(1748: 305)

Anno 1748 d/en 11te Martij indfandt jeg mig paa PræsteEncke Gaarden Mitmielde i følge Consistorial Raad H/er/r Gert Geelmeydens skriftlig giorde Reqvisition under 8de febr: sistleeden for sam/m/estæds med de af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith opnevnte 6 taxations Mænd sc: 1. Ole Olsen Waatle 2. Anders Johannesen Sundland 3. Anders Olsen Aaseim 4. Johannes Nielsen Søre Ascheland 5. Mons Einersen Øfstemielde og 6. Brynild Magnesen Mitmielde at tage besigtelse over endeel sammestæds bestaaende bønder Huuse som den afdøde Præste Encke Kirsten Pedersdatter Giødvald S/a/l/ig/ H/er/r Claus Schavenii til sin døds dag har ladet styrt og brugt; om denne beram/m/ede forrettnings holdelse, er efter den paateigning 2de Kals Mænd har teigned paa Reqvisitionen saavel Stiftspraust H/er/r Ole Tidemann som Sterboetz tilsiuns Mand Hans Vordeman Varslede under 9de og 10de febr: sistleeden, hvilken Reqvisition med benevnte paaskrifter lyder saaleedis.

Joachim Christian Geelmeyden anmelte det hand paa sin Fader Concistorial Raad Geelmeydens Veigne møder men ey at have ordre til at giøre Anviisning paa noget Huus som besigtes skal, ey heller at fremføre nogen Paastand uden om forrettningens fremgang.

Rætten tilspurte om den her paa Gaarden forhen Værende forpagter Dag Knudsen ey er tilstæde, hvortil blev

1748: 305b

svaret, det hand paa nerværende tiid Var fraværende og bortreyst til Woss, end Videre blev tilspurdt om nogen enten paa Skifteforvalternes Veigne Sterboens Curator eller Successor i Kaldet H/er/r Sylovs Veigne møder, hvortil ligeleedis ingen indfandt sig - hvorpaa Rætten Var foraarsaged at give følgende

Siden Reqvirenten Consistorial Raad Geelmeydens Sønn declarerer ey at Være beordred at giøre os Anviisning paa de Huuse Enckegaarden tilhører og af os skulle Vorde besigtiged, Forpagteren som bem/el/te Huuse i brug har havt ey heller er tilstæde, Vedkom/m/ende paagieldende til denne forrettnings forsvar og Ansvar ey heller Lovlig kand ansees at Være til kaldede, mindre efter Varsel indfinder sig saa begge Parter savnes, kand forrettningen denne sinde ey fuldføres formeedelst ovenstaaende Aarsager skyld, men i den stæd siden Rættens betientere er foraarsaged at indfinde sig paa Aastæden uden at fuldføre den Reqvirerte forrettning som i Mangel af Reqvirentens Anviisning ey kand skee bliver denne Aastæds Omkostninger lige fuldt bereigned
 
 

1748 d/en 19de Martij blev i følge Deres Excellence H/er/r Stifts befalings Mand á Møinichens ordre og foranstaltning under 27 Nov: sistleeden Aar Extra Rætt holdet paa Echanger Skibbreedes Tingstæd, hvor Rætten da blev satt i Overværelse af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smithes fuld Mægtig Sing/neu/r Jørgen Vang, og de Retten tilnevnte Laug Rættes Mænd sc: Aamund Hansen Lie, 2. Anders Olsen Svennem 3. Johannes Knudsen Øfre Echanger 4. Niels Johannesen Heldahl 5. Ole Nielsen Lie 6. Halver Johannesen Heldahl 7. Lars Olsen Svennem og 8. Niels Andersen Myhr

Hvor da først Deres Excellences Ordre blev oplæst som saaleedis er lydende

Hvorefter da for Rætten fremstoed paa Kongl/ig Maj/este/ts Foged Sing/neu/r Rasmus Smithes Veigne hands fuldMægtig Jørgen Vang som i Rette frem lagde til følgende Sags afhandling Velbem/el/te H/er/r Fogeds udstædde skriftlige Stevnemaal dat: Bergen d/en 27de febr: sistleeden Contra Peder Pedersen med sin saa kaldede Hustrue Wendeline Simonsdatter og 3de børn som til dette extra Ting ere indkaldede Dom at at liide efter Sagens forefindende beskaffenhed saa er og ind stevnt Delinqventernes anbefahlede

1748: 306

Forsvar Lehns Manden Magne Esem med Videre Stevne Maaletz formeld der inden Rætten blev oplæst og med stevne Vidnernes paateigning saaleedis er lydende.

De ind stevnte mødte alle Vedtagende Lovlig Varsel lige efter paateigningens Udviis

Lehns Manden Magne Esem som beskicked defensor for de indstevnte delinqventer mødte og fremlagde den ham af fogden under 27 febr: sistleeden tillagde Constitution at udføre delinqventernes Sag Lov forsvarlig sam/m/e er saaleedis lydende

Citantens fuldMægtig Producerede det over delinqventerne d/en 24 8ber 1747 tagne forhør som for Rætten maatte oplæses efter hands forlangende og den forvæntende Act tilføres og der hos begierede at Rætten vilde formane de indstevnte at giøre en nermere og sandfærdigere bekiendelse siden mand har Efterrettning om at det mæste af deres forrige Udsiigende er urigtig

Peder Pedersen fremkom derefter for Rætten løs og uden fængsling og paa tilspørsel efter nermere examination med det fremlagde forhør under 24 8ber sistleeden forklarede Videre det hand Var en demittered Soldat fra Kongens tieniste i Aaret 1727, da hand under gvarnisons Compagniet i Trundhiem i 23 aars tiid havde staaed, forklarede lige som forhen at Være fød i Normørs fogderie og Tingvolds Præstegield paa Gaarden Jordølle, at Være ægtegift med nerværende Wendeline Simensdatter i Trundhiem som hand i 17 aars tiid forklarer at have havt til ægte i det øvrige Vedblev hand i alt sin forrige aflagde bekiendelse saavel om sine børn som Videre som forhøred udviiser, untagen at hand i Stæden i første forhør har meldet at have Været sist til Alters hos H/er/r Brarup i Floren forklarer hand nu det Var hos H/er/r Casten Dyrus, som er næsten 3 aars tiid siden.

Jørgen Vang fremlagde Fogden Hans Thies Nagels forklaring over de indstevnte, til besvarelse paa den Underrettning fogden Smith desangaaende har æsked under dato 22 Jan: sistleeden for at overbeviise de indstevntes forrig giorde urigtige bekiendelse, ligesom og H/er/r Brarups Skrivelse under 8 jan: inde værende Aar begge saa lydende

Peder Pedersen forklarede det hand ey erindred det ret hvorlænge det Var siden hand var til Alters, da det vel kunde Være længere tiid end hand havde anmeldet, i øvrigt vedblev hand sin forrige aflagde forklaring, og Vilde aldeelis ey tilstaae at have her eller andenstæds forseet sig i noget ligesom hand efter det producerede document fra Fogden Nagel tilstoed at hand med sin Kone og børn blev af Bøygde Vægteren

1748: 306b

bordjaget af Sundfiords fogderie afvigte Som/m/er da hand kom til Evinvigs Gield og siden den tiid har hand her i fogderiet atter med tryglen opholdet sig til hand omsiider blev paagreben, og i Arrest hos Lehns Manden anholdt, for Reesten Vedblev hand at fogden Nagel da hand blev bortjaget af fogderiet antoeg sig 2de af hands børn som hand udsatt hos folck da hand bort reyste {da hand Var} \i øvrigt var Comparenten/ mislig, hvad Gaarderne kaldes, i hands udsiigende.

Wendeline {Pede} Simensdatter blev der efter indkaldet som Ved dette af Peder Pedersen aflagde forhør Var Separeret, og forklarede følgende det hun paa Gaarden Algerøen var fød af forældre der bettled sit brød her og der, og sam/m/e stæds kom saaleedis reysende, siden den tiid kom hun til Trundhiem hvor hun Var i tieniste paa et og andet Stæd, til hun kom i Egteskab med Peder Pedersen \og Copulered/ i Trundhiems Kierke for en 18 eller 19 aars tiid siden, og i Ægteskab avled med ham 14 børn, hvoraf de 3de ere nu til stæde og de øvrige 3 ere Norden for i tieniste, nemlig hos fogden Nagel og paa de andre Gaarder nemlig Ness og Hvideblich i Sundfiords fogderie, Om hændes Altergang Viste hun ey at erindre sig hvorlænge det er siden, da hun forklarede at den siste gang hun Com/m/unicerte Var paa Floren for H/er/r Carsten Dyrus som nu er død, i det øvrige fragick hun aldeelis sin forrige giorde forklaring paa Høste tinget sagde selv, sam/m/e, at Være urigtig af hænde forklaret, da hun Var svag i hovedet, om hændes børns daab sagde hun at den ælste nemlig Marie var døbt i Trundhiems Stift men Præstegaarden eller Præstens Navn Viste hun ikke, dog omsiider sagde hun det var H/er/r Peder Schanius, det andet barn Dorthe er døbt paa Vatzvern af Capellanen paa Vos ligesom det tredie yngste barn i Fiels Sogn og Sunds Præste gield, og saaleedis er i Visse ting det første forhør imodsagt og i Visse poster her for Rætten atter tilstaaet.

Den ælste deres datter Marie kaldet blev lige leedis tilspurdt om hun Viste at de indstevnte og her for Rætten mødende ere hændes forældre, hvortil hun svarede ja, tilstoed ligeleedis hun var 15 á 16 aar, og ikke uden en 8te dages tiid at have Væred hos nogen uden Fogden Nagel i tieniste, men i øvrigt fra et stæd til andet følged med sine forældre hvor de har omreyst.

Actors fuld Mægtig satt i Rætte over de indstevnte at siden de efter egen bekiendelse saa lang tiid med betlerie har omflacket Landet og udi det holte forhør vexered Rætten med deres usandfærdige bekiendelse baade om deres Copulation barnedaab og Altergang med Videre, paastaaes at de foruden den Arrest de har udstaaed endnu nogen tiid med fængsel paa Vand og brød at straffes efter Dom/m/erens got befindende, og endelig at forviises

1748: 307

fra dette Fogderie til Tingvolds Præstegield i Nordmørs fogderie hvor Peder Pedersen siiger sig at Være fød for der herefter at opholde og ernære sig at hand ey meer skal omflacke Landet til byrde, derefter paa stoed dom.

Defensor Magne Esem forestillede at da hand ey har fornummed de indstevnte har i disse Grendser eller dette fogderie øvet nogen Misgierning men allene med Lediggang og tryglerie omløbet, overlader hand til Rættens Kiendelse hvorleedis sam/m/e kand Vorde anseede til Strafs lidelse

De indstevnte efter tilspørsel af Rætten havde ey videre til Sagen at erindre uden at submittere sam/m/e til en mild Dom,

Sagen optages til Doms afsiigelse til i Efter Middag

For Rætten Comparerede paa H/er/r foged Rasmus Smithes Veigne hans fuld Mægtig Jørgen Vang som i Rætten producerede Velbemelte H/er/r fogeds til denne Sags Afhandling udstædde Stevne Maal Contra Jens Jensen og Beathe *Knusdatter som til dette extra ting er indvarsled Dom efter Sagens beskaffenhed at lide, i lige Maade er ind varsled Delinqventernes anordnede forsvar Magne Esem alt efter Stevne Maaletz videre formeld som for Rætten blev oplæst

Af de indstevnte mødte allene Beathe Knusdatter med sit beskickede forsvar Magne Esem der fremlagde sin under 27 Febr: sistleeden Constitution fra Fogden for hænde at gaae i Rætte.

Stevne Vidnerne Ole og Magne Hatland frem stode og \ædelig/ forklarede at Jens Jensen Var allereede Kyndelsmisse Aften d/en 2den febr: undviget af sin Arrest saa de ey har kundet for ham forkynde dette Stevne Maal som først d/en 27de febr: findes at Være dateret.

Citantens fuldmægtig maatte ugiærne Ved Stevne Vidnernes forklaring erfare at den {indstevn} i stevne Maalet navngivne Jens Jensen af sin arrest er undviget, og der for Var foraarsaged at fra falde Stevne Maalet forsaavidt hannem angaaer, dog Vil Comparenten have sin til tale til ham om hand her efter antræffes, Reserveret dernæst fremlagde Citantens fuldMægtig det inden Rætten d/en 24 8ber 1747 over Delinqventinden tagne forhør \som/ blev forlanget for Rætten at Vorde oplæst og acten tilført

Beathe Knusdatter blev der efter fore læst det forrige aflagde forhør som hun i alt Vedblev at Være af hende rigtig udsagt og forklaret, end Videre giorde Rætten hænde følgende qvestioner om hun ey Viste hændes føde stæd, hvortil hun svarede Ney, da hændes Moder døde

1748: 307b

med hænde paa barselsæng, og hændes fader Knud Olsen som med tryglerie ernæred sig døde i hændes Alders 6 aar, om hændes Alder Viste hun ey at give kundskab meenende at Være 2 á 23 aar gam/m/el og stedse om reyst og omstripped snart synden snart Norden for Bergen siden hun kom fra Tellemarchen for en 6 aars tiid siden, om hændes besvangrelse af en dreng i Sundfiord giorde hun som forhen lige bekiendelse, lige som om hendes øvrige Vandel og Omløb her i Bergens Stift, efter tilspørsel befantes og at hun noget lidt kunde læse i bog men forklared lidt udi sin Christendom at have faaed Kundskab eller Lærdom, i øvrigt Vedblev hun i alt \den/ forige bekiendelse aldeelis ingen Kundskab at have havt til Jens Jensen, som nu er bortrømt, forinden de kom til Dahlseide paa Woss. Videre Vilde hun ey til staae at have mishandlet

Citantens fuldMægtig satt i Rætte over den ind stevnte Beathe Knusdatter at da hun som et ungt Men/n/iske fra sin barndom paa egen haand har omflacked og ey beViist enten sin føde eller Ophold stæd, at hun nogenstæds haver tient eller søgt tieniste, siger sig selv saa Vankelmodig og saare lidet kand læse i bog og mindre i sin Christendom er oplyst har nu i Voxende Aar omflacked med Mandfolck og avled barn, og saaleedis slaget sig aldeelis i Ørkesløshed og et liderligt levnet, hun da for saadan hændes Opførsel bliver hendømt til saadant Stæd, hvor hun kand arbeyde og oplæres i sin Christendom, for derefter siden at hensættes i tieniste til fremdeelis at fortiene sit brød, hvorefter Comparenten paastoed Dom.

Defensor Magne Esem frem stoed for Rætten tilkiendegivende det hand ey havde Videre til Undskyldning at bringe fore for indstevnte Beathe Knusdatter, som ey Var overbeviist at have her i fogderiet begaaet nogen Misgierning, untagen Ved bettlerie og leediggang tigget sit brød, uden at indlade hændes Sag til en mild dom

Det er ey mindre Ved det paa afvigte Aars høsteting holte forhør, som nu for denne bevilgede Extra Rætt tilfulde bleven erfaret, at de indstevnte Peder Pedersen og hans angivne Hustru Vendeline Simensdatter, der her i Nordhorlehns Fogderie og Echanger Skibbreede d/en 23 9ber nestleeden Aar er Vorden som løsgiengere og betlere tillige med deres 3de børn anholte, stedse og i lang tiid nu fra et Stæd nu til andet, har omstripped uden at have havt nogen Viss boepæl, eller at have kundet anviise noget beviis eller pasbord nogenstæds fra hvorleedis deres forhold og Opførsel har Været, ligesom det og formedelst bem/el/te indstevnte Persohners mislige Udsiigende og den forskiel der findes imellem deres forrige og nu herfor Rætten aflagde forklaring noksom er Vorden oplyst i hvad Poster de ere overtydede at have sagt Løgn og Usandhed, hvis aarsage de har paadraget sig større Mistancke

1748: 308

med Løgn at have og herefter at kunde end ydermeere besvige alle fore kom/m/ende folck,

Thi kiender og døm/m/er Vii efter Sagens Omstændighed hermed for Rætt, at siden de herfor Rætten indstevnte Persohner nemlig Peder Pedersen og hans angivne Hustru Vendeline Simensdatter allereede har i fængsel Væred nesten 5 Maaneder Arresterede, hvor ved de har udstaaed den største Straf, som deres Forseelse som Løsgiengere der dog intet er over beviist nogen slags Misgierning at have forøvet her i fogderiet, kunde meritere, bør de dog begge endnu en 14 dager paa Vand og brød Udi Arrest straffes og hensidde, og siden saasnart Øfrig hedens Pass dem kand Vorde meddelt, begive sig Veyen langs til Trundhiems Stift og Tingvolds Præstegield i Normørs fogderie, hvor de paa Lovlig Maade som et Stæd hvorfra Peder Pedersen har angivet sig at Være fød og kom/m/en fra, kand paa en ærlig og søm/m/elig Maade see sig for sig og sine medhavende børn opholdet og ernæred.

Af indstevnte Beathe Knusdatters førte forklaring paa nestleeden Høsteting som for denne Extra Rætt i alt med hændes Udsiigende er funden Conform, erfares hændes Opførsel og Leve Maade stædse har Væred slett og ringe, da hun fra sin Ungdom af med betlerie og tryglen heller har vildet omløbe fra et til andet fogderie end som et ungt og frisk Menniske antage tieniste hos brave folck, hvorudover hun og Ved liderligt og løsagtigt levnet kand være fra en last til anden henfalden, men da der endnu kand Være haab om hændes forbedring naar hun fra saadan Omstripping og leediggang blev hindred, hun og mangler den Kundskab i sin Christendom hun burde have, som efter hændes egen forklaring bekræftes hun ey {af nogen} \tilstreckelig/ har havt. Beathe Knudsdatter ey heller har angivet hvor hændes fødestæd har Væred, foregivende hændes forældre der dog har Været omvankende betlere og mueligens Løsgiengere i hendes spæde Ungdom at Være bortdøde, hvorudover Rætten ey til hændes føde stæd kand hiem Viise hende

Altsaa kiender og døm/m/er Vii hermed for Rætt, at indstevnte Beathe Knusdatter ey allene for sin slette Opførsel som et omløbende qvindfolck der intet beviis eller Attest med bringer, men end og som et Vandkundigt ungt Menniske bør for 1 aars tiid hendøm/m/es enten til Trundhiems Tugthuus, eller og til Manufactuur huuset i Bergen, alt efter Deres Excellence H/er/r Stifts befalings Mand á Møinichens nermere for got befindende og foranstaltning paa hvilket Stæd hændes straf skal udstaaes, da hun paa et af de Stæder{ne} med Arbeyde kand føres fra lediggang, og {saaleedis} Ved Underviisning nyde forfrem/m/else i sin Christendom.
 
 

1748 d/en 14 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartors Skibbreedes Almue paa Ting stædet Tosøen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for indeværende Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 303 findes tilførte untagen i Ole Strøm/m/es Stæd som ved døden er afgangen er i stæden antagen Povel Monsen Folnes som for mange Aar siden er i Eed tagen og som Laug Rættes Mand forhen har været i Rætten.

Hvorefter først de Kongl/ig allernaadigste ordre og med fleere Øfrigheds befalninger blev publicerede sc:

1. Kongl/ig forordning og patent om Høyeste Rætt i Dan/n/emark for Aar 1748 dat: 13 8ber 1747

1748: 308b

2. Et af Stiftsbefalings Mand á Mønichen Verificered Kongl/ig Allernaadigst Rescript at Land Værn Compagnierne i freedelige tiider i henseende til deres Jurisdiction og Comando skal i alle tilfelde Sortere under de Regimenter hvor af de ere blevne oprettede dat: Jægersborg d/en 6 8ber 1747

3. Stiftsbefalings Mand á Mønichens givne Relation til Sorenskriver Garman om et Kongl/ig Reschript dat: 3die Nov: 1747 at naar Sager for Rætten fremkom/m/er udi Bergens Stift, imod saadan/n/e Qvindes Persohner som efter Lovens 6 bogs 13 Cap: 9 art: bør straffes til Kagen Dom/m/eren da i stæden for dicterte Straf skal fastsætte Straffen over den skyldige til Visse Aars Arbeyde i Bergens Manufactur Huus dat: 27 Nov: 1747

4. Ditto Stifts Ambt Mandens Ordre til Fogden Smith at efterlyse om endeel fra Sverrig undvigte Persohner fra Aar 1739 sig i Amtet opholder, da de bør arresteres og Stiftambt Manden tilmeldes for at indhænte nermere Kongl/ig Resolution dat: 22 jan: 1748

5. Rente Kam/m/erets ergangne Ordre til fogden Smith om af Søe Lægderne herefter at indfordre ligesaavel \som/ af Land Lægderne 1 rdr Pr Lægd 2. Under Officerernes og Tamburernes Stand Qvarteers Pænge af hver fuld Gaard 29 ½ sk og det af Matriculens gandske Summa med Videre dat: 27 Jan: 1748

6. Capituls taxten for Aar 1747 dat: 20 Nov: 1747

7. Stiftbefalings Mand á Møinichens Relation til fogden Smith af det høylovlige Rente Kam/m/ers skrivelse af 10 Febr: 1748 at ingen hugst i de beneficerede Skove for Videre end de dermed Beneficerede til egen fornødenhed efter Loven ere bevilgede Vorder foretaget, inntil nermere Allernaadigst Anordning dat: 29 febr: 1748

8. En forteignelse paa Markederne for Aar 1748

9. Kongl/ig Allernaadigst Concession hvorved hendes Maj/este/ts Dronning Lovise er over dragen frie disposition over Perle fangsten i Norge dat. 11 april 1748

10. Stiftampt Mand Mønichens Relation af Stiftampt Mand Von Rappes Skrivelse om at eftersøge en dilinqvent Ved Navn Anders Olsen eller Anders hofding (Hofding) der fra en Lehns Mand Jens Hiermin er af sin Arrest undvigt dat: 30 april 1748 med Videre hans beskrivelse af Statue og Klædedragt hvorom fogden Smith fuldkom/m/en er underrettet, bem/el/te Persohn er 2den Paaske dag disertered

11. Ditto Stiftampt Mandens Relation, af Stiftampt Mand Barners Skrivelse til Fogden Smith at lade eftersøge en d/en 11te Martij undvigt diserteur Ved Navn Rasmus Høgh som af Statue og Klæde Dragt omstændelig beskriVes dat: 19 april 1748

Der næst blev til publication fremlagt følgende documenter!

1. Til Udslættelse og Mortification fremlagt en af Justitz Raad Carbiner til Assessor Lausen udgiven Pante Obligation stoer 600 rdr og dat: 12 julij 1747, som efter Creditors paateignede qvittance af 20 jan: 1748 fantes at Være indfriet og betalt hvorfor sam/m/e af Pante bogen udslættes

2. Lars Larsen Tynnevigens udgivne Skiøde til Ole Johannesen Tønnevigen paa 54 Mark fisk i Gaarden Tønnevigen dat: Bergen d/en 9 Dec: 1747 vid: fol: 354

3. Frue Bispinde Bornemans udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Waage Bergens bispe stoel beneficeret dat: 10 jan: 1748 med Rev: ej dat

4. Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels udgivne bøxelsæddel til Schuur Schuursen paa 1 ½ Vog fisk i Gaarden Trellevigen dat: 4 Maij 1748 med en gienpart af sam/m/e indhold ej dat (ejusdem datum = samme dato)

5. Skiftebrev forretted paa Gaarden Leerøen d/en 29 8ber 1747 efter afg/angne Casten Andersen vid: fol: 354

6. Ditto forretted paa Gaarden Nesse d/en 20 Nov: 1747 efter afg/angne Niels Olsen vid: fol: 354

7. Frantz Jacob Wulfs udgivne Skiøde til Endre Nielsen Leerøen paa Gaarden \Søre/ Echerhof skyldende 24 Mark Smør 12 Mark fisk dat: 15 jan: 1748 vide fol: 354 med sam/m/e skiøde fulte bem/el/te Wulfs og Petter Lexaus qvittence at kiøbe Summen 65 rdr Var rigtig betalt af sam/m/e dato og Var sam/m/e med et støche Stempled papier belagt som af Rætten blev paateigned der til at henhøre

1748: 309

8. Thomas Stephensen Algerøens udgivne Skiøde til Stephen Thomesen paa 12 Mark fisk i Gaarden Algerøen dat: 14 Maij 1748 vide fol: 355

9. Stephen Erichsen Agotnes udgivne Skiøde til Erich Stephensen paa 21 5/8 Mark fisk i Gaarden Agotnes dat: 14 Maij 1748 vide fol: 355

10. Ingebor Marie S/a/l/ig/ biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Niels Pedersen paa ½ fiering torsk udi Gaarden Telnes dat: 20 jan: 1748 med Rev: ej dat

11. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen paa ½ fiering torsk i ditto Gaard dat: 10 Febr: 1748 med Rev: ej dat

12. Peder Hamres udgivne bøxelsæddel til Endre Jacobsen paa 3 spand eller 2 p/un/d 6 mark fisk i Gaarden Ham/m/ersland dat: 14 Maij 1748 med Rev: ej dat

13. Thomas Stephensen Algerøens udgivne bøxelsæddel til Stephen Thomesen paa 6 Mark fisk udi Gaarden Algerøen dat: 14 Maij med Rev: ej dat

14. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Ole Willumsen paa ½ Vog fisk i Gaarden Dyrøen dat: 4 Maij 1748 med Rev: ej dat

15. Justitz Raad Carbiners udgivne Skiøde til sin Sviger Moder Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Wessels Encke paa Kræm/m/er Leyet Glesnes med alle paa staaende huuse bygninger og tilhørende pertinentier, med underliggende Gaarder Tellevogen Trellevigen Østveten, Hum/m/elsund, Kaarevigen, Eie, Dom/m/edahl og Nordre Børnes dat: 9 febr: 1748 vide fol: 355

D/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev de ind stevnte Sager paaraabte

Anders Anbiørnsen Snechevig opholdende sig hos sin Fader Anbiørn Snechevig og staaende i Kongl/ig Maj/este/ts tieniste som Land Soldat Ved Liv Compagniet fremstoed for Rætten og tilkiendegav at have til dette ting Tiid og Stæd Ved muntlig Stevne Maal ladet indstevne Jacob Jacobsen Kaabbeltvedt fordi hand afvigte Paaske Aften i byen haver over skielt ham og beskylt Citanten for begaaed tyverie mod sig, bem/el/te Anders Anbiørnsen anmelte og at have indkaldet Vidner, men som sam/m/e ey har nødt fuld Varsel efter Lov untagen Ole Johannesen Seim som møder hvis Vidnesbyrd tillige Jacob Jacobsen Kaabbeltvedt er indstevnt at anhøre, forlangte Citanten Sagen udsatt til næste Ting for at faae begge Vidner samlede til en tiid at aflægge deres Vidnesbyrd til denne Sag.

