1754
1754: 1
In Nomine Jesu.
Som/m/ertingene for Aar 1754
[Sartor Skibbreede]
1754 d/en 30te April blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse
satt med Sartors Skibbreedes Almue paa Tingstædet Tøsøen
i overværelse af deres
Kongl/ig Maj/este/ts Foged H/er/r Kam/m/eRaad Smithes FuldMægtig Sing/neu/r
Bildsøe og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes
Mænd hvis Navne udi
forrige Aars Protocoll fol: 308 er indførte og ere følgende. 1.
Iver Rasmusen Bielcherøen, 2. Hans Michelsen Bache, 3. Peder Andersen
ibidem, 4. Michel Larsen
Schoge 5. Niels Olsen Nordeide, 6. Erich Stephensen Agotnes 7. Mons Knapschog
og 8. Anders Olsen Waage som alle Ved attester fra Laug Manden H/err
Justitz Raad Bager beviiste at Være antagne som Laug Rættes Mænd
til Eed,
Og blev derefter de fremlagde Forordninger og videre Øvrigheds befalinger
publicerede som følger.
1. Forordning angaaende Fiskerierne og fiskehandelen Nordenfiels i Norge samt
hvorleedis med fiskens Virkning, tilberedning og Saltning skal forholdes dat:
12 Sep: 1753.
2. Deres Excellence H/er/r StiftsbefalingsMand von Cicignons ordre til Fogden
H/er/r Kam/m/eRaad Smith at lade efter lyse om en Svensk undvigt Persohn
navnlig Anders Nielsen der har Været medvider og heeler ved et begangne
Tyverie paa Gaarden Gierpen ved Scheen. dat: 14 Martij 1754.
3. Ligeleedes H/err StiftambtMandens ordre til Fogden at efterlyse de 3de fra
Bergens Manufactuur Huus undvigte Persohner Sc: Ole Jørgensen Brynild
Joensen den 3die foregives at Være fra Stavanger liden af Væxt dat:
26 april 1754
4. ditto StiftambtMandens ordre til Fogden at eftersøge Ingebricht Siversen
Sparringen fra Ringbøe Præstegield udi Guldbransdahlen som er en
huusmand og
undvigt med Qvinde Men/n/isket Kari Bronjelsdatter dat: 4 Decbr: *1754 (1753)
5. Kongl/ig Allernaadigst Forordning angaaende Forbud paa brændeveeds
Udførsel fra Norge til frem/m/ede Stæder dat: 22 Jan: 1754.
6. H/err StiftsbefalingsMand Cicignons ordre til Fogden at Repartere paa dette
Fogderie 135 rdr 5 mrk 14 sk til de Svage Men/n/iskers indlem/m/elses
bekostning som ey har havt enten til 1ste eller anden termins bekostning noget
selv at betale og for dem alle beløber den Summa 602 rdr 5 mrk 14 sk
dat: 10 April
1754
7. Hans Ravels freedlysning at ingen maae gaae over Ager og Eng paa Gaarden
Dahleide men blive Ved den anden Vey uden for Gierdet dat: 29 April
1754. vide fol: 486
8. Jan Raverts Odels og Pænge Mangels Lysning til 1/3 Part i Gaarden Humelsund
som nu beboes af Erich Peersen dat: 10 April 1754 og ordlydende i
Publications Protocollen fol: indført
9. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Sæhle d/en 28 Aug: *1754 (1753) efter
afg/angne Anne Olsdatter vid: fol:
10. ditto Skiftebrev paa Gaarden Kaabeltvedt dat: 10 Sept: 1753 efter afg/angne
Elling Knudsen vid: fol:
11. Hans Ravels udgivne Pante Obligation til Sorenskriver Johan Garman paa Capital
200 rdr dat: 29 Decbr: 1753 vid: fol:
Inden Rætten aflagde LehnsManden Knud Tøsøen sin allerunderdanigste
Lehns Mands Eed efter den fremlagde formular den hand og under skrev.
12. Iver Larsen Bache Paul Schoge og Carsten Bielcherøens udgivne Skiøde
til Hans Michelsen Bache paa 36 Mark fisk i Gaarden Bache dat: 30 april
1754 vide fol: 486
13. Paul Hansen Schoges udgivne Skiøde til Knud Larsen Telle paa 9 Mark
fisk i Gaarden Telle dat: Bergen d/en 5 Decbr: 1753 vid: fol: 486.
14. Lars Iversen Trellevig og Hans Michelsen Bache paa deres Myntlingers Veigne
udgivne bøxelsæddel til Halver Nielsen paa 9 Mark Smør 3
Kander
Malt i Gaarden Tøsøen dat: 30 april 1754 med Rev: ej dat.
15. Jens Olsen Vindeneses udgivne bøxelsæddel til Niels Erichsen
Laachøen paa ½ Vog fisk i Gaarden Angeltvedt dat: 30 April 1754
med Rev:
16. Peder Knapschog og Engel Olsen Laachøens udgivne bøxelsæddel
til Diedrich Andersen paa 42 Mark fisk i Gaarden Laachøen dat: 30 April
1754 med
Rev: ej dat
17. Hans Algerøen Jens Sechestad Hans Landeraa Mons Algerøen og
Ole Olsen Eide deres udgivne bøxelsæddel til Engel Olsen paa ½
Vog fisk i Gaarden
Landeraae dat: 30 april 1754 med Rev: ej dat.
1754: 1b
Derefter blev de fra sistleeden Aars Høsteting opsatte og udsatte Sager
paarabte
Knud Larsen Telle efter forrige tiltale Contra Peder Olsen Midtvedt, {og} det
forelagde og til fals Maal mulcterede Vidne Ole Grimsen Midtvedt mødte
efter
Rættens forelæggelse til dette ting vedtagende lovlig at være
som Vidne indkaldet atter til dette Ting, ligesom og Parterne Knud Larsen Telle
og Peder Olsen
Midtvedt mødte for Rætten,
Peder Olsen Midtvedt anmelte det hand med Contra Stevning har indkaldet Knud
Larsen Telle at anhøre følgende Vidner Ole Grimsen Midtvedt, Niels
Olsen
Nipen, Hans Kaaresen Telle, Kari Ulvesdatter Telle som er Mons Willumsen Telles
Hustrue, Johanne Michelsdatter Telle som er Johannes Jacobsen Telles Kone,
ligesom og indvarslet til VederMehle den lille Botille Diedrichsdatter at forklare
hvorfor hun er gaaet af sin Stiffaders Huus, samtlige Vidner at udsiige hvad
de om
Citanten Knud Telles Adfærd mod sin datter er Vidende og Videre om denne
Sags beskaffenhed,
De ovenmelte Vidner som under lovens falsMaal er indkalte mødte alle
Vedtagende lovlig at Være stevnt.
Knud Larsen Telle forlanget Stevne Vidnerne fremkalte til at afhiemle dette
Stevne Maal,
Anders Olsen Hagenes og Jens Christensen tienende hos Lehns Manden Knud Tøsøen
fremstode og efter aflagd Eed forklarede det de med lovlig Varsel har
indkaldet Citanten Knud Telle til at anhøre de anførte og mødende
Vidner som Peder Olsen Midtvedt har udi den Sag med Contra Stevning indkaldet,
og har de
mundtlig ankyndiget Stevningen for Knud Telle i hands eget Paahør, og
for hands boepel, at anhøre af Vidnerne den Adfærd Citanten Knud
Telle har brugt mod sin
datter Botelle Diedrichsdatter den tiid hun var hos ham. Og derefter at lide
dom med Erstattning for Processens Omkostning
Peder Olsen Midtvedt forlanget de indstevnte og mødende Vidner afhørte
Det første Vidne Ole Grimsen Midtvedt som efter forelæggelse mødte
frem stoed og efter behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for
MeenEed
aflagde sin Eed at Ville Vidne sin Sandhed, og derefter først paa Citanten
Knud Telles frem satte qvestioner svarede følgende 1. {hvorleedes} tilspurte
Knud Telle
Vidnet hvor leedis hands \Stiv/datter Botelle Diedrichsdatter saae ud da hun
forloed Citanten og kom til Vidnet i Aaret 1752, Resp: hun nemlig Botele saae
meeget
elendig ud da hun baade var hungrig og nesten Nøgen uden Skoe uden trøye
og intet paa hovedet, da barnet havde lagt 2 døger ude paa Marken af
frøgt for ey at
kom/m/e til sin Stivfader 2do tilspurte Vidnet om barnet sagde af hvad Aarsag
hun havde gaaet fra hands Huus og hvorleedis hand havde medhandlet hænde
samt
om hun havde lidet hunger eller anden haard Medfart, Vidnet svarede at Barnet
sagde hun ingenlunde Vilde eller kunde kom/m/e til sin Stiffader Knud Telles
Huus
fordi hendes Stiffader ilde medhandlet hænde med hug og Slag, samt leed
hunger og fick lidet Klær, og har Vidnet selv seed at Citanten har haardraget
bem/el/te sin
Stivdatter noget for den tiid barnet gick fra ham, da hand droeg barnet over
2de dørstocker efter haaret, og da hand havde slippet hænde den
gang af haaret, toeg
hand atter barnet i haaret og toeg hænde ind i Stuen og luckede dørren
igien, 3. Citanten tilspurte Vidnet om Peder Olsen Midtvedt kom til ham efter
barnet, Vidnet
svarede Ney, men barnet forlanged at fare til sin formynder Niels Torgiersen
Selstøe, som bad Vidnetz Kone at barnet maatte hensættes til nermeste
Mand, som
hænde Vilde antage, end videre blev Vidnet tilspurt hvorlænge barnet
Var hos Vidnet Resp: fra en Mandag til paafølgende Løverdag, da
imidlertiid Stivfaderen ey
lod spørge efter barnet skiønt Vidnet boer bøe og bøe
i Nerværelse med ham. Citanten Knud Telle havde efter tilspørsel
ey at tilspørge Vidnet. Contra Citanten
Peder Olsen Midtvedt tilspurte dette Vidne 1mo hvorleedis hand har seed Knud
Telle har medhandlet sin Hustrue som er barnetz Moder kort forinden barnet gick
ud af huuset, Vidnet svarede hand saae at barnetz Moder midt paa Natten stod
paa Gulvet med udslaget haar og græd beklagende sig for Vidnet at hændes
Mand
havde slaget hænde i hovedet, og sagde Vidnet det Knud Telle altiid har
Været streng i sit huus saavel imod sine Koner som og dette barn, 2do
tilspurte Contra
Citanten Vidnet om Vidnets Hustrue ey selv efter hændes Formynderes forlangende
bad Contra Citanten at antage barnet til forsvar siden barnet ingenlunde turde
eller Vilde gaae til bage til Stiffaderen Knud Telle, Resp: Jo 3tio Om Vidnet
ey Veed at barnet først reyste til sin Værge og Farbroder Niels
Selstøel og af ham fick
lov at følge Contra Citanten, Resp: Vidnet Vidste det til
1754: 2
fulde at formynderen gav Contra Citanten lov at tage barnet med sig for at hen
sætte det til skickelige folck.
2det Vidne Niels Olsen Nipen efter aflagd Eed forklarede det hand har hørt
Citanten Knud Telle for den tiid barnet gick fra ham at have ilde med Slag
overfaldet hænde i Vreede og Ubesindighed saa længe til hand kunde
gaae op og ned fra Søen et halv qvarters tiid, og det for ingen anden
Aarsag end barnet spurte
sin Stiffader hvor hændes Moder Var, som og Stivfaderen foregav at have
slaget hænde for og hørte Vidnet barnet meeget raabte og skreg
samt bad for sig, ligesom
og Vidnet har seed at barnet Botelle stedse har gaaet forrevet og slit i Klær
og lidet Nød for Mad, saa barnet ingenlunde kunde være eller blive
hos sin Stivfader, og
veed Vidnet ey hvad som skeede da barnet gick af Citantens huus og kom til det
forrige Vidne
3die Vidne Hans Kaaresen Telle efter aflagd Eed forklarede det Vidnet stædse
har seed Botele Diedrichs datter at have gaaed usel og slet i Klær i den
tiid
hun var hiem/m/e, som og 2de gange at have seed at Knud Telle har slaget bemelte
sin datter den første gang da barnet læset Møg paa en slæde
kom Citanten og
sloeg barnet med en rogne kiep saa at hun falt ned til Jorden, den anden gang
kom Knud Telle af sit huus og drog datteren for sig og med Nævehug sloeg
barnet i
ryggen som derover 2de gange faldt ned paa Veyen førend de kom til Løen,
og idelig sloeg hænde imidlertiid, fordi Stivfaderen beskylte Stifdatteren
at have
bortkastet en tuster, som dog i Laen af ham nemlig Stiffaderen blev funden,
og har Vidnet iidelig hørt at barnet har beklaget sig for haard Medfart
af sin Stivfader,
hvorudi Moderen og Var nesten ligesaa haard, lige saa har Vidnet seed det Citanten
nogle dage forinden hun gick bort har taget sin Stif datter ud til et Vand under
Telle gaard beliggende men ey veed hvad hand havde i sinde Videre dermed, Videre
havde Parterne dette Vidne ey at tilspørge {Vidnet} om.
4de Vidne Kari Ulvesdatter efter aflagd Eed forklarede det hun har seed at Botele
Diedrichs datter da hun var hos sin Stiffader gick saa ussel i Klær at
hun
med forrevne Skoe og Strømper har gaaed Vinters tiid i snee og frost
saa Vandet har gaaet igiennem Skoene, har og som forrige Vidne seed Citanten
slaae datteren
med en Kiep da hun læssede Møg som Var sam/m/e Aar hun gick bort,
og har Vidnet hørt det Citanten engang har spendt barnet i stuen fordi
hand sagde hun havde
sulcket et brev for ham, da barnet løb ud grædende, da Stivfaderen
toeg hænd ind igien, desuden har Vidnet ofte hørt barnet klage
over ey at faae Mad nok, som og
seed hun har gaaet usel klæd, og har Vidnet og seed barnet at være
blaae slagen i Ansigtet men Veed ey hvor hun det har faaet, dog maae Vidnet
Vist slutte at
Stiffaderens haarde Medfart har forvoldet at barnet har gaaet bort af forældrenes
Huus, desuden har faderen beskylt barnet for Tyverie som Vidnet aldrig har
fornem/m/et noget, til dette Vidne blev ey heller af Parterne Videre tilspurt
5te Vidne Johanne Michelsdatter fremstod og efter aflagd Eed forklarede det
Knud Telle ofte og mange gang har slaget sin Stifdatter men i sær 1. da
barnet
bar 2de Vandbøtter paa Agslerne sloeg hand hænde med haanden imellem
Skuldrene saa at Vandbøtterne faldt ned og barnet faldt Næsegruus
til Jorden, og
dernæst nogen tiid efter Veed Vidnet og at bem/el/te Knud Telle kom i
hændes og Mands Stue efter sin Stivdatter og toeg fatt paa hænde
med hug og slag fra den
eene Veg i stuen til den anden forinden barnet fick sige sit Ærinde at
Ville laane en Grind til sin Moder at Væve noget udi, desuden har Vidnet
erfaret at barnet Var
ilde røgtet, og slett og ringe klæd, samt og at have hørt
barnet ofte klaget over ey at have faaet Mad til Nødtorft, og som dette
Vidne desuden {dagen som hun} har
erfaret, at barnet Var frøgtsom for sin Stiffaders haarde Medfart, løb
det bort fra ham til hændes Grandes barn, hvor da Knud Telle med et flettet
Riis i haanden kom
og ledte efter barnet med bulder og Vreede løb barnet ud paa Marken og
skiulte sig under en ager Reen
1754: 2b
hvor efter Knud Telle gick til alle og trude den Pige som tiener hos Niels Nielsen
Telle at sige hvor hands datter Var, men da bem/el/te Pige foregav at have seed
en
saadan Pige som hands datter Var at gaae Vest i Marken hvor hand ey fandt datteren
blev hand saa vreed paa tieniste Pigen det hand sloeg hænde i Ansigtet,
imidlertiid skiulte Botelle Diedrichs datter sig af frøgt for sin Faders
Vreede fra Løverdagen til Mandag, da barnet løb til Ole Midtvedt
gandske udhungred og slett,
desuden har Vidnet hørt det Knud Telles Kone har beklaget sig for haard
Medfart af Citanten hændes Mand som have slidt og revet hænde, saa
hun bad Vidnet
laane sig huus som og Vidnet accorderede hænde, og passered dette ved
de tiider barnet løb bort fra sin Stiv fader, saa Vidnet ey kand andet
troe eller tæncke end
barnet jo høylig har været nød til at forlade sin Stiv fader
som saa haart medhandlet hænde
Botelle Diedrichs datter som til Vedermæhle indkaldet, beklaget sig over
sin Stiffaders haarde Medfart der med hug og slag ofte uforskylt havde handlet
ilde med
hænde, ved at haar træcke hænde, og slaae hænde med
Knøtte Næve og Kiep, har og ofte savnet nødtørftig
Ophold, samt og ey faaet de fornødne Klær hun
behøved ey heller det mindste til Lønn for sin tieniste, hvilcket
alt har været Aarsag hvorfor hun har gaaet fra sin Stiffaders Huus og
søgt hen til sin Værge med begier
det hand Vilde see hende hensatt til skickelige folck hvor hun kunde være
i Sickerhed og faae sit Ophold for sin tieniste, ligesom og Botele sagde det
ingen har
forlocket eller forført hænde at Gaae bort fra sin Stiffader men
allene af frøgt for sin Faders onde og haarde Medfart har hun Været
nød hertil, ligesom og Ved at
høre sin Faders trudsel at slaae hænde naar hand fandt hænde
ved blev aldeelis ey at kom/m/e til bage, End videre blev hænde tilspurdt
hvad Alder hun havde og om
hun begynte at lære noget af sin Christendom, hvortil hun svarede det
hun nu Var 17 Aar, og har siden hun kom til tieniste hos Colbeen Forland lært
noget at læse,
og har hun siden havt gott og ingen Nød lidet, saa hun aldeelis ey tør
eller Vil gaae til sin Stiffader igien som saa ilde har medhandlet hænde.
Knud Telle som under den heele Sags drift er bleven advaret at entholde sig
fra bulder og larm og dog ey har derefter Vilde rette sig blev i følge
lov og Forordning
mulcteret til Justitz Cassen at bøde 1 rdr.
Derefter blev Citanten Knud Telle tilspurdt hvad hand videre Ved denne Sag havde
at erindre, hvortil hand svarede {Vel} at have Ved Continuations Stevning
indkaldet fleere Vidner \dog ey/ udi denne Sag som er Contra Niels Selstøel
men ey mod Contra Citanten hvorfor hand indloed Sagen til Doms paa sin Siide
da
hand Reservered sin Sag som er denne uvedkom/m/ende mod Niels Selstøel
angaaende sin Hustrues Formynderskab.
Peder Olsen Midtvedt paa egne og Niels Selstøels Veigne forlanget Sagen
sluttet til doms.
1754: 3
Eragtet
Sagen optages til doms til i Morgen formiddag.
Michel Paulsen Arrefiord og Niels Jacobsen Snechevig efter forrige tiltale Contra
Michel Arnesen fra Bergen, efter Sagens paaraab mødte Parterne.
Citanten Michel Arnesen fremlagde et under dato 29de April sistleeden skriftlig
forfattet Indlæg underteigned af Citantens Procurator Johan Reutz af følgende
Indhold, hvorved og blev fremlagt den i indlægget paaberaabte Extract.
Contra-Citanterne forlanget Sagen sluttet og til doms optaget
Eragtet
Sagen optages til Doms til Morgen Efter middag.
Lehns Manden Knud Tøsøen anmelte det hand efter Sing/neu/r Georg
Fastings skriftlige forlangende har indkaldet Sogne Præsten H/er/r {Georg}
Hendrich Gertzen
for den Gield hand bem/el/te Georg Fasting for Reede laandte Pænge er
skyldig og det med muntlig Varsel ved de 2de Stevne Vidner nemlig Lehns Manden
selv og
Anders Olsen Hagenes alt til doms lidelse med Erstattning for Processens Omkostning
Stevne Vidnerne fremstode og eedelig forklared det de lovlig har forkynt ovenstaaende
Stevne Maal for H/er/r Gertsen dog udløber Stevningstiiden ey forinden
i
Morgen.
Eragtet
Da hvercken Stevne Maalet indeholder Gieldens Summa hvormeeget sam/m/e beløber
som Citanten sigter den indstevnte for, ey heller fuld Varsels tiid er efter
Stevne Vidnernes Udsiigende givet udsættes og afviises Sagen til næste
ting til nyt Stevne Maal.
D/en 1ste Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt hvor da for
Rætten udi Sagen indstevnt af Knud Larsen Telle Contra Peder Olsen Midtvedt
følgende blev
Dømt og afsagt!
Ved mundtlig Stevne Maal haver Citanten Knud Larsen Telle indkaldet Peder Olsen
Midtvedt til det i Aaret d/en 3 8ber 1752 holdte Høsteting, fordi hand
voldelig
skal have bortført Citantens Stifdatter Botele Diedrichs datter af hands
Huus og derefter hensatt sam/m/e Pigebarn til tieniste hos Colbeen Førland,
hvilcket Citanten
Ved de indstevnte Vidner paa sin Siide har agtet at beviise; men da saavel Citantens
førte Vidner som og de Ved Contra Stevning indkalte Vidner ja Botele
Diedrichsdatters for Rætten giorde Tilstaaelse alle bliver derudi overensstem/m/ende
det Citantens Stivdatter har Været høyst nødsaget formedelst
sin Stiv fader
Knud Telles haarde og usøm/m/elige Medfart, med hug og Slag at begiegne
hænde, ja til Nødtørft ey at forsiune hænde med Ophold
og Klæde, at forlade hands
Huus, henfalder den Paastand Citanten under Indlæg dat: 21 April 1753
har giort som ugrundet af sig selv, aller helst Contra Citanten Peder Olsen
Midtvedt i
ringeste Maade ey er overtydet at have borttaget Citantens Datter, men vel efter
persvation af bem/el/te barns Værge Niels Selstøe henbragt barnet
i Sickerhed til
tieniste hos saadan Mand der med fornøden Ophold Klæde og Lønn
agtet at forsiune hænde, hvilcket Lovens 3 bogs 19 Cap: 17 art: og tillader
siden barnet
allereede Var over den Alder at kunde undvære Moders Hielp, og ey burde
undergaae sin Stiffaders ubillige og haarde Medfart der ingenlunde kand ansees
anderleedes end barnet derved skulde stædse blive under en Voldsom Tvang
i hands nemlig Stiffaderens tieniste, og ey ved søm/m/elig Opdragelse
blive bedre, hvor
til de førte Vidner noksom har givet Oplysning, saavel hvor leedis Citanten
har opført sig mod bem/el/te sin Stivdatter som og hvad forsætt
hand havde atter at
handle ilde med hænde i fald hun havde kom/m/ed igien til hands Huus.
Efter saadan Sagens Omstændighed og Vidnernes udførligere forklaring,
kiendes og dømmes her med for Rætt
1754: 3b
at den indstevnte Peder Olsen Midtvedt som ey uden den umyndige Botele Diedrichsdatters
fødde Værge og Farbroders begier har transportered hænde
udi tieniste
hos Colbeen Førland, bør for Citantens ubeføyede tiltale
aldeelis Være befried, derimod bør Citanten Knud Larsen Telle til
den indstevnte for ibragte Processes
Omkostning betale 3 rdr, og desuden for sin Adferd mod sin Stiffdatter i ubesindighed
at rive hænde i haaret og \med/ Kiep og haand saa ofte at overfalde hænde
uden billig Aarsag at bøde til Manufactuur huuset i Bergen 4 rdr og ligesaameeget
for sin trettekierhed som temere litigans at bøde til Justitz Cassen
nemlig 4 rdr:
foruden hvis hand forhen for Ulyd for Rætten er tildømt at betale,
da Sagen Ved Vidners examination i Gaar Var under procedur, Som alt 15 dage
efter denne
Doms Lovlige Forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven
Udi Sagen indstevnt af Michel Arnesen Contra Michel Paulsen Arrefiord og Niels
Jacobsen Snechevig er følgende
Dom afsagt!
Ved Stevne Maal dat: 5 Sept: 1752 haver Michel Arnesen boende i Bergen indstevnt
Michel Paulsen Arrefiord og Niels Jacobsen Snechevig, som de der Aaret
tilforn d/en 6 Sept: 1751 skal have Ved Florvogs landet, hvor de indstevnte
Kastet Sild, Voldelig overfaldet ham i den baad Citanten og hands Kam/m/eRad
Ole
Hendrichsen tilhørte og var udi, samt slaget og revet ham i haaret, hvilcket
Citanten efter producered og erhverved Tings Vidne for Bergens byetings Rætt
begynt
d/en 18de 8ber og sluttet d/en 15 Nov: Aar 1751 har søgt at oplyse, hvorefter
hand og Ved indgivne Indlæg dat: 30 Sep: 1752 har baade da og Ved Indlæg
for
dette Ting giort Paastand til doms Mod saadan Sigtelse har de indstevnte Ved
Contra Stevning, som i Rette falt d/en 4de Maij afvigte Aar 1753, begiegned
hoved
Sagen, og til den Ende indkaldet hoved Citanten Michel og Ole Hendrichsen til
deres indstevnte Vidners Anhørelse, og omsiider ved skriftlig Indlæg
og I Rette
sættelse sistleeden Aars Høsteting sluttet Sagen til doms. Efter
saadan Parternes tiltale og Giensvar, samt Vidners forklaring paa begge Siider,
har Hoved Citanten
Michel Arnesen ey oplyst, det Contra Citanterne med Vold har overfaldet ham,
mindre tilføyet ham nogen Skade. Derimod har Contra Citanterne ved Vidner
beviist, det Hoved Citanten og medfarende Ole Hendrichsen haver ey allene med
deres baad saa hart trengt sig ind paa Contra Citanternes baad, at sam/m/e
desaarsage er bleved beskadiget, og desuden den i Værende Sild bortspildt,
da den blev fyldt af Søe, hvor udover Contra Citanten Michel Paulsen
var nød at fløgte
fra sin egen baad, og redde sig paa hoved Citantens baad, som laae derved, hvor
hand ilde er bleven af Citanten medhandlet {baade i Ord ligesom} \men end/ og
\at/ Contra Citanterne Ved Citantens Medfart kunde paa Søen bleved borte,
og saaleedes kom/m/et til Uløcke og Skade hvilcket alt til kiende giver
Citanten Michel
Arnesens store Vreede og forbitrelse, der uagtet hand selv vilde kaste bem/el/te
Niels Snechevig i Søen, dog brugte saadanne tale Maader, det hand ey
skiøttet om
hvor dybt der Var;
Thi kiendes og dømmes hermed for Rætt at siden Citanten Michel
Arnesen har Ved sin selv raadige Omgang og uanstændige forhold givet Contra
Citanterne
Anleedning til at beskierme sig mod Vold og Overlast, bliver de og for Citantens
Sigtelse aldeelis frie kiendte, derimod bliver Citanten som den der har til
1754: 4
føyet Contra Citanterne Skade paa deres baad og forspildt dem den der
udi indehavende Sild tilpligtet at erstatte sam/m/e Skade med 3 rdr og desuden
denne
forvolte og paatvungne Processes bekostning med 10 rdr: som alt til Contra Citanterne
Michel Paulsen Arrefiord og Niels Jacobsen Snechevig bør af Citanten
Michel Arnesen udreedes. I øvrigt bør bem/el/te Michel Andersen
som med Magt har vildet indtrænge sig ved fiskeriet, overfaldet Contra
Citanterne med Ord,
hindred dem ved deres lovlige Arbeyde og Næring og tilføyet dem
\saadan/ skade der kunde foraarsaget deres Livs og Helbreeds fortabelse i følge
Lovens 6 bogs 9
Cap: 24 art: at bøde 3de 40 Lod Sølv eller 60 rdr: hvoraf de 2de
Parter i følge Lovens 1 bogs 22 Cap: 4 art tilfalder deres Maj/este/ts
Casse og den 3die Part
Contra Citanterne, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør
udreedes under Medfart efter Loven. Hvad tiltale Citanterne agter at have til
Ole
Hendrichsen som Ved Contra Stevning er sigtet som Medgiernings Mand i denne
Sag, da Reserveres sam/m/e til Contra Citanternes Lovlige Søgning for
hands
Vedhørende Verneting.
Derefter blev publiceret
Johannes Rasmusen Tøsøens udgivne Mageskiøde til sin Søster
Marthe Rasmusdatter som af ham har bekom/m/et 21 Mark fisk i Gaarden Møevigen
dat:
1ste Maij 1754 vid: fol:
2. Marthe Rasmusdatter[s] Mageskiøde til sin broder Johannes Rasmusen
som af hænde har bekom/m/et 7 1/5 Mark Smør 2 2/5 Kande Malt i
Gaarden
Tøsøen dat: 1ste Maij 1754 vid: fol:
Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten.
Fogdens FuldMægtig fremlagde i følge Cam/m/er Collegii ordre til
hands for Aar 1752 aflagde Reegenskabs Oplysning følgende 3de qvestioner
1mo Om det er
Almuen bekiendt at nogen Arvepart som for kort eller lang tiid siden kand være
faldet paa Kongens eller beneficeret Grund udi Aaret 1752 derfra er afført,
saa og
om nogen der paa bem/el/te Grunde haver med deres Arveparter fra Arvetompten
er bortreyst 2. Om nogen i ditto Aar under sin paaboende Gaard har brugt nogen
aparte Skyldsatt Gaard eller gaarde part hvoraf i følge Loven dobbelt
Skatt burde være svaret. 3. Om her i Skib: siden General forstambtes ophævelse
1746 er
begaaet eller opdaget nogen utilladelig Skovhugst hvorfor de burde tiltales,
Almuen til 1ste qvestion svarede Ney, det ey er dem bekiendt saadan Arv at være
falden
eller bortført, ligeleedis til og 2den og 3die qvestion svaret Ney.
Restancen for indeværende Aars Skatters 1ste og 2den termin beløber
309 – 2 mrk 3 sk
Schiolds Skibbreede
1754 d/en 3de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
med Schiolds Skibbreedes Almue paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse
af Deres
Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes
Mænd hvis Navne udi forrige Protocoll er opteignede fol: 314 og er følgende
1. Erich
Erichsen Borge 2. Johannes Halversen Heldahl 3. Erich Larsen Ulsmoe 4. Lars
Arnesen Yttre Mithue 5. Michel Ham/m/ersland, 6. Anders Laadefiord 7. Jens
Kronstad, men udi Niels Olsen Biørgens Stæd som for nyelig er afdød
blev i stæden antaget Ole Arnesen Totland som forhen har aflagt sin Laug
Rættes Mands Eed
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres oplæste
som ved nestforrige tingstæd.
Dernæst og Publiceret
Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand von Cicignons udgivne Ordre dat:
30 April sistleeden af landlægderne i dette fogderie som er i dette fogderie
501 at indfordre 79 rdr 88 9/51 sk som kom/m/er Pr: læg 15 16/51 til 66
telt Øxer og ligesaamange Kobber Kiedler.
Derefter fremlagt til Publication
1. Simon Johannesen Yttre Mittues udgivne Skiøde til H/er/r Cancellie
Raad Wollert Danchersen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 tønde Malt
i Yttre Mitthue
dat: 7 Decbr: 1753
2. Peder Hansen Waxbøes udgivne Skiøde til Cancellie Raad Danchersen
paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Waxbøe dat: 21 Decbr: 1753 begge fol:
indført
3. Hillebrant Omsens udgivne bøxelsæddel til Jens Monsen paa ½
Løb Smør ¼ [tønde] Malt og 1/12 huud i Gaarden Dolvigen
dat: 30 April 1754 med Rev:
Seminarii Fridericiani tilhørende
4. H/err Brandahls givne bøxelsæddel til Paul Arnesen paa ½
Løb Smør ½ Huud i Gaarden Nedre Tistad dat: 17 april 1754
med Rev: ej dat
5. Skiftebrev forrettet paa Søhlen d/en 2 Nov: 1753 efter afg/angne Lars
Michelsen vid: fol:
1754: 4b
6. Knud Zachariasens udgivne bøxelsæddel til Crispinus Erichsen
paa 1 Løb 12 Mark Smør i Gaarden Øfre Aandeland dat: 3
Maij 1754.
7. Frue Elisabeth Svanhielm S/a/l/ig/ Krigs Raad Hvids udgivne bøxelsæddel
til H/er/r Lieutnant Hvid paa 1 Løb Smør i Gaarden Damsgaard dat:
4de Jan:
1754
8. ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Michel Paulsen paa
18 Mark Smør i Gaarden Høllen under Damsgaard beliggende dat:
2 Jan: 1754.
9. H/er/r Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Jacob Johansen
Gimmeland paa 1 p/un/d Smør ¼ Huud i Gaarden Gimmeland dat: 26
Jan: 1752
med Rev: ej dat.
10. Jacob Andersens udgivne Pante Obligation til Iver Olsen boende i Bergen
for Capital 30 rdr derfor pandtsatt sit Huus staaende paa Damsgaards Grund
den saa kaldede Sortevig mod Laxevaagen dat: 29de April 1754.
11. Brithe Jacobsdatter med Laværge Halver Nielsen Øfstue Jacob
Jacobsen Bynes som Værge for Jacob Paulsen Niels Totland Ole Schiold Lars
Totland
alle som Værger deres udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa
1 Løb 6 ¾ Mark Smør i Skatteskyld og 1 p/un/d 21 Mark Smør
2 Mæl: 6 K: Malt 3/16 huud i
L/an/dskyld dat: 3 Maij 1754 med Rev: ej dat
12. Halver Øfstue paa Encken Brithe Jacobsd: Veigne Lars Jacobsen Totland
paa Myntlingen Berthe Anthonidatters Veigne givne bøxel sæddel
til Ole
Monsen paa 18 Mark Smør ¼ tønde Malt 1/16 huud i Gaarden
Schiold dat: 3 Maij 1754 med Rev:
13. Cancellie Raad Danchersens udgivne bøxelsæddel til Mons Monsen
paa 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 tønde Malt i Gaarden Yttre Mitthue
dat: 1 Maij
1754 med Rev:
Procurator ErichChristian Hichman mødte og i Rette lagde en Skriftlig
Stevning under dato 19de passato hvorved, Grenadier Niels Pedersen Henne er
indstevnt til
Vidners Anhør og Doms Lidelse efter Stevne Maaletz Formeld forkyndt af
Stevne Vidner Anders Iversen Soleim og Niels Arnesen Nygaard efter dens paaskrift
i
lovlig tiid forrettet.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt, men mødte ikke,
Stevnevidnerne Anders Iversen Soleim og Niels Arnesen Nygaard fremstode og afhiemlede
Stevne Maalet lige efter deres paateignings Udviis, som Anders Iversen
selv har skrevet paa Stevne Maalet, da og de indbemelte Vidner som Hichmand
æskede alle paaraabt Eedfæstede og afhørt, Peder Nielsen
SlotteMand og Alis
Østensdatter, men Anders Olsen mødte ikke,
Procurator Hitmand gav dernæst i Rætte Citantens skriftlig forfattede
qvestioner til Vidnerne under Dags dato hvorpaa hand forlangede de nu mødendes
Svar
indhændtet og Ad Protocollum tilført.
Det første Vidne Peder Nielsen SlotteMand opholdende sig for nerværende
tiid paa Gaarden Natland fremstoed og efter at behørig formaning Var
Vidnerne
givet og Eeden af Lov bogen forelæst aflagde sin Eed og svarede til de
fremlagde qvestioner følgende Res: Jo og at det skeede nu kom/m/ende
Aar 2 aar siden, og
at det omspurte i alt saa forholder sig 2do Res: Vidnet svarede ja til alt hvad
qvestionen indeholder 3tio svaret Vidnet og jo med dette tillæg at der
blev spendt for en
frisk hæst kunde sam/m/e ikke trecke det op for Laaven i Laden siden det
Var for tungt. til 4de qvestion erindred Vidnet sig ey at have talt dislige
Ord 5to svarede
jo 6. Dette Var Vidnetz
1754: 5
Svar at den indstevnte leyde hæsten engang til frem/m/ede at ride paa,
men det noget før det omprovede passerede dog sam/m/e Som/m/er, saavidt
Vidnet er
bekiendt til 7de sagde Vidnet sig derom at være gandske bekiendt til 8te
gav Vidnet til Giensvar at ikke allene tieniste Pigen Ales men end og Vidnetz
Hustrue sagde
det omspurte til den indstevnte til 9de svarede Vidnet reent ud ja, Videre havde
dette Vidne ey at forklare,
Vidnet Alis Østensdatter nu værende i tieniste paa Gaarden Soleim
fremstoed dernæst og efter aflagd Eed besvarede de til hænde fremsatte
SpørsMaal
saaleedes Sc: 6te svarede som nestforrige Vidne 7de Var dette Vidnes Udsiigende
enstemmig med forrige Vidnes Svar til 8de svarede Ney hun sagde ey de Ord,
men bad ham fare Vel med hæsten, siden hun saae hand farede altfor strengt
med hæsten til 9de qvest: svarede, hun kand ey erindre sig saadanne Ord
at være af
den indstevnte talte
Procurator Hitmand som fornam at Vidnet Anders Olsen efter paaraab nu ikke møder
begierer sam/m/e Vidne forelagt til neststundende høsteting under Lovens
FalsMaal at histere til Vidnesbyrds Aflæggelse i denne Sag
Eragtet
Den Lovlig indstevnte Anders Olsen forelægges under Lovens fals Maal at
møde til næstholdende høsteting.
Assessor von der Lippe Contra Christopher Espeland
Procurator Blechingberg fremlagde et skriftlig Stevne Maal under dato 4de april
sistleeden paa H/er/r Assessor von der Lippes Veigne Contra Christopher
Espeland for Resterende 16 rdr efter beviis alt efter Stevne Maaletz udviis.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne Jens Aadland og Hans Jensen Aadland frem stode og afhiemlede
Stevne Maaletz lovlige forkyndelse da de talte med den indstevnte og forkynte
Stevne Maalet i hands og Hustrues Paahør for hands egen boepæl.
Procurator Blechingberg for Citanten paastoed Lavdags forelæggelse for
den indstevnte til førstholdende høste ting til hvilcken tiid
hand nermere i Rette sættelse
Reserverede.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Christopher Larsen Espeland forelægges
Lavdag til næste ting,
Assessor von der Lippe Contra Hans Larsen Espeland
Procurator Blechingberg fremlagde et under 4de april sistleeden af Citanten
skriftlig forfattet StevneMaal Contra Hans *Hansen Espeland for pligtige Pænge
12 rdr
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Stevne Vidnerne Jens Aadland og Hans Jensen Aadland frem stod og afhiemlede
Stevne Maalet efter paateigningens UdViis da de forkynte sam/m/e for den
indstevnte i hands Hustrues Paahør.
Procurator Blechingberg for Citanten declarerede at Hans Larsen Espeland efter
Stevne Maaletz forkyndelse paa den paastevnte Gield har afdraget 2 rdr saa hand
allene Rester 10 rdr: hvorom hand med det meere Reserverede Citanten sin Irettesettelse,
naar han/n/em først bliver givet Lavdag til førstholdende Høsteting.
Eragtet
Den lovlig indstevnte Hans Larsen Espeland forelægges Lavdag til først
holdende Høsteting.
1754: 5b
Assessor Von der Lippe Contra Jacob Jonsen Sambdahl.
Procurator Blechingberg fremlagde paa Citanten Assessor von der Lippes Veigne
hands under dato 5 April sistleeden udfærdige Stevne Maal Contra Jacob
Joensen Sambdahl for Sagen Stevne Maalet indeholder,
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt, men ey møder,
Stevne Vidnerne Niels Nedre Dyngeland og Niels Grimen fremstod og afhiemlede
Stevne Maalet efter paateigningens Udviis at Være den indstevnte forkyndt
i eget
Paahør.
Procurator Blechingberg for Citanten dernæst declarerede at indstevnte
Jacob Jonsen Sambdahl siden Stevne Maaletz forkyndelse har betalt de i Stevne
Maalet
berørte Landskylds *Rettig 2 rdr 2 mrk 13 sk saa hand allene Rester efter
beviis skyldige 10 rdr 8 sk hvorom Citantens IRettesettelse Reserveres naar
den
indstevnte først er givet Lavdag til nestholdende høsteting.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Jacob Jonsen Sambdahl forelægges
Lavdag til næstholdende Høsteting.
Procurator Heitmand mødte tillige med Citanten Hans Ravn som selv for
Rætten persohnlig Var tilstæde og æskede hands sistleeden
høsteting udsatte Sag Contra
Daniel Friel udi Rætte og vilde afvarte hvad videre Tilsvar fra den indstevnte
nu maatte frem kom/m/e efterdi Citanten i minste Maader ey har fornum/m/et til
den
belovede Contra Stevning at Være indkaldet for denne Rætt,
Efter 3de gangs paaraabelse indfandt sig ingen paa Daniel Frils Veigne.
Procurator Heitmand fandt dernæst fornøden at Referere sig til
*til Stevne Maalet og de fremlagde beviiser med ærbødig Paastand
at indstevnte Daniel Fril af denne
ærede Rætt bliVer tilpligtet at betale de paastevnte skyldige 3
rdr 4 mrk tillige med at erstatte denne processes foraarsagede Processes Omkostninger
i det mindste
med 6 rdr og endelig at den/n/e Sag som en reen og klar Gields Sag uden Videre
Udhal nu Vorder til Doms optagen hvormed Comparenten Submitterede denne
Sag under Rættens Lovforsvarligste Dom.
Eragtet
Sagen optages til Kiendelse til i Morgen formiddag for at fornem/m/e om den
indstevnte med sin belovede Contra Stevning i rette kom/m/er
Cancellie Raad Wollert Danchersen lader stevne Marthe Gim/m/eland med skriftlig
Stevne Maal som Procurator Blechingberg paa Citantens Veigne i Rettelagde
dat: 17 april 1754 for Sagen Stevne Maalet indeholder,
Den indstevnte blev paaraabt, hvor paa den indstevntes Sønner Svend Johannesen
Gim/m/eland og Jacob Johannesen Gimmeland mødte paa hændes Veigne
Vedtagende lovlig Varsel.
Comparenterne tilstode det deres Moder har ladet nedsætte udi Phanøe
Kierke gaard hændes afdøde Mands Liig og det efter en gam/m/el
Sædvane at Gaarden
Gim/m/elands liig stædse i sam/m/e Kierke gaard i lang tiid saavidt mindes
kand sam/m/estæds har været nedgravne, og har det ey været
den/n/e Gaards beboere
negtet, som de i fald de derom Var Vidende ey skulle have nedgravet, deres faders
Liig dette Aar sistleeden Januarij Maaned.
1754: 6
Procurator Blechingberg forestillede at som indstevnte Marthe Gim/m/elands Sønner
nu for Rætten haver modtaget lovlig Varsel saa og tilstaar at den indstevnte
deres Moder udi sistavigte Jan: Maanet haver ladet nedgrave hændes Mand
udi Phanøe Kierke gaard til hvilcken Kierke Gaarden dog ikke yder nogen
Tiende saa
efterdi Forordningen af 13 Aug: 1734 udtrøckeligen befaler skal betale
for deres begravelse Stæder efter vice Stadt holder Høghs og biskop
Rossing forfattede taxt
af 1 Sep: 1687 saa satte Comparenten udi Rette at Marthe Gim/m/eland Vorder
tilfunden til Citanten som Phanøe Kierkes Ejere at betale for hændes
Mands
Gravstæd som for et Voxen Lig 4 rdr: og for Klockerne 2 mrk og derforuden
erstatte han/n/em denne Processes Omkostning indbereignet Dom/m/ens Løsning
og
forkyndelse med 2 rdr 3 mrk som til lovforsvarlig dom indstilles.
Comparenterne forestillede det der er 8te Gaarder indbereignet Gim/m/eland som
alle har ladet deres Liig nedgrave i Phanøe Kierkegaard og yder tiende
til
Bircheland, og er de Villige at lade deres Liig nedgrave hvor det bliver dem
tilladt, som ey til den/n/e tiid er skeed i Mangel af Birchelands Kierke gaard
er for liden
Comparenterne forlanget Sagen udsatt til næste Ting for at tilkalde Birchelands
Kierkes Ejer tillige til hvem de har ydet tiende og ey faaet Grav stæd
i henseende de
ey har Været forbuden at grave deres Lig i Phanøe Kierkegaard,
som og nermere derom at faae deres Uskyldighed beviist,
Procurator Blechingberg Vilde formeene at Comparenternes Paaskud om Birchelands
Kierke Ejeres tilkaldelse er utilstreckelig til denne Sags Ophold saa som de
selv inden Rætten maae tilstaae at de til det omstevnte Lig hverken haver
begiert Gravstæd paa Birchelands Kierke gaard eller saadant bleVet nægtet,
men Kierk
Ejeren Erich Larsen Ulsmoe og selv er tilstæde Ved Rætten og Ventelig
aldrig Vil tilstaae at hand Gravstæd til det omstevnte Lig har nægtet,
men der imod ikke skal
kunde benægte at hand jo aarlig oppebærger Tiende af Gimmelands
Gaard og saaleedes protesterede Comparenten paa all Videre ufornøden
Opsættelse.
Kierke Ejeren Erich Larsen Ulsmoe sagde det hand med Med Ejere af Birchelands
Kierke ey har nægtet det paastevnte Lig at nedsættes i Birchelands
Kierke
gaard lige som og tilstoed at have af Gimmelands Gaard stædse modtaget
Kierkens Tiende, dog maatte hand tilstaae det Vilde blive trangt for Gravstæder.
Comparenterne forestillet at deres begravelses Stæd for Gim/m/eland stedse
\baade før/ fra den tiid Deres Maj/este/ts sam/m/e Kierker, saavel Phanøe,
som
Bircheland har eyet, {har det} til denne tiid saaleedis stædse \har/ Været,
og det uden nogen Indsiigelse af Kierke Ejeren førend \ved/ dette nedsatte
Liig, da det har
været Gimelands Opsiddere nægtet i Phanøe Kierke gaard at
nedsætte deres Lig, og altsaa ey kand andet end indstille denne Sag til
Rættens Skiøn.
