(1739: 122)

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 15 Januarij blev efter Høy ædle og velbaarne Her/r Stifts befalings Mands Christian Baggers mundtlig ordre til Mig holdet Extra Ting paa gaarden Eide Hvor det ordinaire Tingstæd er, over Delinqventerne Joen Bastesøn Jordahl og Britte Knuds Datter nerværende efter skrevne Lau-Rætts Mænd, 1. Michel Hansøn Nedre Echanger, 2. Lars Nielsøn Nedre Echanger, 3. Aamun Aamunsøn Asgaard, 4. Iver Olsøn Svindahl, 5. Christen Sivertsøn Indre Eide, 6. Ole Olsøn Yttre Eide, 7. Knud Johansøn Yttre Eide, 8. Niels Andersøn Myhr,

Hvor da efter at Rætten var Sadt udi Guds og Kongens nafn bleve Delinqventerne Joen Bastesøn Jordahl og Britte Knuds Datter frem stillet for Rætten, der nest frem lagde Fogedens Andreas Jesens Tiennere Stephen paa bem/el/te Fogeds vegne Een stæfning imod Delinqventerne af Dato 29 Decembr/is A/nn/o 1738, som for Rætten lydeligen blev op læst, og er af følgende indhold NB. Stæfningen.

Hvilket kald og varsel Johannes Nielsøn Storsæt og Knud Olsøn Biørndahl ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt De udi stæfningen navn givne; lige som stefningens paaskrift udviiser, end nu forklarede bem/el/te stæfne Vidner at de med 14 Dages \mundtlig/ varsel hafde ind stæfnt Ole Jordahl, Johannes Jordahl, Siur Hindenæs og Mons Hindenæs til at vidne, Hvor nær Delinqventerne ere beslegtede,

Procurator Hans Ottesøn Nideraas frem stod og producerede den Ham af Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings Mand og Justitz Raad Christian Bagger tillagde Skriftlig ordre til forbem/el/te Delinqventers forsvar under Dato 19 Decembr/is sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev op læst saa ledis meldende. NB. - Ottesøn ordre.

Der efter blev Eedens forklaring for vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen-Eed, Hvor paa frem stode Vidnerne Ole Nielsøn Jordahl, Johannes Olsøn Jordahl, Siur Monsøn Yttre Hindenæs og Mons Olsøn Yttre Hindenæs, Hvilke Hver for sig aflagde Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at Delinqventen Joen Bastesøn Jordahl og Delinqventinden Britte Knuds Datter ere saa ledis beslegtede, at Joen Bastesøn haver Delinqventindens Britte Knuds Datters Moder

1739: 122b

Siri Lars Datter til Egte, og haver nu paa Fierde aar været med Delinqventindens Britte Knuds Datter moder udi Egte skab, saa at Joen Bastesøn er Britte Knuds Datters Stif Fader og Britte Knuds Datter Joen Bastesøns Stif Datter,

S/igneu/r Ottesøn der nest tilspurgte Delinqventen Joen Bastesøn, 1. Om Han til staaer sigtelsen saaledis, at Han virkelig har haft Legomlig omgiængelse med Hans Stif datter Britte Knuds Datter, 2. Om Han veed og at være Hendes Barne fader? 3. Hvor ofte og paa Hvilke stæder samt Hvad Tiider Han saadan grov Synd med Hans Stif Datter haver begaaen? 4. Om Han ikke har været i de Tiider saadant er passert ædrue og med sund fornuft og sin fulde forstand? 5. Om Han ikke vidste, at saadan syndig Gierning var baade imod Guds Bud og Kongens Lov, og at Han der med fortiente Lovs Straf?

Joen Bastesøn svarede til det 1ste Spørgsmaal og til stod at Han virkelig haver haft legomlig omgiengelse med sin Stift-Datter Britte Knuds Datter, Til \det/ andet Spørgsmaal svarede Joen Bastesøn at Han er Barne Fader til det Barn Britte Knuds Datter haver fød til Verden. Til den 3 qvæstion svarde Joen Bastesøn, at den første gang Han hafde Legomlig omgiengelse med sin Stif-Datter Britte Knuds Datter var I fior vaar for Mariæ bebudelses Dag og det var I Bergen paa Een Baad, da Han og Britte Knuds Datter vare farne sam/m/en paa Een Baad til Bergen, Men om det skeede tiere den Nat de Laae paa baaden sam/m/en kand Han ikke nu erindre, dog veed Han, at den gierning blev øvet sam/m/e Nat mere end Een gang - men siden ikke. Til den 4de Qvæstion svarde Joen Bastesøn, at da Han Krænkede sin Stif-Datter Britte Knuds Datter var Han drukken, Hvilket han {han} hafde faae paa nogle Skibe, som Laae paa Bergens vaag Han hafde solgt Brænde Vehd til, og den Tiid Han begik bem/el/te Synd med Britte Knuds Datter var Han, som før er mentionert beskiænket, der fore ey kunde tænke slig omgang var Syndig, ellers til stod Han baade nu og tilforn vidste at slig omgang med sin Stifdatter Britte Knuds datter var u-søm/m/elig og Syndig. Paa Spørgs maal af Ottesøn svarede Joen Bastesøn at da det op kom eller blev vitterligt og

1739: 123

Britte Knuds Datter Lavede til Barsel tilstod Han selv og gav til kiende at være hendes Barne Fader, Endnu svarede Joen Bastesøn paa Fogedens Spørgsmaal, at dette er Hans Tredie giftermaal, og er over Sexti aar, samt at Hans nu til Egte havende Hustroe Siri Lars Datter er Moder til Britte Knuds Datter, som Han haver besvangret.

Der efter blev Delinqventinden Britte Knuds Datter af S/igneu/r Ottesøn tilspurgt. 1. Hvor gam/m/el Hun er og Hvor ofte Hon har været til Alters? Rs (Responderede = svarte) Hon er 21 aar og haver været 4 eller 5 gange til Alters, 2. Om Hun til staaer at have haft Legomlig omgiengelse med sin Stif-Fader Joen Bastesøn, samt Hvad Tiider, stæder og Hvor ofte det er skeed? Rs Den 1ste gang Joen Bastesøn hafde om-giængelse med Hende, Britte Knuds Datter, skeede i Bergen paa Een Baad, som Joen Bastesøn selv har forklaret, og da Delinqventinden vilde nægte Joen Bastesøn slig omgiengelse og sagde til Ham, det var synd, svarde Joen Bastesøn, der vel skulle blive nogen raad, den anden gang Joen Bastesøn med Hende hafde \Legomlig/ omgiængelse var udi Hans egen stue og tredie gang Han Krænkede Hende var paa Marken, Hvor Hun skar Lyng, som var 14 dage efter Britte Knuds Datter og Joen Bastesøn hafde været udi Bergen, Den anden gang Joen Bastesøn hafde Legomlig omgiengelse med Hende, var strax efter de hafde fuldendt omtalte Bergens Reyse, før Hun gik fra Ham til sin Broder, under forige af Joen Bastesøn giordt forklaring, vil han have forstaaen at Have hafde de 3 gange Legomlig omgiengelse med Britte Knuds Datter, som Han (Hon?) haver udsagt, 3. Om Hon nogen sinde har haft Legomlig omgiængelse med nogen anden Mands Person end Hendes Stiffader Joen Bastesøn? Rs Ney. Ellers svarde Britte Knuds Datter paa spørgsmaal, Hon vidste det var støre Synd at have Legomlig omgiængelse med sin Stiffader, end med Een anden frem/m/et, dog var Hende aldeelis u-bevidst at Hun ved slig omgiengelse med sin Stif-Fader haver fortient at midste sit *Lig (Liv) - og da Hon fornam at være frugtsom/m/elig gav Hon det til kiende for sin Moder, Som var udi Høst, og

1739: 123b

Sagde sin Moder at Hendes Stif Fader Joen Bastesøn Hende hafde besvangret,

Siri Lars Datter, som haver til Egte Delinqventen Joen Bastesøn og er Moder til Delinqventinden Britte Knuds Datter forklarede, at Hendes forige Mand Knud Ennestrand, som nu er død, var fader til Britte Knuds Datter, og da Britte Knuds Datter sagde først til Hende Fem uger for sidst afvigte Juul at Hun lavede til barsel ved Hendes Stif-fader Joen Bastesøn, som er Siri Lars Datters Mand, og Britte Knuds Datters Stiffader, ellers udsagde Siri Lars Datter, at Hun aldrig haver fornum/m/et til noget u-søm/m/elig Levnet imellem Joen Bastesøn og Britte Knuds Datter,

Stephen Lax paa Fogedens S/igneur Andreas Jesens vegne paa stod Dom efter Loven; I følge Stæfne maalet.

S/igneu/r Hans Ottesøn, som Forsvar for Delinqventerne der til sagde, at som Delinqventerne Selv har bekiendt sig skyldig i den Dem givne Sag og Sigtelse, saa kunde Han ey skride til videre forsvar paa Deris Siide imod den giorde i Rætte sættelse end at Han Deris *beggangne Synd og forseelse til Straffens formildelse vil have ind stillet til Rætten, og Hans Kongl/ig Majestets aller naadigste Dispensation i Sæhr som Da den af Dem begangne Synd u-tvungen og fri villig af *an givgivne* (angivne?) Hierter haver bekiendt for Gud og Mennisker, saa og at de har vaaren som Eenfoldige og u-oplyste, at De ey har vidst Hvor grov Synd de have bedreven, og Hvor høyt Straf De der med haver fortient.

Der paa blev af os Samtlig Dømt, som følger.

Med Ole Jordahls, Johannes Jordahls, Siur Yttre Hindenæs og Mons Yttre Hindenæs Eedelig her for Rætten aflagde Vidnisbyrd er det ikke alleniste beviist, at Joen Bastesøn er Britte Knuds Datters Stif-Fader og Britte Knuds Datter er Joen Bastesøns Stif-Daatter, Men end og at Joen Bastesøn nu paa Fierde aar haver været udi Egteskab med Britte Knuds Datters endnu levende Moder Siri Lars Datter, De indstæfnte Delinqventer Joen Bastesøn og Britte Knuds Datter Selv offentlig her for Rætten haver til staaen at De Blods-Skam med Hin anden haver begangen,

Hvor fore vi samtlig efter Lovens 6 Bogs 13 Capittel 14 Articel

1739: 124

Kiender og Døm/m/er for Ræt: at bem/el/te Joen Bastesøn og Britte Knuds Datter sig selv til vel fortiente Straf efter Loven og andre ligesindede til Skræk og afskye bør ved Øxe midste Deris Hoveder, og naar \de/ Hals hugne ere Deris Legomer kastes paa Ild at op brændes og Deris Hoved Laader til Kongen at være forbrudte.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at Aar 1739 d/en 30 Januarij blev efter Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings Mands Christian Baggers ordre holdet Extra Ræt paa gaarden Yttre Horvigen over Delinqventerne Se{biørn}biørn Johannissøn og Siri Johannis Datter nerværende efter skrevne Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, 1. Jens Monsøn Mieldem, 2. Stephen Jensøn Toft, 3. Erich Larsøn Indre Arne, 4. Mons Hansøn Bougtvedt, 5. Joen Michelsøn Yttre Horvigen, 6. Johannes Gregorisøn Thuenæs, 7. Anders Olsøn Hoele, og 8. Rasmus Gregoriisøn Toft,

Hvor da, efter at Rætten var sadt udi Guds og Kongens navn, Delinqventerne Sebiørn Johannissøn og Siri Johannis Datter bleve for Rætten frem stillede,

Der nest frem lagde Lænds Manden Peder Larsøn Arnetvedt Een under Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens Haand *ustæde (udstæde) Stæfning Datert Bergen d/en 14 Januarij A/nn/o 1739 som for Rætten lydeligen blev oplæst og ved Eed med oprakte Fingre afhiemlet af Lænds Manden Peder Larsøn Arnetvedt og Johannes Johannissøn Rødland Delinqventerne med 14 Dages Varsel Lovlig at være forkyndt, samme stæfning er af følgende Indhold /: NB. Stæfningen,

Procurator Johan Reutz, som fangernes beskikkede forsvar indfandt sig for Rætten til allerhørsoms følge af Høy ædle og Velbaarne Stifts befalings Mands Baggers ham tillagde Skriftlige Constitution og ordre under Dato 10 hujus, den Han in Originali i Rætte lagde, og dernest i andleedning af Stæfne maalet tilspurgte Lænds Manden Hvad vidner Han tillige kand have indstæfnt til dette Ting til forklaring om Delinqventernes Liv, Levnet og opførsel, bemeldte Ordre til Procurator Reutz er saa ledis Lydende: /: NB. Stifts befalings Mandens ordre.

Lænds Manden svarde De Vidner som ere udi denne Sag indvarslede ere Ole Aamunsøn Bircheland, Mons Jonsøn ibidem, Randi Ols Datter Daniel Olsøn Birchelands Hustroe, Stephen Gregoriisøn Eichaas, Stephen Ambiørnsøn Blindem, Syneve Peders Datter Delinqventernis Moder boende paa Bircheland, er siug der fore ey kunde møde,

Der efter blev Eeden for Vidnerne lydeligen oplæst og formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed.

1739: 124b

Hvor paa frem kom det 1ste Vidne

Ole Aamunsøn Bircheland og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde, at Delinqventerne Sebiørn Johannissøn og Siri Johannis \Datter/ er Kiødelige Søskende og føde paa Lille Borge udi Schiold Skibbredde, deris Fader var Johannis Einarsøn, for Længst død, og Deris Moder er Synøve Peders Datter boende paa gaarden Bircheland, Vidnet er og Vidende at Delinqventerne {haver} Sæbiørn Johannissøn og Siri Johannis Datter haver begaaen Leyermaal med Hin anden, Hvilket Delinqventinden Siri Johannis Datter Selv til stod da Hun var udi Barns nød og sagde der hos at Hun ikke hafde haft Legomlig omgiængelse med nogen anden Mands Person, uden med sin egen Broder Delinqventen Sebiørn Johannissøn, Vidnet forklarede ydermere, at efter at Siri Johannis Datter var forløste blev Sebiørn Johannissøn indkaldet, og da tilstod Han strax at være Fader til det Barn Hans Søster Siri Johannis Datter hafde fød til Verden beklagende Sig Selv over den/n/e Synd han hafde begaaet, ellers udsagde Vidnet at Siri Johannis Datter har tient Ham Halv andet aar og Sebiørn Ligeledis haver To aar været udi Vidnes Tienniste, og medens bemelte Delinqventer Tiente Vidnet haver de skiket sig \som/ lovlige og Tro Tiennere sømmer og anstaaer.

Det 2det Vidne Mons Jonsøn Bircheland aflagde sin Eed efter Loven og udsagde lige som nest forige Vidne undtagen at Delinqventinden Siri Johannis Datter haver tient Ham Halv Femte Aar og skikket [sig] ærlig og vel.

Det 3die Vidne Randi Ols Datter ved Eed forklarede Hun var nerværende da Siri Johannis Datter giorde Barsel og sagde at Delinqventinden Siri udi Barns nød sagde Hendes Broder Sæbiørn Johannissøn var Fader til Barnet Hun føde til verden, Hvilket og Delinqventen Sebiørn Johannissøn strax selv tilstod, da Han af De nerværende blev til spurgt, barnet Siri haver fød er et Pige Barn, og Sæbiørn Johannissøn haver tient Vidnet Et Halv aar, som Een ærlig og troe Tienner;

Det 4de Vidne Stephen Gregoriisøn Eichaas Eedelig udsagde: at Delinqventerne Sebiørn Johannissøn og Siri Johannis Datter ere Søskende og Delinqventerne for Ham haver til staaen at de haver aulet Barn sammen, vidnet haver ikke hørt andet, end Delinqventerne Sebiørn og Siri haver skikket sig vel Hvor De haver været udi Tienniste,

1739: 125

Det 5te Vidne Stephen Ambiørnsøn Blindem ved Eed vandt: at Han veed Delinqventerne Sebiørn Johannissøn og Siri Johannis Datter ere Søskende og Selv haver til staaen at have aulet Barn Sam/m/en, og Delinqventerne tilforn stædse haver skikket [sig] ærlig og vel.

Delinqventen Sæbiørn Johannissøn til stod Selv u-tvungen for Rætten, at Han var Fader til det Pige Barn Hans Søster Siri Johannis Datter haver fød til verden og nu at være ungefæhr 26 aar gam/m/el, den første gang han hafde Legomlig omgiengelse med sin Søster var ved Vaars Misse Tiider udi forgangen aar 1738.

Delinqventinden Siri Johannis Datter ligeledis godvillig tilstod for Rætten at Hun med sin Broder Sebiørn Johannissøn hafde begaaen Leyermaal, og ingen anden var Fader til det Barn Hun hafde fød til verden uden Hendes Broder Sebiørn Johannissøn, angaaende Tiiden Hun første gang hafde legomlig omgiengelse med sin Broder Sebiørn sagde Hun lige som Han.

Lænds manden Peder Larsøn Arnetvedt paa Fogedens vegne eskede Dom over Delinqventerne Sebiørn og Siri.

Procurator Reutz paa Delinqventernes siide, som for Rætten med graad og gremmelse beiamrer og fortryder Deris begangen ungdoms Daarlighed og forseelse, forestillede at endskiøndt Han paa Deris vegne ikke kand vente eller formode at Rætten ved Dom kand fra vige den Straf, som Loven over Dem Dicterer, saa vil Han dog bede, at Rætten tager udi betragtning ey allene Deris Svaghed og skrøbelighed Mandfolket fordi Han er lige som Han er, Een Krybling paa sit Eene Been og Qvindfolket, som med begaving (Norsk Hist. Leksikon: Begaving = betegnelse på epilepsi, lånt fra hollandsk. Navnet uttrykker at lidelsen er en Guds gave) og besvimelse er befæstet, Hvilket noksom her for Rætten haver ladet sig tilsiufne, fornem/m/elig maatte det og considereris at vidnerne og almuen ikke har kundet give Dem andet skuds maal, end at de haver ført Deris Liv og Levnet for uden denne forseelse frem og frem skikkelig op, og saa ledis ville han have Sagen Submitteret under Een Mild og naadig Dom med forbeholdenhed for Dem i sin Tiid at giøre allerunderdanigst ansøgning hos Deris Kongl/ig Majestet om aller naadigst Lindring udi Deris forventende Straf, endnu erindrede Comparenten til sidst, at Delinqventerne ikke i nogen Maade haver lagt skiul over Deris forseelse, men sam/m/e ved Deris sam/m/en aulede Fosters Fødsel utvungen bekiendt og aabenbaret,

Der paa blev af os samt[lige] Kiendt, som følger

Saa vel af De her for Rætten førte Vidner, som af Delinqventernis Sebiørn Johannissøns

1739: 125b

Og Siri Johannis Datters egen bekiendelse erfahres at Delinqventerne Sebiørn Johannissøn og Siri Johannis Datter ere Kiødelige Søskende og haver sam/m/en aulet Barn, Hvor fore Vi samtlig Kiender for Ræt: at Sæbiørn Johannissøn og Siri Johannis Datter for slig begangne Blodskam bør efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/itel 14 Art/icel midste Deris hoveder ved Sværd, Deris Legamer der efter uden nogen Ceremonie i Kirke gaarden begravis, og Deris Boes Laader til Kongen at være forbrudt.
 
 

Anno 1739 d/en 4 Februarij blev efter Høy ædle og velbaarne Her/r Stift befalings-Mands Christian Baggers Ordre holdet extra Ting paa gaarden Sør-Eide for at publicere *for at publicere* Placaten angaaende Ass/esso/r Villum Hansens Seqvestrerte Jorde gods og Løsøre nerværende Lænds Manden Ole Totland og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, 1. Niels Hausdahl, 2. Ole Smøraas, 3. Joen Samdahl, 4. Anders Hammersland, 5. Niels Ham/m/ersland, 6. Lars Totland, 7. Niels Fyllingen, 8. Simon Bircheland

Og efter at Rætten var sadt bem/el/te Placat af 19de Decembr/is sidst afvigte blev oplæst og publicert.
 
 

Anno 1739 d/en 11 Febr/uarij blev holdet Extra Ting ligeledis som paa Sør Eide udi Giæstgiverstædet ved Kiilstrømmen for at publicere forbem/el/te Placat angaaende Auctionen over Ass/esso/r Villum \Han/søns Seqvestrerede strøe gods udi dette Lindaas Skibredde nerværende Michel Hunven Lænds Mand, og efterskrevne Eedsvorne Lau-Ræts Mænd. 1. Søren Gregusøn Fondenæs, 2. Jan Jacobsøn Træland, 3. Arne Andersøn UdLyren, 4. Ole Monsøn Berge, 5. Knud Hansøn Riise, 6. Lars Erichsøn Vichne, 7. Ole Iversøn Qvalvaagen, 8. Bastian Christophersøn,

Hvor paa efter at Rætten var sat, bem/el/te Placat blev oplæst.
 
 

Anno 1739 d/en 17 Febr/uarij blev Ligeledis holdet Extra Ting for Gulens Skibbreds Almue paa Ting stædet Halsvigen nerværende Lænds Manden Peder Henrichsbøe og Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, 1. Erich Olsøn Hosteland, 2. Ole Einersøn Risnæs, 3. Ole Iversøn Torsvig, 4. Siur Nielsøn Halsvig, 5. Siur Monsøn Hosteland, 6. Joen Jetmunsøn Risnæs, 7. Jørgen Siursøn Halsvig, 8. Siur Hansøn Hosteland,

Hvor da fornæfnte Placat blev oplæst og publicert.
 
 

Anno 1739 d/en 21 Febr/uarij blev holdet Extra Ting paa Mielde Skibbred for at publicere oven næfnte Placat nerværende efter skrevne Lau-Ræts Mænd, 1. Ole Olsøn Vatle, 2. Ole Jensøn Vatle, 3. Johannes Andersøn Rønhofde, 4. Thomas Rasmusøn Reistad, 5. Lars Larsøn Reistad, *Reistad, 6. Rasmus Nielsøn Reistad, 7. Rasmus Børgesøn Rønhofde, 8. Johannes Nielsøn Søre Ascheland tillige med Bøyde Lænds Manden Joh. Ascheland.

1739: 126

Hvor da fornæfnte Placat under Camme[r] Collegii Seyl for Rætten blev publicert.
 
 

Anno 1739 d/en 23 Febr/uarij blev holdet Extra Ting for at publice[re] placaten angaaende Ass/esso/r Villum Hansøns Seqvestrerte Gods som skulle Auctioneris nerværende efter skrevne Eedsvorne Lau-Ræts Mænd. 1. Mons Larsøn Hegertvedt, 2. Ole Nielsøn Øvre Echanger, 3. Iver Olsøn Svindahl, 4. Anders Johannissøn Søre Qvinge, 5. Niels Knudsøn Jellesvig, 6. Lars Monsøn Schaar, 7. Knud Larsøn Schaar, 8. Ole Olsøn Andaas, tillige med Bøyde Lænds Manden Magne Iversøn Eseim,

Hvor da bem/el/te Placat for Rætten Lydeligen blev oplæst.
 
 

Anno 1739 d/en 24 Febr/uarij blev holdet Extra Ting paa Hossanger Skibreds Ting stæd gaarden Hoshofde for at publicere oven næfnte Placat nerværende efter skrevne Lau-Ræts Mænd 1. Johannes Nielsøn Bircheland, 2. Johannes Olsøn Hoshofde, 3. Hover Olsøn Haaland, 4. Ole Johansøn Børtvedt, 5. Ole Jacobsøn Dahle, 6. Ole Larsøn Børtvedt, 7. Siur Olsøn Mielstad, 8. Lars Bastesøn Bircheland tillige med Bøyde Lænds-Manden Niels Hannistvedt,

Hvor da fornæfnte Placat Lydelig blev oplæst.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 10 Martij blev holdet vaar Ting paa Giæstgiver stædet udi Schierjehaun med Gulen Schibreds Almue nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Erich Olsøn Hosteland, 2. Hans Pedersøn Henrichsbøe, 3. Siur Monsøn Hosteland, 4. Lars Ellingsøn Miømmen, 5. Hans Hansøn Miømmen, 6. Peder Hansøn Risøen, 7. Siur Hansøn Hosteland *Hansøn Hosteland*, 8. Ole Ambiørnsøn Undertthun

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve op læste Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste forordninger og befalinger der nest andre breve

1. Schatte Forordning for aar 1739 datert Friderichsberg d/en 18 Novembris 1738.

2. Forordning om Skolerne paa Landet i Norge og Hvad Klokerne og Skole holderne skal og maa nyde. Dat/ert Friderichsberg d/en 23 Janu/arij 1739.

3. Instruction for Degnene, Klokerne og Schole holderne paa Landet i Norge. Dat/ert 23 Januarij 1739.

4. Placat angaaende Hvorledis de Rættens Betientere udi Danmarch og Norge, som ey til Rætte Tiid indkom/m/er med Rigtighed og beviis for Hvis Justitz-Cassen Ved Een Hvers Juris Diction er til falden, for saadan deris forsøm/m/else skal anseis - Dat/ert Friderichsberg d/en 30 Decembr/is 1738.

5. Kongl/ig Proclama angaaende Dem som nogen arv skulle have at fordre udi Coldinghuus amt. Dat/ert Rosenborg Slot d/en 5 Sept/embris 1738.

