøen fordie hand sistleeden Som/m/erting inde værende Aar har grebet Citanten i brøstet og kaldet ham en huundsvott derom at anhøre Vidner Metthe Jacobsdatter Tosøen Malene Olsdatter Hitzøen som under fals Maals bøder er ind kaldt nemlig det første Vidne Metthe Jacobsdatter men Malene Olsdatter godvillig møder, samt efter Sagens beskaffenhed at lide Dom samt erstatte de forvolte Processes Omkostninger.

Niels Olsen Tosøen mødte tillige med Vidnerne Vedtagende alle lovlig Varsel. Niels Olsen Tosøen benægtede Sigtelsen

De indstevnte Vidner blev frem kaldte og efter at Eeden af Lov bogen for dem Var oplæst og behørig formaning Var dem givet at Vogte sig for MeenEed fremstoed det

1ste Vidne Metthe Jacobsdatter som er Johannes Tosøens Hustrue og efter aflagd Eed forklarede, at sistleeden Som/m/erting var Citanten Hendrich Halversen Søre Biørøen udi hændes Stue her paa Gaarden Tosøen siddende hvor Niels Olsen Tosøen kom ind mod Aftenen og fattet Hendrich Søre Biørøen med den eene Haand i brøstet og den anden i Struben og kastet ham i bencken og imod Veggen, og sagde du er en Huunsvott det har du levet for all din tiid, og passerede det sam/m/e dag efter at Tinget var holdet herpaa Stæden, Efter tilspørsel til Vidnet om Hendrich Søre Biørøen giorde nogen Modstand eller gav ham anledning til saadan Medhandling mod sig, Vidnet svarede Ney Citanten Var fredelig og bad den indstevnte holde fred, kaldende ham sin broder og du kom/m/er ey ud med dine Skields Ord, og Var den indstevnte ey gandske drucken men Vidste Vel hvad hand udrettede og efter at Vidnet fick dem skilt ad og opreyste Citanten af bencken hvor hand laae som i Svime og Ilden af en tobacks Pibe laae i hands Skieg, bragte Vidnet Niels Olsen Tosøen ud paa dørren da hand 2de gange efter hændes Ord ey vilde gaae tilforn Citanten tilspurte Vidnet om ikke Malene Olsdatter sam/m/e tiid Var i Stuen, dertil Resp: Jo. Videre havde Parterne dette Vidne ey at tilspørge

Malene Olsdatter nu tienende hos sin Fader Ole Iversen Hitzøen men da det paastevnte skeede Var i tieniste hos Johannes Tosøen fremstoed og efter aflags Eed forklarede, at den omvundne tiid var Hendrich *Nore Biørøen i Johannes Tosøens Stue hvor Niels Olsen Tosøen kom ind mod Aftenen siigende jeg skielder dig for en hunsvott det har du Hendrich levet for all din tiid, hvorpaa da Hendrich vilde tage Ild i sin tobacks pibe skudde hand ham først og siden tog den eene haand i hands brøst og den

1756: 120b

anden i hands Strube og kastet ham baglengs i Veggen saa hand falt i Svime i bencken, og da Vidnet Metthe Jacobsdatter fick dem skilt ad og plucket Ilden af Hendrichs Skieg bragte hun Niels Olsen ud paa dør. i øvrigt Var dette Vidnes Udsiigende i alt enstemmig som nestforrige om Hendrich Biørøens fredelighed, og ey gav Anledning til Slags Maal eller Skienderie.

Den indstevnte efter adskillige paamindelser at ære Kongens Rætt skieldede Vidnerne efter aflagde Eed og under deres aflæggende Forklaring at det Var løgn, og absenterede sig, omsiider blev hand atter indkaldet, og sagde det hand intet havde at klage paa Citanten, og ey til sit forsvar havde noget at tilføre.

Citanten indlod Sagen til Doms da hand ey Videre havde at fremføre men paastoed Sagens Omkostninger

Lige leedis loed Fogden erindre om de Ved Sagen faldende bøder i henseende den indstevnte saavel ved sin Omgang mod Citanten som opførsel her for Rætten dertil er forfalden

Den ind stevnte med Eeder og Studse Ord vedholt endnu at foruroelige Dom/m/eren.

Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag

Publiceret

Lars Iversen Trellevigs og Halver Nielsen Tøsøens udgivne bøxelsæddel til Lars Michelsen Echerhofde paa 1 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Aase dat: 5 8ber 1756 med Rev:

Kam/m/eRaad og Foged Smith æskede i Rette den fra sistleeden Som/m/er ting udsatte Sag Contra Leyermaals begiengerne Iver Andersen og Qvinde Mennisket Marthe Andersdatter som begge mødte og declarerede drengen Iver Andersen endnu ikke at bleven Confirmered men skal til næste Confirmation som nu forestaaer antages, Vedblev endnu forrige Samtøcke med hinanden at Vilde ægte vies til hinanden.

Fogden lod tilføre at da drengen endnu ikke har været til Confirmation og derhos declarered at ægte Qvinde Men/n/isket var hand anleediget i henseende til deres bøders betalning at oppebie baade hands Confirmation og Egteskabetz fuldbyrdelse at begiere Sagen udsatt til næste ting da hand sin nermere Paastand om bøderne efter beskaffenhed skal fremsætte, hvilcket blev bevilget

D/en 6 8ber sat Rætten med sam/m/e Laug Rætt.

1756: 121

Dom afsagt udi Sagen indstevnt af Hendrich Søre Biørøen

Contra Niels Olsen Tosøen.

Ved de afhørte 2de Vidner Metthe Jacobsdatter Tøsøen og Malene Olsdatter Hitzøen deres eenstem/m/ig aflagde eedelig Forklaring er indstevnte Niels Olsen Tosøen overtydet sistleeden Aars Som/m/erting at være indkom/m/et udi sin Naboes Johannes Tosøens Stue og der, da hand var noget beskiencket, ilde opført sig mod Citanten Hendrich Halversen Søre Biørøen som hand deels udskieldede med usøm/m/elige Ord deels greb i brøstet og Struben samt trøcket ham mod Veggen og nedkastet ham paa den der ved staaende benck hvor Citanten blev liggende som i Svime en liden tiid dog uden nogen Videre tilføyet Skade, saadan Medhandling i stæden den indstevnte kunde hos Citanten faaet sam/m/e forsonet, har hand ladet det kom/m/e til Proces ja med studsige og ubesindige Ord end og her for Rætten tiltalt saavel Citanten som de indstevnte Vidner, uagtet hand af Rætten blev advaret derfra at entholde sig.

Thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at den indstevnte for sin ubesindige Medfart at over falde Citanten uden givne Aarsag eller giørende Modstand bør i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art: bøde til deres Maj/este/ts Casse som for Jordskuf 9 rdr: samt for de ubeqvemme og usøm/m/elige brugte Skieldsord, som herved Mortificeres og ey bør kom/m/e Citanten til præjudice i sit Navn og Røgte, bøde til Sognetz fattige 2 rdr, dernæst bør bemelte Niels Olsen Tosøen, som ey har vildet rette sig efter Rættens Advarsel søm/m/elig at opføre sig under Sagens procedur bøde til Justitz Cassen 1 rdr samt til Citanten erstatte denne Sags forvolte Omkostninger med 1 rdr 3 mrk ubereignet Dom/m/ens Løsning som alt 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven men i Mangel af bødernes betalning der for i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 at straffes paa Kroppen

Dernæst publiceret

et Skiøde dat: 5 8ber 1756 udgivet af Wintziens Olsen Næsse og Knud Pedersen Næsse til Ole Jacobsen paa 13 1/2 Mark Smør i Skatte Skyld indbereignet Kiøberens egen Anpart i Gaarden Næsse vid: fol: 537.

Og som ey fleere Sager for Rætten fremkom blev de sædvanlige tingsVidner attesterede.

Hvor da ey fleere Sager til Skatz svarelse blev anmeldet end Sangoltz og Schoges Qvalvog taxeret for 3 mrk og Bildøens Silde og Makrel Vog 4 mrk tilsam/m/en 1 rdr 1 mrk

I øvrigt var de øvrige alle ligesom forrige Aar besvaret

Restancen for de Kongl/ige Skatter beløber 63 rdr: 13 sk

Restancen for Kongs tiende 4 rdr: 2 mrk 15 sk:

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1. Thore Larsen Lerøen 2. Niels Olsen Børnes 3. Ole Monsen Nedre Golten 4. Kasten Michelsen Berge 5. Michel Iversen Kaartvedt 6. Engel Olsen Landraa 7. Knud Nielsen Sollesvig og 8. Niels Aamundsen Fiereide.

