Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1740 d/en 14 Martij blev holdet Vaar Ting med Mielde Skibs-Reedes Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Kongl/ig Majestets Foget Mons/ieu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Rættes Mænd. 1. Gutorm Larsøn Hunhammer, 2. Ole Nielsøn Blom, 3. Knud Nielsøn Stoche, 4. Anders Nielsøn Hvidsteen, 5. Johannis Johanissøn Øste Mielde, 6. Mons Einartsøn Øste Mielde, 7. Jens Johanisøn Hausberg, 8. Niels Monsøn Reveim,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev publicert

Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Bestalling af Dato Friderichsberg Slot d/en 12 Novembr/is 1739.

Schatte Forordningen for aar 174[0] af Dato 16 Xbr 1739.

Forordning om Høyeste Ræt for aar 1740 af 9 Octobr/is 1739.

Forordning at Delinqventer I Stæden for at døm/m/es til Bremerholm skal her efter døm/m/es til arbeyde i nermeste fæstning. Datert Frid:berg d/en 27 No/vem/br/is 1739.

1740: 186b

Kongl/ig Rescript af Dato 24 Octobr/is 1739 om Faddere paa Landet og Kiøb stæderne, og Bøndernes Klædragt.

Kongl/ig Rescript angaaende Brylluper, Liig begiængelser, Samqvem/m/e og gilder af Dato 4 Xbr 1739. Friderichsberg Slot.

Placat under Cammer Collegii Seyl angaaende Eendeel Kongl/ige Indkomsters Forpagtning Nordenfields udi Norge for aarene 1741 - 42 - 43. af Dato det Kongl/ig Rente Cammer d/en 6 Febr/uarij 1740.

Placat under Stifts befalings Mand Baggers Haand og Seyl angaaende S/a/l/ig/ Stifts amt skriver Svanhielms overblevne Eyendeele i Bergens Stift, som til betaling for Hans Debet til Deris Kongl/ig Maj/este/ts Cassa ere bleven Seqvestrerte og nu d/en 3 Augusti 1740 udi Bergen i bem/el/te Svanhielms gaard skal bort selges. Datert Bergen d/en 10 Febr/uarij 1740.

Stifts befalings Mand Baggers Brev til Fogeden Johan Smed af Dato Bergen d/en 27 Febr/uarij 1740 om Hvorledis Bønderne skal Virke Fisken de sælger, der ved fulgte Copie af Den Begiæring(?) Een deel Borgere til de 16 Mænd i Bergen hafde indgivet.

Ditos Skrivelse til bem/el/te Foget Smed angaaende *Schalerne og Deris tilfaldne Bøder. af Dato Bergen d/en 11 Martij 1740.

Ditos Brev til forige Foget Jesen af Dato Bergen d/en 15 Januarij 1740 om Hvorledis Soldater og Tambourer skal være frie for Consumption.

Ditos Brev til sam/m/e Jesen angaaen Kypperne, at Ingen Dem maae giøre Impas med Fustagier at lade indføre, som er giort paa Landet.

Bøxel Sæddel udgiven af Constistorial Raad Gert Gelmuyden til Anders Joensøn Vallestrand paa Een halv Løb Smør og Een og Een Halv Mæhle malt udi gaarden Schaar. <L> Datert Haus Præste gaard d/en 3 Martij A/nn/o 1740 - Revers var ved ey under skreven.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Johansøn Hart-Tvedten til Mon[s] Jonsøn paa To og Tiuve Marker Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Hafre. <L.> Datert Vallestrand d/en 14 Martij 1740.

Den 15 Martij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Baste Johannissøn Dat/ert Borge d/en 1 Octobr/is 1739.

Udi Gutorm Hunhammers Stæd, som er ind stæfnt til at vidne, blev Rætten betient af Ole Johansøn Daltvedt.

Citanten Ole Johansøn Hatland tillige med Hans Moder Anna Lars Datter Eide og Svoger Lænds Mand Niels Hannistvedt mødte for Rætten, og gav Ole Hatland til kiende at Han til dette Ting, hafde ladet ind stæfne Rasmus Hiertaas denne Sag angaaende,

Rasmus Joensøn Hiertaas mødte for Rætten og tilstod at være stæfnet til dette Ting af Ole Hatland med Fire ugers varsel, men ved ikke til Hvad Ende Han er stæfnet, ellers producerede Han sin Bøxel Sæddel, som Mad/a/me Apelone Svarskop S/a/l/ig/ Otto Edvarsøns til Ham hafde udgivet paa Een halv Løb Smør udi gaarden Eide, Datert 10 April 1739 af gaarden Vallestrand og Ting lyst d/en sam/m/e Dag og sagde at ville tage til gienmæle nu her for Rætten saa vidt Ham kand vedkom/m/e udi denne Sag.

Procurator Johan Reus mødte paa Mad/a/me Apelonia S/a/l/ig/ Otto *Evadsens vegne og forestillede det Hun formeener aldelis ikke at have forurettet

1740: 187

Enken Anne Lars Datter ved den af Hende til Rasmus Johansøn paa gaars Parten Eide udstædde bøxel Sæddel, og til Hendes Sags nermere forsvar og opliusning fremlagde Comparenten Een af Hende udfærdiget Contra stæfning af 30 Januarij sidstleden, Hvor ved til vidner er indkaldet følgende Personer Rasmus Nielsøn Reistadt Niels Hannistvedt Ole Hatland, Foget Jesen, Gutorm Hunham/m/er, Erich Eide, Rasmus Burcheland, og Skafferen Aschild Daltvedt, alt følgelig Contra Stæfningens videre Tilhold, og som Comparenten nu paa Ting stædet har fornum/m/et at Lænds mand Niels Hannistvedt Og Ole Hatland skal være Enkens Svoger og Søn, saa vil Contra Citantinden Mad/a/me Evertsøns for Samvittighedens Skyld ikke have Dem afhørt, som nogen Vidner udi Sagen for nem/m/elig efterdi de og der udi skal være interesseret, men var ikkun begierende De Øvrige Vidner efter Eedens Oplæselse af Lov Bogen afhørte, /: Den frem lagde Stæfning befatter i sig følgende. NB. See Stefne maalet :/

De ind stæfnte Ole Hatland, og Hans Moder Anna Lars Datter Eide tillige med Niels Hannistvedt mødte Personlig for Rætten til staaende Lovlig til dette Ting og Stæd Lovlig at være [stæfnte], Det sam/m/e til stod og Vidnerne;

Rætte[n] proponerede Forliig imellem Parterne, Men saa som Ole Hatland og Hans Moder Anne Lars Datter, der til ey var at formaae blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst; Hvor paa frem stod det 1ste Vidne

(1.) Rasmus Nielsøn Reistad aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven /: der paa Han blev formanet at sige sin Sandhed udi denne Sag :/ og Ved Eed forklarede, at noget for Juul udi aaret 1738 fulgte Vidnet med Ole Hatland og Anne Lars Datter fra gaarden Eide, for at gaae til {C........} Citantinden Mad/a/me Apolonia S/a/l/ig/ Edvarsøns paa gaarden Vallestrand i Tanke at ville bøxle Den Jorde Part udi gaarden Eide, som Anne Lars Datter nu bruger, og da De kom/m/e paa Elvigs Broen, sagde Citanten Ole Hatland til sin Moder Anne Eide, Dersom \i hører/ Vore Folk ikke faar gaarden skal Du ikke opsige gaarden, der til Anne Eide sagde ney men skal ikke, ieg skal vist ikke opsige gaarden, og Da de indkom/m/e udi Stuen paa Vallestrand, sagde Ole Hatland til Mad/a/me Edvartsøns, Moder, Vi ere nu komne Her op paa Den Maade, at Moder giøres Een gam/m/el Kone, meenende Anne Eide, for at spørge om Moder ikke kunde faae et af sine Barne Barn eller Datter Barn? der til Mad/a/me Edvartsøn svarede: det skeer ikke, I kand styre

1740: 187b

Ier (Deris) gaard saa længe I vil, men dette skeer ikke; Anne Eide svarede, at Hun var Een gam/m/el Kone, og er ikke god for at styre Jorden, Hun ville faae sine Egne paa Jorden; Mad/a/me Eversøn der til sagde, I er vel god for at styre Jorden, I er bedre god for at styre Eders Jord, end Jeg Min, gud give ieg var saa god for at styre Min Jord, som I Eders I haver gode Tiennere; Der paa spurte Anne Eide Hvem skal da faae Jorden, skal Rasmus Hiertaas faae Jorden, Mad/a/me Edvartsøn sagde ikke, som Vidnet kand nu erindre, Hvem der skulle faae Jorden, der kand lige saa snart Een skyldig faae, som Een uskyldig, Anne Eide sagde skal ieg da ligge under Rasmus Hiertaas, Han skulle vide at see til Mig udi Min alderdom, der paa faldt Anne Eide i graad og bad Mad/a/me Edvartsøns at Hendes Datter Datter eller Hendes Egne Folk maatte faae Jorden; der til Ole Hatland sagde til sin Moder Anne Eide I dette Aar skal Du styre Jorden, og du er Een gam/m/el Kone, I Kand være Død før aaret er ude, saa *for (faae) vi see, Videre forklarede Vidnet at for omvudne Tiid hafde Han Penge med sig for at bøxle bem/el/te Jorde Part I Eide, som Anne Lars Datter nu bruger til sin Søn, Men Mad/a/me Edvartsøn sag[de] reent ud ney Hun ey ville, og Anne Eide sagde nogle gange Hun ey kan styre sin Jord. Ole Hatland tilstod for Rætten, at alting saaledis er passert, som Rasmus Reistad har ud sagt; yder mere sagde Vidnet Rasmus Reistad at nogen Tiid for indførte var passeret Men om det var for eller efter Juul udi aaret 1738 kand Han ey erindre, begierede Anne Lars Datter af Vidnet, Han skulle gaae op til Mad/a/me Edvartsøns for at bøxle bem/el/te Jorde Part udi gaarden Eide til sin Søn, som skulle have Niels Hannistvedts Datter, Hvilket Vidnet giorde, og fulgte med Vidnet Lænds mand Niels Hannistvedt, Erich Eide og Rasmus Burcheland, da De kom/m/e ind udi Stuen paa Vallestrand til Mad/a/me Edvartsøn {spurgte} blev Mad/a/me Edvartsøn atter tilspurgt om Hun bem/el/te Jorde Part udi gaarden Eide ville bøxle til Vidnets Søn og Niels Hannistvedts Datter; Mad/a/me Edvartsøn svarede, at det skeede ikke, og Vidnet kand ikke rettere Mindes, end Mad/a/me Edvartsøn sagde sam/m/e Tiid, at Hun hafde Lovet gaarden bort, der efter Lagde Vidnet De Penge paa bordet, som Han ville give til bøxel paa gaarde Parten I Eide for sin Søn, Mad/a/me Edvartsøn atter sagde der blev intet af, Hvor paa Vidnet tog Pengene til sig igien og gik bort.

2. Det andet vidne forige

1740: 188

Foget S/igneu/r Andreas Jesen fremstod for Rætten oplæste Een af Ham selv skrevne attest Datert Vallestrand d/en 24 Octobr/is 1739, Hvilken Han med oprakte fingre efter Loven bekræftede, og paa spørgsmaal svarede, at det Hans attest mentioner[er] passerte sidst afvigte, da denne Sag var her for Rætten, under behandling. Denne af Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen Eedfæstede attest befatter i sig følgende: /: NB. see attesten :/

3. Det 3die Vidne Gutorm Larsøn \Hunhamer/ aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, og vandt, at sidste Sommer Ting, sagde Anne Eide, Her udi Ting Stuen, at Hun hafde sagd sin gaard op til Mad/a/me Edvartsøn fordi Hun ey længere kunde styre Den, eller var god for at styre Den; der til hafde Mad/a/me Edvartsøn svaret, giev ieg var saa god at styre Min gaard, som I Eders, saa blev Anne Eide af Een tilspurgt om Hun hafde opsagt sin gaard, der til Hun svarede ney ieg har ey opsagt Min gaard, ieg tænkte Een af mine Barne Barn skulle faae Min gaard, ikke haver ieg opsagt Min gaard ey heller levert min Bøxel med tvende Mænd til bage;

4. Det 4de Vidne Erich Iversøn fremstod aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og under samme Eed aflagde sit Vidnes byrd lige som det første Vidne Rasmus Reistad uden nogen Forandring.

5. Det 5te Vidne Rasmus Larsøn Burcheland aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og vandt lige som det 1ste Vidne Rasmus Reistad og 4de Vidne Erich Iversøn Eide, end ydermere forklarede dette Vidne, at Han for uden om vudne Tiid haver nok Een gang været hos Mad/a/me Edvartsøn tillige med Lændsmand Niels Hannistvedt og Skafferen Aschild Daltvedt efter Anne Lars Datter Eides begiering for at byde Mad/a/me Edvartsøn bøxel at Rasmus Reistads Søn kund[e] for Anne Eides Jorde Part til brug, Men Mad/a/me Edvartsøn sagde det ey kunde skee, fordi Hun allerede hafde bort bøxlet gaarden Hun kunde ikke tvende gange udgive sin Haand, og dette passerte Dagen efter Hellig Tre Kongers Dag afvigte aar 1739.

6. Det 6te Vidne Aschild Larsøn Daltvedt aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og sagde at alting var passert, da Han var Hos Mad/a/me Edvartsøn med nest forige Vidne Rasmus Burcheland og Lænds mand Niels Hannistvedt, lige som Rasmus Larsøn Burcheland haver forklaret.

Procurator Reus der for I anleedning af den Kongl/ig Forordning under Dato 31 Januarij 1738 var begierende for Contra Citantinden, at de nu

1740: 188b

Her for Rætten erhvervede Tings vidne, maatte vorde Ham til Doms Acters følge sluttet og Ham beskreven med-deelt, Hvor til Han leverte 1 mrk 8 sk til Papir.

Det af Procurator Johan Reus paa Contra Citantindens Mad/a/me Apolonia Svarschop S/a/l/ig/ Her/r Otto Edvartsøns veigne forlangte Tings vidne bevilger Rætten.

Efter at Vidnerne vare afhørte paa Contra Citantindens vegne og Tings vidnet sluttet, producerede Procurator Reus udi Hovet Sagen Hans skriftlige Indlæg og paastand af denne Dags dato, som for Rætten Lydeligen blev oplæst, og er af følgende Indhold /: NB. See Indlægget :/ Imidlertid og u-agtet at Mad/a/me Evertsøn formeener sig Høyst fornermet udinden denne Hende af Anne Lars Datter paaførte Proces og for at viise Hendes inclination (tilbøyelighet, ha lyst til) til freed og Eenighed giorde Procurator Johan Reus efter fore gaaende Conference med Hans Principalinde for Enken Anne Lars Datter denne proposition, at Hun for at hielpe Enken nogenledis til Middel og ophold udi Hendes alderdom vil til staae Hende dette Kaar udi gaarden Eide, at Hun skal nyde \sin Livs Tiid/ fri Foder til Et Nød aarlig samt Een Tønde Korn og fri Huus værelse hos Rasmus \Johansøn/ Hiertaas, i den daglig Stue {Hun}, som Hun selv har ladet op bygge, tillige \med/ de værelser, som ere Hæftede til sam/m/e Stue; Rasmus Johansøn Hiertaas, tilstod for Rætten at Han var fornøyet med dette Mad/a/me Evertsøn haver ladet tilføre og det udi alle Maader ubrødeligen ville Holde, og udi alle billige Maader gaae Hende til Haande, som Hun kunde være Hans Egen Moder, og end videre erklærede Rasmus Johansøn Hie[r]taas at foruden for hen indførte Vilkaar vilde Hand føde for Anne Lars Datter Eide To Sauer og To gieder; Dette forliig tilstode saa vel Enkens Anne Lars Datters Søn Ole Hatland og Hendes Sviger Søn Lænds-Mand Niels Hannistvedt paa Egne og Enkens Anne Lars Datters vegne at være fornøyet med, og skal saa denne reyste Sag paa begge sider være op hævet.

Der paa gav Rætten følgende

Dette af Parterne indgaaede forliig Confirmeris af Rætten at skal holdes af Rasmus Johansøn Hiertaas saa Leenge Anne

1740: 189

Lars Datter Lever uden Ringeste indvending der om af Rasmus Hiertaas at maa giøris, I vidrige fald eller om Rasmus Johansøn her udi skulle findes vægerlig da bør Han straffes efter Lovlig stæfne maal, som den der ey vil holde det Han med Haand og Mund Lover, Hvor nest denne Sag aldelis bør være ophævet tillige med Processens omkostninger paa begge sider.

Efter som ingen flere Sager vare indstæfnte blev denne Termins Restancer oplæste beløbende sig til 227 Rd 2 mrk 4 sk.

Af Fabian Johansøn fra gaarden Borkeland og til *Krog høy* paa Lyse Closters gods hen ført og arv førsel betalt 1 Rd til Fogeden Jesen, lod Fogeden Jesen publicere for Rætten.
 
 

Michael Tønder etc. giør vitterligt, at aar 1740 d/en 16de Martij blev holdet Vaar Ting paa Ting stædet Hoshofde med Hossanger Skibs Reedes Almue nerværende Fogeden Mons/ieu/r Johan Smed, og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Johannes {Knudsøn} Tved Gregoriisøn, 2. Lars Hansen Blegeli, 3. Niels Larsøn Blegeli, 4. Mons Larsøn Eicheland, 5. Joen Erichsøn Tepstad, 6. Børge Arnesøn Blegelie, 7. Vemmun Monsøn Sandahl, 8. Mons Iversøn Qvamme,

Hvor da efter at Rætten var sadt først blev op læst De Kongl/ige Breve og befalinger med flere, som paa Fol/io 186 ere extraherede.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Mariager paa Et Pund Smør, Een Fierde deel Tønde og 1 Kande Malt udi gaarden Haaland til Johannes Gregoriisøn Espevold er beneficert Kaars Kirche Præsten. <L.> Datert Bergen d/en 1 Februarij 1740.

Schiøde udgivet af Mons Miøs, Arne Gietreim, Michel Fielschaal til Ole Larsøn paa 13 ¾ M/arker Smør og 11 ¼ Kande Malt udi gaarden Nordaas. Datert Hoshofde d/en 15 Martij 1740.

Den 17 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Der nest blev raabt om nogen hafde Sager at føre i Rætten, Men som ingen sig indfandt, blev oplæst denne Termins Restantcer beløber sig til 206 Rd 1 mrk 14 sk.

Fogeden Andreas Jesen Reserverede sig paa Deris Kongl/ig Maj/este/ts vegne afførsels Penge af den arv, som var falden paa det beneficerede gods nemlig fra Fieldschaal fløttet til *til gaarden Grove Nr 22 i Mielde Skibs Reede, 14 Rd 3 mrk 11 sk, fra Lohne til Hatland i dette Skibs Reede Nr 53 49 Rd 2 mrk 10 sk, item 9 Rd 5 mrk, desforuden 4 Rd 5 mrk 5 sk til Gietrem Nr 63 i dette Skibs Reede, Endelig 4 Rd 5 mrk 5 sk til Hartvedt Nr 42 i Mielde Skibs Reede Haus Præste boels gods, af Hvilke arve Parter, om afførsels skulle betales.
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1740 d/en 18 Martij blev holdet vaar Ting paa Ting stædet Eide med Echanger Schibs-Reedes Almue nerværende Fogeden Mons/ieu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænde 1. Ole Nielsøn Toft, 2. Børge Olsøn Biørsvig, 3. Lars Monsøn Schaar, 4. Knud Larsøn Schaar, 5. Knud Johansøn Molvig, 6. Lars Johansøn Hausdahl, 7. Johannes Nielsøn Store Sætre, 8. Johannes Pedersøn Stald,

Hvor da efter at de Kongl/ige Breve og andre som paa Folio 186 ere extraherede, vare oplæst og blev publicert

1740: 189b

1. Schiøde udgivet af Consistorial Raad Gert Gelmuyden til Niels Andersøn paa 18 M/arker S/mør og 18 Kand/er Malt udi gaarden {Myhr} \Hauge/ Datert Haugs Præste gaard d/en 29 Febr/uarij 1740.

2. Schiøde udgivet af Dito til Niels Hansøn paa 12 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Myhr Datert Haugs Præste gaard d/en 7 Martij 1740.

3. Schiøde udgivet af Dito Gelmuyden til Joen Endresøn paa 12 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Myhr. Datert Haugs Præste gaard d/en 7 Martij 1740,

4. Schiøde udgivet af Dito til Knud Monsøn paa 12 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Myhr, Datert Haugs Præste gaard d/en 29 Febr/uarij 1740.

5. Schiøde udgivet af Dito til Hans Halvorsøn paa 18 M/arker Smør og 1 qvarter Malt udi gaarden Lied. Datert Haugs Præste gaard d/en 29 Febr/uarij 1740.

6. Bøxel Brev udgivet af Birgitte S/a/l/ig/ Hans Bangs til Ingevold Johannissøn paa 18 M/arker Smør udi gaarden Haugøen. Datert Bergen d/en 17 Martij 1740 - ved fulgte Revers.

Den 19 Martij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Niels Olsøn Store Urdahl Datert Store Urdahl d/en 14 Octobr/is 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Ragnelle Johannis Datr: dat/ert Væland d/en 12 7br 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Peder Hofman til Jacob Monsøn Myching paa Halv anden Spand Smør Tre Fierendeel Faaer udi gaarden Øvre Aas. Datert Sandvigen d/en 10 Decembr/is 1739 - Revers var ved.

Efter som ingen Sager vare indstæfnte blev denne Termins Restantzer oplæste beløbende til 215 Rd 0 mrk 10 sk.

Blev tilstaaet af Lau-Rætten at S/a/l/ig/ Mons Moes Børn, som ere Sex og ey arvet mere end 5 mrk 6 sk ere paa arve Tompten.
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at Aar 1740 Mandagen d/en 21 Martij blev holdet Vaar Ting med Alenfit Skibs Reedes Almue paa Ting stædet ved Qvams vaagen, nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Ole Nielsøn Berrefiord, 2. Ole Johansøn Berrefiord, 3. Michel Olsøn *Lagenæs (Langenæs), 4. Anders Olsøn Valle, 5. Lars Erichsøn Mongstad, 6. Aschild Olsøn Herland, 7. Michel Olsøn Siursæt, 8. Aamund Larsøn Hopland,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve op læste

De Kongl/ige Breve og andre, som paa Fol/io 186 ere extraherede, der nest

Kongl/ig Forordning om Døde Creaturs nedgravelse. Datert Hirschholms Slot d/en 11 Sept/embris 1739 - See videre paa Fol/io 175.

Schifte Brevet efter Hem/m/ing Magnesøn Aaderaas Dat/ert d/en 23 Sept/embris 1739.

Schifte Brevet efter Siur Larsøn Eicheland. Datert d/en 22 Sept/embris 1739.

Schifte Brevet efter Ole Nielsøn Herland Datert d/en 9 Octobr/is 1739.

Den 22 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Og som ingen Sager vare ind stæfnte blev denne Termins Restancer oplæste og forseylede beløbende til 237 Rd 4 mrk 4 sk.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt at aar 1740 Onsdagen d/en 23de Martij blev holdet Vaar Ting med Lindaas Skibs-Reedes Almue paa giæst giver stædet ved Kiilstrømmen nerværende Fogeden Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Christian Nielsøn Kaland, 2. Michel Michelsøn Knarvig, 3. Knud Andersøn Fieldanger, 4. Knud Hansøn Riise er siug, udi Hans stæd var Hemming Nielsøn Saltnæs, 5. Knud Olsøn Hope, 6. Stephen Olsøn Maraas, 7. Niels Monsøn Fieldsende, 8. Ole Olsøn Severaas.

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve op læste De Kongl/ige Breve og Forordninger samt andre Breve, som paa Folio 186 ere extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Torgus Grøgaard paa 18 M/arker S/mør ½ Vaag Fisk udi Leerøen til Gudmund Nielsøn Hennø Dat/ert Spieldnæs d/en 11 Martij 1740.

1740: 190
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Torgus Grøgaard til Mons Olsøn paa Et Spand Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Møching. datert Spieldnæs d/en 21 Martij 1740 - Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven til Gregorio Hemmingsøn af Mad/a/me Magdalena á Møinichen S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines paa 18 M/arker Smør og 24 Kander Malt udi gaarden Lofaas. Datert Froesetter d/en 17de Martij A/nn/o 1740. Revers var ved.

Bøxel Seddel udgiven af S/igneu/r Peder Hofman til Botel Olsøn paa 18 M/arker Smør og ¼ Faaer udi gaarden Hodne. Datert Sandvigen d/en 14 Decembr/is 1739. Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Ingebore S/a/l/ig/ Helje Joensøn til sin Søn Joen Heljesøn paa 6 ¾ M/arker Smør 3 3/8 Kander Malt, 3/16 Faaer udi gaarden Mongstad. Datert giæst giver stædet ved Kiilstrøm/m/en d/en 23 Martij A/nn/o 1740.

Schifte brevet efter S/a/l/ig/ Britte Peders Datter Datert Øxnes d/en 18 Junij 1739.

Schifte brevet efter S/a/l/ig/ Hans Olsøn Langøen dat/ert 18 Junij A/nn/o 1739.

Den 24 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Efter publicerte Placater paa Lyre og Lindaas Kirke Bakker tillige med for Opsidderne paa gaardene Berge og Nedre Syslach, /: \som/ Lænds Mandens Michel Hunvens paategning paa Een af forige Foget S/igneu/r Andreas Jesen udstæde Placat af Dato Bergen d/en 3 Febr/uarij A/nn/o 1740 udviiser :/ blev Auctionen foretaget over gaarden Berge Nr 82 efter Matriculen af Landsky[ld] 1 ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt, reducert til Smør *alt 2 Løb 12 Marker Smør, Den Halve Part af gaarden Nedre Syslach Nr 47 efter Matriculen til Smør reducert 1 Løb, først blev ord til andet saa vel den paa fornæfnte Kierkers Bakker som for opsidderne paa bem/el/te gaarder publicerte Placater, der nest den under Cammer Collegii {...} udstædde Placat af Dato 19 Decembr/is A/nn/o 1738 med de der udi anførte Conditioner med tillæg af Fogeden S/igneu/r Johan Smed at De Kiøbende kand til først kom/m/ende fahre dag udi dette aar antage det brug, som bliver solgt af disse for hen Mentionerte Jorde Parter.

(Berge)

Ole Monsøn paa gaarden Berge var selv til stæde, Hans Brug 2 Pund 4 Marker Smør blev indsat for 1 Rd M/arken ingen bød, der nest for 5 mrk M/arken ingen bød, saa for 4 mrk M/arken saa for 3 mrk 8 sk M/arken, ey buden, saa 3 mrk M/arken, ingen bød, saa 2 mrk 8 sk M/arken, ingen bød, saa 2 mrk M/arken, ingen bød, saa 1 mrk 8 sk M/arken beløbende sig til 13 Rd for bem/el/te Brug, Hvilked Bud var Læylændings, der fore Ham bem/el/te Brug blev til slagen, siden ingen anden bød paa bem/el/te Brug.

Joen Joensøn var ey tilstæde, Hans brug er og 2 Pund 4 Marker Smør blev ind sat for 1 Rd ey buden, saa for 5 mrk, saa 4 mrk, saa 3 mrk, saa 2 mrk 8 sk saa 2 mrk, saa 1 mrk 8 sk saa 1 mrk 4 sk, ingen ville giøre bud af Dem der vare til stæde.

Hvor fore Auctionen blev ophævet.

Anders Michelsøn og fra værende.

Nedre Syslach blev der efter opraabt, og blev

Corporal Hans Olsøn Heggens Part som er 1 Løb Smør indsat for 1 Rd M/arken dernest 5 mrk, saa 4 mrk, saa 3 mrk 8 sk M/arken, saa 3 mrk, saa 2 mrk 8 sk saa 2 mrk, sa 1 mrk 8 sk ingen giorde bud, til sidst blev bem/el/te Part indsat efter vurdering for 12 Rd. efter som ingen endnu ville byde blev Auctionen ophævet.

Endelig blev Heele gaarden \Berge/ indsat for 34 Rd efter vurdering ingen bød, saa 33 Rd saa 22 Rd saa 31 Rd saa 30 Rd. Ole Monsøn Læylændingen bød for den Heele gaard Berge 30 Rd 2 mrk, og som ingen andre giorde bud paa bem/el/te gaard uden Han blev bem/el/te gaard Ham til slagen for 30 Rd 2 mrk - er Sufficant.

Paa Citantens Vegne, som er Svag mødte Skafferen Arne Brudvold og sagde at naar den indstæfnte til stod for Rætten Han ey Vidste noget usøm/m/eligt imod Citanten, og betalte de paa Sagen anvendte

1740: 190b

Omkostninger, forlangede Citanten ey nogen straf over Siur Brundsland.

Der paa frem stod den ind stæfnte Siur Brunsland og sagde at Han ikke veed noget utilbørligt *med (imod) Citanten Michel Hunven, Men erklerer Ham for Een ærlig og skikkelig Lænds mand, og efterdags skal opføre sig imod Lænds manden, som Hans Pligt og skyldighed udkræver udi alle paakom/m/ende til[fæller] Lover der hos at Hand efter Lænds mandens paastand vil betale den af Lænds manden prætenderte billig Omkostning, som Processen haver foraarsaget med 1 Rd,

Dette af Parterne indgaaede forliig Confirmeris af Rætten udi alle Maader, og Hvo af Parterne begynder at yppe nogen videre Dispute om denne forliigte Sag, skal først bøde til Justitz Cassen 4 Rd, før de skal blive tilladte den Her for Rætten Debaterte Sag, at proseqvere, alt saa ophævis dette Stæfne maal.

Ingen Sager blev foretagne, efter som ey vare nogle indstæfnte, des aarsag denne Termins Restancer blev op læste beløbende til 307 Rd 0 mrk 5 sk.

Almuen forklarede, at den arv, som var falden paa Hellistvedt og Lille Aase er endnu paa arve Tomten.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1740 bleve holdet vaar Ting med Gulens Skibs Redes Almue d/en 26 Martij udi Schierjehaun, nerværende Fogeden Mons/ieu/r Johan Smed, og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Arne Rasmusøn Øvre Øst Gulen, 2. Han[s] Olsøn Hannetvedt, 3. Lasse Rasmusøn Øvre Øst Gulen, 4. Ole Pedersøn Kielbye, 5. Friderich Ellingsøn Miøemen, 6. Otto Joensøn Brandanger, 7. Lars Ellingsøn Brandanger, 8. Ole Hansen Risnæs,

Hvor da efterat Rætten var sadt først bleve oplæste De Kongl/ige Breve og Forordninger som paa Fol/io 186 ere extraherede.

Schiøde udgivet af Ole Rasmusøn Lille Slire og Jacob Kielen paa Een halv Løb og Een halv M/ark Smør Udi gaarden Rafneberg til Ole Olsøn, Datert Schierjehaun d/en 26 Martij 1740.

Schiøde udgivet af Lars Nielsøn Strømme til sin Søn Johannes Larsøn paa Et Pund Smør udi gaarden Strømme Datert Schierjehaun d/en 26 Martij A/nn/o 1740.

Den 28 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Mons Larsøn Grinde indfandt sig her for Rætten og frem stillede 2de Vidner ustæfnte navnlig Ole Olsøn boende paa Grinde og Claus Olsøn Dahle af Gulens Skibs Reede, Hvilke ved Eed udsagde afg/aaen Daniel Nielsøn s/om var borger udi Bergen og Femme Niels Datter ere fuld Søskinde og føde I Sogns Fogederie paa gaarden Veim.

Reqvirenten efter begiering blev bevilget Tings vidne.

Denne Sag bliver ophævet formedelst Hendes Formynder Claus Dahle og den Øvrige Almue tilstaaer at Hun Anna Svens Datter ey er ved sit fulde Vidt.

Citanten Anders Berge og den indstæfnte Anna Svens Datter tillige med sin Formynder mødte for Rætten, og ved Rættens Megling eller intercession, siden Anna Svens Datter er een Taabelig Tøs, bleve forliigte, saaledes at Anna Svens Datter bad Anders Berge om

1740: 191

Forladelse og sagde Hun ikke vidste andet at sige om Anders Berge, end Hvad ærligt er, og en skikkelig Mand søm/m/er og anstaaer, lovende der hos ikke her efter at skulle falde slige utilbørlige ord til Anders Berge og udi Processens omkostning at betale til Anders Berge 2 Rd, Hvilke Penge Rætten til holdt Anna Svens Datter[s] Formynder Claus Dahle inden 8te Dage at betale til Anders Berge af Annæ Svens Datters arv imod Vedbørlig qvittering, alt saa bliver de ord Anna Svens Datter haver talte om Citanten Anders Berge her ved aldelis mortificerede og bør ikke kom/m/e Anders Berge til nakdeel og præjudice paa Hans ærlige navn og Rygte, men være, som usagde døde og Magtis Løs.

Citanten mødte for Rætten tillige med Contra parten Ole Brandsdahl, efter Ole Bransdahlens forlangende opsættes Sagen til neste Ting, for at see om den ey udi Mindelighed kand blive forligt, imidlertid advares begge Parter uden videre advarsel at møde til bem/el/te Tiid.

Denne Termins Restancer beløb til 302 Rd - 0 - 14 sk.

Paa Spørgsmaal af Fogeden Jesen svarede Almuen at [af]? gaardene Fibisdahl og Vichne er ingen arv bort ført uden Arne Olsøns, som er i Danmarch og Hans arv blev tilsat at have opsiufn med Matthias Nappen arven 2 - 5 - 1 sk og Gietmund Olsøn paa Sande.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1740 d/en 30 Martij blev holdet Vaar Ting med Radøe Skibs Reedes Almue paa Giæst giver stædet ved Alvestrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r {Andreas Jesen og de} Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Gregorius Yttre Sæbøe, 2. Mons Johansøn Myching, 3. Gunder Rasmusøn Nore Soleim, 4. Villum Andersøn Grindem, 5. Niels Haaversøn Søre Hauchland, 6. Jacob Olsøn Kartvedt, 7. Jens Joensøn Bircheland, 8. Niels Olsøn Hauchland,

Hvor da først bleve op læste

De Kongl/ige Forordninger og breve som paa Fol/io 186 og 189 ere extraherede, der nest

Proclama til Creditorer, Debitorer og Arvinger efter S/a/lig/ Agnethe afg/aaen Hans Veilands, Datert Bergen d/en 9 Januarij 1740.

1. Bøxel Sæddel udgiven af Frue Storms til Mons Rasmusøn paa Atten Marker Smør og Halv anden Mæhle Malt udi gaarden Nordanger. datert Bergen d/en 8 Martij 1740 - Ey Lans.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Frue Storms til Jan Jacobsøn paa Tretten og Een halv M/ark Smør og Elleve og Een Fierde Deel Kande Malt udi gaarden Miøes. datert Bergen d/en 8 Martij A/nn/o 1740 - L.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Hans Mejer til Stephan Østensen paa Halv Fierde Schilling udi Mangersnæs. datert Mangers Præste gaard d/en 10 Decembris 1739.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Krags vegne til Mogens Christiansøn paa Et Pund Smør og Sexten Kander Malt udi Ystebøe. Datert Hoeps gaard d/en 4 Januarij A/nn/o 1740 - Revers var ved.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Knud Gelmuyden til Knud Johansøn paa *paa To Tredie Parter af Siur Nielsøns Enkes Jord udi Pletten. Datert Bergen d/en 29 Martij 1740. Revers var ved.

(6.) Bøxel Sæddel udgiven af Knud Lauritsøn paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Boge Datert Giæst giver stædet ved Alverstrøm/m/en d/en 30 Martij A/nn/o 1740 til Niels Bastesøn - E: Sk:

1740: 191b

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Margrethe Kypche Arnold Mejers Hustroe Datert Marøen d/en 17 No/vem/br/is/ 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Mons Larsøn Datert Hole d/en 24 Sept/embris 1739.

Den 31 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Gullachsøn til sin Søn Anders Monsøn paa Een halv Løb Smør og halv tredie Mæhle Malt udi gaarden Fiels Ende. Datert Alverstrøms giæst giver Stæd d/en 31 Martij A/nn/o 1740 - Eg. Sk.

Ingen af Parterne mødte ved Sagens paaraab Der fore den beroer til Som/m/er Tinget.

Forige Foget over Norhorlehn og Vaas Andreas Jesen hafde ladet indstæfne Christian Nielsøn boende paa gaarden Øvre \Tvedt/ Dom at liide til at betale bøder for Han har haft fortiilig sam/m/en Leye med sin Huustroe Maritthe Johannis Datter,

Den indstæfnte Christian Nielsøn mødte for Rætten og tilstod Lovlig at være stæfnet og ville ligeledes tage til gienmæle paa sin Hustroes Maritthe Johans Datters vegne her for Rætten; Den ind stæfnte som {mødte} her for Rætten og til stod at Hans Huustroe Maritthe Johannis Datter Kom udi Barsel Sæng Nii uger efter Deris Bryllup, og sagde at Han ey ville betale Bøderne før Han fik Dom udi Sagen,

Fogeden Jesen paastod Dom udi Sagen efter Loven,

Der paa blev strax Kiendt, som følger.

Efter som den ind stæfnte Christian Nielsøn Øvre Tvedt selv her for Rætten haver til staaet at Han haver beligget sin Hustroe Maritthe Johans Datter og Hun nii uger efter Deris Bryllup {haver} giorde Barsel, alt saa til findes Han her ved efter Lovens 6 B/og 13 C/apitel 1 Art/icel at bøde til Kongen for sig og Hustroe 3 Rd 2 mrk 4 sk til stemplet Papier til Denne Dom 1 mrk 8 sk Rættens gebyhr 2 mrk 4 sk, stæfnings Penge 1 mrk 8 sk tilsam/m/en Bøder og omkostninger 4 Rd 1 mrk 8 sk, Hvilke Penge bør betales [inden] 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under adfær efter Loven.

Denne Termins Restanser bleve op læste beløbende til 198 Rd 2 mrk 3 sk.

Arven som paa det beneficerede gods Qvam/m/e og Namtvedt er falden udi aaret 1739 er paa stæden.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 1 Aprilis blev holdet vaar Ting for Arne Skibs Redes Almue paa gaarden Yttre Horvigen nerværende Fogeden Mons/ieu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Rættes Mænd 1. Erich Fusesøn Indre Horvigen, 2. Niels Olsøn Espelie, 3. Ole Marcusøn Seim, 4. Michel Monsøn Thuenes, 5. Halsteen Johansøn Jordahl, 6. Daniel Johansøn Flactvedt, 7. Haldor Nielsøn Indre Arne, 8. Erich Joensøn Indre Arne,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve op læste deris Kongl/ig Majestets udstæde breve og forordninger, som paa Fol/io 186 og *89 (189) ere extraherede, der nest,

Consistorial Raad Gert Gelmuydens Fred Lysning paa *Halands Skov af Dato Haus Præste gaard d/en 22 Octobr/is 1739 - see videre Fol/io 175.

1740: 192
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Christen Hansøn paa sin Myndtlings Inger Lusiæ Mørchs vegne til Michel Larsøn paa Een Halv vog Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Aaseim. datert Bergen d/en 5 Martij 1740 - L

Bøxel Sæddel udgiven af Lændsmanden for Mielde Skibs Reede Johannes Johannissøn Nore Ascheland paa Tolv Marker Smør udi gaarden Veaae til Ole Erichsøn. Datert Ascheland d/en 29 Martij 1740. Revers var ved.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Kari Erichs Datter Datert Indre Horvigen d/en 23 Octobr/is 1739.

Dito efter S/a/l/ig/ Ingebore Ols Datter. Datert Hauchaas d/en 23 Octobr/is 1739.

Dito efter Kari Michels Datter. Datert Songstad d/en 23 Octobr/is 1739.

Peder Hofmans Caution for Fogeden Johan Smed udgiven til Det Høy Lovlig Cam/m/er Collegio Datert Decembr/is 1739 paa Cap/ital 1000 Rd.

Schiøde udgivet af Ole Aamunsøn Bircheland til Niels Aamunsøn paa ½ Løb Smør og Nii Kander Malt udi gaarden Bircheland. Datert Horvigen d/en 1 April A/nn/o 1740.

Schiøde udgivet af Ulrich Friderich Lov til Anthoni Cramer paa Lovs for hen beboede Huuser udi store Sandvigen. datert Bergen d/en 20 Julij 1739.

Obligation udgiven af Henrich Anthon Cramer til Hans Myndtlinger Henrich Jansøn og Margrethe Jans Datter Lydende paa Prioritet udi Debitoris Huuser for Capital 132 Rd Courent. Datert Bergen d/en 23 Januarij A/nn/o 1740.

Obligation udgiven af Henrich Anthon Cramer til S/igneu/r Berent Gundersøn til forsikring Debitoris Huuser udi store Sandvigen med videre for Capital 140 Rd. Datert Bergen d/en 8de Febr/uarij 1740.

Den 2 April blev Rætten igien sadt med samme Mænd.

Dernest blev 3de gange raabt om nogen hafde Sager at føre udi Rætte, Men som ingen frem kom blev denne Termins Restancer oplæste beløbende til 274 Rd 0 mrk 4 sk.

Der efter blev Rætten ophævet.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at Aar 1740 d/en 4de Aprilis blev holdet Vaar Ting med Herløe Skibs Reedes Almue paa Ting stædet Frechhau nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Magne Monsøn Huusebøe, 2. Iver Erichsøn Huusebøe, 3. Niels Arnesøn *Afveim (Alveim), 4. Iver Johannissøn Nore Vig, 5. Johannes Nielsøn Nore Sæhle, 6. Michel Halvorsøn Hielmen, 7. Rasmus Olsøn Huusebøe, 8. Jens Andersøn Kaursebøe,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve op læste de Kongl/ige Breve og Forordninger, som 186 og 189 ere extraherede, dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Krags vegne til Ole Albritsøn paa 9 M/arker Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Kiergaard Datert Hopsgaard d/en 27 Martij 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Johan Lausøn til Michel Iversøn Nordre Vig paa 19 M/arker Fisk og 1/9 deel Faaer udi gaarden Alveim. Datert Herløe gaard d/en 12 Januarij 1740. Revers var ved ey underskrev[en] af Læylændingen - non

Bøxel Sæddel udgiven af Dito Lousøn til Joen Michelsøn Ohn paa 16 ½ M/arker Fisk og 3 Kander Malt udi gaarden Blom. Datert Herløe gaard d/en 1 Novembr/is 1739 L B

Bøxel Sæddel udgiven af Herman Stol til Christen Olsøn paa 1 Halv Pund {Smør} Fisk udi gaarden Nesse. Datert Bergen d/en 15 Febr/uarij 1740 - L B

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Krags vegne til Johannis Johannissøn paa Et *5 Pund 7 ½ [Marker]? Smør Een Tredie deel Huud udi gaarden Fosse Datert Hoeps gaard d/en 4 Januarij A/nn/o 1740 Revers og der hos - L B

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa ½ Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi Holme til Zacharias Tollefsøn. Datert Hops Gaard d/en 16 Januarij 1740. Revers hos.

Bøxel Sæddel udgiven af Lyder Montagne de Fasting paa ½ L/øb Smør og ½ Tønde Malt udi gaarden Frechau {Datert}

1740: 192b

Datert Bergen d/en 21 Octobr/is 1739 til Johannes Halvorsøn - L B

Bøxel Sæddel udgiven af Peder Hofman til Anders Knudsøn Mæland paa 18 M/arker Smør og 9 Kander Malt udi gaarden *Hatoft (Haatoft) tillige med Een fierde deel Faaer. datert Sandvigen d/en 15 Decembr/is 1739 Revers var ved - L: B.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Garmans til Johannes Halvorsøn paa ¼ Part udi Laxe vaagen paa den Østre siide af Klau næsset under gaarden Tellevigen,

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Mette Lucia S/a/l/ig/ Vitters til Niels Kolbiørnsøn paa 8 Skilling eller 2 Pund Smør udi gaarden Sunde. datert Bergen d/en 19 Decembr/is 1739.

Schifte Brevet efter Poul Larsøn Datert Herløever d/en 5te No/vem/b/ris/ 1739.

Dito efter Johannis Olsøn Datert Rong d/en 4 No/vem/br/is/ A/nn/o 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Olsøn paa Egne og Søskendis vegne samt Hover Mæland Som Lauverge for Kari Gutorms Datter til Ole Johansøn Rønhofde paa Een halv Løb Smør og 30 Kander Malt udi gaarden Nedre Dahle. Datert Frechau d/en 4 Aprilis 1740 - Ego

Bøxel Sæddel udgiven af Michel Nielsøn til sin Søn Niels Michelsøn paa 18 M/arker Smør Sex Kander Malt Een Fierde deel Faaer udi gaarden Molleklef. Datert Frechau d/en 4 April 1740. Ego

Bøxel Sæddel udgiven af Apolonia S/a/l/ig/ Otto Edvarsøns paa Et Pund Smør udi gaarden Schiellanger til Knud Christophersøn. Datert Vallestrand d/en 4de April 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Bastesøn Røesætter til Erich Olsøn paa Et Pund [Smør]? og 16 Kander Malt udi Røesætter, Datert Frechau d/en 4 April 1740. Revers var ved - Ego

Den 5 April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Maritthe Hans Datter under skreven af Hendes Lau værge Lænds Mand Anders Tvedt til Mons Johansøn paa Atten M/arker Smør og Aatte Kander Malt udi gaarden Fløgsand. Datert Frechau d/en 4 April 1740. Revers var ved.

Executions Forretning skeed hos Rasmus Helt udi Sellesvogen af Fogeden *Anders Jesen ved Hans Fuldmægtig Stephen Lax d/en 8 Januarij A/nn/o 1740 for Mons Nielsøns, Ole Nielsøns, Johannes Olsøns og Niels Johannissøns /: alle opsiddere paa gaarden Notenæs :/ Fordring beløbende sig efter Dom/m/en, De haver erhvervet over Rasmus Helt udi Aaret 1739 - d/en 20 Octobr/is til 66 Rd og Processens omkostning 3 Rd daler - samt Executions Gebyhr 3 Rd 2 mrk 8 sk - er 72 Rd 2 mrk 8 sk.

Executions Forretning hos bem/el/te Helt udi Sellesvogen af sam/m/e indhold, som nest forige paa Nore Sæles Opsideres vegne, nafnlig Rasmus Olsøn, Ole Rasmusøn, Knud Johannissøn, Johannis Nielsøn, Ole Nielsøn, Niels Rasmusøn skeed paa sam/m/e Tiid efter Dom afsagt ligeledis d/en 20de Octobr/is 1739, lydende med Omkostninger 56 Rd og Executions gebyhr 3 Rd 2 mrk 8 sk - til sam/m/en 59 Rd 2 mrk 8 [sk]

Michel Michelsøn producerede Et Indlæg af 2den hujus under skreven af Procurator Niels Rentz, som og Michel Michelsøns og de andre Interessenters nafne haver under skreven, der nest blev frem lagd Et Tings Vidne, som for hen af denne Ræt er taget beskreven.

Den ind stæfnte Jacob Hauland mødte for Rætten og forklarede at Han af Contra parterne til dette Ting er stæfnet for 14 Dages Tiid med skriftlig stæfne maal, som var Ham levert Copie, Hvilken Copie Han hafde levert til Procurator Hans Ottesøn, der skulle svare for Ham udi denne Sag lige som Ottesøn til forn haver mødt for Ham,

Hvor paa Rætten i følge Jacob

1740: 193

Haulands forklaring tilspurgte Michel Michelsøn om stæfne maalet, Hvilket Han da frem lagde, og er datert Bergen d/en 7 Martij 1740, som befatter i sig følgende /: NB. See stæfne maalet.

Hvilket kald og varsel Diderich Andersøn Knappen og Anders Hansøn Hopland ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt lige som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser.

Efter som Michel Michelsøns og Interessenters Procurator S/igneu/r Niels Rentz haver skrevet det af bem/el/te Michel Michelsøn producerte Stæfne maal og Indlæg ikke efter sin skyldighed møder, da Han nu staaer for Sagen, og denne indfaldende Storm forhindrer Jacob Haulans forsvar og Procurator S/igneu/r Ottesøn at Comparere her for Rætten, til{lige} med ere begge Parter ukyndige at gaae i Rætte for sig selv, saa udsættes denne Sag til neste Som/m/er Ting, da baade Parter og deris Procuratorer samt de indstæfnte Vidner haver at møde.

Sagen blev paa raabt, Men ingen af Parterne mødte, Hvor ved Sagen beroer til neste Ting.

Paa Citanternis vegne mødte ingen ved Sagens paa raab der for den endnu Een gang for alle beroer til neste Ting for at see om den i Mindelighed kand blive af giort.

Der efter blev 3de gange raabt om nogen hafde nye Sager at føre udi Rætte, Men som ingen sig indfandt nu Klokken Et efter Middag, og Rættens betienter haver Een lang Vey af 3de Miile at reyse til neste Ting, som er beram/m/et at holdes I Morgen blev denne Termins Restantcer op læste beløbende til 247 Rd 0 mrk 1 sk.

Fogeden Jesen fik Attestert at Forpagteren og de Huusmænd paa Strushaun hafde betalt Ham, og Hvad de restede, forpagterens nafn Anders Olsøn 4 Rd - og de andre Huusmænd hafde betalt.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder etc, giør vitterligt, at aar 1740 d/en 7de April blev Rætten holdet eller Vaar Tinget med Sartor Skibs Reedes Almue paa Ting stædet Schoge nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd 1. Lænds Manden Knud Simonsøn Schoge, 2. Michel Knudsøn Bacche, 3. Villum Ulvesøn Mit-Tvedt, 4. Knud Assersøn Kaursland, 5. Ole Iversøn Hitsøen, 6. Ole Knudsøn Eide, 7. Lars Olsøn Landeraae, 8. Erich Michelsøn Landeraae,

Hvor da først blev op læst De Kongl/ige Forordninger og andre breve, som paa Folio 186 ere extraherede, der nest

(1.) Auctions Schiøde udstæd af Sorenskriver Michael Tønder til Tollef Gabrielsøn paa Giæst giver [stædet] Buchen med under liggende Holmer og paa staaende Huuser. Datert Bergen d/en 4 Novembr/is 1739.

(2.) Obligation udgiven af Tollef Gabriel\søn/ til Hans Høyærverdighed Her/r Bischop Borneman lyden[de] paa Pandt og forsikring udi Debitoris sig til Kiøbte Holme Buchen med til hørende Holmer og Huuser, Datert Bergen d/en 14 No/vem/br/is/ 1739 for Capital 800 Rd.

1740: 193b

(3.) Privilegeum udgiven af Stifts befalings Mand Christian Bagger til Tollef Gabrielsøn paa Giæst giveriet udi *BuchKen (Buchen). Datert Bergen d/en 9de Martij 1740.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig Abraham Vessels til Ole Mogensøn paa Et Pund Smør udi gaarden Humlesund. Datert Lundgaarden d/en 15 Octobr/is 1739. L.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig Villum Albretsøn Datert Vindenæs d/en 11 Junij 1739.

