Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver giør vitterligt at aar 1741 Torsdagen d/en 6 April blev holdet Ting med Arne Skibs-Reede paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Ole Bastesøn Kirche Brudvig, 2. Jan Olsøn Vesterlie 3. Anders Nielsøn Helle, 4. Magne Andersøn Indre Brudvig, 5. Ole Olsøn Yttre Bouge, 6. Ole Larsøn Søre Breedsteen, 7. Ole Jensøn Ulvesætter, 8. Jan Erichsøn Aalmaas,

Hvor da efter at Rætten var sadt først blev oplæst

1. Kongl/ig forordning og Forbud paa Fiire og Tiuve Skillings-støkkers udførsel. Friderichsberg d/en 14 Novembr/is 1740.

2. Skatte forordningen her i Norge for Aar 1741. Datert Kiøbenhauns Slot d/en 6 Decembr/is 1740.

3. Patent om Høyeste Ræt i Danmarch for aar 1741 at skal begyndes d/en 2 Martij Datert Friderichsborg d/en 7de Octobr/is 1740.

Forordning Hvor vidt Gudelig forsamlinger maa tillades, og forbydes. Datert Christiansborg Slot i Kiøbenhaun d/en 13 Januarij 1741.

4. Kongl/ig Forordning eller Rescript at den Heele Meenighed undtagen Skrøbelige og Svangre p: (= for eksempel) Skal blive til stæde udi Kirken indtil Cathechesationen (Katekisasjon = elementær kristendomsundervisning, overhøring) er Ende. Datert Kiøbenhauns Slot d/en 2 Decembris 1740.

5. Kongl/ig bevilling at Laugmand Bager at han maa boe paa gaarden Schaale liggende 7 Miile fra Bergen og tillagt Bergens Laugmand til beboelse. Datert Friderichsborg d/en 19 Augusti 1740.

6. Kongl/ig Rescript af 7de Octobr/is 1740 at Præster Som bliver fra Deris Kald afsatte skal ved Endelig afdømmelse fra Kaldet til døm/m/es at aflegge dend Geyslige habit og ey mere maa bruges til geyslig forretninger.

1741: 245

7. Stifts befalings Mandens Brev til Fogeden af Dato Bergen d/en 27 Decembr/is 1740 angaaende De skal straffes som fra viger Catechesationen og ey holder sig forordningen om Sabathen efterretlige, med videre.

8. Korn Taxten for aar 1740 af Dato 16 No/vem/br/is/ 1740 - Tiende af [1] Tønde Hveede 3 Rd 1 mrk - 1 Tøn/de Rug 14 mrk - 1 Tøn/de Byg 11 mrk - 1 T/ønde Bland Korn 9 mrk - 1 Tønde Havre 7 mrk - Landskyld og Leeding 1 Tøn/de Malt og Korn af Hver 2 Rd - 4 Mæler Korn I Sogn 1 Rd - Kongens Tiende i Norhorlehn for Tønden 2 Rd.

9. Schiøde udgivet af Mons Larsøn Øvre tuun og Christopher Lieland paa 14 2/5 Marker Smør 9 3/5 Kande Malt udi gaarden Nore Qvame til Albert Andersøn Datert Bergen d/en 11 Martij 1741.

10. Kongl/ig Approbation angaaende Munderings og Eqvipages erstatning ved Infanterie Regimenterne.

11. Zacharias Fæsters Pandte forskrivning til Sorenskriver Michael Tønder af Dato Bergen d/en 3 Febr/uarij 1741 Lydende paa Prioriterlig forsikring udi alle Haus Præste giæld tilhørende Kirker med Deris pertinentier for Capital 200 Rd Courant.

12. Ludvig Rasmusøns udgivne Pandte forskrivning af Dato 23 Martij 1740 udi Bergen til Jørgen Assersøn Hiort paa 200 Rd lydende paa Debitoris Eyendom/m/e udi store Sandvigen.

13. Schiøde udgivet af Ole Liøtvedt til sin Broder Fabian Fabiansøn paa 18 Marker Smør udi gaarden Kirche Brudvig af Dato Vallestrand d/en 6 April 1741.

14. Bøxel Sæddel udgiven af Jan von de Velde til Joen Aadsøn paa Een Løb Smør og ¼ Tønde Malt udi gaarden Melingen. Dat/ert Berg/en d/en 26 Mart/ij 1740.

Alexander Chantes (Chartes) hafde Ladet ind kalde her for Rætten Johan Cattel og mødte Citanten selv for Rætten producerende Et Skriftlig stæfnemaal af Dato Bergen d/en 9 Martij A/nn/o 1741, Som efter at Johan Cattel trende gange var paaraabt, Men ey sig indfandt, for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. stæfne maalet indføris :/

Hvilket kald og varsel Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Lars Rasmusøn boende udi Bergen at have forkyndt for Johan Cattel tillige med var stæfne Vidne Jan Nielsøn, som haver under skreven sam/m/e stæfnemaal, Men nu er reyst ud med Grønlands Fahren, som Loes, og var det d/en 9 Martij sidst afvigte Johan Cottel og de udi stæfningen navngivne Vidner bleve stæfnede,

Der nest frem stillede Citanten Alexander Chantes Hieronimus Schrøder værende hos S/igneu/r Henrich Bille udi Condition, som ligeledis af hiemlede ved Eed med oprakte Fingre efter Loven at Johan Cattel d/en 9 Martij sidst afvigte blev stæfnet ligesom stæfningens paaskrift udviser og er bem/el/te Schrøder vidende at Jan Nielsøn er ude for at Lose Grønlands Fahren,

Der efter begierede Citanten at Hans her for Rætten værende vidner S/igneu/r Henrich Bille og Hieronimus Schrøder maatte tages til forhør i følge stæfnemaalet, Thi blev Eedens forklaring for vidnerne Lydeligen oplæst med formaning at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

S/igneu/r Henrich Bille boende udi Bergen og frem lagde tvende af Ham selv under skrevne attester den Eene af denne Dags Dato hafde S/igneu/r Henrich Bille selv \Eene/ under skreven, den anden af 5 Septembr/is sidst afvigte var under skreven af Vidnet tillige med Christian Bugge og afg/aaen Christian Heidemarch, Hvilke tvende attester S/igneu/r Bille ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede udi alle Poster,

Det andet vidne Hieronimus Schrøder værende i Condition hos S/igneu/r Henrich Bille fremkom for Rætten og aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, der \efter/ under sam/m/e Eed bekræftede Een af ham her udi Rætten frem lagde attest af Dato 6 April hujus Anni, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold, End ydermere under sam/m/e \Eed/ forklarede Vidnet Hieronimus Schrøder at Han var nerværende og saae at afg/aaen Christian Heidemarch tillige med nu fra værende Christian Bugge {hafde} under skreve for indførte attest af 5 Sept/embris A/nn/o 1740.

Der efter frem lagde Citanten Alexander Chantes Een attest af denne Dags Dato under skreven af bem/el/te Christian Bugge og Verificert af Hans Natanael Hegelan og Rennert Petersøn, som for Rætten og blev oplæst, saaledis Lydende /: NB. see attesten :/

Alexander Chantes videre til spurgte hosværende vidner, om ikke Johan Cattel i Een ædrue samqvem accorderede og bort solgte Hans om-tvistede Hucchert Skib for 50 Rixdr Dansk Courant? og om bem/el/te Chantes der paa af fingede ringeste Skilling?

Begge Vidnerne S/igneu/r Bille og Hieronimus Schrøder til den qvæstion svarede at det sig saaledes for-

1741: 245b

holder og er passeret, som Spørgsmaalet indeholder:

Der nest frem lagde Citanten Chantes den udi de her for Rætten producerte Vidners attester ommeldende den af Johan Cattel d/en 27 Augusti sidst afvigte Egen hændig under tegnede Contract, som til vitterlighed er under skreven af Vidnet S/igneu/r Henrich Bille og afg/aaen Christian Heidemarch, som Han udi dette Tingsvidne forlangede indført,

Det Eene af vidnerne S/igneu/r Bille under for hen aflagde Eed tilstod at Johan Cattel, denne her udi Rætten producerte Contract med egen haand af fri villie hafde under skrevet udi vidnes paasiufn tillige med udi afg/aaen *Hiedemarchs over værelse.

Citanten Alexander Chantes her efter begierede Tings vidne, som Rætten bevilgede.

Den 7 April blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Den ind stæfnte Einert Helle mødte for Rætten og sagde at Han udi Mindelighed ville betale de bøder og Omkostninger Han er pligtig til efter Loven i følge Stæfne maalet, og det inden Som/m/er Tinget til Fogeden S/igneu/r Smed, som strax betalte for den ind stæfnte Rættens gebyhr;

Hvor ved stæfne maalet for denne gang blev op hævet, Men skulde Han ikke inden bem/el/te Tiid indfinde sig At betale efter sit Løfte maae Han vente nye stæfne maal saa vel for Bøder, som omkostningerne.

Den indstæfnte blev paaraabt, Men saa som Han ey mødte forelegges Han af Rætten at møde til Som/m/er Tinget.

Den ind stæfnte forelegges af Rætten at møde til Sommer Tinget, siden Han sig ey indfandt efter paaraab.

Paa forige Fogets over Norhorlehns Fogederie Andreas Jesens vegne indfandt sig for Rætten Hans Broders Søn Corporal Henrich Jessen, og forlangede den nerværende almue maatte af Rætten blive tilspurgt

1. Om Anders Michelsøn Schulestad, som haver besvangret Kari Ols Datter og er Hin anden i andet og 3die Leed beslegtiget, Hans forældre ikke endnu lever og om de ere noget Eyende? Rs (Responderede = svarte) Hans Forældre Lever og ere fattige Folk.

2det. Om Qvindfolket Kari Ols Datter noget er eyende, Rs Hun er nu udi Hospitalet i Bergen og saa fattig at baade Hendes venner og Arne Skibs Reedes almue maatte udlegge de Penge for Hende, som til Hospitalet skal contribueris for Spedalske Folk, der udi bem/el/te Hospital bliver indlemmet.

Efter som ingen flere Sager vare ind stæfnte

Blev denne termins Restancer op læste beløbende til den Sum 281 Rd 4 mrk 0 sk og forige Aars Restancer var 15 Rd 3 mrk 11 sk.

Der paa blev Tinget ophævet.
 
 

Michael Tønder K: M: S: udi Nor: giør vitterligt at aar 1741 Fredagen d/en 7 April blev holdet vaar Ting med Mielde Skibs-Reedes Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd paa Ting stede gaarden Vallestrand 1. Aschild Rasmusøn Reistad, 2. Ole Bastesøn Burcheland, 3. Iver Olsøn Røscheland, 4. Johannes Andersøn Litthun, 5. Johannes Johansøn Bircheland, 6. Einert Nielsøn Bragvatten, 7de Johannes Nielsøn Rivenæs, 8. Rasmus Knudsøn Schiestad,

Hvor da efter at Rætten var sadt først blev op læst De Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som til Tingene skal publiceris og findes extraherede paa Folio 244 dernest

Schiøde udgivet af Consistorial Gert Gelmuyden til Mons Monsøn Søre Vesette paa 1 Pund Smør og 20 Kander Malt udi gaarden Rongve Datert Haugs Præste gaard d/en 17 Febr/uarij 1741.

Bøxel Sæddel udgiven til Rasmus Monsøn Gierstad paa Et Pund 7 ½ Marker Smør udi gaarden Søre Vesette af Her/r Gert Gelmuyden. datert Haugs Præste gaard d/en 20 Martij 1741 - Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans til Lars Erichsøn paa 1 Pund Smør og 16 Kander Malt udi Aaseim. <L:> datert Bergen d/en 5 Novembr/is 1740.

Placat at giæst giver Huusene ved Alvorstrømmen skal paa Auction d/en 10 Maij 1741.

Hans This Nagels Skiøde til Opsidderne paa gaarden Gierstad af 2 Pund Smør og 1 Tønde Malt udi gaarden Gierstad, Opsiddernes nafne ere Lars Jensøn og Gullach Johansøn Datert Bergen d/en (ope rum) 1741.

Den 8de April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

1741: 246
 
 

Schifte Brevet efter afg/aaen Anne Johannes Datter Datert Solbierg d/en 27 Octobr/is 1740.

Mad/a/me Appollonia S/a/l/ig/ Her/r Otto Edvardsøns hafde ladet ind stæfne Opsidderne paa gaarden Reistad ved skriftlig stæfnemaal Datert Bergen d/en 22 Febr/uarij sidst afvigte, som var skrevet og forfattet af Procurator Johan Reutz, Sam/m/e stæfning blev paa Hendes vegne I Rætte lagd af Stephen Lax, og for Rætten Lydeligen oplæst saaledis meldende /: NB. See stæfningen :/

Alle ind stæfnte Opsiddere paa Reistad tilstode for Rætten Lovlig at være stæfnede til dette Ting af Citantinden,

Efter Samtale imellem Citantinden og Opsidderne paa Reistad blev Sagen forliigt saaledis, at \for/ den fangst Opsidderne udi aaret 1740 har faaen, skal de betale til Citantinden halve deelen af den Siette Part Opsidderne paa Reistad til Landslaad af fremmede haver bekom/m/en, og for efter Tiiden nyder Citantinden Trediedeelen af den fierde Part i Lands laad, som Reistad Opsiddere bekom/m/er med deris egne Noder, men saa som alle opsiddere paa Reistad ey vare Personlig til stæde for Rætten saa kunde det proponerte forliig *er (ey) blive fuld ført, des aarsag det beroer til først kom/m/ende Som/m/er Ting, da Opsidderne paa Reistad alle Sex haver at møde her for Rætten.

Schiøde udgivet af Niels Grimstad og *Ellufitie (Elluf Fitie) til Ivert Erichsøn paa 27 Marker Smør udi *Bravatten (Bragvatten). Datert Vallestrand d/en 8 April 1741.

Schiøde udgiven af Iver Erichsøn til Elluf Fitie paa 7 Marker Smør og 9 Kander Malt udi Grøve og 18 Marker Smør og 8 Kander Malt udi Svennem. Datert Vallestrand d/en 8 April 1741.

Schiøde udgivet af Ivert Erichsøn til Niels Jonsøn paa 8 Marker Smør og 8 Kander Malt udi Grimstad og 7 Marker S/mør og 9 Kander Malt udi Grove Datert 8 April 1741.

Paa Spørgsmaal af Corporal Henrich Jesen til Opsidderne paa gaarden Nore Kleppe udi Matriculen Nr. 32 Magne Michelsøn som var nerværende og sagde at Hans Grande Peder Aamunsøn er svag, svarede bem/el/te Magne Michelsøn at Hverbem/el/te Han eller Hans Grande Peder Aamunsøn haver betalt til forige Foget Andreas Jesen enten fornød eller arbeyds Penge af Deris bøxlede Jorde Part udi Nore Kleppe.

Ligeledis blev svaret af Opsidderne paa gaarden Røscheland Nr. 12 udi Matriculen, af Hvilke mødte Iver Olsøn og Aschild Andersøn paa Enkens afg/aaen Mons Johansøns \vegne/ svarde Lars Michelsøn det sam/m/e.

Ingen flere Sager vare ind stæfnte,

Des aarsag forige aars restancer først bleve op læste som vare 67 Rd 1 mrk 15 sk. Denne Termins restancer var 232 Rd 4 mrk.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 

Michael Tønder *p: (forkorting for: f. eks.) giør vitterligt at aar 1741 d/en 10 April blev holdet vaar Ting for Hossanger Skibs-Reedes Almue paa Ting stædet Hoshofde nerværende Fogeden Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd 1. Johannes Olsøn Henvigen, 2. Joen Olsøn Moen, 3. Magne Olsøn Eie, 4. Anders Jensøn Møgster, 5. Matthis Olsøn Brørvig, 6. Anders Johansøn Hemvigen, 7. Joen Tørresøn Nedre Kleppe, 8. Baste Knudsøn Vahre,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som til dette Ting skal publiceris og findes extraherede paa Fol/io 244 - og 246, dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Sogne Præsten til Kaars Kirchen udi Bergen Her/r Jens Rennord paa 2 Pund Smør udi gaarden *Luna (Lone) til Elluf Johansøn. Datert Bergen d/en 20 Januarij 1741 - Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Ole Borneman til Ingvald Søfrensøn paa Et Spand Smør og Een Fierding Malt udi gaarden Fiældschaalnæs. datert Bergens Bispegaard d/en 5 Decembr/is 1740 - Revers var ved. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Aschild Heldahl til Soldaten Erich Olsøn paa Een Halv Løb Smør og 4 ½ Mark udi gaarden Bircheland. dat/ert Heldahl d/en 28 Febr/uarij 1741.

Schiøde udgivet af Niels Nore Kleppe, Mons Dahle, Christen Eide, Johannes Horshofde, Niels Heldahl, Endre Lie, Ole Øvre Echanger, Lars Lie, Aschild Røsland, til Halvor Johansøn paa 12 4/7 Marker Smør og 8 8/21 Kande Malt udi gaarden Miøes. Datert 8de Novembr/is 1740.

Schiøde udgivet af Ivert Erichsøn til Niels Joensøn paa 8 Marker Smør og 8te Kander Malt udi gaarden Grimstad. Datert Vallestrand d/en 8 April 1741.

Schiøde udgivet af Iver Erichsøn til Elling Fitie paa 18 Marker Smør og 8te Kander Malt udi Svennem. Date/rt Vallestrand d/en 8 April 1741.

Schifte Brevet efter Maritte Jacobs Datter Datert Søre Mielstad d/en 20 Octobr/is 1740.

Schifte Brevet [efter] Anna Rasmus Datter Miøes Datert 31 Octobr/is 1740.

Schifte Brevet efter afg/aaen Anna Niels Datter Datert Kleveland d/en 2 Novembr/is 1740.

Schiøde udgivet af Fuse Lostad til Johannes Vemmensøn paa 9 71/105 Marker Smør og 4 88/105 Kander Malt udi gaarden Lostad Datert Hoshofde d/en 10 April 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Arnesøn Røsland til Ole Olsøn paa 18 M/arker Smør og 18 Kander Malt udi Nonaas. Datert 10 April 1741. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Anne Mons Datter, Børge Blegelie, Anders Byseim, Elling Eie, Anders Svennem og Ole Røsland til Ole Arnesøn paa 21 9/11 Marker Smør og 10 10/11 Kander Malt udi gaarden Søre Røsland. Datert Hoshofde Tingstæd d/en 10 April 1741.

1741: 246b
 
 

Den 11 April blev Rætten igien sat med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Halvor Heldahl, Niels Svennem og Niels Holme til Anders Larsøn paa 18 Marker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Miøes. Datert Hoshofde d/en 10 April 1741. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Consistorial Raad og Sogne Præst for Haus Præste gield Gert Gelmuyden paa 13 ½ Marker Smør udi gaarden Fetie til Ellef Monsøn. Datert Haugs Præste gaard d/en 20 Martij 1741. Revers var ved.

Efter som den ind stæfnte ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges Han at møde til neste Ting, og saa fremt Sagen ey forinden udi Mindelighed bliver afgiort, skal der udi til Som/m/er Tinget blive Endelig dømt.

Fogeden Johan Smed hafde Ladet ind stæfne Niels Johansøn Heldahl Dom at liide fordi Han haver haft for tiilig sam/m/en Leye med sin Hustroe Britte.

Den ind stæfnte Niels Heldahl mødte for Rætten og tilstod Lovlig til dette Ting at være ind stæfnet, Men formeente at det skulle ikke befindes at Hans Kone var kom/m/en for tiilig i Barsel Sæng, Thi Han hafde Bryllup med Hende 14 Dage for Hellig Misse \1739/ og Kom i Barsel Sæng Ved Sancte Hans Dags Tiider udi forige aar 1740, Hvor udover Han af Rætten blev paa lagt at beviise med Sogne Præstens attest baade naar Han, den ind stæfnte holdt Bryllup og Hans Barn var til daaben,

Hvor ved Sagen beroer til neste Ting, da Niels Heldahl uden videre advarsel haver at møde og beviise sit foregivende, Hvis det ey skeer bliver udi Sagen Dømt.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Qvame, Joen Tepstad, Joen Haasaas, Johannes Tepstad og Lars Mitgaard til Aschild Hansøn paa 27 Marker Smør og 20 8/11 Kander Malt udi gaarden Tepstad. Datert Hoshofde d/en 11 April 1741.

Efter som ingen flere Sager vare ind stæfnte blev først forige aars Restancer oplæste beløbende til 54 Rd 5 mrk 10 sk og denne Termins rest var 200 Rd 3 mrk 14 sk.

Efter som ingen fra Exingedahlen sig indfandt for Rætten, saa Kunde Rætten ikke faae opliusning om de der boende haver betalt til forige Foget Andreas Jesen noget til arbeyds Penge og Fornød.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1741 d/en 11 April blev holdet vaar Ting paa gaarden Hoshofde med Echanger Skibs Reedes Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd 1. Ole Bastesøn Molvig, 2. Siur Olsøn Egefit, 3. Johannes Monsøn Store Urdahl, 4. Johannes Nielsøn Sætre, 5. Mons Jonsøn Rommereim, 6. Magne Siursøn Rommereim, 7. Baar Erichsøn Rommereim, 8. Erich Larsøn Viche,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre Breve som Til Tingene skulle publiceris og findes extraherede paa Folio 244 og 246 - dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jonas Mechelborg paa Rector Steensens vegne til Knud Aschildsøn paa 18 Marker Smør 1 ½ Vog Næver udi gaarden Moo. Datert Hammers Præstegaard d/en 24 Novembr/is 1740. <L:>

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jonas Mechelborg paa Ass/esso/r og Rector Steensens vegne til Jacob Iversøn paa 18 M/arker Smør og 1 ½ Vaag Næver udi gaarden Moo. Datert Hammers Præste gaard d/en 17 Martij A/nn/o 1741.

Schifte Brevet efter Niels Olsøn Datert Asgaard d/en 16 Novembr/is A/nn/o 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Christian Krags vegne til Mogens Pedersøn Fieldanger paa 12 Marker Smør og 10 kander Malt udi Jordahl. Datert Hoeps gaard d/en 2 Januarij 1740. Revers var ved.

Den 12 April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Erklering af Ole Johansøn Toft udgiven til Fogeden Smed. Datert Hoshofde d/en 12te April 1741.

Ingen kom for Rætten efter paaraab, som hafde Sager at frem føre, derfor forige aars Restancer bleve oplæste beløbende til 111 Rd 4 mrk 12 sk og denne Termins Restancer vare 216 Rd 5 mrk 12 sk.

Efter som ingen vare nerværende af De Mænd, som boer udi Modahlen, saa kunde ey faaes efterretning om De noget Fornød og arbeyds Penge til Fogeden Andreas Jesen hafde betalt.

Paa spørgsmaal af Corporal Henrich Jesen paa sin Faders Broders forige Fogeds Andreas Jesens vegne blev svaret at Deliqventinden Britte Knuds [Datter], som hafde begaaet Leyer maal med sin Stif-Fader \Joen Jordahl/ var 25 uger udi Arrest hos sin Moder Siri Lars Datter saaledis, at under holdning fik Hun af sin Moder paa gaarden Jordahl, Men Vagten over Hende gik om kring paa Almuen.
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1741 d/en 14 April blev holdet vaarting med Herløe Skibs Reedes Almue paa giæstgiverstædet ved Alvorstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r {Andreas Jesen} Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd 1. Ole Olsøn Gaustad, 2. Johannes Halvorsøn Molleklef, 3. Arne Simonsøn Fløgsand, 4. Anders Halsteensøn Nedre Tvedt, 5. Hans Andersøn Hesdahl, 6. Michel Hansøn Haatoft, 7. Haaver Johansøn Mæland, 8. Aschild Aschildsøn Langeland,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og andre Breve som til Tingene skal publiceris og findes extraherede paa Fol/io 244 og 246. dernest

Schiøde udgivet af Guarnisons *Anditeur (Auditeur) i Bergen Mads Haltzrod til Fyrvercher Johan Friderich Haasch (Haach/Hanch) paa gaarden Strømsnæs. Datert Bergen d/en 30 No/vem/br/is/ 1740.

Obligation udgiven af Fyrværker Johan Friderich Haach (Hanch) til Pastor Johan Friderich Spismacher lydende paa Pandt og Forsikring udi gaarden Strømsnæs med tilhørende Huuser og Herligheder for Capital 500 Rd Courant obligation Datert Bergen d/en 30 No/vem/br/is/ 1740.

Obligation udgiven af Fyrværker Johan Friderich Hanch /: Datert 5te Januarij 1741 og lydende paa Pandte Forsikring udi gaarden Strømsnæs med tilhørende Inventario nest efter Pastor Spismacher for Capital 50 Rd :/ til Frue .......(?) Berenfelts.

Obligation udgiven af Rasmus Helt til Anders Desingtun Datert Selsvogen d/en 9 Febr/uarij 1741. Lydende paa Forsikring udi Lyngøen, Nodenes og Nore Sæhle med videre.

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Sem til Iver Erichsøn paa Een Løb Smør udi gaarden Hiertaas. Datert Bergen d/en 7 April 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Rasmus Vindenæs til Lars Nielsøn paa 12 ¾ Marker Fisk udi gaarden Viig. Datert Alvorstrømmen d/en 14 April 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Leganger til Tørris Nielsøn paa Een halv Løb Smør Halvandet Qvarter Malt udi gaarden Hesnæs. Datert Ous d/en 25 Novembr/is 1740.

1741: 247
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster til Niels Halvorsøn paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Holme Datert Bergen d/en 31 Decembr/is 1740 - Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster til Tørres Monsøn Volle paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Holme. Datert Bergen d/en 4 April 1741 - Revers ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Krags vegne til Niels Handalh paa Halv anden Løb Smør udi gaarden Asch. Datert Bergen d/en 6te Decembr/is 1740 - Revers var ved.

Schifte Brevet efter afg/aaen Anders Olsøn Datert Nedre Kleppe d/en 15 Decembr/is 1740.

Ass/esso/r Johan Lausøns Caution for S/igneu/r Mads Refdahl, som haver Bergens Byes accise udi forpagtning udi aarene 1741 - 1742 - 1743 Lydende paa 6110 Rd Courant at være ansvarlig. Datert Herløe gaard d/en 24 Octobr/is 1740.

Den 15 April blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

S/igneu/r Jens Koch Klokker til Hammers Præste giæld hafde ladet ind stæfne Skafferen Niels Volle og mødte Citanten selv producerende Et skriftlig stæfne maal af Dato Hammer d/en 7 Martij A/nn/o 1741, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. stæfningen :/

Hvilket kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Diderich Andersøn Knappen og Anders Hansøn Hopland at have forkyndt saaledis, som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser,

Den indstæfnte Niels Volle var tilstæde Ved Rætten baade da stæfningen blev oplæst og af hiemlet, samt Declarede at Han ikke hafde noget at sige imod de her for Rætten uden stæfnemaal mødende vidner.

Dernest begierede Citanten Koch at Hans uden stæfnemaal mødende vidner maatte tages til Forhør, Thi blev Eedens forklaring for vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det første vidne

Anne Ols Datter Gripsgaard tiennende Citanten aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi sidst afvigte Høst kom den indstæfnte Niels Volle med den paa stæfnte Koe, som *Vidnet Eyede til Hammers Landet, Hvor Klokkeren Citanten boer, der for Vidnet gik need til Ham, tog imod sam/m/e Koe, som vidnet strax kiendte, og Leede ind udi Citantens Floer, men saae ikke Koen skade noget den Tiid, Een Times Tiid der efter Kom Citanten for at ville see bem/el/te Koe, og lede saa vidnet Koen ud af Floren, Men da *Vidnette (Vidnet) satte Koen igien ind i Baasen blev Hun vahr at Koen haltet paa den venstre bag Foed, aatte dage der efter Lade Citanten føre Koen til gaarden Molleklef og leverte den til Den Mand nafnlig Ole paa bem/el/te gaard, som hafde haft Koen før den blev ført til Citanten, paa Leye, og veed vidnet at bem/el/te Koe, som var af Farve Rød, fra den Tiid Vidnet før har sagt og til den fra Citanten blev ført, var Halt; End ydermere forklarede vidnet, at Da Hun trekte Koen ud af Floren, for Citanten vilde see den, saae Vidnet bem/el/te Koe var blodig paa den venstre {og Høyre} frem og bag Foed oven for Koven, og {...fodes} vidnet Saae Huden paa bem/el/te frem og bag foed var af,

Det andet Vidne Lars Hansøn Blegelie aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at noget efter Michels Dag sidst afvigte begierede Citanten at vidnet ville føre den omrørte Røde Koe til Molle Klæf, og da vidnet tog Koen paa Citantens Bøe haltet Hun paa den benstre bag Foed, Hvor paa Vidnet førte den efter Citantens forlangende til Molle Klæf og leverte sam/m/e til Oles Kone paa Molle Klæf, som ey ville i første tage imod den siden Hendis Mand ey var Hiem/m/e, Endelig Lod Ole Molle Klæfs Kone sig efter indstendig begiering af Vidnet der til beqvemme og satte Koen ind paa sin Baas, der efter fore Vidnet Hiem.

Det 3die Vidne Niels Larsøn Blegelie aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og Vandt ord til andet, som nest forige vidne Lars Hansøn Blegelie.

Det 4de Vidne Vemun Monsøn Sandahl aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at bem/el/te Røde Koe Kiøbte vidnet af Citantens Kochs Kone, og gav Hende for Koen 1 Rd, Vidnet saae og Koen haltet, da Han Leede Hende til sin gaard Sandahl, Hvor vidnet slagtede Koen, og den Tiid Han hafde taget Huuden af bem/el/te Koe saae Vidnet Koen var blod Løben over Knoken paa den Venstre Foed og seenerne af slidden, Men Hvor Koen sam/m/e Skade hafde faaen, veed vidnet ikke.

Det 5te Vidne Syneve Tostens Datter tiennende hos Masi Sanders Daatter boende udi Et Huus paa Hammers Grund, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: Lige som Vemun Monsøn Sandahl uden nogen forandring.

Den indstæfnte Niels Volle sagde at Han veed ikke andet end Han førte bestet frisk til Citanten, Men Hvor bem/el/te Koe siden haver faaet Skade er Ham u-vitterligt;

Her ved beroer Sagen til Sommer Tinget, da Parterne Skriftlig haver at indgive deris Paastand.

Bevillings Sæddel udgiven af Raadmand Christian Montagne til Eendeel Mænd udi Radøe Skibs Reede at de paa Jord Holmen, som *liger under Frøchen Birgitte Lillienschiolds gaard Schielstad, maa opsætte Et Huus. Datert Bergen d/en 11 April 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Otto Nevermand paa 18 M/arker Smør og Een Halv vaag Fisk udi gaarden Floen til Ole Johansøn. Datert 7 April 1741.

Paa Citantens vegne producerede Lændsmanden Anders Tvedt En Foreleggelse - som blev af hiemled ved Eed af Diderich Andersøn Knappen og Anders Hansøn Hopland Ligesom Deris paaskrift udviiser.

Den indstæfnte Rasmus Helt blev efter Loven 3de gange paaraabt men Han Hverken selv eller nogen paa Hans Vegne sig indfandt, der for efter strax efter Citantens paa stand blev dømt.

1741: 247b
 
 

Ingen af Parterne efter paaraab mødte, Hvor ved Sagen beroer til Som/m/er Tinget først kom/m/ende.

Til neste Ting beroer Sagen siden ingen møtte af Parterne ved Sagens paaraab.

Sagen beroer til Som/m/er Tinget formedelst Tingets Korte beram/m/else.

Sagen beroer til Som/m/er Tinget.

Ingen af Parterne mødte efter paaraab, Thi beroer Sagen til neste Ting.

Citanten mødte ey der for Sagen beroer til neste Ting.

Ingen af Parterne mødte, der for beroer Sagen til neste Ting.

Paa Spørsmaal af Corporal Henrich Jesen paa forige Foget Andreas Jesens vegne blev svaret at Jens Follesøe, som udi aaret 1713 begik Leyer maal i sit Egteskab med et Qvinde menniske af Bergen og den Tiid boede paa Aschøen er for 4 aars Tiid \død/ udi største armod og blev begraven af almuen.

Dette forige aars Restans var 91 Rd 4 mrk 11 sk og denne Termins 281 - 0 - 7 sk.

Johannes og Niels opsiddere paa Hennøe forklarede at de 14 dage ungefær for sidst afvigte Michels Dag fandt paa havet flydende 4 fustagier bedervet Fransk viin og Et anker viin Edike, og opsidderen paa Lyngøen Anders Nielsøn fandt og et Fustagie bedervet Viin, som Han aftappede paa et andet Træe, Men Hvor meget var paa Hver Træe vidste de ey at sige, dog forklarede De samtlig at viinen ved frem bringelsen blev rult(?). Videre vrag eller Viin vidste ey almuen at være funden.
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1741 d/en 15 April blev holdet Ting med Radøe Skibs Reedes Almue paa giæstgiver stædet ved Alvorstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau Ræts Mænd 1. Anders Gregoriisøn Ascheland, 2. Anders Østensøn Ascheland, 3. Elling Knudsøn Soleim, 4. Lars Knudsøn Olsvold, 5. Johannes Simonsøn Tolleshau, 6. Elling Olsøn Dahle, 7. Peder Magnesøn Miøs, 8. Knud Aamunsøn Soltvedt.

Hvor da først blev oplæste de Kongl/ige Forordninger som paa Fol/io 244 og andre Breve som paa Fol/io 243 ere extraherede, der nest

Kongl/ig Forordning angaaende Hvorledis med Vidners indstæfning, foreleggelse og Faldsmaals Kiendelse imod Modvillige udeblevne vidner, opsættelse, Spørsmaal til vidner og deris afhørelse skal forholdes Datert Christiansborg Slot udi Kiøbenhaun d/en 3 Martij 1741.

Kongl/ig Forordning Hvor ved Loven og Krigs Articlerne om udfordringer og Dueller igientages og Skierpes. Datert Christiansborg Slot i K:haun d/en 17 Martij 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Joen Olsøn paa *paa 9 M/arker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Bøe Datert Bergen d/en 10 April 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Hans Mogensøn paa 9 Marker Smør og 6 Kander Malt udi Bøe. Datert Bergen d/en 1 April 1741. <L>

Bøxel Sæddel udgiven til Ole Andersøn af Her/r Hans Meyer paa Een Halv Løb Smør og Et qvarter Malt udi Namtvedt Datert Mangers Præste gaard d/en 29 Martij 1740. <L>

Bøxel Sæddel udgiven af Prousten Tanch til Lars Olsøn paa 1 Pund Smør og qvarter Malt udi Olsvold. Datert Bergen d/en 17de Decembr/is 1740 - Revers og.

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Christian Krags Vegne til Knud Christiansøn Soltvedt paa 18 M/arker Smør 18 Kander Malt og ¼ Faaer udi Giere Datert Bergen d/en 31 Decembr/is 1740. Revers og. <L>

Den 17 April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau Ræts Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Ole Knudsøn paa 11 ½ Marker Smør og 9 Kander Malt udi gaarden Nedre Qvalem. Datert Bergen d/en 16 April 1740.

Citanten mødte for Rætten og paa stod Dom.

Den indstæfnte Johannes Monsøn mødte for Rætten og til stod at have forseet sig imod Citantens Hustroe Kari Aamunds Daatter, sigende Han gierne ville forliiges med Hende, Thi Han vidste ikke andet at sige om Hende end Hvad Een ærlig Danne Kone Søm/m/er og anstaaer, og Hvad Han haver talt er skeed udi Hastighed efter som Mange er vitterligt, Han ikke altid haver sin fornuft sam...(?) i Hvilket baade Lændsmanden og Lau-Ræts Mændene tilstode var sandt, og ville Johannes Monsøn give udi omkostning til Citanten Mons Tørresøn 5 Rixdaler.

Dette af Parterne indgaaede forliig Confirmerede Rætten udi alle Puncter, og bør de ord Johannes Monsøn haver talt om Kari Aamunds [Datter] Ey være Hende til mindste forkleynelse paa Hendes ærlige navn og Rygte, Men være som udtalte, døde og Magtes løse og ikke være Kari Aamuns Daatter, Hendes Mand Mons Tørresøn og Deris arvinger til nogen Præjudice, dernest bliver Parterne af Rætten tilholdte efterdags at Leve og Hin anden omgaaes, som skikkelige Grander og Naboer efter guds og Kongens Lov søm/m/er og anstaaer, skulle nogen af Parterne oprippe denne Sag eller yppe videre Trette denne Sag angaaende, da bør den som sligt giør anseis for den der ikke holder sit ord, og sætter sin tale til side Han for Een offentlig Ræt godvillig har indgaaet,

Hvor ved dette stæfne maal ophævis.

Siden ingen Sager vare ind stæfnte blev først forige aars restancer oplæste beløbende til 34 Rd 0 mrk 13 sk. Dernest Denne Termins restancer, som var 213 Rd 2 mrk 12 sk.

Den nerværende Almue til stod at ikke andet vrag udi forige aar I dette Skibs Reede var fundet uden den vrag viin, som blev ført til Bergen og der *stolt som Fogeden fik Attesteret.

1741: 248
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1741 d/en 18 April blev holdet vaar Ting med Alenfits Skibs-Reedes Almue paa Ting stædet ved Qvams vaagen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd 1. Halvor Olsøn Øvre Mychisvold, 2. Jacob Jacobsøn Tofting, 3. Magne Gullachsøn Festa, 4. Ole Monsøn Spurcheland, 5. Niels Børgesøn Hopland, 6. Hans Larsøn *Iidahl (Iisdahl), 7. Peder Nielsøn Erstad, 8. Joen Erichsøn Toschem,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som til alle Tinge bør publiceris og ere extraherede paa Fol/io 244 og 246, der nest

Den 19 April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Schiøde udgivet af Anders Nielsøn paa 18ten M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Aase til sin Broder Jacob Nielsøn Søre Kapperdahl. Datert Qvamsvaagen d/en 18 April 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Jacob Olsøn Tvedt paa 1 Pund Smør og 20 Kander Malt udi gaarden Herland til Ole Aschildsøn. Datert Nedre Tvedt d/en 12 Maij A/nn/o 1740.

Citanten Michel Olsøn mødte for Rætten og sagde at Han var forliigte med Anders Elsaas naar Han tog sine ord til bage, Han om Citanten haver talt, der paa Anders Elsaas offentlig for Rætten til stode at Han udi Drukkenskab hafde skiellet Citanten, des aarsag erklerede Ham for Een skikkelig og ærlig Karl, som Han ikke vidste andet at paatyde end Hvad sømmeligt og Høvisk er, Lovende der for efter dags Hverken udi ord eller gierning at øve noget u-høfligt imod Citanten, Thi der som det skeede skulle Sagen staae Ham aaben for;

Dette af Parterne indgaaede Forlig blev af Rætten udi alle maader Confirmeret, og bør de ord Anders *Elsas haver talt imod Michel Olsøn ikke kom/m/e Michel Olsøn paa Hans ærlige nafn og Rygte til nakdeel eller præjudice, Men være aldeelis som u-talte, døde og Magtes Løse, der paa denne Sag blev op hævet.

Dernest blev Restancerne oplæste, forige aars var 59 Rd 5 mrk 7 sk og denne Termins beløb til 241 Rd 3 mrk 2 sk.
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1741 d/en 21 April blev holdet vaar Tinget med Lindaas Skibs Reedes Almue paa giæstgiver stædet ved Kielstrømmen nerværende Fogeden Johan Smed og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, 1. Haldor Iversøn Hodne, 2. Ole Olsøn Myching, 3. Mons Iversøn Schouge, 4. Ole Monsøn Berge, 5. Mons Olsøn Nataas, 6. Ole Ellufsøn Nedre Qvame, 5. Berge Aamunsøn Nevedahl, 8. Mons Botolfsøn Vig,

Hvor da efter at Rætten var sat, først Bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som til alle Tinge skulle publiceris og ere extraherede paa Fol/io 244 - 45 og 47 - dernest

Kongl/ig Allernaadigst udgivne Schiøde til Iver Monsøn paa 1 Pund 6 Marker Smør udi gaarden Knarvig. Datert Friderichsberg Slot d/en 4 Maij 1740.

Dito Skiøde til Zacharias Rasmusøn paa 18 Marker Smør ½ Mæl/e Korn ¼ vog Fisk udi gaarden Lille Hopland. Datert Friderichsborg Slot d/en 1 Augusti 1740.

Dito Skiøde til Stephen Nielsøn paa 18 M/arker Smør, ½ Mæle Korn og ¼ vog Fisk udi Lille Hopland. Datert Friderichsborg Slot d/en 1 Augusti 1740.

Fogedens Brev til Lændsmanden af 21 April 1741 at naar nogen *Lægsmanden (Lægsmand) ved døden afgaaer, da skal den afdødes arvinger strax give Lændsmanden det tilkiende, og Han Fogeden det strax ligeledis Notificere, Der nest at ingen bør nyde fri Skyds uden Kongl/ig eller Stifts befalings Mandens Pas.

Kongl/ig Schiøde til Ole Hansøn paa 1 Pund 6 Marker Smør udi Knarvig. Datert Kiøbenhaun d/en 22de Decembr/is 1740.

Dito Schiøde til Mons Rasmusøn paa 1 Pund 6 Marker S/mør udi Knarvig Dat/ert Friderichsberg d/en 4 Maij A/nn/o 1740.

Dito Schiøde til Michel Michelsøn paa 1 Pund 6 Marker Smør I Knarvig Datert Friderichsberg d/en 4 Maij 1740.

Dito Schiøde til Knud Hansøn paa ½ Løb Smør I Riise Datert Friderichsberg d/en 24 Martij 1740.

Dito Schiøde til Hans Nielsøn paa ½ Løb Smør i Riise Datert 22 Decembr/is 1740.

Dito Schiøde til Niels Baarsøn paa 18 Marker Smør ½ Tønde Malt i Lofaas. Datert Friderichsberg d/en 4 Maij 1740.

Dito Schiøde til Ole Kaaresøn paa 1 Pund 18 Marker S/mør i Siursætter Datert Friderichsberg d/en 4 Martij 1740.

Dito Schiøde til Fuste Monsøn paa 1 Pund 18 Marker Smør i Siursetter. Dat/ert Friderichsberg d/en 24 Martij 1740.

Dito Schiøde til Lars Omundsøn paa ½ Løb Smør i Nedre Syslach Dat/ert Friderichsberg d/en 24 Martij 1740.

Dito Schiøde til Mons Monsøn paa ½ Løb Smør i Nedre Syslach Datert Friderichsberg d/en 24 Martij 1740.

Schifte Brevet efter Maritte Niels Datter Datert Qvalvaagen d/en 1 Junij A/nn/o 1740.

Schifte Brevet efter Pernelle Hans Datter Datert Kaland d/en 29 Junij A/nn/o 1740.

Schifte Brevet efter Kari Ols Datter, Datert Famestad d/en 27 Junij A/nn/o 1740.

Schiøde udgivet af Ole Kaaresøn paa 21 M/arker Smør udi gaarden Siursætter. Datert Kiilstrømmen d/en 21 April A/nn/o 1741.

Den 22 April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau Ræts Mænd.

Schiøde udgivet af Consistorial Raad Gert Gelmuyden til Rasmus Hansen paa Een Halv Løb Smør, Een Mæhle Malt og Een Halv vaag Fisk udi gaarden Lechvold. Datert Haugs Præste gaard d/en 10 Aprilis A/nn/o 1741.

Citanterne mødte for Rætten alle tre tillige med den indstæfnte Niels Soleim, Hvor da Citanterne alle Tre, tilstode at Den indstæfnte Niels Soleim hafde betalt Dem 5 mrk og 4 sk, som de paa Sagen hafde betalt udi Rætten, og var fornøyet med, naar den indstæfnte Niels Soleim betalte Hver af Dem /: for de Smaler han Citanterne hafde berøvet :/ 5 mrk Danske tilsam/m/en 2 Rd 3 mrk og til stæfne vidnerne begge tilsam/m/en 3 mrk Hvor af Skafferne allerede haver bekom/m/et 1 mrk Danske, Hvilket Skafferne og til stode for Rætten, Skaffernes nafne, som til stode dette, er Hans Ulvøen og Ole *UKielen (Udkielen), Hvilket alt den indstæfnte tilstod at ville betale, saa vel som til den fattige Skole 2 mrk 8 sk, Hvor paa Den indstæfnte strax betalte til Hver af Citanterne 2 mrk og Skafferne ligeledis 2 mrk, samt de 2 mrk og 8 Skilling til Skole Cassen, alt saa bliver den ind stæfnte skyldig til Citanterne 9 mrk som Han lovede Dem, saa snart Han kom til gaarden Soleim, Han paa boer,

Hvor efter af Rætten blev kiendt, som følger

Fogeden Johan Smed paa Embeds vegne hafde ladet indstæfne Jacob Knudsøn Riise fordi Han haver haft for tiilig Sam/m/en Leye med sin Hustroe Inger Ols Datter, der for Dom at Liide og betale Processens omkostning.