Eragtet
Sagen optages til Kiendelse til i Morgen Formiddag
Nu indfandt sig Procurator Cramer junior og udi Rætten anViiste en til
Bergens byetings Rætt til Tings Vidnes Erhvervelse udfærdigede Stevning
som for Part og
Vidner lovlig findes ankyndiget af sam/m/e Stevning fremleverede hand til den/n/e
Actes følge vidimered Copie og i den anled-
1754: 6b
ning samt til bem/el/te tings Vidnes Erhvervelse til frem leverelse i den/n/e
Ærede Rætt begierede bem/el/te Cramer under forhen tagne Reservationer
til Contra
Stevnings incammination udfløttet til 1ste ting og det anviiste Originale
Stevne Maal han/n/em med Rættens behagelige Paateigning tilbage leveret.
Procurator Hitmand efterdi Rætten har føyet den indstevntes fuldMægtig
{imod} at igientage Sagens behandling Replicerede til det indkomne det hand
upaatvivlelig
Vil formode at Rætten befinder den indstevnte med sin nu anviiste Stevning
til tings Vidnes Erhvervelse der efter Comparentens formeening ikke bør
Combineres
med denne Sag, allene hensigter til Udflugter at forhale Sagen med, erindrede
Forordningen af 19 Aug: 1735 til denne Sags Endskabs befordring til Doms fra
den
indstevntes Side, serlig da denne Sag som med lovgyldig efter StevneMaalet belagt
er en reen og klar Gields Sag, hvorfor Comparenten paa Grund af Lov og
forbenevnte Forordning i kraftigste Maader protesterede imod Sagens Videre Anstand
under Reservation af Citantens lovlige Rætt og Ancke i Vidrige tilfælde.
Eragtet
Den af Procurator Cramer junior forlangte Anstand til næste ting billiges
for til sam/m/e tiid at erhverve det paaberaabte Tings Vidne hvortil Stevne
Maal er anviist
for Rætten og givet vidimered Copie af, hvorimod den forlangte Original
med Paateigning om detz Anviisning blev Comparenten til bage leveret
Erich Bartromsen fremlagde en under dato 10de April sistleeden skriftlig forfattet
Stevning Contra Ulrich Diedricsen for Sagen stevne Maalet indeholder ligesom
og
indstevnt Vidner i Sagen nemlig den Indstevntes Huustrue Cistine Rasmusdatter,
Samuel Snedker Mæster Snedker boende i byen, Christopher Gryn Møller,
Claus
Aarestad og Helge, Endre Arbeyds Mand, og endelig Citantens egen Kone navnlig
Cathrine Peders datter og tieniste Pige Cathrine Peders datter.
Den indstevnte Uldrich Diedrichsen forlanget Stevne Maalet afhiemlet da hand
{forinden} ey Veed hvad enten hand er lovlig stevnt eller ey, og forinden ey
vil
vedtage Sagens Stevne Maal for gyldig
Citanten sagde at have brugt Ole Torbiørnsen SkoeMager i Bergen og Jan
Hemmichen sam/m/estæds boende som Citanten sagde ey at have tilstæde,
der skulde
afhiemle Stevningen.
Eragtet
Da Stevne Vidnerne ey møder ved Stevnemaaletz incam/m/ination, og den
indstevnte ey vedtager lovlig Stevne Maal opsættes \og afviises/ Sagen
til næste Ting
{for} til lovlig Stevne Maal.
Joen Pedersen Soldatt Ved Gvarnisonen i Bergen fremstoed og anmelte det hand
med mundtlig Stevne Maal til dette ting tiid og Stæd har ladet indstevne
Anders
Laadefiord fordie hand skal have skieldet ham for en tyv, der nest at anhøre
Vidner Niels Olsen opholdende sig hos sin Moder Maren Nielsdatter Ole Larsens
Encke i Bergen, Torbiør Larsdatter tienende paa Pladtzet Ved Kiøckelvig,
Berthe Olsdatter som er Ole Hetlevigs Hustrue Berthe Christophers [datter]?
tienende
hos Rasmus Laadefiord alt til et tings Vidnes Erhvervelse.
1754: 7
Den indstevnte Anders Laadefiord, som og de indstevnte Vidner mødte alle,
vedtagende lovlig Varsel som og alle at Være under FalsMaal indkalte.
Den indstevnte Anders Laadefiord sagde det hand sistleeden Høst satt
i byen udi et Huus hvor den indstevntes Søsters Pige kom ind, hvilcken
Comparenten
spørgede hvor hands Søster levede, og da bem/el/te Pige hun sagde
at være af hands Søsters tieniste, sagde Citanten jeg har taget
hænde derfra, hvad Aarsag er det
men da de nermere kom i tale overskielte Citanten ham hvorom Comparenten Reserverer
at indkalde Vidner og da hand udfordred ham til SlagsMaal ud paa Gulvet
Vilde den ind stevnte ey indlade sig i Striid, og da hand omsiider skiltes med
ham og gick ud og mueligens Var lidt beskiencket sagde hand de Ord Du har staalet
dig
fra LandsLægden og givet dig til Gvarnisonen
Citanten forlanget de indstevnte Vidner afhørte.
Niels Olsen opholdende sig i Bergen g/amme/l 22 Aar fremstoed og efter behørig
formaning Var Vidnerne givet og Eeden for dem oplæst aflagde bem/el/te
Vidne sin Eed og udsagde følgende, det hand udi Rognalds Stue som er
ved Nøstet staaende i Bergen Var Ved Parterne samlet ved Micheli tiider
sistleeden høst
hørte hand Anders Laadefiord og Joen Peersen Var i Samtale og under tiiden
Vreed og igien god paa hinanden dog begge beskiencket dog Anders Laadefiord
meer
drucken end Citanten, hvor da Vidnet hørte Anders Laadefiord sagde til
Joen Pedersen Du er en tyv, og saaleedis skiltes de fra hinanden og Vidnet lige
saa gick fra
dem. Videre havde parterne dette Vidne ey at tilspørge
2det Vidne Torbiør Larsdatter aflagde sin Eed og Vidnede i alt som nestforrige
Vidne saa vel om Tiiden og Stæden hvor de Var samlet som og at begge
Parter Var beskienckede og i SkielsMaal med hver andre, ligesom og hørte
at Anders sagde til Joen du er Tyv og skal blive en Tyv, og derefter talte de
lidt med
hinanden efter at de reyste sig fra bordet og stoed ud paa Gulvet men omsiider
skiltes de fra hinanden.
3tio Berthe Olsdatter aflagde sin Eed og sagde det hun ey kand erindre sig hvad
tiid det var for Juulen siste Aar at hun var paa Baad med Anders
Laadefiord, hvor da Anders Laadefiord som Var drucken paa Veyen sagde de Ord
at hand nemlig Joen Pedersen som de talte med hinanden paa baaden om Var
en Tyv, som var angaaende Lægden hand Var gaaet fra til Garnisonen.
4to Berthe Christophersdatter efter aflagd Eed sagde hverken at have været
i Rognalds huus da de Ord skal være talte af den indstevnte ey heller
været
siden paa baad med næste Vidne Berthe Olsdatter saa dette Vidne aldeelis
ey veed noget om det paasøgte.
Den indstevnte forlangte Sagen udsatt til sine Vidners Ind kaldelse, som er
Rangele tienende i Bergen, Metthe Larsdatter tienende hos Comparenten,
Citanten frem lagde 2de Attester om sin Opførsel nemlig Hr Lieutnant
Bugges dat: 27 april og Knud Zachariasens dat: 3 Maij belagt med Stemplet Papier,
hvorefter
hand Vilde formode Rætten ansaae hands Opførsel at Være god.
Den indstevnte sagde aldeelis ey at have eller kunde tillægge Citanten
noget Tyverie, men allene at have meent angaaende Leigden efter forrige tilstaaelse
hand
havde forladt
Eragtet
Sagen efter den indstevntes forlangende bliver til næste ting givet Anstand
til de navn givne Vidners førelse.
1754: 7b
D/en 4de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Udi Sagen indstevnt af Citanten Cancellie Raad Danchersen Contra Marithe Gim/m/eland
blev følgende
Eragtet!
At den indstevnte Marithe Gimeland eller de paa hændes Veigne mødende
2de hændes Sønner Svend og Jacob Johannesen Gim/m/eland ey skal
betages fornøden
tiid til at oplyse og beviise deres formeente og paaberaabte Friehed, at Gaarden
Gimmeland med fleere Gaarder uagtet de har ydet Tiende til Birchelans Kiercke
dog
stædse har havt deres begravelses Stæd for deres afdøde Ved
Phanøe Kiercke, baade da deres Maj/este/ts eyede begge Kiercker, som
og efter den tiid, som og
for at beviise Aarsagen, hvorfor de ey har begraVed det paastevnte Liig Ved
Birchelands Kiercke, hvor de sogner, og stædse har ydet deres Tiende,
gives Sagen
anstand til næste ting efter de indstevntes forlangende.
Dernæst fremlagt til Publication
Thor Olsen Tarlebøes udgivne Skiøde til Ole Mathiesen paa 1/2
Løb Smør i Gaarden Harrebache med tilhørende Inventario
dat: 3 Maij 1754 vid: fol:
Procurator Heitmand mødte for Mad/a/me Vessel udi Sagen ind stevnt Contra
Comerce Assessor Jan von der Lippe og i henseende til det siste høsteting
ude blevne
Vidne som Comparenten er berettet skal Være svag, holdt altsaa ufornøden
at lade examinere sam/m/e Vidne siden factum formeentlig tilstreckelig er oplyst
med de
allereede førte Vidners Udsagn derudover frafalt Comparenten det ude
blevne Vidne og begierede dette Tingsvidne sluttet, som blev bevilget.
Joen Pedersen som Ved StevneMaal havde i Gaard incam/m/inered Sagen mod Anders
Ladefiord hvorudi og Kiendelse til næste Ting Var givet Anstand, fremstoed
for Rætten og declarered at være fornøyet med den Erklæring
den indstevnte Anders Ladefiord her for Rætten aflægger det hand
i Ubesindighed og Druckenskab
har tiltalt ham de Ord som hand har sigtet ham for og hvortil hand ey har havt
Grund eller føye, hvortil Anders Ladefiord sagde det fortrød ham,
og altsaa erklærede
paa sin siide ey at ville yttre noget som for eftertiiden skal hensigte til
Uforligelighed, men at alt i blandt dem skal blive freedeligt, og de udtalte
ord at Være som utalte
døde og af ingen verdie, og ey kom/m/e nogen til præjudice i deres
Navn og Røgte, hvorved begge Parter Var fornøyet og saaleedis
frafalt Sagen.
Niels Pedersen efter forrige tiltale Contra Hans Monsen
Procurator Heitmand mødte for indstevnte Hans Monsen og nu for Rætten
i denne Sag et hannem af Rætten udlaant StevneMaal hvorved Niels Pedersen
er
indstevnt at høre Vidner hvoraf i Gaard 2de Vidner er examinerede og
afhørte mens formedelst det 3die Vidnes Ude blivelse maatte Sagen nødvendig
udsættes til
sam/m/es forelæggelse til høste tinget dette Aar, thi Var Comparenten
1754: 8
Aarsaget at forlange denne Sags Anstand indtil Vidnerne er afhørte efter
StevneMaalet item TingsVidnet sluttet og sam/m/e beskreven erholdet under protest
mod all
overiilelse
Procurator Cramer nu hand fick see den paaberaabte Stevning saa tilkiendegav
hand at paagielderen Niels Pedersen aldrig nogen sinde derefter lovlig er bleven
stevnt til dette Ting thi hands boepæl og tilhold haver nu været
henved 2 aars tiid successive 1 hos Comparenten der næst hos Elling Møller
i Bergen paa Nordenes
og nu hos Sing/neu/r Danchert Krohn paa det Ha\n/sestedske Contoir i Bergen,
da nu den angivne forkyndelse paa Henne er stridende mod Lovens 1 bogs 4 Cap:
2
art: og Varslet ellers burde Være indrettet efter den 8de Art: hvorhos
Lovens 20 art: Veyleeder at Varsel kand gives for Fuldmægtig eller Procurator
altsaa
protesterede Cramer imod Sagens Fremgang efter saadan befindende ulovskicket
Omgang, ligerviis protesterede hand det i Gaard dags protocollerede at Vorde
mortificered og Sagen at Vorde afviist aldeelis, men Niels Pedersens Sag at
Vorde paakiendt efter lovlig udført procedur.
Procurator Heitmand Replicerede at dersom ugrundede protester imod Lov Rett
og all billighed skulle finde stæd, havde Citantens fuldMægtig,
saavidt havt Skinn af
Grund i sin Paastand, mens da den nu anviiste Stevning, hvorefter Tings Vidne
Sagen i Gaard er begynt og anhængig giort, samt Ved Rættens Eragtning
udsatt til
høstetinget efter StevneMaaletz lovlige Afhiemling, som efter Lovens
forskrift i Rette tiid forkynt for alle vedkom/m/endes boepæle og tilhold
Stæder, saa paastoed
Comparenten endnu denne Sag som før udsatt, thi lad (lod) være
Citantens urolige Hoved driver ham til at terle fra et Stæd til et andet,
saa var det derfor ikke noget
følge at Sing/neu/r Monsens indstevnte Tings Vidnes Sag, som engang af
Rætten paakiendt udsatt, til frem/m/e bør afviises, dertil med
fandt Comparenten fornøden
at beviise \ved/ H/err Major Mauritzens Attest, det Soldaten Niels Pedersen
Henne af Regimentes Chef er befahlet for længst at hiemføye sig
til sit Læg i Gaarden
Henne, hvilcken attest er dat: 24 april sistleeden
Procurator Cramer sagde at ligerviis som hand for hidkomsten \ey/ Var Videndes
om nogen Stevning at være udgaaet, saa lidet ogsaa Var hand bekiendt førend
nu
at sam/m/e Stevning skulle Være til et Separat TingsVidne efter *hands
(Hans) Monsens Under fuldMægtiges forklaring til Protocollen, ikke dismindre
som hand nu
fik see den paaberaabte Stevning, og deraf læste at Niels Pedersen Grenadeer
skal høre Paastand og lide dom angaaende Hoved Sagen, og erstatte Processens
Omkostning tilstreckelig til Hans Monsen, saa Var det Comparenten Cramer inhererede
sin giorde protest, uanseet den fremlagde saakaldede Attest fra en enkel
Mand, hvilcken af sig selv ey betyder andet, end at Niels Pedersens tilhold
Stæd skulle Være som Soldat udi Schiolds Skibbreede, men
1754: 8b
At hand alligevel did i Skibbreedet ikke har noget tilhold Stæd siden
hand skal Være befalet fra Bergen at begive sig derhen, hvormed altsaa
Contrapartens af saa
kaldet attest udsøgende beviis bliver paradox og lige mod ham selv, siden
deraf er klar at Niels Pedersen har sit tilhold Stæd udi Bergen, som forholder
sig med
Sandhed, til sist protesterede Cramer at Hans Monsen maatte tilpligtes at betale
Citantens Resterende Lønn med 10 rdr til Opretning for Processens bekostning,
hvorhos og Comparenten erindrede af Lovens 1 bogs 14 Cap: 1 art: at Monsen efter
den forløbne tiids beskaffenhed, som bliver paa andet Aar, at hand ikke
har
ancket over nogen Skades tilføyelse af Niels Pedersen nu bliver vanmægtig
at giøre tiltale om en frisk end sige skabbed eller Roal mæssig
Øg,
Procurator Heitmand svarede at Niels Hennes under Protector sist tilførte
Protocollation, er lige saa umægtig, som den i dag først tilførte,
at kunde imod forhaabning
kuldkaste den indstevntes forlangte Anstand, aller helst da Cramers beskyldning
om Monsens ihielslagne hæstes Massighed gaaer ud paa Sludder uden beviis,
hvorfor Comparenten altsaa i Relation af hands forrige Procedur, Refererede
sig til sin forrige Paastand og derudi Ventede Rættens lovmedholdige biefald
Eragtet.
Efter den fra Citantens fuldMægtig [P...] Cramer nu i dag tilførte
Protest om den i Gaard incam/m/inerede Sags Anlæg ved Varseles mod lov
stridende forkyndelse
for hoved Citanten Niels Pedersen Henne, hvis tilhold Stæd ubenægtet
af Procurator Heitman er i Bergen, og ey har været paa Gaarden Henne,
bliver bem/el/te
Sag, skiøndt de 2de Vidner er afhørte uden den paagieldendes lovlige
tilkaldelse, som Rætten nu først er bleven Vidende om, afviist
til nyt StevneMaal Derimod
haver Procurator Heitmand paa sin Principals Veigne at erklære sig om
hand agter at slutte Hoved Sagen til Doms paa sin Siide med Reservation om sin
tiltale til
Citanten efter lovlig Søge Maal, eller behøver vide\re/ Anstand
Procurator Heitmand Reserverede sig paa Hans Monsens Veigne den ergangne Eragtning
til paaancke og endnu som før paastoed denne Sags Anstand siden
Comparenten paastoed at en Kiendelse mod den anden af en og selv sam/m/e Rætt
er lovstridig.
Procurator Cramer at forhielpe sin forrige tiener til Endelighed om sin Resterende
Lønn, erbød sig udi hands Stæd at Være ansvarlig for
Hans Monsens paastaaende
Øg og Vederlag for sam/m/e hvis hand vinder Sagen dog med saa skiel at
der nu afsiiges Dom om Niels Pedersens Lønn med bekostninger efter forhen
giorde
Paastand, siden det er ubillig at en træl skal nægtes
1754: 9
sin Lønn og desuden nødes til Proces og bekostning.
Heitman svarede at Proc: Cramers nu først giorde protocollation er ligesom
det gamle axioma, at efter brugget kom/m/er til sist tyndt Øhl, hvilket
bem/el/te Cramer
ikke har giddet drucket forstaaelig i det at hand saa hastig qvitterede sin
forrige Client men nu værende hosbond Niels Pedersen Henne og i øvrigt
i Kraftigste
Maader protesterede i mod Doms Afsiigelse i denne Sag forinden den af Hans Monsen
anlagde tings Vidne Sag imod ditto Soldat Niels Pedersen Henne med
ydermeere Continuations Stevning den i dag ergangne Eragtning i Agttaget Vorder
pleyet, og paa saadan grund Var det Comparenten maatte til Citantens og hands
Protectors Geistes Opfyldelse endnu som før protestere paa Sagens Anstand.
Eragtet
Den af Procurator Heitmand forlangte Anstand til at efter kom/m/e Rættens
seeniste Eragtning bliver bevilget til næste ting.
Procurator Cramer ....(?) Elisabet Gilbertsdatter Gorden Contra Margrethe Axelsdatter
og Johannes med broen fremlagde lavdags forelæggelsen med Paateigning
om dens lovlige forkyndelse tillige med et skriftlig forsætt et Tings
Vidne og en beskickelse, hvor hos og Stevne Vidner Hans Hansen og Anders Olsen
histerede til
Lavdags Forlæggelses forkyndelses afhiemling, bem/el/te stevne Vidner
afhiemlede forelæggelsens forkyndelse efter paateigningens Udviis
Procurator Heitmand mødte paa indstevnte Jonas Rasmusen \veigne/ og framlagde
hands skriftlige Forsætt under Gaard Dags dato hvortil hand sig Refererede,
saa
mødte og Comparenten for indstevnte Encke og begierede Sagens Anstand
til næste Rætt for efter Sagens Omstændigheder at befordre
hændes forsvar saavel ved
Contra Stevning som i alle andre lovlige Maader
Procurator Cramer protesterede imod længere Anstand udi denne reede Sag
med dette tillæg, at det Skrift under Anders Bertelsen Trellegaards Navn
er ikke for
en bogstav skrevet af ham selv og at indholden er usandfærdig i Relation
til fornevnte Trellegaards aflagde eedelige forklaring efter Tings Vidnes formeld
som er frem
lagt pag: 7 et 8
Procurator Heitmand Replicerede at den af Cramer op hittede benegtelse Var saa
bent frem som om hand havde havt Niels Pedersen Henne hands forrige tiener for
sig sam/m/e at fremføre til at udsiuncke Sagen til hands Partes størke
for resten holdt Comparenten sig til sin forrige begiering om Sagens Anstand
til næste Rætt.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste Ting tillades
Fleere Sager fremkom ey efter paaraab for Rætten
De sam/m/e af fogden 3de qvestioner blev uden forandring af dette Skibbreede
besvaret som ved Sartor Skibbreede og fol: 4 anførte
Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termins Skatter beløber
890 rdr 1 mrk 15 sk
1754: 9b
Herløe Skibbreede
1754 d/en 6te Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
med Herløe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en
i overværelse af Deres
Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte LaugRættes Mænd
hvis Navne i forrige Protocoll fol: 325 er anteignet som alle mødte og
med Attester Viiste at
have aflagt Deres Laug Rættes Mænds Eed,
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Ordres og befalinger oplæste
som ved nestforrige tingstæd.
Dernæst fremlagt
til Udslættelse og aflysning Henrich Bruuses udgivne Pante Obligation
til Michel Halversen Hielmen paa Capital 300 rdr og dat: 14 Nov: 1750 efter
Creditors paateignede qvittence af 13 Martij 1754 og altsaa udslettet.
2. Hendrich Bruuses udgivne Pante Obligation til Bergens Skoles Forstander Johan
Lampe for Capital 700 rdr: og derfor pandtsatt Gaarderne Nore Sælle
og Notnes med tilhørende pertinentier dat: 11 Julij 1753 vide fol:
3. Berthe Lillienschiolds udgivne Pante Obligation til RaadMand Christen Montani
paa Capital 100 rdr der er dateret Odense d/en 14 Martij 1754 og i
Pantebogen fol: 487, indført
4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Landvig d/en 30 8ber 1753 efter afdøde
Jacob Olsen vid: fol:
5. ditto paa Gaarden Dahle efter afg: Niels Andersen dat: 8de 8ber 1753 –
vid: fol:
6. Stifts Praust Tidemans udgivne bøxelsæddel til Anders Johannesen
paa 1 1/2 Mæle Malt i Gaarden Treet eller Wesnes dat: 30te April 1754
med Rev: ej
dat
7. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Niels Fridrichsen Toft
paa 18 Mark Smør i Gaarden Røsland dat: 13 April 1754 med Rev:
8. Hr: Stiftspraust Tidemans udgivne bøxelsæddel til Jon Andersen
paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Hopland dat: 30 april 1754
med Rev: ej dat
9. Hendrich Bruus sin udg: bøxelsæddel til Rasmus Jonsen [paa]
3 skillings Jord i Gaarden Nore Selle dat: 16 Martij 1754 med Rev:
10. Niels Koren og Jacob Erpecoms givne bøxelsæddel til Elling
Olsen paa 12 Mark Smør Skatte skyld i Gaarden Nesse dat: 3 Dec: 1753.
11. Aflyst Ole Laanens udgivne Pante Obligation til Pether Lexau paa Capital
400 rdr dat: 11 Jan: 1750 efter Creditors paateignede qvittence dat: 25 febr:
1754 og saaleedis af Pantebogen fol: 411 udslettet.
12. Auctions Skiøde paa Gaarden Fløen med pertinentier udgiVet
af Sorenskriver Garman til Sing/neu/r {Hans} Søren Thode som d/en 28
Decbr: 1753
blev høystbydende Kiøber deraf da Selgeren Ole Laanen lod sam/m/e
Ejendom selge dat: 23 febr: 1754 vide fol:
13. Sing/neu/r Søren Thodes udgivne Skiøde til Søren Rosenqvist
og Gustav Dondorf paa Gaarden Fløen med pertinentier skyldende 1 Løb
Smør i
Skatteskyld og 1 Vog 1/2 Løb Smør i Landskyld dat: 24 febr: 1754
vid: fol:
14. Hr: StiftbefalingsMand Von Cicignons givne Privilegium for Gustav Dondorf
og Søren Rosenqvist om et Kræm/m/erleyes privilegium paa Gaarden
Fløen
dat: 9de april 1754 vide fol:
15. Niels Johannesen Herlevehrs givne Afkald paa sin hustrue Agothe GreGorii
datters Arv tilfalden d/en 24 April 1747 med Sum/m/a 75 rdr 5 mrk 12 sk til
hændes Værge Knud Monsen Brevig dat: 6 Maij 1754 – vid: fol:
1754: 10
16. Rasmus Huusebøes Afkald for sin hustrue Brithe Iversdatters Arv hende
d/en 20 Sep: 1748 tilfalden efter sin fader Iver Erichsen og beløbende
41 – 3
mrk 15 sk til Værgen Mons Hansen Bratzhaug dat: 6 Maij 1754.
17. Ole Andersen Schaartvedt paa egne og Med Ejeres Veigne hands bøxelsæddel
til Niels Johannesen Herlevehr paa 16 2/3 Mark fisk i Gaarden Dahle
dat: 6 Maij 1754 med Rev:
18. Mons Olsen Tosvigens Afkald til Værgen og Curator Niels Rasmusen Kielstad
for Capital 275 rdr 13 sk dat: 6 Maij 1754 vid: fol:
19. Assessor Lausens bøxelsæddel til Mons Magnesen paa 18 Mark
Smør 9 Kander Malt i Gaarden Huusebøe indbereignet det bøxelManden
forhen har
havt i brug dat: 20 April 1754 med Rev:
20. Ole Nielsen Tiores udgivne bøxelsæddel til Thomas Knudsen paa
18 Mark Smør i Gaarden Lansvig dat: 6 Maij 1754 med Rev: ej dat
Knud Christophersen Schelanger Værge for Niels Olsen lader opbyde af sin
Myntlings ArveCapitaler 40 rdr som hand har udbragt af Myntlingens effecter
til Reede
Pænge om nogen sam/m/e mod Renters Ansvar vil antage mod Sufficent [pænge]
pant, Men da ingen anmelte sig blev Værgen sam/m/e til bage leveret.
Johannes Olsen Schiellanger Værge for Marte og Anne Olsdøttre opbød
af deres Arve Capitaler den Summa 18 rdr: om nogen sam/m/e mod Renters Ansvar
Vilde
paa Sufficent Pant modtage men da ey nogen indfandt sig blev sam/m/e under forseigling
Værgen til bageleveret.
D/en 7de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
21. Lars Nielsens udgivne Afkald til sin Morbroder og Værge Mons Grøtvedt
for Arv efter fader og broder beløbende 13 rdr 1 mrk 12 sk dat: 6 Maij
1754
22. Hr: Assessor Johan Lausens udgivne Skiøde til Teves Ibsen paa Gaarden
Blom skyldende i Skatt 1 Løb 1 p/un/d Smør og i Landskyld 1 Vog
2 p/un/d
12 Mark fisk 1/2 tønde Malt, samt Gaarden Søre Selle skyldende
1 Vog 2 p/un/d fisk 1/2 tønde Malt stor 1 p/un/d 12 Mark i alt 2 Voger
12 Mark - dat: 21 Martij
1754 vid: fol: 489.
23. ditto hands udgivne Skiøde til Jørgen Johan Ibsen paa Gaarden
Alveim skyldende i Skatt 1 Løb 1 p/un/d 21 Mark Smør og i Landskyld
2 Voger 1
p/un/d fisk 1 faar dat: 2 Jan: 1754 vid: fol: 489
24. Anders Asbiørnsen Bragstads udgivne Skiøde til Niels Olsen
paa 27 Mark Smør 3 Skiepper Malt i Gaarden Yttre Bragstad dat: 6 Maij
1754 vid: fol:
489
25. Michel Hansen Haatofts udgivne Skiøde til Paul Johannesen Fosse paa
18 Mark Smør 9 Kander Malt 1/4 faar i Gaarden Haatoft dat: 7 Maij 1754
vid:
fol: 489.
Mons Nielsen Kraagaas Contra Michel Olsen Turøen efter forrige tiltale
declarerede at Sagen er forligt og saaleedis ophæves.
Fleere Sager fremkom efter Paaraab ey for Rætten.
De 3de af Fogden fremsatte qvestioner blev af dette Skibbreedes Almue besvaret
ligesom af Sartors Almue.
Restancen for 1ste og 2den termin Skatter beløber 397 rdr: 1 mrk 2 sk
Radøe Skibb:
1754 d/en 8de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
med Radøe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en
udi Nerværelse af
Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd,
sc: Rasmus Soleim, 2. Ole Risnes 3. Mons Miøs 4. Peter Ascheland 5. Michel
Kaalstad 6.
Aamund Norebøe 7. Johannes Yttre Morchen og 8. Magne Miøs,
Hvor da for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger blev oplæste
som Ved nest forrige Tingstæd.
1754: 10b
Publiceret
Bryning Ehlerses udgivne bøxelsæddel til Johannes Andersen Biørcheland
paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Daland dat: 4 Maij 1754.
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte
RaadMand Christen Montagne lod Ved sin frende Klocker Ludvig de Fine fremlægge
sin under dato 17de April sistleeden skriftlig forfattede Stevning Contra Jan
Willumsen Sletten for sagen Stevne Maalet indeholder og er saa lydende,
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.
Stevne Vidnerne Knud Olsvold og Pether Ascheland fremstode og eedelig afhiemlede
det de d/en 17de April har forkyndt den fremlagde Stevning for den
indstevntes boepæl paa Gaarden Sletten i hands Hustrues og Værfaders
Paahør, da Jan Willumsen ey selv var tilstæde.
Lige leedis blev og af Citantens antagne fuldMægtig frem lagt den i Stevningen
paaberaabte Leye Contract dat: 24 april 1751. og derefter forlanget forelæggelse
for
den ude blevne
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Jan Willumsen Sletten forelægges
Lavdag til næstholdende Høste ting, hvilcken forelæggelse
af Citanten besørges i lovlig tiid
forkyndt
Den 9de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og atter
paaraabt om nogen havde Sager for dette ting at i retteføre men da ingen
indfandt sig blev
fremlagt de sam/m/e af Fogden fremlagde qvestioner til dette Skibbreedes Almues
besvarelse som paa ligeMaade enstem/m/ig blev besvaret som ved nest forrige
Ting.
Jaen Rolands udgivne Afkald til Peter Andersen Ascheland for sin hustrues Agnethe
Andersdatters Arv 5 rdr 6 sk hænde efter sine forældre tilfalden
dat: 31 8ber
1753
Restancen for inde værende Aars 1ste og 2den termin beløber 414
rdr: 11 sk
Ahlenfit Skibbreede
1754 d/en 9de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i
Overværelse af Deres
Maj/este/ts Foged og de Rætten sistleeden Aars høsteting opnevnte
Laug Rættes Mænd, som alle mødte med attest at Være
i eedtagne untagen Niels Willumsen
Alver som er sængeliggende i hvis Stæd Joen Endresen \Fosse/ som
for Fogden har i dag af lagt sin Eed blev antagen,
Og blev derefter de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste som
Ved forrige tingstæd.
Dernæst publiceret
Kaar[s]kierkens Værge Hendrich Hespes udgivne bøxelsæddel
til Iver Larsen paa 1/4 Løb Smør 1/4 tønde Korn og 1/4
faar i Gaarden Sellevold dat: 28
Jan: 1754.
2. Ingebor Monsdatter afg: Carl Wichnes Encke med Laværge samt øvrige
Med Ejere og sælgeres Skiøde til Joen Nielsen Wichne paa 2 p/un/d
6 Mark
Smør eller 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden
Aase indbereignet Kiøberens egen Anpart dat: 27 Jan: 1754 vid: fol:
1754: 11
3. Erich Monsen Tiores udgivne Afkald paa sin hustrues Anne Olsdatters Veigne
til Værgen Halver Aamundsen Alver for hændes fæderne og Møderne
Arv
beløbende 39 rdr 1 mrk, dat: 9 Maij 1754 og af formynderbogen udslettet
4. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans udgivne bøxelsæddel til Rasmus
Olsen paa 1 p/un/d Smør 1/3 tønde Malt i Gaarden Totland dat:
9 Maij 1754
5. ditto hændes bøxelsæddel til Hactor Larsen paa 1/2 Løb
Smør 1/2 huud i Gaarden Seim dat: 8 Maij 1754 med Rev:
6. Jacob Tvedtens udgivne Skiøde til Søren Rosenqvist og Wilhelm
Teting paa 8 2/3 sk Jord i Gaarden Nedre {Tvedt} Qvam/m/e som efter Fogdens
Vedteigning skal efter Matriculen [være]? 2 p/un/d 4 Mark i Skatteskyld
og Landskyld 1 p/un/d 6 6/57 Mark Smør 2 Mæler 5 11/57 Kande Malt
dat: 8 Maij 1754
vid: fol:
7. Anders Joensen Elsaas og Johannes Halversen Hoplands udgivne bøxelsæddel
til Lars Aschildsen Herland paa 1/2 Løb Smør 2 Mæler 6 Kander
Malt i
Gaarden Nedre Hopland dat: 9 Maij 1754 med Rev:
8. Anders Joensen Elsaas sin Odels og Pænge Mangels Lysning til 18 Mark
Smør 15 Kander Malt i Gaarden Hopland som Johannes Halversen Hopland
med børn er eyende dat: 9 Maij 1754 vid: fol: 490
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte
Ole Olsen Rebnor fremlagde en Ved Procurator Cramer paa hands Veigne skriftlig
forfattet Stevning dat: 23 April sistleeden Contra Gudmund Joensen Berrefiord
for Sagen StevneMaalet indeholder som saaleedis er lydende
Den indstevnte Gudmund Joensen Berrefiord mødte Vedtagende lovlig Varsel,
siigende det hand sistleeden Høst forleeden Aar har tilbudet Ole Olsen
Rebnor som
har faaet Elsebe Erichsdatter til ægte, hvis hænde i Arv efter sin
Fader og god fader var til falden for hvem den ind stevnte har Været Værge,
og altsaa efter
Vurderingen derfor med pænge Vilde betale ham, nemlig efter begge Skiftebrevers
udviis nemlig 1mo efter faderen dat: 18 Junij 1739 hvorefter hands nemlig
Citantens hustrue tilkom 4 rdr 5 mrk 11 sk 2do efter farfaderen Ole Jacobsen
dat: 18 Decbr: 1739 hvorefter hænde tilkom 9 rdr 5 mrk 14 sk til sam/m/en
14 rdr 5
mrk 9 sk, som Citanten ey Vilde modtage paastaaende at Vilde i overpænge
have af hver daler 2 mrk, som den indstevnte ey kunde tilstaae Citanten, siden
den
indstevnte foregiver at have soldt Myntlingens paalodnede Løsøre
Godtz til det høyeste skee kunde og har paa endeel af Løsøret
tabt noget under Vurderingen men
paa andet igien noget Avangeret, dog erindrer den indstevnte ikke at der paa
Myntlingens Arve er noget profiteret, dog maatte den indstevnte tilstaae det
hand ey
har soldt noget af den umyndiges Godtz Ved offentlig Auction, men alt under
Haanden til adskillige, og har den indstevnte endnu af sam/m/e godtz 1 sølv
belte \a 8
rdr/, 1 Undersæng \2 rdr/, 1 Kiste 2 mrk 8 sk som deels er for Elsebe
deels for Ingebors Arve for hvem den indstevnte har Været Værge,
endnu i behold in natura
hos sig, end Videre havde den indstevnte efter egen tilstaaelse endnu en gryde
Vurderet for 2 mrk,
1754: 11b
tilsam/m/en 10 rdr 4 mrk 8 sk, som den indstevnte erbød sig at levere
og betale til Citanten in natura, men for det overblevne at levere og betale
Pænge, siden
sam/m/e lige efter Vurderingen er solt
Ole Rebnor som Citant sagde at Vilde beviise den indstevnte at hand paa en børre
som Var blandt Myntlingens Løsøre der Var Vurderet 2 mrk, har
bekom/m/et 3
mrk og altsaa 1 mrk tilovers herpaa, nok paa 1 line tauv Vurderet 3 mrk avangeret
3 mrk, den ind stevnte sagde ey at kunde mindes dette, som Citanten faaer at
beviise,
Citanten forlanget Sagen udsatt til Vidners førelse over Værgens
ubillige fordeel hand har søgt nemlig Niels Hansen Dyrnes, Lars Storoxe,
Knud Ibidem, Ingebor
Jonsdatter, og Reservered sig i øvrigt fleere Vidner at føre om
fornøden giøres.
Eragtet!
Sagen udsættes til førstkom/m/ende Høsteting til de forlangte
Vidners førelse.
D/en 11te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd
satt og publiceret
Ole Magnesen Mundahls udgivne Skiøde til Anders Magnesen Mundahl paa
6 6/11 Mark Smør i Gaarden Mundahl dat: 22 Dec: 1754 vide fol: 490
2. Anders Arnesen og Lars Arnesens giorde Declaration til deres Svoger Mons
Jonsen Tofting at beboe deres Faders Jordepart i Gaarden Søre Elsaas
af
Skyld 1/2 Løb Smør 18 Kander Malt naar sam/m/e til bøxel
ham overdrages dat: 11 Maij 1754 vid: fol:
3. Contract sluttet med Berge Jonsen Qvam/m/e, Knud Johannesen Fosse, Ole Larsen
Fosse, Peder Larsen Alver Mons Magnusen Fosse paa den eene
siide og Søren Rosenqvist og Gustav Dondorf og Toschøens Opsiddere
paa den anden siide angaaende at stænge et Sund ved Toschøen og
Fløen med et
Steengierde dat: 17 april 1754
4. Contract imellem Fløens og Toschøens Ejere angaaende Andeel
og fiskerietz Rettighed Ved det imellem begge Gaarder befindende Sund med Videre
dat:
17 april 1754.
5. Ligelydende Contract imellem nestbenevnte Contrahentere angaaende bem/el/te
Sund og fiskerie dat: 17 april 1754
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Fogden Kam/m/eRaad Smith gav til kiende det hand til dette Ting tiid og Stæd
med skriftlig Stevning og lovlig Varsel haver ladet indkalde Drengen Ole Olsen
og
Pigen Siri Knuds Datter LilleOxe i henseende de begge hinanden i 3die lige leed
beslægtede udi løsagtighed har avlet barn sam/m/en derom at anhøre
begge deres
Forældres Ole og Knud Oxes forklaring angaaende deres Slegtskab, og der
efter at lide dom bem/el/te Stevne Maal Var dat: d/en 22 April og efter Stevne
Vidnernes Paateigning for Ved kom/m/ende lovlig forkyndt.
Den indstevnte Ole Olsen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke, men
Sigri Knudsdatter og de 2de Ole og Knud Lilleoxe mødte Vedtagende lovlig
Varsel.
Stevne Vidnerne Lars Storoxe og Knud Storoxe fremstode og eedelig afhiemlede
det de lovlig efter paateigningens Udviis har forkyndt den fremlagde Stevning
for
alle Vedkom/m/ende som og for den udeblevne Ole Olsen.
1754: 12
Den indstevnte Sigri Knudsdatter Lille Oxe tilstoed for Rætten det hun
afvigte Aar ved S/anc/te Hansdags tiid er bleven besvangred af Ole Olsen som
tiente i brød
med hænde hos drengens Fader Ole Halsteensen LilleOxe, og med ham avlet
et barn som var dødfødt da {hand} hun sam/m/e fødde Ved
Vaarfrue Misse eller
Marie besøgelses tiid sistleeden inde værende Aar, Videre efter
tilspørsel sagde Sigri *Knusdatter det hun Var over 30 aar og forlængst
har Været til Confirmation,
men derimod har Drengen Ole Olsen endnu ey Været til Alters,
Derefter blev de tilstædeværende og indvarslede 2de Mænd Sc:
Ole Halsteensen Lilleoxe som Fader til Ole Olsen fremkaldet for at give Oplysning
om de
indstevntes Slegtskab til hinanden som saaleedis forklarede, det Knud Berraas
Var stamfaderen, og at hand efterloed sig en Sønn navnlig Ole Knudsen
Berraas og 1
datter Marthe Knudsdatter bemelte Ole Knudsen Berraas har efterladt sig en Datter
navnlig Marthe Olsdatter som har Comparenten Ole Halstensen til ægte og
er
Moder til den indstevnte Ole Olsen hvorved hands Linie er oplyst, bem/el/te
Stamfader Knud Beraas havde som ovenmelt 1 datter Marthe Knusdatter som efter
sig
har efterladt en datter navnlig Christi Erichs datter som er gift med Knud Olsen
Lilleoxe og er Moder til det indstevnte Qvinde Menniske Siri Knuds datter, hvilcket
Faderen Knud Olsen Lilleoxe Concenterede i lige maade saa i Sandhed at forholde
sig, dog Vilde de ey formeene at dette Slegtskab i 3die Leed kunde henreignes
i
henseende de reigner Stamfaderen for 1ste Leed altsaa efter deres Meening at
de indstevnte skulle være i 4de Leed hinanden beslægtede.
Fogden sagde at det første Leed kand og bør efter Lov ikke reignes
uden fra de 2de Søskende Ole Berraas og Marthe Knusdatter, disse 2de
Søskende har
efterladt sig 2de døttre som ere Mødre den eene til Ole Olsen
og den 2den til Siri Knusdatter og altsaa ere de uden dispute hinanden i 3die
lige Leed beslægted som
nu har begaaet Leyer Maal sam/m/en.
Derefter producerede Fogden Sogne Præsten H/err Benjamin Olrichs attest
under Dags dato angaaende Qvinde Menniskes Skriftestaaelse, og at hun Drengen
Ole
Olsen til barnefader har udlagt, samt at hand endnu ikke har Været til
Alters men sistleeden Paaske paa næste Søndag derefter som Confirmation
holdes været
Confirmeret. og altsaa har den indstevnte under sin præparation begaaet
LeyerMaal.
Og som den indstevnte ey møder for Rætten forlangte Fogden Lavdag
for den udeblevne til næste ting.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Olsen forelægges Lavdag
til nest holdende Høsteting.
1754: 12b
Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten.
Fogden fremlagde til Attestation de sam/m/e qvestioner som Ved forrige tingstæd
som paa ligeMaade blev ligesom af den forrige Almue ved Radøe besvaret
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 326 rdr 15 sk.
Lindaas Skibbreede
1754 d/en 13de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse
satt med Lindaas Skibbreedes Almue paa Tingstædet Brudeknappen i Overværelse
af Deres
Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
Sc: Thomas Udlyhren, Niels Zandersen Nedre Tvedt 3. Iver Fam/m/estad 4. Fuuse
Lilleaas
5. Johannes Saltnes 6. Johannes Keilen 7. Ole Sieursetter, og 8. Gaute Magnesen
Leervog,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Ordres oplæste
som ved forrige Ting stæd.
1. Skifte brev forrettet paa Gaarden Fam/m/estad d/en 25 Jan: 1754 efter afg:
Brithe Iversdatter vid: fol:
2. ditto paa Gaarden Fielsende dat: 20 Sept: 1753 efter afg: Niels Monsen vid:
fol:
3. ditto paa Gaarden Schodven dat: 22 Sept: 1753 efter Rangele Jacobsdatter
vid: fol:
4. Hr: Torgius Grøgaards udgivne Pante Obligation til Provstinde Maria
Fyren Finde S/al/ig/ H/err Niels Legangers Encke paa Capital 200 rdr hvorfor
hands
Naadsens Aar er givet til forsickring dat: 28 Junij 1753. ved sam/m/e Obligations
tinglysning blev anviist afdøde Frue bespinde Bornemans brev dat: 4 Nov:
1749
hvorudi hun declarerer at de Pænge hand Sc: H/err Grøgaard tilforn
har havt tillaans efter Obligation stor 200 rdr, og derfor pantsatt sit Naadsens
Aar er forlængst
betalt, hvorom i Pante bogen er tilført detz videre Indhold, og altsaa
den gamle Obligation udslettet.
5. Frue Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Rasmus Olsen
Hopland paa 19 1/2 Mark Smør 19 1/2 K: Malt i Gaarden Hopland dat: 17
Maij 1753
med Rev: ej dat
6. H/err biskop Pontoppidans udg: bøxelsæddel til Besse Nielsen
paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle 4 Kander Malt i Gaarden Hope dat: 28 Martij
1754 med Rev:
7. H/err Lieutnant Tormøhlens bøxelseddel til Lasse Hansen Neredahl
paa 1 p/un/d 4 Mark Smør i Gaarden Bache dat: 6 Nov: 1753.
8. Mons Monsløp og Rasmus Christiansen Holmaas paa Vedkom/m/ende Sælgeres
Veigne deres udgivne Skiøde til Hans Johannesen paa 18 Mark Smør
12 Kander Malt 1/4 faar i Gaarden {Nedre} Kaland dat: 13 Maij 1754 vide fol:
492
9. Magne Rasmusen Lechvolds udgivne Skiøde til Ole Magnesen paa 18 Mark
Smør 6 Kander Malt 18 Mark fisk i Gaarden Lechvold dat: 13 Maij 1754
vide fol: 492.
D/en 14de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt hvorefter
de indstevnte Sager blev paaraabte
Fogden H/err Kam/m/eRaad Smith paa Justitiens Veigne efter forrige tiltale Contra
Ole Olsen Rebnor.
Fogden fremlagde den paa sistleeden Høsteting afsagde Lavdags forelæggelse
som Ved Lehns Manden Lars Fielsende og Ole Bruvold d/en 22de april sistleeden
skal Være forkyndt for de udeblivende Vidner som under Lovens falsMaal
1754: 13
Var forelagde til dette ting at møde, hvoraf nu mødte de 3de Vidner
Ingebor Monsdatter, Marthe Jonsdatter og Ingebor Jonsdatter
De 2de øvrige Vidner Ingebrict Michelsen og Brite Larsdatter indfandt
sig ikke, thi blev Stevne Vidnerne fremkalte og afhiemlede Lavdags forelæggelsen
det de
lovlig for alle Vidnerne som og for de 2de ude blevne Vidner d/en 22de April
sistleeden har forkyndt Lavdags Forelæggelsen i deres Husbonders Huus,
nemlig for
Ingebrict Michelsen som tiener hos Rasmus Huuse og for Brithe Larsdatter tienende
for nerværende tiid hos Knud Ertsholmen begge paa Fediø Landet
boende, dog
formeener Stevne Vidnerne at Veyret har hindred dem fra at kom/m/e til Tinge.
