(1747: 234b)

Anno 1747 d/en 6te febr: indfandt jeg mig paa Gaarden Fyllingen i Echanger Skibbreede og Nordhorlehns fogderie for sam/m/estæds i følge Jordrotten Aschild Reistads forlangende med de af fogden opnevnte 6 Laug Rettes Mænd

1747: 235

sc: Elling Yttre Eide 2. Erich Yttre Eide, 3. Aamund Aschevig 4. Anders Nedre Eichnes, 5. Johannes Ascheland og 6. Iver Ascheland at tage under besigtelse Opsidderen Johannes Olsen Fyllingens i boende Huuse, som Ejeren bem/el/te Aschild Reistad foregiver at Være i nedfald og brøstfeldig Tilstand for derefter at lade sam/m/e til Vedbørlig Aaboed taxere efter Lov,

Hvorefter Vii samtlig forføyede os til et hvert Huus i sær og befandt brøstfeldigheden paa efter følgende Huuse - nemlig

Det første Huus er Nøsted hvor til Vil medgaae til sam/m/e at i standsette

8 Kipper Næver á 2 mrk 4 sk 3 rdr 0 0

til troe og sper 1 0 0

til Arbeyds Lønn 1 0 0 5 rdr 0 0

---------------------

2do Laden med hos hæftede Stald

til Næver Troe Sperr og arbeyslønn i alt 2 0 0

3tio Floren med hos staaende Skygge der til behøves

10 Kipper á 2 mrk 4 sk 3 4 8

2 Tylter troe Ripler á 2 mrk 0 4 0 4 2 mrk 8

---------------------

4to en liden boe 9 alen lang 7 alen breed der til behøves

3 Kipper Næver á 2 mrk 4 sk 1 0 12 1 0 12

5to Loftet over boerne dertil behøves

at oplægge 2de Render som findes nye paa

stæden med Næver og Arbeydsløn i alt 1 0 0

6to Borgestuen befandtes i god Stand undtagen der

fantes nogle *draber (draaber) som med 1 Kippe Næver kand Repareres 0 2 4

7de Skyggen Ved borgestuen derudi fattes en Sperr 0 0 8

8de For en 4de Part udi et ildhuus som er nedfalden paastaar

Ejeren 2 rdr som Mændene billigede og der for udføres 2 0 0

-------------------

16 0 0

Hvortil kom/m/er denne besigtelses Omkostning at

bereigne, nemlig Sorenskriverens diet Penge og Skydtz Pænge

frem og tilbage fra \og til/ Aastæden 1 ½ Miil tilsam/m/en

3 Miil á 8 sk pr. Miil til 4 Mand 1 rdr 4 mrk for en dags

forrettning 2 rdr for forrettningens beskrivelse Stempled

papier med Videre 1 rdr 2 mrk 4 sk fogden for Mænds

Opnevnelse 1 mrk Lens Manden at tilsiige Laug Rettet

2 mrk de 6 Laug Rettes Mænd 1 mrk 8 sk Pr. persona

1 rdr 3 mrk som til sam/m/en bliver 7 0 0

Opsidderen Johannes Olsen erindrede

1747: 235b

Ved denne forrettning det hand til sin brugende Jordeparts forbedring i sin tiid haver opsatt 93 favner steenGaard som af Mændene blev synet at Være i forsvarlig Stand og i ringeste Maader ey kand taxeres for ringere end 12 sk Pr. favn som da beløber sig til 11 rdr 3 mrk 2 sk desuden forklarede hand saavel at have af Udmark intaget til boe marck og Gresning et anseeligt støcke Marck som udi maadelig Aar forskaffer ham 8 Les høe som og at have opbrudt nye Ager hvorpaa 3 á 4 Tønder kand avles, hvorved hand haaber Jorden anseelig er bleven forbedret, og i den anleedning formoder Ejeren i yderste Maade ey Urgerer paa sine prætentioner som efter den ergangne besigtelse kand tilkom/m/e ham at betale for Aaboden,

Videre blev til denne forrettnings Skuttning ey anmeldet, da Ejeren ey modsagde Opsidderens til førsel saavel om Gerds Gaarden som Jordens forbedring - hvorfor denne forrettning sluttes
 
 

1747 d/en 7de Febr: indfandt jeg mig paa Ting stædet Bernes Tangen i følge Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Meunichens skriftlige Ordre under 16 jan: inde værende Aar, for sam/m/e stæds at holde Extra Rætt over 2de af fogden Rasmus Smith paa Justitiens Veigne indstevnte Leyer Maals begiengere nemlig Magne Sieursen Rom/m/erem og Qvinde Mennisket Agothe Larsdatter, og blev Retten sam/m/etiid af efter følgende og opnevnte Laug Rettes Mænd betient sc: 1. Erich Yttreeide 2. Aamund Aschevig 3. Johannes Ascheland 4. Anders Echnes 5. Hans Lie 6. Johannes Jordahl 7. Iver Aschelan og 8. Elling Yttreeide som alle ere uvillige Mænd og de paa gieldende ey i ringeste Maade beslægtiged

Deres Excellences Bevilning om Extra Tings holdelse udi bem/el/te Sag er saaleedis lydende.

Hvor da for Rætten frem stoed paa Kongl/ig Maj/este/ts Foged Sing/neu/r Rasmus Smithes Veigne hands fuldMægtig Jørgen Vang, som i Rette lagde Velbem/el/te fogeds til denne Sags Afhandling udstædde skriftlige Stevnemaal Contra Magne Sieursen Rom/m/ereim og Agothe Larsdatter som til dette Ting er indvarsled Dom efter Sagens forefindende beskaffenhed at lide

1747: 236

saa er og indstevnt Delinquenternes anbefahlede Forsvar Magne Esem med Videre Stevne Maalets formeld som findes at Være dateret d/en 18de Jan: 1747 som for Rætten blev oplæst.

Lens Manden Magne Esem som af Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand er beskicked til de indstevnte Delinquenters Forsvar fremlagde bem/el/te sin Constitution teigned paa det beskrevne Tingsvidne som paa avigte Aars Høsteting blev udi bem/el/te Delinquenters Sag taget, og i øvrigt Vedtoeg Lovlig at Være stevnt

De indstevnte Delinquenter Magne Sieursen Rom/m/ereim med Stivdatter Agothe Larsdatter mødte begge for Rætten til kiende givende Lovlig til dette Ting Tiid og Stæd at Være indstevnt for Sagen Stevne Maalet indeholder.

Actors fuldMægtig producerede et d/en 29 Nov: 1746 tagne forhør over Contra Citanterne som hand begierede for Rætten maatte Vorde oplæst, sam/m/e lyder saaleedis

Til det forelæste forhør havde Comparenterne ey noget til forandring at til føre, da saavel Magne Sieursen Romereim tilstoed at Agothe Larsdatter Var hands Stivdatter hvormed hand havde begaaed den syndige blodskam og barne Avling, som og Agothe Larsdatter atter til stoed for Rætten af sin Stivfader bem/el/te Magne Rom/m/ereim at Være bleven besvangred og allereede 8te dager for Juulen nestleeden Aar \at have/ fød det barn som hun i Utugt har avled med bem/el/te sin Stivfader, bem/el/te hændes fødde barn levede ikkun 8te dage, da sam/m/e er \død/ bleven begraved i øvrigt var begge Delinquenternes tilstaaelse om deres begangne forseelse i alt med deres forhen aflagde forklaring paa nestleeden Høste ting overensstem/m/ende

Actors fuldMægtig sagde at som Sagen Ved det forhen i Rætten frem lagde document og Contra Citanternes egen bekiendelse og tilstaaelse er oplyst saa holdt hand ufornøden Videre at lade tilføre men paastoed Dom over Magne Sieursen Rom/m/ereim og Agothe Larsdatter i Anleedning af Lovens

1747: 236b

6te bogs 13 Cap: 14 art:

Lens Manden som beskicked forsvar for Delinquenterne fremstoed, og tilkiendegav det hand mod de indstevntes Udsiigende og frivillige Tilstaaelse ey havde noget til forsvar at fremsætte, uden at Submittere Sagen til en Naadig Dom, i henseende denne af Delinquenterne forøvede Gierning Var deels af Taabelighed paa Qvinde Menniskets Side, deels af Uforstand paa Magne Sieursens Side bedreved og begaaen ligesom det og er (var?) røgte om det Magne Siursen ey altiid har Væred Ved fuld samling, hvis aarsage hand paa deres Veigne Vil under kaste Sagen til Guds og Kongens Naade der kand formilde Straffen.

De indstevnte Delinquenter blev til sluttning atter tilspurdt om de Videre til deres forsvar havde at erindre, hvortil de svarede Ney, og underkasted Sagen til Doms, ligesom Delinquenten Magne Sieursen paa Tilspørsel svarede det hand undertiiden Vel har Væred svag i hovedet, men dog ingensinde rasende eller gandske af med sin forstand

Actors fuldMægtig Refererede sig til sit forrige og paastoed Dom

Det er tilfulde nocksom beviist saa Vel Ved det paa afvigte Aars høsteting d/en 29 Nov: nestleeden Aar tagne forhør som i dag er produceret og for delinquenterne oplæst, som og Ved de indstevnte delinquenters igientagne Tilstaaelse bekræfted, det Magne Sieursen Romereim er Stivfader til Agothe Larsdatter med hvilcken hand har begaaed blodskam hvilcken Synd dismeere er for alle bleven bekiendt Ved det indstevnte Agothe Larsdatter allereede har fød det barn som hun efter egen frivillig Tilstaaelse med bem/el/te sin Stivfader Magne Sieursen Rom/m/ereim i Utugt har avled.

Thi bliver her Ved af os for Rætt kiendt og dømt, det saavel Stivfaderen Magne Sieursen Rom/m/ereim som hans Stivdatter Agothe Larsdatter der begge imod Guds og Kongens Lov har begaaed blodskam bør i følge Lovens 6te bogs 13 Cap: 14 Art: begge

1747: 237

straffis paa deres Liv, og kroppene naar de hals hugne ere kastes paa en Ild og opbrendes; Hvad enhver deres boeslodder angaar, da bør sam/m/e i følge Lov efter Sagens beskaffenhed at Være til deres Maj/este/ts Casse hiem falne.
 
 
 
 

Johan Garmann Sorenskriver udi Nordhorlehn Giør Vitterlig at Anno 1747 d/en 8de febr: er efter Deres Excellence Høy Vel baarne H/er/r Stifts befalings Mand Christian á Meunichens Høy Respective befalning paa Velærværdige H/er/r Jens Bruns Requisition af 7de Dec: afvigte Aar 1746 saa formeldende holdet besigtelse paa Præstegaarden Hammer for at eftersee de brøstfeldige Huuser som Almuen paaligger efter Lov at Vedligeholde, hvorda til sam/m/e forrettnings foretagelse Compare\re/de sex af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith opnevnte Laug Rettes Mænd af Haugs Gield og Mielde Skibbreede, nemlig Lens Manden Ole Hatland, 2. Sieur Prestue 3. Ole Olsen Waatle 4. Johannes Nielsen Søre Ascheland 5. Brynild Mitmielde og Mons Einersen Øfstemielde, som bem/el/te Huusers brøstfeldighed til Aabods og Reparations paaleggelse Vedbørlig skal besigtige og taxere, ligeleedis mødte paa Fogden Rasmus Smithes Veigne hands fuldMægtig Jørgen Vang der til kiende gav sin Principal at have til denne besigtelses forrettning indvarsled nogle Mænd af hvert Kierke sogn som alle under Hammers Præstegield er sorterende, denne besigtelse at bivaane, for der efter at tilsvare hvis dem og øvrige Almue tilkom/m/er at udreede, og mødte af bem/el/te Mænd følgende nemlig af Hammers Sogn, Ole Børtvedt, Haaver Haaland, Ole Sandahl Lars Nepstad, Lars Lechnes, Ole Fyllingen af Hossanger Sogn Aschild Heldahl, Johannes og Erich Hoshovde Lars og Ole Echnes af Seims Sogn Arne Møcheltun Ole Lille Oxe Iver Storoxe, Jacob Rødland, Anders Elsaas Jens Monstad af Mellands Sogn Hans og Jens Hesdahl, Ole Hiertaas Ole Biørnestad Johannes Molleklev og Erich Dahle; Sunds Sogn Knud Nore Soltvedt Niels Alver og Jacob Tvedten

H/er/r Jens Brun som af Velædle H/er/r Assessor Jacob Steensen er beskicked Vicarius til at forvalte og administrere Præstekaldet udi Hammers Præstegield fremlagde en forhen under 21 Maij 1731 af Sorenskriver Arnoldi de Fine og Mænd passeret

1747: 237b

besigtelses og taxations forrettning, hvilcken Specificerer hvad Huuse Sogne præsten og Almuen for sig hver bør holde Ved lige, efter bem/el/te forrettnings indhold desangaaende som saaleedis lyder og blev da bem/el/te forrettning hvad de anførte Huuser og Værelser angaar fuldt saaleedis nemlig at først blev taget under Siun

1mo Borgestuen hvortil Vil medgaae naar sam/m/e forsvarlig

skal i standsættes

4 Tylter bord til bordklædning i søre gavelen á 2 mrk 1 rdr 2 mrk 0

1 bielke udi Vedstaaende lille Kam/m/er 7 alen lang 0 0 12

4 Torvald á 10 alen lang á 10 sk 0 2 8

1 Rende 7 alen lang 0 1 0

4re nye Vinduer med ram/m/er at indsætte som ey

befindes efter seeniste besigtelse at Være indkomne

bliver Ved forrige taxation 4 rdr 1 mrk 0

Næver til Taget med Øps og andet at

forbedre 25 Voger á 20 sk er 5 1 4

1 forsætte 8 alen lang 0 2 0

Hvad Ovnen i bem/el/te Stue angaaer hvor til i

forrige besigtelse Var udlagt 11 rdr: findes i

ringeste Maader ey at Være Reparered siden den

tiid og dismere brøstfeldighed nu undergiven bliver

igien ansatt for 12 rdr 0 0

Og holder Vii det uraadeligt at den hos staaende

og forfaldne bagerovn \ey/ bliVer paa sam/m/e

stæd bestaaende for den fare der af kand entstaae

at sam/m/e staar indmuret ved træe Veggen.

Arbeyds Lønn til ovenstaaende at istandsætte

untagen Muur arbeydet paa Ovnen som under de

12 rdr er ind begreben bliver i alt 4 0 0 27 rdr 4 mrk 8 s

---------------------

2do melder den fremlagde forrettning der Refererer sig til 2de forhen passerede forrettninger den 1ste dat: 8 Septembr/is 1705 og den 2den 1709 d/en 29 april at i stæden for Herre Kam/m/er er af Almuen bekaasted et Vaanhuus udi Ost og Vest Ved Søen

bestaaende til hvilken Vaanings Vedligeholdelse Almuen udi begge besigtelser har svared Aabod; {ligesom} hvilcke 2de allegerede forrettninger ey blev Ved denne forrettning frem

1747: 238

lagde da H/er/r Bruun declarered sam/m/e ey at Være i sit Værge beroende, men som Vii befandt at den heele bygnings Værelser Var efter den seeniste fremlagde besigtelse forrettnings Udviis taxered Almuen til Aabods Svarelse, og anseed som Almuen tilhørende at Vedligeholde, tog vii under Øjesiun et hvert udi Bygningen forefindende Værelse nemlig

1 stor rød Maled stue, hvorudi er 40 Vinduer som Var

meeget brøstfeldig og i henseende sam/m/e ey er med de udlagde

16 rdr til sam/m/es i standsættelse kiendelig forbedrede er

brøstfeldigheden dis større og altsaa nu til at slaae i nyt blye og

endeel nye Karmer og Ram/m/er at forferdige behøves den Summa 20 rdr 0 0

Gulvet i stuen at forbedre med Arbeyd og Materialier 2 0 0

3 Oplenninger paa søndre Side ude paa Stue Veggen á 12 sk 0 2 4

8 Hage spiger til sam/m/e Oplenninger á 1 mrk 1 2 0

--------------------

23 4 4

3tio Salen oven paa sam/m/e Stue fattes endnu i Vestre brøst

3de 13 alens stocker á 2 mrk 1 0 0

14 Vinduer med Karrmer, blye, Ruder og ram/m/er at forbedre 8 0 0

Bord til Lofted at forbedre 6 tylter á 2 mrk 8 sk 2 3 0

Til Gulvet 2 Tylter á 2 mrk 8 sk 0 5 0

1 Oplenning i det syndre hiørne 0 1 0

12 smaae hagespiger dertil á 8 sk 1 0 0

Svalen uden for hvorfra mand til Alle Overværelser har indgang behøves

til Gulv bordklædning oven paa da sam/m/e ansees nødvendig for

paastaaende Veyrs skyld 20 Tylter bord á 2 mrk 6 4 0

9 standere 4 alen lang som staar nest Jorden 0 4 8

1 Soele paa 36 alen eller 3 støcker á 12 alen á 24 sk 0 4 8

1 Under slag á 24 alen eller 2 støcker á 12 alen á 20 sk 0 2 8

1 Løsholt á 36 alen eller 3 støcker á 12 al: á 1 mrk 0 3 0

1 Soele paa den øverste Sval á 36 alen 0 4 8

1 Løsholt á 36 alen 0 3 0

4 standere á 6 alen á 12 sk 0 3 0

De gamle standere bruges til Stikbielker under Sval Gulvet

--------------------

24 rdr 2 0

1747: 238b

4. Daglig Stuen grøn Maled derudi befindes Vinduer nye indsatte efter forrige taxations holdelse og allene fattes paa dem til Ruder 0 1 8

At liste om Vindues Karmerne som findes Aabne omkring i alt

dertil vil medgaae med spiger Lister og Arbeyds Lønn 1 2 0

Den Jern bielegger Ovn fandtes paa den ene side sønder brusten og

tynd saa det nok var nødvendig en nye i stæden kunde Vorde opsætt,

og den gamle efter dens Værd at blive soldt og bliver altsaa en nye

naar sam/m/e anskaffes af Verdie at ansee 10 0 0

--------------------

11 rdr 3 mrk 8

hvorfra da kand afgaae hvis der for den gamle kand udbringes som til den nye igien at opsætte med sine skruer og Videre kand anvændes

5. Kielderen under Stuen findes ey anden brøstfeldighed uden

at muuren omkring er udfalden hist og her og at krampen til Dørre

Laaset faar ind mures som i alt at i standsætte Vil behøve 1 2 0

6. Oven over sam/m/e Stue er et Kam/m/er med Nie

Vinduer guult maled som behøver et nyt Gulv hvortil medgaar

7 Tylter bord á 2 mrk 8 sk 2 5 8

Vinduerne at Reparere 1 0 0

Efte bem/el/te forrettnings Udviis er udlagt til en Ovn som

sam/m/e tiid og forhen er befunden at Være nødvendig 16 0 0

--------------------

21 1 8

Der endnu ikke er anskaffed skiøndt pengene derfor er andført, udi forrige forrettning

7. Nest Ved Daglig stuen er et Lidet Cam/m/er Ved den Østre

Side derudi findes 4re Vinduer nye indsatte dog mangler lidt Jern

beslag til sam/m/e og 2 ruder 0 1 12

1747: 239

1 tilaas til Gulvet 4 alen lang 0 0 8 s

Nok befindes udi bem/el/te Cam/m/er en liden

Vinovn med paastaaende Muur pibe som Ved

forrige forrettning er anseed allereede brøstfeldig

og farlig, hvis aarsagen til sam/m/e at forferdige

og forsvarlig at indrette er udlagt 6 0 0

--------------------

som ligeleedis ey befindes at Være anvændt

6 rdr 2 4 s

8. Oven over er et lidet Cam/m/er med Skorsteen og 4re Vinduer som gandske og aldeelis Var forfaldne og saaleedis nye Vil forskaffes der med

Ram/m/er Karmer og ruder ansættes for 4 0 0

9. Udi Kiøckenet Ved Daglig stuen fandtes Otte Vinduer gandske forfaldne saavel med Ram/m/er Ruder og Karmer og bliver sam/m/e

af nye at forferdige taxered for 8 rdr 0 0

10. Et lidet Kam/m/er over Kiøckenet der til Vil medgaae til Gulvet at Reparere

3 Tylter á 2 mrk 8 sk 1 1 8

4 Vinduer at forbedre med Ram/m/er og Videre 1 0 0

--------------------

2 1 8

Hvorefter Vii forføyede os ud omkring bygningen som befantes at Være 36 alen i Længde og 13 alen i bredde foruden Svalerne som efter Skoge Maal er bereigned hvorda paa den Nordre Side behøvedes til bortag 8 tylter bord á 2 mrk 4 sk 3 rdr 0 0

og i stæden for det skuer som nu gaar langs Ved bygningen der gandske er forgaaed og alt for bekosteligt af nyt at op sætte og ansees unødvendig, bliver allene 1 tylt sidebord til Vandboer over Vinduerne at anskaffe, hvis Verdie bliver 3 rdr 0 0

Paa den Vestre Side behøves ligeleedis udi Gavelen 6 tylter á 2 mrk 4 sk 2 1 8

som og ½ tylt side bord i stæden for skured over Vinduerne 1 3 0

Hvad Taged angaaer da blev sam/m/e efter nøyeste Overslag skiønnet hvor meget der saavel til at føre Torvetaget i forsvarlig Stand med Næver Render

1747: 239b

spiger Vinskeer Torvald Kroger arbeyds Lønn med Vilde medgaae, som efter nøye Udregning Vilde beløbe til 46 rdr, thi blev Almuen tilspurdt om de heller Vilde tillægge en liden Andeel for at oplægge et forsvarligt Pandetag, hvorved Reparationer for Eftertiiden kunde spares og adskilligt af det gamle Tag som Næver og troe kunde {spares} kom/m/e til gode paa de 2de huuser borgestuen og Stalden, hvilke Materialier ellers Vilde beløbe til 15 rdr, hvortil Almuen erklærede at Være fornøyed med at pandetag maatte oplægges og dets bekostning at blive taxered, thi blev Omkostningerne efter deres forlangende bereigned saaledis 5000 Pander á 7 rdr (pr. 1000) 35 rdr 0 0

70 Tylter bord til suetag á 2 mrk 23 2 0

500 Legter 5 rdr 0 0

2000 Legte spiger á 24 sk (pr. 100) 5 0 0

800 ditto á 20 sk 1 4 0

3 par Render á 15 alen á 1 rdr 3 0 0

1 ditto paa Sveben 0 3 0

2 belsperrer á 13 alen á 1 mrk 8 sk 0 3 0

200 Rende spiger á 1 sk 2 0 4

Arbeyds Lønn til taget i alt at forferdige med Sveb paa Vestre side 30 0 0

1 stort Jern hengsel til Porten 0 3 0

200 spiger til Vandboer boer klædning med Videre hvad det

udvændige angaar á 20 sk 0 2 8

500 spiger á 24 sk som til indvendigt arbeid behøves 1 1 8

Til indvendig og udvendig Arbeyds Lønn for bord Arbeydet som

saaleedis er bereigned for hver tylt at høvle pløye og nedlegge 1 mrk 8

Pr. tylt og for bortag 1 mrk Pr. tylt med det øvrige Arbeide i alt 16 0 8

Til at forbedre skorstenene inden og uden for taget 1 0 0

Til Sluttning blev besigtiged Stalden eller fæhuuset som behøvede følgende Reparation

2 Svill stocker á 11 alen á 2 mrk 0 4 0

4 bielker á 10 alen lang á 1 mrk 0 4 0

8 oplænger á 4 alen á 10 sk 0 5 0

2 tylter Sper á 9 alen á 4 mrk Tylten 1 2 0

1747: 240

5 støcker Torvald á 12 sk 0 3 mrk 12 s

15 Kroger á 1 sk 0 0 15

Til 12 Voger øvse Næver á 24 sk 3 0 0

Da den øvrige behøvende Næver faaes af det

store Vaanings Tag tillige med det manglende tror

(troe) Arbeyds Lønn til dette Huus at Reparere

tillige med det brøstfeldige fenlag i alt 6 0 0 13 1 11 s

---------------------

For Materialiers fremførsel saavel fra byen som

fra fiorderne og lige paa Stæderne hvor sam/m/e

skal forbruges anføres i alt 14 0 0

Til tiere til Renderne og det nye bortag Vil

medgaae 1 Tønde med 1 Vog brunrod 3 4 0

-----------------------

Summa taxationens beløb 295 rdr 1 mrk 7 s

herfra afgaar for de 25 Voger Næver som skulle tilgaae til

borge stuens i stand sættelse, siden sam/m/e tages af den gamle

paa Vaan huuset befindende Næver 5 rdr 1 4

-----------------------

Bliver saa igien 290 rdr 0 3

Hvortil kom/m/er denne besigtelse forrettnings Omkostninger

Sorenskriverens Reise fra sit huus til Aastæden

med 4 Mænd frem og tilbage som er 2 Miil 0 4 mrk 0

2de dages diet Penge 1 2 0

Dagens forrettning 3 0 0

Forrettningens beskrivelse 0 5 4

Stempled papier 0 1 8

De 6 Laug Rættes Mænd for forrettning og

fortæring og reyse á 4 mrk 4 0 0

Fogdens fuldMægtig lod anføre for sin Principal

for Mænds Opnevnelse for Skytz diet Penge og

at bivaane denne forrettning i alt 6 4 0 16 4 12

--------------------- -----------------------

Tilsam/m/en i alt 306 rdr 4 mrk 15 s

De til stæde Værende Almues Mænd forlangede at deres paastand maatte til føres, nemlig ingen lunde at kunde paatage sig alle oven staaende Huuser at Reparere mindre at Vedligeholde for eftertiiden

1747: 240b

hvorfor alle ønskede at de Huuser som Almuen efter Lov er paalagt at Vedligeholde maatte Separeres, og at en hver for sig og efter kom/m/ere kunde Viide hvad de med Rette til kom/m/er at svare Aabod for, sam/m/e Mænd declarered paa tilspørsel det de Vel er Vidende at den taxerede Borgestue og Heste stald er Almuen tilhørende og følgelig af dem bør Vedligeholdes, men hvormeget af Vaanhuuset som skal Være i stæden for Herre kammer er dem tilhørende er de uvidende om, da de formeener sam/m/e bygning er alt for stor at blive reigned for et Herre Kam/m/er, og alt saa ey vil undergaae hvis (det som) deres formænd har undergaaed nemlig at Vedlige holde det gandske Vaanings huus, og som den/n/e Sag Vil Videre beroe paa Høy øvrigheds foranstaltning Vil de alle paa nermere Resolution forvænte hvad sam/m/e paabyder, dog forlanged de deres Tilbud maatte tilføres nemlig godvillig at Ville paatage sig den heele bygning saavel Under som Over værelser untagen den store stue med over Værende Sahl, hvortil da bliver bereigned saavel Taget som det udvændige bortag som sam/m/e Værelser tilhører, hvilket deres godvillige Tilbud de til Høy øvrigheds gunstige betenckning Vilde have indstilled

Fogdens fuldMægtig havde til denne forrettnings Slutning ey videre at erindre.
 
 
 
 

Johan Garmann forordned Sorenskriver udi Nordhorlehn Giver hermed tilkiende at Anno 1747 d/en 14de Martij i følge Deres Excellence H/er/r Stifts befalings Mand á Meunichens skriftlige Resolution under 19de 8ber nestleeden Aar teigned paa Sogne Præsten H/er/r Willum Frimans indgivne Memorial under 12 8ber 1746 som begge saaleedis er lydende indfandt jeg mig paa Præstegaarden Manger i Nordhorlehns fogderi beliggende tillige med de af fogden Rasmus Smith som Compare\re/de \Ved/ forrettning, opnevnte uvillige og Eedsorne Laug Rettes Mænd sc: 1. Ole Hatland 2. Erich Hoshovde 3. Johannes Hoshovde 4. Haaver Haaland 5. Erich Fielschaal og Ole Børtved alle af Hossanger Skibbreede og Hamers og Haugs Præstegield,

Hvor Vii da i følge ermelte ordre skal tage under lovlig taxation og besigtelse alle paa Mangers Præstegaars staaende Huuse saavel de Præsten som Almuen efter Lov Vedkom/m/er at Vedligeholde.

1747: 241

Til denne beram/m/ede forrettnings holdelse haver Fogden Rasmus Smith Ved Lens Manden Niels Sæbøe og Anders Tvedten ladet indvarsle Præstegieldetz Almue fra *et ethvert Sogn enten selv eller Ved Com/m/itterede paa deres Veigne at Være tilstæde, og mødte følgende paa Stæden, nemlig 8te Mænd af hoved Sognet Manger, nemlig 1. Gunder Nore Solen 2. Ander[s] Biørcheland 3. Jacob Kartvedt 4. Johannes Boge 5. Niels Rasmusen Kaalstad 6. Gunder Taasche 7. Halver Taasche og 8. Hans Dahlan af Sæbøe Sogn 1. Erich Vetaas 2. Berge Soleim 3. Michel Titland 4. Ole Yttre Sæbøe 5. Anders Ascheland 6. Ole Vogstol 7. Halver Qvidsten af Bøe Sogn 1. Knud Udhelle, 2. Michel Olsen Øfre Qvaleim 3. Ole Monsen Bøe 4. Ole Isachsen ibidem 5. Rasmus Knudsen Norang 6. Peder Møes 7. Jon Sylte 8. Jan Hielmen 9. Halver Henne 10. Knud Nore Selle 11. Mons Nøtenes 12. Iver Vichen og af Herløe Sogn 1. Niels Fromrei 2. Rasmus Fuschan 3. Ole Baarsen Fuschang 4. Ole Rong 5. Ole Nielsen Blom 6. Ole Heggøen 7. Ole Brevig 8. Jacob Lansvig 9. Niels Kaursbøe

H/er/r Willum Frimand fremlagde en af afg/angne Sorenskriver Arnoldus de Fine og Mænd passerede besigtelses forrettning dat: 2 aug: 1729 til Eftersiun og oplysning for denne Rætt, og derpaa Var forlangende saavel besigtelse paa Præstegaardens som Almuens Vedkom/m/ende og tilhørende Huuser til sickerhed for eftertiiden saavel paa Præstens som Almuens Siide

Og saaleedis blev forrettningen begynt Ved besigtelse fra et huus til andet som følger

Det første Huus som blev tagen under Siun som efter den fremlagde besigtelses forrettning er anseed at Være Præstegaarden tilhørende Var

1. den Store Stue paa Nordvest Side af Gaarden rødmalet med 2de fag Vinduer til Gaarden ongefær 11 alen lang 10 á 11 alen bred uden Skorsteen og Kackelovn dertil behøves 14 Tylter bord á 2 mrk paa søndre Side 4 rdr 4 mrk 0

2 Render 13 alen lang á 1 rdr 2 0 0

paa Svalerne paa Nordre og Vestre side

9 Tylter á 2 mrk 3 0 0

2 tylter tim/m/er á 4 rdr 8 0 0

½ Tylt Torvald á 8 alen 0 4 8

24 Kipper Næver á 2 mrk 8 sk 10 0 0

1 sole paa Nordre Side 0 3 0

1747: 241b

for at hiemføre med førsel og Kiørsel 6 0 0

Arbeyds Lønn til dette Huus at i standsætte 22 0 0

1 Vindue Karm med Vedhørende Ram/m/er og

at lade Vinduerne i blye indlægge 2 4 0 59 rdr 3 mrk 8 s

---------------------

2. En Stue østen for med 2de fag Vinduer

fattes indvændig ey noget og er de udvændige

Reparationer indbefatted under ovenstaaende og

nest benevnte Stue, da begge ere under et tag

3. Portstuen 9 ½ alen lang 8 alen breed

med 3de par Vinduer der til behøves

½ tylt timmer 2 rdr 0 0

4 Torvald á 9 alen 0 3 0

2 Render á 9 alen á 4 mrk 1 2 0

18 Tylter bord til bord klædning á 2 mrk 4 sk 6 3 4

1 oplænge paa siden til Gaarden 0 1 0

2 hacke spigre 0 1 8

24 Kipper Næver á 2 mrk 8 sk 10 0 0

Arbeyds Lønn 12 0 0

Kiørsel og førsel 3 0 0 39 4 mrk 12

Vinduer med Karm og Videre ---------------------

4. Et Kam/m/er Vesten for den Store

Stue tilforen senge boed kaldet 9 alen lang

7 alen breed uden Ovn, item et Cam/m/er derhos

3 alen breed og 9 alen langt behøver 15 Tylter

bord til \gulv og/ Klædning á 2 mrk 4 sk 5 3 12

½ tylt tøm/m/er 2 0 0

½ tylt telaaser 10 alen 0 5 0

2 Render 14 alen 2 0 0

2 Torvald á 13 alen 0 3 0

16 Kipper Næver á 2 mrk 8 sk 6 4 0

førsel og Kiørsel 4 0 0

Arbeyds Lønn til alt at i standsætte 6 0 0 27 3 mrk 12

---------------------

5. Et stave Ildhuus med hosføyed

Skygge begge med bordtag, ild huuset 12 alen

lang 10 alen breed og skyggen 12 alen lang 5

alen breed

4 soeler 13 alen 2 0 0

4 Overlæg 13 alen 2 0 0

4 sperrelag á 13 alen 1 3 0

5 bielker 11 alen 1 4 0

4 standere á 8 alen 2 0 0

6 ditto á 8 alen 2 0 0

1 tylt 9 alen bielker 2 0 0

1 ½ tylt Sperr á 9 alen 1 3 0

2 torvald á 13 alen 0 3 0

1747: 242

18 tylter bord á 2 mrk til bordtag 6 rdr 0 0

20 Kipper Næver á 2 mrk 8 sk 8 2 0

Arbeyds Lønn 20 0 0

Kiørsel og førsel 6 0 0 55 3 mrk 0

---------------------

6. Den store Lade 16 alen breed 39 alen

lang fattes indvendig

6 Stav Leyer á 15 alen á 2 rdr 12 0 0

12 Staver á 4 mrk 8 0 0

6 beter á 13 alen á 4 mrk 4 0 0

4 tylter Spere á 15 alen á 2 rdr 3 mrk 10 0 0

6 støcker torvald á 15 alen á 1 mrk 8 1 3 0

1 liden Rende over Dørren 0 1 0

18 tylter bord til bordtag á 2 mrk 8 sk 7 3 0

40 Kipper Næver á 2 mrk 8 sk 16 4 0

De gamle Materialier bruges til soler Standere,

Sømndregler med Videre

Arbeydslønn i alt at i standsætte 30 0 0

Førsel og Kiørsel 10 0 0 99 5 mrk 0

---------------------

7. Hestestalden er gandske forraadned og

brøstfeldig og behøves at nedrives, der til medgaaer

3 ½ tylt tim/m/er á 12 alen lang [á] 4 rdr 14 0 0

4 bielker á 7 alen á 12 sk 0 3 0

10 tylter bord til bordtag med Videre á 2 mrk 3 2 0

8 Kipper Næver á 2 mrk 8 sk 3 2 0

Arbeydslønn 12 0 0

Kiørsel og førsel 2 0 0 35 1 mrk 0

---------------------

8. 1 gam/m/elt huus til høns Gies og Svin kand forbedres med 1 0 0

9. En Smale floer af Tøm/m/er 8 alen lang og breed med

overværende Lem sam/m/e at i standsætte behøves 3 0 0

10. Et tøm/m/er Nøst i Mangers Vaagen staaende behøves

1 sole 11 alen lang 0 2 0

1 tylt boelverck til Langsoler 1 3 0

12 oplænger á 8 sk 1 0 0

6 tylter bord udvendig á 2 mrk 2 0 0

8 tylter indvændig á 2 mrk 2 4 0

Steen muuren paa Vestre Side 0 3 0

2 par skruer at Veye det op med 0 1 0

1 Kippe Næver 0 2 8

Arbeyds Lønn i alt med træe og muur Arbeyd 4 0 0 12 rdr 3 mrk 8

---------------------

Og som det allereede Var silde paa Aftenen blev denne dags forrettning slutted

1747: 242b

D/en 15de ejusdem blev besigtelsen atter foretaget og blev for det

11te Et Torvehuus beseed som i syndre Marcken er bestaaende 12 alen langt og 14 alen bredt, til hvis Reparation Vil medgaae

2 Soler 12 alen lang á 1 mrk 3 sk 0 3 0

1 ditto 14 alen 0 1 8

2 staver 4 alen lang 0 2 0

1 stav Leye 12 alen 0 2 0

2 Torvald á 12 alen 0 2 0

8 tylter bord á 2 mrk 2 4 0

8 Kipper Næver á 2 mrk 8 sk 3 2 0

1 hængsel paa Dørren 0 0 12

Arbeyds Lønn 3 0 0 10 5 4

---------------------

12. Qverne huuset findes i god Stand og behøves ey nogen Paalæg

13. Det gamle Smale huus som Ved forrige besigtelse er anseed af ingen Verdie fantes ey at Være igien opbygt

14. I lige Maade den gamle drengeboe findes ey heller der forhen er anseed af ingen Verdie og siden gandske bort reved

Dernæst blev tagen udi Eftersiun de 3de huuse Loven til holder Almuen at Vedlige holde, og forrige holte besigtelse anseer at Være Almuen til hørende, nemlig

1. En Vaaning bestaaende af Kiøcken spiise Kam/m/er Stue og Senge Kam/m/er Skorsten udi Kiøckenet dog uden Kakelovn i Stuen og senge kam/m/eret som forrige forrettning melder ey at tilhøre Almuen, hvilke Ovne Almuen efter tilspørsel ey heller tileignede sig, ansaae de opnevnte besigtelses Mænd at Være gandske udøgtig og ey Værd at paalægge de behøvende Reparationer i henseende tim/m/er Væggene paa de 3de Sider gandske er forgaaen og Kneppingerne paa den søndre og Østre Kandt er bortraadnede, lige som Tag bortag og Gulv indvendig gandske er forfalden, thi skiønnes det nøttigst at sam/m/e gamle bygning

1747: 243

i den stand sam/m/e nu befindes som efter nøyeste taxation ey kand ansees høyere end 20 rdr bliver i Grund ned taget, og en nye bygning i stæden opsatt der enten efter sam/m/e indrettning eller nøttigere overlæg kand Vorde opbygt dog at sam/m/e i Vidde og længde ey bliver større nemlig 26 alen lang og 10 alen bred - og bliver altsaa Omkostningerne til den nye taxered

12 Tylter Tøm/m/er á 4 rdr 48 rdr 0 0

16 bielker á 2 mrk 5 2 0

3 tylter sper á 8 alen á 4 mrk 2 0 0

16 Knee á 8 sk 1 2 0

4 storm baand 0 2 0

4 Render á 15 alen 4 0 0

4 torvald á 14 alen 1 0 0

Arbeyds Lønn til bygningen naar der bliver som

tilforn 8te Kneppinger 28 0 0

til Loft og Gulv 28 Tylter á 2 mrk 8 sk 11 4 0

18 tylter bord til bord Klædning á 2 mrk 8 sk 7 3 0

32 Spigre til Kneerne á 12 sk 4 0 0

400 Eege Nagler á 12 sk 0 3 0

40 Kipper Næver Vilde behøves men som det

befantes at den forskiel ey kand Være stor blev

det skiønnet saavel af Mændene som

Ved kom/m/ende at det Var nøttigere at oplægge

Pandetag - og Vil da der til medgaae

3000 Tagsteen á 7 rdr 3 mrk (pr. 1000) 22 3 0

300 Legter 3 0 0

Sye tags bord 50 tylter hvoraf tages Recker 16 4 0

spiger til Lægter og Rekker 1500 á 24 sk 3 4 8

3000 spiger til indvendig og udvendig

Arbeyd á 20 sk 6 1 8

Arbeyds Lønn til alt bord Arbeyd indvendig og

udvendig foruden Vindue og Dørrer 40 0 0

3 Tylter til tillaaser og oplænger á 2 rdr 6 0 0

5 Karmer med sine Vinduer 20 0 0

1 nye dør til Kiøckene 1 0 0

Laas og hengsler kand tages af de gamle

Skorstens Arbeyde 4 0 0 236 5 0

---------------------

2. Borgestuen dertil behøves i henseende sam/m/e er gandske forfalden \og/ af nye naar opsættes

5 ½ Tylt tim/m/er á 4 rdr 22 0 0

2 tylter speer á 10 alen 2 0 0

2 bielker á 13 alen 1 0 0

1747: 243b

2 Render á 16 alen 2 rdr 0 0

2 torvald á 16 alen á 1 mrk 8 sk 0 3 0

tillaaser {og Ve.} 8 støcker 1 2 0

2 bruntroe á 13 alen á 1 mrk 8 sk 0 3 0

34 Tylter til bortag Troe og Gulv á 2 mrk 11 2 0

24 Kipper Næver á 2 mrk 8 sk 10 0 0

Førsel og Kiørsel 10 0 0

Arbeis Lønn i alt for bygning og Videre Arbeid 24 0 0

100 spiger 0 1 4

200 Eege Nagler 0 1 8

til Ovnen at i standsætte 1 0 0

---------------------

Hvorfra afgaaer hvad den gamle borgestue udbringes til sc: 10 rdr 76 0 12

3. Koestalden 24 alen lang 11 alen breed befandtes i fuldkom/m/en stand - da Almuen til sam/m/es Opbygning har for 9 á 10 aar Contribueret den Omkostning

Og beløber altsaa Reparations Omkostningerne paa Præstegaardens egentlig Vedkom/m/ende Huuse til 344 5 12 sk

Og paa Almuens Huuse som forrige

forrettning udviiser er anseed at

Være dem tilhørende 312 rdr 5 mrk 12 sk

hvorfra afdrages for den

g/am/l/e/ bygning som i

Stæden for Herre Kam/m/er

{kand} er bleven anseed 20 rdr

og for den g/am/l/e/ borge

stue NB er forhen afdraget 10 rdr

--------

30 rdr

bliver alt saa til Ansvar for Almuens huuse 292 5 12 ------------------------

= 637 rdr 5 mrk 8

Den til stæde Værende Almue declarerede at som det efter tagne besigtelse er udfunden hvad deres paatagne Huuser til Opbygning og omkostning Vil beløbe nemlig den Summa 283 rdr 5 mrk 12 sk er de Villige enten efter Repartition at opbygge og erstatte disse Omkostninger imod igien at frafalde den Sedvane at give det haandoffer som er i stæden for den Aarlige Reparation til deres \som/ Almues tilhørende Huuse, eller og at tillægge til denne Reparation straxen En Marck Pr. persona og lade den sædvane med haandoffer her efter som tilforn at Vedblive, og saaleedis i fald dødsfald skulle paa kom/m/e da efter deres Kierlighed at kom/m/e med en nye ind samling Vedkom/m/ende Sterboe eller Efter kom/m/ne Præst til hielp naar Huuserne i Grund skal nedrives og igien opbygges

1747: 244

Herpaa tilstoed Sognepræsten H/er/r Willum Friman at Ville modtage det af Almuen giorde tilbud, samt imod erholte tilhielp at Ville Reparere Huusernes brøstfeldighed, som siden af Almues Mænd skal Vorde besigtiged hvortil anvændes, hvorimod formodes det Almuen efter deres her giorde Tilstaaelse Vil Ved forefaldende Paastand af Tøm/m/er Verketz Opbyggelse blive min Encke eller Sterboe behielpelig i fald sam/m/e hænde til Last skulle kom/m/e efter den/n/e forrettnings tilhold

Fogden som Ved Rætten Var tilstæde havde mod denne foreening imellem Almuen og Sognepræst efter Tilspørsel af Rætten ey noget at erindre, ligesom hand til forrettningens slutning ey Videre havde at erindre

H/er/r Friman declarerede selv at Ville erstatte denne forrettnings Omkostninger
 
 
 
 

1747 d/en 15de Martij da jeg paa Præstegaarden Manger Var nerværende Anviiste Sognepræsten H/er/r Wilhelm Frimann et sig fra Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Meunichen tilskrevet brev under 11 febr: inde Værende Aar hvorudi er mig som Sorenskriver og de af fogden opnevnte Mænd sc: 1. Ole Hatland 2. Erich Hoshovde 3. Johannes Hoshovde 4. Haaver Haaland 5. Erich Fielschaal og 6. Ole Børtvedt [befaled]? at tage en Lovlig besigtelse over Mangers Kierkes Opbyggelse og forsvarlige i stand sættelse, hvilcken ordre saaleedis er lydende {..... tillagt .. følgende .tt.....}

Hvorefter Vii samtlige i følge af Sogne Præsten H/er/r Willum Friman som giorde Anviisning paa den nye opbyggede muurede Kierke, og i overværelse af en anseelig Mængde Almues Mænd tog under besigtelse først Mangers nye opbyggede Kierke saavidt udvændig angick, og da forefandt Vii at sam/m/e Kierke Var i fuldkom/m/en og forsvarlig stand saavel hvad Muur Arbeidet angaaer som pande tag og torn, hvorudi dog ey befandtes meer end en liden Klocke der formedelst sin slette Liud formeenes enten at Være kom/m/ed til skade eller og at Være slet lydende formedelst Malmens Ringhed, hvad det indvendige Arbeyde angaar forefandt Vii lige leedis sam/m/e i forsvarlig Stand saavel hvad Gulv Lofter, Stoler, Vinduer, Pulpitur, som Funten Koret Prædicke stolen og Alter Tavlen Angaaer, dog for Zirats (Pryd, pynt) Skyld fattedes paa Altertavlen de Kaabber støcker hvortil Rum er loved at skildre paa, som pleyer i andre Kierker findes Kierken til Ornament, som og farve over alt paa de stæder, hvor brugeligt er,

da prædickestolen allene og lidt over Kordørren med Grund farver Var anstrøgne, i lige Maade befandtes Dørren med sine Laase og hengslet i fuldkom/m/en stand - ligesom Vii og blev anViist et af bord opbygged Kalckhuus, som endnu paa Kierkegaarden Var bestaaende

1747: 244b

Hvad Kierckens behøvende Ornamenter angaar declarered H/er/r Frimand at sam/m/e Var i fuld stand som Kalck og disk Mese hagel med tilhørende Alter Klæder, og Daabe becken af Kaabber fortinnet, og som videre ey denne sinde Ved denne forrettning Var at erindre blev Almuen tilspurdt om de paa Kierkens forsvarlige i standsættelse haver noget at paasige, hvortil de enstem/m/ig declarered i alt at Være fornøyed og saaleedis som oven ført at forholde sig
 
 

1747 d/en 9de Maij blev Som/m/erting holdet med Echanger Skib/breede paa Tingstædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten paa avigte Aars høsteting tilnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 230 findes tilførte, og beviiser sam/m/e Mænd Ved Attester fra Laug Manden at Være i Edtagne

For dette Skibbreede blev følgende Kongl/ige forordninger publicerede

1. En Placat angaaende det udi Norge anordnede General-Forst Amts Ophævelse dat: Jægersborg Slott d/en 31te 8ber 1746

2. Forordning om Skatternes paabud i Norge for Aaret 1747 og efterfølgende Aaringer indtil det anderleedis allernaadigst befahles dat: 13 Dec: 1746

3. Forordning angaaende hvilke Slags Delinquent Sager i Dan/mark og Norge bør lignes paa Almuen, naar excecution efter domme i Delinquent Sager maaskee, og hvor meget daglig til Delinquenters Underholdning maae bereignes og gotgiøres med Videre dat: 13 jan: 1747

4. Freds Articuler imellem Kongen af Dannemarch og Norge etc: og Deyen af Republiquen Algier Slutted Aar 1159 paa d/en 22de dag udi Maaneden Regib Stemmende overeens med d/en 10 Aug: Aaret 1746 efter Christi fødsel

5. Forordning hvorved Placaten af 25 april 1735 I visse Poster forandres dat: 27 Martij 1747

6. Stiftampt Mand á Meunichens ordre til Fogden Smith at bekiendtgiøre paa Kierke backerne og paa Tinget det Land Consumptionen folcke og Familie Skatten over alt udi Bergens Stift er for de 3de Aar 1747, 1748 og 1749 tilslaget under forpagtning Lorentz Jacob Rotvidt, bem/el/te ordre er dat: 28 Febr: 1747

7. Lige leedis bem/el/te Stiftampt Mandens Com/m/unication til Fogden af et Kongl/ig Rescript af 24 Febr: 1747 hvorudi befales 1. at hvad gamle documenter og breve der til Historiers og Sprogets forbedring kand tiene skal til det Danske Selskab til det Nordiske Histories forbedring in originali nedsændes 2. Lige leedis andre pergaments breve skal indsendes og til Det Danske Cancellie indsendes 3. Rettens betientere

1747: 245

skal af deres Papirer og documenter give dette Selskab efter forlange imod skadesløs betalning Udskrifter med Videre dat: 20 Martij 1747

8. Stiftampt Mandens Ordre til fogden dat: 29 april 1747 at enhver jordbrugende Mand skal svare til Delinquents Omkostninger 2 sk Pr. Mand for {indeværende} Aar 1746

9. Bem/el/te Stiftambt Mandens Ordre til fogden dat: 14 april 1747 hvor Ved paabydes at Skatterne for Bergens Stift efter forordningen af 17 Dec: 1745 skal for eftertiiden saaleedis erlægges, at de 2de terminer som før til Vaar og Som/m/er tingerne forfalt, *betales paa Sommertingerne forfalt*, betales paa Som/m/er tinget, men den 3die termin ligesom tilforn paa høste tinget.

