(1742: 275)

Anno 1742 - d/en 22 Januarij blev efter Capitain S/igneu/r Hans Hansøn Heitmans begiering Mundtlig holdet forhør udi store Sandvigen angaaende bem/el/te Heitmans førende Fløyte hiem hørende i Christiania og kaldes Elizbeth Magdalena, som udi Mysche Sundet her udi Norhorlehn er indkom/m/et formedelst det haver taget skade paa stænger med videre,

Ved denne Forretning var nerværende efterskrevne Danne Mænd af Fogeden S/igneu/r Johan Smed opnævnte, 1. Jacob Jacobsøn Haugland, 2. Ludvig Rasmusøn, 3. Ole Johansøn, 4. Rasmus Jansøn, 5. Abraham Hansøn, 6. Samson Ellingsøn, 7. Isach Christiansøn, 8. Hans Andersøn,

Der efter frem stillede Reqvirenten Capitain Hans Hansøn Heitman 3de af sine Folk Som fohre med Ham paa bem/el/te Fløyte Elizbeth Magdalena, den første Simon Axelsøn fahrende for under Styrmand, den 2den Henrich Christopher Thue, den 3die Morten Hansøn, dernest fremlagde Capitain Heitman hans holdende Skibs Journal, Hvor af Han udi denne Forretning forlangede indført, Hvad passert er fra d/en 1 Januarij hujus Anni og til bem/el/te Fløyte kom *ud udi Havnen.

Alt saa blev Eedens forklaring af Lovbogen lydeligen oplæst og behørig formaning til Vidnerne giort om at vagte sig for Meen Eed, der efter blev Capitain S/igneu/r Hans Heitmans holdte Journal fra d/en 1 Januarij begyndt og endet d/en 20 Ejus Dem \ A/nn/o 1742 / oplæst for Vidnerne Simon Axelsøn Henrich Christopher Thue og Morten Hansøn, Som bem/el/te Journals indhold Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven, Hver for sig bekræftede, sam/m/e befatter i sig følgende /: NB. NB. :/ skal indføres

Ligeledis producerede Capitain Heitman Een taxations forretning over De Ruuholter, Seil og anden staaende og Løbende Reedskab forfattet af Aris Thevesøn Schroden (Schrøder), Jost Adolph Lausøn, Jacob Johannissøn og Rasmus Vorm Datert Bergen d/en 20 Januarij A/nn/o 1742, som og for Rætten Lydeligen blev oplæst og er saaledis befattet /: NB. NB. NB. :/

Til slutning begierde Reqvirenten Tings vidne beskreven som Rætten bevilgede efterat Han udi Rætten hafde Een Attest indleveret under Eed udgiven af fornævnte 3de Vidner og Datert Bergen d/en 22 Januarij A/nn/o 1742, Hvilken er saaledis meldende /: NB. NB. NB. :/ Attesten indføres, Rætten nu som før bevilgede Skipper S/igneu/r Hans Hansøn Heytman Tingsvidne sluttet og beskrevet.
 
 

Med Stevnemaal af 1ste Martij A/nn/o 1740 haver Bodel afgangne Eschild Lohmans Encke her for Rætten ladet ind varsle afgangne Johannæ Adelusiæ Kiønings Arvinger Sing/neu/r Johan Storch Kiønig Sing/neu/r Christian Bejer og Sing/neu/r Lars Marstrander til at anhøre 2de Vidner Ole Torchildsøn og Hans Huustroe Marthe Ols Datter angaaende udj Hvad tilstand Gaarden Sahlhuus var, Da afgangne Eschild Lohman bem/el/te gaard Sahlhuus udj aaret 1733 d/en 5te Octobr/is til forpagtning antog, med hvilcke vidners udsigende Mad/a/me Bodel afgangne Eschild Lohmans sine Her udj Rætten produserte prætentions Reigninger af Datis 25 Martij 1735 og 7de Martij 1737 agter at bestyrcke og for de udj

1742: 275b

Samme Reigning op førte Poster, som paa *gaardenden (gaarden) Sahlhuus skal være til dens forbedring anvendte, *Wed Procurator Hans Ottesøn Nideraas paastaaer at nyde betaling tillige med Processens omkostning Skadesløs, Dernæst har Ottesøn bevist med een Contract af Dato 5te Octobr/is A/nn/o 1733 oprættet imellem afgan/gne Johanne Adelusiæ Kiønings og afgangne Eschild Lohmans om gaarden Sahlhuus forpagtnings til trædelse Hvor udj afgan/gne Eschil Lohman haver forbundet sig at betale alle af Sahlhuus gaaende Contributioner udj den Tiid han bem/el/te gaard skulde have under forpagtning og der for aarl/ig betale til afgang/ne Johanne Adelusie Kiønings 45 rd. Hvad Reparation Sahlhuus behøvede wilde afg/angne Kiønings \Lade/ giøre og betale men Lohman paa sin Egen bekostning forbinder sig til at lade giøre Een beqvem brygge uden nogen betaling der for af Mad/a/me Kiønings at prætendere, som efter ham skulde blive og hvad Reparation gaarden Sahlhuus behøvede blev af Fire Danne Mænd efterseet tillige med Dens Inventarium d/en 19de Octobr/is næst efter, og af Lohman med eegen haand optægnet Hvilcken forrettning baade Mad/a/me Kiønings og Lohman undertegnede udj samme Forrettning er opført alt det som paa Sahlhuus \gaard/ havde nødig at Repareres, Hvilcket Lohman imod at nyde betaling af Mad/a/me Kiønings skulde lade Reparere og naar det Var forfærdiget skulde Lohman give sin Reigning der paa til Mad/a/me Kiønings, paa det hon kunde wide Hvad hende til kom at betale, der imod forpligter Lohman sig udj samme Contract at vedlige holde Huusene paa Sahlhuus Creature, Jorden og alt andet, Hvad hon havde annammet under een god forsvarl/ig opagt og tilsiufn og naar hans leie Tiid var ude samme levere fra sig udj forsvarlig Stand, saa at Mad/a/me Kiønings udj alle maader skulde wære skadesløs med widere Contracten og bem/el/te Mænds wærck inde holder. Procurator Johan Simon Cramer der imod paa afgan/gne Johanne Adelusiæ Kiønings arvingers wegne ved Contra Stævning af 27de Maij A/nn/o 1740 paastaaer at Mad/a/me Lohmans skal Producere Een fuldstændig bereigning over ald den Reparation Hon fra først til sidst paa Sahlhuus haver anvent og det for Rætten bevise, saasom samme Reigninger Ej kan følges naar det ey kand beviises dernæst at lade samme af Rætten Taxere, da Arvingerne Deris paastand om befrielse for den udj Mænds Forrettningen Ej Specificerede Reparation wil giøre, Hvilcken Reparation bør gaa paa Mad/a/me Lohmans Reigning Dernæst Refererede Cramer sig til den af Ottesen frem lagde Contract og Mænds forretning over Sahlhus brøstfældighed da afgan/gne Lohman Sahlhuus til forpagtning antog Endelig Stævnes Mad/a/me Lohmans for alle de paa Sagen anvente omkostninger, siden hon dem haver forvoldt. Ligeledes ved Continuations Stævning paa arvingernes Veigne efter Mad/a/me Kiønings indkalder Cramer Mad/a/me Lohmans at giøre Leverance paa Sahlhuus Bygninger, tillige med Inventario efter

1742: 276

Mænds Forretningen samt Auvl af Høe og Korn og efter besigtelsen at lide Dom for det Manglende eller brøstfældige og samme efter wurdering at betale og erstatte Processens omkostning

Alt saa bliver Mad/a/me Lohmans paastævnte Prætentions Poster før\st/ paa kiendte saaledes.

Det første er det Steen gierde afgangne Eschil Lohman haver ladet opsætte paa Sahlhuus, da siger begge widnerne Ole Torchildsøn og Hans Huustroe Marthe Ols Datter at den Tiid Lohmand til trædede Sahlhuus forpagtning var om Sahlhuus et Enckelt Steen giærde nogle Stæder ned falden, men udj mænds Forrettningen findes Ej at \derpaa/ Reparation behøvedes det er og at Considerere Lohman tog Sahlhuus under forpagtning om Høsten da Høe og Korn allereede var i Huus, og naar Sæden er indhøstet bliver altid bøe-gierdene aabnet paa nogle Stæder at Creaturene der af baade kand gaa ind og ud, og da Lohman Mentionerer udj sin Reigning af 25de Martj 1735 at gierdet laae øde haver Lohman allereede haft Sahlhuus paa andet aar under Forpagtning des aarsag han efter Contractens indhold Selv war forbunden at holde gierdet wedlige; der imod er det Vist, Bøe gierdet udj Lohmans Tiid er meget bleven forbedret og bestandigere giort end til Forn, men der haver at observere, da Lohman Sahlhuus til forpagtning antog war Enckelt Steen gierde om Sahlhuus altsaa er de fleste Steene af det for hen Værende gierde, andre tet hos taget paa bøen og nest ved ligesom der endnu findes Fiæld, Steene I mangfoldighed til Bøe gierde Tienligt, saa at den til bem/el/te bøe giærdes forbedring anvendte omkostning icke har været meget kostbar der for tilfindes afgang/ne Johane Adelusiæ Kiønings Arvinger for det Dobbelte Steen gierde som er 190 fauner at betale Mad/a/me Lohmans 10 skil/ling for hver fauvn som udgiør den Summa 19 rd 4 mrk 12 sk.

Den anden Post saa skal efter Mad/a/me Lohmans bereigning til Kleven og Koe weiens forbedring være med gaaen Een deel udgifter men af Mænds Forrettningen kand icke udfindes at den haver behøvet ringeste Reparation des foruden forpligter Contracten Lohman at holde gaarden wed lige alt saa bør afgan/gne Mad/a/me Kiønings Arvinger for denne Post være befriet allerhælst den ved seeniste besigtelse befandtes udj slætt tilstand.

Den 3die Post er afgangne Lohman har opført i sin Reigning bekostning for Elvens Løb at Rætte med videre af Mad/a/me Lohmans førte widner er \ey/ anvist nogen Elv men een bæck som forgick Nord for Løen men nu hen led Sør om løen, da i Henseende Mænds Forrettningen Siger at Løen den Tiid war meget waad saa der imellem maatte giøres een weite, og widnerne siger det er til Løens Nøtte forandret Saa til findes Mad/a/me Kiønings arvinger der for til Mad/a/me Lohmans at betale efter Mændenes taxering 4 marck.

Udi Den 4de Post anfører Lohman betaling for Weiter at skiære 15 rd Hvilcket er een Stor og ubeviislig bekostning det bør een Hver forpagter og icke Ejeren for ham, aarl/ig at holde Weiterne og Renderne vedlige saa fremt han itide vil vente sig Frugt af bøen, des aarsag Mad/a/me Kiønings arvinger

1742: 276b

For Mad/a/me Lohmans tiltale i denne Post frie findes, aller helst Contracten og Mænds Wærcket icke forbinder afg/angne Mad/a/me Kiønings arvinger der til.

Den 5te Post mentionerer om betaling for Støle veien oven for Klæven optagen til bøe Røddet og giærdet item indrettet Een Skine (Skinne) Floer og *wer (værn?) for Creaturene at gaa der op og need, Wel er det saa paa Mad/a/me Lohmans side er anvist et Støcke ind gierdet Marck Hvilcket af udmarcken skal være Røddet, men uberørte udgifter ey ære beviste saa bør og Considereres dette er skeed efter afgangne Lohmans Eget behag, tvert imod Contracten og at Lohman tillige med hans Encke udj alle aar haver haft fordeel der af Hvor ved de der paa anvente bekostninger dem ere betalte Da i Henseende giærdet for Ejeren er nøttigt og af det støcke Jordsmon aarl/ig noget Høe kand aules Saa dog /: uagtet arvingernes protest :/ til findes de til Mad/a/me Lohmans der for at betale udj alt Sex Rixdal/er.

Den 6te Post er paastand for bøens Rødning og agers optagelse, der hos vil Mad/a/me Lohmans af widnernes udsigende insinere eendeel Steen, Hidset og her er taget af bøen ligeledes er anvist og befunden her og der nogle Smaa Støcker Jord wære giort ager af, men naar efter tænckes at Lohman har sluttet Contracten efter den tilstand Sahlhuus war udj Anno 1733 d/en 5te Octobr/is Da han den til Forpagtning antog og at Hand af Steenenes bort tagelse som dog hverken var som Accorderet eller til Sahlhuus forbedring kan være af synderlig werdie og udgiften der for meget liden saa har allereede afgangne Lohman og hans Encke haft nøtten der af, der for kan arvingerne tvert imod Contracten over eens stemmende med Loven icke paa legges nogen betaling Men for denne Prætention aldeeles fri findes.

Den 7de Prætention er om betaling for giødsel som fra Bergen til Sahlhuus skal wære ført, om end {skiønt} det var bevist, saa kunde Ejeren efter Loven og Contracten ey obligeres til samme at betale, siden det war Ejeren ligemeget enten forpagteren afgan/gne Lohman Lod Jorden Saa eller Hvile, Thi forpagtnings afgiften burde han dog svare Ejeren efter Contracten allerhælst han ved gaardens tiltrædelse fick saa mange Creature som han blev Accorderet, Hvor efter Contracten war oprættet, Des aarsag Arvingerne for denne u-ventelige Pretention og fri findes.

For det 8de Prætenderer Mad/a/me Lohmans udj sin Reigning betaling for Bryggens Reparation Hvilcket aldeeles er stridigt imod hendes Mands under haand og Seigel indgaaede Contract Hvor ved han forbinder sig paa Egen bekostning at lade bryggen bygge og efterlade sig, naar han fløttede fra Sahlhuus, der for Mad/a/me Kiønings Arvinger ey kand paa legges denne Prætention at betale men For den fri findes.

Den 9de Prætention at for een Smale Floer af hendes mand afg/angne Lohman op bygget til een 40 Ja, maaske Flere Smaler, da efterdj Mænds wærcket ey inde holder at Smale Floeren den Tiid Lohman tiltrædede Sahlhuus

1742: 277

Som Forpagter noget Manqverede altsaa er denne Smale Floer til u-nøtte, des Aarsag Mad/a/me Kiønings arvinger for dens betaling aldeeles frie Kiendes og kan Mad/a/me Lohmans Selv giøre sig sam/m/e saa nøttig som hon best veed og kand udj alle maader allerhælst hendes Mand udj sin Reqvisition til Stads Haupt Mand Gielmeiden selv siger at han af Mad/a/me Kiønings haver haft forlov til den at opsætte og igien bort fløtte.

Endelig den sidste Prætention Mad/a/me Lohmans haver paa Mad/a/me Kiønings arvinger er betaling for Bygningernes Reparation paa Sahlhuus Hvilcket Cramer paa arvingernes weigne som for er melt wed Contra Stævning haver paastaaet Mad/a/me Lohmans skulde giøre anvisning paa det Mad/a/me Lohmans med rette burde, Ligesaavel som hon haver ladet giøre anviisning paa det Hendes Mand haver ladet giøre tvert imod Contracten men uden at giøre nogen anvisning Refererer Mad/a/me Lohmans sig til de for hen ergangne Domme og Forrettninger samt og hendes Mands afgan/gne Lohmans Reigning paa Sahlhuus Huusers Reparation af 25de Martij A/nn/o 1735 Hvilcken Reigning da besigtelsen skeede paa Sahlhuus udj Aaret 1737 d/en 10de April Post viis af Rætten ved Sex Eedsvorne Lau Rættes mænd blev examinerede Hvor den da blev befunden at være upaalidelig i henseende noget der udj var anført at være Repareret paa Sahlhuus bygninger som ey befandtes at være skeed andet at være op ført til een større Summa *en (end) Taxations mændene kunde ansee det havde kostet altsaa haver Rætten icke andet nu at følge end den Taxation Lau Rætts mændene fornevnt Aar 1737 giorde paa Sahlhuus Bygninger siden Mad/a/me Lohman Selv beraaber sig paa de for hen ergangne Domme og forrettninger, samme Reparation blev den Tiid Taxeret for 29 rd 5 mrk 15 skil: Hvilcke Nii og Tyve Rixdaler Fem Marck og Femten Skilling afg/angne Mad/a/me Kiønings arvinger bør got giøre Mad/a/me Lohmans for den af hendes Mand Lohman paa Sahlhuus Bygninger anvente Reparation.

Mad/a/me Kiønings arvingers øvrige paastævnte Prætentioner imod Mad/a/me Lohmans, som og Post niie bør paa kiendes bestaaer i følgende.

Den 1ste er at han skal giøre Leverance paa Sahlhuus Bygninger udj samme stand Han Dennem annammede, og som de bør være efter Contractens indhold op rettet imellem afgang/ne Eschild Lohman og afgan/gne Mad/a/me Kiønings Denne Deres paastand kand icke andet end efter Lov og billighed biefaldes, Thi først haver afgangne Eschild Lohman udj forpagtnings Contracten sig der til forpligtet, Dernæst ligger afgang/ne Lohmans egen underskrevne Reigning af 25de Martj A/nn/o 1735 at Huuserne paa gaarden Sahlhuus den Tiid var udj forsvarl/ig stand ved besigtelsen udj aaret 1737 den 10de April er det og befunden at Huuserne paa gaarden Sahlhuus Vare udj god stand Hvor fore Mad/a/me Lohmans og efter mændenes taxation er til kiendt den betaling mændene haver vurderet

1742: 277b

Reparationen afgang/ne Lohmand kunde kostet her til kommer og at Mad/a/me Lohman Da Mad/a/me Kiønings arvingers Contra Stævning blev her for Rætten incamineret, lod Declarere ved hendes Procurator Sing/neu/r Hans Ottesøn Nideraas at Mad/a/me Lohmans u-weigerlig skulde findes at levere gaarden Sahlhuus fra sig i forsvarlig og lov før stand saa snart Sahlhuus fra hende skulde annam/m/es da det og var Tiid nock for hende at bekoste de brøstfældigheders Reparationer som efter uvillige mænds Skiøn kunde findes, Denne Mad/a/me \Lohmans/ Declaration som icke alleniste var billig men end og hensigtende til forlig saa velsom Skifte forvalternes Dicision at hon et aars Tiid længere skulde Continuere forpagtningen paa Sahlhuus gav Rætten anleding at udsætte Sagen saavit besigtelsen wedkom til den Tiid Hon Mad/a/me Lohman fra Sahlhuus skulde Fløtte paa det Mad/a/me Lohmans tilstræckelig kunde have Tiid til at bevise sine ord udj gierningen med gaardens Sahlhuus bygningers Reparation og Mad/a/me Lohmans icke skulde have aarsag at beklage sig over nogen over ilelse af Rætten siden Mad/a/me Lohmans saadant mindelig tilbud for Rætten havde giort, Da efterdj fornemmes at Mad/a/me Lohmans fra den Tiid Sahlhuus Bygninger sidst blev besigtet udj aaret 1737 haver ladet bem/el/te gaards bygninger for Vanrygte skyld forfalde og icke /: endskiønt Hon til disse bygningers Reparation haver haft Rum Tiid efter sit løfte for Rætten d/en 6te Julj 1740 haver ladet bem/el/te Bygninger i forsvarl/ig stand sætte saa til findes Mad/a/me Lohmans at betale bem/el/te Gaard Sahlhuus bygningers brøstfældighed til Mad/a/me Kiønings Arvinger efter Lau Rætts mændenes taxation med 62 rd 3 mrk 12 skil.

Den anden Mad/a/me Kiønings arvingers Prætention er at Mad/a/me Lohmans skal giøre Leverance paa gaardens Sahlhuus Inventario noget der paa er Rætten bekient paa stædet blev leveret men det som mangler til findes Mad/a/me Lohmans udj brugelig stand at levere til Mad/a/me Kiønings Arvinger ligesom hendes Mand efter Mænds forrettningen det annammede Eller betale det efter lovlig Marcke gang.

Den 3die Mad/a/me Kiønings arvingers prætention inde holder at Mad/a/me Lohmans bør levere fra sig gaarden Sahlhuus besættning med dens Auling af Høe og Korn \<vel vil Mad/a/me Lohmans sige, at udj Mænds Forrettningen ei er ind ført, hendes mand ved Sahlhuus Gaards Forpagtnings tiltrædelse fick noget høe eller Korn>/ des aarsag Disputerer at levere den auling fra sig udj dette aar er ind høstet, saa u-formodentlig denne exception er giort saa ubillig bør den og ansees thj Contracten udviser at hendes mand tiltrædede forpagtningen om Høsten da Høe og Korn var ført udj Huus saa er det og u-imodsigeligt at han fick ald den Auvl udj aaret 1733 til Sahlhuus war ind høstet, da samme aar icke var et ufrugtbar aar, og naar Han fick Siuv forsvarlige Melcke Kiør 1 gra Oxe og otte Smaler til Gaardens Inventarium saa tvivles ey paa det Aars Auvl io fulgte med, som andre Stæder skeer, naar een gaard saaledes I-u-tide forpagtes bort, Hvor fore denne exception af sig Selv bort falder men Mad/a/me Lohmans til findes icke allene at levere til Mad/a/me Kiønings Arvinger Siuv forsvarlige Melcke Kiør Een gra oxe og 8 Smaler lige efter Mænds forrettningen udj saadan stand hendes mand antog Sahlhuus besætning eller i fald nogen af Kiørene kunde wære *gield da at svare dem til den skade de der ved kand have haft fra den Tiid Hon dem Sahlhuus leverede med 10 rd men End og de 4re tynder Sæde Korn Hendes mand fick ved gaarden Sahlhuus, tillige med ald den Aul af Høe og Sæd udj dette aar til Sahlhuus er indhøstet uden Ringeste det af at bort føre.

1742: 278

Til sidst kommer denne Processes omkostninger at paa kiendes Hvilcke begge Parter ved Stævne maal paastaaer at nyde hos hin anden og maa at icke liden Depance (Depense = utgift) paa begge sider ere anvente Som lættelig kunde været Spart, der som de 2de Hoved Documenter udj Sagen Neml/ig den efter Loven indrættede Contract om Sahlhuus gaards forpagtning og den der efter forfattede Mænds forrettning paa Sahlhuus bygningers Reparation og Inventarium havde paa afgang/ne Eschild Lohman og hans Enckes side bleven efterlevet saa Strichte som paa afg/angne Mad/a/me Kiønings side Thj i det afg/angne Eschild Lohman og hans Encke haver gaaen uden for Contracten er oprindelse Til denne vedløftige Proces og har foraarsaget alle de paa Processens anvente omkostninger alt saa tilfindes Mad/a/me Lohman som her for Rætten efter een ubillig opført Reigning denne Proces haver Reist til Mad/a/me Kiønings Arvinger først at betale de omkostninger denne Aastæds Rætt haver kostet med 29 rdr dernæst de omkostninger Mad/a/me *Kiønins arvinger haver anvent paa denne Sag for forige Rætten Hvor fra og til de haver været nødtvungen hende at følge saa fremt de ej deris Rætt wilde forlove med 50 rdr Hvad een hver er til dømt at betale bør skee 15 Dage efter denne Doms Lovl/ige forkyndelse under videre adfær efter Loven.
 
 

M: Tønder giør vitterligt, at aar 1742 Mandagen d/en 22 Januarij blev efter Skipper Hans Hansøn Heitmans mundtlig begiering udi Sandvigen holdet forhør angaaende bem/el/te Heitmans førende fløyte fra Christiania Elizabeth Magdalena kaldet, Som her udi Norhorlehn I Mysche Sundet er ind *løset (loset) formedelst den hafde taget Skade udi Søen og bie vaanede denne Forretning følgende Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Jacob Jacobsøn Hauland, Ludvig Rasmusøn, Ole Johansøn, Rasmus Jansøn, Abraham Hansøn, Samson Ellingsøn, Isach Christiansøn og Hans Andersøn,

Hvor da Reqvirenten S/igneur Hans Hansøn Heitman for Rætten frem stillede Trende af sine Folk, som fahrer paa bem/el/te Skib Elizabeth Magdalena, nemlig under Styrmanden Simon Axelsøn, Henrich Christophersøn Thue og Morten Hansøn, Saa som de Øvrige Folk ikke kunde tages fra Skibets opagt, {Hvilke 3de Mænd Eedelig forklarede}

Hvor paa Eedens forklaring af Lov bogen for bem/el/te 3de Mænd Lydelig blev oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Der efter fornævnte 3de Mænd Eedelig forklarede, at efter at De med Skibet Elizabeth Magdalena kom/m/ende fra Sanct Ubes d/en 1 Januarij nest leden Ved Een Skrækkelig Blæst af Ost S: Ost efter den anviiste Journals udviisende omtrent Nordre bredde 56 grader 25 Minuter Lindesnæs omtrent N: O: T: O: 33 Miile, slingrede store Stangen over bord ved *Minats (Midnats) Tiide Klokken Tolv, Hvor da med alle Mand blev bierget Raaerne, Sejlet og Vanterne under Mange over Spyllinger, stræbet saa til d/en 4 Januarij at faae voris forstang need og aptere den til stor Stang, som og Skeede paa det vi kunde med voris store Mærseyl holde Skibet under Commando, som vi og fik, hvor med vi Da med Een haard Østen Vind og andre Vinde søgte at befordre voris Reyse imod stormende vinder, Snee og Kuld til d/en 12 Januarij, Da vi om Morgenen Klokken Sex midste voris opsatte store Stang med det nye Mærseigl, saa vi udi ald Hast maatte Kappe stænge Vanterne, Merse *Skoterne (Skøterne) og det Løbende Gods fra os, som Hang i Veyret og paa siden af Skibet, paa det Det ikke skulle giøre os og Skibet støre Skade saa at vi Klokken 8te hafde midst og Kappet alt fra os, i Hvilken Tiid vi og midstede voris nye store seyl, som vi ikke kunde bierge formedelst vi hafde nok at bestille med at kappe resten fra os, sam/m/e Nat Klokken 12 blæste Een Tredie Deel af voris nye *besan (mesan?) Seyl bort, saa vi Da maatte Lense fra vinden med begge Skot *hornene (hørne/hjørne?) af Een Fok beslagen Mit udi med Een Trodse udi meget Sørgelig Tiilstand, indtil d/en 14 Januarij Klokken 8te om aftenen, Da vi ved skrekkelig slingring forliiste voris *besan (mesan?) Mast med Kryds Seyl, alle De Raaer der ved samt vanter, stager og al Tachelage, Som vi med Een hast og stor Møye fik Kappet fra os, Thi hvis det ikke saa hastig hafde skeed, hafde det

1742: 278b

Visselig Knuset voris Skib til grunde; Den *15 (15de) Kom os loser inden Borde, som med Megen forundring og Hielp af boxering bragte os ind udi Een Havn, Som Loserne kalder Mysche Sundet, til ankers, 3 Miile Nordvest fra Bergen, Møde og udarbeydede af møysom/m/elig overspyllende vande og glade for Liv og Skib med Ladnings berging, Hvor Skibet ey kand kom/m/e fra, før det er sat udi Stand, og at Ladningen har ved overspyllede Søe i denne Storm taget Skade, Viiser Skibets Læthed Een Halv foed, Thi vi bekræfter, at ikke Een Tønde Salt er udtaget af Skibet, og som De Øvrige Folk ikke kunde tages fra Skibet og Embedes forretninger ikke tillod Mig denne Tiid at fahre til Skibet, saa faaer det beroe til Een anden beleylig Tiid.

Anno 1742 d/en 6 Martij blev denne Forretning paa Skibet Elizabeth Magdalena atter Continueret udi De Eedsvorne Lau-Rættes Mænds nerværelse nemlig Ole Olsøn Eides, Lars Olsøns og Erich Michelsøns begge boende paa Landeraae, Thomas Stephensøns, Hans Hansøns, Hans Nielsøns, Ole Thomæsøns alle Fire boende paa Algerøen, Ole Knudsøn Eides,

Hvor da de Øvrige af Skibets førende Mandskab nemlig Styrmanden Andres Jacobsøn Smistad, Tøm/m/er Manden Niels Brodersøn, Arent Knudsøn Matros, Hans Michelsøn Matros, Daniel Jensøn Matros, Jacob Monsøn, Jacob Larsøn Storm, Sven Nielsøn, Christian Christiansøn Hypchen bleve frem stillede for Rætten,

Der paa Eedens forklaring af Lovbogen for Dem lydeligen blev oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed,

Der efter alle Een stemmende veed Eed med oprakte fingre efter Loven forklarede saaledes som for hen er anført, og da Skipperen nu er i arbeyde med at lade sætte Skibet i stand, saa anviiste Han følgende besigtelse og Taxation af Kyndige Mænd fra Bergens Bye af Byefogeden der til ordinerede, Hvilken besigtelse Lyder saaledis /: NB. NB. NB. :/ besigtelsen ind føris,

Der efter begave fornæfnte Lau-Rætts Mænd sig til at besee om Skibet Elizabeth Magdalena kunde være Lættet, Hvor det Da siufntes efter Deris giisning at være Lættet Een Halv fod.

Der nest indgav Skipper Hans Heitman Denne Reigning /: NB. NB. NB. Reigningen paa Skibets reparation med videre ind føris :/

Der paa begierede Skipper Heitman Tings vidne beskreven, der for disse Tings vidners bekostning opføres saaledis efter Lov og Kongl/ig Forordning Stemplet Papier til Tings vidnerne og de frem lagde Documenter 1 rd Sorenskriverens Salarium med Diet Penge paa Reyserne Skriver og forseiglings Penge 9 Rd 5 mrk 12. Sexten Lau Ræts mænd at opnævne og varsle 2 rd 2 mrk Lau-Rætts Mændenes Løn for at beklæde Rætten de første 8te Hver 1 mrk 8 sk er 2 rd De sidste 8te, som bleve kaldte fra Deris Fiskerie ved Havet, Hver 2 mrk er 2 rd 4 mrk, Skyds fra og til stæderne over farlige Fiorer, da mod Vind og indfald med Baade Leye 7 rd. Skyds Folkenes og Lau-Ræts Mændenes fortæring, Som Skipper Heitman dem maatte Forskaffe, i Henseende paa det stæd Skibet laae ey at got var at bekom/m/e 1 rd 3 mrk. Til sam/m/en omkostninger 26 Rd 2 mrk 12 sk.

Alt saa bevilger Rætten Skipper S/igneu/r Hans Heitman Tings vidnet under forseigling beskreven.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742, Den 2 April, som er Torsdagen efter Paasche blev holdet Odels Ræt paa gaarden

1742: 279

Tostensvigen nerværende De Eed svorne Lau Ræts Mænd 1. Hans Arnesøn Hopland, 2. Arne Simonsøn Fløgsand, 3. Ole Olsøn Gaustad, 4. Anders Halsteensøn Nedre Tvedt, 5. Niels Michelsøn Volle, 6. Anders Hansøn Hopland, 7. Anders Halsteensøn Hæstnæs, 8de Hans Rasmusøn Fløgsand,

Der paa frem lagde Citanten Ole Monsøn Det til denne Dag udtagne stæfne maal af Dato 1ste Decembr/is 1741 - med sin forkyndelses paategning af 5te 12te og 13de Decembr/is nest efter, som for Rætten Lydelig blev oplæst og er af følgende indhold. /: NB. NB. NB. stæfningen ind føris :/

Der efter tilspurgte Rætten de Eed svorne Lau Ræts Mænd om nogen af Dem til de stridende Parter ere beslegtede De Een stem/m/ende svarde aldelis ney,

Lars Monsøn var her for Rætten tilstæde, Men gik bort efter at Procurator Falch hafde talt med Ham,

Rætten Lod Kalde paa Lars Monsøn 3de gange der efter, og hafde bud efter Ham Ved Diderich Andersøn og Niels Holme alt i Tanke for at faae Sagen forliigt, Da i Henseende Lars Monsøn ey vilde indkom/m/e for Rætten, blev stæfne maalet af hiemlet ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af Diderich Andersøn Knappen og Niels Halvorsøn Holme;

Procurator Falch mødte paa den indstæfntes vegne og for det første Declarerede, at siden Rætten var sat ikke har talt med Ham benæfnte Lars Monsøn, der nest følgelig forordningen af 1735 d/en 19 Augusti finder Han et Stæfnemaal Hvis Concipistes nauvn ey staar under tegnet og alt saa holder Comparenten det for at sam/m/e stæfne maal og dens udstædelse er stridende imod Hans Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste intention, som forbyder absolute at skrive for Folk end de som Ere Eed tagne og der til af Øvrigheden Aucthorizeret, Thi vilde Comparenten ydmygst afvarte denne Rættes Interlocutorii eragtning om sam/m/e stæfne maal, som haver ingen Concipist bør være Lovlig eller ikke, da det ellers var aldeelis ikke Comparenten imod om Parterne sin Søgende Mindelighed kunde afgiøre.

Stæfnemaalet er med Citantens Signet og Boemerke under tegnet og efter Loven ind rettet, Thi Loven forbyder ikke Een Bonde at Menagere omkostninger, som Een Procurator ellers ville have i fald Han stæfne maal for Een \Een/foldig mand skulle Concipere, des aarsag den/n/e stæfning bør staae Ved magt og have frem gang.

Lars Monsøns Trolovede Fæste Møes Fader værge Arne Refschaar var ved Rætten til stæde.

Citanten Ole Monsøn tilbød sig at udi Mindelighed vilde forliige sig at give for at evitere Proces sin Søster Ingebore Mons Datter for De Fire Marker Fisk Hende er udlagt udi gaarden Tostensvig efter sin S/a/l/ig/ Fader Mons Paulsøn 10 Rd, da de ikkun efter Skifte Brevets indhold ere taxerede for 5 Rd, enten Hans Søster vil Have Jord for Jord eller Reede Penge;

Til denne proposition og anbudne forliig kunde Comparenten sig ikke finde, aller helst naar Een Sag bør forliiges, saa burde og Citanten have frem sat Hvad slags omkostning Han enten ville have eller give, og for inden det Skeer kunde Han Falch ikke ansee Citantens intention at være til forliig.

Citanten tilstod sit giorde forliig eller Dom i Sagen.

Falch nest at referere sig til alt Hvad Han i Sagen tilforn har protocollert, og der nest maa Comparenten fornem/m/e at fra Citantens side nu først er i Rætte lagd de uden for Retten Længe paa æskede Skifte Breve og Skiøder, saa fandt Comparenten sig anleediget at omendskiøndt Lovens 5 Bogs 6 Cap/itel 1 Art/icel saa udtrøkkelig siger, at Hvad man paa Skifte eller udlæg bekom/m/er bør Mand beholde, over Hvilket Comparenten forlangede Copier af alt, som fra Citantens side er producerte være sig Skifte Brever eller andre Documenter, og til den Ende forlangede Han Sagens anstand og udsættelse udi Nii á Tii uger skulle det behage Rætten at over iile Comparentens Fuldmægtiges, eller og at *oviile (overiile) Citanterne, som tilforn om Hvad Citanten kunde have at udgive var uvidende, alt

1742: 279b

saa paastod Comparenten at Citanten i det mindste bør erlegge til Comparentens Principaler 16 Rd under al vedbørlig reservation, efterdi Comparenten Declarererede, at Hvad enten det er Een odels Trette eller andre, saa vilde Han ikke forhaabe at nogen med Rætten bliver overiilet.

Procurator Falchs exception udi saa Reen og efter Loven begyndte Sag, Hensigter mere til Vidløftighed, end til Hans Principals forsvar, Hvilket forordningen af 19 Augusti 1735 forbyder, og Forordningen om Justitz Cassen befaler sligt at observeres, alt saa tilladis bem/el/te Falch Een Time at sidde her ved Rætten og efter see De Tvende Skifte Breve, Skiøder og Odels Lysninger, Hvis han ikke vil være \der/ med for nøyet skal Sagen alligevel have sin fremgang til Doms afsigelse.

Procurator Falch kunde ikke finde sig at være for nøyet med Mindre Tiid end som af Ham forlanget var, saa vel til alle de indgivne Documenters nøye efter siufn som adskillige aarsager og Tiids udreyninger, som ved odels Tretter flyder, saa vilde Comparenten under al vedbørlig reservation over levere Sagen til Rættens behanling saaledis, som den i sin Tiid og paa sit rette stæd agter at forsvare;

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne af Lov bogen lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, og ey andet sige end Hvad de med god Samvittighed veed at forklare angaaende den Rætt Citanten Ole Monsøn kand have til de paa stæfnte Fire Marker Fisk udi denne gaard Tostensvig. Der efter frem stod

Rasmus Nielsøn Frommereide og sagde at Citantens Ole Monsøns Fader Mons Paulsøn haver altiid brugt og beboet saa vel de 20 Marker Fisk Ole Monsøn nu bruger, som De Huuser Lars Monsøn bruger tillige med De Fire Marker Fisk, Lars Monsøn vil paastaae at nyde og bruge tilhørende Citantens Søster Ingebore Mons Datter, saa at Citantens Fader haver hafd til Eye et Pund Fisk i Tostensvig; Dette Vidne sagde at være 78 Aar gam/m/el, og veed Citanten Mons Paulsøns \Søn Ole Monsøn/ er odels Mand til de paa stæfnte 4re Marker Fisk.

Det andet Vidne Jacob Thomesøn *Rons (Rong) 78 aar, ligeledis giorde sam/m/e forklaring, som nest forige Vidne uden ringeste forandring.

Det 3die Vidne Paul Andersøn Rong 71 aar gam/m/el Hans Vidnisbyrd var lige som nest forige Vidners uden ringeste forskiæl.

Derefter forføyede Rætten sig ind i De Huuser den ind stæfnte Lars Monsøn nu bruger og vil sig til egne med de 4re Marker Fisk som ere paa stæfnte. De alle fornævnte 3de Vidner giorde anviisning paa Huusene og sagde at S/a/l/ig/ Mons Paulsøn over Tiuve Aar \Levede og/ brugte sam/m/e Huuser, /: som var Citantens Fader :/ Da Han brugte \og ejede/ De 24 M/arker Fisk her i Tostensvig - ia maaske Langt flere aar, Hvor paa de efter Loven giorde Deris Eed dette udi alle *maa (maader) sand at være og at De ikke rettere og sandere vidste at sige eller mere forklare, Hvor paa disse 3de Vidner Rasmus Nielsøn Frommereide, Jacob Thomæsøn Rong og Paul Andersøn Rong bleve Dimitterede.

Endelig siden De indstæfntes Procurator Falch forlængst absenterede sig fra Rætten uden at ville efter Rættens Kiendelse igiennem Læse Citantens her for Rætten producerte Documenter, paastod Citanten efter Vidnernis udsigende og forbem/el/te Documenter Dom i sagen, som Rætten bevilgede.

Hvor paa blev Dom afsagt.

1742: 280
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 d/en 5 Aprilis blev holdet odels Ræt paa gaarden nedre Golten udi *Sator (Sartor) Skibs Reede nerværende efter skrevne Eedsvorne Lau-Rættes Mænd. 1. Ole Hansøn Schoge, 2. Peder Endresøn Hamre, 3. Lars Thorsøn Schoge, 4. Michel Andersøn Leerøen, 5. Knud Assersøn Kaursland, 6. Niels Johansøn Steensland, 7. Peder Kaaresøn Vixøe, 8. Orian (Ørian) Thoersøn Kaursland.

Citanten Søfren \Michelsøn/ producerede Een Stæfning af Dato Den 9de Decembr/is A/nn/o *1742 (1741), som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold. /: NB. NB. NB. See stæfningen :/

Citanten Søren Michelsøn og Hans Svoger den indstæfnte Mons Knudsøn bleve strax for Rætten saaledis forligte, at efter som Mons Knudsøn ey bruger mere udi Nedre Gal[ten] end Et Pund og Tre Marker Smør efter Skatte Skyld, som er den Halve Part af Nedre Goltens Skyld, saa fra fald Han stæfne maalet saa vidt Jorden angaaer, Hvilket lidet Brug Mons Knudsøn skal beholde til odel og Eyendom for Citantens og Hans arvinger upaa-klaget i alle maader, Sam/m/e brug haver Mons Knudsøn Kiøbt af Mons Olsøn Leerøen d/en 18de Octobr/is A/nn/o 1738, Som det publicerte Skiøde sam/m/e Dag paa Schoge Ting lyst udviiser, Der imod Skal Citanten Søren Michelsøn nyde den Halve brug udi alle de Laxe Vaager, baade Sør og Nor Varøe og Øvre Vaagens og Øvre Goltens, saa længe De Lever, dog ey som Eyendom men ikkun som et brug, at forstaae saa vidt Mons Knudsøns Part angaaer.

Den indstæfnte Mons Olsøn fremstod for Rætten og Declarerede at Han gierne enten for Penge eller andet Jorde gods ville afstaa d/e 8te Marker Fisk til Søren Michelsøn Hans Datter Anne \Mons Datter/ haver faaet udi Nedre Galten, Strax paa stæden afstod Citanten Søren Michelsøn til Anne Mons Datter Den Part han hafde udi Een Sølv Krone efter sin Sahlig Moder Margrethe Peders Datter Galten Som beløb efter Vurderingen 7 rd 3 mrk 5 sk, des foruden leverte til Mons Olesøn Leerøen Anne Mons Datters \fader/ over Vurdering 3 mrk Danske efter forligelse.

Hvilket kald og varsel Hans Simonsøn Schoge og Hans Olsøn Schoge ved Eed med oprakte fingre efter Loven afhiemlede at Have forkyndt saaledes, som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser.

Dernest blev Ole Albretsøn Vorland, som haver Citantens Søster Lucie Michels Datter til Egte \tilspurgt/ om Han ikke ligesom de andre tvende Svogre Ville af staae De 8te M/arker Fisk Hans Kone Lucie Michels Datter efter Hendes Moder Margrethe Peders Datter Golten er til falden udi arv i gaarden Golten eller der for Liide Dom. Der til Han svarede Ney, men Tilstod at Søren Michelsøn er Hans Kones Broder,

Citanten Søfren Michelsøn paa stod Dom efter Loven som sande odels Mand til den paa stæfnte Jord tillige med at Ole Albrethsøn, som *som (samme?) tid er til buden her for Rætten enten Penge eller Jord for Ole Vorlands Kones Part Hun er tilfalden udi gaarden Golten, maatte til findes at betale alle paa gaaende Omkostninger,

Hvor paa af os samtlig strax blev Kiendt, som følger.

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Nordhorlehn giør vitterligt at aar 1742 d/en 9 Aprilis blev holdet vaar Ting med Arne Skibs Reedes Almue paa Pladset Steene Støe nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Johannes Ingebretsøn Helle, 2. Ole Simonsøn Fosmarch, 3. Stephen Gregoriisøn Eichaas, 4. Niels Olsøn Bruraas, 5. Ole Olsøn Fosmarch, 6. Lars Olsøn Romsloe, 7. Clemet Magnesøn Hauchland, 8. Ole Monsøn Aas Tvedt,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og Rescripter

1. Kongl/ig Forordning om Skatterne i Norge for aar 1742 Datert Friderichsborg Slot d/en 4 9br [1741.]

2. Kongl/ig Placat eller Patent om Høyeste Ræt i Danmarch for Aar 1742 Datert Friderichsborg Slot d/en 13 Octobr/is 1741, at holdes d/en 1 Martij 1742.

3. Kongl/ig Rescript at De som bliver Dømt for Ringe Tyverie skal ey her efter pidskis af Bødelen, Men i Kiøbstederne af Slutteren og paa Landet af Staaderfogederne. Datert Christiansborg 24 Novembr/is 1741.

4. Kongl/ig Rescript at De formedelst Svaghed Dimitterede Militaires under officerer og gemeene maa arbeyde saa meget som de med Deris egen og Hustrues Hænder kunde af stæd kom/m/e dog uden Svenne og Drenge at holde eller sig med associere, ey heller Kiøbmandskab og anden Borgerlig næring at Bruge Desligeste at slige Dimitterede saa vidt de ikke bruger Borgerlig næring i Kiøbstæderne maatte være befriede for Borgerlig paalæg og Skatter samt paa Landet for inderste Folke og Familie Sk[atter.] Datert Friderichsborg Slot d/en 27 Octobr/is 1741.

1742: 280b

5. Kongl/ig Rescript angaaende Møde og samling aarlig Holdende Ved Land Militien Datert Christiansborg d/en 16 Febr/uarij 1742.

6. Kongl/ig Rescript at Told betienterne i Sverrig skal underrette De reysende Hvorledis de sig haver at forholde paa det De forekom/m/ende uleyligheder kand undgaae. Datert Christiansborg Slot d/en 29 Decembr/is 1741.

7. Kongl/ig Rescript Hvor ved gives tilkiende at alle fra Danmarch og Norge uden pas bort rømte Folk reclameris. Datert Christiansborg d/en 16 Febr/uarij 1742.

8. Korn Taxten over Bergenhuus Stift for aar 1741 Datert Bergen d/en 17 Novembr/is sidst afvigte under Bischop Bornemans Haand. Tiende Een Tønde Hveede 3 rd, Een Tønde Rug 14 mrk Een Tønde Byg 11 mrk 8 sk Een Tønde Bland Korn 9 mrk Een Tønde Havre 7 mrk Landchyld og Leeding Een Tønde Malt 12 mrk, Een Tønde Korn 2 rd Fire Mæhler Korn i Sogn 1 rd Kongens Korn Tiende udi Norhorlehn bliver staaende 2 rd.

9, 10, 11. Trende Placater udstædde under Cammer Collegii Seigl De tvende for Danmarch og Norge ere Daterede d/en 4 Januarij A/nn/o 1742, den 3die angaaende Hertug-Døm/m/ene Slesvig og Holsteen Datert 30 Decembr/is 1741. Hvor udi Specificeris Eendeel for Værende Kongl/ig oppebørsel Betientere og Forpagtere, Som til Deris Kongl/ig Majestets Cassa nogen Visse og Deels anseelige Summer er skyldig blevne, Hvor ved befalis Dersom nogen, som ikke ellers efter sin Betiennings Medfør allerede der til er forbunden, kand tilforaadelig og beviisligen meddeele Rente Cammeret, nogen efterretning om Sam/m/e Debitorer endnu ubekiendte Effecter og noget der af med Rætte udi Hans Majestets Cassa kand erholdes, skal den {af} som sligt opdager af den indkomne Summa, Tii procentum, som Een belønning for Hans Vigilance, vorde got giort.

12. Afkald udgiven af Peder Jansøn til Hans Formynder Jacob Jacobs[øn] Hauland Datert Bergen d/en 21 Febr/uarij 1742.

13. Bøxel Sæddel udgiven af Anders Nielsøn Helle til Iver Knudsøn paa Een Fierding Lax udi gaarden Dahle. Datert Steenestøe d/en 9 April 1742.

14. Bøxel Sæddel udgiven af Gutorm Larsøn Hunhammer til Michel Joensøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Dahle. Datert Steenestøe d/en 9 April 1742.

15. Bøxel Sæddel udgiven af Christen Hansøn Maartman til Iver (Joen?) Monsøn paa 18 Marker Smør og Een Fierding Malt. Datert Bergen d/en 29 Decembr/is 1741. <Lau>

16. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Niels Knudsøn paa 3/8 part af Halv Tønde Lax udi gaarden Dahle. Datert Bergen d/en 29 Decembr/is 1741. <L.>

Schifte Brevet efter Kari Hans Datter Datert Rødland d/en 20 April 1741.

Schifte Brevet efter Cristi Ols Datter Datert Toppe d/en 22 April A/nn/o 1741.

Schifte Brevet efter Britte Mons Datter Datert Søre Toppe d/en 22 April 1741.

Schifte Brevet efter Johannes Olsøn Datert Tuenæs d/en 13 April 1741.

Schifte Brevet efter Syneve Peders Datter Datert Bircheland d/en 20 April 1741.

Schifte Brevet efter Mangele Mons Datter Datert Sætre d/en 21 April 1741.

Schifte Brevet efter Benthe Jens Datter. Datert Hole d/en 13 April 1741.

Schifte Brevet efter Kari Ols Datter Datert Falchanger d/en 18 Octobr/is 1741.

Schifte Brevet efter Siur Olsøn Datert Garnæs d/en 29 Octobr/is 1741.

Schifte Brevet efter Mons Gregoriisøn Datert Herland d/en 14 April 1741.

Schiøde udgivet af Kari Haldors Datter Knud Bastesøn Dyvig og Johannes Andersøn Dahle til Ole Johannessøn paa 22 23/86 M/arker Smør i Dahle Datert Stenestøe d/en 9 April 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Edel Holberg S/a/l/ig/ Obriste Grans til Arent Joensøn [paa] Een Halv Løb Smør og 1 ½ qvarter Malt udi gaarden Espelie Datert Bergen d/en 7 April 1742. <L>

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Endresøn Øste Mielde til Siur Orjensøn paa 18 M/arker Smør ¼ Huud udi Vaxdahl. Datert Steenestøe d/en 9 April 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Monsøn Melcheraae til Lars Larsøn paa Een Løb Smør udi gaarden Melcheraae Datert Steenestøe d/en 9 April 1742.

Schiøde udgivet af Mons Jonsøn paa egne og Myndtlingers Sæbiørn Johannissøn og Siri Johannisses Datter til Johannes Larsøn paa 12 M/arker Smør og 3 Kander Malt udi gaarden Bircheland. Datert Steenestøe d/en 9 April 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Rasmus Johannissøn til Johannis Rasmusøn paa *1te (1) Pund Smør og 5 Kander Malt udi gaarden Nore Toppe. datert Steenestøe d/en 9 April 1742.

Den 10 April blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas producerede Een skriftlig stæfning udi Rætten paa Mad/a/me Annæ S/a/l/ig/ Jacob Richs vegne imod Samson Ellingsøn af Dato Bergen d/en 21 Martij A/nn/o 1742,

Hvor paa Samson Ellingsøn strax blev paaraabt Men Hver[ken] Han eller nogen paa Hans vegne sig indfandt, der efter blev stæfne maalet Lydeligen oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. NB. stæfne maalet :/

Hvilket kald og varsel Jørgen Jacobsøn og Sivert Monsøn Banen begge boende udi Sandvigen ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Lige som Deris paaskrift udviiser,

Hvor efter Ottesøn paastod Laudags foreleggelse for den indstæfnte Samson Ellingsøn at møde til nest kom/m/ende Som/m/er Ting, der paa Rætten gav følgende

1742: 281

Den ind stæfnte Samson Ellingsøn foreleggis af Rætten at møde eller Lade svare for sig udi denne Sag til neste kom/m/ende Som/m/er Ting udi dette Aar.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa S/igneu/r Friderich Fosvinchels vegne producerede Et skriftlig stæfnemaal imod Samson Ellingsøn af Dato Bergen d/en 21 Martij A/nn/o 1742, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er saaledis lydende /: NB. NB. NB. stæfne maalet indføris :/

Samson Ellingsøn blev paaraabt, men ey mødte,

Varsels Mændene Jørgen Jacobsøn og Sivert Monsøn Banen begge boende udi Sandvigen Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Dette stæfnemaal paa Samson Ellingsøns Boepæl lige som stæfningens paaskrift udviiser,

Der nest begierede S/igneu/r Ottesøn Lau Dags foreleggelse for Samson Ellingsøn at møde til neste Som/m/er Ting,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som den indstæfnte Samson Ellingsøn ved denne Sags paaraab \ey/ møder, saa forelegges Han at møde til først kommende Som/m/er Ting udi dette Aar.