Fogden forlanget de mødende Vidner først afhørte under
Reservation at paastaae nye forelæggelse for de 2de øvrige som
nu ey møder i fald fornøden eragtes.
hvorpaa
1ste Vidne Ingebor Monsdatter som er Hustrue til Lars Jonsen Rebnor fremstod
tillige med de øvrige Vidner, og efter at Eeden af lov bogen Var for
hænde
og de øvrige Vidner oplæst og betydet aflagde dette Vidne sin Corporlige
Eed og forklarede følgende. det hun hørte dagen for Pintze helligdagene
afvigte Aar 1753
at Marie Johannesdatter kom raabende ud fra Ole Olsen Rebnors Huus og til Vidnetz
Fæe huus hvor Vidnet var inde, og kalte Vidnet med Navn først engang,
siden
anden gang da Vidnet tillige med sin Mand kom ud til Encken Marie Johannesdatter,
som da beklagede sig for dem at Ole Olsen Rebnor havde slaget hænde, og
saae blodig ud i Ansigtet, lige som og under Øynene at Være truden,
og blaae, hvorefter bem/el/te Marie Johannesdatter gick fra Vidnet, Dette Vidne
blev tilspurt
om Ole Rebnors Huus staar langt fra hændes nemlig Vidnetz huuse hvor Encken
raabte paa Vidnet og de talte med hinanden, Resp: det Var ikkun 3 favne imellem,
2do Om Ole Rebnor ey kom ud da Encken Marie Johannesdatter raabte og klagede
sig Resp: Ney de saae ham ikke. 3tio Om hun Veed Videre hvor af dette
Ueenighed er kom/m/ed af, Resp: Ney. Videre sagde Vidnet at førend dette
passerede saa Vidnet at Encken Marie Johannesdatters Melcke bøtte stoed
uden for
Ole Rebnors huus, hvoraf hun meener eller slutter at bem/el/te Marie Johannesdatter
var inde i Ole Rebnors Stue, og Var det neppe en halv tiime derefter at det
omvundne passerede at bem/el/te Marie Johannesdatter kom raabende og beklaget
sig som før er melt at Ole havde slaget hende.
Det 2det Vidne Marthe Jonsdatter Ole Pedersen[s] Huustrue frem stoed der efter
og efter aflagd Eed forklarede det hun saae Encken Marie Johannesdatter
kom/m/e til sig i sin og Mands boe, og beklagede sig at Ole Olsen Rebnor havde
slaget
1754: 13b
hænde, da hun Viiste sit Ansigt som Var gandske blodig, saa at blodet
og var kom/m/et paa hændes brøst og klæder, lige som og at
bem/el/te Marie Johannesdatter
var truden blaae og opsvælmed under det *høyere Øye, men
Videre Viste Vidnet ey at forklare hvorleedis hun havde faaet denne Skade, ey
heller har seet Ole
Rebnor slaget hænde, Videre havde dette Vidne ey at forklare.
3die Vidne Ingebor Jonsdatter efter aflagd Eed forklarede det hun den omvundne
tiid Var i Ole Rebnors Stue hvor Encken Marie Johannesdatter kom ind,
hvor {de da skielte} Vidnet da hørte at Ole Rebnor og Encken talte med
Vreede til hinanden, hvorefter Ole Rebnor bad hænde gaae ud, hvortil Marie
Johannesdatter sagde jeg gaaer ey før jeg Vil, 2den gang bad hand hænde
i Guds Navn gaa ud, hvorefter Marie Johannesdatter gick ud paa dør og
i det sam/m/e
sagde du er en bedrager, og da Ole sagde hvem har jeg bedraget svaret hun, alle
Granderne paa Gaaren, og efter at hun Var udgaaet, og havde ladet Dørrene
staae
obne saavel for Stuen som og Uddørren, gick Ole Rebnor ud noget derefter
og luckte sam/m/e igien, men strax Ole Var indkom/m/et i Stuen hørte
Vidnet et Raab af
Marie Johannesdatter bag om Oles Stue grædende og raabende til Lars Jonsen
Rebnors Huuse som staar bag om Oles Huuse, Videre Veed Vidnet ikke at forklare,
da hun ey heller kand see formedelst fattelse paa sine Øyne. Efter Fogdens
tilspørsel sagde Vidnet det hun er Vær Moder til Ole Rebnors Hustrue.
Den til Vedermæhle indkalte Marie Johannesdatter Vedblev endnu sin Sigtelse
det Ole Rebnor har slaget hende til blods i sit Ansigt, da hand kom ud efter
hende i
Uddørren, og det med sin Haand, saa at blodet flød deraf, hvilket
hun strax Viiste for de afhørte Vidner.
Fogden sagde at da Stevne Vidnerne forklarer at det i Gaard Værende haarde
Veyr har hindred Vidnerne at fremkom/m/e saa lang Vey, begierede hand Sagen
udsatt til næste høsteting, til hvilcken tiid hand begierede dem
forelagt at møde.
Eragtet
Da de udeblevne Vidner Ingebrict Michelsen og Brithe Larsdatter formeedelst
Uveyr kand Være hindred denne gang at møde, forundes dem for denne
gang men
ey oftere nye forelæggelse under Lovens falsMaal at møde til næste
ting, hvilcken forelæggelse Citanten i lovlig tiid paa de udeblevnes bekostning
haver at forkynde,
som og for deres Hosbonder i hvis tieniste de ere.
Fogden Kam/m/eRaad Smith haver Ved skriftlig StevneMaal under 20de April sistleeden
indstevnt Ole Lagesen for Sagen StevneMaalet indeholder som befindes
ved den indstevntes egen paateigning d/en 25de April sistleeden at være
forkyndt.
Den indstevnte Ole Lagesen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke,
Stevne Vidnerne Lars Fielsende og Besse Magnesen Fonnes fremstode og afhiemlede
1754: 14
det de lovlig har ankyndiget ham denne Stevning som den indstevnte selv igiennemlæste
og selv paateignede d/en 25de april efter Paaskriftens Udviis
Citanten producerede den af 13de Maij 1752 over Ole Lagesen erhvervede Dom,
og tillige indgav sin Reigning paa den Resterende Capital med paa Voxende
Renter til denne dag som giør til sam/m/en 19 rdr 2 mrk 14 sk begierende
den i rettelagde Doms Fornyelse som og at hand bliver tilfunden at betale hands
Reignings
Summa med Videre Reservation af Videre Rente indtil endelig betaling skeer,
saaleedes og erindred Citanten om denne Sags bekostning, og for nerværende
tiid
forlanget Lavdags forelæggelse for den ude blevne
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Ole Lagesen forelægges Lavdag
til næstholdende Høsteting, som i behørig tiid besørges
forkyndt.
Dernæst publicered
Ole Bleeges udgivne Skiøde til Knud Michelsen Haue og Sieur Brunsland
paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Haue dat: 14
Decbr: 1753, vid: fol:
2. Ole Severaas Baste Waages og Iver Hodneland paa egne og Med Ejeres Veigne
Deres givne bøxelsæddel til Ole Larsen Fielsende paa 18 Mark Smør
1
Mæle Malt i Gaarden Fielsende dat: 14 Maij 1754 med Rev: ej dat
3. Sieur Larsen Brunslands udgivne bøxelsæddel til Knud Michelsen
Haue paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Haue dat: 14 Maij 1754
4. Ejerne og Opsidderne af Gaarderne Schodven Waage, Fielsende, Schoge og Sletten
deres giorde Freedlysning det andre Gaarders beboere ey maae
lade deres hæste henkom/m/e paa Deres tilhørende Ejendom Schoge
fieldet kaldet efter Videre deres freedlysnings Indhold dat: 14 Maij 1754 vid:
fol: 492
Fleere Sager efter paaraab fremkom ey for Rætten
Fogden fremlagde til attestation de sam/m/e 3de qvestioner som Ved forrige tingstæd
som og paa sam/m/e Maade i alt blev som forhen besvaret.
Restancen for indeværende Aars Skatters 1ste og 2 termin beløber
572 rdr: 1 mrk 3 sk
Guulens Skibbreede
1754 d/en 16 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
med Guulens Skibbreedes Almue paa Tingstædet Schierjehavn i Overværelse
af Deres
Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes
Mænd hvis Navne i forrige Protocoll fol: 321 findes andførte som
og alle mødte med
attester at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste
som ved nestforrige Tingstæd.
1. Aflyst Hr: Mathias Stabels udgivne Pante Obligation til H/err Friderich Holberg
paa Capital 100 rdr dat: 25 Aug: 1738 efter Sing/neu/r Hans Sems derpaa
teignede qvittence af 13 Nov: 1753 og altsaa af Pante bogen fol: 155 udslettet.
2. Publiceret Bryning Rolfsen Ehlers udgivne Pante Obligation til Friderich
Ehlers paa Capital 700 rdr med 3die priorite i sine eyendeele dat: 12 Jan: 1754
vid: fol:
3. Anne Sophie S/a/l/ig/ Blomgreens udgivne Caution for sin Svoger Johan Jochumsen
Møller til Sorenskriver Johan Garmann for Capital 95 rdr dat: 30 Maij
1750 vid: fol:
1754: 14b
4. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Rasmus Andersen
Øjen paa 1 p/un/d 16 Mark Smør i Gaarden Andvigen dat: 28 Martij
1754.
5. H/err Mathias Stabels udgivne Skiøde til Hr: Thomas Som/m/er paa Evenvigs
Kierke og tilhørende Pertinentier af Jordegotz Tiende med Videre dat:
8
8ber 1753 vid: fol:
6. Otthe Brandanger Hans Henrichsbøe og Ole Watzøens udgivne Skiøde
til Jetmund Jacobsen Hilde paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Hilde dat: 16
Maij 1754
vid: fol:
7. Hr: StiftsbefalingsMand von Cicignons udgivne Giestgiverie Privilegium for
Hans Andersen at bruge et lidet Øhltapperie i Glavehr dat: 31 8ber 1753
vid:
fol:
Udi Sagen indstevnt af LehnsManden Hans Hendrichsbøe Contra Hans Glavehr
som Fogden ved Continuation Stevning tillige forlanget til dette Ting udsatt
mod
bem/el/te den indstevnte.
Citanten Hans Henrichsbøe tillige med Fogden Kam/m/eRaad Smith declarerede
begge det de har eftergivet Sagen Contra Hans Glavehr og altsaa frafalder Stevne
Maalen
Hermund Colbeensen Kellingvold efter forrige tiltale Contra Iver Olsen Kiellevold,
sagde det hand Vil frafalde Sagen naar hand faaer allene sine Omkostninger got
giort, som Iver Olsen samtøckte naar hand faaer sin Rætt udi den
omtvistede Teig efter snøre, som og at den omtvistede Vey ey gaaes af
Citanten paa uden om
Vaar og Høst, naar hands Græs ey kand tage skade, hvilket Citanten
indgick at Ville efterleve, og at de begge Ville som Naboer og Venner leve freedelig
sam/m/en
D/en 17de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Hans Andersen Glavehrs udgivne Revers og Forpligt ey at sælge eller fahlholde
til nogen af de som i Schieljehavns Giestgiverietz district er boende med
Videre efter dens Indhold dat: 16 Maij 1754 som fol: 492 ordlydende er indført.
Og da fleere Sager efter paaraab ey fremkom for Rætten blev de 3de qvestioner
af Fogden fremsatt besvaret ligesom af Lindaas Skibbreedes Almue.
Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termin beløber 558
rdr 3 mrk 12 sk
Echanger Skibbreede
1754 d/en 20 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
med Echanger Skibbreedes Almue paa Tingstædet BernesTangen udi Nærværelse
af deres
Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
hvis Navne fol: 327 findes tilførte,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger oplæste
med videre Ordre som Ved nestforrige Tingstæd.
D/en 21de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
1. Niels Heldahl og Niels Myhrs bøxelsæddel til Berge Aamunsen
paa 1/2 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Hielmaas dat: 20 Maij
1754 med Rev: ej
dat
*5 (2.) Ole Elvig Johannes Sættre og Johannes Feetens udgivne bøxel
sæddel til Johannes Størchsen paa 9 Mark Smør i Gaarden
Feeten dat: 20 maij 1754
med Rev: ej dat.
Sager til dette Ting fremkom ey for Rætten.
Fogden frem lagde til attestation de sam/m/e qvestioner som for forrige Skibbreede
som paa lige Maade blev besvaret.
Restancen for indeværende Aars 1ste og 2den termin beløber 393
rdr: 1 mrk 12 sk
Hossanger Skibbreede
1754 d/en 21 Maij blev Rætten paa sam/m/e tingstæd satt med Hossanger
Skibbreedes Almue i Nerværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og
de Rætten
tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne
1754: 15
fol: 327 findes tilførte, som og alle med attester Viiste at have aflagt
deres Laug Rættes Mænds Eed, udi Erich Rachneses Stæd som
fraværende var Berge Litland
tilstæde,
For dette Skibb: blev de sam/m/e Forordninger og ordres oplæste som ved
forrige Skibbreede.
Skiftebrev forrettet paa Gaarden Faatland d/en 21 Nov: 1753 efter afg: Haldor
Olsen Faatland
Anders Bernes \blev/ for Ulyd for Rætten {blev} mulcteret for 1 rdr: da
Advarsel ey kunde hielpe og hand selv var en Laug Rættes Mand
Skiftebrev forrettet paa Gaarden Fielschaal d/en 21 Nov: 1753 efter Ingebor
Andersdatter Fielschaal.
3. Johannes Nielsen Bircheland med fleeres udgivne Skiøde til Niels Johannesen
Bircheland paa 1/2 Løb 4 1/2 Mark Smør i Gaarden Bircheland dat:
21
Maij 1754 vid: fol:
4. H/err Benjamin Olrichs udgivne bøxelsæddel til Johannes Jonsen
Kalleklev paa 14 2/5 Mark Smør 7 1/5 K: Malt i Gaarden Kalleklev dat:
14 Maij 1754
5. H/err Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Lars Monsen paa
2 p/un/d Smør i Gaarden Lone dat: 4 april 1754 med Rev: ej dat
6. H/err Olrichs udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen Kalleklev paa
14 2/5 Mark Smør 7 1/5 K: Malt i Gaarden Kalleklev dat: 21 Maij 1754.
7. Mons Bastesen Hatlands udgivne Afkald for sin hustrues Ingebor Andersdatters
ArveCapitaler til Værgen Ole Olsen Lone i alt for 86 – 3 mrk 7 sk
dat:
21 Maij 1754 vid: fol: 494
8. ditto Mons Bastesen Hatlands Afkald for sin fædrene og møderne
Arv til sam/m/en 87 rdr 3 mrk 15 sk til Curator Berge Litland dat: 21 Maij 1754
ej fol
9. Berge Litland som Laværge for Encken Brithe Andersdatter hands udgivne
bøxelsæddel til Ole Haldorsen Fotland paa 12 Mark Smør 8
Kander Malt i
Gaarden Fotland dat: 21 Maij 1754 med Rev: ej dat
10. Ole Nielsen Han/n/istvedt som Laværge for sin Moder Marthe Ols Datter
og Marcus Heljesen Øfre Kleppe deres Skiøde til Ingvald Sefresen
Fielschaalnes paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Nedre Kleppe
dat: 21 Maij 1754 vid: fol: 494
Der efter blev de indstevnte Sager paaraabte.
Fogden paa Justitiens Veigne har ladet indkalde Lars Monsen Lone som for sin
Confirmation har besvangred Pigen Marthe *Knusdatter derfor at lide dom,
De indstevnte mødte sigende de begge Vilde ægte hin anden og staae
Skrift samt betale deres bøder efter Forordningen med 3 rdr 2 mrk 4 sk
hvormed Fogden
Var fornøyet og frafalt Stevne Maalet.
Kam/m/eRaad og Foged Rasmus Smith anmelte, det hand med muntlig Varsel til dette
Ting Tiid og Stæd har ladet indkalde Drengen Johannes Andersen Aaseim,
der førend sin Confirmation har besvangred Qvinde Mennisket Brithe Olsdatter
Aaseim begge for deres begangne Leyer Maal at lide Dom.
De indstevnte Leyermaals begiengere mødte begge Vedtagende lovlig Varsel,
Drengen Johannes Andersen sagde det hand Var 19 aar gam/m/el og ey har Været
endnu til Confirmation, ligesom og tilstoed at have uden Egteskabs forpligtelse
besvangred den her nu for Rætten mødende Brithe Olsdatter, hvilcken
hand her for Rætten declarerede ey at Ville ægte.
Qvinde Mennisket Brithe Olsdatter mødte ligesaa for Rætten og efter
tilspørsel svarede at Være over 30 aar gam/m/el, og for længst
Været til Confirmation, sagde
og at den nu mødende Johannes Andersen Var den der haver besvangred hænde,
og af hvem hun er bleven frugtsom/m/elig og vænter ey at blive paa en
6 á 8te
Uger forløst med det foster hun nu bærer paa, siigende og at bem/el/te
Johannes Andersen har lovet hænde Egteskab i fald hands Venner Vilde tilstæde
det.
Den indstevnte Johannes Andersen med sine mødende Venner som hands Fader
og Svoger Vilde herudi ey samtøcke, det de i Egteskab skulde sam/m/enkom/m/e.
Fogden som erfarede det Qvinde Mennisket Brithe Olsdatter
1754: 15b
endnu havde 2 Maaneders tiid førend hun kom i barselsæng, som og
at Drengen Johannes Andersen \ey/ haver Været til Confirmation, forlanget
Anstand i Sagen til
næste Ting at Omstændighederne imidler tiid Ved enhver kand i agttages
til Sagens Sluttning og endelig Paastand til Doms.
Eragtet
Den forlangte Anstand til næstholdende Høsteting bevilges
D/en 22de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt, og da
fleere Sager ey efter paaraab fremkom, blev de sam/m/e 4 qvestioner fremlagt
til dette
Skibbreedes besvarelse, som og paa lige Maade som nestforrige Skibbreede blev
besvaret.
Restancen for indeværende Aars Skatters 1 og 2den termin beløber
337 rdr: 5 mrk 3 sk
Arne Skibbreede
1754 d/en 24 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
med Arne Skibbreede paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af
deres Kongl/ig
Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
hvis Navne fol: 329 findes tilførte og alle mødte untagen udi
afdøde Anders Yttre Sognstad og Lars
Øfreides Stæd, er igien antagen Mons Herland og Niels Rølland
der alle med attester beviiste at have aflagt deres Laug Rættes Mænds
Eed.
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres oplæste
som Ved nestforrige Ting stæd.
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Margrethe S/a/l/ig/ Lodvig Rasmusens Encke hændes udgivne Pante Obligation
til Justitz Raad Berent Gundersen paa Capital 95 rdr dat: 16 febr: 1754
vid: fol:
2. Baar Nielsen paa egne og med Cautionisters Veigne hands udgivne Pante Obligation
til H/er/r Lyder Sinning paa Capital 400 rdr dat: 17 Jan: 1754 vid:
fol:
3. Lars Knudsen, Ole Olsen og Svend Svendsens udgivne Caution for Baar Nielsen
for den Capital hand paa egne og deres Veigne har laandt mod sin
Pante Obligation hos H/err Lyder Sinning nemlig Capital 400 rdr, dat: 17 Jan:
1754 vid: fol:
4. Peder Jansen Hardts udgivne Pante Obligation til Obriste Lieutnant von der
Velde paa Capital 1400 rdr dat: 24de April 1754 Vid: fol:
5. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Erich Pedersen
paa 1/2 Løb Smør 1/2 faar 1/2 Mæle Malt i Gaarden Sættre
dat: 22 febr: 1754 med
Rev: ej dat
6. Stiftspraust Tidemans udgivne bøxelsæddel til Michel Olsen paa
1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Tuenes dat: 9 Maij 1754 med
Rev:
7. ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1 p/un/d Smør
1 Mæle Malt i Gaarden Tuenes dat: 9 Maij 1754 med Rev: ej dat.
8. Anders Riisnes Thomas Hane og Ole Olsen Romsloe deres udgivne bøxelsæddel
til Ole Iversen paa 1/2 Løb Smør 12 Kander Malt i Gaarden Yttre
Sognstad indbereignet den part Encken eyer som bøxelManden til ægte
bekom/m/er dat: 24 Maij 1754. med Rev: ej dat.
9. Brithe Jensdatter Westerlie med fleere hændes børn og deres
Værgers udgivne Skiøde til Niels Olsen paa 2 p/un/d Smør
1/2 tønde Malt i Gaarden
Westerlie dat: 24 Maij 1754 vid: fol: 494
10. Peder Nielsen Horvigs udgivne Skiøde til sin Værfader Lars
Olsen Horvig paa 9 Mark Smør i Gaarden Indre Horvig dat: 24 Maij 1754
vid: fol:
11. Divert Jansdatter S/a/l/ig/ Abraham Hansens udgivne Skiøde til Simon
Aamundsen paa et Huus bestaaende i St/o/re Sandvigen dat: 8 Nov: 1745. vid:
fol:
12. Rasmus Nielsen Myhrdahls bøxelsæddel til Arne Erichsen paa
1 Løb Smør i Gaarden Nore Mølcheraaen dat: 24 Maij 1754
med Rev: ej dat
1754: 16
13. Lars Olsen Romsloe[s] Odels Lysning til 1/2 Løb 10 1/2 Mark Smør
i Skatt og 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Yttre Sognstad
med
Videre hands declaration for itzige beboere dat. 24 Maij 1754 vid: fol: 495
14. H/err Sylovs udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen Olsnes paa
1 p/un/d Smør i Gaarden Olsnes dat: 22 Maij 1754 med Rev: ej dat
15. Peder Knudsen Mellingens udgivne Skiøde til Mons Olsen paa 1 Løb
Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Mellingen dat: 24 Maij 1754 vid: fol:
495.
D/en 25de ejusdem blev Rætten {til} atter satt med sam/m/e Laug Rætt
Publiceret
Mons Danielsen Toppes paa egne og Moders Veigne ud givne Skiøde til Thomas
Olsen paa 9 Mark Smør 7 1/2 K: Malt i Gaarden Breesten dat: 24de
Maij 1754 vide fol: 495
Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten
De 4re qvestioner af Fogden fremsatt blev ligesaa af dette Skibbreede som \af/
det nestforrige besvaret.
Restancen for 1ste og 2den termins Skatter beløber 475 rdr 2 sk
Aflyst Margrethe Pedersdatter S/a/l/ig/ Jan Jensens udgivne Pante Obligation
til Jan von der Velde paa Capital 1150 rdr dat: 24 Julij 1734 efter Creditors
qvittence dat: 24 april 1754 og af Pante bogen fol: 28 udslettet.
Afg: Margrethe S/a/l/ig/ Jan Jensens Sterboes Arvinger deres udgivne Skiøde
til Peder Jansen Hart paa Reeberbahne med Videre Huuser bestaaende i
Sandvigen dat: 24 april 1754 vid: fol: 496
Mielde Skibbreede
1754 d/en 27 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt
paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts
og de Rætten
tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 331 er i forrige Protocoll
tilførte.
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres oplæste
som ved forrige tingstæd.
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Meehle d/en 19 Martij h: a: efter Wintziens
Peersen Meehle vid: fol:
2. ditto paa Gaarden Reveim d/en 19 Martij an: ej: efter Marthe Johan/n/esd:
3. ditto paa Gaarden Nore Reveim dat: 5 Martij efter Ole Nielsen
4. ditto paa Burcheland dat: 14 Martij efter Rasmus Larsen Burcheland
5. Jon Nielsen Wichne, Niels Hundham/m/er og Niels Taqvams udgivne Skiøde
til Ole Carlsen paa 1 p/un/d 9 3/4 Mark Smør i Wichne dat: 27 Jan: 1754
vid: fol:
6. Ole Carlsen Wichnes udgivne Pante Obligation til Mons Johansen Hechland paa
Capital 28 rdr dat: 27 Maij 1754 vid: fol: 496
7. Ragnilde Iversdatter med fleere Selgeres udgivne Skiøde til Iver Halsteensen
paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Wim/m/elvig dat: 24 Maij 1754 vid:
fol:
8. Apollona S/a/l/ig/ H/err Edvarsens udgivne bøxelsæddel til Lars
Monsen Hole paa 1 Løb 12 Mark Smør i Gaarden Rønhofde dat:
12 Maij 1754
9. Anders Nielsen Helles udgivne bøxelsæddel til Erich Bastesen
paa 1 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Øfste Mielde dat: 27 Maij
1754 med Rev:
10. H/err Consistorial Raad Geelmeydens udgivne bøxelsæddel til
Johannes Olsen Gerstad paa 1/4 tønde Malt 1/2 p/un/d Smør i Gaarden
Gerstad dat: 23
april 1754 med Rev:
11. Skiftebrev forrettet paa Søre Wefle d/en 14 Martij efter Siri Olsdatter
Sorenskriver Garmann som Ejere af sin paaboende Gaard Nedre Mielde, som og Brynild
Mitmielde paa egne og Medbrugeres Veigne af Gaarden Mitmielde loed
inden Rætten freedlyse deres Gaarder, det ingen i hvo det være maae
bør efter denne dag være sig Vaar Som/m/er eller høst tage
Afveye ved Gange eller Kiørsel
Vey enten over Ager eller Eng over begge deres Gaarder, saafremt de ey Vil for
deres Opsætsighed derfor tiltales og straffes, og lide som Vedbør
efter Loven men
alle at betiene sig af den Vey som løber i mellem begge Gaarder saa Vel
til Gange som Kiørsel Vey alle Aaretz tiid
1754: 16b
D/en 28de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt,
Og blev den fra sistleeden Høsteting forelagde Anders Solfestesen Meele
paaraabt deraf Wintziens Pedersen Meehle har Været sigtet. men som Laug
Rettet og den
tilstæde værende Almue berettet det bem/el/te Wintziens Pedersen
Meehle er siden seeniste Rættes Dag Ved Døden afgangen og ey nogen
af hands Sterboes
Arvinger fremfører denne Sag, blev Anders Sølfestesen Meehle paaraabt,
som mødte og tilstoed ey allene selv at have skrevet og forfattet det
paa hands Veigne ved
Knud Josephsen sistleeden Høsteting skriftlig indgivne brev som for Rætten
blev oplæst, og af ham bekræftet men end og tilstoed alt hvad Knud
Josephsen seeniste
Rættes Dag forklaret haver angaaende de borttagne Pænge, som hand
med Knud Josephsen har Været eenige om at borttage, som og at sam/m/e
Pænge er til
Citanten betalt, hvorimod Comparenten blev lovet Sagen af dem ey videre skulle
forfølges, ligesom afdøde Wintziens Meehles Ecke, sam/m/e og har
forsickred ham
om,
Fogden som Ved Rætten Var tilstæde sagde at siden hand fornem/m/er
den frastaalne Wintziens Meehle siden siste Rættes Dag ved døden
er afgangen, finder hand
sig beføyet siden den afdødes Arvinger ey heller nogen paa deres
Veigne møder i Sagen, sig sam/m/e at antage og da hand tillige har efterrettning
om det Knud
Josephsen Meehle staar som Soldat Ved Major Beyers Compagnie begierede Fogden
det i Sagen passerede sig af Rætten beskreven meddeelt for denne hands
Forseelse for Regimentet at anmelde, og hvad Anders Solfestesen betræffer
Reserverede hand sig imod hannem sin tiltale efter lovlig Stevne Maal at formere.
som af
Rætten blev bevilget.
Derefter publiceret
1. Rasmus Johannesen, Johannes Smaaland med fleere Selgeres udgivne Skiøde
til Lars Johannesen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 2 Mæler 6 Kander Malt
i
Gaarden Rongved dat: 27 Maij vid: fol: 497.
2. Stephen Grove, Aschild Weset og Johannes Gierstads udgivne Skiøde
til Anders Monsen paa 16 Mark Smør 2 2/3 Kande Malt i Gaarden *Hauland
(Halland) dat: 27 Maij 1754
3. Anne Larsdatter afg: Andfind Olsens Encke hændes givne Gavebrev til
Knud Nielsen paa 21 Mark Smør 21 Kander Malt i Gaarden Meehle, dat: 27
Maij 1754, vid: fol: 497.
Fleere Sager fremkom ey for Rætten
Fogden fremsatte de 4re qvestioner for dette Skibbreede ligesom for de forrige,
som i alt og paa lige Maade som forhen blev besvaret
Restancen for inde Værende Aars 1ste og 2den termins Skatter beløber
289 rdr 5 mrk 12 sk
1754: 17
Aastæds Sag!
1754 d/en 3 Julij indfandt jeg mig efter Joen Litthues Forlangende og efter
foregaaende beram/m/else paa Gaarden Litthue beliggende i Mielde Skibbreede
og
Nordhorlehns Fogderie for der med de af Kongl/ig Maj/este/ts Foged og Kam/m/erRaad
Smith opnevnte Laug Rættes Mænd at skiøn/n/e om Citantens
Joen
Litthues angivne Klage over sin Naboe Johannes Litthue den Citanten foregiver
at have meer Jord i brug end hand formeener ham tilkom/m/er. de Ved
LehnsManden paa Fogdens Veigne opnevnte Laug Rættes Mænd mødte
og ere følgende, 1. Brynild Mitmielde 2. Niels ibidem 3. Einer Bragvatten
4. Ole Waatle,
5. Anders Sundland og 6. Michel Øfstemielde, LehnsManden som ved Forrettningen
nerværende frem lagde den ham af Fogden givne ordre om Laug Rættes
opnevnelse under dato 6 Junij sistleeden hvorpaa min Paateigning om Tægte
Dagens beram/m/else tillige findes og er af følgende Indhold.
Efter at Rætten saaleedes Var satt fremstoed Citanten Joen Litthue og
tilkiendegav det hand med muntlig Varsel til dette Stæd og tiid har indkaldet
sin Naboe
Johannes Litthue, som den der har saa Vel af Ager og Eng Skov og Marck inden
og uden Gierds meer i brug end hand haver, uagtet Citanten skatter og \skylder/
for meere end hand alt til at jevnes med ham, hvis {hand} \den indstevnte/ meer
end med Rette tilkom/m/er efter foregaaende besigtelse, hvilcket Citanten formoder
bliver sit Jordebrug tillagt
Den indstevnte Johannes Litthue mødte Vedtagende lovlig Varsel siigende
derhos at have beboed dette Jordebrug i Gaarden Litthue i 20 Aars tiid og i
sam/m/e tiid
forbedred sin Part som en Leylænding efter Lov tilkom/m/er, hvorved hand
formeener i fald sam/m/e Jordepart er bædre end Citantens Part, det da
bør være hands
Nøtte, til den Ende haver den indstevnte Johannes Litthue indkaldet 3de
Vidner Sc: Halver Kielland, Niels Meehle Svend Øfstemielde til at forklare,
saavel
hvorleedes hands Jordepart Var da hand sam/m/e antoeg, som og hvad Forbeedring
den indstevnte i sin tiid derpaa har giort,
De indkalte Vidner mødte ligesom Citanten Joen Litthue sagde at Være
ind kaldet til Vedermæhle.
Derefter blev fremlagt et af Hr: Peder Brandahl til mig Sorenskriver Garmann
under dato 20 Maij sistleeden tilstillet brev, som tillader denne Forrettnings
Foretagelse og tilkiendegiVer det hand som Beneficiarius af denne Gaard {Gaar}
Litthue der er benaadet Fanøe Præsteboel derom er Vidende, sam/m/e
er af
følgende Indhold.
Citanten Joen Litthue anviiste sin af da værende Beneficiario nu afdøde
biskop og Lector Londeman under dato 27 Maij 1748 meddeelte bøxelsæddel
som d/en 11
Junij nestefter er publiceret, hvorefter hand ...(?) have i brug 1/2 Løb
6 Mark Smør og 1/4 tønde Malt, som da er meer end hvis den indstevnte
bruger nemlig 2
sk/illing/s Jord,
End Videre sagde Citanten det hand ey kand siige at den indstevnte har i sin
tiid taget noget fra hands Jordepart, men at den er lige som den Ved hands tiltrædelse
er ham anviist.
Parterne underkastet deres Parter brugende Jordeparter til besigtelse, hvorefter
Rætten forføyet sig ud i deres og Vidnernes Nerværelse og
efter deres Anviisning
besaae først Gaardens bøemarck paa Nordre Siide i Lierne, hvorda
befandtes 2de teiger den første tilhørende Citanten Joen Litthue
og den anden den indstevnte
som befandtes af lige Godhed uden forskiel og efter enhver Jordeparts proportion
da der
1754: 17b
til desuden var ved huuserne god bøe Marck, som henhører til de
2 sk/illing/s Jord som Citanten bruger, derefter forføyet Rætten
sig tilbage og derefter paa Vestre
Siide af becken gick atter Nord efter og besaae først Citantens bøe
og Agre og forefandt 4 Agre øde liggende, hvoraf de 3de for Citantens
Tiid er tillagt til bøe men
den 4de af Citanten for 2de Aar \igien/ lagt til bøe men ey brøt
noget i stæden, som Mændene hvad den siste angaar ansaae at kunde
i gode Aar avle 1 tønde Korn,
derimod kunde Vel paa andre stæder brydes Agere i stæden, end Videre
erfarede Rætten at endeel træer som stod Ved Agerne betoeg endeel
Agre sin Væxt,
formeedelst at Parterne eyede Skoven eller træerne som stode Ved hinandens
Agre, som Parterne belovede at rette for eftertiiden og hugge saa ingen Skade
derved
skal foretages. derefter besaae Vii lige leedis den indstevntes bøe og
Agre, som hvad Agrene angaaer befandtes at Være Ved Arbeyde forbedrede
og udvidede,
ligesom og bøen Ved Veiter igien/n/emskaaren til Nøtte, og ansaae
Rætten at Citantens teiger paa den Siide af becken Var lige gode og beqvem
til rødning og
forbeedring, derefter forføyet Rætten sig sør efter Ved
den Indstevntes Floer som Ved det at Johannes Litthue i sin tiid har fløttet
saavel sin floer som Smale Huus
øverst paa Staldene og udi bøe Jerdet, har forbeedret kiendelig
det derunder liggende støcke Jord Hvelvingen kaldet, og har bem/el/te
fæhuuse paa en 16 aars tiid
siden Været der opbygte og tagne tvende gange fra andre stæder;
førend denne Forandring skeede sagde de mødende Vidner at dette
støcke Mark Hvelvingen
kaldet Var en Vaad og slet Myhre, saa at derformedelst den hosliggende og Citanten
tilhørende teig Lønbotten (Løebotten) kaldet ey Var saa
god, men ringere end
den indstevntes teig, som hand Ved Arbeyde Veiter og Giødning har forbedret,
men i sær Ved at sætte sine fæe huuser Ved det stæd;
altsaa er af Rætten over seed
inden Gierds 3de teiger for enhver af Parterne med sine tilhørende Agre,
foruden hvis der til hører de 2 sk/illing/s Jord Citanten har under sit
brug, som alt befandtes
med behørige Merker afdeelte,
Derefter blev og anviist et saa kaldet Udføre som dog inden for Gierdet
paa søndre side Var beliggende, hvilket Rætten ansaae kiendelig
at kunde forbedres i fald
sam/m/e blev afstenet af den indstevnte Johannes Litthue til Citantens brug,
med saa skiel at benevnte Joen Litthue efter forestillelse derpaa Vilde sætte
sit Smale
huus for derfra at faae Gødning over det støcke Myhre som ligger
oven for hands teig, hvilcket og den indstevnte som Lodtagen i sam/m/e Udføre
ey allene
accorderede Citanten, men end og tillod desuden at et støcke af hands
tilhørende bøe tillige maatte til Citantens Mark udsteenes for
derved at Viise freedelighed
imod sin
1754: 18
Naboe, som indbereignet en tillagt Ager den indstevnte tilhørende og
Ved Schierpings haagaard beliggende blev for nerværende tiid, skiøndt
den ey er forbeedred,
{at kunde} taxered til 2de Læss høe deraf at samle, hvilcket tilbud
Citanten accorderede med Løfte at Vilde sam/m/e forbeedre, saa snart
hands Leylighed kand
dertil blive, hvilcket Rætten ey kunde skiønne rettere end jo at
blive tilstreckelig nok til at jevne at denne part bliver ligesaa god efter
sin taxt og Skyld som den
paaklagede Jordepart, naar saa skeer at Citanten rødder og forbeedrer
den part hand allereede har havt og han/n/em nu er tilstaaet og tillagt, saa
got som skee bør
Vidnerne efter giorde Anviisning eedfæstede deres Udsiigende at forholde
sig saaleedis rigtig, og som de ey havde videre at forklare og ey af Parterne
blev tilspurt,
blev de af Rætten dimitterede, da de sagde om Skoven uden Gierds ey at
Viide nogen Efterrettning.
Efter Citantens forlangende blev ligeleedis Gaardens tilhørende Skov
saavel inden som uden Gierds efterseet, der deels af birk deels af Older er
bestaaende, hvad
den inden Gierds Skov angaaer da Var derom ey nogen Trette at jo den Skov som
paa enhvers bøeteiger findes fremdeelis skal tilhøre og følge
enhver Part som
tilforn, hvor for allene den Skov oven for Gierds Gaarden blev besigtiget, som
udi rigtige Skoge Teiger var afsteenede og af bonite kunde ansees lige gode,
og blev
derved ey Videre Forandring end at Parterne byttet Slotte Teigerne med hinanden
for Rigtigheds skyld for eftertiiden at den eene ey skulle eye Slotten og den
anden
Skoven men at enhver skulle have den Slottetey hvor paa hand eyede Skoven, dog
maatte Rætten befinde det den Slotte Tey Citanten Jon Litthue nu fick
i Stæden
for den hand forhen havde og den indstevnte Johannes Litthue igien efter egen
tilladelse modtoeg en bædre og til større fordeel for Citanten,
saa hand derpaa med
tiiden kand forøge sin Skov, siden Rønninger og tilvoxende Skov
derpaa findes. Hvad bøe Gierdet angaaer, da Vedtoeg begge Parter at Vilde
hver for sine Teiger
gierde, saavel Nord, som sør, dog var Johannes Litthue end og Villig
at gierde et støcke gierde Norst i Lien ved Udgierdet eller Garbugten.
Videre efter tilspørsel af Rætten til Parterne om de Videre havde
paa enten af Siderne at lade tilføre, svarede de det de ey Veed noget
som denne sinde af dem
kand anføres, da de begge belovede herefter for sig og sine Huus folck
at leve i Eenighed og freed som skickelige Naboer søm/m/er og anstaaer.
Hvorfor denne Forrettning Ved saadant indgangen forliig bliver sluttet og af
Rætten approberet
Til Sluttning blev denne Forrettnings bekostning andført ifølge
det Udgangne Kongl/ige Reglement. Sorenskriverens diet og reyse skydtz som for
en dags forrettning
3 rdr 5 mrk Incam/m/inations og forseiglingspænge 5 mrk 4 sk Fogden for
Opnevnelse har Citanten betalt LehnsManden for Laug Rættes tilsiigelse
og som
nerværende 2 mrk de 6 Laug Rættes Mænd for Reyse og dags forrettning
á 2 mrk: Stevne Vidnerne at forkynde Stevningen som atter for at møde
her paa
Aastæden á 2 mrk er tilsam/m/en 6 – 4 – 4 sk som Citanten
tilpligtes at betale som den der har forlanget denne Forrettning og har faaet
tillæg af sin Naboe efter
hands frivillige tilstaaelse.
1754: 18b
1754 d/en 6te Julij indfandt jeg mig efter foregaaende beram/m/else paa Aastæden
Ved Aarestad udi Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie udi Johan
Christopher Grybels iboende Huus for der i følge Deres Excellence Hr:
Stiftsbefalings Mand von Cicignons paa Citanten Johan Hendrich Grybels giorde
Ansøgning
og derpaa fulte Resolution til et extra Tings holdelse at foretage den Sag som
bem/el/te Citant Contra sin broder Johan Christopher Grybel har anlagt, til
paadømme,
men da Rætten dennesinde ey kunde sættes i Mangel af Laug Rættet
ey Comparerede uagtet saavel Parterne som jeg SorenskriVer Garman opholdt os
paa Stædet
til Klocken mod 11 om Formiddag blev Sagen udsatt indtil nye Opnevnelse Ved
Fogden kand skee, og Tægte dagen blive ved Continuations Stevne Maal atter
beram/m/et.
Ilige Maade til sam/m/e tiid og Stæd indfandt jeg mig i følge Deres
Excellence Hr: Stiftsbefalings Mand von Cicignons ordre under dato 14 Junij
sistleeden til at
afhandle den Sag Kongl/ig Maj/este/ts Foged paa Justitiens Veigne paa Niels
Willumsens Veigne har anlagt Contra Hans Henrich Grybel hvortil Tægte
dagen til
denne dag d/en 6te hujus Var beram/m/et, og i Mangel af Tiid formedelst den
anden Sags foretagelse tillige til d/en 8de julij som tilstunder, altsaa da
Laug Rættet ved
denne Sag ey møder kand Rætten {ey} Sagen ey foretages, den/n/e
dag, skiøndt den Constituerede Actor Procurator Blechingberg møder,
og altsaa beroer til
nestkom/m/ende d/en 8de Julij i fald Laug Rættet til sam/m/e tiid indfinder
sig og møder her paa Stæden.
1754 d/en 8de Juli indfandt jeg mig udi Johan Grybels Huus Ved Aarestads Elv
bestaaende udi Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie for sam/m/estæds
i
Følge Deres Excellence H/err Stiftsbefalings Mands ordre og bevilning
til extra Tings holdelse at foretage den paa Justitiens Veigne og efter Niels
Willumsens
forlangende indstevnte Sag Contra Hans Hendrich Grybel, hvor da som Laug Rætt
mødte efter Lehns Manden Niels Dyngelands tilVarsling følgende
Laug Rættes
Mænd Sc: 1. Michel Ham/m/ersland 2. Jens Jensen Kronstad 3. Lars Michelsen
Myhrdahl 4. Ole Nielsen Heldahl 5. Niels Larsen Sædahl 6. Johannes Halversen
Heldahl 7. Lars Arnesen Yttre Mitthue og 8. Erich Larsen Ulsmoe,
Og da Rætten saaleedes Var satt mødte Procurator Blechingberg efter
H/err Stiftsbefalings Mandens ordre af 28 Junij sistleeden den hand fremlagde
og begierede
oplæst, ligesaa i Rette lagde hand en af H/err Kam/m/eRaad og Foged Smiths
FuldMægtig Mons/ieu/r Bildsøe d/en 15 Junij nestforhen udstædde
Stevnemaal, hvor
ved er indstevnte Hans *Hendrihs Grybel som GierningsMand at anhøre i
Rette læggende documenter breve og beviisligheder og Vidner Johan Christopher
Grybel
og hustrue Berte Torgiesdatter, Hanichol Grybel, Dorthe Elisabeth Grybel og
Uldrich Diedrichsen under Møllen, foruden andre ustevnte og godvillig
mødende
Vidner, og sluttelig den beskadigede Niels Willumsen i fornødne tilfælde
som til Vedermæhle sin Forklaring at deponere og sin egen Sags tarv at
observere.
bem/el/te StevneMaal
1754: 19
fandtes paateignet for Vedkom/m/ende at Være forkyndt Løverdagen
d/en 15 Junij Ved Clamer Mauritzen og Claus Danielsen.
Stevne Vidnerne og den anklagede blev paaraabt, og Stevne Maalet oplæst
og afhiemlet af de mødende Stevne Vidner for alle de i Stevningen ommelte
Persohner,
lovligt at være forkyndt.
Actor dernæst i Rette lagde et af Fogdens fuldMægtig Bilsøe
d/en 12 Junij sistavigt i overværelse af de 2de Vidner Uldrich Diedrichsen
og Claus Danielsen tagne
Interims examination og derefter begierede de derudi benevnte Vidner i Eed tagne
og til eedelig Forklaring admitterede under Reservation af qvestioner til enhver
efter Fornødenhed og beskaffenhed.
Regiment Qvarter Mæster og Auditeur Snell efter Høy Velbaarne H/err
General Major Segelkes ordre, indfandt sig for Rætten, for der i Anleedning
af en til
Regimentet hujus anni indløbne Klage Skrift af Lande Værn Mand
Niels Willumsen, hvorleedis hand afvigte 11 Junij paa en uanstændig og
ulovlig Maade er bleven
med hug og Slag, saavelsom og med et ulovlig Instrument af Steenkast, saaleedis
medhandlet, at i fald ikke den høyestes beskiermelse derunder havde Været
kunde
foraarsages døden hvorfor Regiment Qvarter Mæster og Auditeur Snell
paa Regimentes Veigne begierede det følgende paaberaabte Vidner nemlig
Christopher
Grybel med Hustrue, Johan Hendrich Grybels Hustrue og Johan Nicolai Grybel,
samt Uldrich Diedrichsen deres Forklaring eedelig at afhiemle.
Det 1ste Vidne Christopher Grybel blev derpaa fremkaldet og efter at hand havde
aflagt sin Eed at Vidne sin Sandhed i denne Sag, blev først den af ham
ved Fogdens FuldMægtig d/en 12 Junij aflagde Forklaring Vidnet forelæst,
som hand i alt bekræftede og eedfæstede at forholde sig rigtig,
som hvis derudi af ham er
forklaret. Actor derefter tilspurte Vidnet 1mo Om ikke forstuen eller Gangen
for denne Stue hvor Rætten nu holdes haver Været og er en sædvanlig
Vey og Opgang
for saavel Vidnetz tiener til sædvanlig Natteleye paa Lem/m/en, som og
for drengen og alle Vedkom/m/ende til at nedhænte Foeder til hæsten
Resp: Joe det har altiid
{har} Været en sædvanlig Vey, som omspurdt er. 2do Da Vidnet tilkom
og saae at indstevnte Hans Hendrich Grybel havde Drengen Niels Willumsen i haaret
og
stødte hands hoved mod Gulvet /: som under examinationen forklaret er
:/ om ind stevnte Hans Hendrich Grybel da paaskiød i nogen slags Maade
af Niels
Willumsen at Være angreben eller anleediget. Vidnet svarede det hand ey
hørte enten af sin broder Hans Hendrich Grybel eller og af Niels Willumsen
noget tale
hvoraf tretten havde reist ey heller at hands broder havde paaskudt at Være
overfaldet af Niels Willumsen 3tio Om Vidnet for anden Anleedning eller Aarsag
kom til
at see Hans Hendrich Grybels Medfart mod Niels Willumsen uden allene fordie
hand hørte der var larm. Resp: Efter at Vidnet havde spist om Aftenen
og ey Var
kom/m/et fra bordet hørte hand den Allarm, og altsaa kom hand op til
Gangen i Forstuen og uden for dørren. og det uden anden Aarsag. 4to Om
Vidnet saae at
Niels Willumsen paa nogen anden slags Maade Værgede sig med ModVærge
end allene at kunde Conservere sit eget Leegeme og undgaae Skade, og om hand
ikke var Villig paa Vidnetz tilskyndelse at undløbe den ind stevnte.
