1755
(1755: 51)
Sommer tingene for Aar 1755
[Sartor Skibbreede]
1755 d/en 22 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartors Skibbreedes Almue paa Tingstædet Tøsøen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 27 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede følgende Forordninger Rescripter og Ordres oplæste.
1. Kongl/ig Rescript angaaende at ingen under et StevneMaal maae indkalde diverse Debitorer men Separat mod dem anlægge Sag dat: 3 Jan: 1755
2. Forordning angaaende Handelen paa de Kongl/ig Danske Americanske Eilande saa og paa Kusten Guinea samt hvad Friehed og Moderation udi Tolden og deslige de derpaa handlende forundes dat: 22 april 1755
3. H/err StiftsbefalingsMand von Cicignons ordre og Com/m/unication til Fogden at for dette Aar skal indfordres 18 dages Udreednings Pænge af hvert Lægd som er 1 rdr 48 sk dat: 29 April 1755
Dernæst publiceret
1. Skiftebrev forrettet efter afgangne Jens Andersen Nipen d/en 23 Sept: 1754
2. ditto paa Gaarden Sehlstøen d/en 23 Sept: 1754 efter Ingebor Michelsdatter
3. ditto paa Hagenes d/en 22 Nov: efter afg: Brithe Larsdatter.
4. Assessor Jaen von der Lippes udgivne Skiøde til Jacob Andersen paa 1 b/ismerpund Smør udi Gaarden Bielcherøen dat: 21 Nov: 1754 vid: fol:
5. ditto hands udgivne Skiøde til Ole Biørnsen paa 1 b/ismerpund Smør i Gaarden Bielcherøen dat: 23 Sept: *1755 (1754) vid: fol:
6. Hans Ravels Freedlysning over sin Gaard Brattenborgs Vedhørende Eng Skov og Gierder med Videre dat: 21 Maij 1755.
7. Hr: Henrich Giertsøns udgivne bøxelsæddel til huusManden Elias Abrahamsen paa et af ham opryddet støcke Marck kaldet Søndre Kirke vaag Sorterende under Sunds Præstegaards tilhørende Udmarck dat: 21 Maij 1755 med Rev: ej: dat:
8. Hr: Nathanael Sundes udgivne Pante Obligation til Consistorial Haberdorf paa Capital 150 rdr dat: 11 Julij 1754 vid: fol:
9. Klocker Kierulf paa H/err biskop Pontoppidans Veigne udstædde bøxelsæddel til Hans Gulichsen paa 15 Mark fisk i Gaarden Ebbesvig dat: 16 Maij 1755 med Rev:
10. Anders Olsen Hagenes sin bøxelsæddel til Sønnen Danial Andersen paa 18 Mark fisk i Gaarden Hagenes dat: 22 Maij 1755 med Rev: ej dat
11. Tørres Knudsen Børnes paa den umyndige Brithe Ulvesdatters Veigne h/an/ds udgivne bøxelsæddel til Jens Johannesen Nipen paa 9 1/6 Mark Smør i Nipen ej dat Rev:
12. Forstanderen for Sem: Fridericiani h/an/ds bøxelsæddel udgivet af Hillebrant Omsen til Jens Michelsen Sichenstad paa 13 1/2 Mark Smør i Sichinstad dat: 22 Nov: 1754 med Rev: ej dat
13. Elisabeth S/a/l/ig/ Lars Jacobsens udgivne bøxelsæddel til Anders Arentzen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Snechevig dat: 26 april 1755
14. Peder Endresen Hamres udgivne bøxelsæddel til Joen Svendsen paa 1 p/un/d 3 Mark Skatteskyld i Gaarden Ham/m/ersland dat: 22 Maij 1755 med Rev:
15. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Erich Andersen paa 1 p/un/d 4 Mark fisk i Gaarden Søre Toft dat: 22 Maij 1755 med Rev:
1755: 51b
16. Absalon Andersen paa sin Fader Anders Desiderii Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Jens Michelsen paa 9 Mark Smør i Gaarden Øst Tvedten dat: 3 Decbr: 1754.
17. Knud Tøsøen paa egne og MedInterressenteres Veigne h/an/ds udgivne bøxelseddel til Ole Andersen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Spilde dat: 22 Maij 1755 med Rev: ej dat
18. Søren Michelsen Goltens udgivne bøxelseddel til sin Sønn Casten Sørensen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Nedre Golten ej dat: med Rev:
19. Niels Pedersen Nore Biørøens bøxelsæddel til sin Svoger Ole Mortensen paa 15 7/8 Mark fisk i Gaarden Nore Biørøen dat: 22 Maij 1755 med Rev:
20. Jens Michelsen Sættningstads udgivne Skiøde paa egne og broder Stephen Michelsens Veigne til deres ælste broder Michel Michelsen paa 12 Mark fisk i Gaarden Algerøen dat: 22 Maij 1755 vid: fol: 508.
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte
Jens Michelsen Worland fremlagde en af ham skriftlig forfattet Stevning Contra Anders Andersen Worland med fleere nemlig Ole Thomesen med Fader Thomas Ellingsen og barnet Margrethe Olsdatter med hændes Moder Lutzie Michelsdatter for Sagen Stevnemaalet indeholder sam/m/e er forfattet af Procurator Cramer Senior og dat: d/en 6 Maij 1755.
De indstevnte blev 3de gange paaraabte men ingen mødte ey heller nogen paa deres Veigne
Stevne Vidnerne Jon Ørjesen Kaursland og Johannes Andersen Spilde fremstode og efter aflagd Eed afhiemlede det de d/en 7de Maij sistleeden har forkyndt den fremlagde Stevning og det for Anders Andersen Worland i hands eget paahør, i Thom/m/es Ellingsens boepæl i hands hustrues paahør og for Lutzie Michelsdatter i hændes eget paahør, og for dem alle oplæst Stevnemaalet da Stevne Vidnet Jon Ørgesen selv kand læse skrift.
Citanten tilspurte Stevne Vidnerne om ikke Anders Andersen svarede Ved Stevne Maaletz forkyndelse det hand Vilde allene betale baaden om de andre ey Vilde dog ey førend hand kom for en Rætt, hvortil Stevne Vidnerne sagde det dem saaleedis blev svaret af Anders Worland
Citanten erindred om Laugdags forelæggelse til Næste ting
Eragtet
Den lovlig indstevnte Anders Andersen Worland som og Thomas Ellingsen og Lutzie Michelsdatter Worland forelægges alle Lavdag til næst holdende Høsteting.
Alis Andersdatter Kaarevigen tillige med hændes Fader Anders Torgiersen Kaarevigen fremstoed for Rætten og til kiendegav det de med muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde Hans Michelsen Kaursland fordie hand har inde holdet Citantindens Lønn under Paaskud at have mist noget af sit Huus som hun først fick at skaffe tilbage, forinden hand nemlig den indstevnte Vilde betale hænde den Resterende halve Aars Lønn 2 rdr: der om tillige indstevnt ham at anhøre Vidner Jacob Monsen Spilde Mons Jensen Kaarevigen begge under Fals Maal at møde, og der efter at lide Dom til hændes Lønns Nydelse, og frikiendelse fra ubevislig beskyldning,
Hans Michelsen Kaursland tillige med Vidnerne mødte alle Vedtagende lovlig Varsel.
Den indstevnte Hans Michelsen Kaursland sagde det hand ey kand nægtes at have spurdt Citantinden Alis Andersdatter som tiente ham i et halvt Aar om hun ey vidste hvor eller naar
1755: 52
den sølv Kiede var aftaget eller afslidt den halvedeel, siden hun havde Nøglen til Kisten hvor sam/m/e laae udi siden hands Kone var vandfør og en Krøbling, og kunde ey selv kom/m/e for at see derefter, men ey directe at have beskyldet hænde, ey heller at have nægtet hænde sin Lønn den hand og er Villig at betale hænde.
Citantinden forlangte Vidnerne afhørte
Jacob Monsen Spilde fremstoed og efter aflagd Eed forklarede da Vidnet Var forud advaret at vogte sig for Meen Eed, det hand var nerværende paa Gaarden Kaursland Michelstiider afvigte Aar i Skurtiiden og da hørte Vidnet at Anders Tørgersen Kaursland talede med den indstevnte og fordrede paa sin datter Alis Andersdatters Veigne hændes Lønn, hvortil Hans Kaursland svarede Ney jeg har mist noget af mit Huus som er et støcke af en Sølv Kiede og det vil jeg Viide hvor det er henkom/m/et, da jeg meente at have havt troe Tienere en af de har taget det, dog ey at navngive nogen, den indstevnte tilspurte om ikke Vidnet tillige med Anders Torgersen og fleere Var paa Gaarden Worland og havde drucket tem/m/elig førend de kom paa Kaursland, Vidnet svarede jo, Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Det 2det Vidne Mons Jensen Kaarevigen fremstod og efter behørig formaning at Vogte sig for Meeneed aflagde sin Eed og Vidnede følgende. det hand den omvundne tiid hørte Anders Torgersen minte Hans Michelsen om nogen Skyld, men hvad Skyld det var erindred Vidnet sig ey at have hørt, hvorpaa Hans Michelsen sagde jeg har mist noget af mit Huus jeg Vil Viide hvor hen det er kom/m/et, jeg har tienere i mit brød som jeg meente var troe og ey utroe, de har Været derom, og ey hørte at have navngive nogen, ey heller hørte Vidnet den tiid hvad Hans Michelsen skulle have mist, efter tilspørsel til Vidnet svarede hand at de sam/m/e dag saavel Anders Torgiersen som den indstevnte med Vidnerne alle havde Været paa Worland og drucket noget dog Var Anders Torgiersen meer beskienckt end nogen anden.
Den indstevnte tilspurte Citantinden om hun har krævet ham sin Resterende Lønn og hand hænde nogensinde har nægtet, eller om hand har tillagt hende den beskyldning at have borttaget noget af sølv Kieden, Videre at spørge hende derom, Citantinden svarede Ney det hun selv ey havde fordret sin Lønn, og blevet den nægtet, ey heller til hænde at have sagt nogle Ord til beskyldning, hvorfor hun og nu Vilde Være fornøyet med den Declaration, som den indstevnte har giort og det Løfte at betale hænde den Resterende Lønn, og saaleedis at blive eenige om Processes Omkostningerne hver for sin halvedeel at betale, hvorved Sagen frafaldes.
D/en 23de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt.
Publiceret
Iver Larsen Baches med fleeres udgivne bøxelsæddel til Niels Erichsen paa 1/2 Vog fisk i Gaarden Nortoft. dat: 23 Maij 1755 med Rev:
2. Carsten Michelsen Berge og Mons Baches bøxelsæddel til Ole Andersen paa 1/4 Vog fisk i Gaarden Bache ejusdem dat: med Rev:
Og som ingen fleere Sager for Rætten fremkom efter Paaraab blev Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termins Skatt oplæst der beløber 304 rdr: 5 mrk 10 sk
Schiolds Skibbreede!
1755 d/en 26 Maij blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og Kam/m/eRaad Smith og de Rætten for dette Aar tilnevnte
1755: 52b
Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 35 findes tilførte som og alle mødte,
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres oplæste som Ved forrige Sartors Skibbreede.
Dernæst blev til Publication fremlagt
1. Hr: Cancellie Raad Wollert Danchersens udgivne Caution dat: 28 Sept: 1745 for forrige Stiftambtskriver og Kam/m/eRaad Jesper Heiberg stoer 1000 rdr som i Deres Maj/este/ts Casse efter H/err Stiftsbefalings Mand von Cicignons paateigning af 16 Maij 1755 er Vorden betalt, hvorfor sam/m/e Caution er tilladt at blive Mortificeret og altsaa af Pante Protocollen er Vorden udslettet vid: fol: 307.
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Nordeide d/en 4 Nov: 1754 efter afgangne Syneve Salomonsdatter. vid: fol:
3. Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Joen Mathiesen paa 1/2 Løb 4 1/2 Mark i Gaarden Liland dat: 31 Martij 1751 med Rev: ej dat
4. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Lars Olsen paa 1/2 Løb Smør 1 Mæhle Malt 1/8 huud i Gaarden Øfre-Bircheland. dat: 3 febr: 1755 med Rev: ej dat
5. Clamer Eberhard Mortitz og Hustrue Margrethe Nielsdatters deres imellem hinanden oprettede dispensation og testamente for den længstlevende at nyde foruden fæstensGave og begravelses Omkostning endnu den halve hoved Lod dat: 24 april 1755 vide fol:
Dernæst blev de opsatte Sager paaraabte.
Procurator Blechingberg æskede Sagen indstevnt af Cancellie Raad Danchersen Contra Marthe Gimmeland efter forrige tiltale udi Rætte og efter sin udførte Procedur paastoed Dom.
Svend Johannesen og Jacob Johannesen Gimmeland fremlagde en skriftlig Stevnemaal under dato 26 april hvorefter de med fleere indkalder Hr: Cancellie Raad Danchersen til at anhøre Vidner udi denne Sag angaaende deres formeente Rætt at begrave deres døde i Fanøe Kirkegaard, hvilcke Vidner ere Niels Paulsen Frotvedt Peder Nielsen Hennen Niels Johannisen og Mons Andersen Nedre Tistad som alle møder,
Procurator Blechingberg for Citanten kunde ikke agnoscere det anviiste Stevne Maal for andet end som en anviist Gienpart og naar sam/m/e efter detz Indhold som til Tings Vidne bliver incam/m/inered Reservered hand Citanten sin derimod lovlige Indsiigelse og i øvrigt paa Citantens side paastoed denne Sag med Dom expideret. ellers og i fald at den indstevnte og adhærenterne Ved et Tings Vidne Ville beviise at endeel af de liig som efter Forordningen af 13 aug: 1734 i henseende til Tiendes Ydelse henhører at begraves i Birchelands Kierkegaard ere blevne begravne i Citantens Formænds tiid efter uskick Uvane bevilning eller Tilladelse udi Fanøe Kierregaar /: hvilcket Citanten ikke egentlig paastaar at benægte :/ saa bliver saadant ingen Conseeence mod Forordningen og saaleedis paastoed hand dette anviiste Stevne Maal til et aparte Tings Vidne henviist og denne hoved Sag med Dom expideret med Erindring med tillæg for denne dags Rættergang og Procurator Sallarium 1 rdr 6 sk
Eragtet
Da det anviiste Stevne Maal indeholder den af de for Marthe Gimeland mødendes formeente Rætt, at lade deres Liig begrave udi Fanøe Kierkegaard, oplyse ved de indstevnte Vidner, da bliver det tilladt at sam/m/e Tings Vidne
1755: 53
maae nyde fremgang forinden Dom i hoved Sagen afsiiges, i fald dette aparte Tings Vidne kand blive til den indstevntes Sags bestørkelse bemelte Stevne Maal blev oplæst
Procurator Blechingberg mødte for indstevnte Cancellie Raad Wollert Danchersen, just fordi hand imod all stevnings Maade er stevnt imod Lovens {fals}Maade under falsMaal, siden hand ikke benægter, at det kand vel have hændet sig, at endeel af de Jorders Opsiddere og familier, som henhøre til Birchelands Meenighed og Kirkegaard, og der yde deres tiende, efter deres eget Stevne Maal har Været Vandt af Uskick af Uvane af bevilning eller mod en ubekiendt Kiendelse har ladet deres Lig mod Forordningen af 13 aug: 1734 begrave udi Fanøe Kierre gaard, saa kunde det Være ham lige Meeget hvad Citanterne i saa tilfelde kunde Vilde beviise, ikke dismindre Vil Comparenten dog bivaane Rætten og observere samt i fornødne tilfelde protestere, at ikke nogen af de tilstevnte Vidner bliver admitterede at Vidne enten om deres egne eller paarørendes Lig eller Videre, som i mod sam/m/e allegerede Forordning kunde Være stridende, og i saadan Anledning paastoed Comparenten til Vidnerne fremsatt disse præliminaire Qvestioner fremsatt. 1mo hvad Vidnetz Navn er og hvorlænge hand sig paa den eller den Gaard som tiener, Leylænding eller Ejer udi Fanøe eller Birchelands Meenighed haver opholdet 2do hvad Lig af de familier som tiende til Birchelands Meenighed hand erindrer at Være blevne begravne udi Fanøe Kierkegaard i det øvrige overlader hand til Rætten at examinere hvad Vidnerne kand være vidende om Citanternes og familiernes Ligbegiengelse /: saafremt de ere uden Vidnernes Slegstskab, da Comparenten og sine nermere protestationer og Subqvestioner Vil have Reserveret.
Vidnerne blev derefter fremkalte og formaned at Vogte sig for Meen Eed, hvorpaa
1ste Vidne Niels Paulsen fremstoed og efter aflagd Eed svarede til Citantens fremsatte 1[ste] qvestion svarede det hand er 79 aar gam/m/el og er fød paa Gaarden Frotvedt hvor hand stedse har havt sit Tilhold og er endnu Leylænding og at sam/m/e Gaard er i Birchelands Sogn beliggende, hand kand og erindre at 4re Mænd fra Gim/m/eland tiid efter anden er begravne udi Fanøe Kirkegaard, nemlig Johannes Nielsen for henved en 30 aar siden, Søren Larsen for 20 aar siden, Hans Monsen for 5 aar siden, og til sist Johannes Svendsen som blev afvigte Aar begraven sam/m/e stæds med de forhen afdøde har Vidnet ey været i Slegtskab, men med den indstevnte Marthe Gim/m/eland som er Johannes Svendsens efterlatte Encke er Vidnet, saanær beslægtet det hands Fader og hændes Moder var Søskende af en Moder Procurator Blechingberg tilspurte Vidnet om hand erindrer fleere Liig af de familier som yde tiende til Birchelands Kierke for kort eller lang tiid at \være/ begravne i Fanøe Kierkegaard, Vidnet svarede fra Gaarderne Smøraas, Steenvig Dolvig, Grimstad begraves deres Lig paa Fanøe Kirkegaard men tienden til Bircheland, men om der er fleere Veed Vidnet ey Vist at erindre, Derefter forlangede den indstevntes fuldMægtig Procurator Blechingberg at Vidnet under sin Eed maatte explicere sig hvilcke hand kiender eller mindes at have været eller endnu ere Opsiddere eller Ejere paa bem/el/te Gaarder og hvornær Vidnet til nogen af dennem
1755: 53b
har været beslægtet, Vidnet svarede fra Dolvig erindrer hand sig at Niels Dolvig er død for længere end 30 aar siden Stephen for 40 aar siden Ole Michelsen for 20 aar og derover og til sist Thomas og Jon som og Mons Larsen med hvilcke Alle hand ey har Været beslægtiget ey heller med nogen af deres familie, ligeleedis er og fra Gaarden Steenvig som tiender til Bircheland begravne i Fanøe Kierkegaard af de hand erindrer Niels Halversen og Stephen Larsen med fleere, som og fra Smøraas Ole Peersen Lasse med fleere af deres familie, lige som og fra Grimstad Halver, Michel og Lars som for kort og lang tiid siden er død og har hand ey Været i Slegtskab med disse Gaarders afdøde Opsiddere. Citanterne tilspurte Vidnet om hand Veed eller har hørt at disse Gaarders Opsiddere nemlig fra Gim/m/eland Smøraas Steensvig Dolvig har begravet andenstæds deres Liig end Ved Fanøe Kierke, Vidnet svarede hand hverken Veed eller har hørt andet, 2do Om Vidnet har hørt eller Veed at det har Været sam/m/e Gaarder forbudet Resp: Ney. For Resten tilspurte Procurator Blechingberg dette som de fleere Vidner om hand Veed at de Liig som har henhørt til Birchelands Meenighed efter tiendes Ydelse og desfølgelig skulle begraves efter F/orordning af 13 Aug: 1734 udi Birchelands Kierckegaard og ere begravne udi sistbem/el/te Fanøe Kierkegaard der er blevne begravne enten uden eller med bevilning eller med eller uden duceur Vidnet bekient eller ubekiendt. Vidnet svarede det hand hørt at de har givet pænge for de Liig fra Birchelands Sogn som er begravet i Fanøe Kierkegaard men af hvem de er givne Veed Vidnet ey at forklare, ligesom hand og ey har hørt at det er givet af nogen tilladelse førend Fanøe Kierke Ejer Danchersen har paastaaet det, Procurator Blechingberg forestillede at det kom ham for underligt for at efter at Vidnet havde tilstaaet at Lig af Birchelands Meenighed Var bleven begraven udi Fanøe kierkegaard med Kirke Ejerens bevilning af Rætten blev erindred den siste nu værende Kirke Ejere Danchersen og desaarsage tilspurte Vidnet hvad bevilning hand Veed at Birchelands Meenighed med forrige Kierke Ejeres Minde har havt til at begrave deres Liig udi Fanøe Kierkegaard. Resp: hand Veed ey at de har havt nogen bevilning dertil, af forrige Kirke Ejere og ey spurt nogen om at begrave deres Lig ved Fanøe Kiercke.
Det 2det Vidne Peder Nielsen Henne fremstoed og aflagde sin Eed at udsige sin Sandhed Proc: Blechingberg paa H/err Cancellie Raad Danchersens Veigne som ubekiendt at nogen Procurator eller lovkyndig Mand fører denne tings Vidne Sag paa Citanternes Veigne begierede alle for første Vidne frem satte Qvestioner og Subqvestioner fremsatt under Reservation af fleere Subqvestioner i fald de skulle behøves, Vidnet svarede det hand i 47 Aar som Ejer har boet paa Gaarden Henne og 1/2 aar som bøxelMand tilforn af General Tolforvalter Garman faaet samme Gaard kiøbt, hvilken Gaard i Birchelands Sogn er beliggende. Procurator Blechingberg tilspurte dette Vidne
1755: 54
om ikke hand med fleere af Birchelands Sogn paastaar og formeener at hand som Vidnetz og families lig efter sædvane og Uskik bør begraves i Fanøe Kirkegaard, Vidnet svarede det hand ey formeener at begraves i Fanøe Kierke, da hands Gaard altiid har havt sin Gravstæd Ved Bircheland hvor de og yder sin tiende, I øvrigt paastoed Comparenten Blechingberg for dette Vidne fremsatt de for forrige Vidne fremsatte qvestioner. til 2den Qvestion svaret at hand Veed fra Gaarderne Gim/m/eland, og Smøraas Veed hand Vist har gravet deres Lig stedse i hands Minde Ved Fanøe Kiercke og ydet tiende til Birchelands Kierke, men kand ey Viide Vist hvormange eller naar sam/m/e er begravne af smaae og store, har ey heller nogen slegtskab til nogen af Parterne eller forbenevnte Gaarders Opsiddere, Til Citanternes 1. Qvestion svaret som 1ste Vidne saavidt Gimmeland og Smøraas angaar, det de stædse Ved Fanøe har begravet deres Lig, til 2den Qvestion svaret aldrig at have hørt at det har Været dem formeent uden nu af denne Kierke Ejer Cancellie Raad Danchersen, til Blechingbergs Subqvestion, aldrig at have hørt at de gaarder har søgt om bevilning at grave deres Lig Ved Fanøe Kierke, ey heller givet noget derfor, førend nu i denne Kirke Ejers tiid,
3die Vidne Niels Johannesen Øfre Tistad gam/m/el 60 aar aflagde sin Eed og forklarede det hand paa Gaarden Tistad i Fanøe Sogn har boed i 37 aar som bøxelMand er ey slegt med Citanterne til 2den qvestion fremsatt af Blechingberg svaret at erindre sig at af Gaarderne Gim/m/eland og Smørraas er nemlig af den siste Gaard i hands Minde 7 Liig begravne i Fanøe Kierkegaard Procurator Blechinberg forestillede at hand i Anleedning af Citanternes Eenfoldighed efter præliminaire qvestioner selv uden foregaaende exception efter Stevne Maalet har extraheret Citanternes qvestioner og derefter har modtaget Vedkommendes Svar Reserverende Indsigelser derimod under hoved Sagen ham ligemeeget hvad Vidnerne end kunde Vilde udsiige Paa Citanternes 1ste Qvestion Resp: hand Veed at de 2de Gaarder Gimmeland og Smøraas har begravet deres Lig ved Fanøe Kierke, de øvrige Gaarder som Steensvig Dolvig Grimstad har og gravet der ved Fanøe Kierke deres Lig 2do har ey hørt at det har Været nogensinde dem forbudet uden for nyelig af Cancellie Raaden, til Blechingbergs Subqvestion svaret det hand ey Veed at nogen bevilning eller gavn derfor er givet, ligesom og at forrige Kierke Ejere har \ey/ faaet noget saavidt hand har hørt eller Veed,
4de Vidne Mons Andersen Nedre Tistad efter aflagd Eed sagde at Være henimod 60 aar gam/m/el er fød paa sam/m/e Gaard og over 30 Aar boed sam/m/e stæds hvilcken Gaard i Fanøe Gield er beliggende er ey med nogle af Citanterne beslægtet til 2den qvestion at af Gaarderne Gim/m/eland, Smøraas, Steensvig Veed Vidnet at deres Lig er begravne Ved Fanøe Kierke, nemlig fra Gim/m/eland 6 á 7 Liig, og paa adskillige tiider, ligesom og fra de andre Gaarder tiid efter anden, som hand ey kand erindre, er ey heller med ovenmelte Gaarders Opsiddere beslægtet. Til Citanternes 1. Qvestion svaret ligesom forrige Vidne til 2den Qvestion ligesom forrige Vidne forklaret haver Var og dette Vidnes Udsiigende.
1755: 54b
Citanterne tilspurte dette og nestforrige Vidne om de ey Veed at deres Gaarders Grav stæder stædse har Været Ved Fanøe Kierke, hvortil de svarede jo,
Procurator Blechingberg mødte og forestillede at naar dette Tings Vidne udi hoved Sagen bliver producered skal derimod paa Citantens Side skee Vedbørlig indsigelse og i Rettesettelse i hoved Sagen.
Eragtet
Citanterne gives Anstand til næste Ting for at tage det i dag tagne Tings Vidne beskreven til indlem/m/else i hoved Sagen.
D/en 27de ejusdem blev Rætten igien satt betiimelig om Formiddagen
Publiceret
Hr: Capitain Philip Nicolls udgivne bøxelsæddel til Gabriel paa 1/2 Gaard ham tilhørende eller 12 Mark Smør udi Nyegaar kaldet dat: 24 Maij 1755 med Rev: ej dat
2. Johannes Nielsen Sandahls udgivne Afkald til forrige Værge Ole Størchsen Lund for Myntlingen Kari Paulsdatters Arve Midler i alt beløbende med Pænge og Godtz in natura 80 rdr: 2 mrk 14 sk: dat: 26 Maij 1755.
Bem/el/te Johannes Nielsen Sandahl lod opbyde af Myntlingens Pænge ved forlangende af Laug Rætten, som faar beroe til næste ting da hand selv haver at med bringe Pængerne
3. Hr: Capitain Philip Nicolls udgivne Skiøde til Anders Ingebrictsen paa Gaarden Nedre *Tolling (Følling/Fyllingen) skyldende 1 Løb 12 Mark Smør i Skatteskyld og 1/2 Løb Smør 1 faar i Landskyld med Videre Inventario dat: 24 Maij 1755 vid: fol:
Actor paa Niels Willumsens Veigne Contra Hans Hendrich Grybel efter forrige tiltale
Hvorda paa Blechingbergs Veigne mødte Casten Hassel hvilken paastoed endelig og uopholdelig Dom udi Sagen lige efter den procedur som forhen er bleven fremført med denne hosføyede Erindring at Actor maatte tillægges et billigt Sallarium for sin udi Sagen havte Møye
Hans Hendrich Grybel mødte og indlod Sagen til Doms
Regiment Qvarter Mester Snell indfandt sig og paa Niels Willumsens Veigne og Referered sig til sit forrige og paastoed Dom.
Eragtet
Sagen optages til Dom til d/en 26 Junij førstkom/m/ende i henseende Tiiden ey tillader for efterstaaende Sager og andre Forrettninger \og/ denne korte tingernes beram/m/else at paadøm/m/e sam/m/e, til hvilcken tiid Laug Rættet her paa Tingstædet haver at møde.
Niels Pedersen Henne Contra Hans Monsen efter forrige tiltale
Procurator Cramer mødte paa Citantens Veigne samt under forbeholdenhed af Paaancke for Ophold protesterede paa Dom hvorved indstevnte Hans Monsen tilfindes at betale Citantens Resterende og paastevnte Lønn med Rente, samt oprette han/n/em denne saa uskiellige udhallede Sags bekostning billigst med 12 rdr:
Procurator Heitmand paa indstevnte Hans Monsens Veigne mødte og under alle lovlige forbeholdenheder nu i Rætten anviiste Original
1755: 55
StevneMaal baade for hoved Citant og fuldMægtig og der af fremlagde Verificered Copie, med Indstillelse at Sagen efter anviist Contra Stevning maatte beroe til næste Rætt, hosføyede ærbødigst begiering at Original Stevningen hvoraf Comparenten indleverede Vidimered rigtig Copie han/n/em paateignet af Rætten maatte til bage leveres.
Procurator Cramer lod tilføre for Niels Pedersen Henne at de begge til dette Ting er stevnt eller Contra stevnt følgelig Copial Stevnings Udviis. Verificered af Proc: Heitmand hvilcket Comparenten beviiste med forbemelte Copie som hand producerede \x/ men da selve Stevnings Maade strider imod Lovens pag: 38 art: 8 saa sluttede Comparenten at Procurator Heitmand enten for at rette Villelsen eller og for længere at ængste Citanten med Proces og utaalelig Udgifter forsetlig Vil føre Sagen i langdrag hvilket Lovens Pag: 56 art: 7 anbefaler Dom/m/eren at paa agte og forhindre, udi selve Anledning Var det at Comparenten \x/ for at hielpe sin Client til Endelighed i denne Sag erbød sig paa hands Veigne at tilsvare hvad prætention Hans Monsen maatte formeene efter fremlagt Copial Stevning at have til Citanten med saa skiel at hand Sagen lovgemæss anlægger og udfører, men der imod kraftigst protesterede at Citantens Sag med endelig og uopholdelig Dom maae blive befordret.
Proc: Heitmand paa Contra Citantens Veigne kunde ey mindre end Rætten, men heller mindre forbyde Contra Citantens Vederparts FuldMægtig at tale til sin Partes bæste saa gott som hand kand, men da Sagen og ting Protocollen skal Viise hoved Anlægget, bliver det formodentlig in Confesso at alle de af parreringer i Sagen er brugt duer til sit Nøtte, overalt begierede Comparenten endnu som før, at hoved Stevningen paateignet af Rætten maatte ham tilbage leveres, hvoraf Copien i Rætten forbliver, i øvrigt protesterede Comparenten mod Overiilelse, besynderlig da det er Viist at hoved Citanten temerair er og skal blive sagskyldig, men Contra Citanten der imod blive frie funden, meer allene paaacktes som ikke paatvivles, at Dom/m/eren selv har funden Contra stevnte Niels Henne at Være en Omflacker der i dag kand Være hos en Principal og i Morgen hos en anden, hvorudover Contra Citanten som i sin tiid skal Viise sig forurettet meer end extraordinair af saadan Persohn er bleven betynget
Eragtet
Da Procurator Heitmand ved Rættens sistleeden Kiendelse og Advarsel blev paalagt at befordre sin Contra Stevning til lovlig Forkyndelse og altsaa til dette Ting desaarsage givet Anstand, som endnu paa hands Siide er bleven exceqveret, da hand i stæden for at fremlægge den Stevning som Procurator Cramer har producered en verificered Copie af under 9 hujus nu anviiser en nye Contra Stevning af 24de ejusdem som ey kand Være forkyndt
1755: 55b
altsaa kand Rætten ey ansee saadan Omgang for andet end til Udhal og Ophold, thi bliver Contra Citanten endnu advaret at i agt tage saavidt ham anggaer ey længere at opholde Sagen, men til næste Ting sam/m/e at slutte, til den Ende bliver den frem lagde Contra Stevning med paateigning ham af Rætten tilbage givet
Elisabeth Gorden efter forrige tiltale
Contra Margrethe Axelsdatter og Jonas Rasmusen
Udi Sagen mødte Procurator Cramer paa Citantindens Veigne og paastoed at hands Protocollation udi hændes forrige Sag mutatis mutandis udi denne Sag maatte blive tilført, saa som denne Sag bliver af en og selv sam/m/e beskaffenhed
Proc: Heitmand mødte for indstevnte Jonas Rasmusen og indleverede en skriftlig Stevning af 24 hujus efter seeniste Rættes dag givne Løfte hvilke benevnte Contra Citant gierne havde sparet sig for om ellers hoved Citantinden Jomfrue Gorden ikke havde spillet prævenire til Sagens mindelig bielag eller Composition, hvilcken Stevning hand in originali fremlagde med vedbørlig Kronet Papier, af hvilken Original Stevning som hand begierede sig af Rætten tilbage leveret hand frem lagde vidimered Copie og der efter ærbødigst forvæntede under Contra Citantens Rætt i lovlig tilfelde Sagens Anstand til den i Stevningen fastsatte tiid Reserverende i øvrigt fornevnte Contra Citants saavelsom hands Sviger Moders nermere Indsiigelse efter givende Anleedning.
