(1744: 53)

Anno 1744 d/en 13de Febr: blev paa det ordinaire Tingstæd paa Gaarden Møllendahl {holdet paa Gaarde Møllendahl} et extra Ting satt i anleedning af Deres Excellence Stiftamptmand Mønichens Skriftlige ordre dat: 18 Jan:

1744: 53b

indeveerende Aar, hvor Retten blev administreret og frem holdet af mig Deres Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver og de for dette Aar udnevnte Laug rettes Mænd sc: Hans Magnesen Giellestad, 2. Ole Riple, 3. Ole Scheye 4. Halver Øfstus 5. Mons Fanetoft 6. Niels Bircheland 7. Lars Søraas 8. Jens Aadland. Mons Fanetoft og Niels Bircheland besidder Retten for Johannes Nesse og Mons Scholdahl der begge har forfald af Svaghed, for inden Retten at faae paadømt en Sag formeret af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith mod Qvinde Mennisket Anne Margrethe Ditlevs Datter.

Ovenmelte Deres Excellences bevilning om Extra Tingets holdelse blev af fogden i Rette lagt som saaleedis er lydende.

Dernest producerede Fogden det i Sagen mod bem/el/te Qvinde Menniske Anne Margrete Ditlevs Datter udtagne skriftlige Stevnemaal dat: 22 Jan: indeværende Aar, \som/ med Tægtedagens berammelse og forkyndelse Ord efter andet er saaleedis lydende.

Den indstevnte Ane Ditlevs Datter blev for Retten fremført og forelæst Stevnemaalet, Stevnemaalet Vedstoed bem/el/te Ane Ditlevs Datter at Være sig lovlig forkyndt som desuden Stevne Vidnernes eedelige Paateigning udviiser.

Procurator Hans Otthesen som beskicked Defensor for bem/el/te Ane Ditlevs Datter haver formaaed Jacob Gise at frem lægge udi Rætten sin Constitution som Defensor udgivet til ham af Deres Excellence á Mønichen d/en 18de Jan: 1744 samt hands paa Qvinde Menniskets Veigne forfattede Skriftlige Indlæg som begge er af saadant Indhold, da hand forlanged paa Sieg/neu/r Otthesens Veigne som lader lyse sit Forfald ved en paakom/m/ende Reyses forhindring, at Vorde for Retten oplæste.

Fogden fremlagde et inden Bergens byetings Rett d/en 28de 7ber 1743 over hænde med fleere holdte examination, som i alt med hændes Udsiigende blev Confereret, og fandtes ordlydende her for Retten uden nogen forskield {herfor Retten} af hænde tilstaaet; Fogden tilspurdte hænde om hun har Været i flock og følge med nogen paa disse Grænser hvortil hun svarede ney, men stædse har reyst med sit barn eene omkring paa Landet, og erneeret sig med at forhandle Synaaler og Knappenaaler med salver og dislige smaae Sager som hun hos en og anden har udtaget og igien har betalt de hun ligeleedis vedstoed sin forrige Tilstaaelse hvorleedis hun havde faadt det falske pass

1744: 54

Anden declaration havde hun ey enten paa sig selv eller nogen at giøre da hun sagde inden byetinget gandske og aldeelis at have giort sin sandfærdige forklaring den hun her inden Retten gandske har igientaget, og derfor ordlydende i denne Act vorder indlem/m/et.

Fogden indlagde det Ved Paagribelsen befundne falske pass under det Navn Hans Randulf som foged over Saltens fogderie i Nordlandene af 11 Maij 1741, men som den nuværende foged afvigte høst har Været udi Bergen hvor dette pass han/n/em er bleven fore Viist og paateignet at Paset af ham ey er udgivet og at hands Navn er Søfvren Randulf hvilcket alt saaleedis er lydende.

Hvorefter fogden stillede under Rettens Skiøn hvorleedis \hun/ som en Løsgiengere har omstripped Landet tilbragt sig et urigtigt og falsk pass samt med sin Leegekonst enfoldige folck bedraget for saadan sin Gierning og forhold kand blive til Straff at ansee og eftersom \hd:/ (hand) af Loven ey finder anden end den 3die bogs 21 Cap: 16 art: om Løsgiengeres Straff over hænde at Allegere indstiller Fogden Sagen under Dom.

Defensor Hans Ottesens skriftlig forfattede Indlæg som i Retten er fremlagt blev der efter oplæst som saaleedis lyder.

Hvorefter Sagen som slutted paa begge Parternes Siide bliver til Doms befordred. og saaleedes af os samtlige

Da den indstevnte Ane Margrethe Ditlefs Datter haver Ved sin aflagte bekiendelse saavel inden Bergens byetings Rett d/en 28 7ber 1743 som og for denne bevilgede extra Rett tilstaaet og bekiendtgiort hist og her udi Stiftet at have omløbet uden nogen Viss Tieniste som et frisk Menniske hos brave folck at antage, men stædse som en løsgiengere seed Ved ringe kiøbmandskaber og udgivne leegedomme at tilbringe sig føde og livsophold paa en utilladelig Maade ja end og tilvendt sig et aldeelis og urigtig og falsk Pass, hvorved mange forekom/m/ende kand Være blevne Detrauderede, da i henseende hændes Fængsel neesten i 5 Maaneders Tiid har Vedvaret under Bergens arrest Huus, som eragtes for den meeste Straff hændes ulovlige Omgang Meriterer,

Kiender og Døm/m/er Vi hermed for Rett, at foruden den Straff bem/el/te Ane

1744: 54b

Margrete Ditlefsdatter Ved fængsel har udstanden, endnu straffes paa Kroppen med 8te dages fængsel paa Vand og brød, og siden inden 8te dage efter at Øvrighedens Pass bliver hænde meddeelt begiver sig heraf Stiftet til de Stæder i Jarelsbergs Grevskab hvorfra hun har tilstaaet sig at være kom/m/en, hvor hun paa en ærlig og Lovlig Maade kand see sig med sine hænders Arbeyde erneeret og opholdet.
 
 

Anno 1744 d/en 5te Martij blev efter foregaaende Tingberammelse Retten satt til Almindelig Vaartings holdelse med Arne Skibbreedes Almue i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Retten tilnevnte Laug Rettes Mænd 1. Joen Jorteland 2. Ole Selvigen 3. Johannes Tuenes 4. Anders Hole 5. Ole Tuenes 6. Marcus Bastesen Gaupaas 7. Ole Hansen Qvame 8. Gregorius Mieldem,

Hvor da for dette Skibbreede Almuen følgende Kongl/ige Forordninger og Placater bleve publicerede

1. Patent om høyeste Rett i Dan/n/emarck for Aar 1744 dat: Fridrichsborg d/en 11 8ber 1743.

2. Anordning angaaende paaske fæstens holdelse for tilstundende Aar 1744 dat: Christiansborg d/en 15de Nov: 1743.

3. Placat om de enroullerede Søefolcks indkaldelse fra frem/m/ede Stæder og deres derudi givne friehed og forskaansel fra all Straff dat: 15de Nov: 1743.

4. Forordning om den Norske Post taxt: dat: Christiansborg d/en 13 Dec: 1743.

5. Placat hvorved de friheder som Undersaatterne i Norge efter Placaten af 7 Julij 1741 have Været forundte aldeelis Vorder ophævet dat: 7de Jan: 1744.

6. Forordning angaaende idømte Pænge bøders-Indrivelse, og hvorleedis den skyldige naar deres betalning ey erholdes kand bør straffes paa Kroppen med Videre dat: 6 Dec: 1743.

7. Rente kam/m/eretz Rescript om en deel Reegenskabs betientere udi Norge som er bleven Deres Maj/este/ts Casse en anseelig Pænge sum/m/a skyldige udi deres betienings Tiider, hvorefter enhver anbefahles at give Efterrettning om sam/m/e betientere er eyende noget Godtz da sam/m/e at angive mod belønning derfor af 10 Pr/ocen/tum dat: 11 Jan: 1744.

8. Ditto Rescript om Reegenskabs betienterne i Dan/n/emarck hvis Indhold i alt er det sam/m/e dat: 11 Jan: 1744.

9. Placat angaaende hvorleedes med det unge Mandskab i Norge som fra Land Læggene til frem/m/ede Stæder Deserterer skal forholdes Christiansborg dat: 31 Jan: 1744.

1744: 55

10. Forordning angaaende hvorvidt den Nordske Almue tillades Jagt og Skytterie dat: 5te Jan: 1744.

11. Forordning om Skatternes Paabud i Norge for Aar 1744 dat: 19 Nov: 1743.

12. Deres Excellence Stiftamptmand Mønichens ordre til Fogden om Grændse Comissionens Skatt og Ligning paa fogderiet som skal udreede den summa 455 rdr 1 mrk 1 ½ sk, som straxen skal udbetales dat: 20 Febr: 1744.

Dernest blev til Publication fremlagt

1. Sorenskriver Andreas Jessens udgivne Skiøde til afg/aaen fogeden Smits Encke Birgitthe Margrethe og hændes umyndige Søn Niels Severin Smith paa Gaarden Yttre Hordvigen dat: 6 Nov: 1743 og udi Skiøde bogen fol: 265 ordlydende indført.

2. Aflyst Zacharias Feesters udgivne Pante Obligation til afg/aaen Sorenskriver Michael Tønder efter Madame Mathiasens quittering dat: 18de Julij 1743 vide Pante Protocollen fol: 194.

3. Bircke Dom/m/er Zacharias Fæsters udgivne Pante Obligation til Warnes Hosevinchel stoer 200 rdr, hvorfor til et prioritered Pant er satt Haugs Præstegields Kiercker nemlig Haugs hoved kircke Mielde Brudvig og Gierstads Annexer dat: 30te Jan: 1744 og udi Pante protocollen fol: 265 indført.

D/en 7de ejusdem blev Retten med samme Laug Rettes Mænd satt og Sagerne foretagne.

Fogden Smith æskede udi Rette den Ved sistholdte Høsteting forelagde Sag Contra Helje Fløttmand i Sandviigen.

Procurator Otthesen mødte for den sigtede Helje Fløtman som aldeelis ey Veed sig skyldig i det paastevnte SlagsMaal hvilcket formodentlig heller ikke hannem paa nogen slags Maade skal overbeviises, og saaleedis benægter hand in totum Sigtelsen.

De indstevnte Vidner Henrich Kilenbech og Peter Paap blev paaraabt men mødte ikke,

Lensmanden Peder Arnetvedt som Stevningen for den/n/em lod forkynde, forklarede bem/el/te Vidner at have excipered forum, og om de skulle aflægge noget Vidnesbyrd i denne Sag vilde de i byen ved deres rette Værne ting \ sam/m/e / aflægge.

Fogden forlangede Sagens Udsættelse til neeste Rett at hand imidlertiid fornevnte Vidner for deres rette forum kunde lade indstevne og afhørt.

Den forlangte Udsættelse til Vidnernes examination Ved deres rette forum bevilges til nestholdende Som/m/erting.

Fogden Smith æskede udi Rætte den Ved afvigte Aars Høsteting udsatte Sag Contra Ole Larsen Strandsidder udi Sandviigen.

Den indstævnte og forelagde Ole Larsen mødte for Retten tillige med de fore lagde Vidner.

1744: 55b

Ole Larsen sagde for Retten at Samson Ellingsen sloeg ham først fordi hand Vilde skue hands baad ud paa Søen, og have sin baad i Land, hvorpaa hand igien sloeg ham med en Aare foregivende at Være lidt drucken og ubesindig.

De indstævnte Vidner Giert Giertsen boende i Sandvigen tillige med Giertrud Jacobs Datter mødte til deres Vidnesbyrds Aflæggelse, og forklarede {efterde} med Corporlig Eed følgende, først fremstoed

Giert Giertsen og forklarede at hand var Ved fieren da Samson Ellingsen kom ned hvor hand saae at bem/el/te Samson Ellingsen toeg en Aare af sin eegen baad som hand holdt i Veyret og vilde slaae Ole Larsen, og i stæden for at slaae ham satt hand Aaren for Ole Larsens brøst som stoed i sin eegen baad, som laae Ved siden af hans der laae nermere Landet, og trøcket ham saa sterck at hand faldt ned i baaden, hvorpaa Ole toeg {i} fast i aaren og sam/m/e beholdt hos sig, men af det hand skued ham blev Oles baad løs og drev ud paa Søen, hvorefter Ole med sam/m/e Aare saa sig atter nermed til Samsons baad og efter at hand længe havde trued ham sloeg hand til ham over Ryggen, hvorpaa Samson sprang ud af sin baad [\:] hvorved fuldte nogen hamp som kom i Søen :/ og til Oles baad hvor hand fick fatt i Ole Larsens Haar men dog icke fick ham af baaden udi Søen til sig, men saaleedis drog hinanden udi Haaret, Videre havde hand ey [at] forklare end at de fra hin anden skiltes ad.

Det andet Vidne Giertrud Jacobs Datter blev derefter frem kaldet, som i alt Vedblev det forrige Vidnes Udsiigende som i alt var over eensstem/m/ende.

Fogden indstillede at eftersom Vidnernes Udsiigende gaaer ud derpaa at Samson ligesaavel har slaget Ole Larsen som den anden ham og de saaleedis i SlagsMaal er lige skyldige begierede hand Sagen til neeste Rett udsatt at hand til den tiid tillige kunde lade indstevne Samson Ellingsen som efter indvarsling ey i dag haver mødt, og over dem begge tillige paastaae Dom til SlagsMaals bøders Udreedelse efter Loven.

Den forlangte Udsættelse til nestholdende Som/m/erting bliver her ved bevilget, i henseende {til} Sagen mod Samson Ellingsen ved Stevnemaal tillige kand Vorde anhængig giort til paafølgende Doms Sluttning, da Parterne begge haver at møde.

1744: 56
 
 

Til dette Ting Var ey fleere Sager indstevnede.

Hvorfor Fogden til sine Reegenskabers belæg forlangede Restancerne attesterede og forseiglede og beløber Restancen for afvigte Aars sidste termin sig 7 rdr 4 mrk 9 sk. for indeværende Aar 1ste termins Skatter beløber 272 rdr 5 mrk 1 sk.
 
 
 
 

Anno 1744 d/en 10de Martij blev Retten til Almindelig Vaartings holdelse med Mielde Skibbreede satt paa Ting stædet Wallestrand i Overværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rettes Mænd sc: 1. Johannes Gierstad 2. Ole Rødland 3. Ole Søre Hartvedt 4. Johannes Rongve 5. Rasmus Eide 6. Ole Nore Veaae 7. Erich Eide 8. Arne Meele,

Hvor da for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Forordninger Placater og Ordres bleve oplæste som Ved det forrige Tingstæd for Arne holdet. dernest publicered

1. Anders Bastesen og Clemet Bastesens udgivne Skiøde til Capitain des armes Ole Wefle paa 18 Mark Smør 1 ½ Kande Malt udj Gaarden Søre Wefle dat: Bergen 19 Febr: 1744 og udi Skiøde bogen fol: 266 indført.

D/en 12te ejusdem blev Retten igien med sam/m/e Laug Rettes Mænd satt hvor da til Publication blev fremlagt

1. H/er/r Haberdorphs udgivne bøxelsæddel til Besse Tørresen paa ¼ Løb Smør 1/16 Tønde Malt og ¼ Faar udi Gaarden Stoche dat: 12 Dec: 1743 med hosfølgende Revers ej dat.

2. Skiftebrev forretted paa Gaarden Watle efter Brithe Sieurs Datter d/en 29de Febr: 1744 og udi Skiøde bogen fol: 266 extraheret.

3. Lars Olsen Horvigen, Johannes Johannesen Øfstemielde, Mons Andersen Flactveds paa egne Myndtlinges og Enckes Veigne Deres udgivne Skiøde til Johannes Tostensen paa 37 17/18 Mark Smør 8 35/81 Kande Malt udi Gaarden Waattle dat: 10 Martij 1744 og udi Skiøde Protocollen fol: 266 ordlydende indført.

Aad Knudsen Huusmand boende ved Haugs Kiercke haver Ved mundtlig Stevnemaal til dette Ting ladet indkalde Marithe Olsdatter der i Wiigen opholder sig udi Ane Menzis Huus fordi hun med ærrørige beskyldninger haver Søndagen for Tacksiigelsens fæst begiegnet ham udi Vidners paahør som tillige af ham er indstævnede og er Mons Einersen Øfstemielde og Ole Rødland;

Citanten tillige med Vidnerne møder herfor Retten, men som Marithe Olsdatter ey møder blev Stevne Vidnerne Rasmus Magnesen Hausberg og Brynild Øfstemielde fremkaldede, der under Eed afhiemlede

1744: 56b

det de for 14 dage siden med Lovlig Varsel har indkaldet Marithe Olsdatter at møde Citanten Aad Olsen for de Tyvagtige beskyldninger hun har ved Tacksiigelse fæstes Tiider tillagt ham, nemlig at beskylde Aad Olsen for en Tyv, da de og har udi hændes eeget Paahør udi Anne Mentzis Huus forkyndet bem/el/te Stevning hvortil hun svarede ey at kunde eller Ville fragaae de beskyldninger hun havde giort over Citanten, da hun bad de sam/m/e Stevne Vidner med Contra Stevning igien Ville indkalde Citanten Aad Olsen tillige med Anne Mentz til Vidne udi sam/m/e Sag.

Den indstevnte og ey mødende Marithe Olsdatter forelægges her ved til nestholdende Som/m/erting Laug dag til at beviise den beskyldning hun for Stevne Vidnerne har tilstaaet at Være af hænde giort over Citanten Aad Olsen, og i øfrigt efter Sagens beskaffenhed at stande til Rette og anhøre Dom.

Læns Manden Johannes Ascheland haver paa Justitiens Veigne indstevnet Ecken Marithe Jens Datter Rongve for begangne Leyermaal med Soldaten Rasmus Johannesen Kalleklev som Ved seeniste Udmarch er udgaaed i Deres Maj/este/ts Tieniste derfor at lide Dom til bøders betalning,

Den indstevnte Marithe Olsdatter mødte ikke, hvorfor Stevne Vidnerne Rasmus Haugsberg og Aschild Larsen Dahltvedt fremstode og under Eed afhiemlede det de lovlig til dette Ting har indstevnet Marithe *Olsdatter (Jensdatter) for sit begangne Leyermaal med Soldaten Rasmus Johannesen.

Fogden Rasmus Smith forlangede at den ude blivende til næste Rætt maatte fore lægges Laugdag.

Den udeblevne Marithe Jens Datter som Lovlig Varsel til dette Ting har bekom/m/ed forelægges Laugdag til nestholdende Som/m/erting.

Fleere Sager Var ey til dette Ting indstevndt hvorfor Restancen for afvigte Aar blev oplæst, der beløber 49 rdr 1 mrk 8 sk for indeværende Aars 1ste termins skatter beløber sum/m/en 245 - 4 - 10.
 
 
 
 

A/nn/o 1744 d/en 14de Martij blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Echangers Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Bernes Tangen i overværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd 1. Gudmund indre Eisnes 2. Børge Yttre Eisnes 3. Ole Nielsen Øfre Echanger 4. Johannes Knudsen Øfre Echanger 5. Udi Ole Nielsen Lies Stæd som har forfald er Niels Johannesen Esem 6. Iver Johannesen Høeland 7. Erich Olsen Fyllingsnes 8. og Ole Hansen Svindahl

Og blev for dette Skibbreedes

1744: 57

Almue alle de Kongl/ige Ordres Rescripter og forordninger oplæste som Ved de nestforrige Tingstæder.

Dernest blev fremlagt til Publication

1. Stifts Provst Peter Mathias Thanches udgivne bøxelsæddel til Ellev Erichsen paa 1 b/ismerpund Smør 1 ½ Mæle Malt udi Gaarden Heggernes dat: 27 Jan: 1744 med Revers ej: dat.

D/en 17de ejusdem blev Rætten igien med samme Laug Rættes Mænd satt hvor da fremkom følgende til Publication

1. Berge Halversen Lechnes Aschild Halversen Sieurseth og Anders Nielsen Aases udgivne bøxelsæddel til Joen Nielsen Myhr paa 18 Mark Smørs Leye udi Gaarden Heltvedt dat: 14 Martij 1744 med Rev: ej dat

2. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen Echanger paa 1 p/un/d Smør 8te Kander Malt og 1/6 deel faaer udi gaarden Echanger dat: 14de Jan: 1744.

3. Aamund Nielsen Næses udgivne Pante Obligation til Magne Esem og Magne Biørge for Capital 20 rdr dat: 14 Martij 1744 og udi Pantebogen fol: 266 ordlydende indført.

4. Et Skiftebrev forretted paa Gaarden Biørsvig d/en 4 Nov: 1742 efter afdøde Børge Olsen og Brithe Andersdatter, extraheret i Skiøde bogen fol: 266 saavidt Jordegodtzet angaaer.

5. Ole Olsen Esem paa egne og Myndtlings Veigne Lars Olsen Nepstad Ole Kleveland Johannes Storseth og Anne Olsdatters udgivne Skiøde til Iver Olsen Esem paa 10 1/8 Mark Smør 4 ½ Kande Malt udi Gaarden Esem dat: 16 Martij 1744 og udi Skiøde bogen fol: 266 ordlydende indført.

6. H/er/r Giert Gielmeydens udgivne Skiøde til Mons Erichsen Hinnes paa 18 Mark Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Hauge dat: 7 Jan 1744 og udi Skiøde bogen fol: 267 ordlydende indført.

Fogden Rasmus Smith haver paa Justitiens Weigne til dette Ting ladet indstevne Lars Knudsen Enestrand for begangne Leyermaal udi Ægteskab med Qvinde Mennisked Botele Monsdatter Sletten, ligesom og Qvinde Mennisked Botele Monsdatter Sletten saavel at anhøre Leyermaals begiengerens Tilstaaelse, som hændes Angivelse over ham.

De indstevnte mødte begge for Rætten. Qvinde Mennisked Botele Monsdatter angav Egtegifte Manden Lars Knudsen Enestrand at have havt Leegemlig og ublue Omgiengelse med hinde, og være af hannem bleved besvangred, Ligesom Leyermaals begiengeren Lars Knudsen Enestrand tilstoed sit begangne Leyermaal med Botele Monsdatter at være alt for meeget skeed, og saaleedis i Sandhed forholdt sig.

1744: 57b

Fogden forlangte den Sag udsatt indtil en Registrations og Vurderings forrettning over Leyermaals begiengerens tilhørende effecter kand indrettes til Øvrighedens Approbation, hvorefter hands Dom kand falde.

Den forlangte Udsættelse bevilges i følge af Deres Maj/este/ts Allernaadigste forordning dat: 6 Dec: 1743, paa det den fornødne Efterrettning om Leyermaals begiengerens Lars Knudsen Enestrands tilhørende boes Tilstand kand erhverves ved Registrations og Vurderings forrettningens forfattelse som til Videre Approbation bliver at insinuere høyere Øvrighed, hvorudover Sagen til nestholdende Sommer ting bliver udsatt.

Fleere Sager fremkom ey udi Rætte efter paaraabning hvorfor Restancerne blev oplæste og beløber Skatterne for afVigte Aars sidste termin 98 rdr 3 mrk 6 sk. Restancen for indeværende Aar beløber 227 rdr 1 mrk 14 sk.
 
 

D/en 17de ejusdem blev Retten satt til almindelig Vaartings holdelse med Hossanger Skibbreedes Almue paa Tingstædet Bernes Tangen I Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd sc: 1. Niels Hole 2. Niels Aaseim 3. Johannes Tvedten 4. Udi Sefre Møchins Stæd er Anders Hannistvedt 5. Johannes Lostad 6. Fuuse Hole 7. Torchild Øfstues og 8. Elling Fittie,

Hvor da for dette Skibbreede alle de Kongl/ige forordninger Rescripter og Ordres bleve publicerede som Ved nestforrige Tingstæd.

Dernest fremlagt til publication

1. Aamund Rasmusen Grove og Knud Sieursen Fielschoel Mageskifte til Berge Hanistvedt paa Gaarderne Hannestvedt og Gaarden Møching der af en liden Andeel som videre udi Skiøde bogen fol: 267 findes indført.

2. Ole Nielsen Klevelands udgivne bøxelsæddel til Lars Monsen Rachnes paa 23 ¾ Mark Smør 16 ½ Kande Malt udi Gaarden Rachnes dat: 17 Martij 1744 med Rev: ej: dat:

D/en 19de ejusdem blev Rætten igien satt med samme Laug Rætt.

Publicered Aschild Herlands udgivne bøxelsæddel til Johannes Aschildsen Herland paa 7 1/5 Mark Smør 7 1/5 Kande Malt udi Gaarden Herland dat: 18 Martij 1744 med Revers ej dat:

Sager til dette Ting var ey indstævnede hvorfor Restancerne bleve attesterede og beløber afvigte Aars Restance 40 rdr 5 sk. Restancerne for indeværende Aars 1ste termin beløber 241 rdr 10 sk.

Dernest blev taget Tingsvidne om Gaarden Lastad siden det skeede Aftag er noget forbedret saa der igien kand noget paalægges, hvortil de *indstæm/m/ig (enstemmig) svarede den heller er bleven ringere end beedre Ved det store Vandløb,

1744: 58
 
 
 
 

Anno 1744 d/en 6te April blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Gulens Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd 1. Mathias Nappen 2. Hans Qversøen 3. Ole Nørland 4. Ole Risnes 5. Ole Herlevsen Nørland 6. Lars Nielsen Strøm/m/e, 7. Anders Olsen Steine 8. Nicholaij Iversen Mittun

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Ordres og Forordninger oplæste som Ved de forrige Ting stæder.

Dernest seenere Kongl/ige ordre

1. Kongl/ig Rescript og forbud at ey noget skib fra Levante eller Mesina maae formedelst den befrøgtende Contagion (Kontagium = smitte) og Pæst tillades at kom/m/e med sine folck eller Vahre udi Land og paa Vores havne, tilskrev er Stiftamptman Mønichen d/en 10 Jan: 1744.

2. Forordning angaaende de Sager, som angaaer forseelser og forbrydelser imod de om Skov og først Væsenet (forstvesenet) i Norge giorte Anordninger samt Skov betienternes forseelser i deres Embede, hvorleedis og hvor sam/m/e skal paatales og forfølges dat: 26 Febr: 1744.

Dernest blev fremlagt til Publication

1. Catharine S/a/l/ig/ Mag/is/t/e/r Stabels udgivne {Skiøde} \Bøxel Sæddel/ til Peder Aslachsen paa 12 Mark Smør udi Gaarden Svaberg dat: 3 7ber 1743 med Revers ej: dat.

2. Anne Helene Frorops udgivne bøxelsæddel til Joen Monsen Andvigen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør udi Gaarden Andvigen dat: 22 7ber 1743 med hosfølgende Rev: ej: dat

3. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Jon Johannesen paa 1 p/un/d 6 Mark Smør udi Gaarden Biørcheland dat: 14 8ber 1743 med Rev: ej dat

Dernest blev til publication frem lagt et skiøde udgivet af Hans Ericsen i Bergen d/en 18 Dec: 1743 til Erich Iversen, men da sam/m/e ey paa rette sort Stempled Papier var skrevet, men paa et støcke 24 sk Papier, blev sam/m/e anholdet og leveret fogden til paatale efter forordningen.

D/en 7de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev til publication fremlagt

1. Ole Rasmusen Dahles udgivne Skiøde til Iver Jørgensen paa 1 p/un/d 4 ½ Mark Smør udi Gaarden Dahle dat: 6te April 1744 hvilcken ordlydende i Skiøde protocollen fol: 267 er indført.

2. Abel Lem S/a/l/ig/ Rector Møinichens udgivne bøxelseddel til Anders Balsersen udi Gaarden Sellevog paa 1spand Smør dat: 24 Nov: 1742.

3. Magdalene S/a/l/ig/ Mønichen S/a/l/ig/ Arnoldus de Fines udgivne bøxelsæddel til Johannes Endresen paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Bransdahlen dat: 23 Dec: 1743 med Rev: ej dat.

1744: 58b
 
 

Fogden æskede udi Rætte den Ved sistholdende Høsteting opsatte Sag Contra Ole Josephsen Kielbye for fortiilig Sam/m/enleye.

Den indstevnte Ole Josephsen Kielbye mødte ikke, og som Stevne Vidnerne ey heller mødte til at afhiemle Laugdags forelæggelsen bliver Sagen til nestholdende Ting atter efter Citantens forlangende opsatt.

Fleere Sager fremkom ey udi Rætte efter Paaraabning, hvorfor Fogden til sine Reegenskabers belæg fremlagde Restancerne for afvigte Aars Skatter der beløber 27 rdr 1 mrk 3 sk for indeværende Aars Skatter 277 rdr 4 mrk 15 sk.

Fogden tilspurte Almuen om de 2de Eides Qværner ikke har Været opbygt eller i brug siden 1732 og for nerværende tiid af den anseende og beskaffenhed at de ey meer kand opbygges eller bruges til nogen Nøtte efter denne dag, ligesaa at udi Frøsetters Laxekast dette Aar ikke det ringeste er bleven fisked, saa at desformedelst inted til Skatt der af kand svares.

Om hvilked Almuens forklaring fogden til sit allerunderdanigste Reegenskabs belæg Var Tingsvidne beskreven begierende at Vorde meddeelt.
 
 

A/nn/o 1744 d/en 9de April blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Lindaas Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Kielstrøm/m/en i Overværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Retten tilnevnte Laug Rættes Mænd sc: 1. Lars Indre Lyren 2. Jacob Niøten 3. Magne Lechvold 4. Niels Østrem 5. Ole Thomesen Solem 6. Anders Pedersen Indre Lyren 7. Magne Olsen Yttre Lyren 8. Niels Joensen Nøten.

Og blev for dette Skibbreedes Almue oplæste alle de Kongl/ige Forordninger og Rescripter som Ved det nestforrige Tingstæd.

D/en 10de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd - og blev frem lagt til publication

1. Et Skiftebrev forretted paa Gaarden Hauge efter Kari Stephens Datter dat: 30 aug: 1743 udi Skiøde protocollen fol: 267 extraheret.

2. Michel Brachøen, Erich Olsen Møchisvold, Jacob Wigene Anders Michelsen Lindaas Deres udgivne Skiøde til Jacob Michelsen paa 22 Mark Smør udi Gaarden Spiøtøen dat: 10de April 1744 og udi Skiøde bogen fol: 267 ordlydende indført.

3. Anders Michelsen Refsdahls udgivne bøxelsæddel til Elling Larsen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Funnebust dat: 13 8ber 1743 med Rev: ej dat.

Den opsatte Sag indstevnt af Mons Knudsen Staalen Contra Christen Willumsen blev paaraabt efter den

1744: 59

forelæggelse som paa afvigte Høsteting skeede, men ingen af Parterne mødte, {som} formedelst det indfaldende haarde Veyr, hvorfor Fogden forlangte Sagen til nestholdende Ting udsatt, da denne Opsættelse tillige med nye Lav dags forelæggelse bliver Parterne forkyndte.

Formedelst det forfald den indstevnte og forelagde Christen Willumsen kand have af det haarde Veyr der hindrer ham her for Rætten at møde, bevilges \Sagens/ Udsættelsen til nestholdende Som/m/erting, da den indstevnte til sam/m/e Tiid forelægges Lavdag, som atter i Lovlig Tiid bliver hannem at forkynde.

Denne Sag blev paaraabt efter forelæggelsen men som *Anders Pedersen* (Rasmus Olsen)? {Ved} som \er/ Sønn til Ole Rasmusen fremkom paa sin Faders Veigne der er sænge liggende og Declarerede at de Ord hands \fader/ havde talet til Anders Pedersen Vare af Ubesindighed talte hvortil hand ey Vidste ringeste Rætt og Skiel da vilde hand derfor give sin faders Ole Rasmusens forlangende og begier til kiende, {derfor} at hands *Abbigt (Avbigt) til Anders Pedersen maatte udi Protocollen ind føres, paa hvilcken hand ey uden altt søm/m/eligt og anstændigt Veed at siige, og som Anders Pedersen hermed i alt Var fornøyet, og tilstoed selv at Være med den fraværende Ole Rasmusen foreenet om den/n/e Sag, forlangte de begge den/n/e Sag maatte ophæves og henfalde.

Efter forrige Tiltale og forelæggelse mødte Ole Lagesen i Kielstrøm/m/en for Rætten og Vedtoeg ey allene Lovlig stævnemaal og forelæggelse udi den Sag Klockeren Niels Bager som anordned Tilsiuns Mand udi afg/aaen H/er/r Niels Schiøttes Sterboe har indstevnet ham for, men end og efter den producerede Citantens Reigning, i alle Maader tilstoed at Være Afg/aaen H/er/r Niels Schiøttes Sterboe pligtig for Tiende Oppebørsler den sum/m/a 29 rdr 1 mrk 5 sk, hvilcken Reigning hand ved examination og Eftersiun i alt approberede og i Ringeste Maader ey modsagde Søgemaalets

1744: 59b

rigtighed, men i alt fandt sig skyldig til sam/m/e summa at betale.

Citanten Niels Bagger fremstillede sig for Rætten og forlangte i henseende Sagen er tilfulde Ved Citati eegen Tilstaaelse tilstaaed, saa des aarsage indtet Videre kand mangle til Doms erholdelse, vilde hand Ved Sagens paadøm/m/e ydmygst have erindret det Ole Lagesen tillige med de omtvistede Pænge 29 rdr 1 mrk 5 sk, maatte og erstatte og betale de paa Processen andvænte og medgaaende Omkostninger nemlig for Stevningen og forelæggelsens forkyndelse Ved 2de Mænd Dom/m/ens bekostning samt Videre kost og Tæring hvilcke hand i alt ey høyere Vilde bereigne end 3 rdr, da hand i øfrigt vilde ydmygst insinuere Sagen til Doms, dog med Reservation i fald Videre omkostninger skulle medgaae, han/n/em da sam/m/e at Vorde ligeleedis godtgiort,

Og som Parterne ey Videre havde udi Sagen at erindre blev følgende

Da den indstevnte Ole Lagesen inden Rætten har Vedstaaed til afg/aaen H/er/r Niels Schiøttes Sterboe at Være efter den af Klockeren Niels Bagers som beskicked Tilsiuns Mand udi bem/el/te Sterboe, hands forfattede Reigning ret pligtig Gield skyldig for den for Aaret 1739 oppebaarne Kiercke og Præste tiende af Østrem Sogn udi Lindaas Gield den sum/m/a 29 rdr 1 mrk 5 sk, som og i alt tilstaaer fordringen og Søgemaalets Rigtighed, bliver her ved for Rætt kiendt og dømt, at den indstevnte Ole Lagesen til Sterboens Curator Niels Bagger ey allene bør betale Reigningens indeholdende summa af 29 rdr 1 mrk 5 sk, som er afgiften for den oppebaarne Præste og Kiercke tiende, som bem/el/te Niels Bagger af Skifte Rætten er befuldmægtiged at indrive og incassere men end og for den \hid indtil/ foraarsagede Processes Omkostning til Citanten erlægger den summa 3 rdr, hvilcket alt inden 15 dage efter den/n/e Doms Lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

1744: 60
 
 

Fleere Sager frem kom ey udi Rætte. hvorfor de sædvanlige Tings Vidner til fogdens Reegenskabers belæg blev til attestation fremlagde. og beløb afvigte Aars skatter 88 rdr 1 mrk og for inde Værende Aars 1ste termin 345 rdr 2 - 10 sk.
 