Den indstæfnte mødte for Rætten og tilstod Lovlig til dette Ting at være stæfnet.

Ved Samtale for Rætten blev Fogeden og Jacob Knudsøn forliigte med at den indstæfnte skulle betale udi omkostning og Bøder 3 Rd 4 sk, for Hvilke Penge den indstæfntes Fader Knud Riise sagde sig god, des aarsag dette stæfnemaal blev ophævet.

Dernest blev forige aars Restancer oplæst, som beløb sig til den Summa 146 Rd 4 mrk 6 sk der efter denne Termins Restancer, som var til sam/m/en 331 Rd 2 mrk 15 sk.

Angaaende Fogedens Jesens Spørsmaal til

Opsidderne paa gaarden Lille Hopland blev svaret af den første Zacharias Rasmusøn at Han

1741: 248b

Paa bem/el/te gaard haver boet 3 aar og bruger udi sam/m/e gaard Halv Femte Skilling, og udi bem/el/te aar har Han ikke svaret eller betalt nogen Landskyld ey heller er den krevet af forige Foget Andreas Jesen, ellers sagde Opsidderen Han ey kunde svare Landskyld formedelst Hans Slette tilstand, Den anden Opsidder Stephen Nielsøn bruger ligeledis Halv Femte Skilling, siger at udi Tre aar ey haver betalt Landskyld,

Begge Disse Opsiddere paa Lille Hopland udsagde at de Hverken fornøds eller arbeyds Penge haver betalt til forige Foget Jesen.

Opsidderne paa gaarden Knarvig, Michel {og} Michelsøn og Mons Rasmusøn udsagde at Hver af Dem bruger udi gaarden Knarvig Halv 5te Skilling og rester ikkun for et aar Landskyld nemlig for aar 1739. Den 3die Opsider Iver Monsøn sagde og at bruge udi Knarvig 4 ½ skilling og rester Landskyld til 1739 Aars udgang for Fem aar. Den 4 Opsider sagde at reste Landskyld med 1739 aars [udgang] for Sex aar haver lige sam/m/e brug som de andre paa sam/m/e gaard,

Ellers forklarede sam/m/e 4 Opsidere at de Hverken fornøds eller arbeyds Penge til forige Foget Jesen haver betalt.

Opsidderen paa Loftaas Niels Baarsøn udsagde at Han bruger Een Halv Løb udi bem/el/te gaard, og rester Landskyld for Tre aar til 1739 aars udgang og til 1736 aars udgang 9 mrk 10 sk, har ey til forige Foget Jesen betalt fornøds og arbeyds Penge.

Opsidderne paa Riise sagde Hver af Dem at bruge Een Halv Løb Smør, og ikkun reste Landskyld for 1739, haver ey heller betalt Fornøds og arbeyds Penge til forige Foget Jesen.

Opsidderne paa Nedre Syslach Den første af Dem Mons Monsøn sagde at bruge Een Halv Løb og rester Landskyld 2 Rd 1 mrk efter Hans sigende. Den anden opsider paa Nedre Syslach sagde at bruge ligeledis Een Halv Løb udi sam/m/e gaard, Hans nafn er Lars Aamundsøn, og ikkun at reste 1 Rd 2 mrk - Men ingen Foernøds eller arbeyds Penge at have betalt.

Opsidderne paa Berge Ole Monsøn den første af Dem sagde at bruge 2 Pund udi bem/el/te gaard Berge og reste Landskyld for 4 aar. Den anden Anders Michelsøn bruger og 2 Pund udi gaarden Berge og ikke at have betalt nogen Landskyld udi de aaringer Foget Jesen var ved Embedet. For den 3die Opsiders paa Berges vegne Joen Joensøns svarede Lændsmanden Michel Hunven at bem/el/te Joen Joensøn rester Landskyld 3 Rd 5 mrk.

Fornæfnte Berges Opsiddere sagde ey at have betalt til Fogeden Jesen arbeyds og Foernøds Penge.

Opsidderne paa Siursætter Ole Kaaresøn og Fuse Monsøn udsagde at de Hverken Foernøds eller arbeyds Penge til Fogeden Jesen hafde betalt.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 24 Aprilis blev holdet vaar Ting med Gulens Skibs-Reedes Almue paa Ting stædet Schierjehaun nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd 1. Michel Joensøn Haveland, 2. Lars Biørnsøn Nor Gulen, 3. Hans Joensøn Lie, 4. Lars Olsøn Birchnæs, 5. Iver Henrichsøn Birchnæs, 6. Michel Endresøn Miømen, 7. Niels Olsøn Store Slire, 8de Ole Monsøn Tongedal,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæst De Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 244 og 246 og 247 ere extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Ingeborg Busch afg/aaen Lucas Steens til Niels Olsøn paa Een Halv Løb Smør udi Store Slire. Datert Bergen d/en 15 Decembr/is A/nn/o 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Anna Margrethe S/a/l/ig/ Her/r Krags paa Amtmand Frimans vegne til Anders Matthisøn Nappen paa 29 ¼ M/arker Smør 13 ½ Kan/der Malt udi gaarden Hosteland. Datert Bergen d/en 13 Februarij A/nn/o 1741. Revers ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Laug mand Johan Bager til Henrich Salamonsøn paa 13 ½ M/arker Smør udi gaarden Brimnæs. Datert Bergen d/en 8 April 1741, Revers var ved ey under tegnet. <L:>

Stifts-Befalings Mands Baggers Resolution at forige Foget Andreas Jesen skal levere til Birchnæs Mændene 5 Rd som de haver udgivet til executions Penge for Ros-Tiennisten han hos Dem haver ladet ved execution udtage, og at Læylændingerne paa Birchnæs maa holde tilbage Af dette aars Landskyld Ros tiennisten, Laug manden hos Dem for aar 1740 har opbaaret. Datert Bergen d/en 5 Januarij 1741.

Schifte Brevet efter Kari Josephs Datter Datert Rafneberg d/en 12 Novembr/is A/nn/o 1740.

Schiøde udgivet af Henrich Olsøn og Iver Josephsøn til Hans Siursøn paa 1 Pund 9 M/arker Smør udi gaarden Rafneberg. Datert 24 April 1741.

Schifte Brevet efter Ole Hansøn Datert 14 Novembr/is 1740 af Lille Slire.

Den 25 April A/nn/o 1741 blev Rætten igien sat med samme Mænd.

Citantinden blev paaraabt tillige med de indstæfnte Erich og Joen Myhre. Men saa som ingen af Dem mødte, {sag} saa beroer Sagen til neste Ting.

Hverken Citantinden eller de indstæfnte mødte Ved Sagens paaraab der fore den beroer til neste Ting.

Soldaterne, som De ind stæfnte Nemlig Jetmun Jacobsøn og Mons Jetmunsøn her for Rætten haver incitert, mødte vel for Rætten, Men saasom Lændsmanden Peder Henrichsbøe selv siger at Han udi Kongens nafn haver stæfnet Hvor til Han ey haver hafd ordre fra Kongl/ig Majestets Foget, og Een af De Mænd, som skulle vidne udi Sagen, betienner Rætten, Men ikke af Lændsmanden er besørget, som skee burde Een anden at betienne Rætten i Hans vidnes Hans Lies stæd;

Den indstæfnte Mons Jetmunsøn paa spørgsmaal af Rætten svarede, Han ey kunde godvillig tage

1741: 249

Her for Rætten imod stæfnemaalet paa sin Faders Jetmun Jacobsøns vegne, Thi Han kunde ikke vide om Hans Fader ville til staae Lovlig at være stæfnet og være fornøyet med at vidner imod Ham bliver førte,

Hvor udover Sagen udsættes til først kom/m/ende Som/m/er Ting Da Citanterne Rasmus Nielsøn, Anders Paulsøn, Mons Iversøn og Iver (Joen) Jensøn haver ved Lovlig varsel at ind stæfne Jetmun Jacobsøn og Hans Søn Mons Jetmunsøn at møde paa Gulen Skibs Reedes Ting og der at anhøre De vidner Citanterne agter at føre imod Dem, alt efter den Kongl/ig Aller naadigste Forordnings bydende om vidners førelse af Dato 3 Martij A/nn/o 1741.

Opsidderen paa Vasvig Peder Gregusøn paa Egne og sin grandes vegne Jørgen Monsøn forklarede for Rætten at af Deris paa boende gaard Vasvig er Hverken Fornøds eller arbeyds Penge betalt til Forige Foget Jesen.

Af Det Øvrige afg/aaen Ass/esso/r Hansøns bort solgte gods mødte ikke nogen opsidder.

Forige aars oplæste restancer vare 52 Rd 4 mrk 12 sk og denne Termins beløb til 300 Rd 1 mrk 2 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 29 April blev holdet vaar Ting med Schiold Schibs Reedes Almue paa Haucheland nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de opnæfnte Lau-Ræts Mænd 1. Hans Monsøn Møller, 2. Robert Olsøn Haucheland, 3. Jacob Giise i Hans stæd sad Lars Halvorsøn Millishau, 4. Lars Nielsøn Steensvig, 5. Jacob Jacobsøn Byenæs, 6. Lars Olsøn Riple, 5. Niels Nielsøn Nedre Dyngeland, 8. Ole Rasmusøn Nedre Dyngeland,

Hvor da efter at Rætten var sadt først blev oplæst De Kongl/ig allernaadigste Forordninger og andre Breve, som paa Folio 244 - 246 og 247 ere extraherede - Der nest

Kongl/ig Forordning angaaende Hvorledis med Tøm/m/er Hugsten udi de forbeholdne, samt Kirkers og de geyslige eller andre Beneficerede Skove samt Almindinger udi Norge Her efter skal forholdes Christiansborg Slot udi Kiøbenhaun d/en 31 Martij 1741.

Kongl/ig Rescript at ingen Markeder paa Hellige dage maa holdes. Datert Christiansborg Slot i Kiøbenhaun d/en 1 April 1741.

Kongl/ig Schiøde paa 2 Pund Smør og 2 giedeskin udi gaarden Millishau Datert Christiansborg Slot i Kiøbenhaun d/en 23 Marti 1741 til Lars Halvorsøn.

Kongl/ig Schiøde til Ole Rasmusøn paa 2 Pund 12 Marker Smør ½ Huud udi Nedre Dyngeland. Datert Christiansborg Slot i Kiøbenhaun d/en 23 Martij 1741.

Schiøde udgivet af Niels Olsøn, Salamon Nielsøn og Lars Nielsøn paa Fanøe Kirche til Vollert Danchersøn Datert Fanøe Præste gaard d/en 30 Januarij 1741.

Schiøde udgivet af Frue Elisabeth Svanenhielm S/a/l/ig/ Krigs Raad Hvids paa Hendes Søeboder beliggende udi Laxevaag med tilhørende Grunder til Christopher Christian Cramer. Datert Bergen d/en 9 Septembr/is 1740.

Hans Holm ved Pandte forskrivning af Dato 6te Septembr/is 1738 forsikrede S/igneu/r Johan Peter de Besche med prioriterlig Pandte Rettighed udi gaarden Cronstad med de andre der under liggende og til hørende Pladser, Øvre Nessed og Viigen skyldende 1 ½ Løb Smør med paa staaende Huuser og bygninger samt Nøstet i Viigen, alle Deris tilhørende Qvæg og Inventaria, tillige med de til Fiskeriet i Vigen brugende Silde Noder og alle andre underliggende Herligheder. for Capital 2200 Rd Courent.

Ole Thoersøn Kiøn ved Pandte forskrivning af Dato Bergen d/en 11 April 1740 forsikrede S/igneu/r Christen Milbach udi Sex Kiør, 4 gieder, Een stor og Een liden Jern gryde for Capital 19 Rd 5 mrk 9 sk.

Ass/esso/r Jean Von Der Lippes udgivne Bøxel Sæddel til Jacob Giese og Hans Hustroe Margrethe Moritz paa Een Halv Løb Smør udi Mølendahl imod at svare aarlig Landskyld, 3die Tagens anpart og flytning inden Hver Juule aften 3 Rixdr for 9 stk Kiørs (Kiøer) eller stort Qvæg og Een udi Aarestad tilhørende udmarch Iisdahl Kaldet. Datert Bergen d/en 26 Novembr/is A/nn/o 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Anders Iversøn paa Lille Solem skyldende Et Halv Pund Smør. Datert Bergens Bispegaard d/en 25 Februarij 1741 - Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Knag Jæger paa Ass/esso/r Londemans vegne til Magne Hansøn paa Een Halv Løb Smør, ½ Huud, ½ qvarter Malt udi Søre Jellestad Datert Bergen d/en 2 Decembris 1740 - Revers var ved.

Schifte Brevet efter afg/aaen Anna Niels Datter. Datert Nedre Totland d/en 12 Novembr/is 1740.

Schifte Brevet efter Halvor Nielsøn Datert Sætersdahl d/en 8 Novembr/is 1740.

Schifte Brevet efter Michel Halvorsøn Datert Grimstad d/en 11 Novembris A/nn/o 1740.

Schifte Brevet efter afg/aaen Maritte Lars Datter. Datert Flesland d/en 5 Maij 1740.

Johan Bucholt ved Pandte forskrivning af Dato Møllendahl d/en 6 Aprilis A/nn/o 1738 forsikrede S/igneu/r Herman Moritz nest de første prioriteret udi Hans tilhørende Mølle paa Møllendahl med paastaaende Huuser, grunder og tilhørende Herligheder, samt friheder for Capital 200 Rd.

Den 1 Maij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Corporal Henrich Jesen paa sin Faders Broders forige Fogets Andreas Jesens vegne fremstillede sig for Rætten og tilspurte Opsidderne nemlig Ole Nielsøn boende paa Smøraas, Simon Johansøn boende paa Yttre Mittun og Ole Erichsøn boende paa gaarden Tongeland om \de/ nogen Tiid til forige Foget Andreas Jesen haver betalt arbeyds Penge eller Foernød af deris paa boende Jorde Parter, som afg/aaen Ass/esso/r Villum Hansøn for hen har eyet? Der til fornæfnte opsiddere svarede, at de haver betalt Landskyld aarlig til Fogeden Jesen, Men ikke á parte enten arbeyds eller Fornøds Penge.

Schiøde udgivet af Villum Jansøn Helderen (Heldenen) til Mons Gautesøn paa 6 M/arker Smør og 3 Kander Malt udi gaarden Flesland. Datert Haucheland d/en 1 Maij 1741.

Paa Citantens Vegne mødte Procurator Hans Ottesøn Nideraas og forlangede Sagernes expedition, Men saa som Citanten er Hver dag forventendes beroer Sagerne til neste Ting for at see om Citanten med sin Meenighed kand kom/m/e til forliig.

Citanten begierede foreleggelse for de ind stæfnte at møde til neste Som/m/er Ting, som Rætten bevilgede.

Ingen af Parterne ved Sagens paaraab mødte, Hvorfor den beroer til neste Ting.

Denne Termins Restancer blev op læst beløbende til 268 Rd 1 mrk 5 sk nest forige aars, som var 483 Rd 5 mrk 1 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 3 Maij blev holdet vaar Ting med Sartor Skibs Reedes Almue paa gaarden Schouge nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de for dette aar opnæfnte Lau-Ræts Mænd nemlig

1741: 249b

1. Peder Endresøn Hamre, 2. Thomas Stephensøn Algerøen, 3. Paul Monsøn Folnæs, 4. Casten Ingebretsøn Bielcherøen, 5. Ole Olsøn Leerøen, 6. Jens Andersøn Nipen er syg udi Hans stæd var Hans Nielsøn Schouge, 7. Hans Nielsøn Algerøen, 8. Rasmus Olsøn Vindenæs,

Hvor da efterat Rætten var sat, først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre Øvrigheds breve, som paa Foliis 244 - 245 - 247 og 249 ere extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Michelsøn Miøsche til sin Broder Vinctzians Michelsøn paa 18 M/arker Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Tøsøen Datert Schoge d/en 3 Maij 1741.

Den 4 Maij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Hansøn Ouchland og Peder Pedersøn Nore Echerhofde til Vermund Olsøn paa 18 M/arker Fisk udi Søre Nippen. Datert Schoge d/en 3 Mai 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Simonsøn Schoge og Lars Thoersøn Schouge til Jens Michelsøn paa 14 2/5 M/arker Fisk udi Bacche. Datert Schouge d/en 3 Maij 1741.

Schiøde udgivet af Joen (Iver) Olsøn Lochøen, Endre Ulvesætter og Mons Tellenes til Ole Olsøn paa 14 M/arker Fisk udi Schaalevig. Datert Schoge d/en 4 Maij 1741.

Niels Nielsøn ved Pandte forskrivning af Dato Schoge d/en 4 Maij 1741 forsikrede Lændsmanden Knud Simonsøn Tøsøen udi sin paa boende gaard Søre Biørøen af Landskyld 2 Pund Fisk for Capital 30 Rixdaler.

Fogeden S/igneu/r Johan Smed producerede et Skriftlig stæfne maal af Dato Sandvigen d/en 25 Febr/uarij A/nn/o 1741 til vidnes forhør og Eedelig stadfæstelse angaaende Et ved Varøe Holmen og Fuglesundet d/en 17 Decembr/is sidst afvigte funden Skibs vrag med videre overgivet stæfningen inde holder, som for Rætten Lydeligen blev op læst og befatter i sig følgende /: NB. stæfningen ind føris :/

Hvilket kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Lænds manden Knud Simonsøn Tøssøen og Skafferen Endre Nielsøn Leerøen \at have forkyndt/ de udi stæfningen nafn givne, dog forklarede sam/m/e stæfne mænd under sam/m/e Eed, at Hans Halvorsøn Glæsnæs hafde de ey Citeret formedelst Han er Spedalsk,

Visiteur Halvor Dahl tilstod Selv Lovlig at være stæfnet udi denne Sag og til dette Ting.

Dernest producerede Fogeden Smed Een af Ham forfattet examinations værk begyndt d/en 23 Decembr/is sidst afvigte og sluttet d/en 5 Januarij hujus Anni; {samme} Hvor efter Han begierede at stæfne maalet maatte fuldføris.

S/igneu/r Hans Ottesøn Nideraas indfandt sig for Rætten efter ordre af S/igneu/r Henrich Meijer (Meyer) Albretsøn, som Commissioner for de vel fornemme Kiøbmænd i Gaattenburg Messe/ure/s Bagge et (og) Schiøtte, der skal være interessenter og Eyere for den udi Skipper Hans Petersøns ved Stavanger af alle Skibs Folk forlatte og siden her ved Varøen strandede Skib indehafte Ladning bestaaende af adskillige og anseelige qvantiteter af Kiøbmands og andre Vahre, med ærbødigst begier at under denne foreholte examen og Eedelig forhør nøye maatte under søges i Hvad tilstand sam/m/e Skib og Ladning er befunden nylig, før eller sam/m/e Tiid det strandede, Hvad gods der udi eller paa Søen flydende er befunden, og Hvorledis conditioneret, item Hvad og hvor meget det af kand være bierget af Hvem og Hvor hen sam/m/e er bleven bragt, alt paa det de velfornemme Eyere der af kand erholde paalidelig oplysning, Hvor vidt de kand see sig forvaret til den giorde Assecurants er holdelse, i vidrige fald ville S/igneu/r Henrich Mejer Albretsøn paa Deris vegne tage sig reserveret alt Hvis videre han des angaaende kand agte fornøden, naar Hannem først fuldkom/m/en fuld-Magt, som Han forderligst forventer, er indhændiget.

Der efter blev Eedens forklaring for vidnerne af Lov bogen lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed,

Hvor nest frem lagde Fogeden Smed S/a/l/ig/ Stifts-Amt Mands Christian Baggers Skrivelse til Ham af 18 Januarij sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. Brevet indføris :/

Told Betient Halvor Dahl producerede Et Skriftlig indlæg under sin Haand af Dato 3 hujus, Hvor ved Han vil excipere sig fra at vidne, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og melder saaledis /: NB. See Dahls Indlæg :/

Fogeden Smed tilspurgte Visiteur Halvor Dahl om Han i følge Stifts befalings Mands Baggers Brev og andet til Fogeden Hvor efter Fogeden Ham til vidne udi denne Sag haver ind stæfnet vil aflegge sin Eed og give opliusning udi Sagen.

S/igneu/r Dahl replicerede at Han finder sig gandske villig til alt Hvad der kunde opliuses til Kongens gavn og nytte, Men som Han ikke veed andet paa denne Tiid at oplyse, end den angivne af 22de Decembr/is til Her/r S/a/l/ig/ Stifts befalings Mand Bagger og Cammerraad Flor /: og der ved forbliver, formeenende at den allerunderdanigste Troeskabs Eed, Han for sit Embede Een gang har aflagt kand forblive, formeenende Det inpas eller fornermelse ædle Her/r Foget Dahl skulle Han have tilføyet i Hans Embede, er noget, Dahl ikke Hverken talt eller haft i Tanker der fore indstilles det ydmygst til Rættens skiønsomhed.

Fogeden Smed svarede, at efterdi S/igneu/r Halvor Dahl foregiver, Fogeden haver udladt sig med at Han skal have fornermet Fogeden udi sit Embedes Medfør, Hvilket Han Declarerer, Hverken at have talt eller tænkt, Men saa som Han Her for Rætten har frem lagd sit skriftlige Indlæg at ville frem sætte qvæstioner for Eendeel af Bergerne saa paastod Comparenten, at S/igneu/r Dahl ville her for Rætten Declarere, om Han vil blive ved sit forsæt, som Hans Indlæg omformelder; Hvad Han melder at han ved et ubilligt stæfne maal haver Ladet Ham til dette for Sartor Skibs Reede staaende Vaar Ting indkalde for at aflegge sin Eedelige Deposition til oplysning om det strandede vrag, da refererer Fogeden sig til S/a/l/ig/ Velbaarne Her/r Stiftsbefalings Mands skriftlige ordre, og alt saa ikke haver forestillet S/igneu/r Dahl at have talt noget, som kunde være Mig til fornermelse videre end Hans skriftlige Indlæg formelder.

S/igneu/r Dahl refererede sig til sin forige Protocollation, og Hvad Fogeden har behaget at til spørge den Her indstæfnte Almue angaaende, at Han, Dahl, skulle have givet nogen slags ordre til at Hugge Skibet i støkker, er noget Dahl ydmygst udbeder af Rætten Een Hver i sæhr der om maae blive tilspurgt nemlig vidnerne, og at Een Mand af gangen bliver da frem kaldet for at Dahl da kand være til vedermæle, han og give videre opliusning.

Fogeden paastod S/igneu/r Dahl bør Eedelig aflegge sit vidne udi denne Sag efter stæfnemaalet, som er indrettet og opnet efter stifts befalings Mandens ordre.

1. Der paa aflagde S/igneu/r Halvor Dahl sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, Hvor nest Fogeden Smed Ham til spurgte: Om vraget var Heelt, da Han kom der til, eller og om Dahl har været vidende, om Han selv eller nogen anden har været paa det paastæfnte vrag før det strandede? Der til Dahl

1741: 250

svarede: Da Hand til vraget kom var det Knuuset plankeverk og Eet lidet {af} støkke af bag Skibet tillige med \et/ støkke af siden paa Skibet, som stod imellem det nederste og øverste Dæk, Laae paa var or (av?) skiæret opslagen af Søen, det Øvrige af Vraget var beroendes i sam/m/e Sund, Skibet var tilsat, Hvilket hængte efter et anker Tau og udleggeren Hængte fast ved selv sam/m/e, Men den Tiid da Dahl til Hummelsund kom, tilspurgte Han Hver i sær paa Hummelsund, saa vel som andre Bønder Ham forekom om noget af godset, som kunde have været i bem/el/te Vrag, var berget eller funden, Hvor til alle svarede ney: Men Dahl i yderste Kraft tilholdt Dem i Kongens Høye nafn, at aabenbare, Hvad som berget kunde blive eller allerede var berget. 2. Blev Dahl af Fogeden tilspurt: om Han enten selv eller Han veed nogen anden haver berget noget af bem/el/te Vrag, eller nogen haver sagd Ham at have berget noget af bem/el/te Vrags inde havende Ladning, som ey er meldet udi Fogedens her udi Rætten indleverte forretning? Der til Dahl svarde Ney, Thi Hafde Han kundet forefundet noget af sligt, som kunde være Kongens Told til Intrader, da hafde Han vel brugt de Midler, som Hans Embede Medfører, baade til Opliusning og at Hen bringe saadan gods til neste Told stæd. 3. Blev Dahl tilspurgt om Han haver givet nogen af Bergerne forlov at Hugge Bielker af vraget i støkker for at tage Jærnet der af, saa som Bolter og spiger eller andet til vraget hørende Jærn? Dahl svarede: Han tilstaaer, at Da Han kom til fornæfnte Agter Skibs støkke, som stod paa Varøen \Skiæret/, var der nogle Bønder, saa som af Galten og andre stæder fra, som forestillede Ham, at det ommeldte vrag kunde drive igien til Søes, da ingen Mennisker kunde have nogen nytte der af, der til Han vel svarde, om de nogen planker eller Bielker af Vraget kunde udbrække, skulle de føre dem paa Land, Og det der udi værende Jærn bringe til Haachelsundet; Men ikke noget at bemægte sig der af, førend det paa behørig stæder var til kiende givet.

Videre hafde Fogeden ikke at tilspørge S/igneu/r Dahl for denne gang, men reserverede sine prætentioner til Dahl for de expressioner Dahl haver brugt imod Fogeden udi Dahls Indlæg.

S/igneu/r Dahl replicerede, efter som Han ikke med denne Sag har mere at bestille efter Fogedens Formeening, saa ville Han ydmygst udbede at Fogeden ville give tilkiende enten Dahl skulle frem sætte nogen qvæstioner til de indkaldede Vidner udi denne Sag.

Fogeden paa S/igneu/r Dahls spørgsmaal svarede; at Han ikke kunde vide, Hvad de indstæfnte Bergere efter Deris Eedelige Vidnisbyrd kunde forklare, Hvor ved S/igneu/r Dahl kunde betydes det som endnu ikke er bleven opliust, ey heller kand Fogeden vide Hvad her efter om bem/el/te Vrags indehafte Ladning kunde blive bekiendt giordt, Hvor ved S/igneu/r Dahl nødvendig burde atter indkaldes og giøre videre forklaring.

Der efter blev Vidnerne udviiste undtagen det andet Vidne

2. Aamund Magnesøn boende paa gaarden Hummelsund, Som aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og {udsagde} tilstod Hans udsigende han hafde giort for Fogeden Da Han d/en 23 Decembr/is sidst afvigte af Fogeden blev tagen til forhør, Hvilken Hans Deposition for Rætten lydeligen blev oplæst, og udi alle poster bekræftet. Fogeden tilspurgte dette Vidne, Om Han veed nogen anden der haver berget videre end Han tilforn har givet sin forklaring om, som det strandet Skib kunde have haft inde af Hvad navn det nævnes kand eller nogen anden, som ey her for Rætten {har} er bleven indkaldt og tilforn har giort sin forklaring, kunde have berget noget? Der til Han svarede ney.

Det 3die vidne Erich Pedersøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, der efter blev Hans udsigende for Ham oplæst, som er indført udi bem/el/te Fogedens Forretning, Hvilket Han udi alle maader tilstod. Paa Fogedens Spørsmaal \til/ nest forige Vidne svarede dette lige som det andet Vidne Aamund Magnesøn Hans grande.

Det 4 Vidne {bekræftede} Ole Monsøn paa sam/m/e gaard aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, og uden nogen forandring tilstod Hans den 23 Decembr/is sidst afvigte udi Haachelsundet giorde forklaring, som for Ham lydelig blev oplæst,

Det 5te Vidne Knud Aamunsøn bekræftede ligeledis Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven sit d/en 23 Decembr/is sidst afvigte giorde forklaring uden nogen forandring, som for Ham Lydelig blev oplæst, paa Qvæstioner til de forige Vidner svarede Han ligesom de andre 3 Vidner.

Det 6te vidne Otte Glæsnæs aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og under sam/m/e Eed tilstod sit udi Haagelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte {....} giorde forklaring, som for Ham blev oplæst. Paa Fogedens Spørgsmaal svarede dette vidne ligesom forige vidner.

Det 7de vidne Peder Michelsøn Glæsnæs aflagde sin Eed efter Loven og udi alle Maader tilstod sit udsigende som udi examinations Forretningen er indført og for Ham blev oplæst. Paa Fogedens Spørsmaal svarede dette vidne ligesom de af Hummelsund og Otto Glæsnæs.

Det 8de Vidne Jacob Monsøn Glæsnæs aflagde sin Eed med *med oprakte Fingre efter Loven og tilstod sin paa Haagelsundet giorde forklaring og svarede paa Fogedens Spørsmaal som de andre første Vidner.

Det 9de Vidne Gregorius Monsøn Glæsnæs bekræftede sit udi Haagelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte for Fogeden Smed giorde udsigende med oprakte Fingre efter Loven, som lydelig for Ham blev oplæst - og kunde ey give videre forklaring paa Fogedens til Ham giorde Spørsmaal, end de andre af Glæsnæs.

1741: 250b

Det 10 Vidne Michel Michelsøn Glæsnæs blev indkaldet og efter aflagde Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede sin for Fogeden Smed udi Haagelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte aflagde Deposition, som for Ham blev oplæst, paa Fogedens Qvæstion til det andet Vidne kunde dette vidne ey svare andet end de forige.

Det 11te Vidne Ole Larsøn Glæsnæs frem kom og efterat Han sin Eed hafde aflagd tilstod Han sit vidnesbyrd Han den 3 Januarij sidst afvigte for Fogeden udi Haagelsund hafde aflagd, som for Ham blev oplæst, Paa spørsmaal af Fogeden svarede Han, som nest forige Vidner.

Det 12 Vidne Thomas Andersøn Glæsnæs aflagde sin Eed efter Loven, derefter blev Hans vidnesbyrd for Ham oplæst, som Han udi Haagelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte hafde aflagd, Hvilket Han udi alle maader tilstod og sagde ey videre at vide til Sagens oplysning.

Det 13 Vidne Ole Andersøn ligeledis bekræftede sit udi Haagelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte giorde forklaring ved Eed med oprakte Fingre efter Loven.

Den 5te Maij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Det 14 Vidne Ole Olsøn Glæsnes blev indkaldet, og formanet at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Han aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, der efter blev Hans vidnisbyrd for Ham oplæst, som Han udi Haagelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte haver udsagt, Hvilket Han udi alle Maader tilstod Sandt at være, ellers sagde dette vidne at Han haver hørt Een Borger fra Bergen nafnlig Cornelius Møller har været paa Glæsnæs, efter at vraget var strandet, men ey hafde seet Ham der, ey her vidste Hvad bem/el/te Cornelius Møller der hafde bestilt.

Det 15 Vidne Hans Anfinsøn Huusmand paa Glæsnæs aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og tilstod sin den 3 Januarij sidst afvigte giorde forklaring udi Haagelsundet for Fogeden, som for Ham lydelig blev oplæst, videre sagde Han ey at vide.

Det 16 Vidne Rasmus Andersøn ligeledis Huusmand paa Glæsnæs, fremstod og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven uden nogen forandring bekræftede sit udi Haagelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte giorde forklaring, som for Ham Lydeligen blev oplæst, eller[s] forklarede vidnet at have hørt tvende Borgere fra Bergen vare paa Holmen nemlig Glæsvær Holmen, efter at vraget var strandet, men Hvad De der giorde er Han uvidende om.

Det 17 vidne Mons Ørjansøn Glæsnæs blev indkaldet og efter aflagde Eed med oprakte Fingre efter Loven tilstod sin paa Haagelsund d/en 3 Januarij sidst afvigte giorde forklaring, som for Ham ord til andet blev oplæst, Videre sagde dette Vidne ey at kunde give opliusning i denne Sag.

Det 18 vidne Baar Torsøn Glæsnæs fremstod, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, dernest blev for Ham oplæst Hans d/en 3 Januarij sidst afvigte giorde Deposition udi Haagelsund, Hvilket alt Han uden forandring tilstod udi alle Maader, Paa adskillige Spøgsmaal svarde Han ey noget til opliusning udi denne Sag at være vidende.

Det 19 vidne Mons Knudsøn Golten blev indkaldet, og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede sit udi Haagelsund d/en 3 Januarij sidst afvigte giorde udsigende, som for Ham lydelig blev oplæst, paa spørsmaal vidste Han ey noget videre at forklare.

Det 20 vidne Søren Michelsøn Golten blev indkaldet og efter aflagde Eed med oprakte Fingre efter Loven udi alle Maader tilstod sit d/en 3 Januarij sidst afvigte ved examen udi Haagelsundet aflagde vidnisbyrd som for Ham lydelig blev oplæst, til dette Vidne blev giort adskillige Spørgsmaal, Men Han sagde ey at kunde give anden oplysning end Hvad Han forhen i Haagelsundet haver forklaret.

Det 21 vidne Johannes Olsøn Øvre Galten ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede sit udi Haagelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte aflagde vidnisbyrd, som for Ham blev oplæst, adskillige Spørgsmaal blev til Ham Formert, Men sagde at være uvidende om det Han blev qvæstionert.

Det 22 Vidne John Brynelsøn blev indkaldet, og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven tilstod sit udi Haagelsund d/en 3 Januarij sidst afvigte giorde udsigende, efterat det for Ham var oplæst, ellers var Hans forklaring paa spørgsmaal lige som nest forige vidne.

Det 23 vidne Ole Salamonsøn paa gaarden Søre Tofte blev indkaldet aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og under sam/m/e Eed tilstod bekræftede det Han udi Haagelsund d/en 3 Januarij sidst afvigte haver udsagt, som lydelig blev for Ham af examinations forretningen oplæst, Paa Spørgsmaal vidste Han ikke at give nogen opliusning om Vraget eller dets Ladning.

Det 24 vidne Johannes Monsøn Søre Tofte blev fremkaldet, Som og aflagde sin Eed efter Loven med oprakte Fingre og under sam/m/e Eed bekræftede sin udi Haagelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte giorde forklaring efter at den for Ham af examinations Forretningen lydeligen var oplæst; Til Ham blev og giort adskillige Spørgsmaal til opliusning udi Sagen, Men Han svarede aldelis ikke at kunde give videre opliusning end Hans udsigende i Haagelsundet Mentionerer

Det 25 vidne Ole Olsøn Nore Toft blev indkaldet og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven tilstod sit udi Haagelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte aflagde vidnesbyrd, som for Ham blev oplæst, Hvilket Han sagde at ville alle tiider være bekiendt, Paa Spørgsmaal svarede Han ey noget til Sagens opliusning.

Det 26 Vidne Niels ?.lsøn (Nielsøn?) Søre Tofte Træe fremkom, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, Hvor nest Han tilstod udi alt sin Deposition, Han udi Haachelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte haver giort, som af examinations Forretningen for Ham Lydelig blev oplæst. Paa Spørgsmaal fik Mand ingen videre opliusning af Ham.

Det 27 Vidne Hans Michelsøn Kaursland fremstod for Rætten og efter Loven ved Eed med oprakte Fingre bekræftede sit d/en 3 Januarij sidst afvigte aflagde vidnisbyrd udi Haachelsund, som for Ham lydelig blev oplæst; Til Ham blev og giort adskillige Spørgsmaal, Men fik ikke svar til opliusning udi denne Sag.

Det 28 vidne Knud Assersøn Kaursland aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og ligeledis tilstod sin d/en 3 Januarij sidst afvigte udi Haachelsund givne forklaring uden nogen videre opliusning om Vraget eller dets Ladning.

Det 29 vidne Michel Jensøn Kaursland blev indkaldet, Som ligeledis ved Eed med oprakte Fingre bekræftede sit d/en 3 Januarij sidst afvigte

1741: 251

udj Haachelsundet aflagde vidnisbyrd, som Lydelig for Ham blev oplæst, ydermere forklarede dette vidne at strax ved Glæsnæsholmen saae Han Jochum Frantsøn og Cornelius Møller fra Bergen. Adskillige Spørsmaal blev givet til dette vidne om Han kunde give videre opliusning udi Een eller anden Maade, Men svarede stedse intet man kunde finde nødig at indføre.

Det 30 Vidne *Mon (Mons) Olsøn Steens Land frem kom og under aflagde Eed med oprakte Fingre til stod sin udi Haachelsundet d/en 3 Januarij sidst afvigte giordte forklaring, som for Ham blev oplæst, Paa spørgsmaal vidste Han ikke efter sit sigende noget mere til opliusning.

Det 31 Vidne Anders Knudsøn Hamre ligesom nest forige under Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede det selv sam/m/e, som nest forige vidne Mons Olsøn Steensland, og sagde ey videre at vide denne Sag angaaende.

Det 32 Vidne Mons Michelsøn Bache efter paaraab for Rætten indkom, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og under sam/m/e Eed tilstod sit udi Haachelsund d/en 3 Januarij sidst afvigte aflagde vidnisbyrd som for Ham lydelig blev oplæst, med tillæg at have siden indbragt Een af Ham ligeledis bierget Putfink med Jern beslag til Haachelsund, videre til Sagens opliusning kunde mand ey faae af Ham.

Det 33 Vidne Iver Larsøn Bache frem kom og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede sin udi Haachelsund d/en 3 Januarij sidst afvigte aflagde Deposition, som for Ham lydeligen blev oplæst, end videre forklarede vidnet at siden efter at examination var holdet udi Haachelsund haver Han i Sildefiske Tiiden funden i Søre Oddesundet Et væder Skin uduelig, Een Luge Port med Jærn Ring udi Een Kal paa 2 ½ Faun Lang (Kale = grovt tau eller snøre, brukt til iltau, gangvad, segltau m.v.), Een Liden Smule Kal paa Halv anden Faun, og 27 Spigere, nogle Smaae, andre store, som Sade i adskillige stokker (støkker) Splindter af det paastæfnte Vrag, endnu udsagde Vidnet, at sam/m/e Tiid Han fandt det omrørte Skin, fandt og Matthis Steensland Et Dito Skin og et lidet støkke Kal, videre sagde Han ey at kunde giøre forklaring om.

Det 34 Vidne Lasse Lassesøn Berge aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og under sam/m/e Eed vedstod sit paa Haachelsund d/en 3 Januarij sidst afvigte aflagde vidnisbyrd, som for Ham blev oplæst. Videre sagde vidnet ey at kunde give efterretning om Vraget.

Det 35 Vidne Anders Andersøn Vorland under aflagde Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede sin udi Haachelsund giorde forklaring, som for Ham blev læst, Paa Spørgsmaal til Sagens opliusning, sagde Han ey at vide noget,

Det 36 Vidne Hans Thomæsøn værende paa Vaarland til stod den forklaring Han udi Haachelsundet d/en 3 Januarij haver giort; som for Ham blev oplæst over Eenstem/m/ende med Anders Vorlands udsigende, Hvilken Hand ved Eed med oprakte Fingre efter Loven stadfæstede; videre sagde Hand ey at være vidende udi denne Sag.

Det 37 Vidne Ole Albretsøn Vorland frem kom, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udi alle Maader tilstod sit vidnisbyrd, Han udi Haachelsund d/en 3 Januarij sidst afvigte haver udsagt, Hvilket for Rætten Lydeligen blev oplæst, dog gav Han tilkiende, at det Han haver taget af Vraget er ikke endnu ført til Haachelsundet, Men endnu beroer hos Vidnet. Paa Spørsmaal angaaende Ladningen og andet Vraget til hørende, sagde Han ey at være vidende.

Det 38 Vidne Anders Andersøn Vorland blev indkaldet og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede sit d/en 3 Januarij sidstleden udi Haachelsund aflagde udsigende, som Kom/m/er over Eens med Hans Faders det 35 Vidnes udsigende, videre sagde Han ey at kunde give opliusning I Sagen, des aarsag Hans Faders udsigende for Ham blev oplæst.

Det 39 Vidne Christopher Olsøn Varøen frem stillede sig efter paaraab Som under Eed med oprakte Fingre efter Loven tilstod sin d/en 3die Januarij udi Haachelsund giorde Deposition, som for Ham blev Lydeligen oplæst, videre sagde Han ey at vide til Sagens oplysning.

Det 40 Vidne Kaare Pedersøn Vixøe blev indfordret for Rætten, Hvor Han ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede sit udi Haachelsund d/en 3 Januarij sidst leden aflagde Vidnisbyrd, som af examinations Forretningen Lydelig for Ham blev oplæst. Mere opliusning sagde Han ey at kunde give, Men Osten har Han fortæret tillige med andre.

Det 41 Vidne Størch Kaaresøn frem kom og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede sin d/en 3 Januarij sidst afvigte udi Haachelsundet giorde forklaring, som Var Eenstem/m/ende med forige Vidnes Hans Faders udsigende. Mere sagde Han ey at vide til oplysning i denne Sag.

Det 42 Vidne Johannes Olsøn Trellevig blev indkaldet, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter {og uden} Loven og uden exception tilstod sin d/en 3 Januarij sidst afvigte udi Haachelsund giorde Deposition, som for Ham lydelig blev oplæst. Paa spørgsmaal svarede *det (dette) Vidne at Han ey vidste mere til opliusning i denne Sag.

Det 43 Vidne Ole Johansøn Tønnevig frem kom, aflagde sin Eed efter Loven med oprakte Fingre, og sagde at Løverdagen for Juule Hellige dage udi forgangen aar 1740 var vidnet tillige med Lars Tønnevig paa Søen og bem/el/te Larses Dreng Joen Jacobsøn, Hvor Vidnet saae baade troer og Planker flydende af et Skib, Hvor udi var bolter og Spiker af Jærn, iblandt bem/el/te Træe var Et Fad med fersk vand udi, som vidnet tillige med de andre tvende toge og slog udi støkker, men staverne toge de med sig til Tønnevig, og var det Ege staver, Søndags Morgen der efter fore de samtlig ud igien paa Søen til Skiftes Næsset et got børse Skud fra Tønnevig, der fandt *Der fandt* de og af sam/m/e slags sønder knuset Træe og En Liden Smør *Kage (Kagge) med Smør udi af vægt 40 Marker som de tog med sig og haver fortæret, et støkke Tau paa Tre Fauner, Een Haand spig af Birk, Een Eege Bielke ungefæhr 3 Fauner, et stor støkke af siden paa et vrag gandske for knuset med iern bolter og Spiger udi, Men ey vidste tallet enten paa bolterne eller Spigerne, videre sagde dette vidne ey at have berget, af det knusede træe haver Vidnet noget brændet og noget er endnu udi behold, ligeledis Bolter og Spigerne.

Det 44 Vidne Niels Olsøn Hummelsund aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, og sagde at Løverdagen for Juule aften var Han ude paa Fiskerie ved Texelen fandt Han Een Fustagie

1741: 251b

Hvor udi var kryderie, Men Hvad slags det var veed Vidnet, ikke ey heller bergede det ligeledis fandt vidnet 3 Hatter, 2de Vehde Mæhles *Kager (Kagger), To Tom/m/e Kiister, som Laae ude paa havet, og opslagen, Laasen hengte ved Hagen paa Lugen af den Eene, Den anden Kistes Laas Hengte ved siden af Kisten, Een Tønde med noget der ikke paa, noget Lidet Eeg med noget Jærn udi, Hvilket alt er ført til Haachelsundet, Paa spørgsmaal svarede Vidnet, at Han ikke haver aabnet eller veed Hvem haver aabnet Kisterne, ey heller kand give mere opliusning om noget, som er berget.

Det 45 Vidne Lars Erichsøn Hummelsund frem kom og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede sit udi Haachelsund d/en 23 Decembr/is 1740 giorde forklaring, som for Ham lydelig blev oplæst, videre sagde Han ey at kunde give oplysning om.

Det 46 Vidne Sven Andersøn tiennende S/igneu/r Henrich Meijer Albretsøn udi Bergen, fød udi Gottenburg 22 aar gam/m/el, frem kom for Rætten aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Han var med Skipper Hans Petersøn paa Skibet Providentia hiem/m/e hørende i Gottenburg og foer for Baads Mands Mad, og veed at udi bem/el/te Skib var ind ladet Eendeel Ottinger Smør, nogen Kagger vehde Mæl, Engelsk Pundt Læder, Gule Skin, et Fad Sukker, Et Fad Peber, men \om/ det var Peber eller andet Slags Specerie kand vidnet ikke fuldkommen forklare, {noget} Een stor Pakke Klæde, som blev optaget i Skibet med To Takkel, Een Dito Pakke, som de op tog med Een Takkel, nogle Engelske Hatter, Engelske Oste, nogle Kiister Folkene tilhørende, udi Tallet Elleve, To Sækker Humle, Hvor meget af Hvert slag (d/er)? har været udi Skibet er Deponenten u-vidende om, Da Vidnet tillige med andre Skibs Folk forlod Skibet uden for Stanger blev ey noget af Ladningen Berget, Sagde at det Skib som udi Odde Sundet er strandet, var det sam/m/e Vidnet foer paa Thi hand kiendte og Kiisterne, som ere bergede og staaer udi Haachelsundet at være de sam/m/e, som var paa Skibet Providentia.