Paa Citantens vegne producerede Lændsmanden Peder Arnetvedt et indlæg af 4 April A/nn/o 1742, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. NB. indlegget indføris :/

De indstæfnte Opsiddere paa Olsnæs Jacob Monsøn, Ole Johannissøn, {Johannes} Ole Johansøn den gamle, møtte alle for Rætten og sagde at de intet andet hafde at erindre end Hvad de første Ting Dag haver forklaret, som {sig} udi alle Maader sandtfærdigt er, og i Øvrigt sig Dom underkastede,

Der paa strax blev Dom afsagt, som følger

Gert Gelmuyden Sogne Præst for Haus Præste giæld og Consistorial Raad Lod ved Lændsmanden Peder Arnetvedt give Rætten til kiende at Her/r Gert Gelmuyden hafde ladet ind stæfne Opsidderne paa Olsnæs Jacob Monsøn, gamle Ole Johansøn, unge Ole Johansøn og Ole Andersøn fordi De haver {op} opbaaret Landslaad, af fremmede, som haver kastet Sild ved Deris Land,

De ind stæfnte møtte og til stode Lovlig at være stæfnede, og til stode at det er til Høst som kom/m/er Tre aar siden der blev kastet Sild ved Deris Land, og af Sam/m/e Sild fik Præsten Gert Gelmuyden Een Liden førings Baad, og da Han fik bem/el/te Baade Sild krevede Han ikke mere af De indstæfnte, Sam/m/e Høst kom Citanten udi gamle Ole Johansens Huus og Laae om Natten Hos bem/el/te gamle Ole Johansøn, Da Krevede Citanten Landslaad for de Sild, som ved Olsnæs var fornævnte Tiid kastet; Ellers forklarede samtlig ind stæfnte De ikke haver hørt at udi Loven staaer Landslaad skal gives, ey heller nogen af Dem veed ret Hvad Lands Laad er, Meget Mindre at Eyeren bør have fra Dem Een Ring Skriv eller kiendelse, som folkene Dem gav for De sild, som uformodentlig blev fangen ved Olsnæs, skulle Eyeren beviise med Loven at han haver Rettighed til at tage den Ringe Deel folkene gav Dem, sildens \Part/ Deels af Hastighed og Deels fordi De gik Dem til Haande, var De villig Der til naar Citanten beviiste sin Rettighed med Lov og Kongl/ige Forordninger, ellers mente De, siden Citanten ej fra Saa Lang Tiid haver beviist sin Rettighed til sin paa stand, som strax burde skeed, de Da for Citantens tiltale aldeelis bør være befriet.

Dernest indleverede Lændsmanden paa Citantens vegne et indlæg saaledis Lydende. /: NB. NB. NB. See indlægget. Som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Der efter gav Rætten følgende {eragt}

Citanten bør beviise Hvor det staaer i Loven at Lands Laad skal gives og til Hvem Den skal gives og Hvad Laad skal være og Hvad Der af Han bør nyde Hvilket bør skee til først kom/m/ende Som/m/er [Ting] paa det Rætten kand have Een fuldstændig opliusning, Hvor efter Citanten sin paa stand haver formeret.

1742: 281b
 
 

Begge Parter bleve efter Loven paaraabte, men ingen af Dem mødte, Hvor ved Sagen beroer og udsættis til neste Ting, Da Citanten bør Lade foreleggelsen Lovlig forkynde til dette anstundende Som/m/er Ting.

Sagen beroer til neste Ting, Da Citanten haver at give den ind stæfnte Lau Dags forkyndelse til Som/m/er Tinget.

Efter som ingen flere Sager vare indstæfnte blev almuen tilspurgt om ikke fra Bergen Hvor Sorenskriver Tønder \boer/ og til Vallestrand Hvor Tingene aar 1741 holdtes ike er 2 ½ Miil, der til de svarede Ja. ligeledis til stod almuen at Sorenskriveren Dem Selv eller Fogeden for Ham De ordinaire Ting skyds Penge 4 sk for Miilen haver betalt for uden Een anden liden Duceur angaaende arven paa Thuenæs som faldt efter Capitain De Armis Ole Væfles Broders Kone til Hans Børn sagde almuen at sam/m/e arv var bort ført, videre arv vidste De ikke for 1736 og 37 at være bort ført.

Dernest blev forige aars restancer oplæste beløbende sig til 23 - 3 - 12 Denne Termins beløb til 306 rd 1 mrk 2 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt at aar 1742. Den 11 April blev holdet Vaar Ting med Mielde Skibs-Reedes Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og De Eedsvorne Lau Ræts Mænd 1. Anders Olsen *Aseim (Aaseim), 2. Niels Stephensøn Aaseim, 3. Knud Olsøn Vichne Siug i Hans stæd sad Anders Nielsøn Qvidsteen, 4. Brynild Magnesøn Mit-Mielde, 5. Jens Johansøn Yttre Brudvig, 6. Svenche Nielsøn Vallestrand, 7. Joen Monsøn Schafthun, 8de Holger Erichsøn Blom,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger, Rescripter og andre andorninger som paa Folio 280 ere extraherede, Dernest

Schifte Brevet efter Torsten Jensøn Datert Vatle d/en 31 Maij 1741.

Schifte Brevet efter Magne Magnesøn og Anne Erichs D/a/tt/er Dat/ert Solberg d/en 31 Julij 1741.

Schifte Brevet efter Maritte Ols Datter, Datert Sundland d/en 26 Octobr/is 1741.

Schifte Brevet efter Syneve Knuds Datter Datert 2 No/vem/br/is/ 1741.

Schifte Brevet efter Lars Olsøn. Datert Rongve d/en 2 Novembr/is 1741.

Schifte Brevet efter Ole Olsøn Datert 30 Octobr/is 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Elling Hauge til Rasmus Bastesøn paa 18ten Marker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Burcheland Datert Vallestrand d/en 11 April 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Elling Hauge til Mons Ellefsøn paa 22 Marker Smør 14 ½ Kande Malt udi Reveim Datert 11 April 1742

Schiøde udgivet af Arne Andersøn til Johannes Johannissøn paa Et Pund Smør og 15 Kander Malt udi gaarden Audestad. Datert Vallestrand d/en 11 April 1742.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa Citantens Hans Breders vegne producerede Een stæfning imod Anders Nielsøn Kleveland af Dato 20 Martij 1742, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. NB. stæfne maalet indføres :/

Den indstæfnte Anders Nielsøn Kleveland møtte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet, og paa spørgsmaal svarede at Han tillige med Erich Hauge kunde beerget Dem som var i Hafs nød, Men Ved det de saae De andre kom, giorde De det ikke, forklarede at Han saae de andre Redde Dem som vare i Havs nød og veed de vare fra Horvigen.

Dernest producerede S/igneu/r Hans Ottesøn Nideraas Et Indlæg Datert Bergen d/en 9 hujus tillige med Den der udi paaberaabte Krigs Ræts Act, Hvor udi det for Arne Skibs Reeds Tings Vidne erhvervet af Dato 14 Octobr/is sidst afvigte findes indført, som Han udi den/n/e Act begierede inserert; bem/el/te Indlæg tillige med Tings vidnet og det øvrige, som bliver af Krigs forhøret allegert befatter i sig følgende /: NB. NB. NB. her skal det indføris :/

Den ind stæfnte blev af Rætten tilspurgt om Han vil have nogen Procurator at forsvare sig i denne Sag, Hvor til Han svarede nej, Men vilde under kaste sig Rættens Dom,

Des aarsag S/igneu/r Ottesøn referede

1742: 282

Sig til Det Han hafde i Rætte lagd og ligeledis var Dom begierende.

Rætten tilspurgte Anders Nielsøn Kleveland Hvor gam/m/el Han er, der til Han svarede, Han til Mariæ Sifte Sok bliver 74 Aar.

Den 12 April blev Rætten sat med sam/m/e Mænd.

Og blev Da afsagt Dom udi Sagen af S/igneu/r Breder ind stæfnt imod Anders Kleveland.

Efter som ingen flere Sager vare indstæfnte blev oplæste første forige aars Restancer beløbende til 104 - 3 -3 Denne Termins var 267 - 0 - 12 Kongs Tiendens restans var 10 rd - 0 - 5 sk.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt at aar 1742 d/en 13 April blev holdet vaar Ting paa gaarden Hoshofde med Hossanger Skibs-Reedes almue nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd - 1. Niels Jacobsøn Kleveland, 2. Niels Andersøn Bærnæs, 3. Johannes Siursøn Bernæs, 4. Johannes Olsøn Bircheland, 5. Knud Magnesøn Øvre Kleppe, 6. Anders Hansøn Hannistvedt i Mons Herlands stæd, som er død, 7. Niels Siursøn Gatland, 8. Gudmund Siursøn Gatland,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve Oplæste De Kongl/ige Forordning[er], Rescripter og andre Breve som paa Folio 280 ere Extraherede, Dernest

Schifte Brevet efter Ingebore Anders Datter. Datert Eide d/en 25 Oct/obris 1741.

Schifte Brevet efter Anders Arnesøn. Datert Søre Byseim d/en 7 Novembr/is 1741.

Schifte Brevet efter Matthias Matthiasøn. Datert Lostad d/en 6 Novembr/is 1741.

Schifte Brevet efter Ingebore Ols Datter. Datert *Bortevedt (Børtvedt) d/en 4 No/vem/br/is/ 1741.

Schifte Brevet efter Anders Aamunsøn. Datert Tepstad d/en 3 No/vem/br/is/ 1741.

Schifte Brevet efter Mari Ols Datter. Datert Tøsøen d/en 21 Junij 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Rectore Jacob Steensen til Aschild Aschildsøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Mæhle Malt udi gaarden Bircheland Datert Bergen d/en 21 Decembr/is 1741. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Haldor Olsøn til Hans Søn Ole Haldorsøn paa 12 M/arker Smør og 8te Kander Malt udi Fatland. Datert Hoshofde d/en 13de April 1742

Schifte Brevet efter Britte Hans Datter. Datert Eide d/en 26 Octobr/is 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Berje Litland som Lauværge for Agotthe Peders Datter Enke og Halvor Ejlufsøn Mundahl paa Ingebore Halvors Datters vegne til Ole Larsøn Noraas paa 1 Pund 6 2/7 M/arker Smør 15 1/7 Kande Malt udi gaarden Lostad. Datert 13 April 1742 Hoshofde.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Larsøn til Rasmus Andersøn paa 18 M/arker Smør og 15 Kander Malt udi gaarden Noraas. Datert Hoshofde d/en 13de April 1742.

Obligation udgiven af Johannes Knudsøn Simenes til Magne Siursøn Rommereim Datert Hoshofde d/en 20 Octobr/is 1741 og Lydende paa Pandt og Forsikring udi Debitoris paa boende gaard Simenes af skyld Een Halv Løb Smør for Capital 24 Rd Courant.

Schiøde udgivet af Endre Endresøn til Joen Erichsøn paa 9 M/arker Smør 3 Kander Malt udi Nore Røsland. Datert Hoshofde d/en 13 April A/nn/o 1742.

Schiøde udgivet af Hans Jensøn Hannisdahl, Ole Børtvedt og Rasmus Fielschaal til Ole Olsøn paa 10 4/5 M/arker Smør 7 1/5 Kande Malt udi Børtvedt Datert Hoshofde d/en 13 April 1742.

Bøxel Sæddel udgivet af Johannes Johannissøn til Johannes Andersøn paa 1 Spand Smør og 15 Kander Malt udi Noraas. Datert Hoshofde d/en 13 April 1742.

Schiøde udgivet af Endre Endresøn til Joen Erichsøn paa 3 M/arker Smør og 4 Kander Malt i gaarden Kleveland. Datert Hoshofde d/en 13 April 1742.

Schiøde udgivet [af] Knud Fielschaal og Elling Byseim paa Jon Fielschalnæsses vegne til Niels Jonsøn paa 12 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi Grimstadt. Datert Hoshofde d/en 13 April 1742.

Schiøde udgivet af Knud Fielschaal og Elling Byseim paa Jon Fielscholnæsses vegne til Baste Monsøn paa 12 M/arker Smør og 12 Kander Malt i Grimstadt. Datert Hoshofde d/en 13 April 1742.

Den 14 April blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte blev dette aars og forige aars Restancer oplæste. forige aars vare 128 Rd - 0 - ? sk. Denne Termins beløb sig til 211 Rd 5 mrk 15 sk. Kongs Tiendens Restance var 3 - 3 - 15 sk.

Paa Spørgsmaal svarede Almuen at Ingebore Aslachs Datter sin arvede Siur Fosdahl er et fattig Menniske og gaar om kring at bede om Livs ophold paa Bøyden.

I følge Haldor Bertelsøn(s) Memorial til S/a/l/ig/ Fogeden Jens Lems Sterfboes Skifte forvalter, Enkens Lauværge og Enken Selv samt S/a/l/ig/ Lems Børns Formyndere af Dato 14 Martij sidst afvigte Hvor udi Han begierer at S/a/l/ig/ Fogedens Lems Sterfboe antager sig Hans gaard Egefit for den Capital og Rente imod Hand der paa for aarlig Landskyld maa sidde og Enkens Mad/a/me Lems Skrivelse tillige med Hendes Børns Formynderes betænkning blev gaarden Egefit af Landskyld Een Halv Løb Smør indsat paa udraab med følgende Conditioner

1742: 282b

1. gaarden Egefit af Landskyld Een Halv Løb Smør selges udi den stand sam/m/e gaard nu findes, og opbærer Kiøberen dette aars Landskyld.

2. Skulle nogen Kiøbe gaarden Egefit og den selv vil beboe skal opsidderen efter Loven udsiges.

3. Den Kiøbende stiller nøyagtig Forsikring for sit Bud i fald det begieris.

4. Alle af Kiøbet Dependerende omkostninger af Hvad navn nævnes Kand betaler Kiøberen uden afgang i Kiøbet Summen til S/a/l/ig/ Lems Sterfboes Tilsiufns Mand S/igneu/r Hans Radberg i Bergen.

Der paa blev gaarden Egefit indsat for 18 Rd. efter at Denne gaard var nogen ganger opraab(t) bød Fogeden S/igneu/r Johan Smed paa Mad/a/me Lems vegne Tre Mark over des aarsag gaarden Egefit Hende som Høyst bydende blev tilslagen for 18 rd 3 mrk.

Lændsmanden Declarerede for Rætten at Den Auction var for Længst publicert paa Kirke baken.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt at aar 1742 d/en 14 April blev holdet Vaar Ting med Echanger Skibs Reedes almue nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Johannes Olsøn Aatterstad, 2. Rasmus Siursøn Øvre Herland, 3. Christen Siursøn Indre Eide, 4. Knud Johansøn Yttre Eide, 5. Anders Andersøn Totland, 6. Anders Nielsøn Indre Eide, 7. Erich Christen[søn] Yttre Eide, 8. Elling Arnesøn Yttre Eide

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæst de Kongl/ige Forordninger, Rescripter og andre Breve, som paa Folio 280 ere extraherede, dernest

Schifte Brevet efter afg/aaen Iver Bastesøn Datert Indre Hindenæs d/en 26 Junij *1742 (1741).

Schiøde udgivet af Lars Siursøn Indre Eisnæs paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Indre Eisnæs til Gudmun Johannissøn Hannisdahl. Datert Bergen d/en 13 Decembr/is 1741.

Gudmund Johannissen ved Pandte forskrivning af Dato 28 Martij A/nn/o 1742 forsikrede Consistorial Raad Gert Gelmuyden med Pandt og Prioritet udi gaarden Indre Eisnæs af Landskyld ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt for Capital 50 Rd.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Store Urdahl og Siur Fæet (Fæten/Eikefet) {til} paa Johannes Monsøns vegne til Vemmun Larsøn paa 9 M/arker Smør udi gaarden Fæten. Datert Hoshofde d/en 14 April 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Joen Olsøn Fielskaal til Iver Monsøn paa Et Pund Smør og Een Halv Tønde Malt udi Hegertvedt. Dat/ert Hoshofde d/en 14 April 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Elling Lie og Stephen Høyland til Niels Olsøn udi Lie 13 ½ M/arker Smør og 9 Kander Malt. Datert d/en 14 April A/nn/o 1742.

Johannes Knudsøn og Mons Nielsøn paa den afbrendte gaard Steensland udi Echanger Skibs Reede indført i Matriculen Sub Numero 93 paa egne og deris grandes Børge Olsøns vegne indfandt sig for Rætten, og fremstille[de] tvende Vidner Ole Siursøn paa gaarden Strømme og Lars Knudsøn værende hos sin Fader paa Nygaard begierende bem/el/te Vidner Eedelig maatte afhøris og giøre forklaring om, at Deris brugende gaards {ga} Steenslands Huuser ere afbrendte Hvilket Rætten bevilgede;

Thi blev Eedens forklaring af Lov bogen Lydeligen oplæst og formaning til Vidnerne giort om at vagte sig for Meen Eed,

Der efter fornævnte Ole Siursøn Strømme og Lars Knudsøn Nygaard Een stemmende ved Eed med oprakte Fingre udsagde at Onsdagen efter Pintse Hellige Dage udi aaret 1741 ungefæhr imod Middags Tiid optændes Een Vaade Ild paa gaarden Steensland, Hvor udover alle Vaan Huusene tillige med Fæe Huusene bleve opbrendte undtagen Een Eeniste Løe og 3de Smaae Smale Huuser {foruden det} Dem er og vidende at Steenslands Opsiddere Leed stor Skade paa Deris Boehave, Sam/m/e Dag blæste Een Storm af Norden Vind, des aarsag Ilden tog saa meget over Haand og {gi} saa stor Skade giorde.

Reqvirenterne blev efter begiering Tings vidne beskreven bevilget.

Efter som ingen Sager her for Rætten vare ind stæfnede, som Lændsmanden sagde bleve oplæste Restancerne

1742: 283

for afvigte aar 1741 beløbende til Den Summa 152 Rd 1 mrk 3 sk. Denne Termins var 232 Rd 8 sk. Kongens Tiende for 1741 rester 13 Rd 5 mrk 4 sk.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 d/en 17 April blev holdet vaar Ting med Herløe Skibs-Reedes Almue paa giæst giver stædet ved Alvor Strømmen nerværende Fogeden Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Michel Nielsøn Molleklef, 2. Rasmus Joensøn Grasdahl, 3. Anders Halsteensøn Hæstnæs, 4. Anders Nielsøn Aadland, 5. Mons Bastesøn Refsgaard, 6. Ole Villumsøn Espetvedt, 7. Jacob Hansøn Gripsgaard, 8. Anders Andersøn Bragstad,

Hvor da efterat Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og Rescripter, som paa Folio 280 ere extraherede, Dernest

Schifte Brevet efter afg/aaen Herbor Ols Datter Datert Tosche d/en 30 Novembr/is 1741.

Schifte Brevet efter Arne Olsøn Datert Yttre Bragstad d/en 23 Junij 1741.

Schifte Brevet efter Britte Ols Datter Datert Brevigen d/en 4 Decembr/is 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Rasmus Olsøn Vindenæs til Magne Tørresøn paa 12 M/arker Fisk udi gaarden Viig. Datert Alvor Strømmen d/en 17 Ap/ril 1742.

Odels Løsnings Ræt til Sunde Lod S/igneu/r Vitter Læse Datert Bergen d/en 14de April 1742.

Testamente udgivet af Marte Ols Datter S/a/l/ig/ Ole Iversøns til sin Søsters Søn Ole Jonsøn Hiertaas Datert Bergen d/en 7 Octobr/is 1741.

Den 18 April blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Fogeden Smed begierede Sagen udsat til neste Ting nemlig Som/m/er Tinget, Da Han agter ved Continuations stæfning at lade ind kalde Magne Knudsøn, som er interessert udi denne Sag, Hvor ved Sagen til bem/el/te Tiid beroer.

Denne Sag begierede Fogeden Smed og udsat til Som/m/er Tinget, saa som Han agter at erhverve Tings vidne for Bergens Byeting over Bertel Skov, Hvor ved Sagen til bem/el/te Tiid Acqviescerer,

Citanten sagde at denne Sag er forliigt des aarsag ophæves.

Sagen beroer efter Citantens begier til neste Som/m/er Ting.

Bøxel Sæddel udgiven af Arne Refschaar paa sine Myndtlingers Kari og Herbor Anders Døttre[s vegne] til Mons Magnesøn paa 13 ½ M/arker Smør 1 ½ Kande Malt i gaarden Bragstad. Datert Alvor Strømmen d/en 18de April 1742.

Schiøde udgivet af Niels Volle og Anders Bragstad paa Enken Ingebore Michels Datters vegne til Mons Magnesøn paa 13 ½ M/arker Smør og 1 ½ Kande Malt udi gaarden Bragstad. Datert Alvor Strømmen d/en 18 April 1742.

Citanten Ole Monsøn {Producerede Een Continuation} gav til Kiende at Han ved Mundtlig Continuations stæfning hafde Ladet indstæfne Lars Monsøn paa Tostensvig fordi Han haver brudt ind udi Citantens Huus, Der om at vidne ere under falds Maals straf indstæfnte Ingebore Mons Datter, Mons og Arne samt Tienniste Pigen Anna Ols Datter alle værende paa gaarden Tostensvig, Deris Sandhed under Eed om den paa stæfnte passagie at udsige.

De ind stæfnte bleve paa raabte, men ey mødte.

Hvilket kald og varsel Diderich Andersøn Knappen og Anders Hansøn Hopland ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt for 14 Dages Tiid paa gaarden Tostensvig for de udi stæfne maalet Navn givne paa Deris boepæl, Men talede ikkun med Arne Monsøn paa Hans boepæl; Dog vare De paa Hver af De andre ind stæfntes Boepæl, Hvor de stæfningen forkyndte,

Den for Rætten mødende Citanten Ole Monsøn Tostensvig begierede foreleggelse for De ind stæfnte at møde og fuldbyrde stæfnemaalets indhold til neste Som/m/er Ting.

Efter som Vidnerne Ingebore Mons Datter, Mons Olsøn Arne Monsøn og Tienniste Pigen Anne Ols Datter ved Sagens paaraab ey mødte saa forelegges De alle under Fals maals straf at møde og vidne udi denne Sag til først kom/m/ende Som/m/er Ting, til Sam/m/e Tiid bør Lars Monsøn og advahres at møde, Denne foreleggelse haver Citanten at tage beskreven og udi lovlig Tiid for de indstæfnte at Lade forkynde paa \det/ Han ey skal under kaste sig Selv straf.

1742: 283b
 
 

Rætten lod raabe paa Citanten Herman Staal, Men Han Hverken Selv eller Hans Procurator mødte,

Paa Contra Citantens Daniel Morups vegne indfandt sig for Rætten Hans Stif-Søn Caspar Grandorph og frem lagde den af Rætten for hen udlaante Contra Stæfning med seeniste paategnede udsættelse til dette Ting, saa som Morups skriftlige indlæg og i Rætte sættelse af 17 hujus, som for Rætten lydeligen blev oplæst, samt den til under kiendelse ind stæfnte Forretning, Et efter andet saaledis meldende /: NB. NB. NB. Indlægget og Forretningen indføris :/ Der efter paa stod Han Dom udi Sagen.

Der paa Rætten gav følgende

Efter Som Citanten Herman Staal, Som den/n/e Sag her for Rætten haver anhængig giort imod Contra Citanten Daniel Morup, Ved Sagens paaraab ey møder ey heller lader Møde for sig nogen anden, som Sagen paa Hans vegne kand proseqvere, saa forelegges bem/el/te Herman Staal at møde og svare for sig til neste anstundende Som/m/er Ting, Hvis det bliver forsømt og ey lovlig forfald udi Rætten bliver Demonstreret, optages Sagen til Doms eller strax paa stædet bliver Dømt efter De udi Rætten producerte Documenter. Denne afsigt haver Contra Citanten S/igneu/r Morup i Lovlig Tiid at Lade forkynde for Herman Staal og siden Her for Rætten Eedelig bekræfte,

Forige aars Restance var 169 - 5 mrk 8 sk Kongs Tiendens Restance var 12 - 4 - 5 Denne Termins Restancer vare 278 rd 2 mrk 7 sk.

Bøxel Sæddel udgiven til Baste Knudsøn Mæland paa 12 M/arker Smør og 14 Kander Malt udi gaarden Øvre Tvedt af Zacharias Fæster. Datert Bergen d/en 31te Decembr/is A/nn/o 1741. Revers var ved. <L:>
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 d/en 18 April blev holdet Vaar Ting med Radøe Skibs Reedes Almue ved Alvorstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og De Eed svorne Lau-Rætts Mænd. 1. Rognil Einarsøn Sletten, 2. Peder Larsøn Sletten, 3. Ole Johansøn Instebøe, 4. Ole Isachsøn Bøe, 5. Hans Joensøn Indre Tiore, 6. Ole Monsøn Bøe, 7. Erich Nielsøn Instebøe, 8. Ole Johansøn Pletten,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger, Rescripter og andre Breve, som paa Folio 280 ere extraherede, Dernest

Efter Creditoris S/igneu/r Mads Formans paateigning paa Peder Gensberg(s) Obligation af Dato 14 hujus paa Capital 45 Rd er sam/m/e obligation udslet af Norhorlehns Pandte Bog. Obligation Ting Lyst d/en 29 9br 1731 indført i Skiøde eller Pandte Bogen paa Fol. 122.

Peder Joensøn Gensberg ved Pandte forskrivning af Dato Bergen d/en 14 April 1742 forsikrede Sin Søn Jonas Pedersøn Gensberg med Pandt og forsikring udi gaarden Litle Tvedt af skyld ½ vaag Smør og 3 q/var/t/e/r Malt for Capital 47 Rd.

Bøxel Sæddel udgiven af Lændsmand Niels Sæbøe til Ole Nielsøn paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi Mit Tiore. Datert Sæbøe d/en 24 Martij 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af LændsMd: Niels Sæbøe til Ole Nielsøn paa 1 Pund 9 ¾ M/arker Smør 5/12 st/ykker Faaer udi Indre Sæbøe. Dat/ert Sæbøe d/en 24 Martij 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Sæbøe til Joen Stephensøn paa ½ Løb Smør ½ Tønde Malt udi Hoele Datert Sæbøe d/en 24 Martij 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Ole Olsøn paa 9 M/arker Smør 6 ¼ Kande Malt og 9 M/arker Fisk udi Vilanger. Dat/ert Berg/en d/en 9de April 1742. L.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Erich Michelsøn paa 10 4/5 M/arker Smør 7 1/5 Kande Malt udi Bøe. Datert Bergen d/en 12 April 1742. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Magne Knudsøn paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi Bøe. Datert Bergen d/en 12 April 1742. <L>

Bøxel Sæddel udgiven af Arnold Mejer til Knud Iversøn paa Et Pund Smør udi Marøen. Datert Marøen d/en 20 Decembr/is 1741. Revers ved. <L:>

Bøxel \Sæddel/ udgiven af Michel Hielmen til Peder Henrichsøn paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt i Indre Helle. Dat/ert Alvorstrøm d/en 18 April 1742.

Schifte Brevet efter Kari Hans Datter Datert Yttre Sæbøe d/en 10 Julij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Helga Niels Datter. Datert Øvre Vogenæs d/en 20 Julij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Niels Knudsøn Datert Helland d/en 18 Julij 1741.

Odels Løsnings Ræt til Een Halv Løb Smør og 18 Kander Malt udi gaarden Qvitsteen Lod Johannes Børjesøn Læse. Datert Alvorstrøm d/en 18 April 1742.

Den 19 April blev Rætten igien sat med De Sam/m/e Lau Ræts Mænd, som sad i gaar.

1742: 284
 
 

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte blev Restancerne som paa dette Skibs Reede hæfter oplæste, forige aars vare 63 rd - 1 - 9 sk denne Termins vare 261 - 5 mrk - 3 sk. Kongs Tiendens restance 12 - 3 - 15.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, aar 1742 d/en 19 April blev holdet Vaar Ting med Alenfits Skibs-Reedes Almue paa gastgiver stædet Ved Alvorstrøm/m/en nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, 1. Ole Halsteensøn Lille Oxe, 2. Niels Rasmusøn Volle, 3. Arne Andersøn Møchelthun, 4. Anders Olsøn Volle, 5. Lars Børgesøn Yttre Giervigen, 6. Ole Børgesøn Sælevold, 7. Rasmus Monsøn Seim, 8. Hans Olsøn Mongstad,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger, Rescripter og andre Breve som \paa/ Tingene skulle publiceris og findes extraherede paa Folio 280. Dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Thomas von der Lippe paa sin Søsters Elizabeth von der Lippes {vegne} afg/aaen Cancellie Raad Knagenhielms vegne til Børge Olsøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi Giervigen. Datert Bergen d/en 12 April 1742. <L>

Bøxel Sæddel udgiven af Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans til Anders Jonsøn paa ½ Løb 9 Marker Smør og 5/8 Huud udi Seim. Datert Bergen d/en 4 April 1742. <L>

Schifte Brevet efter afg/aaen Lars Olsøn Datert Hopland d/en 11 Novembr/is 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Knud Pedersøn Datert Iisdal d/en 27 Sept/embris 1741.

Den 21 April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Erich Fosse, Anders Aadland og Knud Storeim til Grim Brynilsøn paa 23 ¼ M/arker Smør 11 5/8 Kander Malt udi gaarden Yttre Fosse. Datert Alvorstrøm d/en 21 April 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Matthias Albertus Habendorph Capellan til Dom Kirken i Bergen paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt til Magne Michelsøn udi gaarden Huchaas. Datert Bergen d/en 4 Januarij 1742. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Stephen Rachnæs, Halvor Hunven paa Hans Moders Anne Grimstads vegne og Peder Oenæs til Niels Børjesøn paa Een Halv Løb Smør Een Halv Huud og Een Halv Tønde Korn udi gaarden Lille Oxe. Datert Alvorstrøm d/en 21 April A/nn/o 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Jacob Hansøn Landsvig til Michel Pedersøn paa Et Pund 7 ½ Mark Smør 15 ¾ Kander Malt udi gaarden Iisdahl Datert Alvorstrøm d/en 21 April 1742.

Forige aars Restancer vare 98 Rd - 0 - 13 sk Denne Termins Restance var 172 rd 5 mrk 4 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 d/en 23 April blev holdet vaar Ting udi Kiilstrøm med Lindaas Skibs Reedes Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Ole Olsøn Grimstad, 2. Jacob Jacobsøn Tvetteraas, 3. Halvor Knudsøn Hunven, 4. Johannes Aamunsøn Qvalvaagen, 5. Peder Michelsøn Oenæs i Hans stæd sad Jan Jacobsøn Træland, 6. Lars Andersøn Qvalvaagen, 7. Jacob Bastesøn Qvalvaagen, 6. Thomas Aamunsøn Oenæs,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger, Rescripter og andre Breve, som paa Folio 280 ere extraherede, dernest

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Christen Jørgensøn Morsing til Mons Larsøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Aaraas. Datert Bergen d/en 4 April A/nn/o 1742. Revers og. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Anna Margretha S/a/l/ig/ Krags paa Justitz Raad Frimans vegne til Peder Jacobsøn paa Een Halv Løb Smør og Een Mæhle Malt udi Nedre Schodven. Datert Bergen d/en 8de Februarij A/nn/o 1742. Revers og. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Torgus Grøgaard til Otto Lechvold paa Et Pund Smør, Elleve og Een Halv Mark Fisk, Een Mæhle og 3 Kander Korn udi Sætre. Datert Spieldnæs d/en 8 Decembr/is 1741 - Revers og.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Torgus Grøgaard til Mons Nielsøn Strømme paa 24 Marker Smør 16 M/arker Fisk 1 Mæhle Malt udi Sætre. Datert Spieldnæs d/en 17de Aprilis A/nn/o 1742 - Revers og. <L:>

Schifte Brevet efter Anne Henrichs Datter. Datert Øvre Schodven d/en 20 Novembr/is 1741.

Schifte Brevet efter Ole Joensøn (Iversøn) Datert Haadneland d/en 16 Novembr/is 1741.

Schifte Brevet efter Ingebore Niels Datter. Datert Brudvold Den 22 Novembr/is 1741.

Schifte Brevet efter Maria Niels Datter. Datert Refsdahl d/en 20 Novembr/is 1741.

Schifte Brevet efter Britthe Magnes Datter Datert Lechvold d/en 21 April 1742.

Schiøde udgivet af Caspar Friderich Blichfelt Lieutenant til Matthias Aamunsøn paa Een Jorde Part i Holmaas. Datert Bergen d/en 6te Novembr/is 1741.

Schiøde udgivet af Iver Olsøn Haadneland og Mons Jordahl paa sin Moders Magdelie Ivers Datters Vegne til Henrich Olsøn paa 12 M/arker Smør og 6 Kander Malt udi Haadneland. Datert Kiilstrøm Den 23 April 1742.

Den 24 April blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Christopher Johannissøn Ud Kielen til sin Søn Arne Christophersøn paa Een Fierde deel Vog Fisk og Een Fierde deel Tønde Korn udi gaarden Ud Kielen. Datert Kiilstrøm/m/en d/en 23 April A/nn/o 1742.

Citanten Ved Lændsmanden Michel Michelsøn Hunven Lod producere Een skriftlig stæfning imod Hans Endresøn Nataas, Hvor fore strax blev raabt paa den indstæfnte Hans Endresøn Nataas Men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt. Der efter stæfne maalet af Dato Bergen d/en 30 Martij hujus Anni

1742: 284b

Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. NB. stæfningen ind føres,

Hvilket kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Jacob Jacobsøn Brudvold og Iver Olsøn Træland ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have for mere end 14 Dages Tiid forkyndt Den ind stæfnte Hans Nataas Selv paa Hans boepæl,

Da i Henseende den ind stæfnte ey mødte, gav Rætten følgende

Efter som den indstæfnte Hans Endresøn Nataas ey selv eller nogen paa Hans vegne her for Rætten møder, saa forelegges Han af Rætten at møde og svare for sig til først kommende Som/m/er Ting udi dette aar, Hvor ved Sag til bem/el/te Tiid acqviescerer.

Knud Larsøn Tungen haver ladet indstæfne Michel Gutormsøn boende ligeledis i Tungen Dom at liide fordi Han haver sagt, Knud burde blive Landlyst, Der om at vidne ere under faldsmaals \straf/ indstæfnte, Gutorm Olsøn i Tungen og Jens Jensøn Vig.

Hvilket kald og varsel Christen Villumsøn {og J} Ertholmen og Jacob Villumsøn Børren Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede, at have forkyndt alle udi stæfningen navngivne med 14 Dages varsel, og talede varsels Mændene med Gutorm Olsøn Tungen og Jens Jensøn Viig Selv da de under faldsmaals straf inuterede Dem til at vidne,

De indstæfnte vidner Gutorm Olsøn udi Tungen tillige med Jens Jensøn Viig blev efter Loven 3de gange paaraabte, Men ingen af Dem mødte, der paa Rætten gav følgende

Citatiis mødte

Efter som De under faldsmaals straf udi denne Sag indstæfnte Vidner Gutorm Olsøn Tungen og Jens Jensøn Viig Ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges De af Rætten under faldsmaals straf at møde til først kom/m/ende Som/m/er Ting og Vidne Deris Sandhed udi denne Sag, Citanten Knud Larsøn Tungen haver efter den Kongl/ig allernaadigste Forordning at tage denne foreleggelse af Rætten beskreven udi Rette Tiid, saa fremt Han vil under kaste den straf allerhøyst bem/el/te Kongl/ig allernaadigste Forordning af 3 Martij A/nn/o 1741 Dicterer.

Michel Gutormsøn boende i Tungen paa Fædiøe haver ladet indstæfne Knud Larsøn Tungen Dom at liide fordi Han haver slaget Citanten, Der om at vidne ere under faldsmaals straf ind stæfnede, Gutorm Olsøn Tungen og Jens Jensøn Viig,

Dette stæfnemaal blev ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlet ved varsels Mændene Christen Villumsøn Ertholmen og Jacob Villumsøn Børren, at være forkyndt for alle udi stæfningen navngivne for 14 Dages Tiid og talede Varsels Mændene den Tiid de forkyndte stæfne maalet for Vidnerne Gutorm Olsøn og Jens Jensøn Viig under faldsmaals straf med bem/el/te Vidner selv, ligeledis med Knud i Tungen selv,

Vidnerne blev paa raabte Men ingen af Dem mødte, Hvor paa Rætten gav denne

Citatiis mødte

Saa som Vidnerne Gutorm Olsøn Tungen og Jens Jensøn Viig, der under faldsmaals straf ere Lovlig indvarslede at møde udi denne Sag, ikke sig indfinder, der for de af Rætten forelegges under faldsmaals straf at møde til først kom/m/ende Som/m/er Ting udi dette aar, Denne foreleggelse bør Citanten Michel Gutormsøn udi rette Tiide efter

1742: 285

Den Kongl/ig allernaadigste Forordning af 3 Martij A/nn/o 1741 lade tage beskreven og for vedkomende Lovlig forkynde, saa fremt Han sig ey vil under kaste den straf aller Høyst bem/el/te Forordning Ham paalegger.

Jan Jacobsøn Træland hafde Ladet indstæfne Erich Gudmunsøn Qvalvaagen fordi \Han/ haver bortført Træer Citanten haver Hukket i sin Egen Skov, uden at Han der til hafde forlov af Citanten, Hvilket alt Thomas Aamunsøn og Peder Michelsøn {haver} begge boende paa gaarden Oenæs haver hørt Erich Gudmunsøn selv tilstaae af Ham at være skeet, Hvilke baade haver stæfnet udi denne Sag og vil godvillig møde udi denne Sag at vidne,

Erich Qvalvaagen blev paaraabt, Men ey mødte, der paa Rætten gav følgende

Efter Lovens 1 Bogs 16 Cap/itel Henviises denne Sag til Aastædet der at tracteris efter Lovlig foregaaende stæfne maal, og naar Citanten det reqvirerer, skal Een vis Dag der til blive Determineret,

Restancerne bleve oplæste forige aars vare 233 - 4 - 15 denne Termins var 358 - 2 - 7 Kongs Tienden var 40 Rd 2 mrk 11 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1742 d/en 26 Aprilis blev holdet vaar Ting med Gulens Skibs-Reedes Almue paa Tingstædet Schierjehaun nerværende Fogeden Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Joen Hansøn Nere Dahl, 2. Ole Rasmusøn Dahle, 3. Ole Iversøn Torsvig, 4. Ole Olsøn Ramberg, 5. Aamun Rasmusøn Duesund, 6. Anders Siursøn Glosvig, 7. Iver Josephsøn Frøesætter, 8. Joen Josephsøn Villisvig,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve De Kongl/ige Forordninger Rescripter og andre Breve publicerte, som paa Folio 280 ere extraherede, Dernest

Schiøde udgivet af Anders Rasmusøn Østre Bøe til Jens Lassesøn Echen paa Een Løb Smør udi Molde. Datert Østrebøe d/en 15 Decembr/is *1742 (1741).

Afkald udgivet af Femme Niels Datter med Lauverge Mons Larsøn Grinde til Anders Jeremiæsøn for arv Hende tilfalden efter Hendes Broder afg/aaen Daniel Nielsøn og Hans Hustroe Grissele Mons Datter beløbende til Capital 173 Rd 3 mrk 14 sk, Datert Grinde d/en 25 Julij 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Anne Margrethe S/a/l/ig/ Krags paa Justitz Raad Frimans vegne til Soldaten Anders Olsøn Hosteland paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi Riisnæs. Datert 5 April i Bergen A/nn/o 1742. Revers var ved. <L>

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Torgus Grøgaard til Johannes Andersøn paa Een Halv Løb Smør udi Bogen. Datert Spieldnæs d/en 17 April 1742. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Cathrine S/a/l/ig/ Stabels til Elling Olsøn paa Een Halv Løb Smør og Een Tønde Malt udi Yttre Mittun. Datert Bergen d/en 12 Martij 1742. Revers var ved.

Schiøde udgivet af Peder Poulsøn Strømme til sin Søn Michel Pedersøn paa To Pund Smør i Strømme. Datert Schierjehaun d/en 26 April 1742.

Schifte Brevet efter afg/aaen Aase Tors Datter. Datert Lille Matre d/en 7de Junij 1741.

Den 27 April blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Anna Helena Frorup til Hermund Kolbeensøn paa Een Halv Løb Smør og 9 Marker udi Kiellevold. Datert Bergen d/en 12 April A/nn/o 1742. <L:> Revers fulgte med.

*Efter Fogedens Smeds ordre paa Leed:(?) advarede*

Lendsmand Peder Henrichsbøe paa Embedes vegne hafde ladet indstæfne Siur Clausøn Frøesætter fordi Han udi sit Egteskab haver begaaen Leyer maal med Marthe Ellings Datter Bircheland,

Den indstæfnte Siur Clausøn Frøesætter blev efter Loven 3de gange paaraabt, men ey mødte,

Hvilket Kald og varsel Lændsmanden Peder Henrichsbøe og Iver Josephsøn ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Siur Clausøn Frøesætter selv for 14 Dages Tiid

Der paa gav Rætten følgende

Efter som Den ind stæfnte Siur Clausøn Frøesætter ved Sagens paaraab ey møder, saa forelegges Han her ved at møde og svare for sig udi denne Sag angaaende Leyer maal Han med Marthe Ellings Datter haver begaaet, til først kom/m/ende Som/m/er Ting.

Fogeden Johan Smed hafde Ladet ind stæfne Marthe Ellings Datter Dom at liide, fordi Hon haver begaaen Leyer maal med Siur Clausøn Frøesætter, som haver sin Egte Kone udi Live,

Den indstæfnte Marthe Ellings Datter mødte for Rætten og tilstod Lovlig til dette Ting at være stæfnet, Ydermere forklarede Marthe Ellings Datter Birkeland at ingen anden er Fader til det Tøse Barn Hun til verden haver fød, uden Siur Clausøn

1742: 285b

Frøesætter, som Hun tiente hos udi 3 aar, og endnu haver Løn til gode hos Ham for sin Tienniste,

Der efter paastod Fogeden Smed Dom, Hvor fore strax blev Dømt, som følger,

Efter som den ind stæfnte Marthe Ellings Datter Bircheland her for Rætten godvillig tilstaaer at have begaaen Leyer maal med Egte-Manden Siur Clausøn boende paa gaarden Frøesætter, som Hun tiente hos, Saa til findes Marthe Ellings Datter Bircheland Efter Lovens 6 B/og 13 Cap/itel 1 Art/icel at bøde 12 Laad Sølv til Deris Kongl/ig Majestets Casse og staae aabenbare Skrifte, Saa bør Hun og betale denne Processis omkostning med 4 mrk 4, alt [inden] 15 Dage efter Den[ne] Doms Lovlig forkyndelse bør fuldføris under videre adfæhr efter Loven.

6: Sk: for: Peng:

Restancerne for aar 1741 beløb sig til 92 rd 1 mrk Denne Termins vare 308 - 1 mrk - 0 Kongs Tiendens Restance var 15 rd 2 mrk 9 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 d/en 30 April blev holdet Vaar Ting med Sartor Schibs-Reedes Almue paa gaarden Schoge nerværende Fogeden Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd 1. Lars Thorsøn Schoge, 2. Mons Gregusøn Glesnæs, 3. Michel Larsøn Kaartvedt, 4. Ole Nielsøn Folnæs, 5. Niels Assersøn Sæhle, 6. Johannes Olsøn Øvre Golten, 7. Niels Iversøn (Joensøn) Lochøen, 8. Hans Stephensøn Agatnæs,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger Rescripter og andre Breve, som paa Folio 280 ere extraherede, der nest

Kongl/ig Rescript Datert Christiansborg Slot i Kiøbenhaun d/en 6 Aprilis A/nn/o 1742 Hvor ved befales at Een fra Strasborg undvigte Fransk Casserer Ved navn Pierre Henry Bontemps skal arresteris, Hvor Han findes.

Obligation udgiven af Her/r Jacob Jensøn Nygaard til Assessor Edvard Londeman Datert Bergen d/en 24 Januarij A/nn/o 1742. Lydende paa forsikring udi Debitoris i boende og beligende Huuser paa Sunds Land i Børnæs Vaagen *bliggende med flere Huuser som kand blive bygde tillige med Hvad Debitor nu eyer eller her efter kand blive eyende for Capital 150 Rd Grov Courent Myndt.

Schifte Brevet efter afg/aaen Mogens Michelsøn Datert Agotnæs d/en 15 Junij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Iver Michelsøn Datert Kaartvedt d/en 14 Junij 1741.

Schifte Brevet efter Britte Anders Datter Datert Børnæs d/en 7de Junij 1741.

Schifte Brevet efter Drengen Ole Michelsøn Datert Bacche d/en 6 Junij 1741.

Schifte Brevet efter Britte Michels Datter Datert Leerøen d/en 7 Junij 1741.

Schifte Brevet efter Kari Knuds Datter. Datert Leerøen d/en 6 Junij 1741.

Schifte Brevet efter Ingebret Gregoriisøn Datert Sangolt d/en 5 Junij 1741.

Schifte Brevet efter Anne Peders Datter. Datert Schoge d/en 5 Junij 1741.

Schifte Brevet efter Drengen Magne Mortensøn Datert Knapschou d/en 15 Junij 1741.

Schiøde udgivet af Lars Lie til sin Søn Hans Larsøn paa Et Pund Fisk udi gaarden Lie. Datert Schoge d/en 30 April 1742.

Bøxel Sædel udgiven af Lars Andersøn Lie til sin Søn {Søn} Hans Larsøn paa 12 M/arker Fisk udi gaarden Lie. Datert Schoge d/en 30 April 1742.

Obligation udgiven af Lars Andersøn Lie til sin Datter Line Lars Datter Datert Schoge d/en 30 April 1742. Lydende paa Pandt og forsikring udi gaarden Lie af Landskyld 1 Vaag 12 M/arker Fisk for Capital, som er Tolv Rixdr.

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Jochum Jordan til Endre Monsøn paa Et Pund Fisk udi gaarden Syltøen Kirchen beneficert. Datert 20 April 1742. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Knudsøn Golten til Jacob Monsøn paa 36 Marker Fisk i Spilde. Datert Schoge d/en 30 April A/nn/o 1742.

Den 1 Maij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Jens Bache, Hans Schoge og Lars Thoersøn paa Deris Myndtlingers Vegne til Hans Thomæsøn paa 36 M/archer Smør og 12 Kander Malt udi Vorland. Datert Schoge d/en 30 April 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Rasmusøn Tøsøen paa sin Moders Guri Johannes Datters vegne til Ole Iversøn paa 20 M/arker Fisk udi Hisøen. Datert Schoge d/en 1 Maij 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Iver Monsøn til Lars Knudsøn paa 18 M/arker Fisk udi Algerøen. Datert 1 Maij 1742 - Revers var ved.

Anno 1742 Den 1 Maij indfandt sig for Rætten Mons Monsøn Kallestad paa sin Broders Lars Monsøns vegne boende paa sam/m/e gaard Kallestad udi Matriculen under Nr 39 ind ført og frem stillede Tvende vidner Ole Olsøn og Maritte Niels Datter begge boende paa bem/el/te gaard Kallestad, Hvilke

1742: 286

Mons Monsøn forlangede Eedelig maatte afhøris angaaende Lars Monsøns Huuser, som ere afbrendte;

Hvor paa Eedens forklaring af Lov bogen for vidnerne Lydeligen blev oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed.

Der efter begge vidnerne Ole Olsøn og Maritthe Niels Datter Deris Eed med oprakte Fingre efter Loven aflagde, og Een stemmende udsagde, at for Een Maanets Tiid, Da Lars Monsøn tillige med Huustroe og Børn Laae i Deris Sæng om Natten, Optændes Een Vaade Ild udi Lars Monsøns Huuser paa Kallestad, Hvilke fornævnte i Sæng Liggende ey fik at vide, før Huuset De Laae udi, saaledis af Ilden var omringet, at Lars Monsøn med Huustroe og Tre Børn, for at redde livet maatte gaae igiennem Ilden, Des aarsag De alle Fem Personer til Skamme bleve brendte, saa at Lars Monsøn med sin Huustroe og tvende Børn endnu ligger til Sængs, Men det tredie og Mindste Barn Døde 14 Dage efter denne ulykkelige Hændelse, af Lars Monsøns Huuser blev ikkun Floren og Løen til overs, og ere Vidnerne vidende at De brendte Mennisker ikke fik saa meget bierget, som De kunde skiule Deris usle Legomer med.

Reqvirenten begierede Tings vidne beskreven, som Rætten bevilgede.

Citanten Ole Monsøn mødte for Rætten og paastod Dom efter Loven.

Knud Thæle mødte selv for Rætten og tilstod at Han af Lændsmanden Knud *Simon Tøssøen og Peder Hagenæs var mundtlig forelagt at møde til Dette Ting, og ellers tilstod Selv at Han hafde sagd Citanten Ole Monsøn hafde staalet baade fra Ham og Kongen, ligesom vidnet hafde forklaret.

Citanten endnu som før paa stod Dom udi Sagen,

Der for strax blev kiendt, som følger.

Den anden Sag af Ole Monsøn indstæfnt imod Knud Larsøn, som paa Folio 272.b findes indført Declarerede Citanten Ole Monsøn for at lade see Han ey til Trette inclinerer, at være ophævet, alt i haab Knud Larsøn sig her efter skulle for bedre (forbedre).