5. Bøxel [Sæddel] udgiven af Anders Madhopen paa 2 Pund og Sex Marker Fisk udi gaarden Steensland til Johannes Nielsøn Datert Schauge d/en 7de April 1740. Ego

6. Bøxel Sæddel udgiven af Niels Iversøn Lochøen til Niels Knudsøn paa Aatte Marker Fisk udi gaarden Thurøen. Datert Schoge d/en 7 April 1740 - Revers var ved - Ego

Schiøde udgivet af Ole Nielsøn til Hans Søn Niels Olsøn paa Een halv vaag Fisk udi gaarden Nedre Bøernæs (Børenæs). Datert Schoge d/en 7 April A/nn/o 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Peder Hamre til Ole Monsøn paa Halvandet Spand Fisk udi gaarden Hammersland Datert Schoge d/en 7de April 1740. Eg:

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Knudsøn paa Et halv Pund Fisk udi gaarden Sandgolt-Eide til Ole Andersøn. Datert Schauge d/en 7de April 1740. Eg:

Bøxel Sæddel udgiven af Jens Johansøn Nipen til Erich Nielsøn paa Et Pund og Tre Marker Fisk udi gaarden Selstøe. Datert 2den April 1740 - Eg:

Kongl/ig Majestets Foget Johan Smed paa Embeds vegne hafde ladet indstæfne Knud Larsøn Thæle for begangne forseelser efter bem/el/te Fogets brev til Lænds manden Knud Simonsøn {Schoge} Tøsøen, Hvilket brev datert Bergen den 7de Martij sidst afvigte for Rætten lydelig blev oplæst og af Lændsmanden Knud Simonsøn Thøsøen og Skafferen Peder Hagenæs af hiemlet ved Eed at de med 14 dages varsel hafde stæfnet saa vel Knud Larsøn Thæle, som {alle} de andre udi bem/el/te brev nafn givne og for dem op læste sam/m/e Brev, Hvilket befatter udi sig følgende. /: NB See brevet :/

Den indstæfnte Knud Larsøn mødte for Rætten og tilstod lovlig at være stæfnet.

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne lydeligen oplæst med formaning at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa fremstod

(1.) Villum Grimsøn Thæle aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at ved *Prints Dags Tiider sidst af vigte var dette Vidne tillige med Knud Larsøn Thæle og Hans Kone \Maritte Diderichs dt/ hos Præsten Her/r Henrich Møinichen, og da hørte Vidnet at Her/r Møinichen spurgte Knud Larsøns Kone Marithe Diderichs Datter Hvor Hun hafde faaen de Saaer udi ansigtet /: Hvilke Saaer Vidnet og saae udi Maritthe Diderichs Daters ansigt, :/ der til Maritthe Diderichs Datter svarede at Hendes Mand Knud Larsøn hafde revet Hende; Knud Larsøn benegtede det og gav Præsten usøm/m/elige ord.

2. Det andet Vidne Hans Kaaresøn Thæle fremstod aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at sidst afvigte 2den Pintse Dag om Morgenen saae Vidnet Maritthe Diderichs dttr Knud Larsøns Kone var baade reven og blodig i sit ansigt, Hvor ud over Han Hende spurgte, Hvor Hun det hafde faaet, der til Hun svarede at Hendes Mand Knud Larsøn hafde det giort, Hvilket Maritthe Diderichs datter og tilstod for Præsten og viiste den tiid, Hvorledis Knud Larsøn tog paa Hende.

3. Det 3die Vidne

1740: 194

Johannes Jacobsøn Thæle ved Eed forklarede at anden Pints dag afvigte saae Vidnet Maritthe Diderichs Datter var reven og blodig udi sit ansigt, og Hun sagde at Hendes Mand Knud Larsøn det hafde giort, og da Knud Larsøn og Hans Kone Maritthe Diderichs Datter vare kaldede for Præsten Her/r Møinichen til stod Maritthe Diderichs Datter det sam/m/e og viste at Han Knud Larsøn Hendes Mand hafde holdet Hende med den Eene Haand og revet Hende med den anden Haand.

4. Ole Nielsøn Thæle det 4de Vidne aflagde sin Eed og udsagde: at Ved Pinds Dags Tiider noget efter Pindtse Hellige Dagene hørte Vidnet, da Knud Larsøn og Hans Kone Maritthe Diderichs Datter vare for Præsten, at Hun Maritthe Diderichs datter Klagede sig for Præsten Her/r Møinichen at Hendes Mand Knud Larsøn hafde revet Hende udi ansigtet,

5. 5te Vidne Tørres Jacobsøn Thæle under Eed forklarede, at Han ey saae Maritthe Diderichs Datter 2den Pintse dag, Men 3die Pintse Dag sidst afvigte, saae Han Hun var reven I ansigtet.

Maritthe Mogens Datter var ey ved Rætten

Kongl/ig Majestets Foget forlangede Sagen udsat til neste Ting, som bevilget blev;

Knud Thæle fordi Han Sver maatte betale til Skade Cassen 6 sk.

Bøxel Sæddel udgiven af Jens Vindenæs til sin Søn Ole Jensøn paa Et Pund Fisk udi gaarden Vindenæs. Datert Schoge d/en 7 April 1740 - Eg.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Førland og Matthias Steens Land til *til Erich Larsøn paa Sex Marker Fisk udi Landeraae. Datert d/en 7de April 1740 - Eg.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Førland og Mathis Steensland paa Sex Marker Fisk udi gaarden Landeraae. Datert Schoge d/en 7 April 1740 - Eg: til Michel Villumsøn.

Procurator S/igneu/r Hans Ottesøn Nideraas producerede paa Mad/a/me S/a/l/ig/ Magister Stabels vegne Een stæfning imod Velærværdige Her/r Henrich á Møinichen, som for Rætten lydelig blev oplæst og er af følgende Indhold /: NB. Stæfningen :/

Hvilket kald og varsel blev ved Eed mundtlig afhiemlet af Diderich Christian Bascher indvaaner udi Bergen og skriftlig Eed fæstet af Matthias Hybersøn, som ey formedelst Svaghed Personlig kunde møde, der nest ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede Diderich Christian Bascher og Hans Knudsøn begge boende i Bergen at Matthias Hybersøn, som er og Indvaaner i Bergen, selv hafde skrevet og underskrevet sin paateigning paa stæfnemaalet,

Og som ind stæfnte Her/r Henrich á Møinichen efter paaraab af Rætten ey mødte, saa begierede Ottesøn foreleggelse for Ham at møde til Som/m/er Tinget først kommende, da Comparenten tillige vil producere den paastæfnte Obligation, den Han ellers nu in originali anviiste i fald Debitor ey i Mindelighed med betaling sig skulle indfinde.

Efter [som] den indstæfnte Her/r Henrich á Møinichen ey møder ved Sagens paaraab saa forelegges Han her ved af Rætten at møde til først kom/m/ende Som/m/er Ting.

Den 8 Aprilis blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte af Almuen eller flere andre blev denne Termins Restantzer oplæste og der efter forseylede, Hvilke beløb sig til 109 Rd 1 mrk 3 sk.

1740: 194b
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1740 d/en 9 Aprilis blev holdet vaar Ting med Schiold Skibs Reedes Almue paa gaarden Søre-Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, 1. Lars Halvorsøn Milletzhau, 2. Ole Nielsøn Smøreaas, 3. Tore Jacobsøn Nedre Bratland, udi Hans stæd var Lars Michelsøn Myhrdahl, 4. Niels Rasmusøn Øfst-Tun, 5. Iver Paulsøn Byenæs, 6. Lars Larsøn Apelthun, 7. Niels Larsøn Ulsmau, 8. Jacob Johansøn Gimmeland,

Hvor da først bleve oplæste de Kongl/ige Breve og befalinger, som paa Fol/io 186 er extraherede, der nest

1. Schiøde udgivet af Ass/esso/r og Cancellie Raad Hans Ursin tillige med S/a/l/ig/ Capitain Volqvart Risbrichs Arvinger til S/igneu/r Hans Risbrich paa gaarden Grafdahl med under liggende Pladser og Herligheder. Datert Kiøbenhaun d/en 11 Septembr/is 1739.

2. Schiøde udgivet af S/igneu/r Henrich Mejer Albertsøn til Rasmus Hansøn paa 1 Løb Smør udi gaarden store Tvedt Datert Bergen d/en 23 Febr/uarij 1740.

3. Af staaelse udgiven af Margrethe Risbrich S/a/l/ig/ Major Storms til sin Broder S/igneu/r Hans Risbrich paa gaarden Grafdahl med under liggende Herligheder. af dato Bergen d/en 4 Januarij A/nn/o 1740.

4. Obligation udgiven af S/igneu/r Hans Risbrich Datert Bergen d/en 5 Januarij A/nn/o 1740 til S/igneu/r Jan von de Velde lydende paa Pandt og forsikring udi Grafdahl med under liggende Mølle, Pladser og Herligheder for Capital 2400 Rd {Datert Bergen den}

5. Obligation udgiven af S/igneu/r Hans Risbrich til Susanna Møllers datert Bergen d/en 26 Martij A/nn/o 1740 og lydende paa anden Forsikring udi Grafdahl nest efter S/igneu/r Jan von de Velde med under liggende Mølle Jordegods og Herligheder for Capital 300 Rd. Dat/ert Grafdahl.

6. Obligation udgiven af S/igneu/r Hans Risbrich til S/igneu/r Jan von de Velde Datert Bergen d/en 28 Martij 1740 lydende paa Pandt og forsikring udi oven skrevne Pandt Grafdahl etc: for Capital 200 Rd.

7. Obligation udgiven af Johan Bochholt til S/igneu/r Jan Von de Velde Datert Bergen d/en 5 April 1739 og lydende paa forsikring og Pandt udi Debitoris Huuser, hos staaende Mølle, Nøster og under liggende Grunder samt til hørende Friheder og Herligheder paa Møllendahls Elv for Capital 100 Rd.

8. Odels Løsnings Rættighed til gaarden Kiøchelvig med sine til hørende Marker, samt til gaarden Olsvig, Gieringen Schaalevig Lod S/igneu/r Otto Pedersøn Schreuder Læse. Datert Phanøe d/en 7 April A/nn/o 1740.

9. Tvende Pandte forskrivninger udgiven af S/igneu/r Hans Risbrich Den Eene til Knud Gelmuyden af Dato 5 Julij 1729 paa Capital 1800 Rd. Den 2den til Susanna Møllers Datert d/en 2 Maij 1735 lydende paa Capital 300 Rd, til udslettelse leverte.

10. Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Niels Joensøn Datert Hammersland d/en 21 Augusti 1739.

Paa Citantindens vegne mødte Procurator S/igneu/r Hans Ottesøn Nideraas og frem lagde Een stæfning af Dato Bergen d/en 18 Martij A/nn/o 1740, og blev først trende gange raabt paa den ind stæfnte Henrich Vessel, Men Han hverken selv eller nogen paa Hans vegne mødte. Dernest blev stæfningen lydeligen oplæst og er af følgende indhold. /: NB. see stæfne maalet :/

Hvilket kald og varsel Mundtlig blev af hiemlet af Diderich Christian Bascher og var Ved Eed bekræftet skriftlig at være af hiemlet, af Peter

1740: 195

Echof Bascher, som sin Eed Selv paa stæfnemaalet selv hafde tegnet og under skrevet d/en 4 April, End yder mere Ved Eed forklarede Diderich Christian Bascher og Hans Knudsøn begge udi Bergen Indvaanere, at det ikke allene af(?) er som Peter Bascher er Svag, Men end og at den paa stæfningen skrevne Eedelig forklaring af Peter Bascher selv er skreven og under skreven

Og som ind stæfnte Henrich Vessel nu ikke møder, saa anviise for denne sinde bem/el/te Ottesøn de udi stæfnemaalet benæfnte 3de Original Obligationer, Hvilke Han til nest holdende Som/m/er Ting agter at i Rætte legge, saa fremt Debitor ikke for inden sig med Mindelig betaling indfinder, og i Øvrigt erindrede om Lau Dags foreleggelse for Dito Henrich Vessel;

Efter som den indstæfnte Henrich Vessel ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges Han her ved af Rætten at møde og svare for sig udi Sagen nest holdende Som/m/er Ting udi dette aar.

Citanten S/igneu/r Ottesøn producerede Een stæfning som for Rætten lydeligen bleve oplæst udi den indstæfnte Michel Larsøns nerværelse, /: Sam/m/e stæfning befatter i sig følgende og er datert Bergen d/en 18 Martij 1740 /: NB. See stæfne maalet :/

Michel Larsøn frem stillede sig for Rætten tillige med Hans antagne Fuldmægtig Procurator Jacob Preus, som til stod Lovlig varsel efter nu publicerte Citation, men som bem/el/te Michel Larsøn haver funden sig høylig beføyet Sagen med Contra stæfning at begegne og det til nerværende Rættes Dag, saa ville Comparenten, sam/m/e Hans Contra stæfning have føyet til Acten og frem lagdt, formodende efter oplæsning udi Sagen incamineret, Hvor efter Han formeente at skride til de formeentlige Exceptioner, Som med Lov kunde beqvem/m/e Hovet Citanternis Søge maal og denne Michel Larsøn uskyldig paa førte forfølgning og Rætter gang, bem/el/te Stæfne maal blev for Rætten lydeligen oplæst og sa[a]ledes er befattet /: NB. See stæfne maalet :/

Hvilken stæfning ved Eed med oprakte Fingre efter Loven blev af hiemlet af Skafferen Lars Michelsøn Myhrdahl og Ole Olsøn Haus-Dahl, som forklarede at det er over 14 Dages Tiid siden stæfne maalet blev forkyndt for Her/r Viding og Johannes Sæle samt Anders Raae, ligeledis udsagde bem/el/te stæfne Vidner at det er Vel over 14 Dage siden stæfnemaalet blev forkyndt Krigs Commissarie Undahl, Men ey 4 uger.

1740: 195b

Fogeden Andreas Jesen mødte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet, og ville tage ved stæfne maalet uden videre varsel.

Procurator Ottesøn dernest paa Hovet Citanternis vegne refererede sig til det for Dem udstædde stæfne maal, og til hos hæftede Her/r Jacob Vidings Skriftlige Klagemaal og efterat sam/m/e Klage maal var ind kom/m/en for Her/r Krigs Commissaire Undahl haver Han Velbem/el/te Undahl forføyet sig op til Fanøe Præste gaard for nermere at under søge beskaffenheden til Hvilken Ende Han begierte Af Forpagteren Michel Larsøn at see den mellem Ham og Ass/esso/r Londeman oprettede Contract, og da Han {iik} i Conferentce med Klage maalet fandt sam/m/e af Forpagteren Michel Larsøn i adskillige Poster over flodig at være over traadt, fandt sig beføyet følgelig den Ham af Her/r Ass/esso/r Londeman givne Commission at beholde Contracten hos Sig og dernest Michel Larsøn fra gaarden sagde, serdelis i Henseende til Han ikke hafde præsteret eller kunde præstere Forpagtnings afgiften for det Halv aar, som da allerede forlængst til nest afvigte Michelis burde vært erlagt, Og som Michel Larsøn des uagtet continuerede med gaardens brug uden som meldt at indfinde sig med den forfaldne afgifts Termin, saa har Hovet Citanterne anleediget der af, som og af andre Michel Larsøns forbrydelser imod Contracten funden sig beføyet hos Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Andreas Jesen at reqvirere den i stæfne maalet ommeldte Seqvestration, Hvilken og der efter er bleven fuldført, og nu in originali her i Rætten legges /: som lyder, saaledis: :/ See forretningen :/ Ligesaa producerede Comparenten bem/el/te Ottesøn videmeret Copie af den imellem Her/r Ass/esso/r Londeman og Michel Larsøn oprettede Forpagtnings Contract, Hvor hos den gienpart, som beroede hos Forpagteren Michel Larsøn han til Conference anviiste, Sam/m/e Copie Contract er af følgende indhold /: NB. See Contracten og indfør den :/

Hvad sig ellers angaaer den af Forpagteren Michel Larsøn udtagne Contra stæfning, og der ved førte paa-Anke, som forhaabentlig falder hen af sig selv til intet, da endskiøndt Comparenten følgelig Loven kunde

1740: 196

være beføyet imod sam/m/e at excipere for saavidt Her/r Krigs Commissaire Undahl ikkun i stæden for 4 ugers har ikkun nydt 14 dages varsel, saa dog for at korte Processen Saae mest mueligt og i Henseende til de ikke anseer den af Forpagteren førte paa-anke af mindste betydning, Vil Comparenten paa velbem/el/te Her/r Krigs Commissaire Undahls vegne, som {nu} og nu her [paa] tilstæde værende Her/r Vidings vegne toge til gienmæle imidlertid begierede Han at de af hovet Citanterne ind stæfnte Vidner maatte tages til forklaring;

Fogeden Jesen refererede sig til sin Forretning.

S/igneu/r Preus imod Procurator Nederaaes til førte var af den formeening, at lige som Snak udi Een Lovlig Rættergang ikke kand eller bør giælde, saa kom/m/er vel og Hans ærverdigheds Jacob Vidings Besværings Skrift og klage for Her/r K/rigs Com/missaire Undahl over den uskyldige og hart betrængte Michel Larsøn udi ingen Slags Consideration, Comparenten er udi den faste formoding allerede af den frem lagde Hovet og Contra stæfning af Rætten er tagen i retfærdig overveyelse den Sags rette Natur, Egenskab og Sam/m/enheng, da her og Ventileris, som under Dom i Tiiden skal Kom/m/e, Een Contract, som skal være oprettet imellem den nu fra værende Høyeste Rættes Ass/esso/r og Lector S. B. Her/r Lector Londeman og nok bem/el/te den meget fortrøgte Michel Larsøn der endnu siger sig i ingen slags Maade at have fortørnet den brave Mand mindre i nogen Maade overtraadt eller overstæge den pligt, som Contracten ham for buder, Sagen Dependerer formedelst Contracten af den Arrest, som udi Michel Larsøns fattige Formue er giort, og saaledis ikke har gemeen skal med andre Ting, som Citanterne udi Hovet stæfningen vorde om, og fornem/m/elig her/r Vidings udi hans besværings skrift Ved stæfningen Annecteret, Hvor om Comparenten refererede sig til Lovens 1 B/og 2 C/apitel 13 Art/icel og i saa Maade paastod stæfne maalet i den Post afviist, dernest var Comparenten af den formeening, at Citanterne bør Legitimere sig med fuldmagt fra Londeman til denne Sags optagelse, for det 3die Da Comparenten aldeelis ikke *fuderer (funderer?) paa den i Reette Lagde Copie Contract, ey heller paa den anviiste Contract med 24 s/killings Papier belagt, med mindre Hovet originalen kom/m/er udi Rætte til Confrontation og

1740: 196b

Hvilken hovet Citanten sig fra Contra Citanten ulovmæssig haver anmasset, saa bliver Comparenten i den Meening, at Rætten ikke agnoscerer hovet Citanternis {op} opførsel at være Lovet for og forsvarlig, og meget Mindre at Citanternis Vidner kand admitteris til forklaring uden saa vidt for arresten angaaer Hvilken Ellers er beviist med Arrest Forretningen, som Comparenten anviiste, Øvrigens lod Comparenten det ankom/m/e paa Rættens Lovforsvarlige pleye, til kiende givende at Michel Larsøn i ingen slags til fælde haver Contraheret med Hovet Citanterne men vel med Her/r Londeman, Hvem Comparenten agter til nest kom/m/ende Som/m/er Ting lovlig at lade kalde til arresten, holdende sig imidlertid til Hovet Citanterne efter Contra Citantens stæfne maal for al den uleylighed og Skade Michel Larsøn allerede er og vorder til føyet, da Han og maa finde sig at være stæfnt for et Halv aars afgift, da neppe haver nødt usum fructum (bruksrett til noe man ikke eier) der af for Et halv aar, Hvilket Han dog mindelig haver til budet at betale, Men siden Arresten indløber udi Her/r Vidings Casse uagtet Her/r Viding er Michel Larsøns Debitor, som udi sin Tiid skal oplyses,

S/igneu/r Ottesøn sagde, at Han finder intet udi S/igneu/r Preusis giorde Protocollation, som meriterer besvarelse, saa som den af Ham allegerede Lovens Articel passer sig lige saa lidet paa denne Sag, som Hans imod Vidnernes antagelse brugte exception findes aldelis ugrundet, Der paa blev efter Comparentens begiering Michel Larsøn {viist den} af Rætten viist, den for hen ommeldte Contracts gienpart, som har været udi Michel Larsøns egne Hænder, Hvilke Han tilstod uden exception at være den Rætte og af Ham selv under skreven.

Preus urgerede paa original Contractens frem leggelse aller helst Han er i den formeening at Hovet Contracten er indrettet paa den rette sort stemplet Papier efter den Kongl/ige Forordning af aar 1719 d/en 23 Januarij dens 1ste Art/icel og for resten reflecterede Han aldeelis intet paa den nu frem lagde *Donter (Documenter?)

S/igneu/r Ottesøn Haaber

1740: 197

at Rætten ikke reflecterer paa S/igneu/r Preuses giorde paa stand noget, som noget der er striden[de] imod Hans Egen Principals nu her inden Rætten giorde til staaelse angaaende Contract gienpartens Rig[tig]hed, aller helst da Ass/esso/r Londeman, der haver original Contracten, nu er i Danmarch, saa at sam/m/e original Contract ikke paa denne Tiid kand i Rætte legges, og i Øvrigt paastod vidnernis forklaring.

S/igneu/r Preus der imod sagde, at som Michel Larsøn er Een Eenfoldig Bonde Mand saa kand Han lige saa let være fore skreven Een Han (Ham) ubekiendt, som Ham ubeføyet er frataget det instrument, som imellem Londeman og Han (Ham) er oprettet, for Resten da Loven 5te Bogs 1 Cap/itel 2den Art/icel tracterer Contracten og desen betydenhed og ikke mindre den Kongl/ig Allegerede Forordning desens indrettelse, saa paa stod Comparenten at originale Contracten bør frem legges, efter Hovet Citanternes stæfne maal og i saadan Sagens beskaffenhed og Sam/m/en hæng paa stod Han Rættens Kiendelse,

Ottesen refererte sig til sit forige, i Hvis Leylighed S/igneu/r Preus faaer vel Taale Contracts gienparten bliver Hans Principal i denne Sag til Een Rætte snor - og ellers ville formode at Rætten tager S/igneu/r Preuses Procedure udi Erindring, som stridende imod Hans bedre vidende og Hans egen Principals tilstaaelse, ellers anviiste Her/r Jacob Viding selv Ass/esso/r Londemans Skrivelse til Ham af 29 Febr/uarij 1740 og Datert Norager gaard i Jydland, og for saa vidt denne Sag og Tvistighed betreffer der af *producedere Een extract af bem/el/te Brev under skreven og Verificert af Her/r Viding selv. Ligeledis frem lagde Procurator Ottesøn Een Extract af Ass/esso/r Londemans Skrivelse til Her/r Krigs Commissaire Undahl af Dato Ømarch d/en 22 Febr/uarij sidst afvigte og Verificert af bem/el/te Undahl, Hvilke Ved fulgte original Missiverne, bem/el/te extracter befatter i sig følgende /: NB. Contracterne :/ og som Hovet Citanterne saaledis beviiser sig af Ass/esso/r Londeman berettiget at føre denne Sag imod Forpagteren Michel Larsøn, saa finder og Rætten Hvor aldelis ufornøden det er at Ass/esso/r Londeman efter Contra Citantens Fuldmægtiges paastand til Sagen og dens ophold skulle indkaldes, Hvor imod Comparenten protesterede og urgerede paa Sagens Skyndigste expedition.

Preus replicerede at lade det ankom/m/e paa Rættens retviished, om og Hvor vidt

1740: 197b

De nu frem lagde Instrumenter der fast er over 12 dage senere end paa-ankede Arrest kand kom/m/e under betænkning, over alt om sam/m/e skulle tages udi værd og gyldighed, saa udfindes dog der af at Citanterne ikke haver været Authorizeret at belaste Michel Larsøn, som allerede skeed er med Arrest og Rættens Tvang for Hans accordere[de] forpagtnings Contract, som ey exspirerer før anstundende Kors Mis Tiid, som er for det 1ste aar, Men det siufnis af Copie Skrifterne at Michel Larsøn af Londeman heller tage (toge) sig beskiermelse imod at undertrykkes til yderste Ruin, thi et er At stæfnes til Tinge for Lovlig giæld, Et andet er ved Arrest og Seqvestration at tracterit for endnu uforfaldne Ting, Hvilke end aldrig har været b...st(?) paa i betaling til nøyagtighed, og udbad sig om alt fore gaaende Rættens eragtning under ald Reservation af Hans videre Ræt.

Vidnerne tillades at ud sige der[is] Sandhed om det de ere stæfnte for, Hvad ellers Procurators Preus andet ind førte angaaer, skal der paa blive kiendt, naar Endelig Dom i Sagen af siges.

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne lydeligen oplæst og til Hver i sæhr giordt Formaning om at vagte sig for Meen-Eed, Hvor paa frem stod

Ole Søre Jellestad Magnesøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, og udsagde at Han haver \hørt/ Her/r Viding tale til Michel Larsøn fordi Han solgte Øl, og da svarede Michel Larsøn at Han hafde Forlov der til af Ass/esso/r Londeman, der til Her/r Viding svarde du Lyver Michel paa Manden, der til Michel La[r]søn igien svarde og sagde at det stod udi Hans Contract, og skeede denne Samtale imellem Præsten Her/r Viding, dette Vidne og Vidnes Broder Hans Magnesøn udi Præstens Her/r Vidings Stue, Vidnet sagde ellers at Han ey hafde seet Michel Larsøn haver solgt Øl paa Præste gaarden, Men vel at der stod Een Bolle Øl paa Bordet udi Michel Larsøns Stue Hvor der vare inde baade Bønder og Bye Folk, Hvilke sade og talede med Hver andre uden nogen allarm, og da dette passerte, var det under Prædiken, Michel Larsøn var selv fra Kirken sam/m/e Tiid.

Preus in totum

1740: 198

benegtede dette Vidnes forklaring paa Michel Larsøns vegne, som selv var til stæde for Rætten.

Hans Magnesøn Ligeledis boende paa Sør Jellestad frem stod aflagde sin Eed efter at formaning var giort til Ham om at vagte sig for Meen-Eed, og udsagde, at Han paa Een Ørke dag var kaldet til Her/r Viding tillige med Sin Broder nest forige Vidne, og da hørte Han at Her/r Viding talede til Michel Larsøn fordi Han solgte Øl til Een og anden, der til Michel svarede at Han hafde Contract paa af Londeman Lector, at Han maatte selge Øl, og saa har Han Tønde(?) Drikke til sine Folk, Her/r Viding sagde der imod igien til Michel Lars[øn], Du Lyver paa manden Du har ey Contract der paa,

Preus reserverede sin indsigelse imod dette Vidne.

Christopher Larsøn tiennende Her/r Viding aflagde sin Eed med op rakte Fingre efter Loven og udsagde; at ungefæhr 5 uger før Juul sidst afvigte kom Vidnet og Hans Camerat Iver Gregoriisøn hiem fra Skoven med To læs Brende, kom Michel Larsøn til Ham og sagde i Kiører Sterk Karle, Vi Læs fahre med det, saa gik Michel Larsøn til Her/r Viding ned i Stuen, noget efter kom baade Her/r Viding og Michel Larsøn udi gaarden sam/m/en, og hørte da Vidnet at Michel talede om de Huggede I Skoven, der efter sagde Michel Larsøn til Her/r Viding Skam faa Du for alt det du har haft got af Mit i Sommer og spøttede Hen i veyret, sigende Den Her/r Viding skulle skremme, den Skulle Helses med Rende Skid, om Morgenen der efter foreholdt Her/r Viding Michel Hans uhøflighed af Ham om aftenen begaaen, der til Michel Larsøn [sagde]?, ieg meener ey at have talt værre i aftes end ieg io skal svare til i dag, Hvor udover Præsten spurgte om det var ...(?) Michel siuntes at det var skikkelig Han saaledis for frem med Siend(?) og Banden, som Vidnet hørte af Michel Larsøn om aftenen til forn, der efter gik Michel til Præsten og spurgte om Præsten ville slaae Ham, Præsten svarede ney Han ey ville slaae Ham, men sætte Ham fra Sacramentet, Michel svarede er i Min Præst, saa er ieg min gud, det er Mig lige meget enten ieg kom/m/er til Sacramentet eller ey. Ottesøn tilspurgte Vidnet Om Præsten nogen Tiid har givet Michel Larsøn andleedning til saadan slem opførsel imod Ham, Vidnet svarde at Her/r Viding ikke haver været u-høflig imod Michel Larsøn Men hellers tilholdt baade Vidnet og Hans Camerat at være Ham assisterlig; ellers har vidnet hørt at Michel sagde ieg har Magt og Myndighed til at drive Eders Creatur ud af gaarden om ieg vil, saa længe ieg

1740: 198b

Svarer forpagtning af gaarden, Vidnet er og vidende at Michel Larsøn baade Søn og Ørke Dage haver solgt Øl og Brænde viin, Men ey haver seet der ved er begaaet noget uskikkeligt; Paa spørgsmaal svarede Vidnet at Ham er vidende Michel Larsøn haver Hugget af Trærne, som staaer paa Fanøe Præste gaards grund eller Bøe og opbrændt.

Preus formodede at Rætten observerer at dette Vidne er Her/r Vidings Tienner og saaledis et villigt vidne, der ikke med Lov kand staa til prøve, Hvis udsagen Michel Larsøn aldelis benægter.

Iver Gregoriisøn og tiennende hos Præsten Her/r Viding. aflagde sin Eed og udsagde ord til andet lige som nest forige Vidne, undtagen dette Vidnet hørte ey Hvad passeret er imellem Præsten og Michel om Morgenen efter dette Vidne og forige hafde Dagen til for[n] Kiørt Brænde af Skoven.

Preuses Meening om dette var, som forige vidne.

Det 5te Vidne Poul Hattelstad var ey tilstæde.

Her/r Viding erklerede at Han vilde faarmaa Ham til god villig at møde naar Sagen igien bliver fore taget.

Michel Larsøn[s] Vidner blev dernest foretaget og blev først Eeden af Lov bogen lydeligen for Dem oplæst med formaning om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

Anders Olsøn tiennende hos Een Enke paa Raae og udsagde at udi dette aar, Men Tiiden kand Han sig ey erindre, var Vidnet hos Krigs Commissaire Undahl tillige med Michel Larsøn og Johannes i Sælen, da hørte Vidnet at Michel Larsøn Bød Krigs Commissarie Undahl Et Halv aars forpagtning, Krigs Commissaire Undahl spurgte om der var fuld forpagtning, Michel svarede at den var der saa nær som Fem Rixdaler, bem/el/te Penge sagde Vidnet Michel hafde sagt Ham at være udi den Sæk vidnet bar, der efter spurgte Krigs Commissaire Undahl om Michel hafde forliigt sig med Præsten, Men svarede Han gierne ville forliiges med Ham og hafde Han giort Præsten noget, ville Han bede Ham om forladelse, *eller (ellers?) bad Krigs Commissaire Undahl Michel levere Præsten Pengene, Men \om/ Michel har været hos Præsten veed Vidnet ikke, ey heller veed vidnet om der var Penge i den omvudne Pose, som Michel sagde eller ey.

Det andet Vidne Johannes Gundersøn Forpagter paa Sæle aflagde sin Eed og vandt: at Michel Kom til Ham i Bergen og bad Ham følge med sig til Krigs Raad Undahl, Men kand ikke Rættere sige end det io var før Arrest blev giort hos Michel Larsøn, Hvor fore Vidnet fulgte med Michel Larsøn til Undahl, da de

1740: 199

Der kom/m/e til Krigs Commissaire Undahl [sagde Michel Larsøn]? her har ieg 23 Rd, Krigs Commissaire det er Vel og Vidnet hørte og Michel Larsøn [sige]? det var Forpagtnings Penge, Krigs Com: Undahl bad Michel gaae til Her/r Jacob, Han Vidste bedre om Michels Vilkor end Han, K: C: Undahl bad Michel skulle forliige sig med Præsten, Men Vidnet saa ikke Pengene Michel Bød K: C: Undahl.

S/igneu/r Ottosøn paa Krigs Commissaire Undahls vegne benegtede at Forpagtnings Pengene af Michel Larsøn var Ham til buden før Arresten skeede, saa sagde og Her/r Jacob Viding at Michel nogen sinde [ey]? har været hos Ham med nogen Penges til bydelse lidet eller meget uanseet Han hafde anmodet Ham for inden Seqvestrationen skeede, at see den Halve Forpagtnings afgift erlagt, da Han ville efter give Ham Hans slette opførsel og forhold imod bem/el/te Her/r Jacob.

Preus sagde, at Han unseer sig for at opholde Retten med Vidtløftig Protocollation, men Han attraaede dog gierne nu at vide Hovet Citanternis ydermere Desein (Dessein = hensikt, plan, utkast) i Sagen.

S/igneu/r Ottesøn i Henseende til at Sagen er nesten for løben sagde sig ikke at kunde Skride til yderlig{ere} forestilling og paastand for denne gang at er holde Dom udi Sagen, Men ville have sig saadant paa sine Principalers vegne reserveret til anstundende Som/m/er Ting at frem føre.

Preus forbeholdt Michel Larsøn alle beneficia Juris og ikke Mindre til og i beleylig Tiid at faae Hans Velærværdighed Her/r Ass/esso/r og Lector Londeman, formedelst Contracten kaldet til Processen, men imod Hovet Citanterne ved bliver Comparenten frem delis at søge og indtale hos Dem tilbørlig Satis Faction og opreisning for tilføyet Tort, Spot skade og Hvad videre af dem giorde Arrest kunde udflyde.

Ottesøn refererte sig til sit forige for saa vidt S/igneu/r Preuses seeniste angaaer til Ass/esso/r Londemans ind kaldelse i Hvis stæd Hovet Citanterne har foretaget sig Hvis som passert er og der for staaer til ansvar saa fuld som det kunde være skeed af Ass/esso/r Selv, og i henseende til at det med Vidnernis forklaring allerede er beviist, at Michel Larsøn har

1740: 199b

forbrudt Contracten og sam/m/e sig ikke i alt, som skee burde efterretlig holdt, sagde her/r Jacob Viding sig ey at kunde tilstaae Ham gaardens brug, Men maa sig sam/m/e selv antage for at conservere Ass/esso/r Londeman for videre skades tagelse, i sæhr som Michel Larsøn Hverken før eller endnu har indfunden sig med det halv aars forpagtnings Afgift.

Preus Hvor unødig han ville maatte dog svare der til, at Tiiden vil lære Hvorledes Nideraas staaer stik udi alle Hans *op halv elser*(?), og {Hvis} ligeledis Hvorledes Undahl og Viding Vil Maintinere den Michel Larsøn uskyldig paakostende forfølgning.

Hvor ved beroer Sagen til neste Ting da begge Parter haver skriftlig Videre at svare udi Sagen om de mere haver at frem føre.

For den indstæfnte Ole udi Træet mødte ingen,

Varsels Mændene Lars Michelsøn Myhrdahl og Ole Olsøn Hausdahl ved Eed af hiemlede at med fulde 14ten Dages Tiid hafde til dette Ting ladet stæfne Ole udi Træet og talede med Hans Hustroe,

Her ved beror sagen til neste Ting for at see om den udi Mindelighed kunde blive forliigt, Citanten haver at møde uden videre advarsel tillige med Ole udi Træet.

Thomas Bildøen hafde ladet indstæfne Lars Andersøn Lie at høre Anders Olsøn Hammerslands vidne angaaende nogen gieder Anders Hamersland haver hafd af Thomas *Blidøen (Bildøen) og levert fra sig til Lars Lie,

De indstæfnte Lars Lie og Anders Ham/m/ersland mødte for Rætten og tilstode Lovlig at være stæfnede.

Der efter frem stod vidnet

Anders Hamersland aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at for 23 aar siden fik Vidnet paa leeye af Citanten 10 Geiter, Hvilke han hafde paa leye et aar, der efter opsagte Vidnet bem/el/te Geiter, og Lars Lie, boede sam/m/e Tiid paa Hammersland Han tog bem/el/te Gieter paa Leye, men saasom 3de af Geederne vare døde tog Lars Lie af Vidnet 7 mrk i penge til vederlag for de tre, som vare døde, Vidnet forklarede at Han af bem/el/te geeder gav til Leye om aaret 2 mrk 4 sk.

Lars Lie tilstod for Rætten at Hand af Vidnet Anders Hammersland

1740: 200

Hafde faaet de Vudne 7 Geeder og udi Penge for d/e 3de døde 7 mrk,

Citanten begierede Tingsvidne beskreven, som Rætten bevilgede.

Mad/a/me Karen Frimans S/a/l/ig/ General Toldforvalter Garmans hafde ladet indstæfne Ole Larsøn paa Øvre Bircheland Dom at liide til at betale resterende Landskyld og Processens omkostning,

Hvilket kald og varsel Skafferen Lars Michelsøn Myrdahl og Ole Olsøn Hausdahl ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt for 14 Dages Tiid,

Den ind stæfnte mødte \ey/ for Rætten, endskiøndt hand blev paaraabt 3de gange.

Efter som den inde stæfnte Ole Larsøn Bircheland ved Sagens paaraab ey mødte saa forlegges Han Her ved af Rætten at møde til neste Ting og fre[m]viise sin Landskyld [Bog] der efter at Liide Dom.

Mad/a/me S/a/l/ig/ Garmans hafde ladet indstæfne Halvor Larsøn Øfstun Dom at liide for resterende Landskyld og betale denne processis omkostning,

Hvilket kald og varsel Skafferen Lars Myrhdahl og Ole Hausdahl ved Eed efter Loven af hiemlede at have forkyndt med 14 dages Tiid.

Halvor Larsøn Øfstun, som blev paa raabt men ey mødte,

Den indstæfnte Halvor Larsøn Øfstun forelegges her ved af Rætten at møde og svare for sig tillige at producere sin Landskylds Bog først kom/m/ende Som/m/er Ting.

De af Ass/esso/r Londeman ind stæfnte Sager paastod S/igneu/r *Obesøn (Ottesøn) Dom udi, Men som Rætten blev ophold formedelst indfaldende uveyr at kom/m/e paa Ting stædet til den determinerede Tiid og det nu sildig paa aftenen Kloken gaaer til 11ve beroer bem/el/te Sager under Procedeure til neste Som/m/er Ting, begieris udsættelses Ting kand det skee.

Der nest blev denne Termins restantser oplæste - beløbende sig til 332 Rd 1 mrk 8 sk. Proprietariernis Restantz var 371 Rd 3 mrk 9 sk.

Attest angaaende Forpagteren paa Alvøen blev og forseylet.

Bøxel Sæddel udgiven af Jacob Luth til Ingebore Niels Datter paa Een Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi Tarlebøe datert Bergen d/en 1 Martij 1740.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt at aar 1740 Fredagen d/en 20 Maij blev holdet Aasteds Ræt paa gaarden Salhuus nerværende efterskrefne af Fogeden Johan Smed opnæfnte Lau-Ræts Mænd, 1. Ole Monsøn Melkeraaen, 2. Mons Hansen Bautvedt, 3. Joen Michelsøn Yttre Horvigen, 4de Anders Rasmus[øn] Hitland, 5. Erich Fusesen Indre

1740: 200b

Horvigen, 6. Johannes Olsøn Yttre Horvigen,

Hvor [da] efter at Rætten var sat, blev af S/igneu/r Hans Ottesøn Procurator paa Citantindens Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschil Lohmans vegne, som og tillige selv var til stæde, producert den til denne Ræt udstædde Stævne maal af Dato 1 Martij sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev op læst, og er af følgende indhold /: NB. NB. Stæfningen indføris :/

Hvilket kald og varsel Diderich Bascher og Jens Holgersøn begge boende udi Bergen ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt lige som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser,

Dernest producerede Ottesøn Den i stæfne maalet paa beraabte og nest afvigte 2den Septembr/is afsagde Ober hof Ræts afviisnings Dom, lige saa frem lagde Han den imellem afg/aaen Mad/a/me Kiønings og S/a/l/ig/ Eschil Lohman oprettede forpagtnings Contract under dato 5te Octobr/is 1733 - tillige med Her/r Stats Hop mand Gelmuydens og Mad/a/me Kiønings seenere forpligt tegnet paa afg/aaen Lohmans Reqvesition til Dem Datert 13 April A/nn/o 1734, saavel som *som den til gaardens annammelse af Lohman med Inventario og behøvende reparation den Tiid, passerede Meends forretning af 9de Octobr/is 1733 Item Comparentens Skriftlige forestillelse paa Mad/a/me Lohmans vegne af denne Sags Dato, Hvor til Han sig for det første vil have refereret, De producerte Documenter et efter andet befatter i sig følgende. /: NB. NB. her indføres Documenterne :/

Paa S/a/l/ig/ {Ade} Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Envold Kiønings Enkes indstæfnte arvinger blev paaraabt saa og paa Stads Hopman Knud Gelmuyden, Men ingen sig anmeldte paa Deris vegne.

Dernest begierede S/igneu/r Ottesøn de ind stæfnte Vidner Eedelig afhørte,

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og Dem blev formanet ey andet at sige, end Hvad de med ved Eed med Een god Samvittighed kand bekræfte, Hvilke de ogsaa lovede, Der paa udsagde

Ole To[r]childsøn boende paa gaardens Tellevigens grund, at Da afg/aaen Eschild Lohman udi forpagtning antog gaarden Salhuus, var omkring bem/el/te gaard Salhuus et Enkelt Steen gierde nogle stæder saa høyt, som Een halv Mand, andre stæder Høyere, og sam/m/e gierde var af Løs Steen, saa snart et bedst rørte der ved rulle steenen af gierdet, Hvor udover Creaturerne bøgsede ind paa Bøen baade Smaae og Store Creatur, Et stæd var intet gierde, {pa} Men aaben paa Een Sex fauner, i de Smaa Kleve Hvor Qvæget gik need manqverede og gierde, Hvor Qvæget ville prøve at gaae igiennem gierdet rullede steenene strax need, paa Salhuus Bøe var ingen anden Veyter end de som bleve giorde for at leede Vandet fra {og} agrene, Een anden Veyte var her ved Huusene for at leede Vandt der fra, nogle Store steene, bleve slagen i støkker for at børe (bære) af Bøen, Hvilke bleve førte til Søen, ligeledis bleve store dynger Steen ført af Bøen, paa det græset des bedre kunde voxe, Hvilket skeede første og andet Aar efter at Lohman kom her til stædet, og noget efter haanden lige som leyligheden tillod, Vidnet veed at der paa Salhuus-Bøen er optaget af Lohman

1740: 201

agre, Men Hvor mange kand Han nu ikke sige før Han kom/m/er paa Bøen, ellers er Vidnet vidende at paa Salhuus Bøe voxer mere græs nu end tilforn formedels *Ridningen (Rydningen) og Veyterne, som Lohman Lod forrette, og giøre, Thi for hen stod meget Vand over Engen, den Tiid giorde og Een Liden Bek Skade baade paa Floren og Løen, naar den til voxte af snee og Vand og veed Vidnet at Lohman Leede forn/evn/te Beks Løb til et andet stæd Hvor ey kunde giøris Skade, ellers veed Vidnet ikke rettere end io forbem/el/te Veyter og Bechers Løb blev giort det andet aar efter Lohman hafde antaget Salhuus noget om Vaaren og noget om Høsten, sam/m/e aar, endnu udsagde Vidnet at Lohman Lod forbedre den gamle koe Vey \med/ Træe, steen og Mul paa det Kiørne des bedre kunde gaae der op, Thi, før denne Vey blev giord, maatte folk hielpe Qvæget op og under tiden need, til forn var ikkun Een Berg Heller Hvor Creaturene søgte til for Solens Heede Skyld, Mod den Berge Heller Lod Lohman op sætte Steen Muur paa de Tre sider, paa det Qvæget sig des bedre kunde Conservere for Heede om Som/m/eren, nest ved bem/el/te Skinne floer lod Lohman indtage og om gierde et støkke af Salhuus udmark, ligeledis uden for det indgierdede støkke af Salhuus udmark lod Lohman giøre Een \nye/ Vey for Creature at gaae op paa fieldet i Hagen, eftersom De ey kunde kom/m/e der op igiennem Den gamle Vey, formedelst den blev indlagt af det gierde som blev sat om det støkke udmark, Lohman indtog til Bøe, Vidnet veed og at Hage gierdet uden for Vaan huusene og er bleven op sat siden Lohman kom til Salhuus, og at det som Vidnet haver forklaret at være giort af Lohman er skeed til Salhuus nøtte, ligeledis har og Lohman Ladet legge Steen broe fra Søen og til Kalve Huuset, \og/ ved Koe floren har og Lohman Ladet legge Een Tre faune steen broe, formedelst der var tilforn Sumpig af forhen Mentionerte Bek, og den Smale Floer, som er opsat af Steen, haver Lohman og ladet giøre; Her paa sagde Vidnet at kunde giøre {forklaring} \anviisning/,

2det Marthe Ols Datter frem stod blev formanet, at sige saaledis sin Sandhed, som Hun her efter, naar anviisning er giord, ved Eed kand bekræfte, Hvor paa Hun giorde selv sam/m/e forklaring uden nogen forandring ligesom Hendes Mands Ole Torchildsens Vidnisbyrd lyder, og sagde at kunde giøre anviisning paa de stæder, som Hun har Vidnet om,

Der paa forføyede Rætten sig ud at tage stæderne i Øye siufn

1ste Saae Vi da at i stæden for Vidnet \Ole Torchildsøn og Hans Kone Marthe *Ols/ forklarede Den Tiid Lohman Tog Salhuus an ikke var \et/ Enkelt slet gierde, staaer nu et got Dobbelt Steen gierde om kring Salhuus Bøe, Hvilket ved den nye Koe vey lidet var need falden, Men snart kan repareris.

2det Anviiste Vidnet os nogle Steene Liggende ved Søen, som vidnet for hen har sagt var opgravet af Bøen og ført til Søen. Ligeledis viiste os Bøen Hvor Han har sagd i sit vidnisbyrd de store Dynger Steen var ført af.

3tio Anviiste os Vidnet Ole Torchildsøn Sex agre, som Han for hen har forklaret Lohman haver ladet optage.

4de Anviiste Vidnet os først Hvor

1740: 201b

Bekken haver gaaet tilforn tet forbie Koe Floren, Men nu gaaer den ungefæhr 3 Fauner lengere ud Synden for Løen, Hvilken Bech er paa begge sider steen lagd, dog lidet need falden;

5to Anviiste vidnet os Een stor Veyte, som Lohman haver ladet grave til at Leede Vandet Ved andre Smaae Veyter til sam/m/e store Veyte.

6te Anviiste Vidnet os Koe Veyen til Hagen at være anlagd lige som Han haver forhen udsagd.

7de Anviiste Vidnet os den Berge Helle Hvor ved trende steen Muur haver staaen, af Hvilke den Søre Muur nest Berg Hellen var nedfalden.

8te Anviiste Vidnet os Det Støke af udmarken Lohman haver antaget og lagd til Bøe med den der ved andlagt nye Koe vey,

9de Blev os anviist Steen broen som er anlagt fra Søe veyen til Kalve Huuset, ligeledis Steen broen ved floren og sten gierdet om haven.

Der efter giorde begge Vidnerne Ole Torchildsøn og Marthe Ols Datter Eed med oprakte Fingre efter Loven Hver for sig, at det de haver her for Rætten udsagd og anviist er rigtig udi alle Maader.

Procurator Johan Simon Cramer mødte paa De ind stæfntes S/a/l/ig/ Johannæ Adelusiæ Kiønings vegne og til stod at fornæfnte arvinger til denne Ræt ere Lovlig stæfnede, Han erkiendte og ikke Mindre denne Rættes forhandlings Activitet og det uden nogens slags forbeholdenhed eller exception, der paa sagde bem/el/te Cramer, at Han for sine partes intet heller ville Ønske, end at den Tvistighed imellem Mad/a/me Lohman og fornæfnte Hendes vederparter kunde geraade til Endelighed enten ved forliig eller Lovgrundet Dom i slig anleedning Comparenten til Rætten indstillede at det maatte Tages i overveyelse Hvorledes forpagtnings Contract imellem S/a/l/ig/ Lohman og S/a/l/ig/ Johanna Adelusia Kiønigs som er indgaaet d/en 5te Octobr/is 1733 er bleven sluttet paa og efter den Tilstand som gaarden Salhuus da var udi, og der for kunde Comparentens Principaler aldeelis ikke bebyrdes med den udgift, som til Bøens forbedring udi almindelighed af S/a/l/ig/ Lohman er bleven anvendt, aller helst efterdi den S/a/l/ig/ Mand og Hans Enke efter Ham nu paa 7de aar, der af haver taget og hafd den af flydende nytte og fordeel, Thi exciperede Han sig aldelis fra deslige bekostningers ansvar, men der imod lagde Comparenten til Fundament udi Sagen den imellem nu afdøde partes indgaaede forEening af 9de Octobr/is forbem/el/te aar 1733, som af tilkaldede 4 skiønsom/m/e Danne Mænd er tillige med Contrahenterne under skreven udi Hvilken al gaardens brøstfældighed er bleven betegnet og Hvad reparation der over alt vilde medgaae, Hvor fore det nu ville ankomme paa for det første, at Mad/a/me Lohman beviiser Hvorledes den betegnede reparation

1740: 202

Er bleven i værk sat, og der nest paa Rættens skiøn Hvad besagde reparation rettelig kunde have kostet, og Hvad den for nerværende Tiid kunde være verd. Comparenten til stod vel, at S/a/l/ig/ Lohman haver giort bekostning paa Een steen Muur i steden for det steen gierde, som Han annammede gaarden Med, item til et Smale Huus af muur op sat med Torve Tag paa, fremdelis til Klevens forbedring og at Hand S/a/l/ig/ Lohman haver ladet ind gierde et støkke af udmarken og der hos forbedret Skinne floren samt Veyen der hen *repararert, Men siden ald dette er skeed paa Hans egen Hazart og den for allegerede Contract forbinder Ham at levere gaarden fra sig i den stand, som Han den annam/m/et hafde, Hvor under nu maa forstaaes den imellem parterne vedtagen reparation og over Hvilket Comparentens Principaler intet forlanger, men Just efter den samme, og den af benæfnte Foreening om den behøvende reparation paastaaer Leverance, saa formeente Comparenten at Rætten efter slig beskaffenhed billiger saadan Deris paastand, lige som de og forud ville have protesteret at deslige bekostninger de vorder frie tagne for, fornem/m/elig efterdi det skal befindes at deels af disse bekostninger ere ufornøden, Hvor under Comparenten forstod Smale Huuset og det Doble gierde, deels ogsaa at den der over opførte bereigning er saa merkelig excessive og i nogle Poster abSurde, at den ey af Retsindig Dom/m/er kand bie faldes, efter saadan beskaffenhed ville Comparenten ervarte, at paa Mad/a/me Lohmans Siide bliver i Rætte lagd Een Special fortegnelse over ald den reparation som Hendes S/a/l/ig/ Mand eller Hun efter Ham kunde have anvendt efter den forEening, som sluttet er d/en 9de Octobr/is 1733, paa det Rætten der nest kunde skiønne, hvor vidt Hendes der over giørende bereigning kand blive til følge, for det Øvrige tog Comparenten sine Principaler(s) Contra stæfning reserveret udi Sagen.