S/igneu/r Ottesøn forbeholdt Eyerne til vrag Skibet Deris Ræt til nermere under søgning i fald Det fornødent eragtes.

Fogeden begierede foreleggelse for de udeblevne vidner at møde til neste Som/m/er Ting,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som De indstæfnte Vidner Johannes Halvorsøn Huusmand, Mons Olsøn Glæsnæs, Lars Samuelsøn, Halvor Johansøn, Mons Michelsøn, Niels Grimsøn, Ørjan Thoersøn, Erich Larsøn Hamre, Mons Olsøn Varøen, Michel Johansøn Tønnevig ey endnu haver aflagd Deris Vidne udi denne af Fogeden paa Deris Kongl/ig Majestets vegne indstæfnte Sag, Saa forelegges De alle under falds maals straf at møde til neste kom/m/ende Som/m/er Ting her for Rætten ikke alleniste at Eedelig stadfæste Deris forhen giorde forklaring men end og at svare til Spørsmaal Sagens oplysning vedkom/m/ende. Hvor ved Sagen til bem/el/te Tiid beroer.

Citanten Jan Olsøn Lille Sangolt hafde ladet ind stæfne Niels Gudmunsøn og Lars Olsøn begge boende paa gaarden Dahle Vidner at anhøre Om det de haver skieldet Citanten, der efter Dom at liide og betale Processens omkostning, Vidnerne, som skal giøre forklaring Deris nafne ere Villum Jensen Thæle og Ole Vicentsøn Trengereide,

Hvilket kald og varsel Lændsmanden Knud Simonsøn Tøsøen og Peder Vincentsen *Arrevigen (Arefjord?) ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt, og da de forkyndte stæfne maalet talede varsels Mændene med Niels Gudmunsøn Selv og Lars Olsøns Kone.

De indstæfnte Lars og Niels Dahle mødte ikke ved Sagens Paaraab;

Der efter begierede Citanten Eedelig Vidnes forhør, Hvor paa frem stod Det første Vidne

Villum Jensøn Thæle, som ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde: at imellem Michels Misse og Helge Misse udi aaret 1740 Laae Vidnet med sin Nod under Kollistad Landet, Hvor Han hørte at Citanten Jan Olsøn Lille Sangolt \og Niels Dahle/ var udi ord vexling sam/m/en, og spørgte {Citanten om Han} Niels Gudmunsøn Citanten om Han hafde taget Hans aare, der til Citanten svarede ieg ere uskyldig, Da Niels Dahle blev ved at skiende, Spurgte Citanten Niels Dahle om Han meente Ham, Der til Niels Gudmunsen svarede ia, De ere Skielmer, som der ind til boer, der paa Skiød Jan Lille Sangolt baade vidnet og Lars Dahle til vidne, Da sagde Lars Dahle end Du, Du skyder til Vidne, og {Da svarede Lars Dahle} Du er Den rette; men enten det var Skalt eller Skielm kand Vidnet ikke giøre fuldkom[men] forklaring om,

Det 2de Vidne Ole Vincentsøn boende paa gaarden Trengereide aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at udi forgangen aar 1740 imellem Michel Misse og Allehelgen var vidnet under Kollistad Landet for at fange Sild, Hvor Han hørte Niels Dahle sagde at Han hafde 2de Dage søgt om Een af sine Aarer, Der paa Citanten Jan Lille Sangolt spurgte Niels Dahle om Han sagde Ham det til, Der paa svarede Niels Gudmunsøn Dahle De tager mine aare, de tager min baad, {og} \naar/ ieg er forlegen, Citanten svarede ieg har hverken taget dine aare eller baad, ieg steg innd i Baaden til den Liden, nemlig Sven Norvigs Søn, ieg ved ikke enten Baaden er Laant eller tagen, saa Drog Niels Gudmunsøn aarene til sig og sagde, var det ikke for min ære skyld, skulle ieg legge Dig over Halsen, men

1741: 252

Enten Niels Gudmunsøn meente Citanten eller Den liden Dreng der med kand Vidnet ikke sige, saa kom Citanten og Niels videre i ord sam/m/en, Hvor paa Citanten skød Lars Dahle til Vidne, der efter sagde Lars Dahle til Citanten Du skyder til Vidne Du, Du er rette Mand, eller enten Lars Dahle sagde Du er Rette Mand eller Skielm kand vidnet sig ikke erindre, efter at Citanten da hafde skød dette og forige vidne til Prov, skiltes de ad;

Her ved beroer Sagen til neste Ting, da Han agter at føre flere Vidner.

Efter som Citanten Niels Lochøen haver forsømt at tage foreleggelsen beskreven, som Rætten sidste Ting dag d/en 18 Octobr/is haver paalagt Ham at giøre, saa kand ikke Denne gang falde Dom i sagen før Rættens Kiendelse af 18 Octobr/is sidst afvigte er fuld ført,

Hvor ved Sagen beroer til neste Ting.

Forige aars Restancer bleve op læste beløbende til 1 Rd 3 mrk 3 sk og denne Termins var 111 Rd 1 mrk 10 sk.
 
 

Efter som den indstæfnte Rasmus Helt Hverken efter stæfne maal eller Rættens foreleggelse haver svaret for sig udi denne af Ass/esso/r Johan Lausøn indstæfnte Sag: Saa tilfindes den indstæfnte Rasmus Helt 15ten Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse at indfrie og betale sin til Citanten Johan Lausøn Commerce Ass/esso/r d/en 28 April A/nn/o 1732 udgivne og d/en 15 Januarij A/nn/o 1740 opsagte Pandte forskrivning Lydende paa Prioritet under pandt udi gaarden Nordre Selle skyldende Fem Pund Fisk med Bøxel underligggende Laxevoger og Herligheder med Capital Ethundrede Rixdaler Courant og resterende Renter Fem pro Cento fra d/en 28 April A/nn/o 1738 indtil betaling skeer og udi Processens omkostning 5 Rixdr alt under Lovlig Nam og execution udi Pandtet ved Rættens videre befordring efter Loven.
 
 

Vel haver den ind stæfnte Niels Thomæsøn Soleim her for Rætten tilstaaen at have tagen fra Citanterne Jacob Magnesøn og Niels Joensøn boende paa gaarden Niøten samt Lars Erichsøn Vichne Tre Smaler, men efterdi Citanterne for Deris Part er fornøyet med, at den indstæfnte Niels Soleim betaler Dem for de paa stæfnte Smaler 2 Rd 3 mrk og udi Processens omkostning 1 Rd 2 mrk 4 sk, Hvilke Penge den indstæfnte allerede paa 9 mrk nær haver betalt foruden 2 mrk 8 sk til Den fattige Skole Casse Saa kand Rætten ikke andet end biefalde dette af Parter indgaaede forliig, aller helst det lettelig kand Skiønnes, at den ind stæfnte Niels Thomæsøn Soleim slig udyd og ulovlig gierning af ungdoms Daarlighed haver begaaen: Dog paa det baade den ind stæfnte Niels Thomæsøn Soleim og andre lige sindede kand have afskye for saadan strafværdig gierning, Saa bør Niels Thomæsøn Soleim Een Time for Prædikken og Een Time efter Prædikken for denne Hans begangne forseelse ved Kirken staae udi gabe stokken, skulle Han sig ikke der til udi Mindelighed beqvemme, Da bør Han der til 15 Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse tvinges under videre adfær efter Loven, des foruden betale Dom/m/ens forkyndelse og Deris Kongl/ig Majestets stemplet Papier til Dens beskrivelse.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver udi Norhorlehn, giør vitterligt, at aar 1741 Tiirsdagen d/en 25 Julij blev Som/m/er Tinget holdet paa gaarden Vallestrand for Arne Skibs-Reedes almue nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 244 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæst Disse Forordninger.

1. Kongl/ig Forordning Hvorledis med vidners indstæfning, foreleggelse og faldsmaals Kiendelse imod Modvillige udeblevne Vidner, Opsættelse, Spørgsmaal til Vidner og Deris afhørelse skal forholdes. Datert Christiansborg Slot d/en 3 Martij 1741.

2. Kongl/ig forord/ning hvorved Loven og Krigs Articlerne om udfordringer og Dueller igen tages og Skiærpes. Dat/ert Ch:borg Slot d/en 17 Martij 1741.

3. Forordning Hvorledis med Tøm/m/er Hugsten udi de forbeholdne, samt Kirkens og de Geyslige eller andre beneficerede Skove samt Almindinger udi Norge her efter skal forholdes. Dat/ert Ch:borg Slot i K:haun d/en 31 Martij 1741.

4. Kongl/ig allernaadigst Rescript at Markeder ey maa holdes paa Hellige dage. Dat/ert Ch:borg Slot i K:haun d/en 1 April 1741.

5. Placat og nermere anordning angaaende Skolerne paa Landet i Norge. Dat/ert Ch:borg Slot i K:haun d/en 5 Maij 1741.

6. Forordning angaaende Delinqventers og Tyvs Sagers indførsel i Norge. Dat/ert C:borg Slot i K:haun d/en 19 Aug/usti 1741 - og Kongl/ig Rescript af 2 Junij 1741.

7. Forbud paa Vimpel føring. Dat/ert Ch:borg Slot i K:haun d/en 17 Febr/uarij A/nn/o 1741.

8. Lars Einersøn Qvitsteen ved Pandte Forskrivning af Dato Bergen d/en 1 Junij 1741 forsikrede Thomas Seim Skyds Skaffer i Arne Skibs Reede med Pandt og Prioritet udi Halvanden Skilling Jord i Yttre Taqvam for Capital 10 Rd.

9. Britte Lenerts Daatter og Lars Jacobsøns arv og giælds fra gaaelse efter Jan Henrich Smit. Datert Bergen d/en 2 Januarij 1741.

10. Gutorm Larsøn Hunhamers Bøxel seddel udgiven til Lars Haldorsøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Dahle. Datert Vallestrand d/en 25 Julij A/nn/o 1741. <non>

11. Bøxel Sæddel udgiven af Stifts Proust Tanche til Magne Johannissøn paa 1 Pund Smør og 1 Mæhle Malt udi Tuenæs. Dat/ert Berg/en d/en 21 Ap/ril 1741. <N.>

12. Skiøde udgivet af Hans Nielsøn paa 1 Pund Smør og Tre Marker samt Sex Kander Malt udi Hauchaas til *Han (Hans) Søn Niels Hansøn. Dat/ert 25 Julij 1741.

Den 26 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Songstad og Rasmus Hafre til Ole Erichsøn paa 1 Pund og 9 Marker Smør udi Eichaas. datert Vallestrand d/en 6te April 1741. <N:>

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Monsøn Yttre Taqvam og Johannes Helleland til Fabian Monsøn paa 23 4/7 Marker Smør udi gaarden Helleland. datert Vallestrand d/en 25 Julij 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Clemensøn til Johannes Larsøn paa 9 Marker Smør

1741: 252b

Og To og Een fierde deel Kande Malt udi gaarden Biørcheland. Datert Bergen d/en 17de Decembr/is A/nn/o 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Gert von der Ohe til Lars Johannissøn paa Een Fieren deel Løb Smør og Een Fierde deel Tønde Malt udi gaarden Søre Toppe. Datert Bergen d/en 16 Januarij 1741.

Sogne Presten for Haugs Præste giæld Consistorial Raad Geert Gelmuyden hafde ved mundtlig varsel ladet indstæfne gamle Ole Johansøn Jacob Monsøn, unge Ole Johansøn og Ole Andersøn alle Fire Opsiddere paa gaarden Olsnæs fordi de vare tilsagde af Citanten d/en 22de Aprilis i dette aar udi Fløtning, men nægtede at kom/m/e og kom ikke nogen af Dem.

De indstæfnte mødte for Rætten til staaende Lovlig til dette Ting af Citanten at være stæfnede, Der nest sagde alle ind stæfnte at de aarlig giver Citanten fløtnings \penge/ foruden Landskylden, desforuden naar de betaler Landskylden giver de Ham udi foræring Een Mark Danske \Hver/ foruden fløtnings Penge aarlig, men denne paa stæfnte fløtning vil Citanten have de ind stæfnte skal giøre foruden at de betaler aarlig Penge for at være fri for fløtning; og Da de af Citanten var den paa stæfnte Tiid tilsagt at fløtte, var den Tiid og dag de indstæfnte begyndte at spade, og Hvor fore tvende af De ind stæfnte nemlig unge Ole Johansøn og Jacob Monsøn gik til Citanten bedende Ham ikke alleniste de den gang maatte være fri for fløtning siden det var udi spade Tiiden, Men end og bød Citanten Penge om de for den Tiid maatte være fri for fløtning, der paa Han, som Ville reyse til Stamnæs Kirke ikke svarede, men slog væng døren i for sig paa Baaden Han skulle reyse til Stamnæs paa;

Paa Citantens vegne leverede Hans Dreng Knud Haaversøn Vettaas et saa kaldet indlæg af Denne Dags Dato, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. indlægget :/

Der paa Rætten gav følgende eragtning

Citanten haver til neste Ting at svare paa de ind stæfntes foregivende og giøre Een Lovlig i Rætte settelse over De indstæfnte. Da udi Sagen bør Han og frem føre for Rætten Hvad Ræt han haver at prætendere fløtning, naar Han tager aarlig fløtnings Penge, Hvor ved Sagen beroer til neste Høste Ting.

Den 27 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd. og da blev oplæst.

Een Kongl/ig Placat om Korns Told fri indførelse, samt der paa giørende Credit for de Trængende udi Norge. Datert Hirschholms Slot d/en 7 Julij A/nn/o 1741.

Gaarden Sætre er ingen Skov til, men opsidderne maa brende Torv, er og Een fiæld gaard, Hvor til ingen Herlighed findes. kand ey vurderes Høyere *Een (End) 3 Rd Skillingen.

Den ind stæfnte blev paa raabt men ey mødte, Hvor fore Han efter Fogedens forlangende gives Lav Dag at møde til neste Ting at møde og svare for sig.

Restantcerne for den 1ste og 2den Termin udi dette aar blev oplæst beløbende til den Summa 406 Rd 4 mrk ? sk. - der paa blev Rætten op hævet - Forige aars Restance var 4 rd 3 mrk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 28 Julij blev holdet Som/m/er Ting paa gaarden Vallestrand for Mielde Skibs Reedes Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og Eed svorne Lau Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 245 findes antegnede undtagen Johannes Rivenæs, som er død, i Hans stæd sad Johannes Johannissøn Øste Mielde,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ig allernaadigste Forordninger og Rescripter, som findes extraherede paa Fol/io 252 pag/ina A et B: der nest

1. Schiøde udgivet af Peder Arnetvedt, Michel Garnæs, Anders Hole, Ole Seim og Knud Vichne, til Johannes Monsøn Yttre Taqvam paa 11 81/84 Marker Smør og 7 82/84 Kander Malt udi gaarden Sundland. Datert Vallestrand d/en 25 Julij 1741.

2. Obligation udgiven af Fendrich Christopher Rafn af Dato Vallestrand d/en 26 Julij 1741 til Sorenskriver Michael Tønder Lydende paa Prioritet og forsikring udi Debitoris Huuser paa Mit Mielde og alle Hans Effecter for Capital 30 Rd.

3. Schiøde udgivet af Lars Gierstad, Johannes Veset og Erich Johannissøn Hauge til Johannes Magnesøn paa 18 M/arker Smør og 9 kander Malt udi Vefletvedt. Datert Vallestrand d/en 28 Julij 1741.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Baste Olsøn paa 18 M/arker Smør 1 ½ Kande Malt til Aschild Andersøn udi gaarden Søre Vefle. Datert Vallestrand d/en 28 Julij 1741. <N:>

5. Schiøde udgivet af Elling Hauge, Lars Elingsøn Hauge og Ole Johansøn Daltvedt paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt til Anders Aschildsøn udi gaarden Hauge. Datert Vallestrand d/en 28 Julij A/nn/o 1741.

Den 29 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Johan Smed producerede Een stæfning udi Rætten under skriven af Ham Selv og Datert Sandvigen d/en 26 Junij A/nn/o 1741 - imod Anders Nielsøn Kleveland, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. Stefne maalet indføris :/

Den ind stæfnte mødte for Rætten og til stod Lovlig at begge Skafferne Axel Larsøn Daltvedt og Rasmus Magnesøn Hausberg [at være stæfnet],

De indstæfnte vidner Knud Torchilsøn boende paa Mit Horvigen og Niels Andersøn boende paa Indre Horvigen mødte og for Rætten tilstaaende Ligeledis lovligen at være stæfnet til dette Ting af forn/æfn/te Tvende Skaffere.

I Henseende Lars Horvigen haver været den første, som haver seet S/igneu/r Bredes Folk vare kuld siglede, og ved det Ham Lars Horvig først gav de tvende Vidner, nemlig Knud og Niels den Hendelse tilkiende, saa finder Fogeden for Lovligst til neste Høste Ting ved nye stæfne maal at lade indvarsle alle trende, nemlig Lars, Knud og Niels Horvigen til at vidne, og Anders Kleveland tillige med Erich Hauge, som vare paa baad sam/m/en til at anhøre forbem/el/te Vidners udsigende, Hvor ved Sagen acqviescerer efter Fogedens forlangende til Høste Tinget.

1741: 253
 
 

Opsidderne paa gaarden Revem Niels Monsøn, Rasmus Gregoriisøn, Ole Andersøn haver ladet tillige med Helje Andersøn, Ole Johannissøn, Niels Rasmusøn, Johannes Magnesøn, og Eiluf Johannissøn ind stæfne Opsidderne paa gaarden Gierstad Gullich Johannissøn, Lars Jensøn, Johannis Monsøn og Erich {Monsøn} Olsøn fordi de haver skaaret Citanternis grin need,

De indstæfnte mødte for Rætten tilstaaende Lovlig til dette Ting at være stæfnede af Citanterne,

Der om at vidne vare ind stæfnede Aad Monsøn boende paa gaarden Veaae og Rasmus Knudsøn Schiestad /: NB. udi Rasmus Knudsøn Skiestad stæd, som er Lau-Ræts Mand sad ved Rætten udi denne Sag Anders Johannissøn Sundland,

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor efter det første vidne

Rasmus Knudsøn Schiestad fremstod aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at for ungefæhr 3 ugers Tiid kaldede Niels Nore Revem og Ole Johansøn Søre Revem vidnet til sig og saae vidnet da at Een grinde som var i mellem Opsiddernes Sæter Hage paa Væsætter og Revem var \v..../ i sønder skaaren, og hafde samme grinde hængt fast ved nii Vier, Hvilke alle vare i sønder Skaaren, og Tre stænger, som droge grinden igien vare needkaste og laae paa Marken der efter gik vidnet tillige med Niels og Rasmus Revem ned til Gierstad, da de der komme sendte De bud til Lars Jensøn Gierstad som kom ud til Dem, og sagde Niels Revem til Lars Gierstad nu *for (faar) vi høre, Hvi haver i sønder skaare Vierne paa Grinden, der til Lars svarede: io gud veed ieg de vare her paa gaarden, Niels Revem der til svarede atter nu haver vi giord den op ad, ville de nu rive Den need, Lars der til sagde, io gud river vi dem need og kaster grinden af, og det som er kast gaar brender vi op, og der om ere vi alle; saa kom den ind stæfnte Johannes Monsøns Søn, Ham sagde Niels Revem til, nu faar vi høre om de ey er her, som har giort dette nemlig skaaren Vierne til grinden I støkker, Han svarede: ikke her, Men paa Herman Stølen var det giort, Niels Revem siger, var det ikke vel giort, der til Johannes Monsøns Søn sagde; io men var det vel giort, Hvem Fanen det giorde, der efter kom Gullach Johannissøn Gierstad, til Ham sagde Lars Jensøn Gierstad, nu ere Revem Mændene vrede paa os, ney Men svarede Niels Revem er ieg ikke Vred paa Dig og ikke kand det hielpe Mig, ia Men kiør vi De op ad om, nemlig Creaturene meent, Vi meente vi kunde naae i Fieldet og - Videre vidste dette vidne ikke at sige.

Det andet vidne Aad Monsøn Veaae frem stod aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at omtrent for 3 uger var Vidnet udi Gietrem Skov, Hvor Hellie Andersøn Revem Een af Citanterne kom til Ham spørgende vidnet om Han vidste Hvo grinden paa Herman stølen hafde need skaaren, der til Vidnet svarede, Han der om aldeelis var udvidende, der efter bad Hellje Revem vidnet følge med sig at see Hvorledis Grinden var need skaaren, Men endskiøndt vidnet sig der ved først vægrede, fulgte Dog vidnet Med Helje Revem efter Hans begiering til bem/el/te Grin, og Saae vidnet da Grinden paa Marken Laae, som hafde hænget fast Ved nii viier, Hvilke alle vare i sønder skaaren, ligeledis laae tre stænger paa Marken til grinden, som vare til at drage grinden igien med. Videre vidste dette vidne ikke at forklare.

Paa spørgsmaal af Rætten svarede begge vidnerne De ey Saae nogen skar grinden ned.

De ind stæfnte 4re Opsiddere paa Gierstad sagde at De Hverken haver i sønder Skaaren Vierne paa den {op} om tvistede grind eller ved Hvo det haver giort.

Hvor ved Hviler Sagen til neste Ting. Da Parterne uden stæfnemaal haver at møde

Sagen med Mad/a/me Edvartsøn og Restad Mændene beroer efter de ind stæfntes begier til neste Høste Ting.

Den 31 Julij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Lars Hauge, Erich Kleveland, Johannes Bircheland og Fuse KalleKlef paa Et pund Smør og Een Mæhle Malt udi Vefletvedt til Gudmund Simonsøn. Datert Vallestrand d/en 31 Julij A/nn/o 1741.

Efter som ingen flere Sager vare ind stæfnte blev forige Aars Restancer oplæst beløbende til 15 Rd 2 mrk 9 sk og dette aars Restancer for denne Tiid var 303 Rd ? mrk ? sk.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1741 d/en 2 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Hossanger Skibs-Reedes Almue paa gaarden Hoshofde nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 246 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæst De Kongl/ige Forordninger og Rescripter, som paa Fol/io 252 pag/ina a og b ere extraherede. Der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Reinhart til Haldor Larsøn paa 18 Marker S/mør og ¼ Tønde Malt udi gaarden Søre Øfste Huus. Datert Bergen d/en 5 Julij 1741 - Revers og.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Hannistvedt til Anders Nielsøn paa 18 Marker Smør og 1 Mæhle Malt udi gaarden Nedre Kleppe. Datert Hannistvedt d/en 1 Julij 1741. Revers var ved.

Schiøde udgivet af Mons Nielsøn Miøes til Siur Heldahl paa 5 ½ M/arker S/mør 4 ¼ Kande Malt udi Heldahl. Datert Hoshofde d/en 2 Augusti 1741.

Ole Erichsøn boende paa gaarden Møgster frem kom for Rætten og Declarerede At da Han paa Auctionen udi Bergens Bye d/en 19 Julij sidst afvigte bød paa sin brugende Jorde Part udi gaarden Møgster forglemte Han at sige paa Auctions stædet at Hans Bud var for Johannes Hansøn Hvilket skeede af Eenfoldighed, som den der værende selv ey have kræfter for til at kiøbe sin paa boende Part udi Møgster, Men ey Hvorledis Een Auction bør tracteris, Langt mindre at paa Auctions stædet af Ham burde næfnes den Rette Kiøbers navn, som er Johannes Hansøn Aschevig, Der paa Johannes Aschevig udi Rætten til Mig betalte 13 Rd 2 mrk.

Bøxel Sæddel udgiven af Ellef Olsøn Fetie til Aschild Iversøn paa 18 Marker Smør og 12 Kander Malt udi Mosevold. Datert Hoshofde d/en 2 Augusti 1741. Revers og.

1741: 253b
 
 

Den 3 Augusti blev Rætten igien sadt med samme Lau-Ræts Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Aamun Grove, Vemmund Sandahl og Knud Fieldschaal til Ole Olsøn paa Et Pund 4 Marker Smør, 15 Kander Malt udi gaarden Søre Byseim. Datert Hoshofde d/en 2 Augusti 1741. <L:>

Den 4 Augusti blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Den indstæfnte Johannes Tvedt blev paaraabt, men ey mødte, Hvorfore Han efter Citantens forlangende gives Laudag at møde til neste Ting.

Efter som den ind stæfnte ey mødte saa forelegges Han her ved af Rætten efter Citantens begiering at møde til neste Høste Ting.

Der efter blev paa raabt om nogen andre hafde Sag at føre i Rætten, Men saasom ingen sig indfandt, blev oplæst først

Forige aars Restancer beløbende til 36 Rd 3 mrk 3 sk. Dernest Dette aars 2de Terminers, som var 267 Rd 0 Rd 2 sk.

Lau Rætten blev tilspurgt Hvad De kunde vurdere gaarden Egefit for som Haldor Bertelsøn beboer, Der til De svarede at bem/el/te gaard var Een meget slet gaard baade paa Korn Høe, Noget Skov er der til, men ikke saadanne Veye at Vehden kand bringes til Søen, uden det skal Løbes i Giennem Elven, og saa er det Vitterligt at Een haab der af gaaer bort, tilfulde den 3die Part der af, er og sat for høyt i Skat, Det Høyeste Egefit kand vurderis for er Tre Mark Marken.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1741 d/en 5 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Echanger Skibs Reedes Almue paa gaarden Hoshofde nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 246 findes indførte,

Hvor da efterat Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og Rescripter, som paa Fol/io 252 pag/ina a og b, findes extraherede, Dernest

Den 7de Augusti blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Knud Molvig, Sevre Møching, Siur Echanger, Jacob Viche, Jacob Holme, Lars Hausdahl, Siur Heldahl og Niels Kleveland til Ole Johannissøn paa 9 Marker Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Store Uhrdahl. Datert Hoshofde d/en 7de Augusti A/nn/o 1741.

Schiøde udgivet af Niels Esem og Knud Eide til Magne Andersøn Biørge paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Schaar. Datert Hoshofde d/en 7 Augusti 1741.

Schiøde udgivet af Gunille Anders Datter tillige med Lau Værge Berge Nielsøn Moe Strøm til Ole Monsøn Otterstad paa 18 M/arker Smør og ¼ deel Mæhle Malt i gaarden Noetvedt. Datert Hoshofde d/en 7de Augusti 1741.

Den 8 Augusti blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Gaarden Nesbøe er Meget slet, der af ligger Øde Et Pund, ingen Skov til - ikke Een gang til brende vehd, megen slet Jord der til, formedelst fieldenis farlighed maae opsidderne stedse vagte Deris Creatur, at det ey skal kom/m/e til skade, gandske slette Huuse paa gaarden, naar Østen vind om høsten blæser, tager den ofte Opsiddernes Korn paa Søen, Hvilket alt skeer af Kaste vind, som kom/m/er fra Fieldene om kring gaarden, saa at man ikke kand sige ringeste Herlighed at være ved bem/el/te Nesbøe formedelst slige omstændigheder kand ikke Nesbøe taxeres for mere end 1 mrk 8 sk Marken, er 9 mrk Skillingen.

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte bleve første forige Aars Restancer Oplæste beløbende til 69 Rd 5 mrk 3 sk. Dernest dette Aars, som vare ... Rd 1 mrk 14 sk.

Der paa Rætten blev ophævet.
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1741 d/en 10 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Alenfits Skibs Reedes almue paa Ting stædet udi Qvamsvaagen nerværende Fogeden Johan Smed og de Eed svorne Lau Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 248 findes,

Hvor da efterat Rætten var sat, først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og rescripter, som her burde oplæses og er extraherede paa Fol/io 252 pag/ina a og b, dernest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Gerdt von der Ohe Kors Kirkens Værge i Bergen til Anders Monsøn paa Een fierendeel Løb Smør ¼ deel Tønde Korn og Een Fierde part Faaer udi gaarden Sellevold. Dat/ert Bergen d/en 15 Novembr/is 1740 <L:>

2. Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad Friman til Niels Monsøn paa 1 Pund 3 Marker Smør 18 kander Malt og Halv Femte Kande Korn udi gaarden Schotsund. Dat/ert Bergen d/en 5 Maij 1739. Revers var hos. <ey Lans.>

3. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Krags paa Justitz Raad Frimans vegne til Ole Halvorsøn udi gaarden Schotsund paa 1 Pund Smør og 3 Marker, Malt 18 kander, Korn Halv Femte Kande. Datert Bergen d/en 8 Octobr/is 1740. Revers og ved. <L:>

4. Bøxel Sæddel udgiven til Knud Jonsøn af Justitz Raad Henning Friman paa 1 Spand Smør, 1 Mæhle Malt, 3 Kander Korn udi gaarden Schotsund. Datert Bergen d/en 5 Maij 1739. Revers og. <ey Lans:>

5. Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Borneman til Ole Michelsøn Kaalaas paa 1 Pund Smør udi gaarden Sætre. Datert Bergen d/en 21 Aprilis 1741 - Rev/ers og.

Skifte Brevet efter Michel Olsøn Datert Siursæt d/en 20 Martij 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ General Toldforvalter Johan Garmans Efterleverske til Magne Mychelthun paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Monstad med Vilkor, at der ikke gives retmæssig aarsag af Ham til at blive af sam/m/e eller de anliggende gaarders opsiddere for Eyerinden anklaget, da Han, i fald det kand over beviises Ham at have forurettet nogen skal uden videre Proces have forbrudt sin Bøxel Ræt etc. Datert Bergen d/en 5te April 1741. Revers var ved.

Halvor Ellufsøn frem stillede sig for Rætten begierende, at fire uden stæfne maal mødende vidner maatte Eedelig udsige, Hvor Længe Han som Lændsmands Dreng sin afdøde Fader {hafde} Elluf Larsøn boende paa gaarden Mundahl hafde gaaet til Haande udi bem/el/te Hans Faders Embeds Forretninger, Hvilket Rætten Ham ey kunde nægte;

Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne nemlig Magne Aschildsøn, Knud Monsøn, Aschild Magnesøn, og Ole Olsøn lydeligen oplæst med behørig formaning at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa De ærlige Danne Mænd Magne Aschildsøn boende paa gaarden Nedre Mundahl, Knud Monsøn boende paa gaarden Hausdahl, Aschild Magnesøn boende paa gaarden Øvre Mundahl og Ole Olsøn

1741: 254

Boende paa gaarden Hausdahl, Hvilke alle ved Eed med oprakte Fingre efter Loven Eens-stemmende udsagde: at Halvor Ellefsøn udi Elleve Aars Tiid haver stedse været som Lændsmands Dreng hos sin afgangne Fader Elluf Larsøn Mundahl, end ydermere forklarede fornæfnte Vidner, Dem meget vel være vitterligt, at bem/el/te afg/aaen Lændsmand Elluf Larsøn Mundahl udi samme Elleve Aar ikke haver haft nogen anden Lændsmands Dreng uden sin Egen Søn Reqvirenten Halvor Ellufsøn, Som haver assisteret Ham udi sit Lændsmands Embede ved forefaldende forretninger baade som Een Lydig Søn og Een Tro Tienner.

Reqvirenten Halvor Ellufsøn forlangede Tings vidne beskreven, som Rætten bevilgede.

Den 11 Augusti blev Rætten igien sat med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Schiøde udgivet af Niels Knudsøn Sellevold, Barbro Niels Datter Fosse med Lau værge Ole Børgesøn Sellevold, og Mons Rasmusøn Noranger til Ole Larsøn paa 12 M/arker Smør og 8te Kander Malt udi gaarden Søre Fosse. Datert Qvamsvaag d/en 10 Augusti A/nn/o 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Michel Qvame til Ole Larsøn paa Et Pund Smør og 20 Kander Malt udi gaarden indre Fosse. Datert Qvamsvaagen d/en 10 Augusti 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Magne Mundahl, Anders Indre Eide, Børge Børsvig, Anders Nielsøn Indre Eide, Anders Totland til Halvor Ellufsøn paa Een Løb Smør udi gaarden Øvre Mundahl. Datert Mundahl d/en 19de Junij 1741.

Odels {Lysn] Løsnings Rettighed til Een Halv Løb Smør og et Halv Faaer udi gaarden Grøtvedt Lod Mons Olsøn Grøtvedt Læse. Datert Qvamsvaagen d/en 11 Aug/usti 1741.

Obligation udgiven af Lars Hattorsøn Klevedahl til Peder Larsøn Nedre Spilde af Groven Sogn udi Hardanger Lyden[de] paa Pandt og forsikring udi Debitoris gaard Klevedahl for Capital 35 Rd 3 mrk. Datert Qvamsvog d/en 11 Augusti A/nn/o 1741.

Den 12 Augusti blev Rætten igien sat med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Schiøde udgivet af Aschild Iversøn til Ole Michelsøn paa 9 Kander Malt udi gaarden Sætre. Datert Qvamsvaag d/en 10 Augusti 1741.

Magne Iversøn Esem Lændsmand for Echanger Skibs-Reede, som forpagter for Kongens og Præstens Tiende udi Seims Sogn hafde ladet ind stæfne Anders Paulsen boende paa gaarden Seim Dom at Liide til at betale resterende Tiende saa vel Kongens, som Præstens for aarene 1737 og 1740, Hvilke Tiender Citanten haver udi forpagtning, saa og at Erstatte Processens omkostning;

Den ind stæfnte Anders Paulsøn blev efter Loven paaraabt, Men ey Selv eller nogen paa Hans vegne mødte;

Hvilket kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Besse Gutormsøn boende paa gaarden Skare og Johannes Nielsøn boende paa Store Oxe Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt den ind stæfnte Anders Paulsøn for 14 Dages Tiid.

Der nest frem lagde Lændsmanden for Alenfits Skibs-Reedes almue paa Citantens vegne Een Resolution udgiven af S/a/l/ig/ Stifts befalings Mand Bagger af Dato 20 Decembr/is 1740 Angaaende at Tiende skal efter Loven betales /: NB. Resolutionen :/ og begierte foreleggelse for den indstæfnte at møde til neste Ting,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som den ind stæfnte Anders Paulsøn Seim ved Sagens paaraab ey mødte; saa forelegges Han af Rætten at møde til nest kom/m/ende Høste Ting.

Ligeledis Hafde Citanten Magne Esem Ladet indstæfne Joen Borgesøn Hopland for 1734 - 1737 - og 1740 aars Konge og Præste Tiende af Seims Sogn og at betale Processens omkostning.

Den indstæfnte blev paaraabt, men ey mødte, varslet blev af hiemlet af sam/m/e Mænd nemlig Besse Gutormsøn Schare [og Johannes Nielsøn Store Oxe]

Lændsmanden Lars Stor Oxe paa Citantens vegne beraabte sig Paa sam/m/e Resolution, som udi forige Sag blev frem lagt, og begierte foreleggelse for den ind stæfnte at møde til neste Ting,

Hvor paa Rætten gav følgende

Den ind stæfnte *Andersen (Joen) Børgesøn Hopland, som ey ved Sagens paara[a]b i Dag møder forelegges af Rætten at møde til neste Høste Ting;

Magne Esem hafde ladet ind stæfne Anders Andersøn paa gaarden Ryland for 1740 aars resterende Korn Tiende.

Den ind stæfnte blev paaraabt, men ey mødte.

Stefne maalet blev af hiemlet af forige stæfne Vidner Besse Schare og Johannes Store Oxe.

Paa Citantens vegne begierede Lændsmanden Lars Store Oxe forleggelse for den ind stæfnte at møde til neste Ting, og beraabte sig paa for hen frem lagde Resolution.

Til neste Høste Ting gives Anders Anders/øn Ryland, som ey ved Sagens paaraab møder gives Lavdag af Rætten at møde til neste Høste Ting.

Magne Esem hafde for 1740 aar Tiende lade indvarsle Knud Hansen boende paa Totland Dom at liide til at betale fornæfnte aars Konge og Præste Tiender Citanten haver udi forpagtning saa og at betale Processens omkostning.

Den ind stæfnte Knud Hansøn blev paaraabt, Men ey mødte,

Hvilket kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven blev af hiemlet af Besse Gutormsøn Schare og Johannes Nielsøn Store Oxe for 14 Dages Tiid at være forkyndt den indstæfnte.

Videre paa beraabte Lændsmanden Lars Store Oxe sig paa Citantens vegne og refererte sig til den for hen i Rette Lagde Resolution af 20 Decembr/is 1740, som er udgiven af S/a/l/ig/ Stifts befalings Mand Bagger, og forlangede Laudags foreleggelse for den ind stæfnte at møde til neste Ting, der paa Rætten gav følgende

Eftersom Knud Hansøn Totland ved Sagens paaraab ey mødte saa forelegges Han her ved af Rætten at møde og svare for sig til neste Ting.

Schifte Brevet efter Michel Knudsøn Datert Fosse d/en 24 Martij 1741.

Restancer blev oplæste forige aars 1740 vare 13 - 1 mrk 1 sk og dette aars 2de Terminers beløb 213 Rd 5 mrk 6 sk.

Der paa blev Rætten ophævet.

1741: 254b
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1740 d/en 14 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Radøe Skibs Reedes Almue paa Giæst giver stædet ved Alvorstrømmen, nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Rætts Mænd, Hvis nafne paa Folio 247 findes anførte,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og Rescripter, som til dette Ting ey før vare publicerte, og findes extraherede paa Folio 252. pag/ina a et b, der nest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Hans Mejer til Mogens Stephensøn paa Atten Marker Smør og Et qvarter Malt udi Qvamme. Datert Mangers Præste gaard d/en 9de Augusti A/nn/o 1741. <non>

2. Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Lectoris Evard Londemans vegne til Ole Johansøn paa Et halv Spand Smør og Et Qvarter Havre mæhl udi gaarden Solen. Datert Bergen d/en 4 Julij 1741 - Revers var ved. <non>

3. Schiøde udgivet af Anders Østensøn Ascheland og Mons Tørresøn Namtvedt til Her/r Hans Mejer paa 22 ½ M/arker Smør 15 Kander Malt udi gaarden Bratoule. Datert Bergen d/en 16 Junij 1741.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Hans Mejer til Jacob Andersøn Aaland paa 4 skilling Jord ringere Een Hvid udi gaarden Søre Morken. Datert Mangers Præste gaard d/en 5 Julij 1741.

5. Odels Lysnings Ret af Amund Arnesøn paa 13 ½ siger Halv fiortende Skilling Jord af Malt og Smør udi Øvre Manger. Datert giæst giver stædet ved Alvor Strømmen d/en 14 Augusti A/nn/o 1741.

6. Schiøde udgivet af Knud Kortvedt til Knud Zachariæsøn paa 7 ½ M/ark Smør og 5 Kander Malt udi gaarden Kortvedt. Datert Alvorstrømmen d/en 14 Augusti 1741.

7. Schiøde udgivet af Britte Niels Datter med Lauværge Anders Indre Toule og Niels Hansøn Dyrnæs paa 18 Marker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Indre Tougle. Datert Alvor Strømmen d/en 14 Augusti 1741 - til Michel Hansøn.

Den 15 Augusti blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Rasmus Iversøn paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Houland. Datert Bergen d/en 10 April A/nn/o 1741. <non>

9. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Knud Henrichsøn paa 12 M/arker Smør og 8te Kander Malt udi gaarden Bøe. Datert Bergen d/en 20 April A/nn/o 1741. <L:<

10. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Niels Olsøn paa 8te M/arker Smør 5 1/3 Kande Malt udi Hauland. Dat/ert Bergen 24 April 1741. <non>

11. Schiøde udgivet af Mons Johannissøn til sin Søn Johannes Monsøn paa Nii Marker Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Møching. Datert Alvor Strømmen d/en 15 Augusti 1741.

12. Schiøde udgivet af Niels Knudsøn Haaland til Michel Monsøn siger Michel Monsøn paa 18 M/arker Smør og 1 Mæhle Malt udi gaarden Myching. Datert Alverstrøm/m/en d/en 15 Augusti A/nn/o 1741.

Den 16 Augusti blev Ræten igien sat med samme Lau-Ræts Mænd.

Her/r Hans Edvertsøn Meijer hafde ladet ind stæfne Eendel af Mangers Sogns Almues Mænd Ved stæfne maal af Dato Mangers Præste gaard d/en 29 Julij sidst afvigte nemlig af Øvre Manger Halvor Grimsøn, som mødte, Knud møtte ey, Brittha mødte ey, af gaarden Solen Johannes Simonsøn, og Anders Rasmusøn, Hvilke begge mødte, af gaarden Boge Knud Larsøn, Johannes Erichsøn, Mons Olsøn, Ole Johannissøn, Knud Pedersøn, Niels Olsøn, alle mødte, undtagen /: Ole Monsøn :/ af gaarden Kolstadt Niels Rasmusøn, Christian Halvorsøn, og Jens Halvorsøn af Søre Morchen mødte, af Nore Morchen Torbiørn Knudsøn og Lars Knudsøn, som mødte, af Nedre Tvedt gamle Michel, Christian, Niels, Rasmus og Michel Johannissøn ingen af dem paa Nedre Tvedt Mødte, af gaarden Setre Gudmun Jacobsøn mødte,

Paa Citantens vegne producerede Hans Svoger Mons/ieu/r Peder From fornæfnte Skriftlige Stæfnemaal af 29 Julij sidst afvigte, som forklarer at Eendeel af Mangers Sogns almue Hvis nafne forhen er indført ikke vil efter Lov, aller naadigst Rescript og anden Høy øvrigheds foranstaltning beqvemme sig til at aflegge deris forpligtende arbeyde ved Mangers Kirkes opbyggelse med videre original stæfningen indeholder, som befatter i sig følgende. /: NB. see stæfningen,

Hvilket kald og varsel Lændsmanden Niels Rasmusøn Sæbøe og Elling Knudsøn Solen ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Lovlig at have forkyndt saaledis som deris paa den for Rætten Lydelig oplæste stæfnings skrevne forkyndelse udviiser;

Der nest frem stillede S/igneu/r From tvende Vidner, som Længe forhen haver til sagt disse udi stæfne maalet indførte Personer om Deris pligt arbeyde ved Kirkens opbygning, samme vidner begierede Comparenten her for Rætten maatte aflægge Deris Edelig Vidnesbyrd, Hvad de indstæfnte ved tilsigelsen haver svaret, i lige maade begierede bem/el/te From at Lændsmanden Niels Sæbøe som Eendeel af disse indstæfnte haver til sagt maatte giøre sin forklaring, Hvad de der til haver svaret.

De indstæfnte som vare nerværende ved Rætten forklarede at ingen af Dem var stæfnet til at høre vidner udi denne Sag

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som Lovens 1 Bogs 4 Cap/itel 1 Art/icel befaler at ingen maa føris vidner imod uden Han er Lovlig stæfnet og tilkaldet at høre vidnerne, og det ikke her er skeed, Hverken ved skriftlig eller Mundtlig stæfnemaal, alt saa kand Rætten tvert imod Loven ikke antage disse Vidner, som S/igneu/r From foregiver at skal paatyde almuen At være tilsagte, Men Citanten paalegges

1741: 255

Lovlig at Lade indkalde vedkom/m/ende til at anhøre vidnernis udsigende, da det skal omgaaes udi Sagen, som Lovens bydende er.

S/igneu/r From reserverede sin indsigelse imod Vedkom/m/ende paa sine Tiider og stæder - Hvor efter Han producerede sin Svogers Her/r Mejers indlæg af 14de hujus med de der udi paa beraabte bilager fra Lit. A til D inclusive, Hvilket Han begierede Her for Rætten oplæst, De udi Stævningen oben staaende Personer, som har til staaet her for Rætten ey arbeyde paa Kirkens bygning at have giort paastod From Dom over, ellers reserverede sin nermere tiltale \og Ræt/ til de andre efter stæfne maalet i beleylig Tiid at indtale, i det Øvrige indstillede Han Sagen til Dommerens Sentence og Dom, de udi stæfningen aaben staaende Personer, som S/igneu/r From paastod Dom over tilspurgte Rætten, om de vare fornøyede med at \nu/ over Dem blev afsagt Dom, Hvor til de Eenstemmende svarede ia,

Des aarsag blev kiendt Som følger.

Schiøde udgivet af Simon Magnusøn paa 1 Pund 9 ¾ M/arker Smør 5/12 Faaer udi gaarden Indre Sæbøe til sin Søn Anders Simonsøn Datert Alvorstrømmen d/en 16 Augusti 1741.