 
 
 

Anno 1744 d/en 13de April blev Rætten til Almindelig Vaartings holdelse med Herløe Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en Udi overværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd sc: Michel Heigernes 2. Niels Fromrei 3. Niels Midschio 4. Jacob i Toft 5. Rasmus Michelsen Fusche 6. Ole Ellingsen Store Fusche 7. Lars Michelsen Haugland og 8. Ole Joensen Berland,

Og blev for dette Skibbreedes Almue alle de Kongl/ige Forordninger Rescripter og Befalinger oplæste som Ved de næstforrige Ting stæder.

Dernæst blev fremlagt til Publication

1. Herman Staals udgivne Skiøde til S/igneu/r Gert Henrich Schriver paa Gaarden Nesse skyldende 5 p/un/d fisk med tilhørende Laxevaager og all anden Herlighed saavelsom Krem/m/er og borgerleyed Blom vogen kaldet med alle tilhørende Huuse etc dat: 20 Martij 1744 og findes sam/m/e udi Skiøde Protocollen fol: 267 ordlydende indført.

Leylændingerne paa Gaarden Nesse Var Ved skiødets Publication tilstæde, og mod skiødet enstæm/m/ig protesterede det de som Leylændinger formeente deres Paaboende Jord burde dem efter Forordningen først Være tilbuden førend den til en frem/m/ed er bleven bortsoldt.

2. Assessor Johan Lawsens udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen Bøe paa 18 Mark Smør ¼ T/ønne Malt ¼ Faar udi Gaarden Schintved dat: 2 April 1744 med Rev: ej dat.

3. Ole Olsen Idens udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen Wichebøe paa 9 Mark Smør og 6 K: Malt udi Gaarden Vichebøe dat: 4de April 1744 med Rev: ej dat.

4. Rasmus Heltes udgivne bøxelsæddel til Iver Mathiesen paa 3 Mark Smør udi Gaarden *Løngøen dat: 24 M: 1744.

5. Ole Michelsen Gausta, Ole Tosviigen Johannes Simensen *Folleshaugs (Tolleshaugs) paa deres Myndtlingers Veigne udgivne Skiøde til Isach Olsen Nordang paa 13 ½ Mark Smør 4 ½ Kande Malt og 3/16 faaer dat: 5 aug: 1743 og udi Skiøde bogen fol: 268 indført.

1744: 60b

6. Ottho Nevermans udgivne bøxelsæddel til Knudt Johannesen paa 18 Mark Smør og ½ Vog fisk udi Gaarden Fløen dat: 2 april 1744.

7. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Refschaar d/en 23 8ber 1742 efter Arne Nielsen som i Skiøde protocollen fol: 268 er extrahered.

8. Frue Justitz Raad Ingebor Marie Kroghs udgivne Skiøde til Hans Jacobsen Gripen paa 1 ½ Løb Smør udi Gaarden *Muurtvedt (Myrtveit) dat: 18 Dec: 1743 - og udi Skiøde bogen fol: 268 indført.

Mod Skiødet No 1 er fremlagt Diedrich Conradt Balleurs udstædde protest dat: 13 april 1744 som ordlydende udi Skiøde protocollen fol: 268 findes indført.

Ligeleedis blev til publication fremlagt Daniel Morups Protest imod Gert Schrivers bekomne skiøde af Herman Staal dat: 13 april 1744 som udi protocollen fol: 268 ordlydende findes indført.

Christen Montagne paa Velbaarne frøcken Birgitthe Lillienschiolds Veigne som hændes Curator haver Ved skriftlig Stevnemaal dat: 6te febr: 1744 indkaldet Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Wessels Encke for Sagen stevningen indeholder som saaleedis er lydende.

Procurator Hans Otthesen mødte paa Mad/a/me Wessels Veigne og forsaavidt Stevnemaalets Lovlige forkyndelse angaaer havde hand derimod følgelig hands paateigning intet at excipere, men i henseende til Sagen i sig selv da paastoed hand at H/er/r Raadmand Montagne som beskriver sig for Frøcken Birgitthe Lillienschiold[s] Curator først bør i rette lægge lovlig Adkomst hvorefter høybem/el/te Frøcken sig det paastevnte Ejendom kand tilholde og dernæst at fremkom/m/e med lovlig fuldmagt fra Jordholmens itzige og rette Grunds Ejere, thi forinden saa skeer kand hand ey skride til Videre forsvar, som hand ellers i alle lovlige tilfælde toeg sig Reserveret.

Paa Raadmand Montagnes Veigne forlangte Diedrich Andersen at Sagen til nest holdende Som/m/erting maatte udsættes, for at faae besvaret hvad Procurator Hans Otthesen i Rætten har ladet tilføre.

Den forlangte Opsættelse bevilges Citanten for at besvare Procurator Hans Otthesens protestation, og indsigelse mod Sagens begyndelse til nest holdende Som/m/erting da de Reqvirerde documenter tillige Vil blive af Citanten at fremlægge udi Rætten.

S/igneu/r Giert Henrich Schriver haver Ved skriftlig Stevnemaal dat: 18 Martij 1744 indkaldet Brithe Sieursdatter og Marie Nielsdatter for Sagen Stevnemaalet indeholder som lyder saaleedis N N ligesom og efter Stevnemaalets indhold til Vidne i sam/m/e Sag \indstevnet under falsmaal/ Barbro Peersdatter og Brithe Johannesdatter, til Vedermæle i bem/el/te

1744: 61

Sag Ole og Guttorm Næsse og Johannes Næsse paa sin Myndtling Anne Johannes Datters Veigne til at anhøre Vidnernes Udsigende.

{Alle} de indstevnte mødte for Rætten og Vedtoeg Lovlig Stevnemaal og fremstoede Brithe Sieursdatter og tilstoed at hun tillige med Marie Nielsdatter kasted paa taged en steen hvor ved endeel pander paa Citantens Nøst blev i tu slagne hvornest blev tilspurdt om nogen havde instigered hænde der til, hvor til hun svarede at hun for Spøgerie skyld da hun gick med nogle Lam der forbie kasted en Steen paa Taget, men aldeelis ey af nogen at Være der til skyndet eller tilraadet, hvilcket Marie Nielsdatter og forklarede at hun sam/m/e tiid og Aften ligeleedis kastede {ligeleedis} for løst skyld {en} steen paa taget og paa sam/m/e Aften da Brithe Sieursdatter kasted Panderne i tu paa Taget, men forklarede ey at Være ombeedet af nogen at forøve denne Gierning, men gierne Vil oprette all Skaden.

Derefter blev Vidnerne fremkalte og efter at Vedbørlig formaning Var dem givet at Vogte sig for Meeneed fremstoed

Barbro Peders Datter og under Corporlig Eeds Aflæggelse Vidnet følgende. At hun om Aftenen da hun tillige med det andet indstevnte Vidne kom roende forbie Blomvogen saae hun Brithe Sieurs Datter kasted ofte Steen paa Citantens tilhørende Nøste Tag saa at Panderne gick i støcker og nogle falt ned paa Jorden og at de havt hørt et par børse skud førend de kom til Land at de kastede paa Pande Taget ligesom med Steen og at da de kom i Land og talede dem til gick de fra Nøsted og da de spurte dem hvorfor de sam/m/e Gierning forøvede svarede de dem slet og nægted Gierningen, ligeleedis forklarede Vidnet at denne Allarm nesten i en halv Tiime førend de kom til Lands Var hørt og fornumed af dem, og at de saa en stor Mængde Var i tu slagen og nedfalden,

Det andet Vidne Brithe Johannes Datters Udsigende Var i alt med det nestforrige Vidne over eensstem/m/ende som under Eed sam/m/e tillige forklarede.

Hvorefter Citanten forlangede at de 2de Mænd Niels Michelsen Wolle og Baste Knudsen Tvedt som var begierte at tage Skaden udi Øjesiufn som han/n/em af de indstevnte Tieniste Pier er tilføyed, maatte avlægge deres forklaring hvorleedis de forefandt det bedervede Tag, hvortil de forklarede at dagen efter Skaden Var skeed ankom Citanten til dem og begierede de skulle følge med ham og besee

1744: 61b

Skaden, som de befandt saaleedis at Være at nesten 3die deelen af Panderne paa Nøsttaged Var i tu slagen og nedfalden paa begge Siider, og at der laae imellem lægterne store Steen som de formeener panderne er slagne i tu med, ligesom at Muuren under sam/m/e Nøst skal være bleven udreven nesten saa stort som en Karl kand kom/m/e der igien/n/em, og ansaae de Skaden med Panderne at faae hiem og tilkiøbte kunde taxeres for 6 rdr.

Otthesen paa Giert Scrivers Veigne sagde at som det baade med de 2de sigtede Personer Marie og Brithes egen tilstaaelse og fuldkom/m/eligere med de afhørte Vidners forklaringer er beviist at de har begaaet en Voldsom Gierning, saa efterdi de Vel ikke kand være synderlig eyende til de Vedbørlige bøders Udreedelse paastoed hand at de til exempel for andre ligesindede onskabs Men/n/isker Vorder hendømt i Visse Aaringer at arbeyde i Bergens Manufactuur Huus, og at deres Husbonder Ole og Guttorm Næsse Vorder tilfunden at oprette Citanten den ham tilføyede Skade som hand i det mindste bereigner sig til 8 rdr foruden hvad hand ellers har savnet af fiske Reedskab udi sit Nøst, det hand dog ikke for noget Vist kand bereigne, og at de tillige tilfindes at erstatte ham den/n/e forvolte Processes omkostninger i det minste med 5 rdr. - og hvorom Dom ærbødigst paastaaes.

Mod det i Sagen passerede havde de indstevnte ey noged at fremføre hvorfor Sagen optages til Dom til i Morgen formiddag.

Da Rætten dagen d/en 14de med sam/m/e Laug Rætt var satt blev følgende

Da de af Citanten Gert Henrich Schriver indstevnte Piger Brithe Sieursdatter og Marie Nielsdatter inden Rætten har tilstaaet at Være skyldige udi Sigtelsen, Ved det de samme har kasted Tag steene i tu paa Citantens Nøstetag, som ey af Vanvare men af løstighed uden dertil af nogen at Være forleedet foregives at Være skeed, det og af de indstævnte og afhørte Vidners eedelige forklaringer fuldstændigere er dem overbeviist, Nemlig at bem/el/te Vidner længe førend de kom til Lans hørte bem/el/te Tieniste Piger ey med een men med fleere og mange steene neesten i en halv Tiime forøvede denne utilbørlige Gierning Ved Steenkastelse paa Taget, saa at Skaden er bleven saavel af Vidnerne anseed som af de 2de Mænd taxered for 6 rdr:

Altsaa efter de indstævntes eegen Tilstaaelse og vidnernes yderligere forklaring og Overtydelse, Kiendes og Døm/m/es herved for Rætt At i hænseende begge som Tieniste folck efter Lovens 3die bogs 21 Capt: 1 art: ey maae med deres forseelse føre deres Husbonde skade paa, men selv bør lide for hvis de brudt haver, bør saa vel Brithe Sieursdatter som Marie Nielsdatter som begge ligeskyldige i denne Gierning efter Lovens 6te bogs 9 Cap: 6 art: ey allene betale til Citanten Gert Hendrich Schriver den taxerede Skade med 6 rdr og de paa Sagen foraarsagede Processes Omkostninger med 1 rdr, men end og for denne Voldsomme og af dem forøvede forsætlige Gierning og forseelse hver for sig at

1744: 62

betale sine Volsbøder efter sam/m/e articul 60 rdr, og i dessen Mangel sam/m/e pænge bøder at forsone efter Forordningen dat: 6 Dec: 1743 {med Arbeyde at forsone} udi det Spinde huus {hvor} {\paa hvad stæd/} og saalænge Stiftsbefalings Manden sam/m/e behager at determinere og fastsætte.

Michel Halversen Hielmen haver Ved sin fuldmægtig Procurator Claudius Emanuel Bart til dette Ting Ved skriftlig Stevnemaal dat: 11 Martij 1744 indkaldet Rasmus Helt for Sagen Stevnemaalet indeholder og saaleedis er lydende, hvorefter Sagen blev foretaget og den paastevnte Rasmus Helt paaraabt, men som hand hvercken selv eller Ved fuldmægtig mødte blev stevningen af de 2de Stevnevidner Diedrich Andersen Knappen og Anders Hansen Hopland lige efter deres paateigning paa stevnemaalet eedelig afhiemled.

Procurator Bart Comparerede {...} for Citanten og i Rætte lagde dernæst den i stævnemaalet paaberaabte Originale Obligation dat: 20 Dec: 1743 paa Capital 300 rdr, og som den indstævnte efter lovlig givne Varsel ey nu for Rætten møder, saa Maatte Comparenten nødsageligst begiere Laugdag for den indstævnte til forestaaende Som/m/erting.

Den lovlig indstevnte og ey mødende Rasmus Helt forelægges Laugdag til nestholdende Som/m/erting, at svare til Sagen, og efter sam/m/es beskaffenhed at anhøre Dom, hvilken forelæggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid seer han/n/em forkyndet.

Fleere Sager efter paaraab fremkom ey udi Rætte.

1. H/er/r Gert Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen Horvigen paa 1 p/un/d Smør ½ Tønde Korn i Gaarden Sieurdahl med Rev: ej dat dat: 4 Martij 1744.

2. Peter Krogh paa sin fader Justitz Raad Kroghs Veigne udgivne bøxelsæddel til Anders Gregoriusen paa 1 p/un/d [Smør]? 8 Kander Malt i Gaarden Beerland dat: 10 April 1744 med Rev: ej dat.

Dernæst fremkom Fogden med Restancerne og sam/m/e af Rætten forlangede attesterede og beløb afvigte Aars skatter 28 - 4 - 12 indeværende Aars 1ste termins skatter beløber 274 rdr 5 mrk 9 sk.

En specification paa endeel Laxe og silde Voger hvorudi for Aar 1743 indtet er fisked udi hvis summa er andsatt for 21 rdr 80 sk, som ligeleedis af Rætten blev attestered saaleedis at udi sam/m/e deels slet inted er fisked og deels saa gandske lidet at ikke den bæste Vog har kundet stopped deres garne slid eller fortæring, meget mindre at for indeværende Aar 1743 af nogen Vog kand skattes samt at Floervogs Mølle er øde og for værende tiid ubrugelig.
 
 

D/en 14de April blev Rætten til Vaartings holdelse med Radøe Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en Udi Over Værelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte

1744: 62b

Laug Rættes Mænd sc: Anders Biørcheland 2. Mons Namtvedt 3. Jens Biørcheland 4. Jacob *Gartvedt (Kartvedt) 5. Thomes Monsen Biørcheland 6. Niels Knudsen ibid 7. Peer Christiansen *Sor Helle (Sør? Helle, men ved utnemninga kalla Peder Christensen Ind Helle) og Johannes Matiesen Inhelle i stæden for Michel Erichsen *Nere Qualen (Ved utnemninga kalla Øfre Qualem) som er syg

For dette Skibbreede blev alle de Kongl/ige Ordres og Rescripter oplæste som Ved det nestforrige Tingstæd.

Dernest blev frem lagt til publication

1. Margrethe Risbrichs S/a/l/ig/ Major Storms udgivne bøxelsæddel til Ole Christophersen paa 1 p/un/d Smør 20 kander Malt udi Gaarden Helleland dat: 19 Martij 1744 med Rev: ej dat

2. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Niclas Monsen paa 21 Mark Smør 1 qvarteer Malt udi Gaarden Soltvedt bispestolen beneficeret dat: 23 Martij 1744 med Rev: ej dat.

D/en 15de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd sat hvor da

1. Arnold Meyers Confirmation paa det ham, af Etatz-Raad Jonas Lym, som Constituered Stiftbefalings Mand over Bergens Stift givne Privilegium, paa et Krem/m/er Leye udi Bøevogen i bem/el/te Bergens Stift dat: 19 Julij 1743 og udi Skiøde protocollen fol. 268 og 269 ordlydende indført.

2. Aflyst Arnold Meyers Pante Obligation dat: 28 aug: 1733 til Oberformynderne i Bergen efter det producerede Afkald dat: 7 Maij 1742 med Oberformyndernes paateigning.

3. Aflyst ditto Meyers Pante Obligation dat: 20 Dec: 1736 udgivet til Sorenskriver Tønder paa Capital 60 rdr som til hands Sterboe mod Mad/a/me Mathisens paateignede Quittance af 27 Maij 1743 er betalt.

Sager til dette Ting fremkom ikke hvorfor de sædvanlige Restancer bleve attesterede og beløber sam/m/e for afvigte Aar 20 rdr 2 sk for indeværende Aar 229 rdr 2 mrk.

Udi Bogens Laxevog skadt lagt for 32 sk svarede Laug Rættet inted for 1743 at Være fisked udi.
 
 
 
 

D/en 16de ejusdem blev Retten til Vaartingets holdelse med Alenfit Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd sc: 1. Arne Elsaas 2. Ole Lie 3. Hans Monsta 4. Anders Elsaas 5. Lars Olsen Nepstad 6. Jacob Sieursen Elsaas 7. Halver Ellefsen Mundal 8. Hans Odderaas,

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige Forordninger ordres og Rescripter oplæste som Ved de nestforrige Tingstæder.

Dernæst blev til publication fremlagt

1. Comerce Raad Von Der Lippes udgivne bøxelsæddel paa sin Søster Frue Knagenhielms Veigne til Arne Hansen paa ½ løb Smør og ¼ Tønde Malt udi Gaarden Tvedt dat: 9 April 1744.

1744: 63
 
 

Lars Søre Echeland som tilsatt Curator for fraværende Anders Olsens tilfaldne fædrene og Mødrene Arv i alt beløbende til 26 rdr 5 mrk 10 sk lod inden Tinge opbyde sam/m/e hos ham beroende Capital om nogen sam/m/e paa Rente vil laane mod sicker Pandt, i henseende ingen fra forrige lovbydelse som inden Tinge skeede d/en 3 Dec: 1734 har sig hos ham indfunden, men som ingen af Almuen Vilde sam/m/e til Renters svarelse antage forlanged hand at ovenm/el/te summa 26 rdr 5 mrk 10 sk maatte under Rættens forseigling blive ham indtil Videre foranstaltning og forvaring {blive} tilbage levered.

D/en 17de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev til Publication fremlagt

1. Et Skiftebrev dat: 23 Jan: 1743 efter afdøde Christi Olsdatter forretted paa Gaarden Soltvedt extraheret udi Skiøde bogen fol: 269.

2. Ditto dat: 3 aug: 1742 efter Ingeri Olsdatter forretted paa Gaarden Kiønne udi Nærøens Skibbreede og Yttre Sogns fogderie extrah: udi Skiøde protocollen fol: 269.

3. En Contract oprettet imellem Encken Lisbet Magnes Datter og Halver Aamundsen Alver om hændes Ophold for Livstiid dat: 16 april 1744 og udi Skiøde bogen fol: 269 indført.

4. Berge Joensen Qvamme Mons Joensen Tveidten Anders Hansen Hopland og Ole Sandersen Dahles udgivne Skiøde til Jens Thomesen Aase paa 30 Mark Smør 20 Kander Malt i Gaarden Noraase dat: 16 april 1744 og udi Skiøde bogen fol: 269 indført.

5. Herman Staals udgivne Pante Obligation til Mad/a/me Cathrine Osia de Fines stoer 50 rdr dat: 26 7ber 1743 og udi Pante Protocollen fol: 270 ordlydende indført.

Sager blev efter Paaraab ey i Rætten frem ført.

Hvorfor de sædvanlige Restancer bleve til attestation fremlagde, og beløb afvigte Aars skatter 23 rdr 2 mrk 1 sk for indeværende Aar 1ste termin Skatter 246 rdr 5 mrk 14 sk.
 
 

D/en 21de ejusdem blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Sartor Skibbreedes Almue paa Tingstædet Schoge i Overværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd 1. Niels Leerøen 2. Hans Algerøen 3. Ole Knudsen Eie i stæden for Ole Olsen Eie som er svag 4. Mons Knudsen Nedre Golten 5. Johannes Rasmusen Tøsøen 6. Peder Erichsen Nipen 7. Michel Arrefiord og 8. Ole Pedersen Høsøen,

Og blev for dette Skibbreede alle de Kongl/ige ordre Rescripter og forordninger oplæste som Ved de forrige Tingstæder.

Dernest blev til Publication frem lagt

1. Hans Jochum Jordans udgivne bøxelsæddel til Hans Hansen paa 1 p/un/d fisk udi Gaarden Syltøe Kors Kierken beneficeret dat: 15 april 1744.

2. Margrethe S/a/l/ig/ Wessels udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen Glesnes paa 15 Mark Smør i Gaarden Glesnes dat: 10 april 1744 med ligelydende Gienpart ej dat

3. Jens Rennords udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen paa 1 p/un/d 6 Mark fisk udi Gaarden Fiereide Korskierken Sognepræst beneficeret dat: 4de Ap: 1744 med Rev:

1744: 63b

4. Skiftebrev dat: 22 8ber 1743 efter afgangne Kari Hansdatter forretted paa Gaarden Søre Lie.

5. Ditto forretted paa Gaarden Kallestad efter Mons Monsen d/en 23 8ber 1743.

D/en 22de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev til publication fremlagt.

1. Peder Olsens udgivne Skiøde til Anders Andersen paa 12 Mark Smør 6 Mark fisk udi Gaarden Søre Echerhoft dat: 21de April 1744 og udi Skiøde bogen fol: 270 ordlydende indført.

2. Brithe Monsdatter Michel Michelsen - paa egne og umyndiges Veigne Hans Nielsen Rasmus Michelsen og Iver Larsens udgivne Skiøde til Mons Michelsen Bache paa 33 3/5 Mark fisk udi Gaarden Bache dat: 22 april 1744 og udi Skiøde bogen fol: 270 indført.

3. H/er/r Christen Tundboes udgivne bøxelsæddel til Ole Endresen paa 3 Voger Raafisk udi Gaarden Schove dat: 28 Martij 1744 med Rev: ej dat

4. Ole Hansen Schoges paa egne og MedEjeres Veigne udgivne bøxelsæddel til Hans Vinciensen paa ½ Løb Smør i gaarden Nordvig dat: 21 april 1744 med Rev: ej dat

5. Rasmus Iversens udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen paa ½ p/un/d Smør udi Gaarden Bielcherøen dat: 21 April 1744 med Rev: ej dat:

6. Jens Thomesen Børnes paa sin Myndtling Malene Michels Datters Veigne udgivne bøxelsæddel til Mons Michelsen Waage paa 9 Mark Smør udi Gaarden Leerøen dat: 22 april 1744 med Rev: ej dat

7. Johan Raverts Odels Lysning og Pænge Mangels Lysning til en 3die part udi Gaarden Ham/m/elsund dat: 22 Jan: 1744 vide Skiøde protocollen fol: 270.

Kirsten S/a/l/ig/ Benjamin Nevermands Encke haver ved mundtlig Stævnemaal indkaldet til dette Ting Grethe S/a/l/ig/ Mathis Rasmusens Encke boende paa Pladtzet Sollesvig kaldet for Resterende 7 rdr 5 sk som paa Reigning hænde tilkom/m/er derfor efter Sagens beskaffenhed at lide Dom til Pængenes betaling og de paa Processen anvænte bekostninger,

Den indstevnte Grethe S/a/l/ig/ Mathis Rasmusens Encke mødte hvercken selv eller Ved fuldmægtig, hvorfor de 2de Stevne Vidner Winciens Tøssøen og Peder Olsen Hagenes frem stode og under Eed afhiemlede det de meer end for 14 dage haver indkaldet Grethe S/a/l/ig/ Mathis Rasmusens Encke for denne Rætt at møde Citantinden for den fordring af 7 rdr 5 sk som {under} af Reignings Sager dependerer, da de med hænde selv og i hændes eget Huus forkyndte Stævningen.

Citantinden som er sænge liggende fremsændte sit skriftlige

1744: 64

Indlæg af 20de April 1744. som saaleedis lyder.

For Citantinden forlangede Wintzien Tusøen at den lovlig indstevnte og ey mødende Grethe Sollesvig til næste Ting maatte forelægges Laugdag til nestholdende Som/m/erting.

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Grethe S/a/l/ig/ Mathis Rasmusens Encke forelægges Laudag til nestholdende Sommerting at svare udi Sagen for den pretention Citantinden har formeret mod hænde, og efter Sagens befundne Rigtighed at anhøre Dom, hvilcken forelæggelse tages beskreven, og i Lovlig Tiid bliver at forkynde.

Til dette Ting Var ey fleere Sager udi Rætte incam/m/inerede hvorfor Fogden med de sædvanlige Tings vidner fremkom som blev attesterede, Restancer for afvigte Aar Var inted for dette skibbreede, for indeværende Aar 1ste termin 112 rdr 2 mrk 8 sk.
 
 

D/en 27de April 1744 blev Rætten til almindelig Vaartings holdelse med Schiolds Skibbreede satt paa Ting stædet Møllendahl i Overværelse af Deres Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd, sc: Hans Magnesen Giellestad 2. Ole Knudsen Riple 3. Mons Nielsen Scholdahl 4. Ole Larsen Scheije 5. Jens Hansen Aaland 6. Halver Nielsen Øfstue 7. Johannes Erichsen Nesse og 8. Lars Larsen Søraas,

Hvor da de sam/m/e forordninger Rescripter og befalninger blev publicerede som Ved de forrige Ting stæder.

Dernest blev frem lagt til Publication

1. Mons Monsens udgivne Skiøde til Mad/a/me Giertrud S/a/l/ig/ Danchersen paa Gaarden Fantoft skyldende 1 Løb Smør 2 skilling i Pænge dat: 4 Dec: 1743. - og ordlydende i Skiøde Protocollen fol: 270 indført.

2. Aflyst Hans Schrams udgivne Pante Obligation til Herman Niensted dat: 17 Julij 1741 som Ved Transport af 29 8ber 1742 er transportered Morten Olsen men d/en 18 april 1744 Creditor afbetalt Vide Pantebo: 218.

3. Hans Schrams udgivne Pante Obligation til biskop Borneman paa 300 rdr dat: 26 ap: 1741 med afbetalte Renter til d/en 26 April 1744, vide Prot: fol: 271.

4. Ditto hans udgivne Pante Obligation til Biskop Borneman stoer 200 rdr dat: 25de April 1744 som udi Pante bogen fol: 271 er indført.

5. Johan Kahrses freedlysning over Nedre Natlands Skov dat: 27 April 1744 - og indført fol: 272.

6. Aflyst Johan Karhses udgivne Obligation stoer 400 rdr til Berent Frøchen efter den paateignede Creditors quittance af 10 Febr: 1743.

7. Johan Kahrses udgivne Skiøde til biskop Borneman paa Gaarderne Øfre Natland skyldende 1 Løb 18 Mark Smør og Slettebache

1744: 64b

1 p/un/d 12 Mark Smør med hvis Videre pertinentier dat: 10 8ber 1743 som ordlydende fol: 272 findes tilført.

8. Biskop Bornemans freedlysning for Gaarden Slettebaches Skov dat: 25de April 1744 vide fol: 272.

Procurator Johan Friderich Kramer mødte for Rætten og frem lagde een mod Ole Thoersen Kiøn under 16 Martij nestleeden for borgermand Christen Milbach udstædde Stævning hvilken hand begierede afhiemled.

Den indstevnte Ole Thorsen Kiøn mødte ikke ey heller nogen paa hans Veigne, hvorfor Stevningen blev oplæst og stævne vidnerne Ole Haugsdahl og Lars Myhrdahl fremstode og under Eed afhiemlede det de meer end med 14 dages Varsel har indkaldet Ole Torsen Kiøn her for Rætten at møde for den skyld han/n/em efter Stevnemaalet er Citeret for som for han/n/em i hans Huus og eeget paahør blev forkyndt.

Kramer dernest anviiste Original Obligation hvilcken hand for derefter og indtil Som/m/ertinget ankom/m/er begierede med Rættens paateigning tilbage, samt erindrede om Laugdag for den indstevnte til anstundende Som/m/erting.

Den indstevnte og ey mødende Ole Thoersen Kiøn forelægges til nestholdende Som/m/erting Laugdag, da efter Sagens beskaffenhed at anhøre Dom, hvilcken forelæggelse Citantens fuldmægtig tager beskreven, og i lovlig Tiid seer forkyndt.

Sieg/neu/r Berent Frøchen mødte for Rætten og frem lagde een mod Johan Bucholt under 11 april 1744 udstædde Stevnemaal som hand for Rætten forlangede oplæst.

Berent Frøchen mødte begierende at Johan Bucholt ......(?) maatte tilspørges og questioneres om hand havde noget imod paastevnte Capital og Renter at siige uden at dens Indhold udi alt er rigtig.

Den indstevnte Johan Bucholt mødte persohnlig for Rætten tilstoed rigtig at være Debitor efter Obligation for 1000 rdr tillige med de af Capitalen Voxende 3 aars Renter, som hannem Lovlig og i rette Tiid er bleven opsagt,

Berent Frøchen begierede Udsættelse til i Morgen paa det Obligationen in originali kunde frem lægges, og der efter maatte Dom nyde, ligesom den i Stevnemaalet paaberaabte Opsiigelse.

Den forlangte Opsættelse bevilger Rætten til i Morgen

1744: 65

formiddag da Dom i Sagen efter de documenter som i Rætte fremlægges skal afsiiges.

Procurator Claudius Emanuel Barth som fuldmægtig paa Assessor Jaen Von der Lippes Weigne mødte for Rætten og producerede en skriftlig Stævning under dato 3die April indeværende Aar mod Karen Joensdatter afg/aaen Rasmus Rasmusen Øhlbergs Encke for Sagen stævne Maalet inde holder som saaleedis er lydende.

Den ude blivende blev 3de gange paaberaabt, men da hverken den indstevnte enten selv eller Ved fuldmægtig mødte for Rætten blev Stevne Vidnerne Lars Myrdahl og Niels Ulsmoe fremkalte som under Eed afhiemlede - det de for 14 dage siden har i hændes eeget Huus og paahør forkyndt den i Rætte lagde skriftlige Stævning at møde Citanten for dette beram/m/ede Ting som her for Schiolds Skibbreede holdes.

Procurator Bart paa Citantens Veigne i Rette lagde der næst den i Stævningen paaberaabte Originale Obligation dat: 2 april 1738 og publiceret d/en 14 Julij sam/m/e Aar, tillige med den i Stævningen paaberaabte Originale Revers paa Capital 26 rdr dat: 23 Febr: 1739, og som den indstevnte efter paaraabelse ey møder eller for sig møde lader, saa paastoed Comparenten at hun til først forestaaende Som/m/erting maatte Vorde gived Lavdag.

Den lovlig indstevnte og ey mødende Karen Joensdatter forelægges til nestholdende Som/m/erting Lavdag, da Sagen efter de fra Citantens indkomne documenter vorder paadømt, sam/m/e fore læggelse tages beskreven og i lovlig Tiid bliver at forkynde.

1. H/er/r Assessor Londemans udgivne bøxelsæddel til Mogens Stephensen Ramnung (Ravnanger?) paa 2 p/un/d Smør udi Gaarden Dolvigen dat: 8 Jan: 1744 med Rev: ej dat

2. Mons Rasmusen Knappen og Abel Rasmusen paa Mons Larsens umyndige børns Veigne deres udgivne bøxelsæddel dat: 9de Junij 1743 til Ole Rasmusen Søvigen paa 6 ¾ Mark Smør 1/24 deel faar i Gaarden Søvigen med Rev: ej dat.

D/en 28de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt paa sam/m/e Tingstæd.

Da Procurator Simon Kramer fremlagde Magister Holbergs skrivelse under 28de april inde værende Aar hvis indhold er saaleedes, og tillige fremstillede de 2de Tienere paa Gaarden Lie ved Navn Mons Anbiørnsen og Christian Halsteensen som til et Tingsvidnes erholdelse blev forlanget eedelig at giøre

1744: 65b

deres forklaring om den uløckelig Vaade Ild \paa/ hands Ejende Gaard Lie udi Febr: Maaned dette Aar er overkom/m/ed, fremstoed Mons Anbiørnsen og Christian Halsteensen og efter at de havde aflagt deres Corporlige Eed Vidnede følgende at udi Febr: maaned inde Værende Aar blev en Ild paa Gaarden Lie beliggende i Schiolds Skibbreede udi Nordhorlehns fogderie under Matriculens No 11 der skylder i Skatt 1 Løb 1 p/un/d 12 Mark og i Landskyld 1 Løb 1 Huud, silde paa Aftenen antændt, hvorved Et Vaanings Huus som bestoed af een Stue, et kiøcken og et sænge kam/m/er, bønder Huusene en Melcke Stue en borge Stue, et Ildhuus og en floer eller fæ huus, desligeste deels huusgeraad af Sølv og Thinn samt Kaabber og alt foer til Creatuurene som paa floren Var beliggende, item en Kuffert med Linnen alt sam/m/en blev opbrendt og lagt udi Aske, og at Gaarden som den/n/e uløckelige hændelse er overgangen den tiid Var Magister Holberg tilhørende, om deres Udsiigende blev det tilstæde Værende Laug Rætt tilspurdt, om det ey saaleedis i alt forholdt sig, som og om det ikke Var dem Vidende at denne Vaade Ild Var Gaarden Lie overgangen, hvortil Laug Rettet enstem/m/ig svarede det i alt saaleedis forholdt sig som *Vidnernerne under Eed inden Rætten har forklaret, hvorom Procurator Kramer et Lovskicked Tings Vidne Var begierende sig meddeel[t] som bevilged blev.

Berent Frøchen loed i Rette frem lægge de ved Sagens opsættelse \paaberaabte/ Originale documenter nemlig Johan Bucholts Pante Obligation dat: 5te April 1738 som d/en 14 8ber sam/m/e Aar er publiceret som saaleedis er lydende, ligesom den udi Stevningen paaberaabte Opsiigelse under dato 7 Maij sidstleeden som med Opsiigelses Mændenes Paateigning lyder saaleedis, hvorefter hand i kraft af sin i Gaarddag giorde Paastand æskede Dom i Sagen hvorfor følgende

Da Debitor Johan Bucholt efter indstævning for Rætten selv har tilstaaet efter sin Pante Obligation til Sieg/neu/r Berent Frøchen som Obligationens itzige og rette Ejere at Være skyldig den summa 1000 rdr med Resterende 3de Aars Renter forfalden d/en 5te April nestavigt, som hannem d/en 7 Maij sistleeden Aar lovlig er Vorden opsagt men ey til denne Tiid afbetalt.

Alt saa kiendes og døm/m/es for Rætt at den indstævnte Johan Bucholt 15 Dage efter denne Doms lovlige forkyndelse ey allene indfrier og betaler til \Citanten/ Sieg/neu/r Berent

1744: 66

Frøchen som til Ægte har bekom/m/ed Sophia Von der Velde sin til Stads Hauptmand Jaen Von der Velde under dato 5te April 1738 udstædde og d/en 14de 8ber sam/m/e Aar til Tinge publicerede Pante forskrivning lydende paa prioritered Pandt udi Debitors iboende Huuser hos staaende Mølle og tilhørende Nøster med hvis Videre Obligationen indbefatter med den summa Et Tusind Rixdaler Dansk Courant med opvoxende skadesløse Renter til betalning skeer, men end og udi Processens Omkostning at betale 4 rdr alt under Lovlig Nam og Excecution udi ovenm/el/te pandtsatte Ejendeele efter Obligationens Indhold Ved Rættens Videre Befordring efter Loven.