10. Stiftampt Mandens Resolution paa H/er/r Bruuns memorial angaaende Ham/m/ers Præstegaards bygningers Reparationer beløbende til 306 rdr 4 mrk 15 sk at sam/m/e af \Sognetz/ Almuen skal betales dat: 3 Maij 1747

Dernæst blev fremlagt til publication

Ole Knudsen Tunems Odels og penge Mangels Lysning paa sin hustrues Veigne til en Jordepart i Gaarden Indre Eichenes som hans hustrues farfader tilforn har eyet dat: 15 april 1747

Fogden Rasmus Smith Loed for Retten histere 2de for 14 dage Ved Lehns Manden Magne Esem \i Ech: Sk: og Nordhorlehns F:/ paagrebne Løse Persohner nemlig en Mands og Et qvinde Menniske som intet pass eller beviis har havt at frem viise, og begierede hand bem/el/te Persohner for Rætten maatte af høres hvem de ere og hvorfra de ere komne, med Videre

Mandspersohnen blev derpaa for Rætten frem kaldet foregivende sig at Være fød paa Gaarden Saue i Suldahls Præstegield og Saue Sogn udi Stavangers Lehn og Ryfylche fogderie navnlig Ole Aamundsen, Videre efter Tilspørsel af Retten forklarede hand det hand Ved Karsund paa en Gaard Haue som huusMand har opholdet sig, og udi Egteskab 9 á 10 aar Levet med sin Hustrue Ingebor Aschildsdatter som endnu Lever, og tillige med hands 2de børn endnu opholder sig Ved Karsund, ligeleedis tilstoed hand at det Qvinde Menniske hand nu er i følge med navnlig Ingeri Torchilsdatter er af ham afvigte Aars høst bleved besvangred, og at hand desaarsage fra Karsund med hende er bortviget, af Aarsag det ey skulle blive bekiendt at Leyer Maal af ham som en Egte Mand Var skeed med hende, Videre declarered hand at have 4 Uger for Paaske reyset fra Haue og taget en baad fra Ingeri Torchilsdatters fader Torchil Sørhaug hvorpaa hand tillige med den paagrebne Ingeri Torchils datter havde reyst indtil de omsider {de} her i Skibbreedet {t..ll} ere blevne andholte, Videre sagde hand sig

1747: 245b

intet ondt at have forøvet, men her og der paa Veyen opholdt sig i tancke for at faae noget at arbeyde hos got folck, lige leedis sagde hand sig intet pass at kunde frem Viise, hvercken for sig eller det i følge havende Qvinde Men/n/iske Ingeri Torchils datter

Derpaa deponerede i lige Maade Ingeri Torchilsdatter sin forklaring, det hun Var Torchild Sør Haugs (Sørhaugs) datter fød i Schiols Præstegield i Ryfylche fogderie og Stavanger Lehn, og at hun Vel Var Vidende at nerværende Ole Aamundsen af hvilken hun nu er besvangred er en Egte gift Mand og at hands Kone Ingebor Aschils datter tillige med hands 2de børn endnu opholder sig Ved Karsund, om deres Undvigelse og hidreyse paa den medtagne baad til hørende Torchild Sørhaug Var hendes udsigende i alt med den Confronterede Ole Aamundsens aflagde forklaring, overensstem/m/ende; Videre declarered hun ey at have noget ondt begaaed siden hun kom i følge med denne Ole Aamundsen, men Vel forhen og for en 6 aars tiid med en anden at have begaaet Leyer Maal, da hun i Øhlen hos en Encke Mand navnlig Johannes Espeland Var i tieniste, for hvilcke sin forseelse hun foregiver at have betalt sine bøder og for H/er/r Morten Ruus staaed aaben bare Skrift for 5 aars tiid siden.

Fogden forlanged dette forhør slutted og sig af Rætten beskreven meddelt, som blev bevilged

Publiceret H/er/r Jens Bruuns paa Assessor Steensens Veigne hands udgivne bøxelseddel til Joen Andersen Møchstor (Møgster/Myster) paa 9 Mark Smør 3 Voger Næver i Gaarden Moe strøm/m/en dat: 21 Martij 1747

D/en 10de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rettes Mænd satt og blev til publication frem lagt

1. Anders Andersen Biørges udgivne Skiøde til Magne Andersen Biørge paa 16 Mark Smør 5 ½ Kande Malt i Gaarden Biørge dat: 9de Maij 1747 vide fol: 335

2. Magne Andersen Biørges udgivne Skiøde til Niels Andersen Myhr paa 8 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Heggertvedt dat: 9 Maij 1747 vide fol: 335

3. Sieur Monsen Yttre Hindenesses udgivne Skiøde til Ole Sieursen paa 23 5/8 Mark Smør 10 ½ Kande Malt indbereigned det hand paa sine børns Veigne tillige selger i Gaarden Yttre Hindenes dat: 10 Maij 1747 vide fol: 335

Fogden Smith haver til dette Ting indkaldet samtlige Creditorer udi Magne Rom/m/ereims til hans Kongl/ig Maj/este/ts forbrudte boe, nemlig Ole Børtvedt som fordrer 3 mrk, Johannes Nøtvedt 4 mrk, Skole Mesteren Rasmus Ellingsen for tilgode havende Lønn 1 mrk 4 sk og Ellev Fyllingsnes for fordrende 2 mrk, for inden tinge at be eedige (be-eedige) deres i boen ommelte pretentioner, de indstevnte mødte og alle under Eed Legitimerede deres fordringer

Publiceret Ole Fam/m/estads Lars Qvam/m/e paa egne og Ole Lies Veigne Hans Lie paa egne og Johannes Nore Qvinge paa Knud Nore Qvinges Veigne deres udgivne Skiøde til Iver Nielsen paa 9 3/5 Mark Smør 1 3/5 K: Malt og 4/15 st/ykk faar i Gaarden Asgaard som med de 2 2/5 Mark Smør 2/5 K: M: og 1/15 faar Kiøberen selv har arvet bliver 12 Mark Smør 2 K: *K: (Malt) og 1/3 faar dat: 10 Maij 1747 vide Prot: fol: 336

1747: 246
 
 

Restancen for Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termins Skatter beløber 459 rdr 1 mrk 3 sk
 
 

1747 d/en 12 Maij blev Retten til Almindelig Som/m/ertings holdelse satt paa Ting stædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 230 findes tilførte untagen de 2de Erich Fielschaal i hvis Stæd Aamund Øfstues er tilstæde, og Halver Heldahl som paa sine Veigne har Johannes Hoshofde tilstæde,

For dette Skibbreede blev de sam/m/e forordninger og befalinger som Ved nestforrige Ting stæd oplæste og publicerede

Dernæst fremlagt til publication

1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Rachnes d/en 29 Martij 1746 efter afg/angne Berge Rachnes vide fol: 336

2. Ditto forretted paa Gaarden Indre Eide efter Christen Monsen dat: 21 Sep: 1745 vid: fol: 336

3. Ditto forretted paa Gaarden Heldahl efter Sieur Nielsen dat: 6 april 1747 vide fol: 336

4. Johannes Olsen Hemvigens dispensation til sin Sønn Lars Johannesen efter hands død at blive Ejere for 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Hemvigen mod 36 rdrs erlæggelse til sine Medarvinger dat: 12 Maij 1747 vide fol: 336

*6. Anders og Niels Han/n/istvedts udgivne Skiøde til Peder Johannesen paa 9 Mark Smør 7 Kander Malt i Gaarden Tvedten dat: 12 Maij 1747 vide fol: 336

7. H/er/r Jens Rennords udgivne bøxelseddel til Ole Olsen paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Lohne dat: 22 Martij 1747 med Rev: ej dat

Johannes Knudsen Simenes fremlagde til aflysning og Udslættelse af Pante bogen sin i Aaret 1741 d/en 20 8ber udstædde og d/en 13 april 1742 publicerede Pante Obligation til Magne Rom/m/ereim med declaration sam/m/e at have indfriet og betalt for 2de Aars tiid siden, men ey at have faaet der for af Creditor paa Obligationen nogen quittering.

Fogden forlangede det Comparentens Udsigende maatte beædiges, som og de 2de fremstillede Vidner Sieur Knudsen Simenes og Torbiørn Olsen Mellesdahlen edelig maatte af høres om de ere Vidende at betalningen til Magne Rom/m/ereim er skeed; hvorpaa Johannes Knudsen Simenes tillige med Vidnerne beedigede saavel at betalningen for 2de Aars tiid siden Var skeed som og at Obligationens fulde Summa nemlig 24 rdr tillige med de paaløbende renter var til Magne Rom/m/ereim betalte i Vidnernes Nerværelse og Obligationen derefter bleven Johannes Knudsen extraderet i deres paasiun.

Ole Eses som Værge for Anne og Mageli Andersdatter hands udgivne bøxel seddel til Ole Olsen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Yttre Eisnes dat: 12 Maij 1747 med Rev: ej dat

1747: 246b
 
 

D/en 13de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt.

1. Johannes Johan/n/esen Noraas Halver Grove Arne Geitrim og Anders Aaseim deres Skiøde til Elling Litland paa 16 5/7 Mark S: 13 13/14 K: M: i Gaarden Noraas dat: 12 Maij 1747 vide fol: 336

2. Jorne Arnesdatter Peder Tveten og Ole Byseims bøxelseddel til Lars Olsen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Røsland dat: 12 Maij 1747 med Rev: ej dat

Dernæst blev paaraabt hvad Sager der til dette Ting er instevnte

Ole Grønaas som paa sistleeden høsteting havde indstevnt Lars Grønnaas tillige med hands \hustrue/ Johanne Knu[d]sdatter declarerede at have forligt Sagen med de begge, ligesom og Lars Grønaas fremstoed og tilkiendegav at hvis der af ham og Hustrue Johanne Knu[d]sdatter Var talt i ringeste maader ey maatte kom/m/e Citanten til Nackdeel og at hand herefter som en fredelig Naboe skulle tillige med sin Hustrue og tienere opføre sig mod Ole Grønaas hustrue og børn, og ingenlunde lade saadan Ueenighed meere yttre sig hvilcket og Ole *Grønnas (Grønaas) paa sin og tilhørende hans folcketz Veigne Lovede, hvorved Sagen da ophæves

Fleere Sager fremkom ey i Rette efter paaraabning

Fogden fremlagde til sidst sin forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin der beløber i alt 381 rdr 3 mrk 8 sk
 
 

1747 d/en 15de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/erting holdet med Mielde Skibbreede i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for inde værende Aar til nevnte Laug Rættes Mænd som fol: 231 findes tilførte,

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Ting stæd

Publicered Stiftampt Mand á Meunichens Resolution paa H/er/r Bruuns Memorial angaaende Præste Skydtzen til Moe annex dat: 4de April 1747

1. Ole Bastesen Kierche Brudvigs udgivne bøxelsæddel til Marcus Nielsen paa 1 p/un/d 6 Mark Sm: 10 K: Malt i Gaarden Schaftun dat: 15 Maij 1747 med Rev: ej dat

2. Ditto hands udgivne bøxelseddel til Iver Aschildsen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Loftaas dat: 15 Maij 1747 med Rev:

3. Berge Litland og Erich Rachneses udgivne bøxel seddel til Mons Erichsen paa 22 ½ Mark Smør 16 Kander Malt eller Skatteskyld 1 p/un/d 9 ¾ Mark Smør i Gaarden Wichne dat: 15de Maij 1747 med Rev: ej dat

1747: 247

4. H/er/r Gert Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Knud Rasmusen Niaastad paa ½ Løb Smør 18 Kander Malt i Gaarden Niaastad dat: 8 Martij 1747 med Rev: ej dat

5. Ditto hands fæsteseddel til Sergiant Johan Harbitz paa hans paaboende Huusegrund samt 2de smaae Marckestøcker det 1ste støcke 10 alen i længde og bredde, det andet 10 alen i bredde og 11 alen i længde dat: 13 Dec: 1746 med Rev: ej dat

6. Johannes Nore Ascheland med de øvrige anordnede Værger for afg/angne Johannes Øfstemieldes efterladte børn deres udgivne bøxelseddel til Michel Andersen Berge paa 18 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Øfstemielde dat: 15 Maij 1747 med Rev: ej dat

7. H/er/r Gert Gelmeydens bøxelseddel til Stephen Olsen Echeland paa 4 ¼ sk/illing eller 1 p/un/d ¾ Mark Smør i skatteskyld i Gaarden Schaar dat: 5 April 1747 med Rev: ej dat

8. Skiftebrev forretted efter Iver Røscheland d/en 29 april 1747 vide fol: 337.

D/en 16de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publicered Iver Gautesen Burcheland og Ellev Johannesen Lones udgivne Skiøde til Rasmus Burcheland paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Burcheland dat: 15 Maij 1747 vid: fol: 337

Sager fremkom ey udi Rette efter paaraabning

Fogden fremlagde til Attestation den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin der beløber 402 rdr 12 sk
 
 

1747 d/en 16de Maij blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse med Arne Skibbreede satt paa Ting stædet Mielde i over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar opnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 234 findes andførte

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongelige Ordres oplæste og publicerede som Ved nestforrige Ting stæder

Lige som de 2de Stiftampt Mands Resolutioner angaaende Præstegaarden Ham/m/ers Huuser som Skydtzen til Moe

Dernæst publiceret

1. Johannes Sieursen Hauges bøxelsæddel til {Sivert} \Joen/ Monsen paa 27 Mark Smør i Gaarden Midbrudvig dat: 16 Maij 1747 med Rev: ej dat

2. Skiftebrev forretted paa Gaarden Nesse i Schiolds Skibbreede d/en 9 Dec/em/br/is 1745 efter afg/angne Brithe Nielsdatter vide fol: 337

D/en 17de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rett satt og blev til publication fremlagt

1. Anders Monsen Hauchaases udgivne Obligation til *Sven nem* paa Capital 44 rdr hvorfor Debitor pandtsætter sin paaboende Jorde part Hauchaas skyldende 2 p/un/d 6 Mark Smør 12 Kander Malt dat 16 Maij 1747 vide Prot: fol: 337.

1747: 247b

2. Michel Andersen Garneses udgivne bøxelsæddel til Corporal Knud Iversen paa 1 p/un/d 6 ¾ Mark Smørs skatteskyld i Gaarden Garnes dat: 16 Maij 1747 med Rev: ej dat

Lars Erichsen Flactvedt efter forrige tiltale Contra Blindems Opsiddere, af de paa sistholte Som/m/erting forelagde Opsiddere mødte Johannes Monsen ikke, med de 2de andre Hans Tollevsen og Stephen Andersen;

Hans Tollevsen forklarede at det er ham uvidende hvad enten hans dreng der er i tieniste hos ham som en Smale dreng, har hugget lidt ris Veed eller ey den paastevnte Tiid, som er mod hands Villie da hand *hand til sin egen Gaard har Skov nok, og ey behøver at gaae til fremmede

Stephen Andersen tilstoed at have hugget endeel brackeVeed udi Citantens Skov undertiiden naar hand gick og Vogtede Qvæget, men hvormeget det Var Vidste hand ey, men Older stuer har hand ey hugget; ligeleedis tilstoed hand af Citanten eller andre Flactvedts beboere ey at have der til faaed forlov at hugge i deres Skov nogensinde, Videre havde hand til sin Sags forsvar ey at erindre

Og blev da Sagen slutted og Citanten tilspurdt om hand Videre havde at erindre, hvortil hand svarede ney, lige som hand ey heller Vidste hvad den Skade kunde beløbe som Stephen Andersen efter egen tilstaaelse kunde have for sin deel giort ham udi hands tilhørende Skov, ved utilladelig Skovhugst.

Helge Johannesen som er troeloved med Alida Joensdatter haver Ved muntlig Varsel til dette Ting Tiid og Stæd indstevnt Ole Nielsen Indre Arne, der inde sidder med hands troelovede Alida Joensdatters Arv, til ham at giøre fuld Rigtighed for den Arv hænde efter hendes Fader Joen Christensen i Aaret 1727 d/en 14de Maij er tilfalden, samt efter hendes Lodseddels indhold enten at skaffe ham paa hændes Veigne 2de Kiør i forsvarlig Stand med sine Aarlige Leyer fra Skifte brevetz dato til denne tiid á 20 sk for hvert Aar af hver Koe, eller og renter af de i Skiftebrevet taxerede 6 rdr i sam/m/e tiid for bem/el/te Kiør, som og in natura at levere ham den udlagde børre for 4 mrk taxered, samt en Gied med Kid eller dessens Værd med paaløbende renter, lige som og 2de Aars Klær for Alida Joensdatter for den tiid hun Var i Tieniste hos ham, som er 2 skiorte 4 mrk i alt alt til ham at udreede med denne Processes Omkostning

1747: 248

Stevne Vidnerne Peder Arnetvedt og Michel Seim haver denne Stevning forkyndt og sam/m/e nu her for Rætten eedelig afhiemlede lovlig for den indstevnte Ole Nielsen Indre Arne at have forkyndt.

Ole Nielsen Indre Arne mødte, og tilstoed at Alida Joensdatters Arv haver i en 15 aars tiid staaed hos ham, og hand der med som Myntlingens Stivfader indesatt, da ingen Værge udi Ole Hoeles stæd er anordned, som ved døden afgick førend hand kom til Mands og antoeg bruget paa Indrearne, og efter hans minde 1 aar efter Skiftet Var holden frafalt, ligesom hand og forklarede det hand gierne havde ønsked at en Værge Var bleved beskicked til hvem hand havde kunde giort Leverance for Myntlingens Arve Midler som i hans Værge har Været og endnu en deel er beroende, hand forklarede og gierne at Ville svare til de 2de i Lodseddelen anførte Kiør nemlig 3 rdr støcket med 3de Aars Leye, eller og 4 rdr støcket uden Videre Leye, hvad børren angaaer Vil hand ey in natura levere, men betale dessens Værd efter Vurderingen \sc: 4 mrk/, hvad Gieden angaaer da Var sam/m/e borte førend hand kom til Gaarden og altsaa Vil svare til dessens Værd efter skiftebrevetz taxt nemlig 3 mrk, lige som hand ey Vilde tilstaae at Citantens forlovede Alida Joensdatter skulle have saa mange Klær tilgode, da hand ey rettere Veed end hun jo aarlig har faaed aarlig sine Klær, untagen en halv trøye for 2 mrk og 1 par skoe for 2 mrk

Citanten paastoed efter Stevnemaalet de 2de Aars Klær for Alida Joens datter, som hand ved de 2de Mænds attester nemlig Erich Larsen og Anders Jensens Vidnes byrd agtede til neste Ting at beviise udi Ole Nielsens Hustrues lovlige tilkaldelse som derom bedre kand Være Vidende

Sagen udsættes til næste Ting

Ole Waatle som fuldMægtig paa Kierke Ejerens Birkedommer Zacharias Fæsters Veigne haver til dette Ting tiid og Stæd indstevnt Thomas Johannesen Huus Mand og boende paa Romsloe at møde i Rætte for at tilsvare og betale 7 aars Resterende Skatt {nemlig} eller \Kierke/ Tiende nemlig 8 sk aarlig der beløber 4 mrk 8 sk, som hand efter mindelig paafordring ey har Vildet til ham paa Kierke Ejerens Veigne betale.

Den indstevnte mødte ikke, hvor for Stevne Vidnerne Peder Arnetvedt og Michel Seim fremstode og eedelig afhiemlede det de lovlig har forkyndt bem/el/te Stevning udi Thomas Johannesen og hands hustrues paa hør.

Citanten forlanged den ude blevne forelagt til næste Rætt

1747: 248b

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Thomas Johannesen forelægges Lavdag til førstholdende høsteting, hvilcken forelæggelse Citanten i rette Tiid besørger forkyndt

Da det Ved de 2de første afhørte Vidners nemlig Daniel Johannesen og Mons Flactvedts paa Høstetinget eedelig aflagde forklaring allene er beviist hvormange Older og birkestuer, der den paastevnte Tiid er nedfeldede udi Citantens tilhørende Skov, men ey af hvem saadan Skovhugst er skeed, det 3die Vidne Mons Lie ey heller Ved sit aflagde Vidnesbyrd directe navngiver andre end Johannes Monsen og Stephen Andersen Blindem, hvilcken siste som her for Rætten selv tilstoed undertiiden at have hugged lidt riisveed uden Citantens Minde, som ey heller af Citanten Viides hvor høyt eller ringe sam/m/e kand taxeres.

Altsaa kiendes og døm/m/es for Rætt at de indstevnte Blindems Opsiddere nemlig Stephen Anbiørnsen, Hans Tollevsen og Johannes Monsen bør for Citantens ubeviislige Sigtelse i denne Sag aldeelis friekiendes, men Stephen Andersen, som sig skyldig har erklæred, anseed for sit utilladelige foretagende i Citantens Skov at hugge, med 1 rdrs strafs bøder til Sognetz fattige, med Tilhold for eftertiiden under høyere straffs Lidelse, fra saadant utilladeligt foretagende at entholde sig, samt til Citanten Lars Erichsen Flactvedt at betale udi denne Sags foraarsagede Processes Omkostninger 1 rdr 2 mrk som alt 14 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse under Adfærd efter Lov bør udreedes

I Rætte havde ey nogen af den til stæde værende Almue Sager fleere at frem føre

Fogden frem lagde til Attestation den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin der beløber 491 rdr 2 mrk 6 sk

Publiceret et Skiftebrev forretted paa Gaarden Schaaldahl i Schiolds Skibbreede efter Ole Olsen d/en 26 Sept: 1746 vide fol: 337
 
 

1747 d/en 25de Maij blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Sartors Skibbreedes Almue paa Ting stædet Tøsøen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 212 findes tilførte, og beviiser Laug Mandens Attester at bem/el/te Mænd har aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger

1747: 249

og Ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæder og paa fol: 244 findes andførte

Publicered en Kongl/ig Placat angaaende forbud paa frem/m/ed Kobber Victriols indførsel i Dan/mark og Norge dat: 18 april 1747

1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Bielcherøen d/en 18 Nov: 1746 efter afg/angne Christi Mons datter vide fol: 337

2. H/er/r Edvard Londemans udgivne bøxelsæddel til Jens Michelsen paa ½ pund 1 ½ Mark Smør udi Gaarden Sikenstad dat: 8 april 1747 med Rev: ej dat

3. Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels udgivne bøxelsæddel til Otthe Andersen paa 15 Mark Smør i Gaarden Glesnes dat: 18 Maij 1747 med Rev: ej dat

4. Skiftebrev forretted paa Gaarden Hitzøen d/en 26 Sept: 1747 efter afg/angne Guri Johannesdatter vide fol: 337

5. Anders Tørresens udgivne Skiøde til Peder Olsen Førland paa ½ Vog fisk i Gaarden Midtvedt tilligemed 1/6 part i Laxe Vogen Ersholmen samt nogle ringe Anparter i Laxe Vogerne Selsteen Schage og Malmen, samt paa sin Moder Marithe Andersdatters Veigne sælger Anders Tørresen 1/18 part i Laxe Vogen Ertsholmen dat: 25 Maij 1747 vide fol: 337

6. Ole Iversen Hitzøens udgivne bøxelsæddel {halv} til Niels Monsen paa halvparten udi 21 Mark fisk i Gaarden Lochøen dat: 25 Maij 1747 med Rev: ej dat

7. Peder Monsen Store Sangolt som Værge for Vincens og Michel Pedersen hands udgivne bøxelsæddel til Johannes Vincensen paa 9 Mark Smør i Gaarden Store Sangolt dat: 25 Maij 1747 med Rev: ej dat

8. Søren Michelsen Nedre Golten og Mons Olsen Lerøens som formynder for Anne Mons datter deres udgivne bøxelsæddel til Thomas Rasmusen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Midtvedt dat: 25 Maij 1747 med Rev: ej dat

Anders Joensen Haue i Strandvigs Skibbreede og Sundhorlehns fogderie haver Ved muntlig Stevne Maal Ved Stevne Vidnerne Lehns Manden Knud Tøsøen og Peder Svensen Tøsøen til dette Ting Tiid og Stæd ladet indkalde Knud Aamundsen Humelsund at til svare og forsvare de Ord hand bem/el/te Knud Aamundsen har brugt mod Citanten inde Værende Aar, da de var samlet udi Vaarfiskes tiider paa Vixøens Land tet ved Gaarden Humelsund, ligesom Citanten i lige Maader haver indstevnt bem/el/te Knud Aamundsen for denne Rætt at anhøre Mons Erichsen Store Lie og Ole Schiørsan og Lars Iversen Trellevig, de 2de første af Sundhorlehns fogderie og den siste heraf Sartors Skibreede, deres Eedelige forklaring {at anhøre} om de Ord den indstevnte sam/m/e tiid har tiltalt Citanten med hvilke Vidner alle under Lovens fals Maal er indstevnte, alt efter Vidnernes aflagde forklaring at anhøre Dom til Vedbørlig Satisfactions Erholdelse samt erstattning for ibragte Processes Omkostninger

1747: 249b

Den indstevnte Knud Humelsund blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne

Stevne Vidnerne Knud Tøsøen og Peder Svensen Tøsøen fremstode og eedelig afhiemlede forestaaende Stevne Maal af dem begge i rette Tiid at Være forkyndt Knud Aamunsen Humelsund udi hans eget paahør at an og tilsvare de Ord hand i Vaarfiskes Tiid har tiltalt Citanten med samt at anhøre de forestaaende 3de Vidners eedelige forklaring udi denne Sag, nemlig at have truet Citanten at Ville giøre op om ham og de andre Mænd der laae udi deres Huus

De indstevnte Vidner mødte alle og Vedtoeg lovlig Varsel udi denne Sag at aflegge eedelig Vidnesbyrd

Citanten forlanged Vidnerne afhørte, hvorpaa fremstoed

1ste Vidne Mons Erichsen Store Lie af Stransvigs Skibbreede og Sundhorlehns fogderie og boende paa Gaarden Store Lie sorterende under Rosendahls Godtz, og efter behørig formaning af Rætten Var skeed om at Vogte sig for Meen Eed, under Eed aflagde følgende Vidnesbyrd, det indstevnte Knud Humelsund udi inde værende Aars Vaarfiske har sagt at Ville giøre op om os i staaven liggende Mænd, da Vidnet tillige med andre stoed i deres egne Ved Hum/m/elsund opbygde Huusedørre og bem/el/te Knud Hum/m/elsund droeg fra dem i sin baad, Rætten til spurte Vidnet hvad Aarsagen Var til saadanne Ord den indstevnte Knud Humelsund har talt, hvortil hand svarede at de ord der af den indstevnte blev talt havde sin oprindelse, af det nogle Mænd af deres fogderie tillige med andre af Sartors Skibbreede anden Natten tilforn havde optaget Knud Humelsunds tilhørende Torskegarn som Vidnet forklarede at Være paa et forbuden Stæd *Tleesen (Fleesen?) kaldet, udsatt, og som Vidnet formeener at bem/el/te Knud Humelsund havde ham selv nemlig Vidnet derfor mistænckt at have Væred i Lav med de andre Mænd som Garnene optoeg, sagde den indstevnte de forhen omvundne Ord nemlig at giøre op om de Mænd som Var i stuerne, men navngav hverken Citanten eller andre, mange eller faae, dog retted hand til Vidnet og det følgende Vidne Ole Schiørsand sin tale saa andre og kunde høre derpaa, Videre havde dette Vidne efter Tilspørsel ey at forklare.

2det Vidne Ole Schiørsand g/amme/l 26 aar og tienende hos sin Fader paa Gaarden Schiørsand i Strandvigs Skibbreede Fuuse Sogn og Sundhors fogderie fremstoed dernæst og under aflagd Eed Vidnede følgende \forklaring/ uden nogenslags forandring med nest forrige aflagde Vidnes udsiigende untagen at Knud Humelsund ey Directe talte de ord til ham men overlydt sagde at Ville giøre op om de Mænd i Stuerne, uden at navngive enten Citanten eller andre ligesom dette Vidne formeenede, at Aarsagen til saadan/n/e af Knud Humelsund talte Ord havde sin oprindelse af

1747: 250

de optagne og bem/el/te Knud Humelsund tilhørende Torskegarn som nogle af de Mænd udi Stuerne havde tillige med andre anden dagen tilforn optaget for ham. Videre havde dette Vidne ey at forklare

3die Vidne Lars Iversen boende paa Trellevig i Sartors Skibbreede efter aflagde Eed forklarede, at da Vidnet reyste nogle dage {reyste} paa baad med Knud Humelsunds fader Aamund Humelsund til Kierke, fortalte bem/el/te Aamund Humelsund det hands Sønn den indstevnte Knud Humelsund skulle have tiltalt de Mænd som Var i stuerne, og Sundhorlehns fogderie tilhørende, det hand Vilde giøre op om dem, men hvad Aarsagen uden de af bem/el/te Mænd optagne Toskegarn der til kunde Være Viste hand ikke, Vidnet forklarede ellers ey videre om denne Sag at Være Vidende og at tiiden da Aamund Humelsund fortalte ham hvad Ord hands Sønn havde talt til de Sundhorlehns Mænd Var udi Vaarfiskets tiid passerede

Citanten forlangede den indstevnte Knud Humelsund forelagt til nestholdende Høsteting

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Knud {Tøsøen} \Humelsund/ forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting

Peder Endresen Hamre haver Ved muntlig Stevne Maal Ved de 2de Stevne Vidner Knud og Peder Svensen Tøsøen ladet indkalde Aamund Magnesen Humelsund, fordi hand i afvigte Vaarfiske inde Værende Aar har udi hands fra Værelse dog i Vidners Paahør sagt at det var et tyve støcke som Citanten havde begaaet i at optage hands nemlig ind stevnte Aamund Humelsund[s] Torskegarn ligesom hand under Stevne Maalet har indkaldet bem/el/te Aamund Magnesen Hum/m/elsund til at anhøre {Peder} Samson Joensen For, Elling Nielsen Opsal, og Engel Nielsen Gerrevig alle af Sundhorlehns fogderie deres Eedelige forklaring om de talte og paastevnte ubeqvems Ord, og efter Sagens beskaffenhed at anhøre Dom, med Processens Omkostnings skadesløse betalning.

Den ind stevnte Aamund Magnesen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke

Stevne Vidnerne Knud og Peder Svensen Tøsøen fremstode og eedelig afhiemlede at ovenstaaende Stevne maal i Lovlig tiid Var forkyndt udi Aamund Magnesens Huus der selv ey Var tilstæde, men i hands Sønn Knud Hum/m/elsunds Paahør.

De 3de indstevnte Vidner mødte alle Vedtagende alle lovlig Varsel at have bekom/m/et.

1747: 250b

Citanten forlanged de mødende Vidner afhørte

1ste Vidne Samson Joensen For boesiddende i Stransvigs Skibbreede og Sundhorlehns fogderie fremstoed og efter aflagd Eed forklarede, at da hand tillige med andre Mænd af Sundhorlehns fogderie laae til Vaarfiske paa Vixøen Ved Humelsund indeværende Aar, og var paa Gaarden Hum/m/elsund {og} kom Knud Humelsund til ham spørgende om Vidnet ey havde Væred ude og optaget noget Torskegarn i Natt, hvortil Vidnet [svarede]? skal jeg troe der er noget Gud give Jeg Vidste der Var noget, hvorpaa hand svoer at skulle ram/m/e dem engang igien, Vidnet tillige med andre gick derefter paa Gaarden Humelsund hvor Vidnet da talte med indstevnte Aamund Humelsund angaaende nogle Ord hands Sønn bem/el/te Knud havde talt mod Vidnet med fleere hvorpaa Aamund Humelsund \svarede/ de stæler mine Torskegarn uden at navngive hvem der sam/m/e havde giort Videre havde dette Vidne ey at forklare.

2det Vidne Elling Nielsen Opsal boende i Stransvigs Skib/breede og Sundhorlehns fogderie Vidnede under Eed det hand tillige med andre Mænd af Sundhors fogderie gik paa Gaarden Hum/m/elsund for at tilspørge Aamund Hum/m/elsunds Sønn af hvad Aarsag hand havde tiltalt de samtlige Mænd med de ord at Vilde binde om dem hvortil hand \sc: Aamund/ svarede det er ubilligt at mine Toskegarn er optagne af Eder, og om Peder Hamre stoed her Vilde jeg siige hand har staalet det som en tyv, Vidnet forklarede det nogle af Sundhorlehns Mænd tillige med Peder Hamre {af} Var med at optage hans Garn som Vidnet selv tilstoed for Aamund Hum/m/elsund, hvorpaa de Ord som meldt da blev talte udi Peder Hamres fraværelse hvorpaa hand nemlig Vidned blev skiødt til Vidne

3die Vidne Engel Nielsen Gervig Ligeleedis af Strandvigs Skibbreede forklarede under Eed lige som nestforrige Vidne Elling Nielsen saavel om Tiiden som Stæden hvor de ord bleve talte af Aamund Hum/m/elsund da Vidnet med fleere talte med bem/el/te Aamund Hum/m/elsund, at det var et tyve støcke at opdrage hans Garn Natte tiider og ham uvidendes de skulle enten om Aftenen naar hand satt Torske garne ud eller toeg dem op om Morgenen taged dem fra ham, og det skal jeg siige Peder Hamre det første jeg finder ham, hvilke Ord blev talte i Peder Hamres fraværelse, Videre

1747: 251

havde dette Vidne ey at forklare.

Citanten forlanged den indstevnte Aamund Humelsund til næste Rætt forelagt

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Aamund Hum/m/elsund forelægges Lavdag til næstholdende høsteting hvilken forelæggelse Citanten tager beskreven og i Lovlig tiid besørger forkyndt

Publiceret Niels Larsens Mageskiøde til Mons Larsen hvorved bem/el/te Mons bekom/m/er 9 Mark fisk i Gaarden Algerøen mod 8 17/24 Mark fisk i Gaarden Landeraae dat: 25 Maij 1747 vide fol: 337

Mons Larsens Mageskiøde til Niels Larsen paa 8 17/24 Mark fisk i Landeraa mod 9 Mark fisk i Algerøen dat: 25 Maij 1747 vide fol: 337

D/en 26de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Mænd igien satt og blev til Publication fremlagt.

1. Niels Gudmunsen Dahle, Hans Hansen Vaage og Anfind Monsen Trengereis udgivne Skiøde til Peder Nielsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Kallestad vide fol: 338 dat: 26 Maij 1747

2. Lars Larsen Berges udgivne bøxelsæddel til Peder Nielsen paa 22 ½ Mark fisk i Gaarden Kallestad dat: 26 Maij 1747 med Rev: ej dat

3. Margrethe S/a/l/ig/ Mathis Rasmusens udgivne bøxelsæddel til sin Svoger Knud Nielsen paa 10 Mark Smør i Gaarden Sollesvig dat: 26 Maij 1747 med Rev: ej dat

4. Aamund Grimsens udgivne Skiøde til Jens Ulvesen Børnes paa 2/15 parter i Laxe Vogen Erts holmen og tillige Ole Grimsens Odels skiøde til bem/el/te Kiøbere for bem/el/te Anpart dat: 26 Maij 1747 vide fol: 339

5. Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels udgivne Skiøde til sin Svoger H/er/r Justitz Raad Carbiner paa Krem/m/ergaarden Glesvehr med underliggende Herligheder af Jorde gotz Huuser Qvæg og inventario med Videre efter Skiødetz indhold dat: 16 jan: 1747 vide fol: 338

6. Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigst givne Confirmation til Justitz Raad Carbiner og Hustrue paa Glesvers Gastgieverie dat: 10 Martij 1747 vide Prot: fol: 338

Mons Olsen Steensland og Iver Larsen Bache haver Ved muntlig Stevnemaal til dette Ting Tiid og Stæd ladet indkalde Ved Stevnevidnerne Orje Thoersen Kaursland og Lasse Lassesen Berge, Anders Torgiersen Kaarevigen for de Ord hand afvigte Aars Høst halvanden Uge for sistleeden Høsteting sist udi Septembr/is Maaned afvigte Aar 1746 paa Glesnes Holmen

1747: 251b

har talt om Citanterne der efter Vidners udsiigende af Citanterne formeenes at Være utilbørlig af den indstevnte udsagde, til Vidner udi denne Sag om hvad ubeqvems Ord den indstevnte har talt har Citanterne under Lovens Fals Maal ladet indkalde Mons Michelsen Bache og Jens Michelsen Bache, lige som og bem/el/te Citanter har indstevnt Anders *Thoersen Kaarevigen til bem/el/te Vidners eedelige forklaring at anhøre, og efter Sagens beskaffenhed at lide Dom samt erstatte denne Processes paaløbende Omkostninger

Den indstevnte Anders Thorgiersen Kaarevigen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke ey heller nogen paa hands Veigne

Stevne Vidnerne fremstode og under Eed afhiemlede det de med fuld Varsel i hands nemlig Anders *Thoersen Kaarevigens Huus og i hands eget paahør har forkyndt forestaaende Stevning alt efter sam/m/e Indhold

Citanterne forlangede de mødende Vidner afhørte

Vidnet Mons Michelsen Bache mødte og Vedtoeg fuld Varsel i denne Sag at have erholdet for at deponere sit Vidne, og efter at behørig formaning Var givet ham at Vogte sig for Meen Eed Vidne[de] under Eed følgende at den indstevnte Anders Torgiersen Kaarevigen halvanden Uge for sistleeden holte Høste ting for Sartors Skibbreede haver udi Vidnetz paahør tiltalt Citanten Mons Olsen Steensland med saadanne Ord, de har staalet fra mit land, hvilke Ord blev af den in stevnte talt da Vidnet sam/m/e tiid Var nerværende paa Glesnes Holmen, Videre havde dette Vidne ey at forklare, lige som Vidnet ey kunde giøre forklaring om at Citanterne havde tiltalt ham nemlig Anders Kaarevigen noget usøm/m/eligt

2det Vidne Jens Michelsen Bache mødte i lige Maade tilstoed at have bekom/m/ed fuld Varsel, og efter aflagde Eed forklarede at da hand med fleere Var til Glesnes Holmen indkaldet for at opsætte 2de Jegte gick hand med de øvrige Mænd i Giestgiver Stuen hvor de alle blev skienkede med lidt Øhl, hvor der da faldt en Samtale mellem Citanten Mons Olsen Steenland og den indstevnte Anders Torgiersen Kaarevigen, saa Vidnet til sist hørte at siden hand nemlig Mons Olsen Steensland ey havde givet ham rigtig Landslod efter hands tecke af den kastede fisk ved hands til hørende Land, sagde hand de Ord, de haver staaled fra mit Land, hvilke Ord blev talte i Vreed hue,

Retten tilspurdte begge Vidnerne om de siuntes at den indstevnte Anders Torgiersen Kaarevigen talte disse Ord udi druckenskab eller da hand Var ædrue, hvortil Vidnerne svarede det de ey kunde siige at den indstevnte Var overstadig drucken, men dog ey heller at Være gandske ædrue, saa at hand var imellem begge deele

1747: 252

Videre havde Vidnerne ey at forklare ey heller Citanterne at tilspørge dem om, men forlanged forelæggelse for den udeblevne Anders Torgiersen Kaarevigen til næste Ting

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Anders Torgiersen Kaarevigen forelægges Lavdag til nestholdende Høste ting, hvilken forelæggelse Citanterne i Lovlig tiid besørger forkyndt

Fogden Smith gav tilkiende at det paa afvigte Aars Høste ting anholte Skiøde udstæd af Mons Friderichsen Leerøen dat: 12 Sept: 1746 som udi Protocollen fol: 211 findes andført haver Hans Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Meunichen Ved Skrivelse af 25de hujus bevilged Casseret og fordi Udgiveren sam/m/e af Taabelighed mislig haver udstæd, er hand for Straf befried

Restancen over de Kongl/ige Skatters 1ste og anden termin beløber 251 rdr 2 mrk 9 sk
 
 

1747 d/en 29 Maij blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse satt med Schiolds Skibbreede paa Ting stædet Møllendahl i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 213 findes tilførte undtagen i Povel Godvigens Stæd som Lyser sit forfald af Svaghed, møder Niels Larsen Ulsmoe der forhen har aflagt sin Laug Rættes Mands Eed, de nye op nævnte Mænd frem viiste Laug Mandens attester om at Være i Eedtagne.