Resp: hand kand ey erindre sig hvad enten *Niels
1754: 19b
Niels Willumsen {hvad enten} toeg for sig eller havde ham i haaret men vel at
hand toeg for sig med hænderne, men ey saa at Niels Willumsen sloeg Hans
Hendrich
eller toeg ham i haaret, og at bem/el/te Niels Willumsen Var strax Villig at
gaae ud da Vidnet Christopher Grybel tilskynte ham. 5to Om ikke Vidnet Virkelig
saae at
Hans Hendrich Grybel meedens Niels Willumsen søgte at undløbe
ham forøvede adskillige Steenkast og med det siste Virkelig treffede
Niels Willumsen i hovedet.
Resp: Vidnet svarede jo hand saae saa Vel det Hans Hendrich Grybel 2 á
3 gange kastede efter Niels Willumsen med Steen og treffet ham engang paa Kroppen
paa laaret eller beened, men siste gang treffet hand ham i hovedet, og da bem/el/te
Niels Willumsen fick slaget i hovedet toeg hand haanden paa hovedet og i det
sam/m/e faldt ned til Jorden. 6to Om ikke Hans Hendrich Grybel efter at Niels
Willumsen som melt Var beskadiget Var overværende Ved Skadens besigtigelse
eller
paa advarsel Gierningen tilstoed eller benægtede, eller tilkiendegav nogen
Aarsag hvorfor det Var skeed. Resp: Hans Grybel blev tilkaldet og Var nerværende
Ved
besigtelsen, da hand tilstoed Vel at have kastet efter ham, men ey at have treffet
ham 7mo Om Vidnet ikke saae at Niels Willumsen efter slaget toeg sig paa hovedet
før hand falt eller efter at hand Var kommet til Jorden. Res: hand saae
at Niels Willumsen toeg sig paa hovedet med det sam/m/e hand fick slaget og
derefter faldt
ned til Jorden. Regiments Qvarter Mæster og Auditeur Snell Var begierende
det Vidnet maatte til spørges, {det} hvorleedis landværn Manden
Niels Willumsen
havde forholdt sig udi den tiid hand havde tient Vidnet, og om hand i en eller
anden tilfelde enten i Ord eller Gierning haver givet Anleedning det Vidnets
broder Hans
Hendrich Grübel saaleedes skulle med handle ham. Resp: i sin tieniste har
Niels Willumsen opført sig Vel, og Veed ey hand haver givet sin broder
Anleedning til
saadan medfart. Videre blev dette Vidne ey tilspurt om, og altsaa dimitteret
fra Rætten.
Det 2det Vidne Hannichol Grybel mødte ikke.
Det 3die Vidne Berte Torgiesdatter som er Christopher Grybels Hustrue blev derpaa
indraabt fra de øvrige Vidner og efter behørig formaning Var givet
hende at Vogte sig for meenEed aflagde sin Corporlige Eed. Hvorefter Actor forlangede
Oplæst Vidnetz forklaring under examinations forrettningen, og i alt tilstoed
sin aflagde forklaring, dog med den forandring det hun ey saae Hans Hendrich
Grybel at kaste, men Vel saae en steen flyve paa siden af drengen, men om den
Steen
traf Niels Willumsen eller ikke, Veed Vidnet ey at forklare, da Vidnet Var i
sin Stue, som er neden for. Actor tilspurte Vidnet 1mo Om ikke saae fleere end
en
Steenkast ungefærlig fra denne Stue eller dør efter Niels Willumsen.
Resp: Ney ey meer end 1 steen 2do om ikke saae at Niels Willumsen toeg med haanden
til
hovedet forinden hand falt og klagede sig beskadiget. Resp: Hun
1754: 20
saae ey saa nøye derefter da hun og stoed inden for sine Vinduer om Niels
Willumsen toeg haanden paa hovedet førend hand falt, men dog saae at
bem/el/te Niels
Willumsen falt ned til Jorden. 3tio Om ikke Vidnet Var overværende og
saae at Niels Willumsen af Uldrich Diedrichsen og hændes Mand Johan Christopher
Grybel
efter forommelte fald blev nedbaared i Vidnetz huus og saae at Niels Willumsen
havde et hull Saar i hovedet. Resp: Ja og saae blodet flød over hands
Klæder. 4to
Om ikke Niels Willumsen efter H/err Regiment Qvarter Mæster Snels fremsatte
qvestion er et fredeligt Men/n/iske, som ikke Vidnet Vitterlig har givet enten
sin
hosbonde eller Hans Hendrich Grybel nogen Anleedning til overfald, eller ufreedelighed
og ellers begierede Vidnetz Svar til den for 1ste Vidne fremsatte 1ste
qvestion. Vidnet svarede det Niels Willumsen har været skickelig i sin
og hændes Mands tieniste, og Veed ey hand har givet Anledning til Hans
Grybels Overfald,
ligesom Vidnet og sagde til den 1ste qvestion at det Var en sædvanlig
Vey igien/n/em Gangen til Loftet saavel til Natteleye for drengen, som og at
bære Foeder fra til
hæsten, dog kand de og kom/m/e en anden Vey op og ned fra Møllen
paa Loftet, som ey bruges naar Møllen gaaer, og er desuden ubeqvem da
mand dertil bruger
en smal stie. Paa Regiment Qvarter Mæster Snels nermere tilspørsel
om Niels Willumsen havde nogen ordre at gaae anden Vey end den sædvanlige
igien/n/em
gangen, Vidnet svarede ey at have giVet drengen nogen ordre hvad Vey hand skulle
gaae, men drengen at have giort sit sædvanlige Arbeyde
4de Vidne Dorthe Elisabeth Grybel som er den sigtede Hans Grybels hustrue fremstoed
og efter tilbud af Eeds aflæggelse {Vidnede} Vilde Vidne sin
Sandhed, som hun og efter Eeden var hænde betydet aflagde. Hvorefter Actor
tilspurte Vidnet 1mo Om ikke Vidnet Aftenen d/en 11 Junij laae her i Stuen med
hændes Mand Hans Hendrich Grybel Og saae at drengen Niels Willumsen gick
igien/n/em forstuen paa Lem/m/en og nedhæntede og udbar foret til hæsten.
Resp:
den tiid sov hun og ey Veed om det omspurte 2do Om ikke hørte og saae
Klam/m/erie imellem hændes Mand og Niels Willumsen i forstuen Resp: hun
hørte og saae
intet af det om spurte, da hun Var tret og mødig efter en Samling som
havde Været Dagen tilforn i hændes Huus til en forspilling paa et
Svin. 3tio Om ikke
formeedelst en Klam/m/erie imellem Niels Willumsen og hændes Mand enten
i Gangen eller uden for dørren saae hvad mellem dem passerede, Res: hun
har hverken
seed eller hørt da pasagen skeede, men efter det Var passerede, Vognede
hun og saae sin Mand siddende paa en Stoel og hands Skiorte for hænder
og i halsen
sønderrevet, og paa hændes tilspørsel hvorleedis seer du
ud, svaret hændes mand det har min Dreng giort, og havde jeg \ey/ raabt
Hannichol til hielp havde hand
knuset mig i hiel. 4to Om Vidnet Var overværende og saae Niels Willumsen
meedens hand blev eller efter hand Var nedbaaren
1754: 20b
i Christopher Grybels Værelse og saae at hand havde hull i hovedet og
hørte hændes Mands tilstaaelse at hand havde kastet steen efter
ham Vidnet svarede hun
kom ned i Christopher Grybels Stue og fandt Niels Willumsen liggende paa Gulvet
og Var blodig i haaret, hvorefter hun gick i sin Stue og hæntet brendeviin
som hun
brugte at slaae bag paa hovedet hvor det saae blodig ud, dog saae hun ey Saaret
i sig selv, og den tiid Var hændes Mand ey i Christophers Stue hvorpaa
Vidnet
gick bort formeedelst dispute imellem hænde og hændes Svoger Christopher
Grybel, siden blev hændes Mand nedhæntet Ved 2de Mænd nemlig
Hans i
Kalvedahlen og erindrer ey ret hvem den anden Mand var, hvorpaa hændes
Mand og nedgick og noget der efter Vidnet selv, men da Vidnet kom ned, Var hændes
Mand igien ude af Stuen. Actor havde dette Vidne ey videre at tilspørge.
Regiment Qvarteer Mæsteren tilspurte Vidnet til hvad ende de 2de Mænd
hæntede
hændes Mand ned i Christopher Grybels Stue og om hun hørte af sam/m/e
Mænd at det Steenkast mod Niels Willumsen var forøvet hvoraf hand
var falden til
Jorden. Vidnet svarede hun hørte af de 2de Mænd allene dette at
de sagde til hændes Mand hand skulle kom/m/e i Christophers Stue men hvorfor
eller til hvad
Ende hørte Vidnet ikke, da de og ey talte den tiid om nogen Skade den
tiid at Være skeed. Videre havde Regiment Qvarteer Mæsteren dette
Vidne ey at tilspørge.
5te Vidne Uldrich Diedrichsen som Vidne med examinations forrettningen som og
Claus Danielsen fremstode og efter at bem/el/te Forrettning Var for dem
oplæst og de havde begge aflagt sin Eed, sagde de at bem/el/te examinations
Forrettning saaleedes som sam/m/e lyder sig i Sanhed forholder og derefter blev
af
Actor Uldrich Diedrichsen først tilspurt 1mo af hvem hand blev tilkaldet
og hvorfor Resp: Christopher Grybel kom selv til Vidnet, og bad ham kom/m/e
op siden
Hans broder havde kastet Drengen med en Steen 2do hvorleedis Vidnet fant drengen
Niels Willumsen da hand kom op efter hands begier. Resp: hand fandt drengen
liggende paa Marken paa Ryggen, havende et hull bag i Nacken. 3tio Om Vidnet
Var overværende da Hans Hendrich Grybel tilkom og enten af den beskadigede
Niels Willumsen hørte beskyldning at Hans Hendrich Grybel havde tilføyet
ham den omvudne Skade, eller Hans Hendrich Grybels tilstaaelse at hand Skaden
havde
til føyet eller kastet ham med Steen Resp: hand hørte Niels Willumsens
beskyldning at Være beskadiget af Hans Hendrich Grybel med et Steenkast,
ligesom og at
Hans Grybel først benegtede, men siden tilstoed at have kastet efter
Niels Willumsen engang med en steen, men ey at have ram/m/et ham. 4to Om Vidnet
som
Naboe kand siige andet end at Niels Willumsen iidelig haver tient her i Møllen
som en skickelig og freedsom/m/elig tiener uden nogen Modstand enten i mod sin
hosbonde eller anden Vedkom/m/ende Res: Vidnet Veed ey andet end at det forholder
sig som omspurt er og at Niels Willumsen sig bekiendt ey har havt nogen
Modstand mod nogen
1754: 21
Actor begierede Vidnet Claus Danielsens Svar {for} paa de for nestforrige Vidne
fremsatte qvestioner untagen paa de 2de første qvestioner til 3die qvestion
svarede det Vidnet hørte at Niels Willumsen efter Vidnetz tilspørsel
sagde det hand havde faaet skaden af det Hans Grybel havde kastet ham med en
Steen i
hovedet som blev sagt aftenen da skaden Var giort, men Dagen derefter da forrettningen
d/en 12 Junij blev holdt hørte hand og Niels Willumsens beskyldning mod
Hans Grybel men ey Hans Grybels Tilstaaelse uden saaleedes som nest forrige
Vidne forklaret haver engang at have kastet efter Niels Willumsen, men ey treffet
ham, dog med dette tillæg at {til 4de} Hans Grybel foregav og paastoed
at da Klam/m/eriet begyntes i Gangen havde de hinanden i haaret, hvorpaa Hans
Hendrich
Grybel efter sin egen siigelse maatte raabe sin broder Jan Nicol Grybel til
hielp, og da Jan Nicol kom ned Ved Forrettningen sagde hand og det saa forholdte
sig. til
4de Qvestion svarede dette Vidne enstem/m/ig som forrige Vidne intet uskickelig
at Viide om Niels Willumsen.
Procurator Blechingberg som Actor paastoed det udeblivende Vidne Johan Nichol
Grybel under Lovens falsMaal forelagt til en for Rætten beqvem Tiid og
til
sam/m/e tiid Lav dags forelæggelse for indstevnte Hans Hendrich Grybel
til hvilcken tiid hand Reserverede saavel sin i Rettesættelse som den
beskadigede Niels
Willumsens forklaring efter StevneMaalet, saa velsom hands Paastand og StevneMaal
for smerte og pine Tiids spilde Omkostninger samt for mødentlig Andeel
af
Voldsbøder.
Eragtet!
Den lovlig indstevnte og ey mødende Hans Hendrich Grybel forelægges
Lavdag til næstholdende Høsteting at møde paa det ordinaire
Tingstæd Møllendahl til
hvilcken Tiid og stæd det udeblevne Vidne Johan Nichol Grybel under Lovens
falsmaal tillige forelægges at møde, hvilcken forlæggelse
Citanten besørger i lovlig tiid
Vedkom/m/ende forkyndt. NB beskrevet.
Aastæds Sag
1754 d/en 7de Aug: blev efter foregaaende beram/m/else og i følge Deres
Excellence Hr: Stiftsbefalings Mand von Cicignons beVilning extra Rætt
satt udi
GrynMølleren Christopher Grybels Huus bestaaende Ved Aarestads Elven
i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie udi Sagen indstevnt af Hans Hendrich
Grybel Contra Christopher Grybel, hvor Da efter Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smithes
ordre under 24 Julij sistleeden som LehnsManden Niels Dyngeland fremlagde
dette Aars tilnevnte Laug Rættes Mænd alle mødte som fol:
4 findes anførte.
Og efter at Rætten saaleedis Var satt blev først den ovenmelte
Deres Excellences Hr: Stiftsbefalings Mand von Cicignons bevilling under 7de
Junij sistleeden teignet
paa Citantens Reqvisition for Rætten oplæst og er saa lydende
1754: 21b
Procurator Barth mødte for Citanten Johan Hendrich Grybel og sagde at
da seeniste Rættes Samling Var beram/m/et at skulle holdes afvigte 6te
Julij saa blev dog
intet formeedelst Laug Rættes Savnelse udrettet, hvilcket anleediget Comparenten
under 7de Julij at forfriske benevnte Stevning ved en Continuations Stævning
derved Hoved Stævningen er anhæftet og for den indstevnte Johan
Christopher Grybel efter Paateigningens og Forkyndelsens Udviis, lovlig ankyndiget
d/en 17 Julij
passato, hvilcken Hoved og Continuations Stevning Comparenten i Rettelagde og
tillige fremstillede Forkyndelses Mændene, Hans Wittrop og Jan Benjamin
der
Forkyndelsen under Eed efter Lovens Forskrift var Villig at bekræfte.
Den indstevnte Johan Christopher Grybell blev 3de gange lydelig paaraabt, men
mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne.
Stevne Vidnerne begge boesatte i Bergens bye frem sagde, og afhiemlede saavel
Hoved som Continuations Stevningens Forkyndelse, lige efter Deres paa Stevne
maalene skrevne paateigninger.
Procurator Barth sagde at den indstevntes Udeblivelse ikke hensigtes til andet
end at udarme Citanten hands fattige broder Ved Langvarig Proces, Ventelig Ved
Raad førelse af dislige folck som ikke holder det for Samvittighed at
ophidse saavel Søskende som andre til Kiv og Klam/m/er for omsiider Ved
Deres Udarmelse at
leve med den rige Mand hver dag herligen og udi Glæden, men hvad Frugt
de deraf Vil høste Vil tiiden Ventelig Viise. Men for nerværende
tiid og da denne Rættes
holdelse er en Aastæds trætte som af hans Excellence H/err Stiftsbefalings
Mand von Cicignon er bevilget at behandles og paadøm/m/es efter Lovens
1 bogs 16
Cap: nu her paa Aastædet bør paadøm/m/es hvad enten den
indstevnte Vil møde eller ikke saa for at skride til Sagens Sluttning
til forvæntende endelig Dom, i
Rettelagde Comparenten een udi Stevningen paaberaabte Concept Contract dat:
16 Januarij næstleeden, og underskrevet af 4 fornuftige Mænd efterat
Contracten
forhen Var indgaaet og under skrevet af Citanten og hands broder den indstevnte,
hvilcken Concept Contract findes anhæftet Ved et inden Byetings Rætten
udi den
indstevntes tilkaldelse erhvervet Tings Vidne, hvorved den indstevnte er overtydet
at hand uden Modsiigelse frivillig og uden Trudsel og Tvang men med Vel beraad
Hue og sund Fornuft efter at hand det nemlig Conceptet har indgaaet saadan foreening
ja og med Hustrues Samtøcke og Tilskyndelse som findes hoshæftet
ved
oven allegerede Tings Vidne begyndt d/en 1ste April næstleeden og sluttet
d/en nest paafølgende 6te Maij.
Videre fremlagde Comparenten og en mellom Parterne oprettet Contract, som nu
Ved den seenere er op hævet, dat: 26 Sept: 1752, hvilcken Vidner at Citanten
er
1754: 22
formaaet paa indstændige og Veemodige Anmodninger at reyse og qvittere
sit fødestæd og med stor bekostning lade sig transportere hid til
dette Stæd for at
kom/m/e hands broder til Hielp og forekom/m/e at hand ikke skulle geraade til
yderste Udarmelse, ligerviis fremlagde Comparenten og en vidimered Copie af
den
indstevntes brev til Citanten dat: 12 Martij 1752 hvor udi hand inderlig og
Veemodig anholder om hands Assistence i fald hand skulle Vinde Leeve brød
for sig og
Hustrue ja tillige forlanger det hand Vilde med sig bringe fornødne Materialier
til Møllens Istandsættelse, siden hand ellers maatte qvittere Møllen
og kom/m/e i
yderste Udarmelse, ligesom hand og udi sam/m/e forsickrer ey allene om beløn/n/ing
men end og at Møllen som efter Contracternes Formæld kunde blive
ham
overdragen. Af hvilcket Copie brev Comparenten anviiste Originalen siden Copien
er oversatt i det Danske Sprog, og af Comparenten attestered rigtig at Være.
Videre fremlagde Comparenten og til Sagens Oplysning, en af ham forinden Stevne
Maalet udgick udfærdiget beskickelse dat: 4 Martij nestleeden, hvorved
Citanten
søgte om Freed og loed hoshæftet følge Copie af den forhen
producerede Concept Contract, men altsaadant blev med Foragt forkastet Ventelig
efter onde
Raadgiveres tilskyndelse, sluttelig sagde Comparenten at hands Principal som
nu over 15 Uger efter sluttet foreening ikke haver faaet Deel udi de Fortienister
som
Ved Møllen og deres fellis Arbeyd er falden, har Ved forhen anførte
Stevne Vidner forlanget sig tilleveret og til deelet den Deel som hannem maatte
tilkom/m/e, men
da saadant blev ham nægtet, og det med de Ord at hand ikke skulle nyde
noget forinden denne Tvistighed Ved Dom bliver afgiort, saa har Comparenten
taget hands
tilhørende og i Møllen Værende Reedskaber udi sin Forvaring,
siden hand ikke kunde betroe sin broder det længere udi hænderne
der Væntelig sam/m/e med meere
Møllens brug og Pertinentier kunde have i Sinde at forderve, hvilcken
passerede Forrettning Comparenten i Rettelagde, og tillige histerede de udsænte
beskickelses
Vidner der er Villig at bekræfte det passerede under deres Eed, om Rætten
det fornøden eragter.
Og da Sagen nu saaleedis paa Citantens Siide er oplyst at Være reen og
at den fri villig og uden Trudsel og tvang indgangne Contract og Foreening bør
og maae
følgelig tings Vidnetz formæld og de derudi førte Vidners
forklaringer staae Ved Magt, siden sam/m/e ikke strider imod Lovens fore skrift,
men tvert derimod i følge
Lovens 5 bogs 1ste Cap: 1 og 2den Art: bør staae Ved Magt, saa fant Comparenten
sig beføyet at paastaae følgelig foran allegerede 1ste bogs 16
art: uopholdelig
Dom og det lige efter Stevne Maalet og Contractens formeld, nemlig at indstevnte
Grybel bør tilpligtes at røddig giøre og overlevere Møllen
med
1754: 22b
Vedhørende Huuse og alle dens Pertinentier, som benevnte Korn og Gryn
Mølle har fult og bør følge imod at hand betaler den udi
Contracten Stipulerede Summa
som og Aarlig yder hvad hand har tilforpligtet sig at udreede til ham eller
Hustrue da hand derimod skal see sig hos Ejeren Velbyrdige Comerce Assessor
Von der
Lippe forsynet med Vedbørlig bøxelsæddel paa Tumten og Vedliggende
Pladtz, og da nu den indstevnte som til fulde er oplyst har Været Aarsag
i denne Vidløftige
trette, saa Vel for denne Ærede Rætt som Ved beskickelser og Tings
Vidners tagelse, saa paastoed Comparenten at den indstevnte maatte tilpligtes
at betale
Citanten udi Processens bekostninger som maatte decourteres i den udlovede Summa
i det mindste med 24 rdr: lige som Citanten og forbeholder sig Ved aparte
Søge Maal at indtale Skades Opreysning fra den tiid hand efter Contracten
skulle træde til Møllen for hvad som i sam/m/e tiid kunde Vorde
fortient, og saaleedis
Submitterede og protesterede paa uopholdelig Dom.
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Johan Christopher Grybel forelægges
Lavdag til næstanstundende d/en 31 aug: {førstkom/m/ende} her paa
Aastæden at
møde, til hvilcken tiid det nerværende LaugRætt igien haver
betiimelig at møde, hvilcken Forelæggelse Citanten besørger
i lovlig tiid Vedkom/m/ende forkyndt.
1754 d/en 7de Aug: blev i Følge Deres Excellence Hr: Stiftsbefalings
Mand von Cicignons bevilning extra Ting holdet udi Johan Christopher Grybels
iboende Huus
Ved Aarestads Elven i Schiolds Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie udi Sagen
til sam/m/e tiid og Stæd indstevnt af Lars Hansen Contra Johan Christopher
Grybel alt efter Stevnemaaletz Videre Indhold.
Efter Fogden Hr: Kam/m/eRaad Smithes ordre mødte efter til Varsling dette
Aars udnævnte Laug Rætt som fol: 4 findes anført og efter
at Rætten saaleedis Var satt
blev først oplæst den af Hans Excellence Hr: Stiftsbefalings Mand
Von Cicignon Givne Resolution under 22 Julij sistleeden teignet paa Citantens
indgivne Reqvisition
om bevilning til dette extra Tings holdelse i denne Sag og er saaleedis lydende.
Procurator Barth producerede den udvirkede Stevning dat: 23 Julij sistleeden
som for indstevnte debitor efter Paateigningens Udviis for Vedkom/m/ende lovlig
er
forkyndt.
Den indstevnte Johan Christopher Grybel blev 3de gange paaraabt men mødte
ikke ey heller nogen paa hands Veigne,
Stevne Vidnerne Hans Wittrop og Johan Benjamin begge boende i Bergen fremstode,
og eedelig afhiemlede Stevne Maalet lige efter deres paateignings Udviis.
1754: 23
Hvornæst Procurator Barth for Citanten siden den indstevnte holder sig
udi Skiul alleniste for at bringe Sagen udi Vidløftighed til store bekostningers
Udreedelse
fandt sig anleediget for nerværende tiid at producere den indstevntes
Pante Obligation paa Capital 210 rdr: hvorpaa endnu Rester til Micheli et Aars
Renter dat: 28
Sep: 1752 og Publiceret d/en nestpaafølgende 15 8ber hvilken Obligation
er opsagt efter Citantens Forlangende af Sing/neu/r Altenborg og Sing/neu/r
Peter
Christophersen Mørch, hvilken Opsiigelse under deres Hænder beskreven
givet Comparenten fremlagde til Actens følge og ellers fremstillede benevnte
2de
Opsiigelse Vidner de hand bad maatte bekræfte fornevnte Forrettnings Rigtighed
under deres Eed. Hvornæst Comparenten bad at den indstevnte og udebliVende
Johan Christopher Grubel udi denne reene Gields Sag maatte forelægges
Lavdag til den tiid som foranførte Sag er udsatt til nemlig d/en 31 aug:
De 2de Opsiigelses Mænd Jens Altenburg og Peder Christophersen Mørch
fremstode og tilbød sig begge at aflægge deres Eed, at den for
Rætten oplæste
Opsiigelse sig i alt saaleedis forholder, og af dem at Være ankyndiget
lige efter dens Indhold, hvilcket de \og/ under Eed bekræftede.
Eragtet.
Den lovlig indstevnte og ey mødende Johan Christopher Grybel forelægges
Lavdag til næstanstundende d/en 31 aug: at møde paa sam/m/e Stæd
hvor Rætten i
hands Huus holdes, hvilcken Forelæggelse i lovlig tiid besørges
at Vorde for Vedkom/m/ende forkyndt.
Besigtelses Forrettning!
1754 d/en 28de Aug: indfandt jeg mig paa Gaarden Strudshavn i Nordhorlehns Fogderie
for sam/m/estæds i følge Welædle og Welbyrdige H/err Kam/m/e
Raad og
Foged over Sundhor og Hardangers Fogderie Andreas Heibergs giorde Reqvisition
at holde en lovlig taxations og Aabods Forrettning over de paa bem/el/te Gaard
bestaaende Huuser med Videre dertil hørende pertinentier hvoraf Welbemelte
Hr: Kam/m/e Raad efter det derpaa erhvervede Skiøde er bleven Ejer, til
bem/el/te
Forrettnings holdelse haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged udi Norhorlehn
Welædle Hr: Kam/m/eRaad Smith opnevnt følgende taxations Mænd
som hands
skriftlige ordre under 19 Julij 1754 udviiser og er af følgende Indhold,
hvilcke indbemelte Mænd alle mødte Sc: af Mielde Skib: Johannes
Nielsen Ascheland, Ole
Olsen Waatle Helge Waatle af Arne Skibb: Jens Garnes Jens Bircheland og Hans
Mielcheraaen, tillige med Lehns Manden Anders Morvigen,
Og efter at Rætten saaleedis Var satt.
Kam/m/eRaad Andreas Heiberg mødte persohnlig og gav tilkiende at hand
til denne Forrettnings lovlige fuldbyrdelse har ladet indvarsle afg: Frue bespinde
Bornemans Arvinger og Arvingers Formyndere Curatores og FuldMægtiger af
hvilcke sig og ved Forrettningen histerede Hr: Kam/m/er Assessor Jørgen
Brøcher
paa H/err Auditeur Wilhelm Bornemans Veigne og tillige som FuldMægtig
paa Hands Velærværdighed Hr: Christen Selmers Veigne som Curator
for H/err Fendrick
Philip Julius Borneman, der og selv
1754: 23b
Var nerværende, disligeste H/err Contraleur Hendrich Schrøder paa
Yngste Sønn Cosmus Bornemans Veigne hvilcke alle declarerede at have
lovlig Varsel til denne
Forrettning, og hvor efter Comparenten som Reqvisitor begierede at med Forrettningen
maatte fortfares efter den Anviisning og Paastand som af hannem bliver giort,
hvilcken fornem/m/elig Vil bestaae derudi 1mo hvad brøstfeldighed der
findes Ved et hvert Huus i sær og hvad sam/m/e Vil koste at i standsætte
2do hvad et hvert
Huus i den stand det nu forefindes kand taxeres at Være af Verdie 3tio
At de paa Rødnings Pladtzerne opsatte Huuse som Strudshavns Ejere Vedkom/m/er
at
Vedligeholde nyder sam/m/e besigtelse og taxation 4to At et hvert Rødnings
Pladtz i sær som følger Ejendom/m/en maae besigtes {og} taxeres
og beskrives
hvorvidt sam/m/e nu er bragt i Stand og hvad der paa for nerværende tiid
i henseende til den nu befindende Ager og Eng kand avles og fødes. 5to
At det Ved
hovedGaarden Strushavn solte Inventarium af Qvæg og andre pertinentier
lige leedis maatte taxeres i den stand det nu befindes 6to At Gaardens under
liggende
Skov lige leedis maatte besigtes og beskrives, i hvad Stand den nu befindes.
Hvorefter da begyndelse blev giort med besigtelses Forrettningen og sam/m/e
i 2de dage Continueret som den derover forfattede Forrettning udviiser der paa
stæden af medhavende mænd er Vorden forseiglet og er saaleedis lydende
som sam/m/e udviiser.
Aastæds Rætt
D/en 31 aug: 1754 blev Rætten atter satt paa det sam/m/estæds udi
Gryn Møllens Huus staaende Ved Aarestads Elven i Schiolds Skibbreede
og Nordhorlehns
Fogderie for sam/m/estæds Videre at fuldføre Sagen indstevnt af
{Johan Christopher Grybel} Hans Hendrich Grybel Contra Johan Christopher Grybel
som ved
seeniste Rættes Kiendelse afsagt d/en 7de hujus er til denne tiid forelagt
at møde, til Rættens betiening mødte det sam/m/e Laug Rætt
som seeniste Gang untagen udi
Laug Rættes Manden Erich Ulsmoes stæd som gav sit Forfald til kiende
at Være svag mødte Lars Michelsen Myhrdahl, men udi Ole Totlands
stæd som ey indfandt
sig eller loed anmelde sit Forfald blev paa hands bekostning antaget Hans Monsen
Møller Ved Møllendahl,
Og efter at Rætten saaleedis Var satt fremlagde Procurator Barth paa Citanten
Hans Hendrich Grybels Veigne og fremlagde den for indstevnte Johan Christopher
Grybel seeniste Rættes dag givne Laugdags Forelæggelse som efter
Stevne Vidnernes paateigning fandtes at Være d/en 15de hujus forkyndt.
hvilcket de
nerværende 2de Stevne Vidner Hans Wittrop og Johan Benjamin eedelig bekræftede
og afhiemlede lige efter deres paa Laugdags forelæggelsen giorde Paateigning.
Procurator Heitmand mødte for indstevnte Johan Christopher Grybel der
nu under Rættens lovforsvarligste Over Veyelse og behandling loed anmelde,
at hand
necessair
1754: 24
er tvungen til, at oplyse sit Forsvar til yderste punct imod hands broders uvæntelige
Indfall der absurd lovstridig og urimelig i sin tiid skal Vorde anseet Ved det
hand
beføyelig i denne Sag har udfærdiget Contra Stevning til Sagens
sande Oplysning rettere end Citanten sam/m/e imod ham reyst og anlagt haver
hvorom Comparenten
nu for Rætten anviiste fornevnte Contra Stevning under dags dato i den
henseende at denne Rættes ærede Dom/m/er der har Grund hærren
Assessor von der
Lippes broder datter til ægte Kieriste saavidt er beslægtet Landhærren
der Virkelig skal blive over tydet at have fingeren i dette Verck med Citanten
til egen Fordeel
og Intresse, derudover Var Comparenten anleediget ærbødigst hos
Rætten at forespørge om den ærede Rætt finder for gott
at paateigne Tægte tiiden paa ditto
Contra Stevning men Anmodning om saa skulle skee at Tægte dagen maatte
da determineres saaleedis at den lovlig {for Vidner} for Vedkom/m/ende kand
blive
forkyndt, hvor hand i enten af deelerne forvæntet Rættens biefald
efter at den først paa forestillede Fundamente og Grund af Lov havde
dristet sig til at lade falde sin
exception imod itzige høystærede Dom/m/er til denne Sags behandling
og paadøm/m/e i fald Dom/m/eren ikke skulle bevilge determinationen den/n/e
sinde til Sagens
Foretagelse efter Contra Stevningen.
Barth Replicerede at den fremsatte exception mod Dom/m/eren er udspiret af en
Velbekiendt Hierne der søger paa adskillige Stæder at udsue fattige
og bringe
den/n/em ved utidige trætter til Udarmelse, ja bruger saadan/n/e dertil
som Mons/ieu/r Hechmand og fleere, der for at kom/m/e i Moden gaar udi hands
Leyetov, thi
Var hand forvisset om at Rætten forkastede den fremsatte exception som
unøttig siden den strider tvert imod Lov og Kongl/ige Forordninger Hvad
sig den anviiste
Contra Stevning betræffer da naar sam/m/e igiennemlæses sees klarlig
at den er forfærdiget allene for at hindre Sagens fremgang, da dog den
indstevnte har havt
meer end overflødig tiid med sam/m/e at fremkom/m/e naar hand havde Vist
at den kunde have tient ham til Nøtte, men da hand nu seer at Være
overtydet ey paa
nogen slags Maade at kunde escapere fra den skeede og forhen producerede Foreening
saa arbeyder hands Velformaaende men dog fordervelige Raadgivere paa
alle slags Krumspring der væntelig Vil forvolde at hand i stæden
for Velstand kom/m/er i Armod, altsaa agtede Comparenten ufornøden at
give Videre Giensvar til
den indstevntes tilførsel men protesterede efter forhen andførte
Omstændigheder mod den anviiste Contra Stevnings Antagelse og til sluttning
efter forhen giorte
Paastand paastoed eedelig Dom udi denne Aastæds Sag, som ingen Ophold
bør taale, sær da Møllen med dens tilhørende er mange
Uløcker og Uleyligheder
underkast ja kunde forvoldes formeedelst Undskab og Ueenighed
1754: 24b
som svæver imellem disse 2de brødre, til sist i Rette lagde Comparenten
bereigning over denne Sags bekostning beløbende sig til 36 rdr 2 mrk
8 sk og saaleedis
kraftigst protesterede paa uopholdelig Dom, sær da den indstevnte aldeelis
ikke beviiser noget betræffende de foregivende søgende unøttige
Tings Vidner
Heitmand Replicerede at det formeentlig kand sees og bør ansees fremtiidelig
at Citanten der ikke allene selv er begavet med ond Aand men drives af andre
Værre
end hand ja Vel pænge Gierrigere hvilket den indstevnte forbeholdt sig
naar tiid kom/m/er at lægge for dagen, derudover maatte Comparenten saa
meeget meere
forundre sig at Citanten tillige med Medhielpere siuler den Sandhed, som i sin
tiid upaatvivlelig skal vorde oplyst, desforuden sagde Comparenten det skulle
Være
ham paa Citantens Veigne lige meeget, hvad enten Rætten nu behager at
ledere sit Dom/m/er Embeede eller og determinere tiiden som ombeedet er paa
til den ende
fremlagt Contra Stævning eller ikke, øvrigens {paa} holdt Comparenten
ufornøden for ikke at opholde Dom/m/eren med Laug Rættet med Unøttigheder,
at
beværdige Citantens FuldMægtig Mons/ieu/r Barthes tilførte,
som Snack uden beviis med nogen Repliqve denne gang, mens forbeholdt sig sam/m/e
til beleyligere
tiid, og allene om sit forhen forestillede udbad sig Dom/m/erens Kiendelse.
Barth igientoeg sin forhen fremsatte Protestation om uopholdelig Dom udi denne
langvarige Tvistighed som for at forekom/m/e Ondskab og Fortræd jo før
jo heller
bør paadømmes.
Hechmand i Relation af sit forrige protesterede mod all Overiilelse.
Eragtet
Da Lov og Forordning af 19 aug: 1735 Viiser i hvilcke Sager en \sætte/dom/m/er
bør af Øvrighed ansøges, naar vedkom/m/ende dom/m/er kand
Være en af
Parterne beslægtet eller besvogred, kand den unøttige exception
mod mig som dom/m/er ey finde biefald, da desuden Grundeherren ey i denne Sag
uden efter
ubeviislig forestillelse er interressered, hvorfor den anviiste Contra Stevning
som til min beram/m/else i Rætten er anviist, som Citantens FuldMægtig
har protestered
imod bliver accorderet paa den Maade at den ind stevntes FuldMægtig først
explicerer sig hvor lang tiid hand nødvændig behøver til
de udi den anviiste Contra
Stevning paaberaabte Tings vidners Erhvervlese, hvorefter da Tiiden skal Vorde
beram/m/et, paa det den ind stevnte ey skal beklage sig med Rætten at
Vorde
overiilet, da det Ved endelig Dom Vil ankom/m/e, hvad enten saadan forlanget
Udsættelse kand tiene den indstevnte til Forsvar eller og er bleven brugt
som et Udhal
og Ophold til Sagens Afgiørelse
Procurator Heitmand Reserverede sig Rættens Eragtning i Visse Poster til
paaancke dog i anleedning af sam/m/e maatte udbeede sig Sagens Anstand om mueligt
af
Rætten biefaldes
1754: 25
kand til anstundende 5 8ber eller til hvad tiid dom/m/eren kand finde beleyligst
for sig selv til beqvem/m/elighed for andre Embeds affaires om ikke ellers imidlertiid
en anden og sætte dom/m/er kunde udvirkes.
Da den forlangte dag just er en af de beram/m/ede tingsdage bliVer Tiiden givet
og determineret til d/en 7de 8ber førstkom/m/ende. til den anviiste Contra
Stevnings
Foretagelse.
Lars Hansen efter forrige Tiltale Contra Johan Christopher Grybel
Procurator Barth paa Citantens Veigne fremlagde Rættens seeniste Rættes
dag d/en 7de aug: 1754 afsagde Forelæggelse for den ind stevnte med de
2de Stevne
vidner Hans Wittrop og Johan Benjamins Paateigning om dessens forkyndelse. hvilcken
bem/el/te Stevne Vidner eedelig afhiemlede.
Procurator Heitman mødte for indstevnte Johan Christopher Grubel der
af denne Sags anlægs beskaffenhed Omgang og Rætter gangs behandling
har paa saadanne
Fundamenter som denne Ærede Rætt nermere tydelig skal blive oplyst
om, funden sig overalt beføyet at begiegne Sagen med Contra Stevning
til indstevntes
formeentlige Rættes Forsvar og Erholdelse, i Visse Maader og puncter,
hvorom Comparenten i Rette gav indstevnt Christopher Grybels udfærdiget
og som formelt
beraabte Contra Stevning, med ærbødigst begiering dom/m/eren behageligst
Vilde fastsætte tiiden paa hvilcken sam/m/e de derudi benevnte Vidner
lovlig kand blive
indstevnte og Varslede under Reservation af indstevnt Christopher Grubels Rætt
og Rættes maintinence til følge Lovens beneficia, hvorhos Comparenten
for dog at
forekom/m/e om mueligt er Videre Laug Maal og pængespilde i denne Sag
ærbødig indstillede til Rættens behagelige Fastsættelse
inden hvilcken tiid dog ikke
længere end til anstundende Micheli indstevnte Christopher Grubel som
for betalningen til sam/m/e tiid skal stille nøyagtig Caution for at
betage Citanten all tvivl om
reedelig betalning, hvilket Var det Comparenten til Rættens bæste
Overveyende i begge deele indstillede paa det om mueligt er ingen af Parterne
med ufornøden
Vidløftighed skal tracteres imidlertiid holdt Comparenten sig fast til
frem lagt Contra Stevning i denne Sag, i fald Dom/m/eren behager som Comparenten
ærbødigst
udbeeder sig at fast sætte tiiden til Sagens igientagelse efter Contra
Stevningen saaleedis at indstevnt Grybel forud kand faae besørget Varselen
i lovlig tiid.
Procurator Barth Replicerede at hand aldrig havde væntet at en fornuftig
Procurator skulle føre \en/ saa ufornuftig procedur i en saa reen og
klar Gields Sag efter
udstæd uimodsagt og inden Tinge publiceret Pante Obligation, men Comparenten
maae slutte som denne ærede Rætt og grandgivelig seer at de brugte
inventioner
som dog er falsk og uduelig allene hensigter til at besnære hands Creditor
de pænge hand efter forbenevnte Obligation haver tilgode Citanten beraaber
sig Vel paa
Caution for Gielden men sam/m/e fremtoner hand ikke \med/ hvortil hand Væntelig
er vanmægtig, uden hand Ville stille en af hands Raadførere der
kunde Være af
lige valeur som hand selv er,
1754: 25b
Da nu pante brevet er og bliver i sin fulde valeur men pandtet der er underkast
mange farligheder saavel ved Ildebrand som andre tilfelde, saa forvissede
Comparenten sig om at den ærede Rætt anseer de brugte indvendinger
i denne reene Gields Sag som gandske ulovlige og allene hensigter til at spilde
Citanten
pænge af Pungen, thi fandt Comparenten sig anleediget efter foranførte
Lovgrundede Omstændigheder kraftigst at protestere paa den foreviiste
saa kaldede Contra
Stevnings antagelse, der i ingen deel anrører hoved Sagen, men allene
at Vidner skulle føres om Pantet er underkast Elvebrud eller Skree Løb
hvilket Comparenten
formeener ikke kand finde biefald eller Være Astradeure for disse eller
andre uløckelige hændelser som kunde indtræffe til Pandtes
Fordervelse og gandske
Ødelæggelse. i slig Anleedning protesterede hand paa uopholdelig
dom udi denne reene Gields Sag som hans Excellence Hr: Stiftsbefalings Mand
von Cicignon Ved
extra Rættes holdelse har bevilget til paadøm/m/ende, det indstevnte
Johan Christopher Grybel maatte Vorde Ved Dom tilpligtet at betale Obligationens
Capital med
210 rdr samt Renter indtil skadesløs betalning skeer, og sluttelig erstatte
Sagens bekostning efter den bereigning som nu blev fremlagt. Skulle imod Forhaabning
og
giorde protest formeedelst den *kaale Indvænding gives nogen Anstand forbeholder
Citanten sig at indsøge Erstattnings Opreysning i fald Pandtet skulle
paa en eller
anden slags Maade enten forringes eller gandske ødelægges af Dom/m/eren,
siden Debitor foruden Pantet ey eyer det ringeste.
Heitman svarede at Citantens fuldMægtig jo selv har hørt som Rætten
observered at indstevnt Grybel Ved all fliid i mueligste tilfælde søger
at entviige Trette og
deraf flydende pængespilde Ved hands nu tilførte forestillelse
og declaration, hvorfore den indstevnte saa meeget meere maatte forundre sig
over at Citanten med saa
deylige Smindker som hands procedur er belagt med ja største Ilfærdighed
attraaer Citantens Undergang paa den Maade som fremlagt Contra Stevning indbefatter,
end meere forundrede indstevnte sig over det Citantens fuldmægtig modstrider
det Ved Comparenten frembragte tilbud om betalning uden lov maal, og da Contra
Stevnemaalet udæsker Vidnes byrd om at overtyde Citantens falske andragende
for Høy Øvrighed i Gud forbydelige Tilfælde for Møllens
brug og Verck med
Vedfølgende Huuse bygninger, saa var det i manglende tilfælde af
giorde tilbuds Antagelse af Citanten Comparenten paa indstevnte Grybels Veigne
ærbødig maatte
til forhaabentlig følge af Dom/m/eren allegere Lovens 1ste bogs 13 Cap:
15 art: med protest imod overiilelse, særlig da hvorom Contra Stevningens
indbefattende
Vidner skal føres
1754: 26
er just til at overtyde Citantens Vrange Andragende for høyØvrighed
hvorpaa hand til indstevntes overiilelse denne extra Rætt har faaet sig
tilsneget, øvrigens indloed
Comparenten alt hvis hand i denne Sag forestillet haver til Dom/m/erens retsindige
og lovforsvarligste Kiendelse.
Barth Replicerede kortelig at den indstevntes procedur lugter af lutter Pænge
Mangel siden hand væntelig aldrig har tancker at betale sin Gield, thi
Capitalen er ham
efter forhen producered Opsiigelse opsagt d/en 20 8ber nestleeden Aar, saa at
hand har haft tiid og frist at besørge sig Obligationen indfriet og hvad
sig den Citerede
Lovens Articul betræffer, da er den lige saa upasselig som det 5te hiul
til en Vogn, altsaa igientoeg Comparenten sin forrige protest om uopholdelig
Dom.
Heitman sagde at naar Citantens Ansøgning til hands Excellence H/err
StiftsbefalingsManden om extra Rættes bevilning betragtes, skulle mand
snart troe at begge
Parter Var lige riige, om det foregivne ellers medførte Sandhed, og da
indstevnte ikke søger andet end sig selv til bæste at see Citanten
for hands Fordring fornøyet
uden Videre Rættergang om mueligt er Citanten Vil Vænde sig fra
Trætte eller i mangel deraf søge sit lovlige Forsvar, saa Var det
Comparenten under Protest af
Rættens Fornægtelse Vedblev sin forrige forestillelse.
Barth igientoeg sit forrige og holdt unødigt at svare Videre til det
tilførte, men for at fornøye den indstevnte eller hands fuldMægtig,
saa kunde hand vel tilstaae at
Møllen Vel kand blive staaende formeedelst Overløb af Vand fall,
men ikke og som har havt exempel paa i forrige tiider, og endnu kand intræffe,
men for Ildebrand
og andre uløckelige hændelser kand Vel ingen Være garent
for sam/m/e at forekom/m/e.
Heitmand sagde at Citantens foregivende baade nu og tilforn har en egen Stank
af puure ophittede inventioner til at Supprimere indstevnte Christopher Grybel
der
allene attraaer paa 2de differente lovlige Maader som Rætten upaatvivlelig
i agt tager at skille sig fra Proces og see Citanten fornøyed, maatte
ellers forestille at
dersom Citanten ikke acqviescerer med den proposition at Rætten biefalder
Caution og tiid var hand nødtvungen at holde sig til Contra Stevningen
da der under
saavel som de Agtende {Ved} Vidners førelse attraaes Oplyst og Citanten
overtydet det hand bemerkelig tilkiendegiver i hands nu tilførte at Være
bange for tillige
med aftvungen Processes tilstreckelige Omkostning, med Videre Oprettning for
Credits Spilde
Eragtet!