Den indstevnte Jacob Jacobsen mødte tilkiende givende at have indstevnt Vidner paa sin siide men da hand ey heller har indstevnt Anders Anbiørnsen til sam/m/e Vidner at anhøre forlangte hand Sagen til næste ting udsatt da hand med Contra Stevning til Vidners Anhørelse Lovlig skal faae ham indkaldet, og saaleedis bliver Sagen til næste ting udsatt

Lars Samuelsen paa sin Principal Citantens H/er/r Justitz Raad Johan Carbiners Veigne mødte for Rætten og producerede et for Bergens bye tings Rætt d/en 22 passato erhvervede afhiemlings tings Vidne tillige med derhos hæftede Original Stævning af hvilken alt tilstreckelig beviises at Saggivne Bertel Nielsen Schov til dette ting og denne Respective Rætt Lovgemæs er bleven stevnet og kalt at tage til Gien mæhle og forsvar angaaende den udi forbesagde Stevning navn givne Sag og Sigtelse samt dernæst Dom at lide efter Lovens forskrift med bekostningers Erstattning. Videre producerede

1748: 309b

Comparenten Lars Samuelsen den udvirkede Arrest og forbuds forrettning Vedbørlig beskreven og forseigled d/en 28 febr: inde Værende Aar passeret for Ringiels Osen Ved Tellevogen beliggende under dette Skibbreedes district, End Videre producerede hand høybem/el/te sin Principal H/err Justitz Raad Carbiners Ved Procurator Jan Simon Cramer til en bem/el/te Bertel Schau udferdigede beskickelse dat: Bergen d/en 9 Maij nestleeden med bem/el/te Schaues paateignede Giensvar til hvilken documenter nok bem/el/te Comparent Lars Samuelsen for det første Ville have sig Referered.

Den indstevnte Bertel Schau blev derefter 3de gange paa raabt men mødte hverken selv ey heller nogen paa hans Veigne

Comparenten Lars Samuelsen forlangte Laugdag til næste ting for den udeblivende

Som den indstevnte Bertel Nielsen Schov efter det i Retten producerede og for bye tinget i Bergen erhvervede Afhiemlings tings Vidne lovlig til dette ting Ved Stevne Vidnerne Ludtchien og Blomberg har faaed fuld Varsel til dette Ting, og ey møder, forelægges bem/el/te Bertel Nielsen Schov Lav dag til nestholdende Høste ting, hvilken Forelæggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid besørger forkyndt

Christen Lille Sangol fremstoed for Rætten tilkiendegivende at have til dette ting tiid og Stæd med muntlig Stevne maal ladet indkalde Hans Kaursland fordi hand udi Vaarfiske tiid inde Værende Aar har skiendt Citanten for en hund og en tyv derfor at lide dom tillige med Erstattning for paaløbende Processes bekostninger til Vidner om denne Hans Kaursland udsagde Skiels Ord har Citanten lige leedis ladet under fals Maal indstevne Thomes Lassesen Østvedten og Albert Iversen Søre Tvedt til hvis Vidnesbyrd at anhøre Hans Kaursland tillige er til dette ting indstevnt.

Hans Kaursland mødte Vedtagende lovlig Varsel, og benægtede aldeelis sigtelsen ey at have talt de Ord til Citanten Christen Lille Songol, som hand og formodede ey Ved Vidnis byrd skal Vorde ham overtydet.

Citanten forlangte de indstevnte og mødende Vidner afhørte hvorpaa de indstevnte Vidner fremstode og blev Eeden for dem af Lov bogen oplæst, og efter at den behørige formaning Var Vidnerne givet, aflagde det

1ste Vidne Thomes Lassesen Østtveten sin Eed med opragte fingre og udsagde følgende, det hand i Vaarfiske tiiden indeværende Aar da hand Var Ved Søen og Ved sit eget paaboende Land Østtvedten, hørte hand Hans Kaursland som Var i sin egen baad med Johannes Andersen Tvedten, raabe til Christen Lille Sangol som Var i en anden baad i lav med Albert Iversen Søre Tvedt, efter at hand hørte dem tale med hinanden, men alle Ord Viste hand ...t ey, untagen følgende at Hans Kaursland raabte til Christen Lille Songol, du er en tyv, det er ey Ole Monsens Pengepung at rutle i, hvorpaa Vidnet fornam at Christen Lille Sangol blev Vreed dog ikke at have hørt

1748: 310

Citanten skielde igien, da Vidnet vilde ikke høre længere derpaa men roede bort, Videre havde Vidnet ey at forklare uden at hand hørte Hans Kaursland en halv tiimes tiid derefter bad Citanten om forladelse for de ubesindig udtalte Ord

Det 2det Vidne Albert Iversen Søre Tvedt frem stoed og efter aflagde Eed Vidnede det hand i Vaarfiske tiiden indeværende Aar Var paa baad med Citanten Christen Lille Songol og da hørte hand Hans Kaursland ved Østtvedtens Land raabe og skielde Citanten for en tyv, det er ey Ole Monsens Penge pung at rutle udi og da Hans Kaursland rode bort derfra sagde hand til Christen du din hund der du er, og efter en halv tiimes forløb kom Hans Kaursland tilbage i sin ba[a]d, og bad Christen Lille Songol om forladelse for de talte skiels Ord, men Vidnet hørte ikke at Christen Sangoll svarede Hans Kaursland nogen usøm/m/elige Ord, Videre havde Vidnet ey at forklare.

Hans Kaursland havde ey denne sinde at tilspørge Vidnerne uden dette om de hørte ham {t...} nævne Christen med Navn, Vidnerne svarede Ney, men at Hans Kaursland talede med Citanten og ey meente andre end ham som alt af deres Samtale kunde forstaaes

Hans Kaursland forlangte Sagen til næste ting udsatt til sit nermere forsvar, og forlanger det passerede beskreven

Den forlangte Udsættelse bevilges til næstholdende Høsteting

Publiceret Engel Olsens udgivne bøxelsæddel til sin Sønn Ole Olsen paa 13 ½ Mark fisk i Gaarden Gietanger dat: 15 Maij 1748 med Rev: ej dat

Fogden Smith anmelte det hand til dette ting Ved muntlig Varsel har ladet indstevne Iver Larsen Bache her af Skibbreedet fordi hand som gift Mand haver besvangret sin tieniste Pige Brithe Andersdatter som strax efter sin barselsæng Ved døden er afgaaed herfor at lide dom i følge forordning af 6 Dec/em/br/is/ 1743, og til den Ende forlanged Fogden at Iver Bache som nerværende maatte fremkaldes og examineres.

Iver Larsen Bache mødte Vedtagende lovlig at Være stevnt, ligesom hand og til stoed udi sit Værende Egteskab med sin levende Hustrue Malene Michelsdatter, at have besvangred sin tieniste Pige Brithe Andersdatter, som strax efter hændes barselsæng er død tillige med det i Utugt avlede og til live frem komne barn som ikkun 2de dage levede, bem/el/te Iver Larsen forestillede dernæst at som hands formue og boes lod er ringe der alt i hands paaboende Gaards fornødne Inventario af qvæg og dislige bonde Redskab er bestaaende Vilde hand dog formode en Opt[e]igning af Fogden, for de bøder ham efter Lov kunde tilfindes, blev accorderet;

Fogden producerede den over Leyer Maals begiengerens boe passerede Registerings og Vurderings forrettning af 22 jan: 1748 som udviiser at fellis boe ikkun opløber til 46 rdr 5 mrk 6 sk fra hvilcken Summa de angivne Creditorers Fordringer 19 rdr 3 mrk i fald sam/m/e herfor Rætten befindes rigtig, Vil afgaae, {tilspurte d} Fogden tilspurte Iver Larsen Bache at siden hand begierer Opt[e]igning, hvad hand da i det høyeste kand taale at svare i stæden for sine bøder, hvor til Iver Bache svarede taalede hand ey i fald hand kunde nyde Venners Assistence at give meer end 14 rdr, Fogden formeente at hand vel kunde see leylighed til at betale 16 rdr da hand derimod kunde vænte sig for videre tiltale og straf befried, hvilcket Iver Bache til sist samtøckte og erbød sig for sin forseelse at betale den Summa 16 rdr: hvormed fogden fandt sig fornøyed og frafaldt sin Paastand over indstevnte Iver Bache at hænte Videre Dom.

De indstevnte Creditorer i Iver Baches boe fremstode følgende nemlig Brithe Bache som under forklarede til Iver Bache at have laant i Reede Pænge 2 rdr 2. Kari Steensland ligeleedis beedigede sit indgivne Krav for tieniste Lønn at Være 2 rdr, 3. Lars Samuelsen i lige Maade

1748: 310b

beedigede sit Krav for Crediterede Vahre at beløbe 7 rdr: fleere indfandt sig ikke persohnlig for Retten

Peder Hamre paa egne og Michel Knudsen Bache Knud Hamre og Otthe Andersen Glesnes med fleeres Veigne fremstod for Rætten og anmelte det de 4re først anmelte Mænd haver Ved muntlig Varsel til dette ting ladet indstevne Ole Johannesen Tønnevog for utilladelig brug med sine Torskegarn i inde værende Aars Waarfiske tiider paa Trellevig Osen, alt til Doms erholdelse til de af ham brugte og af Citanterne anholte Torske Garns Confischation og forbrydelse efter erhvervede gamle Dom/m/e og Resolutioner,

Ole Johannesen Tønnevig mødte og Vedtoeg Lovlig Varsel og fremlagde en under 4 Maij 1748 af Procurator Claus Bleginberg udferdigede Contra Stevning, som Ved Stevne Vidnerne Peder Otthesen Dom/m/edahl og Niels Tosøens paateigning først d/en 6te Maij sistleeden fantes at være for Vedkom/m/ende forkyndt,

De indstevnte forestillede at som de ey fuld Varsel efter Lov har bekom/m/ed som Contra Citanten Ole Johannesen Tønnevig og selv tilstoed, paastoed de som Rætten og i følge Lov billige de denne Contra Stevning til Lovligere forkyndelse afviist

Hoved Citanterne tilspurte den indstevnte Ole Johannesen Tønnevig om de anholte Garn som nu til Tinge er hidbragt ikke er endeel ham tilhørende, og om hvor mange sam/m/e ere, tillige og om hand ey sam/m/e udi Vaarfiske tiiden inde Værende Aar har brugt i Trellevig Osen, som er et indløb fra Korsfiorden, som er et indløb for fisken, hvortil Ole Tønnevig svarede at 2de torskegarn er ham tilhørende 3de tilhører hands fader og 2de sin broder som var i lav med hinanden paa en baad, bem/el/te hands broder boer i Sundhorlehns Fogderie paa en Gaard Søreide kaldet, tilstoed ligeleedis at have brugt bem/el/te Garn i Vaarfisket inde værende Aar paa et Stæd kaldet Tønnevigs {Osen} Klubben eller Vigs Osen som er et indløb af Korsfiorden hvor fisken har sit indløb, end Videre tilspurte Citanterne om det Stæd hvor hands torskegarn Var udsatt ey er et sædvanligt fiskepladtz for den Almue som med Angel og Krog pleyer at fiske, og om hand ikke har havt udi sine Torskegarn 200 favner til Kahl tov; den ind stevnte benægtede at det ey er et sædvanligt fiske pladtz, dog tilstoed hand at for en 5 aars tiid blev der fisked med Angel af adskillige, ligesom og dersam/m/estæds udi dette Aar for og efter hand brugte sine torskegarn blev fisked med angel af en og anden Almues Mand, og brugte hand ey længere saadant brug end i 5 Nætter da sam/m/e blev anholte, og at hans Kahl taug Var 100 favner tov i hvert garn som er en sætning \bestaaende/ af 3 torskegarn i den eene og 4re garn i den anden Sætning og er et hvert garn imellem 30, 40 á 50 favner langt

Citanterne anmelte ligeleedis at de Ved Sagens incam/m/ination har forglemt at angive det Johannes Michelsen Tønnevig tillige

1748: 311

under dette muntlige Stevne Maal er indkaldet og stevnet for sam/m/e Sag nemlig ovenstaaende og tilførte Stevne Maal indbefatter, hvorfor Johannes Michelsen Tønnevig 3de gange blev paaraabt da hand ey mødte

Ole Johannesen Tønnevig som hands Sønn lysede sin faders forfall at bem/el/te Johannes Michelsen er svag og sengeliggende og paa hands og egne Veigne fremlagde et af Procurator Bleginberg under 4 Maij sist leeden forfatted indlæg som blev læst og saaleedis lyder

Rætten fandt fornøden at tilspørge Ole Tønnevig om hand forlangede Stevne Maalet som tilført er afhiemled, hvortil hand svarede jo og fremstod Stevne Vidnerne Peder Dom/m/edahl og Bendix Christensen ibidem og under Eed afhiemlede det de i alt har forkyndt forestaaende Stevne Maal for Johannes Michelsen Tønnevig som var sengeliggende, men ey talte med Ole Tønnevig som var udreyst paa fiskerie dog talte de med hans hustrue og forkynte hænde Stevningen saaleedis nemlig at møde til dette Ting Citanterne for det utilladelige brug de havde havt med sine torskegarn alt til doms lidelse og Garnenes forbrydelse

Citanterne frem lagde en under dags dato passeret Vurderings forrettning over de til tinge hidbragte og af dem anholte torske Garn som udviiser at de 7 omtvistede Garn tillige med Kahl tovene er Vorden i alt taxerede for 4 rdr:

Citanterne som af det indleverede Ole Tønnevigs fremlagde Indlæg erfarer hans Paastand om Sagens Udsættelse til næste ting, Vilde sam/m/e paa Ole Tønnevigs eget Ansvar samtøcke, dog forbeholdt de sig sin nermere forestillelse i fald Contra Stevning paa hans siide udtages.

Den forlangte Udsættelse til nest holdende Høsteting bliver af Rætten billiget og Ole Tønnevig tilladt.

Peder Hamre paa egne Michel Knudsen Bache Knud Hamre og Otthe Andersen Glesnes Veigne frem lagde en paa deres Veigne af Procurator Jan Simon Cramer skriftlig forfatted Stevne Maal under 23 april 1748 Contra Niels Andersen, Elias Nielsen Anders Joensen og Colbeen Olsen Førland, samt Anders Knudsen Bachesund, Mad/a/me S/a/l/ig/ Jonas Raverts Encke og Arent Johannesen Søreide alle paa Kloster Godtzet og [i] Sundhorlehns fogderie beliggende for Sagen Stevnemaalet indbefatter, bem/el/te Stevne Maal fantes d/en 25de og 26de April for Vedkom/m/ende at Være forkyndt efter stevne Vidnernes paateigning.

Varsels Mændene Peder Otthesen og Bendix Christensen Dommedahl fremstode, og forklarede det de sam/m/e tiid d/en 25de og 26de april \først/ har forkyndt stevnemaalet {for}, men som Rætten erfarer at der paa Varselet mangler 12 dage, bliver Stevne Maalet til Lovligere forkyndelse i følge Lovens 1 bogs 4 Cap: 8 art: som de der uden ting Lavet og birket er boende og bør have 4 Ugers Varsel, her ved afviist.

Fleere Sager frem kom ey udi Rette, hvorfor Restancen over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termins Skatter blev frem lagt der beløber 218 rdr 4 sk

1748: 311b
 
 

1748 d/en 17 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 302 indført untagen i Joen Biøndahls Stæd som er Præstens Medhielper og desaarsage ey møder blev opnevnt Lars Myrdahl som forhen har aflagt sin Laug Rettes Mands Eed, ligesom de øvrige alle frem viiste Laug Mandens attester om deres i Eed tagelse

For dette Skibbreede bleve alle de Kongl/ige forordninger Rescripter og Stiftampt Mands Ordre oplæste som Ved Sartors tingstæd vide fol: 305.

Dernæst fremlagt til publication

1. Baltzer Ritschers udgivne Pante Obligation til Sing/neu/r Morten Olsen paa Summa 29 rdr dat: 27 april 1748 vide fol: 355

2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Lohne d/en 23 Jan: 1748 efter afg/angne Giertrud Monsdatter vid: fol: 355

3. Sorenskriver Garman som fra H/er/r Kam/m/er Raad og Stiftambtskriver Jesper Heiberg Com/m/erce Raad Von der Lippe og Danchert Danchertsen under Skrivelse af 4 Febr: 9de og 18 Martij sistleeden er notificered at sam/m/e efter Kongl/ig Dispensation har forrettet et Samfrænde Skifte efter Cancellie Raad Wollert Danchersens afgangne Frue Christiana Benedicta Manich imellem bem/el/te Cancellie Raad Danchersens paa den eene og hands i Egteskab med den afdøde frue avlede 2de døttre Ingebor Benedicta og Wenchie Elisabeth Danchersen paa den anden siide, publicered det bem/el/te 2de umyndiges Arv efter nest bem/el/te Skiftebrev er 5000 rdr for dem begge, som skal beroe i Cancellie Raad Danchersens boe og Midler af løse og faste, som den der efter Lov er anseet at Være sine børns Værge efter Lov, med Videre Skifte forvalternes des angaaende Skrivelser som udi Skifte protocollen findes tilførte og i Pante bogen extraheret fol: 355

4. Biskop Londemans udgivne bøxelsæddel til Ole Rasmusen paa 2 b/ismerpund (pund) 18 Mark Smør i Gaarden Nedre Bratland dat: 2 ap: 1748 med Rev: ej dat

5. Ingebor S/a/l/ig/ biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Svend Johansen paa 2 p/un/d Smør ½ huud i Gaarden Giemmeland Bispestoelen beneficeret dat: 12 jan: 1748 med Rev: ej dat

6. Ole Rasmusen Bratlans udgivne Skiøde til Niels Larsen paa 12 Mark Smør 1/8 huud i Gaarden Sædahlen dat: 17 Maij 1748 vide fol: 355

7. Ole Rasmusen Bratland Iver Bynes og Paul Dolvig samtlige Værger deres udgivne bøxelsæddel til Niels Larsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør 9/32 huud i Gaard Sædahl dat: 17 Maij 1748 med Rev: ej dat

8. Abel Rasmusen Gillestad som Værge paa Lars Monsens Veigne, og de øvrige Arvingers som mindre Lods Ejeres Veigne udgivne bøxelsæddel til Rasmus Larsen paa 21 Mark Sm: 12 Kand: Malt i Gaarden Haucheland dat: 17 Maij 1748 med Rev: ej dat

9. Lars Halversen Melles Haugs givne bøxelsæddel til Halver Michelsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør 1/16 huud i Gaarden Søeviig dat: 17 Maij 1748 med Rev: ej dat

1748: 312

10. Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans Enckes udgivne Skiøde til Niels Baarsen Lund paa en halv Løb 7 7/8 Mark Smør 18 6/7 Kande Malt udi Gaarden Øfstuen dat: 10de April 1748 vide fol: 356

D/en 18de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd fremlagt til Publication

1. Peder Knudsen Schiolds udgivne Skiøde til Anthonius Mathiesen Schiol[d] paa 18 Mark Smør ¼ tønde Malt 1/16 huud i Gaarden Schiold med Videre inventario dat: 17 Maij 1748 vide fol: 356

2. Til Udslettelse af Pante bogen er i Rette fremlagt en af Hans Monsen d/en 15 Maij 1741 udgivne Pante Obligation til Comerce Raad Jacob Krøpelin paa Capital 500 rdr, med paateigned qvitance af Creditore for Capital og Renter dat: 5 Martij 1748, hvorfor sam/m/e aflyses og af Pantebogen udslettes - vid: 217

3. Hans Monsen Møllers udgivne Pante Obligation til Warner HosseVinchel stoer 600 rdr hvorudi hand pandtsetter benevnte og Specificerede Ejendom/m/e dat: 5 Dec: 1747 vide fol: 356

4. Ole Bleges Concession og tilstaaelse at Warner Hossevinchel skal have prioritets Rætt for sin til Hans Monsen udlaante Capital 600 rdr, uagtet Ole Blege i hænde haver en ældre publicered Pante Obligation paa Pantet dat: 5 Dec: 1747 vide fol: 356

5. Biskop Londemans udgivne bøxelseddel til Lars Michelsen Grimstad paa 1 p/un/d 18 Mark Smør udi Gaarden Mathoep dat: 25 Nov: 1747 med Rev: ej dat

Welædle og Høyærværdige H/err Biskop Assessor og Lector samt Sogne præst til Phanøe Præste Gield H/err Edvard Londeman havde Ved muntlig Kald og Varsel til dette ting ladet indstevne Sing/neu/r Hans Monsen til Doms Lidelse for til gode kom/m/ende Præstelige Rettigheder af Offer og tiende Pro Anno 1733 til 1747 inclusive,

Paa Citantens Veigne mødte Procurator Reutz og Vilde fornem/m/e om den indstevnte møder og Vedtager lovlig Varsel

Den indstevnte Hans Monsen mødte og Vedtoeg lovlig Varsel, tilstoed ey at have Væred Vegerlig at betale H/er/r biskop Londeman saavel tiende som Offer, hvilcket hand og skriftlig beskickelses Viis har tilbudet ham for 7 aars tiid siden og siden Ved samtale erbødet sig til det sam/m/e, dog saaleedis nemlig at betale tiende af sin bøxlede Gaard Soleim in natura, og Aarlig offer 4 mrk for sig og familie, ligesom hand for det første Aar har H/er/r Londemans qvittering ey meere at have ydet udi offer, og erbyder hand sig naar paa eskes til høstens tiid endnu at betale for alle de forløbne Aar at betale ham tienden in natura som og {og} Offer for sam/m/e Aar, dog aarlig 4 mrk

Hans Monsen declarerede ligeleedis at 2de af hans Mølle tienere haver desuden betalt H/er/r Londeman for tilladelse Sedler at gaae til Alters i Domkierken hver 2 mrk Aarlig

Procurator Reutz for Citanten deels i henseende til at

1748: 312b

Citanten for nerværende tiid er begreben i Vigtige forrettninger paa Rosendahl og alt saa ikke i byen tilstæde deels og fordi at Comparenten ikke er bleven forsiuned fra Velbem/el/te sin Principal med nogen Special Reigning over det paastevnte, fandt sig beføyed siden den indstevnte har mødt med sit forsvar at begiere denne Sag forfløttet til først holdende høste ting da hand imidlertiid toeg sin Principal Reserveret Vedbørlig tilsvar og indsigelse efter fornødenhed mod den indstevntes tilførte, hvoraf dog intet noget findes beviist ligesom hand og begierede Com/m/unication deraf af Retten beskreven

Hans Monsen Reserverede sig til næste Rættes dag at *producerede saavel afg/angne Biskop Bornemans som H/er/r Londemans passerede Qvitancer til hand og formænd for de erlagde præstelige Rettigheder

Sagen bliver efter Citantens forlangende forfløttet til neste Ting

Procurator Barth æskede udi Rætte den af Assessor Von der Lippe Contra Niels Harrebache, Anders Kaabeltvedt og Ole Tarlebøe instevnte Sag, og fremlagde Rættens afsagde forelæggelse for de ude blevne Anders Kaabeltvedt og Ole Tarlebøe som af Iver Olsen og Jochom Jonsen efter deres paateigning fantes at Være forkynt

Anders Kaabeltvedt mødte allene, da Ole mødte ikke som er efter Stevne Vidnernes forklaring reyst fra Gaarden og Soldat Ved Obriste Lingaards Regimente

Bem/el/te Anders Kaabeltvedt tilstoed at hand for en 5 aars tiid har hugget lidt Older Veed udi Aarestads eyende Mark naar Nøden har drevet ham der til som og øverst i fieldet og Ulrichs bottnen at have taget nogle børre af raaden og nedblæste eller af Snee ned brudte træer end og siden den tiid hvilcket hand med andre derom boende har giort, derimod benægted hand siden den tiid og de 5 Aar ey at have hugget minste Older veed udi Aarestads tilhørende Skov og neden for fieldet; Anders Kaabeltvedt sagde at som hans Gaard ingen Skov er tilhørende nødes hand hos frem/m/ede at beede om en børre Veed, hvilcket hand lover herefter at giøre, og ey tilforn om beedet Aarestads Ejere dog har hand fra Hauland og andre stæder faaet sin fornødne brendeveed

Barth loed tilføre at som indstevnte Ole Tarlebøe der nu fra Jorden Tarlebøe er affløttet ikke møder det eene stevne Vidne som forelæggelsen har forkyndt nu i dette moment er bortgaaed, den indstevntes forseelse ey er saa stor som de indstevntes, saa frafalt Comparenten for nerværende tiid at paastaae nogen dom over ham, men forbeholt Citanten i beleylig tiid naar saadant skulle eragtes. Hvad sig de 2de andre indstevnte nemlig Niels Harrebache og Anders Kaabeltvedt betreffer, da som det med de førte Vidner som og de indstevntes egen tilstaaelse er gotgiort at de udi Aarestads Udmark ey allene har hugget og bortført brendeveed men end og bort taget de ned felte og nedblæste træer altsaa kunde Comparenten finde sig beføyed til at paastaae den Straf over den/n/em som Lovens 6 bog 17 cap: 27 og 28 art: dicterer, men for at Viise at det ikke er Citantens Øye merke, da paastoed Comparenten at de forbem/el/te indstevnte Persohner efter deres stand og Vilkaar med Mulct til justitz Cassen og de fattige bør ansees, ja og erstatte Citanten den Skade de har til føyed hans Ejendom i de mange efter hinanden følgende Aar de saadan Skov hugst har øvet i det minste hver 10 rdr: og endelig hver for sig at erstatte Processens Omkostning

1748: 313

med Rettens Gebyhr Dom/m/ens beskrivelse og dens med Stevning og Lavdags forkyndelse samt Procurator Sallarium for 2de dage at opreyse her til tinget tilsam/m/en 6 rdr for dem begge, hvorefter Comparenten Sagen til forsvarlig Dom indstillede.