S/igneu/r Ottesøn paa Mad/a/me Lohmans vegne sagde, at den reparation som Documentet af 9de Octobr/is 1733 ind befatter, betreffer ikkuns de paa gaarden værende Huuser, Men at Mad/a/me Kiønings des uden har været fornøyet med at Lohman til gaardens forbedring i andre Maader skulle op sætte steen gierde og Rette Elven(s) Løb med videre, det seis af S/a/l/ig/ Lohmans Hende under 25de Martij 1735 til stillede Reigning med Hvilken Hun har acqviesceret mere end et Aars Tiid imedens S/a/l/ig/ Lohman levede, ydermere seis dette af Mad/a/me Kiønings og stads Hop mands Gelmuydens forpligt, af 13 April 1734, at Lohman skulle blive ved forpagtningen fremdelis og saa længe

1740: 202b

Indtil Han for Salhuus gaards fornødne reparation og Hvad Hun til Ham i andre Maader blev skyldig liqvid og skadesløs var bleven af betalt, Hvor ved den første Contract i saa vidt er bleven forandret, og som med de af hørte Vidners aflagde forklaring er beviislig giort, at alt Hvad bekostning S/a/l/ig/ Lohman har anvendt paa gaarden inden og uden gierdes er skeed til dens nøtte og fordeel og u-omgiengelig fornødenhed, saa paa staaer Mad/a/me Lohmans at sam/m/e Ved Rættens kiendelse og Skiøn vorder Hende got giort, imidlertid begierer Comparenten, at Rætten i anleedning af den ergangne ober-Hof Rættes Dom Hvor ved de forige Dom/m/e er vorden til side sat, ville tage i Øye siufn grandskning og eftermaaling, Hvis som af Vidner er vorden forklaret, og af dem giort anviisning paa alt til Rættens endelig paaskiøn og kiendelse.

S/igneu/r Cramer svarede, at naar Mad/a/me Lohmans formaaer at beviise Hendes Fuldmægtiges fremsatte position saaledis, at S/a/l/ig/ Lohman fra S/a/l/ig/ Johanna Adelusia Kiønings har faaen tilladelse her paa gaarden Salhuus at reparere andet eller mere end udi det saa tit omtalte Mænds Værk eller skriftlig forEening findes anført og ind-dragen, da skulle Comparenten vide at indrette sit forsvar der efter, Men efterdi Mad/a/me Lohmans saadant ikke formaaer, saa ville og Comparenten gaae denne post for bie, Men siden Hans Principaler ere stæfnte til Doms lidelse at betale den paa Salhuus anvendte reparations bekostning saa til lovlig Rættergangs følge urgerede Comparenten kraftigst at Dom/m/eren paalegger Hende med Special Reigning over Hendis anmeldende reparation at i Rætte kom/m/e, Thi Comparenten siufntes uforgribelig at denne Proces ikke kand begyndes og end mindre blive sluttet for inden det er skeed.

S/igneu/r Ottesøn refererte sig til sit forige og ellers frem lagde Eschil Lohmans Reigning under Hans egen Haand af 25 Martij 1735, Hvilken Mad/a/me Kiønig den Tiid i lige lydende Form er bleven over levert, og som Hun ikke i al den Tiid S/a/l/ig/ Lohman levede der efter har haft noget at indvende enten imod den reparation, som da allerede var giort eller skulle giøres, saa formeente Comparenten det Han og kraftigst paastod, at sam/m/e Reigning bør staae ved Magt uden mindste afgang udi de 92 Rd 7 sk, som

1740: 203

S/a/l/ig/ Lohman efter sam/m/e til gode kom, bem/el/te Reigning er af følgende indhold /: NB. NB. Reigning :/ Dernest fremlagde Han og den af Mad/a/me Lohman under dato 7de Martij 1737 efter S/a/l/ig/ Lohmans egne opteigning{er} forfattede Continuations Reigning, som Mad/a/me Lohman dog for fredeligheds skyld ved Een og anden beskikkelse har villet Moderere, Men alt forgiævis, saa at Hun nu maa indlade dens indhold til Rættens paaskiøn, Samme Reigning er saaledis befattet /: NB. NB. Reigningen indføres Her :/ og ville Comparenten ellers have sin nermere forestillelse der om reserveret, naar den paastaaende granskning er skeed.

Formedelst Dagen var forløben blev Rætten i aften op hævet, og igien Determineris at sættes i Morgen.

Den 21 Mai blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

S/igneu/r Cramer replicerede, at den af Vederparten paaberaabte Reigning af 25 Martij 1735 findes Vel at være under tegnet af S/a/l/ig/ Lohman, Men ikke af S/a/l/ig/ Johanna Adelusia Kiønigs accepteret, og der for vil det paa gielde om den i bem/el/te Reigning infererede (Eng.: inference = slutning) reparations bekostning virkelig kand findes at være anvendt paa Salhuus og der nest at samme rettelig kand have kostet og nu befindes at være værd, Thi i den formeening at bem/el/te Reigning skulle staae ved magt, Hvad enten de infererede Bekostninger vare medgaaen eller ikke medgaaen, og Hvad enten det infererede arbeyde findes eller ikke findes paa gaarden, den formeening holdt Comparenten ikke verdig at give Svar til, og som besagde Reigning refererer sig til Een foregaaende, af 16 Martij 1734, efter Hvilken S/a/l/ig/ Adelusia Kiønigs skulle være i Debet 104 Rd 1 mrk 1 sk, da paa stod Comparenten, at sam/m/e bør blive i Rætte lagd at Rætten der af kand erfahre om nogle af de der udi infererede Poster vedkom/m/er denne gaards reparation, Thi dersom saa er, da infates(?) Comparenten, som Han og paa stod, at denne Ræt bør tage saadanne Ting under examination og paa dømmende alt for at treffe Een Endelig Liqvidation udinden denne gaards til staaede forbedring, des aarsag Comparenten kraftigst urgerede, at Rætten vorder Ham assisterlig udi sam/m/e paastand. Betreffende den sidste Reigning af 7de Martij 1737 da for saa vidt om denne gaards Reparation andragen er Ville Comparenten der af intet til staae at være ansvarlig, fordi Contract og Mænds forretning, som af begge Parter i Octobr/is Maanet 1733 med Haand og Vidnes byrd indgaaet og forseylet er ville Comparenten vedblive og have lagt til Fundament i Sagen til Parternes Efterretlighed.

S/igneu/r Ottesøn der imod sagde, at da Mad/a/me Kiønigs for denne Ræt paa Aastedet 1737 blev betydet, at have faaen S/a/l/ig/ Lohmans af Comparenten i Rætte lagde Reigning mer end aar og dag før end Lohman ved døden afgik, og imidlertiid

1740: 203b

Intet der paa har haft at Mangle, findes ikke efter Protocollens udviis at Hun saadant har kunde benegte, Hvor fore sam/m/e Reigning, som aldelis vedtaget og approberet følgelig Loven bør ansees og saaledis behøves ingen videre eftersiufn angaaende Huusernis reparation, i Henseende til at sam/m/e ved besigtelse benæfnte aar 1737 er vorden paaskiønnet og rigtig befunden og længere end de første Tre Aar, Har Lohman ikke været forbunden, at holde gaardens Huuse i saa forsvarlig stand, som Han dem annam/m/ede, ligesom og S/igneu/r Cramer vel ikke nægter, at Han io selv paa Mad/a/me Kiønigs vegne imod at de 3 første aar var exspireret, ved beskikkelse har forbudet Mad/a/me Lohman nogen reparation paa gaarden efter den Tiid at giøre, Thi vedbliver Comparenten sin forige paastand til besigtelse og paaskiøn Hvis reparationer, som paa gaarden er skeed følgelig Vidnernes udsagen og Mad/a/me Lohmans Reigning af 7de \Martij/ 1737.

S/igneu/r Cramer producerede Een imellem Parterne om denne nu om tvistede Materie udi aaret 1737 den 10 April passerte Aasteds Ræts Doms Act, og af dets pag/ina 62 begierede i denne Act indført, S/igneu/r Ottesøns Spørgsmaal til Mad/a/me Kiønigs med Hendes der paa givne Svar, Hvor af man kand see og skiønne, at forn/efn/te Mad/a/me Kiønigs ikke haver acqviesceret, men modstoed S/a/l/ig/ Lohmans Reigning 25 Martij 1735, det Øvrige af S/igneu/r Ottesøns nest anførte proposition agtet Comparenten ey at give Svar til, siden Han formeente, at denne Sag bør drives med beviis, Men ikke med historiske relationer, for det Øvrige urgerede Han endnu Rættens assistence efter sin giorde paastand.

S/igneu/r Ottesen holdt det at være nok, at Mad/a/me Kiønigs har til staaet Reigningens levering eller annammelse, Thi det Hun har villet efter S/a/l/ig/ Lohmans død og efter saa lang Tiids forløb sige, at sam/m/e Reigning udi Lohmans Øyne er vorden paa-anket kand ikke til det mindste regarderis paa eller gielde imod Een død Mand.

Rætten forføyede sig ud at efter maale og tage De Disputerte stæder udi Øy[e]siufn

Først tog vi udi Øye siufn Det støkke af udmarken, som intaget til Bøe liggende I Nord tet ved ved Søen var opsat et Dobbelt Steen gierde strekkende sig Øvst imod Fieldet Nord for Skinne floren af Længde 27 og 2/3 Faune Sælands Maal; Ved fornæfnte Dobbelte gierde var opreyst Et Enkelt Dito gierde sør til Skinne floren paa 29 og 1/6 Faun, nest ved dette gierde begynder atter et Dobbelt steen gierde paa 11 og 2/3

1740: 204

Faune, Dernest stod atter et Enkelt Steen Gierde *strekende (strekkende) sig lige til Koe Kleven paa 18 og 2/3 Faune, Hvor Ved det støkke Bøe bliver indelukket, som er op taget af udmarken, Den lange gierdes gaard, som tog sin begyndelse needen for Koe Kleven og gik lige til den Steen Muurede Smale Floer var 134 Faune Lang af \Dobbel/ Steen op lagt, Ved Løen og Koe floren Vare tvende Smaae støkker Steen gierde af 10 ½ Fauns længde Dobbelt lagt, De Smaa støkker Dobbelt gierde af Steen udi Kleven Søer Smale Huuset staaende vare 6 2/3 Faune, De Syderste trende smaae gierder Vare af Enchelt Steen og 7 Faune Lang, Hage gierdet Var 18ten Faune Enchelt steen gierde. Til sam/m/en 190 og 1/3 Faun Dobbelt gierde og 73 Faune Enchelt gierde, alt Sælands Alen Tre til Faunen, For skel paa gierderne er De gierder, som kaldes Dobbelt ere baade bredere og Høyere end de der næfnes for Enkelte, fornæfnte Mentionerte og Specificerte gierder bleve saaledis af Lau-Ræts Mændene taxerte, De gierder som ere Dobbelte blev ansatte for 14 skilling Faunen og Enkelte 8 skilling Faunen 33 - 5 - 5 sk. Udi \den/ Stand, som Koe veyen, Der Mentioneris om udi Reigningen af 7 Martij 1737, findes blev dens reparation vurderet for 1 Rd, og Kleven der ved ligeledis for 1 Rd, Bechen at leede Nord fra Løen og Søer om samt med steen at indrette blev vurderet for 4 mrk, Den store Veytens bekostning ved at skiære kand have kostet 3 sk Faunen, beløbende sig for de 37 Fauner bem/el/te Veyte er Lang 1 Rd 15 sk, De Pladser som ere oprødde og indtagen af udmarken kand have kostet at rødde og Steene at bort føre 3 Rd, efter som skinne Floren haver været til forn, og de tre støkker steen Muur, der ved er op sat, Hvor af den Eene Muur er ned falden kand have kostet 3 mrk. Smale Floren af Steen findes Taget ned siunket paa resten i god stand kand være værd som den nu findes 12 Rd. Hvad Koe Møget angaaer, som udi den producerte Reigning er op ført, kand ey taxeris efter som det ey er beviist Hvorledis det er udført og Hvor meget det har været.

Procurator Cramer forestillede at efterdi den nest foran indførte af Lau Ræts Mændene forrettede Taxation paa Eendeel arbeyde her paa gaarden er uden for den imellem S/a/l/ig/ Adelusia Kiønigs og S/a/l/ig/ Eschild Lohman oprettede Foreening, Hvor udi ald gaardens behøvende er indbefattet, saa holdt Comparenten u-fornøden til sam/m/e at give noget til eller giensvar, Thi ellers vilde Han oplyse Hvor vidt udi forbesagde

1740: 204b

Forretning er feyltaget i blandt andet under gierds gaardens Maal, Hvor Een stor deel faste steene eller Fielde er ind beregnet under Maalet og arbeyds Lønnen over alt for høyt op ført. Hvad efter Comparentens formeening egentlig vil henfalde under siufn og taxation samt videre paa dømmende, der om vil han have sig reserveret, til den saa tit Allegerede Foreening og Mænds Forretning indstillende til Rætten Hvad der af nu paa Mad/a/me Lohmans siide vorder anviist, og Hvad sam/m/e for nerværende tiid kand være af værd, for det Øvrige og efter Hans tagen reservation om Contra stæfning forlangede Han anstand til Een for Dom/m/eren beleylig Tiid paa 5 eller 6 uger her efter.

S/igneu/r Ottesen paa Mad/a/me Lohmans vegne gav til kiende at aarsagen Hvor fore de efter maalte gierder nu er befunden af flere Fauner end udi Mad/a/me Lohmans Reigning er til ført, er denne at Hage gierdet, som nu befandtes at være 18 og Een Halv Faun, har været af sam/m/e Reigning ude lukt, som Dog Mad/a/me Kiøning bør til svare eller Hendes Arvinger, og som Han fornem/m/er, at S/igneu/r Cramer agter at udtage Contra stæfning, Hvor til Han og har begiert Tiid, som venteligt bliver Ham bevilget, saa vil Comparenten da Dagen nu er forløben for denne sinde ey skride til endelig slutning med Hvis, som paa Mad/a/me Lohmans siide kand agtes fornøden at erindre, forestille og paastaae, saa vel betreffende den skeede af Mændene alt for Ringe taxation, som andet Sagen vedkom/m/ende følgelig stæfnemaalet, det alt Han vil have sig reserveret til den tiid Rætten igien bliver sat at fremføre.

Den af Cramer begierte opsættelse til at tage Contra stæfning bevilges, dog kand Rætten ikke nu Determinere nogen vis Tiid formedelst andre fore staaende Forretninger, Men vedkom/m/ende skal i rette Tiid blive Tiiden Notificert, naar denne Sag igien kand blive fore taget, Thi beroer Sagen til videre.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts etc. giør vitterligt, at aar 1740 \ d/en 6 Julij / blev Aastæds Ræt holdt paa gaarden Salhuus nerværende alle de Eedsvorne Lau-Reets Mænd som d/en 20 Maij sidst afvigte betiente Rætten undtagen Erich Horvigen I Hvis stæd var Stephen Ambiørnsøn Blindem,

Procurator Johan Simon Cramer producerede et afhiemlings Tings vidne Eerhvervet for Bergens Bye-Tings Ræt d/en 13 Junij udi dette aar 1740 - Hvor udi Contra stæfningen er indført, der efter Mad/a/me Bodele S/a/l/ig/ Eschild Lohmans til i dag Her for Rætten er indstæfnet bem/el/te Tings vidne Lyder saaledis NB. NB. See Tings

1740: 205

Vidnet, som skal her indføres,

Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschil Lomans var selv til stæde her for Rætten tillige med Hendes Fuldmægtig Provurator Hans Ottesen Nideraas,

Der paa sagde S/igneu/r Cramer, at siden Mad/a/me Lohmans og Hendes Lau-Værge af stæfne maalet har forstaaet, Hvad Contra Citanterne reqvirerer til Processens Lovlige drift og udfør, saa vilde Comparenten formode at den Eskede generale Reparations Regning vorder i Rætte lagd, for sin deel producerede Han den aller først her paa Aastædet passerede Doms Act og der af i denne Forretning begierede indragen Contracter pag/ina 31 til 35 inclusive, og Mænds Forretning pag/ina 47 til 54.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas for Mad/a/me Lomans agtede u-fornødent at svare noget til Contra stæfningen, Men der om ville have sig refereret til Mad/a/me Lomans exception udi Indlæg, som Comparenten paa Mad/a/me Lohmans vegne under denne Dags Dato frem lagde tillige med den der udi paaberaabte beskikkelse af 15 Septembr/is 1738, saa vel som de for hen udi denne Sag angaaende reparationer ergangne Ober og under Rætters Aastæds Dom/m/e og Forretninger; Han bad og der hos, at Rætten i Conference med de førte Vidners forklaringer ville tage i betragtning den fordeel, som gaarden Mand efter Mand kand nyde og have af den reparation og Rødning, som S/a/l/ig/ Lohman bekostet haver i den stæd at gaarden for hen var i Megen usel og slet Til stand og giærdis gaarden til liden eller ingen nøtte, og om end S/a/l/ig/ Lohman ville have ladet op sætte ikkun et Enkelt gierde om kring gaarden, saa maatte dog der paa aarlig aars blevet flikket, arbeydet og anvendt bekostning, som nu aldrig behøvis om det end var I 100 Aar.

S/igneu/r Cramer replicerede 1st at de passerede beskikkelser imellem Parterne noksom viiser Mad/a/me Kiønigs og Comparentens Freedfærdighed. 2det at Comparenten skal i sin Tiid beviise for vedkom/m/ende om Sagen er kiøbt af Ham eller Hvem der skal svare til bekostninger. 3die indstillede Han til remarqve at Mad/a/me Lohmans og Lau verge dristig udlader sig med Hvorledis de forige Sager er vunden allene ved Comparentens fliid og Kunst; Thi Han formeente og at under og over Dom/m/eren der ved er beskyldt for u-rætfærdighed. 4de Deducerede Comparenten af Indlæg I Lau Tings Rætten Datert 25 Sept/embris 1739 af Hvilket indlæg det insignerede Han bad i denne indrages, at Mad/a/me Lohmans ikke har at frygte for Misgreb i Penge Cassen, dersom Hun skulle vinde noget af Sagen, ubemeldet, at det vil viise sig naar Liqvidation skeer i Eftertiiden, at Mad/a/me Lohmans faaer at punge op til Kiønigs arvinger, Men ikke de til Hende. 5te Remarqverede Comparenten atter af Veder parternis skriftlige forsæt, Hvorledis til Dom/m/ernis Disrenome bliver resoneret, at der ikke skulle have været den

1740: 205b

aller mindste Skiæl eller føye til at Disputere noget af Mad/a/me Lohmans Formerede Reparations Reigning. 6te forestillede Comparenten, at omendskiøndt Mad/a/me Kiønigs end hafde begiert af S/a/l/ig/ Lohman {til} at bygge her paa gaarden noget videre end Mænds Forretningen indbefatter, som angives at være Een Skorsteen og Steen Kakelovn I Melke boen og Een Skorsteen med Brøgger kiædel paa Een Tønde I Ildhuuset, saa og der hos tilladt Ham at bygge Een Jord Kiælder, Hvilket end ikke findes her paa gaarden, saa kunde dog S/a/l/ig/ Lohman eller Enke efter Ham ikke der for, og af den aarsag bygge Hvad og Hvorledis de ville og der over at Formere u-rigtige og opskruede Reigninger imod Eyerens Villie og afvidende. 7de Comparenten Cramer, som fandt sig støt over den expression, som Mad/a/me Lohmans og Laverge haver ladet indflyde Comparenten til saa {dan} \stor/ belastelse, lige som Han med Lau-Ræts Mændene hafde Colluderet (Kollusjon = avtale mellom impliserte parter om å hindre at sannheten kommer frem), Hvilke Han og Mad/a/me Lohman kalder for Een-foldige Bønder, og siger af Comparenten at være bragt til Ville og paa Hans siide enten med Haarde eller Gode ord under Hvilket ey kand forstaaes andet end tillokkelse eller trusel, saa paastod Cramer der for Vedbørlig Satisfaction. 8de angaaende giærs gaarden refererede Cramer sig til for allegerede under Ræts Act pag/ina 82 og 83, Hvor af seis at S/a/l/ig/ Lohman d/en 25 Maij 1735 Halv andet aar efter Han kom til gaarden til staar at der var giærds gaard, Men siger der hos at den paa sam/m/e Tiid skulle ligge Øde, der for argumenterede Cramer saaledis, at dersom bem/el/te giærdes gaard ikke hafde været i Hæfd den Tiid S/a/l/ig/ Lohman tiltræde gaarden, da hafde og dens brøstfældighed og beskaffenhed visselig vært beskreven og forklaret udi den Parterne imellem passerede Mænds Forretning, Thi vilde Comparenten Concludere udi kraft af Contracten, at dersom end bem/el/te giærds gaard 1735 in Maijo hafde lagt plat Øde, saa maatte dog dens restitution og vedligeholdelse gaae allene for S/a/l/ig/ Lohmans Reigning og bekostning; For Resten siden Comparenten af Veder partens indkomne Skrifter ikke kunde forstaae andet end at det bare attraaer uEndelighed og vidtLøftighed i den stæd Contra stæfning udæsker Special Reigning for al gaardens Reparation, saa for ikke at Confundere (Konfundere = forvirre, gjøre forvirret) Sagen giorde Comparenten anviisning paa Een Reigning af S/a/l/ig/ Lohman udgivet under Dato 25 Maij 1735, Men siden Comparenten nu fornam, at berørte Reigning under denne Acts papirer allerede er produceret tillige med Een senere af 7 Martij 1737, saa

1740: 206

var Cramer af Rætten begierende, at alle de poster som indbefattes i den første Reigning af denne gaards Huuser vedkom/m/er maatte blive taget udi Øye siufn og Rættens Lovlige Speciale Taxation og at der hos maatte blive beskrevet om bem/el/te Poster findes Virkelig paa gaarden, item Hvad sam/m/e kunde have kostet af nyt, og Endelig desens itsige Værd, Efterdi Comparenten til staaer, at bem/el/te Reignings indhold kand passe sig til den oft omtalte Mænds Forretning, og derfor paa stod Comparenten, at Mad/a/me Lohmans bør giøre anviisning paa den udi bem/el/te Reigning infererte Reparation med mindre Hun vil vente sig, at liide mangel paa alt Hvis Hun ikke kand formaae at anviise heller Rætten befinder at være anvent til gaardens Huuser, Men angaaende den seenere Reigning, som Mad/a/me Lohmans selv haver opsat, da ville Comparenten intet der af kiende sine Parter ansvarlig, for saa vidt der udi om denne gaards reparation er ind-draget, Han paa stod og Rættens fri findelses Dom der for, i betragtning at alt Hvis udi bem/el/te Reigning infereret er deels er Høyt \og/ obsurde, deels over alle merker opskruet, Men over alt paa Veder partens Egen hazard uden for den oft Allegerede Mænds forretning eller Eyerens Minde og tilladelse foretaget og opført, naar saaledis af denne Ræt foretaget og passeret er, nemlig, at angaaende begge Reigningerne er Skiønnet, da vilde Comparenten indkomme med sin Reigning over Sagens bekostning, det Han sig reserverede og tillige forbehold der efter at paa søge Endelig Liqvidation med Mad/a/me Lohman følgelig Contra stæfningens formæld enten udi mindelighed eller for anden Juris Diction.

S/igneu/r Ottesen i stæden for videre svar refererede sig til Mad/a/me Lohmans svar af Comparenten som hendes Procurator producerede Indlæg, Hvor udi efter fornuftig overveyelse ikke findes nogen beskylding enten Dom/m/ere eller Mons/ieu/r Cramer til belastelse, og Hvad sig betræffer, det som S/igneu/r Cramer af sit Indlæg for Lau-Tinget dat/ert 25 Sept/embr/is 1739 vil have extraheret kom/m/er her i denne Sag ikke til pas Hvor der ikke tracteris om Caution, Men Hvem der skal være Mad/a/me Lohmans rette Contraparter i Henseende til at S/igneu/r Cramer siden Hans Principalinde Mad/a/me Kiønigs ved døden afgik, ikke har legitimeret sig med nogen Fuldmagt fra Hendis Arvinger, Hvilke Mad/a/me Lohmans heller ikke anseer berettiget til denne Sag ved Contra stæfning at føre, om end sam/m/e selv hafde under skrevet, som dog ikke er skeed, aller helst Mad/a/me Kiønigs sterfboe ey findes af anden beskaffenhed end at alle Hendes efterlatte Eyendeeler maa Auctioneris til Creditorernis betaling, og saaledis aqviescerer Mad/a/me Lohmans aldeelis ikke

1740: 206b

Den i Contra stæfningen reqvirerede besigtelse, allerhelst, da Huusenis reparation for mere end Fem Aars Tiid siden er bleven Mad/a/me Kiønigs udi Reigning af 25 Martij 1735 Debiteret, og Hvor med Hun uden paa-anke har acqviesceret, I Øvrigt kand ey videre af Mad/a/me *Dame Lohmans prætenderis end at Hun leverer gaarden fra sig I forsvarlig og Lovfør stand, og i den stand Huusene blev S/a/l/ig/ Lohman Leveret, Hvor til Mad/a/me Lohmans u-vægerlig skal findes, saa snart gaarden fra Hende skal annam/m/es, da det og først er Tiid nok for Hende at bekoste de brøstfældigheders reparation som efter u-villige Mænds Skiøn maatte findes, saa at Rætten her af grangivelig kand erfahre, at den nu af S/igneu/r Cramer reqvirerede besigtelse og taxation er aldeelis u-fornøden til forgiævis og ingen nytte; angaaende den forestillelse, som S/igneu/r Cramer har frem ført om steen giærdet, at Lohman til Dets op sættelse følgelig Contracten ikke skulle være berettiget, da ville Comparenten S/igneu/r Cramer have henviist, 1ste til de om det forige giærdes uduelighed førte vidners forklaring, 2det til Mad/a/me Kiønigs seenere forpligt af 13 April 1734. 3die til S/a/l/ig/ Lohmans Reignings slutning af 25 Martij 1735, overalt, dersom at Lohman ikke Længere end de 3 aar Contracten ommelder, skulle hafd Ræt til at blive ved Salhuus, da hafde Han og vel mueliggen ikke holdt fornøden at opsætte noget nyt giærde, Men da Han efter Mad/a/me Kiønigs seenere forpligt fik hensigt til mange paafølgende aaringer, om Gud hafde Ham Spart Livet at Continuere forpagtningen forinden Mdm Kiønigs Liqvide kunde have Contenteret Ham for alt Hvis Hun var og blev Ham skyldig, saa har Han været Høyst beføyet, at sætte gaarden i god stand saaledis, som det kunde være baade Ham og Mad/a/me Kiønigs til nytte og ikke til skade og Ruin.

S/igneu/r Cramer nest at referere sig til sit forige, sagde ydermere, at Contra Citanterne er Just de sam/m/e, som Mad/a/me Lohman ved Hovet stæfning til Sagen og Doms liidelse haver kaldet, og ellers endnu af den formue, saa de kand præstere det tilbud, som af Lau-Tings Acten for hen er allegeret, der fore paastod Comparenten, at Mad/a/me Lohmans uden videre tergiversation (Eng.: tergiversation = utflukt, vingel) bør giøre den Æskede anviisning, og at Rætten Hende det for alvor paa legger, fremdelis hafde Comparenten at erindre, at Mad/a/me Kiønigs Effecter Hverken er kom/m/en til opbud eller Auction, og endelig refererede Han sig til Rætten for afskeedigelse A/nn/o 1739, som udi Acten pag/ina 83 og 84 findes insigneret.

1740: 207

Den Kongl/ig oberhof Ræt haver sidst afvigte 2den Sept/embr/is Hiem viist denne Sag her for Rætten at paakiendes efter Lovlig stæfne maal, som Parterne til denne Sags opliusning tienstligst agter at besørge, Da efterdi Citantinden Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschild Lohmans først her for Rætten haver Reyst Sagen i følge forbem/el/te Oberhof-Ræts Dom, Hvor ved S/a/l/ig/ Johannæ Adelusiæ Kiønigs arvinger anleedning er givet at tage Contra stæfning her for Rætten Ligeledis, des aarsag Rætten ey kand andet end biefalde Procurator Cramers paastand om at eftersee om alt det udi S/a/l/ig/ Eschild Lohmans Reigning op førte af Dato 25 Martij A/nn/o 1735 Salhuus gaards reparation angaaende er anvendt, Hvad det kand have kostet, og Hvad stand det nu er udi, alt til opliusning udi Sagen efter Ober hof Rættens Dom og formedelst andre for længst berammede forretninger I Morgen og efter følgende Dage, saa vel som Som/m/er Tingenes beram/m/else d/en 20 udi denne Maanet udsættes Sagen til videre den 2 Septembr/is først kom/m/ende, da Parterne uden Videre advarsel saa vel som Lau-Ræts Mændene haver at møde.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1740 Torsdagen d/en 7 Julij blev holdet Aastæds Ræt paa gaarden Iisdahl udi Alenfit Skibs-Reede nerværende af Fogeden S/igneu/r Johan Smed opnæfnte Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Ole Nielsøn Sælevold, Lars Andersøn Eicheland, Anders Jonsen Elsa[a]s, Johannes Johansøn Fosse, Arne Eilufsøn Yttre Giervigen og Iver Rygnilsøn Store Oxe tillige med Lænds manden Eiluf Mundahl,

Hvor da efter at Rætten var sat udi Guds og Kongens nafn; Citanten Magne Villumsøn Iisdahl producerede Een skriftlig stæfning af Ham selv under skreven, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende Medfør: /: See stæfningen :/

Ved Rætten var nerværende den indstæfnte Knud Pedersen Iisdahl Selv, Jacob Hansen Lansvig, som er Eyer til den Halve Part udi den Jord Knud Iisdahl bruger, Ole Knudsen Bredvig Formynder og Fader Broder til Ole Pedersøn som og haver Part i denne Jord, Rasmus Tosche Formynder for Michel Pedersøn, som og har Part i denne Jord, Knud Sæle Formynder for Marthe Peders Datter og Gudmund Tosche Formynder for Magdeli Peders Datter Hvilke tvende Tøser og haver Part i Jorden Iisdahl, som Deris Broder Knud Pedersen beboer,

Hvilket kald og varsel ved Eed

1740: 207b

Med oprakte Fingre efter Loven blev afhiemled Lovlig vedkom/m/ende at være forkyndt af stæfne Vidnerne Lars Eilufsøn store Oxe og Mons Nielsøn Store Oxe, lige som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser,

Alle for hen nafn givne Vedtoge her for Rætten at svare efter stæfnemaalet uden nogen exception,

Citanten Magne Villumsøn Iisdahl og den ind stæfnte Knud Pedersen Iisdahl frem viiste Deris Skatte bøger, Hvor efter De betaler Kongl/ige Skatter og seis at de Skatter lige meget nemlig Hver To Pund og Halv anden Mark Smør,

Den indstæfnte Knud Pedersøn Iisdahl producerede Et Indlæg af denne Dags Dato forfattet af Cornelius Jacobsøn som for Rætten blev op læst og befatter i sig følgende /: NB. NB. see Indlægget :/

Rætten forføyede sig i følge Citantens stæfne maal at besee baade Citantens Magne Villumsens og den Indstæfntes Knud Pedersens agre og Enge støkker inden giærds, Hvor ved begge Parter vare nerværende, som forskaffede os Staurer, vi lod sætte I Jorden ved Marke *steenenene (steenene) imellem Parternes brugende agre og Enge marker, paa det vi alle stæder kunde have merkernes Distancer udi Øye siufn, da det u-imodsigeligt var at see at Knud Pedersens Jorde Part vare viidløbtigere end Citantens Magne Villumsens, Men op maaling var umueligt paa denne Tiid at foretage formedelst agrene stode udi blomster, Thi der som Eendeel skulle opmaales maatte det Øvrige og,

Da vi alle agre og Enge støkke hafde beseet, forføyede vi os igien tilbage, og for Rætten sagde Knud Pedersen Hvad vi hafde observeret og Øyensiunlig kunde granske at Knud Pedersens Part var af Videre begreb end Citantens Magne Villumsens, der paa tilspurgte Ham om Han ville lade legge noget af sin Jord til Magne Villumsens Jord maatte Knud Pedersen gierne tage Hvilken Part Jord Han ville, Men som Knud Pedersen ey der til ville sig beqvemme, blev Rætten foraarsaget paa nye anden gang at tage Parternes brugende agre og Enge støkker udi Øyesiufn, Og saae vi da alle stæder nøye efter saavel Citantens Magne Villumsens, som Knud Pedersens, Hvor paa vi udsteenede Et støkke I Øster af Enge bøe under Ageren kaldet Dugen, fra Knud Pedersen til Magne Villumsen neden i Dugs Reenen, Hvor ved vi needsatte steene med Deris viisere fra Elven lige op til bem/el/te Agerens Duges Renne; Dernest forføyede vi os til Lien og der ligeledis med steene udmerkede et lidet støkke tønd Eng ....od(?: blekkstrek over første del av ordet) Bøe Væst under Dahlen fra bekken op under uhren, saa Langt græs kand slaaes og det Lidet Krat Skov staar.

Knud Pedersen erkleerede for Rætten at Hvad udmerking og udsteening i Dag af Rætten var Han udi alle Maader fornøyet med,

Der paa blev Knud Pedersen

1740: 208

Tilspurt om Han ville have Magne Villumsens Part af gaarden Iisdahl i den stand den nu er, saa kunde Han faae den endnu; Knud Pedersen svarede at Han vilde beholde den Jorde Part af gaarden Iisdahl, som Han al sin Tiid haver brugt undtagen det i dag, som er ud steenet;

Der efter bleve Parterne saaledis foreenede om Skoven, at Den Syndre Skov, som Knud Pedersen haver haft paa Magne Villumsens Bøe, ville han afstaae og over lade til Magne Villumsen Halve deelen af, der imod skal Knud Pedersen beholde den Skov, som i Dag er bleven udsteenet fra Ham til Magne Villumsen.

Efter som Citanten Magne Villumsen og Knud Pedersen her for Rætten ere blevne Venligen forliigte, og Begge med denne Forretning i Dag fornøyet, saa stad fæstes af Rætten Deris forliig i alle Poster, med formaning De her efter Hin anden ikke foruretter, og at den Eene den anden her efter ikke fornermer enten udi ord eller gierninger, ey heller enten slaaer eller Høster noget fra Hver andre, Langt mindre giør Hver andre skade enten paa Skou eller Mark, og naar de enten kiør Sæd, Høe eller Møg skal den Eene ikke udi nogen Maade kiøre Hver andres Eng til skade, Men Een hver skal bevare saa Vel Sin grandes som egen tilhørende Eyendom, og Hvo som først bryder dette forliig skal bøde til de fattige Her I Skibs Reedet 3 Rd - foruden anden straf han kand sig underkaste, alt saa ophæves denne Sag udi alle Maader.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1740 d/en 8 Julij blev holdet Aastæds Ræt paa gaarden Mychelthun udi Alenfit Skibs Ræd, nerværende til Rættens betienning de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som af Fogeden S/igneu/r Johan Smed d/en 15 Junij sidst afvigte vare opnæfnte, Ole Nielsøn Selevold, Lars Andersen Eicheland, Anders Joensen Elsaas, Johannes Johannissøn Fosse, Knud Eilufsen Tvedt, og Arne Andersen Elsaas,

Hvor da efter at Rætten var sat udi guds og voris allernaadigste Konges navn frem stod for Rætten Citanten Arne Andersen Seim og producerede Een stæfning imod Magne Rasmusøn Mychelthun, som ved Rætten selv var til stæde, sam/m/e stæfning er Datert Mychelthun d/en 15 Junij sidst afvigte, Hvilken for Rætten lydeligen blev oplæst og med sine paaskrifter befatter i sig følgende: /: NB. NB. Stæfningen :/

Hvilket kald og varsel udi Magne Rasmusøn Mychelthuns nerværelse ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede Lars Eilufsøn boende paa gaarden Stor Oxe og Johannes Nielsøn boende ligeledis paa sam/m/e gaard Stor Oxe Lovlig at være de indstæfnte forkyndt lige som deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser;

Foruden de udi stæfningen navngivne Vidner Vare uden stæfne maalet ved mundtlig varsel indkaldede Christian Hoversøn Mychelthun og Børge Halvorsøn Smisdahl,

Der paa blev Eedens forklaring af Loven Lydeligen for Vidnerne op læst, og behørig formaning til Dem giort ey at vidne andet end naar de hafde giort anviisning paa de aastæderne, sam/m/e med Eed kunde bekræfte;

Det 1ste Vidne Ole Børgesen nu værende paa gaarden Volde bliver udi til kom/m/ende Høst 70 Aar udsagde at Have boed her paa Mychelthun 30 aar, først brugte Han den halve part, Hvor af Skattes for To Pund men gives til Landskyld af 2 Pund og 6 Marker Smør,

1740: 208b

Nogle aar der efter fik Han denne Heele gaard under brug, som Han styrede ungefæhr 20 aar, saa fik Han den Halve gaard Mychelthun igien og den brugte Han saa ungefæhr Tre aars Tiid, efter Vidnet drog her fra fik Een mand {ved} Rasmus af nafn Vidnes brugende Part udi Denne gaard Mychelthun, efter Rasmus fik Ole Fiskesætter sam/m/e Part; Den anden Part som Vidnet afstoed af denne gaard Mychelthun fik den ind stæfnte Magne Rasmusen, som Vidnet over Lod Hælften af gaarden Mychelthun, og er Magne Rasmusøn Vidnes stæf Søn, Thi Vidnet har haft til Egte den ind stæfnte Magne Rasmusens Moder, Da Magne Rasmusen antog *dette (denne) halve Part af Mychelthun blev Huusene imellem Vidnet og Hans stif søn deelet saaledis: Magne Rasmusøn fik den Søre part af Floren, og af Løen den Nordre Part, af Gar stuen den Væstre Lee eller side, Halv Parten af buen paa den væstre Siide, dog kand Vidnet ikke til visse nu erindre om det var den Væstre siide af Buen, men Halve parten var det, Den over Buen værende Lem eller Loft skulle Vidnet allene beholde for sig Selv og brugte sam/m/e Lem allene udi al den Tiid Han boede Her paa Mychelthun og brugte Jorden, udi Fee Huuset hafde Magne Nore siiden og Vidnet Søre siiden, Imod Loftet hafde Magne Rasmusøn Et Langt Cammer tet ved for næfnte Bue, som ellers kaldes paa Landet Kleven, Bag ved stuen er (et) Lidet Cammers det var og paa Vidnes Laad, Een Skygge eller Vehd Huus bag ved den store Bue brugte Magne Rasmusen, der imod hafde Vidnet et Lidet faaer Huus, staaende op i Bøe gaarden, Hvilket Vidnet ført her Hiem og op satte det paa Nordre side af ud-døren, Een Svale paa den Væstre siide af den store Bue brugte vidnet da Han her boede, Da vidnet kom til Jorden Her at bruge, fik Han Halve parten af Jorden med sin Vær fader, og saa længe Han levede brugte Vidnet Denne Part, Men da Hans Vær fader døde tog Han den Heele gaard Mychelthun i brug, Men da Han Hælften af Mychelthun over Lod til Magne Rasmusøn, tog Vidnet den Part under brug, som Hans Vær fader hafde dyrket til sin døde dag, og saa fik Magne Rasmusøn Vidnes Part af Mychelthun som Vidnet brugte da Hans vær fader Levede, Hvilket vidnet kunde giøre siden Han Sælv eyede den Heele gaard, Merkerne Imellem Jorde Parterne bleve staaende lige som den Tiid Han fik først den Halve part i brug udi sin Vær faders Tiid, paa Hvilke merker Vidnet sagde at Han kunde giøre anviisning.

1740: 209

Det andet vidne Kari Hovers Datter Enke boende udi et Huus i Smisdahlen forklarede, at Da det første Vidne fløttede Her fra Mychelthun, kom Vidnet Et aars tiid der efter til at boe den Part her paa Mychelthun og brugte med sin første Mand Rasmus Nielsøn, som efter ordre maatte Marcere ud med andre Folk udi Sidste Krigs Tiid, da denne Hendis første Mand var død fik Hun sin anden Mand igien nafnlig Ole Ellingsøn med Ham styrede Hun sam/m/e part udi Mychelthun Sex Aar, saa at vidnet til sam/m/ens har brugt for næfnte Part udi Mychelthun Siuv Aars Tiid, og brugte Huusene her paa Mychelthun saaledis af Floren den Nordre Part, af Gar stuen den Østre Lee eller siide, af Buen den Østre Lee, Men Lemmen brugte Vidnes Mænd ikke, den brugte Magne Rasmusen, af Løen brugte Vidnets Mænd den Søre Siide, af Ild Huuset den Søre siide, imod Lemmen hafde Vidnet i brug det Lange forhen næfnte Cammer og det smaae Cammer bag ved stuen, Skyggen brugte ikke Vidnet, Men Magne Rasmusen, Svalen brugte Magne Rasmusen. Hvad Skiæl og Skifte er imellem disse tvende gaards Parter af Mychelthun, sagde Vidnet at ville giøre anviisning paa, saa vidt Hun kand giøre anviisning,

Det 3die Vidne Anne Magnes Datter Villum Tvedts Hustroe udsagde at være 64 aar barn fød her paa Mychelthun, og at udi Hendes Tiid var Hendes fader boende Her paa Mychelthun allene indtil Han satte sin Datter, Vidnes Søster den ind stæfnte Magne Rasmusøns Moder paa denne gaard Mychelthun og over Lod Hende den Halve Jord, der efter da Hendes Søster blev Enke fik Hendes Søster igien til Mand det første Vidne Ole Børgesen, udi Hendes Faders Tiid stod ikke allene de for hen opnæfnte Huuser, Men end og flere, og den Tiid brugte Hendes Fader Lemmen allene over den store Bue; Hvad Jorden angaaer, sagde Vidnet at ville giøre anviisning paa saa vidt Hun kand erindre, Thi det er 45 aar siden Hun arbeyde her paa gaarden og 24 aar siden Hun har været her paa stæden.

Det 4de Vidne Knud Rasmusøn /: Broder til den indstæfnte Magne Rasmusøn Mychelthun :/ Men boende paa Schare, om floren udsagde Han ligesom forige Vidner, ligeledis om garstuen, og Løen, Angaaende Buen og lemmen, vidste dette vidne ikke at sige noget vist, ey heller om Ild Huuset, andet end det blev brugt fællis, de tvende Cam/m/er sagde vidnet ey heller at kunde give efterretning om siden det er 30 aar Han gik her fra stædet, ligeledis ey noget om Skyggen. Hvad Merker angaaer imellem gaarde Partens Jorder kand vidnet ikke forklare noget om for Han kom her paa stæderne.

Det 5te Vidne Christian Hoversøn Huusmand paa Mychelthun forklarde at Han haver et aars Tiid boed denne Part Citanten Arne Andersen bruger og i den Tiid bleve Huusene brugte lige som nu for hen er forklaret og at Magne Rasmusøn allene brugte Lem/m/en over Buen, Men naar Han kom paa Marchen og i Skoven ville Han giøre anviisning saa vidt Han kand i hukom/m/e.

Det 6te Vidne Ole Halsteensen Lille Oxe Vandt lige som nest forige Vidner om floren, Løen, Ild Huuse og de tvende smaae Cammere, men Lemmen sagde Han at Magne Rasmusen brugte og Lugte op naar Han bad Ham der op; det andet Huus

1740: 209b

Som stod ved udDøren kand Vidnet og sig erindre, som blev nedtaget udi Ole Ellingsens Tiid; Hvad Merkerne angaaer sagde vidnet at vil giøre forklaring saa vidt Han veed naar Han kom/m/er paa stæden.

Det 7de Vidne Børge Halvorsen boende paa gaarden Smisdahl her i Skibb Reedet, udsagde at Han for Sex aars Tiid boede Her paa gaarden Mychelthun udi Tre aar, da boede og Magne Rasmusen Her, vandt udi alle maader som forige vidner om Floren, Løen, Gar Stuen, Buen og de andre Huuser, ligeledis at Magne Rasmusen allene brugte Lem/m/en, Hvad Merkerne imellem begge gaardens Jorder [angaaer] vil Han giøre anviisning, naar Han kom/m/er paa stædet.

Den 9 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Det første Vidne Ole Børgesen viiste os, at Merket imellem Citantens Arne Andersens Part skal gaae og begynde Her ved Huusene udi {beg} *berg Snoven* (bergsnoven) som ligger ved Floren lidet Østen og saa gaar lige need til giærs gaarden udi Sydost liggende, men efter de nu staaende steene skulle Merket gaae mere I Øster, og saaledis fra *Berg snoven* (Bergsnoven), begyndes udi Een Spis alt Øster udi breden. Mit paa Tre faune og Een Alen udi det bredeste og skulle saa atter gaae igien need til giærs gaaren udi Een Spis igien, der efter gik Vi videre frem til Huusene og gaarden, beskoede paa den Nordre siide af Huusene efter dette Vidnes sigende og anviisning, Hvor skal være Et Lidet støkke fra kom/m/et og merket sagde vidnet skal være ført mere Nord, der efter gik Vi efter Vidnes anviisning som skiær gaarden Mit igiennem, og der var i den Søndre Part efter Vidnes sigende og anviisning merket lidet Øster ført, saa gik Vi videre frem til Een liden ager, der viist[e] Vidnet os og forklarede at merket var ført lidet udi Øst, saa fulgte vi Vidnet til ageren, som laae lige I Merket, Hvilken ey anderledis befandtes efter Vidnes udsigende end den til forn haver været, gik saa sam/m/e ager om kring, der sagde Vidnet og et Lidet støkke af merket var ført i Øst; der efter forføyede vi os til Et støkke, som kaldes Huustoftene, som skar beent paa Øst og Væst liggende tet I Haae gaarden, der befandtes efter vidnes sigende at Marke steenene vare førte udi Nord, der nest gik vi til Lie støkket, Hvor Vidnet viiste os Een ager, Hvilken vidnet sagde hørte til den Part Arne nu bruger og Vidnet under sam/m/e Part til forn haver brugt, sam/m/e er nu bleven Bøe, Men nu af Magne Rasmusøn slaaes, af sam/m/e ager er ud steenet et lidet støkke, som Arne bruger, Søer efter fandtes ikke efter Vidnes sigende og anviisning nogen Mangel; saa gik Vi til det tredie Magne Rasmusøns brugende støkke kaldet nordre Iilebette, der anviiste Vidnet os og merke steene, Hvilke Han sagde mere nu i væst vare op førte end de til forn haver været staaende. Endelig blev Skoven tagen udi Øye siufn, først anviiste Vidnet os Et støkke kaldet Store Næs, Hvilket Skov støkke er nesten aldri Skou, sam/m/e støkke store Næs forklarede Vidnet at tilhøre Citantens Arne Andersen Seims Part, Imod dette støkke anviiste Vidnet os Et støkke Skov kaldet Lille Næs skulle tilhøre Magne Rasmusens Part, og sagde Vidnet at Magne Rasmusøn hafde brugt et støkke af store Næs, som Arne Seims Part tilhørte, Dernest anviiste vidnet et lidet støkke *Espe (Ospe?) Schou, som vidnet sagde

1740: 210

at skulle til høre Magne synden for de opsatte merke steene i store Næsset, Saa viiste Vidnet os videre frem op til Øvre Dahlen og der viiste os Een stor Steen til merke, som skar lige op til Øverste veyen, som gaar til gaarden store Oxe Søer over Støelen, der berettede Vidnet at merket skulle gaae Længere Søer paa Arne Seims Laad, siden var ingen tvist om merke udi Skoven, Skoven som Magnes Part til hører fandtes udi bedre Stand end den som skal til høre Arne Seims Part, om agrene forklarede Vidnet, at ageren Hiemmeste Myrdingen kaldet er til forn bleven brugt under den Jorde Part Arne Seim nu Dyrker, ligeledis agrene Søre Lie, Flogen og Klonger Strengen, Men nu haver Magne Rasmusen Dem under sin Part. Der imod bruges under Citantens Arne Seims Part Nore Brune Flechen, Hønse Flecherne, Ure Flechen, Steen Flechen, Sioe Strengen, Scharpe Støche, Rog Strengen og Nore Lie, Hvilke alle til forne haver ligget og bleven brugt til den Jorde Part Magne Rasmusen nu Dyrker, efter at denne Vidnes Ole Børgesens forklaring og anviisning for Ham lydeligen her udi Rætten var oplæst bekræftede Han sam/m/e uden Ringeste forandring Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven.

Det andet Vidne Kari Hovers Datter, forklarede at de steene, som nu staaer her fra *berg Snoven* haver til forn ikke gaaen eller staaet saa meget i Øster, som nu, og for saa vidt dette første Marke Skiæl fra *Berg snouen* og til gieerds garen kom Hun over Eens med det første Vidne; Den Merche Steen som nu staaer imellem den store Pul og ageren kiender Vidnet i sig ikke ved, men Hun slog mere udi Væst da Hun brugte denne Arnes Part, angaaende De andre Merke steene sagde Vidnet at være lige som Hun siufntes da Hun brugte gaards Parten af Mychelthun Arne Seim nu bruger, ey heller kand sige om noget merke i Skoven. Om agrene sagde Vidnet at ikkun et aar brugte ageren Søre Lie, Men ageren Klongre Strengen brugte Vidnet saa længe Hun var paa Mychelthun, baade spade den og Høste den, Nore Brune Flechen blev udi Hendes tiid brugt af Magne Rasmusen, Hønse Flecherne brugte Vidnet begge, ligeledis Ure Flechen, Steen Flechen, Søe Strengen, Scharpe Støche, Rog Strengen og Nore Lie, Det Huus som staaer Søer Lige for Løen stod paa Nordre side af ud døre da Vidnet boede Her, men var ikke den tiid saa stoer som nu, sam/m/e Huus brugte Magne Rasmusøn og Vidnet vidste ikke det hørte Hendes Part til, der efter blev Vidnes udsigende for Hende op læst og til staaet af Hende igien, der paa Hun aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven.