Kari Svend datter haver Ved mundtlig stevnemaal ladet indkalde Brithe Michels datter som opholder sig paa Gaarden Nedre Titlestad hos sine forældre sam/m/e stæds boende fordi hun afvigte høst haver skieldet hænde for en Taske og at hun havde Vel forskyldt at hændes hals skulle omvries, til Vidner udi sam/m/e Sag er indstevnt Brithe Titlestad og Barbro Titlestad begge boende paa sam/m/e gaard, men som hvercken den indstevnte Brithe Michels Datter ey heller de indstevnte Vidner mødte efter 3de gange sam/m/e bleve paaberaabte, bleve Stevne Vidnerne Ole Haugsdahl og Lars Myhrdahl fremkalte som under Eed afhiemlede Stevnemaalet paa følgende Maade, det de længere end for 14 dage siden Var paa Gaarden Titlestad udi Brithe Michels datters Forældres Huus og der i \hændes/ paahør forkyndte Stævningen at møde Citantinden Kari Svens datter udi Rætte for de Skields Ord hun har begiegned hænde med, ligesom og indstævnet Vidnerne her for Rætten at forklare hvad de om Sagen havde hørt og Var Vidende, men ey at have brugt de Ord i Instævningen til Vidnerne at sam/m/e under Lovens falsmaal skulle møde, hvorfor denne Sag til nytt Stevnemaal afviises.

Dernest publicered Hans Monsens udgivne Pante Obligation til Ole Bleege paa Capital 200 rdr dat: 13 april 1743 som udi Pante protocollen fol: 272 ordlydende findes indført.

Fleere Sager blev ey udi Rette frem ført hvorfor Restancerne bleve attesterede og beløb afvigte Aars Skatter til 111 rdr 2 mrk 2 sk for indeværende Aars 1ste termins Skatt 486 rdr 3 mrk 6 sk.
 
 
 
 

Anno 1744 d/en 9 Junij indfandt jeg mig i følge af Ejerne for Gaarden Dahle under 12te Martij indeværende Aar giorde Requisition og Ansøgning til Deres Excellence Stiftamptmand Christian á Mønichen om en aftags

1744: 66b

Forrettning maatte paa Aastæden og den til skade komne Gaard Dahle i Arne Skibbreede foretages, som Ved høystbem/el/te deres Excellences Stiftamptmandens Resolution under 23de ejusdem er de Ansøgende bevilget som ord til andet er saaleedis lydende, til hvilcken forrettning Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith haver opnævnt 6 uvillige Mænd som gandske ey ere enten Ejerne eller Opsidderne paa bem/el/te Gaard Dahle beslægtiged hvis Navne ere, 1. Michel Monsen Tuenæs 2. Johannes Iversen Tuenæs 3. Johannes Gregoriusen Tuenes 4. Anders Olsen Hole 5. Ole Jensen Tuenes 6. Gregorius Johannesen Mieldem, Til forrettningen Var Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith tilvarsled, men da hand i Kongl/ige Forrettninger paa Waase Vaartinget Var hindred Ved denne Forrettning at bievaane haver hand paa sine Veigne Constituered Lensmanden Peder Arnetvedt som er nerværende og producered Fogdens hannem tillagde ordre under 29 Maij indeværende Aar.

Ligeleedis haver Ejerne bekom/m/ed om forrettningens holdelse fuldkom/m/en Varsel af hvilcke og er nerværende Johannes Johannesen Ascheland og Anders Nielsen Helle og Ole Johannesen Dahle paa sine og de umyndiges Veigne ligesom og Com/m/erce Raad Gartner Ved sin paateigning under 2den Junij dette Aar ligeleedis har Vedtaget at være uden Videre Varsel fornøyed med hvad som Ved forrettningen af Rættens Middel lovlig behandles.

Hvorefter jeg med de samtlige Eedsorne Laug Rættes Mænd Ved Geleide saavel af Lensmanden Peder Arnetvedt som paa Deres Kongl/ig Maj/este/ts Fogeds Veigne mødte, som og de tilstæde værende Ejere og samtlige Gaardens Opsiddere betiimelig forføyede os efter Anviisning i Udmarcken, og der besaae den store Skade Elven nestleeden Høst havde tilføyed deres bæste og nermeste Udmarck hvor Elven paa begge Siider igiennem løber, ey allene Ved det sam/m/e haver taget usædvanlige overløb og gandske borttaget paa nogle stæder mangfoldig stor Engebond med Skov og marck begroet, som i længde og bredde er nogle tusinde Alen, men end og paa den overblevne Marck opskøllet saa stor Mængde Steen Sand og gamle Træer, som silde har anseelse nogen sinde at blive igien oprøddet, ligeleedis forefandt Vii foruden at Veyerne hvor qvæget drives Var gandske udtagne at Elven ved sit usædvanlige løb støder paa adskillige Stæder hvor det er at befrøgte Marcken med tiiden udtages, aller hælst den saaleedis er situered, at der ey findes anden Grund derunder end rund Steen og Sand som Ved Elvens force lættelig kand undergraves,

Efter at Udmarcken paa

1744: 67

begge Siider af Elven saaleedis Var igien/n/emgaaet og af os beskued begav Vii os tilbage for at tage i beskuelse den Skade Ager og Eng paa bem/el/te Gaard Var ved bem/el/te Elve brud tilføyed, og da forekom os ey allene store Engeslætter af ulige bredde men i længde den gandske Mark igien/n/em at Være paa begge Siider Elven gandske bortaget og en halv alen nær en Leylændings Huus, tillige med Agere som efter Opsiddernes forklaring kunde ansees til 2 Tønder Sæd, men end og de bæste og frugtbareste Markestøcker der er af stort begreb og Streckning at Være med en Mængde Sand og paa nogle Stæder til en halv Alens høyde som og Steen og træer gandske bederved og overskiuldt, og som Vii efter den forlangte og af fogden givne Efterrettning og Udtog af Matriculen erfarer at den/n/e beskadigede Jord for Laxeskyld er i Landskylds \taxten/ andført, maae Vii og forklare at Elven Ved de nye tagne Giænger og Udfald paa mange stæder Vil spilde og hindre fiskens Opløb saa fiskeriet bliver til ringe Nøtte; hvorfor Vii samtlig efter nøyeste tagne betragtning og Overlæg skiøn/n/er og taxerer denne Gaarden Dahle over gaaende og ved Elve brud til føyede Skade til Een Løb Smørs Aftag udi Skatte skyld, og udi Landskyld proportionaliter lige derefter, saa i Stæden for 4 Løber 1 p/un/d 12 Mark Smør som bem/el/te Gaard Dahle efter sist giorde Aftag passeret d/en 4de Julij 1725 tilforn Var ansatt og taxered for, bliver ikkun igien 3 Løber 1 p/un/d 12 Mark som Laylændingerne bør og kand taale at skatte og landskylde af, og som den erlidte Skade saavel inden som uden Gierds har strecked sig ligemeeget til alle Gaardens Leylændinger, forlangte Ejerne tillige med de samtlige Opsiddere, at denne aftagne eene Løb Smørs Leye, som Allerunderdanigst forhaabes af Deres Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigst Accorderes at Vorde Gaardens skyld aftaget, maae efter enhver Jord brugendes Anpart saaleedis som det førend det forhen allegerede Aftag skeede, saaleedis til Moderation og eftergivelse udi Skatt og Landskyld Reparteres og Lignes, at alle efter sit forrige brugs størrelse nyder lige godt, dog at dette nu giorde Aftag bliver det forrige uvedkom/m/ende, og at de herefter efter bægge Affældings forrettningerne nyder Lindring i Skatt og anden jordrottelig Rættighed, hvorpaa den/n/e Udreigning og Species aftag for en hver skeede, nemlig for de 4re Opsiddere Ingebrigt, Iver, g/amme/l Johannes og Johannes den yngre aftaget enhver 10 2/7 *skilling Mark Smør udi Skatte skyld og proportionaliter udi Landskyld, for de 3de Mænd Ole, Michel og Lars Knudsen hver 5 1/7 Mark Smør for Johannes Simensen og Niels Knudsen hver 7 5/7 Mark Smør som i alt beløber 1 Løb.

Til sluttning blev Laug Rætted tilspurdt, om denne saavel forhen som nu til skade komne Gaard

1744: 67b

forvæntes at kom/m/e enten i forrige eller bædre stand, saa at aftaget igien kunde ophøre og saaleedis til Skatters svarelse igien paalægges hvortil sam/m/e svarede, at der til inted Haab paa en lang tiid kunde haves, da mand snarere befrøgter sam/m/e forverres end forbeedres.

Og som Lensmanden Peder Arnetvedt og de tilstædeværende Ejere ey havde Videre at erindre Ved forrettningen {at erindre}, blev sam/m/e slutted. At saaleedis af os samtlige besigtiged vurdered og aftaged er bevidner Vii under vores hænder og hostrøgte boemerker.
 
 
 
 

Anno 1744 d/en 10 Junij indfandt jeg \mig/ med de af fogden opnævnte Laug Rættes Mænd sc: 1. Michel Monsen Tuenes 2. Johannes Iversen Tuenes 3. Johannes Gregoriusen Tuenes 4. Anders Olsen Hole 5. Ole Jensen Tuenes og Gregorius Johannesen Mieldem paa Gaarden Sædahlen beliggende i Nordhorlehns Fogderie og Arne Skibbreede for sam/m/estæds at tage i Øyesiun den Skade bem/el/te Gaard afvigte Aar Ved Elvebrud har taget, og det i følge saavel Ejernes giorde Ansøgning som Deres Excellences Stiftamptmand Mønichens givne Resolution under dato 3die April inde værende Aar; Om denne forrettnings holdelse Var saavel Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smidt tilvarsled som paa sine Veigne har beskicked LensManden Peder Arnetvedt som ved forrettningen møder, som og \Ejerne/ Ole *Reist (Reistad) og Besse Børdahl som Ved deres Leylændinger gav tilkiende at have forfald og ey desaarsage kunde møde.

Hvorefter Vi til besigtelsen forføyed os paa Marcken og ansaae Elven paa adskillige stæder havde udtaged nogle smaae støcker Jord samt og paa 2de Stæder udreevet af en ager saameeget som en Vog korns sæd, tillige og giort en liden Ager ganske ufrugtbar og paa Visse Stæder overskøllet Engen med Sand, og bortaget 3de broer hvorved Veyen er bleven disvanskeligere, alsaa skiønner Vii samtlige at i henseende denne jord tilforn har været temmelig god, saavel i Korn som høe, dette Aftag, skiøndt Skaden som nu er overkom/m/en behøved meere at {slutte aftagen}Redresseres med (Redressere = gjenopprette, sette i fornyet stand), dog ikke bliver meere end 3 Mark Smør, saa i stæden for Gaarden Sædahlens Skatteskyld forhen efter Matriculen har Været 1 Løb 9 Mark Smør, bliver den herefter ikkun 1 Løb 6 Mark Smør hvoraf Vi skiønner Leylændingerne bør skatte af, hvorefter og Landskylden bør *Regleres (d.s.s. regulere) efter og blev da for de 3de Opsiddere Thomas Nielsen Erich Nielsen og Niels Knudsen af hvers brugende Jorde part 1 Mark Smør Skatteskyld og ligesaameeget i Landskyld aftaget. Af denne gaard er efter Matriculens Indrættelse ey noged Aftag skeed, ligesom det ey for nerværende Tiid af os kand forhaabes at denne gaard som har anseelse Ved Elve brud meere at for-

1744: 68

Værres kand igien kom/m/e i den stand, at dette Aftag kand ophøre og igien til Skatt paalægges,

Lænsmanden paa Fogdens Veigne havde i ringeste Maader ey noget at erindre, hvorfor Forrettningen sluttes og af os med Vores hænders Underskrift og fortrøgte boemerker stadfæstes.
 
 
 
 

A/nn/o 1744 d/en 29de Junij indfandt jeg mig paa Gaarden Steensland beliggende Yderst i Moedahlen udi Echanger Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie for sammestæds i følge af Deres Excellence Stiftbefalingsmand á Mønichens givne Resolution paateigned bem/el/te Gaards Opsidderes indgivne skriftlige Requisition dat 5 Martij 1744 som begge saaleedis ere lydende, at tage udi Øjesiun den erlidte Skade bem/el/te Jord Steensland afvigte Aars Høst 4 á 5 Uger for Juul Ved et overmaade Vandløb er Vorden tilføyet og overkom/m/ed, til sam/m/e forrettnings holdelse Var Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith tilvarsled, men formeedelst andre Embeeds forrettninger Var ey Ved denne forrettning til stæde, men paa sine Veigne Com/m/ittered Lensmanden Magne Esem saavel at møde herpaa stæden, som og at opnevne forstandige og uvillige Laug Rættes Mænd, efter det udi Rætte Ved bem/el/te Lensmand Magne Esem fremlagde brev dat: 29 Maij sistleden Efter hvilcken opnevnelse følgende Laug Rættes Mænd sc: 1. Lars Nielsen Nedre Echanger 2. Michel Hansen Nedre Echanger 3. Anders Magnesen Øfre Echanger 4. Lars Iversen Indre Eichnes 5. Erich Christensen Yttreeide og 6. Christen Sieursen Indre Eide paa Aastæden mødte med hvilcke jeg tillige med Lensmanden forføyede os ud paa Marken og der ansaae at bem/el/te Gaard Steensland som i Matriculen udi Skatteskyld er ansatt for 2 ½ p/un/d smør og udi Landskyld ½ Løb Smør merkelig Ved 2de store Elve, som igiennem 2de dale, hvor imellem Gaarden ligger, har sit Udfall, er beskadiget i det begge Elve paa 2de Sider gandske har udrevet anseelig \god/ stor Græs mark, og taged nye passage nermere ind paa deres Huuse saa det storligen er at befrøgte, at i henseende den Engebond ved Elven som forhen har Væred høyere end den nu efter liggende og ligesom heldet ned fra Elven, hvilcket enddel i Elven efter staaende store Træer og nogle støcker Mark som nu er igien/n/em skaaren kand udviise, det da Vil blive Væntelig marken meer og meer Vil undergraves og bortages, efter \som/ Elven paa mange stæder er neesten ligesaa høy som den over bleven slettemark, som dog ikke har andet end sand og stor Rund steen under sig, og som denne Gaard ey allene er langt fraliggende Søen, men end og besværlig at komme fra og til, deels formeedelst Snee og field skreer, deels og at den \tilhørende/ birke skov ey er opsidderne til nogen Nøtte, i henseende da til de afgaaende Contributioner og Udgifter ey deraf kand ud

1744: 68b

Vænde noget i Pænge, altsaa efter nøyeste tagne betragtning og Eftersøgning om Gaardens gandske beskaffenhed kand vi ey andet end taxere den erlidte og Gaarden Steensland overgangne Skade i det ringeste til 18 Mark Smør, som fra forrige MatriCulens Beløb Vil afgaae, saa i stæden for 2 ½ p/un/d Smør bliver nu igien 1 p/un/d 18 Mark Smør hvoraf Leylændingerne bør og kand for nerværende Tiid skatte af, og som Landskylden endnu er 6 Mark Smør mindre end Skatteskylden, siunes os derudi ey aftag bør skee, men at sam/m/e ligesom forhen haver sit forblivende og \bør/ Landskyldes af \En/ ½ Løb Smør, og blev da de paa den gandske Gaard aftagne 18 Mark Smør i 3de lige parter paa de 3de Opsidderes brug til afgang Repartered (Repartere = fordele, utligne) saa i stæden for enhver tilforn har skattet af 20 Mark Smør svares nu ikkun Skatten af 14 Mark Smør, hvilcket Vi efter Leylændingernes egen Villie og Paastand som alle havde Væred i Skaden lige meeget deelagtige, skiønnede at Være rettest og billigst.

Lensmanden paa Fogdens Veigne havde herimod ey noget at erindre.

Af denne gaard er ey noged Aftag siden Matriculens indrettning forhen skeed, ligesom Vi efter den forhen giorde beskrivelse ey kand formode at denne Gaard nogensinde kand kom/m/e udi den Stand at dette Aftag kand ophøre, og saaleedis til Skatters svarelse igien noget at Vorde paalagt. Hvorfor denne forrettning bliver slutted og af os samtlige med Vores Underskrift og forseiglinger stadfæsted.
 
 
 
 

A/nn/o 1744 d/en 30te Junij {indfandt jeg mig} i følge af Deres Excellence Stiftamptmand Mønichens skriftlige Resolution dat: 6 Martij inde værende aar paateigned Opsiddernes indgivne Klage over deres paa boende Gaard Farrestvedt Ved Vandløb og Elvebrud er bederved NB NB indfandt jeg mig tillige med de af Lensmanden paa fogdens Rasmus Smithes Veigne opnevnte Laug Rættes Mænd sc: Lars Nielsen Nedre Echanger Michel Hansen Nedre Echanger Anders Magnesen Øfre Echanger, Lars Iversen Indre Eichnes, Erich Christensen Yttreeide og Christen Sieursen Indre Eide paa Gaarden Farrestvedt, beliggende i Moedahlen i Echanger Skibbreede og Nordhorlehns fogderie, for sam/m/e stæds at tage i Øjesiun den Gaarden formedelst Vandløb og Elvebrud overkomne Skade, til denne forrettnings holdelse Var Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged Rasmus Smith betiimelig gived Varsel og Efterrettning, men Ved Lensmanden Magne Esem lod tilkiende give ved

1744: 69

andre Embeeds forrettninger at have forfald og desaarsage i sit Stæd beskicked Lensmanden benevnte Magne Esem at Være Ved forrettningen tilstæde, og som denne Gaard er af Deres Maj/este/ts beneficerede Godtz og Rectoratet eller Ham/m/ers Mensal tillagt er ligeleedis Assessor Steensen tilvarsled, men derfor Ved sin paateigning under 2den April inde værende Aar undskyldet sig som saaleedis lyder.

Hvorefter Vii samtlige tillige med Lens Manden forføyede os ud paa Marken og først ansaae øverst Ved Elven at Marken var udrevet i et støcke ved halvanden hundrede Alen i længde og i bredde 6, 7, á 8 Alen, lige som og neden fore at 12 á 13 {k....} Agere som i alt kunde af os taxeres for 4 Vogers sæd deels var udtagne deels og paa mange stæder 1 Alen dybt nedsiunkede og igiennemgravede, som og desuden \af/ de{n} tyckeste og bæste Markestøcker, som Ved Elven paa en anden kandt Var beliggende deels bortagne, deels og Ved Sandbacker over skiulte ja gandske under Vand siulte, som Vi ey kand see nogen sinde bliver at forbædre, i henseende Marcken er gandske jevn og næsten en halv alen lige saa \lav/ med den store forbie løbende Elv, som Ved sit Udbrud paa den nye men nu bortagne Jord har gravet sig langt dybere i sit Løb, saa det storlig er at befrøgte at denne Gaard som har en sandig Grund, meer og meer Vil Ved Elve brud beskadiges, hvorfor Vii samtlige efter nøyeste betracktning over det beskadigede, og eftersiun paa det over blevne skiønner og vurderer denne Gaarden Farrestvedt ved Elvebrud overgangne Skade til 18 Mark Smørs Aftag udi Skatteskylden og 12 Mark Smør og 2 Voger Nævers Aftag udi Landskylden, saa at i Stæden oftbenevnte Gaard for hen i Matriculen har Væred ansatt for 1 ½ Løb S/mør bliver den nu ikkun 1 Løb 18 mark Smør og i stæden for 1 Løb Smør 12 Voger Næver i Landskyld bliver den nu ikkun 2 p/un/d 12 Mark Smør og 10 Voger Næver hvoraf Leylændingerne bør og kand taale at skatte og Landskylde af, hvilcket Aftag de ansøgende 5 Leylændinger som udi Skaden ulige har Væred deelagtige forlangede alle at blive efter deres brugs stoerhed lodtagne udi, da de indbyrdes imellem sig selv vilde foreenes og tilligge hinanden efter Skadens stoerhed saa meeget at brugene som forhen kunde blive lige gode, allerhælst sam/m/e forhen har Væred smaae Parter og endnu ved den/n/e siste Skade blevne ringere, hvorfor Vi fra Aschild og Oles brug aftoeg for enhver 4 ½ Mark Smør udi Skatteskyld og udi Landskyld 3 Mark Smør og En halv Vog Næver, fra Gulack den ældre og Gulach den yngre og Niels for enhver udi Skatteskyld 3 Mark Smør og udi Landskyld 2 Mark Smør 1 p/un/d Næver, saa at de 2de første skatter \hver/ nu ikkun af 1 p/un/d Smør og landskylder af 15 Mark Smør 2 ½ Vog Næver

1744: 69b

og de 3de siste Skatter hver af 15 Mark Smør og Landskylder af 10 Mark Smør 1 ½ Vog Næver, hvilcket alt vi til nermere Kongl/ig Allernaadigste Approbation Allerunderdanigst henstiller, ellers maae vi tilkiendegive at paa denne Gaard ey noged Aftag for hen efter seeniste Matriculs Indrettning er skeed, og at vi for nerværende tiid ey kand formode sam/m/e Ved forbeedring kand kom/m/e i den stand at dette Aftag kand ophøre og igien til Skatters Svarelse paalægges.

Mod forrettningens Sluttning havde Lensmanden ey Videre at erindre, hvorfor Vi sam/m/e med Vores Underskrift og forseiglinger stadfæster.
 
 
 
 

Anno 1744 d/en 1ste Julij ifølge af Deres Excellence Stiftamptmand Mønichens givne Resolution dat: 6 Martij indeværende Aar og derudi givne Bevilning om en Aftags forrettnings holdelse indfandt jeg mig tillige med de af Lensmanden Magne Esem paa Fogden Rasmus Smithes Veigne opnevnte Laug Rættes Mænd sc: Lars Nielsen Nedre Echanger Michel Hansen Nedre Echanger, Anders Magnesen Øfre Echanger Lars Iversen Indre Eichnes, Erich Christensen Yttreeide og Christen Sieursen Indreeide paa Gaarden Moe beliggende udi Echanger Skibbreede og Nordhorlehns fogderie, for samme stæds at besigtige og taxere den Skade ermelte Gaard Ved Vandløb afvigte Aars Høst kort for Juul er tilføyed. Til denne forrettning haver Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Rasmus Smith havd fuldkom/m/en Varsel, men Ved Lens Manden Magne Esem som af ham paa sine Veigne Constituered, giver sit forfald formedelst andre Embeeds Sager tilkiende ey at kunde blive nerVærende, ligeleedes Var og denne Gaards Allernaadigst benificerede Ejere Assessor Steensen denne beram/m/ede forrettning bekiendtgiordt, som Ved sin paateigning har undskyldet sig at bivaane sam/m/e,

Hvorefter Vii samtlige efter Leylændingernes Anviisning først toeg i Øye siun de Udslætter som et anseelig støcke fra Gaarden er beliggende, og da forekom os at et meeget stort støcke Mark hvorpaa tem/m/elig godt Græs tilforn har Væxet deels ner Ved Elven Var gandske bortaget deels og med tyk grov Sand og steen over skiuldt som paa mange stæder er muuelig at faae afført og bort røddet, ligesom og deres Vey til Sætter stølen paa et stæd i særdeelished gandske Var udbrødt, saa at det bratte field igien giør Veyen ufarendes forinden stort Arbeyde med Mining og {b.d}hængende broer anvændes og paakostes; hvortil de øvrige Gaarder som fra 2de Dale har sin Gange Vey derpaa

1744: 70

faaer Contribuere, derefter begav vi os paa deres indhægnede Mark og ligeleedis ansaae hvad Skaden der sam/m/estæds kunde ansees for og da befandtes endeel smaae støcker og kanter mark at Være nær Elven udreven, og faae Stæder nogen fiin Sand at have overdekt Jorden, som med Arbeide og tiid igien kand staae til forbeedring hvorfor Vii efter nøyeste Overlæg og Eftersiun skiønner at den deel i Gaarden Moe, i sær hvad Udslætten angaaer hvorpaa langt beedre Græs falder end paa de øvrige Stæder inden for, som ey kand staae til forbeedring, at sam/m/e som er bleven Gaarden til Svæckelse og forringelse ansees og taxeres for 6 Mark Smørs afgang udi Skatteskylden og udi Landskylden 5 1/7 Mark Smør 1 p/un/d 6 6/7 Mark Næver, saa at i Stæden for ermelte Gaard Moe i Matriculen tilforn i Skatteskyld har Væred andført for 1 Løb {Smør} 12 Mark Smør bliver den nu 1 Løb 6 Mark Smør og udi Landskyld 1 Løb Smør 6 Voger Næver, bliver den nu 2 p/un/d 18 6/7 Mark Smør og 5 Voger 1 p/un/d 17 1/7 Mark Næver, og som Skaden for de 4re Gaardens Opsiddere næsten ligemeeget har strecked sig til alle, forlangede de samtlige at nyde efter deres brugs \lige/ stoerhed ligeleedis lige lod og andeel udi Aftaged som de indbyrdes forsickrede at blive foreenede om, og afgaaer da hver Opsidderes brug som i Skatte skyld haver Væred 21 Mark Smør 1 ½ Mark Smør bliver igien 19 ½ Mark og udi Landskyld som har Væred 18 Mark Smør 1 ½ Vog{er} Næver ligeleedis af hver Mands brug 1 2/7 Mark Smør 7 5/7 Mark Næver bliver igien 16 5/7 Mark Smør og 1 Vog 1 p/un/d 4 2/7 Mark Næver hvor af samtlige 4re Opsiddere kand hver for sin Andeel og Jordepart taale at skatte og landskylde af;

Af denne gaard er siden Matriculens indrættning ey noged aftag skeed, ligesom Vi ey heller kand siunes at dette giorde Aftag formeedelst Gaardens \formelte/ forbeedring kand kom/m/e i den Stand, at samme kand ophøre og paa nydt til Skatters svarelse paalægges,

Lensmanden Magne Esem som tilstædeværende paa fogdens Veigne havde ey noget at erindre til forrettningen, hvorfor sam/m/e af os sluttes og med Vores Underskrift og forseiglinger stadfæstes.
 
 
 
 

Anno 1744 d/en 1ste Julij i følge af Deres Excellence Stiftbefalingsmand á Mønichens ergangne Resolution dat: 30te April indeværende Aar indfandt jeg mig tillige med de af Lensmanden Magne Esem paa Fogdens Rasmus Smithes Veigne opnevnte Laug Rættes Mænd sc: Lars Nielsen Nedre Echanger Michel Hansen Nedre Echanger Anders Magnesen Øfre Echanger, Lars Iversen Indre Eichnes Erich Christensen Yttreeide og Christen Sieursen Indreeide paa Gaarden og Aastæden Otterstad beliggende udi Echanger Skibbreede og Nordhorlehns fogderie, for sam/m/estæds at tage udi

1744: 70b

Øjesiun og beskuelse den Skade som bem/el/te Jord efter Opsiddernes Andragende Ved Vandløb og Elvebrud afvigte Aars \høst/ er tilføyed og overkom/m/ed, Til denne Forrettnings holdelse er deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged Varsled, som paa sine Veigne har formedelst hindring af andre Embeeds forrettninger Constituered Lensmanden at bivaane forrettningen, som efter sam/m/e Ordre ligeleedis møder Ved forrettningen Comparerede ligeleedis alle Gaardens Ejere tillige med de umyndiges Børns Værger som paa deres Myndtlingers bæste havde indseende.

Hvorefter Vi samtlige forføyede os først ligefra Søen op til Huuserne hvor mange slettemarke støcker med høye Sand bancker var opfyldet men paa nogle stæder med tyndere Sand skiulte som i sin Tiid kand blive at forbedre, dernest forekom os Ved Elven at en lang og høy backe Var gandske udbrudt alt indtil Huuserne saa det høylig behøves at næsten alle Gaardens Huuser for sickerheds skyld og den forvæntende fare at Sanden derunder skal udbryde maae {paa et andet Stæd} forfløttes og opsættes paa et andet stæd udi deres Eng hvorved noget af Græsningen og spildes, efter at Vi saaleedis havde igien/n/emgaaed Engen, begav Vi os til Udmarken hvor ligeleedis en høy backe Var udbrødt og giort Veyen noget Vanskelig, ligesom og paa deres Udslætte Elven har opskøllet Sand deels fiin og deels med store steen sam/m/en blandet, og paa Visse stæder paa Kanterne gandske bortaged Marcken, da efter saadan forefundne og Gaarden overgangne Skade, kand Vi, som meere har henseed til det overblevne end bortagne, ey andet skiønne og ansee, {skiøndt Skaden høyere burde behøve} end Aftaged ikkun bliver for den heele Gaard 6 Mark Smør og det formeedelst den beleylighed af skov som herved findes, hvorved Opsidderne kand søge nogen Hielp til sine Udgifter og Underholdning, saa i stæden for Gaarden Otterstad efter Matriculen har udi Skatteskyld Væred ansatt for 1 Løb 1 p/un/d [Smør] bliver den nu 1 Løb 18 Mark S/mør, og i stæden den udi Landskyld har Væred anført for 1 Løb Smør 2 Mæler Malt bliver den nu 2 p/un/d 19 ½ Mark Smør 1 Mæle 10 ½ Kande Malt, hvor af Leylændingerne kand og bør skatte og landskylde, og som der for denne gaard er herved en snees Ejere blev aftaged for en hvers Opsidder efter Skadens stoerhed saaleedis ligned at af Opsiddernes Ole Olsen og Johannes Johannesens brug blev for enhver aftaged 2 Mark Smør i Skatteskyld og 1 ½ Mark Smør ½ Kande Malt udi Landskyld saa at enhvers overblevne brug bliver udi skatt at svare af 22 Mark Smør

1744: 71

og udi Landskyld 16 ½ Mark Smør ½ Kande Malt af de 2de Øvrige Opsiddere Anders Monsen og Niels Erichsens brug blev for enhver udi Skatt aftaged 1 Mark Smør og udi Landskyld ¾ Mark Smør ¼ Kande Malt, saa deres brug for hver bliver 23 Mark Smør hvoraf skattes skal og 17 ¼ Mark Smør 5 ¾ Kande Malt hvoraf landskyldes bør,

Til sluttning maae Vi herved forklare at denne Gaard Otterstad som formedelst foranmelte \Herlighed af/ Skov til Aftag saa ringe er taxered ey Ved \formelte/ forbeedring kand formodes at kom/m/e i den stand at dette nu giorde Aftag igien kand ophøre og til Skatters svarelse igien paalægges, ligesom det ey heller kand udfindes at denne Gaard forhen noged har væred aftaged,

Lensmanden Magne Esem havde ey noged mod forrettningens sluttning at tilføre, hvorfor sam/m/e af os med Vores Underskrift og forseigling stadfæstes.
 
 
 
 

A/nn/o 1744 d/en 3die Julij i følge Deres Excellence Stiftsbefalings Mand á Mønichens givne Resolution under dato 23 Martij indeværende Aar paa Ejeren Helje Vadsels ingivne Ansøgning under 19de ejusdem indfandt jeg mig tillige med de af Lensmanden Magne Esem paa Fogden Rasmus Smithes Veigne opnevnte Laug Rættes Mænd sc: Lars Nielsen Nedre Echanger Michel Hansen Nedre Echanger, Anders Magnesen Øfre Echanger, Lars Iversen Indre Eichnes, Erich Christensen Yttreeide og Christen Sieursen Indre Eide paa Gaarden og Aastæden Egemoe beliggende i Hossanger Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie under Matriculens No 8, for sammestæds at holde en Siuns og taxations forrettning over den Skade sam/m/e Gaard Ved Vandløb og Elve brud afvigte Aars Høst er foraarsaged og tilføyed, til denne beram/m/ede forrettning er Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged Rasmus Smith tilkaldet, som formeedelst andre forrettninger ey selv møder, men paa sine Veigne har frem sændt Lensmanden Magne Esem som er nerværende, ligeleedis Var og tilvarsled Ejeren Helje Wadsel som selv Var i fløttning og af os selv og Lensmanden til varsled at møde her i dag betiimelig, hvorefter Vi og har udsatt forrettningen i Tancke hand omsiider skulle kom/m/e, men som hands Tilstæde blivelse endnu mangler, har Vi begyndt forrrettningen, og ladet os af Opsidderen og enAnden og nermeste Gaards Paaboer Lars Eie giort Anviisning paa den Skade ermelte Gaard Ved Vandløb er Vederfaret, hvor os forekom Ved Elven at en tem/m/elig stor Ager tillige med 2de smaae Ager Støcker Var Deels med grov sand over skiuldt deels af Elven igien/n/em graven og ned siunckede samt efter tiiden bliver gandske ufrugtbar, hvorved 2de Vogers sæd bliver spildt, ligesaa forefandt Vi og at en stor backe var udrevet og gandske paa 2de stæder bortagen, et an-

1744: 71b

seeligt stort støcke af bredde og Vidde, ligesom og at Elven som har et sneevert og smalt Udløb udi høyt Vand foraarsaged enten af Snee eller umaadelig stort regn kand overskiølle den største deel af Ager og Eng som gandske slett er situered, hvorfor Vi skiønner efter nøyeste Overlæg at denne Gaarden over gangne Skade med 9 Mark Smørs aftag udi Skatteskyld bør ansees og 7 1/5 Mark Smør 1 4/5 p/un/d Næver udi Landskyld, saa at det øvrige hvoraf Skattes kand bliver ½ Løb {Mark} Smør, og 1 p/un/d 4 4/5 Mark Smør og 2 Voger 1 1/5 p/un/d Næver hvoraf Landskyldes bør, og som denne Gaard desuden er til fields høyt op liggende fra Søen og meeget ringe af Høe og Korn kand Vii ey ansee dette aftag som formeedelst Vandløb er foraarsaged Ved nogen anden slags forbeedring kand nogensinde ophøre, hvorved sam/m/e til Skatters svarelse noget igien kand paalægges, ligesom det ey heller kand udfindes at denne Gaard efter Matriculens Indrættning noget forhen er Vorden aftaged og som den jord for nerværende Tiid ellene bruges og beboes af en Opsiddere Vil dette Gaardens Aftag komme sam/m/e til gode saavel i Skatt som Landskyld naar Deres Kongl/ig Maj/este/ts denne Vores holdte Affældings forrettning Allernaadigst Approberer,

Ejeren Helje Wadsel fremstillede sig som omsiider ankom til stæde og blev ham om alt det passerede inden Rætten gived Efterrettning, hvortil hand svarede i alt at være dermed tilfreds, men forestillede at det Vil blive befrøgteligt at gaarden Leylændings Viis formeedelst dens Ringhed og besværlighed kand Vorde beboed, da dens nu paaboende Leylænding haver allerrede des formeedelst frasagt sig gaarden.

Lensmanden paa fogdens Veigne haver efter tilspørsel til forrettningens følge ey noget at erindre, hvorfor sam/m/e sluttes og af os med Vores Underskrift og forseiglinger stadfæstes.
 