Schiøde udgivet af Ester S/a/l/ig/ Hans Peter Veyvisers Enke til *til Her/r Thomas Sommer - paa gaarden Tvedt af Skyld En Halv Løb Smør Datert Bergen d/en 28 No/vem/br/is/ 1738.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Cancellie Raad og Laug mand Johan Bager til Lars Jacobsøn paa Tiuve og Een Fieren deel M/ark Smør udi gaarden Birchnæs. Datert Bergen d/en 15 Decembr/is 1738.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Abel á Møynichen til Otte Olsøn Børnæs paa To pund Fisk udi gaarden Kochsøen. Dat/ert Tvedt d/en 7 Januarij 1739 - Revers og.

1739: 126b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Helena Frørup S/a/l/ig/ Fogeden Jens Lems til Joen Olsøn paa Et Pund Smør udi gaarden Store Vadsøen, Datert Bergen d/en 18 Decembr/is 1738.

Korn Taxten for aar 1738. 1 T: Hveede 2 rd 5 mrk. 1 Tønde Rug 1 rd 5 mrk. 1 T: Buig 1 rd 2 mrk. 1 T: bland Korn 1 rd. 1 T: Haure 5 mrk. Landskyld og Leeding 1 T: Malt 2 rd 1 T: Korn 2 rd, 4 Mæhler Korn i Sogn 1 Rd. Kongens Tiende Korn i Norhor lehn for Tønden 2 rd. Dat/ert Berg/en d/en 19 No/vem/br/is/ 1738. C: Bagger O. Borneman

Den 11 Martij bleve Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Der nest blev Auctionen foretaget paa det Strøe gods forige Stifts-amtskriver Ass/esso/r Vilhelm Hansøn har her udi Skibredet og af Ham udi Placaten under Cammer Collegii Seyl af Dato 19 Decembr/is 1738 findes angivet, Som er gaarden Nordland under Num/m/er efter Matriculen 136 - af Landskyld 1 Løb Smør og 1 Tønde Malt, Hvilken Landskyld til Smør reducert bliver Een Løb og To Pund Smør, Paa bemeldte gaard Nørland boer Tre opsiddere Ole Johannissøn, Lars Einarsøn og Ole Herløvsøn, Hver af Dem bruger Een Tredie Part af gaarden Nørland.

Efter at Conditionerne, som ere ind førte udi forbem/el/te Placat under Cammer Collegii Seyl af Dato 19 Decembris A/nn/o 1738, for Rætten Lydeligen vare oplæste, bleve først op buden

1. Ole Johansøn nu brugende Part til Smør reducert for 1 Pund og Sexten Marker Smør og indsat første gang for 1 Rd M/arken - ingen bød, der nest for 5 mrk Marken og Efter bud og over bud blev Erich Olsøn Hostelan[d] den Høyst buden for 5 mrk og 4 sk M/arken Hvilket bud Han strax Declarerede at være Opsidderens Ole Johansøns eget bud, og sagde sig at ville være Cautionist for den udlovede Summa.

2. Lars Einærsøns brug, som er ligeledis efter Lanskylds Taxten til Smør reducert 1 Pund og 16 M/arker Smør, blev først paa Auctionen indsat for 1 Rd M/arken - der paa intet bud giord, dernest ind sat for 5 mrk M/arken - og blev da opsidderen Lars Einarsøn selv den Høyst bydende for 5 mrk og 4 sk M/arken, stillede til Cautionist sin broder Ole Einarsøn Risnæs.

3. Ole Herløvsøns brug, som er ligeledis efter Landskylden Reducert til Smør 1 Pund 16 Marker, blev først paa Auctionen ind sat for 1 Rd M/arken der paa ingen bød, der nest for Fem mrk Marken, ingen bød uden Opsidderen Ole Herløvsøn, Hvis bud var 5 mrk og 4 sk M/arken, derfor Ham bem/el/te Jorde part til slagen for 5 mrk 4 sk M/arken, til Cautionist for budet sagde Ole Herløvsøn Hans Værfader Aamund Rasmusøn skal være.

Ved denne Auction var ikke nogen anden Liebhabere uden Læylændingerne, som boer

1739: 127

Paa gaarden Nørland selv, des aarsag Hver Læylændings brugende Jorde Part Separat blev indsat og solgt. Ellers forlangede Nørlands Opsiddere Ole Johansøn, Lars Einarsøn og Ole Herløvsøn, at Her maatte anføris udi Protocollen, De underdanigst bad den naade af Deris Kongl/ig Majestet Dem maatte blive beviist enten at Deris Skiøder under et maatte blive udstæd, eller om Deris Skiøder skulle Separate blive ud stæd, De da maatte faa Skiøderne udfærdigede for Een Taalelig betaling, Thi vel kand de faae at Laane penge til at kiøbe Deris Jorder efter dens verdie, men ey /: om Skiøderne skulle falde Dem for kostbare at betale udi det Høy Lovlig Kongl/ig Rente Cammer :/ faae Penge La[a]nte til at betale Deris Skiøder med, og om Deris nu her paa Auction Stædet giorde bud aller naadigst skulle blive approberet, bad De underdanigst, naar De udi Stifts-amt stuen hafde betalt Deris udlovede Summa for Jorde parterne, Skiødet maatte til skikkes enten Stifts-Amtmanden eller Een anden Kongl/ig betient, efter som De selv ikke hafver eller Kiender nogen, der kand hos det Høy Lovlige Cammer Collegio paa Deris Vegne giøre ansøgning, om Skiøderne, og skulle de give nogen det i Commission, ville det for Opsidderne blive Kostbart baade med Post Penges og andre Udgifters betaling.

Endnu Hen hviler Sagen til neste Ting for at see, om den i Mindelighed kand blive forligt, skulle det ey skee, da bevilges Citanten foreleggelse for den indstæfnte at møde til neste Som/m/er Ting.

Paa Sager blev paaraabt, men ingen hafde nogen at føre i Rætte, der for denne Termins restantier bleve oplæste og af Rætten forseylede - først de for nest afvigte aar 1738, som vare 33 rd 8 sk - dernest denne Termins 309 rd - 3 sk.

Der efter blev Rætten ophævet.

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Soren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt at aar 1739 d/en 13 Martij blev holdet Vaar Ting med Lindaas Skibreds Almue paa giæst giver stædet udi Kiilstrømmen, nerværende Fogeden Andreas Jesen, og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Erich Olsøn Børillen, 2. Thomas Nielsøn Kaursøen, 3. Jacob Monsøn Synevog, 4. Søfren Gregusøn Fondenæs, 5. Ole Iversøn Qvalvogen, 6. Bastian Christophersøn Reus, 7. Lars Erichsøn Vichne, 8. Arne Andersøn Udlyre,

Hvor da først bleve op læste De Kongl/ige aller naadigste Forordninger og Rescripter, som paa Fol/io 126 findes extraherede, der nest

Schiøde udgivet af Lænds Mand Michel Hunven paa Jacob Hansøn[s] vegne, Mons Stephensøn Voxsær, Mons Halvorsøn Matre paa Een Jorde part udi gaarden Famestad til Baar Johannissøn, Datert Kiilstrømmen d/en 13 Martij 1739.

1739: 127b
 
 

Schiøde udgivet af Mad/a/me Abel Margrethe S/a/l/ig/ Her/r Christen Krags til Niels Monsøn Anvigen paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Hauge Datert Bergen d/en 5 Febr/uarij 1739.

Den 14 Martij blev Rætten igien sadt med samme Mænd.

Dernest blev Auctionen foretaget paa forige Stifts Amt skriver Vilhelm Hansøns udi dette Skibred liggende Strøe gods, som er taxert, først.

1. Riise af Landskyld Een Løb Smør, som bebos og er bort bøxlet til Tvende Læylændinger Knud Hansøn og Hans Nielsøn, Hver af Dem bruger Een halv Løb Smør, og efter at Conditionerne vare op *blæst (læst), blev først ind sat den Part, som

(I.) Knud Hansøn Riise [bruger] ind sat og opraabt for 5 mrk M/arken ingen bød, der nest 4 mrk Marken, Opsidderen Knud Hansøn bød selv 4 mrk 4 sk Marken for sin Part, der for Ham til slagen stillede til Cautionist Arne Anders[øn] Udlyren.

(II.) Hans Nielsøns brugende Part udi gaarden Riise er ligeledis Een halv Løb, sam/m/e blev indsat for 5 mrk M/arken, ingen bød, der nest 4 mrk Marken, Opsidderen Hans Nielsøn bød 4 mrk 4 sk M/arken, Hvor fore bem/el/te Part Ham blev til slagen, Hvilket udgiør for den Heel Gaard Riise Rixdaler (ikke mer nevnt) Stillede til Cautionist Velædle Her/r Capitain Grove.

Ingen anden paa Auctions stædet var til stæde som giorde noget bud, endskiøndt den fulde Løb under et blev opraabt, og tilspurgt de nerværende om nogen hafde Lyst til at Kiøb[e] denne Ass/esso/r Hansens Heel Part i gaarden Riise.

2. Lille Hopland af Landskyld til Smør reducert To Pund og 12 Marker, er bøxlet af To Læylændinger Stephen Nielsøn og Zacharias Rasmusøn, Hver af Dem bruger den Halve Part i bem/el/te gaar Lille Hopland, som er 1 Pund og 6 Marker Smør.

I. Stephen Nielsøns Part, som er 1 Pund og 6 Marker Smør blev indsat for 5 mrk M/arken, ingen bød, der nest for 4 mrk M/arken, ingen bød, dernest for 3 mrk 8 sk M/arken, ey heller buden, atter ind sat for 3 mrk M/arken, ey buden saa ind sat for 2 mrk 8 sk Marken, Hvilket var Læylændingens bud for Hans nu brugende Part, der fore Ham sam/m/e, som Høyst bydende til slagen, Hans Cautionist blev Martinus Rongvær.

II. Zacharias Rasmusøn[s] Part, som er ligeledis efter Land skylden til Smør reducert 1 Pund 6 Marker bleve ind sat for 4 mrk M/arken ingen bød, der nest ind sat for 3 mrk M/arken, ey budet noget, Endelig bød Læylændingen Zacharias Rasmus/øn selv for sin brugende Part, 2 mrk 8 sk, der for Ham til slagen stillede til Cautionist for sit bud Martinus Rongvær.

3. Knarvig af Landskyld til Smør Reducert Een Løb og To Pund, er bøxlet til Fire Læylændinger Michel Michelsøn, Iver Monsøn, Mons Rasmusøn, og Ole Hansøn, Hver af dem

1739: 128

Bruger 1 Pund og 6 Marker Smør, først blev ind sat

I. Michel Michelsøns brugende Part 1 Pund og 6 Marker Smør først opra[a]bt for 5 mrk M/arken ingen bød, der nest for 4 mrk M/arken ingen bød det Ringeste paa bem/el/te Part uden Læylændingen Selv, der fore Hans Part 1 Pund og 6 Marker Smør for 4 mrk M/arken, Ham blev til slagen, Hans Cautionist er Jacob Synevog.

II. Iver Monsøns Part ligeledis til Smør reducert er 1 Pund og 6 Marker Smør, blev indsat for 5 mrk M/arken - Ingen bød, der nest for 4 mrk M/arken ingen bød, saa ind sat for 3 mrk M/arken, atter indsat for 2 mrk 8 sk - Hvilket bud Læylændingen Iver Monsøn Sagde og at vilde give, der fore bem/el/te Jorde Part Læylændingen Iver Monsøn, som Høyst bydende blev til slagen stillede til Cautionist Daniel Ronvær og Elias Severøen.

III. Mons Rasmusøns Part til Smør reducert er ligeledis 1 Pund og 6 Marker, blev ind sat for 5 mrk M/arken, ingen bød, dernest for 4 mrk M/arken indsat, saa for 3 mrk M/arken *8 sk*, ingen bød, der nest Hans Heele brug indsat for 13 Rd og bød da opsidderen Mons Rasmussøn for bem/el/te sit brug 14 Rd, der paa bem/el/te Jorde Part Ham blev til slagen for 14 Rd. Cautionist er Søren Fondenæs.

IV. Ole Hansøns Part ligeledis reducert til Smør 1 Pund 6 Marker, blev indsat for 4 mrk ingen bød, dernest indsat for 3 mrk M/arken ingen bød, saa for 2 mrk 8 sk M/arken Hvilket Læylændingen Ole Hansøn bød, der for Sam/m/e Jorde Part Ham blev til slagen for 2 mrk 8 sk M/arken, Men Kunde ey stille Caution.

Ellers blev raabt om nogen ville Kiøbe denne gaard Knarvig under Et, men ingen sig indfandt.

(4.) Lofaas af Landskyld til Smør reducert Et Pund og 18 Marker Smør, er bøxlet af Læylændingen Niels Baaresøn, blev indsat for 5 mrk M/arken, dernest for 4 mrk M/arken ingen bød, saa for 3 mrk 8 sk M/arken ingen bød, Atter ind sat for 3 mrk M/arken, ingen bød, endelig indsat Læylændingens Hele brug for 19 Rd, og bød saa Læylændingen Selv det Høyeste bud, som er 20 Rd, Hvor fore sam/m/e Jorde Part Ham blev til slagen, stillede til Cautionister, Ole Qvalvaagen og Thomas Kaarsøen.

(5.) Siursæt af Landskyld til Smør reducert 1 Løb og 12 Marker er bøxlet af To Læylændinger Ole Kaaresøn og Fuse Monsøn, Hver af Dem haver i brug 1 Pund 18 Marker, blev først indsat for 5 mrk M/arken ingen bød, der nest for 4 mrk M/arken der paa ey budet, saa for 3 mrk M/arken efter bud og over Bud blev Læylændingen Ole Kaaresøn for sin Part 1 Pund og 18 Marker Smør den Høyst bydende for 3 mrk og 12 sk M/arken der for bem/el/te Jorde Part Ham blev til slagen for 3 mrk 12 sk M/arken. Cautionist Lars Vichne. Fuse Monsøns Part, som er ligeledis 1 Pund og 18 Marker S/mør blev indsat for 5 mrk M/arken ingen bød, der nest 4 mrk M/arken der paa ey budet, saa 3 mrk 8 sk Læylændingen blev den Høyst bydende for 3 mrk 12 sk M/arken der fore tilslagen. Cautionist Ole Lagesøn Giæst giver i Kiilstrømmen.

1739: 128b

Den Heele gaard Siursett blev opbuden der efter for 52 rd 3 mrk. Opsidderne Ole Kaaresøn og Fuse Monsøn erklerede at De Hver paa Deris brugende Part ville til legge 2 rd, som giør for Hvers Part 28 Rd 1 mrk 8 sk, til sam/m/en for gaarden Siursæt - 56 Rd 3 mrk. Deris forige Cautionister ved stod deris Caution.

(6.) Nedre Syslach efter Landskyld Taxten reducert til Smør 2 Løber, er bøxlet af Tre *Læy Læylændinger Hans Olsøn Heggen Corporal bruger 1 Løb Smør, Lars Aamunsøn bruger Een halv Løb, og Mons Monsøn bruger ligeledis Een halv Løb Smør,

(I.) Mons Monsøns brug ½ Løb blev ind sat for 4 mrk M/arken ingen bød, dernest for 3 mrk M/arken, ey der paa budet der efter blev Mons Monsøns Part indsat for 12 Rd, endnu blev ikke bødet, endelig ind sat for 10 Rd, til sidst opraabt for 9 Rd, Læylændingen erklærede saa meget at ville give, Hvor fore bem/el/te Part Ham blev til slagen for 9 Rd, og stillede til Cautionist Michel Hunven.

(II.) Lars Aamunsøns Part er Ligeledis til Smør reducert ½ Løb, blev indsat for 4 mrk M/arken ingen bød, der nest for Heele bruget blev opraabt 16 Rd, intet overbud skeede, saa 10 rd ingen bud dernest for 9 Rd, Hvilket Læylændingen erklerede at ville give, der fore Hans brugende Part blev Ham til slagen for den Summa 9 Rd. Cautionist er Erich Olsøn Børilde.

(III.) Hans Olsøn Heggens Jorde Part blev indsat, men var ey til stæde Selv, da i Henseende bem/el/te Part ikke endnu var bebygget, og tilforn Lagd øde, blev den Løb Smør opraabt for 30 Rd ingen bød, saa for 25 Rd, intet Bud giort, atter ind sat for 20 Rd, nok for 15 Rd, ey der paa noget Bud giort, til sidst indsat for 12 Rd, som er vurderingen, ingen Liebhaber sig indfandt,

Hvor fore Auctionen til videre blev ophævet.

Schiøde udgivet af Anders Michelsøn Refsdahl til sin Søn Michel Andersøn paa Een halv Løb Smør og Een Halv Mæhle Malt udi gaarden Refsdahl. Dat/ert Refsdahl d/en 19 Decembr/is 1738.

Procurator Jacob Preus, som Constituert af Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings mand Christian Bagger Actor udi denne Sag imod Mogens Iversøn Nore Schauge og Niels Jacobsøn Søre Schauge angaaende Marcus Nielsøn Slagters Søn Niels Marcusøn, som med bem/el/te Tvende inde stæfnte Schauge Mændene paa Een baa[d] fra Bergen, der skulde Nor efter, er bleven borte, producerede Een stæfning, som for Rætten Lydeligen blev oplæst, Datert Bergen d/en 10 Febr/uarij 1739.

Hvilken stæfning ved Eed med oprakte Fingre efter Loven blev af hiemlet af Jacob Jacobsøn og Ole Andersøn begge boende paa Tvetteraas,

De ind stæfnte Mons Iversøn

1739: 129

og Niels Jacobsøn bleve da før stæfningen blev oplæst, for Rætten frem stilleede.

Der paa bem/el/te Actor producerede Hans skriftlige forsæt af Dags Dato tillige med den Ham opdragne Constitution af Dato 16 Januarij sidstleden, item det forhør, som om denne Sags tildragelighed d/en 24 Octobr/is sidste Aars er tagen og, Hvilke Documenter Hand forlangede til Acten henlagd, og lige som Comparenten udi sit skriftlige forsæt haver fore stillet, at Han til denne Sags oplysning haver udstædet tvende stæfnemaaler til Tings vidners erholdelse, Hvilke forfalder i Rætte for Arne og Mieldes Skibbreds Ting stæder fra 8 til 11 Aprilis anstundende, saa anviiste Han sam/m/e stæfne maaler, med desen paa tegnede forkyndelse undtagen for de derved indstæfnte Vidner, og Hvilke stæfne maalers forkyndelse for sam/m/e Vidner, Han formoder og beder at Fogeden vild drage omsorg for, ellers til Rættens efterretning producerede Preus Copie af sam/m/e stæfne maaler, og som den borte blevne Niels Marcusøns forældre, nu selv lader sig indfinde for Rætten, saa ville Actor fornemme Hvad de udi Sagen maatte have at erindre, De af Procurator Preus producerte Documenter befatter i sig følgende.

NB. NB. NB. Marcus Nielsøn Slagter fremlagde et Indlæg af Dato 10 hujus, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er saaledis lydende.

NB. NB. Mons Iversøn Nore Schauge blev frem kaldet for Rætten, og forklarede at Hand tillige med Niels Jacobsøn Søre Schauge og Aamund Michelsøn Selgelie Aatte \Dage/ for Ols Sok <Og> Een Løver dag tog Marcus Nielsøn Slagters Søn Niels Marcusøn med sig paa Baad for at fahre Nord efter, og efter at de vare komne i mellem Schade berget og Hellen {for} drak de af Een Botellie Brende viin Niels Marcusøn Een Liden Drik, der efter Lagde Niels Marcusøn sig need i Baaden sigende, nu vil vi fahre til Alverstrømmen, strax der efter da de vare kom/m/en forbie Hellen, raabte Niels Jacobsøn Schauge, der sprang Karlen ud, Deponenten svarede der til gud trøste gud bedre os, Hamle tilbage, og da *der (de) Hamlede til bage stod bublerne op ved baaden, Hvor Niels Marcusøn var nedfalden, og saae udsigeren ikke mere af Niels Marcusøn end Hans Hue, af Coleur Rød og Hvid, ligesom

1739: 129b

Den Hue er, Niels Marcusøns Forældre nu her for Rætten frem viiste, og sagde udsigeren til Peder Kleveland, der strax kom til efter at Niels Marcusøn var bleven borte, Hvorledis Niels Marcusøn var udsprungen bedende Ham, at fare med Dem som vare paa baaden til Byen for at være Vidne om det passerte, og under Hellen Laae Een Jægt, Hvor paa var et qvinfolk, som de og bad bie til de kom/m/e fra Bergen for at være Vidne med de Beskyldte Hvorledis til var gaaen der efter foer De Beskyldte lige til Bergen og gave Niels Marcusøns Forældre denne ulykkelige Hændelse til kiende; Actor til spurgte Mons Iversøn 1. Hvad Hosselerie (?: Harselere = gjøre narr av, erte) eller spøg der var imellem Niels Marcusøn, Aamun Michelsøn samt Niels Jacobsøn, før end det blev sagd Ham, at Niels Marcusøn var falden i Søen? Rs Deris *Hosselererie (Hosselerie) bestod udi Een Bonde Slotte Sang eller Hallinge Slot; men Han fornam ikke at Niels Jacobsøn og Aamun Michelsøn lagde Haand paa Niels Marcusøn, paa videre Actoris spørgsmaal, svarede Mons Iversøn, at fra den stund det blev sagd Ham Niels Marcusøn var udsprungen af baaden, var Han ingen stæds paa Land før Han kom til Niels Marcusøns Forældre, for at give Dem til kiende, Hvorledis med denne Deris Søn var til gaaen, og i Øvrigt sagde Han sig aldeelis at være uskyldig udi Niels Marcusøns Død og borte blivelse, paa Marcus Nielsøns Spørgsmaal svarede Mons Iversøn, at Han saae ikke noget Sønder-reve Foer udi den for Rætten frem viiste Hue, som han tog op af Søen, er ey heller vidende at der var Foer udi sam/m/e Hue,

Niels Jacobsøn udsagde ord til andet lige som Mons Iversøn.

Procurator Preus der paa var forlangendes Sagens anstand, paa det Han kunde faa udvirket de allerede paastæfnte Tings vidner og forbeholdt Han sig ved Continuations stæfning til beleylig Tiid at i

1739: 130

Rætte kalde Sagen, eller[s] indstillede Preus til Dom/m/eren, om ikke de tvende stæfne Vidner Jacob og Ole Tvetteraas nu for Rætten maatte af hiemle forbem/el/te stæfne maalers forkyndelse efter Deris paa teigning paa det de kunde fri tages at møde og af hiemle Dem for Arne og Mielde Tinge, Hvilket Rætten bevilgede,

Thi blev form/el/te Jacob Jacobsøn og Ole Andersøn boende paa Tvetteraas frem kaldede og ved Eed med op rakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt de her i Rætte lagde tvende stæfninger til Arne Ting og Mielde Ting denne Sag angaaende Hvor Vidnerne skal møde,

Ellers Comparerede for Rætten Aamun Michelsøns Fader, som tilstod bem/el/te Stefninger Ham Lovlig at være forkyndt,

Her ved beroer denne Sag til videre.

Sager vare ingen ind stæfnte der fore bleve oplæste først forige aars Restancer, som vare 204 Rd 0 mrk 7 sk, og denne Termins 317 rd 4 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Soren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1739 Mandagen d/en 16 Martij blev holdet Vaar Ting for Alenfits Skibbreds Almue paa Giæst giver [stædet] ved Alverstrømmen nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd 1. Mons Jensøn Selevold, 2. Michel Olsøn Titland, 3. Anders Olsøn Smørdahl, 4. Sebiørn Fæsta er syg i Hans stæd Ole Nielsøn Berrefiord, 5. Lars Andersøn Qvamme, 6. Børge Joensøn Qvame, 7. Magne Villumsøn Iisdahl, 8. Anders Larsøn Hopland,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev op læst de Kongl/ig aller naadigste Forordninger og befalinger som paa Fol/io 126 ere extraherede

Bøxel Sæddel udgiven af Biscop Ole Borneman til Anders Arnesøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Qvamme. Datert Bergens Bispegaard d/en 11 Martij 1739.

Den 17 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Michel Hauchaas mødte selv og producerede Et Indlæg af Dato 13 hujus under skreven af Procurator Johan Reuts, som for Rætten lydeligen blev op læst NB. NB. NB.

Citanten Procurator Johan Simon Cramer Ved Een Missive af gaards Dato d/en 16 Martij insinuerede Rætten et Indlæg af 16 Martij, hujus Anni, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold. NB. NB.

Der paa blev given følgende

Michel Haucaas paa legges Lovlig at beviise til Som/m/er Tinget, Hvad Citanten Cramer af Ham haver oppe baaret og annam/m/et, der for Sagen til bem/el/te Tiid blev udsat, efter at Michel Hauchaas selv beraaber sig for Rætten paa beviis om det Han haver betalt Cramer.

Restantzerne for 1738 bleve op læste beløbende sig til 27 Rd 5 mrk 1 sk - ligeledis denne Termins, som vare 190 Rd 3 mrk 7 sk.

1739: 130b
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 17 Martij blev holdet Vaar Ting paa giæst giver [stædet] ved Alverstrømmen med Radøe Skibreds Almue nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, 1. Børge Olsøn Soleim, 2. Niels Hansøn Olsvold, 3. Gunder Jacobsøn Vilanger, 4. Knud Olsøn Vilanger, 5te. Niels Rasmusøn Marøen, 6. Jacob Gundersøn Reistad, 7. Niels Rasmusøn Kaalstad, 8. Ole Halvorsøn Øvre Manger,

Hvor da først blev oplæst Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste Forordninger og befalinger, som paa Fol/io 126 ere extraherede, der nest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Magne Gundersøn paa Tolv M/arker Smør og Tii Kander Malt udi Øvre Qvallem. Datert Bergen d/en 6te Martij 1739.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Jan Gudmunsøn Hielmen til Niels Knudsøn paa Nii M/arker Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Haaland. Datert Hielmen d/en 18 Octobris 1738.