Det 3tio Vidne Anne Magnes Datter Kunde ikke giøre forklaring om eller anviisning paa merkerne Bøen til hørende, angaaende Hvorledis Merket gik Nord ved gaars Huusene kom Vidnet over Eens med det første Vidne, sam/m/e grund er mest bebygt med Huuser, som Magne Rasmusen bruger; om agerne forklarede Vidnet at Hendes S/a/l/ig/ Fader, som brugte den Jorde Part i Mychelthun Arne Seim nu Dyrker, Han dyrkede og brugte Hiemste Myhredyngen Søre Lie, Flochen og den Eene af Hønse fleckkerne, der paa aflagde Vidnet sin Eed med oprakte Fingre efter Loven.

Det 4de Vidne Knud Schare forklarede at Han ikke andet kand see ende de steene io saa have staaen, og ikke haver giort sig betænkning om dette, Men kand ikke sige at de ere fløttede ey heller at de saaledis stedse haver staaen, som de nu staaer, om Skou og ager

1740: 210b

Vidste Han ey heller at give opliusning, angaaende Huuset som stod Nord for ud døren sagde vidnet at vide blev hiem ført fra giærs gaarden og til Huusene her i gaarden, og staaer nu synden for Løen, Men af Magne Rasmusen forbygget; Hvor paa Han aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven.

Det 5te Vidne Christian Hoversen Mychelthun angaaende Merkerne I Skoven sagde Han ey at kunde see nogen forandring, agerene blev brugte for 3 aar siden lige som nu bruges paa Hver Part, paa Lade beten var Lagt et støkke Treæe, saa skilsmis var i mellem begge Løene Hvilket nu er borte, saa Magnes Løe befindes lidet større end den part Arne Seim nu bruger. Der paa Vidnet afsagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven.

Det 6te Vidne Ole Halsteensen Lille Oxe kunde ey giøre nogen forklaring om Merke steenene end Han siufnes de haver saaledis staaet som de staaer, og agerene har Magne Rasmusen Høstet, som Han nu giør, og veed ikke Hvilke agre Jorde parterne tilhører; Han bekræftede sit udsigende veed Eed efter Loven.

Det 7de Vidne Børge Halvorsøn Smisdahl Vidste ikke at giøre anviisning paa nogen forandring med Mærke Steenene, undtagen den Steen som staaer Noren for Huusene imellem ageren og Pulen var ey saaledis der staaende udi Vidnets Tiid, agerene bleve af Magne brugt da Vidnet boede her, som nu, angaaende Skouene, da sagde Vidnet Han fik ikke Lov at Hugge saa Langt Søer i Skoven for Magne Rasmusen, som det første Vidne Ole Børgesen har giort anviisning paa, Huusene ligeledis I Vidnes Tiid, som nu, og Magne Rasmusøn giorde Vidnet anviisning paa Hans, tilhørende agre, forstaar de agre som skulle bruges under den gaarde Part Vidnet brugte af Mychelthun,

Nest forige Vidne Christian Mychelthun sagde at da Han kom til Jorde Parten her i gaarden hafde Magne Rasmusøn begyndt at spaade, og saa tog Han den Jord, som var uspad af gaarden Mychelthun.

Børge Halvorsøn Smisdahl aflagde paa sit udsigende Eed med oprakte fingre efter Loven.

Der efter bleve Parterne Citanten Arne Andersøn Seim \og Magne Rasmusøn/ saaledis foreenede: De merke Steene som nu stode Rettede lige ud den Linie, som Ole Børgesen hafde forklaret at Merkerne hafde staaen, og lige som Han Ole Børgesøn anviiste bleve de af Lau Ræts Mændene udi Begge Parternes nerværelse need satte, og gaaer Da merkene nu fra *Berg Snoven* ved Floren og Søer need i gars giærdet, Der nest tog Magne Rasmusøn det neederste støkke Iilebrette alt og lagde til Eyerens Arne Andersøn Seims Part tillige med Fire agre Flochen, Klonger Strengen, Myrdyngen, og Udbraadet, Hvilket alt Magne Rasmusøn tilforn under sit brug Dyrkede, Der efter indstillede Magne Rasmusøn til Eyeren Arne Andersen Seim at Han kunde tage Hvilken af Jorde Parterne Hannem lystede, og faldt da Arne Andersens ..al(?) under sit brug at tage den Øvrige part af Jorden Magne Rasmusen hafde brugt, med agre og *Enke (Enge) støkker samt Skou paa Bøen; Der imod skulle Magne Rasmusøn her efter have under sin gaarde Parts brug det som til forn var dyrket af gaarden Mychelthun for Den Part Arne Andersen og Hans Formænd hafde brugt med det sam/m/e paa læg, som i dag af Magne Rasmusen selv er skeed, og giort, skulle

1740: 211

Ellers noget være ubeent imellem Dem, da skal det inden tre aars Forløb aldeelis være Rettet imellem begge Parter; Hvad Skoven angaaer skulle Parterne indbyrdes paa Een venlig Maade forEenis om uden nogen Dispute. Om giæres gaarden blev Parternis aftale og forligelse maal at Hver af Dem efter sit Jorde brug skulle holde hælften ved liige, som Loven befaler. Om Huusene bleve Parterne forEenede, at Eyeren Arne Seim skulle have Søre Løen og Søre Floren, I gar stuen Den Østre siide Buen til sit brug allene tillige med det Huus som staaer Synden for Løen allene ligesom det nu staaer, Den Halve Part udi Ild Huuset. Der imod skulle Magne Rasmusøn bruge den Nordre Floer og Løe, Den Væstre Part I gar stuen, Lemmen allene og den Lange Klæve paa Østre side samt den store Skygge Norden i Buen, og I Ild Huuset den Halve Part, Om Tofterne sagde Parterne at de Venligen og vel skulle foreenis om i alle Maader,

Eftersom Citanten Arne Andersen Seim og den ind stæfnte Magne Rasmusøn ved Rættens mægling ere venligen og vel blevne forliigte, saa bliver dette oven staaende forliige[l]se maal her ved af Rætten udi alle Puncter og poster stadfæstet, med formaning til Magne Mychelthun, at Han her efter baade udi ord og gierninger opfører sig imod sin Eyere Arne Seim, som skikkelig Læylænding udi Loven biefal[d]es, og udi alle tilfælde sætter til siide ald u-fredelighed og afvindskab uden enten Arne Seim eller nogen af Hans at tilføye ringeste modvillighed, ey heller giør sin Eyere *gir nogen ulempe eller fortred paa ager Eng, Skov eller Huuser, men saa vel bevarer Arne Seims Eyendom, som sin egen fra ald skade og ulykke, og saaledis stedse anstiller sig imod Naboer og andre Folk, som Een fredfærdig og skikkelig Mand egner og anstaaer, og saa fremt Han ikke holder dette i dag indgaaede forliig med sin Eyer skal denne Sag staae Ham aaben for, og skal Han foruden anden straf efter Loven i fald Han skulle i nogen Maade bryde dette sit Løfte betale til de Fattige her i Skibs Reede 3 Rd; alt saa efter denne kiendelse ophæves Sagen i følge det her udi Rætten frem lagde stæfnemaal.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver over Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1740 Onsdagen d/en 20 *Junij (Julij) blev holdet Som/m/er Ting med Alenfits Skibs-Reedes Almue paa Ting stædet ved Qvams vaagen nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne paa Fol/io 189 findes antegnede,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Confirmeret Fundation til Een almindelig Enche Casse for den Civile Stand i Danmark og Norge Datert Friderichsberg Slot d/en 6 Maij 1740.

Obligation udgiven af Giertrud Knuds Datter og Hendes Lau værge Halvor Hunven har under tegnet, saa vel som af Ole Halsteensen Lille Oxe under skreven som formynder for Marthe Halvors Datter til Aschild Rasmusøn Reistad Lydende paa forsikring udi den Part i gaarden Nore Nesse afg/aaen Halvor Stephensen eyede for Capital 100 Rd Datert Nore Nesse d/en 28 Maij 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad Henning Friman til Bottel Larsen paa 1 Pund og Tre Marker Smør udi Berrefiord. Datert Bergen d/en 1 Junij 1740. Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad Friman til Gudmund Joensen paa 1 Pund og 3 M/arker Smør udi Berrefiord. Datert 1 Junij 1740 - udi Bergen, revers var ved.

1740: 211b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman paa Een Halv Løb Smør og 16 Kander Malt udi gaarden Mitgaard Bispe Stoelen i Bergen Beneficert til Soldaten Ole Rasmusøn. Datert Bergens Bispegaard d/en 16 Julij 1740. Revers var ved.

Schiøde udgivet af Ole Berrefiord og Jacob Tofting til Arne Andersen paa 1 Pund 12 M/arker Smør og 24 Kander Malt udi gaarden Mychelthun. Datert Qvamsvaagen d/en 20 Julij 1740.

Schifte Brevet efter Halvor Olsøn datert Mitgaard d/en 21 Sep/tembris 1739.

Schifte Brevet efter David Torbiørnsøn Dat/ert Levestad d/en 3 Sept/embris 1739.

Schiøde udgivet af Ole Aaderaas til Hans Olsøn paa 9 M/arker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Nesse Datert Qvamsvaagen d/en 20 Julij 1740.

Den 21 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Og formedelst ingen hafde Sager at føre I Rætte blev denne Termins Restantzer oplæste beløbende til den Summa 284 Rd 4 mrk 3 sk.

Der paa Rætten ophævet.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1740 Fredagen d/en 22 Julij blev holdet Sommer Ting med Lindaas Skibs-Reedes Almue paa giæstgiver Stædet ved Kiilstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Christian Nielsøn Kaland, 2. Michel Michelsøn Knarvig, 3. Knud Olsøn Hoepe, 4. Stephen Olsøn Maraas, 5. Niels Monsøn Fielsende, 6. Ole Olsøn Severaas, 7. Knud Riise \kom siden/ {i Hans stæd Jacob Magnesøn Nøten}, 8. Hemming Nielsøn Saltnæs,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæst

Deris Kongl/ig Majestets Confirmerede Fundation, som paa forig siide er extrahert, dernest

Extension og Forbedring af den sub Dato Hirscholm d/en 22 Maij 1739 udgivne allernaadigste Fundation til Een nye Pensions Casse for Land Militair Etaters Enker og Børn Datert Friderichsberg d/en 25 April 1740.

Den 23 Julij blev Rætten igien sat. Haldor Hodne for Step/hen Maraas.

Schiøde udgivet af Primier Lieutnant Caspar Friderich Blichfelt til Her/r Otto Sundbye paa gaarden Hauchaas af Landskyld Een Løb Smør og Een Tønde Malt. Datert Bergen d/en 2 Januarij A/nn/o 1740.

Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Johan Smed hafde ladet ved Lænds manden Michel Hunven ind stæfne Joen Joensøn boende paa gaarden Berge fordi Han haver tvende gange udi dette aar Løbet bort fra sin Jord og Huustroe Karen Siurs Datter med Maritte Ols Datter, ligeledis var ind stæfnt Maritthe Ols Datter, fordi Hun farer bort med Joen Joensøn Berge, endskiøndt Hun vidste at Han var Een Egte Mand og hafde sin Huustroe Karen Siurs Datter Levende, Til at vidne udi Sagen var ind varslet Anders Michelsen Berge, og til veder mæle Joen Joensøn Berges Huustroe Karen Siurs Datter.

De ind stæfnte Joen Berge og Marithe Ols Datter mødte for Rætten og til stode Lovlig at være stæfnede til Dette Ting, ligeledis til stode Karen Siurs Datter og Vidnet Anders Michelsøn Berge at de Lovlig her til Tinget vare indvarslede.

Der nest blev frem lagt Een bekiendelse af Sogne Præsten Velærværdige Her/r Torgus Grøgaard Som udi Hans Huus paa Spieldnæs d/en 23 Maij sidst afvigte, skal være giort af Joen Joensøn Berge udi tvende Mænds Endre Grimstads og Anders Vigs nerværelse, sam/m/e bekiendelse er undersat saa vel Joen Berges Boemerke, som Endre Grimstads, Hvilke begge her for Rætten tilstode at være Deris Boemerker, Men Anders Vig var ey til stæde for Rætten.

Efter forn/æfn/te

1740: 212

Bekiendelse blev Den ind stæfnte Joen Joensen Berge tilspurgt, 1. Om Han haver rømt bort fra sin Jord Huustroe og Børn med Maritthe Ols Datter, Hvor til Han svarede Ja. 2. Naar det var Rs (Respenderede = svarde) første gang var imellem Juul og Nye aar sidst afvigte, og anden gang sidst afvigte Tredie Dag Paaske om Qvællen, første gang Drog Han Nor efter med Maritthe Ols Datter I Sønfiord til Smalvær og der var Halv anden Dag, saa reyste Han der fra igien, og var paa reysen 3de Dage inden Han kom til sit Huus, al den stund var Maritthe Ols Datter med Ham og kom til Hans gaard ligeledis i følge med Ham, anden gang var Han borte med Maritthe Ols [Datter] paa 3de uge fra sit Huus med Maritthe Ols Datter, og da Han anden gang reyste bort med Hende tog De veyen til Stavanger Lehn til Een gaard Sannæs kaldet, der fra foer de udi Et hart Veyer og Mod Vind til Bergen, Hvor Han forblev til sidst afvigte Bedags Morgen, da Han foer Hiem til sin gaard igien allene, Men Maritthe Ols Datter Kom efter med anden Leylighed. 3. Af Hvad Aarsag Han reyste fra sin Kone Rs Maritthe Ols Datter bedrog Ham der til, ved det Hun stedse hafde noget at sige paa Hans Huustroe Karen Siurs Datter, som Han nu udi denne Som/m/er haver haft til Egte Siuv aar, Thi Maritthe Ols Datter sagde at Hans Kone ikke var udi sin gierning, som Hun burde Være, Men Hun Maritthe Ols Datter var Langt førere og Sterkere, og da de første gang reyste til bage fra Smalvær, sagde Maritthe Ols Datter at Hun vilde hiem og tale med sin Moder.

Der efter blev den udi Rætten frem lagde bekiendelse fra Joen Berge Lydeligen op læst og af Ham udi alle Maader til staaet,

Den Eene Mand Endre Grimstad, som til vitterlighed haver under skreven til vitterlighed bekiendelsen, til stod dens Rigtighed udi alle Maader.

Den ind stæfnte Maritthe Ols Datter bekiendte selv for Rætten fri villig at Hun hafde begaaet Horerie med Joen Berge paa Reyserne, Men end ey før de droge bort fra gaarden Berge, det sam/m/e til stod og Joen Joensøn Berge, at Hun og Maritthe Ols Datter ey har bedrevet nogen Løsagtighed sam/m/en før de Reiste fra Berge.

Den for hen producerte bekiendelse er af følgende indhold. /: NB. NB. bekiendelse :/

Hvor ved beroer Sagen til først kom/m/ende Høste Ting.

Denne Termins Restantcer beløb sig til 529 - 2 - 4 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1740 Mandagen d/en 25 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Gulens Skibs Reedes Almue paa Giæst giver Stædet ved Schierjehaun nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Rætts Mænd Hvis nafne paa folio 190 blev antegnede,

Hvor da efter at Rætten var sat

1740: 212b

Først bleve op læste De Kongl/ige anordninger, som paa Folio 211 ere extraherede, dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Abel Lem S/a/l/ig/ Rectoris á Møinichen til Jørgen Reinersøn paa To Pund Smør udi gaarden Undahl. Datert Tvedt d/en 20 April 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Anna Helena Frorup S/a/l/ig/ Foget Jens Lems paa Sex og Tre Fierendeel Marker Smør og Tre Kander Malt udi gaarden Eide til Joen Aamunsøn. Datert Bergen d/en 30 Junij 1740. Revers var med.

Den 26 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Tre Kongl/ige Skiøder udgivne til Lars Einertsøn, Ole Johansøn og Ole Herløfsøn Hver af Dem paa Et Pund og Sexten Marker Smør udi gaarden Norland og alle Daterede Friderichsberg Slot d/en 13 Aprilis A/nn/o 1740.

Citanten Mons Joensøn Nedredahl møtte for Rætten og gav til kiende at Sagen var forliigt, der for dette Stæfnemaal ophævis.

Schiøde udgivet af Gertrud Anfins Datter tillige med Hendes Lau-værge Joen Furrebotten og Henrich Anfinsøn til S/igneu/r Ole Lagesøn paa Een Halv Løb Smør og Et Faaer udi gaarden Hope Datert Kiilstrømmen d/en 22 Julij A/nn/o 1740.

Der nest blev Auction foretningen paa Eendeel Jorde Parter, som Mad/a/me Magdalena S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines tillige med Hendes Lau værge Her/r Raadmand Montagne hafde begierte at maatte selges til at betale af kiøbe Summen Den Debet Mad/a/me de Fines til S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Sterfboe er pligtig.

Hvor da først blev op læst Conditionerne udi Mad/a/me Fines egen nerværelse. 1. Den Landskyld, som staaer til bage baade for dette indeværende aar, som og for flere aar skal betales til nu værende Eyer Mad/a/me De Fines. 2. Der som Kiøberen Selv vil beboe nogen af De solgte Jorde Parter, da skal han udi rette Tiid efter Loven udsige Læylændingerne. 3. Kiøberen betaler Pengene for Jorde Parterne Sex uger efter Auctionens Dato til S/a/l/ig/ Fogedens Lems Sterfboes Tilsiufns Mand S/igneu/r Hans Rødberg i Bergen, Da Schiødet strax skal blive udstæd, naar Han bem/el/te Tilsiufns Mands qvittering til Mig frem viiser at Pengene rigtig til sam/m/e ere betalte. 4. Kiøberen stiller nøyagtig Caution her paa stædet for sit giorde Bud. 5. Alle af dette Kiøb Dependerende omkostning tillige med Skiødets expedition betaler Kiøberen uden nogen afgang i Kiøbe Summen. 6. Fra Auctionens Dato staaer Kiøbet for Kiøberens egen Reigning og Risico.

Først blev ind sat gaarden

Dahle af Landskyld 3 Løber 12 M/arker Smør, Der paa boer 4 Læylændinger Hver af Dem bruger 2 Pund og 9 Marker Smør. Hans Joensøn, Claus Olsøn, Ole Rasmusøn og Hans Hansen. Hans Joensøns Part blev opraabt for 1 Rd M/arken. Læylændingen bød 4 mrk for Hver Mark, Men saa som Mad/a/me De Fine ey der med var fornøyet, begierede Hun Auctionen maatte blive udsat til videre.

Slengesol 1 L/øb 1 Pund 12 M/arker Smør der paa 2de Læylændinger Hver bruger 2 Pund 6 M/arker. Læylændingen Ole Ellingsøn bød 4 mrk M/arken, Efter som intet fornøyelig bud blev giord af nogen begierede Mad/a/me De Fines Auctionen maatte blive ophævet

1740: 213

for denne Tiid, da Hun vilde lade det giøre bekiendt paa andre stæder for at faae frem/m/ede til at kiøbe Jorden.

Der paa blev gaarden Dahle efter Læylændingernes forlangende opraabt og bød da Læylændingerne for Hver Mark 5 mrk, Hvor fore gaarden Læylændingerne nemlig Hans Joensøn, Hans Clausøn, Ole Rasmusøn og Hans Hansøn blev til slagen gaarden Dahle for 5 mrk Marken. Mad/a/me de Fines sagde at de vare veder hæftige.

Slængesol 1 L/øb 1 Pund 12 Marker blev solt til Læylændingerne Ole Ellingsøn og Claus Clausøn, som bød 4 mrk for Hver Mark, des aarsag gaarden Slengesol med Mad/a/me De Fines Tilladelse Dem blev tilslagen, for Claus Clausøn caverede Lasse Rasmusøn Øst Gulen.

Neerdahl Joen Hansøn blev til slaget sin Part udi gaarden Neerdale som er 2 Pund og 6 Marker for 4 mrk 8 sk Marken. De andre tvende Læylændinger paa gaarden Nerdahl Mons Joensøn og Ole Olsøn som Hver bruger 1 Pund og 3 Marker Smør, sagde at de ey kunde kiøbe deris paa boende Part.

Molde bød ingen paa.

Lille Slire bød Ole Rasmusøn Læylændingen for sin Part, som er Et Pund for Marken 5 mrk 4 sk der for blev Læylændingen til slagen siden ingen anden bød alt med Mad/a/me De Fines tilladelse, det Øvrige rest af gaarden, som er 1 Pund 12 M/arker sagde Mad/a/me De Fine at Hun vilde forhøre hos Ole Hansens Enke om Hun den ville kiøbe, Hvis ey skulle sam/m/e Part til bydes Præstens Her/r Sommers Dreng Iver Myhre. Læylændingen Erich Olsøn sagde ey at kunde sig den til kiøbe, den anden Leylænding Joen var ey til stæde.

Fra Halland var ingen.

Restantzerne vare 506 Rd 3 mrk 4 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 28de Julij blev holdet Som/m/er Ting med Radøe Skibs Reedes Almue paa giæst giver stædet ved Alverstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 191 undtagen Jacob Kartvedt i Hans Stæd var Ole Nielsøn Nore Tiore,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev op læste de Kongl/ige forordninger som paa fol/io 211 ere extraherede. der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Lars Gudmunsøn paa Atten Marker Smør udi gaarden Risnæs til Bøxel skal være betalt 2 Rd 3 mrk. Datert Bergen d/en 11 Junij 1740.

Den 29 Julij blev Rætten igien sat.

Schiøde udgivet af Joen Nielsøn til Her/r Hans Meyer paa 18 Marker Smør og 18 Kander Malt udi gaarden Indsylte Datert 28de Aprilis A/nn/o 1734 af Mangers Præstegaard.

Schiøde udgivet af Erich Nielsøn Sletten til Her/r Hans Meyer paa To Pund og Tii Marker Smør udi gaarden Kaalaas. Datert Mangers Præstegaard d/en 20 April 1740.

Schiøde udgivet af Knud Rasmusøn Øvre Manger til Her/r Hans Mejer paa Mangers Kirke med dens tilhørende. Datert Øfre Manger d/en 14 Martij A/nn/o 1739.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget Johan Smed paa Embedes vegne hafde ladet ind stæfne Jacob Olsøn boende paa gaarden Kartvedt Dom at Liide fordi Han haver begaaet Lejer maal udi sit Egteskab med Een Tøs nafnlig Britthe Lars Datter Yttre Morchen.

Den indstæfnte Jacob Olsøn mødte for Rætten og til stod Lovlig til dette Ting og Stæd at være Stefne[t], sigende derhos

1740: 213b

at Det Leyermaal han er stæfnet for haver Han desvære for sig begaaet med Britthe Lars Datter Yttre Morchen, og at Han endnu haver sin Egte Huustroe Kari Johannes \Dttr/ I Live, paa Spørgsmaal af Rætten svarede den indstæfnte Jacob Olsøn at Britthe Lars Datter, som Han haver besvangret, ey til Ham er beslegtet, ey heller til Hans Huustroe Kari Johannes Datter,

Kongl/ig Majestets Foget paa stod Dom udi Sagen, der for strax blev Dømt, som følger

Efter som den indstæfnte Jacob Olsøn paa gaarden Kartvedt her udi Radøe Skibs-Reede baade til staaer Lovlig at være stæfnet for denne Ræt og frivillig bekiender at have besvangret Britte Lars Datter Yttre Morchen, endskiøndt Hans Egen Huustroe Kari Johannes Datter endnu er udi Live: Saa bør Han Jacob Olsøn Kartvedt for slig sin begangen forseelse efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/itel 25 Art/icel straffes paa sin yderste Formue, som er Hans gods og Penger, og betale Rættens gebyhr, nemlig til Fogeden, som gaaer i Rætte 4 mrk, stæfne vidnerne 1 mrk 8 sk, og Rættens gebyhr 2 mrk 4 sk, tilsam/m/en 1 Rd 1 mrk 12 sk. alt [inden] 15 Dage efter denne Doms Lovlige forkyndelse under Rættens videre befordring i følge Loven.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Johan Smed paa Embeds vegne hafde ladet ind stæfne Eendeel Mænd af Radøe Skibs Reede for Sabbathens over trædelse med Misbrug af Fiskerie, Hvis nafne ere, Rasmus Monsøn og Hans Monsøn paa Lille Tvedt, Anders Johannissøn paa Hauland, Mons Knudsøn, Johannes Nielsøn, Mons Nielsøn, Michel Monsøn paa Helland, Knud Sivertsøn, Hans Olsøn og Siur Knudsøn paa Dahland, Poul Joensøn paa Grindem, Jens Nielsøn paa Yttre Helle, alt til *til straf liidelse, efterat saadant ved vidnernis afhørelse er bleven dem over beviist, Der om at vidne vare indvarslede Jacob Olsøn /: Mons Nielsøn mødte ikke :/ Erich Michelsøn og Christian Olsøn boende paa Hennøe,

De forhen nafn givne, som Sabbathen skal have traaed til stode samtlig Een stemmig at De Lovlig til dette Ting vare inciterede.

Fogeden begierede at de ind stæfnte vidner maatte giøre Deris Eed om det De ere varslede for; Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne Lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giord om at vagte sig for Meen Eed, Hvor efter fornæfnte Vidner Jacob Olsøn, Erich Michelsøn og Christian Olsøn aflagde Deris Eed med oprakte fingre efter Loven at de ey udi dette inde værende aar haver seet nogen af disse for hen nafngivne Mænd paa nogen Hellig eller Beede dag at have fisket.

Hvor nest Fogeden ophævede dette stæfne maal.

Mons Tørresøn paa gaarden Ud-Helle haver ladet ind stæfne Johannes Monsøn boende paa sam/m/e gaard Ud Helle, fordi Han, Johannes Monsøn, haver beskyldt Citantens Mons Tørresøns Hustroe Kari Aamunds Datter for Tyverie, der for Dom at liide og betale Processens omkostning: Her om at vidne ere ind stæfnte Knud Helles Hustroe Giertrud Siurs Datter og Enken Anne Niels Datter værende paa gaarden Helle;

Den ind stæfnte Johannes Monsøn mødte for Rætten efter stæfnemaalet.

Hvilket ved Eed med oprakte fingre efter Loven afhiemlede Mons Johannissøn

1740: 214

Møching og Gudmund Jacobsøn Sætre for 14 Dages Tiid at være vedkom/m/ende Lovlig forkyndt.

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed. Hvor paa fremstod det første Vidne

Giertrud Siurs Datter Knud Monsøn Ud Helles Huustroe aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde for 14 dages eller Tre ugers Tiid ungefæhr var Vidnet hiem/m/e udi sit eget Huus paa gaarden Ud Helle, kom Citanten Mons Tørresøn til vidnet og bad Hende kom/m/e hiem til sig for Plaiser (Fransk: Plaisir = fornøyelse), Hvilket vidnet og giorde og fulgte med Ham ind i Citantens Stue, Hvor Een Kiæring sad, som hafde Een Bog i Haanden Der udi Een Nøgel laae, sam/m/e Bog holdt bem/el/te *Kiæling (Kiæring) i Haanden og *Kiærlingens Søn lagde sin finger ligeledis under sam/m/e Bog, medens disse tvende *Kiærlingen og Hendes Søn holdt denne Bog saaledis imellem sig næfnte den ind stæfnte Johannes Monsøn nogen nafne Høyt saa alle i Stuen det kunde høre, første raabte Johannes Monsøn sin egen Søns \Niels Johansøns/ nafn op, saa Citantens Mons Tørresøns, der nest Kari Aamuns Datters nafne, og lige som Johannes Monsøn raabte disse nafne op, raabte forn/æfn/te *Kiærling og Hendes Søn dem efter, der de næfnede Citantens Mons Tørresøns Huustroes nafn faldt baade Bog og nøgel paa gulvet, Hvilke baade Bog og nøgel Kiærlingens Søn op tog igien af gulvet, der paa sagde Johannes Monsøn nogle gange til Citantens Huustroe Kari Aamunds Datter der er Tiuven og Hun skal være Een Tiuv, og den Tiid Johannes Monsøn sagde disse ord til Kari Aamuns Datter sad Han udi Høy sædet I Mons Tørresens Stue, end ydermere forklarede Vidnet at {da} Johannes Monsøn, efter at Han hafde Skiældet Citantens Kone for Tiuv, sagde Han ville lade slaae enten Haand øye eller fod ind paa Kari Aamunds Datter eller Hun skulle midste Dem.

Det 2det Vidne Anne Niels Datter aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og forklarede ord til andet som nest forige vidne om det som passerte udi Citantens Mons Tørresøns Stue baade om bogen \og nøglen/ Kiæringen og Hendis - nemlig sam/m/e Kiærings Søn, hafde paa deris Hænder, og den faldt paa gulvet tillige med nøglen og at Johannes Monsøn opraabte sam/m/e nafne, og udbrød med de ord imod Citantens Hustroe Kari Aamunds Datter, som nest forige vidne Giertrud Siurs Datter haver aflagd vidnisbyrd om.

Her ved beroer Sagen til neste Høste Ting, da begge Parter uden videre advarsel haver at møde.

Her/r Hans Meyer haver ladet ind stæfne Elling Halland til at beviise de Skiælds ord, som Elling Halland haver skiældet Knud Hallans Kone og til vidne er indvarslet Pernelle Erichs Datter Palme Olsøn Hallands Kone, sam/m/e skiælds ord enten at beviise eller fra gaa.

Hvilket Kald og varsel Lænds Mand Niels Rasmusøn og Hans Børgesøn Vetaas ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede

1740: 214b

at have forkyndt efter Her/r Hans Meyers begiering for mere end 14 Dages Tiid saa vel Elling Halland som Pernelle Erichs Datter, og Da de stæfnede talede Varsels Mændene baade med Elling Halland og Pernelle Erichs Datter selv;

Elling Matthisøn Halland mødte selv for Rætten tillige med vidnet Pernelle Erichs Datter.

Elling Matthisøn Halland erklerede for Rætten at Han ikke haver skieldet Knud Hallands Kone ey heller kand sige Knud Hallands Kone andet paa end Hvad Een ærlig Kone søm/m/er og anstaaer;

Citanten Her/r Hans Meyer begierede det passerte beskreven, efter som Vidnet Pernelle Erichs Datter Declarerede her for Rætten at Hvad Hun er ind stæfnt at giøre forklaring om er passeret for Halvandet Aars Tiid og den ind stæfnte Elling Matthisøn Halland offentlig her for Rætten haver declareret at Knud Hallands Kone ikke af Ham kand paa tydes andet end Hvad Een ærlig Kone søm/m/er og anstaaer, og saaledes haver Elling Halland godvillig rettet for sig,

Da i henseende Loven siger pag/ina 60 Art/icel 11 at den som den der søges og tiltales vil strax giørligen rette for sig, da bør Dom/m/eren over Hannem ingen Lovmaal at til stæde, alt saa i fald Elling Halland skulle tale noget om Knud Hallands Hustroe, saa bør det ey kom/m/e Hende til forkleinelse i nogen Maade men det som skal være eller siges at være talt af Elling Matthisøn Halland bør aldeelis at anseeis som utalt, og ikke kom/m/e Knud Hallands Kone til mindste præjuditie paa Hendes ærlige nafn og Rygte. Og Hvad her udi Protocollen er ind ført bevilges beskreven.

Sagen beroer til neste Ting.

Der efter blev trende gange lydeligen raabt om nogen flere hafde Sager at føre udi Rætten, Men saa som ingen frem kom blev Restancerne op læste, Hvilke beløb sig til 297 Rd 2 mrk 6 sk.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 30 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Herløe Skibs Reedes Almue paa gaarden Frechau nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 192 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve op læste De Kongl/ige Forordninger, som paa Fol/io 211 ere extraherede, der nest

S/igneu/r Johan Cattel indfandt sig for Rætten begierende Hans uden stæfne maal mødende Tre vidner maatte giøre forklaring om nogen anden end Reqvirenten haver opvartet eller holdet vagt og varetægt over Skibet Jomfrue Cathrine fra Holland, som udi aaret 1736 blev tilsat uden for gaardens Oens Land i Oesundet end Han, bem/el/te Johan Cattel. Hvilket Rætten Han ey kunde formeene.

Thi blev Eedens forklaring for vidnerne Lydeligen op læst og formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Vidnerne De Trende Danne Mænd Ole Villumsøm, Rasmus Monsøn og Matthis Olsøn alle boende paa gaarden Oen udi Herløe

1740: 215

Skibs Reede, Som veed Eed Hver for sig med oprakte Fingre efter Loven Een stemmende udsagde, Dem er meget vel vitterligt, at Et Skib fra *Haaland (Holland) strandede yderst udi Oensundet, som De paa bem/el/te Skib værende Matroser kaldte Jomfrue Cathrine, og bliver det nu udi dette aar 14 Dage for Juul Fire Aar siden sam/m/e Skib Jomfrue Cathrine strandede udi Oensundet, Vidnerne ydermere forklarede, at siden Skipper Styrmand og Matrosen forlode sam/m/e strande[de] Skib haver de ikke seet nogen anden holdt vagt og varetægt over sam/m/e Skibs vrag uden Johan Cattel, Som med slig vagt til visse haver Continuert paa bem/el/te Vrag Skib Halv andet Aars Tiid.

Reqvirenten Johan Cattel begierede Tings vidne, som Rætten bevilgede.

Fogeden Jesen reserverede sig afførsels Penge at ind kreve fra de arvinger, som haver bort ført Deris arv fra gaarden Hopland efter S/a/l/ig/ Britthe Thors Datter i fald det skulde blive Ham bereignet af Cammer Collegio.

Den 1 Augusti blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Stifts amt mand Baggers Skrivelse til Fogeden S/igneu/r Johan Smed angaaende 2de Arresthuuse som skal op bygges af Muur det Eene her i Norhorlehn og det andet paa Vaas. Datert Bergen d/en 27 Julij 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justits Raad Krogs vegne til Aschild Nielsøn paa 18 Marker Smør 9 Marker Fisk 1 ½ Kande Malt udi gaarden Søre Haugland. Datert Hops gaard d/en 4 Junij A/nn/o 1740. Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster til Elling Keeldsøn paa 18 Marker Smør ¼ Tønde Malt udi gaarden Tvedt paa Aschøen Datert Hops gaard d/en 25 Julij 1740. Revers var ved.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Johan Smed paa Embedets vegne hafde ladet ind stæfne Anders Nielsøn og Michel Erichsøn paa Langøen begge boende, angaaende een stor Skibs Baad, De skal have Bierget, og uden at give sin foresatte Øvrighed det til kiende af Egen Myndighed resolveret at sælge den til Kiøb-Svenden Magne Knudsøn, som siden igien solgte Den til Bertel Nielsøn Schau boende i Bergen, Til Vidner om denne behandling er ind kaldet Mons Hellesund, Opsidderne paa Hennøen og Opsidderne paa Hielmen.

De ind stæfnte Anders Nielsøn og Michel Erichsøn paa Langøen mødte for Rætten Selv og til stode Lovligen at være stæfnede for denne Sag og til dette Ting. Der nest forklarede Begge fri villig at Løver dagen efter Nyt aars dag udi dette aar berget De Een Skibs Jolle uden for Langøens Land ungefæhr paa Een Halv Læst, samme Dag førte De bem/el/te Jolle til Kiøb Svenden Magne paa Hennøe at Han skulle forvahre den for Dem siden de ey Selv hafde Nøst at sætte den I, 14 Dags Tiid der efter Solgte Magne Knudsøn bem/el/te Jolle med udsigernes tilladelse [til] Bertel Nielsøn Schau, som skulle give Dem for Jollen 4 Rd, Men Han betalte udsigerne ikke mere end 3 Rd, Den Eene Rixdr beholdt Bertel Schau Ved det Han sagde at ville til sig tage Kongens Part af Jollen og der fore staae til ansvar;

Der paa begierede Citanten Eedelig Vidners forhør, Thi blev Eedens forklaring af Lovbogen oplæst med formaning til Vedkom/m/ende at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

Michel Halvorsøn boende paa gaarden Hielmen aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og udsagde: at Mit udi Silde fisket i dette aar saae Vidnet Bertel Schaus Jægt kom udi Hellesundet, ved Hvilken var bundet Een Skibs Baad, som Vidnet har hørt skulle være den Anders og Michel haver Berget, sam/m/e kunde være paa Een halv Læst udi Smult vand, Videre derom Sag angaaende sagde Vidnet ikke at vide.

De andre indstæfnte vidner mødte ikke for Rætten, Hvor udover Rætten gaf følgende Kiendelse.

1740: 215b

Efter som Mons Hellesund, opsiddere paa Hennøen og de andre Opsiddere paa Hielmen, som alle til at vidne udi denne Sag ere indstæfnte, Hvilket stæfne maal for Rætten ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Hellie Johansøn og Ole Villumsøn begge boende paa gaarden Espetvedt, ey møtte, saa forelegges De samtlig her ved af Rætten at møde til først kom/m/ende Høste Ting Deris Vidnes byrd efter Loven at aflegge udi denne Sag.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Johan Smed hafde paa Embedes vegne ladet ind stæfne Jacob Thomæsøn Rong, som haver fundet Een Skibs Baad paa sam/m/e Maade og den igien til Bertel Nielsøn Schau bort solgt, Vidnerne der over som ere indvarslede, ere Niels Jacobsøn Rong, Christen Olsøn Nesse, Diderich Michelsøn Nesse, Niels Andersøn, Ole Hansøn, Niels Aamunsøn alle tre paa gaarden Dahle og S/igneu/r Daniel Morups Tienniste Dreng Knud Jacobsøn,

Hvilket kald og varsel Hellie Johansøn Espetvedt og Ole Villumsøn Espetvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have \været/ forkyndt De udi stæfningen nafngifne for 14 Dages Tiid.

Den Sag paa gieldende Jacob Thomæsøn Rong mødte ikke for Rætten.

Der efter blev Eedens forklaring af Lovbogen lydeligen op læst og behørig formaning til Vidnerne giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor nest frem stod

1. Christen Olsøn boende paa gaarden Nesse aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi Vaar fisket sidst afvigte fandt Vidnet tillige med andre udi Havet Een liden Miil fra Rongs Landet Een Skibs Baad paa ungefæhr 7 Tønder og var der Hul paa sam/m/e Baad, Hvilken de Flode til Land I Blom Vaagen, Hvor den stod under aaben Him/m/el til omtrent 14 Dage efter Paasche sidst afvigte, Da Jacob Thomæsøn paa gaarden Rong den solgte til Een Mand Bertel {Jacobsøn} Nielsøn Schau, og har Vidnet hørt at Bertel Schau for bem/el/te Baad haver betalt til Jacob Rong 6 Rd, Men veed ikke at Jacob Rong haver uddeelt noget af de Sex Rixdaler til Dem, som fandt Baaden.

2. Det andet Vidne Diderich Michelsøn boende paa sam/m/e gaard Nesse aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og giorde sam/m/e forklaring om Baaden, som det første Vidne, Christen Olsøn.

3. Det 3die Vidne Niels Andersøn værende hos sin Fader paa gaarden Dahle aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde lige som nest forige Vidner angaaende den fundne Baad.

4. Det 4de Vidne Ole Hansøn værende hos sin Fader paa sam/m/e gaard Dahle aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og giorde samme forklaring om den paa stæfnte Baad, som nest forige afhørte Vidner.

5. Det 5te Vidne Niels Aamunsøn boende paa gaarden Dahle aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at Han ikke var med Da forhen om vundne Baad blev funden, Men haver hørt alt passere, som de forige Vidner haver forklaret.

6. Det 6te Vidne Knud Jacobsøn tiennende S/igneu/r Daniel Morup udi Blum vaagen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at han var med at bierge den paa stæfnte Baad, som blev ført til Blum Vaagen, Men Hvorledis den er bleven solgt er Ham u-vitterligt.

7. Det 7de Vidne Niels Jacobsøn boende paa Rong aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og vandt at Han var med alle De for hen afhørte Vidner, Da den omvundne Baad blev funden og

1740: 216

Ellers vandt ord til andet, som nest forige Vidner om bem/el/te Baad, og sagde at Hans Fader hafde solgt sam/m/e Baad til Bertel Schau i Bergen boende for Sex Rixdaler Hvilke Penge Vidnet nu hafde hos sig her paa Tinget.

Her ved beroer Sagen til nest kom/m/ende Høste Ting.

Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Johan Smed paa Embeds vegne hafde ladet ind stæfne Magne Knudsøn boende paa gaarden Hennøe til at bøde fordi Han haver haft for tilig sam/m/en Leje med sin Kone Helge Knuds Datter, saa og at betale Processens omkostning,

Den ind stæfnte Magne Knudsøn mødte for Rætten og til stod at Lænds manden med tvende Mænd haver været udi Hans Huus og til dette Ting Lovlig stæfnet Ham, Den ind stæfnte sagde at Hans Kone Kom 8 eller 9 uger udi Barsel Sæng efterat Han med Hende var Copuleret.

Fogeden S/igneu/r Johan Smed paastod Dom udi Sagen efter Loven, Hvor paa strax blev dømt, som følger.

Efter som Magne Knudsøn her for Rætten haver til staaet baade Lovlig at være stæfnet for denne Ræt og at Hans Kone Helge Knuds Datter 8 eller 9 uger efter De vare Copulerede haver giort Barsel; Saa tilfindes Magne Knudsøn efter Lovens 6 B/og 13 Cap/itel 1 Art/icel at bøde til Deris Kongl/ig Maj/este/t Halv Femte Laad Sølv og for sin Huustros Helge Knuds Datter halv saa meget samt udi Processens omkostning 1 Rd 4 sk. Alt under 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under adfæhr efter Loven. Magne Knudsøn leverte til Papier 1 mrk 8 sk og bestilte den beskreven.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Johan Smed paa Embeds vegne hafde ladet stæfne Mons Nielsøn Hannevig fordi Han med sin Kone har haft for tiilig sammen Leye, der for Dom at Liide og betale Processens omkostning;

Hvilket Kald og varsel Skafferne Niels Michelsøn Volle og Helge Johansøn Espetvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Lovlig med 14 Dages varsel at have forkyndt Mons Nielsøn boende paa gaarden Hannevig Selv.

Den ind stæfnte Mons Hannevig blev paaraabt men ingen paa hans vegne sig indfandt, ey heller Selv mødte, Hvor fore Han af Rætten forelegges at møde til neste Høste Ting.

S/igneu/r Zacharias Fæster hafde ladet ind stæfne Ole Knudsøn boende paa gaarden Bredvig Dom at Liide, fordi Han, Ole Knudsøn Bredvig er bleven til sagt at giøre Fløtning, Hvilket Ole Knudsøn Bredvig ey haver giort,

Stæfne vidnerne Helje Johansøn og Ole Villumsøn begge boende paa gaarden Espetvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Lovlig at være for 14 Dages Tiid forkyndt Ole Knudsøn oven staaende stæfnemaal paa Hans boepæl gaarden Bredvig og da de stæfnede, talede stæfne vidnerne med Ole Knudsøns Huustroe, som sagde at Hendes Mand hafde tvende gange været tilsagt at giøre Fløtning,

Den ind stæfnte Ole Knudsøn Bredvig blev efter Loven tre gange paaraabt, Hvor fore, siden Han ey mødte, begierede Citanten Zacharias Fæster foreleggelse for Ham at møde til neste Ting,

Efter som den ind stæfnte Ole Knudsøn boende paa gaarden Bredvig ey møder i Dag her for Rætten gives Ham af Rætten Lavdag at møde og svare for sig nest kom/m/ende Høste Ting udi dette Aar.

1740: 216b
 
 

S/igneu/r Daniel Morup producerede Et Skriftlig stæfne maal, af Dato 25 Junij sidst afvigte under skreven af Procurator Hans Ottesøn Nideraas, imod Niels Aamundsøn Dahle, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. stæfnemaalet :/

Hvilket Kald og varsel Helje Espetvedt og Ole Villumsøn Espetvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at være Niels Aamunsøn Dahle Lovligt forkyndt for 14 Dages Tiid,

Niels Aamunsøn Dahle haver med Contra stæfning ladet indkalde S/igneu/r Daniel Morup fordi Han haver taget Ham Niels Aamunsøn udi Skægget og Haaret samt skuet Ham, der om at vidne ere Ligeledis ind stæfnet Thomas I Rong og Jan Nesse,

Hvilket kald og varsel Stefne vidnerne Helje Johansøn og Ole Villumsøn begge boende paa gaarden Espetvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt S/igneu/r Daniel Morup for mere end 14 Dage for dette Ting.

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor efter det første Vidne

Thomas Coldbeensøn Huusmand paa Rong aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at ungefæhr for 3 ugers Tiid Een Søndag var Vidnet hos Citanten Daniel Morup udi Blum Vaagen, Da hørte Vidnet at der fald nogen tale imellem Daniel Morup og Niels Aamunsøn Dahle angaaende Morups Jægt, i det sam/m/e udbrød Niels Dahle med disse ord de kand giøre nu som de har giort før, De *toog (tog) eller stal tegnene (teinene) Mine Væk /: dog kand Vidnet ikke sige til visse *og (om?) Niels sagde de staal :/ og har brugt *Den i al Som/m/er og ført *Hende saa ind paa Rambogen og Lagt *Dem igien, der ligger *Hun nu, Vidnet sagde der paa til Niels Dahle, Du taler underlig, Du skulle ey tale saa, der paa bad Niels Aamunsøn vidnet tie stille, yder mere forklarede Vidnet at Han saae Daniel Morup tog Niels Dahle I Haaret og skuede Ham hen imod Bordtaget saa Niels Aamunsøn Dahle foer over Ende eller om kul;

Niels Dahle benægtede at Han ikke haver sagt, at Daniel Morup stael Hans Teigner,

Her ved beroer Sagen til nest kom/m/ende Høste Ting.

S/igneu/r Zacharias Fæster hafde ladet ind stæfne paa Justitz Raad Krags vegne Opsidderne paa Hetlevig Anders Jespersøn og Johannes Jansøn Dom at Liide til at betale Deris resterende Jordrottelig Rettighed, saa og at frem viise Deris Landskylds Bøger for at Conferere med Jorde Bogen samt at betale Processens omkostning

Hvilket kald og varsel Skafferne Niels Michelsøn Volle og Helje Johansøn Espetvedt Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Opsidderne paa Hetlevig Anders og Johannes for 14 Dages Tiid,

De ind stæfnte bleve efter Loven paaraabte, Men ingen af Dem mødte des aarsag Citanten begierede foreleggelse for Dem at møde til neste Ting, Da Han vil ind komme

1740: 217

Med sin videre paastand og forestillelse i Sagen.

Eftersom De ind stæfnte Opsiddere paa gaarden Hetlevig Anders Jespersøn og Johannes \Jansøn/ ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges de her ved af Rætten at møde og svare for sig, tillige med at frem viise Deris Landskylds Bøger, naar Høste Tinget for dette Skibs-Reede bliver holdet udi dette aar.

Ole Andersøn boende paa Hauland hafde ladet ind stæfne Clemet Baarsøn boende paa gaarden Hauland fordi bem/el/te Clemet Borsøn haver skiældet Citanten Ole Andersøn for Een Morder, og der hos sagde at Hverken Citanten Ole Andersøn eller Hans skal faae Freed saa Længe de *Levere (Lever) tillige med for andre skiælds ord Vidnerne nermere skal forklare, Hvilke Vidner ere Aschild Nielsøn Hauland og Hans Tienniste Dreng Rasmus Ingebrettsøn samt Niels Magnesøn paa sam/m/e gaard,

Hvilket kald og varsel Skafferne Niels Michelsøn Volle og Helje Johansøn Espetvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Clemet Baarsøn Hauland og Vidner nu for 14 Dages Tiid.

Den ind stæfnte Clemet Baarsøn blev efter Loven paaraabt, Men Han sig ey indfandt.

Dernest blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det 1ste Vidne

Aschild Nielsøn boende paa gaarden Hauland aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde; at Tiisdagens aften for sidst afvigte Pintze Hellige Dage kom Clemet af Laxe vaagen tillige med dette vidne, og da De komme til Lands sagde Clemet Baaresøn til Citanten Ole Andersøn som sad ved Søen udi sin Søe Bod, Du Ole, Du har ikkun holdt Baad udi Vaagen 8te Dage, ieg skal bytte Skee med Dig, Ole taugte (tidde) Een god Stund, der efter Spurte Ole Andersøn Clemet Baarsøn, Hvad for Skee han ville bytte [med]? Ham, der til Clemet sagde. ieg hør ikke Hvad Du siger, Ole svarede hør ikke Du Hvad ieg siger, saa hører ieg Hvad Du siger, der efter sagde Clemet til Ole Diævelen slaae Dig du Morder, der paa skiød Ole til vidne først, og saa spurgte Ole Clemet Baarsøn om Han Citanten er Een Morder, Clemet svarede Du haver Myrdt Mig og Mit gode, iblandt anden snak Clemet forebragte, siufntes Vidnet at Clemet sagde til Ole Du skal ikke have freed for Mig saa længe Du Lever, der til Ole svarede, tvi være dig du taler, som Een Skiælm, Der til Clemet sagde til Ole Dievelen skal slaae Dig og alt Hvad du tager Dine Hænder til skal være forbandet, skiældede Ole mange gange for Een *Hun (Hund).

Det 2det Vidne Rasmus Ingebretsøn tiennende hos nest forige Vidne af alder 27 Aar efter Hans egen forklaring, Men ey endnu været til Guds bord og skal nu med første til Confirmationen, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og vandt: at Tiisdagen for sidst afvigte Pintze Høy Tiid hørte Han Clemet Baarsøn sagde til Ole Andersøn Dievelen slaae Dig din Morder, Du har myrdet Mig og Mit gode, Du skal ikke have fred saa længe ieg lever, og forbande Ole Andersøn mange gange: og skiældede Han for Een *Hun (Hund), Videre sagde Vidnet ey at kunde erindre.

Det 3die Vidne Niels Magnesøn værende hos sin Broder Jacob Hauland, af alder *boede efter sin egen og Hans Broders Jacobs forklaring 15 Aar til visse, har ey endnu været til Alters, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: ord til andet som det første Vidne

1740: 217b

Aschild Nielsøn, undtagen Han kunde ikke erindre sig at Clemet sagde til Ole Andersøn Desse ord /: Alt Hvad Du tager Dig til skal være forbandet :/ Der imod forklarede dette vidne at Clemet sagde til Ole ieg skal søge Ram paa Dig og Dit. Videre vidste dette vidne ikke at forklare.

Her ved beroer Sagen til neste Ting. Da Citanten haver at foreleggelse bliver Clemet forkyndt.

Efter som den ind stæfnte Clemet Baaresøn ey efter stæfne maalet i Dag haver indfundet sig for Rætten, saa giver Rætten han her ved Lav Dag at møde til først kom/m/ende Høste Ting.

Paa Citanternis Vegne mødte Niels *Niels Rens begierende at De ved sidste stæfne maal ind varslede vidner Ole Andersøn og Aschild Nielsøn maa udsige deris vidnis byrd. Thi frem stode

Ole Andersøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og giorde følgende forklaring: at Han haver hørt Anne Jacobs Daatter som nu er Død har arvet sin Fader, der boede paa Toft, Men veed ikke om Hun der arvede lidet eller meget, ligeledis haver vidnet hørt at Anne Jacobs Datter skal have ført 2 Smaler og 2 Lam tillige med Een gryde til Hauland, og dette vidnet nu haver forklaret har han hørt af Kari Haulands, som for hen har aflagd sit vidnis byrd.