 
 
 

Anno 1744 d/en 4de Julij i følge Deres Excellence Stiftbefalings Mand á Møinichens falne Resolution af 23de Martij indeværende Aar paa Opsidderne og tillige Ejerne paa Gaarden Møgster deres indgivne Memorial forfatted d/en 17de Martij sam/m/e Aar, indfandt jeg mig tillige med de af Lensmanden \M: E:/ opnevnte Laug Rættes Mænd sc: hvilcke fogden dertil Ved skriftlige Ordre {sam/m/e} har anbefahlet sc:, paa Gaarden Møgster beliggende i Hossanger Skibbreede og Nordhorlehns fogderie, for sammestæds at besigte

1744: 72

den Skade Elven ved sit Udbrud og Overløb har foraarsaged. Til forrettningen Var Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged tilvarsled men ved Lensmanden Magne Esem som paa hands Veigne er beskicked at møde giver sit forfald tilkiende nemlig af Embeds forrettninger at Være forhæfted, hvorfor Vii samtlige efter de 3de Ejeres Anviisning toeg først udi Øjesiun den Skade bem/el/te Gaard Ved Søen og udi deres slætte (slotte) marck er tilføyed hvoros forekom at et tem/m/eligt langt og bredt støcke Mark Var af en backe udfaldet som og en Nøste Grund som bliver for Situationens Skyld besværlig at faae igien bebygt, dernæst begav Vi os lige derfra igiennem deres Eng og erfarede at Elven paa 2de stæder havde taged nye Veye og iidelig over løber et anseelig støcke Marck foruden det som allereede er gandske bortaget, og med store Steen overdecket en deel pletter Jord, efter hvilcken beskaffenhed Vi toeg i Eftertancke Gaardens bonite i andre tilfælde saavel med Ager og Skov og beleylighed Ved Søen, og da ikke efter skadens storhed kand skiønne andet end 3 Mark Smørs Aftag udi Skatteskylden kand Være tilstreckelig efter som andre Gaardens tilliggende Herligheder kand oprette den øvrige Skade som nu skeed er, imidlertiid maae Vii tillige giøre denne forklaring at paa Visse stæder af Marcken sees tegn til at større Skade Ved Elvens Løb og Undergravelse kand foraarsages, hvor for den Skyld Gaarden nu er ansatt for nemlig i stæden for 1 Løb 18 Mark Smør i Skatteskyld som den i Matriculen {til Skatters Svarelse} er anført for ickun at blive 1 Løb 15 Mark Smør, kand ey andet end blive faststaaende, da Vi ey seer noget Tegn til Gaardens eller Skadens forbeedring, hvorved dette Aftag kand Lessere og igien paalægges, lige leedis er og udi Landskylden proportionaliter efter Skatteskylden aftaged 2 2/5 Mark Smør 4/5 Kande Malt, saa at Gaarden Møgster her efter bliver til Skatters svarelse 1 Løb 15 Mark og til Landskylds Ydelse 2 p/un/d 21 3/5 Mark Smør 1 Mæle 11 1/5 K: Malt, og som de 3de Ejere inden Rætten forlangede at dette giorde Aftag af 3 Mark Smør{s aftag} maatte kom/m/e dem alle til gode, i henseende alle af deres Jordeparter har havt tab, med forsickring de indbyrdes derom Vilde foreenes, haver det dermed sit forblivende at alle i det aftagne participerer ligesom de alle lige meeget i Jorden er eyende;

Af denne Gaard er ey siden Matriculens indrættning noged aftaged, lige som det ey kand forhaabes Gaarden forbeedres meere til Skatters paalæg,

Til forrettningen havde Lensmanden paa fogdens Veigne ey noged Videre at erindre, hvorfor den/n/e forrettning sluttes og med Vores Underskrift og forseiglinger stadfæstes.

1744: 72b
 
 
 
 
 
 

Giør Vitterlig at Anno 1744 d/en 3die Aug: indfandt jeg mig tillige med Ole Monsen Taangedahl, Iver Josephsen Frøsetter, Sieur Hansen Haasteland, Sieur Monsen Haasteland, Ole Johannesen Nørland, Ole Herlovesen Nørland samtlige Eedsorne og tilforordnede, samt til denne forrettning opnevnte Laug Rættes mænd i følge af Ejerne for Gaarden Lille Matre deres under 7de April inde Værende Aar giorde Requisition og Ansøgning til Deres Excellence Høy Velbaarne H/er/r StiftbefalingsMand Christian á Mønichen om en Aftags forrettning maatte paa Aastæden og den til skade komne Gaard Lille Matre i Gulens Skibbreede foretages, som Ved høystbem/el/te Deres Excellences StiftbefalingsMandens Resolution under 10de Aprilis er de ansøgende bevilget, begge deele nemlig Ansøgningen og Resolutionen er et efter andet saaleedis lydende.

Til hvilcken forrettning Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged Rasmus Smit Var til Varsled men Ved LensManden udi Gulens Skibbreede Peder Henrichsbøe gav tilkiende Ved Embeeds forrettninger at Være forhæfted denne forrettning at bivaane, ligesom bem/el/te Lensmand producerede fogdens hannem tillagde ordre under 29 Maij sistleeden paa sine Veigne Ved forrettningen at Være tilstæde - som er af denne Indhold.

Ejerne \Johannes Olsen/ for \en Part udi/ denne Gaard fremstode dernest og forlangede forinden forrettningen blev begyndt, at skaden for dem alle maatte oversees og beskues uagted de 2de nemlig Lars og {Stephen} \Iver/ allene havde giordt derom Ansøgning, som desaarsage skeede at dend \som/ 3die Ejere og opsiddere tillige ey formeedelst Svaghed og sygdom {ey} kunde følge med sine Naboer sam/m/etiid da suppliquen blev forfatted, som med dem tillige formeedelst erlidte Skade høylig er trængende at Skaden taxeres til allerunderdanigst forvæntende allernaadigste Moderation i Skatterne.

Hvorefter Vii da samtlige ved Geleide saavel af LensManden Peder Henrichsbøe som paa fogdens Veigne Constituered som Gaardens Ejere, ansaae den skade Gaarden aldt inden Gierds udi Ager og Eng var tilføyed og forekom os da at en meeged stor høy og lang backe fra øverst og til nederste af Elven Var gandske udbrødt hvorpaa \4re/ Agere af anseelig stort Begreb blev bevidned at have lagt og endnu Ved de efter liggende smaae støcker gav Visse tegn ey at have væred saa ringe hvis Værdie blev taxered for 1 ½ Tønde Udsæd, ligesom og den {sidste} skaugs Elven hvor truelig god Eng har Voxed gandske at Være

1744: 73

tillige med 2de fæe huuse {gandske at Være} udtagne og udfaldne og som den/n/e gaard er større farlighed og Skade undergivet, ved det Elven har taged nye passage og støder paa den over blevne halve backe som er gandske Smal, og allereede igien/n/em sam/m/e har giordt Udbrud, kand Vii som forefinder den gandske jord at Være sandig ey andet slutte den jo med tiiden Vil Ved Elvens storhed forringes og aftages, og derfor skiønner at denne allereede Gaarden Lille Matre overgangne skade ey ringere kand vurderes end for 18 Mark Smørs Aftag udi Skatteskyld og 18 Mark Smør ¼ faar udi Landskyld, saa i stæden Gaarden Lille Matre tilforn i Matriculen har Væred andført 1 Løb Smør i Skatteskyld bliver den nu ikkun 2 p/un/d 6 Mark Smør og i stæden den tilforn til Landskyld har Væred bereigned til 1 Løb Smør 1 faar bliver den nu 2 p/un/d 6 Mark Smør ¾ deel faaer, hvoraf Vii skiønner Opsidderne kand og bør skatte og landskylde af. og som den erlidte Skade har strecked sig til alle dog med ulige Tab for sam/m/e, blev for enhver Opsidder følgende Repartition \giord/ efter at enhvers jordeparter blev tagne udi Øjesiun og efter Skadens befundne Storhed aftaget Lars Stephensens brug 12 Mark Smør udi Skatteskyld, saa hand nu ikkun for eftertiiden skatter af 1 p/un/d Smør, af Iver Hansen og Johannes Olsens Jordeparter som i Skaden lige lodtagne blev aftaget, for enhver 3 Mark Smør saa enhver af dem nu bør skatte af 15 Mark Smør, efter hvilcket aftag i Skatte skylden, Landskylds Oppebørslerne for enhver proportionaliter bør Regleres og for Eftertiiden oppebærges i fald itzige Ejere sam/m/e deres Jordeparter enten til leye eller ved *Sall (Salg) skulle afstaae eller bortsælge.

Af denne Gaard er siden Matriculens Indrettning ey noged Aftag forhen skeed, ligesom Vii ey hæller efter ovenstaaende giorde forklaring kand formode at denne Gaard nogen sinde kand kom/m/e i den stand at dette giorde Aftag kand Lessere og til skatters Svarelse igien noget paa lægges.

Til forrettningen havde LensManden ey noget Videre at erindre hvorfor sam/m/e af os sluttes og med Vores Underskrift og forseiglinger Vorder stadfæsted.
 
 
 
 

1744 d/en 4de Aug: i følge af Leylændingerne paa Gaarden Store Matre, deres under 15de Aprilis nestleeden giorde Requisition og Ansøgning, til Deres Excellence høy og Welbaarne H/er/r StiftbefalingsMand Christian á Mønichen om en Aftags forrettning maatte paa Aastæden og den til skade komne Gaard Store Matre i Gulens Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie som ved høybem/el/te Deres

1744: 73b

*Deres Excellence og Stiftbefalings Mandens Resolution under 15de ejusdem er de ansøgende efter Ejerens skriftlige Recom/m/endation bevilget begge deele nemlig Ansøgningen og Resolutionen er et efter andet saaleedis lydende indfandt jeg mig med sam/m/e Laug Rættes paa Aastæden og Gaarden Store Matre for at besigtige den paaklagede Skade sam/m/estæds.

Til denne forrettning Var Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged Rasmus Smith tilvarsled som loed Lensmanden for Gulens Skibbreede Peder Henrichsbøe paa sine Veigne møde efter den han/n/em skriftlige givne og tillagde Ordre under 29de Maij sistleeden, hvis indhold er følgende.

Ligeleedis haver denne Gaards itzige Ejere Mad/ame Birgithe Margretha afg/aaen Foged Johan Smeds Efterleverske tillige med sin Lauværge Welædle H/er/r Kam/m/er Raad og Stiftamptskriver Heiberg bekom/m/ed fuldkom/m/en Varsel som deres paateigning under 25de aprilis indeværende Aar udviiser der saaleedis er lydende.

Hvorefter Vii samtlige tillige med Lensmanden forføyede os til den indhægnede Marck og der af Opsidderne loed os anViise den skade Elven Ved Udbrud og Overløb nestleeden Høst har tilføyed deres bæste Marck neer Elven, og forekom os da at ansee at Opsidderen Sieur Olsens Jordepart som gandske ner Elven er beliggende stoerlig er bleven formindsked og bederved, Ved det {Marcken} Elven op igien/n/em har udtaged et meeget langt \og bredt/ støcke Eng hvorpaa det bæste Græs har Voxed, da det øvrige som ligger paa en høy backe og er meeged steenig, er gandske tørt og ufrugtbar, foruden at Elven og paa den ringe og øvrige slette marck har gravet sig under Jorden som paa Visse stæder allereede er siunlig ved Tiiden meer og meer enten at Vil udfalde eller nedsiuncke.

Dernæst forføyede Vii os til Udmarcken og ligeleedis beskuede sam/m/e Ved Elvens foraarsagede Skade at Være bleven meeged formindsked i sær hvor de 3de Elver som nedfalder af 3de høye Bierger sam/m/enløber og støder tilsam/m/en, der og med sit overmaade store Vandløb har bortagit 2de Udlader og bortreevet den Engebond hvoraf høet til sam/m/e skulle indsamles, ligesom Elven og paa mange stæder har udtaged Veyene hvor igien/n/em deres Qvæg stædse tilforn har gaaed saa det øfrige og længst fraliggende af Udmarken bliver denne Gaard til ringe eller ingen slags Nøtte, hvorfor Vii samtlige efter nøyeste betragtning og tagne Underrettning om Gaardens gandske beskaffenhed skiønner og kiender, at denne Gaarden Store Matre overgangne og Ved Elvebrud og Vandfald foraarsagede Skade ey ringere kand Redresseres med end 18 Mark Smørs Aftag udi Skatteskylden og

1744: 74

1 p/un/d Smør udi Landskylden, saa at Gaarden Store Matre som efter Fogdens Udtog af Matriculen har skyldet udi Skatt 2 p/un/d 18 Mark Smør og 1 Løb Smør udi *Skatteskyld (Landskyld) bliver nu ikkun 2 p/un/d Smør udi Skatt og ligeleedis 2 p/un/d udi Landskyld hvoraf Vi skiønner Leylændingerne kand taale og bør skatte og landskylde af, og som denne skade meest har strecked sig til den eene Opsiddere Sieur Olsens brug der baade inden og uden Gierds har tabt af sin Jordepart bliver hands brug aftaget 12 Mark Smør i Skatteskyld og 16 Mark i Landskyld saa hand nu herefter kom/m/er at skatte af 21 Mark Smør og landskylde af ligesaa meget nemlig 21 Mark Smør, af Mons Halversens brug som efter forestaaende forklaring haver udi Udmarken taget skade aftages 6 Mark Smør udi Skatteskyld og 8 Mark \Smør/ udi Landskylden, saa hand nu herefter bør skatte af 1 p/un/d 3 Mark Smør og landskylde af ligesaameeget nemlig 1 p/un/d 3 Mark Smør.

Af denne Gaard er siden Matriculens indrættning ey noget Aftag skeed, ligesom Vii ey heller kand formode at denne Gaard nogensinde kand komme i den stand saaleedis at dette Aftag kand ophøre og igien til Skatters Svarelse noget paalægges.

Lensmanden som af Fogden befuldmægtiged havde til forrettningens følge ey noget at erindre hvorfor sam/m/e sluttes og af os med Vores Underskrift og forseiglinger bekræftes.
 
 
 
 

Anno 1744 d/en 5te Aug: indfandt jeg mig tillige med de samme Laug Rættes Mænd i følge af Ejerne for Gaarden Indre Haugsdahlen deres under 7de April indeværende Aar giorde Requisition og Ansøgning til Deres Excellence Høy og Welbaarne H/er/r StiftbefalingsMand Christian á Møinichen om en Aftags forrettning maatte paa Aastæden og den til skade komne Gaard Indre Haugsdahlen i Gulens Skibbreede og Nordhorlehns fogderie foretages, som Ved Høybem/el/te Deres Excellence Stiftamptmandens Resolution under 10de ejusdem er de ansøgende bevilget, begge deele nemlig Ansøgningen og Resolutionen er et efter andet saaleedis lydende.

Til denne forrettning er Deres Maj/este/ts Foged Rasmus Smith betiimelig indvarsled, som formeedelst andre Embeeds forrettninger giver Ved Lensmanden Peder Henrichsbøe sit forfald tilkiende, ligesom hand Ved forrettningen efter fogdens hannem tillagde ordre under 25 aprilis sidst leeden paa hands Veigne Comparerer.

Hvorefter Vii samtlige forføyede os efter Ejernes Anviisning ud paa deres indhægnede Marck og besaae fra nederst til øverst deres paaboende Gaard Indre Haugsdahlen at Være langs Elven gandske beskadiged, Ved det Elven har ey allene udbrudt breede og lange Ager og Engestøcker som med det overblevne af stor Værdie kand have Væred at ansee men end og gandske

1744: 74b

bortaget 2de Lader fulde af Høe og Korn tillige med 2de fæe huuser ligesom Vii og erfarede at nogle smaae støcker Agere igien staaer af de som er halv udbrødt og efter Opsiddernes forklaring blev bevidned i alt at have væred 17 agere med smaae og store hvis Udsæd i alt blev bereigned til 3 ½ Tønde havre Korn, tillige og at tem/m/elig god Engebond som under Agerne tilforn har ligget at Være gandske bortaged desuden haver Elven Ved sit nye og usædvanlige Løb til stopped det gamle Udløb og gravet sig dybt under den nye Jord som ey er andet end sandig og sam/m/enblandet med steen, saa mand disværre kand frøgte denne Gaard tager end større Skade. Dernæst begav vii os længere op paa Marken og strax Ved huuserne besaae at en meeged dyb Grøft ligeleedis Ved Vandfald fra fieldet, under hvilcked Huuserne paa Gaarden er beliggende, Var foraarsaged, som og havde spildtet trueligt godt støcke Marck, derfra forføyede Vii os til Udmarcken, hvor Elven ligeleedis havde giort siunlig og stor Skade, deels i at oprive Torven med paastaaende Træer, deels og at overskiølle endeel Udmark med tyk og grov Sand, hvorfor Vii efter nøyeste Grandskning og tagne Underrettning om Gaardens gandske beskaffenhed skiønner og kiender at denne Gaarden Indre Haugsdahlen overgangne Skade i det ringeste til ½ Løb Smørs Aftag udi Skatteskyld bliver at ansee og til 1 p/un/d 6 6/7 Mark Smørs 6 6/7 K: Malt Aftag i Landskyld, saa i stæden for Gaarden Indre Haugsdahlen udi Matriculen tilforn har Væred andført for 1 Løb 2 p/un/d 6 Mark Smør udi Skatteskyld bliver den nu ikkun 1 Løb 18 Mark Smør og i stæden den findes andført for 1 ½ Løb Smør \2 M: Malt/ udi Landskyld bliver den nu ikkun 1 Løb 5 1/7 Mark Smør 1 Mæle 5 1/7 Kande Malt hvoraf Gaardens paaboende Ejere bør og kand taale at skatte og landskylde af, og samtlige Ejerne var forlangende at dette Aftag paa enhver efter deres Skades storhed maatte lignes blev sam/m/e nøyere efterseed og denne Specielle Udreigning for enhver giort, af Ole Michelsens brug som tilforn har skatted af 1 p/un/d 14 Mark blev aftaged 7 Mark Smør bliver igien hvoraf hand bør skatte 1 p/un/d 7 Mark Smør af Aamund Olsens brug som tilforn har skatted af 1 p/un/d 7 ½ Mark aftaged 7 ½ Mark bliver igien 1 p/un/d Smør hvoraf Skattes bør, af Ole Nielsens part 1 p/un/d 7 ½ Mark aftaged 11 ½ Mark S: bliver igien 20 Mark Smør af Mons og Anderses brug 1 p/un/d 1 Mark Smør aftaged for dem begge 10 Mark Smør bliver igien 15 Mark Smør hvoraf samme bør skatte, efter denne giorde Repartition bliver og Landskylden for eftertiiden at ligne efter, og som Ejerne Var alle til stæde Værende bleve de tilspurdte om de

1744: 75

ey ved denne Ligning og giorde deeling Var fornøyed hvortil de enstem/m/ig svarede det efter enhvers Slige Skade ey nermere kunde træffes;

Af denne Gaard er siden Matriculens Indrættning ey noged Aftag skeed, og maae Vii efter giorde forklaring end ydermeere give tilkiende, det Vii ingen forhaabning har at den/n/e Gaard kand blive at forbeedre saaleedis at dette giorde Aftag kunde ophøre, og derefter til Skatters svarelse igien paalægges.

Lensmanden Peder Henrichsbøe havde til forrettningens følge ey noged at tilføre, hvorfor sam/m/e af os sluttes og med Vores Underskrift og forseiglinger stadfæstes.
 
 

Anno 1744 d/en 7de Aug: blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Gulens Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Schieljehavn i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 58 findes tilført at have ved Vaartinget satt Rætten for dette Skibbreede.

Hvorefter til Publication blev fremlagt.

1. En Kongl/ig forordning og forbud paa alt frem/m/ed Papiirs Indførsel i Norge dat: 2 Junij 1744.

2. Tilkiende givet den/n/e Almue at Halsnøe Klosters Gaard og Godtz samt derunder liggende Leedinger Tiender og Grundelejer Ved offentlig Auction skal bortsælges paa de Tiider og Stæder Stiftbefalings Manden á Mønichen forud bekiendtgiør.

3. Kongl/ig Reschript tilsændt Stiftamptmand á Mønichen af 17 Julij 1744 om at ingen af Almuen paa Landet maae nedreyse som Supplicantere med mindre de paa deres Memorialer faaer Stiftamptmandens paateigning, da Straffen i Vidrige fald er for Mandfolckene at kom/m/e i Citadellet Fridrichshavn og for Qvindfolckene at indsættes i Spinde huuset paa Christianshavn.

4. Hans Erichsens udgivne Skiøde til Erich Iversen paa ½ Løb Smør udi Gaarden Egemoe dat: 19 Jan: 1744 og udi Skiøde Protocollen fol: 273 indført.

5. Jacob Olsen Birchnesses Afkald til sin Stivfader Hans Jørgensen Quidsøen for de 3de Arvelodder han/n/em er tilfalden med sin Hustrue Brithe Jetmunds Datter i alt beløbende til 62 rdr 3 mrk 12 sk dat: 7 Aug: 1744.

6. Skiftebrev forretted paa Gaarden Tvedten d/en 16 Junij 1744 efter Anne Erichsdatter som udi Skiøde protocol: fol: 273 findes extraheret.

D/en 8de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd hvorda til publication blev fremlagt følgende documenter

1. Et Skiftebrev forretted paa Gaarden Laueide d/en 27de Maij 1743 efter afg/aaen Kari Johan/n/es Datter som udi Skiøde protocollen fol: 273 er extraheret.

1744: 75b

2. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne bøxelsæddel til Jacob Hansen paa ½ Løb ¼ Tønde Malt i Gaarden Høviigen dat: 26 Martij 1744.

3. Ditto hændes udgivne bøxelsæddel til Knud Johannesen paa ½ Løb 9 Mark Smør udi Gaarden Høviigen dat: 26 Martij 1744.

4. Ole Andersen Laueide, Anders Hellestvedt og Jacob Riises udgivne Skiøde til Ole Larsen paa 10 Mark Smør udi Gaarden Laueide dat: 8de Aug: 1744. udi Skiøde bogen fol: 273 ordlydende indført.

Dordi Ols Datter boende paa Gaarden Troedahlen i Gulens Skibbreede og Nordhorlehns Fogderie histerede sig for Rætten med forlangende af den tilstæde Værende Almue og de gode Laug Rættes Mænd at erholde et sandfærdigt Vidnisbyrd, hvorleedis hændes Opførsel og forhold saavel da hund Var ugift som seenere efter at hun \kom/ i Egteskab med Knud Aamundsen Troedahl, har Været, og om nogen kand give hænde andet skudsmaal end det som er et skickeligt Menniske anstændigt og søm/m/eligt, hvortil Almuen svarede at som hændes forhold Liv og Levnet har Været dem alle bekiendt at have Været ærbar søm/m/eligt og skickelig, kand de ey andet end meddeele Comparenten Dordi Olsdatter dette skudsmaal nemlig over alt i bøygden og i Meenigheden for et skickeligt og ærbar Qvinde Menniske stædse saa vel førend hun blev gift som efter hun i Egteskab med erm/el/te Knud Aamundsen Troedahl har været indkom/m/en har passeret, hvorom Comparenten forlangede sig et Lovskicked Tingsvidne beskreven meddeelt, som bevilged blev.

Fogden Smith forlangede atter Sagen Contra Ole Josephsen Kielbye opsatt til neste Ting.

De paa Gaarderne Store og Lille Matre som og paa Indre Haugsdahlen d/en 3die 4de og 5te aug: h: a: passerede Aftags forrettninger er for den tilstædeværende Almue oplæst, som derefter enstem/m/ig Contesterede at fornevnte Gaarder Virkelig er overgaaen en saadan Skade som forrettningerne indbefatter hvilcket under Rættens forseigling stadfæstes.

Dernæst blev fremlagt Restancerne for 1 og 2den termin beløbende sig til 415 rdr 10 sk.
 
 

1744 d/en 10de Aug: blev Rætten til almindeligt Som/m/ertings holdelse med Lindaas Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Kielstrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som ved Vaartinget var til stæde og fol: 58 findes anteignede,

For dette Skibbreede blev de Kongl/ige ordres og breve oplæste som ved nest forrige Skibbreede oplæste og publicerede.

1744: 76

Dernæst blev fremlagt

1. H/er/r Grøgaards udgivne bøxelsæddel til Ole Hansen paa ½ Vog fisk og 1 Mæle Malt udi Gaarden Ulføen dat: 5te aug: 1744 med Revers ej dat:

2. Skiftebrev forretted paa Gaarden Fielsende d/en 14de Junij 1744 efter afg/aaen Anne Ivers Datter vide Skiøde protocollen fol: 273.

3. Ditto forretted paa Gaarden Hauge dat: 13de Junij 1744 efter Ingebor Anders Datter vide Sk: P: fol: 273.

D/en 11te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd. og blev da fremlagt til publication

1. Brynning Ehlerses udgivne Skiøde til Ole Jørgensen paa 12 Mark Smør i Gaarden Monsta dat: 10de Aug: 1744 og udi Skiøde bogen fol: 276 ordlydende indført.

2. Anne Helena S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Joen Rasmusen paa 19 ½ Mark Smør udi Gaarden Rebnor dat: 15 Julij 1744 med Rev: ej dat

Den paa sist holte Vaarting opsatte Sag indstevnt af Mons *Knusen (Knudsen) Staaberg Contra Christen Willumsen Waagen blev paaberaabt hvorefter begge for Rætten mødte som tilstode at forrelæggelsen lovlig for dem Vare forkyndte.

Derefter {blev} Christen Willumsen for Rætten fremstoed, og blev tilspurdt om hand tilstoed Citantens Sigtelse som Ved de afhørte Vidners Udsiigende og bekræftelse er ham overtydet, hvortil hand {tilstoed} svarede hand ingenlunde kunde fragaae jo at have Slaget Citanten over Ryggen med en Aare saa at sam/m/e gick i støcker, hvilcket hand foregav at Være givet Aarsag til, dernest blev hand af Rætten tilspurdt om Citanten toeg til Modværge, eller havde først eller sist slaaed ham, hvortil hand svarede Ney, men Ved Ord gav ham allene Aarsag saaleedis med Aare slag at overfalde ham;

Mons Knudsen giorde derefter sin paastand, at i henseende Sagen tilfulde Var oplyst og af Christen Willumsen selv for Rætten tilstaaed, forvæntede hand efter Sagens Beskaffenhed Dom udi Sagen tillige med Erstattning for de til Sagens Udfør anvændte Omkostninger som hand til 9 mrk bereignede.

Fogden bad at de af Sagen flydende SlagsMaals bøder Ved Sagens Paadøm/m/e maatte blive erindrede.

Hvorfor Sagen til Doms Afsiigelse bliver optaged. vide fol: 77.

Jens Østrem Waagen haver Ved mundtlig Stevnemaal ladet indkalde Ole Olsen Rebnor at møde for Rætten for den Beskyldning bem/el/te Ole Olsen Rebnor har tillagt ham nemlig at have staalet Sild af hans Garn i nestforløben Vaarfiske Tiid Ved Kyndelsmisse tiid, til Vidner udi denne Sag haver Citanten og ladet indstevne Erich Østrem og Ditlom Bersvig.

Den indstevnte Ole Olsen mødte for Rætten og tilstoed af de 2de Mænd Mons Nielsen Sættre og Jacob Erichsen Wiigene lovlig

1744: 76b

at Være til dette Ting indstevnet for den Beskyldning Citanten udi Stævningen melder af ham skal Være skeed, den hand fragaaer ey saaleedis at forholde sig nemlig at have beskyldt Citanten Jens Østrem at have staalet Sild af hans Garn, hvorfor hand forlangte at de mødende Vidner Erich Østrem og Ditlom Bersvig maatte afhøres.

Hvorefter Vidnerne fremstode og efter at {Eedens aflæggelse} behørig formaning Var dem givet om at Vagte sig for Meneed aflagde sin Corporlige Eed at Ville Vidne Sandhed i denne Sag saavidt dem Var Vidende.

Derefter {fremstoed} Erich Østrem Vidnede følgende at da Vidnet tillige med Ditlom Bersviig og Jens Østrem udroede seendt ud paa Aftenen mod Solens Nedgang til en Vog Qualvig kaldet roede de ind om Ole Olsen Rebnors Garn som laae under Vandet fuldt med Sild og af sam/m/e nedsiunckte til Bunds, kom den indstevnte Ole Olsen Rebnor og sagde til dem alle Tree, det er ey Vel giort af Eder Østre Mænd at i skal fare inden om mine Garn og stæle Sild af mine Garn, thi paa det sam/m/e Land i satt det første Øre burde i satt det siste Øre, hvorpaa Citanten svarede dette Ord skal du giøre mig lige for og derpaa skiød ham og det andet indstevnte Vidne Ditlom Bersviig til Vidnesbyrd. Videre havde hand ey at frem føre noget Vidnisbyrd om.

Det andet Vidne Ditlom Bersvig forklarede under Eeds Aflæggelse det nestmelte Vidnes Udsiigelse i alt saaleedis at forholde sig, og saaleedis i alt med det første Vidne var eenstem/m/ig.

Ole Olsen Rebnor sagde derpaa ey at have directe beskyldet Citanten Ved at navngive ham, som Tyv for at have staalet Silden af hans Garn, men som hand efter Vidnernes forklaring formerker at Vidnet Erich Østrem selv er en opsiddere paa Østrem vilde hand formode hands Vidnisbyrd ey blev anseed, i henseende Sagen i fald hand havde sagt de Ord, Var ham selv paagieldende, ligesom Ole Olsen Rebnor gandske for Rætten Declarerede Citanten tillige med de øvrige Østrems beboere frie for at ey at have rørt hands Garn for deraf at bortage Sild. hvorfor hand paastoed for den/n/e Sigtelse at friekiendes.

Citanten begierede en liden Tiid maatte forundes at de nermere kunde kom/m/e til foreening som blev ham forinden Tinget sluttes forundt.

Derefter histerede Citanten sig for Rætten og tilkiendegav at være med Ole Olsen Rebnors giorde Declaration fornøyed, ligesom og gandske og aldeelis at Være med hinanden foreenede

1744: 77

saaleedis at de herefter i all freedelighed og Kierlighed med hinanden Vil leve og ey at have uden allt godt paa hinanden at siige, ligesom hand forlangede denne Sag aldeelis maatte ophæves og henfalde.

Da den indstevnte Christen Willumsen Waagene haver Ved sin eegen inden Rætten giorde Tilstaaelse, om at have slaget Citanten Mons Knudsen Staaberg med en Aare over Ryggen saa hardt at sam/m/e er i støcker gaaet, i alt bekræfted de afhørdte Vidners eedelige forklaring og aflagde Vidnisbyrd og saaleedis i alt giort sig efter Søgemaalet skyldig udi Sigtelsen kiendes og døm/m/es hermed for Rætt, at den indstevnte Christen Willumsen Waagen bør efter Lovens 6te bogs 7 Cap: 8 art: udreede til Deres Kongl/ig Maj/este/ts sine slagsmaals bøder med 18 lod Sølv eller 9 rdr og erstatte til Citanten Mons Knudsen Staaberg de til denne Sags Udfør hidindtil anvændte og *paa paagaaende Omkostninger med 9 mrk Danske, hvilcke alt inden 15 Dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Et forliig imellem Jon og Ole Rebnor blev frem lagt til publication dat: 11 aug: inde værende Aar hvorudi Jon Larsen giør Afbigt for nogle Nergaaende Ord hand til Ole Olsen skal have talt.

Fleere Sager Var ey til dette Ting indstevnede.

Fogden fremkom med Restancerne for de 2de terminers Kongl/ige Skatter sam/m/e beløber 492 rdr 1 mrk 11 sk.
 
 

D/en 12te ejusdem blev Rætten igien satt til almindelig Som/m/ertings holdelse med Herløe Skibbreedes Almue udi Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged de Rætten for dette Aar tilnevnte Laug Rættes Mænd, som paa fol: 60 findes navn givne,

Og blev for dette Skibbreede de Kongl/ige forordninger oplæste som ved de nestforrige Tingstæder

Dernest blev fremlagt til publication

1. Frue Justitz Raad Ingebor Maria Krogs udgivne forpagtnings Contract til sin Søn Ingenieur Peter Christian Krogs paa Hops Gaard og under liggende Godtzetz Intraders Oppebørsel dat: 1 Junij 1744 vide fol: 274.

2. Mette Bangs Arv og Gields fragaaelse efter sin afdøde Mand Hendrich Albrict Schumacher dat: Bergen d/en 5te 7ber 1743 underteigned tillige af hændes Laværge Matz Revdahl vide Prot: fol: 273.

3. H/er/r Niels Legangers udgivne bøxelsæddel til Hans Andersen paa ½ Løb Smør 1 ½ qvarter Malt udi Gaarden Hestenes dat: 15 Maij 1744.

4. Rasmus Heltes udgivne bøxelsæddel til Iver Nielsen paa 18 Mark fisk udi Nordre Sæhle dat: 6 Martij 1744 med Rev: ej dat

5. Skiftebrev forretted paa Gaarden Solem i Radøe Skibbreede efter Mari Ellings Datter d/en 6te Junij 1744 vide Prot: fol: 275.

1744: 77b

[6.] Skiftebrev forrettet paa Gaarden Taasche d/en 4de Junij 1744 efter Gudmund Olsen vide Skiøde Pr: fol: 274.

[7.] Ditto forretted paa Gaarden Rong d/en 4de Junij 1744 efter Jacob Thomisen vid: Sk: P: fol: 274.

D/en 13de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd hvorda til Publication blev fremlagt

1. Hans Jensen Rylands udgivne Skiøde til Peder Olsen Eggeland paa 6 ¼ skilling udi Gaarden Eggeland dat: 5te Maij 1744 og udi Skiøde bogen fol: 274 ordlydende indført.

2. Ditto hans udgivne Skiøde til Mons Johannesen Eggeland paa 3 ¾ skilling udi Gaarden Eggeland dat: 5te Maij 1744 og udi Skiøde protocollen fol: 274 ordlydende indført.

3. Birgithe Elisabet S/a/l/ig/ Herman Staals giorde Erklæring at Edevart Luth er hændes Laværge og at Giert Hendrich Schriver for eftertiiden ey bør som forrig angivne Laværge melere sig noget med det hændes boe er tilhørende endten ved Indtægter eller Udgifter at foretage eller behandle sam/m/e findes udi Skiøde protocollen fol: 274 indført.

Procurator Claudius Emanuel Bart indleverede udi Rætten en Ved sidst holdte Vaarting Afsagde Lavdags forrelæggelse som blev oplæst tillige med Stevnevidnernes paateigning den 24de julij saaleedis lydende.

Den forelagde Rasmus Helt mødte ikke,

Stevne vidnerne Diedrich Andersen og Jacob Olsen Tvedten afhiemlede Lavdags forelæggelsen lige efter deres paa forelæggelsen skriftlige paateigning.

Procurator Barth lod derpaa tilføre at omendskiøndt den indstævnte Rasmus Helt efter lovlig givne Varsel og Lavdags forelæggelse nu ey møder saa er dog søgemaalet lovlig afbeviist med den forhen paa Vaartinget producerede Originale Obligation i slig Anleedning paastoed Comparenten Dom efter Stævnemaalets formæld saa vel paa den paastævnte Capital som Resterende Renter fra Obligationens dato samt Erstattning for i bragte processes Bekostning efter Reigning som Comparenten i Rette frem lagde med 15 rdr 2 mrk 10 sk.

Sagen optages til Dom til i eftermiddag.

Procurator Claudius Emanuel Barth indleverede en skriftlig stevning af 11te Julij inde værende Aar Contra Rasmus Helt forfatted paa Citanten Jan Gudmunsen Gielmens Veigne for en pænge summa af 60 rdr og er stevningens Indhold følgende. - som blev oplæst.

1744: 78

Den indstevnte Rasmus Helt mødte ikke efter paaberaab.

Stevne Vidnerne Diedrich Andersen og Jacob Olsen Tveten fremstode og eedelig afhiemlede Stevnemaalet lige efter deres paa Stevnemaalet skriftlige paateigning.

Procurator Bart dernæst i Rætte lagde det udi Stævningen paaberaabte forlig hvoraf sees at den indstevnte Helt retmæsig er pligtig til Citanten den summa 60 rdr som bem/el/te Helt inden Rætten paa Høstetinget d/en 25de 8ber 1741 har tilforpligted sig 4re Uger dernæst at betale til Citanten, og som indstevnte Helt ey nu for Rætten møder saa paastoed Comparenten Lavdag for ham til nestholdende Høsteting.

Den lovlig indstevnte og ey mødende Rasmus Helt forelægges til nestholdende Høsteting Lavdag at svare udi Sagen, hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven og i lovlig Tiid for han/n/em haver at forkynde.