Den 18 Martij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Jensøn Sellevold og Elling Olsøn Dahle til Niels Olsøn paa Nii Marker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Bauge Datert Giæst giver stædet udi Alverstrømmen d/en 17 Martij 1739.

Niels Sæbøe Lændsmand paa Kongl/ig Majestets Fogets S/igneu/r Andreas Jesens vegne hafde ind stæfnet Jacob Olsøn Sæbdahl fordi Han haver begaaet Læyermaal i sit Egteskab med sit Søskende Barn Anna Haagens Datter Haaland, ligeledis under sam/m/e stæfnemaal er indvarslet Anna Haagens Datter for bem/el/te Leyermaal af Hende begangen med for næfnte Hendes Søskende Barn Jacob Olsøn Sæbdahl, der for begge Dom at liide efter Lovens bydende,

Til at vidne om De ind stæfntes Slegtskab er ligeledis incitert Johannes Rasmusøn Froe-Taul, Elling Matthisøn Halland og Magne Andersøn Sæbdahl,

Hvilket kald og varsel Lænds Manden Niels Rasmusøn Sæbøe og Hans Børgesøn Vettaas ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt alle de ind stæfnte for 14 Dages Tiid,

De indstæfnte Jacob Olsøn Sæbdahl og Anna Haagens Datter Haaland blev for Rætten fremstillede ved Sagens incamination,

Der efter blev Eedens forklaring for Vidnerne Lydeligen oplæst, Hvor paa De indstæfnte Vidner Johannes Froe Taule, Elling Halland og Magne Sæbdahl ved Eed med oprakte Fingre efter Loven Een stem/m/ende udsagde at Dem er vidende, Den ind stæfnte Jacob Olsøn Sæbdahls Moder og den indstæfnte Anna Haagens Datter[s] Fader vare fuld Søskende,

1739: 131

Den indstæfnte Jacob Olsøn Sæbdahl fri villig udsagde og til stod at Han haver begaaen Leyer maal med Anna Haagens Datter og at Hon, Anna Haagens Datter er Hans Søskende Barn lige som Vidnerne haver forklaret,

Den ind stæfnte Jacob Olsøns Egte Hustroe Syneva Stephens Datter indfandt sig her for Rætten med tvende u-myndige smaae Børn det Eene paa Tredie aar det andet paa Et aar siden Kyndelsmisse sidst afvigte gav til kiende at Hon er frugtsom/m/elig men vende at Kom/m/e i Barsel Sæng nu tilstunden Som/m/er, der fore vilde Hun Haabe og stadig troe at Deris Kongl/ig Majestet beviiste baade Hende og Hendes Mand den naade, at Han maatte blive hos Hende, paa det den af Hendes Mand bøxlede Jorde Part ikke skulle blive Øde, Hon tillige med sine smaae og fattige Børn der udover maatte geraade udi største Armod, i Henseende dersom Hendes Mand blev dømt fra Hende til Fiske Læyerne, hafde Hun ikke nogen, der Hende kunde hielpe at dyrke deris nu paa boende og brugende Jord, som er Bergens Bispe stoel aller naadigst beneficert.

Den ind stæfnte Anna Haagens Datter tilstod ligeledis for Rætten at Hon med Jacob Olsøn, som er Hendes Søskende Barn haver begaaet Leyer maal og at Hun af Jacob Olsøn Sæbdahl er bleven besvangret, der efter fød det Pige barn, som Hun nu her for Rætten frem viiser, Hvilket \er/ paa Siette uge gam/m/el siden sidste afvigte Søndag.

Kongl/ig Majestets Foget paastod Dom, Hvor paa strax blev kiendt og Dømt, som følger.

Efter som Jacob Olsøn Sæbdahl og Anna Haagens Datter ere Kiødelige Søskende Børn og haver Sam/m/en aulet Barn, saa bør de begge Jacob Olsøn Sæbdahl og Anna Haagens Datter efter Lovens Siette Bogs 13 Cap/itel 13 Art/icel, at bøde efter Deris yderste Formue og naar de Kirkens Disciplin haver ud standen være Separerte for sig To aar paa Fiske Leyerne.

Denne Sag blev af Parterne Jorne Erichs Datter, Johannes Monsøn Udhelle og Hans Hustro Maritte

1739: 131b

Ols Datter, som alle vare Personlig for Rætten, saa ledis forliigte, at denne Sag skal *adelis (aldelis) være op hævet, død og Magtes Løs, ey heller regnes nogen af Parterne til Ringeste preejudice, \Men/ og om nogen af Parterne igien skulle begynde Klamerie, skienden eller nogen slags u-Eenighed, da skal denne Sag som allerede haver været begyndt, staae Vedkommende aaben for, og efter Lovens bydende ikke allene Stricte blive straffet, men end og bøde til Justitz Cassen, som Een Trætte Kiær Person, og den Almindelige Freds Bryder.

Citanterne Anders Gudmund og Rasmus paa gaarden Indlyren mødte for Rætten tillige med alle indstæfnte Mons, Christian, Villum, Ole og Erich Opsiddere paa gaarden Ystebøe, Niels Nielsøn, Niels Johansøn, Mons og Knud paa gaarden Giere;

Forbem/el/te Ystebøe og Giere Mændene haver [givet]? Rætten tilkiende ved Sagens foretagelse, at de haver stæfnet Vidner imod Mad/a/me Agnetha Hofmans angaaende nogle ord Hon skal have talt, da de leverede Hende Lands Laaden, og frem stillede tvende Stæfne Vidner Hans Børgesøn Vettaas, og Johannes Rasmusøn Froe Taule, som udsagde at de efter Ystebøe og Giere Mændenis forlangende og paa bem/el/te Mænds Vegne haver med 14 dages varsel indstæfnet Mad/a/me Agnetha S/a/l/ig/ Hofmans at høre Vidner, om Hvad ord, som bleve talte i Myse Sundet af Mad/a/me Hofmans, da Ystebøe og Giere Mændene udi forgangne aar Kastede udi bem/el/te Sund, og Vidnernis nafne ere Anders Østensøn og Anders Gregoriisøn boende paa Ascheland.

Hvilket Kald og varsel Hans Børgesøn Vettaas, og Rasmus Froe-Taule ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede saavel Mad/a/me Hofmans, som begge Anderser paa gaarden Ascheland for 14 Dages Tiid at have forkyndt.

S/igneu/r Dancher Fasmer, som Lau verge for Mad/a/me Agnetha S/a/l/ig/ Hofmans mødte og formente at siden Hun ikke var ind kaldet til den af Lyre Mændene {og} imod Ystebøe og Giere Mændene reyste Sag og Søgning, Men allene til den nu i Rætte

1739: 132

denne Dags Dato faldne stæfning, og forfølgning af Ystebøe og Giere Mændene imod Hende reyste Sag, saa kunde Han ikke gribe til forsvar imod den første, Men allene formodede, at der udi Hende ingen Dom til fornermelse uden foregaaende indvarsling til Sagen maatte skee, og saaledis begierede Hun Sagen adskyldt, at Hun til den sidste reyste Sag kunde reservere og frem føre sin nermere Tarv og paastand.

Thi blev Eedens forklaring for Vidnet op læst nemlig Anders Østensøn Ascheland, Hvor paa Han af lagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at udi forgangne Aar 1738 Kastede Giere og Ystebøe Mændene efter Som/m/er Sild udi Mysse Sundet, og da de hafde kastet førte Vidnet Mad/a/me Agnetha S/a/l/ig/ Hofmans udi bem/el/te Mysse Sundet tillige med g/amme/l Anders Ascheland, for at tage \om/ Lands Laaden med Dem efter som de hafde skikket bud til Mad/a/me Hofmans der om, da Mad/a/me Hofmans kom til Giere og Ystebøe Mændene udi bem/el/te Myse Sund spurgte De Hende, om Hun ville tage imod ald Lands Laadden eller de skulle Levere noget til Lyre Manden, der til Mad/a/me Hofmans svarede, Hun ville tage imod ald Lands Laaden, og skulle Lyre Manden have nogen, kunde de søge den hos Hende, der til Mons Ystebøe svarede, eftersom i vil tage imod al Lands Laaden, saa ligger der Een Silde baad vi haver Etlet Jer, der til Mad/a/me Hofmans svarede det er ikke Een Silde Baad det er ikkun Een Liden *Skød med Sild, de haver ført Tre Baade til Byen og solgt Een Her til Bye Folk, lad Mig faae Een af Dem, der til de svarede at de ikke kunde Lade Hende faa nogen af Dem siden de vare solgte, Hvor paa Mad/a/me Hofmans sagde, har I solgt Sildene, da haver i faaet Pengene, lad Mig faae Dem, der til De Hverken svarede ney eller Ja, Men Hon fik dog ingen Penge den Tiid, der efter begierede Mad/a/me Hofmans at Hun maatte faae den Baad fuld af Sild, som Hun og Vidnet vare paa imod de Tre Baade som vare farne til Byen, og saa ville Hun der foruden have sin Lands

1739: 132b

Laad af resten, som var til overs paa stædet, Giere og Ystebøe Mændene svarede at ville lade Hende, nemlig Mad/a/me Hofmans faae sin Baad fuld med Sild, og var der nu ikke saa mange Sild denne gang at De kunde fylde bem/el/te Baad med, saa skulle Hun faae resten fyldt Een anden gang, Mad/a/me Hofmans svarede kunde Hun ikke nu faae sin Baad fyldt, da kunde Hun ikke skikke den til Byen for at Sælge; Mad/a/me Hofmans paa stod at ville til Lands Laad have Fierde deelen af det Giere og Ystebøe Mændene hafde Kastet .....(?) Han, det vilde Giere og Ystebøe Mændene ikke til staae Mad/a/me Hofmans, Men de sagde at ville forliiges med Hende, om det Hun skulle have, og siden Mad/a/me Hofmans ikke kunde blive forliigt om Lands Laaden med Dem foer Hun Hiem, Videre sagde Vidnet sig ey at Vide; Danker Fasmer tilspurgte Vidnet, Hvor meget den baad Sild kunde være værd, eller Hvad Ystebøe Mændene hafde Solgt den Baad for, som Mad/a/me Hofmans Eskede til Lands Laad imod de for hen til Byen førte og af handlede Baader Sild, nemlig de 3 Baader Sild, som før er meldt. Vidnes svar var, at den Baad Sild var værd Een Fem eller Sex Rixdaler, Fasmer reserverede mere Spørgsmaal til dette Vidne, naar det andet indstæfnte Vidne Anders Gregoriisøn haver aflagd sit Vidnisbyrd,

Der paa gav Rætten følgende

Oppsidderne paa gaardene Giere og Ystebøe haver til først kom/m/ende Som/m/er Ting, saa fremt de denne Sag videre agter at proseqvere, at lade forelegge det udblevne Vidne Anders Gregoriisøn, her for Rætten at møde og Vidne, til Som/m/er Tinget, til Sam/m/e Tiid haver de og at forelegge Mad/a/me Hofmans at møde og anhøre Vidnernes udsigende, derfor denne Lau Dags foreleggelse Dem bliver bevilget.

Angaaende Sagen af Gudmund, Anders og

1739: 133

Rasmus paa Indlyren, imod Ystebøe og Giere Mændene, blev givet følgende

Efter som Citanterne ikke haver indgivet til Rætten noget skriftlig, som den sidste Ting blev paa lagt, de skulle giøre for at oplyse Rætten om Hvor meget af Lands Laad de formente sig for de paastæfnte aar Dem kunde til kom/m/e, saa haver Citanterne det \at/ giøre til neste Ting.

Schifte Brevet efter afg/aaen Maritte Gutorms Daatter Bauge Datert d/en 12 Febr/uarij 1739.

1738 Aars restans var 52 - 1 - 1. Denne Termins restans var 236 - 5 mrk - 9 sk.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1739 d/en 19 Martij blev holdet vaar Ting med Herløe Skibreeds Almue paa Ting stædet Frechhau, nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Ole Knud[øn] Bredvig, 2. Ole Rasmusøn Kielstad, 3. Niels Michelsøn {Rong} \Mitsøen/, 4. Mons Olsøn Toschevigen, 5. Anders Johansøn Rong, 6. Mons Nielsøn Dahle, 7. Niels Johansøn Sture, 8. Lars Nielsøn Kielstad.

Hvor da efter at Rætten var [sadt] først blev oplæst De Kongl/ig aller naadigste befalinger, som paa Fol/io 126 ere extra herede, der nest

Obligation udgiven af Hans Jensøn Ryland til S/igneu/r Hans Schultz paa 400 Rd. Datert Bergen d/en 23 Decembr/is 1737 Lydende paa Debitoris Eyendom/m/e og alle andre Effecter til forsikring for bem/el/te Capital, efter bem/el/te obligations videre Medfør.

Transport udgiven af Michael de Reuter til Anders Nielsøn Hegøen paa Een obligation af Johan Schreuder udgiven til bem/el/te Reuter og Lydende paa Capital 61 rd 2 mrk 10 sk. Datert Bergen d/en 8de Janu/arij 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Johan Lausøn til Poul Pedersøn paa Een Halv vaag Fisk udi gaarden Sture. Datert Herløe gaard d/en 22 Decembr/is 1738. Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Rasmus Helt til Johannes Olsøn paa 18 merker Fisk og 4 Kander Malt udi Nore Selle. Datert Bergen d/en 8 Junij 1736.

Bøxel Sæddel udgivet af Halvor Olsøn til Erich Nielsøn paa 10 1/8 merker Smør, 4 ½ Kande Malt, 3/16 Faaer, 6 ¾ M/arker Fisk udi gaarden Toschen. Dat/ert Toschen d/en 19 Martij 1739.

Schifte Brevet efter Barbra Knuds Datter paa gaarden Rong. Datert Rong d/en 11 Sept/embr/is 1737.

Den 20 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster paa Justitz Raad Christian Krags vegne til Mons Nielsøn Ulvatne paa 9 merker Smør og 9 Kander Malt og Een Fiere deel Faaer udi gaarden Hannevig. Datert Hops gaard d/en 31 Decembr/is 1738 - Revers fulgte med.

Bøxel Sæddel udgiven af Ingebore Marie Knagenhielm paa Hendis Mands Justitz Raad Christian Krags vegne til Jens Nielsøn paa 12 merker Smør 1/3 Huud og 4 Kander Malt udi gaarden Rafnanger. Datert Hops gaard d/en 5 April 1738.

Procurator Claus Blechenberg mødte paa Citanternes vegne producerende Een Continuations stæfning, som for Rætten Lydeligen blev

1739: 133b

Oplæst og er af følgende Indhold - NB - Stæfningen. og Declarerede bem/el/te Blechenberg, at ligesom Rætten allerede ved Interlocutorii Kiendelse haver Annulert, Citanternis ved Augustinus Rønne indrettede stæfning og Sigtelse, saa vil Han og have sam/m/e udi alt *renocert (renonsere = gi avkall på, avstå fra) for saa vidt, som det ikke udi den nu I Rætte lagde stæfne maal er igien taget og anderledis indrettet, paa det ikke Citanterne, som u-kyndige efter Raadføring med u-kyndig Mand uskyldige skulle føris i vidtløftighed og fortreed,

Forbem/el/te Stæfne ma[a]l blev ved Eed med oprakte Fingre af hiemlet, af Anders Hansøn Hopland og Baste Knudsøn at være alle Dem udi stæfningen navn givne forkyndt med 14 Dages varsel,

Procurator Hans Ottesøn Nideraas mødte for den ind stæfnte Jacob Magnesøn Hauland, men ikke for Jacob Hansøns Kone den Han ikke Kiender, og formeente at Citanterne ikkun vil Komme slette af med Deris imod ind stæfnte Jacob Magnesøn baade ved første og dette stæfne maal førte Sag og Sigtelse, for Hvilken Jacob Magnesøn reserverer sig at indtale vedbørlig Satisfaction, i sæhr for saa vidt Han beskyldes for at have skaltet over afg/aaen Annæ Jacobs Datters efterladenskab, og angaaende det, som Citanterne formeener at Annæ Jacobs Datter skulle haft at fordre hos Jacob Haulans Fader er noget, som Ham ikke allene, Men Hans Medarvinger tillige paagiælder og saa Længe, Hans Medarvinger eller De umyndiges beskikkede Formyndere, som ere Clemet Hauland og Elling Tvedten ey til Sagen vorder ind kaldet tager Han ey udi den Post til gienmæle, dernest protesterede Han imod de indstæfnte Vidners hørelse, saa mange, som befindes at være Annæ Jacobs Datters arvinger, i Henseende de ey kand Vidne i Deres Egen Sag og kunde det mindst være venteligt, at saadan u-Lovskikket stæfne maal af Een Lov kyndig Procurator skulle være indrettet, Hvilket nermere overladis til Rættens observance, Hvad sig ellers angaaer det forliig, som Citanterne beraaber sig paa, at være Dem af indstæfnte Jacob Magnesøn tilbuden, da endskiønt saa var, da kand sam/m/e dog ikke i følge Loven Kom/m/e Ham til mindste Last, naar

1739: 134

Som Helst Sagen skulle føris i Rætte, i Øvrigt veed Jacob Magnesøn sig ikke nogen Speciale Effecter fra afgangne Anna Jacobs Datter at være over levert, for Hvilke Han kunde være pligtig at giøre Regnskab, Thi endskiønt Een Kiiste har staaet i hans Huus, saa har Han dog aldrig styret eller haf[t] Nøglerne der til.

Procurator Blechenberg replicerede at Procurator Ottesøns Procedure viiser, at Han ikke forstaaer Connectionen af Comparentens stæfne maal, Thi om end Comparenten har forestillet Citanterne blant andet af Annæ Jacobs Datters Efterladenskaber, at være berettigede end og til den Løn Hende efter indstæfnte Jacob Haulans Fader ved Skiftet kunde være udlagt, saa viiser dog stæfnemaalet, at under denne Procedure og af de nu indstæfnte Vidner ikke eskes nogen forklaring om denne post, Hvilket egentlig under anden Rættergang mod Jacob Hauland, som Een formeentlig Debitor til Annæ Jacobs Datters Sterfboe, bør af handles, Hvor fore det har været u-fornøden Hans Med arvinger efter S/igneu/r Ottesøns formeening her at til kalde. Hvad sig betræffer S/igneu/r Ottesøns Exception imod Vidnerne, da er det in Confesso, at Jacob Haulan *agnascerer (agnoscere = erkjenne riktigheten av) Citanterne, som Rætte Arvinger efter Annæ Jacobs Datter, der imod haver Han \ikke/ frem ført mindste beviis her for Rætten, at de ind stæfnte Vidner skulle være berettigede til arvs tagelse efter den afdøde, Hvilket og nu af Citanterne inden Rætten in totum er bleven benægtet, Hvor fore og Comparenten, om nogen formeentlig mislighed ved stæfne maalets indrettelse burde siufnis at være begaaen, bør være at unskylde, og saaledis formeener Comparenten ingen Hinder at være, at Jo de indstæfnte Vidner til forklaring bør antages, om de end og skulle være Citanternes Med arvinger, saa som de efter stæfne maalet alleniste ere indkaldede at Vidne om Jacob Haulans, som Een Particuliers Persons u-vedkom/m/elig brugte omgang med den afdødes efterladenskab.

S/igneu/r Ottesøn ved blev sit forige og formeener at Vidnerne, undtagen det i stæfne maalet først næfnte nemlig Kari Haulands, ey skal kunde benægte, at de io ere lige saa nær, som Citanterne, at tage arv efter afgangne Annæ Jacobs Datter.

De ind stæfnte Vidner, som Hverken af Citanterne udi Deris Hovet stæfning eller Continuations stæfne maal ere beskyldte tillader Rætten at giøre Deris Eedelig

1739: 134b

Forklaring udi denne Sag, og skulle nogen af De indstæfnte Vidner være arv tagere efter afg/aaen Annæ Jacobs \Datter/ tillige med Citanterne, da skal det af Rætten blive observert ved Sagens videre drift, Hvor vidt Deris udsigende efter Loven kand blive anseet.

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

Kari Ols Datter Niels Aschildsøns Hustroe boende paa gaarden Hauland, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Hun ey er noget I Slegtskab med afg/aaen Annæ Jacobs \Datter/ eller Hendes arvinger, Men haver tient paa gaarden Hauland hos den Indstæfnte Jacob Magnesøns Fader afg/aaen Magne Anders[øn] Fem aar før S/a/l/ig/ Anna Jacobs Datter kom i Tienniste hos bem/el/te Magne Andersøn, som var aaret 1709 efter at den ulykelige ilde brand var overgaaen Bergen og er vidnet vidende, da bem/el/te afg/aaen Anna Jacobs \Datter/ gik udi Magne Andersøn Haulands Tienniste, førte *Han (Hon) til Hauland med sig, Een stor Gryde paa Et qvarter, Et Sølv belte, To Sølv skeer, To par Sølv Spender, som efter Landet[s] Skik bruges udi Trøe, det Eene Par støre end det andet, Een Kue, To *Sover (Sauer) med Lam, Hendes Kirke Klæder, Et Svensk Sænge Dække, To Miøe Qvitler, nogle Kiørler, men Hvor mange kand vidnet sig ikke erindre, Der nest tilspurgte Citanternis Fuldmægtig Blechenberg Vidnet, 1. Hvor Længe Anna Jacobs Datter har været I Tienniste hos Jacob Hauland efter Hans Faders død, og om Hende er bekiendt, Hvad Anna Jacobs [Datter] aarlig hos Jacob Hauland skulle nyde I Løn, og om Anna Jacobs Datter sam/m/e Løn haver opbaaren? Rs (Responderede = svarte) Anna Jacobs Datter var fra Jacob Haulan Et halv aar førend Hon døde, videre vidste vidnet ikke paa dette Spørgsmaal at svare. 2. Hvad Vidnet er vitterligt om Jacob Hauland, Hvor vidt Han har befattet sig med afg/aaen Annæ Jacobs Datters Effecter efter Hendes død forinden de af Rættens Middel bleve registerede? Rs Da Anna Jacobs Datter ved døden var afgangen stod hos Jacob Magnesøn paa gaarden Hauland Een Kiiste, den S/a/l/ig/ Tøs til hørende, Sam/m/e Kiiste blev efter Hans Endresøn Aasbøes forlangende aabnet, for at tage noget Svøbe Tøy der ud af til det S/a/l/ig/ Men/n/iske, den aabning og begiering skeede til Agotha Clemet Haulans som hafde nøglerne til afg/aaen Anna Jacobs Datters Kiiste, ved Kiistens aabning var nerværende Vidnet, Agotha Clemet

1739: 135

Haulands, Jacob Magnesøns Hustroe Dorthe Ols Datter, Kari Magnes Datter Jacob Haulans Søster, den tiid tiente hos Hans Aasbøe, Karen Johans Datter, tiennende Clemet Hauland Ingebore Johannis Datter værende hos sin Fader paa Qvithofde Nesset, udi Kiisten \var/ Een Lin Skiorte, Et Dito Lagen, Een Næse Dug, Een liden Træe Eske med nogle Penge udi, Een Liden Dug med To Knuder paa, Hvor udi ligeledis var Penge, Alt foreskrevne stod udi Een liden Kiiste, som var sat nest i den store Kiiste, begge bem/el/te Kiister blev tillugte og nøglerne toge Agothe Clemet Haulans igien til sig, ellers forklarede Vidnet at Hun var taget til vidne forbem/el/te gang Ved Kiisternes aabning, 3. Hvor længe efter Annæ Jacobs Datters døds fald Jacob Haulan sam/m/e haver Rættens Middel tilkiende givet, og naar Rættens Middel sig der haver indfunden? Rs Anna Jacobs Datter blev begraven paa Skier Torsdag for To Aar siden, videre vidste dette Vidnet ikke paa spørgs maalet at svare. S/igneu/r Blechenberg efter Sagens beskaffenhed fandt ikke noget videre som Han dette Vidne kunde til spørge. Procurator Ottesøn under forhen giorde Exception begierede at Rætten ville examinere Vidnet om det (altså: Vidnet) under den aflagde Eed kunde sige om Anna Jacobs Datter har levert det med sig udi Tiennisten indbragte under Magne Andersøns forvaring eller giemme saaledis at Han der for skulle staae afg/aaen Anna Jacobs Datter til ansvar og Rigtig giørelse, eller om ikke bem/el/te Anna Jacobs Datter har været Eegenraadig der over, saa længe Hun i Tiennisten forblev og der efter? Rs Her om kunde Vidnet ikke giøre nogen forklaring, Paa Citanternis Fuldmægtiges S/igneu/r Blechenbergs Spørgsmaal svarde vidnet, Hun ikke vidste enten afg/aaen Anna Jacobs Datter i Levende Live hafde solgt noget af det Specificerte gods eller ey.

Det andet Vidne Kari Magnes Datter tiennende paa Aasbøe hos Hans Endresøn, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og sagde at Hun er Søskende Barn til afg/aaen Anna Jacobs Daatter lige som Citanterne, og des aarsag arving med Dem efter Anna Jacobs Datter, udsagde at Hun ey var vidende om, Hvad Anna Jacobs Datter eyede før Hun døde, men da Anna Jacobs Daatter var død, bad Hans Endresøn Aasbøe som har Vidnes Søster, at Vidnet skulle gaa til Agotha Clemet Haulans for at hendte noget at Svøbe Anna *Hans (Jakobs) Datters døde Legome udi, for det Øvrige om Kiisternis aabning var dette vidnes udsigende ligesom i Kari Ols Datters nest forige vidnes. Mere fandt Citanternis Fuldmægtig ey nødig dette Vidne at tilspørge.

