(1746: 173b)

Anno 1746 d/en 10de Martij blev i følge Deres Excellence og Høy Welbaarne H/er/r Stiftsbefalings Mand Christian á Meunichens under dato 16 Febr: 1746 Fogden Smith og mig Sorenskriver Garman tilstillede ordre et extra Ting satt udi St/o/re Sandvigen beliggende i Arne Skibbreede hvor da jeg Sorenskriver Garmann med tiltagne og opnevnte Laug Rettes Mænd 1. Michel Monsen Tuenes, 2. Johannes Gregoriusen Tuenes 3. Johannes Monsen Yttrearne 4. Jens Nielsen Tuenes 5. Iver Monsen Qvame 6. Niels Olsen Haugland 7. Ole Michelsen Tuenes og Mons Magnesen Yttrearne Comparerede for sam/m/e stæds at tage under paadøm/m/e den af fogden Rasmus

1746: 174

Smith paa Justitiens Veigne anlagde Sag Contra Qvinde Mennisket Elen Maria Olsdatter.

Hvorefter Deres Excellence StiftamptMandens ordre om dette Extra Tings beram/m/else blev af Fogden producered og Lyder saaleedis

Derefter producerede Fogden Smith den udi denne Sag imod Qvinden Elen Maria Olsdatter udstædde Stevne Maal under 18 febr: nestleeden som Ved Stevne Vidnernes paateigning fandtes for Qvinde Mennisket Ellen Maria Olsdatter Rasmus Jansen, Gievle Jonsen, Gietmund Jonsens Hustrue Sygni og Johannes Jacobsens Hustrue Elie alle som Vidner at Være den 23de febr: forkyndt som og for Procurator Simon Kramer som hændes anordnede Defensor.

Stevne Maalet blev derefter oplæst, og mødte alle de i Stevne Maalet Mentionerede Vidner som tillige med Delinquentinden og Defensor Procurator Cramer Vedtoge lovlig at Være indstevnede.

Qvinde Mennisket Elen Maria Olsdatter som formedelst Skrøbelighed Var i sam/m/e Stue hvor tinget holtes sængeliggende svarede efter Spørsmaale i alt ligesom ved det af Fogden Rasmus Smith tagne forhør under 12te febr: 1746 udi de 2de Vidner Rasmus Jansen og Gievle Jonsens paahør forhen bekiendet og tilstaaet er bleven, hvilket forhør Fogden producerte, som inden Rætten blev for hænde oplæst og lyder saaleedis, og tilstoed hun hændes bekiendelse nu at Være i alt det sam/m/e som hun til de 4re fremsatte Qvestioner har tilstaaet og forklaret, ligesom hun og paa Rættens Videre Tilspørsel forklarede, det hun ey kunde Vist Viide hvad enten hændes fødde barn Var Levende eller dødt, og at hun en god Stund efter fødselen stoed og helte sig paa et Kar udi Kiøckenet forinden hun formedelst afmægtighed Var god for at optage barnet og sam/m/e i Kisten at forvare og hen legge lige som hun forklarede at barnet den tiid sam/m/e blev optaget da gandske Var kolt, og Var hun derefter udi et Cam/m/er Ved Kiøckenet til Løver dags eftermiddag beliggende uden at hun med noget Menniske talte, indtil en Mands Persohn fra byen udkom til hvem hun sagde at have faldet fra Lofted og slaget sig og i de 4re dage hun holdt sig hiem/m/e sagde hun til hvem

1746: 174b

der kom til hænde i Huuset det hun havde slaget sig Ved det fald hun fra Loftet havde faaed, Torsdagen derefter som Var 5 á 6 dage derefter gik hun til sin Naboe Kone der havde beedet hende der hen at kom/m/e, for hvilcken hun ey yttred sig andet end at have fallet, ligesom hun ey har Vedgaaed at have fød i dølsMaal for nogen, forinden hun for Præsterne og fogden bekiendte og angav den/n/e sin syndige Gierning som Var 8te dage efter at barne fødselen Var skeed - Paa Videre examination tilstoed hun Virkelig at have faldet af Loftet,

Defensor bad Rætten tilspørge Synderinden, 1. om hun Ved faldet fornam at hænde barselnød paakom og strax i det sam/m/e fødd sit barn 2. om hun falt i nogen besvimelse i det sam/m/e eller fornam barnet at Være fød førend hun saae det død liggende for sig 3. om hun enten forinden eller derefter skreg om Hielp og 4. Af hvad Aarsag hun afhiemte sit døde barn i et Skrin.

Til den første qvestion svarede Delinqventinden at efter faldet kunde det efter hændes formeening Være 1 Tiimes tiid forinden hun fødde, til den 2den qvestion svarede hun at da hun fødde laae hun ey i besvimelse, men kom sig saavidt til Karret der stod i Kiøckenet, og derefter sanset sig ikke da hun fødde, ligesom hun ey fornam barnet at fødes eller Være fød forinden hun saae det død liggende paa Gulvet, Til den 3die qvestion svarede hun at hun skreæg om Hielp førend hun fødde, men da hun fødde havde hun ey kræfter der til Videre at raabe, til den 4de qvestion svarede hun det hun ey Vidste andet stæd at skiule det paa end Ved at hen lægge det udi en liden Kiste af frøgt for nogen sam/m/e skulle see.

Fogden producerede de 2de Stads Chirurgi Ulrich Friderich Lauv og Diedrich Lexau deres Attest under 14 febr: i hvad Tilstand dette døde barn Var funden sam/m/e er af denne Indhold

Fogden fra faldt Rasmus Jansen og Gievle Joensens eedelige bekræftelse paa den hos hænde holdte forretning siden hun sam/m/e selv for Rætten har tilstaaet

De 3de indstevnte Vidner Gievle Joensen, Gietmund Jonsens Hustrue Sygni og Johannes Jacobsens Hustrue Eli blev der efter paaraabte at Vidne hvad dem udi den/n/e Sag kunde Være Vidende, og efter at

1746: 175

Eeden af Lov bogen Var oplæst for Vidnerne fremstod det første Vidne

*Diefle (Gievle) Joensen og efter aflagde Eed Vidnede følgende at da hand en Torsdags Aften som var 2de dage forinden fogden holdt forhøret, var satt og ombeedet af H/er/r Fasting at holde Vagt over Delinqventinden bekiendte hun om fredags Morgen udi tilkaldelse og Nerværelse af de 2de andre indstevnte Venner det hun havde fød i døls Maal og at ingen Viste deraf ligesom og at Vidnet havde tilspurdt hænde om der ey Var Liv i barnet efter at det Var fød, hvor til hun svarede at barnet havde trecket 2 gange efter Aanden, hvorefter hun græd og begav sig ilde, ligesom hun og havde sagt for ham {og de} at have fallet fra Lofted, og skreg efter folck at kom/m/e sig til Hielp men ingen havde væred tilstæde, Vidnet forklarede herom ey videre at Være Vidende, paa nermere tilspørsel explicerede Vidnet det Delinquentinden ey havde sagt de ord at have fød i døls maal, men at have fød da ingen folck Var til stæde, i det øvrige Vedblev hand sin udsiigende i alt saaleedis at forholde sig;

Dernæst blev det andet Vidne Sygni frem kaldet som under aflagde Eed Vidnede følgende, at da hun Natten til freedag holte Vagt hos Delinquentinden bekiendte hun for hænde det hun havde faldet fra Lofted og derefter fød et barn som hun havde nedlagt udi en Kiste som stod i Kiøkenet, og at hun havde sagt for hænde det hun havde skreget om Hielp men ingen Natters eller Aftens tiider Klocken 8te om Aftenen kunde faae, og at hun ey havde hørt hænde siige de Ord som Vidnet *Diefle Joensen har forklaret, det hun skulle have sagt sig at have hørt barnet efter fødselen 2de gange at have trecket paa Aanden, Videre havde dette Vidne ey at forklare.

Det 3die Vidne Eli fremstoed derefter og ligeleedis efter aflagde Eed Vidnede følgende, det hun {2de} En Søndag som skulle Være efter hændes Meening 2de dage efter at hun nemlig Delinquentinden har bekiendet sig at have fød barnet, kom til hænde da hun sagde at have faldet fra sit Loft, hvorfor hun høylig klagede sig, paa følgende freedags Morgen kom Vidnet atter til Delinquentinden, og da efter Tilspørsel, da der som et Røgte Var udspred, bekiendte \strax/ Delinquentinden for hænde at barnet Var for 8te dage siden fød og af hænde forvaret udi en Kiste Videre sagde Vidnet sig herom ey at have hørt eller være Vidende om,

Fogden forestillede at hand for at Være i Vished

1746: 175b

om hændes Ved Undersøgnings forrettningen giorde bekiendelse om hændes barnefader Var den sam/m/e som hun havde angivet haver hos Skipper Axel Nepstad Requirered hands attest om den Navngivne Persohn Anders Andersen herfra Bergen til søes med ham Var udfahred hvad Tiid hand herfra er afgaaen og hvor hand siden efter sit Skibs forliis var afblevet, denne Requisition med paateignede attest producerede fogden til Actens følge og lyder saaleedis og da det saavel af hændes eegen bekiendelse som de førte Vidner, at hun havde fød sit barn uden at have noget beskicked Middel til Hielp, og derfor sadte i Rette at hun efter Lovens 6 bogs 6 Cap: 8de art: bør lide og undgielde og derpaa afvartede Dom.

Procurator Johan Simon Cramer fremlagde den ham af Hans Excellence H/er/r Stifts befalings Mand á Meunichen under 16de passato tilkomne befahlning, hvor nest Comparenten sagde, at i hvorvel Loven haver lagt Døds straff over hver den som føder i døls Maal, og den/n/e tildragelighed med Elen Maria Olsdatter kand ansees af lige og selv sam/m/e beskaffenhed saa dog alligeVel, holdt Comparenten fornøden at erindre Retten om følgende Omstændigheder. 1. at bem/el/te Qvinde Menniske boede eenlig for sig selv og et støcke fra andre Naboer 2. At hun af Uforsigtighed er falden fra sit Loft og i det sam/m/e uvæntelig har fød eller bleven af med sit foster 3. At hun i det sam/m/e er henfalden til saa stor Afmægtighed saa hun ey kunde sandse sig selv 4. At hun efter nogen Tiid er kom/m/en sig og har seed sit foster død for sine Øyne samt disformedelst er kom/m/ed i frøgt for ulæmpe og i sam/m/e frøgt af pur taabelighed haver hiemt sit foster 5. At hun paa første tilspørsel bekiente sin barne fødsel og giorde Anviisning paa barnet. Comparenten forhaabede at naar bem/el/te Poster tages i Overveyelse saa og at hun strax Ved formerkede Nød skreeg efter Hielp at da ikke med billighed kand Statueres om hænde enten at have Vildet eller Virkelig at have fød udi døls Maal, men at det heller er en Uløcke som Ved mislige Omstændigheder og fordi Mennisket Var eene og hielpes

1746: 176

løs er Vorden foraarsaget, og da det tillige er in Confesso af hændes bekiendelse at hun staaendes er bleven af med barnet uden at hun havde Magt at hielpe sig selv end siige fosteret, saa formeente Comparenten at den Skade som Chirurgi har Observeret paa barnet Ved et fald i fødselen, men ey af andet er bleven foraarsaget, aller helst da hverken af hendes Røgte eller udvortes Anseelse kand haves minste formodning at hun er haard hiertet end siige at kunde have tyrannisered imod sit eeget Lives frugt, hvor til kom/m/er at fostereds hiem/m/else ey kand Være skeed af anden Aarsage end fordi Moderen af Taalelighed frøgtede for Skade eller Trengsel siden hun ikke kunde Viise fostered levende frem, Efter disse foranførte Omstændigheder Vilde Comparenten forhaabe, at indbemelte Elen Maria Olsdatter fra den i Loven determinerede Straf Vorder friefunden, og at Dom/m/en i saa Maade bliver forlindret, om hvilket Comparenten ellers udførligen Agtede at prosedere for Over Rætten, men for denne gang indstillede Sagen under Dom.

Fogden Refererede sig til sin forrige paastand og forVæntede Dom.

Sagen optages til Doms til i Morgen Eftermiddag kloken 2 slett da Parterne møder Dom i denne Sag at anhøre

D/en 11te ejusdem blev Rætten igien med samme Laug Rættes Mænd satt, hvor da paa den beram/m/ede Tiid udi Delinquentindens og Actors Nerværelse følgende blev

Det er af den indstevnte Elen Maria Olsdatters frivillige Tilstaaelse ey allene Ved det af Fogden Rasmus Smith med tiltagne Vidner holdte forhør under 12te febr: nestleeden som i Rette er produceret, men end og for denne anbefahlede Extra-Rætt atter igien tilfulde tilstaaet og bekiendt det bem/el/te Elen Maria Olsdatter som er 27 aar gam/m/el og Væred gift paa 7de Aar skal i sin Mands Berent Dyrings fraværelse paa frem/m/ede Stæder ey allene af en Matros Ved Navn Anders Andersen Væred besvangred, som efter den producerte Skipper Nepstads attest d/en 10de Maij sistleeden Aar 1745 er

1746: 176b

herfra Stæden udreyst, men end og at bem/el/te Elen Maria Olsdatter d/en 4de febr: nestleeden om Aftenen Klocken 8te haver fød et barn uden at nogen folck Var hos hænde tilstæde der i hendes barns Nød burde og kunde Være hænde behielpelig, ligesom og at hun selv uden at tilkalde nogen folk har dødt henlagt og forvaret sit fødde barn i en Kiste med Laas for, og derefter, ey allene da hun lavede til barsel, men end og efter hun havde fødet barnet dult sin Tilstand og begangne forseelse, indtil 8te dage efter at barnefødselen Var skeed, da hun saavel for Vidnerne efter deres eedelige forklaring som siden for Præsterne og Fogden sam/m/e har tilstaaet, samt selv giort Anviisning paa den Kiste hvorudi barnet af hende Var nedlagt udi, og dertil leveret fogden Nøgelen som sam/m/e har aabnet, og ladet det dødfundne barn af de 2de Chirurgie besigted. Nu er det Vel saa at bem/el/te Elen Maria Olsdatter, dog ikkun efter egen bekiendelse, har foregived sin hastig paakomne barne fødsel er Ved et fald fra sit Loft bleved foraarsaged, og at hun som eene i Huuset har skreged paa det folk i hændes barns Nød \kunde/ kom/m/ed hende til hielp, men naar dette udi hændes bekiendelse tillige betragtes, det hun ey udi en besvimelse af det foregivne fald strax paa Stæden, men En tiimes Tiid derefter da hun kom sig igien, har fødet barnet, som og at det fødde barn ligesaa snart af anden Aarsag, nemlig ey at blive forsiunet og formedelst kulde Ved at ligge paa Gulvet, som af faldet har kundet Crepere, Delinquentinden og selv udi sin bekiendelse er og kand Være tvivlsom om barnet levende kom til Verden, hvilcket Chirurgorum Attest dog efter befundne teign ey drager udi Tvivl, alt saa kand de af Defensore fremsatte 5 Poster ey til hændes befrielse ansees af denne Rætt saa tilstreckelige, aller helst Delinquentinden efter egen bekiendelse hverken imedens hun bar sit foster har Vedgaaet, eller aabenbaret denne for sig som en gift Kone ublue og letferdige besvangrelse, ey heller efter barnefødselen Var skeed strax til kiendegivet noget Menniske denne syndige Gierning, enten i Eenrum at have født barnet eller og sam/m/e at have dødt henlagt udi Kisten, uagted dagen der efter saavel en Mands Persohn fra byen som det eene

1746: 177

Vidne Eli kom til hende udi Huuset, og hun selv 5 á 6 dage derefter besøgte sin Naboe Kone, hvoraf da viist er at formode det Delinquentinden stædse har Vildet denne syndige Gierning skulle blive dult og alle ubekiendt.

Alt saa efter saadan Sagens Omstændighed Kiender og Døm/m/er Vii hermed for Rætt at den indstevnte Elen Maria Olsdatter som i følge Lovens 6te bogs 6 Cap: 8 art: kand \og bør/ ansees, som den der i dølsmaal med sin barnefødsel har omgaaet, bør efter Aller høystbemelte Lovens 6 bogs 6 Cap: 7 art: miste sin Hals med Sverdet og hendes Hoved sættes paa en Stage, hændes Legeme i følge Forordningen af 9de aug: 1737 Ved Natmanden nedgraves paa det anordnede Rætterstæd, samt hendes halve boes Lod i følge Loven til Kongen at Være forbrudt.
 
 

1746 d/en 19de April indfandt jeg mig paa Gaarden Sunde i Herløe Skibbreede beliggende tillige med de af Fogden Rasmus Smith opnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne paa Stevningen findes tilførte under bem/el/te Fogdens paateigning af 24de Martij inde Værende Aar hvilke alle persohnlig mødte, og det i anleedning af et Stevne Maal af Sing/neu/r Gelius Witter udstæd under dato 18 Dec: nestleeden betreffende bem/el/te Witters Odels Løsning til den halvedeel udi denne Gaard Sunde som Sing/neu/r Valentin Veedel nu skal have i possession hvilket Stevne Maal med forkyndelses paateigning Citantens fuldMægtig Procurator Otthesen i Rætte lagde og blev oplæst.

Procurator Johan Reutz mødte for indstevnte Valentin Wedel og Vedtog at Være Lovlig stevnt, samt der hos Vilde fornem/m/e hvorleedis Citanten agter at beviise sin formeentlige Odels Rætt til denne Gaard, saavelsom og om hand Ved Lovlige Ting Lysninger i rette Tiid uden forsøm/m/else har præstered hvad Loven paabyder og en Odels Prætendent er pligtig til, thi Vel haver Citantens fuldMægtig for ungefær 14 dages tiid tilforn ladet anviise Comparenten som den indstevntes fuldMægtig en pænge Mangels Lysning af Aaret 1742 men som hand ikke har kundet holde sam/m/e til streckelig saa har hand ikke kundet findet sig beføyed til i Anleedning af hands Svar paa Citantens beskickelse under 6te Dec: afvigte Aar at søge nogen mindelig afhandling med Citanten om Gaardens afstaaelse, saa

1746: 177b

det dis aarsage efter Comparentens formeening Vil blive for Citantens eegen Reigning at hand har bekosted Rættens Middel herpaa Stæden om hand end skulle beviise sig Legitimered til Odelet, og at have tinglyst sin pænge Mangel i Tiide Og skulle det nu saa Være at Citanten til Odelet er berettiged og ingen forsøm/m/else har taget med sine pænge Mangels Lysninger, da kand inted andet til Dom og Løsning blive til følge end 1mo Citantens Moders Metthe Lucia S/a/l/ig/ Lieutnant Witters Skiøde til Diedrich Scharmer af dato 26 Maij 1722 der Viiser baade hvad Stand Gaarden Var udi da hun den fra sig bortsolte, saa og hvad derfor er givet nemlig 73 rdr 3 mrk, og 2do den Syns og besigtelses forrettning som d/en 27 Maij 1723 af da Værende Sorenskriver S/a/l/ig/ Arnoldus de Fine og behørige Laug Rættes Mænd er forretted, hvorudi fuldstændig Specificeres saavel huusernes Værdie som Gaardens da Værende Tilstand, hvilke begge documenter Comparenten Reutz in originali producerede, hvorefter hand forbeholdt sig sin Videre procedur, naar hand først har fornummed og seed alle Citantens documenter

Procurator Otthesen derpaa frem lagde Citantens beskikkelse til den indstevnte af 6te Dec: 1745 med {Citi} Weedels fuldMægtig Sing/neu/r Reutzes paateignede Svar, og som Weedel ey har kundet fore Viise noget Lovlig Adkomst hvorefter hand kunde have Lovlig Ejendoms Rætt til den nu paastevnte Jordepart, saa har Citanten saameeget dismindre kundet Resolvere til nogen mindelig Afgiørelse som dog ikke af den indstevnte er bleven anbuden, naar derfore Weedel først har fremlagt hvad Skiøde, transport eller Ejendoms Dom hand kand have paa bem/el/te Jordepart skal Comparenten nermere besvare hvad Weedels fuldMægtig har ladet tilføre.

Reutz for indstevnte Weedel svarede at dersom Citanten ikke Vil holde den indstevnte Weedel berettiged til at Være Lovlig Ejere for den paastevnte Gaardspart da har hand slætt ikke noget til Sagen at svare men hand faaer i saa fald stevne andre Ejere enten Diedrich Scharmers Arvinger eller andre til Sagen, som hand formeener er bædre berettiged.

Otthesen sagde at Rætten er noksom bekiendt hvorleedis indstevnte Valentin Weedel er kom/m/en i Egteskab med afgangne Herman Staals Encke, og

1746: 178

tillige med hænde taget denne jordepart i Possession, og sam/m/e pandsatt som Vel ikke kunde skee, med mindre hand der til maatte have nogen slags Ejendoms Rætt, thi Vedblev Comparenten sit forrige med paastand at den indstevnte eller fuldMægtig Vorder paalagt at frem Viise Lovlig Ejendoms Adkomst imidlertiid og paa det hand ikke skal have noget at støde sig paa, da fremlagde Comparenten, H/er/r Cancellie Raad og Amts Mand Hans Lillienschiolds Skiøde af dato 15 febr: 1697 hvorved hand har skiødet til Citantens fader da Værende Fenrich Christopher Witter denne Gaard Sunde, skyldende 1 Løb Smør og ½ Tønde Malt, og at Citanten er den rette Odelsbaarne som eeniste Sønn haaber hand at {Citi} Weedels fuldMægtig selv tilstaaer at Være bekiendt, men i des Mangel begierede hand de indstevnte Odels Vidner afhørte.

Reutz svarede at hand for at forkorte processen gierne tilstaaer at Citanten Gelius Witter er afgangne Fenrick Christopher Witters elste og eeniste Sønn, men at Comparenten eller hands Principal kand forpligtes til at producere andre Adkomst breve efter Citantens Paastand end de hand selv finder fornøden og har frem lagt til Sagens Oplysning derudi for haaber hand at finde Rættens biefald, ligesom hand heller ikke Videre kand svare forinden de paaberaabte Pænge Mangels Lysninger er lagt udi Rætte.

Ydermeere forklarede de indstevnte Odels Vidner Willum Tveidten og Olle Hilland det Citanten Gelius Witter er sin Fader fenrick Christopher Witters ælste og eeniste Sønn hvilket begge med deris Eed stadfæstede.

Otthesen dernæst forestillede at hvad sig Pænge Mangels Lysning angaaer da Vil hand derom have sig Referered til Lovens 5 bogs 3die Cap: 12 art: som tydelig melder at Pænge Mangels Lysning skal skee saa fremt Lovbydelse er fore gaaet, men da ingen Lovbydelse er skeed, hvilket den indstevnte heller aldrig skal kunde gotgiøre saa finder Citanten sig ikke pligtig noget document dis angaaende at frem lægge, og da hand fornem/m/er at den indstevnte eller hands fuldMægtig ikke formaaer tilstreckelig Adkomst paa Ejendom/m/en saa at frem lægge, ikke dismindre for ikke at føre Sagen i Langdrag fandt hand sig beføyed at fuldføre sin Sag,

1746: 178b

til hvilken Ende og i Anleedning af den besigtelse forrettning som Sing/neu/r Reutz har producered begierede at Jordeparten med Huuse og Jerdsgaard maatte tages i Øjesiun for at erfare i hvad Tilstand sam/m/e nu findes.

Reutz dertil svarede at den borgestue med sit Kam/m/er som da den fremlagde besigtelses forrettning{en} blev passered, fandtes paa denne part og Var af Verdie efter Vurderingen 8te Rdr tillige med det Ildhuus Vurderet for 2 rdr er nu ikke tilstæde men bortaget, hvorfor dessens Verdie som billigt Vil fradrages Løsningens Summa /: i fald Citanten Ved Dom som dog tvivles om siden hand ikke har fuldbyrdet Loven med at ting Lyse sin Pænge Mangel til Gaardens Indløsning skulle findes berettiged :/ med 10 rdr, men hvad Laden angaaer da findes den tilstæde Væntelig udi bædre Stand og af større Verdie, end den da befantes som alt Vil ankom/m/e paa Rættens Skiøn og taxation, og fleere Huuse Var der ikke da Scharmer traadde til Gaarden, Videre prosedur toeg hand sig forbeholden naar Citanten har prosequered sin Sag.

Rætten Vedtoeg at fuldføre den forlangte besigtelse, og blev Laden som denne part tilhører af Mændene befunden at Være 13 ½ alen lang og 11 alen bredde og af Værdie paaskiønnet at Være Værd, i henseende den ey Var i Lovfør Stand, til 12 rdr; ..is(?) {desaarsage} den ey høyere blev taxered, fleere Huuser befandtes ey paa Jordeparten.

Derefter paastoed Reutz at ifald Citantens fuldMægtig skulle intendere som hand uden for Protocollen har ladet sig merke med en eller anden slags Siun Grandskning eller Vurdering over Ager eller Eng og den tilstand eller bonite som den enten nu maatte befindes udi eller var for en tyve Aars tiid siden, hvorom ellers ingen Vidner er indstevnt, og meeget mindre Contraparten Varslet sam/m/e at anhøre, at da Sing/neu/r Otthesen bør blive tilholdt at føre sin paastand skriftlig til Protocollen til Comparentens besvarelse og Rættens paafølgende Eragtning, paa det at proseduren og behandlingen lovligen kand føres, thi som ingen af disse Laug Rættes Mænd Væntelig ey har Væred tilstæde da den siste besigtelse skeede saa kand disfølgelig saa meeget mindre give noged skiøn i saa fald, uden efter Ord løsrøgte, som ikke i nogen Rettergang kand blive at Reflectere paa.

1746: 179

Otthesen Replicerede at den af Sing/neu/r Reutz forhen fremlagde besigtelse forrettning er et fuldkom/m/en beviis paa at Jordeparten i sig selv har Væred i Lovfør Stand for saavidt Jødsel og dørkning angaaer i den stæd sam/m/e nu i mange Aar er Vorden udørked og ikkun uden mindste Jødsel eller Creatuure er bleven brugt til Høe slætte, i hvilken henseende Comparenten Refererede sig til Stevne Maalet grundende sig paa Lovens 5 bogs 3 Cap: 10 art: som i sluttningen tilholder besidderen at an/n/am/m/e slige Pænge som Jorden kand vurderes for af skiellige Mænd, alt saa Vilde hand formode at Rætten i kraft deraf beseer hvorleedis Jordeparten findes beskaffen og sam/m/e følgelig Loven billig mesig vurderer, hvorom hand ellers Refererede sig til nestfølgende 16 art:

Rætten forføyed sig derefter ud paa Marken og besaae at paa denne omtvistede Jordepart{er} befandtes 18 støcker store og smaae Agere som gandske Var øde og med Gras overgroed som havde anseelse længe saaleedis at Være henlagt og ey dørked eller saaed, som og at der paa Marken fandtes mange fornødne Veiter at Være forstoppede og sam/m/engroed hvorved Skade end og for Marken er foraarsaged, og at bøe *hierdet (gierdet) hist og her findes brøstfældig, hvorudover Mændene efter saadan Jordepartens befindende Tilstand ey høyere sam/m/e kunde taxere end til 44 rdr indbereigned den taxerede Lade for 12 rdr.

Hvorpaa Citanten Gelius Witter følgelig Loven anviiste bemelte Pænge Summa, hvilke hos han/n/em skal staae færdig til Udtælning imod Vedbørlig skadisløs quittering og beViis af Pantebogen at inted hæfter paa indbem/el/te og nu til Odels Løsning paasøgte Jordepart, og i øfrigt indlod hand Sagen til Doms med erindring om Vederlag og erstattning for denne processes anvænte bekostning saaleedis at hand kand blive skadesløs

Procurator Reutz svarede at hand med den af Lav Rettes Mændene paa hands Principals Ejendom satte ringe og alt for ubillige Priis aldeelis inted har at bestille lige som hand heller ikke dermed i ringeste Maade paa dette Stæd Vil indlade sig i nogen Controverse med Citanten hvad enten Gaarden af andre Vurderings Mænd bør blive høyere taxered eller ikke, efter som det af Comparenten fremlagde Skiøde og intet andet bør blive den rette følge til Gaardens Indløsning /: saafremt Citanten ellers har Conserveret sin formeentlige Odel, som dog ikke sees :/ all den stund Citanten ikke beviser

1746: 179b

at Gaarden Virkelig er bleved forringed eller taged Skade efter den tiid at Diedrich Scharmer er bleved Ejere deraf og da Citanten ikke har beviist at hand paa nogen Maade har opfyldet Lovens bydende udi 5 bogs 3 Cap: 2, 3, 4, og 5te art: med at tinglyse sin Odels Rætt eller pænge Mangler saasnart hand blev myndig, og siden efter Lovens tilhold hvert tiende Aar, saa Vilde indstevnte Weedel formode ligesom hand og kraftigst paastoed, at hand for Citantens Tiltale med at afstaae ham Gaarden Ved Lovmæssig Dom bør frifindes og hannem nemlig Weedel at nyde Erstattning for denne ham paaførte proces imindste med 6 rdr, i øvrigt hvad sig Procurator Otthesens paastand angaaer, i det at hand af Lovens 5te bogs 3 Cap: 12 art: Vil argumentere at hands Principal Witter ikke havde nødig at tinglyse sin pænge Mangel fordi at den paasøgende Jordepart ey er bleven Lov bøden, da Vilde Comparenten formode at sam/m/e mod de af ham nemlig Comparenten allegerede Lovens Articler ikke kand kom/m/e i minste Consideration naar det betragtes, at en Odelspretendent er forbunden til Pænge Mangels Lysning om aldrig nogen Lov bydelse skeer, og at Diedrich Scharmer desuden aldrig haver soldt eller afhændet Gaarden fra sig, men allene Ved skriftlig tilstaaelse givet Wedels formand udi Egteskabet afg/angne Herman Staal tilladelse at giøre sig sam/m/e gaards part saa nøttig og gavnlig som hand bæst kunde til sin Capital 110 rdrs betalning foruden Renter, hvorom Comparenten ellers producerede bem/el/te Scharmers declaration paa Vedbørlig Stempled Papier af 22 Jan: 1733

Otthesen paa Citantens Veigne Referede sig til alt hvis af ham forhen er tilført, saavelsom til den af Mændene forrettede Vurdering som er grundet paa Lov, og at Citanten ikke har behøved nogen Pænge Mangels Løsning det Viiser ey allene den af Comparenten derom forhen Allegerede Lovens 12 art: men end og Citantens Moders til Scharmer udgivne Skiøde hvorudi hun har Conserveret Jordeparten sig selv til Odel i det at Scharmer er bleven forbunden til ingen anden end hænde at sælge sam/m/e Jordepart naar hand blev sindet den at afhænde, og Videre agted hand unødig paa dette Stæd at svare.

Reutz igientoeg sin forrige prosedur, og i sær Refe-

1746: 180

rede sig til Lovens pag: 763 art: 5, og da de fremlagde documenter klarligen Viiser hvad der er gived for Gaarden og Citanten derimod ikke med minste autentiique beviis har gotgiort, at Jorden i sig selv virkelig er i slettere tilstand nu end den Var da Scharmer antoeg den enten paa Ager eller Eng uden allene af Gisning eller Slutning af Citanten selv eller fuldMægtig, saa sagde Comparenten endnu at hand ikke med den meeget uskiellige Vurdering sig i minste Maader befatter, til sist erindrede Comparenten til Dom/m/erens Overveyelse de bekostninger som af Dierich Scharmer er anvændt til besigtelses forrettningens fuldførelse med 8 rdr: 3 mrk 12 sk med formeening og paastand at siden sam/m/e bekostninger er anvændt til fellis bæste samt til Oplysning og Efterrettning for begge parter at sam/m/e bør blive Ejeren Weedel af Odels Prætendenten erstatted om hand ellers som før er sagt skulle have nogen Rætt til Odelen og ey sam/m/e forsømt at indtale, hvilket alt med meere hand indlod under Rættens forsvarlige Dom og behandling.

Otthesen sagde at det af Sing/neu/r Reutz nu tilførte finder i alt sin besvarelse af hvis Comparenten forhen har ladet protocollere, thi at Jorden har Væred upaaklagelig den tiid Scharmer den an/n/am/m/ede det Viiser besigtelses forrettningen saa som derudi ingen paa anke (paa-anke) eller skades taxation findes Mentioneret, hvorvidt den af Reutz fremlagde Diedrich Scharmers saa kaldede Declaration kand ansees som Ejendoms beviis i sær da Herman Staal uden at lade Jordeparten anslaa til Auction selv har taget den i possession, hvad sig den 23 Aars gamle besigtelse forrettnings bekostning angaar da holder Comparenten lige saa lidet fornøden dertil noget at svare, som den indstevnte ikke minste skiellig Adgang kand have derfor nu at søge Vederlag.

Procurator Reutz formeente jo at det er billigt at Citanten som Odels pretendent bør Ved Indløsningen om hand ellers har Rætt dertil erstatte den indstevnte alle beviislig Udlæg paa Gaarden og dens besigtelse. Øvrigens og da her ikke Disputeres om, enten at Gaardsparten i sig selv Var i god

1746: 180b

eller slett Tilstand da Scharmer antoeg den, men det fornem/m/elig er Citantens pligt Lovlig at godtgiøre hvorudi det bestaar at Jorden nu er slettere end den da Var saa Vilde Comparenten indstille om det er mueligt eller rimeligt at de af Lav Rettes Mændene ommelte 18 agres Efterliggelse eller udørkelse kunde have foraarsaged en saa stor og excessio forskiel udi Jordens Værd fra 73 rdr 3 mrk og til 44 rdr foruden 10 rdr Værd for de manglende Huuser, om hvilket alt med meere Comparenten toeg sig alle lovlige forbeholdenheder i sin tiid forbeholden.

Sagen optages til Doms til i Morgen formiddag

D/en 20de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rettes Mænd satt og blev udi Citanten Gelius Witter og Lens Manden Anders Tvedtens Nerværelse som Com/m/ittered paa den indstevnte Valentin Wedels Veigne Dom at anhøre følgende

Citanten Gelius Witter udi det for denne Sag udstædde Stevne Maal dat: 18de Dec: 1745 som for denne Aastæds Rætt er produceret, søger som ælste Sønn og Odelsberettiged efter sin Fader afg/angne Lieutenant Christopher Witter at indløse halvdeelen eller ½ Løb Smør ¼ Tønde Malt udi Gaarden Sunde beliggende i Nordhorlehns fogderie og Herløe Skibbreede fra indstevnte Valentin Weedel, som Citanten anseer som itzige Ejere deraf, deels {bem} i henseende bem/el/te Weedel udi Egteskab har Succedered afg/angne Herman Staal til hvis broder afg/angne Thomas Staal denne Ejendom og nu paatalte Jordepart af forrige Ejere Diedrich Scharmer er Vorden pandtsatt, som siden til afg/angne Herman Staal Ved Arv eller paa anden Maade kand Være tilfalden skiøndt inted Adkomst derfor er fremlagt, deels og at bem/el/te Weedel med hustrue stædse har antaget bem/el/te paasøgte Jordepart i fuld possession og forsvar; Citanten ligeleedis for at Viise sig berettiged til Odelen har fremlagt sin afgangne Faders meddeelte Skiøde under 15de feb: 1697 og derom end Videre ladet afhøre sine indstevnte Odels Vidner, samt derefter paastaaet Indløsning efter Jordepartens nu befindende Tilstand efter foregaaende besigtelse og taxation paa Ager og Eng samt tilhørende Huuse; Hvorimod den indstevnte Valentin Wedels fuldMægtig ey allene Vil inferere det hand ey anseer Citanten efter Lov berettiged til Odels Løsningen, i henseende Pænge Mangels Lysning

1746: 181

i rette Tiide ey er paa Citantens siide i agt taget, men end og, skiøndt Citanten som til Odelen berettiged blev anseed, hands Principal indstevnte Valentin Weedel ingenlunde kand beqvem/m/e sig til ringere Løsnings Summa at modtage, end just den summa 73 rdr 3 mrk som findes \indført/ udi det af ham producerede Skiøde dat: 26 Maij 1722 som Citantens Moder Mette Lucia S/a/l/ig/ Lieutnant Witters til Kiøberen S/a/l/ig/ Diedrich Scharmer har udgivet, dog med decourt af 10 rdr for de 2de manglende Huuser, som efter den passerede besigtelses forrettning dat: 27 Maij 1723 befandtes paa denne paasøgte Jordepart at Være bestaaende, men nu aldeelis borte, og endelig til sist haver og Weedels fuldmægtig formeenet, at Citanten og Odels pretendenten burde til hands Principal Veder lægge og erstatte de af S/a/l/ig/ Scharmer anvænte og til nest Allegerede besigtelses forrettning medgaaende Omkostninger; Nu er det Vel saa at Citanten i følge Lov ey har i rette Tiide Lyst sin Pænge Mangel, men naar det tillige betragtes at Lovbydelse ey er skeed, og at det ommelte Skiøde af Citantens Moder udgivet til Kiøberen Diedrich Scharmer udviiser den forbindtlighed Selger og Kiøber indbyrdes har indgaaed, nemlig at enhver til hinanden skulle afstaae sin halvepart i Gaarden Sunde naar nogen af dem blev tilsinds sin Jordepart at afhænde, hvilked ey beviises af nu afgangne Scharmer nogensinde at Være skeed, da hand efter den i rette lagde declaration under 22 Jan: 1733 til fuld behandling og dispensation har Overdraget Pandthaveren Herman Staal denne Jorde part for Lovlig deraf at søge sin Regres for tilgode kom/m/ende Capital og Rente,

Altsaa kand Rætten ey ansee Citanten som rette Odelsbaarne uberettiged til denne paa søgte Jordeparts indløsning; hvad sig Videre anbelanger, hvad enten denne paastevnte Jordepart for den udi Skiødet Mentionerede Summa 73 rdr 3 mrk eller dens nu befindende taxt bør løses og afstaaes, da i henseende denne paasøgte Jordepart er af Rætten befunden kiendelig at Være forværret ved det høet er bortført og 18 Agre igien lagt i øde og ubrugbar stand hvorved stoer bekostning Vil medgaae forinden sam/m/e kand kom/m/e i forrige brugbare Stand, det og ikke udi den passerede besigtelses forrettning erfares saadan Skade paa Ager og Eng at Være tilføyed, som under taxation i Vidrige fald burde Væred Observered, altsaa ansees det i følge Lovens 5 bogs 3 Cap: 16 art: herved for Rætt, at den Odels berettigede Løsnings Mand Gelius Witter derfor nyder Refusion, og at Løsnings Summen i alt efter Jordepartens nu befindende Tilstand saavel hvad Jorden som huuset eller Laden angaaer

1746: 181b

ikkun bliver efter den paaskiønnede taxation 44 rdr, hvorfra afgaaer de 10 rdr for de manglende 2de Huuser som Citanten nyder Represahlie for hos den indstevnte Wedel, hvilke da i behold Værende Summa 34 rdr Citanten Gelius Witter til indstevnte Valentin Weedel bør udreede mod skadesløs quittence og alle slags paa Ejendom/m/en hæftende documenters udslettelse af Pante bøgerne, hvilket den indstevnte paa egen bekostning som hiem/m/els Mand bekoster og besørger Hvad de af den indstevntes fuldMægtig paastaaede Omkostningers erstattning angaaer for den forlængst passerede og oft omrørte besigtelses forrettning da ansees sam/m/e som billig til belastelse for Citanten og des aarsage til kiendes. Derimod bør indstevnte Valentin Weedel til Citanten Gelius Witter erstatte og betale denne Aastæds forrettnings bekostelse, nemlig for Stempled Papier 4 mrk 8 sk domsforseiglings pænge 5 mrk 4 sk halvanden dags forrettning paa Aastæden indbereigned diet Pænge 5 rdr Skydtz frem og tilbage 1 rdr 2 mrk Fogden for Mænds opnevnelse 1 mrk Laug Rettes Mændene og Lens Manden for reyse fortæring og forrettning 3 rdr i alt den Summa 11 rdr 12 sk, som allt bør efterkom/m/es og udreedes 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse under Adfærd efter Loven.
 