Ihvorvel det kand ansees at den indstevnte ved sin anviiste Contra Stevning
Vil betiene sig af skrøbelige argumenter og unøttige søgende
Vidner til Indsiigelse imod
den Capitals betalning med de deraf dependerende Omkostninger hand nu er sigtet
for, og til den Ende forlanger tiiden paateignet til bem/el/te sin Contra
1754: 26b
Stevnings Udtagelse og incam/m/ination for denne Aastæds Rætt som
af Høy Øfrighed er bevilget, bliver det ham for denne gang accorderet
ifølge den allegerede
Lovens 1ste bogs 13 Cap: 15 art: bydende med saadan Advarsel det hand efter
eget Tilbud seer sig saaleedis i stand til den tiid at slutte Sagen som nu herved
determineres at blive til d/en 7de 8ber førstkom/m/ende, da denne Extra
Rætt her paa Stædet atter forretages til denne Sags paadøm/m/ende,
da det Vil blive den
indstevntes eget besvær om hand Ved den begierte Anstand forvolder sig
større bekostninger, som alt Ved endelig dom skal paaskiønnes,
siden en anbuden men ey
præstered Caution som Citanten ey har modtaget her for Rætten, kand
ey hindre Citanten fra sin betalnings Erholdelse, den hand Ved Dom søger
at nyde.
Høstetingene for Aar 1754
[Sartor Skibbreede]
1754 d/en 30 7ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse
satt med Sartors Skibb: i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged
og de Rætten for dette
Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle mødte.
Og blev for dette Skibbreede følgende Kongl/ige Forordninger og Videre
Øvrigheds ordres publicerede som følger
1. Forordning anlangende Skifteforvalteres Salarium i de Sterboder hvor den
længstlevende, enten efter Kongl/ig allernaadigst tilladelse sidder i
uskift boe
eller efter Kongl/ig allernaadigst Confirmeret testamente, beholder heele boen,
uden at skifte og deele dat: 5 April 1754.
2. Forordning angaaende nye bønder Gaardes Optagelse og bebyggelse udi
Norge med Videre dat: 6 Maij 1754
3. Forordning hvorved Forordningen af 5 Jan: 1753 anlangende at ingen enten
Civiles eller Militaires maa kiøbe eller handle med Under Officerer og
Gemeene, eller Deres Hustruer og børn uden Vedkom/m/ende Compagnie Chefs
skriftlige Concens, extenderes til Norge, saa \og/ at ingen maae Creditere dem
noget, uden Compagnie Chefens Consens med Videre dat: 13 ap: 1754
4. Forordning angaaende Straff for dem der enten give Ymyndige og mindre Aaringer
Ulovlig Credit eller oppebærer ubillig Aager og Rente dat: 14 Maij
1754
5. Forordning anlangende at alle af bonde standen i Norge baade Mands og Qvindes
Persohner som ey bruge Gaarde eller Huus Mands Pladtzer skal Være
forbudne, at fæste sig i Aarlig tieniste, og ey være tilladte at
arbeyde for dagløn dat: 9 Aug: 1754
6. Deres Excellence Hr: Stiftsbefalings Mand Von Cicignons ordre til Fogden
angaaende efter en fra Christiania desertered Svenske navnlig Christopher
Worneman dat: 6 aug: 1754
7. ditto hands ordre og Com/m/unication det ingen i hvor det Være maae
skal eller maae bruge Split Flag eller Vimpel paa deres baader Jægter
eller
Chalupper under Mulct og Straff efter Forordning af 17de febr: 1741. dat: 10
Aug: 1754
8. ditto hands ordre til Grænseskydtzens Indrivelse saavel for afvigte
som indeværende Aar der aarlig efter Repartition paa dette Fogderie beløber
103 rdr
32 sk som og herefter oppebærges indtil nermere Ordre indløber
dat: 27 aug: 1754
9. Ditto hands ordre om Delinqvent Pængers Udreedning for Aar 1751 52,
og 1753 beløber efter Repartition paa dette Fogderie 37 rdr 40 sk dat:
10 Sept:
1754.
1754: 27
10. ditto hands ordre og forspørsel hvormeeget Smør og røget
faar og buckekiød af Lægderne i paakom/m/ende tilfælde kunde
forskaffes nemlig 10 á 12
Skaalpund Smør samt 24 á 36 Skaalpd: Kiød af en fuld gaar
og i Proportion af de mindre gaarde dat: 11 Sept: 1754
11. ditto hands ordre og efterlysning efter en fra Jeddernes og Dahlernes Fogderie
undvigt Delinqvent navnlig Torgius Michelsen Ugendahl, som er dømt fra
Livet fordie hand har havt naturlig Omgiengelse med en hoppe som og et Fruentim/m/er
navnlig Anne Cathrine Som/m/erfelt der har begaaet tyverie udi Christiania
Stift. dat: 12 Sep: 1754
12. Ditto Stiftsbefalings Mandens Com/m/unication af det Kongl/ig Rescript dat:
23 aug: sistleeden angaaende Rættens Sall: for Aastæds Forrettninger
naar
sam/m/e overgaar 3 dages forrettning dat: 23 Sep: 1754
Procurator Barth mødte for Sing/neu/r Georg Fasting og gav tilkiende
at hand til dette Ting med skriftlig Stevning havde ladet indkalde Velærværdige
H/err Hendrich
Gertsen at møde og dom at lide til at betale den Sum/m/a 30 rdr foruden
Resterende Rente som Rester paa den Summa 100 rdr som hannem d/en 9 Martij 1751
til
laans overleveret som og at erstatte Processens ibragte bekostning tilligemed
efterstaaende Renter alt efter Stevne Maaletz videre formeld, som Comparenten
som
lovlig forkynt i Rætten fremlagde.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen
paa hands Veigne
Stevne Vidnerne Wexel Helleke og Christen Sandahl begge boesiddende Mænd
i Bergen fremstode og afhiemlede Stevnemaalet det de sam/m/e i dag 14 dage
lovlig har forkynt for H/err Gertzen lige efter deres paateignings Udviis.
Procurator Barth lod tilføre at da H/err Gertzen ey nu møder efter
lovlig given Varsel saa blev hand nødsaget til Sagens Afhandling at udbeede
sig Rættens
forelæggelse til benevnte H/err *Jersin (Gertzen) til anstundende Aars
Som/m/erting, da hand tillige skal i Rette føre hvad som fornøden
kand eragtes i fald den
indstevnte ikke imidlertiid skulle see Sagen i Mindelighed afgiort
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende H/err Hendrich Gertzen forelægges
Lavdag til næstholdende Som/m/erting anstundende Aar 1755.
Derefter til publication og
Udsættelse fremlagt en af H/err Jacob Jersin Nyegaard udgivne Pante Obligation
stoer 150 rdr: dat: 24 Jan: 1742 som efter Søren Elkiers paateignede
qvittence er betalt hvorfor sam/m/e herved af Pantebogen udslættes
2. Hr: Jacob Jersin Nyegaards udgivne Skiøde til H/err Nathanael Sunde
paa hands ved Børnes Vaagen forhen eyende Vaanhuuse med Videre dat: 11
Julij
1754 vid: fol:
3. Mad/a/me Wessels udgivne bøxelsæddel til Hans Christophersen
paa 30 M/ark Smør i Gaarden Glesnes dat: 24 7ber 1754 med Rev:
4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Bache d/en 10 Maij 1754 efter afg. Mons
Michelsen vid: fol:
5. ditto paa Schage efter Michel Thomasen Schage dat: 8 Maij 1754
6. ditto paa Schage efter Marthe Andersdatter dat: 9 Maij 1754.
7. Johannes Olsen Kleppes udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen
paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Steensland dat: 30 7ber 1754 med Rev: ej
dat
8. Søffren Michelsen Goltens givne bøxelsæddel til Joens
Rasmusen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Midtvedt dat: 30 7ber 1754 med Rev:
9. Michel Larsen Schoges givne Skiøde til Anders Michelsen Warøen
paa *1 fisk* i Gaarden Varøen dat: 30 7ber 1754
10. Albert Jansen Bringmands udstædde Pante Obligation til Johan Weiner
paa Capital 34 rdr: derfor med anden priorite pandtsatt sine Ejendeele Buchen
dat: 24 Sept: 1754 indført fol: 498
1754: 27b
D/en 1ste 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev følgende
publiceret
1. Biskop Pontoppidans udgivne bøxelsæddel til Rasmus Pedersen
paa 1 p/un/d 12 Mark fisk i Gaarden Angelvig dat: 26 Sept: 1754 og af hands
Amanuensi under skrevet tillige med Revers.
2. Dordi Haagensdatter, Haagen Jensen og Ole Olsen Hornesses Skiøde til
Haagen Michelsen Schage paa 22 1/2 Mark fisk i Gaarden Schage dat: 1 8ber
1754. vid: fol: 498
3. Knud Larsen Telles udstædde Pante Obligation til Paul Hansen Schoge
paa Capital 33 rdr 4 mrk og derfor pantsat 9 Mark fisk i Gaarden Telle dat:
1
8ber 1754 ej fol: 498
4. ditto hands udstædde Pante Obligation til Paul Hansen Schoge og Peder
Larsen Knapschog paa 10 rdr 3 mrk og derfor pantsatt en anpart i Ertzholmens
Laxe Vog ditto dato
5. Opsidderne paa Gaarden Søre Fielde deres giorde Freedlysning over
deres tilhørende Gaards Skov og Mark samt fiskerie og Skiel at forbyde
alle og
enhver derved at tilføye dem Skade eller hinder dat: 1 8ber 1754
D/en 2den 8ber blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og da ingen
Sager for Rætten fremkom fremlagde Fogden til sit Reegenskabs belæg
følgende documenter
for af Rætten at Vorde attesterede
1mo Et under 12 qvestioner forfattet \document/ i følge Skatte forordningen
som indeholdt 1mo Om nogen forandring med Skatte Matriculen og Jordebogen
dette Aar enten ved Aftag eller paalæg er skeed 2do om det beneficerede
Godtz ey er det sam/m/e som det i Aaret 1747 befandtes, 3tio om Strandvrag 4.
Om
Sauger findes 5. Om Stransiddere 6. om Peber svenne 7. Om arveløst Gods
findes eller 6te og 10de pænge eller 60 lod sølvs bøder
og boes lod er falden 8. Om
forlovs pænge 9. Om bøxler paa Kongens Gods 10. Om nogen har brugt
meer end en Jordepart 11. Om utilladelig Skov hugst og 12. om Sorenskriveren
har betalt
sin tingskydtz, her til blev til 1, svaret ney til 2, Ja, 3. Ney 4. Ney, 5.
Ligesaa 6te det sam/m/e 7. Ney untagen bøder Michel Arnesen var dømt
til Sc: 60 Lod sølv
som er appeleret 8. derom viste Almuen ey noget men faar ankom/m/e paa Sorenskriverens
Attest. 9. Ney, 10. Ney 11. og med Ney besvaret og 12. Ja.
2do Angaaende Miile tallet imellem Tingstæderne hvor langt Stæd
fra Stæd
3tio At ey fleere Kræm/m/erleyer en Glesnes, Lochøen og Sollesvigen
findes i Skibb: og at Bratholmen beboes af Peder Michelsen en Matros.
4to Angaaende Lehns Mandens Jordebrug hvor meeget sam/m/e er som efter den fremlagde
designation derover fandtes rigtig.
5to Angaaende LaxeVogerne da er Nore Toftes taxered for 48 sk Kaurslans for
16 sk Glesnes for 1 mrk, Telles 3 mrk Store Sangolt 3 mrk Hitzøen 4 mrk
og Algerøens 4 mrk formedelst deres ringe fiskerie da i de øvrige
intet er fisket hvoraf kand skattes.
6. Angaaende de priviligerede Giestgiver stæder til reysendes fornødenhed
er ey fleere end Boch von Raae.
7. Restancen for indeværende Aars Restance beløber 82 rdr 4 mrk
3 sk
8. Odels Mantallets forandring for dette Skibbreede blev oplæst som blev
umodsagt.
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1755 opnevnes følgende
1. Tørres Øfre Børnes 2. Johannes Nielsen Steensland 3.
Erich Larsen Kaursland 4. Hans
Hansen Syltøen 5. Jens Setningstad 6. Niels Olsen Knapschaug 7. Lars
Monsen Søre Echerhofde og 8. Halver Nielsen Tøsøen,
Schiolds Skibbreede
1754 d/en 3die 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse
satt paa Ting stædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig
Maj/este/ts Foged og de for
dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd som alle møder i egne
Persohner hvis Navne i forrige protocoll fol: 314 er opteignede,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Stiftsbefalings
Mands ordre oplæste som for Sartors Skibbreede er oplæst.
Deruden blev og publiceret det fra Stiftsbefalingsmanden under dat: 27 aug:
1754 Com/m/unicerte Kongl/ige Rescript af 9de ejusdem hvad Chirurgi for deres
Obductions Forrettninger skal nyde nemlig hver 2 Slettedaler i diet Pænge
og 4 Slettedaler for deres Forrettning foruden frie Skydtz.
1754: 28
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Aandeland d/en 8 Maij 1754 efter afg: Lars
Larsen
2. Aflyst Severin Weiners udstædde Pante Obligation til Postmæster
Peder Jørgensen dat: 12 febr: 1746 og d/en 21 Maij sam/m/e aar publiceret
paa
Capital 600 rdr, som til afdøde Postmæsterens Sterboes Skifteforvalter
Justitz Raad Gundersen og borgemæster Forman d/en 27 Julij 1754 er betalt
med Renter og
Videre alt efter deres Qvitterings lydende som i Pantebogen er ved Udslettelsen
anteignet, thi bliver sam/m/e af Pante bogen udslettet. vid: fol: 322
3. Ligeleedis aflyst ditto Weiners udgivne Pante Obligation til Obriste Lieutnant
Nordahl dat: 9de Martij 1748 paa Capital 500 rdr som siden igien er
transporteret til Jaen Frøchen som derfor under dato 26 Julij 1754 har
paa Obligationen qvitteret, og altsaa af Pantebogen udslettes.
Ved denne Obligation blev anviist saavel, Nordahls FuldMagt til Procurator Barth
som og den Originale Transport dat: 25 Junij 1751. som i Pante bogen er
annoteret.
4. Publiceret Severin Weiners udgivne Skiøde til Christian Friele paa
Avelsgaarden Sæle med tilhørende Creatuure og Inventario dat: 26
Julij 1754 vid: fol:
5. Aflyst og udslettet Ole Eschildsen, Søren Søfrensen, Johan
Paulsen og Berent Stichvechs udgivne Pante Obligation dat: 18 Maij 1736 til
Creditor Ass:
von der Lippe efter hands derpaa teignede Qvittence af 30 aug: 1754 vid: fol:
6. Ole Eschelsens udgivne Skiøde til Peter Kilian paa 1/5 Part udi Fuldbreeder
Møhlen staaende paa Aarestads Grund dat: 17 Maij 1754 vid: fol:
7. Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Peter Kilian
paa den Grund ovenstaaende Stampe Mølles 1/5 Part er staaende hvoraf
aarlig svares 1
rdr. dat: 12 Julij 1754
8. Inspecteur Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen paa
1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Nesse dat: 24 Nov:
1753. med Rev: ej dat.
9. ditto hands givne bøxelsæddel til Johannes Johannesen paa 1/2
Løb Smør 1/2 tønde Malt i ditto Gaard Nesse dat: 24 aug:
1754. med Rev: ej dat.
10. Hillebrant Omsens udstædde bøxelsæddel til Ole Jacobsen
paa 1/2 Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Sølen Seminarii
Fridericiano beneficeret, dat:
27 april 1754 med Rev: ej dat.
11. Hr: Peder Brandahls udgivne bøxelsæddel til Lars Nielsen Nedre
Tistad paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Nedre Tistad dat: 23 Sept: 1754
med Rev:
12. Hr: Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen
paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Nessed som Milde gaard er underliggende dat:
6 Julij
1754 med Rev: ej dat:
Kongl/ig Maj/este/ts bevilgede Procurator Johan Friderich Cramer frem stoed
for denne Rætt og Velfornem/m/e Negotient og 16ten Mend [paa]? S/igneu/r
Christian Friels Veigne af Bergens bye der og selv var nerværende og udi
anleedning af et Deres Excellences Høy Welbaarne H/err Stiftsbefalings
Mand Cicignons
hannem paa underdanigst Ansøgning under 1ste hujus tilsændte Erindring
ydmygst udbad at denne Respective Rætt Vilde behage at assistere hannem
med et
lovskicket Tings Vidne og Provs Maal betræffende hands udi dette Fogderie
og Schiolds Skibbreede tilhørende Ejendom Gaarden Sæhlen kaldet,
saaleedis at hand
fremstiller for Rætten de Vidner hand kand finde til Oplysnings givelse
om hands eyende Gaards og der underliggende Skovs Omstændighed, samt at
de mødende
Vidner til den Ende under Eed bør give Forklaring og Giensvar til eftermeldende
Qvestioner.
1mo Om ikke paa Sæhlens egen Grund befindes saadant Vandløb at
en flom eller becke Saug derved kand drives til bord Skiering
2do Om ikke sam/m/e beck eller Vandløb er paa Sing/neu/r Friels egen
udisputerlige Ejendom.
3tio Om ikke Saugen bliver omboende Almue til største Nøtte saaleedis
at de i stæden for at reyse en 7 á 8 Miile med en Stock kand der
blive hiulpen, og i
stæden for at de hiem/m/e kløver
1754: 28b
og forarbeyder en Stock til 2de boer da de paa slig en flom eller becke Saug
væntelig maae nyde 5 á 6 tienlige bord, og om ikke altsaa denne
Sag kand kaldes en
uomgiengelig Fornødenhed for omboende og tiltrængende Almue
4. Om de ikke Veed at der til Gaarden Sæhlen ligger en tem/m/elig god
Skauv saa at Sæhlens Ejere kand benøtte sig deraf Ved Saugebrug
at faae sig anlagt
en deel tylter bord Aarligen og det uden at sam/m/e kunde savnes af Skauen,
Sluttelig om de ikke Veed at der baade er og saa fremt forbem/el/te Flom eller
becke
Sag ey bliver oprettet, at de gode og dygtige træer ere bortvisnende og
fleere fremdeelis maae bortvisne
Derpaa fremstoed for Rætten
Johannes Gundersen Sæhlen siigende sig sam/m/estæds paa Gaarden
Sæhlen i 18 Aar at have boet men Kormisse førstkom/m/ende at fløtte
derfra, og efter
aflagd Eed svarede til 1ste qvestion, Jo, til 2. qvestion blev ligeleedis med
ja besvaret til 3die svarede dette Vidne at hand ansaae det nøttig at
en Saug kunde
indrettes for at Skauen disbedre kand nøttes og at det omspurte i qvestionen
forholder sig med Sandhed, til 4de qvestion ligeleedis svaret jo at det i alt
sig saaleedis
forholder som omspurdt er
Ligeleedis fremstoed Johannes Peedersen betient Ved Consumptionen i Bergen men
i 24 aars tiid som ved Gaarden Sæhlen har tient paa nermeste Gaard
Damsgaard Vel bekiendt om Sæhlens tilhørende Skov og efter aflagd
Eed, besvaret 1ste qvestion ligesom nestforrige Vidne med ja, ligeleedis bejaet
2den qvestion,
til 3die svaret ligesom forrige Vidne at det kand blive den omboende Almue til
Nøtte, og at deres Skov bedre kand nøttes at en Stock kand saves
til 6 á 8te boer i
stæden for den tilforn ikkun er kløvet til 2 boer, og desuden findes
og de træer som ey lader sig kløve men bliver til ingen nøtte
efterliggende i Skoven til 4de svaret
og bekræftet den gandske Qvestions Indhold
Det 3die Vidne Anders Larsen Ladefiord som selv var en Laug Rættes Mand
fremstoed ligeleedis, da i stæden for ham Niels Monsen Haucheland sadt
Rætten imedens hand blev examinered og efter aflagd Eed forklarede til
alle de fremsatte 4 qvestioner ligesom nest forrige Vidne, og med dette tillæg
saa vel forrige
Vidne at der spildes meeget i Skouen af Skatet og Toppen som til smaae {til
bønder} bord kunde skieres til bønders Nøtte og brug;
Cramer Junior fandt ufornøden at faae fleere Vidner eedfæstede
men allene udbad at denne ærede Rætt Vilde behage at indhænte
LavRettes og meenige
tingsøgende Almues tilsvar, LaugRættet under deres aflagde Laug
Rættes Eed om ikke enhver er bekient at de Ved Corporlig Eed bekræftede
forklaringer befindes
udi sicker Sandhed, det nerværende LaugRætt sagde, det de alle maae
tilstaae at det er høyst nøttig at en saadan Saug kand indrettes
for at Skauen dis bedre kand
nøttes, og at endeel af LaugRettet er bekiendt at der er en god Skauv
til Sæhle gaard, og at Almuen Vil finde sig hiulpen Ved naar de faaer
deres tøm/m/er Skaaret i
stæden de tilforn har kløvet den og ey faaet af en Stock meer end
2de boer, endeel af Almuens Svar Var i alt som LaugRættes enstem/m/ig.
Endnu forlanget Comparenten at Niels Simensen Forpagter paa Damsgaard maatte
i Eedtages og svare til de foran fremsatte qvestioner, og efter Eeden Var aflagt
Vidnede
1754: 29
i alt som forrige aflagde Vidner forklaret haver til de 4 qvestioner
Cramer Junior derefter ydmygst udbad at Velædle og Velbyrdige H/err KammeRaad
og Foget Rasmus Smith som ved denne examination har Været nerværende
behageligst nu vilde tilkiende give om hand mod det passerede noget haver at
erindre, Fogdens Svar Var dette at naar Stiftsbefalings Mandens ordre er opfylt,
haver
hand ey videre derimod at erindre.
Cramer anviiste til sluttning en den 2 Sept: 1754 over Gaardens brøstfeldighed
passerede taxations forrettning hvoraf befantes at nu for det første
til nødvændig
Reparation 225 tylter bord Vil medgaae, og der efter begierede hand det passerede
som et tings Vidne sluttet og beskreven meddeelt, saa og deres Excellences høy
velbaarne H/err Stiftsbefalings Mand Cicignons foran paaberaabte Erindring der
in originali blev producered, Tings Vidne Acten at maatte blive tilført.
Procurator Heitmand mødte for Hans Ravn der lod tilkiende give at Sagen
imellem ham og Sr: Daniel Frile siden seeniste Ting forlængst i mindelighed
er afgiort
hvorudover Comparenten begierede denne sag som debatered, ophævet.
Cramer Junior for Frile sagde ja til anførte siden Frile har nødt
nogenleedis Satisfaction.
Heitmand Vedstoed sin Protocollation men i henseende til den paaraabte Satisfaction
sagde Comparenten behøver Confirmation
Efter Parternes begier bliver altsaa Sagen ophævet.
Actor Procurator Blechingberg efter forrige Tiltale Contra Hans Hendrich Grybel.
til Vidne fore lagt Johan Nichol Grybel hvor om Actor i Rette lagde Rættens
Eragtning og fals Maals forelæggelse for Vidnet Johan Nichol af 8de julij
indeværende Aar og Laugdags forelæggelse for indstevnte Hans Hendrich
Grybel, med
paateigning om lovlig forkyndelse af Clamer Moritz og Claus Danielsen hvilcke
sistes Afhiemling hand paa æskede siden deres paateigning ikke med deres
Eed er
bekræftet,
Det indstevnte Vidne Johan Nichol Grybel som og den forelagde Hans Hendrich
mødte Vedtagende lovlig Varsel
Procurator Blechingberg som Actor tilspurte Vidnet Johan Nichol Grybel om hand
var til stæde i hands broders Hans Hendrich Grybels Værelser d/en
11 junij
indeværende Aar om Aftenen da der forefalt Klam/m/erie eller attaqve af
broderen Hans Hendrich Grybel imod Christopher Grybels dreng Niels Willumsen
2. Om
hand saae hvorleedis med sam/m/e tildragelighed tilgick og hvor leedis blev
begynt, og hvorleedis blev fuldendt.
Derefter blev
Vidnet Johan Nichol fremkaldet og efter behørig formaning Var givet og
Eeden ham forklaret aflagde sin Corporlig Eed og svarede paa sit møderne
Sprog
som er Tysk følgende, som blev i det danske sprog tilført, det
hand Var i sin broders huus den omspurte tiid og allereede Var i sæng
da Klocken Var 11 om
Aftenen, og da raabte hands broder Hans Hendrich 3de gange paa ham, hvorefter
hand gick ned og da hand kom ned saae hand det Drengen Niels Willumsen
havde sin broder Hans Hendrich Grybel fatt med den eene haand i Struben eller
under halsen og den anden Haand i haaret og havde revet hands Skiorte for Ermene
og i halsen i støcker Derpaa skilte hand dem fra hinanden og fick drengen
Niels Willumsen ud paa dør, da Vidnetz forommelte broder stod uden for
dørren, men
Vidnet som ey var paaklæd blev inden for dørren, og saae at hands
broder 2de gange kastet efter drengen med Steen, men Vidnet saae ey at steenene
trefte
drengen, eller at drengen blødde forinden hand kom i Christopher Grybels
Stue en halv times tiid derefter
1754: 29b
Actor tilspurte Vidnet 1mo Om hand saae nogen anden forfulte Niels Willumsen
med Steenkast uden allene broderen Hans Hendrich Grybel 2do Om Vidnet paa
anden Anledning gik ned i broderen Christopher Grybels Værelser uden allene
fordi i broderen Hans Henrich Grybels Værelser blev Relatered at Niels
Willumsen
Ved Hans Hendrich Grybels Steenkast havde faaet Skade i hovedet. til 1ste qvestion
svarede hand saae ey nogen anden kastet Steen ey heller at hands broder
forfulte drengen, til 2den qvest: svarede at Naboen Ulrich berettede at drengen
Var blodig og desaarsage gick hand ned i Christophers Stue.
Actor begierede Sagen udsatt til i Morgen for at slutte Sagen Ved Indlæg.
Procurator Cramer Senior paa den beskylte Grybels side begierede Anstand til
førstkom/m/ende Som/m/erting for desimidlertiid at faae besørget
Udskrift af
Protocollen til Grubels fornødne forsvar at besørge.
Procurator Cramer Senior paa Niels Pedersen Hennes Veigne
Contra Hans Monsen efter forrige Tiltale
Procurator Heitmand mødte paa indstevnte Hans Monsens Veigne der under
alle lovlige forbeholdenheder imod denne Vrange Sag og Søgning at faae
oplyst til
Rættens retfærdige Paaskiøn, maatte i henseende til de Contra
prætentioner indstevnte Hans Monsen som paastevnt til dette Ting attraaer
begier denne Sags
Anstand til næste Rætt for imidlertiid at faae erhvervet det hidtil
modstaaende Tings Vidne, og Sagen med Contra Stevning til doms Erholdelse at
erhverve.
Cramer sagde at hand Vel paa Citantens Veigne er hilset med Stevning for Hans
Monsen til doms Vindelse over Citanten, men da Comparenten intet fornem/m/er
til
selve Stevnings I Rette førelse da holdt hand sig beføyet efter
udførte Procedur at urgere paa Sagens Sluttning Ved endelig dom
Proc: Heitman for at fornøye Citanten Proc: Cramer Senior var anleediget
af Procurator Cramers tilførte at anViise den til dette Ting udstædde
indstevnte Hans
Monsens Stevning til Tings vidne angaaende den Contra prætention indstevnte
Hans Monsen billig haver for Citantens begangne Mord paa hands hæst, hvilken
Stevning Comparenten begierede sig til bage leveret, under vedbørlig
Separat Contra Stevning i hovet Sagen til doms som forermelt, udi hvis Anledning
Comparenten haaber Rætten ey paadrager sig det Ansvar at overiile ind
stevnte Hans Monsen med dom, hvilcket var det Comparenten under Rættens
Lov
forsvarligste Kiendelse den/n/e sinde maatte indlade Ærbødigst
derhos begierende den anviiste Stevning han/n/em af Rætten maatte tilbageleveres
Cramer lod tilføre at som den indstevnte ingen lunde attraaer at befordre
Sagen til Udfør paa sin Siide saa var hand beføyet mod Videre
Anstand kraftig at
protestere, med mindre at hands ommuckede Stevning uden Ophold bliver protocollered.
Heitman anmerkede at Sing/neu/r Cramers tilførte at sam/m/e skielvende
af frøgt og banghed for Modstand og Sagens Opdagelse formeentlig som
uden prøve med
Lov bør forkastes, hvorfor Comparenten saa meeget meere paatrengede sin
protest mod Overiilelse og endnu som før vedblev sin paastand om Sagens
Udsættelse
under
1754: 30
Vedbørlig Reservation af indstevnte Hans Monsens lovtilstreckelige deduction
og foregaaende Contra Stevning til derefter at forVænte saadan Dom hvem
af
Parterne bæst i Sagen grundet er enten den begynte eller den der forsvarer
sig i denne Sag til vedbørlig Satisfactions Erholdelse hos den sig i
platz for Niels Pedersen
Henne sig presenterede {til I} og indstevnte belovede at inde staae for Sagen,
hvilcket Var det Comparenten besynderlig da anviiste Stevning skal bruges til
saadant
Tings Vidne, der vel allereede nestforrige Ting Var begynt, men af Proc: Cramer
formeedelst Rættens hielp den tiid blev satt in Suspenso denne sinde udi
Sagen til
sist ærbødigst erindrede.
Dom/m/eren fandt fornøden i følge Lovens 1 bogs 9 Cap: 10 art:
at erindre Procurator Heitmand om den Eed hand er pligtig og altsaa ey med ufornødne
Opsættelser og indvicklede Procedur forlænge Sagen, men nu for Rætten
at explicere sig hvorfor hands anviiste Contra Stevning ey kand nyde {bie} fremgang
siden
hand sam/m/e seeniste Rættes dag belovede at i Rette føre.
Heitmand under Reservation af den ergangne Eragtning Vedblev endnu som før
sin forrige begiering om Sagens Anstand uden at lade det ankom/m/e paa
Dom/m/erens Ansvar om indstevnte Hans Monsen med Retten skulle vorde overiilet.
Cramer ærbødigst erindrede at Citantens Sag er om Resterende lønns
betalning og at denne Sag Ved Udflugter er udhalet til bekostelighed over 12
rdr. thi vilde
hand paastaae endelig Dom derudinden, og for disvissere at opnaae sit Øyemerke
derudinden tage til Gienmæhle udi den anden Sag som skal oprippes af en
død
Meer
Heitmand uden at beværdige det sist til førte med Repliqve igientoeg
sin forrige deduction om og til Sagens Anstand.
Eragtet!
Den vedholdende begier Procurator Heitmand bruger endnu som før om Anstand
til næste Ting bliver for denne gang bevilget, med Advarsel da at slutte
Sagen til
Doms paa sin Siide, saa fremt hand ey vil vænte, som den der med unøttige
inventioner opholder Sagen at Vorde anseet, ved Sagens paadøm/m/e.
Procurator Cramer paa Elisabet Gilbertsdatter Gordens Veigne
Contra Margrethe Axelsdatter afg: Johanneses Encke og
hendes Svoger Jonas Rasmusen
Var begierende at denne Sag engang maatte expideres Ved endelig Dom.
Procurator Heitman fremlagde indstevnte Enckes udferdigede Contra Stevning af
2den Sept: sistleeden hvorefter hand i henseende til at de behøvende
documenter
til Sagens bielag ikke nu har været at bekom/m/e maatte skiønt
imod formodning udbeede sig denne Sags Ophold til næste Rætt for
ey allene at frembringe den
indstevntes yderligere forsvar, mens og for paa Jonas Rasmusens siide at begiegne
denne Sag med Contra Stevning, imidlertiid og for nerværende tiid begierede
Comparenten Kals Mændene til eedelig Afhiemling om fremlagde Contra Stevnings
forkyndelse fremesket.
Cramer for at korte tiiden accorderede Contra Stevningens lovlige forkyndelse
men paastoed Dom.
1754: 30b
Heitmand formodede at Citantindens fuldMægtiges saa hastige paastaaende
Vel ikke tilbringer ham nogen Dom i den/n/e Sag i dag saalænge ingen bør
betages sit
lovmæssige forsvar og Rætten som ikke paatvivles i agttager de argumenter
hvorpaa den forlangte Anstand er grundet derudover Comparenten saameeget meere
forvæntede sig under protest af Overiilelse Dom/m/erens herudinden givende
medholdige biefald
Eragtet!
Den forlangte Anstand til næste ting gives efter Contra Citantens paaberaabte
Contra Stevning for den indstevnte Jonas Rasmusen dermed til sam/m/e tiid at
indkom/m/e
Ass: von der Lippe Contra Hans Espeland
Procurator Blechingberg mødte for Citanten H/err Assessor Jan von der
Lippe og gav til kiende at den indstevnte har betalt den paastevnte Fordring
untagen
Processens Omkostninger men som hand ikke til dette ting er indstevnt efter
forelæggelse kunde ingen i Rettesettelse skee for Processens Omkostning
men
begierede nye forelæggelse til næste ting
Eragtet
Den indstevnte Hans Espeland forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting
tilkom/m/ende Aar 1755
Ditto Contra Christopher Espeland
efter forelæggelse mødte ikke efter paaraab,
Stevne Vidnerne Niels Dyngeland og Jens Aadland fremstode og ædelig afhiemlede
forelæggelsens forkyndelse for udeblevne Christopher Espelands boepæl
i
hands Hustrues og hændes Søsters paahør og det over 14 dage
siden.
Procurator Blechingberg for Citanten declarerede at den indstevnte nyelig for
dette Ting har betalt den paastevnte fordring og allene Rester Processens Omkostning
som ere Stevningen med første forkyndelse 2 mrk 14 sk forseigling og
skriVerpænge 5 mrk 4 sk forelæggelse med St: papier 1 mrk 2 sk forkyndelsen
1 mrk 8 sk
Procurator Sal: 1 rdr 2 mrk St: Papier til Dom/m/en 4 mrk 8 sk Dom/m/ens forkyndelse
1 mrk 8 sk for hvilke hand paastod Dom.
Eragtet
Sagen optages til Doms til paa Løverdag nestkom/m/ende
Ditto Contra Jacob Jonsen Samdahl
efter Forelæggelse mødte.
Derefter Citantens fuldMægtig Procurator Blechingberg forestillede at
Citanten tilstaar at have an/n/am/m/et den paastevnte Landskyld og Rettighed,
og allene
Rester 10 rdr 8 sk efter den indstevntes Reverse af 5 Maij 1753 den hand i Retten
anviiste,
Den indstevnte tilstoed at være skyldig det paasøgte og Vil om
en 14 dages tiid betale sam/m/e.
Blechingberg for Citanten giorde i Rettesættelse til betalning for forbem/el/te
10 rdr 8 sk og \med/ Omkostninger som i nestforrige Sag.
Den indstevnte havde ey Videre at erindre.
Eragtet
Sagen optages til Doms til paa Løverdag.
Publiceret
H/err Peder Brandahls udgivne bøxelsæddel til Paul Monsen Nedre
Tistad paa 1 Løb Smør i Gaarden Hornes
1754: 31
dat: 23 Sept: 1754 med Rev: ej dat.
Gudmund Stephensen Sættres udgivne bøxelsæddel til Niels
Andersen paa 1 p/un/d Smør 1/4 huud i Gaarden Ham/m/ersland dat: 3 8ber
1754 med Rev: ej
dat
D/en 4de ejusdem blev Rætten igien satt den efter Lov befalede tiid om
Morgenen da til publication fremkom.
1. Niels Halversen Øfre Dyngelands udgivne bøxelsæddel til
Størch Pedersen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør 5/8 huud i Gaarden Soevigen
dat: 3 8ber 1754
med Rev: ej dat
2. Magne Hansen Jellestad som Laværge for Encken Marie Arnesdatter hændes
udgivne Skiøde til Anders Monsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt
i
Gaarden Flesland dat: 3 8ber 1754 vide fol: 499
3. Ole Gregoriusen Flesland som Værge for Brithe og Kari Monsdøttre
hands udgivne bøxelsæddel til Anders Monsen paa 10 Mark Smør
6 2/3 Kande
Malt i Gaarden Flesland dat: 4 8ber 1754 med Rev: ej dat.
Derefter blev paaraabt om nogen havde Videre for Rætten at fremføre
hvor til ingen anmelte sig
Rætten blev igien satt sam/m/e formiddag Klocken 10 slett
Procurator Heitmand producerede et Skriftlig Stevne Maal Contra Hans Tostesen
Schage under dato sistleeden 16 Sept: hvorved bem/el/te Hans Schage er
indstevnt for skyldig Gield 12 rdr til Hr: borgemæster Fasmer og til Stevningens
forkyndelses Afhiemling ærbødigst begierede fremæsket Stevne
Vidnerne Lehns
Manden Niels Dyngeland og Niels Steffensen Grimen af dem vedbørlig under
Eed bekræftet.
Stevne Vidnerne fremstode og efter aflagd Eed forklarede det de for meer end
14 dage siden har forkyndt den frem lagde Stevning for Hans Torstensen Schage
og
det for hands eeget boepæl i den indstevntes og hands tieneres paahør.
Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke
Heitmand paastoed indstevnte Hans Tostesen Schage efter Lovens Maade pleyet
med Lavdag, at møde til næste Rætt
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Hans Tostensen Schage forelægges
Lavdag til næstkom/m/ende Aars førstholdende Som/m/erting
Procurator Heitmand producerede en af Hr: borgeMæster Fasmer udstæd
skriftlig Stevning Contra Hans Hendrich Grybel under dato 16 Sept: sistleeden
der
paateignet af Kals Mænd Ole Tolbiørnsen og Jan Hemmich at Være
lovlig forkynt til hvilcken Ende Comparenten begierede fremesket bem/el/te Kals
Mænd
forkyndelsen lovlig at afhiemle, bem/el/te Kals Mænd fremstode og eedelig
afhiemlede Stevnemaalet lige efter deres paateignings Udviis.
Heitmand som fornam det Vidnerne endnu ikke er kom/m/et tilstæde maatte
til Rættens beleylige udbeede sig med Sagen for et par tiimer at maatte
beroe, i
forventning at Vidnerne histere, besynderlig da Dom/m/eren Ventelig med andre
Sager er occupered i dag hvorved Tiden disbedre kand vindes.
Den forlangte Anstand bevilges.
Procurator Heitmand mødte for Rætten og fremlagde Johan Christopher
Grybels skriftlige Stevning til Tingsvidnes Erhvervelse Contra hans broder Hans
Hendrich
Grybel betreffende hands ugudelige Opførsel og fornem/m/elig de trudsels
Ord med Uløcke hand Citanten har begiegnet med sistleeden 31 aug: hvilcken
Stevning
Comparenten forlangede Kals Mændenes eedelige Afhiemling om sam/m/e lovlige
forkyndelse efter deres Paaskrift.
Stevne Vidnerne Ole Torbiørnsen og Jan Hemmichen Kals Mænd i Bergen
fremstode og eedelige Stevnemaalet afhiem-
1754: 31b
lede efter deres paateignings Udviis
Den indstevnte Hans Hendrich Grybel tillige med de 3de Vidner Hans Monsen Clamer
Moritz og Hans Schram blev paaraabte men ey mødte untagen Hans
Monsen.
Heitmand begierede saamange af indstevnte Vidner som nu møder maatte
paaraabes eedfæstes og afhøres
Hans Monsen fremstod for Rætten og efter aflagd Corporlig Eed at Ville
udsiige sin Sandhed Vandt og forklarede paa følgende Procurator Heitmands
fremsatte
qvestioner
1mo Om Vidnet ikke betiente Rætten som Laug Rættes Mand sistleeden
31 aug: udi den af Høy Øvrighed bevilgede extra Rætt paa
Aarestad Gryn Mølle.
2do Om Vidnet ikke er bekiendt og kand erindre sig at indstevnte Hans Hendrich
Grybel før omspurte Tiid og Stæd formedelst Rættelagde ergangne
Kiendelse ikke kunde blive ham til Velgefall truede med Uløcke imod Citanten
hands broder
3tio Hvorleedis og med hvad Ord før omspurte Undsiigelse af den ind stevnte
blev aabenbaret for omspurte tiid og Stæd.
Til den 1ste qvestion svarede jo, til den 2den Qvestion svarede det Vidnet ey
hørte at Hans Grybel truede sin broder Christopher at giøre ham
Uløcke, men at hand
kunde giøre en Uløcke men hvem hand meente derved Viste Vidnet
ikke, hvor ved den 3die qvestion og er besvaret
Heitman der uventelig fornam Vidnerne Schram et Moritzens Udeblivelse denne
sinde udbeede sig Rættens forelæggelse for dem under falsMaal at
histere næste
Rætt under forbeholdenhed af den i Stevningen til fleere Vidners førelse
tagne Reservation.
Eragtet!
De lovlig indstevnte og ey mødende Vidner Hans Schram og Clamer Moritz
forelægges under falsMaals bøder at møde til næste
ting deres forklaring og
Vidnesbyrd at aflægge da den indstevnte Hans Grybel forelægges Lavdag
til sam/m/e tiid.
Dernæst blev efter borgeMæster Fasmers Stevning Contra Hans Hendrich
Grybel frem holdet, og af Procurator Heitman fremstillet til forhør de
i Stevningen
benevnte Vidner hvilcke naar de først ere blevne i eedtagne bem/el/te
Heitman belovede at fremsætte for de qvestioner hand til dennem for nerværende
tiid agter
fornøden.
De udi Stevningen benevnte Vidner Sc: Hans Kalvedahl med Hustrue Syneve Knudsdatter
hans Tieniste Pige som er søster til bem/el/te Hans Kalvedahls Hustrue,
som heeder Sophie *Knusdatter og Anders Knudsen opholdende sig paa Bleegen Ved
Bergen mødte alle Vedtagende lovlig Stevne Maal
Procurator Barth mødte for den indstevnte fattige Hans Hendrich Grybel
der maae beklage sig over det hands broder ey allene Vil tage brødet
fra ham og familie
men end og at Vice Borgemæster Fasmer som en formaaende og formuende Mand
Vil fravinde ham et Svin hvilcket hand da det var en gris har tilkiøbt
sig og siden
for egne Pænge opfostret og altsaa til sin egen Subsistence opfostred
det, hvilcket hand og har ladet slagte siden hand ikke med familie kunde leve
uden af eedende
Vahre, altsaa Var hand forvisset om at
1754: 32
H/err borgemæsteren frafalder denne anlagde Sag, thi om fuldMægtigen
kunde være forbittret over den indstevnte fordi hand ikke fick deel udi
Svinet, saa var dog
Comparenten forvisset om at H/err borgemæsteren ikke entrerede udi hands
nemlig Heitmans Anlæg
Borge Mæster Fasmer som protempore nerværende Var fornøyet
med, at den indstevntes fuldMægtig tilstod factum, og derfor agnoscerer
hvad hands fuldMægtig
Heitmand i den/n/e Sag fremfører.
Barth Repliceret kortelig at hans Principal in totum benægter at have
frataget H/err borgeMæsteren noget Sviin, men det Svin som hand nemlig
den indstevnte har
selv opfød har hand kiøbt og opfostret for sine egne pænge,
og hvorfor hand ansaae denne Proces og Svine Sag som gandske unøttig,
men derimod forbeholdt sig
Satisfactions indtale for tillagde beskyldninger.
Heitman der ikke fuldkom/m/en kunde finde sig fornøyet med ind stevnte
Hans Hendrich Grybels FuldMægtiges declaration i enten af 2 fremførte
protocollationer
som udtalt med mange Ord men dog intet, ærbødigst begierede Vidnerne
fremkalte eedfæstede og afhørte.
Derefter blev Eeden for de mødende Vidner af Lov bogen op læst
og behørig formaning dem givet at Vogte sig for Meen Eed
Det 1ste Vidne Hans Kalvedahl fremstoed og aflagde sin Eed at Vilde Vidne Sandhed.
Hvornæst Heitmand til Vidnerne fremsatte følgende Spørsmaal
1mo Om Vidnet ikke er bekandt at Johan Christopher Grybel har kiøbt omstevnte
Svin af Anders
paa Blegen
Barth bad Vidnerne maatte Separeres og at et hvert Vidne maatte for sig selv
afhøres.
Heitman til dette anmerkede en slags frygt uagtet den indstevnte hverken i Stevningen
eller i Proceduren er beskylt for noget tyverie hvilket Comparenten naar først
Vidnerne er examinered og dette Tings Vidne sluttet forbeholdt sig i beleylig
tiid at deducere
Barth Replicerede at den frøgt hand bærer er hverken for Citanten
eller hands fuldMægtig, men siden Citanten paastaar at Vidnerne ikke bør
Separeres saa kunde
hand ikke end deraf bemerke end at det fremstillede Vidne skulle ansees som
en Skole holder hvorefter de andre skulle gives Anledning at biefalde hands
indprentede Forklaring, thi igientog Comparenten sin forrige protest
Heitmand ansaae det siste membrum af Barthes tilførte som notorisch og
uden at beværdige sam/m/e med minste Repliqve
Eragtet
Vidnerne haver at Separere sig.
Hvornæst Heitmand fremsatte 2den qvestion saaleedis om Vidnet ikke Veed
at omkiecklede Sviin tilhørte Johan Christopher Grybel men ikke Hans
Hendrich Grybel. 3tio Om ikke Vidnet er bekiendt at Hans Sc: Hans Kalvedalens
tieniste Pige bragte omkecklede Svin hiem fra byen og om sam/m/e Sviin ikke
avlede 6 Unger og hvor sam/m/e Unger er bleven henbragt og af hvem.