Det 3die Vidne Hans Endresøn Aasbøe under for hen af lagde Eed forklarede og paa Citanternis Fuldmægtiges

1739: 135b

Spørgsmaal svarede: at Han er aldeelis uvidende om Hvad afg/aaen Anna Jacobs \Datter/ eyede før Hun døde, Vel haver han seet Hendes Kiiste, men ey kand sige Hvad der udi var, ellers udsagde Vidnet at Hans nu Havende Hustroe Magdali Magnes Datter er Søskende barn til afg/aaen Anna Jacobs Datter, og saaledis Hende lige saa nær paa rørende og Een arving, som Citanterne, yder mere paa spørgsmaal svarede vidnet at Han ikke haver seet nogen aabne Annæ Jacobs Datters Kiiste.

Procurator Blechenberg paa Citanternes vegne begierede Tings vidnet sluttet og beskreven.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas reserverede Jacob Haulans indsigelse i beleylig Tiid imod det passerte, saa vidt fornøden eragtes Kand.

Abraham Norman Told Inspecteur i Bergen hafde med skriftlig stæfnemaal Datert Bergen d/en 3 Martij hujus Anni ladet indstæfne Rasmus Thomæsøn Langeland angaaende Ære nergaaende ord og Epressioner, med videre original Stæfningen indeholder,

Og møtte paa Citantens vegne Procurator Hans Ottesøn Nideraas producerende bem/el/te Original stæfning, som for Rætten udi Rasmus Thomæsøn Langelands nerværelse Lydelig blev oplæst og er af følgende indhold NB /: See original stæfningen :/

Hvilket kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Niels Michelsøn Vollou og Baste Knudsøn Tvedt med 14 Dages Varsel at have forkyndt alle udi stæfningen navn givne uden Anders Iversøn Siursæt.

Dernest begierede Procurator Hans Ottesøn paa Citantens vegne Eedelig Vidners forhør. Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

Mogens Nielsøn bøxel Mand paa Langeland, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Citanten Told Inspecteur Abraham Norman udi Aaret 1737 hafde formanet den indstæfnte Rasmus Thomæsøn til at tage Een af Citantens Koer paa Foer om Vinteren, som var fra Høsten aar 1737 til om Vaaren 1738, der imod skulle Rasmus Thomæsøn ikke nyde andet for Koens Foer end Hvad Koen i bem/el/te Tiid kunde Malked. da nu Vaaren 1738 kom og Rasmus Thomæsøn ville levere Koen fra sig til Citanten, vegrede Citanten sig og ey ville tage imod Koen, Men sagde at Rasmus Thomæsøn af Han hafde levert Koen, Hvor paa Rasmus Thomæsøn behold Koen til om Høsten 1738.

1739: 136

Da høsten Kom udi aaret 1738, ville Rasmus Thomæsøn atter være af med Koen, og det sagde til Citanten, Men Rasmus Thomæsøn kunde end da ikke blive af med Koen, og Told Inspecteur Norman sagde, det var Een god forklaring, I har haft Koen i Som/m/er, og ieg nu skulle tage den til vinter, Rasmus Thomæsøn sagde Hvi skal \ieg/ føde Koen foruden betaling, nu den Har ingen Kalv, Inspecteuren svarede det kand ieg ey til at Koen har ingen Kalv, der til sagde Rasmus Thomæsøn Hvi bedrog Du Mig, eller Hvad skulle det til at I bedrog Mig, Men Hvilket af deelene blev talt kand vidnet sig ikke nu erindre, sagde vidnet;

Anders Iversøn Siursæt frem kom u-stæfnt, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Rasmus Thomæsøn kom til Citanten Told Inspecteur Norman paa Toldboen i Bergen, sigende til *til Told Inspecteuren Om Jule Aften, end den Koe os staaer imellem, nu er aaret Hendes ude og nu har ieg sagt Hende op, dog kand \ieg/ ey blive af med den; der til Told Inspecteuren svarde, det var Een deylig forklaring, at du skulle haft den i Som/m/er og ieg skulle tage den igien i Vinter, Rasmus Thomæsøn sagde ieg har hafd Hende Een vinter, og skal saa føde Hende i Vinter for intet, nu Hun har ingen Kalv, Hvad kand ieg der til at Koen ikke tog Kalv i Høst svarede Citanten, Rasmus der til udbrød til Citanten med disse ord, Hvi bedrog du Mig saa, da sagde Told Inspecteuren Hæe, Rasmus igien svarede, Hvad skulle det at Du bedrog Mig.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas der nest Satte i Rætte over Rasmus Thomæsøn Langeland, at Han, som med de af hørte Vidners Een stemmende forklaring u-skiællig haver begiegnet Citanten med grov og nergaaende tale Maade bør der fore inden Rætten at giøre Citanten offentlig afbigt, bøde noget til de fattige og erstatte Processens omkostninger i det mindste med 3 Rd, Hvor om Ottesøn paa stod Dom;

Rasmus Thomæsøn begierede Anstand i Sagen til neste Ting, som Rætten ham bevilgede, Hvor ved denne Sag til Som/m/er Tinget acqviescerer.

Citanten mødte tillige med Hans Fuldmægtig Procurator Claus Blechenberg og efterdi Han ikke selv afvigte Høste Ting har været nerværende for Rætten, saa maatte Han nu til Jacob Thurøen bem/el/te Tiid Ved Procurator

1739: 136b

Ottesøn i Rette lagde skriftlige Indlæg fore stille dette; at Han udi de aaringer, Hvor om Hans paa stæfnte Reigning Mentionerer aldrig haver holdt nogen Karve stok med Jacob Thurøen, Men anteynet udi sin Bog deris mellem værende saa vel af forstrakte vahre, som og Hvad Lax af bem/el/te Jacob Thurøen der imod er levert, og der om haver de Hvert aar om Høsten confereret og giort rigtig afreygning, og Ved aller sidste afreyning har Han med-deelet Jacob Thurøen beviis paa Hans endelig Debet, Hvilket Citanten paa stod den indstæfnte maatte i Rætte legge, skulle Han saadan benægte, da agter Citanten Ham det med vidner at over beviise, dog paa Hans egen bekostning, som Han alt reserverer sig i fornøden tilfælde ved Continuations stæfning at indtale.

Procurator Ottesøn mødte for Jacob Thurøen, som ingen Lunde tilstaaer Citantens paa stæfnte prætensions Reignings Rigtighed, eller Hvad Citanten der om har ladet frem føre og Protocollere, Men vil have sig refereret til Hans sidste Høste Ting producerte indlæg, og de over den til Citanten leverte Lax holdte Karve stokke, Hvilke Comparenten nu i Rætte anviiste til Conference med Hvis der om udi Indlægget er Mentioneret, og som Matthis Rasmusøn ikke følgelig Loven har med-deel[et] Jacob Thurøen nogen Bonde Bog, som Han til sin efterretning kunde og burde haft, saa faaer vel disse Karve stokke være det nermeste paa Jacob Thurøens siide til efterretning for saa vidt den leverede Lax angaaer, i Øfrigt paa stod Han fri kiendelse med erindring om tillæg paa de paaførte omkostninger.

Procurator Blechenberg refererte sig til sit for hen ind førte og begierte Sagen udsat til neste Ting, som Rætten bevilgede.

Citanten Elling Tvedt mødte for Rætten og paastod Dom.

Eilert Tvedten mødte i Lige maade, og sagde at Han ville forliiges med Citanten,

Da efterdi denne Sag er Een skiælds Sag, som hensigter til Elling Tvedts Rygtes fornermelse, saa bliver den udsat til neste Ting, for at see om Parterne i Mindelighed kand forligte blive, og haver begge Parter uden videre advarsel at møde til først kom/m/ende Sommer Ting.

Paa Citantindens vegne indfandt sig for Rætten Ole Iversøn Espetvedt, og sagde at Citantinden Mad/a/me Vitthers hafde bedet Ham declarere at denne Sag var forliig[t], Hvorfore dette stæfne maal op hævis.

1739: 137

Ole Iversøn Espetvedt, paa Citantens Hans Villumsøns vegne erklærede for Rætten at denne Sag ogsaa var forliigt imellem Parterne, der for dette stæfne maal og bliver op hævet.

Davanger Mændene bleve efter Loven paaraabt *med (men) ingen af Dem mødte, da i Henseende De ey endnu haver taget Copie af det S/igneu/r Fæster haver producert, saa bevilges Dem anstand i Sagen til neste Ting, Da S/igneu/r Fæster haver at Separere stæfnemaalet, thi Rætten tør ikke under staae sig at Døm/m/e udi denne sag før den bliver Separert, saaledis, at Kongens Interesse i følge Papiers Forordningen ey skal lide noget Skaaer.

Contract imellem Præsident og Justitz Raad Christian Krag og Zacharias Fæster, Hvor udi S/igneu/r Fæster gives Fuldmagt at administrere ald Hans Jorde gods udi Norho[r]lehn og Sundhorlehn med dets til hørende Kirker - under skreven er sam/m/e Fuldmagt af Frue Krags Ingebore Marie Knagenhielm, og af Hende forseylet. Datert Hops gaard d/en 31 Decembr/is 1738.

1738 aars restantz var 54 - 3 - 14 sk, denne Termins 272 - 3 mrk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Soren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 3die Aprilis blev holdet Vaar Ting med Schiold Skibbreds Almue paa gaarden Sør Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd 1. Niels Jacobsøn Hausdahl, 2. Ole Johansøn Smøraas, 3. Joen Jacobsøn Samdahl, 4. Anders Olsøn Hammers-land, 5. Niels Joensøn ibiden, 6. Lars Jacobsøn Totland, 7. Niels Rasmusøn Fyllingen, 8. Simon Larsøn Bircheland, ved begyndelsen af Rætten var nerværende Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings Mand Christian Bagger,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve op læste De Kongl/ig aller naadigste befalinger, som paa Fol/io 126 ere extraherede tillige med andre paa Forige Tinge publicerte Documenter.

Auctionen paa forige Stifts amt skrivers nu afgangne Vilhelm Hansøns Seqvestrerte Jorde gods Her udi Skibbreddet bleve foretagen, Hvor paa først Auctions Conditionerne, som udi Placaten udstæd fra det Høy lovlige Cammer Collegio først blev oplæst,

Der efter blev gaarden Nedre Mittun til Smør efter Landsk[yld] reducert 1 Løb og 12 Marker, Hvor paa boer ikkun Een Læylænding Simon Johansøn, der bruger den Heel Part indsat for 2 Rd M/arken ingen bød, der nest for 1 rd 5 mrk M/arken ey buden, dernest indsat for 1 Rd 4 mrk M/arken, Hvilket bud var Ass/esso/r og Lector Edvard Londemans, der for gaarden Ham blev til slagen.

Smøraas af Landskyld til Smør reducert 1 Løb 14 ¼ M/arker Smør, Siger 1 Løb 14 ¼ M/arker Smør, først blev indsat

Ole Nielsøns brug for 60 Rd som ere 2 Pund 9 ½ M/arker, Hvor paa Læylændingen bød tillige

1739: 137b

Med andre adskillige gange, Men Læylændingens Ole Nielsøns bud blev det Høyeste for 63 Rd - der fore Ham blev til slagen Cautionist Ole Joh. Smøraas.

Lars Olsøns Part, som er til Smør reducert 1 Pund 4 ¾ M/arker, blev ind sat for 31 Rd 3 mrk, Ingen bud, om sider erkleerede Læylændingen Lars Olsøn at vilde give saa meget, derfor bem/el/te Jorde Part Ham blev til slagen, Cautionist Hans Broder Rasmus Olsøn Tistad.

Nottvedt beboes af Anders Larsøn og Eiluf Nielsøn, til Smør reducert 1 L/øb 2 Pund 6 Marker Smør.

Eiluf Nielsøn bruger 2 Pund 15 Marker Smør, blev indsat for 90 Rd, ingen bød, saa indsat for 80 Rd, S/igneu/r Brøgger bød 81 Rd, Jacob Buch Knapmager i Bergen bød 85 Rd, der nest bød Han bem/el/te Jacob Buch Knapmager 85 Rd og 2 mrk, Hvor fore bem/el/te gaarde Part Ham blev til slagen.

Anders Larsøns Part, som Han bruger, er ligeledis 2 Pund 15 Marker Smør, blev indsat for 90 Rd, ingen bød, der nest for 85 Rd, S/igneu/r Brøgger bød 86 Rd 2 mrk, og erklærede at Bud var for Jacob Buch Knapmager, Hvilket var det Høyeste Bud der for bem/el/te Anders Larsøn[s Brug] Ham blev tilslagen, nemlig Jacob Buch Knapmager.

General Pardon for alle fra Armeen udi Danmarch og Norge samt Hertugdøm/m/ene og Grevskaberne undvigte Deserteures af Dato Friderichsberg d/en 23de Febr/uarij 1739.

Forordning om Hvorledis de Regnskabs Betientere som paa de Dem betroede Oppebørsler noget skyldig bliver Her efter skal anseis og straffes. Friderichsberg d/en 26 Febr/uarij 1739.

Schiøde udgivet af Frue Maria Elizabeth S/a/l/ig/ von Krogs til *til Jørgen Reimers paa gaarden Nordaase paa 2 ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt. datert Bergen d/en 10 April 1733.

Obligation udgiven af Henrich Vessel til S/igneu/r Abraham Vessel paa 200 Rd - Hvor paa er betalt 100 Rd, datert Bergen d/en 5 Aprilis 1718 - Hvor fore er pandt sat Debitoris eyende Kaaber Mølle paa Møllendahl, sam/m/e Obligation er fornyet af Debitore d/en 5 Febr/uarij 1738.

Obligation udgiven af bem/el/te Henrich Vessel til Jan von der Velde paa 200 Rd, Hvor for er sam/m/e oven staaende Pandt Datert 5 April 1718 - og nu igien fornyet d/en 5 Febr/uarij 1738.

Obligation udgiven af Henrich Vessel til Hans Jonæsøn Ruus paa 200 Rd - og lydende paa forsikring i Debitoris Kaaber [Mølle] paa Møllendahl Dat/ert 5 April 1718, og fornyet d/en 5 Febr/uarij 1738.

Obligation udgiven af Leonhart Huch til Mads Ræfdahl paa 80 Rd og Lydende paa forsikring udi Debitoris Løsøre. Datert Bergen d/en 23 No/vem/br/is/ 1730 (1736).

Arv og gields fra gaaelse efter S/a/l/ig/ Ass/esso/r Vilhelm Hansøn Lod Hans Høy ærverdighed Bischop Oluf Borneman Læse. Datert Bergen d/en 31 Martij 1739.

Arv og giælds fra gaaelse paa sine Børns vegne Lod Cam/m/er Raad Heiberg Læse efter Deris Moders Fader, Datert Bergen d/en 31 Martij 1739.

1739: 138
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Jørgen Reimers obervrager til Mads Andersøn Husetoft paa 3 Løber Smør udi gaarden Nordaas. Datert Bergen d/en 10 No/vem/br/is/ 1738 - revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r og Lectore Edvard Londeman til Ole Pedersøn paa Een Halv Løb Smør, Een Halv Huud og Et Halv qvarter Malt udi Kirche-Bircheland. Datert Bergen d/en 23 Julij 1738 - Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Mariager til Lars Henrichsøn paa Een Halv Løb Fire Marker Smør udi gaarden Lieland. <ey> Datert Bergen d/en 14 Julij 1738.

Den 4 April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Rasmus Simonsøn til Hans Søn Mons Rasmusøn paa 21 M/arker Smør og Een Fieren deel Tønde Malt udi gaarden Haucheland. datert Sør Eide d/en 3 April 1739.

Schiøde udgivet af Erich Hauge, Ole Lien, Anders Olsøn, Jens Espeland, og Knud Hetlevig, til Michel Johannissøn paa Een Jorde Part i gaarden Hauge. datert Sør-Eide d/en 3 April 1739.

Schiøde udgivet af Lars Olsøn til Niels Olsøn paa 18 M/arker S/mør og Een Ottende deel Hud udi gaarden Schage. datert Sør Eide d/en 3die April 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Mons Knudsøn paa Een Rydnings Plads Liggende under Solem og Vestre Lien Kaldet, grensende op til Damsgaarden, Hvor af aarlig svares Fem March og Otte Skilling. <non> Datert Bergens Bispegaard d/en 24 Octobr/is 1738.

Obligation udgiven af Henrich Vessel til Danchert Fasmer paa Et Hundrede og Fem og Sytti Rixdaler Courant, Lydende paa Debitoris Mølle med alle under liggende Huuser og tilhørende Møller Reedskab til forsikring paa Møllendahl. datert Bergen d/en 2 April 1739.

Citanten Ole Nielsøn Smøraas indfandt sig for Rætten og gav til kiende, at \Peder Sandven med Ham ey vil forliges derfor/ Han til Dette Ting hafde ladet ind stæfne Peder Olsøn Sandven til at høre vidner om nogen gav bem/el/te Peder Olsøn Lov til at tage den Guld Ring af Bordet, som Laae for skifte Rætten, da Skiftet efter Citantens S/a/l/ig/ Hustroe Lizbeth Michels Datter blev holdet, Hvilken Ring er ført i Skiftet efter Hans S/a/l/ig/ Hustroe sterfboet til indtægt, de vidner som ere indstæfnte, ere Lænds Manden Ole Totland, og Lars Halvorsøn Milleshau,

Hvilket Kald og varsel Skafferen Lars Michelsøn Myhrdahl og Niels Monsøn Bircheland ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede med mere end 4 ugers varsel at være Peder Olsøn forkyndt, og de ind stæfnte Vidner med 14 dages varsel.

Paa Peder Olsøn Sandvens vegne mødte Hans Broder Rasmus Tistad og begierede vidnerne maatte blive examinerte. Thi blev Eedens forklaring for vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen-Eed, Hvor paa frem stod

Lænds Manden Ole Larsøn Totland aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at Han var paa Skiftet efter Citantens S/a/l/ige/ Hustroe Lizbeth Michels [Datter], og da saae Han at Peder Olsøn Sandven tog Een guld Ring af Bordet, som laae i blandt andet

1739: 138b

Sølv, der stod paa Bordet og var vurderet, og var det vel Sam/m/e Bord Soren skriveren sad og Skrev, som Ringen Laae paa, Han hørte og Sorenskriveren spurgte Peder Olsøn, Hvor Han ville Hen med Ringen, da Peder Olsøn tog den af Bordet, men Peder gik dog alligevel bort med Ringen ellers hørte Vidnet ikke at nogen gav Peder Olsøn forLov at tage Ringen af bordet,

Lars Halvorsøn Millishou aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og ud sagde, at Da Skiftet blev holdet efter Citantens Hustroe Lizbeth Michels Datter, var der i sterfboen Een Guld \Ring/, som Enke manden Ole Nielsøn, sagde han ville gierne have allene efter sin S/a/l/ig/ Hustroe, Men saa som Arvingerne han det ey ville tillade bad Enke manden, bem/el/te Ring maatte føres sterfboet til indtægt og deelis, Hvilket og skeede, sam/m/e Ring tog Peder Olsøn af Bordet, Hvor Sorenskriveren sadt og skrev ved, og gik bort med. Vidnet hørte og Soren skriveren krevede Peder Olsøn Ringen igien, men Peder Olsøn leverte den ey til bage igien.

De for hen udi Sagen afhørte Vidner Niels Halvorsøn Dyngeland og Lars Michelsøn Myrhdahl under for hen af lagde Eed udsagde her for Rætten at alting er saa ledis passert paa Skiftet efter S/a/l/ig/ Lizbeth Michels Datter Citantens Hustroe den paa stæfnte guld Ting angaaende, som De selv for hen under Eed haver forklaret, og lige ledis under sam/m/e aflagde Eed kand forklare og ved at det er passert, som Lars Millishau har udsagt, Hvis udsigende de tilstaaer her for Rætten lige som de Selv det kunde have udsagd. NB.

Citanten Ole Nielsøn Smøraas blev af Rætten tilspurgt Hvad Hans paa stand er imod Peder Sandven, der til Han svarede, at efterdi Han haver haft Peder Olsøns Moder til Egte S/a/l/ig/ Lizbet Michels Datter saa forlangede Han ikke saa stor straf over Peder Olsøn, som Loven fore skriver paa det ikke Peder Olsøn skulle skee nogen Spot, Men var for nøyet, naar Han fik Ringen til bage, og Peder Olsøn blev tildømt at betale Ham skades Løs Omkostninger.

Rasmus Olsøn Tistad paa sin Broders Peders Olsøns vegne var begierende ligeledis Dom udi Sagen.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa Citantens Ass/esso/r Londemans vegne mødte og producerede

1739: 139

Stefningen med dens paategnede Lau-dags forkyndelse for Herman Mouritzsøn ydermere frem lagde Han Een den 24 Febr/uarij 1634 paa Schiold Skibbreds Ting stæd afsagde Dom imellem Da værende Sogne Præst Her/r Theophilus Theophili og Een deel af Hans Meenighed Fanøe Præstegield tilhørende ved Hvilken Dom, De ind stæfnte ere blevne skyldig Dømte at betale de vedbørlige Præstelige Rættigheder, lige saa frem lagde Han Vidimert Extract, saa vel af Matriculen, som af Kirke stolen og S/a/l/ig/ Mag/ister Niels Smeds forfattede Skrift Datert 16 Decembr/is 1691, Hvor til, som Hvis Videre Han forhen har i Rætte lagd fore stillet og paastaaet, Han sig refererede, der efter var Dom begierende, saa vel i Hovet Sagen, som for Processens omkostninger, nemlig for stæfningen til sidst holdte Høste Ting med stemplet Papier og dens forkyndelse 3 mrk 4 sk forseylings og Dom Penge 5 mrk 4 sk, foreleggelsen og dens forkyndelse 1 mrk 12 Comparentens Skyds og fortæring for tvende Reyser her til Tinget 2 Rd 4 mrk samt Kalds Mændene for tvende Reyser til stæfningens og foreleggelsens afhiemling 2 Rd 1 mrk, af Hvilke tvende sidste Poster til sam/m/en 4 Rd 5 mrk Herman Mouritzen ikkun tilkom/m/er at svare den tredie Part, item Procuratoris Salarium for Rætter gang og Sagens procedure i alt 2 rdr, i Øvrigt protesterede imod ald opsættelse.

Procurator Jacob Preus frem stillede sig for Herman Mauritzøn, Hans Hustroe Dreng og Pige, som ikke allene efter stæfne maal til sidst leden Høste Ting, Men end og til dette nerværende Ting skal være ind kaldet af Her/r Ass/esso/r og Lector Londeman til Doms Liidelse at være ansvarlig til den af Ham formeentlig og paa staaende Præstelig Rættighed, saa som Comparentens Principal Hustroe og Tyende formeentlig skulle Sortere under Fanøe Præste gield eller dets annecterede Sogn, Men da Comparenten nu først har fornum/m/et det for Sagens udstædde Stefne maals indhold, Han og maa finde, at Sag og Søgeren ved Continuations Stæfning, som i Dag skal forfalde i Rætte, ey allene reiterere (Reiterere = gjenta, fornye) det sam/m/e, Men end og giør friske og yderligere paa stand, da det dog i Tiiden skal udviises hvor føyelig Herman Mauritz haver været, som Een fredelig og føyelig Mand for at ungaae al fortreed og Vidtløftighed samt Penge Spilde paa begge Siider, at tilbyde Citanten saadan billige og forføyelige Vilkor, til et Christ-søm/m/elig forliig, deres under Dato d/en 6 Octobr/is 1738 og deres under 12te Febr/uarij nerværende aar, saa i mangel af at have kundet obtinere nogen føyelighed hos Citanten til denne Sags endelige bie leggelse og Mourits imod ald formoding

1739: 139b

See sig belemret og paa trængt Een saa uskyldig, som ufornøden Rettergang. Citanten har og ikke før nu Comparenten bekiendt frem kom/m/et med Hvad Han agtede sin Sags og Søgnings Ræt at Legitimere, det bliver og af Dom/m/eren billig eragtet, at Comparenten til Hans Principals Tarv og forsvar bør have Communication og Copie af saavel forige, som nu værende Rættes dag er bleven Ventilert, protocollert og frem lagt, og der hos anstand i Sagen til nest følgende Som/m/er Ting, tviflede Comparenten ey heller paa at io Dom/m/eren blev Ham Assisterlig, imidlertid vilde Comparenten paa Hans Principals vegne Hælde sig til Lovens 1 Bogs 2det Capit/el 12 [Articel], men i sæhr nest følgende 13de Art/icel, og saa ledis Vilde Preus for denne Siinde dog under vedbørlig reservation af Hans Principals Ræt, have sin paastand indstillet under Dom/m/erens saa Lovlige som Rætvise Eragtning.