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordre oplæste som Ved nest forrige Tingstæds skibbreedes Almue

Dernæst publicered

1. Skiftebrevet forretted paa Gaarden Grimstad d/en 27 Sep: 1746 efter afg/angne Iver Rasmusen vid/e fol: 339

2. Lige leedis et Skiftebrev holdet paa sam/m/e Gaard Grimstad d/en 27 Sep: 1746 efter afg/angne Brithe Michelsdatter vid: fol: 339

Lieutnant Johan Ferdinand August Pritzier mødte for Rætten tilkiendegivende det Hans Fader Major Pritzier haver Ved muntlig Stevnemaal ladet indkalde til dette Ting Tiid og Stæd Malene Hope som beskicked Legs Kone for Legdet No 99 udi hans allernaadigst forunte Compagnies district, for inden Rætten at til kiende give om ikke de, efter frem læggende forfattede og af bem/el/te H/er/r Major Pritzier underskrevne Specification, anførte Munderings Sorter Virkelig befantes paa hændes Gaard forinden sam/m/e Gaards huuse Ved

1747: 252b

uløckelig Ildebrand bleve opbrendte, og om bem/el/te Mundering ey sam/m/e \tiid/ tillige med andre hendes tilhørende Ejendeele ey bleve lagde udi Aske, ligesom bem/el/te H/er/r Major Pritzier har ind varsled Haaver Nielsen og Ole Pedersen begge tienende paa Gaarden Hope i Schiolds Skibbreede for at aflægge tillige deres Eedelige forklaring om ikke all Lægget tilhørende Munderings Sorter var paa Gaarden og i hændes huuse beliggende da Ildebrand Skade skeede d/en 24de Martij inde værende Aar \og/ overgick deres Ejer Kones Gaard

Den indstevnte Malene Hope mødte ikke men Ved sin paateigning af dags dato tilstoed at alle de Munderings Sorter som paa den af H/er/r Majoren forfattede Specification ere anførte fantes udi hændes som Legs Kones forvaring da ildebrans skade over gick hændes huuse, untagen et par Skoe spender,

Lieutnant Pritzier paa sin faders Veigne Var fornøyed med hændes declaration og lovede at søge Soldaten for de manglende skoe spender, til hvilken Ende hand til Actens følge producerede den ommelte Specification med Legs Konens paateignede Tilstaaelse som et efter andet saaleedis er lydende

De ind stevnte 2de Vidner mødte og eedelig forklarede at de begge Vel Var Vidende at de anførte Munderings Sorter som Specification inde holder og for dem inden Rætten er oplæst, Virkelig var paa Gaarden Hope, og sam/m/e tillige med deres Ejerkones til hørende Huuse og eyendeele paa bem/el/te Tiid d/en 24 Martij inde værende Aar opbrente saa intet deraf kunde berges.

Lieutnant Pritzier forlanged dette forhør maatte sig af Rætten beskreven Vorde meddeelt

Publicered

1. Obriste Lieutnant Jan Von de Veldes og Berent Gundersens udgivne Skiøde til Lars Olsen Hielmeland paa 1 ½ Løb Smør 1 Tønde Malt i Gaarden Nestue med Videre dat: 25 Maij 1747 vid: fol:

2. Assessor Von der Lippes bøxelseddel til Ingebrict Davidsen paa 18 Mark Smør udi Gaarden Gillestad dat: 23 Dec: 1746

3. Ditto hans bøxelsæddel til Ole Olsen paa 1 p/un/d Smør Nessed kaldet dat: 23 Dec: 1746.

1747: 253
 
 

Øfven Tostensen Huusmand boende paa Phanøe Ham/m/er haver Ved muntlig Stevnemaal til dette Ting tiid og Stæd ved Stevne Vidnerne Jens Hansen Aadland og Hans Monsen Espeland ladet ind stevne Mons Monsen Mithue fordi hand har lagt til hands nemlig Citantens baad at besee et taug, sigende der hos de ord slige Karer som farer Land og Strand er Værd at faae en Snert paa sig, til Vidner om disse Ord har Citanten ind kaldet Mons og Christen Sahlbuen af Sundhorlehns fogderie at Vidne bemelte Ord afvigte Aars høst efter Micheli Tiider at Være talte Ved Heenaalen Ved Steenslandet da de alle paa Søen Var ude for at fiske lige som bem/el/te Mons Mithue er indvarsled bem/el/te Vidner at anhøre.

Den ind stevnte Mons Monsen Mithue med de ind stevnte Vidner mødte og Vedtoge \alle/ Lovlig at Være til denne Rætt ind varslede.

Mons Monsen Mithue fremstoed for Rætten tilkiende givende at hand kom udi en baad farendes til Citantens baad for at kiøbe noget fisk hos ham, hvor hand da blev vahr et taug at ligge i Citantens baad som havde lignelse til et Taug som instevnte Mons Monsen Mithue havde mist, hvorpaa bem/el/te Mons Mithue tilspurte ham, hvor hand nemlig Citanten bem/el/te Taug havde bekom/m/ed, hvor (har?) du kiøbt det i byen hvortil hand svarede Ney, men jeg har kiøbt det af min Fader, hvortil Mons Mithue svarede jeg havde tænckt du kunde have kiøbt det af en reysende Mand siden sam/m/e er ligt til mit Taug som jeg har mist, hvortil Citanten svarede det kand jeg ey svare til, og som de da skiltes med baaden fra hinanden sagde Citanten saadanne Karle feiler noget som far og snatrer om Land, og da Citanten giorde sig Vreed paa ham sagde hand \Mons/ hvorfor har du taget humle baand af min baad. og saaleedis skiltes de fra hin anden.

Citanten forlanged de ind stevnte Vidner tillige afhørte

Mons Sahlbuen af Sundhorlehns fogderie boende paa Gaarden Sahlbuen frem stoed og efter behørig formaning Var ham givet at betæncke hvad Eed betyder aflagde sin Eed med opragte fingre og udsagde følgende, det hand udi sin baad saae at Mons Mithue laae til Citanten Øven Taastensens baad, og der toeg i sine

1747: 253b

hænder et Taug som laae i Citantens baad, og allene beseed sam/m/e og strax laae det igien udi Citantens baad, uden at høre hvad Mons Mithue tiltalte Citanten, enten det var undt eller godt, da Vidnets baad laae et støcke derfra, Videre havde dette Vidne efter tilspørsel ey at forklare.

2det Vidne Christen Sahlbuen blev dernest frem kaldet, og efter behørig formaning Var af Rætten givet ham om Eedens Vigtighed, vidnede efter aflagd Eed følgende, lige som nest forrige Vidne med dette tillæg det hand hørte Mons Mithue \io/ sagde til Citanten, de er Værd noged saadanne Karler som farer Land og strand, Land og strand explicerede Vidnet sig ey at have hørt, men i den stæd frem med Landet, Videre havde dette Vidne ey at forklare

Den indstevnte forlangede Sagen til neste Rætt udsatt Reserverende sig Contra Stevning til neste Rætt at udtage.

Den forlangte Udsættelse til høstetinget bevilges

D/en 30te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt

1. Lars Olsen Hielmelands udgivne Pante Obligation til Berent Gundersen paa Capital 200 rdr hvorfor Debitor pandtsætter sin tilhørende Gaard Nestue af Skyld 1 ½ Løb Smør 1 Tønde Malt med Videre inventario dat: 29 Maij 1747 vide Prot: fol: 339

2. Lars Halversen Mellishaugs udgivne Skiøde til Mons Larsen paa 2 p/un/d Smør 2 giedskind udi Gaarden Mellishaug dat: 29 Maij 1747 vide fol: 339

Dernæst blev de indstevnte Sager paaraabte

Procurator Claus Bleginberg mødte paa Citantindens Veigne og i henseende at Karen Jonsdatter afvigte høsteting her inden Rætten har tilstaaet den paastevnte Gield og paaberaabt sig mindelig foreening med Citantinden, men siden den tiid derom ingen slags foreening hos Citantinden Væred paasøgende, saa paastoed Comparenten Sagen expidered med Dom og den indstevnte derved til funden saavel at indfrie det af hænde tilstaaede beviis, som at erstatte Citantinden Sagens

1747: 254

bekostning efter de af hænde forvolte Udsættelser med 5 rdr.

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag siden den indstevnte Karen Jonsdatter efter 3de ganges paaraab ey møder ey heller nogen paa hendes Veigne, og Sagen ey længere bør taale udættelse

Procurator Claus Bleginberg mødte og i Rette lagde en af Comerce-Assessor Jaen Von der Lippes FuldMægtig Procurator Barth udstæd StevneMaal af 10de Maij sistleeden, hvorved indkaldes Johannes Olsen Haaland for Videre end tilladelig Udbygning af en Qvern paa Citantens under Gaarden Aarestad beliggende Grund med videre efter StevneMaaletz indhold, Stevningen blev oplæst og lyder saaleedis

Den indstevnte Johannes Olsen Haaland mødte og Vedtoeg Lovlig StevneMaal, og tillige fremlagde sit skriftlige indlæg af \gaars/dags dato saalydende.

Procurator Bleginberg for Citanten paastoed, at Johannes Olsen Haaland bør i Rette lægge de hannem af forrige Aarstads Ejer Magister Ole Storm meddeelte bøxelsædler, samt at Johannes Olsen Haaland dernæst efter StevneMaalet bør lide Dom efter Sagens og hands Tilstaaelses beskaffenhed

Den indstevnte frem lagde efter Citantens FuldMægtiges paastand 2de sig af forrige Ejere Mag/ist/er Ole Storm meddeelte bøxle sedler den 1ste dat: 6 junij 1720 og den anden dat: 13 Sept: 1722 begge med paateigninger at Være publicerede, og saaleedis er lydende

Rætten tilspurte den indstevnte om hand Videre til denne Sag havde at svare uden for sit skriftlige indlæg, hvortil Johannes Olsen Haaland Replicerede, Ney men allene til sit fremlagde indlæg Refererede sig.

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag

Iver Aarestad frem stoed for Rætten tilkiendegivende at den Sag som mod Niels Harrebache for Resterende Pænge Var anlagt er bleven forligt, og saaleedis ey æsker sam/m/e til Doms Videre, hvilcket Niels Harrebache inden Rætten og tilstoed

Publicered Rasmus Nielsen Harrebaches udgivne Skiøde til Sønnen Niels Harrebache paa 1 Løb Smør som er Gaarden Harrebache dat: 30 Maij 1747 vide fol: 339

1747: 254b
 
 

Da indstevnte Karen Joensdatter S/a/l/ig/ Rasmus Møllers Efter Leverske afvigte høsteting her inden Rætten har tilstaaed og agnoscered det af Citantindens fuldMægtig producerede Beviis, hvorefter den indstevnte har forpligted sig at betale til Citantinden Dirche S/a/l/ig/ Peter Kiegebehn Jessens Efterleverske for Resterende Consumption Familie og folke Skatte for de 3de Aaringer 1741, 42, og 1743 den accorderede Summa 6 rdr,

Altsaa kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at ind stevnte Karen Joens datter ey allene til Citantinden Dirche S/a/l/ig/ Kegebehns Encke bør betale den paa stevnte og for Rætten tilstaaende Summa med 6 rdr, men end og, formedelst de saa ofte forlangte opsættelser hvorved Citantinden er paaført større \Udgifter/ at betale i \ den/n/e / Processes Omkostning 4 rdr hvilket alt 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven

Det er ey mindre af den indstevnte Johannes Haalands fremlagde skriftlige Indlæg tilstaaet, at den nye tilbygning hvorudi et par Qverne Steene er oplagt uden Citantens Minde er opsatt, som af de i Rette lagde bøxelsædler beviist at den indstevnte ingen tilladelse der til kand have havt, siden bem/el/te bøxlesædler ikkun giver ham tilladelse til 2de Qverners brug, {men} ey til fleere; Men som den indstevnte udi bem/el/te sit Indlæg foregiver saadant foretagende at udviide ved tilbygning sit Mølle huus {af Taabelighed} at Være skeed, i formeenende paa sin bøxlede Grund at have en slags friehed dertil, aller helst intet forbud skeede af Ejeren da bygningen blev anlagt og opført, og dernest saa snart hand nemlig indstevnte Johannes Haaland fornam Citantens som sin Ejeres Misfornøyelse over sin utilladelige friehed da at have til budet Citanten i rette Tiid at ned rive bemelte tilbygning, hvilcket andragende Citantens FuldMægtig ey har modsagt;

Thi kiendes og døm/m/es her med for Rætt at indstevnte Johannes Haaland bør i følge Citantens Paastand og den indstevntes Tilbud

1747: 255

grundende sig paa Lov og billighed, ey allene paa egen bekostning bortage den nye tilbygde bygning hvorudi det 3die par Qverner er oplagt, og saaleedis ryddig giøre Grunden men end og udi Processens bekostning betale til Citanten Assessor Jaen Von der Lippe 2 rdr ubereigned Dom/m/ens Løsning, hvilket alt 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse bør efterleves og betales under Medfart efter Loven, Skulde den indstevnte inden forelagde Tiid ey fuldbyrde Dom/m/ens bydende naar sam/m/e ham ankyndiges, og imidlertiid ey erholder Ejerens Minde at bem/el/te bygning for Afgifts Svarelse maae blive bestaaende, betaler den indstevnte 2 rdr til Bergens Hospital i bøder disforuden.

Dernæst publicered

Raadmand Hans Risbrichs paa sin broder Sønn Volquardt Risbrichs Veigne lader tinglyse hands Penge Mangel og Odels Rætt til Gaarden Gravdahl med underliggende Herligheder og pertinentier dat: 29 Maij 1747 som ord lydende i Protocollen fol: 340 findes indført

Fogden anmelte at den af Jacob Lude i Bergen d/en 7 8ber 1746 herudi Rætten til Udslættelse frembragte Obligation vide Prot: fol: 212 som formedelst for sildig Udslættelse til paatale er bleven anholdet haver hans Excellence Stiftsbefalings Mand á Meunichen ved skrivelse af 25 hujus for Videre straf befriet eftersom hand Ved byetings Rætten, hvor sam/m/e Obligation til Udslættelse forhen har Væred indlagt, sam/m/e sin forseelse med Mulct har forsohnet.

Fleere Sager frem kom ey udi Rette efter paaraab

Fogden fremlagde den over Skatternes 1ste og 2den termin forfattede Restance beløbende 868 rdr 1 sk
 
 

1747 d/en 9de Junij blev Som/m/erting holdet med Guulens Skibbreede paa Ting stædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged, og de Rætten til nevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 214 og 215 findes tilførte som og alle med Attester beviiser at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og ordres oplæste som Ved nestforrige Tingstæder

Aflyst en af Magdalena á Meunichen afgangne Sorenskriver Arnoldi de Fines d/en 15 junij 1739 til S/a/l/ig/ fogden Lems Sterboe udgivne Pante Obligation stoer 594 rdr 3 mrk efter Creditorindens paateignede Quittence af 18 Maij 1747 vide Pante bogen fol: 155

1747: 255b
 
 

Dernæst fremlagt

En af Thomas Ruus d/en 30 Septembr/is 1746 udgivne transport og Overdragelse til Johan Pettersen Fasmer og Cornelis Jansen Foormand paa et Kræmer Leye og handel forhen af bem/el/te Ruus brugt paa Biørholmen Laugstolen benificered med Videre documentets indhold som fol: 339 findes ind ført

2. Kongl/ig udgivne Confirmation {og Confirmation} paa det Johan Petersen Fasmer af Stiftsbefalings Mand H/er/r Christian á Meunichen meddeelte Privilegium paa et Kræm/m/er Leye og Giestgiverie paa Øen Biørchholmen udi Nordhords fogderie i Bergens Stift dat: 17de Febr: 1747 vide fol: 339

3. Catharine S/a/l/ig/ Mag/is/t/e/r Nicolai Stabels udgivne Skiøde til Johannes Olsen paa Gaarden Sætenes skyldende 4 p/un/d Smør dat: 7de April 1747 vide fol: 340

4. Johannes Olsens udgivne Pante Obligation til Cathrine S/a/l/ig/ Stabels paa Capital 31 rdr dat: 7 april 1747 vide fol: 340

5. Kongl/ig Skiøde til Hans Pedersen Riisøen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Riisøen dat: 13 Sept: 1746 vide fol: 340

6. Magdalena á Meunichens udgivne Skiøde til Lars Erichsen paa 2 p/un/d Smør i Gaarden Halland dat: 18 Maij 1747 vide fol: 341

7. H/er/r Mathias Stabels udgivne bøxel sæddel til Gregorius Iversen paa 21 Mark Smør udi Gaarden Knarvigen dat: 20 Dec: 1746 med Rev: ej dat

8. Cancellie Raad Bagers udgivne bøxelsæddel til Hans Mathiasen paa 22 ½ Mark Smør i Gaarden Bremnes dat: 12 april 1747 med Rev: ej dat

9. Joen Jonsens udgivne Skiøde til sin Sønn Jon Jonsen paa 18 Mark Smør ¼ faar i Gaarden Randahlen dat: 9 Junij 1747 vide fol: 340

D/en 10de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev til publication fremlagt

1. Ole Johannesen Nørlands udgivne Skiøde til Johannes Olsen paa 20 Mark Smør i Gaarden Norland dat: 9 Junij 1747 Vide fol: 341

2. Niels Olsen Fam/m/estads udgivne Skiøde til Ole Johannesen Norland paa Gaarden Troedahl skyldende 1 p/un/d Smør 1 faar dat: 9 Junij 1747 vide fol: 341.

1747: 256
 
 

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

Ole Olsen Eide og Ole Sieursen Eide haver ved muntlig Stevne Maal til dette Ting Tiid og Stæd Ved Stevne Vidnerne Peder Henrichsbøe og Svend Lund Ladet ind stevne Hans og Lasse Glennien fordi de indeværende Aar udi Vaarfiske Tiiden ulovlig har hugget i deres Udmarck og tilhørende Skov, ligesom de og under Lovens falsMaal har indstevnt Erich og Anders Steene til Vidner udi denne Sag som og bem/el/te Glenjens Opsiddere Hans og Lasse til bem/el/te deres Vidnesbyrd at anhøre, og efter Sagens Omstændigheder derfor at lide Dom, samt at erstatte denne Processes Omkostninger.

De indstevnte Glenjens Opsiddere tillige med de indstevnte 2de Vidner mødte alle og Vedtoege alle Lovlig Varsel

Glenjens Opsiddere forklarede det de Vel har hugget nogle Træer, men som det er dem uvidende at Citanterne tilhører de Marketeiger hvorpaa sam/m/e Træer er hugne formeener de ingen ulovlig hugster at have forøvet, da bem/el/te Glenjens Opsiddere har feldet nogle Træer inden for de Markesteene som til Skilsmise imellem Citanternes og deres Gaarder af ældgamle Tiider ere opsatte, og er deres forlangende at naar de gamle Merker opleedis, denne Sag paa Aastæden nermere bliver examinered.

Citanterne blev tilspurdt, hvad de imod de indstevntes Udsiigende havde at siige hvortil de svarede at ihenseende Sagen paa Aastæden faaer afgiøres, Vil de lade det derpaa ankom/m/e, og imidlertiid faae deres jordEjere tilkaldet udi Sagen; ligesom Citanterne ey heller efter tilspørsel forlangede de indstevne Vidner afhørte, foregivende sam/m/e Vidner ey kunde forklare hvad enten de ned hugne Træer Var feldede paa Eides eller Glenjens med Rette tilhørende Skoveteiger, siden der tvistes hvor de rette Merkesteene bør Være men Reserverede sig at faae til Aastæden indkalte behørige Vidner som om Merkesteene og Skilsmis imellem Gaarderne kand bære fuld Vidnis byrd.

Naar Parterne paa enten af Siderne forlanger Aastæds Sagen at foretages, skal saasnart behørig Stevne Maal udstædes, af Dom/m/eren beram/m/es Tiiden saavel til besigtelses forrettningen paa Aastæden, som denne Sags Videre paadømme.

1747: 256b
 
 

Fogden Smith efter forrige Tiltale Contra Peder Paulsen NordGuulen, Claus Henrichsbøe og Evind Bransdahlen alle for fortiilig Sam/m/en Leye med deres Hustruer men som LehnsManden har forsømt at tage Præstens Attest herom forlanged Fogden Sagerne til næste ting udsatte paa det de Requirerende attester kand produceres

Fogden anmelte det hand til dette Ting Ved Stevne Vidnerne Hans Frøset og Gievle Haugsdahl ved Muntlig Stevne Maal har indkaldet til dette Ting Lasse Jørgensen Sandnes for fortiilig Sam/m/enleye med hans Hustrue Christi Anders datter,

De indstevnte mødte ikke efter 3de gange Paaraab skeede efter dem.

Stevnevidnerne fremstode og forklarede det de ey har stevnt bem/el/te Lasse Jørgensen, hvorfor Sagen til nyt StevneMaal afviises

Fleere Sager fremkom ey efter Paaraab udi Rette

Fogden fremlagde den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin der beløber 429 rdr 5 mrk 10 sk

Publiceret Johan Frimans udgivne Skiøde til H/er/r Willum Friman paa en Part i Gaarden Totland som i Arv er taget for 7 rdr 72 sk dat: Kongsberg d/en 15 febr: 1746 vide fol: 341
 
 

1747 d/en 13de junij blev Som/m/er ting holdet med Lindaas Skibbreede paa Ting stædet Kiilstrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 217 findes anførte untagen udi Mons Sættres Stæd som er svag blev Jacob Vigene som forrige Aars Laug Rettes Mand i stæden antagen

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger Rescripter og Stiftampt Mandens ordre oplæste som Ved de forrige Ting stæder

Dernæst publicered

StiftbefalingsMand á Meunichens Constitution til LensManden i Ahlenfit Skibbreede Lars Storoxe til tillige at Være Lehns Manden i Lindaas Skibbreede dat: 12 Nov: 1746 vide fol: 341

1. Publicered et Skiftebrev forretted paa Gaarden Lillehopland d/en 12 Jan: 1747 efter Dordi Monsdatter vide fol: 343

2. H/er/r Peder Harboe Frimands udgivne Skiøde til H/er/r Willum Friman paa en part i Gaarden Fielland vurderet for 5 rdr 12 sk dat: 6 april 1747 vide fol: 342

3. H/er/r Niels Leganger paa sin Sviger Moder Drude S/a/l/ig/ H/er/r Otte Findes Veigne hands udgivne Skiøde til H/er/r Willum Friman paa en part i Gaarden Nedre Schodven

1747: 257

taxeret for 31 rdr 3 mrk 10 sk, og en part i Gaarden Hauchaas taxeret for 23 rdr: dat: 5 aug: 1746 vide fol: 342

4. Christopher Frimands udgivne Skiøde til H/er/r Willum Friman paa 2de Parter i Gaarden Hauchaas, den eene paaloddet ham for 17 rdr 2 mrk og den anden hans broder Johan udlagt for 9 rdr 3 mrk 12 sk, dat: 17 Dec: 1746 vide fol: 342

5. Anne Hansen S/a/l/ig/ Frimans udgivne Skiøde til H/er/r Willum Friman paa en Anpart udi Gaarden Nedre Schodven taxered for 8 rdr 2 mrk 6 sk dateret 19 Sep: 1746 vide fol: 342

6. Iver Monsens udgivne Skiøde til sin Sønn Niels Iversen paa 1 pund 6 mrk Smør i Gaarden Knarvigen dat: 13 junij 1747 vide fol: 342

7. Anne Hansen S/a/l/ig/ Frimans udgivne bøxelsæddel til Michel Baarsen Monstad paa 21 Mark Smør 1 Mæle 2 Kander Korn i Gaarden Synnevog dat: 17 Jan: 1747 med Rev: ej dat

8. Giertrud S/a/l/ig/ Danchersens udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 13 ½ Mark Smør udi Gaarden Kopper dat: 19 april 1747

9. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Mons Jensen paa 13 ½ Mark Smør i ditto Gaard Kaapper dat: 22 Dec: 1746

10. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Rasmus Mathiasen paa 21 Mark fisk i Gaarden Blaastachen kaldet dat: 21 april 1747

11. Anne Hansen S/a/l/ig/ Frimans udgivne bøxelsæddel til Halvor Jacobsen paa 12 Mark Smør 1 Mæle 2 Kander Korn i Gaarden Synnevog dat: 4 aug: 1746 med Rev: ej dat

12. Ditto hendes udgivne bøxelsæddel til Peder Monsen Ystebøe paa 21 Mark Smør 14 Kander Malt i Gaarden Synnevog dat: 16 Dec: 1746 med Rev: ej dat

13. Skiftebrev forretted paa Gaarden Syslach d/en 14 Jan: 1747 efter Agotthe Nielsdatter vide fol: 343

14. Isach Isachsen Langøens udgivne Skiøde til Lauritz Wendelsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Severøen dat: 4 Maij 1747 vide fol: 343

D/en 14de ejusdem blev Rætten igien med samme Laug Ræt satt fremlagt til publication

1. H/er/r Jørgen Egelsdorfs udgivne bøxelseddel til Baste Josephsen Løtvedt paa ½ Løb 6 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Løetvedt Lindaas Præsteboel tilhørende dat: 10 Dec: 1746.

2. Anne Hansen S/a/l/ig/ Frimans udgivne bøxelsæddel [til] Mons Stephensen Niøten [paa] ½ pund Smør 4 Kander Korn 1/6 huud og af hauen 1 Mark dat: 22 Martij 1747 med Rev: ej dat

1747: 257b

3. Brithe Sieursdatter afg/angne Lars Jonsen Giøstens udgivne Skiøde til Sieur Aadsen paa ½ Løb 18 Mark Smør og ½ Tønde Malt udi Gaarden Berge dat: 4 febr: 1747 vide fol: 343

4. Ole Nielsen Tufte, Ole Verchland og Anders Strøm/m/es udgivne Skiøde paa deres hustruers og Myntlings Veigne deres udgivne Skiøde til Lars Halversen paa 10 4/5 Mark Smør 7 1/5 Kande Malt i Gaarden Fielsende dat: 14 junij 1747 vide fol: 343

5. Niels Tvetaae paa egne og Myntlings Veigne og Ole Dahle udgivne Skiøde til Johannes Andersen paa 10 ½ Mark Smør 17 ½ Kande Malt i Gaarden Tvetaae dat: 14 junij 1747 vide fol: 343

6. Skiftebrev forretted paa Gaarden Fielsende d/en 31 8br 1746 som paa som/m/er tinget er publiceret vide fol: 343

7. Ditto forrettet paa Gaarden Tvetaae d/en 28 junij 1746 efter Sander Andersen vide fol: 343

Fogden Smith æskede udi Rætte den fra Høste tinget opsatte Sag Contra Ole Lagesen og Vilde fornem/m/e hvad hand i Anledning af sin siste begierte Udsættelse til sin befrielse haver erholdet.

Ole Lagesen mødte og declarered endnu ikke at have faaed noget at fremviise Rætten til sin formeente befrielse, for ræsten forlanged hand Copie af hvis passeret Var, men i henseende Ole Lagesen tilforn har nødt Udsættelse kunde fogden ey bevilge Videre Anstand eller Opsættelse, men i Anledning af de førte Vidner satte i Rætte, at ind stevnte Ole Lagesen for de i hans huus mod Lensmanden øvede Overfald bliver til funden efter Lovens 6te bogs 14 Cap: 1 art: at bøde sine Volds bøder samt for haargreb og Jordskuf efter for allegerede bogs 7 Cap: 8 art: at bøde, og til den Ende begierede Dom.

Ole Lagesen havde ey Videre at erindre men indlod Sagen til doms

Sagen optages til doms til i Eftermiddag

Fogden declarered at den afvigte høsteting imod Jon Nielsen Hundven og Ingebor Stephensdatter Maraas for begangne Leyer Maal instevnte Sag, nu frafaldes efter som hand fornem/m/er de begge har egtet hverandre, og lover deres for tiilig Sam/m/en Leye bøder at betale.

Anders Michelsen Refsdahl æskede Sagen udi Rætte mod den forelagde Knud Berge, der tillige med de 2de forelagde Vidner Anders Michelsen og Inger

1747: 258

Østens datter nu møder for Rætten.

Knud Berge fremstoed for Rætten og aldeelis nægtede ikke at have hugget Skov paa Citantens tilhørende Grund, ligesom ey at have bort ført de Træer Citanten siger at have hugget, lige som ey at have løsnet Næver i Citantens Skov ey heller sam/m/e bort ført hverken den paastevnte Tiid for 2 aar siden ey heller før eller siden.

Citanten forlanged de indstevnte Vidner afhørte og fremstod

Anders Michelsen som er det 1ste Vidne tilstoed at have faaed fuld Varsel og forelæggelse at deponere sit Vidne i denne Sag og efter at behørig formaning var ham givet om at vogte sig for Meen Eed Vidnede efter aflagd Eed følgende, at hand for 2 aars tiid siden kom med sin Kone Inger Østens datter Ved disse tiider om Som/m/eren ved Citantens Merkes gaard gaaende, hvor hand saae og blev Var at indstevnte Knud Berge stoed Ved et træe som Var staaende paa Anders Refsdahls tilhørende Mark og løsned Næver, som hand Vel kunde see da det Var ner hos, dog blev hand ey var hvormeget hand havde tilforn losed, men Vel af fleere træer var aflosed dog uden at Viide hvad enten Knud Berge havde giort det eller ey, men hvad enten hand nemlig Knud Berge har hugget eller bortført nogen Træer fra Citantens Skov Viste hand aldeelis intet at forklare om, Videre havde Vidnet efter tilspørsel ey at Vidne

Det 2det Vidne Inger Østens datter fremstoed og ligeleedis efter givne formaning om at Vogte sig for Meen Eed efter aflagde Eed Vidnede følgende ligesom nest forrige Vidne forklared haver, da hændes Udsiigende i alt Var overensstem/m/ende med hændes Mands Anders Michelsens forklaring, baade om tiiden naar de havde begge seed ham nemlig Knud Berge at løse Næveren af Træet, som og at fleere træer nyelig Var aflosed Næver, men om det Var skeed af den indstevnte Vidste Vidnet ey at forklare lige som ey at have seed nogen Skov at være ned hugget eller bortført af Knud Berge Citanten til hørende.

Knud Berge forlanged at denne Sag maatte til Aastæden henviises for at eftersee om Anders Michelsen tilhører den mark hvorpaa Vidnerne har seed ham at lose Næver af Træerne, da hand formoder at det skal beviises at den stæd hvor hand har taget Næveren er Berge Gaard til hørende, og ey Refsdahls Grund eller Marck tilhørende.

Sagen henviises til Aastæden, da indstevnte

1747: 258b

Knud Berge kand naar Stevning udstædes faae Tiden beram/m/ed til Sagens foretagelse paa Aastæden af mig som Dom/m/ere.

Af de forelagde mødte Anders Christiansen og Ole Monsen som negtede aldeelis at de Smaler som haver bedervet Citantens Ager haver Væred dem tilhørende, og at Ole Monsen ey heller dertil har givet Anledning ved det hands Gierde har Væred i god stand, ligesom Anders Christiansen og forklarede.

Den forelagde Rasmus Nielsen indre Lyhren mødte ikke hvorfor Stevnevidnerne Magne Lechvold og Rasmus Lechvold blev frem kaldet og forklarede lovlig at have forkyndt ham forelæggelse til denne Rætt,

Anders Christensen {Rasmus Nielsen} indre Lyhren lyste den forelagde Rasmus Nielsens forfald af Svaghed saa hand ey kunde kom/m/e, hvorfor Sagen til næste Rett opsættes

Af de 2de enstemmige Vidner Bertel Østrem og Magne Lechvolds eedelig inden Rætten d/en 2den April 1745 aflagde forklaring er tilstreckelig oplyst at Giestgiveren Ole Lagesen d/en 14 Nov: 1744 udi sit eget huus med Hug Slag og haargreb Voldelig har overfaldet Lehns Manden Michel Hundven, som desaarsage for Rætten har Citered den sagskyldige Ole Lagesen til Vedbørlig Satisfactions Erholdelse samt bøders Udreedelse efter Loven Men som

Sagen derefter af Citanten er bleven uforfuldt og Sagen mellem parterne forligt, har Fogden Smith paa Justitiens Veigne igien \til/ nestleeden Som/m/erting anlagt og reyst Sagen mod den efter bem/el/te Vidners forklaring skyldig anseede Ole Lagesen alt efter Sagens beskaffenhed for det i hans eget huus mod Lens Manden Michel Hundven øvede Overfald at lide Dom til bøders Udreedelse efter Loven

Thi kiendes og døm/m/es her med for Rætt, at uagted forrige Citant Michel Hundven har Cedered (avstått) sin Andeel udi de {bøder} Voldsbøder ham som foruretted i følge Lovens 1 bogs 22 Cap: 4 art: kunde tilkom/m/e ved det Sagen af ham er eftergived, bør dog Ole Lagesen af de forbrudte Voldsbøder i følge mer bemelte Deres Maj/este/ts Lovs 6 bogs 14 Cap: 1 art: og 1 bogs 22 Cap: 4 art: betale de toe tredie parter med tvende fyrre tyve Lod Sølv eller 40 rdr, og endelig for Haargreb og Jordskuf efter

1747: 259

allegerede 6te bogs 7 Cap: 8 art: at bøde til Deres Maj/este/ts Casse 3de sex Lod Sølv eller 9 rdr, som alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør udreedes under exsecution efter Lov og Kongl/ig udgangne forordning af 6te Dec: 1743.

Dernæst blev til publication fremlagt

1. Knud Andersen Fieldangers udgivne Skiøde til Johannes Lassesen paa 1 pund Smør 1/3 huud i Gaarden Fieldanger dat: 17 9ber 1746 vide fol: 344

2. Ditto hands udgivne Skiøde til Ingebrigt Samuelsen paa 1 pund 8 Mark Smør 4/9 huud i ditto Gaard Fieldanger dat: 17 Nov: 1746 vide fol: 343

Fogden i Anledning af Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Meunichens Ordre af nu afg/angne biskop Borneman Conjunctim under skrevet dat: 13 april 1747 grundende sig paa bonden Joseph Joensens Memorial om en hans med spedalskhed behæftede Sønn Joen Josephsen {om} hands indlem/m/else i Hospitalet, men som hand ey her i Sognet eller Lindaas Præstegield er at finde tilspurte fogden Laug Rettet og den tilstæde Værende Almue om de om bemelte Joseph Joensen Veed at give nogen oplyslig forklaring, hvor hand er fød, om hand sig i Præstegieldet har opholdet og hvorlænge det er siden hand herfra er bortfløtted, om denne hands Sønn Joen Josephsen her i Præstegieldet er fød og endelig om de Veed at bem/el/te dreng Joen Josephsen da hands fader herfra bøyden er bortfløtt med nogen slags Spedalskhed har været behæfted,

Af Almuen fremstoed 3de Mænd Ole Lagsen Magne Lechvold og Østen Brunsland og forklarede Østen Brunsland det Joseph Joensen er fød i Sogns fogderie paa Gaarden Hauland, og opholdt sig, da hand for en 16 aars tiid siden kom hid til bøyden og boede paa Kaarsøen, en 9 á 10 aar hvorfra hand for 5 á 6 aar fløttede herfra til Bergen, hvor hand siden har boed, Ved faderens bortreyse til byen, blev hans Sønn Joen Josephsen antaget som et barn paa Gaarden Midbøe i Evenvigs Sogn og Guulens Skibbreede, hvor det forblev ikkun et Aar, inntil det igien for 4 á 5 aar siden reyste til byen og til sin fader, og veed ey Comparenten hvad enten barnet med spedalsk syge *hvar befenget eller ey da sam/m/e reyste til byen, hvilcket og den øvrige Almue og Laug Rætt tilstoed saa at forholde sig saa vel at Joseph Joensen Var ey fød her i bøygden, som og at være herfra fløtted til byen i Armod

Fogden forlanged denne Almuens declaration sig beskreven meddeelt.

Fogden fremlagde til attestation den over Skatternes 1ste og 2den termin forfattede Restance beløbende 566 rdr 5 mrk 11 sk

1747: 259b
 
 

1747 d/en 16 junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Herløe Skibbreede satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 223 findes tilførte,

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger oplæste som Ved nestforrige Ting stæder som og Stiftampt Mandens Ordre til fogden som alle fol: 244 findes extraherede

Ligesom og Stiftampt Mandens Resolution angaaende Ham/m/ers Præstegaards Huuses Reparation dat: 3 Maij 1747 blev publicered

Dernest blev til Publication frem lagt følgende documenter

1. Blev aflyst Jørgen Muncheberg og Anders Artanders udgivne Pante Obligation til Berent Gundersen paa Capital 700 rdr dat: 15 Dec: 1744 efter som Creditor Berent Gundersen Ved sin paateignede quittence af 3 jan: 1747 derfor har nødt fornøyelse vide fol: 294.

2. Jørgen Munchebergs udgivne Skiøde til S/igneu/r David Frich paa Gaarderne Øfre og Nedre Kleppe, og Kleppestøe med Videre Inventarium efter skiødetz formeld dat: 2 Januarij 1747 vide fol: 344

3. David Frichs udgivne Pante Obligation til Berent Gundersen dat: 3 jan: 1747 paa Capital 700 rdr hvorfor hand pandt setter ovenstaaende 3de Gaarder Nedre og Øfre Kleppe samt Kleppestøe med Videre efter Obligationens indhold som fol: 344 findes indført

4. Rasmus Heltes udgivne Pante Obligation til Johan Lampe paa Capital 25 rdr dat: 4de April 1747 vide fol: 345

5. Aflyst en Obligation udgivet af Herman Stoll til Mad/a/me Cathrine Osie de Fines lydende paa Capital 50 rdr: hvorfor Alversunds Kierke har været pant satt dat: 26 Sep: 1743, og som bem/el/te Obligations Summa til Justitz Raad de Fine som Creditorindens Sterboes Tilsiuns Mand er betalt efter hans quittering af 2den Sept: 1746 bliver sam/m/e af Pantebogen udsletted vide fol: 370

6. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne Skiøde til Anders Tveten paa 2 p/un/d 12 Mark Smør 32 Kander og 2/3 deel faar udi Gaarden Erstad dat: 23 jan: 1747 vide fol: 345

7. Efge S/a/l/ig/ Jan Bartes udgivne bøxelsæddel til Otthe Johannesen paa 18 Mark fisk i Gaarden Nore Selle dat: 10de Dec: 1746.

1747: 260

8. Peter Krogs udgivne bøxelsæddel til Haaver Svensen paa 18 Mark ½ faar og ½ Mæle udi Gaarden Aasbøe dat: 20 Dec: 1745 med Rev: ej dat

9. Ditto hans udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 9 Mark Smør 1/8 huud 6 Kander Malt i Gaarden Fromrei dat: 28 jan: 1747 med Rev: ej dat

10. Comerce Assessor Johan Lausens udgivne bøxelsæddel til Rasmus Michelsen paa 18 Mark fisk i Gaarden Fielstad som hands Versøster Birthe Lillienschiold er tilhørende dat: 4 Maij 1747 med Rev: ej dat

11. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Erich Olsen Blom paa 12 Mark Smør 4 ½ Mark fisk og 3 Kander Malt udi Gaarden Blom dat: 22 9ber 1746 med Rev: ej dat

12. Ditto bøxelsæddel til Johannes Johannesen Floen paa ¼ part \sc: 18 Mark fisk/ udi Gaarden Schiold dat: 29 april 1747 med Rev: ej dat

13. Ditto hans bøxelsæddel til Niels Thomesen paa ¼ part udi Gaarden Schiold som er 18 Mark fisk dat: 29 april 1747 med Rev: ej dat

14. Peter Krogs udgivne bøxelsæddel til Knud Monsen paa 16 Mark fisk udi Gaarden Breivig dat: 31 jan: 1747 med Rev: ej dat

15. Gert Hendrich Schrivers udgivne Pante Obligation til Ludolf Kramer paa Capital 420 rdr dat: April 1747 vide fol: 345

16. En Laug tings doms afsigt dømt af forrige Laug Mand Hendrich Koch d/en 19 Sep: 1694 udi Sagen indstevnt af Nedre Kleppes Opsiddere Contra Opsidderne paa Kraagaas angaaende en under Gaarderne liggende fiske Vog sam/m/e doms final er udi Skiøde protocollen fol: 345 ordlydende indført

17. Karen Frimans udgivne Skiøde til Haaver Johannesen Meeland paa 1 p/un/d 6 Mark Smør 16 Kander Malt 1/3 deel faar i Gaarden Erstad dat: 23 jan: 1747 vide fol: 345

18. H/er/r Jens Bruun paa Assessor Steensens Veigne hands udgivne bøxelseddel til Anders Andersen paa 2 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Meeland dat: 7 Febr: 1747

19. Lars Hansen Lansvig Jacob Hansen ibidem Ole Hegøen og Peder Monsen Lansvig samtlige Værger deres udgivne bøxelsæddel til Ole Pedersen paa 16 1/5 Mark Smør 5 2/5 Kande Malt i Gaarden Kaursbøe dat: 15 junij 1747 med Rev: ej dat

20. Assessor Lausens bøxelseddel til Ole Pedersen paa 6 Mark Smør i Gaarden Kaursbøe dat: 2 Maij 1747 med Rev: ej dat

D/en 17de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til Publication fremlagt

Deres Maj/este/ts Kong Friderich den femtes allernaadigste

1747: 260b

Confirmation paa sin Fader S/a/l/ig/ og Høylovlig Kong Christian den 6tes under dato 1 julij 1745 udgivne Privilegium for Christian Dreyer af Bergen paa Handel og Kræmmerleyed Jordholmen i Nordhors fogderie beliggende bem/el/te høy Kongl/ig Allernaadigste Confirmation er dat: 18 Nov: 1746 vide fol: 345

Procurator Claus Bleginberg mødte for Christian Dreyer Borger og priviligered Kræm/m/er paa Jordholmen og i Rette lagde et skriftlig Stevne Maal mod Anders og Ole Heggøen fordi de efter fogdens Opnevnelse have Veigred sig at giøre hannem Assistence til Arrest forbud eller andre Maader over Udfarere og forprangere i det han/n/em Allernaadigst priviligerede district, hvortil Vidne Var indkaldede Niels Sæbøe LensMand for Radøe Skibbreede Elling Jensen og Hans i Stechen til Vedermæhle Gregorius Larsen og Anders Andersen, og paa Justitiens Veigne H/er/r Fogden Rasmus Smith, samt H/er/r Politie Meester Hendrich Mathiesen, Stevnemaalet Var dat: 10de april 1747 og af Stevne Vidnerne Mathis Tveiten og Niels Volle paateigned, som inden Rætten eedelig afhiemlede det de saavel for de i byen udi Stevningen ommelte Persohner, d/en 16 Maij nestleeden som og dagen derefter paa Landet Lovlig og i rette Tiid har forkyndet denne fremlagde Stevning, og deraf paa forlangende levered Anders og Ole Heggøen Copie af Stevne Maaled.