1756: 121b

Guulens Skibbreede

1756 d/en 11 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Guulens Skibb: i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 77 findes tilførte untagen udi Jørgen Mitthues Stæd som har forfald mødte Knud Rasmusen Mitthue

Og blev for dette Skibb: det sam/m/e Kongl/ig Rescript og Videre Ordres oplæst som ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publiceret følgende

H/err Wilhelm Frimands udgivne bøxelsæddel til Mons Erichsen Egemoe paa 1 p/un/d 3 Mark Smør udi Gaarden Totland dat: 23de April 1756 med Rev: ej dat.

D/en 12te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publicered

1. Mons Stephensen Waagesetters udgivne Skiøde til Ole Monsen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Waagesetter dat: 11 8ber 1756 vid: fol: 537

2. Botele Knudsdatter med Laværge Johannes Knudsen Andvigens Skiøde til Lars Olsen Andvigen paa 12 Mark Smør 1/3 faar i Andvigen dat: 12 8ber 1756 vid: 537

3. Mons Magnesen Scheggedahl med fleeres Skiøde til Magne Monsen paa 1/2 Løb Smør i Schieggedahl dat: 12 8ber 1756 ej fol: 537

4. Christen Aamundsen Bersvigs Skiøde til Thoer Aamundsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Bersvig dat: 12 8ber 1756 vid: fol: 538

5. Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Lars Ellingsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nedre Øst Guulen dat: 24 Mart: 1756 med Rev: ej dat:

6. H/err Stiftspraust Ole Tidemans udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa 1 Løb Smør 1 tønde Korn i Gaarden Steene dat: 12 Junij 1756 med Rev: ej dat

D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ingen Sager fremkom for Rætten blev de sædvanlige Attester og bielager til Fogdens Regenskab attesterede ligesom paa sistleeden Aars Høsteting

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 53 rdr 3 mrk 11 sk

Restancen for Kongens Anpart Korn tiende 1 – 2 – 1 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1757 opnevnes. 1. Hans Jetmundsen Lie 2. Mons Larsen Stevnbøe 3. Iver Christophersen Neredahl 4. Hendrich Hendrichsen Nord Guulen 5. Knud Johannesen Høivig 6. Peder Andersen Andvigen 7. Lars Sevatsen Kietland og 8. Rasmus Stephensen Tverberg.

Lindaas Skibb:

1756 d/en 15 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Brudeknappen i Over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle møder

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Anordninger oplæste som ved nestforrige Ting stæd.

1756: 122

Dernæst publicered følgende

1. Anders Halversen Tyberneses Skiøde til sin Sønn Magne Andersen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Tybernes dat: 15 8ber 1756 vid: fol: 538

2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Røsnes d/en 3 april 1756 efter afg: Kari Knudsdatter.

3. ditto paa Udkiilen d/en 10 Aug: 1756 forrettet efter Hans Gundersen

4. ditto paa Leervog d/en 9 Aug: 1756 efter Ole Jacobsen vid: 538

5. Frue Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Christian Monsen paa 19 1/2 Mark Smør og 19 1/2 Kande Malt udi Hopland dat: 3 febr: 1756 med Rev: ej dat

6. ditto hændes bøxelsæddel til Hans Michelsen Fæste paa 1/2 tønde Malt og 12 skilling pænge i Gaarden UdLyhren dat: 18 Junij 1756 med Rev:

7. ditto hændes bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1/2 p/un/d Smør 1/6 huud i Gaarden Søre Niøten dat: 10 Maij 1756 med Rev: ej dat.

8. ditto hændes bøxelsæddel til Endre Colbeensen paa 16 Kander Malt 8 skilling pænge i UdLyhren dat: 28 Jan: 1756 med Rev: ej dat.

9. Ole Bleeges bøxelsæddel til Johannes Olsen Fam/m/estad paa 1 p/un/d 1 1/3 Mark Smør i Gaarden Nedre Qvam/m/e dat: 10 April 1756 med Rev:

10. Lars Halversen Fielsende som sine børns Værge hands udgivne bøxelsæddel til Anders Johannesen paa 20 12/29 Mark Smør 6/21 huud i Gaarden Fiellanger dat: 15 8ber 1756 med Rev:

11. Ole Bleges udgivne bøxelsæddel til Johannes Knudsen paa 23 1/2 Mark Smør i Gaarden Hodne dat: 10 April 1756 med Rev: ej dat

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Procurator Otthesen fremlagde det af ham udstæde Stevne Maal hvorved Deres Welærværdighed Hr: Daae er indkaldet til dette ting og siden hand selv er nerværende Vilde Comparenten fornem/m/e hvad hand imod Søge Maalet har at indvende

Hr: Magister Daae loed tilføre at som hand uventelig af Sing/neu/r Otthesen er indstevnt af Otthesen som hand formeener skulle tilhøre Lindaas Kierker og hand ey har faaet Leylighed at give Sing/neu/r Otthesen Contra Stevning paa hvad Creatuurer der mangler til Kierkerne samt hvad Skatter hand til Stifts prausten har betalt for Resterende Skatter for 1754 disligeste og i sam/m/e Aar har holdet Viin og brød da det tilkom Otthesen sam/m/e at udlægge, forlangede hand til Contra Stevnings Udtagelse Sagen udsatt til næste ting

Otthesen holdt ufornøden at besvare H/err Daaes tilførte som er og bliver ubeviislig men Comparenten fremlagde den skeede examination nestavigte Aar her paa ting stædet d/en 2 Junij med Kierke værgerne attestered af H/err Sorenskriver Garman, tillige med extract af Auctions Forrettningen, og naar begge disse documenter Confereres med hin anden saa findes Stevne Maalet derved i alt legitimered, ellers mangler her en attest

1756: 122b

fra Ole Elvigen for de Sandnes tilhørende og over skydende 2de Kiør thi protesterede hand imod den begierte og forlangte Udsættelse.

Hr: Daae Vedblev sit forlangende om Udsættelse til Næste ting

Eragtet

Den af H/err Daae forlangte Udsættelse for at udstæde sin Contra Stevning i Sagen bevilges til næste ting.

Publiceret

Ingebrict Kielen Besse Sættre og Hans Jacobsen Kallands paa umyndiges Veigne udgivne Skiøde til Aamund Joensen paa 18 Mark Smør i Leervog dat: 15 8ber 1756 vid: fol: 538.

2. Johannes Halversen Hope og Halver Olsen Høylands Skiøde til Rasmus Joensen Wiig paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Wiig dat: 15 8ber 1756 vid: fol:

3. Jacob Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Ole Erichsen paa 1/2 Løb 8 Mark Smør i Gaarden Lauaas dat: 15 8ber 1756 med Rev: ej dat:

D/en 16de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

Herman Diedrich Steenfelts udgivne Obligation til Rasmus Huuse paa Summa 200 rdr dat: 31 Maij 1756 og i Pantebogen fol: 538 ordlydende indført.

Og som ey fleere Sager efter paaraab fremkom for Rætten blev de sædvanlige Tingvidner af fogden fremlagt examinered og attesterede som i alt lige som forrige Aar blev besvarede. untagen at udi Aaraas og Setenes silde Vog er noget lidt fisket og altsaa ansatt for 2 mrk men ey udi de øvrige Vaager

Restancen for de Kongl/ige Skatter beløber 299 rdr 12 sk

Tiende Restancen beløber 11 rdr 3 mrk 6 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1757 opnevnes 1. Michel Magnesen Hopland 2. Rasmus Nielsen ibidem 3. Berge Rasmusen Fonnebust 4. Ole Halversen Waboe 5. Sieur Halsteensen Bingaas 6. Aamund Larsen InLyhren 7. Joen Erichsen Sieurseth og 8. Iver Bendixen Findesbøe.

Herløe Skibbreede

D/en 18de 8ber 1756 blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Herløe Skibb: paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 82 findes tilførte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e ordre oplæste som ved nestforrige Ting stæd.