Procurator Barth mødte paa Raadmand Montagnes Veigne som Curator for frøcken Birgitthe Lillienschiolds og æskede den fra Vaartinget udsatte Sag Contra Mad/a/me Wessel udi Rætte.

Hans Otthesen Nideraas paa Mad/a/me Wessels Veigne gav ved Skrivelse under 22 Julij h: a: sit forfald tilkiende, ey at kunde møde.

Barth dernæst paa H/er/r Raadmand Montagnes Veigne i rette lagde en Extract af Frøcken Lillienschiolds til ham indløbne 2de Skrivelser hvorudi hun om den/n/e Sags Udførelse mod indstevnte Mad/ame Wessel begierer hands assistence, Comparenten anviiste og tillige Vel bem/el/te Frøckens 2de Originale breve som med extracten blev Conferede. Ligeleedis fremlagde Comparenten og en Extract af Skifte brevet passered efter afg/aaen Ambtmand Lillienschiold og d/en 16 Nov: 1705 slutted hvoraf sees, det frøcken Birgitthe Lillienschiold arvelig er tilfalden foruden adskillige andre Gaarder de 2de Gaarder Nedre og Øfre Kielsta hvorunder den saakaldede og nu om disputerede Jord holm sorterer, og dernest Ville afvarte om det indstevnte Vidne møder og hvad forklaring hand om det paastevnte kand forklare.

Det indstevnte Vidne Ole Ørgesen mødte for Rætten og under Corporlig Eed forklarede at have 14 Aar beboed Jord holmen efter en ham af S/a/l/ig/ Abraham Wessel meddelt forpagtnings Contract, og derfor i forpagtnings Afgift aarlig givet og ydet til Abraham Wessel da hand levede 20 rdr og ligesaameeget til hands efterladte Encke hvert Aar.

Bart indstillede til Rætten om den forlangte Udsættelse kand Procurator Otthesen bevilges.

Den af Procurator Hans Otthesen under Missive forlangte

1744: 78b

Udsættelse til anstundende Høsteting bliver af Rætten han/n/em bevilget.

Procurator Johan Friderich Kramer indleverede udi Rætte en skriftlig forfatted Stevning paa Citanten Giert Hendrich Schrivers Veigne Contra Mons Nielsen Dahle Niels Aamundsen Dahle Ole Nielsen Blomvog og Knud Olsen Blom for Sagen stevnemaalet indeholder som lydelig for Rætten blev oplæst. og saaleedis lyder.

Men som paa denne Stevning findes tillige en beskickelse og ey Vedkom/m/er at meleres som et aparte document udi Stevningen afviises sam/m/e til nyt Stevnemaal.

Procurator Johan Friderich Kramer indleverede udi Rætte paa Giert Hendrich Schrivers Veigne en skriftlig forfatted Stævning under 23de Julij indeværende Aar Contra Ohle Johansen Christen Olsen Guttorm Simensen Dirich Michelsen og Johannes Nielsen Næsse for Resterende Jordrottelige Rettigheder med Videre Stevnemaalet indbefatter sam/m/e er følgende Indhold. - og for Rætten blev oplæst.

Procurator Kramer maatte foruden hand kunde faae Stevne Vidnernes Afhiemling betale 2 mrk.

Stevnevidnerne Dirich Andersen Knappen og Jacob Olsen Tvedten fremstode og under Eed afhiemlede det de efter den paateigning som paa stevnemaalet findes skreven haver forkyndet Stevnemaalet.

Procurator Bart mødte paa de 5te indstævnte Mænd paa Gaarden Nesse som forundrer sig høylig over at Citanten Sieg/neu/r Schriver Vil Udsøge fra dem Landskyld og Videre Rettigheder af deres paaboende Gaard siden det endnu ikke er afgiort hvad enten Sieg/neu/r Schriver der til lovlig bliver Ejere eller ikke, thi vilde Comparenten for det første paa bem/el/te sine Principalers Veigne fornem/m/e hvad Citanten agter at tilføre, da hand Videre til Søge Maalet skal explicere sig.

Procurator Kramer producerede Citantens Reigning af 23de julij sistleeden hvorefter ham tilkom/m/er 8 rdr 4 mrk 7 sk dernest Legitimerer Citanten sig berettiged til Ejendom/m/en efter her inden Rætten d/en 13de April nestleeden publicerede Skiøde hvormed Kramer indlod Sagen til Doms under paastand benevnte 8 rdr 4 mrk 7 sk at blive tilkiendt saavelsom 4de Pænge efter Lovens forskrift og anvænte bekostning 6 rdr.

Proc: Bart Replicerede at omendskiøndt derudi den producerede Reigning fleere er Debiterede end stevnt saa overlod hand sam/m/e i sin tiid til Rættens paakiendelse, men for nerværende Tiid fandt sig beføyed paa sine Principalers Veigne Copie af den i Rette lagde Reigning og Sagens Anstand til næste Ting. udbad sig da hand med sin yderligere Demonstra-

1744: 79

tion vilde indkom/m/e.

Kramer protesterede paa Dom siden Søgemaalet er reendt og fordringen ubenægted.

Bart paa de indstevnte tilstaar aldeelis ikke søgningens Rigtighed, men haaber at Rætten paalægger Citanten sam/m/e med lovlig beviis at Legitimere.

Kramer vedblev sit forrige og saalænge de indstevnte ey med Quittering gotgiør Søgemaalet at Være afbetalt, saa gielder Vel ikke Sieg/neu/r Barthes løse forrestillelse til Ophold.

Bart forsickrede sig ey med Rætten at Vorde overiiled, men henbede at nyde den begierte Udsættelse paa det hands principaler kand erholde tiid paa lovlig Maade at forsvare sig imod Citanten som de aldeelis ikke erkiender for deres Rette Ejere.

Den forlangte Anstand udi Sagen til nestholdende Høsteting bliver de indstevnte Gaarden Nesses Opsiddere bevilget for til sam/m/e Tiid paa lovlig Maade at forsvare sig.

Procurator Johan Reutz i Rætte lagde paa Citanten Valentin Fasmers Veigne en skriftlig forfatted Stevning under 29 Julij sistleeden Contra Giert Hendrich Skriver for Sagen stevnemaalet indbefatter som saaleedis er lydende.

Kramer mødte for den indstevnte som for lang tiid har stilled ordre at paastevnte fordring 39 rdr 3 mrk 7 sk af hans Svoger Sieg/neu/r Ludolf Kramer skulle Clareres, da hand nu ikke Veed hvad enten det er efterkom/m/ed eller ey maatte hand neml/ig Kramer begiære Udsættelse til Næste ting da hands Principal imidlertiid om ey forhen skeed er skal rette for sig i mindelighed og der med henskiød sig under Lovens beskiermelse.

Procurator Reutz for Citanten producerede den paastevnte Revers in originali og som deraf befindes, at søgemaalet er rendt og klar, saa forhaabede Comparenten det hand og kraftigst paastoed at den indstævntes forestillelse til Ophold ey i mod Loven ey bør eller kand blive at Reflectere paa, men hand protesterede paa Dom udi hovedsagen, og for processens bekostninger udi alt med 5 rdr medbereigned Skydtz Procurator sallerium Rættens Gebyhr Stempled Papier og det Videre som hand formoder uden Afkortning Rætten bevilger.

Sagen optages til Doms til i Eftermiddag!

Opsidderne paa Gaarden Kielsta navnlig Arne Jacobsen, Ole Rasmusen Torchild Monsen, Michel Christensen, Lasse Nielsen og Mons Pedersen haver Ved mundtlig stevnemaal til dette Ting ladet indkalde Hans Magnesen Eide fordi hand haver skaaret Torv udi en Øe paa deres Leyemaal beliggende imod alle deres til ham giorde forbud, hvilcken af ham forøved Gierning ved S/anc/te Hans dags Tiider indeværende Aar er skeed, derfor at lide Dom.

Bart paa Hans Magnesen Eides Veigne mødte og lod tilføre at hands Principal ikke har brugt Videre i Mark Skov eller

1744: 79b

Eng end den ham meddeelte bøxelsæddel udstæd af Velbaarne Frøcken Lillienschiolds Curator Raadmand Montagne dat: 26 Maij 1742 giver han/n/em tilladelse til, og altsaa forundrer sig over at hands Contraparter som tillige er Velbem/el/te frøcken Lillienschiolds Leylændinger ikke tillige har indkaldet hænde som deres Ejer til Processen, i slig Anleedning protesterede Comparenten mod dette stevnemaals fremgang.

Da denne Sag Dependerer af Ejendoms trætte hvortil Ejeren i følge Lovens 1 bogs 4 Cap: 1 art: bør til Vedermæle lovligen indkaldes, og sam/m/e at være skeed udi Stevningen ey findes afviises Sagen til nyt Stevnemaal.

Da den indstevnte Rasmus Helt saavel efter Stevning som forelæggelse, der begge inden Rætten er afhiemlede lovlig at Være forkyndt, ey har i ringeste Maade modsagt Søgemaalet og saaleedis udi sam/m/e giort sig skyldig foruden den i Rette lagde og af ham udgivne Obligation samme klarlig beviiser Kiendes og dømmes hermed for Rætt at den indstevnte Rasmus Helt ey allene bør indfrie og betale til Citanten Michel Halversen Gielmen sin Udgivne Obligation dat: 20de Dec: 1743 med Capital 300 rdr med Resterende Renter fra Obligationens dato til betaling skeer, men end og for medgaaende og forvolte Processes Omkostninger at erstatte og betale den summa 10 rdr hvilcket alt 15 dage efter den/n/e Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Da Procurator Johan Friderich Kramer som fuldmægtig paa Giert Hendrich Schrivers Veigne ey har modsagt det i rette producerede Søgemaals document, hvor efter denne Gield fuldkommen er afbeviist, Kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at bem/el/te Gierdt Hendrich Schriver bør indfrie og betale til Citanten Valentin Fasmer ey allene sin efter Revers dat: 21 Dec: 1743 tilkom/m/ende og pligtige Gield med summa 39 rdr 3 mrk 7 sk men end og i Processens Omkostning betale 5 rdr som alt 15 dage efter den/n/e Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Adfærd efter Loven.

Fogden frem lagde de 2de termins Skatter for indeværende Aar som opløber til 311 rdr 4 mrk 13 sk.
 
 

Anno 1744 d/en 14de aug: blev Rætten satt til almindelig Sommertings holdelse med Radøe Skibbreedes Almue paa Ting stædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd, 1. Anders Børcheland

1744: 80

Jens Børcheland, Thomas Monsen ibidem, Niels Knudsen Børcheland Mons Namtvedt, Jacob Kartvedt, Peder Helle, og Michel Erichsen Qualem,

For dette Skibbreede blev de Kongl/ige Ordres ligeleedis publicerede som Ved de forrige Ting stæder.

Dernest fremlagt til publication

1. Frue Margrethe Storms udgivne bøxelsæddel til Anders Aasbensen paa 18 Mark Smør 20 ½ Kande Malt udi Gaarden Neretvedt dat: 8 April 1744 med Rev: ej dat

2. Comerce-Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Jon Olsen paa 18 Mark Smør 12 Kander Malt udi Gaarden Bøe dat: 14de Martij 1744.

3. Birgitta Margrethe S/a/l/ig/ foged Smiths udgivne bøxelsæddel til Anders Johannesen Qvalem paa 18 Mark Smør og 10 Kander Malt udi Gaarden Yttre Helle dat: 23 Julij 1744.

4. Margrethe Risbrich S/a/l/ig/ Major *Sorms (Storms) udgivne Pante Obligation til Frue Ædel Holberg for 400 rdr, hvorudi endeel Gaarder er pandsatt som tillige med Obligation er udi Skiøde protocollen fol: 275 ordlydende indført, Obligationen paa hvilcken Renterne til d/en 29 aug: 1743 er afbetalt, findes dat: d/en 29de aug: 1738.

5. Ditto hændes udgivne Pante Obligation til Frue Ædel Holberg for Capital 100 rdr dat: 30te Dec: 1741 hvorudi endeel Gaarder er pandtsatt som udi Skiødebogen tillige med Obligation fol: 275 ordlydende findes indført.

6. Friderich Cramers udgivne Pante Obligation til Conrad Rosentreeder for Capital 200 rdr for hvilcken summa 2de Gaarder tillige med endeel løsøre gives til forpandtning som af Skiøde Protocollen fol: 275 sees hvor sam/m/e ordlydende er tilført sam/m/e Obligation er dat: d/en 1 8ber 1743.

Procurator Claudius Emanuel [Barth] i rette lagde paa Citanten Borgemeester Danchert Fasmers Veigne en skriftlig forfatted Stevning under 11 Julij sidstleeden Contra Johannes Quidsten for Sagen Stevnemaalet indeholder som saaleedis er lydende.

Til Vedermæle udi Sagen Var ligeleedis indkaldet Anders Nielsen Heggøen,

De indstevnte blev paaraabte og mødte Procurator Johan Reutz paa Johannes Quidstens Veigne for den udeblivende Anders Heggøen afhiemlede Stevnevidnerne Diedrich Andersen og Jacob Olsen Tvedten Stevnemaalet under Eeds Aflæggelse at Stevningen Var ham lovlig forkyndt lige efter deres paa Stevnemaalet teignede paateigning.

Procurator Bart dernest for Citanten indleverede hands skriftlige forestillelse og Deduction over Sagen af den/n/e dags dato tillige med de derudi 3de paaberaabte bielager Lit: A: B: C: hvornest hand vilde ervarte hvad de indstevnte til deres forsvar agter at frem føre.

1744: 80b

Procurator Reutz mødte paa Johannes Qvidstens Veigne som høyligen maae beklage sig over, hvorleedis en Øvrigheds mand i Bergen under Navn paa hands for 14 Aars afdøde Hustrues Veigne med haarde og empfindtlige beskyldninger baade udi Stevning og Indlæg for en offentlig Almue og Rætt bliver beskyldet for, ligesom hand offentlig skulle begaaed Utroeskab og Arvesvig efter sin afgangne Hustrue, da hand dog derudinden finder sig at Være gandske frie og uskyldig, ligesom hand og fastelig forhaaber at Citanten han/n/em saadant aldrig skal kunde overtyde, thi toeg hand sig Reserveret saadan/n/e belastelser imod Vedkom/m/ende i beleylig tiid lovlig at paatale, og ikkun den/n/e sinde hvad hoved sagen betræffer kortelig forestillede, at hand aldrig nogen sinde har Væred Vejerlig at avlægge den Eed som afg/aaen Sorenskriver de Fine ved Eragtning udi Skiftebreved haver paalagt ham om Niels Heggøens Prætentions Rigtighed, men er villig som færdig endnu at opfylde sam/m/e Skifte Rættens Eragtning, og da dette er alt hvad som hands afgangne Hustrues Arvinger eller Citanten til den usvæckede Decisions Opfyldelse endnu kand forlange, saa forhaabede hand at Rætten til den/n/e Sags Afgiørelse sam/m/e hands tilbudne Eed Conform Skifteforretningen antager. Til ydermeere Beviis at de udlagde 60 rdr forlængst til Creditor er betalt producerede hand Niels Heggøens Quittering af 12 Maij 1734, og i saadan Leylighed holdt Comparenten ufornøden at indlade sig i nogen Vidtløftigere Procedur imod Citantens forsætt, thi det er Vel saa at Johannes Qvidsteen til den/n/e tiid ey har aflagt den Eed som Skiftebrevet om/m/elder, men Qvæstio bliver hvis skyld det er at sam/m/e til den/n/e tiid endnu ikke er opfyldet, Vil Citanten eller hands fuldmægtig indvænde, at Johannes Qvidsten burde have indkaldet Veedkom/m/ende paa sin eegen bekostning til Eedens Aflæggelse da forestillede Comparenten derimod 1mo at Skiftedecisionen sam/m/e ikke egentlig exprimerer (uttrykker) og 2do da Var det efter Comparenten[s] uforbigribelige Meening Arvingernes Pligt som Søgemaalet modsagde, og som de der pængene agtede at erholde, at udæske sam/m/e Eed. Og alt saa bliver det Citantens eegen skyld at Niels Heggøen formeedelst at hand imidlertiid ved døden er afgaaen, ey kand opfylde Skifte Rættens Kiendelse paa sin Siide, og saaleedis uden Videre til det i Rætte lagde Tings vidne som i ingen Maade kand gravere Johannes Qvidsteens Sag indlod Comparenten den/n/e Sag til Rættens paadøm/m/ende med Paastand, at Johannes \Qvidsteen/ imod den af ham andbudne Eeds aflæggelse for Citantens doblerede Søgemaal udi alt Vorder frie funden, og at nyde Erstattning for

1744: 81

paaførte Proces.

Bart Replicerede at naar Rætten efter seer de i {Sagen} Rætten indkomne Papiirer og sam/m/e tager i Overveyelse med den af den indstevnte nu andbudne Eed; saa udfindes nok deraf, hvor betænckeligt det Vil blive at tillade ham Sagen og Sigtelsen med Eed at fralægge sig, thi Comparentens Principal kand aldeelis ikke dermed være tiendt, da her i Sagen paa Citantens Siide er saa tydelig og fuldstændig Beviis til hands Søgemaals bestørkelse, og naar den til Vedermæle indstevnte Anders Nielsen Heggøen, som nu ey for Rætten møder frem kom/m/er med sin forklaring og forestillelse, tager Comparenten sig Reservered Sagen Videre at oplyse, og i slig Anleedning ikkun nu begierede Lavdags forelæggelse for bem/el/te Anders Nielsen Heggøen til nestholdende Høsteting. Comparenten holdt det meeget merkværdigt at den indstevnte Johan/n/es Quidsteen som ved sin antagne fuldmægtig har Declarered at Være Villig Eed at avlægge, at hand da ikke selv nu for Rætten personlig Comparerede.

Reutz svarede at saasnart Rætten har kiendt i Sagen om hands andbudne Eeds Antagelse, skal hand indfinde sig persohnlig, og endnu for at Menagere Citanten bekostninger uden nogen Varsel til førstkom/m/ende Høsteting.

\Sagen/ Optages til Papiirernes Eftersiun til i Efter middag Klocken 3 og blev da følgende

Den indstevnte og ey mødende Anders Nielsen Hegøen forelægges Lavdag til nestholdende Høsteting for da at avlægge sin forklaring udi denne Sag, hvorefter da Sagen, i fald sam/m/e nermere illustreres, skal Vorde paakiendt, hvad enten den indstevnte Johannes Quidsteen som til sam/m/e Tiid forelægges persohnlig at møde bør admitteris til den anbudne Eeds Aflæggelse eller ey.

Procurator Johan Friderich Kramer indleverede udi Rætten en skriftlig Stævning dat: 22de Julij sistleeden paa Citanten Jacob Ravns og egne Veigne som begge ere Intressentere udi Søgningen Contra Arnold Meyer, for Sagen Stevnemaalet indbefatter som saaleedis er lydende.

Den indstævnte Arnold Mejer blev paaraabt men mødte ikke hvorfor Stevne Vidnerne Niels Sæbøe og Gregorius Sæbøe frem stode og under Eed afhiemlede at Stevnemaalet lovlig Var udi Arnold Meyers Huus og udi hands Hustrues paahør bleven forkyndt lige efter den paa Stevningen tilførte paateigning.

Procurator Kramer producerede den paastevnte Revers in originali og erindrede om Lavdag for indstevnte Meyer til høstetinget.

Den indstevnte og ey mødende Arnold Meyer forelægges Lavdag

1744: 81b

til nestholdende Høsteting.

Publiceret et Skiftebrev forretted paa Gaarden Sæbøe d/en 5 Junij 1744 og udi Skiøde Protocollen 257 extraheret.

Og som ingen fleere Sager frem kom udi Rætte fremlagde Fogden Restancen for de 2de termins Skatter som beløber 146 rdr 2 mrk.
 
 

D/en 17de ejusdem blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Ahlenfit Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd, hvis Navn fol: 62 findes tilførte.

Og blev for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ige ordres oplæste som Ved de forrige Tingstæder.

Dernæst blev fremlagt til Publication

1. Jacob Olsen Tvedtens udgivne bøxelsæddel til Rasmus Johannesen Spurcheland paa 2 p/un/d 4 Mark Smør udi Gaarden Nedre Qvame dat: 3 april 1743 med Rev: ej dat

2. Børge Grødtvedts udgivne bøxelsæddel til Aamund Arnesen Grødtved paa ½ Løb Smør ½ faar udi Gaarden Grødtvedt dat: 11 april 1744 med Rev: ej dat

Magne Isdahl som beskicked Værge for Myndtlingen Marithe Nielsdatter Hielmetvedt for begge de Arver hænde saa Vel efter faderen Niels Joensen d/en 23 Martij 1741 som efter Søsteren Anne Nielsdatter d/en 18 Junij 1742 efter skiftebrevernes udviis er tilfalden i alt til den summa 18 rdr 1 mrk 6 2/3 sk frem kom for Rætten med oven staaende summa og tilbød om nogen af Almuen mod Renters Svarelse og sufficent Pandt \ bem/el/te Pænge / Vilde laane, men som ingen anmeldede sig forlangede hand erm/el/te summa som udi en pung Var nedlagt maatte forseigles og sig til bevaring til bage gives, ligesom og af Rætten at Vorde meddeelt et Beviis at denne Opbydelse som melt af han/n/em som Værge inden Tinge Var skeed.

D/en 18de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev da publicered.

1. Karen Frimans udgivne bøxelsæddel til Balser Colbeensen paa ½ Løb Smør og ½ Huuds leye udi Gaarden Seim dat: 17 aug: 1744 med Rev: ej dat:

Fogden gav tilkiende at her udi dette Skibbreede er en Gaard kaldet Fischesetter No 40 deraf den eene Part, som opsidderen Rasmus afvigte Aar er fraløben, og er frue Stiftamptskriver Svanhielms tilhørende, hvilcken for

1744: 82

dette Aar ligger øde, og skatterne deraf ey bliver hos frue Svanhielm efter {formodning ved} paafordring at erholde, den hand begierede Almuens og Lav Rættes tilstaaelse om hand ikke baade paa siste Vaarting og dette Som/m/erting den gaarde part har opbuden om nogen den for skattens svarelse har Vildet antage, men sig ingen der til endnu har indfunden hvortil den tilstæde værende Almue tillige med Lavrættet svarede, at fogden paa begge Tingerne har opbudet bem/el/te jordepart, og at ingen endnu er kom/m/en paa Jorden.

Efter paaraab fremkom ey nogen Sag for Rætten hvorfor dette Aars 2de termins Skatter blev attestered at beløbe 248 rdr 3 mrk 1 sk.
 
 

1744 d/en 19 aug: blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse med Hossangers Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd sc: 1. Seffin Fotland, 2. Niels Aaseim 3. Niels Hole 4. Fuuse Hole 5. Ellev Fittie 6. Torchild Øfstues 7. Johannes Lasta (Låstad) og 8. Sefring Møching.

Og blev da for dette Skibbreede alle de Kongl/ige ordres og befalinger oplæste som Ved de forrige ting stæder.

Publiceret et

Skiftebrev dat: 27 Junij 1744 efter Ole Pedersen vid: Skiøde Prot: fol: 275.

D/en 20de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev publicered

1. Skiftebrev forretted efter Joen Erichsen Nore-Røsland dat: 20 aug: 1744 og udi Skiøde Protocollen fol: 275 extraheret.

2. Joen Olsen Moen og Ole Olsen Kallestads udgivne bøxelsæddel til Joh: Johannesen Moen paa 11 1/7 Mark Smør 5 ½ K: Malt udi Gaarden Moen dat: 19 aug: 1744.

3. Niels Hanistvedts udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa ½ Løb Smør ½ faar udi Gaarden Wahre dat: 20 aug: 1744 med Rev: ej dat

4. Publicered 2de Aftags forrettninger den 1ste holdet paa Gaarden Møgster d/en 4 Julij og den 2den paa Gaarden Egemoe d/en 3die julij 1744.

Sager til dette Ting blev efter Paaberaab ey udi Rætte fremført hvorfor fogden fremlagde Skatte Restancen for indeværende Aars 1 og 2 termin som beløb 269 rdr 1 mrk 2 sk som blev attestered.
 
 

1744 d/en 20de Aug: blev Rætten til Almindelig Som/m/ertings holdelse med Echangers Skibbreedes Almue satt paa Ting stædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd sc: som paa fol: 48 findes paa afvigte Aars høsteting at være opnevnte.

Og blev for dette Skibbreedes Almue de Kongl/ige ordre og forordninger oplæste som Ved de forrige Ting stæder.

1744: 82b

Dernest publicered

1. Lars Hansen Gaupholms udgivne bøxelsæddel til Joen Eisnes paa 18 Mark Smør udi Gaarden Indre Eisnes med Rev: dat: 20 Aug: 1744.

2. Erich Haldorsens udgivne Skiøde til Knud Knudsen Yttre Eichnes paa 18 Mark Smør 7 ½ Kande Malt og 1/8 deel faar udi Gaarden Fyllingen dat: 9 Febr: 1743 vide Skiøde Protocollen fol: 276.

3. Skiftebrev forretted paa Gaarden Elvig d/en 18 Junij 1744 efter Niels Joensen vide Prot: fol: 275.

4. Ditto forretted paa Gaarden Otterstad d/en 1 Julij 1744 efter Ole Johannesen vid: Prot: fol: 275.

D/en 21de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd blev publicered

1. Ole Erichsen Elvigen og Mons Knarvigens udgivne Skiøde til Lars Stephensen paa 1 p/un/d 16 Kander Malt udi Gaarden Elvigen dat: 21 aug: 1744 som udi Skiøde protocollen fol: 276 ordlydende er indført.

2. Niels Knudsen Elvigs udgivne Skiøde til Hans Stephensen Elvig paa 12 Mark Smør 8 Kander Malt udi Gaarden Elvig dat: 21 aug: 1744 som udi Skiøde protocollen fol: 276 ordlydende er indført.

3. Blev 4re Aftags forrettninger publicerede som paa Gaarderne Steensland, Farrestved, Otterstad, og Moe d/en 28 og 30 Junij som og d/en 1 Julij 1744 ere forrettede.

Sager til dette Ting blev ey udi Rætte incam/m/inerede hvorfor Restancerne for de Kongl/ige Skatter 1ste og 2den termin beløbende til 322 rdr 4 mrk 10 sk blev af fogden forlanged attesterede.
 
 

1744 d/en 24de Aug: blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Mielde Skibbreede satt paa Ting stædet Wallestrand i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som findes Navngivne fol: 50,

Og blev for dette Skibbreede de Kongl/ige Ordres oplæste som Ved de forrige Ting stæder.

D/en 25de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev publicered

1. Skiftebrev forretted paa Gaarden Blomdahl d/en 8de Junij 1744 efter Anne Larsdatter vide Prot: fol: 276.

2. Com/m/erce Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Einer Monsen paa 18 Mark Smør ½ faar udi Gaarden Rivenes dat: 3 april 1744.

Sager til dette Ting var ey indstevnt eller i Rætte fremført.

Fogden fremlagde Restancerne som for 1ste og 2den termin beløber 277 rdr 2 sk til Attestation.
 
 

Anno 1744 d/en 26 Aug: blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Arne Skibbreede satt paa Ting stædet Steenestøe i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten

1744: 83

tilnevnte Laug Rættes Mænd sc: Joen Jorteland 2. Ole Selvigen Johan/n/es Tuenes, Anders Hole, Ole Tuenes, Ole Hansen Qvame, Gregorius Mieldem Haldor Nielsen Indre Arne i stæden for Marcus Bastesen Gaupaas som har forfald og ey selv kand Være tilstæde,

For dette Skibbreede blev alle de Kongl/ige Ordres og forordninger oplæste som Ved de forrige Ting stæder.

Dernæst blev frem lagt til Udslættelse

1. Knud Christiansens udgivne Pante Obligation stor 40 rdr dat: 8 Dec: 1732 efter Creditors paateignede Quittance af 17 Martij 1744.

2. Ligeleedis aflyst Knud Christiansens udgivne Pante Obligation til Com/m/erce Raad Von der Lippe stor 39 rdr 13 sk efter Creditors paateignede Quittance af 17 Martij 1744.

3. Publicered Christence Christophersdatters udgivne Pante Obligation stoer 26 rdr 2 mrk til Comerce Raad Von der Lippe dat: 17 Martij 1744 vid: P: 277.

4. Aflyst Henrich Anthon Cramers udgivne Pante Obligation stoer 132 rdr til Myndtlingerne Henrich Jansen og Margrethe Jansdatter dat: 23de Jan: 1740 efter den giorde paateigning af 13 Julij 1744.

5. Henrich Anthon Cramers udgivne Skiøde til Claus Bischoph paa sit Huus staaende i St/o/re Sandvigen dat: 10 Junij 1744 som ordlydende i Pante og Skiøde Protocollen fol: 277 er indført.

6. Claus Bischophs udgivne Pante Obligation til Myndtlingerne Henrich Jansen og Margrethe Jansdatter for Arve Capitalen 132 rdr dat: 13 Julij 1744 som udi Pante Protoc: fol: 278 findes ordlydende indført.

7. Johannes Johannesen Aschelands udgivne Skiøde til Sorenskriver Johan Garman paa Gaarderne Stanghelle skyldende 2 p/un/d Smør ½ Tønde Malt, Weaae skyldende 2 p/un/d Smør dat: 28 Martij 1744 som udi Skiøde Prot: fol: 277 findes indført.

8. Anders Nielsen Helles udgivne Skiøde til Sorenskriver Johan Garman paa Gaarden Bochesteen skyldende ½ Løb Smør dat: 25 Martij 1744 vid: Prot: fol: 277.

9. Sorenskriver Garmans udgivne Odelskiøde til LensManden Johannes Ascheland paa Gaarden Kaasta skyldende ½ Løb dat: 28 Martij 1744. vid: Prot: fol: 278.

10. Sorenskriver Garmans udgivne Odelskiøde til Anders Nielsen Helle og Mons Nielsen paa Gaarden Helle skyldende 1 Løb Smør 1 huud og 1 tønde Malt dat: 25 Martij 1744 vide Prot: fol: 278.

11. Anders Nielsen Helles udgivne Odelskiøde til Mons Nielsen til hands paaboende Jordepart i Gaarden Helle dat: 18 Maij 1744 vid: Prot: fol: 278.

1744: 83b

12. Niels Andersen Helle, Anders Nielsen paa egne og Myndtlingers Veigne Mons Yttre Sognstad Kari Nielsdatter med Laværge Johan/n/es Øfstemieldes (Som laugværge? eller på eigne veigne?) udgivne Skiøde til Niels Nielsen Helle paa 18 Mark Smør 12 K: M: ¼ Huud udi Gaarden Helle dat: 8de Maij 1744 som udi Skiøde Protocollen fol: 277 findes indført.

13. Niels Andersen Helle, Niels Nielsen, Anders Nielsen paa egne og Myndtlingers Veigne Kari Nielsdatter med Laværge Deres udgivne Skiøde til Mons Nielsen Yttre Sognstad paa 36 Mark Smør 12 Kander Malt udi Gaarden Yttre Sognstad dat: 8 Maij 1744 vid: Prot: fol: 277.

14. Niels Andersen Helles og Niels Nielsen Helles Contract og transport at Odels Rætten til en hvers tilkiøbte Jordepart som Ved Mageskifter er skeed skal herefter følge nu Værende Ejere dat: 8 Maij 1744 vid: Prot: fol: 277.

15. Skiftebrev forretted paa Gaarden Echaas d/en 17 Julij 1744 efter Kari Niels datter vid: P: 279.

16. Ditto forretted paa Gaarden Indre Haarvigen d/en 18 Julij 1744 efter Erich Fusesen vid: P: 279.

17. Ditto forretted paa Gaarden Rødland d/en 11 Maij 1744 efter Halsten Olsen vid: P: fol: 279.

Procurator Johan Friderich Cramer i Rætte Lagde paa Citanten Lambert Neuenkirkers Veigne en skriftlig forfatted Stevning Contra Anthon Kramer for en Gields Fordring efter Stevnemaalets Videre indhold som saaleedis lyder.

Den indstevnte blev paaraabt 3de gange men mødte hverken selv eller Ved fuldmægtig, hvorfor Stevne Vidnerne Anders Aamunsen Vagtmand i Bergen og Tyge Jensen ligeleedis fløttmand i Bergen fremstoede og under Eed afhiemlede det de meer end for 14 dage oplæste denne Stevning {mod} Contra Anton Cramer udi hands eeget Huus og i hands Kones Paahør, hvis Navn de ey Veed at tilkiendegive.

Procurator Cramer derefter producerede en han/n/em under 28 April nestleeden fra Bergens byes andordnede Kalsmænd Jan Lytchen og Ove Strangesen meddeelte Attest hvorved Søgemaalet til Overflød Legitimeres og siden den indstevnte ey møder, saa begierede hand han/n/em forelagt Lavdag til nest holdende Høste ting, imidlertid toeg hand sin Principal Reserveret enten udi Debitors effecter eller udi hands Persohn at søge Sicherhed.

Den lovlig indstevnte og ey mødende Anthon Cramer forelægges til nestholdende Høsteting Lavdag at svare til Sagen, hvilken forelæggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid seer sam/m/e forkyndt.

1744: 84
 
 

Procurator Johan Friderich Cramer indleverede paa sin Fader Procurator Johan Simon Cramers Veigne som fuldmægtig for Clarche S/a/l/ig/ Bastian Gierdings Opbuds boes Veigne en skriftlig forfatted Stevning af 18 Julij 1744 Contra Ahasverus Jeeger for en Gield efter en paa Sterboens Veigne forfatted Debets Reigning efter Stevnemaalets Videre Indhold som saaleedis er lydende.

Ahasverus Jeeger som selv ey mødte lod i Rette frem lægge sit under dags dato skriftlig forfattede Indlæg tillige med de 3de derudi paaberaabte documenter.

Procurator Cramer forlangede til nestholdende Høsteting Sagen opsatt, for til sam/m/e tiid at besvare og eftersee de{t} i Rætten fremlagde documenter.

Den forlangte Opsættelse til nestholdende Høsteting bliver af Rætten bevilget.

D/en 27de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og Publicered

Et Skiftebrev forretted paa Gaarden Melcheraaen d/en 18 Julij 1744 efter Lars Asbiørnsen vid: Prot: fol: 279.

1. Johannes *Hallans (Må vera Johannes Johannesen Herland) udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen (Må vera Mons Nilsen Herland, nr. 60) paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden *Halland (Er ein gard i Mjelde sk.r. Må vera Herland som ligg i Arne sk.r.) dat: 26 aug: 1744 med Rev: ej dat.

2. Johannes Monsen Blindem Niels Jonsen Reista med de øvrige Medarvinger og formyndere samtlige deres udgivne skiøde til Rasmus Nielsen paa 13 ½ Mark Smør og 6 Kander Malt udi Gaarden Myrdahl dat: 26 aug: 1744 som udi Skiøde protocollen fol: 279 ordlydende findes indført.

3. Rasmus Nielsen Blindem med de øvrige Medarvinger deres udgivne Skiøde til Johannes Monsen Blindem paa 1 p/un/d 7 ½ Mark Smør og 21 Kande Malt udi Gaarden Blindem dat: 26 aug: 1744 vide Prot: fol: 280.

4. Oplæst de 2de Aftags forrettninger som d/en 9de og 10 Junij 1744 paa Gaarderne Dahle og Sædahlen er forretted som af Rætten blev attesterede.

Sager til dette Ting fremkom ey udi Rætte.

Hvorfor Restancerne for 1ste og 2den termins Skatter beløbende 366 rdr 3 mrk 5 sk blev attesterede.
 
 

1744 d/en 28de Aug: blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Schiolds Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 64 findes tilførte og Navngivne.