Aschild Nielsøn vandt ved Eed at Han haver hørt Anna Jacobs datter haver ført arv til Jacob Haulans Fader S/a/l/ig/ Magne Hauland,

Der nest var Rens begiere[n]de at det som er registeret efter S/a/l/ig/ Anne Jacobs Datter maatte af Skifte Rætten blive deelet, og at Michel Michelsøn tillige med Hans Interressenter maa tillegges noget mere end de andre arvinger efter som de ikke haver giort nogen bekostning paa Sagen, I Øfrig refererte Rens sig til sit indgivne indlæg af 2 April sidst afvigte, og der efter paastod Dom udi Sagen.

Jacob Hauland sagde at Hans Procurator S/igneu/r Ottesøn haver begge Skifte brevene efter Hans Forældre, som Citanterne hav[er] stæfnt ham til at frem viise, alt saa for den aarsag udsættes Sagen til neste Ting, da Jacob Haulan imidler tid haver at anviise Rætten bem/el/te Skifte breve.

Den anden her for Rætten ind stæfnte gamle Sage af Frue Krags og Ass/esso/r Lausøn eskede Fæster og producerte Een udskrift af Norhorlehns Protocol under stifts amt mands Baggers Haand som Han begierede udi Acterne indført og paa stod Dom, Men saa som Dagen nu er forløben Klokken over halv Siuv, og anden stæds Ting er beram/m/et i Morgen udsættes Sagen til neste Ting.

Paa Citantens vegne eller Hans Enkes producerede Lænds manden et Indlæg af 29 Julij sidst afvigte, Hvor udi begieres *Sl. (Sagen?) Henviist til liqvidation for Skifte Rætten, Hvor ved Jacob Thurøen var fornøyet.

Efter som Matthias Rasmusøn er død og Hans sterfboe med stor Giæld beheftet saa(?) hen-viises Jacob Thurøen der giver sin for .....(?) udi. (rablete skrift)

1740: 218
 
 

Rasmus Thomæsøn erklerede Told Inspecteur Norman for Rætten alt efter Dom/m/ens indhold af Dato 20 Octobr/is 1739.

344 Rd 4 mrk 4 sk var restants.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt at aar 1740 Tiisdagen d/en 2 Augusti blev holdet Som/m/er Ting for Arne Skibs Reedes Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 191 findes,

Hvor da efter at Rætten blev sadt først oplæstes de Kongl/ige anordninger og breve som her i Fogederiet skulle publiceris og ere extraherede paa Fol/io 211 og 213 der nest,

Schiøde udgivet af Joen Falchanger og Ole Morvigen til Mons Olsøn paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi Falchanger. Datert Bergen d/en 13 April 1740.

Schiøde udgivet af Her/r Ole Verdahl, Butau Mads Refdahl, Johan Ropke og Christian Frill (Friel) til Birgitthe S/a/l/ig/ Hans Bang paa Møllen udi Store Sandvigen, som Hans Bang for hen ejede. Datert Bergen d/en 28 Julij 1740.

Bøxel Sædel udgiven af Elsebe Schiøtte til Ole Monsøn Titland paa den anden Halve deel udi gaarden Aarstvedt /: som Hun selv haver brugt :/ Hvilke Jorde Part Han maa bruge udi 6 aar. Datert Aarstvedt d/en 2 April 1740.

Fuldmagt fra Michel Falch i Sogn til Christian Friel angaaen at Christian Friel skulle paa bem/el/te Falchs vegne under skrive Schiødet til Birgitthe Falch S/a/l/ig/ Bangs paa Sandvigens Mølle.

Schifte Brevet efter Ole Jonsøn Datert Falchanger d/en 18 9br 1738.

Schifte brevet efter Ambiørn Rasmusøn Dat/ert Melcheraae d/en 16 Maij 1740.

Den *2 (3) Augusti blev Rætten igien sadt,

Og som ingen Sager vare indstæfnte bleve Restanterne oplæste beløbende 436 Rd 1 mrk 0 sk.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 3 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Mielde Skibs Reedes Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 186 ere antegnede,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæste De Kongl/ige anordninger og brev som paa Fol/io 211 - 213 ere extraherede, Dernest

Kongl/ig Schiøde til Gutorm Hunhammer paa Et Pund og 9 Marker Smør udi gaarden Røscheland. Datert Friderichsberg Slot d/en 24 Martij 1740.

Den 4 Augusti blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Vilchen Hierman Capitain de Armes ved Capitain Grevenkops Compagnie til Fogeden Hans This Nagel paa 2 Pund Smør og 1 Tønde Malt udi gaarden Gierstad for 58 Rd 2 mrk. Datert Oxenberg d/en 4 Decembr/is 1738.

Da dette Schiøde paa oven næfnte 2 Pund Smør og 1 Tønde Malt udi gaarden Gierstad for Rætten Lydeligen var bleven op læst, indfandt sig for Rætten Læylændingerne som bruger og beboer sam/m/e Jorde part nafnlig Lars Jensøn og Gulich Johansøn beklagende sig høyligst over omgangen med dette Kiøb og Skiøde, og offentlig for Rætten gave til Kiende, at De som Læylændinger aldrig ere blevne til spurgte om De ville Kiøbe Deris paa boende Parter udi Gierstad, mindre sagde at Deris Jorde brug skulle sælges, allermindst før nu hørt den var til kiøbs og saaledes Dem u-vidende, {og} uadspurt og utilbudet bort solg[t] til Een Lang her fra boende Mand, Hvilket bem/el/te Læylændinger ikke kunde ansee at være saa Lovligt, som skee burde, bad Derfor Rætten ville observere Den Kongl/ige forordning af 18 Junij A/nn/o 1723 *udstæf (udstæd) fra Rosenborg Slot, som befaler at ingen Ejer maa sælge nogen Bonde gaard i Norge, Hvor paa Læylændinger boer, før Han først Læylændingen sam/m/e gaard har til budet og naar Læylændingen vil give saa meget for sam/m/e gaard, som Een anden, skal Han være nermeste til kiøbet og gaarden at nyde; alt saa formodede

1740: 218b

Læylændingerne Lars Jens[øn] og {Ole} \Gulich/ Johansøn paa bem/el/te 2 Pund Smør *at (og) 1 Tønde Malt udi gaarden Gierstad at Rætten observerede aller høyst bem/el/te Kongl/ig aller naadigste Forordning, Der nest tilbød bem/el/te Læylændinger Lars Jensøn og \Gulich/ Johansøn at de strax ville give sam/m/e Penge for Deris paa boende Parter Jord udi gaarden Gierstad med ald andet som det her for Ræt oplæste Skiøde indeholder af Landskyld og Herlighed, Som bem/el/te Skiøde {inde holder} udgivet af Vilchen Hierman til Fogeden Hans This Nagel Lyder paa, nemlig 58 Rd 2 mrk, Hvilken Summa skal rigtig blive betalt til Den sam/m/e Kiøbe Summa haver Rettighed at op bære, imod Dem et Lovligt Skiøde bliver meddeelt paa bem/el/te Jorde Part, og ved dette Bud vil bem/el/te Læylændinger have forstaaet sam/m/e Indhold, Kiøb og Meening samt paastand, som Foget Nagel giør og efter bem/el/te Schiøde vil have sig til hiemlet uden Ringeste Forandring, siden ved dette Dem u-vidende imellem Vilchen Hierman og Fogeden Hans Tis Nagel op rettede kiøb er stridig baade imod forn/æfn/te Kongl/ige Forordning og Retter gangs Maade.

Guttorm Hunhammers Bøxel Sæddel udgiven af Ham til Lars Michelsøn Songstad paa 1 Pund og 9 M/arker Smør udi gaarden Røscheland med Vilkaar at bem/el/te Lars Songstad skal føede aarlig for Gutorms Hunhammers Moder Maritte Anders Daatter i Hendes Livs Tiid Een Koe og Fire Smaler, Give baade Hende og Hendes Creatur Huus Lye, og see til Hende udi Hendes alderdom og til ophold give Hende 1 Tønde Korn Hvert aar, Datert Vallestrand d/en 3 Augusti 1740.

Elling Erichsøn Hauge Haver ladet ind stæfne Haldor og Gaute Hannisdahlen for de haver Hugget fra Citanten og flaad hans Træer, Der om at vidne ere ind varslede Lars Hannisdahl, Hans Hannisdahl, Mons Halland, Erich Kleveland, Anders Hauge, Ole Daltvedt, Lars Hauge

Hvilket Kald og varsel Aschild Larsøn Daltvedt og Johannes Hansøn Rønhofde ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have alle ind stæfnte og for hen nafngivne Lovligen forkyndt for 14 Dages Tiid,

De ind stæfnte Haldor Rasmusøn og Gaute Aamunsøn boende paa gaarden Hannisdahl mødte for Rætten og sagde at De haver vel Hugget Træer og flaaet næver alt sam/m/en ere ikke skeed udi anden Meening end det skulle være Dem selv til hørende, Hvor paa Citanten Elling Hauge sagde at Han haver selv tredie for de Huggede viist Dem nemlig Haldor og Gaute Merkerne, Hvor vidt Deris Eyendom gik,

Hvor paa Rætten gaf følgende Kiendelse.

Efter som Her Disputeris om Skau hugst og Merker imellem gaarder, saa Hen viises denne Sag efter L: 1 Bog 16 Cap: til Aastædet Hvor vidnerne bør føris og Sagen paa kiendes.

Ingen flere Sager vare ind stæfnte der for Restantserne bleve oplæste beløbende sig til 301 Rd 3 mrk 13 sk.

Rætten der paa blev op hævet - efterat

Skifte brevet var publicert efter afg/aaen Siur Olsøn, datert gaarden Vefle d/en 20 Junij A/nn/o 1740.

1740: 219
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 5 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Hossanger Skibs-Reedes *Ting (Almue) paa gaarden Hoshofde nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio {paa} 189 findes undtag[en] Joen Erichsøn Tepstad i Hvis stæd formedelst Han er siug var Hans Fader Erich Joensøn Røsland,

Hvor da efter at Rætten var sadt først blev oplæste De breve som paa Fol/io 211 og 213 ere extraherede, der nest

Mage Skifte brev eller Schiøde udgivet af Børge Hannistvedt til Aamund Rasmusøn og Kari Magnes Datter paa 10 4/7 Mark Smør 11 7/11 Kan/de Malt udi gaarden Nore Byseim for 6 2/3 (1/3?) Mark Smør 3 1/3 K/ande Malt udi gaarden Hannistvedt samt 1 19/36 M/ark Smør 5/9 K/ande Malt udi Nore Møching. Datert 27 Octobr/is 1739 Hoshofde.

Den 6 Augusti blev Rætten sat med sam/m/e Mænd undtagen Børge Blegelie, i Hvis stæd sad Niels Hanistvedt.

Schiøde udgivet af Knud Knudsøn paa 24 Marker Smør og 16 Kander Malt udi gaarden Gietrem til Hans Søn Johannes Knudsøn. Datert Hoshofde d/en 5 Augusti A/nn/o 1740.

Bøxel Sæddel udgiven {af} til Lieutenant Ole Brygger af Anders Hannistvedt paa 18 M/arker Smør og 18ten Kander Malt udi gaarden Østre Kleppe. Datert Hannistvedt d/en 26 Julij A/nn/o 1740 - Revers og.

Schifte Brevet efter afg/aaen Kari Nordaas. Datert Nordaas d/en 19 Januarij A/nn/o 1740.

Lænds manden paa Mielde Skibs-Reede Johannes Ascheland hafde Ladet ind stæfne Ole Johannisøn og Elling Johansøn begge boende paa gaarden Langeland, fordi de haver Hugget udi almending Skoven Mielde Skibs Reede til hørende *Koren Stauer* (Korn Staur), der for Dom at Liide og betale Processens omkostning, Der om at vidne ere ind varslede Anders Olsøn og Magne Magnesøn begge boende paa gaarden Soelberg, Michel Andersøn boende paa gaarden Heggebøe og Anders Hansøn boende paa gaarden Hofden, alle disse Tre gaarder ere udi Mielde Skibs Reede.

Hvilket Kald og varsel stæfne Vidnerne Aschild Larsøn Daltvedt og Rasmus Magnesøn Hausberg begge Skaffere udi Mielde Skibs Reede ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Lovligen alle de ind stæfnte at være forkyndt.

De ind stæfnte Contra parter Ole Johannissøn og Elling Johansøn paa gaarden Langeland tillige med Vidnerne mødte for Rætten og til stode Lovligen at være stæfnede.

Den indstæfnte Ole Johannissøn erklerede sig imod stæfne maalet saaledis at de Staure han er stæfnt for at have Hugget haver Han Hugget udi Herlands Skov, som er her udi Skibs-Reedet og med Hærlands Mændenis tilladelse,

Den anden af De ind stæfnte Elling Johansøn forklarede at De Korn Staure han haver Hugget og er stæfnt for, haver Han Hugget for Elling Soelberg udi Mielde Skibs-Reede og Han bem/el/te Elling Soelberg skulle selv Hente Dem fra den ind stæfnte Elling Langeland.

Hvor paa Rætten gaf følgende

Vel Haver Lændsmanden Johannes Ascheland ladet ind stæfne Ole Johansøn og Elling Johansøn paa gaarden Langeland her udi Hossanger Skibs Reede fordi de skal have Hugget udi Almendingen Skibs Reedet Mielde Allene til hørende, Da efterdi De indstæfnte Den Eene nemlig Ole

1740: 219b

Johansøn siger at Der Han haver Hugget tilhører gaarden Herland udi dette Hossanger Skibs Reede, og den anden Elling Johansøn forklarer at Han haver Hugget for Elling Soelberg udi Mielde Skibs Reede, saa tilholdes Citanten Johannes Ascheland Lændsmand paa Mielde Skibs Reede, at Han Lovlig bør beviise, at de stæder fornæfnte ind stæfnte haver Hugget staurene ere inden for Mielde Skibs Reedes Almending til hørende Merker, og at De ind stæfnte ikke haver haft nogen forlov der at Hugge, Hvilket alt bør skee paa den Maade Loven befaler.

Der efter blev Restanserne op læste, som var 270 Rd 2 mrk 4 sk.

Der nest blev Rætten op hævet for Dette Ting.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 Mandagen d/en 8 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Echanger Skibs Reedes Almue paa gaarden Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts-Mænd Hvis nafne paa Folio 189 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev op læst De Kongl/ige Breve og andre som paa Folio 211 og 213 ere extraherede, der nest

Schiøde udgivet af Constorial Raad Gert Gielmuyden til *til Anders Olsøn *Ousdahlen (Haugsdal) paa 18 M/arker Smør og 1 qvarter Malt udi gaarden Lied. Datert Hougs Præstegaard d/en 29 Febr/uarij 1740.

Obligation af Dato Hoshofde d/en 5 Augusti A/nn/o 1740 udgiven af Aamund Olsøn til Jon Jonsøn Fielscholnæs og Lydende paa forsikring udi Debitoris paa boende gaard Aschevig af Landskyld 2 Pund Smør for Capital 40 Rd.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans paa 1 Spand Smør og 1 Mæle Malt udi gaarden Sandvigen til Anders Knudsøn. Datert Bergen d/en 5 Decembris 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Jan von de Velde til Anders Siursøn paa 1 Pund Smør udi gaarden Nummedahl. Datert Bergen d/en 10 Junij 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Jan von de Velde til Knud Knudsøn paa Et Halv Pund Smør udi gaarden Øvre Helleland. Datert Bergen d/en 28 Maij 1740.

Den 9 Augusti blev Rætten igien sat.

Joen Lille Urdahl haver ladet ind stæfne Knud Andersøn boende paa sam/m/e gaard Lille Urdahl Dom at liide fordi Han udi 4 aar ey haver villet levere Citanten det Korn, som Knud Andersøn er pligtig til at give Citanten aarlig, fordi Citanten solgte Knud den Jord Knud nu paa sidder og bruger, saa vel som at Knud her udi Rætten skal producere det Schiøde Joen Lille Urdahl gav ham paa sam/m/e Jorde Part og endelig at betale Citanten denne foraarsagede Processis omkostning skades Løs,

Hvilket kald og varsel Niels Johannissøn Esem og Lars Nielsøn Vige ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlede at have for 14 Dages Tiid forkyndt Knud Andersøn paa Lille Urdahl Selv udi Hans Stue, og de talede med Ham Selv.

Paa Citantens Joen Urdahls vegne giorde Lændsmand Magne Iversøn Esem denne Sag *anhæggig for Rætten.

Den ind stæfnte Knud Andersøn Lille Urdahl blev Trende gange Lydeligen paaraabt, Men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne sig ind fandt,

Hvor fore Rætten gav følgende

1740: 220

Efter som Den ind stæfnte Knud Andersøn boende paa gaarden Lille Uhrdahl udi dette Skibs Reede Lovlig er bleven varslet til dette Ting af Joen Lille Uhrdahl, saa gives forn/æfn/te Knud Andersøn Lille Uhrdahl her ved af Rætten ikke alleniste Lav dag til at møde, Men end og at producere her udi Rætten det Skiøde Citanten Joen Uhrdahl haver givet ham paa den af bem/el/te Knud Andersøn brugende Jorde [Part til] nest kom/m/ende Høste Ting udi dette aar.

Læns Manden Magne Iversøn Esem og Ole Hausdahl hafde Ladet ind stæfne Lars Brynilsøn boende paa gaarden Fyllingen Dom at Liide til at betale Konge, Kirke, og Præste Tienden Han er skyldig for sin paa boende gaards brug, beløbende sig den resterende Konge og Præste Tiende 3 Rd 5 mrk 7 sk og Kirke Tienden 1 Rd 1 mrk 7 sk, til sam/m/en den Summa 5 Rd 14 sk, saa og at betale denne foraarsagede Processis omkostning,

Hvilket kald og varsel Anders Magnesøn Øvre Echanger og Johannes Knudsøn Øvre Echanger ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Lars Brynilsøn Selv for 14 Dages Tiid og talte med den ind stæfnte Selv,

Lars Fyllingen blev efter Loven paaraabt, men Han ey mødte,

Hvor fore Rætten gav følgende

Den Lovlig ind stæfnte Lars Fyllingen gives her ved af Rætten Lov dag at møde og svare for sig udi denne Sag til nest kom/m/ende Høste Ting.

Ingen flere Sager vare ind stæfnte, der for Restanserne bleve oplæste, som vare 326 Rd 3 mrk 6 sk.

Der paa blev Rætten for denne sinde ophævet.
 
 

Michael Tønder etc. giør vitterligt, at aar 1740 d/en 22 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Sartor Skibs Reedes Almue paa Tingstædet Schouge nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Fol/io 193 findes

Hvor da først blev op læste de Kongl/ige Breve og andre, som paa Folio 211 og 213 ere extraherede, dernest

Stifts Befalings Mandens Bestalling for Knud Simonsøn at være Lændsmanden udi Sartor Skibs Reede. Datert Bergen d/en 2 Maij 1740.

Forliig sluttet for Lau-Tings Rætten d/en 9 Januarij sidst afvigte imellem Ambiørn Snechevig, Mons Echerhofde, Thomas Gaflen, Niels Nielsøn med de andre Opsiddere paa Strømme angaaende Anskiæl.

Schifte brevet efter Michel Bacche af 24 Maij 1740 Datert Bacche.

Dito efter Britthe Mons Datter Dat/ert Tellenæs d/en 23 Maij 1740.

Dito efter Kari Anders Datter Datert Lochøen d/en 26 Maij 1740.

Dito efter Ari Villums Datter Datert Vindenæs d/en 2 Junij 1740.

Dito efter Anna Vincentz Datter Dat/ert Vindenæs d/en 1 Junij 1740.

Dito efter Ole Hansøn Datert Nipen d/en 25 Maij 1740.

Schiøde udgivet af Niels Nielsøn paa 4 ½ M/arker Fisk udi gaarden Nore Biørøen til Niels Villachsøn. Datert Bergen d/en 28 Junij 1740.

Schiøde udgivet af Peder Monsøn og Ole Trengereide til Ole Pedersøn paa 20 ½ Marker Fisk udi Lochøen, og 8 Marker Fisk udi Hitzøen. Datert Schoge d/en 22 Augusti 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Michelsøn til sin Søn Michel Johannissøn paa 1 Pund og Tre Marker Fisk udi Tønnevig. Datert Schoge d/en 22 Augusti 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Golten, Søren Golten og Mons Glæsnæs paa 1 Pund 3 Marker Fisk og 9 Kander Malt udi Vorland. Datert Schouge d/en 22 Augusti 1740 - til Thomas Elingsøn.

1740: 220b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Stephen Agothnes til sin Søn Erich Stephensøn paa 1 Pund 16 ½ M/arker Fisk udi Agothnæs. datert Schoge d/en 22 Augusti 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Stephen Erichsøn til Ole Michelsøn paa 1 Pund og 3 M/arker Fisk udi Agothnæs. datert Schoge d/en 22 Augusti 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Sollesvig til Iver Villumsøn paa 22 2/3 M/arker Fisk udi gaarden Vindenæs. Datert Schoge d/en 22 Augusti 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Rasmus Thomæsøn Mit Tvedt til Ole Nielsøn paa 2 Pund og 6 M/arker Fisk udi gaarden Fielde. Datert Schoge d/en 22de Augusti A/nn/o 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Iver Rasmusøn Mitsøe til Niels Iversøn paa 22 ½ M/arker Smør udi gaarden Tøssøen. Datert Schoge d/en 22 Augusti 1740.

Almuen besværede sig høylig over den udsædvanlige Kast med stor Nod i Vaar Fiske været begierende Een Memorial der om for Dem opsat til Stifts befalings Manden, som den og blev Lovet.

Schiøde udgivet af Ørje Torsøn til sin Søn Thoer Ørjesøn paa Een halv Løb Smør udi gaarden Kaursland. Datert Schoge d/en 22 Augusti 1740.

Efter Publiqve Placaters anslagelse udi Bergen og advarsel paa Kirke bak[k]en, blev afg/aaen Halvor Echerhofdes til hørende Jorde Part udi gaarden Ulvesætter paa Auction opraabt,

Hvor først blev op læst følgende Conditioner 1. Den resterende Landskyld til Dette aars udgang betales til Halvor Echerhofdes Sterfboe. 2. Kiøberen tager gaarden strax under Egen opsiufn og staaer der paa Hans egen Risico fra Kiøbets Dato. 3. Kiøbe Summen betales inden Michels Dag først kom/m/ende til Soren skriveren, som Skifte forvalter. 4. I fald nogen Kiøber gaarden, som den selv vil beboe, skal Læylændingerne i rette Tiid efter Loven opsiges, 5. Kiøberen stiller nøyagtig her paa stædet Caution for sit bud, og betaler alle af denne Auction dependerende omkostninger, da Skiødet til Ham skal blive strax udstæd imod Kiøbe Summens betaling af Landskyld {af} 2 ½ V/oger Fisk.

Peder Hamre blev Høyst bydende for 63 Rd 3 mrk der for gaarden Ham blev tilslagen.

Thomas Bildøen hafde ladet ind stæfne Lars Andersøn boende paa Lie til at betale Ham Leye af 10 Gieder efter Larses Egen til staaelse og denne Processis omkostning.

Den ind stæfnte mødte for Rætten og til stod Lovlig at være for denne Ræt ind stæfnet.

Citanten Producerede Et Indlæg af denne Dags Dato, som blev oplæst /: NB see Indlægget :/

Den indstæfnte Lars Andersøn Lie indgav og sit Indlæg for Rætten under skreven af Procurator Preus af 16 Augusti sidst afvigte /: NB. See sam/m/e Indlæg, som blev oplæst :/

Citanten paastod Dom.

Den ind stæfnte Lars Lie til stod for Rætten at Han ville give Citanten Sex Rixdaler til Leye for de paa stæfnte Giæder og giederne til bage Levere nemlig Sex store gieder og 4 Smaae.

Citanten var fornøyet der med naar Han inden Sex uger blev levert det Lars Lie haver Lovet her for Rætten og Lars Lie betalte udi omkostning 3 Rd.

Lars Lie til stod at ville give udi omkostning De paastaaede 3 Rd.

Der paa gav Rætten følgende

1740: 221

Vel haver Citanten Thomas Bildøen her for Rætten ind stæfnet Lars Lie til at betale Ham Leye af Giæder 3 Rd 5 mrk, og udi omkostning 4 Rd, Men saa som De begge her for Rætten blive forliigte at Lars Lie ikkun skulle betale Leie med 6 Rd af forn/æfn/te gieder og [levere tilbage]? 6 store tillige med 4 smaae inden Sex uger samt udi Processens omkostning 3 Rd - saa til findes Lars Lie inden Sex uger at betale forn/æfn/te Leie og omkostninger med Nii Rixdaler og udi Rætte Tiid udi forsvarlig Stand Levere forbem/el/te 10 gieder til Citanten, Hvis det ikke inden aftalte Tiid skeer - bør Han Lars Lie 15 Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse betale forn/æfn/te Nii Rixdaler under videre adfær efter Loven.

Niels Erichsøn Lochøen hafde Ladet ind stæfne Marthe Hans Datter afg/aaen Christian Ornings Enke, boende paa Lochøen Vidner at anhøre angaaende Hun haver skieldet Citanten for Tiuv, til at vidne er ligeledis ind stæfnt Erich Nielsøn boende paa Lochøen og Maritthe Niels Datter værende hos sin Fader Niels Rasmusøn paa Lochøen.

Den ind stæfnte Marthe Hans Datter blev efter Loven paaraabt, Men Hun hverken selv eller nogen paa Hendes vegne mødte,

Hvilket Kald og varsel Lændsmanden Knud Simonsøn Tøssøen og Peder Olsøn Hagenæs ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt for 14 Dages Tiid paa Lochøen for Marthe Hans daater selv.

Der efter blev Eedens forklaring for vidnerne Lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod Det første vidne

Erich Nielsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at efter Pintze Hellige dage sidst afvigte var \udi/ vidnets stue den ind stæfnte Marthe Hans Datters paa Loch\øen/ boende, {Stue,} Hvor Han hørte at den indstæfnte sagde Citanten Niels Erichsøn hafde taget Penge for Een Hum/m/er Kiiste af Hollænderne, der efter gik Marthe Hans Datter fra Vidnet og ind udi Niels Erichsøns \Stue/, og da Hun kom der ud af hørte Vidnet Marthe Hans Datter Skielte Citanten Niels Erichsøn for Een gam/m/el Tiuv, Men Vidnet hørte ikke Niels Erichsøn svarede Marthe Hans Datter noget der paa, videre vidste dette vidne ikke at forklare.

Det 2det Vidne Marithe Niels Datter aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og vandt at Hun er 23 aar gam/m/el, og noget efter Pintze Hellige Dage sidst afvigte var Vidnet udi sin Faders Løe paa gaarden Lochøen, Hvor vidnet saae at Marthe Hans Datter kom ud af Citantens Niels Erichsøns stue, og i det sam/m/e sagde Marthe Hans Datter, da Hun gik ud af Niels Erichøns [stue] dette at Niels Erichsøn baade giorde

1740: 221b

Som Een Tyv og Skielm, Videre var dette Vidne ikke bevidst, men sam/m/e Tiid fald sam/m/e Skiælds ord af Marthe Hans datter, som første vidne forklarede;

Citanten begierede Lau dag for den indstæfnte Marthe Hans Datter til Neste Høste Ting,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som den ind stæfnte Marthe Hans datter Ved Sagens paaraab ey mødte, saa haver Citanten at forelegge Hende tillige med Lauværge at møde og svare for sig udi denne Sag nest kom/m/ende Høste Ting.

Restanserne vare 130 - 4 - 4 sk.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1740 d/en 24de Augusti blev Som/m/er Ting holdet paa gaarden Sør Eide for Schiold Skibs-Reedes Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa 194 Folio findes,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæst De Kongl/ige breve og andre, som paa Folio 211 og 213 ere extraherede, der nest

Kongl/ig Skiøde udgivet til Jacob Buch paa 1 L/øb 1 Pund 1 Huud udi gaarden Nødtvedt. Datert Frederichsberg Slot d/en 4 Maij 1740.

Schiøde udgivet af Peder Vaxbøe, Peder Flesland og Mons Søevigen paa 3/8 Løb Smør og ¼ Huud udi gaarden Oddeland. Datert Sør Eide d/en 13 Octobr/is 1739 til And/ers Nielsøn.

Obligation udgiven af Hans Monsøn til Mad/a/me S/a/l/ig/ Christian Rasmusøns paa 100 Rd lydende paa forsikring udi Hans Mølle paa Møllendahl. datert Bergen d/en 8de Maij A/nn/o 1740.

Schiøde udgivet af Anna Cathrine, Janniche og Dorthe Ellfrings til Hans Monsøn paa Deris arvelig tilfalden Mølle liggende paa Møllendahl. Datert Møllendahl d/en 30 April 1740.

Obligation udgiven af Hans Monsøn til Anna Cathrina, Janniche og Dorthe Elfrings lydende paa forsikring udi Hans Mølle paa Møllendahl, Datert Møllendahl d/en 30 April 1740 for Capital 572 Rd 3 mrk 12 sk.

Bøxel \Sæddel/ udgiven af Johan Garman paa S/a/l/ig/ Mariagers Sterfboes vegne til Christopher Larsøn paa ½ Løb 4 ½ M/arker Smør udi gaarden Lieland. Datert Bergen d/en 9 Junij 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Jacob Buch til Michel Nodtvedt paa *paa ½ L/øb ½ Pund Smør ½ Huud udi gaarden Nodtvedt. Datert Bergen d/en 17 Junij 1740.

Her/r Major Prisier haver Ladet indstæfne Michel Paulsøn boende paa gaarden Nedre Tistad Dom at Liide fordi Han haver Ladet af Møl forderve Een Soldatter Mundering, som han burde have taget udi agt som Lægdsmand,

Den ind stæfnte mødte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet, Der nest for Rætten frem viiste Een Soldater Kiol og Væst tillige med Hat, som kunde seis at være af Myl beskadiget, og tilstod at sam/m/e Mundering hafde været udi Hans Huus I Syv aar, og forklarer at Han det beste han kunde haver seet til den.

Der nest frem lagde Major Pritzier Et Indlæg af Dato Molde d/en 21 Aug/usti 1740 som for Rætten lydeligen blev oplæst /: NB. NB. see Indlægget,

Procurator

1740: 222

Ottesøn mødte paa den indstæfntes veigne og sagde at den indstæfnte beklager sig at den frem viiste Mundering er ind lagd udi Hans Huus af under Officeer Smit og Niels Øvre Tistad udi Hans fra værelse, Hvilket Den ind stæfnte Michel Tistad selv tilstod, og haver den indstæfnte ikke haft befaling fra Fogeden at imod tage Munderingen, som nu her for Rætten beskadiget er frem lagt, Videre paa stod Ottesøn for den ind stæfnte at under Officer Smit bør beviise at Fogeden Skriftlig haver givet Den indstæfnte ordre at tage imod denne beskadigede Mundering.

Her/r Major Pritzier Lod til føre at under Officer Smit siger Han kand beviise at S/a/l/ig/ Fogeden Lem haver givet *Han (Ham) ordre til at levere Munderingen udi Hans Michel Tistads Huus paa Ting stædet, og paastod Dom udi Sagen.

Den ind stæfnte Michel Paulsøn til staaer at Han udi Siuv aar haver haft Den Soldater Kiol, Væst og Munderings <Hat> som her for Rætten af Ham selv beskadiget af Møl er frem viist, udi sit Huus, Hvor fore Kiendes for Ræt at, Michel {Pau} Paulsøn Tistad bør Skaffe forn/æfn/te beskadiget Mundering igien udi sam/me forsvarlig stand At den til Deris Kongl/ig Maj/este/ts Tieniste kand være u-paa anket, og det 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under videre adfær, Dog bør denne Dom først Notificeris Stifts befalings Manden før den bliver exseqvert.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas [mødte]? og producerede Laug dags foreleggelse for den ind stæfnte Henrich Vessel, Hvilken ved Eed med oprakte Fingre efter Loven blev af Hiemled af Lændsmanden Ole Totland og Skafferen Lars Myhrdahl for 14 Dages Tiid at være forkyndt den ind stæfnte Henrich Vessel selv udi Hans stue paa Møllendahl.

Den ind stæfnte Henrich blev efter Loven paaraabt, Men ey selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt,

Der nest producerede Ottesøn de udi stæfne maalet Mentionerte og paastæfnte 3de Obligationer, Hvor efter Han paastod \Dom/ til betaling for desen Capitaler og resterende Renter samt erstatning for den nu aarsagede Processis omkostning i det Mindste med 8te Rixdaler. S/igneu/r Ottesøn, siden han fornem/m/er ingen møder for S/igneu/r Henrich Vessel og det er venteligt, at Han kunde ville paastaae at transport og opsigelsen skulle produceris, saa var Comparenten til \sin/ Ende for sam/m/e at i Rætte legge Sagen begierende udsat til neste Ting, som Rætten bevilgede.

1740: 222b
 
 

Citanten nemlig S/igneu/r Ottesøn [mødte]? og forestillede at som Her/r Jacob Viding Aller naadigst er accorderet et Præste kald i Norfiord, Hvor hen han med første sig maa til føre, saa vil Han ikke lade det saa nøye ankom/m/e paa denne sin retmæssige Sag til det yderste mod Michel Larsøn efter fortienniste til det yderste at fuld føre, men {og} erbyder sig villig at overdrage Ham det seqvestrerte Korn og Løsøre samt at giøre Ham Reigning og rigtighed for Hvis som siden Seqvestrationen skeede er kom/m/en I behold af Melk og Smør etc, naar de ved hørende udgifter først der fra er fra dragen, imod at Michel Larsøn betaler sin fulde forpagtnings Summa, som Han er skyldig efter Contracten, men saa fremt Han saadant tilbud ey vil imodtage, for Comparenten, som og herved skeer for sine Principaler paa staaer Dom udi Sagen efter Hvis for hen passert er.

Michel Larsøn sagde at Han til Michels Dag først kom/m/ende vil antage Fanøe Præste gaard og gierne forliige sig med Her/r Viding, naar Han faaer den Rigtighed, som gaarden importerer.

Hvor ved Sagen beroer til neste Høste Ting.

De af Ass/esso/r Londeman ind stæfnte Sager beroer paa Hans ankomst, som Hver dag ventes,

Ottesøn paastod Sagernes expedition - eller til neste Høste Ting bliver udsatte.

Den 25 Augusti nest efter blev Rætten igien sat.

Citanten mødte og paa stod Dom, paa den ind stæfntes vegne mødte ingen Ved Sagens paa raab, Citanten begierede at Ole i Træet maatte til findes at betale Ham Koen tillige med Sex aars Koe leye, som er aarlig 1 mrk (og 4 sk)? efter som denne paa stæfnte Koe er Hans Søsters Barbro *Søsters (Sørens) Datter, som Hende er til falden efter sine forældre, og Citanten er Hendes Formynder, der efter Loven bør svare for sin Myndlings arv - der paa blev dømt, som følger

Efter som den ind stæfnte Ole udi Træet boende /: som ligger under Steene gaard :/ Hverken efter stæfne maal eller Rættens foreleggelse møder og svarer for sig udi denne Sag, saa til findes Ham 15 dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse at levere til Citanten Lars Sørensøn Bircheland, som Formynder for sin Søster Barbara Sørens Daatter Een Bøxel før (Bøxelfør) Koe I steden for den som af fiældet need fald, og 6 aars Koe Leye 1 Rd 1 [mrk] - 8 sk, ilige maade bør Ole udi Træet betale Lars Bircheland den[ne] Processis omkostning med 3 Rd inden fore skrevne Tiid under videre adfær efter Loven.

1740: 223
 
 

Fogeden S/igneu/r Johan Smed producerede udi Rætten Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings Mand Christian Baggers Skrivelse til Ham af 20 hujus, som for Rætten Lydeligen blev op læst og er af følgende Medfør /: NB. NB. Brevet. Dernest frem lagde Fogeden Et forhør holdet af Fogeden S/igneu/r Anders Heiberg efter Stifts *befalingens (befalings Mandens) Constitution d/en 17 hujus nest forhen, som og for Rætten blev op læst og saaledis Lydende /: NB. NB. Forhøret :/ Der efter paa stod Fogede[n] Dom om \Hvorledis/ Stifts befalings Mandens Tieners Erich Bergreens Legome i fald det findes skulle begraves.

Der paa strax af os samtlig blev kiendt, som følger

Af Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings Mands Skrivelse til Fogeden over Norhorlehn og Vaas S/igneu/r Johan Smed Datert d/en 20 Augusti A/nn/o 1740 erfahres, at den borte blevne Erich Bergreen, udi sin Tienniste stædse haver op ført sig, som et forstandigt, ærligt og gudfrygtig Menniske. Det for Extra Rætten udi Bagholmen d/en 17 Ejus Dem nest for hen erhvervede Tings vidne udviiser, Hvorledis Erich Bergreens Klæder ere fundne, og at Bøssen han var gaaen ud Med Laae Ladt og med *Fen (Feng?) Krudet paa Steene vandet Hvor Ved Hans Klæder og Baaden Laae, at være 7 eller 8te Fauner fra Landet *grundigt (grunt) og ikkun Halv anden alen Dybt, men strax uden for grunden steylbrat og saa dybt at mand ey kand see Bunden. Af Disse omstændigheder kand Vitterlig skiønnes at Erich Bergreen maa være gaaen udi Steene Vandet for at bade sig, Men formedelst han haver været u-vidende og ukyndig om grundens beskaffenhed, uformodentlig og plusselig der udi omkom/m/en.

Des aarsag vi kiender for Ræt at dersom den borte blevne Erich Bergreens Legom/m/e findes, bør det udi Kirke eller Kirke gaard med Een Sømmelig Ceremonie begraves.

Restantzerne hos Proprietarierne 543 Rd 1 [mrk] 2 sk hos Bønderne 468 - 1 - 12 til sam/m/en 1001 - 2 - 14 sk. saa Ting ophævet.
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, aar 1740 Fredagen d/en 30 Sept/embris blev efter Høy ædle og velbaarne Her/r Stifts befalings Mand Christian Baggers ordre holdet Extra \Ræt/ paa Ting stædet Frechau angaaende den død fundne Mons Gregoriisøn nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd som dette aar betienner Rætten,

Hvor da først blev oplæst Stifts befalings Mandens Skrivelse til Fogeden S/igneu/r Johan Smed af Dato 27 Augusti sidst afvigte, dernest Stifts befalings Mandens foranstaltning til denne Extra Ræt af 8de Sept/embris nest efter, Et efter andet saaledis meldende /: indføris begge Brever :/

I følge fornæfnte Stifts befalings Mandens Breve Hafde Fogeden S/igneu/r Johan Smed Ladet for denne Extra Ræt med Lovlig varsel indkalde Dem som hafde nedgravet Mons Gregoriisøns Døde Legome, uden at give Deris Foresatte Øvrighed

1740: 223b

Tilkiende at Mons Gregoriisøn, Var død funden udi Søen, Hvis navne ere. 1. Johannes Abrahamsøn Schromstad, 2. Ole Baarsøn Lille Fiusanger, 3. Otte Jacobsøn Idnæsset, 4. Knud Andersøn Berland, 5. Michel Johansøn Aadlandsvigen, 6. Siur Joensøn Øbsøen, 7. Hans Olsøn Fromereide, 8. Magne Nielsøn Schromestad, 9. Anders Joensøn Øbsøen, 10. og den afdødes Broder Ole Gregoriusøn Aadlandsvigen, Hvilke alle til stod for Rætten baade Lovlig at være stæfnede og hafde baaret den afdøde fra sin Broders Ole Gregoriisøns Huus og nedgravet Ham, nemlig Mons Gregoriusøn udi Herløe Kirke \gaard/ og meente samtlig at det ungefæhr skulle være imod Sex ugers Tiid siden,

Endnu vare ind varslede til at vidne, De Mænd som fandt Mons Gregoriisøn udi Søen tillige med Deris Huustruer, navnlig Hans Tostesøn og Hans Kone Sidselle Hans Datter, Niels Nielsøn og Hans Hustroe Syneva Anders Datter paa gaarden Ryland, Mons Johansøn og Hans Kone Britthe Joens Datter, Peder Olsøn og Hustroe Britte Ols Datter paa Eicheland, Tollef Børgesøn og Hans Kone Kari Anders Datter, Peder Pedersøn, alle paa Ryland, den afdødes Moder Ingebore Anders Datter, Marthe Hans Datter paa Ryland, Hvor den døde sidst tiente, Britthe Knuds Datter Huus Kone paa Eicheland, alle at Vidne, Hvad de kand være vidende om denne Sag, og være til vedermæle nok Giertrud Ivers Datter tiennende Marthe Hans Datter paa Ryland, alle for hen nafn givne til stode for Rætten Lovlig til dette Ting at være ind stæfnte af Skafferen Niels Michelsøn Volle og Hans Rasmusøn Fløgsand.

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne Lydeligen op læste og behørig formaning til Dem Hver i sæhr giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det første Vidne

1. Hans Tostesøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, og sagde at Han tillige med flere vare ude for at søge om den døde Mons Gregoriusøn, Hvilket kand nu være ungefæhr Sex uger siden, og fandt Vidnet Ham tillige med flere Een onsdags Morgen at Ligge død paa *Bonden (Bunden) udi Søen Vesten (Mesten?) for gaardens Eichelands Land, Hvor udover Vidnet med de andre ind stæfnte tog den døde op med Een Krog paa Een Stang 8te Alen Lang, og Lagde det døde Legome op paa Et Berg strax hos, Vidnet saae intet andet at være beskadiget paa Hans Legome uden over Det Eene Øye var Huden brusten, og det bløde, da Han blev op taget, Vidnet Veed ikke andet at sige end at den døde Mons Gregoriisøn har [var] været Eet Skikkelig Menniske,

2. Det andet Vidne Niels Nielsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og vandt ligesom nest forige vidne uden nogen forandring.

3. Det 3die Vidne Mons Johansøn aflagde Eed efter Loven og vandt, at Tiisdags Morgen, som

1740: 224

Mons Gregoriisøn blev funden neste Onsdag efter, kom Martha Hans Datter Ryland til Vidnet, og sagde Ham, at Hendes Dreng Mons Gregoriisøn skulle paa Hendes Vegne fahren til Vidnet og de andre, som vare ved Silde Noten, des aarsag Hun spurgte Vidnet om Han hafde seet den borte blevne Mons Gregoriisøn, Vidnet svarede Hende, Han ey hafde seet Drengen Mons, Hvorudover Hun bad Vidnet ville tage sin Baad og berge Hendes Baad med, som Laae og drev for Iilet og med det sam/m/e see efter Mons Gregoriisøn, der til vidnet sagde Han ey kunde giøre det, før Han fik Hvile sig Et Stund, Marthe Hans Datter sagde vidnet kunde nok Hvile sig, fordi Hun meente at Den døde Mons Gregoriisøn, end da skulle kom/m/e, og efter at Vidnet noget hafde Hvilt sig kom bud til Ham fra Marthe Hans Daatter at Han ville see om Hendes Dreng Mons Gregoriisøn, saa som Han end da ikke var kommen, Hvor paa vidnet tillige med Peder Eicheland søgte efter Mons Gregoriisøn, Men den dag ikke fandt Ham, sam/m/e aften forføyet vidnet sig ud til De andre, som vare udi Note laget, og fortalte Dem, Hvorledis Mons Gregoriisøn var bleven borte, og sluttede da alle, at siden baaden Hvor udi Mons Gregoriisøn skulle fahret til vidnet og de andre ved Noeten, var bunden fast ved Een steen Ild (Ile) lige som Et anker, og i det Han da ville trække Baaden til sig, haver tauet strammet paa, som den var bunden til Ilen med, og saa haver Baaden gleed fra Landet føre Mons Gregoriisøn kunde kom/m/ i den, der udover er Han kom/m/en udi vandet i mellem Landet og Baaden, siden De fandt Han paa stædet død Hvor Baaden for Ilen hafde Ligget, I Øvrigt kom dette vidnes udsigende over Eens med de andre, som haver vidnet.

4. Vidne Peder Olsøn aflagde sin Eed og vandt lige som nest forige vidne Mons Johansøn uden nogen forandring.

5. Det 5te Vidne Tollef Børgesøn aflagde sin Eed og vandt, at Han ikke var hos da Mons Gregoriisøn blev funden, Men hørte om Tiisdags aften da Han med andre vare i Noten at Mons Gregoriisøn var bleven borte, og at de Meente Han saaledis var bleven, borte, som nest forige tvende Vidner haver forklaret. Men dette veed Han at Mons Gregoriisøn har stedse væren Et skikkeligt Menniske.

6. Det 6te [vidne] Peder Pedersøn ved Eed udsagde: Lige som det 5te vidne Tollef uden nogen forandring.

7. Det 7de Vidne Sidselle Hans Datter aflagde Eed og udsagde. at Hun ikke veed andet end Hvad folk haver talt om det Mons Gregoriisøn blev borte, og det Lige som nest forige Vidner haver sagd, eller[s] forklarede dette Vidne at Mons Gregoriisøn stedse haver været Et Skikkeligt Menniske.

8. Det 8de Vidne Syneva Anders Datter aflagde sin Eed og kunde ikke andet sige, end nest forige vidnes Siselle Hans Datters forklaring indeholder.

1740: 224b

9. Det 9de vidne Britte Joens Datter, af Lagde Eed og vandt, lige som det 8de og 7de Vidne.

10. Det 10. Vidne Britte Ols Datter Ved Eed udsagde lige som 7 - 8 - og 9de Vidne.

11. Kari Anders Daatter under Eed af lagde sit Vidnisbyrd, som det 7 - 8 - 9 - 10 og *11 Vidne.

12. Det 12 Vidne Martha Hans Datter hos Hvem Mons Gregoriisøn tiente, af lagde sin Eed og udsagde: at efter Hendes begiering skulle den afdøde Mons Gregoriisøn fahre til Noeten, da Han blev borte saa længe bad Hun Folk søge efter Ham, Hun saae ikke Han blev funden, Men kom til da de hafde Lagt Hans døde Legome op paa Berget, ellers kand Hun ikke andet sige om Ham Mons Gregoriisøn, end Han io var Een skikkelig Ærlig og Lydig Tienner;

13. Vidne Britte Knuds Datter udsagde ved Eed at Hun veed Mons Gregoriisøn var Een Skikkelig dreng og ey vidste andet at giøre forklaring om i denne Sag,

14. Giertrud Ivers Datter, har ey været til Alters, uden Eed forklarede ey andet at vide, end Mons Gregoriisøn haver stædse været et Skikkeligt Menniske, og at Han efter sin Madmoders begiering skulle fahre til Noeten da Han blev borte, Vidnet vidste ikke, Hvorledis Han blev funden.

Der efter Lod Fogeden S/igneu/r Johan Smed til føre følgende I under danigst følge af Hans Velbaarenhed Her/r Stifts befalings Mand Baggers Høy respective Skrivelse af 8de hujus paa stod Fogeden, at efterdi vedkom/m/ende, som for Rætten tilstoed at have nedgravet paa Herløe Kirche gaard det død fundne Menniske nafnlig Mons Gregoriisøn Odlandsvigen, ikke haver givet deris foresatte Øvrighed der om ringeste Communication, motte vorde tilfunden at betale, de der af flydende og paa gaaende omkostninger, saa vel til dette Extra Tings holdelse, som de selv haver foraarsaget, som til de tvende Cirurgis, der det døde Menniske efter Deris meddeelt attest haver Ladet op grave og besigtige alt efter Rættens billige eragtning.

De ind stæfnte, som hafde begravet Mons Gregoriisøn hafde ikke noget at indvende,

Hvor paa af \os/ samtlig strax blev kiendt, som følger.

Det kand ikke skiønnes af de førte vidners udsigende, at den død fundne Mons Gregoriisøn med fri villie og forsæt Sig Selv om kom/m/et haver, Thi alle vidnerne siger han haver stedse opført sig, som Et Skikkeligt Menniske søm/m/er og anstaaer, og Hans Madmoder Marthe Hans Daatter /: som *Mons/ieu/r (Mons) Gregoriisøn tiente :/ forklarer, at Han Hendes Erinde skulle forrette, da Han blev borte.

Hvorfore vi kiender [for] Ræt: at Mons Gregoriisøns Legome bør udi Kirke gaarden begraves: Men Hvad de indstæfnte angaaer, nemlig Johannes Schromestad, Ole Lille Fiusanger, Otte Idnæsset, Knud Berland, Michel Aadlandsvigen, Siur Øbsøen, Hans Fromereide, Magne Schromestad, Anders Øbsøen og Ole Aadlandsvigen, Som uden Øvrighedens forevidende eller at til kiende give Øvrigheden *Mons/ieu/r (Mons) Gregoriisøns døds fald haver need gravet Mons Gregoriisøns Legome, Da bør de alle /: til exempel for andre, som til side sætter Øvrighedens Myndighed :/ at betale til Barbererne, som haver besigtiget Mons Gregoriisøns Legome 8te Rd siger Aatte Rixdahler, og til denne Processis omkostning 7 Rd siger Siuv Rixdaler alt [inden] Femten dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under Rættens videre befordring efter Loven.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1740 d/en 4 Octobr/is blev holdet atter Ræt

1740: 225

Paa Salhuus nerværende sam/m/e Sex Lau-Ræts Mænd, som betiente Rætten den 20 Maij Hvis nafne paa Folio 200 findes antegnede,

Og producerede Mons/ieu/r Johan Simon Cramer Procurator Een Beskikkelse af Dato Bergen d/en 25 Julij sidst afvigte Hvor med beviises at Parterne haver vedtaget at Rætten i dag bliver sat, som ellers var beram/m/et at skulle holdis d/en 2den Sept/embris sidst afvigte,

Ved Rætten var til stæde Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschild Lohmans og *Declarede at Hun til Lau værge hafde antaget S/igneu/r Niels Christian Aboe som og Comparerede,

Der paa Procurator Cramer ind leverede sin Skriftlige Deduction og paa stod Dom, Datert denne Dags Dato, som for Rætten Lydeligen blev op læst og er af følgende indhold /: NB. NB. NB. Indlægget :/

Paa Mad/a/me Lohmans Vegne producerede bem/el/te Aboe Een Extract af Skifte Journalen, som holdes udi afg/aaen Adelusiæ S/a/l/ig/ Envold Kiønigs Sterfboe passert d/en 22de Sept/embris 1740 - Hvor af Rætten da ville fornem/m/e at Mad/a/me Lohmans endnu ved sam/m/e Forpagtning for Et Aar af Skifte Rætten er bleven imponeret, og des foruden Decideret at Een Tilsiufns Mand for Arve Midlernes indsamling skal beskikkes, des aarsage Aboe paa Enkens Mad/a/me Lohmans vegne refererede sig til sam/m/e Skifte Ræts Decision, at Hvis udgifter for gaarden Salhuus ved forpagtning skal reponderis er Hun forpligtet til sam/m/e ordinerede Tilsiufns Mand at af legge og betale, Hvad sig de modsigelser i dag af S/igneu/r Cramer paa Contra parternes side er indvendt, agter Enken ved Skiftets slutning eller og for inden for sam/m/e Skifte Ræt at af klarere, om den post tilforn ikke i Mindelighed vorder af giort, Extracten Lyder saaledis /: NB. NB. NB. Extracten :/

S/igneu/r Cramer replicerede, at Skifte Rættens foretagende beroer paa appel og Deris ansvar, Men er denne Sag og Contra Citanterne aldeelis udvedkom/m/ende, ellers var Comparenten over sam/m/e forundret siden Contra Citanterne der ere Myndige Arvinger til Een Boe, Hvor arv og giæld skriftlig er vedtaget haver Lau Tings Dom for sig Hvor efter dennem er magt givet sig gaarden Salhuus under Execution at bemægtige, Hvilket og Comparenten sine Principaler reserverede, siden Han uvendtelig maa fornem/m/e, at Mad/a/me Lohmans fra viger sin skriftlige forpligt, efter Hvilken Hun den 7de hujus haver vedtaget at fra vige gaarden, og den for Eyer manden at indrøm/m/e, for resten paastod Comparenten, at Sagen efter begge Parters stæfne maal og in Specie efter dette i dag ind komne forsæt bliver under søgt, og der nest paadømt.