Dernæst publiceret

1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Hennøen d/en 20 Martij 1756 efter Marthe Mons datter vid: fol:

2. ditto paa Gaarden Lansvig d/en 23 Martij 1756 efter Brithe Olsdatter vid: fol:

3. ditto paa Gaarden Echeland d/en 26 Martij 1756 efter afg: Peder Olsen Echeland vid: fol:

1756: 123

4. Niels Erichsen Angeltvedts udgivne Skiøde til Paul Hansen Schoge paa 18 Mark fisk i Gaarden Turøen dat: 6 8ber 1756 vid: fol:

5. Jacob Steinhagens udgivne Pante Obligation stoer 400 rdr til Creditor Peter Lexau dat: 2 april 1755 er af Debitors Sterboe indfriet og af Creditor bem/el/te Lexau d/en 18 Junij 1756 qvitteret hvorfor sam/m/e af Pantebogen er udslettet vid: fol: 511

6. Gert Henrich Schriever paa sin datter Birgittha Kirstine Schrivers Veigne udgivne Pante Obligation til Peter Lexau paa Capital 400 rdr dat: 18 Junij 1756 vid: fol:

7. Baste Knudsen Tvedtens udgivne Pante Obligation til Ole Halversen Frechaug paa Capital 50 rdr dat: 27 Sept: 1755 med paateigning af 23 Maij 1756 at paa Capitalen 20 rdr er betalt vid: fol:

8. Michel Olsen Turøens udgivne Obligation til Lars Samuelsen for Capital 13 rdr 2 mrk 8 sk dat: 15 8ber 1756 vid: fol: 539

9. Rasmus Olsen og Michel Olsen Vindenes deris Skiøde til Johannes Olsen Agotnes paa 12 81/128 Mark fisk i Gaarden Wig dat: 5 8ber 1756 vid: fol:

10. Johannes Agotnes og Hans Stephensens bøxelsæddel til Gunder Olsen paa 31 1/2 Mark fisk i Gaarden Wiig d/en 5 8ber 1756 med Rev:

11. H/err Bergendahls bøxelsæddel til Johannes Michelsen Mæland paa 2 p/un/d Smør og 16 Kander Malt i Gaarden Meeland dat: 16 8ber 1756 med Rev:

12. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen paa 1 p/un/d 7 1/2 Mark Smør 1/3 huud i Gaarden Fosse dat: 1 8ber 1756 med Rev:

13. ditto hændes bøxelsæddel til Lars Andersen paa 1/8 Løb Smør 3/4 Mæle Korn og 1/4 faar i Hanevigen d/en 13 8ber 1756 med Rev:

14. ditto hændes bøxelsæddel til Ole Ellingsen paa 18 Mark Smør 1/4 tønde Malt og 1/4 part i Hannøe \og/ udi Gaarden Tveedten dat: 13 8ber 1756 med Rev: ej dat:

D/en 20de ejusdem blev Ræten igien satt og publiceret

Christian Dreyers udgivne Pante Obligation til Assessor Jørgen Brøcher paa Capital 600 rdr dat: 30 Nov: 1752 hvor paa Renter til d/en 30 Nov: 1755 var afskrevet, sam/m/e er i Pante bogen fol: 540 indført og Creditor ved paateigning givet til kiende at Skiøde for den pandtsatte Ejendom ey er af Debitore vorden besørget til Publication

Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten

De sædvanlige af Fogden fremlagde bielager til hands Reegenskab blev Attesterede som i alt ligesom forrige Aar blev uden Forandring besvaret untagen at der ey i nogen Silde eller LaxeVog noget er fisket dette Aar.

Restancen for indeværende Skatter beløber 409 rdr 5 mrk 12

Tiende Restancen beløber 7 rdr 1 mrk 11 sk

Laug Rættes Mænd for 1757 opnevnes følgende 1. Søren Follesøen 2. Rasmus ibidem 3. Diedrich Michelsen Øfre Kleppe 4. Knud Nedre Kleppe 5. Thomas Jansen Kraagaas 6. Niels Søre Hauland 7. Rasmus Ellingsen Kaalevog og 8. Simen Stien

1756: 123b

Radøe Skibbreede

1756 d/en 21 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 79 findes tilførte untagen i Knud Nielsen Indre Sæbøes stæd som har forfald er i stæden Niels Knudsen Indre Sæbøe,

Og blev for dette Skibb: den sam/m/e Anordning og Ordres oplæste som ved nestforrige Tingstæd.

Dernæst publicered følgende.

1. Jonas Peersen Gensbergs udgivne Skiøde til Assessor Jørgen Brøcher paa 1/2 Løb Smør 3/4 tønde Malt i Gaarden Twedt dat: 27 Aug: 1756 vid: fol:

2. Anders Joensen Wetaas sit udgivne Skiøde til Ole Danielsen paa 1/2 Løb Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Søre Wetaas tillige med Videre Løsøre og boehave dat: 7 april 1755 vid: fol:

3. Hr: Wilhelm Frimans udgivne bøxelsæddel til Niels Michelsen paa 18 Mark Smør 8 Kander Malt udi Gaarden Rigstad dat: 20 Maij 1756 med Rev: ej dat

Værgen Johannes Simensen Tolleshaug for Myntlingen Kari Berges datter opbød af hændes udbragte Arve Capital den Summa 44 rdr 4 mrk.

Ole Nielsen Nedre Tiore Værge for Marie Børges datter opbød af hændes Arv 44 rdr 14 sk

og Christen Knudsen Willanger Værge for Knud Christensen opbød lige leedis af hans Arv 14 rdr 5 mrk

om nogen sam/m/e mod Sufficent Pant og Intresses Svarelse Ville antage, men da ingen anmelte sig blev pængerne tagne under forseigling og enhver af Værgerne til Forvaring og Ansvar til bageleverede.

Publicered

BorgeMæster Fasmers udgivne bøxelsæddel paa egne og Frue Hofmands Veigne til Johannes Joensen paa 1/2 Løb 6 Mark Smør udi Gaarden Ascheland dat: 8 Jan: 1754

Søren Thodes som Interims indsatte Forstandere for Seminario Fridericiano hand[s] udgivne bøxelsæddel til Simen Johannesen paa 1 Spand Smør 1/4 tønde havre Meel i Gaarden Søre Solen dat: 6 8ber 1756 med Rev:

Ole Torgiersen Voxtaules udgivne Skiøde til Knud Rasmusen Storeim paa 11 3/4 Mark Smør 3 3/4 Kande Malt i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 21 8ber 1756 vid: fol: 540

D/en 22de ejusdem blev Rætten satt med følgende Laug Rættes Mænd Ole Torgiersen Voxtaule Elling Knudsen Soleim Willum Christiansen Ystebøe Mons Christiansen ibidem og udi Thomas Monsen Børchelands Stæd og Anders *Johannes Borchelands

1756: 124

Stæd som har forfald blev de 2de Mænd Niels Knudsen Sæbøe og Jacob Rasmusen Sæbøe antagne,

Hvor da Sagen indstevnt af Hr: Inspecteur og Ober Skibs Maaler Wilhelm Gelmeyden Contra Elling Knudsen og Mons Endresen efter forrige tiltale blev paaraabt

Procurator Ulrich Friderich Sønderborg for H/err Inspecteur Geelmeyden producerede hands udferdigede Contra Stevne Maal til hvis Afhiemling saafremt Vedkom/m/ende ikke møder Stevne Vidnerne Var nerværende og naar hand derom ved paaraab bliver bekiendt eller afhiemling er skeed skal hand Videre fremføre det fornødne.