S/igneu/r Ottesøn formeente, at Herman Mauritz haver haft overflødig Tiid nok siden sidst holdte Høste Ting at tage Communication af Hvis da udi denne Sag blev fremlagd og Protocollert, og Hvad nu denne gang er i Rætte lagd er allene til oplysning for Dom/m/eren at her og for hen, saadan sag, som denne, er vorden paa dømt, og ellers at til kiende give, Hvor vidt Aarestads Sogn under Fanøe Annex Bircheland Sorterer, saa at S/igneu/r Mauritz ingen føye kand have enten til den begierte opsættelse eller at betienne sig af de Allegerede Lovens Articler ved Hvilke formentlig i henseende til denne Sags beskaffenhed i her kand kom/m/e til pas, Thi protesterede Han endnu som før imod Saadan ufornøden Sagens udsættelse, som Loven ey heller bevilger uden Med begge Parters Samtykke.

S/igneu/r Preus replicerede, at det Juste denne Tiid er den Tægte og Laudag, som Hans Principal efter Loven er forundet, til Hvilken Tiid Comparenten sig haver indfunden og fornummen, foruden for hen frem lagte *Documen nye Documenter paa denne Tiid i Rætte lagd, som Comparenten uforbiegiengelig behøver examineret og videre exagereret, saa vidt som de efter Citantens formeening enten kunde være anstødelig paa Maurits siide eller og hielpe Citanten udi Hans paatrengende Søge maal, Thi blev Preus i det Haab at

1739: 140

Hans Principal ey med Rætten blev ov[er]iilet lige som Han og i Sagen reserverede Ham alle beneficia Juris.

S/igneu/r Ottesøn ved blev sit forige.

Den begierte Anstand til at faae Copie af Citantens producerte Documenter bevilges S/igneu/r Herman Maurits, der fore udsættes Sagen til først kom/m/ende Som/m/er Ting.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa Citantens vegne producerede Stæfningen med Laudags paa teigning og forkyndelse, Hvor nest Han refererte sig til Hvis Han for hen i denne Sag har ladet Protocollere og de tvende nu nylig i Sagen contra Herman Mauritz producerte Documenter, Hvilke tillige med bereigningen over processens omkostning, Han begierede i denne forventende Doms Act inddragen, og der efter paa stod Dom.

S/igneu/r Jacob Preus mødte for den ind stæfnte, producerende hans skriftlige forsæt af 1ste hujus belagt med vedbørlig stemplet Papier og øvrigens refererte sig til Lovens 1ste Bogs 2det Capitel 13 Art/icel.

S/igneu/r Ottesøn skulle formode, at indstæfnte Clamer Mauritz skriftlige indgivende og Hvad Han der udi efter behag har villet forestille ikke kand Kom/m/e i Consideration imod Hvis paa Citantens side er fremsat og producert, og saaledis uden videre besvarelse indlod Sagen til Endelig Dom.

Sagen udsættes til Som/m/er Tinget for at see om dem i Mindelighed Kand blive forliigt.

Procurator Ottesøn mødte paa Citantens Ass/esso/r Londemans vegne, som ey har kundet ansee den ind stæfntes til Høste Tinget i Sagen frem bragte Indlæg for andet end omsvæver og u-nøttige udflugter, som ingen Rigtighed medfører og saa meget desmindre agter Han fornøden sam/m/e at besvare, Men refererede sig til stæfne maalet samt Lovens pag/ina 900 Art/icel 1, saa vel som pag/ina 296 - Art/icel 3die og endelig til Hvis Han udi Sagen Contra Herman Mauritz haver i Rætte lagd, med Hvilket Han tillige med bereyningen over Processens omkostning Han begierede i denne forventede Doms Act inddragen og der efter begierede Dom.

S/igneu/r Preus mødte for Johan Bucholt, og sagde i Hvor vel Han ikke første Rættes Dag Da denne Sag imod Ham blev anhængig giord ikke var opdragen Sagen for bem/el/te Bucholt at forsvare, saa dog da Sagen Comparenten nu er bleven opdragen og Comparenten bemerker foruden Hvis for hen er i Rætte lagd, ....(?) at der ydermere

1739: 140b

vil blive fornødent for Bucholt at i Rætte føre end Hvis skeed er, saa bad Preus om Sagens udfløttelse til neste Som/m/er Ting da Han vil besørge sig Communication af det allerede passert er, og til besagte Tiid slutte Sagen med Endelig Demonstrance.

Ottesøn protesterede imod den begierte udsættelse, Hvor til den indstæfnte nogen føye Kand have aller helst, da Han allerede har indgivet sit skriftlige svar til Sagen og end siden høste Tinget sidst leden har haft Tiid nok at overveye og betænke Hvad Han videre i Sagen kunde haft at frem føre, Ville der paa formode, at Ham ingen ydermere Opsættelse vorder Ham tilstæd.

S/igneu/r Preus formodede at Rættens pleye ikke bliver Hans Principal betaget eller og det forsvar Han formeener sig Tiiden at kunde frem bringe, da det der efter vil ankom/m/e paa Dom, Hvor vidt sam/m/e kand gielde Han eller ey.

Rætten bevilger S/igneu/r Johan Bucholt opsættelse udi denne Sag til førstkom/m/ende Som/m/er Ting.

Ass/esso/r og Lector Edvard Londeman hafde med 14 dages Kald og varsel ladet stæfne Een deel af Almuen /: Hvis navne findes Mentionert udi Een beskikkelse af 18 Febr/uarij hujus Anni :/ Som Sogne Præst til Fanøe Præste gield med mundtlig varsel at møde for Bøyde Tinget for Schiold Skibbreds Almue paa gaarden Sør Eide i Birchelans Sogn d/en 4 April først kom/m/ende, for Sag at tage imod, spørsmaal at besvare, Vidner og beviiser at anhøre, og der paa Dom at Liide fordi *I ikke i de aar Han har været Sogne Præst, har villet efter Loven søge Eders Egen Sogne Kirke paa Bircheland med ordets hørelse og Sacramentets brug, men imod Loven har søgt andre Kirker, Hvor fore Han efter denne Stæfning agter at tage Dom paa Eder til at undgielde der for, saa og at findes til at søge den og ingen anden her efter, samt erstatte denne Processis omkostning alt efter Han[s] yderligere paa stand for Rætten,

Hvilket Kald og varsel Niels Halvorsøn Dyngeland og Lars Michelsøn Myhrdahl ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt alle Dem som udi fornæfnte beskikkelse af 18 Febr/uarij afvigte findes Mentionerete.

Der nest frem stillede sig Procurator Ottesøn sig paa Citantens vegne og for det første ville formeene, Hvad de indstæfnte til

1739: 141

Sagen agter at svare.

S/igneu/r Jacob Preus Procurator frem stod for Rætten og sagde, at om endskiønt det for Sagen udstyrede og forkyndte være sig enten Mundtlig eller skriftlig stæfnemaal ikke benævner enten i særdelished eller almindelighed De Personer af Fanøe Præste gield formentlig Sorterende, Hvilke skulle imod tage Dom efter paastand, som Citanten attraaer at Vinde, saa da Han formerker af Een nu I Rættelagde beskikkelse af 18 Febr/uarij sidst leden, at de Personer, som Citanten venter at vinde Dom over ere benæfnte, saa efter tillagde ordre for Comparenten mødte Han, saa vel for de i sam/m/e beskikkelse næfnte Personer in Specie et Genere med vedbørlig reservation af Een hver deris forsvar imod Søge maalet, Men ikke des Mindre, som stæfne maalet gaar ud paa, at Disse Comparentens Principaler for dette Ting Sag skal imod tage, for det andet Spørsmaal at besvare, 3tio Vidner og beviiser at anhøre, og der paa Dom at liide, saa udæskede nu Comparenten baade for at see Sagen forkortet og at al Penge Spilde kunde blive forskaanet, Hvad Citanten haver at Legitimere sin stæfning med eller og det Søge maal Han Dem paatrænger, da Comparenten der udinden skal vide for sine Principaler efter Lov tilbørlig at rom/m/e Deris Sags Tarv og forsvar, ligesom Han og under Commission af Hans Mogensøn indleverede Hans skriftlige forsæt af 3die hujus, Som Preus begierede til Acten henlagt, og sagde Preus der hos at saasnart Citantens Fuldmægtig er frem kom/m/en med Hvis Han kunde formeene sig paa sin Principals Vegne til Søge maalets bestørkelse eller Legitimation enten haver I Hænde Rætten at overlevere eller og Hvad videre Han maatte intendere sin Principals *formende Ræt at forfegte med vil Preus ærbødig skyldig, der til at replicere, og efter forunden Lovlig frist Submittere Sagen Rættens Sentente, dog under tilbørlig reservation af Een Hver Hans Principalers formeenende Rætt, aller helst da denne Tvistighed med og imod Een Hver haver gemenskab, og i den Leylighed har Comparenten og forundret sig over at saa mange Personer under Et stæfne maal ere beg..vne(?) dog ubenæfnte, ia end og at Een Hver ikke er bleven tillagt for Hvad Sag Skyld og Brøde de ere blevne ind stæfnte uden at tale om Hvad afgang det her for Hans Majestets udi Hans Høye Interesse at ungefæhr, om ikke flere end Hundrede

1739: 141b

Peroner under og udi et stæfne maal skal ind drages og indtrækkes for Ræt og Dom, for deslige Ting og beskyldinger, som iust ikke den Eene med den anden participerer eller Sagen haver connection eller Sam hæng med den Eene anden eller flere, Thi skulle Comparenten allene erindre om, det Han og forvisser sig Rættens Lov billige pleye, og indstiller under Eeragtning om Her/r Ass/esso/r Londemans stæfne maal i denne passu kand staae prøve eller ikke, for det Øvrige tog Han sig forbeholden for de samtlig i beskikkelsen nævnte Personer Deris Sags Tarv, Ræt og Mentination, og som Comparenten i gaars Dag Er bleven overdraget Een Attest udgiven under 1ste hujus af Her/r Bischop Borneman paa Een af De ind stæfnte, nemlig Claus Maurits Reqvisition af 24 Martij nest tilforn, Hvor med bem/el/te Maurits agter i Tiiden at Legitimere, Hvor meget ubeføyet Ass/esso/r Londeman haver Ham at Actionere, saa anviiste Han Preus sam/m/e Instrument for Rætten med begier, at dette maatte blive paategnet, saa vidt anviisningen angaaer, paa det *Rætte (Rætten?) desto mere skal være uden Tvivl, at sam/m/e med flere Documenter, som bielag vil følge Hans Apologie (forsvarstale, -skrift), om Sagen yderligere skulle kom/m/e under forfølgning og procedure.

S/igneu/r Ottesøn Replicerede at efterdi Procurator S/igneu/r Preus haver taget til gienmæle og forsvar i Sagen for alle ind stæfnte /: Hvor fra Citanten dog vil Have Excludert Herman og Clamer Mauritz samt Johan Buchholt med Deris Huusgesinde, saa som bem/el/te trende Personer Een Hver for sig Ved Separat stæfne maale er bleven for hen søgte :/ saa vil Citanten havet sig refereret ey allene til Lovens andens Bogs 11 Cap/itel 3 Art/icel og Loven pag/ina 900 Art/icel 1 - Men end og til de udi Sagen Contra Herman Mouritz frem lagde 3de beviisligheder, Hvilke begieris i denne forventende Doms Act indført, i det visse haab, at sam/m/e skal findes af den Kraft, at De indstæfnte og paagieldende Personer der efter bliver forbunden, at søge Deris Rætt nemlig Birchelans Sogne Kirke, Hvad sig angaaer det S/igneu/r Preus støder sig paa at saa mange Personer ved Et stæfne maal og under Een Sag er bleven søgte og tiltalte, saa finder vel Rætten

1739: 142

Hvor vidløftig og fast ugiørligt ville det blive at faae Een \Hver/ i sæhr af de ind stæfnte under Separat stæfne maal og Sag tiltalt og over Dem Dom erhvervet, Hvilket formeentlig ikke her behøvis, helst som Sagen er af Den Natur og beskaffenhed, at den concernerer Dem alle lige meget, om Een og selv sam/m/e Ting, i Hvilken Henseende Han og ville formode, at Rætten for Des støre vidtløftighed at evitere lader Sagen saa ledis, som begyndt er faae sin fremgang og paa legger de ind stæfnte at frem legge Hvad de videre kand agte fornøden til Deris forsvar.

S/igneu/r Preus vedblev sit forige med tillæg om Søge maalets lovlig indretning af Lovens 1 B/og 4 Cap/itel 1ste og 5te Art/icler ladende det ankom/m/e paa Justitien Hvorledis og om disse nu paa søgende Tvistigheder reyst af Een og imod Mange Personer, Hvor udi og kand indfalde Separate og Diverse Disputer, kand under Et og selv stændige stæfne maaler afgiøris eller ikke, og til sidst sagde Preus og naar Han har fornum/m/et Rættens eragtning om Hans paa stand eller og den formeening han har frem sat, som Dom/m/eren formodentlig befinder ikke at være imod Lov, saa og omsider, da Citanten haver Legitimeret sit stæfne maal og Hvad Han der udi indbefatter skal Comparenten paa sine Principalers vegne og for Een hver af Dem, Hvad enten det skulle i almindelighed eller for Een hver i særdelished skee, vide, saa tilbørlig, som aller underdanigst Deris formeende Ræt og forsvar at frem/m/e og {til} i Rætte bringe, og saa ledis under forige reservation underlod Preus denne Sag under Rættens behagelige Decision.

S/igneu/r Ottesøn refererte sig til sit forige.

Sagen efter Dette stæfnemaal skal have sin fremgang imod De Personer, som Virkelig udi beskikelsen ere nafngivne, og videre ved Sagens drift skal blive observert observanda.

S/igneu/r Preus der paa tilspurte Citantens Fuldmægtig, at Da Rætten har obligeret Preus Principaler at følge og bestride Citantens Søge maal til Een Endelig Dom i denne tvistighed, om vel bem/el/te

1739: 142b

Citantens Fuldmægtig nu og fremdelis maatte have noget at i Rætte legge, Thi i Hvis Mangel maatte Comparenten nu han er Forceret at imodtage de Ting, Hvilke Ham til Datum ere ubekiendte, og ikke pro Tempore vide sig Communication *af (at) forlange sagen ud fløttet til nest kom/m/ende Som/m/er Ting, da Han nest Gud agter at fore stille Een hver af de ind stæfnte Deris formeening og ind sigelse i Sagen, Hvilken Preus som for hen meldt tog Hans Principals saavel in Specie, som in Gener forbeholden.

S/igneu/r Ottesøn formeente at de af Ham for hen reciterte beviiser skal give Procurator Preus eller Hans Principaler saa meget at bestille, at de ey skulle have nødig at spørge efter flere, og i saadan Henseende ville Comparenten paa sin Principals vegne \til/ sam/m/e have sig referert, med paa stand at sagen der efter og følgelig stæfne maalet med Endelig Dom uden op hold maatte expederis.

Til Som/m/er Tinget først kom/m/ende bliver Sagen udsat.

Paa Citantens vegne mødte Procurator Hans Ottesøn Nideraas og gav til kiende at Citanten hafde ladet ved mundtlig varsel ind kalde paa Egne og Her/r Jacob Vidings vegne, samt Klokerens Thomas Fabers Eendeel af Almuen, som skal til høre Birchelans Sogn, og frem lagde S/igneu/r Ottesøn Een Memorial for Varsels Mændene Niels Dyngeland og Lars Myhrdahl, som ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have for mere end 14 Dages Tiid forkyndt alle de ind stæfnte og nafn givne udi beskikelsen af 18 Febr/uarij sidst afvigte,

Hvilket mundtlig stæfne maal var af følgende indhol[d]

Lovlig 14 Dages varsel gives Eder Lector Londeman, som Sogne Præst for Fanøe Præste gield, saa vel som for Her/r Jacob Viding Capellan og Thomas Faber {Capellan} Klokkeren sam/m/e stæds, at møde til Bøyde Vaar Tinget, for Schiold Skibbreds Almue paa gaarden Sør Eide i Birchelands Sogn d/en 4 April førstkom/m/ende for Sag af Dem samtlig at imodtage, Spørsmaal at

1739: 143

Tilsvare, Vidner og beviiser samt Krav og paastand at anhøre til at betale De stæfnende ald den Præstelig og Klokkerlig Rættighed, alle slags offer, afgift og accidentier (Aksidenser = tilfeldige inntekter) efter Loven eller Præste giældets vedtægt som \ ? / udi alle de aar de har betient Embedet nu, har inde holdt, da de samtlige paa Esker at I ved Dom bliver kiendt til at betale Dem alle slige restanter med denne Processis Skadis løse omkostning efter videre forklaring og paa stand for Rætten.

Hvor nest S/igneu/r Ottesøn paa Citanternis vegne igien tog alt Hvis Han udi nest forige Sag har ladet tilføre og recitere, det Han alt forlangede i denne forventende Doms Act verbaliter indraget, Hvor til Han i alt vil have sig refereret til Sagens Endelige Expedition og Doms erholdelse.

Procurator Jacob Preus fremstillede sig for *Renten (Rætten) og i anledning af den ordre, som Hannem, saa vel i forige som nerværende Sag af Hans Principaler overdragen refererte sig til den Protocollation, som Han udi nest foregaaende Sag haver indført, og udinden Hvilken, saa vel som Hans Principalers formeenende Ræt, da Han tager Dem i almindelighed Deris Forsvar under tilbørlig forbeholdenhed venter dens Justitie til Deris Tarvs pleye, som Comparenten allerrede har seet at Rætten i Een deel allerede haver Assistert Ham med.

S/igneu/r Ottesøn refererte sig til sin repliqve udi forige Sag.

Sagen forfølges imod de udi beskikkelsen nafn givne, da Ved dens Drift skal i agt tages, Hvad som bør, imidlertid udsættes denne Sag til første Ting efter dette udi inde værende aar.

Lars Søfrensøn Bircheland haver ladet ind stæfne Ole boendes i Træet under Steene gaard, Dom at liide til at betale Een Barne Koe Han haver taget paa Leye. Og siger at være falden uden for Et Field Hvilken Koe Han ey i Mindelighed vil betale, saa og at erstatte Processens omkostning,

Hvilket kald og varsel Lars Michelsøn Myhrdahl og Niels Monsøn Bircheland ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede for mere end 14 Dages Tiid at have

1739: 143b

Forkyndt paa indstæfntes boepæl og talede med Hans Hustroe,

Den ind stæfnte blev efter Loven trende gange lydeligen paaraabt, Men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt,

Hvor paa af Rætten blev given følgende

Den indstæfnte Ole udi Træet under Steene gaard ligger gives af Rætten Lavdag at møde til neste Som/m/er Ting, denne foreleggelse haver Citanten selv at lade forkynde for den ind stæfnte Ole i *Treeet (Træet).

Sagen med Ole Smøraas og Peder Olsøn Sandven udsættes til neste Ting formedelst Tings vidnet imidlertid kand tages beskreven efter den Kongl/ige forordning, som bør først Skee før Dom udi Sagen kand afsiges imidlertid advares her ved begge Parter, saa fremt de ey forinden kand blive forliigte skal blive afsagt til Som/m/er Ting Endelig, til Hvilken Tiid Parterne uden videre advarsel haver at møde.

Restantserne for aar 1738 beløb sig til 265 - 2 ??. Denne Termins Restants blev og op læst.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1739 Mandagen d/en 6te April blev holdet vaar Ting med Sartor Schibreds Almue paa gaarden Schoge nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd [1.] Vincentz Endresøn Hamre, 2. Ole Hansøn Schoge, 3. Ole Thomæsøn Algerøen, 4. Tore Pedersøn Vixøen, 5. Niels Johansøn Steensland, 6. Niels Knudsøn Sechinstad, 7. Hans Nielsøn Schoge, 8. Anders Olsøn Nore Toft,

Hvor da først bleve op læste De Konglig befalinger og andre publiqve Breve, som paa Fol/io 126 et 137 findes extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Henrich á Mønichen til Lars Monsøn paa Tolv M/arker Smør udi gaarden Nore Fielde. <non> Datert Sunds Præstegaard d/en 11 Martij *1738 (1739?).

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Henrich á Møinichen paa Tolv M/arker Smør udi gaarden Nore Fielde. <non> Datert Sunds Præste gaard d/en 11 Martij 1739 til Knud Monsøn.

Bøxel Sæddel udgiven af Villum Ulvesøn Mit-Tvedt, Tørres Knudsøn Børnæs, Jens Joensøn Nippen til Peder Kaaresøn paa Femten Marker Smør udi gaarden Øvr[e] Børnæs. Datert Schoge d/en 6 April siger 6 April 1739.

Schiøde udgivet af S/igneu/r Hans Olsøn til sin Broder Ole Olsøn paa Et Pund og Tre M/arker Fisk udi gaarden Gietanger. Datert Schoge d/en 6te April 1739.

1739: 144
 
 

Schiøde udgivet af Peder Knapschou, Østen Olsøn og Michel Jacobs[øn] Augenæs til Engel Olsøn paa Et Pund og 3 M/arker Fisk udi Gietanger. Datert Schoge d/en 6 April 1739.

Den 7 April blev Retten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen gav til kiende, at Han efter Høy Ædle og velbaarne Her/r Stifts befalings Mand[s] \ordre/ hafde ladet indstæfne De Mænd, som hafde bierget vrag Skibet S/anc/te Johannes Kaldet ved Hafre Øen her udi Sartor Skibret, og der paa Leverte sit til Lænds Manden udstæde Brev af Dato Horvigen d/en 6 Martij sidst afvigte Hvor udi de indstæfntes navne findes Mentionerte sam/m/e er saaledes melden /: NB. NB. brevet :/

De ind stæfnte mødte alle for Rætten og tilstod Lovligen at være stæfnet,

Der nest frem lagde Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen Det af Ham Den 5te Februarij sidst afvigte holdte forhør begyndt bem/el/te 5te Februarij og sluttet d/en 7 Ejus Dem samt Datert Sollesvig,

Der paa blev Eedens forklaring af Lov bogen \for Vidnerne/ lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor nest fornæfnte af Fogeden Andreas Jesen holdte forhør over bem/el/te Vrag Skib S/anc/te Johannes kaldet begyndt d/en 5 Februarij sidst afvigte paa gaarden Landraa og sluttet paa gaarden Sollesvig d/en 7 Ejus Dem ord til andet lydelig blev op læst for de indvarslede Biergere nemlig Johannes Hansøn, {Ole Monsøn}, Lars Johansøn, {Vincents Villumsøn} alle boende paa gaarden Angel Tvedt, Lars Olsøn og Niels Johansøn paa Landeraae, Ole Olsøn, Jens Nielsøn, Knud Ellingsøn, Ole Knudsøn, og Erich Jacobsøn paa gaarden Eide, Iver Michelsøn, Michel Larsøn, og Niels Nielsøn paa gaarden Kaartvedt, Hvis Indhold de Hver for sig med oprakte Fingre efter Loven ved Eed bekræftede og i alle Maader til stod bem/el/te Høyædle og Velbaarne Her/r Stift befalings Mand Christian Baggers ordre til Fogeden af Dato 13 Febr/uarij sidst afvigte tillige med det Her for Rætten op læste forhør er saa ledis ord til andet Lydende /: NB. NB. Stifts befalings Mandens ordre og forhøret :/

Her over begierede Fogeden Tings vidne, som Rætten bevilgede.

Fred Lysning paa Nor Eides underliggende Land Holmer og Øer, lod, Ole Olsøn, Niels Olsøn, Ole Knudsøn Mons Jensøn og Erich Jacobsøn Læse Datert Schoge d/en 7 April A/nn/o 1739.

Contract indgaaen af S/igneu/r Henrich Bruus Peder Endresøn Hamre, Vincentz Endresøn Hamre og Ole Salemonsøn, angaaende at ald den Lax som fanges udi den Halve deel af Laxe vaagen Risenoven og Aaderholmen, som findes *vigtig (vegtig/av vegt) 14 Marker og der over skal S/igneu/r Bruus betale for 28 sk, og lige saa meget for To støker Misfældninger Hver fra 11ve til 14 M/arker Men de som holder mindre vægt end 11ve Marker skal passere for Tart og betales med Sex skilling

1739: 144b

Støkket, Hvilke Lax og Tart S/igneu/r Bruus skal Selv af hændte, og der af Tiende, og skal Peder og Vincentz Hamre Ligeledis levere til S/igneu/r Bruus Hver andet aar al den Lax som fanges udi Schratholmen som Ligger ligeledis under Søre Toft, Der imod op hæver og fra falder S/igneu/r Bruus ald den Løsnings Ræt han S/igneu/r Bruus kand have til gaarden Søre Toft. Datert Bergen d/en 14 Martij 1739.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa Citantindens Mad/a/me Cathrina S/a/l/ig/ Magister Nicolaj Stabels vegne producerede Een skriftlig stæfning af Dato Bergen d/en 14 Febr/uarij sidst afvigte, imod Her/r Henrich á Møinichen, som for Rætten lydeligen blev oplæst,

Den ind stæfnte Hans velærverdighed her/r Henrich *af Mønichen blev af Rætten 3de gange paaraabt, men ingen paa Hans vegne mødte,

Varsels Mændene Lænds Mand Simon Michelsøn Schage og Hans Simonsøn Schage ved Eed med op rakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt bem/el/te stæfne maal for Her/r Henrich á Møinichen selv lige som stæfningens paa skrift udviiser.

Dernest bem/el/te Ottesøn producerede den ind stæfntes Original Obligation Datert 26 Augusti 1730 og til Tinge publicert d/en 6te Decembr/is sam/m/e aar, Hvor nest Han erindre om foreleggelse for den indstæfnte at møde til neste Som/m/er Ting,

Der paa gav Rætten følgende

Efter som indstæfnte Hans velærverdighed her/r Henrich á Mønichen ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges Han her ved af Rætten at møde til først kommende Som/m/er Ting.