Niels Pedersøn Nore Biørøen hafde med Lovlig 14 Dages varsel ladet indstæfne Niels Villichsøn Nore Biørøen til et almindelig Vaar Skatte og Sage Ting, som holdes for Sartor Skibs Reedes Almue paa gaarden Schoge d/en 30 April og 1 Maij A/nn/o 1742 fordi Niels Villichsøn haver sagt til Niels Pedersøn 3de gange med uhøflige ord, at Niels Villichsøn skiider i Niels Pedersøn, og at Niels Pedersøn er Een Canalie, Hvor over Niels Pedersøn Skiød til vidne, der paa Niels Villichsøn svarede, skyder du til vidne, ieg skal sidde efter Dig og ieg skal sidde trut, til sam/m/e Tiid og stod at vidne er under faldsmaals straf ind stæfnet Niels Iversøn Tøsøen Hvad Han kand være vidende udi Sagen lige saa er ind stæfnet Niels Villichsøn ikke allene at anhøre fornæfnte Vidnes, Men end og godvillig mødende Vidners forklaring udi denne Sag, samt at liide Dom efter vidnernes udsigende og betale Processens omkostning efter Loven.

Hvilket kald og varsel Lændsmanden Knud Simonsøn Tøsøen og Peder Olsøn Hagenæs ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt De i stæfningen navngivne med 14 Dages varsel.

Den indstæfnte Niels Villichsøn blev efter Loven paa raabt, Men ey mødte endskiøndt Varsels Mænde[ne] Ham selv stæfne maalet sagde at have forkyndt.

Der efter begierede Citanten Eedelig vidnis forhør, Thi blev Eedens forklaring af Lov bogen lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed Hvor paa fremstod det første Vidne

Niels Iversøn Tøsøen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at for ungefæhr 6 ugers Tiid begierede Niels Villichsøn af Niels Pedersøn Een silde Hov, som Niels Villichsøn og til Laans bekom, Sam/m/e da Niels Pedersøn til bage begierede, sagde Niels Villichsøn ieg er god til at Hove selv, ieg skiider i Dig, Niels Pedersøn svarede ieg giør lige saa udi Dig, der efter sagde Niels Villichsøn til Citanten Du er Een Canale, Citanten replicerede Niels Villichsøn Du er selv Een Canale, Hvor

1742: 286b

Paa Niels Villichsøn atter sagde til Citanten, at Han var Een Canale Videre sagde dette vidne ey at vidne kunde.

Det 2de Vidne Peder Pedersøn boende paa Myhr fremstod uden stæfne maal, aflagde Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at sam/m/e Dag og Tiid nest forige vidne haver forklaret, hørte vidnet Citanten sagde til Niels Villichsøn laan Mig hoven Lad Mig faae Hoven Der til Niels Villichsøn sagde ieg kand hove selv, Du Har prikket paa Mig al Dag, fordi ieg haver solgt Een Silde Baad; Der paa Niels Pedersøn sagde kand nogen Mand, som staaer paa Land sige at ieg haver talt Niels Villichsøn for nær; Der efter sagde Niels Villichsøn til Citanten Du er Een Kiæltring og Canale og ieg skal sætte efter Dig og skal sidde, det *skaa (skal?) være trut. Videre sagde vidnet ey at vide i denne Sag.

Det 3die Vidne mødte og uden stæfne maal navnlig Johannes Hansøn boende i Bergen udi Nye Kirche Sogn paa Nord Næs sagde at sam/m/e Dag og Tiid som forige Vidner har forklaret hørte Vidnet, at der kom Dispute imellem Citanten og Niels Villichsøn, formedelst Niels {Villichsøn sagde} Pedersøn skulle have sagt at Niels Villichsøn hafde solgt Een Baad Sild for Ringe Priis: Hvad Citanten der til svarede kand vidnet sig ey erindre, eftersom Han ey gav agt der paa, der efter hørte vidnet at Citanten blev skieldet af Niels Villichsøn for Canale og Kieltring, sigende der hos Han skulle sette efter Citanten og Han skulle sidde trut, Citanten der til svarede Ham ey et ord. Dette vidne aflagde sin Eed før Han giorde sin Deposition, med oprakte Fingre efter Loven,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som Den indstæfnte Niels Villichsøn ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges Han her Ved af Rætten at møde og svare for sig til neste kom/m/ende Som/m/er Ting, denne foreleggelse haver Citanten at tage beskreven og lovlig for Niels Villichsøn at lade forkynde.

Citanten producerede Een foreleggelse af følgende Indhold /: NB. NB. foreleg :/

Hvilken ved Eed med oprakte Fingre efter Loven blev afhiemlet af Lændsmand Knud Simonsøn Tøsøen og Skafferen Peder Olsøn vedkom/m/ende at være forkyndt lige som Deris paa bem/el/te foreleggelse skrevne forkyndelse udviiser,

Jacob Øst Tvedt blev paaraabt, Men ey mødte.

Dernest begierede Citanten Lars Lie Eedelig Vidnes forhør, Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa fremstod

Jens Ulvesøn Børnes aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi aaret 1739 Som vidnet og Jacob Østvedt engang gik fra Kirke Sagde Jacob Øst Tvedt til vidnet Han hafde midst To Lax, og Lars Lie foer der frem ved Landet, Gud Veed Hvem der tog Dem, der kom ingen anden, intet videre sagde dette vidne at kunde erindre.

Det andet vidne Britte Ols Datter gift med Michel Jensøn og boende paa Børnæs aflagde sin Eed efter Loven og udsagde: at sam/m/e Aar 1739 Da Folk kom fra Kirke hørte vidnet at Jacob Øst Tvedt sagde Han To Lax hafde midst, og Lars Lie kom i Galte Sundet Gud \veed/ enten Han tog Dem eller Hvem Der tog Dem, mere sagde dette vidne ey at vide udi denne Sag.

Restancerne bleve oplæste forige aars vare 47 - 5 - 9 sk: Denne Termins vare 132 - 2 mrk - 2 sk. Kongs Tiende Restance var 3 - 4 - 10 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1742 d/en 4 Maij blev holdet vaar Ting med Schiold Skibs-Reedes Almue paa gaarden Haucheland nerværende Fogeden Johan Smed og De Eed svorne Lau Ræts Mænd 1. Niels Halvorsøn Øvre Dyngeland, 2. Niels Monsøn Kirke

1742: 287

Bircheland, 3. Niels Larsøn Lysevold, 4. Salamon Nielsøn Yttre Hope, 5. Jens Thomæsøn Hornæs, 6. Ole Rasmusøn Sæterdahl, 7. Salamon Larsøn Hornæs, 8. Stephen Larsøn Steensvig,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger, rescripter og andre Breve, som paa Fol/io 280 og 285 ere extraherede, Dernest

Schiøde udgivet af Frue Elizabeth Svanenhielm afg/aaen Krigs Raads Hvids til Ole Olsøn Lyccheboe paa Een gam/m/el Huus-vaaning staaende paa Damsgaard Datert Bergen d/en 11 April 1742.

Obligation udgiven af Jean Lærmont til Hans Bovitz Lydende paa forsikring udi Debitoris andeel I gaarden Søreide for Capital 180 Rd Courent. Datert Bergen d/en 21 Martij 1742.

Obligation udgiven af Andreas Garman til Bischop Oluf Borneman Datert Bergen d/en 13 Martij 1742 lydende paa Pandt og første forsikring udi Alføen med tilhørende Huuser Krudværk og Inventario med videre den tilhørende for Capital 1000 Rd Courent.

Schiøde udgivet af Mons Schare og Lars Schage til Mons Michelsøn paa 1 Pund 3 Marker Smør Een Fierde deel Tønde Malt og Een Fierendeel Huud udi Grimstad. Datert Bergen d/en 29 Decembr/is 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Lars Monsøn. Datert Nesse d/en 14 Octobr/is A/nn/o 1741.

Schifte Brevet efter Mons Monsøn og Siri Ols Datter. Datert Ned/re Bircheland d/en 7 Julij 1741.

Schifte Brevet efter Lars Henrichsøn. Datert Grimstad d/en 7 April A/nn/o 1741.

Schifte Brevet efter Lars Andersøn. Datert Haucheland d/en 10 April A/nn/o 1741.

Schifte Brevet efter Tosten Johannissøn. Datert Lohne d/en 16 Octobr/is A/nn/o 1741.

Schifte Brevet efter Maritthe Mons Datter. Datert Haucheland d/en 6 April A/nn/o 1741.

Den 5 Maij blev Retten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Forige aars Restance var 140 - 2 - 7. Dette aars Restance vare 478 - 2 - 3. Restancer for Kongs Tiende i aaret 1741 var 5 Rd - 0 - 4 sk.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 d/en 7 Junij blev holdet Aastæds Ræt paa gaarden *Haucheland (Hauland) nerværende efter skrevne Eed svorne Lau-Ræts Mænd 1. Michel Nielsøn Molleklef, 2. Johannes Halvorsøn Molleklef, 3. Anders Halsteensøn Dahle, 4. Jacob Hansøn Gripen, 5. Anders Andersøn Bragstad, 6te Rasmus Joensøn Grasdahl, 7. Niels Michelsøn Volle, 8te Hover Johannissøn Mæland,

Hvor da paa Citantens Clemet Baaresøns vegne producerede S/igneu/r Johan Simon Cramer Procurator Et skriftlig stæfne maal imod Jacob Magnesøn, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende Indhold /: NB. NB. NB. stæfne maalet ind føris,

Hvilket Kald og varsel Rasmus Jensøn værende udi Bergen og Johannes Larsøn boende paa *Hu Du vigen* (Duvigen?) liggende under Kraagaas grund ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt lige som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser,

Efter Jacob Magnesøn blev først skikket Johannes Hansøn boende i Bergen, og Mons Rasmusøn, som talede Med Jacob Magnesøn selv i Hans Huus og spisede ved sit Bord, sigende Ham Han skulle kom/m/e Her need for Rætten, Der paa svarede Jacob Magnesøn, Han der ey hafde at bestille, Men Eyeren skulle svare der til, og til sidst af Ham blev svaret Han ey kom, Der efter blev tvende af Lau Rætts Mændene sendt til Ham bedende bem/el/te Jacob Magnesøn vil kom[me] for Rætten, nemlig Niels Michelsøn Volle og Hover Mælland, da var Jacob Magnesøn ey Hiemme, men Hans Hustroe leverte Dem Den af Peter Christian Krag Værk Page ved det Norske Fortifications {værk} Etat, som er Jacob Magnesøns Eyeres {Søn}Her/r Justitz Raad Christian Krags Søn paa sin Faders vegne udgivne bøxel sæddel paa Een Siette Part i Houlands Laxe vaag Datert Hops gaard d/en 28 April hujus Anni, desforuden sagde Jacob Magnesøns Hustroe til disse tvende sidste Mænd at Hendes Mand Jacob Magnesøn var gaaen til Davanger udi Eyerens Erinde og efterlat Den producerte bøxel Sædel med begiering til Hende, Jacob Haulands Hustroe at naar der kom bud skulle Hun levere den forhen producerte bøxel Sæddel, Hvilken for Rætten lydelig blev oplæst og er af følgende Medfør /: NB. NB. NB. bøxel Sæddel ind føris.

Endnu blev Rætten insinueret Et Brev fra bem/el/te Værk Page Krog, Hvor udi Han til staaer at have faaet Lovlig varsel og bøxel Sæddelens indhold med videre bem/el/te Brev af Dato 6te Junij hujus Anni indeholder, Hvilket for Rætten lydelig blev oplæst og er saaledis lydende /: NB. NB. NB. Brevet indføris;

Dernest begierede S/igneu/r Cramer De indstæfnte vidner maatte tages udi Eedelig forhør, Hvor paa Eedens forklaring af Lov bogen lydeligen blev oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Der paa fremstod det første vidne

Ole Andersøn boende paa denne gaard Houland aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven *og ud* og udsagde: og der efter

1742: 287b

Blev Han af Citantens Fuldmægtig S/igneu/r Cramer tilspurgt: 1mo Hvor længe vidnet har været og boet paa Hauland og brugt den under liggende Laxe vaag? Vidnet svarede omtrent 28 Aar boet og udi sam/m/e Tiid brugt Laxe vaagen. 2do Om der ligger mere end Een Laxe vaag til Hauland, [end] den selv sam/m/e nu om tvistede? Der til vidnet svarede {ik} ikke flere end den Eene: 3tio Hvor Mange Aar Citanten Clemet Baarsøn har siddet med vidnet i sam/m/e Laxe vaag? Rs (Responderede/svarte) Den 4de Part af Laxe vaagen har Citanten besiddet over 20 Aar. 4to Om Clemet Baarsøn med Vidnet og Aschild Nielsøn ikke har siddet det Eene aar og da taget Helften af Laxe *Fanxsten og Jacob Magnesøn det andet aar med Deponenterne, og ligeledis for det aar taget Hælften af Laxe Fangsten? Der til vidnet svarede ia: 5to Om det ikke saaledis aar efter andet imellem Citanten og Jacob Magnesøn er bleven om vexlet og continueret indtil nest forløben Aar? Rs Ja. 6to Om indstæfnte Jacob Magnesøn ikke saaledis efter sin børt satte udi Laxe vaagen nest forløben aar 1741 og fik Hælften af den fangede Lax? Rs Ja: 7tro Om bem/el/te Jacob Magnesøn ikke ligerviis i aar har besat Laxe vaagen og tagen hælften af det som fanget er? Rs Jo saa er det Laget: 8ro Hvor ledis det kom/m/er sig, at Jacob Magnes/øn for dette aar har besat Laxe Vaagen og der fra ud sluttet Citanten, om endskiøndt hans børt faldt i dette aar. Rs Han veed ikke andet end af den nye byxel Sæddel Jacob Magnesøn har faaet. 9ro Om Citanten ikke hafde bereedet sin Laxe Nood og var færdig med den for at besætte Laxe Vaagen med begge Deponenter og om Jacob Magnesøn ikke fore kom Han der udi og udsatte sin Egen Laxe Nood? Rs Han veed ikke om Laxe Nooden af Clemet var giort færdig, men haver hørt det af Drengene, det er Ham vitterligt at Jacob kom først. 10. Om Laxe vaagen i Henseende til kulden, som ind faldt for dette aar ikke blev tiiligere sat, end for hen efter aarets Leylighed var skeed. Rs I dette aar Meener Vidnet Laxe Nooden blev ud sat, som forige aar. 11. Hvor mange Lax i Tal udi vaagen for dette aar er bleven fanget: Rs Han vil fahre efter stokken og saa der paa Vil svare.

Foregaaende qvæstioner forlangede S/igneu/r Cramer at vidnet Aschild Nielsøn efter aflagde Eed ligerviis maatte give sit giensvar til. Der paa frem stod det 2det Andet Vidne

Aschild Nielsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde paa de til forige vidne proponerte qvæstioner, som følger Til den 1ste qvæstion, Han har brugt Jord To, Men fød og stædse været Her paa gaarden og Ved 32 aars alder. Til den anden qvæstion svarede Ney: Til den 3die Q/væstion Rs Han siddet baade udi for Vidnets Tiid paa den 4de Part udi Laxe Vaagen, io saa Længe Vidnet kand mindes. Til det 4de Spørgsmaal svarede Ja. Til det 5te Sp/ørgsmaal ligeledis ia. Til det 6te Spørgsmaal, ligeledis Ja. Til det 7de Sp/ørgsmaal og Ja. Til det 8de Spørgsmaal lige som forige Vidne svarede. Til det 9de Spørgsmaal svarede vidnet Han saae Citanten arbeydede paa sin Nood og Citantens Dreng sagde vidnet Den var færdig, Men Jacob satte ud med Den. Til det 10 Spørgsmaal svarede det var ey tiiligere i dette aar. Til Det 11te Spørgsmaal svarede begge Vidnerne Halv Nittende Lax.

Der paa producerede S/igneu/r Cramer 2de Bøxel Sæddeler under Jord Eyerens afg/aaen Justitz Raad Knagenhielms Haand og Seyl udstæd den 1ste Datert Hops gaard d/en 26 Januarij 1720 og Ting lyst d/en 3 Junij sam/m/e aar, den 2den Dateret Hops gaard d/en 4 Januarij 1729 og Ting lyst d/en 15 Julij A/nn/o 1730 begge af den indhold at Citanten Clemet Baarsøn er til bøxlet 4de Parten udi den om tvistende Laxe vaag, og at Han sam/m/e skal have og bruge imod aarlig afgift, som nu imellem Interessenterne Opsidderne paa Hauland, som til bem/el/te Laxe vaag ligerviis har bøxel Rettighed, haver været i brug

1742: 288

af Citanten og ind stæfnte Jacob Magnesøn det Eene aar om det andet haver besat Laxe vaagen, Men Jacob Magnesøn u-agtet at Han nest forleeden aar besatte Laxe vaagen, dog alligevel haver giort det sam/m/e udi dette aar, tvert imod fornævnte gamle brug og tvert imod Citantens Lov skrevne; Tingliuste og Jacob Magnesøn vel bekiendte bøxel breve, alt saa formeente Comparenten, at mer bem/el/te Jacob Magnesøn udi saa Maade merkelig haver formastet og forgrebet sig, sær efterdi Han haver continueret i sam/m/e gierning og endnu vedholder med at besætte Laxevaagen u-agtet Citantens stæfning er bleven Ham Lovlig ankyndet, og som atter bem/el/te Jacob Magnesøn befindes Lovlig at være stæfnet, Han og vidnis fast i Dag er bleven erindret at indfinde sig ved Rætten, samt har taget til gienmæle ved det Han beraabte sig paa Jord Eyeren og refererede sig til Een erHvervet bøxel Sæddel den Han og til sit formeentlig forsvar haver Ladet producere, Thi formeente Comparenten, at intet kand hindre Sagens paa døm/m/ende og der for satte Han i Rætte over Jacob Magnesøn, at Han for sit forøvende og forhold, som Han endnu stivhærdet vedbliver bør til findes at betale Volds bøder, at Han straxen maa aftage sin Laxe Nood fra vaagen, og for Citanten vaagen indrøm/m/e, siden Citantens børt falder i dette Aar, at Han bør tilsvare hælften af den fangede Lax til Citanten efter Markes priis 2 mrk 6 sk, og endelig at erstatte Citanten denne Sags bekostning udi alt med 24 Rd, Hvor om Comparenten paa Citantens vegne ærbødigst paastod Een endelig Dom, angaaende den Til Jacob Magnesøns formeentlige forsvar frem lagde nye bøxel Sæddel og Værk Pager Mons/ieu/r Krogs skriftlige formeening fandt Cramer u-fornøden at tractere noget undtagen dette at Citanten har ikke tabt sin Lov Kraftige bøxels Rættighed og at den Ham ikke ved nogen Dom er fra vunden, item at bem/el/te Mons/ieu/r Krag er uberettiget til at Dispensere noget i denne Handel end sige at giøre noget imod Lov, saa at Sagen og Hvad her af imellem Jacob Magnesøn kand være bleven foretaget bliver ogsaa at ud giøre og af giøre dennem selv indbyrdes.

Der efter bleve fornævnte 2de Bøxel Sæddler af nu afg/aaen Justitz Raad Knagenhielm til Citanten Clemet Baarsøn udgiven for Rætten lydeligen oplæst, sam/m/e befatter i sig følgende /: NB NB NB Disse Bøxel Sædler indføres :/

Formedelst denne Sags omstændighed Jacob Magnesøns til De Fire Mænd, Som haver været i Dag hos ham for at Notificere Ham Sagen skulle foretages, givne Svar, aller helst i Henseende Han er Een ukyndig Mand udi Lov og Ræt, og endelig paa det Han ey skal sige af Rætten at blive over iilet siden Han intet forsvar har haft her for Rætten, saa finder Rætten i følge Loven og Kongl/ig Forordning at Jacob Magnesøn bør forelegges at møde til Een anden Aastæds Ræt, Men nu kand Rætten ikke Determinere Een vis Tiid til bem/el/te Ræt, efterdi andre Aastæds Rætter ere for hen beram/m/ede og Som/m/er Tingene til stunder, Iligemaade bør Værk Page Mons/ieu/r Krog at forelegges tillige med Jacob Magnesøn at møde for at {forsvare og} opliuse Hvad fuldmagt Han haver haft til at ud stæde Den bøxel Sæddel Jacob Magnesøns Kone De tvende Mænd haver levert.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 d/en 20 Junij blev atter holdet Aasteeds Ræt imellem Citanten Mons Golten og Contra Citanterne Kaurslands opsiddere nemlig Orian Thorsøn, Michel Jensøn, Knud Assersøn, Hans Michelsøn og Thor *Orian (Oriansøn) nerværende efter skrevne Eed svorne Lau Ræts Mænd af Lændsmanden

1742: 288b

Knud Simonsøn Tøssøen paa Fogedens Johan Smeds vegne opnævnte, 1. Jens Nielsøn Strømme, 2. Michel Larsøn Kaartvedt, 3. Ole Knudsøn Eide, 4. Henrich Halvorsøn Søre Biørøen, 5. Anders Nielsøn Bildøen og 6te Niels Nielsøn Strømme,

Hvor da for Rætten paa Koursland holdet, Contra Citanterne, Orian Thorsøns, Michel Jensøns, Knud Assersøns, Hans Michelsøns og Thore Oriansøns vegne Comparerede Procurator Johan Simon Cramer producerende udi Citantens Mons Goltens nerværelse et skriftlig stæfnemaal Datert Bergen d/en 20 Novembr/is sidst afvigte med beramelses paa teigning til denne Dag af Dato 2 Martij nest leden, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indehold /: NB NB NB. stæfningen indføris, Sam/m/e stæfning findes og at være paa tegnet til Rætten at holdes paa Kaursland d/en 20 Junij 1742.

Citanten Mons Knudsøn Golten og alle De udi stævningen Mentionerte vidner undtagen Anders Torgersøn Kaarevigen mødte for Rætten og til stode Lovlig til denne Dag [og] stæd at være stæfnede af Contra Citanterne Kaurslands Opsiddere,

Der efter producerede Lændsmand Knud Tøssøen Een Continuations Stæfning under skreven af Ham og Mons Golten, som Eyer af Eendeel udi gaarden Spilde, af Dato Golten d/en 30te Maij sidst afvigte, som og for Rætten lydeligen blev oplæst og er saaledis befattet. /: NB NB. NB. Continuations stæfningen ind føris,

Procurator Cramer paa Contra Citanternis Kaurslands opsidderis vegne tilstode tillige med Contra Citanterne Selv at de Lovlig til denne Ræt og Dag ere varslede efter {stæfnin} Continuations stævnings indhold, ligelede De vidners navn nerværende som Lændsmanden Knud Tøssøen har ladet ind stæfne tillige med Hans Interressent Mons Golten, Hvilke vidner Alle mødte og tilstode Lovligen at være varslede til denne Dag og stæd undtagen Ole Berge og Baarni \Eie/, som er svag,

Procurator Cramer i anleedning af Continuations stævningens indhold, Hvor ved Spilde og Kaarevigs gaarders Eyere angives for Citanten i denne Sag protesterede, at Læylændingerne paa sam/m/e gaarder ey bør vidne med Deris Eyere efter Continuations stæfningens Hensigt siden vidnerne efter saadan beskaffenhed baade ere villige og interesserede ellers forbehold Comparenten behøvende Spørgsmaal til vidnerne efter Contra stævningen og ellers Sagen videre at udføre og til Doms at slutte forlangede alt saa at bem/el/te vidner, som først tilstævnte maatte først bleve afhørte.

Der efter blev Eedens forklaring af Lov bogen lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem samtlig giordt ey andet her for Rætten at vidne, end Hvad de her efter, naar de paa de omtvistede stæder haver giort anviisning, med Eed efter Loven kand bekræfte. Der paa frem stod det 1ste Vidne

1. Torsten Hansøn Kaarevigen, som af Cramer blev tilspurgt 1mo Om Han veed Hvor Væster vaagen er beliggende og paa den sam/m/e kand giøre anviisning? Rs (Responderede/svarte) Ja. 2do Om Han veed at i bem/el/te Væster vaag er fanget Fisk med Nood eller garn? Rs med Nood: 3tio Hvor ledis Lands Laaden er bleven deelt? Rs Halv deelen til Kaursland og Halv deelen til Kaarevig. 4to Hvor Mange Aar vidnet kand Mindes, at saadan Landslaads deeling har ved vahret? Rs udi 30 Aar saa længe har vidnet boed paa Kaarevig: 5to Om Spilde nogen sinde har faaet Andeel af den Halve Part, som Kaurslands Mændene fik? Rs Ney: 6to Om Spildes Opsiddere har haft nogen Andeel af Landslaaden udi den Halve Part, som Kaarevig tog og Hvor Længe? Rs udi Sex aar, Men for hen ikke; Der paa tilspurgte Lændsmanden Knud Simon Tøssøen vidnet, om ikke vidnet baade Høst og vaar har haft sit Fæe beyte udi Lunde tongen, Rs Kaarevigen og Kaursland har stedse haft tilfælles fæe beyte i Lunde tongen: Under dette tilspurgte Cramer vidnet: Om Han veed, at saadant fæe beyte har været som Een Ræt til Kaarevigen eller om det er skeed med Mændene paa Kaursland Deris Minde og tilladelse? Rs Det har været saa Længe som vidnet haver været og boet paa Kaarevigen, videre vidste Han ey at svare paa Spørgsmaalet: Lænds Manden tilspørgte Vidnet Hvad Den Holm kaldes, som ligger ved Lunde tangen Rs Spilde Holmen: Videre tilspurgte

1742: 289

Lændsmanden vidnet om Han [kand]? giøre anviisning paa Marke Skiæl udi Lundetangen imellem Kaursland, Spilde og Kaarevigen? Rs Han veed ikke der om. Endnu tilspurgte Cramer dette vidne Om ikke Han har erfharet, at Opsidderne paa Spilde Har kastet udi Væstervaagen. Rs Spilde Mændene har kastet udi Vester vaagen Sex aars Tiid, Men [om]? de det haver giort før veed Han ey: Eend videre spurgte Cramer, Om Spilde Mændene, naar de kastede og fik Fisk udi bem/el/te vaag, da ikke betalte Landslaad til Kaursland? Rs io. Paa Spørgsmaal af Lændsmanden Knud Tøssøen svarede vidnet at det Bierg, som Ligger ved Væstervaagen kaldes Gilberget:

2. Det 2det Vidne Anders Johansøn boende paa Spilde Hvor Han er og fød Hans alder siger Han er 53 Aar, blev formanet, ey andet at sige nu {Her} Hvad Han efter anviisning ved Eed kand bekræfte. Hvor paa sam/m/e Qvæstioner til Ham, som til nest forige vidne blev giort: Til det 1ste Spørgsmaal Rs ia. Til det andet spørgsmaal Rs der er fanget Fisk baade med Nood og garn: Til det 3die Rs Landslaaden er deelet saaledis, den Halve Part til Kaursland, og den anden Halve Part til Spilde og Kaarevigen; og det Har Continueret med saadan deeling imellem Spilde og Kaarevigen Nii Aar sidst forløben: Til det 4de Spørgsmaal Rs udi 40 aar Kand Han Mindes at saadan deeling har været angaaende Landslaaden imellem Kaursland og Kaarevigen, Men Spilde har ey der af faaen før for sidste om meldte Nii aar, da de med Kaarevigen bleve Eenede. Til det 5te Rs ney: Til det Siette Sp/ørgsmaal Rs ikke mere end udi Nii aar: Paa Lændsmandens Knud Tøssøens Spørgsmaal svarede vidnet, at Kaarevigen og Kaursland har haft fæe beyte sammen i Lunde tongen, Men ey Spilde at forstaae Noren fra. Paa Cramers Spørgsmaal til nest forige vidne svarede dette Vidne, at Kaarevigs Besterne har gaaet i Lundetongen fra vidnet var et barn med Fred, Men ey Spildes Bester. Paa Lændsmandens Spørgsmaal svarede Vidnet Ligesom nest forige at den Holm som ligger ved Lunde tongen Kaldes Spilde Holmen. Videre paa Lændsmandens Spørgsmaal svarede dette vidne, at Hans Fader haver sagt Ham at der var Skiftes gaard i Lundetongen imellem Kaursland og Kaarevigen Men ey viist vidnet garen, Den gar som Han Meener Hans Fader haver talt om, kand vidnet giøre anviisning paa. Paa Cramers Spørgsmaa[l] svarede Vidnet at Spilde Mændene har kastet i Væster vaagen udi Nii aar, og før tillige med Kaarevigs Mændene. End ydermere svarede Vidnet til Cramers Spørgsmaal, Naar Spilde Mændene kastede i Væster vaagen, fik Kaursland den Halve deel af Lands Laadden, og Kaarevigen tillige med Spilde beholdt den anden Halve deel, Hvilket saaledis haver vedvaret udi Nii Aar, Men ey tilforn. Paa Lændsmandens Spørgsmaal svarede vidnet at det Bierg, som ligger ved Væster vaagen Kaldes Giedbierget. Til sidst spurgte Cramer dette Vidne: Hvem Han betaler Landskyld til: Rs Til Mons Golten.

3. Det 3die Vidne Johannes Torgersøn boende paa Spilde fød paa Spilde og der stedse været, nu 40 Aar gam/m/el. Blev formanet at sige det Han med Een god Samvittighed kand beedige efter anviisning af Ham er giort. Til det 1ste Cramers Spørgsmaal svarede Ja: Til det andet svarede udi Væster vaagen er fanget Fisk baade med Nood og garn. Til det 3die Sp/ørgsmaal Svarede Vidnet, at Lands Laaden af Væster vaagen er bleven Halparten til Kaursland, og den anden Halv Part til Kaarevigen, Men udi Nii Aar har Spilde nydet Een Fierde Part der af, Som Kaarevigen har deelet og givet Spilde, Til det 4de Spørgsmaal svarede vidnet at Kaursland [udi]? 30 [Aar]? kand Han Mindes har faaet den Halve Landslaad af Væster vaagen og indtil denne Tiid. Til det 6te Sp/ørgsmaal Rs vidnet at Kaarevigen og Spilde har ikkun udi Nii aar deelet den Halve Landslaad imellem Sig, Veed og at de tilforn har og deelet fiske fangst {......}, Men enten det var Lands Laad eller Noote Laader [var] vidnet uvidende Om. Paa Lændsmandens Spørgsmaal til nest forige Vidner svarede dette Vidne, at Spildes Bester ey har beytet i Lundetangen med Kaurslands Bester Men Kaarevigs Bester tillige med Kaurslands Bester, at forstaae {i den Mark Lun} fra Kaarevigs Bøe hen til Lundetangen, Hvor Væster vaagen ligger. Paa Cramers Spørgsmaal enten Kaarevigs Bæster haver haft Ræt til at gaae og beyte i Lundetongen med Kaurslands Bæster eller det har været med Kaurslands Menders

1742: 289b

Tilladelse der paa vidste Vidnet ey at svare. Paa Lændsmandens Spørgsmaal svarede vidnet at Holmen ved Lundetangen Kaldes Spild Holmen. Paa Spørgsmaal svarede vidnet, at Han efter Siur Kaarevigens og Vidnets Faders ord kand giøre anviisning paa Marke Skiæl imellem Kaursland, Spilde og Kaarevigen, End ydermere svarede vidnet paa Cramers Spørgsmaal, at *at naar Spilde Mændene Kastede i Væster vaagen gave De Halve Landslaad til Kaursland, den Halve Laad blev deelet imellem Kaarevigen og Spilde, Hvilket er skeed for Nii aars Tiid først, I Øvrigt Kom dette vidnets udsigende over Eens med nest forige vidne Anders Johansøns. Vidnet sagde at det Bierg som ligger ved Væster vaagen Kaldes Gildberget - og Landskyld betaler Han af Eendeel Marker til sine Søskende, som haver Part med vidnet i Spilde.

4. Det Fierde Vidne Niels Torgersøn boende paa Selstøe, Men fød paa Spilde, Hvor udi Han og Eyer Een Laad, frem kom blev formanet ey andet nu at forklare end Hvad Han her efter ved [Eed] med Een god Samvittighed agter at beedige, naar anviisning af Ham er giort. Han paa S/igneu/r Cramers til de forige vidner formerte Qvæstioner svarede saaledis. Til den 1ste Qvæstion svarede Ja: Til den 2den Qvæstion svarede Ja: Til den 3die Qvæstion Rs Lands Laadden blev deelet i 2de Parter Kaursland fik allene Een Part, Men Spilde og Kaarevigen fik ikkun Hver Een Fierde Part: Til det 4de svarede at udi 20 Aar Har Kaarevigen og Kaursland Deelet Hvis Lands Laad er falden saaledis, at Kaursland fik den Halve deel af Lands Laaden og Kaarevigen den 2den Halve deel, Men for Nii aar siden da Dom faldt imellem Kaarevig, Eide og Spilde fik først Spilde den Halve deel af Kaarevigs Lands Laad: Til den 5te Qvæstion svarede Ney: Til den 6te Qvæstion refererte Vidnet sig til sit for hen giorde udsigende, at var Nii aar siden. Paa Lændsmands Knud Tøssøens Qvæstion svarede vidnet at Kaarevigs Creatur har gaaen stedse i Lundetongen, Men ey Spildes, og gik Kaurslands Creatur og i Lundetongen med Kaarevigens Creatur, Paa Cramers Qvæstion svarede Vidnet, Han veed ikke Om Kaarevigs Creatur Har gaaen i Lundetongen med Kaurslands Mændenis tilladelse eller ey: Paa Lændsmandens Qvæstion svarede vidnet at Holmen som Ligger ved Lundetongen Kaldes Spilde Holmen. Vidnet kand ikke giøre anviisning paa Marke Skield Marke imellem Kaursland, Spilde og Kaarevigen, Men vel haver hørt det af Michel Nippen at der udi Lundetongen skal være Marke skiæl imellem bem/el/te 3de gaarder, dog veed Han ikke at giøre anviisning paa Marke Skiæl imellem bem/el/te 3de gaarder. Paa Cramers Spørgsmaal svarede vidnet, at naar Spilde Mændene Kastede udi Væster Vaagen betalte De Halv Parten af Lands Laaden til Kaursland, Men for Nii Aars Tiid, som før er meldt betalte de først Een Fierde Part Lands Laad til Kaarevigen og den anden 4de Part beholdt Spildes Opsiddere selv, og den Øvrige Halve Part beholdt Kaursland allene, som og endnu til denne Tiid skeer: Paa Lændsmandens Knud Tøssøens Qvæstion svarede vidnet at det Bierg, som ligger ved {Lundetongen} \Vester vaagen/ kaldes Gildberget - og af sin Broder som boer paa Spilde betales vidnet Landskyld siden Han Eyer Een Part udi Spilde.

5. Lasse Thomæsøn Berge Over 70 Aar gam/m/el frem kom, blev formanet ey andet at vidne end det Han her efter naar anviisning er giort kand beedige. Til Cramers Qvæstion svarede til den 1ste Rs Ja. Til den anden Qvæstion svarede Ja mest med Nood og undertiden med garn. Til den 3die Qvæstion Rs at Land Laadden er deelet imellem Kaursland og Kaarevigen saa Længe Han kand mindes, men om Kaarevigen igien har deelet med andre veed Han ey: Til det 4de Spørgsmaal svarede udi 50 aar: Til den 5te Qvæstion svarede Vidnet, Han ey vidste noget der af. Til det 6te Spørgsmaal sagde Han ey heller noget at kunde svare ey heller vidste at sige Spilde noget af Lands Laaden haver faaen. Paa Lændsmandens Spørgsmaal svarede vidnet, Han ikke vidste nogen af forbem/el/te 3de gaarder Kaursland, Spilde og Kaarevigen har Fæe beyte i Lundetongen: Til Cramers Spørgsmaal til nest forige vidner om Kaarevigen har Ræt til Fæe beyte i Lundetongen eller det var af Kaurslands Mændenes Tilladelse vidste dette vidne ey heller noget at svare. Paa Lændsmanden Knud Tøssøens Spørgsmaal svarede Han kand giøre anviisning paa Lundetongen, haver vel hørt sige baade {af gamle} for Lang og kort Tiid at der skal være Merke i mellem bem/el/te gaarder udi Lundetongen, Men ey kand *sig (sige?) Hvo Han det for Lang Tiid har sagt. Til Cramers Spørgsmaal svarede vidnet, at Her/r Søhren {br} Breder har givet Spilde Mændene forlov at kaste i Væster vaagen \ungefæhr/ for 45 aars Tiid haver Han hørt, og fra den Tiid til nu først paa Een Fem Sex aar har Spilde Mændene ey haft Nood til Han har hørt at naar Spilde Mændene kastede udi

1742: 290

Væster Vaagen har de betalt Landslaad til Kaursland, og det Berg, som ligger ved Væster vaagen Kaldes Gildberget.

6. Det 6te vidne Ole Larsøn Glæsnæs imod 72 aar gamel blev frem stillet og formanet ey andet at sige end Han her efter kand Eed fæste, naar anvisning er giort. Til Cramers 1ste Qvæstion Rs Ja. Til den 2den *Rs svarede Ja. Til den 3die Qvæstion svarede at Landslaaden blev ikkun deelet imellem Kaursland og Kaarevigen Hver sin Halve Part. Til den 4de Q/væstion svarede udi 50 aar. Til den 5te Q/væstion svarede vidnet {svarede} ney. Til den 6te Q/væstion svarede ikke for nu udi nogen aar, Men veed ikke Hvor Længe. Paa Lændsmands Knud Tøssøens Spørgsmaal svarede Vidnet, at Kaarevigen har ikke haft anden Fæe beite udi Lundetongen end naar Stiet var needfalden gik Kaarevigs Creatur ind paa Lundetangen. Paa nest her paa følgende Cramers Qvæstion refererte Vidnet til sit nylig givne svar paa Lændsmandens til Ham giorte Spørgsmaal om Fæe beyte, Den Holm som Ligger ved Lundetungen kaldes Spilde Holmen, Men paa Marke Skiæld imellem Kaursland, Kaarevigen og Spilde kand Han ey giøre anviisning paa, ey heller veed at Spilde Mændene har kastet udi Væster Vaagen for nu Een Sex eller Siuv aars Tiid da de paa Spilde først fik Nood, siden den Tiid har Kaursland altid Som til forn faaet Den halve deel af Lands Laaden naar Spilde Mændene Kastede, og Kaarevigen med Spilde beholdt den anden halve deel, Veed og at det Berg, som ligger ved Væster vaagen kaldes Gildberget.

7. Det 7de Vidne Marthe Mons Datter Villum Jensøn[s] Hustroe paa Thæle frem kom og efterat Hende var givet formaning om at vagte sig for Meen Eed samt ey andet at udsige end Hvad Hon her efter kand beedige med Een god Samvittighed, naar anviisning er giort. Til Cramers 1ste Spørgsmaal svarede: Ja. Til det 2det Spørgsmaal svarede ligeledis Ja. Til det 3die Sp/ørgsmaal svarede Landslaaden blev deelet saaledis: Hælften fik Kaursland og den anden Halve Part Siur Kaarevig. Til det 4de Sp/ørgsmaal svarede: udi 45 Aar siden Hun er 57 Aar gammel. Til det 5te Sp/ørgsmaal svarede: Hun det ikke vidste, Men nu siden har hørt at Spilde faaer Landslaa[d] med Kaarevigen, den Tiid fik ikke Spilde noget med Kaursland af Lands Laadden, det veed Hun til fulde, ikke heller den Tiid med Kaarevigen. Til det 6te Sp/ørgsmaal svarede: Hun lige som til det 5te Sp/ørgsmaal. Paa Spørgsmaal af Lændsmanden svarede vidnet: under tiden om vaaren gik Kaarevigs Creature need i Stranden og aad Tang, og kunde saa fare Ømmis omkring, des aarsag Siur Kaarevigs Kone Lagde Stie op for Besterne at De ey skulle længere Søer efter, der hos sagde at Det som var Synden for stien hørte Kaurslands Manden til, Men Spildes Creatur saae vidnet ikke kom paa det stæd, Vidnet sagde at Hun kand giøre anviisning paa det Hun har lagt sit vidnes byrd paa, videre refererte Hun sig paa følgende Cramers Qvæstion til Hun paa Lænsmandens Qvæstion har svaret nest foran. Den Holm, som ligger ved Lundetongen kaldes Spilde Holmen, Men paa Marke Skiællet imellem Kaursland, Spilde og Kaarevigen kand vidnet ikke giøre nogen anviisning ey heller veed andet at forklare om Marke Skiællet end Hvad Hun for hen har sagt, Siurs Kone til Hende haver sagt, og Hvad Hun saae at Siur[s] Kone haver forbedret Stien, og efter at Tretten var imellem Spilde og Kaarevigen har vidnet hørt, at Spilde Mændene har Kastet i Væster vaagen, og givet Land Laad til Kaursland. Det Berg som Ligger ved Væster vaagen kaldes Gildberget.

8de. Det 8de vidne Johannes Nielsøn Selstøe 54 Aar gam/m/el frem kom blev formanet at sige Sandhed saaledis som Han med Een ubeskaaren Samvittighed sit Vidnis byrd med Eed kand bekræfte, naar anviisning er giort. Til Cramers 1ste Spørgsmaal svarede. Ja. Til det \2det/ svarede ligeledis Ja. Til 3die Qvæstion Lands Laaden er deelet Hælften paa Kaursland og Helften paa Kaarevigen. Til det 4de Sp/ørgsmaal svarede Romt i 30 Aar. Til det 5te Sp/ørgsmaal svarede: Det Haver Han aldrig hørt: Til det 6te Spørgsmaal han haver ikke hørt at Spilde af Kaarevigen har faaet nogen Landslaad før den forhen Mentionerte Dom blev afsagt. Paa Lændsmandens Qvæstion svarede Han at have hørt af Torgier og Syneve begge for hen boende paa Spilde, at Deris Hage i gamel \Tiid/ haver gaaen til Lundetongen, og har seet undertiden at Kaarevigs Creatur har gaaen i Lundetongen, Men ey Spildes, videre forklarede vidnet at Han \har/ været med at forbedre Een Skielle gaard, som Han kand giøre anviisning paa, og Mændene paa Kaursland altiid har anket paa, derfor Skiellegaars gaarden blev forbedret baade af Kaurslands Mændene og vidnet, Den Holm som ligger ved Lundetongen kaldes Spilde Holmen, vis Marke Skiæl veed Han ikke at sige imellem Kaursland, Spilde og Kaarevigen, Men vil giøre anviisning saa vidt Han

1742: 290b

Veed, og siden for hen Omtalte Dom faldt Har Spilde Mændene kastet udi Væster vaagen, Thi der efter fik de først Nood paa Spilde, og siden der efter haver Spilde Mændene betalt Landslaad til Kaursland lige som de forige afhørte vidner haver udsagt, og det Berg som ligger norden for Væster vaagen kaldes Gildberg.

9. Det 9de Vidne Vincents Hansøn Hauland fød paa Kaursland 79 aar gam/m/el frem kom og blev formanet som De andre vidner Sandhed at udsig[e] Fader Broder til Knud Kaursland. Svarede til Cramers 1ste Spørgsmaal: Ja. Til det 2det Svarede ligeledis Ja. Til det 3die Spørgsmaal Svarede: Land Laaden fik Kaursland den Halve Part af og Kaarevigen den anden Halve Part. Til det 4de Spørgsmaal svarede har saaledis været, saa længe Vidnet kand mindes. Til det 5te svarede Spilde har aldrig faaet noget med Kaursland af Lands laadden, Til det 6te svarede at Spilde til forn ikke har faaet Lands Laad Med Kaarevigen, Men nu har hørt det at være skeed for nogen aars Tiid, Kaarevig har ikke hafd Fæe beyde udi Lundetongen uden bem/el/te Kaarevigs Creaturer af Een hændelse der need undertiden kom; Paa Cramers Spørgsmaal svarede vidnet at naar Kaarevigs Creatur der ned kom bleve \de/ strax *gient (giemt?) bort af Kaurslands Folkene, Men Spilde Creaturene kom/m/e ikke did. Paa Lænd[s] Mandens Spørgsmaal svarede vidnet at den Holm som ligger Østen for Lundetongen kaldes Spild Holmen, haver ikke heller hørt at der er Marke Skiæl i Lundetongen imellem Kaursland Spilde og Kaarevigen. Eller[s] veed vidnet Marke Skiæl imellem Kaursland og Kaarevigen, som er udi Et Berg Hvor paa vidnet kand giøre anviisning. Paa Cramers Spørgsmaal svarede vidnet, Han veed ikke Spilde Mændene i forige Tiider har kastet i Væster vaagen, Thi den Tiid hafde de ikke Nood: og det Berg som ligger ved Væster vaagen kaldes Gilberget.

Der nest blev Lændsmandens og Mons Goltens ind stæfnte vidner fore tagen.

1. Det første vidne Michel Tørresøn Nippen blev formanet Sandhed at sige, som Han siden vil Eed fæste med Een god Samvittighed. Svarede paa Spørgsmaal det første at Han ikke har seet Kaarevigs Creatur beite i Lunde tongen. 2de Den Holm som Ligger Østen for Lundetongen kaldes Spilde Holmen og Øster Landet under ligget, 3die Her/r Søfren paa Sund har sagt Ham at Der skulle være skiæl i Lundetongen imellem Kaursland og Kaarevigen. 4de Det berg som ligger Norden for Væster Vaagen kaldes Gildberget. 5te Den vaag paa Nordre side af Vaagen kaldes Spilde vaagen,

2. Det 2det vidne Christian Olsøn Steensland, 1mo svarede at Kaursland og Kaarevigs Creatur har i Lunde tongen gaaet Horn imod Horn, Men ey Spildes. Til det 2det Spørgsmaal svarede Lige som Michel Nippen. Til det 3die Spørgsmaal svarede vidnet, at Hans Fader har sagt Ham, at der skulle være Mærke imellem Kaursland og Kaarevigen udi Lundetangen, Men Han kand ey der paa giøre anviisning. Til det 4de Spørgsmaal svarede lige som det forige vidne Michel Nippen. Til det 5te svarede at Spilde Luren ligger under Kaarevigs Bøe,

3. Det 3die vidne Niels Johansøn Steensland svarede \til Lændsmands Spørgsmaal/ At Han til det 1 Spørgsmaal vidste intet at svare. Til det 2det lige som forige tvende \Vidner/ svarede. Til 3die Spørgsmaal svarede ney. Til det 4de sagde Han ey heller at \kand/ svare. Til det 5te svarede lige som Christian Steensland.

4. Det 4de Vidne Mons Gregusøn Glæsnæs svarede til Lændsmandens 1ste Spørgsmaal, Sagde Vidnet ey at kunde forklare noget til oplysning. {..........} Til det andet Spørgsmaal svarede, som for hen førte vidner. Til det 3die Spørgsmaal svarede vidnet, at Han haver hørt Lundetongen skal være Skift og nu sagde Han at der skal være Een gaar, som Asser Kaursland Hans Hosbonde skal have sagt Ham og opsat for Creatur. Til 4de lige som de forige Vidner. Til Det 5 Sp/ørgsmaal lige som nest forige vidne.

5. Det 5te Vidne Anne Svens Datter Thomas Andersøn Glæsnæs Hustro blev og formanet sin Sandhed at sige, og svarede paa Lændsmandens Spørgsmaal, som følger: Til det 1ste svarede at ikke Spildes Men Kaarevigs bester har gaaen i Lundetongen, Men der fra drevet af Kaurslands Folket, og selv det ofte haver giort. Til det 2det svarede Lige som nest forige \vidnet/ Til det 3die svarede Ney, ey heller har Hun det hørt, Til det 4de som forige. Til det

1742: 291

5te Lige som forige.

De formedelst Lovlig forfald ude blevne vidner forlangede Parterne ey afhørte, Men at anviisning paa de paastævnte Stæder maatte skee,

Da i henseende Dagen var forløben blev anviisningen opsat til i Morgen Kloken Siuv, Til Hvilken \Tiid/ Parter og Vidner sig haver at indfinde for at giøre Een Lovlig og sandfærdig anviisning paa de stæder Vidnerne har giort forklaring om.

Den 21 Junij Dagen efter forføyede Rætten sig ud at tage De Omvudne stæder udi Øye siufn nerværende Citanterne Lændsmanden Knud Simonsøn Tøssøen og Mons Golten, af Contra Citanterne vare nerværende Knud, Hans, Michel og Thoer paa Kaursland tillige med Deris Procurator S/igneu/r Cramer;

Hvor da vi først begave os til Væster vaagen for at tage sam/m/e udi Øye siufn, der mødte det Eene vidne os Anders Thorgersøn Kaarevig, som formedelst forfald i gaar ey kunde møde,

Hvor paa bem/el/te Anders Torgersøn blev formanet ey andet at udsige udi denne Sag end Hvad Han her efter kand ved Eed bekræfte, Der paa Ham af S/igneu/r Cramer blev foresat De sam/m/e Qvæstioner, som til de forige Vidner ere Formerte. Til den 1ste Qvæstion svarede Han Ja, og strax der paa giorde {strax} anviisning. Til den 2den svarede Ja. Til den 3die svarede Han at Kaursland haver faaen den Halve Lands Laad af Væster vaagen og Kaarevigen den anden Halve Lands Laad. Til den 4de Qvæstion svarede udi 19 aar, siger Nitten Aar, Thi Han kand ikke Vide andet formedelst Han ey længere her paa Kaarevigen haver boet. Til det 5te Spørgsmaal svarede ney. Til det 6te svarede ney ikke for den for hen Mentionerte Dom blev afsagt. Til Lændsmandens Spørgsmaal svarede vidnet: Stundum Har Kaurslands Creatur gaaen udi Lundetangen og ikke Kaarevigens Stundum Kaarevigens Bester Da Kaurslands Bester ey der haver gaaen, stundum Kaurslands og Kaarevigens tillige. Til Cramers Spørgsmaal svarede vidnet at Kaurslands Mændene ofte haver Kiørt Kaarevigens Bester af Lundetongen Nor efter til Kaarevigs egen udmark, som Budeyer baade vidners og Hans Grandes har sagt vidnet, Vidnet har og hørt det af Kaurslands Mændene Selv, som der paa haver anket. Paa Spørgsmaal af Lændsmanden svarede Vidnet at Han af Christian Steensland har hørt der være skal Merke Skiel udi Lundetongen imellem Kaursland, Kaarevigen og Spilde, Vidnet kand giøre anviisning paa Een gar, Men enten det er Merkes gar eller ey Veed vidnet ey. Christian Steensland benegtede at have sagt til Vidnet at udi Lundetongen var Marke Skiæl imellem Kaursland Spilde og Kaarevigen. Den Holm som Ligger ved Lundetongen kaldes Spild Holmen og ligger under Kaarevigen, Men Spilde Mændene har ikke benøttet sig af sam/m/e Holm før efter Dommen, som før er Meldt, Da de siden haver sat Et Smale best der paa. Paa Cramers videre Spørgsmaal svarede Vidnet. at Spilde Mændene ikke haver kastet eller haft Nood før den omtalte Dom faldt i Hans Tiid, ellers Har vidnet hørt At Kaarevigen og Spilde udi forige Tiider haver haft Nood sam/m/en. Ydermere svarede Vidnet paa Cramers Spørgsmaal at Naar Kaarevig og Spilde har Kastet i Væster vaagen haver de betalt halv Landslaad til Kaursland. Til Lændsmands Spørgsmaal svarede vidnet at Det Berg som ligger Nord væst fra Vester Vaagen kaldes Gildberg, og den vaag, som støder paa Kaarevig Landet kaldes Spilde vaagen. naar nogen har kastet i Spilde Vaagen tog før Dom/m/en faldt, Kaarevig Lands Laaden, Men siden haver Spilde taget den Halve Landslaad med Kaarevigen efter Dom/m/en var falden, efter at Dom/m/en var afsagt kom Mons Knudsøn Golten og tog imod Den Landslaad, som faldt i Spilde vaagen og sam/m/e deelede imellem Spilde og Kaarevigen.