Af de indstevnte mødte Gregorius Larsen og Anders Andersen og blev Stevne Maalet oplæst - ligeleedis lod de indstevnte Anders og Ole Heggøen som ey persohnlig mødte frem lægge et skriftlig forfatted Indlæg under 2 Junij inde værende Aar skrevet af Procurator Reutz og tillige af dem underskrevet som for Rætten blev oplæst og lyder saaleedis

Procurator Bleginberg Reserverede sig Ved eedelig i Rette sættelse at besvare det fra Anders og Ole Heggøen indkomne forsætt, saa vel som hvis fra Gregorius Larsen og Anders Andersen skriftlig maatte ind kom/m/e.

Gregorius Larsen mødte ikke selv persohnlig men Anders Andersen indleverte paa sin og bem/el/te Gregorii Larsens Veigne et skriftlig forsætt forfatted af Procurator Johan Simon Kramer dat:

1747: 261

19de junij dette Aar, som for Rætten blev oplæst og lyder saaleedis

Procurator Bleginberg i henseende til det fra Procurator Kramer som Matrosernes hæftige forsvar udi deres lovstridige forprang mod saavel Byens og Christian Dreyers privilegier som den af ham selv allegerede forordning indkomne skriftlige exception fandt fornøden at Replicere, at bem/el/te Kramers force har forblindet han/n/em at hand ikke har kundet af Stevne Maalet udfinde Sagen Virkelig at Være nevnt for saavidt Gregorius Larsen og Anders Andersen Vedkom/m/er, saaleedis at Citanten Vil overtyde Heggøe Mændene at Virkelig nogle fra byen udkomne Jægter i Citantens district haver kiøbt fersk Vaarsild og i deres Jegter og baader bortført til byen, og som Citanten af de den tiid i districtet liggende ikke fleere haver kiendt end Gregorius Larsen og Anders Andersen saa er det Aarsagen at de Nominatim til Vidnernes hørelse om den Post ere kaldede, thi ellers kunde Vidnerne ikke tillades udi saadan deres forklaring dennem Ved Navn at berøre, og saaleedis formeener Comparenten at Stevne Maalet udi den Post ikke mangler noget i sin lovformelighed, hvorfore hand paastoed at Vidnerne til eedelig forklaring maatte antages.

De indstevnte Vidner admitteres til eedelig forklaring udi denne Sag siden de \til Vedermæhle/ indstevnte persohner har Været tilstæde da de indstevnte Heggøe Mænd nægtede at Være Citanten assisterlig ved arrestens giørelse paa de frem/m/ede ankomne Jægter.

Af de indstevnte Vidner mødte Niels Sæbøe, Elling Jensen og Hans i Stechen ligesom og Johannes og Niels Boge, Vedtagende alle Lovlig Varsel

Det 1ste Vidne Niels Sæbøe fremstoed og efter behørig formaning til Vidnet var giort at Vogte sig for Meeneed aflagde sin Eed med opragte fingre og Vidnede følgende At da Vidnet d/en 30 jan: sistleeden laae paa fiske paa Jordholmen havde Christian Dreyer bud efter ham og forlangede det Vidnet som Lens Mand og de 2de Mænd Anders og Ole Heggøen skulle udreise til de baader eller jægter som Vare komne fra byen, for paa sam/m/e jægter at giøre Arrest paa Citantens Christian Dreyers egen bekostning og Ansvar, hvortil Heggøen Mændene svarede Vii kand ikke som selv har selt Sild til de udkomne bye Mænd, giøre arrest paa Vores egen Sild som Vii har solt; hvorpaa Dreyer tilspurte dem nemlig Heggøe Mændene Vil i da nægte Øvrigheds Ordre, hvortil de svarede, ney Vi farer ikke

1747: 261b

Procurator Bleginsberg spurte Vidnet 1mo Om ikke Anders og Ole Heggøen baade af Citanten og Vidnet omstendelig blev betydet at de til saadan forrettning af fogden Var udnevnet, og om ikke saadant nogle dage tilforn Vidnet Vitterligt Var den/n/em bekient giort. 2do om ikke Vidnet hørte Anders og Ole Heggøen blandt andet under deres Nægtelse spurte hvad fogden Vel Ville giøre dem 3tio om ikke Christian Dreyer benevnte Stædet hvor de bye Mændene skulle eftersøge fornem/m/elig under Heggøen hvor deres egen boepæl var, og om sam/m/e Heggøen er meere end et got rifle skud fra Christian Dreyers boepæl 4to om ikke Christian Dreyer formedelst saadan Negtelse maatte fare til byen og besørge sig anden Anstalt hos fogden til Assistence 5. Om ikke Vidnet fornam at Christian Dreyers Arbeisfolck imidlertiid maatte gaae ledige og ingen Sild kunde faae til kiøbs 6. Om ikke Vidnet lige leedis fornam at adskillige fra byen udkomne baade og Jægte i de paa 1 fierdings distance om Citantens Kræm/m/erleye beliggende havne intoge og bortførte fersk Vaarsild som der i districtet blev opkiøbt 7. om hand ikke der iblandt kiente Gregorius Larsen og Anders Andersen at have ladning i en stor Jegt eller baad paa 12 á 16000 og dermed ubehindred bortreyste

Til den 1ste Qvestion svarede Vidnet at det blev sagt til Heggøe Mændene saavel af Citanten som Vidnet at de til saadan forrettning var opnevnt, og at det ofte Var talt om til dem at de skulle holde saadan forrettning men ey begiert at fuldføre noget førend den dag dog erindred Vidnet sig ikke hvad enten fogdens ordre om deres opnevnelse blev den dag oplæst for Heggøe Mændene eller ikke, til den 2den Qvestion svarte Vidnet det hand ey erindred sig om Heggøe Mændene lod falde de Ord, til den 3die qvestion svarede Vidnet, det hand ey rettere erindred sig at Citanten jo benevnte Stædet sc: Heggøen hvor bye Mændene laae, og at Heggøen er det nermeste Stæd Ved Jordholmen, hvor de kand næsten see og høre lyd fra hinanden naar der tales høyt; til det 4de SpørsMaal sagde Vidnet det Citanten en halv tiimes tiid derefter at Heggøe Mændene nægtede ham at giøre forbudet reyste til byen for at besørge sig anden Anstalt hos fogden, til den 5te qvestion svarede Vidnet det hand saae ikke at Citantens folk ganske Var leedig, men kunde faaet meere sild til kiøbs naar Citanten

1747: 262

havde Vilde givet for Silden ligesaa meeget som de andre bye Mænd, til det 6te svarede hand ja at hand nok fornam det, til det 7vende spørsMaal svarede Vidnet det hand ey kiente eller saae de 2de Navngivne persohner.

Videre havde Vidnet ey at forklare ligesom Bleginberg ey fandt fornøden Videre at qvestionere.

2 Vidnet Elling Jensen boende i Bergen fremstoed og efter aflagd Eed Vidnede følgende, at da hand d/en 30 jan: indeværende Aar af Citanten blev opkaldet udi hans Stue hvor Heggøe Mændene Lens Manden og det 3die indstevnte Vidne Hans i Stechen Var samlede, hørte Vidnet Citanten at forlange Heggøe Mændenes assistence til at efterleve fogdens ordre om Arrest giørelse paa nogen baade eller fartøyer i Heggøen beliggende, hvortil de {ney} svarede Ney fogden har med os ey at bestille, og da Lens Manden sagde til dem Vil i nægte fogdens ordre, svarede de som melt fogden har ey med os at bestille;

Til den 1ste qvestion {svarede} fremsatt for dette Vidne ligesom for nestforrige Vidne, svarede Vidnet, det han/n/em Vel Var Vidende at Heggøe Mændene længe havde Vist at de {sku} Vare af fogden opnevnte, ligesom de Aaret tilforn Var med Citanten paa saadan forrettning ude Ved Alveim dog uden at fuldføre nogen Arrest forrettning; til den Anden Qvestion svarede Vidnet det hand hørte Heggøe Mændene siige hvad vil fogden Vel giøre os toe fredelige Mænd, til den 3die qvestion som og den 4de svarede dette Vidne som nestforrige Vidne Niels Sæbøe, til den 5te qvestion blev svaret at formedelst bye Mændene stedse giorde Overbud kunde Christian Dreyers folck ey kiøbe sild eller faae fult Arbeid, uden hvad de paa Christian Dreyers eget Garn kunde fange, til det 6te spørsmaal svarede Vidnet i alt ja, til den 7de qvestion svarede det hand saae saavel Gregorius Larsen som Anders Andersen at have en silde Ladning udi en stor baad som der ved stæden Var kiøbt, men hvormegen Sild derudi Var Viste Vidnet ikke, ligesom Vidnet og fornam at sam/m/e Mænd ubehindred dermed bort reyste.

3die Vidne Hans i Stechen fremstoed og eedelig forklarede til det 1ste Qvestion ligesom forrige Vidner untagen med den forskiel det Vidnet som i stuen Var tilstæde hørte allene Citanten og ey Lens Manden sagde at det Var fogdens ordre, men ey at Viide at det tilforn var Heggøe Mændene bekiendt det sam/m/e Mænd var opnevnte til saadan forrettning, til den Anden Qvestion svarede Vidnet hand ey hørte at Heggøe Mændene sagde de Ord, hvad har fogden med os at giøre, Til det 3die blev svart det Vidnet ey

1747: 262b

hørte hvor Dreyer vilde hen, men i det øvrige tilstoed qvestionen om at Heggøen ey ligger længere fra Jordholmen {til} 3tio hørte Vidnet Dreyer *reyse strax reyste til byen men ey at Viide udi hvilcket Erinde, til det 5te svarede Vidnet, det Dreyer kunde faaed sild til Kiøbs naar hand Vilde gived derfor saa meeget som andre derfra byen var udkomne for at kiøbe sild, og Veed Vidnet ey som reyste der fra hvad enten hans folck gick leedig for Arbeyd eller ikke til det 6te svarte Vidnet som nest forrige aflagde Vidne til den 7de qvestion svarede Vidnet, det hand kiente og saae Gregorius Larsen fare der ved Landet, men ey veed hvad enten hand kiøbte Sild eller ikke, men Anders Andersen fornam hand ikke

Procurator Bleginberg som nermere har erkyndiget sig at de øvrige 2de Vidner om den paastevnte Negtelse intet skal Være Vidende, men alleniste om hans nemlig Christian Dreyers indreyse til Bergen saa forlanged hand allene deres Vidnesbyrd om de 4re siste qvestioner.

Det beroer til i Efter middag med de 2de Vidners førelse

Da Rætten atter Var satt fremstoed det indstevnte

4de Vidne Niels Boge og efter aflagd Eed forklarede til 4 qv: det ham Vel Var Vidende at Citanten indreyste til Bergen for at faae behørig Anstalt føyed hos fogden at faae Mænd opnevnte i stæden for Heggøe mændene som havde nægted, siden Citanten selv sagde ham hvad Erinde hand havde til byen just for den Aarsag skyld, ligesom Vidnet og efter Citantens hiemkomst blev Vidende det Fogden havde opnevnt Vidnet selv og Johannes Boge. til den 5te Qvestion svarede Vidnet, det hand ey saa Citantens Folck kiøbe nogen Sild imens Christian Dreyer var i byen, siden hand ey havde til sin Gesel givet høyere ordre for silden at give end 1 mrk, og tilbød Vidnet bem/el/te hans Gesel Sild til kiøbs, men da sam/m/e ey vilde give meer end 1 mrk da andre bye Mænd bød Vidnet 20 sk paa havnen blev sam/m/e ey solt til ham nemlig Dreyers folck, men til andre bye Mænd som gav Vidnet 20 sk derfor; til det 6te Spørsmaal svarede Vidnet ligesom forrige Vidner det 7de Spørsmaal blev besvaret saaleedis at Vidnet saa saavel Gregorius Larsen som hand kiente som og Anders *Nielsen (Andersen), men ey fornam at sam/m/e Mænd kiøbte Sild eller og ladde den i noget fartøy

5te Vidne Johannes Boge efter aflagde Eed Vidnede i lige Maade lige leedis som nestforrige Vidne Niels Boge, da dette Vidnes Udsiigen til de 4re siste qvestioner i alt kom over eens med det som af

1747: 263

Niels Boge forklaret og Vundet er.

Procurator Bleginberg i henseende til hand behøvede Vidnernes forklaring udskreven tillige med Gienpart af de indkomne skriftlige forsætter, saa og derforuden dagen behøves til fleere Sagers examination Var foraarsaged at begiere Sagen udsatt til først holdende Høsteting, da hand sam/m/e efter beskaffenhed skriftlig skal slutte, til sam/m/e tiid begierede hand forelæggelse for her Politie Meester Hendrich Mathiesen som i dag ikke møder, i fald hand maatte fornøden noget til denne Rettergang at erindre.

Den forlangte Udsættelse bevilges til nestholdende Høste ting, til hvilcken Tiid den lovlig indstevnte men ey mødende Politie Meester Hendrich Mathiesen forelægges Lavdag, i fald hand fornøden eragter noget til den/n/e Rettergang at erindre.

Procurator Claus Bleginberg i rette lagde en skriftlig Stevning af Christian Dreyer Borger og Kræm/m/er paa Jordholmen under 10de April sistleeden udstæd Stevne Maal mod Gunder Østensen og Sivert {Monsen} Olsen som d/en 8 febr: indeværende Aar skal være befunden udi hans priviligerede district at have opkiøbt fersk Vaar sild samt mod Hendrich von Horn som efter deres Angivelse dennem havde udreedet, fordi at bem/el/te Gunder Østensen og Sivert Olsen skal have foragted den Ved Rættens Middel paa deres indehavende Sild effectuerede Arrest til Arrestens Confirmation og Videre Undgieldelse samt Sildens Confiscation; til Vidner Vare indkaldede Niels og Johannes Boge Elling Jensen og Peder Jacobsen, og paa Justitiens Veigne H/er/r Fogden Smith og Politie Meester Mathiesen til Vedermæhle, hand i Rette lagde og den Ved Lehnsmanden over Radøe Skibbreede Niels Sæbøe for bem/el/te dato med Vidnerne Niels og Johannes Boge effectuerede og af H/er/r fogden Smith beskreven givne Arrestes forrettning, hvilcket hand begierede for Rætten oplæst, og de indstevnte Vidner om sist bem/el/te forrettnings-Indholds Rigtighed til eedelig forklaring antagne.

De indstevnte Gunder Østensen og Sivert Olsen mødte ikke efter at 3de ganges paaraab ey heller Politie Mesteren. De instevnte Vidner mødte alle ligesom og Hendrich von Horn lod indlevere et skriftlig forsætt af 16 junij nest leeden

1747: 263b

Mathis Tveiten og Niels Wolle fremstode og eedelig afhiemlede det de lovlig har forkyndt for alle Vedkom/m/ende saa vel i byen som uden boende denne skriftlige Stevning nemlig d/en 16 Maij for de i byen boende og dagen derefter for Vidnerne, og blev af dem denne Stevning forkyndt for Gunder Østensens {og Sivert} hustrue da hand selv ey Var hiem/m/e, men for Sivert Olsen i hans eget paahør, lige som og anviist Stevne Maalet til Politie Meesteren. Stevne Maalet med den fremlagde Arrest forrettning samt Hendrich Von Horns indgivne forsætt lyder saaleedis

Procurator Bleginberg fandt ufornøden for nerværende Tiid til den indkomne exception Videre at Replicere end at hand havde Vænted at de indstevnte Matroseres og Hendrich von Horns Consipist havde læst af lovens 1ste bogs 19 Cap: 21 art: at Arrester skal forfølges til den jurisdiction hvor de ere behandlede, og Vedkom/m/ende der at bør svare til Sagen endskiøndt det ikke er deres Verneting, og saa meget dismindre havde hand forventet, at hand havde fremkom/m/et med saa inapte (Eng. inapt = uskikket, upassende) expression, da end og Vidnerne som om Arrestens {forklaring} behandling skal giøre forklaring sorterer under denne jurisdiction, hvor alle Vedkom/m/ende bør møde Vidnernes forklaringer at anhøre efter lovens 1ste bogs 2 Cap: 22 Art: endskiøndt det ikke er Vedkom/m/endes Verneting, og saaleedis formeener hand intet at Være, som kand hindre de indstevnte Vidners Antagelse til forklaring om Arrestens behandling, i det øvrige skal Comparenten Vel i agt tage paa Citantens Veigne naar engang sluttelig i Rette sættelse skeer hvorvidt en hver efter Sagens beskaffenhed for denne Rætt kand Vorde dømt, men for nerværende Tiid alleneste begierede Vidnerne til forklaring antagne.

De indstevnte Vidner admiteres til eedelig forklaring om Arrestens behandling

Det første Vidne Niels Boge fremstoed og efter aflagde eed Vidnede efter at Arrest forrettningen for Rætten blev oplæst, at alt hvis udi sam/m/e forrettning er andført og beskreved i alle Maader rigtig forholder sig, untagen det hand ey hørte hverken Gunder Østensen eller Sivert Olsen at have brugt dyre Eder og forpligtelser at de ikke skulle eller Vilde holde arresten som dem i Kongens Navn Var forkyndt, men Vel at have hørt at Gunder Østensen sagde jeg holder ikke den arrest som Lensman-

1747: 264

-den har giort; ligesom og Vidnet forklarede at have seed Citanten Dreyer 2de gange at have løsed landtovet eller fæsted paa deres baad som arresten var giort paa, hvilcket Tov Gunder Østensen igien fæstede og belagde paa Kolderen, da hand nemlig Gunder ey vilde fare fra Dovøen hvor Jegten \eller baaden/ tilforn laae, men om Sieur Olsen sloeg tovet af baaden Viste Vidnet ey at forklare noget lige som hand ey heller hørte det Sieur Olsen negtede Arestens holdelse, men i det øvrige forklarede Vidnet det ingen af de indstevnte Vilde tillade Citantens folck at føre baaden til sin brygge, men at Gunder Østensen med ilske belagde Tovet paa Jegten 2de gange. Hvorpaa Vidnet med Christian Dreyer hiemreyste til Jordholmen, hvor da blev sam/m/e dags Aften anteigned hvis passeret var, Videre havde Vidnet ey at forklare

Retten erfarede at hvad det 1ste Vidne som under Navn af Niels Boge er andført, er talt og Vidnet af Johannes Boge, saa navnet allene mislig er andført.

Det 2det Vidne Niels Boge, og ligeleedis under Eed forklarede den fremlagde Arrestes forrettnings Inholds Rigtighed, og med sam/m/e forskiel som nestforrige Vidne forklaret har, da hand sagde at det Vel kunde Være Gunder Østensen bante hvilcket hand ey hørte, men Vel at see ham Vred og at tale Vreede Ord i øvrigt kom hands Udsigende med Johannes Boges forklaring i alt over et

Det 3die Vidne Elling Jensen efter aflagde Eed Vidnede ligesom de forrige Vidner, at hvis der udi Arrest forretningen er anført rigtig saaleedis at forholde sig, saa vel som og at have hørt Gunder Østensen med Vreede at have negted Arrestens holdelse, ligesom og *Sivert (Sieur) Olsen der dog ey skielte saa meget som den anden.

4de Vidne Peder Jacobsen boende i byen forklarede at have Været til stæde da Arrest forrettningen skeede paa de indstevntes Jægt, og at alting som bem/el/te forrettning inde holder saaleedis som anført er rigtig fore holder sig og i øvrigt vedblev nestforrige Vidnes Udsiigende.

Procurator Bleginberg begierede forelæggelse for Gunder Østensen og Sivert Olsen som ikke møder til førstkom/m/ende høsteting, samt Henrich von Horn til sam/m/e tiid at erklære sig directe om hand Vedstaar at de for hans Reigning til Silde kiøb har Væred udreedede, ilige Maade at H/er/r Politie Meester Mathiesen til sam/m/e tiid maatte gives Lavdag i fald hand noget til Sagen havde at erindre.

Da der endnu af Citantens fuldmægtig ikke er fremsatt nogen Paastand til Dom over indstevnte Hendrich von Horn saa kand der og ikke paa den/n/e tiid blive skiøn/n/et og kiendt hvorvidt hand bem/el/te von Horn for den/n/e Rett og jurisdiction i den her paa-

1747: 264b

-stevnte Sag bør lide dom eller ikke, men saa snart Citanten med sin i Rettesettelse er fremkom/m/en skal om den post og Henrich von Horns des angaaende indkomne indlæg under 16 junij sistleeden fremførte exceptioner Vedbørlig blive interloqueret, imidlertiid gives *de (den) indstevnte Henrich Von Horn Lavdag til næste Ting til directe at explicere sig om de 2de indstevnte Persohner Gunder Østensen og Sivert Olsen af ham og for hands Reigning er udsændte til her udi fogderietz og under Citantens Allernaadigst forunte Kræm/m/erleyes district at kiøbe eller til forhandle sig Sild, Ligeleedis forelægges de indstevnte og ey mødende Gunder Østensen og Sivert Olsen til bem/el/te Tiid at møde deres forsvar i Sagen at frem føre, som og Politie Mesteren Hendrich Mathiesen gives Lavdag i fald hand noget til denne Sag eragter at have erindret.

Procurator Bleginberg i Rette lagde en Stevning af Christian Dreyer under 10 Aprilis sistleeden udstæd til en Arrestes Confirmation over 6983 støcker fersk Vaarsild som Anders Torgiersen og Ole Vredre den 3die febr: nest tilforen ere blevne antrofne med i deres baad at have intaget udi det ham Ved Kræm/m/er Leyed Jordholmen allernaadigst forunte district, til Vidne Niels Olsen Boge og Jens Johansen Hole, og til Doms lidelse efter Sagens beskaffenhed Ole Brevig og Johannes Tosche som Silden efter de skyldiges beretning til dennem skulle have soldt, endelig Ole Brevig for pucken og bruttallering i følge af ubekiente med sig havende persohner Natte tiide paa Citantens brygge medens hand Var i Arbeide med den Arresterede Silds Opførsel i sine Værelser, og endelig Var tilkaldet paa Justitiens Veigne Ædle H/er/r foged Rasmus Smith, saa vel som Politie Meester Hendrich Mathiesen.

Af de indstevnte mødte alle untagen Ole Wrede og til Vedermæhle indkalte Politie Meester Mathiesen.

Stevne Vidnerne Mathis Tveten og Niels Wolle frem stode og eedelig afhiemlede det de efter paateigningen lovlig har forkyndt Stevne Maalet for alle Vedkom/m/ende Ligesom og for Ole Wredes Hustrue, da hand selv var fraværende, lige som og at have dagen derefter ind stevnt de paa Landet boende og i denne Stevning ommelte Persohner, som og at have anviist denne Stevning for Politie Meester Mathiesen bem/el/te Tiid d/en 16 Maij sistleeden. Stevne Maalet blev der næst oplæst og lyder saaleedis

Anders Torgiersen mødte for Rætten og fremlagde et skriftlig af Procurator Johan Simon Kramer under dato 19 Junij 1747 forfatted indlæg og tillige af ham og indstevn-

1747: 265

-te Ole Vredre underskreved som for Rætten blev oplæst og lyder saaleedis.

Procurator Bleginberg fandt intet udi den paa de indstevntes side fremkomne forestillelse, som kunde hindre de i Stevne maalet navngivne Vidners forklaringer, hvorimod ingen insiigelse skeer, hvorfore hand paastoed at den passerede Arrestes forrettning hvilcken hand nu fremlagde inden Retten maatte oplæses, og de indstevnte Vidner derefter, saa vel til dens indholds beædigelse som Videre forklaring betreffende Ole Brevigs forhold maatte antages, men forinden saadant skeer ønsked hand at høre hvad Ole Brevig som hand seer for Rætten er nerværende haver at frem føre, paa det hand der efter sine qvestioner til Vidnerne kand indrette.

Ole Brevig mødte og Vedtoeg Lovlig Varsel og derefter forklarede at hand tillige med sin Kam/m/erad om formiddagen d/en 3die febr: sistleeden kasted udi de instevnte Anders Torgiersen og Ole Vredes baad, som ved Brevigs Landet en god fiering synden fra Jordholmen \var/ beliggende, 1100 støcker sild, hvorom Comparenten Ole Brevig tillige med hans Cam/m/erad ey var Accordered med de indstevnte som sam/m/e Vilde kiøbe af dem, hvor meged hand derfor skulle have, hvorpaa Comparenten atter udreyste til sine Garn for at eftersee om noget Videre Var fanget, men da Comparenten hiem kom fra Stæderne hvor deres Garn stoed fandt hand hverken de indstevntes baad hvorudi de 1100 sild Var kasted ey heller en anden liden baad som de indstevnte toeg og reyste efter sin baad paa, men da hand hiemkom i sit huus hørte hand nemlig Comparenten at de indstevntes baad Var taget fra hands Land Brevig og skulle fare bort til Jordholmen, hvorpaa Comparenten tillige med 5 andre Mænd reyste paa en baad til Jordholmen og der sam/m/e stæds om Aftenen Klocken 8 ankom, hvor de da strax kom i tale med Citanten og tilspurte ham, hvorfor hand havde taget deres sild fra Brevigs Land der var indlasted i de indstevntes baad, og hvad Aarsagen Var da hand Viste sig ey til Citanten at Være noget skyldig og det ey var hans Land, hvor til hand nemlig Citanten svarede ney det er Presidenten tilhørende, hvorefter Comparenten forlangede at Citanten Vilde foreviise sig Kongl/ig Privilegium med Haand og Zeigl under, men imens hand dette forlangte gick Citanten bort, og da hand ey fick Svar derpaa af Citanten, uden at hand allene sagde det er til pass at silden er bortaget, og hand derpaa tilspurde Procurator Bleginberg som Citantens fuldMægtig og paa bryggen hos dem staaende om at foreviises

1747: 265b

Citantens forunte Privilegier, svarede Bleginberg jeg har ikke løst mine boxer, hvorpaa Comparenten skiød endeel Matroser og Skatte bønder til Vidne, og sagde der nest kort i vørrer ikke meer paa Kongens eller Kongens skatte bønder at i taler Det Ved jeg ikke. Comparenten benægted i det øvrige at Være ankom/m/ed til Citantens brygge med større Manskab end med 5 Mand til sig, og ey i andet Erinde end spørge om den bortagne sild, og hvad Rett Citanten der til kunde have

Procurator Bleginberg paa Citantens som egne Veigne benegtede hvad Ole Brevig om hands med Citanten og Comparenten førte discours uden Sandhed Vidløftig har digtet, hvilcket paa de indstevntes og fleere Vidners Udsiigende Vil ankom/m/e, men begierede at Arrest forrettningen for Niels Boge og Jens Johannesen maatte oplæses, og de om dens Indhold til forklaring antages, hvorefter hand sig Videre Qvestioner Reserverer.

Arrest forrettningen blev derfor oplæst for Niels Boge og Jens Johannesen Boge, som under Eed beedige at den producerte og forelæste Arrestes forrettning i alt befindes Rigtig og at alt som der udi anført rigtig er beskreven og dem som Vidner underskreved paa Stæden Jordholmen sam/m/e dags Aften, at Arrest forrettningen passerede.

Derefter paastoed Comparenten Vidnerne Separerede, og under deres aflagde Eed paa efter følgende Qvestioner examinerede 1mo om ikke Vidnet saa og hørte at Ole Brevig sam/m/e Aften en toe og 3 tiimer efter Afdage medens de endnu stoed og optalte den arresterede Sild kom paa Christian Dreyers brøgge med en deel Mandfolck og havde nogle efter liggendis i baaden 2do Om hand ikke med stor Iver pucken og brauten spurte hvad det var de havde giort og bortaget baaden med Sild fra hans Land og hvad Adgang der til havdes, 3tio Om hand ikke baade af Lens Manden Niels Sæbøe og af Christian Dreyer blev betydet at den sild de optalte Var arrestered efter fogdens ordre, paa Christian Dreyers Ansvar og skulle Ved Lands Lov og Rætt forsvares 4to Om ikke Comparenten da Christian Dreyer og Lens Manden ikke længere Vilde bruge Mund med Ole Brevig *mens (imens) gik op i stuen, nedkom paa bryggen og spurte hvad der var for en Larm og hvor alle disse Men/n/isker ville hen, 5to Om ikke Ole Brevig derpaa spurte

1747: 266

efter brev og beviis for det som var giort, og Comparenten derpaa til bød at gaae med op i Stuen saa skulle hand faae alt sam/m/en at see, 6to Om ikke Ole Brevig dertil svarede, Eg gaaer ikke op her skal du viise mig dem, og derpaa af Comparenten fik til Svar der at løse sine boxer og fremtage sine documenter \var ey hands leylighed/ 7mo Om ikke Comparenten da Ole Brevig derpaa med stor Larm og Iver skiød til Vidne til sist sagde, hør got folk her er skeed en Arrest Ved Rettens Middel den skal Ved Lans Lov og Rett forsvares, og der bliver du Ole Brevig til stevnt, og der kand frem føre hvad du haver at siige, og ikke her paa saadan Maade staae og larme medens Vii endnu er i Arbeyde med det arresterede Godtz 8do Om ikke {Vid} Comparenten spurte Videre, hvad det Var for Mandskab hand havde med sig og begierede at Viide deres Navne, men blev svared de havde saa mange Navne, 9no Om ikke Comparenten derpaa, greb efter Lyset, Lysede den foreste Mand i Øynene og raabte om der Var nogen som kiendte ham 10mo Om ikke Ole Brevigen derpaa med megen høy røst raabte nogle gange, i baad alle Mand, sprang i sin baad sloeg Ild med sit fyhr staal, og atter raabte saa kom Kare, i baad alle Mand, og saaleedis bortfore uden at Ville Være bekiendt hvad Mandskab hand havde med sig.

Niels Boge under forrige aflagde Eed forklarede det hand baade saae og hørte Ole Brevig at Være paa Citantens Brygge da det Var mørkt, og medens de stoed og optælte den Arresterede Sild, lige som hand og Veed og saa at Ole Brevig med toe andre Mænd kom paa land men om der Var fleere i baaden efterliggende Viste hand ikke da hand ey saae Ole Brevigens baad Til den 2den qvestion svarede Vidnet det hand ey hørte Ole Brevig tale de ord som qvestion indeholder, men Vel at høre ham tale med Bleginberg nogle Ord som til seenere qvestioner skal forklares, 3tio svarede Vidnet det hand ey havde hørt hverken Lens Manden Niels Sæbøe eller Citanten Dreyer at have betydet ham nemlig Ole Brevig de Ord 3die qvestion indeholder 4to benægtede Vidnet at have hørt at \Bleginberg/ haver talt eller raabt de ord da hand nedkom paa bryggen nemlig hvad det var for en larm og hvor alle disse Mennisker Ville hen, og som der Var en mengde Mennisker paa bryggen, og Vidnet anteigned hvad sild der blev optælte hørte hand ey grandgivelig Bleginbergs Ord den tiid, 5to svarede Vidnet det hand hørte Ole Brevig høyt tilspurte Bleginberg efter brev og beviis

1747: 266b

for det som giort Var, men ey hørte Bleginbergs Ord igien til Ole Brevig, da Bleginberg ey var saa høy røsted som Ole Brevig, og Vidnet ey stoed saa ner 6to svarede Vidnet hand ey hørde Ole Brevig sagde ey at Ville gaae op i Stuen men Vel at Bleginberg sagde i for være saa god og bie til jeg løser mine boxer, hvortil Ole Brevig svarte det hører i paa hvorleedis hand svarer en fattig Skatte bonde, hvor til Bleginberg svarte ney ikke saa jeg bærer Kongens privilegium i mit inderste boxe eller og hand sagde jeg har dem i min inderste boxe kunde Vidnet ey vist siige hvad af deelerne hand sagde, til den 7vende qvestion negtede Vidnet ey at have hørt noget af de anførte og af Bleginberg talte Ord, formedelst den eene talte i Munden paa den anden den 8de qvestion blev ligeleedis benægted ey at have hørt noget af. Til d/en 9de qvestion svarede Vidnet det hand saae et Lys blev nedbaaret paa bryggen, men hvem sam/m/e Var eller hvem der blev lyst under øyne, saae eller Veed Vidnet intet at siige om, da hand Vænte Ansigtet til de der talte silden og Ryggen til dem som stoed paa bryggen ey heller hørte hand Bleginbergs Raab om nogen kiente den som qvestion melder blev lyset, Til det 10de Spørsmaal svarede Vidnet det hand vel hørte Ole Brevig sagde kom/m/e lad os fare eller roe Vor Vey, men hvad enten Kare eller folck Viste Vidnet ey at forklare men hvad enten hand den Tiid gick strax i baaden eller ey Viste hand ikke, lige som hand ey heller saa Ole Brevig slaae Ild med sit fyhr staal i baaden eller og raabte meer end engang da hand stoed tet neden med Søen, ligesom Vidnet ey merkte at Ole Brevig vilde være det Mandskab bekiendt der Var med ham, da hand ey hørte at nogen derom spurte ham, Videre Viste Vidnet ey efter tilspørsel at forklare.

Det 2det Vidne Jens Johannesen Hole efter at Eeden blev ham forelæst Vidnede til den fremsatte første qvestion, at hand ikke saae Ole Brevig kom/m/e til bryggen med nogen untagen 2de Mænd saae hand da de var komne paa bryggen og hørte hand Ole Brevig tale om Aftenen men hvad tiid det var Viste hand ikke, dog var det gandske mørkt, da de havde allereede optalt Silden i Jegten men Vidnet gick dog ey der fra, men om der var nogen Mænd i Ole Brevigens baad efterliggende Viste Vidnet ikke, 2do forklared Vidnet at Ole Brevig talte høyt, dog hørte Vidnet ey bem/el/te Ole Brevig tale de Ord den 2den question indeholder, om den

1747: 267

3die qvestion Vidnede Comparenten ey viide noget af, lige leedis svarede Vidnet ey at Viide noget om den 4de qvestion at have hørt, ligesom og ey at have hørt noget af det 5te qvestion indbefatter, til den 6te qvestion svarede ey at have hørt Ole Brevigs Ord til Bleginberg om ey at vilde gaae op i Stuen men vel Bleginberg at nevne boxer men hvad fleere Ord viste hand ikke, da Ole Brevig forlangte at see Kongens brev; Til den 7vende qvestion svarede Vidnet det hand vel hørte Ole Brevig skiød til Vidne om Bleginbergs Ord men ey Videre af de Ord bem/el/te Bleginberg videre talte den 8de question Viste Vidnet aldeelis ey noget at have hørt eller Veed om, om den 9de question kunde Vidnet ey heller efter tilspørsel forklare noget, da det sagde sig derom ey noget at erindre, til den 10de qvestion forklarede Vidnet ligeleedis ey at kunde svare da hand forinden Ole Brevig reyste var oppe i Dreyers Stue og ey saa eller hørte naar bem/el/te Ole reyste fra bryggen

Procurator Bleginberg som med største forfærdelse havde fornum/m/ed hvor urimelig disse Vidner haver Viist sig partiske i deres udsiigende til Ole Brevigs faveur Reserverede sig i sin Tiid at giøre nermere Anviisning paa deres forklaringer i sig selv til Rættens paafølgende Overveyende, og ellers begierede Lavdags forelæggelse for H/er/r Politie Mesteren til førstholdende høsteting til hvilken tiid hand fleere Vidner agter at føre.

Den til Sagen indstevnte Politie Meester Hendrich Mathiesen forelægges Lavdag til nestholdende Høste ting

Fogden fremlagde til attestation den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin der beløber 489 rdr 4 mrk 14 sk

Fleere Sager frem kom ey udi rette, hvorfor Tinget ophæves
 
 

1747 d/en 19de Junij blev Rætten til Som/m/er tings holdelse satt med Radøe Skibbreede paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navn fol: 226 findes anførte for dette Skibbreede

Bleve alle de Kongl/ige Ordres og Stiftamptmandens Ordre oplæste som Ved nestforrige Ting stæder

1747: 267b
 
 

Dernæst fremlagt til publication

1. Arnold Meyers udgivne Pante Obligation til Inspecteur Abraham Norman dat: 27 Maij 1739 blev til Udslettelse af Pantebogen i Rettelagt da Creditorindens quitterin under 30 Nov: 1746 der paa teigned fantes vide fol: 166

2. H/er/r Willum Frimans udgivne bøxelsæddel til Jon Jonsen paa 6 1/3 Mark Smør og 7 1/3 Kande M: udi Gaarden Udsylte dat: 18 Jan: 1747, Mangers Præsteboel beneficeret

3. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Jacob Østensen paa 1 p/un/d 8 Mark Smør udi Gaarden Mangersnes dat: 15 Nov: 1746

4. Afg/angne Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Michel Jacobsen paa 18 Mark Smør 1 qvarter og 6 Kander Malt i Gaarden Strøm/m/e dat: 24 Martij 1747 med Rev: ej dat

5. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Mons Fusesen paa 18 Mark Smør 1 qvarter og sex Kander Malt i Gaarden Strøm/m/e dat: 10 jan: 1747 med Rev: ej dat

6. Frue Storms udgivne bøxelsæddel til Magne Johansen paa 9 Mark Smør ¾ Mæhle Malt i Gaarden Nordanger dat: 29 april 1747 med Rev: ej dat

7. Com/m/erce Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Erich Nielsen paa 7 1/5 Mark Smør 4 4/5 K: Malt i Gaarden Bøe dat: 13 Dec: 1746

8. H/er/r Willum Frimans udgivne bøxelsæddel til Niels Pedersen paa 18 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Reistad dat: 29 april 1747 - Mangers Præsteboel til hørende

For Rætten histerede sig Magne Olsen, Peder Larsen, Johannes Andersen og Gudmund Halvorsens Encke Siri Olsdatter alle opsiddere paa Gaarden Ulvatten i Radøe Skibbreede og alle beklagede sig stoerlig det deres paa boende Gaards Huuser alle, untagen en Lade som fra de øvrige Huuse Var Separered og stoed for sig selv, Ved ulyckelig Ildebrand for 7 Ugers Tiid siden ere lagde udi Aske, ligesom det øvrige deres boehave og Creatuure for Magne Olsen sam/m/e tiid tillige blev op brendte, og fra Ildens Vaade ey reddede, til Vidner om denne uløckelig hændelse var indkaldet Iver Johannesen Soltvedt og Magne Johannesen Nordanger som eedelig forklarede, det Comparenternes Udsiigende i alt forholdt sig saaleedis i Sanhed, og at alle Gaardens bygninger untagen høeladen som alle Opsidder-

1747: 268

-ne har til fellis brug, bleve {for} Søndags Morgen efter beedagen opbrente og lagde i Aske, i lige Maade forklared Vidnerne at Comparenternes Udsiigende lige leedis medførte Sandhed, det lidt eller intet af deres boehave blev reddet, men at Magne Olsens Creatuure af stort og smaatt i alt 21 støcker blev sam/m/e tiid op brente Dernæst blev Matriculen Confereret for hvad Skyld denne op brente Gaard Ulvatten beliggende i Radøe Skibbreede under No 35 er anført, og befantes sam/m/e Gaard da at skylde udi Skatt 1 Løb 2 pund 2 Mark Smør, og i Landskyld 1 Løb 9 Mark Smør 1 Tønde 6 Kander Malt, hvoraf Mangers Præsteboel Allernaadigst er benificeret 9 Mark Smør 6 Kander Malt, og afgangne Major Storms Frue Margrethe Risbrich det øvrige nemlig 1 Løb Smør 1 Tønde Malt at eye.

Comparenterne forlangte dette Tings Vidne slutted {og}

Tilsist tilspurte Rætten den øvrige Almue om det ikke alt som oven ført forholder sig, hvortil alle tillige med Laug Rettet enstem/m/ig svarede io, hvorfor dette Tingsvidne udstædes og under Rættens forseigling stadfæstes.

Publiceret et skiftebrev forretted paa Gaarden Indre Tougle efter afg/angne Marithe Hans Datter d/en 22 Nov: 1746 vide fol: 345.

D/en 20de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev følgende underteignede documenter publicerede

1. Michel Halversen Hielmens bøxelsæddel til Iver Ellingsen [paa] 6 Mark Smør 8 Kander Malt udi Gaarden Indre Helle dat: 20 junij 1747 med Rev: ej dat

2. Ole Monsen Tostensvigs udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen paa 9 Mark Smør 5 Kander Malt udi Gaarden Midthelle dat: 31 April 1747 - mangler Rev:

Fogden frem lagde den paa sistleeden høste ting afsagde og beskreven givne Lavdags forelæggelse for Vidnet Johannes Povelsen Grindem som nu persohnlig møder Vedtagende saavel lovlig Stevne Maal som forelæggelse til denne Rætt at svare og aflægge sit Vidnesbyrd, ilige Maade mødte begge de indstevnte Østen og Mons Grindem for at anhøre dette Vidnes udsiigende

Fogden forlangede dette nu mødende Vidne afhørt hvorpaa

Vidnet Johannes Povelsen Grindem fremstoed og efter at behørig formaning Var ham af Rætten givet at Vogte sig for Meen Eed, aflagde sin Eed og Vidnede følgende det hand Var paa Floen afvigte Aars høst et Aar siiden hvor Vidnet da hørte at Østen og Mons Grindem havde nogle Ord imellem sig angaaende deres Jordemarke

1747: 268b

og til sist blev vreede paa hinanden, hvorefter Vidnet saae at Østen og Mons Grindem fattede hinanden udi haaret, og kunde Ole Floens Kone og Pige ey skille dem ad fra hinanden men omsiider kom Mons Grindem først ud af dørren da Østen skudde ham for sig igien/n/em dørren, og uden for dørren sloeg \hand sc: Østen/ Mons Grindem 2de slag i hovedet med sin haand, og saa Vidnet den tiid ikke at Mons sloeg igien eller toeg til Modværge, dog kunde Vidnet ey erindre sig hvad enten Østen Var blodig i Ansigtet eller ey, hvorefter de skiltes fra hinanden og reyste hver paa sin baad derfra Videre havde Vidnet efter tilspørsel ey at forklare.