Ingen flere Sager vare ind stæfnte der fore

Restancerne for aar 1740 blev oplæst, som vare 9 Rd 0 mrk 1 sk og dette aars beløb til 165 Rd 1 mrk 9 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 17 Augusti blev Som/m/er Tinget holdet med Herløe Skibs-Reedes Almue paa giæst giver stædet ved Alvor Strømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 246 findes antegnede undtagen Aschild Langeland i Hans stæd sad Niels Michelsøn Volle,

Hvor da efter at Retten var sat først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og Rescripter, som findes extraherede paa Folio 252 pag/ina a et B dernest

1. Capitain Lorentz De Farri (Ferri) ved Pandte Forskrivning af Dato 27 Maij 1741 forsikrede *Sads (Stads) hauft Mand Jan von de Velde 1. udi sit iboende Huus med underliggende kielder og grund samt dets pertinentier beliggende i Bergen paa Smørs Almindingen. 2det gaarden Frechau af Skyld 1 ½ Løb Smør med paastaaende Huuser. 3de Enge haugen i Munchebech Smuget ellers kaldet Byeskriver Haugen med tilhørende grund og grunde Leye for Capital 400 Rd Courent.

2. Capitain Lorentz De Ferri udgivne obligation af Dato 15 Junij A/nn/o 1741 til Mad/a/me Cathrinæ Osea De Fine Lydende paa Forsikring i gaarden Frechau af skyld Een Løb Smør og Een Tønde Malt med paastaaende Huuser, og et tilhørende Debitori Huus udi Knøse Smuget i Bergen for Capital 600 Rd.

3. Obligation udgiven til Berent Gundersøn Fæsser af Gunder Fæsser Lydende paa første Forsikring udi Klepstøe, Øvre og Nedre Kleppe for Capital 500 Rd Datert Bergen d/en 16 Febr/uarij 1741.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Peder Hofman til Haldor Siursøn paa 18 M/arker Smør og 9 kander Malt udi Haatoft. Datert Sandvigen d/en 6 Maij 1741. Revers og.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jan von der Lippe paa Nii M/arker Smør Sex Kander Malt 2 ¼ Fisk til Hans Nielsøn udi gaarden Follesøen. Datert Bergen d/en 12 Augusti 1741.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Krags vegne til Stephen Siursøn paa 9 M/arker Smør og 6 Kander Malt udi Kiergaard datert Bergen d/en 8de Julij 1741 - Revers og.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Herman Vulf Christensøn til Friderich Nielsøn paa 18 M/arker Fisk udi gaarden Toft. Dat/ert Bergen d/en 4 Martij 1741.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Rasmus Helt til Anders Nielsøn paa 3 M/arker Smør udi Lyngøen. Dat/ert Alvorstrømmen d/en 17 Augusti 1741 - ey Lans

9. Bøxel Sæddel udgiven af Rasmus Helt til Hans Olsøn paa 3 M/arker Smør udi Lyngøen Datert Alvorstrømmen d/en 17 Augusti 1741.

Den 18 Augusti nest efter blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Begge Parterne mødte for Rætten og sagde at være forliigte, Hvor paa de nu gave Hver andre Deris Hænder, der aarsag dette stæfnemaal ophævis.

Begge Parterne mødte for Rætten og producerede den indstæfnte Niels Volle Et Indlæg Datert Volle d/en 16 Augusti A/nn/o 1741 - som for Rætten Lydelig blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. see indlægget :/

Rætten tilspurgte Citanten Koch Hvad anordt han giorde med den ind stæfnte Niels Volle om den paa stæfnte Koe, Hvad Han skulle give for bem/el/te Koe, og Hvad Han betalte til Niels *Saale fordi Han førte Koen til Ham, og til baade Leye? der til Citanten svarede Han skulle give 3 Rd for Koen, og betalte til Niels Volle og den Mand som førte Koen til Hans Land for Deris umag 1 mrk - og for baade Leye 4 sk til sam/m/en 1 mrk 4 sk: Videre svarede Citanten at den paa stæfnte Koe var paa Hans Land 7 eller 8te Dage efterat den første gang var levert paa Hans Land;

Efter adskillige Dispute imellem Parterne fandt Mons/ieu/r Koch sig saa føyelig, at Han her for Rætten Declarerede at ville betale for Koen 3 rd uden Dom, deels for den umyndige ikke skulle liide Skade, og deels for at evitere Vidtløftighed,

Hvor ved dette stæfne maal ophævis.

Citanten Jan Gudmunsøn Hielmen producerede Een skriftlig stæfning imod Rasmus Helt af Dato Bergen d/en 20 Julij A/nn/o 1741, som for Rætten Lydelig blev oplæst udi den indstæfnte Rasmus Heltes nerværelse Hvilken stæfning er af følgende indhold /: NB. stæfningen :/

Dette kald og varsel blev ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlet af Aschild Aschildsøn Langeland og Niels Michelsøn at være forkyndt ligesom Deris paaskrift udviiser tegnet paa den producerte stæfning.

Den ind stæfnte Rasmus Helt tilstod Lovlig at være stæfnet og ikke hafde andet at erindre imod stæfne maalet, Men ved Sagens drift vil Demonstrere sin Ræt og indsigelse imod stæfning.

Der nest begierede Citanten Jan Hielmen at de udi Hans stæfning navn givne Vidner maatte tages til forhør, Hvor paa Eedens forklaring for vidnerne lydeligen blev oplæst med behørig formaning til dem giort om at vagte sig for Meen-Eed, Hvor paa frem stod

1741: 255b

Det første vidne Diderich Andersøn boende paa Knappen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Den 20 Martij sidst afvigte var Jan Hielmen Citanten begierende at vidnet og Anders Hansøn Hopland skulle høre paa Rasmus Heltes ord /: sam/m/e Tiid var Vidnet tillige med Anders Hopland og Citanten udi Rasmus Heltes Huus :/ Hvor Jan Hielmen tilspurgte Rasmus Helt om Han vil give Jan Hielmen obligation eller forsvarlig Pandt for sine 200 Rd, Som Rasmus Helt er Ham skyldig for 1729 og 1737, der til Rasmus Helt svarede at Han er Ham skyldig 100 Rd - og det andet 100 Rd betalte Han Rasmus Helt 1724 til Jan Hielmens Fader i Byen, da svarede Jan Hielmen, at Hans, nemlig Jan Hielmens, Fader var svag dend tiid, Men Jan fik det Selv hos Rasmus Helt nemlig det Eene 100 Rd, Som Rasmus Heltes Moder var Jans Hielmens Fader skyldig, saa det kom/m/er ikke de 200 Rd ved - videre passerte ikke den Tiid denne Sag angaaende.

Det 2det Vidne Anders Hansøn Hopland aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og uden Ringeste forandring tilstod, og udsagde Hvad det første Vidne haver forklaret uden ringeste indvending, Videre vidste dette Vidne ikke at udsige om det paa stæfnte.

Efter Rasmus Helts begiering udsættes Sagen til neste Høste Tinget, Da Rasmus Helt skriftlig haver at Demonstrere sin Sag, til Hvilken Tiid begge Parter uden videre advarsel haver at møde.

Procurator Claus Blechenberg mødte paa Herman Stahls vegne og producerede Een skriftlig stæfning af Dato Bergen d/en 21 Julij A/nn/o 1741, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. stæfningen indføris :/

Hvilket kald og varsel Diderich Bascher og Arne Clausøn Kiend begge boende I Bergen ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt Daniel Morup ligesom Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser.

Paa den indstæfnte Daniel Morups vegne gav Ottesøn Procurator tilkiende at møde skulle, naar Citanten først hafde producert alle sine til Sagens opliusning behøvende Documenter;

Der efter sagde Procurator Blechenberg, at som Han til deels nu ikke kand frem legge Arrestens forretning til deels og behøver andre bevisligheder udi Sagen, saa begierede Han Sagen udsat til først holdende Høste Ting, Som Rætten bevilgede,

Hvorved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Sagen beroer efter Fogedens begiering til neste Høste Ting

Denne Sag beroer ligeledis efter Citantens forlangende til Høste Tinget.

Den 19 Augusti blev Rætten igien sat med samme Mænd.

Anders Bastesøn Røsetter ved Pandte forskrivning af Dato Alvorstrømmen d/en 18 Augusti 1741 pandtsatte til Zacharias Fæster Mæland Kirke med tilhørende Jorde gods og pertinentier samt Debitoris paaboende og brugende Part udi gaarden Røeseetter skyldende Een Løb Smør og foruden Een halv Løb Smør i sam/m/e gaard, des foruden 1 Pund og 18 M/arker Smør udi gaarden Hesdahl for Capital 220 Rd.

Ole Monsøn Tostensvig haver ladet indstæfne Lars Monsøn værende paa sam/m/e gaard Tostensvig, fordi Lars skal have brudt ind udi Citanten Ole Monsøns Huuser, da Ole Monsøn Citanten var fra værende, derfor Dom at liide og betale Processens omkostning, Derom at vidne ere ind stæfnte Lars Nielsøn Nedre Echanger Ole Nielsøn Øvre Echanger, Lars Halvorsøn Fyllingsnæs, Niels Hansøn Siurdahl og Niels Michelsøn Volle tillige med Lars Monsøn at høre bem/el/te Vidner.

Hvil[ket] kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Johannes Pedersøn og Anders Halsteensøn begge boende paa gaarden Tvedt tillige med Hans Paulsøn Erstad at have forkyndt baade Lars Monsøn og de nafngivne Vidner med Lovlig varsel.

Den ind stæfnte Lars Monsøn mødte for Rætten tilstaaende Lovlig udi denne Sag af Citanten Ole Monsøn at være stæfnet; Paa spørgsmaal af Rætten svarede Den ind stæfnte Lars Monsøn at Han er udskreven for Marin;

Dernest begierede Citanten Ole Monsøn Eedelig Vidners Forhør, Thi blev Eedens forklaring for vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det første Vidne

Lars Nielsøn boende paa gaarden Nedre Echanger aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at ungefæhr Aatte Dage efter Sancte Hans Dag sidst afvigte Kom vidnet til gaarden Tostenvig med de andre tvende indstæfnte Vidner Ole Nielsøn Øvre Echanger og Lars Halvorsøn Fyllingsnæs \om aftenen/ Kloken paa Een pas imod Otte eller noget der Over havende med sig Een Flaade Tømmer, som skulle arbeydes for Citanten Ole Monsøn til Een Floer, da Vidnet tillige med de andre tvende Vidner ville gaae op til Citanten udi Hans Huuser mødte Citanten Dem havende paa Skulderen

1741: 256

Et Seygl, der paa bad Citanten Vidnerne ville gaae med Ham til Hans Huuser, og da \de/ der ind komme Leverte Citanten Vidnerne sine Børn under opsigt med Han reyste til Manger; og {vids} viiste vidnerne Hvor de om natten skulle logere, og Citantens Hustroe Leverte vidnerne nøgle til Een bue de kunde sætte Deris Tøy ind udi, der efter reyste baade Ole Monsøn Tostensvig \og/ Hans Hustroe til Manger, Da vidnet var gaaen i Sæng sam/m/e aften hørte vidnet Klokken ungefæhr Elve, Som Han Laae i sængen, nogle Slag ikke smaae, Men fuld kom/m/e Slag, og kand vidnet ikke sige rettere eller andet end de Slag Han hørte var paa den Dør, som Vidnet tillige med flere Saae om Morgenen op slagen, samme Dør var Een ud-Dør til Een gang nogle faae Alen fra Det Huus vidnet tillige med Hans Compagnie Laae; Om Morgenen Da vidnet op stod gik Han forbie den dør, som var opslagen, og Saae da at bem/el/te Dør hafde været slaget et fiele bret over med Trænagler Tre i Tallet, Hvor af Een Nagle var brudt i Tre støkker og breddet som der til var slaget i Tre støkker paa Længden, inden i Sam/m/e gang laae et støkke Birke Træe Men enten det var brugt til Een Kiile at slaae bem/el/te Dør op med eller ey kand vidnet ikke til visse sige. derefter gik vidnet med sine Camerater paa Deris arbeyde. Ungefæhr imod Middags Tiid sam/m/e Dag, komme Citanten Ole Monsøn Hiem igien tillige med sin Huustroe, Da Ole Monsøn Citanten komme paa Tostensvig Land spurgte Han strax vidnet og Hans Camerater, Hvor stod til, der til vidnet sagde ieg veed ikke mere end Døren er aaben, nemlig den om vundne, ydermere spurgte Citanten Ole Monsøn vidnet om Han hafde seet nogen røt Klæd der til vidnet replicerede ney, Eedelig bad Citanten Vidnet tillige med Hans Cam/m/erater følge hiem med sig, som og skeede; Da De samtlige kom/m/e til Huusene gik de alle igiennem den opslagne Dør, først tog Citanten den nagle op, som laae udi gangen i Tre støkker slagen og viiste Vidnet og Hans Camerater bem/el/te Nagel, der paa gik Citanten Ole Monsøn tillige med Vidnet og Hans tvende Camerater ind udi stuen, som var udi den gang Døren var opslagen til, Hvor da i bem/el/te Stue Citanten sagde til den ind stæfnte Lars, Citantens egen Søster og Een Tøs, som vare udi bem/el/te Stue, Hvorledis er det, i aftes hafde ieg lukket Døren til da ieg reyste bort og nu ere Den aaben, der paa Ole Spurgte, Hvo der Laae paa Bænken, Lars den indstæfnte reyste sig strax op sigende det var Ham, der efter sagde Citanten Ole Monsøn til vidnet og Hans Camerater nu seer i Hvad Folk her er inde, og da vidnet gik ud af bem/el/te Stue, saae vidnet noget Halm og Plager (Plagger) laae kast i bem/el/te gang, samt Een Skierring, som udi Citantens fra værelse var udkastet; videre vidste dette vidne ikke at forklare.

Det andet Vidne Ole Nielsøn Øvre Echanger frem stod; aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og udsagde ord til andet lige som nest forige Vidne Lars Nielsøn *Øvre (Nedre) Echanger uden mindste forandring. Videre denne Sag angaaende sagde Han ey at vide.

Det 3die vidne Niels Siurdahl blev frem kaldet, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at samme Dag de tvende første vidner har forklaret Deris arbeyde paa Floeren af Dem blev begyndt kom den ind stæfnte Lars Monsøn til vidnet, som var udi Rong Sundet, bedende vidnet følge med sig for at see Lars Monsøn /: den indstæfnte :/ hængte sin Mundering ind i Buen, som Han Lars Monsøn fra Bergen hafde hentet, noget efter ungefæhr Een Times Tiid, kom vidnet til Torstensvig efter den ind stæfnte Larsis forlangende, og gik ind udi den Stue forige Vidner har giort forklaring om, til den ind stæfnte Lars Monsøn Hvor tillige med var Citantens Oles Søster, Da Vidnet tillige med Niels Michelsøn Volle som efter den indstæfntes Lars Monsøns begiering udi sam/m/e ærinde var kom/m/ende til Torstensvig, som dette vidne, kom ind i Stuen til Lars Monsøn, bad Lars Monsøn baade dette Vidne og Niels Volle skulle gaa til Citanten Ole Monsøn, {......} med Den indstæfnte Lars Monsøn, for at høre Lars ville bede Ole Monsøn lukke Buen op /: som er lige over for den stue de første vidner har aflagd deris Vidnis byrd om :/ at Lars der inde kunde hænge sin Mundering, Da de alle Tre kom/m/e udi Citantens Oles Stue laae Ole under Boredt, Lars Monsøn sagde til Citanten Ole Monsøn, Vil Du ikke være saa god og Lukke Buen op ieg vil henge min Mundering der ind, den gang svarede Ole ikke, anden gang sagde ind stæfnte Lars til Ole Monsøn Du er Raust Luk op for Mig ieg vil hænge Munderingen min, Der til Ole Monsøn svarede, det veed ieg ikke om ieg vil, ...r(?) vel til Hvad Du haver giort; Lars sagde: det Lyd være Hvad

1741: 256b

Det kand; Derefter ginge Dette vidne Niels Volle og den indstæfnte Lars Monsøn ud af Den Stue Ole Monsøn var udi og ind I den Stue, som var op slagen, der efter gik Lars Monsøn ud af Stuen igien og til Bue Døren, som er lige over for sam/m/e Stue, og lukte Bue døren op selv med Een nøgel, der efter kom Lars Monsøn ind igien til vidnerne bedende Dem følge med sig for at see Han hængte sin Mundering inde i sam/m/e Bue, som Lars og giorde udi Vidnernis paasiufn, Sam/m/e Tiid saae Vidnerne at den Mundering, som der inde i Buen blev hængt, {...} var Artillerie Mundering, ellers forklarede vidnet at Han ikke, før paa Tostensvig, den omvudne Tiid og saa nu her paa Tinget har seet Lars Monsøn udi Artillerie Munderingen, Da Lars Monsøn hafde hængt Munderingen udi Ole Monsøns Bue, sagde Han til vidnet og Niels Volle de skulle være vidne til at Lars Monsøn hafde Hængt Munderingen uskadt op, Efterat Lars Monsøn hafde Lukket Døren op til Buen og hængt Munderingen der ind, kom Citanten Ole Monsøn og saae ind ad Døren Hvor vidnet tillige med Niels Volle og den ind stæfnte Lars Monsøn var, sigende Dette skal I være vidende \til/ Videre vidste vidnet ikke at sige om denne passagie paa den Tiid.

Det Fierde Vidne Niels Michelsøn Volle efter aflagde Eed med oprakte Fingre i følge Loven vandt Eens-stemmende lige som nest forige vidne Niels Larsøn Siur Dahl uden Mindste Forandring.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Johan Smed i anleedning af de førte vidners udsigende fornemmer at udi denne Sag skal være Kongens Sigt, des aarsag til Høste Tinge for at faae Sagen bedre opliust og den indstæfntes forhold paa behørige stæder tilkiende givet at Han Lars Monsøn tvert imod Lov og billighed haver villet gaae uden for lægdet, Declarered at vil til Høste Ting ind stæfne paa Embedes vegne De vidner Han veed kand give tydeligere opliusning udi Sagen, Hvor paa denne Sag til Høste Tinget bliver udsat.

Fogeden Johan Smed hafde Ladet ind stæfne Torchel Langelands Haunen (Havnen) for Egteskabs Bøder Dom at Liide og betale Processens omkostning.

Den ind stæfnte Torchild blev efter Loven paa raabt Trende gange, Men ey mødte,

Kaldsmændene Johannes Pedersøn Tvedt og Hans Paulsøn Erstad ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt den indstæfnte med 14 Dages varsel,

Citanten begierede foreleggelse for ind stæfnte Torchild i Langelands næsset at møde til neste Ting, som Rætten bevilget.

Fogeden Johan Smed paa Rættens og Embedes Vegne hafde ladet indstæfne Johannes Larsøn paa gaarden Rafnanger Dom at liide for de han haver haft al for Tilig Sam/m/en Leye med sin Hustroe, og betale Processens omkostning.

Den ind stæfnte Johannes Rafnanger ved Sagens paa raab ey mødte,

Hvilket kald og varsel Johannes Pedersøn og Anders Halsteensøn begge boende paa gaarden Tvedt ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede for 14 Dages Tiid den ind stæfnte at have forkyndt.

Citanten begierede Lav dags forleggelse for Johannes Rafnanger til neste Høste Ting, som Rætten bevilgede.

Efter som ingen flere Sager kom frem blev først forige aars Restancer op læste, som vare 21 Rd 1 mrk 13 sk Dette aars Terminer vare 280 Rd 4 mrk 15 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver i Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1741 den 21 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Lindaas Skibs-Reedes Almue udi Kiilstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 248 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæst De Kongl/ige Forordninger, som paa Folio 252 pag/ina a og b ere extraherede, Der nest

1. Schiøde udgivet af Giertrud S/a/l/ig/ Danchert Danchertsøns til sin Søn Jochum Danchertsøn paa Kræmer Leyet Fædie med Jorde gods, Inventario og alle andre Pertinentier efter Skiødes videre Medfør af Dato Bergen d/en 17 Junij 1741.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Rennord til Michel Olsøn Langenæs paa Een Fierde Part i gaarden Hundven. Datert Bergen d/en 16 Junij 1740. Revers og - ey Lan

3. Bøxel Sæddel udgiven af Cancellie Raad og Laugmand Bager til Michel Matthiæsøn paa Sex M/arker Smør, Fire Kander Malt og 12 M/arker Fisk i Østreim. Datert Bergen den 16 Junij 1741 - Revers og - <non>

4. Bøxel Sæddel udgiven af Anna Margrethe S/a/l/ig/ Christen Krags paa Justitz Raad Henning Frimans vegne til Joen Gudmundsøn paa Een Mæhle 10 Kander Malt og Elleve skilling Penge udi Udlyren. Datert Bergen d/en 25 Maij A/nn/o 1741. Revers og. <L:>

Den 22 Augusti blev Rætten igien sat med samme Mænd.

5. Schiøde udgivet af Ingebore Knuds Datter med Lauværge Ole Myching og Anders Tybernæs til Rasmus Larsøn Huuse pa 18 M/arker Smør i gaarden Monstad. Datert Kiilstrøm/m/en d/en 22 Augusti 1741.

6. Cautions Brev udgiven af Ole Lavesøn (Lagesøn) for Fogeden Johan Smed paa 300 Rd. Datert Kiilstrømmen d/en 21 April 1741.

7. Schiøde udgivet af Thomas Johannissøn Kaalaas, Johannes Fonnes og Michel Olsøn Fonnes til Lars Nielsøn paa 13 ½ M/arker Smør 9 Kander Malt udi gaarden Kaalsaas. Datert Kiilstrømmen d/en 22de Augusti 1741.

Den 23 Augusti blev Rætten igien sat med samme Mænd.

8. Schiøde udgivet af Lars Qvalvaagen, Gullach Grove, Ole Tvedt og Toosten Oxnæs til Turi Jacobs Datter paa 13 ½ Marker Smør og 9 Kander Malt udi gaarden Fonnebust. Datert d/en 22 Augusti A/nn/o 1741.

1741: 257
 
 

Gaarden Rebnor angaaende forklarede den nerværende almue at ingen Herlighed er til uden Een Liden vaag, Hvilken opsidderne ikke kand have sig til nytte af formedelst de ikke kand holde Nod, Huusene paa den Eene Part udi meget slet Stand, Skov og Lund er ikke til bem/el/te gaard, des aarsag kand ikke vurderes Høyere end 24 sk Marken.

Dyrnæs findes Huusene udi bøxelfør Stand, ingen Skov eller Lunder, men nogen anledning til Fiskerie. blev vurderet for 4 mrk Marken.

Gaarden Indre Kilen udi bøxelfør Stand er Huusene, ingen Herlighed af Skov dog kand der falde noget Fiskerie, blev vurderet for 4 mrk Marken.

Gaarden Gaulen meget slette Huuse der paa ingen Herlighed, Een Moder gaaet fra Een anden til formedelst dens Ringhed, Jorden meget slet der for ikke kand vurderes Høyere end 1 mrk M/arken.

Bøxel Sæddel udgiven af Henning Friman til Anders Pedersøn paa Een Halv Tønde Korn og Penge 12 sk. udi Indre Lyren. Datert Bergen d/en 1 Junij 1740. Revers og.

Efter som ingen Sager blev ført i Rætten, oplæstes først forige aars Restancer, som vare 85 Rd 3 mrk 6 sk og dette aars beløb til 256 Rd 3 mrk 2 sk.
 
 

Michael Tønder K. M. Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1741 d/en 25de Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Gulens Skibs-Reedes Almue udi Schierjehaun nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 248 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og Rescripter Som paa dette Ting burde publiceris og findes extraherede paa Folio 252 pag/ina a og b, dernest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Rectore Jacob Steensen til Paul Michelsøn paa Atten Marker Smør og Sex M/arker Fisk udi Fivisdahl. Datert Bergen d/en 18 Maij 1741 - L. ey -

2. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Abel Lem S/a/l/ig/ Møinichens til Poul Larsøn paa 1 Pund Smør Een og ½ Spand Fisk udi gaarden Røe. Datert Tveiten d/en 10 Augusti 1741 - L: non -

3. Bøxel Sæddel udgiven af Ludvig Lem til Iver Henrichsøn paa Atten Marker Smør udi gaarden Mitbøe. Datert Sogndahl d/en 22 April 1739 - L: non -

4. Bøxel Sæddel udgiven af Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans til Ole Nielsøn paa Een Halv Løb Smør og Et qvarter Malt udi gaarden Høevigen. Datert Bergen d/en 17 Julij 1741 - Laug bet.

Den 26 Augusti blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd.

(5.) Bøxel Sæddel udgiven af Prousten Tanche til Ole Andersøn paa Een Løb Smør og Een Tønde Korn udi gaarden Steene. Datert Bergen d/en 15 Augusti A/nn/o 1741 - Revers og. Laug non

(6.) Schiøde udgivet af Lars Biørnsøn Nore Gulen og Rasmus Nielsøn til Hans Pedersøn paa 27 M/arker Smør udi gaarden Nor-Gulen. Datert Schierjehaun d/en 26 Augusti 1741.

Jetmun Jacobsøn og Mons Jetmunsøn ved stæfnemaal af Dato Rørtvedt d/en 21de Julij 1741 hafde ladet indstæfne Anders Poulsøn Nor Gulen, Rasmus Nielsøn der boende Hans Nore Gulen, Joen Jensøn Nore Gulen og Mons Iversøn Nore Gulen at høre vidner angaaende Ærerørige ord med videre original Stæfnemaalet inde holder /: Se Stefne maalet :/

Hvilket kald og varsel Lænsmanden Peder Henrichsbøe og Cornelius Lunde boende i Fonnevigen tet ved Evinvigs Præste gaard ved Eed med oprakte Fingre afhiemlede at have forkyndt lige som deris paa original stæfningen skrevne forkyndelse udviiser.

De indstæfnte Anders Poulsøn, Rasmus Nielsøn, Mons Iversøn og Joen Jensøn ved Sagens paaraab ey mødte,

Citanterne Jetmun Jacobsøn og Mons *Jacobsøn (Jetmunsøn) begierede Eedelig vidnes forhør ellers blev forklaret af den nerværende Almue saa vel som Corporal Mons *Iversøn Olsøn* at alle 4re Contraparter, som ere ind stæfnte, vare her paa stædet for Middag.

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed Hvor paa frem stod det første Vidne

Otto Johansøn Brandanger aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at sidst afvigte Høste {....} Ting hørte Vidnet at Anders Paulsøn Nor Gulen sagde, at Jetmun Jacobsøn hafde staalet Fisk fra Ham, Hvilket skeede her for Rætten.

Det andet Vidne Friderich Ellingsøn Miømen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og uden nogen forandring giorde samme forklaring, som det første Vidne Otto Johansøn Brandanger.

Det 3die vidne Anders Balsersøn Sætenæs frem stod aflagde sin Eed efter Lovens bydende med oprakte Fingre og Een stemmende udsagde sit vidnis byrd i denne Sag Lige som nest forige tvende første vidner.

Den 28 Augusti blev Rætten igien sat med samme Lau-Ræts Mænd.

Deris Konglig Majestets allernaadigste udgivne Skiøde til Iver Jacobsøn Frøesetter paa Et Pund og Tolv Marker Smør udi gaarden Lille Slire. Datert Kiøbenhaun d/en 22de Decembris A/nn/o 1740.

Schifte Brevet efter Poul Pedersøns Hustroe Kari Rasmus Datter. Datert Nore Gulen den 10 Novembr/is A/nn/o 1740.

Anders Poulsøn Norgulen, Rasmus Nielsøn Norgulen, og Mons Iversøn Norgulen, Soldater ved Capitain Groves Compagnie tillige med Joen Jensøn Norgulen Lader stæfne Eder Jetmun og Mons Rørtvedt, at møde udi Rætten paa Schierjehaun først kom/m/ende \ d/en 25 Augusti/ at anhøre Vidner udi den af os til tvende Ting som holdtes afvigte Høste Ting og nu paa vaar Tinget indstæfnte Sag og der under falds Maals straf, I lige maade stæfnes Eder Jens og Hans Lie, Lars Berge, Iver Nævedahl og Knud i Birchnæs til at aflegge Eders vidnes byrd imellem oven meldte Soldater paa den Eene Side og Jetmun med Mons Rørtvedt paa den anden side og det Ligeledis under falds maals Straf, saa og stæfnes Eder S/igneu/r Ole Lagesøn Kiilstrømmen tillige med Corporal Mons Olsøn at vidne udi oven meldte Sag, Hvad som I paa nest afvigte Vaar Ting paa Tinget af den ind stæfnte Mons Rørtvedt Egen til staaelse er bekiendt.

Hvilket kald og varsel Lændsmanden Peder Andersøn Henrichsbøe og Cornelius Christensøn Lunde boende tet ved Evenvigs Præste gaard Eedelig med oprakte Fingre af hiemlede at have forkyndt alle de udi stæfningen nafn givne for 14 Dages Tiid,

Alle 4re Citanter mødte for Rætten. Contra parterne Jetmun Jacobsøn og Mons Jetmunsøn mødte for Rætten.

Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne Lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det

1ste Vidne Knud Aamunsøn Birchnæs aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Han er ikke mere vitterligt udi denne Sag end Hans Lie for vaar Tinget udi Dette aar sagde til vidnet at Jetmun Haver ført sin Fisk Hiem, paa Spørgsmaal af Rætten, sagde vidnet, at Han ikke veed at den indstæfnte Jetmun Jacobsøn eller Hans Søn Mons *Jacobsøn (Jetmunsøn) haver taget nogen Fisk fra Citanterne; Videre forklarede Vidnet ey at vide til denne Sags opliusning.

Det 2det vidne Hans Joensøn boende paa gaarden Lie aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og vandt: at Han ikke er vidende at Jetmun Jacobsøn eller Hans Søn Mons Jetmunsøn haver tagen nogen Fisk fra Citanterne, Men haver hørt Jetmun sige, at Han haver taget sin egen Fisk - videre denne

1741: 257b

Sag angaaende sagde dette vidne ej at vide.

Det 3die Vidne Jens Iversøn Lie aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi aaret 1740 Da Vaar Fisket var foer Vidned i Selskab med de ind stæfnte Jetmun Jacobsøn og Hans Søn Mons *Jacobsøn (Jetmunsøn) fra Fedie, og da hørte vidnet Jetmun sige Han, Jetmun, tog sin Egen Fisk, Men vidnet er uvidende at Jetmun Jacobsøn eller Hans Søn Mons Jetmunsøn haver taget nogen Fisk fra Citanterne; mere om denne Sag, sagde vidnet ey at vide.

Det 4de Vidne Iver Christophersøn tiennende sin Broder paa Nævedahl frem stillede sig for Rætten og udsagde, at Han Hverken veed eller haver seet at Jetmun Jacobsøn og Hans Søn Mons *Jacobsøn (Jetmunsøn) haver taget nogen Fisk fra Citanterne, vel hafde vidnet nogle andre ord, som angik det nest forige vidne Jens Iversøn, Hvilke ord Jens Iversøn fra gik her for Rætten at have sagt, Men refererte sig til sit Eedelige aflagde Vidnisbyrd, alt saa kunde ey heller Vidnets forklaring blive Videre indført, end saa vidt denne Sag og stæfning vedkommer.

Det 5te vidne Lars Andersøn Berge aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og forklarede: at Han aldeelis ikke veed af eller haver seet at Jetmun Jacobsøn eller Hans Søn haver tagen nogen Fisk fra Citanterne, Videre om det paa stæfnte udi denne Sag forklarede vidnet ikke at være bevist.

Ole Lagesøn boende udi Kiilstrømmen insinuerede Rætten Een skriftlig attest Datert Kiilstrømmen d/en 21 Augusti, som og for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. see Attesten :/

Corporal Mons Olsøn svarede, at Han ey ville Vidne udi denne Sag for Hans Capitain kom/m/er paa Tinget, Hvor fore dette Tings vidne faaer beroe til neste Ting.

NB. Udi denne Sag sad for Hans Lie, som vandt, Lasse Bendixen Brandanger.

Gaarden Andvigen, der til lidet Birke Skov at brende, ingen anden Herlighed dertil, Jorden slet og Mager, og maa de der boer paa frygte for Elve brudt og Field skrit baade Vinter og Sommer, Høst og Vaar, kand ikke taxeris for mere end To mark for Hver Mark Smør.

Glosvigen, der til er noget Brende Vehd af Birk, Older og Hasel Troe, Men ingen anden Herlighed, blev vurderet for 2 mrk 8 sk Hver Mark.

Kiellevold der til ingen Herlighed, Knapp Hage, ingen Skov, er, til at brende eller forbedre Deris Huuser med, Jorden Middel maadig, De der boer maa enten Kiøbe Deris Ilde brand eller bede andre der om - blev vurderet 2 mrk Hver Mark Smør.

Søre Molde er af sam/m/e beskaffenhed, som Kiellevold des aarsag blev Hver Mark Smør ligeledis taxeret for 2 mrk.

Eide der til findes til gar og grin samt Huusenes vedlige holdelse eller reparation noget Fuhre Skov Histet og Her Men ingen anden Herlighed, Een Tung Vunden Jord i det der findes ikkun lidet græs at slaae og Vidløftig Mark at sam/m/en samle det, blev vurderet Hver Mark Smør for 3 mrk 8 sk.

Duesund ligger vel ved Søen, men megen slet Jord, dog findes noget Histet og Her Smaae Fuhre Træer til at vøle Huuset med og gar samt grin, og naar stor Tørke indfalder om Sommeren faaes der Hverken Høe eller Korn - kunde ey vurderis Høyere end To Mark Hver Mark Smør.

Bircheland lig[ger] til visse 3 Fierding veys fra Søen til Fields der til findes lidet Fuhre Skov og lidet Birke Skov til at brende, som med stoer møye maa føris til Søen om Opsidderne skal have nytte der af til Skatter og Landskyld. Jorden er som Field Jord andre stæder faldes, Men den(s) fahrlighed er der ved at Opsidderne maa daglig frygte for Elve brud, Fields og Snee Skrit, som for er skeed, Thi nu i vaar Haver Elven giort skade paa Hans Pedersøns Bøe og ager. Opsidderne ere Hans Pedersøn og Elling Olsøn, Kand ey taxeris Høyere end To [mrk] Marken.

Efter som ingen flere Sager frem kom for Rætten af nogen Mand, blev 1ste Restancerne for 1740 aar oplæste, som vare 21 Rd 2 mrk 13 sk der nest dette aars beløbende til 393 Rd 0 mrk 1 sk.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt at aar 1741 d/en 31 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Schiold Skibs-Reedes Almue paa gaarden Haucheland nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 249 findes,

Hvor da efterat Rætten var sat. først bleve oplæste De Kong/lig aller naadigste

1741: 258

Forordninger og Rescripter, som paa Folio 252 pag/ina a og b ere extraherede, der nest

Stifts Amt mands Friderich Otto von Roppes Proclama af Christiania d/en 10 Augusti 1741 Hvor ved alle indkaldes, som noget veed at angive om den arresterte Cancellie Raad og forige Casserer Jens Kolles Effecter og Eyendeele af Hvad navn nævnes kand.

Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste Resolution paa Interessenternis Memorial udi Papier værket.

Thoer Olsøn Erdahl ved Pandte forskrivning af Dato Bergen d/en 8 Aprilis A/nn/o 1741 forsikrede S/igneu/r Berent Frøchen udi gaarden Erdahl af Landskyld 2 Pund 8 22/25 Marker Smør og 18 24/25 Kander Malt udi gaarden bem/el/te Erdahl for Capital 30 Rd.

Odels Lysnings Ræt \til/ Nordaas af Landskyld 2 ½ Løb Smør og Een Tønde Malt udgiven af Maria Elisabeth von Krogh Cum Curatore (med kurator) Christian Montagne Raadmand i Bergen. Datert Bergen d/en 10 Augusti 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Cancellie Raad Knud Gelmuyden til Chrispino Jensøn paa Hælften udi Aaneland. Datert Bergen d/en 17 Januarij A/nn/o 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Asse/sso/r Jean von der Lippe til Thomas Nielsøn paa Atten Marker Smør udi gaarden Norder Gillestad. Datert Bergen d/en 17 Octobr/is 1740 - L: non -

Hans Monsøn Møller Ved Pandte forskrivning datert Bergen d/en 15 Maij A/nn/o 1741 forsikrede Commerce Raad Jacob Krøepelin udi Debitoris paa Møllendahl staaende Huuser med hos staaende store Tydske Mølle og ved Lungaards Vandet beroende Nøst med underliggende grunder og frihed til Elv og Diger, som alt anden Eyendeele for Capital 500 Rd.

Schiøde udgivet af Deris Kongl/ig Majestet til Lars Olsøn paa 1 Pund 4 ¾ Marker Smør udi Smøraas. Datert Friderichsborg Slot d/en 1ste Augusti A/nn/o 1740.

Den 1ste Septembris 1741 blev Rætten igien sat med samme Mænd.

Procurator Johan Reuts paa Frue Elizabeth Svanenhielm afg/aaen Krigs Raad Hvids vegne producerede Een stæfning imod Johan Casper Hahn Datert Bergen d/en 20 Julij A/nn/o 1741, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende Indhold /: NB. see Stefningen :/ Hvor efter bem/el/te Reuts paastod at saa vel indstæfnte Hahn, som vidnerne paatte paaraabes om de møder.

For den ind stæfnte Hahn mødte Procurator Johan Simon Cramer, der ey allene exciperer imod dette stæfne maal, Men og tillige protesterer paa dets afviisning, Thi Citantinden er ikke berettiget, at føre fremmet Sag, Hvor under tillige deris Kongl/ig Majestets Interresse og Rættens gebyhr bliver for kortet, Thi de 3de Klagerer er ikke Citantindens Tiennere, alt skiønt Een hver for sig staaer under forpagtning med Hende for Deris Jorde brug, Hvor fore Een Hver af Dem, som sin egen Hosbonde og værge bliver pligtig for sig selv Separat at give Sag til ind stæfnte Hahn, da Han bør give agt paa sit forsvar og Videre exception imod vidnerne, og deels i forbuuden Svogerskab med hin anden, deels og Hans angivere og Avinds-Mænd, Hvilket Hahn udi alt under Lov skikket Rættergang agter at beviise og med vidner over tyde, ydermere sagde Cramer, at den Dispute om Een Bek, der skal være tilslaget med Torv og Steen bliver efter Loven at besigde paa Aastædet, og saaledis formeener Cramer at af stæfne maalets indhold bliver ikkun til bage her paa stædet at om handle, den attest af 11 Octobr/is A/nn/o 1740, som vidner er stæfnt at Eed fæste, men der udi tog Comparenten sig reserveret videre exception, naar som helst sam/m/e attest er producert, da at erindre Hvad Han mod vidnerne eller Sagen kand have at erindre, og der om afvartede Cramer Rætten[s] Kiendelse.

Procurator Reutz for Citantinden replicerede, at om endskiøndt de indkaldede vidner ikke alle ere Citantindens virkelige Tiennere, som hos Hende nyder kost og Løn, saa ere de dog saa vidt Hendes under havende Folk og Forpagtere, som Hun efter Loven er pligtig til, at tage udi forsvar og beskiermelse imod Hvad overlast og utilbørlighed, som dem af andre Hendes under havende, Hvor i fra S/igneu/r Hahn ikke kand exciperis, maatte til føyes, Rætten og des uden tillige med Deris Kongl/ig Majestet ingen afgang er til føyet, saa formodede Comparenten at den indstæfntes exception bliver u-grundet, Men der imod paa stod, at vidnerne til forklaring bliver antagelig, da det i Øvrigt bliver Tiids nok for ind stæfnte Hahn og Hans Fuldmægtig at paasee Deris Kongl/ig Majestets intrader og Rættens Salarium, naar Sagen til Doms skal befordris, for ellers at beviise, at Citantinden har været beføyet til denne Action, da producered Reutz, den med ind stæfnte Hahn oprettede forpagtnings Contract af Dato 30 Januarij 1740, Hvor af Han begierede indragen i denne Tings vidne Act den 13de Post, Hvor ved Han vil beviise, at Hun lige saa vel er pligtig at forsvare Hahn imod den fornermelse, som Ham af Opsidderne maatte til føyes, som Hun nu er forbunden til at forsvare Dem imod Ham; Hvad den exception betræffes angaaende Bekken, da formente Comparenten at vidnerne der om ikke under eed om det Øvrige bør aflegge forklaring, efterdi det vil komme an paa i Hovet Sagen Hvor vidt det der kand gielde eller ikke, Den af Contracten allegerede 13de Post befatter i sig følgende /: NB. her indføris Contractens 13de Post :/ Hvilken Post lydeligen for Rætten blev oplæst;

S/igneu/r Johan Simon Cramer refererte sig til sit forige.

Denne af Procurator Johan Reuts producerte vidnisbyrd stæfning

1741: 258b

Paa Frue Elizabeth Svanenhielms S/a/l/ig/ Krigs Raads Hvids Efterleverskes vegne, inde holder følgende Poster og beskyldninger imod Johan Casper Hahn. 1mo beskyldes Hahn for at have slaget Ole Olsøn til blods udi sit eget Huus. 2do at Bem/el/te Hahn skal have overfaldet Niels Simonsøn med Slag og skieldsmaal; 3tio skal forn/æfn/te Hahn have sagt til Knud Uhren, Han var verd at skydes ihiel eller at der skulle staae Een Kugle udi Ham. 4to er Hahn ind stæfnt angaaende Een Bek, Han skal have tilslaget med Torv og Steen, 5to er Hahn indvarslet at høre vidner angaaende nogle Kiør, den ind stæfnte Hahn har nægtet at imod tage. 6to Declarerer Citantinden udi stæfningens Final, at Hun Frue Hvids, naar Tings vidnet er udvirket, Vil ved á parte Stefne maal til Doms forfølge Sagen imod Den ind stæfnte Hahn, og saaledis paa sine Opsidderes vegne antager sig denne Sag at proseqvere imod Hahn.

Da i Henseende Loven ikke forbyder nogen Eyer at forsvare sine Læylændinger eller Dem som beboer og bruger Deris til hørende Jord eller Huuser, saa kand Rætten ikke hindre Citantinden udi sin paastand om vidners førelse og afhøring udi nogen af paa stæfnte Poster /: undtagen, Hvad den paastæfnte Bek angaaer, Hvilken Post henviises at paa tales ved Een Aastæds, Ræt :/ Men om de andre Poster tillades Vidnerne at giøre Deris forklaring, Dog bør for Hver Post Hahne Imputeris at have exercert tages Separat Tingsvidne paa det Deris Kongl/ig Majestet i følge forordning om det stemplede Papier ikke skal noget afgaae, og skal ved Endelig Dom udi Sagen blive observert, Hvor vidt vidnernes udsigende kand giælde, i fald det bliver bevist De enten ere beslegtede eller den ind stæfnte Hahns Avins Mænd.

Procurator Cramer der paa tog kiendelsens indstæfning reserveret til Lau Tings Rætten formeenende der hos, at denne Rætter gang dog alligevel til vidners førelse ikke kand blive proseqveret siden de angivne klagere er bleven u-tilstæfnte, det Comparenten til Dom/m/erens bemerkning ind stillede.

S/igneu/r Reuts paastod efter Rættens Kiendelse vidnerne afhørte, og ellers formodede at Rætten anseer Procurator Cramers exceptioner u-indvendige og efter Sagens Natur u-tilstrekkelige til at Hemme Vidnernis førelse, Thi Citantinden er dog den allene, og ikke de forurettede, som staaer for Sagen og sigtelsen, og over alt saa ere de fornermede Personer, om endskiøndt de ikke i stæfningen findes nævnte til stæde for Rætten.

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Vidnerne giort om at vagte sig for Meen Eed: Hvor paa først blev antagen Vidner angaaende Ole Olesøn Damsgaard, som den ind stæfnte Johan Casper Hahn skal have slaget til Blods, og frem stod det første Vidne

Anders Olsøn boende paa Damsgaards grund aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at Ole Olsøn Damsgaard haver Vidnets Søster til Egte, og saae udi sidst afvigte Høst, da Korn og Høe var allerede Kommen i Huus, at den indstæfnte Johan Casper Hahn slog Ole Olsøn Damsgaard over Skulderene med Een stok uden for Ole Olsøns Damsgaards eget Huus, Men vidnet saae ikke, at Ole Olesøn Damsgaard blødte. Sam/m/e Tiid da Vidnet saae dette passere, stod vidnet uden for sit i boende Huuses Dør, Procurator Reus til spurgte Vidnet. 1ste Hvor Langt der er imellem Ole Olsøn Damsgaards Huus og Vidnes Huus? Der til Vidnet svarede om Een pas Tii Faune eller Et Børse Skud. 2det Om ikke vidnet hørte og saae, at Hahn med vreede og Skiældsord uden mindste aarsag af Ole Olsøn Damsgaard antastede bem/el/te Ole Olsøn? Der til Vidnet svarede Han ikke andet haver seet eller hørt end Hvad Han foran haver udsagd. S/igneu/r Cramer under sin forige Reservation til spurgte Vidnet, Hvorledis og med Hvilke ord Ole Olsøn i det første tiltalte Hahn, samt omsider i følge med Mands Person og Fruen tim/m/er udmanede Hahn af sit Huus, om ikke Hahns Dør den Tiid var tillukket? Procurator Reus protesterede imod nogen examination af Vidnet, som kand være passeret Parterne imellem Een anden Tiid uden for stæfne maalet, Hvor om Ole Olesøn eller Citantinden ikke er given nogen Sag eller Sigtelse, Men om alt Hvis, som er passeret Parterne imellem den Tiid, som stæfne maalet om melder ville Comparenten villig afhøre Vidnes forklaring om. Vidnet svarede, at Han ikke veed mere om denne Sag end Hvad Han for hen har forklaret.