Til 1ste Qvestion svaret det hand Veed at Johan Christopher Grybel kiøbte
en Griis hos Anders paa Blegen, men om det Var det sam/m/e Sviin som nu omtrettes
Veed Vidnet ikke. Til 2den qvestion svarede det hand ey veed hvad enten det
Var det Sviin eller ikke, men vel at have hørt det af Christopher Grybel
at det skulle
Være ham nemlig Christopher Grybel tilhørende. Til 3die qvestion
svarede Vidnet det hand Veed at Vidnetz egen pige Sophie som til {er} et Vidne
er indstevnt
bragte en Gris fra Anders paa Blegen op til Vidnet, derefter har Vidnetz Hustrue
efter hændes Siigelse bragt det til
1754: 32b
Christopher Grybel. Heitman tilspurte dette Vidne for det 4de Om Vidnet ikke
er bekandt og til Visse kand siige at for omspurte Sviin da det var gris blev
af hands
tieniste pige hæntet fra Anders paa Bleegen for {Citanten} Johan Christopher
Grubel og for det 1ste i Vidnetz huus hiembragt item om Vidnet ikke tillige
veed at
bem/el/te Johan Christopher gav og betalte Pængerne for Grisen. Der til
svaret Vidnet at den Gris som hands pige op bragte fra Anders og hiembragt i
Vidnetz huus
for det første og siden henbragt til Christopher af Vidnetz hustrue er
bleven betalt af Christopher med noget saae eller døvt af Møllen
som Anders paa Blegen sagde
at have faaet i betalning. Barth tilspurte Vidnet om hand Var hos da accorden
skeede om Grisen som hand har vundet om. item om hand med frelst (medfrelst)
Som
vittighed kand siige at det Svin som nu omtrettes Var virkelig det selv sam/m/e
som Citanten vil tileigne sig.
Heitmand tillod denne artige qvestions besvarelse, Vidnet svarede hverken at
have været tilstæde da hands pige an/n/am/m/ede grisen eller da
hands Kone leveret
sam/m/e til Christopher, lige som hand ey heller Veed om det Var det sam/m/e
sviin som om trettes eller ey.
Parterne havde dette Vidne ey videre at tilspørge
De øvrige Vidner beroer med til i Efter Middag.
Det 2det Vidne efter at Rætten igien Var satt nemlig Syneve *Knusdatter
blev fremkaldet, for hvilke *Hitmand begierede hændes Svar indhæntet
paa til
første Vidne fremsatt Spørsmaal under Reservation af fleere om
Responsum der til kand give Anledning. Vidnet Syneve Knusdatter efter behørig
formaning at Vogte
sig for Meen Eed aflagde sin Eed med opragte fingre og svarede til den 1ste
qvestion at hun veed at Johan Christopher Grybel har kiøbt en gris hos
Anders paa
*blegen (Blegen), men om det er det omtvistede Veed Vidnet ikke
Barth herunder tilspurte Vidnet hvoraf hun Veed at Christopher Grybel kiøbte
den omprovede Gris eller Svinunge og om hun Var hos og hørte paa accorden
samt
saae at Leverancen skeede Vidnet svarede hun ey *ey var tilstæde da den
omprovede Gris blev kiøbt, men Vidnetz {Søster} Søster
navnlig Sophie tilbragte hende
sam/m/e Gris som Vidned selv bragte hen i Christophers Huus og leverede hands
Kone, da hand selv ey var hiem/m/e. til det 2det Spørsmaal svarede at
hun Veed
at den Gris hun hen bragte til Christopher Grybel hørte ham til
Derunder tilspurte Barth vidnet hvoraf hun Viste saadant og hvem som hændes
tieniste der til havde forlanget.
Heitmand der under dette fornam Stratagemata til Vidnet at forleede bandt det
paa Dom/m/erens Ansvar hvad enten Vidnetz Svar paa indstevnte siste qvestion
bør
besvares eller ikke. Vidnet svarede det hun af sig selv bar Svinet til Christopher
Grybels huus uden at nogen bad hænde derom. til 3die qvestion svarede
det hun
Veed at hændes Pige som tillige er hændes Søster Opbragte
fra Anders paa *bleegen (Bleegen) en gris i hændes Huus, men om sam/m/e
Gris er bleven til det
omkieklede Sviin og avlet saa mange Unger som omspurt er, Veed Vidnet ey at
forklare ey heller hvor sam/m/e er henkom/m/e til 4de qvestion svaret det hun
har
hørt at Christopher Grybel bad hændes pige naar hun gick i byen
at afhente hos Anders paa bleegen en gris som og af Pigen skeede, ligesom og
at have hørt af sin
pige at Anders paa bleegen som er Vidnetz broder paastoed at vilde have for
Grisen da leverte den 4 mrk, og Veed at sam/m/e er betalt med pænge, men
omsiider
nermere explicerede sig ved pænges Værd.
Barth herunder tilspurte Vidnet endskiøndt hendes forklaring
1754: 33
ikke rører Citantens mindste haar, alt som omprovet er. hvoraf hun veed
at den omprovede Gris er betalt og paa hvad Maade
Heitmand holt sig til forrige Erindring angaaende de fristelser Vidnerne ængstes
med af Contraparten, og protesterede imod Videre besvarelse eller Vidnesbyrd
som
allereede aflagt er af dette Vidne {siden} førend siste Contra qvestion
Var fremsatt.
Vidnet svarede det hun har hørt at Grisen er betalt men hvad entendet
er med Vahre eller pænge Veed Vidnet ikke
Heitmand tilspurte Vidnet for det 5te om ikke Anders paa Blegen har faaet af
Johan Christopher Grybel Valuta for omprovede Griis Vidnet svarede jo det Veed
hun at sam/m/e Gris er betalt af Christopher
Barth tilspurte Vidnet om hun under sin aflagde Eed kand vidne at den soe eller
Porke som Citanten Vil fratrætte den indstevnte virkelig var den selv
sam/m/e gris
som hun bragte til den indstevntes broder Christopher
Heitman forestillede til Rættens Eftertancke at de af indstevntes fuldMægtig
formerede Contra Qvestioner til Vidnerne er kiendelig Captiense hvorpaa formeentlig
intet Svar fornem/m/elig paa siste Qvestion hvortil Vidnet sin Deposition paa
hoved qvestioner har aflagt Videre bør ængstes eller bekymres,
indstiller derfor til
Rætten om der vel 2 eller 10 gange bør forklares enting
Vidnet Vedblev sin forrige forklaring det hun ey veed om den Gris hun hen bragte
er det sam/m/e Svin som nu omtrettes.
Heitman begierede fremesket det 3die Vidne og sam/m/es Svar ind hændet
paa hands til 1ste Vidne fremsatte Spørsmaal i tillid at 3die Vidne grundig
Vorder
examinered og detz Svar indhentet.
3die Vidne Sophie *Knusdatter fremstoed og efter behørig formaning hænde
givet aflagde sin Eed og Vidnede følgende til 1ste qvestion sagde det
hun har
selv hentet fra sin broder Anders paa bleegen en Gris den hun opbragte til sin
Søster Syneve Knudsdatter men ey om denne omprovede Gris er det Svin
som nu
paasøges til 2den qvestion svaret Vidnet hun aldeelis ey Veed hvem det
omkieklede Sviin tilhører enten Christopher eller Hans Grybel, den 3die
qvestion er under
den 1ste besvaret, og ey heller noget af det qvestionen Videre indeholder hvor
mange Unger dette omtvistede Sviin har havt eller hvor de er henkomne der af
Veed
Vidnet ikke, til 5te qvestion svaret at Johan Christopher bad hænde opbringe
Grisen fra sin broder, Veed ey noget hvor leedis eller paa hvad Maade denne
Griis er
bleven betalt af \Johan/ Christopher Grybel eller givet valuta for.
Bart protesterede mod Vidnet Anders Blegen deels fordie hand er Citantens tiener
og deels fordie hand skal Vidne udi sin eegen Sag siden det foregives at det
omtrettende Sviin da det var en gris skal være soldt af han/n/em til Mølleren
Christopher Grubel, men da hand ventelig ikke kand have havt Luften af det Svin
som
den indstevnte har opfostret, saa bliver hand dismeere Vanmegtig at prove paa
at det Svin som den indstevnte har opfostret og slagtet, ja Comparenten seet
prøve af
Var enten den selv sam/m/e gris eller udsprungen af hannem som hand havde solt
til forbem/el/te Møller.
Heitmand Replicerede at begrunde sistførte exception er bygget paa, ere
alt for Vanmægtige at faae kuldkastet eller Ved Rættens Kiendelse
afviist Vidnet Andreas
Bleching til Vidnesbyrds Aflæg besynderlig, naar Rætten behageligst
observerer at ingen af Vidnerne skal Vidne om sin eegen men den Gierning og
Rætt Christopher
Grybel tileigner sig i saa ofte slugede(?) Svin, paastoed altsaa at Vidnet Anders
Blecing bliver til forklaring Vorden admittered, og hvorudi Comparenten forvæntede
Dom/m/erens biefald.
1754: 33b
Eragtet
Vidnet Anders Bleche admitteres til Vidnes\byrds/ aflæg, da Ved Dom Vil
ankom/m/e hvorvidt hand kand ansees.
Vidnet Anders Blegen fremstoed og efter aflagd Eed, svarede til den fremsatte
1. Qvestion, svarede det hand har solt til Christopher Grybel en Gris 4 Uger
gam/m/el, som hand leverede til sin Søster Sofie Knusdatter som bragte
den og til Kalvedahlen, til 2den qvestion svarede det hand ey veed om den gris
hand solte er
det sam/m/e Sviin som nu omtvistes, ey heller om det omtvistede Sviin tilhørte
Christopher eller Hans Grybel, den 3die Qvestion besvaret under 1ste, og ey
hvor
mange Unger sam/m/e Svin har havt, til 4de Qvestion svaret det hand i betalning
for Grisen har faaet af Christopher Grybel 4re Voger Klie,
Heitman holdt ufornøden fleere qvestioner enten til dette eller forrige
Vidne at fremsætte, men allene producerede omprovede Johan Christopher
Grybels under 23
Aug: sistleeden \aar/ udstædde skriftlige tilstaaelse, at omprovede gris
bleven til fuldkom/m/en Svin under bem/el/te Grybels Opfostring er Citanten
borgeMæster
Fasmer tilhørig, hvornæst Comparenten forlangede dette Tings Vidne
sluttet og under behørig Rættens bekræftning han/n/em meddeelt.
Barth replicerede at det i Rette lagde beviis under Johan Christopher Grubels
Navn dat: 23 aug: 1753 ikke Vedkom/m/er denne Sag, thi har borgemæsteren
havt
Sam/m/enhandling om Svine Opdragelse og detz Avl med hinanden saa er det noget
den indstevnte ey bekymrer sig om, men lader dennem deele saavel det feede
som mavre imellem dennem selv. Øvrigens toeg Comparenten sin Principal
All lovlig forsvar Reserveret i fald Citanten som ikke formodes skulle anlægge
Sag til
Doms erlangelse.
Heitmand nest at Replicere Barthes tilførte at den indsigelse hand har
i Verk stillet som fyllekalck til dette Tings Vidnes desto større bekostning,
besynderlig imod
det af Comparenten frem lagde beviis, er alt for tiilig om ikke uduelig, Vedblev
sin forrige begier om Tingsvidnetz Sluttning Som blev bevilget.
Procurator Heitmand mødte for Rætten og fremleverede hands paa
Sr: Hans Monsens Veigne efter ordre udferdigede Stevning for det 1ste til Tings
Vidnes
Erholdelse Contra Niels Pedersen Henne og hands Formynder Procurator Cramer
Senior, hvorefter Comparenten forlangte det paastevnte Tings Vidnes frem/m/e
Procurator Cramer som hid Var kom/m/et for sin plaisir da hand fick høre
sit Navn opraabe, toeg hand underrettning om denne Sag, og da hand havde seet
Stevne
Maalet med sin egenhændige paateignede exception, da Vedblev hand sam/m/e
i mod formodning at tvert imod Lovens 1ste bogs 4 Cap: 1 art: ingen Rettergang
stædes over beskylte Niels Pedersen Henne som befindes at Være ustevnt.
Heitman svarede at naar den artige Maade at pucke paa at sætte sig i paagieldende
Stæd og siden derefter at excipere sig fra sam/m/e bliver lovfølgelig
agnoscered
er det ikke umuelig for hver trette kier der vil reyse Sag imod uskyldige, uagtet
de selv har fortient Straf for Gierning, Var det enhver tilladt og ingen Kunst
at faae
andres retferdige attraaende Sag og Forsvar hindred, derudover og som Comparenten
haabede Retten ufeylbar er bekandt om Controversen pro et Contra Vilde
Vente Dom/m/eren ikke paadrager sig det Ansvar at spilde den frem lagde Stevning
i denne Sag, som formeentlig Grundet paa Lov efter den exception fra den
1754: 34
indstevntes Side fremkom/m/en er, paa saadan Fundamente og Allegata der ikke
til denne Sag henhører men formeentlig er inaplicable, vedblev Comparenten
derfor
saa meeget meere sin begier om tingsvidnetz frem/m/e
Eragtet
Da Procurator Heitmand som saavel Ved Rættens sistleeden Som/m/erting
aflagde Kiendelse {blev} spildt\e/ det i sam/m/e Sag udstædde Stevne Maal
formedelst
den paagieldende da ikke lovlig Var indkaldet, hand desuden Ved betiimelig givne
exception paateignet af den ind stevnte Procurator Cramer dog ikke endnu har
opfylt lovens bydende lovlig at tilkalde den paagieldende og sigtede Niels Pedersen
Henne til Vidnesbyrds erholdelse af de indstevnte Vidner, altsaa bliver og mod
giorde protest dette Stevne maal afviist til lovlig forkyndelse, da det faar
ankom/m/e paa Procurator Heitmand selv hvorleedis hand for sin Principal ved
sin Procedur
bringer hands Sag til Ophold og Uddrag.
Dernæst publiceret
Friderich Erichsen Hofs udstædde Pante Obligation til Mad/a/me Margrethe
S/a/l/ig/ Abraham Wessels paa Capital 20 rdr og derfor pantsatt sit Huus
staaende paa Nedre Calfaries Grund dat: 30 Sep: 1754 vid: fol:
2. Salemon Nielsen Yttre Hopes og Niels Larsen Lysevolds bøxelsæddel
til Anders Sieursen Mitthue paa 1 p/un/d 18 Mark Smør i Skatteskyld udi
Gaarden Mitthue dat: 4 8ber 1754 med Rev: ej dat
3. Salemon Hopes bøxelsæddel til Simon Monsen paa 21 Mark Smør
12 Kander Malt i Gaarden Haucheland ditto dato med Rev:
Procurator Blechingberg mødte som Actor og satte i Rette at Hans Hendrich
Grybel som med enstem/m/ige Vidner er overtydet at have overfaldet Niels Willumsen
da hand vilde gaae til sit sædvanlige Sovestæd med Hug og Slag og
forfult hannem med Steenkast og slaget han/n/em hull udi hovedet bør
betale sine Vols bøder
saavel som for hull Saar og blodslag, samt til Klageren Niels Willumsen for
hands Smerte og Pine og for basker lønn 20 rdr: og til Actor for hans
Umage Ved Sagen
4 rdr: til hvilcken ende hand foruden forhen producerede Forretning i Rette
lagde balbereren Diedrich Lexaus Chirurgii Attest.
Regiment Qvarter Mæster Snell mødte og dernæst anleediget
af de førte Vidner paa Land Vern Manden Niels Willumsens Veigne giorde
følgende paastand 1mo at
den indstevnte maatte betale Vols bøder 2do for Saar og blod slag, for
hands Smerte og pine 30 rdr samt endelig at betale lægen efter den Reigning
hand kand
prætendere, og hvorefter Dom forventes.
Barth mødte for indstevnte Hans Hendrich Grybel der neppe kunde begribe
af hvad Raison Regiment Qvarteer Mester Snell saa hæftig antager sig Klagerens
partie
der dog ikke anderleedis er begiegnet end efter fortieniste, men aldrig er overtydet
at have handlet saaleedis at hand til Volds og andre bøders Udreedelse
kunde
Condamneres, og da Sagen og det passerede er betydelig og af Vidløftighed
saa fandt Comparenten sig anleediget for at oplyse den indstevntes Uskyldighed
at
Udbeede sig Sagen udfløttet til nest anstundende Som/m/erting for imidlertiid
at faae Copie af det passerede, da den indstevnte lover til sam/m/e tiid at
i Rette føre sit
fornødne Forsvar.
Regiment Qvarteer Mæster Snell overlod til Rætten til Paakiendelse
hvorvidt Barthes Paastand kand blive billiget
Eragtet
Den af den indstevntes fuldMægtig forlangte Anstand til næste Ting
biefaldes, at hand da til den tiid med sin endelig besvarelse indkom/m/er til
Sagens paadøm/m/e.
1754: 34b
Cancellie Raad Danchersen efter forrige tiltale Contra Marthe Gimeland
Procurator Blechingberg æskede sam/m/e Sag udi Rette, hvorda mødte
Svend Johannesen og Jacob Johannesen Gimmeland refererede sig til sit forrige
sistleeden
Som/m/erting, siigende at have her for Rætten tilstæde godvillig
mødende Vidner, der kand forklare at deres Gaard Gimelands beboere stædse
har brugt Phanøe
Kirkegaard til at begrave deres afdøde lig paa, uden mindste hinder af
Kierke Ejere eller andre
Procurator Blechingberg for Citanten forestillede, at da de indstevnte ved afvigte
Som/m/erting har paaberaabt sig en slags beviisning og efter saa lang tiids
forløb
ikke paa lovlig Maade indkaldet Vidner, hvilcket de baade har kundet faae og
om sam/m/e har havt Kundskab, saa paastoed hand Dom efter forrige I
Rettesættelse, med tillæg for denne dags Retter gang i Processens
Omkostninger 4 mrk 6 sk.
De indstevnte paaskiød og undskylte sig med enfoldighed det de ey forstoed
at kalde Cancellie Raad Danchersen til at anhøre de Vidner som nu møder
og alt\saa/
forlanger Anstand til næste Ting for lovlig at faae deres formeente Rett
ved Vidner oplyst
Procurator Blechingberg Refererede sig til sit forrige
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste Ting bevilges i henseende til de indstevntes
Forseelse af Uvidenhed er passeret
Procurator Blechingberg i Rettelagde en Stevning for Erich Bartromsen dat: 18
Sep: sistleeden mod Uldrich Diedrichsen til Vidne den indstevntes hustrue Cistine
Rasmusdatter Christopher Grybel, Claus Aarestad og Hustrue, Endre Arbeyds Mand
logerende og arbeydende paa Aarstad hos Claus Aarstad
Stevne Vidnerne efter Fogdens Opnevnelse er Hans Kalvedahl og Iver Nielsen i
Nobben, med deres paateigning stevne Maalet at Være lovlig forkyndt d/en
19
Sept: hvilcke bem/el/te Stevne Vidner Comparenten for Rætten histerede
og forlangede deres Afhiemling.
Stevne *Vidnernerne fremstode og edelig afhiemlede Stevne Maalet, nemlig at
have sam/m/e forkyndt for Ulrich Diedrichsens boepæl i hands Hustrues
paahør, da
hand selv ey var tilstæde for Chistine hands hustrue i eget paahør,
ligesaa for Christopher Grybel i eget paahør, ligesaa og for de øvrige
Vidner alle i deres eget
paahør og for deres boepæl alt d/en 19 Sep:
Den indstevnte tillige med Vidnerne blev 3de gange paaraabt, men ingen untagen
Vidnet Johan Christopher Grybel mødte Vedtagende lovlig Varsel, som efter
aflagd Eed efter Comparentens forlangende, og derefter til følgende qvestioner
af Procurator fremsatt og tilspurte Vidnet 1mo Om hand i dette Aars Vaar d/en
29de
Martij Var tilstæde udi indstevnte Uldrich Diedrichsens huus mod Aftenen
da Citanten Erich Bartromsen der indkom 2do Om hand ikke fornam at Erich
Bartromsens Erinde Var at hand æskede betalning for en Skoeflickning og
at Uldrich Diedrichsen disputerede eller modsagde at være for høy.
3tio Om ikke Uldrich
Diedrichsen undsagde Citanten med de Ord hand skulle faae betalning ret nu og
dobbelt.
1754: 35
4. Om hand ikke fornam at Uldrich Diedrichsen udi Vrede og hidsighed formaaede
Citanten baade at drikke med sig og at blive i huuset længere end hand
vilde. 5.
Om ikke Vidnet tillige med fleere i huuset værende paa Uldrich Diedrichsens
Vink gick paa dørren da de fornam at Uldrich Diedrichsen havde ondt i
sinde med
Citanten, og hvem de til stæde værende Var.
Til 1ste qvestion svaret hand dette Aars Vaar men dagen erindrer hand ikke var
Vidnet mod Aftenen i den indstevntes huus hvor Citanten Erich sad men da Var
Uldrich ey tilstæde da Vidnet indkom, men lidt der efter kom Uldrich ind
i stuen og var beskienket, til 2den qvestion svarede jo at Citanten paastod
20 sk for sit
Arbeyde som den indstevnte paastod at være formeeget, siigende derhos
omsiider ja du skal faae din betalning om du vil have en halv Rixdaler men du
skal ey sye et
Sting meer for mig til 3die svaret Ney, ey sam/m/e at kunde mindes til 4de svarede
at hand bad Citanten bie, siden hand vilde skienke ham med et Krus Øhl
førend
hand gick bort, men ey kunde see at det var i Vreede til 5te qvestion svaret
det hand ey fornam det Uldrich Diedrichsen enten Vinket af Vidnet selv eller
de andre til
stæde værende at gaae ud paa dørren, og ey hørte andet
end Uldrich skielte Citanten for Slubbert og hundsvott men ey videre sloeg ham,
Videre forklaret at en
Snedker fra byen gick ud og raabte Vidnet ud for dørren siigende Vidnetz
hustrue Var ude som ey var saa, men da Vidnet kom ind i Stuen, Var hvercken
Citanten
eller den indstevnte derinde, Videre Viste Vidnet ikke at forklare
Blechingberg for Citanten begierede Forelæggelse under Fals Maal for de
udeblivende Vidner og Laugdags forelæggelse for den indstevnte.
Eragtet
Vidnerne Chistine Rasmusdatter, Claus Aarestad med hustrue Endre Arbeyds Mand
logerende hos Claus Aarestad forelægges under Falsmaal og den indstevnte
Uldrich Diedrichsen Lavdag til næste ting førstkom/m/ende Aar,
at møde for at aflægge deres Vidnesbyrd og svare i Sagen.
D/en 5te ejusdem blev Retten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Og følgende udi Sagen indstevnt af Assessor Jaen von der Lippe Contra
Christopher Espeland.
Dømt og Afsagt!
Ved Stevne Maal til nestleeden Som/m/erting haver Citanten Assessor von der
Lippe paasøgt, at den indstevnte Christopher Larsen skulle betale den
Gield af 16
rdr hand han/n/em efter beviis Var pligtig, som og efter Citantens Tilstaaelse
er siden Sagen kom i Rette og Forelæggelse givet, til fulde betalt hvorfor
Sagens
bekostning allene paastaaes Dom for i følge det udstædde stevnemaal,
Thi kiendes her Ved for Rett, at den indstevnte sam/m/e bør til Citanten
betale med 2 rdr 3
mrk ubereignet Dom/m/ens løsning, som alt 15 dage bør betales
under Adferd efter Loven.
Ditto von der Lippe Contra Jacob Joensen Sambdahl
Dømt og afsagt
For pligtig Gield efter Revers haver Citanten Assessor von der Lippe indstevnt
sistleeden Som/m/erting Jacob Joensen Sambdahl som sam/m/e Gield har tilstaaet
at
Være 10 rdr 8 sk, tillige og for resterende Landskyld for sistleeden Aar
1753 den Summa 2 rdr 2 mrk 13 sk, hvilcke siste landskylds pænge Citanten
efter giorde
declaration har imidlertiid Sagen har
1754: 35b
Været under Rettergang har bekom/m/et, altsaa bliver den indstevnte {tilfunden}
tilfunden allene at betale den efter beviis Resterende Summa med 10 rdr 8 sk
men
end og denne foraarsagede Processes Omkostning med 2 rdr 3 mrk ubereignet Dom/m/ens
løsning som hand sparer i fald hand efter den belovede tiid indfinder
sig
med betalning, men i Vidrige fall 15 dage efter den/n/e Doms forkyndelse tillige
med det forrige tildømte bør udreede under Adfærd efter
Loven.
Derefter publicered
Simon Monsen Hauchelands udgivne Skiøde til Jacob Monsen Haucheland paa
10 1/2 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Haucheland dat: 4de 8ber
1754 vid: fol:
Fleere Sager fremkom \ey/ for Rætten ikke da Paaraabning skeede.
Fogden frem lagde de sædvanlige bielager som ved Sartors ting fra 1ste
til 7 er *er anført da Silde vogerne Søreides blev taxeret for
48 sk Dolvigs 24 sk Madhopen
24 sk Biørnedahls 24 sk og Hope Qvern 2 mrk tilsam/m/en 1 rdr 80 sk
8. Bielager Var om Aftaget paa Unneland ey er forbedret
9. Om Postgaarden Borge.
10. Odels Mantallet blev og oplæst og uimodsagt
Restancen for dette Aars skatter beløber 572 rdr 5 mrk 8 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1754 opnevnes 1. Rasmus Johannesen
Øvstetræ 2. Chrispinus Aaneland 3. Niels Grimen, 4. Mons Sædall
5. Mons
Sandal 6. Ole Olsen Schiold 7. Lars Hornes og 8. Thomas Søre Gellestad.
Aastæds Sag holdet i Grøn Møller Huuset Ved Aarestad
1754 d/en 7de 8ber indfant Rætten sig paa Aastædet i Gryn Møllens
Huus Ved Aarestad for sam/m/estæds at paakiende den Sag Hans Hendrich
Grybel har
indstevnt sin broder Johan Christopher Grybel for og til denne tiid er bleven
efter den indstevntes Forlangende udsatt.
Hoved Citantens FuldMægtig Procurator Barth mødte og Vilde afvarte
om den paaberaabte Contra Stevning Vorder in Cam/m/inered da hand derefter forbeholder
sin Principal all Vedbørlig forsvar.
Otthesen mødte udi indstevnte Johan Christopher Grybels FuldMægtig
Procurator Heitmans stæd, og fremlagde bem/el/te Grybels Contra Stevning
i Sagen,
hvorefter hand begierede den udsatt til saa beqvem Tiid at hand kand faae H/err
Sorenskriverens eedelige Vidnesbyrd og det fornødne Tings Vidne beskreven.
Barth mødte for Hoved Citanten og Vedstoed Varselen men dernæst
sagde at enden er begyndelsen lig paa Contra Citanten og fuldMægtigers
siide, thi da de nu
ikke kand ophidte noget til Udflugt saa foregives 1mo At fuldMægtigen
Hechman skal Være hindred formeedelst Svaghed hvilcket dog ikke medfører
Sandhed thi
benevnte Hechmand Var selv udi byetings Rætten denne dags formiddag tillige
med Comparenten over Klocken 12 slætt og der procederede de ham anfortroede
Sager ligesom hand og afvigte freedag mødte her paa Møllendahls
Tinget. 2do At Sing/neu/r Otthesen beraaber sig at Vil indstevne Hr: Sorenskriveren
til
Vidnesbyrds Aflæggelse er ligesaa urimelig som lovstridig, siden Tvistigheden
som her ventileres og paastaaes Dom om, allene herrører af en lovlig
indgangen
Contract mellem Citanten og hands broder betreffende denne Mølles afstaaelse
og Overdragelse
1754: 36
altsaa haabede Comparenten at denne ærede Rætt, ikke antager eller
i minste Maader Reflecterer paa Contra Citantens urimelige forestillelse om
Sagens Udhall og
Udsættelse, men derimod efter forhen giorte Lov grundede paastand nu expiderer
Sagen med uopholdelig Dom, og det med tillæg for denne dags procedur og
Comparentens Sallarium foruden foranførte bereigning, paa hvilcket alt
hand kraftigst protesterede og forbeholdt sig all Vedbørlig Paaanke om
længere Udhall skulle
bevilges og om Ejendom/m/en disimidlertiid kunde Ved Ildebrand eller andet tilfalde
geraade til Undergang og Ødelæggelse.
Otthesen saavidt angaaende den 1ste Post producerede Hechmans skriftlige tilkiendegivelse
til hands Principal Contra Citanten hvorudi hand overgiver Sagen til
hands Principals egen besørgelse, siden hand formedelst Svaghed i sin
Ryg ey tør vaage sig til hæst, angaaende den 2den Post derom anviiste
hand Contra Citantens
Memorial til Hans Excellence Høy Velbaarne H/err Stiftsbefalings Mand
von Cicignon om en *satte (sætte) Dom/m/er at faae beskicket hvilcket
hand og er forundt
og Procurator Johan Simon Cramer der til befalet, og i saadan Anledning protesterede
Comparenten paa at nyde den begierte Anstand og ey med Rætten at Vorde
overiilet
Procurator Barth Replicerede at Hechmand gierne kand giøre sig Svag om
det Var hver tiime paa dagen; seer naar hand manglede hands fornødne
Medicamenter,
hvorfor denne Post hensvinder som unøttig af sig selv, og hvad sig den
2den Post betræffer da sees at hans Excellence H/err Stiftsbefalings Mand
von Cicignons
givne Tilladelse til en Sette Dom/m/er er dateret d/en 31 aug: sist leeden inden
hvilcken tiid Contra Citanten kunde have besørget sig Tings Vidne eller
i det mindste
ankyndiget Stevning om hand der til havde havt intention og vedkom/m/er det
i Memorialen foregivne aldeelis ikke denne Sag som her føres, men er
lutter inventioner
for at hindre en fattig Mand fra sin lovlige Rætt og fra tiid til anden
at spilde ham pænge af pungen thi igientoeg Comparenten sin forrige protest
om uopholdelig Dom.
Otthesen Replicerede at den Ophold som er foreløben siden Resolutionen
til satte Dom/m/er blev obtinered, er skeed allene af broderlig Kierlighed i
haab at Hoved
Citanten skulle formaaes til mindelig Composition, men nu da hand fornem/m/er
at have taget feyl i sine tancker, Vedblev hand sit forrige og formoder at Vorde
forundt den begierte Udsættelse
Eragtet!
Da den anviiste Constitution for en Sætte Dom/m/er \bevilger/ at modtage
mit Sorenskriver Garmans Vidnesbyrd, forinden denne Sag kand sluttes og optages
til
doms, kand tiiden ey til Udsættelse beram/m/es forinden Contra Citantens
fuldMægtig enten anviiser Stevning til mit Vidnesbyrds Aflæg, eller
selv forlanger den
fornødne tiid, vil altsaa paa Contra Citantens fuldMægtiges nermere
explication ankom/m/e \om hand/ paa sin Principals Veigne holder den forlangte
Anstand
uomgiengelig fornøden til sin Sags fornødne Tarv, og til hvad
tiid hand forlanger Sagen desaarsage udsatt.
Otthesen i Anleedning af Rættens Respective Kiendelse og siden Vederparten
boer uden Tinglavet begierede Udsættelse i det minste til Høstetinget
for Mielde
Skibbreede holdes og saa lang tiid derover at Tings Vidnet kand faaes taget
beskreven.
1754: 36b
Barth lod tilføre at den ærede Rætt noksom fuldkom/m/en bemerker
at de brugende inventioner allene hensigter til Sagens ulovlige Ophold og for
at udsvelte
Citanten som en gandske fattig og Uformuende Mand, og om det maatte Være
Contra Citantens Alvor at føre H/err Sorenskriverens Vidnesbyrd da skal
Comparenten paa hands Principals siide uden Videre Stevne Maal og uden exception
og hvor den Constituerede Dom/m/er Vilde sætte Rætten enten det
Var her
eller i Bergen paa det Sagen engang kand kom/m/e til Endskab, tage til Gien
Mehle, men i Vidrig fall protesterede Comparenten endnu som før paa uopholdelig
dom
siden Contra Citanten nu over et halvt Aar har benøttet sig af Møllen
og Vedhørende Ejendom som hoved Citanten lovlig er overdraget, ligesom
hand og maae
befrøgte at den gandske og aldeelis til sist Vorder Ruinered om ikke
ødelagt.
Otthesen kunde ikke andet end Vedblive sin forrige Proposition siden sam/m/e
er lovgrundet og det ey kand Viides om den satte dommer saa just kunde treffe
paa
den tiid som H/err Sorenskriveren kand falde beleyligt
Eragtet!
Da Høstetinget for Mielde Skibbreede sist i Nov: Maaned holdes og andre
Tinge til d/en 4de Decbr: Continueres bliver Tiiden i tancke at Tings Vidnet
kand Vorde
sluttet og beskreven meddeelt udsatt til d/en 10de Decbr: førstkom/m/ende.
Imidlertiid betaler Contra Citanten Rættens Gebyhr for sit mødende
paa Aastæden for denne dags forrettning som den der har ved sin begierte
Anstand til i dag
sam/m/e forlanget.
Lars Hansen æskede sin Sag udi Rætte Contra Johan Christopher Grybel
efter forrige tiltale som til denne tiid er udsatt
Procurator Otthesen gav tilkiende at det seeniste Rættes dag anviisde
Contra Stevne Maal har Johan Christopher Grybel holt unøttig at forkynde
siden Vidnerne har
Været uvillig at aflægge Deres Vidnesbyrd for denne Rætt som
det eene Vidne Diedrich Hagelsteen boer i Arne Skibbreede saa for at faae hands
Vidnesbyrd og det
fornødne Tings Vidne beskreven begieret hand Sagen udsatt til 8te dage
efter nestanstundende beram/m/ede Høsteting for Arne Skibbreede, imidlertiid
vil hand
besørge det 2det Vidne for Bergens byetings Rætt afhørt
med Tings Vidne besørge beskreven for her at i Rette lægge.
Lars Hansen mødte selv og forlangede som en gemeen Mand ikke kand taale
saadan lang forhalelse og Proces efterdi hand haver en reen Obligation og forlanger
altsaa at nyde Dom til sine pængers betalning med Processes Omkostning.
Otthesen Vedblev sit forrige og protesterede mod Overiilelse af Rætten.
Eragtet!
Da den seeniste Rættes Dag anviiste Contra Stevning ey er i dag fremkom/m/et
i Rætten formeedelst foregivne Aarsag at sam/m/e ey er forkyndt for de
Vidner som
ey godvillig vil møde hvoraf Vidnet Diedrich Hagelsteen navngives at
boe i Arne Skibbreede, da i hvorvel det har anseelse at Contra Citanten betiener
sig af unøttige
Udflugter for at bringe sig selv i disstørre Omkostninger, bliver det
dog i henseende til Vidnet Diedrich Hagelsteens Vidnesbyrd af Contra Citanten
paastaaes at blive
fornøden paa hands
1754: 37
Siide at Vorde ført, som ey forinden hands Competente Foro kand erhverves
der til nestanstundende Decbr: Maanedtz begyndelse foretages, hvorved den af
Contra
Citanten paastaaede Anstand bevilget til d/en 10 Decbr: førstkom/m/ende,
da Contra Citanten paalægges til sam/m/e tiid at slutte Sagen til Doms.
Imidlertiid haver Contra Citanten Christopher Grybel som denne Aastæds
Sag til i dag haver faaet beram/m/et at betale Rættens Gebyhr.
Guulens Skibbreede
1754 d/en 10de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse
satt paa Ting stædet Schieljehavn i Overværelse af deres Kongl/ig
Maj/este/ts Foged og de
Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
Hvor da de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre Ordres bleve publicerede
ligesom for \nest/ forrige Skibbreede.
Dernæst blev
aflyst Ole Jacobsen Bransdahlens udgivne Pante Obligation dat: 11 8ber 1745
paa Capital til H/err Som/m/er skyldig 30 rdr efter Creditors paateignede
qvittence af 18 Sep: 1754 nu af Pante bogen udslettet.
2. Hr: Ludvig Daaes udgivne bøxelsæddel til Hans Olsen Bogen paa
2 pund Smør i Gaarden Botnen dat: 28 Maij 1754 med Rev:
3. Abel Lem S/a/l/ig/ á Møinichens udstædde bøxelsæddel
til Ole Sieursen paa 18 Mark Smør i Gaarden Nesse dat: 24 Maij 1754 med
Rev:
4. Skiftebrev paa Haveland dat: 17 Junij 1754 efter Brithe Johannesdatter
5. ditto paa Miømen af 13 Junij efter Guraae Jetmundsdatter
6. ditto paa Lille Mattre dat: 20 Junij efter Sigri Nielsdatter
7. ditto paa Tvedt dat: 17 Junij efter Lasse Jonsen
8. ditto paa Schieljehavn d/en 10 Maij forrettet efter Pigen Johanne Pedersdatter
9. ditto paa Rambiør d/en 19 Junij efter Rangnille Ellingsdatter
10. ditto paa Haugsdahl d/en 20 Junij efter Anders Monsen
11. ditto paa Watnøen d/en 14 Junij efter Lars Olsen.
12. H/err Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Elling Jacobsen
paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Weddevig dat: 22 Sept: 1754 med Rev:
D/en 11te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publicered
følgende
1. Skiftebrev forrettet paa Miømnen d/en 13 Junij efter Dordi Hansdatter.
2. Michel Endresen Miømnens Skiøde til Sieur Michelsen paa 18
Mark Smør 1/8 faar i Gaarden Miømnen dat: 10 8ber 1754 vid: fol:
499
3. Ole Jacobsen Svardahlens Skiøde til Otthe Jonsen Brananger paa 1 pund
Smør i Gaarden Svardahlen dat: 10 8ber 1854
4. Bendix Finsen Giertaases Skiøde til Mons Jonsen paa 3 1/4 Mark Smør
i Gaarden Aandeland dat: 10 8ber 1754
5. Niels Iversen Mitthues bøxelsæddel til Ole Hansen paa 1/2 Løb
i Gaarden Molde dat: 10de 8ber 1754 med Rev:
6. Otthe Jonsen Branangers bøxelsæddel til Anders Olsen paa 1 p/un/d
Smør i Gaarden Svardahlen dat: 10 8ber 1754 med Rev:
7. Lars og Friderich Miømnens bøxelsæddel til Lars Olsen
paa 9 Mark Smør i Gaarden Dyrgroven dat: 10 8ber 1754 med Rev:
8. Magdalene S/a/l/ig/ Sorenskriver de Fines udgivne bøxelsæddel
til Ole Michelsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Frøsetter
dat: 7 8ber 1754 med Rev: ej
dat.
D/en 12te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Og da ingen Sager efter Paaraab fremkom for Rætten blev de sædvanlige
bielager til Fogdens Reegenskab som Ved nestforrige Skibb: som i alt og uden
forandring
blev som forhen besvaret untagen til 3 qvestion at Ved Birchnes er funden og
bierget en hollandsk Skibs baad som Consul Fasmer paa Vedkom/m/endes Veigne
legitimerer Ejer for
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 112 rdr 5 mrk 4
sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1755 opnevnes følgende
1. Jon Jonsen Birchnes 2. Ole Andersen Watzvig 3. Iver Jørgensen Dahle
4. Hans Clausen
Dahle 5. Jacob Michelsen Kielbye 6. Johan Johansen Bircheland 7. Mons Larsen
Hosteland og Niels Monsen Qvam/m/e.
1754: 37b
Lindaas Skibbreede
1754 d/en 14de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse
satt paa Tingstædet Brudeknappen i Overværelse af Deres Kongl/ig
Maj/este/ts Foged og de
Rætten betienende Laug Rættes Mænd som alle møtte,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og ordres oplæste
som Ved nestforrige Skibbreede.
Dernæst publicered
1. Skifte brev paa Gaarden Oenes d/en 10 Junij efter afgangne Marthe Michelsdatter.
2. Jørgen Christensen Morsings Odels Lysning til Gaarden Aaraas skyldende
1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt dat: 8 8ber 1754 vid: 500
3. Niels Olsen Lies med fleere selgeres udgivne Skiøde til Peder Andersen
Bernes paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 1/4 faar og 1/4 tønde Malt i Gaarden
Fam/m/estad dat: 20 Maij 1754 vid: fol:
4. Ole Bleeges udgivne Skiøde til Johannes Tollachsen Recheraas paa 18
Mark Smør 21 Kander Malt i Gaarden Nedre Tvedt dat: 12 aug: 1754 vid:
fol:
5. Sessionens Pass for Sande Olsen Tvedt som dimitteret dat: 13 Junij 1754.
6. Hr: Lyder Fasting paa Hr: Justitz Raad Bagers Veigne udstædde bøxelsæddel
til Sieur Olsen paa 18 Mark Smør i Gaarden Rongevehr dat: 4de 8ber
1754 med Rev: ej dat.
7. Michel Arnesen med Curator Niels Østreim med fleeres Værgers
udgivne Skiøde til Anders Olsen paa 9 Mark Smør i Gaarden Lervog
dat: 14de 8ber
1754 v: 500
8. Iver, Niels, Baar og Peder Fam/m/estads giorde freedlysning om deres paaboende
Gaards underliggende Herligheder dat: 14 8ber 1754 vid: 500
9. Gulach Knudsen Hauchaas og Michel Rises Skiøde til Erich Olsen Børrilde
paa 18 Mark Smør 12 Mark fisk i Gaarden Oxnes dat: 14 8ber 1754
10. Erich Hansen Fonnebust sit Skiøde til sin Sønn Ole Erichsen
paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Fonnebust ej
dat, et fol:
11. Erich Olsen Børrildes bøxelsæddel til Sønnen
Ole Erichsen paa 18 Mark Smør 12 Mark fisk i Gaarden Oxnes ditto dato
med Rev:
12. Jacob Erichsen Wichene givne Grunde og fæste sæddel til sin
Stivfader Niels Michelsen Østreim at opsætte sine Huuser paa hands
Jordepart Wichene
mod aarlig Grundeleye 1 mrk dat: 14 8ber 1754.
D/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt
Publiceret
Hr: Ludvig Daaes udgivne bøxelsæddel til Besse Jacobsen paa 11
1/7 Mark Smør 7 3/7 Kande Malt og 5 4/7 Mark fisk i Gaarden Sættre
dat: 3 Julij 1754
med Rev: ej dat.
Kam/m/eRaad og Foged Smith paa Justitiens Veigne efter forrige Tiltale
Contra Ole Olsen Rebnor.
Citanten Fogden Smith fremlagde den sistleeden Som/m/erting afsagde Lavdags
Forelæggelse for de 2de under Lovens falsMaal forelagde Vidner Ingebrict
Michelsen og Brithe Lars Datter som af Stevne Vidnerne Lars Fielsende og Michel
Øfre Schodven samt Ole Bruvold at Være efter deres paateignings
Udviis lovlig
forkyndt.
De indstevnte og forelagde Vidner mødte begge Vedtagende lovlig Varsel,
den paagieldende Ole Rebnor mødte ligeleedis.
Fogden forlangte de mødende Vidner at Vorde afhørte og i Eedtagne.
Og efter at Eeden af Lov bogen for de mødende Vidner Var oplæst
og behørig formaning
Var dem givne at Vogte sig for MeenEed, Aflagde
Vidnet
1754: 38
Ingebrict Michelsen sin Corporlige Eed og forklarede følgende, det hand
for nerværende tiid er hos sin Fader, men afvigte Aars Pintze Aften tiente
hos Ole Olsen
Rebnor, hvor hand da hørte at Marie Hansdatter som var i Ole Rebnor[s]
stue forinden Vidnet indkom brugte en deel skiels Ord imod Ole Rebnor, hvorom
de talte
Var dette at hun tiltalte Ole Rebnor for die hand ey som de andre Grander paa
Gaarden havde gieret, hvortil hand svarede naar du skaffer mig det fornødne
til
Gierdet at giere skal jeg som de andre Være dig behielpelig, men omsiider
da hun Videre talte bad Ole Rebnor hænde gaae ud af Stuen, og i det hun
gick ud paa
Dørren kastet Ole Rebnor et støcke bord paa 2de tver haands længde
efter Encken Marie Hansdatter men traf hænde ikke, og i det sam/m/e gick
hand ud efter
hænde paa Dørren, og lidt derefter gick Vidnet ud for at see i
Dørren af stuen hvor Ole Rebnor Var hende, saae hand Ole Rebnor luckede
Uddørren eller
Svaldørren uden for Stuen til, og derefter kom ind i stuen og satt sig
ned, strax derpaa hørte Vidnet som Var i Stuen at Encken Marie Hansdatter
græd og raabte
paa Naboen Lars Rebnor og beklaget sig for ham hvorleedis Ole Rebnor havde reedet
hænde til, men Ole Rebnor gick ey ud af sin Stue førend længe
derefter,
ligesom og Vidnet forblev i stuen over 2de timer derefter, men dog ey saa Encken
derefter maaskee efter en 8te dages forløb. Videre efter Tilspørsel
forklarede
dette Vidne, at da Encken som melt græd og raabte uden for og Ole Rebnor
Var indkom/m/en i Stuen tilspurte Ole Rebnors Kone og Værmoder som Var
inde i
Stuen hvad hand giorde Encken Marie Hansdatter, hør nu hændes Læte
eller Raab, hvortil Ole Rebnor svarede jeg giorde hænde ikke noget, det
er Allene hændes
Sinde og Vreede Ole Rebnor tilspurte Vidnet om hand ey hørte at Marie
Hansdatter skielte ham for en bedrager, Vidnet svarede hand hørte hænde
sige til den
indstevnte hand begierede Uret af alle Granderne paa Gaarden, 2do om hand saae
om hand nemlig Ole Rebnor kastede det vudne støcke boer ende efter Encken
Marie Vidnet vedblev sin forrige Udsiigelse det hand saa at hand kastede boerdstøcket
efter Encken da hun gick Ud af dørren saa at sam/m/e traf paa dørren.
Videre havde dette Vidne ey at forklare.