For dette Skibbreede bleve de Kongl/ige Forordninger og ordres ligeleedis publicerede som ved de forrige Tingstæder.

Dernest blev frem lagt til Publication

1. Assessor Von der Lippes udgivne Pante Obligation til Ole Nielsen Smøraas og Michel Nielsen Kismund for 200 rdr dat: 8 Junij 1744 vide Prot: fol: 280.

1744: 84b

2. Aflyst Jean Lermons udgivne Pante Obligation stor 180 rdr til Hans Bovitz dat: 21 Martij 1742 efter Creditors Paateignede Qvittance d/en 18 Aug: 1744.

3. Publicered Jaen Lermonts udgivne Pante Obligation til Jacob Boch for Capital 250 rdr dat: 20 Aug: 1744 vide Prot: fol: 280.

4. Ole Størchersen Lund paa egne og Svogeres Veigne tillige med Stephen Mitthuns udgivne Skiøde til Lars Michelsen Sølen paa 6 Mark Smør 1 Kande Malt i Gaarden Sølen dat: 28 aug: 1744 vid: Prot: fol: 280.

5. Stephen Olsen Sættres udgivne bøxelsæddel til Niels Andersen paa 1 p/un/d Smør ¼ huud udi Gaarden Ham/m/ersland dat: 26 Jan: 1743 med Rev: ej dat.

6. Skifte brev forretted paa Gaarden Smøraas d/en 18 Maij 1743 efter Ole Johannesen vid: Prot: fol: 280.

7. Ditto forretted paa Gaarden Hordnes d/en 3 Julij 1744 efter Johannes Rasmusen vid: P: fol: 280.

8. Ditto holdet paa Gaarden Sølen d/en 29 Junij 1744 efter Anders *Osen (Olsen) vid: P: fol: 280.

Procurator Johan Friderich Kramer æskede paa sin Principal Christen Milbachs Veigne Sagen Contra Ole Torsen Kiøn udi Rætte, og frem lagde den Ved sidst holdte Vaarting afsagde Laugdags forelæggelse saa lydende.

Den indstevnte og forelagde Ole Toersen Kiøn mødte for Rætten.

Procurator Kramer producerede den indstevntes Obligation paa Vaartinget anviist hvor paa den indstevnte under Sagens drift har betalt Renterne til nestleeden 11te april og paa Capitalen 5 rdr, saa Citanten ikkun Rester 14 rdr 5 mrk 9 sk for hvilke hand paastaaer Dom tillige med Rente fra benevnte 11te April og til betalning skeer, saavel som bekostning 7 rdr 2 mrk hvori Comparentens sallarium er bereigned for 2de gange her at Comparere med Skydtz og fortæring.

Ole Thorsen Kiøn tilstoed efter sin udgivne Obligation at Være ret vitterlig Gield skyldig den summa sam/m/e indeholder, naar de tiid efter anden afbetalte 9 rdr paa Renterne og Capitalen decourteres, ligesom hand og er færdig og Villig efter leylighed den øvrige Rest at betale, ombeedende allene det ey paa engang hos ham maatte udæskes.

Kramer Vedblev sin forrige Paastand, og derefter forvæntede Dom, da den indstevnte siden med hans Principal kand affinde sig.

Da den indstevnte og selv mødende Ole Thorsen Kiøn

1744: 85

her for Rætten har tilstaaet den Gield hand til Citanten Christen Milbach efter Pante Obligation er bleven skyldig, naar de tiid efter anden afbetalte Pænge summer der fra afkortes, saa den øfrige summa han/n/em paa Capitalen Rester endnu bliver 14 rdr 5 mrk 9 sk, kiendes og døm/m/es hermed for Rætt at bem/el/te Ole Thorsen Kiøn ey allene indfrier sin udgivne Pante Obligation dat: 11 april 1740 som d/en 29de april nestfølgende Aar er publicered med de paa bem/el/te Obligation Resterende 14 rdr 5 mrk 9 sk tillige med de deraf gaaende Renter fra 11te April nestleeden til betalning skeer, men end og at erstatte og betale Citanten Christen Milbach Processens Omkostning med 6 rdr som alt 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter loven!

Aflyst Clamer Eberhard Moritz udgivne Pante Obligation dat: 7 Maij 1735 til Assessor Von der Lippe efter Creditors paateignede quittance af 10de Aug: 1744.

Sager til dette Ting fremkom ey fleere udi Rætte

Hvorfor Restancerne for indeværende Aars 1ste og 2den termin blev oplæst som beløber 598 rdr 5 mrk 8 sk.
 
 

1744 d/en 31 Aug: blev Rætten til almindelig Som/m/ertings holdelse med Sartors Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Schoge i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 63 findes tilførte og navngivne,

For dette Skibbreede bleve de Kongl/ige Ordres og forordninger oplæste som Ved de forrige Tingstæder.

Dernæst fremlagt til Publication

1. Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Wessels udgivne bøxelsæddel til Knud Aamundsen paa 12 Mark Smør udi Gaarden Hom/m/elsund dat: 23 Maij 1744 med Rev: ej dat.

2. Skiftebrev forretted paa Gaarden Nordeide d/en 13 Maij 1744 efter Erich Jacobsen vid: Prot: fol: 280.

3. Ditto forretted paa Gaarden Lerøen d/en 9de Maij 1744 efter Rasmus Nielsen vid: Prot: fol: 280.

4. Ditto forretted paa Gaarden Algerøen d/en 13de Maij 1744 efter Marithe Stephens Datter vid: P: fol: 280.

5. Ole Monsen Telles udgivne Skiøde til Grim Olsen paa 1 ½ p/un/d fisk i Gaarden Telle i Tellevogen dat: 31 aug: 1744 vide P: fol: 280.

6. Thomas Stephensen Algerøens udgivne Skiøde til Paul Hansen Schoge paa 4 p/un/d fiskes leye udi Gaarden Noretvedt dat: 31 aug: 1744 vid: Prot: fol: 280.

7. Engel Hansen Bildøen Ole Olsen Eje og Iver Michelsen Kaartvedts udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Maarland dat: 31 aug: 1744 med Rev: ej dat.

8. Michel Jensen Algerøens udgivne bøxelsæddel til Michel Michelsen paa 14 Mark Smør i Gaarden Algerøen dat: 31 aug: 1744 med Rev: ej dat.

1744: 85b

9. Lars Thomesens udgivne bøxelsæddel til Niels Larsen paa ½ Vog fisk udi Gaarden Berge dat: 31 aug: 1744 med Rev: ej dat.

10. Mons Knudsen Golten og Michel Knudsen Bachens udgivne bøxelsæddel paa 2/6 eller 1/3 Part udi Laxevaagen Texle til Erich Pedersen dat: 31 Aug: 1744.

D/en 1ste 7ber blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev publicered

1. Et Skiftebrev forretted paa Gaarden Mitfielde d/en 14 Maij 1744 efter Kari Nielsdatter vide Prot: fol: 281.

2. Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Wessels udgivne bøxelsæddel til Lars Iversen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Trelleviigen dat: 9 Maij 1744 med Rev: ej dat.

Sager til dette ting blev efter paaraab udi Rætte ey frem førte.

Restancerne for dette Skibbreedes Almue for 1ste og 2den termin beløber 130 rdr 4 mrk.
 
 
 
 

Anno 1744 d/en 4de 7ber i følge af den forrig Constituerede Stiftbefalings Mand og Etatz Raad Lymes skriftlige ordres under 29de Maij afvigte Aar tillagt Deres Kongl/ig Maj/estets Foged Rasmus Smith, og mig Sorenskriver Johan Garman som førend denne Tiid til Efterlevelse ey har kundet bleved efterkom/m/ed, dehls formedelst andre Embeeds Forrettninger, deels og de ordinaire Ting reyser, haver jeg tillige med de af Fogden Rasmus Smith opnævnte ædsorne Laug Rættes Mænd sc: Hans Monsen, Jacob Giise, Rubbert Haucheland, Lars Myrdahl, Lars Øfre Fyllingen og Niels Øfre Fyllingen indfunden os paa den Østre Side af Sydnes nu kaldet Nye Lundgaard for sam/m/e stæds at skyldsætte dette Rødnings Pladtz inden og uden Gierds samt at tage sam/m/e under Vedbørlig Siun og omstendelig beskrivelse alt efter den forrige og nu ved døden afgangne Foged Johan Smed og S/a/l/ig/ Sorenskriver Michael Tønder tillagde Ordre af 1 dec: 1741 som fogden til den Ende producerede for Rætten at oplæses og i Acten at indrages. som saaleedis lyder.

Til denne forrettnings holdelse er Deres Excellence Stiftbefalingsmanden Christian á Mønichen givet Efterrettning ligesom Ejeren Mad/a/me Wesel efter Tilvarsling selv er tilstæde, hvorefter Vii samtlige i fogden Rasmus Smiths overværelse forføyede os ud paa Marken og sam/m/estæds toeg i betragtning først at Pladtzet nu Ny \Lun/gaard kaldet Ved Rydning og forbeedring kom/m/ed i tem/m/elig god Stand, og end beedre kunde forvæntes i fald sam/m/e Ved Munstringens holdelse hvorved den største Mark paa de bæste Aarsens tiider nedtræes og med liiner igien/n/em skieres for Batalionen som sam/m/e stæds ved General Munstringen holder exerciise \ey blev beskadiget/ ligeleedis toeg vi og fornøden Efterrettning *hormeeget derpaa sam/m/e Pladtz

1744: 86

kand avles og fødes, og da saae Vi aldeelis ingen Ager opbrudt, men at all Avlingen bestoed udi at holde Creatuure som efter den paaboende Forpagters tilstaaelse ey Var fleere i Tallet end 6 Kiør og 1 hæst, ligesom hand og forklarede at hands beester maatte nesten den heele Som/m/er indbindes og fores i Mangel af Udmarck, paa hvilcken hans beester ey længere end 14 dage kunde nære sig, Men maae til de øvrige beester hand holder kiøbe Høe og berm fra byen, hvorpaa Vi besaae det indkomne Høe i Laden, og forefandt sam/m/e ey at Være føde til fleere end de angivne 6 beester og 1 hæst, ligeleedis oversaae Vi Udmarcken som Alle de 3de Pladtzer har fællis med hinanden, og kunde ey andet skiønne formedelst dens Ringhed end jo forpagterens forklaring medførte Sandhed om Creatuurernes korte Ophold og føde, hvorfor Vii efter nøyest tagne Efterrettning om dette opryddede Pladtzets gandske bonite og beskaffenhed skiønner at sam/m/e Pladtz Nye Lungaard kaldet kunde i fald Munstringen sam/m/e stæds ey holdtes hvorved Græsningen spildes taxeres for 2 p/un/d Smørs Skatteskyld og ligesaameeget i Landskyld, men i Vidrige fall ikkun for ½ Løb Smør i Skatte og Landskyld bør ansees.

Dernæst forføyede Vi os til det nestliggende og mellemste Pladtz Mithus kaldet som saa vel i størrelse som bonite Var ringere og ligeleedis oversaae Marken hvorpaa ingen Sæd saaes men ligeleedis af en forpagter bruges og slaaes Høe af til at fore 6 Kiør og 1 hæst efter Opsidderens eegen Tilstaaelse, og haver det sig, formeedelst den ringe Udmark sam/m/e Pladtz tillige med de 2de øvrige Pladtzer haver til fællis, af lige beskaffenhed som nest ovenmelt er, det hand om Som/m/erne maae bruge Høe Avlingen til de 6 Kiør og 1 hæst hand indbinder i floren, ligeleedis til de øvrige Creatuure hand over det Tall holder maae kiøbe foring, hvorfor Vii taxerer dette mellemste Pladtz Mittun kaldet for 1 p/un/d 6 Mark i Skatteskyld og ligesaa meeget i Landskyld.

Ligeleedis forføyede Vii os derfra til det yderste og nest liggende Pladtz Berge kaldet, som i bonite og størrelse er lidt beedre, hvoros ey heller forekom nogen Sæde Jord, men allene Engebond, hvor af vi skiønnede at 7 beester og 1 hæst kunde fores skiøndt Forpagteren ey tilstoed meere end 6 Kiør og 1 hæst, med hvilcken Pladtz den sam/m/e Mangel findes ved Udmarken som Ved de 2de ovenstaaende forrettninger findes tilført hvorudover Opsidderen ligeleedis foraarsages med meere høe at forsiune sig end Pladtzet frembringer til de øvrige Kiørs foring, hvorfor Vii efter nøyest tagne Efterrettning og betragtning skiønner at dette Pladtz Berge kaldet kand i Skatt ansettes for ½ Løb Smør og i Landskyld ligesaameeget.

Efter at *at forrettningen saaleedis var fortfared l...d(?), indstillede Justitz Raad Carbiner sig paa sin Sviger Moder Mad/a/me Wessels

1744: 86b

Weigne, og tilspurdte samtlige Laug Rættes Mænd, om dem alle ey Var til fulde kundbart at disse 3de nu skyldsatte og taxerede Pladtzer udi bem/el/te hands Sviger Moders Mad/a/me Wessels Tiid, efter at sam/m/e efter ergangne Dom/m/e hænde Var tilfunden, er blevne indhægnede og Aar efter andet lige til dette Aar opryddede og forbeedrede, hvortil de eenstem/m/ig svarede at det saaleedis rigtig forholder sig at Mad/a/me Wessel Aar for Aar med største Omkostning har til denne tiid seed det røddet og forbeedret.

Fogden som mod Forrettningen ey noget havde Videre at erindre, begierede sam/m/e beskrevne meddelt, for den paa sine høye Stæder til nermere Anstalts forvæntelse at insinuere,

Og bliver altsaa denne Vores Forrettning med samtlige Vores Underskrift og forseiglinger stadfæsted.
 
 

Anno 1744 d/en 5te 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Gulens Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Scheljehavn i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som paa fol: 58 findes tilførte

Og blev da for dette Skibbreede publicered et Kongl/ig Rescript angaaende de Ved Søe Lægderne enroullerede Mandskab hvorudi forbydes de under Land Læggerne sorterende Mandskab den forhen bevilgede frifart dat: 7 Aug: 1744.

Dernest publicered

1. Kierke Værgeren Hans Jochum Jordans udgivne bøxelsæddel til Tørger Olsen paa ½ Løb Smør ¼ Tønde Korn udi Gaarden Hoxver Kaars Kirke Mensal tilhørende dat: 29 Maij 1744.

D/en 6te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev da til publication frem lagt

1. StiftamptMand Christian á Møinichens udstædde Auctions Placat det Deres Kongl/ig Maj/este/ts tilhørende Godtz Halnøe Klosters kaldet Ved Auction paa Bergens Raadstue d/en 20 Jan: 1745 skal bort sælges, sam/m/e er dat: d/en 15 Sept: 1744.

2. H/er/r Thomas Som/m/ers udgivne bøxelsæddel til Claus Lassesen paa ½ Løb og 6 Mark Smør udi Gaarden Kløvtvedt dat: 6 Aug: 1744.

3. Birgithe Heiberg afg/aaen foged Smithes Enkes udgivne Skiøde til Jørgen Tronsen paa 18 Mark Smør udi Gaarden Furrebotten dat: 28 7ber 1744 vide Prot: 281.

4. Sorenskriver Johan Garmans udgivne Auctions Skiøde til Ole Ellingsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør i Gaarden Slengesoel dat: 6 8ber 1744 vide Prot: fol: 281.

5. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Nørland d/en 6te 8ber 1744 og udi Skiøde prot: fol: 282 extraheret.

6. Torgier Olsen og Lars Torgiersen Totlandsdahlens udgivne Skiøde til Johannes Olsen paa 12 Mark Smør udi Gaarden Nørland dat: 6 8ber 1744 vid: Prot: fol: 282.

1744: 87

7. Rognild Monsens udgivne Skiøde til Johannes Olsen Aadneqvam paa 12 Mark Smør udi Gaarden Aadneqvam dat: 6 8ber 1744 vid: Prot: fol: 282 ordlydende indført.

8. Ole Lagesens udgivne bøxelsæddel til Iver Jørgensen Kringle paa 12 Mark Smør udi Gaarden Hope dat: 4 Maij 1742.

9. Anne Helena S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddel til Jacob Hansen paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Dusen (Duesund) dat: 18 Julij 1744 med Rev: ej dat.

10. Hans Jochim Jordans udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen paa 1 pund og ¼ Tønde Malt udi Gaarden Soleim dat: 20 Jan: 1742 bem/el/te Godtz er Kors Kirken i Bergen tilhørende.

11. Ingebor Busch S/a/l/ig/ Lucas Steens udgivne bøxelsæddel til Anders Olsen Sleere paa ½ Løb Smør udi Gaarden Sleere dat: 21 8ber 1743.

12. H/er/r Matthias Stabels udgivne bøxelsæddel til Willum Monsen paa ½ Løb og 6 Mark Smør udi Gaarden Knarvigen dat: 28 April 1744.

13. Ole Lagesens udgivne bøxelsæddel til Arne Arnesen Furrebotten paa 24 Mark Smør udi Gaarden Hope dat: 7 Junij 1742 med Rev:

14. Anne Helena S/a/l/ig/ Lems udgivne bøxelsæddels {udgivne} til Iver Torchelsen Kiellevold paa ½ Løb Smør udi Gaarden Kiellevold dat: 20 Junij 1744 med Rev:

15. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne bøxelsæddel til Hans Olsen paa 16 Mark Smør i Gaarden Tvedten dat: 6 8ber 1744 med Rev:

16. Birgithe Margrethe S/a/l/ig/ Smeds udgivne Skiøde til Sieur Knudsen paa 18 Mark Smør ¼ faar udi Gaarden Store Mathre dat: 28 7ber 1744 som udi Prot: fol: 281 ordlydende er indført.

17. Ditto hændes udgivne Skiøde til Niels Haagnesen paa 18 Mark Smør og ¼ faar udi ditto Gaard Store Mathre dat: 28 7ber 1744 vide Prot: fol: 281.

Sager til dette Ting Var ey indstævnte

Hvorfor fogden fremkom med de sædvanlige Tingsvidner til sine Reegenskabers belæg som bleve attesterede og bestoed sam/m/e udi 9 quæstioner

Det andet Tings Vidne Var om Eydes Qverner og Frøsetters Laxe Vog at sam/m/e er uopbygte og ubrugelig, og at lidet udi Frosetters Laxe Vog var indeværende Aar fisket hvoraf skattes kand,

Odels Mantallet blev ligeleedes attestered,

Restancerne blev iligemaade oplæste som beløber 144 rdr 1 mrk 6 sk.

Dernæst blev til nestkom/m/ende Aar følgende Laug Rættes [Mænd] opnevnte, af de gamle 1. Rasmus Nappen 2. Hans Hansen Dahle 3. Sieur Hansen Hausteland 4. Sieur Monsen Hausteland af de Unge 5. Jetmund Hille 6. Otthe Kogsøen 7. Truls Qvernøen 8. og Hans Vestervig. som alle tilholdes betiimelig at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed.
 
 

D/en 8de ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Lindaas Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Kielstrøm/m/en, Udi Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 58 findes tilførte,

Da den sam/m/e Kongl/ig Ordre som Ved nestforrige Tingstæd blev publicered.

Dernest publicered

1. Ole Bleeges udgivne bøxelsæddel til Marcus Bensen paa 17 Mark Smør 25 K: Mald i Gaarden Øfretvedt dat: 3 8ber 1744.

1744: 87b

2. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen paa 12 Mark Smør 20 Kander Malt i Gaarden Øfretvedt dat: 22 Maij 1744.

D/en 9de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rætt satt og fremlagt til Publication.

1. Birgithe Margrethe Heiberg S/a/l/ig/ fogden Smithes udgivne Skiøde til Sieur Halsteensen paa 12 Mark Smør udi Gaarden *Bingaasen (Ringås?) dat: 28 7ber 1744 vide Prot: fol: 282.

2. Ditto hændes udgivne Skiøde til Ole Andersen paa ½ Løb og 2 Mark Smør udi Gaarde[n] Haadnequam dat: 6 8ber 1744 vid: Prot: fol: 282.

3. Ditto hændes udgivne Skiøde til Peder Arvesen paa 1 p/un/d 1 1/3 Mark Smør udi ditto Gaard Haadnequam dat: 29 aug: 1744 vide Prot: fol: ej:

4. Ditto hændes udgivne Skiøde til Anders Haldorsen paa 1 p/un/d 23 ½ Mark Smør udi Gaarden Haadne dat: 6 8ber 1744 vide Prot: fol: ej:

5. Ditto hændes Skiøde til Bodel Olsen paa 23 ½ Mark Smør udi Gaarden Haadne dat: 6 8ber 1744 vid: P: fol: ej:

6. Ditto hændes Skiøde til Jon Haldorsen paa 23 ½ Mark Smør udi Gaarden Haadne dat: 6 8ber 1744 vid: Prot: fol: ej:

7. Ditto hændes Skiøde til Iver Haldorsen paa 23 ½ Mark Smør udi Gaarden Haadne dat: 6 8ber 1744 vid: Prot: ej:

8. Ditto hændes skiøde til Jacob Halvorsen paa 23 ½ Mark Smør udi ditto Gaard Haadne dat: 6 8ber 1744 vid: Prot: fol: ej:

9. Ane Margrethe S/a/l/ig/ H/er/r Krogs udgivne bøxelsæddel til Anders Nielsen paa 17 ¼ Mark Smør og 11 ¼ Kande Korn udi Gaarden Schouge dat: 2 7ber 1742 med Rev: ej dat.

D/en 10de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd. Sager til dette Ting Vare ey indstævnede,

Fogden Rasmus Smith tilspurte Laug Rættet og tilstæde værende Almue hvorlænge den halvegaard Syslaach som af Corporal Heggem (Heggen) har Været beboet og under Matriculens No 47 i Lindaas Skibbreede er indført af Landskyld ½ Løb Smør 3 Meeler Malt, har Været øde liggende, og om de Veed til hvem bem/el/te Corporal Heggen som her fra bøigden er bortfløtted har betalt sin Landskyld og hvormeeget Aarlig for den tiid hand sam/m/e brugt haver og endelig om nogen haver løst den til bøxel at antage, da billige Conditioner skal blive accorderede

Samtlige Almuen og Laug Rættes Svar Var at oven melte brug i Syslach længe har lagt øde indtil Corporal Heggen med Fogden Jessens Tilladelse i en 7 Aars tiid brugte sam/m/e mod Skatternes Svarelse, siden den Tiid har den atter lagt øde, dog med Fogden Smithes Tilladelse af 2de bønder brugt for Skatterne uden nogen Landskylds betalning; 2do er det dem alle ubekiendt at nogen Landskyld i mans Minde er deraf Svaret, og endelig for det 3die indfandt sig ingen med Erklæring sam/m/e at Ville bøxle den, men Johannes Halversen Kaardahl erbyder sig

1744: 88

at kiøbe den, og derfor byder 9 rdr og ey meere, i henseende Gaardepartens huuse deels er borte, deels og nedraadnede.

Fogden forlangede Tings Vidnet beskreven og under Rættens forseigling attestered.

Restancerne for indeværende Aars Skatter beløber 338 rdr 5 mrk 12 sk.

De øvrige Tingsvidner som Odels Mandtalet og om de 9 quæstioner bleve ligeleedis attesterede,

Tiende-Restancen beløber 26 rdr 3 mrk 4 sk.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnte af de gamle og forrige 1. Gudmund Andersen Hopland 2. Jetmund {Jetmunsen} \Michelsen/ Hopland 3. Joen Larsen Rebnor Af de nye som skal antages 4. Bertel Gudmunsen Østrem 5. Ole Larsen Hopland 6. Niels Hansen Dyrnes 7. Ole Pedersen Rebnor og 8. Daniel Larsen Rongeveer som alle tilholdes betiimelig at avlægge deres Laug Rættes Mænds Eed.
 
 

D/en 12te ejusdem blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Herløe Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 60 findes navngivne,

Og blev for dette Skibbreede lige leedis publicered den Kongl/ig Rescript, og Stiftamptmand Møinichens placat om Halnøe Klosters Godtz som Ved Auction skal bortsælges

Dernest blev frem lagt til Publication

1. Birgitthe Margrethe S/a/l/ig/ Smeds udgivne Skiøde til Lens Mand Anders Tvedten paa 18 Mark Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Grips Gaard dat: 12 7ber 1744 vid: Prot: fol: 282.

2. Ditto hændes udgivne Skiøde til bem/el/te Anders Tvedten paa ½ Løb 1 ½ qvarteer Malt og ½ faaer i Gaarden Haatoft dat: 12 7ber 1744 vid: Prot: fol: 282.

3. Zacharias Fæsters udgivne bøxelsæddel til Anders Tvedten paa En Laxe Vog ved Holme gaards Land tillige og bevilning paa Ørte Kasted ved sam/m/e Land og Elv, hvoraf skal svares 2 rdr sam/m/e er dat: 4de Maij 1742.

4. Peter Christian Krogs udgivne bøxelsæddel til Rasmus Monsen paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt udi Gaarden Beerland dat: 11 8ber med Revers ej dat

5. Ditto hans udgivne bøxel sæddel til Anders Larsen paa ¼ Løb 1 ½ M/æle Malt ½ faar udi Gaarden Hanevig dat: 30 Nov: 1743.

6. Ditto hands udgivne bøxelsæddel til Johannis Larsen paa 12 Mark Smør 1/3 huud 4 Kander Malt udi Gaarden Øfre Ravnanger dat: 29 Dec: 1743 med Rev: ej dat.

7. Assessor Lausens udgivne bøxelsæddel til Niels Kaursbøe paa 6 Mark Smør udi Gaarden Kaursbøe dat: 1 8ber 1744 med Rev: ej dat.

8. Niels Wichebøes udgivne bøxelsæddel til Ole Hansen Dahle paa 6 ¼ Mark fisk udi Gaarden Dahle dat: 4de Aug: 1744 med Rev: ej dat

1744: 88b
 
 

D/en 13de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og blev fremlagt til Publication

1. Birgithe Margrethe S/a/l/ig/ foged Smeds udgivne Skiøde til Halver Sieursen paa 18 Mark Smør og 9 Kander Malt \ ¼ faar / udi Gaarden Haatoft dat: 1 8ber 1744 vide Prot: fol: 283.

2. Ditto hændes udgivne Skiøde til Michel Hansen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt ¼ faar udi ditto Gaard Haatoft dat: 1ste 8ber 1744 vid: Prot: fol: 283.

3. Ditto hændes Skiøde til Jacob Hansen paa 18 Mark Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Gripsgaard dat: 1 8ber 1744 vid: P: fol: 283.

4. Ole Michelsen Tosche, Willum Knudsen Husebøe og Iver Erichsen Husebøe Deres udgivne Skiøde til Knud Michelsen Tosche paa 4 3/16 Mark Smør udi Gaarden Tosche dat: 12 8ber 1744 vid: Prot: fol: 283.

5. Bem/el/te 3de Sælgeres udgivne Skiøde til Gudmund Michelsen paa 4 3/16 Mark Smør udi Gaarden Tosche dat: 12 8ber 1744 vid: Prot: fol: 283.

6. Anders Nielsen Aadlands udgivne Skiøde til Niels Andersen paa 1 p/un/d Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Aadland dat: 13 8ber 1744 vide Prot: fol: 283.

7. Formynderen Ole Nielsen Blom paa sin Myndtling Christi Anders Datters Veigne udgivne Skiøde til Ole Andersen Schortvedt paa 2 7/9 Mark fisk i Gaarden Dahle dat: 12 8ber 1744 vid: Prot: fol: 283.

8. Friderik Tofts udgivne Skiøde til Niels Andersen paa 2 7/9 Mark fisk i Gaarden Dahle dat: 12 8ber 1744 vid: P: fol: 283.

9. Stephen Erichsen Aagenesses (Angenesses) udgivne bøxelsæddel til Ole Monsen paa 12 ¾ Mark fisk i Gaarden Wiig dat: 12 8ber 1744 med Rev: ej dat

10. Ole Andersen Schaartvedts udgivne bøxelsæddel til Niels Andersen Dahle paa 8 1/7 Mark fisk i Gaarden Dahle dat: 12 8ber 1744 med Rev: ej dat

D/en 11de ejusdem blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt.

Procurator Bart æskede udi Rætte den Ved sidste Som/m/er ting opsatte Sag Contra Madame Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels

Otthesen mødte paa indstævnte Mad/a/me Wessels \veigne/, hvis S/a/l/ig/ Mand Abraham Wessel har fæsted Jordholmen, hvorom Comparenten til beviis fremlagde Citantindens Moder Frue Zidsels Kaases fuldmægtig Christen Nielsen Sesds fæste Seddel dat: Bergen d/en 21 8ber 1692 hvoraf sees at Jordholmen skal Være til Wessels brug og Nøtte saalænge den aarlige grundeleye med 4 mrk danske Vorder betalt, og at saadan Leye er bleven betalt indtil 1727 bem/el/te Aar indbereigned derom frem lagde hand Frue Assessor Lausen Anne Magrethe Lillienschiold originale quitteringer de datis 2 Martij

1744: 89

1725 og 7de junij 1727 som begge paa et Papier er teignede, men at Grundeleyen siden den tiid ikke er Vorden betalt har ey Voren S/a/l/ig/ Wessels eller hands efterladte Enckes skyld, saasom det har Voren dem ubekiendt hvem der Var bleven rette Arving til Jordholmen, og til dismeere Sickerhed paa Mad/a/me Wessels Siide har hun til Citantindens fuldmægtig Jan Jespersen udstædet sin beskickelse, og derved tilbuden de sædvanlige og til den tiid nemlig d/en 6 8ber 1736 Resterende Grundeleyer, hvilcke hand ey har Vildet modtage som hands givne Svar paa beskickelsen udviiser, hvilcken Comparenten producerer. Af alt kand da den Respective Rætt noksom erfare, hvor aldeelis uskyldig Mad/a/me Wessel Ved Proces er bleven antasted, saasom hun aldrig nogensinde har giort Veegerlig den Vedbørlige og omforeenede Grundeleye at afbetale, den{ne} \hun/ ogsaa erbyder sig Villig mod Vedbørlig Quittering uden Modsiigelse dom eller lovmaal at betale, thi hvad Citantinden Vil forhøye Grundeleyen til saa stor summa, som hænde selv lyster kand vel ikke blive nogen lov for Mad/a/me Wessel, desuden er Jordholmen ikke andet end en Steen klippe, hvoraf ingen Contributioner bøxel landskyld eller andet deslige er Vorden ydet eller bør ydes uden for saavidt Grunden hvorpaa Kræm/m/er Huusene er opsatt paa, det falder og af sig selv at den foreening som om Grundeleyes betalning er skeed, da huusene fra første tiid blev opsatt bør uryggelig staae Ved Magt, thi ellers naar det skulle staae til GrundeEjeren at forhøye leyen efter eeget tøcke eller forcere den som Grunden har eyet at bortage hands opsatte bygninger, da kunde en Mand som ikke havde dis større Kræfter snart Ruineres, hvilcket aldrig kand agtes Conform eller have minste Sam/m/enhæng med Lov og Rætt, i saadan Anleedning Mad/a/me Wessel paastoed at Vorde Sagesløs og i alt friefunden for Citantindens Tiltale, og at Vorde *istattet (erstattet) for ibragte Processes Omkostning i det minste med 8te Rixdaler for 2de Reyser til tingstædet.

Barth paa Citantindens Veigne Replicerede at den i rette lagde og saakaldede frelsesæddel, ikke kand Være noget beviis for indstævnte Mad/ame Wessel til Jordholmens frie og ubehindrede brug, eller give hænde Magt sam/m/e mod anseelig Aarlig Afgift igien at bort forpagte, hvilcket hun aldrig med nogen beviislig tilladelse kand formaae at gotgiøre, saaleedis efter eeget behag over Citantindens Ejendom at raade, og derpaa opsætte og lade opsætte hvis bygninger hun til sin eegen fordeel agter fornøden, i des anleedning Referede Comparenten sig til det i Sagen udstædde Stævnemaal og den derudi indførte Paastand, hvorefter Comparenten paastoed Dom til Jordholmens som Citantindens rettmæssige Ejendoms Ryddiggiørelse, samt leye af Holmens brug i det minste 10 rdr Aarlig, fra den tiid Citantinden der til Var bleved Ejere, og endelig paastoed Conparenten erstatning for den/n/e Processes Omkostning i det minste med 12 rdr.

Otthesen Referede sig til sit forrige, hvorved Sieg/neu/r Barthes

1744: 89b

Paastand finder sin besvarelse, ellers tilstaaer ikke Mad/a/me Wessel at have opsatt utilladelige bygninger, men allene holdt huuserne Ved lige og i brugelig Stand, lige som det og kand Være Citantinden in different og uvedkom/m/ende paa hvad Maade Mad/a/me Wessel sig af sine eyende Huuse Vil benøtte, saalænge hun ikke er befunden uvillig den om foreenede Grundelye at erlægge.

Barth Refererede sig til sin forhen giorde forestillelse.

Giert Hendrich Schriver haver Ved skriftlig Stevnemaal dat: 24 7ber 1744 indkaldet til dette Ting Mons og Niels Dahle Ole Nielsen og Michel Blom for Sagen Stævnemaalet indeholder som saaleedis er lydende.

Derefter blev de indstævnte paaraabt paa hvis Veigne Procurator Bart mødte, og declarerede det de aldeelis ikke Veed sig ringeste skilling eller skillings Værd at Være pligtig til Citanten, hvorfor de høylig forundrer sig over at Citanten Vil indrage dem i unødig Proces og Vidløftighed, Vilde altsaa ervarte, hvad Citanten til sit Stævnemaals Legitimation agter at fremsætte, da Comparenten under alle Lovlige reservationer til sine Principalers Sags Tarv tager dem alle lovlige forbeholdenheder Reserveret.

Schriver Replicerede derimod, at saasom disse indstævnte har benøtted sig af hans Ejende Land, da paastaaer hand at hand bør ydes, saavel som andre Ejere Afgift eller saakaldede Lands Lod, og henstiller altsaa til den høy Respective Rætt hvad den finder for gott.

Barth Replicerede at dersom løs snack i Rettergangen skulle staae til troende, da behøvedes intet beviis, som Loven utrykkelig befaler, at den der sigter bør sin Sag lovlig at beviise hvilcket ikke her er skeed, des anleedning forsickrede Comparenten sig at hans Principaler for Schrivers tiltale aldeelis Vorder frie og Sagesløs funden, og de tillagt Erstattning for ubeføyed ibragt Processes Omkostning.

Schriver svarede Hvad Beviis egentlig Mons/ieu/r Bart forlanger, da begieres at disse indkaldede maae selv overhøres, hvad de ere pligtige at betale, altsaa Referer hand sig til sit indgivne Stevnemaal, ligesom og at erstatte ham de forvolte Processes Omkostninger da de ey med mindelig betalning har indfundet sig.

Barth Vedblev endnu som før paa de indstævntes Veigne at benægte søgemaalets Rigtighed.

Giert Hendrich Schriver æskede udi Rætte Sagen Contra Nesses Opsiddere som Ved sist holdende Som/m/erting blev

1744: 90

udsatt, begge mødende Parter forlangede Sagen atter udsatt til nestholdende Vaarting.

Lars Monsen fremstoed for Rætten og tilkiendegav at have med Muntlig Stevning indkaldet sin Verbroder Ole Monsen til dette Ting fordi hand i Martij Maaned inde værende Aar har undsagt ham enten at giøre eller tage skade, og sætte Ild paa Huus og Gaard, til Vidner i sam/m/e Sag er indstevnt Elling Lampe og Peter Tollachsen efter Citantens eegen Siigelse.