Det 2det Vidne Marie Anders Datter Niels Simonsøns Hustroe boende paa Øvre Damsgaard, blev indkaldet aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi sidst afvigte Høst var vidnet udi Ole Olsøn Damsgaards Huus formedelst Ole Olsøns Barn var siug, og medens Vidnet der var, kom gastgiveren Hahn fra Byen, noget der efter hørte vidnet Ole Olsøn og Hahn talede sam/m/en, Men enten det var inde i Huuset

1741: 259

Eller uden for kand Vidnet ikke vist sige, dog hørte vidnet at Hahn sagde at Ole var Een Tiuv, Videre Hvad talet blev imellem, forstod ikke vidnet efter sit sigende, der efter kom Ole Olesøn ind udi Stuen, Hvor Vidnet da saae at Han blødte paa Haanden, ellers forklarede Vidnet efter Spørgsmaal at Ole Olsøn sagde Hahn hafde slaget Ham, Vidnet hørte og der blev slaget, Men Hvor med det var og Hvem den Tiid blev slaget kand Vidnet ikke til visse sige. S/igneu/r Cramer tilspurgte Vidnet om Hun den om vudne Tiid saa den ind stæfnte Hahn for sig enten i Ole Olsøns Huus eller uden for Hans Dør? Vidnet svarede at Hun saae Hahn kom gaaendes fra sit Huus og gik imod Ole Olsøns Huus, Hvilket Hun saae igiennem Ole Olsøns *Vidue (Vindue), som vender imod Hahns iboende Huuse, Videre saae vidnet ikke; Reus bad at vidnet maatte tilspørgis om Hun ikke kiender Hahns Røst og der af til Visse Veed at det var Hahn som Skiendede paa Ole Olsøn uden for Døren;? Vidnet svarede, det var Hahn og Hun kiender meget vel Hans Maal. Videre spurgte Cramer om Hahn talede Tydsk eller Dansk? Vidnet svarede Hahn talede Tysk uden for Døren Som vidnet ikke forstod, Men det ord Tyv Hahn næfnte hørte vidnet. Paa Cramers Spørgsmaal svarede vidnet at det Cramers Spørgsmaal indeholder, som er giort til nest forige kand Hun ikke giøre nogen forklaring om,

Til sidst sagde Cramer, at Hahn Hverken med Mund eller Haand har giort Ole Olsøn nogen uskiæl, og der for benægter Han den frem satte sigtelse.

Den anden Post angaaende Johan Casper Hahn skal have overfaldet Niels Simonsøn Øvre Damsgaard, med Slag og Skiælds Maal. Derom at vidne frem kaldet blev

Siri Johannis Datter tiennende Ole Olsøn Damsgaard, som aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at noget for Sancte Hans Dag sidst afvigte, saae Vidnet at Niels Simonsøn ville iage giæstgiveren Hahns giæs af sin Bøe, i det sam/m/e blev Vidnet vahr at Niels Simonsøn og Hahn var sam/m/en, Men Hvem af dem først angreb Hin anden Veed vidnet ikke. Reus tilspurgte vidnet om Hun saae eller fornam at Niels Simonsøn med noget slag eller skiælds maal antastede Hahn og Hans Huustroe den omvundne Tiid? Vidnet svarede at Hun det ikke saae. 2det Om Hun ikke saae, at Hahn, da Han Laae oven paa Niels Simonsøn, slog Ham med Knøttede Næver udi ansigtet, og skieldede Ham for Canale eller slige ord. Vidnet svarede: at Hun Hverken har seet gastgiveren Hahn slog Niels Simonsøn eller Hørte Hahn Ham skieldede. Cramer til spurgte Vidnet, 1ste Hvad Niels Simonsøn sagde Han ville giøre ved Hahns giæs? Vidnet svarede Hun hørte ikke Niels Simonsøn sige nog[et] der om. 2de Hvad Niels Simonsøn hafde i Haanden, som Han Hyttede med til Hahn? Vidnet svarede Hun saae Niels Simonsøn hafde Een Tiere Qvast i Haanden, Men ey at Niels Simonsøn Hyttede med den, bem/el/te Tiere Qvast kom Niels Simonsøn med fra sin Baad Han bregede (breyede/tjærebredde). 3die Om Niels ikke tog fat udi Hahns Haar og Haar Pisk og stødte Ham til Jorden, ligeledis slog til Hahns Kone saa Hun bar Siufn Merke,? Vidnet svarede Hun ikke noget af det omspurgte haver seet.

Det 2det Vidne Kari Ols Datter aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Hun er Ole Olsøn *Øvre Damsgaard[s] Hustroe, og {før Hun} saae medens g....den(?) stod paa Marken Da Vidnet stod udi sit Stue Vindue at Johan Casper Hahn ved Elven paa Damsgaarden slog Niels Simonsøn i Munden med sin Knytte Næve, Men ey hørte Hahn skielde Niels Simonsøn, Vidnet hørte ikke heller at Niels Simonsøn skielte Hahn. Cramer Spurgte Vidnet om Niels vendte Ryggen eller ansiget til Vidnet? Vidnet svarede at Niels Simonsøn Vente Ansigtet til Vidnet Men Hahn Ryggen. Paa de 3de til nest forige Vidne af Cramer formerte Spørgsmaaler, Vidste dette Vidne ikke noget at svare til.

Det 3die Vidne Ole Olsøn frem kom.

Procurator Cramer siden Han fornam, at det sidste vidne er Ole Olsøns Hustroe, som forventelig er lige saa forbittret og op hisset imod den ind stæfnte Mand fornæfnte Ole Olsøn, der efter stæfne maalets indhold bør anseis for Hans belastere og avins Mand, saa vilde bem/el/te Cramer ikke fremsette vidne spørgsmaal til Hende, Men ville formeene at Hendes Deposition foruden at sam/m/e Hverken er anstændelig eller over Eens stemmende med det forige vidne, at bem/el/te Vidnes forklaring skal ikke kunde gielde til Rimelighed end sige et beviis i Sagen ellers protesterede S/igneu/r Cramer endnu at Ole Olsøn, som Længes efter at blive vidne i denne Sag maa blive afviist for den aarsag skyld, som for hen er anført.

Rætten *referte (refererte) sig til sin for hen givne eragtning udi denne Sag.

Derefter aflagde oven nævnte 3die Vidne Ole Olsøn sin Eed med oprakte fingre efter Loven og udsagde: at Han udi denne Som/m/er tillige med sin Kone da de stode udi Deris Huuses *Vidue (Vindue) saae at Hahn ved Damsgaards Elven slog Niels Simonsøn med knyttet Næve udi ansigtet, Men Tiiden kand han ikke nu sig erindre naar det var i Som/m/er, i Øvrigt kom dette Vidnes udsigende over Eens med Hans Kones forklaring og vidste ikke noget til Cramers Tre Spørgsmaal at svare.

S/igneu/r Cramer for Hahn benægtede Ole Olsøn og Hans Kones forklaring og ellers vedblev sit forige.

Reus i Henseende at den anden Post med de allerede førte Vidner er oplyst deels og fordi at et af vidnerne for Rætten dog uden for Protocollen har forklaret at Hahns Hustroe var med i slagsmaalet fra faldt Saa vel Hendis som tienniste Pigens vidnesbyrd at føres.

Den 3die Sag blev antagen \angaaende/ Hahn skal have sagt at Knud Uhren var værd at skydes ihiel eller at der skulle staae Een Kugle i Ham

Hvor da fremstillede sig for Rætten aflagde

1741: 259b

Sin Eed med oprakte fingre efter Loven Kari Ols Datter Ole Olesøn {Øvre} Damsgaard[s] Hustroe og udsagde /: sam/m/e Kari Ols Datter haver Vidnet udi nest forige Sag :/ at Christi Him/m/els fahrs aften sidst afvigte, var Knud I Uhren udi Vidnets stue for at deele nogen fisk Hendes Mand og Knud hafde fisket Sam/m/en, imidlertid kom Johan Caspar Hahn ind udi Vidnes stue, Hvor Hahn begyndte at skiende paa Knud, Men Hvorfore Hahn skiendte paa Knud i Uhren Vidste vidnet ikke at giøre forklaring, der efter knyttede Hahn næven imod Knud som des aarsag Løb ud af vidnis stue, og Hahn forfulgte Knud i Uhren Lige til Hans, nemlig Knuds Baad, Hvor udover Knud gik i sin Baad og skuede den fra Landet, da hørte Vidnet at Johan Casper Hahn sagde til Knud i Uhren, ieg skal skyde dig din Canale, Men Han hafde ikke noget udi Haanden, ey heller saae vidnet at han hafde noget hos sig eller an sig. Cramer for Hahn sagde, at ordene ere falden Langt anderledis, end vidnet haver udsagt, og det efter anleedning, at Knud Uhren hafde haft sine Smaler paa Hahns Bøe, da ageren allerede var tilsaaet, dette har Hahn foreholdet Knud, og faldt da talen saaledis, at de vare værd at skydes ihiel Hvorfore dette Eenfoldige vidne lettelig kand have Mishørt. Ellers qvæstionerede Cramer om den omvundne tale eller Discues var om Knud Uhrens Smaler, 2det om vidnet har fornum/m/et at Han har giort ommelte Knud der efter nogen forfang eller fortreed? Paa Cramers Spørgsmaal vidste dette Vidne ikke noget til Sagens opliusning at svare, men refererte sig til sit forige.

Det andet vidne Britte Mortens Datter Anders Olsøn Smed[s] Hustroe boende paa Damsgaarden frem kom aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Christi Himelfahrs Dags aften sidst afvigte, da Vidnet stod neden for sine Huuser paa Damsgaarden saae Hun Knud i Uhren gik ned til sin Baad, og som Knud ville staae i Baaden hørte Vidnet Hahn sige til Knud, ieg skal skyde Dig, Men om Knud og Hahn hafde været i skienderie sam/m/e Tiid veed vidnet ikke at sige, ey heller hørte Vidnet at Hahn skieldede Knud i Uhren for noget, Paa de tvende af Cramer til nest forige vidne giorde Qvestioner vidste det[te] vidne ikke at svare, ey heller saae vidnet at Hahn noget med sig enten i Haanden eller hos sig hafde.

Knud Aamunsøn i Uhren var selv til stæde for Rætten og tilstod at Hahn siden om rørte Tiid ikke haver giort Ham nogen fortred.

Procurator Reus for Citantinden producerede den i stæfne maalet omrørte Attest under de tvende Vidners Ole Olsøn ved Elven og Ole Monsøn Ølbergs Hænder af Dato 11te Octobr/is 1740, Hvor efter Han forlangede vidnernes Eedfæstelse paa sam/m/e attest efter at den for Dem af Rætten er bleven oplæst, og om Desens Rigtighed vidnerne tilspurgt. Der paa blev fornævnte af Reus producerede attest for Rætten lydeligen oplæst, Hvilken Ole Olsøn Ved Elven, og Ole Monsøn Ølberg tilstod udi alle Maader rigtig at være, det de ved Eed med oprakte fingre efter Loven bekræftede, ellers forklarede vidnerne de ey vidste enten fornæfnte Kiør hafde *kald (kalv) i sig eller ey, ligeledis kunde de ey vide om bem/el/te Kiør melkede vel eller ey - fornæfnte Attest lyder saaledis /: NB. Attesten :/

Cramer proponerede at altskiønt oven berørte Creaturer hafde været Spæk fæd, saa var dog sam/m/e ingen Melke Kiør, og der til med har frue Hvid selv solgt de Fem støker for Siuv Rixdaler, Hvor fore og efterdi disse om berørte Creaturer ikke vare Convenabel med Forpagtnings Contracten, saa har og Hahn sam/m/e ikke imodtaget ellers Qvæstionerede Comparenten Vidnet Ole Olsøn, Hvad anseende bem/el/te Creaturer hafde om vaaren for hen da Han tillige med Robert Haucheland efter *Hans (Hahns) begier tog dem udi øye siufn, om de sam/m/e Tiid kunde holdes for at være forsvarlige Melke Kiør?

Procurator Reus replicerede, at om endskiøndt det lidet ville blive Hahn til hielp Hvad forklaring Vidnerne skulle kunde aflegge, Om Creaturers tilstand og beskaffenhed de sletteste Vaars Tiider, saa dog efterdi vidnet ikke er stæfnt om anden forretning at beedige end den, som Comparenten har fremlagt, ligesom det og vedkom/m/er Hahn selv Ved á parte Rættergang efter foregaaende sigelse at opliuse sin Sag, saa protesterede Comparenten imod vidnets forklaring om det som er uden for sagen og Stæfnemaalet, og i afvigt forlangede dette Tings vidne sluttet og beskreven under forbeholdenhed af Citantindens videre Action imod Hahn, saa vel som og Hvad Hun i sin Tiid imod den ind stæfntes adskillige forevendinger, beskyldinger imod Vidnerne og videre ubevislige forestillelser kand have at erindre,

Cramer refererte sig til Lovens 1 Bogs 13 Cap/itel 7 Art/icel Hvor efter Han paastod vidnes svar til Hans frem satte Qvæstion, lige saa og at begge vidner maa give giensvar til følgende Spørgsmaal. 1. Hvem der Har skrevet og underskrevet den frem lagde Attest, 2det paa Hvad Tiid eller stæd den sam/m/e blev skreven, 3tio Hvem der ordinerede Dem til besigtelses Mænd og om Hahn var kaldet til sam/m/e

1741: 260

Forretning. 4. Hvor beskikkelsen skeede og om Hahn var der overværende, 5te Om de paa skiønnede Creaturer kunde anseis for døgtige og forsvarlige Melche Kiør. Reus svarede til de tvende første Qvæstioner, at Mons/ieu/r Cramer kand selv see at Attesten er skreven af Comparenten Hvilket Han tilstod, som der til Auctorizered, den er og skreven i Comparentens eget Huus udi Vidnernis nerværelse og af Dem under skreven i Comparentens nerværelse med paa holden Pen alt efter Frue Krigs Raads Hvids begier til Comparenten; De andre Qvæstioner overlod Hand til vidnerne selv at besvare. Paa Spørgsmaal svarede Ole Olsøn at da Han efter Hahns begier om vaaren for hen tog Kiøren udi Øye siufn kunde Kiørne ikke ansees for Melke Kiør, og kunde paa den Tiid Hverken vidner eller nogen anden taxere sam/m/e Kiør for Melke Kiør. Reus tilspurgte vidnet om Han under sin aflagde Eed kand sige at Creaturene den omvundne Tiid om Vaaren var saa serdelis slette og brekkelige, at de ikke kunde anseis for Melke Kiør eller og de fattedes andet, end at de formedelst Mangel paa Foder, som indfaldt den Tiid om aaret over alt, kunde være udmagrede, og endelig om ikke vidnet veed, at de selv sam/m/e Kiør var brugte tilforn til Melke Kiør under sam/m/e Forpagtning? Vidnet svarede at Kiørne vare udmagrede formedelst Mangel af Foder, som indfald det aar des aarsag paa den tiid ey kunde holdes for melke Kiør, Men det veed vidnet at sam/m/e Kiør har været tilforn under Forpagtning. Paa det 1ste af Cramers Spørgsmaal svarede vidnerne, at Reus haver skrevet den fremlagde Attest for Dem, og de selv ved paaholdende Pen skrevet den under, og bad Frue Hvid Vidnerne gaae til Reus. Til det 2det Spørgsmaal svarede vidnerne at Attesten noget efter Michels Dag blev under skreven i Reuses Huus. Til det 3die Spørgsmaal svarede Vidnet at de efter Frue Hvids begiering giorde besigtelse og Hahn var ikke der til kaldet. Til det 4de Spørgsmaal svarede vidnerne besigtelsen skeede uden for Damsgaards Bøe gierde og Hahn var ikke der ved. Til det 5te Spørgsmaal svarede vidnerne, at Kiørne vare forsvarlige som udi deris Attest Mentioneret er, Men om de der for vare saa gode Melke Kiør kunde de ey vide. Til sidst sagde Cramer, at efterdi dette Tings Vidne er begyndt af Citantinden Frue Hvids til den hensigt, som Hendes aparte stæfning til Dom indbefatter til Hvilken Ende alle Hendes under havende fra Damsgaard til i Dag har været samlet, saa vilde Cramer her endnu have igien taget alt hvis Han for hen haver exciperet og protesterer ....(?) det Øvrige, som om hver post videre kand være at erindre paa indstæfnte Hahns side, saa vel som og Hahns videre Lovlig forsvar tager Ham reserveret under hovet Sagen eller hovet Sagerne, da Han og vil bemerke hvorledis den sidst omvundne besigtelse ved Fruens tvende under havende er bleven anlagt og udført.

Reus refererte sig til sit forige og begierede Tings Vidne sluttet, Som Rætten bevilgede.

Før endelig Dom udi Sagen bliver afsagt vil Fogeden Johan Smed paa Justitiens vegne for saa vidt Kongens sigt angaaer have sig reserveret, sin videre tiltale i Rætte sættelse,

Dette Tings Vidne nu som før bevilges beskreven.

Paa Citantindens vegne producerede Procurator Johan Reus Een skriftlig stæfning af Dato Bergen d/en 20 Junij A/nn/o 1741 imod Johan Caspar Hahn Hvilken er af følgende indhold /: NB. NB. stæfningen :/

Paa den indstæfnte Johan Caspar Hahns vegne mødte Johan Simon Cramer og tilstod stæfningen Lovlig for Hahn at være forkyndt, og dernest sagde, at naar Citantinden har produceret sin udi stæfningen paa beraabte Contract, og der efter slutter Sagen til Doms, saa vilde Comparenten vide at besørge Hahns forsvar,

Procurator Reus for Citantinden refererte sig til stæfne maalet og Forpagtnings Contracten, som han nu producerede og der efter paastod Dom til den paastæfnte Summes betaling med Skadesløse Processens omkostning 4re Rixdaler uden nogen protestation imod nogen slags ophold, som af den indstæfnte i denne bevislige gield Sag end kunde frem føris.

Cramer anviiste indstæfnte Hahns beskikkelse af 30 Julij 1740 ved Hvilken Han paaskadiger at Hannem Hverken paa Creaturene eller andet gaardens tilhørende Inventarium er giort Leverance lige som og af det i dag passerede Tings vidne er udfindelig, Hvorledis gaardens Creaturer har været af beskaffenhed for de (da?) saadant at oplyse og sin Contra prætention at faae incamineret under Een agt og Dom, var Cramer begierende, at med Sagen maatte beroe til Høste Tinget da Han med Contra stæfning agter at begiegne Frue Hvid, som den tiid skulle i Rætte forfalde, Hvorfor Han saadan udsættelse begierede - og tillige protesterede imod over iilelse af Rætten.

Procurator Reus vilde ikke formode at Rætten udsætter denne bevislige og uDisputerlige gields Sag paa den indstæfntis udflugter og ophal, Hvor om han i sæhr refererte sig til Lovens pag/ina 857 art/icel 4de og den Kongl/ige Forordning af 19 Augusti 1735 og Kraftigst protesterede imod at nogen slags Disputer som af Hahn kunde

1741: 260b

giøris ikke bør Melleris denne Sag, da Frue Hvid des uden, som bekiendt er Sufficant nok til at repondere for ubeviislige contra prætentioner Hahn Kunde formeene sig at have, Men Comparenten refererte sig til Forpagtnings Contracten, som viiser en søgning for længst burde været betalt, og alt saa paa stod Han Dom efter Hans forige.

Rætten bevilger den indstæfnte Hahn anstand udi Sagen til neste Høste Ting.

Den 2den Septembr/is blev Rætten igien sat med samme Mænd.

Schifte Brevet efter afg/aaen Britthe Ols Datter Datert Flæsland d/en 10 Novembr/is 1740.

Auctions Schiøde udgivet af Michael Tønder til Hans Schram paa Henrich Vessels for hen til hørende Kaaber Mølle staaende ved Aarestads Eyeres grund ved Møllendahls grund med Huuser tilhørende og Inventario efter bem/el/te Skiødes udviis af Dato Bergen d/en 17 Julij A/nn/o 1741.

Hans Schram ved Pandte forskrivning af Dato Bergen d/en 17 Julij A/nn/o 1741 forsikrede S/igneu/r Herman Niersted med Pandt og Prioritet udi sin tilhørende Kaaber Mølle og Korn Mølle samt desens tilhørende Bygninger og Inventario med videre Debitoris Eyendeele for Capital 300 Rd Courant.

Proclama til Skifte efter S/a/l/ig/ Her/r Jacob Viding Lod Her/r Peder Brandahl paa samtlig Skifte forvalternes vegne Læse. Datert Bergen d/en 1 Septembr/is A/nn/o 1741.

Procurator Claus Blechenberg paa Citantindens vegne producerede Et Skriftlig stæfne maal til Vidnis forhør imod Axel SvartsKop af Dato Bergen d/en 21 Julij 1741, Som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende Indhold /: NB. NB. Stæfningen indføris,

Hvilket kald og varsel Diderich Christian Bascher og Arne Clausøn Kiend ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt lige som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser.

Dernest producerede Claus Blechenberg Procurator paa Citantindens vegne for det første Skriftlige Qvæstioner til de 3de Vidner Lars i Fløen, Hans Monsøn og Kiæreste, og flere qvæstioner efter fornødenhed vil Han have sig reserveret,

For den ind stæfnte SvarsKop mødte Johan Simon Cramer, dernest at reservere sig alle Lovlige forbeholdenheder og at referere sig til sin giorde forestillelse for {ber} Bergens Bye Tings Ræt under det der paa Citantindens side udvirkede Tings vidne benægtede ganske at Han nemlig SvartsKop Den anstæfnte 14de Julij har haft intention til at formale mere gods end som han hafde taget Consumtions Sæddel paa, i det Øvrige tog Cramer for denne sinde reserveret Hvad exception Han maatte have imod Citantinden, Spørgsmaal og tillige SvarsKops indsigelse imod de ind stæfnte Vidners forklaring, dersom uformodentlig noget der af skulle blive Ham til belastelse Thi Da Han sig intet ondt er bevidst, saa venter Han heller ikke, at vidnernes forklaringer kand blive Ham til Skade eller Nakdeel,

Procurator Blechenberg begierede Vidnernis forhør, Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed. Hvor paa frem kom

Lars Knudsøn Fløen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde sit Vidnes byr[d] paa de af Rætten til Ham Formerte Spørgsmaal, som Procurator Blechenberg paa Citantindens vegne udi Rætten hafde fremlagt og Datert Bergen den 1 Septembr/is A/nn/o 1741. Til det første Spørgsmaal Svarede Vidnet: Jo. Til det 2det Spørgsmaal Svarede Vidnet, Jo men giorde Han saa. Til det 3die Spørgsmaal Svarede Vidnet. Axel Bager bad Dem god Morgen og de hilsede Ham igien, der efter sagde Axel Bager staaer i Her To; ieg kand tænke Fire Øyne ere bedre end To, ieg vil gaae til Min Baad og see ieg kom/m/er til byen. Til det 4de Spørgsmaal svarede vidnet: Han saae ikke Axel Bager Kom ind i Nøstet, dog hørte der blev arbeydet udi Nøstet, Hvilket skeede strax efter Axel Bager var fahret forbie Nøstet, I anleedning af vidnes Svar til spurgte Procurator Blechenberg Vidnet: Om vidnet fornam Heele Natten igiennem at der kom andre Baader eller Mennisker til Nøstet, undtagen Axel Bager allene? Vidnet Svarede: ney men giorde Han ey. Cramer Spurgte vidnet, om Han stod saaledes paa sin Post at Han rettelig kunde see og bemerke alt Hvad der passerede paa Lunggaards Vandet og der omkring ved Nøsterne? Det var Langt fra at Han kunde see saa vidt omkring svarede vidnet paa Cramers Spørgsmaal: Til Blechenbergs 5te Spørgsmaal svarede Vidnet? Betienten som sad i Een Baad og hafde med Et Bret Lavet sig udi Fiæren, Han talede til Axel og spurgte Hvad Han bestillede udi Nøstet, og sagde Han ikke maatte tage noget af Nøstet, der efter siger Betienten til vidnet, Han kaste Een Sæk need, Men Vidnet saae ikke den Tiid nogen Sæk; Cramer spurgte Vidnet om \Han/ den Tiid enten saae Axel SvartsKop eller hørte Han tale? Der til vidnet svarede Han hørte Axel Bager tale og kom hid at see sigende til Betienten. Til det 6te Spørsmaal svarede vidnet Han refererte sig til sit forige. Til det 7de Spørgsmaal Svarede vidnet. Han saae vel Axel Bager roede fra Nøstet, Men ikke at der var nogen Sæk i Baaden. Cramer spurgte vidnet Hvor Axel SvartsKop var, den Tiid han gav Betienten det andre vidne giensvar, at Han maatte kom/m/e og see? og Procurator Blechenberg tillige under denne Qvæstion begierede vidnet tilspurgt Om Han bem/el/te Tiid kunde see Axel Bager

1741: 261

Eller om Han kiendte Ham paa Røsten? Vidnet Svarede den Tiid var Axel Bager i Baaden, og Vidnet Kiendte Axel Bagers Røst: fremdeelis Spurgte Cramer Vidnet: siden Han ikke saae Axel SvartsKop for sine Øyne Hvem det da var, som berettede vidnet, at bem/el/te SvartsKop var i Baaden og ved Nøstet, item Hvorledis SvartsKop var da Han skal være kom/m/en gaaendes fra Møllendahl og til Baaden, Vidnet svarde Betienten Sagde Vidnet at Axel Bager var i Baaden; sam/m/e Tiid hafde Axel Bager Lyse klæder paa gamlere end de Han nu har paa. Der paa blev Vidnet Dimitteret siden ingen af Parterne hafde videre denne gang Ham at tilspørge.

Det 2det Vidne Hans Monsøn frem kom, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og Svarede paa fornæfnte Blechenbergs skriftlige Spørgsmaal, som følger: Til det 1ste Spørgsmaal Svarede vidnet Han var neder ved Nøstet bem/el/te Tiid, Men ikke Han talte det til formaling opførte, Hvilket blev giort af Mads Refdahl og Betienten, Thi godset laae udi Nøstet. Til det 2det Svarede vidnet, som tilforn Han ikke talte godset; Til det 3die Spørgsmaal svarede vidnet, Han kand det ikke vide. Til det 4de Spørgsmaal svarede vidnet aftalen var saaledis til Den, som skulle staae vagt ved Nøstet til om Morgenen godset skulle op maales. Til det 5te Spørgsmaal svarede Vidnet, at Han ikke ved bem/el/te Sekke bleve Krævede. Til det 6te Spørgsmaal svarede Vidnet, det var saaledis. Til det 7de Spørgsmaal svarde vidnet: Han Lugte Døren op til Nøstet, der efter hørte vidnet, at Mads og Johannes sagde To Sækker at være borte, Men om det var saa veed Vidnet ikke, siden Han ey Aftenen tilforn talte de Sække, som Laae i Nøstet, Men den nederste Nøste Dør stod Aaben. Til det 8de Spørgsmaal svarede vidnet at godset blev op maalet paa Mølle Loftet, forsvarligt, og blev Hver halve Tønde struget og maalet af Betienterne, og udi Tønden Øset med Skuffer. Til den 9de Qvæstion svarede vidnet Han kand sig det ikke erindre; Til den 10de Qvæstion svarede vidnet, som til det Niende Spørgsmaal. Til det 11te Spørgsmaal svarede \ vid/net / io untagen han ansaae ey den slumpen for Een Fierding, Men omtrent Een Skieppe. Det 12 Spørgsmaal svarede vidnet: Han kand sig det ey erindre. Til det 13 Spørgsmaal sagde vidnet, Han ey vidste at svare. Til 14de sagde Vidnet at Han ey kand svare noget vidst, Men hørte der blev sagt at paa Hveede kom de til Kort. Til det 15 Spørgsmaal svarede vidnet Han veed nok at udi Nøstet blev staaende Een Tønde gods Men Hvad der vare udi Tønden veed vidnet ey at sige. Det 16de Spørgsmaal svarede vidnet til Han kand det ikke sige. Til det 17 Spørgsmaal svarede Vidnet: Jo Men giorde Han saa. Til det 18de Spørgsmaal svarede vidnet \io og/ at Axel Bager var noget beskiænket. Til det 19de Spørgsmaal svarede vidnet Axel Bager skuede med Kinert paa Tønden, Men ey tog den fra Den (Dem?), beraabende sig paa at ville have Stads Maalere. Den 20de Qvæstion svarede vidnet til, at Axel Bager sagde det var Een Skielms agtig mæting (måling), der paa Refdahl svarede ere vi Skiælmere, som Mæter, eller det er Skiælms Maal, der til SvarsKop svarde, det bevare Mig gud fra at sige. Til det 21 Spørgsmaal blev svaret: Der skal være funden Een Sæk udi Vidnets Kiøken, som endnu under forseigling staaer udi Vidnets giem/m/er, Men Hvorledis bem/el/te Sæk kom der ind, saae Vidnet ikke, siden Han var paa Loftet, den Tiid bem/el/te Sæk blev bragt ind udi Vidnets Kiøken, ellers hørte Vidnet oven paa Loftet, at der blev sagt et Hul at være paa Sækken, Hvilket Hul Vidnets Pige igien til syede. Cramer under forbeholdenhed af SvarsKops indsigelse, tilspurgte Vidnet Om ikke nogle Læster om aaret af Korn vahre bliver tilført og op lagret udi Hans Nøst, som ikke Consumptions Sæddel er hos før end det af Nøstet til Møllen bliver opført at formalis: der til vidnet svarde ikke I 50ti Men i 100 Tal.

Det 3die vidne Jacob Gise frem stillede sig, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, der paa Procurator Blechenberg dette vidne tilspurgte: 1mo om ikke Axel Bager den 14 Julij under samtale med Johannes Refdahl, om det til formaling opførte og nu paa stæfnte Korn, tilspurgte Vidnet, om ikke de (der) i blandt det opførte være (vare) noget gods, som Han, Axel Bager, efter Vidnets forlangende hafde opført. Der til vidnet svarede aldelis Ney. 2do Om ikke da saadan paaskud af Johannes Refdahl blev repeteret, om der var noget af Vidnets gods der i blandt, om ikke Axel Bager det benægtede. Vidnet svarde Mads Refdahl Spurgte Vidnet om Vidnes Tønde Rug var i blandt Axel Bagers, der til Axel Bager Selv svarede Ney. 3tio Om ikke den paafølgende 15 Julij under den Tiid, Da Axel Bagers gods fra Nøstet blev op kiørt blev ind baaret i Vidnes Huus eller værelser Een Sæk med Een Slump Rug eller Hvede udi, og af Hvem sam/m/e blev ind baaren? Vidnet svarede at Morten Bukhof førte Een halv Tønde Hvede til Landet udi Baad; Hvilken blev afsat ind i vidnes Huus efter bem/el/te Buchofs begiering, som selv var tilstæde. I anleedning der af tilspurgte Blechenberg vidnet: Om Han var nerværende, da den omvundne Morten Buchofs Baad kom til roendes, eller om Han under sin Eed sikkeren kand

1741: 261b

Forklare, Hvor og naar den omvundne Sæk kom eller blev kastet i Baaden: Vidnet saae Baaden Kom roendes og lagt til Hans, vidnets, Svogerens Nøst, Men saae ikke Sækken blev bragt i Baaden. Paa Cramers Spørgsmaal svarede vidnet, mange Tusinde Tønder.

Procurator Blechenberg Declarerede at det Eene vidne nemlig Hans Monsøns Tienniste Pige, som for Rætten har været nerværende og af Rætten, saa vel som Comparenten, ikke kunde ansees anderledis end for Et Barn af Hende vilde Han ingen forklaring enten uden eller under Eed forlange. Hvad sig betræffer S/igneu/r Hans Møllers Hustroe, da reserverede Han i fornødne tilfælde at søge Hendes forklaring under á parte Tings Vidne, og saaledis begierede Han dette Tings vidne sluttet og sig beskreven Meddeelt, som Rætten bevilgede.

NB. Udi S/igneu/r Jacob Gises stæd sad Herman Mauritzen.

Udi Hans Monsøns stæd sad Lændsmand Ole Totland.

Sagen ophæves efter Citantens begier.

Efter Citantindens Søns skrivelse af 31 Augusti sidst afvigte forelegges Halvor Øfstun at møde til neste Ting.

Saasom ingen Sager vare for denne Ræt ind stæfnt uden de som haver været for Rætten blev Restancerne op læste forige aars vare 27 Rd 5 mrk 5 sk Dette aars ere 677 - 3 - 14 sk.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1741 d/en 4 Septembr/is blev holdet Som/m/er Ting med Sartor Skibs-Reedes Almue paa gaarden Schoge og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd, udi Fogedens S/igneu/r Johan Smeds nerværelse. Laurets Mændenes navne findes paa 249.

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger befalinger og Rescripter, samt andre Breve, som findes extraherede paa Fol/io 252. pag/ina a og b samt pag/ina 258 - dernest

Knud Simons/øn Tøssøens Laad Sæddel efter Hans Sahlig Fader Simon Michelsøn af Dato Schoge d/en 4 Septembr/is 1741.

Hans Simonsøn Schages Laad Seddel efter sin S/a/l/ig/ Fader Simon Michelsøn Datert Schage d/en 4 Septembr/is 1741.

Den 5 Sept/embris blev Rætten igien sat med samme Mænd.

Schiøde udgivet af Thomas Olsøn Bildøen til *Thomæ Stephensøn paa Fire Pund Fiskes Leye udi gaarden Nore Tvedt. Datert Schage d/en 5 Septembr/is A/nn/o 1741.

Mage Schiøde udgivet af Hans Simonsøn Schage paa 1 Pund og 3 Marker Fisk udi gaarden Lille Sandgolt til Poul Hansøn Schoge Datert Schoge d/en 4 Septembr/is 1741.

Mage Schiøde udgivet af Poul Hansøn Schoge til Hans Halv Broder Hans Simonsøn Schage paa 8 ¼ M/arker Smør udi Store Sangolt. Datert Schoge d/en 4 Septembr/is 1741.

Schiøde udgivet af Thomas Einersøn til Niels Jonsøn paa Sex M/arker Fisk udi gaarden Landeraae. Datert Bergen d/en 22 Julij 1741.

Schiøde udgivet af Niels Erichsøn paa To Pund Fisk udi gaarden Scholevig til Lars Olsøn Landeraae. Datert Schoge d/en 5 Septembr/is 1741.

Schiøde udgivet af Thomas Stephe[n]sen Algerøen, Anders Nielsøn Bildøen, Stephen Erichsøn Agotnæs og Ole Hansøn Landeraae til Hans Stephensøn paa 27 5/10 M/arker Fisk udi gaarden Agotnæs. Datert Schoge d/en 5 Sept/embris 1741.

Eeden af Lov bogen for de til stæde værende vidner blev oplæst med formaning om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

Det 47de Vidne Michel Johannissøn Tønnevig *fremstod aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udi alle Maader tilstod sin for Fogeden Johan Smed d/en 3 Januarij 1741 udi Haachelssundet giorde forklaring, ydermere sagde dette vidne at Han sam/m/e tiid nemlig Løverdag for Juul sidst afvigt fandt regendes paa Søen ved Fugl Øen strax hvor *Veget (Vraget) ligger Een Kiortel, væst og Buxer af Tøm(?) Tøy, To Halv slitte Skiorter, Een Bylt sort ulden Tøy, Een liden Bylt blaat Læret, Et støkke graat Klæde, To Stuver blaat Klæde Hver paa To alen To par Skoe, 12 Støkker Kaaber Penge, 4 pr Knive, 1 par Hake(?) Baand, 1 Kam, 1 mark Tobak, nogle Tobaks Piiber, Een liden Steen Tavle, Hvilket alt er endu udi Vidnes giemme, Videre at angive sagde det[te] vidne ey at vide, paa spørgsmaal af Dahl Visiteur svarede vidnet, at Han kom til dette omvudne Tøy om Morgenen Kloken imellem 10 og 11.

Det 48 Vidne Johannes Halvorsøn boende paa Glæsver Holmen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og under sam/m/e Eed tilstod sin paa Haachelsundet giorde forklaring - videre sagde dette vidne ey at vide.

Visiteur Halvor Dahl frem viiste Een Skrivelse til Ham fra General Told forvalter og Cammer Raad Christian Flor af Dato Bergens Told Cammer d/en 22 Augusti hujus Anni Hvor udi Cammer Raad Flor haver extraheret Een Skrivelse Deris Excellence og Høy bydende Herrer udi Cammer Collegio d/en 29 Julij sidst afvigte skal have til skrevet bem/el/te Cam/m/er Raad Flor, af indhold De Høy bydende Herrer ikke seer at det til Hans Majestets Tiennistes befordring kand formeenis Told Betienterne paa Bergens Leed, naar Skibs vrag, strandede vahre og deslige kunde forefalde, at bivaane Tingerne, og der frem føre de fornødne qvæstioner til de paa gieldende, Hvor nogen Mis-Tanke kunde haves etc.

Fogeden Smed der imod forlangede indført, at efterdi Her/r General Told forvalter og Cammer Raad Flor ikke haver efter Hans Brevs indhold til Betienten S/igneu/r Dahl produceret den paa beraabte, Høye ordre, som skulle Tienne Foge[de]n Smed til et beviis og Rette Svar i Hans Embedes Sager, saa protesteris her ved for denne Sinde og for denne Ræt, at S/igneu/r Dahl ikke bliver tilladt noget for de ind stæfnte vidner angaaende det strandede Skib at qvæstionere, som Fogeden rettere veed, at til kom/m/e den der til aller naadigste beskikkede

1741: 262

Dommere og Fogeden, som Actor paa Kongens Vegne; og naar saa skulle skee at enten S/igneu/r Dahl frem viiser den paa beraabte ordre eller Fogedens foresatte Superieurs og Øvrighed Communicerde Fogedens Vedkom/m/endes Høye ordre skal Fogeden med underdanighed holde sig sam/m/e efterretliig.

S/igneu/r Halvor Dahl svarede, at Han Tænker Cam/m/er Raads Flors skrivelse skulle staae for gyldig, Hvad Cammer Collegium ham haver Communiceret, for resten haver Dahl ey mere at svare denne gang. end Han refererer sig til Cammer Raad Flors brev, Han haver frem viist, Hvor af Dahl af Fogeden ey blev permitteret at frem føre nogle qvæstioner, der for Halvor Dahl af siger sig fra Tinget i denne Sag \indtil/ saa længe Cammer Raad Flor frem viiser nermere ordre fra det Høy Lovlig Cammer Collegio, som Fogeden vil holde sig efterretlig.

Den 49 Vidne Lars Samuelsøn paa Glæsværholmen hos Hans Schultz aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og til stod udi Haachesundet for Fogeden Smed giorde udsigende uden ringeste forandring med tilleg at Han sam/m/e Tiid og fandt Een Baad (Baand?) af Een Fiering - Videre Vidste det[te] vidne \ey/ at forklare sagde Han.

Det 50 Vidne \Halvor Johansøn Glæsver/ aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og til stod ligeledis sin udi Haachelsundet for Fogeden Smed giorde forklaring og ey videre.

Det 51 Vidne Mons Michelsøn paa Glæsver under Eed efter Loven med oprakte Fingre sagde ey at vide mere udi denne Sag end Han udi Haachelsundet har forklaret,

Det 52 Vidne Niels Grimsøn paa Søre Toft aflagde sin Eed efter Loven om det Han for Fogeden udi Haachelsundet haver Deponert og ey videre til opliusning sagde sig at vide.

Det 53 Vidne Ørjan Thoersøn Kaursland sagde ey at vide andet udi denne Sag end Hvad Han udi Haachelsundet for Fogeden haver udsagd. Hvor paa Han efter Loven giorde sin Eed.

Det 54 Vidne Erich Larsøn Hamre ved Eed vandt at Han ikke andet haver bierget af Vraget end 3 Smaae fuhre fiæle.

De Øvrige Vidner hafde Fogeden Smed ufornøden at føre i Henseende Mons Olsøn paa Glæsnæs er Siug, Isach Erichsøn er bleven, Hans Halvorsøn indkom/m/en i Hospitalet, Mons Varøen er blind, Men begierde Tings Vidnet sluttet, som Rætten bevilgede.

Citanten mødte selv for Rætten og producerede Een forleggelse,

Den indstæfnte Maritte Hans Datter blev paaraabt men ey selv eller nogen paa Hendes vegne mødte.

Ole Monsøn Schoge og Erich Nielsøn Lochøen ved Eed med oprakte Fingre afhiemlede at Maritte Hans Datter til dette Ting for 14 Dages Tiid hafde faaet Lav dag /NB. foreleggelsen :/

Citanten paa stod Dom, des aarsag strax blev kiendt udi Sagen, som følger.

Den 6 Septembr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Ingen af Parterne mødte ved Sagens foretagelse des aarsag den beroer til neste Ting.

Eftersom ingen flere Sager fremkom i Rætte blev Restancerne oplæste beløbende til 81 Rd 5 mrk.

Saa blev Rætten ophævet.

Halvor Echerhofdes Skifte brev sluttet d/en 15 Maij 1741.
 
 
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at Efter den Constituerede Stifts befalings Mands Etatz Raad Jonas Lijms (Lyms) ordre Af 18de Septembris blev i dag d/en 14 Septembris A/nn/o 1741 holdet Extra Ræt paa Den inderste Mølle ved Svarte Diget angaaende det udi Svarte Diget død funde Qvinde Menniske Marthe Ols Datter,

Hvor da ved Rætten var tilstæde Kongl/ig Maj/este/ts Foget Johan Smed og de Eed svorne Lau Ræts Mænd, Hans Monsøn Møller, Jacob Giese, Robert Olsøn, Lændsmanden Ole Larsøn Totland, Niels Larsøn Ulsmoe, Ole Knudsøn Riple, Lars Olsøn Riple og Mons Monsøn Fantoft;

Kongl/ig Majestets Foget Johan Smed producerede Een besigtelses forretning af Ham nu nylig i dag forrettet, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. :/ Ligeledis producerede Fogeden Johan Smed Een attest udgiven af Her/r Christen Thunboe Datert Bergen d/en 13 Sept/embris A/nn/o 1741, som og for Rætten blev oplæst saaledis meldende /: NB. NB. :/ Attesten.

Der paa Eedens forklaring for de nerværende vidner lydelig blev oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa det første Vidne

Giertrud Christophers Datter boende paa Stølen nest ved den Druknede Marthe Ols Datters Huus aflagde sin Eed og udsagde, at Hun paa 8te Aar haver været Naboerske med den druknede Kone Marthe Ols Datter, og i al den Tiid haver Marthe Ols Datter levet fredelig og stille med sine Naboer, dog kand vidnet ikke sige Marthe Ols Datter var vankelmodig eller Tungsindet, Men til drik hengiven lige som besigtelses forretningen om Melder,

Det andet vidne Nelle Samuels Datter ligeledis Naboerske med den druknede

1741: 262b

Kone Marthe Ols Datter, vandt under Eed lige som det første Vidne angaaende Marthe Ols Datters Liv og levnet samt Omgiengelse.

Det 3die Vidne Ole Olsøn det første Vidnes Mand, Vandt under Eed lige [som] Hans Hustroe og det 2det Vidne,

Det 4de Vidne Ole Michelsøn aflagde sin Eed efter Loven og forklarede ord til andet, som de andre 3de Vidner, paa Spørgsmaal svarede dette vidne, at Han boer beent over for den Druknede Marthe Ols Datters Huus.

Der paa blev dømt af os Samtlig, som følger!