Det 2det Vidne Brithe Larsdatter blev dernæst fremkaldet og efter aflagd
Eed forklarede det hun paa Fediø Landet hos Mons Knudsen Berge nu er
tienende men sistleeden Aars Pintze Aften tiente hos den indstevnte, hvor hun
da kom uden for Ole Rebnors Stue eller Uddør og den sam/m/e Om vundne
tiid saae
at Encken Marie Hansdatter satt i dør stocken paa Uddørren af
den indstevntes Stue, grædende og blodig i Ansigtet ligesom og saae at
der laae blod uden for
Dørren paa steenene tæt Ved Dørren, ligesom og At bem/el/te
Encke sagde til Vidnet at Ole Rebnor havde slaget hænde, derpaa bancket
Vidnet paa Uddørren
som Var tillugt for at kom/m/e ind i Oles Stue, og da der blev oplugt men af
hvem Veed Vidnet ey at erindre, sagde Vidnet der
1754: 38b
*der ligger blod uden for dørren paa steenene, hvorpaa Ole Rebnors Hustrue
strax toeg en Soplim eller kost og gick ud og feyet det bort imidlertiid blev
Vidnet efter
i Oles Stue, Videre forklarede Vidnet at da hun kom til Encken Marie Hansdatter
der sad som melt ude paa dørre stocken, Var endnu ingen kom/m/et til
hænde
skiøndt hun raabte og derefter saae at Enken gick til Naboen Lars Rebnor,
og efter dette var skeed at Encken var gaaet til bem/el/te Lars Rebnor bancket
Vidnet
paa dørren og som forhen sagde at der laae blod uden for dørren
men efter at Ole Rebnors Hustrue havde feyet blodet fra dørren kom hun
strax ind i stuen igien og
lod Uddørren staae oben efter sig, dog hørte Vidnet da Encken
talte med Lars hun sagde det skal blive Ole Rebnor en dag i dag for det hand
har slaget og handlet
mod mig, men i Stuen hørte *hand (hun) Ole Rebnor ey talte Videre derom
Vidnet efter tilspørsel sagde det hun ey vist kand erindre sig om forrige
Vidne Var i
Stuen da hun indkom som omvundet er.
Det forrige Vidne under forrige aflagde Eed sagde det hand saae, og hørte
at Vidnet Brithe Larsdatter kom ind i stuen og talte de Ord at der laae blod
ude
for dørren men ey saae hvad enten Oles Kone gick ud for at feye det bort
eller ey, da hand sat ved sit Arbeyde og saalede Skoe.
Ole Rebnor tilspurte Vidnerne om de har seet det hand har slaget Encken enten
med haand eller fod eller om de kand siige at det blod der var uden for dørren
Var
af ham foraarsaget paa hænde. Vidnerne svarede de Vedbliver deres aflagde
forklaringer,
Ole Rebnor anmelte det hand med muntlig Contra Stevning har indkaldet Encken
Marie Hansdatter for de beskyldninger hun i denne Sag har havt imod ham at have
slaget hænde blodig, ligeleedis og for de Skiends Ord hun har brugt imod
ham, det hand Var en bedrager derfor at lide Dom.
Stevne Vidnerne Michel Michelsen Fonnes og Besse Fonnes fremstode, og efter
aflagd Eed om Stevne Maaletz forkyndelse forklarede det de for meer end 14
dager siden har indstevnt Encken Marie Hansdatter for hændes tilhold Stæd
og talt med hænde selv for at svare til de beskyldninger hun havde mod
Ole Rebnor at
have slaget og spendt hænde, samt skieldet ham at hand har Vildet bedrage
alle hændes Grander, der for at lide dom
Encken Marie Hansdatter mødte Vedtagende lovlig Varsel, og tilstoed og
Vedblev sin Sigtelse imod Contra Citanten det hand haver slaget hænde
til blods den
omvundne tiid og lader det ankom/m/e paa de førte Vidners forklaring,
siigende derhos at førend hun blev stevnt en 3 Uger for denne tiid kom
Ole Rebnor og toeg
hænde i sin egen boe, og bød hænde 2 rdr i forligelse paa
det hun skulle fragaae sin Sigtelse det hand havde slaget hænde, og igien
lyve paa sig selv det hun enten
havde slaget sig selv eller paa anden Maade var kom/m/et til skade, og at hun
skulle ligge sig Svag paa de tiider Tinget skulle holdes, hvortil Comparenten
svarede
Ney, det hverken kand eller Vil jeg giøre
1754: 39
men lader det ankom/m/e paa dom.
Ole Rebnor benegtede Enckens forestillelse i alt, og alt henskiød sig
angaaende de skiels Ord Encken har brugt imod ham til de afhørte Vidner
i Citantens Sag
saavel denne som forrige Rættes dage, og i øvrigt lod det ankom/m/e
paa Dom
Kam/m/eRaad Smith som Citant og Actor sagde at som de førte Vidner til
deels giver Formodning og i sær de siste i dag førte om at Qvinden
Marie Hansdatter
Var slaget til blods, nok paastoed hand at indstevnte Ole Olsen Rebnor derfor
bør lide og undgielde efter Lov samt at betale Processens Omkostning,
hvorom hand
var Dom begierende.
Parterne havde ey videre til Sagens Slutning at angive
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen Formiddag
D/en 16de ejusdem blev Rætten igien satt og følgende i Parternes
tilkaldelse
Dom afsagt!
Ved mundtlig Stevne Maal haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Kam/m/eRaad og Foged
Rasmus Smith efter Reqvirentindens Marie *Johannes Datters til ham
indkomne besvær og Klage Maal paa Justitiens Veigne til sistleeden Aars
Høste ting indstevnt Ole Olsen Rebnor, som den der sigtes at have slaget
bem/el/te
Klagerinde Marie *Johannesdatter i Ansigtet til blods, hvorom at Vidne\ne/ de
Citerte Vidner 3de Rættes dage, nogle hver gang, ligesom de har Comparered,
ere
afhørte, mod bem/el/te Søge Maal, som dog med Vidner er for en
deel oplyst, har den sigtede Ole Rebnor stædse anført sin benægtelse,
men tilsist, efter alle Vidner
var førte, incam/m/inered sin Contra Stevning mod Klagerindens Sigtelse
og brugte Skieldsord, og dernæst Referered sig til de af Citanten førte
Vidner uden at
indkalde \fleere eller/ andre Vidner i Sagen, hvorefter hand indlod Sagen til
Doms paa sin Siide. Naar altsaa denne Sag efter de aflagde Vidners eedelige
Forklaringer Overveyes, bliver det ubenægtet at jo Klagerinden afvigte
Aars Pintze Aften har Været til Ords og samtale med den indstevnte Ole
Rebnor udi hands
egen Stue, hvor da deres Vreede har bragt det saavidt, at Ole Rebnor har udviist
Klagerinden derfra, og derefter følget ud med hænde uden for Dørren,
men noget
derefter lucket Uddørren for Stuen og indgaaet i Stuen, hvorpaa strax
efter Vidners forklaring hørtes Graad og Skrig af Klagerinden, der tilkalte
sine Naboer som og
kom {for Vidnerne} da hun for Vidnerne Sc: Lars Jonsen med hustrue og Ole Pedersen
med hans Hustrue beklaget sig saaleedis at Være som Vidnerne erfarede
blodig og slagen i Ansigtet under Øyet, og optrudden og hæVet i
Ansigtet, som Klagerinden sagde den indstevnte Ole Olsen Rebnor havde giort.
End Videre har
Vidnet Ingebrict Michelsen forklaret det hand saae den indstevnte kastet et
støcke bord Ende efter Klagerinden da hun gick ud af dørren, som
dog ey ram/m/et men
treffet i dørren, da den indstevnte efter fulte Klagerinden sam/m/e tiid
uden for dørren og da Vidnet Vilde gaae ud at see efter dem begge, mødte
den indstevnte
Vidnet, og tillugte dørren for Svalen, uagtet der strax hørdes
Graad og Klage af Klagerinden uden for, saa at den indstevn[tes]
1754: 39b
egen Hustrue spurte hvad hand nemlig hændes Mand havde giort Klagerinden,
hvortil hand brugte nogle løse Undskyldninger det Klagerinden giorde
det af Vreede
og et ondt Sind, dog gick den indstevnte ey ud af Stuen siden, ligeleedis giver
Vidnet Brithe Larsdatters aflagde Forklaring ey mindre Oplysning og Formodning
om
den indstevntes slette Medhandling mod Klagerinden, i det Vidnet saae ey allene
Klagerinden sidde uden for Uddørren der græd og beklaget sig, men
end og at
Være blodig og slagen i Ansigtet, ja saae blod ligge uden for Dørren
paa Steenene, hvorefter da Klagerinden gick fra hænde til sine Naboer,
bancket \Vidnet/ paa
Dørren og efter hun blev indladt advarede om det blod hun paa Steenene
havde seed, hvorpaa den indstevntes Hustrue strax tog en Kost med sig i haanden
og feyet
blodet fra Dørren og siden kom ind i stuen, hvilcket ey er imodsagt men
af Ole Rebnors egen Hustrue tilstaaet; Til sist ansees og den Indstevntes tilbud
til
Klagerinden om forlig noget mistænckelig ved det hand \nyelig/ vilde søge
at forleede hende at imodsige sig selv og formaae hænde at siige hun selv
derudi at have
Været skyld, det hun blev blodig Hvilcke Omstændigheder noget (meget?)
oplyser Sagen til at fatte visse Formodninger at den sigtede Ole Rebnor er sagskyldig
udi
det paasøgte.
Thi kiendes og døm/m/es hermed for Rætt, at, i henseende Sagen
det udkræver i Mangel af nøyagtig beviis, bør den indstevnte
Ole Olsen Rebnor i Citantens og
Klagerindens lovlige Tilkaldelse, i fald hand trøster sig der til, i
følge Lovens 1ste bogs 14 Cap: 6 art: {giøre} \fralægge
sig sagen med/ saadan benegtelses Eed, det
hand den omvundne tiid hvercken med haand eller andet Leegems Lem eller paa
nogen slags Maade eller \med noget/ brugte Middel eller instrument har slaget
stødt
eller kastet Klagerinden Marie Johannesdatter til blods i Ansigtet eller under
sit Øye, og aldeelis ey der til at have Været Aarsag, og saaleedis
gandske at Være
uvidende om hvorleedis hun til sam/m/e blodslag er kom/m/et; Men i Mangel af
saadan Eeds aflæggelse bør den indstevnte ey allene for sit uanstændige
og
usøm/m/elige Forhold i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 8 art: at bøde
9 rdr og desuden efter nest foregaaende 6 art: 6 rdr 4 mrk 8 sk, tilsam/m/en
15 rdr 4 mrk 8 sk,
men end og til nogenleedis Satisfaction til den forurettede \betale for/ Skade,
Møye og Reyser 4 rdr, og udi Processens Omkostning 2 rdr, som alt 15
dage efter
denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven,
men i dessen Mangel derfor at straffes paa Kroppen, i øvrigt bliver de
Ord som er talte
imellem Parterne i Vreede, anseede som de der ey bør kom/m/e nogen af
dem til Videre Nackdeel, men Være som utalte og mortificerede
Derefter publicered
Frue Justitz Raad Frimands udgivne bøxelsæddel til Michel Michelsen
paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Bragøen
dat: 23 april 1754.
Fogden Smith efter forrige Tiltale Contra Ole Lagesen frem lagde Rættens
seeniste Rettes Dag givne forelæggelse med paateigning om dens forkyndelse.
1754: 40
Ole Lagesen Ved fremsændte begier forlanget Udsættelse til næste
Ting, og begierer til besvarelse hvis i Sagen er fremlagt
Citanten sagde at endskiøndt hand mod den begierte Anstand billigen kunde
protestere, saa dog for at Viise sig føyelig udi at unde ham den tiid,
hand til sit forsvar
behøver Var hand ikke imod den begierte Udsættelse til næste
Ting, og for Resten overlod til Rætten sam/m/e at accordere
Eragtet
Den forlangte Anstand til næste ting Accorderes, allerhelst Citanten imod
sam/m/e ey har protestered.
Fleere Sager efter Paaraab fremkom ey for Rætten Derefter blev de sædvanlige
bielager til Fogdens Reegenskab attestered ligesom for nestforrige Skibbreede,
ligesom og svaret at Bachebøe og Store Fieldsbøe endnu som tilforn
er øde liggende, Laxe og Silde Voger indbereignet Hundvens Qvern blev
i alt taxeret til 1 rdr
48 sk
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 404 rdr 11 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1755 opnevnes, 1. Ole Monsen
Indre Lyhren 2. Anders Monsen Lauaas 3. Michel Knudsen Riise 4. Anders
Gudmundsen Hopland 5. Anders Magnesen Leerøen 6. Lars Wendelsen Severøen
7. Ole Monsen Hopland og 8. Erich Olsen Synsbye.
Herløe Skibbreede
1754 d/en 17de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse
satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en
i Overværelse af Deres
Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
som alle mødte,
Og blev for dette Skibb: de sam/m/e Kongl/ige Forordninger og Videre ordres
oplæste som Ved nestforrige Skibbreede
End Videre bekiendtgiort Deres Excellence H/err StiftsambtMandens Ordre at lade
efterlyse en Svensk Toldskriver Peter Wastrum som er deserteret fra sin
betiening med endeel Oppebørsler dat: 9 8ber 1754
Dernæst publiceret følgende documenter
1. Skiftebrev forrettet paa Tostensvig d/en 16 Maij 1754 efter Ingebor Mons
datter vid: fol: 500
2. Publiceret Frue Justitz Raad Ingebor Maria Krog de Knagenhielms udgivne Pante
Obligation til sin Sønn Peter Christian Krogh, hvorudi til forsickring
for
Capital 560 rdr giVes til forsickring endeel Specificered Løsøre,
sam/m/e Obligation er dateret d/en 30 Sept: 1750 vid: fol:
3. Birke Dom/m/er Zacharias Fæsters givne bøxelsæddel til
Niels Michelsen Meeland paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt
i Gaarden Holme dat: 12 Sept:
1754 med Rev:
4. Frue Ingebor Magrethe Krogs bøxelsæddel til Niels Magnesen paa
12 Mark Smør 6 Mark fisk 1 Kande Malt 1/4 Part i Laxe Vogen Søre
Hauland dat:
7 8ber 1754 med Rev:
5. H/err Jens Bergendahls bøxelsæddel til Anders Halstensen Mæland
paa 2 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Meeland dat: 1 8ber 1754 med
Rev:
6. David Frichs givne bøxelsæddel til Gudmund Jensen paa 6 Mark
Smør eller 1 skillings Jordepart i Nedre Kleppe dat: 4 febr: 1754
D/en 18de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publiceret
1. Elling Nielsen Nore Aadlands sluttede Forlig med Yttre Sæbøes
Ejere og beboere angaaende deres Fædrift og Lands Lod i følge gamle
Dom/m/e at
tilstæde dem at bruge som tilforn og reedelig at deele Lands Lodden de
har part udi dateret 11 Maij 1754 som ordlydende i Skiøde protocollen
fol: 500 er indført
1754: 40b
2. Elling Nielsen Nore Aadlands udgivne Skiøde til Ole Knudsen, Lars
Olsen Lars Hansen, Jacob Peersen, Peder Monsen og Thomas Knudsen Lansvig
paa 1/2 Løb Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Nore Aadland
dat: 13 Julij 1754. vid: forl: 501
3. Ditto Kiøberes udgivne bøxelsæddel til Selgeren Elling
Nielsen Nore Aadland paa sam/m/e brug i ditto Gaard Nore Aadland ditto dato
med Rev: ej dat
4. Hendrich Bruus sin udgivne Pante Obligation til Michel Halversen Hielmen
paa Capital 400 rdr med 2den prioritets forsickring udi Gaarden Nore Selle
med underliggende Pladtz Sælsvogen dat: 14 Martij 1754 vid: fol: 500
5. Ole Olsen Kaursbøes givne Afkald til sin Værge Ole Jonsen Heggøen
for alle de ham tilfaldne Arver som hand har faaet Rigtighed for og efter vurdering
beløber 98 rdr 11 sk dateret 17 8ber 1754 vid: fol: 501.
6. Arne Arnesen Lars Arnesen og Karen Arnesdatters Afkalde til deres Værge
Mathis Michelsen Wolle for deres bekomne Arve Midler dat: 13 April og 4
Sept: 1754.
Mathis Olsen Oen fremstoed og tilkiende gav det hands Moders Søster Helge
Hansdatter der har i en 36 aars tiid havt sit til hold paa Gaarden Oen i Herløe
Skibbreede og Mangers Præste gield og nu af Alder henved 60 aar er formedelst
tiltagende Svaghed, efter de fra Chirurgs Lexau og Sognepræst H/err Frimands
attest befunden og anseed at Være med den Spedalske Svaghed befengt, thi
var hand Aarsaged at tilspørge saavel sine Naboer Jacob Rasmusen og Jens
Johannesen Oen som og fleere Almues Mænd og Laug Rættet om de ey
alle er Vel bekiendt at det svage Men/n/iske Helge Hansdatter aldeelis intet
er eyende til
hændes indlem/m/elses bekostning
De mødende 2de Mænd forklarede det hun aldeelis ey Videre kand
Være eyende end neppe hun kand faae kiøbt sig Klæder for,
og ey har noget Videre enten af
Arv eller Ejendeele, som og fleere af Almuen sagde det hun har i lang tiid været
svag og ey har kundet erhverve sig noget
Herom Var Comparenten begierende sig et Tings Vidne Meddeelt, som blev bevilget.
7. Ole Olsen Ole Gutthormsen Røseth Erich Arnesen Sæbøe
Ole Waxtaule og Michel Haatofts Skiøde til Ole Johannesen Dahle paa 2
p/un/d 10 1/2 Mark
Smør i Dahle dat: 18 8ber 1754 vid: fol: 501
8. Ole Johannesen Dahles {......} til Anders Aschildsen Reistad udgivne Pante
Obligation paa Capital 41 rdr 3 mrk dat: 18 8ber 1754 vid: Ejusdem: fol: 501
Derefter blev de indstevnte Sager paaraabt.
Kristi Nielsdatter som er Niels Andersen Fosses Hustrue fremstod for Rætten
og gav tilkiende det hun med muntlig Stevne Maal til dette ting tiid og Stæd
har ladet
indkalde Hellebor Monsdatter som er Ole Hansen Fosses Hustrue fordie hun for
en 6 Ugers tiid siden haver med Næve hug slaget hende i Ansigtet, derom
til Vidner
under Lovens fals Maal indkaldet Tønnes Andersen Fosse, Peder Hansen
Fosse og Christi Monsdatter som er Niels Johannesen Fosses Hustrue, som og til
Vedermæhle ind kaldet den paagieldendes Husbond Ole Hansen Fosse, alt
efter Sagens Omstændighed at lide dom
1754: 41
Paa den indstevntes Veigne mødte hændes Mand Ole Hansen Fosse som
gav hændes Forfald til Kiende endnu ikke at have holdt sin Kierkegang
efter hændes
barsel sæng, men toeg paa hændes Veigne til Gienmæhle og Vedtoeg
lovlig Varsel,
De indstevnte Vidner mødte ligeleedis Vedtagende lovlig Varsel til denne
Sag.
Den paagieldendes husbond sagde det hand ey veed hands Kone er skyldig i det
paasøgte som paa Vidnernes Forklaring faar at ankom/m/e.
De indstevnte Vidner blev alle fremkaldte og Eeden af Lov bogen dem forelæst
og behørig formaning givet at Vogte sig for Meen Eed
1ste Vidne {Tønnes Andersen} \Peder Hansen/ Fosse efter aflagd Eed forklarede
det for en 6 Ugers tiid siden kom Citantindens Sønn 13 aar gam/m/el
løbende til Vidnet med Raab hand skulle kom/m/e fra sit Slotte Arbeyde
hiem til at hielpe hands Moder som de Ville dræbe og da Vidnet spurte
hvem vil giøre det
svaret Barnet Hillebor og Ole og da Vidnet kom hiem saa hand Citantinden sidde
uden for sin egen Stue Uddør med haaret over Skuldrene og græd
og imidlertiid
Vidnet kom op til Citantinden saae hand dem Hellebor tillige med hændes
Mand kom af Stuen, og Hellebor kom med den indstevntes Liin hue og lagde sam/m/e
paa
hændes hoved, og da hun gick sagde hun de Ord det Var tilpas du fick noget
det skal du have fordi du løy paa mig, og da Vidnet tilspurte den indstevnte
hvorleedis
hun levede, svarede Citantinden, Hellebor har slaget mig helseløs, jeg
er nu saa kied af jeg ønsker at kunde smyge under Jorden og da Vidnet
Videre tilspurte
hvorleedis den indstevnte havde slaget hænde svarede hun det Hellebor
havde slaget hende et Slag under hvert Øre og 1 Slag lige for Munden
og saae Vidnet ey
videre blod end paa Citantindens Hund som stod tæt der ved. Og Veed Vidnet
at der ofte imellem den indstevnte og Citantinden forhen har Været Trette
men om
denne Sag Veed Vidnet ey Videre at forklare
2det Vidne Tønnes Andersen Fosse fremstod ligeleedis og efter aflagd
Eed forklarede ligesom forrige Vidne det Citantindens barn kom raabende at Vidnet
maatte kom/m/e sin Moder til hielp, da hverken barnet[s] fader eller broder
var hiem/m/e, men da Vidnet kom hiem Var allereede den indstevnte gaaet ind
i sin Stue
og lagt sig ned og græd, beklagende sig for Vidnet at Hillebor havde slaget
hænde, men Hillebor som fulte Vidnet tillige med Ole Hansen Fosse, svoer
det hun ey
fick stort, men sagde der hos havde jeg ey gaaet saa som Vidnet forklared det
hun laved frem/m/elig til *børsel (barsel) skulle du Være Værd
at jeg havde denckt
som er det sam/m/e som slaget, dig skickelig, og imens hørte Vidnet det
den indstevnte stedse trettet den indstevnte imod, og saae ey videre end lidt
blod paa
Citantindens Hund som var tilstæde, dog har dette Vidne hørt af
sin Kone det Hellebor i Gaard har sagt det hun Var saa Vreed da hun sloeg Citantinden
at om hun
havde havt Øx eller Kniv havde hun dermed giort hænde skade,
3die Vidne Kristi Monsdatter efter aflagd Eed forklarede det hun efter sin Naboes
til bragte Kundskab at den indstevnte Var slaget gick til den indstevnte
der laae i sin Stue og græd og saa ligesom trudden og rød i Ansigtet,
og beklaget sig at være slagen af Hellebor, derpaa gick Vidnet til Ole
Hansens Stue hvor
Hellebor satt, og da Vidnet spurte om de Vidste hvad
1754: 41b
Kristi fattedes, svarede Helbor ja Vi veed, dog uden at siige videre og da Vidnet
kom atter ned i den indstevntes Stue kom Hellebor og hændes Mand Ole Fosse
tillige der ind, og da blandt andet hørte hun Hellebor sagde havde jeg
ey gaaet klæd som jeg gaaer nemlig lavet til barsel, havde du Kirsti Væred
Værd at jeg skulle
dengt dig meer, og derefter hørte Vidnet Parterne talte med hverandre
hvoraf tretten Var kom/m/et men Helborg vilde alt drive den indstevnte til løgnes,
Og har den
indstevnte saa Vel for dette Vidne som fleere Naboer beklaget sig det hun ey
kand Være i freed for den indstevnte, som og længe for den tiid
er skeed. Videre
havde dette Vidne ey at forklare uden hun saa lidt blod paa Hunden ligesom forrige
Vidne forklaret haver.
Citantens Husbond besværget sig over saadan Medfart hands Hustrue overveldes
af allerhelst i hands fraværelse og altsaa paastod den indstevnte persohnlig
maatte
for Rætten møde til næste ting. hvilcket og Ole Olsen forlangede
Anstand til
Eragtet
Den lovlig indstevnte og ey mødende Herbor Monsdatter forelægges
Lavdag til næste ting at svare til den sigtelse som allereede Ved Vidner
for endeel er oplyst, og
til sam/m/e tiid at slutte Sagen paa sin Siide til doms.
Dernæst Publicered
Søren Rosenqvist og Gustaff Dondorfs udgivne Pante Obligation til Sing/neu/r
Peter Lexau paa Capital 400 rdr dat: 25 febr: 1754 vid: fol: 501.
D/en 19de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt og
da ey fleere Sager fremkom efter paaraab i Rætte blev de sædvanlige
bielager til Fogdens
Reegenskab attesterede.
De herudi Skibb: taxerede Laxe og silde Voger beløber 5 rdr 16 sk
Til de øvrige Qvestioner blev i alt svaret som ved nestforrige Skibbreede.
Restancen for indeværende Aars skatter beløber 345 rdr 4 mrk 14
sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes, 1. Anders Andersen
Bragstad 2. Hans Hansen Erstad 3. Ole Zandersen Øfredahle 4. Friderich
Øfredahle 5.
Ole Johannesen Nedredahle 6. Niels Johannesen Fosse 7. Jon Rasmusen Grasdahl
og 8. Mons Haatoft.
Radøe Skibbreede
1754 d/en 21de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse
satt med Radøe Skibbreedes Almue paa Tingstædet Alvestrøm/m/en
i Overværelse af Deres
Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
som alle mødte
Og blev oplæst for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordninger
og ordres oplæste som ved nestforrige Skibb:
Dernæst publicered
1. Hans Olsen Nesses udgivne Skiøde til Lars Larsen Erstad paa 11 1/6
Mark Smør i Gaarden Øfre Manger dat: 9 Maij 1754 vid: fol:
2. Hr: Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Hans Schrøder
paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Bøe dat: 9 April 1754
3. Assessor Lausens bøxelsæddel til Michel Olsen Risnes paa 9 Mark
Smør 9 Kander Malt i Gaarden Nordang dat: 3 Sep: 1754 med Rev:
4. Justitz Raad Gartners bøxelsæddel til Magne Monsen paa 1/8 Løb
Smør 5/8 Meele Malt i gaarden Miøs dat: 2 Sep: 1754
5. Lars Olsen Olsvolds paa egne og Myntlings Veigne udgivne Skiøde til
Ole Knudsen Yttre Sæbøe paa 9 3/5 Mark Smør 3 Kander 9/20
Potte Malt 1 4/5
sk/illings pænge i Gaarden Yttre Sæbøe dat: 21 8ber 1754
vid: fol: 502.
1754: 42
6. Ole Andersen Namtvedt Claus Clasen Mithachle og Matthis Lassesen Asheim anordnede
Værger for afdøde Hans Brataugles børn deres udgivne
bøxelsæddel til Otthe Otthesen paa 11 1/4 Mark Smør 7 1/2
Kande Malt i Gaarden Brataugle dat: 21 8ber 1754 med Rev: ej dat
7. Assessor Lausens givne bøxelsæddel til Halver Olsen Manger paa
9 Mark Smør 4 1/2 Kande Malt i Gaarden Nøetvedt dat: 17 Decbr:
1753 med Rev:
De indstevnte blev paaraabt men ingen indfant sig.
D/en 22de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt og
atter paaraabt om nogen havde Sager at i Rette føre.
Erich Jonsen som sistleeden Høsteting af Inspecteur Gelmeyden var indstevnt,
mødte og anviiste et af Procurator Johan Simon Cramer paa hands Veigne
forfattet
Indlæg under 18 Sept: sistleeden hvor efter hand vilde fornem/m/e om hoved
Citanten møder dertil at give Giensvar, men i Vidrig fald forlangede
Anstand til næste
Ting, med begier det bem/el/te anviiste Indlæg maatte af Rætten
paateignes.
Inspecteur Geelmeyden mødte hvercken selv eller Ved fuldMægtig,
thi blev Sagen givet Anstand til næste ting, da Erich Jonsen til sam/m/e
tiid bør indkom/m/e med
sin lovlig forsvar, siden dette Indlæg ey videre kand i Citantens fraværelse
befordres.
D/en 23 ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt.
Publiceret
Frue Kroghs udgivne bøxelsæddel til Willum Christiansen paa 1 p/un/d
16 Kander Malt i Gaarden Ystebøe dat: 11 Maij 1754 med Rev: ej dat
Fleere Sager fremkom ey for Rætten thi blev fremlagt til attestation Fogdens
bielager til hands Reegenskab
Angaaende Laxe Voger her i Skibb: blev Hvidsteens taxeret for 2 mrk og Boges
for 12 sk i øvrigt besvaret som for de andre Skibbreeder
Restancen for dette Aar beløber 194 rdr 3 mrk 5 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar {beløber} udnevnes
1. Ole Nielsen Midtiore 2. Johannes Halversen Qvidsteen 3. Christian Sættre
4. Rasmus Gundersen
Indhelle 5. Knud Nielsen Morchen 6. Mons Siversen Marøen 7. Knud Christiansen
Giære og 8 Michil Sletten.
Ahlenfit Skibbreede
1754 d/en 24 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse
satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en
i Over Værelse af Deres
Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd
som for dette Aar er til nevnte,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Forordning[er] og videre ordres
oplæste som Ved nest forrige Tingstæd.
Dernæst publiceret
1mo Skiftebrev forrettet paa Gaarden Elsaas d/en 11 Maij 1754 efter afg: Ingebor
Jacobs datter vid: fol:
2. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Ole Olsen paa 3 Spand
Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Espeland d: 9 Julij 1754 vid: fol:
3. Sorenskriver Frantz Jørgensen Brandrups Opnevnelse til Iver Erichsen
at antage sig sine børns Værgemaal, da hand de forrige anordnede
Værger derfra
Vil forløse dat: 3 Sept: 1754 vid: fol:
De indstevnte Sager blev derefter paaraabt
1754: 42b
Kam/m/eRaad og Foged Smith efter forrige tiltale
Contra Ole Olsen og Sigri *Knusdatter.
Hvorda Fogden Kam/m/eRaad Smith gav tilkiende at som hand har erfaret det barnefaderen
indstevnte Ole Olsen Lilleoxe er Soldat saa fandt hand sig beføyet at
frafalde Sagen til doms lidelse for denne Rætt saavidt han/n/em angaaer,
men Reservered sig paa Vedbørlig Stæd og for hands Vedkom/m/ende
Chef Forseelsen at
anmelde. Men hvad Qvindfolcket Sigri Knusdatter angaar som nu for Rætten
Var tilstæde angaar da satte Fogden Velbem/el/te H/err Kam/m/eRaad Smith
over
hende i Rette efter Lovens Pag: 971 art: 13 at hun derefter for sin begangne
Løsagtighed med hændes 3Meenning bem/el/te Ole Olsen Vorder tildømt
at arbeyde udi
Bergens Manufactuur Huus i 4re Aar foruden Leyermaals bøders Udreedelse
og endelig at hun endnu desuden 1/2 Aar i sam/m/e Tugthuus bør døm/m/es
til
Arbeyde efter Forordning af 2 Sept: 1745 henseende til at Leyermaalet er begaaet
med Mands persohnen forinden hand havde Været til Confirmation hvorom
hand
Var Rættens Dom begierende.
Lehns Manden Lars Storoxe fremlagde den ham af Fogden paa Deres Excellence Hr:
Stiftsbefalings Mand von Cicignons Veigne meddeelte Constitution som
Defensor at udføre Qvinde Men/n/isket Sigri Knusdatters Sag som og persohnlig
for Rætten møder, og forestillede det Qvinde Men/n/isket er begierende
at der
maae skee Moderation i straffen i henseende til hændes Ungdoms daarlighed,
og hændes gamle Forældre som der Ved lider meget af Sorg naar de
skulle savne
hende fra sig, i øvrigt havde hand ey til hændes Forsvar noget
at erindre Da Sigtelsen af hænde selv er tilstaaet, saavel at Leyer maalet
er begaaet som og af hun som
i 3de Leed er beslægtet med Ole Olsen Lilleoxe, og altsaa indlod Sagen
til Doms paa hændes Veigne.
Eragtet
Sagen optages til Doms til i Morgen Efter middag
Udi den Sag som Ole Olsen Rebnor efter forrige Tiltale Ved muntlig og skriftlig
Stevne Maal havde reyst mod Gudmund Jonsen Berrefiord og nu til dette Ting efter
Citantens begier Var bleven udsatt mødte paa Citantens Veigne Procurator
Johan Reutz og gav tilkiende at bem/el/te Citant Ved muntlig Continuations Stevning
havde indstevnt bem/el/te Contrapart saavel til Doms lidelse som til Vidners
Anhørelse, betreffende adskilligt af børne Godtzet, som Gudmund
Berrefiord skal have
afhændet til diverse Persohner for en meget større Summa end det
Var vurderet for med videre.
Og til Vidner Var indstevnt Niels Hansen Dyrnes, Lars og Knud Storoxe og Ingebor
Rebnor som alle godvillig mødte Gudmund Berrefiord tillige med Vidnerne
mødte alle persohnlig for Rætten Vedtagende lovlig Varsel.
Procurator Reutz begierede Vidnerne fremkaldet til
1754: 43
Eeds aflæggelse, hvorefter
1ste Vidne Niels Hansen Dyrnes frem stoed og efter behørig formaning
Var ham givet at Vogte sig *sin Eed* (for Meen Eed) aflagde sin Eed at Ville
Vidne
sin Sanhed, og derpaa blev Vidnet af Procurator Reutz tilspurt, om hand af indstevnte
Gudmund Berrefiord haver kiøbt noget af det omstevnte børnegotz,
nemlig 1
fiske Liine eller andet meere, naar det skeede, og hvad hand derfor betalt den
indstevnte udi Pænge eller pænges Værd Vidnet svarede det
hand for 10 á 12 aar
siden kiøbte en fiske Line af Gudmund Berrefiord, men Veed ey videre
uden efter bem/el/te Gudmunds siigelse at det Var af børnegotzet som
var paa Rebnor, og
gav derfor da Vidnet fick Liinetouet første gang 3 mrk i pænge,
og Var det om Vaarens tiid den første betalning skeede, men Høstens
tiid sam/m/e Aar betalte
Vidnet den indstevnte Resten som deels Var i Lyse og deels i pænge tilsam/m/en
3 mrk, men i alt 1 rdr ligesom de Var foreenet om. Den ind stevnte benegtede
dette
Vidnes Udsiigelse, for saavidt det hand ey har faaet for Liinetouet meer end
3 mrk og en Kan/n/e Lyse til betalning som hand anseer af Verdie for 20 sk De
øvrige
24 sk som hand sist bekom hos Vidnet Var for den Umage hands Kone havde at melcke
og samle Afdrotten af Vidnetz Melke Koe som gick til Græsning udi hands
Gaard Berrefiords Udmarck. Vidnet svarede under forrige Eed det hand ey kand
erindre sig hvormange Aar det Var siden at Koen i hagebed hos den indstevnte
\var/, men at det Var 2 Aar før den tiid at hand som før er melt
kiøbte og betalte Liinen for den omvundne og betalte 1 rdr i Vahre og
pænge.
Procurator Reutz giorde Anviisning til Rættens Overveyelse paa Skiftebrevet
af 18 Decbr: 1739 som er i Rette lagt holden efter afg: Ole Jacobsen der forklarer
at
det omvundne Liintou er vurderet for 3 mrk og udlagt Citantens Hustrues Søster
Ingebor for 3 mrk.
2[det] Vidne Lars Storoxe blev fremkaldet, for hvem Procurator Reutz fremsatte
følgende SpørsMaal. 1. om hand ikke forgangne Aars høst
Var med
Citanten hos den indstevnte paa hands Gaard Berrefiord for at an/n/am/m/e leverance
for det omstevnte, og hvad den indstevnte da svarede og for det 2det hvad
hand om det paastevnte børne Godtzetz bortselgelse i en eller anden Maade
kand Være Vidende Vidnet efter aflagd eed svarede til 1ste qvestion det
hand
sistleeden høst Var med Citanten som et Vidne begiert at gaae til den
indstevnte paa Berrefiord for at fornemme hvorleedis de med hinanden kunde foreenes
om den
Arvelod Citantens Hustrue Var tilfalden efter hændes Fader og Farfader,
samt at læse Skifte brevene for dem begge, og da de vare indkomne sagde
Citanten med
2de Mænd at Være komne for at modtage Leverance af Arven, hvortil
Gudmund Berrefiord svarede ja gierne hvorpaa Ole Rebnor svarede har du solt
børne
godtzet hvortil igien af Gudmund blev svaret, ja, atter
1754: 43b
spurdt om det alt var solt, der til svaret ja, jeg har solt noget i byen og
noget paa Landet, nemlig altsam/m/en, derpaa spurte Ole Gudmund om hand ingen
Overpænge fick [for]? Godtzet, svarede Gudmund Ney, hvortil Ole svarede
jo end paa den børren fick du ey 1 mrk paa den, hvortil Gudmund svarede
den skal du
faae, Ole Rebnor sagde Videre du fick og noget paa Line touet du solte til Niels
Dyrnes, Gudmund svarede jeg troer eller mindes det ikke at jeg har faaet meer
for
*Liinetoyet da jeg har faaet noget i Lyse og noget i pænge saa meeget
Vii var foreenet om, uden at navngive nogen Summa. Ole Rebnor svarede Videre,
Vil du
enten lade mig faae alt Godtzet in natura efter Skiftebrevetz Udviis saa det
kand staae sin Vurdering, eller og med overpænge 2 mrk af hver Rix Daler,
eller og lad os
forliges skal jeg giøre det bedre derpaa tilbød Ole Rebnor ey
at Ville have Overpænge af det Godtz som Gudmund kunde beviise at have
ingen Overpænge faaet
for, ja og lade mig nøye om det er under Vurderingen solt. Gudmund sagde
at Ville betale ham med pænge men ey give Overpænge uden for den
børre. Til 2den
qvestion svarede Vidnet hand ikke Viste noget om.
3tio blev Vidnet af Procurator Reutz tilspurt om ikke Citanten sam/m/e tiid
foreholdte den indstevnte angaaende 1 Koe som hand havde til sig an/n/am/m/et
hvilcket
ikke var anført i Udlægget, og hvad Ord derom imellem dem falt
og 4to Om ikke Gudmund Berrefiord til sist anviiste Citanten og Vidnet endeel
af Udlæggene in
natura samt hvilcke sorter, altskiønt at hand som omvundet er 2de gange
tilforn havde tilstaaet at alt Var solt. Men den 3die qvestion frafalt Citanten.
til 4de Qvestion
svarede Vidnet hand saae 1 belte som Vidnet toeg selv i haanden og besaae, dernæst
sagde den indstevnte at have i behold usolt 1 Gryde og 1 Kiste, men om det
og Var en Seng erindred Vidnet ey *erindre.
Det 3die Vidne Knud Storoxe efter aflagd Eed svarede enstem/m/ig og uden ringeste
Forandring ligesom nest forrige Vidne forklaret haver.
Til 4de Vidne Ingebor Rebnor frem satte Procurator Reutz følgende qvestioner
1mo om hun ikke har kiøbt hos den indstevnte Gudmund af det omtvistede
børne gotz 1 Korn børre for 3 mrk som var Vurderet for 2 mrk samt
1 Gryde for 14 mrk som Var vurderet for 8te mrk og for det andet om hun ikke
ligesaa har
kiøbt en baad og hvad hun derfor har givet. Ingebor Rebnor efter aflagd
Eed forklarede, det hun er en Søster til den indstevnte og at Citantens
Hustrue tillige med
den afdøde Ingebor Erichs Datter, er hændes børn, forklarede
ligeleedis at Være
1754: 44
en Arving efter sin datter Ingebor for hvem hændes broder har Været
Værge. Gudmund Berrefiord tillod ey Vidnetz Svar til Videre end hvis hænde
selv ey var paa
gieldende. Procurator Reutz derimod urgerede paa Vidnetz Antagelse til forklaring,
thi omendskiøndt at endeel af det paastevnte Godtz efter Skiftebrevene
vel er
hænde selv tilfalden saa er hun dog alligevel nu ikke meer sig selv myndig
eller raadig saa at siige siden hun har givet sig under sin Svoger Citantens
Ophold og tilsiun
udi hændes Alderdom for sin Lives tiid imod at hand som billigt beholder
hændes formue efter hændes Død, saa at Sagen efter Comparentens
Formeening ikke
længere kand kaldes hændes egen, over Alt, forbyder ikke Loven saadant
Vidnetz førelse, men Vel siger at det i Visse tilfelde ey skal ansees,
og hvorfor det paa
endelig Dom Vil ankom/m/e hvorvidt sam/m/e hændes Vidnesbyrd Vil blive
til følge eller ey, og i slig Anledning paastoed hand Vidnet antaget
til forklaring. Vidnet
blev tilspurt om hun har kiøbt den omspurte børre som Elsebe paa
sin lod har bekom/m/et svaret Vidnet at have kiøbt og der for givet 3
mrk, ligeleedis og være
foreenet med Gudmund om den baad som var taxered for 3 mrk at der for skulle
faaets de 4 mrk 2 sk i *Ku (en?) Koe som Vidnet Var udlagt paa Skiftet efter
sin
S/a/l/ig/ Mand, og er denne foreening giort for 12 á 13 aar siden efter
Vidnetz egen forklaring, Videre forklaret Vidnet at Gudmund Aaret derefter kom
til hændes
Gaard imedens hun var ude paa bøygden for at søge sit brød,
og afførte fra hændes Gaard en Koe hænde tilhørende
og til sin egen Gaard Berrefiord, og da Vidnet
kom til Gudmund og spurte om Koen skulle Gudmund svare det hand toeg sam/m/e
Koe til betalning for baaden. Gudmund benægtede dette Vidnes Udsiigende,
da
*jeg hand ey mindes om de 4 mrk 2 sk at have taget til betalning for baaden,
og at have kiøbt den anden Koe som Vidnet har forklaret om. Reutz tilspurte
Vidnet
om det Var mange Aar efter Skiftetz holdelse efter hændes S/a/l/ig/ Mand,
at den indstevnte som om forklaret er toeg Koen fra hendes gaard Den indstevnte
protesterede imod Vidnetz sigtelse. Reutz Vedblev sin Paastand
Eragtet
Da den fremsatte qvestion til Vidnet som ansees at Være Arving til det
Citanten sigter den indstevnte for er hænde selv Vedkom/m/ende da og Citanten
paa hændes
Veigne fører Sagen, kand mod den ind stevntes giorde protest hændes
forklaring i hendes egen Sag \ey/ antages, men hun saavel som Citanten bør
Sigtelsen med
andre lovgyldige beviiser oplyse
1754: 44b
og altsaa i henseende den afdøde Ingebor er Lodtagen i den omspurte Gryde
som paa hændes Arvelod er for endeel ud lagt bliver ligeleedis dette Vidnes
forklaring
derom ey antaget.
Procurator Reutz for Citanten toeg Paaancke forbeholden over Rættens Kiendelse
til beleylig tiid og for vedbørlig Stæd og under saadan forbeholdenhed
Vilde
Comparenten slutte Sagen, med denne korte forestillelse og paastand den indstevnte
er Ved sin egen tilstaaelse sist afvigte Sommerting om sin Vackelagtighed og
mislige forhold udinden det paastevnte Vergemaals behandling i det at hand først
har fragaaet at have noget af Udlægget in natura i behold og siden igien
haver
tilstaaet sam/m/e, med de indkalte Vidner skiøndt hand sam/m/e har benægtet
har den indstevnte paadraget sig største Mistancke at hand ey saa lovlig
som skee
burde med Værge Maalet haver omgaaet sær i det hand ikke efter Loven
straxens har Ved offentlig Auction giort Udlægget i pænge, dertil
med har Citanten med
Vidnerne beviist at hand har søgt mindelig foreening og Leverance eller
betalning med pænge men sam/m/e ikke har kundet erholde, saa hand har
Været høyst
nødsaget Ved sine udstædde Stevne Maale til denne Rettergang hvorfor
Comparenten udi et og alt Vil have sig Referered til sam/m/e og i sær
til den skriftlige
Stevning med paastand at den indstevnte Vorder Ved Dom tilfunden lige derefter
at betale Citanten de paa stevnte 29 rdr 5 mrk 4 sk følgelig de fremlagde
Skifte
breve med Renter fra sam/m/es datis til betalning skeer, tillige med Processens
bekostning skadesløs som blev frem lagt med 16 rdr 3 mrk 10 sk. hvorefter
Comparenten paa Citantens Veigne toeg sig forbeholden Ved aparte søgeMaal
den indstevnte at tiltale saavel for det eene som det andet der af den indstevntes
mislige og lovstridige Forhold kunde dependere, hvorom alt hand forventede en
skyndig Dom at ey den reene Sag til Videre bekostning for Citanten end allereede
skeed er skulle blive opholdt.
Gudmund Berrefiord producerede en af Rætten han/n/em meddeelt Attest om
at hand i Aaret 1745 haver ladet de pænge Tinglyse og opbyde som hand
for de 2de
Arvelodders Løsøre har andvent, og efter Skifte brevernes Indhold
beløber 29 rdr: 5 mrk 2 sk som endnu under Rettens forseigling hos ham
er beroende, og
belover om paastaaes til i Morgen at anviise for Rætten, og altsaa formener
for Renters svarelse at blive befriet
Procurator Reutz Replicerede at hand ey befatter sig med enten at see de foregivne
Pænge forseiglet eller at Replicere noget Vidløftig til den fremlagde
attest,
1754: 45
allene at hand indstillede til Rættens Anmerkning at det umuelig er eller
kand Være de paasøgte ArveMidlers Capital, efter som det af Acten
sees at den indstevnte
endnu til denne tiid har i behold in natura af Udlæggene efter egen tilstaaelse
over 10 rdr saa at det kiendelig sees at Ting bydelsen for 9 aar siden ikkun
er skeet
under et Skin og uden for Lovens tilhold i saa fall der ikke taler om pænge
men om Godtz som skal til Tinge opbydes og ey Ved Auction er kundet blevet solt,
altsaa
paastod Comparenten at opbydelsen ey kunde befrie den indstevnte for Renterne
sær naar Acten og Sagens beskaffenhed med den heele Omgang betragtes,
hvorfor hand igientoeg sin forrige Paastand og tagne Forbeholdenhed og paastoed
Dom i Sagen.
Den indstevnte sagde foruden hand havde tabt meeget paa det solte løsøre
som hand kand med Eed bekræfte, har og Citantens Hustrue stædse
havt 1 sølv hause
spende vurderet for 2 mrk 4 sk, som og Citanten tilstoed saa rigtig, og declarered
sam/m/e udi Summen at decourtere tillige med Renter, eftersom hand derom ey
har Været Vidende førend paa Tinget da hand blev der om underrettet
af hands Værmoder.