Restantzerne for 1738, var 15 Rde - 2 mrk - 12 sk Dette aar restant var 141 - 2 - 10 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 9 Aprilis blev holdet vaar Tinget paa gaarden Yttre Horvigen for Arne Skibreds Almue /: d/en 8 April Kunde det ey skee formedelst Rættens Betienter blev forhindret af Modvind :/ nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og De Eedsvorne Lau Ræts Mænd 1. Jens Monsøn Mieldem, 2. Stephen Jensøn Toft, i Hans stæd var Erich Fusesøn Indre Horvigen, 3. Erich Larsøn Indre Arne, 4. Mons Hansøn Bautvedt, 5. Joen Michelsøn Yttre Horvigen, 6. Johannes Gregorisøn Thuenæs, 7. i Anders Olsøns Hoeles stæd var Thomas Larsøn Sem, 8. Rasmus Gregoriisøn Toft,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve oplæste de Kongl/ige befalinger, som paa Fol/io 126 et 137 findes extragerede og til alle Ting skal publiceris der nest

Schiøde udgivet af Ole Olesøn Hopland til Giefle Jonsøn Tongedal paa Hans Søre Huus staaende paa Store Sandvigens grund. Datert 24 Febr/uarij 1739.

Obligation udgiven af Knud Christian til Commerce [Raad/Assessor]? Thomas von der Lippe Lydende paa anden Forsikring udi Debitoris Huus i store Sandvigen med Eendeel andet Specificert Løsøre for Capital 39 Rd 13 sk. Datert Bergen d/en 6 Martij 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ General Told forvalter Garmans til Gefle Jonsøn Tongedahl paa Een Liden Huuse Plads eller Grunde Plads med sine

1739: 145

Paastaaende Huuser Toft under store Sandvigens Leyemaal, som Ole Olsøn Hopland tilforn har brugt strækkende sig i Længden fra Ole Olesøn nu iboende Søe Huuser og til Ole Gabrielsøns grund ved den store Steen paa den Søndre siide, og i breeden, fra den alfare vey til Stranden. og Floe maalet. Datert Bergen d/en 7 Octobr/is 1738.

Citanten Lambert von Der Ohe ved Thoer Nielsøn Lod producere Een foreleggelse for den ind stæfnte Knud Christian tillige med Een Reigning paa Omkostningerne udi denne Sag indført udi et Indlæg af Dato 7 hujus, som for Rætten lydelig blev oplæst,

Den ind stæfnte mødte for Rætten og til stod baade Lovlig at være stæfnet og fore lagt, sigende sig ey heller at kand fra gaae gielden, Men sagde nu ikke gielden paa Een gang kunde betale, vilde gierne betale Citantens fordring efter Haanden, og efter som Citanten udi sit Indlæg protesterer imod ald opsættelse blev kiendt og afsagt som følger,

Efter som den ind stæfnte Knud Christian Her for Rætten møder og ikke alleniste til staaer Lovlig at være stæfnet og forelagt, men end og Rigtig at være Citanten Lambert von der Ohe de paa stæfnte 27 Rd 3 mrk 8 sk skyldig. Saa tilfindes fornæfnte Knud Christian, at Han bør og pligtig er Femten Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse [at] betale til Citanten S/igneu/r Lambert von der Ohe 27 Rd 3 mrk 8 sk og udi Processens omkostning 3 Rd 4 mrk 8 sk alt under adfær og Rættens videre befordring efter Loven.

Schiøde udgivet af Marco Rasmusøn til sin Stif-Søn Ole Knudsøn, paa 1 pund 4 1/3 Marker Smør 6 8/27 Kande Malt udi gaarden Hauchaas. Datert Yttre Horvigen d/en 9de April 1739

Procurator Jacob Preus, som Actor frem stod for Rætten og i følge af Høy ædle og velbaarne Her/r Stifts befalings Mands Christian Baggers resolution af dato 16 Januarij sidst leden var beskikket at ind og paatale den Sag, som Marcus Nielsøn af Bergen imod Mogens Iversøn Nore Schauge, Niels Jacobsøn Søre Schauge og Aamund Michelsøn Selgelie Soldat og nu ved døden afgangen, angaaende bem/el/te Marcus Nielsøns Søn under deris Compagnie og samqvem borte blivelse og død, som skal være passert d/en 2den Augusti 1738 frem lagde Een udstæd stæfning til et Tings vidnes erholdelse, og Hvilken stæfning var datert d/en 10 Febr/uarij passato og ved Hvilken stæfning til vidnisbyrd i denne Sag at aflegge var indkaldet Karen Ingebrehts Datter i Byen sig opholdende, og nu for Rætten er til stæde, samt Marthe Michels Datter i Condition hos Jomfrue Schiotterne paa Aastvedt, item Margrethe Lars Datter og Barbra Daniels Datter begge sidste opholdende sig paa Aastvedt, og til Veder mæle var indkaldet ved sam/m/e stæfne maal foruden de Mistænkte Personer og den afdøde Soldats Forældre, Her Obriste Schlaenbusch og Her/r Capitain Ulrich Friderich Grove, alt efter stæfningens formæld, som for Rætten blev

1739: 145b

Oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. Stæfningen :/

Hvilket kald og varsel Peder Larsøn Arnetvedt og Ole Monsøn Aastvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt ligesom Deris paaskrift udviiser.

Procurator Niels Rentz producerede Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings Mands Christian Baggers ordre til Ham af 2den hujus, Hvor ved Ham er beskikket til Forsvar for De beskyldte Mons Iversøn \Nore Schauge/ og Niels Jacobsøn Søre Schauge, samt afg/aaen Soldat Aamun Michelsøn Selgelie {forældre}.

Ellers indfandt sig paa Her/r Obriste Schlaenbusches vegne Fendrich Hierman, for at anhøre Hvad her udi Rætten Kunde passere,

De Mistænkte Personer tillige med Marcus Nielsøn Slagter og Hans Kone ved Rætten mødte og Lænds Manden for Lindaas Skibbredde Michel Hunven, som frem stillede her for Rætten Jacob Jacobsøn og Ole Andersøn begge boende paa gaarden Tvetteraas i Lindaas Skibbredde, Hvilke tvende sidste ved stod dets stæfne maals Lovlig forkyndelse, som \De/ {.... ... De} sidste vaar Ting for Lindaas Skibbrede af hiemlede \ved Eed/ denne Sag angaaende.

Preus der paa begierte Vidnerne til Eedelig forklaring admittert, dog for inden i henseende til Sagens betydelige beskaffenhed, at Eedens forklaring, dem af Lov bogen maatte betydes. Der paa blev Eedens forklaring Lydeligen oplæst og behørig formaning til vidnerne giort om at vagte sig for Meen Eed, der efter Separerte.

1. Det første vidne Karen Ingebreths Datter aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at Hvad Hun er vidende om Denne passagie er indført udi Een Hendes skriftlige Attest Datert 8 April, som var i gaard Hvilken attest til vitterlighed er under skreven af tvende Borger Mænd i Bergen Berent Jacobsøn og Isach Olsøn, sam/m/e Attest blev for Rætten lydeligen oplæst, og befatter i sig følgende /: NB. NB. Karen *Ingebrethsøns Attest :/ S/igneu/r Preus /: ef[ter] at Mons Nore Schauge og Niels Søre Schauge {her efter} vare frem stillede for Rætten, og vidnet Karen Ingebreths Datter :/ tilspurgte Vidnet: om Hun kiender disse tvende Personer, og om de ere ikke de sam/m/e, som Den omvudne Tiid roede paa *Deponentens Baad? Rs (Responderede = svarte) Jo De vare De Personer, som vare paa bem/el/te Baad. 2do blev Deponentinden tilspurgt om Hun har observert under denne passagies tildragelighed og sig sikkerlig Kand erindre, Hvor og paa Hvad stæd frem/m/e eller bagen i Deris Baad de vare, da denne omvundne passagie skeede? Rs De her for Rætten staaende, sade og roede fremme i Baaden, Men enten De Hver Roede med Een eller To aarer kand Hun ikke erindre

1739: 146

Dog sagde Hun at de tvende, som bukkede Deris hoveder i Søen hafde ikke Skæg paa Hagen /: som disse tvende Her for Rætten, staaende :/ og vare De sam/m/e som \bukkede sig der/ hafde fat paa Hin anden I Baaden; videre refererte vidnet sig til sit forige: paa spørgsmaal svarede vidnet ellers, at Hun ikke fornam at enten Aarer eller Tufter var imellem Disse tvende Personer op reyste til klam/m/erie og slagsmaal. Procurator Niels Rents fandt ikke fornøden at giøre noget spørgsmaal til dette vidne, der fore det blev Dimittert fra Rætten.

2. Det andet vidne Marthe Michels Daatter blev indkaldet og aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven, og udsagde, Een stem/m/ende lige som Karen Ingebreths Datter udi sin attest haver forklaret, undtagen, Hun ikke har seet at nogen af De omvundne Personer hafde fat paa Hver andre med Hænderne, ey heller at den Eene af Dem, som ned stak sit Hovet i vandet midste sin Hovet Lue i vandet og tog den selv op, paa videre Actor Preuses spørgsmaale, svarede vidnet, at Hun kiender Niels Jacobsøn at være Een af Dem, der vare i Baaden af de omvundne 4re Personer, til De andre qvæstioner svarede dette vidne lige som nest forige Vidne. Rents hafde ey heller noget til \dette/ vidne \at/ spørge.

3. Margrethe Lars Datter aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og forklarede om passagien ligesom de tvende første vidner haver udsagt, dog som Hun sad og roede i Baaden observerte Hun ikke alle Ting, som det første vidne Karen Ingebreths Datter haver udsagt. Men Hendes vidnis byrd kom mest over Eens med Marthe Michels Datters udsigende, Hun sagde ellers at Hun saae ikkun Een Person, som døbbede sit Hovet i Søen, ey heller at de tvende Personer, som sade bag i Baaden hafde Hver andre i Hænderne, Vidnet kunde ikke heller til visse \sige/ at disse To Mis-tænchte Personer som staaer her for Rætten, vare De, som roede i forbem/el/te Baad; Rens holdt ufornøden at qvæstionere Hende noget, der fore Hun og blev Dimittert;

4. Det 4de Vidne Barbare Daniels Datter blev ind kaldet og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde lige som det første Vidne Karen Ingebreths Datter, undtagen disse tvende omstændigheder, at Hun ikke saae nogen Hovet Hue i Søen af de tvende Personer, som stak deris Hoveder i Søen, og for det andet, saae Hun \ey/ bem/el/te tvende Personer hafde nogen Hand gierning i Sam/m/en.

S/igneu/r Preus til Sag\en/s videre prosecution og Endskab, protesterede imod ald attraaende opsættelse nu de af Ham allerede indkaldne vidner Eedelig ere afhørte og man skulle holde Det betænkeligt at denne Sag længere burde ud hales eller op holdes enten til Hans Majestets eller andre vekommendis præjudice, saa som De Mistænkte Personers forsvar bør fremføre

1739: 146b

Paa denne Tiid, ald Hvis Hand kunde formeene til de Mis-Tænktes Tarv og bedste /: saa vidt som De førte vidner og deris forklaring angaaer nu de ere Her for Rætten :/ at i Rætte bringe, Thi udæskede Han Rættens assistence til Tings vidnes slutning, og at sam/m/e Comparenten behørig under Rættens forsæyling beskreven maatte meddeelis.

S/igneu/r Rents erklærede at Han ikke hafde noget til disse \vidner/ at qvæstionere, men begierede Copie af det passerte,

Hvor paa dette Tings vidne blev sluttet.

Sagen af Tørres Jansøn indstæfnt contra Ahasverus Jæger blev paaraabt, Men ingen af Parterne mødte, der fore acqviescerer til neste Ting.

Forige aars Restantz var 55 Rd - 5 sk. Denne Termins Restantz var 267 Rd 3 mrk 5 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Soren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 10 Aprilis blev holdet vaar Ting med Mielde Skibreds Almue paa gaarden Vallestrand, nerværende Fogeden Andreas Jesen og Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Johannes Andersøn Rønhofde, 2. Rasmus Nielsøn Reistad, 3. Thomas Rasmusøn Reistad, 4. Lars Larsøn Reistad, 5. Rasmus Bergesøn Rønhofde, 6te Niels Hansøn Borge, 7. Ole Monsøn Rødland, 8. Johannes Olsøn Rongve,

Hvor da først blev oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som skulle publiceris og ere extraherede paa Fol/io 126 - 137 Der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Consistorial \Raad/ Gert Gelmuyden til Anders Knudsøn paa Een Halv Løb Smør og Halv anden Mæhle Malt udi gaarden Schaar beneficert Haus Præst. Datert Haus Præste gaard d/en 24 Febr/uarij A/nn/o 1739 Revers var hos.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Apellona S/a/l/ig/ Otto Evertsøns til Rasmus Jensøn Jertaas paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Eide. Datert Vallestrand d/en 10 April 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ General Told forvalter Garmans til Mons Haldorsøn Songstad paa Atten Marker Smør og Tolv Kander Malt udi gaarden Blom. Datert 20 Xbr (Decembris) 1738 - Revers var med.

Den 11 Aprilis blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Procurator Jacob Preus frem stillede sig for Rætten og til underdanig følge af den Ham tillagde Constitution, som Actor for Marcus Nielsøn at ind og paatale den Sag imod De af Lindaas Skibbredde nafnlig Mons Iversøn Nore Schoge og Niels Jacobsøn Søre Schauge, samt Aamund Michelsøn Selgelie Soldat, som for nogen Tiid siden udi Arrest ved døden er afgangen og des formedelst i Hans stæd Hans efter latte Forældre angaaende benæfnte Marcus Nielsøns Søn ved nafn Niels Marcusøns bortkommelse og død paa Søen ved Hellen Norden for Bergen, Hvor udi de oven meldte tvende Personer ere Mistænkte producerede Hans nemlig Actoris Preusis d/en 10 Febr/uarij sidstleden udstæde stæfnemaal imod forbem/el/te 3de Personer og den sidstes Forældre til et Lovlig

1739: 147

Tings vidnes erholdelse om denne ulykelige passagies tildragelighed til Hvilken ende Actor hafde ladet indkalde efter skrevne Vidner for Rætten at bære Deris Eedelige vidnisbyrd nemlig Peder Siursøn Kleveland, Iver Larsøn Hannisdahlen {.... Lovs} Aschild Olsøn Loftaas, Mons Andersøn Halland, Erich Johansøn Hauge, Lars Olsøn Ibidem, og Anders Gundersøn Elvig til veder mæle Ved dette paa søgende Tings vidne var tillige indstæfnt saa vidt den Mistænkte og bort døde Soldat Aamun Michelsøn Selgelie kunde paa gielde Velbaarne Her/r Obriste Schlaenbusch, samt Her/r Capitain Grove og Lige saa Kongens Foget S/igneu/r Jesen, samt Niels Marcusøns Fader, som Efter maals Mand alt efter Citationens videre formæld, som for Rætten blev oplæst med dens der paa tegnede forkyndelse for de indstæfnte, /: NB. NB. stæfningen :/

Hvilket Kald og varsel Johannes Nielsøn Søre Ascheland og Ole Bastesøn Børcheland ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede at have Vedkom/m/ende Vidner forkyndt med mere end 14 Dages varsel,

Paa Høy ædle og velbaarne Her/r Obriste Schlaenbusches vegne var ved Rætten tilstæde Fendrich Jens Hierman for at høre Hvad passert. Paa De Mistænkte Mons Iversøns og Niels Jacobsøns vegne vare Deris andornede forsvar Procurator Niels Rents tillige med De Mistænkte selv, Marcus Nielsøn Slagter var og nerværende;

Thi blev Eedens forklaring af Lov bogen lydeligen oplæst og formaning til De nerværende Vidner giort om at vagte sig for Meen Eed.

Actor Preus gav der paa Rætten til kiende, at Han ved sin ankomst her til Ting stædet i gaar fornam og spurgte, at det Eene vidne Peder Siursøn Kleveland var siug og Sænge liggende, og des formedelst ikke selv Personlig kunde møde for Rætten, \der for/ haver ansøgt Rættens assistence til tvende u-villige Lau Ræts Mænds opnæfnelse, som saa vel udi Comparentens, som de indstæfnte paagieldendes ner og over værelse følgelig Loven kunde afhøre og imodtage dette vidnes udæskende forklaring om denne Sag, og som denne forRættning altsaa af de tvende Lau Ræts Mænd Johannes Nielsøn Ascheland og Magne Michelsøn Kleppe er fuldbyrdet og Comparenten under Deris forseylinger beskreven meddeelt, saa i Rætte lagde Actor sam/m/e Forretning, Hvilken Han begierede for Rætten maatte vorde oplæst, da Han og præsenterede bem/el/te Danne Mænd til den Ende, at de forretningen nu her for Rætten kunde Eedfæste, Hvor paa bem/el/te Forretning for Rætten lydeligen blev oplæst, og af bem/el/te Johannes Nielsøn Søre Ascheland og Magne Michelsøn Kleppe ved Eed med oprakte fingre efter Loven

1739: 147b

Bekræftet Rigtig at være i alle Maader /: Sam/m/e Forretning er af følgende indhold NB. NB. :/

S/igneu/r Preus tilspurgte ovenskrevne tvende Mænd, Om ikke Peder Siursøn Kleveland under Hans for Dem aflagde Eed til sidst paa Preuses spørgsmaal da de Mistænkte tvende Personer atter blev an og fore viist, Vidnet Peder Kleveland, Han der paa forklarede, at de vare de selv stændige Personer, Hvor om Han haver vidnet? Rs Jo.

Det 2det Vidne Iver Larsøn, som nu baade efter egen og Hans Faders Lars Bergesens sigende gaaer udi sit Sextende Aar, Hvor paa Han ved Eed med oprakte fingre efter Loven tilstod sin d/en 24 Octobr/is sidst afvigte her for Rætten giorde forklaring, som lydelig for Ham blev op læst, undtagen at det var Soldaten Aamund der sad bag i Baaden og sagde til Dem, nemlig Vidnet og Peder Kleveland at Han saae Den Karl Een gang i Hovedet, som skal være udsprungen, Men Mons Iversøn som stod bagen for Aamun, sagde til Aamun, Hvi tog Du Ham da ikke op, 1. Preus tilspurgte Vidnet, Om det var ganske stille paa Søen og et got veyr, da det om vundne passerede? Rs Ja. 2det Om der vare flere Baade paa Søen ved Hellen som vare udi farten end Peder Klevelands og De Mis-Tænktes? Rz Han saae ikke, det Han sig kand erindre, flere Baade fare Nord efter, Men Een anden Baad saae Han fare Sør efter til Byen Hvilken var omtrent tvende Steen Kast fra Dem, angaaende Jægten og de Folk der vare paa *referede Han sig til sit forige udsigende. Paa Preuses tredie Spørgsmaal svarede vidnet, at det Skrig han hørte af De Mistænktes Baad, var Grusom og fælt ligesom et Menniske var udi nød, Da Peder Kleveland sagde til Deponenten, De skulle faae Skam, at de udi got og stille væyer bare sig ad ligesom De ville Dræbe Hver andere, 4to svarede Vidnet Han ey kunde fornem/m/e de Mistænkte vare drukne eller beskiænkede. 5to udsagde Vidnet at Peders Klevelands Baad, da de hørte det fæle Skrig fra de Mistænktes Baad, var ikkun kort vey fra de Mistænktes Baad; 6to bemerkede Vidnet at Der ikke var nogen stærk Roen paa De Mistænktes Baa[d], Men saa got som Laae stille, S/igneu/r Rents hafde ikke noget at tilspørge Vidnet \end Hvad Han før/ svarede før paa Rættens spørgsmaal

1739: 148

Til Ham.

3. Vidne Aschild Olsøn Loftaas aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og tilstod sin for hen her for Rætten d/en 24 Octobr/is sidst afvigte giorde forklaring, Hvilken lydelig for Ham blev oplæst, og under sin aflagde Eed bekræftede sam/m/e. Paa Diverse Spørgsmaal, som Actor Preus for vidnet proponerede, sagde Han der til intet Kunde svare uden dette, at det den Tiid paa fioren var stille og got veyer og den om vundne Baad Laae, saa got, som stille, Men Deponentens med Mons Andersøn Halland Roede tet ved Landet, det beste de kunde for at naae Deris Hiem.

4. Vidne Mons Andersøn aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og til stod under sam/m/e, sin Her for Rætten aflagde Eed, sin d/en 24 October giorde forklaring, som her for Rætten nu for Ham blev op læst: Vidnes videre giensvar til Preusis Spørgsmaale, vare ord til ord lige som Aschild Olsøn Loftaas, nest forige Vidnes.

Det 5te Vidne Erich {Olsøn Hauge for} Johansøn Hauge frem kom for Rætten aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og til stod Hans her for Rætten aflagde Vidnes byrd d/en 24 Octobr/is sidstleden Hvilket for Ham lydelig blev oplæst, og lagde dette til at det var bem/el/te Tiid Gandske got og stille veyr.

Det 6te Vidne Lars Olsøn Hauge tilstod under Eed med oprakte Fingre efter Loven Hans for hen her for Rætten giorde udsigende, d/en 24 Octobr/is sidst afvigte, som for Ham lydelig blev oplæst, sagde og at bem/el/te tiid var det et got og stille Veyr, videre paa Spørgsmaal vidste Han ikke at svare.

Det 7de Vidne Anders Gundersøn Elvig efter aflagde Eed med oprakte fingre efter Loven bekræftede sit udsigende, som Han her for Rætten haver Deponert d/en 24 Octobr/is udi forgangne aar, Hvilket ord til andet for Ham lydelig blev oplæst, forklarede og ligesom de andre Vidner, at den om vundne Tiid var det et got og stille Veyer, og at den om vundne Baad Laae saa got som stille, paa fioren videre paa Spørgsmaal vidste Han ey at svare.

Preus der paa begierede Tings vidne sluttet og under Rættens forseyling beskreven,

S/igneu/r Rens efter den Ham tilstillede ordre fra Stifts befalings Manden begierede Copie af det passerte,

Der paa bevilgede Rætten Tings vidne Vedkom/m/ende beskreven.

Auctionen paa S/a/l/ig/ Ass/esso/r Vi[l]helm Hansøns Seqvestrerte Jorde gods udi Dette Skibredde nemlig gaarden Roscheland efter Landskyld til Smør reducert 1 Løb 2 Pund *Pund og 12 Marker Smør, som beboes af Tre Læylændinger Aschild Andersøn, Iver Olsøn og Een Encke Maritte Anders Datter afg/aaen Mons Johannisøns.

1. blev indsat Aschild Andersøns Part, som er til Smør reducert 1 Pund 25 ½ Marker Smør, først for 7 mrk Marken - Aschild Andersøn bød selv

1739: 148b

For M/arken 7 mrk og 2 sk - Der for gaarden Ham blev tilslagen - Cautionist Børge Halvorsøn Lechnæs.

Enken Maritte Anders Datters Part til Smør reducert 1 Pund og 9 Marker blev indsat for 7 mrk 1 sk - Gutorm Larsøn Hunham/m/er bød 7 mrk og 9 sk M/arken - der for bem/el/te Part Ham blev til [slagen] paa Han og sin Moders vegne - er selv Cautionist.

Iver Olsøn[s] brug 2 Pund 1 ½ M/arker efter Landskyld til Smør reducert - først blev indsat for 7 mrk 4 sk - Læylændingen Iver Olsøn bød selv 7 mrk og 9 sk M/arken der for blev bem/el/te Part Ham til slag[en], Cautionist er Lænds Manden Johannes Ascheland.

Eftersom ingen flere Sager vare ind stæfnte blev Restantserne oplæste forige aars beløb sig til denne Summa 111 Rd - 7 sk, Denne Termins Restants vare 217 - 3 - 11 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1739 Mandagen d/en 13de Aprilis blev holdet vaar Ting med Hossangers Skibreedes Almue paa Ting stædet Hoshofde nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, 1. Ole Larsøn Børtvedt, 2. Johannes Nielsøn Bircheland, 3. Lars Bastesen Bircheland, 4. Siur Olsøn Mielstad, 5. Torchild Knudsøn Mosevold, 6. Ole Jacobsøn Fugledahl, 7. Haaver Olsøn Haaland, 8. Ole Johansøn Børtvedt,

Hvor da efter at Rætten var sat, først bleve publicerte De Kongl/ige Forordninger samt andre Breve til dette Ting burde publiceris og ere extraherede paa Fol/io 126 og 137 - der nest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Lænds mand Niels Hannistvedt til Ole Olsøn Bircheland paa Atten M/arker Smør og 18ten Kander Malt udi gaarden Løtvedt. Datert Hannistvedt d/en 3 Febr/uarij 1739.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Proust Peter Matthias Tanche til Peder Olsøn paa Et Pund Smør og Otte Kander Malt udi gaarden Faugsdal. Datert Bergen d/en 7 Febr/uarij 1739 - Revers var ved.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Proust Peter Matthias Tanche til Anders Knudsøn paa Atten M/arker Smør og Femten Kander Malt udi gaarden Ytre Bernæs. Datert Bergen d/en 12 Martij 1739 - Revers og.