Det sam/m/e forklarede Tosten Kaarevigen.

Der efter blev først taget udi Øye siufn Væster vaagen, som ligger syd væst fra Spilde vaagen og skær i Nord væst op, ligger ligeledis Nor Væst fra Spild Holmen vel saa Norlig.

Det første Vidne af Citanterne stævnte Michel Nippen giorde anviisning paa Væster Vaagen og at den laae lige som for hen er indført. De Øvrige andre Vidner, som udi denne Sag har aflagde Deris Vidnis byrd vare og til stæde og giorde sam/m/e anviisning paa Væster vaagen som Michel Nippen.

Der efter giorde alle Vidnerne anviisning paa Spild Holmen, som ligger Syd ost fra Væster vaagen nær ved Spilde Knappen, som fælles Hage for Spilde og Kaarevigen, sam/m/e Spild Holm og Spilde Knapen ikkun ved et lidet Sund skild fra Hver andre, Men imellem Lundetongen og Spilde Holmen er et støre Sund, og ligger Spild Holmen og Lundetungen ost og væst fra Hin anden, Lundetongen ligger sydost fra Væster vaagen hen til Kaursland et got støkke.

Der efter forføyede vi os til Gilberget, som ligger et got støkke fra Væster vaagen Nor væst fra Vester vaagen og ligger Nor fra Væster vaagen et Field, som streker sig lige udi Norvæst til Gilberget, som

1742: 291b

Er et brat Field Hvor store Creature ikke kand kom/m/e Maglig need Men gieder og saadan Smaat Qvæg ved tvende stier, Nor Væst fra Gildberget er og stie fra Kaarevigs og Spildes Mark, som Vidnet Maritte Mons Datter Thæle giorde anviisning paa efter sin for hen aflagde vidnisbyr[d], Sam/m/e stie er den Vidnet har forklaret Konen paa Kaarevig har lagt Steen for at Creatur ey der need af skulde gaae, Hvilket for 45 Aars Tiid skeede, Denne Stie var aaben Da vidnet Anders Torgersøn kom til at boe paa Kaarevig, Men Steen Laae der paa stæden, der efter op bygte Kaurslands Mændene igien sam/m/e Stie, Hvilken Vidnet for 6 aars Tiid igien need kastede: Vidnet Vincentz Hansøn Hauland sagde og at sam/m/e stie udi Hans Ungdom var oplagt af Hans forfædre paa Kaursland lige saa efter Den Tiid: Lauræts Mændene besaae stien og fandt der endnu liggende Steen, Men ey noget Skiæl, ellers er der Een farlig Vey for Creatur, Langværis fra sam/m/e hen til et Vaten er et steyl Berg, som er skeel imellem udmarken Hvor Væster vaagen ligger og Selstøe Marken.

Lændsmand Knud Tøssøen sagde at her fra Lundeton[gen] Hvor nu Rætten er samlet Væst efter skal være Marke skiæl imellem Kaursland, Spilde og Kaarevigen, som Vidnerne skal forklare, nemlig Michel Nippen, Christian Steensland, Niels Steensland, Anders Kaarevigen, Anders og Niels Spilde, Johannes og Niels paa Selstøe, Hvilket ogsaa Af Laurets Mændene skal være erhvervet,

Michel Nippen svarede at Han ikke kand giøre nogen anviisning paa Skiælle gaard, har ey heller før været her paa Landet før i Dag, Men veed det \er/ Lundetongen Rætten nu er paa, Niels og Christian Steensland benægter og at kand giøre anviisning paa Marke Skiæl imellem Kaursland, Spilde og Kaarevigen, ey heller har giort Anviisning paa Marke skiæl, Anders Kaarevigen, Anders og Johannes Spilde benægter ey at have giort anviisning paa Marke Skiæl, Men paa nogle steene, som Laae udi Nogle \stier/ som gaar Søer og Nord, paa Cramers Spørgsmaal svarede Anders Kaarevigen, Anders og Johannes paa Spilde at Kaurslands Creatur har gaaen under Gildberget, og tet der ved, End videre tilspurgte Cramer disse sidste Tre Vidner, Hvad Stier og vaag som for Nii aars [Tiid] siden blev om rørt og besigtet under den Rættens forsamling, som den Tiid passerede Af S/a/l/ig/ Sorenskriver de Fine og Lau Ræts Mænd imellem Kaarevig og Spilde. Vidnerne svarede det var Væster vaagen og de stier som ligger fra Gilberget need til vaagen. Lau-Ræts Mændene forklarede at Væst fra Lundetongen og Synst efter Fiellet ligger Løse steene Hisset og her efter Field Risten, som/m/e stædes 3 som/m/e stæds 4 steene alt efter Hin anden, Mange var need falden, Andre stæder ikkun Een, Hvilke steene Lau Ræts Mændene ansaae at være Lagte af Menniske, Men til Hvad Ende Det er skeed kand [de]? ikke vide, enten det er til Marke skiæl sadt eller af anden aarsag kand de ikke udgranske. Cramer tilspurgte Kaarevigs og Spildes Mændene Om de nogen Tiid haver Lagt steene her paa disse Merker eller hørt at deris forfædre haver lagt steene her,? Der til de svarede Ney. Vincents Hauland forklarede og at steenene har lagt der for Hans Tiid, ellers berettede Michel og Knud Kaursland at de selv har oplagt steene i Stiene for at holde Deris Qvæg paa Nordre side af Lundtongen, naar sam/m/e om Høsten blev did Hen dreven. Ellers bemerkede Cramer, at Fieldet Hvor steene Hisset og her seeis henlagt er gandske brat, saa at Creatur ikke uden igiennem stiene kand gaae Nord og Sør.

Efter at Rætten hafde af vidnerne ladet sig giøre anviisning paa de Omtvistede stæder forføyede den sig igien paa Kaursland for at lade Vidnerne Eedfæste Deris aflagde Vidnisbyr[d] og frem stod det første Vidne

Michel Tørresøn Nippen, for Ham blev Hans udsigende oplæst, Han tilstod Hvad han hafde udsagt uden han hafde taget feyl første Rættes Dag i det Han sagde at Her/r Breder hafde sagd Ham i Lundetongen var skiæl imellem Kaursland og Spilde, Men det skal være imellem Kaursland og Kaarevigen, som Her/r Breder Ham berettede. Hvor paa Han sin Eed med oprakte Fingre efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9de aflagde sin Eed ey mere rettere eller sandere at vide for gud end det, som Han har vidnet.

Det andet Vidne Christian Steensland til stod sit udsigende og anviisning Som skeed er undtagen Han nu kand erindre at Kaurslands og Kaarevigs Mændene allene toge Landslaad af Dem som kastede i Væster Vaagen. Hvor paa Han sin Eed med oprakte Fingre efter Loven aflagde lige som Loven pag/ina 123 Art/icel 9 dicterer.

Det 3die vidne Niels Steensland tilstod sin for Rætten giorde udsigende og som Han for hen haver udsagt. Hvor paa Han sin Eed med oprakte Fingre efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 Aflagde.

Det 4de vidne Ole Berge møtte ikke og Lændsmanden forlangede ikke heller at Han skulle afhøris.

Det 5te vidne Mons Gregusøn Glæsnæs til stod sin Her for Rætten giorde forklaring *uden forklaring* Hvor paa Han efter Lovens pag/ina 123 og Art/icel 9 *Art/icel aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven.

Det 6te vidne Anders Torgiersøn

1742: 292

Kaarevigen blev Eedens forklaring af Lov Bogen oplæst for siden Han ey var tilstæde i *gaari. Der efter aflagde Han sin Eed lige som De andre Vidner efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 dog erindre Han at det ikke saa vidst af Ham kand siges at Han Steenene i den om vudne stie kaste for 6 aars Tiid, Men det kunde være maaske hendet for fære aars Tiid.

Det 7de Vidne Anders Johansøn aflagde sin Eed lige som De andre Vidner efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 med oprakte Fingre efter Loven.

Det 8de Iver (Joen?) \Johannes/ Torgersøn ligesom for De andre Vidner blev Hans udsigende oplæst for, Hvilket Han til stod i alle Maader sandt at være og lige ledis efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 aflagde sin Eed der paa med oprakte Fingre efter Loven.

Det 9 Niels Torgersøn boende paa Spilde Hans vidnis byrd for Ham og blev oplæst Hvilket Han Rigtig efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 bekræftede.

Det 10 Vidne Lasse Thomæsøn Berge til stod sit Her for Rætten aflagde vidnis byrd, og sam/m/e efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 med oprakte Fingre efter Loven bekræftede efter at Hans vidnisbyrd for Ham var oplæst.

Det 11te vidne Ole Larsøn Glæsnæs ligeledis hørte sit udsigende han haver Deponert Hvilket \hand/ til stod Ligeledis {med} Efter Loven oprakte sin[e] Fingre og bekræftede alt efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 ydermere forklarede Vidnet at den Stie Han har vidnet om er den der ligger ved Gildberget, der paa Han giorde sin Eed, som før er meldt.

Det 12 Vidne Marthe Mons Datter frem kom og efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 beedigede Hendes Her for Rætten aflagde vidnis byrd.

Det 13 Vidne Johannes Selstøe aflagde sin Eed ligeledis efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 paa Hans udsigende med oprakte Fingre efter Loven, med tilleg at den gaard Han haver vidnet om var den sam/m/e Marthe har giort anviisning paa uden for Gildberget i sam/m/e Stie.

Det 14 Vidne Vincentz Hansøn Hauland efter at Hans Vidnisbyrd for Ham var oplæst bekræftede Han sam/m/e efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 med Oprakte Fingre, og ydermere sagde at Gildberget er Skiæl imellem Kaursland og Kaarevigen.

Det 15 Vidne Anne Svens Datter Glæsnæs ligeledis aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Lovens pag/ina 123 Art/icel 9 paa Hendes udsigende.

Alle Disse Vidner haver giort anviisning i Dag paa det de haver udsagt i gaar.

Tosten Hansøn Kaarevigen, siden Han er Een vandfør Mand og var bleven efter ved Kaarevigen kom ikke paa Aasteeden blev altsaa Hans forklaring og anviisning af Ham ey beediget, lige som og Cramer paa Contra Citanternis Vegne fandt ufornøden at opholde proceduren efter Hans Til komst,

Men Han bem/el/te Cramer fore stillede, at Mons Golten ved Hovet stævning paa Spildes og Kaarevigs vegne og Ligerviis bem/el/te Mons Golten med Lændsmanden Knud Tøssøen haver opkastet sig, som Dem der vilde tiltrette sig Mark og vaag fra *Kaarevigs (Kaurslands?) Mark Hen til Lundetongen til Hvilket de Dog Hverken er berettiget eller befuldmægtiget, Thi Cramer ville af S/igneu/r Hans *Schutzes (Schultzes) beviis, som Han producerede got giøre, at Kaarevigs Eyer Mad/a/me Vessel Hverken har givet sit Minde til processens anlæg eller der udi med Hovet Citanterne er Interessert, des følgelig paa staaer Cramer, at begge Hovet Citanterne der om maatte forhøris, paa det Rætten kand udfinde af Hvad anleedning Hovet Citanterne har fordristet sig til at føre Proces under Navn af Kaarevig, Lændsmanden Knud Tøssøen tillige med Mons Golten Sagde at Mad/a/me Vessel haver givet Mons Golten Lov til at udføre [Proces]? paa Kaarevigs og Spildes vegne, Hvilket Mons Golten tilstod at have sagt til Lændsmanden. Schultzes beviis befatter i sig følgende /: NB NB NB beviiset indføris :/ Cramer refererede at føre andet beviis fra Mad/a/me Vessels naar Han finder det fornøden, og ellers fore stillede i Hovet Sagen, at som Lændsmanden tillige med Mons Golten som Eyere liden part i Spilde haver anlagt denne proces imod Kaurslands Mændene i den Hensigt, at De fra Kaursland kunde til Vinde sig det støkke Mark, som fra Gildberget Sør efter til Lunde tongen er beliggende og Hvor under Væster vaagen er beroende, Men det er imod saa vel af Hovet Citanternis egne tilstævnte Vidner, Læylændinger og med Participanter udi Spilde, som og med andre paa Contra Citanternis side tilstævnte vidner deris Eedelige forklaringer fuldstændig er bleven afbeviist deels at Spildes Creaturer aldrig er kom/m/en i den Mark fra Gildberget og til Lundetongen, som for hen er Meldet, deels at Spilde aldrig haver haft nogen Rettighed i Væster vaagen, Men selv betalt Landslaad til Kaursland, og endelig at Kaursland med

1742: 292b

Kaarevigen af Arilds Tiid haver haft lige andeel med Hver andre af den Landslaad, som er falden i Væster vaagen, item at Kaarevigs Creaturer, naar de ved Hendelse igiennem Stier Ved Gilberget kom ind paa forn/ævn/te udmark ere tilbage drevne af Kaurslands Mændene og saaledis seis kand at Kaarevigs Creatur under tiden imod Kaurslands Mændenis Villie kand være kom/m/en i bem/el/te Mark, Men at Spilde aldrig har haft Fæe beite sam/m/e stæds eller tilegnet sig nogen andeel der udi forinden at hovet Citanterne nu giør oprør der om, ventelig paa slig Fundament at efter som De formedelst Venskab eller overtalelse har Lokket Kaarevigs Opsiddere uformerket og imod Eyerindens Vidende eller Villie, at Laadtage Dem med sig udi den Halve Landslaad af Væster vaag, det da og skal gelinge (Tysk: gelingen = lykkes) Dem, at trenge sig ind udi Marken og om Mueligt var at tilvende sig den gandske Mark alt Søer til Lunde tangen, om endskiønt at saadan deris forsæt ikke med nogen Rimelighed end sige med beviis findes bestyrket, naar tvert imod Kaurslands Mændene har beviis paa Lovlig Rettighed ind til Gildberget og indbem/el/te Væstervaag. alt saa paa stod Cramer at Kaurslands Mændenis Ræt til den gandske om tvistende Mark og den der under liggende Væster Vaag maatte blive Conserveret, Men Spilde eller Hovet Citanterne paa deris vegne der fra aldeelis udsluttes, som uvedkommelig og uberettiget, Der nest at Hovet Citanterne for deris dristige, Men ugrundede Sag og sigtelse maatte blive tilstrækkelig efter begges gode vilkaar Mulctert og endelig tilfunden at erstatte Contra Citanterne Sagens bekostning indberegnet Procurator Løn og Skyds sæhr i det talligste med 30 Rd, og som Hovet Citanterne Sagen haver selv anlagt og der hos Ved Dommerens paategning paa Contra Citanternis udstædde stævne maal er bleven erindret om afritsnings Cart, Men dog der med ikke er frem kom/m/en og Contra Citanterne Hverken haver anlagt Sagen ey heller fornødige noget Cart til deris Defension, alt saa forhaabede og paastod Comparenten at Sagen ved u-opholdelig Dom bliver besluttet.

Lændsmanden paastod at blive befriet for Procurator Salarium og udi omkostning 20 Rd tillagt, og Sagen ved Dom sluttet.

Efter at vidnerne vare afhørte, og Deris udsigende ved Eed med oprakte Fingre hafde bekræftet, proponerede Rætten for de stridende Parter forliig, i henseende Eenighed imellem \Dem/ kunde blive stiftet og videre omkostning sparet, Hvor til Parterne godvillig lode sig beqvemme;

Alt saa blev forliiget imellem Dem saaledis indgaaet: af Hovet Citanterne Lændsmand Knud Tøssøen og Mons Golten tillige med Contra Citanterne Orian Thorsøn, Michel Jensøn, Knud Assersøn, Hans Michelsøn og Thoer Orjansøn, at Spildes Opsiddere ey skal have nogen Part eller Deel i Kaurslands tilhørende Mark, som gaar fra Gildberget Sør efter til Lundetongen, Men om Kaarevigs Creatur skulle af Een Hendelse, som til forn kom udi Kaurslands Mark, igiennem Stien ved Gildberget skal Kaurslands Eyere med skikkelighed det ey længer taale, end naar de siufnes at være Dem til fornermelse, Da Kaurslands Opsiddere skal have frihed til at drive Kaarevigs Eyeris \Kiør/ af Deris Mark, og op sætte Steen Gierde i Stien ved Gildberget for Kaarevigs bester, paa det De ey i Kaurslands Mark skal need kom/m/e, ligeledis tilholdes Kaarevigs Opsiddere, at de ey med fri villie og forsæt maa needkaste Kaurslands Mændenis i saadan tilfælde opsatte gierde, for at hielpe Kaarevigs Creatur at gaae need paa Kaurslands Mark; angaaende Omkostningerne bleve Parterne saaledis foreenede at Hovet Citanterne skulle betale Sorenskriveren og Lau Ræts Mændene med 11 Rd og 12 sk betale for det Øvrige anbød Contra Citanterne for fredeligheds Skyld Selv deris Procurator at Salarere efter som Sagen i Mindelighed blev Componert. Derimod frafalder Hovet Citanterne Deris sigtelse og paastand udi Denne Sag, Lovende der hos

1742: 293

at denne af Dem her for {reyst} Rætten reyste Sag, aldrig af Dem skal blive oprippet.

Dette af Parterne godvillig indgaaede forliig bliver af Rætten udi alle ord og puncte Confirmert med tilleg, at Hvo af Parterne dette forliig ey vil efterleve skal betale til Justitz Cassen Tii Rixdaler.

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1742 d/en 9 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Arne Skibs Reedes Almue paa Pladsen Steenestøe nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 280 findes undtagen udi Stephen Gregoriisøn Eichaas stæd var Mons Johansøn Lie, og udi Clemet Magnesøn Hauchlands (Hauglands) stæd, som er siug sad Hans Fader Magne Iversøn Bruraas,

Hvor da efter at Rætten var sadt; først bleve oplæste efter følgende Kongl/ige Rescripter og andre Brever.

1. Kongl/ig allernaadigste Rescript Datert Christiansborg Slot d/en 6 April 1742 angaaende Den fra Strasburg undvigte Casserer Pierro *Hery (Henry) Bontemp skal Arresteris Hvor Han findes i Kongens Riger.

2. Kongl/ig Rescript at alle Embeds Mænd hos Hvilke nogen efterretning kand ventes, at De saa snart nemlig til Deris Kongl/ig Majestet Et uførlig register eller fortegnelse over alle Dem betroede gamle eller nye Testamenter Stiftelser gave Breve eller andre af det slags, i Hvilket der findes enten lidet eller stort, som angaaer Kirkers, Closters, Latine eller Danske Skoler, Hospitaler, Enke Huuser og Casser, Byens eller Herredets fattige Cassers aarlige indkomster af legerende Capitaler, Jorde gods, grunders og Huusers Leye eller andet i Hvad navn haves kand med videre efter bem/el/te Rescripts indhold. Datert Gottorp Slot d/en 11 Maij 1742.

3. Etats Raad Lyms Brev til Fogeden Johan Smed, at ingen her efter maa sælge nogen Hval eller Vrag *for (før) Kongens Part paa Auction bliver først solgt, og skal Finderne strax give Fogeden til kiende naar noget Vrag bliver bierget, Da Fogeden og Sorenskriveren u-fortøvet skal holde examination der over og ladet Vraget kom/m/e til Auction. Datert Bergen d/en 23 Junij A/nn/o 1742.

4. Auctions-Placat udstæd af Sorenskriver Michael Tønder, Hvor ved Notificeris at gaarden Salhuus i Arne Skibs Ræde af Landskyld ½ Løb Smør og 6 sk Penge, tillige med Vedefield i Lindaas Skibs Reede af Landskyld ¾ Løb Smør ¼ Tønde Malt og et Faaer skal paa Offentlig Auction bort sælges udi Bergen d/en 14 Augusti først kom/m/ende Kloken 5 om aftenen. Datert Bergen d/en 7de Julij 1742.

5. Schiøde udgivet af Ole Pedersøn Søre Rødland, Lars Pedersøn og Johan/n/es Iversøn paa store Thuenæs paa Deris Myndtlingers Giertrud og Agote Peders Døttres vegne til Johannes Pedersøn paa 27 M/arker Smør 3/8 Huud 4 ½ Kande Malt udi Garnæs. Datert Bergen d/en 16 Februarij A/nn/o 1742.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Hans Jochim Jordan Kirke Værge for Kors Kirken til Ole Olsøn paa ¼ Løb Smør og ¼ Tønde Malt udi Søre Toppe. Datert Bergen d/en 30 Decembr/is 1741. <L:>

Kongl/ig allernaadigste forordning anlangende De udi den Om De Latinske Skoler d/en 17 Aprilis 1739 udgivne forordnings 61de Articul paabudne Examina og Testimonia for Privatister, samt Hvor de 10 Rd, som der for skal betales, skal erlegges, og hvorledis deeles. Datert Drage d/en 21 Maij A/nn/o 1742.

Citanten Lod ved Berent Jacobsøn producere Een foreleggelse, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB NB. foreleggelsen med sin paaskrift indføres,

Knud Christiansøn blev efter Loven 3de gange paaraabt, Men Hverken selv eller nogen paa Hans vegne mødte,

Citanten Lod paastaae Dom udi Sagen, Hvor paa Sagen til Dagen nest efter blev optagen at Decidere udi.

Den 10 Julij blev Rætten igien sat af sam/m/e Mænd.

Hvor paa Dom udi Commerce Raad Von der Lippes Sag contra Knud Christiansøn blev afsagt. Som følger.

Formedelst Tingenes Korte beram/m/else kunde Dommen ey ord til andet indføris, Men staaer paa Fol/io -- udi Protocollen.

Procurator Ottesøn paa Citantens vegne mødte og fremlagde original stæfnemaalet paa Lav dags forkyndelsen, Hvilken forkyndelse blev ved Eed med oprakte Fingre af hiemlet af Størch Søfrensøn og Joen Abrahamsøn, at være forkyndt idag 14 Dage paa Den ind stæfnte Samson Ellingsøns boepæl, og talede bem/el/te Varsels mænd med Samson Ellingsøns Huustroe.

Samson Ellingsøn blev paa raabt, Men ey mødte Selv ey heller nogen paa Hans vegne,

Der nest fremlagde

1742: 293b

S/igneu/r Ottesøn Citantindens Mad/a/me Richs Reigning paa den Summa Samson Ellingsøn er indstæfnet for, Datert 20 Martij sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er saaledis befattet /: NB NB NB Reigningen indføris :/ Til Hvilken Reigning som og til stæfne maalet S/igneu/r Ottesøn sig refererer, og paa stod Endelig Dom til De paa stæfnte 58 Rd og 2 mrk betaling, samt at vorde skadesløs erstattet Processens omkostninger, saa som Comparentens 2de Reyser stæfne maalets og foreleggelsens forkyndelse og afhiemling samt Doms og forseiglings Penge, item stemplet Papier til Dom/m/en og dens forkyndelse i det Mindste med 8te Rixdaler.

Der paa strax blev Dømt og kiendt, som følger.

Efter som Mad/a/me Anne S/a/l/ig/ Jacob Richs her for Rætten Lovlig haver ladet indstæfne og givet Samson Ellingsøn Lau Dag; Saa til findes bem/el/te Samson Ellingsøn /: der ikke haver mødt og svaret noget imod Citantindens stæfnemaal, 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse at betale til Citantinden Mad/a/me Anna S/a/l/ig/ Jacob Riks De efter Reigningen af 20 Martij sidst afvigte fordrende 58 Rd 2 mrk og udi Processens Omkostning 4 Rd, alt under Videre adfæhr efter Loven.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa Citantens Friderich Fosvinchels vegne producerede original stævne maalet med den der paa tegnede Laudag given Samson Ellingsøn,

Hvilken Lau dag blev ved Eed med oprakte Fingre Eedfæstet af Størch Søfrensøn og Johan Abrahamsøn begge boende i Bergen Samson Ellingsøn for 14 Dages Tiid at være forkyndt paa Samson Ellingsøns boepæl i store Sandvigen udi Hans Hustroes paahør,

Samson Ellingsøn blev efter Loven 3de gange paaraabt, Men Hverken selv eller nogen paa Hans Vegne sig indfandt,

Hvorfore Procurator Ottesøn paa Citantens vegne paa stod Dom efter stæfne maalet tillige med skades Løs erstatning for Processens omkostning i billigste Maader 8te Rixdr.

Der paa strax blev Dom afsagt, som følger

Den ind stævnte og Lau dag givne Samson Ellingsøn til findes at betale Citanten Friderich Fosvinchel de 27 Rd Han Citanten for 18 Vaager Hamp er skyldig eftersom Samson Ellingsøn ikke haver giort her for Rætten aller mindste imodsigelse mod Citantens Krav, Men ved sin udeblivelse her fra Rætten stiltiende vedstaaer Kravet, des foruden bør Han Samson Ellingsøn at betale Citanten denne Processis omkostning med 4 Rd, alt Hvad Samson Ellingsøn er til Dømt at betale bør fuldbyrdes inden 15 dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse under videre adfæhr efter Loven.

Paa Citantens vegne producerede Fogeden S/igneu/r Johan Smed et Indlæg, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende Medfør /: NB. NB. NB. Indlægget indføris :/

De ind stæfnte Opsiddere paa Olsnæs Jacob Monsøn, Gamle Ole Johansøn unge Ole Johansøn og Ole Andersøn mødte for Rætten og refererte sig til Deris forige Rættes Dag giorde forklaring,

Der paa Rætten gav følgende

Endnu Een gang forelegges Citanten at opliuse Rætten Hvad Landslaad skal være, Hvor meget Landlaad Han prætenderer, og Hvad Rettighed Han haver til at paa staae Landslaad siden Han ikke endnu haver beviist at Kongen haver befalet, om Een liden deel Sild kand falde under deris Land, At {......} Mændene paa Olsnæs da Ere pligtige at give den ringe deel Sild bort til Citanten som de selv haver u-mage for tillige med andres hielp at fange, derfor Sagen udsættes til Høste Tinget, Da Citanten bør beviise, Hvad

1742: 294

Ræt Han haver til det Han haver her for Rætten paastaaet og ind stæfnt Olsnæs Mændene \for/, og saadan Citantens paastand maa være Lovgrundet og uden resonering.

Fogeden Johan Smed hafde ladet indstæfne Besse Tørresøn Schre for De Han haver haft fortiilig sam/m/en Leye med sin Hustroe Maritte Niels Datter der for Dom at Liide og betale Processens omkostning,

Den ind stæfnte Besse Tørresøn Schre blev efter Loven 3de gange paaraabt, men ey mødte,

Kalds Mændene Thomas Larsøn Seim, og Michel Jensøn Seim ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have til dette Ting og stæd med 14 dages varsel indstævnet Besse Tørresøn Schre,

Hvor paa Rætten gav følgende

Den ind stæfnte Besse Tørresøn forelegges af Rætten at møde og svare for sig til nest kom/m/ende Høste Ting, Hvor ved Sagen til bem/el/te Tiid beroer.

Den ind stævnte Abraham Nedre Selvig forelegges af Rætten at møde og svare for sig udi denne Sag til først kom/m/ende Høste Ting.

Efter som ingen flere Sager vare ind stæfnte, saa blev

Denne Termins Restancer oplæste beløbende til 486 - 3 - 4 sk

Restancerne for 1741 vare 11 Rd 2 mrk 5 sk.

Der paa Rætten blev op hævet.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1742 d/en 11 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Mielde Skibs-Reedes Almue nerværende Fogeden Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 281 findes,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve oplæste De Kongl/ige befalinger og Andre Breve, som paa Fol/io 293 ere extraherede.

Bøxel Sæddel udgiven af Geert Gelmuyden til Magne Josephsøn paa Een Halv Løb Smør og 1 Mæhle Malt udi Schistad. datert Haugs Præste gaard d/en 9 April A/nn/o 1742. revers ved

Schiøde udgivet af Gregorius Espevold og Helge Andersøn til Ole Andersøn paa 1 Pund 3 Marker Smør 9 Kander Malt udi Nore Reveim. Datert Vallestrand d/en 11 Julij 1742.

Schiøde udgivet af Eiluf Johansøn paa 1 Pund 4 Marker Smør 2 ½ Kande Malt udi Søre Reveim til Mons Eilufsøn. Datert Vallestrand d/en 11 Julij A/nn/o 1742.

Den 12 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Hvor da først blev 3de gange paaraabt, om nogen hafde Sager at føre i Rætte, Men ingen frem kom, der for

Denne Termins Restance bleve oplæste beløbende til den Summa 391 rd 4 mrk 14 sk

Forige aars restance var 42 rd 5 mrk 12

Den for forige aar endnu ubetalte Kongl/ig Tiende beløb til 9 rd 3 mrk 6 sk

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 d/en 13 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Hossanger Skibs-Reedes Almue paa gaarden Hoshofde nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 282 findes antegnede,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve op læste De Kongl/ige befalinger og andre Breve, som paa Folio 293 ere extraherede.

Schiøde udgivet af Niels Olsøn Hole til \sin/ Halv Broder Fuse Nielsøn paa *paa 7 M/arker Smør og 4 Kander Malt udi gaarden Hole Datert Hoshofde d/en 12te Julij A/nn/o 1742.

Den 14 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd,

Og som ingen Sager vare indstævnte, foretoges at oplæse

Restancerne beløbende denne Termins til den Summa 368 rd 4 mrk

Forige Aars restance var 92 rd 5 mrk 3 sk.

Kongs Tiende Restans var 3 Rd - 0 - 5 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1742 d/en 14 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Echanger Skibs-Reedes Almue paa gaarden Hoshofde nerværende Fogeden Johan Smed og de Eed svorne Lau Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 282 findes antegnede,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige befalinger og andre breve, som paa Folio 293 ere extraherede, dernest

Schifte brevet efter Ole Erichsøn Toft. Datert Toft d/en 24 Febr/uarij 1742.

Schifte Brevet efter afg/aaen Erich Toft. Datert Toft d/en 22 Febr/uarij A/nn/o 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Iver Høyland, Magne Biørge og Ole Echanger til Ole Jacobsøn paa 1 Pund Smør og 1/6 Faaer udi Toft. Datert Hoshofde d/en 14 Julij 1742.

Den 16 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter afg/aaen Marie Erichs Datter Datert Mulen d/en 22 Junij A/nn/o 1742. Enkemanden fik i gaarden Mulen 1 rd 3 mrk. Aamund, Magne og Iver, Hver 3 mrk. Jordegodset var 3 3/5 Marker Smør.

Schifte brevet efter Anne Johannes Datter. Datert Yttre Eisnæs d/en 4 April A/nn/o 1742. Jorde godset var 12 Marker Smør udi Eisnæs.

Sager blev paaraabte, Men ingen førte i Rætte. derfor først

Forige aars restancer bleve oplæste beløbende til 117 Rd 1 mrk 2 1k.

Dernest Dette aars, som vare 382 Rd 3 mrk 14 sk.

Kongs Tienden var 7 Rd - 0 - 14 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at Aar 1742 d/en 17 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Herløe Skibs-Reedes Almue nerværende efter som Fogeden Johan Smed var svag Hans Skriver Karl Søren Saxe og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 283 ere antegnede,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige befalinger og andre breve, som paa Arne Ting bleve publicerte og ere extraherede paa Fol/io 293 - dernest

Raadmand Christian Montagnes paa Frøken Birgitte Lillienschiolds vegne bevillings Sæddel til Knud {Knu} Jacobsøn, at Han paa Heggeholmen

1742: 294b

maa op sætte et Lidet Huus og et lidet Nøst, dog at Han der ved ikke nogen anden præjudicerer imod aarlig til Hver Michels Dag at betale af bem/el/te grund 3 mrk Danske. Datert Bergen d/en 5te Junij 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Stephen Erichsøn Agotnæs til Hans Olsøn paa 12 Marker Fisk udi gaarden Viig. Datert Alvorstrøm d/en 17 Julij A/nn/o 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Raadmand Christian Montagne paa Frøchen Birgitte Lillienschiolds vegne til Hans Magnesøn paa 9 Marker Fisk i Eide. Datert Bergen d/en 26 Maij 1742. <L:>

Fogeden Johan Smed paa Embeds vegne hafde Ladet ind stæfne Magdeli Niels Datter Vig for begangne Leyer maal med afg/aaen Simon Andersøn, og til Vedermæle paa afg/aaen Simon Andersøns vegne er indvarslet Hans Fader Anders Simonsøn Toft,

Den ind stæfnte Magdeli Niels Datter Viig mødte for Rætten og til stood saa vel at være Lovlig stævnet til dette Ting som at Hun med afg/aaen Simon Andersøn hafd Legomlig omgiengelse og begaaen Leyermaal, Ydermere forklarede Magdeli Niels Datter at afg/aaen Simon Andersøn har haft til Egte Hendes Stif-Moder Johanne Hans Datter, som var afg/aaen Simon Andersøns første Kone, efter Hvilken Kone han forlovede sig med den ind stævnte Magdeli Niels Datter,

Den inciterte Anders Simonsøn mødte for Rætten og sagde Han tvivler paa at Hans Søn afg/aaen Simon Andersøn er Fader til Det Barn Magdeli Niels Datter haver til Verden fød,

Magdeli Niels Datter der imod svarede at Hun, naar forlanges, med Een glad Samvittighed kand giøre sin Eed paa, at ingen anden er Fader til det Drenge Barn Hun til Verden haver fød, end afg/aaen Simon Andersøn, Hvor fore Hun og haver Ladet Barnet kalde Simon,

Der paa Rætten gav følgende

Efter som Fogeden Smed her for Rætten haver indstævnet denne Sag, og Han ikke formedelst Svaghed Selv kand Comparere, saa udsættes Sagen til først kom/m/ende Høste Ting Da Han Lovlig haver at varsle Magdeli Niels Datter tillige med Anders Simonsøn; og til sam/m/e Ræt giør saa lovlig i Rættesettelse over de ind stævnte, som Rætten kand finde at være grundet paa Loven og Kongl/ige forordninger.

Den 18 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Erich Michelsøn Landeraae til Lars Nielsøn paa 1 Pund Fisk udi gaarden Viig. Datert Mitsøe d/en 1 Junij A/nn/o 1742 - Revers og

Citanten Ole Monsøn producerede Een foreleggelse for De indstæfnte af følgende indhold /: NB. NB. NB. foreleggelsen indføris :/

Hvilken foreleggelse for Rætten lydeligen blev oplæst, og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlet blev af Diderich Andersøn Knappen og Anders Hansøn Hopland at være De udi foreleggelsen navngivne forkyndt med 14 Dages varsel til dette Ting at møde,

Af de ind stæfnte og forelagde under faldsmaals straf mødte Anne *Ols Datter, Mons Olsøn og Arne Monsøn, Men det Eene Vidne Ingebore Mons Datter sig ey indfandt, ikke heller den Sag paa gieldende Lars Monsøn,

Citanten Ole Monsøn begierede Eedelig Vidnes forhør, Hvor paa Eedens forklaring for de mødende vidner Lydeligen blev oplæst med behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed,

Dernest frem stod Anne *Mons Daatter for Rætten, /: efterat de andre tvende vidner vare udviiste :/ aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at Hun er 20 Aar gam/m/el og Ved Paasche Tiider sidst afvigte var til Alters, Der efter Hun af Rætten blev tilspurgt om Hun veed Hvorledis Lars Monsøn kom ind udi Ole Monsøns Citantens Stue, Da Ole Monsøn efter sigende var paa Manger hos Præsten,? der til Vidnes svar var, Hun var udi Bergen med den ind stævnte Lars Monsøn sam/m/e Tiid, som for hen er meldet, Men Hvad Lars Monsøn giorde udi Bergen kand Vidnet ikke vide, i henseende Lars Monsøn var paa Land og i medens blev Vidnet udi Baaden, efter at Vidnet og Lars Monsøn fra Bergen vare hiem komne til Tostensvig gik Vidnet ind udi sin Hosbonds Mons Olsøns stue imod Liusningen og lagde sig udi sin Sæng, i sam/m/e Stue og den Tiid vare De Huuse Lars Monsøn nu bruger og Ole Tostensvig til hørende ey aabne, Men tillugte, Vidnet veed ikke om Lars Monsøn Laae udi sin Faders Bue /: som *Hans (Han) ellers pleyde :/ den Nat eller ey, Vidnet saae om Morgenen der efter at Ole Monsøns Tøy var ud kast af Stuen, men ey Vitterlig Hvo det haver giort, ellers forklarede Vidnet at Hun om Morgenen /: efter Hun var kom/m/en fra Bergen med Lars Monsøn :/ saae Citantens stue var aaben og Ingebore Mons Datter tillige med Lars Monsøn vare

1742: 295

Inde udi Citantens Stue allene, Hvor de siden stædse haver tilholdt.

Det 2det Vidne Mons Olsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Han Veed Hans Søn Lars Monsøn bruger de Huuser nemlig Stuen og Buen, som Ole Monsøn Citanten {haver} tilhører, Men Hvor Lars Monsøn der til haver givet forlov Veed Han ikke, Langt mindre Hvorledis Han ind kom i Stuen, Men førend Hans Søn Lars Monsøn kom ind udi Ole Monsøns stue at ligge, Laae Han stundum i Vidnets Bue og stundum i Vidnets stue.

Det 3die Vidne Arne Monsøn blev ind kaldet aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og forklarede, at Han ikke andet udi denne Sag veed at give opliusning om uden Lars Monsøn bruger og ligger udi Citanten Ole Monsøns stue, Men hvorledis Han der er indkom/m/en, eller Hvem Han der til har givet forlov er Vidnet u-vitterligt.

Efter som Ingebore Mons Datter paa Tostensvig baade under faldsmaals straf er bleven stæfnet og forelagt at vidne udi denne af Citanten Ole Monsøn ind stævnte Sag angaaende Hvorledis Lars Monsøn er ind kom/m/en eller haver indbrudt udi Citantens Ole Monsøns Stue paa Tostensvig, og Ingebore Mons Datter ikke haver beviist Lydighed efter Loven at Vidne i denne Sag; alt saa til findes bem/el/te Ingebore Mons Datter at bøde 20 Laad Sølv, Hvor af Deris Kongl/ig Maj/este/t til-Kom/m/er de 10 Laad Sølv eller Fem Rixdaler, og Citanten Ole Monsøn De Øvrige 10 Laad Sølv eller Fem Rixdaler og udi Omkostninger efter følgende til Deris Kongl/ig Majest/et stemplet Papier Hvor paa denne Faldsmaals Kiendelse skal skrives 1 mrk 8 sk til Skriver Løn og forseiglings Penge 2 mrk 4 sk, Som den Kongl/ig aller naadigste forordning af 3 Martij A/nn/o 1741 befaler, Des foruden forelegges atter Ingebore Mons Datter her ved under faldsmaals straf at møde til nest kom/m/ende Høste Ting udi dette Aar {under faldsmaals straf} og aflegge sit Vidnis byrd udi denne Sag.

Denne faldsmaals kiendelse bør uden forkyndelse exeqveris.

Efter som Fogeden Smed ey var til stæde, og Hans Karl Søren Saxe ey vidste noget om denne Sag blev den udsat til først kom/m/ende Høste Ting.

Denne Sag acqviescerer til først kom/m/ende Høste Ting efter som Fogeden ey er til stæde og Hans Karl Søfren Saxe uvidende om sam/m/e Sag.

Sagen hen staaer til neste Ting formedelst Fogedens fraværelse.

Ingen af Parterne mødte ved Sagens paaraab, der for Sagen beroer til neste Høste Ting, og Rættens til Vaar Tinget givne Eragtning staaer i fuld Kraft.

Der efter bleve Restancerne oplæste forige aars vare 111 Rd 0 mrk 0 sk.

Og dette Aars 406 Rd 1 mrk 12 sk.

Kongs Tiende restantz beløb til 4rd 4 mrk 12 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1742 d/en 18 Julij blev holdet Sommer Ting med Radøe Skibs Reedes Almue nerværende udi Fogedens Johan Smeds fra værelse Hans Karl Søren Saxe, Hvor da og var til stæde De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som dette aar betienner Rætten, Hvis navne paa Folio 283 findes antegnede undtagen Erich Nielsøn Sletten er siug, i Hans stæd sad Mons Gullichsøn Fielsende,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og andre breve, som paa Arne Ting bleve publicerte og findes extraherede paa Folio 293, dernest

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Hans Schultz paa Eyerens vegne og Margretha Megtele Raunsberg til Rasmus Christensøn Østebøe paa Een Jorde Part i Solem, som afg/aaen Joen Monsøn brugt haver. Datert Bergen d/en 7 Julij 1742. Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Frue M: Storms til Magne Rasmusøn paa 18 Marker Smør 1 ½ Mæhle Malt udi Nordanger. datert Bergen d/en 28 April 1742. <L>

Bøxel Sæddel udgiven af Peter Christian Krag Ingenieur Officer paa sin Faders Justitz Raad Krags vegne til Johannes Christiansøn paa 18 M/arker Smør 18 Kander Malt ¼ Faaer udi Giere. Datert Bergen d/en 17 Maij 1742. Revers var ved. <L:>

Den 19 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Peder Christian Krag Ingenieur Officier til Mons Nielsøn paa 16 Marker Smør 10 2/3 Kande Malt udi Ystebøe. Datert Bergen d/en 7de Maij 1742. Revers var ved. <L:>

Ingen Sager vare ind stævnte, derfor

Restancerne først for aaret 1741 bleve oplæste beløbende til 17 Rd 1 mrk 3 sk.

Der nest dette aars som var 343 Rd 4 mrk 10 sk.

Kongs Tiendens Restancer blev for aar 1741 8 rd - 0 - 1 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1742 d/en 20 Julij blev Som/m/er Tinget holdet med Alenfit Skibs Reedes Almue ved Alvor Strømen nerværende paa Fogedens Johan Smeds vegne Hans Skriver Karl Søren Saxe og De Eed svorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 284 ere antegnede undtagen udi Lars Yttre Giervigs stæd, som er svag, sad Hans Larsøn Iisdahl,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre breve, Som ere extraherede paa Folio 293, Dernest

1742: 295b
 
 

Schiøde udgivet af Iver Kiedne og Knud Ryche paa Enkens Ragnille Livestads vegne og Myndlingers Anders Davidsøns og Mol Davids Datters vegne til Iver Erichsøn paa 2 Pund Smør og 32 Kander Malt i gaarden Levestad. Datert Alvorstrøm d/en 20 Julij 1742.

Schiøde udgivet af Ole Siursøn Herland til Ole Halsteensøn Lille Oxe paa 10 ½ M/arker Smør 7 Kander Korn 7/48 Huud i Lille Oxe. Datert Alvorstrøm d/en 20 Julij 1742.

Den 21 Julij blev Rætten igien sat med samme Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Thomas von der Lippe paa sin Søsters Catrinee Elizabeth afg/aaen Cancellieraad Knagenhielms Enkes vegne til Johannes Olsøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi Nepstad. Datert Bergen d/en 12 April A/nn/o 1742.

Fogeden Smed hafde ladet Indstævne Johannes Pedersøn fordi Han haver bort staalet Een baad fra Britte Eilufs Datter Een Enke boende paa gaarden Siursæt Dom at liide, ligeledis var Johannes Pedersøn [indstævnt]? at anhøre Lars Eilufsøn Mitgaard og Magne Michels[øn] Hauchaas Vidnes byrd at Han Johannes Pedersøn for Fogeden Johan Smed haver til staaet bem/el/te Baad at have staalet, sam/m/e Vidner ere under faldsmaals straf ind stævnede at møde og Deris vidnis byrd aflegge.

Hvilket Kald og varsel Lændsmanden Lars Eilufsøn store Oxe, Besse Gutormsøn Schare og Aschild Halvorsøn Siursætter udi den ind stævntes Johannes Pedersøns nerværelse ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlede med 14 Dages Varsel at være Den indstæfnte Johannes Pedersøn og Vidnerne for hen navngivne Lovlig forkyndt,

Der efter begierede Fogedens Smeds Karl Søren Saxe, som ved Rætten udi Fogedens Smeds stæd, som er siug, var til stæde følgende Qvæstioner maatte formeres til Johannes Pedersøn

1. 1 Hvor og paa Hvad stæd Johannes Pedersøn er fød? Der til Han svarede paa Een gaard Time udi Jæderens Fogederie i Lye præste giæld.

2. 2det Hvor Gam/m/el Han er og Hvor længe det er siden Han sit Føde stæd forladt? Der til Han svarede: at være 30 [Aar] gam/m/el og udi dette Aar i Spade Tiiden forlod sit føde Stæd.

3. 3 Qvæstion Hvor Han sig der efter haver ophold og Hvorledis Han sig haver været? Rs nogen Tiid haver Han sig op holdt udi Bergen og nogen Tiid her paa Landet i Norhorlehn, Han haver stedse bætlet sit Brød siden bem/el/te Tiid baade i Bergen og paa Landet.

4. 4de Qvæstion om han fattes noget paa sin Hilse eller er vanfør? Rs: Ney.

5. 5 Qvæstion Hvor Han haver tient før Han kom til Bergen? Rs Han opholdt sig hos sin Moder, som var Huus Kone og boede udi et Lidet Huus Hun ejede, som stod paa gaardens Times grund.

6. 6te Qvæstion om Han ikke var {med} i Compagnie med Dem, som Her/r Hans Meyer Præst paa Manger for Tyverie angreb? Rs Her/r Hans Meyer anholdt \Ham/ af Mistanke Deponenten skulle have staalet.

7. 7de Qvæstion Hvorleedis Han Kom i Selskab med Kari Ols Datter? Rs Han kom til Hende paa Totland Hvor Hun var allene paa sam/m/e gaard, Thi hendes Madfader og Mad-Moder vare til bryllup, og der accorderede begge sam/m/en, endskiøndt De tilforn ey hafde Hver andre seet, at Ville Egte Hver andre.

8. 8 Qvæstion Om Han haver haft omhiengelse med Kari Ols Datter? Der til Han svarede ia Een gang.

9. 9 Qvæstion. Om Han ikke haver taget den paa stævnte Baad fra Enken Britte Eilufs Datter paa Siursæt uden Hendes, Enkens Vidende og Tilladelse? Der til Han Svare Jo:

10. 10 Qvæstion: Om Kari Ols Datter var Enig med Ham den Tiid Han tog den paa stævnte Færings Baad? Rs Ja Men var det saa vel med Hendes, som Hans Villie, Thi Hun fulde paa sam/m/e baad med Ham til Bergen.

Fogedens Smeds Karl Søren Saxe Declarerede, at efterdi Johannes Pedersøn godvillig her for Rætten haver giord sin bekiendelse, saa holdt Han ufornøden at afhøre de indstævnte Vidner, i henseende De ey Vidste andet at sige end Hvad Johannes Pedersøn selv haver udsagt.

Der efter blev den af Johannes Pedersøn staalne Baad ved Lænds Manden Lars Store Oxe, og tvende Lau-Rætts Mænd Niels Rasmusøn Volle og Arne Andersøn Mychelthun taget udi Øye siufn, Hvilke sagde at bem/el/te Baad ey kunde taxeris for mere end 9 mrk.

Der efter forlangede bem/el/te Saxe Sagen udsat for at den

1742: 296

Arresterede Johannes Pedersøn kunde faae et Forsvar, og at Mand imidler tid kunde faae efterretning Hvorledis Han sig paa andre stæder haver opført - Som Rætten bevilgede.

Fogeden Johan Smed hafde Ladet indstævne Kari Ols Datter fordi Hun haver haft Legomlig omgiengelse med den Arresterte Johannes Pedersøn,

Hvilket Kald [og] varsel Lændsmanden Lars Eilufsøn Store Oxe og Besse Gutormsøn med mere end 14 Dages varsel hafde Kari Ols Datter her for Rætten indstævnt bekræftede ved Eed med oprakte Fingre efter Loven.

Den ind stævnte Kari Ols Datter til stod godvillig for Rætten at Hun haver haft 3de gange Legomlig omgiengelse med den nu Arresterte Johannes Pedersøn:

Citantens Fuldmægtig Søfren Saxe paa stod Dom over den indstævnte Kari Ols Datter saa vel for bøderne, som at Hun bør ud staae Kirkens Disciplin, der paa strax blev Kiendt, som følger

Efter som den ind stævnte Kari Ols Datter u-tvungen her for Rætten tilstaaer at have haft Legomlig omgiengelse med Arresterte Johannes Pedersøn, saa bør Hun efter Loven til Deris Kongl/ig Maj/este/ts Casse at betale 12 Laad Sølv ud staae Kirkens Disciplin og betale denne Processis omkostning med 4 mrk 4 sk alt bør skee 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under adfær efter Loven.

Der efter bleve Restancerne oplæste 1741 aars vare 32 Rd 5 mrk 10 sk

og 1742 aars 414 Rd 3 mrk 4 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at Aar 1742 d/en 23 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Lindaas Skibredes Almue ved Kiilstrøm/m/en nerværende Fogedens Tienner udi sin Hosbons stæd, Søren Saxe, Og De Eed svorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 284 findes annoterte,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som paa Arne Ting bleve publicerte og ere extraherede paa Folio 293.