De indstevnte Elling Knudsen og Mons Endresen mødte Vedtagende lovlig Varsel

Procurator Sønderborg for Inspecteur Geelmeyden derefter forestillede at denne Sag hvorved hoved Citanterne har søgt forbeedring udi deres brugende og tilbøxlende Jordeparter i Gaarden Sletten er uvedkom/m/ende den Sag Inspecteuren som Comparentens Principal H/err Geelmeyden har reyst mod dem af Resterende Landskyld med Videre, thi protesterede Comparenten i følge det Kongl/ig Rescript om diverse Sagers afhandling paa denne Sags Separate afhandling saavidt det omtvistede Engestøcke og øde Marck angaar fra Sagen om Landskyld og Rettighed og derom Vilde afvarte Rættens Kiendelse

De indstevnte fremlagde et af Procurator Cramer paa deres Veigne under 16 8ber sistleeden forfattet Indlæg saa lydende

Procurator Synderborg Replicerede at Ved det indkomne Skrift Mons og Ellings antagne Procurator Johan Simon Cramer som Skriftes forfattere Vel Speculativement har Combineret 2de Sager under eet men sam/m/e inde holder intet som kand svecke Comparentens Paastand om Sagernes Separate Afhandling og paadøm/m/ende lige saalidet som det at bem/el/te Mons Endresen og Elling Knudsen har givet deres Stevne Maal til Aastæds begrandskning Navn af Contra Stevne Maal og Vil indføre Tvistigheden at de bør have meere til brug end de for nerværende tiid brugt haver i deres tilbøxlede Jordeparter, den Land skyld og Rettighed som Inspecteuren hos dennem haver paasøgt, thi det Vil blive Inspecteur Geelmeyden for sin Deel Vedkom/m/ende at beviise hvad hand udi Landskyld med Videre bør nyde, og de 2de bem/el/te hands Contraparter at oplyse at de ikke har havt det i brug hvor af Landskyld svares

1756: 124b

Men saadan Oplysning kand ikke skee forinden at Comparentens Paastand bliver ved Kiendelse Absolvered hvorfore hand og paa sam/m/e Urgerede.

Eragtet

Da paa Aastæden d/en 14 Julij sistleeden er skiønnet hvor til Comparenten og henviises sam/m/e af den affattede Kiendclse at erfare, det den af Contra Citanterne til Aastæden udtagne Stevning for at beviise sin formeente Rætt ved at lade det omtvistede Enge støcke og Ødegiord begrandske, er anseet lovlig, og at sam/m/e Forrettning allereede er passeret Men Sagen til endelig Parternes Paastand og sluttning til Doms er henviist til dette ordinaire Ting at paakiendes hvorvidt Citanten Hr: Inspecteur Geelmeydens Søge Maal for Resterende Landskyld hos de indstevnte Leylændinger findes rigtige og derimod Contra Citanternes Contra Prætentioner til ham findes gyldige altsaa da sam/m/e er en og sam/m/e Sag bliver og i følge den forhen ergangne Eragtning her paa det Ordinaire Ting paakient Parternes Søge Maal imod hinanden under en og sam/m/e Dom.

Sønderborg paa H/err Inspecteur Geelmeyden Reserverede Ancke over den nu afsagde Kiendelse og dernæst tilfølge den sam/m/e faaer at taale at begge Sager under et tracteres og afgiøres og lige leedis at rette proceduren der hen. Producerede Reigning dat: 21 8ber sistleeden der Viiser hvad Landskyld og Rettighed Elling og Mons Resterer til Inspecteuren, disligeste at sam/m/e er under og ikke over det hand af 3/4 Løb de nemlig Mons og Elling haver til brug i Gaarden Sletten tilkom/m/er og da sam/m/e er ubetalt og bem/el/te Contra Citanter ingenlunde enten har eller skal beviise at de meer for forrige Aar har betalt saa haver og Land skylden og Rettigheden sin Rigtighed. Hvad derimod betreffer at dem ved bøxelseddelen er ligesom overladt 1 Løb i stæden for 3/4 Løb som de bruger og hvor over de Vil formeene at tilkom/m/e det omtvistende Enge støcke og Ødejorden som under H/err Inspecteurens og forfædres brug haver ligget adskilt fra Leylændingerne Elling og Mons Endresens brugende Jorde parter i meer end 28 Aar efter deres egen tilstaaelse, da kand sam/m/e Mislighed Ved bøxelsæd-

1756: 125

delens Udstædelse der er passered forinden H/err Inspecteuren blev Ejere af Jordeparten ey blive mindste Reflexion Værd, allerhelst at det er gotgiort at der ikke er betalt meer i Landskyld og Rettighed end af 3/4 Løb Videre sagde Comparenten at det ey kunde drage nogen følge med sig at Inspecteuren haver bedre og større Part i Jorden end hands ulydige Leylændinger Elling og Mons, thi de kand ingenlunde tilreigne sig meer end det de haver havt i brug skatter og skylder af, hvorfra Engestøcket og Ødejorden er adskilt. IligeMaade sagde og Comparenten at de Vidner som ere førte ved begrandskningen og denne ingenlunde præjudicerer Ejerens Rætt eller bestyrker Contraparternes Paastand, thi det bliver ingen følge at forberørte Enge støcke og Ødejord skal følge Contraparterne fordi at de Vil have og siunes at Være tient med sam/m/e under deres brugende Jorde parter. Disformedelst og at Inspecteur Geelmeyden aldeelis benegter hands Contraparters Mons Endresen og Elling Knudsens ubeviislige Sladder saavel Ved Aastæds begrandskningen som ellers, fremdeelis at Jordens Omkastelse er et paafund som ingen Grund haver i Lov indlod hand Sagen Dom, med Paastand 1mo At Mons Endresen og Elling Knudsen maatte vorde tilfunden at betale deres Resterende Land skyld efter bereigning, og dertil 4de pænge for Udeblivelse 2do At H/err Inspecteuren for hands Contraparters Paastand aldeelis maatte vorde frie funden, og 3tio de derimod henfundne som ulydige og opsætzige Leylændinger at lide og undgielde og enten at fravige deres hidtil brugte Jordeparter i Gaarden Sletten imod bøxelens til bage givelse og paa Huusene hæftende Gield til Inspecteuren at betale, samt endelig at oprette Processens Omkostninger nogen leedis skadesløs med 40 rdr. øvrigens Reserverede Gielmeyden sig alle Lovens beneficia

Sønderborg dernæst forlangede at Elling Knudsen og Mons Endresen maatte explicere sig om de meer Land skyld og Rettighed til H/err Geelmeyden har betalt eller af ham har Været krævet end bereigningen indeholder, hvortil de svarede at i Landskyld og Rettighed med fløttning har de aarlig betalt 1 rdr 5 mrk 8 sk ubereignet Odelskatten som de selv til Tinge betaler og har de udi sam/m/e Landskyld betalt 3 mrk for fløttning og naar Land skylden er betalt har de foruden de 1 rdr 5 mrk 8 sk hver til foræring betalt 1 mrk

1756: 125b

Sønderborg Refererede sig til den udførte procedur paa Inspecteurens siide og modsagde Mons Endresen og Elling Knudsens foregivende om den Eene Markes extra betalning

Mons Endresen og Elling Knudsen sagde det de til dette ting efter deres tagne Reservation paa Aastæden har indstevnt Peder Lassesen Nesbøe, Mons Monsen Instebøe, Mons Monsen Giere og Erich Jonsen Giere og Ole Johannesen Solen til Sagens nermere oplysning som alle under fals Maal er indvarslede og nu møder.

Sønderborg paa Gelmeydens Veigne protesterede imod at paahøre de nu angivne Vidner da hand dertil efter Loven ingen Varsel havde nødt og paastoed saadan bagsmeck og angivende som Ophold og Udflugt maatte ansees og sam/m/e fra Rætten afviist, og Sagen i den Stæd til Doms optagen.

Contra Citanterne sagde at Inspecteur Geelmeyden ved sin i rette lagde Contra Stevning stevnet dem saa silde at de ey fick Stevnings tiid til ham at anhøre deres nu andgivne Vidner hvorfor de forlangte Sagen til næste ting maatte gives Anstand, paa det Inspecteur Geelmeyden kunde gives lovlig Varsel til anhøre sam/m/e Vidner, hvorved deres Rætt nermere formeenes at Vorde oplyst.

Sønderborg i Relation af den forrige udførte procedur protesterede paa Videre anstand men Urgerede paa Dom

Eragtet

At de indstevnte Mons Endresen og Elling Knudsen ey skal betages tiid og leylighed med Vidner at oplyse hvis de til deres Sags tarv formeener at fornødige, og ey desaarsage beklage sig ved Rætten at Vorde over iilet bliver Sagen til næste ting givet Anstand, da dette Laug Rætt som ved begrandskningen nerværende og nu tilstæde haver til sam/m/e tiid her at møde.

Procurator Sønderborg fremstoed og indleverede H/err Inspecteur Geelmeydens udferdigede Continuations Stevne Maal imod Erich Jonsen Sletten og saafremt den indstevnte ikke møder og Vedtager lovlig Varsel fremstillet hand Knud Olsvold og Ole Voxtaule til at afhiemle

1756: 126

bem/el/te Stevne Maals lovlige forkyndelse

Stevne Vidnerne fremstode og efter aflagd Eed forklarede lige efter deres paateignings Udviis d/en 4 8ber sistleeden at have oplæst og forkyndt dette Stevnemaal i hands eget Paahør og for hands boepæl.

Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men Mødte ikke.

Sønderborg paastoed Lav dag for den indstevnte til næste ting.

Eragtet.

Den lovlig indstevnte og ey mødende Erich Jonsen Sletten forelægges Lavdag til næstholdende Som/m/er ting førstkom/m/ende Aar 1757.

Publiceret

Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen paa 20 Mark Smør 11 1/3 Kande Malt i Gaarden Ystebøe dat: 8 Maij 1756 med Rev:

H/err Inspecteur Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til Einer Rognaldsen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør og 2 Mæler Malt i Gaarden Sletten dat: 10de 8ber 1756 med Rev: ej dat

D/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ey videre efter paaraab fremkom for Rætten blev de sædvanlige tings Vidner Attesterede som ligesom forrige Aar blev besvarede untagen at allene i Birchelands Silde Vog noget er fisket saa at sam/m/e er taxeret for 3 mrk men ey noget i de øvrige.

Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 152 rdr 2 sk

Tiende Restancen 5 rdr 3 mrk 13 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1757 opnevnes 1. Rasmus Nielsen Yttre Sæbøe, 2. Magne Simensen Hole 3. Knud Zachariasen Kartvedt 4. Jacob Notvedt 5. Lars Monsen Solen 6. Sieur Knudsen Dalan 7. Hans Hansen Lilletvedt og 8. Michel Qvaleim.

Ahlenfit Skibbreede

1756 d/en 25de 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en med Ahlenfit Skibbreedes Almue I Nerværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 80 findes tilførte untagen i Iver Monstads Stæd mødte Mons Storoxe i Lars Hoplands Stæd Aamund Hopland og i Rasmus Hoplands Stæd mødte Niels Hopland,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreede.

Publiceret

Skifte brev forret[tet] efter drengen Lars Arnesen Søre Elsaas d/en 17 Maij 1756 vid: fol: 540

2. ditto paa Gaarden Sellevold d/en 18 Maij 1756 efter Ole Bergesen Sellevold v: 540

3. ditto paa ditto Gaard d/en 30 Aug: 1756 efter Brithe Hansdatter

4. ditto paa Gaarden Øfre Mundahl dat: 28 Junij 1756 efter afg: Halver Ellevsen vid: 540

5. Berge Hansen Wetaas paa egne og Myntling Siri Michels datter deres Skiøde til Christian Haaversen Fosse paa 12 Mark Smør 6 Kander Malt i Yttre Fosse dat: 25 8ber 1756 vid: fol: 540

1756: 126b

6. Ole Knudsen Kaaperdahl og Erich Rylands udgivne Skiøde til Ole Baarsen Nore Lie paa 21 6/7 Mark Smør dat: 25 8ber 1756 vid: 540

7. Anders Larsen Tollev Larsen Indre Eide Arne Toft og Sieur Indre Eides bøxelsæddel til Aamund Johannesen Tepstad paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Øvre Mundahl dat: 25 8ber 1756 med Rev: ej dat

8. Hans Michelsen Nore Fæstes Skiøde til Peder Andersen Lyhren paa 18 Mark Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Nore Fæste dat: 10 Junij 1756 vid: fol: 541.

9. Niels Bastesen Hilland med sine Svogre og børns udgivne Odels skiøde til Anders Peersen Lyhren paa Jordeparten i Gaarden Nore Fæste dat: 25 8ber 1756.

10. Jens Jacobsen Monstad med fleeres udgivne Skiøde til Ole Hemmingsen Odderaas paa 24 Mark Smør 16 Kander Malt i Gaarden Aadderaas dat: 25 8ber 1756

11. Christian Olsen Møchesvolds udgivne bøxel sæddel til Joen Endresen paa 1 p/un/d Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Indre Fosse dat: 25 8ber 1756

12. Doctor Erichsens udgivne bøxelsæddel til Ole Jonsen Ryland paa 6 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Levestad Alversunds Kierke tilhørende dat: 13 april 1756

13. Alexander Wallaces udgivne bøxelsæddel til Ole Jonsen Ryeland paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i ditto Gaard Levestad dat: 13 april 1756.

14. Karen S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Ole Iversen paa 1/2 Løb 9 Mark Smør 5/8 huud i Gaarden Seim dat: 25 8ber 1756.

Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith anmelte det hand med mundtlig Varsel til dette Ting Tiid og Stæd har ladet indkalde den Egtegifte Mand Peder Stephensen Sletten for begangne Leyer Maal med Pigen Anne Arnesdatter Hielmtvedt derfor tillige med pigen begge at lide dom

Den indstevnte Peder Stephensen Sletten mødte men ikke Anne Arnesdatter paa hvis Veigne hændes Fader Arne Hielmtvedt mødte vedtagende lovlig Varsel paa hændes Veigne og til kiende gav det hun for nerværende tiid er svag og selv ey kunde møde.

Den indstevnte Peder Stephensen Sletten tilstoed det hand i sit Egteskab med sin Hustrue Marthe Willumsdatter Hielmtvedt, har med en anden nemlig Pigen Anne Arnesdatter med Leyer Maal

1756: 127

forseet sig, og som bemelte hands Hustrue Var nerværende declarerede hun at Vilde benaade sin Mand for denne forseelse.

Pigens Fader Arne Hielmtvedt declarered og paa sin datter Anne Arnesdatters Veigne at efter hændes Sigelse og tilstaaelse er hun af den her for Rætten mødende Peder Stephensen Sletten bleven besvangred, dog ikke endnu at Være kom/m/et i barselsæng men Vænter sig imod Juuletiider.

Fogden producerede SognePræsten H/err Benjamin Olrichs Attest under 23de hujus hvoraf erfares at begge de indstevnte har udstaaet Kierkens disciplin. Ligeleedis producerede hand den over bemelte Peder Slettens boe Giorde Registerings og Vurderings Forrettning passeret d/en 18 Sept: sistleeden som d/en 2den 8ber af Deres Excellence Hr: StiftsbefalingsMand von Cicignon er approberet, hvoraf fornem/m/es at naar Gielden fra boeds Formue afdrages bliver ikkun paa den indstevntes Hovedlod 3 rdr 1 mrk 9 sk, altsaa paastoed Citanten Dom over hannem for de manglende 20 rdr 4 mrk 7 sk eller i des Mangel følgelig Forordning af 6 Decbr: 1743 at straffes paa Kroppen efter Øvrighedens forgot befindende.

Hvad Qvinde Mennisket Anne Arnesdatter angaar da Vedtoeg Faderen i Mindelighed hændes bøder for hænde at betale, hvorfor Fogden frafalt Videre Dom over hænde at paastaae.

Creditorerne udi Peder Slettens boe mødte efter indvarsling for Rætten som alle tilstoede deres Kravs Rigtighed efter tilspørsel til enhver.

Dom afsagt!

Da Peder Stephensen Sletten som en Egte gift Mand her for Rætten har tilstaaet at have med Leyer Maal forseet sig med Qvinde Mennisket Anne Arnesdatter Hielmtvedt og allereede efter den frem lagde Attest paa sam/m/e bekiendelse udstaaet Kierkens disciplin, tillige med den indstevnte Pigen{s} \hvis/ Fader og paa hændes Veigne har tilstaaet saadant begangne Leyermaal med bem/el/te Peder Sletten at være øvet, altsaa da Leyermaals begiengeren ey efter frem lagde Registrations forrettning formaar videre paa sine doble Leyermaals bøder at udreede {som hand} end 3 rdr 1 mrk 9 sk, bliver hand for de manglende 20 4 *sk (mrk) 7 sk som tilsam/m/en i følge Lov bør \være/ 24 rdr, her ved tilfunden 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse at udstaae Straff paa Kroppen alt efter Forordning af 6 Decbr: 1743 dens bydende, som af Øvrigheden determi-

1756: 127b

neret Vorder i betragtning af den indstevntes Omstændighed

D/en 26de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

Ole Olsen Nesses udgivne Skiøde til Anders Thomesen Nesse paa 22 1/2 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Nesse dat: 26 8ber 1756

2. Anders Thomesen Nesses udgivne Pante Obligation til Ole Olsen Nesse paa Capital 90 rdr dat: 26 8ber 1756 vid: fol: 541.