De indstevnte blev tilspurdt om de Videre til Sagen havde at svare, hvortil de begge svarede at da slagsMaalet skeede Var de begge beskienkede, og forlangede Østen Grindem sagen udsatt til næste ting for at føre fleere Vidner udi Sagen til sin formeente befrielse nemlig Ole Fløens hustrue Anne og Rasmus Tosche begge i Herløe Skibbreede boende.

Den forlangte Opsættelse bevilges til næste ting da indstevnte Østen Grindem paalægges at indkalde de navngivne 2de Vidner nemlig Ole Fløens Hustrue og Rasmus Tosche for deres Værneting, som der ved formeener sig ved deres Vidnesbyrd at blive beskiermed, efter hvilcken Sagens Omstændighed da skal døm/m/es i Sagen.

Fogden Smith forestillede at hand til dette Ting Tiid og Stæd haver ladet med muntlig Varsel ved Stevne Vidnerne Lehns Mand Niels Sæbøe og Berge Vettaas {haver} ind stevne Ole Asbiørnsen Nordanger for øvede Klammerie {imod de} samt Knivdrag imod Rasmus Monsen Lilletvedt skeed udi en barsel Gilde hos Ole Møching derom at anhøre efter skrevne Vidner Ole og Johannes Møching Christian og Gudmund Sættre og derefter Dom at lide.

Den indstevnte Ole Asbiørnsen Nordanger mødte og tilstoed Vel at kunde Være stevnet udi sit huus i lovlig tiid, men ey derom at Være Vidende forinden afvigte Freedag da hand hiemkom fra Aschøen hvor hand i 3 Ugers tiid har havt at arbeyde,

Stevne Vidnerne fremstode og eedelig afhiemlede det de for 3 Ugers tiid siden d/en 27 Maij sistleeden haver forkyndt ovenstaaende muntlige Stevning udi Ole Asbiørnsens Hustrues paahør, da hand nemlig Ole Asbiørnsen

1747: 269

ey var tilstæde, men efter hans hustrues forklaring var tilforn henreyst til Aschøen, ligesom alle Vidner under falsMaal var indkaldede

Fogden forlangede de indstevnte Vidner fremkaldede deres Vidnesbyrd i Sagen at aflægge. hvorpaa det

1ste Vidne Ole Møching fremstoed og Vedtoeg lovlig Varsel, og efter aflagd Eed Vidnede, at da hand {for} 8te Uger for juulen havde indbudet den indstevnte Ole Asbiørnsen Nordanger med andre Mænd udi et Barselgilde hos sig, og da hand med de andre havde faaed sig mad og endnu sadt Ved borde hørte hand den indstevnte Ole Nordanger kom i Mund kiæckling med Rasmus Monsen Lilletvedt, som nu til Vædermæhle tillige møder for Rætten, og da Ole Nordanger talte over borde jeg har faret baade Øste og Norefields og det har staaet 3 gange om at jeg skulle fare af landet men andre ligger hiem/m/e i Asken, hvilcke Ord hand talte i Almindelighed og ey til nogen i særdeelished, hvor til da Rasmus Monsen Lilletvedt, som sad tvert over bordet og karved Tobach med en Kniv, efter at hand havde lagt dugen for sig afsiide paa bordet, {og} sad Kniven paa spidsen i bor[det] det hand holdt i haanden, og sagde til Ole Nordang, hvad er det for Aske du meener, hvortil Ole svarede det seer i paa hand drager Kniv til mig, hvortil Rasmus svarede det løgst du, du er ey god for at formeene mig at karve en pibe toback, Ole derpaa toeg strax til sin Kniv, og sagde til Rasmus drager du kniv til mig, saa skal dievelen kom i dig, og i det hand vilde reyse sig op recked hand sig over bordet med kniven i haanden imod Rasmus, hvorudi hand blev hindred af de hos siddende Johannes \Møching/ og Mathis Sættre som holt ham om Armene indtil Vidnet kom og toeg over Knivs bladet med sin Hue og brød bladet af saa Ole Nordang allene beholdt skafted tilbage i haanden, og sagde Ole Nordang med Eed da Vidnet Vilde tage kniven fra ham, der skal ingen tage Kniven fra mig, efter saadan tumult da Ole Nordang med Magt Vilde fra bordet blev bordet ned Veltet med Maden paa, og da Vidnet som melt fick Kniven fra Ole Nordang maatte hand gaae hen til sin Kone der laae i barselsæng og af forskreckelse henfalt i besvimelse, saa hand ey videre kand i den/n/e Sag erindre sig hvad tildraget er, Vidnet blev til spurdt om det fornam Rasmus Monsen giorde nogen Modstand eller tiltalte ham Videre, hvor til Vidnet svarede Ney. Vidnet forklarede end Videre at efter denne tumult var stilled og alle af Stuen *ud

1747: 269b

udgaaed untagen Rasmus Lilletvedt og hands Kone tilligemed Johannes Sættres Kone, kom Ole Nordang 1 eller halvanden Tiimes tiid der efter udi Vidnetz Stue igien og da hand saa Rasmus Lilletvedt sidde Ved bordet sagde Ole kand Vii ikke blive forligt, hvor til Rasmus sagde fanden forliges med dig, jeg har intet at forlige mig for, hvorpaa Ole atter svarede kand Vii da ikke blive forligt skal dievelen kom/m/e i dig, og trev saa et gammelt kiørel og kastede efter Rasmus med, som dog gick over Rasmus sit hoved og ey træffed ham, atter trev Ole til en anden Kiørel Stav men hvad enten hand {kasted} \sloeg/ eller stødte Rasmus dermed i mellem skuldrene Viste hand ey Vist, dog beholt Ole Staven til bage i haanden, siden toeg Ole, Rasmus i haaret og rev ham af bencken ned paa Gulvet, hvor de da fra hinanden blev adskilte, Vidnet forandrede udi sin forklaring at Staven falt af Oles haand da hand toeg Rasmus i haaret, Videre havde dette Vidne ey at forklare.

Det 2det Vidne Johannes Møching frem stoed dernæst og efter Eeds aflæggelse forklarede det hand med fleere sam/m/e tiid var i barsel Gilde hos Ole Møching, hvor hand over borde hørde Ole Nordanger og Rasmus Lilletvedt havde en tale for sig med hinanden, men hvorom Viste Vidnet ey at udsiige, lige som hand og saa Rasmus karved Toback paa boret, {og} \men/ Viste ikke om Rasmus satt Kniven i bordet da hand karvede Tobacken eller ikke, dog hørte Vidnet Ole sige til Rasmus drager du Kniv til mig skal den onde eller dievelen fare i dig, hvorpaa Ole som sad oven for borde reyste sig op i Vreede og Vilde gaae frem da hand sad oven om bordet Ved Veggen men uagted Vidnet som sad ham nermest paa siden tillige med Mathis Johannesen Sættre Vilde hindre ham derudi og holde ham, rev hand bordet ned da Maden stoed paa og kom frem, dog saa Vidnet ikke hvad enten Ole havde Kniv i haand eller ikke; Vidnet forklarede dernæst at da Ole Var fremkom/m/en paa Gulvet, gick Vidnet ud, og strax derpaa kom nogen uden for til Vidnet som sagde nu dræber Ole Nordang Gudmund Sættre, men da Vidnet ey saa Gudmund Sættre udi den Stue hvorfra hand nyelig var gaaet gick Vidnet i sin egen Stue, hvor hand *fatt (fant) Gudmund Sættre siddende, Videre havde dette Vidne

1747: 270

ey at forklare

Christian Sættre fremstoed og under aflagd Eed udsagde at hand med fleere sad til bords med Ole Nordang og Rasmus Lilletvedt den om vudne tiid, hvor hand baade saae Rasmus Lilletvedt karve Toback og hørte Ole Nordang skyde til Vidne at Rasmus Lilletvedt trecked Kniv til ham, som Vidnet tillige med fleere sagde til Ole Nordang at Være Løgn i det øvrige Var dette Vidnes Udsiigende over ensstem/m/ende med Johannes Møching det Ole Nordang rev bordet ned og Vilde hen til Rasmus der sad uden for, men hvad enten hand havde Kniv i haanden eller ey Viste Vidnet ikke, dog saae Vidnet Ole Møchings hue som Var i sønder skaaret, af det hand nemlig Ole Møching havde taget med den over Ole Nordangers Kniv, {dog} Vidnet blev tilspurdt om det saae Ole Møching rev kniven af Ole Nordangs haand hvortil svartes Ney Vidnet forklarede dernæst at da Ole Nordang Var fra bordet frem kom/m/en blev der en stor tumult paa Gulvet og raabte de nu dræber Ole Nordang Gudmund Sættre, hvorpaa Vidnet da gick ud af Stuen og saae Gudmund Sættre for sig skiden og ilde medfaret, Vidnet paa tilspørsel sagde det hand hverken saae eller hørte at Rasmus Lilletvedt gav minste Anleedning til Ole Nordangs foretagende.

Gudmund Sættre fremstoed og efter aflagde Eed Vidnede at hand med {de} andre Vel Var i Ole Møchings stue og spiste med Ole Nordang og Rasmus Lilletvedt, men hvad Tretten kom af eller hvorleedis tilgick Veed Vidnet som declarered sam/m/e tiid at Være lidt beskiencked og drucken ey at Viide eller kunde giøre Reede for, dette Veed Vidnet dog, at der yppedes Klam/m/erie og Ole Nordang Var kom/m/ed frem for bordet, det Vidnet da lagde sine hænder paa Ole Nordangs {skyldre} \brøst/, og bad Ole Nordang at Være freedelig, hvor paa Ole Nordang strax kasted ham i Gulvet, og erindred Vidnet sig ikke hvad enten Ole Nordang sloeg *sig (ham?) eller ikke, hvorom andre Vidner bædre kand give oplysning, siden Deponenten selv tilstoed at Være beskiencket.

Fogden sagde at hand endnu haver 3de Vidner som nu er ham sagt at have Væred nerværende Ved barselgildet hvilcke ere Johannes Hansen og hans hustrue Anne

1747: 270b

samt Mathis Johansen Sættre, som om den tildragelighed kand Vidne, begierede derfor Sagen udsatt til nest holdende Høsteting, for sam/m/e tillige med den sagskyldige Ole Nordanger at indstevne.

Sagen bevilges paa Citantens forlangende udsatt til næste Ting.

Og som ey fleere Sager for Rætten Var indstevnte frem lagde fogden den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin beløbende 399 rdr 3 mark 8 sk.
 
 

1747 d/en 21 junij blev Rætten til almindelig *Høstetings (Sommer-) holdelse med Ahlenfit Skibbreede satt paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 219 findes anteignede,

For dette Skibbreede blev alle de Kongl/ige forordninger Stiftampt Mandens Ordre og Resolutioner angaaende Ham/m/ers Præstegaards huuse, samt om Skytzen til Moe publicere[de] som Ved Ting stædet Hossanger.

1. Aflyst Herman Staals udgivne Pante Obligation til afg/angne Mad/a/me de Fine paa Capital 50 rdr dat: 1743 og extrahered fol: 259 under Herløe Ting stæd og af Pantebogen fol: 270 udsletted

2. Publicered Johannes Joensen Sieursætters udgivne Skiøde til Aschild Magnesen Mundahl paa ½ Løb Smør i Gaarden Sieursetter dat: 4 Maij 1747 vide fol: 346

3. Anders Nielsen Aaderaases udgivne Skiøde til Niels Larsen Næsse paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Næsse dat: 21 junij 1747 vide fol: 346

4. Skiftebrev forretted paa Gaarden Hærland d/en 20 Sep: 1746 efter afg/angne Ole Sieursen vide fol: 346

5. Jacob Elsaas Værge for Sieur Olsen og Sieur Vigene Værge for Mageli deres udgivne bøxelsæddel til Berge Aschildsen paa 10 ½ Mark Smør 8 ¾ Kande Malt i Gaarden Herland dat: 21 junij 1747 med Rev: ej dat

6. Skiftebrev forretted efter Eli Andersdatter Hopland d/en 21de junij 1747 vide fol: 346

7. Erich Iversen Fosse, Ole Knudsen Nepstad og Hans Næsse samtlige Værger bøxler til Ole Baarsen i alt 1 p/un/d 14 4/7 Mark Smør udi Gaarden Lie, dat: 21 junij 1747 med Rev: ej dat

1747: 271
 
 

Anne Monsdatter Leerøen for nerværende tiid tienende i Alvestrømmen hos Marcus Lax fremstoed for Rætten og tilkiendegav at have med sin itzige Hosbondes tilladelse og Raad førsel til dette Ting Tiid og Stæd ved Muntlig Stevning ladet Ved Stevne Vidnerne Lars Storoxe og Besse Schare inkalde Peder Alver fordi hand med hug og slag ilde har begiegned hænde 4re Uger for nestleeden Paaske, da hun som Tieniste Pige tienede bem/el/te Peder Alver derfor at lide Dom, ligesom og at have indstevnt bem/el/te Peder Alver til anhøre følgende Vidner Niels Alver, Ingebor Haaversdatter Alver, Anne Villumsdatter Tveten, Magne Halversen Alver og Halver Aamunsen Alver, Christen Willumsen Tveten og Erich Monsen Tiore, Arne Tveten som alle under Lovens falsMaal er indkaldede.

Den indstevnte Peder Alver mødte og Vedtoeg Lovlig Varsel til at anhøre ovenstaaende Vidners forklaring og anmelte dernæst Ved Contra Stevning at have indkaldet Anne Monsdatter til den/n/e Rætt fordi hun udi hans Tieniste har Væred sig som husbonde og hands hustrue som MadMoer ulydig, og har nægted ey at Ville giøre det Arbeyde hænde af Contra Citanten blev befahled 2do fordi hoved Citantinden Anne Monsdatter afvigte Vinter engang i fasten har forskrecked ham da hand kom paa Søe Veyen, i det hun sagde skynd dig gaae hiem dit barn giør Mord paa sig, og er barnet ey meer end 1 aar gam/m/el og 3tio fordi hun skal have sagt da Contracitanten formaned hænde at skicke sig Vel i sin Tieniste hun da haver sagt Ney de vil tage Livet af mig, til Vidner om denne Sag haver Contra Citanten indstevnt Niels Willumsen Alver, Halver Erstad, Magne Halversen Alver, Ingebor Haavars datter Alver, Ole Alver, Knud Soltvedt, Arne Tvedt som ey er stevnt, men dog vil møde Berge Hilland ey heller stevnt men dog Vil møde og ligeleedis indstevnt Anne Monsdatter sam/m/e Vidnesbyrd at anhøre.

Stevne Vidnerne Lars Storoxe og Besse Scharre afhiemlede hoved Citantindens Stevne Maal, saaleedes at de i lovlig tiid har indstevnt saavel Berge Alver, som Vidnerne untagen de 3 siste Vidner som Lars Storoxe ey har stevnt men det andet stevne Vidne Besse Schare som og Ole Alver

Ole Alver fremstoed og eedelig afhiemlede det hand Lovlig har indstevnt de 3de siste Vidner og at alle Vidner under Lovens fals Maal er indkaldede.

1747: 271b

Stevne Vidnerne udi Contra Citantens Sag Var Ole Alver og Besse Schare som eedelig afhiemlede at have indstevnt Anne Monsdatter ey paa den Maade Contra Citantens Stevne Maals 1ste post inde holder, men Vel for Keckels skyld og blev intet Vist af Stevne Vidnerne afhiemled hvorleedis de havde stevnt, da de begge derudi Var mislige, omsider forklarede Vidnerne at de 2de øvrige Poster i Contra Citantens Stevne maal \ey/ rigtig heller Var forkyndt for Anne Monsdatter, hvor for Stevne Maalet afviises, da Stevne Vidnerne ey heller har indstevnt Arne Tvedt og Berge Hilland som Vidner {og} eller Anne Monsdatter til sam/m/e Vidnesbyrd at anhøre

Hoved Citantinden forlangte sine Vidner afhørte

Niels Alver frem stoed og efter aflagde Eed Vidnede følgende, det hand Var søskende barn med Peder Alvers hustrue og boende paa Alver, og forklarede at da hand ved de Tiider nemlig 4 Uger for nestleeden Paaske kom en Morgen gandske tiilig og Vilde gaae til sin Møgdonge for at bortkiøre Møg, hørte Vidnet et stort skrig og Raab, hvorpaa Vidnet i det sam/m/e mødte indstevnte Peder Alver kiørende et Møglas fra sin floer og tilspurte Vidnet ham da hand nemlig Peder Var kom/m/ed et sten kast fra {floer} sin egen floer, hvad er det for et skrig og Raab, hvortil Peder svarede Tøsen min har slaget sig, hvorpaa Peder kiørte bort med Lassed, og som Vidnet gick sin Vey bort, raabte Citantinden Vidnet og da Vidnet gick til hende, spurte hand nemlig Vidnet hvorleedis har du slaget dig, hvortil Anne svarte min hosbonde har slaget mig, og laae Citantinden da paa \floers/ Kloppen sam/m/e stæds hvor Peder havde taget Møggen og læssed af, Vidnet forklarede dernæst det hand hørte Citantinden siige hændes hosbonde havde slaget hende nu da hand Var og læssede Møggen paa slæden, lige som Vidnet og saae at Anne Monsdatter var ganske blodig under det eene Øye og at der dryppede blod af Øyet udi hændes haand. efter tilspørsel forklarede Vidnet ydermere at der ingen Var hos Anne Monsdatter da Vidnet fandt hende saa liggende paa den om vudne Stæd og at hand ey havde over en steenkast at gaae da hand hørde hendes første Raab, Vidnet sagde i lige Maade det Anne Monsdatter sam/m/e tiid sagde, da hand

1747: 272

spurte hende hvor hun havde slaget sig, min hosbonde har slaget mig 2 slag imellem Skuldrene og det 3die i Ansigtet, og i mens Vidnet saa talte med Anne Monsdatter kom 2de Tøser navnlig Ingebor Alver og Anne Villumsdatter Tveten og hialp hænde derfra, hvorda Vidnet forlod dem og gick sin Vey, Vidnet blev dernæst tilspurdt om hand Viste at nogen var tilstæde da hand fant Anne Monsdatter saa liggende hvor til hand svarede Ney, ligesom og at alle derpaa Gaarden den tiid havde Arbeyd at kiøre Møg ud

Ingebor Halversdatter tienende hiem/m/e hos sin Moder paa Alver fremstoed og efter at Eeden Var oplæst Vidnede efter aflagd Eed følgende, det hun den omvudne Tiid tiilig om Morgenen stoed udi sin Moders ildhuus, hvor hun da hørte et høyt Raab som hun kiendte Var Anne Monsdatters Mæle hvorpaa hun strax sprang ud og kom indstevnte Peder Alver i Møde med et Møge Las, den hun strax tilspurte hvad er det for et skrig, hvortil Peder svarede Anne har slaget sig paa Kloppen, Vidnet sagde hun maae have brekket enten haand eller fod siden hun skriger saa felt, hvorpaa Peder gik bort med Lasset, og Vidnet {kom} tillige med Anne Willumsdatter gick strax til Anne Monsdatter hvor de fandt hænde liggende paa floers Kloppen, og da Vidnet spurte hænde nemlig Anne Monsdatter hvordan det Var beskaffed med hænde, svarede Citantinden hosbond har slaget mig 2 slag imellem skuldrene og Et slag under Øyet med Knøtte Næve, ligesom Vidnet og saae at Anne Monsdatter ganske Var blodig under Øyet, og at blodet drøppede der af udi Citantindens haand, og fornam de ingen der om kring at Være tilstæde untagen Niels Alver som kom i sam/m/e Øye blick til Citantinden; Vidnet efter tilspørsel forklarede at der fast ingen tiid kunde reignes imellem hun hørte Citantindens Raab og hun mødte indstevnte Peder Alver, som og at hun kom til Citantinden, da Ild huuset fra Peders floer ey er længere end 2 steenkast derfra, Vidnet forklarede Videre herom ey at Være Vidende.

Anne Villumsdatter tienende hos Niels Alver g/amme/l 27 Aar frem stoed og efter aflagd Eed Vidnede i alt som nest forrige Vidne, untagen det hun ey talte med Peder Alver, men kom til Anne og fandt hænde som om vudnet er liggende paa Kloppen, og Var hændes Vidne i det øvrige med næstforrige over et stem/m/ende, derefter gick hun bort.

Magne Halversen Alver efter aflagde Eed Vidnede det

1747: 272b

allene hørte et høyt skriig af Citantinden hvorpaa hand strax løb og saae Niels Alver for sig at gaae til Citantinden {lige} der laae paa Peder Alvers floers Kloppe, men Vidnet havde hverken seed eller talt med Peder ey heller hørte hvad Citantinden talede med Niels Alver Videre Viste Vidnet ey at forklare

Citantinden holdt ufornøden at afhøre de indstevnte Halver Aamundsen Alver, Christen Willumsen Tveten og Erich Monsen Tiore, men allene forlangte Arne Tveten til sist afhørt

Arne Tveten fremstoed og efter aflagd Eed Vidnede det hand om denne Sag ey Var noget Vidende uden den om vundne tiid paa sin Gaard Tveten at have hørt et Skrig, som Vidnet ey viste hvis Raab det Var.

Den indstevnte Peder Alver havde mod Vidnernes udsiigende ey noget at indvende eller at tilspørge dem om, da hand declarered sig gandske uskyldig og benegtede at have slaget Citantinden;

Citantinden forlangte Sagen til i Morgen udsatt for nermere at Conferere med sin hosbonde

D/en 22de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd

Publiceret

1. H/er/r Haberdorfs udgivne bøxelsæddel til Lars Larsen Lechnes paa 1/4de Part udi Gaarden Øfstegaard da den heele Gaard skylder 1 Løb Smør 1 Tønde Malt 1 Mæle Korn og er denne ¼ Part Lars Larsen bøxled afstaaet og opsagt af Erich Haldorsen dat: 12 jan: 1747 med Rev: ej dat.

2. H/er/r Haberdorfs givne bøxelsæddel til Erich Haldorsen paa ¼ Part i sam/m/e Gaard Øfstegaard, som hand efter forrige bøxelsæddel under 22 febr: 1743 tillige med den 2den ¼ Part der nu er opsagt til Lars Larsen, tilforn har bøxled dat: 25 jan: 1747 med Rev: ej dat

Sagerne blev der næst foretagne

Og fremstoed Anne Mons datter og i Rette lagde et af hændes nu Værende Hosbonde paa hændes Veigne under skreved Indlæg af dags dato som for Rætten blev oplæst og er saaleedis lydende

Hvorefter Dom/m/eren i betragtning Sagen det udkræver og at der viss formodning af Vidnernes forklaring er at den sigtede er og kand Være skyldig paalagde i følge Lovens 1ste bogs 14 Cap: 6 art: den indstevnte Peder Alver at giøre benegtelses Eed hvor til den indstevnte Peder Alver svarede det

1747: 273

hand hvercken Var beqvem eller Vilde giøre Eed, Dom/m/eren tilspurte Videre den indstevnte Peder Alver om hand uden Videre Stevne Maal vilde i følge Lovens 1 bogs 14 Cap: 7 Art: da modtage og anhøre den sigtende Anne Monsdatters Eed nu her for Rætten angaaende denne Sags Rigtighed, hvortil den indstevnte Peder Alver erklærede foruden foregaaende Stevne Maal i dag at anhøre den sigtende Anne Monsdatters Eed i fald hun trøster sig til sam/m/e Eed at avlægge, thi blev Eeden hænde nemlig Anne Monsdatter paalagt at giøre.

Anne Monsdatter frem stoed derpaa og efter at behørig formaning Var hænde givet at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed med opragte fingre det hun den om Vundne tiid 4 Uger for paaske da hun Var i hands nemlig Peder Alvers tieniste, er bleven af Peder Alver slaget 2 slag imellem skuldrene og 1 slag under Øyet saa der kom blod ud, og at bem/el/te Peder havde slaget hænde med Knøtte Næven,

Fogden bad at siden Sagen ved Anne Monsdatters aflagde Eed er afgiort, da Ved Sagens paadøm/m/e efter Lovens 6 bogs 7 Cap: 2, 6, og 8te Art: hans Maj/este/ts bøder maatte blive erindrede.

Anne Monsdatter Refererede sig til sit indgivne Indlæg

Sagen optages til Doms til i Efter middag

Citanten Knud Andersen Midgaard frem stoed for Rætten og til kiende gav det hand Vel forlanged Sagen til dette Som/m/erting udsatt for at indkalde de 2de navngivne Vidner nemlig Berge Lechnes og Ellev Larsen Midgaard, men som sam/m/e Vidner ey Var nerværende da Citanten blev slaget og altsaa ey noget om den/n/e Sag er Vidende, frafalder hand deres Vidnesbyrd og slutter Sagen til Doms paa sin Siide efter de 3de afhørte Vidners forklaring, med paastand om Processens Omkostning med 1 rdr 3 mrk

Magne Andersen Øfstegaard mødte i lige Maade og havde ey Videre til Sagens sluttning at tilføre men indlod Sagen til Doms.

Fogden bad at de bøder Deres Maj/este/ts kunde tilkom/m/e Ved Sagens paadøm/m/e maatte erindres

1747: 273b

Det er af de aflagde 3de Vidner Ole Rasmusens MidGaards, Lars Ellevsen Midgaars og Marithe Johannesdatters eedelige og enstem/m/ende forklaring til fulde bleven oplyst, det samtlige Vidner d/en 18 junij sistleeden Aar en søndags Aften har efter en stor Allarm hørtes, kom/m/ed og seed Citanten Knud Andersen Midgaard liggende udi sin Stue paa Gulvet, {under} og \at/ indstevnte Magne Andersen Øfstegaard laae ovenpaa, \og/ de{r} \begge/ havde hinanden i haaret lige som Vidnerne og saae at Citanten Var blodig Ved det eene Øye.

Thi kiendes og døm/m/es efter den/n/e Sags beskaffenhed her med for Rætt, at i henseende Citanten kand ansees at have lidt Overfald i sit eget huus paa en Søndag og bleven af indstevnte Magne Andersen med Overmast begiegned \der/ som et Nødværge kand i følge Lov ansees, frie kiender Citanten for bøders Udreedelse. Derimod bør indstevnte Magne Andersen, som Vidnerne ey directe omvidner at have slaget Citanten til blods, allene i følge Lovens 6te bogs 7 Cap: 8 art: betale 3de 6 lod sølv eller 9 rdr og desuden efter bem/el/te 6 bogs 9 Cap: 22 art: desuden helligdags brøde med 3 lod sølv eller 1 rdr 3 mrk samt desuden til Citanten Knud Andersen Midgaard at erstatte denne Processes Omkostning ubereigned Dom/m/ens løsning med 1 rdr 3 mrk, som alt 15 dage efter den/n/e Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under excecution efter Lov og forordning af 6 Dec: 1743.

Da de 3de afhørte Vidner Niels Alver, Ingebor Halversdatter og Anne Willumsdatter Ved deres eedelig aflagde og enstem/m/ige forklaringer har givet tilstreckelig formodning at den sigtede Peder Alver med hug og blodslag har ilde med handled Citantinden Anne Monsdatter den om vudne tiid, har dog Sagen udfordred at Dom/m/eren har paalagt den sigtede Peder Alver med sin egen Eed at fra lægge sig Sigtelsen, men som den sigtede ey vilde saadan benægtelses Eed i følge Lovens 1 bogs 14 Cap: 6 art: aflægge, men Vedtaget uden foregaaende Stevne Maal i dag for Rætten at anhøre den sigtende Anne Monsdatters Eed, blev den sigtende Anne Monsdatter efter den 7 Art: i sam/m/e Lovens bog og Cap: paalagt Eeden som Citantinden aflagde saaleedis, det hun den omvundne

1747: 274

tiid 4 Uger for sistleeden Paaske er bleven af sin hosbonde Peder Alver med Knøtte Næve slaget 2 slag imellem Skuldrene og 1 slag under Øyet {hvor ved blod udkom} saa der kom blod ud

Thi kiendes og døm/m/es efter saadan Sagens beskaffenhed her med for Rætt at den indstevnte Peder Alver som skyldig befunden bør for sin utilbørlige haarde Medfart mod Citantinden Anne Monsdatter i følge Lovens 6te bogs 7 Cap: 2 Art: bøde for blod eller saar slag 3de 3 lod sølv eller 4 rdr 3 mrk og efter sam/m/e bogs og Capituls 8 art: bøde desuden trende sex lod sølv eller 9 rdr, ligesom og for foraarsagede Processes Omkostning til Citantinden Anne Monsdatter at erlægge 2 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse under excecutions Tvang efter Lov bør udreedes og betales

Fleere Sager frem kom ey udi Rette hvorfor Fogden til sist frem lagde den forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste og 2den termin, beløbende 440 rdr: 5 mrk 14 sk
 
 

1747 d/en 2den 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Mielde Skibbreede paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 231 er andførte, untagen at i Gaute Iversen Burchelands Stæd som Ved Svaghed er forhæfted, er antagen Niels Hansen Søre Borge som forhen har aflagt Laug Rættes Mands Eed.

Og blev derefter de af Fogden frem lagde ordre publicerede

1. Deres Excellence StiftamptMand Møinichens Skrivelse til Fogden Smith af Nordhord og Wosse fogderie at incassere efter Repartition 220 rdr til Grense Skydsen Norden fields for Aaret 1746 dat: 19 Sept: 1747.

Dernæst fremlagt til publication

1. Birkedom/m/er Zacharias Fæsters udgivne Pante Obligation til Stadtz Major Jaen Von der Velde paa Capital 1766 rdr 2 mrk dat: 25 febr: 1747 vide fol: 346 som fantes annectered med den af ham d/en 17de Sept: 1746 udgivne interims Obligation som d/en 2den Dec: sam/m/e Aar her for Skibbreedet er publiceret og udi Skiøde bogen fol: 333 er indført

D/en 3die ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt og blev til publication fremlagt.

1. Fabian Holgersens udgivne Skiøde tillige med Niels Michelsen som Selgere deres skiøde til Knud Bergesen Søre Borge paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Søre Borge hvor under er begrebet den Part Selgeren selv er eyende dat: 2 8ber 1747 vide fol: 346

1747: 274b

2. Magne Andersen Børges udgivne bøxelsæddel til Hans Nielsen paa 18 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Nore Borge dat: 2 8ber 1747 med Rev: ej dat.

3. Consistorial Raad Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Baste Nielsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Haugsberg Haugs Præsteboel beneficeret dat: 3 julij 1747 med Rev: ej dat

4. Skiftebrev forretted paa Gaarden Børtvedt udi Hossanger Skibb: d/en 15 April 1747 efter afg/angne Ole Larsen vide fol: 346

Efter paaraabning fremkom ey nogen Sag for Rætten

Fogden fremlagde til Attestation følgende bielager til sit Reegenskab nemlig

Det sædvanlige Tingsvidne indbefattende 9 qvestioner som fol: 211 findes ordlydende tilført, som i alt lige som afvigte Aar blev besvaret af dette Skibbreedes Almue.

Fremlagt en Specification, hvorpaa Haugsvigen fantes annotered der beboes af Johan Harbitz, om hvis Næring og brug blev lige som næstleeden Aar besvared vide fol: 231.

OdelsMantallet blev oplæst og uimodsagt.

Specificationen om Veyens Længde fra Stæd til andet som i alt som forrige Aar besvartes

Restancen for inde Værende Aars skatter beløber 64 rdr 2 mrk 13 sk

Laug Rættes Mænd for tilkommende Aar 1748 blev opnevnt 1. Anders Aschildsen Haus 2. Johannes Vefletvedt 3. {Mons} Knud Søre Vesetter 4. Ole Olsen Vatle 5. Joen Vichne 6. Helje Vaattle 7. Aschild Iversen Røscheland og 8. Iver Bragvatten, som alle advares betimelig at avlægge deres Laug Rættes Mænds Eed.
 
 

1747 d/en 4de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Arne Skibbreedes Almue paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 234 findes tilførte,

For dette Skibbreede blev den sam/m/e Deres Excellence Stiftampt Mandens ordre angaaende Grense skydtzen publicered som Ved nest forrige Ting stæd.

Dernæst publicered

1. Sing/neu/r Jaen Frøchens udgivne Skiøde til Reebeslageren Jens Jaensen paa en Reeberbahne med tilhørende huuse og inventario bestaaende i Store Sandvigen dat: 18 aug: 1747 vide fol: 347

2. Jens Jansens udgivne Pante Obligation til Jaen Frøchen

1747: 275

paa Capital 900 rdr dat: 19 aug: 1747 vide fol: 347

3. Ole Monsen Mellingens udgivne Pante Obligation til Jomfrue Schiøtterne Birgithe Margrethe og Barbra Schiøtte paa Capital 60 rdr dat: 29 Maij 1747 vide fol: 347

4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Biørcheland d/en 16 aug: 1747 efter afg/angne Mons Joensen vide fol: 347

5. Mons Hansens bevilnings seddel at {bøx} Anders Pedersen maatte bøxle en huuse grund i Sandvigen, som og at Anders Pedersen forpligter at Være Mons Hansen til Tieniste i sin Alderdom dat: 27 Nov: 1745

D/en 5te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

1. Et skiftebrev forretted paa Gaarden Myhrdahl d/en 16 aug: 1747 vide fol:

2. En af Zacharias Fæster udgiven Pante Obligation til Stadtz Major Von der Velde paa Summa 1766 rdr 2 mrk dat: 25 febr: 1747 vide fol: 346

3. Anders Nielsen Helles udgivne bøxelsæddel til Knud Larsen Vaxdal paa 1 p/un/d 16 ½ Mark Smør skatteskyld i Gaarden Vaxdahl dat: 4 8ber 1747 med Rev: ej dat

4. Consistorial Raad Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Johannes Jonsen paa 1 p/un/d Sm: ½ Mæle Korn i Gaarden Fosmarchen Haugs Præsteboel beneficeret dat: 2 8ber 1747 med Rev: ej [dat]

Fogden Rasmus Smith gav tilkiende at hand til dette Ting haver ladet indstevne Joen Monsen Midbrudvig i henseende at hands Hustrue Anne Larsdatter for nogen tiid siden er borte bleven uden at nogen Veed hvor hun er afbleven, derom at giøre forklaring hvorleedis og hvad der til hændes bortgang kand Være Aarsag, ligesaa er og indstevnt efterskrevne paa Gaarden boende og tilholdende Naboer, Erich, Lars, Knud og Hendrich Midbrudvig, ligesom og Niels Monsen og Anne Mons Datter som Søskende og tienere hos broderen Joen Monsen item Joen Monsens StivModer Marithe Monsdatter alle at giøre deres forklaring om hvad de om hændes bortgang og borte blivelse kand Være Vidende.

Alle de ind stevnte mødte, og frem stoed først

Joen Monsen og efter tilspørsel svarede, det hand aldeelis ey er Vidende hvor hands Kone den hand i et Aars tiid har havt til ægte og afled et barn med er afbleved, thi da hand for ungefær en sex Uger tiid siden skilltes hiem/m/en fra med hænde og reyste til sin Verfader Lars Johansen Grøsdahl boende i Samnanger i Ous Præste gield kom der bud med hands broder

1747: 275b

Niels Monsen, og loed ham Viide det hands Kone paa Løverdags Morgen Var bleven borte i hands fra værelse, da hand 3 dage tilforn skiltes fra hende, hvad Aarsagen til hændes borte blivelse kunde Være declarered Comparenten aldeelis at Være uvidende om, da hand udi sit Ægteskab med hænde har leved Christelig og kierlig, og aldrig har fornummed hos hænde minste misforstaaelse.

Samtlige Gaardens 4re Opsiddere frem stode og efter tilspørsel svarede, det Tieniste drengen Niels Monsen tiiligt om Morgenen kom til dem, med berettning at Anne Lars Datter sam/m/e Natt tilforn Var bleven borte og ingen Vidste hvor hun Var henkom/m/en, og som de dagen derefter søgte alle stæde saavel paa Landet som Ved Søen og fandt hænde ikke loed de drengen Niels Monsen tillige med Lars og Jens Brudvig henreyse til Grøsdahlen for at lade den bortkomnes Mand Joen Monsen Viide hvad tildragelighed der udi hands fraværelse Var skeed med hands Kones borte blivelse, ligesom de samtlige ingen Aarsag Viste at foregive til hændes bortgang, da de ingensinde har fornum/m/ed andet end hun i sit Ægteskab med Joen Monsen har leved skickelig og fornøyed

Dernæst fremstoed Niels Monsen og paa tilspørsel forklarede, det hand tienede sin broder *Niels (Joen) Monsen *Yttrevig (Midbrudvig?), og Var ude i den stue Aftenen tilforn som Anne *Monsdatter (Larsdatter) sam/m/e Natt væntelig er gaaed ud fra da hun er bleven borte, hvor hand da saavel dagen tilforn som om Aftenen talte med hænde og fandt hænde Vel til Helbreed untagen det hand hørde en ringe misforstaaelse og trette skulle være forefaldet imellem den borte blevne Anne Larsdatter og hans Stiv Moder Marithe Monsdatter, som hand dog ey rettere Vidste blev ved nermere samtale imellem dem afgiort og foreenet, og som hand saae alle gick til sængs saavel Anne *Monsdatter (Larsdatter) der lagde sig udi en seng med sit spæde barn, som og hands Søster Anne Monsdatter og Stiv Moder Marithe Monsdatter der laae i den anden sæng, gick hand ud og lagde sig ned til hviile udi et andet Huus der paa Gaarden staaende, indtil om Morgenen da hands Søster Anne Monsdatter kom til ham og spurte om hand ey Vidste hvor Anne Lars Datter Var afbleven, hvorpaa hand saa vel søgte i alle Huuserne efter hænde, som og spurte Naboerne om ingen havde seed hænde, og da ingen Viste derom at give Efterrettning reyste hand dagen derefter til Grøsdahlen til sin broder Joen Monsen, og derom gav ham kundskab, hvorpaa saavel Joen Monsen som Lars Johannesen Grøsdahl fulte til bage sam/m/e Søndag for alle at leede efter hænde. Videre havde Comparenten ey at forklare

1747: 276

Anne Monsdatter fremstoed dernæst og \eedelig/ forklarede det hun Vel laae i sam/m/e stue den Natt Anne Larsdatter blev borte, men hverken Vidste naar eller hvor hun blev af, siden hun sov og ey blev var det hun Var ude af stuen forinden hun tiilig om Morgenen savnede hende, og saa det spæde barn ligge allene udi Sængen, hvorpaa hun strax gick til sin broder Niels Monsen og sagde ham det Anne Lars datter Var ey at finde, hvorfor de begge strax leedte efter hænde i det øvrige gick hændes forklaring ud paa det sam/m/e som Niels Monsen forklaret har.

Marithe Monsdatter fremstoed til sist og var hændes forklaring i alt overensstem/m/ende med Anne Monsdatters udsiigende, saavel at hun ey fornam naar Anne Lars Datter gick ud af stuen eller hvor hun er afbleven da hun sov om Natten, og fornam ey det Anne Lars Datter Var borte af Stuen førend om Morgenen

De samtlige Naboer forklarede at sam/m/e Natt hun blev borte indfalt et sterckt Vandløb, og Vil de formode at siden {hun} \Anne Larsd:/ dagen tilforn toede Klær i Elven, at det da Vel kunde hænde sig at hun for at redde sam/m/e der hængede Ved Elven mueligens Natte tiide kunde Være udgaaen og saaleedis kom/m/ed til skade og paa Elven bleven udtagen.

Fogden havde til dette forhørs sluttning Videre ey at erindre.

D/en 6te ejusdem blev Rætten igien satt og som de til sistleeden Som/m/erting paastevnte Sager imidlertiid er forligte fremkom ey Videre Sager for Rætten den/n/e sinde

Fogden frem lagde til attestation

Det sædvanlige Tingsvidne indbefattende 9 qvestioner som fol: 211 findes tilført, som i alt ligesom af nestforrige Mielde Skibbreede haver svaret.

Blev fremlagt en Specification Over de herudi Skibbreedet befindende Laxe og Silde Voger, som af Laug Rætted blev angived og taxered nemlig Telvigs Laxe Vog er dette Aar lidet fisked udi og derfor ey kand taales at skatte meer end 3 mrk, Udi Arnevaagen som er en usædvanlig fiske Vog er dette Aar falden nogenleedis god sildefangst, hvoraf de kand taale at skatte 3 rdr tilsam/m/en 3 rdr 3 mrk

Om aftaget paa Dahle gaard holdet 4 Julij 1725 er svaret ligesom forrige Aar, at Gaarden siden dens aftag intet er bleven forbedret, men disværre af den forbiløbende Elv endnu noget aftaget

1747: 276b

Odels Mantallet blev lige leedis oplæst og uimodsagt

Restancen over de Kongl/ige Skatter for inde Værende Aar beløber 178 rdr 2 mrk 9 sk

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar denomineres 1. Anders Larsen Morvig 2. Knud Torchelsen Midhorvig 3. Ole Monsen Hiorteland 4. Mons Andersen Flactvedt 5. Lars Tuenestvedt 6. Fabian Holgersen Romsloe 7. Erich Samuelsen Trengereide og 8. Ole Johannesen Schulstad.
 
 

1747 d/en 9de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt paa Ting stædet Schierjehavn med Guulens Skibbreede, i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 214 og 215 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreede publicered den sam/m/e Deres Excellence Stiftampt Mand Meunichens Ordre angaaende Grense Skydtzen som Ved nestforrige Tingstæden.

Dernæst publicered

1. Borge Meester Hendrich Foermans udgivne Skiøde til Iver Hendrichsen paa 1 p/un/d 12 Mark Smør i Gaarden Korsvold dat: 5 Aug: 1747 vide fol: 347

2. H/er/r Friderich Arentzes udgivne bøxelsæddel til Bendix Lassesen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Brandanger dat: 3 8ber 1747 med Rev: ej dat

3. Cancellie Raad Bagers eventuelle frelse sæddel til Bryning Rolfsen Eilers om at nyde til bøxel naar enten den gamle Bryning Ehlers Ved Døden af gaar eller godvillig oplader Kræm/m/ersædet Wiching Vog under Gaarden Bremnes beliggende dat: 15 Sep: 1747 vide fol: 347

4. Skifte brev forrettet paa Gaarden Liehaug d/en 12 junij 1747 efter afg/angne Taral Olsen vide fol: 348

D/en 10de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til Publication fremlagt.