Den 24 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Denne Sag er forliigt efter Citantens egen til staaelse.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Giertrud S/a/l/ig/ Danchert Danchertsøns til Mogens Knudsøn paa Een halv Vaag Fisk udi Ingebore Pladset. dat/ert Berg/en d/en 16 Julij 1742.

Citanten mødte ikke Hvor fore Sagen beroer til Høste Tinget da vedkom/m/ende efter seeniste Kiendelse bør af Citanten varsles og foreleggelsen tages beskreven, des aarsag foreleggelsen her ved til Høste Tinget i fuld kraft beroer.

Citanten mødte ikke ey heller haver taget den af Rætten til Vaar tinget sidst afvigte givne foreleggelse beskreven efter Rættens Kiendelse beskreven, der fore sam/m/e foreleggelse naar den til Høste Tinget lovlig vedkom/m/ende bliver forkyndt staaer i fuld kraft.

Peder Michelsøn og Thomas Aamunsøn begge boende paa gaarden Oenæs haver ladet ind stævne Siur Brunsland fordi Han haver taget Citanternis Hæst og uden Deris tilladelse brugt, der fore Dom at liide og betale Processens Omkostning,

Hvilket kald og varsel Jacob Jacobsøn Tvetteraas og Iver Olsøn Træland ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Siur Brunsland for 14 Dages Tiid.

Den ind stævnte Siur Brundsland blev paaraabt, Men ey mødte

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som den ind stævnte Siur Brundsland ved Sagens paa raab ey mødte, saa forelegges Han Her ved af Rætten at møde og svare for sig til først kom/m/ende Høste Ting, denne foreleggelse haver Citanterne at tage beskreven og udi Lovlig Tiid Vedkom/m/ende Siur Brunsland at lade forkynde.

Efter som ingen flere Sager vare at føre i Rætte blev

Restancerne oplæste først forige aars, som beløb til 153 Rd 4 mrk 6 sk.

Dernest dette aars som vare 549 Rd 2 mrk 0 sk.

Kongs Tienden var 26 Rd 1 mrk 2 sk.
 
 

NB. Aa: Dugsund Jørg: Knarvig

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1742 d/en 26 Julij blev Sommer Tinget holdet paa Schierjehaun med Gulens Skibs-Reedes Almue nerværende sam/m/e Lau Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 285 findes, som Vaar Tinge betiente, paa Fogedens vegne, som er Svag, var Hans Karl Søfren Saxe

Hvor da efter at Rætten var sat, først bleve oplæste De Kongl/ig allernaadigste befalinger og andre breve, som paa Folio 293 ere extraherede,

Schiøde udgivet af Gregorio Knudsøn til Tarald Olsøn paa Een halv Løb Smør udi Kiellevold. Datert Bergen d/en 19 Maij 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margrethe Stabels til Joen Joensøn paa Et Pund Smør udi Grimstad. Datert Bergen d/en 18 Junij 1742. Revers var ved. <L>

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans til Hans Olsøn paa 1 Pund [Smør]? i gaarden Hetlevig. Datert Bergen d/en 8 Maij 1742. <L>

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Krags paa Justits Raads Frimans vegne til Erich Haagensøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt i gaarden Riisnæs. Datert Bergen d/en 28 Junij 1742. Revers og ved. <L:>

1742: 296b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jacob Steensøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Hiertaas Til Bendix Findsøn. Datert Bergen d/en 21 Aprilis A/nn/o 1742. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven Til Henrich Christophersøn af Mad/a/me Margrethe Stabel paa Een Halv Løb [Smør]? og Een fieren deel Tønde Malt i Flolie. Datert Bergen d/en 12 Junij 1742. Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Laugmand Johan Bager til Jacob Olsøn paa 1 Pund 3 Marker Smør udi Birchnæs. Datert Bergen d/en 28 Martij 1742. Revers ved. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Laugmand Bager til Jens Rasmusøn paa 20 ¼ Marker Smør udi Birchnæs. datert Bergen d/en 4 Julij 1742. Revers var ved. <L:>

Den 27 Julij nest efter blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Krags paa sin Stif-Faders Justitz Raad Frimans vegne til Anders Matthisøn paa 20 ¼ M/arker Smør 13 ½ Kande Malt udi Hosteland. Datert Bergen d/en 21 Maij 1742. Revers ved.

Den ind stævnte Siur Clausøn mødte for Rætten og tilstode baade at have faaet stævne maal til Vaar Tinget sidst afvigte, og at Han til dette Ting hafde faaet foreleggelse,

De som forelagde Ham at møde til dette Ting vare Ole Olsøn og Johannes Aamunsøn begge boende paa Ramberg,

Dernest til stod Siur Clausøn at Han udi sit Egteskab hafde begaaen Leyermaal med Marte Ellings Datter Bircheland, og der for hafde staaen Aaben bare Skriftemaal,

Paa Fogedens Vegne paa stod Hans Karl Søfren Saxe Dom efter Loven,

Hvor paa strax blev Dømt, som følger,

Efter som Den ind stævnte Siur Clausøn her for Rætten tilstaaer at have udi Sit Egteskab begaaen Leyer maal med Maritte Ellings Datter Bierkeland, saa bør Han efter Lovens 6te Bogs 13de Cap/itel 25 Art/icel straffes paa sit godz og Penge efter sin yderste Formue og betale udi Processens omkostning 4 mrk 4 sk alt bør skee 15 Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse under videre adfær efter Loven.

Paa Citantens vegne mødte Procurator Hans Ottesøn og producerede Een Original stæfning af Dato 4 Julij sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold, /: NB. NB. NB. stævningen :/ S/igneu/r Ottesøn erindrede, at udi bem/el/te stævne maal tillige er benævnt, som Sag volder Ole Elvigen, Men som Han er boende udi et andet Skibs Reede, saa er Han ikke bleven ind stævnt til Doms liidelse paa dette stæd, Han gav ellers til kiende, at Her/r Grøgaard Ved aparte mundtlig varsel har indkaldet De tvende Vidner nemlig Klokkeren for Lindaas S/igneu/r Niels Bogen tillige med Hans Tienner Knud Monsøn, som begge nu ere til stæde, Men som Kalds mændene ikke har indfunden sig til saadan mundtlig varsels af hiemling, saa ville Han have De ind stævnte Sag voldere til spurgt, om De uden saadan af hiemling vil anhøre vidnernes forklaringer, for at forkorte Processen,

De ind stævnte Mons Joensøn Haus Dahl, Gutorm Anfinsøn og Joen Monsøn begge boende paa Anvigen, Aamund Rasmusøn Duesund og Aamund Olsøn Totland mødte for Rætten og tilstode saaledis at være stævnede af Citanten Her/r Grøgaard, som den her for Rætten oplæste stævning lyder, Ved Lænds Manden Peder Henrichsbøe, Siur Hosteland og Ole Riisnæs for 14 Dages Tiid;

De indstævnte paa spørgsmaal af Rætten svarede at De ikke {haver} ere stævnede til at anhøre Vidner ey heller tilstode Den udi stævningen af Citanten Her/r Grøgaard indførte sigtelse:

I saadan anleedning var Ottesøn Sagens udsættelse begierende til først kom/m/ende Høste Ting, til Hvilken Tiid Citanten Continuations Stævning udi Sagen vil udstæde, saa vel til Vidners førelse, som til Dom og vedbørlig Satisfactions erholdelse over De nu allerede indstævnte Saa vel som paa behørig stæd over Olle Elvigen, Hvilket comparenten tog Citanten reserveret.

Den af Citanten Her/r Torgus Grøgaard begierte anstand udi Denne Sag for at tage Continuations stævning bevilger Rætten.

Efter som ingen flere Sager vare indstævnte bleve oplæste

Restancen 1741 aar vare 31 Rd 1 mrk 15 sk

og dette aars 1742 beløb til 463 Rd 4 mrk 8 sk.

Kongens Tiende for aaret 1741 blev og oplæst og beløb sig til 10 rd 3 mrk 15 sk.

1742: 297
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1742 d/en 30 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Sartor Skibs Reedes Almue paa Ting stædet gaarden Schoge nerværende paa afg/aaen Fogedens Johan Smeds vegne Hans [Karl] Søren Saxe, der til beskikket af Den Constituerede Stifts befalings Mand Etatz Raad Lym og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 285 ere annoterede,

Hvor da først blev oplæst De Kongl/ige befalinger og andre breve som paa forige Tinge ere publicerte og findes extraherede paa Folio 293. der nest

Schifte Brevet efter Matthias Rasmusøn Datert Sollesvig d/en 31 Maij 1742.

Margrethe S/a/l/ig/ Matthias Rasmusøns udgivne obligation Datert Bergen d/en 23 Maij 1742 til S/igneu/r Henrich Meyerhof Lydende paa Pandt og forsikring nest efter Frue Edel S/a/l/ig/ Obriste Lieutenant Grans og Cancellie Raad Vollert Danchertsøns prioriteriteter udi gaardene Sollesvig og Thurøen for Capital 550 Rd Courant med Vaan Huuser, Pak og Salte boeder, Nøster Floer og Lade Huuser med vedværende Skibs brygge samt 2de Jærn Kakkelovner.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Desiderio Faas til Jens Michelsøn paa 21 Marker Fisk i Øst-Tvedt Datert Bergen d/en 27 Junij 1742. Revers var ved. <L:>

Schiøde udgivet af Knud Villumsøn til Ole Knudsøn paa 3 M/arker Fisk udi Sollesvig. Datert Schoge d/en 30 Julij 1742.

Schiøde udgivet af Knud Villumsøn til Villum Monsøn paa 3 M/arker Fisk udi Sollesvig. Datert Schoge d/en 30 Julij 1742.

Bøxel Sæddel udgiven til Ole Knudsøn paa 3 M/arker Fisk i Sollesvig af Carl Erichsøn paa den u-myndige Villum Monsøns vegne. Datert Schoge d/en 30 Julij 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Erichsøn Lochøen til Niels Knudsøn paa 8te M/arker Fisk udi Turøen Datert Schoge d/en 30 Julij 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Margrethe Brigmans afg/aaen Matthis Rasmusøns til Thomas Larsøn paa Et Halv Pund Fisk udi Sollesvig. Datert Bergen d/en 19 Maij 1742. <L>

Bøxel Sæddel udgiven af Michel Knudsøn {Berge} Bache til Paul Hansøn paa Een Halv Vaag Fisk udi gaarden Berge. Actum Schoge d/en 30 Julij 1742 - non.

Schiøde udgivet af Rasmus Knudsøn og Axel Pedersøn paa Kisti Rasmus Datters vegne til Niels Joensøn paa Sex M/arker Fisk i Landeraae. Datert Bergen d/en 6te Junij A/nn/o 1742.

Schiøde udgivet af Jacob Pedersøn Nesse til sin Broder Hans Pedersøn paa 1 Pund 3 M/arker Fisk udi Nesse Datert Schoge d/en 30 Julij 1742.

Schiøde udgivet af Vincents Olsøn Nesse til sin Broder Niels Olsøn paa 1 Pund 3 M/arker Fisk udi Nesse. Datert Schoge d/en 30 Julij 1742.

Denne Sag er forliigt, der fore stævne maalet op hæves.

Den 31 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Thoma Stephensøn Algerøen paa sin Myndtlings Peder Michelsøns vegne til Niels Olsøn paa 15 3/28 M/arker Fisk udi gaarden Agotnæs. Datert Schoge d/en 30 Julij 1742. <non>

Bøxel Sæddel udgiven af Thoma Stephensøn Algerøen og Anders Tørrisøn Follesøe til Michel Michelsøn paa 14 23/35 [Marker] Fisk udi gaarden Agotnæs. Datert Schoge d/en 30 Julij 1742. <non>

Citanten Knud Larsøn boende paa gaarden Thæle mødte beskienket og ey ædrue for Rætten producerende Een skriftlig stævning imod Ole Monsøn Thæle forfattet og underskreven af Procuratore Johan Rentz Datert Bergen d/en 10 Julij 1742.

Hvilket Kald og varsel Paul Hansøn Schoge og Mons Olsøn Tøssøen ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt med 14 Dages Varsel saa vel Ole Monsøn Tæle, som de udi stævningen navn givne Vidner, ligesom Deris paa stævningen skrevne forkyndelse udviiser;

Den indstævnte Ole Monsøn mødte for Rætten tillige med udi stævne maalet navngivne Vidner Arne Michelsøn og Jens Johannissøn Nipen,

Dernest begierede Citanten Knud Thæle Eedelig Vidnes forhør. Thi blev Eedens forklaring af Lov bogen for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det

1ste Vidne Arne Michelsøn paa et stæd boenden i Tæle vaagen: Vollen Kaldet aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven.

Vidnerne Arne Michelsøn mødte for Rætten tillige \med/ Jens Johansøn og vilde aflegge Deris vidnis byrd, og efter at det første Vidne Arne Michelsøn hafde aflagd sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og ville oplæse Een af Ham selv skrevne og under skrevne Attest Denne Sag angaaende, begyndte Citanten Knud Thæle ikke aleniste at Larme og bande for Rætten saa Hverken Vidnet eller Rætten kunde have fred, Men stedse Continuerede og frem turede med ulydighed for Rætten og imod Dom/m/eren, Ja prostiturede sig saaledis at Rætten der for maatte ud sætte denne Sag til Een anden Tiid eller andet Ting, Da Vedkom/m/ende reserveris at til tale Knud Tæle saa vel for Kongens sigt, som for Hans ulydighed Han her [for] Rætten haver udviist og der for er straf værdig.

1742: 297b
 
 

Schiøde udgivet af Michel Larsøn Kaartvedt som Lau værge for Maritthe Niels Datter, Hans Stephensøn Agotnæs, Ole Eide og Anders Bildøen, som formyndere for Iver Kartvedts Børn, til Michel Iversøn paa 30 6/7 M/arker Fisk i Kaartvedt. Datert Schoge d/en 31 Julij 1742.

Efter som ingen flere Sager efter paaraab blev i Rætte ført, foretoges at oplæse

Restancerne for 1741 - med Laxe voger og Huusmands sæde 46 rd 1 mrk 10 sk.

Dette aars var 169 Rd 3 mrk 11 sk.

Kongs Tiende for aar 1741 beløb til 3 rd 2 mrk 2 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1742 d/en 2 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Schiold Skibs-Reedes Almue paa gaarden Haucheland nerværende sam/m/e Lau-Ræts Mænd Hvilkes navne paa Folio 286 og 287 findes antegnede, paa afg/aaen Fogedens Smeds vegne var Hans Skriver Karl Constitueret navnlig Jørgen Saxe,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve op læste De Kongl/ige befalinger og andre breve som paa Folio 293 ere extraherede, der nest

Odels Løsnings Ræt til Aarestad Lod Raadmand Storm Læse. Datert Bergen d/en 1 Augusti 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Risbrech Raadmand til Lars Andersøn paa 20 M/arker S/mør i Helgepladset Datert Bergen 28 Maij 1742 - revers var ved <L:>

S/igneu/r Peder Kegeben (Kegeber) Jesen producerede Et skriftlig stævne maal imod S/igneu/r Jørgen Reimers Kongl/ig betroede over Vrager (overvrager) i Bergen Datert Bergen d/en 25 Junij 1742 som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold, /:

Hvilket kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt med 4 ugers Varsel for alle De, som udi stævningen ere navn givne.

Citanten begierede at de ind stævnte vidner maatte paaraabes og aflegge Deris vidnis byrd i andledning af Hans udstædde stævne maal;

Paa Jørgen Reimers vegne mødte ingen efter paaraab.

Men der paa forestillede sig Procurator Jacob Preus paa Mads Andersøn og Hustroes vegne, som Deris i denne Sag antagne fuldmægtig, og forestillede Da Comparenten Preus at det fald Hans Principaler, som Eenfoldige Bønder folk uforstaaelig Citantens sigtelse til Dennem, Thi som Comparenten anviiser et udstæde Bøxel Brev af 10 Novembr/is 1738 og publicert her til Tinget d/en 3 April 1739, saa er Comparenten i den formoding at denne respective Dom/m/er ey obligerer formeldte Mads Andersøn og Hans Hustroe til nogen Slags Eedelig forklaring imod Hans nemlig Besidderen af gaarden Nordaas udstædde forskrivelse imod Hans nu anviste Bøxel Brev og dersom Citanten finder sin Lyst i Hannem pro Persona med Hustroe i denne Sag at Actionere Da skal det finde sig at denne fast u-formuende Mand ved Comparenten skal finde sit forsvar, der hos sagde Preus at denne Respective Ræt vel finder, Hvor lidet med Lov Citanten begiegner sit søgemaal, i Henseende til De Vederpartens indstævnte Tuendes udæskede forklaring, Men der som Dom/m/eren egentlig skulle finde til begge Parters Tienniste at admittere Dem, saa reserverede Dog Comparenten reservanda, om nogen imod forhaabning skulle ved Rættens behandling til Preuses Principalers Præjudice, i Øvrigt recommedere Preus Sagen til Rættens behandling.

Citanten replicerede, i andleedning af Jacob Preuses i Protocollen tilførte, som siger sig at være Procurator, som og at være befuldmægtig for Mads Andersøn paa Nordaas forpagter, Hvilket Han ikke for denne respective [Rætt]? haver Legitimert nogen af Deelene, alt saa formoder Citanten at Han S/igneu/r Preus bliver paalagt af Rætten at beviise Hvad Rættighed Han haver at proseqvere udi denne Sag, Hvis ikke formoder Citanten, at Han ey bliver tilladt mere denne sinde ad Protocollum at lade indføre i anledning af Lov, saa begierede og Citanten og formodede at alle Hans nemlig Citantens ind stævnte Vidner, som udi stævne maalet ere navngivne til Eedelig forklaring efter stæfne maalets formeld maatte blive antagne og Eedelig afhørte, Hvor paa Citanten Rættens eragtning var begierende.

Rætten tilspurgte Jacob Preus 1. Om Han er Procurator,? Der til Han svarede Ja, for disse

1742: 298

Eenfoldige Bønder. 2. Rætten tilspurgte Preus, Hvem Ham til Procurator Haver Constituert, enten Deris Kongl/ig Majestets Brev der paa er Ham bevilget eller nogen Stiftsbefalings Mand eller Magistrater i Bergen? Preus saa vel til det første, som det sidste svarede: at Dersom Denne Rætt ikke var fuldkom/m/en bekiendt, at Han af Høy Øvrighed var admitteret, som Procurator, nu paa denne Tiid og over 21 Aar Procurator betieningen at betienne og forvalte, og denne Ræt Hverken tilforn ey heller nerværende Tiid, som Procurator at forfægte ærlige folks Sver, saa var det forgiævis af Dom/m/eren at paa legge Comparenten Erklering, {for Dom/m/eren for got eragter}. Men ikke Dismindre Protesterer Comparenten paa at Hans Principaler nemlig Mads Andersøn og Hans Hustroe ey imod Lov i Deris eygen sag ey bør admitteris til Eedelig forklaring, men haver Citanten noget Dennem pro Persona at sigte og tiltale, Da giør Han det i Tiide lige som Han og haver acqviesceret med Bøxelen i Henseende til dens Dublication, og i Hvilken formodentlig ikke skal findes nogen Brøst:

Citanten forblev ved sin forige Proposition og begierede Kiendelse, som Den der formoder, at S/igneu/r Preus utiidige Protocollation ikke noget blev reflecteret paa, Men alle vidnerne, som i stæfne maalet ere Mentionerte, saa vel grand Kone, som Tienniste Tyende bliver *forlagte (forelagte) i anleedning af Loven og sidst udgangne forordning at aflegge deris Eedelig forklaring.

De ind stævnte vidner Mads Andersøn og Hustroe Edel Dorthea Claus Daatter, Ole Stephensøn og Niels alle værende paa gaarden Nordaas forelegges af Rætten at møde under faldsmaals straf til først kom/m/ende Høste Ting, efter som De denne gang ved Sagens paaraab ey mødte. Ligeledis Bør S/igneu/r Jørgen Reimers forelegges til bem/el/te Tiid at møde og anhøre, de forelagde og indstævnte vidners udsigende. Denne foreleggelse Haver Citanten udi lovlig Tiid at lade vedkom/m/ende forkynde efter at den er tagen beskreven, saa fremt Han ey vil sig den straf under kaste som Den Kongl/ige forordning Dicterer, i lige maade bør S/igneu/r Jacob {Reus} Preus beviise til neste Ting, Hvad bevilling Hand haver at procedere paa Landet, før Han udi denne Sag at tale bliver admitteret der fore Citanten bør og Lade Preus Notificere denne Rættes Kiendelse, paa det Preus sig ey med u-videnhed skal undskylde.

Citanten begierede denne foreleggelse beskreven, for at efter Leve Rættens Kiendelse, og Lade bekiendt giøre vedkom/m/ende.

Schiøde udgivet af Michel Iversøn Øvre Bircheland til Peder Hansøn paa 1 Pund Smør udi gaardenVoxbøe (Vågsbø). Datert Bergen d/en 18 Maij 1742.

Den 3 Augusti blev Rætten igien sat med samme Mænd.

S/igneu/r Søfren Saxe paa afg/aaen Fogeden Johan Smeds vegne producerede Een skriftlig stæfning imod Malene afg/aaen Harbert Henrichsøns af Dato Bergen d/en 25 Junij A/nn/o 1742, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. NB. Stævningen indføres :/

Paa den ind stæfnte Magdalenee afg/aaen Harbert Henrichsøns vegne mødte Procurator Johan Reutz og til stod stæfne maalets lovlig forkyndelse for Hende og ville der nest for det første fornem/m/e, Hvad den Constituerede Foget Mons/ieu/r Saxe, som Actor i Sagen til dens Legitimation og paa følgende Dom maatte have at fore stille, paa staae eller i Rætte legge.

Søren Saxe producerede den Eene udi stævne maalet paa beraabte Her/r Byefoget Dasses Skrivelse til afg/aaen Foget Johan Smed Datert 6te Junij sidst leeden, med der udi ind-dragne antegnelse Post udi velbem/el/te Byefoget Dasses for afvigte aar 1741 aflagde sigt og Sage falds Regenskab, Hvilken skrivelse Comparenten begierede oplæst og udi Acten indført, bem/el/te Skrivelse blev for Rætten lydeligen indført og befatter i sig følgende /: NB. NB. NB. Brevet indføris :/ Hvor nest Citantens Endelige i Rætte sættelse bliver denne, at den ind stævnte Mad/a/me Magdalene S/a/l/ig/ Harbert Henrichsøns Ved Dom bliver tilfunden til Hans Kongl/ig Majestets Casse efter Lovens Klare ord at erlegge og betale de paa stævnte 100 Rd Laad Sølvs Bøder, saa og udi Processens omkostning

1742: 298b

Fire Rixdaler.

Procurator Reus Der paa for ligeledis paa sin Siide at see Sagen expederet og Hans Principalindes formeentlige befrielse og uskyldighed udinden Actors Søge maal vedbørligen opliust og afbeviist, indgav udi Rætten Hendes Skriftlige Deduction og forestillelse under Dags Dato, Hvilken Han begiere for Rætten maatte op læsis, Han producerede og De der udi allegerede Documenter og bielager fra Lit: A. til Lit: F: inclusive, bem/el/te Deduction og bielager et efter andet blev oplæst og befatter i sig følgende. /: NB. NB. NB. Indlægget og bielagerne indføris :/ Hvor med Comparenten besluttede og ind stillede Sagen til og under Een forventelig Lovmæssig fri kiendelses Dom for Actors Tiltale.

Sagsøgeren Søren Saxe refererede sig til sin forige i Rætte sættelse og ligeledis paastod Dom.

Derfore strax sam/m/e Dag blev Dømt som følger.

Hvilket ikke kunde strax skee formedelst Tingets Korte berammelse.

Citanten Peder Keegebeen Jessen producerede Een stævning udi Rætten af Dato Bergen d/en 25 Junij, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold. /: NB. NB. NB. See stæfningen :/

Paa den indstævnte Jacob Ludt blev efter Loven paaraabt, men ingen paa Hans vegne sig anmeldte ligeledis mødte ingen af vidnerne,

Varsels Mændene Ole Olsøn Haus Dahl og Lars Michelsøn Myhrdahl ved Eed med oprakte Fingre afhiemlede at have forkyndt Dette stævnemaal for Fire ugers Tiid saa vel for Veder parten som vidnerne:,

Citanten begierede Laudag saa vel for Vidner og Contrapart at møde til neste Ting,

Der paa Rætten gav følgende

Efter som de indstævnte vidner Jens Monsøn, Thore Olsøn, Magele Ellous Datter og Karen Johans Datter alle værende paa Tarlebøe Ved Sagens paaraab efter Stevnemaalet sig ey indfandt, saa forelegges Disse navn givne vidner under faldsmaals straf at møde til neste kom/m/en Høste [Ting] og aflegge Deris Vidnisbyrd angaaende det De ere ind varslede for, ligeledis forelegges S/igneu/r Jacob Luth til bem/el/te Tiid at møde og anhøre vidnernes udsigende. Denne foreleggelse haver Citanten at tage beskreven og udi lovlig \Tiid/ forkynde vedkom/m/ende, saa fremt Han ey vil under kaste sig den straf forordningen Dicterer.

Procurator Johan Reus frem stillede sig for Rætten for Mad/a/me Magdalena S/a/l/ig/ Harbert Henrichsøn boende paa gaarden Hope og paa Hendes vegne i Rætte lagde Een skriftlig stævning Datert 18 Junij sidstleden, Hvor ved Hun til dette Ting har ladet indkalde Mons/ieu/r Svaber som Inspecteur og Fuldmægtig for det udi Sundhorlehns Fogederie allernaadigst priviligerede og saa Kaldede Lillienschiolds Marmor Værk, betræffende den Skade og u-leylighed, som Hende paa sam/m/e Hendes gaard Hope med Marmor bryden og videre udi forbiegangne aaringer er til føyet, og der om saa vel som og til Hendes den 10 Maij nest leeden ud Virkede Forbud desens stadfæstelse, Dom at imod tage, til vedermæle var og ind stævnt Sivert Pedersøn, som til stæde værende paa værket ved Forbudets forkyndelse, Hvilken stæfning, som ellers fandtes paategnet af vedkom/m/ende for Een Hver Lovlig at være forkyndt, Han begierede for Rætten maatte oplæses, som og skeede, sam/m/e er af følgende indhold: /: NB. NB. NB. See stæfnemaalet som indføris :/

1742: 299

S/igneu/r Svabe Inspecteur, som personlig mødte for Rætten vedtog Lovlig til dette Sage Ting at være indstæfnet, og der hos gav til kiende, at ind stævnte Sivert Pedersøn formedelst forretninger til denne Tiid ey kunde Comparere, ellers maatte Comparenten meget forundre sig over Citantindens Trette Kiærhed i det Hun ved Rættens Middel vil tvinge Ham til det, som Han saa vel skriftlig, som Mundtlig har tilbudet sig i Mindelighed at efter kom/m/e nemlig, at erstatte Hende al beviislig Skade, som Hende ved det paa Hendes grund af Hans Principaler i nogle aar drevne Marmor Værk er bleven tilføyet, Men da Comparenten merker, at Citantinden, som sagt elsker Processen, Thi har Han paa sine Principalers vegne [vært]? tvungen til at udføre Een uskyldig og aldeelis u-fornøden Proces, og til den Ende bad Han at Citantindens Fuldmægtig først udi Rætten ville giøre sin paastand, Da Han der efter kunde see om Sagen paa dette stæd denne sinde kunde nyde videre frem gang, og Han der efter indrette sin Procedure, Ellers til stod og S/igneu/r Svaber at Sivert Pedersøn var lovlig varslet.

Procurator Reus paa Citantindens vegne replicerede det Han skulle formode at Her/r Inspecteur Svaber, i det Han tillegger Citantinden navn til Trette Kiærhed finder sig anderledis overbeviist, naar Han vil tage udi betragtning de adskillige ansøgninger Hun paa sine stæder har giort, om denne Sags afgiørelse dog alt til denne Tiid forgiæves, Hvilket i sin Tiid til fulde bliver Documenteret og opliust, for denne sinde frem lagde Comparenten Een Verificert Copie af det Høy Kongl/ig Cammer Collegii Skrivelse til Hende under 5 Maij sidst leden Hvilken han og in originali til Conference med Copien frem viiste, Hvor af Rætten for det første kand fornem/m/e at Citantinden er bleven Henviist udinden disse Hendes paastæfnte prætentioner at holde sig til Her/r Cam/m/er-Raad Dreier eller Hans ved Værket værende Fuldmægtig indstævnte Inspecteur Svaber. Comparenten Reus anviiste for Rætten den til Confirmation paastævnte Forbuds Forretning under forbud giørernes Hænder og Signeter i vedbørlig Form beskreven Hvilken Han reverserer sig Ved Sagens Deduction tillige med Sagens Øvrige Documenter at i Rætte Legge og da det ikke af Her/r Inspecteur Svaberg Kand nægtes, at io *Citanterinden foruden andre Hendes adskillige Anmodninger, om Sagens og Hendes Lovlige prætentioners afgiørelse i Mindelighed og ...(?) i særdelisHed under 18 Junij sidstleden, da stævne maalet Ham blev ankyndiget skriftlig har anmodet Ham om Sagens afgiørelse, det Hun hafde Ventet skulle skee før den nu er i Reette falden, saa Vilde Hun dog ikke dismindre Lade beroe med Hendes i Rætte sættelse indtil først kom/m/ende Høste Ting, aller helst efterdi Hun under 24 Julij sidst leeden i Mangel af skriftlig Svar fra Inspecteur Svaber paa sidst bem/el/te Hendes Skrivelse, selv har tilmeldet Her/r Cam/m/er Raad Dreier og Communicert Ham Hendes intention, og derfor begierede Comparenten at Sagen i forventning af Her/r Cammer-Raades Svar til først holdende Høste Ting maatte ud sættes, dog under forbeholdenhed af Hendes Rættes Videre frem/m/e, i fald mod formodning ey forliig skulle ind-træffe.

Inspecteur Svaber replicerede: at Han holdt det u-fornøden denne sinde at svare noget til Mons/ieu/r Reuses indgivende Da Han selv nemlig Reus af Rætten har været begierende, Men som Mons/ieu/r Reus har begieret Sagen forfløttet til neste Høste Ting, Thi fandt Comparenten sig beføyet at forestille Rætten Hvad Han imod det udinden denne Sag tagne stævne maal hafde at erindre, og var saa Comparenten i de Tanker, at Citantinden eller Hendes Raadgivere hafde irret der udi, at denne Sag for Hauchelands Sage Ting var bleven indstævnet, Thi der Hun Citantinden beklager sig over beskadigelse paa

1742: 299b

ager og Eng samt Skov og Mark, saa det alt ville blive nødig, at der først blev taget Een lovlig besigtelse førend udi denne Sag kunde ventes nogen Dom, saa blev Comparentens paa stand, at denne Sag i følge Lovens 1 B/ogs 16 Cap/itul 1 Art/icul blev Henviist til Aastæden, Hvor Han formeente at denne Sag burde tracteris ellers hafde Han og dette imod stævne maalet at erindre, at der udi var inddraget 2de Sager, Hvor til efter Hans formeening behøvedes tvende Separate stæfne maaler, Hvor fore Han formodede at bem/el/te stævne maal blev til side sat.

Procurator Reus svarede, at Han for denne sinde holdt ufornøden at Disputere med Inspecteur Svaber om Hvor denne Sag enten her for Rætten eller paa Aastæden skal tracteris, Hvilket bliver Tiids nok for Citantinden at handle om, naar Hendes Deduction og Documenter bliver fremlagt, da Rætten og aller best der af kand skiønne om, Hvor den Rettelig bør tracteris, over alt er det Citantindens egen skade om Hun paa nogen urettelig Maade efter Inspecteurens formeening har incaminert sin Sag og Vil derfor ikke formode, at Hun af sin Contrapart kand foreskrives reguler, om Hendes Sags anleg. Hvad den anden instance angaaer, om at Her formeentlig skal tracteris tvende Sager under et Da finder Comparenten ikke af Lov eller Forordninger at Citantinden kand formeenis at incaminere Een udvirket Arrest Sag under et stævne maal og Een Act med Hovet Sagen, naar baade Arrest og Hovet Sagen er under et Ting lau og Skibs-Reede Sorterende og alt saa formodede Han at Inspecteurens forestillelser, som Han formeener ikke hensigter til andet end at paa føre Hende, som Een Enke ydermere ufornøden bekostning og vidtløftighed, hen falder, og i Øvrigt vedblev sit forige.

Inspecteur Svaber her til svarede kortelig, at Han haabede Denne respective Ræt selv skiønnede Hvor vidt det var Rættergangs Maade, at begynde med Een Sags procedure og Documenters indførelse paa et u-vedkom/m/ende stæd og Sagen siden paa et andet stæd at fuld føre, for det andet var det aldeelis ikke Hans Tanker at føre Citantinden i nogen bekostning ved det Han i denne Sag paastod tvende Separate stævne maaler, Men Han formeente, at Modus procedendi burde at observeris til den Ende var Comparenten her om Rættens eragtning begierende.

Den af Citantindens Fuldmægtig Procurator Johan Reus begierte anstand til først kom/m/ende Høste Ting, bevilges, Hvad stæfne maalet angaar enten det er ulovlig eller Lov mæssig skal blive observert ved Sagens videre drift, naar Citantindens Documenter bliver i Rætten producert.

Inspecteur Svaber gav til kiende at efterdi Rætten hafde afslaget Hans formeentlige billige begiering, saa ville Han i sin Tiid have reserveret sin tiltale der paa, endelig som til Hans Maj/este/ts Høye fornødenhed af {Mig er for..} Comparenten er forlanget et anseelig qvantum Marmors needsendelse i dette Aar og Han der til høylig behøvede den af Citantinden arresterede Marmor, saa var Han af Rætten begierende at det i Rætte tagen forbud i Henseende til dets formeentlige ulovlighed, denne sinde maatte af Rætten vorde under kiendt og Marmoren Hannem til needsendelse Løs Lades.

Rætten referere sig til sin forhen givne kiendelse og eragtning.

Stephen Larsøn Steensvig haver ladet indstævne Mons Rasmusøn Haucheland fordi Han haver beskyldt Citanten at have skaaret Baand paa Mons Rasmusøns Bøe Der om er til vidner indstævnt, Simon Monsøn og Anne *Rasmusøn (Rasmus Datter) begge værende paa Haucheland

1742: 300

under Deris faldsmaal,

Contraparten Mons Rasmusøn og vidnerne Simon Monsøn og Anne Rasmus Datter mødte for Rætten og tilstode Lovlig at være stævnede.

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne oplæst og behørig formaning til Dem \giort/ om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa det første Vidne

Simon Monsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at Han baade haver hørt Mons Rasmus[søn] sige til Stephen Larsøn at Stephen haver skaaren baand paa Mons Rasmusøns Bøe og Han haver ligeledis seet at Stephen Lars[søn] haver skaaren baand paa Mons Rasmusøns Bøe.

Det 2det Vidne Anne Rasmus Datter Mons Rasmusøns Søster af lagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og Vandt Een stemmende lige som det første Vidne uden ringeste forandring.

Rætten foreslog Parterne forliig, Men efter som De ey udi Mindelighed strax kunde foreenis, udsatte Rætten sagen til Høste Tinget, alt i haab De inden bem/el/te Tiid ved gode venners mellem handling kunde forliiges, Dog tilholdes begge Parter her ved at møde her for Rætten til først kom/m/ende Høste Ting og give Rætten til kiende enten de ere forliigte eller ey, Da det her i Protocollen skal blive annotert.

Efter som ingen flere Sager vare indstævnte blev oplæst først

Restancene for aaret 1741 beløbende til 178 Rd 5 mrk 9 sk.

Dernest dette aars, som vare 1095 Rd 3 mrk 12 sk. NB. det er at observere her staar Mange Propietarier anførte dette Skibs Reede uvedkom/m/ende, ia Cap. Nordahl paa Vaas.

Kongs Tienden var 3 Rd 5 mrk 2 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 Den 26 Junij blev holdet Aastæds Ræt og besigtelse paa gaarden Aaneland for at besigte Huuserne Med videre S/igneu/r Knud Zachariæsøn sig haver til kiøbt af Cancellie Raad Knud Gelmuyden,

Hvor da Lændsmanden Ole Larsøn Totland producerede i Rætten et af Fogeden Johan Smed Ham tilskikkede Brev af Dato Sandvigen d/en 12 hujus, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold: /: NB. NB. NB. Brevet ind føres :/

Mændene, som vare paa Aastæden ved denne Forretning, ere Lændsmanden Ole Larsøn Totland, Niels Halvorsøn Øvre Dyngeland, Lars Michelsøn Myhrdahl, Ole Rasmusøn Nedre Dyngeland, Niels {Niels} Nielsøn Nedre Dyngeland, Ole Olsøn Hausdahl, Niels Larsøn Ulsmou og Lars Olsøn Riple,

Hvor da for Rætten frem stod form/el/te Knud Zachariæsøn tillige med Fuldmægtig Procurator Johan Simon Cramer, som frem lagde Een skriftlig stævning under begges navne Datert Bergen d/en 25 Maij sidst afvigte af Sorenskriveren samme Dag paategnet og af Bergens Byes beskikkede Kaldsmænd d/en 26de Dito Lovlig forkyndt for Her/r Cancellie Raad Gellmuyden i Hans Huus og egen paahør,

Der hos Comparenterne frem lagde det over sam/m/e stævning for Bergens Bye-Tings Ræt d/en 4 hujus udvirkede afhiemlings Tings Vidne, i Hvilken anleedning af Rætten blev forlanget, at velbem/elte Her/r Cancellie Raad Gelmuyden Vidnes først maatte blive paaraabt, og at sam/m/e Vidner der hos maatte blive befalet af Rætten at erkyndige sig udi atter velbem/el/te Her/r Cancellie Raad Gelmuydens her paa gaarden eyende værelser, om Han enten Selv eller nogen paa Hans vegne er til stæde for at tage til gien mæle udi denne Sag efter stævne maalet;

Der paa gik Skafferen Lars Michelsøn Myrdahl og Lars Olsøn Riple fra Rætten og Lydeligen ikke alleniste raabte paa Cancellie Raad Knud Gelmuyden, Men end og \gik/ ind udi de Huuser Cancellie Raad Knud Gelmuyden Eyer og af Hans Svoger Her/r Lieutenant Borse beboes, Hvilke de til bage kom/m/e, og sagde: at De baade for Lieutenant Borse og Cancellie Raads Gelmuydens Søn S/igneu/r Vilhelm Gelmuyden forkyndte at Rætten var sat, De Der paa svarede: at her ingen paa Cancellie Raad Gelmuydens vegne var.

Det af S/igneu/r Cramer producerte afhiemlings Tings vidne Hvor udi original stæfningen er indført, befatter i sig følgende /: NB. NB. NB. afhiemlings Tings Vidnet indføres :/ Der paa anviiste og tillige producerede forn/ævn/te Cramer Trende anviisninger udstæd af Her/r Cancellie Raad Knud Gelmuyden Denne Aanelands gaard betreffende, som alle af Citanten Zachariæsøn ere blevne indfriede, Den 1ste Datert udi Bergen d/en 18 Octobr/is 1741 til Mons/ieu/r Jochum Friderich Gerts lydende paa Capital 200 Rd med paategnet qvitance indeholdende at sam/m/e Summa skulle Volidere (Validere) paa det imod Zachariæsøn for gaarden Aaneland sluttede Kiøb, den anden Assignation paa lige Summa og sam/m/e indhold stiilet til Mons/ieu/r *Vosevinchel (Hosevinchel?) Datert Bergen d/en 11 Januarij 1742. Den 3die for Summa 300 Rd Datert Bergen d/en 6te hujus, af saadan indhold, at besagte 300 Rd maatte Leveris til Cancellie Raad Gelmuydens Bud, som resterede paa gaarden efter slutning og accordt, sam/m/e 3die Assignation befandtes at være skrevet og underskrevet med tit bem/el/te Her/r Cancellie Raad Gelmuydens egen Haand videre blev produceret bem/el/te Cancellie Raad Gelmuydens *præject (project) Schiøde efter Hvilket Han har agtet at bebreve Kiøberen S/igneu/r Zachariæsøn denne gaard Nedre Aaneland, og som *præjectet (projectet) fandtes u-tilstrækkelig for Kiøberen

1742: 300b

Men af Sælgeren paastaaet, blev et oplyseligt Skiøde efter Huusernes og Besætningens tillige med Inventarii befundne beskaffenhed, saa tilkiende gav Comparenten Cramer, at Han, som bievaanede Leverancen og dens beskaffenhed optegnede, hafde forfattet Et beqvem/m/ere project til Schiøde efter Kiøberens S/igneu/r Zachariæsøns begier, Hvilket og blev producert til denne Acts følge til den Ende, at i efter-Tiiden, naar som helst Denne gaard med Inventario og besætning er vorden \for/ inført, beskreven og taxeret, Man Da I Conference med sidst bem/el/te project Skiøde kand faae et paalidelig Vidnisbyrd om noget uden billighed af Sælgeren er bleven paa staaet, for der efter at kunde ud finde om Kiøberen S/igneu/r Zachariæsøn ikke har været trængt og Høyst nødsaget til denne forretning og i efter Tiiden bliver beføyet at søge skade giærd af Sælgeren, som Rættergang og bekostning haver voldet og foraarsaget: De 3de Assignationer og projecter til Skiødet ere saaledis lydende /: NB. NB. NB. sam/m/e Documenter indføris :/

Paa Her/r Consistorial Raad Gert Gelmuydens vegne frem lagde Hans Søn Gerhart Gelmuyden et Indlæg Datert Haus Præste gaard d/en 25 hujus, Hvilket er saaledis befattet /: NB. NB. NB. Indlegget indføris :/

Procurator Cramer holdt ufornøden at svare noget til Her/r Concistorial-Raads Gelmuydens indgivne forsæt, efter som Hans Fader Her/r Cancellie Raad Knud Gelmuyden er sin egen værge og Citanten ikke uden med velbem/el/te Her/r Cancellie Raad i denne Sag haver at forhandle bem/el/te Comparent producerede ellers een velbem/el/te Her/r Cancellie Raad Gelmuydens egen hændig skrevne og attestered Copie Contract Datert udi Bergen d/en 16 Octobr/is 1741, og Et lige Dannet project Skiøde begge af indhold, at gaarden Nedre Aaneland er for 3 1/6 Løbs Landskyld, og som ind stævnte Sælgere Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne uagtet foregaaende Lovlig tilkaldelse her for Rætten sig indfinder, saa lod Comparenten saadant beroe paa Hans egen an og til svar, Men Han paastod Kraftigst denne Forretnings frem gang efter stævne maalets indhold til den Ende frem stillede Han til \at/ af legge Corporlig Vidnis byrd efter skrevne Personer Knud Olsøn arbeyder i Bergen og Anthon Knudsøn Ligeledis Arbeyder i Bergen paa Steen Muur, for at forklare under Sahligheds Eed. 1mo i Hvad Tilstand Laden, Floeren og Stalden vare udi. 2do Hvad bekostning til deesens Opmuring af Steen enten allerede er medgaaen eller forventelig Vil medgaae. 3tio Hvad bekostning til Elven for at Hindre den fra Bøen med Steen gierde er med gaaen. 4to Hvem saadant Har kostet og betalt.

Der paa blev Eedens forklaring af Lov bogen lydelig oplæst for de til stæde værende Vidner og formaning til Dem samtlig giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor næst frem stod

1. det 1ste Vidne Knud Olsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at [da] Han kom her paa stæden, var Laden, Floren og Stalden udi saa slet Een Tilstand at ingen der af kunde have nøtte, formedelst bem/el/te Huuser vare gandske forraadnede, og kom vidnet her paa Stæden at arbeyde Dagen efter Pintse Hellige Dage sidst afvigte. Til det 2det Spørgsmaal svarede Vidnet: at til Stalden og Løen er brudt af Vidnet og Hans Camerat 24 Fauner Steen, som S/igneu/r Zachariæsøn har betalt Dem at bryde 4 mrk for Hver Faun og for Hver Faun at kiøre 3 mrk, ligeledes for Hver Faun at op mure, som nu staaer 4 mrk Danske og forklarede Han at til Løen med Stalden findes op muret 41 og Een Halv Faun, Til Floren at være brudt 16 Fauner Steen er ligeledis Faunen 4 mrk og kiøre Løn 3 mrk Faunen, opmuringen bliver 28 Faune á Faunen 4 mrk. Til det 3die Spørgsmaal svarede Vidnet, at Han og Hans Camerat har faaen til sam/m/en 7 Rd, Men de hafde Dag lønnere til hielp, som á parte bleve betalte, Til det 4de Spørgsmaal svarede Vidnet: at S/igneu/r Knud Zachariæsøn har betinget Dem til arbeydet og betalt Dem; ydermere tilspurgte Cramer Vidnet, Hvor meget Floren at ud Pinne og med Kalk beslaae efter vidnes beste Skiøn vil Koste med indkiøb, førsel og kiørsel og arbeyds Løn der udi indberegnet? Der til vidnet svarede 16 Rd, Levert u-bereynet, end nu blev Vidnet tilspurgt: Hvad Sætret, som S/igneu/r Zachariæsøn har op bygget, Ved Vidnet og Hans Camerat har kostet saa vidt den Løse Muur angaaer? Der til Vidnet svarede 3 Rd 3 mrk; Til sidst blev Vidnet tilspurgt om smale Huuset der stod nest ved den for hen om vundne Floer ikke var lige som Floren forraadden og uduelig? Der til svarede Jo:

2. Det andet Vidne Anthoni Knudsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og uden Ringeste Forandring giorde sam/m/e forklaring som Hans Camerat det første Vidne Knud Olsøn.

3. 4. Ydermere blev frem stillet Niels Monsøn Haucheland og Niels Erichsøn Ibidem for at forklare Hvad arbeyds Løn S/igneu/r Zachariæsøn betalte for at kiøre *Leer (Lees/Læs?) til for omvundne Steen Muurs fornødenhed og Hvad Dags Løn de blev betalte til Elve Muuren eller giærdet uden for det, som for anførte 2de Vidner fik for Deris belønning; Der til De svarede Een stemmende 68 Læs og for Hvert Læs fik de 6 sk, til Elve Muuren vare 8te Mænd udi 5 Dage første gang, foruden de 2de første vidner, og fik saa Hver af Dem Daglig 20 sk, omsider var der atter 7 Mand til arbeydet paa sam/m/e stæd udi Een Dag og fik ligeledis Hver Mand Daglig 20 skilling, Til sidst vare De begge udi samme Arbeyde Halv fierde Dag, der for De og fik Daglig Hver 20 sk. Vidnerne haver og arbeydet ved Jellet at op rødde tillige med 10 andre Mænd Een Dag og fik ligeledis som før er meldet 20 sk, Hvilket arbeyde Her/r Cancellie Raad Gelmuyden Een hver betalte Hælften, Der paa Disse Vidner og Deris Eed med oprakte fingre efter Loven aflagde:

5. 6. Endnu blev frem stillet Rasmus Monsøn og Torgier Torgiersøn tillige med

7. 8. Rasmus Monsøn Tvedt alle Tre boende her paa Aaneland samt Ole Einartsøn Borge for at forklare Enhver for sig, hvor mange

1742: 301

Dage De ved fornævnte Elve Muur haver arbeydet, Den første af Disse Fire Rasmus Monsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at han 4 Dage ved Elven haver arbeidet og faaet for sin Egen Person Daglig 20 sk, og for Hæsten Een Mark Daglig. Torgier Torgiersøn efter aflagde Eed sagde, at Han ved Elven haver Fire Dage arbeydet, og der for Daglig faaen 20 sk, Rasmus Monsøn under aflagde Eed forklarede, at Han ikkun ved Elven haver arbeydet Een Dag der for bekom/m/et 20 sk, Ole Borge efter aflagde Eed forklarede at Han ved Elven 11ve og Een halv Dag haver arbeidet, der for Daglig er betalt 20 sk;

S/igneu/r Cramer eskede Lau-Rættens svar, om ikke Ladens og Florens Bygning af Steen er best nøttig, bestandigst og mindre bekostelig, i henseende til Kiørsel og førsel, end som sam/m/e af Tømmer hafde været op bygget? Der til Lau-Rætten svarede Jo:

9. Videre blev fremstillet Samuel Rasmusøn, som aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og paa spørgsmaal svarede: at Den for hen omvundne Løe som blev need reven var gandske forfalden og forraadden, og at foromrørte Florer vare af lige beskaffenhed foruden nogen faae stokker, som bleve benyttede til hielp til Een Melke bue her paa gaarden.

10. Joen Jacobsøn Samdahl forklarede under Eed med oprakte Fingre efter Loven lige som Samuel Rasmusøn, Ole Einartsøn Borge og Rasmus Monsøn Tvedt under for hen aflagde Eed Vandt lige som *Joen Samdahl* og Samuel Rasmusøn.

11. Lars Olsøn Samdahl aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og giorde sam/m/e forklaring, som Joen Samdahl, Ole Borge og Samuel Rasmusøn uden ringeste forandring.

Der nest blev af Lau-Ræts Mændene tagen udi Øye siufn gaardens Huuser og bygninger, Hvor Da befandtes

Løens Tag paa Østre siide /: naar nogen forbedring skeed Der paa :/ nogen Tiid endnu kand Ligge, men paa Væstre Siide er Taget ganske slet og forfalden; Der til behøves To Tylter Spær med kiørsel, førsel og arbeyds Løn 8 Rd, Sytti Vaager Næver á Vaagen 1 mrk første Kiøb, Kiørsel og førsel her til stædet á Vaagen 6 sk, at afrive Det gamle Næver og oplegge det Nye igien med Torvet 8 Rd. Fire Torv Hal med Kiørsel og førsel fra Bergen á 2 mrk 4 sk støkket; Fire Dører med stander og Hængsler allene /: Laas undtagen :/ á 1 Rd 2 mrk Støkket, Fire Laaser á 2 mrk støkket, Til Tagets forbedring Sex Tylter Bord á Tylten med Kiørsel og førsel 3 mrk. Siuv Tylter med arbeyds Løn og Spiger á 3 mrk 6 sk Tylten. Tærske Loven i Løen maa forbedres med To Planker og Tre Aaser med Kiørsel, førsel samt arbeyds Løn vil koste 2 Rd.