 

Anno 1746 d/en 13de Maij blev Rætten til almindelig Sommertings holdelse med Mielde Skibbreede satt paa Gaarden Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de til dette Aar udnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 173 findes tilførte, som og Ved Laug Mandens givne beviiser legitimerer betiimelig at have aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed,

Og blev for dette skibbreede følgende Kongl/ige Allernaadigste forordninger og ordres publicerede

1. Patent om høyeste Rætt i Dan/mark for Aar 1746 dat: 8 8ber 1745

2. Forordning anlangende hvorleedis Supplicantere som om Pensions Nydelse af General Post Cassen giøre Ansøgning, sig med saadan/n/e deres Suppliquer haver at forholde dat: 22 8ber 1745

3. StiftamptMand Meunichens Notification til Fogden om Rente Kam/m/erets Ordre det ingen holstførster uden Først betienterne hof Jeeger Mestere von Langen er tilladt frie skyds dat: 17de Nov: 1745

4. Forordning angaaende forbudetz Ophævelse paa alle slags Korn Vahres Udførsel af Norge til frem/m/ede stæder dat: 2 Dec: 1745

1746: 182

5. Placat angaaende Toldens og Consumptionens Nedsættelse paa ordinaire Portugishe Viine dat: 14 Dec: 1745

6. Forordning om Vaar Tingenes Ophævelse udi Christiansands Stift, Øvre Tellemarchen untagen, Bergens Stift over alt, men i Trundhiems Stift allene udi de fiire fogderier, Nom/m/edahl, Fosen, Normør og Romsdalen dat: 17 Dec: 1745

7. Forordning om Skatternes Paabud i Norge for Aar 1746

8. Rente Kam/m/eretz Placat om de Reegenskabs betientere i Dan/mark der er bleved Deres Maj/este/ts Casse skyldig for havte Oppebørsler dat: 21 Jan: 1746

9. Lige leedis Cam/m/eretz Placat om Reegenskabs betienterne i Norge som lige leedis er skyldig for havte Oppebørsler dat: 21 jan: 1746

10. Placat angaaende Toldens Nedsættelse paa frem/m/ed Smør, som udi Dan/mark og Norge indføres dat: 14 febr: 1746

11. StiftamptMand Meunichens Ordre til fogden om at oppebærge 2 sk af hver Mand her i Fogderiet til de af Sogndahls Meenigheds syge som i Hospitalet skal indlem/m/es dat: 9de febr: 1746

12. Lige leedis StiftamptMandens Notification til Fogden af et Kongl/ig Reschript af 12 passato der befahler at naar nogen tvistighed udi en eller anden Post imellem de Civiles og Militaires jurisdictioner maatte tildrage sig, da skal sam/m/e Ved Stædetz Stiftampt Mand og biskop sees bielagt, om ikke sam/m/e Ved den Com/m/anderende Chef og Vedkom/m/ende jurisdiction kand afgiøres, førend nogen forspørsel til Cancellierne nedsændes dat: 5 Martij 1746

13. Forordning om en General Landetz havne Com/m/issions Oprettelse dat: 11 Martij 1746

14. Forordning hvorved den paa endeel stæder udi Norge brugende skadelige handel Lods brug kaldet aldeelis afskaffes dat: 24 Martij 1746

15. Forordning hvorvidt dovning og fri-Skyds tillades Officererne Ved National-Militien i Norge dat: 28de Martij 1746

16. Stiftampt Mandens Ordre til Fogden at indfordre paa dette Som/m/erting for Tyvs delinquenters bekostning af dette Nordhorlehn og Wosse fogderie efter hands giørende Repartition den Summa 271 rdr dat: 15 april 1746

17. Lige leedis Stiftampt Mandens Ordre til Fogden at indfordre den efter Repartitionens \bereignede/ Summa 440 rdr af Nordhor og Wosse Fogderie for frie Skyds for grense Com/m/issionen Norden fiels i Norge dat: 19de april 1746

Dernæst publicered følgende documenter

1. Skiftebrev dat: 28de jan: 1746 forretted paa Gaarden Wimelvig efter Halsten Nielsen vid: Prot: 317

1746: 182b

2. Mons Ellevsen Revem, Johannes Magnesen Revem, Erich Johannesen Kleveland og Johannes Tostensen Waatle alle som Værger for deres umyndige deres udgivne Skiøde til Johannes Andersen Anthun paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt udi Gaarden Nore Solberg hvorunder er bereigned Kiøberens med hands hustrue tilfaldne Arvedeel dat: 26 febr: 1746 vid: Prot: fol: 317

3. Ole Kleppes udgivne Skiøde til Michel Magnesen paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Hofden dat: 13 Maij 1746 vide fol: 317

4. Apolone S/a/l/ig/ Otthe Edvarsens udgivne bøxelsæddel til Johannes Christensen paa ½ Løb Smør i Gaarden Elvigen dat: 28 jan: 1746 med Rev: ej dat

5. Christen Andersen Søre Aschelands udgivne bøxelsæddel til Anders Schulstad paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Søre Ascheland dat: 13 Maij 1746 med Rev: ej dat

D/en 14de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rettes Mænd og blev til publication fremlagt

1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Rongved efter Rasmus Nielsen dat: 14 Nov: 1745 vid: Prot: fol: 317

2. Ditto forretted paa sam/m/e Gaard efter Dordi Larsdatter dat: 15 Martij 1746 vid: Prot: fol: 317

3. Ole Brudvigs udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Schaftun dat: 13 Maij 1746 med Rev: ej dat

4. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel til Thomas Larsen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Aaseim dat: 28 febr: 1746 med Rev: ej dat

5. Comerce Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Stephen Larsen paa ½ Løb Smør 1 faars Leye udi Gaarden Rivenes dat: 28 jan: 1746

Den Sag som af Fogden Hans Thies Nagel har Væred indstevnt imod Mad/a/me Apolonia S/a/l/ig/ H/er/r Otthe Edvarsens og efter den indstevntes fuldMægtiges forlangende til dette Ting udsatt blev af Procurator Johan Reutz som paa Citantens Veigne indfandt sig for Rætten, nu æsked i Rette, og som bem/el/te Procurator Reutz ikke finder at den indstevntes fuldMægtig har havt nogen skiellig Aarsag til at søge Sagen til nu til ydermeere bekostning for Citanten udhalet, saa kunde hand ey andet end tage bem/el/te hands Principal alle lovlige Reservanda for Sagens Ophold Reserveret og hvad Hoved Sagen angaaer da Vilde hand formode som hand og kraftigst paastoed at den Ved endelig Dom bliVer afgiort, til hvilken Ende hand igientoeg alt hvad hand forhen har forestillet og paastaaet, med Erindring at de Omkostninger som er paagaaed efter at hands Reigning blev indlagt, nemlig for Skydtz her til Tinget

1746: 183

1 rdr og Comparentens Sallarium for Reyse og Videre 4 rdr tilsammen 5 rdr Vorder ham nemlig hands Principal foruden den anden Reignings Summa skadesløs gotgiort

Mad/a/me Edvartsen blev 3de gange paaraabt men ingen mødte paa hændes Veigne

Rætten tilspurdte Procurator Reutz at siden denne siste Tingdag ey er tilstreckelig formedelst Sagens Vidløftighed og de mange documenters igiennem læsning at faae Dom udi Sagen afsagt, om da den ey til d/en 1ste julij som er nogle dage over 6 Uger fra dato, til Doms kunde optages, aller helst de nu begynte Som/m/ertinge forinden den {tiid} \29 junij/ ey tager Ende.

I hvilken andledning bem/el/te Procurator Reutz declarerede at hand paa sin Principals Veigne ikke har noged imod at erindre, at Sagen til d/en 1 Julij førstkom/m/ende bliver paadømt, omendskiøndt det er nogle dage over de Ved Loven determinerede 6 Uger, siden Tingberam/m/elserne saaleedis findes indrettede at ingen Dom for inden herpaa det rette og sædvanlige Tingstæd kand blive afsagt.

Sagen optages til Doms til d/en 1ste Julij førstkom/m/ende da Parterne til sam/m/e tiid møder sam/m/e Dom at anhøre, ligesom Laug Rettet tilsiiges til sam/m/e Tiid at Comparere her paa Ting stædet for at sidde Rætten

Fleere Sager frem kom ey efter paaraab udi Rette,

Fogden frem lagde sin forfattede Restance over de Kongl/ige Skatters 1ste termin som beløber 223 rdr 3 mrk 5 sk
 
 

1746 d/en 16de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Arne Skibbreedes Almue sat paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten for dette Aar opnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 172 findes tilførte som alle efter Laug Mandens givne Attester har aflagt deres Laug Rættes Mænds Eed

For dette Skibbreede bleve de Ved Mielde Skibbreede annoterede 17 Kongl/ige forordninger og StiftamptMandens ordres publicerede

Dernæst fremlagt til publication

1. Birgithe Margrethe Schiøtte og Barbra Schiøttes udgivne Skiøde til Anders Larsen Morvigen paa 1 p/un/d Smør og 16 Kander Malt i Gaarden Morvigen dat: 21 jan: 1746 vid: Prot: fol: 317

2. Ditto deres udgivne Skiøde til Ole Joensen Morvigen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Morvigen dat: 21 jan: 1746 fol: 317

1746: 183b

3. Assessor Steensens udgivne bøxelsæddel til Knud Larsen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Rødberg dat: 15 Dec: 1745

4. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Indre Hordvig d/en 29de Martij 1746 efter afg/angne Niels Andersen vid: Prot: 317

5. Ditto paa sam/m/e Gaard og Tiid forretted efter Maria Niels datter vid: Prot: fol: 317

6. Aflyst S/a/l/ig/ Peder Hofmands udgivne Caution til Deres Maj/este/ts Casse for Summa 1000 rdr stillet for S/a/l/ig/ fogden Johan Smed dat: 12 Dec: 1739 efter det høy lovlige Rente Cam/m/ers Tilladelse under dato 16 Dec: *1746 (1745) lydende som fol: 169 udi Pante bogen findes indført

7. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Garnes d/en 13 april 1746 efter afg/angne Marithe Jacobs datter vid: Prot: fol: 317

8. Birgithe Margrethe og Barbra Schiøttes udgivne Skiøde til Ole Nielsen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Maarvigen dat: 21 Jan: 1746 vide Prot: fol: 318

9. Ditto deres Skiøde til Johannes Johannesen Røeland paa 2 pund 6 Mark Smør i Gaarden Røeland dat: 20 8ber 1745 vid: Prot: fol: 318

10. Ole Olsen Søre Toppes Skiøde til Ole Hansen Qvam/m/e paa 10 2/7 Mark Smør 4 4/7 Kande Malt udi Gaarden Nore Qvam/m/e dat: 16 Maij 1746 vide Prot: fol: 318

11. Ole Halsteensen, Johannes Halsteensen, Niels Stephensen Rølland, Johannes Johannesen Antvedts udgivne Skiøde til Berge Halsteensen paa 21 3/5 Mark Smør 18 kander Malt i Gaarden {Rødland} \ Søre Qvam/m/e / dat: 16 Maij 1746 vide Prot: 316 dette brug skal Være i Gaarden Søre Qvam/m/e

12. Halsteen Jordahl, Haaver Andersen Sættres som Værger for Niels Hansen Hauchaases børn deres udgivne Skiøde til Anders Monsen paa 1 pund 3 mark Smør og 6 Kander Malt i Gaarden Hauchaas dat: 16 Maij 1746 vid: Prot: fol: 316

13. Michel Andersen Garneses udgivne Skiøde til Knud Iversen paa 1 p/un/d 5 1/4 Mark Smør men efter Landskylden 18 Mark Smør 3 Kander Malt ¼ huud i Gaarden Garnes dat: 16 Maij 1746 vid: Prot: fol: 318

14. Stadtz Major von der Veldes udgivne Skiøde til Ole Iversen paa 2 Løber Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Mellingen dat: 23 8ber 1745 vid: Prot: fol: 318

15. Ole Iversen Mellingens Skiøde til Ole Monsen paa 1 Løb Smør ¼ Tønde Malt i Gaarden Mellingen dat: 16 Maij 1746 v: P: f: 318

16. Jens Olsens Skiøde til sin fader Ole Jensen Ulvesetter paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Ulvesætter dat: 16 Maij 1746 vid: Prot: fol: 319

17. Skiftebrev forretted d/en 9de febr: 1746 efter Aamund Bergesen paa Gaarden Hauchedahl vide Prot: fol: 319

18. Jens Aamundsen Berge Aamundsen, Joen Olsen Vesterlie Niels Jonsen Reistad Anders Larsen Morvigen paa deres Myntlingers Veigne deres udgivne Skiøde til Jens Olsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Hauchedahl dat: 16 Maij 1746 vide Prot: fol: 319

19. Giertrud Stephensdatter Ole Andersen Flatøen paa egne og broders Veigne Lars Flactvedt som Værge deres bøxelsæddel

1746: 184

til Anders Johannesen paa 2 p/un/d 5 Mark Smør i Gaarden Blindem dat: 16 Maij 1746 med Rev: ej dat

D/en 17de Maij blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rettes Mænd

Lens Mand Peder Arnetvedt paa Procurator Claudius Emanuel Barthes Veigne mødte og æskede udi Rette den nestl/eeden aars Høsteting incamminerede og af Conrad Balleur indstevnte Sag Contra Henrich Anton Cramer i Sandvigen, og som Citanten i forhaabning at den indstevnte i mindelighed skulle rette for sig ey har besørget den ergangne Lav dags fore læggelse beskreven og forkyndt saa begierede Comparenten at den indstevnte Henrich Anthon Cramer paa nye bliver forelagt til neste ting at møde

Den indstevnte Henrich Anthon Cramer bliver til Høstetinget forelagt at møde at svare udi Sagen, hvilken forelæggelse tages beskreven og af Citanten i lovlig tiid bliver at forkynde.

Lens Manden Peder Arnetvedt histerede sig for Rætten og til kiendegav at Mons Knudsen Øfstemielde som er fra værende og Ved byen henreyst paa Arbeyde haver for langed af ham at incamminere hands Sag som hand Ved muntlig Stevnemaal har ladet anlægge mod en Mand boende i Sandvigen navnlig Hans Hansen, for pligtige Pænge 9 rdr som Citanten for en 8te Aars Tiid har laant og forstragt den indstevntes Kone Brithe Jacobs datter forinden de kom sam/m/en i Egteskab, hvilken Summa indbereigned Renten beløber 9 rdr, ligesom Citanten til Vedermæle har ladet indstevne den indstevntes Hustrue Brithe Jacobs datter til dette Ting Tiid og stæd Dom at lide til Capitalens og Processens Omkostningers skades løse Erstattning.

Den indstevnte blev 3de gange efter Lov paaraabt men ingen mødte ey heller nogen paa deres Veigne

Stevne Vidnerne Aschil Weset og Jens Veseth frem stode og eedelig afhiemlede, det de for 14 dager siden Var udi Hans Hansens huus og for Citanten Mons Knudsen Øfstemielde {lod} forkyndte muntlig Stevning det Hans Hansen tillige med hands hustrue Brithe Jacobs datter skulle til dette Ting tiid og Stæd møde Citanten udi Rette for den Gield 10 rdr bem/el/te Hans Hansens Hustrue af Citanten Var laandt for 8te Aars tiid, og endnu ey havde betalt ham, og til kiendegav Stevnevidnerne det Hans Hansen ey Var hiem/m/e, men at de med hands Hustrue Brithe Jacobsdatter havde talt, som for dem tilstode at Være skyldig Citanten 9 rdr med 2 aars Rente

1746: 184b

Comparenten paa Citantens Veigne erindrede om Lavdag til næste Ting

Den Lovlig indstevnte Hans Hansen med Hustrue Brithe Jacobs datter forelægges Lavdag til nestanstundende Høste ting, hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven og i Lovlig tiid besørger forkyndt

Ingen af Parterne mødte hvorfor sam/m/e til næste ting beroer

Sorenskriver Garman lader i følge Lov min Odels Ræt atter her ved Lyse til Gaarden Vaxdahl eftersom det er det 10de Aar siden min Værge haver til denne Gaard Lyset min Odels Rætt, og er endnu mit forfald pænge mangel.

Fleere Sager frem kom ey efter paaraab udi Rette hvorfor Restancen for dette Skibbreede blev tilkiende givet at beløbe 332 rdr 9 sk som af Rætten blev attesteret.
 
 

1746 d/en 20de Maij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Schiolds Skibbreede satt paa Ting stædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 152 findes tilførte som Ved Laug Mandens Attester beviiser at Være i Eedtagne

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige ordre og befalinger oplæste som Ved Arne Skibbreede fol: 181 og 182 findes tilførte

Dernæst frem lagt til publication

1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Noreide dat: 13 Dec: 1745 efter Lars Ellingsen vide Prot: 319

2. Ditto forretted paa Gaarden Hauge d/en 10de Dec: 1745 efter Jacob Olsen vide Prot: 319

3. Uldrich Diedrichsens udgivne Pante Obligation til Assessor Von der Lippe paa Capital 90 rdr dat: 2 Dec: 1745 vide Prot: fol: 319

4. Aflyst Jaen Lermondts udgivne Pante Obligation til Jacob Boch paa Capital 250 rdr dat: 20 Aug: 1744 efter Creditors paateignede quittence i hvilken Anledning sam/m/e af Pante bogen er udsletted

5. Severin Abel, Jaen Lermondt og Christine Abel S/a/l/ig/ Lydtchens udgivne Skiøde til Jacob Boch og Jens Møller paa 1 ½ Løb Smør og 1 tønde Malt i Gaarden Søreide dat: 2 Aug: 1745 vide Prot: fol: 319

6. Assessor Von der Lippes udgivne Skiøde til Niels Johannesen Govigen og Ole Erichsen Olsviigen paa Een Huuse Vaaning staaende paa den Vestre Side mod fieldet paa hands tilhørende Gaard Brevigen dat: 6 8ber 1745 - vide fol: 319

1746: 185

7. Cancellie Raad Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Johannes Alversen Sædahl paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Heldahl dat: 5 Maij 1746 med Rev:

8. Assessor Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Niels Johansen Govigen paa 1 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Brevigen dat: 4 8ber 1745

9. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Erichsen Olsviigen paa 1 p/un/d 18 Mark Smør i Gaarden Brevigen dat: 4 8ber 1745

10. Carl Michelsen Walles udgivne Skiøde til Michel Carelsen paa 9 ½ sk/illing buegild eller efter fogdens Annotation 1 p/un/d 12 27/100 Mark Smør 2 Mæler 9/*50 Kande Malt 31/400 st/ykk huud samt 1 79/200 skilling pænge i gaarden St/o/re Mittun dat: 20de Maij 1746 vide Prot: fol: 320

11. Skifte brev forretted d/en 20de Maij 1746 efter Erick Pedersen Mittue hvor efter hands eeniste Arving Michel Carlsen paa sin Hustruis Veigne tager i Arv 9 ½ sk/illing buegild eller efter fogdens Annotation 1 p/un/d 12 27/100 Mark Smør 2 Mæler 9/*10 Kande Malt 31/400 st/ykk huud samt 1 79/200 skilling pænge i Gaarden St/o/re Mittun vide Prot: fol: 321

12. Kari Monsdatter Lone, Mons Torsen Lars Nielsen Borge paa egne og myntlings Veigne Gregorius Mieldem paa egne og myntlingers Veigne deres udgivne Skiøde til Niels Torsen paa 1 p/un/d Smør 5 1/3 Kande Malt i Gaarden Lone dat: 20 Maij 1746 vide Prot: fol: 320

13. Kongl/ig Allernaadigst skiøde for Jacob Bynes paa 18 mark Smør 1 Mæle Malt af Gaarden Noreide dat: Christiansborg Slott d/en 24 Martij 1746 vid: Prot: fol: 320

D/en 21de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt

1. Jacob Ludtz udgivne Pante Obligation til Consistorial Raad Gert Gelmeyden paa Capital 400 rdr hvorudi hand pandsatte Gaarden Tarlebøe og sit iboende Huus i Bergen bestaaende dat: 11 8ber 1745 vide Prot: fol: 321

2. Halver Nielsen Lille Landaases Gave brev til sin Stivsønn Salemon Nielsen hvorefter hand giver en sølv Kande Vigtig (av vekt) 61 Lod *Lod (Sølv?) som er vurderet for 30 rdr 3 mrk dat: 20de Maij 1746 vide Prot: fol: 320

3. Severin Weiners udgivne Pante Obligation til Postmæster Peter Jørgensen paa Capital 600 rdr hvorudi pandtsættes Gaarden Sæle dat: 12te febr: 1746 vide Prot: fol: 322

4. Assessor von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Uldrich Didrichsen paa 2de støcker Enge bund af Aarestads underliggende bøemark med Videre dat: 5 8ber 1745

5. Carl Walles udgivne bøxelsæddel til Niels Olsen paa 1 p/un/d 7 ½ Mark Smør i Gaarden Schiold dat: 4de Dec: 1744.

6. Skiftebrev forretted paa Gaarden Mellishaug d/en 25 Jan: 1746 efter Pigen Siri Michelsdatter vide Prot: fol: 322

Procurator Johan Reutz indfandt sig for Rætten og gav til kiende at hand til dette Ting Ved skriftlig Stevnemaal det hand producerede under dato 2den hujus havde ladet indstevne for H/er/r Assessor Londeman Opsidderne paa Gaarden Hornes i Phanøe Sogn af Phanøe Præste boels beneficerede Godtz navnlig

1746: 185b

Johannes Thomesen, Salmund Larsen, Lars Nielsen, Johannes Rasmusens og Mons Asersens Encker til at lide Dom, ey allene for deres ulovlige og utilladelige Skov hugster i de fremfarme Aaringer udi sam/m/e Gaards Skov men end og til at levere til Citanten som deres jord eyere saavel for den foregaaende som efterfølgende tiid hvad Landslod som er falden og kand falde for sam/m/e deres Gaards Land af den af frem/m/ede fangne fisk.

Af de indstevnte mødte alle untagen Mons Assersens Encke som Kalsmændene Ole Haugsdahl og Lars Myrdahl eedelige afhiemlede Lovlig at Være indstevnt; den frem lagde Stevning blev derefter oplæst og lyder saaleedis

De indstevnte Vedtoge Lovlige at Være stevnede, og declarerede aldeelis i en 4re Aars tiid ey at have faaed eller oppebaaret ringeste Lands lod, som og de formeener at hvad de med deres egen Noed kaster for deres bøxlede Jordeparter de ey kand eller Vil deraf svare deres Landslod, ligesom de og formeener at i henseende forrige Jord Ejere ey har paastaaed Landslod af frem/m/edes fangst enten af dem eller deres formænd som Jorden er til bøxled formeened de alle at den ringe Gevinst skulle blive dem som Leylændinger tilhørende uden at levere noget til Jordeyeren.

Procurator Reutz paa Citantens Veigne tilspurte Opsidderen Jens Hornes hvortil hand haver brugt de 83 støcker Træer som i afvigte Aar 1745 efter den af Lens Mand og Mænd tagne besigtelse fandtes at Være afhuggen udi hands Jordepartes Skov, hvortil Jens Hornes svarede at hand tilstaaer at de 83 støcker træer er ham huggede og fællede i afvigte Aar, og at hand af sam/m/e til huusfornødenhed Ved at opbygge en Skin/n/e floer i stæden for den gamle {sam/m/e} har forbrugt alt undtagen 10 støcker træer hvoraf Michel Phane forpagter har hugget 5 støcker og hand selv 5 støcker til brendeveed som efter Citantens begier er af ham hugne og ferdig til bort førelse til Phanøe naar Citanten sam/m/e forlanger, ligesom hand og tilstoed paa hands part for 2 á 3 aar at Være hugged 48 Træer som hand til en Stue har forleeden Aar op brugt den gamle Stue var til ingen Nøtte og forfalden,

Leylændingen Salmund Larsen tilstoed ligeleedis efter tilspørsel at 77 træer var afvigte Aar af ham hugne, hvoraf Michel Phane har hugged 9 støcker og efter Citantens ordre 10 støcker af ham er hugne til brendeveed som endnu ligger i fieren til hands ordre, de øvrige Træer som hugne ere har hand nemlig Comparenten destinered til et nøst at opsætte af i stæden for det gamle, ligesom hand og for 2 á 3 \á 4/ aar siden har hugget i alle Aaringer henved 96 støcker hvoraf hand meener end og nogle i forrige Aaringer kand være feldede

1746: 186

som til deels er hugne efter Citantens Ordre saavel til Phanøe som andre Præste boletz Gaarder, som og af ham selv til hands egne Huusers Reparationer forbrugt.

Johanneses Encke tilstoed ligeleedis at have ladet hugge 45 støcker, hvoraf forpagteren Michel Phane og Citanten selv til brende Veed har faaed 10 støcker til sam/m/en det øvrige agter hun at bruge til huus fornødenhed, ligesom hun og tilstoed i de 4re foregaaende Aar at have hugged 40 støcker Træer, hvoraf hun har bygget en nye floer, hvoraf ½ Tylt blev efter Citantens ordre hugged af Dolvigs Mændene og nogle Træer nemlig 5 støcker hen kom til Phanøe for at bruges til Oplænger.

Den indstevnte Lars Nielsen tilstoed lige leedis at have hugged afvigte Aar 31 støcker hvor af Michel forpagter huggede 5 støcker og 6 støcker til brende veed er endnu i fieren beliggende, ligesom hand og tilstoed for 2, 3, á 4 aar at have ladet hugge 52 støcker, hvoraf en halv tylt blev hugged til Dolvigen og 5 støcker til Phanøe

Procurator Reutz erindrede om Lavdag til nestholdende Høste ting for udeblivende Mons Assersens Encke, da hand imidlertiid toeg Citanten forbeholden Sagens Videre Tarv at forestille og oplyse til paafølgende Dom

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Mons Assersens Encke fore lægges Lavdag til næste ting, hvilken fore læggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid til forkyndelse seer besørget

Procurator Barth paa Citanten Iver Olsen Aarestads Veigne mødte og Vilde fornem/m/e hvad den indstevnte til sit forsvar agter at forestille eller fremføre siden Citanten endnu ikke er Vorden forkyndt den Ved Høstetinget med truede Contra stevning

Procurator Jacob Preutz mødte for Rætten, og efter den kundskab hand haver faaed fra den/n/e ærede Rættes haand og ellers den information hand har taged af hands Principal om i bragte uskyldige Rættergang, lod ad Protocollum tilføre at hands Principal Niels Harrebache aldeelis ikke tilstaar Citantens Søgemaal, ey heller derfor at Være han/n/em pligtende minste pænge, og for distomeere at faae den/n/e Respective Rætt oplyst saavel om den/n/e indstevnte uskyldighed, som og at Citanten tager feyl i at den indstevnte Niels Harrebache enten har arvet eller kundet gieldet efter hands hustrues fader eller Moder, saa til følge af Comparentens forhen

1746: 186b

giorde Reservation, da Comparenten og nu Var bleven oplyst nogen lunde om Sagens egenskab, begierede Sagens Udfløttelse til nestkom/m/ende Høsteting, da Comparenten Vilde frem/m/e Niels Harrebaches Rætt og forsvar formedelst Contra Stevning, hvilken Comparenten tilforn sig haver paaraabt, og Ved hvilken Contra Stevning Comparenten agter at beviise Niels Harrebaches Hustrues forældres Uformuenhed med udkrævende Vidner, nemlig Johan/n/es Olsen ved broen og Hustrue Margrethe Axelsdatter, Cathrine Pedersdatter boende i Sandvigen, Jens Monsen Aarestad og ellers fleere som Comparenten ikke nu saa lige kunde benevne, til hvilken Ende Comparenten Preus udbad sig den/n/e Sags Anstand til nestkom/m/ende Høsteting da hand agtede Ved paaberaabte Contra Stevning at see sin Principal frie giort Ved Lovmæssig Dom fra hævede og til dato og ubeviislige Søge Maal, liger viis som og Comparenten paa hands Principal Niels Harrebaches Siide aldeelis ikke agnosierer den i rette komne og saa kaldede quittence bog, thi den skal ligesaalidet befindes paa hands Merke til Ansvar, som den nogenlunde obligerer ham til søge Maalet, og hvad Citanten skulle maatte intendere uden Lov beklæd beviis at ville fremtone, altsaa vil det nu beroe paa denne Respective Rætt om Comparenten nyder Anstand til Sagens videre pleye og hands attraaende Vidners førelse, og udi hvilcke deele Comparenten tog sig alle beneficia juris Reserverede

Barth Replicerede at hand af Procurator Preutzes til førte Protocollation fornem/m/er det hand Vedstaaer at indstevnte Niels Harrebache har til ægte afgangne Anders Christophersen og afdøde Hustrues eeniste efterladte datter og alt saa Vil blive pligtig efter Lovens forskrift at betale den Gield som de Var pligtig. Comparenten har ey kundet fornem/m/e at indstevnte Niels Harrebache efter Lovens forskrift har frasagt sig paa egne og hands Hustrues Veigne Arv og Gield, altsaa bliver Comparenten af den faste formodning, at indstevnte Niels Harrebache omendskiøndt hand Vil paaskyde at hans Værforældre Var uformuende bør betale den paastevnte huuseleye tillige med denne foraarsagede Processes Omkostning, som Comparenten Ved Dom Væntede sig i det minste godtgiort med 4 rdr

1746: 187

alt saa protesterede Comparenten imod den nu paa nyt forlangte Udsættelse der allene hensigter til Sagens Udhal men paastod i følge den for Sagen udtagne Stevnemaal endelig og som forbemelt Dom uden Videre forhaling

Preutz derimod Sagde at omendskiøndt og imod formentlig og lov billig formeening Rætten ikke Vilde bevilge ham den forlangte Anstand, hvilken skeer allene til den Ende at Viise den indstevntes hustrues forældres Uformuenhed og at inted hos dem enten for hands deel eller andres var at hæfte, imod sagde Comparenten in totum Søge Maalet og uden at sam/m/e Lovlig bliver beviist eller oplyst {eller} af Citanten med Comparentens Principal og Hustrue, saa væntede Preutz en retmæsig frie kiendelses Dom, for Søge maalet, og lige saa at Comparentens Principal Ved Ultimat Dom bliver tillagt i det minste 6 rdr

Barth overlod til Rætten om Procurator Preutz kand nyde den for langte Anstand paa det hand ikke skal klage over at faae sin Principals Sag oplyst, men om saadant skulle skee, bad Comparenten at hand alVorlig maatte tilholdes ey længere end til Høstetinget med sin Contra Stevning at ude blive.

Procurator Preutz paa sin Principals Veigne bliver bevilged Anstand til næste Ting med Tilhold at see Sagen til Doms befordred sam/m/e Tiid

Procurator Blechingberg mødte for Citantinden og Vilde fornem/m/e hvad hun efter seeniste begierte Opsættelse nu maatte have at erindre imod Søgemaalet og hendes i rette lagde beviis.

Procurator Preutz som Laværge for Karen Joens datter S/a/l/ig/ Rasmus Møllers Efterleverske, gav Retten til Efter rettning udi paafølgende Dom i den/n/e Sag, at besagde Karen Jons datter hverken kand læse eller skrive og saameget dismindre haver den paaberaabte Seddel underskrevet, ligesom hun og for Comparenten haver tilstaaet [ey]? at viide af dens indbefattende Indhold eller hvorleedis Citantinden kunde drage hende til formedelst en frem/m/ed P...(?)

1746: 187b

at obligere sig til de ting den indstevnte aldeelis enten ikke Var pligtig eller efter bekiendte uformuenhed kunde udreede, skrifted som fornem/m/elig Sagen bygger paa under hændis saa kaldede haand er af hænde ikke under skreved; meged mindre er den med hændes Laværges Haand og Zeigl bekræfted, og hvor for efter Comparentens formeening sam/m/e beviis ikke kand staae prøve med Lov, thi paastoed Comparenten Preutz at hands Principalinde for ubeviislig Krav bliver frie kiendt og for unødig Proces erstattet Omkostningerne af Citantinden i det minste med 4 rdr.

Procurator Blechingberg for Citantinden Replicerede at saa længe den indstevnte ikke persohnlig inden Retten benægter det frem lagde beviises indhold eller med quittering beviiser den derudi Mentionerede Consumption at have betalt, saa kand Comparenten ingenlunde fidere paa den løse benægtelse som Sing/neu/r Preutz enten under Navn af Laværge eller Procurator Vil fremføre for Ved kroglove at udVrie den skyldige fra hændes retmæsige Debit; thi Citantinden trøster sig alletiider eedelig at bekræfte at det fremlagde beviis med debitors Samtøcke er underskreved og hændes Navn under teigned, og at den skyldige derimod for Militair excecution er Vorden forskaaned, lige som det og i Vidrig fall vedkom Karen Jonsdatter at beviise med quittering at den i beviiset omm/el/te Consumption er betalt, og saaleedis Vilde Comparenten uden at indlade sig med Sing/neu/r Preutz /: den hvilken hand ikke tager for gyldig til at benægte en andens beviis :/ i Vidløftighed protestere paa en endelig Dom efter Lovens 5 bogs 1 Cap: 1ste og 4de Art: og efter sit udstædde stevnemaal til betalning for hoved Summen og Processens Omkostning

Preutz derimod sagde at Rætten klarlig befinder allerhælst af det urgerede og i rette komne saa kaldede beviis, at hands Principalinde hverken sam/m/e har skreved eller underskreved, ey heller med noged hændes forsvar, hvorfor ey sam/m/e saameeged dismindre kand kom/m/e i Consideration, ikke disto mindre for

1746: 188

at Viise Rætten, uden at {Rætten} \Comparenten/ skulle viise allerminste Udhall eller forkrænckelse paa enten af Siderne gav hand til kiende at hand til hans Excellence Stiftbefalings Mand har indgived Enckens Memorial om hændes Trang og Tarv under decision til hændes formeentlige befrielse i denne passu, saasom Comparenten Var af den formeening at den/n/e Sag dependerede af høy bem/el/te Herres departement, allerhælst Karen Joensdatter imodstaar det i rette lagde beviis, lod hand det an kom/m/e paa Rætten om Sagen nu efter foranførte Omstændigheder skulle nu til Doms besluttes, eller og om Comparenten maatte nyde anstand til førstholdende Høsteting for imidlertiid paa beraabte Stift befalings Mands Resolution at obtinere

Den forlangte Anstand til næste ting bliver den indstevnte bevilged til hvilken Tiid hænde paalægges persohnlig at møde for at bekræfte den benægtelse hændes fuldMægtig Procurator Preutz har fremført mod beviises Under skrift og Indhold,

Procurator Claudius Emanuel Barth mødte for Rætten paa Birthe afgangne Claus Mauritzens Enckes Veigne som beboer et under Lungaarden sorterende Enge pladtz Calfared kaldet og gav tilkiende at hun af Fogden Ædle Rasmus Smith under excecutions Tvang er affordred under Navn af Strand sidder eller Næring Skatt 2 rdr Aarlig fra Aaret 1742 af, og som hun efter hændes formeening ey kunde bepligtes at betale sam/m/e siden hun ingen Strandsidder handel eller Næring bruger har hun Ved Memorial nestleeden Aar ansøgt det høylovlige Rente Kam/m/er om befrielse for det sam/m/e, der igien Ved Skrivelse til fogden har bepligted hænde Ved Tingsvidne at godtgiøre det hun ingen saadan Strandsidder Næring eller handel bruger hvoraf efter Kongl/ig Anordning skattes bør sær siden hun til Lands Consumptions forpagteren betaler en anseelig Summa for Consumption for sig og de folck hun til sin Jorddørkning fornødiges, hvoraf hun for sig og sin familie har sin Underholdning, Var alt saa af Rætten ydmygst begierende at den tingsøgende Almue tillige med Laug Retten maatte tilspørges om hun bruger nogen slags strand sidder handel eller Næring hvoraf skattes bør, og om hun ikke tvert derimod eene og allene erneerer sig af sit til forpagtede Jorde brug og hvad derpaa aarlig kand avles som hun til gotfolk kand giøre i pænge, hvortil Almuen svarede efter tilspørsel det Brithe afgangne Claus

1746: 188b

Mauritzens Encke boende paa Calfari Vel bruger et ringe Øhltapperie for brave folck som undertiiden kand gaae huuset forbie, som dog ey kand ansees af den importance at deraf skattes kand, da det ofte hænder sig at mange ey kand faae til fornødenhed hvad de behøver, desuden er sam/m/e stæd saa nær byen beliggende at dette stæd ey behøves til de reysendes Nøtte, og altsaa søger heller til byen der at kiøbe end paa dette Stæd; ligesom Almuen og Laug Rettet forsickrede det bem/el/te Encke ingensinde har brugt anden slags Næring med Kiøb eller Sall af andre slags Vahre, og at det ofte hænder sig at naar noget Øhl brygges den største deel kand henligge hvormed hun ey kand blive af med, men bliver surt og bederved

Barth Var derpaa et Tings Vidne beskreven begierende og under Rættens forseigling sig meddeelt

Procurator Barth for Jacob Giise som har tilbøxled sig En halv Løbs Leye udi Jorden Møllendahl og af H/er/r Foged Smith kræves for Strandsidder eller Nærings Skatt fra Aaret 1742 aarlig 2 rdr fandt og fornøden af den/n/e Respective Rætt at begiere om tilladelse det Almuen og det Laug Rætt som Rætten beklæer maatte tilspørges om hand bem/el/te Giise nogensinde har brugt eller bruger nogenslags Strandsidder Handel eller anden Kiøbmandskab untagen at hand til forbiegaaende got folk under tiiden kand sælge et glas Øhl eller brendeviin, af hvilken saa kaldede Øhltapperie hand efter Land Consumptions forpagterens quittering den hand for Rætten anviiste aarlig betaler Consumption med 4 rdr.

Almuen svarede tillige med Laug Rettet at dennem bekiendt ey nogen Handel drives af Jacob Giise, uden allene hands Øhltapperie af Viin Øhl og brendeviin som fahlholdes for gotfolck der for deres fornøyelse udfarer eller Spasserer fra byen, men aldeelis ey er fornøden for nogen reysende Mand,

Barth forlangede Tingsvidnet sig beskreven meddeelt som bevilged blev

Publicered Sorenskriver Garmans Auctions Skiøde udstædet til Johan Gevert paa en Mølle staaende Ved Aarestads Elven for hvilcken Kiøberen har erlagt den Summa 1227 rdr til Panthaveren Berent Freuchen dat: 8 8ber 1745 vide prot: fol: 322

Johan Geverts declaration det hands Med Intressenters udi nestom/mel/te Mølle ere Mad/a/me Elisabeth S/a/l/ig/ Niels Hendrichsens for 5/16 Parter Mad/a/me Wessel for 1/8 Part Mad/a/me Sisele S/a/l/ig/ Peter Mols 1/16 part Jan/n/iche Dissingthuns for 1/32 Part og Henrich Fasmer for 1/8 part saa at hand selv ikkun derudi eyer 11/32 Parter og at sam/m/e Mølle for fellis deres pænge er af kiøbt dat: 21 Maij 1746 vide Prot: fol: 322

Fleere Sager frem kom efter paaraab ey udi Rette hvorfor Restancen for indeværende Aars skatter blev efterseet og befantes at beløbe 537 rdr 3 mrk 9 sk

1746: 189
 
 

1746 d/en 23de Maij blev Rætten satt til almindelig Som/m/ertings holdelse med Sartor Skibbreedes Almue paa det efter Deres Excellence Stiftsbefalings Mand á Meunichens ordre befahlede og fastsatte Tingstæd Tøsøen, i over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 148 findes tilførte og befindes de nye opnevnte alle at have aflagt deres Laug Rettes Mænds Eed

For dette Skibbreede bleve alle de Kongl/ige Ordres og befahlinger publicerede som Ved de forrige Ting stæder

Ligeleedis blev publicered Stiftbefalings Mandens Ordre til Fogden angaaende Jonas Raverts privilegium at handthæve, paa det Almuen ey skal Være ubekiendt de ey med de Udfarere fra byen skal handle, saa længe de enten ikke selv vil indføre deres Vahre til byen eller og Ravert ey sam/m/e Vil kiøbe fra dem dat: 10de Nov: 1745

Dernæst blev frem lagt til Publication

1. Assessor Steensens udgivne bøxelsæddel til Knud Vincentzen paa 14 ¾ deel Mark Smør i Gaarden Hamre dat: 7 Dec: 1745

2. Michel Knudsen Bache og Mons Knudsen Goltens udgivne bøxelsæddel til Lars Erichsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Hum/m/elsund dat: 23 Maij 1746 med Rev: ej dat

3. Michel Knudsen Bache og Hans Nielsen Schoges udgivne bøxelsæddel til Elias Olsen paa 6 ½ Mark Smør 5/24 huud i Gaarden Lerøen dat: 23 Maij 1746 med Rev: ej dat

4. Peder Hamres udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk i Gaarden Ham/m/ersland dat: 23 Maij 1746 med Rev: ej dat

5. Jens Michelsen Bache og Michel Knudsen Baches udgivne bøxelsæddel til Størch Kaaresen paa ½ Vog fisk i Gaarden Vixøen dat: 23 Maij 1746 med Rev: ej dat

6. Knud Tøsøens udgivne bøxelsæddel til Lars Andersen Foldnes paa ½ Vog fisk udi Gaarden Nordvigen dat: 20 Maij 1746 med Rev: ej dat

7. Assessor Londemans udgivne bøxel sæddel til Erich Andersen paa 2 ½ sk(?) s(?) i Gaarden Knapschaug dat: 5 april 1746 med Rev: ej dat

8. Mons Hansen Hitzøen og Ole Rasmusen Waages udgivne Skiøde til Ole Pedersen Løchøen paa 2 ½ Mark fisk i Gaarden Løchøen dat: 23 Maij 1746 vide Prot: fol: 322

D/en 24de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rætt og blev publiceret

Assessor Londemans udgivne bøxelsæddel til Rasmus Nielsen paa 3 mrk danske i Gaarden Spield dat: 2 Jan: 1746 med Rev: ej dat

Lens Manden Knud Tøsøen, Peder Hamre, Hans Schage, Lasse Berge Michel Knudsen Bache, Mons Knudsen Golten, Jens Michelsen Bache Søren Michelsen Golten, Johannes Olsen Øfregolten, paa egne og øvrige Almues Veigne udi dette Skibbreede histerede sig for Rætten og gav tilkiende at have til dette Ting tiid og stæd

1746: 189b

Ved muntlig Varsel indstevnet Johannes Rasmusen Tøsøen Niels Iversen Tøsøen og Niels Johannesen Sælle som udi indeværende Aars Vaarfiske imod ergangne Domme ulovlig har brugt Torskegarn paa de{t} blandt de forbudne Stæder fiskepladtzer nemlig de første 2de indstevnte fordie de har udsatt deres Garn paa Stædet *texlen (Texlen) kaldet som udi Kaarsfiorden yderst i fiorden og hvor fiskestraaget er, findes og er beliggende og den siste indstevnte Niels Johannesen fordi hand ved Sæles landet i fiske løbet lige leedis har udsatt sit garn hvor Citanterne sam/m/e deres udsatte og ulovlig brugte garn har optaget og hiembragt her til \Ting/stæden for sam/m/e til paakiendelse at indstevne, samt over de sag skyldige at hænte Dom

De indstevnte mødte alle og Vedtoeg Lovlig at Være stevnede for denne Sag, og tilstoede sam/m/e tiid i Vaarfiskens tiid inde Værende \Aar/ at have udsatt deres Garn paa fiskepladtzerne *texlen og Ved Sæls landet {at have udsatt deres Torskegarn}, som de ey kunde nægte jo at Være i det sædvanlige fiskeløb, og at de ey havde brugt saadant reedskab af Torskegarn i fald de ey havde seed andre udfarne fra frem/m/ede fogderier som og herfra Skibbreedet at have brugt saadant, ligesom de og tilstode at de garn som af Citanterne blev optagne Vare dem tilhørende, som i alt er 6 støcker Garn, der straxen blev henført til Lens Manden og siden herpaa ting stædet Tøssøen er beliggende

Citanterne producerede den ergangne Laug Mands Dom afsagt d/en 6 Julij 1703 hvorefter de samtlige Vilde formeene ey allene at de indstevntes forseelse og forbrydelse i at udsætte fiskegarn paa de forbudne Stæder og i de sædvanlige fiskestrog og indløb kunde udfindes, men end og hvad Andleedning Citanterne med den øvrige Almue har havt til at optage de ulovlig brugte garn, som de efter Dom/m/ens indhold formeener sig rettelig at Være beføyed til, af hvilken Dom/m/e Citanterne fremlagde en Vidimered Copie efter at sam/m/e mod Originalen Var bleven Conferered, og forlanger Originalen igien af Rætten extraderet, i henseende de deraf agter at betiene sig udi andre Rætter hvor de agter at tiltale Vedkom/m/ende for ulovlig fiskereedskabs brugelse. Og som Citanterne haver af fogden faaet 2de Mænd opnevnte til at taxere de anholte og af dem optagne 6 støcker Torskegarn hvorover deres skriftlige forrettning er forfatted, Vilde de formeene de sag skyldige i følge den producerede Laugtings Dom blev tilfunden sam/m/e garn at have

1746: 190

forbrudt, samt i Processens Omkostning skadesløs

De indstevnte havde ey Videre til deres befrielse at fremføre, da de ey kunde nægte denne Dom jo havde Været for saavidt den/n/em bekiendt i forrige tiider at Være gaaen, men ey af alle efterlevet, og af dem og alle overtrædet, hvorfor de Vilde henskyde deres Sag under Dom/m/erens Skiøn.