4. Bøxel Sæddel udgiven til Jens Magnesøn paa Et Pund Smør og Een Fierde Deel Tønde Malt udi gaarden Fladaas. Datert Hops gaard d/en 15 Junij 1738 - Revers og.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Aschild Joensøn Heldahl til Johannes Joensøn Soldat paa 18 M/arker Smør og Een Fierde deel af Et Faaer udi gaarden Jelvig. Datert Hoshofde d/en 13 April 1739.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Helje Nielsøn Vatzel til Johannes Knudsøn Soldat paa Atten Marker Smør og Halv anden vaag Næver udi gaarden Egemoe. Datert Hoshofde d/en 13 Aprilis 1739.

Knud Molvigen, Jacob Holme, Lars Hausdahl, Siur Heldahl, Mons Eichnæs og Niels Kleveland, Som Formyndere for alle afg/aaen Gudmund Johansøn Klevelans Børn lader opbyde 36 Rd af bem/el/te Børns Penge imod Aarlig Rente 5 pro Cento og tilstrechelig forsikring.

1739: 149
 
 

Bøxel Sæddel af Britte Rasmus Datter tillige med Hendes Søn, som Lau værge Lænds Mand Magne Esem udgiven til Anders Nielsøn paa Atten Marker Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Grøsvig. Datert Hoshofde d/en 13 April 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Jacobsøn Kleveland og Anders Johannissøn Hemvigen, den første paa Lizbeth Ols Datters vegne, som Lau værge, den sidste som Formynder for Ole Jacobsøn paa 18 M/arker Smør, og To Mæhler Malt med under liggende Herlighed af Skov og Laxefiskerie udi gaarden Kleveland. Datert Hoshofde d/en 13 April A/nn/o 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Nielsøn Miøes, som Lau værge for Anne Niels Datter og Haldor Johansøn paa 19 11/28 M/arker Smør 15 5/8 Kande Malt udi gaarden Heldahl til Niels Johansøn. Datert Hoshofde d/en 13 April 1739.

Den 14 April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter afg/aaen Maritte Magnes Datter Datert 28 Octobr/is 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Aschild Nielsøn og Anne Jans Datter. Datert Hesjedahl d/en 16 Augusti 1738.

Schiøde udgivet af Bodel Børges Datter til sin Søn Børge Larsøn paa Tolv Marker Smør og Otte Kander Malt udi gaarden Øvre Rachnæs. Datert Hoshofde d/en 14 April 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Arne Knudsøn paa 18 M/arker Smør og 7 ½ Kande Malt udi gaarden Eicheland. Datert Bergens Bispegaard d/en 4 No/vem/br/is/ 1738 - Revers var ved.

Schiøde udgivet af Niels Johansøn Rommereim til Lænds Manden for Echanger Skib-Reede Magne Iversøn Esem paa 22 9/20 M/arker Smør 11 21/28 Kander Malt udi gaarden Grøsvig. Datert Hoshofde d/en 14 April 1739.

Hans Høy ærverdighed Her/r Bischop Peter Matthias Tanche hafde Ladet ind stæfne Læylændingen paa gaarden Yttre Bernæs Mons Nielsøn Dom at Liide til at betale resterende Landskyld med 4de Penge til Aarets 1738 udgang beløbende sig til den Summa 10 Rd 4 mrk 10 sk saa og at betale Processens Omkostning,

Og mødte paa Citantens vegne Velædle Her/r Lieutenant Ole Brygger og incaminerede Sagen,

Den ind stæfnte Mons Nielsøn mødte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet til denne Ræt og Ting af Kalds Mændene Niels Andersøn og Johannes Siursøn begge boende paa gaarden Indre Bernæs, Den ind stæfnte Mons Nielsøn sagde at Han meente til førstkom/m/ende Høst at betale Citanten om ikke Den fulde paa stæfnte Summa, da den medste Deel der af.

Her/r Lieutenant Brygger erklærede at Han af Citantens skrivelse til bem/el/te Her/r Lieutenant Brygger seer Citanten forlanger Dom over den ind stæfnte for det resterende af Landskylden med videre, des aarsag paa stod Citantens paa stand maatte nyde frem gang - og at Dom maatte afsiges.

1739: 149b

Der paa blev strax for Rætten Dømt og afsagt Som følger.

Efter som den indstæfnte Mons Nielsøn Yttre Bærnæs Her for Rætten møder og ikke alleniste til staaer at være Citanten Hans Høy ærværdighed Peter Matthias Tanke skyldig den paa stæfnte resterende Landskyld 10 Rd 4 mrk 10 sk, Men end og at Han der for af Citanten til dette Ting Lovlig er bleven stæfnet, Saa kiendes for Ræt at Mons Nielsøn Yttre Bernæs 15 Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse bør og pligtig er at betale til Citanten fornæfnte 10 Rd 4 mrk 10 sk og udi Processens omkostning 1 Rd 3 mrk under adfær efter Loven.

Jacob Henrichsøn Herland paa sin Datters Anne Jacobs Datters vegne, efter som Hans Datters Mand Anders Hoshofde er svag, hafde Ladet indstæfne Johannes Olsøn Hoshofde fordi Han haver Mis-taget Een Kalv, som er Rød sidet, Hvilken Citantens Datter formeener sig at til høre,

Men saasom adskillige Disputer bleve imellem Parterne Ventilert, blev Sagen udset til neste Ting, da begge Parter haver at møde og for Rætten fremstille Deris vidner, som de agter at føre i Sagen.

Dend 15 Aprilis blev Rætten igien sat,

Og som ingen flere Sager vare indstæfnte, oplæstes restantserne, forige aars vare 78 Rd 2 mrk 0 sk, og denne Termins 203 - 1 - 12.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 16 Aprilis blev holdet Vaar Ting med Echanger Skibreds Almue paa Ting stædet Eide nerværende Fogeden Andreas Jesen og De Eedsvorne Lau-Ræts-Mænd - 1. Mons Larsøn Hegertvedt, 2. Niels Andersøn Myhr, 3. Ivert Olsøn Svindahl, 4. Aamun Aamunsøn Aasgaard, 5. Ivert Bertelsøn Hope, 6. Ole Olsøn Andaas, 7. Anders Johansøn Søre Qvinge, 8. Niels Knudsøn Gillisvig,

Hvor da efterat Rætten var sat, først bleve Oplæste De Kongl/ig aller naadigste Forordninger, som paa forige Ting ere publicerte og findes extraherede paa Fol/io 126 og 137, der nest

Schifte brevet efter Syneve Fielde Datert Fielde d/en 15 Sept/embris 1738 - af indhold at de 18 M/arker Smør, som Enke manden Ole Hansøn haver brugt og kiøbt udi gaarden Fielde skulle Han beholde imod Han med Formyndernes Villie og samtykke for Hans Stift Børn, skulle der for betale udi Reede Penge 7 Rd,

Schiøde udgivet af Anders Pedersøn til Lars Hansøn og Hans Hustroe Kari Jørgens Datter paa Atten Marcher Smør og Tolv Kander Malt udi gaarden Indre Eidnæs. Datert Eide d/en 16 April 1739.

Schifte Brevet efter Kari Jacobs Datter Datert Indre Eie Den 30 Octobr/is 1738.

Schifte Brev efter afg/aaen Dordi Biørge Datert Biørge d/en 8 Febr/uarij 1736.

Den ærlige Danne Mand Knud Andersøn Lille Uhrdahl indfandt sig for Rætten, og gav tilkiende

1739: 150

at Han er Eyer for To Skilling Jord udi gaarden Otterstad, som Ligger Her udi Norhor lehn og Echanger Skibbrede, Hvilken Jorde Part To skilling Jord udi gaarden Otterstad Johannes Olsøn af Ham haver bøxlet og nu bruger, Dernest Declarerede bem/el/te Knud Andersøn Lille Uhrdahl, at om det skulle Hende sig at Johannes Olsøn Otterstad ved Døden skulle afgaae for Hans, nemlig Johannes Olsøns, nu havende Hustroe Agotha Lars Datter, Da skulle bem/el/te Agotha Lars Datter efter Hendis Mands fornæfnte Johannes Olsøn Otterstads Død sin Livs Tiid nyde, bruge og besidde De for hen Mentionerte To Skilling Jord udi gaarden Otterstad, med sam/m/e Ræt og Rættighed som Johannes Olsøn Denne Jorde Part nu bruger udi gaarden Otterstad, alt saaledis, som Een Enkemand efter Loven Har frihed at bruge og benytte sig af Den Jord, Han sig haver til bøxlet,

Her over begierede Johannes Olsøn Tings-vidne beskreven og forseyglet, som Rætten bevilgede.

Velædle Her/r Lieutenant Ole Brøgger under Høy ædle og velbaarne Her/r Obriste Schlaenbusches Regimente og Capitain Bejers Compagnie fremstillede for Rætten tvende Dan[nne] Mænd Ole Nielsøn og Anders Nielsøn begge boende paa gaarden Toft her udi Skibredet,

Hvilke, efter at Eedens forklaring for Dem Lydeligen var op læst, ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde, Dem er meget vel Vitterligt, at den Bajonet som Soldaten Halvor Johansøn Miøanger Her for Rætten frem viiser, udi Den ulykkelig ildebrandt er bleven forbrendt som for sidst afvigte Juul udi aaret 1738 over gik Deris gaard Toft.

Her/r Lieutenant Brøgger begierede Tings vidne, som Rætten bevilgede.

Denne Termins Restanter var 206 Rd 2 sk.

Ole Johansøn, Ole Nielsøn, Erich Knudsøn og Anders Nielsøn alle Fire Opsiddere paa den afbrendte gaard Toft frem kom/m/e for Rætten begierende Deris uden stæfnemaal mødende Vidner maatte tages udi Eed, og giøre forklaring om Den ulykelige Ilde brand, som er over gaaen Deris gaard Toft, Hvilket Rætten bevilgede.

Thi frem stode tvende Danne Mænd Lars Pedersøn og Knud Knudsøn begge boende paa gaarden Ascheland, aflagde Deris Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at udi sidst afvigte Aar 1738 Tre uger for Juul Een Torsdags Morgen, Da det begyndte

1739: 150b

at Dages, optændtes Een stor Ilde brand paa gaarden Toft, der de Det saae, forføyede bem/el/te tvende Vidner tillige med andre sig strax til gaarden Toft for at hielpe Opsidderne, Men førend De kom/m/e til gaarden Toft hafde Ilden tagen saa stor over Haand, at Det var umueligt Den af De nerværende Folk kunde blive slukket, i Henseende Samme Tiid var Een fuld Nord Væst Vind, og veed De at 35 Huuser paa gaarden Toft bleve opbrændte, Hvor udover gaarden Tofts Opsiddere nu ere stæde ikke udi Liden fattigdom,

Reqvirenterne begierede Tings vidne, som Rætten bevilgede.

Den 17 April blev Rætten igien sadt.

Men saasom ingen Sager vare indstæfnte, bleve forige aars Restantzer oplæste beløbende sig til 99 Rd 4 mrk 4 sk.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 27 Julij blev holdet Som/m/er Ting for Echanger Skib-Reeds Almue nerværende Stifts befalings Manden Høy ædle og velbaarne Christian Bagge, tillige med Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 149 findes undtagen Ole Andaas udi Hans stæd Sad Skafferen Ole Toft,

Hvor da efter at Rætten var sat af Stifts befalings Manden Selv blev først oplæste De Kongl/ige befalinger, der nest

1. Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordning angaaende De Breve, som paa Paaste Huusene til Porto fri Befordring bliver indleverede. Datert Friderichsberg Slot Den 1 Maij 1739.

2. Placat angaaende det udi Norge Oprettede General Forst amt. Datert Friderichsberg Slot d/en 17 April 1739.

3. Stifts befalings Mandens Brev angaaende Statholderens Dimission. Datert Bergen d/en 31 Maij 1739.

4. Obligation udgiven af Lars Brynnilsøn til Jan Andersøn Luth paa Capital 23 Rixdr Lydende paa Pandt og prioriterlig forsikring udi Debitoris gaard Fyllingen etc. efter obligationens videre Medfør. Datert Bergen d/en 15 Junij 1739.

Der nest blev Auctionen foretagen paa S/a/l/ig/ Ass/esso/r Hansens Seqvestrerte Jorde gods, og blev først indsat gaarden

Nedre Helleland efter Landskyld Species til Smør reducert 1 Løb og 2 pund, der paa blev op læst Auctions Conditionerne indført udi Placaten under Cammer Collegi Seygl, der paa blev indsat

Ole og Magnes brug, som er 1 Pund og 6 Marker Smør for 1 Rd Marken, Læylændingen Magne Olsøn blev den Høst bydende for 1 Rd 1 mrk 13 sk Marken. Cautionisten var Johannes Hansøn Aschevig.

Anders Johansøns brug som er ligeledes 1 Pund og Sex Marker blev indsat for 1 Rd 1 mrk 13(?) sk, som nest forige Læylænding Magne Olsøn bød. Læylændingen Anders Johansøn bød 1 Rd og 1 mrk 13 sk og efter som ingen bød Høyere blev bem/el/te Part Ham som Høyst bydende tilslagen. Lænds Manden Magne Esem Caverte for Budet,

Jacobs {brug} Knudsøns brug Ligeledes 1 Pund og 6 M/arker Smør blev opraabt for det sam/m/e de tvende forige Læylændinger hafde givet nemlig 1 Rd 1 mrk 13 sk, Læylændingen

1739: 151

Jacob Knudsøn bød 1 Rd 1 mrk 13 Skilling, som var den Eeniste der bød, der for bem/el/te Jorde Part Ham blev tilslagen for bem/el/te Bud caverte Lieutenant Ole Brøgger.

Hans Larsøns brug 1 Pund 6 M/arker Smør, bleve og opraabt for 1 Rd 1 mrk 13 sk, Læylændingen Hans Larsøn bød selv 1 Rd 1 mrk 14 sk M/arken stillede Hans Moders broder Ole Otterstad Cautionist, der fore bem/el/te Jorde Part Ham blev tilslagen.

Øvre Helleland - efter Landskyld Species til Smør reducert 2 Pund, først blev indsat

Rasmus Siursens brug, som er 12 Marker Smør, blev indsat for 5 mrk M/arken, Læylændingens bud var 1 Rd 4 sk, der for bem/el/te Jorde Part blev Ham til slagen, Cautionist er Lænds Manden Magne Esem,

Ole Larsøns brug Ligeledis 12 M/arker Smør, blev indsat for 1 Rd 4 sk Marken - Læylændingen bød Selv 1 Rd 1 mrk M/arken der for blev bem/el/te Part Ham til slagen Cautionist er Niels Andersøn Myrh,

Ole Brynnelsens Part blev indsat for 1 Rd 1 mrk M/arken - som er ligeledis 12 Marker Smør. Knud Knudsøn Soldat bød 1 Rd 4 mrk, der for Ham bem/el/te Part blev til slagen, Cautionist er Rasmus Øvre Helleland.

Ole Siursøns brug er ligeledis 12 Marker Smør blev indsat for 1 Rd 1 mrk M/arken. Læylændingens bud var det Høyeste nemlig 1 Rd 1 mrk 5 sk, Cautionist Mons Larsøn Hegertvedt.

Nummedahl - til Smør reducert 2 Pund, først blev indsat

Simon Eilufsøns Enches Maritte Anders Datters brug, som er 1 Pund, Anders Siursøn som nu har Simons Enke til Egte blev høyst bydende for 1 Rd 3 mrk 3 sk, Cautionist blev Her/r Lieutenant Ole Brøgger,

Anders Johansøns brug blev indsat for 1 Rd 2 mrk, Han bruger og 1 Pund Smør. Læylændingen Anders Johansøn blev Høyst bydende for 1 Rd 2 mrk 5 sk, Cautionist Rasmus Øvre Helleland.

Strømme af Landskyld 1 Løb Smør, blev først indsat

Siur Aschildsøns brug, som nu Hans Sønner bruger for 1 Rd 0 mrk.

NB. Ole Siursøn den Ældres brug blev først indsat for 1 Rd M/arken NB. Hans brug er 12 Marker Smør, Ole Siursøn den ældre var Høystbydende for den Summa 1 Rd 2 mrk 2 sk. NB. Cautionist Her/r Lieutenant Ole Brøgger.

Ole Siursøn den yngres brug ligeledies 12 Marker Smør blev indsat for 1 Rd 2 mrk M/arken. Ole Siursøn den yngre blev Høyst bydende for 1 Rd 3 mrk, Cautionist Her/r Lieutenant Ole Brøgger,

Knud Jacobsøns Part blev indsat for 1 Rd 2 mrk Marken. Hans brug er 1 Pund. 1 Rd 2 mrk 7 sk var Knud Jacobsøns bud, som er Selv Læylænding paa bem/el/te brug, Cautionist Johannes Hansen Aschevig.

Mons Johansøns brug er Ligeledis 1 Pund Smør, blev indsat for 1 Rd 2 mrk M/arken - Læylændingen Mons Johansøn blev Selv Høyst bydende for 1 Rd 2 mrk 7 sk. Cautionist Ole Larsøn Øvre Helleland.

1739: 151b

Steensland af Landskyld ½ Løb Smør først blev indsat

Mons Nielsøns brug, som ere 12 Marker, paa Læylændingens Mons Nielsøns vegne blev buden af Rasmus Øvre Helleland 1 Rd 1 mrk 3 sk M/arken der fore Mons Nielsøn til slagen, Cautionist Johannes Olsøn Otterstad,

*Berg (Berge) Olsøn bruger ligeledis 12 Marker Smør, som blev indsat for 1 Rd 1 mrk M/arken. Læylændingen Ved sin Svoger Lod byde 1 Rd 1 mrk 4 sk, der fore *Berg Olsøn til slagen, Cautionist {Berg Olsøn} \Johannes Knudsøn./

Johannes Knudsøn bruger Ligeledis 12 Marker Smør, som blev indsat for 7 mrk M/arken. Læylændingen Johannes Knudsøn blev Høyst bydende for 1 Rd 1 mrk 4 [sk.] Cautionist Rasmus Øvre Helleland.

Nyegaard af Landskyld 1 Pund Smør,

Halvor Magnesøn[s] Brug blev indsat for 4 mrk M/arken, Læylændingen Halvor Magnesøn blev Høyst bydende for 4 mrk 2 sk M/arken, Cautionist Rasmus Øvre Helleland,

Knud Knudsøns brug ligeledis 12 Marker S/mør blev indsat for 4 mrk M/arken og til Ham selv solgt for 4 mrk 2 sk M/arken, Cautionist Anders Monsøn Otterstad.

Efterat fornæfnte Jorde Parter Separate vare opraabte og paa Auctionen Læylændingerne til slagen, erklerede fogeden S/igneu/r Andreas *Jen (Jesen), at Han hafde udi Commission at byde paa Heele Moedahlens gods, S/a/l/ig/ Ass/esso/r Vilhelm Hansen haver været Eyere til og for an gaards vis navn give 500 Rd for S/igneu/r Jan Von de/r Velde, der paa blev bem/el/te Jorde gods under Et opraabt for 500 Rd, efter Bud og over Bud blev S/igneu/r Jan von De Velde den Høyst bydende for 520 Rd, sig[er] Femhundrede og Tiuve Rixdaler, der for bem/el/te Sex gaarder Ham blev til slagen - Stiftsbefalings Manden op iog det til 520 Rd.

Den 28 Julij blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd.

Obligation udgiven af Lars Erichsøn til Johannes Olsøn Hemvigen Lyden[de] paa Pandte Rættighed og forsikring udi Debitoris gaard Padøen, for 70 Rd. Datert Eide d/en 27 Julij 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Esem, Lars Nepstad Anders Hemvigen, Ole Kleveland og Johannes Storsæt paa 19 M/arker Smør og 8te Kander Malt udi gaarden Esem Datert Eide d/en 27 Julij 1739 til Magne Olsøn.

Skifte brevet efter S/a/l/ig/ Maritte Ols Datter Lænds Mand Magne Iversøns Hustroe Datert Esem d/en 18 Aprilis 1739.

Afkald udgivet af Magne Andersøn Biørge og Knud Siursøn Fieldschaal til Michel Hansen nedre Echanger for arv efter S/a/l/ig/ Ingebore Erichs Datter,

1739: 152

Som var Michel Hansøn Nedre Echangers Hustroe, Datert Eide d/en 28 Julij A/nn/o 1739.

Af Deris Kongl/ig Majestets Sager vare ingen indstæfnte, ey heller nogen Sag var paa Almuens vegne ind stæfnt,

Der fore Denne Termins Restantzer bleve oplæste, som beløb sig til 327 - 5 -12.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder etc. giør vitterligt, at aar 1739 d/en 29 Julij blev holdet Som/m/er Ting for Hossanger Skib Reedes Almue paa gaarden Hoshofde nerværende Høyædle og Velbaarne Her/r Stift befalings Mand Christian Bagger tillige med Fogeden An: Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 148 findes,

Hvor da efterat Rætten af Stifts befalings Manden var sat først bleve oplæste, De Kongl/ig allernaadigste Forordninger, som paa Fol/io 150 ere extraherede, der nest

Auctionen blev foretagen paa S/a/l/ig/ Ass/esso/r Vilhelm Hansens Seqvestrerte Jorde gods udi dette Skib-Reede liggen[de] først gaarden

Fladeqval efter Landskyld Taxten 1 Løb og 1 Pund Smør.

Johannes Larsøns brug 1 Pund Smør blev indsat for 1 Rd M/arken ingen vilde byde Høyere derfore Læylændingen blev til slagen Cautionist er Lænds Manden Niels Hannistvedt,

Johannes Olsøns brug Ligeledis 1 Pund Smør blev indsat for 1 Rd Læylændingen Johannes Olsøn blev Høyst bydende for 1 Rd 1 sk M/arken - Cautionist for Budet er Rasmus Øvre Helleland.

Ole Rasmusøns brug og 1 Pund blev opraabt, og det Høyeste bud der paa blev giordt af Læylændingen Ole Rasmusøn, som var 1 Rd 1 sk [Marken] Cautionist Rasmus Øvre Helleland.

Lars Knudsøns Brug 1 Pund Smør blev indsat for 1 Rd M/arken. Ole Andersøn {Hel} Helgeland af Holbøyder Otting paa Vaas blev den Høyst bydende for 34 Rd - der fore Ham tilslagen og efter som Han ey hafde Cautionist her ved stæden Deponerede Han udi Rætten 20 Rd som af Mig blev annamet.

Lille Jord {1 Pund og} ½ Løb Smør først blev indsat

Ole Iversøns brug, som er 18 Marker Smør, blev indsat for 1 Rd ingen Bød, der nest for 5 mrk 8 sk - ingen ville byde noget der paa, efter som det er saa slet Een Field Jord, og Læylændingen er udi slet tilstand at Han for kort [Tiid] siden haver maatt betle sit Brød, i Henseende de ofte om aaret ikke faaer nogen Sæd, og {over} Læylændingen erklerede ey at have nogen Cautionist. Endelig bød Her/r Lieutenant Ole Brøgger for den Heele Lille Jords Gaarde Part 5 mrk 2 sk M/arken, der for bem/el/te Lille Jord Ham blev tilslagen.

Ladvig af Landskyld 1 Løb og 1 Pund først blev indsat

Johannes {Johannissøns} \Nilsøn/ Part

1739: 152b

Som er 1 Pund, først blev indsat for 1 Rd M/arken ingen bød dernest 5 mrk 8 sk M/arken, Hvilket blev budet af Læylændingen Johannes {Johannessøn} \Nielsøn/ der for bem/el/te Part Ham blev til slagen - Cautionist Lænds-Manden Niels Hannistvedt.

Ole Eilufsøns brug blev *Han (Ham) tilslaget [for] 5 mrk 8 sk M/arken, til Cautionist fremstillede Han Niels Larsøn Aaseim.

Ole Nielsøns brug og 1 Pund blev Ham tilslagen ligeledis for 5 mrk 8 sk [Marken] - Cautionist Lænds Manden.

Ole Iversøns brug og 1 Pund Smør blev Ham tilslagen for 5 mrk 8 sk [Marken] - Lænds M/an/d Cautionist.

Ladvigshauen 18 Marker Smør blev indsat for 1 Rd ingen bød, der nest 5 mrk 8 sk - ingen bød, saa 5 mrk M/arken - ingen bød, saa 4 mrk 8 - der efter blev Læylændingen Knud Brynnilsøn den Høyst bydende for 4 mrk 12 sk M/arken, Caverte for Pengene Lænds Manden Niels Hannistvedt.

Nesse - 2 Pund 12 Marker.

Jens Haldorsøn[s] brug er 1 Pund Smør Læylændingen Jens Halvorsøn blev Høyst bydende for 1 Rd 13 sk - Cautionist Lieutenant Ole Brøgger.

Johannes Andersøns brug 18 Marker Smør blev Ham tilslagen for 1 Rd 1 mrk 4 sk Marken. Cautionist Lieutenant Ole Brøgger,

Synneve Johannis Datter[s] Brug Ligeledis 18 Marker Smør, blev Enken \Selv/ Syneve Johannis Datter afg/aaen Brynil Simonsøns tilslagen for 1 Rd 1 mrk 12 [sk] M/arken. Cautionist Rasmus Øvre Helleland.

Fieldanger 1 Pund Smør blev indsat for 1 Rd M/arken ingen bød, dernest 5 mrk 8 sk M/arken, {Hvilket} Læylændingen Lars Jacobsøn Bød, der for bem/el/te Gaard Fieldanger Ham blev tilslagen for 5 mrk 8 sk M/arken, For budet Caverede Siur Olsøn Melstad.