S/igneu/r Aboe paa Mad/a/me Lohmans vegne svarede: at naar Hun af Skifte forvalterne udi Mad/a/me Kiønigs Sterfboe instrueris til Hvem gaarden Salhuus skal leveris, vil Hun strax være færdig gaarden fra sig at levere, og i Øvrigt lader Hun sine hos Mad/a/me Kiønings havende Prætentioner beroe paa Skifte forvalternes foranstaltning, som til kom/m/er at Liqvidere imellem Parterne og Decidere paa deris fordringer, Hvilket Han formoder Rætten biefalder,

Cramer ved blev sit forige, siden det ved kom/m/er Skifte Rætten udi efter Tiiden at Liqvidere imellem arvingerne og Creditores naar, som helst, at Svævende Processer in Foro Competente er under søgt og paa dømt.

Efter som Skifte forvalterne udi S/a/l/ig/ Mad/a/me Adalusiæ Kiønings Sterfboe haver fundet for got at lade Mad/a/me Lohmans endnu Continuere Forpagtningen paa gaarden Salhuus - Et Aar, Saa kand Rætten ikke denne gang fore tage sig nogen besigtelse paa gaardens Salhuus reparation men det faar at beroe til Mad/a/me Lohmans forpagtnings Tiid er exspirert, Eller Skifte forvalterne det før forlanger at skee, Hvad Reigninger

1740: 225b

og de andre Prætentions Poster \.. besigtelsen ey/ angaaer, da Henviises Parterne til Skifte Rætten udi S/a/l/ig/ Mad/a/me Kiønings Sterfboe, der at Lade sam/m/e afgiøre.

Hvad omkostningerne paa disse 3de Rættes Dag betræffer, da svarer Parterne saaledes Mad/a/me Lohmans for de første Dage og Procurator Cramer for de andre tvende Dage lige efter den Kongl/ig Forordning om aastæds Sager.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1740 d/en 7de Octobr/is blev holdet Aastæds Ræt paa gaarden Hannisdahl udi Mielde Skibs Reede nerværende Lauræts Mænd, som af Fogeden S/igneu/r Johan Smed vare opnæfnte Gutorm Larsøn Hunham/m/er, Ole Nilesøn Blum, Knud Nielsøn Stoche, Niels Monsøn Reveim, Jens Johannissøn Hausberg, Mons Einersøn Øvste Mielde,

Hvor da efter at Rætten vare sat, frem kom Johannes Nielsøn Søre Ascheland og Rasmus Magnesøn Hausberg, Hvilke gave tilkiende at De paa Citanternis Gaute Aamunsøns og Haldor Rasmusøns Opsiddernes paa gaarden Hannisdahl vegne med mere end 14 Dages *vegne (varsel) hafde til grandskning og Skiøn ved Rætten om Merke og Marke Skiæl imellem Citanternes Jorde part udi gaarden Hannisdahl Ladet ind stæfne Elling Erichsøn Hauge, Hvis Jorde Part udi gaarden Hauge støder paa Citanternes Jorde Part udi Hannisdahl, Thi Citanterne Gaute Aamunsøn og Haldor Rasmusøn formeener at Marke skiellet imellem disse tvende Jorde Parter bør gaae Lige frem udi Linie, Men ikke Skiæft eller i Bucht, Hvor efter naar Rætten haver taget Merke steenene udi Øye siufn, som Citanterne baade selv og ved andre vil Lade fremviise, Citanterne vil paa staae kiendelse efter Loven, Endnu var ind stæfnte til at giøre anviisning tillige med Citanterne Selv Lars Heljesøn og Erich Olsøn boende paa gaarden Rødland, for Processens skyld var og ind varslet, baade Formyndere, Hvis Myndtlinger hafde Part udi Hauge, og andre som Eyede Parter udi Hauges Jord tillige Elling Erichsøn Hauge til Veder Mæle, Eyernes og Myndlingernes Formynderes nafne ere følgende, Anders Pedersøn paa Hauge, Erich Johansøn og Johannes Larsøn paa Kleveland, Anders Nielsøn paa gaarden Vefletvedt, Ole Larsøn Bortvedt (Børtvedt), Iver Olsøn Røscheland, Johannes Michelsøn Halland, Siur Siursøn Rivenæs, Anders Joensøn Borge, og Lars Børgesøn Hannisdahl,

Der efter blev dette stæfne maal ikke alleniste ved Eed med oprakte Fingre efter Loven /: af hiemled alle for hen nafn givne at være Lovlig med mere end 14 dages varsel til denne Aastæds Ræt indstæfnte af Varsels Mændene Johannes Nielsøn boende paa gaarden Søre Ascheland og Rasmus Magnesøn Hausberg, Ellers vare alle de Sagen angaaer, som af Citanterne Gaute og Haldor ere

1740: 226

Indstæfnte, ved Rætten til stæde og vedgik Lovligen at være til dette Ting og denne Aastæds Ræt Citerede.

Der efter forføyede Rætten sig ud til at tage udi Øye siufn De Merker og Skield begge Parter os ville anviise til at Skiønne om, Hvilke Rætten siufntis at være Rettest og tilforladeligste, Hvor ved var til stæde Elling Hauge selv Som Sagen mest paa gielder, og de andre for hen nafn givne Participanter udi gaarden Hauge,

Den første Plads, som blev giort anviisning paa af Parterne var Nord ved Kaalhuus Reinen, Hvor fandtes Een Berg Nov, som viisede need til Et gierde, som var det første Hiørne Merke, Hvilket Merke Parterne samtlig til stod Rigtigt at være, saaledis at Elling Hauge Eyede paa Nordre side og Citanterne paa Søre Siide, des aarsag af Os blev need sat Een Steen med tvende Viisere; der nest gik vi videre frem Væst paa Kaalhuus Reinen, Hvor da blev forklaret af Mons Halland at merket skulle gaae fra gaards Enden til nest hos staaende berg Noven og fra Berg Noven til Older Runden, og fandt vi needen for sam/m/e Older Rund nogle Steene anlagt som et gierde og Mit udi Een opreyst Steen, Der fra gik vi mere Væst til Et stæd Kaldtes Hauge Hollen, Hvor der fandtes ved Een Liden Elv Steen opsat, og lidet der oven for udi Bakken Een anden Mindre Steen, som viisede alt udi Een Linie, Videre Væst op paa Sveene fandtes og Een opsat Merke Steen; mere væst ved Sveie Brekkene var udi Et Berg hugget Et Kaars viisende udi Lige Linie til Een Merke Steen, som stod oven for udi Bakken, sam/m/e Steen viisede med den Eene Kant til Korset udi Berget og den anden Kant til sidste Hiørne Merke: Saaten Kaldet, Hvilket merke er *Hugst (Hugget?) udi Fiældet, Sam/m/e Merke til stod Parterne at være det Rette Hiørne Merke imellem gaardene Hauge og Hannisdahlen.

Efter samtale blev Parterne saaledes forligte at Merke Skiellet her efter skulle være og blive imellem gaarden Hannisdahlen {efter} og Houge efter disse oven anførte Merker, og skulle Hannisdahlen Eye paa Søre siden af desse Merke steene og gaarden Hauge paa Nordre Side af sam/m/e Marke Steene,

Hvad Processens omkostning angaaer da skulle Citanterne betale den Halve Part, som er 3 Rd 1 mrk 6 sk og Elling Hauge d/en anden Part ligeledis 3 Rd 1 mrk 6 sk,

Til slutning erindres Parterne at de her efter lever fredelig og Eenige, uden at giøre Hver andre skade paa Skov eller Mark, des aarsag Hvad Skou Hugsten angaaer, som paa begge sider er misbrugt, da skal eller bør ingen Dispute af nogen paa enten af siderne der om mere blive reyst.
 
 

Michael Tønder K: M: S: udi Norhorlehn giør vitterligt, at Aar 1740 d/en 13 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Schiold Skibs Reedes almue paa gaarden Sør Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 19? findes undtagen Thore Bratland i Hans stæd var Paul Larsøn Søraas

Hvor da efter at Rætten var sadt først blev op læst

1740: 226b

1. Kongl/ig Skiøde udgivet til Ole Nielsøn paa 2 Pund 9 ½ Marker Smør udi gaarden Smøraas. Datert Friderichsborg Slot d/en 1 Augusti A/nn/o 1740.

2. Ole Smøraas udgivne Skiøde til Ass/esso/r von der Lippe paa samme Jorde part I Smøraas - af Dato Bergen d/en 24 Sept/embris 1740.

3. Odel Løsnings Ræt til Steene gaard Mellishaug, Schage Øvre Dyngeland, Sandahl, Nedre Dyngeland, Mitthun, Smøraas, Nødtvedt, Tongeland, Lod Hans Høy ærverdighed Her/r Bischop Oluf Borneman paa sin Frues Ingebore Marie Hansens og Børns vegne Læse af Dato Bergen d/en 11 Octobr/is A/nn/o 1740.

4. Odels Løsnings Ræt til Mellishau, Schage, Øvre Dyngeland, Sandahl, Nedre Dyngeland, Mitthun, Smøraas, Nødtvedt, Tongeland paa sin[e] Børns Søren og Vilhelms vegne Lod Cam/m/er Raad Jesper Heiberg Læse Datert Bergen d/en 5 Octobr/is 1740.

5. Stift amt mand Baggers Brev til Fogeden Smed om Det Jorde gods Deris Kongl/ig Majestet vil indløse, af dato Bergen d/en 27 Augusti 1740.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r og Lector Edvard Londeman til Anders Mogensøn paa 2 Pund 18 M/arker Smør udi gaarden Nedre Bratland. Datert Bergen d/en 25de Martij 1740. Revers var ved.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Niels Knag Jæger paa Ass/esso/r og Lector Londemans vegne til Lars Mogensøn paa Tre Spand Smør og Een Halv Huud udi gaarden Lille Tvedt. <L> Datert Bergen d/en 3 Octobr/is 1740. Revers ved.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Niels Knag Jæger paa Lectoris Edvard Londemans vegne til Soldat Erich Olsøn paa 2 Pund Smør og Malt udi Haucheland. <L> Datert Bergen d/en 13 Febr/uarij 1740.

9. Det Høy Kongl/ig Cammer Collegii Skrivelse til Fogeden Johan Smed om Skatternes inddrivelse for Hver Termin. af Dato Rente Cammeret d/en 20 Augusti 1740.

10. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jean von der Lippe til Niels Monsøn paa Een Halv Løb Smør udi Haaland. Datert Bergen d/en 6 Maij A/nn/o 1740.

11. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jean von der Lippe til Peder Nielsøn Moberg paa 1 Pund og 15 M/arker Smør udi Espeland. Dat/ert Bergen d/en 20 Maij 1740.

Obligation udgiven til S/igneu/r Mads Forman af Herman Mouritz paa Capital 150 Rd, der Pandtsat og Prioritet udi Debitoris iboende Huus paa Møllendahl med der udi staaende Uhrværk, saa og Tin Kaaber Huus geraad 12 Kiør og 1 Hæst, item Johan Bucholts Pandte obliga[tion] af Dato 6 April 1738 stor 150 Rd, som rester. Datert Møllendahl ved Bergen d/en 10 Octobr/is 1740.

Den 14 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter Anders Eilufsøn Datert Grimstad d/en 4 Maij 1740.

Schifte Brevet efter Mons Larsøn Datert Søevig d/en 3 Maij 1740.

Efter seeniste Løfte Lod S/igneu/r Hans Ottesøn Nideraas paa Citantindens vegne producere 3de transporter og Een opsigelse af Dato 15 Junij 1740; Hvor med Han vil beviise *af (at) S/igneu/r Henrich Vessel er Lovlig opsagt den paa stæfnte Capital udi aaret 1739 d/en 27 Martij, der efter Diderich Bascher paa Ottesøns vegne paastod Dom uden ophold udi Sagen;

Den ind stæfnte Henrich Vessel blev efter Loven paaraabt, Men Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt, der for strax blev kiendt, som følger - See Dom/m/en Folio 243

Michel Fanøe paa Citantens og egne Vegne frem viiste Et Forliig indgaaet imellem Citanten Her/r Jacob Viding og Ham, af dato Steene gaard d/en 12te hujus, som for Rætten blev oplæst, der efter Declarered Michel Fanøe, at Sagen var Forligt imellem Præsten og Ham lige som bem/el/te Document indeholder.

1740: 227
 
 

Efter Citantindens forlangende gives Ole Larsøn Øvre Birkeland foreleggelse at møde til neste Ting.

Efter Citantindens begiering foreleggis Halvor Larsøn Øfstun at møde til neste Vaar Ting.

Kongl/ig aller naadigste Skiøde til Claus Schram paa Alvøens gaard med under liggende Krud værk og Inventario. Datert Friderichsberg d/en 4 Maij 1740.

Da mødte ingen paa Citantens vegne, Hvor fore de beroer til neste Ting.

Den 15 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Johan Smed hafde paa Embeds vegne Ladet ind stæfne Tørres Larsøn fordi Han udi sit Egteskab haver begaae[n] Leyer maal med Jorne Ols Datter, Ligeledis er ind varslet Jorne Ols Datter nu tienende paa Lyngbye fordi Hun haver begaaen Leyer maal og faaet Barn ved Tørres Larsøn, Begge Dom at Liide efter Loven og betale Processens omkostning,

Hvilket kald og varsel Lænds mand Ole Larsøn Totland og Lars Michelsøn Myrdahl ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Lovlig at have forkyndt De ind stæfnte.

Den ind stæfnte Tørres Larsøn mødte for Rætten og til stod ikke alleniste Lovlig at være stæfnet, men end og at Han udi sit Egteskab hafde besvangret Jorne Ols Datter, som den Tiid tiente paa Damsgaarden hos giæstgiveren Kierulf, Hvor den ind stæfnte Tørres Larsøn og var udi Tienniste, videre forklarede Tørres Larsøn at Hans Kone Anna Lars Datter endnu er udi Live, og da Han besvangrede Jorne Ols Datter tiente Hans Kone Anna Lars Datter paa Soleim.

Den ind stæfnte Jorne Ols Datter mødte og for Rætten tilstaaende at Tørres Larsøn var Fader til det Barn Hun staaer med paa armen, som er døbt udi Bergens Dom Kirke og kaldet Karen, I Øvrigt var Hendis udsigende lige som Tørres Larsøns om Deris tienniste paa Damsgaarden, ey heller negtede Hun, at Hende io var vidende Tørres Larsøn var gift da Han Hende besvangrede;

Der efter forlangede Fogeden S/igneu/r Smed at Sagen maatte beroe til neste Ting.

I følge Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings Mand Christian Baggers Skrivelse til Fogeden S/igneu/r Johan Smed af Dato 27 Augusti sidst afvigte grundende sig paa det Kongl/ig Rente Cammers Skrivelse af 6te Ejus Dem, Hvor ved Høy ædle og Velbaarne Stifts befalings Mand Communiceris Een Kongl/ig aller naadigste Resolution af 24 Decembr/is A/nn/o 1739 angaaende det fra Cronen ud lagde og end nu med Reluition beheftet gods, blev Almuen her udi Schiold Skibs Reede tilspurgt, om noget gods udi dette Skibs Reede fandtes, som Kongen tilforn hafde eyet og med Reluitions Rettighed var beheftet,? der til blev svaret De aldelis her om vare uvidende.

Dette forlangede Fogeden

1740: 227b

S/igneu/r Johan Smed af Rætten beskrevet, og under Rættens Forseigling attesteret, som bevilget blev.

Efter Høy ædle og velbaarne Her/r Stifts befalings [Mand] Christian Baggers Skrivelse og ordre af Dato Bergen d/en 8de hujus, blev til Almuen giord følgende qvæstioner til opliusning udi Mangels(?) <de> Poster forige Foget over Norhorlehn og Vaas Andreas Jessen er af Kongl/ig Rente Cammer befalet at skaffe beviis om 1 qv/æstion Om Lars Solen for Rætten bleven ind stæfnet, Da Han udi sit Egteskab begik Leyer maal med Lizbeth Peders Datter Øvre Bratland,? der til blev svaret, at Skiftet efter Lars Solens Kone blev holdet før denne forseelse var aabenbaret, og siden forseelsen blev Kundbar, er ikke Lars Solen af forige Foget Jesen for Rætten ind stæfnet, des aarsag ey heller dømt, ellers forklarede Lænds manden Ole Totland, at, da Lars Solen hafde begaaet Leyer maalet, og det af Ham var til staaet, fik Han ordre af Fogeden Jesen at giøre Een *forretninger eller registration over Lars Solens boe med Mænd, Hvilket og af Lænsmanden og Mænd skeede, Sam/m/e Forretning levereede strax til Fogeden Jesen, Paa 2den qvæstion svarede Lændsmanden at Han ikke kand sige Lars Solens boe var forbedret fra den tiid Skiftet blev holdet og til Lars Solens boe efter Fogedens Jesens ordre blev af Ham og Mænd registeret. 3 qvæst/ion Om nogen forlovs Penge udi aarene \1735/ 1736 og 1737 \og 1738/ paa Hans Maj/este/ts eget beholdne eller det Beneficerede gods er falden \og bort ført/? Der til blev svaret af almuen, de det nu ikke kunde {er} erindre - 4 qvæ/stion Hvor lang veyen er fra Bergen og til dette Ting stæd for Schiold Skibs Reede? Rs: (Responderede/svarte) Halv anden Miil.

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte blev det ordinaire Tings vidne erhvervet, efter at almuen paa qvæstionene hafde svaret ney.

Dette aars Restantzer bleve oplæste beløbende hos Almuen 218 - 3 mrk 5 sk og hos Proprietarierne 766 - 3 - 11 tilsam/m/en 985 - 1 mrk,

Tienderestantsen var 20 Rd 2 mrk 13 sk.

Mølle Skats Restantz var 15 Rd.

Gaarden Uneland blev tilstaaet ikke at være forbedret.

Selv Eyer Mandtallet blev oplæst.

Postmandens Marcus Borges qvittering for sin Løn udi alt 3 Rd 1 mrk.

Lændsmanden Ole Totland til stod at være got giort med Løn og Munderings Penges til svarelse udi alt 5 Rd 3 mrk.

Sluttelig bleve op næfnte Lau-Ræts Mænd for aar 1741 1. Robbert Haucheland, 2. Hans Monsøn Soleim, 3. Jacob Giise, 4. Lars Steensvig, 5. Jacob Byenæs, 6. Lars Olsøn Riple, gamle, 7. Niels Nedre Dyngeland, 8. Ole Rasmusøn Nedre Dyngeland, Hvilke første Sex Mænd haver Deris Eed efter Loven for Laug Manden at aflegge.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1740 Mandagen d/en 17 Octobris blev holdet Høste Ting for Sartor Skibs Reedes almue paa gaarden Schoge nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 193 findes,

Hvor da efter at Rætten var sadt, først blev op læste de Breve som paa alle Tingene skal publizeris, og findes extraherede paa Folio 226. dernest

Odels Løsnings Ræt til Een part udi gaarden Vindenæs paa sin Broder Søns Michel Olsøns vegne

1740: 228

Lod Erich Michelsøn Landraa Læse. Datert Schoge d/en 17 Octobr/is 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Erich Michelsøn Landeraae til Lars Jonsøn paa 18 M/arker Fisk udi gaarden Angeltvedt. Datert Schoge d/en 17 Octobr/is 1740.

Her/r Henrich Møinichens obligation udgiven til Cathrine S/a/l/ig/ Stabels paa Capital 150 Rd. Datert Sunds Præstegaard d/en 26 Aug/usti 1730 - indført i Pandte Bogen Fol/io 90, blev udslettet efter Procurator S/igneu/r Hans Ottesøns qvittering paa Mad/a/me Stabels vegne af Dato Schoge d/en 23 Augusti 1740.

Auctions Schiøde udstæd af Sorenskriver Michael Tønder til Peder Endresøn Hamre paa gaarden Ulvesætter af Landskyld 2 ½ Vog Fisk. Datert Schoge d/en 17 Octobr/is 1740.

Den 18 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Skifte brevet efter Maritthe Michels Datter. Dat/ert Eie d/en 24 Maij 1740.

Skifte brevet efter Christian Orning. d/en 26 Maij 1740 paa Lochøen Dat/ert.

Bøxel Sæddel udgiven af Erich Thomæsøn Nere Tvedt og til vitterlighed forseiglet af Niels Lochøen og Erich Landeraae paa 6 33/40 M/arker Fisk udi gaarden Landeraae til Niels Nielsøn. Datert Schoge d/en 18 Octobr/is 1740.

Citanten mødte for Rætten og sagde at til dette Ting hafde Han ladet indvarsle og givet Den ind stæfnte Lau-dag til dette Ting, Men som Citanten selv forklarede at Han ey hafde ind stæfnet Marthe Hans Datter \med/ Lau Værge, saa tilholdes Citanten at Lade indstæfne Marthe Hans Datter at Liide Dom efter vidnernes udsigende til neste Ting, og betale Processens omkostning, og bør Citanten Ved tvende Mænd at til spørge Marthe Hans Datter Hvem Hendes Lau Værge er, naar Hun det haver sagt skal Hendes Lau Værge og for Processens skyld paa Hendes vegne og som Hendes forsvar Lovlig ind stæfnes, denne foreleggelse skal baade tages beskreven af Rætten og forkyndes Lovlig for Marthe Hans Datter tillige med Lau værge til nest kom/m/ende Vaar Ting, der for Sagen til bem/el/te Tiid beror.

I følge Stifts befalings Mandens Skrivelse til Fogeden S/igneu/r Johan Smed af Dato Bergen d/en 27 Augusti sidst afvigte angaaende det fra Cronen udlagde og med *relution (reluition) behæftet gods blev opsiderne paa gaarden Algerøen frem kaldede - af Hvilke mødte Thomas Stephensøn, {Mons Stephensøn,} Hans Hansøn, Hvilke gave til kiende at de ere Siuv Mænd, som beboer gaarden, og de Fem fraværendes nafne ere Hans Nielsøn, Ole Thomæsøn, Michel Jensøn, Mons Monsøn, Iver Monsøn,

Ellers blev forklaret, at Eyerne til gaarden Algerøen ere følgende. 1. Ole Hansøn Landeraae tillige med sine Børn og Børns Børn, 2det Lars Landeraas Børn Fire udi Tallet, 3die Hans Hansøn \som boer paa Algerøen/ og Hans tvende Brødre, den Eene navnlig Anders Hansøn med pas fra Munster Skriver Kierulf fahrer til Søes udi Hollands Tienniste, den anden Mons Hansøn blev udskrevet udi aaret 1737 og nu er udi Deris Kongl/ig Majestets Tienniste i Københaun. 4de Ole Thomæsøn boende paa Algerøen og Hans Halv Broder Rasmus Olsøn Vindenæs, 5te Iver Monsøn boende paa Algerøen. 6te Thomas Stephensøn boende paa Algerøen, 7de Michel Jensøn boer paa Algerøen.

Dernest blev forklaret at da gaarden kom udi fornæfnte Eyeres vold, blev den Dem eller Deris Forældre solgt af Een Borger udi

1740: 228b

Bergen nafnlig Diderich Lampe udi aaret 1710.

Ellers blev sagd af Raadmand Lars Veiners Enke udi Bergen Kiøbte forn/æfn/te Diderich Lampe gaarden Algerøen. Raadmand Vegner fik gaarden Algerøen med Her/r Søfren Bredes Enke paa Sund, som Raadmand Vegner fik til Egte efter Her/r Søfren Bredes død, og før Her/r Søfren Brede skal Een Enke ved nafn Abel Mynthe eyet Algerøen,

Endnu opliuste Een gam/m/el Mand ved nafn Ole Hansøn at gaarden Schoge er Ham sagt og at skulle have til høret Kongen tillige med gaarden Tøssøen og Snechevigen, nok Nor Eide;

De af Algerøens Eyere, som vare til stæde ved Rætten, Declarerede at i Henseende gaarden Algerøen er solgt til Deris Forfædre af Diderich Lampe meget dyrt og Deris Forfædre haver, som Dem er vitterligt, betalt 20 Rd for Hver Skilling Jord udi Algerøen, som beløber sig til den Summa 480 Rd, siger Fire Hundrede og aatti Rixdaler, og det var meget tungt baade for Algerøens beboere og de umyndige som haver Part der udi, om andre skulle kiøbe Algerøen, og de der udover skulle stødes fra Deris Huuser og Boeliger, saa bød de end nu for indløsnings Rættigheden at ville give Deris Kongl/ig Maj/este/ts 20 Rd siger Tiuve Rixdr, forstaae paa Heele gaarden Algerøen.

Den 19 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd,

Hvor da blev af Almuen angaaende forige Fogets Andreas Jesens anteignelsers besvaring forklaret 1. Angaaende arv førsel fra det beneficerede gods udi aarene 1736 - 37 - og 38 kunde ingen af nerværende almue giøre nogen forklaring. 2. Fra Ting stædet Sør Eide og til Schoge veyens om trent Een Miil. 3. Kongen haver ikke noget gods Her udi Skib-Reedet /: det beneficerede gods undtagen :/ uden Brattenborg der paa sad Een Mand nafnlig Rasmus Ingebretsøn, som fløttede fra gaarden Nore Tvedt da Han hafde begaaen Leyer maal udi sit Egteskab 1735, Men Hvor Længe Han sadt paa Brattenborg kand nu ikke nogen af de nerværende forklare, ellers meenis at de aarlig Ting attester forige Foget Jesen haver faaen, der om giver opliusning for aar 1736. 4. Fornæfnte Brattenborg ligger endnu Øde, Men Om noget udi aaret 1736 der af er svaret veed ingen af de nerværende Mænd, dog troer man at Den Ting attest forige Foget Jesen udi sam/m/e aar haver faaen der om giør forklaring,

Eftersom ingen Sager vare indstæfnte blev dette Aars restanter oplæste beløbende til 70 Rd 1 mrk 3 sk. Restants paa Kongs Tienden var 7 Rd 5 mrk 5 sk.

Lænds Manden til stod at have af Fogeden bekom/m/et sin Løn in alles med 5 Rd 3 mrk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forseiglet.

Qval Skatterne af Schoge 3 mrk og Thæle 2 mrk.

Det ordinaire Tings vidne om Sigt og Sage fald med videre blev taget;

Dernest blev til staaet at udi dette aar betales 3 mrk Enge slette Skat af Brattenborg, Men ingen efter tilbud af Fogeden ville tage gaarden Brattenborg at beboe.

Sluttelig blev op næfnte Lau Ræts Mænd for aar 1741 g/am/l/e/ 1. Peder Endresøn Hamre, 2. Thomas Stephensøn Algerøen, 3. Poul Monsøn Folnæs, nye, 4. Casten Ingebretsøn Bielkerøen,

1740: 229

5. Ole Olsøn Leerøen, 6. Jens Andersøn Nipen, 7. Hans Nielsøn Algerøen, 8. Rasmus Olsøn Vindenæs, Hvilke sidste 5 haver deris Eed for Lau manden at aflegge efter Loven.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at Aar 1740 d/en 20 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Herløe Skibs-Reedes almue paa gaarden Frechau, nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 192 findes,

Efter at Rætten var sadt blev op læste de Breve, som paa Fol/io 226 ere extraherede og paa alle Tinge skal publiceris, tillige med

Bischop Bornemans og Cam/m/er Raad Heibergs Odels Lysning, der nest

Schifte Brevet efter Kari Ols Datter Datert Thosche d/en 10 Junij 1740.

Zachariæ Fæsters udgivne obligation til Ass/esso/r Johan Lausøn Lydende paa Pandt og Forsikring udi gaarden Øvre Tvedt 1 Løb Smør 1 Tønde og 1 Mæhle Malt, Holme 1 Løb Smør og 1 T/ønde Malt og udi Nedre Tvedt 1 Pund S/mør 1 Mæhle Malt. Datert Hoops gaard d/en 28 Januarij 1737 for Capital 200 Rd.

Den 21 Octobr/is blev Rætten igien sadt Med sam/m/e Mænd.

Citanten mødte Selv og producerede Een stæfning af Dato Herløe gaard d/en 1 Octobr/is 1740, som for Rætten Lydeligen blev op læst /: NB. See Stæfningen :/

Den indstæfnte Rasmus Helt blev efter Loven paaraabt men ey mødte,

Hvilket kald og varsel Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede, Diderich Andersøn boende paa Knappen og Zacharias Tollefsøn at Have forkyndt lige som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser,

Dernest producerede Citanten Een obligation udgiven til Ham af den ind stæfnte Rasmus Helt af Dato Bergen d/en 28 Aprilis A/nn/o 1732 Ting lyst d/en 25 Julij nest efter Lydende paa Capital 100 Rd Courent Myndt og forsikring der for udi Debitoris gaard Nore Sæhle med under liggende Herligheder, som obligationen yderligere melder, Hvor paa resterer Renter fra Medio Julij A/nn/o 1738, Endelig frem lagde Citanten Een opsigelse paa forn/æfn/te Capitals og resterende Renters betaling af Dato Herløe gaard d/en 12 Januarij A/nn/o 1740, Citato forkyndt den 15de Ejus Dem Maanet og Aar;

Dernest gav Citanten til kiende at de omkostninger paa denne \Sag/ allerede er anvente bestaaer udi følgende: Opsigelsen med stemplet Papier og forkyndelsen 4 mrk 8 sk, Stefningen med Stemplet Papier og forkyndelsen 4 mrk 6 sk, Rettens gebyhr 5 mrk 4 sk,

Citantens Reyse og fløtnings omkostning indstillede Citanten til Rætten og paa stod Dom efter De udi Retten producerede Documenter.

Der paa gav Rætten følgende

Efter som den Ind stæfnte Rasmus Helt ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges Han Her ved af Rætten at møde og svare for sig til først kom/m/ende Vaar Ting, Hvor ved Sagen til bem/el/te Tiid beroer.

Kongl/ig forbud at ingen slags Korn Vahre maa af Norge udføris til Vands. Dat/ert Friderichsborg Slot d/en 10 Septembr/is 1740.

Citanten Ole Hauland mødte for Rætten Selv, saa mødte og p[aa] Clemet Haulands vegne Procurator Johan Simon Cramer og producerede Een Contra stæfning af Dato Bergen d/en 23 Sept/embr/is sidst afvigte som for Rætten lydeligen blev op læst og er af følgende ind hold /: See Stæfne maalet :/

Hvilket kald og varsel Diderich Andersøn boende paa Knappen og Baste Knudsøn Mæland værende hos Lænds Manden Anders Tvedt Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven

1740: 229b

af hiemlede at have forkyndt for de udi stæfne maalet navn givne, lige som stæfningens paaskrift udviiser.

Citanten Ole Hauland mødte og tilstod Lovlig at være stæfnemaalet [forkyndt]?,

Dernest begierede Procurator Cramer paa Contra Citantens Clemet Baarsøn Hauland[s] vegne Eedelig vidnis forhør,

Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne Lydeligen op læst, og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det

1. 1ste Vidne Anders Knudsøn Berland nu havende Jorde brug paa Frommereide, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at nu til Paasche bliver det 8te Aar siden Vidnet tiente Contra Citanten Clemet Hauland, og ved varsmisse ungefæhr 8te Dage efter Mariæ Bebudelses Dag udi sam/m/e er Vidnet vidende at Contra Citantens Clemet Borsøns Stem/m/e til Clemet Borsøns Qværn blev nedrevet og nedhugget af Ole Andersøn Haulan[d] og andre Hans grander paa Hauland, og veed Vidnet baade qværnen og Stem/m/en var nye og af Clemet Hauland op bygget paa Hans egen Bekostning.

2. Det 2det Vidne Aschil Nielsøn Hauland aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og blev Hans vidnisbyrd for Ham op læst, som til Sommer Tinget sidst afvigte d/en 1 Augusti Her for Rætten af Ham blev Deponert, Hvilket Vidnet Aschild Nielsøn udi alle Maader tilstod untagen at Han ikke vidst kand sige at Clemet Baaresøn *sade (sagde) til Ole Andersøn Du skal ikke Have Fred for Mig, saa Længe Du Lever: Der paa tilspurgte Cramer Vidnet, om Ole Andersøn, da Han hafde sagd til Clemet Baarsøn De ord: ieg hører nok Hvad Du siger: ikke lagde dette der til, Hvad Har du at kiære dig efter Mine Baader Du Fante og Kieltring: Vidnet svarede Han sig det ikke erindre, 2. Om Clemet Baarsøns ord der paa falt ud i de Terminis, at Ole hafde Myrdet Ham, eller om Clemet sagde, Skam faae din Morder, Du haver myrdet mit gode *væk (værk?) item om Ole Der paa ikke svarede Fanden slaae Dig din Tiuv og Skiælm; Vidnet Han svarede, Han kand sig det ikke erindre. Videre forlangede Cramer ikke at tilspørge dette vidne.

3. Det 3die Vidne Erich Jochumsøn Fos boende udi Bergen paa Nornæs enrullert Matros, frem stod aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, og udsagde: at udi Laxe Tiiden I forgangen Som/m/er hørte vidnet, at der var Dispute imellem Clemet Hauland og Ole Hauland fordi Ole ikke hafde siddet I Laxe vaagen 8te Dage, iblant adskillige ord sagde Clemet til Ole at Han ville bydte skee med Ham og at Ole Hafde Myrdet Clemets og Hans gods, eller var ordene saaledis du haver myrdet Mit og Mit gode. Der til Ole svarede Diævelen slaa Dig Din tiuv og Din Skiælm. Paa Spørgsmaal svarede Vidnet at Ole og sagde til Clemet Hvad Har du at Kiære dig efter Mine Baader, Du Fante og Kiæltring, og der paa var det at Clemet sagde til Ole Du har myrdet Mig og Mit gode. Ligeledis paa *Ole Haulans* (Cramers?) Spørsmaal svarede Vidnet: at Han kan ikke Huske alle de ord, Han og Clemet vexlede i mellem sig.

*3. (4.) Det *3die (4de) Vidne Baar Danielsøn tiennende hos Clemet Hauland, som er Fader broder til Ham, Har ey vaaret til alters

1740: 230

og siger at Han er 16 aar gam/m/el, og skal med det første til Confirmationen, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, da formaning var til Ham giort om at vagte sig for Meen Eed; Der paa Han ud sagde, at i Laxe Tiiden sidst afvigte Som/m/er spurgte Clemet vidnet, Hvor Længe Ole hafde holdt Baad i vaagen, der til vidnet svarede 8te Dage. Clemet sagde ieg skal bydte skee med Ole, Der paa Ole svarede Hvad er det for Skee Du vil Bydte med Mig din Fante din Kieltring, og foer Vidnet saa bort igien paa fiskerie, des aarsag Han ey kunde giøre Videre forklaring.

Cramer for Contra Citanten forestillede, at af de førte vidnisbyrd allerede er opliust, Hvorledis Citanten Ole Andersøn til den paastæfnte Mundkiækel har været ophaver, og der for des mindre beføyet, om sam/m/e at være ved stæfne maal og Proces, udi Hvilken Contra Citanten til sin Defension haver haft Ræt og aarsag at forsvare sig; Thi ville Comparenten udi beleylig Tiid indkom/m/e med Deductioner over alt Hvis Sagen udi almindelighed eller vidnerne i særdelished maatte vedkom/m/e, som Han Contra Citanten saaledis tog sig reserveret, og for denne gang siden Ole Nielsøn og Jan Thomæsøn begge af Kraagaas er udeblevne med Deris til stæfnte forklaring, saa maatte Cramer paa staae Rættens foreleggelse for Dem under straf at møde til neste Ting med Deris vidnisbyrd udi Sagen,

Der paa gav Rætten følgende

Efter som Ole Nielsøn og Jan Thomæsøn paa Kraagaas ey mødte ved Sagens paaraab saa forelegges De under Lovens straf at møde og vidne Deris Sandhed udi denne Sag først kom/m/ende vaar Ting, til sam/m/e Tiid gives Ole Hauland og Lav dag at møde eller Lade møde for sig.

Til først kom/m/ende Høste Ting, som holdes for Herløe Skibs-Reedes almue paa gaarden Frechhau d/en 20 - 21 og 22 Octobr/is 1740, at tage imod Lands laadden, som Eders Part, nemlig Clemet Haulans fra Ole, Jacob og Aschild Hauland, og igien at betale Citanterne Dem, Deris Part efter Deris bøxel Sæddels udviis,

Paa Clemet Haulands Vegne mødte Procurator Cramer til staaende at Clemet Hauland af Citanterne er ind stæfnt saa vel udi denne, som flere Sager, og der for bekostet Comparentens Reyse fra Bergen og her til Tinget, Thi ville Comparenten afvarte Citanternes egentlige paa stand Siden Clemet Baarsøn er uvidende om Sagen til denne Tiid.

Der paa blev Citanterne tilspurgt om de hafde noget skriftlig at indgive til Sagens opliusning, der til de svarede ney, des aarsag Rætten gav følgende

Efter som Citanterne Ole, Jacob og Aschild Opsiddere paa gaarden Hauland haver ladet ind stæfne Deris grande Clemet Baarsøn Hauland angaaende Lands Laad, da efterdi Rætten af Deris stæfne maal ikke

1740: 230b

Kand have nogen opliusning om Citanternis paa stand og Prætention, saa have de til neste vaar Ting at indgive Deris Paastand Skriftlig, paa det Deris rette Meening kand udfindes til Sagens videre Drift.

Citanten producerede Een stæfning imod Anders Nielsøn og Michel Erichsøn paa Longøen, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgedne indhold /: NB. See Stæfne maalet :/

Anders Nielsøn og Michel Erichsøn mødte for Rætten og til stode Lovlig at være stæfnede for denne Sag,

Mons Enochsøn Hellesund, og 3de af Opsidderne paa Hennøe mødte for Rætten De Opsiddere paa Hennøe, som mødte ere Ole Rasmusøn, Johannes Hansøn og Jacob Olsøn Hvilke tilstode Lovlig at være stæfnede, og forklarede Opsidderne paa Hennøe at Den 4de opsidder paa Hennøe Niels Nielsøn er siug, Ligeledis mødte *Hennrich Henrichsøn Schrøder og Jan Gudmunsøn Hielmen, begge boende paa gaarden Hielmen, Hvilke og til stode Lovlig at være stæfnede.

1. Der paa frem stod Henrich Henrichsøn Schrøder af Lagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at Han vel haver hørt af Een Skibs Baad, Men aldrig haver seet Den, dog haver Han hørt at Magne Knudsøn paa Hennøe kiøbte den.

2. Det andet Vidne Jan Gudmunsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Han veed ikke andet at vidne om den paa stæfnte Baad, uden han haver hørt at Een Baad udi sidst afvigte vaar blev funden af Longøens Mænd, og at Magne Knudsøn paa Hennøe, sam/m/e Baad haver solgt til Bertel Schau udi Bergen.

3. Tredie vidne Mons Enochsøn aflagde sin Eed og under sam/m/e Eed forklarede at Han veed Longøe Mændene haver fundet Een Baad udi Søen og sam/m/e haver Han seet ligge ved sit paa boede Land og kunde flyde i det Høyeste med Sex Tønder sam/m/e Baad solgte Magne Knudsøn paa Hennøe til Bertel Skov udi Bergen og for den haver vidnet hørt Bertel Schov gav 4 Rd. flere Baade sagde vidnet ey at vide være funde, og den om vundne Baad skal være funden udi sidst afvigte vaar i dette aar.

4. Det 4de vidne Ole Rasmusøn paa Hennøe aflagde sin Eed efter Loven med oprakte Fingre og forklarede: at Han veed Longøe Mændene haver fundet Een Baad udi Søen paa Een Halv Læst drægtig i det meste, sam/m/e saae vidnet først Laae ved Hennøe Brygge og derefter 2de Bye Mænd fohre paa den udj Silde fisket i Hennøe Sundet, som var sidst afvigte vaar udi dette Aar, Vidnet veed og at Kiømands Svenden paa Hennøe Magne Knudsøn haver solgt den Baad til Bertel Schau udi Bergen, og som Vidnet er sagt fik Magne Knudsøn for sam/m/e Baad 4 Rd. Videre vidste dette vidne ikke at forklare.

5. Det 5te Vidne Johannes Hansøn aflagde sin Eed og vandt ligesom det 4de Vidne Ole Rasmusøn, videre sagde Han ey at vide om sam/m/e Baad.

6. Det Siette Vidne Jacob Olsøn aflagde sin Eed og vandt at Han haver hørt Longøes Mændene haver fundet Een Baad som Vidnet saae ligge ved Hennøe Brygge knap paa Een Halv Læst, Hvilken Kiøb Svenden paa Hennøe

1740: 231

Magne Knudsøn skal have solgt til Bertel Schou i Bergen for 4 Rd. Videre vidste dette vidne ikke at have forklaring denne Baad angaaende.

Efter foregaaende Vidners Eedelige forklaring og vidnisbyrds afleggelse, og de paagieldendes Eegen til staaelse, paastod Fogeden S/igneu/r Johan Smed Dom udi denne Sag, og at vedkommende for Deris ulovlige omgang med den Bergede Schibs Baads bort sælgning uden at give Deris foresatte Øvrighed det til kiende, maatte straffes efter Hans Majestets aller naadigste Lov og den der om udgangne Strand Forordning, samt at betale den dicterede Mulct og paa gaaende omkostninger, des foruden at ind staae for Hvad for Baaden efter sigelse de haver bekom/m/et.

De ind stæfnte Anders Nielsøn og Michel Erichsøn undskyldte Sig med Deris Eenfoldighed og uforstandighed, og at Bertel Schau Lovede Dem Han skulle give tilkiende, at fornæfnte Baad var funden og holde Dem skades Løs, der for Han tog til sig Een Rixdaler af De Penge Han for sam/m/e Baad skulle give De indstæfnte, gav Magne Knudsøn Kiøbmand paa Hennøe af sam/m/e Penge og Een Rixdaler, saa De ind stæfnte ikkun Hver fik Een Rixdr.

Her ved forlangede Fogeden Sagen udsat til neste Ting, i Henseende Vidnerne forklarer at Magne Knudsøn Kiøb svend paa Hennøe og er interessert udi Sagen, des aarsag Fogeden finder for billigt ved Continuations Stæfning at Lade Magne Knudsøn indvarsle, Der for Sagen beroer til neste kommende vaar Ting.

Citanten producerede Een Skriftlig Stæfning imod Jacob Thomæsøn Rong af Dato Sandvigen d/en 17 Septembr/is sidst afvigte som for Rætten Lydeligen blev op læst og er af følgende indhold /: NB. See stæfne maalet :/

Den ind stæfnte Jacob Thomæsøn Rong mødte for Rætten og tilstod Lovlig at være stæfnet, dernest forklarede den ind stæfnte Jacob Thomæsøn at De, som vare med Ham, da den paastæfnte Baad blev funden vare Eenige {op} \om/ det Han solgte Baaden til Bertel Schou,

Fogeden forlangede Sagen udsadt til neste vaar Ting for at tage sine videre Messures, som bevilget blev.

Paa Citantens vegne mødte ingen ved Sagens paaraab Der for beroer Sagen til neste Ting.

Den 22 Octobr/is blev Rætten igien sadt Med sam/m/e Mænd.

Michel Michelsøn paa Egne og de andre udi Sagen Interesseredes vegne paa stod Dom.

Jacob Hauland frem viiste udi Rætten efter Citanternis for hen giorde paastand først Skifte Brevet efter sin Moder Marie Ols Datter af dato 1726 d/en 27 Maij, Hvor af seis at Jacob Haulans Fader Magne Andersøn paa Skiftet efter sin Kone Marie Ols Datter haver sagt, at Han var sin Tienniste Pige Anne Jacobs Datter skyldig for Klæder 7 Rd, som Anne Jacobs Datter sam/m/e Tiid og fik udlæg til, Dernest frem viiste Jacob Hauland Skifte Brevet efter Hans Fader Magne Andersøn af dato 28de Novembr/is A/nn/o 1733, der af seis at Anne Jacobs Datter Selv har været paa Skiftet efter Magne Andersøn og for Skifte Rætten givet tilkiende at Hun fordrede Laante Penger og Tienniste Løn i alt 4 Rd 5 mrk 3 sk, som arvingerne haver Hende til staaet og Hun Rigtig fik udlæg for, der efter paastod Jacob Hauland Ligeledis Dom.

Eftersom Han ingen Laadsædler eller andre Documenter til sagens opliusning vidste at producere Der for strax blev Dømt som følger.

Paa Citanternis Vegne mødte Zacharias Fæster og paastod Dom.

De ind stæfnede producerede

1740: 231b

Een fra afg/aaen Stifts befalings Mand Undahl ud givne resolution angaaende Lands Laad Datert Bergen d/en 18 Septembr/is A/nn/o 1727. som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. Resolutionen indføris :/ Der efter paa stod De ind stæfnte Dom,

Hvor paa blev kiendt som følger

Ligeledis blev Dom afsagt udi Sagen imellem Johannes Jensøn og \Anders/ Andersøn paa Davanger og Ass/esso/r Lausøn.

Citanten begierede foreleggelse for Ole Bredvig til neste Ting, som Rætten bevilgede.

Citanten begierede og blev af Rætten bevilget foreleggelse for Opsidderne paa gaarden Hellevig, {.....} at møde til neste Ting.

Af Relutions (Reluitions) godset til Cronen blev efter Stifts befalings Mandens Skrivelse

Læylændinger paa gaarden Yttre Bragstad af Skyld 2 Løber og 18 Marker Smør tilspurgte Hvor Mange opsiddere de ere paa gaarden der til de svarede 4 - Arne Olsøn, Anders Ambiørnsøn, Anders Andersøn og Lars Andersøn, Hver af Dem bruger Een Fierde Part af gaarden, og efter Skiødets udviis haver alle 4 Opsiddere betalt for Deris gaarde brug 100 Rd, Hvilke Skiøder *den (Dem) Hver i sæhr er givet af Bye Fogeden Niels Bagge udi Bergen Den 5te Decembr/is A/nn/o 1724. Ellers forklarede Almuen at denne gaard er ingen Herlighed til, men Een slet Fiæld gaard des aarsag Læylændingerne sagde at de ey kunde byde høyere for indløsnings Rettigheden paa den Heele \gaard/ end 10 Rd.

Gaarden Nedre Dahle af Skyld 1 Løb 1 Pund 21 M/arker Smør beboes af 2de Mænd Halsteen Torresøn (Tørresøn) og afg/aaen Ole Olsøns Enke tillige med Hendes Siuv umyndige Børn, Skiøderne til {Læylændinger} Opsidderne ere udgifne af S/a/l/ig/ Mauritz Pettersøn Luft forige Controleur paa Storøen udi Aaret 1726 d/en 2 Octobr/is, efter Skiødernes udviis haver Opsidderne betalt 42 Rd og 3 mrk for Hver Halve Part af Nedre Dahle beløbende til den Summa for heele gaarden 85 Rd. Eyerne bød for indløsnings Rættigheden paa Heele gaarden 6 Rd, sagde ikke at kunde give mere formedelst det er Een Field gaar[d] Langt fra Søen Liggende.

Flere gaarde som Bønder Eyer Vidste ikke almuen at Kongen og Cronen hafde indløsnings Rettighed til.

1. Angaaende arv fra det beneficerede gods vidste ikke nogen at erindre var bort ført udi Aarene 1735 - 1736 - 1737 og 1738.

2. Fra Ting stædet Sloge og her til Tingstædet Frechhau ere 3 Miile.

3. Til staaet at Anders Jacobsøn Follessøen og Mallene Jens Datter blev Dømt baade for Hiem og Lau Tinget fra Livet, Anders Follesøens Boe blev efter Fogedens Jesens ordre af Lænds manden og Mænd Seqvestrert og sam/m/e Forretning udi aaret 1734 blev strax til Fogeden Jesen Levert.

4. Afg/aaen Ass/esso/r Hansen har ikke eyet andet Jorde gods udi dette Herløe Skibs-Reede uden Auls gaarden Strushaun, som ikke haver været bøxlet bort.

Lau Ræts Mændene for aar 1741 bleve op næfnte. Nye 1. Arne Simonsøn Fløgsand, 2. Anders Halsteensøn Nedre Tvedt, 3. Haaver Johansøn Mæland, 4. Aschild Aschildsøn Langeland, 5. Hans Hansøn Hesdahl, 6. Michel Hansøn Haatoft, gamle 7. Ole Olsøn Gaustad, 8. Johannes Halvorsøn Molleklef, Hvilke for Laugmanden Deris Eed haver at aflegge før de til Rættens betienning kand blive admitterede.

1740: 232
 
 

Selv Eyer Mandtallet blev op læst og forseyglet,

Restantserne for dette aar var 296 Rd 3 mrk 4 sk.

Kongs Tienden var restance paa for 10 Rd 5 mrk 15 sk.

Til staaet af Almuen at Floer Vaags Mølle er Øde,

De ordinaire Qvæstioner blev giordt til almuen paa dette som De forige Tinge, Til første blev svaret at ingen forandring med Skatte Matriculen er skeed, 2det at Kongens beneficerede gods er det sam/m/e, som forige aar, og at Ass/esso/r Lausøn holder Dug og Disk paa Herløe gaard. og Hennøe Ligger 4 ½ Miil fra Bergen.