Henrich Anbiørnsen Nore Echerhovde haver til dette Ting indstevnt Niels Pedersen Biørøen og {Niels} \Einer/ Pedersen Nore Biørøen for ubeqvem/m/e Ord de har tiltalt Citanten med og udbad sig tiid til forinden den/n/e Sag blev Videre frem bragt paa en tiimes tiid - da parterne agted indbyrdes at foreene sig, hvorefter Parterne atter histerede sig for Rætten og declarered de indstevnte Niels Pedersen og Einer Pedersen det de ey havde Rætt og skiel til den paasagn de havde havt til Citanten og at de med hinanden Var saaleedis foreened at hvad Ord som talte kunde Være skulle aldeelis Være som utalte døde og magtesløse, og ingen lunde kom/m/e Citanten Henrich Anbiørnsen til ringeste Nack deel eller forkleinelse paa hands Navn og røgte, hvor med Citanten i alt Var fornøyet og saaleedis bliver Sagen ey Videre prosequered

Publiceret Andfind Monsen Trengereids udgivne bøxelsæddel paa sin Sønn Mons Andfindsens Veigne til Peder Andfindsen paa ½ Vog 4 ½ Mark fisk i Gaarden Trengereid dat: 24 Maij 1746 med Rev: ej dat

Da det af den producerte Laug Mands Dom og de derudi indragne Documenter, klarlig erfares, at det skadelige fiske brug med Torskegarn udi Vaarfiskeds og andre Tiider \er/ alle uden forskiel forbuden herudi Skibbreedet at bruge eller benøtte sig af, særlig paa de Stæder hvor fiskestraaget og indløbet i fiorderne falder; de indstevnte ey heller negter sam/m/e Doms Indhold jo har Væred dem og øvrige Skibbreedes Mænd bekiendt fra dislige skadelige fiske Reedskabs brug at entholde sig, og frembringer allene til Undskyldning at Torskegarn af andre saavel uden som inden Skibbreedet har Væred brugte, hvilke fore givne Undskyldning aldeelis ey kand frietage de indstevnte fra den Straf ermelte Dom over en hver sag skyldig dicterer.

Altsaa kiendes og døm/m/es hermed for Rætt, at de indstevnte Johannes Rasmusen og Niels Iversen Tøssøen og Niels Johannesen Sæle, som alle efter egen tilstaaelse har udsatt deres Torskegarn ved *texlen og Sæls

1746: 190b

Landet som yderst i Kaarsfiorden og i fiske løbet ere beliggende som er af de forbudne Stæder, bør have deres 6 Torskegarn forbrudt eller deres Værdie som efter den fremlagde taxations forrettning beløber 3 rdr 2 mrk, hvoraf deres Maj/este/ts Casse tilfalder halvparten med 10 mrk danske, og Citanterne som Angivere de øvrige 10 mrk, ligesom de indstevnte 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse haver til Citanterne at udreede denne Processes medgaaende Omkostninger ubereigned Dom/m/ens Løsning, i alt med 9 rdr, og bliver altsaa Citanternes foretagende som Garnene har Confisquered og til denne Rætt optaget, efter ovenm/el/te Laugtings Doms indeholdende tilladelse her ved som Lovlig anseet og approberet

Anders Thomesen Follesøen, Niels Nielsen Kaartvedt og Peder Michelsens udgivne Skiøde til Michel Michelsen paa 14 92/140 Mark fisk i Gaarden Agotnes dat: 24 Maij 1746 vide Prot: fol: 322

Fleere Sager fremkom ey efter paaraab, og blev af fogden frem lagt Restancen over de Kongl/ige Skatters 1ste termin som beløber 113 rdr 2 mrk 4 sk
 
 
 
 

Anno 1746 d/en 11te junij blev i følge Deres Excellence Høy Velbaarne H/er/r Stifts befalings Mand á Meunichens Resolution af 24 Jan: indeværende Aar fuldt paa Almuen af Lindaas Skibbreedes Ansøgning under 29de Dec: afvigte Aar tagen en Lovlig besigtelses forrettning over Lindaas Præstegaards bygninger og Huuser, hvilcken Resolution saaleedis er lydende

Til denne beram/m/ede forrettning Var Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith tilstæde med de af ham opnevnte 6 Laug Rættes Mænd sc: Knud Schare 2. Michel Titland 3. Ole Lille Oxe 4. Arne Møchelthun 5. Johannes Storoxe og Mons Storoxe alle af Ahlenfit Skibbreede og Seims Præstegield for at taxere hvad brøstfeldighed Præstegaardens huuse kand Være samt hvad det til Reparationer og Aabod behøves.

Fogden declarered det hand Ved den Constituerede Lensmand Peder Ones haver ladet Varsle Sogne Præsten H/er/r Torgus Grøgaard om denne beram/m/ede besigtelses forrettning i dag skulle fremholdes og foretages, ligesom hand og til Overflød i dag Ved 3de Mænd Ole Groven, Erich Hodneland og Mons Møching loed ham atter tilsiige at møde Ved forrettningen, hvilket dog ey skeede af ham at hand denne forrettning bivaanede.

Af Præstegeldes Sogne Mænd Var til stæde, Iver Josepsen Frøset, Ole Einersen Riisnes, Gaute Regeraas, Ole Severaas, Anders Holsøen, Lars Totlandsdahlen, Erich Hodne-

1746: 191

land, Ole Groven, Mons Møching, Stephen Maraas, Jan Treeland Thomas Ones, tillige med Lens Manden Peder Ones, hvor vii da efter sam/m/e Anviisning besaae Præstegaardens tilhørende Vaaninger og bønder Huuse hvor da kom under taxation

som befandtes brøstfeldig og behøver

2de Stav Leyer 2 staver 1 bete 3 rdr

2 tølter Sper á 8 mrk 2 - 4

Nyt bortag paa den Østre Side 10 tylter

á 2 mrk 0 sk 3 - 2

nok 14 tylter á 2 mrk 0 sk 4 - 4

6 torvaltræer á 13 alen 1 - 1

24 torvels Kroger 0 - 1 - 8

40 Voger Næver i henseende der findes af \ S/a/l/ig/ /

H/er/r Scrøder op lagt en 13 Voger Neever

forrige Aar som hands Sterboe nyder gotgiort 6 - 4

Arbeyds Lønn med Kiørsel og førsel 20 - 0 41 - 4 - 8

--------------------

befandtes gandske brøstfeldig saa at sam/m/e ansees gandske at nedrives

og blev sam/m/e i den nu Værende Tilstand taxered for 1 rdr

Derimod Vil medgaae til en nye at opsætte i Stæden igien

som bliver 10 alen lang 7 alen breed

1 ½ Tylt {á 2 rdr} tim/m/er á 2 rdr 3 - 0

1 ½ Tylt á 7 alen á 8 mrk 2 - 0

2 tylt sper á 7 alen 0 - 4

2 torveld á 10 sk 0 - 1 - 4

2 beter 0 - 1 - 8

6 Kroger 0 - 0 - 6

14 Voger Næver 2 - 2

10 tylter bord á 2 mrk til bortaget 3 - 2

Arbeyds Lønn med bygning i alt 5 - 0 16 - 5 - 2

--------------------

18 alen lang behøver

1 tylt tim/m/er 10 alne lang 2 - 0

7 beter 10 alne lang á 1 mrk 1 - 1

2 tylt planker á 10 alne á 2 rdr 4 - 0

De g/amle beter bruges til tillaaser og Soler

4 Torveld á 10 alen 0 - 2 - 8

12 Kroger 0 - 0 - 12

13 tylter bord á 2 mrk 4 - 2

12 Voger Never foruden de 46 Voger

S/a/l/ig/ Schreuder har oplagt 2 - 0

½ tylt smaat Sper til Oplænger 0 - 1 - 4

Arbeyds Lønn naar sam/m/e efter nøyeste

Overlæg og menage skal skee 6 - 0 20 - 1 - 8

--------------------

alle under et tag der til behøves

½ tylt torveld á 12 alen 0 - 4 - 8

24 Kroger 0 - 1 - 8

1746: 191b

2 bielker 11 alen á 20 sk 0 - 2 mrk 8 sk

2 ½ Tylt bord til Lofted i Staburet á 2 mrk 8 1 - 1 - 8

40 Voger Never til alt Taget 6 - 4

2 beter til Skyggen á 14 sk 0 - 1 - 12

1 tylt bord til Svalen 0 - 2

16 tylter bord til bortag á 2 mrk 5 - 2

Arbeyds Lønn i alt 8 - 0 23 rdr- 1 - 12

--------------------

½ Tylt tim/m/er á 10 alen til Sviller 1 - 1

8 Planker á 10 alen 1 - 2

4 torveld á 10 alen 0 - 2 - 8

12 Kroger 0 - 0 - 12

g/am/l/e/ bortag bruges til trog

7 tylter bord til bortag 2 - 2

20 Voger Neever foruden de 9 Voger

S/a/l/ig/ Schreuder har oplagt 3 - 2

Arbeydslønn i alt da sam/m/e behøver Skruer 6 - 3 15 rdr- 1 - 4

--------------------

behøver

4 tylter til Gulv og bortag á 2 mrk 1 - 2

1 nye dør 0 - 2 - 8

Vinduerne Var nye som S/a/l/ig/ H/er/r Schrøder

har kosted og gived 3 rdr 1 mrk og befindes sam/m/e

som nødVændig ligesom og at Skorstenen findes

nyelig Reparered samt Videre bord og Arbeyde

paalagt som ansees med Arbeyde Spiger og Arbeyds

Lønn for Ovnen at ned \tage/ og op sætte 1 rdr

Arbeyds Lønn med Spiger 0 - 5 2 - 3 - 8

--------------------

10 tylter bord til Gulv Lovt og bortag á 2 mrk 3 - 2

2 torveld á 10 alen 0 - 1 - 4

2 Soler á 12 sk 0 - 1 - 8

2 Sømndregler á 12 sk 0 - 1 - 8

16 Voger Neever 2 - 4

1 bielke 9 alen 0 - 1

6 Kroger 0 - 0 - 6

2de Underslag á 12 sk 0 - 1 - 8

Vinduerne at Reparere med 32 Ruder Vindue Post

og Jarn (Jern) samt at lægge i nyt blye 2 - 3

Arbeyds lønn med Spiger 4 - 3 14 rdr- 1 - 2

--------------------

som gandske er forfalden

behøver i ringeste Maade Reparationer til 16 - 0 - 0

da sam/m/e som den nu er ey ansees høyere end til 3 rdr

1746: 192

som er 19 alen lang og 8 alen bred og 4 alen høy kand

ey ansees til Verd høyere end 7 rdr og naar sam/m/e

skal Repareres og opsættes Vil sam/m/e koste

i det ringeste for 29 - 0 - 0

behøver

3 Tylter bord til bortag á 2 mrk 1 rdr

6 Underslag á 8 sk 0 - 3

4 Voger Næver á 1 mrk 0 - 4

2 Torvelder á 7 alen 0 - 0 - 14

4 Kroger 0 - 0 - 4

6 Planker á 12 Alen til Slog 1 - 3

2 støcker til lette og Grundtrær 0 - 1

1 Qverne Kall 0 - 4

1 tylt tim/m/er til Stam/m/erne 1 - 4

1 tylt bolverk 0 - 2 - 8

Arbeydslønn i alt 4 - 0 10 - 4 - 10

--------------------

blev dernæst efterseed som befandtes paa den Vestre

Søndre Side gandske at Være i Noverne forderved og

bortrodned men som denne Skade uden at Huuset

gandske saa godt som burde nedrives ey kunde

taxeres Huuset og Ved Oplændinger og Kraae

stocker er saavidt mueligt Være kand forhielpet og

forbedred saa det naar behørig klædning der paa

kom/m/er ansees en tiid lang at blive bestaaende

blev allene den høyst nødvendige Reparation

taxered og da Vil medgaae til bortag og udvændig

paa Syndre og Nordre side i alt

10 tylter á 2 mrk 4 sk 3 - 4 - 8

til Gulv og Lofter neden og oven paa i

Værelserne 27 tylter á 3 mrk 13 - 3

Arbeydslønn for bordarbeydet med listing og

Videre samt bortaget 12 - 0

Spiger 1500 spiger á 20 sk 3 - 0 - 12

1 tylt tilaaser 0 - 2 - 8

3 Voger drobe Næver 0 - 3 33 - 1 - 12

--------------------

21 alens længde

27 Voger Næver 4 - 3

4 tylter bord á 2 mrk 1 - 2

Arbeyds Lønn at forbedre det gamle 1 - 0 6 - 5 - 0

--------------------

som gandske Var borte og nedfalden hvor intet

kand kom/m/e til Nøtte taxeres for 8 - 0 - 0

som Ved siste besigtelses forrettning befantes herpaa

Gaarden, hvortil Aaboden blev udtagen af H/er/r

Schøttes Sterboe og som

1746: 192b

sam/m/e efter sam/m/e forrettning er beskreved

at Være 8te Alen lang 7 alen breed ansees sam/m/e

at beløbe med Materialier og Arbeydslønn i alt at

Vil koste naar noget af det gamle som fra de andre

Huuse kom/m/er til hielp 8 rdr

fandtes ey heller og blev sam/m/e efter forrige

taxation ansat for en lige Summa som H/er/r

Niels Schøttes Sterboe har tilsvaret

H/er/r Grøgaard med 10 - 0 - 0

fandtes ey heller men som forrige forrettning

udviiser at derpaa Aabod er udtagen saavel

til trævahre som Vinduer etc Almuen og

forklarede at sam/m/e Huus i H/er/r Grøgaards

tiid Var ned faldet, taxered Mændene at saadant

Huus som Var 7 alen i hver kandt Vil koste

i alt med bygning og indvendig indredning med

dør og Vinduer tag og bortag i alt 20 - 0 - 0

Forommelte Materialier at flaade og siden fra

Søen at opkiøre til Huuserne 24 - 0 - 0

Hvad Gierds Gaarden angaaer da declarered Almuen,

at forinden S/a/l/ig/ H/er/r Schrøder paatoeg sig at

Reparere sam/m/e hvortil Materialierne med Skier

stænger baand og Arbeyde beløb i det ringeste

16 rdr 5 mrk Var sam/m/e ulovlig, og som sam/m/e

endnu ey er i fuld stand behøver den endnu naar

oven staaende af H/er/r Grøgaard erstattes sterboen

med de 16 rdr 5 mrk,

desuden 3 - 1 - 0

som i alt bliver 20 rdr

Hvad Muurarbeydet med Skaarstenen angaaer da

ansees sam/m/e at behøve Reparation 0 - 3 - 0

Dog befindes derudi en Jarn Stang indlagt i stæden

for en træstang som H/er/r Schrøder selv har

bekosted

Hvad Ovnerne angaaer da befindes ikkun 2de

bielægger ovne Præstegaardens Huuse tilhørende den

eene i daglig stuen staaende der er brusten paa den

eene Side, og den anden i Skolen som er heel og god

-------------------

Summa Reparations Omkostningerne foruden det ham

til S/a/l/ig/ Schrøders Sterboe bør erstattes af H/er/r Grøgaard 294 - 4 - 2

Hvortil kom/m/er denne besigtelses Omkostning som

saaleedis bliver at bereigne

1746: 193

Sorenskriverens Sallarium for en dags forrettning

med diet Pænge for 2 dage 4 - 2

Stempled Papier 0 - 4 - 8

Forrettningens beskrivelse 0 - 5 - 4

Skydtz frem og til bage 4 Miil á 4 Mænd 2 - 4

Laug Rettes Mændene á 2 mrk 2 - 0

Lens Manden dem at tilsiige 0 - 1 - 8

Fogden for Mends opnevnelse diet Pænge og

Skydtz efter hands paastand i alt 5 - 1 16 - 0 - 4 sk

-------------------- ----------------------

I alt som H/er/r Grøgaard bør betale efter Høy

Øfrigheds nermere foranstaltning 310 rdr 4 mrk 6 sk

Fogden havde ey Videre mod denne forrettnings Sluttning at erindre
 
 

1746 d/en 13de junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Guulens Skibbreede satt paa Ting stædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Retten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 153 findes tilførte som alle efter Laug Mandens Attester har af lagt deres Laug Rettes Mænds Eed,

For dette Skibbreede blev alle de Kongl/ige Ordres og befahlinger oplæste som Ved Schiolds Skibbreede fol: 184 findes annoterede.

Dernæst publicered en Kongl/ig ordre at de Militaires Land soldatere skal i alle Civiles Sager staae under den Civiles jurisdiction dat: 20 Maij 1746

Dernæst publicered

1. Anne Helena S/a/l/ig/ fogden Lems udgivne bøxelsæddel til Ole Jørgensen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Glaasvigen dat: 4 Dec: 1745 med Rev ej dat

2. Ditto hendes udgivne bøxelsæddel til Ole Rasmusen paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Watsøen dat: 11te junij 1746 med Rev:

3. Cancellie Raad og Laug Mand Claus Bagers udgivne bøxelsæddel til Mons Joensen paa 20 ¼ Mark Smør i Gaarden Birchenes dat: 8de Dec: 1745 med Rev: ej dat

4. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Iver Monsen paa 1 p/un/d Smør ¼ Vog fisk i Gaarden Hougsdahl dat: 15 Jan: 1746 med Rev: ej dat

5. Abel Lem S/a/l/ig/ Rector á Meunichens udgivne bøxelsæddel til Johan/n/es Larsen paa ½ Vog 18 Mark fisk i Gaarden Qversøen dat: 7 Jan: 1746 med Rev: ej dat

6. H/er/r Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Hans Hansen Nevedahl paa ½ Løb Smør 9 Mark fisk i Gaarden Nevedahl dat: 12 Junij 1746 med Rev: ej dat

7. Mons Johannesen Vedevigs udgivne bøxelsæddel paa sin Myndtling Johanne Peders datters Veigne til Jetmund Joensen Øfre Obdahlen paa 12 Mark Smør i Gaarden Øfre Obdahlen dat: 12 8ber 1745 med Rev: ej dat

1746: 193b

8. Ingebor S/a/l/ig/ Lars Pedersens udgivne Skiøde til Berthe Cathrine Brede paa Giestgiveriet Schieljehavn og Gaarden Vasvigen skyldende 2 p/un/d Smør og ½ Vog fisk dat: 4 febr: 1746 vide Prot: fol: 324

9. Skifte brev forretted paa Gaarden Wichingvog d/en 4de 8ber 1745 efter afdøde Sara Paulsdatter vide Prot: fol: 323

10. Brynning Ehlers udgivne Skiøde til Erich Monsen paa 13 Mark Smør udi Gaarden Aandeland dat: 15 april 1746 vide Prot: fol: 323

11. Ditto hands Skiøde til Johannes Olsen paa 18 Mark Smør udi sam/m/e Gaard Aadneland dat: 29 Nov: 1745 vide Prot: fol: 323

12. Magdalene á Meunichens S/a/l/ig/ de Fines udgivne Skiøde til Lasse Halland paa 2 p/un/d og 18 Mark Smør udi Gaarden Halland dat: 2 Nov: 1745 vide Prot: fol: 323

13. Ditto hendes udgivne Skiøde til Truls Nerdahl paa 18 Mark Smør i Gaarden Halland dat: 29 Dec: 1745 vide Prot: fol: 323

14. Ditto hendes Skiøde til Torchild Iversen Oppedahl paa ½ Løb 9 Mark Smør i Gaarden Glenjen dat: 4 Martij 1746 vide Prot: fol: 323

15. Tørres Gregoresen Tønsbergs udgivne Skiøde til Hans Tørresen paa Gaarden Tønsberg skyldende 9 Mark Smør dat: 13 Junij 1746 vide Prot: fol: 324

16. Sorenskriver Garmans udgivne Auctions Skiøde til Lasse Iversen paa 1 p/un/d Smør i Gaarden Svardalen dat: 13 junij 1746 vide prot: fol: 323

17. Ditto Auctions Skiøde til Hans Olsen paa ½ Løb 9 Mark Smør i Gaarden Glenjen dat: 13 junij 1746 vide Prot: fol: 323

18. Sorenskriver Garmans udgivne bøxelsæddel paa sin Moder Karen Frimans Veigne til Erich Olsen paa 8te Mark Smør i Gaarden Tvedt dat: 13 junij 1746 med Rev: ej dat

19. Hemming Monsen Randahl som Værge for Jon og Ole Hem/m/ingsen hands udgivne bøxelsæddel til Mons Aamundsen paa 18 Mark Smør ¼ faar i Gaarden Randahl dat: 13de junij 1746 {vide} med Rev: ej dat

D/en 14de ejusdem blev Retten igien satt med sam/m/e Laug Rætt og Publicered

1. Anne Helene S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Niels

1746: 194

Ellingsen paa 17 Mark Smør udi Gaarden Biørcheland dat: 12 April 1744 med Rev: ej dat

Sager blev paaraabt om nogen havde med sam/m/e at i rette kom/m/e hvorefter ingen dermed fremkom

Restancen blev derpaa af Fogden fremlagt til Attestation og beløb sam/m/e for dette Aars 1ste termin 227 rdr: 5 mrk 8 sk
 
 

1746 d/en 15de Junij blev Rætten til almindelig Som/m/erting holdet med Lindaas Skibbreede satt paa Ting stædet Kiilstrøm/m/en udi Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 157 findes tilførte som alle legitimerede Ved Laug Mandens Attester at Være i Eedtagne.

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige Ordres og befahlinger oplæste som Ved de forrige Ting stæder

Dernæst publicered

Deres Excellence Stiftbefalings Mand á Meunichens Resolution under 17de febr: 1746 hvor efter Lindaas Skibbreedes Almue er tillagt af Radøe Skibbreede 200 Mand som skal kom/m/e dem i Skydtzen til hielp vide Prot: fol:

2. Isach Olsen Langøens udgivne Skiøde til {til} S/igneu/r Christen Jørgensen Maarsing paa Huusevaaninger med Videre bestaaende paa Gaarden Langøen Præsteboletz Godz udi Lindaas til hørende dat: 5 Martij 1746 vid: Prot: fol: 324

3. Cancellie Raad og Laug Mand Bagers udgivne bøxelsæddel til Aschild Olsen paa 12 Mark Smør 4 Kander Malt og 12 Mark fisk i Gaarden Østrem dat: 15 Dec: 1745 - med Rev: ej dat

4. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen paa 12 Mark Smør 4 Kander Malt og 12 Mark fisk i Gaarden Østrem dat: 15 Dec: 1745

5. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Baste Monsen paa ½ Løb Smør ½ huud og 1 Mæle Korn udi Gaarden Waage dat: 30 Martij 1746 med Rev: ej dat

6. Com/m/erce Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Aschild Olsen paa 1 p/un/d Smør ½ Tønde Malt udi Gaarden Gaulen dat: 28de Junij 1745

7. Anne Helena S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelseddel til Aschild Olsen paa 20 Mark Smør udi Gaarden Gaulen dat: 16 Nov: 1745 med Rev: ej dat

8. H/er/r Jens Schrøders udgivne bøxelseddel til Ole Johannesen Giertaas paa 1 p/un/d Smør 1 ½ Meele Malt udi Gaarden Bervigen dat: 23de Dec: 1745

9. Sorenskriver Garman paa Drude S/a/l/ig/ H/er/r Otthe Findes Enckes Veigne udgivne bøxelseddel til Jacob Knudsen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør udi Gaarden Riise dat: 4 Dec: 1745

1746: 194b

10. Anne Hansen S/a/l/ig/ Justitz Raad Frimans udgivne bøxelsæddel til Knud *Andersensen (Andersen) Østrem paa 1 Spand Smør ½ *Mælog (Mæle) Malt og ¼ Huud i Gaarden Solem og af Hauen at betale 1 ort dat: 24 April 1746 med Rev: ej dat

11. H/er/r Torgus Grøgaards udgivne bøxelseddel til Mad/a/me Margarethe S/a/l/ig/ Christen Jørgensen Morsing paa den pladtz Langøen med underliggende Laxevarpe kaldet Horsøen dat: 22 April 1746

12. Aflyst H/er/r Grøgaards udgivne {bøxelseddel} \Pante Obligation/ til Sorenskriver Michael Tønder dat: 20de Febr: 1740 efter H/er/r borge Meester Mathisens quittence for Capital stoer 150 rdr med paaløbende Renter dat: 29 8ber 1745 vide Prot: 1..(?)

13. Skiftebrev forretted paa Gaarden Refsdahl d/en 23 Sept: 1745 efter afg/angne Tyri Jacobs datter vid: Prot: fol: 324

14. Ditto forrettet paa Gaarden Regeraas d/en 23 Sept: 1745 efter Agotte Jonsdatter Vide Prot: fol: 324

15. Ditto forretted paa Gaarden Haadne d/en 23 Sep: 1745 efter Jacob Halversen vide Prot: fol: 324

16. Ditto forretted paa Gaarden Monstad d/en 14 8ber efter Kari Niels datter vid: Prot: fol: 324

17. Ditto forretted paa Gaarden Vig d/en 23 Sept: 1745 efter Knud Michelsen vide Prot: fol: 324

18. Raadmand Nagels udgivne bøxelseddel til Michel Nielsen Dyrdahl paa 12 Mark Smør 1/6 tønde malt i Gaarden Førland dat: 18 Maij 1746 med Rev ej dat

19. Ditto hands udgivne bøxelseddel til Thomas Jonsen paa 9 Mark Smør 1/8 deel tønde Malt i Gaarden Førland dat: 3 8ber 1743 med Rev:

20. Ole Andersen Øfre Qvam/m/es som Værge for Knud Michelsens datter Anne hands udgivne bøxelseddel til Ole Olsen paa 18 Mark 3 Kander Malt i Gaarden Vig dat: 5 april 1746 med Rev ej dat

D/en 16de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt sat og blev til publication frem lagt

1. Kongl/ig Skiøde for bonden Lars Jonsen paa Gaarden Berge skyldende 1 Løb 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 Tønde Malt dat: 8 Febr: 1745 vide Prot: fol: 324

2. Lars Jonsen Giøstens udgivne Skiøde til Knud Olsen paa halve parten i Gaarden nemlig 2 p/un/d 6 Mark Smør som ½ Tønde Malt i Gaarden Berge dat: 24 Maij 1746 vid: Prot: fol: 325

Dernæst blev Sagerne paaraabte

Procurator Hans Otthesen histerede sig for Rætten og declarede at møde for Citantinden Margrethe S/a/l/ig/ Christen Jørgensen og fremlagde et af hendes fuldMægtig udstædde Stevne Maal hvorved de paa Korsøen boende Mænd nemlig Thomas Nielsen Lars Kaarsøen Casten Bastiansen ere ind kaldede til dette Ting formedelst de ubeføyed skal have anmased sig Langøen underliggende Laxeverpe og holmer

1746: 195

uanseet at Laxeverpet og holmene er Citantinden tilbøxlede af Sogne Præsten H/er/r Torgus Grøgaard, til den Ende indleverede hand den skriftlig forfattede Stevnemaal under 24 Maij sistleeden som med sine paateigninger om dens forkyndelse for Vedkommende lyder saaleedis

De indstevnte Korsøens Opsiddere mødte alle, som og forrige beboere Isach Olsen som til Vedermæhle er for Processens Skyld indkaldet, men H/er/r Torgus Grøgaard mødte ikke efter at 3de gange blev raabt paa ham, hvorfor Stevne Vidnerne Peder Ones og Erick Qvalvog frem stode og eedelig afhiemlede det de lovlig har indkaldet H/er/r Grøgaard til Vedermehle i den/n/e Sag efter deres forhen paa stevningen giorde paateigning

Korsøens Opsiddere som Vedtoge Lovlig stevne Maal, frem lagde den af S/a/l/ig/ H/er/r Jens Schreuder sig meddeelte bøxel seddel under 31 Martij 1745 som til Tinge for dette Lindaas Skibbreede d/en 2den April sam/m/e aar er publiceret, hvorefter de Ville formeene de ulovlig ey er kom/m/ed til at bruge Korsøens under liggende Laxefiskerie som de efter bøxelseddelens Indhold har fæsted og bøxled, og at de fremfor andre bør nyde deres Jorde parters undeliggende Herligheder, som de nu desuden har for Sicker heds skyld og til Overflød tilbøxled sig, da de altiid agter at beviise at dette omtvistede Laxe værpe er først Separered og adskildt fra deres rette tilbøxlede Jord Korsøen for en 16 á 17 aars tiid udi Sognepræsten H/er/r Niels Schiøttes Tiid.

Otthesen for Citantinden Replicerede at den af de indstevnte fremlagde og af da værende Capellan H/er/r Jens Schrøder under dato 31 Martij 1745 udstædde bøxelseddel kand vel ikke kom/m/e i nogen Consideration, thi foruden det ey skal kunde gotgiøres at Capellanen kunde Være berettiged at bortbøxle noget af Præsteboletz beneficerede Godtz, som allene tilkommer Sognepræsten, saa har og de paastevnte Laxe Verper og holmer udi en 23 Aars tiid fuldt Langøen og dens Opsiddere, desuden producerede Comparenten Isach Olsen Langøens under dato 5 Martij 1746 udstædde og nu til dette ting publicerede Skiøde hvormed beviises at hun er bleven Ejer for Huusene paa Langøen og til den Ende tillige har faaed bøxelseddel for sam/m/e under Langøen beliggende Laxeverpe Horsøen og andre om liggende holmer af Sognepræsten H/er/r Torgus Grøgaard d/en 22 april nestleeden udstæd og lige leedis til dette Ting publicered

1746: 195b

Dernest fremlagde hand og bem/el/te Sognepræst H/er/r Torgus Grøgaards til Isach Olsen Langøen under dato 29 Junij 1740 og d/en 2den April 1745 tinglyste bøxelsæddel paa Laxe Verpet Horsøen kaldet med omliggende holmer til hvilke documenter hand sig vil have Refereret, Comparenten finder ey heller af Capellanen afg/angne Schrøders udstædde bøxelseddel at være benevnt det nu paa stevnte Horsøens Laxeverpe eller om liggende holmer, men allene taler om et lidet Laxe fiskerie under Korsøens Land beliggende, som ey kand have nogen forstaaelse med det Laxefiskende Horsøen som i saa lang som/m/elig tiid upaa anket har fuldt Langøens Opsiddere, ligesom og Citantinden til Sognepræsten H/er/r Grøgaard efter quittering af dato 22 april sistavigt har maatt betale og udi Kiøbe Summen decourtere paa Isach Olsens Veigne Leye eller Afgift af Langøens Grund samt Laxe Verpe Aarlig 2 rdr 3 mrk hvilken Quittering Comparenten frem lagde, hvoraf grandgivelig kand erfares at ikke saa stor Afgift kunde betales Aarlig af den blotte Grund hvorpaa Huusene staar, og altsaa skulle Comparenten formeene at de indstevnte Korsøe Mænd bør holde sig for den af dem udgivne bøxel til S/a/l/ig/ H/er/r Jens Schrøders Sterboe, men for egenraadig og ubeføyed Anmaselse paastaar Citantinden at de Vedbørlig Vorder anseed, og ellers at oprette hende den derved erlidde Skade og fiske spilde med 24 rdr og udi Processens Omkostninger Comparentens Reyse indbereigned med 8 rdr.

De indstevnte formeenede at H/er/r Schrøders bøxelseddel bør stande Ved Magt, da hand i den tiid Kaldetz administration var ham betroed har udgivet andre bøxelsedler, og at de som Opsiddere ingen sinde har modstaaet at svare all Rettighed af Langøen og detz under liggende Laxe Verpe ligesom de af Korsøen med under hørende Herligheder stædse og altiid har svaret alle slags Contributioner saavel Laxe Verpe skatt efter fiskeriets størrelse som aarlig bliver taxered, da de kand bevidne at forrige Langøens beboere aldrig har betalt ringeste Skatt eller Afgift enten som Huusmands eller Laxe Verpe skatt men Vel at have kundet til Sognepræsten betalt Afgift derfor, hvorved de Vil formeene at naar Langøen skulle Være Separared fra Korsøen burde de ey svare Skatt der for til Kongen, og at Langøens Opsiddere ey derfor burde frie tages; og som de ey denne sinde havde deres andre bøxelsedler tilstæde hvorudi Viises hvad de forhen har bøxled, hvorunder det Laxe Verpe Haavigen er blandt andre herligheder dem

1746: 196

tilbøxled, Vilde de til næste ting sam/m/e producere, ligesom de og til næste ting Vilde forlange deres Sag udsatt for at indkalde Vidner om hvad Tiid Langøen med underliggende Laxe Verpe er fra deres tilbøxlede Jord dennem frakom/m/ed

Isach Olsen som til Vedermæhle Var indkaldet tilstod saavel at have solt sine huuse til Citantinden som at have op sagt i dette Aar sin bøxlede Grund Langøen med underliggende holmer og Laxe Verpe til Sognepræsten H/er/r Grøgaard da hand formenede H/er/r Schrøder ey burde bøxle det som ham tilforn Var bøxled

Otthesen forlangte at siden H/er/r Grøgaard ey møder at han/n/em til næste ting maatte gives Lavdag.

Saavel efter de indstevntes forlange[n]de til næste ting at føre og indstevne Vidner i denne Sag, som og i henseende H/er/r Grøgaard som til Vedermæhle i Sagen er indstevnt og ey møder bliver Sagen til nestholdende Høsteting ud sat, til hvilken tiid H/er/r Grøgaard forelægges Lavdag hvilken forelæggelse tages beskreven og i lovlig tiid bliver at forkynde

Niels Nielsen Bager Klocker til Lindaas Præstegield og anordned Tilsiuns Værge i S/a/l/ig/ H/er/r Niels Schiøttes Sterboe fremstillede sig for Rætten og gav til kiende det hand med muntlig stevne Maal til dette Ting tiid og Stæd har ladet indkalde Sognepræsten H/er/r Torgus Grøgaard for Resterende 53 rdr 10 sk, som hand bem/el/te H/er/r Grøgaard er pligtig at betale til S/a/l/ig/ H/er/r Schiøttes Sterboe for de Vahre hand sig paa Auction har ladet tilslaae, og Citanten som anordned Værge til kom/m/er at incassere

Otthesen paa H/er/r Grøgaards Veigne mødte og foruden at Citanten ikke skal kunde negte at hand jo længe før H/er/r Schrøders dødelige Afgang har havt ordre fra H/er/r Grøgaard at an/n/am/m/e de nu paa stevnte Pænge hos bem/el/te H/er/r Schrøder af Kaldetz Revenuer, saa har heller ikke Citanten følgelig Lovens 1ste bogs 2 Cap: 12 art: saaleedis som skee burde søgt Sagen at andrage Stifts prousten, hvorfore hand alt saa protesterede paa Sagens Afviisning, og ellers paastoed Erstatning for ubeføyed i bragte Omkostninger

Sagen bliver til næste Ting udfløtted i henseende Citanten efter tilspørsel ey haver noget beviis tilstæde at Sagen er Prousten fore bragt til Mindelig afgiørelse

1746: 196b
 
 

Simen Østrem som Kirke Værge for Østrems Kierke æskede sin Sag udi Rette mod H/er/r Grøgaard som paa sistholte Høsteting af Rætten blev forelagt at møde

H/er/r Grøgaard Ved et skriftlig forfatted Indlæg under 14 Junij nestleeden {lod Ved} af sin fuldMægtig Procurator Johan Reutz forfatted som inden Rætten blev levered, svarede udi Sagen efter sam/m/es Indhold som blev oplæst og lyder saaleedis

Citanten svarede til hands Indlæg ey Videre, end hand til de afhørte Vidners Udsiigende og Stevne Maalet Vil allene have sig Refereret, med paastand enten at nyde de sam/m/e 2de Kierkekiør som hand til Leye har hensat til H/er/r Grøgaard med de forfaldne 4 aars koeleye 20 sk af hver Koe Aarlig som beløber tilsam/m/e[n] 1 rdr 4 mrk, eller og kiørernes Værdie á 4 rdr støcket, samt i Processens Omkostning i det mindste med 2 rdr indbereignet Stempled papier til Dom/m/ens Løsning, for hvilcket alt hand paastoed Dom til skadesløs Erstattning.

Retten tilspurte Simen Østrem om hand Veed noget af hvad enten de paasøgte Kirke kiør af Knud Fielanger er modtaget, eller og henført til H/er/r Schrøder, hvortil Citanten svarede om alt at Være uvidende {og} - ligesom hand og benegtede det øvrige af H/er/r Grøgaard udi Indlæg anførte blotte undskyldninger og paaskud, og erindrede allene om Dom

Lyhres Opsiddere haver til dette Ting med muntlig Stevne Maal indkaldet følgende Vidner under falsmaals bøder nemlig Magne Olsen Lyhren, Rasmus Magnesen Lechvold Halver Knudsen Hundven, Ole Rasmusen Lyhren, Anders Christiansen Lyhren, Lars Lyhren og Rasmus Olsen i Lyhren alle til at Vidne hvad de er Vidende om hvorleedis Kierketienden er ydet da Kongen Kierkerne Var eyende, og om Tienden efter Maal eller Vægt er ydet og an/n/am/m/et til Kierkernes forsvar og forrige Stiftsskrivere, til sam/m/e Tiid haver de ladet stevne itzige Kierke Ejere og Citanten Hans Otthesen til anhøre oven staaende og angivne Vidners Udsiigende.

De indstevnte mødte alle og Vedtoge lovlig Stevnemaal ligesom Lyhres Opsiddere producerte en extract underteigned

1746: 197

og verificered af biskop Bornemand og dat: 4 Junij nestleeden af Lyres Annexes Kierkestoel, hvorved de Ville beviise at Kierkens tiende er af Kierke Værgerne allene aflagt Rigtighed for efter Maal, og ingenlunde efter Vægt, og som Comparenterne forklarede nyelig at have bekom/m/ed hos biskoppen {bekom/m/ed} den producerte extract, holdt de ufornøden at føre deres Vidner,

Otthesen i anledning af den af Kierkestolen frem lagde extract sagde at Contra Citanterne derved overtyder sig selv at da kongen Ejede Kierken Tienden da i Maal eller Tønde Viis er bleven aflagt, men da Tienden derefter udi 23 aars tiid er tagen efter Vegt ligesom og Comparenten har beviist paa lige maade at Være bleven Kiøber til Kierken og dens Revenuer som og i saa lang tiid har Væred upaa anked, saa Referede hand sig til sit forrige og paastoed Dom, med tillæg udi Processens Omkostninger for denne Reyse 6 rdr

Contra Citanterne Referede sig til sit forrige Svar angaaende hvad de meer end deres Rettighed har forundt deres Sogne Præst og sam/m/e tiid Værende Ejere som af en Gavmildhed er skeed, som de formoder ingen kand tvinge dem til, og altsaa ingenlunde kand betale meer end Kierkestolerne og Matriculen paa byder som i Maal og ingenlunde i Vægt bør ydes, og som de er i denne paaførte Proces uskyldig paastaar de skadesløs Omkostning, og saaleedis under kaster sam/m/e til Doms

Citanten Simen Monsen Østrem som anordned Kierke Værger for Østrems Kierke haver til Tinge afvigte Aars høsteting indkaldet Sognepræsten H/er/r Torgus Grøgaard for at til svare eller betale de 2de Kierkens til hørende Kiør, som efter H/er/r Grøgaards forlangende efter de afhørte Vidners eedelige forklaring til Leye for en 5 aars tiid siden er hensatt hos indstevnte H/er/r Grøgaard, med paastand tillige at faae 4 aars Leye for sam/m/e med skades løs Processes Omkostning, mod sam/m/e Søgemaal haver H/er/r Grøgaard Ved sit Indlæg den/n/e Rættes dag ey havt anden Modsagn end blotte og ubeviislige Undskyldninger som ey kand kom/m/e under nogen slags betragtning, da H/er/r Grøgaard bør Være Citanten som Leye Kiørerne har udi hands forsvar nedsat \hos,/ igien ansvarlig derfor.

Alt saa kiendes og døm/m/es hermed for Rætt, at H/er/r Torgus Grøgaard ey allene bør til Citanten Simen Østrem tilbage levere 2de forsvarlige Melcke Kiør eller dessens Værd med 8 rdr, foruden og den forfaldne Koe Leye for 4 aar med 1 rdr 4 mrk, men end og erstatte og betale denne Processes Omkostning indbereignet Dom/m/ens Løsning med 2 rdr, som alt 15 dage efter den/n/e Doms lovlige forkyndelse bør under Medfart efter Lov fuldbyrdes og betales

1746: 197b
 
 

Citanten Procurator Hans Ottesen som Kierke Ejere for Lyhre Anex Kierke haver Ved Stevnemaal indkaldet Anders Pedersen Thomas, Lars Monsen, Anders Christiansen Ole, Lille Ole og Rasmus alle Opsiddere paa Gaarden Indre Lyhren for ved Dom at faae dem tilfunden at betale sig den Resterende Kierke tiende for Aarene 1742, 43 og 44 som de af deres paaboende Gaard er pligtig til, hvilken tiende hand i følge af det tiende Mandtal \som/ hannem af forrige Ejere H/er/r Niels Schiøttes Sterboes tilsiuns Mand Klocker Niels Bager er over leveret, paastaar efter Stevne Maaletz indhold bør af bem/el/te Lyhres Opsiddere blive ham efter Vægt udbetalt og levered, som efter den i stevningen giorde bereigning for enhver Opsidder i alt beløber 9 Voger 1 pund Korn; hvorimod de indstevnte {ey allene} har beviist at tienden Aarlig af dem er bleved den anordnede Kierke Værger tilbudet men ey modtaged formedelst sam/m/e efter Maal og ey efter Vigt blev presenteret, hvorudover sam/m/e Opsiddere var nød at hiem bringe Tiendekornet, da sam/m/e formeente sig ey at tilsvare meere end Matricul og Kierkestolen tilholder dem, nemlig af heele Gaarden 2 tønder Aarlig, hvilcket bem/el/te Lyhres Opsiddere Ved forlangte Efterrettning saavel hos fogden af Matriculen som med extract af Kierkestolen har beviist deres Gaard at Være taxered og efter Maal bereigned for, naar Kongens og Præstens Tiende desuden af dennem svares, som indbereigned Kierkiens tiende i alt Var 6 tønder.