Cramer producerede Gienpart af Jonas Rasmusens Ved Procurator Heitmand udferdigede Contra Stevnemaal og i øvrigens nest at igientage sin paaberaabte procedur og Protocollation tillige med paastand protesterede paa Dom
Proc: Heitmand Væntede Dom/m/erens lovligbillige biefal udinden det attraaede fra Contra Citanten.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting bliver for denne gang Contra Citanten givet med Advarsel ey at opholde længere Sagen.
Procurator Barth mødte for Citantinden Karen Sophie Ingebrictsdatter, og producerede et skriftlig Stevne Maal af 6te huj: hvorved H/err Krigs Raad Undahl er indkaldet at anhøre Vidner til et Tings Vidnes Erlangelse hvorleedis hun af hændes MadModer og hosbonde uden ringeste føye er Vorden tractered, og da hun nødvendig bør søge Satisfaction siden det ey er skeed i mindelighed, saa producerede Comparenten for det første Qvestioner til de indstevnte Vidner, som og hændes skrivelse underskrevet af hænde selv til bem/el/te Hr: Krigs Raad, hvor Ved er hæftet hands ubehagelige Giensvar, ligesaa producerede Comparenten og Citantindens husbonde Mons/ieu/r Søren Saxes Copie Skri-
1755: 56
velse til Velbem/el/te Undahl af ham attestered, hvorpaa intet Giensvar formeedelst Visse Raisongs Skyld ikke er paafult, thi Vilde Comparenten i slig Anledning forvænte at de mødende Vidner som er dødelighed underkastet nu til eedelig forklaring maatte Vorde afhørt for at anmelde deres Forklaringer til de fremsettende qvæstioner.
Til de 3de bielager blev i Retten betalt 18 sk for det stemplede papier
Procurator Reutz mødte for indstevnte Hr: Krigs Raad og Com/m/issarius Undahl under benegtelse af Citantindens mange haande dristige og usandferdige Sigtelser udi hændes udstyrede Stevning, saasom at H/err Krigs Raadens Frue skulle have slaaet og pryglet Citantinden udi hændes Ansigt og Øyne, item at hun af H/err Krigs Raaden skulle været javet paa Dør, og endelig af H/err Krigs Raaden med hug og Slag truet, hvilket aldrig medfører mindste Rigtighed eller med lovlige Vidner skal blive afbeviist Hvad ellers den/n/e Citantindes frecke og dum dristige Opførsel imod hændes huusbonde og MadModer tillige med hændes flugt og bortløbelse af sin tieniste angaar derom med det meere Reserverer H/err Krigs Raaden sig vedbørlig Sag og tiltale imod hænde for Vedbørlig Rætt i beleylig tiid at anlægge, efter at dette TingsVidne hvor under Comparenten sin Principals tarv skal besørge, er bleven erhvervet, thi Sagen er ikke af anden beskaffenhed end denne, som og i sin tiid Vil oplyses, nemlig, at da Krigs Raadens Frue foreholdt Citantinden som en Tienerske at opføre sig høflig imod sin MadModer, haver denne nemlig Citantinden med en overmaade freckhed sættende begge sine hænder i Siiden satt sin MadModer Stolen for Dørren og derpaa ulovlig bortgaaet af sin tieniste, Videre Vilde Comparenten under Vidnernes Afhørelse forestille det fornødne.
Barth Replicerede at hand ikke kand begribe ikke heller finder i Loven de Ord at sætte Stolen for Dørren for sin MadModer, men det skal noksom betydes de ind stevnte Ved Vidners forklaringer at de haver handlet imod Lov og overfaldet Citantinden ja Viist hænde fra deres tieniste. hvor hun Var Villig efter pligt at udholde sit Aars tieniste men under trudsel blev afdreven fra hændes hosbondes Huus, for hvilken Omgang hun forbeholder sig Satisfactions Indtale siden en tiener haver lige saa stor Rætt til sin Satisfactions Indtale naar hun skeer Urætt af sin hosbonde og MadModer som de haver mod hænde naar hun opfører sig uskickelig, hvorfor Comparenten urgerede paa Vidnernes Forklarings Antagelse.
Af de indstevnte Vidner mødte Ragnilde Olsdatter, Michel Ham/m/ersland og Encken Siri Ham/m/ersland, der efter blev for de fraværende Vidner Stevnemaalet afhiemlet af de 2de Stevne Vidner Niels Nielsen Nedre Dyngeland og Jens Hansen Aadland ligeefter deres paateignings Udviis for alle i Stevne Maalet benevnte Vidner og tillige for Hr: Krigs Raad
1755: 56b
Derefter blev Vidnerne fremkalte og formanede at Vogte sig for meenEed
Det første Vidne Ragnilde Olsdatter blev frem kaldet og efter Eeden af Lovbogen for hænde og de øvrige Vidner Var oplæst, aflagde sin Eed med opragte fingre og forklarede følgende
Procurator Reutz for Krigs Raaden lod tilføre at hand kunde have Aarsag at excipere imod dette Vidnes forklaring saasom hun ikke har skicket sig bedre i hands tieniste end Citantinden selv men sam/m/e sin Tieniste ligeleedis i ulovlig tiid bortviget men da Hr: Krigs Raad eller Frue ikke frøgter for at den/n/em noget ulovligt Ved sam/m/e Vidnes forklaring skal kunde over beviises saa vilde Comparenten uden exception paahøre hændes forklaring alleniste at Comparenten udbad sig af Rætten dette at Vidnet forløbig Conform Lovens 1ste bogs 13 Cap: 5 art: maatte giøre reede og Forklaring for sig hvem hun er, hvor hun har opholdt sig og Vandret igien/n/em Verden og hvad Rigtighed eller Skuds Maal hun maatte have at fremviise fra dem hun haver tient hos og endelig hvad Aarsagen Var til at hun ikke forblev lengere i den tieniste som hun sist Var udi forinden hun kom til Krigs Raaden at tiene
Barth Replicerede at den fremsatte exception er saadan lig at den indstevnte burde undsee sig sam/m/e at frem sætte siden hand selv har antaget Vidnet i sin tieniste som Am/m/e for at opfostre hands barn, men naar Sagen hvorfor {hand} hun med fleere hands Tienersker har forladt hands tieniste er han/n/em og Frue Kieriste Vel bekiendt, thi en reedelig tiener bør ey allene salereres men end og gives fornøden og nødtørftig Underholdning altsaa protesterede Comparenten paa Vidnetz Antagelse.
Vidnet forklarede det hun for nerværende tiid opholder sig og har sit tilhold i Strengehagen hos en Vagt Mand i Bergen har været sist i tieniste hos Hr: Krigs Raad Undahl og kom derfra 14 dager for sist afvigte Paaske da hun som Am/m/e i 14 Uger havde tient der, Procurator Barth tilspurte Vidnet af hvad Aarsag hun kom af sin tieniste enten for Hug eller slag eller anden uartig Opførsel Vidnet svarede det hun kom derfra fordie husbond og MadModer beskylte hende for ey at have Melck nock, og da hun melkede sig i en Spulkom sagde huusbond og MadModeren at det Var Koe Melck, men til beviis det ey var saa melkede hun sig i deres Nerværelse, men da Krigsraaden lugget hende og Konen sloeg hænde maatte hun løbe af sin tieniste førend hun kom til Krigs Raaden Var hun i Tieniste hos Mad/a/me Heiden et halvt Aar som Am/m/e. Barth herunder tilspurte Vidnet om hun ikke og adskillige gange af hændes hosbonde og MadModer har Været tracteret i den tiid hun stod i Am/m/etieniste hos den indstevnte af ham og hands Kieriste. Procurator Reutz for H/err Krigs Raaden benegtede dette qvinde Men/n/iskes Udsagn for saavidt hand og Frue Kieriste af hænde ubillig er beskylt for Anfall af hug og Slag og da den fremsatte qvestion baade er uden for Stevne Maalet og Lov som forbyder nogen at Vidne i sin egen Sag saa Vilde Comparenten imod saadan Lovstridig Rættergang under alle lovlige forbeholdenheder Vedbørlig have proteste-
1755: 57
red. Barth Replicerede at den indstevnte selv haver givet Anledning til de frem sættende qvestioner saa maatte Citantinden i lige tilfelde om det maatte accorderes nyde den sam/m/e biefall af Rætten som den Citantinden, thi i vidrig fall toeg hun Reservered til paaancke om ikke Lovens forskrift blev efterlevet, og i øvrigt bad at Rætten Vilde qvestionere Vidnet saavel til den til hænde fremsatte Qvestion som og til de skriftlige Reutz formodede at Dom/m/eren retmæssig indseer hvor ubeføyet Citantinden er Ved det til Protocollen fremsatte Spørsmaal at qvestionere Vidnet om hændes egen Sag uden for Stevne Maalet hvorfor hand vedblev sin forrige exception
Eragtet
Den af Citantindens fuldMægtig fremsatte qvestion til Vidnet udi egen Sag bliver mod giorde exception ubesvaret
Derefter blev de fremlagde skriftlige qvestioner fremsatt til 1ste qvestion svarede det hun kom i tieniste 3 Uger for Juul afvigte Aar, og Veed at Citantinden kom i tieniste den omspurte Tiid, men ey veed hvad hun var accorderet i Lønn uden at Krigs Raad Undahls Frue engang sagde til Vidnet det Citantinden skulle have i Lønn 8 rdr Til 2den qvestion svaret det hun ey hørte andet end Fruen jo lod vel over Citantinden og fornam ey andet end hun skickede sig Vel i tienisten til 3de svarede det Vidnet saae at en Aften stund Klocken 9 slet i Fæstens tiider sloeg Fruen Citantinden med sin haand 10 slag i Ansigtet som Vidnet taalte efter, hvor paa Krigs Raaden kom ud og toeg Ildtangen af sin Frues haand hvormed hun dog ey sloeg, dog saae hun at Citantinden Var slaget blaae over og under Øyet, Procurator Reutz under denne qvestion næst at benægte Vidnets Udsagn in totum tilspurte Vidnet 1mo hvem der Var tilstæde fleere end Vidnet den omvundne tiid udi Kiøckenet 2do om Vidnet hørte hvad Ord og tale der falt imellem Frue Undahl og Citantinden bem/el/te tiid 3tio om ikke Vidnet Viste og hørte at Citantinden sam/m/e tiid løb fra sin tieniste og for hvad Aarsage. Barth lod tilføre at Citantindens qvestioner urgerer just paa det som Procurator Reutz fremsætter og der for Vil haabe at denne qvestions bevarelse henviises under Comparentens frem satte qvestion Reutz svarede at hands fremsatte qvestioner hører directe til Sagen og under den 3die post af Citantindens qvestioner hvorpaa hand urgerede paa Vidnetz Svar til Sagens Oplysning til Reutzes 1. qvestion Resp: ingen Var tilstæde den tiid i Kiøckenet førend Krigs Raaden udkom imens Fruen sloeg Citantinden og toeg som omvundet er Ildtangen fra sin Frue, til 2den qv: hørte Vidnet at Tretten kom af en bitte eller et lidet støcke Lys som Citantinden havde leveret til budeien, hvorfor Fruen blev vred saa tienerne maatte sidde i Mørke, til 3de qvest: Res: Citantinden blev jaget af sin tieniste, saaleedis at Fruen og Krigs Raaden havde hende for sig og skued hende ud igien/n/em Dørren efter at Fruen havde pryglet hende og sloeg Gade eller gang Dørren i Laas for hende. herunder tilspurte Reutz Vidnet om Vidnet saae hvem det var enten Krigs Raaden eller Fruen som skuede Citantinden ud igiennem Dørren, og om Vidnet saae hvem af dem det var der luckede Gadedørren til, Resp: hun saae ey hvem det Var af dem der skuede Citantinden da de begge havde hende for sig og havde hver sine hænder i hændes Arme og leyede hænde ud paa Dørren, dog Veed enten det var Krigs Raaden eller Fruen som luckede Dørren i Laas
1755: 57b
Herunder tilspurte Barth Vidnet om ikke Citantinden har skicket sig ærlig og troe og desuden blev i utiide afviist fra sin tieniste til denne Qvestion svaret som under 2den qvestion det hun har efter Vidnetz Vidende ey skicket sig andet end Vel og at Citantinden i Utiide 4 Uger for Paaske sistavigte gick af sin tieniste, til 4de qvestion Resp: ja det forholdt sig som qvestionen i alt indeholder Procurator Reutz begierede at Vidnet under denne qvestion maatte forklare hvad Ord hun hørte imellem Citantinden og Krigs Raaden den omvundne Dags Morgen passere item hvor Vidnet Var da hun sam/m/e hørte, Vidnet svaret hun var i Am/m/estuen og saae og hørte at Krigs Raaden mødte Citantinden med Stock, og sagde til Citantinden gaae fanden i Vold som du har løbet til, hvilke Ord af Krigsraaden blev talte efter at Citantinden havde tilbudet sig at blive i sin tieniste til hændes halve Aar Var ude. til 5te Qvestion bekræftet all dens Indhold saaleedis at forholde sig som omspurt er Herunder tilspurte Reutz Vidnet om hun ikke hørte at Krigs Raaden og hands Frue beklaget sig over at Citantinden bortgik fra sin tieniste i Utiide og om nogen af den/n/em enten Krigs Raaden eller Fruen med Virkelige Ord haver nægtet hende sin bom/m/e eller Klæder, samt naar og under hvad Ord, sam/m/e nægtelse skeede. Barth Replicerede at de 3de producerede documenter Viiser at H/err Krigs Raad Undahl har indeholdt Citantindens bom/m/e Klæder og Lønn og det paa 2de Anfordringer, men sam/m/e har nægtet at udbetale og udlevere skiøndt de producerede beviiser øyensiunlig beviiser at hand derom er giort anmodning, og det i de høfligste terminis som en tiener kunde Viise imod sin hosbonde, thi protesterede Comparenten mod Vidnetz Svar denne Post betreffende som allereede er besvaret, men allene begierede Vidnetz Svar til de producerede qvestioner.
Eragtet
Vidnet haver til det omspurte at svare.
Vidnet svaret til Reutzes qvestion det hun ey hørte at Krigsraaden eller hands frue beklaget sig over at hun nemlig Citantinden gick af sin tieniste, og hørte at Krigs Raaden nægtet hænde at faae saa mange Klær som hun behøvet at gaae til byen med, da det Var Vinter dag og laae Snee paa Marken, men ey hørte Videre om hændes bom/m/e blev talt, og laandte Vidnet Citantinden en Kaabe og Skiørt af sine Klæder, til 6te Qvestion svarede det Vidnet hørte at Krigs Raaden udi dørren da Citantinden om Formiddagen blev jaget fra ham sagde jeg skal fare selv og sætte den Canalie til Kagen i Bergen foruden Lov og Rætt, til 7de svarede Vidnet ey noget at Viide om det omspurte ligeleedis til 8de qvestion intet at have hørt noget derom. Procurator Reutz for H/err Krigs Raad Undahl holdt det baade til Unøtte og betenckelig at befatte sig med Videre examination eller qvestioner til dette Qvinde Men/n/iske som er af sam/m/e Art som Citantinden og har begaaet den sam/m/e
1755: 58
ulovlighed som hænde, men Comparenten Reserverede sig under sin forrige benægtelse at tiltale begge disse Stol Søstre for Vedbørlig Rætt for sam/m/e deres Rætt i beleylig tiid Barth Replicerede at hand var af den formeening at Vidnet Var af sam/m/e qvalite som Reutzes hustrue thi om hun ikke har fød meer end et barn end Reutzes hustrue og fleere kunde hændes Vidnesbyrd desaarsage Kuldkastes eller til side sættes Reutz svarede at hand holder sig for god for at indlade sig med Giensvar til Procurator Barthes Utidighed for den/n/e sinde, der ikkun ligner hands Natural, men forbeholt sig paa en anden tiid at afhandle med Proc: Barth den/n/e hands utidige tilførsel Barth Replicerede at hand ikke Verdigede Procurator Reutzes Giensvar, siden hands Opførsel til manges Fordervelse er Vel bekient. Reutz Vilde ikkun med et Notabene anmerke det tilførte og under forrige Reservation lade det ankom/m/e paa Rætten om Procurator Barth Videre skal blive tilladt at bryde Rætten med utidige Protocollationer end skeed er.
2det Vidne Michel Michelsen Ham/m/ersland fremstoed dernæst og efter aflagd Eed forklaret til den for 1ste fremsatte Qvestion svarede hand ey var hiem/m/e den omspurte tiid men kom først hiem om Aftenen saa hand ey saa i hvad Klær hun kom til hands Gaard, men dog hørte hand Citantinden sagde at Være udjaget fra Krigs Raad Undahl selv, og til 2den qvestion svaret det hand saae at Citantinden var blaae under det høyere Øye op paa Kinbeened, men hvor hun havde faaet det Viste Vidnet ey, og ey Veed om hun havde faaet anden Skade og blev Vidnet hos hands Naboe paa Gaarden Ham/m/ersland til anden Dags Natt, da hun begierede fløttning fra sam/m/e Gaard, som og skeede med Vidnets egne børn som fløttet hende til Yttre Hope med baad og det uden betalning. Procurator Reutz tilspurte Vidnet om hand har talt {med} enten med Krigs Raaden eller hands Frue efter den omvundne tiid at Citantinden var paa Ham/m/ersland og har hørt om og hvorleedis de har fortalt Vidnet om Citantindens Forhold og Undvigelse fra tienisten, Resp: hand har Vel talt med Krigs Raaden og Frue efter den tiid, men ey hørt eller spurt om den handel
3die Vidne Siri Olsdatter Ham/m/ersland efter aflagd Eed Vidnede til den for nestforrige Vidne fremsatte 1. qvestion, det hun den omspurte tiid saae Citantinden i sin og Naboes stue siddende uden forklæde og tørklæde paa halsen, hørte hænde og at beklage sig som qvestionen indeholder, til 2den Qv: Resp: at see hun var blaae paa den Eene Side under Øyet og i øvrigt svaret som qvestion indeholder i alt ja, som Var overeensstem/m/ende med næste Vidnetz forklaring til Reutzes qvestion svaret i alt som forrige Vidne Michel Ham/m/ersland ey at have talt med Krigs Raaden siden den tiid om den handel.
Procurator Barth forlangte forelæggelse for de udeblivende 2de Vidner men Vilde i Respect af Jomfrue Møllerop til stille hænde de fremsatte qvestioner til besvarelse paa det hun til sam/m/e tiid kunde give fornøden
1755: 58b
og sandfærdig Vidnesbyrd dog attestered af 2de troe verdige Vidner.
Reutz for Krigs Raaden igientoeg sin forrige benægtelse og Reservation og ellers forbeholt han/n/em all lovlig forbeholdenhed.
Eragtet
De lovlig indstevnte og ey mødende Vidner Jomfrue Riborg Møllerop og Ingebor Larsdatter forelægges under Fals Maal til næste ting at møde deres Vidnesbyrd at aflægge og fremlægge.
Procurator Barth frem lagde en under dato 10de Maij sistleeden forfattet Skriftlig Stevning paa Citantinden Mad/a/me Danchersens Veigne Contra Hans Wordeman for Sagen Stevne Maalet indeholder hvorudi tillige er indkaldet Vidner Anders Landaas Halver Lille Landaas og den indstevntes Dreng Andreas Nielsen, som efter Stevne Vidnernes paateigning ey er bleven Varslet.
Stevne Vidnerne Ole Torbiørnsen og Jan Hemmich begge borger Mænd i Bergen afhiemlede Stevne Maalet efter deres paateignings Udviis
Procurator Cramer mødte paa Hans Vordemans Veigne og exciperede imod Anders Tollefsen Landaas hands Vidnesbyrd saasom det er Manden der Sagen paagielder men øvrigens Var Comparenten Villig at tage til Gienmehle imod Sag og Sigtelse og til den Ende tilspurte de Øvrige Vidner følgende qvestioner 1mo dog under all lovlig forbeholdenhed, hvad Mark det er de hugger brende Veed udi 2do Om folcket svarede ja det er Vores eget 3tio Om Anders søgte ind paa den indstevnte Wordeman og skielte ham for fante med det tillæg jeg skal hugge nermere ind paa din Mark din forbandede fante, og som af spørsmaalet sees at Sagen Virkelig er om Markeskiel da Ville Comparenten have indstillet om nogen Sag eller eedelig Vidnes byrd kand vorde antaget uden for Aastæden, thi Comparenten paastoed at Tvistigheden som Virkelig angaar Merkeskiel bør Vorde tilbage viist paa Aastæden uden at melde om hvad Dom/m/eren paa sin Kieristes Veigne er i Slegtskab med Citantinden.
Barth Replicerede at Mad/a/me Danchersen er Citant og altsaa til Oplysning om tildrageligheden og Wordemans dristige Gierning har indkaldet hændes tienere siden hand tvert imod Lovens 6te bogs 15 Cap: 16 art: samt nest paafulte 27 art: har {hugget} dristet sig til at fratage hændes tienere som til huusfornødenhed huggede brende veed udi hændes eyende og under Landaas beliggende Skov hvis Skiel og Skifte samt Streckning skal udviises om fornøden eragtes, men hvad Wordemand som har øvet denne dristige Gierning ikke har paatalt sin Sag men ladet den henhviile Ventelig af frøgt at hand paa urette stæder og uden for sin Ejendoms Merker har frataget og bortranet Citantindens Tieneres Øxe saa vil qvestio blive om Wordemand kand gotgiøre at hvor hugsterne Ved Mad/a/me Danchersens tienere
1755: 59
skeede, Var paa hands Eje og Leye Maal, og om hand derpaa kand beviise Skiel og Skifte til Tvistighedens forebyggelse, men for nerværende tiid da i saadan Casu ey kand haves andre Vidner end de som Var nerværende hvilcken Loven bevilger at aflægge eedelig forklaring om, saa paastod Comparenten for det første at de nu mødende Vidner maatte antages til eedelig forklaring da det siden Vil ankom/m/e paa Wordeman om hand Vil hentrecke Sagen til Aastæden for at beviise hvor hugsterne skeede og hvor hand fratoeg tienerne deres Øxe var paa hands Ejendom og inden hands Merker som da maatte begrandskes, og altsaa haabede hand Vidnerne bliver for nerværende tiid siden de er dødelighed underkast maatte Vorde afhørt.
Cramer protesterede paa sit forrige og derom afvartede Rættens Kiendelse
Eragtet
Da denne Sag Concernerer {en} Merkeskiel imellem Parternes Ejendoms Gaarder hvor den paasøgte Gierning som omvidnes skal \bør/ beviises, da i følge Lovens 1ste bogs 13 Cap: 9 art: og 16 Cap: bliver Sagen henviist til Aastæden hvor Vidnerne efter foregaaende Anviisning og forklaring skal Vorde afhørte og Sagen Videre paadøm/m/es.
Og som fleere Sager efter paaraab ey fremkom i Rætte blev Restancen for indeværende Aars Skatters 1 og 2 termin Attesteret der beløber 851 rdr: 2 mrk 15 sk
Guulens Skibbreede
1755 d/en 30 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse satt Med Guulens Skibbreedes Almue paa Tingstædet Schieljehavn i Over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 37 findes tilførte som alle mødte,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.
Dernæst publiceret følgende
1. Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Ole Hansen Tveit paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nedre Østguulen dat: 1 Junij 1754 med Rev:
2. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Mons Lassesen paa 2 p/un/d 12 Mark Smør i Gaarden Øfre Grinde dat: 10 Decbr: 1754 med Rev: ej dat.
3. ditto hands udgivne bøxelsæddel \til/ Niels Gullachsen Ospedahl paa 2 1/2 b/ismerpund Smør i Gaarden Østguulen dat: 25 7ber 1754 med Rev:
4. Kongl/ig Allernaadigst Privilegium for Giestgiveren Gabriel Jæger at holde Giestgiveriet i Schieljehavn dat: 17 Jan: 1755 vide fol:
5. Aflyst Ingeborg S/a/l/ig/ Lars Pedersens udgivne Pante Obligation til Assessor von der Lippe paa Capital 150 rdr som indfriet af Gabriel Jeeger d/en 9 Decbr: 1754 vid: fol: 131. sam/m/e Obligation er dat: d/en 6 Junij 1738
6. Aflyst ditto hændes Obligation til bem/el/te Creditor dat: 19 Nov: 1740 og d/en 9 Decbr: 1754 indfriet af Gabriel Jeeger vid: fol:
7. Publiceret Gabriel Jeegers til mig Sorenskriver Johan Garmann udstædde Pante Obligation paa Capital 250 rdr dat: 9 Dec: 1754 vide fol:
8. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Høyvig d/en 14 8ber 1754 efter Anne Erichsdatter vid: fol:
9. ditto forrettet paa Slengesoel d/en 14 8ber 1754 efter afgangne Claus Clausen. vid: fol:
10. Mons/ieu/r Kierulfs som fuldmægtig for H/err biskop Doctor Pontoppidan hands udgivne bøxelsæddel til Hans Olsen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 12 Mark fisk i Gaarden Underthun dat: 10 Maij 1755 med Rev: ej dat
1755: 59b
11. Rasmus Nielsen Liehaugs udgivne Skiøde til Endre Bertelsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Liehaug dat: 30 Maij 1755 vid: fol: 509
12. Skiftebrev forrettet af Sorenskriver Frantz Jørgensen Brandrup udi Yttre Sogns Fogderie udi Utvers Skibbreede og Gaarden Hop efter afgangne Iver Larsen Hoep d/en 6te 7de Aug: 1754 hvis Sterboe eyede i Gaarden Tvedt i Nordhorlehn og Guulens Skibb: 8 1/4 Mark Smør som til Sønnen Peder Iversen er udlagt for Summa 6 rdr 5 mrk 4 sk vid: fol: 509.
13. Hendrich Larsen og Mons Halversen Store Matres udgivne bevilningsbrev til Iver og Halver Larsen at oprydde og bebygge af deres Gaards Udmark den Stæd Stor dahlen eller *brydalen (Brydalen) Nord Øst fra deres Gaard paa Condition som sam/m/e indeholder dat: 30 Maij 1755 vid: fol:
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Den Priviligerede Giestgiver Gabriel Jeeger fremstoed for Rætten og fremlagde en skriftlig Stevning Contra huusManden Hans Cornelius Fonnevig dat: 27 april sistleeden hvorefter den indstevnte paaklages at fahlholde Øhl brendeviin toback med Videre Citanten til præjudice ligesom og tillige indstevnt Vidner Ved muntlig Stevne Maal derom at Vidne som er Peder Pedersen Henrichsbøe og Hendrich Monsen Gryten som begge møder,
Den indstevnte og paagieldende Hans Cornelius Fonnevig blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne LehnsMand Hans Peersen Henrichsbøe og Svend Hansen Lund fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige Forkyndelse at Være skeed i hans eget paahør, ligesom og under Fals Maal indstevnt de mødende Vidner og den paagieldende sam/m/e at anhøre.
Det mødende Vidne Peder Pedersen Henrichsbøe fremstoed og efter Citantens forlangende fremstillet til examination og efter aflagd Eed forklarede det hand Ved Juule tiider 13 dags helgen eller hellig 3 Kongers dag hørte Hans Cornelius Fonnevig sagde udi hands Paahør det hand havde faaet af Brithe Underthun en Kagge Øhl for at selge ud, dog veed Vidnet ey enten sam/m/e er udsolt af den indstevnte eller ey, Vidnet blev tilspurt Videre om det ey er bekiendt at den indstevnte har fahl holdet Øhl brendeviin eller tobach i sit Huus og sam/m/e til Almuen solt, svaret det hand er Vidende at den indstevnte har soldt dislige Vahre blandt Almuen, naar sam/m/e har Været til Kierken paa Prædicke Dage.
Hendrich Monsen efter behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for Meen Eed, bekræftede under Eed følgende det hand den om vundne tiid hørte ligesom forrige Vidne det den indstevnte har faaet hos Brithe Underthun en Kagge Øhl at udselge men ey veed om hand solte den ud eller ikke, til Citantens qvestion svaret ey at Viide noget derom.
Citanten Reserverede sig at indkalde til næste Ting fleere Vidner om den indstevntes Forhold og fahl hold af drickende Vahre. og til næste Ting forelæggelse for den udeblevne Hans Fonnevig
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Hans Cornelius Fonnevig forelægges Lavdag til næste ting,
D/en 31 ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Tosten Birchnes fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand i sit Huus i en 6 aars tiid har havt et pige barn navnlig Anne Josephsdatter fød i Krosøen i Lindaas Præstegield, som nu er Ved Alder 16 á 17 aar der næsten i 2de Aar har Været svag af den Spedalske Svaghed, hvoraf saavel hændes Moder som 5 hændes Søskende har Været befengt med, og er forhen indkomne tiid efter anden i Bergens hospital thi Vilde hand nu Ved de fremstillede Vidner Joen Jonsen
1755: 60
Birchnes og Ole Andersen sam/m/e faae oplyst om det ey saaleedis rigtig forholdt sig, og om dette svage barn der intet i Arv har bekommet efter sine Forældre har noget til sin Inlem/m/elses bekostning
Vidnerne forklarede at det som Comparenten har forestillet i alt forholder sig saavel om hændes Svaghed som fattige tilstand
Comparenten frem lagde og Stædetz Sogne Præst Hr: Som/m/ers under dags dato herom meddeelte Attest, som blev paateignet at Være i Rætten anviist.
Comparenten forlangte dette sig beskreven meddeelt for at frem viise til Øvrigheden for at faae derefter det svage barn indbragt og indlem/m/et i hospitalet, da og den til stæde værende Almue sagde at det saaleedis som angivet Var rigtig forholdt sig.
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith har til dette Ting tiid og Stæd ved muntlig Varsel ladet indkalde Christen Olsen Haveland her af Skibbreedet formeedelst fortiilig Sam/m/enleye med sin hustrue derfor at lide Dom til bøders betalning.
Christen Olsen mødte vedtagende lovlig Varsel og lovede at Vilde give 1 rdr som fogden accorderede i henseende til hands fattigdom
Og som fleere Sager ey fremkom blev Restancen for inde Værende Aars Skatters 1ste og 2den termin oplæst som beløber 497 rdr 5 mrk 4 sk
Lindaas Skibbreede!
1755 d/en 2 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 40 findes anført
Og blev da for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste som ved nestforrige Tingstæd.
Dernæst fremlagt til Publication følgende
1. Aflyst Hans Otthesen Nideroses udgivne Pante Obligation til Creditorinden Mad/a/me Sophie S/a/l/ig/ Peder Jørgensens paa Capital 200 rdr dat: 22 Martij 1742, som efter hændes paateignede qvittence af 20 Decbr: 1754 er betalt hvorfor sam/m/e af Pantebogen udslettes vide 311.
2. Sorenskriver Garmans under dato 30 Decbr: 1754 udstædde Auctions Skiøde til Hr: Magister Ludvig Daae paa Lindaas Vedhørende Præstegields Kiercker med dessens Inventario og Videre som Procurator Hans Otthesen forhen har eyet og solt vid: fol:
3. Hr: Ludvig Daas udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Sophie S/a/l/ig/ Peder Jørgensen paa Capital 200 rdr: dat: 20 Decbr: 1754 vid: fol:
Ole Monsen Indre Lyhren fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Varsel til dette Ting har indkaldet Joen Gudmunsen fordie hand skal have \sagt det hand har/ taget et beest fra ham, til Vidner udi Sagen er indstevnt Asbiørn Tollachsen og Mons Larsen Yttre Lyhren og til Vedermæhle indkaldet Anne Jonsdatter afg: Gudmund Yttre Lyhrens Hustrue, de navngivne Vidner under Lovens Fals Maal at møde og efter Sagens Omstændighed at lide Dom, end Videre er og til Vidne indkaldet Friderich Jonsen Skoleholder i Sognet og Lindaas Præste gield, som og Anders Pedersen Yttre Lyhren begge under fals Maal.
Stevne Vidnerne Lars Fielsende og Michel Schauge frem stode og efter aflagd Eed forklarede det de for 3 Uger siden har indstevnt Joen Gudmunsen for den paasagn og beskyldning mod Citanten at have staalet en Koe af hands Huus derom at anhøre Vidner og lide Dom
1755: 60b
til Processens Omkostning, ligesom og indstevnt de anførte Vidner alle under Lovens Fals Maal som og Encken Anne Jonsdatter til Vedermæhle.
Af de indstevnte Vidner mødte alle untagen Anders Pedersen ligesom og Encken Anne Jonsdatter og den indstevnte Joen mødte Vedtagende lovlig Varsel.
Joen Gudmunsen Yttre Lyhren sagde det hand ey kand nægte at have talt disse Ord til Citanten det hand havde staalet eller taget en Koe af hands Huus, som ham uafvidende blev borte af hands Floer og tilhørte hands Moder Anne Jonsdatter, hvilken Koe hand havde til at føde for hende, men Citanten bort førte i sin baad til Gaarden Schotsund, uden derom at give den indstevnte eller hands Hustrue nogen Kundskab derom, og anden Koe meente den indstevnte ey at forekaste eller beskylde ham for at have taget Citanten sagde det hand ey kand nægte at have efter Encken Anne Jonsdatters begier intaget udi sin baad den Koe hænde tilhørte, som stoed i den indstevntes Huus, og der efter sam/m/e henbragte til Gaarden Schotsund, da sam/m/e tiid bem/el/te Anne Jonsdatter følgede med i baaden, og er det 6 aars tiid siden dette skeede.