De andre Qvæstioner findes ved Tingens (Tingenis) slutning.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 Mandagen d/en 24 Octobr/is blev Høste Tinget for Arne Skibs Reedes almue administrert paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne paa Fol/io 191 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæst den Kongl/ig Forordning som paa Fol/io 229 er extrahert tillige med de breve som findes meldte paa 225de Fol/io. Dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Børge Børsvig til Ole Erichsøn paa 2 Pund og 6 M/arker Smør udi gaarden Kirche Brudvig. Datert Børgsvig d/en 24 Febr/uarij 1740.

Den 25 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Simon Brynilsøn Høevigen haver Ladet ind stæfne Anders Nielsøn paa gaarden Helle til at høre vidner nemlig Ole {Simonsøn} \Torbiørnsøn/ Dahle og Mons Hansøn Dahle angaaende at Simon Brynilsøn haver betalt Anders Nielsøn Helle udi bøxel Sex Rixdaler paa den Jorde Part udi gaarden Dahle Gurri Johans Datter haver brugt, saa og at Liide Dom til at *overleve (overlevere) Simon Brynilsøn det Jorde brug han haver betalt fornæfnte Bøxel paa, efter som Citanten hafde Lovet Anders Nielsøn 4 Rd til naar Han fik bem/el/te Jorde brug.

Anders Nielsøn Helle mødte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet, og til stod at Han af Citanten haver bekom/m/et de paa stæfnte 6 Rd og naar Citanten hafde faaet Jorden skulle Anders Nielsøn af Ham have til paa Bøxlen Fire Rixdaler imod Han Leverede Citanten bøxel Sæddelen.

Efter Sagens omstændigheder bleve Parterne saaledis forliigte for Rætten at Anders Nielsøn Helle skulle betale Simon Brynilsøn De 6 Rixdaler til bage, som Han af Simon Brynilsøn paa Bøxlen have opbaaret og udi Processens omkostning betale Simon Brynilsøn 1 Rd 3 mrk 4 sk.

Der nest skal Lars Larsøn som udi dette aar haver brugt og dørket den paa stæfnte Jorde Part udi gaarden Dahle give Enken Gurri Johans Datter til Opsagen for Jorden Sex Rixdaler, og forunde Hende Huus værelse paa gaarden Dahle hos sig I Vinter,

Hvilket forliig Af Rætten kiendes for billigt og bør ved magt at stande udi alle Poster, og er baade Anders Helle og Lars Larsøn pligtige inden 15 dages forløb at betale til Simon Brynilsøn og Gurri Johans Datter forbem/el/te 13 Rd 3 mrk 4 sk saafremt de ikke vil anseis, som De er ikke holder Hvad De for Een Offentlig Ræt haver indgaaet, dernest bør den Proces paa alle Sider være op hævet.

Den 26 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Alexander Chanters mødte for Rætten og producerede Een stæfning imod Johan Cottel af Dato 24 Sept/embris 1740 /: See stæfne maalet :/

Procurator Johan Simon Cramer mødte paa Johan Cottels (Cattels) Vegne og exciperede imod varsel, saa vel som og imod stædet Hvor

1740: 232b

Sagen indstæfnet [er]? til Hvilken Ende Cramer ind leverede bem/el/te Cattels under tegnede og af bem/el/te Comparenten forfattede skriftlige indsigelse og paa stand Datert Bergen d/en 25 hujus, som for Rætten Lydeligen blev op læst og er af følgende indhold /: See indlegget :/

Alexander Chanters, som Citant begierede, at stæfne vidnerne Jørgen Jacobsøn og Gefle Olsøn maatte admitteris at af hiemle stæfne maal og tilspørges paa Hvilke stæder stæfne maalet er forkyndt,

Der paa frem stod Jørgen Jacobsøn og Gievle Olsøn begge boende udi store Sandvigen, Som ved Eed med oprakte Fingre efter Loven forklarede at det producerede stæfne maal blev i Mandags sidst afvigte 4re ugers Dag forkyndt den ind stæfnte Johan Cottel, saaledis, Disse tvende nafn givne Mænd Jørgen Jacobsøn og Geifle Olsøn var med Een Person fra Bergen nafnlig Thyge Jensøn Bøestedt *Metter i Bergen (Bosted var overmåler i Bergen), Hvor da bem/el/te Thyge Jensøn Bøestedt først udi Deris nerværelse oplæste denne i Rætte lagde stæfning paa ind stæfnte Johan Cattels Jægt Lig[g]ende udi store Sandvigen for bem/el/te Cattels Datter eller Barn, Dernest forføyede forn/æfn/te Jørgen Jacobsøn og Giefle [Jacobsøn] *Joensøn (Olsøn?) sig med bem/el/te Thyge Boestedt til Helge Odesøns Hus udi store Sandvigen og ligeledis udi Deris nerværelse blev stæfne maalet af Thyge Boestedt der oplæst for bem/el/te Cottels Kone og Datter, og svarede Cottels Kone at Hun forstod sig ikke paa stæfne maalet, Men skulle sige til sin Mand.

Citanten Chantes exciperede og protesterede imod S/igneu/r Cramers inden Rætten producerede indlæg efter Citantens formeening at være saa vel u-billig, som ulovlig og der nest til spurgte Fogeden Smed om dette stæd ikke er beram/m/et til dette Ting. Fogeden Smed svarede at Stifts amt manden haver Appeleret Arne Ting at holdes her for denne gang.

Dernest producerede Citanten Cattels Contract in originali belagt med stemplet Papier til Nr 1 ½ Rixdaler. der efter fremalgde Citanten Et Skiøde paa Skibet eller Hukkerten Elizabeth Kaldet Skrevet og forfattet af Notario Publico Johan Barth i Bergen og Datert Bergen d/en 1ste Sept/embris sidst afvigte, ligeledis Een Fuldmagt fra Capitain Charles Logan Datert Bergen d/en 31 Augusti A/nn/o 1740. Translatert af Notario Barth. Endnu frem lagde Citanten Et Brev fra bem/el/te Logan af Dato Kaars Fiorden d/en 19 Sept/embris 1740 og af Notario translatert. Ydermere Een beskikkelse fra Citanten til Chattel med Cottels der paa tegnede svar af 8de Octobr/is sidst afvigte, tillige med den paa stæfnte Arrest Forretning under Kongl/ig Maj/este/ts Fogets S/igneu/r Johan Smeds Haand og Seigl - saa og Een Reigning paa Omkostninger udi denne Sag af Dato 22 Octobr/is 1740.

S/igneu/r Cramer for at forekomme videre vidtløftighed denne gang vedtog til neste Ræt at giøre beviislig, at Cattel, da Arrest blev giordt og stæfne maal forkyndt logerede udi Bergens Bye hos Knud Lotz paa Nornæs - og derfor var begierende med denne Sags Videre procedure maatte beroe til bem/el/te Tiid, da og Cottel nermere skal besvare de paa Citantens side indgivne Papirer,

Citanten Chanters S/igneu/r Cramers Procedure u-agtet af den respective Dom/m/er forlangede, at De ind stæfnte vidner

1740: 233

nafnlig S/igneu/r Henrich Bille, S/igneu/r Christian Jochumsøn Heidemarch og Christian Bugge maatte admitteris til Vidne at aflegge og qvæstioneris, Hvor efter Sagen skal findes, saa opliuslig, at S/igneu/r Cramer(s) procedure formentlig finder Lidet Rum, des foruden efter Procurator Cramers forlangende at Sagen til neste Ræt skulle udsættis, da formoder Citanten, at Dom/m/eren ville behage, at til holde forbem/el/te Cramer paa Cottels vegne for Skibets og Videre paa løbende bekostninger at stille Sufficient Caution, efterdi denne forvoldte og paa førte Proces i det mindste har været Capitain Logan og Citanten i det mindste To Hundrede Rixdaler Skade formedelst Skibets opholdelse og Deris Designerede Reises fortsættelse.

Cramer paa stod Rættens Eragtning til Cottels frem førte exception.

Citanten Chanters for den respective Dom/m/er haver paa Tals mandens Mons/ieu/r Cramers Indlæg Datert 24 hujus og i særdelished meget Lovstridige expressioner følgende at svare: 1mo Hvad Cramer udi fortalen til Indlegget efter bekiendte, formodende conducte haver anført, det Han haver u-maget sig at observere efter skrefne irringer; da siufnes Citanten, at det ikke anstaaer Een Procurator /: der burde ventelig have aflagd sin Eed for sit antagelige Embede :/ eller det i Rætte føre u-Lovlige og meget ubillige expressioner, Thi Hvis ieg vidste at Cramers procedure skulle beroe paa Irringer, da ansaae ieg Ham ikke at beklæde det Embede, som Han fore staaer, vel vil Cramer paa staae, at det ord er skrevet af Mislighed, Men der til svares: at Een Procurator bør skrive al Hvad Lov og Ræt med fører. 2do Hvad stæfne vidnerne angaaer, da fra gaaer de ikke at io stæfnemaalet rigtig er forkyndt Hvilket de inden Rætten Lovlig haver afhiemlet, 3tio Hvad Cramer der anfører at stæfnemaalet skal være forkyndt paa Cattels forlatte Jægt, og i Et Huus Hvor Han pleyede at Freqventere, da svares af Citanten: at saa Længe der fandtes Een af Cottels foregivne Kone og Børn paa Jægten, da kunde ikke Cottel sige eller Ved Hans Fuldmægtig skrive at sam/m/e skulle af forbem/el/te Cattel være forlat, Thi, det er beviist, at Een Fader bør elske sine Børn. 4to Da skulle ieg tænke, at Mons/ieu/r Cramer haver igiennemlæst forretningen til Observation. 5to Hvad de vidner Talsmanden Cramer beraaber sig paa er anbelangende; Det Eene af Dem skal være Min Sviger Fader S/igneu/r Henrich Bille, da er det Min Lykke at ieg haver des foruden tvende andre, mens dog behager Mons/ieu/r Cramer at forklare af Hvad aarsag Han protesterer imod Min Vær fader. Til Slutning vil ieg ærbødigst formode, at Rætten considererer, Hvor stor ulovlighed Cramer ved Hans u-Lovgrundige expressioner haver brugt og Ellers forlangede og paastod {....} Chanters at Sagen maatte fuldkom/m/es saaledis at vidnerne kunde afhøris, og der ved efter Citantens forige procedure endnu paa føris videre vidtløftighed og omkostning, Thi vil Procurator Cramer egentlig paa staae udsættelse udi Sagen formedelst den Søgendes Boepæl da

1740: 233b

Trøster ieg Mig at beviise anstændelig (omstændelig?), og der nest som tilforn paastod De ind stæfnte vidner til afhørelse, reserverende alt Hvad reserveris kand, og i det Øvrige Hen Sætter til den respective Dom/m/ers Skiøn og paa kiendelse.

Cramer sagde, at siden Han ikke kand blive Klog paa forestaaende protocollation, den Citanten efter andens project haver op læst, saa vilde Comparenten for nerværende Tiid Lade sam/m/e hen staae u-besvaret, Men da det hen staar med stæfne maalet, Hvor vidt det kand agtes Lovlig, fordi sam/m/e paa Rætte Tiid og stæd ikke er forkyndt, Hvorfore Comparenten Lov gemæs haver exciperert, og der hos vedtaget til neste Rættes Dag for besagte sin exception Lovlig at legitimere, alt saa vedblev Han sin begier om udsettelse til neste Rættes Dag og der hos protesterede at Sagen uden videre drift for denne gang maa beroe.

Hvor imod Citanten efter forlangende forventede vidnernes afhørelse, og der efter at den respective Dom/m/er ville ansee Johan Cottel, som Een der har villet paa ført 3de til Dato ublamerede Mænd Een vederstyggelig Skam flik paa refererende sig til Lovens indhold.

Det er nok vitterligt, at Tinget for dette Arne Skibs Reede ikke er beram/m/et Længere end \til/ denne Halve Dag, af De Documenter Citanten Chanters haver producert og de protester Cramer allerede haver Formeret, er Lættelig at erfahre denne Sags vidtløftighed. Da i Henseende andre Kongl/ige Forretninger skal fuldføris saa vel angaaende det gods deris Kongl/ig Majestets haver relutions (reluitions) Rettighed til, som andre Ting der skal expederis, saa udsættes Sagen Enten til neste Ting eller om Citanten før skulle forlange Et udsættelses Ting skal det Ham blive bevilget, imidlertid tilholdes Citanten at Lade sine her for Rætten ind stæfnte vidner ved Bergens Bye Ting afhøre, paa det Citanten ikke skal tabe noget af sin Ræt i fald Vidnere ved døden skulle afgaae. Ligeledis haver begge Parter at beviise, Hvor Cottels Boepæl var da Han til dette Ting blev ind stæfnet. Hvilket alt bør skee før Sagen igien enten paa Et udsættelses Ting eller andet ordinaire Ting bliver foretagen.

Fogeden Smed haver Ladet ind stæfne Einert Monsøn paa Helle og Johannes Johannissøn paa Stanghelle for fortiilig sam/m/e[n] Leye med Deris Huustroer,

De ind stæfnte blev efter Loven Raabte, Men ingen mødte, Hvor for De foreleggis af Rætten begge at møde til neste Ting

1740: 234
 
 

Fogeden Johan Smed hafde Ladet instæfne Rasmus Olsøn Dahle Tiennende nu udi Møllen Hos Jan Geverts Dom at Liide til at betale sine Leyer maals Bøder for begangne Leyer maal med Ingebore Colbeens Datter, Til at Vidne afg/aaen Ingebore haver tilstaaet Rasmus Olsøn haver besvangret er indvarslet Hans Jensøn forpagter paa Iisvaag og Ole Andersøn tiennende paa Øvre Eide hos S/igneu/r Jan Von der Velde.

Varsel Mændene Lænds Manden Peder Arnetvedt og Michel Tuenæs Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede, at de med 4 ugers varsel til dette Ting hafde ind stæfnet *Ole Rasmusøn* (Rasmus Olsøn) Dahle, og Johannes Yttre Horvigen tillige med Joen Falchanger ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have med 14 Dages varsel ind stæfnet Hans Iisvaag og Ole Andersøn.

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

Hans Jensøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Han haver hørt afg/aaen Ingebore Colbeens Datter sige, at den ind stæfnte Rasmus Olsøn Dahle Hende hafde besvangret, og da Hun blev svag sendte Hun bud efter Ham Rasmus Dahle, og Da Rasmus Dahle kom til Ingebore Colbeens Datter paa Øvre Eide sagde Hun det til Ham og bad Hun aldrig maatte blive Sahlig om ikke Rasmus Dahle var Fader til Barnet Hun gik med, Dette passerte strax efter Kaarsmis udi dette aar, og døde Ingebore Kolbeens Datter anden dagen efter Hun hafde skikket bud efter Rasmus Dahle med dette og det andet ind stæfnte vidne.

Det andet vidne Ole Andersøn vandt ord til andet som nest forige Vidne, Hvilket Han ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede.

Eftersom den ind stæfnte Rasmus Olsøn Dahle ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges Han her ved af Rætten at møde og svare for sig til neste Ting.

Angaaende Reluitions godset blev examen foretaget, som paa forige Ting stæder.

1. Gaarden Nore Toppe beboes af 2de {Læylændinger} \Mænd/ Rasmus Johansøn og Ole Olsøn Hver af Dem beboer Een Halv Løb Smør og Een halv Mæle Malt, Opsidderne frem viiste Deris Skiøder paa bem/el/te gaard \ere/ udgivet til Dem af Obriste Lieutenant Christopher von Krogh og ere Sam/m/e Skiøder daterede d/en 16 Decembr/is 1727, Hvilke udviiser at Opsiderne haver betalt von Krogh for gaarden Nore Toppe 210 Rd. Gaarden Ligger Lang fra Søen og ingen anden Herlighed \til/, uden Brende Ved Skov til Huusfornødenhed. {Melcheraae Skylder} Opsidderne paa Nore Toppe bød til sammen for indløsnings Rettigheden paa Heele gaarden 4 Rd - siger Fire Rixdaler.

Melcheraae Er solgt til Fem opsiddere Lars Larsøn, Lars Andersøn, Ole Monsøn. Lars Ambiørnsøn og Ambiørn Rasmusøn, Hvilken sidste er død og nu bruger Enken Ingebore Siurs Datter med sine Sex umyndige Børn, sam/m/e Jorde *Part (Parter) er solgt til fornæfnte Mænd med Odel og Herlighed af Obriste Lieutenant

1740: 234b

Christopher von Krogh for Capital 522 Rixdaler, Som Deris Skiøder alle af 16 Decembr/is A/nn/o 1727 udviiser, ingen anden Herlighed til Melkeraae, {Læylændingerne} \Opsidderne/ sagde at efter som gaarden er solgt til Dem af Obriste Lieutenant von Krogh med Odel og Eyendom og de hafde betalt Deris Jord Dyrt, ia, mere end den er veerd, saa kunde Opsidderne ikke give noget mere paa Jorden.

Aalmaas beboes af Rasmus Gregoriisøn og Daniel Rasmusøn, solgt fra Dom Kirke Værgeren udi Bergen nafnlig Jacob Andersøn med Kirkens Patronens Samtykke udi aaret 1688 d/en 13 Octobr/is for Nitti Rixdaler, Kiøberen Johan Pettersøn er for 46 aars Tiid, og Jorde Part igien kom/m/en udi Opsiddernes Eye Mand fra Mand, Skiødet Lyder til Johan Pettersøn paa Ævindelig Odel og Eye. Til gaarden Aalmaas ingen anden Herlighed uden Lidet brende vehd paa Bøen findes. Opsidderne sagde Dem var umueligt at give noget for indløsnings Rætten, eftersom de den meget dyrt hafde kiøbt med Odel og Eye.

Hauchedahl efter Matriculen Een Halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt beboes af Aamund Børgesøn, S/a/l/ig/ Severin Svanenhielm haver solgt bem/el/te gaard til Opsidderens Fader Børge Aamundsøn udi aaret 1725 d/en 27 Januarij efter Skiødets udviis til Ævindelig Odel og Eyendom, nævnes ey kiøbe Summen udi Skiødet, Men Opsidderen Aamund Børgesøn sagde at Han[s] Fader hafde betalt for bem/el/te Jorde Part 60 Rd. Til gaarden Liden Skov til Brænde, gar og grin

Bircheland Fire opsiddere bruger den, Niels Aamunsøn, Mons Jonsøn (Jansøn?/Jensøn?), Enken Syneva Peders Datter afg/aaen Clemet Clemetsøn[s], og Daniel Olsøn, gaarden er solgt til Opsidderne af {Sl Su} S/a/l/ig/ Stifts Amt Mand Undahl og Bye foget Niels Bagge udi Bergen, som Kongl/ig Anordnede Commissarier udi S/a/l/ig/ Svanhielms Sterfboe for den Summa 159 Rd med Odel og Eyendom, som Skiøderne Daterede 15 Januarij A/nn/o 1727 udviiser, Opsidderne sagde at eftersom Commissarierne haver solgt Dem gaarden, saa kand de ey betale noget mere paa Kiøbet, siden bem/el/te gaard er kiøbt af Dem noget Dyrt, og ingen Herlighed findes til gaarden.

1. Angaaende forige Foget Jesens Sager Sagde Almuen, at De kunde ikke erindre at nogen arv var bort ført af Det beneficerede gods udi aarene 1735 - 36 - 37 - og 38.

2. Fra Frechau til Yttre Arne 2 Miile eller fra Frechau til Yttre Horvigen ½ Miil.

Selv Eyer Mandtal blev oplæst og forseiglet tillige med

Restancerne for dette aar vare 153 Rd 3 mrk 4 sk.

Restantz paa Kongs Tienden var 3 mrk 10 sk.

Den ordinaire Tings attest blev ud stæd. see videre ved det sidste Ting.

Lau Ræts Mænd for aar 1741 bleve op næfnte. g/am/l/e/ 1. Ole Bastesøn Kirche Brudvig, 2. Jan Olsøn Vesterlie, nye 3. Anders Nielsøn Helle, 4. Magne Andersøn Indre Brudvig, 5. Ole Olsøn Yttre Bouge, 6. Ole Larsøn Søre Breedsteen, 7. Ole Jensøn Ulvesætter, 8. Jan Erichsøn Aalmaas.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 27 Octobr/is blev høste Tinget holdet for Mielde Skibs-Reedes almue paa gaarden Vallestrand nerværende Foge[den] S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 186 findes

Hvor da efter at Rætten var sadt bleve op læste De breve, som paa Folio 225 ere extraherede og paa dette Ting skal publiceris

Tillige med forbudet paa Korn Vahres ud førsel til Vands i Norge, dernest

1740: 235
 
 

Kongl/ig Schiøde udgivet til Iver Olsøn paa 2 Pund 1 ½ Marker Smør udi gaarden Røscheland. Datert Friderichsborg Slot d/en 1 Augusti 1740.

Kongl/ig Schiøde udgivet til Aschild Andersøn paa 2 Pund 1 ½ Marker Smør udi gaarden Røscheland. Datert Friderichsborg Slot d/en 1 Augusti 1740.

Kongl/ig Schiøde udgivet til Johannes Michelsøn paa 1 Pund 6 Marker Smør udi Søre Ascheland. Datert Friderichsberg d/en 24 Martij 1740.

Schiøde udgivet af Gabriel Iversøn til Hans Knudsøn [paa] 20 4/17 Marker Smør 13 5/7 Kande Malt udi gaarden Meehle. Datert Vallestrand d/en 27 Octobr/is 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Aaseim, Johannes Molde Klef, Lars Hauge, Halsteen Mæhland og Ole Borge til Anders Knudsøn paa 15 1/6 M/arker Smør, 9 4/8 Kande Malt udi Søre Borge. Datert Vallestrand d/en 27 Octobr/is 1740.

Den 28 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Opsidderne paa gaarden Gierstad Gulach Johansøn og Lars Jensøn indfandt sig for Rætten og i følge Deris Protest, De sidste Som/m/er Ting Den 4de Augusti sidst afvigte Lod indføre imod det Skiøde Vilchen Hierman hafver udgivet til Fogeden Hans This Nagel paa Deris nemlig Opsiddernes Gullach og Larses Jorde Part udi gaarden Gierstad, som Hverken Dem er bleven til buden at kiøbe eller Ladet publicere for Rætten at Deris paa boende Jorde Part udi gaarden Gierstad skulle sælges, reserverede sig alle Lovens og Kongelig Forordningers Medhold i det Deris Jorde Part saa stiltiende og dem u-afvidende er blev[en] bort solgt, Dernest Deponerede fornæfnte Opsiddere Gullach Johansøn og Lars Jensøn Her udi Rætten 58 Rd 2 mrk, som er den kiøbe Summa Fogeden Hans This Nagel haver givet for Deris paa boende Jorde Part udi gaarden Gierstad, Hvor efter Opsidderne paastod at bem/el/te 58 Rd 2 mrk maatte blive udi Rætten hos Soren skriver til Et beviis, at Det er deris fulde intention, at til kiøbe sig Deris paa boende Jorde Part udi gaarden Gierstad, Hvilken Dem ey kunde nægtes,

Derfor Soren skriveren ikke allene tog imod fra Hver af for næfnte Opsiddere paa Gierstad Gullach Johansøn og Lars Jensøn 29 Rd og 1 mrk, som udgiør sam/m/e Kiøbe Summa Fogeden Nagel efter Det publicerte Skiødes udviis haver betalt for sam/m/e Jorde Part i Gierstad, nemlig 58 Rd 2 mrk. Men Soren skriveren end og Lovede at give Fogeden Nagel Opsiddernes paa stand og villie til kiende.

Angaaende Relutions (Reluitions) godset, svarede Almuen Dem var udvidende {om Kongen hafde} noget her udi Skibreddet fandtes, siden det er saa mange aar for hen fra Cronen solgt.

Angaaende Foged Jesens Sager blev af almuen svaret, Dem var umueligt nu at erindre om noget arve gods for aarene 1735 - 36 - 37 - og 38 var ført fra det beneficerede gods.

Fra Yttre Arne og til Vallestrand er lidet over Een Halv Miil.

Efter som ingen Sager efter paa raab blev ført udi Rætten, Lod Fogeden

Dette aars Restanter oplæse beløbende sig til Den Summa 147 Rd 4 mrk.

Restantz paa Kongs Tienden var 7 Rd 14 sk.

Selv Eyer Mandtalet blev og oplæst.

Den ordinaire Ting attest blev og forfattet.

Lænds manden til stod at have faaen sin Løn og got giort det Kongl/ig Forordning Ham tillegger.

Lau Ræts Mænd for aar 1741 blev opnæfnte g/am/l/e/ 1. Aschild Rasmusøn Reistad, 2. Ole Bastesøn Burcheland, 3. Iver Olsøn Røscheland, nye 4. Johannes Andersøn Littun,

1740: 235b

5. Johannes Johansøn Bircheland, 6. Einert Nielsøn Bragvatten, 7. Johannes Nielsøn Rivenæs, og 8de Rasmus Knudsøn Schiestad - Hvilke bør for Laugmanden aflegge Deris Eed før De til Rættens betienning bliver antagne.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 29de Octobr/is blev holdet Høste Ting paa Ting stædet Hoshofde med Hossanger Skibs-Reedes Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 189 findes,

Hvor da efter at Rætten var sadt først blev oplæst Den Kongl/ig Forordning om forbud paa Korn Vahres udførsel af Norge, der nest de andre breve, som paa Folio 226 ere extraherede, der efter

Bøxel Sæddel udgiven af Jan von der Velde til Johannes Bergesøn paa 18 M/arker Smør udi gaarden Nesse Datert Bergen d/en 28 Maij 1740.

Schiøde udgivet af Ole Kirchebrudvig, Michel Blom, Johannis Vatsdahl, Magne Indre Brudvig, Lars Yttre Brudvig til Johannes Johansøn paa 14 M/arker Smør og 8te Kander Malt udi Bysem. Datert Hoshofde d/en 29 Octobr/is 1740.

Den 31 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Johan Smed paa Embeds Vegne hafde ladet ind stæfne Johannes Knudsøn boende paa gaarden Tvedt, fordi han haver haft for tiilig sam/m/en Leye med sin Hustroe Britte Niels Datter, der for Dom at liide efter Loven og betale Processens omkostning.

Den ind stæfnte Johannes Knudsøn blev paa raabt, Men ey mødte;

Hvilket kald og varsel Skafferen Ole Hansøn Tvedt og Anders Johansøn Hannistvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af Hiemlede at have forkyndt Johannes Knudsøn Tvedt Selv for 14 Dages Tiid;

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som den ind stæfnte Johannes Knudsøn Tvedt ved Sagens paa raab ey mødte, saa forelegges Han Her ved af Rætten at møde og svare for sig til neste Ting.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Johan Smed hafde ladet ind stæfne Vemmund Nielsøn paa gaarden Tvedt Dom at Liide fordi Han haver imod Loven hafd for tiilig sam/m/en Leye med sin Hustroe Britte Siurs Datter, saa og at betale Processens omkostning.

Hvilket Kald og varsel Vemmund Nielsøn skal være forkyndt, for 14 Dages Tiid, som Skafferen Ole {Jo}hansøn og Anders Johansøn Hannistvedt Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt.

Den ind stæfnte mødte ikke, Hvor for Sagen beroer til neste Ting til Hvilken Tiid den ind stæfnte bliver forelagt at møde,

Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Johan Smed hafde ladet ind stæfne paa Embeds vegne Ole Monsøn, Huus mand paa *Kollevig (Kalvik) fordi Han udi sit Egteskab haver begaaen Leyermaal med Maritte Niels Datter Helle, der for Dom at Liide og betale Processens omkostning.

Den ind stæfnte mødte for Rætten og til stod baade at være stæfnet \paa/ Tompten Lovlig og at have {besvangret} \begaaet gierningen med/ Maritte Niels Datter, Endskiøndt Han haver sin Egte Kone udi Live navnlig Kari Ols Datter.

Fogeden paa stod Dom, der paa blev strax kiendt som følger

Efter som Den ind stæfnte Ole Monsøn Selv til staaer at Han haver haft Legomlig omgiengelse og bedrevet Løsagtighed med Maritte Niels Datter Helle, da Han dog haver sin Egte Huustroe Kari Ols Datter udi Live; saa bør Han efter Lovens Siette B/og 13 C/apitel 25 Art/icel straffes paa sit gods og Penge efter sin yderste Formue og betale udi Processens omkost[ning] 4 mrk og 4 sk alt [inden] 15 dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse under videre adfær efter Loven.

1740: 236
 
 

Odels Løsnings Rætt til Den Part udi gaarden Kleveland, som gamle Anders Eide nu eyer, lod Ole Arnesøn Røsland og Ole Nielsøn Kleveland Læse. Datert 31 Octobr/is A/nn/o 1740.

Angaaende Reluitions godset blev holdet examen ligesom paa forige Ting stæder.

Biørtvedt beboes af Tre Opsiddere Ole Larsøn, Johannes Olsøn og Ole Johannessøn, for sam/m/e gaard haver Opsidderne udi aaret 1738 betalt til afg/aaen Hans Rafnsberg /: som den Tiid hafde S/a/l/ig/ Her/r Christen Undahls Datter Thale Christine til Egte :/ 114 Rd - Efter Opsiddernes Skiøders udviis alle af Dato Bergen d/en 5te Julij A/nn/o 1738. Opsidderne erklerede, at det var dem umueligt at betale noget for indløsnings Rætten siden gaarden Børtvedt er meget slet og de haver betalt den meget dyrt, De maa daglig dags frygte for fiældskreed at skee, thi fiældet Hænger lige over Deris Huuse.

Jelvig. Den [Eene] Eyere ere nu Lars Vemunsøn, som boer paa gaarden og haver tilkiøbt sig sin Part af Her/r Rasmus Rachlov Præst udi Norland til Røen og Naesne udi aaret 1724 d/en 7 Febr/uarij af Skiødet seis at Opsidderen Lars Vemunsøn haver betalt for Een Fierde Part udi gaarden Jelvig 37 Rd 3 mrk. Den anden Eyere til Jelvig er Sidselle Stephens Datter, som haver faaen Een Fierde Part af bem/el/te gaar udi arv efter sin Fader afg/aaen Stephen Joensøn Heldahl, Denne Stephen Joensøn haver udi aaret 1728 til kiøbt sig forn/æfn/te Fierde Part {af} \udi/ Jelvig af Mons Monsøn, som udi aaret 1724 d/en 7 Febr/uarij til forhandlet sig sam/m/e Jord{e} af Her/r Rasmus Rachlov for 37 Rd 3 mrk efter Skiødets indhold. Den 3die Eyer til Jelvig er nu Joen Joensøn Fielschaalnæs Som haver arvet den Halve part udi gaarden Jelvig efter sin Broder afg/aaen Ole Joensøn. Der haver kiøbt bem/el/te Halve Part {af} \udi/ Jelvig af Rasmus Rachlov Præst udi Norland for den Summa 75 Rd, som Skiødet af 7 Febr/uarij 1724 udviiser - til denne gaard skal ingen Herlighed være, Men Elven aarlig giør skade baade paa ager og Bøe. Eyerne for Jelvig sagde at de Ey kunde give noget for indløsnings Rætten, siden gaarden haver kost Dem Een stor Sum Penge til sam/m/en 150 Rd for den Heele gaards indkiøb af Her/r Rachlov.

Nore Haaland beboes af Haaver Olsøn og Niels Nielsøn. Opsidderne haver til forhandlet sig bem/el/te gaard af Her/r Sven Scheen udi aaret 1728 d/en 23 Martij for Capital 55 Rd som Skiødet af forbem/el/te Dato udviiser. Gaarden er ingen Herlighed til Men Jorden uret og steenet samt uden Skov. For indløsnings Rætten bød ingen, Thi Læylændingerne vare ey selv til stæde, Hvor udover de bleve til sagt at indfinde sig hos Fogeden.

Mossevold, Dens Eyer nu er Ellef Olsøn boende paa gaarden *Fietie (Fitje), Hans Skiøde af Dato Bergen d/en 14 Julij A/nn/o 1728 udviiser at Han Sam/m/e gaard haver kiøbt af afg/aaen H/er/r Christen Undahls Datters Mand S/a/l/ig/ Hans Rafnsberg for Capital 57 Rd, Til bem/el/te Mossevold er Hverken Skov eller anden Herlighed. Angaaende indløsnings Rætten svarede Eyeren, at Han ikke kunde give noget mere paa gaarden, siden Han hafde givet mere for den, end Mossevold er værd, aarsagen til at Han kiøbte bem/el/te gaard var, fordi De tvende Opsiddere paa gaarden, saa got som grædendes bad Ham kiøbe den, siden De eye vare af De kræfter.

1740: 236b

Søre Mielstad beboes af 2de Opsiddere Siur Olsøn og Niels{øn} Olsøn, Den førstes Skiøde er til Ham ud givet af forn/æfn/te S/a/l/ig/ Her/r Undahls Sviger Søn afg/aaen Hans Rafnsberg udi aaret 1738 d/en 7de Julij der af seis han for den halve part haver betalt til afg/aaen Rafnsberg 57 Rd. Den anden Opsiddere Niels Olsøn haver tilforhandlet sig {d/en} den anden halve Part i bem/el/te gaard af S/igneu/r Andreas Garman for 45 Rd, som Skiødet af Dato Bergen d/en 10 Januarij A/nn/o 1731 udviiser. Opsidderne sagde ey at kunde give noget til for indløsnings Rættigheden, i henseende gaarden baade er slet og ingen Herlighed der til, Hvilket den nerværende Almue og til stod.

Nore Mielstad Eyer nu Ole Andersøn og Niels Hermansøn Holme /: den første beboer selv sin Jorde part :/ Deris Skiøder ere udgivne til Dem af fornæfnte Andreas Garman udi aaret 1731 d/en 12 Maij, Hvilke udviiser at for Heele gaarden Nore Mielstad er betalt 82 Rd 3 mrk - til gaarden er ingen Herlighed enten af Skov eller andet. Eyerne erklerede ey at kunde give noget for indløsnings Rætten, Men saae gierne de hafde Deris penge igien De for bem/el/te gaard hafde udgivet.

Placat angaaende De udi Norge under Reluitionen værende Jorde gods og Tiender Datert Friderichsborg d/en 24 Sept/embris 1740.

Angaaende Forige Fogets Andreas Jesens Sager svarede Almuen de ey kunde nu erindre om nogen arv var udi aarene 1735 - 1736 - 37 og 38 ført fra det beneficerede gods,

Fra Vallestrand og til Hoshofde 1 ½ Miil.

Foget Jesen haver aarlig paa Høste Tingene faaen attest om Hvad Bøxel var falden paa afg/aaen Ass/esso/r Hansens gods udi *Exindedahlen.

Restancen for dette aar af Skatter vare 122 Rd 4 mrk 1 sk.

Kongs Tiende Restantier var 2 Rd 3 mrk 6 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forseiglet.

Paa gaarden Lostad sagde Almuen ingen forbedring var skeed.

Lændsmanden til stod at have bekom/m/et sin Løn og *giort got* (got giort) Munderings Penge af 3 Løber Smør til sam/m/en 5 Rd 3 mrk.

Lau-Ræts Mænd for aar 1741 bleve op næfnte. g/am/l/e/ 1. Johannes Olsøn Hemvigen, 2. Joen Olsøn Moen, nye 3. Magne Olsøn Eie, 4. Anders Jensøn Møgster, 5. Matthis Olsøn Brørvig, 6. Anders Johansøn Hemvig, 7. Joen Tørresøn Nedre Kleppe, 8. Baste Knudsøn Vahre.

Schifte Brevet efter Ole Nielsøn Miøes Datert 17 Martij 1740.

Schifte Brevet efter afg/aaen Britte Christens Dttr paa Nore Røsland Datert 8de Augusti 1740.

Schifte Brevet efter Anders Johansøn Toschedal af 30 Junij 1740.

Schifte Brevet efter Maritthe Ols Datter paa Bircheland Dat/ert 23 Junij 1740.

Schifte Brevet efter Aadne Ellingsøn paa Søre Røscheland. dat/ert 6 Aug/usti 1740.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 2 Novembr/is blev holdet Høste Ting med Echanger Skibs Reedes Almue paa Ting stædet Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 189 findes undtagen {Ole} \Knud/ Molvig, i Hvis stæd Ole Johansøn Toft og Lars Hausdahl i Hvis stæd sad Ole Nielsøn Lie, Hvilke tvende vare paa Et Skifte de som Formyndere skulle observere,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre Høye Øvrigheds breve som paa alle Tingstæder skal publiceris, der nest

Stifts befalings Mands Baggers Skrivelse grundende sig paa Hans Exellentce von Hanstens Skrivelse om Commissarier af Dato Bergen d/en (ope rum) Octobr/is 1740.

Ligeledis blev tilsagt Almuen at de skulle ind levere Deris Skiøder in originali med vedhørende Copier til Fogeden Smed paa gaarder Kongen haver indløsnings Ræt til.

Bøxel Sæddel udgiven af Johan Garman paa Her/r Otto Findes vegne til Anders Haldorsøn paa Een Halv Løb Smør og 2 Mæle Malt udi Hagesætter. Datert Bergen d/en 31 Maij A/nn/o 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Jan von de Velde til Ole Siursøn paa Et Halv Pund Smør udi gaarden Strømme. Datert Bergen d/en 21 Octobr/is 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Myhr og Niels Heldahl til Johannes Iversøn paa Atten Marcher Smør udi gaarden Totland tillige med 15 Kander Malt. Datert Eide d/en 2 Nov/em/br/is/ A/nn/o 1740.

1740: 237
 
 

Den 3 Novembr/is blev Rætten igien sadt med de Lau Ræts Mænd, som for dette aar ere op næfnte.

Schiøde udgivet af Ole Esem til Johannes Nielsøn udi gaarden Store Sætre paa 18 M/arker Smør og ¼ Faaer Datert Eide d/en 2 Novembr/is 1740.

Schiøde udgivet af Erich Olsøn Fyllingsnæs til Johannes Iversøn paa 16 M/arker Smør 10 2/3 Kander Malt udi gaarden Totland. Datert Eide d/en 2 Novembr/is 1740.

Schifte Brevet efter Knud Andersøn. Datert Totland d/en 19de Martij 1740.

Som paa forige Ting stæder blev og her holdet examen angaaende Reluitions godset.

Myhr beboes af 2de Opsiddere Niels Andersøn og Lars Andersøn, Den 1ste Eyer ikkun selv 9 Marker Smør og 6 Kander Malt udi bem/el/te gaard Myhr, de andre 9 Marker S/mør og 6 Kander Malt haver Han bøxlet af Een Mand nu død nafnlig Rasmus Larsøn Lechnæs, Men ny eyer sam/m/e Jorde Part Børge Halvorsøn Lechnæs, Den anden Lars Andersøn er Eyer for 18 Marker Smør og 1 Mæhle Malt udi Myhr, som haver tilkiøbt sig sam/m/e Jorde Part udi aaret 1735 d/en 29 Octobr/is af Een Mand Rasmus Joensøn og der for betalt efter Skiødet af sam/m/e Dato 20 Rd. Niels Andersøn haver tilkiøbt sig Hans Part udi Myhr efter Skiødets udviis af 1 Aprilis 1730 med Odel og Eyendom af Ole Siursøn Eidsnæs og Lars Øvre Echanger, ingen Kiøbe Sum nævnes i Skiøde. Til Myhr skal ingen Herlighed være enten af Skov eller andet. Opsidderne Niels Andersøn Og Lars Andersøn bød for indløsnings Rætten paa Heele gaarden 4 Rd.

Nedre Echanger, der paa sidder 3de Mænd Lars Nielsøn, Peder Monsøn og Michel Hansøn, af Opsidder[ne] eyer Lars de To Parter udi gaarden og Michel den 3die Part. Denne gaard er solgt af S/a/l/ig/ General Toldforvalter Herman Garman til afg/aaen Mons Knudsøn udi aaret 1666 d/en 10 No/vem/br/is/, Denne Mogens Knudsøn haver solgt bem/el/te gaard igien til andre, saa den er omsider kom/m/en udi Opsiddernes Eye Hvilket Videre Deris til Fogeden leverte Skiøder og adkomster udviiser. Eyerne Lars Nielsøn og Michel Hansøn bød for indløsnings Rætten paa Heele gaarden 5 Rd, til Nedre Echanger forklarede Almuen ingen anden Herlighed \er/ uden noget Skov, som ey kand tienne til andet end gar og grin samt Spær.

Fyllings Næs beboes af 4 Opsiddere Magne Iversøn, Erich Olsøn, Lars Halvorsøn, Hans Iversøn, De 3de førstes Skiøder bleve Leverte til Fogeden Smed Den sidste sagde at have arvet det, Men ey hafde noget Skiøde, til gaarden skal ingen Herlighed være, for indløsnings Rætten bød Opsidderne 6 Rd - men sagde samtlig Opsidderne ey at kunde give for Heele gaarden.

Yttre Eidsnæs haver 4 Eyere Børge Johannissøn, Ole Olsøn, Johannes Iversøn, Ole Clemetsøn, Jacob Knudsøn, Anne og Magdali Anders Døttre, til gaarden skal ingen Skov eller Herlighed være Thi {Læylændingerne} Opsidderne maa nesten kiøbe deris Ilde brand, Deris adkomster blev Fogeden Levert, Opsidderne bød 4 Rd for ind Løsnings Rætten.

Indre Hindenæs der paa ere Tre Opsiddere Magne Olsøn, Iver Bastesøn, Mons Erichsøn, til gaarden er ingen anden Skov uden til nødtørftig Ilde brand, Deris adkomster blev Fogeden Levert. Opsidderne som ere fattige folk bød for indløsnings Rætten paa Heele gaarden 3 Rd.

Auctionen paa Een Jorde Part udi gaarden Nedre Aas nemlig det som Svanenhielms sterfboe skal være

1740: 237b

Eyende, bestaaende af 22 ½ M/arker Smør, Der paa blev bem/el/te Øde Part indsat for 8 Rd - Med Condition at den Kiøbende bliver fri for Auctions Salarium, og kand strax antage bem/el/te brug, naar De Høye Herrer Commissarier haver approbert Kiøbet, da kiøberen og selv betaler Skiødets udstædelse, Ingen bød dernest for 7 Rd - ingen bød saa for 6 Rd - ingen bød, saa 5 Rd - ingen bød, saa 4 Rd - ingen bød, saa 3 Rd 5 mrk - ingen giorde noget bud

Der for Auctionen for denne gang blev op hævet.

Paa Citantens vegne mødte Niels Johansøn Esem og sagde at Knud Andersøn hafde faaen Lov dag til dette Ting,

Den indstæfnte Knud Andersøn mødte og til stod Lovlig at være forelagt fra Citanten at møde og svare for sig til dette Ting, dernest frem lagde den ind stæfnte Et Skiøde af Dato Eide d/en 17 April 1733 og Tinglyst sam/m/e Dag udgiven til Ham af Citanten, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. Skiødet indføris :/

Den ind stæfnte til stod at være Citanten det paa stæfnte Korn skyldig, men beklagede sig over den slette Tiid, sigende der hos, at det var Ham umueligt nu paa denne Tiid at betale det Korn Han nu bliver søgt for,

Niels Johansøn Esem paa Citantens vegne paa stod Dom,

Der paa blev Dømt, som følger

Efter som den ind stæfnte Knud Andersøn selv her for Rætten tilstaaer at være Citanten Joen Lille Urdahl De paa stæfnte Fire Tønder Korn skyldig: Saa tilfindes Knud Andersøn her ved af Rætten at betale til Citanten Joen Lille Urdahl Fire Tønder Korn og udi Processens Omkostning 1 Rd 3 mrk - alt inden 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under Rættens videre befordring efter Loven - Skiød. Pag: Fol. 178

Sagen imellem Magne Esem og Lars Fyllingen er op hævet sagde Lænds Manden Selv.

Angaaende Fogedens Jesens Sager blev svaret.

1. blev svaret at ingen kunde nu erindre, at nogen arv er ført fra Det beneficerede gods og til andre stæder udi aarene 1734 - 35 - 36 - 37 og 38.

2. fra Ting stædet Hoshofde og Til dette er ½ Miil, og fra dette Ting stæd Eide til Bergen - 3 Miile.

3. Da Det blev *kundt bar* (kundbart) at Joen Johrdahl udi aaret 1739 hafde besvangret sin Stifdaater blev Hans Boe efter Jesens Ordre til Lændsmanden Magne Esem opskreven, og har Fogeden Jesen sam/m/e forretning for længst faaen fra Lændsmanden.

Lændsmanden forklarede at Han haver holdt Joen Jordahl udi arrest i sit Huus 25 uger efter Fogedens Jesens befaling, Men endskiøndt Han burde haft forflægnings Penge Hver uge, saa haver Han dog til denne Tiid ikke nødt Een Skilling af Fogeden Jesen for Delinqventens Joen Jordahls under holding. Delinqventinden Joen Jordahls Stif datter hafde stedse under holdning hos sin Moder. Delinqventindens nafn er Britte Knuds Datter. Varetægten gik om kring paa Almuen.

4. Opsidderne paa gaarden Fyllingen Erich og Lars sagde have været i Byen hos Jesen med Deris Skiøder, men fandt Ham ey Hiem/m/e, der fore De igien ville reyse til Ham, som dem og blev befalet.

Lau-Ræts Mænd for aar 1741 bleve opnæfnte 1. Ole Bastesøn Molvig, 2. Siur Olsøn Egefit, 3. Johannes Monsøn Store Urdahl, nye 4. Johannes Nielsøn Sætre, 5. Mons Joensøn Rommereim, 6. Magne Siursøn Rommereim, 7. Baar Erichsøn Rommereim, 8. Erich Larsøn Viche, Hvilke for Lau manden haver Deris Eed at aflegge før de til Rætten bliver antagen.

1740: 238
 
 

Dette aars Skatte Restancer vare 178 - 4 - 14.

Paa Kongs Tienden 11 Rd 1 mrk 10 sk.

Den ordinaire Ting attest blev og udstæd.

Ligeledis Selv Eyer mandtallet oplæst og forseiglet.

Lændsmand Magne Esem tilstod at have faaet det Deris Kongl/ig Maj/este/ts Forordning Ham tillegger.

De Mænd paa Toft tilstode at være got giort af Fogeden dette aars Skatte friehed af Deris afbrendte gaard Toft.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 15 Novembr/is blev efter Høy ædle og velbaarne Her/r Stifts befalings Mand Baggers ordre holdet extra Ræt paa gaarden Nyegaard angaaende den druknede Tøs Giertrud Estens Datter, bem/el/te ordre: Lyder saaledis /: See Brevet :/

Ved Rætten vare nerværende De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd. 1. Niels Halvorsøn Dyngeland, 2. Ole Arnesøn Sandahl, 3. Lars Halvorsøn Millitzhau, 4. Ole Rasmusøn Nedre Dyngeland, 5. Niels Nielsøn Nedre Dyngeland, 6. Niels Rasmusøn Øfste Thun, 7. Mons Monsøn Phantoft, 8. Niels Larsøn Ulsmau.

Hvor da efter at Rætten var sat, blev frem kaldet for Rætten Anders Hammelsøn og Hans Hustroe Marthe Jons Datter boende her paa Nygaard, dernest blev Eedens forklaring for Dem begge af Lov Bogen Lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Deris forklaring, som de ved examinationen d/en 9 hujus her paa stæden giorde, for Dennem ord til andet blev oplæst, Hvilken forklaring de nu atter tilstod og sam/m/e ved Eed med oprakte Fingre efter Loven uden nogen forandring bekræftede,

Hvor paa af De samtlig blev kiendt, som følger.

Med Anders Hamelsøns og Hans Huustroes Marthe Joens Datters Eedelig forklaring er det beviist at Den udi Lungaards Vandet død fundne Giertrud Estens Datter udi sin Tienniste hos Dem haver skikket sig troe og ærligt, og Da Hun blev svag, tog Siugdom/m/en strax Kræfterne fra Hende, Hun klagede sig meget udi sit Hovet, og den Tiid afg/aaen Giertrud Estens Datter sidst stod op af sin Sæng og gik ud af Stue Døren, siufntes Vidnerne Hun var meget Hierte klemt og nogit af Disse omstændigheder haves aarsag at slutte afg/aaen Gietrud Estens Datter af Pine og Tungsindighed sine Dage haver forkortet.

Der fore vi samtlig kiender for Ræt at Giertrud Estens Datters Legome bør begraves udi Kirkegaarden. Den extra Rættes bekostning bør udreedes og betales af Giertrud Estens Datters efterlatte gods og den Løn Hun hos Anders Hamelsøn haver til gode med 8 Rd 5 mrk 4 sk.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 22 Novembris blev holdet Høste Ting med Alenfit Skibs Reedes almue paa Ting stædet Qvamms Vaagen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 189 findes undtagen Michel Siurset i Hans stæd sad Jacob Jacobsøn Tofting,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve op læste De Kongl/ige Forordninger og Breve, som paa Foliis (sidetal mangler), som paa forige Tinge ere extraherede, dernest

Kongl/ig Patent at Høyeste Ræt for aar 1741 skal begyndes d/en 2den Martij Datert Friderichsborg d/en 7 Octobr/is 1740.

Kongl/ig Bevillings Brev for Laugmand Bager at Han maae boe paa den Laug manden over Bergens Lau stoel til Beboelse forundte gaard Schaale, Men dersom det i frem tiden skulle falde almuen besværlig, at Laug manden saa Langt fra Bergen er boende haver Han der Kongl/ig Majestets Resolution der om at forvente Datert Friderichsborg d/en 19 Augusti 1740.

Bøxel Sæddel udgiven Af Bischop Borneman til Mogens Hansøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Smørdahl. Datert Bergens Bispe gaard

1740: 238b

16 Junij Anno 1740 - Her ved fulgte Læylændingens revers af sam/m/e Dato.

Bøxel Sæddel udgiven af Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans til Rasmus Hansøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi Søre Monstad. Datert Bergen d/en 3 Maij 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Olsøn Fyllingen til Aamund Andersøn paa ½ Løb Smør og Fem Kander Malt udi gaarden Øvre Hopland. Datert Qvamsvaagen d/en 22 No/vem/br/is/ 1740 - non -

Bøxel Sæddel udgiven af Michel Echanger, Anders Echanger og Jens Mongstad paa 15 M/arker Smør og 22 Kander Malt udi gaarden Aaderaas, under skreven til vitterlighed Eller forseiglet til vitterlighed af Lars Store Oxe og Niels Nesse. Datert Qvamsvaagen d/en 22 No/vem/br/is/ 1740 til Hans Aaderaas.

Stifts befalings Mands Baggers Brev at Soldaternis Mundering naar den af Muld bedervis formedelst Lægs Mændenis forsøm/m/else, skal den af Lægs-Mændene erstattis, eller Lægs-Manden der for vedbørlig afstraffis. Datert Bergen d/en 4 Augusti 1740.