Alt saa efter saadan Sagens beskaffenhed kand Citantens fore stillelse saavel under Sagens procedur som udi det producerte Indlæg, nemlig at paastaae Tiendens ydelse efter Vægt at skee til sig, ligesom til forrige Kierke Ejere afg/angne Niels Schiøtte, ey komme udi Consideration naar de indstevnte derimod foregiver det de af Godhed for deres Sielesørger, som saavel oppebar Kierkens {og} som Præstens Tiende, har gived ham ved tiendens ydelse meere Korn end de med Rætte tilkom, hvilcken godvillige Gavn ey kand obligere enten de sam/m/e tiendeydere mindre deres Eftermænd paa Gaarden til at betale mod sin Villie meer end Ræt med fører og Matricul tilholder,

I hvilcken henseende her med kiendes og døm/m/es for Rætt at de indstevnte til Citanten, som {ey} har til kiøbt sig Kierken med sam/m/e Ræt Deres Maj/este/ts forhen havt haver, bør betale og levere de 3de Aars Resterende Tiende Korn med 6 Tønder havre Korn efter lovlig tiende Maal, eller i dessen Mangel deres Værd efter den for sam/m/e Aaringer af Øvrigheden ansatte Capituls taxt, som 15 dage efter den/n/e Doms lovlige forkyndelse under Med fart efter Lov bør efter kom/m/es Processens

1746: 198

Omkostning bliver paa begge sider op hæved

Dernæst publicered

1. Mathias Aamundsen Holmaases udgivne Skiøde til Rasmus Christiansen paa ½ Løb Smør 1 Mæle 6 Kander Malt i Gaarden Holmaas dat: 16 junij 1746 vide Prot: fol: 325

Fogden Rasmus Smith anmelte at hand i følge Anteignelserne i hands Allerunderdanigste aflagde 1743 aars Reegenskab havde ladet sig af afg/angne foged Smiths efter Mand udi Egteskabet Ober Toldbetient David Brøger meddeele en Specification over en deel herudi Skibbreedet forhen øde liggende Gaarder nemlig 1. en part i Gaarden Smørdahl skyldende ½ Løb Smør, 2. En Part af Selgeli 2 p/un/d 18 Mark Smør og 3tio Nedre Syslach 2 p/un/d 15 Mark og 4to Kaalaas skyldende 1 p/un/d 16 ½ Mark, derom hand tilspurte Laug Rettet og den tilstædeværende Almue om det er dem bekiendt om den Part i Smørdahl virkelig har Været øde liggende udi Aaringerne 1740, 41, 42, hvortil Almuen svarede at den ey allene de Aaringer men end og tilforn har væred øde 2det om de 2 p/un/d 18 Mark Smør udi Selgeli udi Aaret 1742 har lagt øde, hvortil Almuen svarede at denne Jordepart har Været beboet af Leylendingen Ole Nielsen men hvad enten sam/m/e har svared Skatt eller ey Veed de ey. 3tio om 2 p/un/d 15 Mark i Gaarden Nedre Syslach har lagt øde udi Aaret 1742 hvortil Almuen svared at i sam/m/e Aar er denne Jordepart slaaet for Skatten af Corporal Heggen som sam/m/e i nogle Aar tilforn paa sam/m/e Maade har brugt, hvorfra hand i Aaret 1743 om Vaaren udi Armod fragick, saa de ey er ubekiendt at skatterne jo for sam/m/e Aar stod til Restance, som siden den tiid ey kand Være betalte formedelst hands yderlige Armod. 4. om det 1 p/un/d og *16 Mark Smør i Kaalaas har væred øde, hvortil Almuen svarede at i Aaret 1740 har S/a/l/ig/ fogden Smith ey faaed fuld skatt af Leylendingen Mons Halstensen som sam/m/e baade i den tiid og siden inntil nu har beboet, ligesom det er dem bekiendt det hand ey for Aaret 1741 og 1742 har aflagt noget paa sine Skatter men er i yderste Armod bestediget

Hvilken Almuens forklaring fogden forlanged sig beskreven meddelt

Fogden gav til kiende det hand paa Justitiens Veigne til dette Ting med muntlig Varsel haver ladet indkalde Giest giveren udi Kiilstrøm/m/en Ole Lagesen, at lide Dom til bøders betalning for et slags Maal hand d/en 14 Nov: 1744 havde øvet paa Lens Manden Michel Hundven uagtet at begge Parter afvigte Aars Som/m/erting sig om Sagen havde forligt

Den indstevnte mødte og Vedtoeg lovlig Varsel

Fogden producerede Udtog af Protocollen over de udi Sagen førte Vidner som hand begierede i Acten indført

Den ind stevnte Ole Lagesen forlangte Copie af sam/m/e Tings Vidne til besvarelse til næste Rætt, og i den anledning forlangede Sagen udsatt.

Fogden tilstoed den forlangte Anstand efter den indstevntes forlangende, hvorfor Sagen til næstholdende høste ting udsættes

1746: 198b
 
 

Fogden anmelte det hand med muntlig Varsel til dette Ting har ladet indstevne Mons Gudmunsen tienende hos Rasmus Olsen Indre Lyhren saa og Thomas Thomesen indre Lyhren begge at svare til den imellem dem afvigte Aars Som/m/erting indstevnte og siden uforfulte Slags Maals Sag derom at anhøre de sam/m/e tiid indstevnte og ey mødende Vidner Kari Sebiørns datter og Ingebor Gudmuns datter hvilcke begge nu ere stevnte under falsmaals straf deres Vidnesbyrd udi den/n/e Sag under Eed at forklare samt paa fornødne Spørsmaal at svare. og de paagieldende derefter at lide Dom til bøders betalning efter Sagens Omstendighed

Af de indstevnte mødte Mons Gudmunsen og Rasmus Olsen Indre Lyhren, men ey de indstevnte Vidner

Hvorfor Stevne Vidnerne Peder Ones og Erich Qvalvogen frem stode og under Eed afhiemlede det de under falsmaals bøders straf lovlig til dette ting har indstevnt de ovenm/el/te Vidner Kari Sebiørns datter og Ingebor Gudmuns datter.

Thomas Thomesen Indre Lyhren tilstod at have tiltalt Mons Gudmunsen fordi hand havde spøget med hands Hustrue som laved til barsel, hvilcket hand ey kunde taale, og Veed hand ey hvad enten hand sloeg ham eller ey,

Fogden forlangede de ude blivende Vidner forelagt til næste Ting.

De udeblivende og under falsMaals bøder indstevnte Vidner Kari Sebiørns datter og {Thomas Thom} Ingebor Gudmunds datter \som ey møder/ fore lægges begge under falsmaals bøder til næste ting [at møde], hvilken forelæggelse Citanten i følge forordningen tager beskreven og i lovlig tiid lader forkynde

Procurator Hans Otthesen frem stillede sig paa H/er/r Torgus Grøgaards Veigne og frem lagde et af bem/el/te Grøgaard udstædde Stevnemaal Contra hands tieniste Pige Siri Brunsland samt hendes Moder Anne Brunsland og Stiv faderen Østen Brunsland formedelst bem/el/te tieniste pige ulovlig skal være gaaed af sin tieniste,

Stivfaderen Østen Brunsland mødte og Vedtoeg paa egen datters og Moders Veigne lovlig at Være stevned, og forklarede det hands datter Siri Brunsland formedelst paa komne Svaghed har Væred nød at gaae af sin tieniste, og at hand har Vildet til bage levere Citanten de oppebaarne 2 rdr, men ey fik ham i tale, ligesom \ h/an/d / udi sam/m/e Ærende 3de gange har Væred

1746: 199

hos ham, men ey har Vildet lade sig finde, og at hand er Villig at betale Citanten de an/n/am/m/ede 2 rdr, naar hands datter Siri Brunsland nyder sin betalning for 2 ½ Uges tieniste med 20 sk, saa hand udi denne paaførte Proces er uskyldig Ved det hand Ved 2de Mænd har tilbudet Citanten eller hands hustrue de paastevnte 2 rdr hvilket hand til næste ting agter at Legitimere med Lov skickede Vidner, som hand til sam/m/e tiid agter at indstevne og des aarsage forlangede Sagen udsatt

Otthesen for Citanten benegtede Østen Brunlands forestillelse angaaende hands Stiv datters svaghed, og om end skiøndt hand med Vidner kunde beviise at have tilbudet Citanten den oppe baarne halve Aars Lønn 2 rdr, saa Vil det dog ikke give til hoved Sagen, som følgelig Loven bliver den/n/e at hand og hands datter een for begge og begge for een bør betale den halve Aars Lønn tillige med de oppe baarne 2 rdr samt at erstatte Processens Omkostning i det minste med 6 rdr alt saa protesterede hand imod den begierte Udsættelse og urgerede paa Dom

Den indstevnte forlangede sine Vidner til neste ting indkaldet hvorved hand agter at beviise hvorleedis hændes datter udi Tienisten er begegnet,

Den forlangte Udsettelse bliver til neste ting bevilged

Fleere Sager frem kom ey efter paaraab udi Rette

Fogden frem lagde den over indeværende Aars 1ste termins Skatter forfattede Restance som beløber 345 rdr 5 mrk 6 sk
 
 

1746 d/en 17de junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Ahlenfit Skibbreede satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 168 findes tilførte hvilke med Attester fra Laug Manden beviiser i rette tiid at have aflagt deres Eed som Laug Rættes Mænd,

For dette Skibbreede blev de sam/m/e Kongl/ige ordres oplæste som Ved de forrige Tingstæder.

Dernæst publicered

Ober Told betienten David Brøgers udgivne {bøxelsæddel} \Skiøde/ til Knud Hansen Ryland paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Smesdahl dat: 10 Jan: 1746 vide Prot: 325

D/en 18de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt

1. Jacob Tvetens udgivne bøxelsæddel til Berge Johnsen Qvamme paa ½ pund 9 Mark Smør udi Gaarden Nedre qvamme dat: 17 Junij 1746 med Rev: ej dat

2. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Sieurset efter afg/angne Marithe Michelsdatter d/en 29 Martij 1746 vide fol: 325

3. Ditto forretted paa Gaarden Sieurset efter afg/angne Brithe Michelsdatter d/en 29 Martij 1746 passeret vide fol: 325

1746: 199b

4. Sorenskriver Garman paa sin Moder Karen Frimans Veigne udgivne bøxel sæddel til Knud Stephensen paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt i Gaarden Totland dat: 18 junij 1746 med Rev: ej dat

5. Gudmund Jonsen Berrefiord som anordned Værge for myntlingerne Ingebor og Elsebe Erichsdøttres tilfalne fader som farfaders Arv som efter passerede Skiftebreve saavel efter \far/faderen Ole Jacobsen Rebnor d/en 18de Dec: 1739 som faderen Erich Olsen Rebnor beløber i alt til den Summa 29 rdr 5 mrk 2 sk, lader inden Tinge opbyde om nogen mod Sufficent Pandt og Renters svarelse Vil Laane 25 rdr 5 mrk som hand af Myntlingernes Udlæg har giort og udbragt i pænge, og som ingen anmelte sig paa oven staaende Condition at modtage Pængerne til Renters svarelse forlangede hand pengene maatte forseigled Leveres ham tilbage til forvaring som og for Rætten skeede

Sager til dette Ting frem kom ey udi Rette efter paaraab

Restancen over inde værende Aars 1ste termins Skatter beløber 250 rdr 1 mrk 6 sk
 
 

1746 d/en 20de junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Herløe Skibbreede satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 167 findes tilførte og haver alle efter Laug Mandens attester avlagt deres Laug Rettes Mænds Eed for dette Skibbreede

Bleve alle de Kongl/ige ordres og befalninger oplæste som Ved de forrige Ting stæder

Dernæst publicered

1. Biskop Bornemands udgivne bøxelseddel til Kam/m/eRaad Heiberg paa en halv Nøste Grund beliggende paa Gaarden Strushavn med Videre detz indhold dat: 26 Nov: 1745 vide Prot: fol:

2. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Anders Rasmusen Schiold paa 1 p/un/d fisk 1/8 faaer i Gaarden Alveim dat: 16 Martij 1746 med Rev: ej dat

3. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen Sture paa 18 Mark fisk i Gaarden Schiold dat: 16 Martij 1746 med Rev: ej dat

4. H/er/r Gerdt Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Torgier Haldorsen paa 1 p/un/d Smør ½ Tønde Korn udi Gaarden Siurdahl dat: 29 Martij 1746 med Rev: ej dat

5. Verkpage Peter Krogs udgivne bøxelsæddel til Jacob Christiansen paa 3 Mark Smør 7 Mark fisk 1/12 faar i Gaarden Oen dat: 1 Martij 1746 med Rev: ej dat

6. Ditto hands bøxelseddel til Jens Johannesen paa 6 Mark Smør 14 Mark fisk og 1/6 deel faar i Gaarden Ohen dat: 1 febr: 1746 med Rev:

1746: 200

7. Ditto hands udgivne bøxelseddel til Rasmus Monsen paa 6 Mark Smør 1/12 huud 4 Kander Malt i Gaarden Fromrei dat: 21 jan: 1746 med Rev: ej dat

D/en 21de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt

Lars Nielsens udgivne Revers til sin Jordeyer Diedrich Haslop for 16 rdr 14 sk, dat: 13 april 1746 vide Prot: fol: 326

Derefter blev paaraabt om nogen Sager til dette Ting Var ind stevnede

For Rætten mødte Procurator Claudius Emanuel Bart tillige med Hans Pedersen der begge declarerede at den Sag bem/el/te Hans Pedersen har reyst mod Ole Ørjansen og Hustrue alddeelis er ophæved, hvorfore Sagen her Ved fra faldes

Procurator Johan Reutz mødte for Rætten og ilige maade gav tilkiende at omendskiøndt hand til i dag havde ladet udstæde og forkynde Contra Stevning i Sagen til formeentlig Satis factions Intale for den haardhed og fornermelse hvorved Ole Ørjansen under proceduren og Ved i Rettesættelsen er tilføyed, saa dog declarerede hand det sam/m/e som Sing/neu/r Barth, at Sagen imellem parterne aldeelis er forligt og ophæved

Fogden erindrede at endskiøndt begge Parter imellem sig Sagen har forligt og ophæved, saa dog siden de i Sagen førte Vidner beviiser at imellem dem er skeed Slagsmaal saa paastoed hand hans Maj/este/ts slagsMaals bøders betalning af den skyldige udreedet, hvor om hand afvartede Dom.

Procurator Reutz for Ole Ørjansen svarede at hands Principal har skyed for Proces og ingen Dom har Vildet lade gaae over sig, i den hensigt har hand og afgiort Sagen med sin Contra part, men som hand dog ikke dismindre fornem/m/er at H/er/r foged Smith paastaar Slags Maals bøder af ham, for hvilke hand dog efter Sagens Omstendighed om Dom skulle afsiiges Vænter sig for skaaned, saa Vil hand dog ikke dismindre Vedtage udi mindelighed at betale for sig til Kongens fischum 9 rdr med ydmygst formodning og kraftigst paastand at hannem eller hands Hustrue in genere ikke kand bepligtes til

1746: 200b

meere, naar det betragtes at Hustruen ey har begaaet andet, end hun er kom/m/en hændes Mand til Assistence og hielp /: hvilket er natuurlig i den tanke at han/n/em nogen haardhed af Hans Pedersen under den om vundne tildragelighed kunde blive tilføyed altsaa forsickred Comparenten sig siden det ikke findes i Lov forbudet at en Kone jo maae kom/m/e sin Mand til hielp naar han/n/em noget tilføyes, Ved Dom Videre at blive tildømt, for Videre end hvad hand godvillig har til budet at betale.

Barth paa Hans Pedersen[s] Veigne lod til føre at det ikke af Vidnernes forklaring skal udfindes, at bem/el/te Hans Pedersen har tilføyed den indstevnte eller Hustrue ringeste Overlast, forventede altsaa at fogden hverken giør paastand over ham til bøders Udreedelse, og langt mindre at nogen Dom over ham som Sages Løs Mand Vorder afsagt

Fogden Refererede sig til sit forrige og forventede Dom efter Sagens Omstændighed

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag!

Publiceret Ole Ørjensens udstædde Afbigt og Mortification paa de Ord hand med Hustrue Anne Jonsdatter har talt mod Hans Pedersen afvigte Aar 1745 dat: 21 junij 1746 som fol: 326 ordlydende findes indført

Da det af de afhørte Vidners eedelige forklaring om den/n/e Sag, saavel udfindes at Citanten Hans Pedersen er af indstevnte Ole Ørjansen med Nævehug og haargreb ilde begiegned, som og af bem/el/te Ole Ørjansens Hustrue Anne Jons datter sam/m/e tiid bleved med en tønde baand slaget i hovedet uden at Citanten derimod har Opponeret sig eller giort Modstand,

Altsaa bliver herved dømt for Rætt, at de indstevnte Ole Ørjansen med Hustrue Anne Jonsdatter bør i følge Lovens 6te bogs 7 Cap: 8 art: enhver for sig betale til Deres Kongl/ig Maj/este/ts Sage falds Casse trende 6 Lod Sølv eller 9 rdr som for dem begge bliver 18 rdr, hvilke bøder 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse under Medfart efter Lov bør udreedes, derimod bliver Citanten Hans Pedersen som ey har efter Vidnernes forklaring

1746: 201

grebet til Modværge eller slaget igien, her Ved sages Løs for bøders Udreedelse frie funden, og frie kiendt

Restancen for indeværende Aars Skatters 1ste termin beløber 327 rdr 3 mrk 9 sk
 
 

1746 d/en 22de junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Radøe Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Alvestrømmen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 168 findes tilførte, og Legitimerede alle med Laug Mandens Attest i rette Tiide at have aflagt Deres Laug Rettes Mænds Eed

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Ordres og befahlinger oplæste som Ved nestforrige Ting stæder.

Dernest publicered

1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Vichingvog d/en 4 8ber 1745 efter afg/angne Sara Pauls datter vide Prot: fol: 323

2. Magrethe S/a/l/ig/ Major Storms udgivne bøxelseddel til Mathis Jacobsen paa 12 Mark Smør 10 Kander Malt i Gaarden Helleland dat: 13 april 1746 med Rev: ej dat

3. Com/m/erce Raad Gartners udgivne bøxelseddel til Mons Monsen paa 13 ½ Mark Smør i Gaarden Wilanger dat: 8 aug: 1744

4. Ditto hands bøxelseddel til Mons Johannesen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt udi Gaarden Hauland dat: 15 april 1746

5. Ditto hands bøxel seddel til Niels Olsen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt udi Gaarden Hauland dat: 15 april 1746

6. Arnold Meyer[s] udgivne bøxelseddel til {til} Knud Nielsen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt i Gaarden Marøen dat: 16 april 1746 med Rev: ej dat

7. Ditto hands udgivne bøxelseddel til Hendrich Nielsen paa 15 Mark Smør 4 Kander Malt i Gaarden Marøen dat: 20 jan: 1746 med Rev: ej dat

8. Rasmus Aamundsen Tosches udgivne bøxelseddel til Johannes Paulsen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Grindem dat: 8de jan: 1746 med Rev: af 22de junij ej. an

9. H/er/r Assessor Londemans udgivne bøxelseddel til Anders Rasmusen paa 18 Mark Smør ¼ tønde Malt udi Gaarden Soleim dat: 2 Jan: 1746 med Rev: ej dat

10. Aflyst Arnold Meyers Obligation udgivet til Christian Friel paa Capital 88 rdr dat: 7 Julij 1738 efter Creditors paateignede quittence for Capital og Renter, og er sam/m/e af Pantebogen dags dato udsletted vid: fol: 143

11. Deres Excellence Stiftbefalings Mand á Meunichens Resolution at 200 Mand fra Radøe Skibbreede skal kom/m/e Lindaas Skibbreede til hielp dat: 17 febr: 1746 vide Prot: fol: 326

1746: 201b
 
 

D/en 23de Junij blev Rætten med sam/m/e Laug Rettes Mænd satt.

Derefter publicered

Margrethe S/a/l/ig/ Major Storms udgivne bøxelseddel til Ole Michelsen paa 12 Mark Smør og 7 ½ Kande Malt i Gaarden Miøs dat: 14 Jan: 1746 med Rev: ej dat

Dernæst blev Sager paaraabte som til dette Ting Var indstevnte

Fogden paa Justitiens Veigne haver indkaldet Iver Soltvedt og Rasmus Titland fordi de efter Sognepræstens Angivelse afvigte Aars \1ste/ pintze dag for prædicken Var gaaed fra Kierken og reyst bort uden bøgden i Verslige forrettninger derom at lide dom til Hellig brødes og Kierkens forsøm/m/elses betalning

De indstevnte mødte og for at undgaae dom rettede begge i mindelighed for sig og betalte hver til fogden for hellig brøde og Kierkens forsømmelse 1 rdr 3 mrk 12 sk, som til sam/m/en for dem begge er 3 rdr 1 mrk 8 sk, hvorved Sagen ophæves

Erich Knudsen Udhelle mødte for Rætten og gav til kiende at hand til dette Ting med muntlig Stevnemaal Ved Stevne Vidnerne Niels Sæbøe og Ole Nielsen Sæbøe til dette Ting har indstevnt Rasmus Gundersen Indre Helle fordi hand afvigte Aar for Juulen Micheli Tiider har skieldet Citantens Hustrue Marithe Olsdatter for hver Mands Slatter bicke, lige som hand udi den/n/e Sag har indstevnt Johannes Rasmusen Inhelle og Peder Christensen ibidem Deres Edelige Vidnes byrd at aflægge.

Den indstevnte blev 3de gange paaraabt men ingen mødte,

Stevne Vidnerne blev paaraabt at afhiemle stevne maalet, men det eene Stevne Vidne Ole Nielsen Sæbøe Var ey tilstæde, og det andet Stevne Vidne Lens Manden Niels Sæbøe declarered det der ey er meere end 8te dage siden hand stevnede den ude blevne Rasmus Gundersen, hvis Aarsage Stevningen er ulovligt, og saaleedis bliver Sagen til nyt og lovligt Stevne maal af viist.

Fogden anmelte at hand paa Justitiens Veigne med muntlig Varsel haver ladet indstevne Østen Willumsen Grindem og Mons Knudsen Grindem for forøvede

1746: 202

Slags Maal paa Gastgiever Stædet Floen som imellem dem passerede kort for Juulen afvigte Aar 1745 derom at anhøre de til i dag indstevnte Vidner Johannes Monsen Møching, Johannes Paulsen og Rasmus Rasmusen Grindem samt derefter at lide dom til bøders betalning.

Af stevne Vidnerne mødte ikkun Lens Manden Niels Sæbøe da det andet Stevne Vidne Hans Hansen Tveten ey var tilstæde at afhiemle Stevningen, {hvor} siden en af de indstevnte sc: Østen Willumsen ey møder, hvorfor Sagen til næstholdende Høsteting udsættes

Citanten Endre Mellinge i rette lagde Rættens afsagde fore læggelse for indstevnte Erich Mellinge som paa afvigte Aars Høste ting d/en 22 8ber sistleeden blev afsagt som Ved paateigning af Niels Sæbøe og Niels Boge fantes lovlig at Være forkyndt

Indstevnte Erich Mellinge mødte for Rætten og kunde til sin befrielse ey anføre noget uden at Submittere Sagen til en mild Dom.

Citanten æskede Sagen til Doms og forvæntede sine udlagde Omkostninger at blive erstatted med 2 rdr

Fogden bad at Ved Sagens Paadøm/m/e maatte erindres hvad bøder til hans Maj/este/ts Casse af Sagen maatte flyde.

Af de indstevnte Vidner Ole Pedersen Ystebøe og Kristi Nesbøes eedelige og overeensstemmende Vidnes byrd, erfares at indstevnte Erich Mellinge i Vreede med et Lang Orv skavt har slaget Citanten Endre Mellingens Sønn navnlig Mons Endresen et slag over Ryggen, uden at den slagne Mons Endresen har grebet til Værge eller giort Modstand

Altsaa kiendes og døm/m/es her med for Rætt at indstevnte Erich Mellinge ey allene bør til Citanten Endre Mellingen, som ansees beføyed at defendere sig sin fornermede Søns partes {at defendere}, at betale denne forvolte Processes Omkostning med 1 rdr 3 mrk, men end og i følge Lovens 6te bogs 7 Cap: 8 art: betale til Deres Maj/este/ts Casse sine slags Maals bøder med 3de 6 Lod sølv eller 9 rdr, som alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter lov og forordning af 6te Dec: 1743 i Mangel af bøders betalning.

Derefter frem lagde fogden den forfattede Restance over inde Værende Aars skatter, som beløber 249 rdr 5 mrk 11 sk

1746: 202b
 
 

1746 d/en 25de junij blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Hossangers Skibbreede satt paa Tingstædet Bernestangen i Overværelse af fogdens fuldmægtig Sing/neu/r Wang og de Retten til nevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 169 findes tilførte untagen at udi Aadne Getrims Stæd som har forfald møder Magne Hatland, hvad de nye Laug Rettes Mænd angaar da fremviisede alle med Laug Mandens Attester at Være i eedtagne,

For dette Skibbreede bleve alle Kongl/ige forordninger oplæste som Ved de forrige Ting stæder

Dernest publicered

Stiftbefalings Mand á Meunichens og biskop Bornemans udgivne Resolution angaaende den Skydtz Ham/m/ers Sogn som og præstegieldes øvrige Annexer bør yde til præsteskyds til Moe annex med Videre efter detz indhold dat: 29 Nov: 1745 - vide Prot: fol: 327

2. Skiftebrev forretted paa Gaarden Heldahl d/en 27de 8ber 1745 efter Sygni Aschilsdatter vide Prot: 326

3. Ditto forretted paa Gaarden Røsland d/en 29 Martij 1746 efter Ole Larsen vide fol: 327

4. Knud Fielschaals udgivne bøxelsæddel til Aschild Ingebrichtsen paa ½ Løb Smør ¼ Tønde Malt udi Gaarden Nore Møching dat: 27 april 1746 med Rev: ej dat

5. Stadtz Major Jan von der Veldes udgivne bøxelseddel til Ellev Knudsen paa et Huus mands Pladtz {paa} \under/ Gaarden Ladvig, Ladvighauen kaldet dat: 27 8ber 1745

6. Helje Andersen Revems bøxelbrev til Lars Monsen paa 1 p/un/d 1 1/25 Mark Smør i Gaarden Lastad dat: 13de Maij 1746 med Rev: ej dat

7. Anders Haldorsen Kalans udgivne Skiøde til Anders Johannesen Hemvigen paa ½ Løb Smør 1 Mæhle Malt i Gaarden Kaland dat: 25de Junij 1746 vide Prot: fol: 326

8. Ingval Fielschaalnes og Anders Westre Kleppes med øvrige Med arvingers skiøde til Johannes Moen paa ½ pund Smør ½ Mæh/le Malt i Gaarden Moen dat: 25de junij 1746 vide fol: 326

D/en 27de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rettes Mænd sat og blev paaraabt om nogen Sager Var indstevnte.

Fogdens fuldmægtig Jørgen Vang fremstillede sig for Rætten og gav til kiende at hands Principal fogden Smith haver Ved Lens Manden Ole Hatland paa justitiens Veigne ladet indkalde til dette Ting Niels og Jacob Holme fordi sam/m/e Mænd mod fogdens ordre har brugt et utilladelig Øhltapperie paa Deres Gaard Holme hvorpaa Hossanger Kierke er bestaaende, som giver Anledning at den Kierkesøgende Almue med fylderie og drukkenskab forseer sig imod Lov og Deres Maj/este/ts forordning,

1746: 203

for saadan utilladelig og selv til tagne friehed efter videre giørende paastand at lide Dom.

De indstevnte Niels og Jacob Holme mødte og Vedtoege lovlig at Være stevnede for Sagen stevne Maalet indeholder og tilstode begge at det Ved fogdens forbud var dem anbefahled at nedlegge det Øhltapperie de forhen har Væred Vandt at bruge naar Almuen søgte til Kierken, lige som de begge til stode at have undertiiden siden forbudet skeede brygget hver sin gang en eller tou gange en halv tønde Malt og sam/m/e for Almuen fahlholdet,

Comparenten forlangede Sagen til næste ting udsatt paa det hand til Sagens nermere Oplysning kand Ved sin Principal som nu er fraværende ved Skatternes Leverance i Bergen, faae Præstens Angivelse over de skyldige i Rætte producered til nermere Doms erholdelse.

Den forlangte Udsættelse til næste ting bevilges

Fleere Sager fremkom ey udi Rætte hvorfor den forfattede Restance blev frem lagt til Attestation som beløber 187 rdr 1 mrk 12 sk
 
 

1746 d/en 28de junij blev Rætten til almindelig Som/m/er tings holdelse med Echanger Skibbreede satt paa Ting stædet Bernestangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 171 findes til førte, som og alle beviiste at have aflagt deres Laug Rettes Mænds Eed

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige ordres og befahlinger oplæste som Ved nestforrige tingstæd

Dernæst blev og

1. Stifts befaling Mandens Resolution om Præste skydtzen til Moe bekiendtgiort denne Almuen

2. Jacob Olsen Tvetens udgivne Skiøde til Lars Nielsen Viche paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt udi Gaarden Viche dat: 17 Junij 1746 vide Prot: 327

3. Consistorial Raad Gelmeydens udgivne Skiøde til Hans Knudsen Lied paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt dat: 10 febr: 1746 vid: Prot: fol: 327

4. Anne Helena S/a/l/ig/ foged Lems udgivne bøxel sæddel til Christian Christiansen paa ½ p/un/d Smør 8 Kander Malt udi Gaarden Nesbøe dat: 17 april 1746 med Rev: ej dat

D/en 29de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Ræt sat og blev publicered

Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne bøxelsæddel til Niels Johannesen Biørcheland paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Sandvigen dat: 19de april 1746 med Rev: ej dat

1746: 203b

2. Ingebor Sieursdatter afg/angne Iver Bertelsen Hopes efterladte Enckes udgivne Skiøde til sin Sønn Ole Iversen paa 21 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Hope dat: 29de Junij 1746 vide Prot: fol: 327

3. Halver Olsen Hølans udgivne Pante-Obligation til Mons Andersen Totland for Capital 30 rdr hvorfor til forsickring pant sættes 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Høland dat: 29de Junij 1746 vide fol: 327

Sager blev paaraabt men ingen mødte

Lars Nielsen Echanger haver Ved mundtlig Stevning til dette ting Ved de 2de Stevne Vidner Iver Olsen Kaalsaas og Anders Sebiørnsen Kaalsaas ladet indkalde Lars Andersen Myhr for pligtige Pænge 1 rdr som Citanten for halv femte Aar paa hands forlangende har laant ham til at Clarere og betale sine Skatter med, derfor at lide Dom til skades løs betalning og Processes Omkostning

Den indstevnte Lars Andersen Myhr blev 3de gange paaraabt men ingen mødte, ey heller nogen paa hands Veigne

Stevne Vidnerne blev paaraabte {hvorf} hvoraf ey heller nogen mødte - hvorfor Sagen til næste ting bliver udsatt, da den indstevnte Ved nyt Stevnemaal bliver at indkalde, dog paa Stevne Vidnernes egen bekostning

Fogden anmelte at hand i følge Cam/m/er Collegii anteignelse havde at fremlægge en af afgangne fogden Smits eftermand i Egteskabet Over Toldbetient David Brøger ham med deelte Specification over endeel udi hands formands tiid her udi Nordhorlehns fogderie øde liggende Gaarder blandt hvilcke er udi dette Skibbreede en part udi Gaarden Nedreaas af Skatte skyld 22 ½ Mark Smør, hvorom hand til spurte Laug Rettet og den tilstæde Værende Almue, om bem/el/te øde part udi Aarene 1740, 41, og 1742 har lagt øde og om de Veed nogen Skatter der af er blevne betalt hvortil blev svared at denne Gaardepart ey allene disse 3 aar, men end og længe tilforn har lagt øde, hvoraf ey meere er svared end aarlig 1 rdr udi Gresleye, som Lens Manden Magne Esem stædse til Fogderne Aarlig har betalt, hvilcken Almuens forklaring fogden begierede sig beskreven meddeelt

Fogden fremlagde den forfattede Restantz for indeværende Aars Skatters 1ste termin som beløber 213 rdr 3 mrk 7 sk

1746: 204
 
 

1746 d/en 1ste Julij blev efter den paa Som/m/ertinget sidst giorde foravskeedigelse i nerværelse af de tilforordnede Laug Rættes Mænd følgende Dom afsagt i Sagen indstevnt af Fogden Hans Thies Nagel Contra Appollonia S/a/l/ig/ H/er/r Otthe Eversens;

Paa ting stædet Nedre Mielde mødte Laug Rættes Mændene men ingen af Parterne for at anhøre Dom, og blev da udi bem/el/te Sag saaleedis

Ved den af Contra Citantinden Mad/a/me Appollonia S/a/l/ig/ H/er/r Otthe Edvarsens i rette lagde Copie af een d/en 16 Jan: 1732 afsagde Bergens Laugtings Doms final i Sagen imellem Birkedom/m/er Jens Christensen og Mad/a/me Bredahl Contra Mad: Munthe, er det oplyst at bem/el/te Birkedom/m/er Jens Christensen som Skifte forvalter efter forrige Sorenskriver udi Sundfiord afgangne Hans Svarskop, er tilfunden uopholdelig og skadesløs paa sin egen bekostning, at sam/m/en kaste boed, og i henseende at Gielden overstigede boens formue til Creditorernes bæste at drage Omsorg for boeds tilkommende, og paa Lovlig Maade det høyeste skee kunde, at udbringe baade de løse og faste Ejendeele etc, og følgelig er den efter forbem/el/te afgangne Sorenskriver Hans Svarskop, af Birke dommer Jens Christensen som Constitueret Sorenskriver d/en 4 Junij 1727 begynte og d/en 27 Junij 1730 sluttede Skifteforrettning, hvorom Sagen af ovenm/el/te Parter for Laugtings Retten har Været ført in totum underkiendt og til side satt, og skiftet efter nokbem/el/te afg/angne Sorenskriver Hans Svarskop saaleedis endnu uafhandled og aabenstaaende;

Thi bliver Hoved Citanten Fogden Hans Thies Nagel med hands for denne Rætt, efter titberørte og af ham nemlig {H/er/r} Cam/m/eraad og Foged Nagel frem lagde Skifte forrettning incammineredt og mod Contra Citantinden Mad/a/me Apolonia afg/angne H/er/r Otthe Edvarsens formerede pretention, herved henviist i Sterboed efter afg/angne Sorenskriver Hans Svarskop, da Vedkom/m/ende Skifte forvaltere følgelig den ergangne Laugtings Dom Vel drager Omsorg for at skaffe ham Rett efter Loven

I Processens Omkostning til dømmes Hoved Citanten Cam/m/eRaad og foged Hans Thies Nagel at betale til Contra Citantinden Mad/a/me Apolonia S/a/l/ig/ H/er/r Otthe Edvarsens 6 rdr.

I det øvrige som Hoved Citanten fogden Nagel har Været aldeelis ubeføyet efter et saa lovstridigt document og for en uvedkom/m/ende Rætt at paaføre \C: C:/ (Contra Citanten) Mad/a/me Apolonia S/a/l/ig/ H/er/r Otthe Edvarsens proces, og efterdi hand bland andet

1746: 204b

søger hende for det som {hende} \hun/ dog efter foromm/el/te Skiftebrev om det end havde staaet Ved Magt aldrig Var pligtig til ham at betale, nemlig Landskylds Rettigheder af Gaarden Gierstad der Var hensadt som in Sequestro til den Uprioriterede Gields betalning, men fornem/m/elig da hun nemlig Contra Citantinden udi beskickelse af 3de febr: 1745 har for at evitere Proces anbudet sig til udi Mindelighed at betale de af hende fra Aaret 1730 til 1739 oppe baarne Landskylds Rettigheder og bøxler af berørte Gaard Gierstad, og hoved Citanten sam/m/me ikke har Vildet Acceptere, Saa bør hand Hoved Citanten Kam/m/eraad og Foged Hans Ties Nagel som temere litigans bøde til Justitz Cassen 1 rdr 3 mrk 12 sk - hvilke tillige med ovenstaaende 6 rdr hoved Citantens fuldMægtig Procurator Johan Reutz mod Regres til hands Principal \inden/ 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse bør udreede og betale under Excecution efter Loven.
 
 

1746 d/en 13de julij blev efter foregaaende beram/m/else, og henviisning til Aastæden da Sagen for hiemtinget d/en 28de 8ber afvigte Aar 1745 blev i Rætte incam/m/inered af Citanten Ole Aamundsen Grønnaas Contra Lars Olsen Grønnaas bem/el/te Sag til afgiørelse og Slutning foretaget paa Gaarden Grønnaas beliggende i Hossanger Skibbreede og Nordhorlehns fogderie, hvor de af fogden tilnevnte Laug Rættes Mænd 1. Magne Hatland, 2. Johannes Geitrim 3. Elling Litland 4. Ole Langeland 5. Berge Haustvedt og Niels Grimstad tillige med Sorenskriveren og Lens Manden mødte,

Hvor da efter at Rætten Var satt Citanten Ole Aamundsen Grønnaas fremstillede sig for Rætten og gav til kiende det hand med muntlig Stevning Ved Stevne Vidnerne Ole og Anders Lastad har til denne Aastæds Rætt tiid og Stæd indkaldet sin Naboe og Grande Lars Olsen Grønnaas for at bekomme jevnet i Ager Eng og Huuse, som hand efter Rættens Skiøn formeener at have ringere end bem/el/te sin Naboe Lars Olsen i brug havt haver, som og at faae efterseed om ey den indstevnte Lars Olsen har ved høe slotten afvigte Aar kom/m/ed over Merke steenene, Citanten til fornermelse, derfor Dom at lide til skades løs Omkostningers Erstattning

Ligeleedis producerede Citanten et fra sin Ejere Asses-

1746: 205

-sor Steensen under 8de julij inde værende Aar Sorenskriver Garmann tilskreved brev, hvorudi hand tillader den/n/e forrettning maae foretages og fuldføres uden Videre hands Tilkaldelse og er sam/m/e af følgende Indhold

Den ind stevnte Lars Olsen Grønnaas mødte og Vedtoeg Lovlig Stevne Maal at Være sig forkyndt til denne Aastæds Rætt

Hvorefter Rætten forføyede sig ud paa Marken og befandtes at Citantens Ager og Eng Var ringere end den indstevntes Lars Olsens brugende Jordepart befindes udi, hvorfor Laug Rettes Mændene efter bæste Skiøn først nederst Ved Tenleemyhrene tog fra Citanten Ole Aamundsens Part et tem/m/eligt Vidt støcke Marck hvorpaa lidt græs fantes dog med all derpaa staaende biørcke skov, som kaldes tenle Myhren, som blev lige til Gierds Gaarden udsteened saa merked nu gaar lige op i en Norvæst til Laden, derimod blev et smalt støcke Marck med paastaaende Skov fra Udløe Lien og lige til humle Gaards Ageren udi det Søre hiørne og siden fra bem/el/te Agers søre hiørne til Ladens Nordre Hiørne, udsteenet og tillagt Ole Aamundsens Part, som Lars Olsen tilforn under sin Jordepart har brugt, hvorved jevnet i Høe Avling kunde Være lige, da Citanten ey derved bekom andet end et benere Merke og lidt beleyligere Markestøcke;

Derefter forføyede Retten sig op fra Geile Gaarden op over Egnene og op til Gierds Gaarden og lige fra Gierds gaarden lige ned igien til Geilen og udsteenede et støcke Marck i lige breede oven og neden til, og sam/m/e til Ole Aamundsens Part henlagde, ligesom Retten og besaae Agrene og af en Ager kaldet Brechen toeg et lidet støcke paa Østre Side op og ned igien/n/em, som kunde taxeres for 1 *strøcke Korns Avl, hvilcket ligeleedis fra Lars Olsens Part blev taget og henlagt til Ole Aamundsens Jordepart,

Efter at sam/m/e besigtelse og skiøn Var taget, samt jorde parterne og det støcke Ager Var udsteened, proponered Citanten Ole Aamundsen om den indstevnte Lars Olsen Var hermed fornøyed da hand Vilde lade ham have Kaaret enten at modtage sin Part som Ved oven staaende Tillæg Var forbeedret, eller og at bem/el/te Lars Olsen Vilde beholde sin Part hvorfra ovenstaaende Marck og Ager støcke var frataget, hvortil den ind stevnte Lars Olsen declarerede at Være fornøyed med at beholde sin forrig brugende Jordepart, da hand ey kunde modsiige at Citantens Tillæg var ubillig, naar de herefter

1746: 205b

udi endrecktig kierlighed kunde som skickelige Naboer leve sam/m/e[n], og ey paa enten af Siderne give Anledning til nogen slags trette eller ueenighed,

Hvad Huuserne angaaer da blev ligeleedis imellem parterne Vedtaget, at Ildhuuset skal forblive til fellis og lige brug, hvor udi ey noget bør forvares uden hvad der i saadant Huus fornøden giøres, da dørrerne bliver til begges Nøtte ligesom fornødiges

Hvad den Høeslette over Merkesteenene angaar som Citanten under Stevning har paastaaet Erstattning for, frafaldes sam/m/e, som det der kunde Være af Uvidenhed af den indstevnte Lars Olsen passered, og bliver dette til Observation imellem begge Parter at Høe og Korn Avlingen for dette Aar bliver som dett forhen har Været, da enhver ey derudi faar forandring forinden tilkom/m/ende Aar 1747,

Hvad Omkostningerne for denne Aastæds forrettning angaar da bliver sam/m/e saaleedis bereigned Sorenskriverens Salarium med diet Penge 3 rdr 4 mrk dom og forseiglingspænge 5 mrk 4 sk, fogden for Mænds opnevnelse 1 mrk Laug Rættes Mænd med Lens Mand 2 rdr, Stempled Papier 4 mrk 8 sk til sam/m/en 7 rdr 2 mrk 12 sk foruden Skydtz som in natura er og bliver ydet, som parterne foreenede sig saaleedis at betale at Citanten betaler de 2de parter i Omkostningerne og Lars Olsen den Eene part, hvorved Sagen som saaleedis i mindelighed er foreened og afgiordt bliver saaleedis ophæved og det giorde forliig i alt Confirmered
 
 

1746 d/en 3die augustij indfandt jeg mig paa Gaarden Ryland i Herløe Skibbreede og Nordhorlehns fogderie, hvor Rætten blev satt i overværelse af de ved Lens Manden Anders Tvedten efter fogden Rasmus Smithes ordre opnevnte Laug Rættes Mænd, Ole Frechau, Michel Meeland, Johannes Molleklev, Johannes Tvedten, Haaver Meeland, Iver Hopland Mons Bragstad, og Baste Tvedten,

Hvor da for Rætten instillede sig H/er/r Assessor Johan Lauvsen tillige med antagne fuld Mægtig Procurator Claus Blegenberg og i Rette lagde den for Sagen udtagne skriftlig Stevne Maal af 8de julij sistleeden, paateigned sam/m/e dato at Være forkyndt for alle Vedkom/m/ende untagen for Anders Nedre Tvedten som forinden Stevningens forkyndelse Ved døden skal Være afgaaed Derefter hand frem lagde et skriftlig Indlæg af den/n/e dags dato /: hvilcket hand begierede for Rætten oplæst :/ tillige med det derudi paaberaabte Situations Chart, og den derudi allegerede og forhen

1746: 206

herpaa Aastæden passerede Syn og Grandsknings forrettning af 15 Sep: 1732 paateigned at Være publicered d/en 20 Martij 1733. hvortil hand sig for det første Refererede og ellers for det første Vilde fornem/m/e om de paagieldende og til Vidnesbyrds aflæggelse som til Veder Mæle indstevnte Persohner møder.

Den frem lagde Stevning blev der efter oplæst og lyder saaleedis.

Alle de indstevnte saa vel Ole og Niels Vichebøe som Vidnerne og Ole Iden mødte og Vedtoege tillige med de øvrige Stevningen indeholder Lovlig Stevnemaal, ligeleedis blev og det fremlagde indlæg under dags dato oplæst.