Anders Kaabeltvedt blev af Rætten tilspurdt om hand Videre til sit forsvar i denne Sag har at tilføre, hvortil hand svarede ney men Vedblev i alt sit forrige tilførte.

Da det saavel af de afhørte Vidners eedelige forklaring som af de indstevntes egen tilstaaelse er oplyst, at de indstevnte Niels Harrebache og Anders Kaabeltvedt for 5 aars tiid siden og formodentlig oftere da der til deres paaboende Jorder ey findes Skov, har benøttet sig af Aarestads Udmarks Skov saavel af smaae Older træer neden for fieldet som øverst paa fieldet de af gamle og nedblæste træer, hvortil de ey har beviist nogen sinde at have havt Citantens som Aarestads Ejere tilladelse om dessens bortførelse,

Thi anseer Vii samtlige ligesom Rætten herved kiender og døm/m/er for Rætt, at de indstævnte Niels Harrebache og Anders Kaabeltvedt som Ved saadan deres utilladelige Skov hugst, hvorved de {sam/m/e indstevnte} har Contribuered til Aarestads Udmarks Skov kand Være bleven forringet, og saaleedis foraarsaged Citanten til denne Sags paatale, bør \begge/ til Citanten Assessor Von der Lippe 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse erstatte denne forVolte Processes Omkostning med 5 rdr, nemlig hver med 2 rdr 3 mrk, {og desuden} For den øvrige Citantens Paastand om Mulct og Skades Erstatning bliver de indstevnte befriede, i henseende det ikke er Vorden for Rætten beviist, naar og hvormeeget skov der af de indstevnte er hugget, hvis Værdie til Skadegield burde i følge Lovens 1 bogs 22 Cap: 17 art: være bleven taxered, dog bliver de indstevnte alvorlig af Rætten formanede, de for eftertiiden entholder sig fra Videre saadan Skov hugst at foretage, saa fremt de agter at undgaae med større straf, naar de anden gang forseer sig, at Vorde anseede.

Publicered Assessor Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Hans Johansen paa ½ Løb Smør udi Gaarden Goevigen dat: 27 Martij 1748

Fleere fremkom ey som for Rætten Videre havde at frembringe

Fogden frem lagde den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin der beløber 1061 rdr 8 sk hvorunder afvigte Aars Restance er indbereigned
 
 

1748 d/en 21 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Tingstædet Schieljehavn i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnævnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 277 findes tilførte som alle beviiser med Laug Mandens Attest at Være i Eed tagne,

For dette Skibb/reede blev alle de Kongl/ige Ordre og Stiftambt Mands ordre oplæste som Ved Sartors Skibb/reede fol: 308 ere extraherede

Dernæst publicered

1. Hans Mordemands udgivne Skiøde til Ales Erichsdatter S/a/l/ig/ Mons Jonsens Enke paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Nerdahl dat: 8 jan: 1748 vide fol: 356

2. Hans Nagels udgivne Skiøde til Friderich Monsen Stoendahlen i Utvers Skibb/reede paa Gaarden Furrenes skyldende 1 p/un/d 6 Mark Smør dat: 14 Dec: 1747 vid: fol: 356

3. Hans Lems udgivne bøxelsæddel paa sin Myntlings Veigne til Bæsse Olsen paa 12 Mark smør i Gaarden Sande dat: 5 Martij 1748 med Rev: ej dat

4. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Hans Knudsen paa 1 p/un/d 7 ½ Mark Smør i Gaarden Kiellingvold dat: 28 Martij 1748 med Rev: ej dat

5. Justitz Raad Jacob Steensens udgivne bøxelsæddel til Iver Clementsen paa 18 Mark Smør 6 Mark fisk i Gaarden Fivelsdal dat: 22 april 1748

1748: 313b

6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Nordguulen d/en 11te 8ber 1747 efter afg/angne Brithe Nielsdatter vid: fol: 357

D/en 22 Maij blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev da frem lagt til Publication

1. Bertel Parelius paa Ole Opheim Haugs Veigne hans udgivne bøxelsæddel til Baltzer Knudsen paa ½ Løb Smør dat: 14 april 1748 med Rev: ej dat

2. Lars Ellingsen Miømnes udgivne Skiøde til Lars Larsen paa 18 Mark Smør 1/6 faar i Gaarden Miømnen dat: 22 april 1748 vide fol: 357

3. Ingebor Jacobsdatter S/a/l/ig/ Lars Peersens Enckes udgivne Pante Obligation til Søren Brede paa Capital 50 rdr dat: 22 Maij 1748 vide fol: 357.

Fogden æskede udi Rætte de fra forrige ting indstevnte Sag Contra Claus Henrichsbøe, Peer Nordguulen og Even Brandsdahl, og som hand i den bekomne Præstes Attest finder en Mangel at hand dis formedelst sam/m/e ey kand *producerede begierede derfor Sagen udsatt til næste ting

Og som fleere Sager ey fremkom i Rætte frem lagde Fogden den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatter beløbende 467 rdr: 1 mrk 10 sk
 
 

1748 d/en 24de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Lindaas Skibb/reedes Almue paa Ting stædet Kiilstrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 278 findes tilførte som alle med Attester fra Laug Manden beviiser at have aflagt deres Laug Rættes Mands Eed

For dette Skibbreede blev alle de Kongl/ige forordninger og Øfrigheds Ordres oplæste som Ved nestforrige Sartors Ting stæd.

Dernæst fremlagt til Publication

1. Ole Steens paa sin Moder Ingebor Busches Veigne udgivne Skiøde til Lars Monsen Indlyhren paa ½ Løb som er Gaarden Lille Hovde dat: 27 Martij 1748 vide fol: 357

2. Aflyst en af Ole Lagesen d/en 21 April 1741 udgivne Caution for afgangne Foged Johan Smedt efter Rente Kam/m/eretz d/en 16 Dec: 1746 dertil givne tilladelse, og Com/m/unication det bem/el/te fogden Smiths Sterboe for det siste Regenskab Pro Anno 1742 Vedbørlig Rigtighed har aflagt, og med Kongl/ig Allernaadigst qvitantz er bleven forsynet, og ey noget Videre til Hans Maj/este/ts Casse findes skyldig i hvis henseende bem/el/te Caution af Ting Protocollen udslettes

3. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Rasmus Nielsen paa 19 ½ Mark Smør 19 ½ Kande Malt i Gaarden Hopland dat: 15 Maij 1748 med Rev:

Simon Monsen Østrem Kierke Værger for Østrems Kierke frem stoed for Rætten og til kiende gav det hand med muntlig Varsel Ved Stevne Vidnerne Magne Lechvold og Rasmus Aaraas til dette Ting har ind stevnt H/er/r Torgus Grøgaard til Confirmations Doms anhørelse om at betale sig de Resterende Koe Leye og de 2de Leye kiør eller deres Værd tillige med Processens Omkostning lige efter den d/en 16 junij 1746 {afsagde} her for Rætten afsagde Under Rættes Dom, som hand til denne Tiid ey hos ham har ladet exceqvere, i Tancke den ind stevnte H/er/r Grøgaard desuagtet for ey at bringe sig Ved Dom/m/ens forkyndelse og excecution i større Omkostninger, men da bem/el/te Grøgaard ey derudi har Vildet fundet sig, er Citanten formedelst bem/el/te Dom er overstaaet Ved denne udtagne Stevning foraarsaget at søge fornyelses og Confirmations Dom.

Stevne Vidnerne Magne Lechvold og Rasmus Aaraas fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaledts lovlige forkyndelse, da de talede for 14 dage med ham H/er/r Torgus Grøgaard i hans

1748: 314

eget huus, og forkynte ham ovenstaaende muntlige Stevne Maal fra Simen Østrem nemlig efter den afsagde Dom at levere Citanten de Resterende Koe Leye, tillige med de 2de Kiør eller dessens Værd samt at erstadte Processens Omkostning.

H/er/r Torgus Grøgaard blev 3de gange paaraabt men mødte ikke

Citanten forlangte den lovlig stevnte og ey mødende H/er/r Torgus Grøgaard forelagt til næste Ting.

Den lovlig indstevnte og ey mødende H/er/r Torgus Grøgaard forelægges Lav dag til nestholdende Høsteting hvilcken forelæggelse Citanten Simen Østrem tager beskreven og i lovlig tiid besørger forkynt

D/en 25de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt.

1. Johanne Christine S/a/l/ig/ H/er/r Niels Schiøttes, H/err Otthe Syndbye, Wilhelm Grove paa egne og Medarvingers Veigne udgivne Skiøde til Botel Andersen paa 1 p/un/d Sm: 12 Kander Malt i Gaarden Sletten dat: 12 Martij 1748 vide fol: 357

2. H/er/r Jørgen Egelstorfs udgivne bøxelsæddel til Torchild Tollacsen Reikeraas paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Tveiten Lindaas Præsteboel tilhørende dat: 15 febr: 1748

3. Vores Allernaadigste Konges Friderich den femtes udgivne Confirmation paa høyst Salig Konge F 4te udgivne og af høyst salig Konge C 6te Confirmerede bevilnings brev det Gertrud afg/angne Danckert Danckersens Efterleverske og hendes Arvinger maae her efter fremdeelis nyde den handel, som falder paa fiske Væhret Fedie udi Bergens Stift dat: Kiøbenhavn d/en 5 Dec/em/br/is/ 1746 og ordlydende i Skiøde bogen fol: 357 indført

Procurator Barth mødte for Klockeren til Lindaas Præstegield Sing/neu/r Niels Bager hans Veigne, og gav tilkiende at hand til dette ting tiid og Stæd Ved de 2de stevne Vidner Rasmus Aaraas og Halver Synevog lovlig haver indvarsled Sognepræsten til forbem/el/te Præstegield H/err Torgus Grøgaard at møde og anhøre de 2de Vidner Niels og Lars Fielsendes eedelige forklaringer, betreffende hands Opførsel som hand Viiste saa Vel i Ord som Gierning d/en 16 aug: nestleeden Aar mod Citanten da hand efter Capellanen her til Gieldet H/err Otthe Syndbyes forlangende tillige med de 2de forbem/el/te Vidner kom til H/err Grøgaards huus og boepæl for at forkynde en af Velbem/el/te H/err Syndbye udstæd Stævning til Provste Rætten, i det at Velbem/el/te H/err Grøgaard offentlig og uden Andseelse da hand saaleedis i sin lovlige forrettning ankom til H/er/r Grøgaards huus offentlig udskieldede Citanten /: foruden fleere Ord som faldt imellem dem :/ for en Tyv og Skielm, ja bad de til stæde Værende og forbem/el/te 2de Mænd sam/m/e at drage til Minde og paahøre og som Citanten saadan ublue paasagn der læderer hands Ære og honeur ikke kand lade upaatalt hensvinde sær da den indstevnte efter Provstens Advarsel ikke har Vildet søgt denne Sag i Mindelighed sluttet har hand til dette ting tiid og stæd Ved de for bem/el/te Stevne Vidner under Lovens fals Maal lovlig indvarsled de forbem/el/te 2de Vidner Niels og Lars Fielsende for under Eed at forklare hvad som den forbem/el/te tiid passerede imellem Citanten og den indstevnte, samt ellers at svare til fornødne fremsættende qvestioner alt til et Lovligt Tings Vidnes erholdelse, hvorefter og naar sam/m/e er Vorden erholdet Citanten forbeholder sig at udstæde Stevning mod den indstevnte til Doms, for ey allene efter beskaffenhed at erholde Satisfaction, men end og folgelig Lov, Dom til Afstraffelse samt Processens Omkostningers Erstattning.

Den indstevnte H/er/r Torgus Grøgaard blev 3de gange paaraabt, men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne.

Stevne Vidnerne Rasmus Aaraas og Halver Synevog frem stode og eedelig afhiemlede det de for 14 dage siden lovlig har indstevnt H/er/r Grøgaard at anhøre Klockeren Niels Bagers frem førende Vidner nemlig Niels og Lars Fielsendes eedelige Vidnes byrd

1748: 314b

om de Skiels Ord hand nemlig Grøgaard tiltalede Klockeren med den tiid bem/el/te Klocker forkynte ham paa H/err Syndbyes Veigne en Stevning, ligesom de og forklarede lovlig at have under fals Maal indstevnt de mødende Vidner Niels og Lars Fielsende.

Barth dernæst lod tilføre for at Viise det hans Principal Sing/neu/r Niels Bager ikke inclinerer for Proces og trette og langt mindre har attraaed at føre den indstevnte i saadan fortræd som hand selv formedelst sin Viiste Vrang Viished Vælter sig udi, saa fremlagde Comparenten hans Principals Velbem/el/te Niels Bagers skriftlige Reqvisition af 4 Sept: nestleeden Aar til høyærværdige H/err Stiftspraust over Bergens Stift H/err Ole Tideman hvorved Citanten ansøger om denne Sags mindelige afgiørelse og at han/n/em til Satisfactions Erholdelse maatte gives af den indstevnte og efter Omstændigheder anstændig udkrævende Erklæring, hvilken Reqvisition derefter den indstevnte er tilstilled samt med formaning advaret at see Sagen slettet, men af hans Ved Procurator Reutz givne Giensvar af 26 8ber nest efter som paa Reqvisitionen findes teigned sees at hand aldeelis ikke til freed og forligelighed inclinerer, men giver Anleedning til at Citanten skal over tyde ham den af ham brugte ublue og ærrørige Paasagn, i slig Anledning fant Comparenten sig beføyed at paastaae de indstevnte og nu mødende Vidner eedelig afhørte, siden den indstevnte er lovlig indkaldet at anhøre deres forklaringer.

Derefter blev de mødende Vidner frem kalte og efter at behørig formaning Var dem af Rætten gived om at Vogte sig for Meen Eed og betydet Eedens Rigtighed, frem stoed det første Vidne

Niels Monsen Fielsende og efter aflagd Eed Vidnede følgende at da Vidnet tillige med Klockeren Niels Bager og det 2det Vidne Lars Fielsende kom til H/er/r Grøgaard afvigte Aars høst førend Kornet blev skaaret, for at forkynde fra H/er/r Syndbye en Provste Rættes Stevning for bem/el/te H/er/r Grøgaard, hørte hand at Klockeren Niels Bager sagde som den der kunde læse skrift Vi har en stevning at forkynde Eder H/er/r Grøgaard paa H/er/r Sundbyes Veigne og derpaa leverte ham en Copie af Stevne maalet, hvorpaa blandt anden Samtale Den Vidnet ey ret kunde erindre som H/er/r Grøgaard talte, skielte H/er/r Grøgaard Citanten Niels Bager med disse Ord du er en tyv og en Skielm, hvor til bem/el/te Bager ey svarede, men hand med Vidnet som ey kom i H/er/r Grøgaards huus, men stod uden for maatte gaae sin Vey,

Barth tilspurte Vidnet 1mo om ikke H/er/r Grøgaard efter at de omvudne og af ham udtalte grove Ord og beskyldninger Var udsagt ikke selv sagde til Vidnet og det 2det Vidne der hører i paa hvad jeg siger om ham nemlig Bager, 2do om Citanten Bager under denne handel og da hand som melt var at forkynde Stevningen brugte nogen uanstændig eller usøm/m/elig Opførsel enten i Ord eller gierning mod H/err Grøgaard, og 3tio om Vidnet ikke saa at H/err Grøgaard med sund fornuft og forstand ja uden at Være beskienket udtalte de forhen omvudne Ord.

Vidnet til 1ste qvestion svarede jo, det hand med det andet Vidne blev skiødt til Vidne af H/er/r Grøgaard selv 2do svarede Vidnet det hand ey saae eller fornam Klocker Bager brugte ringeste usøm/m/elig Opførsel enten i Ord eller Gierning mod H/er/r Grøgaard til den 3die qvestion Replicerede Vidnet det hand ey fornam andet *en (end) H/er/r Grøgaard Var ivrig, men ey kunde skiønne om hand var drucken eller rusende, og at Vidnet talede med H/err Grøgaard da

1748: 315

disse Omvudne Ord bleve talte Middags tiider,

Videre fant Comparenten ey fornøden at tilspørge Vidnet, ligesom Vidnet efter tilspørsel ey havde Videre at forklare

Det 2det Vidne Lars Halversen Fielsende fremstoed derefter og ligeleedis efter behørig formaning Var ham af Rætten gived at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed med opragte fingre og udsagde ligesom nestforrige Vidne Niels Monsen Fielsende saavel om tiiden da hand med Klockeren og det bem/el/te Vidne Var hos H/er/r Grøgaard for at forkynde den ommelte Stevning, som og at have hørt bem/el/te H/er/r Grøgaard som bekom Copie af bem/el/te Stevning hvormed hand gick ind i sin stue, atter kom/m/e ud paa Gaarden, da Stevne Vidnerne og Klockeren Vilde gaae bort, efter dem, og sagde til Klockeren Niels Bager du er en tyv og en skielm og det hører de 2 Mænd paa som Vare stevne Vidner, til de 3de frem satte qvestioner Var dette Vidnetz udsiigende, i alt med det forrige afhørte Vidnetz forklaring, overeensstem/m/ende

Barth derpaa paa Citantens [Veigne]? begierede hvis passeret er under Eet Lov skicket tings Vidne sig beskreven meddeelt det skyndigste skee kand, paa det hand derefter som en Embeds Mand der paa Ære og Reputation er Vorden læderet kand Ved stevne Maal til Doms Erholdelse Vinde Satisfaction samt afstraffelse over den indstevnte, det snareste giørligt er

Det forlangte Tings Vidne bliver af Rætten bevilged beskreven saa snart mueligt Være kand.

Procurator Barth mødte paa Sing/neu/r Jochum Danchersens Veigne som Ejere tillige med hans Moder Mad/a/me Danchersen til Fedie Land og derpaa liggende Gaarder og Huus Mands Sæder alt følgelig derpaa meddeelte Skiøde og Kongl/ig Allernaadigst meddeelte Privilegier til Kræm/m/er Handels frie og ubehindret nydelse ved bem/el/te Fedie fiske Væhr og desuden 1 Miil uden for bem/el/te Fedie Land i Circumference at nyde og bruge Handel med den omboende Almue, og gav tilkiende at bem/el/te Sing/neu/r Danchersen paa egne og Moders Veigne som lovlig berettiged at oppebærge Tiende af den fiske Avl som Ved bem/el/te Fedie Land og under detz district fanges, til dette Ting tiid og Stæd lovlig Ved Stevne Vidner Christian Holmen og Knud Blaastachen har ladet indkalde en paa bem/el/te Fedie Land og paa deres eyende Jorder som Leylænding boesatt bøxel Mand navnlig Mathias Uthauen fordi hand meget dristig udi nestavigte Vaarfiske har bort ført Et qvantum af 3100 fersk Vaarsild som hand Ved bem/el/te Land fangede og det til Stædet Sevre-Sundet liggende ungefær fra Fedie ½ Miil, hvor hand sam/m/e til en fra Bergen udfarende forpranger har bortsolt, uden først at erlægge den af bem/el/te Sild gaaende tiende til Citanten som da paa Stædet Fedie Land opholdt sig, ligesom hand ikke heller efter de Citanten og hans Moder forunte Kongl/ige Privilegier paa Kræm/m/erhandelen, som her for denne Rætt er Vorden publiceret, forinden hand dermed bortfoer har tilbudet Citanten eller hands Kiøbsvend sam/m/e med Videre Stevne Maaletz formeld, samt at anhøre de i stevningen benevnte Vidner, nemlig Mageli Uthauens og Syneve Christians datters eedelige forklaringer betræffende det forbenevnte samt endelig at erstatte Processens Omkostning skadesløs samt for øved tiende Svig og udviist Gienstridighed imod Citanterne meddeelte Privilegium paa Kræm/m/erhandelen efter Lov og forordninger at Vorde afstraffed, bem/el/te Stevning som fantes dat: 13 april 1748 fremlagde Comparenten til Actens følge.

Den indstevnte Mathis Uthaugen tillige med de 2de i stevningen navngivne Vidner mødte Vedtagende lovlig Varsel

Mathias Uthaugen tilstoed det hand den paasøgte tiid har

1748: 315b

bort ført og udi Sefre Sundet til en bye Mand solt 3150 fersk Vaar sild, men ingenlunde i den tancke at Ville besvige den derafgaaende fiske tiende, den hand Agtede dagen efter at Ville betale og yde til Citanten naar hand fick sild igien, hvilket hand og tilbød dagen efter at Ville med sild in natura betale den hand og havde med sig udi sin baad, men ey af Citanten blev modtaget skiøndt hand bad Citanten derom.

Barth i henseende til at den indstevnte nu herfor Rætten møder og ey allene tilstaaer det af ham begangne tiende Svig men end og at hand tvert imod Privilegiernes bydende ikke har tilbudet Citanten den foromm/el/te Sild forinden hand den til Udfarere og i Fedie Kræm/m/erleyes district liggende forprangere bortsolt saa holdt Comparenten ufornøden at paastaa de indstevnte Vidner afhørt men sam/m/e nu frafalt

Dernæst fremlagde Comparenten for at gotgiøre det hans Moder og hand er berettiged at oppebærge den Ved Fedie Landet faldende fiske tiende, saavel Kongens Kierkens som Præstens Anparter fiske tiende forpagterens Sing/neu/r Hans Schultez Kierke Ejere Sing/neu/r Hans Otthesens og Sogne Præsten her til Lindaas Gield H/er/r Egelstorfs Attester teigned paa Citantens Moders Reqvisition af 21de hujus, hvorved de tilstaar at forbem/el/te deres tiende anparter hænde til Oppebørsel for de Aaringer 1747, 48 og 49 er overdraget, hvilcket og for den samtlige paa Fedie Landet boende og der til fiske liggende Almue betiimelig er Vorden bekiendt giort, og som den indstevnte ikke til sit forsvar har kundet frem ført andet for at besmøcke det af ham øvede tiende Svig end at hand dagen efter agtede /: men Væntelig om Citanten imidlertiid kom under Vehr med at hand havde øvet det begangne tiende Svig men helles ikke :/ at erlægge tiende af den bortførte og i districtet til uberettigede bortsolte Sild, saa kand saadant lidet eller ikke hielpe ham til befrielse, sær naar Lovens 2 bogs 12 Cap: 3 art: betragtes der udtrøckelig befahler at fiskerne bør erlægge Ved fiske Værerne førend de dermed maae drage bort og sam/m/e forhandler til nogen anden den af fisken gaaende tiende, ligesom og den paa følgende 7 art: at naar nogen falskelig tiender da skal hand ey allene have forbrudt treedobbelt som forsveget Var, men end og have forbrudt sin gaard eller bøxel Rætt da som det er uimodsagt at den indstevnte har øvet tiende svig og bortsneget sig med den forhen omtalte qvantum fersk Vaarsild ja sam/m/e tillige til frem/m/ede som forbem/el/t bortsolt, saa paastod Comparenten at de forsvegne 3150 sild eller detz Værd Pr hundrede 1 mrk danske bør døm/m/es Confischable og Citanten hiemfalden tillige med den af bem/el/te sild gaaende tiende tredobbelt, som den indstevnte alt bør tilpligtes at udreede, og endelig siden Citanten og hands Moder er hands rette Ejer og hosbonde, den indstevnte da bør have sin bøxel Rætt forbrudt, item siden den indstevnte har solt den forbem/el/te sild til uberettigede, uden først at tilbyde Citanten sam/m/e og altsaa dristelig handled imod det forbem/el/te privilegium dat: 30 April 1725 og siden Confirmered af Vores itzige Allernaadigste Konge d/en 5 Dec: 1746 som desuden og ofte for Fedie Almues beboere er Vorden bekiendt giordt ikke een men adskillige gange da fandt Comparenten sig beføyed nu tillige at paastaae at hand ved Dom bør tilpligtes for saadan sin Viisende Gienstridighed og haarnackenhed en tilstreckelig Mulct saavel til de fattige som Justitz Cassen og endelig i henseende den indstevnte ikke i Mindelighed har søgt at see Sagen afgiort, da at blive pligtig kiendt at erstatte den/n/e bekostelige Processes bekostning, saasom Stevningen med dens forkyndelse Dom og forseiglings Pænge Stempled Papier til den forvæntende Dom med dens forkyndelse, Comparentens Sallarium for at reyse her ud til Stæden Sagen at procedere og endelig hans fløttning fra Bergen her til Stæden som er 4 Miil og til bage igien

1748: 316

tilsam/m/en med 10 rdr: og altsaa indlod Sagen til Doms, dog var hand fornøyed med i henseende til tiidens Knaphed at med Doms Afsiigelse naar Sagen nu Vorder optagen beroer til anstundende Høsteting.