Stevnevidnerne er Diedrich Andersen og Baste Knudsen fremstode og afhiemlede under Eed at have indstevnet Ole Monsen til at anhøre Citantens Lars Monsens godvillig mødende Vidner Og at svare til de Skields Ord som skal Være talte til ham, og erstatte Processens Omkostning, men Vidnerne er ey af dem indstevnte, da deres Navne ey blev dem tilkiende givet.

Barth mødte for den indstævnte som høylig forundrer sig over at Citanten saa slett har incam/m/inered sin Sag, thi hverken navngiver hvad enten Sagen skal tracteres til Tingsvidne eller til Doms ey heller findes i hans stævnemaal at de indstævnte Vidner som Forordningen om Vidners førelse utrøckelig befaler, saa fremt Stevnemaalet skal holdes for gyldig, at de under deres falsmaals bøder ere indvarslede deres Eedelige Vidnesbyrd at avlægge, og over alt dette er der og siden de paastævnte Ord skal Være udtalt som Comparenten paa den indstævntes Veigne aldeelis nægter og modsiiger at have udsagt forbigaaet 2de Ting hvor Sagen efter Lovens 1 bogs 13 Cap: 22 art: samt bem/el/te bogs 14 Cap: 1 art:, hvilcket i fald Processen skulle holdes lovlig, Sagen da uden Ophold til første Ting burde væred indkaldet og Vidne ført, thi ellers er Lovens forskrift at Vidner paa ens Mund ikke kand gielde naar det Vorder modsagt, af disse Omstændigheder finder da Comparenten sig beføyed at protestere mod dette Stevnemaals frem gang, samt Vidners førelse i denne Sag, allerhelst siden Stevne Vidnerne, Ved stevnemaalets forkyndelse ikke har navn givet hvem Vidner i Sagen skal Være, for Vænted da Stevnemaalet som ulovligt afviist og tilsiide satt.

Da i følge Forordningen om Vidners førelse da Ord i Stevningen ey er indført at Vidnerne under Lovens falsmaal er indstevnte, ey heller Vidnernes Navne for den indstævnte Ole Monsen er navngivne, afviises Sagen til lovligere \og nyt/ Stevnemaal.

Citanten Giert Henrich Schriver har Vel Ved Stevnemaal af 24de 7ber nestleeden indkaldet Mons og Niels Dahle Ole Nielsen

1744: 90b

og Michel Blom, for endeel fordeelagtige \Silde/ fiskerier, som de med Intressentere paa diverse Tiider og Stæder skal have indeværende Aar giort paa hans foregivne og eyende Land under Gaarden Nesse sorterende, hvis Importance hand til summa 288 rdr bereigner af hvilcke hand efter Lov som Jordrott paastaaer sin retmæssige Lanslod, Men da Citanten mod de indstævntes Nægtelse ey noget at Være til bem/el/te Citanten Giert Hendrich Schriver skyldig, hvercken har beviist fiskerierne af dem at Være skeed paa hans tilhørende Land, ey heller Allegered Lov hvorefter Lanslod skal oppebæres og blive ham tilhørende, frikiendes de indstevnte for Citantens Søgemaal, og Processens Omkostning paa begge Sider ophæves.

Citantinden Frøcken Birgitthe Lillienschiold Ved hændes Curator H/er/r Raadmand Christen Montagne udi det for denne Sag udstæde Stævnemaal af 6te febr: 1744 søger Vel Ved Dom *af (at) faae indstævnte Mad/a/me Wessel tilfunden at røddig giøre En holm Jord holmen kaldet herudi Herløe Skibbreede og Nordhorlehns fogederie beliggende, fordi indstevnte Mad/a/me Wessel uden Citantindens Minde og bevilning eller fæstesæddel sam/m/e holm med paastaaende Huuser bortforpagter, og ellers at svare Citantinden en tilstreckelig Leye af foromrørte holm for den tiid sam/m/e har Væred Citantindens Ejendom. Nu har Vel Citantinden Frøcken Birgithe Lillienschiold med den i rette lagde extract af Skiftebrevet efter hændes afg/aaen Fader Cancellie Raad og Ambtmand Jonas Lillienschiold som d/en 16 Nov: 1705 er slutted, beviist sig berettiged til Gaarden Kielstad hvorunder Jordholmen er soreterende, men indstevnte Mad/ame Wessel beviiser derimod med den af hænde producerede Fæstesæddel udstæd af Citantindens Moder frue Zidsele Kaases fuldmægtig Christen Nielsen Sæd d/en 21 8ber 1692 til indstævnte Mad/a/me Wessels afgangne Mand Abraham Wessel at Være berettiged til Jordholmens brug imod aarlig Afgift og Grundeleye 4 mrk, ligesom Mad/a/me Wessel i det øvrige, da hun har fornum/m/et at Citantinden Birgithe Lillienschiold Var Jordholmens Ejere Ved beskickelse af 8de 8ber 1736 har addresseret sig til hændes nemlig Citantindens fuldmægtig Johan Jespersen og hannem Grundeleyen fra 1727 /: til hvilcken tiid sam/m/e efter indstevnte Mad/a/me Wessels foregivende til Assessor Lausens Frue Anne Magrethe Lillienschiold skal Være betalt, og hvilcket hun nemlig Mad/a/me Wessel Vil deducere med de 2de frem lagde Quitteringer fra bem/el/te frue Lausen :/ til 1736 som Var Gaars Grundeleye enpresenteret, hvorved den indstevnte Mad/a/me Wessel ikke har Væred uvillig til Grundeleyens

1744: 91

Erstattning, altsaa kand eller bør Citantindens Paastand i denne Post ikke komme i Consideration, men indstevnte Mad/ame Wessel kiendes herved berettiged imod den Accorderede Aarlige Afgift 4 mrk sam/m/e Øe eller Holm Jordholmen kaldet efter frelse sæddelens formeld fremdeelis at bruge og sig deraf benøtte som hun bæst Ved og kand. Derimod som indstevnte Mad/a/me Wessel ikke har beviist til Citantinden Jomfrue Birgitthe Lillienschiold eller hændes Ordre at have betalt Grundeleyen fra d/en 16 Nov: 1705 da Ejendommen Citantinden arvelig blev tilhørende, indtil nerværende Aars Udgang som er 39 aar, Saa tildøm/m/es Mad/a/me Wessel 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under Medfart efter loven samme Aars Resterende Grundeleyer til Citantinden Frøcken Birgithe Lillienschiold at betale Aarlig med 4 mrk, som giør tilsam/m/en 26 rdr, og derfor søge sin Regres hos Vedkom/m/ende til hvem hun Grundeleyen har betalt, og samme uden lovlig Legitimation har oppebaaret. Processens Omkostning ophæves paa begge siider.

Publicered Ole Nielsen Tioraas udgivne bøxelsæddel til Lieutnant Jacob Olsen Lansvig paa 3 sk eller 18 Mark Smør udi Gaarden Lansvig dat: 14 8ber 1744. med Rev: ej dat

Lendsmanden udi Herløe Skibbreede Anders Tvedten mødte for Rætten og gav tilkiende at hand d/en 14de April indeværende Aar har taget til sig et lidet drenge barn af Navn Peder Tronsen g/amme/l 4 aar som er barnefød paa Gaarden Asch i Herløe Skibbreede, af Christen Medlidenhed sam/m/e drenge barn, som baade er fader og Moderløs, at opfostre og i hans Christendom at lade oplære, begierede at den tilstæde værende Almue Ville give tilkiende om nogen af den/n/em er bekiendt at sam/m/e barn Peder Tronsen enten efter fader eller Moder er noget i Arv tilfalden, hvortil Almuen med Laug Rættet enstem/m/ig svarede, det bem/el/te umyndige barn ey ringeste Arv er tilfalden, og at Lens Manden haver udviist stor Medlidenhed da hand modtog sam/m/e i yderste fattigdom,

Lensmanden forlangede dette Tings vidne beskreven og under Rættens forseigling stadfæsted.

Sager til dette Ting kom efter Paaraab ey udi Rette

Hvorfor de sædvanlige Tings Vidner bleve af fogden til attestation fremlagde 1. Et Tingsvidne over de Laxevoger

1744: 91b

hvor udi for indeværende Aar er fisked med en speciel bereigning hvor meeget en hver Vog i skatt kand ansees som i alt beløber 17 rdr 5 mrk udi de øvrige i Examinationen andførte Laxe og silde Voger er gandske indtet fisked, saa at ingen Skatt ey deraf kand bereignes.

Restancerne for indeværende Aars skatter beløber 237 rdr 1 mrk 6 sk.

Odels Mantallet blev ligeleedis oplæst.

Restancen for den Kongl/ig Korn tiende beløber 10 rdr 3 mrk 11 sk.

Derefter blev til nestkom/m/ende Aar følgende Laug Rættes Mænd opnevnte, af de gamle 1. Mons Tosviigen 2. Niels Jacobsen Rong 3. Ole Olsen Rong 4. Peder Michelsen Blom af de nye 5. Michel Olsen Turøen 6. Friderich Nielsen Toft 7. Anders Paulsen Toft og 8. Ole Klementsen Rong.
 
 

D/en 15de ejusdem blev Rætten satt til almindelig Høstetings holdelse med Radøe Skibbreede paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Over Værelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts Foged og de Retten tilnevnte Laug Rættes Mænd som fol: 80 findes tilførte undtagen Thomas Jacobsen Børcheland i stæden for Thomas Monsen Børcheland som er svag,

Og blev for dette Skibbreede de Kongl/ige ordres oplæste som Ved de nest forrige tingstæder.

Dernæst fremlagt til Publication

1. Birgithe S/a/l/ig/ foged Smits udgivne Skiøde til Ole Monsen Tosvigen paa 18 Mark Smør 10 Kander Malt udi Gaarden Udhelle dat: 29 aug: 1744 vide Prot: fol: 283.

2. Ditto hændes udgivne Skiøde til Rasmus Aamundsen Toschen paa ½ Løb Smør 20 Kander Malt i ditto Gaard Udhelle dat: 29 aug: 1744 vid: Prot: fol: 283.

3. Ditto hændes udgivne Skiøde til Lars Olsen paa 18 Mark Smør 10 K: M: i ditto gaard dat: 29 aug: 1744 vid: P: fol: 283.

4. Ditto hændes Skiøde til Erich Knudsen paa 18 Mark Smør 10 K: M: udi ditto Gaard dat: 29 Aug: 1744 vid: P: fol: 283.

5. Ditto hændes Skiøde til Halver Michelsen Hennøen paa 18 Mark 10 K: M: udi ditto Gaard Udhelle dat: 29 aug: 1744 vid: P: fol: ej

6. Cancellie Raad Gielmeydens udgivne bøxelsæddel til Michel Zacariasen paa 1 Løb Smør udi Gaarden Sletten hvorpaa Reversen tillige er teigned dat: 11 Dec: 1743.

7. H/er/r Rennords udgivne bøxel sæddel til Torber Iversen paa ½ Løb og ½ Tønde Malt udi Gaarden Wettaas. dat: 2 8ber 1744 med Rev: ej dat

8. Magrethe S/a/l/ig/ Major Storms udgivne bøxelsæddel til Ole Østensen paa 1 p/un/d Smør 12 Kander Malt i Gaarden Nødtvedt dat: 23 7ber 1744 med Rev: ej dat

9. H/er/r Willum Frimans udgivne bøxelsæddel til Lars Monsen paa 2 p/un/d 10 Mark Smør udi Gaarden Kaalaas dat: 8 8ber 1744 med Rev: ej dat

10. Ditto hans udgivne bøxelsæddel til Ole Andersen paa 1 p/un/d 3 Mark i Gaarden Indre Morchen dat: 10 8ber 1744.

1744: 92

11. Ditto hans udgivne bøxelsæddel til Hermund Monsen paa 1 p/un/d Smør 1/3 Tønde Malt udi Gaarden Hadland Mangers Kirke tilhørende dat: 8de 8ber 1744.

Procurator Bart producerede forelæggelse {for} og Rættens forafskeedigelse for den forelagde Anders Nielsen Heggøen.

Anders Nielsen Heggøen mødte efter forelæggelse, og tilstoed paa sin Faders {Veigne} Niels Olsens \Veigne at have/ anmældet og fordred hans Krav udi Johannes Qvidsteens Sterboe, da skiftet efter bem/el/te Johannes Qvidsteens afdøde hustrue d/en 29de Junij 1730 holtes.

Bart Replicerede til den til Vedermeele indkaldedes forestillelse, agter ufornøden at indlade sig i nogen Procedur med ham, siden hand der allene har Været et sændebud paa hans faders Veigne ikke om Kravets Rigtighed eller urigtighed kand Være bevust, efterdi faderen som Hoved Mand og Creditor forlængst Ved døden er afgaaen, uden først at efterleve Skifte Rættens Eragtning betræffende de omstævnte 60 rdr, hvilke hand aldrig kunde modtage eller an/n/am/m/e, forinden den ham paalagde Eed blev efterkom/m/ed, og som saadan Eeds aflæggelse ey af ham er bleved præstered, saa er øyensiunlig deraf at udfinde at Kravet ikke har medført paalidelig Rigtighed og at hans Samvittighed har holdt ham til bage saadant mod hans beedre Vidende at præstere. Siden den indstevnte og Sag givne Johannes Qvidsteen nu for Rætten Comparerer, saa Vilde Comparenten afvarte hvad hand til sit forsvar agter at frem føre.

Johannes Qvidsteen forklarede at have Laandt de pænge føre Skiftet blev holdet, og i alt Referede sig til hvad hans Procurator Johan Reutz for hen i Sagen har ladet tilføre.

Bart derpaa lod tilføre, at den i det producerede Skiftebrev afsagde Eragtning tilholder indstevnte Johannes Quidsteen, og Anders Heggøen følgelig deres tilbud, med Eed at bekræfte fordringens Rigtighed, til hvilcken Ende Midlerne som der for blev udlagt in sequestro blev hensatt indtil Rættens Kiendelse blev opfylt, nu foregiver Vel indstevnte Johannes Quidsteen for længst og i Aaret 1734 efter en der for meddeelt Quittering som i Rætten er produceret at have betalt de omtvistede 60 rdr endskiøndt Quitteringen ikkun lyder paa 6 rdr, saa har jo den indstevnte Johannes Quidsteen der ved overtraad den forbem/el/te Skifte Eragtning der til dato staaer usvæcked og tvert der imod handled, i det hand af egen Myndighed og uden selv og Niels Heggøen først inden Tinge med Eed at bekræfte Kravets Rigtighed, hvilcket de hverkelig var pligtig at efterkom/m/e og indkalde den S/a/l/ig/ Kones Arvinger sam/m/e at anhøre forinden de kunde have Magt over Pængerne som Var satt in sequestro efter eeget Tøcke at disponere, thi det Var aldeelis ikke Arvingernes pligt at indkalde dem, men deres Pligt der pængerne Vilde have.

1744: 92b

Og som saadan af dem, nu i saa lang tiid ikke er vorden efter kom/m/ed, Niels Heggøen som foregives at skal Være den som Pængerne skal have udlaandt nu og allereede for 9 aar ved døden skal Være afgangen, og altsaa ikke forinden sin død med Eed har bekræfted sit Kravs Rigtighed, men acquiescered med Skifte Rættens Eragtning, altsaa Refererede Comparenten sig paa sin Principals Veigne til det for Sagen udstædde Stevnemaal og den Paastand hand udi ingivne Indlæg har fremsatt, samt til hvis Videre udi Rette lagt er, og derefter paastoed Dom, saavel betræffende Hovedsagen som erstattning for i bragte Processes Omkostninger, som Comparentens Principal har Været nødtvungen til for at bringe Sagen til Endskab, siden ingen mindelig foreening har Været at træffe, i det minste med 16 rdr og som under den/n/e Sag mueligens Verserer hands Maj/este/ts bøder saa overlod hand til Fogden som nu Ved Rætten Var nerværende, om hand behageligst finder for gott nogen Paastand der om at fremsætte.

Paa Procurator Barthes tilspørsel blev af Anders Nielsen Heggøen tilstaaet at der er 9 aar siden hans fader Niels Heggøen er død.

Johannes Quidsteen Vedblev og Referered sig til det Svar hans procurator paa hans Veigne haver tilført og submitterer Sagen til Rettens Kiendelse, lige som og at aflægge den anbudne Eed.

Bart protesterede i kraftigste Maade mod den andbudne Eeds antagelse og derom Referede sig til den om Eeds Aflæggelse udstædde Allernaadigste Forordning.

D/en 16de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt

Denne Sag er af følgende beskaffenhed. Udi Aaret 1730 d/en *19de Junij da Skifte blev foretaget paa Gaarden Quidsteen i Radøe Skibbreede og Nordhorlehns fogderie, efter sam/m/estæds Afg/aaen Anne Nielsdatter, har Niels Heggøen Ved hans Sønn Anders Nielsen fordret Resterende reede laandte Pænge 60 rdr hvilcken Prætention af Enckemanden \indstevnte Joh: Qvidsteen/ som rigtig er til staaet, men af den afgangne Kones Arvinger /: skifte brevet siger Enckemandens Arvinger, men sam/m/e maae Være en Mis skrivelse :/ gandske fragaaet og benægted.

1744: 93

I saadan beskaffenhed og efterdi Enckemanden har loved Gieldens Rigtighed med Eed at bekræfte, har Skifte forvalteren decideret at Udlægget skulle staae in sequestro indtil baade Debitor og Creditor haver giort deres tilbudne Eed, og saaleedis har de den/n/e Sag henhvilet uden at enten Creditor eller Debitor eller den afg/aaen Kones Arvinger \sig/ derom til minste har moveret, indtil d/en 30 7ber 1732 da Arvingerne Ved skriftlig Stevnemaal lod indstevne Creditor Niels Heggøen og Enckemanden Johannes Qvidsteen til Høste tinget som holtes paa Brudeknappen d/en 21 og 22 Nov: sam/m/e Aar for at anhøre Vidner om fordringens beskaffenhed, og fra bem/el/te d/en 22 9ber da det saaleedis paasøgte Tings Vidne er obtineret, har Sagen uden Videre forfølning atter henstaaet indtil d/en 11 Julij indeværende Aar, da Borgemeester Danchert Fasmer, som Ved Transport under 30 Aug: 1734 af Mons Tiore Elling Dahle og Johannes Kaalaas paa deres egne og øvrige Medarvingers Vegne er bleven overdraget deres Prætentioner til Enckemanden Johannes Quidsteen og Niels Heggøens Sønn Anders Nielsen ovenm/el/te fordrende 60 rdr Concernerende, Ved Stevnemaal søger Johannes Quidsteen for den/n/e Rætt, for at faae han/n/em Ved Dom tilfunden at betale Citanten borgemester Fasmer de berørte 60 rdr og tillige Processens Omkostninger at erstatte, ligesom hand og til Vedermæhle og doms liidelse efter beskaffenhed har indstevnt Niels Heggøens Sønn, Anders Nielsen. Udi sam/m/e Paastand Continuerer Borgemeester Fasmer i hans producerede Indlæg af 14 aug: sistleeden, og formeener sig dertil bestørked af det forhen Allegerede og i rette lagde Tingsvidne, {og} efterdi hverken Niels Heggøen eller Sønn Anders Nielsen og Enckemanden ikke strax og til første ting efter den ergangne Skifte Rettes decision har indkaldet den S/a/l/ig/ Kones Arvinger, og med Eed bekræfted fordringens Rigtighed etc. Herimod har indstevnte Johannes Quidsteen for Retten den forbem/el/te 14 aug \og 15 hujus/ erklæret sig Villig til den af hannem anbudne og af Skifte Rætten paalagde Eed at deponere, og i øvrigt formeener, at det ey er hans men hans afg/aaen Kones Arvingers Pligt paa deres bekostning som har modsagt Søgemaalet, han/n/em til Eedens Aflæggelse at indkalde med Videre. Imod saadan anbuden Eeds Antagelse har Citanten Borgemeester Fasmer d/en 15 hujus for Rætten protesteret, og ellers Vedbliver hans forhen giorde Paastand. Nu befindes Vel af forom/el/te og i Rette producerede Skiftebrev, at Enckemanden bem/el/te Johannes Quidsteen, da Arvingerne fragik fordringens Rigtighed, har anbudet hans bekræftelses Eed, og at sam/m/e er baade han/n/em og Creditor {Niels

1744: 93b

Heggøens Sønn Anders Nielsen} af Skifte Rætten paalagt, men hvad enten {Niels Heggøen} \Creditor/ og Enckemanden paa deres side og bekostning skulle indkalde den afg/aaen Kones Arvinger for at anhøre saadan Eed, eller Arvingerne dem til Eedens Aflæggelse paa deres bekostning skulle indstevne, er ikke udi den ergangne Decision omrørt, ligesom ey heller nogen Viis tiid inden hvilcken Eederne skulle deponeres er fore lagt, men at Skifteforvalteren allene simpliciter (likefrem) har satt det for de fordrende 60 rdrs giorde Udlæg in sequestro, indtil Eeden Var aflagt. Og saaleedis kand det ikke, som Citanten Vil formeene, imputeres Enckemanden Johannes Quidsteen eller afdøde Niels Heggøen til last, eller \de/ ansees skyldig udi at Eeden ikke betiimelig af den/n/em er bleven aflagt, ligesom det og ikke kand betages indstevnte Johannes Quidsteen i saadan leylighed og beskaffenhed, endnu efter tilbud at aflægge den ham af Skifte Rætten paalagde Eed, allerhelst da hverken hand eller Niels Heggøen i det producerede tingsvidne er overtydet noget som giver minste formodning om Urigtighed paa deres siide.

Men døm/m/es for Rætt at indstevnte Johannes Quidsteen bør admitteres til bekræftelses Eed om de af Niels Heggøens Sønn Anders Nielsen i Skifted efter Johannes Qvidsteens Hustrue Anne Nielsdatter d/en 29 Junij 1730 fordrende 60 rdr, og hvilken Eed hand Johannes Quidsteen til første ting i Citanten Borgemeester Fasmers lovlige tilkaldelse, persohnlig for Rætten /: om hand trøster sig der til :/ bør aflægge saaleedis: At hand sam/m/e 60 rdr forinden hans Kones død Virkelig af Niels Heggøen til laands havde bekom/m/ed, der paa intet til Niels Hegøen, i den afg/aaen Kones levende live, eller siden hændes død til Skiftet blev foretaget, har betalt eller afdraget, og at derunder ikke Verserer noget, som i aller minste Maade kand præjudicere hans afgangne Kones Arvinger i deres Arve Rætt, eller Citanten Borgemeester Fasmer i deres Stæd. Og naar saadan Eed af Johannes Quidsteen er aflagt, bør hand for Citanten borgemeester Fasmers tiltale i denne Sag aldeelis Være befriet, ligesom hand og for Processens Omkostninger frie kiendes. Men saafremt Johannes Quidsteen ikke til den fore lagde Tiid, ikke enten trøster sig til, eller efterlader saadan Eed at præstere, til døm/m/es hand herved til Citanten Borgemeester Fasmer at betale, ey allene halvdeelen af de paastevnte 60 rdr som er 30 rdr, uagted at hand til afdøde Niels Heggøen har betalt de af ham fordrende 60 rdr, men end og udi Processens bekostning 10 rdr, ligesom hand og i dette

1744: 94

sidste tilfælde tilfindes til Justitz Cassen at betale 1 rdr 3 mrk 12 sk og til neste hospital for denne gang ligeleedis at bøde 4 rdr og en lige summa til Justitz Cassen, hvilcket alt bør af Johannes Quidsteen udreedes inden 15 dage fra den tiid hand Eeden er paalagt at præstere under excecution efter Loven til hvilcken Ende Citanten borgemeester Fasmer Dom/m/en for hannem lovlig haver at lade forkynde. Hvad angaaer afdøde Niels Heggøens Sønn Anders Nielsen, som efter Citantens Tilstaaelse, allene paa hans faders Veigne har anmeldet Prætentionen i Anne Nielsdatters Sterboe, og ham ingen ulovlig Omgang er overtydet, saa kand hand og ey til nogen Straff efter Citantens Paastand ansees, men hand bliver her med sagisløs funden.

Dernest blev fremlagt til Publication

1. H/er/r Willum Frimans udgivne bøxelsæddel til Christian Gregorisen paa ¾ Parter af sin faders brug udi Gaarden Udsylte der til sam/m/en skylder 16 Mark Smør 21 2/13 Kande Malt, dat: 6 8ber 1744 - med Rev ej. d:

2. Michel Hielmens udgivne bøxelsæddel til Knud Rasmusen paa 18 Mark Smør 8 Kander Malt i Gaarden Indre Helle dat: 16 8ber 1744 med Rev: ej dat

3. Gudmund Erichsen Kolaases udgivne bøxelsæddel til Erich Gudmundsen paa 29 ¼ Mark Smør udi Gaarden Kaalaas dat: 15 8ber 1744 med Rev: ej dat.

4. Hans Alversen Sæbøes udgivne Pante Obligation til Berge Olsen Soleim for Capital 12 rdr, for hvilcke endeel i hans paaboende Gaard Yttre Sæbøe er pandsatt dat: 16 8ber 1744 som ordlydende i Pante protocollen fol: 283 findes indført.

D/en 17de ejusdem blev Rætten igien satt hvor da ingen Sager fleere fremkom udi Rætte.

Fogden fremlagde sine sædvanlige Tingsvidner som hand af Rætten forlangede attesterede,

Angaaende de 9 Questioner som ligeleedis som Ved det forrige Tingstæd blev besvared.

Silde og Laxe Vog skatten beløber 1 rdr 2 mrk i de øvrige er intet fisked.

Restancerne for indeværende Aar betalt 93 rdr 3 mrk 11 sk.

Tienden for dette Aar bel: 13 rdr 1 mrk 8 sk.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnt af de gamle 1. Niels Søre Haugchland 2. {Ande} Hans Indre Tiore 3. Knud Nedre Qualeim 4. Niels Olsen Haugland af de nye 5. Magne Knudsen Bøe 6. Hans Hansen Tvedt 7. Hans Olsen Daland og 8de Anders Simensen Indre Sæbøe, som alle tilsiiges betiimelig at avlægge deres Laug Rættes Mænds Eed.
 
 

D/en 19 8ber 1744 blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Ahlenfit Skibbreede satt paa Tingstædet Alvestrøm/m/en i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 62 findes tilført undtagen Lars Quam/m/e som i Arne Elsaas stæd der er svag

1744: 94b

er antagen,

For dette Skibbreede bleve de sam/m/e Kongl/ige Ordres oplæste som Ved de nestforrige tingstæder

Dernæst Publicered

1. Brithe Jacobs datter og Jacob Olsen Tvedtens udgivne Skiøde til Jacob Sieursen Elsaas paa 6 4/7 Mark Smør 6 4/7 Kande Malt og det fra enhver, dat: 10 8ber 1744 vid: Prot: fol: 284.

2. Rasmus Olsen Lechnæses Afkald til sin formynder Ole Rasmusen Fylinge for sin oppebaarne Arve Capital dat: 12 8ber 1744 vid: Prot: fol: 284.

D/en 21de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt og blev paaraabt om Sager til dette Ting Var indstevnt hvorpaa ingen fremkom eller anmældede sig.

Fogden forlangede de sædvanlige Tings vidner attesterede ligesom for de forrige Skibbreeder,

Og blev angivet at Nesses 2de Qværner kand betale 32 sk og Kongsøen udi Engeslette skat 1 rdr udi de øvrige efter Examinationen andførte Silde Vaager er ey noget fisket hvoraf kand skattes.

Restancerne for indeværende Aars Skatter beløber 140 rdr 3 mrk 13 sk.

Dernæst blev opnevnt Laug Rættes Mænd for tilkommende Aar af de gamle, 1. Aschild Herland 2. Jacob Kaapperdahl 3. Lars Echeland af de nye 4. Anders Olsen Tvedten 5. Hans Olsen Nesse 6. Lars Schaar 7. Anders Ryland og 8. Elling Titland - som alle advares betiimelig at aflægge deris Laug Rættes Mænds eed.

Fogden Rasmus Smith tilspurte Laug Rættet om nogen iblandt dem er sindet den Ødepart udi Gaarden Fischesetter som Opsidderen Rasmus for 2de Aar er fraløben og frue Svanhielm skal Være tilhørende, enten at bøxle imod Visse aarlig accorderte Landskylds friehed eller paa anden Maade bruge den for skatten for tilkom/m/ende aar samt om de Veed om nogen i dette Aar har slaget noged af Gaardens Græs Avl, Laug Rætted svarede det de ey Vidste nogen som for nerværende tiid sam/m/e for bøxel Vil antage, lige som og det er dem bekiendt at ey nogen haver slaget Høe derpaa men at sam/m/e har lagt øde i Aar - fogden forlanged dette beskreven.
 
 

D/en 22de ejusdem blev Rætten til almindelig Høste tings holdelse med Hossangers Skibbreede satt paa Tingstædet Bernes Tangen i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som paa fol: findes andførte

Og blev da for dette Skibbreede de sam/m/e Kongl/ig ordre oplæste som Ved nestforrige Tingstæder.

1744: 95
 
 

D/en 23de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd

Og blev til Publication fremlagt

1. Et skiftebrev forretted d/en 22de 8ber 1744 efter afdøde Siri Pedersdatter Aaseim vide Prot: fol: 284.

2. Lars Knudsen *Titland (Må vera Litland), Johannes Andersen Nordaas Niels Sieursen Gotland og Gudmun Sieursen Gotlands Udgivne Skiøde til Elling Aschilsen Litland paa 11 3/7 Mark Smør 3 17/21 Kande Malt udi Gaarden Søre Møching dat: 23 8ber 1744 vide Prot: fol: 285.

3. Elling Aschilsen Litlands udgivne bøxelsæddel til Mons Olsen Møching paa 16 Mark Smør 5 1/3 Kande Malt i Gaarden Søre Møching dat: 23 8ber 1744 med Rev: ej dat

4. H/er/r Jonas Mechelborg paa Assessor Steensens Veigne udgivne bøxel sæddel til Peder Olsen Svennem paa 13 ½ Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Svennem dat: 16 8ber 1744.

D/en 24de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og som ingen Sager blev fremført udi Rætte forlangede Fogden de sædvanlige Tingsvidne maatte Vorde attesterede

1. Om Gaarden Lastad som er aftaged er noget forbedred, hvortil blev svared at den snarere er forverred end forbedred.

Restancerne for indeværende Aars Skatter beløber 65 rdr 2 mrk 9 sk.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev dernest opnevnt af de Gamle 4re Magne Hatland 2. Baste Grimstad 3. Niels Svinnem 4. Elling Bysem af de nye 5. Ellev Høviigen 6. Joen Høvigen 7. Ole Ladstad og 8. Børge Hannistvedt. som tilsiiges betiimelig at avlægge deres Laug Rættes Mænds Eed.
 
 

D/en 26de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rættes Mænd som paa fol: 56 findes andført satt paa Tingstædet Bernes Tangen da Almindelig Høsteting for Echanger Skibbreede blev holdet,

Og blev da de sam/m/e Ordre oplæste som Ved nestforrige Ting stæder

Dernest fremlagt til Publication

Birgitthe Magrethe S/a/l/ig/ Smeds udgivne Skiøde til Iver Johannesen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Høeland dat: 25de 7ber 1744 vid: Prot: fol: 284.

D/en 28de ejusdem blev Rætten med sam/m/e Laug Rætt satt og blev da fremlagt til Publication

1. Birgithe Magrethe S/a/l/ig/ Smeds udgivne Skiøde til Stephen Iversen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Høyland dat: 25de 7ber 1744 vide Prot: fol: 284.

2. Ditto hændes Skiøde til Halvor Olsen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt dat: 25 7ber 1744 v: P: f: 284.

3. Marie Anders datter Anders Totland, Mons Romerem Niels Erichsen og Ole Olsen Elvigs udgivne Skiøde til Ole Olsen Otterstad paa 15 Mark Smør 5 Kander Malt i Gaarden Otterstad dat: 27 8ber 1744 vid: Prot: fol: 285.

1744: 95b

4. Elling Olsen Eisnesses Odelslysning til 2 p/un/d 6 Mark Smør skatteskyld udi Gaarden Eisnes som nu bruges og beboes af Gudmun Eisnes dat: 27de 8ber 1744 vid: P: fol: 285.

5. Knud Lille Ourdahls udgivne bøxelsæddel til Johannes Johannesen paa 9 Mark Smør 3 Kander Malt i Gaarden Otterstad dat: 27 8ber 1744 med Rev: ej dat.

6. Jens Aase paa sin Myndtling Ingebor Magnes datters Veigne udgivne bøxelsæddel til Niels Fuusesen paa 9 Mark Smør 6 Kander Malt i Gaarden Biøndahl dat: 27 8ber 1744 med Rev: ej dat

7. H/er/r Grøgaards udgivne bøxelsæddel til Ole Erichsen Svindal paa 9 Mark Smør ½ Mæle Malt udi Gaarden Svindahl dat: 19 8ber 1744 med Rev: ej dat

8. Jan Von der Veldes udgivne bøxelsæddel til Ole Knudsen paa 12 Mark Smør udi Gaarden Helleland dat: 19 8ber 1744.

9. Ellev Erichsen Heigernesses givne Afkald til Magne Sieursen Rom/m/erem for hans Hustrues tilfaldne Arv dat: 27 8ber 1744.

10. Skiftebrev forrettet paa Gaarden Sætre d/en 11 Julij 1744 efter afg/aaen Christi Sætre vid: Prot: fol: 285.

Corporal Iver Almelie haver Ved Mundtlig Stevnemaal indkaldet under falsmaal Rasmus Øfre Helland Lars Moe Niels Otterstad og Anders Johannesen Nummedahl til at avlægge Vidnisbyrd om det Løfte Ole Larsen Almeli haver giort dem, at afstaae Jorden for Iver Almelie naar hand fra Deres Kongl/ig Maj/este/ts Tieniste hiemkom, til Vedermæle haver hand ligeleedis indstevnt Ole Larsen Almeli til at anhøre Vidnernes Udsiigende.

De indstevnte møtte alle hvorefter hand forlangede de indstevnte Vidner Eedelig maatte afhøres - hvorpaa det første Vidne

Rasmus Øfre Helland som tillige med de 3de øvrige Vidner personlig møder, frem stoed og under Eed forklarede det Ole Larsen kom til sig paa hands Gaard 3 Uger for afvigte Aars Micheli, dog om nogle faae dage seenere Vidste hand ey til fulde, og talede med ham om at Ville bøxle Gaardeparten Almeli som Citantens Fader Var fradød, hvortil hand svarede hvem reyser med dig til Ejeren, jeg har ingen Leylighed i den/n/e Uge at følge med dig paa Citantens Veigne at høre om Ejeren ey Vil lade Jorden staae nogen Tiid ubøxled, hvortil hand svarede det kand ey hielpe jeg faaer reyse til den/n/e helgen thi jeg meener at faae Lars Moe eller Niels Otterstad med mig, thi hand befrøgtede at Jorden til frem/m/ede kunde bortleyes, og derfor intil Corporalen hiemkom vilde ikkun bøxle den, da hand sam/m/e igien til Citanten Vilde afstaae mod den udlagde bøxels igiengivelse, Videre havde hand ey at Vidne,

Det 2det Vidne fremstod dernest navnlig Lars Moe og ligeleedes under Eed forklarede at da hand \sc Ole Larsen/ sam/m/e dag nedkom

1744: 96

til Vidnets Huus og Vilde reyse til Jordeyeren for at bøxle bem/el/te Part i Almeli forlangede hand at Vidnet skulle følge med ham, svarede Vidnet ey at have Leylighed, da hand befrøgtede at Citanten efter sin Hiemkomst Vilde tragte efter Jorden, hvor til hand svarede ham lige som det nest forrige Vidne har udsagt.