Til det oplæste indlæg hvorudi Citanten haver tilbudet og fremsatt de 3de propositioner til forlig svarede Ole Iden som Ombuds Mand *? ingenlunde \at ville/ indgaae eller betiene sig af, men forlanger Sagen lovlig at blive prosequered.

Citantens Procurator Claus Bleginberg forlangede de indstevnte Vidner afhørte, hvor da først fremstoed

Anders Lervigen sigende sig at Være over 80 Aar, og blev ham da tilspurdt hvad hand om Mar[ke]skiellene imellem Ryland og Vigebøe kand Være Vidende efter saadan/n/e questioner som Citantens fuldMægtig loed fremsætte 1mo om hand ikke kand erindre at da hand tiente paa Vigebøe og Var henved en Snees Aar gam/m/el Var her paa Aastæden en Markegangs forrettning med 24 Mænd, 2do Om hand ikke Veed at hand sam/m/e tiid som en tiener blev hiemsændt til Gaarden for at hente Næver og Kull som skulle ligges under Merkesteene 3tio Om hand ikke sam/m/e tiid saa og fornam at en Markesteen blev ned satt i hauen mellem det stæd hvor nu H/er/r Assessor Lausens Qvern paastaar og det stæd hvor Vigebøes nu opbyggede Qvern staar 4to Om hand Veed hvor længe det er siden at Vigebøe Mændene har opsatt sam/m/e sist benevnte Qværn, og hvorlænge det er siden at det nye der til brugende Vandløb er udgraven 5to Om hand ikke Veed at Vigebøe Mændene tilforn medens deres Qværn stoed i sam/m/e Rensel som nu driver Assessor Lausens Qværn svarede halv Melder til Herløe Gaard.

Til den første Qvestion svarede Comparenten det hand vel kunde erindre sig at der Var i hands Ungdom 24 Mænd herpaa Aastæden i en forrettning angaaende Elven, til den anden qvestion svared hand at hand hæntet fra Gaarden Vigebøe Næver og Kull og leverte sam/m/e til sin husbonder Michel og Niels Vigebøe paa berget uden for Lausens Qverne huus, og gik hand overland med Næver og Kullet

1746: 206b

fra Gaarden Vigebøe, til det 3de svarede hand det hand ey kand erindre hvor den Merkesteen blev satt, til det 4de svarede hand det hand ey heller kand erindre sig hvad tiid Vigebøe Qvern er opsatt eller Elven af dem udgraved, til det 5te Spørs Maal svarede hand, det hand Vel Veed og kand erindre sig at Vigebøe Mændene stædse har svared Melder til Herløe Ejere uden nogen betalning, hvorpaa Vidnet aflagde sin {..der} Eed, det hands Udsiigende i alt forholdt sig rigtig

Dernæst fremstoed det andet Vidne Ole Røsland sigende sig at Være henimod 60 Aar, for hvilken Procurator Bleginberg paa Citantens Veigne fremsatte efterfølgende Questioner eftersom hand er den som hidindtil har styrd H/er/r Assessor Lausens Qvern 1mo hvad hand Veed at forklare om Vigebøes Opsidderes disputer som de haver ført mod Vandetz treckning 2do hvorvidt hand har hørt at de haver nægtet Malning til H/er/r Assessor 3. Om hand ikke tilstaar den tillige med LensManden Anders Tveten og Mons Eckland under dato 8de Sep: 1744 udstædde attestes indhold som Comparenten Bleginberg nu i Rette lagde med begier at sam/m/e til den/n/e qvestions paafølgende besvarelse han/n/em maatte forelæses;

Til det første Spørsmaal svarede hand det hand havde hørt at Vigebøe Mænd, har paastaaed at Ville have halvt Vand til sin Qvern, ligesom Assessor Lausen til sin og Ryland og skulle have det halve Vand til begge qværner, og at Vigebøe Mænd ingenlunde Vilde tilstaae i sterk tørke at Lausens og Rylands Qvern skulle faae meer end et hievn døgen male, mod at Vigebøe Qvern fick det andet hievndøgen til det 2det Spørs Maal svarede Comparenten det hand ey har hørt at Vigebøe Mændene har nægtet Malningen for Assessor Lausen, men Vel at have Væred utaalmodig naar de har havt qodtz paa sin Qvern, og sam/m/e har maatt taget der af for at male Assessor Lausens, til den 3die Qvestion efter at Attesten Var oplæst bevidned hand dens indhold rigtig at forholde sig. - for det 4de blev ham tilspurt hvorlænge det er siden Vigebøe Mændene opsatte den Sluse som nu staar, hvortil Vidnet forklarede at det Var halvandet Aar siden afvigte fior Vaar. for det 5te blev hand tilspurt om hand ikke Veed at Vigebøe Opsiddere har udkast en steen Reys eller haug udi Elven for at hindre Vandløbet til Assessor Lausens og Rylans Stem og for at leede Vandet med større kraft til Vigebøe nu udgravede Vandløb, hvortil hand svarede det hand Vel er Vidende, at da Vigebøes Qverne huus blev forfløt-

1746: 207

-ted til det stæd det nu er bestaaende, blev den Reys eller haug af Vigebøe Opsiddere som da levede udkasted i Elven som hand kunde endnu giøre Anviisning paa, denne Vidnetz udsigende og forklaring til de frem satte qvestioner blev lige leedis af ham beediget

Peder og Mons Echeland havde ey videre at forklare end allene giorde Anviisning paa det nye udgravede Vand Løb til Vigebøe Qvern, og forklarede Mons Echeland det hand tiente paa Gaarden Ryland da udgravningen skeede til Vigebøe Qvernen, ligesom og Peder Echeland sagde at have Væred tilstæde da sam/m/e Vandløb blev udgraved. i ligemaade begierede Procurator Bleginberg at dette Vidne maatte beedige den forhen fremlagde og af ham tillige underskrevne attest af 8te 7bris 1744, hvilket skeede da hand eedelig bekræftede sin underskrevne og nestbemelte attestes indhold, Peder Echeland under Eed aflagde det hands forklaring iligemaade Var rigtig

Dernæst frem lagde Procurator Bleginberg endnu een af Lens Mand Anders Tvedten og Anders Nedre Tvedten underskrevne Attest af 31 Julij 1743 og derefter Var begierendes at Lens Manden Anders Tvedten efter at sam/m/e er Vorden oplæst denne tillige med den forrige Attestes indhold for Rætten maae beedige

Lens Manden Anders Tvedten efter at begge attester blev ham fore læste bekræftede under Eed deres Indhold at Være rigtig ligesom begge attester af ham Var underskrevne.

Fleere Vidner forlanged Citanten ikke ført, men hand histerede for Rætten Gaarden Rylands Opsiddere Hans og Peder, qv: (qvestionerede) om de ikke til deres qvern har fattedes Vand udi sterk tørke lige saa vel som og Assessor Lausens Qvern, naar derimod Vigebøe Opsiddere har havt Vand til deres Qvern igien/n/em det nye Vandløb, saavel dermed at kunde male for sig selv som frem/m/ede, hvortil de begge enstem/m/ig svarede at saavel deres nemlig Rylands Qvern som Lausens Qvern har fattes Vand i sterk tørke, naar Vigebøes Qvern har havt Vand nok til deres Qvern igien/n/em det nye Vandløb hvorved deres Qverner ey har kundet bruges;

Den til Vedermæle indstevnte Ole Iden paastoed at det halve Vand skulle tilhøre Vigebøe som af ældgam/m/el tiid

1746: 207b

har Væred, og det hand ingenlunde Vil tilstaae at Vigebøe Mændene skal male noged for Herløe Ejere herefter,

I saadan Anleedning Vilde Assessor Lausen fornem/m/e om Ole Iden som Vigebøes Ejere Vil tilstoppe forsvarlig det nye udgravede Vandløb og forfløtte Vigebøes Qvern paa den gamle tomt og deraf svare halv Malning til Herløe Gaard saaleedis som af Gam/m/el tiid Væred haver /: efterdi Comparenten nu for Rætten har hørt at Ole Iden saadant omstændelig benægtede men paa tilspørsel ey Vilde have det tilført Rætten som fornam efter at den/n/e question blev af Comparentens fuldMægtig fremsatt til besvarelse, at Ole Iden absenterede sig fra Rætten med de Ord ey længere at Vilde her forblive paa Stæden som hand ey videre havde her at forrette, og saaleedis med sin Svoger gick ud af Dørren hvor Rætten holtes, lod Ved Lens Manden Anders Tvedten og 2de Laug Rettes Mænd Baste Tveiten og Iver Hopland sænde ham bud med tilsiigelse igien at møde for Rætten {og} \for at/ besvare{de} det af Comparenten fremsatte Spørsmaal, men som hand desuagted ey Vilde møde, forklared bem/el/te Mænd det hand aldeelis nægtede ey at Vilde for Rætten igien møde, og at hand Vilde begive sig paa Reisen og fare herfra Landet,

Efter lang Ophold mødte omsiider Ole Iden og blev den til førte qvestion oplæst for ham til besvarelse, hvortil Ole Iden svarede det hand Vel Vilde tilstoppe forsvarlig det nye udgravne Vandløb til Vigebøe Qvernen, og forfløtte Vigebøes Qvern paa den gamle Tomt; men ingen lunde svare Herløe Ejere halv Malning som af forrige Tiider havde Væred sædvanligt, med mindre Assessor Lausen frem lagde de beviiser, hvorefter hand fantes berettiged til sam/m/e at fordre eller paastaae, ligesom Ole Iden og declarered det hand eller hans Opsiddere paa Vigebøe aldrig har nægted at jo Assessor Lausen skulle have frie Malning paa hands eller Vigebøe Opsidderes Qvern til denne tiid, og at de altsaa ey kand eller Vil betale den Resterende Mæhllers Summa 1 rdr 3 mrk for de forløbne Aar, af aarsag hands Leylændinger eller hand aldrig har nægted at Ville male for Assessor Lausen, men formedelst hands Godtz er ey ført til Vigebøe Qvernen er sam/m/e ey skeed

Derimod frem stillede Citanten Anders Øbsen og Anders Soleim og begierede deres eedelige forklaring om de ikke ofteste i Assessor Lausens Erinde for at male paa Vigebøes Qvern af Vigebøes Opsiddere har maatt modtage Knur og skidne Ord og desformedelst ofteste skyd at male der saa ofte de Vel havde havt det nødigt.

1746: 208

Anders Soleim efter Eeds aflæggelse forklarede det da hand for et halv aars tiid da hand tienede Assessor Lausen stundom og under tiiden naar hand henførte Assessor Lausens Korn vahre til Vigebøe Qvernen, hørte nok at Vigebøe Mændene knurrede naar hand paastoed at Ville faae sit godtz maled uagted deres godtz Var paa qvernen som først maatte aftages, dog kunde Vidned ey siige andet at jo hands hosbondes H/er/r Assessor Lausens Godtz blev maled, naar det som \paa/ Qvernen Var, blev aftagen, dog kunde det undertiiden og hende at Vigebøe Mændene lad paa Qvernen en liden pose Korn efter at hand med sit Korn Var kom/m/ed til Qvernen, og undertiiden at Vigebøe Mændene og fantes saa villige at aftage det Korn dem eller andre tilhørte for, at faa Assessor Lausens Godtz maled, Videre havde dette Vidne \ey/ at udsiige.

Det andet Vidne Anders Øvsen frem stoed og under Eed forklarede ligesom nestforrige Vidne, untagen med dette tillæg at Vigebøe Opsiddere Niels sagde ey at Vilde male for Assessor Lausen i henseende bem/el/te Lausen mahled frem/m/ed Korn for frem/m/ede, og sit til hørende paa Vigebøe Qvern,

Videre paa stoed H/er/r Assessor Lausen at Vigebøes Opsiddere og Ole Iden maatte erklære sig om de ikke tilstaaer at Assessor Lausen paa egen bekostning har opsatt den store Stem i Øfre Skievlen (Skiellen), uden at Vigebøes Ejere eller itzige eller forrige Vigebøes Ejere derpaa har giort nogen bekostning, hvortil Ole Iden med Vigebøes Opsiddere nægtede ey at have Contribuered noget til Stem/m/ens Opbyggelse, men at Lausen paa egen bekostning sam/m/e har indretted

Hvorefter Rætten begav sig ud Ved Qvernerne for at tage alting i Øyesiun, og befandtes Ved et tagen Maal paa Rylands og Vigebøes Grundstocke fra øverst af Vandet til nederst paa Grundstockene at Vigebøes Grundstock laae halvandet qvarteer dybere end Rylands qverne stock nu ligger, lige som og at Rylands Qverne stock ingen lunde kand graves dybere formedelst hinder af under liggende berg, da der imod Vigebøes stem/m/e stock dybere og dybere formedelst den sandige grund kand nedlægges, og af Elven nedsenkes og undergraves hvorved Qverne Vandet naar tørt Veyr ind falder gandske betages Rylans Qverner og allene søger igien/n/em det nye opgravede Udløb og Stem/m/e til Vigebøes Qvern, ligeleedis befandt Rætten og at en tem/m/elig stor Steen Reyse Var oven for Udløbet til Vigebøes Qvern og paa den søndre Side oven for Vigebøes Stem/m/e udkasted i Elven og i dybaalen af Elven hvorigien/n/em Vandet til Rylans Qverne

1746: 208b

burde gaae, hvorved Vandetz førel[se] betages Rylands Qverne, lige som og Rætten Ved et taged Maal blev underretted at fra øverste Jord i den grøft som er op taged til at leede Vandet til Vigebøe qvern er 3 ½ Alen høyt forinden mand naar ned paa bunden af det nye op tagne Udløb udi den dybeste grøft, og er sam/m/e grøft af den beskaffenhed at den Tiid efter anden af Elven kand blive udgraved og dybere formedelst den udi bem/el/te Grøft befindende sandige og mudrige grund kand nedgraves og udrives; paa Markesteene Ved Elven kunde ingen af Parterne giøre Anviisning, hvorfor sam/m/e ey heller af Rætten kunde tages i Eftersiun.

Citanten Assessor Lausen forlangede Sagen til i Morgen udsatt for at slutte Sagen skriftlig til Doms

Den forlangte Opsættelse bliver bevilged, da Parterne haver her paa Aastæden at møde {her paa Aastæden} i Morgen formiddag

D/en 4de ejusdem blev Retten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt paa Aastæden.

Claus Bleginberg mødte og producerede sin skriftlige i Rettesættelse af denne dags dato som hand begierede for Rætten op læst og derefter Vilde hand begiere at Rætten foruden den Siun og Grandskning som i Gaard er skeed Vilde forfare og eftersee Slusens breede saavel til Rylans Qvern og Assessor Lausens Qvern, som begge modtager Vand igiennem een Sluse, dernæst og Slusens breede udi Vigebøes nye Stem, da der imellem skal findes liden eller ingen difference, og derefter kand skiønnes at Assessor Lausens tilbud om at nyde 2de dages Vand til hans og Rylans 2de Qverner, imod at Vigebøe Qvern ikkun nyder en dag ikke med fører nogen Ubillighed aller helst da Vigebøes Opsiddere skulle med alle Være frie saalænge saadan Vandetz deeling skeede at male for Herløe Gaard hvilken Malning kunde medtage en tem/m/elig Antall dage, som de i saa Anledning bleve befriede for, og ellers Vilde hand have sig Videre Reserveret hvad hand kand have at erindre til det frem lagde Chartes Rettelse og for bedrelse, hvilket han/n/em til fremlæggelse i Gaard er bleven overlevered og end nu ikke af Rætten med stædens beskaffenheder Vorden Confrontered.

Det producerede indlæg blev for Rætten oplæst.

Procurator Barth mødte for Rætten, og gav tilkiende, at hand i denne Morgen stund af

1746: 209

Ejeren til Gaarden Vigebøe Ole Iden samt Opsidderne paa bem/el/te Vigebøe Ole og Niels Var formaaet at fare herud for at forsvare dem imod den af H/er/r Assessor Lausen efter deres tancker urettelig anlagde Sag, men som Comparenten nu maae fornem/m/e at Sagen i Gaard dags er Vorden tractered, samt siun og Grandskning behandled foruden Vidløftig Indlægger som saavel i Gaard som i dag er Vorden indlevered, saa kunde hand som frem/m/ed om Sagen og forinden hand erholder Com/m/unication om hvis passered er ikke indlade sig i nogen procedur til Sagens Afhandling, men under all Lovlig paa ancke i fald noget hands principaler til Nackdeel skulle Være passeret, maatte begiere Sagen udsatt paa en saa rum og beleylig tiid at hands Principaler kunde faae udvirked fornøden Contra-Stevning i fald det fornødigede, siden de maae fornem/m/e at Citanten uden Ejeren til Gaarden Vigebøe og detz Opsidderes tilladelse har foretaged sig at opsætte Qverne huus som skal befindes at Være fæsted paa Vigebøes Grund og Ejendom, foruden anden Uleylighed Ole Iden paa hands Jorder Ved uforsvarlig demming er Vorden tilføyet.

Procurator Bleginberg Replicerede at hand ikke kand Være derimod, at Ole Iden og fleere Vedkom/m/ende nyder den forlangte Opsættelse, med saa skiel at de selv bekoster Rættens Middel paa Stæden, men dog Vilde Comparenten begiere slusernes eftermaalning efter hands forrige paastand, og om det Vorder accorderet dem at faae Sagen udsatt da Vil hand udbeede sig Afridtzningen af Rætten tilbage levered for sam/m/e at see for bedred her igien i Rette lagt

Barth Replicerede at Sagens Udfald Vil Viise hvem der skal blive pligtig funden at betale Rettens Gebyhr med Processens Omkostning, og i øvrigt Vedblev sin forrige paastand om Sagens Udsættelse til beleylig tiid.

Hvorefter Rætten forføyed sig ud og eftermaaled Slusernes bredde, og befantes at Slusen til Rylands og Assessor Lausens Qvern Var imellem 3 á 3 ½ qvarteer breedere end Slusen til Vigebøe Qvernen.

Det af Procurator Bleginberg forlangte Afritznings Charte blev af Retten hannem til Rettelse tilbage leveret.

At denne Sag efter Procurator Barthes forlangende bliver til d/en 1 Sept: inde Værende Aar udsatt hvor Parterne her paa Aastæden haver at møde

1746: 209b
 
 

Anno 1746 dend 3 oct: paa tingstædet Tøsøen blev Retten sadt til Et almindeligdt Høsteting med Sartor Sch: Almue og Retten administreret i H/er/r Sorenskriver Johan Garmanns forfald og fraværelse af hands Constituerede fuldmægtig Erik Tohre samt betient af efterfølgende Eedsorne Laug rettes mænd neml: Anders Nore Tofte, Rasmus Midtvedt. Endre Lerøen. Anders Bildøen, Niels Iversen Lochøen. Jacob Snechevig, Henrik Søre Ekrehovde og Anders Larsen Søre Fielde. Ved Retten var paa Deres Excellence H/er/r Stiftbefallings mand Christian a Møinichens vegne hands Fuldmægtig S/igneu/r Lorent Jacob Rodtvidt nærværende, ligesom og deres Kongel: May: foged S/igneu/r Rasmus Smith var tilstæde.

Og blev da først efterfølgende Kongel: allernaadigste forordninger tilligemed andre i rette komne Documenter publicerede

1. Deres kongel: May: allernaad: forord: af 8 aug: sidstl: om Sørge klæder at bære {Sørge klæder} for Sal: og Høylovl: ihue kommelse Kong Christian Dend Siette

2. Deres kongel: May:s allernaad: forord: af samme Dato om ringen med klokerne samt forbud paa Spil og leg

3. Placat angaaende hvad fremmet Salt herefter i Danmark og Norge maa indførres under dato 23 aug: 1746.

4. Deres Excellence H/er/r Stiftbefallingsmand a Møinichens ordre til fogden Smith under 13 aug: sidstl: om at indfordre af hver mand her i fogderiet til Arne-Post-broes Reparation.

H/er/r Stiftbefallingsmandens fuldmægtig tilspurde Almuen om den har noget over Fogden, Sorenskriveren eller Lænsmanden at klage, men Almuen svarede Eenstemmig Nei at de aldeelees intet har at klage

5. Mad: Margrethe Sal: Abraham Vessels bøxelsedel til Niels Olsen paa 9 Mark Smør i Gaarden Børnæs med Revers paa gienpart af bøxelseddelen begge dattert dend 28 7b. 1746.

6. H/er/r Henrik Stevners bøxelsedel til Niels Olsen paa 4 ½ mark Smør i gaarden Nedre Børnes

7. Eet skiftebrev pass: paa Gaarden Landeraae efter afgangne Brithe Torsdatter d: 27 Maij 1746.

8. Eet dito paa Gaarden Hamre efter afgangne Anne Knudsdatter passeret d: 25 dito samme aar

Dend 4. 8b. blev Retten igien sadt

Knud Larsen Tæhle har ved skriftl: stevnemaal under 10 7b. sidstl: Stevnet Præsten H/er/r Henrik Stevner for Sagen Stevnemaalet indbefatter, samt til vidner Niels Eriksen Lochøen Niels Nielsen Strømme Anders Nielsen Bildøen Mons Olsen Lerøen Mons Knudsen Golten Ole Nielsen Øftvedte Tørris Jacobsen Telle Jon Jacobsen Telle Johanne Michelsdatter Telle Ole Monsen Telle Marithe Grimsdatter Telle Niels Torgersen Selsteene (Selstøe) Marithe Pedersdatter Soltem Aamund Grimsen Asbiørn Larsen huusmand Marithe Baardsdatter og Brite Persdatter. til vædermæle Citantens Huustrue Marithe Diderichsdatter.

Bemeldte stevnemaal blev oplæst og er af denne indhold:

Efter H/er/r Henrik Stevners paateigning paa Stevnemaalet er samme hannem dend 14. Sept: forkyndt og ham derav tillige Copie leveret

Citantens Huustrue Marithe Dirichsdatter mødte for Retten og tilstod Lovlig at være stevnt

Præsten H/er/r Stevner blev trende gange paaraabt men hverken hand selv eller nogen paa hands vegne mødte.

Af vidnerne mødte Niels Eriksen Lochøen Niels Nielsen Strømme Anders Nielsen Bildøen, i hvis Stæd fogden opnevnte til at betienne Retten som Laugrettes mand Ole Olsen NorEide, Mons Olsen Lerøen, Mons Knudsen Golten Ole Nielsen Øftvedt Niels Torgersen Sælsteene (Selstøe) Aamund Grimsen og Marithe Baards-datter

Lænsmanden og Peder Svendsen afhiemlede under Eed at de samtl: udi Stevnemaalet benevnte Personer Lovl: og med 14 dages varsel er bleven stevnt lige efter deres paateigning paa Stevningen

Procurator Cramer mødte for Citanten og paastod at saa mange af vidnerne som møder maatte vorde antagne til Eedl: forklaring

1746: 210

Niels Eriksen Lochøen fremstod herpaa og efter aflagde Corporl: Eed forklarede: at hand har kiendt Citanten fra hands ungdom af, men hand neml: vidnet er aldrig af Citanten med nogen u-skikkelighed bleven begegnet hand er ei heller bekiendt at hand mod andre har op ført sig anderledes end det een skikkelig mand sømmede, ligesaa at hand ofte har været i Sælskab med hannem saavel i hands neml: Citantens huus som paa andre stæder men hand har som før er meldt ikke erfaret nogen u-anstændig opførsel af Citanten, Vidnet forklarede ydermeere at hand ikke har erfaret at Citanten har *begnet (begegnet) sin huustrue paa nogen u-sømmelig maade ei heller at huustruen har opført sig u-skikkeligen mod *hende moed Cit: men hand har vel hørt et bøyde røgte om at de ikke opførde sig mod hver andre som de burde og videre vidste vidnet ei at forklare.

Niels Nielsen Strømme fremstod hernest og efter aflagde Corporl: Eed forkl: at hand har kiendt Cit: fra hands ungdom af og at hand neml: Cit: er fød og opfødt paa samme gaard som vidnet beboer, men har aldrig erfaret noget u-skikkeligt af Cit: begaaet, men hand har tvert imod saavidt *vidt vidnet selv har erfaret opført sig skikkel: Vidnet har været i sælskab ofte med Citanten. men i saadanne sælskabe ei heller fornummet noget u-skikkeligt af hand, vidnet har ei heller hørt at hand mod andre har forøvet noget u-anstændigt. mod hands huustrue skal Citanten efter byerøgte ikke have opført sig som hand burde og huustruen ei heller mod hannem, men hand indtet har derav selv erfaret hvem der ellers af dennem i saadan u-Eenighed er aarsage ved vidnet ikke ei heller vidste hand meere om denne Sag at forklare

Mons Knudsen Golten fremstod hernest og efter aflagde Corporl: Eed forklarede: aldt ligesom nest forrige vidner for saavidt Citant: opførsel mod sig selv og andre angaaer, Vidnede ydermeere at da hand eengang for ongefær 10 a 12 aar siden i ærinde kom i Citant: huus, hørdte hand Citantens huustrue og Citantens var i skiænderie sammen men ordene kand vidnet ei erindre, under saadan skiænden saa hand at Cit: huustrue spødtede Cit: i ansigtet - Ligel: forklarede vidnet at hand eengang da hand var et barn har hørt dend indstevnte Marithe Dirichsdatter skiænde hendes forrige Mand ud men ordene erindrer hand sig ikke og videre sagde vidnet ei at kunde forklare.

Ole Nielsen Øvtvedt fremstod hernest og aflagde sin Corporl: Eed paa at vidne sin sandhed i denne Sag og der paa forklarede at hand {har} ikke har erfaret noget u-skikkel: endten af Citanten eller hands huustrue, mod vidnet eller andre begaaet, men efter et bøyde røgte skal de have levet i u-fredelighed med hinanden indbyrdes, efter bøyde røgte skal dend indstevnte Marithe Dirichsdatter ikke {skal} have opført sig skikkel: mod hendes første Mand. videre vidste vidnet ei at erindre

Niels Torgersen Selsteene (Selstøe) fremstod herpaa og efter aflagde Eed forklarede: NB. hand er dend indstevnte Marthe Dirichsdatters Søstersøn, at Citanten for ongefær 2 aar siden paa adskillige stæder har overskiændet vidnet fordi vidnet somme tid havde Citant: huustrue hos sig i sit huus, som havde Løbet fra Cit: men førend dend tid har Cit: alletider op ført sig skikkelig mod vidnet, Vidnet forklarede ellers at Knud Telle ofte har været i trætte med folk og været søgdt til tinge, og at hand eengang paa et barsel giæstebud har været i mundklammer med hands neml: Cit: grander og sammetid beskyldte Cit: een af granderne at søge seng med Cit: huustrue. I anledning af vidnets forkl: i den post tilspurdte Cit: sin huustrue hvor gammel hun er, dertil hun svarede at være 74 aar nestanstundende

1746: 210b

Mortens mis Vidnet forkl: ydermeere ikke at have seet Cit: endten med ord eller gierning at begegne sin huustrue u-høflig, hand har ei heller fornummet huustruen at opføre sig anderledes mod Citant: hand har vel hørt at hun neml: Cit: huustrue skal have talet hendes første mand imod - paa spørsmaal forklarede vidnet at hand ofte har været i sælskab med Cit: hand har ellers af andre hørt sige at Citant: og hands huustrue i Lang tid har levet i u-fredelighed sammen og videre ved vidnet ei at forklare

Aamund Grimsen mødte og aflagde sin Corporl: Eed om sandhed at udsige og vidnede derpaa: at for ongefær 2 aar siden paa Citantens forlangende fuldte vidnet og \en/ anden Person fra Sogn neml: Michel den tid tienende paa Glæsvær Citanten til hands huustrue som opholdte sig paa gaarden Sælstøen hos hendes Søster Søn nestoven meldte vidne, og hørde vidnet da at Citanten med adskillige ord søgte at bevæge sin huustrue til at følge sig hiem og at medbringe det gods som hun havde taget af deres hus blandt andre ord brugende disse veed om veed om Sulamitten, men foruden at huustruen stedse vegret sig for at følge med opregnede hun idel: samme ord som manden talede hende til med og i det samme tog hun et rokke hoved i haanden som i vrede, men vidnet saae ikke endten slog nogen dermed eller truede nogen, Nogen tid derefter var vidnet atter med Citanten i Niels Selstøens huus, og hørdte da vidnet at Citant: som var i een boe hos sin huustrue græd men vidnet ved ei hvad ord mellem dem same tid blev taldte, Vidnet har ellers ofte været i sælskab med Citant: men intet u-skikkel: af ham fornummet hand har vel seet paa at Citanten eengang da hand var i klammerie med andre fik hug, af Citantens huustrue har vidnet ei heller fornummet nogen u-sømmelighed, men vel af et bøyde røgte at de levede i u-samdrægtighed, dog uden at have hørt hos hvem aarsagen skulle være og videre vidste vidnet ei at forklare.

Marite Baards datter tienende Mons Hansen Hidsøen vidnet efter aflagdt Eed: at hun nestl: aars i vaarfiske tiente Cit: i 6 a 7 uger, men i dend tid har vidnet ei seet eller hørt noget u-skikkeligt begaaet af Citanten mod sin huustrue eller af huustruen mod Manden ei heller har nogen af dem endten i dend tid vidnet tiente dem, før eller siden, begegnet vidnet paa nogen u-sømmelig maade, Vidnet veed og ikke at noget saadandt mod andre af dem er forøvet, I dend tid da vidnet som melt tiente Cit: drog Citantens huustrue fra ham, men aarsagen hvorfor veed vidnet ei, noged efter saadan bortgang kom Cit: huustrue og i hands fraværelse i huuset, og borttog spøttene af Cit: vanter Een stomp (stamp?) og bøtte og gick bort med hund ville vel taget meere, men vidnet hindrede hende i hendes forsæt. Cit: huustrue krævede og af vidnet nøglen til kaaven ved stuen men hun fik dend ikke, i samme kaave var ellers forvaret Eendel kister bommer og madvarer, af andre har vidnet hørt sige at Cit: og hands huustrue levede u-samdrægtig med hverandre og videre vidste hun ei at forklare.

Anders Nielsen Bildøen aflagde hands Corporl: Eed og derpaa vidnet: at hand, som fra *bardom (barndom) af har kiendt Cit: ikke selv har erfaret nogen slags uskikkelighed af Cit: endten mod vidnet eller andre ia end ikke mod sin huustrue at være begaaet Vidnet har vel hørt af andre at Cit: skulle været noged u-roelig mod andre og at hand med huustruen levede u-fredel:, det samme vidnede hand om huustruen neml: at hund med hendes første Mand ikke har levet sønderl: fredelig, og ikke heller med Citanten levet i god forstaaelse. og videre vidste vidnet ei at forklare

Mons Olsen Lerøen mødte hernest og under aflagdt Eedl: forklarede [Vidnet}: at hand i lang tid har kiendt Cit: og været i sælskab med ham men hand har aldrig erfaret at Citanten endten mod vidnet selv, fremmede eller sin huustrue, har op ført sig paa nogen u-anstændig maade. af et bøyde røgte har vidnet fornummet at Cit: skulle være een Svir-gast. og at hand levede ufredel: med sin huustrue ligel: vidnede hand at have hørt Citantens huustrue at leve i u-fred med manden, men vidnet har ei erfaret det selv.

Procurator Cramer paa Citantens vegne, efter Citantens ordre og Declaration for Retten holdt u-fornøden at føre flere vidner for denne gang men begierede tings vidnet beskreven efter hvis passeret og vil ellers lade det an komme paa hands beskylder at overtyde hannem deslige ting hvorfor

1746: 211

hand skulle være uværdig at Communicere med dend Christel: meenighed

Tingsvidnet sluttes og bevilges beskreven

Procurator Claudius Emanuel Barth fremstod for Retten paa S/igneu/r Hans Ravels vegne som efter Kongel: allernaadigst meddelt Previlegium er tilladt at drive kræmmerhandel og giæstgiverie paa kræmmerstædet Lochøen samt efter samme formeld er tilladt at drive handel med dend om kring boende almue af ½ mils Destance paa alle sider; men han har ugiærne maatt fornemme at den i bemeldte Destrict værende almue eller eendel deraf ikke har holdt sig efterrettl: det bemeldte Ravel allernaadigste meddelte privilegium men tvert derimod til udfarere og forprangere fra Bergen har af hændet deres fiske avl: og fra dem igien tilforhandlet sig varer, hvilket aldt har gived bemeldte Ravel anledning saadant for hands Excellence H/er/r Stiftbefallingsmand a Møinchen at andrage, som og Naadigst ved Resolution har tilholdt Almuen det Ravel allernaad: meddelte privil: bydende \at efterleve/ dette aldt u-agtet har dog eendel af almuen vedblevet deres forrige stivhed, mueligens efterdi de ei rett maa have forstaaet privilegii indhold, hvorfor Ravel fandt sig beføyet ydmygst at begiære af hands Excellence H/er/r Stiftsbefallingsmand a Møinichens fuldmægtig, som nu Retten paa høybemeldte hands herres vegne bievaaner, det hand ville behage at betyde almuen ei allene hvad straf de paadrager sig om de ikke efterlever det Ravel allernaad: meddelte previlegium og tillige anbefale dennem efterdags at drive den handel med Ravel som previlegierne dem foreskriver

I anledning af ovenstaaende lod høybemeldte hands Excellence H/er/r Stiftbefallingsmandens fuldmægtig S/igneu/r Rodtvidt for Retten frem kalde saa mange af de tilstæde værende Almues Mænd som inden det Ravel forundte kræmer leyes destrict er boende og dennem tilspurdte om de noget over Hans Ravel havde i een eller anden slags maade at klage være sig endten kiøb eller sal angaaende eller hands opførsel mod dem i andre maader baade ved at Creditere og paa forlangende at assistere dem med hvad vare de maatte fornødige og ikke sig i Bergen ville eller kunde tilforhandle alt for billig betalling, og ligel: igien for deres fiske avl: eller andre varer de ham ville af sette, dem fornøyel: at betale.

Dend tilstædeværende almue af det for ommeldte Destrict Erklærede sig herpaa at de ikke har noget over Hans Ravel at klage naar de for de varer de sælger til hannem nyder betalling efter markets gang, og naar saadant skeer, holdte de det for gandske nøttigt og som til een lettelse for dem at saadan Mand som Ravel eller een anden paa Lochøen er boende, paa det de i nøds tilfælde kand bekomme hvad vare de i deres huus kand fornødige. Almuen svarede tillige paa S/igneu/r Rodtvidts qvestioner, at de ingensinde har været forlegen med deres varer, men at Hans Ravel alletider har modtaget hvad de har bragdt ham til forhandling, ligesom hand og stedse har været villig til at Creditere dem hvad varer de tid efter anden har kundet fornødige.

S/igneu/r Rodtvidt formenede hernæst ia alvorl: tilholdt dend vedkommende almue at holde sig det Hans Ravel af hands May: forundte privilegium allerunderdanigst efterretl: og ikke med forprangere omstrippende eller andre u-priviligerede at indlade sig udi handel endten i kiøb eller sal, ei heller udi andre maader med giæstgiverl: næring eller anden handel mellem sig selv ham til præjudice sig at befatte saafremt de ikke vil vendte derfor med vedbørige Straf bøder, ia warernes anholdelse og Confiscation at vorde anseet. I det øvrige Recommenderende Eenighed og samdrægtighed imellem borger og almue saa at ikke nogen betydel: eller for billig anseede klagemaaler skulle for aarsages, om hvilket hand paa S/igneu/r *Raverts side saa meget desto meere kand giøre sig forvisset i henseende til vedkommende i dag giorde Declaration

Hans Ravel begierede det passerede beskreven.

1746: 211b
 
 

Publ: Hans Larsen Lids fæstesæddel til Torkil Tørresen paa et støkke mark liggende paa Nore Lies bøe datteret 3 oct: 1746.

Ligeledes blev publ: Eet Document udstæd af Mons Frideriksen Leerøen til hands fader Friderich Monsen, hvorudi hand qvitterer faderen saavel for den arv ham efter hands Moder arvel: er tilfalden. som og qvitterer for den arv som efter faderens død kunde, ligesom hand og i øvrigdt overdrager til sine Søstere odelsretten til dend af faderen beboende gaard. Documentet er datteret dend 12 Sept: h: a. men da samme som for ermeldt indbefatter diverse Materier blev det fogden for Retten anviist som derpaa fandt fornøden samme at anholde for at indhændte høyøvrigheds betenkning hvad dermed skal foretages - hvorpaa og samme Document fogden af retten blev extraderet - vide fol 252

Ole Olsen Eies bøxel sedel udstæd dend 3 oct: h: a. paa hands myndtl: Ole Larsen[s] Vegne til Haldor Hansen paa 2 pund fisk i gaarden Schaalevig: med Rev: af samme dato

Hans Hansen Algerøen, Mathias Michelsen og Ole Olsen Eies bøxel sedel til Hans Olsen paa 32 marker fisk i gaarden Landeraae dateret 3: 8b. h: a. med Revers af samme dato

S/igneu/r Hans *Ravert (Ravel) har ved skriftl: Stevnemaal af 17 7b. sidstl: ladet Stevne Mons Mitfielde, Jens Fielde og Ole Møevigen fordi de tvert imod de ham neml: Citant: forunte previlegier paa kræmmer og giæstgiver stædet Lochøen paa Søn og helligdage holder øl til sals med videre Stevnemaalets indhold som er denne

Alle de indstevnte mødte og tilstode Lovlig at være Stevnet.

Stevningen blev herpaa oplæst og da de ord af Stevningen som indbefatter at ondt og Guds fortørnelse er øvet, fremstod een Mand for Retten Henrik Søre Biørøen der aldelis ei har med Sagen at bestille, og overlydt raabte det var Løgn at nogen guds fortørnelse var forøvet og endskiønt hand af dommeren blev formanet at entholde sig fra saadane beskyldinger Continuerede hand dog adskillige gange med samme ord.

Fogden som ved Retten var nærværende Reserverede sig tiltale til bemeldte Mand paa Justitziens vegne.

Adser Jensen Søre Ekkerhovd istemmede strax med forbemelte Henrik Søre Biørøen og sagde at de nock bemeldte ord i Stevningen vare u-sandfærdige og endskiøndt hand ligesom dend anden af dommeren blev formanet, ei at for u-roelige Retten med Allarm Continuerede hand end da sine ord neml: at det var usandfærdigt at noget ondt eller guds fortørnelse efter Stevnemaalets Indhold skulle være forøvet.

Fogden Reserverede iligemaade paa Justitziens Vegne denne Mand at tiltale.

Procurator Bart for Citanten Declarerede at de trende indstevnte har forligdt sig med Citanten og seet deres forseelse hos hannem afsonet hvorfor Comparenten frafaldt Sagen og sigtelsen

Flere som havde Sager at føre i rette indfandt sig efter paaraab ikke.

Thi blev af Fogden Qvestioner til Lænsmanden og Almuen fremsadte

1. Om nogen forandring med skatte Matriculen og Jorde bogen dette aar endten ved aftag eller paaleg er skeed her i skibredet. R: (Responderede/svarede) Ney

2. Om hands Kongel: May:ts eget beholdene og benificerede gods ei er det samme som det i aaret 1714 befandtes og ei noget deraf siden dend tid forbyttet. R: Er det samme som forrige aar uden nogen forandring

3. Om noget Strandvrag paa havet eller ved strandsiden her i skibredet dette aar enten er funden eller bierget. R: Ney dennem bekient aldeles indtet

4. Om her findes Sauger hvorpaa bord skiæres og des formedelst til skats svarelse dette aar kunde ansees - R: Ney

5. Om nogen huusmand eller Strandsidder som bruger haandværk, øltapperie eller i andre slige maader sig ernærer og dog ikke til nogen kiøbstæd ere borgere sig her i skibredet opholder. R: Ingen uden trende bønder neml: 1 af gaarden Møevigen og 2 af Gaarden \Fielde/ som til almuen der søger kirken og kommer fra lange reiser trette og mødige, undertiden for betaling kand sælge een potte øl eller mere til nødtørft og Læskelse. bemeldte bønders navne ere disse Mons Midfielde Jens Monsen Midfielde og Ole Olsen Møevigen.

6. Om her findes Pebersvenne eller andre Ledige karle og bønder Sønner, som

1746: 212

hverken ere boesatte eller tienner udi aars tienniste, som bruger kiøbmandskab med hæster eller Slagtefæe eller andre saadanne varer. R: Ney

7. Om noget Arveløst forbrudt Odels eller kiøbe gods, hands kongl: May:tt dette aar er tilfalden item 6 og 10de Penge for uden rigs (udenrigs) førte midler eller nogen slags boes Loder. ligel: om nogen 60 eller 3de 40 Lod Sølvs, Slags maals bøder eller andre deslige Straf-bøder hands May:ts her i skibredet ere tildømte R: de er om saadant gandske uvidende

8. Om nogen forlovs-Penge for arvs afførsel dette aar er falden R: det er dennem gandske u-bekiendt

9. Om nogen første bøxler af hands kongl: May:ts beholdene gods dette aar her i Destrictet er falden R: de ved det ikke

Hernæst tilspurte fogden Almuen om gastgiveren i Buchen Tollev Gabrielsen befatter sig med nogen handel eller anden næring end hands blotte gast giverie R: Ney

Videre tilspurte fogden Almuen

1. om det ikke er dennem vitterligt at Bratholmen beboes af Matros Peder Mikkelsen

2. at Hagelsundet ligger under Liuse Closters gods.

3. at Solsvigens handel drives af Stadtz hauptmand Mejerhof i Bergen

4. Om her udi Skibredet er flere gastgivere eller kræmerleyer som til aarl: skats svarelse kand ansees, end Bratholmen der beboes af Peder Mikkelsen Lochøen \der/ af Hans Ravel styres. Glæsnesholmen der styres af Justitz Raad Carbiner Hagelsundet der beboes af Jonas Ravel. og Sollesvigen der styres af Stadtz hauptmand Meyerhof

Paa de 3de første spørsmaaler svarede Laugrettet med samtl: til stædeværende at de bemeldte Pladser beboes og bruges af de anførte Personer og at Haagelsundet ligger under Liuse Closter og paa dend 4 post at der ingen flere giæstgivere eller kræmmere findes end anført er

End videre blev Almuen tilspurt

1. Om Sorenskriveren ikke boer paa een gaard Mielde R: joe

2. om ikke veyens lengde fra tingstæd til andet er rigtig efter dend af fogden freml: Specification saaledes at veyen gandske omkring ere 27 mile R: ioe

3. Om ikke Sorenskriveren paa de aarl: tingreyser indeværende aar haver betalt skydspenge 4 sk pr mil til hver mand R: io

Efterfølgende Laxe og sildevoger blev paa fogdens forlangende af Laugrettet Taxeret til skats svarelse for indeværende aar neml:

No 8. Varøens laxevog med Schratholmen 3 mrk

No 12. Søre Toft Laxevog 1 mrk.