Ellers anmelte Joen Gudmunsen det hand med Contra Stevning har indkaldet hoved Citanten Ole Monsen fordie hand afvigte høst da den/n/e tale som paastevnt er kom dem imellem stødte hands Kone for brøstet med sin Stav, ligesom og at paastaae det Citanten burde betale hands Moder 1 rdr for et fierdings Aars tieniste hos ham, og dernæst for at oplyse det Hoved Citanten ham uavidende havde bortført den Koe hands Moder tilhørte og stod i hands Huus, derom indstevnt Vidner Asbiørn Tollachsen og Mons Larsen Yttre Lyhren begge under Fals Maal, at forklare hvis de ere Vidende
Citanten forlanget Stevne Vidnerne afhørte og Vedtoeg lovlig Varsel men benægtede ey at have stødt hands nemlig Contra Citantens hustrue for brøstet med sin Stav, ligesom ey at være pligtig hands Moder nogen lønn for et fierding Aar men hand derimod at kunde paastaae huuseleye for den tiid hands Moder har Været i hands Huus det hand dog ey har Vildet eller Vil paastaae, ligesom og Citanten og tilstoed at have Contra Citanten uafvidende bortført hændes nemlig hands Moders Koe til Schotsund.
De af Contra Citanten indstevnte Vidner mødte begge Vedtagende lovlig Varsel,
Hoved Citanten sagde det hand for en 8te dages tiid haver tilbudet Contra Citanten forlig, paa den Maade naar hand Vilde tale med ham Vilde hand frie ham for Omkostning og blive Venner med hinanden, hvilcket ey til denne tiid er skeed hvorfor hand er nød Sagen at incam/m/inere.
Contra Citanten sagde det hand gierne attraaer efter Freed og eenighed og udbad sig forinden Videre Vidners førelse 1/2 tiimes tiid til at overlægge dette med hinanden, som Rætten forunte dem, men som ingen endelig Sluttning kom imellem dem forlangte de de mødende Vidner afhørte
Asbiørn Tollachsen Yttre Lyhren fremstoed og efter behørig formaning Var dette og øvrige Vidner givet at Vogte sig for Meen Eed og forklarede det hand afvigte Aars Høst ude paa
1755: 61
Marcken og Gaarden Udlyren hørte Vidnet at Joen Gudmunsen Udlyren sagde til Ole Monsen Indlyren du stal en Koe i fra mig uden at navngive tiiden naar det skulle være skeed, Contra Citanten tilspurte Vidnet om hand ey saae at hoved Citanten toeg sin haand imod hands Hustrue, Vidnet svarede det hand saae at Citanten laae sin haand imod hændes brøst og havde en liden Kiep i sam/m/e haand i det sam/m/e, men ey saae at hand i det sam/m/e skued hænde, og fornam hand det Var i Vreede men hørte ey hvad Ord der viidere blev talt imellem dem, dernæst sagde Vidnet det hand ey veed rettere end at tretten begyntes om Contra Citantens Moder som Citanten vilde frasiige sig at have udi sit Huus hvor hun dagen tilforn Var indkom/m/et, Videre havde Parterne dette Vidne ey at tilspørge
Det 2det Vidne Mons Larsen fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hand den omvundne tiid hørte at Contra Citanten sagde du toeg en Koe fra mig du skal skaffe mig enten en Koe eller en Koes Værd og ey heller hørte naar det skulle Være skeed, men som Vidnet derpaa gick ind i et Huus hørte hand Contra Citantens Hustrue sagde det seer i paa hand skuer mig for brøstet med Staven sin, og Var Aarsagen til tretten det at Citanten Vilde frasiige sig hands Moder hand havde i Huuset hos sig, og falt hands Ord til Contracitanten, du jager din Moder fra dig slaaer og drager hende, og driver hende indpaa mig hvor hun har Været et par Nætter, men nu ey at vilde have hænde længer,
Det 3die Vidne Friderich Jonsen Skole holder i Lindaas Gield aflagde sin Eed og forklarede, det hand ligesom nest forrige Vidne hørte paa det omvundne Stæd og tiid i alt som Vidnet Mons Larsen forklaret haver at Contra Citanten talede til Citanten, dog med den forskiel du skal skaffe mig enten en Koe eller detz Verd som du staal i fra mig, men ey hørte tiiden naar det skulle være skeed men ey saae det Citanten laae sin haand til Contra Citantens {brøst} Hustrues brøst, og hørte Vidnet at Citanten sagde til Vidnet jeg Vil du skal gaae med og høre paa at jeg frasiiger mig at have Anne Jonsdatter i mit huus, da hun klager sig for mig at Joens Kone slaaer og drager hende, og saae hand at Joen var Vreed da Citanten talte med ham,
Den til Vedermæhle indstevnte Anne Jonsdatter sagde intet at have at klage paa sin Sønn Joen Gudmunsen eller hands Hustrue, og tilstoed at det Var hændes Koe som Ole Monsen bortførte for en 6 aars tiid siden efter at hun ey derom havde givet sin Sønn nogen Kundskab derom, men formaadde bem/el/te Ole Monsen sam/m/e at henbringe til Schotsund, efter at sam/m/e i en 6 aars tiid havde Været hos hendes Sønn bem/el/te Jon Monsen til Foster. Videre sagde hun at Være Accorderet med Ole Monsen at skulle have 4 rdr i Lønn om Aaret i fald hun forblev hos ham til tieniste, men Var der ey længere end 1/4 aar, som hun ey har faaet nogen betalning for.
Citanten forlanget Sagen udsatt til det udeblivende Vidnetz Forelæggelse til næste Ting,
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Anders Pedersen Indre Lyhren forelægges under Lovens fals Maal at møde til næste ting for at aflægge sit Vidne i Sagen. NB
Jan Jacobsen Treeland fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde Michel Michelsen og Haaver Hundven fordie de Ved sist afvigte Kyndelsmisse tiid har hugget Skov i hands underliggende og brugende Jordeparts tilhørende UdMarck som tilhørte Gaarden Treeland, derom til Vidner indkaldet Anders og Ole Bruvold og Per Ones som alle under fals Maal er indstevnt og møder, derom efter Sagens
1755: 61b
Omstændighed at lide Dom til Processens bekostning
De indstevnte blev 3de gange paaraabt men ey mødte.
Stevne Vidnerne Johannes Fiellang og Michel Schaue frem stode og afhiemlede Stevnemaaletz lovlige Forkyndelse at Være for de ude blivende lovlig forkynt for 3 Ugers tiid siden og i enhver deres paahør.
Eragtet
Da Sagen angaar et Skov skifte hvorudi paaklages de indstevnte skal have hugget Citanten til Fornermelse, da i henseende Vidner i Sagen er indstevnt som imod Lovens 1 bogs 13 Cap: 9 art: ey kand forhøres uden paa Aastæden, hvor Granskning efter ditto 1 bogs 16 Cap: bør skee, henviises Sagen til Aastæden hvor Vidnerne efter behørig Kald og Varsel haver at møde deres Vidne at aflægge og Citanten haver at fuldføre sin Sag efter udtagen Stevne Maal imod de indstevnte.
Halver Synevog haver til dette Ting indstevnt Arne Synevog fordie hand har haardraget ham og Vilde slaae ham, som og fordie hand Citanten uafvidende har fløttet sit halve Nøst Videre ud paa Citantens bøe end tilforn, der om at Vidne under falsMaal indkaldet Peder Monsen Synevog og Jertrue Anders Datter som er den indstevnte Arne Synevogs huustrue for derefter at lide Dom
De indstevnte tillige med Vidnerne blev 3de gange paaraabte men mødte ikke
Stevne Vidnerne Besse Magnesen og Michel Michelsen Fonnes fremstode og afhiemlede det de for 3 Uger siden har ind stevnt paa Citantens Veigne den indstevnte for Sagen Stevne Maalet indeholder og det for hands eget boepæl og i hands paahør, som og for Vidnerne under Lovens fals Maal i Peder Monsen Synevogs Hustrues og 2de andre Koners paahør da hand Var selv fraværende, og for Jertrue Andersdatter i eget og hændes Mands paahør
Eragtet
Da den indstevnte Arne Synevog ey møder ey heller Vidnerne, forelægges sam/m/e Laugdag og Vidnerne under Fals Maal til næste Ting hvilcken forelæggelse tages beskreven og i lovlig tiid bliver at forkynde
Erich Rasmusen Solen fremstoed for Rætten og tilkiendegav at have til dette ting med muntlig Varsel indkaldet Ole Sieursen Nore Nøten fordie hand haver bortstaalet en Skindbrog fra ham for et Aars tiid siden, derom at Vidne indkaldet Vidner Zacharias Rasmusen Nore Nøten og Mons Stephensen Solen under falsMaal, derfor at lide Dom.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Udi Ole Monsen Udlyrens Stæd som Laug Rættes Mand der var fra Værende blev antaget Ole Rebnor paa hands bekostning
Stevne Vidnerne Besse Magnesen og Michel Fonnes fremstode og eedelig afhiemlede det de i Ole Sieursen Nore Nøtens Stue har for 3 Ugers tiid siden forkyndt ovenstaaende Stevne Maal udi Vidnet Zacharias Rasmusen Nore Nøten og hands hustrues paahør, da Ole Sieursen ey Var tilstæde, og hands nemlig Oles hustrue ey Vilde gaae ind i Stuen, men dog sagde hænde der om sam/m/e tiid baade før og efter da hun var ude paa Marken
Vidnerne mødte og efter Citantens begier blev frem kalte. hvorpaa
1ste Vidne Zacharias Rasmusen fremstoed og efter behørig formaning Var ham givet aflagde sin Eed
1755: 62
og Vidnede følgende, det Vidnet ey har seet at den indstevnte har taget nogen Skindbrog fra Citanten, men Vel i denne Vinter at have seet at den indstevnte Ole Sieursen har brugt og gaaet med sam/m/e Skindbrog som Vidnet har kundskab om at Citanten Erich Rasmusen forhen har eyet, dog havde Vidnet intet andet kiende Merke derpaa end sam/m/e Var af en tyck huud leehr arbeydet og der var et Hull paa det eene Knæ hvorpaa Var satt en Lap, og Vilde Vidnet ey paa den indstevntes begier sætte nogen Lap derpaa siden hand kiendte at sam/m/e tilhørte Citanten.
Det 2det Vidne Mons Stephensen Solen aflagde sin Eed og forklarede i alt enstem/m/ig som forrige Vidne forklaret haver uden forandring.
Vidnerne sagde det der næsten et Aar siden de saae den omvundne Skindbrog hos Citanten, men ey seed den før end Vaarsmisse tiid dette Aar hos den indstevnte som og ved Juuletiider engang tilforn. Videre havde disse Vidner ey at forklare
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Sieursen Nore Nøten forelægges Lavdag til næste ting.
Fogden æskede udi Rætten den fra afvigte Høsteting paa Ole Lagesens indstændige begier udsatte Sag og efterdi mand fornem/m/er hand nu ey heller møder Var Fogden Dom begierende.
Ole Lagesen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag
Derefter publiceret
Mons Monsen Nore Qvinges paa egne og broder Einer Monsens Veigne udstædde Skiøde til Magne Ditlevsen paa 12 Mark Smør i Gaarden Knarvig dat: 2 Junij 1755. vid: fol: 510.
Michel Hopland frem stoed for Rætten og tilkiendegav *dett hand til dette Ting har indstevnt sin Værfader Gudmund Hopland fordie hand haver satt sin[e] bæster paa hands Foder og ey beedet ham derom som og taget Huus fra ham som stoed der da hand bøxlede sam/m/e derom at lide Dom,
Den indstevnte mødte siigende det hand Vel har taget ind paa brød eller Jorde parten med sig Citanten hands Svoger, men maae forestille det hand ey har nægtet ham noget Huus som Gaarden tilhører, da hand allene har opbygt et nøst paa ødeToft og ladet ham sit brug i det forrige Nøst, hvorudi hand kunde paastaae at have sit halve brug udi, og har hand opbygt sit Nøst for 9 aar siden og er ham eene tilhørende og ey vedkom/m/er Gaardens Huuse, desuden formeener den indstevnte at tilkom/m/e foruden Gaardens Huuse en liden Skinne Floer, og 1 liden Løe og en fiskeskiaa hvoraf dog Skiaaen tilhører Gaarden efter nermere berettning, de forbenevnte Huuse sagde den indstevnte til sit brug eene at Ville beholde som de der ey tilhørte Gaardens Huuse, hvad sig det øvrige hands Paastand angaaer, da har hand ey nægtet at betale det foster hands Creatuure har nødt, siden hand ey har i det første Aar {ey} havdt saa mange Creatuure paa sin halvedeel, som hand har havt og ey talt om førend nu da hand Ved Stevne Maal sam/m/e har paastaaet, og har de til denne tiid saaleedis deelt Afgrøden imellem sig at de har fellis arbeydet og inhøstet Aflen af høe og Korn som deres Khreatuure siden har tæret til sam/m/en, og {de} har \de/ holdet til denne tiid fellis bord, dog forklared den indstevnte at have foruden Gaardens
1755: 62b
Afling af Høe kiøbt høe anden stæds til hielp for de beester hand har havt paa sin part.
Den indstevnte forlangte at Sagen maatte gives Anstand til hands Ejer maatte indkaldes som paa den Maade bøxlet ham denne part at skulle Være føyelig imod ham og ey opsessig, da hand og har tilbudet ham sin bøxel igien siden hand ey vil accordere med ham i billighed
Citanten sagde det hand ey vilde fraviige Jorden men have sin tiltale Videre at beviise sin Sag dog paastoed hand 2 rdr aarlig fordie hands Værfader har fød fleere beester paa sin Part end hand har havt.
Den indstevnte sagde saadan Paastand er aldrig tilforn af ham giort det hand og aldeelis ey Vil tilstaae eller finder sig pligtig at betale, men har dog faaet ey allene SaaKorn til den halvepart hos ham som og i Vahre til 8 mrk 4 sk som med Videre kunde blive til afkortning for de første Aar som hand har havt, 2 Creatuure tilovers hvorom hand til næste ting Reserveret at indgive sin Reigning.
Eragtet
Sagen udsættes til næste ting at JordEjeren til sam/m/e tiid kand indkaldes til Vedermæhle hvorvidt Gaardens Huuse er at ansee som og paa hvad Maade Citanten er overladt det halve brug som hands Værfader har opladt for ham, og endelig at Parterne paa begge sider til deres Sags Oplysning indgiver deres prætentions Reigninger til hver andre, for derefter at blive paa skiønnet.
D/en 3die ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Og udi Sagen indstevnt af Fogden H/err Kam/m/eRaad Smith
Contra Ole Lagesen følgende
Dom afsagt!
Til Fornyelse haver Fogden H/err Kam/m/eRaad Smith til sistleeden Aars Som/m/erting Ved Skriftlig Stevne Maal indstevnt den under dato 13 Maij 1752 afsagde Dom Contra Ole Lagesen saavidt hannem Restede saavel af Capital som tilVoxende Rente hvor over af Citanten er indgivet under dato 14 Maij sist leeden Aar saadan bereigning at sam/m/e med benevnte Doms løsning og forkyndelse opløber til Summa 19 rdr 2 mrk 14 sk, Mod sam/m/e Stevne Maal og Søgning har den paagieldende Ole Lagesen til sit Forsvar ey havt noget at erindre skiønt ham efter Forlangende er givet Anstand til dette Ting da hand ey heller har mødt.
Thi kiendes herved for Rætt at den indstevnte Ole Lagesen i følge den forhen ergangne Dom som herved fornyes bør betale hvis af sam/m/e endnu Rester, saavel hvad Capitall som Rente angaar der indbereignet Omkostninger er opsteegen til 19 rdr 2 mrk 14 sk med Videre Rente fra bereigningens dato d/en 14 Maij \a: ../ til betalning skeer, men end og deruden betale denne Sags forvolte Processes bekostninger med 2 rdr: som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse til forrige Dom haver og Citanten Hr: Kam/m/eRaad Smith bør udreedes under Adfærd efter Loven.
Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten, thi blev dette Skibbreedes Restance for inde Værende Aars 1ste og 2den termin attestered der beløber 567 rdr 4 mrk 14 sk
1755: 63
Radøe Skibbreede
1755 d/en 4 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 42 findes anførte
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Ting stæd.
Dernæst publiceret følgende
1. LehnsMand Lars Fielsendes udgivne Afkald for sin Hustrues Marthe Andersdatters tilfaldende Møderne Arv og hiem/m/egifte i alt 66 rdr 13 sk til hands Værfader Anders Olsen Strømme dat: 2 Junij 1755 v: f:
2. Arnold Meyers udstædde bøxelsædler til Christian Knudsen til Henrich Nielsen til Knud Jacobsen og til Ole Gudmunsen hver paa 4 1/2 Mark Smør 2 Kander Malt i Gaarden Marøen dat: alle 4re bøxelsædler d/en 14 April 1755 med Rev: ej dat til alle
3. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Gudmunsen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i ditto gaard Marøen dat: 17 Decbr: 1754 med Rev: ej d:
D/en 5 Junij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt [satt]
Publiceret
Hr: Willum Frimands udgivne bøxelsæddel til Erich Michelsen Qvalem paa 1 p/un/d Smør eller 3/4 parter af forrige Leylændings Gregorii brug hvoraf saa vel Mangers Præsteboel som Bøe Kiercke er eyere dat: 3 Decbr: 1754 med Rev:
2. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Ole Sieursen paa 9 Mark Smør 7 1/2 K: M: i Gaarden Miøs dat: 3 Jan: 1755 med Rev:
Restancen for indeværende Aars Skatters 1 og 2den termin beløber 438 – 5 – 13
Herløe Skibbreede!
[1755] d/en 6te ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Herløe Skibbreede paa Ting stædet Alvestrømmen, i Fogden H/err Kam/m/eRaad Smithes Nerværelse og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navn fol: 41 findes tilførte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e ordre og Forordninger oplæste som ved forrige Skibbreede
Dernæst fremlagt til Publication
1. Aflyst Søren Rosenqvist og Gustav Dondorfs udgivne Pante Obligation til Pether Lexau paa Capital 400 rdr dat: 25 feb: 1754 da sam/m/e efter Creditors qvittering af 2 April 1755 er betalt og altsaa udslettet vid: fol:
2. Søren Rosenqvist og Gustav Dondorfs udgivne Skiøde til Jacob Steinhagen paa 1 Løb Smør i Fløen med tilhørende Giestgiverie og Videre Inventarium dat: 2 april 1755 vid: fol: 511
3. Jacob Steinhagens udgivne Pante Obligation til Pether Lexau paa Capital 400 rdr dat: 2 april 1755 vid: fol: 511.
4. Ide Marie S/a/l/ig/ Herman Wulfes udgivne Pante Obligation stoer 60 rdr til Christian Olsen Boni lydende paa 2den priorite dat: 13 Nov: 1754 vid: 511
5. Frue Justitz Raad Krogs udgivne bøxelsæddel til Rasmus Aamundsen paa 1 Vog fisk i Lille Fuschanger dat: 16 april 1755 Rev:
6. Mad/a/me Edversens udgivne bøxelsæddel til Christian Christensen paa 2 sk eller 12 Mark Smør i Schielanger dat: 18 april 1755
7. ditto hændes bøxelseddel til Michel Olsen paa en halvepart udi Johannes Olsen Schiellangers brug som er 2 sk i Gaarden Schielanger dat: 18 april 1755.
8. Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne bøxelsæddel til Gulich Arnesen paa 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt og 1/2 faar i Gaarden Gaustad dat: 12 Maij 1755
9. Ole Olsens udgivne bøxelsæddel til Peder Erichsen paa 9 Mark Smør 18 M/ark fisk udi Gaarden Fløen dat: 28 Julij 1753
Kristi Nielsdatter Fosse efter forrige tiltale Contra Hellebor Monsdatter declarerede det de med hinanden Var foreenet og forlanget Sagen sluttet og ophævet, med løfte at leve som skickelige Naboer herefter
1755: 63b
D/en 7de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Hans Jacobsen Muurtvedts udgivne bøxelsæddel til Peder Knudsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Muurtvedt dat: 6 Junij 1755
2. Johannes Larsen Bragstads bøxelsæddel til Michel Hansen Haatoft paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 3 Skiepper Malt i Bragstad dat: 6 Junij [1755]
Restancen for dette Aars Skatters 1 og 2 termin beløber 507 – 3 – 12
Ahlenfit Skibbreede
[1755] D/en 9de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreede i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 46 findes anførte
Og blev de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste som Ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst til Publication fremlagt
1mo Aflyst Doctor Erichsens udgivne Pante Obligation til Procurator Johan Simon Cramer paa Capital 200 rdr dat: 10 Maij 1753 og efter Creditors qvittering af 3 febr: 1755 indfriet hvorfor sam/m/e af Pantebogen udslettes vid: fol: 475
2. ting lyst Doctor Erichsens udgivne Pante Obligation til H/err Consul Henrich Jansen Fasmer paa Capital 1000 rdr dat: 27 Jan: 1755 Vid: fol: 511
3. Mad/a/me Karen Frimans S/a/l/ig/ General TolforValter Garmans udgivne bøxelsæddel til Joen Aadsen paa 3 Spand Smør 3/4 huud i Gaarden Seim dat: 9 Martij 1755
4. Hillebrant Omsens udgivne bøxels sæddel til Iver Iversen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Hannisdahl Semin: Fridericiano tilhørende dat: 24 April 1755 med Rev:
5. Skiftebrev forrettet efter Myntlingen Jens Jonsen Espeland dat: 17 Martij 1755. vid: fol:
6. ditto paa Gaarden Hopland d/en 17 Martij 1755 efter Brithe Hans Datter vid: fol: 511
7. ditto paa Gaarden Elsaas d/en 18 Martij 1755 efter Arne Andersen vid: fol: 511.
Procurator Otthesen mødte for Citanten Ole Wandel i hands Procurator Reutzes forfald efter ordre af bem/el/te Wandahl og hands Hustrue som nu tillige er tilstæde for Rætten og producerede Comparenten et skriftlig Stevne Maal af ditto Reutz forfattet paa Wandals Veigne, hvorved Iver Iversen Monstad og hands tieniste Pige Mali Larsdatter er stevnt til Vidner og Daniel Walleim til Veder Mæhle. bem/el/te Stevne Maal er dat: 14 April 1755 og er saa lydende med sin paateigning af Stevne Vidnerne
De indstevnte Vidner som og den til Vedermæhle indkalte Daniel Walleim mødte alle Vedtagende lovlig Varsel
Derefter blev for de ind stevnte Vidner Eeden af Lovbogen dem forelæst og behørig Formaning dem givet at Vogte sig for meen Eed, hvorpaa
Iver Iversen Monstad aflagde sin Eed at Ville forklare sin Sandhed Otthesen derpaa fremsatte følgende qvestioner 1mo Om ikke Vidnet indkom Ved Muuren udi Citantens boe og veyede 2de buckeskind, og om hand ikke med Citantens hustrue blev foreenet at give for sam/m/e 4 mrk 8 sk.
1755: 64
2do Om ikke Vidnet med sin baad derefter indreyste til Torvet og fandt Citantens hustrue Aseline Østensdatter staaende paa en brygge nest ved Torvet, og om hand ikke raabte hænde at skulle kom/m/e at an/n/am/m/e skindene. 3tio Om hand da ikke imodtoeg forbem/el/te 4 mrk 8 sk eller om hun bød eller gav ham noget meere for sam/m/e 2de Skind. 4to Om hand derpaa ikke raabte til sin tieniste Pige Mali Lars Datter sigende tag skindene op, og om hand ikke sam/m/e leverede til Citantens Hustrue. 5to Om Vidnet tilforn havde giort nogen Accord om sam/m/e Skind {ell} med Waleim, eller om Waleim fick dem at see førend bem/el/te 4 mrk 8 sk Var betalt. 6to Om Waleim er Vidnetz Kiøbmand 7mo Om hand ikke hørte Waleim sige til Citantens Hustrue at giorde hand hænder Rætt skulle hand spende hænde ud paa Søen item om ikke Waleim skuede hænde op til Gaarden og tillige spente hænde med Foden og om hand ikke fornam at hun Var frugtsom/m/elig og gandske nærgaaen saavel som og om Vidnet ikke sagde at have solt Daniel skindene, {men.} 8do Om ikke Vidnet saae at Daniel Waleim toeg Skindene af haanden paa Citantens hustrue kastede dem ned paa bryggen og siden ind i sin boe.
Daniel Walleim fremlagde et af ham underteignet og af Procurator Cramer forfattet Skriftlig indlæg under dato 8 Junij sistleeden hvorudi Contra qvestioner til Vidnerne Var indført som for Rætten blev oplæst.
Otthesen angaaende den imod ham giorde exception Refererede sig til hvis hand til Stevnemaalet og Sagens incam/m/ination har ladet tilføre, hvilcken og Citantens Hustrue tilstoed saaleedis at forholde sig, i øvrigt lader hand det ankom/m/e paa Dom/m/eren at æske Vidnernes Svar til enhver qvestion i sær.
Til 1ste Citantens qvestion svarede Vidnet, det da hand laae Ved Muuren og Ved trappen kom Comparentinden til ham spørgende om hand havde nogle Skind, hvortil hand svarede jeg har 2 bucke skind, som ligger hos en borger Mand nav[n]lig Thomes hos hvem jeg oplagde sam/m/e for Regn skyld, hvortil Comparentinden sagde at Vidnet skulle hændte dem, som og skeede, og derefter gick Vidnet med hænde i boen hvor sam/m/e blev Veyet, og da Vidnet Vilde have 4 sk Marcken for begge Skindene, bød Comparentinden ham 4 sk for marken for det største men 3 sk Marken for det mindste Skind, hvorved ingen accord skeede men Vidnet toeg med sig, og da Vidnet Var kom/m/et ned paa Ende bryggen raabte Comparentinden at ville give for det minste Skind 3 1/2 sk, men Vidnet reyste derpaa og ey sluttet Videre Kiøb Til 2den Qvestion svarede hand reyste med sin baad der paa til Torvet en halv times tiid derefter og ey saae Comparentinden førend hand kom til torvet staaende paa bryggen nest Ved Torvet paa søre Siden af bem/el/te brygge, hvorfra hun raabte til Vidnet om hand Vilde selge Skindene for det hun havde budet ham tilforn men ey at Vidnet raabte det hun skulle kom/m/e at an/n/am/m/e Skindene.
1755: 64b
3tio Vidnet tilstoed at have modtaget 4 mrk 8 sk for skindene men efter den tiid da hand først Var oppe hos Daniel Walleim og tilbød ham bem/el/te 2de Skind om hand sam/m/e Vilde kiøbe til 4de svaret jo efter at pængene Var ham betalt forholt det sig som qvestionen inde holder til 5te svarede hand havde ey slutted accord med Walleim førinden hand fick pængerne hos Comparentinden men Walleim havde Aftenen tilforn seet dem oppe paa Daniels brygge, da Vidnet ey Var selv tilstæde men hands Pige som sagde det siden til ham. til 6te svarede jo hand er hands Kiøbmand og er endnu skyldig til ham til 7de Resp: hand hørte Walleim sagde til Comparentinden dersom hun gaar paa hands brygge og kiøber da skal hand kiøre hænde deraf, men ey saae at Waleim spente hende, men da hand nemlig Waleim stødte lidt paa hende med Ord at skulle gaae fra ham svarede Comparentinden jeg skal ey gaae et trin fra dig, slaae jeg skal ey gaae et trinn herfra ligesom og Vidnet ey Veed enten Comparentinden var frugtsom/m/elig eller ey, ligesom og Vidnet sagde ey at have sagt at solt Skindene til Daniel men dog at have tilbudet ham dem til 8de qv: svaret hand ey Veed eller kand erindre enten at Daniel toeg skindene af hændes nemlig Comparentindens haand eller af bryggen, ey heller saae at bem/el/te Daniel kastede dem i sin boe og Veed Vidnet at bem/el/te Skind laae paa bryggen den tiid Vidnet reyste derfra sam/m/e dag 3de tiimer efter at Comparentinden og Daniel Walleim Var i Samtale derom.
Otthesen endnu tilspurte Vidnet om hand ikke øyensiunlig saae at Daniel toeg skindene til sig og hvor hand giorde af dem, Vidnet Referered sig til sit svar under 8de qvestion, med tillæg det hands pige kastede Skindene af baaden paa bryggen, men hvad enten Daniel toeg sam/m/e af Comparentindens haand eller af bryggen Viiste Vidnet ey at forklare.
til Daniel Walleims fremlagde skriftlige qvestioner svaret Ja, til 2den qvestion ligesaa ja, og at hun havde Punder Vegt i sin boe, ligesom og sagde ey at have Vegt hiem/m/e hos sig hvorpaa hand havde Veyet Skindene tilforn. til 3die qvestion svaret ja, men ey hørte hvad Ord der blev talet den tiid om det qvestionen sist indeholder nemlig at have saa god ret som hand at handle. til 4de Referered Vidnet sig til Citantens 7de Postes besvarelse og ey Videre dertil kunde svare. Til 5te qvestion svaret hand ey hørte Daniel bad Citantens hustrue tage Skindene bort, men Vel at have seet da hand reyste derfra at skindene laae efter paa bryggen som under 8de qvestion er besvaret.
1755: 65
Comparentinden og Daniel Walleim havde dette Vidne ey videre at tilspørge,
Det 2det Vidne Mageli Larsdatter tienende hos Jens Monstad fremstoed og efter aflagd Eed forklarede til de frem satte qvestioner til første svaret ey at Viide noget da hun laae i baaden, til 2den qv: Resp: ligesom forrige Vidne at de reyste til Torvet og Comparentinden raabte til Vidnet de Ord som forklaret er af bem/el/te Vidne. til 3die svaret ey at have seed hvad Vidnet for skindene bekom, men Vel at hun leveret ham pænge men hvor mange det var Veed hun ikke til 4de Vidnet efter Iver Monstad ord kastede Skindene af baaden paa bryggen, men hvad enten bem/el/te Iver toeg imod dem [eller]? ey erindrer Vidnet ikke, til 5te svaret ey at Viide noget om, til 6te svaret hun veed at Iver Monstad har handlet med Walleim naar hand har kiøbt Godtz, til *6te (7de) svaret ey at have hørt de Ord Walleim sagde, men at have seet bem/el/te Walleim skiød hende og sette Foden paa hende men hvor det ram/m/et enten paa Knæet eller andenstæds Veed Vidnet ey at forklare, ey heller Veed enten Comparentinden Var frugtsom/m/elig eller ikke til 8de svaret det hun Vel saae at Daniel havde skindene i sin haand men enten hand toeg sam/m/e af Comparentindens haand eller op af bryggen Veed Vidnet ey at forklare.
Otthesen tilspurte begge Vidner om ikke Iver Iversen ofte har soldt sine Vahre til andre end til Daniel Walleim, Iver Iversen svarede stædse at have kiøbt siden hand blev kiendt med ham sine Vahre hos Daniel, og ey havt andre Vahre uden Veed og Melck, og meeget sielden saadanne andre Vahre.
til de fremsatte Contra qvestioner svaret saavidt Vidnet Veed har Iver Monstad handlet med Daniel i den tiid af 2 aar hun hos bem/el/te Iver har tient til 2den qvestion svaret ey at Viide noget uden at Iver Monstad ude med Muuren toeg skindene op, men hvor hen hand gick Veed ey noget, til 3de svaret ey noget derom at have hørt eller seet til 4de svaret at hun saae det Comparentinden nermet sig ind paa Daniel Waleim, og da hand skuet hende fra sig, kom hun atter ind paa ham siigende hand skulle slaae, hørte og et Lyd af et Menniske men hvem det Var Veed Vidnet ikke, der raabte hun nemlig Comparentinden skulle gaae fra Daniel til 5te svaret hun ey hørte Daniel sagde at hun skulle gaae bort med skindene, men Vel at have seet Skindene laae paa bryggen efter at Comparentinden Var bort gaaed, og var det noget der efter at Iver Monstad og Vidnet reyste derfra.