1. Peder Hansen Riisøens udgivne Skiøde til Johannes Olsen paa ½ p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Riisøen dat: 9de 8ber 1747 vide fol: 347

2. Sieur Knudsen Store Mattres udgivne Skiøde til Niels Haagnesen paa 18 Mark Smør ¼ faaer i Gaarden Store *Matte (Mattre) dat: 9 8ber 1747 vide fol: 348

3. Divert S/a/l/ig/ Hans Hendrich Didikens udgivne Skiøde til Ole Eide paa Gaarden Merchesdahl skyldende 12 Mark Smør dat: 4 8ber 1747 vid: fol: 348

1747: 277

4. H/er/r Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen Tveten paa 2 p/un/d Smørs Leye udi Gaarden Nore-Høvigen dat: 9 8ber 1747 med Rev: ej dat

5. Jan Meyers udgivne bøxelsæddel til Thoer Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark smør i Gaarden Nordguulen dat: 13 Maij 1747 med Rev: ej dat

6. Anne Helene S/a/l/ig/ Fogden Lems udgivne bøxelsæddel til Iver Olsen paa 22 ½ Mark Smør udi Gaarden Kiellevold dat: 4de 8ber 1747 med Rev: ej dat

7. Divert S/a/l/ig/ Hans Hendrich Didichens udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 17 Mark Smør udi Gaarden Kielbye dat: 9 Sept: 1747

D/en 11te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rettes Mænd, og blev til publication fremlagt

1. Hans Olsen Haugsdahls udgivne Skiøde til Iver Jørgensen paa 18 Mark Smør i Gaarden Dahle da Kiøberen selv har arvet 9 Mark i sam/m/e Gaard dat: 10 8ber 1747 vide fol: 348

2. Skiftebrev forretted efter afg/angne Ole Michelsen Indre Haugsdahl d/en 10de 8ber 1747 vide fol: 348

Fogden anmelte at den paa sistleeden Som/m/erting af ham andlagde Sag Contra Lasse Jørgensen Sandnes bliver ophæved, da den indstevnte har forligt Sagen

Fogden forlangede at Sagerne mod Peder Paulsen Nordguulen Claus Henrichsbøe og Evind Bransdahlen atter til næste Ting maatte udsættes, da hand mangler de behøvende Attester fra Sogne Præsten paa rette Maade indrettede, {saale} da hand uden Præstens Under skrivt har bekom/m/ed en Attest som ey denne sinde af ham kand produceres i Rette

Fleere Sager fremkom efter Paaraab ey udi Rette

Fogden fremlagde til Attestation følgende bielager til sit Reegenskab

Specificationen indbefattende de sædvanlige 9 Qvestioner som lige leedis som Ved nestforrige Tingstæd blev besvared

Tilspurte fogden om Eides underliggende 2de Qverner og Frøsetters Laxe kast dette Aar har Været i brug at noget deraf kand skattes Resp: Eides Qværn er i saa slet Stand at der neppe k/an/d Mahles til Gaards fornødenhed og den 2den Qvern er rent udgaaen, udi Frøsetters Laxe kast er intet fisked, og altsaa ingen af deelene kand svare nogen skatt

Angaaende Giestgiveren Bryning Vichingvogs Næring og brug blev lige det sam/m/e svaret som nestleeden høsteting

1747: 277b

Angaaende Ingebor i Schieljehavns Næring blev det sam/m/e svaret som paa sistleeden høsteting

Om Veyens Længde blev det sam/m/e som paa Høste tinget svaret

Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt

Restancen paa inde Værende Aars skatter beløber 87 rdr

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar bliver 1. Salemon Kiettelvig 2. Joen Sande 3. Christopher Sande 4. Ole Siversen Eide 5. Gievle Joensen ibidem 6. Johannes Thorsen Hosteland 7. Joen Monsen Andvig og 8. Claus Lassesen Kløvtvedt
 
 

1747 d/en 12te 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Lindaas Skibbreede paa Ting stædet Kiilstrøm/m/en i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 217 findes tilførte,

For dette Skibbreede blev lige leedis StiftamptMandens ordre angaaende Grentze skydtzen publicered

Dernæst publicered

1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Wichene d/en 5te junij 1747 efter afg/angne Anne Larsdatter vide forl: 348

2. Ditto forretted paa Gaarden Wabøe efter Anne Monsd: d/en 15 julij 1747 vide fol: 348

3. Margrethe S/a/l/ig/ Morsings udgivne bøxelsæddel til Hans Pedersen paa ¼ deel Løb i Gaarden Aaraas dat: 3 8ber 1747

4. Ditto hendes udgivne bøxelsæddel til Rasmus Magnesen paa ¼ deel Løb eller 3 s/killing/s brug i Gaarden Aaraas dat: 12 8ber 1747 med Rev: ej dat

D/en 14de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og fremkom da til Publication

Magne Rasmusen Lechvolds udgivne Skiøde til sin Sønn Michel Magnesen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt og 18 Mark fisk i Gaarden Lechvold dat: 13 8ber 1747 vide fol: 348

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte

For Rætten fremstoed Anders Christensen og Lars Monsen paa egne og øvrige Lyhres Opsidderes Veigne og fremlagde en under 18 Sept: 1747 ved Procurator Johan Simon Cramer udstæd Stevne Maal Contra Procurator Hans Otthesen Nideros, som Ved bem/el/te Hans Otthesens paateigning af 28 Sept: 1747 fantes Lovlig at Være forkyndt, men som saa vel Stevnings tiiden findes at Være for kort da 14 dages Varsel i stæden for Maaneds Varsel er brugt, Stevnevid-

1747: 278

-nerne ey heller er tilstæde at afhiemle Stevne Maalet, Procurator Otthesen og i Retten har fremsændt sin skriftlige exception under 3 8ber nestleeden \af følgende Indhold/ bliVer Sager til nyt Stevne Maal afvist.

Citanten saavel som de indstevnte fremstode og declarerede deres Sag paa denne Maade Var ophæved ved at have fornøyed den Skadelidende saavel for sin Skade som Omkostning hver med 3 mrk, hvorved Sagen ophæves

Fleere Sager frem kom ey udi Rette.

Fogden frem lagde til Attestation følgende

Til de efter Skatteforordningen frem satte 9 qvestioner blev lige det sam/m/e svaret som Ved nestforrige ting stæder untagen til d/en 7 qvestion blev denne forandring, at Gastgiveren i Kiilstrøm/m/en Ole Lagesen paa seeniste Som/m/erting udi en slagsMaals Sag er dømt at betale sine Volds og Slags Maals bøder

Angaaende Silde og Laxe Voger blev ingen anden angiven end No 9 Aaraas og Sættenes Silde vog, hvor udi tem/m/elig er fisket og kand skatte 3 mrk

Angaaende Kræm/m/erleye og Giestgiverie blev ey fleere anmeldet end Ole Lagesen og Mad/a/me Danchers som hver svarer 2 rdr

Specification om Veyens Længde blev umodsagt

Angaaende den øde part i Gaarden Smørdahl blev svaret det sam/m/e som sist leeden høste ting vide fol: 217.

Det sam/m/e blev og af Almuen svaret om Bachebøe og Fielsbøe vide fol: 217

Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt.

Restancen paa indeværende Aars skatter beløber 327 rdr 3 mrk 1 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar bliver opnevnt 1. Carsten Bastiansen Korsøen 2. Lars Corsøen 3. Elias Langøen 4. Magne Kiellegalven 5. Johannes Børilden 6. Rasmus Olsen Indlyhren 7. Sieur Brunsland og 8. Iver Treeland som alle til siiges betimelig at aflægge deres Laug Rettes Mænds Eed
 
 

D/en 16de 8ber blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse satt med Herløe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 223 findes til førte,

Og blev den sam/m/e Ordre angaaende Grentze Skydtzen publicered som ved nestforrige Ting stæd.

1747: 278b
 
 

Dernæst fremlagt til publication

1. Birkedom/m/er Zacharias Feesters udgivne Pante Obligation til Stadtz Major Jaen Von der Velde paa Capital 1766 rdr 2 mrk dat: 25 febr: 1747 vide fol: 346

2. Aflyst Søe Capitain Lorentz de Ferrys udgivne Pante Obligation stoer 400 rdr til Jaen Von der Velde lydende blandt andet paa Panted i Gaarden Frechau efter Creditors paateignede Quittence den første af 30 april 1745 og den anden af 10 Aug: 1747 hvilcke begge udi Pantebogen fol: 214 findes til førte hvis Aarsage sam/m/e og af Pante bogen udslættes

3. Lige leedis aflyst bem/el/te Capitaine de Ferrys udgivne Pante Obligation til Justitz Raad Thomas de Fine som til Mad/a/me de Fine er transporteret paa Resterende Summa 600 rdr, og som bem/el/te Capital er indfriet og efter Justitz Raad de Fines Quittence til ham betalt, bliver denne pante Obligation af Pante {Obl} Protocollen ud sletted vid: fol: 214

4. Capitaine Lorentz de Ferrys udgivne Skiøde til Cancellie Raad og Laug Mand Claus Bager paa Gaarden Frechau skyldende 1 Løb Smør 1 Tønde Malt med Videre paa staaende Vaanings og bønder Huuse dat: 15 aug: 1747 vide fol: 348

5. Peter Christian Kroghs udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen paa et nyt optaget og opryddet støcke Jord Norden for Asche gaard paa Aschøen som bem/el/te Krogh selv giver Navn af Søndre Hanevigen dat: 22 Dec: 1746 med Rev: ej dat vide fol:

6. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Mons Biørndahl paa ½ Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Schintvedt dat: 24 9ber 1746 med Rev: ej dat

7. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen Ryland paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Ryland dat: 24de 9ber 1746 med Rev: ej dat:

8. Hans Veinvigs udgivne bøxelsæddel til Niels Larsen paa ½ Løbs Leye udi Gaarden Floervog dat: 15de junij 1747 med Rev: ej dat: at Niels Larsen leverer til Ejeren den halve deel af Lands Lodden naar noget i Vogen eller for Landet fiskes

1747: 279

9. Assessor Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Rasmus Rasmusen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt 2 ¼ Mark fisk i Gaarden Follisøen dat: 8 Martij 1747

D/en 17de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rettes Mænd satt untagen udi Johannes Brashaugs Stæd som Var upasselig blev Jaen Gudmunsen Hielmen i hans stæd antagen

Fogden Rasmus Smith haver til dette Ting ved skriftlig Stevne Maal ladet indkalde Hans Siversen Davanger,som forhen haver havt til ægte Elsebe Nielsdatter og nu igien haver til ægte Guri Jaens Datter, item og indkaldet Malene Nielsdatter som kiødelig Søster til Hans Siversens første afdøde Hustrue Elsebe Nielsdatter, fordi de med hinanden har bedrevet blodskam og avled et barn sam/m/en begge for saadan deres Gierning at lide Dom saa haver Citanten og indkaldet bem/el/te delinqventeres af Hans Excellence H/er/r Stifts befalings Mand á Møinichen anordnede Forsvar Lehns Manden Anders Tvedt, tillige med de 2de Mænd Niels Wolle og Simen Stie i hvis Nerværelse formelte delinqventer deres bekiendelse om denne syndige Gierning haver aflagt for sam/m/e at beædige om fornødenhed det udfordrer.

Til den ende producerede Fogden den under 16 Sep: sistleeden udstædde Stevne Maal, som hand begierede oplæst og er af følgende indhold

Ilige Maade fremlagde Citanten bem/el/te delinqventeres d/en 5de Aug: sist leeden giorde bekiendelse

De indstevnte Hans Sieursen Davanger og Malene Nielsdatter mødte begge ufængslede for Rætten tilkiende givende Lovlig at Være forkyndet dette oplæste Stevne Maal

Delinqventernes beskickede forsvar Anders Tvedt mødte og frem lagde den af Deres Excellence H/er/r Stifts befalings Mand givne Constitution under 22 Sept: 1747 som saaleedis lyder

De 2de Vidner om delinqventernes første bekiendelse nemlig Niels Wolle og Simen Stie mødte ligeleedis

1747: 279b

Hans Sieursen Davanger tilstoed efter Tilspørsel for Rætten det hand paa Gaarden Davanger i Herløe Skibbreede og Nordhorlehns fogderie i en 8te Aars tiid har Været boende og først havt til Egte sin afdøde Hustrue Elsebe Nielsdatter der for en 6 aars tiid siden ved Døden afgick i hvilked ægteskab hand med hænde afled et barn som er Død, siden er hand i nyt Egteskab indkommed med sin nu Levende og her for Retten mødende Hustrue Guri Jaensdatter, med hvilken hand har avled 2de endnu levende børn og det 3die gaar hands Hustrue bem/el/te Guri Jans Datter frugtsom/m/elig med, Retten tilspurte dernæst Hans Sieursen Davanger om hand haver besvangret Malene Nielsdatter og hvor nær hun er ham beslegtiged, hvortil Hans Sieursen svarede det hand disverre i Druckenskab og af uforstandighed har besvangret Malene Nielsdatter der er kiødelig Søster til hands første afdøde Hustrue Elsebe Nielsdatter, hvilcken syndige Gierning af ham er forøvet da bem/el/te Malene Niels Datter Var i tieniste paa sam/m/e Gaard Davanger hos hands Naboe Ole Davanger, ligesom hand og tilstoed det Var ham tilfulde bekiendt at den af ham besvangrede Malene Nielsdatter saavel var hands første Kone Elsebe Niels Datters kiødelige Søster, som og at bem/el/te Malene Nielsdatter endnu ikke har Været til Confirmation, ligesom hand og paa tilspørsel forklarede sig at Være 30 aar gam/m/el, og formeener hand hænde nemlig Malene Nielsdatter at Være henved 27 aar gam/m/el

Dernæst frem stoed Malene Nielsdatter tilkiende givende sig at Være 23 aar gam/m/el, og at have tiendt paa Gaarden Davanger hos Opsidderen Ole da hun af sin Søster Elsebe Nielsdatters Mand Hans Sieursen Davanger er bleVen besvangred og afled det drengebarn Niels Hansen som hun for 8te dage siden har fød

1747: 280

og nu for Rætten møder med, hun tilstoed i lige Maade det hun ey har Væred til Confirmation men af uforstandighed har ladet sig forleede til denne ublue Gierning at blive af sin kiødelige Søsters Mand Hans Sieursen Davanger krencked og besvangred

Lens Manden Anders Tvedt som delinqventernes beskickede forsvar forestillede allene, at som delinqventerne selv har tilstaaed deres begangne forseelse, Vilde hand ikkun Submittere Sagen til en mild Dom, og under kaste dem Videre Kongl/ig Naade, da hand til deres Forsvar ey Videre havde at erindre.

Fogden holdt ufornøden at de 2de indstevnte Vidner Niels Volle og Simen Stie eedelig skulle bekræfte den bekiendelse som delinqventerne forhen udi deres overværelse har giort siden de sam/m/e selv her for Rætten udførligere har bekiendt. men for det øvrige som begge delinqventer Hans Sieursen Davanger og Malene Nielsdatter denne med hinanden begangne blod skam frivillig og utvungen her for Retten har tilstaaet og intet paa deres siide af deres defensor har Været at indvende, bliver hands paastand denne at de efter Lovens 6te bogs 13 Cap: 14 Art: bør straffes Derpaa forvæntede Citanten Dom.

*Denfensor Anders Tvedten Referered sig til sit forrige og tillige med Delinqventere Submitterede Sagen under Dom

Sagen optages til Doms Afsiigelse til i Morgen formiddag

Publiceret

Et Skiftebrev forretted paa Gaarden Alveim d/en 25 april 1747 efter afdøde Rasmus Nielsen vide fol: 349

2. Lens Mand Anders Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Willum Aschildsen paa ½ Løb Smør 1 ½ Mæle Malt ½ faar i Gaarden Haatoft dat: 17 8ber 1747 med Rev: ej dat

3. Gelius Witters tilstaaelse at den lille Sængeboe Niels Colbensen paa Gaarden Sunde har opbygt er Leylændingen tilhørende dat: 12 8ber 1747 vide fol: 349

1747: 280b

4. Gunder Joensen Taasche og Knud Johannesen Nore Selles udgivne Skiøde til Michel Gundersen paa 7 7/32 Mark Smør udi Gaarden Taasche dat: 17 8ber 1747 vide fol:

5. Gunder Joensen Tosche Knud Johannesen Nore Selle Johannes Knudsen og Haldor Qvidsteens udgivne Skiøde til Ole Johannesen Tosche paa nogle smaae parter i Gaarden Taasche dat: 17 8ber 1747 vide fol: 349

D/en 18de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt

Og blev udi den af Fogden Smith paa Justitiens Veigne indstevnte Sag Contra Delinquenterne Hans Siversen Davanger og Malene Niels Datter der begge igien for Rætten blev fremstilled følgende

Det er ved de indstevnte Hans Siversen Davangers og Malene Nielsdatters egne frivillige og utvungne forklaringer til fulde inden Rætten bleved oplyst og tilstaaet, at bem/el/te Hans Siversen Davanger, end og i sit nu Værende Egteskab har besvangred den indstevnte og efter egen bekiendelse sag skyldige Malene Nielsdatter, som er kiødelig Søster til hands første for en 6 aars tiid siden afdøde Hustrue Elsebeth Niels Datter, hvilcken deres forøvede blodskam end ydermere beviises Ved det deres sammen avlede barn kaldet Niels Hansen allereede for en 8te dags tiid siden er fød og af Moderen bem/el/te Malene Nielsdatter her for Rætten bleven frem Viist, og som begge saavel Hans Siversen Davangers som Malene Nielsdatters tilstaaelse er uniform derudi at have Ved Leyermaal forseed sig som saa nær beslægtede med hin anden, deres beskickede Defensor Anders Tvedten ey heller har til deres formeente befrielse anført noget som valable kand ansees, bliver efter Citantens Irettesettelse og Sagens Omstændighed af os samtlige for Rætt kiendt og dømt, at saavel Hans Siversen Davanger som Malene Nielsdatter der begge imod Lovens 3die bogs 18 Cap: 9 Art: den 4de Post har handled og udi forbuden Leed forseed sig mod Guds og Kongens Lov, bør i følge aller høyst bem/el/te Deres Maj/este/ts Allernaadigste Lovs 6te bogs 13 Cap: 14 art: for denne deres begangne blodskam misse deres Hoveder med Sverd, da begge deres Leegemer, efter henrettelsen, bliVer i følge Forordningen af 9 Aug: 1737 i Kierke Gaarden uden nogen Ceremonie begraven; Hvad enhver deres hovedlodder angaaer bør sam/m/e i følge Lov Være til Deres Maj/este/ts Casse hiem falden.

1747: 281

Dom/m/eren tilspurte de mødende delinqventer efter at hosstaaende Dom lydelig inden Rætten for dem Var forkyndt, i følge forordningen af 13 Jan: 1747 dens 3die art:, om de begierer deres Sag til høyere Rætt ind stevnt, hvortil de begge saavel Hans Siversen Davanger som Malene Nielsdatter svarede jo, at Vilde til Laugtinget appellere denne deres Sag.

Fremlagde Rættens seeniste forafskeedigelse paateigned for H/e/r Politie Mæster Mathiesen forkyndt af Lens Mand Anders Tvedten og Jacob Olsen Tveten tillige med Mons Brynildsen Niaatvedt d/en 12 Sep: sistleeden lige efter den af Lens Manden skrevne paateigning

Den forelagde Politie Meester Mathiesen mødte ikke, hvorfor bem/el/te Stevne Vidner under *Eeed afhiemlede Laugdags forelæggelsen Lovlig Var ham forkyndt d/en 12 Sept: sistleeden.

Procurator Bleginberg derefter forestillede at indstevnte Anders og Ole Heggøen baade Ved skriftlig forestillelse af 2den julij sistleeden her i Rette lagt d/en 17de ditto haver tilstaaet at have været nerVærende Ved Citantens boepæl Jordholmen den omstevnte tiid, saa de have kundet Assistere hannem med Arrest forbud samt Videre Forrettninger efter Fogdens Opnevnelse men og at de dertil efter de passerte Vidners forklaringer haver Været uvillige thi paastoed Comparenten at bem/el/te Ole og Anders Heggøen først bør erstatte Citanten den Skade som hand haver lidt Ved det at Gregorius Larsen og Anders Andersen med en deel opkiøbt Sild udi hans district ubehindred haver bortseigled i det minste med 16 rdr, samt Citantens derover foraarsagede Reyse til Bergen til anden foranstaltning hos Fogden at Obtinere og Comparentens Møye og flødtning derudinden at Assistere i det minste med 12 rdr: og endelig denne Processes bekostning med Comparentens tvende Reyser med fløttning Kost og tæring 6 rdr: men hvad sig betræffer bem/el/te ind stevntes forbrydelse, og Rættens Nægtelse imod fogdens dennem til justitiens hanthævelse tillagde ordre, da overlader Citanten saadant til fogdens

1747: 281b

egen I Rettesettelse og foranstaltning, og saaleedis paa sin Siide indlader Sagen til Doms.

Fogden Rasmus Smith bad at Ved Sagens paadøm/m/e maatte erindres lige som hand og paastaaer at Anders og Ole Heggøen der haver nægted at efterkom/m/e hands Anordning udi den forefaldende og af Christian Dreyer forlangede Arrest forrettninger hvor iblant nu denne paaklagede forrettning saameegen Uleylighed har entstaaet, at de for denne Gang bør betale til Sognetz fattige i det minste hver 1 rdr: andre til excempel for efter følgende tiid, og saaleedis slutted Sagen til doms

Anders og Ole Heggøen mødte ikke

Procurator Bleginberg derefter forestillede at som Uveyr har forhindret Comparenten at frem kom/m/e til dette Tingstæd alt hen til i dag som siste Tingdag for dette Herløe Skibbreede saa det er formodentlig at Rætten formedelst andre efter staaende og uagerede Sager ikke kand over kom/m/e sam/m/e nu inden dette Ting at overkom/m/e til paadøm/m/ende, men at kunde behøve dertil at beram/m/e et udi forordningen af 19de aug: 1735 bevilged extra eller Udsættelses ting, saa declarered Comparenten paa Citantens Veigne at efterdi hannem er bekiendt at denne Rættes beram/m/ede Høstetinge Vedvarer alt til den 9de Decembris førstkom/m/ende, og saa leedis fra denne dato over den tiid som Lovens 1 bogs 5 Cap: 8 art: tillader Dom/m/ere med dens afsiigelse at tardere, saa Ville Citanten være fornøyed med, at med Doms Afsiigelse maatte beroe, indtil saadan Rættens Lovlige forfald Var expirered, dog ikke længere end at Sagen Ved Dom maatte Vorde expidered efter Lovens 1 bogs 3 Cap: 4 art: inden dette Aars S/anc/t Thomas Dag, og at Acten der efter saa tiilig kunde Være beskreven at Citanten sig der af i fornøden til falde (tilfelde) udi anstundende Vaar fiskerie 1748 kunde betiene.

Da den af Citantens fuldMægtig Procurator Ble-

1747: 282

-ginberg tilførte declaration i alt medfører Rigtighed saa Vel om hands Hindring for Uveyr saa silde at kom/m/e her til tinge for at agere denne og fleere Sager, lige som Dom/m/eren Ved efter staaende Tinge har til d/en 9de Dec/em/br/is/ Lovlig forfald bliver denne Sag til Doms Afsiigelse optaget til Udsættelse Tinget som til d/en 13de Dec: førstkom/m/ende herved berammes at holdes paa Ting stædet Alvestrøm/m/en.

Procurator Bleginberg paa Citanten Christian Dreyers Veigne Contra Gunder Østensen og Sivert Olsen efter forrige tiltale mødte og paastoed Kals Mændenes Afhiemlig om forelæggelsens forkyndelse, hvilcken hand med Lens Manden Anders Tvedtens paateigning i Rettelagde

De brugte Kals Mænd Jacob Tveiten Mons Brynildsen Niaatvedt fremstode og under Eed afhiemlede denne forelæggelse d/en 12te Sept: sistleeden at Være forkyndt saavel for Poletie meester Mathiesen Hendrich Von Horen Gunder Østensen og Sivert Olsen og sam/m/e af Lens Manden i deres Nerværelse for Vedkommende udi Vedkom/m/endes Huuse og i deres paahør oplæst.

Af alle de forelagde mødte ingen ey heller nogen paa deres Veigne efter 3de ganges paaraab

Procurator Bleginberg dernæst forestillede at som Gunder Østensen og Sivert Olsen d/en 8 febr: sistleeden ere blevne antroffen udi Citantens district at have opkiøbt færsk Sild efter den indstevnte Arrestes forrettning 7500 taxeret til 20 sk Pr hundrede, og efter Vidnernes forklaring beviist at de skyldige baade have paaberaabt sig at Være udreedede af borgeren Hendrich von Horn saa og at have foragted og brudt Arresten, saa satte Comparenten i Rette at Gunder Østensen og Sivert Olsen maatte tilfindes 1mo Efter de Bergens bye Allernaadigst forunte Privilegiers 4de og 11te Poster hvilcke Comparenten under H/er/r Stifts befalings Mand á Møinichens Vidimation i Rette lagde maatte tilfindes at have forbrudt 7500 Vaarsilds Værd med 20 sk Pr hundrede, og efter forbem/el/te byens privilegier at bøde til Deres Maj/este/ts

1747: 282b

eller byens Casse 10 rdr, og at den paa stevnte arrestes forrettning Ved Dom maae Vorde kiendt Lovlig, og de indstevnte skyldige tilfundne at erstatte Arrestens og dens forfølgelses samt der til behøvede Procurator bekostning i det minste med 12 rdr: og at Hendrich Von Horn som efter Vidnernes forklaring er befunden efter de skyldiges foregivende dennem at skulle have udreedet, maatte henfindes som en Bergens Borger at til tales af Bergens Poletie Rætt til strafs Lidelse efter byens Privilegiers 11te Art:, Til ydermeere bestørkelse at de indstevntes og tilhængeres Andragende for Deres Kongl/ig Maj/este/ts er hen viist til Lands Lov og Rætt i Rette lagde Comparenten under H/er/r Foged Smithes Vidimation extract af Notifications Listen {af} over de fra Bergens Stift til Deres Kongl/ig Maj/este/ts indkomne og in julio sist afvigte i Geheime Conceil foretagne Ansøgninger, hvilcket hand begierede for Rætten oplæst, og sluttelig begierede Procurator Bleginberg, at hands forestillelse betræffende Sagens paadøm/m/e efter 6 Ugers forløb Ved Udsættelses Ting i denne Sag ord lydende maatte indrages.

Den producerede Extract af Notifications Listen blev oplæst for Rætten, og lyder saaleedis saa vel som Christian Dreyers ting lyste privilegier

Denne Sag bliver efter Citantens forrige og ligelydende declaration optaget til Doms til Udsættelses Tinget som den 13de Dec/em/br/is/ førstkom/m/ende er beram/m/et at holdes her paa Ting stædet Alvestrøm/m/en

Procurator Bleginberg paa Citantens Veigne efter forrige tiltale Contra Anders Torgiersen og Ole Wreede, fremlagde Rættens seeniste forafskeedigelse paateigned for H/er/r Poletie Meester Hendrich Mathiesen d/en 12 Sept: sistleeden og da Poletie Meesteren efter forelæggelsen ey møder fremstoed Stevne Vidnerne Jacob

1747: 283

Olsen Tveidten og Mons Brynildsen Niaatvedt og eedelig afhiemlede det Lens Manden Anders Tvedt i deres Nerværelse har for Poletie Meester Mathiesen forkyndt denne forelæggelse den Tiid paateigningen af 12te Sept: udviiser

Derefter Procurator Bleginberg forestillede at som Ole Wrede og Anders Torgiersen Ved den d/en 3die febr: passerede og her i Rette lagde Arrestes forrettning samt eedelige Vidner samt egen skriftlig tilstaaelse af 19 Junij sist leeden ere overtydede at have udi Citantens privilegerede district opkiøbt de under Arrest forrettningen i deres Lostings baad befundne 6983 støcker Vaarsild Vurdered Pr hundrede 20 sk, som ikke benægtes efter foregivende til deels at Være opkiøbt hos Ole Knudsen Breevig og Johannes Olsen Tosche, saa paastoed Comparenten at de efter byens privilegier 4de og 11te Poster dem hand under H/er/r Stifts befalings Mandens fuldMægtiges Vidimation i Rette lagde, maatte tilfindes 1. at have forbrudt sildens Verdie efter taxation, 2. den passerede Arrest confirmered og de skyldige tilfundne at erstatte Arrestens og dens forfølgelses bekostning samt Comparentens Reyser Kost og tæring med 12 rdr Til ydermeere bestørkelse at de indstevntes og tilhængeres Andragende er henviist til Lands Lov og Rætt, i rette lagde Comparenten under H/er/r Foged Smithes Vidimation extract af Notifications Listen over de fra Bergens Stift til Deres Kongl/ig Maj/este/ts indkomne og in julio sist afvigt i Geheim Conseil foretagne Ansøgninger, hvilket hand begierede for Rætten oplæst, og sluttelig begierede Procurator Bleginberg, at hans forestillelse betræffende Sagens paadøm/m/e efter 6 Ugers forløb ved Udsættelses Ting i denne Sag ord lydende maatte indrages vid: fol: 281

Den producerede Extract af Notifications Listen blev oplæst for Rætten og lyder saaleedis, saavelsom Christian Dreyers ting lyste privilegier

Da det der foruden befindes at Ole Knudsen Brevigen og Johannes Olsen Taasche /: som er

1747: 283b

ubenægtet :/ har handled tvert imod de Christian Dreyer forunte og publicerede Privilegier udinden at handle med forprangere udi Sahl, saavelsom og at Ole Knudsen Brevig i særdeelished d/en 3die febr: da Arresten blev effectuered som en forMand har indfunden sig paa Citanten Christian Dreyers fortog, hvor Seqvestrations Rætten blev Continuered Ved den Arresterede Silds optelning, og der med tumult og Ulyd raaben og bulder søgt at afskrecke de Mænd som Ved Arrest forrettningen Var udnevnte uden at beviise sig sam/m/e tiid der at have havt eller udrettet noget andet lovligt Ærinde, men som af den i Rette lagde Notifications Liste kand erfahres, Virkelig er en formand for de hav bønder som ønsker og har ansøgt at faae den udi nogle Aar mod byens og Kræm/m/erens privilegier i brug komne Uskick til sin og andre lige sindede ubillige berigelse forfægted og saaleedis efter all formodning sam/m/e tiid søgt at faae de til forrettningen op nevnte Mænd og andre Vedkom/m/ende fra deres Lovlige og til Rættens paakiendelse indstillede forrettninger afskreckede, saa paa stoed Comparenten at Ole Brevigen og Johannes Olsen Tosche for deres handel med Uprivilegerede i districtet maae tilfindes at bøde efter Sagens beskaffenhed i det minste pro persona 4 Lod Sølv, og at Ole Brevigen i særdeelished maae tilfindes at undgielde efter Lovens 1ste bogs 12 Cap: 3 art:

Ole Brevigen mødte og frem lagde et under 14de 8ber sistleeden af Procurator Johan Simon Cramer forfatted skriftlig indlæg saa lydende.

Procurator Bleginberg formeente at siden Ole Brevigen haver havt fuldkom/m/en tiid fra Sistholte Som/m/erting at faae Contra Stevning udvirked saa protesterede Comparenten paa

1747: 284

Videre Anstand og forlangte Dom!

Ole Brevigen Refererede sig til det frem lagde Indlæg og forlangte Sagen til næste Ting udsatt

Sagen udsættes efter indstevnte Ole Brevigs forlangende til nest holdende Som/m/erting

Procurator Johan Friderich Cramer fremstoed og i Rette lagde en under 13 Sept: nestleeden mod Dierich Michelsen Nesse fra Sing/neu/r Gerdt Hendrich Schriver udstædde Stevne Maal, hvorudi efter stevne Maaletz indhold er kaldet til Vidne Hendrich Olsen, Halver Ellingsen, Barbra Pedersdatter og Niels Davanger, samt til Veeder Mæle Ole Johannesen Nesse og Marie Nielsdatter Nesse

Stevne Vidnerne Baste Tvedten og Mons Brynildsen Niaatvedt fremstode efter at den indstevnte Dierich Michelsen Nesse og Vidnerne var paaraabte af hvilcke Vidner ey fleere mødte end Halver Ellingsen og Barbra Pedersdatter, ey heller nogen af de til Vedermæhle indstevnte Persohner

Kramer declarerede at Dierich Michelsen saa velsom Ole Johannesen Nesse og Marie Nielsdatter lovlig ere kaldede Hendrich Olsen[s] forklaring at anhøre, men da bem/el/te Hendrich Olsen er i lovlig forfald saa vilde Comparenten der om i agt tage hvad der til sluttning kand tiene til sin principals Tarv, og ellers for det første paastoed Stevne Vidnernes afhiemling samt til stæde værende Vidners eedelige forklaring

Stevne Vidnerne under Eed afhiemlede det de med 14 dages Varsel lovlig har forkyndt den i Rette lagde og oplæste Stevning for Dierich Michelsen Nesse, for Ole Johannesen Nesse og Marie Nielsdatter som til Vedermæhle ere indkaldede lige som og for Halver Ellingsens tilholdstæd da i sin værende tieniste paa Blomvog, for Barbro Pedersdatter, lige som og for Niels Davangers Hustrue, da Manden ey var hiem/m/e.

Hvorefter det første Vidne

Halver Ellingsen fremstoed og efter at behørig formaning var ham givet at Vogte sig for Meen Eed aflagde sin Eed med opragte fingre at Ville Vidne sin Sanhed efter at Eeden Var for begge Vidnerne oplæst

1747: 284b

Cramer derpaa saavel for dette som de øvrige indstevnte Vidner ydmygst bad at Rætten Vilde tilspørge den/n/em og indhente deres forklaring paa den/n/e qvestion Om Vidnet ikke efter Pintze tiider dette Aar hørte at Diedrich Michelsen Nesse tilstoed det hand i selskab med Ole Johannesen Nesse og Marie Nielsdatter Nesse for Gert Hendrich Schrivers Land paa Juvigen havde optaget en Humre (Hummer) Teine taget dobelet der fra og nedsiunket Teinen.

Vidnet svarede det hand efter Pintze tiider i Gert Hendrich Schrivers Stue paa Blomvogen hørte at Diedrich Michelsen Nesse paa tilspørsel af Gert Schriver tilstoed at have op taget en humre Teine bem/el/te Schriver til hørende, beliggende Ved Juvigens Land som under Blomvogens Ejendom er sorterende, ligesom Vidnet og hørte bem/el/te Diedrich Michelsen sam/m/e tiid at tilstaae det hand bem/el/te Michelsen havde taget dubbelet af teinen, og at det af ham blev hiem ført, dog hørte hand ham tillige at forklare det der var 2 støcker smaae boer ender paa humre teinen, da bem/el/te Michelsen toeg den op og lagde den paa et andet Stæd ude paa Søen, men ikke at hand havde nedsiuncket Teinen; lige leedis hørte Vidnet og bem/el/te Michelsen at siige at saavel de til Vedermæhle indkalte Ole Johannesen Nesse og Marie Nielsdatter Var sam/m/e tiid paa baad med ham, da humre Teinen af ham blev op tagen, Vidnet forklarede paa Tilspørsel det hand efter sigelse har hørt at Humreteinen skulle være borte.

Det Andet mødende Vidne Barbra Pedersdatter tienende hos Citanten Schriver aflagde lige leedis sin Eed og Vidnede til den fremsatte qvestion lige det sam/m/e som nest forrige Vidne Halver Ellingsen.

Cramer derefter begierede Lavdag for ude blevne Diedrich Michelsen Ole Johannesen og Marie Nielsdatter Nesse, desuden forelæggelse under fals Maal for Niels Davan-

1747: 285

-ger til næste Rætt at aflægge forklaring efter Stevne Maalet og de øvrige indstevnte parter at anhøre Hendrich Olsens forklaring saa fremt hand til beram/m/ende tiid sig skulle indfinde.

Den indstevnte og ey mødende Diedrich Michelsen Nesse, Ole Johansen og Marie Nielsdatter forelægges Lavdag til næst holdende Som/m/er ting til bem/el/te tiid bliver under fals Maals straf Niels Davanger forelagt sit Vidnes byrd udi denne Sag at aflægge, da Parterne tillige kand anhøre hvis Hendrich Olsen i fald hand indfinder sig har at forklare.

Procurator Cramer forlangte at den Bergens byetings Doms final dømt imellem Citanten {Ludolf} Ole Iden og Contra Citanten Ludolf Cramer d/en 19de Junij 1747 for Rætten maatte oplæses, som og skeede da en Conform Copie der af blev leveret til Indførsel udi publications protocollen

Procurator Bleginberg som Ved Rætten Var ner Værende declarerede at denne Sag verserer under Ventilation for Ober Rætten, og Vil blive af langt anden betydenhed end Dom/m/en indbefatter.

Arnold Meyers udstædde bøxelsæddel til Anders Rasmusen p/aa 8 Mark Smør i Gaarden Hennøen dat: 3 8ber 1747 med Rev: ej dat

Fogden frem lagde til Attestation følgende

Specification indbefattende de 9 qvestioner efter skatte forordningen som i alt blev besvaret som ved Mielde tingstæd untagen paa d/en 3die post at Ved Henøe Landet dette Aar er funden 2de gamle Skibs baader, og paa den 7de Post at Hans Siversen Davanger udi sit Egteskab har begaaet Leyer Maal udi forbuden Leed med qvinde Mennisket Malene Niels Datter

Specification om Laxe og silde Voger blev fremlagt hvorpaa til skatts svarelse ey fleere kunde anføres efter Almuen og Laug Rettes sigelse end Krogaas 2 mrk, Heggøen 1 rdr og Notenes 2 mrk til sam/m/e[n] 1 rdr 4 mrk

Ligeleedis en forfatted Specification over Kræm/m/er Leyerne som er Hennøen, Blomvog, Strudshavn og Fløen, da de øvrige foregives at Være borgere til byen

1747: 285b

Odels Mantallet blev oplæst den forandring der i Aar er skeed

Restancen for inde værende Aars skatter beløber 301 rdr 2 mrk 5 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev op nevnt 1. Anders Volle 2. Ole Hiertaas 3. Niels Hopland 4. Mons Olsen Niaatvedt 5. Johannes Frechau 6. Niels Molleklev 7. Lars Grasdahl og 8. Haldor Haatoft. som alle tilsiiges i Rette tiid at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed
 
 

[1747] D/en 19de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Radøe Skibbreede satt paa tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 226 findes tilførte

For dette Skibb/reede blev den sam/m/e Ordre angaaende Grentze Skydtzen publicered som ved nestforrige.

Dernæst publicered

Et Skifte brev forretted paa Gaarden Hielmen i Herløe Skibb/reede efter afg/angne Tygone Maria Bartrum d/en 27 April 1747 vide fol: 349

2. Ditto forretted paa Gaarden Kaalstad d/en 13 junij 1747 efter afg/angne Haldor Aamundsen vid: fol: 350

3. Biskop Bornemans udgivne bøxelseddel til Mons Knudsen paa 21 Mark Smør ¼ [Tønde?] Malt i Gaarden Soltvedt dat: 11 april 1747 med Rev: ej dat

4. Magrethe S/a/l/ig/ Storms udgivne bøxelsæddel til Erich Monsen paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Nordre Tiore dat: 16 Maij 1747 med Rev: ej dat

D/en 20de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt publicered

Magrethe Storms udgivne Bøxelsæddel til Jacob Gundersen paa ½ p/un/d Smør 6 Kander Malt i Gaarden Notvedt dat: 2 Maij 1747 med Rev: ej dat

2. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Isach Christensen paa ½ p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Waagenes dat: 31 Martij 1747 med Rev: ej dat

3. Otthe Erichsen med fleeres udgivne Skiøde til Johannes Erichsen Boge paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Boge dat: 19 8ber 1747 vide fol: 350

1747: 286
 
 

Fogden Smith Vilde fornem/m/e om Østen Grindem møder og med de siste Som/m/erting paaberaabte 2de Vidners ind stevning haver efter kom/m/et det hvor for hand Sagen har begiert udsatt

Østen Grindem blev 3de gange paa raabt, men mødte ikke ey heller de af ham paaberaabte Vidner

Fogden siden hand fornem/m/er at Østen Grindem ikke møder eller at have indkaldet de til hands formeentlige befrielse siste Som/m/erting navngivne Vidner Vilde dermed slutte Sagen og satte imod de 2de indstevnte udi Rætte at som de begge har Væred sammen udi Klam/m/erie og efter de førte Vidners Udsiigende snart den eene snart den anden slagne hinanden saa de begge udi Slags Maal ere skyldige at de efter Lovens 6te bogs 7 Cap: 8 art hver for sig bør bøde deres slags Maals bøder, og saaleedis indstillede Fogden Sagen til Doms.

Mons Grindem som mødte havde til Sagens sluttning ey Videre at erindre men Submitterede sam/m/e til Doms

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag

Æskede Sagen udi Rætte og Vil vente om de indstevnte Vidner Johannes Hansen hands Hustrue Anne som Mathis Johansen Sættre møder for at avlægge deres Vidnisbyrd.

De indstevnte Vidner efter paaraab mødte ikke.

Stevne Vidnerne Niels Sæbøe og Berge Hansen Wetaas fremstode og under Eed afhiemlede det de med Lovlig Varsel og under fals Maals bøder har indstevnet de ommelte 3de Vidner og i deres paahør forkynte Stevnemaalet nemlig udi den af Fogden Smith Contra Ole Nordanger at aflægge deres Vidnisbyrd lige som de til Vedermæhle sam/m/e tiid med Lovlig Varsel har indkaldet Ole Nordanger.

Ole Nordanger mødte og declarered det hand ey kunde faae uagted hand bad Lehns Manden og Loved

1747: 286b

til Stevnevidnerne betalning, nogen som paa hands Veigne Vilde indkalde følgende Vidner, nemlig Hans Ødegaard, Ole Møching, Niels Soltvedt og Siri Tvedten Ved hvis Vidnesbyrd hand agter at oplyse sin formeente befrielse for denne Sag, og desaarsage nu forlangede Anstand i Sagen til næste Som/m/erting til sine *Vidnerners indkaldelse

Den forlangte Udsættelse bliver til næstholdende Som/m/erting Comparenten Ole Nordang tilstædet efter den forebragte og sandfærdige paaberaabning, da hand uden Videre Paaskud behørig haver at see Vidnerne i alle Vedkom/m/endes tilkaldelse lovlig indkaldede, til bem/el/te tiid forelægges de ind stevnte og ey mødende Vidner Johannes Hansen hans hustrue Anne og Mathis Johannesen Sættre alt under fals Maals straf \deres Vidne udi Sagen at aflægge/ hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven og for {Vidn} de forelagde Vidner i Lovlig tiid besørger forkyndt.

Da Vidnerne Johannes Møching og Rasmus Grindem paa sistleeden Høste ting, og Johannes Pedersen Grindem sistleeden Som/m/erting inden Rætten eedelig har aflagt deres Vidnes byrd om at de indstevnte Østen og Mons Grindem begge har forøvet Slags Maal paa hinanden den omvudne tiid og Stæd, hvor Vidnerne som nerværende har seet saavel Østen som Mons Grindem at haartræckes, og Østen Grindem at Være blodig, og at Mons Grindem efterat det første Slags Maal var forbie, og da hand Vilde gaae ud, i hovedet med Knøtte Næve at Være bleved slaget af Østen Grindem.

Thi kiendes og døm/m/es efter Sagens beskaffenhed her med for Rætt, at som de indstevnte begge i det første Slags Maal kand ansees lige skyldige, bør saavel Østen som Mons Grindem hver for sig i følge Lovens 6te bogs 7 Cap: 8 art udreede deres slags Maals bøder

1747: 287

Pr persona med 18 Lod sølv eller 9 rdr; desuden bør Østen Grindem som atter med Knøt Næve har slaget den indstevnte Mons Grindem i hovedet da hand Vilde og var udgaaet af Stuen ydermere betale for Nævehug i følge Høyst bem/el/te Lovens bogs sam/m/e Capitul og Articuls Indhold 18 Lod Sølv eller 9 rdr, hvilke bøder de indstevnte 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreede under Adfærd efter Lov, men i dessens Mangel der for i følge forordningen af 6 Dec: 1743 at straffes paa Kroppen.