No 13ten. Nore Toft 3 mrk.

No 18 Vorlands huusmandssæde 3 mrk.

No 19. Coursland udi Laxevogen Slumpen 3 mrk.

Glæsnæs No 20. dend anden halve part i Nøeteland 3 mrk.

25 Mittvedt eller Ersholmen 2 mrk.

26. Telles underliggende eene Plads Stalden 2 mrk

No 35 Store Sanggolt dend 1/3 part af qvalvogen 1 mrk.

37. Schouge de 2/3 Parter 2 mrk.

41 Hitzøen de trende Laxevoger 1 rd.

51 Algerøen af Krogenæs og Jellenæsset 1 rd 1 mrk.

55 Noreides Sildevog 2 mrk.

61. Vindenæs af 3 voger 2 mrk.

69 Bildøen 2 mrk.

71. Foldnæs 1 rdl

95. Førland og Førde Sorterer under Liuse Closter.

Schratholmen 2 mrk.

Anschottett 2 mrk.

Odelskatte Mandtallet blev oplæst og derefter attesteret

Restancerne over de kongel: skatter for indeværende aars sidste Termin blev for almuen oplæst og derefter attesteret. den bedrager 22 rd 4 mrk 8 sk

Restancen over deres May:ts anpart korn tiende som bedrager 3 r 5 mrk 12 sk blev ligel: oplæst og attesteret.

Til at betiene Retten som Laug rettes mænd for anstundende aar 1747 blev udnevnte Ole Humelsund, Michel Michelsen Glæsnæs, Jens Johansen Nipen, Rasmus Andersen Foldnæs, Niels Nielsen Kaartvet, Niels Jensen Dyrøen Ole Iversen Tøsøen og Peder Knapskoug

1746: 212b
 
 

Anno 1746 dend 6 oct: blev Retten sadt paa Gaarden Møhlendahl til et alminneligt høsteting med Schiolds Skibreedes Almue, og Retten administreret af Deres Kongel: May:ts Sorenskriver Johan Garmanns Constituerede fuldmægtig Erik Tohre samt betient af de samme Laugrettes Mænd som Retten paa nestl: Sommerting betiennede og hvis navne paa fol: 152 findes anført. Ved Retten var nærværende paa Kongel: May:ts Foged Rasmus Smiths vegne hands fuldmægtig Mons/ieu/r Jørgen Vang

Og blev da først publ: de ved Sartor ting publ: Kongel: allernaadigste forord: samt det der bekiendtgiorde H/er/r Stiftamtmandens brev til fogden om Arne Post broes Reparat: bekost: Repartition paa Almuen. dernest

1. Malene Sal: Harbert Henriksens Obl: til Varner Hosemichel paa Capital 120 rdl med forpantning udi debitorjndens tilhørende gaard Hope. obl: er datteret d: 10de Julij 1743.

Dend 7de 8b. blev Retten igien sadt og publ:

2. Jacob Bynesses {quittering} bøxelseddel til Anders Andersen paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i gaarden NorEide datteret 20 Maij 1746.

3. H/er/r biskop Bornemanns bøxelseddel til Anders Olsen paa ½ Løb 9 Mark Smør ½ huud i gaarden øvre Natland under dato 29de Juni 1746. med dend bøxlendes Revers af samme dato

4. Ditos bøxelseddel til Anders Nielsen paa ½ Løb 9 marker Smør ½ huud i samme Gaard datteret 29 Juni 1746. med dend bøxlendes Revers paa gienpart af bøxelseddelen af samme dato.

5. Assessor Evard Londemanns bøxelsedel til Ole Mikkelsen paa ½ Løb Smør ½ huud i gaarden Nedre Tistad under dato 7 Maij 1746 med dend bøxelendes paa gienparts bøxelsedelen tegnede Reverse af samme dato

6. Til udslettelse af Pante-bogen blev anvist Jacob Ludes obl: til Johan Jørgen Mestmacher paa Capital 500 rdl med forpantning i gaarden Tarlebøe datt: den 4 Juli 1739. og blev samme efter Vedkommendes paategnede qvittering af Pante bogen udslettet. men som debitor ikke i rette tid og til næste ting har besørget dend udslettet; saa paastod fogdens fuldmægtig sig obligationen extraderet til vedbørl: paatale hvilket og skeede

Hernest blev følgende Sager foretagne. Efter forrige tiltale

Proc: Bart mødte paa Citantens vegne og ville fornemme hvad dend indstevnte nu agter at forestille siden hand fra ting til andet har nødt Sagens udsettelse for at fremføre sit forsvar.

Dend indstevnte Niels Harrebache mødte og gav til kiende at hands forsvar proc: Preus udi forrettninger for nogen tid siden er reist til Sundfiord, og derfor formodede ligesom hand og paastod at Sagen til anstundende Sommerting maatte vorde udsatt, da den u-feilbarl: paa hands side skal vorde sluttet

Bart kunde ikke agnoscere dend forlangdte udsettelse siden dend indstevnte tilligemed hands fuldmægtig har meer end overflødig tid og rum til at besørge sin Sags tarv men som dend indstevnte muel: seer at hand fra søgemaalet ei kand escapere agter hand Sagen i ufornøden vidtløftighed at hentrekke, for nu at godtgiøre at dend indstevntes wærfader tilligemed hands afgangne huustrue har beboet Citantens til hørende huus til leye i de paastevnte aar, saa producerede Comparenten S/igneu/r Jacob Gises, Hans Monsens og Clamer Moritzens attest af gaar dags dato som tilfulde bevidner at forbemeldte afdøde Personer mod {...:} leye har beboed Citant: huus bemeldte Doc: begierede Comparenten for Retten oplæst og dernest edskede dend indstevntes tilstaaelse om det sig saaledes ei i aldt rigtig forholder

Dend indstevnte Niels Harrebache, efterat Documentet var oplæst benægtede ikke at io hands afgangne wærforEldre har beboed Citantens huus i dend beskrevne tid. hand tilstod og at have til ægte de afgangnes Eeniste barn og Datter, i det øvrige vedblev hand hands paastand om Sagens udsettelse ting.

Proc: Bart gav derpaa til kiende at afdøde Anders Christophersens huustrue til afdrag paa det paastevnte til Citanten har betalt ved arbeide og warer 2 rdl 1 mrk saa at dend endel: rest igien bliver 19 rdl 5 mrk for hvilke Comparenten nu kraftigst paastod følgel: Stevnemaalet og Sagens omstendigheder, Dom over dend indstevnte, som eeniste arving efter de afdøde og som dend, der uden Rettens midels nærværelse har træd udi de afdødes boe og til sig taged hvad efter dennem fandtes, og endel: tillige at vorde tilfunden at erstatte Citanten denne processes bekost: med 6 rdl siden hand selv har været aarsage i sagens udhal, protesterende mod lengere udsettelse udi een saa reen og klar gields Sag sær siden ikkun tvende gange om aaret

1746: 213

ting holdes. hvorfor Lov givernes hensigt ikke er at sager fra ting til andet under u-nøttige paaskud skal vorde udsadt

Paa det indstevnte Niels Harrebache ikke skal have aarsage at beklage sig overilet med Retten, bliver Sagen paa hands forlangende til nestanstundende Sommerting udsadt, dog med alvorl: tilhold da at slutte Sagen paa sin side, thi i vidrig fald bliver dend med Dom efter hvis irette lagdt er, endel: expederet

Procurator Barth [mødte] for Citantinden og vil fornemme hvad den indstevnte har til sagen at svare.

Dend indstevnte Karen Jonsdatter mødte for Retten og gav til kiende at hendes Laug værge og forsvar Procurator Preus er bortreist til Sundfiord, hun forlangede i dend leylighed Sagen til næste rett forfløttet, da hun, som nu tilstaar gieldens rigtighed saaledes at dend producerede og hende nu anviste haandskrift er skreven og underskreven med hendes minde og efter hendes forlangende, har det haab imidlertid at blive foreenet med Citantinden

Barth i anledning af dend indstevntes giorde tilstaaelse protesterede paa dom efter dend paastand som Citantindens fuldmægtig Procurator Blechingberg forhen haver ladet tilføre saavel i hovedsagen som omgaaende Processens omkostningers skadesløse erstattning

Dend indstevnte Karen Jons datter bevilges Dend forlangede opsettelse til nestanstundende Sommerting, under alvorlig tilhold, da uden videre anstand at nyde, Sagen paa hendes side til sluttning at besørge proseqveret

Citantens fuldmægtig procurator Johan Reutz lod fremlegge hands skriftlig Indleg under gaar dags dato hvorudi hand forlanger Sagens anstand til nestanstundende waar- eller Sommer ting

Ingen af de indstevnte mødte ei heller nogen paa deres vegne

Dend af Procurator Reutz forlangte opsettelse bevilges til nestanstundende Sommerting

Publ: deres Excell: Hr: Stiftbefallingsmand a Møinichens skrivelse til Sorenskriver Garmand under 23 aug: sidstl: angaaende at Sorenskriverne som skifterne forretter skal af de Arvel: som fra Hands May:ts eller benificeret gods endten af de myndige arvinger selv eller de umyndiges formyndere \til andet gods/ afføres forlovs Pengene af een hver Arv ved afførselen Decourtere med videre

Og som ingen fleere efter paaraab mødte som endten havde sager at føre i rette eller i andre maader med tinget at bestille, saa blev til Almuen med Lænsmanden og Laug rettet af Fogden fremsadt de samme qvæstioner som foran her i Protocollen under No 1. er anført og fremsadt til Almuen i Sartor Sch: og blev Almuens svar dertil Eenslydende med hvis Almue af sidstbemeldte Skibrede har svaret, undtagen at der til dend 5 post blev svaret reent Ney

Om det ikke er dem bekiendt at Damsgaards Houchelands, Møhlendals og Calfari beboere er de eeniste som her i fogderiet eller Sch: bruger øltapperie og til skats svarelse kand

1746: 213b

ansee

R: (Responderede/svaret) io

blev af denne almue besvaret ligesom af almuen i Sartor Sch:

Om noget udi indeværende aar er malet paa de trende Hops qværner og om der i nogen af de her i skibredet befindende Laxe eller Sildevoger er fisket noget og om vedkommende derfor til skatts svarelse kand ansees

R: Paa Hops qværner er indtet malet thi de ere alle i u-brugbar stand, undtagen den eene dog males der ei andet end til opsiderens egen fornødenhed. af Silde eller Laxevoger er indtet fisket undtagen i Een vog under Steenegaard beliggende og hvoraf Eieren H/er/r Cancellie Raad Danchertsen efter Laug Rettets skiøn for indeværende \aar/ efter billighed kand svare skatt 4 rdl

Om giæstgiveren i Kongshavn bruger anden slags handel end det blotte giæstgiverie

R: Nei.

Om Almuen er bekiendt hvorlenge dend eene 4de part i gaarden NorEide under Matriculens No 85 har lagdt øde

R: Siden 1740 til 1745. I aaret 1740 var dend beboet af Peder Jølsten men hand gik derfra formedelst armod

Odelskatts Mandtallet blev oplæst og derefter attesteret

Restancen over de Kongel: Skatters under Termin pro 1746. {blev} bedrager 496 rdl 2 mrk 13 sk blev ligel: attesteret.

Restancen over Deres Kongel: May:ts anpart Korn og smaat: (smaatiende) der bedrager Kongel: 15 r 2 mrk 4 s og smaat: 2 r 1 mrk 14 2/3 s: iligemaade

Til at betienne Retten som Laugrettes Mænd for anstundende aar 1747 blev af Retten Denomineret 1. Elling Rødland 2. Niels Jonsen {Rødland} \Grimen/ 3. Lars Lille Tvedt 4. Hans Monsen Espeland 5. Niels Birkeland 6. Niels Harrebache 7. Anthonius Schiold 8. og Povel Godvigen
 
 

Anno 1746 dend 13 oct: blev Retten sadt paa gaarden Schierjehaun til et almindel: Høstetings holdelse med Gullens Skibredes almue og Retten administreret af deres Kongel: May:ts Sorenskriver Johan Garmanns fuldmægtig Erik Tore og betient af de samme Laugrettesmænd som retten sidstl: Sommerting betiennede og hvis navne paa fol: findes anførte. Ved Retten var deres Kongl: May: foged *edt Rasmus Smit nærværende

Og blev da først publ: de ved forrige tingstæder publ: kongel: forord: og Stiftbefallingsmandens ordres.

Dernest.

1. Eet skiftebrev forrettet dend 25 Maij 1745 efter afg: Povel Pedersen Nore Gullen

2. Dito forrettet d/en 28 Juni indev: aar efter afg: Lars Einersen Nørland

3. Dito efter Mathias Jonsen Qværsøen dend 14 Juni forrettet.

4. Anna Hansen Sal: Justitz Raad Frimanns bøxelsedel til Mons Larsen paa 13 ½ Mark Smør i gaarden Hosteland tilligemed dend bøxlendes Revers aldt datteret 9 april 1746.

5. Magdalena a Møinichen Sal: Sorenskriver de Fines bøxelsedel til Ole Hosteland paa 18 Mark Smør 1 mæle maldt i gaarden Hosteland tilligemed Revers aldt datt: 1: 8b. 1746

6. Ditos skiøde til Elling Mogensen paa ½ Løb Smør i gaarden Myhr datt: 13 Juni 1746. med fuldte attest af Pantebogen

Blev Retten igien sadt. og da til publ: fremlagdt følgende Documenter

7. Gunnar Hansen Unnelands skiøde til Aslach Olsen paa 8 4/13 mark Smør 1 5/13 Mark fisk i gaarden Unneland datteret dend 13 oct: 1746. - med attest af Pandteb:

8. Anders Olsen Hellebustes skiøde til Lars Andersen paa 1 Løb Smør i Gaarden Berge med vedf: attest af Pandtebøgerne aldt af gaar dags dato

9. Jetmund Jacobsen Aanelands skiøde til Mons Jetmundsen paa 9 Mark Smør 6 Mark fisk ¼ faar i gaarden Rørtvedt, med attest. aldt af gaar dags dato

10. Hans Hansen Dahles skiøde til Hans Hansen paa 2 pund 9 Mark Smør i gaarden Dahle med attest som aldt er datteret dend 13 oct: 1746.

11. Iver Jacobsen Frøsetters skiøde til Ole Rasmusen Lille Slire paa 12 Mark Smør i gaarden Lille Slire med attest datteret 14 8b. 1746.

12. Magdalena Sal: Sorenskriver de Fines skiøde til Baattel Halvorsen paa ½ Løb Smør i gaarden Aarchnæs datteret 13 Juni 1746. med vedfuldte attest af Pandte

1746: 214

bøgerne dattert 13 oct: samme aar

13. H/er/r Thomas Sommers skiøde til Hans Olsen Tvedt paa ½ Løb Smør i gaarden Tvedten datteret 12 8b. 1746 med attest af Pandtebøgerne datteret 13 dito nestefter

14. Lars Jørgensen Hogsvæhrs skiøde til Ole Sonvatsen (Soevatsen) paa ½ Løb Smør i gaarden Hogsvæhr datteret dend 18 Januarij indeværende aar hvorved fuldte attest af Pandtebøgerne under 13 oct: dernest.

15. Anna Helena Sal: Lems bøxelseddel til Baard Jonsen paa 1 pund 6 Mark Smør i gaard: Andvigen datteret 28 Juni indev: Aar med dend bøxlendes Revers paa gienpart af bøxelsedelen under samme dato

16. Iver Midbøes bøxelbrev til Joen Aandeland paa 4 7/8 mark Smør i gaarden Aandeland datteret dend 13 oct: indev: aar, med Revers paa gienparts bøxelsedelen under samme dato

17. Ludvig Lems Penge mangels Lysning og rett til gaarden Merchisdahlen der skylder ½ Løb Smør datteret Bergen dend 10de oct: 1746.

Bryning Ehlers som boer udi Vichingvog fremstod for Retten og, i henseende at hand af fogden søges for 2 rdl aarl: i handelskat, for at faae oplyst det hand ei driver anden handel, end at hand i sit huus kand for betal: have til fals een ringe deel brendevin og øl, til nødvændig fornødenhed for reisende fornemmel: Nordfarer der undertiden, men ei uden yderste Nød og formedelst u-weyr og modvind kommer der i havnen hvor hand boer, tilspurdte Laugrettet med dend tilstædeværende almue, om dennem er bekiendt at hand bruger anden handel end for ermeldt.

Laugrettet tilligemed Almuen svarede. at Bryning Ehlers ikke driver \anden/ handel, hverken med kiøbmands wahre eller andre ting end hvis af ham selv angived er neml: med drikkende warer til de reisendes fornødenhed og wæderqvægelse, ligesom og dend samtl: nærværende Almue paa Bryning Elers yderl: proposition tilstod at Stædet Vichingvog for reisende er høy-nødvændig. da der paa denne side af Fæns-fiorden og Nor kysten langs paa nogle mile ikke er havn hvor folk boer, og paa dend synden side er Fænds fiorden, som i indfaldende uveir er farl: og besværlig at komme over

Bryning Ehlers forlangede det passerede beskreven som blev bevilget

Fogden S/igneu/r Rasmus Smith haver med mundtlig Stevnemaal Ladet Stevne Peder Povelsen Nord gullen for fortil: sammenleye med hands kone Anna Tarralds-datter.

De indstevnte mødte ikke.

Stevnevidnerne Lensmanden Peder Henriksbøe mødte men det andet Stevne vidne Lars Nordgullen var ei tilstæde. hvorfor Fogden beordrede Lensmanden Sagen paa nye til anstundende Sommerting at indstevne

Dito haver med mundtl: Stevnemaal ind kaldet Baltzar Knudsen Holland for fortilig sammen leye med hands kone Kari Olsdatter.

Ingen af dem mødte.

Stevnevidnerne {forbemeldte Lænsmand og} Svend Lund og Joen Eedl: afhiemlede at de dem med meere end 14. dages warsel har lovlig stevnt for deres boepæl, Manden var \ei/ hiemme men koenen talte de selv med

Fogden begierede Laugdag forelagdt de indstevnte til næste [ting]

Dend indstevnte Baltzar Knudsen gives Laugdag til nestanstundende Sommerting at svare til sagen

1746: 214b
 
 

Dito har ved muundtl: Stevnemaal Ladet Stevne Evind Brandsdalen for fortil: sammenleye med hands huustrue Ingeborg Olsdatter,

Den indstevnte mødte ikke.

Stevnevidnerne Svend Lund og Joen Kellingvold Eedl: afhiemlede at de med meere end 14 dages warsel har forkyndt Stevningen i dend indstevntes boepæl og i hands fraværelse for hands huustrue.

Fogden begierede Laugdag for den indstevnte til næste ting

Dend indstevnte *Baltzar Knudsen Holland* (Evind Brandsdalen) forelegges Laugdag til anstundende Sommerting

Dito har med mundtl: Stevnemaal og ved Stevnevidnerne Svend Lund og Joen Kellingvold Ladet indstevne Claus Henriksbøe formedelst fortilig sammenleye med hands huustrue Marite Ellingsd:

De indstevnte mødte ikke.

Stevnevidnerne, som er Lensmanden Peder Henriksbøe og Hans Henriksbøe; og er de første efter Lensmandens forkl: feil anførte - afhiemlede under Eed at de med meere end 14 dages warsel har stevnt Claus Henriksbøe i hands huus og taldt med ham selv.

{Dend indstevnte mødte ikke}

Fogden forlangede dend Indstevnte forelagdt til anstundende Sommerting.

Dend indstevnte Claus Henriksbøe gives Laugdag til nestanstundende Sommerting at svare til Sagen

Og flere som endten haver Sager at føre i rette eller andet med tinget at bestille mødte ikke; thi blev til Laugrettet og almuen af Fogden frem sadt følgende Qvæstioner

De under No 1. forhen i Protocollen anførte Qvæstioner, til hvilke denne almue og Laugrettet i alt svarede ligesom af almuen i Schiolds skibrede er svaret

Om her i skibredet findes flere gastgivere end Bryning Vichingvog, som til aarl: skatts svarelse kand R: Ney, men om hand til skatts svarelse kand ansees eller ei indstiller de til dend høye øvrigheds for godt befindende, saasom hands nærring ei bestaar i andet end at hand sælge til de reisendes fornødenhed undertiden et glas øl og brendevin

Om Ingeborg Schierjehaun bruger anden handel eller næring end det blotte giæstgiverie. R: Ney

Om Eidsnæses underliggende 2de qværner og Frøsetters Laxekast dette aar har været i brug. R: Ney

Blev besvaret ligesom af Almuen paa forrige ting stæder

Odelskatte mandtallet blev oplæst og som rigtig attest:

Restancen over de Kongl: skatters sidste Termin for indev: aar der bedrager 51 rdl 5 mrk 13 sk ligel:

Restancen over Deres Kongl: May:ts anpart Korn og smaatiende bedragende 3 rdl 6 sk iligemaade.

Til at betienne Retten som Laugrettes mænd for anstundende aar 1747 opnevnes, Ole Rasmusen Vatsøen, Niels Bordøen, Jon Hansen Store Vatsøen Joen Joensen Grimstad Truels Olsen

1746: 215

Houge, Jevle Monsen Hougsdahl, Ole Joensen Hougsvæhr og Claus Slengesol
 
 

Anno 1746 dend 17de october paa Giæst Giver Stædet Kilstrømmen blev Almindel: Høsteting holdet med Lindaass Skibredes Almue, og Retten administreret af deres Kongl: May:ts *May:ts Sorenskriver Johan Garmanns Constituerede Fuldmægtig Erik Tohre samt retten betiendt af de samme Laugrettes Mænd som retten sidstl: Sommerting betiennede og hvis navne paa fol: findes anførte. Wed Retten var deres Kongel: May:ts Foged S/igneu/r Rasmus Smith nærv:

Og blev da først publ: de samme Kongl: forordninger og H/er/r Stiftbefallingsmandens ordres som ved de forrige tingstæder er bleven publ: her tillige publicerede

Dernæst

1. Elling Magnesens skiøde til Anders Nielsen Kalland paa 1 pund 3 Mark Smør 16 (18?) kander malt 3/8 faar i Gaarden Kalland datteret 27. Maj 1746 herved fuldte attest af Pandte bogen under dags dato

2. Jørgen Michelsen Nedre Syslachs obl: til Jørgen Petter Møller paa Capital 24 rdl 3 mrk 6 sk. med forpantning udi Debitors Eiende anpart udi gaarden Nedre Syslach som skylder 2 pund 21 Mark Smør og 3 mæler malt. datt: 5 oct: 1746

3. Anders Vigs med fleres skiøde til Knud Steffensen paa 1 pund 3 Mark Smør 1 mæle 6 kander malt i gaarden Fonnebust datteret 15 Juni 1746. med Vedfuldte attest af Pandtebogen under dags dato

4. Giertrud Sal: D. Danchertsens bøxelsedel til Niels Hansen Moløen paa 18 Mark fisk i samme gaard datteret 3 Maij sidstl:

5. Ditos bøxelsedel til Knud Hansen paa ½ vog fisk i pladset Vig paa Fedie af samme dato

6. Ditos bøxelsedel til Peder Henriksen paa 13 ½ Mark Smør i gaarden Koppen under samme dato

7. Dito bøxelsedel paa 1 pund 3 Mark Smør udi Gaarden Huuse til Baard Thomesen Datteret 22. Ib: indeværende

8. Ole Bleges bøxelsedel til Johannes Jonsen paa 1 pund 1 1/3 Mark Smør i gaarden Haaneqvam Datteret 28 Juli 1746.

Dend 18 oct: blev Retten igien sadt men ingen mødte som noget havde at føre i rette

Dend 19 Dito blev Retten atter sadt

Rasmus Jacobsen udLyhren Comparerede for Retten og gav til kiende at hand med mundtl: Stevnermaal og ved Stevnevidnerne Thomas Ones og Jacob Qvalvogen har ladet Stevne opsidderne paa IndLyhren neml: gamle Anders Christiansen, Lars Monsen, Ole Monsen gamle Rasmus Nielsen Thomas Tomæsen og Rasmus Olsen fordi deres Smaler i Sommer og paa dend tid da kornet skulle skiæres havde op ædt Eendel af hands korn medens det stod paa ageren, og derfor at lide dom til skadens erstatt: efter dend ved Lænsmanden Peder Ones paa fogdens vegne, og medhavde

1746: 215b

Mænd skeede Taxation, samt til processens omkostninger at Refundere ligel: er Lensmanden Peder Oness og de med havde mænd Erik Qvalvogen og Johannes Qvalvogen ind kaldede deres forrettning om fornøden skulle eragtis med Eed at Stadfæste

Af de indstevnte mødte Lars Monsen, Rasmus Olsen og Thomas Tomæsen

Lars Monsen benægtede aldeeles at hands Smaler nogen sinde har endten væred paa Citantens ager eller opædt hands korn. Rasmus Olsen benægtede iligemaade at hands Smaler har opædt Citantens korn. Thomas Thomæsen sagde ligesaa ikke at afvide at hands Smaler har opædt korn paa Citantens ager - end sagde Thomas Thomæsen at hand ei kand benægte det hands Smaler har været paa Cit: ager, men dette benægtede hand at de er gaaed over hands egen gierdisgaard

Flere af de indstevnte mødte ikke undtagen Lensmanden Peder Ones og de forbemeldte tvende skiøns og besigtelses Mænd, som forklarede at \have/ været tvende gange efter Citantens forlangende, og paa hands ager for at besigtige den skade som hand neml: Citant: foregave at være tilføyet hands korn af Ind Lyhrens opsidderes Smaler. og skiønnede de efter foregaaende besigtelse at skaden i mindste maader regnet kunde være 2 ½ tønde korns bedærvelse og hvilket de taxerede for 10 mrk danske det de nu med deres Eed her for Retten Stadfæstede

Citanten forlangede Laug dag for de udeblivende til næste Rett.

De Lovl: indstevnte neml: Anders Christiansen, Ole Monsen og Rasmus Nielsen Ind Lyhren som ikke møder eller lader svare til Sagen, forelegges Laug dag til nestanstundende Sommer ting

Anders Michelsen Refsdal haver ved mundtl: Stevnemaal og Stevnevidnerne Erik og Jacob Qvalvog ladet indkaldet til Doms lidelse. Knud Berge fordi hand, baade har hugget træer i Citantens skov paa Refsdals grund, og samme tilligemed Eendel træer som Citanten selv havde nedfældet bortført og ellers i Citantens skov løsnet næver og dend afført. hvilket aldt skal være passeret for ongefær 2 aar siden. Til vidner i denne Sag er under Lovens falsmaal Indstevnte Anders Mikkelsen huusmand paa Gaarden Refsdal og bemeldte huusmands kone Inger Østensdatter og Knud Berge ligesaa Stevnet samme at anhøre

Citanten forklarede ellers at de indstevnte vidner har først gived ham Knud Berges forhold til kiende.

Dend Indstevnte Knud Berge mødte ikke ei heller nogen paa hands vegne

Stevnevidnerne afhiemlede under Eed det de hannem med meere end 14 dages warsel Lovlig har Stevnt for hands boepæl og taldte med ham selv.

Citanten forlangede Laugdag saavel for Knud Berge som for de tvende indstevnte vidner til næste rett.

Stevnevidnerne under forhen aflagde Eed afhiemlede det de med meere end 14 dages warsel har indstevnt forbemeldte vidner under Lovens faldsmaal

1746: 216

i deres boepæl og taldte med dem selv.

Dend indstevnte Knud Berge gives Lav dag til nestanstundende Sommer ting, og forelegges de indstevnte widner Anders Mikkelsen og huustrue Inger Østens datter, under deres faldsmaals bøder, til samme tid at møde for at bære deres Eedlig vidnes byrd i Sagen

Sager efter forrige tiltale.

Fogden producerede den afsagde Lavdags foreleggelse og derefter vil fornemme om nogen af de indstevnte endten Part eller vidner møder

Dend indstevnte Mons Gudmundsen mødte for Retten og {benægtede} sagde det hand ei videre med Sagen har at bestille.

Dend Sag givne Thomas Thomæsen Indre Lyhren mødte, og benægtede at have slaged Mons Gudmundsen.

De forelagde vidner Kari Sæbiørns datter og Ingeborg Gudmunds datter mødte Fogden forlangede dem afhørte og fremstod derpaa

Kari Sæbiørnsdatter som efter forhen aflagde Corporl: Eed forklarede: at ongefær for 2 aar siden saae vidnet at de indstevnte neml: Thomas Thomæsen IndLyhren og Mons Gudmundsen i Thomas Ind Lyhrens Stue var i slagsmaal sammen og slog hverandre eller rev *hinden (hinanden) i haaret. anledning dertil var denne. Mons Gudmundsen som tiente Thomas Ind Lyhren stod eengang og feiede gulved, i det samme kom Thomas Ind Lyhrens huustrue ind i Stuen og som af spøgerie eller med Lystighed tog Mons i hovedet og bøyede ham ned mod Jorden og da Mons ville bruge lige løstighed mod hende, kom Thomas som samme tid sad i Stuen, for at skille dem ad, og kom de neml: Mons og Thomas i haaret paa hverande uden at Vidnet kand sige hvem af dem der giorde begyndelsen og videre vidste vidnet ikke at forklare

Hernest fremstod det andet vidne som sagde at være Thomas IndLyhrens Moder og heder Ingeborg Gudmunds datter, og efter at hun var bleven betydet om Eeden og hvad Straf dend som begaaer meenEed paadrager sig samt formanet at sige sin sandhed i denne sag, under aflagdt Corporl: Eed forklarede: at ongefær for 2 aar siden, saae hun at dend indstevnte Mons Gudmundsen og hendes Søn Thomas IndLyhrens huustrue paa en benk eller kragt (krakk) droges af lystighed med hverandre. derpaa kom Thomas og ville skille dem ad, men vidnet saa ikke at nogen af dem slog hverandre - og videre vidste vidnet ei at forklare.

Fogden Smith. som af de indstevnte sidste vidners forklaringer fornemmer at de indstevnte neml: Thomas IndLyhren og Mons Gudmundsen har haarddraget hverandre eller været i slagsmaal sammen, paastod at en hver for sig bør udreede deres slagsmaals bøder efter Loven samt at svare processens omkostninger

Dend indstevnte havde {havde} ei videre til Sagen at svare dog benægtede

1746: 216b

de at have slaged hverandre.

Sagen optages til Doms til i eftermiddag

Ole Lagesen mødte og forlangede denne sag udsadt til nestanstundende Sommer ting da hand agter endten hos deres kongl: May:t eller anden høy-øvrighed at søge om forlindring i de bøder som hand ved forventende dom kand tilfindes formedelst hands opførsel, og imidlertid Lover hand og forpligter sig til nu og forinden tinget sluttes at stille H/er/r Fogden forsikring saaledes at hand i hvordan Sagen end maatte udfalde skal blive uden ringeste skade

Fogden efter saadan Declaration bevilgede dend indstevntes forlangende.

Sagen udsettes til nestanstundende Sommerting

Fogden Smith har med mundtlig Stevnemaal ved Stevnevidnerne Erik og Jacob Qvalvogen ladet indstevne Joen Nielsen tiennende paa gaarden Hundven og Ingeborg Steffens datter formedelst begangne Leyermaal med hverandre indeværende aar.

For qvinde mennisket mødte Østen Brundsland og tilstod at hand lovlig er stevnt gav derhos til kiende at de indstevnte agter at ægte hverandre og i øvrigt Caverede for {at} de bøder som for fortilig sammenleye kand komme paa hendes del at være fogden ansvarl:

Joen Nielsen mødte ikke

Stevnevidnerne Eedl: afhiemlede at de hannem med 14 dages warsel Lovlig har stevnt.

Fogden forlangede Lav dag for dend udeblivende Joen Nielsen til næste ting.

Indstevnte Joen Nielsen gives Lav dag til næstkommende Sommerting at svare til Sagen

Skafferen \Rasmus Lechvold/ efter Fogdens ordre har mundtl: ved Stevnevidnerne Jacob Vigene og Mons Aaraas Ladet Stevne Jacob Førland fordi hand i Sommer, ei efter tilsagen endten har villet skydse eller betale den i hands Stæd leyede for Penge, at lide dom saavel til at betale Leyepengene som og at bøde for opsetsighed.

Dend indstevnte mødte ikke ei heller nogen paa hands vegne

Stevnevidnerne afhiemlede under Eed at de hannem med meere end 14 dages warsel Lovlig har Stevnt og taldt med ham selv, i hands huus

Citanten forlangede Laug dag for dend indstevnte til anstundende Sommerting

Indstevnte Jacob Førland gives Laug dag til nestanstundende Sommerting for at svare til sagen

Udi Sagen Indstevnt af Fogden Smith Contra Thomas Thomæsen IndLyhren og Mons Gudmundsen bliver saaledes for rett

1746: 217

Indstevnte Thomas Thomæsen IndLyhren og Mons Gudmundsen er ikke med tilstrekkelige og Lov faste vidner over bevist at have forøved noged slag paa hverandre; thi bliver de herved for Citantens Fogden Smithes tiltale i denne Sag aldeeles frie funden

Fleere som havde Sager at føre mødte efter paaraab ikke

Publiceret

9. Ole Lagesens udgivne Obl: til Fogden Rasmus Smith paa Capital 30 rdl med forpantning udi Debitors paa Kilstrømmen bestaaende huuse med videre datteret dend 19 oct: 1746.

10. Ditos forpligt til Fogden Smith om ikke at afhænde nogen enten hands faste eller Løse Eiendeele førend bemeldte Fogden for de bødder som kand flyde af dend mellem Fogden paa Justitziens vegne og Ole Lagesen her for denne rett Ventileres datteret denne dag og inde værende Aar

11. Ole Nataases, Iver og Jon Haadnes bøxelsedel hvorudi de paa deres myndtl: Ole, Niels og Halvor Jacobsønners vegne til Erik Halstensen bøxler myndtl: efter deres fader Jacob Halvorsen Haadne arvel: tilfaldne anpart i gaarden Haadne som er 11 ¾ mark Smør, tilligemed dend bøxlendes Revers paa gienparts bøxelsedelen aldt datteret denne dag

12. Til udslettelse af Pandte bogen blev fremlagdt Jonas Mechelborgs under 18. December 1733 til Madame Abel Margarethe Sal: H/er/r Christen Kroghs udgivne obligation paa Capital 150 rdl: Creditorindens qvittering tegnet paa obligationen dend 13 aug: sidstl: blev oplæst og bliver obl: derefter forsaavidt det her i skibredet beliggende pant angaaer, af Pandtebogen udslettet.

Og som ingen efter paaraab mødte som havde med tinget at bestille. saa blev de af fogden paa forrige tingstæder fremsatte og paa fol: 211 Special anførte qveestioner for denne almue igientagne og deres svar til et hvert i sær saal: given

Til de under No. 1. fremsatte 9. qvæstioner svarede almuen ligesom almuen paa de andre tingstæder svaret haver

Om her er fleere giæstgiverier og kræmere her i skibredet som til skatts svarelse kand ansees end Madame Danchertsen og Ole Lagesen R: Ney

Til de under No. 4. fremsadte og anførte trende qvæstioner svarede denne Almue ligesom de forrige

Om der udi de her i skibredet befindende Laxe- og Sildevoger dette aar er fisket noged og om vedkommende derfor til skatts svarelse kand. [R:] Ikke uden i Rongværs Laxevog, og hvorfor de skiønner at brugeren Martinus kand skatte 3 mrk

Om de tvende øde gaarder Bachebøe og Søre Fieldsbøe ikke over 40 a 50 aar har lagdt øde med videre R: io og haves der ingen apparence at samme nogensinde vil blive bebygget eller antaget

1746: 217b

Om dend øde Part i gaarden Smørdahl var Almuens svar ligesom de forrige aar neml: at samme gaard endnu er øde at derfor ikke betales mere i Engeslette skatt end 7 mrk. og at fogden stedse og aarl: har opbudet den til tinge men ingen har indfunden sig som samme vil antage til beboelse

Odelskatte mandtallet blev oplæst og attesteret

Restancen over de Kongel: skatters sidste Termin for indeværende aar som bedrager 357 rdl 2 mrk 5 sk blev ligesom oplæst og attesteret

Restancen over Deres Kongl: May:ts anpart Korn tiende og smaat: for indeværende aar blev iligemaade oplæst og attesteret, dend bedrager 24 rdl 5 mrk 8 sk.

Til at betienne \som/ Laugrettes mænd, tinget til anstundende aar 1747. udnevnes 1. Jetmund Jetmundsen Hopland, 2. Magne Hopland 3. Mons Sættre 4. Jacob Rasmusen Indre Kilen 5. Iver Olsen Haadneland 6. Niels Olsen Fammestad 7. Marcus Bensen Nedre Tvedt 8. og Østen Østensen Brundtland.
 
 

1746 d/en 21 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Ahlenfit Skibbreede satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 168 findes tilførte

Og blev de sam/m/e Kongl/ige forordninger og Stiftamptmandens Ordre oplæste som Ved nestforrige Tingstæder

1. Dernæst aflyst H/er/r Jonas Mechelborgs udgivne Pante Obligation dat: 18 Dec: 1733 til Margrethe S/a/l/ig/ H/er/r Christen Kraags paa Capital 150 rdr hvorudi Var pandtsatt Gaarden Mundahl skyldende 2 Løber, efter Creditors paateignede quittence dat: 13 aug: 1746 vide fol: 14:

2. H/er/r Morten Ruuses udgivne Skiøde til Magne Aschildsen paa 1 Løb Smørs Leye udi Gaarden Nedre Mundahl dat: 30 Julij 1746 vide fol: 330

3. Ditto hands udgivne Skiøde til Hans Nielsen paa 1 Løb Smør i sam/m/e Gaard Nedre Mundahl dat: 28de julij 1746 vid: fol: 330

4. Hans Nielsen Nedre Mundahls udgivne Pante Obligation til Ole Blege i Bergen paa Capital 90 rdr, for hvilken summa 1 Løb Smør i Gaarden Mundahl er pandtsatt dat: 28 julij 1746 vide fol: 330

5. Ludvig Lems Odelslysning til Gaarden Titland skyldende 1 Løb Smør 1 Tønde Malt dat: 10de 8ber 1746

6. Iver Christiansen Lie og Anders Tvedtens udgivne Skiøde til Erich Iversen Yttre Fosse paa 13 11/21 Mark Smør 6 6/7 Kande Malt i Gaarden Yttre Fosse dat: 20 junij 1746 vide fol: 330

7. H/er/r Haberdorphs udgivne bøxelseddel til Elling Johannesen paa den 3die Part udi Gaarden Hilleland som i alt skylder 1 ½ Løb Smør 1 ¼ Tønde Malt dat: 2 Dec: 1745 med Rev:

1746: 218

8. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Lars Larsen Fosse paa 18 Mark Smør 15 Kander Malt i Gaarden Erstad, dat: 28 jan: 1746 med Rev: ej dat

9. Anders Pedersen Indre Lyhrens udgivne bøxelsæddel til Hans Nore Fæste paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Nore Fæste dat: 10 aug: 1744 med Rev: ej dat

10. H/er/r Morten Ruus paa Assessor Steensens Veigne udgivne bøxelsæddel til Knud Eliasen Mæle paa ½ Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Kienes dat: 19 April 1746 med Rev: ej dat

D/en 22de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt.

1. Magne Aschildsens udgivne Skiøde til sin Sønn Aschild Magnesen paa ½ Løb Smør udi Gaarden Øfre-Mundahl dat: 22 8ber 1746 vid: fol: 331

2. Ditto hans skiøde til {Halver Ellevsen} paa ½ Løb Smør udi sam/m/e Gaard Øfre-Mundahl dat: 22 8ber 1746 vid: fol: 331

3. Skifte brev forretted efter Brithe Olsdatter Seim d/en 22de 8ber 1746 vide Prot: fol: 331

4. Ditto forretted efter Kaare Klevedahl d/en 22de 8ber 1746 vid: fol: 331

5. Peder Ones Mons Grimstad og Jacob Kaaperdahl paa den u-myndige Rasmus Bergesens Veigne deres Skiøde til Rasmus Seim paa 3 Mark Smør 1 K: Malt og 1/24 st/ykk faar i Gaarden Hopland 2 ¼ Mark Smør 1 ½ K: M: og ¾ Kande Korn i Gervig - dat: 22 8ber 1746 vid: fol: 331

6. Ditto selgere til Kiøberen Ole Spurcheland paa sam/m/e Jordeparter af Skyld det sam/m/e som nest ovenstaaende Skiøde lyder paa og af sam/m/e dato 22 8ber 1746 vid: fol: 331

Joen Fosse som anordned Værge for Myndtlingen Marithe Simensdatter for de Arver hænde efter faderen Simon Monsen d/en 14 Maij 1740 og efter farmoderen Siri Jonsdatter d/en 29 Maij 1743 er tilfalden, fremstilled sig for Retten, og gav til kiende det hand til sin Myntlings bæste har udbragt og soldt en deel Myntlingen paa lodned løsøre, som foruden \Jordegotz/ Kaabber og sølv som er usoldt, beløber 28 rdr 2 mrk - hvilke Pænge hand nu inden Rætten opbød, om nogen mod Sufficent Pant {sam/m/e} og for Renters svarelse Vilde modtage, men som ingen dertil anmelte sig blev Pængerne under forseigling levered formynderen til bage igien.

Knud Andersen Midgaard fremstoed for Rætten og gav til kiende det hand med stevne Vidnerne Lars Storoxe og Besse Schare mundtlig har ladet stevne

1746: 218b

Magne Andersen Øfstegaard for Overfald Hug og slag som hand d/en 18de junij indeværende Aar paa en Søndag udi Citantens eget Huus er bleved begiegned og over faldet med derfor Dom at lide til bøders Udreedelse, samt tillige ind stevnt Magne *Knudsen (Andersen) til at anhøre Ole Rasmusen Midgaard og Lars Ellevsen MidGaard og Knud Andersen Midgaards Kone Marithe Johannes[datter] deres eedelige forklaring om denne Sag hvilke Vidner alle under fals Maal ere stevnede til dette Ting tiid og stæd at møde

Magne Andersen Øfstegaard med de 3de indstevnte Vidner mødte alle og Vedtoge lovlig Stevnemaal

Citanten forlangte de ind stevnte Vidner afhørte og frem stoed

Ole Rasmusen Midgaard og efter Corporlig Eed Vidnede følgende at hand Søndags aften kom til Citantens Huus og fornam en stor tumult og larm udi Citanten Knud Midgaards Stue, hvor efter hand gik ind udi Stuen, da Knud Midgaards Kone og børn skreg uden for, og saae at Citanten laae inden for dørren paa Gulvet og Magne Andersen oven paa ham og havde \Cit:/ Knud Magne udi Haaret, hvorpaa Vidnet steg ud af dørren og raabte paa Lars Ellevsen Midgaard det hand og skulle see hvorleedis det var beskaffen, som derpaa kom i stuen og talede til Magne Andersen og tilspurte ham hvad hand giorde, hvorpaa den indstevnte stoed op af Gulvet, og Viste ham sin siorte at Være i støcker Reven samt haaret at Være reven af Knud Magnesen, ligesom og haaret laae paa Magnes Arme afrevet, Vidnet blev dernæst tilspurdt om hand saae Citanten Var slaget til blods, hvortil Vidnet svarede det hand saae Knud ved det eene Øynebryn at Være blodig, men Vidste ey hvor hand havde faaed det, Videre Viste Vidnet ey at forklare.