Daniel Walleim tilspurte Vidnet Iver Monstad om hand ey vilde da hand bortreyste fra bryggen medtage de omtvistede Skind, hvortil Vidnet svarede jeg befatter mig ey med dem
Comparenterne forlanget TingsVidnet besluttet og sig beskreven meddeelt. som blev bevilget
Derefter publiceret
Ole Monsen Spurchelands udgivne bøxelsæddel til Rasmus Monsen Seim paa 18 Mark Smør 1/2 Mæle Malt i Gaarden Yttre-Giervig dat: 9 Junij 1755 med Rev: ej dat
1755: 65b
2. Kari Jacobsdatter med Laværge Jacob Elsaas, Arne Andersen og Anders Espeland Curator for Lars Arnesen Deres bøxelsæddel til Mons Jonsen paa 1/2 Løb Smør 18 Kander Malt i Søre Elsaas dat: 9 Junij [1755] med Rev:
3. Synneve Tollefsdatter med Laværge Halver Mundahls udgivne bøxelsæddel til Anders Magnesen paa 1/2 Løb Smør indbereignet det hand forhen af hænde har bøxlet i Gaarden Mundahl dat: 9 Junij [1755] med Rev:
4. Sorenskriver Garmanns bøxelsæddel til Ole Dagsen [paa] 1 p/un/d Smør 2/3 faar i Gaarden Watne dat: 9 Junij 1755.
5. ditto min bøxelsæddel til Anders Dagsen paa 1 p/un/d Sm: 2/3 faar i ditto Gaard ej dat
6. Lars Jonsen og Jon Endresen Indre Fosses udgivne Skiøde til Christian Olsen Møchisvold paa 2 pund Smør 1 tønde Malt i Gaarden Indre Fosse dat: 9 Junij 1755
7. Jacob Sieursen Elsaas og Aschild Sieursets Skiøde til Sieur Magnesen paa 14 5/8 Mark Smør i Gaarden Echeland dat: 9 Junij 1755 vid: fol: 512.
Derefter blev paaraabt om nogen haver Sager at i rette føre, hvortil ingen anmelte sig
D/en 10de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Skiftebrev passeret d/en 23 8ber 1754 efter Sieur Olsen paa Gaarden Herland vid: fol:
Og som intet Videre for Rætten blev fremført blev Restancen for indeværende Aars Skatters 1ste og 2den termin attesteret beløbende 399 rdr: 5 mrk 1 sk
Echanger Skibbreede
[1755] d/en 11 Junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echanger Skibbreede paa Ting stædet Bernes tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 47 findes til førte untagen udi Niels Andersen Yttre Hindenes sin Stæd er Halver Olsen Høyland antaget som og har aflagt sin Laug Rættes Mands Eed,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste som Ved forrige tingstæd
Dernæst publiceret følgende
1. Lars Nielsen Fieldes udgivne Pante Obligation til mig Sorenskriver Garman paa Capital 30 rdr dat: 5 April 1755 vid: fol: 512
2. Johannes Olsen Vahre og Ole Olsen Eisnes begge som Værger deres udgivne Skiøde til Knud Bastesen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Biørndahl dat: 11 Junij 1754 vid: fol:
3. Obriste Lieutnant von der Veldes udgivne bøxelsæddel til Magne Halversen paa 1/2 pund Smør i Gaarden Nyegaard dat: 27de April 1754
4. Jan Frøchens bøxelsæddel til Ole Christiansen paa 18 Mark Smør i Gaarden Stalden dat: 9 April 1755
5. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Biørndahl d/en 21 Nov: 1754 efter Sieur Nielsen Biørndahl vid: fol:
6. ditto paa Gaarden Eide efter Gundvor Christensd: Eide d/en 22 Nov: an ej
7. ditto paa Gaarden Myhr efter Agotthe Rasmusd: d/en 21de Mart: 1755.
8. Erich Stephensen Hope Knud Stephensen Haucheland og Gaute Olsen Jordahls deres paa Myntlingers Veigne udgivne Skiøde til Ole Aamundsen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Elvig dat: 7 Jan: 1755.
9. Anne Iversdatter med Laværge Magne Fyllingsnes med fleeres udgivne Skiøde til Mons Monsen paa 19 7/9 Mark Smør 7 Kander Malt i Gaarden Yttre Eide dat: 11 Junij 1755 vid: fol: 513.
1755: 66
10. Mons Monsen Yttre Eides udgivne Forpligt til sin Moder Anne Iversdatter at hun hos ham skal nyde sin Ophold hændes levetiid, og aarlig 1 tønde Korn og foster til 1 Koe og 2 faar dat: 11 Junij 1755
11. H/err Benjamin Olrichs udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen Farristvedt paa 10 Mark Smør 1 Vog 3 pund Næver i Gaarden Farristvedt, dat: 26 Maij 1755 med Rev:
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Ole Rasmusen Reistad fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig StevneMaal til dette Ting har ladet indkalde Ole Knudsen Fyllingen fordie hand haver nedhugget af {Ejeren} hands som Ejeres Skov en stor Furre, som hand til Aamund Fyllingen skal have solt ham uafvidende, og der for taget \haand/ pænge 4 mrk 8 sk, der for at lide Dom.
Stevne Vidnerne Ole Johannesen Toft og Ole Nielsen Echanger frem stode \for/ at afhiemle dette Stevne Maal, men i henseende Stevne Vidnet Ole Toft var ey i den Stand sam/m/e at kunde forklare, hvorleedis Stevningen var forkyndt men Var drucken blev hand Mulcteret til fattige i Sognet at betale 2 mrk
Imidlertiid udsættes Sagen til næste ting at Citanten paa Stevne Vidnetz bekostning kand atter faae Sagen lovlig indstevnt
Det 2det Stevne Vidne sagde \ey/ at viide hvorleedis Stevningen Var forkynt, da Ole Toft allene forkynte Stevningen, altsaa da den indstevnte ey tager til Gienmæhle, udsættes Sagen til næste Ting, og afviises til nyt Stevne Maal, siden desuden i sam/m/e Stevning skal Være indkaldet Aamund Fyllingen, uden at faae oplyst til hvad Ende hand \er/ indstevnt, og hvad Sag ham er givet.
D/en 12 Junij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt!
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith paa Justitiens Veigne efter forrige tiltale Contra Lars Fladeqval, som til dette Ting er forelagt tillige med hands Hustrue Ingebor Hansdatter er forelagt at møde.
Lars Fladeqval mødte, men ey hands forelagde Hustrue Ingebor Hansdatter som ey efter Lehns Mandens forklaring er indvarslet.
Lars Fladeqval sagde det hand i 10 Aars tiid har Været borte fra sin Hustrue Ingebor Hansdatter som ham uafvidende reyste til sine Venner formeedelst deres Fattigdom paa begge Siider da hand i sam/m/e tiid har Været i Guulens Skibbreede og der ernæret sig med sine 2de medførende børn hvor hand har kundet søge Almisse, og opholdt hand sig i de Grændser udi en 4 aars tiid, og omvanket med et qvindeMenniske navnlig Magdeli Andersdatter som Aaret efter hand bortreyste fra sin Kone døde paa Gaarden Monsløb i Lindaas Skibbreede med hvilcken løse Qvinde Menniske hand har avlet et barn som endnu er i Live og hensatt til Foster hos en Mand navnlig Lasse Svardahlen i Guulens Skibbreede, Videre har hand omvancket i Suulen og Sogns Fogderie i 4 aars tiid og med tiggerie ernæret sig, siden i Matzfiorden indtil hand for 2de Aar er hiemkom/m/et til sin Hustrue Ingebor Hansdatter, som ey Vilde modtage ham forinden hun af Øvrigheden bliver dertil befalet, og som hand ingen børn med hænde har havt, er hun til Huuse selv hos en Mand navnlig Tørres Langedahl, og der agter for føden bem/el/te Mands børn, dernæst blev efterspurdt hvormange børn hand endnu haver i live, hvortil hand svarede det hand havde 6 børn som hand har avlet med sin første afdøde Kone Marthe Olsdatter Fladeqval, hvor af 2de {gifte} er gifte nemlig {Ole} Knud Larsen Herland Niels Larsen Schauge, Ole tienende hos en Kipper og er Soldat, Ragnille tienende paa Strøm/m/e Marthe ligeleedis, Mari tienende paa Ottherstad, og som den indstevnte ey har nogen
1755: 66b
Skrifte Seddel at fremviise om hands Altergang i all den tiid hand har været fra denne Meenighed blev hand tilspurt om hand for nogen Præst i all den tiid har anmelt sig, hvortil hand svarede vel at have anmelt sig men ey bleven antagen af nogen til Alters da hand ey havde at frem Viise nogen Rigtighed hvorfra hand Var kom/m/et eller naar hand havde Været til Alters, men nu forlanger at blive i Meenigheden antaget, siden hand agter som en gam/m/el Mand af 75 aar gam/m/el at opholde sig hos sin Sønn Knud Helland hvor hand for nerværende tiid er til Huuse
Fogden sagde at siden den forelagde Kone Ingebor Hansdatter ey møder for at forklare og oplyse Aarsagen til den ind stevntes foregivne Fraviigelse fra hænde, som formedelst forelæggelsen ey er hænde forkyndt til dette Ting er skeed, forlanget hand for hende nye forelæggelse til næste ting, imidlertiid siden Sagen hviiler Reservered Fogden sin tiltale imod den Sagskyldige men ey havde noget imod at den indstevnte som en aldrende Mand indstillet sig for Vedkom/m/ende Sogne Præst for efter udstanden Kierkens Disciplin at Vorde til Altergang admitteret.
Eragtet
Den til Vedermæhle indkaldede Ingebor Hansdatter forelægges Lavdag til næste ting som i rette tiid for hende bliver at forkynde.
Fogden Kam/m/eRaad Smith gav tilkiende at hand paa Justitiens Veigne til dette Ting har ladet indstevne Qvinde Mennisket Kari Aschildsdatter Farrestvedt for begangne Leyermaal efter foregivende med Soldat Mons Olsen Qvinge som til Vedermæhle er indkaldet tillige hændes bekiendelse at anhøre, og derefter den sigtede Kari Aschilds Datter at lide Dom til bøders Udreedelse.
Den indstevnte Kari Aschildsdatter mødte men ey den angivne Mons Olsen Qvinge
Stevne Vidnerne Knud Andersen Lille Ourdahl og Ingval Johannesen Hauchøen fremstode, og afhiemlede Stevne Maalet det de i Mons Olsens eget paahør paa Gaarden Lille Ourdahl da hand tiener hos Opsidderen Anders har indvarslet ham til Vedermæhle at anhøre Kari Aschilds Datters Udsiigende om det med hænde begangne Leyer maal.
Kari Aschildsdatter Farrestvedt sagde og tilstoed det hun har begaaet Leyermaal og allereede fød et Drenge barn for 8te Uger siden som hun til stæden har hidbragt, og angav at hændes barne fader har Været Mons Olsen Qvinge med hvilcken hun har havt ublue Omgiengelse.
Fogden tilspurte den indstevnte om hun havde noget til sine bøders betalning for dette begangne Leyermaal, hvortil hun svarede aldeelis intet at Være eyende.
Fogden paastod Dom i Mangel af bøders betalning at den indstevnte maatte straffes paa Kroppen
Dom afsagt
Da den indstevnte Kari Aschildsdatter Farrestvedt selv har tilstaaet at have Ved Leyer Maal forseet sig og havt ublue Omgiengelse med den af hende angivne barnefader, og allereede for 8te Uger fød barnet som i Utugt er aflet, bør hun i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 1 art: bøde sine Leyer maals bøder med 12 Lod
1755: 67
Sølv eller 6 rdr og stande aabenbare Skrifte, men i Mangel af bøders betalning at straffes med Arbeyde i Bergens tugthuus indtil bem/el/te bøder kand Vorde forsohnet i følge den Kongl/ig Allernaadigste Forordning om bøders Indrivelse dat: 6 Dec: 1743 dens 14 Post som 15 dage efter den/n/e doms Forkyndelse bliver at fuldbyrde
Og som fleere Sager efter paaraab ey fremkom for Rætten blev Restancen for indeværende Aars skatters 1 og 2 termin attesteret der beløber 371 rdr: 4 mrk: 11 sk
Hossanger Skibbreede
[1755] d/en 13de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Ting stædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 46 findes anførte untagen udi Rasmus Grimstads Stæd som havde forfald var antaget Ole Røsland,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som ved næstforrige Ting stæd.
Dernæst publiceret følgende
1. Skiftebrev forrettet d/en 22 Maij 1754 paa Gaarden Fielschaal efter afg: Ingebor Andersdatter vid: 513
2. ditto dat: 26 8ber 1754 efter Johannes Johannesen Tepstad vid: fol: 513
3. ditto dat: 22 Nov: 1754 efter Marthe Christensdatter Heldahl ej fol:
4. ditto dat: 22 Maij 1754 efter Elling Aschildsen Litland ej fol:
Ole Halversen Frechaug paa sin Myntling Brithe Einersdatters Veigne og Aschild Olsen Jelvig paa Myntlingen Syneve Einers datters Veigne opbyder for en hver deres Arve Capital 55 rdr 3 mrk 7 sk om nogen sam/m/e Pænge tilsam/m/en 111 rdr 14 sk mod Sufficent Pant og Renters *svarelselse til laans Vil modtage, men som ingen dertil anmelte sig blev bem/el/te pænge under forseigling leveret Værgerne
5. Aschild Olsen Jelvig og Ole Halversen Frechaug paa bem/el/te Myntlingers Veigne udgivne bøxelsæddel til Knud Bergesen paa 19 4/5 Mark Smør 11/40 faar i Gaarden Jelvig dat: 13 Junij 1755 med Rev: ej dat
6. H/err Jens Bergendahls udgivne bøxelsæddel til Lars Nielsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 22 1/2 Kande Malt i Gaarden Sandal dat: 15 april 1755 med Rev: ej dat
7. Claus Jochim Mohns forstander for Tydske Kirken hands udgivne bøxel sæddel til Arne Olsen paa 1/3 part i Gaarden Litland dat: 29 Jan: 1755
8. Anders Hannestvedt Johannes Hoshofde og Ole Johannesens udgivne Grunde Seddel til Jacob Johannesen paa en liden Huus Mands Grund under Gaarden Hoshofde med forbud ey at befatte sig med Øhltap eller andre Vahres Sahl, og ey af Skov eller mark noget at betiene sig, for Grundeleye skal svares aarlig 2 mrk dat: 13 Junij 1755.
Fogden Smith efter forrige Tiltale Contra Leyer Maals begiengeren Johannes Andersen Aaseim og Brithe Olsdatter Aaseim, paa hvis Veigne begges deres forældre mødte,
Fogden sagde at have hos Drengen Johannes Andersen giort Undersøgnings Forrettning om hand noget Var eyende til bøders betalning, men da hand er en ung dreng tienende sin Fader er hand intet eyende, Qvinde Mennisket Brithe Olsdatter har allereede betalt sine bøder, altsaa paastoed Fogden Dom over dem begge hand for bøder og Afstraffelse og hun i ligemaade.
De mødende gamle Forældre Anders Ingebrictsen Aaseim, som og Ole Anthoniusen Aaseim indstillede begge for deres børn at Straffen maatte i mueligste maade formildes, i henseende de begge savner deres børn naar de fra dem skulle bortbringes til Tugt huuset. og altsaa indstillet Sagen til Doms.
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag!
Weemund Tvedten af Hossanger Skibbreede og Præstegield frem stoed for Rætten og anviiste saa vel Sogne Præsten H/err Olrichs Attest under 10de hujus som og Chirurgi Attest under 28 febr: 1755 det hands datter Brithe Weemunds Datter er befenget med den Spedalske Svaghed og som hand aldeelis intet er eyende til hændes Indlem/m/elses bekostning, tilspurte hand den tilstæde værende Almue om dem alle ey er bekient hands yderlige fattigdom, Almuen som og Laug Rættet sagde det Comparenten disværre er en meeget tren[gende]
1755: 67b
Mand og foruden denne svage datter, har endnu en anden datter som er blind hvortil Almuen giver hænde Almisse, da og hands Hustrue er sænge liggende, saa Almuen stædse har kom/m/et ham og hands trængende Huus til hielp, herom Var Comparenten begierende sig en Attest meddeelt.
D/en 14de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Dom afsagt!
Ved muntlig Stevne Maal haver Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith til sistleeden Aars Som/m/er ting ladet indstevne Drengen Johannes Andersen Aaseim, som før sin Confirmation har besvangret Qvinde Mennisket Brithe Olsdatter Aaseim, hvilcket begangne Leyer Maal bægge de indstevnte har tilstaaet, og som det efter de fra Vedkom/m/ende Sognepræst indkomne Attester under 22 Nov: sist leeden Aar erfares, det saavel Drengen Johannes Andersen siden Sagens Anlæg har Været til Confirmation og hand tillige med Qvinde Men/n/isket staaet aabenbare skrifte, bør de begge for deres begangne Forseelse desuden i følge Forordning af 2 Sept: 1745 føres til Bergens Tugthuus og der med Arbeyde temmes {et halvt Aar}, nemlig Qvinde Mennisket Brithe Olsdatter som har betalt sine bøder et halvt Aar og drengen Johannes Andersen hvis bøder Rester ubetalt, ligeleedis et halv Aar og længere indtil sam/m/e bøder \som er 12 rdr/ i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 dens 14 Post bliver forsohnet, som 15 dage efter denne doms forkyndelse bliver at fuldbyrde.
Derefter publiceret
Arne Olsen Geidrims paa egne og børns Veigne udgivne Skiøde til Aschild Arnesen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Geitrum dat: 13 Junij 1755 vid: fol:
Knud Bergesen Gielvigs udstædde Afkald til Værgen Niels Johannesen Børcheland for hands Hustrues Ragnilde Larsdatters Arv dat: 13 Junij 1755.
Og som ingen fleere Sager fremkom for Rætten blev Restancen attesteret der for 1ste og 2den termins Skatter beløb 342 rdr 4 mrk 11 sk
Arne Skibbreede!
[1755] d/en 16de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt som der til opnevnt og fol: 50 findes anført til Som/m/ertings holdelse med Arne Skibbreede paa Ting stædet Nedre Mielde i Over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged
Og da Rætten Var satt blev de Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd
Dernæst publiceret
et Skiftebrev dat: 2 april 1755 efter afg: Marthe Anders datter Børcheland vid: fol:
2. ditto d/en 3 april 1755 efter afg: Syneve Michelsdatter Nore Flactvedt
3. Hans Hansen Hauchaas paa Egne Veigne Elling Nielsen Espelen Værge for Eli, Jens Hansen Værge for Rangele og Hans Hansen deres Skiøde til Ole Olsen indbereignet hands egen Part 2 p/un/d 6 Mark Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Hauchaas dat: 16 Junij 1755 vid: fol:
4. Ole Olsen Hauchaas sin udgivne Pante Obligation til ovenstaaende Selgere tillige med Clement Olsen Hauchaas paa Capital 43 [rdr] ej dat: vid: fol:
5. Helje Nielsdatter med Laværge og fleeres udgivne Skiøde til Elling Nielsen Espelie paa 2 p/un/d Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Espelie dat: 16 Junij 1755 vid: fol:
6. Ole Nielsen Morvigens udgivne Odels skiøde til Elling Nielsen paa bem/el/te Jordebrug i Gaarden Espelen ej dat.
1755: 68
7. Sorenskriver Garmans udgivne Odelsskiøde til Encken Kari Monsdatter Ascheland paa 1 Løb 1 p/un/d [Smør]? 1 1/3 huud i Gaarden Waxdahl dat: 27 febr: 1755
8. ditto hands Skiøde til Anders Nielsen Helle paa hands Hustrues Veigne og Johannes Nielsen Helle paa 2 p/un/d [Smør]? 1/3 huud i ditto Gaard Vaxdahl dat: 27 febr: 1755 vid: fol:
9. Ole Marcusen Seim med fleeres udgivne Skiøde til Ole Andersen paa 1/2 Løb Smør 1/2 Huud indbereignet Kiøberens egen Anpart i Gaarden Hole ej dat:
10. Michel Larsen Aaseim Johannes Seim Niels Stephensen Aaseim og Ole Jensen Tuenes deres bøxelsæddel til Ole Knudsen Wichne paa 1/2 Løb Smør 1/2 faar indbereignet bøxelMandens egen anpart i Gaarden Yttre Taqvam ej dat: med Rev:
11. Kari Monsdatter afg: Johannes Aschelands udgivne bøxelsæddel til Johannes Tørresen Schreijen paa 27 Mark Smør 3/8 huud i Gaarden Waxdahl dat: 16 Junij 1755 med Rev:
12. Magne Esems udgivne bøxelsæddel til Baste Andersen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Kierche Brudvig dat: 12 Junij 1755 med Rev:
13. Corporal Ole Wichnes udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Garman paa 9 Mark Smør 1/6 faar i Gaarden Yttre Taqvam til given Pant for Capital 30 rdr: dat: 19 Jan: 1755 vid: fol:
Paa Justitiens Veigne haver Kongl/ig Maj/este/ts Foget Rasmus Smith efter Sognepræstens Anmeldelse indstevnt Knud Larsen Waxdahl som 12 Søndag efter trinitatis Søndag afvigte Aar solte Øhl Ved Brudvigs Kierke ligeleedis Baste Andersen ligeleedis som den der 17de Søndag efter trinitatis sam/m/e Aar solte Øhl begge til at udreede deres bøder efter Loven
Begge indfandt sig og for Rætten tilstoed deres Forseelse og til Fogden betalte hver 2 Lod Sølv eller 1 rdr, hvor med Fogden frafalt Sagen Videre mod dem,
Ligeleedis og indstevnt Niels Nielsen Helle som den 17de Søndag efter Trinitatis afvigte Aar drack sig drucken efter Prædiken da hand sam/m/e dag havde Været til Herrens bord i Brudvigs Kierke, derfor at lide Dom efter Lov.
Den indstevnte mødte Vedtagende lovlig Varsel, siigende ey at kunde nægte jo at have drucket 2 á 3 potter Øhl i lag med andre sam/m/e dag hand Var til Alters.
Fogden i anledning af hands egen tilstaaelse og Sogne Præstens Hr: Sylovs angivelse under 3 Decbr: sistleeden Aar paastoed Dom over den Sag skyldige.
Dom afsagt
Den indstevnte Niels Nielsen Helle, som i druckenskab er befunden den Dag hand har brugt Naderens Sacramente tilfindes herved i følge Lovens 2den bogs 5 Cap: 27 art: at staae aabenbare Skrifte, og da hand har Ved saadan forargelig Synd overtrædet Sabaten bør hand desuden bøde i følge Lovens 6 bogs 3 Cap: 1 art: helligbrøde med 3 Lod Sølv eller 1 rdr 3 mrk samt indstevnings bekostning erstatte som alt 15 dage efter denne Doms forkyndelse bør efterkom/m/es.
I Rette blev fremlagt en under dato 27 Maij sistleeden til dette Ting Tiid og Stæd forfattet skriftlig Stevning underteignet af Procurator Bart paa Citanten David Holtermands Veigne Contra Ole Ellingsen boende i Sandvigen for Sagen Stevnemaalet indeholder,
Den indstevnte Ole Ellingsen blev 3de gange paa raabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Wexel Helleke og Tørres Nielsen begge boende i Bergen fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse efter paateigningens Udviis
1755: 68b
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Ellingsen forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting hvilcken Forelæggelse i lovlig tiid bliver at forkynde.
D/en 17de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Derefter publiceret
1. Skiftebrev forrettet d/en 29 8ber 1754 paa Gaarden Rølland efter afg: Brithe Halsteensdatter vid: fol: 514
2. Marthe Monsdatter med Laværge Niels Danielsen med Curator og Fabian Romsloe Deres Skiøde til Ole Danielsen paa 18 Mark Smør 1/4 huud 3 Kander Malt i Gaarden Seim dat: 16 junij 1755
3. H/err Sylovs udgivne bøxelsæddel til Ole Sieursen paa 21 Mark Sm: 9 Kander Malt i Bresten Lien dat: 17 Junij 1755 med Rev:
Iver Larsen Dahle fremstoed for Rætten og tilkiende gav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde Mons *Johannes Schulstad for Resterende Lønn 4 rdr da hand i Aaret 1753 tiente ham om Som/m/eren hver anden Uge nemlig fra Varsmisse Paaske tiider til Micheli sam/m/e Aar, da hand forloed hands tieniste, derfor at lide Dom til bem/el/te Lønns Betalning.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Johannes Michelsen Seim og Jens Olsen Bogtvedt fremstode og afhiemlede, det de for 3de Uger siden udi Mons Johannesens Schulstads eget Huus og i hands og Hustrues Paahør har paa Citantens Veigne indstevnt ham for de Resterende 4 rdrs Lønn, derfor at lide Dom, ligesom og ind stevnt Johannes Johannesen Wiig og Simen Andersen Stocke til Vidner at de med Citanten har fordred sam/m/e Pænge i Mindelighed.
De indstevnte 2de Vidner forklarede begge det de Var med Citanten hos \Mons/ Johannesen Schulstad dagen efter Christi him/m/elfarts dag dette aar, *{og fordred} paa hands Veigne Citantens Resterende Lønn, men efter nermere tilspørsel sagde Vidnerne det de allene Var nerværende da Citanten selv fordrede sin Lønn, men ey hørte hvormeeget hand paastoed eller Restede, lige som de og hørte at Mons Johannesen svarede Citanten sam/m/e tiid, naar Rætten siger mig det til skal jeg betale, men ikke i Vidrig fall, og om jeg nu havde Pænge betaler jeg ikke føren Rætten siger mig det til.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Mons Johannesen Schulstad forelægges Lavdag til næste Ting, som Citanten lovlig for den indstevnte haver at forkynde.
Og som fleere Sager ey fremkom for Rætten, blev den fremlagde Restance over de Kongl/ig Skatters 1 og 2 termin Attestered der beløber 462 rdr: 2 mrk 14 sk
1755: 69
Mielde Skibbreede!
[1755] d/en 18de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibbreede i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts [Foged] og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 48 findes tilførte
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og Ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæd.
Dernæst fremlagt til Publication følgende.
1. Johannes Michelsen Kierche Brudvigs udgivne Skiøde til Einer Nielsen Bragvatten paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Søre Ascheland dat: 1 Martij 1755 vid: fol:
2. Einer Nielsen Bragvattens udgivne bøxelsæddel til Ole Johannesen Søre Ascheland paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Bragvatten dat: 28 febr: 1755 med Rev: ej dat
3. Udslettet Sergient Harbitz sin udgivne Pante Obligation til Værgen Thomas Hane for de hands Myndling Samuel Erichsens tilhørende Arvepænge 50 rdr som er indfriet og dat: 24 febr: 1755 og altsaa af Pante bogen udslettet.
4. Sergient Harbitz udgivne Pante Obligation til Thomas Hane og Ole Olsen Romsloe paa Myntlingerne Anders og Haldor Andersens Arve Capitaler stoer 50 rdr dat: 18 Junij 1755 vid: fol: 516.
5. Samuel Erichsens udgivne Afkald til Værgen Thomas Hane paa Capital 69 rdr: 4 mrk 2 sk dat: 18 Junij 1755
6. Anders Monsen og Christopher Rølland paa egne og øvrige Værgers Veigne deres Skiøde til Hendrich Svensen paa 18 Mark Smør i Gaarden Winaasen dat: 18 Junij 1755 vid: fol: 515
7. Hr: Sylovs udgivne bøxelsæddel til Samuel Erichsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Mitmielde dat: 17 Junij 1755 med Rev: ej dat
8. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Jacob Monsen Niøstad paa 1/2 Løb Smør 1 1/2 Mæle Malt i Gaarden Niostad dat: 18 Junij 1755
9. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Niels Michelsen paa 1 p/un/d Sm: 4 Kander Malt i Gaarden Tielland dat: 17 Junij 1755 med Rev:
10. Kari Olsdatter med Laværge Anders Aaseims Skiøde til Ole Johannesen paa 18 (16?) Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Sundland dat: 18 Junij 1755 vid: fol: 515
11. Ole Aamundsen Grønaases udgivne bøxelsæddel til Ole Ellingsen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Nore Borge dat: 18 Junij 1755 med Rev:
Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten.
D/en 19de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt [satt] og da ey heller nogen Sag frem kom efter Paaraab blev den forfattede Restance attesteret der beløber 305 rdr 13 sk
Udi Sagen indstevnt paa Justitiens Veigne Contra Hans Hendrich Grybel for forøvet SlagsMaal og blodsaar paa Reqvirenten Niels Willumsen d/en 26 Junij efter Parternes paaraabning paa Tingstædet Møllendahl Klocken 10 slet formiddag følgende
Dom afsagt!
Ved Stevne Maal under 15 Junij sistleeden Aar haver Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smithes FuldMægtig Oluf Lund Bilsøe paa Justitiens Veigne
1755: 69b
indkaldet til det af deres Excellence H/err Stiftsbefalings Mand von Cicignon bevilgede ExtraTing som i Gryn Møllens Huus ved Aarestad d/en 8de Julij nest efter blev holdet den anklagede Hans Hendrich Grybel, der udi Klam/m/erie og Slags Maal skal have Ved et Støcke træ eller Steens kastelse tilføyet Klageren Niels Willumsen Skade og saar i hovedet, til Sagens nermere Oplysning er ved den Constituerede Actor Procurator Blechingberg frem lagt, saavel det af Fogdens FuldMægtig holte interims Examination, som og Chirurgi Lexaus attest under 12te junij sam/m/e Aar, som og de indstevnte Vidner deels Ved extraTinget, deels og ved det ordinaire Ting afhørte, hvorefter saavel Actor, som den paa Reqvirenten Niels Willumsens Veigne mødende Hr: Regiment Qvarteer Mæster Snell Ved deres endelige I Rette settelse har paastaaet den indstevnte at Vorde tilfunden at udreede sine Voldsbøder, samt til den beskadigede for smerte med Videre at betale 20 rdr som af Denfensor blev forøget til 30 rdr. Imod denne Sigtelse og paastand har den indstevnte Ved sin da mødende Procurator forlanget Sagen udsatt til dette Aars Som/m/erting, for da at indkom/m/e med hvis hand til besvarelse fornøden eragtet, men da sam/m/e ey er fremlagt, har den indstevnte selv indladt Sagen til Doms. Naar altsaa denne Sag efter det frem lagde Forhør og de førte Vidners Forklaring overveyes er det oplyst, at Slags Maalet er begynt silde om Aftenen i Forstuen for den indstevntes tilhold Stæd og Stue, hvor Klageren Niels Willumsen, som en Tieniste Dreng Ved Møllen, har havt den indstevnte Hans Hendrich Grybel i haaret med den eene haand og i Struben med den anden haand, da Vidnet Hanicoll Grybel maatte springe af sin Sæng, og efter den indstevntes Raab kom/m/e sin broder til hielp og faae Reqvirenten ud paa Dør, som \og/ efter det 2det Vidnes Christopher Grybels overtalelse lod sig dertil beqvem/m/e, hvorpaa den indstevnte strax uden for Dørren kastede Steen efter \ham,/ hvoraf denne Sluttning kand giøres, at den indstevnte har søgt i Vedvarende Overiilelse over det i Forstuen passerede, en slags Revenge, og Ved den Leylighed kand have med en Steen saaret Klageren,
Thi kiendes hermed for Rætt at siden denne Gierning er af den indstevnte øvet i SlagsMaalet hvortil Klageren Ved Over Magt og haard Medfart har givet den indstevnte Aarsag og Anledning til den siden ham tilføyede Skade, bør den indstevnte befries fra Voldsbøders Udreedelse, ligesom og den
1755: 70
paastaaede Erstattning og Satisfaction Klageren ellers efter billighed og lov kunde tilkom/m/e ey kand Accorderes i hensigt til Klageren selv er befunden skyldig, og saaleedis tabt den Rætt, som hand ellers kunde have havt Adgang til, i fald hand uskyldig Var blevet overfaldet og saaret, Derimod bliver den indstevnte, som selv har søgt at tage sig til Rette, og Ved Steen kastelse hevnet sig, til funden herved i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art: at bøde sine Slags Maals bøder med 9 rdr: og desuden til den Constituerede Actor for Umage Ved Sagen 3 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.
Høstetingene for Aar 1755!
[Schiolds Skibbreede]
1755 d/en 30 Sept: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 35 findes tilførte
Og blev da de af Fogden fremlagde Ordres publicerede som følger. nemlig
en Plan og Grubernes Opstand samt Invitation til et Participantskap i Aardahls Kaaber Verck med videre under berg Juncker Lintovs beskrivelse under 31 Martij 1755.
2do Deres Excellence H/err Stiftsbefalings Mand von Cicignons udstædde ordres til Fogden hvorved nermere expliceres at de gifte Folck paa Landet som ey bruger Jord eller Haandverck skal ansees som Løsgiengere, og at ingen Jordbrugende maae handle eller Vandle uden hvad som af hands eget Land og Vand kand til Veye bringes, og uden for Kiøbstæden ey maae gaae til anden Haand dat: 27 aug: 1755.
Dernæst publicered følgende
1. Mons Marcusens udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Abraham Wessels Encke paa Capital 25 rdr dat: 12 Sept: 1755 vid: fol:
2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Møllendahl efter afg: Hans Schram begynt d/en 11 Junij 1755 hvor hands eeniste Sønn Walentim {i} Schram er tillagt i fædrene Arv 200 rdr: hvoraf 150 rdr er udlagt i Kobber Møllen og de øvrige 50 rdr skal svares af hands Moder Wendel Cathrine Smith vid: fol: 516
3. Anders Olsens udgivne Skiøde til Jan Nielsen Ronholm paa et Huus staaende paa Damsgaards Grund paa det saakaldede Smiddieberg dat: 3 Maij 1755 vid: fol: 516
4. Lars Olsen Giermeland[s] Advarsel det hans faste Ejendeelers Adkomst og breve samt Signete er blevet ham fraranet saa at enhver entholder sig fra at laane noget derpaa med mindre hand selv frem bringer de documenter hand selv underskriver dat: 30 Sept: 1755 vid: fol: 516.