Copie af Stifts befalings Mands Baggers Brev at Lægs Eqvipagen skal anskaffes her efter som skeed er, nemlig Een Madskreppe for 2 Rd 24 sk, Een Kaaber Kiedel 1 Rd 48 sk, Een Rode Sæk 48 sk Een Rode Øxe 32 sk, naar det til skade kom/m/er, Da Stift amt Mændene og amt mændene tillige med vedkom/m/ende Regimenters Chefs der om med Haandt værkerne conjunctim contraherer, dog at Bønderne det uformeent det selv at levere, naar det forsvarlig af Dem kand præteris, Men Hvad Munderings Sorter, som ved ulykkelig Hændelser kom/m/er til Skade eller bort, skal sam/m/e efter tagen Tings vidne, som tilforn af Cassen erstattes, men det som under Bundens opsiufn bliver beskadiget eller paa Telt Huuset bedervet, skal af Fogeder eller Lægs Mænd tilsvares. Dat/ert Kiøbenhaun d/en 8 Octobr/is 1740.

Stifts Befalings Mands Baggers Brev angaaende 2de Soldater af Bergens frie Compagnie, som haver Desertert, nafnlig Peder og Tobias Gabriels Sønner Brasberg, at om De her i Fogederiet findes at anholde. Dat/ert Bergen d/en 7de No/vem/br/is 1740.

Den 23 Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Halvor Stephensøn Datert Nore Nesse d/en 28 Maij 1740.

Dito paa Søre Nesse efter Siselle Ols Datter. Dat/ert Ibiden d/en 27 Maij 1740.

Michel Olsøn Nesse haver Ladet ind stæfne Anders Joensøn Elsaas fordi Han haver skiældet Citanten Der for Dom at Liide og betale Processens omkostning, Der paa at vidne ere ind stæfnte Arne Anderssøn Elsaas, Ole Stephensøn Lie og Ole Olsøn Aaderaas.

Anders Joensøn *Elsas blev efter Loven paaraabt, Men ey mødte,

Johannes Nielsøn Store Oxe og Christian Stephensøn Schare ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede I gaard 14 Dage at have til dette Ting paa Citantens vegne Lovlig ind stæfnet Anders Joensøn Elsaas og tale[de] paa Boepælen med Anderses Kone da de stæfnede Ham.

Citanten Michel Olsøn Nesse begierede Vidnerne, som alle mødte maatte tages til forhør,

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte Sig for Meen Eed; Hvor efter det første Vidne

1. Arne Andersøn *Elsas frem stod, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at faae Dage efter Mariæ Besøgelses Dag var Citanten Michel Olsøn og den ind stæfnte Anders Joensøn *Elsas sam/m/en udi Et lidet Bryllup, Hvor vidnet og var, sam/m/e Tiid faldt Tale imellem Citanten Michel Olsøn og Anders Elsaas om det Citantens Søster hafde taget fæste Penge af Anders Elsaas og Citanten for sin Søster hafde baaret bem/el/te fæste Penge til bage, og hørte da

1740: 239

Vidnet at Anders *Elsas skiældede Michel Olsøn for Een Hunds fot, og Een Skiælm, sigende Han skulle piske Citanten, og Han Citanten hafde gaaen Anders Elsaas Folk for nær, og dersom Citanten vilde finde Anders, skulle Han finde Ham paa Elsaas, adskillige flere ord fald imellem Parterne, Men vidnet kand det ikke erindre, dog er det Vidst at dette passerede paa Een Søndag, da Anders *Elsas var drukken.

Det andet vidne Ole Stephensøn Lie frem stod aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og vandt at alting sam/m/e Dag, stæd og Tiid var passeret og udtalt af Den indstæfnte Anders Joensøn Elsaas, som nest forige Vidne Arne Andersøn haver forklaret, og var det Een Søndag, da Anders Joensøn i Drukkenskab udbrød med disse for omvundne ord til Citanten.

Her ved Lod Citanten Sagen beroe til nest kommende vaar Ting. til Hvilken Tiid Han forlangede Lovdag for den ind stæfnte Anders Elsaas at møde,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som det er befunden af stæfne Vidnerne at Anders Elsaas til dette Ting med 14 dages varsel er bleven stæfnet og Han ikke møder, saa gives Anders Joensøn Her ved af Rætten Lovdag at møde til neste Ting, Denne foreleggelse haver Citanten Lovlig at Lade forkynde for Anders Joensøn *Elsas i det korteste 14 Dage for først kom/m/ende vaar Ting udi aaret 1741, Hvor ved Sagen til bem/el/te Tiid beroer.

Paa Fogedens S/igneu/r Johan Smeds vegne hafde Lændsmanden for Alenfits Skibs-Reede Eiluf Mundahl Ladet indstæfne Niels Paulsøn og Anders Paulsøn Brødre og boende paa gaarden Seim tillige med Niels Paulsøns Kone Maritte Ols Datter og bem/el/te Niels Paulsøns Søn Christian Nielsøn for Slags maal med Anders Paulsøn, der om at vidne ere ind varslede Rasmus Monsøn og Ole Andersøn begge boende paa gaarden Seim tillige med Ole Ellingsøns Dreng Anders Jonsøn paa Seim,

Niels Paulsøn og Anders Paulsøn mødte for Rætten og tilstode Lovlig at være stæfnede til dette Ting,

Sagen beroer til neste Ting, da baade disse tvende mødende og Niels Paulsøns Kone med sin Søn uden videre advarsel haver at møde her for Rætten.

Examination angaaende Reluitions godset udi dette Skibs Reede blev foretagen.

Nr. 63 Klevedahl beboes af Opsidderen Lars Hagtorsøn den(s) Landskyld Een Halv Løb Smør og Et Faaer, Opsidderen efter Skiødet af Dato Vangen paa Vaas 17 Novembr/is 1738 haver Mage skiftet sig bem/el/te gaard til og givet Størch Johansøn Een Løb Smør udi gaarden Fenne paa Vaas for bem/el/te gaard Klevedahl men siden gaarden Fenne var bedre end Klevedahl fik Lars Hagtorsøn 60 Rixdr imellem af Størch Johansøn, Opsidderen sagde at Han ey kunde give noget for indløsnings Rettigheden siden Han meget dyrt hafde tilforhandlet sig Klevedahl, Hvor til ingen anden Herlighed er uden noget Skov af Birk og older, som Han Een halv Miil haver at føre til Søen, naar Han skal sælge noget der af til Kongl/ige Skatter og nødtørftig underholdning. Fogeden blev Skiødet Levert.

Nr. 52 Hopland af Landskyld 3 Løber Smør 2 ½ Tønde Malt 1 Faaer beboes af Sex Opsiddere Anders Larsøn, Erich Larsøn, Aamund Andersøn, Aamund Larsøn, Rasmus Matthisøn og Joen Børgesøn alle disse Eyer Part udi bem/el/te gaard Hopland undtagen Rasmus Matthisøn, des foruden haver endnu efter skrevne Parter udi sam/m/e gaard, Johannes Fyllingen, Een u-myndig Rasmus Børgesøn, Erich Ryland, Lars Olsøn, Stephen Rachnæs, Ole Borsøn, Anders Kalsaas, Maritte Gausereide, Børge Lechnæs, Børge Eisnæs Ole *Espeland (Espelands?) 3 Børn, Rasmus Seim, Britte Seim. Til gaarden Hopland skal være older Skov og noget Lidet Birk, De nerværende af Eyerne

1740: 239b

Sagde ey at kunde give noget for indløsnings Rætten siden de ere fattige Folk og ey haver Efne der til.

Nr. 62 Gausereide den Halv Løb Smør og Een Mæle Malt udi bem/el/te gaard haver Opsidderens Fader Lars Larsøn faaet Deris Kongl/ig Majestets Skiøde paa udi aaret 1731 d/en 16 Martij Lydende paa 108 Rd at være betalt for bem/el/te Jorde Part, og haver Deris Kongl/ig Majestet aller naadigst Skiødet Ham, Lars Larsøn, sam/m/e gaarde Part til ugienkaldelig odel og Eyendom fri for Reluition Eller indløsnings Ræt.

Nr. 28 Lille Oxe 1 Løb Smør 1 Tønde Korn og 1 Huud beboes af Tvende Mænd, Eyerne til bem/el/te gaard ere Ole Halsteensøn, Niels Siursøn, som beboer gaarden, de andre Eyere ere følgende, Michel Grimstad, Stephen Rachnæs, Peder Oenes, Maritte Peders Datter, Anna Peders datter. til bem/el/te gaard Liden older og Birke Skov ingen anden Herlighed, Eyerne sagde sig ey at være udi stand til give noget for indløsnings Rætten.

Nr. 44 Sletten Een Halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt bruges af Een Opsidder, Eyeren der til er Lars Joensøn paa Indre Fosse, som fik den udi arv efter sin Fader Joen, ingen Herlighed til, Ligger til Fiælds og Een Halv Miil fra Søen. Eyerne sagde sig \ey/ have Raad til noget at byde for Reluitionen.

Nr. 48 Søre Eicheland 1 Løb Smør 1 Tønde og 1 Mæle Malt, Eyerne ere Anne Jacobs Datter boer paa gaarden De andre Eyeres nafne ere Jacob Siursøn Elsaas, Ole Herland, Aschild Siurset og den u-myndige Britte Siurs Datter samt Ole Fyllingen, skal ingen Herlighed være til, enten af Skov eller andet, ligger til Fiælds 3 Fiæring Veis fra Søen, Eyerne sagde sig ey at være i stand til at byde paa bem/el/te gaard.

Nr. 49 Nore Eicheland ½ Løb Smør ½ Tønde Malt 1 Faaer Cancellie Raad Knagenhielm eyer halve deelen den anden Halve deel eyer Anna Anders Datter, Niels Olsøn, Ole Olsøn, Anne Hielmtvedt, Joen Fosse og Ole Aamunsøn, ingen Herlighed der til, ligger til Fiælds og 3 Fiæring vey fra Søen. Eyerne sagde ey at have kræfter til at give noget for indløsnings Rætten.

Nr. 32 Schare 2 Løb Smør 1 Mæhle Malt Eyernes nafne ere Knud Rasmusøn, Christian Stephensøn og Besse Gutormsøn alle boer paa gaarden, ingen Herlighed ligger til Fields, Eyerne sagde ey at have Efne til at byde noget for Reluitionen.

Nr. 29 Møchelthun 1 Løb Smør og 1 Tønde Malt, Eyeren til sam/m/e gaard er Arne Andersøn, som Selv bruger den, ingen Herlighed uden Lidet Brænde til Huusfornødenhed; Eyeren bød for indløsnings Rætten mod Skiødets expedition 4 Rd.

Nr. 40 Fischesætter 1 Løb Smør 1 Tønde Malt Opsidderen Halvor Bastesøn eyer halve deelen og beboer samme Han sagde ey at kunde give noget for indløsnings Rætten, Men Meente at Hans Skiøde skulle staae ved Magt siden det er under skreven og notificert af De Kongl/ig anordnede Commissarier udi S/a/l/ig/ Svanhielms Sterfboe og nu bruges af Een Læylænding Rasmus Johannissøn.

Nr. 81 Iisdahl 2 L/øb Smør 1 ½ Tønde Malt beboes af Fire opsiddere, Eyerne ere Børge Grotvedt, Magne Villumsøn, Ole Erichsøn, Kari Ols Datter, Hans Hoversøn, Ole Hoversøn, Sidselle Hovers Datter, Britte Hovers Datter, Knud Pedersøn, Jacob Landsvig, Michel Landsvig, Ole Pedersøn, Maritte Peders Datter, Magdeli Peders Datter, Magdeli og Britte Knuds Døttre, ingen Herlighed til, Eyerne sagde De ey hafde kræfter at byde noget for Reluitionen.

Nr. 73 Øvre Mundahl 2 Løber Smør bruges af Tvende Mænd, Dens Eyere ere Magne Aschildsøn, Erich Christensøn, Anders Larsøn, Tollef Larsøn, Arne Larsøn, Ingeborg Lars Datter, ingen Herlighed til bem/el/te gaard; Eyerne bød 4 Rd for indløsnings Rætten.

1740: 240

Nr. 66 Sætre Der af er Bischopen i Bergen beneficeret 1 Pund og 15 M/arker Smør, resten Eyer Halsteen Iversøn, Johannes Larsøn, Aschild Iversøn, Niels Nielsøn, er Een fiældgaard, ingen Herlighed til uden noget Smaat older og Eene brage, Langt fra Søen; Eyerne sagde at nogen af Dem ey haver betalt Deris Jorde part, des aarsag ey \heller/ hafde raad til at Kiøbe indløsnings Rettigheden.

Nr. 3 Nore Soltvedt ½ Løb Smør og 3 Mæler Malt, Eyeren Knud Andersøn selv bruger gaarden, ingen Herlighed der til enten af Skov eller andet, Vil [give]? for indløsnings Rettigheden imod Skiødets expedition 4 Rd.

Angaaende Fogedens Jessens Sager blev svaret paa Spørgsmaal at almuen nu ikke kand erindre om noget arve gods er ført fra det beneficerede gods udi aarene 1734 - 1735 - 36 - 37 - 38 (38 ser ut som overstroke) - NB - 9 (??)

Da Niels Nielsøn Sætre hafde begaaet Leyermaal udi sit Egteskab med sin Kones Søster Maritte Ols Datter blev Niels Nielsøn Sættres Boe registert af {Fogeden} Lænds manden Efter Fogedens Jesens befaling, sam/m/e forretning blev til bem/el/te Foget Jesens i Egen Haand levert,

Sam/m/e Tiid blev Maritte Ols Datters arv {.. Seqvestrert} \givet Fogeden til kiende/ som beløb sig til 20 Rd 8 sk, {Hvilket blev til Fogeden Jesen og levert,} af denne arv haver Fogeden Jesen udi Reede Penge oppebaaret af Niels Sætres Hustroe 6 Rd og 14 Rd haver Han got giort Niels Sætres Hustroe for den Tiid Delinqventen Hendes Søster Maritte Ols Datter var under Arrest i Hendes Huus, for 28 ugers under holding,

Niels Sætres Hustroe Britte Ols Datter var tilstæde ved Rætten og formeente at efterdi Hendis Søster Maritte Ols Datter var under Arrest 39 uger og daglig nød sin Kost Hun da efter Loven bør nyde de Øvrige 5 Rd 3 mrk, som Deris Kongl/ig Majest/et slig Een fange ugentlig tillegger 3 mrk,

Lændsmanden Eiluf Mundahl Declarerede foruden at Han af Fogeden Jesen ikkun haver bekom/m/et for Niels Sætres under holdning I 39 uger 10 Rd, saa at Ham endnu rester for Niels Sætres under holdning 9 Rd 3(?) mrk Hvilke Penge Han formode Fogeden Jesen Ham bør svare siden Han efter bem/el/te Jesens ordre tog Niels Sætre under Arrest i sit Huus og gav Ham sin daglige under holdning - Vagt giorde almuen da disse tvende Delinqventer vare arresterede.

Den 24 blev Retten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Dette aars Restancer blev først oplæste beløbende sig den Sum 135 Rd 4 mrk 9 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev op læst og forseiglet.

Den ordinaire Ting Attest efter Skatte forordning om sigt og sage fald, samt arf afførsel blev og forfattet, da almuen svarede at ingen arv fra det beneficerede gods var bort ført.

Lænds Manden til stod at have faaen sin Løn og med det Han for fri gaard har bekom/m/et beløb til 5 Rd 3 mrk.

Grund og Enge slette Skatten af Kongsøen for dette aar staaer til rest, som er 12 sk.

Lau-Ræts Mænd for aar 1741 bleve op næfnte g/am/l/e/ 1. Jacob Jacobsøn Tofting, 2. Halvor Olsøn Øvre Mychisvold, nye 3. Magne Gullachsøn Festa, 4. Ole Monsøn Spurcheland, 5. Niels Børgesøn Hopland, 6. Hans Larsøn Iisdahl, 5. Peder Nielsøn Erstad, 8. Joen Erichsøn *Tochem, Hvilke for Laug manden Deris Eed haver at af legge før de til Rættens betienning antages.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 25 Novembris blev holdet Høste Ting for Lindaas Skibs-Reedes almue paa giæst giver stædet ved Kiilstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 211 ere anførte,

Og efter at Rætten var sadt, først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som paa nest forige Ting, Dernest

Obligation udgiven af Ole Nielsøn til Ole Halvorsøn Lydende paa Forsikring og Pandt I Debitoris Jorde Part Nedre Tvedt for Capital 21 Rd. Datert Frechau d/en 22 Octobr/is 1740.

Den 26 No/vem/br/is/ blev Rætten sadt med sam/m/e Mænd.

Auction over Een Halv Løb Smør udi gaarden Smørdahl blev foretaget med Condition at den Kiøbende

1740: 240b

Bliver fri for Auctions Salario, og ey kand antaget bruget udi Smørdahl før Kiøbet af De Høye Herrer udi Cammer Collegio bliver approbert, saa Haver Kiøberen selv at betale Skiødets expedition, der paa blev bem/el/te ½ Løb udi Smørdahl indsat for Sex Rixdaler, ingen bød, saa for 5 Rd - ingen bud, saa 4 Rd - eftersom ingen ville byde, blev auctionen for denne gang ophævet.

De ind stæfnte Joen Joensøn Berge og Maritte Ols Datter mødte for Rætten efter forige stæfne maal og til stod Deris sidste Som/m/er Ting her for Rætten giorde bekiendelse.

Fogeden Smed paa stod Dom over Dem begge og at de efter Deris egen her for Rætten giorde bekiendelse maatte straffes, som Loven befaler, der paa strax blev kiendt, som følger.

Efter som De ind stæfnte Joen Joensøn Berge og Maritte Ols Datter u-tvungne her for Rætten haver bekiendt at De haver begaaen Horeri med Hin anden, saa bør Joen Joensøn Berge /: Der haver sin Egte Hustroe I Live :/ efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/itel 25 Art/icel straffes paa Hans gods og Penge efter Hans yderste formue, og Maritte Ols Datter efter Lovens sam/m/e Bog og Capitels første Art/icel bøde 12 Laad Sølv, {samt begge} Men saasom *som det er vitterligt at Joen Joensøn Berge allerede haver ud staaen Kirkens Disciplin, saa bør Maritte Ols Datter foruden fornæfnte Bøder staae aabenbar Skrift i det Sogn Hun tiente, som er Lyre Sogn. Endelig bør de begge betale Denne Processes omkostning med 8 mrk 4 sk alt at skee inden 15 Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse under videre adfær efter Loven.

Rasmus Olsøn boende paa Gaarden Ind Lyren haver ladet ind stæfne Thomas Thomæsøn boende paa sam/m/e gaard Ind Lyren ikke alleniste at anhøre vidner angaaende Thomas Thomæsøn haver skiældet baade Citantens Fader og Moder, Men end og at liide Dom der for og betale Processens omkostning, Der om at vidne ere ligeledis til dette Ting indvarslede Anders Pedersøn og Hans Hustroe Kari Sebiørns Datter begge boende paa sam/m/e gaard Indre Lyhren.

Hvilket kald og varsel Lænds manden Michel Michelsøn Hundven og Arne Olsøn Brudevold Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt vedkom/m/ende Contra part Thomas Thomæsøn og de for hen navngivne Vidner med mere end 14 Dages varsel.

Den ind stæfnte mødte for Rætten og tilstod Lovlig at være stæfnet.

Thomas Thomæsøn blev af Rætten til spurgt, om Han ikke, for at anitere(?) (kan vera: limitere = begrense) ald ulempe, fortredelighed og fortrydelse udi mindelighed ville forliiges med Citanten Rasmus Olsøn, og til staar sig at have forseet, Der til Thomas Thomæsøn strax udviiste sig villig, og giorde følgende Erklering: at Han tilstod at have talt utilbørligt imod Citantens Rasmus Olsøns Fader og Moder, Dem Han ikke vidste andet at sige om, end Hvad ærligt og skikkeligt er, og veed ikke andet, end De io stedse udi Levnet og omgiængelse sig haver opført, som Ærlige Danne Folk søm/m/er og anstaaer,

1740: 241

Hvor fore Han ikke allene igien kalder sine om dem udtalte ord, Men end og beder baade Citanten og Hans forældre om forladelse for De af Ham udi ubesindighed sagde ord, Lovede efter dags udi ord og gierninger saaledis at skikke imod Citanten og Hans Forældre som Een ærekiær grande og Ven efter guds, Kongens og nationens Lov egner og anstaaer, Hvor paa Citanten Rasmus Olsøn ikke alleniste blev givet Haand af Thomas Thomæsøn, men Rasmus Olsøn Lovede og efterdags at leve fredelig og Kierlig med Thomas Thomæsøn, Endelig til bød Thomas Thomæsøn at give Rasmus Olsøn udi omkost[ning] 1 Rd 1 mrk 4 sk og til Den fattige Skole udi Bøssen 1 mrk 8 sk.

Dette af Parterne indgaaet forlig stadfæstes af Rætten udi alle Maader, Med Tillæg, at Hvo af Parterne imod hin anden denne Sag angaaende skulle forsee, da bør de efter Lovlig beviis bøde til Justitz Cassen 4 Rd, Hvor nest denne Sag aldeelis ophævis, og bør ikke være nogen af Parterne til nakdeel eller æris forklæinelse udi Ringeste Maade.

Jacob Magnesøn og Niels Joensøn boende paa gaarden Nøten tillige med Lars Erichsøn boende paa Vichne hafde ladet ind stæfne Niels Thomæsøn boende paa gaarden Soleim fordi Han haver taget Een Smale fra Hver af Citanterne;

Den ind stæfnte mødte for Rætten og til stod ikke allene at være Lovlig stæfnet til dette Ting for denne Sag, Men end og at Han hafde taget de paa stæfnte Smaler fra Citanterne, og at Han hafde bem/el/te Smaler endnu i sin Være, siden forklarede Niels Thomæsøn at den Eene af de Smaler hand hafde taget var af Ørnen bort-taget.

Her ved beroer Sagen til neste Ting til Hvilken Tiid Niels Thomæsøn haver at møde.

Efter som ingen flere Sager vare ind stæfnte

Blev Examination foretagen angaaende Reluitions godset, og blev af Den tilstæde værende almue svaret Dem aldeelis var uvidende noget gods at være Her udi Skibs-Reedet, som Deris Kongl/ig Majestet kunde have indløsnings Rettighed til.

Ligeledis blev almuen tilspurgt af Rætten

1. at De ikke vidste nogen arv at være udi aarene 1734 - 35 - 36 - 37 og 38 ført af det beneficerede gods.

2. fra Alverstrømmen og Her til Kiilstrøm/m/en sagde almuen at være To sterke Miile.

3. At Bachebøe af Skyld ½ Løb og Søre Fielsbøe, som er Deris Kongl/ig Majestet tilhørende haver Ligget under fæe fod fulkom/m/en 30 aar.

4. at afg/aaen Ass/esso/r Hansen haver allene nyt gaarden Siurset, som nu af Deris Kongl/ig Maj/este/ts er soldt til opsidderne.

Dette aars Restantcer bleve op læste beløbende til den Summa 294 Rd 5 mrk 2 sk.

Tiende Restancen var 26 Rd 3 mrk 9 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forseylet.

1740: 241b

Den ordinaire Ting attest efter Skatte forordningen angaaende Sigt og Sage fald samt afførsels Penge blev og forfattet.

Lænds manden til stod inden Ting at have faaet sin Løn og andet efter Skatte forordningen.

Lau Ræts Mænd for aar 1741 bleve op næfnte g/am/l/e/ 1. {Knud Fieldanger} 1. Haldor Iversøn Haadne, 2. Ole Olsøn Myching, 3. Mons Iversøn Schauge, 4. Ole Monsøn Berge, nye 5. Mons Olsøn Nataas, 6. Ole Ellufsøn Nedre Qvame, 7. Berge Aamunsen Nevedahl, 8. Mons Botolfsøn Vig, Hvilke for Laug manden Deris Eed haver at aflegge.

Her/r Torgi Grøgaards Obligation til Soren skriver Michael Tønder Lydende paa Pandt og forsikring udi Hans Huuser paa Spieldnæs for Capital 150 Rd. Datert Spieldnæs d/en 20 Februarij 1740.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1740 d/en 28 Novembr/is blev holdet Høste Ting med Gulens Skibs Reedes almue paa giæst giver stædet i Schierjehaun nerværende Fogeden Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 190 findes undtagen Ole Risnæs, som er død siden sidste Ting, udi Hans stæd Truels Michelsøn Villesvig,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve op læste de Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som paa forige Tinge ere extraherede og her bør Læsis, dernest

Kongl/ig Schiøde udgivet til Ingeborg S/a/l/ig/ Lars Pedersøns paa gaarden Vasvigen og gast giver stædet Schierjehaun Datert Friderichsberg Slot d/en 15 Martij 1740.

Ingeborg Lars Pedersøns udgifne Obligation til Ass/esso/r Jan von De Lippe Datert Bergen d/en 19 No/vem/br/is/ 1740 Lydende paa prioriterlig Pandt og forsikring udi gaarden Vasvigen med under liggende giæst giver stæd Scherjehaun og der paa staaende Huuser for Capital 100 Rd Caurent.

Kongl/ig Schiøde udgivet til Gregorio Knudsøn Vig paa gaarden Kiellevold eller Liehauen af Skyld Een Løb Smør. Datert Friderichsberg Slot d/en 24 Martij 1740.

Schifte Brevet efter afg/aaen Mons Thoersøn af dato Hope d/en 22 Junij 1740.

Schifte Brevet efter Anders Knudsøn Datert Rafnberg d/en 21 Junij 1740.

Stifts befalings Mandens og Bischopens Brev af Dato Bergen d/en 26 Febr/uarij angaaende Kari Fuses Datter af Lindaas Præste giæld, som er Spedalsk og ikke haver Raad til at betale den anden Termin til Hospitalet fordi Hun der er indlem/m/et, des aarsag Fogeden er anbefalet at repartere den sidste Termins {almu} betaling paa heele Fogederiets almue, dog saa at ingen fornermis, Og at de denne gang betaler Een anden gang befries og paa andre reparteris. Dat/erit Bergen d/en 26 Febr/uarij 1740.

Den 29 No/vem/br/is/ blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd,

Schiøde udgivet af *Peders Haaversøn til sin Søn Michel Pedersøn paa 12 M/arker Smør udi gaarden Stornæs. Datert Schierjehaun d/en 28 No/vem/br/is/ 1740.

Schiøde udgivet af Erich Hoepe, Niels Elvigen, Ole Severaas til Rasmus Nielsøn paa 18 M/arker Smør udi Are Klet. Datert Bergen d/en 6 Octobr/is 1740.

Obligation af Dato Schierjehaun d/en 29 Novembr/is Anno 1740 udgiven af Michel Endresøn til Rasmus Joensøn Hosteland Lydende paa forsikring udi ½ Løb og 6 Marker Smør i Miømen for Capital 40 Rd Caurent.

Den 30 No/vem/br/is/ blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Kongl/ig Skiøde udgiven til Mons Pedersøn paa Sex Marker Smør udi Store Glaver. Datert Friderichsberg Slot d/en 24 Martij 1740.

Mons Pedersøns Skiøde til Jan Meijer Junior paa 6 M/arker S/mør udi gaarden Store Glavær. Datert Bergen d/en 12 Maij 1740.

Rasmus Nielsøn, Anders Paulsøn, Mons Iversøn, Joen Jensøn haver Ladet ind stæfne Jetmun Jacobsøn og Søn Mons Jetmunsøn, fordi de skal have beskyldt Citanterne for, at de haver tagen Fisk fra Dem, Der imod siger Citanterne at de indstæfnte Jetmun og Mons haver tagen Fisk fra Dem.

Citanterne sagde selv at De ey hafde ind stæfnt enten Jetmund og Mons til at høre Vidner ey *heler varslet

1740: 242

Vidner udi denne Sag.

Hvor fore Sagen beroer til neste Ting, Da Citanterne Lovede at ville stæfne Vidner udi denne Sag og Lovlig varsle baade Jetmun Jacobsøn tillige med sin Søn Mons Jetmunsøn at anhøre Vidnernis udsigende i denne Sag, des aarsag denne stæfning staaer til neste Ting.

Auctions Skiøde udstæd af Michael Tønder til Joen Hansøn paa 2 Pund 6 M/arker Smør udi Nedre Dahle. Datert Scherjehaun d/en 30 No/vem/br/is/ 1740.

Dito Skiøde udstæd til Ole Rasmusøn paa 1 Pund Smør i Lille Slire af Samme stæd og Dato.

Dito Skiøde af Sam/m/e stæd og Dag paa 2 Pund 9 Marker Smør udi Dahle til Hans Clausøn.

Dito Skiøde af sam/m/e stæd og Dag til Hans Joens/øn paa 2 Pund 9 Marker S/mør i Dahle.

Dito Skiøde til Ole Rasmusøn Datert sam/m/e stæd og Dag paa 2 Pund 9 Marker S/mør i Dahle.

Dito Skiøde paa 2 Pund 9 Marker S/mør i Dahle til Hans Hansøn. Datert sam/m/e Dag og stæd.

Dito Skiøde Dat/ert sam/m/e Dag og stæd til Claus Clausøn paa 2 Pund 6 Marker Smør i Slengesol.

Skiøde udgivet til Ole Olsøn og Magdeli Rasmus Datter af Mad/a/me S/a/l/ig/ De Fines paa 1 Pund 12 M/arker Smør udi Lille Slire. Datert Schierjehaun d/en 30 No/vem/br/is/ 1740.

Niels Olsøn Store Slire, som af Mad/a/me Magdalene S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines her for Rætten var indstæfnet angaaende nogle ord han skal have talt om Hendes Søn Jens de Fine, indfandt sig for Rætten, og erklerede Citantindens Søn Jens de Fine, sigende: Han ey veed ikke andet at sige om Jens De Fines, end Hvad Een skikkelig, ærlig og beskeden Person søm/m/er og anstaaer, Derfore beder om forladelse og Lover at Han her efter enten i ord eller gierninger skal øve noget u-søm/m/eligt og u-lovligt imod Madame De Fines eller Hendes Børn, ey heller her efter sætte noget garn udi Hendes tilhørende gaards Elv uden Hendes Tilladelse. Der nest Lovede Niels Olsøn at betale til Mad/a/me De Fines udi omkostning 7 mrk i Reede Penge, og stedse beviise Hende efter dags al Høflighed og Tienistagtighed.

Hvor ved da dette stæfnemaal aldeelis op hævis.

Mad/a/me Magdalene S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines hafde ladet ind stæfne tvende sine Land bønder boende paa gaarden Myhr nafnlig Erich Olsøn og Joen Anthonsøn Dom at Liide til at betale resterende Landskyld, den første 6 Rd 4 mrk 6 sk den anden 4 Rd 3 mrk 12 sk, saa og at betale Processens omkostning, Hvilket kald og varsel Lænds manden Peder Henrichsbøe og Skafferen Anders Glosvig ved Eed efter Loven af hiemlede at have forkyndt de ind stæfnte med 14 Dages varsel,

Den ind stæfnte Erich Olsøn mødte for Rætten og tilstod Lovlig at være stæfnet samt at være den paa stæfnte Landskyld pligtig Men Joen Antohnisøn mødte ikke.

Der nest begierede Citantinden at Sagen maatte staae til neste Ting til Hvilken Tiid De ind stæfnte gives Lav dag at møde i fald de ey udi Mindelighed inden sam/m/e Ting betaler.

Mad/a/me S/a/l/ig/ de Fines hafde Ladet ind stæfne Johannes Joensøn Svardahl og Ole Jacobsøn Brandsdahlen Dom at Liide til at betale resterende Landskyld 11 mrk den første, den anden 2 Rd 5 mrk, saa og at betale Processens omkostning

Hvilket kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Toral Olsøn og

1740: 242b

Skafferen Anders Glosvig ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt De ind stæfnte paa Deris boepæl med 14 dages varsel.

De inciterede bleve efter Loven paaraabte, Men ingen mødte, des aarsag Rætten gav følgende Kiendelse.

Eftersom Johannes Joensøn Svardahl og Ole Jacobsøn Brandsdahl ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges De af Rætten at møde til nest kom/m/ende vaar Ting udi Aaret 1741.

Examination paa det gods Deris Kongl/ig Majestet har indløsnings Ræt til blev foretagen

Nr. 125 Lille Matre beboes af 3de Opsiddere Stephen Nielsøn, Johannes Olsøn, og Iver Hansøn, gaarden skylder Een Løb Smør \og Et Faaer/, der til er noget brænde ved men Lang fra er Skoven liggende, Eyerne vare ey tilstæde paa Tinget formedelst De af Iis ere forhindrede.

Angaaende forige Fogets Jesens beviiser blev svaret, som følger af almuen

1. at De ey kunde nu erindre sig noget gods udi aarene 1734 - 35 - 36 - 37 og 38 at være bort ført af det beneficerede gods, som Deris Kongl/ig Maj/este/t tilkom/m/er af-førsels Penge af.

2. fra Kiilstrømmen til Scherjehaun er 1 ½ Miil.

Den 1 Decembr/is blev Restancerne oplæste for dette aar som var 93 Rd 4 mrk 13 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev oplæst og forseiglet.

Kongs Tienden restans 6 Rd 1 mrk 4 sk.

Det ordinaire Tings vidne om sigt og Sage fald blev taget.

Lænds mandens qvittering blev fremviist for Hans Løn og andet Skatte forordningen Ham tillegger.

Enge slet Skatten for Scherjehaun var 12 sk.

Lau-Ræts Mænd for aar 1741 bleve opnæfnte g/am/l/e/ 1. Michel Joensøn Haveland, 2. Lars Biørnsøn Norgulen, nye 3. Hans Joensøn Lie, 4. Lars Olsøn Birchnæs, 5. Iver Henrichsøn Birchnæs, 6. Michel Endresøn Miømen, 7. Niels Olsøn Store Slire, 8. Ole Monsøn Tongedahl,

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1740 d/en 2 Decembris blev holdet Høste Ting med Radøe Skibs Reedes Almue paa giæstgiver stædet Alvorstrøm/m/en nerværende Fogeden S/igneu/r Johan Smed og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 191 findes

Og efterat Rætten var sadt først bleve publicerte De Kongl/ig Forordning og andre Øvrigheds Breve, som [paa] forige Tinge ere publicerte, Dernest

*Angnethæ S/a/l/ig/ Peder Hofmands ved Pandte forskrivning af dato Bergen d/en 27 Octobr/is A/nn/o 1740 forsikrede S/igneu/r Johan Christi udi Sæbøe Kirke med tilhørende gods og qvæg, dernest udi gaardene Ascheland, Søre Hocheland og Dahle for Capital 150 Rd Courant.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Hans Meyer til Peder Gregoriisøn paa Fem og Een halv Skilling udi gaarden Nore Lie. Dat/ert Mang/ers P/ræste g/aar/d 12 Aug/usti 1740.

Bøxel Sæddel udgiven af Agnetha S/a/l/ig/ Petter Hofmands til Tollach Mogensøn paa 18 M/arker Smør 7 ½ Kande Malt udi gaarden Ascheland Datert Bergen d/en 24 Novembr/is 1740.

Den 3die Decembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Parterne bleve forligte saaledis at Elling Halland skulle give Knud Halland udi Omkostning 5 mrk 2 sk, Hvor paa Sagen efterat de var forliigte og givet Hin anden Deris Hender efterdags at leve fredelig og skikkelig, som ærlige

1740: 243

Grander og Naboer efter guds og Kongens Lov søm/m/er og anstaaer, Hvilket forliig af Rætten udi alle Maader stadfæstes med condition at Hvilken af Dem som bryder dette forliig, og det Ham over beviises skal bøde til Justitz Cassen og den oprettede Skole Casse 4 Rd.

Citanten Mons Tørresøn mødte for Rætten og forklarede at Han til dette Ting \hafde/ Ladet advare Johannes Monsøn,

Hvilket Citantens sigende ved Eed med oprakte Fingre efter Loven blev til staaet af Lændsmanden Niels Sæbøe og Skafferen Gudmund Sætre, og sagde sam/m/e varsels Mænd at det i Dag er Fem uger siden de advarede Johannes Monsøn at møde til dette Ting, end ydermere sagde Lændsmanden at Han fornæfnte Tiid talede med Johannes Monsøn selv paa Hans gaard, og at de forkyndte varslet udi Johannes Monsøns stue paa gaarden Ind Helle, Hvilket sidste Skafferen og til stod, sam/m/e tiid var i stuen nerværende Johannes Monsøns Hustroe.

Johannes Monsøn blev efter Loven trende gange paaraabt, men ey mødte,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som Johannes Monsøn baade er stæfnet og advaret at møde til dette Ting, Da i Henseende Sagen er af betydelighed, og paa det Johannes Monsøn ikke skal have aarsag i sin Tiid at sig Ham af Rætten er bleven Over iilet, saa gives Ham Her ved foreleggelse at møde til neste Ting, Thi dersom Han da ikke vil møde, Men oversidder Rættens advarsel, saa maa Han vente endelig Dom udi Sagen til nestkom/m/ende vaar Ting bliver af sagt.

Examinationen blev foretagen om Det gods Deris Kongl/ig Maj/este/t haver indløsnings Ræt til, Men heele almuen svarede: at Dem er ubevidst noget Bonde gods at være her i Skibs-Reedet, som Deris Kongl/ig Majestets forfædre udi Regieringen hafde *solg (solgt) med forbeholdenhed af Reluition.

Angaaende Fogedens Jesens besvaringer paa Hans Mangels Poster

1. svarde almuen, de nu ikke kunde erindre om nogen arv udi aarene 1734 - 35 - 36 - 37 og 38 fra det beneficerede gods var af ført.

2. Almuen svarede paa Spørgsmaal at fra Kiilstrømmen her til Alvorstrøm/m/en er 2 Miile og her fra Alvorstrøm/m/en til Bergen ligeledis To Miile.

Ellers indfandt sig her for Rætten De Tre Opsiddere paa gaarden Schare Nr. 32 udi Alenfits Skibs Reede af Landskyld To Løber Smør og Een Mæhle Malt, nafnlig Knud Rasmusøn, Christian Stephensøn og Besse Gutormsøn, som begierede her udi Protocollen maatte annoteris, De for indløsnings Rætten paa Deris gaard ville give Sex Rixdaler med Skiødes Expedition.

Dernest blev dette aars Restancer oplæste beløbende sig til 166 Rd 3 mrk 14 sk.

Kongs og Smaa Tienden 13 Rd 1 mrk 14 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forseyglet.

Lænds Mandens qvittering blev frem viist for Hans Løn og fri gaard beløbende til 5 Rd 3 mrk.

Det ordinaire Tings vidne blev taget angaaende sigt og sage fald Hvor udi var

1740: 243b

Indført at Clemet Rosnæs hafde indført Een Foslagie Viin som var funden I Søen til Bergen.

Lau-Ræts Mænd for aar 1741 bleve op næfnte gamle 1. Anders Gregoriisøn Ascheland, 2. Anders Østensen ibidem, nye, 3. Elling Knudsøn Soleim, 4. Lars Knudsøn Olsvold, 5. Johannes Simonsøn Tolleshau, 6. Elling Olsøn Dahle, 7. Peder Magnesøn Miøs, 8. Knud Aamundsøn Solttvedt, Hvilke for Laug manden sin Eed først haver at aflegge.
 
 

Efter som Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels vegne her for Rætten haver Ladet indstæfne S/igneu/r Henrich Vessel boende paa Mølendahl til at indfrie og betale Hans under Dato 18 Aprilis A/nn/o 1718 udgivne og S/igneu/r Henrich Vessel Selv udi aaret 1738 d/en 25 Februarij fornyede 3de Obligationer Lydende Hver paa Capital 200 Rd og Forsikring udi Debitoris Kaaber Mølle paa Mølendahl staaende med dens tilhørende, tilsammen Capital 600 Rd; Paa den til S/a/l/ig/ Abraham Vessel udgivne obligation findes at være betalt udi aaret 1732 d/en 5 April 100 Rd, Men paa de andre 2de Obligationer af Hans Høy ærverdighed Her/r Bischop Borneman og S/igneu/r Jan Von de Velde transporterede til S/a/l/ig/ Abraham Vessel er ikke noget af Capitalen betalt, des aarsag Procurator Ottesøn paa Citantindens vegne paa staaer Dom over S/igneu/r Henrich Vessel for Capital 500 Rd med Renter af den Eene Obligation paa 200 Rd fra 24 Febr/uarij A/nn/o 1737, og af de andre tvende fra 5te Aprilis sam/m/e aar indtil betaling skeer, samt Erstatning for denne Processis omkostninger;

Da efterdi S/igneu/r Henrich Vessel hverken efter Opsigelse, stæfnemaal eller foreleggelse udi Mindelighed haver villet rette for Sig: Saa til findes S/igneu/r Henrich Vessel 15 dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse at betale til Citantinden Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels den paastæfnte Capital 500 Rd med resterende Renter paa den Eene Obligation fra 24 Februarij A/nn/o 1737, og paa de andre tvende fra 5te Aprilis Sam/m/e Aar indtil betaling skeer, dernest bør S/igneu/r Henrich Vessel at betale udi Processens omkostninger Aatte Rixdaler, alt under Nam og Execution udi Pandtet ved Rættens videre befordring efter Loven.
 
 

Paa Justitz Raad Krogs Frues Ingeborg Marie Knagenhielms Vegne ere af Seig/neu/r Zacharias Fæster her for Rætten indstæfnede Tvende gaardens Davangers Læilændinger navnlig Niels Andersøn og Aschield Nielsøn at betale til Fru Krogs den Lands Laad de udj aaret 1737 af Knapschous opsidder haver opbaaren beløbende for dem begge Tii Rixdaler,

At beviise Citantinden haver Rættighed til dend paastævnte Lands Laad, er af Sig/neu/r Fæster her udj Rætten produceret Tvende Indlegger og Endeel Papirer Hvorudj og efter hand raisonerer noget og vil paa staae Rætten same skal følge samt derefter til finde Davangers Opsiddere ikke alleniste at betale Citantinden de paastæfnte Tii Rixdaler Lands Laad tillige med denne Processis omkostning men end og fornæfnte Læilændinger skal blive anseet at have formastet sig imod Loven, der for bør straffes for opsætsighed efter Loven og udgangne Kongl/ige forordninger andre Lige sindede opsætsige Leilændinger til exempel og afskye,

De ind stæfnte Davanger Mænd Niels Andersøn og Aschield Nielsøn forklarer den første at hand 30 Aar den anden Nii aar haver beboen og brugt deris bøxlede Jordepart udi gaarden Davanger og saa Længe deris forige Eiere afg/aaen Laugmand \Knagenhielm/ levede blev af dem aldrig krævet Lands Laad, formeener derfor ei heller nu at bør betale Lands Laad eller Levere dend Landslaad til Eieren som kand falde paa deris bøxlede grund, allerhelst siden de stor bøxel for deris Jord haver udgivet, des aarsag al Landslaad dem som Leilændinger burde tilhøre og deris Kongl/ig Maj/este/ts Lov iche heller tillader En Eiere at prætendere den Lands Laad som falder paa Læilændingers Bøxlede grund, dog tilstoede begge at have opbaaren de paastæfnte Tii Rixdaler, dernæst haver de indstæfnte her udi Rætten fremlagt Een af forige nu Sal/ig Stifts amtmand Undahl om Lands Laads ydelse udgiven resolution Datteret Bergen dend 18de Septembr/is A/nn/o 1727.

Naar nu Parternes Fundamenter i denne Sag Concidereres da haver Seig/neu/r Zacharias Fæster ikke med Een eeniste Tøddel af Loven beviist at Fru Krogs haver Rættighed til dend paastæfnte Lands Laad, eller At Loven siger Lands Laad skal gives, allerminst kand udfindes, de indstæfnte Davangers Mænd haver udviist nogen Opsætsighed imod deris Eiere Ved det de selv Vil beholde det Loven iche befaler Leilændinger at give deris Eiere. Derimod haver Leilændingerne paa Davanger Niels Andersøn og Aschield Nielsøn med fornevnte nu Sal/ig Her/r Stiftsbefalings Mand

1740: 244

Undahls Resolution /: som dend tiid i aaret 1727 Værende Høyeste øvrighed herudj Stifted :/ grundende iche allene paa Lovens Reene ord men endog hensigtende paa billighed til den fattige almues Conservation og befrielse fra al Opfunden u-Lovlig paalæg at iche Eieren men Leilændingerne bør annam/m/e nyde og beholde den Lands Laad, som falder paa Leilændingernis bøxlede Jord;

Efter slig Sagens omstændighed Kiendes for Rætt, at Niels Andersøn og Aschield Nielsøn bør beholde den paastæfnte og af dem oppebaarne Lands Laad, og for Seig/neu/r Zacharias Fæsters tiltale udi denne Sag aldelis Være befriede. Processens omkostning Ophæves paa begge sider.
 
 

Paa Assessor Johan Lausøns Vegne er af Seig/neu/r Zacharias Fæster her for Rætten indstæfnede tvende gaardens Davangers Leilændinger navnlig Johannes Jensøn og Anders Andersøn at betale til Assessor Johan Lausøn dend Landslaad de udj Aaret 1737 af Knapschous Opsiddere haver opbaaren beløbende for dem begge Tii Rixdaler;

At beviise Citanten Assessor Lausøn haver Rettighed til dend paastevnte Landslaad er af Seig/neu/r Fæster her udj Rætten Vel producerede tvende Indlægger og Endeel Papirer, Hvor udj og efter Han raisonerer noget og Vil paastaae Rætten same skal følge, samt derefter tilfinde Davanger Opsiddere ikke alleniste at betale Assessor Lausøn de paastæfnte Tii Rixdaler Lands Laad tillige med denne Processis omkostning, Men end-og at fornæfnte Leilændinger skal blive anseet at have formastet sig imod Loven, der for bør Straffes for opsætsighed efter Loven og udgangne Kongl/ige forordninger andre Ligesindede Opsætsige Læilændinger til exempel og afskye.

De indstæfnte Davanger Mænd Johanes Jensen og Anders Andersøn, den første forklarer at hand 50 aar og den anden Anders Andersøn Ved sin Hustroe Brithe Olsdatter /: siden hand Selv er *Sag (Svag?) :/ Lod sige at hand 40 aar haver beboet sin bøxlede Jord udi gaarden Davanger og aldrig haver Eieren af dem krævet Lands-Laad før nu ungefæhr for To aars tid, formeener der for ey heller nu at bør betale Lands-Laad, eller Levere den Lands-Laad til Eieren som kand falde paa deris bøxlede grund, allerhælst siden de stor bøxel for deris Jord haver udgiven, des aarsag al Lands Laad dem, som Leilændinger burde tilhøre og deris Kongl/ig Maj/este/ts Lov iche heller tillader Een Eiere at prætendere den Lands Laad som falder paa Læilændingers bøxlede grund, dog tilstode begge at have opbaaren de paastæfnte Tii Rixdaler, dernæst haver de indstæfnte her udi Rætten fremlagt Een af forige nu Sal/ig Stifts amtmand Undahl om LandsLaads ydelse udgivne Resolution, Dateret Bergen d/en 18 Septembr/is 1727.

Naar nu Parternes Fundamenter i denne Sag Considereres, da Haver Zacharias Fæster ikke med Een Eeniste Tøddel af Loven beviist at Assessor Lausøn haver Rættighed til dend paa stæfnte Lands Laad, eller at Loven siger Lands Laad skal gives allerminst kand udfindes de indstæfnte Davanger Mænd haver udviist nogen opsætsighed imod deris Eiere, Idet de selv Vil beholde det, Loven iche befaler Leilændinger deris Eiere at give; Derimod haver Leilændingerne Johanes Jensen Og Anders Andersøn med nu Sal/ig Stifts amts Mands Undahls Resolution /: som dend tiid udj aaret 1727 Værende Høyeste Øvrighed herudj Stifted :/ grundende icke alleniste paa Lovens reene ord men end og hensigtende til billighed og den fattige almues Conservation og befrielse fra al opfunden u-Lovlig paalæg, at icke Eieren, Men Læilændingerne bør annamme, nyde, og beholde den Lands Laad som falder paa Leilændingernis bøxlede Jord.

Efter slig Sagens omstændighed kiændis for Ræt: at Johannes Jensøn og Anders Andersøn bør beholde den af Assessor Lausen paastæfnte og af dem oppebaarne Lands Laad og for Assessor Lausens tiltale udj denne Sag aldeelis Være befriede. Processens omkostning ophævis paa begge siider.

1740: 244b
 
 

Vel haver Michel Michelsøn Ole Jonsøn, Karj Gundersdatter Ingeborge Olsdatter, og Karj Olsdatter Ved stæfnemaal af 19de April A/nn/o 1738 Her for Rætten Ladet indstæfne Jacob Magnesøn Houland fordi hand skal have Skaltet og Valted med afgangne Anne Jacobsdatters Sterfboe eller efterlatte Eiendeele, dernæst at Jacob Houland skal forklare Ved Eed, om der iche fandtes mere efter afg/aaen Anne Jacobsdatter end hvad som er registeret og under forseigling Hviler Og om Anne Jacobs datter haver faaen sin fulde Løn for den Tiid hun haver tient Jacob Houlands fader, Endelig Ved stæfnemaal af 7de Martij hujus Anni Indkalder Jacob Houland at producere Skifteforretningen og Lodsædler som kan Være Anne Jacobs datters arv angaaende,

Til beviis paa deris foregivende haver Citanterne ført adskillige Vidner udj denne Sag, Men iche Et Eeniste af de førte Vidner kand paatyde Jacob Houland at hand haver fornermet Citanterne udj dend arv dem kand tilfalde efter Anne Jacobs datter, mindre at Anne Jacobs datter haver enten Levert Jacob Houlands fader afgangne Magne Andersøn eller dend indstæfnte Jacob Magnesøn Houland noget af det gods udj forvahring, som Anne Jacobsdatter førte med sig da hun kom til at tiene hos Magne Andersøn, Og efter Magne Andersøns død eiede og sig udj hans tieniste havde samlet;

Jacob Magnesøn Houland derimod haver beviist med Skiftebreve efter sin fader afgangne Magne Andersøn Datteret 28de Novembr/is 1733 at Anne Jacobsdatter haver Været fore Skifte Rætten og der givet til kiende hun hafde at fordre efter Magne Andersøn for Laante penge og tieniste Løn 4 rd 5 mrk 3 sk som Jacob Magnesøn og hans andre Sødskinde hænde haver tilstaaet Og Anne Jacobs datter fuldt udlæg derfor af Skifte Rætten bekom/m/et;

Der af kand u-imodsigelig sluttes, havde afgangne Anne Jacobs datter nogen tiid enten levert eller Vidste Magne Andersøn til Hænde mere var Skyldig, da Havde hun Sagt det for Skifte Rætten efter Magne Andersøns død, og Vidst at begiære det saavel som de andre 4 rd 5 mrk 3 sk Hun fik udlæg for, altsaa af alle omstændigheder Skiønnes Citanterne haver uden Aarsag paaført Jacob Magnesøn Houland denne Proces,

Derfor kiendes for Ræt at Jacob Magnesøn Houland for Citanternis tiltale udj denne Sag bør være befriet, Processens omkostninger ophævis paa begge sider.