Taget paa Stalden af Bredder har kostet Fire Spærer 1 Rd To Spirer 1 Rd Elleve Tylter Bord á Tylten 2 mrk 8 sk, Kiørsel og førsel 1 mrk Tylten, arbeids Løn i alt To mand i Sex Dage á 28 sk Daglig Een hver, 1050 Tag Steene 12 Rixdr Hvert Tusind, til Rækker (Rækter), Spiger og arbeids Løn samt Lægter tillige med Femti Kiøl Pander 7 Rd. To Dører paa Stalden med Ram/m/er, Hængsler, Laas, Kiørsel og førsel 3 Rd. Til gulvet i Stalden To Tylter á Tylten med Kiørsel og førsel med arbeyds Løn 3 Rd 4 mrk Tylten, Sex Aaser i alt 1 Rd. Fire Baaser Fire Tylter Bord der til á 3 mrk 2 sk Tylten i alt, stander kand bruges af det gamle, arbeids Løn udi To Dage To Karer 5 mrk.

Paa Her/r Cancellie Raad Knud Gelmuydens vegne indleverede Hans Søn Mons/ieu/r Vilhelm Gelmuyden om aftenen Klokken over Nii et Indlæg af denne Dags Dato og følgende indhold /: NB. NB. NB. indlægget indføres :/

Dagen efter d/en 27 Junij blev Rætten igien sat med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Hvor da den igien staaende Floer blev besigtet, og sam/m/e befunden baade forraadnet og til need fald, Derfor sam/m/e Floer i den stand, den nu findes, ikke kand taxeris for mere end 8 Rd. Til Tages bekostning paa den nye Floer vil med gaae To Tylter Bielker til Muur legger, á Tylten 4 Rd med Kiørsel, førsel og arbeyds Løn. To Tylter Tver Bielker i alt med Kiørsel og førsel samt arbeyds Løn á Tylten 4 Rd. Aatte støkker Bielker til Spær lag for 2 Rd 4 mrk til sammen, Fire Tylter Spær til Tag á Tylten 4 Rd i alt med Kiørsel og førsel, Til tver Spærer paa Brøstene, Fiorten støkker á Tylten 4 Rd ialt; Fire Bielker til størn.(?) for 1 Rd 2 mrk i alt; Til Sue Tag, Døre og Vandbord Et Hundrede Tylter á Tylten med Kiørsel og førsel 3 mrk 4 sk til Rækter, Lækter med Spiger i alt 16 Rd. Tre Tusinde og Fem hundrede Pander med Kiørsel og førsel indberegnet 12 Rd Tusinde, Et Hundrede og Femti Kiøl Pander a stk 5 sk. Et Hundre og Femti Spiger for 2 mrk 8 sk. Sytti Tylter bord til loftet á Tylten 3 mrk 12 sk med Kiørsel og førsel, til gulv Aaser To Tylter Bielker, Hver Bielke Sex alen Lang á 3 Rd Tylten, Fem Tylter Planker til gulv á Tylten 3 Rd. Til Baaserne Tii Tylter Brædder á 3 mrk 12 sk Tylten, Een Tylt Lang Riper for 4 Rd. Aatte og Tiuve støkker Bielker til op standere á 20 sk støkket, Aatte støkker Rye holter til Bord fæstet for 1 Rd. Sex støkker Bielker til Sole nest Muuren for 2 Rd, arbeids Lønnen i alt til Floren 60 Rd.

Der efter blev Creaturerne tagen udi Øye siufn og forinden blev frem stillet Lars Olsøn Samdahl og Ole Olsøn Schioldahl, som ved Eed med oprakte Fingre efter Loven vandt, at Een af Kiørene, som S/igneu/r Zachariæsøn af Her/r Cancellie Raad Gelmuyden var levert med gaarden Laae død paa Marken og befandtes spildt, sam/m/e Koe var Rød sidet.

Gaardens Creaturer blev af Lau-Ræts Mændene taxert, som følger. 1. Een Koe kaldet Bloma 3 Rd 3 mrk, 2. Finna 3 rd 3 mrk, 3. Dit: (Dito) Knapri 3 Rd 3 mrk, 4. Dit: Svarte Kolle 2 Rd 4 mrk, 5. Dit: Kumla 3 Rd, 6. Dit: Budlye 3 rd 4 mrk, 7. Dit: Scheinri 3 Rd 4 mrk, 8. Dit: Lissa 3 Rd,

1742: 301b

9de Dit: Lauri 3 Rd, 10. Dit: Lissa god 3 Rd 2 mrk, 11. Dito Kaleie 3 Rd 3 mrk, 12. Dito Blaan 2 Rd, 13. Dito Bota 3 Rd - 1 - 14, 14. Dit: Schotri 2 Rd, 15. Dit: Fagri 2 Rd, 16de Dit: Rødsie Jueret fordervet 2 Rd, 17. Dit: Branda 2 Rd 4 mrk, 18. Dit: Blega 2 Rd 4 mrk, 19. Dit: Litle Branda 1 Rd 4 mrk, 20. Dit: Mari Kolle 2 Rd, 21. Dito Rau Schauta 2 Rd, 22. Dit: Dagri 1 Rd 4 mrk, 23. Dit: Grima 3 Rd, 24. Blaae Sie 3 Rd, 25. Dit: Spangri 3 Rd, 26. Dit: Stol Pynta 3 Rd, 27. Dit: Revshauta 2 Rd, 28. Dit: Stierna 3 Rd, 29. Dit: Hæsten er siug blev alt saa ikke vurderet. Den 30te vandt begge for hen benævnte Vidner af ureen Siuge at være bort død. 1. Hæst blachet 4 mrk, 1. Dit: Rød 4 mrk, 1 Dito Skimlet 4 mrk, Lau-Ræts Mændene forklarede, at De ey kunde sætte Høyere Priis paa disse oven staaende Hæster og Kiør, siden De i det Høyeste ey vare meer Værde;

Der efter blev frem stillet Forpagteren Rasmus Monsøn med sin Kone Ingebore Siurs Datter tillige med Forpagteren Torgier Torgiersøn med sin Kone Sigvor Ols Datter, som samtlig forklarede, at fore staaende Creaturer og Hæster, ere de selv sam/m/e, Som nu sidstleden 5te Maij Her/r Cancellie Raad Gelmuyden fra sig leverte til Deris Hosbonde S/igneu/r Knud Zachariæsøn og at samme ikke ere blevne forværrede, item at 14 støkker af Kiørene vare giælde, og end nu saaledis ere, Saa og at ingen flere Creaturer enten Smaae eller store Kat eller Hund bleve Dem tilleverte, og af Inventario ey videre end Femti ubrugelige Melke koller, To gamle ubrugelige Bører, Fem Melke Bøtter og uduelige, Een gam/m/el Kiærne lidet brugelig, Tvende gamle Sæhler ligeledis uduelige, Een Sadel til Bonde brug, i det Høyeste Sex skilling Værd, og aldelis intet mere Inventarium, af Hvad navn nævnes kand, Hvor paa De alle Fire aflagde Deris Corporlig Eed med oprakte Fingre efter Loven.

Der efter blev Ild Huuset, som staaer nest ved Stuen taget udi Øyesiufn, Hvilket er til need falds, af Raadden Bord Tag opsat, med Torve Tag paa, blev vurderet for 3 Rd 3 mrk, kand blive forbedret 12 Rd;

Den forige Melke bue hafde S/igneu/r Zachariæsøn ladet forandre til Een Stue med nye Loft, gulv Vinduer og Vinduers Rammer, Tvende Dørrer, Laaser, Jærn bielegger Ovn, Skorsteen alt af nyt og malet, Dens bekostning med Arbeyds Løn, Kiørsel og førsel blev sammen reignet at have kostet 39 Rd 5 mrk,

Borre stuen meget gammel og forfalden og var bleven op skruet med Oplænninger, Hvilken op skruening med Hak Spiger, tilfang og arbeyds Løn, hafde kostet i det Mindste 3 Rd, Ovnen i Borre stuen kunde ey forbedris med Ringere end 3 Rd, Siaae fandtes ikke til Stuen, Som vil 1 mrk Koste, gulvet ganske uduelig og Vil til det(s) i stands sættelse medgaae Sex gulv Aaser for 2 Rd, Sex Tylter bord á Tylten 3 Rd med Kiørsel førsel arbeids Løn og indkiøb til sam/m/en beregnet Sænge stæderne udbrugte og gamle, Tre Smaae Vinduer i sam/m/e stue for Een Tiid Lang ere brugelige,

Melke buen nest hos opsat for nylig af S/igneu/r Zachariæsøn af gam/m/el Tøm/m/er, som er tagen af den gamle Bue og Floer, og med nye gulv, Lofter (Lafter) og Bielker repareret, der til er medgaaen, aatte støkker gulv aaser for 2 Rd 4 mrk med Kiørsel, førsel og arbeyds Løn, Søtten Tylter Bord á Tylten 5 mrk med arbeids Løn, Kiørsel og førsel,

Bord Klædningen runt omkring fornævnte Huuser, som ellers ere under et Tag, vare gandske forraadnet, undtagen nogle faae støkker Bord, som kunde bruges til hielp, Hvilke fandtes at være Sex støkker, der til med gaaer Tiuve Tylter slette Bord, som koster med indkiøb Kiørsel, førsel og arbeyds Løn Tylten 3 mrk 8 sk, Oplæninger med Kiørsel, førsel og arbeyds Løn rundt om kring 2 Rd i det mindste,

Fornævnte Liden Stue er belagt med Pande Tag nye Spærer og Bord, som S/igneu/r Zachariæsøn haver bekostet, der til med gaaen er, Fiorten Spærer med Kiørsel førsel og arbeids Løn støkket 2 mrk, Tolv Tylter bord til Sue Tag med Kiørsel, førsel og arbeyds Løn 3 mrk 8 sk Tylten, Siuv og Tiuve støkker Kiøl Pander á støkket 5 sk, Siuv Hundre og Fiorten Tagsteene paa den liden Stue á Tusinde 12 Rd;

Borre stuens Tag blev og besigtet, som var meget slet, Men kand endnu være i stand et aars Tiid, Da det mesten vil af Nyt giøris, naar det skal repareris,

Til Rægter, Lægter, Spiger og arbeyds Løn til Taget over den Liden Stue er med gaaet i det billigste 10 Rd,

Melke buen, som af gammel Tømmer er opsat har kostet i arbeyds Løn lige saa for Taget oven paa af Nyt 18 Rd, Til taget over fornævnte nye Melke bue er med gaaen Fiorten Spærrer ny á 2 mrk støkket i alt, Een Halv Tylt bord Een Mark, Tii vaager næver \á vaagen/(?) 1 mrk 8 sk Hver vaag at skaffe paa stædet, udi sam/m/e Melke bue fandtes hverken oven eller Skorsteen, som S/igneu/r Zachariæsøn ellers var i sinde at lade giøre af Nyt, Hvilken bekostning saaledis vil beroe, og ey denne gang kand beregnes,

Udi den forige Melke bue, som nu til Stue er indrettet, hafde været Een liden udbrugt Jærn bilegger oven, som nu blev anviist, Men befandtes i det Høyeste af Verdie 1 mrk.

Derefter blev Bøe gierdet siufnet, og befunden, gandske forfalden, og paa som/m/e stæder med Enkelte Runde Steen op lagt, og der hos ganske Lavt paa andre stæder med Eene brage, og over Femti Fauners Længde ikke noget gierde,

Videre blev erfahret at ved Elvens

1742: 302

Overløb var kom/m/en Een haaben Steen og gruus paa Bøen,

Bord Klædningen at male fra den nye liden Stue af rundt om tillige med gaulen (gavlen) vil koste 12 Rd, med Farve Olie og arbeyds [Løn],

Ellers bemerkede Lau Rætten at Elven vil indskrænkes med yderligere gierde allevegne, i fald den ey skal giøre videre Skade og overløb paa Bøen, Men dens bekostning kunde nu ikke taxeris af Lau-Rætten:

Der efter blev Dørene til Huusene besigtet, og fandtes 2de Døre af Ild Huuset paa Buen gandske uduelige, Vil koste med Bord Spiger og Hængsler 1 Rd støkket, til Ild Huuset fra Borge stuen var ingen Dør, Hvilken i alt vil koste 2 Rd, Siden den maa giøris Dobbelt med To par Hængsler; Døren til Borre Stuen og u-duelig, Men siden for Een Tiid Lang Hængslerne, kand nøttes, ansættes for 5 mrk; Den store Dør ud til Borre gaarden er ubrugelig, og der til er hverken Laas eller Hængsler uden Et lidet Hængsel udueligt, skal den giøris forsvarlig med Laas og Hængsler, vil den koste i det mindste 2 Rd 2 mrk, for indgangen til Melke buen var ingen Dør, Den vil koste med Hængsler og Laas i alt 1 Rd 2 mrk, {for indgangen til Melke buen var ing}

Til gaarden vare ikke flere end To grinder, som for dette inde værende aar vel kand passere, Men ey længere;

Endnu blev observeret at Huul Renden imellem Ild Huuset er gandske forraadnet, Den nye som skal op legges vil koste i alt 1 Rd.

Procurator Cramer forestillede paa S/igneu/r Zachariæsøns vegne, at som Sælgeren Her/r Cancellie Raad Gelmuyden er ude bleven med gaardens Nedre Aannelands adkomst breve til Hvilken Ende Han dog alligevel er bleven stævnet og Dito Breve endelig bør følge Kiøberen S/igneu/r Zachariæsøn, alt saa fandt Han sig anleediget, at urgere om denne Rættes foreleggelse for velbem/el/te Her/r Cancellie Raad, det Han til Een anden for Dom/m/eren beleylig Tiid bør indfinde sig her udi Rætten med indbem/el/te Adkomst Breve, siden de ikke nu mere ere Ham, som Sælgere, Men S/igneu/r Zachariæsøn, som Kiøbere og Eyermand vedkommende og tilhørende, til den Tiid Vedtog Comparenten at Lade indvarsle Vidner paa rette Skiæl og Skifte inden og uden giærds, og lige saa om fællesskab imellem gaardene Øvre og Nedre Aanneland.

Rætten forelegger Her/r Cancellie Raad Knud Gelmuyden enten Selv eller ved Fuldmægtig at lade møde for sig udi denne Ræt, og producere de adkomst Brever Nedre Aanneland ere vedkom/m/ende, paa det Rætten der af kand see og have opliusning, Hvorledis deeling og Skifte har været udi forige Tiider imellem Øvre Aanneland og Nedre Aanneland, Rættes Dagen til Denne foreleggelse at efter leve berammes d/en 7de Augusti førstkom/m/ende udi dette Aar 1742.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver udi Nordhorlen Giør vitterlig at Anno 1742 Freedagen d/en 18 Maij blev efter dend *Constiterede Stifts befalingsmands Resolution af dato Bergen dend 4de April sist afvigte tagen besigtelse paa Sunds Præstegaards huuser, saa vel det almuen her udi Præste gieldet tilkommer at holde vedliige, som de huuser Sogne Præsten bør holde Aabods-Før, Ved denne forrættning var tilstæde Kongl/ig Maj/este/ts Foged Johan Smeds Karl efter Fuldmagt Søren Saxe, tillige med Taxations Mændene, dertil fogeden opnæfnede, alle udi Schiolds Skibbreede boende, hvis Navne er Niels Monsøn Kirche Bircheland, Lars Michelsøn Myrdall, Ole Olsen Hausdall, Niels Larsøn Ulsmug, Salomon Larsen Hennes, Jens Thommesen Hornes,

Hvor da først blev oplæst velærværdige h/err Hendrich Steuners Memorial til Etats Raad Lym om besigtelsen, tillige med Lyms derpaa fuldte Resolution saaleedes Meldende NB NB NB: Memorialen og Resolutionen indføres,

Ved denne forrettning var nærværende velærverdige H/err Henrich Steuner, saa og Enken Madame Johanne Bredal afg/aaen h/err Henrich a Mounichens Encke, tillige med hendes andtagne Lauverge S/igneu/r Bendt Olrich, som declarerede at de imod denne forrettnings fremgang intet havde at erindre.

Af Sunds Præstegiels almue vare Ole Hansen, og Hans Nielsen boende paa Gaarden Schouge, Henrik *Hals: Søre Biorøen, og Jens Nielsøn Strømme af Fields Sogn, af Østerwolds Sogn Mons Arnesøn Mællinge, og Størk Monsøn Trodall.

Madame Møinichens Lauverge S/igneu/r Bent Olrich producerede dend seeneste tagne besigtelse, paa Sunds Præstegaards huuser, af Dato 6te aug/usti 1729, hvor af Kand sees hvad huuser Sunds Præstegaards almue tilkommer at vedligeholde, og de huuser Sogne Præsten tilkommer at lade Reparere, med videre denne forrettning er ved kommende og kand haves oplysning om.

Taxations Mændene besaa først Borgestuen som almuen i Sunds Præstegiæld efter Sidste besigtelse tilkommer at vedligeholde samme stue var i forsvarlig stand, undtagen 2de dørre behøves

1742: 302b

til indgangen, hvilke fornevnte nærværende mænd af Præstegieldet Sagde, med første skulle blive forfærdigede, saa at intet derpaa kunde Manqere, hvor med H/err Steuner og vare tilfreds for den Post.

De huuser som udi seeneste Forrettning Kaldis at tilhøre Præstegaarden, og Præsten bør vedligeholde ere som følger.

1. Det huus ved seeneste forrettning Kaldet Nøre Loftet, Kaldes nu mit-Lofted med 5 vinduer udi, fantes ingen bord, benker skorsten eller oven udi, var en Svahle Ved siden som fadtes *Gulf (Gulv), og en boed der under, samme til at Reparere behøves følgende Materialier. 6 Nye Bielker at føre til stædet hugge og oplægge 1 rd 4 mrk, 12 Tylter bord til bordtag og gulv udi Svalen á 2 mrk 4 sk er 4 rd 3 mrk 2 Mænd paa deris Egen kost i 6 dage samme at forarbeide á hver Mand dagl/ig 2 rd 10 oplænger á 8 sk - 5 mrk 300 Spiger á 20 sk [hundrede] 3 mrk 12 sk 6 Tylter bræder til Loftet á 2 mrk 4 sk er 2 rd 1 mrk 8 sk Arbeids Løn til Lemmen for 1 Mand paa sin egen Kost i 12 dage á 1 mrk 8 sk d/aglig er 3 rd:

2. Søndre Lofted nest ved, dertil behøves 12 bielker at føre til stædet, hugge og oplægge, med arbeids løn udi alt 3 rd. 12 tylter bord til gulv og lem á 2 mrk 4 sk er 4 rd 3 mrk: 2 Mand paa deris egen Kost i 6 dage hver mand 1 mrk dagl/ig er 2 rdr 6 Tylter bord til det neederste gulf á 2 mrk 4 sk tylt/en er 1 rd 1 mrk 8 sk: arbeidsløn i 6 dage for 1 Mand paa sin egen Kost á 1 mrk d/aglig er 1 rdr 7 Bielker eller Gulv aaser til bemelte gulv for 1 rd 4 mrk. Spiger til bordtaget og Gulvet tils/ammen 300 á 20 sk [hundrede] er 3 mrk 12 sk: 2 vinduer i Søre Lofted ansættes for 1 rd: 4 dito i Herre Cammeret 2 rdr: Rammer med vinduer, beslag, Kraager i billigste maader 1 rd: dørren till herre Cammeret 4 mrk dend anden dør, som ike kand vere till nogen nøtte bliver forslaget med bord 2 mrk 1 laas til Søre dørren 1 mrk: 2 Tylter Sper á 8 sk paa 9 al/en lang 2 rd: arbeidsløn dertil 2 rd: 3 rænder med Kiørsel førsel og oplag Spiger 3 rd: Søndre Taget dertil kand bruges de gamle bord til Sutag: 24 vaager Næver til Søndre taget á 1 mrk 4 rdr 12 vaager Næver til at forbedre det nordre Tag med á 1 mrk er 2 rd 2 Torfhald 24 al/en lang a 1 mrk 2 mrk: dend paa mit lofted staaende Jern ovn, og en af deeling med bræder er Enken tilhørende og ike vedkommer Præstegaardens huuser.

3. Nordre Loftet som er forfløtted væsten i gaarden, og nu Kaldes fiske boen, dertil behøves 4 tylter bord a 2 mrk 4 sk 1 rd 3 mrk: 2 vaager Næver a 1 mrk er 2 mrk: arbeids løn dertil 3 mrk:

4. Ild huuset 6 alen lang er gandske needfalden siges af Mændene ike igien kand opsættes Ringere end med 6 rdr.

5. Nordre Floren Kaldet 14 al/en lang. dertil vil medgaae 4 tylter bord a 1 mrk 8 sk er 1 rd: 2 Tylter huun a 12 sk er 1 mrk 8 sk 1 Svil med 2de beedskier med arbeidsløn og skruer 1 rdr: Videre arbeidsløn til at arbeide bord og huun 4 mrk: 2 Vaag/e/r Næver at forbedre floren med á 1 mrk 2 mrk 1 par farved 8 sk.

6. Qverne-huuset befandtes at være udi Louvfør stand.

7. Store Floren dertil behøves 3 tylter hun a 12 sk er 2 mrk 4 sk: 4 vaager Næver til at tage draaber ud med a 1 mrk er 4 mrk: arbeidsløn dertil 3 mrk.

8. Høe og Korn Laden dertil behøves 2 Tylter bord at forbedre bord taget med a 1 mrk 8 sk er 3 mrk. 4 vaager Næver til at udtage draaber med a 1 mrk er 4 mrk: arbeidsløn 3 mrk.

9. Hæste stalden befandtes og udi Lovfør og forsvarlig stand.

10. Nøsted behøves til Reparation ½ tylt huun for 8 sk arbeidsløn dertil 8 sk.

11te Udløen befandtes at vere udi Lovførr stand.

12. Som indtet Tørke-huus endnu befandtes at vere opsadt, Saa Svarer Præste Enken Mad/a/me Moinichens efter forrige besigtelses verks Taxation til Itzige Sogne Præst h/er/r Steuner derfor 2 rd:

13. Fiske boen som stod ved Søen, men nu er borte bliver Enkens Madame a Møinichens, samme Kand hun sig giøre saa nøttig og gavnl/ig som hun best ved og Kand, derimod Svarer hun till Itzige Sogne Præst efter forrige besigtelses Forrettning Penge 3 rd:

14. Blev itzige Sogne Præst her/r Steuner af Enken Madame a Møinichens bevilget, at udvelge sig

1742: 303

blant hendes Creatuure Inventarium til Præstegaarden 4 Kiør og 1 gra oxe. Ligeleedes 1 Kar paa 4 tønder af verdie 2 mrk. Endelig ogsaa 1 hors øg vurderet for 2 rdr Men i henseende til dend forrige forrettning indeholder, at dend hæst som blev leveret til S/a/l/ig/ Møinichen var af verdie 4 rdr Saa Svarer Madame a Møinichens for dend til itzige Sogne Præst 2 rdr: er saa dend Heele Aabods Summa 71 rd 4 mrk 12 sk.

Dend udj forrige besigtelses forrettninger ommelte Jordebog over Sunds Præstegiælds underliggende Mensal Gods lyder saaledes.

Sandtorf Skyldende 1 løb Smør og 1 faar giør Landskyld 4 rdr.

Nordfielde Skyldende 2 vaager Fisk giør Landskyld 2 rd 3 mrk.

HejeMarchen Skylder 1 løb 1 huud giver Landskyld 4 rd 1 mrk 8 sk paa Hejemarchens udmark ere optagne 4 øde gaarder som ere lagde for Skatt og Landskyld,

Kolbiørnsvig Skylder ½ løb Smør 1 hud giver Landskyld 2 rd 4 mrk 8 sk.

Drønnen Skylder ½ løb Smør 1 hud giver Landskyld 2 rd 4 mrk 8 sk.

Wasness 1 p/un/d Smør giver Landskyld 1 rdr.

Buse Sund 18 M/arker Smør Giver Landskyld 5 mrk.

Er tilsammen 3 løber Smør 3 huuder og 1 faar og 2 vaager fisk.

Nok efter Mag/iste/r Stabels Forklaring tilhører Sunds Præsteboel udi

Nedre Bornes (Børnes) Landskyld Penge 2 mrk som giør dend Summa 18 rd 2 mrk 8 sk.

Ministerial Bøgerne Sagde Madame S/a/l/ig/ a Moinichens at have Leveret til h/err Henrich Steuner tillige med andre Embedets tilhørende Documenter.

Efter at denne besigtelses forrettning var fuldført Indstillede Søren Saxe til Rættens behagentlige for godt findende hvad Fogden S/igneu/r Johan Smed pro Saleris saavel for Mænds opnævnelse, som for hans Karls Reise, Tids-Spilde og videre møie ved denne Forrettning Kand og bør tillægges, og Endelig hvem samme Salarium enten Sogne Præsten velærverdige h/err Steuner, som dend der har forlanget besigtelsen eller og Præste Enken Madame S/a/l/ig/ a Møinichens til fogeden bør betale,

Siden Parterne intet videre havede at fremføre, blev denne forrettnings omkostninger saaledes Specificeret. Fogedens Salario for dagerne Reisen og Mænds opnæfnelse 3 rd 5 mrk, deris Kongl/ig Maj/este/ts Stempl/et Papir 4 mrk 8 sk Sorenskriverens Salarium for dagen og Reisen 3 rd 4 mrk: forrettningens beskrivelse med forseiglings Penge 5 mrk 4 sk: Skyds for 3de Mænd for hver af dem Neml/ig fogden og Sorenskriveren 1 rd fra stædet ligeleedis 1 rd: Louvrettes mendene hver 2 mrk er 2 rd Lensmanden dem at tilsige 1 mrk 8 sk: Sum/m/a 13 rd 2 mrk 4 sk: Tilsammen omkostningerne Siger Tretten Rigs daler 2 mrk 4 sk:

Rætten finder for lovligt og Billigt at disse omkostninger betalis helften af Madame S/a/l/ig/ Møinichens, og helften af hans velærverdighed h/err Henrich Steuner som giør for hver af dem 6 rd 4 mrk 2 sk:

Lauv Rættes mendenes foran Specificerede Aabod som beløber sig til halv fierdesinds tiuge og Een Rigsd: Fire Marck Tolf Skilling Siger 71 rd 4 mrk 12 sk betaler Enken Madame Johanne Bredall S/a/l/ig/ Mag/iste/r Henrich a Møinichens til Itzige Sogne Præst for Sunds Præstegield h/err Henrich Steuner Alt bør skee 15 dage efter denne forrettnings lovlige Forkyndelse under videre adfær efter Loven.
 
 

Anno 1742 d/en 7 Augusti blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Procurator Johan Simon Cramer \mødte/ og producerede Rættens sidst afsagde Kiendelse tillige med Een Skriftlig Continuations stæfning Datert Bergen d/en 3die Julij nest leden og forkyndt d/en 7de Ejus Dem for Her/r Cancellie Raad Knud Gelmuyden efter Hans Egen paa skrift, Da Hannem og blev levert Copie saa vel af Rættens Eragtning, som bem/el/te Continuations stæfning,

Stevne vidnerne Lænds manden Ole Larsøn Totland og Lars Michelsøn Myrdahl Ved Eed med oprakte fingre efter at Cancellie Raad Knud Gelmuyden 3de gange lydelig var paaraabt bekræftede at have forkyndt, baade Rættens Eragtning af 27 hujus, som Den udi Rætten producerte Continuations stæfning \for vedkommende/, og leverte Cancellie Raad Gelmuyden Copie baade af foreleggelsen og Continuations stæfningen \befatter i sig følgende /: NB NB NB :/ indføres/

Cancellie Raad Gelmuyden efter Paa raab, som for er meldt mødte ikke ey heller nogen paa hans Vegne,

Der paa begierte S/igneu/r Cramer De ind stævnte vidner saa mange, som møder maatte tages til forhør, Derefter blev Eedens forklaring af Loven for De til stæde værende vidner lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, og ey andet at udsige nu her for Rætten

1742: 303b

Eend Hvad de efter anviisning af Dem er giort ved Eed med Een ubeskaaren Samvittighed kand bekræfte.

Procurator Cramer paa Citantens vegne frem satte følgende Spørgs maal. 1. Om Vidnet Har tient her paa Aaneland, 2det Hvem Han tiente, og Hvor mange aar, 3die Hvorlænge siden Han kom af sam/m/e Tienniste. 4de Om Han til visse veed det rette Skiæl og Skifte imellem nedre og Øvre Aaneland baade inden og uden gierds, og der paa kand giøre til strækkelig anviisning. 5te Om Vidnet ogsaa er bekiendt, Hvor langt begge gaarders Udmark Her strækker sig i Øst og Hen til Nord. Der paa frem stod

Niels Monsøn Haucheland sigende Han er 60 Aar gam/m/el og tient her paa Nedre Aaneland i To aar Kirsti Joeens Datter, som eyede Nedre Aadneland. Til den anden Qvæstion refererte Han sig til Svaret paa 1ste Qvæstion. Til det Tredie Spørgsmaal svarede Han 33 aar siden. Til den 4de Qvæstion svarede Han, at kunde giøre anviisning paa Skiæl og Skifte inden Bøe og udslotterne. Til den 5te Qvæstion svarede Han: fra Sket Eggen af Aanelands Lien, eller Vads fallet \fra/ Høyste fieeldet Langs ind i Guld fieldet og der fra i Nord Væst i Songstad Dalen, Hvor saa Kaldet Kopsteen steen, og derfra over fiældet til Minnis gaarden som er i Væst fra Songstad Dahlen Øverst i Minde fiældet,

Det 2det Vidne Johannes Erichsøn Nesse svarede paa det 1ste Spørgsmaal. {svarede} Han har tient her paa Aaneland {og} Elleve aar og er 52 Aar gam/m/el. Til det 2det Spørgsmaal svarede; Han haver tient Knud Gelmuyden baade pa[a] Øvre og Nedre Aaneland, som før er sagt 11 Aar. Til det tredie Spørgsmaal svarede Vidnet det er 16 aar siden Han af Tiennisten kom; Til det 4de Spørgsmaal svarede Vidnet. Ja. Til det 5te Spørgsmaal svarede lige som det første Vidne.

Det 3die Vidne Mons Olsøn boende paa Schioldahl. Til det 1ste Spørgsmaal svarede Han haver tient her paa Aaneland. Til det 2det Spørgsmaal svarede Vidnet \at have tient/ Knud Gelmuyden udi Sex aar, Til det 3die Spørgsmaal svarede Vidnet, det er Nitten aar siden Han af Tiennisten kom og er 42 Aar gam/m/el, Til det 4de Spørgsmaal svarede. Ja. Til det 5te Spørgsmaal svarede lige som forige Vidner.

Det 4de Vidne Anders Olsøn Sølen 60 aar gam/m/el til det første Spørgsmaal svarede Han haver tient her paa Aaneland. Til det 2det Spørgsmaal svarede: Fem aar hos Kirsten Joens Datter og fem aar hos Knud Gelmuyden. Til det 3die Spørgsmaal svarede 27 Aar. Til det 4de Spørgsmaal svarede Ja. Til det 5te svarede lige som De andre Vidner,

Det 5te Vidne Crispinus Jensøn boende her paa Aaneland 42 Aar gam/m/el svarede til det første Spørgsmaal udi 12 Aar, Til det 2det Spørgsmaal svarede: i bem/el/te 12 aar har han tient Cancellie Raad Knud Gelmuyden. Til det 3die Spørgsmaal svarede Vidnet: Det er Tre aar siden. Til det 4de Spørgsmaal svarede. Ja, Til det 5te Spørgsmaal svarede lige som de andre Vidner.

Det 6te Vidne svarede paa det 1ste Spørgsmaal 14 aar og er 56 Aar gam/m/el. Til det 2det Spørgsmaal svarede i de 14 aar haver Han tient Cancellie Raad Gelmuyden. Til det 3die Spørgsmaal svarede paa fierde Aar siden. Til det 4de og 5te Spørgsmaal lige som De andre Vidner svarede.

Det 7de Vidne Erich Johansøn Nesse er siug og Sængeliggende blev sagt, og Guri afg/aaen Iver Andersøns var ey at finde.

Der efter forføyede Rætten sig ud at lade Vidnerne giøre Deris Anviisning.

Vidnerne Anders Sølen, \Niels/ Mons/øn Haucheland og Johannes Nesse giorde anviisning paa Een grund, som har staaet gierde paa før og endnu kand seis, og forklarede Vidnerne at der fra i Nord Ost hafde Kirsten Joens Datter sit Enge slet, paa sam/m/e grund findes nu Cancellie Raad Gelmuydens Huuser og tvende Hager med steen indgierdet, og viiser \lige/ Hen forbem/el/te Vaan huuser til S/igneu/r Knud Zachariæsøns Borge Stue Dør, der fra i væst langs ved Een gar stue, og der fra Sydelig tvers igiennem Torc{els}\aals/ Hauen Langs ved Een {steen Rist} garmoe imellem agrene tilhørende saa vel Øvre som nedre Aaneland, fra sam/m/e Torchaals Hau forbie tet (til) Een garmoe imellem tvende agre den nederste til Nedre Aaneland og den Øverste Øvre Aaneland tilhørende, gaar skielle merkes vey væst efter over Myren hen til Een Fiske Dam nogle Faune syd efter Hvor Pæl blev need sat og der fra igien need ved Vandet Hvor To smaae steen haver findes, som har været af gam/m/el tiid har været, og endelig Een stor steen i Fiæren, udi denne Skiells vey blev nedsat 24 Pæler.

Den 8 Augusti blev Rætten igien sat med samme Mænd.

Og anviisningen giord paa Nedre Aaneland og Nesse, saaledis som følger: fra Osten Fieldet gaar Skiælle gar af steen og Torv Væster efter Over Elven og Myhren ind udi Utle haven

1742: 304

Hvor Tre Pæler bleve need satte, og i Hauen findes gamle stikker og garmoe, Hvor fra og til Vandet væst efter findes Een gam/m/el garmoe, som nok som er til siufne, ind paa Borge gaarden er Et steen gierde alt til Elven, som efter Vidnernes forklaring haver været et Skiælle gierde imellem begge gaardene, over Elven i Ost fra samme gierde til hører Nedre Aaneland allene, og findes ind gierdet I Nord med det gierde, som \er/ imellem Nesse og Aaneland, og strækker sig Langs Elven i Sør og fra Elvens Bukt hen efter i Nord Ost Langs sam/m/e Elv, Hvilket Enge og Marke støkke Ved Elvens Øvre Kandt og Hen til udmarken er med Kaste gard og steen under og imellem indgierdet, Over Elven i Søer ligger Slotte Lier Langs Fiældet i Ost, der af eyer Øvre Aaneland Rambiørg Lie, Hvor imod Løber tver Elven, sam/m/e gandske Lie, som paa Østre Siden af Field Elven kaldes Tvers meisen, og ellers paa begge Sider af bem/el/te Elv ind udi Fieldet er beliggende, og alt Sør efter til gaardens Lies Skifte tilhører Øvre Aaneland, alt fra Fieldet og til den store Elv, fra sam/m/e Lie Ost efter er store Lie. {Tey fra} tet ved Tver meisen og der fra Nord Ost efter tilhører og Øvre Aaneland alt fra Elven op til Høyeste Fiæld, der nest hos udi Nord Ost er store Lie Tey Som fra Elven til Høyeste Field tilhører Nedre Aaneland, og findes Steen, som Een Hver Part har slaaet efter; nest der hos i Nord Ost er store Sot Teien, som tilhører Øvre Aaneland, der fra i Nord Ost tilhører Nedre Aaneland alt Slotte Teien ind til Trette Teien, sam/m/e Trette Tei er tilfældes for begge gaardene, fra sam/m/e Tey udi Nord ost og ost er den gandske udmark og Skou til fælles for begge gaardene, Nor Væst fra stor Elven, som Løber af giæd fieldet, ligger Biørndahlen, som er tilfælles for begge gaardene, og der fra Lit Nordlig, Som er et iævn støkke Mark kaldt Minde Slot er lige saa begge gaarder til fælles, Hvor paa Hver Part i forige Tiider haver haft deris udløer, neden for Skiælle merket imellem Nedre og Øvre Aaneland stikker Et støkke Land Nord efter, som paa Tre sider er anflot, Men paa {Sist} Søre side Land fast med Nedre Aanelands Bøe kaldet Rosse Næs, tilhører Nedre Aaneland allene.

Vidnerne Niels Monsøn Haucheland, Johannes Erichsøn Nesse Mons Olsøn Schioldahl, Anders Olsøn Sølen og Crispinus Jensen Alle ved Eed med oprakte fingre efter Loven bekræftede Deris her for Rætten aflagde Vidnisbyrd og paa Markene og deeling samt Skiæl imellem Øvre og Nedre Aanelan[d] giorde anviisning, og som Marthe Ols Datter ikke var tilstæde, Men i sin gaards forretning bort gaaen, saa ville Procurator Cramer ey op holde Rætten med at opbie Hendes tilbage komst, Men forlangede denne forretning sluttet og Citanten beskreven meddeelt, med forbeholdenhed af Citantens tiltale imod Her/r Cancellie Raad Knud Gelmuyden, saa vel i henseende til Nedre Aanelands adkomst Breve, som ved bem/el/te Her/r Cancellie Raad er stævnet og forelagt at producere, Men ikke er indkom/m/en med, som og i Henseende Sagens bekostning, som Citanten aarsagelig her maat anvende, Men af Her/r Cancellie Raad er bleven voldet, Dog Han baade kunde og burde fri tage Citanten der for, alt saadant at paatale for nok velbem/el/te Her/r Cancellie Raad Gelmuydens værne Ting, som Han og formoder at denne Ræt ved sluttelig eragtning reserverer Citanten, og urgerede Comparenten allene for sin Reyse, Tiids spilde, denne Sags anleg og udfør i det billigste 18 Rd.

Der nest Specificeris Denne forretnings bekostning Deris Kongl/ig Maj/este/ts stemplet Papier 4 mrk 8 sk begge stævningerne med stemplet Papier og forkyndelse 2 rd 5 mrk 12. Fogeden for Mænds opnævnelse 1 mrk 8, Skyds fra og til stædet 2de Reyser 3 Rd, Sorenskriverens Salarium for 4 Dage med Diet og forseiglings Penge 7 Rd 4 mrk, beskrivelsen reserveris til agten er beskreven som ey før kand anføris blev 5 mrk 4 sk Lau Ræts Mændene for 4re dage 8 Rd. Disse omkostning[er] betaler S/igneu/r Knud Zachariæsøn tillige med Procuratorer Cramers paastaaende Salarium under forbeholdenhed af Disse bekostninger at indtale i beleylighed i fald Hans finder sig der til beføyet hos Her/r Cancellie Raad Knud Gelmuyden Den at søge - saa vel som at udsøge adkomst Brever til nedre Aaneland Hos Her/r cancellie Raad Knud Gelmuyden for Hans Værne Ting.

1742: 304b
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 d/en 4 Septembr/is blev holdet Extra Ræt paa Ting stædet Hoshofde over Tiuven Mons Olsøn Hausberg, nerværende alle De Lau-Rættes Mænd, som betienner Rætten udi dette Aar, Hvor da alle af bem/el/te Lau-Rættes Mænd vare til stæde undtagen Anders Hannistvedt i Hvis stæd Rætten blev bekled af Joen Tørresøn Kleppe,

Hvor da Den Constituerede Foget S/igneu/r Søfren Saxe i Rætte lagde Et Skriftlig forfattet stæfnemaal udi denne Sag datert d/en 16 Augusti sidst afvigte, saaledis Lydende, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. NB. stæfne maalet indføris :/ efter at forbem/el/te stæfne maal var produceret blev Delinqventen {....} Mons Olsøn Hausberg Leedig og Løs frem stillet for Rætten før stævne maalet blev oplæst:

Hvilket kald og varsel Lændsmanden Niels Hannistvedt og Børge Olsøn Hannistvedt Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede med 14 Dages Varsel Delinqventen Mons Olsøn Hausberg at have forkyndt, Det sam/m/e til stod Delinqventen selv,

Der nest producerede Citanten den udi stæfne maalet paaberaabte forretning forfattet af afg/aaen Foget Smed og Tvende Mænd her paa Ting stædet d/en 13 Julij sidst afvigte, Hvilken forretning Comparenten begierede Oplæst og Acten tilført, sam/m/e forretning befatter [forretning befatter i} i sig følgende: /: NB. NB. NB. forretningen indføres :/

De{n} Mænd Ole Johansøn Børtveit og Mons Johansøn Schaar mødte ved Rætten og tilstode at Mons Olsøn Hausberg fra Dem hafde staalet Det som denne nu oplæste forretning melder om: {Ole} \Mons/ Johansøn blev tilspurgt Hvad Han meente den fra Ham staalen baad Kunde være værd der til Han svarede 1 Rd 3 mrk.

Mons Olsøn Hausberg tilstod uden allerringeste Forandring sin forhen den 13 Julij sidst afvigte giorde bekiendelse,

Lænds Manden Niels Hannistvedt frem stod for Rætten, som *for- forsvar for Mons Olsøn Hausberg, sigende, at siden Delinqventen utvungen sin begangne forseelse til staaer, saa kunde Han ikke andet end indstille Sagen til Rættens got findende.

Der paa Rætten gav følgende Eragtning efter at Citanten hafde forlanget at Sagen til i Morgen maatte udsættes, paa det baaden, som fra Mons Schaar blev staalet kunde blive her til Tinget ført og af Lau-Rætten vurderet.

Efter Citantens forlangende udsættes Sagen til I Morgen Klokken 7 eller 8te.

Den 5te Septembris blev Rætten igien sat med samme Mænd.

Delinqventen Mons Olsøn Hausberg blev og frem stillet for Rætten Løs og uden Jærn.

Der paa tilspurgte Citanten Lau-Rætten, Hvad de meente Baaden Mons Olsøn Hausberg tillige med Kiisten hafde staalen kunde være af Verdie? Der til blev svaret Baaden, som nu er her Ved Tinget ikke kand taxeris for mere end {end} 1 Rd 2 mrk 8 sk og Kisten som Pengene vare udi for 2 mrk;

Hvor nest Citanten Søren Saxe bad tilføre, at som den indstævnte Tiuvs Delinqvent Mons Olsøn Hausberg her for Rætten fri villig og u-tvungen haver bekiendt og til staaet alt Hvad Han sigtes og søges for, at være rigtigt og sandfærdigt, alt saa og for at forbie gaae vitløftig procedure og i Rætte sættelse til Rættens og Tiidens ophold paastod Citanten Dom efter Loven udi denne Sag til vedbørlig og vel fortient straf for Sag Volderen merbem/el/te Delinqvent Mons Olsøn Hausberg Lige som Han og Citanten Declarerede, det Han intet Videre udi Sagen hafde at indvende eller tilføre, Hvor fore Han, som meldt af varter Rættens behagelige Dom efter Loven,

Hvor paa strax af os samtlig blev Dømt som følger

Den her for Rætten indstævnte Mons Olsøn Hausberg Selv u-tvungen tilstaaer, at Han Natten imellem

1742: 305

Den 10de og 11 Julij sidst afvigte haver først indbrud udi Ole Johansøn Børtvedts Bue, der udi staalet Een Kiiste med tillugt Laas, Hvilken Kiiste Han sønder slog, i sam/m/e Kiiste fandtes 2de Punge, Hvor udi vare Penger 13 Rd 1 mrk 9 sk Tvende Sølv ringer vurderet 4 mrk, Trende Par vætter, Et Par Læster Vurderet 1 mrk, Een g/amme/l Lind Skiorte, taxeret 6 sk, Een nye Træballe verd 2 sk, og Kiisten sam/m/e Laae udi vurderet 2 mrk, Der efter Haver Han forføyet sig til Mons Johannessøns Schaars Nøst sam/m/e Muur haver Han og udbrudt, der af udtaget Een Baad af verdie 1 Rd 2 mrk 8 sk /: med sam/m/e baad ville Han eschapert, Men blev under Veys attrapperet paa Baaden tillige med det andet som for hen er meldet hand hafde staalet; alt saa efterdi den ind stævnte Tiuvs Mons Olsøns Hausbergs fri villige her for Rætten giorde bekiendelse, haver Han baade staalet og 2de gange ind brudt udi tillukte Huuser, Dømmer vi samtlig for Ræt i følge den Kongl/ig aller naadigste Lov og forordning af Dato Kiøbenhauns Slot d/en 4 Martij 1690, at den ind stævnte Mons Olsøn Hausberg Sig selv til vel fortient straf og andre lige sindede til Skræk og afskye bør straffes med galgen og Hans Hovet Laad Om Han nogen haver til Kongen at være forbrudt:
 
 

Michael Tønder giør vitterligt at aar 1742 d/en 6 Septembr/is blev Extra Ræt holden Ved Alvorstrøm/m/en i Alenfit Skibs Reede nerværende den constituerede Foget S/igneu/r Søfren Saxe og disse efter skrevne Lau Ræts Mænd, Niels Rasmusøn Volle, Arne Andersøn Mychelthun, Hans Olsøn Mongstad, Rasmus Monsøn Seim, Magne Villumsøn Iisdahl, Anders Olsøn Valde, Ole Halstensøn Lille Oxe, Ole Nielsøn Sellevold,

Hvor da for Rætten Leedig Løs blev frem stillet Delinqventen, som nu siger offentlig for Rætten at Hans Rætte navn er Johannes Arnesøn, endskiøndt Han sidste Som/m/er Ting, sagde at Hans navn var Johannes Pedersøn.

Dernest fore stillede S/igneu/r Søren Saxe at som Han ved ankomsten her til Ting stædet haver erholdet et Brev fra Sogne Præsten Her/r Hans Mejer Datert 24 Augusti sidst afvigte, Hvor udi Comparenten Communiceris Een formodning at Delinqventen Johannes Arnesøn skal have været med sin Camerat ved navn Erich Een gift Mand af Sundmør og fra staalet Anders Aadland i Herløe Skibs-Reede Een Summa Penge af 124 Rd, alt saa fandt Comparenten fornøden til denne Sag des bedre at faae Opliust følgende qvæstioner til Delinqventen *af (at) frem sette. 1. Hvad Tiid Han af Her/r Hans Meyer blev paa greben? Der til Han svarede udi dette aar i Silde fisket. 2det Om Han ikke for Her/r Hans Mejer haver til staaet, at have tillige med forbem/el/te Hans Staldbroder Erich SundMør sat stænger for folkes Døre og om natte Tiid ind brudt og bort staalet folkes Eyendeele? Der til Han svarede ney: 3die Hvor Han hafde faaet de vahre bestaaende af adskillige slags Klæder med videre, som Han hafde med sig udi Baaden, da Han kom til Her/r Hans Meyer? Der til Han svarede af det Tøy som var i Baaden veed Han var staalet Een blaae stak af Kirs og Een qvittel, som Erich Sundmøer hafde staalet, og selv sagde til Delinqventen at have staalet, og den gaard som bem/el/te Tøy blev staalet paa ligger Langt synden for Sollesvig og Han var i følge paa baaden og vagtede Baaden medens Erich stal? 4de Om ikke sam/m/e Tiid blev staalet

1742: 305b

Den Tiid paa bem/el/te gaard eller nogen anden stæds? Der til Han svarede sam/m/e Tiid blev og staalet paa Et Huus Mands Plads Een blaae stak med Snor om, som Erich var oppe at stiæle, Men Delinqventen Laae i Baaden ved Landet, og sagde Erich Sundmøer til Deliqventen at Han skulle have Part i det Han stal, fordi Han skulle tie med Ham paa Huus-Mands Pladset, veed ikke Delinqventen at give navn, sagd Han; 5te Om Delinqventen ikke haver været udi Birchelands vaagen siden Han reyste fra Her/r Hans Meyer og Hvor *Lant (Langt) det var imellem fra Han drog fra Her/r Meyer og til Han var i Birchelands Vaagen? Der til Delinqventen svarede 3 eller 4 uger, og da vare med Ham Peder Bradsberg og Iver Samuelsøn som staaer under Compagniet i Bergen og Een ved navn Anders, som skal være rømt fra Compagniet:

Hvor efter S/igneu/r Saxe begierede Sagen udsat til videre, paa det Han ved Continuations stæfne maal kunde faae indkaldet saa vel Delinqventen, som og Een deel Vidner Hvor med Comparenten formeentlig agtede, at beviise denne Sag desmere tydeligere, Hvor ved Delinqventens udsigende med vidnerne nermere kand Confereris, for det Øvrige hafde Comparenten denne sinde [intet]? at frem føre.

Lændsmanden Lars Oxe som forsvar for Delinqventen frem stillede sig for Rætten og begierede af Dom/m/eren, maatte nyde Dom udi denne ind stæfnte Delinqvents Sag efter første stæfne maal og Delinqventen sit fængsel maatte blive qvit:

Actor S/igneu/r Søren Saxe refererte sig til sit forige. og der om udbad Rættens behagelige Kiendelse,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter Actoris Lovlige begiering, som Hensigter til Justitiens befordring og Sandheds opliusning udi denne Sag, bevilger Rætten den begierte udsættelse.
 
 

Mandagen dend 1 Octobr/is 1742 blev Rætten til det Almindelige Høste- Skatte- og Sage Tings holdelse med Schiolds Schibr/edes Almue Sadt og administreret paa gaarden Haucheland i overværelse af dend Constituerede Foeged Søren Saxe, og udj Her/r Sorenskriver Michel Tønders Svagheds forfald Constituered Sorenskriver Johan Reutz, da Rætten betientes med efterfølgende Laug Rættes Mænd Sc: (Saasom) Niels Øfre Dyngeland, Niels Monsen Kirke Biørcheland, Jens Hornes, Salomon ibn. Ole Rasmusen Sætterdal, Stephen Steensvig, Salomon Ytter Hope og Niels Lysevold,

Hvor da blev for Almuen oplæst og Publicerit

Hr: Etatz Raad og Præsident samt Constituerit Stift befahlingsmand Jonas Lyms Constitution til S/igneu/r Søren Saxe af 28 Augusti 1742. der nest

Høj bemelte Hr: Etatz Raadens Constitution til Sing/neur Proc/urator Johan Reutz, af Dato 1 Sept/embris sidstl/eden som Constituerit Sorenskriver udj Hr: Sorenskriver Tønders Svaghed, ligesaa

1742: 306

Op læst og Publicerit.