Fleere Sager fremkom efter paaraab ey for Rætten, hvorfor de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab blev attesterede, og besvaret ligesom forrige Aar untagen at i Rylands og Næsses Silde Vog intet er fisket dette Aar hvor af Skattes kand

Restancen for inde værende Aars skatter beløber 189 rdr: 5 mrk 10 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Aamund Mundahl 2. Anders Magnesen Mundahl 3. Hans Nielsen ibidem 4. Arne Hansen Tvedten 5. Mons Jonsen ibidem 6. Ole Larsen Yttre Fosse 7. Jacob Jacobsen Hauchaas og 8. Johannes Larsen Møchesvold.

Hossanger Skibb:

1756 d/en 22 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Hossanger Skibbreede paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd untagen [i] Knud Byseims Stæd som er svag mødte Anders Bernes

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Ordres oplæste som ved nestforrige Skibbreeder.

Dernæst publiceret

1. Skifte Com/m/issarier Lorentz de Ferry og Justitz Raad Bager med samtlige Med Arvinger i afg: H/err Obriste Lieutnant Jan Von der Veldes Sterboe deres udgivne Skiøde til Sing/neu/r Jaen Frøchen paa 9 Løber 2 p/un/d 6 Mark Smørs Jordegotz i Echanger og Hossanger Skibb: beliggende dat: 25 febr: 1756 vid: Skiøde protocollen fol: 542

2. Skiftebrev forrettet d/en 30 Junij 1756 efter Ole Elvig vid: fol:

3. ditto forrettet d/en 29 Junij efter Brithe Olsdatter Miøs vid: fol:

4. Peder Erichsen Fieldschaals Skiøde til Elling Joensen Byseim paa 8 2/5 Mark Smør 4 4/5 Kande Malt i Gaarden Byseim dat: 22 Junij 1756.

5. Værgerne Lars og Halver Hemvigens bøxel sæddel til Jacob Johannesen paa 18 Mark Smør i Gaarden Elvig dat: 22 Nov: 1756 med Rev: ej dat

D/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

Anders Johannesen Hannistvedt og Johannes Søre Byseims udgivne bøxelsæddel til Anders Nielsen

1756: 128

paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Hole dat: 24 Maij 1756 med Rev: ej dat

LehnsManden Magne Hatland paa egne og Mons Hatlands Veigne samt paa de 3de Opsiddere paa Gaarden Lohnes Veigne loed inden Tinge menige bem/el/te Gaarders om kring boende og andre frem/m/ede advare det de for eftertiiden endtholder sig fra enten at skiere Løng i deres paa boende udmarcker, eller at afskiere topperne af de unge tilvoxende furrutræer saafremt de ey vil vænte naar nogen derved betrædes at Vorde i følge Lov derfor anseede, som de der af frem/m/ed Skov benøtter sig,

Og som ey fleere Sager til dette Ting efter paaraab frem kom blev de af fogden fremlagde bielager til hands Reegenskab Attesterede ligesom nest forrige Aar, untagen at Fotlands Qvern svarer 2 mrk og Sandahls Nesset for Laxekast taxeret for 4 mrk. Lars Olsen Hatlands-Vogen blev anmelt at bruge Øhltap og deraf kand skatte efter forordninegn, som og Aschild Iversen paa Klubben som bruger et lidet Øhl tap, som Almuen ansaae haver at kunde svare 1 rdr: hvoraf Fogden[s] Extract skal meddeelis til Indfordring hos Vedkom/m/ende

Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 84 rdr 4 mrk 2 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1757 opnevnes 1. Niels Hansen Leren 2. Magne Andersen Møxter 3. Bertel Haldorsen Eyde 4. Mons Aschildsen Hesjedahl 5. Haldor Nielsen Kalevig 6. Ole Joensen Kalesta 7. Anders Nielsen Grøsvig og 8. Johannes Nielsen Toschedahl.

Echanger Skibb:

[1756] D/en 25de ejusdem blev Retten til almindelig Høstetings holdelse satt med Echanger Skibb: paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd, untagen i Hans Johannesen Hinnes Stæd som har forfald mødte Joen Nielsen Helletvedt,

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Forordninger og ordres oplæste som Ved Hossanger Skibb:

Dernæst publiceret

Skifte Com/m/issarierne efter afg: Obriste Lieutnant von der Velde deres Skiøde til Jaen Frøchen paa endeel Jordegotz her i Skibbreedet beliggende dat: 1756 som lige leedis for Hossanger Skibb: blev tinglyst og i Skiøde protocollen fol: 542 indført

2. Siri Olsdatter med Laværge Johannes Olsen Schaars udgivne Skiøde til sin Sønn Johannes Monsen paa 9 Mark Smør i Gaarden Egefit dat: 24 Nov: 1756 vid: fol: 542.

3. Jørgen Nielsen Øfstues paa Myntlingen Anders Magnesens Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Schaar dat: 24 Nov: 1756 med Rev: ej dat

4. Michel Hansen Nedre Echangers udgivne bøxel sæddel til Rasmus Andersen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Nedre Echanger dat: 24 Nov: 1756 med Rev:

1756: 128b

5. Axel Nepstads udgivne Skiøde til Aamund Arnesen paa 1/2 Løb Smør 15 Kander Malt 1/4 faar i Gaarden Fyllingen dat: 30 8ber 1756 vid: fol: 542

Lars Padøen og Anders Mulen fremstoed for Retten og til meenige Mands Efterrettning inden Tinge advarede det ingen uden deres Minde i deres paa boende Gaarde Padøen og Mulens underliggende og tilhørende Udmarck og Skov maatte indkom/m/e for enten at skiere Vier, Løng eller Topper af den unge til Voxende Skov, som alt er imod lov stridig og bliver deres Gaarde til Forringelse og Skade i fremtiiden; Skulde nogen imod denne giorde Erindring desuagtet fornerme dem i bem/el/te deres Gaarders tilliggende Herligheder, kand de derfor efter lov vænte til Strafs lidelse vedbørlig at Vorde anseede.

Sagen indstevnt af Mons Olsen Qvinge Contra Aschild Andersen Nipen blev paaraabt, men Citanten mødte ikke, hvorfor Sagen til i Morgen faaer beroe i fald hand til sam/m/e tiid indfinder sig

D/en 26 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da Mons Olsen Qvinge endnu ey indfandt sig efter paaraab ey heller andre for Rætten fremførte nogen Sag blev de af Fogden fremlagde documenter Attesterede ligesom forrige Aar untagen at Biørsvigs Qvern er allene i den Stand at sam/m/e skal skatte for 1 mrk 4 sk Dernæst blev annoteret at Mons Andersen Echnesvogen bruger Øhltapperie med videre hvorfor den nerværende Almue og Laug Rætt skiønnede at hand af saadant brug kand betale 1 rdr:

Restancen for de Kongl/ige Skatter beløber 140 rdr 1 mrk 9 sk

Restancen for den Kongl/ig Anpart Korn tiende 3 – 5 – 4 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1757 opnevnes. 1. Iver Halsteensen Nore Qvinge 2. Lars Knudsen Enestrand 3. Christian Nesbøe 4. Johannes Andersen Øfre Aas 5. Arne Biørnevold 6. Christen Larsen Heggertvedt 7. Ole Johannesen Øfre Echanger og 8. Sieur Magnesen Høeland.

Mielde Skibb:

1756 d/en 29 Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Mielde Skibb: i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte

Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Ordres som Ved nestforrige Ting stæd publicerede.

Dernæst publicered

et Skiftebrev forrettet d/en 2 Junij 1756 efter Afg: Lars Monsen Rønhovde vid: fol:

2. Lars Aadsen Nore Solbergs udgivne Skiøde til Niels Torfinsen Breche paa 24 Mark Smør 2 Mæler 6 Kander Malt i Gaarden Nore Solberg dat: 29 Nov: 1756 vid: fol: 543

3. Raadstue Skriver Hans Geelmeydens Extract af den i Bergen passerede Skifte forrettning begynt d/en 17 Dec: 1754 og slutted d/en 18 febr: 1755 efter afdøde Ole Larsen Wefle, hvorefter

1756: 129

Berthe Olsdatter Wefle gift med Niels Monsen er tilfalden i Gaarden Wefle 1/2 Løb Smør 3 Kander Malt i Søre Vefle for 38 rdr 1 mrk 8 sk sam/m/e Extract dat: 23 Nov: 1756. vid: fol:

4. Michael Bernt Høghs udgivne Skiøde til *Monsen Søre Vefle paa 18 Mark Smør 1 1/2 Kande Malt i Gaarden Søre Vefle dat: 28 Nov: 1755 vid: fol:

D/en 30te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret

Jacob Monsen Niaastad og Mons Monsens udgivne Skiøde til Erich Monsen Niaastad paa 12 3/8 Mark Smør i Gaarden Niaastad dat: 29 Nov: 1756 og udi Skiøde protocollen fol: 543 indført.

Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith gav tilkiende at hand til dette Ting tiid og Stæd med muntlig Varsel haver ladet indstevne drengen Sieur Johannesen Waatle og Qvinde Mennisket Guri Olsdatter for med hinanden begangne Leyer Maal til bøders betalning eller i detz Mangel at lide Straff efter forordningen.

Men da drengen nu har declarered at Vil betale sine bøder i Mindelighed frafalder Fogden over ham at paastaae Dom.

De indstevnte mødte begge Vedtagende lovlig Varsel og tillige tilstode med hinanden at have begaaet det paasøgte Leyer Maal, Qvinde Mennisket Guri Olsdatter sagde ey endnu at have Været i barselsæng, og \ey/ at have det ringeste til sine bøders betalning, foruden de ringe Klæder hun har paa sig.

Fogden saavidt Qvinde Men/n/isket angaar begierede Sagen udsatt til næste Ting, inden hvilcken tiid hand formodede hændes barselsæng er overstanden. som bevilget blev.

Stephen Monsen Grov paa egne og Naboer Michel Larsen og Niels Johannesen Grovs Veigne loed anmelde det hand med de fandt sig beføyet til meenige Mands advarsel at lade inden Tinge forbyde alle uden deres som Gaarden Grove beboeres \givne/ tilladelse at afskiere eller bortføre Løng af deres Udmarck eller tilhørende field Groves field kaldet, saafremt de ey vil vænte naar de derved overkom/m/es efter Lov at Vorde anseede til Straffs Lidelse.

Fleere Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten thi blev de af Fogden fremlagde bielager til hands Reegenskab Attesterede lige som forrige Aar og paa sam/m/e Maade besvarede.

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 52 rdr: 3 mrk 14 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1757 opnevnes 1. Magne Gierstad 2. Johannes Gulachsen Gierstad 3. Magne Schistad 4. Arne Wefle 5. Niels Koppen 6. Johannes Thomesen Schaftun 7. Lars Wimelvig og 8. Erich Øfste Mielde

1756: 129b

Arne Skibbreede

1756 d/en 1 Decbr: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Tingstædet Nedre-Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd

Hvor da de sam/m/e ordres og befalinger som ved nest forrige ting blev publicerede.

Dernæst

aflyst Dirich Carl Hagelsteens udgivne Pante Obligation til Madame Birgithe S/a/l/ig/ Hans Bangs Encke paa Capital 2500 rdr dat: 1 aug: 1748 som efter Creditorindens paateignede Qvittence af 1 8ber 1756 er Vorden indfriet og betalt hvorfor sam/m/e af Pante bogen udslettes.

2. Ole Andersen i Sandvigen hands udgivne Pante Obligation til Rasmus Larsen Øxneberg paa Capital 32 rdr dat: 17 Junij 1756 vid: fol: 544.

3. Peder Reiersens udgivne Skiøde til Christian Gotfrid Petersen paa et huus staaende i Sandvigen dat: 2 8ber 1756 vid:

4. Christian Gotfrid Petersens Skiøde til Lars Olsen paa bem/el/te huus i Sandvigen dat: 12 Nov: 1756 vid: fol:

5. Lars Olsens udgivne Pante Obligation til SorenskriVer Garman paa Capital 29 rdr dat: 13 Nov: 1756

6. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Thore Jacobsen paa en liden Enge støcke i Sandvigen dat: 14 8ber 1741

7. ditto hændes bøxelsæddel til bem/el/te Thore Jacobsen paa en anden liden Grund i Sandvigen dat: 12 Maij 1745

8. Rasmus Sieursen Kaaldahls udgivne Skiøde til Anders Sieursen Kaaldahl paa 2 pund 6 Mark Smør i Gaarden Langhelle dat: 8 8ber 1756 vid: fol:

9. Mad/a/me S/a/l/ig/ Høyers udgivne bøxelsæddel til Ole Stavenes paa 12 Mark Smør 1 Vog Næver paa Gaarden Schulstad dat: 5 Junij 1756. med Rev ej dat.

10. H/err Sylovs bøxelsæddel til Ole Monsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Løetvedt dat: 19 Nov: 1756

11. Skiftebrev paa Gaarden Sætterdahl d/en 13 april 1756 efter afg: Niels Knudsen vid: fol:

12. ditto paa Gaarden Rolland d/en 28 April 1756 efter afg: Marthe Jans datter

13. ditto paa Fyllings Lie d/en 1 Julij 1756 efter Niels Monsen

D/en 2 Decbr: blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt hvorefter de ind stevnte Sager paaraabt

Fogden H/err Kam/m/eRaad Smith gav til kiende at hand til nerværende Ting Tiid og Stæd i følge Præsterne til Kors Kierken H/err Jens Rennords og H/err Lyder Sinnings under 15 passato til ham indgivne Klage :/ med skriftlig Stevning af 16de Nov: sistleeden haver ladet indkalde Rasmus Jansen i Sandvigen og hands Hustrue Cathrine

1756: 130

Andersdatter efter Stevne Maaletz Indhold, hvorhos til Vidner er indkalte Rasmus Jansens tieniste drenger nemlig Gert Gertsen, Lars Kaaresen og Halvor Rasmusen item Gotfrid Petersen og *Lars biskops* hustrue Lisbet Jansdatter. Ovenmelte Stevne Maal blev tillige med Præsternes Klage Maal af Fogden producerede.

Den indstevnte Rasmus Jansen med hustrue blev 3de gange paaraabt men ey mødte, af Vidnerne mødte alle i egne Persohner, untagen Lisbeth Jansdatter

Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Isach Pedersen begge i Sandvigen boende fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse for alle Vedkom/m/ende efter paateigningens Udviis

Fogden begierede at de indstevnte og mødende Vidner maatte fremkaldes for at aflægge deres eedelige Vidnesbyrd. Hvorefter Eeden af Lov bogen for Vidnerne blev oplæst og behørig formaning dem givne at Vogte sig for Meen Eed Derpaa fremstoed det

1ste Vidne tienende hos Rasmus Jansen navnlig Gert Gertsen og efter aflagd Eed forklarede til de fremsatte Spørsmaale følgende. Fogden tilspurte Vidnet 1mo Om det er ham bekient at hands Husbond Rasmus Jansen til druckenskab er hengiven og om hand ikke afvigte bededag indeværende Aar har Været drucken og tillige øvet anden Guds fortørnelse med Skielden og banden. 2do Om hand har hørt at der har været jevnlig Uforligelighed imellem bem/el/te Rasmus Jansen og hands Hustrue Cathrine Andersdatter, og hvem der udi saadan Ueenighed har været Aarsag. Til 1ste qvestion svaret Vidnet jo det er ham til fulde bekient at hands Hosbonde de fleeste tiider gaar drucken, som og sistleeden beededag at være saa meget beskiencket at hand øvet Synd og Allarm saavel med sin Kone som hands Værmoder der er i sam/m/e huus, deels ved at skielde dem begge som og at bande. Til 2den qvestion svaret, ligeleedis at have hørt og seet at der imellem hands hosbonde og MadModer stedse har været Uforligelighed som saavidt er kom/m/et at de har haardraget hinanden, og at hands hosbonde Rasmus Jansen i sit druckenskab altiid har været begynder og Aarsag til saadan trette og Ueenighed saavel imod hands Hustrue som aller mæst i mod hands Værmoder naar hun Vil skille dem ad, og har hands hosbonde fortrydelse over sin Hustrue, at hand ey faaer styre selv pængerne

1756: 130b

og naar hand forlanger sam/m/e hos sin hustrue 4 á 8 sk og ey faaer dem til at dricke op bliver hand fortørnet

Det 2det Vidne Lars Kaardsen efter aflagd Eed svarede til de 2de fremsatte qvestioner i alt som forrige Vidne forklaret haver

Det 3die Vidne Halver Rasmusen ligeleedis tienende hos den indstevnte efter aflagd Eed forklarede i alt som forrige Vidner, untagen det hand ey har seet at Rasmus Jansen har haartrecket sin Kone.