Derefter blev det andet Vidne Lars Ellevsen Midgaard frem kaldet som efter aflagdt Eed Vidnede. det hand sam/m/e dag søndags Aften d/en 18 junij efter at hand Var kom/m/ed fra Kierken hørte i sin Stue et sterkt raab af Citantens Kone, hvorefter hand strax gik ud og kom ind i Citanten Knud Andersens Stue hvor hand inden for dørren saae Knud Andersen ligge paa Gulvet {og} \der holdt/ den indstevnte Magne Andersen

1746: 219

som laae oven paa udi haaret, og gik Vidnet til dem og rev Citanten Knud Andersens hænder af Magne Andersens haar, hvorpaa de begge stode op af Gulvet, og hørte Vidnet ey fleere Ord bleve talte imellem dem, Vidnet forklarede paa tilspørsel det hand saae Knud Andersen Var blodig Ved det eene Øye, men Vidste ey hvor hand havde bekom/m/ed eller faaed det, dog saae hand ey noget haar at Være reved af Magnes hoved som forrige Vidne har forklared.

Det 3die Vidne Marithe Johannesdatter Vidnede ligeleedis under Eed, det hun saae at Magne Andersen kom i stuen til hændes Mand Knud Andersen og sagde hvad er det for et huus du holder i dag, og derpaa sloeg til Citanten imellem skuldrene, og kastede Magne Andersen Citanten hændes Mand udi Gulvet, hvorpaa hun sprang ud og raabte sine Naboer til Hielp, som indkom og skilte dem ad, Videre havde Vidnet ey at forklare uden at hun havde seed sin Mand at Være blodig Ved Øyet

Magne Andersen Øfstegaard fremstoed og vilde ingenlunde tilstaae enten at have slaget Knud til blods eller reVet ham i haaret,

Citanten forlangede Sagen til næste ting udsatt til fleere Vidner at faae afhørte nemlig Berge Lechnes og Ellev Larsen Midgaard, hvorfor Sagen til næste Ting bevilges udsatt

Fleere Sager fremkom ey efter paaraab udi Rette hvorfor Fogden frem lagde

de forfattede 9 qvestioner som paa fol: 211 Speciel er tilført, og var almuens Svar der til ligesom Almuen udi nest forestaaende Skibbreede haver svaret

Om der udi de udi dette Skibbreede befindende Laxe eller silde Voger er fisket noget inde værende Aar hvoraf skatt kand svares; hvortil de svarede at de aldeelis intet haver fisket saa at deraf skattes kand

Om Almuen er bekiendt at Lieutnant Ravn og Marcus Lax bruger nogen slags Handel eller Næring uden deres blotte Giestgiverie, hvortil Laug Retten med samtlig Almue svarede Ney

Odelskatte Mantallet blev oplæst og attesteret

Restancen over de Kongl/ige skatters siste termin for inde Værende Aar der beløber 118 rdr 2 mrk 6 sk

Om den øvre part udi Gaarden Fischesetter som afvigte Aar 1745 blev overladt Ole Andersen til brug for de Kongl/ige Skatter deraf at svare med bedre og fordeelagtigere Vilkaar har Væred at faae overladt enten til Ole Andersen eller nogen anden, hvortil svarede Ney

1746: 219b
 
 

Laug Rettes mænd for tilkom/m/ende Aar 1747 bliver opnevnt 1. Jon Fosse, 2. Knud Johansen Soltvedt, 3. Erich Fosse, 4. Christian Fosse 5. Aamund Grøtvedt 6. Mons ibidem 7. Erich Ryland og 8. Sieur ibidem
 
 

1746 d/en 24de 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Herløe Skibbreede satt paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Over Værelse af deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 167 findes tilførte

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige Ordre samt Stiftamptmandens breve publicerede som Ved nestforrige Skibbred

Dernæst fremlagt til publication

1. Birkedom/m/er Zacharias Fæsters udgivne Obligation til Stadtz Major Von der Velde for hvis hand for Svanoe (Svanøe) Birchets Revenuer til 1747 aars Som/m/erting kand blive pligtig at svare, og er Gaarden Holme, Øfre og Nedre Tvedt givne til Underpant med 2den prioritets Rettighed sam/m/e obligation er dat: Bergen d/en 17 Sep: 1746 og udi Skiøde protocollen fol: 331 indført

2. Skiftebrev forretted paa Gaarden Nore Sæhle efter Niels Rasmusen dat: 4 Junij 1746 vid: fol: 331

3. Ditto forretted paa Gaarden Rong efter Jan Rasmusen d/en 2den junij 1746.

4. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Anders Gundersen Willanger paa 16 ½ Mark fisk 3 Kander Malt i Gaarden Blom dat: 28 jan: 1746 med Rev: ej dat

5. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Johannes Jacobsen Alveim paa 1 p/un/d fisk 1/8 deel st/ykk faar i Gaarden Alveim dat: 10 aug: 1746 med Rev: ej dat

D/en 25de 8ber blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt.

1. Hans Jochim Jordans som Kors Kierkens Værge hands udgivne bøxelsæddel til Knud Haaversen paa 1 p/un/d Smør ¼ Tønde Malt udi Gaarden Nedre Tvedt dat: 14 8ber 1746 med Rev: ej dat

2. Thomas Larsen Rongs udgivne bøxelsæddel til Sønnen Ole Thomesen paa 12 ¼ Mark fisk i Gaarden Rong dat: 24 8ber 1746

3. Hans Jensen Rylands udgivne bøxelsæddel til Anders Johannesen paa ½ Løb Smør 6 Kander Malt i Gaarden Flygsand dat: 24 8ber 1746 med Rev:

4. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Niels Andersen paa ¼ Løb 3 Kander Malt i Gaarden Flygsand dat: 24 8ber 1746

1746: 220
 
 

Procurator Johan Friderich Kramer fremstillede sig for Rætten og producerede en af borger og Kiøbmand udi Bergen S/igneu/r Ludolf Cramer mod Velagte Sing/neu/r Ole Iden til Tings Vidnes Erhvervelse udstædde Stevnemaal dat: Bergen d/en 23 Septemb/e/r dette Aar hvorpaa findes teigned at sam/m/e Stevnemaal for samtlige derudi benevnte Persohner lovlig og i lovlig tiid er ankyndiget, derefter Vilde bem/el/te Cramer afvarte om nogen af de indstevnte enten Part eller Vidnisbyrd møder - Hvorefter Stevningen blev oplæst, og mødte de indstevnte Vidner Johannes Peersen Halver Fridrichsen og Sing/neu/r Geert Schriver,

Procurator Bleginberg mødte for indstevnte Ole Iden og sagde at forsaavidt Citanten Ved fuldMægtig har anført udi Stevne Maalet at Comparenten som Ole Idens fuld Mægtig reent skulle have benægted at have underskreved den omtvistede fuldMagt eller derom gandske at være uvidende, da kunde det Væred Comparenten en lætt Sag af hvis inden bye tings Rætten passered er at overtyde Citanten og hands Consipist om denne forestillelses Usandferdighed men som den Post paa sit Stæd bliver at Ventilere saa har Comparenten ikke Vildet Contribuere til Tings Vidnetz Vidløftighed med ufornødne Ting, saasom hand ikkun anseer den der Ved af Citanten brugte Fynte for en intique derved at udforcere nogen slags tilstaaelse om fuldMagten Ved Stevningens forkyndelse for at Vinde den paa teigning som af Kals Mændene uvedkom/m/elig er taged, som dog *intet til intet giør* (intet tilintetgjør) hvad Ole Iden selv i egen hændig underskrevne Notorialiter insinuerede og inden Tinge publicerede declarationer forhen forestilled er. Overalt og som den omstevnte fuldMagt efter den mellem parterne Verserende Sags beskaffenhed er et dødt document hvis Indhold ikke kand præjudicere Ole Iden enten til eller fra /: saasom Ole Iden forlængst har faaed de Pænge in Cassa som Ludolf Kramer havde løst efter sam/m/e at oppe bærge :/ men Ludolf Kramer til nogen leedis Skiul for sin Honeur søger at faae bestørked med Vidner efter den af Comparenten hannem under processen givne Tilladelse, saa kand det nu Være lige meget om Ole Iden og Comparenten paa hans Veigne nu

1746: 220b

Vilde tilstaae dens Rigtighed i alle Maader, ikke dismindre, saasom Comparenten kand fornem/m/e at Citanten har løst til Videre Vidløftighed og maaskee Satisfactions Indtale, fordi Ole Iden da hand saae at Cramer disponerede uden ordre over Oppe børselen, sam/m/e fuldMagt har Revocered, saa Vil Comparenten paa hands og egne Veigne søge at faae en lovlig procedur og da exciperede hand først imod Vidnet Gert Hendrich Sckriver, som Citantens Svoger i første leed og Hoved Giernings Manden der egentligen er den som har indretted og skreved samt formaaed Ole Iden paa den Maade ham bæst er bekiendt til at underskrive den omstevnte fuldMagt, hvilken formodentlig til dette Tings Vidnes Erholdelse herfor Rætten Vorder anviist. Comparenten gav og til kiende at Være formaaed at lyse Ole Idens til Vidne indstevnte Huustrues forfald udi hendes barselsæng og Vil indstille til Rætten, hvorvidt hun som interesserer i hændes Mands declarationer til Vidne mod sig selv skal admitteres eller ikke i øvrigt Vil hand observere de øvrige Vidners udsigende.

Procurator Cramer nest at Reservere Citanten Ludolf Cramer under den for bye tings Rætten Verserende hoved Sag for de i dag af Procurator Bleginberg under dette Tings Vidnes søgelse anførte uanstændige expressioner, /: hvis besvarelse paa denne Tiid ey er fornøden :/ at indsøge lovlig Satisfaction begierede og af Rætten paa denne Tiid ydmygst paastoed, at de nerværende 2de danne Mænd som fuldMagten til Vitterlighed haver under skreved tillades Ved Eed at bekræfte at sam/m/e fuldMagt den Comparenten in Originali anviiste, og verificered Copie til tings Vidnetz følge fremlagde; Virkelig af Ole Iden efter at den for hannem Var bleved oplæst er Ved staaed til staaet og agnosiered, samt derefter med god sund fornuft og uden at Være i fylde eller den tiid at Være beskienked med god Villie og paaholden Pen at Være underskreved, hvilken fremsatte qvestion saa vel som hvad Stevnemaalet kand give Anledning til

1746: 221

Comparenten i allerunderdanigst følge af deres Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordning af 3die Martij 1741 ydmygst til denne Rættes retsindige og lovforsvarlige examination Vil have indstilled, og saasnart bem/el/te Vidner ere førte Vil Comparenten nermere besvare den mod indkalte Gert Hendrich Schriver saa ubeviislig frem satte exception hvorunder tillige findes urigtige gravamina ditto Scrivers egen Persohn Vedhæftende, saa vil og Comparenten i sin tiid tage til Anmerkning den lunkne og lovstridige exception nokbem/el/te Procurator Bleginberg for indkalte Vidne Anne Cathrine Vestrup frem satt

Hvorefter Johan/n/es Pedersen som til Vidne er indstevnt blev frem kaldet og efter at behørig formaning Var ham givet om at Vidne sin Sandhed i denne Sag, aflagde sin Corporlig Eed og Vidnede følgende det hand for et Aar og lidt derover blev sændet bud efter at komme til Ole Iden i hans Huus for at sætte sin haand under et Skrift som blev skreved udi Vidnetz Nerværelse af Gert Hendrich Skriver hvis indhold Vidnet ey ret kand erindre sig, uden at det angik nogen Penge som skulle tilhøre Ole Idens Kone, og hørte hand ey at sam/m/e Pænge skulle inkræves af nogen, Retten tilspurte Vidnet om det document eller brev som hand saae Gert Skriver skrev i hands Nerværelse blev Ord for Ord forelæst ham, Vidnet svarede at det blev oplæst brevet, men erindrer ey hvad derudi stoed, og at hand med paa holden pen teignede sam/m/e document under, og forklarede Vidnet det hand saae Ole Iden med paa holden pen teignede sit Navn under sam/m/e skrift men Veed ey hvad enten Zignetet Var undertrøgt eller ey, Retten loed Vidnet see det frem lagde document eller fuldMagt for at eftersee om det Var det sam/m/e hvorpaa hans Merke Var teigned med paa holden pen, hvor til Vidnet sagde det ey ligner eller er det merke hand bruger, ey heller kand hand tilstaae at Papiret hvorpaa skreved Var, var saa stort som dette, ligesom hand ey Veed hvad enten det Var forseigled papier eller ey, omsiider fragik hand gandske det ey Var skreved paa forseigled papier - Udi ovenstaaende forklaring, blev af Vidnet den forandring, det hand hørte at de pænge som til hørte Ole Idens Kone skulle ind fordres men af hvem eller hvorfra de skulle kom/m/e

1746: 221b

Vidste Vidnet ey at forklare.

Cramer derpaa og i henseende til at hverken hands udstædde Stevnemaal ey heller den ad protocollum dicterede qvestion til Vidnetz examination endnu er tagen i Overveyelse og Vidnet som findes meget enfoldig fremsatte følgende qvestioner som hand rent og udi enfoldighed kand besvare hvilke qvestioner Comparenten hver for sig til Rettens examination vil overlade og sam/m/e bestaar udi følgende

1.mo Om ikke Vidnet fik bud fra Ole Iden at kom/m/e til ham da Vidnet stoed paa ditto Ole Idens Arbeyd hvortil blev af Vidnet svaret ja,

2do Om ikke Vidnet af Ole Iden blev begiert at underskrive en skrift efter hvilken Idens Hustrues Arvs Midler skulle indfordres og om ikke sam/m/e skrift blev skreved medens Vidnet Var nerværende. Vidnet svarede at Ole Iden begierte at underskriVe en skrift tillige med ham, som lydde paa pænge men hvad slags pænge Viste hand ikke

Men 3tio om hand ikke hørte Ludolfs Cramer Navn herunder nævnes som skulle Være Gert Skrivers Svoger hvilken pengene skulle modtage, Vidnet svarede det hand hverken hørte Ludolfs Cramer eller Gert Skrivers Svogers Navn som pengene skulle indfordre derudi Skrifted at nevnes

I slig Anledning bad Cramer pro 4to /: enskiøndt det er ufornøden siden Ole Iden og hustrue aabenbar har Vedstaaed fuldMagtens Rigtighed :/ at fuldMagten for Vidnet maatte oplæses om hand sig noged da deraf efter saa lang tiids forløb skulle kunde erindre. Vidnet benægtede aldeelis efter at fuldMagten blev oplæst for ham, at det skrift som blev den tiid oplæst for ham, hvorunder Vidnet teignede med paaholden pen sit merke ey Var saa Vidløftig og inde holdt ey det som nu i denne oplæste fuldMagt er staaende. Cramer fandt ufornøden at tilspørge dette Vidne Videre end Pr (pro)

5to \om Ole Iden/ Var Ved gode sanser og fuld fornuft da hand med paa holden pen underskrev det skrift som Vidnet forhen har Vidnet om hvortil Vidnet svarede at Ole Iden Var ved sund fornuft og ædrue, da hand Var hos ham for at teigne den forhen omvundne skrift under.

Dernæst blev det 2det instevnte Vidne Halver

1746: 222

Fridrichsen fremkaldet og efter at Eeden Var ham fore læst aflagde sin Eed med opragte fingre og Vidnede følgende det Ole Iden for et Aars tiid siden havde bud til ham at kom/m/e i hans Huus, for at Være som et Vidne til stæde at sætte sit Navn paa et papier som gert Scriver skrev, og angik nogle penge Ole Idens Kone til hørende som hand hørte skulle være hendes Arvepenge, og saae hand Gert Scriver toeg i Ole Idens haand og skrev et Skrift under, men Vidnet skrev ey selv sit Merke eller Navn under sam/m/e skrift enten selv eller ved at holde paa pennen, dog stoed hand Ved bordet da Ole Idens haand blev paa holdet af Gert Scriver som sagde det Schriver sagde at hand skrev hands Navn derunder som et Vidne, Vidnet forklarede paa tilspørsel det hand ey hørte at Ludolf Kramers eller Skrivers Svogers Navn blev nevnt som Pængerne skulle oppe bærge ligesom det og var Vidnet gandske ubekiendt hvad enten den i rette lagde fuldMagt Var det sam/m/e skrift Ole Iden med paa holdet pen underskrev eller ey, da hand ey har hørt saadant op læse førend nu her i Retten, og veed hand i ringeste Maade ey hvad der blev skreved af Gert Scriver, da der ey for ham noged blev oplæst, Vidnet forklarede til sluttning at Ole Iden Var baade ædrue og Ved god sunhed, da Vidnet Var sam/m/etiid hos ham nerværende

Cramer derpaa udbad sig af Retten at de 2de Vidner maatte tilspørges 1. om de ikke er Ole Idens huusMænd 2do om de nogen tiid enten før eller siden den af dem om vunne Tiid af Ole Iden er kreved eller kaldet til at Være nerværende som Vidner naar noget skrift af ham bem/el/te Ole Iden med paa holden pen er under skreved, og om ikke begge Vidnerne omvundne tiid paa et stæd og en tiid efter Ole Idens forlangende som om vundet {Var} Var nerværende. Vidnerne forklarede det de begge er Ole Idens huus Mænd, og at de hverken før eller siden den tiid da begge Var tilstæde hos Ole Iden aldrig til Vitterlighed noged med Ole Iden har underteigned noged brev, men deres tilkaldelse \den tiid/ angick allene Ole Idens hustrues penge som skulle indfordres

1746: 222b

Vidnerne begge tilstode efter tilspørsel det aldeelis ey saa meget blev oplæst for dem, da de Var nerværende, som fuldmagten der nu her i Retten er oplæst indeholder, Cramer dernæst paastoed at {det} den til Vidne lovlig indkalte Gert Hendrich Skriver efter Kongl/ig forordning af 3die Martij 1741 og Lovens forskrift bør frembære sit Vidnisbyrd. Hvor vidt det kand blive til Nøtte eller til Rette snoer det Vil ankom/m/e paa Vedkom/m/ende Dom/m/ere Øvrigens kunde hand ingen Grund finde udi den mod Skriver frem satte exception, thi ingen kand kaldes Vidne forinden hand Vidnesbyrd har aflagt til med er denne Tings Vidne Sag Skriver og hans Persohn aldeelis uvedkom/m/ende, men hand er allene kaldet til at beedige hvad hand har seed og hørt

Vidnet Gert Hendrich \Scriver/ antages til forklaring da det ankom/m/er paa Vedkom/m/ende Dom/m/eres Skiøn hvorvidt hands Vidnesbyrd kand ansees eller ey

Hvorpaa Gert Hendrich Schriver fremstoed for Rætten og under Eed forklarede, det hand efter Concept har reenskreved den fuldMagt Ole Iden har gived sin Svoger Ludolf Cramer, som er den selv samme som nu i Retten in originali er anviist, og at sam/m/e er af Ole Iden med paa holden pen underteigned i Nerværelse af de 2de afhørte Vidner Johannes Peersen og Halver Fridrichsen {Nerværelse}, da Ole Iden Var ved sund fornuft og ædrue da fuldmagten blev oplæst for ham og med paa holden penn under teigned af ham. Cramer tilspurte dette Vidne om hand Veed at Citanten nogensinde enten af Ole Iden eller andre har begiert at faae ditto Idens hustrues Arve Midler til incassation forinden hand der til Ved omvundne fuldMagt blev Constituered, Schriver svarede det hand aldeelis er ham ubekiendt og den sag at Være ham ubeviist

Cramer derefter og siden hoved Sagen hvorefter Citanten under Dom Ventelig til gode kom/m/er henimod 150 rdr hos Ole Iden ikke kand hen hviile for atter Lav dag til Som/m/ertinget at indhente Ole Idens hustrues eedelige forklaring, saa fra falt Comparenten sam/m/e hendes forklaring paa den/n/e tiid, men tog sin Principal Reservered saafremt det fornødiges sam/m/e Ved Separat Tings Vidne at indhente, og alt saa forlangede det passerede som et Tings Vidne sig beskreven meddeelt, saa og at original Stevningen Ved sam/m/e Tings Vidne maatte hæftes

1746: 223

efterdi Stevne Vidnernes paaskrift under Tingsvidne inden Bergens bye tings Rætt udi Vedkom/m/endes til kaldelse saavidt Ole Iden og hands Hustrues declaration betræffer bør stadfæstes, øvrigens udbad Cramer til sluttning i denne Tings Vidne Act andført de til dette Tingsvidnes Erholdelse anvente bekostninger som bliver følgende Stevning med Stempled Papier 2 mrk 6 sk detz forkyndelse 1 rdr 3 mrk Skydtz hid til stæden 4 mrk Comparentens Sallarium 4 rdr diet penge 4 mrk stempled papier til bielag 6 sk ditto til tings Vidne 1 mrk 8 sk samt H/er/r Sorenskriverens forseigling og beskrivelses penge,

Dernæst blev fremlagt til publication

Henricha Anthonetta afg/angne Obriste Anthon Jacob Coucherons og Etatz Raad og Ambt Mand Thomas Lillienschiolds afkald for oppebaarne Myntlings penge 340 rdr 1 mrk 15 9/17 sk som Assessor Lausen forhen har Verget for og til hører S/a/l/ig/ Coucherons børn \i Arv/ efter deres S/a/l/ig/ fader sam/m/e er dateret Kiøbenhavn d/en 20 junij 1746 og findes fol: 331 udi skiøde protocollen ordlydende indført

2. Assessor Lausen med Ole Olsen Iden og Opsiddere Ole Olsen og Niels Knudsen boende paa Gaarden Vigebøe deres skriftlig indrettede forliig om Rylands og Vigebøes Qverner dat: 5 aug: 1746 sam/m/e er til Vitterlighed af Procurator Bleginberg og Barth underskreVed vide Skiøde protocollen fol: 332

Fogden Rasmus Smith gav tilkiende at hand til nerværende Tiid haver ladet indkalde her af Herløe Skibbreede de 2de Mænd Ole Knudsen og Niels Olsen Søre-Selle, som nest avigte d/en 3die Sep: til Bergens Toldboed haver indbragt Et Ox hoved med fransk hvid Viin, som de berettede at have fundet paa Søen uden for Blomvogens Land der om her for Rætten at giøre deres eedelige forklaring hvorleedis det med dessen findelse er tildragen.

Ole Knudsen Søre Selle frem stoed og under Eed forklarede at da hand tillige med Niels Olsen roede d/en 3die September nestleeden ud at fiske fandt de paa søen et børse skud fra yderste hav skier et Ox hoved flydende, som de fornam efter at de havde prøvet det at Være hvid Viin, hvorefter de Natten efter sam/m/e Var bierget indreyste til Bergens Toldboed og efter at sam/m/e Var anmeldet fogden loed det indlægge i Toldbodens pack huus, og Videre af strand Vrag har de hverken før eller siden fundet,

Fogden forlangte herom et Tingsvidne sig beskreven meddeelt.

1746: 223b
 
 

D/en 26de ejusdem blev Rætten igien satt og frem kom ey efter paaraab nogen Sag udi Rette

Fogden frem lagde det sædvanlige Tingsvidne indbefattende de 9 qvestioner som for Almuen blev oplæst som i alt blev paa sam/m/e Maade besvaret som Almuen i Sartor svaret, untagen paa den 3die Post at et Ox hoved viin uden for Blomvogens Land dette Aar er funden. Hvad bøder som til hans Maj/este/ts Casse er falden og paadømt derover følger Sorenskriverens Extract af Ting Protocollen

En Specification over Silde Vogerne som i alt er taxered for 8 rdr 4 mrk 8 sk, da fleere end andførte ere nemlig Kraagaas, Kleppe, Tvedt og Kallevogs silde vog, Davanger, Frommereide, Turøens 2 Voger, Viigs, Rongs, Herlevers, Heggøens Alveims, Nottenes, Nore Selle, Hielmen, og Rylands Qvern ey ere fisket noget udi hvoraf Skatt kand svares samt at Florvogs Mølle aldeelis i Grund er ødelagt.

Om her er fleere Giestgiver og Krem/m/er Stæder end Hennøen, Blomvog, Heggøeholmen Strudshavn Herløe sundet og Floen i Skibbreedet, som kand skatte hvortil Almuen svarede Ney.

Odels Mantallet blev oplæst og attestered

Restancen for de Kongl/ige Skatter beløber 251 rdr 7 sk

*Restanen (Restancen) for Kongens Anpart tiende beløber 13 - 4 - 15 sk smaae tiende 5 mrk 15 1/3 sk

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnt 1. Knud Michelsen Toschøen 2. Johannes Brashaug 3. Niels Kaursbøe 4. Gamle Lars Lansvig 5. Ole Schurtvedt 6. Peder Eicheland 7. Tollev Lervig og 8. Anders Anbiørnsen Bragstad.
 
 

Anno 1746 dend 27. oct. blev Retten sadt paa Gaarden Alvestrømmen til et almindel: høstetings holdelse med Radøe skibredes Almue og Retten administreret paa deres Kongel: May:ts Sorenskriver Johan Garmanns vegne af hands Fuldmægtig Erik Tohre og betient af de samme Laugrettes mænd som Retten sidstl: Sommerting betiennede og hvis navne paa fol: findes anførte, med Retten var Deres Kongel: May:ts foged S/igneu/r Rasmus Smith nærværende

Hvornæst blev for almuen oplæst de ved forrige tingstæder publ: Kongel: forordninger og Stiftbefallingsmandens

1746: 224

ordres, der ellers paa de første tingstæder ere Specificerede

1. Margaretha Risbrich afgangne Major Storms under 12 Julij sidstl: til Assessor Johan Lovsøn udgivne obl: paa Capital 100 rdl: med forpant: udi hendes og Søns Lieutenant Friderich Storms tilhørende og her udi skibredet beliggende Jordegods

2. Frue Majorinde Storms bøxelsedel til Erik Mikkelsen paa 1 pund Smør 20 kander malt i gaarden Helleland datt: 2 maj sidstl: med dend bøxlendes Revers paa gienparts bøxelsedelen af samme dato

3. Ditos bøxelseddel til Niels Andersen paa 4 ½ mark Smør 6 kander malt i gaarden øvre-Vaagenæs under 20 april sidstl: med Rev: af samme dato

4. H/er/r Villum Frimanns bøxelsedel til Jacob Larsen paa 18 mark Smør 12 kander malt i gaarden Indre-Morchen med vilkaar at forrige opsidder Christian Halversen hands Lives tid skal bruge halvparten, datteret 26. april sidstl: med Revers af samme dato.

Dend 28 oct: blev Retten igien sadt og da publ:

5. Lænsmanden Niels Sæbøes bøxelseddel til hands Søn Rasmus Nielsen paa 16 7/8 mark Smør 5/24 st/ykk faar i gaarden Indre Sæbøe med Sønnens Revers paa gienpart af bøxelsedelen aldt under gaar dags dato

Erik Knudsen Udhelle mødte og gav til kiende at hand til dette ting ved Stevnevidnerne Lænsmanden Niels Sæbøe og Berge Hansen Vettaas mundtl: har ladet Stevne Rasmus Gundersen Indhelle fordi hand har skieldet Citantens kone Marithe Olsdatter for sladder-bikke til widner er ligel: indstevnt Peder Christensen Indhelle, Johannes Rasmusen Indhelle, Iver Ellingsen ibm. hvilke widners forklaringer bemeldte Rasmus Gundersen tillige er indstevnt at anhøre.

Rasmus Gundersen Indhelle mødte for Retten og gav til kiende: at hand ved Stevnevidnerne Lænsmanden Niels Sæbøe og Berge Vetaas mundtlig har ladet Contra Stevne hoved Citanten Erik Knudsen Indhelle tilligemed hands huustrue fordi de først har begyndt at skielde Contra Citanten, til vidner herom er indkaldede Lars Udhelle, Synneve Olsdatter, Johannes Mathiesen Indhellen og Peder Christensen Indhellen.

Begge saavel hoved som Contra Citanten tilstod af hverandre at være gived Lovlig warsel

Stevnevidnerne afhiemlede under Eed at de samtl: vidnerer efter hoved og Contra Stevningerne Lovlig og under Lovens faldsmaal har Indstevnt.

Herpaa blev hoved Citantens vidner saa mange som ere tilstæde først til Eeds forklaring admitterede og fremstod da

Peder Christensen Indhelle som blev formanet at sige sandhed i sagen og vogte sig for meenEed, og derefter under Eed og Løfte om sandheds udsagn vidnede følgende - at ongefær ved Michaeli tider i fior da vidnet tilligemed de andre indstevnte widner var i et barsel-øl paa gaarden Indhelle hvor og saavel hoved Citanten og huustrue som Contra Citanten og hands huustrue vare tilstæde, hørdte vidnet at Rasmus Gundersen da een amber med Dravle kom paa bordet sagde til de nærværende Udhelle mænd æd nu i morgen skal dokker giøre haaegaren deres op, dette var dog taldt som i Løstighed, i det samme kom hoved Citantens kone og sagde til Contra Citanten, du kand nu slaa ryggen af kiørene mine som du har giordt før, derpaa sagde Contra Citanten gak fra mig du sladder bikke jeg vil ikke have med dig at bestille du har sladret nok paa mig alligevel

Det andet vidne Johannes Rasmusen Indhelle fremstod

1746: 224b

dernest og efterat behørrig formaning var giort til hannem om sandhed at sige under Corporl: Eed forklarede: at hand dend samme tid og i samme samqvæm der ellers holdtes i widnets eget huus: hørdte hoved Citantens huustrue sige til Contra Citanten, du kand nu slaa ryggen i tu paa kuene mine som du har giort før, hvorpaa Contra Citanten sagde gak fra mig du sladder bikke ieg vil ei have med dig at giøre gak hver mands slader bikke og videre vidste widnet ei at forklare

Det tredie widne Iver Ellingsen Indhelle blev derpaa frem kaldet og vidnede hand under Eed at den forommeldte tid hørdte hand Contra Citanten sige til \ hov/ed / Citantens huustrue gak fra mig Marithe du har nok sladret paa mig før sladder bikke og videre vidste vidnet ei at forklare

Lars Udhelle mødte og under Corporl: Eed forklarede at hoved Citantens huustrue for omtrent 2 aar siden, sagde til vidnet og hands huustrue at dend lig kiste som Contra Citanten havde giordt til et barn paa Indhelle, var saa aaben at *holmen (halmen?) gik ud der igiennem og meere vidste vidnet ei at forklare.

Johannes Mathiesen Indhellen fremstod og afl: Corporl: Eed om at vidne sin sandhed, og der paa forklarede at hand i samme barseløl som forhen er omrørt hørdte at Erik Knudsen sagde, da een amber med dravle kom ind paa bordet, til de ved bordet værende, æd nu dravle de siger dog det er af deres haae hvor som er, og videre sagde widnet ei at kunde forklare; thi da hand fornam at der ville op komme klammeri gik hand bort

Peder Christensen Indhellen som forhen efter hoved stevningen har deponeret sin forklaring hvortil hand sig Refererede, og videre ved hand ei om Sagen

Hoved Citanten herpaa forlangede Dom i sagen efter Loven

Contra Citanten som formeener Sagen ved de allereede førte widner at have oplyst. indlod dend under Dom

Sagen optages til Doms til i morgen formiddag

Fogden Rasmus Smith har ved Lænsmanden og Berge Vetaas mundtl: ladet stevne Østen Grindem og Mons Grindem for forøvet slag paa hverandre i Floen sidste høst, til vidne er indstevnt Johannes Møching, Johannes *Palesen (Povelsen) Grindem, Rasmus Rasmusen Grindem Ole Floens huustrue og gamle Rasmus Knudsen Toske, begge de sidste vidner er efter Stevnevidnernes forklaringer boende i Herløe skibrede.

Begge de indstevnte neml: Østen og Mons Grindem mødte og tilstod at have faaet Lovlig warsel. saavel at anhøre vidnerne som at Lide Dom, de benægtede ellers at have slaaet hverandre.

Herpaa blev widnerne fremkaldede neml:

Johannes Møching fremstod og sagde Lovl: og under Lovens faldsmaal \at/ være indstevnt at vidne i denne sag og dernest under Eed forklarede følgende at ongefærl: ved denne tid i fior var Deponenten i Floen, og saa hand samme tid at de indstevnte Østen og Mons Grindem, da Deponenten ville gaae ind i stuen, kom igiennem døren fra stuen og at Østen samme tid slog Mons med knøtten næven 2 gonge. hand saae og at Østen var blodig i ansigtet men af hvem eller hvorl: hand saadan var tilred vidste vidnet ikke, hand saae og ikke at Mons slog Østen. efter vidnets beste vidende kom Mons først giennem døren forfuldt af Østen med slag som før er meldt og meere havde vidnet ei at forklare.

Rasmus Rasmusen Grindem blev hernest frem kaldet. hand fremstod derpaa og vedtog Lovlig og under Lovens faldsmaal at være indstevnt for at vidne i denne sag, og vidnede hand under Eed, at omtrent ved denne tid i fior, var Deponenten i Floen, hvor hand saa

1746: 225

at dend indstevnte Mons Grindem efterat hand nogen tid for i veyen samme dag havde været i mund klammer med dend tillige indstevnte Østen Grindem om deris Jord og merker, med knøtte næven slog Østen 2 slag i hovedet, hvorpaa de fik fatt paa hverande og kom til døren paa Stuen, da Østen tog Mons i Nakken og trøkkede ham ned mod Jorden og med det samme de skildtes ad og Mons vendede sig for at gaa fra Østen slog Østen ham neml: Mons med knøttet næve 2 slag i hovedet, vidnet saae og at Østen var blodig i ansigtet men samme blod var tilsiune førend vidnet saae Mons som meldt slog ham. hand ved ellers ikke paa hvad maade Østen blev blodig - og meere havde vidnet ei at forklare

Johannes Povelsen Grindem mødte ikke, Povel Jonsen Grindem som er widnets fader mødte og tilstod at hands Søn Lovl: og under Lovens faldsmaal er indstevnt at vidne sin sandhed i sagen, men hand gav derhos tilkiende at hands Søn er saa svag at hand denne gang ei kunde møde Personl:

Citanten forlangede det udeblivende widne Johannes Povelsen Grindem forelagdt til næste rett. og derhos Reserveredt at indkalde de i Herløe skibrede som forbenevnte boende tvende widner Ole Floens huustrue og gamle Rasmus Tofte, for deres værneting til forklaring i Sagen om det skulle fornødiges

Vidnet Johannes Povelsen Grindem forelegges Lavdag til nestanstundende Sommer ting, til hvilken tid hand under Lovens faldsmaal personl: for retten bør møde for at aflegge hands forklaring i denne Sag

Dend 29 oct: blev Retten atter sadt og da udi Sagen indstevnt af Erik Knudsen Udhelle imod Rasmus Gundersen Indhelle og bemeldte Gundersen med Contra Stevning saaledes for rett

Af de i denne Sag førte og Eedl: afhørte widners forklaring, er Peder Christensen Indhelles og Johannes Rasmusen Indhelles enstemmende derudi: at hoved Citantens Erik Knudsen Udhelles huustrue, nestl: aars høst, i et barsel-samqvem paa Gaarden Indhelle har beskyldet Contra Citanten Rasmus Gundersen Indhelle, for at have slaaet ryggen itu paa hendes kiør, ligesaa at Contra Citanten Rasmus Gundersen Indhelle derpaa har skiældet hoved Citantens forbemeldte huustrue for Sladder-bikke hvilket sidste vidnet Iver Ellingsen tillige bestørker;

Thi dømmes for rett: at hoved Citantens Erik Knudsen Udhelles huustrue Marithe Olsdatter, og Contra Citanten Rasmus Gundersen Indhelle, for saadan deres usømmel: og uskikkel: opførsel mod hver andre og for denne gang, Een hver for sig bør bøde til hospitalet i Bergen Een Rdl: og bliver \de/ tillige af {Retten} \Dommeren/ alvorl: formanede, efterdags at entholde sig fra slig usømmel: begegnelse baade imod hverandre indbyrdes, som \og/ mod andre saafremt de vil undgaae anden og anseeligere Mulct.

De ord og beskyldninger som de neml: hoved Citantens huustrue og Contra Citanten har udøst mod hverandre, bliver, som i u-besindighed taldte, og ellers u-beviste herved Mortificerede, og bør samme ikke komme endten af dennem paa navn og røgte til præjudice.

Det de ellers som forbemelt er tilfunden at udrede bør af dennem inden 15 dage efter denne Doms Lovl: forkyndelse betales under exsecution efter Loven.

Processens omkost: ophæves paa begge sider

1746: 225b
 
 

Fogden Rasmus Smith gav tilkiende det hand i underd: følge af hands Excellence H/er/r Stiftbefallingsmanden H/er/r Christian a Møinichens paa Lindaas skibredes Almues indgivne Memorial faldne Resolution datteret 17. *Teb: (Feb:) indeværende aar 1746 betreffende de gaarder af Radøe skibrede der for nærværende tid beboes af 200 mand som skal tillegges Lindaas skibrede for at komme dem udi skydsen til hielp, med bemeldte Radøe skibr: Lænsmand Niels Sæbøe og den tilstædeværende almue haver afgiort at samme gaarder skal være efterfølgende som nærmest Lindaas skibrede beliggende hvilke fogden begierte i Protocollen indførte og derefter under Rettens forsegling sig beskreven meddelte neml:

No 43. øvre Manger. Ole, Johannes, Knud, Anders, Brite Olsdatter

45. Bircheland Thomas Jacobsen, Thomas Monsen, Niels, Jens,

46. øvre-Tvedt. Hans, Joen, gamle Johannes, Christian

47. Nedre Tvedt gamle Mikkel, unge Mikkel, Christian, Anders

48. Halland, Erik, Ole Andersen, Mathias, Knud Nielsen, Mikkel, Johannes Monsen, Ole, Johannes Nielsen, Mons Nielsen

49. Dalland Knud, Hans, Siver, Johannes, Ole

50. Sættre gamle Ole, Gudmund, unge Ole, Christian, Johannes,

51. Møching. Johannes, Ole,

52. Grindem Niels Johansen, Johannes, Rasmus, Willum, Østen, Johannes Povelsen, Povel, Mons, Hans,

53. Indre Helle Iver, Peder Henriksen, Johannes Mathiesen, Johannes Johansen, Rasmus, Peder Christensen, Rasmus Nielsen, Anders, Joen, Knud, Ole Knudsen

54. Udhelle Erik, Johannes Monsen, Lars, Henrik, Johannes Hansen, Arne

55. Haaland Mikkel, Niels, Johannes Olsen, Johannes Nielsen,

56. Nedre Vaagenæs Christen, Ole Knudsen, Ole Olsen, Niels, Steffen.

57. øvre Vaagenæs, Christen, Niels, Lars, Ole, Arne.

58. Nedre Qvaleim Joen, Mikkel, Knud, Ole Knudsen, Ole Olsen, Johannes.

59. øvre Qvalem gamle Mikkel, Magne, Mikkel Eriksen, Ole Monsen, Johannes Siversen, Johannes Johansen, Mons Monsen, Mons Olsen

60. Lille Tvedt Rasmus, Hans.

61. Hougland Niels Olsen, Niels Gudmundsen, Anders, Rasmus, Gudmund, Ole Johansen, Ole Monsen, unge {Mons} \Niels/ Olsen, Mons Johansen.

62. Bøe Ole Olsen, Magne, Erik, Joen, Knud, Johannes, Christian, Aamund.

63. Marøen. Anders, Johannes, Niels, Knud Iversen, Knud Jacobsen, Knud Nielsen, Iver, Mogens Siversen, Elling, Mons Olsen, Christian, Henrik, Arnold Mejer

64. Reigstad. Ole, Gudmund, Jacob

65. Indsylte Anders, Niels, Halvor, Magne, Steffen

66. Udsylte Joen, Gregus, Ole, Siver, Christian

67. Riisnæs Lars, Ole, Torgier.

68. Rosnæs Clemet

69. Vildanger Gunder, Rasmus, Magne, Hans, Christen, Ole, Mons, Knud,

70. Strømme. Anders, Rasmus, Niels, Gudmund

71. Miøs Niels, Peder, Ole, Siver, Magne, Joen, Jacob, Mons, Hans, Anders, Ole

72. Nordanger Mons Eriksen, Magne Monsen, Mons Rasmusen, Ole Asbiørnsen, Gregus Rasmusen, Magne Rasmusen, Ole Olsen, Rasmus Mikkelsen, Rasmus Knudsen

73. Soltvedt Knud, Niels Rasmusen, Berge, Niels Johansen, Iver, Nicolai

74. Gieere Mons Monsen, Knud Christiansen, Johannes Christiansen, Ole,

75. Ydstebøe gamle Mons, Mons Nielsen, Christian, Mons Christiansen, Willum, Erik, Ole,

76. Sletten Peder

77. Pletten Ole, Mikkel

78. Indstebøe, Mons, Erik, Niels, Ole

79. Mellingen. Erik, Endre, Elling

tilsammen 200 mand.

Dette som saaledes efter almuens forklaring og angivelse er anført bliver Fogden paa forlangende beskreven meddelt

Og som ingen flere efter paaraab indfandt sig som inden tinget noged havde at forrette, saa blev de ved forrige ting stæder af fogden fremsatte og foran førte 9 qvæstioner {9 qvæstioner} for denne almue igientaget og dertil af den svaret ligesom de forrige almuer svaret haver

Om her i skibredet er flere kræmerleyer som til skatts svarelse kand ansees end Rosnæs og Bøevogen R: Nei

Om der udi de her i skibredet værende Laxe- og Sildevoger dette aar er fisket noget hvorfor vedkommende bør skatte R: Ja i yttre Sæbøes Laxe vog og kand deraf skatte 6 sk. Hvidsteens Laxevog 1 mrk. Birchelands Sildevog 2 mrk. Qvalems Laxe og Sildevog 3 mrk. Marøens 2de Sildevoger 3 mrk. i de øvrige indtet fisket.

Odelskats Mandtallet blev oplæst og attesteret

Restancen over de Kongl: skatter sidste Termin for indeværende [aar]

1746: 226

der bedrager 92 rdl: 2 mrk 13 sk ligel:

Restancen over Deres Kongel: May:ts tiende for dette aar som bedrager 8 rdl: 4 mrk 13 sk og smaatienden 4 mrk 14 sk iligemaade

Til at betienne Retten som Laugrettes mænd anstundende aar 1747 blev udnevnt 1. Mons Sæbdal 2. Anders Manger 3. Steffen Mangersnæs 4. Elling Marøen 5. Ole Rigstad 6. Hans Vildanger 7. Christen Vildanger og 8. Rasmus Gregorisen Vildanger

Herpaa blev Retten opheved.
 