Fremdeelis blev Publicerit Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordning om Commercen for Danmark og Norge, af Dato Friderichs Borg Slott d/en 4 Aug/usti 1742:

Allerhøystbemelte Deris Kongl/ig Maj/este/ts General Pardon Patent for det, saavel fra Land læggene, som *Søe Eli miterret* (Søe militæret) Undvigte Mandskab af Dato 8 Aug/usti 1742, blev og oplæst og Publicerit:

Videre: Conditionerne ang/aaende det oprættede Lotterie for S/anc/te Olai Kierke i Helsingør, under et Trygt Paket, uden Dato.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigst Riscript til General Arnold, Ang/aaende hvor ved det forbydes Borgere og Handverks Mænd udj Bergen at begive sig under Gvarnisons og Artiglerie Compagnierne, forinden De deris Borgerskab have opsagt, Item Bønder Karle som hører til Land læggene, ike heller dertil at maa antages, med videre Dat/ert 22 Aug/usti 1742 blev oplæst.

Hr: Consistorial Raad Gert Geelmuydens penge Mangels lysning af dato Bergen d/en 14 Sept/embr/is 1742 til gaarden Aandeland, dend hand Reserverer sig som formentl/ig Odels berættiged, at Indløse, blev læst:

Elias Andersens Bøxel Seddel paa hans Faders Anders Olsens brugende Jordepart udj gaarden Sølen \paa 2 p/un/d Smør og 6 Kander Malt/ Dat/ert 11 Sept/embris 1742 blev læst.

Soldat Ole Pedersens Bøxel Seddel paa ½ Løb Smør og ½ T/ønne Malt i gaarden Nesse, Dat/ert 24 Martj 1742, blev læst.

Winsjans Aamundsen Nord Eide og Svend Torgiersen Søreide, deris Skiøde til Salomon Nielsen Hope paa 21 Marker Smør og 12 Kander Malt Udj gaarden Houcheland, Dat/ert 1 Oct/obris 1742, lev læst.

Dend paa følgende 2den Oct/o/br/is/ Continuerede Rætten.

Da blev Publicerit og oplæst Niels Nielsen Soldat, hans bøxel brev paa 1 Løb og 8 Marker Smørs Brug udj gaarden Nedre Bircheland Bergens Bispe stoel tilhørende, Udstæd dend 5 April 1742. under Hr: Biscop Bornemans haand.

Ligesaa Soldat Michel Povelsen Dolvigen hans bøxel Seddel paa 2 Pund 1 ½ Marker Smør \og Malt/ udj gaarden Dolvigen, af Lectoratets gods, Udstæd dend 20 Sept/embris 1742, af Hr: Assessor Londeman,

Fremdeelis Mogens Larsen Schares bøxel Seddel paa ½ Pund Smør udj gaarden Schare, Lectoratets gods, Dat/ert 22 Sept/embris 1742, under Hr: Assessor Londemans Haand og Zeigl, oplæst og publicerit.

Hinrich Wessels 3de obligationer, alle under en dato Neml/ig d/en 5 April 1718 hver paa Capital 200 rdr, dend eene udgiven til Abraham Wessel, publ/icerit for Bergens Byetings Rætt d/en 30 Maj 1718 for Hiem tinged med Schiolds

1742: 306b

Schibr/eds Almue d/en 11 Dec/em/br/is/ 1723 Fornyet dend 5 Febr/uarij 1738, og atter for Hiemtinged Publicerit d/en 3 April 1739 dend anden udgiven til Jan von de Velde, Publ/icerit for Bergens Byetings Rætt dend 23 Maj 1718 for Hiemtinged med Schiolds Skibr/eds Almue d/en 13 Oct/obris 1718, Fornyet ved paateigning af Debitor dend 5 Febr/uarij 1738, Og atter Publicerit for Hiemtinget dend 3 April 1739, dend 3de udgiven til Hans Jonasen Ruus, Publicerit for Hiemtings Rætten dend 15 April 1719, Fornyet dend 5 Febr/uarij 1738, og atter Publicerit for Hiemtinget dend 3 April 1739, blev til Udslettelse af Fogderiets Pandte Protocol anviist og Publicerit efter paateigned qvitering under 20 Sept/embris 1742 af Margaretha Sahl/ig Abraham Wessels efter lovlig Transport paa de 2de sidste obligationer som og blev anviist under 27 Febr/aurij 1726 og 6 Junij 1722. dend første udgiven af Hr: Biscop Borneman efter foregaaende Transport af Hans Jonasen Ruus under 27 Febr/uarij *1720 (1726?), og dend anden af Jan von de Velde.

Ole Pedersen Garnessis bøxel Seddel udgiven af Mad/ame Karen Friman Sahl/ig Johan Garmans blev publ/icerit og dat/ert 20 9br: 1741 paa ½ Løb Smør udj gaarden Rødland.

Udj Sagen indstevnt efter forige tiltale af S/igneu/r Peder Jessen Keghebeer Contra S/igneu/r Jørgen Reimers, til vidne Mads Andersen og Hustru Edel Dorthea Claus datter, Ole Stephensen og Niels tienende paa gaarden Nordaas, vide Protoc. Fol: 297 møtte Cit: (Citanten) og Producerede Rættens seeniste Forafskeedigelse beskreven, for samtl/ige forkyndt efter vedkommendes tilstaaelse, Neml/ig Proc: (Procurator) Jacob Preus for de 2de faste Vidner og Claus Kobroe for Deris Principal obervrager Jørgen Reimers; i hvis afsigts anleedning Cit: begierede Vidnerne maatte kom/m/e til Examen som ere Stevnte.

Vidnerne Ole Stephensen og Niels tienende paa Nordaas Møtte, og vedtog at vidne deris Sandhed i Sagen;

Cit: paastod Eeden af Lovbogen oplæst, og under Examinationen Separeret.

Claus Kobroe for Reimers indleverede hans Skriftl/ige Indlæg af 1 Oct/obris 1742, tilligemed Copie af Mads Andersen Hussetofts Bøxel Revers Dat/ert Berg/en d/en 10 No/vembris 1738, samt Publ/icert paa Sør Eide tingstæd dend 3 April 1739. Iligemaade anviste hand ogsaa Originale desl/ige til Conference, dend

1742: 307

hand begierede paateigned maatte vorde ham igien Extraderet.

Cit: forlangede ike herimod at giøre nogen Protestation førend at de 2de vidner ere afhørte, som for Rætten er tilstæde, da hand siden forbeholdt sig hvad Lov og Rætt er gemæst, og derhos efter forige Afsigt ved seniste tings holdelse, forlangede i Anleedning af Forordningen af 3 Martz 1741, at De som Skulde give opliusning og vidne i Sagen, Skulde fremkom/m/e og give deris forkl/aring; ellers i Vidrig fald efter bemelte Kiendelse at blive dømt, og alt saa formodede at de Vidner som er tilstæde, bliver afhørte.

Proc: Jacob Preus møtte for Rætten og Sagde, at dend Ligitimation som denne Rætt behageligst haver vildet udæske om hans Proc: Embede, saa vel inden som uden Byes, det vild Comparenten udvise med Producerede Document, under itzige Constituerede Stiftbefalings Mands haand af Dato 28 Sept/embr/is, passato, som Comparenten begierede til Acten hen lagt; ligesom sam/m/e velbem/el/te Herres Resolution udtrykelig fører i Munde at denne nu fremlagde Resolution Skal blive til dend Bissikede dom/m/er at holde sig efterretlig, sam/m/e blev oplæst, i hvilken anleedning Comp: paa Mads Andersens og hans hustrue Edel Dorthea Clausdatter deris vegne aldeelis efter forhen giorte Protestation og exception imodstod nogen slags Ædlig Forkl/arings afleggelse i denne Sag; Thi Comparenten for Mads Andersen Husetoft, anviste ligesom Skeed er ved Som/m/ertinged; hans af Hr: Obervrager Jørgen Reimers for gaarden Nordaas meddeelte Original bøxel brev Dat: Be: d: 10 Nov: 1738 tinglyst for Schiolds Schibr: tingstæd paa Sør Eide dend 3 April 1739, og af hvilked Original Bøxelbrev hand til actens følge indleverede Copie, under hans haand, hvilken gienpart hand begierede lige saa henlagt til Acten, efter at originalen der med var Confronteret, og som Rætten af anvist Original Bøxel brev, og dend der af Prod: gienpart Confronteret med Reversen som fra Eieren Sr: Reimers in originale er produceret, og deraf Copie meddeelt, noksom Fornem/m/er at Mads Andersen Husetoft er Bøxel Mand af Sr: *Jørgs Reimers for Nordaas Brug efter Bøxel Breved.

1742: 307b

Saa var Comp: af dend formening, at i hvad facter Land Forpagteren Sr: Jessen i denne Sag attraar eller agter at opføre sig udj, hand dog ike imod lov, kand bringe ham, nemlig Mads Andersen Husetoft til anden forkl: (forklaring) end hvad Mads Andersen Husetoft i sit Bøxel brev til Sr: Reimers sig foreskreved haver; Skulde Rætten falde paa andre betenkninger eller og admittere de 2de andre Mads Anderse[n]s Tyende til nogen slags forkl: efter det udstyrede Stevnemaal og tvert imod Mads Andersen[s] Protesters, da i alle lovbillige tilfælde i denne Sag Reserveris Reservanda.

Cit: uagted all disputestationes det lovlig ind stevnte Vidne med hustrue, har giort, paastoed endnu efter forige Kiendelse i anleedning af Lovens 1 Bogs 14 Capt: 6 art: at vidnerne maatte kom/m/e til forhør, som og efter allernaa/digst udgangne forordning af 3 Martz 1741 at den som er indstevnt til vidne, maa ej veigre sig der fra, ligeleedis begierede og Jessen af Rætten at blive ordentlig meddelt Copie af fremviste bøxel Seddel sam/m/e Sag angaaende, for at fremvise paa sine Stæder hvor lovlig ded er udstæd. til sidst begierede at De under Fals maal indkalte Vidner maatte paaraabes og fremkom/m/e til forkl/aring.

Preus sagde at hans Principales aldeeli[s] vil have sig Refereret til deris faste og nu giorte Protestatis at admittere Mads Andersens tienere til forkl: da faar det derom staa sin prøve, under forige Reservation, og for Resten synts Preus at Cit: ej med føje kand drage hans Principaler Mads Andersen og hustrue til nogen forklaring i egen Sag og nu prod: tinglyst bøxel Brev.

Cit: vedblev sit forige og endnu paastod de nerværende vidner afhørte og de fraværende at lide efter Forordningen, og i anleedning af sam/m/e Forordning at blive forelagt til neste Rætts afs/igt, de 2de nerværende vidner Ole Stephensen og Niels Sivertsen, antoge Rætten efter forige Kiendelse til Eedlig forkl: i Sagen, da siden vidne angaaende Mads Andersen og hustrue, skal blive Kiendt.

Æden blev der paa af Lov Bogen oplæst, og vidnerne Separeret.

Ole Stephensen aflagde sin Æd med opragte fingre efter loven at vidne sin Sandhed; Hvor paa Cit: til Vidnet fremsadte følgende qvæst: 1. Om vidnet ej

1742: 308

er bevist af Deris Hosbonde eller hans hustrue eller og deris andre medtienere og andre enten vitterligt eller haver hørt at deris Hosbonde Mads Andersen er Forpagter af Sr: Jørgen Reimers som Eier Nordaas, endskiønt hand kand have beretted dem at have Bøxel Brev. Vidnet Svarede at hand har hørt at hans Hosbonde er bøxel Mand af gaarden Nordaas, men har ike hørt af nogen de anspurte at hand Skulde være Forpagter, og at hand har seed hans Bøxel brev: Jessen protesterede ved mellemhandling af Sr: Preus ved vidnes udsigende, ej at maatte tilstædes i ringeste maader, i anleedning af Høyst bem/el/te allernaad: Forordnings bydende af 3 Martz 1741: som Reent befaler at vidner Skal vende sig for Rætten og ej have med nogen anden end dom/m/eren og dend som Examinerer Vidnet, hans fornødne opagte. Preus derimod Sagde at det er aldeelis usandt at hand til hvilke side for denne Ærede Rætt, haver vendt sig uden med tilbørlig Veneration og Respect for Rætten, af hvilked sidste hand formoder af Rætten til sig en Straal af Rættens Hellighed udflødet, Men da Comp: aldeelis ike var i Frygt for unyttige Chicaner hans Principal til Last, Saa var det at Comp: ønskede af sit Hierte at dom/m/eren Serpil: og efter lov og Kongl: Forordninger, vil modtage vidnernes forkl: da det vel og ike nægtes Comp: i billige tilfælde, efter at Rætten og Cit: vidnerne har examineret, at frem sette sine qvest: efter fornødenhed afsagt: Parterne tilholdes baade at endtholde sig fra unødig og vidtløftig Protocollation til Rættens ophold, som fra Sagen uvedkom/m/elige Spørsmaal, og haver Vidned, efter at qvestionere er tilført, at holde sig med sit Svar til Rætten allene. 2den. qv: Om vidned ike ved eller og har hørt af Hosbonde, Madmoder og Tyende eller andre at Sr: *Jørgs Reimers Eier Creaturene og besættningen paa gaarden hvor hand tiener: Vidned Svarede at hand ike vidste derom noged, eller noged har hørt; i anledning af 2den qv: tilspurgte Jessen Vidned hvem som holder huses Bygning ved lige enten Sr: Reimers eller Eieren, som og hvo af dem der betaler

1742: 308b

de Ord: Kongl: Skatter, samt anden Onera (Eintal Onus, fl.t. Onera = byrde, skatt, avgift) med Tiende eller dislige som af bem/el/te Nordaas bør ydes: vidned svarede at hand vel veed at Sr: Reimers selv har ladet Reparere husene paa gaarden Nordaas, Men hvem der betaler Skatterne og de andre Onera, veed hand ike, Men har hørt at Hans Hosbond Skulde betale dem. 3. qv: Om Vidned er vidende eller af nogen har hørt, hvad hans foregivne Hosbonde Mads Andersen giver udj Landsk: Aarlig, eller og udj Forpagtning af Avling og Creature Aarlig, tillige hvor mange Creaturer paa Nordaas er; Vidned Vidste hertil ike noged at svare; I anledning af samtl: qv: blev Vidned tilspurt, hvor hen hans hosbonde Lader føre de Vahrer som fødes og avles paa gaarden, neml: dødt og levende, til alfarhandt. Vidned Svarede at hand veed ike af noged død eller levende qvæg at være ført af gaarden, til nogen vis stæd, Men ved vel at lidt Smør eller Melk kand være Soldt til en og anden, som dog har væred gandske lidt, efterdj det meste som Afles paa gaarden bruges og fortæres af gaardens folk. 4. Hvor lenge vidned har tient paa Nordaas hos Mads Andersen, om hand er gift, og om saa er og hvor hans Kone har opholdt sig i dend tid hand har haft tieniste. saa og hvor mange tieniste folk der tillige i virkelig tieniste med deris hustruer haver tient hos Mads Andersen til aflings brug, samt hvor mange der aparte har væred til at vagte Creaturen for dend tid Vidned siger at have tient dertil Vidned Svarede, hand har tient paa Nordaas ike fuldt ½ Aar, er gift, og hans hustrue er nu paa Nordaas hos ham, Men i Som/m/er har hun væred hist og her at bede av sit Brød, og i dend tid Vidned har væred der, har der væred en dreng til ham og 2 tøser, og andre tienere til at Vagte Creaturen har der ike væred: Cit: hafde ej videre dette Vidne at tilspørge:

2det Vidne Niels Siversen fremstod for Rætten efter aflagde Æd forkl: til Cit: 1 qv: at hand har seed sin hosbondes

1742: 309

bøxelbrev, men at hand er Forpagter, det har hand ike hørt eller veed af at sige. 2den qv: Svarede, hand veed at Reimers Eier Creaturen og besætningen paa gaarden I anleedning af sam/m/e qv: blev vidned tilspurt, om hand er bevist at hans Hosbond Mads Andersen haver lejed forpagted eller og paa anden maade er overdragen Creaturerne, og hvad han for støked giver aarlig, siden de ej er insat i hans Bøxel brev, Vidned Vidste ej noged hertil at svare, til 3de qv: Hand veed at Reimers Lade Reparere husene, Men om Skatterne og andre Onera, hvem der svarer dem kand hand ike andet forklare end at hans Hosbond betaler dem, uvidende af hvem hand kand faa dem igien, Cit: tilspurte vidned om og Konge Kierke og præste tienden, bliver af Mads Andersen betalt, dertil svarede Vidned at hand ej veed noged derom, Men Vel at hans Hosbond betaler sit offer til præsten selv, til 4 qv: svarede vidned, hand er ugift, og ellers i andre maader ligesom forige Vidne, undtagen at der i Som/m/er af hans hosbonde Mads er bleven holdt fra Ste: hans tid til denne tid en Raste tøs; Vidned har tient paa gaarden ½ Aar.

Cit: begierede som før at Mads Andersen med hustrue som ike indfandt sig efter forige Rættes afsigt, i anleedning af før melte Forordning af 3 Martz 1741 maatte blive ved Rættens Kiendelse paalagt til neste Rætt. deris vidne at aflegge, saa og at blive Mulcterit for udeblivelse.

I Morgen ForMiddag, Skal Rættens Kiendelse blive afsagt, udinden dend Ventilerede Dispute om de andre vidner.

I Sagen ind stevnt af Magdalena Sal: Harbert Henrichsens efter Forige tiltale Contra Inspecteuren for Marmor verked Hans Hinrik Svabe, Mødte for Rætten paa Cit: vegne Sr: Andreas Klingenberg som Fuldmegtig for Mad: Magdalena Sal: Hinrichsens og Producerede hindis egenhændige Underskrevne Indlæg af 1 hujus, tillige med de derudj

1742: 309b

paaberaabte Doc: fra Lit: A til G inClusive, og derefter paastod dom.

Inspt: Svabe blev 3de gange paaraabt Men hand eller nogen paa hans vegne møtte ike.

Sag/en opt/a/g/es/ til doms, som i Morg/en Skal blive afsagt.

Dend paafølgende 3 Oct: blev efterfølgende Kiendelse afsagt udj Sagen indstevnt af Peter Keghebeen Jessen Contra Jørgen Reimers og vidnerne Mads Andersen med hustrue Edel Dorthea Claus datter, saaleedis som herefter paa fol: 309 og 310 findes indført.

Dernest udj Sagen imellem Magdalena Sal: Harbert Hinrichsens som Cit: Contra Inspecteur Svabe, dømt og afsagt saaledis som nestefter fol: 310 er indført.

M: Lange paa Proc: Preusis vegne i dend første Sag begierede Kiendelsen beskreven.

Derefter blev de ord: Tingsvidner til Fogedens Regbr: (Regenskaber) oplæst og af almuen tilstaaet.

Restances for Skatten pro: Ao: 1742 som blev publ: var 1151 rd 5 mrk 12 sk.

1741 aars Restance blev oplæst var 246 rd 3 mrk 5 sk.

Kongens Korn Tiendes Restance var 38 rd 2 mrk.

Til LaugRætts Mænd at Betien/n/e Rætten for tilkom/m/ende aar 1743 blev udnefnt Niels Olsen Søre Røland, Niels Monsen Haucheland, Niels Olsen Schage, Ole Størchsen Lund, Lars Nielsen Hornes, \Mons/ Nielsen Nore Rødland, Johannes Arnesen Stor Tvedt og Mons Olsen Yttre Hope.

Dermed blev Rætten ophæved.

Rætten kand ike betage eller hindre Cit: Peter Keghebeen Jessen som Consumptions Forpagter, under et Lovschiket Tingsvidne, ved de indstevnte vidner at faa oplyst og beviist hvor vidt Ind stevnte Ober Vrager og Eiere af gaarden Nordaas, Jørgen Reimers, Selv enten kand have brugt, bortforpagted eller Bøxled til vidnerne bemelte sin gaard Nordaas, Thi foruden at bemelte Reimers til saadanne vidner at anhøre er given Reel Sag og Sigtelse, da heller ingen andre vidner i saadanne tilfælde uden gaardens Folk Beboer og Tienere derom kand faaes eller haves, Saa kand dend Producerede Bøxel Seddel, hvilken Citanten udj Stevnemaalet selv tilstaar at have været Bekiendt, ike heller fritage vidnerne

1742: 310

for at aflegge deris Sandheds forklaringer i denne dem aldeelis uvedkom/m/elige Sag, hvor De for deris egne personer hverken er Søgt eller Sag gived, og det saa meged disto mindre efterdj samme Bøxel Seddel er indrætted med usædvanlige, og uden for andre Ordinaire Bøxel Sedler indrættede Conditioner, som kand give formodning om at der imellem Reimers *og Bøxelmanden* og Bøxelmanden Mads Andersen kand være en slags forstaaelse til Cit: Tab udj hans tilkom/m/ende Consumptions Rættighed, som fornem/m/elig søges at faa oplyst;

Thi Kiendes for Rætt at de lovlig indstevnte og lovlig foreleggelse givne vidner Mads Andersen og Hustrue Edel Dorthea Claus datter som, i stæden for at bevise Rætten og dens ergangne Kiendelse vedbørlig lydighed med at aflegge deris vidnis byrd, har ind ladt sig i Sagen med ugrundet exception og Protestation, bør Een hver for sig for saadan deris Modtvillighed efter Forordningens 4 Post af 3 Martj 1741, at Bøde til Sagsøgeren og Kongen tilsam/m/en 20 Lod Sølv, lige som de og herved enhver for sig atter paalegges til neste Rætt, under sam/m/e Straff at Møde med deris Ædlige forkl: til Cit: Stevnemaal; Til hvilken tid Cit: denne Falsmaals Kiendelse og foreleggelse haver at tage beskreven og for vedkom/m/ende lovlig at see forkyndt.

Om enskiønt at Citantjnden Magdalena Sal: Harbert Hinrichsens ved hindes udstædde Stevnemaal af 18 Junj 1742, til dend af hinde dend 10 Maij nest afvigte over {hindes} Marmorverked paa hindes gaard Hope, udvirkede Arrest og Forbuds Forretnings Stad fæstelse, har taged sig Reserveret under Sagens drift, hindes forestillelse og paastand, tillige til erstatnings og Satisfactions erholdelse under Dom for dend hende i nogle aar af Marmor Bryderne ved det saa kaldede Liljenschioldsche Marmorverk paa bemte: hendes Gaard formeentlig tilføjede u-tilbørlige indtrængsel samt fornermelse Skade og Præjudice, saa har hun dog udj hendes i Rætte-Komne Skriftl: Indlæg af 1ste hujus, under Reservation af samme hendes Rætt og tiltale imod Vedkommende til beleilig tiid og Stæd, fra faldet Samme hendes Paastand, og alleene ved bemelte hendes Indlæg Sluttet Sagen til doms til Arestens Confirmation og dends tillige med Processens omkostningers Erstatning etc:

Naar nu Rætten overvejer De fra Citantjnden ind komne Documenter og videre bevislige forestillelse findes Sagen saaleedes.

At paa hendes Ejende og paaboende Gaard Hope, for nogle aar siden uden hendes Concense minde eller tilladelse af vedkommende Marmor Verkets Interessentere og deris Fuldmægtiger er optagen og, ind til at Arresten blev Effectueret, Continueret med et Temmelig anseeligt Marmor brud, uanseed at deris Kongl/ig Maj/este/ts Sal: og høy lovlig Ihukommelse, Kong

1742: 310b

Friderich den Fierdes allernaadigste Resolution af dato Friderichsberg d: 5 Octobr: 1722 allernaadigst har tilforpligtet den da verende Marmor-Verkets hoved Interesent nu afg: Obrist Lieutenant Liljenschiold, at naar hand paa een andens Grund ville Lade bryde Marmor, hand da noget billigt til dem som Grunden tilhører maatte betale, efter som Stift amt manden, den næste Ambtmand eller Lauv manden Kunde Determinere, Dog med dends gode Villie som Grunden tilhører, Samt, at Citantjnden ved sine adskillige Klagemaaler og forestillelser herom, baade de Høie Collegier igiennem, og hos andre ved Kommende har giort sig megen Møje for at Naae Mindelig Compossition og Afgiørelse udjinden de forbemte:, hende i saa fald tilføjede fornærmelser, dog alt til denne tid forgiæves, og uden Kiendelig Effect til hendes Skade-gields erstatning Alt Skiønt at hende adskillige forsikringer til hoved Sagens mindelige afgiørelse, er given og tilsagt; I dend henseende og da det hverken af dend till Sagen og Processen ind Kaldede Marmor verkets Interessenteres itzige fuldmægtiges Inspecteur Swabes Svar og forestillelse til Sagen ej heller, af Cammer Raad og Stift amt skrivers Jesper Heybergs besvarelse paa Citantjndens Mindelige Reqvisition og tilbydelse til ham under 31te Julij 1739, som da værende fuldmægtig for bemte: Marmor Verkets Interessentere, er Godt giort, at nogen høj Kongl: forandring udjnden forbemte: Kongl: Resolution af 5te Octobr: 1722, der Kunde give vedkommende dend frihed og Magt saa leedes som skeed er, at gribe Marmor brækningen an paa Citantjndens Gaard Hope, uden hindes foregaaende tilladelse eller hendes tilfreds stillelse for hvad Hun derfor Rætmæssig burde til komme, er udgaaen, hvor til kommer i Consideration at dend iRettelagde Extract af Marmor Værkets Privilegier ej handler om videre end Sundhordlehns fogderie, det ike heller er beviist at deris Kongl: Majts: allernaadigste Resolution af 5te Octobr: 1722. der tilforpligter Vedkommende til at indgive Deris Declaration hvor fra Marmor verket og dets Brud udj sit Destrict og Cir-cumference skulle begyndes og Endes, er bleven fuld byrdet,

Alt saa kand Rætten ike ansee Citantjnden u-grundet eller u-beføjet til dette af hende {ubeføj} udvirkede og her paastævnte forbuud paa forbemelte hendes Ejende Gaards herligheder

1742: 311a

og Producter; Men Kiendes og Dømmes for Rætt, at Samme Arrest og forbud, som hende saaledes er aftvungen bør Continuere og staae ved Magt indtil at vedKommende til følge dend Kongl: Resolution enten paa een eller anden Maade beviislig har Rættet for sig, og Saaledes bliver Nok bemelte Arrest og forbud paa de ved Marmor Værket forefindende Bloker og andre Effecter, under den af Citantjinden tagne Reservation af hendes videre Prætentioner, Saaledes som hun best ved og kan, her ved i alle Maader Confirmeret og Stadfæstet, Ligesom og indstæfnte Inspecteur Swabe som Fuldmægtig for Interessenterne og paa deris veigne imod Regres til hans Principaler som best vides Kand, bør Erstatte Citantjinden de hende til forbudet og dets Forfølgning paaførte bekostninger udj alt med 12 rd at efter komme inden 15ten Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse under execution efter Loven.
 
 

Fredagen dend 5 Oct/obris blev Rætten til det Almindelige Høste Skatte og Sage tings holdelse ved *Sator (Sartor) Schibr/edes Almue, Sadt og Administrerit paa gaarden Schouge af dend Constituerede Foged Søren Saxe, Dend Constituerede Sorenskriver Johan Reutz, da Rætten Betientes med efterfølgende Laug Rættes Mænd Lars Torsen Schouge, Ole Nielsen Folnes, Johannes Olsen Øfre Golten, Hans Stephensen Aagetnes, Michel Larsen Kortveidt, Mons Gregoriusen Glesnes, Niels Iversen Laagøen og Niels Asersen Selle.

Hvor da blev oplæst og for Almuen Publicerit, De sam/m/e Ordres og foranstaltninger som for Schiolds Schibr/ede vide Protocollen fol/io 305 og 306.

Hans Olsens Bøxel Seddel for 11 1/5 Marker Fisch udj gaarden Landeraae Dat/ert 5 Oct/obris 1742. blev læst. - udgiven af Hans Algerøen og Mathias Steensland.

Ole Olsens Bøxel Seddel paa 21 3/5 Marker Fisch udj gaarden Landeraae, udgiven af Hans Algerøen og Mathias Steensland, blev læst.

Dend 6te Dito blev Rætten igien Betient,

Da Publicerit et Skiftebrev passeret den 22 Sept/embris 1742 efter afg/aaen Anna Niels datter hvorved dend eniste Myndige Arving Niels Nielsen arvelig til faldt 12 Marker Fisch udj gaarden Landeraae, {som} var Taxerit for 16 rdr, i alt.

Dend Sag efter forige tiltale og udsettelse paa sidstl/eden Sommer Ting indstevnt af Knud Larsen Tæle Contra Ole Monsen Tæle, \da/ Mødte Cit/anten som sam/m/e ædskede i Rætte.

Og fremstillede Stevnevidnerne Peder Olsen Hagenes og Mons Olsen Tøsøen som begge med Æd og oprigte fingre efter Loven forklarede at De vidnes fast med 14 dages varsel, i dag siden har ind stevnt Ole Monsen til dette ting for Knud Larsen Tæle at anhøre vidner om at Ole

1742: 311b

Tæle Skulde have Skieldt Knud for Hund unge og Trold unge, og derom Dom at lide, \ligesaa at vidnerne Arne Michelsen og *Lars Johannes/en var lovlig Stevnt/

De ind stefnte blev 3de gange paaraabt Men ingen af dem, hverken dend Sigtede eller indnevnt mødte.

Citanten begierede de ind stevnte vidner forelagt under Fals maals Straff til neste Rætt; og at dend indstefnte til sam/m/e tid maatte gives lovdag eller foreleggelse.

Efter som det af Stevne vidnernis Ædlige afhiemling udfindes at Vidnerne Arne Michelsen og *Jens Johannesen Nipen ere lovlig til dette ting Stevnte til forklaring i Sagen, og ingen af Dem efter paaraabelse mødte, Saa forelegges de herved under Falsmaals Straff efter Loven at møde til nestholdende Vaarting, deris vidnisbyrd i Sagen at aflegge.

Til sam/m/e tid forelegges ind stevnte Ole Monsen Tæle at Møde med sit Svar til Sagen, og bør Citanten Knud Tæle tage denne Kiendelse beskreven og for vedkom/m/ende lovlig at se forkyndt, saafremt hand ej vil ansees efter dend Kongl/ig Forordning af 3 Martj 1741. for sam/m/e hans forsøm/m/else.

Dend Constituerede Foeged Søren Saxe hafde ved Mundtlig Stevnemaal ladet til dette Ting ind kalde Knud Larsen Tæle fordj hand for Rætten her sidstl/eden Som/m/er Ting Bandede og Slog udj Bordet.

Stevnevidnerne Peder Olsen Hagenes og Mons Olsen Tusøen begge med Æd og opragte fingre Afhiemlede at De har Stevnt Knud Tæle at møde for dette ting for hans Ulydighed imod Rætten sidste Som/m/er ting \med 14 dages varsel/, og derfor dom at lide.

Knud Tæle som for Rætten Møtte blev tilspurt hvad hand til sit forsvar har at fremføre, Men hand fragik Sigtelsen hvorfore Dom/m/eren oplæste for Laug Rætted det i Protocollen pag/ina 297 om Knud Larsens opførsel, tilførte, som Laug Rætted tilstoed at forholde sig saaledis i alle maader.

Cit/anten begierede dom over dend indstevnte efter Loven, som for ulydighed imod Rætten;

Knud Tæle begierede Sagen udsat paa Beviis, Men omsider indstillede Sagen til Rætten.

Da det med Laug Rættets eenstemige tilstaaelse nu her inden Rætten saavelsom og med Protocollen er bevist at Knud Thæle sidstl/eden Som/m/er Ting, utilbørlig har opført sig for Rætten med Ulydighed imod dom/m/eren, Samt Bandet og kom/m/et druken frem for Rætten, Saa tilfindes hand til følge Lovens 1 Bogs 12 Cap/itel 3 art/ichel at Bøde for sam/m/e hans Ulydighed imod dom/m/eren og Rætten til Deris K/onglig M/ajestets Cassa 3 lod Sølv eller 9 mrk danske, Samt fordj hand har Bandet for Rætten og kom/m/et druken frem, at Bøde til de fattige her i Sogned 24 sk. og ligesaa meged til Justitz Cassen, med Alvorlig advarsel at hand en anden gang for saadan utilbørlig opførsel tager sig vare, saa fremt hand ike

1742: 312

med yderligere Straff vil vente at blive anseed. at efterkom/m/es inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under Execution efter Loven.

Mads Monsens Bøxel Seddel paa ½ v/aag Fisch udj gaarden Angeltveidt blev publ/icert Dat/ert 26 Junij 1742. udgiven af Jens Windenes.

Der efter blev Fogdens Ordinaire Tingsvidner oplæst, Examinerit og forseigled som sædvanlig til hans Regbr: (Regenskabers) bielæg.

Ligesaa et Tingsvidne tagen ang/aaende Laxe og Sildevoge Skatten her i Skibredet, beløbende til 18 rd 4 mrk 2 sk og af de derudj inddragne Laxe og Silde vaage blev forklared at der ike er fanged Sild i andre dette aar 1742 end udj Bildøens, Foldenes og Vaags Sildevaager.

...(?) *Tvidne (Tingsvidne) om det udj Aared 1740 fundne og i Haachelsund siden dend tid liggende Skibs Vrag, som nu i vinter af dend Store usædvanlige Flod, var bort skylled, blev og taged.

Skatternes Restance for dette aar var 52 rd 2 mrk 2 sk.

Afvigte aars Restance var 52 rd 1 mrk 4 sk og

Kongs Tiendens Restance 8 rd 4 mrk 3 sk.

Til Laug Rættes Mænd for aared 1743. Rætten at betiene blev opnefnt 4 gamle Mænd Sc: (Saasom) Rasmus Bielcherøen, Lasse Lassesen Berge, Hans Waage og Ole ibm: 4 Unge Mænd Nafnl/ig Jens Tommesen Nedre Børnes, Mons Monsen Algerøen, Iver Windenes og Ole Olsen Glesver.

Derved blev Rætten ophæved.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Soren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt at aar 1742 d/en 9 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Gulens Skibs Reedes Almue udi Schierjehaun nerværende den Constituerede Foget Søfren Saxe og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, Hvis nafne paa folio 287 findes,

Hvor da først blev oplæst de Kongl/ig allernaadigste forordninger og andre Brever, som paa disse Høste Tinge skal publiceris, Ligesom paa forige Tinge er skeed og findes extraherede paa folio 306, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Matthis Stabel til Johannes Joensøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Mæhle Malt udi Haveland. Datert Bergen d/en 12 Junij 1742. Revers ved fulgte:

Bøxel Seddel udgivet af He/r/r Mathias Stabel til Ole Philupsøn Dateret 12te Junij 1742 og Lyder paa 1 Pund og 3 bismerpund Smør og 9 m/ar/k Fisk udj gaarden Lie; Reversen fulgte med.

Skiøde udgivet af Hans Jonsøn Dahle til sin Søn Einer Hansøn Dateret Schierjehaufn d/en 9de Octobr/is 1742 og lyder paa 2 Pund og 9 mark Smør udj gaarden Dahle.

Skifte brevet efter Peder Jacobsøn Dateret Aadneland d/en 4de Junij 1742 udviser, at den Sal/ig mands Sterv boets til hørende Jorde gods saaledes blev ud deelet. Enken Orlaug Ols Datters udj gaarden Aadneland 6 ½ m/ark Smør 3 - 1 - 8 Hver af Døttrene Marthe og Soffi udj bem/elte gaard Aadneland 3 ¼ mark Smør - - - 1 - 3 - 12

Bøxel seddelen udgivet af Laugmand Bager til Knud Østensøn Dateret 23de Julij 1740 og lyder paa 1 Pund og 3 m/ar/k Smør udj gaarden Børchnes, *Reversøn fulgte emd.

Den 10 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Laumand Johan Bager til Jacob Joensøn paa 1 Pund og 3 Marker Smør udi Birchnæs. Datert Bergen d/en 22 Sept/embris 1742. Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Thomas Sommer til Aamun Nielsøn paa 22 M/arker Smør udi Nore Høevig. Datert Evinvig d/en 5 Octobr/is 1742.

1742: 312b
 
 

Den 11te Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Søfren Saxe, som Constitueret Foget, hafde ved tvende Mænd nafnlig Gudmund Brandanger og Anders Sætenes mundtlig ladet indstævne til dette Ting Giæstgiver Enken udi Schierjehaun navnlig Ingebore afg/aaen Lauritz Pedersøns fordi Hun ved sine Tiennere Hans Jetmunsøn og Alis Jørgens Datter, d/en 17de Søndag efter Hellig Trefoldigheds Søndag sidst afvigte har ladet føre Brende viin til Søndags Kirker og der af udsolgte til tvende sam/m/e Dag, Hvilket Brende viin der efter af Lændsmanden sam/m/e Dag Peder Henrichsbøe blev Confisqveret og tvende Bom/m/er samt Een Botellie af ham forseiglet. Hvilket sees af den af Lændsmanden Og tvende Mænd forfattede og Citanten over leverede forretning af samme Dags Dato,

Den indstæfnte Ingebore afg/aaen Lauritz Pedersøn[s] mødte for Rætten og til stod Lovlig at være stævnet, men begierede anstand udi Sagen til først kom/m/ende Vaar Ting, som Rætten bevilgede,

Videre sagde Citanten at i aften eller morgen ville Han udi Rætten levere, den af Lændsmand og Mænd forfattede forretning over det Confischerte, ellers blev tvende Bom/m/er frem viiste for Rætten, Hvilke af Lændsmanden {og} vare forseylede, da de for Rætten blev oplukte fandtes ey andet udi den største end Trebok, Et Blik Pæle maall og et lidet Tin Bæger, udi den anden Bom/m/e var 2de Botellier fulde af vand, Een Muffe og gam/m/el ullen Hue, nok blev frem viist for Rætten Een forseiglet Botellie, Hvor udi var Finchel (Norsk Hist. Leksikon: Finkel/Fennikel = 1: Plante, der fruktene ble framstilt til olje til medisinsk bruk - "god for brystet". 2: Dårlig, oljeholdig brennevin), Hvilken Botellie for indførte Giæst giver Enkens Tiennere, den paastæfnte Tiid solgte Brende viin af,

Hvor ved Sagen beroer til neste Ting.

Sogne Præsten til Lindaas Præste giæld velærværdige Her/r Torgus Grøgaard mødte for Rætten og producerede Een skriftlig stæfning imod Eendeel af Sandnes almue Datert Bergen d/en 25 Septembr/is 1742, udi Hvilken stæfning ere navn givne 2de Mænd Ole Elvigen boende udi Echanger Skibs Reede og Mons Jonsøn Hausdahl,

Hvilke tvende Mænd varsels Mændene Iver Olsøn Treland og Jacob Michelsøn Hunven forklarede ey at være stæfnede, des aarsag Citanten forlangede Sagen udsat til førstkom/m/ende Vaar Ting, efter som Loven forbyder at føre vidner imod ustæfnte Personer, Hvilket Rætten biefaldt Ham.

Restancerne for aar 1741 vare 31 Rd 14 sk.

Dette aars vare 175 Rd 5 mrk 9 sk.

Kongs Tiende Restancen var 27 - 1 - 12.

De ordinaire Tings vidner til at belegge Fogedens Regenskaber bleve og tagen efter Skatte forordningen,

Selv Eyer manTallet blev og oplæst og forseiglet.

Sluttelig bleve op nævnte Lau Ræts Mænd som til kom/m/ende Aar 1743 skal betienne Rætten 1. {O Pedersøn Hi} Ole Pedersøn Kielby, 2. Knud Rasmusøn Mittun, 3. Jacob Johannessøn Haue, 4. Jetmund Jacobsøn Rørtvedt, nye 5. Mons Rasmusøn Renen, 6. Hans Pedersøn Nor Gulen, 7. Hans Olsøn Verchisdahlen, 8. Siur Andersøn Nedre Oppedahl,
 
 

Michael Tønder K: M: Soren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1742 d/en 13 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Lindaas Skibs Reedes almue, paa Ting stædet Kiilstrømmen, nerværende den Constituerede Foget Søfren Saxe og de Eed svorne Lau Ræts Mænd, Hvis navne paa folio 284 findes antegnede,

Hvor da først bleve oplæste De Kongl/ige befalinger og andre Breve, som paa forige Tinge er skeed og [paa]? alle Tinge skal publiceris, dernest

Kongl/ig allernaadigst Placat anlangende De Skippere, som ved ind og ud seiglingen til og fra Told stæderne udi Norge, søge at hindre Toldbetienterne at kom/m/e om Bord paa Deris Skibe for sam/m/e at inqvirere og forseigle Datert Friderichsborg Slot d/en 11 Sept/embris A/nn/o 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Her/r Christen Krags paa Justitz Raad Henning Frimans vegne til Knud Magnesøn Noranger paa 1 Pund Smør og Een Tredie deel Huud udi Søre Niøten, Datert Bergen d/en 9de Octobr/is 1742. Revers var ved.

Bøxel Seddel udgivet af He/r/r Mag/ister Friderich Christian Holberg til Ole Olsen Dateret d/en 16de Julij 1742. og lyder paa Een halv løb Smør og 6 m/ark udj gaarden Rebnor i Lindaas Skib/rede. Reversen er ey for Rætten anvist.

1742: 313
 
 

Bøxel Seddel udgivet af Biskop Bornemand til Michel Michelsøn Dend 18de Maij 1742 og lyder paa Et Pund og Tre marker Smør udj gaarden Fondnes, Reversen til samme bøxel Seddel blev og anvist - non -

Skiøde udgivet af Mette Sal/ig Jørgen Christensen Morsings til hendes Søn Christen Jørgensøn Morsing Dateret d/en 16de Decembr/is 1737 og lyder paa Een Halv Løb Smør Een halv tynde malt og een halv wog Fisk udj gaarden Aaraas.

Den 15 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Lau-Rættes Mænd.

Bøxsel Seddelen udgivet af Ole Lille Oxe, Peder Oenes og Halvor Hunven Dat/ert d/en 15de Octobr/is 1742 og Lyder paa een halv Løb Smør og Halv anden Mæhle malt udj gaarden Grimstad.

Skifte Brevet efter Ole Jacobsøn Dateret Lervog d/en 2den Junij 1742 ud wiiser at Stærv bodens gods saaledes blev ud deelt.

Enken Helge Peders Datter, udj gaarden Lervog 18 m/ark Smør 12 rd.

Sønnerne Jacob og Magne Ols Sønner Hver for sin lod udj

gaarden Lervog 4 ½ m/ark Smør 3 -

Hver af døttrene Pernelle, Aagate, Marithe, og Karj Ols Døttre

udj gaarden Lervog 2 2/8 m/ark Smør 1 -

Bøxsel udgivet af Knud Andersøn Fielanger d/en 10de Januarij 1742 til Johannis Larsøn, og lyder paa een halv Løb Smør udj gaarden Fielanger.

Skiødet udgivet af Johannis Jordahl, Rasmus Schodven, Halvor Ned-Schodven, Niels Tvedto og Ole Jordahl, Dateret 15de Octobr/is 1742, ud givet til Ole Tollefsen og lyder paa Een halv Løb Smør udj gaarden Smørdahl.

Den 16 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Efter som ingen hafde Sager at føre i Rætten efter Trende gangers paaraab bleve oplæste

Restancerne for dette aar beløbende sig til den Summa 339 - 1 - 3.

Forige aars var 97 - 2 - 4

Kongs Tienden var 74 Rd 3 mrk.

Det ordinaire Tings vidne efter Skatte forordningen blev og taget; Huusmands Sæderne, som bør svares Skatter af ere Qvalvogen og Ulføen, som kand betale 3 mrk for aaret, udi Silde vaager Aaraas Sættenæs Leerøens, Rongvers og Kaursøens er ikke noget fanget for dette aar, som der af kunde svares. under Hundven er Een qværn, som dette [aar] bør svare Skat.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og [forseiglet]

Slutlig blev opnævnt Lau-Ræts Mænd for tilkom/m/ende Aar de nye 1. Ole Lagesøn, 2. Ole Olsøn Holmen, 3. Anders Michelsøn Refsdahl, 4. Arne Olsøn Tvetteraas, g/aml/e/ 5. Jan Jacobsøn Treland, 6. Aamund Nielsøn Lille Hofde, 7. Halvor Iversøn Nedre Schodven, 8. Knud Michelsøn Hauge,

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 

Michel Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Soren skriver udi Norhorlehn, giør vitterligt at aar *17142 (1742) d/en 18 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Herløe Skibs-Reedes Almue paa giæst giver stædet ved Alvorstrømmen nerværende den C/on/stit/uerede/ Foget S/igneu/r Saxe og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 283 findes,

Hvor da først bleve oplæste De Kongl/ige Befalinger, som paa forige Tinge ere publicerte og paa alle Tinge skal Kiendt giøris, dernest

Etatz Raad Lyms Skrivelse grundende sig paa General Major von Rappes Missive af 29 Sept/embris sidst afvigte angaaende Een stor Sam/m/en-Rottelse af Liderligt og Tyvagtig Pak, som til anfører haver Een Person nafnlig Tater Lars, Hvilken Person maa blive efter søgt og attrapert.

Kongl/ig Mayesteds aller naadigste Rescribt grundende sig paa den Svenske Ministre plenipotentiarie obriste Palmstiernes underdanigste giorde Fore stillelse, anlangende een Person wed navn Petter Johan Collindre, som wed sidste avvigte aars Søe expedition skal have giort tienisten, som Escadre Skriver paa Chalere Escadren men der efter nogen Tiid i Stochholm under forvaring til Regen skabers erleggelse, de 31te Aug/usti Sidstl/eden haver Practiseret sig ud af Arresten og begivet sig paa Flugten, bem/el/te Reschribt er Dateret Fridrichsborgs slott d/en 28de Sept/embris 1742 og befaller at bem/el/te Person maa angribes Hvor hand findes.

Bøxsel Seddel udgivet af Justitz Raad og Præsident Krog til Hans Olsøn {Datert} \lydende paa/ 18 m/ark Smør 9 mark Fisk 1 ½ Kande udj gaarden Hauland med ¼ Part udj Laxe-wogen Dateret d/en 9de Octobr/is 1742.

1742: 313b
 
 

Bøxsel Seddel udgivet af Maren Sal/ig Jørgen Weinvigs til Ole Andersøn Dateret d/en 22de Septembr/is 1742. og lyder paa Et Pund og Sex mark Smør udj gaarden Erdahl.

Bøxel Seddel udgivet af Petter Johan Krag til Ole Tosteensøn og lyder paa 3 (5?) mark Smør 7 m/ark Fisk 1/12 Faaer udj gaarden Oen Dat/ert d/en 1ste Maij 1742.

Bøxsel Seddel udgivet af Petter Christian Krag til Hendrich Jansen Lervog, 18 mark Smør ½ Huud 6 Kander malt udj gaarden Ned/e/r Rafnanger Dateret 9de Octobr/is 1742.

Bøxsel Seddel udgivet af Pauel Meier til Jacob Andersøn Dateret 5te Maij 1742 og lyder paa 8 mark Smør udj gaarden Herløever.

Bøxsel Seddel udgivet af Petter Christian Krag til Hans Siursøn Kierregaard og lyder paa 18 mark Smør og een halv wog Fisk udj gaarden Davenger Dateret 4de Januarij 1742.

Dend 19de Octobr/is næst efter blev Rætten igien sadt med samme Lau Rætts Mænd.

Bøxsel Seddel udgivet af Klokker Jens Larsøn Koch til Ole Olsøn d/en 1 Octobr/is 1742 og lyder paa ½ løb Smør og ¼ tynde Malt udj gaarden Lervigen. - :L:

Bøxsel Seddel udgivet af Petter Christian Krog til Anders Brynildsøn d/en 3de Januarij 1742 og lyder paa 1 Pund 13 ½ mark Smør og 1/3 deel Huud udj gaarden Fosse. :Ln:L: Reversen blev og inden Rætten foreviist.

Handlende om den Lands Lod som af fremmende yden og til bem/el/te Leilendinger Johannis og Anders Davanger skal være betalt, Hvilken Lands Lod her efter, efter bem/el/te Doms indhold skal til høre Ejeren He/r/r Assessor Lausen.

Den 20de Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Sagen af S/a/l/ig/ Fogeden Smed indstæfnt paa Embeds Vegne imod Magdelie Niels Datter Vig beroer til neste Ting efter S/igneu/r Saxes, som Constituered Fogeds begiering til Hvilken Tiid Han agter at giøre sin Lovlig i Rætte sættelse imod Hende - Vide Fol. 294.

De andre af Fogeden Smed ind stæfnte og ey til Ende bragte Sager beroer og til bem/el/te Tiid.

Citanten Ole Monsøn mødte for Rætten og producerede Rættens seeniste afsagde Kiendelse, af følgende Medfør /: NB NB NB. Kiendelsen indføres :/

Den ind stæfnte Lars Monsøn producerede Et Indlæg af Dato 18de Octobr/is hujus Anni, tillige med Een Attest underskreven af *af Tøy Mæster Hof som er svar paa Lars Monsøns Reqvisition til Ham af sam/m/e Dato, Hvilke begge Documenter bleve lydeligen oplæste og er af følgende indhold, /: NB NB NB. disse Documenter indføres,

Den ind stæfnte {Inge} og under falds maals straf forelagde Ingebore Mons Datter møtte for Rætten,

Der paa blev Eedens forklaring af Lov bogen Lydeligen op læst og Vidnet Ingebore Mons Datter formanet at sige sin Sandhed udi denne Sag med Een god og ubeskaaren Samvittighed, Hvor paa Hun ved Eed med oprakte fingre efter Loven ud sagde, at Hun veed nok der var paa gaarden Tostensvig Ostringer at arbeyde, Men Hvad Tiid de der vare og Deris navne veed Hun nu ikke {af} at sige, I Øvrigt blev til Hende giort adskillige Spørgsmaal til vidnet, Men ey kunde af Hende faaes noget reell svar,

Hvor ved Sagen beroer og ikkun fløttes saa vidt Tings vidnet angaar som begge Parter bevilges beskreven.