Publiceret afg/angne biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Rasmus Andersen paa 6 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Strøm/m/e dat: 24 Martij 1747 med Rev: ej dat

Og som ingen fleere efter paaraab indfandt sig som inden Rætten Videre havde at forrette fremlagde fogden til besvarelse af Laug Rættet de sædvanlige 9 qvestioner som i alt blev lige som af Almuen paa Mielde besvaret untagen paa den 7de Post, at Østen og Mons Grindem denne dag er dømt sine simple Slags Maals bøder nemlig Østen 2de og Mons Enkelte.

Om her er fleere krem/m/erleyer som til skatz svarelse kand ansees end Bøevogen og Røsnes R: (Responderede/svarte) Ney

Om der er fisked i fleere fiske Voger end Hvidstens som er ansatt for 1 mrk 8 sk. R: Ney

Odels Mantallet blev oplæst og attesteret

Restancen beløber for indeværende Aars skatter 155 rdr: 11 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Ole Nielsen Indre Sæbøe 2. Endre Mellingen 3. Willum Østebøe 4. Mons Rasmusen Nordang 5. Sieur Møes 6. Gudmund Hauland 7. Rasmus Iversen Hauland og 8. Knud Jacobsen Marøen
 
 

D/en 21de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Ahlenfit Skibbreede paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 219 findes tilførte

For dette skibb/reede blev den sam/m/e ordre om Grentze skydtzen publicered som Ved nestforrige ting stæder.

1747: 287b
 
 

Dernæst publiceret

1. Erich Iversen Yttre Fosses udgivne Skiøde til Ole Baarsen paa 16 5/7 Mark Smør udi Gaarden Nore Lie dat: 17 8ber 1747 vide fol: 350

2. Skiftebrev forretted paa Gaarden Nore Lie d/en 2 Maij 1747 vide fol: 350

3. Ditto forretted paa Gaarden Elsaas d/en 8 Julij 1747 vid: fol: 350

4. Ditto passeret paa Gaarden Espeland d/en 2 Maij 1747 vid: fol: 350

5. Ditto holdet paa Gaarden Sellevold d/en 1 Maij 1747 vid: fol: 350

6. Ditto holdet paa Eicheland d/en 2 Maij 1747 vid: fol: 350

7. H/er/r Haberdorfs udgivne bøxelsæddel til Magne Andersen Øfstegaard paa 2 p/un/d 10 ½ Mark Smør i Gaarden Øfstegaard dat: 23 junij 1747 med Rev: ej dat

8. Kierke Værger Ole Steens udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa ¼ Løb Smør ¼ tønde Korn ¼ faar udi Gaarden Sellevold dat: 6 junij 1747

*7. David Brøgers udgivne bøxelsæddel til Hans Knudsen paa ½ Løb Smør og ½ tønde Malt udi Gaarden Bøgevold dat: 7 Martij 1747

8. Halvor Mundahl Knud Hofsdahl og Helge Revems udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen paa 18 mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Hofsdahl dat: 14 april 1747.

9. H/er/r Jens Bruuns udgivne bøxelsæddel til Baste Andersen Burcheland paa 1 p/un/d Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Volle dat: 15 Mart: 1747

10. Com/m/erce Raad Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Magne Haaversen [paa] ½ Løb Sm: ¼ tønde Malt i Gaarden Øfre Tvedt dat: 16 8ber 1747

11. Mons Larsen Vichenes udgivne bøxelsæddel til Iver Larsen paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Søre Aase dat: 3 8ber 1747 med Rev:

D/en 23de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætts Mænd satt og blev til publication frem lagt

1. Jacob Olsen Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Ole Halversen paa 2 p/un/d 4 Mark Smør i Gaarden Nedre Qvam/m/e dat: 25 Jan: 1747 med Rev: ej dat

2. H/er/r Willum Frimans udgivne bøxelsæddel til Jacob Jacobsen paa 1 p/un/d Sm: 8 Kander Malt i Gaarden Hauchaas dat: 7 April 1747 med Rev: ej dat

3. Jacob Kaaperdahls udgivne Skiøde til Myntlingen Rasmus Børgesen paa 4 ½ Mark Sm: 3 7/8 K: M: 3/64 faar i

1747: 288

Gaarden Hopland dat: 21 8ber 1747 vide fol: 350.

Sager til dette Ting fremkom ey udi Rette

Fogden fremlagde til Attestation følgende

De sædvanlige 9 qvestioner forfatted efter Skatte forordningen som i alt lige som nestforrige Skibbreede blev besvaret untagen til d/en 7de Post at Magne Andersen Midgaard og Peder Alver som paa Som/m/ertinget er dømt at bøde deres slags Maals bøder

Udi Rylands og *og Næsses Silde Voger er dette Aar intet fisked

Om Giestgiverne Marcus Lax og Lieutnant Rafn blev svaret det sam/m/e som paa sistleeden høsteting

Odels Mantallet blev oplæst og Attestered.

Restancen over de Kongl/ige Skatter for inde Værende Aar beløber 127 rdr 2 mrk 13 sk

Laug Rættes Mænd for til kom/m/ende Aar 1748 opnæfnes, 1. Ole Halversen Schotsund 2. Halver Aamunsen Alver 3. Ole Andersen Levestad 4. Aschild Halversen Sieursetter 5. Halver Bastesen Fischesetter 6. Jens Nore Aase 7. Anders Gervigen og 8. Børge Gervigen
 
 

1747 d/en 24de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Echangers Skibbreedes Almue paa Ting stædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 230 findes til førte untagen udi Hans Stephensen Elvig og Erich Nielsen Hopes Stæd som er fraværende er igien antagen Ole Iversen Hope og Ole Johannesen Tofte som forhen har aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed,

For dette Skibbreede blev den sam/m/e {Kongl/ige} Stiftampt Mandens ordre publicered angaaende Grentze skydtzen som Ved nestforrige ting stæd.

Publicered et Skiftebrev forretted paa Gaarden Yttre Eisnes d/en 10 Maij 1747 vide fol: 351

Fogden Rasmus Smith fremstillede for Rætten endeel paagrebne Landstrygere som for faae dage her i Skibbreedet ere forefundne til examination

1747: 288b

hvoriblandt

den første Var en persohn navngivende sig at Være Peder Pedersen i {de} 23 aar at have tient under Guarnisonen i Trundhiem, deels under Comando af Obriste Von Krogen men fra Kongens tieniste dimitteret 1727, hans føde stæd foregiver hand at Være i Nordmørs fogderie i Tingvolds Præstegield og paa Gaarden Jordolle hand frem lagde og foreviiste et i støcker reven pass som Seigled og underskriften ey var til siune at kiende hvem sam/m/e har underskreved, Comparenten forklarede dernæst at have {havt} sin nerværende Hustrue navnlig Wendeline Simensdatter bekom/m/ed til ægte i Trundhiem, men hvor længe det er siden hand kom i Egteskab veed hand ikke, med hænde har hand avled 14 børn hvoraf 3 ere døde, de 3 børn er nu i følge med ham og de øvrige ere i tieniste nemlig 2de hos Fogden Hans Thies Nagel og de øvrige til deels i Sundfiord nemlig hos Peder Nes og en anden hos en Mand paa Grov, Videre Veed hand ey hvor hans børn ere, siden hands dimission har hand udi en 20 aars tiid holdt sig oppe udi Bergens Stift snart hissed og snart her, og ernæred sig med at bøde Kieler og at tigge sit brød snart i en snart en anden bøygd Dernæst blev Comparenten tilspurdt om hand nogen Attester havde med sig, hvortil hand svarede Ney Udi hands Udsiigende Var hand i øvrigt gandske mislig og med unøttige Ord udviiste største Grovhed for Rætten, af anseelse er hand en 45 til 50 aar gam/m/el. Ole Elvig som en Almues Mand med fleere sagde det de har kiendt Comparenten som en Landløber med sit følge i nogle Aar, og at hand til deels med tyverie deels med trudsler tvungen sig føde og Ophold, blandt andet har hand paa Gaarden \Elvig/ som beViises kand staalet en Sax, hvortil Comparenten svarede det i alt havde sin Rigtighed, nemlig for en 4 aars tiid sam/m/e at have taget, men igien leveret Ejer Manden sam/m/e Sax tilbage. Videre blev Comparenten tilspurdt om hand i følge med de øvrige paagrebne Landløbere længe havde Været, hvortil hand svarede at paa Gaarden Dalseide kom en af saadanne folck en ung dreng med et qvinde Menniske som hand tilforn ey kiente og ey veed at navngive, med hvilke de da reyste til Gaarden Rom/m/ereim hvor de alle bleve paagrebne, og alle her til Tinget hidbragte den med havende baad foregiver hand at Være laant

1747: 289

sig af Ole Olsen Fløepold i Sulen udi Sundfiords fogderie, Vagten som hidbragte Comparenten forklarede {ey} at de ved hans paagribelse saae ikke at have noget med sig untagen 2de smaae pultede poser hvorudi laae noget g/amme/l/t/ jernskrab og nogle pialter som ved Retten blev efterseed saa at Være

Peder Pedersens angivne Hustrue fremstod og efter tilspørsel sagde sig at heede Wendeline Simensdatter fød paa Gaarden Algerøen i Sunds Gield og Nordhors fogderie veed ey hvor gam/m/el hun er, siger sig at have Været gift i 28 aar, om hændes barn Var hændes Udsiigende det sam/m/e som Mandens dog gandske mislig og ustadig, ligesom hun forklarede udi Sundfiords fogderie udi Florens Kierke sogn at Være sam/m/en vied af Sognepræsten H/er/r Brandrup for en 28 Aars tiid siden med bem/el/te Peder Pedersen, om hændes Ophold stæd i all den tiid Viste hun aldeelis ey at giøre nogen Reede eller Rigtighed, Rætten til spurte hænde hvor hændes med havende børn ere døbte hvortil hun svarede de 2de ælste medhavende børn at Være døbte paa Floren af Sognepræsten H/er/r Brarup den eene 14 aar og det andet barn 4 aar, det minste barn halv aar gam/m/el er døbt i Fiels Kierke i Sunds Præstegield men Veed ey Præstens Navn som sam/m/e døbte, paa Algerøen foregav hun at ligge i barsel sæng med det siste barn, men Veed ey Mandens Navn hvis stuen hørde til, skiøndt det Var sam/m/e stue hvor hun selv Var fød udi, Attester fra Præster havde hun ey at fore Viise, men efter til spørsel sagde at have sist gaaed til Alters for H/er/r Thomas i Evenvigs Sogn for 1 aars tiid siden, om den baad hun med sin Mand er hidkom/m/en paa Var hændes forklaring den sam/m/e som nestforrige Peder Pedersens, lige som hun om de øvrige \Landløbere/ forklarede det sam/m/e som nest forrige.

Peder Pedersen blev derefter indkaldet igien, og tilspurdt, hvad Præster der har døbt hands børn hvortil hand svarede at det ælste medhavende barn gam/m/el 16 aar som kaldes Marie Pedersdatter er fød paa et stæd Hitteren paa Nordmør døbt af H/er/r Peder Schanius

1747: 289b

det andet barn g/amme/l 4 aar og kaldes Dorthe er fød i Wadts Værn paa Gaarden Jørnevigen er døbt af Capellanen paa Woss hvis Navn hand ey Veed, det siste barn Ved Paasketiider fød paa Gaarden Algerøen er døbt i Fiels Kierke, men Præstens Navn Ved hand ikke, det siste hand tillige med sin Kone Var til Alters Var for et Aars tiid siden hos H/er/r Brarup i Floren udi Sundfiord

For Rætten blev frem stilled en Ung dreng navn givende sig at kaldes Jens Jensen g/amme/l 15 á 16 aar fød i Stavangers Lehn paa en Gaard Haucheland, veed ikke enten Fogderietz eller Præstegieldet at navngive da h/an/d i sin Ungdom med sine forældre er fløtted derfra til et stæd Eispollen i Sunds Gield og Sartors Skibbreede hvor hans forældre begge ere døde, siden har hand tient paa Nordmør i 3 á 4 aar siden tiendt paa Gaarden Domedahl hos Opsidderen Peder et halvt aars tiid, siden paa Gaarden Tvedten tient hos Ingebrict Tvedten {bem/elt} i 1 aar bem/el/te Gaarder beretter h/an/d i Sunds Sogn at være beliggende, siden hand fra sin tieniste paa Tvedten for et Aars tiid eller meer er bortkom/m/en har hand deels paa Woss deels i Dahlerne med betlerie opholdt sig, uden at antage sig nogen tieniste, har efter egen tilstaaelse ey foretaget sig noget usøm/m/eligt untagen paa Gaarden Weaae i Arne Skibbreede at have hos Opsidderen Helge bedraget nogle pænge og en sølv Ring da hand lovede at Ville hielpe hans svage Kone, men som Veaae Opsiddere droeg efter ham naaede de Comparenten og toeg fra ham saavel pængerne som Ringen. om det med havte Qvinde Menniske sagde hand ingen kundskab at have da hun paa Dahlseide kom først til ham;

Det paagrebne Qvinde Menniske Af Navn Beathe Knu[d]s Datter fremstoed og ey vilde giøre til staaelse enten om hændes Alder eller fødestæd, dog af anseelse siuntes hun at være 20 Aar, hun foregiver i Tellemarchen at have gaaed til Alters udi Tinns Præstegield men hvad Præsten heeder Veed hun ikke og er der 6 aars tiid siden, er bleven for et aars tiid siden eller meer besvangred af en dreng Ole Nielsen i Sundfiors fogderie og blev hendes barn døbt i Evenvigs Kierke af H/er/r Sommer da hun giorde barsel paa en Gaard Sande i Guulens Skibbreede, siden har hun efter at hændes barn er død og begraven i Odde Kierke i Haranger fiorten dage for St: Hans dag indeværende Aar flacket og faret snart her og der, til hun fra Wos kom til Dalseide, hvor hun kom i følge med Jens Jensen og saaleedis med ham blev bekiendt, hvor de

1747: 290

med hinanden reyste til Veaae, hvor Jens Jensen giøgled pænge fra Opsidderen Helge, og er hun uvidende om alt hvis da passerede.

D/en 25de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt.

1. Ole Hansen Fieldes udgivne Skiøde til Lars Nielsen paa 9 Mark Smør i Gaarden Fielde dat: 24 8ber 1747 vide fol: 351.

2. H/er/r Bruns paa Assessor Steensens Veigne hands udgivne bøxel sæddel til Knud Aschildsen paa 18 Mark Smør 3 Voger Næver i Gaarden Farrestvedt dat: 3 Maij 1747

3. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen paa 12 Mark Smør 2 Voger Næver i bem/el/te Gaard Farrestvedt dat: 20 April 1747

4. Skifte brev forrettet paa Gaarden Mulen d/en 10 junij 1747 efter afg/angne Pernille Biørnsdatter vide fol: 351

5. Niels Olsen Sættre Knud Larsen Schaar og Johannes Nielsen Egemoes udgivne Skiøde til Johannes Nielsen Sættre paa 9 ½ Mark Smør i Gaarden Sættre dat: 25 8ber 1747 vide fol: 351.

Derefter blev de indstevnte Sager paaraabte.

Johannes Nielsen Egemoe frem stoed for Rætten tilkiende givende med muntlig Stevnemaal Ved Stevne Vidnerne Johannes og Ole Store Ourdahl at have ladet indkalde Ole Hansen Fielde at møde til dette Ting Tiid og stæd at lide Dom, fordi hand med Slag blodhug og skiends Ord \med Videre/ ilde har handled mod Citanten, afvigte Som/m/er noget efter S/anc/te Hans Tiider indeværende Aar, til Vidner om denne Sag er under Lovens fals Maal ligeleedis af Citanten indstevnt Sieur og Weemund Feten Lars Larsen og Gudmund Olsen begge tienende paa Gaarden Feten, lige som Ole Hansen Fielde er indkaldet bem/el/te deres eedelige forklaring at anhøre.

Ole Hansen Fielde tillige med de 4re anførte Vidner mødte alle Vedtagende Lovlig at Være ved Stevne Maal indkalte.

Det første Vidne Sieur Feten fremstoed og efter at behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for falsk Eed, udsagde efter aflagd Eed følgende, det hand som er imod 70 aar gam/m/el og boer paa Gaarden Feten der er nermeste Gaard til Egemoe saae Citanten Johannes Egemoe om Morgenen Klocken 10 slett kom til sig paa Gaarden Feten blodig i Ansigted og paa Klæderne, beklagende sig sam/m/e dag af Ole Fielde at Være slaget et huul i Panden med en bryne steen, og saae hand bem/el/te Johannes at see ilde ud, og som meldt meget blodig

1747: 290b

hand fornam og at indstevnte Ole Fielde reyste med en Kløv hæst til Søes, og da Johannes Egemoe forlangte Comparenten Vilde tiltale Ole Fielde derfor, fuldbyrdet hand og Citantens begier, og kom i tale med Ole Fielde der svarede Vidnet jeg tilstaaer at have slaget Johannes Egemoe og skal forsvare hvad jeg har giort, hvilket de 3de Vidner og sam/m/e tiid som alle var paa en tiid og Stæd nerværende saae og hørte, Videre Vidste dette Vidne ey at forklare.

2det Vidne Weemund Feten fremstoed og efter at Eeden Var oplæst og Vidnet aflagde sin Eed med opragte Fingre forklarede følgende ligesom nest forrige Vidne Sieur Feten, da hands Udsiigende i alt Var eens lydende da Vidnet efter til spørsel aldeelis ey meere kunde forklare

3die Vidne Lars Larsen tienende paa Gaarden Feten foregivende sig at Være 30 aar gam/m/el frem stoed og efter Corporlig aflagd Eed Vidnede ligesom nestforrige aflagde Vidner, med dette tillæg at 2de tiimer efter at Johannes Egemoe kom paa Gaarden Feten og da de forhen aflagde Vidner gick fra Ole Fielde som tilstoed at have slaget Citanten blodig i Ansigtet hørte Vidnet at Ole skiendede Citanten Johannes Egemoe for en Morder en Pracker en Troldkone Mand, men hørte ikke at Johannes skielte ham igien, hvilke Ord Gudmund Olsen tillige anhørte, Videre Viste dette Vidne ey at forklare

4de Vidne Gudmund Olsen tienende paa bem/el/te Gaard Feten aflagde lige leedis sin Eed og Vidnede lige det sam/m/e som Vidnet Lars Larsen, saa vel at have seed Johannes Egemoe blodig slaget i Ansigtet, som og hørt Ole Fielde at til staae sam/m/e at have øvet, lige som og at Ole Fielde at sielde Johannes Egemoe ud for en Racker, en Morder en Trold Kone Mand, uden at Johannes Egemoe svarede Ole Fielde noget der til. Videre havde dette Vidne ey heller om denne Sag at forklare.

Ole Fielde fremstoed og declarerede den om vudne tiid at have slaget Citanten blodig i Ansigted med en bryne steen, men Veed ey hvad enten hand i Vreede har ladet de skiels Ord falde mod

1747: 291

Citanten eller ikke, og havde \hand/ Videre ey til Sagens sluttning at erindre.

Citanten forlangde denne Processes Omkostning maatte paakiendes

Fogden erindrede at Deres Maj/este/ts bøder Ved Sagens paadøm/m/e maatte Observeres.

Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag

D/en 26de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Foruden at de 4re inden Rætten afhørte Vidner enstemmig har under Eed forklaret, at indstevnte Ole Hansen Fielde den omvudne Tiid for dem alle har tilstaaet, at Være den der har slaget Citanten Johannes Egemoe med en bryne steen saar og blodig i hovedet, som og at af bem/el/te Vidner Lars Larsen og Gudmund Olsen desuden har andhørt de usøm/m/elige Skields Ord den indstevnte Ole Fielde sam/m/e dag har brugt og tiltalt Citanten Johannes med, da saa Vel Parterne som Vidnerne paa Gaarden Feten Vare samlede, har den indstevnte Ole Fielde bem/el/te Vidners forklaring saa vidt Slags Maalet angaaer ey modsagt men i alt tilstaaet, og ligesom den indstevnte ey anderleedis for Rætten har nægted at have ladet mod Citanten falde de om vundne Skiels Ord, end formedelst paakomne Vreede ey at Viide, hvad enten sam/m/e Vare talte, eller ey.

Thi kiendes og døm/m/es her med efter Sagens beskaffenhed for Rætt, At den sagskyldige Ole Fielde for saadant sit forøvede Slags Maal, bør i følge Lovens 6te bogs 7 Cap: 8 art bøde til Deres Maj/este/ts Casse 18 Lod Sølv eller 9 rdr og desuden efter høyst bem/el/te Lovens bogs og Capituls 2 art: for blodslag 9 Lod Sølv eller 4 rdr 3 mrk - tillige bør og Ole Fielde for sine mod Citanten i Ubesindighed udøste uanstændige Ord, bøde for denne Gang til Hospitalet i Bergen 4 rdr, da hand tillige af Dom/m/eren alvorlig formanes efter dags at entholde sig fra slig usøm/m/elig begiengelse enten mod Citanten Johannes Egemoe eller andre, saa fremt hand Vil undgaae anden og anseeligere Mulct. De Ord den indstevnte Ole Fielde har brugt mod Citanten, bliver som i Ubesindighed talte og ellers ubeviiste herved Mortificerede, da sam/m/e ingenlunde bør kom/m/e Citanten paa Navn og Røgte til minste præjudice. Det Ole Fielde ellers som for bemelt er til funden at udreede bør af ham tillige

1747: 291b

med 1 rdr 3 mrk i Processens Omkostning inden 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse betales under excecution efter Loven, men i dessens Mangel i følge Forordningen af 6 Dec: 1743 derfor at straffes paa Kroppen.

Dernæst publicered

1. Zacharias Feesters udgivne Obligation til Stadtz Major von der Velde stoer 1766 rdr 2 mrk dat: 25 febr: 1747 vide fol

2. Anders Andersen Indre Eides udgivne Skiøde til sin Sønn Johannes Andersen paa 17 1/10 Mark Smør 6 4/5 K: Malt i Gaarden Indre Eide dat: 26 8ber 1747 vide fol: 351

3. Johannes Andersen Indre Eides udgivne Pante Obligation til sin Fader Anders Andersen paa Capital 38 rdr: dat: 26 8ber 1747 vide fol: 351.

Fogden frem lagde til Attestation følgende

Specification med de sædvanlige 9 qvestioner som ialt blev besvaret som Ved Mielde Skibb/reede untagen paa den 6te Post angav Almuen, Huus Manden Elling i Vaagen der bruger adskilligt smaae kiøb Mandskab med slagte fæe Næver barck og saadant meer til Handelskats svarelse 2 rdr og paa den 7de Post at Ole Hansen Fielde er dømt denne dag at bøde sine slags Maals bøder

Søre og Nore Qvinges Qverner ere af Vandflod udbrudt saa de ere ubrugelige Nedre Echanger er et qvernehuus med 2de Qverner skiøndt ikkun lidet derpaa kand mahles, ansættes de dog for qverne skatt 2 mark

Angaaende den Øde part i Nedreaas Var fogdens tilbud og Almuens Svar det sam/m/e som paa sistleeden Høsteting

Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt.

Restancen for indeværende Aars skatt beløber 154 rdr 1 mrk 8 sk

Laug Rættes Mænd for til kom/m/ende Aar 1748 bliver opnevnte 1. Ole Miøanger 2. Knud Knudsen Nore Qvinge 3. Iver Nielsen Aasgaard 4. Iver Monsen Hegertvedt 5. Iver Olsen Kaalaas 6. Iver Olsen Fyllingsnes 7. Niels Olsen Lie og 8. Niels Fusesen Biørndahl.
 
 

[1747] D/en 27de ejusdem blev Rætten til almindeligt Høstetings holdelse satt med Hossanger Skibbreedes Almue paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navn fol: 228 findes til førte

For dette Skibb/reede blev den sam/m/e ordre angaaende Grentze skydtzen publicered som Ved nestforrige ting stæd.

1747: 292
 
 

Dernæst publicered

1. H/er/r Morten Ruuses udgivne Skiøde til H/er/r Benjamin Olrich paa de huuse og bygninger som paa Gaarden Lille Hammer er bestaaende dat: 2 8ber 1746 vide fol: 351

2. Anders Jensen Møxters udgivne Skiøde til Magne Andersen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt i Gaarden Møxter dat: 25 8ber 1747 vide fol: 352

3. Zacharias Feesters udgivne Pante Obligation til Stadtz Major Von der Velde stoer 1766 rdr 2 mrk dat: 25 febr: 1747 vid: fol: 346

4. Ole Kleveland og Lars Lechnes Værger for Rasmus og Brithe Andersdatter deres udgivne bøxelsæddel til Jacob Gulichsen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Kleveland dat: 27 8ber 1747 med Rev: ej dat

D/en 28de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt [satt] og blev til publication fremlagt

1. H/er/r Gert Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Rasmus Nordaas paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Nordaas dat: 8 Martij 1747 med Rev: ej dat

2. Peter Christian Krogs udgivne bøxelsæddel til Lars Iversen paa 1 p/un/d Smør ¼ Tønde Malt udi Gaarden Flataas dat: 21 Martij 1747 med Rev: ej dat

Johannes Johannesen Biørcheland haver til dette Ting tiid og stæd med muntlig Stevne Maal ladet indkalde Johannes Hansen Indre-Bernes for pligtige Koe Leye i en 7 aars tiid á 20 sk \af en Koe/ som hands Hustrue Marithe Olsdatter i Arv efter sine forældre har bekom/m/ed, og hos bem/el/te Johannes Hansen Indre Bernes paa Leye har Væred bestaaende, og som Citanten efter mindelig paafordring ey har kundet bekom/m/e de nu paastevnte pænge, forVænter hand Dom over den skyldige med Erstatning for i bragte Omkostninger.

Den indstevnte Johannes Indre Bernes mødte ikke efter 3de ganges paaraabning

Stevne Vidnerne Baste Sieursen Bernes og Anders Nielsen Bernes fremstode og eedelig afhiemlede Stevne Maaletz lovlige forkyndelse, da de lovlig med 14 dages Varsel har indkaldet Johannes Indre Bernes udi hans eget paahør og i den indstevntes eget boepæl

Den lovlig indstevnte og ey mødende Johannes Hansen Indre Bernes forelægges Lavdag til næste ting, hvilken forelæggelse bør hannem i rette tiid forkyndes

1747: 292b
 
 

Fleere Sager fremkom ey udi Rette, hvorfor Fogden til Attestation fremlagde følgende

Angaaende de 9 qvestioner i anleedning af Skatte forordningen blev det sam/m/e som af Mieldes Skibbreede svaret

Hannestvedts qvern derom forklarede, at være dette Aar udi ubrugbar Stand og derpaa aldeelis intet malet

Angaaende den aftagne Gaard Lastad blev det sam/m/e som paa Høstetinget afvigte Aar svared.

Odels Mandtallet blev oplæst og attestered

Restancen for indeværende Aars skatter beløber 118 rdr 4 mrk 11 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1748 opnevnes 1. Aschild Røsland 2. Ole Lohne 3. Erich Rachnes 4. Lars Rachnes 5. Ole Olsen Børtvedt 6. Aschild Jellevig 7. Rasmus ibidem og 8. Ole Johannesen Nore Mielstad.
 
 
 
 

Anno 1747 d/en 20de Nov: indfandt jeg mig paa Haugs Præstegaard i Mielde Skibbreede og Nordhorlehns fogderie beliggende for samme stæds med de af Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith opnevnte taxations og besigtelses Mænd sc: 1. Johannes Hoshovde 2. Erich Hoshovde 3. Erich Fielschaal 4. Niels Svennem 5. Ole Børtvedt og 6. Haaver Haaland i følge Sogne Præsten H/er/r Arnoldus von Westen Sylovs skriftlige Requisition til Deres Excellence H/er/r Stiftsbefalings Mand á Møinichen og bem/el/te Herres derpaa teignede Resolution af 21de Sept: inde værende Aar, at tage under taxation og besigtelse de paa Haugs Præstegaard bestaaende brøstfældige Huuse og bygninger, der \saa/ Vel er Almuen som Vedkom/m/ende Præst efter Lov befahlet at Ved lige holde, bem/el/te Reqvisition med ovenmelte Resolution er tillige med min Sorenskriver Garmans paateignede beram/m/else som efter Consistorial Raad Gelmeyden og H/er/r Sylov paateigninger er dem anviist d/en 6 8ber sistleeden er alt lydende som følger

Ved Forretningen Var til stæde Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith, tillige med de af Sognetz Mødende Mænd sc: af Haugs Sogn 1. Lehns Manden Peder Arnetvedt, Jens Mieldem, Ole Seim, Lars Monsen Nore Rødland og Haldor Nielsen Indre Arne, Anders Sundland, Johannes Ascheland, Af Brudvigs Sogn Thomas Hane, Ole Brudvig, Lars Midbrudvig, Magne Yttre Brudvig

1747: 293

af Stamnes Sogn Ole Buchesten, Ingebrict Øje, Mathis Brørvig og Johannes Moen, Af Gierstad Sogn Lehns Mand Ole Hatland, Johannes Gerstad, Sieur Prestue og Halver Kielland af Mielde Sogn Mons Øfstemielde Sieur Einersen ibidem Aschild Veset,

Paa H/er/r Consistorial Raad Geelmeydens Veigne som fraværende mødte Procurator Hans Otthesen Nideros lige som og H/er/r Sylov indstillede sig Ved denne forrettning, alle for at i agttage hvis enhver tilkom/m/er til denne besigtelse at observere

Procurator Otthesen dernæst paa H/er/r Consistorial Raad Geelmeydens Veigne fremlagde den forrige besigtelses forrettning passeret d/en 15 julij 1723 af hvilcken hand begierede i denne forrettning in dragen hvad som insignered findes pag: 14, 15, 16, 17, 20, 21, 22 og 27, hvoraf erfares hvad som Præstegaarden ey har Været eller er tilhørende, men af H/er/r Consistorialen til S/a/l/ig/ H/er/r Schavenii Encke er Vorden betalt, hvor om hand ellers anviiste afg/angne Schavenii Enckes quittence af 31 Jan: 1724, i hvis anledning H/er/r Consistorial Raaden til H/er/r Sylov under dato 2 8ber inde værende Aar har overlevered sin skriftlige tilbydelse for de bygninger og andre ting som Præstegaarden ikke tilhører og indbefatter 1 Nye bielægger i daglig stuen for 17 rdr 2 mrk 2 sk En Vindovn paa røde Kam/m/eret 9 rdr 1 mrk 6 sk, for beslaget til bielæggeren og Vindovnen 2 rdr indbereigned ovnernes opsættelse og føddernes bekostning, 1 Kackelovn i børne stuen 7 rdr, 1 Kackelovn i H/er/r Hans Hiortes Stue Kaldet 8 rdr 1 Kackelovn i bispestuen 4 rdr: 1 Kackelovn i Stor stuen 12 rdr, En ind muured Kaabber brygger Kiedel 18 rdr:, 1 huus hvorudi er 2de Stuer nemlig H/er/r Hans Hiortes Kam/m/er og bispestuen 40 rdr: Nøsted ved Kierken 8 rdr: saa og et nyt smale huus som af Mændene kand blive taxered,

Lige saa frem lagde Otthesen en Specification over hvis Reparation H/er/r Consistorial Raaden har ladet giøre paa Præste gaardens huuse og bygninger som Comparenten for saavidt paa den første side findes beskreven begierede i Acten verbaliter indragen, men hvad paa den anden Siide findes udslettet kand forbigaaes, og som den forrige besigtelses forrettning af H/er/r Consistorial Raad Gelmeyden skal udviise, at S/a/l/ig/ Schavenii Encke og Arvinger har nødt Vederlag for hvad forbedring som den S/a/l/ig/ Mand til Præstegaardens Nøtte og i stand sættelse har anvænt

1747: 293b

saa vil H/er/r Consistorial Raaden formode at skee sam/m/e skiel, i øvrigt skal det befindes at Præste Gaardens huuse og bygninger er i Lovfør Hævd og forsvarlig Stand, og hvad ringe som endnu kunde Være brøstfeldig er Consistorial Raaden Villig at bekoste, sluttelig begierede Comparenten H/er/r Sylovs positive Svar, hvad enten hand for den ansatte Priis de Ejendeele som Præstegaarden ikke tilhører behager at beholde eller ikke, paa det Consistorial Raaden derefter kunde tage sine Messures sam/m/e at forfløtte eller til andre afhænde

H/er/r Sylov Replicerede at i hvorvel hand behøvede de foran Specificerede Ovner med Videre kunde hand dog ikke forbinde sig at give H/er/r Consistorial Raad Gelmeyden saa den Summa derfor, som hand selv for 23 á 24 aar siden derfor selv har givet da bem/el/te Ovner med Videre Ved brug i saa lang tiid er bleven forringet og alt saa bør nu ey saa høyt som forhen betales, dog erbyder hand sig at tage af disse opnevnte taxations Mænd derover en Vurdering, hvorefter hand Vil Contentere ham derfor efter billighed, i sær hvad de 2de stuer nemlig H/er/r Hans Hiortes og bispestuen tillige med Nøsted er angaaende der efter forrige holte besigtelses forrettning ikkun er taxered til sam/m/en for 46 rdr

Otthesen formeente at H/er/r Consistorial Raad Gelmeydens tilhørende Ejendeele som af ham selv er betalte og bekostede ikke kand være nogen taxation under given men Vil fornem/m/elig ankom/m/e paa hvorvidt begge parter derom kand foreenes i mindelighed, hvilket og om Huuserne er at forstaae.

Hvorpaa Vi begave os udi Parternes hos og Nerværelse først til Almuens tilhørende Huuse; som efter den frem lagde taxations forrettning Var tilført at Være følgende.

1mo Den saa kaldede Herre Stue rød maled med hos staaende Kiøcken med Skaarsteen og ovenpaa-Værende Stuuder Kammer og Sahl alt under et tag blev efterseed hvad sam/m/e til Reparation udvændig behøvede

2 Render á 20 alen lang á 9 mrk 3 rdr 0 mrk 0 sk

Bortag til den Vestre Side 12 Tylter á 2 mrk 8 sk 5 0 0

1747: 294

Bortag til Søre siden samt til Luger Vinskeeder samt Vandboer

saavidt Almuens huus er til hørende 18 tylter á 2 mrk 8 sk 7 3 0

Paa Østre siden Ved Stuben 2 tylter bord til Klædning at

forbedre den gamle med á 2 mrk 8 sk 0 5 0

Et støcke Rende paa Stuben 0 1 0

Paa Nordre siden til Gavelen 5 Tylter bord á 2 mrk 8 sk 2 0 8

Indvendig udi Herrestuen fantes ey noget brøstfeldig da Vinduer

Gulv og Loft fantes i forsvarlig Stand, og befandtes derudi at Være

staaende en bielægger Ovn som var brusten paa begge siider og

langs efter under bunden, som Consistorial Raad Gelmeydens

fuldMægtig Procurator Otthesen forhen har forklaret ey at Være

præstegaarden tilhørende, Almuen eller Sognetz Com/m/itterede

Mænd blev tilspurdt om dem er Vidende at denne Ovn udi denne

Herrestue er dem til hørende, hvortil de svarede det aldeelis Var

dem ubekiendt, dog Vilde de formode som og billigt bør Være at

der til dette Almuens tilhørende bør Være en forsvarlig Ovn, som

de formeener Consistorial Raad Geelmeyden Vel burde og kunde

anskaffed da hand aarlig i 24 aars tiid har nødt til Reparationer

paa deres Huuse 2 sk Pr Mand der til en anseelig Summa opløber,

som ey kand allene Være paa Huuserne anvændt, hvorfor der af

Mændene blev paaskiøn/n/ed at til dette Almuens huuse Værelse

og saa kaldede Herrestue bør anskaffes

1 Nye Ovn der mindste Vil koste med at opsætte 14 rdr 0 0

Forstuen eller Gangen uden for Herre stuen og Kiøkenet

2 Soler á 12 alen lang og 4 bielker til Gulvaaser á 24 sk 1 3 0

5 tylter bord til Gulvet á 2 mrk 8 sk 2 0 8

Udi Kiøkened behøvedes

3 tylter bord til Gulved á 2 mrk 8 sk 1 1 8

6 Soler á 5 alen á 8 sk 0 3 0

Arbeydslønn til Render at oplægge

1747: 294b

bordarbeyde at forrette ansættes i det ringeste for 9 rdr 0 0

Spiger til Renderne og bordtaget 250 á 4 om en skilling 0 3 14

250 á 5 om en skilling 0 3 2

30 á 1 sk støcket 0 1 14

For Materialernes hiemførsel 2 0 0

Tiere til Renderne og Malning da bortaget for {det 2det} hen

har Væred rødt Maled Vil i det ringeste koste 9 0 0

Det 2det Almuen tilhørende Huus borgestuen

40 Voger Næver á 20 sk 8 2 0

8 tylter bord til Gulv á 2 mrk 2 4 0

1 tylt tillaaser á 10 alen 2 rdr 0 0

4 torvald á 8 alen á 10 sk 0 2 8

8 Kroger 0 0 8

Til Svalen Ved den Østre Side til Soler og Stander Verk

½ Tylt stocker á 9 alen á 12 sk 0 4 8

1 Sole paa Vestre side á 16 alen 0 3 0

Bortaget saavel paa Østre som Vestre side der fantes forraadnet

bliver det gamle bortag som endeel godt befindes i blandt \det paa

Herre stuen/ hertil brugt i stæden for nydt bortag der ellers

Vilde behøves.

Til dette Huus at føre i Stand Vil udi Arbeyds Lønn medgaae i alt 9 rdr 0 0

Det 3die Huus som forrige besigtelses forrettning anfører

under Almuens tilhørende Huuse i stæden for en hæstestall

behøver Reparation

1 Svil paa Nordre side 9 alen 0 1 8

2 tylter Plancker til Gulvet á 9 mrk 3 0 0

1 ½ tylt Soler á 12 sk støcket 2 1 8

Bortaget forbedres af det øvrige bortag som tages fra

Herrestuen hvad Taget angaar declarered forpagteren sam/m/e

at Være i god Stand

Den {tilstæd} Arbeyds Lønn til floren tillige med Materialiers

fremførsel til borgestuen og floren i alt 6 3 0

------------------------

Summa Reparations bekostninger paa Almuens til hørende huuse 94 rdr 0 mrk 14 sk

1747: 295

Almuen blev om den taxerede Summa underretted hvad Summen paa Reparationerne over deres tilhørende huuse beløber, hvortil de svarede at som de med Consistorial Raad Geelmeyden stædse har Været Contraheret, mod det de hver Mand aarlig har til ham betalt 2 sk at deres til hørende Huuse stædse skulle Være Aabodsfør efter Lov formeener de lige som de herved paastaar at denne Reparations Omkostninger ingen lunde bør kom/m/e dem men Consistorial Raad Geelmeyden til Ansvar som derfor i saa mange Aar har nødt meer til Reparations Omkostninger end deres Huuse har behøved

Comparenten Otthesen tilstoed at Consistorial Raaden har af heele Gieldetz Almue oppebaaret de forommelte 2 sk Pr Mand der til Reparations Omkostninger paa Almuens tilhørende Huuse aarlig af dem er bleven betalt, men haver dog erfaret af Consistorial Raaden ey har Været der med fornøyet, og klaget at sam/m/e 2 sk Pr Mand ey var tilstreckelig nok.

Almuen svarede de aldrig har fornum/m/ed at Consistorial Raaden ingen sinde har klaget at de 2 sk var for lidt, og altsaa ey har hoved Contracten til denne Tiid, da de end og for dette Aar har svaret bem/el/te 2 sk hver Mand til Reparationen til Consistorial Raaden forinden hand reyste her fra Kaldet.

Derefter blev os anviist følgende Huuser der egentlig er Præstegaarden til hørende

1mo Et fæe huus eller saa kaldet Smale huus af længde 8 alen og 7 alen i bredde, som i Mangel af bortag og Veiter ved den Nordre Side fantes gandske brøst feldig og behøver til Reparation følgende

2 tylter Tim/m/er til den Nordre og synden siide

á 9 alen langt á 2 rdr 4 rdr 0 0

8 Voger Næver á 20 sk 1 4 0

2 torvald á 9 alen á 12 sk 0 1 8

1 tylt boer til dør og Vinskeder 0 2 0

6 torvalds Kroger 0 0 6

4 ½ tylt til bordtag paa Søndre og

Nordre side á 2 mrk 1 3 0

Arbeyds Lønn til at ombygge bordklæde og i

fuld stand at Reparere 3 0 0 10 4 14 sk

---------------------

1747: 295b

Det hosstaaende lidet smale huus som Consistorial Raaden selv har opbygt paa øde toft blev efter forlangende besigtiged og taxered \og/ da sam/m/e formedelst Mangel og bortag Var begyndt at forraadne blev det ey høyere Vurderet end 4 rdr 3 mrk

2. Laen blev dernæst efterseed og befantes brøstfeldigheden at behøve

16 tylter bord til bortag á 2 mrk 5 rdr 2 mrk 0

1 Sole paa Nordre Siden til Underslag á 12 alen 0 1 0

5 standere til Underslaget 3 á 6 alen á 8 sk 0 1 8

Til Arbeydslønn til bordklædningen at opsætte

med det Videre 1 3 0 7 rdr 1 8 sk

---------------------

Hvad Taget angaaer declarered forpagteren sam/m/e at Være i god Stand, da sam/m/e formedelst Høet laae derudi ey kunde sees om derpaa fantes brøstfeldighed

3. Staburet, hvorpaa fantes en Naglefast

borre (børre?), fattes følgende Reparation

7 tylter bord klædning á 2 mrk 2 2 0

2 tylter til Gulv i Svalen 0 4 0

Arbeyds lønn til bordene at høvle og opslaae 1 3 0 4 3 mrk 0

---------------------

4. Mad stuen med hos staaende spiseboe med overværende Klæde Cam/m/er der under et Tag med Herrestuen er Ved siden bestaaende fantes udvændig brøst feldig og behøver

2 Render á 12 alen 1 3 0

1 tylt Vand boer 0 2 0

Bord klædning paa Vestre Siden 6 tylter á 2 mrk 2 0 0

4 tylter bord til Sue Taget paa det Ved sam/m/e

siide staaende Vedhuus 1 2 0

1 sole til sam/m/e Veed huus á 12 alen 0 1 0

1 ditto til sam/m/e brug á 6 alen 0 0 10

8 sperre á 7 alen á 6 sk 0 3 0

1 tylt Lægter 0 0 12

200 spiger á 20 sk 0 2 8

Hvad indvendigt angaaer paa denne bygning da

befantes paa Klæde Kammeret hvor et fast nagled

Skab stoed ikkun at mangle

4 Vindue Ram/m/er ganske forraadned og 12

ruder brusten der i alt at bringe i stand med

nogle manglende lister ansættes for 1 3 0

Arbeydslønn for at i standsætte 5 0 0 12 rdr 5 14

---------------------

1747: 296

Men i fald den bygning hvorudi bispestuen og H/er/r Hans Hiortes Stue er indbegreben skulle fra det stæd det nu staar nogen sinde blive forfløtted behøves for denne neststaaende bygning saavel i stæden for den Nordre siide

10 Tylter bord til Klædning i Gavelen á 2 mrk 3 2 0

6 Oplænger á 10 alen á 8 sk 0 3 0

som og paa den Østre Siide for slag Regn som da

formedelst bygningens fra tagelse da meer end tilforn

Vilde tilføye tim/m/eret skade

6 tylter bord á 2 mrk 2 0 0

2 Oplænger á 8 alen á 8 sk 0 1 0

Spiger 200 á 20 sk 0 2 8

Arbeydslønn til bordarbeydet 3 0 0 9 2 mrk 8 sk

---------------------

som kand undværes at udreede i fald det nu staaende Huus bliver herefter som tilforn paa sam/m/e stæd beroende.