Derefter blev Sagerne paaraabte at foretages
For Procurator Barth som Citantinden Karen Sophie Ingebricts Datters fuldMægtig anmelte sig Søfren Saxe og for det første gav til kiende Barthes lovlige *Forsvar (Forfald?) ey at kunde histere sig her for Rætten formedelst andre Forretninger, der næst sagde og Comparenten at med den paa siste Som/m/er ting i denne Sag afsagde Fals Maals Kiendelse eller forelæggelse for de 2de Vidner Jomfrue Riborg Møllerop og Ingeborg Larsdatter har det havt saadan beskaffenhed
1755: 70b
at sam/m/e ikke i lovlig tiid for Vidnerne til dette Ting at møde er bleven forkyndt, hvorudi Procurator Barthes bekiendte Svaghed har Været en Virkende Aarsag, thi bad Comparenten paa Barthes Veigne at Rætten Vilde igientage sam/m/e Forelæggelse under Lovens Fals Maal til først holdende Som/m/er ting 1756 sær siden ingen af Vidnerne sig til forklaring godvillig indfinder.
Procurator Reutz Var tilstæde for indkalte H/err Krigs Raad og Krigs Com/m/issari Undahl som for det første exciperede og protesterede imod nu mødende Sing/neu/r Søren Saxes procedur og Indtrængelse som en ubekiendt uauthorisered Persohn at gaae udi Rætte i denne Sag, siden det er bekiendt at bem/el/te Sing/neu/r Saxe hvercken er Procurator eller Procurators FuldMægtig men i den Stæd som bekient staar i Condition som extra Toldbetient hos General Told forpagterne i Bergen, dernæst fandt hand sig beføyet i Anledning af Forordningen af 3 Martij 1743 at erindre Dom/m/eren hvorleedis Citantinden eller hændes fuldMægtig er forfalden i 2de Lod Sølvs bøder for forsøm/m/else med i tiide at tage Rættens sist ergangne Kiendelse beskreven og i tiide lovlig at see forkyndt, hvilcke bøder de og bør udreede forinden nogen Videre Forelæggelse kand eller bør stædis, og i slig Anledning urgerede Comparenten under alle lovlige Forbeholdenheder af hands Principals Rætt og Tarv at frem/m/e paa Rættens lovlige Pleye.
Søren Saxe for Barth havde ingen ordre at fordybe sig udi formaliteter med Procurator Sing/neu/r Reutz, men allene som Barthes Sende bud at lyse hands Forfald og lade tilføre hvad som udi Sagen inprotocollered er, Rætten er ellers selv bekiendt at kiendelsen som af Sing/neu/r Reutz er ommeldet baade er forlanget beskreven og givet beskreven, men at sam/m/es forkyndelse har manglet er just den Vanskelighed som saadant paa Landet medfører, da faae eller ingen iblandt Almuen kand læse Skrift untagen bøygde LehnsManden som og i sam/m/e tiid da Forkyndelsen skulle effectueres Var fra værende ved andre Forrettninger, i øvrigt havde Comparenten det haab at Sing/neu/r Reutzes Paastand om de 2 Lod Sølv finder ikke Stæd i denne begivenhed siden Citantinden er aledeelis uvidende om Forordningens bydende og hændes FuldMægtig Proc: Barth udi hands Svaghed ey har i agttaget det fornødne, thi repeterede Comparenten sin forrige Paastand om *nu (ny?) forelæggelse for de 2de udeblevne Vidner under Lovens falsMaal til næste ting, og Væntede ey anden begiegnelse af Dom/m/eren end som med Lov kunde bestaae og med Loven forsvares, hvorom Rættens gode Kiendelse forvæntes.
Proc: Reutz uden at kunde indlade sig i nogen slags Procedur med Sing/neu/r Saxe som uauthorisered for folk at procedere lod det allene paa Dom/m/erens egen lovlige behandling ankom/m/e hvorvidt den i denne begivenhed agter at proseqvere den Kongl/ig Forordning af 19 Aug: 1735, som foreskriver hvorleedis Procuratorers
1755: 71
FuldMægtiger som fremstiller sig for Principalerne at gaae i Rætte med FuldMagt skal Være forsiunet, og da dette paa Sing/neu/r Saxes Side mangler saa protesterede Comparenten med alle paa Sagens afviisning indtil den paa lovlig Maade af Citantinden Ved lovlig FuldMægtig og ny Stevning igien vorder i Rette ført
Søren Saxe Replicerede at lige som Sing/neu/r Reutz har declarered Comparenten ad Protocollum for en tiener af Andre men ikke af Bart saa kunde det lidet hielpe om Comparenten Var forsiunet med en slags fuldMagt fra Barth, i øvrigt Reserverede Comparenten alle juris et Legis Reservanda
Eragtet!
Da Citantinden eller hændes FuldMægtig har forsømt at lade forkynde i rette tiide den for de 2de udeblevne Vidner Jomfrue Riborg Møllerop og Ingebor Larsdatter paa sistholte Som/m/erting afsagde Rættens Kiendelse hvorefter Vidnerne under Lovens Fals Maal til dette Ting Vare fore lagde at møde deres Vidnesbyrd udi Sagen at aflægge til dette Ting, bør Citantinden Karen Sophie Ingebrictsdatter i følge den Kongl/ig allernaadigste Forordning af 3 Martij 1743 dens 3die Art: betale Toe Lod Sølv til Justitz Cassen førend hænde nye Forelæggelse for de ude blevne Vidner kand bevilges, ligesom og til næste ting besørge sig saadan FuldMægtig for sig i Sagen som af Øvrigheden er tilladt at gaae i Rætte for hænde.
Cancellie Raad Danchersen efter forrige tiltale Contra Marthe Jeemeland.
Procurator Blechingberg mødte for Citanten og efter sin forhen udførte Procedur protesterede paa endelig Dom, med Erindring om skadesløs Erstattning for Processens Omkostning
Paa den indstevntes Veigne mødte efter paaraab ey nogen thi bliver Sagen til Doms afsiigelse optaget til d/en 2den 8ber førstkom/m/ende.
Publiceret
Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Niels Michelsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Hausdahl Seminarii Fridericiano tilhørende dat: 26 febr: 1755 med Rev: ej dat
2. Johannes Nielsen Sandahls udgivne Afkald til Ole Størchsen Lund som Værge for Kari Paulsdatter hvis Arve Capital beløber 80 rdr 2 mrk 14 sk: dat: 26 Maij 1755 vid: fol:
3. Ole Arnesen Totlands udgivne Afkald for sin Hustrues Elen Olsdatters Arve Midler tilsam/m/en 25 rdr 4 mrk 14 sk meddeelt hændes forrige Værge Lehns Mand Niels Nedre Dyngeland dat: 30 Sept: 1755 vid: fol:
Fleere Sager fremkom ey efter paaraab for Rætten.
For Rætten histerede sig Karen Sophie Ingebrictsdatter og i følge den ergangne Rættens Kiendelse deponerede i Rætten de hænde i dømte Justitz Cassens bøder med 1 rdr hvorefter hun nu forlangede at hænde maatte bevilges nye forelæggelse for de udeblevne Vidner til næste ting som af forseelse ey er bleven forelæggelsen og falsmaals Kiendelsen forhen forkyndt,
Eragtet
Da Citantinden Karen Sophie Ingebrictsdatter haver betalt de til Justitz Cassen i dømte bøder bliver de lovlig indstevnte og ude blevne Vidner Jomfrue Riborg Møllerop og Ingebor Larsdatter under Lovens fals Maal
1755: 71b
til næstholdende Som/m/erting førstkom/m/ende Aar 1756 forelagde at møde Deres Vidnesbyrd udi Sagen at frem lægge og deponere, hvilcken Forelæggelse Citantinden haver at anViise for Hr: Krigs Raad Undahl eller FuldMægtig tillige.
Assessor von der Lippes udstædde bøxelsæddel til Hans Olsen paa 19 1/2 Mark Smør udi Gaarden Søre Gillestad dat: 18 Sept: 1755. med Rev:
ditto hands udgivne bøxelsæddel til Michel Nielsen paa 1 p/un/d 16 1/2 Mark Smør i Gaarden Lieland dat: 12 Nov: 1754 med Rev:
D/en 1ste 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
og publicered følgende
1. Skifte brev forrettet efter Pigen Brithe Monsdatter Flesland d/en 14 Maij 1755 vide fol:
2. Peter Kilians udstædde Pante Obligation til Anders Samsonsen paa Capital 50 rdr: dat: 9 Sept: 1755 vid: fol:
3. Aflyst Thor Olsen Tarlebøes udgivne Pante Obligation stoer 200 rdr: som d/en 24 8ber 1752 er udgivet til Consistorial Raad Geelmuyden men betalt til Raad Mand Montagne d/en 20 Sept: 1755 efter hands paateigning hvorfor sam/m/e af Pante bogen udslettes.
4. Thor Olsen Tarlebøes udgivne Skiøde til Ole Rasmusen paa 1 pund Smør i Gaarden Tarlebøe dat: 30 Sep: 1755
5. Stiftbefalings Mand von Cicignons Resolution falden {Resolutio} paa Sartors Skibbreedes indkomne Memorial hvorefter 87 Mand af Nordhorlehns Fogderie og Schiolds Skibb: er dem tillagt 12 af Lyse Closteret og 4re Mænd af Sundhorlehns Fogderie er tillagt deres Skibbreede at forsiune skydtzen i Buchen, med den derved af fogden medfølgende Liste over Gaardernes Mantall dat: 27 Sept: 1755 som {ordlydende} i publications protocoll fol: ... ordlydende er indført.
Elisabeth Gilbertsdatter Gordens efter forrige tiltale
Contra Margrethe Axelsdatter og Jonas Rasmusen
Procurator Heitmand producerede paa Jonas Rasmusens Veigne en Contra Stevning under 24 Maij 1755 Contra hoved Citantinden Elisabeth Gordens hvorpaa Stevne Vidnernes paateignede forkyndelse under 18 aug: sistleeden saaleedis er lydende
Procurator Cramer for Hoved Citantinden og Laværge Sing/neu/r Knud Zachariasen Vedstoed lovlig Kald og Varsel, og dernæst erbødigst erindrede at udi denne Sag som paa 3die Aar haver udvaret paa Contracitantindens siide bliver /: Remotis beskyldninger infereret Contra Stevnemaalet som agtes usvorværdigt :/ allene til lovmæssig Doms paafølgende at overVeye den Omstændighed om Contra Citant der besidder den paagieldendes boe og Næring, og hænde der udinden og sit Fælgeskab haver indtaget, giøres forbindtlig med hænde som en for begge
1755: 72
at tilsvare Søgningen. Da nu dette af selve Søgning falder af sig selv og ellers længe forhen ved Comparenten er Vorden ilustrered, da Vilde hand proceduren Vedblive og til Doms indstille allene med saadan ærbødigst Erindring og Paastand at den indgivne bereigning over bekostninger som Ved Contra Citanten er blevet forøget maatte blive augmenteret billigst til 16 rdr: og de indstevnte tilpligtes sam/m/e med det øvrige som en for begge at udreede.
Proc: Heitman for det første kortelig Replicerede paa Vidløftig tilførte at Raisongen til denne Sags længe henstaaelse skulle hand ikke tvivle paa hoved Citantindens fuldmægtig til fulde er bekandt, er kom/m/et af sin Principalinde og Consortes hvorudi Contra Citanterne ingen deel haver eller kand tilkiendes, og hvad sig den anden deel af hoved Citantindens FuldMægtiges tilførte betreffer da Var Comparenten beføyet til sam/m/e at Contradicere ja reent at annulere nu at fremlægge Contracitanten Rasmusens erholte Skiøde in Copie, saa vel som en Vidimered Copie Extract af Margrethe S/a/l/ig/ Johannes Olsens passerede og sluttede Skiftebrev efter fornevnte hændes S/a/l/ig/ Mand, hvoraf Originalerne nu i Rætten blev anviist som af Rætten paateigned ærbødigst blev begiært til bage leveret, hvorhos {Citanten} Contra Citantindens FuldMægtig til kiendegav, at som det bestørkes med hands Protocollation seeniste dag, det hoved Citantinden har forvoldet Sagens Ophold, deels med at anbyde lovlig Forliig og deels med at pucke paa Krig og trette maatte disaarsage i henseende at Margrethe S/a/l/ig/ Johannes Olsens der som Hoved Mand i denne Sag er sigtet har derudover ladet det beroe med at forsiune sig med behørige documenter til hændes Vedbørlige og lovlige Forsvar, endnu engang for alle ydmygst udbeede sig denne Sags Anstand til næstanstundende Aars førstholdende Sage og Skatte ting med Løfte til den tiid da at skal slutte Sagen til Doms, imidlertiid og ellers altiid holdt Contra Citanten sig til hands nu i Rætte førte Contra Stevning med fremlagde beviiser, ind stillende at hoved Citantinden vorder tilfunden for temerair trætte følgelig Forordningen af 23 Dec: 1735 at undgielde, samt desforuden at oprette ham denne forvolte Processes Omkostninger med 10 rdr: hvorhos Comparenten deprecerede Overiilelse imod ind stevnte Contra Citantinde Margrete S/a/l/ig/ Johannes Olsens
Procurator Cramer uden at besvare det foregaaende Vedblev sin udførte Procedur med benægtelse af hvad derimod maatte Være fra Contra Citanten tilført
Heitmand Referede sig til sit forrige og i henseende til forlangte Anstand ærbødigst forvæntede Rættens lovbillige biefald
Procurator Cramer protesterede paa længere Anstand
1755: 72b
Eragtet
Sagen optages til Doms i fald Procurator Heitmand ey nu fremlægger hvis hand fornøden agter til Sagens Sluttning
Procurator Heitmand forbeholt Margrethe Johannes Olsens Vedbørlige Paaancke over Rættens nu faldne Kiendelse i Vedbørlig tiid og dernæst fremlagde hands skriftlige deduction i Sagen af gaards dato hvormed hand Var tvungen til at beslutte hands Principalindes Sag til Doms
Procurator Cramer holdt ogsaa ufornøden at besvare indlægget uden allene med den Character at det er nothorisch falsk udi alle detz Afdeelinger hvorudover hand atter indstillede Sagen til Doms efter sin udførte procedur samt ellers forvæntede at Proc: Heitmand for sit Arbeyde og forhold udi denne Sag formedelst endelig Dom bliver erindret lige som hand har forskylt
Heitmand Replicerede at den beskyldning Proc: Cramer har tillagt hands sist indkomne deduction Meriterer formeentlig ikke mindre men heller meere sam/m/e Character og hvorleedis Comparentens Forhold inden Rætten baade imod Rættens betiente og Contraparten har Været, haabede Comparenten ikke skal kunde paaklines nogen Last hvorfor og Comparenten lod henvende Procurator Cramers over ham giorde Paastand paa I Rette Setteren selv, øvrigens maatte Comparenten holde sig til sit forrige og dermed Submittere Sagen under lovmedholdig Dom.
Parternes FuldMægtiger efter Tilspørsel Var fornøyede med at anhøre Dom Ved Arne Skibbreedes Tingstæd Gaarden Nedre Mielde d/en 4de Decbr: førstkom/m/ende da de begynte Høstetinge her udi Nordhorlehn ey udløber forinden
Eragtet
Sagen optages til Doms til d/en 4de Decbr: efter Parternes declaration paa Gaarden Mielde at anhøre.
Procurator Heitman for Hans Monsen producerede en skriftlig Contra Stevning af 24 Maij h: a: Contra Niels Pedersen Henne at anhøre Vidner og lide Dom og derefter fremlagde skriftlige qvestioner til Vidnerne hvorpaa hand begierede deres Svar indhændtet under Eed og sam/m/e til Protocollen tilført.
Procurator Cramer Senior for Niels Pedersen Henne tilstoed Stevne Maaletz lovlige forkyndelse men ellers holt indholden uværdig at besvare og desuden trøstede sig til at hand bem/el/te Niels Henne af fornødenhed haver anlagt Sagen for at opvinde sin til bage staaende unægtelige Løns betalning, og at derimod baade Opfindelser og Udhal skal blive Aarsageren selv til besvær og Ansvar disforuden henskiød Comparenten sig til Lovens beneficium Ved 1ste bogs 13 Cap: 22 og 24de samt 14 Cap: 1ste Articler, med tillid at der imod indtet
1755: 73
bliver forseet hvorimod Comparenten fandtes villig at tage til Gienmæhle for saavidt det paaskylte factum betreffer nemlig at hoved Citant Niels Henne Ved Overlæssing eller i andre Maader dræbte Contra Citantens Øg eller aarsagede disformedelst at hæsten Creperede, derom forbeholdt Comparenten sine Spørsmaale naar Contra Citanten fremstiller lovgyldig Vidner men imod Villige eller andre forbeholdt hand Vedbørlig Indsiigelse
Proc: Heitmand for Contra Citanten haabede at ikke Tings Vidnes frem/m/e formedelst hoved Citantens fuldMægtiges Krumspring nu Vorder spilt særlig da det er en gierning hvorom Vidnernes Provning udfordres, som Contra Citanten uomgiængelig fornødiger paa sin Siide, og Citantens FuldMægtig nu ikke kand undskylde sig med Uvidenhed af Varsel enten for sig selv eller Citanten, og Comparenten formeenede at det Vil ankom/m/e paa endelig Dom hvor Vidt Vidnernes Provning kand gielde og hvad enten de som Villige eller uvillige kand Vorde at ansee, i hvilcken henseende hand ærbødigst begierede at Vidnerne som nu møder maatte paaraabes eedfæstes og afhøres under Reservation af Contra Citantens nermere forestillelse og deduction i fornødne tilfælde.
Cramer erindrede at den 2den Post udi fremlagde Spørs Maale ey kand stædes til besvarelse, saa som Spørsmaaletz Indhold lige anløber imod den 23 art: udi Lovens 1 bogs 13 Cap: sam/m/e Erindring giorde Comparenten ikke i den hensigt at hoved Citanten den i Spørs Maalet opgivne Indsiigelse skulle have tentered men at allene den allegerede Lovens forskrift skal ey giøres nogen Anstød imod
Proc: Heitmand formeente at formelte modsagde 2den Post ikke skal kunde findes Lovstridig og desaarsage saameeget meere forvæntede at Rætten bevilger sam/m/e som en Sagens Vedfølgende Omstændighed der til Oplysning uomgiengelig behøves maatte af Vidnerne besvares, skiønt Citanten af Frøgt med protest har satt sig derimod.
De indkalte Vidner Peder Nielsen Slottemand og Ales tieniste Pige hos Hans Monsen mødte Vedtagende lovlig Varsel hvorefter
Vidnet Peder Nielsen frem stoed og efter behørig formaning at Vogte sig for meenEed samt Eeden af Lovbogen Vidnerne forelæst aflagde sin eed at Vilde Vidne sin Sandhed i denne Sag hvorefter Vidnet til den 1ste af Contra Citantens fremlagde qvestioner svarede det Vidnet selv bad Niels Pedersen Henne som tiente Hans Monsen for Gaards Dreng paa Soleim at hand ey skulle kiøre saa stort læs men tage det i 2de gange, men Vilde ikke og kiørte læsset et lidet støcke og da hæsten ey kunde trække læsset, som var høe, slap hand den hæst og toeg en anden hæst som træcket sam/m/e Høe Læs i Løedørren men dog ey var god for at træcke det ind i Laden paa Loven.
1755: 73b
Under den/n/e qvestion til spurte Heitman Vidnet om Vidnet ikke fornam at omprovede Niels Henne fleere gange forlæssede hæsten i høe Kiørselen, Vidnet svarede Ney hand Viste det ikke til 2den Qvestion svarede jo hand havde hørt \det/ og mange gange tilforn at Niels Henne havde truet og lovet at lægge Hæsten førend hand reyste af Gaarden og Veed Vidnet ey om hand sagde det af Galskab eller Alvor, men Ordene blev saa af Niels Henne talte til 3die Qvestion svaret som i 1ste Qvestion findes tilført og ey Videre dertil Viste at svare ey heller om hæsten Var syg. til 4. qv: svaret at hæsten var gaaed af sig \selv/ ind i et Smalhuus som staaer i bøegierdet og har sin Uddør til Udmarken hvor hæsten Morgenen derefter fantes død til 5te qv: svarede Vidnet det hand Veed at Niels Henne laante engang Hæsten ud til en Mand som Vidnet ey kiendte, der reed til Damsgaard og Fløen paa et par tiimers tiid men om det var med eller mod Hans Monsens Villie Veed Vidnet ey at forklare. Heitmand herunder til spurte Vidnet om Contra Citant Hans Monsen Var hos og til stædde paa Store Soleim da for omprovede Niels udlaante bem/el/te Monsens hæst. Vidnet kunde ey erindre enten Hans Monsen Var paa Gaarden sam/m/e tiid eller ey, ey heller at Hans Monsen havde sændt Niels Henne bud derom, hvilcket passerede tilig om Sommeren sam/m/e Aar hæsten døde til 6te qvestion svarede Vidnet ey at Vide om Hans Monsen leyede nogen hæst i stæden, men Vel kiøbte strax en hæst og gav for sam/m/e 3 rdr: ligesom ey heller Veed hvormeeget Hans Monsen gav for at udkiøre den døde hæst. Procurator Cramer under lovlig forbeholdenhed tilspurte dette Vidne 1mo hvor gam/m/el den Creperede hæst haver Været og hvor langt støcke hand drog det om provede Høe Læs, 2do Om hæsten gick selv i Udmarken eller blev leedet der hen 3tio Af hvad Aarsage efter Vidnetz bæste formodning at hæsten Creperede og om Vidnet kand skiønne at det skeede allene Ved overlæssing. 4to Om hæsten under Læsset blev forceret med Prygls eller drog Læsset Villig 5to for hvad Aarsage og i hvad Anledning Niels kunde sige at Vil giøre hosbonden Skade paa Creatuurer eller i særdeelished hæsten samt hvorleedis ordene falt 6to hvor mange Aar siden saadant passerede og hvor længe siden Niels kom af Hans Monsens tieniste til 1ste qv: svarede hand ey veed hvor gam/m/el hæsten Var men efter sin Meening holdt for hand var 15 á 16 aar
1755: 74
og drog høe læsset saa langt som her over Gulvet i Stuen hvor Rætten holdes Heitmand herunder tilspurte Vidnet om ikke hæsten Var i god Stand førend den som melt blev bedervet og ikke forarmet hverken af sult eller andet som Contra Citanten forvoldede, der til svaret Vidnet at hæsten Var i den stand at hand kunde drage et tem/m/elig Læss og ey var forarmed eller udsultet, til 2den Qvestion Resp: Niels Henne leyet selv hæsten i Udmarken og toeg en anden hæst i Stæden igien, siden saae Vidnet ey Hæsten førend om Morgenen derefter da den laae død i Smal huuset, til 3de svarede hand ey veed af hvad Aarsag hæsten døde eller om det skeede af den overlæssing eller det høelas hæsten skulle drage. til 4de svaret hand ey saae noget af det omspurte uden at hand kunde slaae med tøm/m/en som andre pleyer at giøre, da hæsten drog saa langt hand kunde til 5te qv: Resp: Vidnet ey at Vide af hvad Aarsag eller Anledning Niels Henne sagde at Ville lægge hæsten men om det var af Vreede eller Galskab Veed Vidnet ikke da Niels Henne tøckte og sagde at hæsten træcket noget seent til 6te svaret at dett er efter hands Erindring den 3de Som/m/er i Aar siden det skeede og er 3 aar siden Niels kom af Tienisten og som Parterne ey havde Vidnet Videre at tilspørge blev sam/m/e dimitteret fra Rætten
Det 2det Vidne Ales Østensdatter blev fremkaldet og efter behørig formaning Var givet at Vogte sig for menEed aflagde sin Eed og svarede til de af Contra Citantens fremsatte skriftlige qvestioner 1mo bekræftet med ja sam/m/e qvestion at Slottemanden forrige Vidne Peder Nielsen befalede Niels Henne at kiøre Høet i 2 Læs som \hand/ lagde paa i et læs, og explicerede sig Videre at det ord befahle er saa meget af Vidnet meent at Peder Nielsen bad eller advaret ham derom Til 2den qvest: svarede ey at kand erindre det de Var Medtienere og ey lod hands tale være i Minde Heitmand herunder begierede Rætten Vilde tilholde Vidnet at betencke sig om hun aldeelis ikke har erfaret af indstevnte Niels Henne at have {udladt sig in} hørt udlade sig med saadan trudsel som qvestionen indbefatter, og hvorom Comparenten udæskede hændes udførligere Svar, Vidnet svarede ey at kunde erindre sig saadanne Ord at Være talte af Niels Henne, til 3die qvestion svared Niels Henne kom ey til laden med den hæst men sprettet eller løste den hæst fra lasset og sætte læste gods hæsten i stæden for den, hvor med hand kiørte til høelade dørren men kunde ey kom/m/e længere fordi hæsten ey Vant at kom/m/e Videre dog var Vidnet ey længere med end til hun saae læssed staae i lade dørren Veed ey om hæsten desaarsage Var syg, da Niels Pedersen slippede og leyede hæsten ud om Gierdet, hvor i et smalehuus {indgick} som stoed i bøe Gierdet Hæsten gick ind i huuset sent om Aftenen til 4de svarede at hæsten Morgenen derefter fandtes død liggende i Smale huuset, men om det Var af den Indstevntes ilde medhandling Veed Vidnet ikke til 5te Resp: Engang Veed Vidnet at den indstevnte leyede hæsten til en som red til Fiøsanger som Hans Monsen ey Viste noget af, men erindrer ey hvem det var til, og skeede det sam/m/e Som/m/er som hæsten døde. til 6te qvestion
1755: 74b
svaret som forrige Vidne, og efter sigelse hørt at Hans Monsen har for udkiøre hæsten betalt 1 rdr: Dernæst blev Citantens qvestioner for forrige Vidne fremsatt ligeleedis dette Vidne foresatt til 1ste svared hun ey Veed hvor gam/m/el hæsten Var, men i øvrigt Conform første Vidnes besvarelse til 2. qv: Res: Niels Henne leyet selv hæsten i Udmarken til 3de svared hun ey veed af hvad Aarsag hæsten døde ey heller om det skeede af Overlæssing til 4de svared som forrige Vidne, til 5te svarede ey at have hørt eller erindrer saadan/n/e Ord Være talte til 6te svared hun troer det er 3 Aar siden det omspurte passerede og Niels kom af tienisten det hun dog ey ret kand erindre. til Heitmands Subqvestion under Cramers 1ste qvestion svaret hæsten var i fuld hold og ey udsultet Paa Cramers tilspørsel svarede Vidnet at den siste hæst som blev forspendt Høe Læsset droeg sam/m/e et lidet støcke længere end den forrige Hæst som blev fraspendt, da Laden var nær hos hvor høet blev læsset.
Procurator Heitmand begierede dette tingsvidne sluttet og beskrevet meddeelt og dernæst producerede Natmandens Roal Urmsens skriftlig underskrevne declaration attestered med 2de Mænds Under skrift til Vitterlighed tillige med Comparentens skriftlige Paastand hvormed hand den/n/e Sag til Doms Submitterede
Cramer kortelig loed følgende tilføre 1mo At det Skuds Maal som Nat Manden skal have udgivet hvor disse ord med paaholden penn findes skrevne med Procurator Heitmands haand bliver af ingen Anseelse for skickelige folck i fald Persohnen selv og Attestanterne havde Været af bedre Classe, enhver Mand kiender dem at Være incorporeret udi. 2do at alt hvad som af Vidners Udsagn kand udleedes bliver dette at Niels Henne belæssede Gaardshæsten med høe som hand drog et lidet støcke men Læsset Ved en anden hæst blev trecket til høe Laden og at den første hæst dagen derefter blev død funden og en bedre kiøbt i stæden for 3 rdr 3tio At denne tilfelde som kand hende den raskeste hæst, ingen lunde kand blive lagt Niels Henne til Skade, men det maae blive Hosbonden eller Raadførere til besvær, da hand i stæden for at betale sin tieneres fortiente Lønn haver heller ladet sig proces overgaae og selv studset med Viderlig og bekostelig trætte. 4to At Contra Citanten Hans Monsen Ved sin Eed ikke inden Rætten kand benægte jo at Være skyldig Hoved Citanten den paastevnte Lønn, og at sam/m/es Rigtighed *x desuden formedelst hoved Citantens Eed kand Vorde bekræftet, thi
1755: 75
Vilde Comparenten efter sin udførte procedur og Paastand fremdeelis opgive Sagen til lovmæssig Dom med ydermeere Paastand at Contra Citant Hans Monsen maatte tilfindes denne Vidløftige Sags bekostning at oprette hoved Citanten billigst med 12 rdr:
Proc: Heitmand Replicerede at Cramers sist tilførte momenta er og bliver formeentlig Snack uden beviis og saadan/n/e forskrifter som aldrig bør følges men forkastes, derudover Contra Citanten saa meget meere trøstede sig paa sine framførte bevisligheder, der noksom overbeviiser Hoved Citanten hands forøvede Malversationer i hands tieniste hos Contra Citanten, hvorfor Comparenten holt sig til sam/m/e og der efter endnu som før ærbødig indlod Sagen under Dom.
Parterne Var fornøyet at anhøre Dom ved Arne ting stæd
Eragtet
Sagen optages til Doms Afsiigelse til d/en 4de Decbr: førstkommende som Parterne har Vedtaget paa Arne Tingstæd hvor Rætten for sam/m/e Skibbreede holdes at anhøre.
Publiceret
Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Christian Andersen paa 1 spand Smør i Gaarden Drotningsvig dat: 20 Apr: 1755 med Rev: ej dat.
ditto hands udgivne bøxelsæddel til Peder Pedersen paa 18 Mark Smør i Gaarden Biørgen dat: 7 Maij 1755 med Rev: ej dat
3tio Niels Jacobsen Snechevigs udgivne Afkald til Anders Olsen Tenebechlien for hands hustrues Arv stor 9 rdr 1 mrk 11 sk dat: 1 8ber 1755.
4. Jacob Larsen Totlands Afkald for sin hustrues Anne Michelsdatters Arv beløbende 23 rdr: 4 mrk 10 sk: dat: 1 8ber 1755
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smith mødte og gav tilkiende at hand til dette Ting Tiid og Stæd med mundtlig Stevning haver ladet indkalde en dreng her af Schiolds Skibbreede Ved navn Ole Monsen formedelst hand udi Aaret 1751 haver begaaet Leyer Maal med Qvinde Men/n/isket Siri Michelsdatter Engevig der for at lide Dom til sine bøders betalning dem hand ey efter adskillige Advarsler har Vilde klargiøre.
Procurator Heitmand for Ole Monsen nu tienende paa Haugsdahl Vilde under forbeholdenhed i alle lovlige tilfelde først til Rættens Oplysning anmelde at fornevnte Ole Monsen nu er Soldat Ved H/err Capitaine Predtziers Compagnie og at sam/m/e Compagnie Chef ikke til Sagen er Varslet forinden Stevne Vidnerne afhiemler deres indkaldelses forrettning
Fogden svarede at hand for det første ikke har Vist at Ole Monsen siden det *af: ham begangne Leyer Maal er bleVet Soldatt til med formeener hand og at den Sags ind stevning er Capitaine Pretzier uvedkom/m/ende, da det hverken hands Mundering eller Gevehr anrører.
Procurator Heitmand dernæst formeente at Compagnie Chefen H/err Cap: Pritzier omendskiøndt den/n/e Sag ikke Vedkom/m/er den indkaltes Mundur og Gevehr burde tilVarsles til Sagen og derudover imod dens Videre frem/m/e exciperede og protesterede paa avisning indtil Compagnie Chefen Vorder tilkaldet
1755: 75b
men skulle Rætten imod forhaabning desuagtet billige Sagens frem/m/e Vilde Comparenten paa den indstevntes Veigne afvarte H/err Kam/m/eRaad og Foged Smithes Paastand til Doms da Comparenten Reserverede bem/el/te Ole Monsens Nermere til og forsvar
Fogden svarede at hand for at forekom/m/e den Vidløftig procedur som Procurator Hechmand har giort og Ventelig meere Vil giøre om Cap: Pretziers Indstevning til Sagen Vil hand gierne derudi Være føyelig og derfor begierede Sagen udsat til næstkom/m/ende Som/m/erting at hand Cap: til den tiid kand lade indkalde, som bevilget blev.
Publiceret
Assessor von der Lippes udgivne Skiøde til Lars Nielsen paa 1 b/ismer/p/un/d 3 Mark Smørs Landskyld Stølen kaldet dat: 21 Junij 1755 vid: fol:
Jens Monsen Dolvigens udstædde afkald til sin hustrues Værge Peder Nielsen Henne for Summa 16 rdr 6 sk dat: 1 8ber 1755.