De her for Rætten under Eed afhørte Vidner Giertrud Christophers Datter, Nelle Samuels Datter, Ole Olsøn og Ole Michelsøn haver Eenstemmende forklaret, at de ikke veed den udi Svarte Diget druknede Marthe Ols Datter haver været vankelmodig eller Tung sindet, Det samme haver og den druknede Marthe Ols Datters Stif-Datter Giertrud Johannis Datter for Fogeden S/igneu/r Johan Smed tilstaaet, Som besigtelsens Forretning udviiser, alt saa haver Man aarsag at slutte at den død fundne Marthe Ols Datter udi Svarte Diget sig med fri forsæt haver druknet: Der for vi samtlig i følge Loven Kiender for Ræt, at *Margrethe (Marthe) Ols Datters Legome ikke bør begraves i Kirken eller paa Kirke gaarden og til Deris Kongl/ig Majestets Casse Hendes Hovet Laad være hiem falden.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhordlehn giør vitterligt at \aar/ 1741 Tiirsdagen d/en 26 Sept/embris blev holdet Aasteds Ræt paa gaarden Spilde nerværende de af Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Johan Smed opnæfnte Lau Ræts Mænd 1. Ole Olsøn Eide, 2. Lars Larsøn Berge, 3. Henrich Halvorsøn Søre Biørøen, 4. Michel Larsøn Kortvedt, 5. Anders Nielsøn Bildøen, og 6. Niels Nielsøn Bildøen,

Og mødte Citanten Mons Knudsøn boende paa Nedre Golten producerende Een stæfning af Dato Golten d/en 8de Septembr/is, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold NB. NB. /: stæfningen indføris.

Paa Kaurslands *Opsidders vegne mødte Johan Simon Cramer og til stod stæfningen for Kaurslands *Opsidder Lovlig at være forkyndt, lige som de og selv udi Egne Personer {selv} for Rætten vare nerværende, der efter bem/el/te Cramer forestillede at Hans Principaler u-ventelig bliver paaførte denne Proces under Hvilken *Citanterne skal have attraae til at fra vinde Dem et støkke Mark og der under liggende Makrel vaag Vester vaag kaldet, som stedse saa vidt Landet angaaer ganske, Men saa vidt vaagen angaaer halve deelen stedse haver fulgt Kaursland uden formeening eller Kiæremaal af nogen, de indstæfnte hafde der for ventet, at den som ville Kiære paa sam/m/e Eyendom hafde i Mindelighed talet med Dem om sam/m/e Sag og anviist sine udi stæfnemaalet paaberaabte adkomster og bevisligheder, Hvor fore de *de i den stæd u-ventelig kaldes til Proces ville de slutte at *Citanterne maa have noget andet end Rætten at stole paa, Men al dette for denne sinde at forbiegaae, og ellers under reservation af alle Lovlige forbeholdenheder ville Comparenten for det første kraftigst protestere paa, at Mons Golten, som Eene har under skrevet stefne maalet og ligerviis allene fører Sagen i Rætte bør Legitimere Sig ey allene til gaardens Spildes fulde Eyendom, Men end og tillige at Han efter Loven er berettiget til Kiære maal paa Kaarevigs vegne, {til} der til bør Han producere Eyerinden Mad/a/me Vessels der til givne fuldmagt eller skriftlige tilladelse, Thi der som helst at Mons Golten ikke saaledis Legitimerer sig, da er Han u-vedkom/m/ende og Conseqventer er Hans paa sigende Retter gang uden nødte, men til spilde for Han, skulle ellers bem/el/te Mons Golten i den Eene deel nemlig, som selv Eyer af Spilde beviise sig Legitimeret og at Han saaledis maatte briste for det andet som betræfte gaarden Kaarevigen, da ville Comparenten Ligerviis have protesteret, at intet om Kaarevigen under denne Handel maatte blive benæfnt, siden Sagen da saaledis bliver imellem Kaursland og Spilde.

Mons Golten Declarerede for Rætten at Han allene staaer for Sagen der for Rætten finder for Lovligt at det af Mons Golten her udi Rætten producerte stæfne maal bør have sin frem gang.

Cramer der til svarede, at saa Længe Loven forbyder at ingen skal ind trænge sig i frem/m/et Sag, Men at Een hver skattede og deele sig til Rette i Sin egen Sag, saa kunde ikke Mons Goltens anbydelse blive antagelig, Thi der som helst saadan Rættergang kunde billiges, saa kunde og Hver den, som Een anden i Midler er overlegen opkaste sig til anfører og Trette mand udi Hvad tilfælde Han vilde og des formedelst under trøkke Den (Dem) Han haver fr..skab(?) til, des aarsag Comparenten atter protesterede paa sit forige og der nu vilde afvarte Rættens kiendelse.

Rætten ved blev sin første kiendelse.

1741: 263

Der paa blev Eedens forklaring af Lov bogen lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, og saaledis at udsige sin Sandhed, som de naar de haver været paa stædet og giort anviisning Eedelig kand bekræfte. der paa fremstod det første Vidne

Michel To..elsøn(?) boende paa Nippen 78 aar gam/m/el \og sagde/ at han haver hørt af S/a/l/ig/ Her/r *Sør Søren Brede, som var Præst paa Sund og Eyer til Spilde, at ved Lundetangen var Skifte imellem gaardene Spilde og Kaursland, paa Spørgsmaal svarede vidnet Han ey kand giøre anviisning paa Skiftet imellem Kaursland og Spilde, som S/a/l/ig/ Her/r Brede talte om, Men vel paa Lundetangen. S/igneu/r Cramer spurgte Vidnet 1mo om Han kand giøre anviisning paa Skielbierget,? der [til] vidnet svarede ney. 2do om Han \kand/ giøre anviisning Hvor Langt Nor i Marken fra Lundtongen at Kaurslands Creatur har beitet i Marken? Der til vidnet svarede ney. 3tio Om vidnet kand giøre anviisning paa Væster vaagen? Der til vidnet svarde io: 4to Om vidnet ikke veed at Kaurslands Mænd stedse u-formeent haver haft Deris Fiske Kast udi bem/el/te Vester vaag, og der hos af fremmede, som har kastet udi bem/el/te vaag optaget halve deelen af Lands Laad? Der til vidnet svarede Kaursland har altiid før haft Halv vaag i Vester vaagen, Men at Kaursland har optaget halv Landslaad der af veed vidnet ikke at sige.

Mons Golten tilstod for Rætten at Han haver kastet i Væster vaagen, Men aldrig givet Landslaad, Hvilket Kaurslands Mændene ey tilstode, og Mons Golten har aldrig fanget noget i bem/el/te vaag.

Det 2det Vidne Christian Steensland 52 aar, udsagde at Hans Fader haver sagt Ham at Kaursland Manden Kom ikke Længere end i *Lundtagen (Lundtangen), Men ey veed noget merke imellem Spilde og Kaursland, Vidnet sagde Hans Fader boed paa Eide og Hans navn var Ole Asbiørnsøn, Cramer forlangede vidnets svar paa for indførte Spørgsmaal til det første Vidne: Til Cramers 1ste Spørgsmaal svarede vidnet, at Han ey kand giøre anviisning paa Schielbierget. Til det andet Spørgsmaal svarede vidnet: {D................} Kaurslands Creatur har Beitet i Væster vaagen i blandt de andre. Til det 3die Spørgsmaal svarede vidnet ia. Til det 4de Spørsmaal svarede vidnet at Han veed Kaurslands Mændene haver Kastet i Væster vaagen Men ey at de af frem/m/ede, som haver kastet i bem/el/te Vaag \har/ taget Halv Lands Laad, Videre svarede Vidnet at Han ikke Veed andre fremmede har kast der udi; uden Kaarevig Mændene og Kaurslands Mændene, under dette spurgte Cramer Vidnet om Kaurslands og Kaarevigs Mændene i sam/m/e vaag har kastet, som Eyer eller frem/m/ede? Vidnet svarede Kaarevig Mændene veed Han er Eyere der til, Men ey om Kaurslands Mændene der til {ey} er Eyer, videre til spurgte Cramer Vidnet, Hvor af Han veed, at Kaarevigen har Eyendom udi Væster vaagen. Der til Vidnet svarede Han haver hørt det af sin Fader. Cramer ydermere sagde, at Rætten noksom kand fornem/m/e, at dette vidne, saa vel, som det forige ere ganske Eenfoldige, Hvorfore i fald, at Deris forklaringer kunde blive Citanten Mons Golten i nogen Maade biefaldig, saa at dog des u-agtet Sam/m/e ey skal blive de indstæfnte til nogen skade. Ellers sagde Vidnet at kand giøre anviisning paa Lundtongen.

Det 3die Vidne Niels Steensland blev ind kaldet, udsagde at Han er 66 aar gam/m/el og Hans Faders navn er Johannes - og haver hørt af Hans Fader sige at Kaursland Manden gik ikke ind i Væster Vaagen, Veed og kand give anviisning paa Lunde tangen, Men ikke veed om der (den) er Spilde og Kaarevigen tilhørende. Til Cramers 1ste Spørgsmaal svarede dette vidne, Han ey paa Schielbierget kand give anviisning. Til det andet Spørgsmaal svarede dette vidne: Der til Vidnet svarede ney. Til det 3die Spørgsmaal svarde vidnet. svarede vidnet ia. Til det 4de Spørgsmaal svarede Vidnet at Han ikke haver seet at Kaurslands Mændene haver kastet i Væster vaagen, men vel haver hørt det, ey heller veed vidnet, at Kaurslands Mændene haver opbaaret Lands Laad af Væster vaagen. Cramer Spurgte vidnet om Han nogen sinde enten i Væster vaagen eller der om kring har seet andre der kaste fisk? Der til Vidnet svarede Han har ikke seet nogen kaste i Væstervaagen.

Det 4de Vidne Ole Rasmusøn Berge gam/m/el 76 aar: udsagde at Hans Fader Rasmus Ingebretsøn boede paa Eide, og var Een gam/m/el Mand, Han hafde sagd til vidnet at Lundtongen Laae under Spilde før i Verden eller fra gam/m/el Tiid, Men veed ikke af noget Marke skiæl imellem Spilde og Kaursland, paa Lundtangen sagde vidnet at kand giøre anviisning. Paa Cramers 1ste Spørgsmaal svarede Vidnet: at Han ikke veed af noget Berg, som kaldes Schielberg. Til det 2det Spørgsmaal svarede vidnet ney. Til det 3die Spørgsmaal Svarede vidnet Han veed Hvor Vester vaagen Ligger, og der paa kand giøre anviisning. Til det 4de Spørgsmaal svarede Vidnet, Han haver hørt Kaurslands Manden at have Kastet i bem/el/te vaag, Men veed ikke at Kaurslands Mændene haver oppebaaret nogen Lands Laad der af.

Det 5te Vidne Mons Gregusøn Glæsnæs 60 aar gam/m/el: udsagde at have hørt af Een gam/m/el Mand Siur boende paa Kaarevigen, at Lundtongen Laae under Spilde og Kaarevigen i gamle Dage haver ligget; Hvilket bem/el/te Siur sagde til Thoer Kaursland, ...(?) Thoer Kaursland ieg har ikke taget den der fra, er det saa er det skeed før Min

1741: 263b

Tiid, eller af Min[e] Formænd. vidnet haver og hørt af Anna Vorland Een gam/m/el Kone sige at fra Væster vaagen og til Lundetongen hører Spilde og Kaarevigen til. paa *Luntogen (Lundetongen) kand Vidnet giøre anviisning, ydermere sagde Vidnet at forn/æfn/te Siur hafde sagd, at i *Lundtogen Vest igiennem var Merke imellem Spilde og Kaursland. Til Cramers 1ste Spørgsmaal sagde vidnet ey at kand giøre anviisning paa Schielberget, Men paa Et Berg, som kaldes Gilberg. Til 2de Spørsmaal svarede vidnet, at Kaurslands Creatur tillige med Kaarevigs Creatur har gaaet sam/m/en Nor i Marchen imod Gilberget. Til det 3die Spørgsmaal svarede Vidnet: Ja. Til det 4de Sp/ørgsmaal svarede Vidnet Han veed at Kaurslands Mændene haver kastet i Væster Vaagen, Videre til dette Spørgsmaal Vidste dette Vidne ikke at svare; Cramer tilspurgte videre dette Vidne, om Han har tient paa Kaursland og naar Han kom der fra, item Hvor mange aar Han der tiente? Vidnet svarede at for 32 aars tiid tiente Vidne Asser Kaursland udi Tre aar, Videre spurgte Cramer, om Kaursland Mændene udi den Tiid ikke til egnede sig den Halve deel i Væster vaagen og kastede {ikke} der udi naar de lystede? der til svarede Vidnet io, at de *kastedede der udi med Kaarevigs Mændene, som de hafde Nod sammen med, og ikke spurgte nogen der om, Endnu spurgte Cramer, om Kaursland og Kaarevigen medens vidnet var paa Kaaursland ikke eyede Hver hælften udi Væster vaagen, og om nogen talede der imod? Der til Vidnet svarede De brugte Vester vaagen til sam/m/en, men om de eyet den sam/m/en veed Vidnet ikke, haver ey heller hørt nogen tale dem imod. Endnu tilspurgte Cramer vidnet, om nogen frem/m/et har kastet i Væster vaagen, Saa vidt Vidnet har seet eller hørt? Der til Vidnet svarede, Han kand ikke sige det at have hørt eller seet.

Efter dette forestillede Cramer, at som Kaurslands Mændene af u-Mindelig Tiid har haft Væster vaagen til fællis /: Thi Rætten skal fornem/m/e, at Citantens Kiære maal ikke sigter til andet end at Vinde bem/el/te Væster vaag, som ligger Norden for Lundtongen :/ med Kaarevigen og der af virkelig har taget den Halve Landslaad, Men Citanten, som angiven Eyere for gaarden Spilde, aldrig skal kunde beviise enten med vidner eller Lov faste Documenter, at for næfnte Væster Vaag har tilhørt Spilde enten udi alt eller til deels uden at Kaarevigens Eyere har ladet Spilde med sig interressere udi Hælvten nemlig udi Halve deelen af den Heele Vaag, saa agtede Comparenten for denne gang ey at opholde sig Længere, men overlod til Rætten Hvad videre efter stæfne maalet i følge Loven kunde være at i agt tage, der hos Han begierede Sagens udsættelse til Een anden for Dom/m/eren beleylig Tiid, da Kaurslands Mændene under Contra stæfning ville tage til forsvar, og Sagen med Deris Eyendoms Ræt til det paatrettende med Lov faste vidner bestyrke, des imidlertid Comparenten og var forlangende Copie af det i dag passerte tillige med Hvis her efter ad Protocollum bliver tilført.

Eftersom Cramer paa Kaurslands Mændenes vegne beraaber sig paa Contra stæfning og at føre vidner i sagen saa bevilges Ham den begierte opsættelse, Men Rætten kand ikke determinere nogen vis Tiid, formedelst Høste Tingene staaer for, Rætten for (faar?) og saa observere Hvad veyrlig, imidlertid udfalder, Thi noget Marken ligger bedekt med snee og frost kand ingen vis granskning og anviisning skee, der fore udsættes Sagen til Een beleylig Tiid.
 
 

Anno 1741 d/en 6 Octobr/is blev i følge Rættens Eragtning af 4 Octobr/is A/nn/o 1740 atter holdt Aastæds Ræt paa gaarden Salhuus til besigtelse nerværende Lændsmanden for Arne Schibs Reedes Almue og de Eed svorne Lau Ræts Mænd, som af Fogeden vare op næfnte, nemlig 1. Johannes Nielsøn Mieldem, 2. Fabian Olsøn Mieldem, 3. Jens Monsøn Mieldem, 4. Erich Larsøn Indre Arne, 5. Ole Marcusøn Seim, 6. Ole Michelsøn Seim.

Til sam/m/e Tiid hafde S/a/l/ig/ Mad/a/me Kiønings arvinger ladet ind stæfne Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschild Lohmans med skriftlig varsel af Dato Bergen d/en 30 Augusti sidst afvigte af følgende indhold, Hvilke stæfning S/igneu/r Johan Simon Cramer producerede, som for Rætten lydelig blev oplæst /: NB. NB. :/

Paa Mad/a/me Lohmans vegne tillige med Hende selv var nerværende Hendes antagne Lau-værge S/igneu/r Hans Ottesøn Nideraas og tilstod stæfningen Lovlig at være forkyndt.

Der paa producerede Cramer Copie af Een protocollation skeed udi skifte Rætten efter Mad/a/me Kiønings d/en 17de Augusti sidst afvigte til et beviis, at Mad/a/me Lomans selv haver vedtaget at afløtte denne gaard, for sam/m/e at Røddig giøre og udrøm/m/e for arvingerne, Hvilket af Skifte Rætten ved kiendelse er biefaldet Hvil[ket] blev oplæst, Men ey er under skrevet af Skriveren, sam/m/e befatter i sig følgende /: NB. NB. :/

Procurator Ottesøn for Mad/a/me Lomans som og var til stæde, tilstod at have giort den Proposition for Skifte Rætten, som det nu oplæste ....læqve(?) indbefatter

1741: 264

lige som Hon og der efter har bereed sig paa at Levere gaarden Salhuus til den af Magistraten beskikkede Tilsiufns-Mand, om nogen i følge Skifte forvalternes Eragtning af 22 Sept/embris nest afvigte aar er vorden beskikket eller til S/igneu/r Cramer i Hans stæd, til med vil Han haabe, at gaarden allerede skal findes i saa Lov før stand, at der paa intet med billighed skal findes at anke, og saaledis at S/igneu/r Cramer paa arvingernes vegne der med formodentlig skulle funden sig fornøyet uden at giøre bekostning med videre besigtelse der om, som ventelig der for vil blive for Hans eller Arvingernes egen Reigning, Og i Henseende til at S/igneu/r Cramer gav til kiende, at S/igneu/r Johan Størch Kiøning er vorden beskikket til Tilsiufns Mand, saa kunde det være Hende Mad/a/me Lohmans Lige meget paa Hvis vegne S/igneu/r Cramer gaarden og dens Inventarium imodtager, og at Hun er villig sam/m/e at over levere.

Der paa frem lagde Procurator Cramer Een her paa stædet passerede Doms Act af Hvilken hand forlangede udi denne Act inddraget 1mo Contracten fra Pag/ina 31 til 35 - Thi der af vil Rætten befinde deels at denne gaard med ald sit til behør og inventario skal blive Levert Eyerinden udi lige saa god og forsvarlig Stand, som den ved tiltrædelsen blev Levert, intet undtagen i nogen Maader, Hvor til nu maa kom/m/e den anvente Reparation, Hvor om her efter yderligere findes tilført, deels at der skal findes Een nødvendig og beqven brygge, som Sahlig Lohman paa egen bekostning skulle lade op bygge, og sig den efterlade til gaardens og Eyerens Tienniste, 2do den indførte besigtelses forretning fra Pag/ina 37 til 54 - Hvor af tillige gaardens besetning og Inventarium er at udfinde; 3tio S/a/l/ig/ Lohmans Reigning over denne gaards reparation fra Pag/ina 74 til 83 inclusive, Hvor af Rætten kunde fornem/m/e for Eendeel at til denne gaards Reparation er anvent Een tem/m/elig Summa Penge, som Eyeren bør være ansvarlig for følgelig Rættens Dom, og der for vil paastaae, at alle gaardens Huuser bør findes udi forsvarlig og Lov før Stand, aller helst, da for den anden deel oft bem/el/te S/a/l/ig/ Lohman ved dito Reignings under skrift pag/ina 82 haver vedtaget og til staaet, at Huuserne paa gaarden til den Tiid, som var d/en 25 Maij (Marti?) 1735 Var bleven sat udi nødvendig og forsvarlig Stand, efter saadan andleedning vilde Comparenten Cramer paa staae, at gaardens samtlige Huuse for det første maatte siufnes inden og uden til, og at Aaboed maatte blive taxeret.

S/igneu/r Ottesøn refererede sig til sit forige for saa vidt den reqvirerede Huuse besigtelse angaaer Mad/a/me Lohmans tilstaaer ellers efter Contractens formeld, at Hendes S/a/l/ig/ Mand paa egen bekostning skulle op bygge Een Brygge og at sam/m/e skulle blive veed gaarden naar Han den qvitterede, Men der staaer ikke i Contracten, at Han sam/m/e Brygge om den imidlertid blev noget for ældet skulle paa nye opbygge, i Øvrigt refererte Han sig til Rættens seeniste ergangne Interlocutorii Kiendelse af 4 Octobr/is sidst afvigte Aar, Hvor ved det blev udsat med den begyndte besigtelse og Taxation angaaende de nye opsatte gierder og Jordens videre forbedring med formoding, at sam/m/e nu vorder fuldført ved Endelig beslutning og Dom.

S/igneu/r Cramer giorde anviisning først i stor Stuen at gulvet er saa got som ganske Raadnet og fordervet, dernest paa Vinduerne og Vinduernes Ram/m/er, som nesten forgaaen Videre paa Døren, som har Haangreb af Træe, og Klinke ligeledis paa den anden, af Træe og et Døre Hænsel fordervet og brækket, Han formeener og at det skulle være siufnlig at vægge stokken paa Søre Siide er Raadden, og at paa Kakkelovnen og Muuren behøvis forbedring Thi ville Han dette til Rættens siufn og taxation have indstillet, Hvor meget og Hvad der ville med gaae til Stuens reparation og i stand sættelse. Hvor efter Han ligeledis i de Øvrige værelse ville giøre anviisning og til aller sidst naar al besigtelse er giord Henstille til Rættens Dom, Hvad enten Mad/a/me Lohmans saadanne bekostninger efter Contracten bør til svare eller om Hon under paaskud at Huusene ikke vare bedre da Hun kom til gaarden for saadan bekostning kand blive fri funden,

Mad/a/me Lohmans formeente at det ikke skal befindes at gulvet eller vindues Rammerne har været i bedre tilstand, da den S/a/l/ig/ Mand gaarden tiltræde, end de nu er, ligesom og det ikke kand være Hendes eller Mands skyld at Torve Taget paa borge Stuen saaledis for Deris Tiid har været bygget, at der af er Vand sie need paa Stor stuens Veg, Hvor over sam/m/e seis lige som for hen at have og tager Skade, i Øvrigt formeente Hon, at Her nu ikke videre er at efter see end Hvis som skulle repareris efter forige besigtelse, Hvad enten det forsvarlig er giort eller ikke, Thi videre kand Hun ikke forpligtes, Hvilket Hon til Rættens Skiøn vil have henstillet:

Videre anmeldede Cramer, at udi Lille stuen vil gulvet forbedris tillige med Kakkelovns Muuren, saa og at pos..(?) vindovnen den liden Dør er nesten forbrendt og den Mindste Dør ganske borte, paa vinduerne feylede tvende Ruder og vindues Ram/m/er noget brøstfældig og forgaaend. I det Lidet Cammers nest ved anviiste Han ligeledis brøstfældighed paa vinduer og vindues Ram/m/er, og i Kiøkenet vil Skorstenen forbedres

1741: 264b

ligeledis gulvet, uden til paa Huuset forklarede Cramer at være 3 Demmer (Dammer) paa Vinduer til sam/m/e Stue at være borte (burde?), og ..a.....gen(?) nesten udslette tillige med Vindues Luger og Løber Render og Skuur saa vel som og at det ved vaan huuset staaende Melke bue skulle behøves forbedring udi Taget med vindskier og andet mere.

Der paa blev den af Cramer angivne brøstfældighed taget udi Øyesiufn af Mændene, og befandtes at gulvet er endnu i brugeligt stand, Men skal det repareris af nyt /: da det dog endnu nogen Tiid kand Ligge :/ 4 Tylter og 8te Bord á Tylten 2 mrk arbeyds Løn for Hver Tylt at ned legge 4 mrk førsel fra Bergen her til stæden 2 mrk til sam/m/e 10 Ruuder brusten, noget af Blyet skal forbedris, De 4re underste Ram/m/er i vinduerne ere Morken, vil koste af nye 3 mrk Men kand endnu bruges, Hangreberne og Klinken sagde Mad/a/me Lohman gierne at ville lade giøre af Jern, tillige med forbedre Hængslet, Vegge Stokkene paa Søre side vil Mændene nye tilstaae at være nu paa denne Tiid forraadnet. Muren og Kakkelovne kand Let forbedres med udspekning, og Kakkelovnen er Brusten paa den begge siide og i Bonden, der Manqverer To Skruer til den, at reparere 1 Rd 2 mrk. I det Lille Cammer vil gulvet forbedris med 4 bord á St/ykket 1 mrk - med betaling og arbeyds Løn 1 mrk 12 sk. Tre Ruder i Støkker, 6 sk Karmene i Brugelig Stand - Kakkelovns Muuren vil udspekkes, Døren paa Kakkelovnen vil koste at forbedre 12 sk i Cam/m/eret nest ved ere Fire Ruder Sprukne gulvet og vindues Ram/m/erne i brugelig Stand. udi Kiøkenet kand gulvet forbedres med Een Tylt Bord som vil koste at nedlegge 4 mrk 8 sk med førsel, Skorsteenen kand forbedres i alt med 3 mrk Mændene forklarede at Mad/a/me Lohmans ville lade Dammerne til vinduerne forbedre, døren at reparere med Liste 4 sk. Fire Tylter Bord udvendig til Stuen og Klædning á Tylten 4 mrk med arbeyds Løn, førsel fra Byen 2 mrk. 4re Render paa alle Kanter af Huuset til sam/m/e at oplegge 5 Rd ialt. Til vindues Luger og Løbere 1 Tylt bord 5 mrk ialt: Svillene under store stuen og saa paa Øvre siden af Kiøkenet vil koste i alt 2 Rd med arbeyds Løn og førsel. Melke boen Manqverer Een Rende vil koste 4 mrk Een Kippe næver 2 mrk. 9 Pander Manqverer paa disse Huuser, som Mad/a/me Loman siger at skulle forskaffe og lade oplegge. Ild Huuset brøstfældig behøver Sex Kipper næver 2 Rd Torvholler 2 mrk Een Rende 3 mrk arbeyds Løn i alt med førsel 1 Rd og naar det saaledis bliver reparert kand det være i Lang Tiid brugeligt: Bor taget for Melke buen behøver To Tylter 1 mrk 8 sk Tylten, arbeyds Løn der til 2 mrk udførsel 1 mrk Bore Stue Døren 4 Sperer 2 mrk To Kipper Næver 4 mrk Een Tylt uskud Bord 1 mrk 8 sk til førsel 1 mrk 8 sk. Arbeyds Løn 2 mrk. Paa Søre Buen er Taget brøstfældig og vil forbedris med Sex Kipper Næver 2 Rd. To Tylter Bord á Tylten 1 mrk 8 sk er 2 mrk. Een Torvhol 1 mrk førsel og arbeyds Løn 1 Rd 4 mrk Vinduer i sam/m/e Bue de tvende er ganske forfalden, de andre To og forfalden vil koste i alt 1 Rd. I Borge stuen Manqverer 12 Ruder er 1 mrk 8 sk. Til Bortaget paa sam/m/e Stue Een halv Tylt Bord 12 sk. Arbeyds Løn 1 mrk. 8te Hiørne baand paa buens Vindues Ram/m/er 2 mrk 8 sk. Buen er ikke Bord Klæd ey heller har været. Kalve Huuset kand i Stand Sættes med 2 Rd. I Floren som hør gaarden til vil Een nye Svil i alt 1 Rd vil koste, Taget der paa behøver 12 Kipper Næver Er 4 Rd til førsel der for 3 mrk. Nye Torvhal 1 Rd 2 mrk i førsel 3 mrk arbeyds Løn i alt paa Taget 2 Rd 2 mrk Invendig paa Floren Tre Tylter bord á Tylten 1 mrk 8 sk Arbeyds Løn 3 mrk førsel 1 mrk 8 sk Floren er Bordtags Løs og Manqverer Laas. Laden Træe novene findes i god Stand undtagen fattes Et Torv haller vil koste 2 mrk 10 Kipper Næver 3 Rd 2 mrk udførsel 1 Rd Arbeyds Løn 4 Mand i To Dage 1 Rd 4 mrk. Smale Floren fattes To Muurlegger 4 mrk begge 1 Tylt Spær 4 mrk To Torv hol 2 mrk førsel 4 mrk Tre Tylter uskudt Bord 4 mrk 8 sk førsel 2 mrk Sex Kipper Næver 2 Rd førsel 2 mrk Arbeyds Løn over alt 2 Rd 4 mrk Døren i god Stand. Kleven vil koste at sætte i Stand med Træe og Steen 2 Rd. Bryggen i brugelig Stand.

Der efter forestillede Cramer at Han aldrig kand troe det denne gaards Øyen siufnlige brøstfældighed bliver forsvarlig repareret efter Lau Rættes Mændenis paa satte taxt, Men aller Mindst ville Comparenten være Eenig med Dem betræffende gulvet udi store Stuen, Thi det samme skulle befindes og Øyensiufnlig sees at være saa got, som forgaav(?), Hvor for Comparenten ville formode at alting vorder tagen i aller nøyeste efter Tanke til Een saa grundig, som billig Dom af sigelsen imellem Parterne for denne Post, Thi Comparenten ville paastaae, at Mad/a/me Lohmans udi Kraft af Contracten og den der efter for gaardens Reparation formeldt

1741: 265

og omsider paakiendte Reigning bliver pligtig at refundere ald den bekostning, som vil med gaae til denne gaards og ved hørende Huusers skiellige Reparation ellers fore stillede Cramer at de gode Lau-Ræts Mænd ikke haver observeret gierde gaardens brøstfældighed, Hvor med Han og erklerede sig tilfreds, siden Eyerne (Eyeren) ikke har accorderet Mad/a/me Lohmans der paa at giøre forbedring, Hvor fore Comparenten denne Post ligeledis vil forbiegaae, Men Han paastod og der hos at Smale Huuset bliver uden for denne forretning, Thi da Eyerne (Eyeren) ikke agter at tilsvare Mad/a/me Lohmans Hendes der paa anvente bekostning efter gode Mænds vurdering, saa finder og Comparenten u-fornøden hos Hende at paastaae erstatning for brødstfældigheden siden Han over lader til Mad/a/me Lohmans at giøre af Smale Huuset Hvad Hon Selv got siufnes, for det Øvrige ville Comparenten ervarte Hvad Leverance Mad/a/me Lohmans vil giøre paa gaardens tilhørende qvæg med dens aul og Inventario.

S/igneu/r Ottesøn paa Mad/a/me Lohmans vegne replicerede at saa Længe S/igneu/r Cramer ikke beviiser, at det Han nu forlanger af nyt giort ikke er vorden af Mad/a/me Kiøning i saadan nye Stand Lohman overleveret, bliver Hon vel fri for at levere Een nye gaard i stæden for Een gam/m/el, Hvad sig Smale Floren tillige med giærds gaarden og des mere, som til Jordens forbedring er anvendt, angaaer, da ville Han have til Rætten indstillet, Om ikke sam/m/e har været Høy nødvendig og gaarden profitabel.

Cramer Replicerede at efterdi Contraversen er for nerværende Tiid allene om denne gaards befundne brøstfældighed og Hvo der skal erstatte den, enten Mad/a/me Lohmans som har ladet forfalde denne gaards Huuser til saadan yderlighed, eller om Eyeren skulle kunde blive pligtig at modtage gaarden efter Itsige Tilstand, saa ville Comparenten i den Henseende have sig Henskud til den allegerede Doms Act, og Hvad der af i førstningen er bleven allegeret *eller (ellers) ind stillede Comparenten Som Een remarqve at Veyterne ere tilgroen her paa gaarden og at Elvens Løb, som for hen med nogle Steen skal have været indgierdet er ganske forfalden.

Ottesøn sagde at det kand ikke være nok med Hvad S/igneu/r Cramer angaaende Veyterne og Elvens Løb vil fore stille, saa Længe Rætten ikke finder eller Har funden sam/m/e saaledis Conditioneret, for resten ville Han for vente endelig Dom i Sagen, som af Mad/a/me Lohman er bleven paa stæfnt angaaende gaardens paa anvente bekostninger, Hvor med Ottesøn vil formode at S/igneu/r Cramer er fornøyet.

Cramer Declarerede at Lige som Han fra det første af har været fornøyet med, at Hovet Sagen, som angaaer Mad/a/me Lohmans efter foregivende anvende bekostning maatte befordris til skyndigste Endskab, saa ville Han og S/igneu/r Ottesøn giorde forslag gierne biefalde og det saaledis at Comparentens udfærdigede og i dag i Rætte komne stæfning kand blive anseet som Een Continuations Stæfning, saa at der efter den Sag, som angaaer Reparations bekostning bliver incorporert med denne og med Eens paadømt.

Den 7 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Hvor da Lau-Ræts Mændene forklarede at de hafde taget Kiørene udi Øye siufn, og befandtes her paa stædet nu at være Fem Kiør, som alle ere med Kalv og Een qvige Ligeledis med Kalv,

Cramer forlangede Mændenis explication om Creaturenis Leete, og Hvad Tiid sam/m/e kunde Kalve? Der til Lau-Ræts Mændene svarede, De Fem Kiøer Kalver i Vinter, Men qvigen Kalver i vaar vinden, og de siufnes *af (at) de Fire ere paa Deris bæste eller Mid alders, og den Femte siufnes at være Een Nii eller Tii aar gamel;

S/igneu/r Ottesøn for Mad/a/me Lohmans gav tilkiende, at alle Hendes Creatur her paa gaarden er bleven nu Nest Leeden vaar død styrtet, og i stæden ey har kundet til denne Tiid faaen flere igien kiøbte end foran Specificert er, Thi ville Han (Hon) for de manglende fornøye Mad/a/me Kiønings arvinger med Contant efter Rættens Skiøn og vurdering.

S/igneu/r Cramer replicerede, at naar Dom/m/eren efter tænker den passerede Mænds forretnings indhold efter Hvilken i relation til Contracten bør leveris Siuv forsvarlige og upaaklagelige Mælke Kiøer tillige med Fire Sauer og 4 Fior Lam og Een grav Oxe, saa befindes det strax, at Mad/a/me Lohmans anbudne Leverance er ufuldkom/m/en, Thi af Siuv forsvarlige Melke Kiøer

1741: 265b

Kand Eyeren nu straxen nyde usum fructum, Hvorfore Comparenten ind stillede til Rætten, Om Mad/a/me Lohmans ikke bliver pligtig at tilsvare den forskiæl, som er imellem Melkende og *giede (gielde?) Kiør saa og betale det manglende efter yderste værd, saa vel i Henseende de store Creaturer, som Smalerne, Hvorudinde kunde afreignis den anbudne qvige, ellers var Comparenten begierende Lau-Ræts Mænd efterseer gaardens grinder og Hage Porten for at beskrive desens beskaffenhed og skiønne desens beskaffenhed og Brøstfældighed, ligeledis efterseer Bøen om græs og Høe er afslagen eller endnu staaer paa Marken for der om at give Deris Skiøn Hvad saadan Haae, dersom den hafde været afslagen og indført i Løen kunde være verd, endelig og at eftersee Høet udi Løen og der hos efterforske om det er forsvarlig tørt og Hvor mange Creaturer der med kunde fødis vinteren over, Thi Comparenten var i den formeening, det Han og ellers ville paastaae, at Mad/a/me Lohmans bør være ansvarlig udi det at Hun har efter lat sin formeentlige pligt med at indhøste saa vel Høe, som Haae, og at Hun ligeledis maae frem skaffe saa meget Høe, som Tii Kiøer, Een Oxe og Aatte Smaler Kand fødis af og at Hun foruden det indhøstede Korn eller Havre maa til svare Fire Tønder sæde Korn, denne paastand ville Comparenten grunde paa Tiiden da Hun tiltræde gaarden, som var Octobris 7de A/nn/o 1733, Hvor da allerede gaardens aul i alt var høstet, ligeledis grundede Cramer sin formeening om saadan Leverance paa den for hen allegerede Mænds forretning, Hvor af seis, at til denne gaards besætning blev accorderet, Tii Kiøer Een Oxe og 8te Smaler; Thi der af kand Mand baade slutte og Haand gribelig befinde, at der var saa meget indhøstet her paa gaarden den oven staaende 7de Octobris 1733, saa at der af skikkelig Kunde frem fødis det oven bem/el/te qvantum af Creaturer.

S/igneu/r Ottesøn ind stillede til Rættens Skiøn Om de allerede præsenterede Creaturer in Natura bør anseis uforsvarlige, endskiøndt de har taget Kalv, Hvad sig angaaer den af S/igneu/r Cramer frem satte proposition, angaaende Høe og Korn, da holder Mad/a/me Lohmans sig den ved gaardens til trædelse passerede Mænds forretning og for saa vidt sam/m/e ikke nævner Hendes S/a/l/ig/ Mand at være tilleverit bliver Han vel og fri for at til svare, lige som Hun og benægter at have annam/m/et videre Korn end de udi forretningen benæfnte Fire Tønder, saa at Hun saaledis formeener at Hvad Høe og Korn Hun allerede eller her efter af gaardens aul over de Fire Tønder indhøster er Hende selv til hørende og Hendes egen Skade om Hun noget skulle lade blive u-ind-høstet ude staaende, Ja Mad/a/me Lohmans kand og om Hun agtede det fornøden at beviislig giøre, at Hendes Mand til de Creature, som han hafde ved gaarden har maat Kiøbe Høe, Thi det ringe Høe, som var ind høstet ved Hans tiltrædelse har Ros-Manden faaen tilladelse af S/a/l/ig/ Mad/a/me Kiønings at betienne sig af, som den der ingen anden Løn for sit arbeyde hafde bekom/m/et.

S/igneu/r Cramer svarede at dersom S/igneu/r Ottesøns fore stillelse var saa paalidelig og paa Lov grundet, som Han efter Mad/a/me Lohmans sigelse igien fortæller saa kunde Hans proposition have Een slags anseelse, alt skiøndt den sam/m/e i Henseende til Loven og tvistig hedens sande beskaffenhed, dog alligevel maa findes u-efterretlig og ugrundet, Thi naar det efter tænkes at hon forbyder auls af førelse fra stædet, men foresiger at den paa stædet skal fortæris, saa falder det straxen af sig selv, at gaarden er til trædet med sin fulde aul og at den Conseqventer bør blive Levert paa samme Maade, ellers sagde

1741: 266

Comparenten, at Mad/a/me Lohmans vel kand have kiøbt Høe baade paa *Litle Bærn* (Lille-Bergen) og anstæds fra, Men det er og der hos sandt, at Hun her paa gaarden har haft et Langt støre Tal af smaat og stort Fæe, end Forretningen ind befatter, og at Hun ligervis har holdt Melke Kiør ved sit Huus i Byen, udi det Øvrige vilde Cramer Ærbødigst erindre Rætten, at foruden den Her foran proponerede besigtelse, dette vilde blive fornøden at de smaae poster, som blev annotert i *gaard (gaarden?) under saadan betydning, at Mad/a/me Lohmans sam/m/e skulle sætte udi vedbørlig stand, bliver nu af Mændene taxeret og ansat til Penge, Thi det er ikke Eyerens Leylighed at oppe bie, naar Mad/a/me Lohmans kand faae i Sinde det belovede at i verk sætte, Men heller vil have paastaaet at det Manglende med Eens og under denne agt bliver afgiort, ydermere erindrede Cramer, at S/igneu/r Ottesøn giør ikke forskiæl imellem de Ting, som efter Loven skal følge gaarden, og de Ting, som Leveris á parte uden for Loven, under det første vil Comparenten have Hen reignet al gaardens aul, som der for ikke behøvedes at blive beskreven i forretningen, Men under det andet ville Comparenten have hen ført Hvad som udi forretningen er Specificert, og saaledis ville Han endnu, som u-imodsigelig Determinere, at Mad/a/me Lohmans bliver pligtig foruden gaardens aul af Høe og Korn at levere fra sig de Specificerte Fire Tønder sæde Korn, eftersom benævnelsen viiser af sig selv, at sam/m/e skulle forblive til den efter følgende Tiid for at besaae Jorden med, og som det i gaarden ellers blev bemerket, at af Inventariio mangler, Een Melke Kolle, Een melke Bøtte, Een Kiærne med tvore, nøglene til Penge laden Een Dito til lille Stuen, Et Hænge Skab, Een Jærn Koe fod og Een Øxe, saa paastod Cramer, at alt Hvis maatte mangles endnu bliver beregnet til Penge saaledis, som det vil Koste Her paa Aastædet at forfærdige, Comparenten ankede og paa de anbudne Melke Koller Kiærner og videre Træe Skab siden Han ville forhaabe at Rætten anseer bem/el/te Kiørler for at være u-brugelig og nesten uduelige, Hvor fore Han og der udinden ville paastaae skade giæld eller erstatning, endelig bad Han og at Rætten ville tage i Øye siufn, den ved gaarden Hørende Melke bue fordi sam/m/e inden til skulle befindes meget raadden eller brøstfældig. Der paa blev Cramer Levert strax af Mad/a/me Lohmans Øxen og Koe foden; Der efter bød Mad/a/me Lohmans Een Kiærne med Trover til, som Lau-Rætts Mændene Ansaa for gamel og behøvede at vøles med To stauver; Skabet ansaae Lau-Ræts Mændene ey for Et Krog Skab, men at være gamelt og ikkun af verdie 12 sk, Melke Koller blev beseet og befunden at 19 af Dem var {beseet} udi brugelig Stand, Men de 2de af Dem ey. Melke buen blev beseet, og fandtes at have brøstfældighed paa den Nor væst side inden til og kand ey repareris ringere end med To Rixdaler, gulvet er {raadden} udi brugelig Stand. Hage Porten kand repareris med 1 mrk, Grindene blev efterset, de 3de vare i forsvarlig Stand, To Manqverer og Fire *Poler (Paaler?) til bem/el/te 2de grinder fattis vil Koste 1 mrk 8 sk. Een Melke bytte som Manglede kand koste 8te Skilling, 2de Melke Koller kand koste 8 sk, som ey var i Stand, Nøglen til Penge Cassen, kand koste at giøre og Laasen at tage af og igien paa slaae 1 mrk, Nøglen til lille stuen at giøre passe til Laasen at tage Laasen af og slaae paa 12 sk. Ruderne om de skal sættes heele udi store Stuen vil koste 2 mrk 8, med blyet at forbedre, Hangreben Klinken og *og Hængslet paa store Stuen vil koste at forfærdige 2 mrk som Lændsmanden vedtog at giøre, Kakelovnene at udspekke udi begge Stuerne, 1 mrk, de 3 Dam/m/e til vinduerne 12 sk. Nii *pandter (pander) at oplægge 2 mrk, Høet sagde Lau-Ræts Mændene at være i forsvarlig Stand og kand der med naar \alt/ Halmen kom/m/er til, fødes uden nogen tilførsel Siuv store Creatur og 8te Smaler til vaaren Creaturen bliver ud sloppen, naar vaaren sædvanlig ind falder; Da saa vidt var annuncert med forretningen begierede Cramer at Rætten ville vurdere denne gaard med dens paa staaende

1741: 266b

Bygninger og saadan Inventarium, som var ved gaarden og ved Forretningen er Specificert, Hvilket ellers for hen udi denne Act bliver inddragen, og ellers Specialiter ere følgende, et vaanhuus, Hvor udi Een stor Stue med Jærn Kakelovn Een liden Stue, med Jærn vindOven, Et Sænge Camer med Een Ølbue og Kiøken af Een Høgde med over værende Lem bedekt med Tag Steene, Een melke bue der hos med Torve Tag, Et Lidet Ild Huus, Een borge stue med Sænge bue tillige med Floer, Lade og Kalve Huus, alt med Torv Tag, Siuv Kiøer, Een grae Oxe, Fire Sauer, Fire Lam, Een udbrugt Øxe Een Koe fod, 2de Skiæringer, 21 Melke Koller, 2de Kiærner, Tre store Melke bøtter, Een Liden Melke bøtte, tvende boer, Een Røm/m/e Amber, tvende Sænge stæder gamle Een Penge Lade med Laas og nøgel, Fire Tønder Sæde Korn, Een bagstæd Helle og Et Krog Skab,

De nerværende Lau-Ræts Mænd sagde at de ey gaarden Salhuus kunde taxere Høyere med dens Inventario, som oven er Specificert, end Fire Hundrede Rixdaler,

Der paa Procurator Cramer paastod, at Mad/a/me Lohmans udi anleedning af Hendis S/a/l/ig/ Mands Contract bør producere vedbørlige qvitancer for udgifterne af denne gaard som er Sædvalige Skatter, Consumption, Tiende Skriver Told, Soldater udreedning, og deslige flere *orena (arena), som af Jorde gods i følge Loven bør ydes, ligeledis, beviise med qvitance, at Hun aarlig til forige Stads Huupt mand nu Cancellie Raad Gelmuyden har betalt 25 Rd af de 45 rd som Hun aarlig frit og frelst skal til svare Eyeren udi Hvilket Comparenten, saa meget desmere vil formode at Mad/a/me Lohmans finder sig villig med at producere qvitancer for alt sam/m/en, efter som Hendes vandrings Tiid er nu, da Contracten ophører, og Hun følgelig ikke kand undtage sig for præcise at beviise at Contracten i saa maade er bleven opfylt med Mindre at Hun forsætlig vil paadrage Sig ey allene den bekostning, som vil med gaae til Correspondancen og Reqvisitionen med og til ved kom/m/ende for at faae vedbørlig opliusning og beviis, at gaarden Salhuus er fri og u-behæftet for noget i saa Maade, Men end og indvikle sig udi nye proces og Rættergang, som der af vil og maae udflyde, efter som Eyeren paa staaer Hvad som Ret og uforbigiengelig maa være forsiufnet med vedkom/m/endes qvittancer til vedbørlig sikkerhed for efter Tiiden, Hvor fore, og der som Mad/a/me Lohmans enten ikke kand eller og ikke vil beviise, at Hun i saa Maade har præsteret præstanda og saadan/n/e qvitancer over leverer til Eyeren, siden kravet hænger ikke paa Mad/a/me Lohmans Person eller Effecter, men er bunden paa denne gaard, saa maatte Comparenten paa vedkom/m/endes vegne nødsagelig see sig præcaveret efter Lovens forskrift hos Mad/a/me Lohmans udi betimelig Tiid.