Det 3die Vidne fremstod ligeleedis og eedelig forklarede det hand sam/m/e dag var i Lars Moes Huus hvor Ole Larsen indkom, og da hand blev forlanged at følge med ham, undskylte hand sig lige som det nestforrige Vidne ey at have Leylighed at følge med ham, og hørte hand Ole Larsen sagde at naar Citanten hiemkom/m/er skal hand afstaae Gaarden Videre havde hand ey at udsiige.

Det 4de Vidne Anders Johannesen Num/m/edahl forklarede under Eed at hand bem/el/te Ole Larsen kom til ham paa Gaarden Num/m/edahl med sam/m/e begier som til de forrige Vidner at følge ham til Ejeren men da hand undskylte sig derfor, sagde hand de sam/m/e Ord at Ville afstaae Gaarden til Iver naar hand hiemkom og paastod det Videre havde hand ey at føre Vidnesbyrd om.

Citanten forlangede dette Tingsvidne beskreven, meddelt.

Niels Rasmusen Kleppe haver Ved muntlig Stevnemaal indkaldet Helje Wadsel for et halvt Aars tieniste Lønn som hand hos hannem har til gode, da hand i Aaret 1732 var udi hands tieniste som bonde Karl og tiener, {der for at li} og paastaar den Accorderede Lønn som for et halvt Aar beløber i Klæder og pænge 3 rdr, ligesom hand og paastaar dom til bem/el/te halve aars Lønns betalning og med gaaende Processes Omkostninger.

Den indstevnte Helje Wadsel fremstoed og Vedtoeg Lovlig Stevnemaal, og forklarede det hand til Aars tieniste havde antaget Citanten Niels Rasmusen Kleppe, men at hand i utiide Var mod hans Villie gaaed af hans tieniste, og saaleedis bleven forleegen Ved det Niels Rasmusen ey skaffed nogen i sit stæd igien, af hvis Aarsage hand har til denne tiid indeholdet Lønnen for den tiid hand havde ham i Tieniste som kand Være et halvt Aars tiid,

Niels Rasmusen dertil svarede at formeedelst Leylighed fore faldt ham Ved at den Jordepart i Gaarden til bøxel blev Leedig Vilde hand med sin Kone see sig med et levestæd forsiuned og desaarsage Var nødtvungen at fraviige sin Tieniste ligesom hand tilstoed ey at have sin hosbondes Minde til at fraviige hands Tieniste, ey heller at have \faaed/ dertil hands tilladelse.

Begge de indstevnte forlangede for Rætten at blive forligte, som de straxen erklærede at Være ved det Helje Vadsel betaler Citanten 2 rdr og forlanger Sagen dermed maae vorde ophævet.

Fleere Sager fremkom efter Paaraab ey udi Rætte hvorfor fogden fremlagde de sædvanlige Tingsvidner for af Rætten at blive attesterede.

Restancerne for de Kongl/ige Skatter beløber 146 rdr 5 mrk 8 sk,

Tienden 3 rdr 12 sk.

1744: 96b
 
 

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnt af de gamle 1. Lars Nielsen Nedre Echanger 2. Michel Hansen ibidem 3. Peder Monsen ibid, 4. Magne Iversen \Fyllingsnes/ 5. Lars Halversen \ibidem/ af de Nye 6. Anders Hagesætter 7. Anders Hegernes og 8. Magne Olsen Hindenes som alle tilsiiges betiimelig at avlægge deres Laug Rættes Mænds Eed.
 
 

1744 d/en 30te 8ber blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Mielde Skibbreede satt paa Ting stædet som er bleven anordned at holdes paa Gaarden Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd som paa fol: 50 findes anførte.

Og blev da de sam/m/e documenter publicerede som Ved de forrige Tingstæder.

D/en 2 *8ber (9ber) blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd undtagen at Anders Sundland blev antagen i stæden for Ole Olsen Veaae som har faaed forfald,

Og blev de til Publication fremlagt

1. H/er/r Giert Gelmeydens udgivne bøxelsæddel til Ingebrict Larsen paa 1 p/un/d Smør 4 Kander Malt udi Gaarden Tielland dat: 8de 8ber 1744 med Rev ej dat

For Rætten frem stoed Jacob Lange og producerede en ham d/en 29 8ber inde Værende Aar af Procurator Johan Reutz givne skriftlig fuldmagt ey allene til at incaminere en af bem/el/te Reutz paa Kongl/ig Maj/este/ts foged over Sund og Nordfiords fogderie Hans Thies Nagel indstevnt Sag imod Mad/a/me Apolonia S/a/l/ig/ H/er/r Otthe Evertzens for endeel af Gaarden Gierstad oppe baarne Landskylds Rettigheder med Videre til 1739 aars Udgang, men end og sam/m/e Sag til endelig Doms paafølge at udprocedere, dernest producerede hand det udi Sagen d/en 1ste 8ber 1744 udstædde skriftlige Stevne maal som saaleedis lyder.

Den indstevnte Mad/a/me {Svars} Edvartsens blev 3de Gange paaraabt men ikke mødte tillige indfandt sig ey heller Gulich Johannesen Giersta, hvorfor Stevne Vidnerne LensManden Johannes Ascheland og Johannes Michelsen Søre Ascheland fremstode, og under Eed \forklarede/ at de med meer end 14 dages Varsel haver i Mad/a/me Edvarsens og Gulich Johannesens Paahør lovlig forkyndt den i rette lagde Stevning og for hvers boepæl.

Dernest frem lagde Comparenten udi Retten Lars Jensen Gierstads Landskylds bog hvorudaf erfares at indstevnte Mad/a/me Otthe Edvartzen til 1739 Aars Udgang har oppe

1744: 97

baaret Landskylds Rettighederne af Gaarden Gierstad, ligesom og den indstevnte og mødende Lars Jensen Gierstad i Rætten frem lagde den ham af bem/el/te Mad/a/me Edvartsens d/en 13de April 1733 meddeelte bøxelsæddel paa ½ Løb Smørs skyld udi bem/el/te Gaard Gierstad, med forklaring at hand derfor udi første bøxel haver givet 7 ½ rdr.

Ydermeere frem lagde Jacob Lange Procurator Johan Reutzes udi Sagen d/en 29 8ber forfattede skriftlige Indlæg med derudi paaberaabte documenter og bielager fra Lit: A til Lit: G inclusive. med begier at udi den/n/e Act af det producerede Skiftebrev maatte blive indragen saavidt som med rød Kride findes insignerede, og Videre udi Indlægget paaberaabt, dernæst Reserverende sig Videre Paatale for de af Mad/a/me Otthe Edvartsen fra 1726 til 1739 aars Udgang af Gaarden Gierstad oppe baarne første bøxler, og begierede at de ude blevne maatte forelægges Lovdag til næste Rætt.

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Mad/a/me Apolonia S/a/l/ig/ H/er/r Otthe Edvartzen forelægges Lavdag til nestholdende Vaarting, til hvilcken Tiid den under \Lovens/ falsMaal indstevnte Gulich Johannesen forelægges at møde til sin forklaring at avlægge, under den Straf forordningen dicterer om Vidners Udeblivelse. hvilcken Citanten tager beskreven og i Lovlig tiid seer forkyndt.

Fleere Sager frem kom ey efter Paaberaab udi Rette hvorfor de sædvanlige Tingsvidner bleve attesterede.

Restancerne for indeværende Aars skatter beløber 89 rdr 2 mrk 13 sk.

Tiende Restancen beløber (beløp manglar)

Publiceret et skifte brev forretted paa Gaarden Løftaas d/en 25 Aug: 1744 efter afg/aaen Brithe Ivers datter Vid: Prot: fol:

Dernæst blev Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar 1745 opnevnte følgende af de {gamle} \Nye/ 1. Erich Hauge, 2. Michel Dahltvedt 3. Mogens Schaar 4. Rasmus Haugsberg af de Gamle 5. Jens Yttre Brudvig 6. Joen Schaftun 7. Ole Blom 8. Holjer Blom.
 
 

D/en 3die Nov: [1744] blev Retten satt til almindelig Høste tings holdelse med Arne Skibbreede paa Tingstædet Nedre Mielde i Overværelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd, hvis Navne fol: 83 findes anteignede,

For dette Skibbreede bleve de Kongl/ig ordre oplæste som ved de forrige ting stæder.

Publiceret

1. Comerce Raad Gartners udgivne bøxelsæddel til Lars Knudsen paa 149/1984 tønde Lax udi Gaarden Dahle dat: 2 Junij 1744.

1744: 97b
 
 

Procurator Kramer producerede Laug dags forelæggelse for Anthon Cramer som fra sidstholdte Som/m/erting er forelagt.

Den forelagde Anthon Cramer blev 3de Gange paaraabt, men hverken selv eller Ved fuldmægtig møder, hvorfor de 2de Mænd Thyge Jensen Boested og Anders Aamundsen fremstoede og Eedelig afhiemlede at have efter deres paateigning paa Lauvdags forelæggelsen Lovlig forkyndt forelæggelsen for Anthon Cramers Hustrue navnlig Cassi, og i hands eget Huus.

Procurator paastoed Dom siden den indstevnte hverken efter Stevnemaal eller Lavdags forelæggelse, har frem ført ringeste indsiigelse, Kravet er ellers beviist Ved Bergens byes andordnede Kalsmænds Attest, Ved Dom forvænter hand paa Citantens siide, foruden hoVed Capital 63 rdr 2 mrk Rente fra søgningens Dato tillige med skadesløs bekostning efter special Reigning den hand producerede.

Procurator Cramer forlanger at den opsatte Sag fra sidst holdte Som/m/erting Contra Asverus Jeeger, maae endnu til Vaartinget udsættes, da der Væntes mindelig forliig kand træffes, hvilcket af den indstevnte er tilbuden.

Procurator Johan Friderich Cramer indleverede udi Rette en under dato 26 Sept: 1744 skriftlig forfatted Stevning paa Citanten Elen S/a/l/ig/ Taanings Veigne Contra Ahasverus Jæger for skyldige 12 rdr 5 mrk 8 sk efter Reigning,

Den indstevnte Ahasverus Jeeger mødte ikke hvorfor Stevne Vidnerne Thyge Jensen Boested og Anders Aamundsen begge i Bergen boende frem stode og eedelig afhiemlede Stevnemaalet efter den Paateigning som af dem findes underskrevet paa Stevningen.

Procurator Cramer derefter producerede under Lit: A den indstevntes eegenhændige Paateigning paa udstædde Reigning, først for 12 rdr dat: 27 Febr: 1737 og siden for 9 rdr dat: paafølgende 3die junij hvorpaa findes teigned d/en 7 Julij 1738 at Være betalt 10 rdr, Under Lit: B

1744: 98

Citantindens specielle Reigning Conform med Lit: A, undtagen en Tønde byg an/n/am/m/et d/en 10 Jan: 1738, hvilcket bør tillægges allegerede haandskrift, saa stevnemaalet i alt er legitimeret, sluttelig fremlagde hand sub: Lit: C: den indstevntes brev til Comparentens fader dat: store Sandvigen d/en 31 Jan: nestleeden, og er den derudi begierte Oplysning under paafølgende 25 Febr: han/n/em tilsændt, da nu Citantinden tilfulde har oplyst paastevnte Kravs Rigtighed, saa findes ufornøden Videre Paastand at fremføre, end allene at forvænte Dom efter stevnemaalet, dog paastoed Cramer Lavdag for den indstevnte og ey mødende til anstundende Vaarting.

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Ahasverus Jeeger forelægges Lovdag til nestholdende Vaarting hvilcken tages beskreven og i rette Tiid bliver at forkynde.

D/en 4de ejusdem blev Retten igien satt med sam/m/e Laug Rettes Mænd.

Foruden at den indstevnte Anthon Kramer hvercken efter Stevnemaal eller Rættens forelæggelse har mødet med nogen slags Indsigelse mod Søgemaalet, {haver hand} \men/ Ved sin besvarelse til de 2de Bergens byes anordnede beskickelses Vidner, hvis Attest i Rette af Citanten er produceret, haver Approberet den af Citanten formerte Reignings saldo med 63 rdr 2 mrk, og saaleedis giort sig som Debitor skyldig udi Søgemaalet.

Thi kiendes og døm/m/es for Rætt, at den indstevnte Anthon Kramer ey allene bør betale til Citanten Lambert Neunkirken Capitalen med summa 63 rdr 2 mrk, med paaløbende Renter fra Søgningens dato d/en 5 Aug: indeværende Aar til betalning præsteres, men end og i forvolte Processes bekostning betale, indbereignet Dom/m/ens indløsning, 7 rdr, som alt 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse bør udreedes under Medfart efter Loven.

Dernest publicered

1. Ole og Berge Bruraas og Mons Telvigs udgivne Skiøde til Ole Rasmusen paa 18 Mark Smør 9 Kander Malt udi Gaarden Søraas dat: 3 Nov: 1744 vid: Prot: fol: 285.

2. Anders Monsen Sognstads udgivne Skiøde til Ole Monsen Herlan paa 27 Marker Smør udi Gaarden Herland dat: 3 Nov: 1744, vide Prot: fol: 285.

3 og 4. Anders Nielsen Helles Mageskiøde med 18 Mark Smør 1 Mæle Malt og ¼ huud i Gaarden Helle med 1 p/un/d smør 1/3 huud og 1/24 Tønde lax i Gaarden Waxdahl som Niels Nielsen tilforn har Været eyende vid: Prot: fol: 285.

5. Anders Rasmusen Hetland og Daniel Rasmusen Almaas deres udgivne bøxelsæddel til Ole Ludvigsen paa 18 Mark Smør udi Gaarden Nore Melcheraaen dat: 3 Nov: 1744 med Rev ej dat

1744: 98b

*7. Jens Michelsen Indre Taqvams udgivne bøxelsæddel til Niels Jensen paa 1 p/un/d 3 Mark Smør i Gaarden Indre Taqvam dat: 3 Nov: 1744 med Rev: ej dat

8. Anne Monsdatters udgivne bøxelsæddel til Knud Monsen paa 1 p/un/d 7 Mark Smørs Skatteskyld i Gaarden Indre Arne dat: 3 Nov: 1744 med Rev: ej dat

9. Birgithe Magrethe Schiøttes udgivne bøxelsæddel til Ole Joensen Haarvigen paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt i Gaarden Morvigen dat: 27 8ber 1744 med Rev: ej dat

10. Anders Olsen Holes Odels Lysning til 12 Mark Smør 6 Kander Malt udi Gaarden Søre Kleppe og til 12 Mark Smør 1/6 huud i Gaarden Indre Arne dat: 31 8ber 1744. vid: Prot: fol: 285.

11. Hans Jochim Jordans udgivne bøxelsæddel til Mons Danielsen paa ¼ Løb Smør ¼ Tønde Malt i Gaarden Søre Toppe dat: 9 8ber 1744 med Rev. ej dat.

12. Aflyst *\Tregorius/ (Gregorius) Johannesen Mieldems udgivne Pante Obligation til Peder Arnetvedt paa Capital 40 rdr dat: 13 Nov: 1737 som af Pante Protocollen dags dato er udslettet.

Sager til dette Ting Var ey indstevnede hvorfor de sædVanlige Tings Vidner bleve forseiglede.

Restancerne for indeværende Aars skatter beløber 145 rdr 5 [mrk] 8 sk.

Tiende Restancen beløber 3 rdr 2 sk.

Dernest blev opnevnte for tilkom/m/ende Aar følgende Laug Rættes Mænd af de gamle 1. Johannes Gregoriusen Tuenes 2. Johannes Monsen Taqvam 3. Mons Magnesen Yttre Arne 4. Johannes Monsen Yttre Arne af de nye 5. Niels Olsen Hauland 6. Iver Magnesen Qvamme 7. Jens Nielsen Tuenes og Ole Michelsen Tuenes som alle tilholdes betiimelig at aflægge deres Laug Rættes Mænds Eed.
 
 

1744 d/en 30 Nov: blev Rætten til almindelig høstetings holdelse med Sartors Skibbreedes Almue satt paa Tingstædet Schoge udi OverVærelse af Deres Kongl/ig Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne som paa fol: 63 findes tilførte

Og blev da følgende Ordre oplæste som Ved de {2de} forrige Ting stæder.

StiftamptMand Mønichens Skrivelse til fogden angaaende de Militaires og Enrouleredes befrielse for LeyerMaal skal strecke sig dat: 6 Nov: 1744.

1. Auctions Skiøde udgivet af Sorenskriver Johan Garman til Hans Ravel paa Gastgiever stædet Lochøen dat: 2 Julij 1744 vid: Prot: fol: 286

2. StiftamptMand Mønichens udstædde Privilegium til Hans Ravel paa Kræm/m/erleyet udi Gaarden Lochøen. dat: 11 Junij 1744.

3. Peter Bruuses Odels Lysning til Gaarden Søretoft dat: 28 Nov: 1744.

4. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Anders Nielsen paa ½ fiering Torsk udi Gaarden Strøm/m/e dat: 10 aug: 1744.

1744: 99

5. Jaen Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Ole Biørnsen paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Bielcherøen dat: 9 April 1744 med Rev: ej dat

6. Biskop Bornemans udgivne bøxelsæddel til Mons Gulichsen paa ¼ Torsk i Gaarden Ebersvig dat: 20 Nov: 1744 med Rev:

7. Ditto hands bøxelsæddel til Anders Andersen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk udi Gaarden Waage dat: 9 8ber 1744 med Rev:

8. Ditto hans bøxelsæddel til Rasmus Andersen paa ¼ Torsk i Gaarden Folnes dat: 9 8ber 1744 med Rev:

9. Edvart Londemans udgivne bøxelsæddel til Ole Olsen Fiære paa Sex og En halv, En fierde deel, Mark Smør i Gaarden Sichenstad dat: 27 Nov: 1744 med Rev:

Fogden som satt for Kongens Rætt og an/n/am/m/ede Kongens Skatter begierede og at jeg som Ved andre forrettninger Var fraværende udi et andet Værelse skulle indkom/m/e for at stille den Uroelighed som begyndtes iblandt endeel af Almuen udi Tingstuen, og beklagede Fogden sig at en bonde Ved Navn Ole Salmonsen Søretoft baade førend hand kom frem med sin Skatt og efter hand havde levered sin Skatt brugte en uskickelig Mund og ikke hverken med Ord eller trudsel Vilde tie, saa at fogden som hverken havde Lensmand eller skaffer tilstæde maatte staae ud fra bordet for at Ville føre ham ud af dørren da hand giorde Modstand, hvoraf dette Voxte end uroelighed blandt Almuen, og i det sam/m/e fremkom Hans Nielsen Schoge som end meere opvagte Almuen til Oprør og fik saaVel Lavrættet fra deres sæde som endeel af Almuen ud paa dørren, hvilcket hand begierede udi Protocollen ind ført til den Ende at hand derfor til enhver kand have sin lovlig tiltale paa Kongens og egne Vegne.

Almuen svarede at Aarsagen Var Repartitionen paa Skrivertolden som hand siuntes burde paa heele Gaarden udgives og ey af enhver Opsiddere i sær efter deeres brugs ulighed, hvorpaa Ole Salmonsen Søretoft trættede, som da blev slaget et slag af fogden, hvorpaa hand med de andre følgede {efter} ud af Stuen.

D/en 1ste Decembr/is blev Rætten igien med sam/m/e Laug Rættes Mænd satt

Og blev frem lagt til publication

1. Et skiftebrev forretted paa Gaarden Midtvedt d/en 10 7ber 1744 efter Wilhelm Ulvesen vide Prot: fol: 286.

2. Rasmus Iversen Bielcherøens Skiøde til Iver Rasmusen paa 1 p/un/d Smør udi Gaarden Bielcherøen dat: 30 Nov: 1744 vide Prot: fol: 286.

3. Knud Assersen Kaurslands udgivne Skiøde til Asser Knudsen paa ½ p/un/d Smør og ½ Pund fisk i Gaarden Kaursland dat: 1 Dec: 1744 vid: Prot: 286.

1744: 99b

4. Ole Olsen Eije og Engel Hansen Bildøens udgivne bøxelsæddel til Samuel Jansen paa 1 p/un/d fisk i Gaarden Morland dat: 1 Dec: 1744 med Rev: ej dat.

5. Peder Endresen Hamre og Mons Knudsen Goltens udgivne bøxelsæddel til Anders Johan/n/esen paa 2 p/un/d 6 Mark fisk dat: 1 Dec: 1744 med Rev

6. Jens og Iver Windenesses udgivne bøxelsæddel til Ole Larsen paa ½ Vog fisk i Gaarden Angeltvedt dat: 1 Dec: 1744 med Rev: ej dat:

7. Ole Olsen Moevigs udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen Schaalevig paa 21 Mark fisk i Gaarden Schaalevig dat: 1 Dec: 1744 med Rev:

8. Stephen Erichsen Agaatnesses udgivne bøxelsæddel til Johannes Olsen paa 1 p/un/d 3 Mark fisk i Gaarden Agaatnes dat: 30 Nov: 1744 med Rev: ej dat

9. Brithe Jen[s]datter og Johannes Jacobsens udgivne Skiøde til Jens Andersen paa ½ Vog fisk og 1/6 deel i Wennøen som og 12 Mark fisk og 1/18 (1/16) deel i bem/el/te Ejendeele dat: 1 Dec: 1744. vide Prot: fol: 287.

10. Anne Larsdatter og Lars Iversens udgivne Skiøde til Ole Iversen paa 13 ½ Mark Smør 4 ½ Kande Malt udi Gaarden Tøssøen dat: 1 Dec: 1744 vide Prot: fol: 287.

D/en 2den ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd.

Sager til dette Ting Var ey ind stævnede og ey fremkom i Rætte.

Og blev de sædvanlige Tings Vidner af fogden fremlagt til Attestation.

Restancerne for inde Værende Aars skatter beløber 33 rdr 2 mrk 3 sk.

Kongs Tienden 4 rdr 3 mrk 13 sk.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar blev opnevnt af de gamle 1. Niels Steensland 2. Ole Hansen Schoge 3. Michel Kaartvedt 4. Ole Thomesen Algerøen af de nye 5. Knud Hamre 6. Johannes Telle 7. Ole Olsen Landeraae 8. Ole Nielsen Folnes som tilsiiges betiimelig at avlægge deres Laug Rættes Mænd Eed.
 
 

1744 d/en 3die Dec: blev Rætten til almindelig Høstetings holdelse med Schiolds Skibbreede satt paa Tingstædet Møllendahl i Overværelse af Deres Maj/este/ts foged og de Rætten tilnevnte Laug Rættes Mænd hvis Navne fol: 64 findes tilførte untagen at Lars Olsen Riple er i stæden for Ole Knudsen Riple som er syg og fraværende,

Og blev da for dette skibbreede alle de Kongl/ig Ordres Rescripter og befalinger oplæste som Ved det nestforrige Tingstæd.

Kongl/ig Skiøde til Simon Johannesen paa 1 pund 12 Mark Smør 1 Tønde Malt i Gaarden Yttre Mitthun dat: 10 7ber 1744 - vid: Prot:

Deres Excellence Stiftamptmand Mønichens givne *Consitution (Constitution) til Ole Olsen Haugsdahl om at Være LensMand for Schiolds Skibbreede dat: 3 Nov: 1744 vid: Prot:

1744: 100

Consistorial Raad Gielmeydens udgivne bøxelsæddel til Niels Nielsen Borge paa 18 Mark Smør 1 Mæle Malt i Gaarden Espeland dat: 22 8ber 1744 med Rev: ej dat.

Cancellie Raad Gielmeydens udgivne bøxelsæddel til Ole Nielsen paa ½ Løb udi Tongeland dat: 23 Maij 1744.

Jaen Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Halver Andersen paa ½ Løb Smør udi Gaarden Øfstebøe dat: 20 Martij 1744.

Marithe Monsdatters udgivne Skiøde til Johannes Johan/n/esen paa 1 p/un/d 9 Mark Smør udi Gaarden Lone dat: 20 April 1743 vide Prot: fol: 288.

D/en 4de ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd og frem lagt til Publication

1. Magister Holbergs udgivne Skiøde til Knud Zachariasen paa Gaarden Lie skyldende 1 ½ Løb Smør med det øvrige inventario for hvilcket alt er givet 400 rdr dat: 2 Dec: 1744 vide Prot: fol: 288.

2. Karen Jonsdatter afg/aaen Rasmus Øhlbergs Enckes udgivne Skiøde til Ulrich Diedrichsen paa hændes Huus med Videre bestaaende paa Aarestads Grund, dat: 30 Nov: 1744 vide Prot: fol: 288.

3. Brithe Mons Datters udgivne Skiøde til Peder Knudsen paa 18 Mark Smør ¼ Tønde og 1/16 Huud i Gaarden Schiold dat: 3die Dec: 1744 vide Prot: fol: 288.

4. Arne Johan/n/esen Nedre Totland Johannes Arnesen Store Tvedt, Michel Arnesen Totland Lars Olsen Riple og Mons Haagensen Yttre Hopes udgivne skiøde til Niels Arnesen Nedre Totland paa 1 p/un/d 23 ¼ Mark Smør 7/16 huud udi Gaarden Nedre Totland dat: 4 Dec: 1744. vid: Prot: 288.

5. H/er/r Rennords udgivne bøxel sæddel til Ole Arnesen paa 2 p/un/d ½ huud udi Gaarden Øfre Totland dat. 14 Febr: 1744 med Rev: ej dat

6. Jaen Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Mons Nielsen Gossen paa ½ Løb Smørs Leye udi Gaarden Haaland dat: 6 Maij 1744.

7. Assessor Steensens udgivne bøxelsæddel til Lars Larsen paa ½ Tønde Malt i Gaarden Præstuen eller Hoverstuen dat: 10 Febr: 1742.

8. Assessor Londemans udgivne bøxelsæddel til Lars Larsen paa 2 p/un/d 6 Mark Smør udi Gaarden Hoverstuen dat: 3 Febr: 1742 med Rev: ej dat.

Hans Excellence og StiftsbefalingsMand Christian á Mønichen lod Ved sine fuldmægtiger Sieg/neu/r Jens Stabel og Lorentz Rodvit bekiendtgiøre at da ham under den/n/e dags dato af en fattig forpagters Encke navnlig Giertrud S/a/l/ig/ Ole Pedersens der beboer en af Mad/a/me Wessels forpagtnings Gaarder navnlig Nyegaard beklageligst og Veemodigst for ham har andraget hvorleedis hun dagen efter hændes Mands bort død af Ejeren bem/el/te Mad/a/me Wessel er bleven søgt med tilsiigelse om Udkastelse fra den/n/e hændes S/a/l/ig/ Mand til forpagtning overdragne Gaardepart, alle-

1744: 100b

ne paa fundament for Resterende forpagtnings Afgift 12 rdr 12 sk der dog ikke førend anstundende Aar 1745 Ved Paasketiider er forfalden, Vel ikke i anden hensigt end den/n/e at af en anden større og anseeligere Afgift kand Være budet, uagted at Enken Giertrud S/a/l/ig/ Ole Pedersens har tilbudet og Ville præstered sufficent og tilstreckelig Caution for hvad Mad/a/me Wessel i saa Maade maatte tilkom/m/e, altsaa Ville Velbem/el/te Deres Excellence StiftbefalingsMand á Mønichen i henseende at dette Skibbreedes Ting som nu holdes er det hvorunder bem/el/te Forpagtnings Gaard sorterer og henhører herved have Kongl/ig Maj/este/ts foged Sieg/neu/r Rasmus Smith som Rætten nu præsiderer alvorlig anbefahled at hand i Conformite af Deres Maj/este/ts Lov og Allernaadigste forordninger seer den/n/e fattige Enke i mueligste Maade assistered og om forundiges hos H/er/r Stiftbefalings Manden i følge forordningen af 19 aug: 1733 seer Vedbørlig forsvar for hænde beskicked og besørged paa det ikke de rige og mægtige skulle Ved nogen tiltagen Myndighed undertrøcke de fattige og fortrænckte da hans Excellence ey heller paatvivler at Stædetz Sorenskriver som Competent Dom/m/er jo observerer hvad hans Eed og Embedes Pligt medfører.

Publiceret

Jaen Von der Veldes udgivne Skiøde til Johan {Berent Stichvech} \Wachlav/ paa 1/5 Part udi Fulbrender eller Stampe Møllen bestaaende ved Aarestads Elv dat: 31 8ber 1744 vide Prot: fol: 289.

Maren Jaen Von der Lippes udgivne bøxelsæddel til Johan/n/es Vatlof paa 1/5 Part paa den Grund ValckeMøllen er bestaaende Ved Aarestads Elv dat: 5 Dec: 1744.

D/en 5te ejusdem blev Rætten igien satt med sam/m/e Laug Rættes Mænd

Og blev publicered

Salemon Nielsen Yttre Hopes udgivne bøxelsæddel til Niels Monsen paa 1 Løb 6 ¾ Mark Smør udi Gaarden Schiold dat: 5 Dec: 1744 med Rev: ej dat

Procurator Blechingberg mødte for Rætten paa Citanten Clamer Moritzens Veigne og producerede en skriftlig forfatted Stævnemaal under 13 Nov: 1744 Contra Jan Bucholt for Sagen Stevnemaalet indeholder som saaleedis er lydende.

Den indstevnte Jan Bucholt mødte ikke hvorfor Stævne Vidnerne Lars Myrdahl og Halver Øfstus frem stoede og eedelig afhiemlede det de meer end med 14 dages Varsel har indstevnt Jan Bucholt at møde til dette Ting efter den i rette lagde skriftlige Stevnemaal, da hand i sit eget Huus selv igien/n/em læste stævnemaalet.

1744: 101

Procurator Blechingberg for Citanten til Søgemaalets Legitimation i Rætte lagde extract af Skiftebrevet efter Anne Donnichen af 22 aug: 1743 og anviiste bem/el/te Skifte brev til Conference, og der efter begierede forelæggelse for den indstævnte siden hand ikke møder.

Den lovlig indstevnte og ey mødende Jan Bucholt forelægges Lavdag til nestholdende Vaarting nestkom/m/ende Aar hvilcken forelæggelse Citanten tager beskreven og i lovlig tiid forkynder.

Lars Johannesen Slættebache haver Ved muntlig Stevnemaal til dette Ting ladet indstævne Anders Landaas for den Skade at erstatte som hands Hund 8te dage for Som/m/ertinget har forøvet i at dræbe 2de Smaler for ham, til Vidner udi den/n/e Sag haver hand under falsMaals bøder indstevnt Johannes Erichsen Tiener paa Nedre Natland g/amme/l 17 aar og Niels Salmonsen Øfre Natland, Niels Olsen Natland og Jan Andersen, til at Vidne om den skade Anders Landaases Hund har forøvet paa hands Creatuure.

Den indstevnte Anders Landaas mødte ikke hvorfor Stævne Vidnerne Lars Michelsen Myrdahl og Niels Larsen Ulsmoe fremstode og under Eed afhiemlede, det de lovlig til dette Ting har indstævnt Anders Landaas for hans Hund har dræbt Lars Johannesen Slættebaches 2de Smaler, ligesom og at anhøre de indstevnte og mødende Vidners Udsiigende, og i alt at erstatte Sagens bekostning.

Lars Johan/n/esen Slettebache forlangte at de mødende Vidner maatte afhøres hvorpaa det første Vidne

Jan Andersen fremstoed og under Eeds aflæggelse, forklarede at hand havde seed at Anders Landaases Hund 8te dage for Som/m/ertinget huged Citantens Smaler og drebte den eene paa Landaas Marken ned med Vandet, og det andet at være bidt ihiel paa Slettebachs Marken, hvorpaa hand tillige med de 2de Vidner Niels Salmonsen Øfre Natland og Niels Olsen Natland og Citanten selv gick til Anders {Olsen} Landaas og forkyndte ham Skaden hands Hund havde forøvet paa de dræbte Creatuure hand Vilde ey Viide deraf da hand ingen læncke fra Ejeren havde faaed til Hunden, Videre havde hand ey at forklare uden at hand nemlig Anders Landaas sagde hand har og drebt Creatur for mig,

Det 2det Vidne Johannes Erichsen fremstod ligeleedis og ædelig forklarede ligesom det første, da hans udsigende kom i alt over et, untagen at hand ey havde Væred med de øvrige Vidner, da de gik til Anders Landaas

1744: 101b

sit Huus.

3. Niels Salmonsen Vidnede ligeleedis under Eed at have seed den sam/m/e tiid 8te dage for Som/m/ertinget at Lars Johannesen[s] Smale var ihiel bidt, men ey at have seed at Anders Landaases Hund sam/m/e havde giort, dog havde hand tillige med de 2de andre Vidner Væred hos ham \sc: Anders Landaas/ sam/m/e dag og forkyndt ham Skaden, hvorpaa hand svarede ey at kunde dertil, da hand haver havt bud i byen efter lænker men ey faaed dem,

Det 4de Vidne Niels Olsen Vidnede under Eeds aflæggelse ligeleedis som nestforrige Vidne.

Citanten Lars Johannesen forlangede at siden Vidnerne eedelig har aflagt deres Vidnesbyrd om denne Sags Rigtighed, kunde hand denne sinde ey videre forlange end laugdags forelæggelse for den ude blivende Anders Landaas til nestholdende Vaarting.

Den Lovlig indstevnte og ey mødende Anders Landaas forelægges Lavdag til nestholdende Vaarting, hvilken forelæggelse Citanten Lovlig for ham haver at forkynde.

For Rætten histerede sig Niels Olsen Schage med Væmodig beklagelse det hans paaboende brugs Huuser paa Gaarden Schage under Matriculens No 61 udi Schiolds Skibbreede beliggende og Nordhorlehns fogderie Ved uløckelig Vaade Ild 8te dage for Paaske er blevne lagde udi Aske, og til sam/m/e at Legitimere frembragte hand 2de Vidner navnlig Mons Monsen Mitthun og Lars Larsen Øverstus som er hans nermeste Naboer. som begge under Corporlig Eed Vidnede at 8te dage for Paaske Midnats tiid optæntes en Ildebrand paa Niels Olsen Schages Huuser der bruger og styrer som selveyere 1 Løb 18 Mark Smør udi Gaarden Schage, og at alle hans tilhørende Huuser, untagen en floer og lade som fra de øvrige Huuser Var bestaaende, Vare gandske opbrente og lagde udi Aske, desuden blev sam/m/e tiid hans øvrige Ejendeele gandske opbrendte, saa hand desaarsage i yderste Armod er geraaden.

Hvorom Niels Olsen Var Tingsvidne forlangende, i allerunderdanigst forhaabning at opnaae Skattefriehed efter ?de Aar efter Skatteforordningen,

Laug Rættet blev tillige adspurdt om det ey tillige Var enhver af dem bekiendt, hvor til de enstem/m/ig svarede det i alt forholdt sig med Vid-

1744: 102

nernes udsiigende, hvorpaa Rætten bevilgede Tingsvidnet at Vorde ham beskreven meddeelt.

Fleere Sager Var ey indstævnte eller fremkom udi Rætte hvor for de sædvanlige Tingsvidner bleve til Attestation fremlagte og beløb Restancerne for indeværende Aars Skatter sig 319 rdr 4 mrk 13 sk Tienden 14 rdr 1 mrk 15 sk.

Laug Rættes Mænd for tilkom/m/ende Aar opnævnes af de gamle 1. Johannes Hauge 2. Lars Melleshaug 3. Halver Store Mitthun, 4. Jacob Gim/m/eland af de Nye 5. Niels Olsen Haucheland 6. Ole Arnesen Totland 7. Erich Rasmusen Lille Tvedt og 8. Magne Hansen Jellestad som alle tilholdes deres Laug Rettes Mænds [Eed] betiimelig at avlægge.