Procurator Heichmand for Borge Mæster Danchert Petersen Fasmer fremlagde en skriftlig Stevning under dato 29 aug: h: a: hvorved Procurator Sing/neu/r Johan Simon Cramer er indstævnt at anhøre de i stevningen benevnte Vidner, men som Varsels Mændene Michel Borge og Hans Kalvedahlen nu ikke er tilstæde hvorudover sam/m/e Stevnings forkyndelse ikke kand blive efter Lovens bydende afhiemlet thi maatte Comparenten udbeede sig ey allene Sagen udfløttet til næstkom/m/ende Aars førstholdende Skatte og Sage ting mens og at hannem med Rættens behagelige Paateigning Stevning maatte blive udlaandt til nye forkyndelse til forberørte Som/m/erting.
Eragtet
Da det anviiste Stevne Maal ey i mangel af Varsels Mænd kand afhiemles afviises sam/m/e til nyt Stevne Maal.
D/en 2den 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Udi Sagen indstevnt af Hr: Cancellie Raad Danchersen
Contra Marthe Gimeland blev efter Paaraabning af Parterne
Dom afsagt.
Ved skriftlig Stevnemaal under 17 April sistleeden Aar 1754 haver Citanten Cancellie Raad Danchersen til sam/m/e Aars Som/m/erting indkaldet Encken Marthe Gim/m/eland, som kort tilforn har ladet sin afdøde Mands Lig nedsætte i Phanøe Kierkegaard, hvor Citanten formeener sam/m/e Lig ey burde begraves men Vel Ved Birchelands Kierke hvor den indstevnte aarlig har ydet af sin paaboende Gaard Gim/m/eland den sædvanlige Tiende, i hvis henseende hand Ved Paastand og I Rette settelse fordrer saadan betalning som Forordning og den af forrige Vice Statholder Høegh og *biskog (biskop) Rosing forfattede taxt foreskriver, tillige med Processens skadesløse betalning; Mod sam/m/e Søgning har den indstevnte ved sine Sønner Sven og Jacob Gimmeland som har paa \hændes/ Veigne taget til Gienmehle i Sagen havt denne indsiigelse, det beboerne af Gaar-
1755: 76
den Gim/m/eland som yder Tiende til Birchelands Kierke stædse dog Ved Phanøe Kierke har havt deres sædvanlige Gravstæder, som ey har Været dem fra umindelige Tiider nægtet eller fordret betalning for, hverken da begge Kierker tilhørte Deres Kongl/ig Maj/este/ts eller siden sam/m/e under diverses Kierke Ejeres Værge er komne, til den Ende haver den instevnte under Sagens drift inkaldet Vidner som og har bekræftet, at saavel Gaarden Gim/m/eland, som \endeel/ andre Gaarder, der yder tiende til Bircheland har stædse dog havt sine Gravstæder ved Fanøe Kiercke, og ey førend nu af Citanten som itzige Phanøe Kierkes Ejer blevet sam/m/e nægtet og fordret betalning for;
Thi ansees det her med for Rætt, at siden den indstevnte har som sine Formænd og forrige beboere af Gaarden Gim/m/eland søgt det sædvanlige Gravstæd ved Fanøe Kierke, og ey efter noget forhen ankyndiget Forbud eller Udsiigelse har Været bekiendt derfra at skulle entholde sig ....(?) for i tiide \at/ faae sig anviist Gravstæd Ved Birchelands Kierke, samt Været uvidende om den betalning Citanten efter at Liget allereede Var begravet fordrer, hvilke dog Citanten ey har beviist nogen sinde til ham eller Formænd at Være betalt af bem/el/te Gaards beboere, da dog formodentlig Præst og KierkeVærger i følge Lovens 2 bogs 21 Cap: 28 art: samt allegerede Anordning af 1 Sept: 1687 burde og kunde havt der med indseende, samt fordret og til Indtægt bereignet saadan betalning, i fald bem/el/te Gaards beboere uden da Værende Kierkens Forsvars Samtøcke af en deres Gaard uvedkom/m/ende Kierke gaard havde betient sig til deres ligs nedsættelse, Altsaa efter dislige Omstændigheder kand den indstevnte Marthe Gim/m/eland ey andet end frie kiendes for Citantens Søge Maal i denne Sag, ligesom og Processens Omkostning ophæves.
Og som ey fleere Sager {ey} fremkom udi Rætte blev de sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab fremlagde til attestation.
da 1mo til de 12 sædvanlige Qvestioner blev svaret som forrige Aar 2do At der ey i nogen Silde Vog i dette Skibb: noget er fisket som til Skatt at svares af kand taxeres som og Hops Qverner er *i forfaldne saa de med Nød kand male til huus behov og ey Videre 3tio angaaende Giestgiver Stæderne blev svaret som forrige Aar 4. angaaende Kongshavns Giestgiverie som er priviligeret. 5to Om \den/ aftagne Gaard Unneland det sam/m/e svaret 6. Om Post gaarden Borge ey er 1 Løb uden Lægd svaret jo 7. om LehnsMands Gaardernes brug 8. om Veyens Længde. 9. OdelsMantallet som blev uimodsagt
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 598 – 4 mrk 9 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1756 opnevnes, 1. Mons Thorsen Haucheland 2. Johannes Andersen Mellestvedt, 3. Mons Jacobsen Nore Jellestad 4. Halver Olsen Sandahl 5. Knud Pedersen Fantoft 6. Crispinus Fiøsanger 7. Mons Gregoriusen Hetlevig og 8. Niels Olsen Biørndahl.
Sartor Skibbreede!
1755 d/en 4de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Sartors Skibbreede paa Tingstædet Tøsøen i overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som
1755: 76b
forhen er anført untagen i Niels Knappschog og Jens Schingstads Stæd som for Vedvarende haarde Uveyr ey er ankomne blev antagne Johannes Trellevig og Johannes Tøsøen,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Ordres oplæste som og den Resolution angaaende tilhielp af Schiolds Skibbreede med den Skydtz i Buchen som Sartor Skibbreede fandt sig betynget og besværet over, som Ved næstforrige tingstæd. og i Publications Protocollen fol: ... indført
Dernæst publicered
Skiftebrev forrettet paa Gaarden Schage d/en 9 Maij 1755 efter afg: Rasmus Nielsen vide fol:
D/en 6te 8ber blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt da Niels Knapschog og Jens Sechingstad selv mødte
Publiceret følgende documenter
1. Ole Hansens udgivne Skiøde til Hans Hansen Syltøen paa 9 Mark fisk i Gaarden Lochøen dat: 4 8ber 1755 vid: fol: 518
2. Rasmus Iversen Bielcherøen, Mons Kleppe og Lars Steenslands udgivne Skiøde til Iver Rasmusen paa 9 Mark Smør i Bielcherøen dat: 4 8ber 1755 vid: fol: 518
3. Anders Nielsen Bildøens Skiøde til sin Sønn Ole Andersen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Bildøen dat: 6 8ber 1755 vid: fol: 518
4. ditto hands Skiøde til den anden Sønn Niels Andersen paa 1 p/un/d fisk i ditto Gaard og sam/m/e dato.
5. Michel Willumsen Landeraaes udstædde bøxelsæddel til Rasmus Michelsen paa 6 Mark Smør og i Landskyld 9 1/3 Mark fisk i Gaarden Landeraae dat: 6 8ber 1755 med Rev: ej dat:
6. Mons/ieu/r Kierulfs udstædde bøxelsæddel til Paul Paulsen paa 13 1/2 M/ark fisk i Gaarden Foldnes dat: 30 Julij 1755 med Rev: ej dat
7. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Michel Pedersen paa 18 Mark fisk i Gaarden Echerhofde dat: 16 aug: 1755 med Rev: ej dat
8. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Gullach Pedersen paa 18 Mark fisk i Gaarden Nore Echerhofde dat: 4 8ber 1755 med Rev: Bispestolen beneficerede.
9. Ole Nielsen Foldnes Laværge for Marthe Andersdatter hændes udgivne bøxelsæddel til Mons Ellingsen paa 13 1/2 Mark fisk i Gaarden Kaabeltvedt dat: 6 8ber 1755 med Rev: ej dat.
10. Iver Rasmusen Bielcherøen og Knud Assersen Kaurslands udgivne bøxelsæddel til Niels Hansen paa 1 p/un/d 3 Mark Fisk med den part hand selv eyer dat: 4 8ber 1755 i Gaarden Schoge
11. Mons Monsen Algerøens udgivne bøxelsæddel til Peder Svensen paa 1/2 Vog fisk udi Kallestad dat: 6 8ber 1755
12. Anders Nielsen Bildøen Niels Olsen Eide og Ole Pedersen Laachøen paa deres Myntlingers Veigne udstædde bøxelsæddel til Hans Erichsen paa 21 Mark Smør i Skatteskyld og 1/2 Vog i Landskyld dat: 6 8ber 1755 med Rev: ej dat.
13. Wermund Olsen Midtvedts Odels og Pænge Mangels Lysning til 1 Vog fisk i Gaarden Nipen som beboes af Peder Nielsen dat: 6 8ber 1755. vid: fol:
14. Jon Ørgesens givne Afkald til Lars Schoge som hands Værge for Arve Capital 67 rdr 1 mrk 8 2/3 sk dat: 4 8ber 1755
15. Ole Larsen Landeraae paa sin Hustrues Syneve Olsdatters Veigne givne Afkald til Værgen Niels Olsen Eide for Arv 11 rdr 4 mrk 3 sk og hiem/m/egifte 25 rdr dat: 6 8ber 1755
16. Engel Olsens Afkald til Værgen Niels Nielsen Kaartvedt for Arv 23 rdr 2 mrk 6 sk og hiem/m/egifte 25 rdr ej dat
1755: 77
17. Ole Larsen Landeraaes udgivne Afkald til Værgerne Ole Olsen Eide og Ole Petersen Herlevehr for fæderne og moderne Arv dat: 6 8ber 1755.
18. Rasmus Spieldes afkald for sin hustrues Kari Holjersdatters Arv til hændes Værge Jacob Jacobsen Kaabeltvedt ej dat.
Sager til dette ting fremkom ey efter Paaraab for Rætten.
D/en 7de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt.
Publiceret følgende.
Michel Michelsen Agothnes sit udgivne Skiøde til Johannes Olsen paa et støcke Grund i længde 12 alen og i bredde 10 alen sorterende under hands Jordepart i Agotnes dat: 6 8ber 1755 vid: fol: 518
2. Skiftebrev forrettet efter Margrethe Tollefsdatter Kaabeltvedt d/en 6 8ber 1755 vid: fol: 518
3. Tollef Jacobsen Dyrøen Hendrich Anbiørnsen Nore Echerhovde og Thomas Nielsen Gaulens udgivne Skiøde til Anders Jacobsen Kaabeltvedt paa 1/2 Vog fisk i Kaabeltvedt indbereignet den Part Kiøberen selv har arvet dat: 6 8ber 1755 vid: fol: 518
Derefter fremlagt af fogden de sædvanlige bielager til hands Reegenskab som blev attesterede, nemlig det tingsVidne med de 10 qvestioner besvaret som ved Schiold, Silde og Makrel Vogernes taxation beløb 3 rdr 3 mrk
Restancen for inde Værende Aars skatters 1ste og 2. termin beløber 66 – 3 mrk 1 sk:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1756 opnevnes 1. Øriens Gregoriusen Leerøen 2. Ole Johannesen Tønnevig 3. Mons Willumsen Telle 4. Niels Lassesen Berge 5. Lars Echerhofde 6. Niels Olsen Søre Echerhofde 7. Michel Paulsen Arrefiord og 8. Ole Jensen Strøm/m/e.
Guulens Skibbreede
1755 d/en 11 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med dette Skibbreede paa Ting stædet Schieljehavn i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 37 findes tilførte
Og blev de sam/m/e ordres oplæste her som forrige Tingstæder.
Dernæst publiceret
et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Norland d/en 17 April 1755 efter afg: Ole Heløvsen vid: fol:
2. ditto forrettet paa Gaarden Oppedahl efter afg: Anne Johannes Datter d/en 15 april 1755 vid: fol:
3. Jørgen Lind paa Hans Lems Veigne udgivne bøxelsæddel til Salemon Salemonsen paa 9 Mark Smør i Gaarden Kiettelsvig dat: 22 Sept: 1755 med Rev: ej dat
4. Hans Lems udstædde bøxelsæddel til Aslach Olsen paa 9 Mark Smør i Gaarden Unneland dat: 19 Sept: 1755 med Rev: ej dat
5. Abel Lem S/a/l/ig/ Rector Mønichens Encke hændes udgivne *bøxelsel Seddel til Anders Anbiørnsen paa 1 p/un/d Smør 1/2 spand fisk i Gaarden Røe dat: 11 Sep: 1755 med Rev:
6. H/err Ludvig Daaes bøxelsæddel til Lars Monsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 Mæle Malt i Gaarden Sandnes dat: 28 Julij 1755. med Rev:
7. Jørgen Lind paa Hans Lems Myntlings Veigne udstædde bøxelsæddel til Gregorius Østensen paa 12 Mark Smør i Gaarden Sande dat: 4 Junij 1755 med Rev:
8. Friderich Miømens udgivne Skiøde til Mathis Friderichsen paa 18 Mark Smør 1/8 faar i Miømnen dat: 11 8ber 1755 vid: fol: 519.
9. Bendix Hiertaas Laværge for Encken Christi Olsdatter med fleere Værger for umyndige deres Skiøde til Aamund Knudsen Watnøen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Lille Watnøen dat: 11 8ber 1755 vid: fol: 519.
10. H/err Justitz Raad Bagers Ved fuldMægtig Sing/neur Fasting udgivne bøxelsæddel til Joen Joensen paa 20 1/4 Mark Smør i Gaarden Birchnes dat: 4 aug: 1755 med Rev:
1755: 77b
11. Jan Meijers udgivne bøxelsæddel til Thor Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Nor Gulen dat: 12 april 1755.
12. Hr: Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Johannes Jonsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Westervig dat: 6 8ber 1755
13. Rasmus Nielsens Afkald til Wærgen Jens Rasmusen Birchnes for hands hustrues Syneve Jacobs datters Arv 11 – 1 – 3 sk dat: 11 8ber 1755
14. Jens Rasmusen Børchnes paa sin hustrues Ingebor Pedersdatters Veigne givne Afkald til Niels Joensen Baarøen for Arve Capital 16 rdr 3 mrk 6 2/3 sk ej dat
15. Værgerne Otthe Slengesoel Iver Clausen Nordahl og Hans Clausen Dahles paa de umyndiges Veigne efter Claus Slengesoel deres udgivne Skiøde til Niels Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Slengesoel dat: 11 8ber 1755 vide fol:
D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Abel Lem S/a/l/ig/ Rector á Møinichens udstædde bøxelsæddel til Niels Sieursen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nedre Berge dat: 2 Maij 1755
2. H/err Thomas Sommers udgivne bøxelsæddel til Christen Olsen Haveland paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Nordahl dat: 12 8ber 1755 med Rev:
3. ditto hands bøxelsæddel til Ole Jonsen Sætenes paa 1 p/un/d Smør i Lille Nordahl dat: 12 8ber 1755 med Rev:
4. Abel Lem S/a/l/ig/ Mønichens udgivne bøxelsæddel til Mons Torchilsen paa 18 Mark Smør udi Gaarden Lund dat: 2 Maij 1755 med Rev:
5. H/err Stiftspraust Tidemans bøxelsæddel til Ole Gietmunsen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Halsvig dat: 25 Maij 1755 med Rev:
6. Lars Torgiersen Totlandsdahlen med øvrige Værger for afg: Ole Herlofsens børn deres udgivne Skiøde til Rasmus Erichsen paa 20 Mark Smør foruden det hand med sin Hustrue selv bekom/m/er dat: 13 8ber 1755 vid: fol: 519.
Derefter blev paaraabt hvad Sager til dette Ting er paastevnt
Gabriel Jeeger efter forrige tiltale Contra Hans Cornelius: Fonnevig fremlagde sin skriftlige declaration at Sagen imellem ham og den indstevnte Var forligt og ophævet sam/m/e er dat: 13de 8ber 1755.
Fleere Sager frem kom ey for Rætten.
D/en 14de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og da ingen Sager frem kom efter Paaraab, blev de af fogden frem lagde sædvanlige bielager til hands Reegenskab attesterede lige som det forrige Aar
Restancen for indeværende Aars skatter beløber 83 rdr: 4 mrk 10 sk:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1756 opnevnes følgende 1. Endre Olsen Nappen 2. Jørgen Olsen Yttre Mitthue 3. Aamund Olsen Haveland 4. Lars Andersen Berge 5. Jørgen Reinersen Undahl 6. Ole Andersen Westervig 7. Iver Larsen Andvig og 8. Arne Arnesen Hope
Lindaas Skibbreede
1755 d/en 16de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Lindaas Skibbreedes Almue I overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 40 findes tilførte untagen udi Anders Magnesen Leerøens stæd som er svag mødte hands broder Erich Magnesen Østrem,
Hvorda de sam/m/e ordres blev oplæste som for nest forrige Guulens Skibbreede.
1755: 78
Derefter blev fremlagt til Publication følgende documenter.
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Knarvig d/en 10de april 1755 efter afgangne Mons Rasmusen Knarvig.
2. ditto forrettet paa Gaarden Nedre Tvedt d/en 18de april 1755 efter afgangne Ole Nielsen vid: fol:
3. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Michel Rasmusen paa en halve deel udi sin faders brug der skylder 3 Mæler Korn og 1 mrk Pænge Landskyld dat: 9 Jan: 1755.
Procurator Barth mødte paa Hr: Assessor Jaen von der Lippes Veigne og fremlagde een af hannem under 26de Aug: sistleeden udfærdiget Stevning hvorved H/err Lieutnant Steen som Hoved Mand for det paastevnte som er 183 rdr 2 mrk 1 sk foruden efterstaaende Renter fra Obligationens dato til dette Ting er indkaldet, tillige med Sorenskriveren udi Sundhorlehn Sing/neu/r Abraham Hesselberg som Cautionist til Doms Lidelse om noget hos hoved Manden maatte bruste for sam/m/e at udreede og betale efter Dom og paafølgende exsecution, hvilken Stevning hand i Rætten fremlagde, og dernæst Vilde erVarte om de indstevnte møder.
Den indstevnte blev paaraabt, da Lieutnant Steen lod tilføre det hand siden Sorenskriver Hesselberg ikke nu møder, som den der Ventelig indesidder med pængerne af sin S/a/l/ig/ Fader H/err Obriste Steens Sterboes udkomst, maatte udbeede sig denne Sag udfløttet til anstundende Som/m/erting, paa det hand imidlertiid kand Correspondere med Sorenskriveren til Sagens afgiørelse
Derefter blev 3de gange paaraabt om nogen paa Hr/ Sorenskriver Hesselbergs Veigne møder, hvortil ingen indfandt sig.
Procurator Barth lod tilføre at da Sorenskriver Hesselberg som selv haver paateignet Stevningens lovlige forkyndelse nu ikke møder eller lader møde for sig, saa bad Comparenten at Stevne Vidnerne til Overflød maatte afhiemle Stevningens Forkyndelses Rigtighed.
Stevne Vidnerne Wexel Helleche og Jørgen Aamunsen begge boende i Bergen fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige Forkyndelse for den udeblivende Hr: Sorenskriver Hesselberg som selv har paateignet Stevnemaalet at Være sig d/en 1 Sept: sistleeden lovlig forkyndt bem/el/te Stevnemaal med dens paateigninger er saa lydende
Procurator Barth dernæst i Rette lagde indstevnte H/err Lieutnant Steens Obligation og forskrivelse af 7de Martij nestleeden Aar saa og Copie af Sorenskriver Hesselbergs udstædde Caution af 9de Martij nest paafølgende begge under lovlig Vidimation siden Comparentens Principal holdt det betenckeligt udi denne
1755: 78b
Aarsens Vanskelige tiid at lade Originalerne kom/m/e {af} ham \af/ hænderne, øvrigens bad Comparenten at Sorenskriver Hesselberg til anstundende Aars Som/m/erting maatte gives Lavdag, og at sam/m/e maatte Comparenten til Forkyndelse beskreven meddeelis.
Eragtet
Da Hr: Sorenskriver Abraham Hesselberg efter lovlig indstevning ey møder forelægges ham Laugdag til nest anstundende Aars Som/m/erting at svare udi Sagen saavidt hand som Cautionist fornøden eragter da og til sam/m/e tiid efter den indstevnte Hr: Lieutnant Steens forlangende gives Anstand.
Hr: Lyder Fastings paa Justitz Raad Bagers Veigne ustædde bøxelsæddel til Hans Olsen paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Hiertaas dat: 10 April 1755 med Rev: ej dat
2. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Niels Iversen paa 1 p/un/d Smør 4 Kander Korn 1/6 huud i Gaarden Soleim dat: 15 Martij 1755 med Rev: ej dat.
3. Mons Halsteensen Kaalaases udgivne Skiøde til sin Sønn Anders Monsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 1 Mæle 6 Kander Malt i Gaarden Kaalaas dat: 16 8ber 1755 vid: fol:
4. Hr: Morten Ruuses udgivne Skiøde til Ole Bleege paa 1 p/un/d Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Kaardahl dat: 30 Julij 1746 vid: fol:
5. Ole Bleeges Skiøde til Albrict Ellingsen paa 12 Mark Smør 12 Kander Korn i Kaardahl dat: 18 april 1755 vid: fol:
6. ditto hands Skiøde til Christopher Halversen paa 12 Mark Smør 12 Kander Korn i ditto Gaard ditto dato.
7. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Ole Erichsen Fonnes paa 12 Mark Smør 1/3 faar 1/2 Vog fisk i Gaarden Rebnor dat: 10 Ap: 1755
8. Gertrud S/a/l/ig/ *Dandhersens bøxelsæddel til Thomas Erichsen paa 18 Mark fisk i Pladzet Molløen paa Fediø dat: 23 Sept: 1755 med Rev:
9. Hans Nagels bøxelsæddel til Erich Rasmusen paa 13 1/2 Mark Smør 1 1/2 skieppe Malt udi Gaarden Forland dat: 7 Junij 1755 med Rev:
Ole Monsen Indre Lyhren efter forrige Tiltale Contra Joen Gudmunsen ibidem declarerede at Sagen indstevnt paa Som/m/ertinget imidlertiid er forligt og saaleedis ophævet
Halver Synevog efter forrige tiltale Contra Arne Synevog ligeleedis forligt og frafalden
Michel Hopland Contra sin Værfader Gudmun Hopland lige leedis forligt og ophævet.
Erich Rasmusen Solen Contra Ole Sieursen Nore Nøten er og forligte og frafalder Sagen.
D/en 17de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt og publiceret
Aflyst Ole Nielsen Nedre-Tvedts udgivne Pante Obligation stoer 21 rdr dat: 22 8ber 1740 efter Creditors qvittence af 6te Sept: 1755 udslettet af Pantebogen fol: 188.
Ole Frechaug med de øvrige Arvinger efter afg: Ole Nielsen Nedre Tvedts deres Skiøde til Sander Olsen paa 1 p/un/d 5 1/4 Mark Smør 2 Mæler 2 1/4 Kande Malt i Gaarden Nedre Tvedt dat: 17 8ber 1755 vid: fol: 520.
Rasmus Mathiesen Grindens Afkald til Christian Grinden for Sidsele Christiansdatters Arv efter Skiftebrev dat: 21 Junij 1746 for Arve Capital 24 rdr: 4 mrk 15 sk, dat: 17 8ber 1755
1755: 79
D/en 18de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ingen Sager fremkom efter Paaraab for Rætten, blev de sædvanlige af Fogden frem lagde bielager Attesterede ligesom forrige Aar, Udi Aaraas SildeVog noget fisket taxeret for 3 mrk Leerøens ditto taxeret 2 mrk men ey i de øvrige.
Restancens beløb for dette Skibbreede er 366 rdr: 1 mrk 5 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1756 opnevnes 1. Mons Monsen Grimstad 2. Michel Olsen Schoge 3. Aamund Olsen Syndsbye 4. Anders Jørgensen Rosnes 5. Niels Baarsen Lauaas 6. Knud Stephensen Fonnebust [7.] Halver Johansen Wigene og 8. Michel Baarsen Synevog.
Radøe Skibbreede
1755 d/en 20 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Radøe Skibbreede paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 42 findes tilførte
Og blev de sam/m/e Ordres oplæste for dette Skibbreede som ved nest forrige Tingstæd.
Dernæst publiceret følgende
1. Knud Rasmusen Manger og Hans Olsen Dalland Værger Deres udgivne Skiøde til Rasmus Nielsen Kaalstad paa 5 2/3 Mark Smør 3/20 Tønde Malt i Gaarden Kaalstad dat: 24 Martij 1755 vid: fol:
2. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Knud Hendrichsen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Hauland dat: 12 Maij 1755
3. ditto hands bøxelsæddel til Michel Andersen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i ditto Gaard dat: 29 April 1755.
4. ditto hands bøxelsæddel til Mons Monsen paa 6 Mark Smør 5 Kander Malt i Gaarden Øfre-Qvalem dat: 13 aug: 1755
5. Assessor Lausens bøxelsæddel til Magne Monsen paa 12 Mark Smør 12 K: Malt i Gaarden Nordanger dat: 20 Sept: 1754 med Rev: ej dat
6. Skiftebrev forrettet d/en 5 April 1755 efter afg: Mons Ellingsen v: fol: 520
7. ditto forrettet d/en 7de april 1754 efter afg: Brithe Johannesdatter vid: fol: 520.
D/en 21de indfandt sig ingen som noget for Rætten havde at anmelde
D/en 22de blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
1. Arnold Meyers udstædde bøxelsæddel til Johannes Johannesen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Marøen dat: 23 Maij 1755 med Rev: ej dat:
2. Lars Monsen LitleHofde og Simen Østrems udgivne bøxelsæddel paa Deres Myntlingers Veigne til Sivert Pedersen paa 13 1/2 Mark Smør og 13 1/2 Kande Malt i Gaarden Insylte dat: 20 8ber 1755 med Rev:
Sager efter Paaraab frem kom ey for Rætten
De af Fogden fremlagde documenter til sit Reegenskabs belæg blev ligesom forrige Aar attesterede uden Forandring Hvidsteens Laxe Vog taxeret for 2 mrk Boges for 1 mrk og Birchelands for 3 mrk men ey udi de øvrige
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 187 rdr: 2 mrk 14 sk.
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1756 opnevnes følgende 1. Knud Nielsen Indre-Sæbøe 2. Jacob Yttre Sæbøe 3. Hans Olsen Kartvedt 4. Erich Iversen Biørcheland 5. Lars Olsen Helle 6. Magne Insylte 7. Magne Johannisen Nordang og 8. Lasse Pedersen Sletten.
Ahlenfit Skibbreede
1755 d/en 23 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreede i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 46 findes tilførte
Og blev de sam/m/e ordres som Ved forrige Skibbreede her publicerede.
Dernæst blev fremlagt til Publication
1. Skiftebrev forrettet d/en 3 Junij 1755 paa Gaarden Schotsund efter Borni Ellingsdatter vid: fol: 520.
2. Aamund Arnesen Fyllingens udgivne Skiøde til Erich Danielsen Mølcheraaen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nedre Sieurset: dat: 23 8ber 1755 vid: fol: 520
1755: 79b
3. Christian Olsen Møchisvolds udgivne bøxelsæddel til Sieur Olsen Indre Fosse paa 2 p/un/d Smør 1 tønde Korn i Indre Fosse dat: 23 8ber 1755 med Rev: ej dat
4. Aschild Sieurseth som Laværge for Encken Brithe Larsdatter og Ellev Heggernæs paa samtlige Arvingers Veigne deres bøxelsæddel til Anders Larsen paa 18 Mark Smør 9 K: Malt i Gaarden Sættre ej dat:
Knud Rasmusen Schare som anordnet Værge for Kari Ols Datters Arve Capital i alt 17 rdr 10 sk loed sam/m/e Pænge som hand i dette Aar fra Arne Ellevsen Giervigs Sterboe d/en 19 Martij indeværende Aar har modtaget, og nu for Rætten opbyder, om nogen sam/m/e Capital mod Sufficent Pant og lovlig Renters svarelse Vil til laans have, men da ingen indfandt sig blev sam/m/e Comparenten tilbage leveret under Rættens forseigling til hands forvaring,
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte
Lehns Manden \og/ Knud Storoxe anmelte det de paa Mad/a/me Lampes Veigne som \med/ Privilegio er Allernaadigst tillige med hændes Mand benaadet at holde Giestgiverie i Alvestrøm/m/en, haver indstevnt Ole Johannesen Tepstad nu boende i Kaarsnesset paa Fladøens Grund som Hr: Capitain Borse er tilhørende, fordi hand haVer til reysende udsolt Øhl og andre Vahre hændes priviligerede Giestgiverie til Hinder og præjudice derom at anhøre Vidner Anders og Halver Hilland samt {efter} Berge Qvamme og derefter at lide dom ligesom og til Vedermæhle indkaldet Capitaine Borse om hand i sam/m/e Sag noget haver at svare som ey mødte
Den indstevnte Ole Johannesen mødte tillige med Vidnerne som alle Vedtoeg lovlig Varsel.
Ole Johannesen sagde det hand siden Pintze tiider dette Aar har boet paa Kaarsnesset, og faaet lov af Capitaine Borse at selge til reysendes fornødenhed, Øhl, brendeviin, brød og Toback, hvoraf hand og tilstaar af benevnte Vahre at have ud solt til hvem som har trænget derom og kom/m/et der under Land, dog kand ey troe at det er over 3 tønder Øhl og 2 á 3 potter brendeviin og noget lidt brød og toback, og som hands Ejer Capitaine Borse har opbygget Huus til ham paa det stæd hand nu beboer Kaarsnesset kaldet, som og tilladt ham at selge disse Vare formeener hand intet ulovligt at have giort, dog sagde den indstevnte ey at have faaet nogen bøxelsæddel paa Stædet som Var agtet at blive til et Huus Mands eller Rødnings Pladtz. Efter Citantindens tilspørsel sagde hand det hand haver soldt Øhlet til 4 sk Kanden,
Citantinden forlanget at siden den indstevnte selv har tilstaaet at have udsoldt dislige Vahre i hændes priviligerede Giestgiver district, hvortil ingen friehed
1755: 80
kand af hands Ejer eller andre gives imod det Kongl/ig allernaadigste Privilegio dat: 6 april 1742 som determinerer at distancen fra Alvestrøm/m/en sør efter skal strecke sig lige til Bergen, hvor udi ingen i hændes privilegio maae præjudicere hænde, da som dette Stæd Korsnesset er en kort halv miil \herfra/ formoder hun Rætten anseer den indstevnte Strafskyldig, og altsaa paastaar de solte Vahrers verdie at blive af den indstevnte at betale tillige med denne forvolte Processes Omkostning, og videre efter Forordning at undgielde, bem/el/te Privilegium blev producered
Eragtet
Da den indstevnte Ole Johannesen efter egen tilstaaelse haver declarered at have siden dette Aars Pintze tiider udselget til reysendes fornødenhed saavel Øhl brendeViin toback og brød som alle er dislige Vahre som ere Citantinden og ingen anden i det determinerede district bevilget at fahl holde, da kand den paaberaabte Friehed af hands Ejer, som ey ved nogen skriftlig tilladelse paa den indstevntes Siide {ey heller} er beviist at Være ham givet, befrie ham fra den straff Forordningen af 9 Aug: 1754 dicterer, men altsaa tilfindes til Sognetz fattige at betale 5 rdr, og desforuden til Citantinden betale de solte Vahrers Verdie med Processens Omkostning i alt med 8 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.
D/en 24de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt publicered
Ole Olsen Espeland, Ole Aamundsen og Arne Hielmtvedts udgivne Skiøde til Niels Echeland paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Nore Echeland dat: 24 8ber 1755 vid: fol: 520
2. Niels Nielsen Sættres udgivne Skiøde til Ole Olsen paa 9 Kander Malt i Gaarden Sættre dat: 24 8ber 1755 vid: 521
3. H/err Benjamin Olrichs udgivne bøxelsæddel til Erich Andersen Sletten paa 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Kinnes dat: 15 8ber 1755 med Rev: ej dat.
4. Mons/ieu/r Kierulfs paa biskoppens Veigne udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 18 Mark Smør i Sættre dat: 4 Julij 1755 med Rev: ej dat
5. Haaver Andersen Nepstads givne Afkald for sin hustrue Marthe Jacobsdatters møderne Arv tilfalden d/en 21 8ber 1741 med 16 – 1 mrk 6 sk til Værgen Hans Larsen Iisdahl dat: 24 8ber 1755
6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Næsse efter afg: Niels Stephensen begynt d/en 6 Sept: og sluttet d/en 26 8ber 1754 vid: fol: 521
Efter Paaraab fremkom ey Sager fleere for Rætten
De sædvanlige bielager til Fogdens Reegenskab blev attesterede lige som forrige Aar dog med denne Forandring at Rylands Sildevog blev taxeret for 20 rdr Nesses Vog 6 rdr og Hoplands Vog 6 rdr:
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 181 rdr 14 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1756 opnevnes følgende 1. Ole Paulsen Beraas 2. Rasmus Hansen Hopland 3. Ole Aschildsen Hopland 4. Lars Aamundsen ibid. 5. Anders Olsen Sieurset 6. Peder Han/n/isdahl 7. Magne Andersen Øfstegaard og 8. Iver Iversen Monstad.