Den indstevnte uagtet hand sagde den indstevntes Vermoder havde ey leveret fra
sig En andeel af en Gield hun havde paa Langøen modtaget og Arvingerne
paa
deres Lod udlagt Vilde hand dog for sam/m/e med meere ey opholde Sagen længere
for sam/m/e at beviise, men ligeleedis paa sin Siide indlod Sagen til Doms
Eragtet!
Sagen optages til Doms til i Morgen Eftermiddag.
1754 d/en 25de 8ber blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt
Og blev følgende udi Sagen indstevnt af Fogden Smith Contra Sigri Knuds
datter i hendes paakaldelse som og mødte.
Dømt og afsagt!
Den indstevnte Sigri Knuds datter har ey allene for denne Rætt, som og
Ved Skrifte staaelsen efter Sognepræstens derom fremlagde Attest tilstaaet
at have havt
med Ole Olsen ublue Omgiengelse og med ham avlet barn, men end og ey benægtet,
saavel efter hændes som Ole Olsens Faders forklaring, det hun i 3die lige
leed
er beslegtet med Leyermaals begiengeren Ole Olsen som forinden hand haver Været
til Confirmation har besvangret hænde, altsaa i henseende Fogden har frafaldet
sin paastand til Doms Erholdelse over den sigtede Ole Olsen under Reservation
at anmelde Sagen for Regimentes Chef, da hand som Soldat derved er staaende,
bliver i følge den giorde I Rettesettelse siden den indstevnte Sigri
Knusdatter med hændes anordnede Defensor ligeleedis har Submittered Sagen
til Doms, saaleedis
for Rætt kiendt og dømt, at Qvinde Mennisket, som i det forbudne
Leed mod Lovens 6te bogs 13 Cap: 13 art: har forseet sig og af Ole Olsen som
sig i 3die Leed
er beslægtet for hands Confirmation blevet besvangred bør efter
allegerede Lovens art: som og Forordning af 2 Septembr: 1745 for sin begangne
Forseelse straffes
med
1754: 45b
2 1/2 Aars Arbeyde udi Bergens Manufactuur Huus, samt bøde sine Leyer
Maals bøder i fald hun dertil Formue haver men i dessens Mangel prolongeres
Tiiden
med hændes Arbeyde sam/m/e stæds i Manufactuur Huuset, saavidt \indtil/
bem/el/te bøder i følge forordning af 6 Decbr: 1743 bliver forsoned,
hvilcket alt 15 dage
efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør efterkom/m/es under Adfærd
efter Loven.
Udi Citanten Ole Rebnors Sag Contra Gudmund Berrefiord
Dømt og afsagt
Ved muntlig Stevnemaal haver Citanten Ole Rebnor til sistleeden Høsteting
indkaldet Gudmund Berrefiord at aflægge Rigtighed for den Arv Citantens
Hustrue
Elsebe Erichsdatter tilhørte og for hvilcken den indstevnte har Værget,
atter til sistleeden Som/m/erting med skriftlig Continuations Stevning paa egne
og Værmoder
Ingebor Rebnors Veigne indstevnt bem/el/te Gudmund Berrefiord ey allene for
det først paasøgte Værgemaal, men end og for det 2det Værge
Maal som
vedkom/m/er hands afdøde Værsøster Ingebor Erichsdatters
Sterboe beløbende sig tilsam/m/en efter producerede Skiftebrevers Udviis
til 29 rdr 4 mrk 14 sk
hvorda den indstevnte mødte med tilstaaelse ey allene afvigte Aars høst
forinden Sagen falt i Rette at Ville betale forestaaende Arve med Reede pænge,
men end og
til Afdrag derpaa at levere det i behold havende usolte Løsøre
in natura der beløber til 10 rdr 4 mrk 8 sk, hvilcket Tilbud Citanten
ey har Vildet acceptere men
paastaaet enten det fulde Udlæg eller og 2 mrk i Overpænge af hver
Rixdaler som det solte Løsøre er bleven udbragt til, men i manglende
tilfelde Rente af den fulde
Capital fra Skifternes holdelse til denne tiid, og til sist forlanget Sagen
udsatt til Vidners førelse om at den indstevnte paa 2de Poster af Udlægget
har profitered over
Vurderingen, nemlig paa 1 børre 1 mrk og paa 1 Linetauv 3 mrk, til den
Ende hand og efter muntlig Continuations Stevne Maal har faaet sine indstevnte
Vidner
afhørte, men da denne som øvrige Sigtelse ey med lovgyldige Vidner
er beviist, foruden hvis de 2de Vidner Lars og Knud Storoxe angaaende den paa
børren
avangerte 1 mrks Pænge har forklaret, som den indstevnte og ikke har benegtet,
men saavel for Vidnerne strax, som siden for Rætten lovet at gotgiøre
ham, kand de
2de øvrige Vidner som ey er over eensstem/m/ende, men i sær Citantens
Værmoder Ingebor Rebnors Vidnesbyrd udi egen Sag ey efter Lov ansees.
Thi kiendes og døm/m/es her med for Rætt at siden den indstevnte
ey er overbeviist paa ulovlig Maade at have omgaaet med de paasøgte Værge
Maale, men i den
Stæd bragt det Udlæg af Arvene som Ved Tiidens Længde kunde
forringes udi Pænge, og det ey under men efter Vurderingen, kand den Paastand
Citanten har
giort om at den indstevnte Værge burde Ved Auction sam/m/e have giort
ey finde fuldkom/m/en biefald til den indstevntes belastelse, henseende til
Lovens 3die bogs
19 Cap: 20 art:
1754: 46
Limitterer og tillader en Værge at sælge Udlægget paa de Stæder
hvor Auction ey er i brug, og paa den Maade Værgen har brugt, tillader
løsøret at selges det
høyeste skee kand og ey ringere end det er vurderet for, og som den indstevnte
Værge desuden har holdet sig Lovens Allegerede bogs og Capitels 28 art:
efterrettlig
saavel at opbyde Myntlingernes udbragte Pænge og Capital paa Rente, som
og til beviis ey selv deraf at Ville benøtte sig ladet sam/m/e af Rætten
forseigle, som ved
den frem lagde Attest beviises i Aaret 1745 at være skeed, kand Citantens
Paastand til Renters Erholdelse fra den tiid ey billiges, men vel for den tiid
fra Skifternes
holdelse da løsøret burde strax bringes i pænge og opbydes,
som ey foruden ovenmelte tiid er skeed, altsaa bliver fra Aar 1740 Aars Udgang
/: \i hvilket Aar/ som
løsøret burde været solt udi, og den indstevnte kand have
faaet Leverance fra Værgen forrige Ole Rebnors Sterboe :/ Intresse bereignet
af den over blevne Capital,
som naar det Udlæg der in natura findes, afdrages med 11 rdr 12 sk, bliver
igien den Summa 18 rdr 4 mrk 2 sk og alt saa beløber for 4 1/2 aar til
d/en 18 Junij
1745 bereignet Renten 4 rdr 8 sk som tillige med Capitalen tilsam/m/en i alt
\er/ 22 rdr 4 mrk 10 sk hvilke bør Citanten af den Indstevnte betales,
tillige med det
usolte Løsøre bestaaende af 1 belte Vurderet 8 rdr 1 Kiste 2 mrk
8 sk 1 Gryde 2 mrk 1 Undersæng 2 rdr ubereignet den allereede leverte
sølvspende 2 mrk 4 sk
tilsam/m/en 11 rdr 12 sk, strax giøres Leverance for, Hvad denne Processes
Omkostning angaaer som Citanten selv unødig har foraarsaget og forøget
kand ey
tilstaaes høyere end med 3 rdr, da Sagen angaaende Værge Maaletz
Leverance uden saa mange tagne Continuations Stevninger og selv forlangte Opsettelse
kunde
Vorde afgiort, hvilcket ovenstaaende tillige med de Citanten tilkiendte Omkostninger
den indstevnte 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreede
og
efter kom/m/e under Medfart efter Loven.
Den mødende Sigri Knuds datter med Defensor blev tilspurt om hun bliver
til sinds at appellere Dom/m/en til høyere Rætt eller med denne
afsagde Dom er fornøyet,
hvortil Comparentinden svarede at Være fornøyet uden Videre Apel
med Under Rættens Dom.
Dernæst publiceret
Jacob Olsen Tvedts udstædde bøxelsæddel til Hans Olsen paa
2 1/2 p/un/d 3 3/4 Mark Smør i Gaarden Qvamme dat: 25de 8ber 1754 med
Rev: ej dat
2. Frue Knagenhielms udgivne bøxelsæddel til Hover Andersen paa
18 Mark Smør 1/4 tønde Malt i Gaarden Nepstad dat: 6 Junij 1754
med Rev: ej dat.
3. Sessions Pass for Lars Olsen Giervig som liden og svag anseed dat: 13 Junij
1754.
Fleere Sager fremkom ey efter paaraab i Rette
De af Fogden frem lagde documenter blev attesterede lige som for forrige Skibbreede.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 128 rdr 13 sk
Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Johannes Olsen Nepstad
2. Rasmus Olsen Grøtved 3. Niels Olsen Echeland 4. Arne Hielmtvedt 5.
Knud
Andersen Erstad 6. Grim Sellevold, 7. Anders Monsen ibidem og 8. Anders Olsen
Espeland.
1754: 46b
Hosanger Skibrede
A/nn/o 1754. den 22de Novbr: blev Rætten til Almindelig Høste Tings
holdelse satt med Hossangers Skibredes Almue paa Tingstædet {Alvestrøm/m/en}
\Bernes
Tangen/ i Overværelse af deres Kongel/ig May/este/ts Kam/m/eRaad og Foged
Rasmus Smith og de Rætten for dette Aar opnevnte Laug Rættes Mænd,
som alle
Møtte, hvis Navne fol: 327 findes anførte.
Og blev for dette Skibrede de sam/m/e Kongl/ige Forord/ninger og Ordres oplæste
som ved nestforrige Skibreder.
Dernæst publiceret
1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Lohne den 18de Martij 1754 efter afg: Ellev
Johannesen Vide fol:
2. ditto forrettet paa Gaarden Hatland d/en 19de Martij 1754 efter Marthe Gebusdr:
Vid: fol:
3. ditto forrettet paa Gaarden Miøs efter afg: Brithe Rasmus Daatter
dateret 29de Junij 1753, vid: fol:
4. Hr: Stifts Provst Tidemans udstædde bøxelsæddel til Aschield
Halvorsen paa 18 Marker Smør og 15 Kander Malt udi Gaarden yttre Bernes
dateret
19de Novbr: 1754 med Rev: ej. dat:
Den 23de ejusdem blev Rætten igien satt med samme Laug Rætt, og
publiceret
1. Aflyst en {af} Mons/ieu/r Hans Jørgen Holtzrod tilhørende Pandte
Obligation til ham af Hr: Benjamin Olrich udstæd den 20de Maij 1750, stoer
99 rdr,
hvorefter de paa lille Hammer staaende Huuse Vaaninger har været Pandtsatt,
og efter Monsieur Bildsøes qvittering paa Creditors bem/el/te Holtzrods
Veigne, efter
hands paa Obl. teignede FuldMagt, den 15de Julij A/nn/o 1754, tillatt af Pandtebogen
udslettet, vide fol:
2. Ole Olsen Tøssen og Knud Andersen ibid/e/m giorde Fredlysning om deres
Gaards underliggende Herligheder, dat: 23de Novbr: 1754
3. Rector Høyers udstædde bøxelsæddel til Aschield
Aschieldsen paa 1/2 Løb Smør og 1/2 Mæle Malt udi Gaarden
Børcheland, dat: 5te Novbr: 1754
med Rev: ej dat
4. Nils Jonsen Grimstads udgivne Skiøde til Michel Nilsen paa 13 1/2
M/ark Smør 14 k/ander Malt udi Gaarden Grimstad, dateret 22de Novbr:
1754, vid:
fol:
5. Johannes Olsen Hoshovdes udgivne Skiøde til Ole Johannesen paa 1 pund
3 Mark Smør 12 kander Malt udi Gaarden Hoshovde, dat: 22de Novbr:
1754, vide fol:
6. Anders Johannesen Hannistvedts udstædde Skiøde til Capitrain
Brygger paa 18 M/ark Smør 18 k/ander Malt i Gaarden øvre Kleppe,
dateret 22de
Novbr: 1754. vid: fol:
Fogden KammeRaad Smith møtte og æskede udi Rætte den fra
sidst afvigte Sommer Ting udsatte Sag imod Leyermaals begiængeren Johannes
Andersen Aaseim
og Qvinde Mennisket Brithe Ols Dr: Aaseim og frem lagde 2de fra Sogne Præsten
H/err Benjaminn Olrich ham tilstillede Attester dateret 22de Novbr:
næstforløben, og da det vil udfordre at der bør giøres
undersøgnings Forrettning hos Drængen Johannes Andersen, begiærede
hand Sagen Udsatt til næste
Som/m/er Ting.
Hvilken udsættelse blev bevilget.
Fleere Sager fremkom ey efter paaraab udi Rætte
De af Fogden fremlagde documenter blev attesteret ligesom for forrige Skibbrede.
Restancen for indeværende Aars Skatters sidste termin beløber 107
rdr 5 mrk 11 sk
Laug Rættes Mænd for tilkommende Aar opnevnes, ere, 1. Rasmus Olsen
Grimstad, 2. Mons Bastesen Hatland, 3. Johannes Jonsen Jelvig, 4. Nils Johannesen
Bircheland, 5. Johannes Aamundsen Tepstad, 6. Johannes Siursen Mielstad, 7.
Jacob Olsen Qvamme, 8. og Basthe Knudsen Angelschaar, som alle tilsiges
betimelig at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed
Echanger Skibrede
A/nn/o 1754. den 25de Novbr: blev Rætten til almindelig Høste Tings
holdelse satt med Echangers Skibredes Almue paa Tingstædet Bernes Tangen
i overværelse
af Fogden KammeRaad Smith og de Rætten for det Aar opnevnte Laug Rættes
Mænd som alle møtte.
Og blev for dette Skibrede de sam/m/e Kongel/ige Forord/ninger og ordres oplæst
som ved næstforrige Skibreder.
1754: 47
Dernæst Publiceret
1. Ole Olsen og Knud Andersen Tøssens giorde Freedlysning om deres Gaards
underliggende Herligheder dateret 23de Novbr: 1754. vid: fol:
2. Opsidderne paa Gaarden Fammestad i Lindaas Skibrede giorde Freedlysning om
deres Gaards underliggende Herligheder dateret 14de Octbr: 1754. vid:
fol:
3. Hr: Stifts Provst Tidemans udstædde bøxelsæddel til Sivert
Nilsen paa 1/2 Løb Smør 1 Qvarteer Malt udi Gaarden Rom/m/ereim
dat: 6te Julij 1754, med
Rev: ej. dat.
4. Skifte brev forrettet paa Gaarden Fæten den 13de Martij 1754 efter
Siur Fæten. vid: fol:
5. ditto forrettet paa Gaarden yttre Hindenes den 6te Maij 1754 efter Mons Olsen
og Hustrue Vid: fol:
6. ditto forrettet paa Gaarden Elvig den 20de Junij 1754 efter Hans Stephensen,
vid: fol:
7. Hr: Lyder Fastings udstædde bøxelsæddel til Bastian Andersen
paa 18 M/ark 1 qvarteer og 6 kander Malt udi Gaarden Qvingedal, dateret 29de
Octbr:
1754 med Rev: ej. dat.
Den 26 ejusdem blev Rætten igien med samme Laug Rætt satt.
Og Publiceret
1. Anders Totland og Nils Heldahls udgivne Mageskiøde til Knud Siursen
Fieldschaal paa 10 3/8 M/ark Smør 3 15/32 kande Malt udi Gaarden indre
Eijde,
dateret 25de Novbr: 1754. vide fol:
2. Knud Siursen Fieldschaals udgivne Mageskiødebrev til Anders Andersen
Totland paa 6 M/ark Smør 5 kander Malt udi Gaarden Totland, dat: 25de
Novbr: ej. An: vid: fol:
3. dittos udgivne Mageskiøde til Nils Johannesen Heldahl paa 3 M/ark
Smør 2 1/2 kande Malt i Gaarden Totland, dateret 25de Novbr: ej. an.
vide fol:
4. Mons Olsen Aatterstads udgivne Skiøde til Johannes Magnesen Nøttvedt
paa 10 M/arke/r Smør 1 2/3 kande Malt udi Gaarden Nøttvedt, dat:
26de
Novbr: ej. An. vide fol:
5. Lars Nilsen Wiches udgivne Skiøde til Erich Larsen paa 9 M/ark Smør
6 kander Malt udi Gaarden Wiche, dateret 25de Novbr: ej: An. vid: fol:
6. Johannes Nilsen Sættres udgivne Skiøde til Anders Erichsen Aatterstad
paa 4 3/4 M/ark Smør udi Gaarden Sættre, dateret 25de Novbr: ej.
an. vid: fol:
7. Lars Nilsen Wiches udstædde bøxelsæddel til Jon Nilsen
paa 9 M/ark Smør 6 kander Malt i Gaarden Wiche, dateret 25de Novbr: 1754
med Rev: ej.
dat.
8. Siur Nilsen Eisnes udstædde bøxelsæddel til Baste Iversen
Hindenes paa 12 M/ark Smør 8 kander Malt udi yttre Eisnes, dat: 25de
ejusdem ej. An. med
Rev: ej. dat.
9. Høyærværdige Hr: Biskop Pontoppidans udstædde bøxelsæddel
til Ole Johannesen paa 1 pund Smør 8 k/an/der Malt 1/6 Faar i Gaarden
øvre Echanger,
dateret 13de Decbr: 1753, med Revers ej. dat.
10. Gudmund Olsen Elvigs udgivne Afkald til Magne Olsen Nøttvedt for
arve Capital 5 Rdlr 5 mrk 14 sk, dateret 26de Novbr: 1754.
Enken Anna Arnes Daatter med sin antagne Laværge Aamund Olsen Wadsel fremstod
for Rætten og declarerede, det hun udi indeværende Aar har gandske
afstaaet sit Jordebrug for Ole Nilsen, udi Gaarden Biørge, paa denne
Condition at han aarlig saalænge hun lever og udi sit Enke Sæde
forbliver, skal give hænde
Vilkaar med 1 Vog Korn og foster til en Koe, hvor fore hun altsaa til Sikkerhed
for eftertiiden, begiærede bemelte Ole Nilsen nu inden Rætten ville
give sit Svær,
paa hændes tilførte, hvad enten hand hænde saadan Vilkaar
vil accordere eller ey.
Ole Nilsen Biørge som end og møtte Sagde gandske at vil holde
den forbemelte af Enken ham foreskrevne vilkaar aarlig at yde, og hænde
sam/m/e saalænge, hand
lever, tilsvare.
Fogden KammeRaad Smith møtte for Rætten og gav tilkende at hand
til dette Ting Tiid og Stæd, ved skriftlig Stevne Maal dateret 8de Octbr:
sidstl: haver ladet
indkalde en Mand her af Skibredet ved Navn Lars Fladeqval fordi hand en 10 aars
Tiid siden skal være rømt herfra bøigden og hands da i live
havende Hustrue, og
det med et løst Qvinde Mænniske navnl: Magdeli Anders Daatter efter
hvilke tiids forløb hand nu igien har indfunden sig til indstillelse
i Meenigheden og ei medbragt
forbemelte Qvinde Menniske tilbage. Om dette og meere er bemelte Lars FladeQval
indkaldet at giøre omstændelig og nøyagtig Forklaring. Stevningen
blev
produceret til Actens følge,
Bemelte Lars Fladeqval møtte og vedtog lovlig Varsel,
KammeRaad Smith lod tilføre at siden Sorenskriver Garmann udi andet Embeds
Forrett: er fraværende, begiærede hand Sagen udsatt til næstkom/m/ende
Aars
Som/m/er Ting, som bevilget blev. Og til hvilken Tiid efter Fogdens begiæring
merbemelte Lars Fladeqval og hands indstevnte forlatte Hustrue Ingebor Hans
Dansdr:
forelagt igien her for Rætten at møde
Fleere Sager frem kom ey efter paaraab udi Rætte
1754: 47b
De af Fogden fremlagde documenter blev attesteret ligesom af forrige Skibrede.
Restancen for indeværende Aars Skatters sidste termin beløber 187
rdr 3 mrk 14 sk
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1755 opnevnes, 1. Mons Monsen
Hope, 2. Erich Christophersen Nore Qvinge, 3. Aamund Nilsen indre Hindenes,
4.
Nils Andersen yttre Hindenes, 5. Ole Eriksen Svindahl, 6. Ole Arnesen Øvre
Echanger 7. Mons Olsen Esem, 8. og Mons Monsen indre Eijde, hvilke alle tilsiges
betiimelig at aflegge deres Laug Rættes Mænds Eed.
Mielde Skibrede.
A/nn/o 1754 den 29de Novbr: blev Rætten til almindelig Høste Tings
holdelse satt med Mielde Skibrede paa Tingstædet Nedre Mielde i overværelse
af deres
Kongl/ig May/este/ts KammeRaad og Foged Rasmus Smith, og de Rætten for
dette Aar opnevnte Laug Rættes Mænd som alle møtte.
Og blev for dette Skibrede de sam/m/e Kongel/ige Forord: og ordres oplæste
som ved næstforrige Skibrede.
Dernæst Publiceret.
1. Skifte brev Forrettet paa Gaarden Mæhle den 19de Martij 1754 efter
afg: Ole Andfindsen Vid: fol:
2. ditto forrettet paa Gaarden bem/el/te Mæhle den 25de Maij h. an. efter
Ingebor Andersd: Vid: fol:
3. ditto forrettet paa Gaarden Houe d/en 23de aug: h. an. efter afg: Marthe
Ellingsdr: vid: fol:
D/en 30te ejusdem da jeg fra andre Embeds Forrettninger Var ankom/m/et blev
Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt og blev da følgende
documenter
publicerede
1. Johannes Sieursen Scholdahl, Johannes Smaaland, Mons Solbiør deres
udgivne Skiøde til Johannes Andersen Litthue paa 21 1/4 Mark 14 1/6 Kande
Malt i Gaarden Søre Revem, og i MidBrudvig 4 1/2 Mark Smør dat:
30 Nov: 1754 vid: fol: 505
2. Ole Johannesen Hartvedt, Johannes Ellevsen Smaaland og Mons Solbiørs
udgivne Skiøde til Niels Haldorsen paa 22 Marker Smør 1 Mæle
Malt i
Gaarden Hafre dat: 30 Nov: 1754 vid: fol:
3. Aflyst en Pante Obligation udgivet af Jørgen Robertsen Acherberg til
biskop Borneman for Capital 60 [rdr]? d/en 2 Junij 1735, efter Tilsiuns Manden
Benjamin Angels derpaa teignede qvittence af 17 Maij 1754 vid: fol:
4. Niels Iversen Grimstads Skiøde til Anders Olsen paa 10 1/2 Mark Sm:
6 K: M: i Gaarden Grove dat: 22 Nov: 1754 vid: fol:
5. Lars Monsen, Mons Ellevsen med fleere deres udgivne Skiøde til Johannes
Ellevsen Smaaland [paa] 18 Mark Smør 12 K: M: i Gaarden Burcheland dat:
30 Nov: 1754
6. Johannes Ellevsen Smaaland med fleeres Skiøde til Kiøberen
Einer Johannesen Rongved paa 18 Mark Sm: 18 Kander Malt indbereignet Kiøberens
egen
Anpart dat: 30 Nov: 1754.
7. Gaute Iversen Burcheland og Johannes Aadsens Skiøde paa 9 Mark Sm:
6 K: M: i Gaarden Burcheland dat: 30 Nov: 1754
8. Ingebor Monsdatter med sine børns andordnede Værgers udgivne
Skiøde til Niels Carelsen paa 1 p/un/d 10 3/12 Mark Smør i Gaarden
Wichne dat: 30
Nov: 1754 vid: fol:
9. Aschild Iversen og Aschild Larsen Røschelands Skiøde paa 1/3
part udi et Qvernehuus og Qværn staaende paa Røschelands Grund
dat: 29 Nov: 1754
vid: fol:
10. Samtlige Værger for Niels Monsen Nore Reveims børn deres udgivne
bøxelsæddel til Mons Pedersen paa 14 2/5 Mark Smør i Gaarden
Nore Revem
dat: 29 Nov: 1754. med Rev: ej dat
11. H/err Sylovs givne bøxelsæddel til Rasmus Rongve paa 1/2 Løb
Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Bircheland dat: 21 Nov: 1754 med Rev:
12. Johannes Andersen Litthues bøxelsæddel til Niels Rasmusen paa
1 p/un/d 6 Mark Smør 20 Kander Malt i Gaarden Søre Revem dat:
30 Nov: 1754
med Rev: ej dat.
13. Niels Olsen Hole og Ole Aamundsen Grønaas deres bøxelseddel
til Lars Knudsen paa 9 Mark Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Nore
Kleppe dat: 29
Nov: 1754 med Rev:
14. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Lars Wimelvig
paa 18 Mark Smør i Wimelvig dat: 30 Nov: 1754 med Rev: ej dat
1754: 48
15. Ole Wefles bøxelsæddel til Johannes Monsen paa 1/2 Løb
4 Mark Smør i Gaarden Søre Wefle dat: 5 Junij 1754 med Rev:
16. Anders Johannesen Yttre Arnes udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen
Waatle paa 1/2 Løb Smør 1/2 tønde Malt i Gaarden Nore Ascheland
dat: 29 Nov:
1754
17. Hr: Sylovs bøxelsæddel til Ole Iversen Hartvedt paa 1 p/un/d
3 Mark Sm: 12 K: M: i Gaarden Hartvedt dat: 22 Nov: 1754 med Rev:
18. Justitz Raad Gartners bøxelsæddel til Mons Michelsen paa 2
p/un/d 6 Mark Smør 1/2 faar i Gaarden Watle dat: 21 Nov: 1754
19. Apollone S/a/l/ig/ Otthe Edversens bøxelsæddel til Ole Olsen
paa 1 pund Smør i Eversdahlen dat: 19 Nov: 1754 med Rev:
Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1755 opnevnes 1. Ole Andersen
2. Mons Fabiansen ibidem 3. Lars Thomesen ibidem 4. Mons Haldorsen Blom 5. Iver
Larsen Hannisdahl 6. Erich Nielsen Rønhovde 7. Gaute Andersen Burcheland
og 8. Rasmus Bastesen Burcheland, som alle mødte og aflagde deres Laug
Rættes
Mænds Eed.
Sager fremkom ey for Rætten hvorfor de sædvanlige bielager bleve
attesterede,
Restancen for inde værende Aars Skatter beløber 32 – 5 mrk
12 sk.
Arne Skibbreede!
1754 d/en 2de Decbr: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse
satt med Arne Skibbreedes Almue paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse
af Fogdens
FuldMægtig Mons/ieu/r Bilsøe og de Rætten tilnevnte Laug
Rættes Mænd som ved sistholte Som/m/erting mødte,
Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Forordninger og ordres oplæste
som ved nestforrige Tingstæd.
Dernæst publiceret
et Skiftebrev holdet paa Angeltvedt d/en 28 Martij 1754 efter afdøde
Johannes Johannesen vid: fol:
2. Skifte brev paa Hauchaas dat: 29 Martij 1754 efter Ole Knudsen
3. ditto paa Ulveseth d/en 9 Julij efter Margrethe Monsdatter
4. ditto paa Bruraas d/en 10 Julij efter Børge Gregoriusen.
5. ditto paa Morvigen dat: 7 Decbr: 1753 efter afg: Berthe Andersdatter vid:
fol:
*4. Søren Thodes udgivne Skiøde til sin Sviger Sønn Hillebrant
Omsen paa Søeboder i Sandvigen bestaaende af 5 boeder 8 Lofter og 2 Kam/m/ere
1 Lem
dat: 1 Decbr: 1752 vid:
5. Torchil Iversens Pante Obligation til Gert Christiansen Storm paa Capital
40 rdr: dat: 16 Sept: 1754 vid: fol: 506
6. Tollef Otthesens udgivne Pante Obligation til Sr: Johan Christ....(?) paa
Capital 110 rdr dat: 5 8ber 1754 vid: fol: 506
7. Auctions Skiøde udgivet af mig Sorenskriver Garman til Niels Arentzen
Zeyer paa et Huus i Sandvigen bestaaende dat: 2 Julij 1754 vid: fol:
8. H/err Consistorial Raad Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Johannes
Larsen Midbrudvig paa 1 p/un/d Sm: 4 K: M: i Gaarden Indre Boge dat: 23 april
1754 med Rev: ej dat
9. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans bøxelseddel til Niels Arentzen Teyer
paa en huusegrund i Sandvigen dat: 3 Sept: 1754
10. Hr: Cancellie Raad og Borgemæster Matthiesen som Curator for afdøde
Sorenskriver Michael Tønders Sterboe hand[s] udstædde Mortifications
beviis
og qvittering at den Obligation Jon Nielsen d/en 9 Jan: 1738 havde ud givet
paa Capital 60 rdr er indfriet og betalt, og altsaa tillades at Vorde udslettet
af
Pantebogen. dat: 10 Julij 1754.
Efter Fogden Hr: Kam/m/eRaad og Foged Rasmus Smithes Foranstaltning og Deres
Excellences Høy Velbaarne Hr: Stiftsbefalings Mand von Cicignons derpaa
fulte
Resolution er hid til Ting stædet Nedre Mielde hidbragt nogle paagrebne
løsgiengere der har havt sin tilhold og Huus værelse udi Erich
Er-
1754: 48b
vigens Huus i Arne Skibbreede, for at examineres,
Af de hidbragte blev først under behørig Vagt fremstillet en Mands
Persohn navnlig Børge Olsen siigende sig at være 50 aar gam/m/el
og fød nest i Hallingdahl, men
siden hand Var 2 aar gam/m/el reyste hands Søster over alt med ham hist
og her, og har opholt sig den mæste tiid i Bergen Ved at Være drager,
ligesom og i 4, 5, á
6 aar Været paa Muster havns Marmor Verck, siden henreyst i Stavanger
Lehn og arbeydede som en Kiedel flicker paa Gryder og Messing Arbeyde, derefter
reyst
til Lier Sogn øster paa og derfra igien til Sogn ved Hafsloe og der med
vedkom/m/ende Præsters Attest forsiunet sig, ligesom og sagde at Være
gift med det her til
Stædet hidbragte Qvinde Men/n/iske Anne Gabrielsdatter som hand for 20
aars tiid er bleven Copulered med Øster paa i Tellemarqven og Tinns Præste
giel af
Sognepræsten Hr: Lars Qvistie, og har hand i sit Egteskab avlet 8 børn
hvoraf 5 er døde, og 3 i Live, den eene hands datter er i tieniste hos
Capitaine du Vahl og de
2de andre børn er nu hos ham nemlig 1 dreng og en pige og tillige møder
for Rætten, og siger hand ey at have lengere opholdt sig her i Fogderiet
paa Ervigen end fra
sistleeden Som/m/er, og imidlertiid med Kiedel flickerie ernæret sig,
og anmelt sig for Fogden, men dog ey faaet endnu nogen tilladelse, som hand
dog attraaer, da
hand enten haaber at faae det Huus til Leye i Ervigen fremdeelis eller og at
faae selv et Huus opbygt. Comparenten sagde efter tilspørsel det hand
hos Erich i Ervigen
har leyet sig Huusværelse paa 1 aar som begynte dette Aars Som/m/er og
ey forfalder førend tilkom/m/ende Aar, da hand derfor i aarlig Leye skulle
give 2 rdr, og
holde sig halv brende og Lys selv, og har intet usøm/m/eligt foretaget
sig efter den tilstædeværende Almues forklaring saavidt dem er bekiendt
i disse Grændser.
Dernæst blev efterspurdt om Comparenten Var Vidende om de øvrige
paagrebne hvem de er og hvorfra de er komne, Comparenten sagde at den g/amme/l
Kone
er hands Væmoder navnlig Anne *pedersdatter som skal Være fød
i Sundfiord, men da hand fick hendes Datter opholt sig i Hardanger, og har bem/el/te
hands
Værmoder ey Været i Lav med Comparenten i all den tiid hand har
omreyst, forinden hun for 4 Ugers tiid kom til ham i Ervigen, og var med ham
i 14 dages tiid
*samlet (samt?) den 2den Mands Persohn navnlig Peder Gabrielsen er Comparentens
broder, der og nyelig er kom/m/et til ham i Ervigen, da saasnart hand kom af
sit Slaverie fra Bergen fæstning, søgte hen til Ervigen for at
faae hos Comparentens Hustrue nogle Klær tvettet, men ey agter Videre
at opholde sig hos Comparenten
i det leyede Huus i Ervigen
Qvinde Mennisket Anne Gabrielsdatter sagde at Være Børge Olsens
Hustrue gam/m/el henved 50 aar fød i Hardanger i Odde dog ey at Viide
Præstegieldet hvad
1754: 49
sam/m/e kaldes, hændes forældre sagde hun at Være Gabriel
Isachsen som for 7 aar siden skal Være død synden for Bergen men
ey Veed paa hvad Stæd, da hun
ey har været paa de grændser, men fra sin barndom Været hos
sin Farbroder Øster paa Tellemarqven fra hun var 8te Aar til hun Var
22 aar derefter kom i tieniste
hos en KloKer Øst i Tellemarqven ved Navn Ole Helgesen Schortechs (Schorbechs)
i Tinns Præstegield, og blev hun i sam/m/e tieniste i 4 aar indtil hun
blev gift
med sin nerværende Mand *Ole Børgesen* (tidl. og senere nevnt Børge
Olsen) og sam/m/en viet af en præst H/err Lars Qvisling, og siden har
de med hinanden
omreyst og hændes Mand arbeydet paa Kongsberg 1 aar siden vest efter reyst
til Tellemarqven i Setter dahl, opholt sig der i 2 aar, derfra til Marmor Verket
og
opholt sig 1 aar som Arbeyder, siden i Bergen 2 aar, derfra reyst i Modahlen
nogle Uger, derfra igien til byen reyst og opholt sig i Bergen i 4 aar hos en
Mand
boende i Strangehagen navnlig Gytte Lars, derfra atter reyst søe veyen
Vest efter igiennem Stavanger Lehn til Setterdahl i Walde Sogn, hvor de opholdt
sig 1 aar og
siden kom til Byglands Præstegield og der opholt sig i 3 aar, der fra
henreyst til Stavanger Lehn og paa Veyen kiøbte sig en baad i Aagefiorden
men ey Veed hvad
Mandens Navn var der solte dem baaden, med sam/m/e baad reyste de som snarest
i byen men derefter reyste Nord efter til Sundfior som kand være for en
8te
aars tiid siden, hvor de da som Løsgiengere blev paagrebne og bragt til
Bergen, og da de for Politie Rætten blev examinerede og løsgivne,
reyste de Øster atter
igien, og der i Bache Sogn opholt sig 6 aar, og siden her og der med Smeede
tøy omreyste indtil de omsiider hidkom igien til Sogn afvigte Aar, og
der opholdt sig til
de sistleeden Som/m/er fick huusværelse i Ervigen, Efter tilspørsel
sagde hun ligesom Manden at have eyet 8te børn, 5 døde og 3 i
Live, de siste ligesom Manden
forklaret haver at have de 2de nu med sig og datteren at tiene hos Capitaine
du Vahl, de døde børn er paa de Stæder hvor de har opholt
sig, nemlig 1 \ved/ Tinns
Sogn, \2den/ paa Echer, 3 i Bergen den 4de med Hesjestad, den 5te med Tonstad
i Sirdahlen. de nerværende børn er en Sønn fød i
Bergen g/amme/l 12 aar og 1
datter 3 aar fød i Sirdahl efter Comparentindens berettning. Comparentinden
sagde det den g/amme/l Kone Anne Pedersdatter er hændes Moder og
Mandspersohnen er hændes broder Ved Navn Peder Gabrielsen, som ey har
Været i Lav med hinanden, forinden de nu for kort blev samlet i Ervigen,
da hændes
forklaring derom Var enstem/m/ig som hændes Mand, og ønsket hun
at faae et fast stæd at blive paa, at de ey som hidtil er skeed skulle
nødes at omreyse efter
deres brød og Næring at Vinde, og har de accorderet med Manden
i Ervigen om huus værelse for 12 maanetlig da Fogden har tilladt dem at
opholde sig der
saalænge de skicket sig vel, barnet Axel Børgesen g/amme/l 12 aar
forklarede enstem/m/ig om sine forældre føde og Op-
1754: 49b
hold stæd ligesom de forrige.
Derefter blev Qvinde Mennisket Anne Pedersdatter frem kaldet siigende at Være
henved 80 aar, fød i Sundfiord, siigende at have havt til ægte
en Mand Gabriel
Isachsen i Hielmelands Sogn i Stavanger Lehn og nærede sig ved Smeede
profesion, og var de gift med hinanden i 40 aar og er det henved 10 á
11 aar siden hand
døde i Fiorslands Sogn ved Grændserne Øster efter, og har
hun ey noget beviis at fremviise da hun som et fattig Men/n/iske har reyst i
Echelands fiorden i Ous Gield
siden hændes Mand døde indtil hun kom for en Maaneds tiid kom til
sin datter i Ervigen, og sagde hun det Anne Gabrielsen og Peter Gabrielsen begge
er hændes
børn, og agter ey at forbliVe længere i disse Grændser, men
vil begive sig til sin Sønn i byen navnlig Peter Gabrielsen,
Ligeleedis blev Mandspersohnen Peter Gabrielsen frem stillet der medbragte Vagt
Mæster Lieutnant Bryggers attest under dato 8 Nov: 1754 det hand som ind
dømt paa Bergens fæstning i 3 aar har udstaaet sin straf, sigende
sam/m/e dag hand blev dimitteret at have udreyst til sin Svoger Børge
Olsen i Ervigen og hos ham
opholdt sig en 14 dage, og siden hands Moder og Søster Var til stæde
værende Var hands agt allene at faae sine Klæder lappet og tilrette
hiulpen, og ey Var andre
stæder i sam/m/e tiid, indtil hand sist leeden Løverdag 8te dager
siden blev af Lehns Manden antastet og til Morvigen hen bragt, og agter hand
som tilforn at opholde
sig i Bergen naar hand did henkom/m/er, og ernære sig enten at giøre
nye Capitulation som Soldat Ved Gvarnisonen eller og som drager at see sig brød
forhverVet,
da hand og haaber at see sin gamle Moder Anne Pedersdatter ernæret i hændes
Alderdom.
Fogdens fuldMægtig forlanget examinationen sluttet og de forhørte
at dimitteres til nermere hands fore stillelse desangaaende kunde gives, og
imidlertiid blev
Comparenterne overleveret efter hands Forlangende til Varetægt hos Lehns
Manden Anders Morvigen
D/en 4de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og publicered
følgende
1mo Anders Olsen Holes Odelslysning til 12 Mark Smør 6 Kander Malt i
Gaarden Søre Kleppe og \til/ 12 Mark Smør 1/6 huud i Gaarden Indre
Arne som
d/en 4de Nov: 1744 forhen er publiceret men nu atter igientaget Vid: fol: 285.
2. Johannes Iversen Teigland og Johannes Olsen Hitlands udgivne Skiøde
til Lehns Mand Anders Larsen Morvigen paa 8 1/4 Mark Smør 5 1/2 Kande
Malt
i Gaarden Morvigen dat: 3de Decbr: 1754 vide fol:
3. Jan Iversen Echaas og Ole Aalmaas deres Skiøde til Michel Erichsen
paa 18 Mark Smør i Gaarden Angeltvedt dat: 3 Decbr: 1754 vide fol:
4. Ole Erichsen Indre Arnes udgivne Skiøde til sin Svoger Knud Monsen
paa 8 Mark Smør 1/9 huud i Gaarden Indre Arne som med det hand forhen
eyer
beløber 1 p/un/d Smør 1/3 huud dat: 2 Decbr: 1754
1754: 50
5. Knud Olsen Wichnes udgivne Skiøde til sin Sønn Ole Knudsen
paa 9 Mark Smør 1/6 faar i Gaarden Yttre Taqvam dat: 2 Decbr: 1754 vid:
fol:
6. Dordi Larsdatter afg: Marcus Holes Enckes udgivne Skiøde til sin Sønn
Lars Monsen paa 1/2 Løb Smør i Gaarden Hole dat: 25 Maij 1754
vide fol: 506
7. Jan Nielsen Comedors udgivne Pante Obligation til Ole Johannesen Taqvam paa
50 rdr: dat: 15 Nov: 1754 vid: fol: 506.
8. Kari Mons Datter afg: LænsMand Johannes Aschelands Encke hændes
udgivne bøxelsæddel til Johannes Andersen paa 1 p/un/d 12 Mark
Smør 1/2
huud i Gaarden Waxdahl dat: 2 Decbr: 1754 med Rev:
9. Justitz Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Niels Haldorsen
paa 1 p/un/d Smør 12 Kander Malt i Gaarden Hauland dat: 14 Maij 1754
10. Jan Iversen Echaas hands udgivne bøxelsæddel til Michel Erichsen
Angeltvedt paa 1/2 Løb Smør i Angeltvedt dat: 3 Decbr: 1754 med
Rev: ej dat
11. H/err Sylovs udgivne bøxelsæddel til Johannes Ingebrictsen
Øje paa 18 Mark Smør 1 Vog Næver i Gaarden Qvam/m/e dat:
29 Nov: 1754 med Rev:
12. Simen Aamundsens Pante Obligation til Sorenskriver Garman for 50 rdr dat:
14 Jan: 1754
Nye Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1755 opnevnes 1. Johannes
Børcheland 2. Anders Yttre Arne 3. Magne ibidem 4. Aad Indre Arne 5.
Aamund
ibidem 6. Erich ibidem 7. Niels Arnetvedt og Niels Børcheland,
Sager til dette Ting efter paaraab fremkom ey for Rætten
Fogdens fuldMægtig fremlagde til Attestation de sædvanlige bielager
som i alt ligesom forrige Aar blev besvarede.
Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 105 rdr 4 mrk 11
sk
Aastæds Sag!
1754 d/en 10de Decbr: blev Rætten efter foregaaende beram/m/else og Udsættelse
til denne dag satt i GrynMøllens Huus Ved Aarestads Elv bestaaende da
de
tilnevnte Laug Rættes Mænd som seeniste Rættes dag var til
stæde og nu indfandt sig
Hvor da Sagen indstevnt af Hans Hendrich Grybel Contra Johan Christopher Grybel
efter forrige Tiltale blev til fuldførelse foretaget og paaraabt.
Johan Christopher Grybel histerede sig for Rætten og fremlagde sin egenhændig
underskrevne Forsætt af dags dato tillige med de 2de derudi paaberaabte
Tings
Vidner item en allegered Copie beskickelse samt Copie af Lars Hansen Lorentzens
Suppliqve til hans Excellence Stiftsbefalings Manden med Velbem/el/te Herres
paateignede Resolution af 30te Junij hujus anni, hvornæst hand tillige
anviiste de udi Indlægget paaberaabte bielager saasom Johan Christopher
Grybels Memorial til
hans Excellence Stiftambt Manden af 27 Julij dette Aar med Velbem/el/te H/err
Stiftambt Mandens paateignede Resolution af 30 Julij nestefter, samt en anden
billette som udi Indlægget verbotenus er indraget og nu begge deele blev
begiert at maatte blive paateignet at Være anviist, til hvilket alt hand
sig Refererede og
dermed Submitterede Sagen under Rættens retviise Dom.
1754: 50b
Hoved Citanten Hans Hendrich Grybel mødte i egen Persohn sigende af sin
Procurator Barth at være tilsagt allene at protestere paa endelig Dom,
og ey at forlange
Videre Udsættelse paa sin Siide, men da Parterne efter Overlæg og
Samtale omsiider med hinanden blev foreenet at for at undgaae Videre Process
Trette og
Uenighed Declarered de begge for Rætten saaleedis at have indgaaet deres
Forlig, det Johan Christopher Grybel for at Vedblive sit Mølle brug og
sam/m/e
fremdeelis at beholde, Vilde tilstaae og betale sin broder Hans Hendrich Grybel
en Summa i Contante Pænge 140 rdr som hand paafølgende Maade og
i terminer
forpligter sig til bem/el/te sin broder Hans Hendrich Grybel at betale, nemlig
25 rdr til førstkom/m/ende Juul dette Aar d/en 23 Decbr: den 2den termin
af 25 rdr til
8te Uger efter denne dags dato, den 3die termin at betale 50 rdr efter 16 Uger
fra denne tiid, og omsiider de Resterende 40 rdr at betale til næstkom/m/ende
Paaske
Aar 1755 da alt skal Være imellem dem sluttet saavidt som af denne accord
og Forpligt dependerer, og deres Sager paa begge Siider i all Kierlighed Være
afgiort
og sluttede, ligesom og bem/el/te Johan Christopher Grybel selv Vilde paa egen
bekostning betale Rættens Gebyr for 3de Resterende Sessioner som beløber
med
Skytz og diet Pænge og 3de dages Forrettninger tillige og for Laug Rættes
Møye Reyse og tiidsspilde til 19 rdr, derimod declarerede Hans Hendrich
Grybel det
hand med sin broder Johan Christophers tilbud i alt Var fornøyet og Accorderte
de anførte terminers betalning, saa hand for alle sine Prætentioner
Være sig af hvad
Navn nevnes kand nyder de belovede 140 rdr, hvorunder da tillige skal Være
forstaaet de Resterende 60 rdr ham efter den sluttede Contract dat: 26 Sept:
1752
Var tilstaaet og hand altsaa ey Videre Søge Maal til sin broder angaaende
Møllens afstaaelse skal føre men alt at frafalde og til ham at
overdrage og til den Ende
forlanget begge Parter deres Sager mod hinanden maatte ophæves da de begge
frafalder deres paastand om Videre Dom men i all Kierlighed forpligter og forbinder
1754: 51
sig deres herfor Rætten frivillig giorde Foreening og Accord ubrødelig
at efterleve og efterkom/m/e.
Efter saadan Parternes forlangende og giorde declaration blev det tilførte
approbered, og altsaa Sagen ophævet.
Den anden Sag Contra Johan Christopher Grybel indstevnt af Lars Hansen Lorentzen
er Ved Parternes tilstillede skriftlige forlig af 8de 8ber sistleeden ophævet.