S/igneu/r Ottesøn til denne sidste S/igneu/r Cramers protocollation svarede. at Mad/a/me Lohman ikke kand fore stille sig, at Mad/a/me Kiønings eller Hendes arvinger nogen sinde i al den Tiid, som gaarden har været under Lohmans forpagtning nogen sinde er bleven fordret enten for de af gaarden *gaadende (gaaende) Skatter eller Consumption eller andre slige Contributioner uden formeening at qvittancerne i saadan Tilfælde ikke tilhører Andre end Hende selv at beholde til forsvar, i fald nogen hende i Efter Tiiden der paa skulle giøre nye prætention, over alt skulle der ikke Manqvert Hende saadanne qvitancer her for Rætten at fremviise dersom Hun hafde haft dem ved Haanden, Men som de blandt andre Hendes brevskaber ere i Byen saa kand arvingerne paa anmodning faae sam/m/e i Byen at see og der af

1741: 267

Erholde fornøden Communication. Og som Rætten efter S/igneu/r Cramers villie og paastand har taxeret Hvad Han siufntes at være brøstfældig og nye burde bekostes, saa vil Comparenten nu overlade til Rættens videre Skiøn, om og Mad/a/me Lohmans til saadant kand findes pligtig for saa vidt ey kand siges at være raadnet og u-dueligt, Men brugelig og gavnlig aller helst disse Lau Ræts Mænd ikke kand sige i Hvad Stand S/a/l/ig/ Lohman gaardens Huuser annam/m/ede.

Procurator Cramer i saadan anleedning efterdi Mad/a/me Lohmans nu ikke beviiser, at denne gaard er fri giort for al paalæg og udgifter i Medens Hun udi 8te aar haver haft gaarden under forpagtning da indstillede Cramer til Rættens Dom, i Henseende til de Omstændigheder, som Hun af Contracten her for an Høe deduceres at Mad/a/me Lohmans bliver tilfunden udi saa Maade inden Een vis benæfnt Tiid at præstere præstanda til Eyeren, eller og da taale og imodtage videre forfølgning af Eyeren inden begges Verne Ting for Bergens Bye-Tings Ræt.

S/igneu/r Ottesøn refererte sig til Mad/a/me Lohmans for indførte udi Sagen.

Til sidst fore stillede Cramer, at eftersom vederparten Selv haver proponert og paastaaet, at den anden Sag om gaardens reparation maatte blive incorporeret under den sidste udi Hvilket og Comparenten for Endeligheds skyld paa Dom/m/erens behag og got findende er bleven Eenig med vederparten, alt saa og udi forventning af Een Dom om forberørte 2de Materier, som ganske vel passer sig til haabe vilde Han bem/el/te Cramer have sig hen skut til alt Hvis Han udi sam/m/e Sag haver paastaaet forestillet og indgivet, som Han og formodede at blive af Dom/m/eren biefaldet; og at Citanten nyder billig reparation for denne sidste Rættergangs og Processis bekostning, Hvor om Comparenten giorde følgende bereigning, Stemplet Papier til stæfning 6 sk, Fogeden for Mænds opnæfnelse Een Mark 8 sk, Skyds fra og til Aastædet i alt 1 Rd 4 mrk Procurator Salarium for Stæfning og Procedure, som Tiids forsøm/m/else i 2de Dage tillige med kost og Tæring 6 Rd Stemplet Papier til Doms Act med dens Forseigling og beskrivelse 9 mrk 12 sk forkyndelse 12 sk og des foruden Dom/m/erens gebyhr efter Forordningen, ligeledis Lændsmandens og Lau Rætts Mændenis til Rættens Videre udreigning indstillede, refererende sig til alt Hvis udi forab førte Processer paa Hans siide er bleven forestillet, som Han alt indlod til Lov Mæssig Dom, Sæhr efterdi Comparenten nu ikke kunde erindre sig mere, der skulle fornødtlig optegnis og taxeris end allerede skeed er, efter som Mad/a/me Lohmans og Hendes Datter haver vedtaget at Luge bolterne fire udi tallet med tilhørende Splinder skal blive Levert før end de fra gaarden afreiser. Thi vilde nu Comparenten \paastaae/ Een Endelig Dom udi Sagen, dog som Han kunde befinde af Actens og mangfoldige producerede Documenters vidtløftighed, at til saadan Dom ville behøvis nogen Tiid og Documenters efter siufn i den stæd at det nu lakke til Hellig aften, og Dom/m/eren tillige med Parternes Procuratorer bliver omhendt med andre forretninger til nest anstundende Mandag, alt saa og i fald det skulle blive udgiørlig med Doms afsigelse for denne gang erklerede Han sig fornøyet at Dom afsiges paa Een anden beleyligere Tiid, dog ind stillede Han der hos til Rætten, om det ikke til Menage for Parterne, som hiem/m/e hører \...der/ udi Bergens Bye, kunde være giørligt at Dom bliver af sagt paa sam/m/e stæd, saa at Parterne for videre omkostninger kunde blive Menageret udi Hvilket og Han vilde formode at S/igneu/r Ottesøn bliver Eenig med Ham til aller sidst sagde Comparenten, at siden Han forhaaber da Retten vil befinde af gaardens og Inventarii tilstand Hvorledis Mad/a/me Lohmans, som har ladet den kom/m/e til saadan Manqvement og brøstfældighed og des formedelst v....(?) denne Proces bliver tilfunden sam/m/es bekostning udi alt og skadesløs at refundere.

S/igneu/r Ottesøn paa Mad/a/me Lohmans vegne endnu som før forsikrer sig at Retten u-agtet S/igneu/r Cramers fore bringende finder gaarden saa vel som dens Inventarium i brugelig Stand saa at intet der paa med føye kand ankes, ellers

1741: 267b

vare han tilfreds med at den forventende Dom uden videre Reyses møye og bekostning her til Aastædet vorder i Byen afsagt, saasom de til denne Aastæds Forretning opnæfnte Mænd allerede ved siufn og taxation har forrettet saa vidt Den kand vedkom/m/e.

Formedelst denne Sags vidtløftighed og parternis her udi Rætten mangfoldige producerede Documenter foruden Parternes Fuldmægtigers mundtlige her udi Rætte Moverte procedure og protocollationer, Hvilket alt ikke liden Tiid udkræver at revidere og extrahere, des foruden ere og andre Kongl/ige Forretninger {som} allerede beram/m/ede og uforbigiengelig maa fulføris først biefalder Rætten Parternes giorde Proposition, om Doms afsigelse og skal Rætten i betimelig [Tiid]? notificere Parterne naar og paa Hvad Stæd Et udsættelses Ting til Doms afsigelse kand blive Determinert, Hvor med denne Sag til bem/el/te Tiid acqviescerer.2
 
 

De tvende her udj Rætten af Citanten H/er/r Hans Meier producerte Resolutioner den eene af Sal/ig Stifts befalings Mand Christian Bagger udgiven den 1ste Aprilis Hujus Anni den anden af nu Constitueret Stifts befalings mand og Etats Raad Jonas Lym, d/en 4de Julij nest efter icke alleniste hensigter til at befordre Mangers Kirkes op byggelse, men end og siger Citanten Hvorledes de modvillige af Almuen, Som vegrer sig ved at efter leve bem/el/te Resolutioner, og icke udj mindelighed vil giøre Deris Pligt Arbeide, med Kiørsel, og førsel til Mangers Kirkes op byggelse skal tracteres, Da efterdj Citanten H/er/r Hans Meier ved Stævne maal Dateret Mangers Præste gaard d/en 29de Julij sidst af vigte for denne Rætt haver ladet Incitere Halvor Grimsøn Øfre Manger, Anders Rasmusøn Solen, Knud Larsøn, Johan/n/is Erichsøn, Mons Olsøn, Ole Johannisøn, Knud Pedersøn og Niels Olsøn alle Sex boende paa gaarden Boge tillige med Gudmund Jacobsøn paa Gaarden Sætre, fordj de ey haver villet beqvem/m/e Sig til at af lægge Deris forpligtende arbeide til Mangers Kirkes forehavende opbyggelse, og de ind stævnte icke heller haver bevist at have giort arbeide Ved bem/el/te *Magers (Mangers) Kirkes op bygning

Altsaa Kiendes for Rætt i følge fornevnte Høy øvrigheds Resolutioner *og (af?) Datis 1ste Aprilis og 4de Julij hujus Anni at forhen navn givne ind stævnte 9 mænd bør giøre Deris Pligt arbeide med Kiørsel og førsel til Mangers Kirckes op bygning, og Citanten H/er/r Hans Meier i veigerlig tilfælde at leie arbeidere paa de mod villiges ansvar og bekostning under ud Pandtning ved lænsmanden /: Som og bør efter leve bem/el/te Resolutioner :/ efter der over rigtig og beviislige forfattede Reigninger og bereigninger, Hvad Processens omkostning angaaer da i Henseende fornevnt/e tvende Høy øvrigheds Resolutioner icke befaler Citanten ved Rætten at forfølge den Almues mand, som veigrer sig ved at arbeide ved Mangers Kirckes op byggelse Saa Kand Rætten icke heller Dømme de ind stævnte \til/ at erstatte Citanten denne Processes omkostning.
 
 

Med de 2de her for Rætten afhørte Vidner Erich Nielsøn og Marthe Niels Datter er det bevist, at dend ind stævnte Marte Hans Datter afgangne Christian Ornings efterleverske haver Skieldet Citanten Niels Erichsøn for een Tyv: Da efterdj Marthe Hans Datter er Lovlig Stævnet og fore lagt at møde udj denne Sag og hon icke endnu her for Rætten sig haver indfundet, saa Kiendes

1741: 268

For Rætt at Marthe Hans Datter 15t/en Dage efter denne Doms lovlig {er} forkyndelse her for Rætten bør giøre Citanten Niels Erichsøn Een offentlig afbigt sigende: at Hvad hon haver Skieldet Niels Erichsøn for har hon icke haft nogen aarsag til, men er skeed af een ubetænksom hastighed Thj hon ved icke andet at sige om Niels Erichsøn end Hvad een ærlig og Skickelig <Danne> Mand Sømmer og anstaaer og bør saa det Marthe Hans Datter haver talt om Niels Erichsøn være som utalt \døde/ og magtes løs og icke være Niels Erichsøn i nogen maader til forkleinelse paa Hans ærlige navn og rygte. Der næst bør Maritte Hans Datter betale til Niels Erichsøn udj Processens omkostning 4 rdr og til den fattige Casse 2 mrk alt at skee 15 Dage efter Denne Doms lovlig forkyndelse under adfær efter Loven.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1741 d/en 13 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Arne Skibs-Reedes Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lauræts Mænd Hvis navne paa Fol/io 244 findes undtagen udi Magne Andersøn Indre Brudvigs stæd, som er siug, sad Ole Johansøn Olsnæs,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre breve som til dette Høste Ting bør publiseris og er følgende

1. Kongl/ig Placat angaaende d/en under 25 April 1735 paa budne forhøyelse Tolds Ophævelse af de udi Norge indførende Sukker og Sirupper Datert Frederichsborg Slot d/en 14 Augusti 1741.

2. Kongl/ig Placat angaaende Cancellie Raad og forige Casserer Jens Kolles fordølgede Effecters Opdagelse Datert Friderichsborg Slot d/en 18 Augusti 1741.

3. Stifts Amt mand Roppes Proclama angaaende forige Casserer Kolles Effecter Datert Christiania d/en 10 Augusti 1741. See videre paa Fol. 258

4. Deris Kongl/ig Majestets Resolution paa Interressenternis Memorial udj Papier Værket i Christiania af 11 Julij sidst afvigte indgivet til de Høye herrer udi General Land Oeconomie og Commerce Collegii.

5. De Høye Herrers Cammer Collegii Skrivelse til Fogeden Smed af 12 Augusti 1741 at Siette og Tiende Penge som tilfalder Deris Kongl/ig Majestets Cassa udi Danmark og Norge, som ey af sæhr Kongl/ig benaading til anden brug er destineret, skal Convent og Børne huuset i Kiøbenhaun tilhøre, og til Deris Nytte saa Længe være Hen lagt, indtil at den Summa af 20000 Rd er op naaet og kand indkom/m/e Med videre.

6. Dito Herrers brev til Fogeden Smed af 1 Octobr/is 1740 angaaende Skat af Qværner, Pladser, samt Laxe og Silde Fiskerier.

7. Stiftsbefalingsmands Baggers og Bischop Bornemans Skrivelse til Fogeden Smed af dato 26 Febr/uarij 1740 - at det skal omkring udi Heele Fogederiet paa Almuen, naar nogen ey selv sig kand indkiøbe i Hospitalet.

8. Schiøde udgivet af Helchie Messing S/a/l/ig/ Peter Riemans til Christen Milbach paa Hendes 2de Søe boeder etc udi Sandvigen. Datert Bergen d/en 30 Sept/embris 1741.

Nicolaj Jacobsøn Krag paa sin Principals Commerce Raad Thomas von der Lippes vegne producerede Een stæfning imod Knud Christian Reebslager, som for Rætten Lydelig blev oplæst efterat Knud Christian 3de gange var paa raabt sam/m/e stæfning er af følgende indhold /: NB. NB. stæfningen :/

Hvilket kald og varsel Berent Jacobsøn og Isach Olsøn begge boende udi Bergen ved Eed med oprakte Fingre af hiemlede at have forkyndt saaledis, som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser,

Videre frem lagde Comparenten paa sin Principals vegne Een af Knud Christian udgivne Obligation til Citanten paa Capital 39 Rd 13 sk Datert Bergen d/en 6 Martij 1739 Tinglyst d/en 9 April nest efter, Der nest Een obligation udgiven af Knud Christian til Anders Jellegaard paa Capital 40 Rd Datert Bergen d/en 8 8br 1732 og til Citanten transportert d/en 4 Junij 1740 - Endelig blev frem lagt tvende Reigninger, Men saa som de Hverken var skrevne paa stemplet Papier er der med belagt bleve de af Rætten tilbage Leverte efter den Kongl/ig Forordning at indrettes,

Der paa gav Rætten følgende

Den ind stæfnte Knud Christiansøn Reebslager gives Lavdag efter Loven at møde og svare for sig, Men til Hvad Tiid kand Rætten ikke vide nu, siden Tingene for tilkom/m/ende aar ey endnu ere beram/m/ede, og haver Citanten selv at besørge dem foreleggelse bliver forkyndt saaledis, som Loven befaler,

Schifte Brevet efter Syneve Ols Datter Datert d/en 12 April 1741 - paa Garnes.

Schifte Brevet efter Kari Ols Datter paa Seim. dat/ert 11 April 1741.

Den 14 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Anders Johansen Indre Arne, Mons Monsøn Seim, Johannes Næsse, Michel Garnes Aasen, Mons Blom, paa 1 Pund 18 M/arker Smør 7/12 Huud udi gaarden Indre Arne Datert Vallestrand d/en 13 Octobr/is A/nn/o 1741 - til Erich Andersøn.

Procurator Hans Ottesøn indfandt sig for Rætten og frem lagde et af Ham paa S/igneu/r Hans Breders vegne under skrevne stæfnemaal Datert 27 Septembr/is nest afvigte Hvor ved, som vidner er ind kaldet Knud og Niels samt Lars Horvigen, saa vel som Anders Viding og Lars Tuenæs, item til vedermæle, som paagieldende Erich Houge

1741: 268b

Og Anders Kleveland, for hvilke tvende sidste stæfningen fandtes paategnet at være forkyndt, Hvilken stæfning for Rætten Lydeligen blev op læst og er af følgende indhold /: NB. NB. NB. :/ stæfningen.

Den indstæfnte Erich Hauge mødte for Rætten og sagde at Han ikkun møder her for at høre vidnerne efter som Han er Soldat ved Capitain Bejers Compagnie, Peder Siursøn boende paa Kleveland mødte ogsaa sigende at Han mødte paa sin Verfaders vegne og vedtog stæfne maalet, efter som *Han (Hans) Værfader Anders Kleveland, som er indstæfnt, ikke vel kand høre;

Der efter begierede S/igneu/r Ottesøn Eedelig Vidnes forhør, Hvor paa Eedens forklaring for alle vidnerne lydeligen blev oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, dernest frem stod det første Vidne

Lars Olsøn boende paa gaarden Indre Horvigen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at S/anc/te Hans aften sidst afvigte ved Høy Lius dag saae vidnet da Han stod paa Indre Haarvigs Mark, at Een Baad med sprud Seyl kom Seylendes, i det samme vidnet ville gaae videre op i Marken hørte Vidnet Skrige, og da Han saae der efter til Søen blev Vidnet vahr at Den om meldte baad var Kul Seylet og Seylet Laae i Søen, da Vidnet hørte mere og mere Skrige, raabte Han til Niels Haarvigen at der laae folk udi Søen, og Hvor helst Skaden var skeed, noget efter blev vidnet vahr den Baad Erich Hauge og Anders Kleveland kom fahrendes paa uden for Steenestød ved den Runde Hov, og roede Erich Hauge tillige med Anders Kleveland lige ind ad Søre Fiorden, Hvor den anden Baad var Kuld Seylet, sam/m/e Tiid holdte Erich Hauge og Anders Kleveland lige til den Kul seylede Baade, strax der paa saa vidnet og at Niels og Knud Horvigen kom/m/e roende til sam/m/e Kul seylede Baad, sam/m/e Tiid blev af vidnet seet Een af Dem, som hafde været udi den kul Seilede Baad sad noget Høyt, Men om det var paa den Kul seylede Baads Kiøl, kand vidnet ikke til visse sige, dog saae vidnet at Niels og Knud reddede De som vare kul seylede, {Men} Hvor mange da den Tiid {vahre} vare, veed Vidnet nu, Men den Tiid der om var uvidende;

Det 2det Vidne Knud Torchilsøn boende paa Horvigen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at sam/m/e Tiid, nemlig Sancte Hans aften sidst afvigte, da det var Liust, hørte Vidnet paa Indre Horvigen, Hvor Han den Tiid var, at det første Vidne Lars Olsøn raabte, der vare folk i Søe nød og Hvor det var, nemlig ved Haunen uden for, des aarsag baade dette Vidne og Niels Horvigen strax forføyede sig til Indre Horvigs nøstet og toge der Een Liden færings Baad, som der stod paa Lunnerne, Hvor med Vidnet og Niels skyndede sig til Dem, som vare kul seylede, da de til Dem kom sad Een af De Kul seylede paa siden af bem/el/te Baad, som var om kast, og veed vidnet det var den for Rætten staaende Anders Viding, Som bad vidnet Reedde De tvende som endnu vare inde i den Kul seilede Baad, Hvilket Vidnet og strax forrettede, der efter tog vidnet ligeledis Anders Viding ind til sig i Baaden, Den Mindste af Dem vidnet bierget nemlig Breders Søn, siufntes for Vidnet ikkun lidet Liv at være udi, ligeledis Lars Thuenæs som Skum gik af Munden paa, og førte vidnet Dem alle Tre strax til Steenestøe, efter at vidnet og Niels Horvigen hafde ført disse Tre Personer til Steenestøe fore de ud igien og Bergede den Kul seylede Baad; S/igneu/r Ottesøn tilspurgte vidnet, Om det ikke fornam Erich Houge og Anders Kleveland at være udi Een Baad i stille liggende ved denne velvede Baad Een god stund før end vidnet og Hans Camerat kom der til? Vidnet svarede, saa snart De komme om Kettels Nesset saae Han at Erich Hauges og Anders Klevelands Baad Laae ved den qvælvede Baad, og det var Een To eller Tre Bøsse Skud fra *fra Kettels Nesset til den qvelvede Baad; Paa spørgsmaal svarede Vidnet at den Baad Erich Hauge og Anders Kleveland vare paa kunde ungefæhr være af sam/m/e størrelse, som Den Vidnet Bergede

1741: 269

Dem med; Paa Ottesøns videre Spørgsmaal, Om ikke vidnet eller Hans Camerat bad Erich Hauge og Anders Kleveland at ind tage i Deris Baad, Een af de \ved/ qvælvet værende og om Hielp raabende Mennisker: Svarede Han hørte nok Hans Camerat Niels Horvigen talede til Erich Hauge og Anders Kleveland, men ey kand sige Hvad det var, formedelst Han bergede Dem;

Det 3die vidne Niels Andersøn Horvigen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: lige som nest forige vidne Knud Torchelsøn, Saa vidt De Tre Mennisker bleve Bergede, Paa Ottesøns Spørgsmaal til nest forige Vidne svarede Dette vidne at Da Han Og Hans Camerat kom om Kettels Nesset saae vidnet Erich Hauge og Anders Kleveland fore Høyere i Fioren, og kunde Erich Hauge og Anders Kleveland om de hafde været To rappe Karle til visse reddet Een eller To af de der vare i Søen, før vidnet og Hans Cammerat kom til qvælvet, og Hørte vidnet der blev talt af den Baad Erich Hauge og Anders Kleveland vare paa, disse ord: nu faaer i Hielp der kom/m/er Een Baad, Men enten det var Erichs ellers Anders Klevelands Tale veed vidnet ikke; og den Tiid var Vidnet med sin Cammerat To børse Skud fra qvælvet; Videre paa spørgsmaal svarede vidnet at Erichs og Anders Klevelands Baad var lige saa stor, som den Baad vidnet og Hans Camerat vare paa: End ydermere forklarede vidnet at Han, vidnet, sagde til Erich Hauge og Anders Kleveland, da Han til Dem kom, berger i den Eene, vii skal berge de To, Og i det sam/m/e vidnet kom til Qvælvet hørte vidnet der blev talt, vor Baad er for liden, Hvilket Erich Hauge tilstod for Rætten at have talt; Endelig sagde vidnet, at de ord, som {af} Erich Hauge haver talt, meener Han var til Anders Viding,

Videre sagde disse vidner ey at vide udi denne Sag.

Det 4de Vidne Anders Viding skulle vidne, Men saa som Soldaten Erich Johansøn Hauge og Peder Siursøn paa sin Værfaders vegne protesterede imod Anders Vidings Vidne, saa til spurgte Rætten Procurator Ottesøn om Han ville absolut paa staae at disse vidner nemlig Anders Viding og Lars Thunæs, som offentlig af de førte vidner her for Rætten ere over beviiste at skal vidne udi Deris egen Sag, eller slutte Tings vidnet.

S/igneu/r Ottesøn i saadan anleedning og efterdi Han fornem/m/er at Rætten holder det betænkelig at antage Anders Viding og Lars Thuenæs til Eedelig forklarings afleggelse saa reserverede Han Citanten Deris forklaring for Bergens Bye-Tings Ræt at faae afhørt i fald Han det fornøden skulle eragte, og imidlertid paastod og begierede Tingsvidne beskreven efter Hvis Passeret er, som Rætten bevilgede.

Saa som Citanten ey endnu efter Pligt og skyldighed haver efterlevet Rættens seeniste i denne Sag givne Eragtning, saa udsættes Sagen til neste Ting, da Han den bør efterleve;

Peder Larsøn Arnetvedt Lænds Mand hafde Ladet ind stæfne Abraham Nedre Selvigen fordi han ey vil betale Ting holds Penge beløbende af Løben 1 rd 8 sk, som udgiør for Nedre Selvigen 1 rd 4 mrk 11 sk; saa og at betale Processens omkostning.

Abraham Nedre Selvig blev efter *Lovende (Loven) 3de gange paaraabt, Men ey mødte,

Hvilket kald og varsel Jan Olsøn Vestelie og Lars Erichsøn Flactvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven \af hiemlede/ at have forkyndt Abraham Nedre Selvigen Selv,

Der paa gav Rætten følgende

Eftersom Abraham Nedre Selvig ey mødte ved Sagens paa raab, saa foreleggis Han her ved af Rætten at møde til nest holdende Vaar Ting.

Eftersom ingen flere Sager vare ind stæfnte blev dette aars Tiende Restance oplæste beløbende til 3 Rd 4 mrk 3 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev oplæst og forseiglet.

Det ordinaire Ting-Attest efter Skatte forordningen blev Con.....(?) og oplæst.

Dette aars Restans af Skatter beløb til 311 Rd 1 mrk 4 sk.

Attest om gaarden Dahle at den ey er forbedret blev og taget.

Lau Ræts Mænd for aar 1742 blev op næfnte g/am/l/e/ 1. Johannes Ingebretsøn Helle, 2. Ole Simonsøn Fosmarch, 3. Stephen Gregorisøn Eichaas, 4. Niels Olsøn Bruraas nye, 5. Ole Olsøn Fosmarch, 6. Lars Olsøn Romsloe, 7. Clemet Magnesøn Hauchland, 8. Ole Monsøn Aastvedt NB. Rasmus Jensøn i Sandvigen, Hvilke sidste Deris Eed for Lau manden bør af legge, da de til Rættens betienning skal blive antagne.

1741: 269b
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt at aar 1741 d/en 16 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Mielde Skibs Reedes Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 245 findes undtagen Johannes Rivenæs, som er død i Hans stæd sad Johannes Johannissøn Øvste Mielde,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som paa Arne Ting bleve publicerte og paa alle Tinge skal Notificeris, samt ere extraherte paa Folio 258 - dernest

Schifte Brevet efter Anders Nielsøn Datert Vefletvedt d/en 26 Maij 1741.

Schifte Brevet efter Syneve Aschilds Datter Datert Hauge d/en 25 Maij 1741.

Schifte Brevet efter Lars Olsøn Datert Hauge d/en 26 Maij 1741.

Schifte Brevet efter Gunnilde Johannis Datter. Datert Nore Borge d/en 27 Maij 1741.

Schifte Brevet efter Johannis Nielsøn, Datert Rivenæs d/en 30 Maij 1741.

Schiøde udgivet af Ole Henrichsøn paa ½ Løb og Sex Marker Smør 18ten Kander Malt udi gaarden Mehle til Vinciants Pedersøn. Datert Vallestrand d/en 16 Octobr/is 1741.

Schiøde udgivet af Anders Svensøn til Ole Johansøn paa 2 Pund 2 ½ M/arker Smør udi gaarden Mæhle. Datert Vallestrand d/en 16 8br 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans til Lars Thomæsøn paa 18 M/arker Smør og 15 Kander Malt udi gaarden Hafre. Datert Bergen d/en 26 Maij 1741 - Revers var ved - L:

Den 17 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden Præst og Consistorial Raad til Ole Jensøn paa Atten M/arker Smør og Tolv Kander Malt udi gaarden Anthun. Datert Haugs Præste gaard d/en 14 Octobris A/nn/o 1741. Revers var ved. <L:>

Schiøde udgivet af Joen Vallestrand og Mons Johannissøn Schaar til Halsteen Larsøn Daltvedt paa 1 Pund og 16 Kander Malt udi gaarden Nordre Hannisdahl. Datert Vallestrand d/en 16 Octobr/is 1741.

Sagen af Mad/a/me Edvartsøns ind stæfnt imod Reistads Opsiddere er forliigt, des aarsag ophævis dette stæfne maal i bem/el/te Sag.

Bøxel Sæddel udgiven af Gert Gelmuyden paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Anthun til Mons Ascheland. Datert Haugs Præste gaard d/en 23 Augusti 1741. Revers var ved. <non>

Efter som ingen Sager bleve førte i Rætte af nogen ved paaraab blev oplæst Restancerne for dette aar, som beløb til 295 Rd 2 mrk 10 sk.

Tiende Restancen var 20 rd 4 mrk 11 sk.

1740 aars Restancen var 8 rd 4 mrk 5 sk.

Det ordinaire Tings vidne om Sigt og Sage fald med videre efter Skatte Forordningen blev forfattet.

Selv Eyer Mandtallet blev oplæst.

Lau Ræts Mænd for aar 1742 bleve op næfnte g/am/l/e/ 1. Anders Olsøn Aaseim, 2. Niels Stephensøn Aaseim, 3. Knud Olsøn Vichne, 4. Brynild Magnesøn Mit Mielde, nye, 5. Jens Johansøn Yttre Brudvig, 6. Svenche Nielsøn Vallestrand, 7. Jon Monsøn Schaftun, 8. Holger Erichsøn Blom, Hvilke Deris Eed for Laug Manden bør aflegge før de Rætten betien/n/er.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 18de Octobr/is blev holdet Høste Ting med Hossanger Skibs Reedes Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 246 findes antegnede,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste de Forordninger og andre Breve, som ved Arne Ting findes extraherede paa Folio 268 - dernest /: NB. udi Johannes Hemvigens stæd sad Johannes Siursøn Indre Bernæs.

Schiøde udgivet af Soren skriver Michael Tønder som Auctions-Directeur i Norhorlehn til Anders Jensøn paa Et Pund Smør og Aatte Kander Malt udi gaarden Møgster. Datert Hoshofde d/en 18 Octobr/is 1741.

Schiøde udgivet af Soren skriver Michael Tønder, som Auctions Directeur udi Norhorlehn til Ole Erichsøn paa 1 Pund Smør og 8te kander Malt udi gaarden Møgster. Datert Hoshofde d/en 18 Octobr/is 1741.

Schiøde udgivet af Michael Tønder Soren skriver og Auctions Directeur udi Norhorlehn til Knud Nielsøn paa 1 Pund Smør og 8te Kander Malt udi Møgster. Datert Hoshofde d/en 18 Octobr/is 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Ole Olsøn Datert Elvig d/en 19 Junij 1741.

Schifte Brevet efter Ole Jensøn Datert Tøssen d/en 21 Junij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Anne Mons Datter Datert Røsland d/en 23 Junij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Britte Hans Datter Datert *Datert Lohne 26 Junij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Ingeborg Aschilds Datter. Datert Getreim d/en 26 Junij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Knud Knudsøn Datert Giedrim d/en 27 Junij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Aschild Johansøn Datert Litland d/en 27 Junij 1741.

Den 19 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Berge Johansøn, Joen Johannissøn, Mons Jacobsøn og Hover Olsøn paa 13 ½ M/arker Smør og 9 kander Malt udi gaarden Børtvedt til Ole Johansøn. Datert Hoshofde d/en 18 Octobr/is 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Molvig, Gudmun Hannisdahl og Johannes Hansøn Formyndere for Ole Jensøn Tøssens Børn til Magne Olsøn paa Nii M/arker Smør og Sex Kander Malt. Datert Hoshofde d/en 19de Octobr/is 1741. <non>

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jonas Mechelborg til Gudmund Fusesøn Hvashelle paa Et Pund Smør og 1 Fierendeel Tønde Malt udi gaarden Tveiten. datert Hammers Præste gaard d/en 11 Octobr/is 1741. <L:>

Citanten gav tilkiende at Han til dette Ting hafde givet Johannes Knudsøn Tvedt, <Lavdag> Hvilket blev ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlet at være skeed af Skafferen Ole Johansøn og Joseph Olsøn begge

1741: 270

Boende paa gaarden Tvedt, for 14 Dages Tiid at være skeed, Og da Han den indstæfnte Johannes Knudsøn blev forelagt talede Varsels Mændene med Ham selv,

Den ind stæfnte blev efter Loven 3de gange paaraabt men ey mødte, Hvor fore Citanten paa stod Dom i Sagen efter Loven des aarsag blev dømt, som følger,

Efter som Johannes Knudsøn Tvedt af Citanten Fogeden Johan Smed paa Embeds vegne baade er Lovlig stæfnet og forelagt at svare for sig udinden Denne Sag Hvor Han af Citanten er incitert at bøde fordi Han har haft for tiilig Sam/m/en Leye med sin Hustroe Britte Niels Datter; Saa tilfindes bem/el/te Johannes Knudsøn Tvedt at bøde til Deris Kongl/ig Maj/este/t 3 Rd 2 mrk og 4 sk samt udi Processens omkostning 4 mrk 12 sk alt inden 15 dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse under videre adfær efter Loven.

Fogeden Johan Smed hafde paa Embeds vegne Ladet ind stæfne Britte Anders Datter fordi Hun haver begaaen Leyer maal, derfor Dom at Liide efter Loven og betale Processens omkostning,

Hvilket kald og varsel Skafferen Ole Johansøn og Joseph Olsøn begge boende paa gaarden Tvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt den ind stæfnte Britte Anders Datter selv for 14 Dages Tiid, videre forklarede Kaldsmændene at bem/el/te Britte Anders Datter er at være paa gaarden Tvedt hos sin Stiffader Knud Olsøn,

Den ind stæfnte Britte blev efter Loven paa raabt, Men ey mødte, Hvor fore Citanten begierede foreleggelse for Hende at møde til neste Ting.

Der paa gav Rætten følgende *ophævet

Den ind stæfnte Britte Anders Datter paa gaarden Tvedt forelegges af Rætten Personlig at møde til nest holdende Vaar Ting.

Bøxel Sæddel udgiven af Lændsmand Magne Esem til Soldaten Jacob Olsøn paa 18 M/arker Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Grøsvig. Datert Hoshofde d/en 19 Octobr/is 1741.

Restancerne for aar 1740 vare 25 Rd 3 mrk 12 sk og for dette aar 1741 240 rd 5 mrk 10.

Kongens Tiende var 4 - 1 - 9 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev oplæst.

Den ordinaire Ting Attest angaaende sigt og Sage fald samt af-førsels Penge blev og forfattet.

De nerværende Lau-Ræts Mænd til stod og at Lostad ikke i Ringeste Maade er forbedret.

Lau Ræts Mænd for 1742de aar bleve opnæfnte g/am/l/e 1. Niels Jacobsøn Kleveland, 2. Niels Andersøn Bærnæs, 3. Johannes Siursøn Bernæs, 4. Johannes Olsøn Bircheland, nye 5. Knud Magnesøn Øvre Kleppe, 6. Mons Jacobsøn Herland, 7. Niels Siursøn Gatland, 8. Gudmun Siursøn Gatland, Hvilke Deris Eed for Laugmanden bør aflegge, da de til Rættens betiening skal antages.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 20 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Echanger Skibs-Reedes Almue paa gaarden Hoshofde nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 246 ere antegnede,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som paa Arne Ting bleve publicerte og findes extraherte paa Folio 268, dernest

Schifte Brevet efter afg/aaen Anne Rasmus Datter Datert Lie d/en 29 Junij 1741

Schifte Brevet efter afg/aaen Magdeli Hans Datter Datert Biørge d/en 4 Maij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Mons Johansøn. Datert Feed d/en 30 Junij 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jonas Mechelborg til Ole Hansøn paa Nii Marker Smør og Halv tredie Vog Næver udi gaarden Almelie. Datert Hammers Præste gaard d/en 16 Septembr/is A/nn/o 1741. <L:>

Eftersom ingen ved paaraab førte nogen stæfning i Rætte blev oplæst Restancerne for aar 1740 beløbende til 41 Rd 2 mrk 6 sk og dette aars var 332 Rd 0 mrk 3 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

Kongs Tienden var 24 Rd 3 mrk.

Ting Attesten efter Skatte Forordningen om Sigt og Sage fald med videre blev og forfattet og oplæst.

Lau Rætts Mænd for aar 1742 bleve opnæfnte 1. Johannes Olsøn Aatterstad, 2. Rasmus Siursøn Øvre Herland, 3. Christen Siursøn Indre Eide, 4. Anders Nielsøn Indre Eide, 5. Knud Johannissøn Yttre Eide, 6. Anders Andersøn Totland, nye 7. Erich Christensøn Yttre Eide, 8. Elling Arnesøn Yttre Eide, Hvilke sidste Deris Eed for Laug manden bør af legge før de til Rættens Betienning antages.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 23 Octobr/is blev Høste Tinget for Alenfits Skibs Reedes Almue holdet paa Ting stædet Ved Qvams vaagen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 248,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og De andre breve som paa Arne Ting bleve publicerte og ere extraherte paa Folio 268, dernest

Schiøde udgivet af Sorenskriver Michael Tønder Som Auctions Forvalter i Norhorlehn til Michel Olsøn paa Een Løb Smør og Een Halv Tynde Malt udi gaarden Søre Titland. Datert Bergen d/en 27de Maij 1741.

Bøxel Seddel udgiven af Edele Holberg S/a/l/ig/ Obriste Lieutenant Grans til Peder Stephensøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Hielme Tvedt. Datert Bergen d/en 31 Junij 1741. L:

Schifte Brevet efter Knud Knudsøn datert 24 Martij 1741 paa Indre Fosse.

Afkald udgivet af Ole Spurcheland og Rasmus Seim til Jacob Kapperdahl for deris arv efter Agotha Rasmus Datter. Dat/ert Qvamsvaagen d/en 23 Oct/obris 1741.

1741: 270b
 
 

Den 24 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Denne Sag forklarede Lars Store Oxe Lændsmand paa Citantens vegne at være op hævet.

Disse Tvende Sager ere og forliigte - des aarsag stæfnemaalet Op hæves.

Schiøde udgivet af Jacob Capperdahl til Ole Monsøn Spurcheland paa Nii Marker Smør Tre Kander Malt, Halv anden Kande Korn udj gaarden Yttre Giervigen for Nii Marker Smør og 12 Kander Malt udi Nore Aase Datert Qvamsvaagen d/en 23 Octobr/is 1741.

Schiøde udgivet af Jacob Kapperdahl til Rasmus Monsøn Seim paa 9 M/arker Smør 3 Kander Malt 1 ½ Kande Korn udi Yttre Giervigen for 9 M/arker Smør 12 Kand/er Malt i Nore Aase Datert Qvams vaagen d/en 23 Octobr/is A/nn/o 1741.

Ingen Sager efter paaraab blev ført i Rette des aarsag Restancerne bleve oplæste først for 1740 - Hvilke vare 7 Rd 3 mrk 5 sk dernest dette aars er 276 Rd 4 mrk 12 sk.

Tiendens Restance var 4 mrk.

Selv Ejer Mandtallet blev og oplæst.

Ting Attesten om Sigt og Sagefald med videre *ef (efter) Skatte Forordningen blev forfattet og forseiglet.

Lau-Ræts Mænd for aar 1742 bleve opnæfnte 1. Ole Halsteensøn Lille Oxe, 2. Niels Siursøn Lille Oxe, 3. Arne Andersøn Møcheltuun, 4. Anders Olsøn Volle, nye 5. Lars Børgesøn Yttre Giervigen, 6. Ole Børgesøn Selevold, 7. Rasmus Monsøn Seim, 8. Hans Olsøn Mognstad. Hvilke sidste Deris Eed for Lau-Manden haver at af legge, før de Rætten betienner.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 25 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Herløe Skibs Reedes Almue paa Giæst giver stædet ved Alvorstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 246 findes undtagen udi Aschild Langelands stæd sad Niels Michelsøn Volle,

Hvor da først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og Andre Breve, som for Arne Ting blev publicerte og paa Folio 268 findes extraherede, dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Asse/sso/r Johan Lausøn paa 18 M/arker Smør og ½ Vaag Fisk udi Davanger. Datert Herløe gaard d/en 10 Augusti 1741 til Ole Siursøn - N: Revers og ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Krags vegne til Jens Johansøn Davanger paa 15 M/arker S/mør udi Nordre Hauland. Datert Bergen d/en 21 Octobr/is 1741 - Revers og ved - L:

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa 1 Pund Smør og 1 Mæhle Malt udi Nedre Tvedt til Hans Nielsøn Græsdahl. Dat/ert Bergen d/en 23 Octobr/is 1741 Non Revers ved

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Krags vegne til Niels Bastesøn paa 18 M/arker Smør og ¼ Tønde Malt udi gaarden Tvedt Datert Bergen d/en 30 Decembr/is 1740. Revers og Non:

Bøxel [Sæddel] udgiven af Peder Hofman til Anders Andersøn Bragstad paa 18 M/arker Smør og Halvanden qvarter Malt i Gripsgaard. Datert Sandvigen d/en 24 Octobr/is 1741 - Revers og ved. L.

Bøxel Sæddel udgiven af Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans til Hans Opland paa ½ Løb Smør og 4 Marker S/mør 20 ½ Kande Malt 4/9 Faar udi Erstad Datert Bergen d/en 4 Octobr/is 1741 - Revers og - L:

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Krags vegne til Mogens Nielsøn Erstad paa 9 M/arker Smør 1/8 Huud 6 Kander Malt udi Nedre Frommer Eide. Datert Bergen d/en 23 Octonr/is 1741. Revers og. L:

Schifte Brevet efter afg/aaen Anders Jacobsøn og Magdeli Ols Datter Datert Dahle d/en 2 Maij 1741.

Schifte Brevet efter Britte Mogens Datter Datert Dahle d/en 3 Maij 1741.

Schifte Brevet efter Udne Johannis Datter Datert Hesdahl d/en 24 April 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Kari Halvors Datter. Dat/ert Lansvig d/en 29 April 1741.

Executions Forretning hos Rasmus Helt af 25 Sept/embris 1741.

Den 26 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Anders Røesætter til Hans Andersøn paa Een Halv Løb og 8te M/arker Smør i gaarden Hesdahl. Datert Røesætter d/en 19 Augusti 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Sem paa 1 Pund 3 M/arker Smør ¼ Tønde Malt udi Nedre Hiertaas til Ole Jensøn Kinne. Datert Bergen d/en 14 April 1741 - Revers og - non -

Qvitering udgiven af Torchel Monsøn Kielstad til Johannes Nielsøn paa Nii Rixdaler for Een Part i Steen broen, som ligger udi Qvaløe Sundet. Dat/ert Bergen d/en 7 Sept/embris 1741.

Qvitering udgiven af Torchel Monsøn Kielstad til Lars Paulsøn paa Tre Rixdaler for Een Part i Steen Broen udi Qvaløe Sund. Dat/ert Bergen d/en 7 Sept/embris 1741.

Ole Joensøn Hegøen ved Pandte forskrivning af Dato Alvorstrøm/m/en d/en 26de Octobr/is A/nn/o 1741 forsikrede sin Fader Joen Olsøn med Pandt og Prioritet udi 16 M/ark Fisk udi gaarden Hegøen samt under liggende Laxe vaager og Herligheder for Capital 65 Rd.

Procurator Blecenberg lod i Rætte frem legge Et Indlæg af Dato 17 hujus Hvor ved Han forlanger Sagen udsat til nest kom/m/ende Vaar Ting, der ved fulgte Een stæfning udtagen til Bergens Bye Tings Ræt ligeledis Datert 17 hujus Hvor ved Daniel Morup er incitert for Bergens Bye Tings Ræt at møde den 30 hujus, som seis at være forkyndt Daniel Morup af Byens eller Bergens Kaldsmænd J. Lytchen og Ove Strangesøn sam/m/e dat/ert den 17de Octobr/is med Videre Indlægget og stæfningen befatter, Hvilke begge Documenter saaledis Lyder /: NB. NB. Indlægget og stæfningen :/

Paa Daniel Morups vegne mødte Procurator Hans Ottesøn Nideraas og frem lagde Een af Ham udstædde contra stæfning til dette Ting forfalden Datert Bergen d/en 28 Septembr/is nest afvigte med paateigning sam/m/e Dag Herman Staal at være forkyndt - som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende Medfør, /: NB. NB. Contra stæfningen :/

Hvilket kald og varsel

1741: 271

Berent Jacobsøn og Thyge Jensøn Baasted begge boende i Bergen ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt saaledis, som deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser.

Comparenten anviiste ellers den paa-ankede og Ham beskreven givne Seqvestrations Forretning Hvilken Han i beleylig Tiid tillige med Hans skriftlige Demonstration og paastand saa vel som original Contracten der endnu hos Kongl/ig Majestets Foget er beroende vil producere, Hvad sig angaaer det af Hovet Citanten til Bergens Bye-Tings Ræt udstædde stæfne maal, da formeener Han, at sam/m/e skal blive her til dette Ting og under denne Rætter gang hen viist, saa som Sagen Hvor om hovet-Citantens formeentlige prætentioner har sin oprindelse er angaaende den til Contra Citanten af Herman Staal forpagtede gaard og Krem/m/erleye Blomvaagen udi Herløe Skibs Reede beliggende, i Hvis betragtning Comparenten udi Kraft af Lovens 1 Bogs 2det Capitels 15 og 16 Art/icel paastod at Hovet Citanten vorder paa lagt at tage til gienmæle imod Contra stæfningen, Hvor efter det ved Endelig Dom og foregaaende procedure vil finde sig, Hvad enten Contra Citanten er S/igneu/r Staals Debitor for lidet eller meget, eller og om bem/el/te Staal ikke langt heller skal befindes at være skyldig udi at have forurettet, Contra Citanten imod oprettet Contract og der for bør give Ham Satisfaction.