1742: 314
 
 

Procurator Claus Blechenberg som fuldmægtig for Herman Staal Lod Producere Een Continutions stæfning imod Daniel Morup Ved Berent Jacobsøn og Erich Isachsøn begge boende i Bergen af Dato Bergen 5 hujus, som for Rætten ved Eed med oprakte fingre efter Loven afbem/el/te Mænd blev afhiemlet saaledis at være forkyndt, som Deris paa bem/el/te stæfning skrevne forkyndelse udviiser, der nest producerte bem/el/te Mænd Et af Blechenberg selv under skrevne Indlæg af Dato (ope rum) Octobr/is hujus Anni, som og for Rætten blev oplæst, bem/el/te stæfningen og Indlegget befatter i sig følgende. /: NB NB NB - disse Documenter indføres;

S/igneu/r Ottesøn paa Contra Citantens Daniel Morups vegne mødte, og formeente at bem/el/te Morup ikke har faaen saadan varsel, som Loven for uden Ting Lavets boende Mand aller naadigst befaler, som ikke kand skee med Mindre end 4 uger, ikke des mindre for at faae endskab paa Sagen vil Comparenten tage Til gienmæle og efterdi Herman Staal eller Hans fuldmægtig Hverken for Bye-Tings Rætten eller denne Ræt har kundet got giøre i Mindste Maade, Hvad enten Morup noget eller intet af Inventario med gaarden Blumvaagen har {an} annam/m/et, Hvor fore Han bør være ansvarlig, saa falder den post af sig Selv, Hvad sig ellers angaaer, de paa eskede beviisligheder for de fore gaaende aaringer afgifter da Refererrere Comparenten sig til den passerede og af ham Producerede udviisnings forretning Hvor udj Stals fuldmægtig har tilstaaet afgifternes rigtige betaling undtagen for det sidste Aar 1740 som her allene omtvistes, for Hvilket aar Comparenten nu Producerede Herman Stals originale qvittering for afgiften eller leiens betaling Pro 1740 til Paaske forfalden, at wære skeed den 2de Martj samme aar, paa teignet af Fogedens Fuldmægtig Stephen Lax at være wed Seqvestrations forrettningen Produceret d/en 26de maj 1741 wil nu Herman Stal beskylde samme qvittering for falsk, til kommer det ham saadant lovl/igt at beviise, eller og der for at stande til Rætte som vedbør; I Hvilken henseende Comparenten Refererede sig til hans for hen her udj Rætten Producerede indlæg, af Dato 17de April inde værende Aar, bem/el/te befatter i sig følgende NB qvit: ind føres, der næst frem lagde Sing/neu/r Ottesen hans paa Morups veigne udstædde, Continuations Stævning af 18de Septembr/is sidst afvigte, under tegnet af Herman Stal og Cautionist *Sedrich (Didrich) Conraad Balleur selv paa teignet at være dem lovlig forkyndt, og enskiønt den anden Cautionist Sing/neu/r Gert skriver, samme Stævne maal skulde være forkyndt, Hvilket weirliget har forhindret, saa dog i henseende til at Balleur, som Cautionist staar for alt Hvis af Sagen kand flyde, har Comparenten, ike saa Høylig holdt fornøden

1742: 314b

*Stævingens (Stævningens) forkyndelse for bem/el/te Schriver, men tager sig Reserveret hannem i efter tiiden at søge i fald noget hos hoved manden Herman Stal eller Balleur skulde brøste, den paa beraabte Stævning blev op læst og lyder saaledes NB: Stævningen ind føres Saa Producerede han og Fogeden afgang/ne Johan Smeds skriftlige besvarelse paa Morups Reqvisition af 9de Junij passato Hvor ved gives til kiende at Didrich Conraad Balleur er Cautionist for alt Hvis af Sagen kan flyde skades løs at tilsvare, item Giert Schriver for 400 rd, og endelig at Sing/neu/r Stal har Deponeret Pante obligationer til 507 rd for uden paa løbende Renter, og da nu Morup paa sin side, har i Rætte lagt og Demonstreret, *at (alt?) Hvis han til sin Sags *Starke (Styrke) finder fornøden, saa Protesterede Comparenten imod ald Widere opsættelse, med ydermeere paastand, at Procurator Blechingberg, tillige med hans Principal, der begge formeentl/ig vel vidende fører een u-Rætmessig Sag, der for vedbørl/ig vorder anseet, med erStattning for Processes *omKonstning i det mindste med 16 rd, den paa beraabte skriftl/ige af Fogeden Smed giorde besvarelse paa Morups Reqvisition blev oplæst og lyder Saaledes, See besvarelsen.

I henseende Sing/neu/r Hans Ottesøn Nederaas paa Contra Citanten Daniel Morups veigne, haver i dag *skattet denne Sag, saa bevilges Procurator Blechingberg paa Citanten Herman Stals veigne, den begierte opsættelse til forkommende Waar Ting.

Restancerne for 1741 beløb til 84 Rd 5 mrk 3 sk

Og dette aars 1742 255 Rd 2 mrk 1 sk.

Kongs Tiendens Restance var 20 Rd 5 mrk 2 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

De ordinaire Tings Vidner bleve og tagne angaaende Sigt og Sagefald med videre.

Sluttelig blev opnævnt Laug Rætts mænd for 1743 som Rætten skulde betiene, Neml/ig 1. Ole Andersøn Erdahl, 2. Joen Thomasøn Kraachaas, 3. Johannis Baarsøn Kaalevog, Nye Laug Rætt mænd, 4. Anders Olsøn Øfre Kleppe, 5. Anders Tonnisøn Follesøe, 6. unge Ole Kraagaas, 7. Niels *Ploervog (Floervog), 8. Jens Larsøn Kaalevog.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majes/te/ts Soren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt at aar 1742 d/en 20 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Radøe Skibs Reedes almue nerværende S/igneu/r Søfren Saxe, som Constitueret Foget, og de Eed svorne Lau-Rætts Mænd, Hvis navne paa Folio 283 findes,

Hvor da først bleve oplæste De Kongl/ige forordninger og andre Breve, som paa Herløe Ting bleve publicerte, der nest

Den 22 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Ingebore S/a/l/ig/ Lucas Steens paa fire og Een qvart Skilling udi gaarden Kartvedt. Datert Bergen d/en 3 Januarij 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Joen Qvalem til Hans Olsøn paa 15 M/arker Smør og 18 Kander Malt i Kaartvedt Datert Bergen d/en 9de Maij 1742.

1742: 315
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Magne Olsøn Ulvatten til Villum Gundersøn paa 4 *4/2 M/arker Smør 1 *4/8 Kande Malt 6/7 Skl: Penge udi Yttre Sæbøe. Dateret Alverstrømmen d/en 22 Octobr/is A/nn/o 1742.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Knud Olsøn paa 13 ½ M/arker Smør udi Vilanger. Datert Bergen d/en 13 Decembr/is A/nn/o 1741. - L:

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Ole Olsøn [paa] 8te M/arker Smør og 8te Kander Malt udi Nedre Qvalem. Datert Bergen d/en 19de Maij 1742.

Her/r Hans Mejers forestillelse angaaende Tyvene, som her udi Sorenskriveriet haver staalen og Deris Hælere. Datert Mangers Præste gaard d/en 22 Octobr/is 1742.

Den 23 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

S/igneu/r Søren Saxe som beskikket eller Constitueret Foget paa Embeds vegne Producerede Een skriftlig Stæfning til Vidnes forhør imod Delinqventen Johannes Arnesøn af Dato 3die Septembr/is sidst afvigte, Hvor ved Michel Erichsøn og Hans Hustroe Inger Ols Datter ere indstæfnte at vidne, Hvilken Stævning for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold: /: NB NB NB stæfningen indføres :/

Hvilket kald og varsel Ole Isachsøn og Ole Monsøn begge boende paa Bøe, tillige med Besse Schare og Johannes Stor Oxe ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Vedkom/m/ende Lige som Stævningens paaskrifter udviiser,

Delinqventen Johannes Arnesøn med forsvar Lændsmanden Lars Stor Oxe og vidnerne mødte for Rætten,

Dernest begierede Citanten Eedelig Vidnes forhør, Thi blev Eedens forklaring af Lov bogen lydelig oplæst og formaning til Vidnerne giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa det første vidne,

[Michel Erichsøn] af Citanten Saxe blev til spurgt om ikke denne her for Rætten staaende Johannes Arnesøn kom til vidnet Michel Erichsøn udi vaar fisket sidst afvigte? Der til vidnet Michel Erichsøn svarede io, Johannes Arnesøn kom selv fierde udi Hans Huus bem/el/te Tiid. 2do Om ikke Vidnet saae at Johannes Arnesøn og Hans Selskabs Brødre sam/m/e Tiid hafde Een heel deel Penge udi nogen tøre Koe Blærer og Skin Punger, som de deelede imellem Sig? Vidnet svarede: Een af bem/el/te Personer hafde nogle Penge udi Een Vaad Blære ungefæhr Een 7 eller 8te Daler, Hvilke Penge Han slog af den Vaade Blære og udi Een Tør Pung, iblandt sam/m/e Penge var nogle støkker stor Myndt, Johannes Arnesøn saae vidnet ikke at have nogle Penge, 3tio Om ikke vidnet saae, at fornævnte Personer hafde noget videre gods eller vare med sig, da De vare hos Ham? Rs (Responderede/svarte) Ney. De hafde ikke andet med sig end noget Mad udi Een Bom/m/e. 4to Hvor længe De vare udi Hans Huus og opholdt sig sam/m/e stæds? Rs De kom/m/e til Vidnet ungefæhr om Midnats Tiid og foer bort ved *Midgs (Midags) Tiider neste Dag efter;

Det andet vidne Inger Ols Datter efter aflagde Eed med oprakte fingre efter Loven svarede paa foranførte Qvæstioner saaledis. Paa den 1ste svarede Vidnet, Da Johannes Arnesøn tillige med de andre 3de Personer kom/m/e udi Vidnes Huus om Natten, som Hendes Mand har forklaret var Vidnet ikke hiem/m/e, Men Morgenen der efter Da Hun kom hiem fandt Hun Dem at være udi Hendes Huus Hvor de forbleve til sam/m/e Dags Middag. Til det [2det] Hans Spørgsmaal svarede Vidnet Ney: Til det 3die Ligeledes svarede ney: Til det 4de har Hun svared ved den 1ste Qvæstion.

Citanten begierede og blev Tingsvidnet bevilget.

Ole Halvorsøn boende paa Frechou haver Ladet indstævne Ole Knudsøn boende paa gaarden {Frechau} Sæbøe

1742: 315b

For Skiældsord Han haver brugt imod Ole Frechau;

Den indstævnte Ole Knudsøn Sæbøe mødte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet paa sin Boepæl udi denne Sag. Dernest forklarede at Hvad Han haver talt om Ole Frechau er skeed af hastighed, Thi Han Veed ikke andet at sige om Ole Frechau end Hvad Een ærlig Mand søm/m/er og anstaaer,

Ole Knudsøn Sæbøe tilbød sig strax for Rætten at ville bede Ole Frechau om forladelse Men \Ole/ Frechau var der til Ey at formaae, paa stod Sagen maatte have sin fremgang.

Endelig blev Parterne Ved Rættens interssession saaledis forliigte at Ole Knudsøn bad Ole Frechau om forladelse og endnu Een gang sagde, at Han ikke veed andet at sige om Ole Frechau end Hvad søm/m/eligt og ærligt er, og skal efterdags ikke enten udi ord eller gierning opføre sig uhøflig imod Ole Frechau, dernest skal Ole Knudsøn betale Ole Frechau de 5 mrk 4 sk Han haver betalt udi Rætten, til stæfnings Penge 2 mrk til det forligs beskrivelse stemplet Papier 1 mrk 8,

Hvor ved da denne Stæfning ophævis.

Dette aars restancer vare 139 Rd 0 mrk 12 sk

Forige aars 19 Rd 2 mrk 9 sk

De ordinaire Tings vidner om Sigt og Sagefald blev og tagen.

Kongs Tienden var 29 Rd 3 mrk 3 sk.

Selv Eyer Mantallet blev og oplæst.

Sluttelig blev opnevnt Lauvrettesmænd for aar 1743: 1. Anders Jonsen Søre Vetaas, 2. Johannes Børgesen *Qvitste (Qvitsten), 3. Niels Olsen Lunde, 4. Anders Olsen Strøm/m/e, Nye 5. Arnoldt Mejer, 6. Clemmet Rosnes, 7. Ysten Stephensen Lunde, 8. Johannes Olsen Indre Tougle.
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1742 d/en 24 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Alenfits Skibs-Reede nerværende den Constituerede Foget S/igneu/r Søfren Saxe og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa folio 284 ere antegnede,

Hvor da først bleve oplæste De Kongl/ige Befalinger og andre breve, som skal publiceris, dernest

Schiøde udgivet af Kari Halvors Datter til sin Søn Christian Hoversøn paa 6 M/arker Smør og 3 Kander Malt udi Yttre Fosse. Datert Alvorstrømmen d/en 23 Octobr/is 1742.

Schiøde udgivet af Else S/a/l/ig/ Jens Kiers til S/igneu/r Marcus Lax paa Hendes Huuser i Alvorstrøm/m/en staaende. Datert Alvorstrøm/m/en d/en 29de Mai 1729.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Frimans S/a/l/ig/ Garmans til Hans Olsøn paa 1 Spand Smør i Monstad og Een Mæhle Malt. Datert Bergen d/en 22 Octobr/is 1742 - Revers var ved - non.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Krags paa Justitz Raad {Krags Ve} Frimans vegne til Johannes Aamunsøn paa Een Halv Løb, Malt Een Halv Tønde og Korn Een Halv Mæhle. Datert Bergen d/en 31 Martij 1742. Revers og - udi gaarden *Tyfting (Tofting).

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Borneman til Knud Andersøn paa 18 M/arker Smør og 15 Kander Malt udi Erstad. Datert Bergens Bispegaard d/en 12 Januarij 1742. Revers var ved - L.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Torgus Grøgaard til Carl Johansøn paa 2 Pund Smør og Een Mæhle [Malt]? i Langenæs. Datert Spieldnes d/en 2den Augusti 1741 - Revers og - L:

Bøxel Sæddel udgiven af Lars Larsøn Melcheraae til Ole Aschildsøn paa Een Halv Løb Smør Een Halv Tønde Malt i Hopland. Datert Berg/en d/en 9 Maij 1742. Lav: ej

Bøxel Sæddel udgiven af A: Margretha S/a/l/ig/ He/rr Christen Krags til Niels Aamundsen Langenes paa 3die Parten udj gaarden Spurcheland dateret d/en 12 Juni 1742: - Rev. og til. L.

Bøxel Sæddel udgivet af H/er/r Jonas Mechelborg til Ole Pouvelsen Houchaas paa 1/2 løb Smør 1/2 tønde Malt i gaarden Beraas. dat/ert Hammers Præstegaard d/en 14 Ap/ril 1742: - ej: L:

Bøxel Seddel udgivet af Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garman till Lars Eriksen Mongstad paa 1 Spand Sm/ør 1 Mæle Malt udj gaarden Mongstad dat/ert Bergen d/en 17de 8br 1742: - *Rav: (Lav:?)(Rev:?) til:

1742: 316
 
 

Skiøde udgivet af Ole Christiansen Møchesvold til sin Søn Christian Olsen paa 22 ½ M/arker Smør 14 2/3 Kande Malt udj gaarden Møchesvold dat/ert Alvestrømmen d/en 23 Octobr/is 1742.

Skiøde udgivet af Ole Christiansen og Christian Olsen paa 13 ½ Mark Smør 7 1/3 Kande malt i gaarden Møchesvold til Erik Olsen dat/ert dend 23 Octobr/is 1742:

Den 25 Octobr/is blev Rætten igien [sat med samme Lau-Ræts Mænd]

Skiftebrevet efter {....} Johannes Johannesen Dateret 12 Martij 1742 udviser at Sterfboedens Gods saaleedes blev uddeelt.

Enken tilfalt udj gaarden Ytre Fosse 12 ¾ M/arker Sm/ør 6 3/8

Kander malt: denne Enken Britte Mortens Datters Jorde gods i penge 18

Sønnen Johannes Johannesens arvelod saavit Jordegodset angaar

udj gaarden Yttre Fosse 3 9/10 M/arker Sm/ør 1 11/40 K/ande Malt 3 - 3 - 8

Sønnen Povel Johannesen 3 9/10 M/arker Sm/ør 1 11/40 Kande

Malt udj bem/el/te Gaard Fosse 3 - 3 - 8

Sønnen Aslak Johannesen udj gaarden Fosse 3 9/10 M. Sm. 1 11/40 K: M 3 - 3 - 8

Sønnen Mikel Johannesen udj Fosse 3 9/10 M. Sm. 1 11/40 K. Malt 3 - 3 - 8

Datteren Magdelie Johannes datters arvel/od saavidt Jordegodset angaar

1 10/11 M. Sm. 51/80 Kande Malt udj gaard/en Fosse 1 - 4 - 12

Dat/teren Anne Johannes datters udj gaard: Fosse

1 10/11 M/ark S/mør 51/80 K/ande M/alt 1 - 4 - 12

Citanten producerede Et Indlæg imod Johannes Arnesøn, som og var tilstæde for Rætten af Dato Alvorstrøms Ting stæd d/en 24 hujus, som for Rætten Lydelig blev oplæst og er af følgende indhold: /: NB NB NB. indlægget indføres,

Den indstæfntes forsvar Lænds manden Lars Stor Oxe saavel som Johannes Arnesøn begierede Een naadig Dom udi Sagen,

Der paa strax blev Dømt, som følger.

Delinqventen Johannes Arnesen haver selv god villig her for Rætten tilstaaet, at have Staalet een Baad fra Britte Siurseetter, desforuden veret i flock og følge med en anden Tiuv ved Navn Erich Sundmør, som haver Staalet adskillige Stæder, og tog vare paa Erich Sundmørs baad, imedens hand Erich var i Land og stal, Een Accord, forklarer Johannes Arnesen var indgaaen med ham og Erich Sundmør, at Johannes Arnesøn skulle Passe paa Erich Sundmørs baad naar Erich Sundmør gik i Land for at stiæle, og saa skulle Johannes Arnesen have sin Part af det Erik stal, fordi Johannes Arnesen skulle Tie med Erich Sundmør, Efter Slig Delinqventens Johannes Arnesens frivillige Giorde bekiendelse, erfahres baade at hand haver staalet, og hans Intention ike haver hensigtet til andet end at begaae Tyverie, hvor han haver fundet Leilighed til.

Des Aarsag vi Samtlig i følge Lovens 6 Bogs 17de Capt: 34 Art: Dømmer for Rætt, at Johannes Arnesen sig selv til velfortient Straf, og andre lige sindede til Skrek og Afskye bør Kagstryges og have Brendemerke paa sin Ryg, og Hans hoved Lod om hand nogen haver til Kongen at vere hiemfalden.

Bøxel Sæddel udgivet af Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmann til Johannes Olsen paa ½ løb Smør og 1 tønde Malt udj gaarden Møchesvold. dat/ert d/en 8 April A/nn/o 1742. - L:

Den 26 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Dernest blev Restancerne oplæste beløbende for aar 1742 255 Rd 4 mrk 8 sk

For aar 1741 29 Rd 3 mrk 6 sk.

Kongens Tiendens Restance var 1 Rd 2 mrk 0 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæste

Tillige med Tings Vidnerne som aarlig tages til Fogedens Regenskabers bileggelse.

Bøxel Sæddel udgiven af Abel Bastesøn Festa til Hans Michelsøn paa 18 M/arker [Smør] og 12 Kander Malt udi gaarden Nore Festa Datert Alvorstrømmen d/en 24 Octobr/is A/nn/o 1742.

1742: 316b
 
 

Skiøde udgivet af Ole Miøtvedt, Mogns Olsen Miøtvedt, Jacob Olsen Tvedten og Gregorius Nordanger alle paa deris Myntlingers veigne Selger till Knud Johannesen 14 M/arker Sm/ør 9 1/3 K/ander Malt udj Gaarden Indre Fosse: Dat/ert d/en 24 Octobr/is 1742: - S

Sluttelig blev opnævnt de Laugrettes mænd som næst anstundende aar 1743 skal betiene Rætten 1. Mons Nielsen Store Oxe, 2. Iver Rognaldsen Store Oxe, 3. {Knud} Lars Eriksen Mongstad, 4. Ole Stephensen Lie, Nye: 5. Peder Haaversen Næsse, 6. Johannes Aamundsen Tofting, 7. Stephen Knudsen Langenes, 8. Bendix Tofting.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt at Aar 1743 d/en 27 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Arne Skibs Reedes Almue udi Steene støe nerværende den Constitu/erede Foged S/igneu/r Søfren Saxe og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa 280 findes,

Hvor da først bleve publicerte de Breve, som paa forige Tinge ere Læste, der nest

Schiøde udgivet af Jan Von de Velde, Jasper von de Velde Elsebe S/a/l/ig Albert Schriver med Lauverge Ludolph Cramer, til S/igneu/r Hans Henrich Stamer og S/igneu/r Hans Schults paa Trandbrenderiet i Store Sandvig med Pertinentier og Inventariij efter Skiødes videre Medfør. Datert Bergen d/en 12 Febr/uarij A/nn/o 1742.

Bøxel Sæddel udgivet af Lensmanden Johannes Nore Ascheland til Johannes Monsen Thuenes [paa] ½ løb Smør udj Gaarden Stanghelle Dateret 5 Julj 1742: Rev: og L:

Obligation udgivet af Birte Bejer S/a/l/ig/ Elling Ellingsens efterl/everske med hendis Lauverge Peder Duberg til S/igneu/r Claus Crohn, som dend Latinske Skoles Courator paa dend Cap/i/t/al/ 50 rd: af dend Latinske Skoles Midler hvor imod Britte Beier Pantsætter S/igneu/r Cron *et (at) have første Pante Rettighed udj hindes i boende Huus bestaaende i Sandvigen med alle tilhørende bygninger samt hvad hun ejer og herefter ejendes vorder: Dat/ert d/en 14 Julij 1742.

Bøxel Sæddel udgivet af Christen Hansen Maartmans paa sin Myndtl/ings Inger Lucia Mørches veigne som formynder til Anders Jensen [paa] 1 pund Smør og 1/3 huud Landskyld i gaarden Indre Arne {...} dat: d/en 12 Janu/arij 1742: Lav ej

Bøxel Seddel udgivet af Ole Pedersen Næsse paa sin hustrue Britte Niels Datters veigne, og Jens Mieldem paa sin Myntl/ings Ole Larsens veigne Mons Niels/en Songstad paa Myntl/ing Jertrud Lars datters veigne og Mons Niels/en Schioldal paa Anne Lars datters veigne bøxler tils/ammen 16 1/5 M/arker Sm/ør 3/10 huud 2 7/10 Kande Malt til Lars Pedersen Seimb: Dat/ert Stenestøe d/en 27 Octobr/is 1742: - L:

Skiftebrevet efter Anders Olsøn dateret Songstad d/en 31 Martij 1742:

Skiftebrevet efter *al Johanne Elerts datter Mieldem d/en 2 Martj A/nn/o 1742.:

Skiftebrevet efter Daniel Olsen Seimb dat/ert d/en 30 Martij 1742:

Skiftebrevet efter Lars Danielsøn og Anne Daniels datt/er Seim d/en 30 Martij 1742.

Skiftebrevet efter Marthe Jens datter dat/ert Bredsteen d/en 2 Martij A/nn/o 1742.

Skiftebrevet efter Marite Mons datter dat/ert Ulvesetter d/en 28 Martij 1742.

Skiftebrevet efter Mons Clemmetsen dat/ert Blindem d/en 28 Martij 1742.

Bøxel Seddel udgivet af Edel Holberg afg/aaen obriste Lieutenant Grans til Lars Nielsen Bruraas paa 1/2 Løb Smør og 1 ½ qvarter Malt i gaarden Espelie: dat/ert Bergen d/en 18 octobr/is 1742.

Den 29 Octobr/is blev Rætten sat med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Skiøde udsted af Daniel Olsøn til Jens Iversøn paa ½ løb Smør og 9 Kander Malt udj gaarden Bircheland. dat/ert Stenestøe d/en 29 Octobr/is 1742.

Citanten lod producere et indlæg \imod/ Olsnæs mændene som alle 4 Mødte for Rætten, Citantens Indlæg er af 19de octobr/is 1742.

Olsnæs Mændene begierede Sagen udsadt til næste Vaarting paa det de Kunde faae Copie af Citantens indgivende indlæg imod dem, som Rætten dem og tilstod.

Sagen beroer til næste ting, da Besse Tørresen haver at møde uden videre foreleggelse, saa fremt hand sig ike indfinder i mindelighed hos fogeden indfinder,

Bøxel Sæddel udgivet af Ole Nielsen til Erik Nielsen paa 18 Marker Smør udj gaarden Sætterdahl: dat/ert d/en 29de Octobr/is 1742. Revers ej L: bet:

1742: 317
 
 

Restancerne blev først oplæst: beløbende forrig aars Restance for 1741: 53 rd 4 mrk 13 sk:

Restancen for Indeværende aar 1742 er 170 rdr 5 mrk 13 sk.

Restancen Kongens Anpart Korntiende for 1742 Summa 2 rdr 15 sk.

Det ordinaire Tings vidne angaaende Sigt og Sagefald blev og tagen,

Self Ejer Mandtallet blev og oplæst.

Sluttelig blev *oplæst (opnævnt) Lauv Rettes mændene som Rætten tilkommende aar 1743 Kand betiene 1. Ole Magnesen Hetlebake, 2. Stephen Ambiørnsen Blindem, 3. Johannes Herland, 4. Mikel Monsen Songstad: v : 5. Ole Monsen Herland, 6. Iver Nielsen Thuenes, 7. Børge Halstensen Jordahl, 8. Carl Eriksen Teigland,
 
 

Michael Tønder Giør vitterligt at aar 1742 d/en 30 Octobr/is blev holdet Høste ting med Mielde Skibs Reedes Almue paa Wallestrand, Nærværende den Constituerede foged S/igneu/r Søren Saxe, og de Eed Sorne Lauv rettesmænd Hvis Navne paa fol/io 281 findes,

Hvor da først bleve publ/icerte de Breve, som paa forrige Tinge ere Læste, dernest blev oplæst og publiceret een

Bøxel Sæddel udgivet af H/err Constistorial Raad Gerdt Gelmuyden til Soldat Niels Nielsen Weaa paa 18 M/arker Smør 8 Kander Malt \ 4 K/ander K/orn / udj gaarden Weaae. dat/ert Hougs Præstegaard d/en 21 Maij 1742: - Rev: til L:

Bøxel Sæddel udgivet af H/err Gerdt Gelmuyden til Johannes Weaae paa ½ løb Smør og 1 Mæhle Malt udj gaarden Schierping: dateret d/en 2 Maij A/nn/o 1742: - Rev: til L:

Bøxel Sæddel udgivet af H/er/r Gert Gelmuyden til Soldat Jens Olsen paa 1 p/un/d 7 ½ M/arker Smør udj gaarden Søre Wesett: dat/ert d/en 23 aug/usti 1741: - Rev: L:

Bøxel Sæddel udgivet af H/err Gert Gelmeiden til Ole Andersøn Hafre paa 1 pund 7 ½ Marker Smør i gaarden Hafre. dat/ert d/en 21 Maj 1742: - Rev:

Bøxel Sæddel udgivet af Mikel Olsen Lars Olsen Aad Monsen Søre Weaae paa sin Myndtl/ing Johan/nes Ols/øns veigne, og Mons Lohne paa sin myndtling Ingebor Ols daters veigne Mikel Olsen paa Bottele Olsdatters veigne [til ?? ] dat/ert 30 Octobr/is 1742.

Bøxel Sæddel udgivet af H/err Mathias Albertus Haberdorph til Knud Nielsen Stoche: paa halvparten i gaarden Stoche: dat/ert 30 Maj 1742:

Dend 31te Octobr/is blev Rætten Igien sadt med forskrevne Laug Rættes mænd.

Skiøde udgivet af Mons Magnesøn Søre Wefle til Capitain des Armes Ole Wefle: paa 12 M/arker Smør udj gaarden Søre Wefle: dateret d/en 1ste Septembr/is 1742.

Bøxel Sæddel udgivet af Commerce Raad Hans C: Gartner til Einer Mognsøn Helle paa 18 Marker Smør og ½ faars Leje dat/ert d/en 29 Decembr/is 1741.

Indfandt sig for Rætten dend ærlige dannemand Ole Olsen Watle, og fremstillede 2de boesiddende dannemænd af Mielde Skibr/ede Neml/ig Guttorm Larsen HundHamer og Fabian Nielsøn ibdm: hvilke 2de dannemænd, af Mielde Skibr/ede; ved Eed med opragte fingre efter Loven Een stemmende forklarede at de haver kiendt een Arbeids Karl som opholdt sig i Bergen ved Navn Rasmus Bastesen fød i Mielde Skibr/ede paa en gaard Kaldet Ascheland samme Karl ved vi nu ved døden er afgangen, og haver samme Rasmus \Bastesen/ til arvinger efter sig een broder paa Woss ved Navn Lars Bastesen som endnu lever, Nok en Broder Navnl/ig Johannes Bastesen som ved døden er afgangen og haver efterladt sig 3de u-myndige børn: Lars Johannesen, Kari Johannes datter og Agotte Johannes datter.

Derom vare Reqvirenten Tingsvidne *gegiærende (be-) som blev bevilget.

Restancerne blev først oplæst beløbende forrige aars Restancer for 1741 er 148 rd 1 mrk 8 sk

Restancen for Indeværende aar 1742 beløber

1742: 317b

6 rd 1 mrk 15 sk.

Korn og Tiende Restancen bel/øbende 19 rdr 2 sk.

Self Ejer Mandtallet blev og oplæst.

Det ordinaire Tingsvidne om Sigt og Sage fald blev og tagen.

Sluttelig blev opnævnt De Laug Rættes Mænd som skal betiæne Rætten for næst Kommende aar 1743: og er efterskrevne: 1. Johannes Johannessen Øfste Mielde, 2. Mons Ejnersen ibdm: 3. Jens Johansen Hougsberg, 4. Niels Monsøn Nore Røvem, Itsuge 5. Siur Monsen Præstun, 6. Gudmund Simensen Vefletvedt, 7. Mikel Johannesen Nore Wefle, 8. Lars Jensen Gierstad.
 
 

Michael Tønder giør vitterlig at aar 1742 d/en 2 Novembr/is blev holdet Høste Ting med Hossanger Skibredes Almue paa Hoshofde, nærværende dend Constituerede Foeged S/igneu/r Søren Saxe og de Edsorne Lauv Rættes mænd hvis navne paa fol/io 296 findes

Hvor da først blev publi/cert de breve som paa forrige Tinge ere læst dernæst

Skiøde udGivet af S/igneu/r Michel Sten til Ole Fugledal paa halvedeelen udj Gaarden Fugledal dat/ert 19 Junij 1742.

Bøxel Sæddel udgivet af Jaen von der Felde paa 1 pund Smør udj gaarden Flaadeqval: til Iver Larsen dat/ert 28de Novemb/ris 1741 - L: t: ike Re:

Obligation udgivet af Berge Johansen Toschedal til Johannes Olsen Hemvigen paa 32 rd: hvor *hore (fore) bliver Pandtsat 1 pund Smør og 6 Kander Malt udj gaarden Toschedal. dat/ert d/en 2 Novembr/is 1742.

Skiøde udgivet af Johannes Olsen Hoshofde til Elling Jonsøn Nore Bysem: paa 1 pund Smør udj gaarden Gelvig. dat/ert 2den Novembr/is 1742.

Skiøde udgivet af Ole Olsen Bogstein (Bukkstein) paa sin huustrue Maria Gudmunds datters veigne. Siur Olsen Tvet paa sin Myndtl/ing Ole og Johannes samt Marte Olsdatters veigne, Magne Olsen Nøtvedt paa Gudmund og Siur Olsens veigne Ole Monsen Gammelsvig paa mine Myndtlinger Guri og Britte Olsdatters veigne *till Magne Siursen Rommereim paa Inger Olsdatters veigne - til Ole Olsen Elvig paa 1 pund og 12 M/arker Smør udj gaarden Elvig. dat/ert d/en 2den Novembr/is 1742.

Bøxel Seddel udgivet af Anders Jonsen Aaseim paa Johannes Iversens veigne Niels Jonsen Grimstad paa Ole Iversens veigne til Siur Larsen paa 10 Mark Smør og 12 K/ander Malt {dat} udj gaarden Langeland Dat/ert d/en 2 Novembr/is A/nn/o 1742:

D/en 3 Novembr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e mænd.

Bøxel Sæddel udgivet af H/err Jens Lenoldt til Knud Josepsen paa 1 pund Smør 1 qv/arter og 2 Kander Malt dat/ert d/en 18 April 1742: - Rev: til: L:

Bøxel Sæddel udgivet af H/err Jonas *Meelburg (Mechelborg) paa H/er/r Assessor Stensens veigne til Fusse Nielsøn paa dend Part udj gaarden KalleKlov som Vemmen Askilds/en forhen beboede: dat/ert d/en 1ste Novembr/is A/nn/o 1742.

Bøxelsæddel udstæd af Mons Larsen Neaasta (Njåstad) paa sin huustrue og Myntling Jacob Monsens veigne Ole Børtvet paa Johannes Monsens veigne Ole Niels/en Kleveland paa Litzbet Mons dat/ters veigne Anders Hoshofde paa sin huustrue Anna Jakobs datters veigne og Jeg Siur Mielstad paa Agatte Jakobs datters veigne til Johannes Gudmuns/en paa 19 ¾ M/arker Sm/ør 19 ¾ K/ander Malt udj Herland dat/ert 2den Novembr/is A/nn/o 1742.

1742: 318
 
 

Skiftebrevet paa Langeland efter Iver Olsen Dat/ert d/en 16 april 1742.

Skiftebrevet efter Britte Vemmensdatter dat/ert d/en 29 Junij 1742.

Skiftebrevet efter Barbroe Nilsdatter dat/ert d/en 14 april 1742.

Skiftebrevet efter Ole Andersen Nore Mielstad dat/ert 26 Junij 1742.

Skiftebrev paa gaard/en Miøs efter Ole Rasmusen dat/ert 27 Junij 1742.

Skiftebrevet efter Britte Hansdatter dat/ert 26 Juni 1741.

Skiftebrevet efter Elling Johansen dat/ert 14 april 1742.

Skiftebrevet efter Jakob Hendriksen dat/ert 29 Juni 1742.

Skiftebrevet efter Kari Jakobsdatter dat/ert 14 april 1742.

Skiftebrevet efter Litzbet Rasmusdat/ter dat/ert 27 Juni 1742.

Bøxel Sæddel udgivet af Ole Nielsen auste Kleppe paa Mons Ellings/ens veigne Berge Mons/en Hougstvet paa Anna Ellingsd/atters veigne Magne Heldal paa Kari *:d (Ellingsdatters) veigne til Mons Monsen paa 10 mark S/mør 13 ½ K/ande M/alt [i gaarden Langeland] d/atert d/en 2 Nov/em/br/is/ 1742:

Restancerne blev oplæst og beløber forrige aars Restance sig till 30 rd 2 mrk 5 sk

Restancen for dette aar 1742 er \177 - 4 - 14/

Kongl/ig Maj/este/ts anpart Korn og Tiende Restancen 1 rd 1 mrk 8 sk:

Selv ejer Mandtallet blev og oplæst.

Det ordinaire Tingsvidne om Sigt og Sagefald blev og tagen.

Sluttelig blev og {oplæst} udnævnt de Louv Rættes mænd som skal betiæne Rætten tilkommende aar 1743 - og er efterskrevne 1. Haldor Olsen Fotland, 2. Sæfind Hemmingsen Fotland, 3. Ole Arnesen Møs, 4. Jørgen Nielsen Øfsthus, 5. Aamund Ellingsen Søre Øfsthuus, v 6. Niels Hermansen Holme, 7. Mons Nielsen Miøs, 8. Anders Larsen dito.
 
 

Michael Tønder giør vitterlig at aar 1742 d/en 5 November blev holden høste ting med Echanger Skibreedes almue paa Hoshofde, nærværende dend Constituerede Foged S/igneu/r Søren Saxe og de Eedsoerne Louv rettes Mænd hvis Navne paa fol/io 294 findes. undtagen Rasmus Herland udj hans Stæd Anders Nielsen Tofte og Johannes Oterstad udj hans Stæd Ole Johannesøn Tofte:

Hvor da først bleve publ/icert de breve som paa forrige tinge ere Læst. dernest

Skiøde udgivet af Johannes *Olen (Olsen) Elvig til Ole Erichsøn Elvig paa 1 pund Smør og 16 K/ander Malt udj gaarden Elvig dat/ert 5 Novembr/is A/nn/o 1742:

Skiøde udgivet af Consistorial Raad Gert Gelmuyden til Halvor Olsen Møchesvold paa ½ løb Smør og 3 Mæler Malt udj gaarden Houge for 30 rd: dat/ert d/en 9de aprill A/nn/o 1742.

Bøxell Sæddel udgivet af Mons/ieur Peder Hofman til Soldat Halvor Olsen Berge paa 1 pund Smør og 16 Kander Malt udj Gaarden Hovigen. dat/ert d/en 18 april 1742 - Rev: til. L:

Bøxel Sæddel udstæd af Bergens Hospitals Jordegods forpagter Birgitha S/a/l/ig/ Hans Bangs til Ingevold Johansen paa dend halve part udj gaarden Hougøen Skyld 18 Mark Smør. dat/ert d/en 17 Aug/usti a/nno 1742.

Dernest blev Restancerne oplæste beløbende forrige aars restance for 1741: 32 rd 1 mrk 3 sk.

For aar 1742: 190 rd 3 mrk 13 sk.

Korn og Tiende Restancen er 12 rd 5 mrk 10 sk:

Self Ejer Mandtallet blev og oplæst,

Tilligemed det ordinaire Tingsvidne om Sigt og Sagefald blev og tagen.

Sluttelig blev opnævnt de Lauv Rættes mænd som Skal betiæne Rætten først anstundende aar 1743. 1. Magne Andersen Biørge, 2. Niels Johannesen Esem, 3. Ole Olsen Esem, 4. Fuse Siursen Wadsell. unge 5. Lars Iversen øfre Eiknes, 6. Mons Tørresen dito, 7. Johannes Børgesen Yttre Eide, 8. Anders Magnesen Øfre Echanger.

1742: 318b
 
 

A/nn/o 1742 dend 14 Decembr/is blev Rætten igien administreret paa Aaestædet gaarden Houland, efter Rættens seeniste Forafskeedigelse til Sagens videre Procedur og foretagelse imellem Citanten Clemet Baarsen Houland paa dend ene og Jacob Magnesen ibm: paa dend anden Side, da Rætten blev betient med de sam/m/e Laug Rættes Mænd som seeniste gang herpaa Aaestæden vide Protocollen fol. 287. var nerværende, samt Bøygde Lensmanden Anders Andersen Tveiten.

Hvor da møtte for Citanten Proc: Johan Simon Cramer og tog hans Lovlige paaanke om Sagens ophold Reserveret. Dernest Producerede hand saavel Rættens seeniste Forafskeedigelse vedbørlig beskreven som hans udstædde Continuations Stevning som for alle vedkom/m/ende lovlig skal være forkyndt, til denne beram/m/ede Tægtedag, hvilken Stevning tillige med Dom/m/erens derpaa tegnede Determination til Sagens foretagelse i dag, lydelig blev oplæst, til vidne i Sagen var indkaldet Ole Andersen og Eschild Nielsen Houland, samt til veder mæhle VerkPage Krog, som den 27 9br, sidstl/eden, efter Stevningens paateignelse af Byens Kalds mænd Jan Lytchen og Owe Strangesen befandtes at være Stevnt.

Stevne vidnerne Rasmus Friderichsen og Erich Jørgensen begge boende i Bergen med Opragte *fringre efter Loven Ædlig afhiemlede at de i gaar 14 dage siden har Stevnt saavel Jacob Magnesen Houland som de 2de vidner i deris huus og boepæl her paa gaarden, Neml/ig i Jacob Magnesens hustrues paahør, i Ole Andersens egen paahør paa gaarden Erdal og i Aschild Nielsens Moders paahør.

For Jacob Houland møtte ingen.

De indstefnte vidner møtte for Rætten som begge med Æd og opragte Fingre efter Loven forklarede at De i dette indeværende Aar har fanget i dend omtvistede Laxevog udj alt, indbereignet de forhen omvundne halvnittende Lax, udj alt 61 Laxe efter deris Stok som for Rætten blev anviist, og deriblant var 8te halve Laxe, hvor af reignes 2 halve eller smaa Laxe paa en heel stoer Lax, og 3 heele Laxe for uden de 61 som paa stoken var udskaaren, saa at der i alt var fangen udj Vaagen 64 Lax. desuden forklarede de at i Vaagen er fanged udj alt dette aar 8 Tarte som al ordinair gielder 6 sk: støket, og for hver af De

1742: 319

store Lax faaes hos Kiøb Manden 2 mrk 14 sk.

Citantens Fuldmægtig Producerede hans Landskylds Bog, hvor af hand i denne Act forlangede indført dend Bevisning som Eieren Sal/ig Knagenhielm haver giort over Citantens brugende gaards part og andeel i Laxevogen, Item Frue Krogs tilførte qvitance for dette Aar, hvoraf sees at Cit. dend fulde Landskyld, tillige med 9 mrk, for dend 4de part af Laxevogen haver betalt til hinde som itzige Eiere. Comparenten giorde derhos anvisning af sam/m/e Bog at baade Landskyld og Skatten paa Citantens Side fra det første af og indtil denne tid, Rigtig er bleven betalt til vedkom/m/ende. Da nu saaledis Citanten tilstrekelig haver Ligitimeret sig udj denne Sag, og alt saa heraf Klarlig kand sees at ind stefnte Jacob Hauland haver forurætted ham, saa vedblev Comparenten sin forige i Rættesættelse med videre erindring for ald den bekostning som fra først til sidst er medgaaen til Sagen, maatte blive Citanten gotgiort efter dend Speciale Reigning som hand producerede, Udj hvilken ike findes anført Rættens Salarium.

Nu møtte Proc: Ottesen Nideros for Jacob Houland som dend der ike har forstaaet det bedre end at det maate til kom/m/e hans Jord Eier eller dend i hans Stæd Beskikede Fuldmægtig verk Page ved det Norske Tortifications Etat Peter Christian Krog, at Maintinere denne Sag efter dend af ham til bemelte Jacob Houland under Dato 28 April nestl/eden udstædde Bøxel Seddel, ved hvilken dend forurættelse som Jacob Houland i 12 aars tid er overgaaen, igien er bleven Rætted, i det at hannem, som dend der Skatter og Skylder dobbelt imod Citanten, Er bleven til bøxled dend 1/6te part i Laxevogen som hannem urættelig ved Laugmand Knagenhielms til Citanten udj aared 1720 og 1729 udgifne Bøxel Sedler er bleven betagen, i hvilken henseende Comparenten anviiste Landskyld Bogen udgiven i aaret 1720 d/en 26 Janu/arij til Magne Andersen Houland, hvor af sees at hand saavel som hans nu igienlevende Søn Skylder aarlig af gaarden Hauland 1 p/un/d Smør, 12 marker Fisk og 2 Kander Malt, Nu er det vel saa at Laugmand Knagenhilem ved sin til Clemet Houland A/nn/o 1729 udgifne Bøxel Seddel

1742: 319b

foregiver at Magne Andersen Skal have bleven formaaet at afstaae denne nu omtrettende 1/6 part i Laxevogen, Men paa det Rætten kand vorde oplyst om at det sig ike saaledis forholder, anviiste Comparenten een dis angaaende af Niels Aschelsen og Ole Andersen Houland under Dato 17 Junij 1739, udstædde attest hvilken ellers i sin gandske indhold, Proc: Cramer paa Citantens vegne for at korte processen vilde tilstaa, og hvorfore sam/m/e attest af Ottesen blev Producerit; og som Loven alleene vil at De forpligter og Contracter som ike Strider imod Lov og Ærbarhed, Skal holdes, saa falder af sig selv at De af Laugmanden til Citanten udgifne Bøxel Sedler, hvorved hand har fratagen Jacob Houlands Fader endeel af dend part i Laxevogen som hannem ellers forhen var bleven tilbøxled under Dato 1701 d/en 6 April, følgelig Bøxel Seddelens nermere formeld som Comp. Producerede, ike kand Stande ved Magt ligesom det og baade er urimeligt og lovstridigt at dend som ikun svarer halv Skatt og Landskyld imod den anden Skulde nyde lige Rætt og frihed til Laxe. eller andet Fiskerie; Thi vilde Comp. paa Jacob Houlands vegne, under ald vedbørlig Reservation paastaa ej allene at Nyde dend deel som hannem i 12 aars tid er bleven forkorted af Laxe fisked, Men end og herefter at nyde hvad dend hannem nu seeniste meddeelte Bøxel Seddel indeholder med videre som hannem Omkostninger er bleven paaført og til saadan sin Rætts Søgelse behøver hand Høyst nødvendig at udstædde Contra Stevning i Sagen dend hand alt saa begierede udsadt til en for dom/m/eren beleilig tid paa hans egen bekostning, imod forhaabentlig erstatning i sin tid.

Cramer indstillede til Dom/m/erens observation 1. at afdøde Magne Andersens fra Eieren for denne heele gaard Houland, Sal/ig Laugmand Knagenhielm erhvervede Bøxel brev, tillige med dend i Rætte lagde formeentlige attest er denne Sag uvedkom/m/elig, siden her ike omtvistes hvad Brug fornefnte Magne Andersen haver til bøxled sig, Men ikuns dette eene, at Jacob Magnesen har

1742: 320

indtrenget sig udj Citantens lovlig tilbøxlede Laxevog. 2. at Proc: Ottesen forsætlig til Sagens vildelse tilbage holder for nefnte Jacob Magnesens Rætte og Sande bøxel brev tillige med hans Skatte og Landskyld bog, siden b/mel/te Jacob Magnesen ellers der af vorder overtydet det hand ej videre udj Laxevogen haver tilbøxled sig eller Skylder af, end dend ¼ deel lige med Citanten, for hvilked hand og aarlig Skylder 9 mrk til Eieren. Ellers declarerede Comp: /: siden hand af Proc: Ottesens begier om videre udsettelse kunde forstaa at hand attraaer ej allene at forvilde Sagen, men og tillige om det kunde gelinge at bringe dend til uEndelighed :/ at hand straxens tager til gienmæhle og underkaster sin Principal denne Rættes dom, lige saa fuldkom/m/en som dend Moverte paastand lovlig var bleven paastevnt, Hvorfore Comp: vilde formode, hvilked hand og aller kraftigst protesterede paa at Sagen i dag med Endelig Dom bliver besluttet, sær efterdj Jacob Magnesen, saafremt hand end maatte have noget til sit lovlige forvar, hvilked dog er saa utroelig som urimelig haver haft tid nok fra 10 Maj sidstl/eden da hand første gang blev Stevnt, at giøre sig Færdig med alt hvis hand kunde viide gafnlig til at ram/m/e sit forsvar med, ja endnu paa denne tid og dag, dermed kand have leilighed at indkom/m/e.

Ottesen vedblev sit forige i dend faste formodning at hans Principal ike med Rætte vorder overjled, aller helst da hand som en Enfoldig mand, holdt det for nok at hand lod i Rætte legge dend hannem af Verk Page Krog med deelte Bøxel Seddel, i hvis anleedning Comp: som nyelig denne Sag er opdragen finder uomgiengelig fornøden Velbem/el/te verk Page Krog til Processen at indkalde, og til hans udstædde bøxel Seddels Maintin at gaa imellem Sagen, og dend uskyldige Jacob Houland,

Cramer urgerede paa sit forige, allerhelst da Proc: Ottesen ike anfører noget dueligt til Sagens videre ophold efterdj dend paaberaabte hiem/m/el, hverken er Eier for det bortbøxlede

1742: 320b

ike heller sorterer under denne Jurisdiction, Men Rætte Eiere Neml/ig hans Frue Mam/m/a er nerværende og boer paa hindes gaard her paa Aschøen paa gaarden Hoope der for paastod Cramer at proc: Ottesen af Rætten bliver paa lagt, straxen at fremføre, hvad hand finder tienlig til sin Principals Defension og at Sagen derefter, Hvad enten hand bem/el/te Ottesen maatte tale eller tie, med Endelig Dom bliver beslutted.

Ottesen sagde at hand allerrede har forestilled og fremført alt hvad hand for denne Sinde agter fornøden, hvilked hand og undergiver Rættens lovmæssige behandling.

Om endskiønt at dend ind stefnte Jacob Magnesen siden at denne Process blev Reyst, har haft tilstrekelig tid nok til at besørge sig sit formeentlige forsvar til Sagens Endskab, Saa dog, siden hand paa dend eene Side forestiller sig beføyet til at indkalde til Sagen til formeentlig Skadegields indsøgelse, dend som Hannem dend omtvistede part udj Laxevogen efter seenere Bøxel Seddel af 28 April sidstl/eden har tilfæsted, og det paa dend anden Side kand ansees at hand formedelst dend korte varsel hand efter Continuations Stevningen har faaet, ike saa hastig med lovlig varsel for vedkom/m/ende har kundet Proseqvere sin paaberaabte Contra Stevning; alt saa og paa det dend ind stefnte ej skal have nogen aarsage til at klage sig med Rætten overjlet, kand Rætten ike betage ham dend begierte tid til sit formeentlige forsvar, og det saa meget disto mindre da dend begierte anstand er forlanget paa hans egen bekostning, Men Sagen i saadan henseende udsettes paa dend indstefntes egen bekostning til førstkom/m/ende 31 Janu:, da Rætten igien her paa Aastæden Skal blive administrerit, og bør Jacob Magnesen til dend tid, uden videre udsettelse at vente, frem føre alt hvis hand til sit formeentlige forsvar kand agte fornøden.

Alt Saa bliver denne Justitz

Protocoll, nu af Mig, efter ordre

Sluttet. Berg: 16 Janv: 1743.

J: Reutz.

1742: 321
 
 

Udi denne Bog, som indeholder Fire Hundrede, Tredeve og Toe Nummererede, Igiennemdragne og Forseiglede blade, og er ordineret til een Ting Protocoll udj Nordhords skriverie, haver Kongel: Majts: Sorenskriver samme Stæds Sr Michael Tønder Rigtig at indføre alt hvis til Tinge maatte fore falde, og ellers uden Tinge efter befaling, og det saa Lovlig og forsvarlig, som hand Self agter at ansvare og bekiendt være og naar denne Protocoll er fuld skreven, vil den, imod en andens udtagelse, igien indleveres.

Bergen dend 13:de Octobr 1736.

Ulrich Kaas.