Mathis Uthauen havde ey Videre at tilføre sigende det hand ey havde ond tancke med den omstevnte Sild at besvige tiende af, og at hand derudi har begaaed en forseelse ey at yde tienden førend hand bortførte den, men dagen strax derefter sam/m/e at Ville svare, som ey blev modtaget, dog Var hand bekiendt at tienden burde ydes paa Fedie Landet til Citanten eller hands handels forvalter, ligesom og at Være bekiendt om de Kongl/ige Allernaadigste *Citantindens (Citantens) Moder forunte Privilegier

Barth Replicerede at dersom den indstevntes brugte undskyldninger skulle finde stæd da blev derved gived største anledning til tiende og anden svig agtig Omgang at øve, men som Lov giverne i slige tilfelde ikke giver saadan/n/e ubeviislige Undskyldninger ringeste biefald, saa blev Comparenten sin forrige paastand til Doms.

Den indstevnte Refererte sig til sit forrige

Sagen optages til Doms til først kom/m/ende Høsteting siden Tiiden ey tilstrecker formedelst efterstaaende Sager og det er siste tingdag alt over Middag

Procurator Barth mødte paa Sing/neu/r Jochum Danchersens Veigne som Ejere tillige med hans Moder Mad/a/me Gertrud Danchers til Fedie Land Kræm/m/erleye og de paa bem/el/te Land liggende Jorder og Huus Mans pladtzer og gav tilkiende at hand Ved skriftlig Stevne Maal af 10de febr: nestleeden som Comparenten i Rettelagde til dette Ting tiid og Stæd lovlig haver indkaldet Peder Henrichsen boende paa Gaarden Kopre Mad/a/me Danchersen og Citanten tilhørende fordi hand tvert imod skriftlig forkyndt forbud haver mod tilladelse og tvert imod Lovens bydende intaget til Leye og til huuse hos sig udi nestavigte Vaarfiske efterskrevne Persohner Mons Rørtvedt, Hans Lie, Jens Lie, nok Hans Lie Ole Lie og Ole Rørtvedt hvilke Persohner tillige til Vedermæhle ere indvarslede for saadan sin Adfærd Som efter Lov at modtage samt at erstatte Processens Omkostning skadesløs.

Den indstevnte Peder Henrichsen Kopre mødte men ey nogen af de i stevningen navngivne og til Vedermæhle indstevnte Persohner,

Stevne Vidnerne Knud Vigen og Christian i Holmen fremstode og Eedelig forklarede det de har indstevnt de benevnte Persohner alle til Veder mæhle i denne Sag da sam/m/e Mænd Vare ude paa Fedie Landet og i Peder Henrichsens huus logerende til at møde til dette Ting, da Vidnerne ey rettelig kunde oplæse den skriftlige Stevning dog betydet dem hvorfor de til Veder mæhle Var indstevnte

Barth lod tilføre at hand hverken agter at paastaae nogen Dom over de til Vedermæhle indkalte ey heller forelæggelse siden den indstevnte nu selv persohnlig møder ja Væntelig og tilstaar Sigtelsens Rigtighed.

Peder Henrichsen Kopre tilstoed at bem/el/te Mænd kom en Aftens tiid og forlangte Huus, da hand sam/m/e Mænd og logerede hvilket hand ey formeener kunde nægtes dem, og forblev de i hans huus i 3de dage, hvorefter sam/m/e Mænd drog til Citanten og gav ham til kiende hvor de var herbergered, hvad det i Stevningen paaberaabte forbud som af Lehns Mand skal Være giort declarered den indstevnte ey at have hørt det,

1748: 316b

oplæse, men siden hørt det at det Var forbuden at intage nogen uden Ejerens tilladelse.

Barth til beviis at den indstevnte ikke har Væred ubekiendt om det skeede forbud kunde Vel fremlægge det skriftlige forbud som Ved Lehns Mand og Mænd er forkyndt men som den indstevnte tillige med hans Grande Hans Nielsen Huuse \der/ formedelst sam/m/e forseelse ved aparte Stevne Maal er indstevnt nu er Vorden forligt og det saaleedis at de til stædetz fattige hvor de boer samt Stevningens med forkyndelsens bekostning hver 1 rdr saa holdt Comparenten ufornøden at fremlægge sam/m/e document men declarerede Sagen ophævet siden de indstevnte har lovet efter Lovens forskrift som lydige Leylændinger mod deres Ejere at opføre sig saa fremt de ikke saa Vel for dette som andet kand Vorde afstraffede.

De indstevnte Var fornøyede med oventilførte tilbud

Publicered Ole Olsen Severaas paa Mons Iversens Veigne og Anders Monsen Løfaas paa Myntlingen Anders Monsens Veigne deres udgivne Skiøde til Ole Halversen paa ½ Løb Smør og ½ tønde Malt i Gaarden Wabøe dat: 25 Maij 1748 vide fol: 357

Og som ey fleere Sager frem kom for Rætten frem lagde fogden den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin, der beløber 676 rdr: 2 mrk 9 sk
 
 

1748 d/en 27 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/erting holdet paa Ting stædet Alvestrøm/m/en for Herløe Skibbreede i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 285

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordre oplæste som Ved nestforrige tingstæder.

Dernæst fremlagt til Publication

1. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Midsio d/en 31 8ber 1747 efter Iver Rasmusen vide fol: 358

2. Ditto forrettet paa Lansvig d/en 4 Nov: 1747 efter Mons Peersen vid: 358

3. Ditto forrettet paa Hesdahl d/en 28 Martij 1748 efter Anne Halsteensdatter vide fol: 358

4. Jan Gudmunsen Hielmens egen declaration det hand er Ejer til den Gaard Hielmen skyldende 2 Voger 1 p/un/d fisk som ham som eeniste Arving efter sin Fader Gudmund Halversen er tilfalden efter allegerede Skiøder dat: 3 Nov: 1747 vide fol: 358

5. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Mons Johannesen paa ¼ Løb udi Gaarden Bratz Haug dat: 2 Maij 1748 med Rev: ej dat

6. Pether Christian Krogs udgivne bøxelsæddel til Elias Nielsen paa 1 p/un/d Smør 8 Mark fisk i Gaarden Store Fuschanger dat: 16 jan: 1748 med Rev:

7. Ditto hans bøxel sæddel til Ole Olsen paa 1 Vog fisk i Gaarden Lille Fuschanger dat: 30 Martij 1748 med Rev: ej dat

8. Ditto hans bøxelsæddel til Arne Rasmusen paa 12 Mark Smør 1/3 deel huud i Gaarden Øfre Rafnanger dat: 31 8ber 1747 med Rev: ej dat

9. Assessor Lausens givne bøxelsæddel til Niels Nielsen Sylte paa ½ Løb Smør i Gaarden Rysland dat: 13 Maij 1748 med Rev: ej dat

10. Ditto Lausens paa sin Værsøster Birgithe Lillienschiolds Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Otthe Johannesen paa ½ Vog fisk i Gaarden Tielstad dat: 16 Martij 1748 med Rev: ej dat

1748: 317

11. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen Selle paa 16 ½ Mark fisk 3 Kander Malt i Gaarden Blom dat: 6 april 1748 med Rev: ej dat

12. Ditto Ejeres udgivne bøxel sæddel til Olle Johansen Selle paa 16 ½ Mark fisk 6 Kander Malt i ditto gaard Blom dat: 23 8ber 1747 med Rev: ej dat

Procurator Barth mødte for Sing/neu/r Christian Dreyer og æskede den Sag i Rette af hannem nemlig Dreyer efter forrige tiltale Contra Gunder Østensen og Sivert Olsen, samt Hendrich von Horn samt til Vedermæhle Poletie Meester Mathiesen og dernæst gav tilkiende at det endnu ikke for Poletie Kam/m/eret er afgiort følgelig den/n/e Rættes seeniste givne Eragtning hvorvidt Hendrich von Horn forøvet forprang mod Bergens byes forunte Privilegier skal ansees, alt saa Var Comparenten nødsaged at begiere denne Sag forfløttet til nestanstundende Høsteting, i forhaabning da at blive ferdig med at slutte Sagen til Doms.

Den forlangte Opsættelse til næstholdende høsteting bliver af Retten biefalt

Procurator Barth mødte paa Hans Christian Dreyers Veigne og æskede den Sag af ham indstevnt efter forrige tiltale og Udsættelse i Rætte Contra Anders Torgiersen og Ole Wrede samt Ole Brevig og Johannes Tosche. og dernæst Vilde fornem/m/e om de indstevnte \som/ har forlanged denne Sag til dette Ting udsatt nu møder og agter at forestille, thi i Vidrig fald fant Comparenten sig beføyed at paastaae endelig Dom i Sagen.

De indstevnte blev 3de gange paaraabt men ingen mødte og svared de ey var til tinge ankomne.

Barth lod tilføre at som de indstevnte hverken selv møder ey heller for sig lader møde Veyret ikke heller hindrer dem at kom/m/e her til ting stædet med den øvrige Almue de desuden og fra 17 junij nestleeden Aar da denne Sag blev incam/m/inered har havt tiid og frist nok at besørge deres forsvar og til dette ting at frem kom/m/e med hvad de fornøden kunde eragte siden det er deres pligt naar Sagen efter paaraabelse Vorder foretagen, da at frem kom/m/e med hvad de fornøden kand eragte, og ikke Dom/m/erens eller Citantens Pligt at oppebie dem til yderste Sluttning af Tinget, altsaa fant Comparenten sig høyligst beføyed kraftigst at protestere paa endelig Dom i denne Sag efter hvis forhen passered og paastaaet er dog med tillæg for Processens bekostninger for denne Rættergang samt Comparentens Reyse her til ting stædet med 4 rdr. forhaabende udi denne hans Lov billige Paastand at nyde Dom/m/erens biefaldelige Assistence, sær naar Lovens 1 bogs 4 Cap: 24 art: samt nestpaafølgende 5 Cap: 7, 8, og 9 Art: bydende Vorder tagit i Overveyelse, og det eftertænckes at den forlangte Udsettelse allene har hensigtet til Udflugt siden intet fra de ind stevnte Vorder i Rette ført, ellers frem lagde Comparenten nu det seeniste Rættes dag omtalte og Christian Dreyer allernaadigst meddeelte Privilegium stadfæsted nu af Vores naadigste Konge stadfæsted af 18 Novembr: 1746, hvoraf Copie blev frem lagt og Originalen til Conference frem viist. Og som Comparenten i andre forrettninger maae begive sig herfra Ting stædet Vilde hand haabe at Sagen i det minste til Doms afsiigelse Vorder optagen

1748: 317b

paa det hans Principal ey skal gives Anledning at klage over Sagens Udhal, men skulle Dom/m/eren ikke formedelst andre paatrængende Sagers expedition finde Leylighed til nu at afsiige Dom Var hand fornøyed med at Comparere til hvad tiid Dom/m/eren behageligst determinerer enten Ved Udsættelses ting eller anstundende Høsteting Doms afsiigelse at anhøre.

Siden den indstevnte Ole Brevig seeniste Rættes dag har Ved i Rætte producered Indlæg under 14 8ber sistleeden Aar paaberaabt sig at frem kom/m/e til dette Ting med Contra Stevning i den/n/e Sag og desaarsage nødt Udsættelse til dette ting som af Øfrigheden er beram/m/ed at holdes saavel i dag som i Morgen, da i henseende hand efter paaraab ey møder og dog kand kom/m/e til i Morgen udsættes Sagen til i Morgen, da Videre af Rætten skal skiønnes om denne Sag til Doms skal optages, eller formedelst frem lagt Contra Stevning længere bør udsættes til Citantens nermere besvarelse, alt formedelst den Aarsag skyld at Ole Brevig ey med føye skal klage det hand til \sin/ sags forsvar har mangled noget af Rættens assistence

Strax derefter kom Ole Brevig tillige med fuldMægtig Procurator Kramer Senior som i Rette lagde bem/el/te Ole Brevigs udstædde Contra Stævning tillige med afhiemlings tingsVidne erhverVed for Bergens byetings Rætt d/en 29 april sistleeden, disligeste producerede bem/el/te Cramer derefter begge enroullerede Matroser Ole Wrede og Anders Torgiersen deres udstyrede Contra Stævning i denne Sag saavelsom og et derom for Bergens bye tings Rætt d/en 22de passato erhvervede {Tings Vidne} Afhiemlings tings Vidne, Videre producerede Comparenten en Ober hofrettes Doms Afsigt passeret d/en 20 Dec/em/bris nestleeden udi den Sag imellem Sing/neu/r David Frich og Sing/neu/r Hans Ravert med fleere, saaleedis Conditionered som sædvanlig uden verification, dog Comparenten tilsændt fra hans fuld Mægtig Procurator Tyrholm i Christiania, sluttelig anviiste Comparenten begge forbem/el/te Matrosers enroullerings Patent, det eene for Ole Jensen Wrede af dato 3 april 1741 og det andet for Anders Torgiersen dato 19 Martij 1740 som Comparenten bad for Rætten maatte paateignes, og som nu af hvis i Sagen passeret er tydelig nok erfahres at bem/el/te Matroser intet ondt forøvede ey heller giorde Hoved Citanten noget indgreb udi hans handel eller Herlighed, men alleniste Var udfaren udi Vaarfisked som den/n/em Ved Kongl/ig forordning er tilladt og kiøbt henved 7000 Sild, hvilcke hoved Citanten Ved Rættens Middel lod dem fratage under Arrest, samt desforuden paaførte dem Proces tiids spilde og bekostning, saa var deres ærbødigste Paastand at besagde Arrest maatte Ansees ubeføyed og hoved Citant Sing/neu/r Dreyer at blive tilfunden, ey allene at betale dem den fra tagne Silds Værdie, men og til nogen leedis Reparation

1748: 318

for ubeføyed Arrest, samt derved volte skade og fortræd at fornøye dem i det billigste med 30 rdr og erstatte Sagens bekostning billigst med 10 rdr, dernæst angaaende Ole Knudsen Brevigen forrestillede Comparenten at som hannem ey allene under Arrest er fratagen 1100 støcker Vaarsild og hand desuden haardelig men uden Aarsag er bleVen beskylt samt paaført svare bekostninger, saavel ved Reyser til byen som til tinget til Rætten og Procuratorer da paastoed formelte Ole Knudsen Brevig at arresten maatte kiendes ubeføyed, hans fratagne Sild eller dens Værd han/n/em Restitueres, og hoved Citant Sing/neu/r Dreyer desuden tilfindes for tilføyed Skade, ubillig Arrest uforskylte belastelser med Videre at give bem/el/te Ole Brevig nogenleedis Sattisfaction med 24 rdr, samt for hans Reyser *tispilde erstatte ham 12 rdr, som alt Comparenten til Lovgrundet Dom Vilde have indstillet, ellers blev forbem/el/te producerede Patenter til Acten frem lagt.

Procurator Barth som endnu Ved Rætten Var tilstæde forbeholt hans Principal all lovlig paa ancke over Rættens seeniste Eragtning, og ellers Replicerede saa vidt Ole Wrede og Anders Torgiersens incam/m/inerede Stevning anbetreffer, at omendskiøndt de i hans Maj/este/ts tieniste som Søe Matroser er enroullerede, saa skal de dog aldrig kunde gotgiøre, at have nogen tilladelse at øve nogen slags forprang med Kiøb og Sahl udi Citantens allernaadigst forunte Krem/m/er Leyes district med de der boende bønder imod det Citanten allernaadigst forunte Privilegii formeld, efter hvilcket hand eene er tilladt og ingen anden at drive handel med de i districtet boende bønder, saalænge de ikke selv agter til Bergen at indføre og forhandle deres fiske Avl, men at Contra Citanterne Ole Vrede og Anders Torgiersen er tilladt at udfare i fiskeriets tiider og Ved fiskerie og egne brugen[de] Garn at ernære sig har Comparenten hverken formeent dem eller andre, men at bruge nogen Kiøbmandskab med hans Krem/m/erleyes districtes bønder formeener Comparenten at Være ganske utilladelig; hvad sig den anden Contra Citant Ole Knudsen Brevig betræffer da er hand følgelig Citantens privilegiers tilhold pligtig at tilbyde og sælge til Citanten hans fiske Avl og andre Vahre for billig betalning og efter Marcknes pris saalænge hand ikke agter den selv til Bergen at indføre, og alt saa har hand væred ubeføyed ja formasted sig mod det forbem/el/te Privilegii bydende, at sælge det omtvistede qvantum Sild til de øvrige Contra Citanter Ole Wrede og Anders Torgiersen uden først at tilbyde Citanten den

1748: 318b

som gierne Var Villig sam/m/e mod billig betalning at modtage altsaa kunde Comparenten ikke see at bem/el/te Ole Brevig uden Undgieldelse og Strafs Lidelse for sit øvede forhold kand slippe foruden hvad hand ellers for hans Opførsel kand have fortient. Hvad sig betreffer den fremlagde Copie uden Verification afsagt for den Kongl/ig Ober hof Rætt udi en Sag imellem David Frich med fleere paa den eene og Hans Ravel med fleere paa den anden siide, da Vedkom/m/er sam/m/e aldeelis ikke denne Sag, ligesom den og desuden er paaskadiget og Ved høyeste Rættes Appellations Stævning til forandring indstevnt, saa agtede Comparenten desangaaende ey Videre at melde uden hand bemerkede af sam/m/e det byens borgere Vel er tilladt udi de almindelige fiske tiider paa NB fiskerie at ud fare NB naar de ingen forbuden handel med bønderne driver, hvoraf sees at de indstevnte tvert der imod har handled siden de med bønderne har drevet Kiøb Mandskab og i districtet afkiøbt dem deres Avl eller Vahre, som de Var pligtig naar de den ikke selv til Bergens bye Vilde indføre at tilbyde og sælge Citanten, i slig Anledning Refererede Comparenten sig til den forestillelse og paastand som paa Citantens siide forhen og i dag er frem satt og der efter paastoed Dom udi Sagen saavel mod de der har øvet forprang som bønderne der har solt den omtvistede Sild

Kramer erindrede af Ober hof Rættens Doms Afsigt 2den Post at David Frich som Ved 2de enroullerede Søe Mænd havde til forhandled sig 15000 sild er bleven frie kiendt for Hans Raverts tiltale paa fundament af Bergens byes privilegiers 4de Post, Videre erindrede Comparenten at hoved Citanten Sing/neu/r Dreger (Dreyer) er tilladt at bruge den sædvanlige Kræm/m/er handel paa Jordholmen med den udi en halv Miils Circumference om kring boende Almue, hvorfra hverken byens privilegium i Almindelighed eller enroullerede Matrosers Privilegium i særdeelished er bleven tilsiidesadt og som aldrig for Dreyers tiid saadant Røre været haver som i denne passu foretaget er, saa sluttede Comparenten, at Dreyer ikke har observeret sit privilegium efter forrige Sædvane, men paafunden nye Leges for Almuen og Matroserne, sluttelig erindrede Comparenten Kramer, at Ole Knudsen Brevig ingen sinde har Været i Gield hos Dreyer og altsaa ikke kand siiges at være ham pligtig, ligesom og

1748: 319

bem/el/te Ole Brevig aldrig kand formode det kunde forbydes ham sin fiske Avl fersk at sælge end siige at afhænde til byen Ved Leylighed 1100 fersk Vaarsild som i denne passu skeed er, thi Vilde Comparenten have sig Referered til sit forrige

Barth nest at referere sig til hvis forhen paa Dreyers Veigne er tilført formeente at det Dreyer allernaadigst meddeelte privilegium bør staae Ved Magt og efterleves, ja at det ikke heller af nogen kand forandres eller til siide sættes, og naar saa skeer da er det til fulde forhen oplyst at de indstevnte Matroser tvert imod detz bydende har handled og øved forprang, ligesom og at bønderne uden først at tilbyde Citanten sin fiske Avl har solt sam/m/e udi districtet og tæt ved hans Kræm/m/er sæde uden først at tilbyde ham den, altsaa agted hand unødig videre at svare men indlod Sagen under lovforsvarlig Dom.

Kramer paa sine partes Var tilfreds med at udi Doms afsiigelsen beroer med til Høste tinget, hvilcket Barth tillige biefalt

Sagen optages efter Parternes forlangende og samtøcke til Doms afsiigelse til næstanstundende Høsteting

Procurator Kramer Senior paa Gert Hendrich Schrivers Veigne frem lagde denne Rættes afsagde Laugdags forelæggelse Vedbørlig beskreven som for samtlige de indstevnte lovlig Var forkyndt,

Diedrich Michelsen Nesse, Ole Johannesen Marie Nielsdatter og det forelagde Vidne Niels Davanger mødte alle Vedtagende alle lovlig at Være indvarslede

Diedrich Michelsen Nesse forestillede det hand den paastevnte tiid om Natten da hand tillige med Marie Nielsdatter og Ole Johansen Nesse kastede med Nott efter Mort og teinen laae i Søen inden for deres udsatte Not, optog hand bem/el/te teine da deres udsatte Not skulle treckes i Land, i henseende bem/el/te teine laae dem til hinder og ellers havde bederved deres Nodt, ligesom Comparenten forklarede at det Stæd hvor de kastede som er det rette silde Kast og hvor teinen laae er Juvigens silde kast og det eeniste stæd Ved deres Gaard hvor de pleyer og kand kaste, og at de laae bem/el/te teine en favn dybte uden for Landet, da de med Noden havde trecked ham et støcke men siden som meldt kastede Teinen over Noten, og da Var de 2de dobler paa, men det 3die tog den indstevnte af, da det Var hans eget.

Procurator Cramer forlangte det forelagde Vidne Niels Davanger afhørt som derpaa frem stod og efter behørig af Retten given formaning om at Vogte sig for Meened aflagde under Eed følgende Vidnes byrd, det hand ey har seed eller hørt noget om denne Sag, da hand Vel Var paa *Blomvo

1748: 319b

pintzedags tiider eller St hans dags tiider men formedelst hand Var biisende(?) \den tiid/ viste Vidnet ey ringeste at forklare Sagen Vedkommende,

Kramer efter Citantens egenhændige brev dat: 25 hujus benægtede 1mo at Diedrich Nesse nogensinde har havt deel i Juvigen saa som bem/el/te Juvigen er Schrivers beholdne Ejendom 2do benegtede fremdeelis at Schrivers hum/m/ertein har ligget i Veyen for deres Not eller at Diedrich Nesse eyede den eene dobbel, men at Være Schriver tilhørende med det øvrige ubemeldet at Diedrich Nesse og hans selskab uden *Ankomst (Adkomst) om Natte tiide kastede efter fisk udi Citantens Viig, og som oftbem/el/te Diedrich Nes udi mange haande tilfelde tilføyer Citanten sin Jordrott største fortræd og fornermelse ligesom hand og nu efter egen Udsagn som Vidners deponerede forklaringer Ved Hum/m/er teinens Optagelse og Spolering forsetlig tilføyede sin Jordrott baade Skade og fortræd, saa Vilde Citanten Schriver ærbødigst have paastaaed at fornevnte Diedrich Nesses brug som er 2 skillings Leye maatte blive ham fra kiendt, og Citanten igien som Jordrot tillagt, saavel som og at maatte tilfindes denne sags Omkostning i det billigste med 10 rdr Omkostning

Diedrich Nesse forlangede Sagen udsatt til næste ting for at beviise med sin bøxel sæddel det hand er en Leylending og berettiged til at kaste Ved sit bøxlede Land ligesom hand til sam/m/e tiid Reserverede sig at indstevne Ved Contra Stevning Vidner til sit forsvar

Sagen bliver efter den indstevnte Diedrich Nielsens forlangende udsatt til næste ting.