Den af Procurator Blechenberg paa Citantens vegne ved Indlæg af 17de hujus begierte anstand til neste kom/m/ende Vaar Ting bevilges; Da Parterne Deris Documenter kand producere.

Citanten Jan Gudmunsøn Hielmen tillige med Contraparten Rasmus Helt mødte for Rætten og begge gave Rætten tilkiende at Sagen imellem Dem her for Rætten anhængig giort er forliigt saaledis: at til Citanten Jan Gudmunsøn Hielmen skal Rasmus Helt 4 uger efter denne Dage betale 60 Rd s/iger Sexti Rixdaler, Hvor ved alle de prætentioner Parterne haver imellem sig skal aldelis være ophævede, Annulerede og ikke af nogen verdie, ligeledis skal de beviiser og Reigninger Parterne haver imod Hver andre aldeelis være casserede og anseis som ubeviislige og ugyldige Documenter, Hvor paa Parterne til stadfæstelse om dette indgaaede Forliig gave Hver andre Deris Hænder med Forsikring af Rasmus Helt at de Lovede Sexti Rixdaler *Rigor inden Fire ugers udgang skulle Jan Hielmen blive betalte, Hvor ved da dette stæfne maal ophævis.

Den 27 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Jan Rong til Anders Michelsøn paa Een Halv Løb Smør og Tolv Kander Malt udi gaarden Volle. Datert Alvorstrømmen d/en 27de Octobris A/nn/o 1741.

Sagen beroer efter Citantens begiering til vaar Tinget.

Denne Sag beroer og efter Citantens begier til neste Vaar Ting.

Sagen beroer efter Citantens begier til vaar Tinget.

Beroer og til vaar Tinget efter Citantens forlangende.

Sagen beroer til neste Ting - Da vedkom/m/ende bør ind varsles.

Derefter blev Restancerne oplæste, forige aars 1740 vare 30 Rd 1 mrk 12 sk, og dette aars beløb 399 Rd 2 mrk 8 sk.

Kongs Tienden var 29 rd 4 mrk 2 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

Ting attesten om sigt og Sage fald samt andet blev og forfattet Som skulle beviises.

Lau-Ræts Mænd for aar 1742 bleve opnæfnte 1. Michel Nielsøn Molleklef, 2. Rasmus Joensøn Grasdahl, 3. Anders Halsteensøn Hæstnæs, 4. Anders Nielsøn Søre Aadland, nye 5. Mons Bastesøn Refsgaard, 6. Ole Villumsøn Espetvedt, 7. Jacob Hansøn Gripsgaard, 8. Anders Andersøn Bragstad, Hvilke 4rd sidste Deris Eed for Laugmanden bør af legge.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 27 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Radøe Skibs-Reedes Almue paa giæst giver stædet ved Alvorstrømmen, nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 247 findes,

Hvor da først blev oplæst De Kongl/ige Forordninger som paa Arne Ting bleve publicerte tillige med andre breve, som ere extraherede paa Folio 268 Dernest

Schiøde udgivet af Jacob Gripsgaard, Hans Tvedten, Magne Ulvatten og Villum Sæbøe til Johannes Nielsøn paa 21 M/arker Smør og 14 Kander Malt udi Indre Taule Datert Alvorstrøm/m/en d/en 27 Octobr/is 1741.

Den 28 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Ligeledis d/en 30 Dito.

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte bleve oplæste saa vel forige aars 1740 Restancer beløbende til 21 Rd 5 mrk 3 sk som dette aars Hvilke vare 181 Rd 5 mrk 3 sk.

Kongs Tienden var 42 Rd 1 mrk 3 sk.

Selv Eyer-Mandtallet blev oplæst og forseiglet.

Den ordinaire Ting Attest efter Skatte Forordningen og videre blev forfattet.

Lau-Rætts Mænd for aar 1742 bleve opnæfnte, 1. Rognild Sletten, 2. Peder Sletten, 3. Ole Johansøn Instebøe, 4. Ole Isachsøn Bøe, nye: 5. Hans Joensøn Indre Tiore, 6. Ole Monsøn Bøe, 7. Ole Johansøn Pletten, 8. Erich Nielsøn Instebøe, Hvilke sidste Deris Eed for Laug Manden haver at aflegge, før de til Rættens Betienning bliver antagne.

1741: 271b
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 2den Novembr/is blev holdet Høste Ting ved Kiilstrøm/m/en med Lindaas Skibs Reedes Almue, nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 248 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre breve, som for Arne Ting og er publicerte og findes extraherede paa Folio 258 - dernest

Schifte Brevet efter afg/aaen Ole Halvorsøn og Hustroe Maritte Gautes Datter Datert Smørdahl d/en 16 Maij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Magne Bastesøn Datert Tvedt d/en 15 Maij 1741.

Den 3die Novembr/is bleve Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad Henning Friman til Erich Gudmunsøn paa Et Spand Smør Een Mæhle Malt og Een Halv Mæhle Korn i Qvalvaagen. Datert Bergen d/en 5te Maij 1741. L.

Michel Magnesøn og Mons Nielsøn Begge Opsiddere paa gaarden Mongsløb udi Lindaas Skibs-Reede indført i Matriculen under Nr 28 indfandt sig for Rætten begierende Deris uden stæfne maal mødende vidner maatte Eedelig forklare at Deris brugende gaards Huuser, som Justitz Raad og Amtmand Friman eyer, Ved Een ulykkelig Hændelse er lagt udi aske, Hvilket Rætten bevilgede,

Thi blev Eedens forklaring for vidnerne Iver Pedersøn, Jacob Monsøn og Iver Nielsøn alle Tre boende paa gaarden Synevog Nr 27 er I Lindaas Skibs-Reede, Siri Hans Datter, Magne Erichsøns Hustroe og Siri Rasmus Datter Magne Monsøns Hustroe begge boende paa gaarden Bacche Nr 29 udi Lindaas Skibs-Reede oplæst, Hvilke Een stem/m/ende ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde, at Dagen for Pintze Helligt sidst afvigte, om Morgenen før Sool var oprunden Kom/m/e Børn fra Mongsløb til vidnerne paa Deris gaarder Synevog og Bacche, Som grædendes gave disse Vidner til kiende, at paa gaarden Mongsløb var Ild Løs, Hvorudover disse vidner strax forføyede sig til bem/el/te gaard Mongsløb for at hielpe Opsidderne, Men da De der kom/m/e, vare Huusene paa Mongsløb allerede fortærede af Ilden, og intet andet til overs af Huusene uden Brander, Men af ud Huusene blev tilovers Een Liden {Floer} Koe Floer og Een Løe, des aarsag Opsidderne paa Mongsløb nu ere stædde i Fattigdom, Thi Deris børn gik saa got, som nøgne, Aarsagen til at Huusene saa Hastig bleve af brendte var, fordi sam/m/e Tiid blæste Een stærk Nord Ost Vind,

Her efter begierede Mongsløbs Opsiddere Tingsvidne udstæd Som Rætten bevilgede.

Den 4 Novembr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Restancerne for aar 1740 bleve oplæste beløbende til 56 Rd 5 mrk 9 sk og dette aars vare 498 Rd 0 mrk 10 sk.

Kongs Tienden var 61 Rd 3 mrk 11 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

Den ordinaire Ting Attest angaaende Sigt og Sage fald samt af-førsels Penge med videre blev forfattet.

Lau-Rætts Mænd for aar 1742 bleve op næfnte 1. Ole Olsøn Grimstad, 2. Jacob Jacobsøn Tvetteraas, 3. Halvor Knudsøn Hundven, 4. Johannes Aamunsøn Qvalvaagen, 5. Peder Michelsøn Oenæs, nye. 6. Lars Andersøn Qvalvaagen, 7. Jacob Bastesøn Qvalvaagen, 8. Thomas Aamunsøn Oenæs.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 5te Novembris blev holdet Høste Ting med Gulens Skibs Reedes Almue i Schierjehaun nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 248 findes Annoterte,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger, andre breve, som paa Fol/io 268 findes extraherede, og paa Arne Ting først bleve publicerte, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Cancellie Raad og Laugmand Johan Bager til Joen Joensøn paa 1 Pund 3 mrk Smør udi gaarden Birchnæs. Datert Bergen d/en 3 Febr/uarij 1741. L:

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Abel Lem S/a/l/ig/ Møinichens paa Een Halv Løb Smør udi Lund til Torsten Joensøn. Datert Tvedten d/en 24 Julij 1741. N:

Schiøde udgivet af Mad/a/me Magdalena S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines paa Een Løb Smør udi Molde. Datert Bergen d/en 4 Martij 1741 - til Anders Østre bøe (Østerbø).

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Thomas Sommer til Iver Clausøn Mittun paa To Pund Smør udi Nordahl. Datert Evenvig d/en 21 Maij 1741 - Revers og - L: N:

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Thomas Sommer til Iver Endresøn paa Een halv Løb udi Virches Dahl. Datert Evenvig d/en 21 Maij 1741 - Revers og. L.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Thomas Sommer til Ole Olsøn paa Et Pund Smør udi Lille Nordahl. Datert Evindvig d/en 22 Maij 1741 - Revers og. N.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Thomas Sommer til Aslach Gullachsøn paa To Pund Smør i Nordahl. Datert Evindvig d/en 21 Maij 1741 - Revers og

Schifte Brevet efter afg/aaen Peder Monsøn Datert Tvedt d/en 30 Maij 1741.

Schifte Brevet efter afg/aaen Peder Pedersøn Datert Øvre Oppedahl d/en 1 Junij 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Jæger paa Lector Edvard Londemans vegne til Ole Olsøn paa Et Pund Tre Marker Smør i gaarden Øvre Grinde. Datert Bergen d/en 25 Octobr/is 1741 - Revers og: Lau:

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Matz Forman til Peder Johannissøn paa Nii Marker Smør udi gaarden Dyregrof. Datert Bergen d/en 25 Octobr/is 1741 - N.

Den 7 Novembris blev Rætten igien sat med samme Mænd.

Efter som ingen Sager af nogen blev ført i Rætte oplæstes Restancerne, som for aar 1740 vare 8 Rd 1 mrk 13 sk og dette aars {8 rd} 195 Rd 4 mrk 6 sk.

Kongs Tiende Restancen var 22 Rd 10 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forseiglet.

Ligeledis Ting attesten efter Skatte Forordningen om sigt og Sage fald samt af førsels Penge med videre.

Lau-Rætts Mænd for aar 1742 bleve op nævnte 1. Joen Hansøn Nerdahl, 2. Ole Rasmusøn Dahle, 3. Ole Iversøn Torsvig, 4. Ole Olsøn Ramberg, 5. Anders Siursøn Glosvig, 6. Siur Clausøn Frøsetter, 7. Iver Josephsøn Frøesætter, 8te Joen Josephsøn Villesvig - Hvilke Deris Eed for Laumanden haver at aflegge nemlig de sidste.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 21 Novembr/is blev holdet Høste Ting med Schiold Skibs Reedes Almue paa gaarden Haucheland nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 249 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste d/e Kongl/ige Forordninger og andre breve, som paa Folio 268 ere extraherede [dernest]

Obligation udgiven af S/igneu/r Vollert Danchertsen til Cammer Raad Christen Floer Datert 26 Julij 1741 Lydende paa Pandt udi Steene gaard med dens pertinentier for Capital 2100 Rd.

1741: 272
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Knud Gelmuyden Cancellie Raad til Knud Monsøn paa Een Halv Løb Smør udi Tongeland. Datert Bergen d/en 20 No/vem/br/is/ 1741. L:

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Henrich Forman til Johannes Ellefsøn paa 1 Pund Smør, 1/3 Huud og 1/3 Tønde Korn udi Løningen. Datert Liuse Closter d/en 30 Januarij 1741 - revers og ved - N:

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til Niels Olsøn *Schioldah (Schioldahl) paa Tii og Een Halv Skilling Smør og Malt i gaarden Haucheland. Datert Bergen d/en 18 No/vem/br/is/ 1741 - revers var ved - L:

Schifte Brevet efter afg/aaen Paul Johansøn Datert Schiold d/en 5 Aprilis 1741.

Den 22 Novembr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Halvor Friderichsøn paa To Pund og Otte M/arker Smør udi Nedre Bircheland. Datert 16 Sept/embris 1741. Revers og. L:

Schiøde udgivet af Lars Monsøn, Henrich Michelsøn og Salamon Grimstad til Ole Olsøn Tøssøen paa 13 M/arker Smør, Sex Kander Malt og Een f....ndeel(?) Huud udi Grimstad. Datert Haucheland d/en 22 Novembr/is 1741.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Olsøn Schage til Tollef Haage\n/søn paa Atten Marker Smør og Een Fierde deel Huud udi gaarden Sletten. Datert Haucheland d/en 22 Novembris A/nn/o 1741. N:

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Hans Risbrich til Ole Olsøn Kraagaas paa 12 M/arker Smør udi gaarden Nyegaard. Datert Bergen d/en 6 Novembr/is 1741. L:

Paa Citantindens vegne udi Procurator Reuses [fraværelse]? mødte Procurator Blechenberg og æskede Sagen udi Rætten, dernest blev raabt paa Johan Casper Hahn, Men Han Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt, der paa Blechenberg for Citantinten frem lagde Reigning over Processens bekostninger og der efter, saa vel angaaende den paa stæfnte betaling, som Processens bekostninger var Endelig Dom begierende,

Hvor paa strax blev kiendt, som følger /: NB. først indføres Reigningen.

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jean von der Lippe til Hans Olsøn paa 18 M/arker Smør udi Nordre Gillestad. Datert Bergen d/en 20 Octobr/is 1740. N.

Schiøde udgivet af Claus Schram til Anne Knuds Datter paa Et Huus uden grund staaende paa Alvøen. Datert Bergen d/en 5 Maij 1741.

Efter som ingen flere Sager bleve førte i Rætten, foretoges at oplæse Restancerne forige aars 1740 vare 72 Rd 1 mrk 13 sk og dette aars 1015 Rd 1 mrk 7 sk.

Kongs Tienden var 20 Rd 5 mrk 14 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

Ligeledis blev til staaet at Uneland er ingen forbedring skeed paa.

Det ordinaire Tings vidne om sigt og Sage fald med videre blev og erhvervet.

Lau-Ræts Mænd for aar 1742 bleve opnævnte gamle 1. Niels Halvorsøn Øvre Dyngeland, 2. Niels Monsøn Kirche Bircheland, 3. Niels Larsøn Lysvold, 4. Salomon Nielsøn Yttre Hoepe nye 5. Jens Hornæs, 6. Ole Rasmusøn Sætterdal, 7. Salomon Larsøn Hernæs, 8. Stephen Larsøn Steensvig Hvilke for Laugmanden Deris Eed haver at aflegge før Rætten af Dem skal betiennis.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 24 Novembr/is blev holdet Høste Ting paa gaarden Schoge med Sartor Skibs Reedes Almue nerværende S/igneu/r Johan Smed og de Eed svorne Lau-Rætts Mænd Hvis Navne paa Folio 249 findes undtagen Rasmus Olsøn Vindenæs, i Hvis stæd sad Hans Fader Ole Rasmusøn Vaage,

Hvor da efter at Rætten var sat, først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og andre Breve som paa Folio 268 ere extraherede og ey her tilforn ere publicerte - dernest

Bøxel Sæddel udgiven paa Lector Edvard Londemans vegne af Niels Jæger efter Fuldmagt til Knud Nielsøn paa ½ Pund Smør 1 ½ M/ark Smør udi gaarden Sichenstad Datert Bergen d/en 27 Septembr/is 1741. Revers og N:

Bøxel Sæddel udgiven af Rector Jacob Steensen til Jacob Nielsøn paa 16 M/arker og ½ Mark Smør udi gaarden Hamre. Datert Bergen d/en 10 Novembris 1741.

Den 25 No/vem/br/is/ blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Rente Cammer Herrernes Brev til Cam/m/er-Raad og general Told forvalter Christen Flor af Dato 29 Julij 1741, at de ikke seer det til Hans Kongl/ig Maj/este/ts Tiennestes befordring kand formeenis Told Betienterne paa Bergens Leed naar Skibs Vrag, strandede Vahre og deslige kunde forefalde at bie vaane Tingene og der frem føre de fornødne Qvæstioner til de paa giældende, Hvor nogen Mistanke kunde haves.

Citanten Ole Monsøn Thæle producerede Et skriftlig stæfne maal imod Knud Larsøn Thæle af Dato Thæle d/en 2 Novembr/is A/nn/o 1741, som for Rætten Lydeligen blev op læst og er af følgende indhold /: NB. NB. See stæfningen :/

Knud Larsøn Thæle blev efter Loven paaraabt Men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne sig ind fandt.

Varsels Mændene Lænsmanden Knud Simonsøn Tøssøen og Peder Olsøn Skaffer ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have for 14 Dages Tiid forkyndt dette stæfne maal paa Knud Larsøn Thæles boepæl og talede med Hans Kone, som sagde Knud var ude paa Fiskerie,

Derefter begierede Citanten Eedelig vidnes forhør, Thi blev Eedens forklaring af Lov bogen for vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

Det 1ste Vidne Anders Michelsøn Øst Tvedt frem lagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi sidst afvigte Sommer, da vidnet, Citanten og Knud Thæle skulle sætte Nood sam/m/en, hafde Knud Thæle siddet paa vallen (vollen)

1741: 272b

og drukket sig lidet Drukken, saa kom bem/el/te Knud Thæle need, Hvor de skulle sætte Nooden sam/m/en, Hvor da Citanten Ole Monsøn og den ind stæfnte Knud Larsøn bar i ord sam/m/en, Men vidnet kand nu ikke mindes Hvad ord de hafde sam/m/en, siden Han passede paa sit arbeyde, uden Knud Larsøn Thæle udbrød med disse ord til Citanten Ole Monsøn, Du haver staalet baade fra Mig og Kongen, Du er Hund Selv, ieg har Hund for Mig, videre sagde vidnet sig ey at have hørt, Ei heller skieldede Ole Monsøn Knud igien.

Det 2det Vidne Jens Johansøn boende paa Nippen frem stod, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde ord til andet ligesom nest forige vidne at Knud haver sagt til Ole Monsøn, Han Ole Monsøn hafde staalet baade fra Ham, Knud Larsøn og Kongen, og Ole Monsøn var selv Hund, men Knud hafde Hund for sig; videre sagde vidnet ey at have hørt Ole igien skieldede Knud Larsøn,

Det 3die Vidne Vermon Olsøn Nippen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og ud sagde: Ligeledis, som nest første Tvende vidner om skields ordene Knud Larsøn hafde talt til Ole Monsøn, nemlig at Ole Monsøn hafde staalet fra Knud og Kongen, samt Ole var selv *Hun (Hund), Men Knud haver *Hun (Hund) for sig, Men Vidnet hørte ey heller at Ole Monsøn Citanten skieldede Knud Larsøn igien,

Her ved beroer Sagen til neste Ting, efter Rættens givne Kiendelse af følgende Medfør.

Efter som den ind stæfnte Knud Larsøn boende paa gaarden Thæle Hverken selv eller nogen paa Hans vegne ved Sagens paa raab her for Rætten haver mødt, saa forelegges Han her ved af Rætten at møde til neste Ting for at Liide Dom og betale Processens Omkostning, denne foreleggelse haver Citanten at tage beskreven efter Loven og Kongl/ige Forordninger, dernest at Lade udi Rætte Tiid forkynde for den indstæfnte Knud Larsøn.

Ole Monsøn Thæle ved Mundtlig varsel haver ladet ind stæfne Knud Larsøn boende paa sam/m/e gaard Thæle med 14 Dages varsel fordi Knud Larsøn Thæle haver beskyldt Ole Monsøn at Han haver taget op Marke steene og Slaget om Marke Skiæl ikke allene der for Dom at Liide og betale Processens omkostning, Men end og at høre vidners Eedelige forklaring udi denne Sag, Til sam/m/e Tiid og stæd ind stæfnes Knud Simonsøn Tøssøen Lændsmand og Skafferen Peder Olsøn Hagenæs under falds maal at møde paa gaarden Schoge d/en 24 og 25 Novembr/is A/nn/o 1741 at vidne om de ikke haver hørt at Knud Thæle haver beskyldt Ole Monsøn at Han haver taget op Marke steene og Slaget om Marke skiæl.

Hvilket kald og varsel Hans Nielsøn Schoge og Erich Erichsøn Knapschau {og} værende her paa gaarden Schoge hos Paul Hansøn ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have med 14 Dages varsel forkyndt Knud Larsøn paa Hans boepæl Thæle og talede med bem/el/te Knuds Kone, som sagde at Han var paa Søen;

Den ind stæfnte ved Sagens paaraab ey mødte, Langt mindre nogen paa Hans vegne.

Efter at Eedens forklaring for Vidnerne Lydeligen var oplæst, begierede Citanten Hans indstæfnte vidner maatte aflegge Deris vidnesbyrd, Der paa frem stod

Det 1ste Vidne Lændsmanden Knud Simonsøn Tøssøen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Da Han forkyndte Knud Larsøn stæfne maalet paa Hans Boepæl, /: nemlig det stæfne maal Hvor ved Knud Larsøn blev ind stæfnt fordi Han skal have Sagt at Ole Monsøn haver staalet baade fra Ham, Knud og Kongen med Videre, Hvilket stæfne maal ey udi Rætten den Tiid blev frem ført :/ biede vidnet noget efter Knud Larsøn, Hvorudover vidnet skikkede bud efter bem/el/te Knud Larsøn, som dog endelig Kom, og Da Han Kom, sagde vidnet Knud at Han skulle stæfne Ham for Ole Monsøn, Hvor til Knud sagde, Han Ole Monsøn er rette Karl eller Mand Han gaaer Hen og tager Marke steene op og slaaer om Marke skiæl, Men Hvem

1741: 273

Ole Monsøn dette skulle giort for eller ved nævnede Knud ey.

Det 2det Vidne Peder Olsøn Hagenæs aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og ord til andet uden ringeste Forandring vandt og aflagde sit Vidnisbyrd, som det første vidne Knud Simonsøn Tøssøen Lændsmanden,

Der paa gav Rætten følgende

Den indstæfnte Knud Larsøn Thæle, som findes Lovligen at være stæfnet af Ole Monsøn boende paa sam/m/e gaard Thæle forelegges her ved af Rætten at møde og svare for sig udi denne Sag til neste *var (vaar) Ting, Denne foreleggelse haver Citanten Ole Monsøn at tage beskreven og Lovlig forkynde.

Lars Lie producerede Een stæfning imod Jacob Larsøn Øst Tvedt, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. See stæfningen,

Den ind stæfnte Jacob Øst-Tvedt mødte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet,

Lændsmanden Knud Tøssøen og Skafferen Peder Olsøn Hagenæs ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt dette stæfne maal for de ind stæfnte med 14 Dages Varsel,

Der paa blev Eedens forklaring af Lov bogen Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

Det 1ste vidne Niels Tørresøn boende paa gaarden Spilde aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi aaret 1740 om Som/m/eren Da vidnet Een Søndag gik til Kirke, og Hvilede sig paa Trapen, som er paa veyen til *Suns (Sunds) Kirke fra Thæle vaagen, hørte vidnet Jacob Larsøn Øst Tvedt sagde at Han hafde midst To Lax, eller Fiske, og at Lars Lie foer frem ved Landet, gud veed Hvem der Tog Dem, videre sagde vidnet ey at kunde vidne i denne Sag.

De andre tvende vidner vare ey til stæde, hvor paa Rætten gav følgende

Efter som Jens Børnæs og Britte Ols Datter Børnæs ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges de under falds maals straf at møde til nest kom/m/ende vaar Ting Deris Sandhed udi denne Sag Eedelig at forklare, ligeledis bør Jacob Øst Tvedt advaris at møde sam/m/e Tiid at anhøre Vidnernes udsigende.

Restancerne for aar 1741 vare 93 Rd 2 mrk 3 sk.

Kongs Tienden var 7 rd 3 mrk 9 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

Det ordinaire Tings vidne angaaende Sigt og Sage fald med videre saa og blev op buden om nogen vil antage sig Brattenberg, publicert blev.

Lau-Ræts Mænd for aar 1742 bleve opnæfnte 1. Mons Gregusøn Glæsnæs, 2 Lars Toersøn Schage, 3. Michel Larsøn *Kaatvedt (Kaartvedt), 4. Ole Nielsøn Folnæs, nye. 5. Niels Assersøn Sæhle, 6. Johannes Olsøn Øvre Golten, 7. Niels Iversøn Lochøen, 8. Hans Stephensøn Agatnæs, Hvil[ke] 4re sidste Deris Eed for Lau Manden bør aflegge før de til Rætten at betienne antages.

Der paa Rætten blev ophævet.
 
 

A/nn/o 1741 d/en 13 Decembr/is blev udsættelses Tinget sat paa gaarden Salhuus efter Rættens Kiendelse af 7 Octobr/is sidst afvigte, nerværende De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 263 findes antegnede.

Paa Citantinden Mad/a/me Bodel afg/aaen Eschil Lohmans blev raabt trende gange men ingen paa Hendes vegne sig indfandt, Men paa S/a/l/ig/ Mad/a/me Kiønings arvingers Vegne var til stæde Procurator Johan Simon Cramer

Hvor da for Rætten fast blev oplæst den foreleggelse eller advarsel Rætten begge Parters Fuldmægtiger hafde ladet forkynde og af Dem Eenhændig findes paa tegnet, saaledis Meldende /: NB. som skal indføris :/

Og blev der efter denne Aastæds Sags omkostninger saaledis Specificeret: Deris Kongl/ig Majestets stemplet Papier til Dom/m/en 4 mrk 8 sk Sorenskriverens \Sex Dages/ Foretninger efter Forordningen Sex Rixdaler, for Tings vidnet efter Forordningen 5 mrk 14 sk. Tre stæfninger til Doms med forseiglings Penge 2 rd 3 mrk 12 sk. Sorenskriverens Diet Penge paa Fem Reyser 3 rd 2 mrk. Lau Ræts Mændene i Fem dage Sex Mænd á 1 mrk 6 sk daglig er 7 rd 3 mrk. Fogeden for Mænds opnævnelse 1 mrk 8. Lændsmanden at til sige Dem 4 mrk, Skyds fem gange fra og til Bergen 7 rd 3 mrk er 29 rd 3 [mrk 10 sk]

Hvor paa blev Dom afsagt, som følger,

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1741 d/en 15 Decembr/is blev efter den Constituerede Stifts befalings [Mands] ordre til Mig Sorensskriver Tønder af 2den Novembr/is sidst afvigte, som Mig af Procuratore Claus Blechenberg blev levert d/en 21 Ejus Dem af følgende indhold /. See befaling skal indføris :/

Nerværende Fogeden Johan Smed og de Eed svorne Lau Ræts Mænd Hans Monsøn Møller, Robert Olsøn Houcheland, Lændsmanden Ole Larsøn Totland, Niels Monsøn Bircheland, Niels Larsøn Ulsmau, Niels Lars/øn Lysevold, Mons Monsøn Phantoft, Lars Michelsøn Myhrdahl.

Procurator Blechenberg Som beskikket forsvar for Giertrud Michels Datter producerede den Hannem fra den Constituerede Stifts befalings Mand til komne ordre til at forsvare Giertrud Michels Datter her paa gaarden af 17 No/vem/br/is/ sidst leden, som er af følgende Medfør /: NB. skal indføres; og der efter frem lagde sin til Hendes forsvar udtagne skriftlige stæfning af 1 Decembr/is sidstleden, som ved

1741: 273b

De tvende i *Bergengen (Bergen) Boe satte Mænd Jochum Tideman og Hans Schach er bleven forkyndt for samtlige i stæfne maalet benævnte undtagen Mad/a/me Vessels, Ole tiennende hos Ole paa Aarestad, og Her/r Regiments Felt Skiær Klein, Hvilken for Rætten Lydeligen blev oplæst og befatter i sig følgende /: NB. NB. stæfningen indføris :/

Hvilket kald og varsel Jochum Tideman og Schach ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt saaledis, Stæfnemaalet saaledis, at De hafde levert Regiments qvarter Mæster Snel original Stæfningen udi sin Egen Haand, som begyndte at Læse paa, Men sagde der hos at Han ey hafde Tiid, Men begierede Copie der af Som Han og fik og Hans Pige af Dem blev Levert i Snels Eget Huus, De andre af den udi stæfningen navn givne haver de saaledis forkyndt, De har været paa Een Hvers boepæl, men ey oplæst stæfne maalet ord til andet, dog Sagd Hvad Tiid denne Ræt skulle holdes, paa Hvad stæd, og det var udi denne Sag, ligeledis for Lars Olsøn Soldat udi Arresten,

Dernest producerede Fogeden Smed Een Skrivelse fra Obriste Lieutenant Segelche af 13De hujus, Hvor med Fogeden beviiser at Han Her/r Obriste Lieutenant haver forlanget den Blesserte Soldat maatte Constitueres et forvar, men Obristen Lieutenant undskylder sig ey det at kunde giøre forlangende der hos Sagen udsat,

Der paa Rætten gav følgende

Stæfne Vidnerne haver forklaret at vedkom/m/ende Ere blevne varslede udi Rætte Tiid til denne Dag og stæd Sag\en/ angaaende, og {Hv} var det Regiments Qvarters Mæster Snels pligt, som paa Soldatens {Cap......} vegne havet antaget sig Sagen at besørge Soldaten Lars Olsen Et forsvar, Thi siden Regiments Qvarter Mæster Snel som Auditeur ved Regimentet ey møder, Her for Rætten og anhører Hvad Blechenberg imod Soldaten ved Qvæstioner kand have at frem føre, har Rætten aarsag til at slutte det mere hensigter til at føre Sagen udi Langdrag, end befordre Soldatens Ræt, Da i Henseende Juule er ved Haanden og det tager Lang Tiid inden nogen Rætt kand igien holdes imidler tiid kunde et af de ind stæfnte Vidner, ia maaskee flere ved Døden afgaaer, Hvorudover Giertrud Michels Datter sin Ræt kunde tabe, des aarsag den Sag bør nu have sin frem gang.

Der paa blev Giertrud Michels Datters bekiendelse for Hende lydeligen oplæst, som indført findes udi Den af Kongl/ig Majestets Bye fogets i Bergen S/igneu/r Allert Christian Dasses Arrest \giorde/ Forretning d/en 16 No/vem/br/is/ sidst afvigte, af følgende indhold /: Den skal indføris :/

Giertrud Michels Datter ellers paa tilspørgelse benægtede enten at have kiendt eller ved navn nævnet den beskadigede Soldat Lars Olsøn forinden Hun med Øxen hafde beskadiget Ham, Da Hun først tog sig udi erindring Hvem Han var; Ydermere forklarede Giertrud Michels Datter at Hun ikke anderledis haver bedet Soldaten Lars Olsøn kom/m/e til sig end Hun krevede Ham paa torvet ugen for Torsdagen, *kand kom i floren første gang, 4 mrk 4 sk Han Hende var skyldig, og da Lovede Han at kom/m/e og betale bem/el/te Penge Søndagen der efter, denne gield sagde Deponenten at Lars Olsøn hafde sat sig udi hos Hende saaledis, 24 sk Laante Hun Ham til Een Mynstring, og den Øvrige rest af Pengene Laante Lars Olsen af Hendes Mand paa Lungaarden,

Giertrud Michels Datters Mand forklarede at Han saaledis hafde Laant Lars Olsøn Pengene, Fire Marcher Læder fik Lars Olsøn af Ham og skulle give Ham der for 2 mrk - resten har Lars Drukket op,

Cap/itain Des Armis Ole Vefle frem viiste Een Øxe for Rætten, som Giertrud Michels Datter frivillig til stod at være sam/m/e Øxe Hon haver beskadiget Soldaten Lars Olsøn med Hvilken øxe Han tilbage tog igien sigende han der til hafde ordre, at tage den til bage igien af obriste Lieutenant *Selche (Segelche).

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed Hvor paa frem stod

Det første vidne Giertrud Michels Datters Mand Ole Pedersøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven. Der paa til spurgte Procurator Blechenberg, som Giertrud Michels Datters forsvar vidnet 1mo Om Han ikke Mandagen d/en 13 No/vem/br/is/ om aftenen har i sin svage tilstand fuld sin Kone i Floren ved siuv á aatte slet om aftenen? Der til Han svarede

1741: 274

Han var i Floeren sam/m/e Tiid, Men saa svag at Hans Kone og Dreng Joen Knudsen maatte Leede Ham der hen, 2do Om det ikke i alle maader forholder sig saaledis, som Hans Hustroe Giertrud Michels Datter for Bye fogedens Fuldmægtig og udnævnte Mænd strax efter gierningen har bekiendt giort for saa vidt, som bem/el/te aften i Floren imellem Hans Hustroe og Lars Olsøn Soldaten? Der til vidnet svarede io, Hvor paa Hans Kones udi forhen Mentionerte forretning indførte forklaring for Ham blev oplæst, Hvilken Han udi Alle Maader tilstod undtagen Han ey saae, at Lars Olsøn drog Huen need for Øynene, men det haver Hans Dreng Joen Knudsøn Ham sagd. 3tio Om ikke vidnet efter at gierningen var skeed og efter at Han hafde sendt Bud efter Naboer har atter med sin Kone forføyet sig i Floren i den Tanke at Lars Olsøn saa meget var beskadiget at de uden frygt for Ham kunde faae Creaturene makkede og Hvad da videre samtale forefald imellem vidnet og Lars Olsøn, samt paa Hvad Stæd i Floren han Laae? Der til Vidnet svarede, da Lars Olsøn Soldaten var af vidnes Kone Blesseret gik Han tillige med sin Kone og Dreng Joen Knudsen, som begge Leede vidnet ind igien udi Stalden eller Floeren, Hvor Vidnet satte sig need paa Een Kiste tet ved Hæsten staaende, Men Lars Olsøn hafde selv Hiulpen sig op imod den øverste Dør paa Floren fra Hæsten Hvor Han \før/ Laae, Da han blev beskadiget, noget efter raabte Soldaten Lars Olsøn til vidnet først 2de gang, Hvor paa vidnet ey svarede Ham, dog 3die gang sagde vidnet ieg holder Mig for god at svare Dig, ieg holder Mig og for god at tale til Dig, \sagde Lars/ Der efter kom Lars Olsøn efter vidnet saa hastig, Hvor vidnet sad, saa at Hans Kone \og/ dreng Joen Knudsøn, Da De hørte Lars Olsøn reyste sig af Floren, Hvor Lars Olsøn Laae, udi Een hast rev vidnet ud af Floer Døren, at Lars Olsøn ikke skulle faaet fat paa vidnet, Der efter fløgtede baade vidnet Hans Kone og Dreng af gaarden for skade af Lars Olsøn sig befrygtende, og slage Porten udi Laas; 4to Om ikke vidnet bekiendt gaardens Port sam/m/e Dag ved Lius Dag var bleven og holdet forsvarligt Lukt, saa ingen indgang til gaards Pladsen og ingen tilkomst til Floer Døren uden igiennem den synder brudte Tralle ved Porten, og om ikke de saaledis paa gaarden fra neste Torsdag tilforn har holdt gaarden Lukt i frygt af Hvis om Torsdags aften tilforn var passert? Der til Vidnet svarede ia. 5to Om ikke Hæste Berideren Carl Brochenhielm Torsdagen for Lars Olsøns beskadigelse /: under fore givende at tilsee Hækken over Johan Jacob Vitongs Hæst, som staaer tet ved Floer Døren ud til Marken :/ har været i vidnets Floer og arbeydet? Der til vidnet svarede ia, Hvilket og til stod Brochenhielm selv, sigende at Han fra gulvet op har giort baade Hækken og Kryben tilrette udi bem/el/te Floer; 6to Om ikke vidnet Dagen efter haver ved sin Naboe Gregorius Nielsøn Mittun ladet reparere Floer Døren som var befunden Krampen af standeren, saa at Krogen uden fra kunde opløftes, at være udtrækket? Vidnet har ey seet det, Men hans naboe Ham det berettede. Videre Declarerede Blechenberg ey at have til dette Vidne at Qvæstionere;

Det 2det Vidne Joen Knudsøn haver ey været til Altars, der for ey blev taget udi Eed, Kom her paa Nyegaard, sagde Han hos Ole Pedersøn i Tienniste *som Dag Løns Olsøn* (samme Dag Lars Olsøn) om aftenen blev beskadiget. Hvor paa Det første Spørgsmaal, som til Hans Hosbon blev giort til Ham og bleve formeret, Der til Han svarede, at baade Han og Hans Hosbonds Kone maatte Leede Hans Hosbond Ole Pedersøn i Floeren formedelst svaghed. I Øvrigt saa vidt passagien i Floren angaaer og det den anden Qvæstion til Ole Pedersøn inde holder svarede dette vidne lige som nest forige Vidne Ole Pedersøn, med tillæg at da Ole Pedersøn støtte paa Lars Olsøn med det støkke Træe var Ole Pedersøn saa afmægtig at træet faldt fra Ole Pedersøn, Hvilket Lars Olsøn tog til sig og der paa trækkede Huen need for Øynene. Den 3die Qvæstion svarede dette vidne tillige som det første, Til den 4de Qvæstion *svardede vidnet at Han veed Porten var lukt betids om aftenen og det der af, Da Han skulle rie til Byen for at give gierningen til kiende maatte porten for Ham igien oplukkes. Til den 5te Qvæstion og 6te Vidste dette vidne ikke at svare formed[el]st Han ey den Tiid var her paa gaarden i Tienniste. Endelig til spurgte Blechenberg dette vidne Om Han ikke der efter og da Han reed til andre Folk for at give Gierningen til kiende fandt eller fornam flere Mennisker eller nogen anden uden for gaarden, og om Han sam/m/e kiendte? Vidnet svarede Han saa da Han kom ud af Porten og skulle ride til Byen, Men Hvo det var veed Han ikke ey heller kiendte Ham.

Det 3die vidne Gietlau Ivers Datter aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Torsdagen før Lars Olsøn blev Blesseret kom Hendes MadModer ind i Stuen Hvor vidnet Laae syg og berettede Hvorledis Een var i Floren og Hun maatte

1741: 274b

Binde Floer Døren til med Et Tau, hørte vidnet at Tral værket her for gaarden blev der efter brækket i støkker, ligeledis sam/m/e af\ten/ hørte Hendes Madmoder slog Porten i Laas Kloken ungefær 5 Den aften Lars Olsøn blev beskadiget.

Det 4de Vidne Gregorius Nielsøn aflagde sin Eed og udsagde at Fredagen for Lars Olsøn blev beskadiget, Da har vidnet for Ole Pedersøn repareret Floer Dørens beslag formedelst Floer Døren kunde uden til oplukkes, og tog vidnet Kramperne ud og slog Dem bedre ind, at Døren der efter ey kunde uden til aabnes tillige med slog vidnet Spiger for begge Kroger eller over Dem at de ey af Kramperne skal lettelig udtages. og sam/m/e aften Lars Olsøn var beskadiget sendte Giertrud Michels Datter bud til vidnet og Lade sig Hvad passeret var, Da Vidnet tillige med Ole Berge Kom strax Her hid, og de saa Den beskadiget Lars Olsøn Laae udi Floren bag ved Hæsten paa gulvet. Blechenberg til spurgte Dette vidne, Om Han fornam, at Regiments Qvarter Mæster Snel og de Flere, som Ham fulgte giorde nogen inqvisition i Stalden for at forfare om der kunde være at finde Tyvagtige instrumenter og paa Hvad stæder i Stalden De søgte, item om de og søgte uden for Floer Døren til Marken eller for de Huller *vor (Hvor) igiennem Møg udkastes? Han saae ikke nogen søgte i Floeren svarede vidnet, Men vel Hørt der blev talet om at der skulle søges,

Det 5te Vidne Syneve Ols Datter tiennende nest forige vidne gaar nu udi reformation og agter at kom/m/e Confirmationen efter Nye Aar til kom/m/ende. Er efter sit udsigende 17 aar gam/m/el aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: Blechenberg tilspurgte Vidnet Om Hun ikke Torsdagen for den Mandag da Soldat Lars Olsøn her paa gaarden i Floeren blev beskadiget er kom/m/en aftens Tiide af Byen og ved Hvad Klokke slet, og om Hun ikke da har antreffes paa veyen tvende Personer kom/m/ende her uden fra og om Hun ikke kiendte at den Eene var den beskadigede Soldat Lars Olsøn og at den anden var Carl Brochenhielm, som nu her for Rætten er nerværende? Der til Vidnet svarede, sam/m/e aften som om spurgt er, nemlig Torsdags aften før Lars Olsøn blev beskadiget, kom Vidne Klokken nii siger 9 allerede slagen fra Skolen, mødte vidnet baade den her for Rætten staaende Carl Brochenhielm og den Blesserte Lars Olsøn Soldat paa Mittuns Boede, de talede ey til vidnet, Men Vidnet hørte baade før de kom til \hende/ og efter at de Hende var gaaen forbie De talede sam/m/en, og kom/m/e lige som her fra *nye gaard* (Nygaard) og gik til Byen, Vidnet saae at Lars Olsøn den Tiid bar lige som Een Bylt under armen, Lars Olsøn hafde Een Skin Trøye og Skin Hue paa, {Boch} Brochenhielm Een grøn Kiol, begge hafde paa Beenene Støvler.

Det 6te Vidne Ole Andersøn boende paa Berge Her nedenfor for aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at da Han kom her op den omvundne Torsdags aften med Gregorius Nielsøn efter [at]? Giertrud Michels Datter hafde sendt bud til Ham fandt Lars Olsøn Soldat Ligge som Gregorius har forklaret, Vidnet sagde og Han hørte der blev talt om inqvisition, Men ey om det skeede.

Det 7de Vidne Niels Samuelsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og der paa tilspurgte Blechenberg Ham? Om ikke Sergiant Ingebrett Dalberg og Corporal Jørgen Snel, Da de forkyndte stæfne maal for Giertrud Michels Datter at møde, i Kriigs forhør over Lars Olsøn nægtede at meddeele Copie af stæfne maalet Da Hendes mand Ole Pedersøn det forlangede? Vidnet svarede, det er saaledis, som stæfnemaalet indbefatter,

Det 8de Vidne Ole Christophersøn aflagde sin Eed og vand Eenstem/m/ende som Niels Samuelsøn.

Det 9de Vidne Lars Knudsøn aflagde sin Eed og under sam/m/e giorde sam/m/e forklaring, som de tvende forige.

Det 10 Vidne Jochum Joensøn ved Eed med oprakte Fingre efter Loven giorde sam/m/e forklaring, som de Tre nest afhørte vidner.

Blechenberg der paa gav til kiende, at Han til dette Ham opdragne forsvar behøver at besørge et Tings vidne i Bergen, Hvor fore Han nu ey kand slutte Sagen, Men skal addressere til Rætten om Tægte Dagen, naar Han kand være i Stand efter foregaaende Continuations stæfning at tractere Sagen til Doms.

Hvor ved Sagen til videre beroer.
 
 
 
 

Efter Høy ædle og velbaarne Constituerede Stifts befalings Mands og Etats Raad Lyms skrivelse af 1 hujus var Fogeden Johan Smed tillige med Sorenskriveren paa Syndenæs for at Legge *Som (Samme) Plads Mad/a/me Vessel er tilhørende udi Skat til Matriculens forbedring og Kongl/ige Skatters svarelse

Hvor da Mad/a/me Vessel selv var nerværende, Men efterat Lau-

1741: 275

Ræts Mændene hafde beseet stæderne Her om kring fandtes iorden ikke saaledes paa denne Tiid at Mand kunde giøre forskiæl paa dens bonite eller sletthed, Hvilket alt bør skee om Sommeren naar urter og græs staaer paa Marken, des aarsag Vi ikke torde paa denne Tiid {g....} Legge bem/el/te Jord paa Syndnæs i Skyld, at det ikke her efter skulle os blive tilregne at have forsømt noget som kunde være til Deris Kongl/ig Majestets Interresses beobagtning.

Hvor ved det da faar beroe til nest kom/m/ende \ Som/m/er /, paa det Deris Kongl/ig Maj/este/ts ey skal fornermes udi sine Intrader, Som os med billighed kunde tillegges om vi paa denne usædvanlige Tiid efter Loven og saa got som i Blinde foretog os slig Een forretning.