Formedelst Dagen Var forløben og det Var silde ud paa Aftenen blev denne dags forrettning slutted, som i Morgen betiimelig igien foretages

D/en 21de ejusdem tiligt om Morgenen blev atter med besigtelses Forrettningen Continuered og forefandt Vii da følgende Værelser at behøve den taxerede Aabod

5. Hæstestalden befantes i forsvarlig stand inden og udentil

6. I stæden for den i forrige forrettning anførte Skygge som Var nedreven fantes en tilbygning Ved Østre Side af Ildhuused som nyelig er opsatt dog fattedes endnu bortag dertil som af det Casserede bortag af Staburet og Store buen og de øvrige Huuse kand tiene, dog taxeres Arbeyds Lønnen at bordklæde Skyggen 0 4 mrk 0 0 4 0

---------------------

7. Ildhuuset behøver udi Nordre gavlen

5 tylter bord á 2 mrk 1 4 0

6 Oplænger á 9 alen á 8 sk 0 3 0

Arbeydslønn 1 0 0 3 1 0

---------------------

Udi sam/m/e Ildhuus fantes en bager Ovn som Præstegaarden er tilhørende og mangler

30 Muur steen og lidt kalck 0 3 mrk 0

Nok burde udi Ildhuuset efter forrige besigtelse findes en tørk helle præstegaarden tilhørende, som Comparenten forestiller {t..} formeedelst ubrugelighed skal findes og være underlagt {des} de 2de som nu sees at Være til stæde og af Consistorial

1747: 296b

Raaden selv bekosted for 13 mrk som meenes at blive af Sylov godtgiordt, Rætten eragted at som der bør være tørckhelle til præstegaarden kand Comparenten Otthesens forestillelse ey gielde Videre end til at tillægge disse af ham saa kaldede 2de heller til et equivalent mod de ved Consistorial Raaden selv opbrugte og forbrente tørk helle, hvorfor det bliver derved at ingen nye taxeres siden disse forefindes.

8. Store buen behøver med hosstaaende Svale

8te tylter bord á 2 mrk til bordtag 2 4 mrk 0

2 Kipper Næver 0 5 0

1 Sole 11 alen paa Vestre side 0 1 0

3 standere á 6 alen 0 1 2

1 Sole 15 alen paa søre siden 0 2 0

Dørre jern 0 1 8

3 Vinduer med Karm og Ram/m/er 1 3 0

100 Spiger 0 1 4

1 torvald á 11 alen 0 0 12

3 Kroger 0 0 3

Arbeyds Lønn i alt 3 0 0 9 rdr 1 mrk 13

---------------------

9. En Stue Sophi *Sems (Lems?) kaldet som nu bruges til børne Kam/m/er blev udVendig besigted at behøve

6 tylter bord til bortag paa Søre siden á 2 mrk 2 0 0

Bortaget forbedres af det gamle paa den Østre side

Flickerie paa Vinduerne 0 2 0

1 Svill á 11 alen 0 1 8

1 Sole til Nore siden á 14 alen 0 2 0

½ tylt Sømn dregler á 6 sk 0 3 0

3 tylter bord til det Nordre bortag á 2 mrk 1 0 0

Indvendig Vinduerne forbedres med 6 ruder 0 1 8

Loftet paa Svalen

1 tylt bord 0 2 0

1 støcke stock med Skaarstenen á 2 al/en 0 0 8

Arbeyds Lønn for alt at i stand sætte 7 0 0 12 0 8

---------------------

Ved siden af sam/m/e stue et lidet Vasker huus og et spis Kam/m/er af biøn Arbeyde tilsatt udi Vasker huuset behøvede

1 nye Karm med 2de Vinduer og ram/m/er 1 3 0

1 ditto med 1 Vindue 0 3 0

3 tylter bord til Gulv i sam/m/e Vasker huus og

spis Kam/m/er á 2 mrk 1 0 0

At skrue sam/m/e op i den Østre kandt og

forbedre Laget 0 2 0

Til Lofted over borstue Gangen

1747: 297

2 Knær med 4 hagespiger 0 4 mrk 0

2 ½ tylt bord á 2 mrk 0 5 0

Spiger 100 á 0 1 4

Arbeyds Lønn 1 2 8 6 2 mrk 12

---------------------

10. Daglig Stue med vedhørende Kam/m/ere og Kieldere behøvede indvændig

3 tylter bord til Gulvet á 2 mrk 1 0 0

som paalægges til Aabod i henseende Gulvet er

meer end halvdeelen udslidt og pløyningen i støcker

og forslidt hist og her

Vinduerne at forbedre med ruder og 4 nye

\Ege/ Ram/m/er 2 0 0

1 ½ tylt bord til Gangen for daglig stuen 0 3 0

6 tylter bord til Søre Siden indbereigned

Vindskederne á 2 mrk 8 sk 2 3 0

1 Sole paa Vestre siden 15 alen 0 2 0

6 standere á 6 alen á 12 sk 0 4 8

3 tylter bord á 2 mrk 8 sk 1 1 8

2 tylter bord til Arcken og Vandboer paa

begge sider á 2 mrk 0 4 0

1 ½ tylt bord til Nore gavelen á 2 mrk 8 0 3 12

3 Render á 12 alen 2 1 8

1 ditto paa 15 alen 1 3 0

200 spiger á 24 sk 0 3 0

200 ditto á 20 sk 0 2 8

40 Rende spiger á 2 om Skilling 0 1 4

Arbeids Lønn i alt 6 0 0 20 3 0

---------------------

11. Et stave Nøst Ved Vestre Ende af Herre Cam/m/eret staaende fattedes

4 Løs holter á 12 alen 0 3 0

Det manglende bortag tages fra det gamle

bortag af daglig stuen

Arbeyds Lønn i alt 1 0 0

2 tylter smaatt boelverk til Lunner 1 2 0 2 5 0

---------------------

Foruden de foran førte Huuse Værelser forrige besigtelse ammelder, sagde H/er/r Sylov at her paa Præstegaarden endnu befindes følgende fornødne Huuse nemlig 1 Udlade paa Tofften eller Lechnes staaende 1 ditto paa Glas stenen, 1 Smalhuus op i Gierdes Gaarden, lige som og en sætter boe udi Trengerei dahlen som stædse har fult Præstegaarden at Vedlige holde, thi forlangte hand bem/el/te huuse lige leedes til Aabods taxation maatte besigtiges da hand i tiiden derefter kunde blive ansvarlig i fald sam/m/e ey befantes i Lovfør Stand

1747: 297b

Otthesen Replicerede at lige saalidet som forrige besigtelse forrettning udviiser at H/er/r Consistorial Raad Gelmeyden paa sam/m/e huuse har faaed nogen Leverance da hand Præste Gaarden tiltrædde lige saa lidet fandt hand sig pligtig sam/m/e nu at levere enten i god eller slætt tilstand men om H/er/r Sylov sig deraf agter at benøtte Vil det Vel ankom/m/e paa ham selv sam/m/e at Vedlige holde og forbedre.

H/er/r Sylov Vedblev sin forrige paastand om de oven melte Huuser at forlangte besigtede, da hand ey er Aarsag udi at H/er/r Consistorial Raaden kand have forseed sig ikke at paastaae Aaboden da sam/m/e efter hands formeening med de øvrige Præstegaardens Huuse burde besigtiges, hvorefter H/er/r Sylov tilspurte den nu Præstegaardens bønder Huuse i brug havende Forpagter Johannes Thoersen om hand ikke holt *for (fornøden)? at alle de ennu utaxerede og foran Specificerede Huuse før og i hands Tiid er og endnu bliver brugte til Gaardens fornødne brug og nøtte, hvor til hand svarede jo at ingen af dem kand undværes, og at der paa Sætteren findes 3de smaae huuse, nemlig 1 Melkeboe, 1 sænge boe og 1 Ildhuus som alle aarlig bruges, men nu for nerværende tiid findes meget brøstfeldige, de 2de næsten til nedfals og ubrugbare.

Fogden som anhørte H/er/r Sylovs Paastand fandt ligeleedis fornøden at urgere paa bem/el/te og nest anførte Huusers besigtelse, uagted den af Comparenten Otthesen fremsatte exception

Som det udfindes at de 2de Udlader og 1 Smale huus er her paa Præstegaardens Grund bestaaende og af enhver \Præst/ som Præstegaarden lader bruge nødvendig behøves, alt saa kand ey samme forbigaaes jo at Vorde besigtiged, og den derpaa befindende brøstfeldighed at blive taxered, men hvad de paa Setteren staaende 3de huuse som lige leedis efter Forpagterens Angivelse findes nesten til nedfals, da kand sam/m/e ikke denne sinde da Setteren 1 Miil Veys er fraliggende, Vorde besigtiged, men faar til en beleyligere \tiid/ udsettes {tiid} for at vorde efterseed og taxered, i fald mindelig foreening imellem Parterne ey kand træffes

Og blev altsaa taget under Siun

1. Smalhuuset i Gierds gaarden bestaaende som behøver

1747: 298

1 ½ tylt Tim/m/er á 8 *rdr (mrk) 2 0 0

2 Torvald 7 alen 0 1 0

8 Voger Næver á 20 sk 1 4 0

1 tylt bord 0 2 0

½ tylt spær á 5 alen 0 1 8

Arbeyds Lønn 3 0 0 7 2 mrk 8

---------------------

2. Udladen paa Lechnes behøver

10 tylter bord á 2 mrk 3 2 0

12 Voger Næver á 20 sk 2 3 0

2 Torvald á 11 alen 0 2 0

6 Kroger 0 0 6

1 stav 3 alen 0 0 12

50 spiger 0 0 10

Arbeyds Lønn 3 0 0 9 2 12

---------------------

3. Udladen paa Glassteenen behøver

1 tylt bord 0 2 0

4 Voger Næver á 20 sk 0 5 0

2 torvald 0 1 0

4 Kroger 0 0 4

Arbeyds Lønn 0 3 0 1 5 4

---------------------

Til Materialiers Hiemførsel for alle de udfordrende Trævahre Næver og

bord til alle præstegaarden til hørende huuse 9 rdr 0 0

200 Eege Nagler á 10 sk 0 1 4

100 Tagsteen 0 5 0

Have Jeeret paa Vestre side hvor boer plancke Verck er staaende mangler til Reparation

2 tylter bord á 1 mrk 8 sk 0 3 0

4 Løs holter á 12 sk 0 3 0

6 Paaler á 4 alen á 8 sk 0 3 0

Søre siden Var gierdet store støcker gandske

nedfalden og forraadnet behøver naar alt det

gamle bruges iblandt

1 ½ tylt paaler á 8 sk (pr. påle) 1 3 0

1 ½ Rye holt á 12 alen á 4 mrk 1 0 0

500 Eene staur á 3 mrk 2 3 0

1 tylt paaler á 8 sk (pr. påle) 1 0 0

1 tylt Rye holt 0 4 0

600 furre skie á 3 mrk 3 0 0

Den østre part for haven

1 tylt Lægter 0 0 12

½ tylt boer 0 1 0

Havedørren imellem buen og vasker huuset

2 paaler 0 1 0

1 tylt boer 0 1 8

Arbeydslønn til Jerdetz i stand sættelse 3 0 0 14 5 4

---------------------

1747: 298b

Borregaarden var saa vel paa Nordre som Søndre siden indgieret med tralleverk og porter paa begge sider af H/er/r Gert Gelmeyden Repareret og opført dog nu igien meeget brøstfældig, og kunde naar en anden port paa Menagerligere Maade indrettet Være til lige saa stor nøtte som den nu paa søndre side indrettede Port befindes udi, der som til \et/ due huus er Apteret tillige.

Angaaende de 2de stuer nemlig bispestuen og den saa kaldede H/er/r Hans Hiortes Stue som og tillige det Ved Kierken staaende Nøst declarered Comparenten Hans Otthesen at hand efter forspørsel hos Consistorial Raadens frue Kieriste og med hændes Samtøcke er bleven foreened med H/er/r Sylov at tilstaae ham bem/el/te bygninger for 46 rdr siden differencen ikkun er 2 rdr mindre end hvis Consistorial Raaden har paastaaet, hvorved H/er/r Sylov Var tilfreds, og saaleedis frafalder siden disse bygninger paa sam/m/e stæd som tilforn bliver staaende, de inden Linien anførte 9 rdr 2 mrk 8 sk som i Vidrige fald behøvedes til at beklæde den bygning paa Nordre side hvortil Aaboden Var taxered.

Otthesen Vedblev sin forrige proposition angaaende den af ham frem lagde Reparations Liste over de forbeedringer som hand paa Præstegaarden haver anvændt og som Mændene har beseed alle Værelser saa skulle hand formode at de saadanne forbedringer og tilbygninger har beseed og forefunden, lige som og derunder er bleven erfaret at 3de af Præstegaardens huuse Vaaninger i stæden for forrige gamle torvetager er arbeydet med suetag og pander paa lagt, thi vilde hand vænte Mændenes betenckning om hvad forskiellen kand Være imellem Torve og pandetag item at hand Vorder tillagt Vederlag for dislige forbeedringer, og hvad som kand forfløttes og H/er/r Sylov ikke for betalning Vil beholde Reserveres Consistorial Raaden selv at benøtte sig af, dernæst toeg hand og Consistorial Raaden Reserveret hands Vedbørlige paa anke over hvis Aabods taxation kand Være meer end nødvændighed det udfordrer, til hvilken Ende hand denne forrettning forlanged sig beskreven med deelt.

Den frem lagde Reparations Liste blev efter Otthesens forlangende examinered, og skiøn/n/ed af taxations Mændene at Være urimelig opført, thi hvis got befindes er Ved denne forrettning forbigaaet paa nyt

1747: 299

at Vorde taxered, og en stor deel som meldes endnu at Være nydt efter Consistorial Raad Gelmeydens ubevislige forestillelse er dog anderleedis af os befunden nemlig at Være brøstfeldig, hvad Consistorial Raaden for sin egen Com/m/odite (makelighet) kand have indretted er os ubekiendt da ingen derpaa har giort Anviisning under forrettning hvad sam/m/e har Været thi at anføre bekostning paa trapper og underklæde Lofter for Varme skyld er noget som ey kand siunes kand paastaaes Vederlag for, da alt saadant ansees burde for hands tiid Været, og om det nu havde mangled kunde Citanten æsked det fornødne anskaffed, hvad andet af træ boeskab med Videre som ey Naglefast af os er forefunden at tilhøre præstegaarden er noget urimeligt af os at taxere til Afgang udi den {...} af os taxerede Aabod, da H/er/r Consistorial Raad dermed kand handle som sine effecter hvis ham løster, den forlangte skiøn om de 3de bygninger der med pandetag forefindes kand Vii ey anden give, end at sam/m/e pandetage i den stand de nu findes formedelst de med Mosse er begroed og opmorkede og efter anseelse *har (er)? alle reede imod 20 aar gamle i ringeste Maader ey kand ansees bedre end forsvarlige Torvetage, der af begyndelsen naar nyt oplægges lidet differer imellem pandetage, desuden er tagene ey saa store eller kostbare, thi det største over Herrestuen hvor til Almuen \har/ Contribuered Reparations Omkostningerne Aarlig, har snarere profitered Consistorial Raaden endeel pænge, i det hand for idelige {Ved} Udgifter ved et Torvetags Ved lige holdelse i all den tiid er bleven menagered, for Ræsten {kand} \er/ det øvrige bleven af vores allereede holte besigtelses forrettning besvaret

H/er/r Sylov havde til Sluttning efter tilspørsel ey videre at erindre, uden at Referere sig til denne i disse 2de dage holte forrettnings tilhold at æske den udlagde Reparations Omkostning sig af sin Antecessor (forgjenger) Consistorial Raad Gelmeyden tilleveret naar brøstfeldigheden skal Redresseres (gjenopprettes, settes i fornyet stand) og i stand sættes ligesom og at den/n/e forrettnings bekostning bliver Consistorial Raaden, som skyldig kand ansees, under den/n/e forrettning bepligted sam/m/e at udreede, I øfrigt holdt hand ufornøden Videre at besvare Otthesens forestillelse, da hand anseer sam/m/e Ved Mændenes Skiøn

1747: 299b

og besvarelse i alt med sin Meening og agtede besvarelse at Være Overeensstem/m/ende

Og bliver altsaa denne forrettnings taxerede Summa som i alt beløber saavel hvad Aaboden over Almuens som Præstegaardens Huusebygninger angaar til Summa 228 [rdr] 5 mrk 3 sk endnu tillagt denne besigtelses Omkostning som her Specificered

Sorenskriveren for 2de dages forrettning 5 rdr 0 0

2de dages diet Pænge 1 2 0

Forseiglings pænge 0 1 4

Forseigled papier 0 1 8

Beskrivelsen 0 4 0

Fogden for forrettningens bivaanelse á 2de dage tillige med diet Pænge 6 2 0

De 6 Laug Rættes for 2de dags forrettning paa deres egen kost,

reysedage indbereigned á 1 rdr 6 0 0

Lehns Manden for Mændenes tilvarsling 0 2 0

-------------------

20 rdr 0 12

Summa Summarum 248 rdr 5 mrk 15 sk:

Hvilcken oven staaende Summa H/er/r Consistorial Raad Gelmeyden herved tilfindes at bør udbetale og til sin Successor (etterfølger) H/er/r Sylov naar fornødiges at Reparationerne skal vorde foretaget {efter denne for} at udreede 15 dage efter denne forrettnings Lovlige forkyndelse.
 
 

1747 d/en 4de Dec/em/br/is/ blev Rætten til almindelig Høsteting holdet med Schiolds Skibbreede paa Ting stædet i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 213 findes tilførte, untagen udi Povel Goevigens Stæd, som er død, er igien antaget Niels Ulsmoe

Og blev for dette skibbreede den Ordre angaaende Grentze Skydtzen ligeleedis notificered som Ved forrige Ting stæder

Dernæst blev til publication frem lagt

1. H/er/r Christen Tundboes udgivne bøxelsæddel til Michel Marcusen paa ½ Løb Smør i Gaarden Borge dat: 8 Maij 1747 med Rev: ej dat

2. H/er/r Consistorial Raad Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Peder Erichsen paa ½ Løb Smør i Gaarden Schaaldahl Haugs Præste boel tilhørende dat: 26 Martij 1747 med Rev: ej dat

3. Assessor Londemans udgivne bøxelsæddel til Ole Anders-

1747: 300

-sen Solen paa 2 p/un/d i Smør og Malt udi Gaarden Haucheland dat: 27 Maij 1747 med Rev: ej dat

4. Ditto hans udgivne bøxelsæddel til Michel Arnesen paa 3 Spand Smør ½ Tønde Malt udi Gaarden Øfre-Bratland dat: 27 Maij 1747 med Rev: ej dat

5. Ditto hans udgivne *Skiøde (bøxelsæddel?) til Lars Torgiersen paa 1 Løb Smør 1 huud og 2 Mæler Malt udi Gaarden Kirche-Bircheland Bergens Lectorat og Phanøe Præsteboel benaadet dat: 22 april 1747 med Rev: ej dat

6. Ditto hans udgivne bøxelsæddel til Magne Hansen Søre Jellestad paa 1 Spand Smør ¼ huud og 3 Kander Malt i Gaarden Søre Jellestad dat: 3 Junij 1747 med Rev: ej dat

7. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Lars Arnesen Øfre Totland paa 1 Løb 2 2/5 Mark udi Smør og Malt i Gaarden Øfre Mitthun Phanøe Præsteboel tilhørende dat: 22 april 1747 med Rev: ej dat

D/en 5te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication frem lagt.

1. Niels Monsen Hauges udgivne Skiøde til Peder Nielsen Hauge paa 2 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Hauge dat: 5 Dec: 1747 vide fol: 352

2. Mons Rasmusen Knappens udgivne Skiøde til Anders Nielsen paa 6 ¾ Mark Smør 3 Kander Malt 1/16 huud i Gaarden Grimstad dat: 5 Dec: 1747 vide fol: 352

3. Niels Rasmusen Harrebaches udgivne Pante Obligation til Hans Peter Berrig paa Capital 40 rdr derfor Pantsat Gaarden Harrebache dat: 2 De/cem/br/is/ 1747 vide fol: 352

4. Mons Olsen Hope som Værge for Brithe Iversdatter hands udgivne bøxelsæddel til Anders Nielsen paa 10 1/8 Mark Smør 4 ½ Kande Malt 3/32 støcke huud i Gaarden Grimstad dat: 5 Dec: 1747 med Rev: ej dat

5. Assessor Londemans udgivne bøxelsæddel til Rasmus Olsen paa 1 spand Smør udi Biørgen Lectoratet tilhørende dat: 4 Jan: 1747 med Rev: ej dat

6. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Gabriel Andersen paa en liden huusMands plads Solem Liens Bache kaldet dat: 28 jan: 1747

Derefter blev Sagerne paaraabte og som Niels Harrebache er stevnt til Tinge at svare udi en Sag blev Lars Myhrdahl i hands stæd igien antagen

For Rætten frem stoed Procurator Emanuel Barth og gav tilkiende at hand paa H/er/r Comerce Assessor von der Lippes Veigne Ved stevnemaal dat:

1747: 300b

15 Nov: sistleeden, hvilcket hand i Rette lagde, til dette Ting tiid og Stæd Lovligen Ved Stevne Vidner Iver Aarestad og Jochum Fløen haver ladet indstevne Niels Harrebache, Anders Kaabeltvedt og Ole Tarlebøe fordi de haver brugt ulovlig og for dem uberettiged hugster udi Gaarden Aarestads tilhørende UdMarker, saavel udi Isdahlen som andre stæder alt til Doms Lidelse følgelig Stevne Maaletz formeld, og for yderligere i fald de sam/m/e skulle benægte disangaaende at anhøre efterskrevne Vidners eedelige forklaringer, nemlig Iver Aarestad, Sieur Aarestad og Helge Johannesen Kalvedahlen, hvorefter de indstevnte 3de gange blev paaraabt, men ingen uden Niels Harrebache og Vidnerne mødte, og blev da Stevnemaalet oplæst og af Stevne Vidnerne Iver Aarstad og Jochom Fløen under Eed afhiemled det de for de udeblivende Anders Kaabeltvedt og Ole Tarlebøe lige efter deres paateigning paa stevne Maalet i lovlig tiid har forkyndt Stevne Maalet i deres eget paahør, lige som og forkyndt bem/el/te Stevne Maal for Niels Harrebaches fader da bem/el/te Niels Harrebache Var fraværende

Niels Harrebache mødte og aldeelis benægtede ey at have hugget udi Citantens Skov.

Bart i henseende til at Stevne Vidnerne har afhiemled at de indstevnte har nødt Lovlig Varsel, saa Var hand begierende at de lovlig indstevnte Vidner maatte Vorde til Eedelig forklaring admittered følgelig Stevne Maaletz formeld

Hvorefter det første Vidne Iver Aarestad fremstoed og efter behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for Meeneed aflagde sin Eed med opragte fingre og Vidnede følgende - det hand i mange Aar har seed og fornum/m/ed at Niels Harrebache og Anders Kaabbeltvedt adskillige gange har hugget udi Aarestads tilhørende Udmarks Skov saavel om Som/m/eren som høsten men ey seed Ole Tarlebøe, meer end en gang at hugge paa bem/el/te Aarestads Udmark, af den liden Olderskov saavel i Isdahlen som og andre stæder høyt og lavt

1747: 301

uagtet Vidnet som Aarestads forpagter stædse har adVaret de indstevnte fra saadan utilladelig Skovhugst at entholde sig, lige som Vidnet forklarede at de stæder som de indstevnte har feldet Skov paa er Aarestads rette Ejendom; Barth tilspurte Vidnet om ikke den Skov hugster som af de indstevnte er skeed har foraarsaged at Gaarden Aarestads Ejere og dens beboere maae fra frem/m/ede til kiøbe sig fornøden brendeveed Vidnet svarede at nu i Aar har hand Været nød at kiøbe brende Veed i Mangel af hand ey kand finde fornøden Skov, hvorudi de indstevnte ved deres iidelige Skov hugst har Været Aarsag

Det 2det Vidne fremstoed og lige saa efter foregaaende formaning om at betæncke Eedens Vigtighed, Vidnede efter aflagd Eed følgende, det hand navnlig Sieur Aarestad der i 7 aars tiid har tient paa Gaarden Aarestad hvor hand endnu opholder sig, har for en 6 aars tiid siden seed Anders Kaabeltvedt hugge nogen biørkeveed i Isdahls bottene og sam/m/e med hæst bortført, efter \den/ tiid har hand og seed bemelte Anders Kaabeltvedt adskillige gange haver hugget i sam/m/e stæder høyt og lavt i Isdahlen og sam/m/e bortført men Tiiderne hvergang det er skeed Veed Vidnet ey at erindre sig, ey heller hvor meeget det kand Være, dog veed Vidnet det vel har Været en halv snees Kløver i det minste, og er denne Skov sickert feldet og hugget af Anders Kaabeltvedt paa Aarestads Marken, om Ole Tarlebøe noget har hugget Viste Vidnet efter tilspørsel ey at forklare, men Niels Harrebache har hand for en 6 aars tiid seed høyt i fieldet at have hugget nogle træer, som hand nemlig Niels Harrebache sagde at Være paa sin egen Ejendom feldede; dog Veed Vidnet ey rettere end det stæd som Niels Harrebache huggede Skoven jo skal Være Aarestads Ejendom tilhørende - til den fremsatte qvestion svarede dette Vidne at Aarestads Skov merkelig er forringet Ved denne Skov hugst af de indstevnte saa Aarestads beboere derved lider skade paa fornøden brende Veed

Det 3die Vidne Helge Johansen Kalvedahlen boende i Kalvedahlen frem stoed og under Eed forklarede

1747: 301b

det hand paa et stæd Ulrichs bottnen kaldet Aarestads UdMark tilhørende har seed stæderne hvorpaa Skov er hugget for en 3 Aars tiid, men ey seed enten de indstevnte eller deres folck sam/m/e at have hugget, ligesom hand siden den tiid Vel har seed adskillige stæder at være hugget Skov paa men ingensinde kom/m/ed over at see nogen af de indstevnte sam/m/e Skov hugst at have forøvet, til den fremsatte qvestion Vidste Vidnet ey at give noget svar paa.

Barth i henseende til de 2de indstevnte Anders Kaabeltvedt og Ole Tarlebøe ey møder Var hand foraarsaged at begiere forelæggelse for dennem til anstundende Som/m/erting, da hand tillige forbeholder sig yderligere Oplysning i Sagen at frem føre og tillige at formere sin I Rette sættelse til Doms.

De indstevnte Anders Kaabeltvedt og Ole Tarlebøe som Lovlig Varsel har bekom/m/ed og ey møder forelægges Lavdag til nestanstundende Som/m/erting hvilcken forelæggelse Citanten i Lovlig tiid tager beskreven og for Vedkom/m/ende lader forkynde

Otthe Nevermand fremstoed for Rætten tilkiendegiVende det hand Ved Stevne Vidnerne Lars Myrdahl og Jens Aaland til dette Ting tiid og Stæd haver ladet indkalde Ole Thorsen Tiønen for pligtig Gield 1 rdr 9 sk efter Reigning for Creditered Kiøb Mands Vahre, som den indstevnte efter mindelig Advarsel ey har Vildet betale, der for at lide Dom tillige og erstatte Processens Omkostning

Den indstevnte Ole Thoersen Tiønen blev 3de gange paaraabt men mødte ikke.

Stevne Vidnerne Lars Myrdahl og Jens Aaland fremstode og under Eed afhiemlede Stevne maaletz rigtighed, da de i Lovlig tiid og i den indstevntes paahør forkynte ovenstaaende Stevning

1747: 302

Citanten forlanged den indstevnte og ey mødende Ole Thorsen Tiønen forelagt til næste Ting

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Ole Thorsen Tiønen forelægges Lavdag til næstholdende Som/m/erting,

D/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt

Publiceret

Gedsche S/a/l/ig/ Jonas Viismans Enckes udgivne Skiøde til sin Sønn Jonas Wiisman paa en halvedeel udi hændes Ejende Anpart i Stampe Møllen bestaaende paa Aarestads Grund dat: 4 Dec: 1747 vide fol: 352

2. Biskop Londemans udgivne bøxelsæddel til Vilhelm Johannesen paa 12 Mark Smør udi Gaarden Schare dat: 28 Nov: 1747 med Rev: ej dat

3. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 12 Mark Smør i bem/el/te Gaard Schare dat: 28 Nov: 1747 med Rev: ej dat

Og som ingen fleere fremkom der for Retten havde noget at udrette, fremlagde Fogden til attestation det sædvanlige Tings vidne angaaende de 9 efter skatte forordningen forfattede Qvestioner som i alt lige som af Almuen i Mielde Skibbreede blev besvaret.

Dernæst fremlagt en Specification over Giestgiverne i dette Skibbreede nemlig Damsgaard, Haucheland, Møllendahl og Calfari, at der ingen fleere findes hvortil Almuen svarede Ney.

Svarede Almuen paa tilspørsel at Hops 3de Qverner, ere alle i ubrugelig stand at intet derpaa kand mahles udi alle de udi Examinationen andførte Laxe og silde Voger ey heller udi Steene Gaards Silde Vog er dette Aar ey noget fisked hvoraf nogen Skatt kand svares.

Om Giestgieveren Lars i Kongs Havn bruger anden handel end blot Giestgiverie Rs Ney

Om Veyens Længde er det sam/m/e som ved sist holte høste ting besvared

Om Aftaged paa Unneland blev svared at Gaarden Unneland ey er forbedred siden den tiid saa Aftaged kunde ophøre

Odels Mantallet blev attesteret og uimodsagt

Restancen for inde Værende Aars skatter beløber 648 rdr 5 mrk 8 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Lars Nielsen Borge 2. Ole Pedersen Næsse, 3. Lars Nielsen Ulsmoe, 4. Hans Olsen Jellestad 5. Sieur Johansen Gim/m/eland 6. Anders Olsen Søvigen 7. Mons Mathob og 8. Joen Biøndahl

1747: 302b
 
 

1747 d/en 7de Dec/em/br/is/ blev Rætten til almindelig høstetings holdelse satt med Sartors Skibbreedes Almue paa Ting stædet Tøsøen i overværelse af Fogdens FuldMægtig Sing/neu/r Wang og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 212 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreede den sam/m/e Ordre om Grentze skydtzen publiceret som Ved forrige tingstæder.

Dernæst publicered

1. Justitz Raad Carbiners udgivne Pante Obligation til Assessor Johan Lausen paa Capital 600 rdr og derfor pant satt ham Kræm/m/erleyed Glesver dat: 18 julij 1747 vide fol: 353

2. Fornyet og igien paa nyt publiceret Mathias Rasmusens udgivne Pante Obligation til Frue Edel Holberg dat: 26 junij 1727, i henseende Debitors Encke Margrethe S/a/l/ig/ Rasmusen til Creditorindens Arving og Sønn Contraleur Gran bem/el/te sin S/a/l/ig/ Mands udgivne Obligation Ved sin paateigning af 22 april 1746 har fornyet {vide fol}

3. Skiftebrev forretted paa Gaarden Midsiøe i Herløe Skibb/reede efter afg/angne Iver Rasmusen dat: 31 8ber 1747 vide fol: 353

4. Ditto forretted paa Gaarden Øfre Børnes dat: 1 Junij 1747 efter afg/angne Anne Olsdatter Vid: fol: 353

5. Ditto forretted paa Gaarden Nipen d/en 2 junij 1747 efter afg/angne Marithe Nielsdatter vide fol: 353

6. Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels udgivne bøxelsæddel til Anders Thomesen paa 23 ¼ Mark Smør i Gaarden Glæsnes dat: 1 Dec: 1747 med Rev: ej dat:

D/en 8de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til Publication følgende aflagt

1. Aflyst Tollev Gabrielsens udgivne Pante Obligation til afg/angne Biskop Borneman dat: 14 Nov: 1739 paa Capital 800 rdr efter Creditorindens paateignede quittence hvorfor sam/m/e af Pante bogen er Vorden udslettet vide fol: 170.

2. Carsten Ingebrictsen Bielcherøens udgivne skiøde til Michel Knudsen Bache paa 1 97/200 Mark fisk i Gaarden Golten 1 4/5 Mark fisk i Vixøen, i Nortoft 3 1/5 Mark fisk i Gaarden Hom/m/elsund 4 4/5 Mark i Gaarden Leerøen 7 1/5 Mark Smør 1/15 huud tilsam/m/en kiøbt for 23 rdr dat: 6 Dec/em/br/is/ 1747 vide fol: 355

1747: 303

3. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Strøm/m/e d/en 5 junij 1747 efter afg/angne Niels Nielsen vid: fol: 353

4. Ditto forrettet paa Gaarden Noreide efter Knud Ellingsen dat: 3 junij 1747 vide fol: 353

5. Ole Thomesen Algerøens udgivne bøxelsæddel til Thomas Olsen paa 17 1/3 Mark fisk i Gaarden Algerøen dat: 7 Dec: 1747 med Rev: ej dat

6. Biskop Londemans udgivne bøxelsæddel til Michel Nielsen Fielde paa 13 ½ Mark Smør udi Gaarden Sikenstad dat: 30 Nov: 1747 med Rev: ej dat

7. Tollef Gabrielsens udgivne Skiøde til Albert Bringmand paa Giestgiever Stædet Buchen med tilhørende huuse og pertinentier efter Skiødetz UdViis dat: 27 Martij 1747 vide fol: 353

8. Lars Jacobsen Kongs Havns udgivne bøxelsæddel til Thomas Michelsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Snechevig dat: 19 april 1747 med Rev: ej dat

9. Albert Jansen Bringmands udgivne Pante Obligation til nu afg/angne biskop Borneman paa Capital 600 rdr for hvilcken Summa debitor pandtsætter Giest giver stæden Buchen med til hørende pertinentier dat: 1ste April 1747 vide fol: 354

Derefter blev paaraabt om nogen Sager til denne Rætt Var indstevnt

Anders Joensen efter forrige tiltale Contra Knud Aamunsen Hum/m/elsund fremstoed for Rætten og tilkiende at Være med bem/el/te Knud Aamunsen Humelsund i alt foreenet og saaleedis forlanged Sagen at Vorde ophævet

Peder Hamre som Citant mod Aamund Magnesen Humelsund fremstoed lige leedis for Rætten declarerende at frafalde sit for Sagen udtagne Stevne Maal da hand med bem/el/te Aamund Humelsund i alt er bleven forligt og foreened

Mons Olsen Steensland og Iver Larsen Bache fremstoed lige leedis for Rætten og tilkiende gav at have frafaldet deres Søgemaal mod indstevnte Anders Kaarevigen og med ham at Være foreened

1747: 303b
 
 

D/en 9de ejusdem blev Rætten igien satt Og som ingen mødte der havde Sager for Rætten at frem føre frem lagde Fogdens fuldMægtig følgende til Attestation

De efter Skatte forordningen indrettede 9 qvestioner som fol: 211 findes tilførte blev i alt af Almuen paa lige Maade besvaret som af Almuen ved Mielde Skibbreede.

Tilspurt Almuen om Giestgiveren i Buchen Albert Brichman befatter sig med nogen handel eller anden Næring uden hans blotte Giestgiverie Rs Ney

Om Bratholmen ey beboes af en enroullered Matros Peder Michelsen R Joe (Jon?) og at her ikke findes fleere Kræm/m/erleyer end Glesnes Holmen, uden de som drives af Borgere i Bergen Rs foruden Glesnes findes og Lochøen og Sollesvig hvis handel drives Ved 2de borgere i Bergen

Om Veyens Længde og Sorenskriverens skydtz betalning blev det sam/m/e som paa afvigte Aars høsteting svaret

Efterfølgende Laxe og silde Voger blev af Laug Rettet til Skatz Svarelse taxered

No 12 Søre Toft Laxe Vog lidet fisked 2 mrk,

No 13 Nore Toft af Aadne Holmen 1 mrk,

No 19 Kaursland med Slumpen 3 mrk,

Mitvedt eller Ertz Holmen 2 mrk

Telles under liggende Pladtz Stalden 3 mrk

Store Sangolt den 1/3 part af Qvalvog 1 mrk

Schauge den 2/3 parter 2 mrk,

Algerøen, af Krogøen og Ilenesset 3,

Bildøens silde Vog 10 rdr

Foldnes silde vog 4 rdr

Waage silde Vog 1 rdr

Schratholmen Laxe Vog 1 mrk

tilsam/m/en 17 rdr 5 mrk

Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt.

Restancen for indeværende Aars Skatter beløber 33 rdr 1 mrk 9 sk:

Laug Rættes Mænd for til stundende Aar 1748 blev opnevnt 1. Mons Michelsen Leerøen 2. Jens Bache 3. Salmon Søre Toft 4. Erich Sælstøen 5. Niels Nielsen Landeraae 6. Michel Vindenes 7. Elling Kaabeltvedt og Ole Strøm/m/e som alle til siiges betimelig at af lægge deres Laug Rettes Mænds Eed
 
 
 
 

1747 d/en 13de Dec/em/br/is/ blev Rætten satt paa Ting stædet Alvestrømmen og efter den paa sistleeden Høste ting afsagde Kiendelse i overværelse af det samtlige Laug Rætt som for indeværende Aar har Væred denominerede til Rættens betiening,

Og blev da udi den af Citanten Christian Dreyer Contra Heggøens Opsiddere indstevnte Sag udi bem/el/te Ole og Anders Heggøens Nerværelse tillige og Procurator Bleginbergs Nerværelse

Da her for Rætten af de 2de Vidner Niels Sæbøe og Elling Jensen eedelig er forklaret, saavel at de indstevnte Ole og Anders Heggøen for længst om fogden Smithes Opnevnelse til dem \har været vidende nemlig de/ at blive Citanten Dreyer paa anmodning Assisteerlig naar enten Arrest eller Forbud behøvedes at Vorde foretaget, til at hemme og forhindre

1747: 304

de fra Bergens bye udkomne Udfarere at opkiøbe og udi deres medhavende Fahrtøyer at indlade fersk Vaar sild udi Citanten Allernaadigst forunte priviligerede district som og at benevnte Heggøe Opsiddere haver undslaget og nægted bem/el/te Fogden Smithes Anordning /: skiøndt sam/m/e dem saavel af Citanten som Lehns Manden Niels Sæbøe atter blev dem betydet :/ da en af Citanten fornøden befunden og Requireret Arrest forrettning d/en 30te jan: indeværende Aar skulle Ved de indstevnte som Vidner til Arrest forrettningen Vorde Ved Heggøens Land effectuered, Over hvilcken de indstevntes Vegerlighed Citanten foregiver ey allene at Være bleved hindred at fuld føre den agtede forrettning, men end og foraarsaged Ved indreyse til Bergen hos Fogden at see sig med andre Mænd i deres Stæd forsiunet, kand de indstevntes fore givende udi deres i Rette lagde Indlæg nemlig, saavel at Være tilforn om Fogdens Opnevnelse uvidende, som og at Være anordnede Loser der efter Forordningen af 5 Martij 1725 for dislige Civiles Ombudder ere befriede, ey blive de indstevnte til nogen formenentlig befrielse for denne gang, først i betragtning at de indstevntes Nægtelse om ey tilforn at Være Vidende om Fogdens Opnevnelse Ved Vidnernes aflagde forklaring er Vorden Refutered, 2do at de indstevnte hverken for Rætten ey heller nogen sinde for Fogden som dem opnevnte har beviist eller anmeldet sig som Lodser, der ellers for saadanne Forrettninger bør og Var bleven befriede.

Thi kiendes og dømmes hermed for Rætt at de indstevnte, i følge Fogdens Paastand, {hver for sig,} i henseende de stiltiende har Acquiscered med Fogdens opnevnelse indtil de længe derefter og den omvudne Tiid sam/m/e har nægted da de af Citanten blev anmodet at fuldføre den fornødne Arrest, at bøde til Bergens Hospital 7 rdr: og des uden til Citanten Hans Christian Dreyer at betale denne Processes Omkostning med 8 rdr hvorunder tillige er bereigned saavel Dom/m/erens Diet og Reyse pænge som Laug Rettes Mændenes Reyse til dette Udsættelses Ting der i allt bliver 4 rdr: hvilcket alt Ole og Anders Heggøen som lige skyldige 15 dage efter denne

1747: 304b

Doms Lovlige forkyndelse hver for sin halvedeel bør udreede under Medfart efter Loven. I øvrigt anseer og frie kiender Rætten de indstevnte Ole og Anders Heggøen for Citantens yderligere giorde Paastand og Irette sættelse, i henseende Citanten ey har beviist {hos} Lehns Manden Niels Sæbøe som in Loco Var tilstæde at have forlanged andre Mænd at Vorde af ham paa fogdens forvæntende approbation opnevnte, der i de vegerlig befundnes stæd, som Vidner Ved den agtede Arrestes forrettning strax kunde udviiset den fornødne Assistence

Udi Citanten Christian Dreyers anlagde Sag Contra Gunder Østensen og Sivert Olsen er følgende

Citanten Christian Dreyer har udi sit for Sagen ud tagne Stevne Maal saavel anseet de indstevnte Gunder Østensen og Sivert Olsen, som Tienere og de, der under Arrestens Ankyndelse har declarered sig af Hendrich Von Horn, som en Bergens borger med \baad/ og Pænge at Være udreedede for at opkiøbe Ved Davøens Land Sorterende og beliggende udi Citantens allernaadigst forunte Kremmer Leye Jordholmens district en deel fersk Vaar sild, der efter Arrest Forrettningens Udviis blev af Mændene \anseed for/ 7500 støcker Sild og taxerede 20 sk Pr 100, som og udi bem/el/te Stevne Maal tillige sigtet og anseed bem/el/te Hendrich Von Horn som den Arresterede, dog siden af de indstevnte Gunder Østensen og Sivert Olsen bort førte Silds rette Ejere, alle til Doms Lidelse for denne Rætt, imod dette Søge Maal har Von Horn udi sit Indlæg af 16de junij sistleeden her i Rettelagt d/en 17de Junij indeværende Aar excipered saaleedis at hand forlanger Søge Maalet sig Vedkom/m/ende at Vorde henviist til sit behørige Verneting, hvor hand som en Bergens borger formeener og paastaar denne Sag bør tracteres og paadøm/m/es, hvilcket Citantens Fuld Mægtig udi sin i rettesettelse d/en 17 8ber sistleden af denne Rætt og har forlanged ved henviisning til Bergens Politie Rætt at maatte skee.

1747: 305

I saadan Anleedning kand og bør denne Arrest Sag ey for denne Rætt til Confirmation eller Sildens Confischation paakiendes forinden Hoved Sagen hvoraf sam/m/e dependerer Vorder for Hendrich Von Horns rette Vedhørende Værne ting først paadømt, hvorefter denne Rætt oplyses hvad enten de indstevnte Gunder Østensen og Sivert Olsen som udsænte Tienere af Hendrich von Horn eller som hoved Mænd og selv skyldige kand Vorde anseede og efter beskaffenhed paadømte saavel for Arrestens brydelse som Videre Undgieldelse efter Citantens Paastand, hv{is}or {Aarsage} udover denne Arrest Sag til nest holdende Sommer ting udsættes, da Citanten imidlertiid henviises Ved Lovlig Stevne Maal at anhængig giøre Hoved Sagen for Hendrich Von Horns Competente Værneting i Bergen.