Publiceret

M: de Svanenhielm paa sin frue Kieriste Cicilia Lilienschiold og børns Severin og Jonas Svanenhielms Odelslysning og pænge Mangels Lysning til Gaarden Herløe med dens tilliggende herligheder dat: Svanøegaard d/en 12 jan: 1748 vide fol: 358

2. Erich Michelsen Landeraas udgivne bøxelsæddel til Paul Olsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Midsioe dat: 14 Maij 1748 med Rev: ej dat

3. Lehns Mand Anders Tvedtens paa Ejeren Hans Rylands Veigne hans udgivne bøxelsæddel til Mons Bergesen paa ½ Løb Smør 18 Kander Malt i Gaarden Flyxand dat: 28 Maij 1748 med Rev: ej dat

D/en 28 blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd

Publiceret

Hans Jacobsen Muurtvedts udgivne Skiøde til Johannes Johannesen Stanghelle paa ½ Løb Smør udi Gaarden Muurtvedt dat: 23de April 1748 vide fol: 358

Fogden Smith anmeldede det hand til dette Ting med muntlig Varsel har ladet indkalde samtlig Creditorer udi Hans Sieursen Davangers Sterboe for at beædige deres indgivne prætentioners Rigtighed og mødte af bemelte indstevnte, mødte Niels Davanger, Helje Espetvedt, Sieur Kiergaard, Marthe Nielsdatter som ey har Været til Alters tilstoed sit Krav dog uden at blive i Eedtagne, som og Anders Andersen der alle inden Rætten beædigede deres Krav,

1748: 320
 
 

Fogden fremstillede til Examination et qvinde Menniske som afvigte d/en 14de hujus her udi bøygden som et løst og leedigt Menniske er paa greben og til Lehns Manden Anders Tvedt henbragt udi arrest

Og fremstoed bem/el/te Qvinde Menniske for Rætten som angav sig at heede Chistine Tørresdatter som af anseelse Var imellem 30 á 36 aar sagde at Være fød i Findmarken i Loppens Sogn i H/er/r Peder Krops Præstegield af forældre Tørres Knudsen og Lisbeth Olsdatter som boer paa en Gaard Wasdahlen kaldet, kom/m/ed fra FindMarken med sin Mand Evert Olsen som i Findmarken var fød og var de ægteviede med hin anden i Hasvig Kierke udi Loppens Gield for en 14 aars tiid boende med sine forældre i Findmarken 8 aars tiid og siden reyste med baad Veyen langs til Bergen, hvor hændes Mand Var drager en tiid og siden antoeg Tieniste som Soldat Ved Guarnisonen, i deres Ægteskab har de havt 4 børn de 2de er i Landet der henne og de 2 andre er hidbragte med dem, og er det eene paa en Gaard i Sartors Skibbreede Windenes kaldet, det andet som er paa 4de aaret bragte hun med sig for Rætten, hændes mand foregiver hun at Være for 3 aars tiid siden død under Bergens Arrest huus, siden hændes Mands død har hun opholdt sig med tryglen paa Aschøens Land, Rætten tilspurte hænde om hun ey har Været paa en Gaard her i Skibbreedet kaldet Refschaar hvortil hun svarede jo nemlig toe gange og sist i høst, men ey kand mindes om hun har væred der i Aar, det siste tilhold stæd har væred i Tveite Vogen noget efter juel siden har hun i følge med Metthe som er en gam/m/el Kierring gaaed og beedet sit brød og var med hænde paa Refschaar men tiiden vilde hun ey tilstaae end Videre blev hende til spurdt om hun ey talte med et qvinde Menniske Gertrud Larsdatter og hændes Moder Margrethe Erichsdatter i Tvete vogen som Var den Morgen efter at tyverie paa Refsgaard var begaaet, hvortil hun svarede hun talte med dem, men Viste ikke om tyveriet Natten tilforn Var begaaet paa Refschaar, dog forklaret hun det hun sam/m/e Morgen kom fra byen til Tvetevogen i følge med Johannes {Helle} Johannesen Tendre, Boldevin Hansen slotz soldat desuden en Karl hvis Navn hun ey {kiendte} Viste dog gick hand i hviide Vandmols klær talede Østerlands Maal desuden Var med hænde Johannes Tendres Kone som boer i Hetlevigen som er et lidet støcke fra Tvetevogen, og reyste hun baade med dem til og fra byen fornam ikke de havde nogen føring til byen men foregav de skulle levere den Karl som fulte med, den hun ey Viste at nav[n]give til festningen og blev den Karl efter dem i byen, ligesom de ey heller havde nogen føring med sig tilbage, silde paa Aftenen laae de fra byen og kom Klocken 9 til Tvetevogen hvor hun talte \med/ de 2de til Vedermæhle mødende Gertrud Larsdatter og Margrethe Erichsdatter. Videre tilspurte Rætten hænde om hun ey har Været paa Frechaug og tigget og hvor hun siden var og opholte sig, Christine Tørresdatter {hvortil hun} svarede at have reyst til Gaarden Nesse og siden gaaed i bøyden dog tilstoed hun i sam/m/e tour at have Væred paa Refschaar og lagt sig ind udi Mons Refschaars Stue tillige med Metthe som Var henved 14 dages tiid for den tiid tyveriet blev begaaet,

Fogden frem lagde en af H/er/r Selmer til Aschøens Meenighed hende meddeelte Skrifte seddel \som viiser hænde/ dat: 1747 dominii 26 Post Trinit, at have Væred til offentlig Skriftemaal beraabende sig paa H/er/r Peder Krop i Loppens Sogn i Vest Findmarken at have væred fra Sacramentes brug en 4 aars tiid, og desaarsage her i Aschøens Kierke staaed Skrift, hvilcke gamle skrifte seddel H/er/r Selmer skal have i sit Værge efter hændes siigelse,

Christine Tørresdatter sagde at have for en 4 aars tiid Været i Findmarken med sin afdøde Mand Evert Olsen og der væred hos H/er/r Krop admittered til Alters dog uden at staae Skrift.

Fogden som fandt fornøden at see Sagen nermere Ved Vidner forestillet forlangte den/n/e examination sluttet

1748: 320b
 
 

Fogden Smith gav tilkiende at have til dette Ting med muntlig Varsel ladet indkalde 2de her i Skibbreedet paagrebne og arresterede Qvindes Persohner af hvilcke den eene kalder sig Moder *af af Navn Margrethe Erichsdatter og den anden hændes datter navnlig Gertrud Larsdatter til examination saavel om deres Omstripping og forhold som og i henseende til et paa Gaarden Revsgaard Natten til Torsdagen d/en 15de febr: sistleeden forøvet tyverie i fald de noget derom er Vidende eller har Været med i Gierningen.

De indstevnte fremstillede sig med tilstaaelse lovlig at være Varslede, hvorpaa den gamle Kone Margrethe Erichsdatter afsiigende at Være over 80 aar fremstoed og udsagde det hun i en 30 aars tiid har boed i Bergen og i Sogn at Være fød, fra byen hvor hun havde sit huus det hun for 1 aars tiid solte at have gaaed i denne bøygd hos got folck at beede om sit brød som et fattig Menniske, hvor hun da antreffed uformodentlig sin datter Gertrud Larsdatter der kom fra Trundhiems tugthuus hvor hun fra Bergens byetings og hofrettens dom blev Paadømt for noget over 3 aar siden henreyste, med bem/el/te sin datter har hun da som melt gaaed i bøygden og intet ondt giort, ligesom hun paa tilspørsel aldeelis ey Veed noget om det forøvede tyverie paa Gaarden Refschaar da hun Var den Natt paa Gaarden Tvetevogen i Herløe Skibbreede som er 2 ½ Miil derfra,

Gertrud Larsdatter blev ligeleedis fremstilled siigende lige det sam/m/e at Være kom/m/ed for noget over et Aars tiid siden fra Trundhiems tugt huus, men paa Veyen ved Gaarden Tosche blev hende af Johannes Arnesen som hun for længst har Været kiendt med, men paa hidreysen fra Trundhiem end mere da hun af ham blev besvangret med det barn hun siden har fød for et halvt Aars tiid siden, bleven berøvet den med bringende Attest fra Tugt huuset i Trundhiem om at hun efter Dom/m/ens Indhold havde udstaaet sin Straf med Arbeide sam/m/e stæds i 2de Aar, om det forøvede tyverie paa Refschaar sagde hun sig gandske at Være uvidende om da hun sam/m/e Natt tyveriet skeede Var med sin Moder paa Gaarden eller huusmandspladtzet Tvetevogen, hvor Morgenen derefter den herfor Rætten examinerede Christine Tørresdatter kom til dem Klocken 9 formiddag tillige med en Slotz Soldat Boldevin Hansen og bem/el/te Boldevins Søster Metthe Hansdatter som reyste sam/m/e Nat 3de gange over Osen eller Sundet til Hetlevig hvor Johannes Johannesen Tendre skal Være boende.

Fogden tilspurte Laug Rættet og den til stæde værende Almue om de haver kiendt de nu her for Rætten mødende Qvinde Mennisker Margrethe Erichsdatter og Gertrud Larsdatter, at have *omvaclked her i bøgden og betled deres brød eller om de Veed at nogen uskickelighed i den tiid har væred forøved samt om de have nogen Mistancke paa dem at de enten kand have væred Medvidere eller {i} Giernings folck udi det paa Gaarden Refsgaard forøvede tyverie.

Endeel af Almuen svarede at det er dem bekiendt de har med betlerie erneret sig fra et til andet stæd og at ingen kand sige dem noget ondt paa, ey heller holde dem mistænckt for det forøvede tyverie paa Gaarden Refschaar

1748: 321

Fogden havde til den/n/e examination ey videre at erindre, men forlangte hvis passeret er sig beskreven meddeelt.

Og som fleere Sager ey fremkom i Rette fremlagde fogden de for dette Aars 1ste og 2den termins Restance over de Kongl/ige Skatter som beløber
 
 

1748 d/en 29de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 287 findes tilførte bem/el/te Mænd Viiste med Attester fra Laug Manden at Være i Eedtagne untagen Ole Nielsen Indre Sæbøe som Var fra Værende i hvis stæd Anders Wetaas blev antagen,

For dette Skibbreede bleve alle de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige tingstæder.

Dernæst blev til publication fremlagt følgende documenter

1mo Aflyst Margrethe Risbrichs S/a/l/ig/ Major Storms udgivne Pante Obligation til Assessor Lausen dat: 12 julij 1746 stoer 100 rdr, Efter bem/el/te Lausens qvittering af 26 april 1748 hvorfor sam/m/e af Pante bogen udslættes

2. Sara Helena S/a/l/ig/ Grans udgivne transport til Assessor Lausen paa 2de af frue Majorinde Storm til frue Grans udgivne Obligationer den eene stor 400 rdr dat: 29 Aug: 1738 den anden paa Capital 100 rdr dat: 30 Dec: 1741, hvilcke bem/el/te Transport efter Assessor Lausens paateignede qvittance af 26 April 1748 findes betalte vid: fol: 358

3. Ovenstaaende Obligation stoer 400 rdr dat: 29 Aug: 1738 tillige med den anden stor 100 rdr og dat: 30 Dec: 1741 udgiven af bem/el/te frue Storm til afg/angne frue Gran blev tillige i Rætten anviist og af Pante bogen udslætt paa de behørige stæder.

4. Margrethe Majorinde Storms, Friderich Storm og Capitaine Nicol paa sine børns Veigne deres udgivne Skiøde til Assessor Lausen paa følgende Gaarder Nordanger 2 Løber Smør 3 Tønder Malt, Notvedt 2 L: S: 1 ½ Tønde Malt, Helleland 2 Løber, 2 ½ T: M: Nedretvedt 1 Løb 1 ½ T: M: Østre Solen 1 Løb ½ tønde Malt, Tolles Haug 1 Løb 1 ½ tønde M: Nore Tiore 1 Løb 1 tønde M: Sæbdahl ½ Løb ½ tønde M: Ø Waagenes 1 Løb 2 tønder Malt Ulfvatten 1 Løb 1 tønde M: Søre Lie ½ Løb 3 Mæhler Malt, Haustad ½ Løb ½ tønde Malt 1 faar, udi Miøs 1 ½ Løb 1 ½ tønde 1 ½ Mæle Malt tilsam/m/en 15 Løber Smør 17 Tønder 4 ½ Mæle Malt 1 faar dat: 26 april 1748 vide Skiøde protocollen fol: 358

5. Assessor Lausens udgivne Pante Obligation til Capitain Nicol paa hans børns Veigne for den Summa 352 rdr 3 mrk dat: 26 april 1748 vide fol: 359

6. Hans Sem paa Mad/a/me Sara Helene S/a/l/ig/ Contraleur Grans Veigne hans udgivne bøxelsæddel til Sieur Østensen paa 18 Mark Smør ¼ deel faar i Gaarden Frø Toule dat: 15 jan: 1748 med Rev: ej dat

7. Magrethe Storms udgivne bøxelsæddel til Anders Magnesen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Ulvatten dat: 5 Maij 1748.

D/en 30te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd

Publiceret

og aflyst Lieutnant Rafns udgivne Pante Obligation til Warner Hossevinchel paa Capital 400 rdr dat: 13de Julij 1745 efter bem/el/te Creditors paateignede qvitance saavel for Capital som Rente dat: 8 Maij 1748 og udi Pantebogen fol: 304 indført.

2. Jacob Førbechs udgivne Pante Obligation til Sing/neu/r Warner Hossevinchel paa Capital 400 rdr dat: 8 Maij 1748 som udi Skiøde bogen fol: 359 ordlydende er indført.

3. Rasmus Aamundsen Tosches udgivne bøxelsæddel til Michel Olsen paa 18 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Yttre Helle dat: 30te Maij 1748 med Rev: ej dat

1748: 321b
 
 

Fogden Smith æskede udi Rætte den Ved sist holte Høsteting udsadte Sag Contra Ole Nordang og vilde fornem/m/e om de forelagde Vidner Johannes Hansen med hans Hustrue Anne møder, thi det 3die Vidne Mathis Johannesen Sætre som er til søes og seigler fra falt hand

De 2de forelagde Vidner Vedtagende Lovlig at Være Varslede ligesom og den sag Voldende Ole Nordanger som Ved Rætten indfandt sig og til Vedermæhle Var indstevnt bem/el/te Vidner at anhøre.

Hvorpaa

Johannes Hansen Sættre som første Vidne fremstoed og efter behørig formaning Var ham gived og Eeden for alle til stædeværende Vidner oplæst aflagde sin Eed med opragte fingre og Vidnede følgende. det hand sam/m/e tiid i Barsel Gilde var hos Ole Møching som forrige Vidner har forklaret som er nestkom/m/ende Høst en 2 aars tiid, hvor Ole Nordang var tilstæde og kom i trette med Rasmus Monsen Lilletvedt da de satt over borde, og da bem/el/te Rasmus karvede sig toback med en Kniv hørte Vidnet Ole Nordang siige det seer i nemlig de om kring siddende *kand (hand) trecker Kniv til mig, hvortil næsten alle som sad omkring bordet [svarede] det løg du Ole Nordang hand karvet sig en pibe toback, og da det snack Var ude saa hand Johannes Møching holt Ole Nordang i den høyre og Mathis Johannesen udi hans Venstre haand som hand fornam at styre bem/el/te Ole Nordang der var Vreed, og at bordet blev omveltet og Maden falt over Gulvet, og da alle stod fra boret og Ole Nordang tillige med de øvrige kom paa Gulvet, hørte hand at der blev Raabt der dræber hand Gudmund Sættre, og som der var mørkt Ved stue dørren saae hand ikke Ole, ey heller kand have Minde til nu, hvad enten hand saae eller hørte meer om den/n/e Sag, videre havde dette Vidne ey at forklare da Vidnet tillige med fleere gick ud af dørren.

Det 2det Vidne Anne Mathisdatter Johannes Sættres Kone frem stod dernæst og efter aflagde Eed Vidnede det hun den omvundne tiid og stæd hørte over borde Ole Nordang og Rasmus Monsen Lilletvedt Være i trette og at Ole siige til Rasmus de have rodtet i Asken, hvortil Rasmus svarede {jeg har Været i Christiania} hvor har du været, Ole sagde jeg har været i Christiania, Rasmus igien svarede har du ey væred længere gir jeg dig den døden og dievelen, hvorpaa Ole sagde nu seer i hand trecker Kniv til mig, de om bordet siddende svarede det er Løgn Ole Nordang, Manden sidder og karver sig toback hvorpaa Vidnet saae at Johannes Møching fattede Ole Nordang Ved den eene haand og Mathis om den anden \haand/ som Ole holt {i haanden} \Kniven udi/ og recked over bordet til Rasmus som sad frem/m/en for bordet, og blev Mathis efter Vidnetz forklaring beskadiget af Kniven saa der løb blod paa bem/el/te Mathis sin haand, i det sam/m/e kom Ole Møching og tog over Ole Nordangs Kniv med sin hue og brød Knivs bladet af saa Ole Nordang allene beholt skaftet i haanden

1748: 322

derpaa blev bordet omveltet, og fremkom da alle paa Gulvet og i saadan Larm gick Vidnet ud og viste ey hvad der siden forøvedes siden da alle folck af stuen Var udgaaet gick Vidnet igien i stuen hvor barselkonen der ner Var død laae, hvor da Rasmus Monsen Lilletvedt sad i stuen tillige med sin Kone, hvorpaa Ole Nordanger atter indkom i sam/m/e stue siigende til Rasmus er Vii nu ey gode Venner, Rasmus svarede den Onde Være Venn med dig, derpaa toeg Ole Nordang et gam/m/elt træfad og kastede efter ham dog saae hun ey det træffed ham, toeg der efter en Kiørel stav og kastede bag i Ryggen paa Rasmus og fatted omsiider Ole Nordang bem/el/te Rasmus i haaret og kasted ham i Gulvet og sloeg ham med sin Næve 2de slag imellem skuldrene, Og afstyrede Rasmus sin Kone og Vidnet tillige større uløcke i det de fick drage ham nemlig Ole Nordang paa dør, Videre havde Vidnet ey at forklare uden at forklare det Ole Møching Var i stuen og tog Vare paa sin Kone der laae i barselsæng og syg og forskrecked da denne siste Larm holtes.

Ole Nordang fremstilled sig for Rætten tilkiendegivende, det hand efter Rættens bevilgede Anstand sist holte høsteting, haver Ved muntlig Contrastevning Ved Stevne Vidnerne Niels Sæbøe og Berge Hansen Wetaas til dette ting tiid og stæd indstevnt Rasmus Monsen Lilletvedt for Skields ord og Voldsgierning som hand mod Contra Citanten udi Barsel Gildet hos Ole Møching da de Var samlet har over faldet og øvet mod ham, ligesom til at anhøre Vidner i denne Sag nemlig Niels Soltvedt, Ole Møching, Siri Tvedt, Anders Tvedt og Magdeli Nordang hands nemlig Contra Citantens hustrue hvilcke alle for Rætten møder.

Stevne Vidnerne Niels Sæbøe og Berge Hansen Wetaas fremstoed og afhiemlede det de har allene indstevnt de nu for Rætten mødende Vidner at Vidne hvad dem er Vidende udi Sagen indstevnt af Fogden Smith Contra Ole Nordang, samt tillige indkaldet Rasmus Monsen Lilletvedt bem/el/te Vidner at anhøre alt med muntlig Contra Stevning paa Ole Nordangs Veigne og efter hans forlangende

Det 1ste Vidne Ole Møching fremstoed og under forhen aflagd Eeds Kraft Referered sig til sit forrige aflagde Vidnes byrd i denne Sag, da hand ey Veed Videre enten at forandre eller der til lægge som da passerede den tiid barselgilde holtes hos ham og i hans huus, Rætten tilspurte om hand \Contra Citanten/ Videre havde at spørge Vidnet i denne sag hvortil Ole Nordang svarede Ney

Det 2det Vidne Niels Soltvedt blev dernæst fremkaldet at Vidne under Eed sin Sanhed i denne Sag som efter aflagd Eed udsagde det hand den omvundne tiid og paa sam/m/e stæd i Ole Møchings huus da barselgildet holtes Var til stæde og ansaae ey den forrige tumult forinden bordet blev omrevet, og kom bordet for brøsted af ham og klem/m/ed ham an i Veggen, og reddet Ole Møchings lille barn som gick paa Gulvet, og faldt hand baglengs ned i en Vandbøtte, om siider satt hand ved Sengen og hørte hand Ole Nordang raabe det hører i paa de har kaldet mig for en Skielm, men Vidnet hørte hverken Rasmus eller andre kalde Ole Nordang med saadan/n/e Skiels Ord, Videre havde dette Vidne ey at svare ey heller tilspurte Contra Citanten

1748: 322b

Vidnet meer,

Det 3die Vidne fremstoed navnlig Siri Monsdatter som er gift med Contra Citantens broder Anders Asbiørnsen Tvedt, og under Eed aflagde følgende ligesom hun forklarede det hun ey med bordet Veed noget hvad da blev øvet, men Vel da de var fra bordet staaed raabte Ole Nordang det hører i paa de kalder mig for en skielm, men hørte ikke Rasmus kalte ham, Vidnet saa og at da Ole Nordang inkom anden gang i stuen og bad Rasmus om forliig svarede hand nemlig Rasmus ney og sad i boers Enden, hvorpaa Ole fatted Rasmus i haaret og kasted ham i Gulvet efter at hand tilforn havde kasted til Rasmus med en skaal og slaget ham med en kiørel stav hvorpaa Vidnet gick bort,

De 2de siste Vidner Anders Tvedt som Var Contra Citantens broder declarered ey at Være tilstæde men paa sin egen paa boende Gaard, og altsaae ey Viste der om noget, ligesom og Magdeli Nordang som er Contra Citantens hustrue havde ey Videre at forklare end at hun skulle have hørt Rasmus sige til Ole din skielm.

Contra Citanten blev tilspurdt om hand fandt Videre fornøden at qvestionere Vidnerne hvortil hand svarede Ney.

Fogden forestillede at da det af de saavel forhen som i dag i den mod Ole Nordang anlagde sag afhørte Vidners forklaringer enstem/m/ig er beviist at Ole Nordanger udi barselgilde udi Ole Møchings huus inden for bordet med Kniv i haanden og siden efter da hand Var kom/m/ed paa Gulvet overfaldet saavel Gudmund Sættre som Rasmus Lille tvedt med Videre efter Vidnernes Udsiigende paastoed hand at Ole Nordanger saadan sit forhold med bøder efter Loven tilstreckelig Vorder anseed

Ole Nordang havde ey Videre til sit forsvar at erindre men indstillede Sagen under en mild Dom

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag.

Og blev der efter da Rætten igien var satt følgende

Da den af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith paa Justitiens Veigne, indstevnte Ole Asbiørnsen Nordanger, {tilstreckelig,} af de saavel paa afvigte Aars, som indeværende Aars og i dag holte Som/m/ertinge førte og afhørte Vidner, {er overtydet} Ole Møching Johannes Møching, Christian og Gudmund Sættre Johannes Sætre og Anne Mathisdatter Sættre tilstreckelig er overtydet, hvilcke bem/el/te Ole Asbiørnsen Nordanger ved Contra indstevnte og for Rætten i dag afhørte Vidner i ringeste Maade ey har kundet afbeviise da de i alt vare overeens stem/m/ende herudi, det indstevnte Ole Asbiørnsen Nordanger da hand i barsel gilde hos Ole Møching paa sam/m/e gaard Møching hvor Vidnerne Var nerværende, Var ind budet, og mens de sad til bords og spisede, søgte bem/el/te Ole Nordang efter {op} begyndt {Mund} samtale med Rasmus Lilletvedt havde i Vreede yttred sig, Videre at yppe Klam/m/erie

1748: 323

og slagsMaal, først i det hand toeg Kniv i haanden reyste sig op og recked sig over bordet til Rasmus Lilletvedt som sad tvers over paa den anden siide i tancke dermed at giøre skade, som blev dog forekom/m/ed i det de ved Ole Nordangs side hossiddende 2 Mænd Ole og Mathis Møching trev ham om hænderne den eene Ved at holde haanden hvorudi Kniven Var dend anden Ved at tage med sin hue om Kniven saa sterckt at bladet blev brødt fra Skafted som den indstevnte endnu holt fast i haanden, dernæst efter at dette Klam/m/erie end og mod Gudmund Sættre paa Gulvet, da bordet var omrevet, af indstevnte Ole Nordanger, atter Var øvet og igien endt, og alle fløgtede af stuen untagen den syge barselkone der af forskreckelse nesten Var død, kom bem/el/te Ole Nordanger efter 1 tiimes forløb udi Stuen igien hvor Rasmus Lilletvedt sad i freedelig tancke, og der atter yppede med ham nye trette overfalt ham, kasted ham, rev ham i haaret {og} kasted ham i Gulvet og ilde medhandlede og tilreede ham inntil 2de i stuen Værende Koner fick ham bort og ud af Dørren.

Efter saadan Sagens Omstændighed og Vidners yderligere og i visse poster enstem/m/ige forklaringer, kiendes og døm/m/es hermed for Rætt, at den indstevnte Ole Asbiørnsen Nordanger som i Vreede og forsætt at skade Rasmus Lilletvedt ved sin dragne Kniv bør ey allene for sin utilbørlige Omgang i følge Lovens 6 bogs 7 Cap: 15 art: bøde trende 5 Lod sølv som er 7 rdr 3 mrk, men end og som den der atter og anden gang har forfuldt og opsøgt Rasmus Lilletvedt i stuen hvor hand sad, for Videre at giøre ham overlast, i følge Lovens 6te bogs 9 Cap: 5 art: og bem/el/te bogs 14 Cap: 1 art: at betale sine Volds bøder med trende fyrre tyve Lod Sølv eller 60 rdr, samt desuden for øved haargreb, jordskuf og Nævehug paa erm/el/te Rasmus Lilletvedt ifølge høystbem/el/te Lovens 6te bogs 7 Cap: 8 art: endnu bøde trende 6 Lod Sølv eller 9 rdr som tilsam/m/en beløber 76 rdr 3 mrk, hvilcke ermelte bøder den indstevnte Ole Asbiørnsen Nordanger 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreede under adfærd efter Loven, men i dessen Mangel derfor i følge Forordning af 6 Dec: 1743 at straffes paa Kroppen.