4de Vidne Gotfrid Petersen fremstoed og efter aflagd Eed, forklarede det ham tilfulde er bekiendt at Rasmus Jansen er meget til drukenskab hengiven, og at der imellem ham og hands Hustrue og Værmoder stædse er uforligelse, men ey kand erindre hvad enten Rasmus Jansen sistleeden bededag var drucken eller ey da hand ey veed om hand var i hans huus den dag eller ey til 2den qvestion svaret at hand i 3 Aars tiid hand har boet i Sandvigen stedse har hørt Uforligelse imellem Rasmus Jansen og Hustrue og seet at de har været sam/m/en med trette dog en gang saa hand Rasmus Jansen at Være krabbet i Ansigtet og hands Hustrue at have Viist Vidnet sam/m/e tiid at Være bidt i Armen som hun sagde sin Mand Rasmus Jansen havde giort. Vidnet efter tilspørsel Videre svarede at Aarsagen til Ueenigheden er at naar ham nemlig Rasmus Jansen bliver nægtet pænge 2 á 4 sk bliver hand fortørnet paa sin Kone og Værmoder, og saaleedis ypper Klam/m/eriet baade naar hand er ædrue og beskienket

Fogden loed tilføre at siden *Claus biskops* Hustrue Lisbeth Jansdatter som Søster til Rasmus Jans *datter ey møder, saa frafalt hand hændes Vidnesbyrd uden at paastaae nogen Forelæggelse for hænde, siden de allereede førte Vidner giver allereede Oplysning nok om Rasmus Jansens forhold og uskikelige Levnet, men for ham allene forlangede Lav dag.

Eragtet

Den lovlig indstevnte Rasmus Jansen forelægges Lavdag til næstholdende Som/m/erting

1756: 131

førstkom/m/ende Aar 1757, da med sit tilsvar at ind kom/m/e i Sagen.

Oluf Lund Bilsøe i rette lagde for bogbinderen i Bergen Sing/neu/r Niels Kiøstadius hands skriftlige StevneMaal under dato 15 Nov: 1756 hvorved er indkaldet Hans eller Johan Hendrich Grybel at lide dom for skyldig værende 45 rdr 2 mrk til Citanten med videre efter Stevne Maaletz Indhold, hvorved Indlæg og Reigning Var annecteret

Den indstevnte Hans Hendrich Grybel blev 3de gange paaraabt men hverken selv eller nogen paa hands Veigne mødte

Stevne Vidnerne Tosten Einersen og Isach Petersen Kloman fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maalet efter deres paateignings Udviis

Citantens fuldMægtig begierede Lavdag for den indstevnte Hans Hendrich Grybel til anstunde[nde] Aars 1757 Som/m/erting, for at indkom/m/e *men (med) hvad hand imod Søge Maalet kand have at erindre

Eragtet

Den lovlig indstevnte og ey mødende Hans Hendrich Grybel forelægges Lavdag til nest kom/m/ende {Aars} 1757 aars Som/m/erting.

Aflyst Hillebrant Omsens udgivne Pante Obligation til H/err Etatz Raad de Fine paa Capital 500 rdr dat: 17 Nov: 1755 efter Creditors Qvittence hvor for sam/m/e af Pante bogen udslettes

2. H/err Stiftspraust Tidemans udgivne bøxelsæddel til Besse Nielsen Stanghelle paa 1/2 Løb Smør 1 qvarteer Malt i Gaarden Tuenestvedt dat: 4 Nov: 1756 med Rev: ej dat

3. H/err Bergendahls bøxelsæddel til Mons Danielsen paa 1/2 Løb Smør 18 Kander Malt i Gaarden Flactvedt dat: 30 April 1756 med Rev: ej dat

4. H/err Assessor Jørgen Brøchers bøxelsæddel til Ole Larsen Dahle paa 1 pund Smør 1/3 huud i Yttre Horvigen dat: 16 Junij 1756.

5. Anne Besses datter, Niels Nielsen Sætterdahl Knud Mæhle og Niels Jamnes Skiøde til Thomas Nielsen Sætterdahl paa 17 Mark Smør i Sætterdahl dat: 2 Dec: 1756 vid: fol:

6. Thomas Nielsen Sætterdahls bøxelsæddel til Niels Nielsen paa 17 Mark Smør i Sætterdahl dat: 1 Dec: 1756

7. Clemet Olsen Hauchaas og Hans Iversen Mølcheraaens bøxelsæddel til Iver Jensen paa 1 p/un/d 6 6/7 Mark Smør 7 5/7 Kande Malt i Bircheland dat: 1 Dec: 1756 med Rev:

8. Kari Haldorsdatter med fleeres Skiøde til Ole Johannesen paa 16 1277/1302 Mark Smør i Gaarden Dahle dat: 1 Dec: 1756 vid: fol: 544.

1756: 131b

9. Ole Erichsen Weaa og Johannes Kaastads bøxelsæddel til Anders Johannesen paa 18 Mark Smør i Fyllings Lie dat: 2 Decbr: 1756 med Rev: ej dat:

10. Johannes Gregoriusen Indre Arne, med fleere deres Skiøde til Gudmund Olsen Seim paa 18 Mark Smør 1/4 huud og 3 Kander Malt i Gaarden Seim dat: 10 Julij 1756 vid: fol:

11. Gudmund Olsen Seims udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Johan Garmann paa Capital 28 rdr dat: 10 Julij 1756 vid: fol: 545

D/en 3de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Opsidderne paa Gaarden Yttre Boge beliggende under Matriculens No: 23 i Arne Skibb: og Nordhorlehns Fogderie skyldende i Skatte skyld 1 Løb 18 Mark Smør og i Landskyld 1 Løb Smør 2 Mæler Malt navnlig Knud Halsteensen og Niels Erichsen fremstode begge for Rætten til kiende givende at Midnats tiid Natten til Søndagen d/en 14de Nov: sistleeden opkom paa deres paaboende og eyende Gaards Huuse en uløckelig Vaade Ild, hvorved alle deres Huuse nemlig 2de høelader 2de florer 5 stue Huuser 3de boer 2de Ild huuse og 1 smale floer alle bleve lagde udi Aske, tillige med alt det derudi indsamlede Høe og Korn med Videre deres tilhørende boeskab af træe boeskab Kaaber Messing og lidt Sølv, med Klæder og videre saa de neppe derfra kunde redde sig selv og deres Creatuure, i saadan Omstændighed formedelst erlidte Ilds Skade er det Comparenterne forlanger dette tings Vidne sig beskreVen meddeelt for det efter Ved allerunderdanigst giørende Ansøgning at anholde om Deres Maj/este/ts Naade til Skatternes Eftergivelse for {de} 2de Aar i følge den udgangne Aller naadigste Skatteforordning da de belover ved ansøgning og hielp af gott folck at see Gaardens Huuse med tiiden igien opsatte. Og som den til stædeværende Almue som og Laug Rætten til fulde var denne Gaarden Yttre Boge uløckelig overgangne Ilde brand bekiendt og Opsiddernes desaarsage tilføyede Skade og forliis blev sam/m/e forlangte tings Vidne Vedkom/m/ende under Rættens forseigling beskreven meddeelt.

1756: 132

Johannes Johannesen Dahle anviiste et Biørne feld af en biørn som hand sistleeden Micheli Aften indeværende Aar i *Dahs (Dahls) Marcken og Arne Skibb: har feldet og skudt for derefter af Almuen at nyde den belønning Deres Maj/este/ts Allernaadigste forordning dicterer. hvorfor ham og af Fogden blev betalt 2 rdr.

Og som ey fleere Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev de af Fogden fremlagde bielager til hands Reegenskab attesterede ligesom forrige Aar, untagen af Tellevigs Laxe Kast er saa ringe fangst dette Aar været at deraf ey meere kand skattes end 24 sk.

Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 85 rdr: 3 mrk 15 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1757 opnevnes 1. Ole Trengerei 2. Iver Monsen Romsloe 3. Erich Sædahlen 4. Thomas Sædahlen 5. Ole Erichsen Echaas 6. Lars Øfreide 7. Erich Melcheraaen og 8. Mons Olsen Søre-Toppe.