Herløe Skibbreede
1755 d/en 25de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Herløe Skibbreede paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd,
Da de sam/m/e ordres bleve for dette Skibbreede publicerede som Ved nestforrige Skibbreede.
1755: 80b
Derefter blev til publication fremlagt følgende
1. blev aflyst Hr: Capitaine Johan Martin Heyms udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Bredahls i Stavanger stoer 400 rdr og dat: 4 Maij 1755 efter Hr: Com/m/andeur Lorens de Ferreys paateignede qvittence af 4 Maij 1755 og altsaa af Pante bogen udslættet
2. Capitaine Johan Martin Heym udstædde Skiøde til Elias Petrus Tuchsen paa Gaarden Langeland skyldende 1 1/2 Løb Smør 1 huud og 2de faar med Videre Inventario samt Huuser i Langeland støen staaende dat: 3 Maij 1755 vid: fol: 521
3. Sorenskriver Johan Garmans under dato 27de Aug: 1754 udstædde Auctions Skiøde til Hr: Kam/m/eRaad og Foged Andreas Heyberg paa Gaarden Strushavn skyldende 1 Løb 1 p/un/d Smør med Videre pertinentier og tilhørende Inventario vid: fol:
4. Assessor von der Lippes udgivne Skiøde til Anders Jacobsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt 4 1/2 Mark fisk i Gaarden Follisøen dat: 6 Maij 1755
5. ditto Selgeres Skiøde til Sovren (Søvren) Andersen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt 4 1/2 Mark fisk i ditto Gaard ditto dato
6. ditto hands Skiøde til Anders Tønnesen paa 18 Mark Smør 12 K: Malt 4 1/2 Mark fisk i ditto Gaard
7. ditto hands Skiøde til Rasmus Rasmusen paa 1/8 part som er 9 Mark Smør 6 Kander Malt 2 1/4 Mark fisk i ditto gaard sam/m/e dato.
8. ditto hands Skiøde til Hans Nielsen paa 1/8 part i sam/m/e Gaard og sam/m/e brug 9 Mark Smør 6 Kander Malt 2 1/4 Mark fisk sam/m/e dato. alle indført fol: 521.
9. Skiftebrev forrettet paa Landsvig efter Sigri Hansdatter d/en 8 April 1755
10. ditto paa Rong efter Mari Mathisdatter d/en 5 Maij 1755
11. ditto paa Dahle efter Magdeli Johannesdatter d/en 5 Maij 1755
12. ditto paa Rong efter Anne Knusdatter d/en 5 Maij 1755
13. Raad Mand Christen Montagne paa Frøcken Berthe Lillienschiolds Veigne hands udstædde bøxelsæddel til Sing/neu/r Christian Dreyer paa Pladtzen eller holmen Jordholmen kaldet hvorpaa Huuserne er bem/el/te Dreyer selv tilhørende hvoraf Aarlig til hver Pintze tiider skal svares aarlig leye 1 rdr 3 mrk da derfor i bøxel er givet 10 rdr: dat: 10 Maij 1755.
14. Knud Michelsen Tosches bøxel sæddel til Michel Knudsen paa 13 1/2 Mark Smør i Gaarden Tosche indbereignet bøxel Mandens egen andeel dat: 4 aug: 1755
15. Frue Justitz Raad Ingebor Maria de Knagenhielm med hændes Sønn Petter Christian Krogh Conducteur Ved det Norske Fortifications Etat Deres Arv og Gields Fragaaelse efter afdøde Justitz Raad og President Krogh i Trundhiem dat: 30 Sept: 1755 som med de for Rætterne paateigninger at Være publicerede er i Skiøde protocollen fol: ... indført.
16. Frue Justitz Raad Kroghs udgivne bøxelsæddel til Einer Aschildsen paa 9 Mark Smør 18 Mark fisk i Gaarden Davanger dat: 22 Sep: 1755 med Rev:
17. ditto hændes bøxelsæddel til Lodvig Henrichsen paa 18 Mark Smør 1/4 tønne Malt 1/4 part i Hannøe udi Gaarden Tvedt dat: 18 7ber 1755.
18. ditto hændes bøxelsæddel til Rasmus Christiansen paa 1 p/un/d Smør 8 Mark fisk i St/o/re Fuschanger dat: 26 aug: 1755
19. Assessor Lausens bøxelsæddel til Daniel Arnesen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Sture dat: 8 april 1755.
20. Knud Larsen Boge og Ole Knudsen Lansvigs bøxelsæddel til Willum Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Lansvig dat: 4de aug: 1755
21. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen Sylte paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Sture dat: 28 Martij 1752 med Rev: ej dat
1755: 81
D/en 27de 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publicered
Erich Olsen Øfredahles udgivne Pante Obligation til Værgerne Ole Halversen Frechaug og Aschild Gielvig paa Capital 22 rdr dat: 27 8ber 1755 vid: 522
2. Rasmus Magnesen Tvedtens udgivne Afkald paa sin Hustrues Marthe Anders Datters Veigne til hændes Værge Hans Erstad saavel for Arv efter hændes Fader beløbende 17 rdr 2 mrk 14 1/2 sk som efter hændes Søster stor 5 rdr 5 mrk 13 sk dat: 27 8ber 1755
Anders Nielsen Aadland fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har ind stevnt Jacob Olsen Refschaar fordie hand dette Aars Som/m/er skal have overfaldet ham med Skields og trudsels Ord samt at have skuet ham baglængs ned i baaden, der om at anhøre de indstevnte Vidner som under Fals Maals bøder er ind kaldede, nemlig Mons Refschaar Cathrine Jacobsdatter Refschar som er Isach Refschars Hustrue og Niels Andersen Søre-Aadland, som alle møder og Vedtagende lovlig Varsel for derefter at hænte Dom over den indstevnte efter Loven
Jacob Olsen tilstoed at have givet ham en skiden Mund som og Citanten brugte mod ham, men ey at have skued ham i baaden.
Citanten forlangte de indstevnte Vidner fremkalte og efter at Eeden for Vidnerne Var oplæst af Lovbogen og behørig formaning Var dem alle givne at Vogte sig for Meen Eed fremstoed
det 1ste Vidne Mons Refschaar \og/ efter Corporlig Eed for Rætten Var aflagt forklarede det ongefær 4re Uger for sistleeden Micheli tiider indeværende Aar Var Vidnet nerværende paa Aadlands Vaagen for at kaste Sild da Jacob Olsen Refschaar med de øvrige af Note Lavet var tilstæde untagen Anders Nielsen Aadland og imens hand nemlig Citanten Var borte kastede de Nothen ud som strax derefter stod fast, strax derpaa kom Citanten til Søes og indtoeg Jacob Olsen Refschaar ham i Note baaden hvor der Var nogle andre paa sam/m/e baad hvor efter de da nemlig Anders og Jacob reyste ud paa Søen for at løse Noten af bunden, imidlertiid hørte Vidnet som stod paa Land ey rettelig hvad Ord Jacob brugte til Anders Aadland untagen at Jacobs Hustrue sagde til sin egen Mand agte dig hvad du giør det var et galt Sinde, efter tilspørsel sagde Vidnet ey at have seet at Jacob skuede Anders ned i baaden, men Vel saae at Anders reyste sig op i baaden, da det Var et tem/m/elig støcke derfra hvor Vidnet stoed paa Land og parterne Var i baad ude paa Søen dog fornam Vidnet at der var Synd og Ondskab imellem begge Parter, og efter at de Var komne paa Land hørte Vidnet ey videre da de skiltes fra hinanden, Videre havde det Vidne herom ey at forklare.
2det Vidne Cathrine Jacobsdatter fremstoed og efter aflagd Eed forklarede det hun den omvundne tiid Var med paa Notebaaden da Anders Aadland og Jacob Refschaar vilde løse Noten af bunden siden den stod fast, og hørte Vidnet at Jacob sagde til Anders du er den værste fante og Kieltring som der er som blev sagt saasnart hand nemlig Anders kom ind i baaden og da de var
1755: 81b
komne ud til Noden saae Vidnet at Anders Var falden baglængs over Toften i baaden og at Jacob holdt haanden ud for sig imod Anders siden hand havde skuet ham saa at hat og hue falt af Anders i det sam/m/e hvorpaa den indstevntes Hustrue sagde til Jacob hændes Mand, Jacob agte dig hvad du giør kand du ey holde freed saavel som de andre det Var et galt Sinde dette, der paa sagde Jacob til Anders imedens de skieldede paa hinanden dette Var første gang det er Vant at Viide om det bliver det siste, Gud give jeg var under 4re Øyne med dig jeg skulle giøre hvad jeg kunde med dig, hvorpaa Anders sagde hvad Vilde du da giøre, det Veed jeg vel, men hvad enten Jacob sagde du var Verd at kastes paa Søen eller at hand skulle kaste ham paa Søen veed Vidnet ey Vist at forklare, der skulle ey fleere spørge efter dig, Vidnet efter tilspørsel sagde ey at have seet Anders giorde nogen Modstand men da hand Var staaet op igien i baaden saae Vidnet de arbeydede sam/m/en paa baaden, og der efter skiltes de fra hinanden.
3tio Niels Andersen Søre Aadland fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, det hand Var i sin egen baad da Jacob kom til Lands med node boden for at intage Vidnetz Fader Anders Søre Aadland som de havde biet efter i sam/m/e hørte hand Jacob sige du er den værste fante der er paa Holsene, og da de kom ud paa Søen til noden saae Vidnet som laae med sin baad tæt derved at Jacob med sin Haand skuede Citanten for brøstet saa hand falt baglængs ned i baaden da Jacobs egen Kone som Var paa Node baaden tiltalte ham med de Ord agte dig Jacob hvad du giør det var et galt sinde dette du kand give dig til freds som det andet folk giør Videre sagde dette Vidne Vist 3de Gange Jacob sagde til Anders jeg skal kaste dig paa Søen, hvortil Vidnet sagde hand Var noget for gam/m/el at kastes paa Søen hvortil Jacob sagde Gud give jeg Var under 4re Øyne med dig jeg skulde giøre hvad jeg kunde, og skulde ingen fleere spørge efter dig
Den indstevnte sagde til alt dette at Citanten Var selv Skyld og gav Anleedning her til at hand af Forargelse har forgrebet sig imod ham, og haver altsaa intet Videre til sin befrielse at anføre
Citanten æskede Sagen til Doms
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag
Jacob Olsen Refschaar fremstoed for Rætten og gav tilkiende det hand med muntlig Stevne Maal til dette Ting har indkaldet Anders Nielsen Aadland fordie hand ey har giort ham ret for hands Kones Arbeyde med Noden for 2de Aar siden som og at hand haver skieldet ham for en fante sam/m/e tiid i Som/m/er 4 Uger for Micheli, der om at anhøre Dom.
1755: 82
Anders Nielsen Aadland vedtoeg Varsel, og sagde det hand ey har faaet meer end sin Mands Lod ligesom og det ey tilkom/m/er ham allene dertil at svare da der er fleere saavel paa Aadland som Refschaar som til Sagen bør indkaldes som og for sam/m/e kand aflægge Rigtighed siden de alle har Været participantere i fiskeriet som da kand være falden, hvad sig den anden Post angaaer om de siels Ord da benægtet den indstevnte ey dislige Ord at have talt
Citanten sagde for nerværende tiid ey at have indkaldet Vidner men forlanget Anstand til næste ting at indstevne Vidner saavel om den Urætt hand har lidet for sin Kones Arbeyde, som og om de Skielsord der er talte formeente Citanten den indstevnte burde paalægges Eed at udsige sin Sandhed siden hand ingen Vidner derom kand forskaffe. Efter Rættens tilspørsel sagde Citanten at Vilde indkalde Anne Refschar og Johannes Refschar til næste ting at Vidne om hvormeeget Arbeyde hands Hustrue har udviist og om hun ey skulle tilkom/m/e større anpart end hun blev tillagt og til den Ende forlanget Anstand til næste Ting
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting gives Citanten for at indkalde Vedkom/m/ende i Sagen samt de paaberaabte 2de Vidner Anne Refschar og Johannes Refschar siden hand formeener sam/m/es forklaring skal nøtte ham til sin Sags bestørkelse
D/en 28de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Da følgende
Dom blev afsagt!
Da det af de førte Vidners Forklaring erfares at den indstevnte Jacob Refsgaar har paa en uanstændig Maade begiegnet Citanten Anders Nielsen Aadland fordi hand ey saasnart som hand siuntes ned kom til Søes for at blive behielpelig med det fiskerie som skulle giøres til fellis forvæntende Nøtte, hvorudover deres Nod blev fast staaende og altsaa gav ham som en ung og taabelig Mand Anledning i hastighed at tiltale Citanten med nogle ubeqvæms Ord, som og at skue Citanten som en gam/m/el Mand tilsiide hvorved hand kom til at falde ned i baaden, dog uden nogen beviislig eller paaklaget Skade derved at have faaet, hvortil og dette kom/m/er at efter Skiels Ord og trette paa begge Sider at den indstevnte skal have brugt nogle trudsels Ord samt ønsket sam/m/e tiid at have Været under 4re Øyne med ham eller i Eenrum, som alt passer sig til beviis paa hands ubesindighed og Vreede, hvorom hand og af sin egen Hustrue blev advaret at Vogte sig fra.
Thi kiendes efter saadan Sagens beskaffenhed hermed for Rætt at siden den indstevnte Jacob Refschaar af en fremfusende Ivrighed har saaleedis forseet sig imod Citanten bør hand paa Grund af Lovens 6 bogs 7 Cap: i henseende til hands slætte Omstændigheder og Vilkor, ey allene til Advarsel for andre ligesindede bøde til Sognetz fattige 2 rdr og oprette Citanten Sagens Omkostning med 1 rdr, men end og i Citantens lovlige tilkaldelse offentlig afbede sin Forseelse hand imod Citanten har begaaet samt erklære og forsickre det hand i Ord eller Gierning for eftertiiden ey skal give Citanten ydermeere Anledning til minste Klage men i den stæd beflitte sig paa som en skickelig Naboe at opføre sig imod ham, saafremt hand ey Vil Vænte naar atter bevislig paaklages at Vorde yderligere anseet og afstraffet, hvad Mulct med Videre den indstevnte er tildømt at betale bør 15 dage
1755: 82b
efter denne doms lovlige forkyndelse udreedes under Adfærd efter Loven ligesom den Afbigt den indstevnte er tilfunden at giøre bør til Næste ting efterkom/m/es i Citantens lovlige til kaldelse.
Og som ey fleere Sager fremkom for Rætten blev de fremlagde af Fogden sædvanlige bielager attesterede ligesom nestforrige Aar, da de herværende Silde og LaxeVoger i alt er bleven taxeret til 3 rdr 48 sk i alt.
Aflyst Gelius Witters udstædde Pante Obligation dat: 6 Nov: 1750 til Mad/a/me de Besche stoer 50 rdr efter Creditorindens paateignede qvittence af 27de 8ber 1755 og altsaa af Pante bogen udslettet fol: 422
Publiceret Sorenskriver Garmans udstædde Auctions Skiøde til Sing/neu/r Søren Rosenqvist og Gustav Dohndorf paa en halvepart i Gaarden Sunde eller Lille Beeren som Gelius Witters opbuds boe forhen har Været tilhørende dat: 10 8ber 1755 og fol: ... indført.
Restancen for inde Værende Aar beløber 372 rdr 2 mrk 13 sk
Laug Rettes Mænd for til kom/m/ende Aar blev følgende opnevnt, 1. Ole Nore Fosse, 2. Rasmus Jacobsen Hesdahl 3. Torres Nielsen Hesnes 4. Ole Michelsen Gaustad 5. Niels Andersen Søre Aadland 6. Elling Nielsen Nore Aadland 7. Jacob Hansen Myhrtvedt og 8. Ole Hansen Søre-Fosse.
Hossanger Skibbreede!
1755 d/en 20 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Tingstædet BernesTangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte
Og blev den sam/m/e Deres Excellence Stiftambt Mand Cicignons ordre til Fogden af 27 aug: sistleeden publicered som Ved Nestforrige Skibbreeder
Dernæst Publiceret
et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Jelvig d/en 15 Dec: 1754 efter afg: Marthe Olsdatter
2. ditto forrettet paa Gaarden Taaschedahl d/en 18 April 1755 efter Dorthe Olsdatter
3. ditto forrettet paa Gaarden Haarsaas efter Joen Christensen Haarsaas d/en 28 April 1755
4. Consistorial Raad Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Lars Ellevsen Fitie paa 1 pund Een halv og en fierendeel Mark i Gaarden Fitie dat: 26 Julij 1755 med Rev: ej dat
Ole Nielsen Kleveland som anordnet Værge for Myntlingen Lisbeth Monsdatter Herland loed inden Rætten opbyde om nogen mod SuffiCent Pant og Renters svarelse behøvede en Capital af 46 rdr bem/el/te Myntling tilhørende, men da ingen dertil anmelte sig blev sam/m/e under Forseigling bem/el/te Værge til forvaring tilbage leveret
5. Jørgen Nielsen Øfstues og Lars Halversen Fielsende paa sine børns Veigne udstædde bøxel sæddel til Niels Jørgensen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Øfstues dat: 20 Nov: 1755, med Rev: ej dat
D/en 21de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev publiceret
1. Niels Joensen Grimstad og Ellev Olsen Fities udgivne bøxelsæddel til Michel Nielsen paa 14 Mark Smør 14 Kander Malt i Gaarden Grimstad dat: 20 Nov: 1755 med Rev:
2. Berge Litland Gudmund Galteland Ole og Haldor Faatlands udgivne bøxelsæddel til Michel Nielsen paa 12 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Grimstad ej dat: med Rev:
1755: 83
3. Johannes Monsen Faugsdahls udgivne Afkald til Værgen Sevre Fielschaal for hands Hustrue Annes Arve tilsam/m/en paa Capital 13 rdr 5 mrk 3 sk dat: 20 Nov: 1755
4. Ole Nielsen Helles Odels og Pænge Mangels Lysning til den Jordepart i Gaarden Hole som bruges af Niels Hole, men eyes af Torchil Monsen Øfstues og Ole Nielsen Kleveland dat: 19 Nov: 1755 vid: fol:
Niels Olsen Røsland fremstoed for Rætten og tilkiendegav det hands Fader Ole Røsland som nu er svag og Sænge liggende har til dette Ting tiid og Stæd med muntlig Stevne Maal indkaldet Anders Olsen Svennem fordie hand for 7 eller 8 Aar siden skal have oppe baaret paa Citantens Veigne 3 rdr 3 mrk paa det betingede Arbeyde udi Gravdahl da hands Fader tillige med 2de andre Mænd Var i Lave med Anders Svennem og sam/m/e betingede Arbeyde udrettede, til Vidner om denne Accord er indstevnt Berge Blegeli og Lars Svennem begge under FalsMaal indkalte og som Anders Svennem ey har Vildet betale de paasøgte 3 rdr 3 mrk har hands Fader Været foraarsaget derfor at instevne ham for Rætten derfor at lide Dom.
Den indstevnte Anders Olsen Svennem mødte Vedtagende lovlig Varsel, siigende det hand ey finder sig pligtig Videre at betale til Citanten end 1 rdr 3 mrk som hand for 8te Aar siden har leveret til Citanten, men strax har faaet tilbage og siden den tiid tilbudet ham det hand og nu er Villig at betale, men for det øvrige benægtet hand ey at have oppebaaret fleere Pænge hvoraf Citanten skulle paa sin Part tilkom/m/e meere, da de med hinanden har giort Afreigning og enhver deraf bekom/m/et sin Andeel, som de siden har siuntes at Være for lidet.
De indstevnte Vidner mødte begge Vedtagende lovlig Varsel. og tilbød at aflægge uden Videre Stevne Maal deres Forklaring den indstevnte sagde at de Vidner, som nu godvillig fremstiller sig er de 2de Mænd, som har Været med i Accorden.
Og efter at Vidnerne Var formanet at Vogte sig for Meen Eed fremstod
Berge Blegelie og efter aflagd Eed forklarede det hand tillige med Ole Røsland og Lars Svennem samt den indstevnte Anders Svennem alle Var i en Accord at forskaffe til Gravdahls Ejere en flaade Kante Veed som tylte Viis skulle dem betales, og oppebar de nogle Pænge til at betale Skoge Mændene af forinden de kom med flaaden frem, men hvor mange Pængene Var erindrer Vidnet ikke, skiøndt hand med de 3de øvrige som Var i Accorden Var tilstæde og pængene an/n/am/m/ede hos Capitaine Nicoll, siden har de tiid efter anden modtaget Pænge efter Flaaden Var kom/m/et til Gravdahl men naar eller hvormeeget hver gang Veed Vidnet ey Vist at forklare, da Vidnet allene modtoeg 10 rdr af sam/m/e Accord som Vidnet har aflagt Reigning for, veed ey nu at erindre enten hvor meget den fulde Accord beløb eller og hvormange Pænge der er udgaaet saa vel til SkogeMændene, som og til Arbeyderne for flaadning som og ey Veed hvormeeget der skiød over til deeling og profit for alle de som havde Contrahered; Vidnet efter tilspørsel sagde at den siste Afreigning som herom blev giort var ude i Gravdahl for en 8te Aar siden da de reyste paa baad sam/m/en, sagde Anders Svennem at Ole Røsland skulle paa sin Part have hos ham af Accorden til gode 3 rdr 3 mrk, det hand sam/m/e tiid tilstoed Vidnetz broder Ole Røs[land]
1755: 83b
som Var nerværende paa baaden, Videre har dette Vidne ey at forklare som den tiid passeret, og maae Vidnet tilstaae at da de Ord paa baaden blev talte om Accorden Var de ey gandske ædrue den indstevnte tilspurte Vidnet om hand ey Veed at der endnu Rester hos Cap: Nicoll ubetalt paa Accorden 7 rdr 2 mrk 4 sk, som hand inde holder for manglende Sager Ved Arbeydet, Vidnet svarede der til jo. Videre havde dette Vidne ey at forklare
Det 2det Vidne Lars Svennem fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, i alt som nestforrige Vidne untagen med denne forskiel det hand hos Capitainen an/n/am/m/ede alle Pængerne som forud blev betalt til flaadens Indkiøb som hand igien til Skoge Mændene i Samnanger har udbetalt, men ey kand erindre sig efter saa lang tiids forløb hvormeeget sam/m/e beløb og hvorfor hand den tiid har aflagt sine MedContrahentere Reegenskab siden er snart af den eene snart af den anden oppebaaret Pænge og igien til Arbeydere afbetalt dagslønne, men hvormeeget sam/m/e har beløbet, eller hvad tiid enhver blev afbetalt erindrer Vidnet ey at forklare, og erindrer Vidnet sig at da Afreigning, skeede da flaaden Var leveret at alle næsten siden den tiid oppebar hver sin Part af betalningen hos Cap: Nicoll untagen at Ole Røsland æsked paa at Anders Svennem havde faaet 3 rdr 3 mrk og Lars Svennem 4 mrk meere end dem tilkom og ham paa sin Part skulle tilhøre, som da henstoed intil paafølgende Nye Aars Aften, da atter Afreigning skulle giøres da Anders Svennem med bragte 9 mrk for at giøre alting klart imellem sig og Ole Røsland som og bem/el/te Ole da modtoeg udi sin broder Berge Blegelies Nerværelse, hvorved da alt sam/m/e Aften blev afgiort og aftalt at alle skulle Være fornøyet men dagen derefter leverte bem/el/te Ole og Berge Pængerne tilbage som de der sagde ey dermed at Ville Være fornøyede, siden beroed det indtil de om Som/m/eren derefter skulle reyse til Gravdahl for at indfordre de Resterende 7 rdr 2 mrk 4 sk, som blev dem nægtet, da Capitainen Vilde sam/m/e inde holde for et og andet, som Var kom/m/et til skade paa Vinduer med Videre, og ey bød Vidnet meer end 3 – 3 mrk, som de ey Vilde modtage, da Berge lovet at Vilde indestaae for sam/m/e, og Var hverken Vidnet eller Anders Svennem nerværende paa Gravdahl da Skaden Capitainen paaklagede Var skeed som Berge Blegelie allene faaer at tilsvare.
Den indstevnte sagde det hand ey kand tilstaae Videre end de 9 mrk hand tilforn har tilbudet, men paastaar at nyde sin part udi de Resterende paa Accorden og hos Cap: Nicoll bestaaende 7 rdr 2 mrk 4 sk som hand ey har forbrudt men Reservered sig hos Berge Blegelie at indsøge, som den der skal have givet Capitainen Anledning sam/m/e at inde holde.
Eragtet
Da det ey paa Citantens siide er oplyst med lovfeste Vidner det den indstevnte Anders Svennem Virkelig er pligtig Citanten den paasøgte Summa 3 rdr 3 mrk, gi-
1755: 84
ves Sagen anstand til næste ting for at forskaffe anden lovligere beviis enten Ved lovlig Afreigning eller attest fra Capitaine Nicoll hvorleedis deres Contract er opfylt og hvor mange Pænge enhver af de Contraherende har oppebaaret og igien udlagt til fornødne Udgifter og Arbeyds Lønne.
D/en 22de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og da ingen Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev de sædvanlige documenter til Fogdens Reegenskab fremlagt til attestation som i alt som nestforrige Aar blev attesterede, taxeret Sandals Næssetz Laxekast for 1 mrk 8 sk og Fotlands Qværne for 2 mrk
Restancen for inde værende Aars skatter beløber 109 rdr: 1 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1756 opnevnes 1. Ole Gudmunsen Søre Øfstues 2. Anders Aamunsen Miøs 3. Knud Johannesen Søre Byseim 4. Ole Olsen ibidem 5. Niels Gutormsen Rachnes 6. Lars Nielsen Nore Mielsta 7. Gudmun Fusesen Tvedten og 8. Berge Knudsen Sandahl.
Echanger Skibbreede
1755 d/en 24 Nov: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Echanger Skibb: paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne forhen er tilførte de alle mødte
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e ordre oplæst som ved nest forrige Skibb:
Dernæst publiceret
et Skiftebrev forrettet paa Gaarden Otterstad d/en 24 Maij 1755 efter afg: Knud Johannesen vid: fol:
2. Ole Børgesen Eisnesses boende i Sandvigen hands udgivne Skiøde til Lars Børresen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Eisnes dat: 24 Nov: 1755 vid: fol:
3. H/err Ludvig Daas udgivne bøxelsæddel til Erich Iversen paa 1 Spand Smør 9 Kander Malt i Gaarden Miøanger dat: 28 Junij 1755 med Rev:
For Citanten Casten Hassel fremstillede sig for Rætten Søvren Saxe som for det første producerede Hans Excellence H/err Stiftsbefalings Mand Von Cicignons Resolution hvorved Comparenten er Authorisered at gaae i Rætte for Carsten Hassel til denne Tings Vidne Sags prosecution sam/m/e er dat: 21 Nov: sistleeden Dernæst fremlagde Comparenten det af Citanten bem/el/te Hassel udstyrede Stevne Maal under 20 8ber sistleeden som findes paateignet at være for indstevnte Axel Nepstad d/en 24 ejusdem udi hands boepæl i Bergen lovlig forkyndt af sam/m/e Stads anordnede Kals Mænd, som og eedelig af dennem i sam/m/e Paateigning af dem er bekræftet, hvorefter Comparenten Vil afvarte om Axel Nepstad og Vidnet Anne Jonsdatter møder anmodende derhos at Stevne Vidnerne udi des Mangel maatte afhiemle Stevningens lovlige forkyndelse efter deres Paateignings formeld.
Ellers bemerkede Comparenten at Sing/neu/r Axel Nepstad selv histerer sig for Rætten og altsaa vilde hand forvænte hvorvidt Velbem/el/te Sing/neu/r Nepstad intenderer at explicere sig til Søge Maalet.
Axel Nepstad tillige med Vidnet mødte Vedtagende lovlig Stevne Maal
Axel Nepstad fremlagde sit skriftlige Indlæg under 30 8ber sistleeden saa lydende
Søfren Saxe for Casten Hassel fandt ikke saa tilstreckelig tiid til Sing/neu/r Axel Nepstads nu indleverede Skriftes besvarelse men desuagtet og for tiiden at vinde Var Comparenten af den faste formeening og Paastand at ligesom Stevne Maalet
1755: 84b
indbefatter den reene formalite at Vidnet Anne Jonsdatter hvis Provs Maal for denne Rætt paakræves forhen for byetings Rætten i Bergen i lige tilfelde er stevnt og saggivet, men ved byefogdens d/en 21 Julij sistleeden ergangne fals Maals kiendelse er sam/m/e Vidne frie kiendt for Vidnesbyrd under det forum, men Citanten Hassel derimod paalagt at søge bem/el/te Vidne for Echanger Skibbreede til Vidnesbyrds Aflæggelse, saa kand vel det af Sing/neu/r Axel Nepstad indleverede Skrift lidet blive at Regardere paa sær siden Citanten Ved lovlig udfærdiget og for begge Parter Sc: Sr: Nepstad og Vidnet lovlig forkynte Stevne Maal har paatalet sin Rætt i denne tings Vidne Sag, i hvilken henseende og siden indstevnte Vidne Anne Jons datter herpaa tinget er tilstæde, saa fremsatte Comparenten de Qvestioner til hændes eedelige besvarelse som han/n/em fra Citanten er bleven tilstillet nemlig
1mo Om hun ikke tiener indstevnte Axel Nepstad og hvor længe hun har tient ham.
2do hvem det Var der overtalede Vidnet ikke at møde for bye tings Rætten i Bergen udi Citantens Sag, om det Var hændes Husbond eller nogen anden efter hands ordre
3tio Om hun ikke haver seet og formerket at Citanten haver skrevet for hændes hosbonde og tient ham udi adskillige ting i nogle Aar.
4to Om hun ikke tidt og ofte haver hæntet Citanten fra sit hiem efter Sing/neu/r Nepstads ordre saavel Morgen som Aften ja end og som/m/e tiider i umagtpaaliggende ting
5. Om ikke Citanten i særdeelished da Vidnet for nogle Aar siden Var bleven ueens med sin hosbonde, maatte opholde sig udi 4re dage i Nepstads Huus for at forfatte et Catelogus over den Leverance som Vidnet da af Huus meubler og andet maatte giøre til Sing/neu/r Nepstad.
6. Om Vidnet ikke i almindelighed er bekiendt og haver erfaret at hændes Hosbonde er særdeelis Vanskelig og trettekiær der for ringe bagateller søger Proces og Rættergang.
7. Om hun ikke tillige har erfaret at hand sielden uden dispute og Vidløftighed afbetaler hvad de som hannem tiener billig burde nyde og have fortient
8. Om hun ikke i særdeelished er bekiendt at en Vis Mæster Snidker af Bergen blev overtalt af hændes hosbonde for en tiid siden at giøre endeel Snedker Arbeyde paa hands Gaard Fyllingen men om ikke Manden da hand i nogle Uger havde været der og omsiider begierede at Viide hvad ham daglig i lønn skulle tilstaaes om hand nemlig Sing/neu/r Nepstad da ey allene bød ham en aldeelis utilstreckelig og for saadan Mand ubillig Lønn, mens end og da Snedkeren desaarsage maatte reyse fra Fyllingen om ikke Sing/neu/r Nepstad da indeholt hands Vertøy for at forcere ham til Arbeydetz fuldførelse og om sam/m/e endnu ikke er i Nepstads Værge beroende
Paa disse qvestioner Var det Comparenten paastoed Vidnetz Reelle Giensvar og Forklaring efter at Eeden af Lovbogen for hænde Var oplæst og anden Formaning
1755: 85
hænde af Rætten Var given om Sandhed at Vidne.
Axel Nepstad forlanget Rættens Kiendelse om Vidnet skal Vorde antaget imod hands indgivne Forsætt
Eragtet
Vidnet Anne Jonsdatter admitteres til Eedelig forklarings Aflæggelse til de qvestioner Citantens egen Sag er Vedkom/m/ende da hun der til lovlig Kald og Varsel har nødt, ligesom og hændes hosbonde Axel Nepstad til Vedermæhle er indkaldet sam/m/e at anhøre,
Saxe for Citanten Reserverede Paaancke over Rættens Kiendelse og ellers formeente at alle de fremsatte qvestioner Vare den hoved Sag Vedkom/m/ende som imellem Nepstad og hoved Citanten er verserende og altsaa paastoed Comparenten Vidnetz omstændelige Svar til enhver Post i sær og i des Mangel Reserverede alle Juris Reservanda.