H/er/r Willum Friman Sogne Præst til Mangers Præstegield fremstod for Rætten og lod tilføre at hand til dette Ting har ladet med muntlig StevneMaal indkalde Leylendingen {Mathias} \Elling/ Mathiasen Halland for ulydighed mod sig som Ejer Ved at nægte den forlangte skydtz udi afvigte Aar 1747, hvor paa hand til nermere Oplysning i Sagen har ladet indstevne følgende Vidner Palme Haland Herman Halland Anders Schiset, Johannes Øfre Manger og Rasmus Christiansen under falmaal at møde deres Vidnes byrd at aflægge den sagskyldige derfor at lide Dom efter Sagens beskaffenhed, og bem/el/te Vidners forklaring at anhøre

Den indstevnte Elling Mathiesen mødte tillige med de i stevningen benevnte Vidner *Vedtagen alle lovlig Varsel

1748: 323b

Elling Mathiesen Halland svarede det hand afvigte Aar 1747 som Leylænding og beboere paa en af Mangers Kierke tilhørende Jord Halland haver Været 4 gange i fløttning for sin Ejere, nemlig selv engang og 2de gange Ved at Leye en anden Karl navnlig Haaver Jacobsen, den første i Aaret som Halver paa hans nemlig Ellings Veigne aflagde Var hellig 3 Kongers Dag, den anden fløttning Var i Vaar fisketz tiid da hand Var selv ude paa fiskerie, og hands Kone leyede bem/el/te Haaver i fløttning efter Ejeren som Var i byen og siden hand biede i byen efter Ejeren fra Mandag til Løverdag hørte hand \siden/ Ejeren havde loved det skulle reignes for 2de fløttninger siden de biede saa længe i byen efter ham, den siste fløttning aflagde Comparenten selv tillige med Ejerens egen dreng, saa hand i sigtelsen ey finder sig skyldig.

Dernæst frem lagde H/er/r Willum Friman et skriftlig indlæg under 29 Maij sist leeden som blev oplæst

Det første Vidne Palme Haland frem stoed og efter aflagd Eed Vidnede, det ham er Vidende at Elling Mathiesen Halland afvigte Aar 1747 aflagde selv 1 fløttning til byen for Citanten sin Ejere og dernæst leyede Haaver Jacobsen 2de gange for sig i fløttning bem/el/te Aar 1747, og at skydtzen den ene gang da Haaver skydtzede Varede fra Mandag til Løverdag som Elling reignede for 2de fløttningers gotgiørelse, og Veed Vidnet ey hand nemlig Elling har nægtet anden fløttning end den eene som skulle Være for den lange tiid de laae i byen, H/er/r Friman spurte Vidnet om det ikke Var ham Vidende at den første fløttning Elling giorde 1747 Var Resterende fløttning for 1746, Vidnet svarede ja hand Viste at den fløttning stod den indstevnte til rest saavel som sig der boer paa sam/m/e Gaard, ligesom Vidnet sagde hand Veed at Ejeren 3 gange tilsagde Elling afvigte høst at skydse, men Elling svarede Ney jeg har \giort/ fløttning for dette Aar Videre Viste Vidnet ey at forklare

Det 2det Vidne Herman Halland fremstoed og under Eed forklarede at ham er det sam/m/e bekiendt og Vidende som nest forrige Vidne forklaret haver om Skydtzens giørelse for Aar 1747 til den første frem satte qvestion Var dette Vidnes Udsiigende med nestforrige førte Vidnes Udsiigende over ensstem/m/ig til det andet spørsmaal svarte Vidnet, det ham ikkun er Vidende at Elling har nægtet Ejeren fløttning beraabende sig paa at have aflagt sine fløttninger for det Aar, {om ikke} H/er/r Friman spurte Vidnet om hand ey Veed at foruden det Elling med Kost er udreedet fra Citantens huus naar hand har fløttet hand da den gang hand nogen tiid blev opholdet i Bergen {blev}, fick med de andre daglig dagpænge, Vidnet svarede at da kosten blev ende de førte med sig, gav Præsten dem kostpænge den tiid de biede

1748: 324

efter Præsten i nogen tiid men i sistningen blev de hindred af Uveyr, Videre havde Vidnet ey at forklare

3 Vidne Anders Schiset Vidnede under Eed lige med det forrige Vidne Herman Halland untagen dette det hand ey viste hvor ofte Elling har nægtet skydtzen, men Vel at Elling engang skydtzede efter siigelse og 2de gange at have leyed for sig, den eene gang Var da de saa længe Var i byen, og sagde Præsten jeg vil see til hvad jeg kand giøre nemlig gotgiøre 2de fløttninger for den/n/e til qvestionerne svarte Vidnet det hand stod til Rest med en fløttning og altsaa tencker og Veed Vidnet at Elling ligeleedis Rested en fløttning for 1746 til den siste qvestion var Vidnetz Udsiigende enslydende. Videre havde dette Vidne paa tilspørsel ey at forklare

4 Vidne Johannes Øfre Manger aflagde i ligemaade sin Eed, og Vidnede, det hand efter Juel inde Værende Aar tilsagde Elling at fare i fløttning for sin Ejer, hvortil hand svarede jeg har giort ligesaa mange fløttninger som hans øvrige Landbønder og Veed Vidnet, Elling som er indstevnt ey efter tilsiigelse mødte, Videre havde dette Vidne ey at forklare.

5 Vidne Rasmus Christiansen tienende hos Citanten H/er/r Friman forklarede eedelig det hand tillige *tillige med Johannes Øfre Manger var hos Elling for at tilsige ham for Ejeren at gaae i fløttning siigende denne skydtz skal reines for Aar 1747 skiøndt hand sagde ham til i dette Aar 1748, hvor til Elling svarede jeg meener jeg har giort fløttningerne for 1747, Vidnet bad ham kom/m/e hvor til Elling svarte ja men kom dog ikke, saa Præsten leyede en anden i stæden

Elling Mathiesen sagde at efter de 2de Vidners sist giorde tilsiigelse havde hand kom/m/ed ned til Præsten, men da hand maatte see at faae sin baad ud af Isen og af Vogen, blev hand hindred, dog vedblev hand sit forrige ey at Vide rettere end fløttningerne paa den Maade som af ham tilstaaed er for 1747 er aflagt, og altsaa forlanged Sagen Udsatt

Dom/m/eren fandt fornøden da Citanten æskede Sagen til Doms, at udsætte Sagen til neste Ting paa det at den indstevnte kunde fremviise sin Landskylds bog som bem/el/te Elling nu ey havde til stæde, hvor af erfares hvor leedis hand til Kierkens Ejere forhen har aflagt alle jordrottelig Rettigheder, siden Elling Mathiesen foregiver forinden nu, da itzige Kierke Ejer paastaar fløtningen for nogle Aar siden, ey at have ydet de forrige Ejere fløttning men betalt alt udi en Summa. og bliver altsaa sagen til næste Ting udfløttet

Fleere Sager frem kom ey efter paaraab udi Rette

Fogden frem lagde den over Skatternes 1ste og 2den termin forfattede Restance beløbende 406 rdr 2 mrk 11 sk
 
 

1748 d/en 31 Maij blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreedes Almue paa tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 288 findes anførte

For dette skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Ting stæder

Dernæst blev frem lagt til Publication følgende documenter.

1748: 324b

1. Sara Helena S/a/l/ig/ Contraleur Christian Holbergs udgivne Skiøde til Ole Blege paa {....} Hammers hoved Kierke samt Seims Annex Kierke dat: 3 julij 1747 med paateigned Copie af den Clausul af deres Maj/este/ts Forordning af 25 febr: 1733 som i alle Kierke skiøder indføres bør

2. Ole Bleges qvittering til Ole Hofsdahl teigned paa en imellem bem/el/te Ole Hofsdahl og forrige Ejere oprettede forpagtning Contract om Revenuernes Oppebørsel af Ham/m/ers og Seims Kierker dat: 30 april 1737 som d/en 17 Julij sam/m/e Aar er publiceret hvilcken Ole Bleges qvittering er dat: 30 jan: 1748 og i Pante bogen fol: 360 indført.

3. Brithe Monsdatter Fosse, Ole Sellevold med fleere deres udgivne bøxelsæddel til Rasmus Monsen paa 24 12/35 Mark Smør 12 12/35 Kande Malt i Gaarden Fosse dat: 17 april med Rev:

4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Fosse d/en 6 8ber 1747 efter Morten Mortensen vid: fol: 360

5. H/er/r Jens Bruun paa Justitz Raad Steensens Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Christen Willumsen paa ½ Løb 9 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Tveten dat: 1 Dec: 1747

6. Publiceret Jacob Torbechs udgivne Pante Obligation til Warner Hossevinchel stoer 400 rdr dat: 8 Maij 1748 vid: fol: 359

7. Knud Fosse, Jon Fosse og Niels Echelands med fleere deres givne Skiøde til Anders Olsen paa 25 5/16 Mark Sm: 11 ¼ K: Malt foruden hvad Kiøberen *Ejeren (Ejer?) 8 7/16 Mark Sm: 3 ¾ K: M: tilsam/m/en 1 p/un/d 9 ¾ Mark Sm: 15 K: M: i Gaarden Espeland dat: 31 Maij 1748 vid: fol: 359

8. Kongl/ig Skiøde til Ole Andersen paa 1 p/un/d 12 Mark Sm: og 12 Mæler Malt udi Gaarden Fischesetter dat: Jægersborg d/en 16 8ber 1747 vid: fol: 360

Og som ingen Sager frem kom for Rætten blev den af Fogden frem lagde Restance over Skatternes beløb attesteret der beløb 549 rdr 11 sk
 
 

1748 d/en 6te junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Echanger Skibbreedes Almue paa Tingstædet Bernestangen i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smithes fuld Mægtig Jørgen Vang og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 291 findes tilførte untagen i Iver Olsen Kaalaases Stæd er Mons Larsen Echanger antagen og af Laug Manden i Eed tagen,

For dette Skibbreedes Almue blev de sam/m/e Kongl/ige ordre og forordninger oplæste som Ved nestforrige tingstæder.

Dernæst publicered

Kors kierkens Kierke Værger Ole Steens udgivne bøxelsæddel til Niels Jacobsen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Kielkalv (Kikall) dat: 13 Dec/em/br/is/ 1747

2. Birgithe S/a/l/ig/ Hans Bangs som forpagterske af Bergens Hospitals Godtz hændes udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 18 Mark Smør ¼ tønde Malt i Gaarden Maalvigen dat: 16 Maij 1748 med Rev: ej dat

3. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justice Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Hemming Monsen Møching paa 1 p/un/d Sm: 1 Mæle 4 Kander Malt i Gaarden Hølleland dat: 10 jan: 1748 med Rev: ej dat

1748: 325

4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Biørndahl d/en 7 Nov: 1747 efter afg/angne Marthe Erichsdatter vid: fol: 360

5. Johannes Erichsen Biørchelands udgivne Skiøde til Sieur Nielsen Biørndahl paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Biørndal dat: 6 junij 1748 vide fol: 360

6. Lars Halversen Fielsendes udgivne Skiøde til Iver Olsen Esem paa ½ Løb Smør 12 Kander Malt i Gaarden Fyllingsnes dat: 6 junij 1748 vid: fol: 360

7. Aflyst Johannes Andersen Indre Eides udgivne Pante Obligation til sin Fader Anders Andersen Indre Eide paa Capital 38 rdr, eftersom bem/el/te Summa efter Creditors paateignede qvitance af 6 junij 1748 er Vorden betalt, og blev altsaa erm/el/te Obligation af Pante bogen udslettet vid: fol: 351

8. Ole Johan/n/esen Toftes udgivne bøxelsæddel til Ellef Larsen Ascheland paa 12 Mark Smør 1/12 deel faar i Gaarden Tofte dat: 6 junij 1748 med Rev: ej dat

9. Ole Nielsen Biørges Odels og Penge Mangels Lysning til 9 Mark Smør 3 ¾ Kande Malt i Gaarden Biørge som Ole Aamundsen Biørge med sin hustrue Anne Arnesdatter i Skifte d/en 6te Martij 1747 er tilfalden dat: 6 junij 1748

10. Provsten H/er/r Ole Tidemans udgivne bøxelsæddel til Joen Nielsen paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Rommereim dat: 17 Maij 1748 med Rev: ej dat

D/en 7de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og frem kom til publication

1. Gudmund Johansen Indre Eisnes paa egne og MedEjeres Veigne hands udgivne bøxelsæddel til Elling Olsen paa en Pladtz og huuse Grunder udi Lam/m/eholmen kaldet beliggende under Indre Eisnes tilhørende Ejendom dat: 6 junij 1748 med Rev: ej dat

2. Berge Halversen Lechnes og Aschild Halversen Sieursets udgivne bøxelsæddel til Joen Myhr paa 18 Mark Smør i Gaarden Heltvedt dat: 6 junij 1748 med Rev: ej dat

3. Ole Olsen Esem og Iver Olsen Fyllingsneses udgivne Skiøde til Mons Olsen paa ½ Løb 4 ½ Mark Smør 18 K: Malt hvor under Kiøberens egen Arvede Anpart er indbereigned i Gaarden Esem dat: 7 junij 1748 vide fol: 360

Der efter blev paaraabt om nogen Sager til dette ting var indstevnt

Paa Fogden Sing/neu/r Rasmus Smithes Veigne frem stoed for Rætten hans fuld Mægtig Jørgen Vang og gav til kiende at Velbem/el/te h/er/r Foged ved muntlig Stevne Maal haver ladet indkalde Aamund Magnesen Gillesvig for fortiilig Sam/m/enleye med sin hustrue til doms lidelse og bøders udreedelse efter Loven,

Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men mødte ikke, men som ey mødte meer end det eene stevne Vidne bliver Sagen til nydt stevne Maal udsatt til næste Ting.

Lehns Mand Magne Esem som Forpagter af Kongens og Præstens anpart Korn og smaaetiende haver til dette Ting tiid og stæd med muntlig Varsel ladet indkalde Lars Brynildsen Fyllingen for Resterende 5 aars tiende til 1747 aars Udgang der aarlig beløber 2 mrk 8 sk og hver tredie Aar desuden 6 sk som tilsam/m/en bliver den Summa 2 rdr 1 mrk 1 sk derfor at lide dom til tiendens betalning samt Erstattning for paaløbende Processes bekostning.

Den indstevnte Lars Brynildsen Fyllingen blev 3de gange paaraabt og mødte ikke,

Stevne Vidnerne Ole Nedre og Mons Øfre Echnes fremstode og eedelig afhiemlede det de med 14

1748: 325b

dagers Varsel lovlig har indstevnt Lars Brynildsen Fyllingen til dette ting at møde Lehns Manden Magne Esem for hvis hand er pligtig i tiende Rettighed at svare, derfor at lide Dom i fald hand udi mindelighed ey afbetalte den Resterende tiende til Citanten Magne Esem, dog ey at melde enten for hvor mange Aar eller hvor meeget tienden beløb sig, men allene for alt hvis hand paa tienden Restede.

Den lovlig indstevnte og ey mødende Lars Brynildsen Fyllingen forelægges Lavdag til næstholdende høsteting, hvilken forelæggelse i lovlig tiid Citanten besørger forkyndt

Derefter fremlagde Jørgen Vang den af ham forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin der beløb 415 rdr 6 sk.
 
 

1748 d/en 7de Junij blev Rætten satt til almindelig Som/m/ertings holdelse med Hossanger Skibbreedes Almue paa tingstædet Bernestangen i Overværelse af fogdens fuldMægtig Jørgen Vang og de Retten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 229 findes tilførte untagen udi Erich Rachnes sin Stæd er Anders Larsen Mielstad opnevnt og i Eedtagen, og i Ole Olsen Børtvedts stæd blev antaged Haldor Fotland som forlængst har aflagt sin Laug Rættes Mands Eed

For dette Skibbreede blev alle de Kongl/ige forordninger og andre Ordres oplæste som Ved nest forrige Ting stæder

Dernæst publicered

1. Anders Andersen Eides udgivne Skiøde til sin Sønn Johannes Andersen paa 4 Mark Smør 8 Kander Malt 8 skilling i pænge dat: 6 junij 1748 vid: fol: 361

2. Sara Helena S/a/l/ig/ Grans udgivne Skiøde til Ole Blege paa Ham/m/ers og Seims Kierker dat: 3 julij 1747 vide fol: 359

3. H/er/r Jens Bruns udgivne bøxelseddel til Hans Joensen paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Dahle Ham/m/ers Præste boel tilhørende dat: 13 April 1748

4. Andreas Garmans udgivne Odels skiøde til Ole Johannesen hans hustrue og Arvinger til 1 p/un/d 21 Mark Smør 22 Kander Malt i Gaarden Nore Mielstad dat: 14 febr: 1748 vide fol: 361

5. Ditto hands Odel og Pænge Mangels Lysning paa sin umyndige datter Anne Magrethes Veigne til 2de Jordeparter Nore Mielstad skyldende [Smør] 1 Løb malt 36 Kander i Søre Mielstad [Smør] ½ Løb Malt ½ tønde dat: 21 Maij 1748 vide fol: 361

6. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Langeland d/en 6 April 1748 efter afg/angne Ole Johansen vide fol: 361

7. Ditto forrettet paa Gaarden Miøs d/en 22 april 1748 efter Mons Nielsen Miøs vide fol: 361

D/en 8de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt

8. Anders Christophersen Tirevolds udgivne Skiøde til Ole Rasmusen Eisnes paa 18 Mark Smør ½ tønde Malt i Gaarden Tirevold dat: 7 Junij 1748 vid: fol: 361

9. Elling Olsen paa egne og øvrige Medarvingers Veigne Ander[s] Torgersen Jon Vestre Kleppe med fleere deres udgivne Skiøde til Aschild Torgersen paa 1 p/un/d Sm: 1 Mæle Malt i Gaarden Røsland hvorunder er indbereigned den Part Kiøberen selv er eyende dat: 8 junij 1748 vide fol: 361

10. Berge Olsen Hannestvedts udgivne Skiøde til Ole Olsen paa 4 Mark Smør 2 Kander Malt i Gaarden Hanestvedt dat: 8 junij 1748 vid: fol: 361

1748: 326

11. Mageli Rasmusdatter Langelands udgivne bøxelsæddel til Elling Olsen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Langeland dat: 7 Junij 1748 med Rev: ej dat

12. Stiftsprovst H/er/r Ole Tidemans udgivne bøxelsæddel til Mons Wemmensen paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Yttre Bernes dat: 17 Maij 1748 med Rev: ej dat

13. H/er/r Jens Bruns udgivne bøxelsæddel til Ole Sævresen paa 28 4/5 Mark Sm: 14 2/5 Kande Malt i Gaarden Kalleklev dat: 17 Jan: 1748 med Rev: ej dat

14. Hans Joensen Dahles Revers og forpligt til hans Værfader Anders Larsen Dahle, det bem/el/te hans Værfader og Værmoder Aarlig saalænge de lever skal nyde Ophold paa hans tilbøxlede Gaard, føde for 2de Kiør og 2 smaler og 1 tønde Korn, dat: 8 junij 1748

For Rætten fremstoed paa Fogden Sing/neu/r Rasmus Smithes Veigne hans fuld Mægtig Jørgen Vang og til kiendegav det Velbemelte H/er/r Foged Ved muntlig Stevne Maal at have indstevnt Erich Olsen Rachnes for begaaed Leyer Maal udi sit Egteskab med Qvinde Mennisket Kari *Knusdatter Møching til Doms Lidelse efter Lov og forordning, ligesom og til Veder Mæhle indkaldet det besvangrede Qvinde Menniske bem/el/te Kari Knusdatter hændes over ham inden Rætten giørende bekiendelse at anhøre og dom lide

Den indstevnte Erich Rachnes møtte ikke efter 3de ganges paaraab.

Stevne Vidnerne Anders Knudsen og Anders Nielsen fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maalet, det de for 3 Ugers tiid Var i Erich Rachnes huus og forkynte ovenstaaende Stevne Maal, men ey talede med ham selv da bem/el/te Erich Rachnes allereede Var bortreyst til Sogn.

Den indstevnte Kari Knusdatter mødte, og tilstoed {at Være} af Erich Olsen Rachnes der \er/ en gift Mand at Være besvangred, og at have nestleeden Nye Aars dag fød det barn som i Utugt af dem begge er afled, tilstoed ligeleedis det bemelte barn er død, og at hændes Vilkaar til bøders Udreedelse er aldeelis intet,

Fogdens fuldMægtig forlangede Sagen mod Kari Knusdatter udsatt til næste ting, og Lavdag for den ude blevne Erich Rachnes til næste Rætt.

Den lovlig indstevnte Erich Rachnes forelægges Lavdag til næst holdende Høsteting, ligesom Sagen mod Kari Knusdatter lige leedis til neste ting forfløttes.

Og som fleere Sager ey fremkom udi Rætte fremlagde Fogdens fuld Mægtig den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin der beløber 368 rdr: 5 mrk blev attestered
 
 

1748 d/en 11te junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse sat med Arne Skibbreede i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Fogeds fuld Mægtig Jørgen Vang og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 276 findes tilførte

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og Reschripter oplæste som ved nest forrige ting stæder

Dernæst publicered

Anders Nielsens boende paa Nobiskroe hands udgivne Skiøde til Knud Nielsen Møller paa et huus i St/o/r/e/ Sandvigen beliggende dat: 11 Nov: 1745 vid: fol: 361 et 362

2. Knud Nielsen Møllers udgivne Pante Obligation til Sieur Olsen Store Sandvigen paa Capital 60 rdr: dat: 27 Martij 1748 vid: fol: 362

1748: 326b

3. Anne Olsdatter afg/angne Hans Jørgensen Hørops Enckes udgivne Skiøde til Berge Danielsen og Elling Rasmusen paa et Nøst bestaaende udi St/o/r/e/ Sandvigen dat: 3 Maij 1748 vid: fol: 362

4. Niels Larsens Afkald til Værgen Anders Olsen at have bekom/m/ed sin Arv med 16 rdr 3 mrk 2 sk dat: 3 Maij 1748 vid: fol: 362

5. Karen Frimans udgivne fæstesæddel til Berge Danielsen paa en liden huusegrund 18 Alen i Længde og 11 alen i bredde beliggende i St/o/r/e Sandvigen dat: 3 Maij 1748

6. Ligeleedis hændis fæstesæddel til Berge Danielsen og Elling Rasmusen paa Nøstegrunden 16 alen i Længde og 11 alen i bredde i bem/el/te Sandvigen liggende dat: 3 Maij 1748

7. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Herland d/en 23 Nov: 1747 efter afg/angne Fabian Monsen vid: fol: 361

Procurator Barth mødte som fuldMægtig *af (for) H/er/r Consistorial Raad og Sogne Præst til Ous Præstegield Velærværdige H/er/r Gert Geelmeyeden og gav tilkiende at hand følgelig ordre Ved skriftlig Stevne Maal dat: 24 Maij nestleeden haver indkaldet Sing/neu/r Hendrich Crometij Ejere og beboer af Gaarden Salhuus til dette ting at møde for Dom at liide til at indfrie sin under dato 4de Aug: 1745 udgivne Obligation og Pante forskrivelse stoer 400 rdr tillige med Resterende Renter, samt at erstatte denne Processes Omkostning skadesløs med Videre stevne Maalet indbefatter.

Stevne Vidnerne Michel Seim og Johannes Michelsen Seim fremstode og eedelig afhiemlede det de Lovlig og i rette tiid har forkyndt Stevne Maalet udi Hendrich Crometijs Huus, som ey selv var tilstæde, men talte med hans Kone som selv læsede stevne Maalet igiennem, og lovede at indberette sin Mand naar hand hiemkom stevne Maaletz indhold.

Niels Jonsen Horvig og Jon Rasmusen Hordvig fremlagde fra Sing/neu/r Hendrich Crometij et skriftlig Indlæg under 10de junij sist leeden som er af følgende Indhold

Barth i henseende til at den indstevnte ey allene tilstaaer Gieldens Rigtighed, Obligationens Opsiigelse samt lovlig indvarsling saa holdt hand ufornøden at æske nogen forklaring af de i stevne Maalet benevnte Persohner som Obligationen haver opsagt, men Vilde slutte Sagen til Doms, og til den Ende i Rette lagde den indstevntes udgivne Originale Obligation dat: 4 aug: 1745 efter hvilcken Citanten paa de paastevnte 400 rdr med de paaløbne Renter er given første Priorite i Gaarden Salhuus med paastaaende Huuse og Vedhørende Herligheder, og fantes paa sam/m/e Obligation afskreven Renter at Være betalt til 4de Aug: 1746 saa at Renten nu ubetalt Rester fra bem/el/te 1746 d/en 4 aug: og inntil en-

1748: 327

delig og skadesløs betalning erholder, Comparenten paastoed altsaa Dom over den indstevnte, saavel til Capitalens Udreedelse af Pantet som de inntil fornøyelig betalning erholdes paaløbende Renter følgelig Obligationens formeld, og endelig Erstattning for denne ibragte og paa førte Processes Omkostning siden mindelig betalning ey har Været at erholde, saaleedis Stempled Papier til Stevningen 6 sk stevningens forkyndelse 2 mrk 4 sk dom og forseiglings penge 5 mrk 4 sk stempled Papier til den forvæntende dom 4 mrk 8 sk Dom/m/ens forkyndelse 2 mrk 4 sk Comparentens Skydtz fra Bergen og hertil ting stædet som er 3 Miil samt tilbage igien 1 rdr, og endelig Comparentens Sallarium for stevningen at forfatte og til forkyndelse besørge for sin Reyse og Under holdning her til ting stæden Sagen til Doms at proseqvere og besørge med videre 4 rdr. som giør tilsam/m/en 7 rdr 1 mrk 14 sk og som Obligation forsickrer Citanten om at nyde skadesløs betalning saa forvæntede Comparenten og at de forbem/el/te Omkostninger Vorder got giordt og approberede og altsaa indlod Sagen med paastand om endelig Dom til Pængernes betalning saavel udi Pantet som andre Debitors Ejendeele.

Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag

D/en 11te junij blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev da følgende for Rætten

Som den af Citantens fuld Mægtig producerede Pante Obligation udgivet af indstevnte Henrich Danielsen Crometij d/en 4de Aug: 1745 ey allene udviiser det Consistorial Raad Geelmeyeden til bem/el/te Crometij har laandt en Capital 400 rdr for hvilcke ham er givet Pant med 1ste Prioritets Ræt i Gaarden Salhuus med Videre Vedhørende Herligheder inntil bem/el/te Capital med dessens Opløbende Renter er Vorden betalte, men end og at bem/el/te Crometij Ved sit frem lagde Indlæg ey allene har tilstaaed Gieldens Rigtighed men og Obligationens Opsiigelse i lovlig tiid, og dog ikke til denne tiid har prestered betalning efter sin forskrivelses Indhold,

Thi kiendes og dømmes her med for Rætt at indstevnte Hendrich Danielsen Crometij ey allene til Citanten Consistorial Raad Geelmeyeden bør betale Obligationens fulde Capital med 400 rdr med Resterende Rente fra 4de Aug: 1746 som \nu allereede/ beløber for 1 aar 10 Maaneder 6 dage til 36 rdr 5 mrk 15 sk og end Videre opvoxer til Obligationen indfries, men end og erstatte denne Processes Omkostning med 5 rdr 2 mrk som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under lovlig Nam og Exsecution udi ovenm/el/te og specificerede Gaard Salhuus og dens tilhørende Herlighed og pertinentier ved Rettens Videre befordring efter Loven.

1748: 327b
 
 

Publicered

Marcus Knudsen Myhrdahls udgivne Skiøde til Mons Larsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Myhrdahl dat: 10 Junij 1748 vid: fol: 362

2. Johannes Clementsens udgivne Skiøde til Johannes Larsen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Bircheland dat: 10 junij 1748 vid: fol: 362

Fleere Sager fremkom ey for Rætten efter paaraaben

Fogdens fuldMægtig frem lagde den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin beløbende 541 rdr 11 sk
 
 

1748 d/en 11te Junij blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Mielde Skibbreede paa Tingstædet Mielde i Overværelse af Fogdens fuld Mægtig Jørgen Wang og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 274 findes tilførte,

For dette Skibbreede blev alle de Kongl/ige forordninger og øvrige Ordres oplæste som Ved de forrige tingstæder!

Dernæst blev

Aflyst en af Anne Mentz udgiven Pante Obligation til sin Sønn Jens Hierman dat: 12 Nov: 1734 paa Capital 36 rdr da sam/m/e af bem/el/te Hiermand fantes at Være qvittered

2. Anne Mentzes udgivne Skiøde til Sergiant Johan Harbitz paa hændes tilhørende huus i Hausvigen bestaaende dat: 17 Sept: 1745 vide fol: 362

3. Deres Excellence Stifts befalings Mand á Møinichens givne Resolution til Johan Harbitz at bruge et ringe Giest giver stæd i Haugsvigen dat: 12 aug: 1747 vide fol: 362

4. Elling Olsen Langelands udgivne Skiøde til Mons Johannesen Gerstad paa 18 Mark Smør 1 Mæle 3 Kander Malt i Gaarden Soelberg dat: 7 Junij 1748 vid: fol: 363

5. Ole Grønaas, Magne Brudvig og Ellef Klevelands paa deres Myntlingers Veigne deres udgivne bøxelsæddel til Mons Johannesen Gerstad paa 18 Mark Smør 1 Mæle 3 Kander Malt i Gaarden Soelberg dat: 7 junij 1748 med Rev: ej dat

6. Comerce Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen Vatle paa 1 p/un/d 3 Mark Smør ¼ faar i Gaarden Vatle dat: 13 april 1748

7. Bispinde Bornemands udgivne bøxelsæddel til Johannes Simonsen paa ½ Løb Smør 1/6 huud 1 Mæle Korn i Gaarden Reista dat: 13 febr: 1748 med Rev: ej dat

8. Biskop Londemands udgivne bøxelsæddel til Joen Rasmusen Schiestad paa ½ Løb og 6 Mark Smør 1 qvarteer Malt i Gaarden Litthuen dat: 27 Maij 1748 med Rev: ej dat

1748: 328
 
 

D/en 12te ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev publicered

1. Ole Bastesen Kierchebrudvigs Skiøde til Ole Olsen Schafthun paa 1 p/un/d 4 4/5 Mark Smør 9 3/5 Kande Malt i Gaarden Schaftun dat: 11te junij 1748 vide fol: 363

2. Jens Magnesen Fladaas Erich Kleveland og Lars Hauge paa egne og umyndiges Veigne deres udgivne Skiøde til Peder Andersen Vefletvet paa 16 2/9 Mark Smør 8 5/6 Kande Malt i Gaarden Wefletved Indbereigned den Part Kiøberen selv har arvet, dat: 12 junij 1748 vide fol: 363

3. Sorenskriver Garmans meddelte Extract og Udtog af endeel fremlagde Skiftebreve hvorefter Carl Wichne arver efter sin Fader Mons Larsen 3de jordeparter dat: 12 junij 1748 vid: fol: 363

4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Nore Borge d/en 10 Jan: 1748 efter afg/angne Anne Erichsdatter Vid: fol: 363

Og som ingen Sager til dette Ting Var indstevnt, ey heller nogen for Rætten Videre havde at forrette, fremlagde Fogdens fuld Mægtig den over Skatternes 1ste og 2den termins Skatter forfattede Restance der beløber 371 rdr 3 mrk 13 sk
 
 

1748 d/en 18de julij blev i følge Deres Excellence H/er/r Stifts befalings Mand Christian á Møinichens skriftlige Ordre under 6 junij sistleeden extra Ting beram/m/et og \Rætten/ satt paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd 1. Lars Nielsen Nedre Echanger 2. Johannes Knudsen Øfre Echanger 3. Johannes Sieursen Bernes 4. Ole Olsen Lohne 5. Aschild Tørresen Røsland 6. Johannes Bergesen Yttre Eide 7. Niels Andersen Myhr og Michel Hansen Nedre Echanger,

Hvor da for Rætten frem stoed Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith og gav tilkiende det hand i følge Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Møinichens oven allegerede ordre til denne i dag bevilgede Extra Rætt Ved skriftlig Stævning under 28 junij sist leeden haver med Lovlig Varsel ladet indstevne en afvigte Aar d/en 23 8ber her i bøygden paagrebne Landløber ved Navn Jens Jensen fordi hand nogen tiid før action imod ham blev anlagt er bortrømt derfor saavelsom for hans Omstripping Vedbørlig at Vorde afstraffed, til sam/m/e tiid er og indstevnt hans anordnede Forsvar Lehns Manden Magne Esem Sagen paa hans Veigne at forsvare, høyst bem/el/te Deres Excellences bevilning om Extra Rætts holdelse, samt den af fogden fremlagde Stævning er begge saaleedes lydende

Den indstevnte Jens Jensen frem stoed for Rætten ustocket og uden Jern, og tilstoed lovlig for denne Extra Rætt som

1748: 328b

i dag holdes at Være indstevnt for hvis Stevne Maalet indeholder

Lehns Manden Magne Esem mødte ligeleedis og frem lagde Deres Excellences Stiftampt Mandens skriftlige Ordre under 27 febr: sistleeden hvorefter hand til defensor for bem/el/te Jens Jensen er Vorden Constituered, og til kiendegav ligeleedis at have til dette extra Ting faaed Lovlig Varsel

Derefter blev den mødende Jens Jensen atter examinered, som i alt om sin føde stæd, Alder, {Forældres Navne} og Ophold stæd giorde sam/m/e forklaring som Ved det tagne forhør under 24 8ber sistleeden Aar hand inden Rætten aflagde, som efter at sam/m/e \forhør/ blev ham forelæst sagde hand det i alt Var sandt uden minste forandring. Fogden tilspurte end Videre den indstevnte hvad Aarsag hand havde til at disertere fra sin Arrest, hvortil hand svarede det Peder Pedersen som Var i sam/m/e Arrest forførte ham dertil tilstoed dernæst at saa snart hand forloed dette fogderie reyste hand igiennem Hollands Dahlen i Sundhorlehns Fogderie og derefter til Qvindherrit til Etne og omsiider ude Ved Bøm/m/elfiorden hvor hand blev paagreben og atter udi sin Arrest indsatt, imidlertiid hans flugt Varede Var hand hist og der og betlede sit brød uden at antage sig nogen tieniste, og har hand siden hand undvigte sin tieniste fra Gaarden Tvedten som Var i fior Vaar som er halvanden Aars tiid stædse fra et til andet stæd omstripped og med Leediggang og betlerie uden at antage tieniste seed sig ernæred

Fogden producerede en fra Sognepræsten i Sunds Præstegield H/er/r Hendrich Steiner indhæntede Attest under 2 jan: sistleeden hvorvidt hand om bem/el/te Jens Jensens forhold har Været bekiendt, siden hand Ved det første forhør har angivet sig udi Sunds Gield at have opholdet sig fra en tiid, og er sam/m/e attest af følgende indhold

Bem/el/te Jens Jensen tilstoed attestens Rigtighed i alle Maader og at hand fra Slottens begyndelse og Kornskaaren løb om med Christence Jensdatter som hand forlod i Masfiorden, siden kom hand nemlig Jens Jensen atter i lav med et løst Qvinde Menniske nemlig Pernille Olsdatter paa Woss som hand aflede et barn med, og skiltes hand med den sistbem/el/te Pernille i Sundhorlehns fogderie og Veed hand ikke hvor hun er af

1748: 329

bleved ey heller om barnet er i live eller dødt, Delinqventen tilstoed end Videre det hands forældre har Væredt omstrippende betlere der nu paa et nu paa et andet stæd har om flacked og at hand ey Veed paa hvad stæd de ere døde, har ey heller formeedelst sin Ustadighed som den der ey har Været i halvanden Aars tiid i tieniste hos nogen, Været til Confirmation og Alters, men Vilde ingenlunde tilstaae Videre end hvis forhen af ham tilstaaet er om det bedragerie paa Gaarden Veaae hand foretog sig

Fogden som ey Videre fandt fornøden at qvestionere den indstevnte Vilde afvarte hvad defensor til den indstevntes forsvar kunde til føre

Lehns Manden Magne Esem forestillede at som hand har hørt delinqventens egen tilstaaelse om hands forhold og fornum/m/ed af den producerede Præstes Attest det hand med Leediggang og tryglen har omflacked fra et til andet stæd, havde hand ey noged derimod at erindre, men anstilled Sagen til en mild Dom.

Fogden svarede at siden Jens Jensen og hans anordnede defensor intet til sin Sags forsvar haver frem ført og det saavel af hans egen bekiendelse som den producerede Sognepræst H/e/r Steiners attest befindes at hand fra sin Ungdom deels med sine forældre og siden efter deres død paa egen haand har flacked omkring i Landet snart med et qvindfolck snart med et andet af hvilcke hand med Pernille Olsdatter har afled barn og uvisst om de andre og med ham er blevne besvangred det ey heller er beviist at hand haver tient hos nogen for kost og Lønn untagen efter H/er/r Steiners attest hos Peder Dom/m/edahl efter Jens Jensens Udsiigende 1 Aar og nogle Uger hos Albert Tvedt hvorfra hand af tienisten er bortløben og da hand sin tiid med Leediggang saaleedis haver bortdreven saa paastoed fogden at bem/el/te Jens Jensen efter Lovens 3 bogs 21 Cap: 16 art: bør straffes med Arbeyde udi fængsel saa lang tiid hand haver opholdt sig med Leediggang og det saa meeget meere siden hand fra sin Arrest hos Lehns Manden Ole Hatland er undvigt, indstillede altsaa Sagen under Dom.

Den indstevnte Jens Jensen med det andordnede forsvar Magne Esem havde paa Rættens tilspørsel ey Videre at forestille{de}, men sluttede Sagen til Doms, Refererende sig til sit forrige

Hvorefter følgende for Rætten i parternes paahør blev

1748: 329b

Af den indstevnte Jens Jensens egen frivillige tilstaaelse saavel Ved det inden Rætten d/en 24de 8ber sistleeden Aar tagne forhør, som atter i dag for denne bevilgede extra Rætt, erfares det bem/el/te Jens Jensen, som for halvanden Aars tiid fra sin siste tieniste paa Dom/m/edahl i Sunds Præstegield i Nordhorlehns fogderie bortløb stedse som et løst Mandfolck snart fra et snart til et andet og langt fra liggende Stæd i følge med andre lige sindede løse qvinde Mennisker har omflacket Landet igiennem, uden at Ville antage tieniste hos nogen der med kost og Lønn kunde see ham paa en søm/m/eligere Maade ernæred, formedelst hvilcken sin utilbørlige Omgang hand i følge Forordning af 9de febr: 1684 {ey anderleedis} som en Løsgienger bør ansees, og som bem/el/te Jens Jensen efter egen tilstaaelse des uden Ved forøved bedragerie paa Gaarden Veaa, tryglen, Løsagtighed med det med sig havende løse qvinde Menniske Pernille Olsdatter og Ventelig fleere laster har forseed sig, og til sist Ved sin Undviigelse fra Arresten hos Lehns Manden Ole Hatland paadraged sig større straf,

Kiender og døm/m/er Vii hermed for Rætt, at bem/el/te Jens Jensen ey allene for den tiid hand har entholt sig fra at tiene, da hand dog intet fattes paa Sundhed og Leegemetz Kræfter, men end og for begangne usøm/m/eligheder og Arrestes brydelse bør ifølge Lovens 3 bogs 21 Cap: 16 art: og forordning af 27 Nov: 1739 arbeyde Ved Bergens fæstning udi Jern 3de Aar, hvilcket alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør efterkom/m/es under Videre Medfart efter Lov og Kongl/ig Allernaadigste forordninger
 
 

Anno 1748 d/en 30 julij indfandt jeg mig paa Gaarden Schaar beliggende i Mielde Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie hvor Rætten da betiimelig om Morgenen blev satt i Nerværelse af de af Lehns Manden Johannes Ascheland paa Fogden Smithes Veigne opnevnte Laug Rættes Mænd sc: Erich Klæveland, Erich Hauge, Anders Houge Erich Eide, Rasmus Eide og Johannes Rønhovde,

Hvor da for Rætten frem stillede sig Anders Joensen Schaar som er Leylænding og Opsiddere paa ermelte Gaard Schaar som til Haugs Mensal Godtz er henhørende, og anmelte det hand til den/n/e

1748: 330

dag tiid og stæd Ved muntlig Stevne Maal Ved de 2de Stevne Vidner Aschil Dahltvedt og Erich Johannesen Hauge haver ladet indstevne sin Naboe og Grande Mons Johannesen Schaar for at jevne med sig dend Urætt hand haver saavel i Ager som Eng, da bem/el/te Mons Johannesen efter Citantens formeening har bædre Part skiøndt deres Jordebrug lige høyt er skyld satt, hvilcken jevning hand paastaar Ved Rættens Skiøn og Grandskning skal Vorde ham tillagt, og Mons Johannesen Ved Dom frasagt

Stevne Vidnerne Aschild Dahltvedt og Erich Johannesen Hauge frem stode og under Eed afhiemlede det de med muntlig Stevne Maal meer end for 14 dager siden har lovlig indstevnt Mons Johannesen Schaar at møde til dette Aastæds Ting Citanten Anders Schaar som har Urætt paa sin Ager og Eng for at Være tilstæde naar besigtelse paa Gaarden \skeer/ og Jorde brugende skulle besigtiges og grandskes, ligesom de efter Rættens tilspørsel forklarede fleere ey at have indstevnt

Dom/m/eren fandt fornøden at tilspørge Citanten først om hand ikke har tillige ladet indstevne sin Jord Ejere som for nerværende tiid er Sogne Præsten H/er/r Sylov, hvortil Anders Joensen Schaar svarede Ney, lige leedis tilspurte Rætten bem/el/te Anders Schaar om hand ey har ladet indstevne Stephen Olsen Schaar som er Leylænding paa denne Gaard og paa bruget med Mons Johannesen Schaar, og om den Jordepart bem/el/te Stephen Schaar bruger efter hands tancke ey skulle tillige besigtiges til paa følgende Aftag i fald den bædre befandtes end billigt og Rætt Var, hvortil Citanten svarede det hand ey har stevnet Stephen Olsen Schaar til Over og Nerværelse Ved denne agtede besigtelses forrettning, skiøndt hand er en rigtig Leylænding herpaa Gaarden og har den Jordepart i brug af hvilcken hand paastaar jevnet til sit brug som er ringere, end Videre efter Rættens tilspørsel declarered Anders Joensen at der paa sin og de 2de øvrige Leylændingers Jordeparter allereede Var slaget og indhøstet tem/m/elig meeget høe.

Da det saavel af Citantens som Stevne Vidnernes egen tilstaaelse og afhiemling erfares at hvercken Jordrotten eller Opsidderen Stephen Olsen Schaar er tilkaldet til denne Siun og Grandsknings forrettning som Lovens 1ste bogs 4 Cap: 1 art: udtrøckelig befaler om Rættergang maae have fremgang, kand og bør Rætten ey foretage sig nogen Grandskning uden Vedkom/m/endes lovlige tilkaldelse, thi bliver denne Sag til nyt Stevne Maal af Viist, og Citanten som Mislig har omgaaed med Stevningen og forvoldet Rættens Middel til at indfinde sig paa Aastæden uden at nogen forrettning kand Vorde fremholdet

1748: 330b

herved tilpligtet at betale denne Aastæds bekostning
 
 

1748 d/en 4de Sept: blev i følge Deres Excellence Høy Welbaarne H/er/r Stifts befalings Mand Christian á Møinichens Skriftlige Ordre under 9de Augustij sistleeden extra Rætt satt paa Herløe Skibbreedes Tingstæd Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smithes fuldMægtig Jørgen Wang og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 285 findes tilførte og blev da den af bem/el/te Jørgen Wang frem lagde ordre om Extra Tingetz holdelse for Rætten oplæst og lyder saaleedis

Hvorda for Rætten frem stoed paa H/er/r Foged Smithes Veigne hans fuld Mægtig Jørgen Wang som i Rette producerede Velbem/el/te H/er/r Fogeds til denne Sags afhandling udstædde Stevne Maal Contra Christine Tørresdatter Johannes Tendre og Hustrue item Dorthea Joensdatter og Metthe Johannesdatter som til dette extra Ting er indvarslede Dom efter Sagens beskaffenhed at lide og Vidner at anhøre, saa er og ind kaldet Mons Refskaar saavel paa Spørs Maal at svare om fornødiges som i Retten at frem føre enten Vidnesbyrd eller anden lov gyldig beviis om hvad han/n/em egentlig er fra staalen og til hvad Verdie, end og er indstevnt delinqventinden Christine Tørresdatters anordnede forsvar Lars Storoxe og endelig Boldevin Hansen med det Videre Stevne Maals formeld af dato 16 aug: 1748 som med sine paateigninger for Vedkommende indstevnte saaleedis er lydende.

Stevne Vidnerne Niels Wolle og Mons Bragstad frem stode og eedelig afhiemlede det de lige efter deres paateigning lovlig har forkyndt for Arrestantinden Christine Tørresdatter det frem lagde skriftlige Stevne Maal, lige som og sam/m/e læst udi Tvetevogen for Dorthe Joensdatter og datter Metthe Hansdatters siste tilholdstæd som er bortrømt som og i Hvidthofdenesset for Johannes Tendres tilhold stæd som lige leedis er bortrømt, bem/el/te Stevne Maal fantes og at Være forkyndt \saa vidt/ for Deres Excellence og Commendant General Lieutnant Weinman saa vidt den til Veder Mæhle indstevnte Boldevin Hansen er angaaende

1748: 331

men d/en 17 aug: sistleeden for Boldevin Hansen udi hans Arrest lovlig forkyndt efter den Vagthavende Ober Officeer Bryggers paateigning

Af {alle} de indstevnte mødte saavel Delinqventinden Christine Tørresdatter med sit anordnede forsvar Lehns Mand Lars Storoxe som og Mons Refskaar saa Vel som bem/el/te Mons Refskaars Hustrue Anne Johannesdatter og Tieniste Pige Marithe Michelsdatter som i fornødne tilfelde paa fremsatte qvestioner af Fogden \at tilsvare/ er indkaldet at Være tilstæde.

Jørgen Wang i anledning af Stevne Vidnernes giorde forklaring erfarede at Johannes Tendre med Hustrue item Dorothea Joensdatter og Metthe Hansdatter er undviget og bortrømt saa frafaldt hand Stevne Maalet for saavidt dem Var betreffende under Reservation og tiltale til dem i fald de herefter skulle oppedages.

Citantens fuldMægtig frem lagde et d/en 6te og 17 julij paa Bergens fæstning over Boldevin Hansen holte forhør og Christine Tørresdatters derudi giorde bekiendelse om at have Været med i det paa Gaarden Refskaar forøvede Tyverie hos Mons Refskaar, og om ikke benevnte Christine Tørresdatter denne for Krigs forhøret aflagde bekiendelse og for denne Rætt tilstaar, hvilcket forhør hand forlangede for Rætten oplæst saavidt hændes Udsiigende angaaer.

Derpaa fremstoed Christine Tørresdatter for Rætten som utvungen og frivillig tilstoed i alt sin forrige for Krigs Rætten under 17 julij sistleeden aflagde bekiendelse, som for hænde ordlydende blev oplæst og er af følgende indhold. lige som hun for denne Rætt end nøyere blev taged under examination om hun ikke Veed meere at forklare om det forøvede tyverie, hvor de fra staalne Koster er afblevne, som Johannes Tendre dog efter hændes Anviisning udbar udi Kisten fra Mons Refskaars Stue, hvortil hun svarede aldeelis ey at have faaed nogen Andeel der udi untagen udi Pængerne som da ey kom meer paa hændes part *en (end) 1 rdr 3 mrk 4 sk, thi hvad sølv og Klæderne angaar som hun efter første forhør tilstoed at have paa sin part faaed, leverede hun til Johannes Tendre som skulle lade smelte sølvet og selge det, og detz Værd siden bevare (levere?) hænde, ligesom og de klæder hun fick paa sin part at forvare til hænde, men siden Johannes Tendre bortreyste har hun hverken faaed noget af sølvet eller Klæderne til bage, Videre blev

1748: 331b

hænde tilspurdt om hun ikke kiendte igien den her for Rætten mødende Mons Refskaars Hustrue hvor til Delinqventinden svarede jo, og at hun bem/el/te Delinqventinde havde sam/m/e Natt tyveriet skeede talet til bem/el/te Mons Refskaars hustrue som nægtede at lucke dørren op, det hun Var et fattigt Menniske som havde en gam/m/el Kone allene med sig som begierede om Huus og Natte værelse, men da bem/el/te Kone (Mons Refskaars hustrue) svarede havde du kom/m/ed om dagen skulle du faaed Værelse hvortil Delinqventinden foregav en og anden Undskyldning, indtil Boldevin og Gunder Joensen breckede med en Øx dørren op, da Delinqventinden i følge med de øvrige Johannes Tendre, Boldevin og Gunder gick ind i stuen, hvor hun da giorde Anviisning paa den Kiste, som stoed under Sængen, og Johannes Tendre siden udbar, og siden som forklaret er blev sønder hugget og aftaget hvad der udi befantes, dagen derefter da de kom i Tvetevogen hos Johannes Tendre blev det forefundne godtz deelt imellem dem, dog paa den Maade at alt sølvet skulle {den} smeltes af Johannes Tendre og saaleedis i byen til Guldsmeede selges, naar sam/m/e da Var solt skulle de udbragte pænge Vorde deelt samtlige imellem, end Videre forklarede Delinqventinden det hun Aftenen efter de Vare komne fra Refskaar og da de Var samlede i Hvidhofnesset saae hun en klump af det smeltede sølv, lige som Delinqventinden tillige med Boldevin og Metthe reyste til byen sam/m/e Aften og Johannes Tendre med hustrue paa en baad alle for at selge sølvet, men som Johannes Tendre da de alle fremkom til byen foregav at Guldsmeeden havde bort taget sølvet fra ham og havde sagt til ham det bem/el/te Johannes Tendre ingen Pænge skulle faae derfor forinden hand beviiste, hvor hand havde faaed bem/el/te sølv, og hvem hand selv Var, reyste hun igien tilbage med dem til Tvetevogen End Videre blev Delinqventinden tilspurdt om hun ey Vidste Guldsmeedens Navn hvortil hun svarede Ney, da Johannes Tendre og Boldevin allene skulle selge det. Videre Vilde Delinqventinden ey tilstaae, men i alt Vedblev sin forhen Ved Krigs Rætten giorde forklaring og bekiendelse om det forøvede Tyverie, hvorudi hun saavel har Været Medvidere som Lodtagen, dog efter foregivelse af de øvrige igien betrocken \og bedraget/ saa hændes Lod er bleved den

1748: 332

ringeste, lige som bem/el/te Delinqventinde efter tilspørsel sagde aldeelis ingen fleere Medvidere end angivne ere, at Være afvidende, og til sit forsvar ey havde andet at fore stille uden at Være af de øvrige forført til denne handel og forseelse at begaae.