 

1746 d/en 25de Nov: blev Rætten til et almindeligt høstetings holdelse satt for Hossanger Skibbreedes Almue paa Tingstædet BernesTangen i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 169 findes tilførte.

Og blev for dette Skibbreede publicerede alle de Kongl/ige forordninger og StiftAmbtMand Møinichens ordres som Ved nestforrige Tingstæder

Dernæst publicered

1. Birkedom/m/er Zacharias Fæsters udgivne Obligation til Stadtz Major Jaen Von der Velde hvorudi hand har pandsat Hossanger og Moe Kierker med Videre dat: 17 Sept: 1746 vid: fol: 333

2. Ludvig Lems OdelsLysning til Gaarden Møgster skyldende 1 Løb Smør og ½ Tønde Malt dat: 10 8ber 1746

3. Michel Steens udgivne Skiøde til Anders Christophersen Tirevold paa 18 Mark Smør og ½ Tønde Malt udi Gaarden Tirevol dat: 23 Nov: 1744 vide fol: 332

4. Skiftebrev forretted paa Gaarden Hemvigen d/en 5te 8ber 1746 efter afg/angne Anders Johannesen vide fol: 332

5. Mag/is/t/e/r Jørgen Harboes udgivne bøxelsæddel til Torbiørn Jørgensen Øxeldahl paa 18 Mark Smørs Leye udi Gaarden Øxeldahl dat: 9 Dec: 1744 med Rev: ej dat

D/en 26de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt

1. Ole Larsen Børtvedts udgivne Skiøde til sin Sønn Ole Olsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt i Gaarden Børtvedt dat: 25 Nov: 1746 vide Prot: 332.

2. Anders Andersen Eides udgivne Skiøde til Sønnen Ole Andersen paa 4 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Kleveland dat: 25 Nov: 1746 vide fol: 333.

3. H/er/r Stiftspraust Peter Mathias Thanches udgivne bøxelsæddel til Johannes Storsetter og g/amme/l Johannes Storsetter, Johannes Herland og Mons Etne paa et nyt optagen Laxe Værpe paa Bernes Landet paa indre Leden af Østhavn paa Næset, for hvilcket brug i aarlig Leye 4 fuldkomne ferske Lax hver Lax 1 b/ismer/p/und/ 6 Mark udi Vegt dat: 28 Junij 1746

4. Birkedom/m/er Fæsters udgivne bøxelsæddel til Joseph Olsen paa 9 Mark Smørs Leye udi Gaarden Tvedt dat: 15 Sept: 1746 med Rev ej dat

1746: 226b

5. Elling Litlands og Anders Knudsen Møching begge som formyndere for Anders Gudmunsen deres udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen paa 18 Mark Smør 18 Kander Malt i Gaarden Nonaas dat: 25 9ber 1746 med Rev: ej dat

6. Mons Monsen Langeland Mons Ellingsen Berge Østvedt og Magne Heldahl de 2de sidste som formyndere deres udgivne bøxelsæddel til Ole Magnesen paa 18 Mark Smør 24 Kander Malt i Gaarden Langeland dat: 25 Nov: 1746 med Rev: ej dat

7. Consistorial Raad Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Baste Knudsen Midbrudvig paa ½ Løb Smør udi Gaarden Angelschaar dat: 29 Martij 1746 med Rev: ej dat

8. Knud Nielsen Røsland Jacob Byseim og Knud Fielschaal med de øvrige afg/angne Berge Rachnesses efterladte børns Verger deres udgivne bøxelsæddel til Knud Ellevsen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle 4 Kander Malt i Gaarden Rachnes dat: 14 Maij 1746 med Rev: ej dat

9. Afg/angne H/er/r Jonas Mechelborg paa Assessor Steensens Veigne hans udgivne bøxelsæddel til Jacob Haldorsen Byseim og Knud Ellevsen Rachnes paa et Laxe Varpes brug Ved Sandahls Næset, for hvilcket enhver aarlig erlægger 4 mrk 8 sk dat: 25de April 1746

Fogden Rasmus Smith æskede udi Rætte den af ham paa avigte Som/m/erting indstevnte og opsatte Sag Contra Jacob og Niels Holme - og fremlagde sit Ved Lens Mændene Magne Esem og Niels Hanistvedt for de indstevnte giorde forbud om drickende Vahres Udtapning af dato 22 aug: 1742, dernæst producerede hand hans Excellence StiftsbefalingsMand á Møinichens under 12te Nov: 1745 om det sam/m/e Øhltappen ergangne ordre og Vilde hand fornem/m/e om de indstevnte møder

Efter paaraab mødte ingen af Holmes Opsiddere hvorfor Fogden forestillede at de sistavigte Som/m/er ting selv herfor Rætten haver tilstaaed at de baade for og efter forbudet uberettigede haver udtapped Øhl og brende Viin for den Kierke søgende Almue hvorved Guds Tieniste er bleven Vandhelliget og Meenigheden forargede, paastaar derfor at de for saadan deres forhold tilbørlig at blive straffed, og derefter afvartede Dom.

1746: 227
 
 

Ole Aamundsen Grønaas fremstillede sig for Rætten og gav tilkiende det hand med muntlig Stevnemaal Ved stevneVidnerne LensManden Ole Hatland og Johannes Geitrim til dette Ting Tiid og stæd har indstevnt sin Naboe Lars Olsen Grønnaas fordi hand avigte Aars \Vaar/ skal have sagt til ham, da hand til raadde ham Lovlig at holde Gierde om sin bøe, som Citanten sagde den indstevnte ingen sinde havde efter kom/m/ed, det hand nemlig Citanten skal have Løyet det som en Tyv og en Skielm, ligesom hand til at anhøre Vidnerne Mons Søre Møching, og Iver Nielsen Nonaas som under fals Maals bøder er indstevnede, har indstevnet bem/el/te Lars Olsen Grønnaas, for derefter at erholde Dom over ham til Strafs Lidelse, samt Erstattning for ibragte Processes Omkostning.

Den indstevnte Lars Grønaas mødte ikke, men lod Ved Skafferen Baste Bernes tilkiendegive at have faaed fuld Varsel om denne sag samt Lovlig at Være stevnt

Stevnevidnerne Ole Hatland og Johannes Geitrim fremstode og under Eed forklarede det de med fuld Varsel har indstevnt Lars Olsen Grønnaas at møde her til Tinge for at anhøre de indstevnte Vidners Udsigende om hvorleedis hand i Vaartiiden indeværende Aar med skiels ord har begagnet sin Naboe Ole Grønnaas

Citanten forlangte de mødende Vidner Mons Søre Møching og Iver Nonaas maatte eedelig udsiige hvis den/n/em om denne Sag er Vidende.

Vidnet Mons Søre Møching fremstoed, og efter at behørig formaning Var ham givet at Vogte sig for MeenEed, udsagde efter aflagt Eed følgende, det hand i spade Tiiden nestleeden Vaar, da hand stoed for dags Lønn og spadde paa Lars Grønnaas sin Ager hørte hand Citanten Ole Grønnaas tiltalte sin Naboe Lars Grønnaas fordi hand ey Lovlig har holdt sine Gierder om bøen, hvorpaa Lars Grønaas svarede, det skal du have Løyet baade for en Tyv og for en Skielm indtil du beviiser det, hvorpaa Ole Grønnaas skiød Comparenten til Vidne og skiltes de saa fra hinanden, Videre havde Vidnet paa til spørsel ey at forklare.

Det 2det Vidne Iver Nielsen Nonaas forklarede under Eed følgende, det hand sam/m/e tiid hørte at Ole Grøn-

1746: 227b

-aas tiltalte den indstevnte Lars Grønnaas for at hand ey Lovlig holt sine bøegierder, samt sagde til ham du har aldrig holdt dine Gierder Lovlig og forsvarligt hvorpaa Lars Grønaas svarede det Løy du for en tyv og en skielm til du beviiser det, Videre havde dette Vidne ey at forklare da Comparenten strax skiltes fra dem.

Citanten forlangte den indstevnte og udeblivende Lars Grønaas forelagt til næste Ting

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Lars Grønaas forelægges Lavdag til nestholdende Som/m/erting, hvilken forelæggelse Citanten tager beskreven og i Lovlig tiid besørger forkyndt

Ole Aamundsen Grønaas haver Ved Muntlig Stevne maal Ved de 2de Stevne Vidner Ole Hatland og Johannes Geitrim til dette Ting {og} Tiid og stæd indstevnt Johanne Knudsdatter som haver til ægte Lars Olsen Grønaas fordi hun for 3 á 4 Ugers Tiid da LensManden Var paa Gaarden for at nedsætte endeel steene udi Ageren som efter den holte forrettning Var Vedtaget at skulle skee, tiltalte hun Citanten at have med svig og bedragerie faaed det støcke Ager fra hænde eller hændes Mands brug, og at Citanten med Svig og bedragerie allene ernærer sig. Ligesom hand og har indstevnt Lars Grønaas \til Vedermæhle/ at anhøre de ind stevnte Vidner udi den Sag Ole Pedersen Svennem og Magne Olsen Grønnaas som under falsMaals bøder er indstevnede.

Den indstevnte Johanne Knu[d]sdatter med hændes Mand Lars Grønaas mødte ikke efter paaraab

Stevnevidnerne Ole Hatland og Johannes Geitrim fremstode og eedelig af hiemlede stevnemaalet, saaleedis at de i Lovlig tiid har indstevnt Johanne Knu[d]sdatter til at anhøre de indstevnte Vidners eedelige forklaring, om de ulovlige Ord hun har tiltalt Citanten med for 3 á 4 Ugers tiid.

Citanten forlanged sine Vidner afhørte.

Hvorpaa Vidnet Ole Pedersen Svennem frem stoed og efterat behørig formaning Var ham givet under Eed Vidnede

1746: 228

det hand 14 dage for helgemise Var paa Gaarden Grønaas hvor hand hørte den indstevnte Johanne Knu[d]sdatter sagde Lens Manden burde ey snøre hendes Mands Ager naar hand Var fraværende nemlig hendes Mand Lars *Nielsen (Olsen) Grønaas og at hændes Naboe Citanten Ole Grønaas havde havt fra hende og hendes Mand baade inden og uden Gierds, og at hand maatte føde sig med andet end bedrage sin Grande og at hand nemlig Citanten ey Var god at bygge Qverne Huus uden hand staal Til det, og at Citanten ey kunde faae bortag for sin Lade uden hand staal bortag der til udi hendes Skog, og at det skal hævnes til Mange Med(?) paa han/n/em. Videre Vidste Vidnet ey at forklare da hand af Ole Grønaas blev skiødt til Vidne paa hendes talte Ord

Det 2det Vidne Magne Olsen som er 18 Aar tienende hos sin fader Citanten Ole Aamundsen Grønaas blev tilspurdt om hand havde Været til Alters hvor til blev svaret ja, frem stoed derefter og {efter} blev Eeden han/n/em fore Læst og behørig formaning givet at Vogte sig for meenEed - hvorpaa Vidnet aflagde sin eed, og forklarede i alt som nest forrige Vidne, dog med dette tillæg at den indstevnte Johanne Knu[d]sdatter havde tillige sagt og ønsked at det støcke Ager som Var udsteent maatte blive forbandet, saa hverken folck eller fæe deraf maatte trives, og at de maatte tære deraf med forbandelse Videre havde Vidnet ey at forklare uden at hun bante den som baade satte den første og siste steen ned

Citanten forlanged de ude blivende forelagde til næste Ting.

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Johanne Knu[d]sdatter med Lars Olsen Grønaas som hændes Mand der til Vedermæle er indkaldet i denne Sag, fore lægges begge Lavdag til nestholdende Som/m/erting hvilken fore læggelse tages beskreven og i Lovlig tiid bliver af Citanten at forkynde.

Da det af de indstevnte Niels og Jacob Holmes inden Rætten afvigte Som/m/erting aflagde tilstaaelse, ey allene erfares at det af fogden giorde forbud om at nedlægge det utilladelig Øhltapperie Ved Hossanger Kierke som bem/el/te de indstevnte længe har øvet

1746: 228b

er dennem som andre Hossanger Almue bleven bekiendtgiort men end og des uagted af dem selv tilstaaed at de siden forbudetz forkyndelse for dem, har fahlholdet paa Sønn og hellige dage Øhl for den Kierke søgende Almue, bliver saavel Niels som Jacob Holme der begge mod Sabatz forordningen har forseet sig i følge sam/m/e Allernaadigste forordning dat: 12 Martij 1735 dens 3die Art: herved til dømt hver for sig at udreede deres helligbøde med 1 rdr 3 mrk, og for Modtvillighed ey at efter leve det giorde forbud om gandske at nedlægge deres utilladelige Kroehold for den kierke søgende Almue hver at betale 2 mrk danske til sognetz fattige Lem/m/er, hvilke bøder 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Lov og forordning

Fleere Sager fremkom ey udi Rette

Fogden fremsatte følgende Qvestioner

De under No 1 forhen i Protocollen fremsatte 9 qvestioner til hvilket Almuen og Laug Rettet svarede som Guulens Skibbreede haver svaret

Angaaende Hanistvedt qvernen forklarede Almuen at qverne steenene der til har i heele Aar Væred i støcker og der for intet mahled paa

Om Veyens Lengde fra Mielde til Bernes Tangen ey er 2 ½ Miil

Om Gaarden Lastad siden dens Aftag i nogen Maade er bleven forbedret saaleedis at den igien noget kunde paalægges hvortil svartes at den ey er bleven forbedret, men disværre vorden forringet

Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt

Restancen for indeværende Aars skatter beløber 35 rdr 10 sk

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1. Anders Svennem 2. Lars Svennem 3. Jacob Byseim 4. Halver Heldahl 5. Niels Heldahl 6. Magne Heldahl 7. Erich Fielschaal og 8. Ingvald Fielschaalnes
 
 

1746 d/en 28de Nov: blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse med Echanger Skibbreede satt paa Ting stædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 171 findes tilførte,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige ordre og Stiftamptmandens breve oplæste som Ved nestforrige Tingstæder

1746: 229
 
 

Dernæst fremlagt til publication

1. Birkedom/m/er Fæsters udgivne Pante Obligation til Stadtz Major Von der Velde hvorudi hand Pantsætter blandt andre sine eyendeele Moe Kierke, dat: 17 Sep: 1746 vide fol: 333

2. Skiftebrev forretted paa Gaarden \Indre Eide/ d/en 20 Sep: 1745 efter afg/angne Mons Monsen vide Prot: fol: 333

3. Pether Krogs udgivne bøxelsæddel til Daniel Josephsen paa 17 ½ Mark Smør 5/12 faar udi Gaarden Søre Ascheland dat: 19 Nov: 1746

4. H/er/r Haberdorfs udgivne bøxelsæddel til Erich Christophersen paa ½ Løb Smør udi Gaarden Nordre Qvinge Dom Kierken beneficered dat: 20 julij 1746

5. Pether Krogs udgivne bøxelsæddel til Knud Knudsen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør 5/6 faar i Gaarden Søre Ascheland dat: 19 Nov: 1746

6. Ditto hans udgivne bøxelsæddel til Peder Andersen paa 1 p/un/d Smør 2/3 faar udi sam/m/e Gaard Søre Ascheland dat: 19 Nov: 1746

D/en 29de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt

1. Ole Olsen Hopes udgivne Skiøde til sin Sønn Ole Olsen paa 12 3/8 Mark Skatteskyld og 10 ½ Mark Smør 1 ½ Kande Malt Landskyld i Gaarden Hope dat: 28 Nov: 1746 vide fol: 333.

2. Johannes Nielsen Egemos udgivne Skiøde til Johannes Monsen Store Ourdahl paa 1 pund Smør i Gaarden Egemoe dat: 28 Nov: 1746 vide fol: 333.

3. Christen Sieursen Indre Eide paa egne og Brithe Sieursdatters Veigne Aamund Aschevig paa Ragnilde og Hans Olsen Aaderaases Veigne deres udgivne Skiøde til Johannes Aschevig paa 10 Mark Smør 3 1/3 Kande Malt i Gaarden Aschevigen dat: 28de Nov: 1746 vide fol: 333

4. Johannes Aschevigs udgivne Skiøde til sin svoger Corporal Iver Almelie paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Aschevigen dat: 28 Nov: 1746 vide fol: 333

5. Aflyst Gudmund Johannisen Haadnisdahls udgivne Pante Obligation til H/er/r Gert Gelmeyden paa Capital 50 rdr efter Creditors paateignede quittence af 19 8ber h: a for Capital og Renter Vide Udslettelsen i Panteb: fol: 227

6. Børge Johan/n/esen Eisnes og Ole Børgesens udstædde bøxelsæddel til Lars Børgesen paa 13 ½ Mark Smør 9 Kander Malt i Gaarden Eisnes dat: 28 9ber 1746 med Rev: ej dat

7. Baste Bernes Værge for Ole Iversen, Iver Nielsen Aschgaard Værge for Baste Iversen, Knud Ascheland Værge for Syneve og Siri og Ole Lie Værge for Erich Iversen deres udgivne bøxel sæddel til Mons Sieursen paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Indre Hindenes dat: 28 Nov: 1746 med Rev ej dat

1746: 229b

8. Christen Sieursen Eide og Knud Sieursen Fielschaal deres udgivne bøxelsæddel til Mons Andersen Svennem paa 1 p/un/d 3 2/3 Mark S: 9 ¼ K: M: i Gaard: Indre Eide dat: 28 Nov: 1746 med Rev: ej dat

9. Magne Hindenes Ellev Fittie som formyndere og Magne Fyllingsnes deres udgivne bøxelsæddel til Mons Monsen paa 19 1/52 Mark Smør 3 15/32 Kande Malt i Gaarden Indre Eide dat: 28 Nov: 1746 med Rev: ej dat

10. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Mons Larsen Echenes [paa] 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt 1/6 faar i Gaarden Echanger dat: 28 Jan: 1746 med Rev: ej dat

Berge Aamundsen Nevedahl som beskicked Værge for Myntlingerne Rasmus Iversen og Marthe Iversdatters Arv tilsam/m/en beløbende efter Skiftebrev passeret efter Anne Monsdatter d/en 8de april 1737 til 3 rdr 4 mrk 6 sk fremstillede sig for Rætten og anviiste sam/m/e Pænge, om nogen til Renters svarelse og Pant Vilde modtage, men som ingen anmelte sig blev pængerne ham under forseigling tilbage leveret.

Udi Ellev Heggernes Stæd som er beslægtiged til Magne Rom/m/ereim hvis Sag skal foretages blev antaged til Laug Rettes Mand Ole Lie og udi Johannes Aschevigens Stæd som var upaselig blev Ole Toft antaget.

Fogden Rasmus Smith forestillede at hand haver ind kaldet en bonde Mand af Echanger Skibbreede Ved Navn Magne Sieursen boende paa Gaarden Rom/m/ereim, og Encke qvinden Agotthe Larsdatter som med hinanden Leyer Maal skal have begaaet, og bad Fogden dennem for Rætten fore kaldet derom deres forklaring at avlægge til et Tings Vidnes Erhvervelse.

Den indkalte Magne Sieursen Rom/m/ereim fremstod for Rætten, til kiende givende at Være 43 aar g/amme/l og \haver/ Væred udi Ægteskab 15 aar med sin Hustrue Marithe Jacobs Datter, der for Et Aars tiid siden Ved Døden er afgangen, til stoed dernæst at Agotthe Lars Datter som i en 2 aars tiid har opholdt sig udi hans Huus er hands Stivdatter og hands afdøde Hustrues Marithe Jacobs Datters rette Datter, er af ham disværre bleven besvangred, og saaleedis at have brugt med hænde ublue Omgiengelse;

Derefter blev qvinde Mennisket Agotthe Larsdatter Confrontered for Rætten som

1746: 230

for Rætten udsagde at Være henved 32 aar gam/m/el og udi 6 aar at have Væred i Ægteskab med Johannes Olsen Otterstad som for 4 aars tiid siden Ved Døden er afgaaed, i hvilken tiid hun Var 1 aar paa Gaarden Otterstad og siden den Tiid stædse op holdt sig hos sin Stivfader Magne Rom/m/ereim saavel da hændes Moder Marithe Jacobs datter Levede som siden hændes død, tilstoed dernæst at Være bleven svanger og frugtsom/m/elig af sin Stivfader Magne Rom/m/ereim, og kand Vænte sig over Juule tiider nestkom/m/ende at falde i Barselsæng, ligesom og at Være Marithe Jacobs Datter kiødelige og rette Datter som hændes Stivfader Magne Rom/m/ereim forhen har havt til ægte

Magne Rom/m/ereim efter tilspørsel sagde at det Var 3 aar siden hands Stivdatter Agotthe Larsdatter kom udi hans Huus.

Fogden tilspurte Comparenten Magne Rom/m/ereim om hand havde nogen rette og kiødelige børn, hvortil hand svarede, Ney til sam/m/e spørsmaal svarede Agotthe Larsdatter at have en Sønn 3 aar gam/m/el avled med Johan/n/es Otterstad

Fogden holdt ufornøden Videre at tilspørge dem men forlangede hvis passeret er sig af Rætten beskreven meddeelt, som blev billiget

For Rætten havde ey fleere noget at forrette, hvorfor fogden fremsatte de paa fol: 211 Specificerte questioner som i alt som forhen ved nestforrige ting stæd blev besvared

Opbød fogden den ¼ part i Gaarden Nedreaas No 20 som længe har lagt øde og ikkun Væred svared 1 rdr i Græs Leye af. Af Almuen anmeldede sig ingen, da de foregav deraf neppe kunde svares 1 rdr end sige fuld skatt

Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt

Restancen for inde Værende Aars skatter beløber 174 rdr 5 mrk 15 sk

Restancen for Kongens Korn tiende beløber 4 rdr 4 mrk 4 sk

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar bliver op nevnt 1. Johannes Iversen Totland 2. Ole Olsen Eichnes 3. Joen Olsen Eisnes 4. Anders Kalsaas 5. Ole Erichsen Elvig 6. Hans Stephensen Elvig 7. Erich Nielsen Hope og 8. Johannes Nore Qvinge.
 
 

1746 d/en 2den Dec: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse satt med Mielde Skibbreedes Almue paa Ting stædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten til nevnte Laug Rættes Mænd hvis

1746: 230b

Navne fol: 173 findes tilførte untagen at udi Iver Løftaas sin Stæd som har forfald er Aschild Olsen Løftaas i Stæden antagen,

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige ordres oplæste som ved nestforrige Ting stæder

Dernæst publicered

[1.] Birkedom/m/er Festers udgivne Pante Obligation til Stadtz Major Von der Velde hvor udi ham pant sættes Haugs Mielde, Gierstad og Brudvigs Kierker med pertinentier dat: 17 Sep: 1746 med Videre som i Pantebogen fol: 333 findes og sees ind ført

2. Skiftebrev forretted efter Christen Monsen Indre Eide i Echanger Skibbreede d/en 21 Sep: 1745 vide fol: 333

3. Ditto forretted efter Johannes Johannesen Øfstemielde d/en 11 Maij 1746 vide fol: 333

4. Ditto forretted efter Elling Ellingsen Søre-Soelberg d/en 22 Sept: 1746 vide fol: 333

5. H/er/r Gert Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Erich Johannesen paa ½ Løb Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Bircheland dat: 6 Julij 1746, med Rev: ej dat

D/en 3die ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rettes Mænd

Og blev til publication frem lagt.

1. Ole Bleges udgivne bøxelsæddel til Elling Larsen paa 18 Mark Smør og 12 Kander Malt i Gaarden Koppen dat: 22 Sep: 1746 med Rev: ej dat

2. Ole Aamundsen Grønaas Magne Andersen Indre Brudvig og Ellev Andersen Kleveland som formyndere for Elling Marithe og Rangele deres udgivne bøxelsæddel til Elling Olsen paa 18 Mark Smør 1 Mæle 3 Kander Malt i Gaarden Søre Soelberg dat: 3 Dec: 1746 med Rev: ej dat

De 5 Opsiddere paa Gaarden Vaatle beliggende i Mielde Skibbreede og Nordhorlehns fogderie navnlig Ole Olsen Johannes Tostensen, Elling Monsen, Fabians Knudsen og Johannes Michelsen fremstode alle for Rætten med begier at deres udslotte Mark Norden for Gaarden maatte fredlyses for alle nær og langt fra boendes ulovlige og utilladelig brug for eftertiiden derudi at bruge, enten Ved at opsætte udi bem/el/te Mark bocker kied eller smaler, hvor Ved dem stor Skade bliver aarlig tilføyed.

1746: 231

Denne deres giorde fredlysning formoder samtlige bliver Vedkom/m/ende til en Advarsel for eftertiiden at entholde sig fra deres Ejendom at prejudicere og i den Anledning forlanged herom en extract sig af Protocollen meddeelt

Hvorefter blev paaraabt hvad Sager til dette Ting er indstevnt

Hvortil Johannes Thorsen Forpagter paa Præstegaarden Haugs anmelte det hand paa Consistorial Gelmeydens Veigne møder og Vilde have en Sag incaminered mod Niels Monsen Vefle som af bem/el/te H/er/r Gelmeyden til dette Ting er indstevnet Ved muntlig Stevne Maal af de 2de Skaffere Aschild Daltvedt og Rasmus {Daltvedt} \Haugsber/, men som den indstevnte Niels Monsen Vefle ey møder Stevne Vidnet Rasmus Haugsber ey heller er til stæde for at afhiemle Stevnemaalet, bliver Sagen til nyt Stevnemaal afviist

Fofden frem lagde til attestation det sædvanlige Tings Vidne under de 9 questioner som i alt blev besvaret som Almuen Ved Echanger har svaret

Fremlagt en Specification, hvorpaa Hausvigen Var anført som nu beboes af Jan Harbitz, sam/m/e bruger ey saa stor Næring at der af skattes kand, men stædet er høyst nødvendig til de reysendes fornødenhed Almuen svarede der ey Var fleere Stæder eller giestgivere og at af sam/m/e ey kand taales nogen Skatt at svare

Odels Mantallet blev oplæst og uimodsagt

Restancen for inde Værende Aars skatter beløber 58 rdr 2 mrk 13 sk

Restancen for Kongl/ig tiende beløber 2 rdr 5 mrk 3 sk

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnevnes 1: Anders Olsen Reistad 2. Gaute Iversen Burcheland 3. Ole Nielsen Søre Kleppe 4. Mons Monsen Rongve 5. Johannes Jonsen Nore Vesetter 6. Aschild Larsen ibidem 7. Elling Aamunsen Grove og 8. Anders Nielsen Hafre.
 
 

1746 d/en 5te Dec: da almindelig Høsteting blev satt for Arne

1746: 231b

Skibbreede paa Ting stædet Nedre Mielde i overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rettes Mænd hvis Navne fol: 172 findes tilførte

Blev først de Kongl/ige forordninger og befahlinger oplæste som Ved nestforrige Ting stæder

Dernæst

1. Kongl/ig Placat angaaende det udi Norge anordnede General Forst Amts Ophævelse dat: Jægersborg Slot d/en 31 8ber 1746

2. Kongl/ig ergangne Rescript til StiftamptMand Møinichen angaaende førstAmtes Ophævelse og at directionen Ved Skovene er enhver Stift eller AmbtMand anbefahled som Ved Fogderne og med hielp af Lens Mændene der Ved skal have indseende dat: 31 8ber 1746

3. Patent om høyeste Rett i Dan/n/e Mark for Aar 1747 dat: Jægersborg Slott d/en 14de 8ber 1746

Dernæst blev til Publication frem lagt

1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Yttre Sognstad d/en 3die Junij 1746 efter afg/angne Anders Monsen vid: fol: 334

2. Aflyst Elling Ellingsens udgivne Pante Obligation til Forstanderen for Bergens Latinsche Skole Claus Chron for Capital 50 rdr, som siden til Søren Thode efter hans quittering af 20de Aug: indeværende Aar er betalt vide fol: 235

3. Sorenskriver Garmans Auctions Skiøde til Ole Ellingsen paa et huus staaende i Store Sandvigen dat: 9 aug: 1746

4. Ole Ellingsens udgivne Pante Obligation til Søren Thode for 50 rdr for hvilken Summa hans tilkiøbte Huus pant sættes dat: 1 aug: 1746 vide fol: 334

5. Ole Olsen Steens udgivne Pante Obligation til Diedrich Carl Hagelsteen paa Capital 100 rdr dat: 28 Maij 1746 vid: fol: 334

6. Claus Bisops udgivne Pante Obligation til Marcus Marcusen som beskicked Værge for sine umyndige børn paa Capital 50 rdr dat: 8de 8ber 1745 vide fol: 334

7. Marthe S/a/l/ig/ Hans Monsens udgivne Skiøde til Torsten Eynersen paa sit huus staaende paa \Pladzet/ Holmen i store Sandvigen dat: 28 Martij 1746 vid: fol: 334

8. Karen Frimans udgivne bøxelseddel til Torsten Eynersen paa en huuse grund og hos liggende Engepladtz i Store Sandvigen dat: 20 Nov: 1746

1746: 232

9. Anders Risnes som beskicked Værge for Myntlingen Guri Anders Datter hands udgivne bøxel sæddel til Anders Thomesen paa 18 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Yttre Sognstad dat: 5 Dec: 1746 med Rev: ej dat

10. Ludvig Lems Odelsløsning til Gaarden Yttre Haarvig skyldende 2 Løber Smør 2 huuder dat: 10de 8ber 1746 vide fol: 235

11. Afgangne Fogden Lems udgivne Caution til det Kongl/ig Rente Kam/m/er for hvis der paa hands allerunderdanigste Reegenskaber kunde mangle dat: 12 april 1724 blev efter Kam/m/eRaad Heibergs paateigning af 22de julij 1738 beraabende sig paa Cam/m/er Collegii ordre af 21 junij nestleeden at extradere sam/m/e til Fogden Lems Sterboes Arvinger aflyst og af Pante bogen udsletted vide fol: 335

D/en 6te ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev til publication fremlagt

1. Ole Christopher Ellingsens udgivne Pante Obligation til Ludvig Rasmusen paa 23 rdr 3 mrk 6 sk og dets for paa 2den priorite pandsatt sit huus i Sandvigen staaende dat: 17 Sep: 1746 vide fol: 335

2. Aflyst Barbra S/a/l/ig/ Comers Raad Schøttes udgivne Pante Obligation paa 300 rdr Capital dat: 22 aug: 1737 efter Creditorinden Sara S/a/l/ig/ Paulus Gelmeydens quittering af 30 julij 1746 og af Pantebogen udsletted vide fol: 125

3. Aflyst Johannes Johannesens Rødlands udgivne Pante Obligation til Birgitthe Margrethe og Barbra Schiøtte paa Capital 80 rdr dat: 20 8ber 1745 efter Creditorindernes paateignede quittencer, udsletted af Pante bogen fol: 317

4. Aflyst Niels Stephensen Rødlands udgivne Pante Obligation til Birgithe Margrethe og Barbra Schiøtte paa Capital 80 rdr dat: 20 8ber 1745 efter Creditorindernes paateignede quittencer udsletted af Pante bogen fol: 317

5. Jørgen Larsen Brøchers udgivne bøxelsæddel til Lars Knudsen paa 1 Løb Smør 1 huuds Landskyld i Gaarden Hordvigen dat: 26 8ber 1745

6. Mons Telvigen, Mons Olsen Falchanger, Knud Midhorvig beskickede Værger for Anders, Marithe, Marie og Brithe deres udgivne bøxelsæddel til Jens Jansen paa 21 1/5 Mark Smør i Gaarden Indre Hordvigen dat: 6 Dec: 1746 med Rev: ej dat

7. Karen S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne bøxelsæddel til Simon Aamunsen paa en Engepladtz i Sanvigen beliggende som Abraham Hansen forhen har beboet dat: 10 Julij 1745

8. Afg/angne Johan Garmans udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen paa

1746: 232b

en Engepladtz i Sandvigen beliggende som Joen Halversen forhen har beboet dat: 24 Maij 1727

9. Kors Kierke Værge Hans Jochim Jordans udgivne bøxel sæddel til Mons Olsen paa ¼ Løb Smør ¼ Tønde Malt i Gaarden Søre Toppe dat: 5 april 1746

Erich Herfindahl fremstod for Rætten og forlanged hands og børns Odels Rætt maatte inden Rætten ting Lyses at Være til 1 p/un/d 12 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Yttre Bouge som nu er udi Eje og brug af Ole Olsen Boge, og af hands Hustrues Brithe Pedersdatter som ælste Datters fader Peder Nielsen Boge for nogen Tiid uden Lov bydelse er bortsolt thi Vilde Comparenten Erich Herfindahl have saavel sin egen paa Hustrues Veigne som sine børns Rett Reserveret, og giver nu sit forfald tilkiende at Være pengeMangel

D/en 7de ejusdem blev Rætten \satt/ med sam/m/e Laug Rætt og blev de indstevnte Sager paaraabt

Jørgen Jacobsen paa Procurator Bartes Veigne indleverede Rettens forelæggelse afsagt d/en 17 maij sistleeden for indstevnte Anthon Cramer, som Ved Stevnevidnerne Jørgen Jacobsen boende i Sandvigen og af Jens Johannesen boende i Bergen skal Være forkyndt, men som Jens Johannesen ey møder for Rætten for at afhiemle Laug dags forelæggelsen tillige med \den mødende/ Jørgen Jacobsen, siden den indstevnte Anthon Cramer ey møder, bliver Sagen til næste ting udsatt, da Citanten haver igien Lovlig at forkynde ham forelæggelsen i Sagen at svare til næstholdende Som/m/erting

Mons Øfstemielde indleverede udi Retten den paa nestleeden Som/m/erting afsagde forelæggelse for Hans Hansen boende i Sandvigen med Hustrue Brithe Jacobsdatter som Ved Knud Haaversen og Anders Olsen Lovlig er forkyndt, som begge eedelig afhiemlede at have talt med Brithe Jacobsdatter udi hændes Huus og forkyndet forelæggelsen for hende da hændes Mand Hans Hansen Var fraværende, og Lovede hun at indberette hændes Mand forelæggelsens indhold saa snart hand hiemkom.

De indstevnte og forelagde blev 3de gange paaraabt Og frem stod Jørgen Jacobsen som er Brithe Jacobs-

1746: 233

datters broder og til stoed at hands Søster bem/el/te Brithe Jacobs datter Virkelig hos Citanten har til laans bekom/m/ed 10 rdr for 8te á 9 aar siden da hun tienede som Amme paa Haugs Præstegaard, hvilke Pænge bem/el/te hands Søster laante [hos]? ham til fornødne Udgifter, men af *ham (hun?) til hændes Mand Hans Hansen Et halvt Aars tiid derefter igien er betalte saa bem/el/te Hans Hansen er og bliver derfor rette Debitor men hvorvidt derpaa af ham \sc: Hans Hansen/ er betalt, er Comparenten uvidende om

Citanten Mons Øfstemielde til stoed at derpaa ovenstaaende Summa 10 rdr er Vel betalt udi Pænge for en 5 aars tiid siden 1 rdr af Brithe Jacobs datter, men derimod har Citanten ladet hænde efter forlangende bekom/m/e 2de Par skoe for 1 rdr siden den Tiid, saa den fulde Summa bliver 10 rdr som hand paastoed tillige med denne Processes skadesløse Omkostning maatte blive de indstevnte Ved Dom tilfunden at betale.

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag

Udi Lars Erichsen Flactvedts Stæd som havde 2de Sager at føre i Rette blev Erich Andersen Jordahl som Laug Rettes Mand anordned at sidde Rætten.

Lars Erichsen Flactvedt haver Ved muntlig Stevnemaal Ved Stevne Vidnerne Lens Manden Peder Arnetvedt og Michel Jensen Seim ladet indkalde til dette Ting Tiid og stæd Stephen Anbiørnsen Blindem, Hans Tollevsen, Johannes Monsen Blindem og Stephen Andersen tienende for nerværende Tiid paa Gaarden Gaubaas fordi sam/m/e Mænd afvigte Vinter haver ulovlig hugget i hands paa boende Gaard Flactveds Skov, ligesom og til at an høre {Mons} Daniel Johannesen Flactvedt og Mons Andersen Flactvedts forklaring som har besigtiged de indstevntes tilføyede Skade Ved ulovlig Skov hugst udi Citantens Skove marker, ligesom og at anhøre Mons Lies eedelige forklaring der har seet at bem/el/te Blindems Opsiddere har fra hands Skov baaret Veed paa Ryggen, derfor at lide Dom til strafs lidelse efter Loven samt erstattning for foraarsagede Processes Omkostninger.

Af de indstevnte mødte allene Stephen Anbiørnsen

1746: 233b

Blindem, tillige med de indstevnte Vidner Daniel og Mons Flactvedt samt Mons Lie alle under Lovens falsmaal at forklare og Deponere sit Vidnisbyrd

Stevne Vidnerne Peder Arnetvedt og Michel Jensen Seim frem stode, og eedelig afhiemlede Stevne maalets lovlige forkyndelse for de udeblivende for Sagen Stevnemaalet inde holder

Stephen Anbiørnsen frem stoed for Rætten sigende det Var ham uvidende om hands folck der har Vogted fæe i Flactvedts Udmark som grændser imod Blindems Udmark kand have hugget noget udi Citantens Skove marker da hand sam/m/e Aar undertiiden paa Arbeyde har Væred fraværende.

Citanten forlanged de indstevnte Vidner under Eed afhørte, hvorpaa

Det 1ste Vidne Daniel Johannesen Flactvedt fremstoed og under Eed forklarede at der{hve} Ved 130 stuer Older og birke stuer fantes afhugne foruden andet smaat bracke som de ey kunde faae tall paa, som alt afvigte Aars Vinter Var nedfeldet og bort ført,

Det 2det Vidne Mons Andersen Flactvedts Udsigende Var i alt med nestforrige Vidnes forklaring overeens stem/m/ende, og at de ofte har seet forrige Aaringer sam/m/e ulovlige Skov hugst at Være øvet af Blindems Opsiddere, dog havde de ey seed den gang at Blindems Opsiddere enten huggede eller bort førde Skov af Flactvedts Skov.

Det 3die Vidne Mons Lie forklarede under Eed, at have seed 4 eller 5 Mennisker som alle hørte til paa Gaarden Blindem at kom/m/e sig, der kom fra Qverner i Møde med hver sin børre RisVeed paa Ryggen, og iblandt sam/m/e folck var Johannes Monsen Flactved der bar en liden but paa Axelen og havde Øxen i haanden, til hvilken hand talte og spurte om hand eller de andre hugger derpaa de Marker, hvortil hand ey svarede men allene smilede, Videre havde Vidnet ey at forklarede, da hand ey Viste at navngive de øvrige som bar Vedden paa Ryggen uden Stephen Andersen som tiener paa Gaubaas, men den tiid tienende hos sin Moder paa Gaarden Blindem, og mødte hand bem/el/te Veed dragere just da de kom af Citantens Skov, og begav sig paa Veyen til Blindem.

Citanten forlanged de udeblivende til næste Rætt forelagt

De lovlig ind stevnte og ude blivende Hans Tollevsen

1746: 234

Johannes Monsen Blindem og Stephen Andersen nu tienende paa Gaarden Gaubaas forelægges alle til næste ting at møde i Rætte for at svare i Sagen hvilken fore læggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid besørger forkyndt.

Lars Erichsen Flactvedt haver Ved muntlig Stevne Maal indkaldet Stephen Anbiørnsen Blindem fordi hand Ved ubeqvems og Skields Ord har begiegned ham Ved S/anc/te Hans Dags Tiider nestleeden udi Bergen da de mødte hinanden paa Gaden, men som Parterne begge møder for Rætten og forlanger Sagen maae blive forligt paa den Maade at Stephen Anbiørnsen foruden at betale all Citanten paa førte Omkostning saa Vel Ved Vidners Indkaldelse med Videre, erklærer ham for Rætten at Være en skickelig mand paa hvis gode Navn og Røgte hand ey har noged end alt hvis søm/m/eligt og skickeligt kand Være at siige, Stephen Anbiørnsen lovede derpaa i alt at fornøye Citanten Lars Erichsen sine Omkostninger, undskyldende sig dernæst hvad Ord der Var talte af ham, Var talte i Druckenskab, og at hand ey Vidste ringeste Skiel eller Grede dertil som hand og Lovede for Eftertiiden med all høflighed føyelighed og skickelighed at opføre sig saa fremt dette forlig skal staae Ved Magt og sam/m/e Sag paa nye ey Vorde reyst mod ham, og saaleedis bliver sagen ophæved

Publiceret Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Elling Rasmusen paa en Enge pladtz streckende sig i længde 98 alen og i bredde 30 alen og i Sandvigen beliggende dat: 16 8ber 1742

Da indstevnte Hans Hansen hvercken efter Stevning eller Forre læggelse har Vildet møde, for at svare til den paasøgte Gield hands Hustrue Berthe Jacobs datter har bundet hos Citanten Mons Øfstemielde forinden

1746: 234b

de med hinanden er kom/m/ed i Egteskab, men Ved sin Udeblivelse har Agnoscered Søge Maalet; Hands Hustrue Berthe Jacobsdatter og har saavel for Stevne Vidnerne til staaet Fordringen, som og hendes broder Jørgen Jacobsen i dag for Rætten har attestered som Vel Vidende Kraves Rigtighed.

Alt saa kiendes og dømmes for Rætt, at Hans Hansen ey allene paa sin Hustrues Berthe Jacobsdatters Veigne bør betale Citanten Mons Knudsen Øfstemielde de paastevnte Pænge 10 rdr, men end og i Processens Omkostning betale ham indbereigned Dom/m/ens Løsning 2 rdr som alt 15 dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven

Og som fleere Sager ey fremkom udi Rette frem lagde Fogden

Tings Vidnet indbefattende de 9 quæstioner som forhen Ved Sartor skibbreede er til førte som i alt blev besvaret som af Almuen i Sartor Skibbreede

Dernæst tilspurt Almuen om Tellevigs Laxe Vog hvad sam/m/e kand skatte, hvortil svartes at der udi ey er fisked saa meeget at deres Garneslid mindre deres Umage er betalt og derfor ey deraf kand skatte meer end 3 mrk

Angaaende Gaarden Dahle om sam/m/e efter dens Aftag er bleven forbedret, hvortil svartes Ney, og at sam/m/e disVærre snarere af den forbi løbende Elv forverres

Odelskatts Mantallet blev oplæst og attestered

Restancen for indeværende skatter beløber 86 rdr 11 sk

Korntienden beløber 5 mrk 11 sk

Laug Rettes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1747 blev følgende opnevnt 1. Jens Danielsen Boge 2. Niels Nielsen Jabne 3. Knud Halstensen Yttre Boge 4. Mons Monsen Løetvedt 5. Aschild Johannesen Bredsteen 6. Johannes Iversen Teigland 7. Lodvig Olsen Yttre Horvig og 8de Albert Andersen Qvamme