Vidnet Anne Jonas datter fremlagde sit skriftlige Indlæg under 31 8ber sistleeden
Saxe ansaae det af Vidnet Anne Jonasdatter i Rette lagde skrift som aldeelis uduelig og Vanmægtig til at kunde passere for noget lovligt og skriftlig Vidnesbyrd og det for disse korte Aarsager, først at Vidnet ikke hverken kand læse Skrift eller skrive skrift for det 2det at hun selv persohnlig møder for Rætten til Vidnesbyrds Aflæg 3. At hun ikke befindes af den Stand og Condition som loven distingverer fra persohnlig Møding og tillader skriftlig Vidnesbyrd at fremsænde og 4. At det af hænde indleverede Skrift ind befatter allene en haaber Chicaner for Citanten og nogle smaae kolde inventioner om Sigtelsen i sig selv thi paastoed Comparenten kraftigst at Vidnet under Eed Specialiter bør besvare de ad protocollum dicterede qvestioner og det muntlig nu her for Rætten.
Vidnet sagde det hun hverken selv har skrevet eller kand læse det frem lagde, men dog at have været tilstæde, da det blev skrevet og detz Indhold her for Rætten tilstaar
Eragtet
Vidnet som persohnlig møder haver at besvare efter hændes Eed er aflagt, de qvestioner som Sagen er Vedkom/m/ende,
Vidnet Anne Jonasdatter efter at hænde behørig Formaning Var givet at vogte sig for Meen Eed og Eeden af Lovbogen for hænde var {aflagt} oplæst aflagde sin Corporlige Eed og forklarede til de fremsatte Qvestioner følgende. til 1ste qvestion svaret hun endnu tiener hos Axel Nepstad og har tient ham i 8 Aar til nest kom/m/ende Aars Paaske. Til 2. Qv: det var ingen som over talte hænde ey at møde ved tinget i Bergen i Hassels Sag da hun ey var i byen da Stevning blev forkyndt i byen da sam/m/e Stevning ey heller blev hænde forkyndt paa Fyllingen hvor hun Var, saa hverken hændes hosbonde \eller andre/ har overtalt hænde fra at møde for byetinget
1755: 85b
3tio Resp: hun har ofte seet Hassel at skrive i sin hosbondes Huus adskilligt men om det har Været alt for hændes Hosbonde eller andre Veed Vidnet ey at forklare
4to hun har ofte gaaet til Hassel efter sin hosbondes ordre for at hænte ham til at giøre Afreigning med hændes hosbonde, men ey kand erindre at hun i umagtpaaliggende ting har hæntet ham
5te Resp: hun kand erindre sig at Hassel Var i hændes Hosbondes Huus og opteignede de Meubler hændes hosbonde tilhørte men hvor mange dage det Var Hassel Var der erindrer Vidnet ikke, dog giorde Vidnet ey videre Leverance derefter da Meublerne blev i Huuset og af Vidnet styrt som tilforn.
6te Vidnet svarede det hun ey Veed noget om sin Hosbond uden at hand som andre Vil paastaae sin Rætt og ey har Forstand om Videre qvestionen indeholder.
7de Ey at have hørt at de som har tient eller arbeydet for ham har klaget de jo har faaet sin betalning
8de svarede ligesom udi det skriftlige forsætt den Post angaaende er tilført, som og at den omspurte Snedker i den tiid hand var i Arbeyde paa Fyllingen fick en og anden gang nogle Madvare og pænge men hvor meeget Viste Vidnet ikke, ey heller Veed om det Var fuld betalning for Arbeydet eller ikke da hand bortreyste, dog har hun hørt sin hosbonde skal have sagt at have 15 mrk til gode hos Snedkeren da hand reyste, ligesom og Vidnet Veed at endeel Vertøy blev efterstaaende paa Fyllingen hvor og sam/m/e endnu er staaende.
Saxe for Citanten under all lovlig forbeholdenhed for saavidt Vidnet udi sin Forklaring kunde findes enten Vaklende ustadig eller urigtig og derfor kunde Meritere Action i behøvende tilfelde begierede Tings Vidnet for denne Gang sluttet og snarest mueligt beskreven.
Nepstad havde ey Videre mod Tings Vidnetz expedition
Eragtet
Det *bevilger tings Vidnet Vorder udstædet og beskreven meddeelt efter Citantens forlangende
Derefter publiceret
Anne Helene Lems udgivne bøxelsæddel til Christian Christiansen Nesbøe paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Nesbøe dat: 12 Nov: 1755 med Rev: ej dat
2. Lisbet Olsdatter og Ole Klevelands udgivne bøxelsæddel til Johannes Andersen Indre Eide paa 11 3/5 Mark Smør og 4 8/15 Kande Malt i Gaarden Indre Eide dat: 24 Nov: 1755 med Rev:
1755: 86
D/en 25de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
Agotthe Sieursdatter afgangne Johannes Hansens med Laværge Christen Sieursen Indre Eides udstædde Skiøde til Iver Simensen Aschevig paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Aschevig dat: 25 Nov: vid: fol:
2. Hans Halversen Lies paa Myntlingen Anders Monsens Veigne bøxlet til Ole Monsen 13 1/2 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Yttre Hindenes dat: 25 Nov: 1755 med Rev:
3. Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Niels Hansen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Jordahl dat: 22 Maij 1755 med Rev: ej dat
Derefter blev paaraabt de indstevnte Sager
Lehns Manden Magne Esem anmelte det hand med muntlig Varsel efter Hr: Post Mæster Brøchers ordre til dette Ting Tiid og Stæd har ladet indkalde hands Leylænding Johannes Olsen Schaar for Resterende Landskyld i alt 12 rdr 5 sk tillige med Sagens foraarsagede Omkostningers Erstattning at betale efter Dom.
Den indstevnte Johannes Olsen mødte Vedtagende lovlig Varsel siigende det hand ey havde tilstæde sin Landskylds bog som var hos Jord Ejeren men ey kunde fragaae det hand jo Var meeget skyldig af Resterende Landskyld
Citanten loed indlevere sit skriftlige Indlæg hvorudi Var anført saavel for hvad Aar og hvor mange den indstevnte Var skyldig Landskyld samt at sam/m/e efter det afslag Ejeren havde giort endnu beløber 12 rdr 5 sk som er for 17 aars Landskyld og efter at sam/m/e for ham Var oplæst kunde hand ey noget derimod sige men Vedstoed dens Rigtighed i alle maader, undskyldende sig allene med sin yderlige Fattigdom ey at kunde hvor gierne hand Vilde udbetale den paasøgte Summa, da hand i mange Aar af gott folck har ombeedet gott folck at give sig Korn til at besaae sin Gaard med, og har nu ikke engang noget til dette Aars Skatters betalning, hvorfor hand til sin Ejeres Godhed og fremdeelis givende Moderation faaer lade det ankom/m/e og altsaa ey Videre til Indsigelse mod Søge Maalet havde at erindre,
Citanten udi sit Indlæg paastoed Dom.
Dom afsagt
Da den indstevnte Johannes Olsen Schaar ey kand benægte det hand jo til sin Jord Ejer H/err Post Mæster David Brøcher er skyldig den paastevnte Summa for Resterende 17 aars Landskyld fra 1738 aars begyndelse bereignet til 1754 Aars Udgang aarlig efter given Moderation {bereignet} 4 mrk 9 sk som for bemelte Aaringer beløber med en fierdeparts forhøyelse af Landskylden for det siste Aar 12 sk i alt til Sum/m/a 13 rdr 5 sk hvorpaa i all den tiid ey meere er betalt end 1 rdr og altsaa Rester 12 rdr 5 sk, Alt saa kiendes hermed for Rætt at den indstevnte ey allene bør betale Citanten den paastevnte Summa 12 rdr 5 sk men end og den/n/e foraarsagede Processes Omkostning som inbereignet Dom/m/ens Løsning beløber efter indgivne bereigning 2 rdr 1 mrk 2 sk som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.
1755: 86b
Fogden forlangede Sagen Contra Lars Fladeqval udsatt til næste ting for ved nye forelæggelse at indkalde hands Hustru Ingebor Hans Datter som til dette ting ey har faaet Varsel efter seeniste Rættens forelæggelse.
D/en 26 Nov: blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Magne Hinnes, Ole Echnes Mogns Indre Eide Magne Fyllingsnes og Tollev Indre Eides udgivne bøxelsæddel til Mons Monsen paa 12 8/36 Mark Smør 3 2/3 Kande Malt i Gaarden Yttre Eide dat: 26 Nov: 1755 med Rev: ej dat:
Og som ey fleere Sager efter Paaraab frem kom for Rætten blev de af Fogden fremlagde documenter til hands Reegenskabs belæg attesterede ligesom forrige Aar.
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 171 rdr: 5 mrk 15 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Arne Larsen Tofte 2. Hans Johannesen Yttre Hindenes 3. Jon Nielsen Wiche 4. Mons Olsen Otterstad 5. Johannes Johan/n/esen ibidem 6. Ole Nielsen Nøtvedt 7. Johannes Magnesen ibidem og 8. Knud {Aschildsen Farrestvedt} Larsen Nedre Herland
Mielde Skibb:
1755 d/en 28 Nov: blev Rætten til Almindelig Høste tings holdelse satt med Mielde Skibb: Almue paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
Og blev den sam/m/e {Kongl: Forord} StiftamtMands ordre oplæst som Ved Echanger Skibb:
Dernæst publiceret
1. Hans Christian Gartners bevilnings Seddel til Ole Olsen Ascheland paa en Nøste Grund og Skott til at henge en Not paa Waatle Grund hvorfor aarlig gives 8 sk dat: 23 8ber 1755.
2. Appollone S/a/l/ig/ Eversens udgivne fæstesæddel til Lars *Ellingsens Haue og Gaute Iversen Burcheland paa en Nøste Grund dat: 20 Nov: 1755
3. Johannes Olsens udgivne bøxelsæddel til Johannes Magnesen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 20 Kander Malt i Gaarden Søre Revem dat: 27 Nov: 1755 med Rev: ej dat.
4. H/err Sylovs udgivne bøxelsæddel til Lars Monsen Lone paa 1/2 Løb Smør 1 1/2 Mæle Malt i Gaarden Schaar dat: 27 Nov: 1755 med Rev:
D/en 29de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
1. Ragnilde Johannesdatter afg: Wintziens Pedersen Mæhles Encke med hændes Laværge Ole Johannesens udgivne Skiøde til Johannes Eliasen paa 1/2 Løb 6 Mark Smør 18 Kander Malt i Meele dat: 28 Nov: 1755 vide fol:
2. Michel Olsen Lars Olsen Schaar Johannes Olsen Gierstad Johan/n/es Gulichsen Gierstad og Ole Olsens udgivne Skiøde til Ole Olsen Søre Solberg paa 1 p/un/d 4 1/2 Mark Smør indbereignet Kiøberens egen part i Gaarden Søre Solberg dat: 28 Nov: 1755 vid: fol:
3. Consistorial Raad Gert Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Lars Ingebrictsen Kielland paa 18 Mark Smør 8 Kander Malt og 4 Kander Korn i Gaarden Kielland dat: 3 april 1755 med Rev:
4. Hr: Sylovs udgivne bøxelsæddel til Torres Torresen (Tørres Tørresen) paa 1/2 Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Yttre Brudvig dat: 17 Junij 1755 med Rev:
5. Niels Grimstad og Ellev Olsen Fities udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 1/2 Løb Smør 16 Kander Malt i Gaarden Grove dat: 10 Nov: 1755 med Rev:
6. Peder Bastesen Brestenslie og Lars Hansdahlens udgivne bøxel sæddel til Baste Bastesen paa 1 p/un/d Smør 16 K: M: indbereignet hands egen Part i Gaarden Søre Borge dat: 29 Nov: 1755 med Rev:
1755: 87
7. Opsidderne paa Nore og Søre Solberg deres fredlysning at ingen af omkring boende Gaarders beboere maa skiere Løng Vier eller baand paa deres tilhørende Udmarck eller i deres Skov dat: 29 Nov: 1755
Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten thi blev de sædvanlige af Fogden fremlagde documenter attesterede.
Restancen for dette Aars skatter beløber 72 rdr: 3 mrk 15 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1756 opnevnes 1. Johannes Olsen Gierstad 2. Mons Johansen Solberg 3. Lars Aadsen ibid: 4. Halsteen Hansdahl 5. Stephen Monsen Grove 6. Mons Aaseim 7. Erich Magnesen Anthun og 8. Erich Johannesen Haue.
Arne Skibb:
1755 d/en 1 Decbr: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Arne Skibb: i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd,
Da for dette Skibb: den sam/m/e Ordre af Deres Excellence Stifts befalings Manden blev publiceret som ved nestforrige Tinge.
Dernæst publiceret følgende.
1. Johan Christian Sæhuus udgivne Pante Obligation til Sr: Ole Rasch paa Capital 400 rdr dat: 28 Decbr: 1754 vid: fol: 523
2. Bente Kirstine Bendix datters Gavebrev paa sin halve hovedlod til Pigen Guri Olsdatter dat: 30 april 1754
3. Hillebrant Omsens udgivne Pante Obligation til H/err Etats Raad Thomas de Fine paa Capital 500 rdr dat: 17 Nov: 1755
4. Hendrich Anthon Cramers udgivne Pante Obligation til H/err Lyder Sinning paa Capital 30 rdr dat: 10 Junij 1754, fol: 524
5. Tollef Otthesens udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Anne S/a/l/ig/ Herman Friderich Siemers paa Capital 60 rdr lydende paa 2den prioritets forsickring dat: 5 7ber 1755
6. Elling Rasmusens Pante Obligation til sin Stivsønn Niels Olsen paa Capital 40 rdr dat: 3 8ber 1755 fol: 524.
7. Dorthe Carnelsche paa sin Mand Erich Nielsens Veigne udgivne Pante Obligation til Sing/neu/r Diedrich Nielsen paa Capital 160 rdr dat: 29 April 1755
8. Niels Erichsen Kiøstadius sin udgivne Pante Obligation til KorsKierkens Præster og Skolens Forstandere paa Capital 900 rdr dat: 8 Aug: 1755
9. Ole Ellingsen Beyers udgivne Pante Obligation til Sing/neu/r Jan Frochen (Frøchen) paa Capital 150 rdr dat: 4 Nov: 1755
10. Svend Svensens udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Garman paa Capital 80 rdr dat: 24 8ber 1755
11. Tosten Einersens udgivne Caution og skadesløs brev for sin Svoger Sven Svendsen til Sorenskriver Garman for nestbem/el/te Obligations Capital 80 rdr dat: 24 8ber 1755.
12. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Svend Svendsen paa en Huusegrund i Store Sandvigen 18 alen i længde og 8 i bredde dat: 9 8ber 1755.
13. Skiftebrev forrettet d/en 3 april 1755 paa Gaarden Mællingen efter Barbra Aamunsdatter vid: fol:
14. ditto paa Gaarden Bredsteen den 7 Aug: 1755 efter Marthe Andersdatter vid: fol:
1755: 87b
15. Skiftebrev paa Espelie efter Niels Olsen dat: 12 Maij 1755
16. ditto paa Herfindahl d/en 28 Julij 1755 efter Anne Knusdatter
17. ditto paa Hauchaas d/en 12 Maij 1755 efter Brithe Hansdatter
18. ditto paa Dahle d/en 6 Maij 1755 efter Ole Johannesen
19. ditto paa Biercheland d/en 2 April 1755 efter Jens Iversen
20. ditto paa Morvigen d/en 4 april 1755 efter Margrethe Tollefsdatter
21. ditto paa Sognstad d/en 19 april 1754 efter Anders Thomesen
Fogden Hr: Kam/m/eRaad Rasmus Smith gav tilkiende at hand til dette Ting Tiid og Stæd med skriftlig Stevning af 27 Sept: sistleeden haver ladet indkalde bonde Manden Helge Weaa formedelst udi sit Egteskab begangne Leyer Maal med Qvinde Men/n/isket Marithe Johan/n/es Datter Stamnes som siiges at Være hinanden i 3die Leed beslægtigede og i henseende Qvinde Men/n/isket Sorterer under Apostels Godtzetz jurisdiction paa Wos og der for sin Forseelse Vorder Actioneret er det der for at Helge Nielsen Weaa for denne Rætt bør lide Dom, til Veder Mæhle er og Qvinde Men/n/isket Marithe Stamnes med hændes Fader og Formynder Johannes Stamnes indkaldede for at giøre sin Forklaring hvor Vidt hun tilstaaer den forøvede Forseelse, samt hvor nær de hinanden er beslægtede.
Til den Ende producerede Fogden den skriftlige Stevning som med stevne Vidnernes Paateigning om dessens Forkyndelse er saaleedis lydende
Den indstevnte Helje Weaa tillige med den til Vedermæhle indkalte Marthe Johannes Datter Stamnes mødte begge vedtagende lovlig Varsel
Helge Nielsen Weaae efter egen tilstaaelse sagde at Være gift med sin gamle og svage Hustrue Anne Nielsdatter og i sam/m/e Egteskab besvangred Marthe Johannesdatter Stamnes som er sig i 3die Leed beslægtiget, hvilcken sin Daarlighed hand høylig fortryder og angrer, og som hands gamle og skrøbelige Kone Vil tage ham til gode den forseelse hand i sit Egteskab har beganget haaber hand Rætten i mildeste Maader døm/m/er paa hands øvrige forseelse.
Den til Veder Mæhle indstevnte Marthe Johannes Datter tilstoed saavel at Være af den indstevnte Helge Veaa besvangret som og at Være ham i 3die Leed beslægtiget, og som hændes Fader Johannes Fader og Var tilstæde bevidnede hand om Leyer Maals begiengernes Slegtskab til hinanden at det saaleedis forholdt sig
1755: 88
nemlig at hændes Farfader og hands nemlig Helge Weaas Mor Moder var Søskende med hinanden, og alle saa disse at Være hin anden i 3die lige Leed beslægtigede.
Fogden fremlagde den over Helge Weaas boe holte Registrations og Vurderings Forrettning passeret d/en 2 Sept: sistleeden og af Deres Excellence Hr: Stiftbefalings Mand V: Cicignon d/en 19 Nov: approberet, hvorefter erfares at naar Gielden er decourteret bliver allene efter at hands Hustrues hovedLod tillige er frareignet den Summa 6 rdr 5 mrk 8 sk, hvorfor Fogden giorde følgende Paastand at bem/el/te Helje Nielsen Weaa Vorder straffet i følge Lovens 6 bogs 13 Cap: 13 art: samt i Mangel af de til fulde Leyermaals bøders betalning at straffen for han/n/em prolongeres.
Den indstevnte Helje Weaae beklagede sig storlig det hand som en jordbrugende Mand høylig Vil finde sig betynget i fald hand maae forlade sin gamle og svage Hustrue der ingen Hielp kand faae i hands fraværelse til hændes Leve Ophold, da hun ey fleere tienere haver end hver 8de dag en tieniste Pige, som ey kand giøre hænde den tieniste hun behøver da hun den største tiid for Alder og Svaghed maae holde Ved Sængen. indlader altsaa til Rættens Skiøn Sagen under Dom.
Marthe Johannes datter sagde allereede for sit Værneting at Være Actioneret, hvorfor hun fra Rætten blev demitteret
Eragtet
Sagen optages til doms til førstkom/m/ende Onsdag d/en 3die Decbr:
Publiceret
Johannes Nielsen Mieldem og Niels Johannesen Arnetvedts udgivne bøxelsæddel til Helge Johannesen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Mieldem dat: 1 Decbr: 1755 med Rev: ej dat
D/en 2den ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
De Kongl/ig Skifte Com/m/issarier udi afg: H/err Obriste Lieutnant von der Veldes Sterboe Hr: Comandeur Capitaine Ferry og H/err Justitz Raad Bagers med øvrige Sterboeds Arvingers udgivne Skiøde til Frue Sophie von de Velde afg: Major S/a/l/ig/ Berent Frochens (Frøchens) efterladte Encke paa Gaarderne Øfreide med Ervigen, Selvigen og Jordahlen med tilhørende Inventariis dat: 19 Sept: 1755 vid: fol: 525 og 526
2. Marthe Nielsdatter Schreyen med Laværge og øvrige hændes børn deres Skiøde til Besse Tørresen paa 1/2 Løb Smør i Schreyen dat: 2 Decbr: 1755 vid: 526
3. Anders Veset Ole Rosetter (Røsetter) og Hans Blindems udgivne Skiøde til Ole Monsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 1/2 Mæle Malt i Gaarden Hauchaas dat: 1 Decbr: 1755 ej: fol:
1755: 88b
4. Ole Monsen Hauchaas sin udstædde Pante Obligation til Værgerne for sine Stivbørn Sc: Anders Veseth Ole Rosetter og Hans Blindem paa Capital 26 rdr dat: 2 Decbr: 1755 ej: fol: 526
5. Ole Jensen Ullesetter med fleere hands børn skiøder til Berge Aamundsen 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Ullesetter dat: 2 Decbr: 1755
6. Berge Halsteensen Jordahl og Ole Halsteensen Aalmaas paa deres afdøde Søsters børns Veigne udgivne Skiøde til de umyndiges Fader Niels Stephensen Rolland paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Rolland dat: 2 Decbr: 1755
7. Mons Larsen Myhrdahls udgivne Pante Obligation til Hans Iversen Molcheraaen paa Capital 40 rdr dat: 2 Decbr: 1755
8. Ole Danielsen Seims udgivne Pante Obligation til Aad Iversen Indre Arne paa Capital 20 rdr dat: 2 Decbr: 1755
9. Jomfrue Inger Lucie Mørch med Curator H/err Sinnings udgivne bøxelsæddel til Lars Bessesen paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud i Gaarden Indre Arne dat: 15 Nov: 1755
10. ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Aamund Rasmusen paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud i ditto Gaar ej dat:
D/en 3die ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Hvorda udi Sagen paa Justitiens Veigne indstevnt
af Kam/m/eRaad og Foged Smith følgende blev
Dømt og afsagt!
Da den indstevnte Helje Nielsen Weaa efter egen Tilstaaelse har udi sit Egteskab begaaet Leyer Maal med Qvinde Mennisket Marthe Johannesdatter Stamnes som i 3die lige Leed er ham beslægtiget og med hænde avlet barn, bliver hand for saadan sin begangne Forseelse og ublue Omgiengelse med bem/el/te sit næst søskende barn i Følge Lovens 6te bogs 13 Cap: 13 art: tilfunden og hendømt at arbeyde i Bergens Fæstning 2de Aar samt desuden Tiiden Ved Arbeyde sam/m/estæds at Vorde prolongeret indtil det manglende af hands doble Leyer Maals bøder i følge Forordning af 6 Decbr: 1743 bliVer forsoned, siden den indstevnte efter den i Rette lagde Registrations Forrettnings Udviis ey formaar Videre derpaa at betale end hvis hands Hovedlod som er 6 rdr 5 mrk 8 sk kand tilstrecke, som altsaa henfalder til deres \Kongl/ig / Maj/este/ts Casse Hvilcket alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør efter kom/m/es og udreedes under Adfærd efter Loven.
Efter tilspørsel til Helge Nielsen Veaae sagde hand uden Videre Apell for Laugtinget Ville allerunderdanigst ansøge om deres Maj/este/ts Naade til Moderation i straffen, og ved sam/m/e sin Suppliqve forestille sine trængende Omstændigheder.
Assessor Brøchers udgivne bøxelsæddel til Helge Knudsen paa 1/2 Løb Smør 1/2 huud i Gaarden Haarvigen dat: 24 febr: 1755
1755: 89
Fleere Sager til dette ting fremkom ey udi Rette
Fogden frem lagde de sædvanlige documenter til Attestation som ligesom forrige Aar blev besvaret, allene at Helge Weaae er tildømt at udreede sine dobble Leyer Maals bøder.
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 129 rdr 4 mrk 3 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1756 opnevnes 1. Niels Michelsen Romsloe 2. Niels Romsloe 3. Ole Yttre Sognstad 4. Niels Jensen Taqvam 5. Ole Jonsen Morvigen 6. {Mons Tel} Johannes Monsen Tellevigen 7. Lars Toft og 8. Lars Espelie. som alle tilsiiges betiimelig at indfinde sig for at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed.
Udi Sagen indstevnt af Niels Pedersen Henne Contra Hans Monsen blev efter Parternes Concence i dette Laug Rættes nerVærelse og paa Arne Skibbreedes Tingstæd hvor Sagen til Doms afsiigelse Var optaget følgende
Dom afsagt.
Ved skriftlig Stevne Maal under 11 april 1753 haver Citanten Niels Pedersen Henne indstevnt sin forrige Hosbond Hans Monsen til Som/m/ertinget holdet med Schiolds Skibbreede d/en 7 Maij ej. an: for den Resterende Lønn 5 rdr ham endnu tilkom for det Aaret tilforn aflagde Som/m/er Arbeyde paa bem/el/te Hans Monsens brugende Gaard Soleim, som og for differerende 8 sk ham ey ved sin Fratrædelse af hands tieniste er Vorden gotgiort i alt beløbende til den Summa 5 rdr 8 sk. Mod bem/el/te Søge Maal har den indstevnte under den gandske procedur ey havt ringeste benægtelse men stædse Ved adskillige forlangte Udsættelser og mislige Contra Stævningers Forkyndelse allene prolongeret Sagen til den 1ste 8ber inde værende Aar 1755, da bem/el/te hands Contra Stevning omsiider som lovlig forkyndt blev admittered, efter sam/m/e Vorder Hoved Citanten sigtet, som den der i hands Værende Tieniste skal have bedervet og omkom/m/et Contra Citantens tilhørte Gaards Hæst, hvilcket hand deels Ved indstevnte og afhørte Vidner deels ved en fremlagt Attest under Nat Mandens Navn dat: 26 Maij h: a: har søgt at overtyde Citanten, for derefter i følge sin sluttelig giorde Irette settelse at nyde den døde Hæstes Værd med 27 rdr samt Erstattning for Processens Omkostning efter indgivne bereigning anført med 12 rdr 2 sk. Naar alt saa denne Contra Citantens Sigtelse Ved de afhørte Vidners aflagde Forklaring examineres, da bliver Citanten ey Videre overtydet end engang at have sam/m/e Aars Som/m/ertiid læsset for meeget Høe paa en Slæde som den omtvistede Hæst ey kunde uden et lidet støcke træcke paa Veye til Høe Laden, hvorfor Citanten uden at forcere Hæsten med Hug eller Prygl at træcke Læsset længere, spændte bem/el/te hæst fra Slæden, og bragte ham i UdMarken, hvorfra den siden er ind gaaet i et faare huus og derudi Dagen der efter blev død funden, men da Vidnernes forklaring ey derudi er overeenstem/m/ende det Citanten forhen har
1755: 89b
truet med at Ville bederve eller omkom/m/e Hæsten, eller nogen sinde har seet Citanten enten med noget skadelig instrument eller \paa/ ulovlig Maade har ilde medhandlet eller brugt sam/m/e hæst, kand den Skade Contra Citanten paa søger at have lidt Ved at hæsten er Crepered ey væntes af Citanten at Vorde oprettet efter saadan utilstreckelig Attest og giorde Paastand, hvorfor Citanten som ey Ved lovlig beviis er imputered saadan Voldsom Gierning at have øvet mod den omtvistede Hæst /: der ligesaa snart af anden paakom/m/ende Svaghed kand Være styrtet, Vorder herved for Contra Citantens Sigtelse frie kiendt. Derimod bør Hans Monsen som til denne tiid ey har betalt Citanten sin tiener Niels Pedersens Lønn, men sam/m/e mod Lov inde holdt, ey allene betale bem/el/te paastevnte Lønn samt Videre Resterende med 5 rdr 8 sk men end og erstatte ham de foraarsagede Processes Omkostninger som Contra Citanten Ved unøttige Opsættelser og inventioner har forøget med 6 rdr ubereignet Dommens Løsning, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.
Udi Sagen indstevnt af Elisabeth Gilbertsdatter Gorden
Contra Margrethe Axelsdatter og Jonas Rasmusen
bliver efter Parternes Samtøcke at anhøre dom paa
Arne Skibbreedes Tingstæd følgende
Dom afsagt!
Ved Stevne Maal under 12 Sept: 1753 haver Elisabeth Gilberts Datter Gorden ey allene ladet indstevne Margrethe Axelsdatter afg: Johannes Ved broen hands Efter leVerske, som den der ey har Vildet fuldbyrde det sluttede Kiøb om Citantindens til hænde solte Vaan huus beliggende i Bergen lige over Appoteqver haven for hvilcket efter Accord skulle gives 50 rdr, men end og bem/el/te hændes Sviger Sønn Jonas Rasmusen som en for begge at tilsvare ermelte paasøgte Kiøbe Summa med Rente fra Forfalds Tiiden Micheli sam/m/e Aar tillige med Processens Omkostning. Til dette Søgemaal at Legitimere har Citantinden producered det for Bergens bye ting erhvervede Tings Vidne begyndt d/en 21 Maij sam/m/e Aar, hvorved paa Citantindens Siide oplyses det bem/el/te Huus Virkelig er solt til den indstevnte i paahør og Nerværelse af den Kiøbendes Laværge Rasmus Bertelsen som og den selgendes 2de Søskende, hvortil og dette kom/m/er
1755: 90
det brandt Directeur Lorentz Petersen som et indkaldet Vidne tillige tilstaaer om Kiøbetz Sluttning at have faaet Com/m/unication Ved det hand af den indstevnte blev anmodet at skrive Skiødet paa bem/el/te huus som hun selv skulde bekoste, ligeleedis har Citantinden og fremlagt den udi Stevningen paaberaabte beskickelse af 30 Maij ej: anni hvor udi den indstevnte betydes at see heller Sagen i Mindelighed end Ved Rættergang afgiort for at forekom/m/e bekostning paa begge Siider, Men da intet uden benægtelse af den indstevnte og hændes Sviger Sønn Jonas Rasmusen til beskickelsen er skeed som og imedens Sagen er Ventilered, har Citantinden Ved skriftlig deduction af 4 Mai sistleeden Aar 1754 sluttet Sagen til Doms med Paastand saa vel da som siden om Erstattning for Processens i bragte Omkostning. Mod dette Søge Maal har saavel den indstevnte Margrethe Axelsdatter ved sin udtagne Contra Stevning som ey førend sistleeden Aars Høsteting blev incam/m/inered benægtet Søgemaalet, som og Jonas Rasmusen baade Ved Indlæg af 3 Maij 1754 fra Sagen excipered sig, som og Ved Contra Stevning som først seeniste Rættes dag dette Aar frem kom i Rætte paa staaet Satisfaction for paaførte Processes Omkostningen siden hand uskyldig i Sagen er indraget og hvis Ejendeele er forlængst Separerede fra sin Sviger Moders fellisskab, hvilcket hand Ved et paaberaabt Skiøde og Videre Annectered Extract af et efter hands afdøde Sviger Fader passeret Skiftebrev har holdt fornøden at illustrere, hvorefter da begge de indstevnte Ved skriftlig Indlæg omsiider Slutter Sagen til Doms paa deres Siide.
Efter saadan Sagens beskaffenhed og Parternes frem lagde beviis, bliver dette unægtelig at jo den indstevnte Margrethe Axelsdatter har muntlig Ved haanreckning sluttet et fast Kiøb om Citantindens Huus, for hvilcket efter Accord skulle præsteres 6 Maaneder fra den tiid Kiøbet Var sluttet den Summa 50 rdr:, hvilcket saa vel Ved de for bye tinget førte Vidner som og Ved brandt Directeur Petersens aflagde forklaring til fulde er beviist, saa den af Jonas Rasmusen anførte Undskyldning om indstevnte sin Sviger Moders Vandkundighed og fattigdom ey kand befrie hænde fra at Vedblive den Contract, som efter Lovens 5 bogs 1 Cap: 1 art: bør efterkom/m/es; Men hvad den sigtede Jonas Rasmusen angaar, da i hvorvel hand i Sagen har meleret sig ved Giensvar til beskickelsen paa sin Sviger Moders Veigne, kand hand dog ikke som \den der/ fra Sagen har excipered sig og hvercken Været til stæde Ved Kiøbetz Sluttning, mindre som Cautionist for Kiøbe Summen erklæret sig at Ville betale sam/m/e eller in Subsidio svare for det manglende, til pligtes at betale for sin Sviger Moder det hun til Citantinden er og bliver skyldig, allene paa det fundamente, Citantinden paastaaer, at have taget til huusværelse og Logemente bem/el/te sin Sviger Moder som efter Lovens 5te bogs 1 Cap: 9 art: ey har oprettet saadan Contract med ham hvorefter hand efter Citantindens Sigtelse burde efter
1755: 90b
nestfølgende 12 art: betale hændes Gield.
Thi kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at den indstevnte Margrethe Axelsdatter allene bør i følge Lov\s 5 bogs/ og allegerede Capituls 1ste art: efterkom/m/e sin Kiøbe Contract og til Citantinden betale den accorderede Kiøbe Summa med 50 rdr samt Renter 5 p/ro C/en/to af bem/el/te Capital bereignet fra Micheli Aar 1753 til betalning skeer, samt tillige erstatte hænde de saa vel for bye tinget i Bergen som for denne Rætt foraarsagede Processes Omkostninger med 12 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven. I det øvrige henfalder Jonas Rasmusens Paastand om erstattning for Processes Omkostning, som den der har Ved sin raadførsel og giensvar paa beskickelsen tilført Citantinden og sin Sviger Moder denne Vidløftige Sags Omkostning og selv sam/m/e paa sin siide foraarsaget.