Mons Bastesen Refskaar fremlagde en under 3 Septembr: sistleeden forfatted og under hands haand underskrevet og forseigled Specification over de frastaalne effecter hvis Verdie hand i billigste Maade har selv vurderet at have kosted sig og i Arv at Være tagne til Summa 69 rdr 2 mrk 12 sk, hvilcken Specification for Rætten blev oplæst, og af bem/el/te Mons Bastesen Refskaar ey allene tilstaaet rigtig at Være forfatted, saaleedis som hand med sin Eed trøster sig at bekræfte om fornøden giøres men end og af Comparentens hustrue Anne Johannesdatter tilstaaet at alt som paa Specificationen er tilført og nu for Rætten oplæst alt sam/m/en at Være i Kisten da den blev om Natte tiider fra dem bort staalet og berøvet.

Delinqventinden Christine Tørresdatter efter tilspørsel om hun ey tilstoed at alt det anførte Var udi Kisten da sam/m/e af hænde og de øvrige blev bortstolen, hvortil hun svarede at alle de Sorter af Sølv Pænge og Klæder der udi fantes, men om sam/m/e Var af den Verdie Viste hun ikke.

Citantens fuld Mægtig sagde at som Sagen Ved Delinqventindens egen bekiendelse og tilstaaelse saavel for den/n/e Rætt som og forhen for Krigs forhøret at have Været med udi det begaaede og forøvede indbrud og tyverie paa Gaarden Refschaar ja den som først har givet Anledning paa *de{t} bortstaalne *Kister, saa eragtede Comparenten ufornøden at indhente Videre forklaring men paastaar at indstevnte Christine Tørresdatter i anledning af forordningen af 4de Martij 1690 bør at lide og undgielde, og hvorefter hand indlod Sagen under Dom

Delinqventindens anordnede forsvar *Lenhns Mand Lars Storoxe fremstoed, som forestillede det hand {Ved} ikke mod delinqventindens egen bekiendelse har til hændes forsvar at fremføre noget, dog Vilde hand forvænte at der en mildere Dom udi hændes Sag bliver af Rætten afsagt, i henseende hun som et qvinde Menniske er bleven forført, og Været i Lav med fleere som dette tyverie har begaaet,

1748: 332b

Efter tilspørsel af Rætten havde Delinqventinden ey Videre at forestille{lse} men indlod Sagen til en mild Dom.

Citantens fuldMægtig Referered sig til sit forrige og paastod Dom.

Sagen optages til Doms til i Efter Middag,

Hvor da følgende {Dom} i Parternes Paahør for Rætten blev

Saavel af det for Krigs Rætten under 17 julij sistleeden som og for denne bevilgede Extra Rætt, har indstevnte Christine Tørresdatter frivillig og utvungen tilstaaet ey allene i følge med et andet qvinde Menniske og som omløbende betlere at have Væred paa Gaarden Refskaar, hvor hun da Væntelig udsaae Leylighed til det tyverie at øve som siden af hænde med fleere en 3 Ugers tiid derefter blev begaaet, det hun ønsked sig at eye den Kiste som stoed under Sængen i Mons Refskaars Stue, men end og som den der Virkelig har Væred med og udi Gierningen udi det Natten til d/en 15 febr: inde Værende Aar hos Mons Bastesen paa bem/el/te Gaard Refskaar giorde indbrud {om Natten} og forøvede tyverie, da hun atter anstilled sig som et fattigt Menniske og silde paa Natten banckede paa dørren med Forlangende at nyde Natte Værelse, men da bem/el/te hændes begier af Mons Bastesens Hustrue blev nægted, og dørren af de i følge med sig havende 3de Mands Persohner med Øx blev opbrecked, haver hun først indgaaed i Stuen og efter tagen \og given/ information at ingen Mandfolck Var der inde, untagen Konen som laae i Sengen og et andet Qvinde Men/n/iske som gick paa Gulved, kom de 3de Medhavende Mandspersohner ind i Stuen, for hvilcke hun anviiste den Kiste der stod under Sængen som de siden udbar og bortrøvede, udi hvilcke nestbem/el/te Kiste adskillige Sorter af Sølvtøy pænge og gangklæder fandtes, som siden blev hænde og de 3de øvrige Mændspersohner imellemdeelt, hvis Verdie den fra staalne Mons Refskaar efter forfatted og i Rette lagt Specification og vurderings Liste har anseet til verdie af 69 rdr 2 mrk 12 sk: hvilket ey af Delinqventinden er vorden modsagt. Efter saadan Sagens Omstændighed udfindes klarlig at instevnte Christine Tørresdatter saavel efter egen tilstaaelse som og efter den Overtydelse Soldaten

1748: 333

Boldevin Hansen for Krigs Rætten ved allegerede forhør mod Delinqventinden har aflagt bør ansees som tyv, da hun til det forøvede tyverie har givet saa vel de i følge værende Manspersohner anslag som og udi tyve Kosterne selv bleven Lodtagen.

Thi kiender og døm/m/er Vii her med for Rætt at indstevnte Christine Tørresdatter, som ikke enten selv har tilstaaet eller er vorden overbeviist at have giordt indbrud i Stuen, men allene Ved løgnagtig forestillelse om at Være et fattigt Menniske forlanged dørren opladt, bør i følge Lovens 6te bogs 17 Cap: 37 art: som Medvidere og tillige skyldig og Lodtagen i et stort tyverie kagstryges og have tyvs merke paa sin Pande, samt i følge oven høyst allegerede Lovens 6 bogs 17 Cap: 40 art: og forordning af 19 Maij 1741 at betale Igield til den fra staalne Mons Refskaar, hvilcken Igield ey rettere kand skiønnes i henseende 4 Persohner i tyveriet har Været impliceret som og tyve Kaasterne har deelt sig imellem jo bør blive ¼ part af det bortstaalne Godtzetz Værd som da bliver 17 rdr 4 mrk 3 sk, hændes hovedlod til Deres Maj/este/ts at Være forbrudt, hvad Igielden angaar da bør sam/m/e følgelig aller høyst bem/el/te Forordning anvændes til de paa denne Sag og dens forfølning med gaaende Omkostninger, hvilcket alt 15 dage efter den/n/e Doms lovlige forkyndelse bør efter kom/m/es under Medfart efter Loven.

Efter Dom/m/erens tilspørsel om Delinqventinden Var fornøyed med denne for Rætten afsagde Dom, svarede hun ney og declarered til Laugtinget at appellere.
 
 

1748 d/en 8de 8ber 1748 da Rætten til almindelig høstetings holdelse med Lindaas Skibbreedes Almue Var satt i nerværelse af de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 278 findes tilført

Blev den Sag, \som/ Citanten Joachim Danchersen paa sistleeden Som/m/erting havde indstevnt Contra Mathias Uthaugen, og til dette Høsteting Var optaget til Dom, formeedelst Citantens SkriVelse til Dom/m/eren under 16 hujus som [saa]leedis er lydende ophæved, i henseende Citanten forlangede ingen Dom maatte falde eftersom hand med den indstevnte i Mindelighed er Vorden foreened og forligt

Simen Østrem fremlagde den for Rætten sistleeden Som/m/erting afsagde Laugdags forrelæggelse for H/er/r Grøgaard, som af Kalds Mændene Magne Lechvold og Mons Sættre eedelig blev afhiemled lovlig at Være forkyndt for H/er/r Grøgaard,

Den forelagde H/er/r Grøgaard blev 3de gange paaraabt men mødte icke ey heller nogen paa hans Veigne

1748: 333b

Citanten Simen Østreim Refererede sig til Stevnemaalet og paastoed den udi denne Sag d/en 16 junij 1746 afsagde Under rettes Dom i alt Confirmeret og stadfæsted;

Thi blev altsaa for Rætten følgende

Da den af Citanten Simon Østreim indstevnte Sag Contra H/er/r Grøgaard allereede er paadømt for denne Rætt d/en 16 junij 1746 saaleedis at H/er/r Grøgaard efter Sagens beskaffenhed er Vorden tilfunden at udlevere eller betale til Citanten Simen Østrem enten 2de forsvarlige Kiør eller dessens Værd med 8 rdr, foruden den forfaldne Koeleye for 4 Aar med 1 rdr 4 mrk, men end og erstatte og betale Processens bekostning ubereigned Dom/m/ens Løsning med 2 rdr, altsaa bliver herved bem/el/te Dom /: som formedelst Citantens Forsøm/m/else i rette tiid ey er vorden forkyndt og excequered :/ herved i alt Confirmered fornyet og stadfæsted, saaleedis at den indstevnte H/er/r Torgus Grøgaard 15 dage efter denne fornyelses Doms Lovlige Forkyndelse, bør under Medfart efter Lov sam/m/e fuldbyrde og betale.
 
 

1748 d/en 15de 8ber da Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Herløe Skibbreedes Almue Var satt paa Tingstædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: findes tilførte,

Hvorda efter den paa afvigte Som/m/erting og Parternes Samtøcke afsagde Rættens kiendelse, følgende Dom i Citanten Hans Christian Dreyers Sag Contra Anders Torgiersen og Ole Wrede samt Ole Brevig og Johannes Tosche blev for Rætten

Ved Stevne Maal under 10de April sistleeden Aar 1747, som i Rette d/en 17 junij ejusdem anni forfalt, haver Hoved Citanten Hans Christian Dreyer som borger i Bergen, og tillige priviligeret Kræmmer paa Jordholmen til dette Ting indstevnt Anders Torgiersen og Ole Wreede begge staaende i Deres Kongl/ig Maj/este/ts Søetieniste som enroullerede Matroser fordi de d/en 3die febr: samme Aar udi Citantens Allernaadigste forunte Kræm/m/er Leye Jordholmens district haver opkiøbt og i deres medførende baad indladet 6983 støcker fersk Vaarsild, som efter den af Citanten Reqvirerte og Ved Lehns Mand og Mænd passerede Arrestes forrettning af sam/m/e dato er bleven Seqvestrerede og dessens Verdie anseet for 20 sk Pr 100; bem/el/te Arrestes forrettning som siden af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith er

1748: 334

Vorden Ratificered og d/en 12 april sam/m/e Aar beskreven udstæd søger Hoved Citanten Ved Dom at Vorde Confirmered, og Ved giorde i Rette sættelse paastaar den under Arrest anholte {taxation} Sild efter taxation at Være forbrudt, samt de skyldige tilfundne at erstatte Arrestens og dens forfølgelses bekostning i alt med 16 rdr:

Under bem/el/te Stevne Maal haver og Hoved Citanten Hans Christian Dreyer indstevnt 2de bønder nemlig Ole Brevig og Johannes Olsen Taasche, som de derimod det ham \ Kongl/ig / allernaadigst forundte Privilegii bydende og i hans Krem/m/erleyes district haver handled, i det de til Anders Torgiersen og Ole Wrede som af Citanten ansees som Forprangere haver soldt ovenbem/el/te qvantum Vaarsild, for saadan deres Sahl, og in Specie Ole Brevig som den der Ville yppe Klam/m/erie og tumult Natte tiide da den Arresterede Sild paa Citantens brygge blev optaldt, derfor efter Vidnes forklaring og Sagens beskaffenhed at lide Dom, begge til bøders Udreedelse med 4 Lod Sølv pro persona og Ole Brevig desuden at undgielde efter Lovens 1ste bogs 12 Cap: 3 art:

De indstevnte saavel Anders Torgiersen og Ole Wreede som Ole Brevig begiegner Hoved Citanten og Sagen med Contra Stevninger, de første nemlig *Matronernes (Matrosernes) dat: 13 april og Ole Brevigs dat: 20de April 1748 hvilcke begge Ved hos hæftede Tings Vidner erhvervede for Bergens bye tings Rætt d/en 22 og 29 april findes eedelig afhiemlede, hvilcke nestbem/el/te Contra Stevninger begge d/en 29 Maij inde Værende Aar 1748 falt i Rette, hvorudi Contra Citanterne Anders Torgiersen og Ole Wreede 1. Udi Stevne Maalet forestiller, at de i Stæden for at have forvæntet Kongl/ig Allernaadigst Decision paa deres Allerunderdanigste indgivne Supplique betreffende Hoved Posten i denne Sag, da allernaadigst at Være henviist for Lands Lov og Rætt at udføre den 2do fremlagde Deres FuldMægtig bem/el/te Matrosers enroullerings Patenter, hvorefter de ey allene Vilde formeene men end og paastaae sig som enroullerede Matroser i følge Forordning af 30 Sept: 1739 at Være tilladt udi Vidløftige Fiskerier at udfare, og saaleedis ey at have noget ondt øvet, ey heller giort hoved Citanten noget Indgreb udi sin Handel, Ved det de opkiøbte det qvantum Sild som Hoved Citanten Ved Rættens Middel loed dem fratage under Arrest, 3tio Vilde de ey allene paastaae den giorde Arrest som ubeføyed at Vorde underkiendt, men end og Citanten tilfunden at give dem Satisfaction for paaførte tort og Nærings Spilde med 30 rdr:, Erstattning

1748: 334b

for den fratagne Sild efter lovlig Værd og for i bragte Processes Omkostning 10 rdr:

Den anden Contra Citant Ole Brevig paa ancker i lige Maade udi ovenm/el/te sin frem lagde Contra Stevning det Hoved Citanten ey allene under Arrest passered d/en 3die febr: 1747 har hiemført 1100 støcker Vaarsild /: de hand aldeelis nægter ey at have soldt, men allene indskibed i de andre Contra Citanters Anders Torgiersen og Ole Wreedes baad for at indføres til byen :/ men og at bem/el/te Hoved Citant paasøger Ved Dom at tilvinde sig sam/m/e, samt hannem tilfunden at udreede bøder for sin ulovlige Handel og øvede Formastelse imod Rættens Middel, da dog Contra Citanten Ole Brevig formeener sig ikke at Være forbunden allene til Hoved Citanten at sælge sin fiske Avle, hos hvem hand ey nogen sinde har Været i Gield, men heller efter sit gode tycke at selge eller til byen sam/m/e at lade Ved Leylighed afsænde som i denne passu foregiver at skal Være skeed, hvis Aarsage Contra Citanten paastaar Ved sin giorde i Rettesættelse Arresten paa sin tilhørende Sild 1100 støcker i talet Ved Dom maae Vorde som ubeføyed anseed, den fratagne Sild eller dens Værd Restituered, og Hoved Citanten tilfunden for tilføyed Skade, ubillig Arrest, uforskylte belastelser med Videre at give sig Satisfaction med 24 rdr, samt for Reyse og tids Spilde at erstatte ham 12 rdr.

Efter saadan Sagens Omstændighed og Parternes Vidløftige Forestillelse paa begge Siider, bliver det fornem/m/elig at iagttage, at Hoved Citanten Hans Christian Dreyer med et saadant Kongl/ig Allernaadigst Privilegio er benaadet, der ey allene forbyder alle og enhver under hvad prætext det end Være kunde at bruge nogen Handel med det districts Almue som inden en halv Miils Circumference paa alle kanter fra Kræm/m/er Leyed Jordholmen er benaadet, men end og tilholder bem/el/te Almue med Hoved Citanten som allene priviligeret, at handle baade udi Kiøb og Sahl, naar som helst bem/el/te Almue selv i Bergen deres Vahre efter byens privilegier ey vilde eller kunde afhænde, og der igien sig de fornødne Vahre tilkiøbe, Og som den holte Arrest forrettning udviiser at den Sild som Contra Citanterne Anders Torgiersen og Ole Wrede i sin tilhørende baad havde indskibed, er bleven Ved Brevigens Land, som er En fierdings Vey fra Krem/m/er Leyed Jordholmen, arrestered, bliver det imodsagt Contra Citanterne jo i Hoved Citantens allernaadigst forunte Krem/m/er Leyes district har tilforhandled sig erm/el/te Sild, anlangende den Frihed Contracitanterne beraaber sig paa som

1748: 335

enroullerede Matroser at være tilladt saadan handel at drive i fiskerietz tiid, da anseer denne Rætt bem/el/te Contra Citanters formeening og giørende paastand at Være stridende mod Hoved Citantens allernaadigst forunte Privilegio, thi skiøndt der i Forordningen af 30 Sept: 1739 den 11 art: siiges at Enroullerede Matroser maae i Vidløftige Fiskerier ernære sig, findes der dog ingen Videre explication enten i Bergens byes aller bem/el/te Forordning, hvorledis saadan Næring skal forstaaes, enten Matroser i Fiskerietz Tiid for Contante Pænge maae kiøbe Sild hvor og paa hvad Stæd dem løster, for igien at selge sam/m/e til Byens borgere, som praxis Viiser i lang tiid har Været brugt, eller og det allene er Matroserne tilladt med egne fiskegarn at fange Silden som for alle i Almindelighed siunes at Være tilladeligt, hvis Aarsage denne Rætt ey heller til nogen Parternes Raisonement kand give biefald; Men i henseende høystbem/el/te Allegerede Forordnings 3die Art: utrøckelig befahler og tillader bem/el/te enroullerede Matroser at ernære sig paa hvad Maade de bæst Veed og kand, naar de ikke giøre dem noget indpass, som med et eller andet sær Privilegio allernaadigst ere beneficerede, bliver det {at paaskiønne} uimodsigeligt, at siden Contracitanterne efter egen tilstaaelse handled med de bønder, som udi Hoved Citantens Krem/m/erleyes district er boende, og af dem opkiøbt det omtvistede Qvantum Vaarsild, de da Ved saadant deres Forkiøb har giort Hoved Citanten indpass udi sit allernaadigst erhverVede Privilegio;

Thi bliver i følge de fremlagde Bergens byes Privilegiers 4de og 11te Post herved for Rætt kiendt og dømt at den passerede Arrest bør i alt Være Confirmered, den arresterede Silds Værdie som efter taxation beløber á 20 sk Pr 100 til Summa 14 rdr 3 mrk 4 sk til Deres Maj/este/ts Casse at Være forbrudt, og som bem/el/te arresterede Sild hos Hoved Citanten har henligget og til erm/el/te taxerede Summa bleven udbragt bliver sam/m/e Summa af Citanten Hans Christian Dreyer til Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith at erlægge som der for aflægger Vedbørlig Reegenskab, ligesom Contra Citanterne oftbem/el/te Anders Torgiersen og Ole Wreede begge for deres utilladelig Handel bør til Deres Maj/este/ts Casse bøde til sam/m/en 10 rdr og til hoved Citanten Hans Christian Dreyer betale Arrestens og dens forfølgelses bekostning i alt med 8 rdr:

Hvad sig den anden Contra Citant angaar som sigtes tillige med Johannes Tosche for ulovlig handel, i det de til de andre Contra Citantere Ole Wrede og Anders Torgiersen skal have soldt det Qvantum Sild i tallet 6983 som siden blev arrestered, da i hvorvel de indstevnte ey directe har tilstaaet saadan handel eller Sahl at have brugt, bliver Sigtelsen dog ikke af nogen af dem aldeelis nægtet mindre deres Uskyldighed afbeviist, thi lad Være Ole Brevig foregiver at have i Ole Vredes baad allene indskibed

1748: 335b

1100 støcker Vaarsild uden derom at have slutted nogen Accord eller Kiøb, beviiser hand dog ikke derved enten sam/m/e hands forestillelse er rigtig, eller at hand gandske er frie for tillige med Johannes Tosche at have soldt til Contra Citanterne det øvrige qvantum Sild som tillige blev arrestered, men i den stæd paadrager Ole Brevig sig Mistancke at Være skyldig udi Sigtelsen først i det hand \selv/ Maintinerer og paastaaer sig at Være tilladt at sælge sin fiske Avl til hvem hand got siunes og ey forbunden til Kræm/m/eren, som med Privilegio er benaadet, sam/m/e at tilbyde, siden hand ey udi Gield hos ham er bunden 2do Ved det Kiøberne Anders Torgiersen og Ole Vrede tilstaaer Ved Brevigs Land at have kiøbt henved 7000 sild, hvorunder de 1100 støcker maae Være indbereigned, eftersom det arresterede qvantum Sild ey beløb høyere end til 6983, af hvilcke 2de Omstændigheder Contra Citanten Ole Brevigs indVænding og forestillelse ey bliver bestørcked men langt meere svecked og kuldkast,

Efter saadan Sagens beskaffenhed ansees det for Rætt, at saavel Ole Brevig som Johannes Tosche der begge mod Citantens aller naadigste forunte Privilegii bydende til frem/m/ede Kiøbere bemlig Anders Torgiersen og Ole Vrede inden Jordholmens Kræmmerleyes district haver soldt Silden uden først at tilbyde Citanten som Priviligeret Kræm/m/er sam/m/e, bør hver for deres utilladelig Sahl bøde til Deres Maj/este/ts Casse 4 Lod Sølv eller 2 rdr: Derimod bliver Ole Brevig for den øvrige Citantens paaførte men ubeviiste Sigtelse at have Været Stiftere til den tumult som af Citanten foregives at Være skeed da den Arresterede Sild blev optaldt, aldeelis befried og sagis løs hiemfunden, hvad enhver er tildømt bør 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse udreedes og betales under Medfart efter Loven.

Gert Hendrich Schriver mødte for Rætten og lod tilføre at bem/el/te Diedrich Nesse til seeniste ting begierede Opsettelse i Sagen for at Vilde retfærdig giøre sig, og nu til dette ting aldeelis udebliver uden nogen slags forsvar i den/n/e hands ubillige Gierning, altsaa Refererer Comparenten sig til Procurator Johan Simon Cramers i Rette settelse, men der hos er at observere at bem/el/te Cramer var uvidende at bem/el/te Diedrich Nesse Var en Leylænding paa Gaarden Nesse, ligesom og at Juvigen ligger under sam/m/e Gaard hvilcke begge deele Comparenten selv tilstaar.

1748: 336

Hvad Omkostningerne anbelanger maae endnu til bem/el/te Cramers paa Comparentens Veigne anførte Reigning anføres for hands Møye med Kost og tæring item fløttning fra Blomvog til Alvestrøm/m/en 1 rdr 3 mrk, i øfrigt udbad Comparenten Rætten Ville observere at factum er giort, saavel efter hands egen tilstaaelse samt Vidnernes forklaring hvornest Comparenten udbad og paastoed Sagen maatte optages til Dom, end Videre tilstoed Comparenten at Diedrich *Nielsen (Michelsen) \ey/ den omvundne tiid har kasted med Not efter fisk men pleyer ligesaa vel som andre Gaardens Leylændinger kaste udi Juvigen Videre havde Comparenten ey at erindre men Referered sig til det forrige med paastand om Dom.

Diedrich Michelsen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag!

Hvor da for Rætten følgende Dom blev

Citanten Gerdt Hendrich Schriver haver Ved Stevne Maal under 13de Sept: sistleeden Aar 1747 indstevnt Diedrich Michelsen Nesse, fordi hand af Søen Ved Juvigens Land skal afvigte Aar Ved Pintze tiider optaged og Spolered en Hum/m/erteine Citanten tilhørende, hvilked hand Ved indstevnte og førte Vidner søger at beviise, og Ved i Rettesettelse for saadan hans formastelse paastaar at bem/el/te Diedrich Michelsen maae frakiendes hands brugende og bøxlede Jordepart, og Citanten hands Jordrot tillægges samt erstatte denne Processes Omkostning, Nu forklarer Vidnerne Halver Ellingsen og Barbra Peders datter, der begge har tient hos Citanten, ey andet, end hvis de har hørt indstevnte Diedrich Michelsen Nesse selv har sagt, nemlig at have optaget Hum/m/erteinen deraf taget dubbelet, og henlagt den paa et andet Stæd paa Søen, hvilcket den indstævnte selv for Rætten har tilstaaet men der hos foregivende at have fløttet bem/el/te Teine, der laae ham til Hinder udi fiskekasted, da hand udsatt sin Nott for at fiske Mort udi Juvigen, som under hands Jordebrug tillige med de øvrige Opsiddere paa Gaarden \Nesse/ beboende er Sorterende, og som hand saaleedis Var berettiged at kaste paa det Stæd formeened hand sig intet ulovlig at have øved; og som Citanten selv for Rætten har tilstaaed saavel at den indstevnte er en bøxel Mand paa Gaarden Nesse som og at Juvigen ligger under ditto Gaard kand Rætten ey biefalde Citantens første forestillelse at det var bem/el/te Diedrich Michelsen utilladt sam/m/e stæds at fiske mindre ansee den indstevntes forseelse af saadan betydenhed, at hands bøxlede Jord desaarsage skulle forbrydes og til Jordrottens fordeel henfalde.

Thi kiender og døm/m/er Vii efter denne Sags beskaffenhed her med for Rætt

1748: 336b

At i henseende Citanten med lovfaste Vidner ey har over tydet den indstevnte Diedrich Michelsen enten af Onskab eller frit forsætt at have paaført Citanten sin Jordrott nogen beviislig Skade eller fiske spilde, men Vel at bem/el/te Michelsen dog efter egen tilstaaelse har bortaget Et {sit} Dobbel paa den omtvistede Hum/m/erteine, hvorved mueligens naar Dobblet blev borte, at Hum/m/erteinen kand Være nedsiuncket, altsaa bør bem/el/te Diedrich Michelsen som efter paaberaabt Contra Stevning ey har afbeviist dobbelet Var sig tilhørende men uden Citantens Vidende bortaget det ey allene til Citanten Gert Henrich Schriver i følge Lovens 5 bogs 11 Cap: 14de og 22de Art: betale den fulde Hum/m/er teines Verdie som af os, naar den end havde Været nye, ey kand ansees høyere end til 16 sk, men end og desuden efter Allegerede Articler betale 1 Lod sølv til Kongen og 1 Lod sølv til Citanten, samt erstatte denne Processes Omkostning i alt med 3 rdr hvilcket alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.