Der nest blev fornæfnte Sex gaarder indsat for 400 rd ingen bød, og saa indsat for 350, Stiftamtmanden bød 355 Rd - Fogeden Jesen bød 360 Rd - Stiftamtmanden bød 365 Rd - Fogeden bød 367 Rd - Stifts-amtmanden bød 369 Rd 5 mrk 15 - Fogeden bød 370 Rd - Hvilke bud Fogeden Andreas Jesen erklerede at være for S/igneu/r Jan von [der] Velde, der for bem/el/te Sex gaarder S/igneu/r Jan von der Velde, som Høyst bydende blev tilslagen for den Summa 370 Rd.

Bøxel Sæddel udgiven af Matthias Olsøn og Niels Larsøn Veo, som Formyndere for Mons Aschildsøn paa 18 Marker Smør udi gaarden Hesjedahl til Anders Johansøn. Datert Hoshofde d/en 29 Julij 1739.

Schifte Brevet efter Lænds Mandens for Echanger Skib Reede Magne Esems Hustroe Maritthe Ols Datter. Datert Esem d/en 18 April 1739.

Schifte Brevet efter Johannes Larsøn Datert Heldahl d/en 13 April 1739.

Den 30 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Paa Sager blev raabt, Men ingen blev ført i Rætten uden Sagen af

Jacob Herland contra Johannes Hoshofde, Som blev forliigt saaledes

1739: 153

at Hvilken af Parterne som her efter yppede nogen u-Eenighed imod Hin anden denne Sag angaaende, skulle først give 1 Rd til De Huusarme her i Skib-Reedet.

Den Meenige Almue her i Skib-Reedet tillige med Lau-Ræts Mændene, erklerede at Hverken her udi Hossanger eller Echanger Skib-Reede er nogen, som holder giæst giverie.

Restantsen for dette Skib-Rede, vare 253 - 1 mrk 15 sk som for Rætten bleve op læste,

Og der efter Rætten for denne gang op hævet.
 
 

Michael Tønder etc. giør vitterligt, at Aar 1739 d/en 31 Julij blev holdet Som/m/er Ting for Mielde Skib-Reede nerværende paa Ting stædet Vallestrand og for Rætten Høy ædle og velbaarne Her/r Stiftsbefalings Mand Christian Bagger, Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 146 findes antegnede,

Hvor da efter at Rætten af Stifts befalings-Manden var sat først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger som paa Fol/io 150 findes extraherede, der nest

General Pardon Patent for alt det Mandschab, Som fra Søe Limitterne eller fra Divisionerne ere undvigte. Datert Hirtzholms Slot d/en 18 Junij 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden Consistorial Raad til Lars Erichsøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Hofden. Datert Haugs Præste gaard d/en 23 Martij A/nn/o 1739. Rversen var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig Garmans til Lars Nielsøn Vimmelvig paa Een Fieren deel Løb Smør udi gaarden Vemmelvig. Datert Bergen d/en 7 Febr/uarij A/nn/o 1739 - Revers fulgte med.

Auctionen paa Ass/esso/r Vilhelm Hansens gods blev foretaget først

Nore Kleppe af Landskyld til Smør reducert 2 Pund 12 Marker først blev indsat

Peder Aamunsens brug 1 Pund 6 M/arker for 1 Rd M/arken ingen bød. Dernest 5 mrk M/arken, Ingen bud, saa indsat for 4 mrk 8 sk M/arken ingen bød, saa 4 mrk M/arken, siden ingen ville byde, bøde Stifts befalings Mand Høy ædle og velbaarne Stifts befalings Mand Christian Bagger paa Deris Kongl/ig Majestets vegne 20 Rd Hvor fore bem/el/te Part Deris Kongl/ig Majestets blev tilslagen.

Magne Michelsøns brug Ligeledis 1 Pund og 6 Marker Smør indsat for 4 mrk M/arken Hvor paa Læylændingen Magne Michelsøn erklerede at ville give for Heele gaarden 4 mrk M/arken, som er 40 Rd der fore afstod Her/r Stifts befalings Manden sit bud til Magne Michelsøn og den Heele gaard Nedre Kleppe af Landskyld 2 Pund 12 M/arker Smør blev Ham til slagen. Cautionist Joh. And. Rønhofde.

Søre Ascheland 1 Pund 6 Marker Smør blev indsat for 1 Rd ingen bød, der nest 5 mrk 8 sk M/arken

1739: 153b

Ingen bød, dernest indsat for 5 mrk M/arken ingen bød saa 4 mrk 8 sk M/arken, ingen bød, saa indsat for 4 mrk M/arken, efter som ingen ville byde, lod Stifts befalings Manden bem/el/te gaarde Part til slagen Deris Kongl/ig Majestet, omsider erklærede Læylændingen Johannes Michelsøn at Han ville give for bem/el/te gaarde Part 20 Rd. Hvor fore gaarden Ham blev overdraget af Stifts befalings Manden. Cautionist er Lænds Manden Johannes Ascheland.

Den 1 Augusti blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Aamun Grove Mons Schaar, Aschild Vesætter, Ole Grønaas, Johannes Rønhofde, Rasmus Reistad, til Haldor Rasmusøn, Paa 12 M/arker Smør og 8tte Kander Malt udi gaarden Hannisdahl, Datert Vallestrand d/en 31 Julij 1739.

Schifte Brevet efter afg/aaen Haldor Larsøn Datert Vichne d/en 16 April 1739.

Ole Olsøn Hatland paa sin Moders Annæ afg/aaen Ole Andersøn Eides vegne producerede Een skriftlig stæfning under skreven af Procuratore Johan Simon Cramer og Datert Bergen d/en 3 Julij sidst afvigte, Som for [R]ætten Lydeligen blev oplæst, imod Mad/a/me Apelone S/a/l/ig/ Her/r Otto Edvardsøns, Der vedtog stæfne maalet, som ved Eed med oprakte Fingre efter Loven blev af hiemlet ved Johannes Nielsøn boende paa Søre Ascheland, og Skafferen Rasmus Magnesøn Hausberg.

Den indstæfnte Mad/a/me Apelone S/a/l/ig/ Otto Edvarsens Lod frem legge et Indlæg af denne Dags Dato, som og for Rætten Lydeligen blev oplæst,

Stæfne vidnerne Rasmus Magnesøn Hausberg og Aschild Daltvedt sagde {og} at Rasmus Iversøn ey var ind stæfnt med 4 ugers varsel, som skee burde siden Han er uden Ting Lavet.

Efter som Rasmus Iversøn der boer uden dette Ting Lav ey haver faaet Lovlig Fire ugers varsel, saa kand Rætten ikke foretage Sagen imod Ham denne gang, Men Citantinden haver med Lovlig Fire ugers varsel at lade bem/el/te Rasmus Iversøn indkalde til nest kom/m/ende Høste Ting, Hvor ved da Sagen til videre beroer.

Paa spørgsmaal angaaende Giæstgiverier svarede baade Almuen og Lau Rætten, at her udi Skib-Reedet er ikke andet giæst giverie end ved udi Hausvigen boer Een fattig \Klokker/ Enke navnlig Anna S/a/l/ig/ Hiermans paa Haugs Præste gaards grund, som for reysende Folk sælger Øl, og kand hos Hende faaes Sæng og anden nødtørftig underholdning, naar det kunde

1739: 154

falde ondt Veyer ind, at de som farer for bie Hendes Huus nødes til at søge Lye til u-veyret over gaar, og de Huuse Hun boer udi ere Hendes egne.

Renstantzerne beløb sig til 271 Rd - 5 mrk - 10 sk.

Der efter blev Rætten ophævet.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 3 Augusti blev holdet Som/m/er Ting for Arne Skib-Reedes Almue paa gaarden Yttre Horvigen nerværende Høyædle og \velbaarne/ Stifts befalings Mand Christian Bagger tillige med Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd - Hvis navne paa Folio 144 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat af Stifts befalings Manden først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger, som paa Fol/io 150 og 153 findis extraherede, der nest

Schiøde udgivet af S/igneu/r Jan von de Velde til S/igneu/r Joachim Schram paa 9/46 parter udi gaarden Iisvaag Dat/ert 20 Decembr/is 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Jomfrue Elsebet Schiøtte til Anders Larsøn paa 1 Pund Smør og 16 Kander Malt udi gaarden Morvigen datert 28 Julij A/nn/o 1739 - der ved var Revers.

Paa Spørgsmaal angaaende giæst giverier svarede Almuen at Her udi Skib-Reedet er ikke andet giæst giver stæd, uden Salhuus, som er Et nødvendig stæd for reysende, naar ondt veyer paakom/m/er.

Den 4 Augusti blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet Efter S/a/l/ig/ Jorne Aamuns Datter Datert Hiorteland d/en 20 April 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Besse Michelsøn Dat/ert Kirche Brudvig d/en 18de April 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Enkens Annæ Jans Datter S/a/l/ig/ Iver Johannissøns Lauværge Rasmus Gregoriisøn Toft paa bem/el/te Annæ Jans Datters og Hendes andre Børns vegne til Annæ Jans Datters Søn Johannes Iversøn paa 1 Pund 8 M/arker Smør, 1 Mæhle og 9 Kander Malt udi gaarden Teiland. Datert Horvigen d/en 4 Augusti 1739.

Bøyde Lænds Manden Peder Larsøn Arnetvedt hafde efter Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens ordre Ladet ind stæfne Anders Michelsøn Schulestad tillige med Hans Fader Michel Andersøn Schulestad, som den indstæfntes forsvar, og Kari Ols \ dtt / Sætterdahl begge To nemlig Anders Michelsøn Schulestad og Kari Ols Datter Sætter Dahl, Dom at Liide for begangne Leyermaal med Hin anden udi forbuden Leed,

De indstæfnte mødte for Rætten og tilstode Lovlig til dette Ting at være varsled, Paa Kari Ols Datters vegne var Hendes Broder Michel Olsøn Sætterdahl,

Saa vel De indstæfnte Selv, som Michel Andersøn Fader til Anders Michelsøn og Kari Ols Datters Broder Michel Olsøn Sætterdahl tilstode, at De nemlig Anders Michelsøn og Kari Ols Datter vare beslegtede til Hver andre udi 2det og 3die Leed, ligeledis uden ringeste indvending tilstode Anders

1739: 154b

Michelsøn Schulestad og Kari Ols Datter Sætterdahl at de hafde begaaen Leyer maal med Hin anden, og aulet Barn sam/m/en,

Efter De indstæfntes bekiendelse paastod Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen Dom i følge Loven *Dom, Hvor paa blev Dømt, som følger.

Efter som De indstæfnte Anders Michelsøn Schulestad og Kari Ols Datter Sætter Dahl udi forbuden Leed haver begaaen Leyermaal med Hin anden; Saa bør de begge Anders Michelsøn Schulestad og Kari Ols Datter Sætter Dahl efter Lovens 6 B/og 13 C/apitel 13 Art/icel, straffes paa Deris yderste Formue, og naar de Kirkens Disciplin haver ud stande paa Diverse Fiske Leyeren udi Tvende aar Henskikkes, der at for blive.

Restantzerne blev oplæste og beløb sig 313 Rd - 1 mrk - 10 sk.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at Aar 1739 d/en 6 Augusti blev holdet Som/m/er Ting paa Giæst giver stædet ved Alverstrøm/m/en for Alenfits Skib-Reedes Almue nerværende Høy ædle og velbaarne Her/r Stifts befalings Mand Christian Bagger, Fogeden Andreas Jesen og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 130 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat af Stifts befalings manden, først bleve oplæste De Kongl/ige Befalinger, som paa Fol/io 150 og 153 findes extraherede, der nest.

Bøxel Sæddel udgiven af Henningia Smit til Anders Pedersøn Ryland paa Et Pund og Tre Marker Smør udi gaarden Berrefiord. Datert Bergen d/en 10 Julij 1737 - siger 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Jacob Siursøn Elsa[a]s, som Lauverge for Enken Britte Jacobs Datter, Jacob Olsøn Tvedt og Jacob Nielsøn Kapperdahl, Formyndere for Anders Andersøn Espeland, til den Mandhaftige unge Karl Ole Olesøn paa Tre Spand Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Espeland. Datert Bergen d/en 10 Decembr/is 1738.

Den 7 Augusti blev Rætten igien sat med s/am/m/e Mænd.

Odels Løsnings Ræt til gaarden Søre Nesse Lod Hans Olsøn Nesse Læse paa den u-myndige Rasmus Olsøn Fischesætters vegne, datert Giæstgiver stædet ved Alverstrømmen d/en 7 Augusti 1739.

Skifte brevet efter den unge dræng Jacob Hoversøn datert Alver d/en 16 Febr/uarij 1739.

Pa[a] Michel Haugaas blev raabt men Han ey mødte,

Procurator Cramer Lod Rætten Insinuere et Indlæg af Dato Bergen d/en 6te hujus, som for Rætten Lydeligen blev oplæst, Hvor udi Han protesterede imod ald opsættelse, der fore blev Dømt, som følger

Paa Spørgsmaal angaaende Giæst giverierne svarede Lau-Rætten og nerværende Almue at her udi Skib-Reedet ere tvende Giæst giverier det Eene ved Alverstrømmen, og det andet Brudknappen, som ere høyst

1739: 155

nødvendige for De reysende, naar De bliver hindret af uveyr, det første 2de Miile fra Bergen, den andet 3die Miile fra Bergen Nor efter og ingen af Dem kunde afgaae.

Der nest bleve Restantzerne oplæste, som beløb til 220 Rd 3 mrk 7 sk.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Soren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 7de Augusti blev holdet Som/m/er Ting for Radøe Skibs-Redes Almue paa giæst giver stædet ved Alverstrømmen nerværende Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings Mand Christian Bagger tillige med Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne findes paa Fol/io 130,

Hvor da efter at Rætten var sat af Stifts befalings Manden først bleve publicerede De Kongl/ige befalinger, som paa Fol/io 150 og 153 findes extraherede, der nest

NB. udi Niels Rasmusøn Kaalstads stæd var Knud Rasmusøn Manger.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Hans Meijer til Christian Nielsøn Soltvedt paa Et Pund og Tre Marker udi gaarden Øvre Tvedt Mangers Kirke til hørende. Datert Mangers Præste gaard d/en 6 Augusti 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Arnoldo Meijer til Mons Siursøn paa Atten Marker Smør og Otte Kander Malt udi gaarden Marøen. Datert Marøen d/en 10 Julij 1739. Her ved fulgte Læylændingens Revers Datert sam/m/e Dag, aar og stæd.

Den 8de Augusti blev Rætten igien sat.

Lænds Manden Niels Sæbøe efter Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens Brev hafde til dette Ting ladet indstæfne Joen og Anders Hegøen at anhøre Vidner angaaende Een Kiste, som udi vaar silds fiskeriet sidst afvigte skal være funden ved Hegøens Land. X* (sjå nedanfor)

Citanterne Lyre Mændene mødte for Rætten og begierede Dom udi Sagen.

Contraparterne Christian Villumsøn, Ole Pedersøn og Erich Knudsøn paa gaarden Ystebøe, af Giere Mændene vare ved Rætten Niels Nielsøn, og Niels Johannissøn, Hvor paa Rætten Dem tilspurgte om de ikke udi Mindelighed kunde blive forliigte, der til Giere og Ystebøe Mændene svarede, at de ikke noget forliig kunde indgaae, efter som deris andre Med

Interessenter vare fornærmede,

Hvor paa blev kiendt som følger,

X* (sjå ovanfor)

Paa Anders og Joen Hegøen blev efter Loven 3de gang lydeligen raabt, men ingen af Dem mødte,

Varsels Mændene Gregoriis Simonsøns Yttre Sæbøe og Niels Hansøn Olsvold ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at De med 4 ugers varsel til dette Ting hafde indstæfnt Anders og Joen Hegøen, og Vidnerne Niels Haucheland, Han[s]

1739: 155b

Johansøn og Erich Olsøn,

Der paa blev først oplæst Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens brev til Lænds Manden S/igneu/r Niels Sæbøe, som er af følgende indhold /: NB. NB. Brevet :/

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne Lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giort [om] at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Vidnerne blev Separerte, og frem kom det første Vidne

Niels *Hoversøn (Hansøn?) Søre Haucheland aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at sidst afvigte Vaar var Vidnet tillige med Hans Johansøn og Erich Olsøn ude paa Søen for at see om De kunde hitte Sild, da De ingen Sild fandt begierede Det Eene indstæfnte vidne Hans Johansøn Han matte kom/m/e paa Land, Hvor til Vidnet sagde, Hvad vil Du giøre paa Land, efter at Hans Johansøn var kom/m/en paa Land, biede Han paa Landet Een Liden Stund før Han kom til Vidnet igien, da Han kom tilbage sagde Hans Johansøn Vidnet at Han saae vrag, Hvor udover Vidnet gik paa Landet og saae at udi Vas-gieting Sundet flød Een Rød Kiiste efter Vidnes skiønsomhed Lang Halv anden alen Men Hverken Vidnet eller Hans med følger kunde kom/m/e til at faae bem/el/te Kiiste formedelst sam/m/e Dag var baade blæst og stor Søe, ikke heller saae Han nogen tog bem/el/te Kiiste, Hvad Dag det var udi vaar kand Vidnet sig ikke erindre, Vidnet haver ey heller hørt tale om, Hvor bem/el/te Kiiste er af bleven.

2. Det andet vidne Hans Johansøn blev indkaldet aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: ord til andet lige som nest forige Vidne Niels *Hansøn (Hoversøn?).

3. Det 3die Vidne Erich Olsøn blev indkaldet aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og forklarede, at Han med nest forige tvende Vidnere var udi vaar sidst afvigte paa Silde Fiskerie, Sam/m/e Tiid gik det andet Vidne *Erich Olsøn* (Hans Johansøn) paa Land, og da hand noget hafde været borte kom hand tilbage og sagde Han saae Een Kiiste flød, Men dette vidne saa ikke bem/el/te Kiiste, Thi forblev i Baaden medens begge de To første Vidner vare paa Landet, ellers udsagde

1739: 156

Dette vidne lige som nest forige Vidner og Han ikke haver hørt nogen tale om, Hvem bem/el/te Kiiste haver berget.

Paa Spørgsmaal svarede Almuen og Lau Rætten at Her udi Skibredet ere tvende giæst giverier, nemlig Rosnæs og Bøevogen som ligger Een halv Miil fra hin anden, og ere nødvendige for den Meenige Mand, som paa Søen sig maa være.

Restantzen var 359 Rd 4 mrk 1 sk.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder etc. giør vitterligt, at aar 1739 d/en 10 Augusti blev holdet Som/m/er Ting for Lindaas Skib-Reedes Almue paa giæst giver stædet ved Kiistrømmen nerværende Høy ædle og velbaarne Stifts befalings Mand Christian Bagger, og Fogeden Andreas Jesen tillige med de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 127 findes.

Og efter at Rætten af Stifts befalings Manden var sat, blev først oplæste de Kongl/ige befalinger, som paa Fol/io 150 og 153 findes extraherede, der nest

1. Schiøde udgivet af Justitz Raad Henning Friman, Mad/a/me Karen S/a/l/ig/ Johan Garmans, og Marie Friman til Velærværdige Her/r Jens Mariagers Søn Jens Jensen Mariager paa Een Halv Løb, 2 Pund og Sex M/arker Smør udi gaarden Findesbøe. Datert Bergen d/en 30 April 1739.

2. Obligation udgiven af Her/r Torgo Olsøn Grøgaard Sogne Præst for Lindaas Præste giæld til Hans Høyærværdighed Her/r Bischop Oluf Borneman og Lydende paa Pandt og Forsikring prioriterlig udi Debitoris Naadsens Aar tillige med andre Debitoris Løse og faste Eyendeele for Capital 200 Rd. Dat/ert Berg/en d/en 13 Maij 1739.

3. Erklering udgiven af Lars Olsøn Træland til Halvor Fielsende og Hans 2de Døttre, af Dato Bergen d/en 25 Maij 1739.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad Henning Friman til Rasmus Olsøn paa Tre Mæler Malt eller Korn og penge Landskyld 1 mrk i gaarden Ind Lyren. Datert Bergen d/en 26 Junij 1739 - Revers var ved af sam/m/e Dato.

Procurator Jacob Preus indfandt sig for Rætten og producerede et Indlæg af denne Dags Dato tillige med De der udi allegerede Tings vidner erhvervede d/en 9 og 11te Aprilis sidst leden for Arne og Mielde Skib-Reedes Ting stæder - Sub. Literis A et B -, som for Rætten Lydeligen blev oplæst.

Paa de Mistænktes Mons Iversøns og Niels Jacobsøns vegne fremlagde Procurator Niels Rents et Indlæg, som og for Rætten blev oplæst /: NB. NB. Indlægget :/

Der efter *efter bleve De Mistænkte i følge S/igneu/r *Prouses (Preuses) Paastand udi sit Indlæg Separerte,

Der paa S/igneu/r Preus til Mons Iversøn giorde følgende Qvæstioner. 1. Om Mons Iversøn ikke d/en 22 Augusti 1738, som var Een Løverdag og nogle uger for sam/m/e aars Michaelis Dag med sit følge nemlig Niels Jacobsøn og Aamund Michelsøn udi Deris Baad imodtog og indtog den der efter og sam/m/e Dag den borte blevne Niels Marcusøn, og om Han ikke den Tiid var ganske frisk og før, og til Hvad Ende Han blev

1739: 156b

udi Deris Baad indtagen? Rs Da Han indtog Niels Marcusøn udi Deris Baad var Han ganske frisk, aarsage til Han ville reyse med Dem var fordi Han ville Nord efter at Kiøbe Slagt, bem/el/te Niels Marcusøn var 3de gange hos Deponenten og bad Han maatte fahre med Dem, Thi Han hastede med sin reyse, og det var Løverdagen for Ols Sok, gam/m/el Stiil udi aaret 1738, og siufntes at Niels Marcusøn ikke var slet fastendes, Men overmaade drukken var han ey heller, 2. tilspurgte S/igneu/r Preus Mons Iversøn deels om reysen naar Niels Marcusøn blev indtaget hos sin Fader og til Hellen da de fore fra Schudevigen ved Bergen deels om under den Tiid noget blev druket af Dem Brændeviin eller Øl, om Niels Marcusøn gav anleedning til nogen u-roelighed eller og Selv var saa u-roelig, at Han med frie Villie ud sprang af Baaden for at dræbe sig, om Mons Iversøn, da Niels Marcusøn ud sprang af Baaden, ikke selv eller nogen hans følge kunde bierget Ham, allerhelst da det var stille og got Veyer i fiorden? Mons Iversøn refererte sig til sit forige. 3tio angaaende Det blod Mons Iversøn hafde paa sin Haand svarede Han at det var af Een Huud Marcus Nielsøn tog af Et Bedst Marcus Slagter selv af {Deponenten} \Dem/ hafde kiøbt, som Deponenten der efter igien fik af Marcus Nielsøn for Penge Huid (Hvid) og sam/m/e Huud førte Deponenten hiem med sig fra Schudevigen, Sam/m/e Huud, saa vidt Deponenten nu kand erindre, Laae Midt i Baaden, den Tiid de Kom/m/e til Marcus Slagter, og gav Ham til kiende Hvor ledis til var gaaen med Hans Søn, og tilstoed Mons Iversøn at Han sad paa den bageste Tofte, da Niels Marcusøn var udsprungen, Men saae ikke Han sprang ud, formedelst Han saae paa Landet medens de roede,

Niels Jacobsøn blev indkaldet og til Ham blev giordt sam/m/e qvæstioner, som til Mons Iversøn, Hvor til Han svarede ord til andet lige som Mons Iversøn, undtagen at det Bedst, som \den/ Hud var af der Laae Mit i Deris Baad hafde Marcus Slagter Kiøbt af Ham, Niels Jacobsøn, saa som Marcus Slagter den Tiid hafde Kiøbt Tre bedster af Deponenterne, Videre paa Preuses Spørgsmaal svarde Niels Jacobsøn at der var ikke noget slagsmaal forefalden paa Baaden før Niels Marcusøn ud sprang. Til sidst adspurgte Preus Niels Jacobsøn, om Han og trøster sig til at benægte, at Han ikke til adskillige Folk haver udsagt saadanne ord nemlig: at Hvem der var skyldig udi Niels Marcusøns omkommelse eller udkastelse af Hans og følgeskabs Baad eller ikke, saa var Han dog der udi u-skyldig, samt og om det kom til Stikken, saa skulle Han Viise sig fri og uskyldig der udi? Rs Ney.

Preus fandt sig anleediget af Hvis nu allerede for Rætten er passeret, i Hvor nødig Han end ville, at begiere Sagens anstand, i

1739: 157

Eendeel efter Hans skriftlige forsæt at føre Vidner for sine Vedbørlige Rætter og som Comparenten pro tempore til følge af Lovens 13 Cap/itel 15 Art/icel ikke kand navn give flere end Jørgen Achersøn og Hans Moder udi Schudevigen under Byens Juris Diction, da dog Han forventer kundskab om flere paa samme stæd, og for saa Vidt Comparentens sidste Qvæstion til Niels Jacobsøn S/igneu/r Ole Lagesøn og Hustroe med Tiuende i de Tiider, saa reserverede Han Sig at begiegne Sagen til saadan Ende med stæfnemaal til Tings vidnes erholdelse, Hvilket Han betimelig agter at besørge og der til anholde Høy Øvrigheds Assistence, Hvor fore Han forventede Rætten biefalder Hans begiering.

Den af S/igneu/r Preus begierte anstand bevilger Rætten.

Paa Spørgsmaal angaaende giæstgiverier blev svaret at Her udi Skib-Rædet er ikke flere End det Eene Ved Kiilstrømmen, som er Høyst nødvendigt og et Kræm/m/er Leye paa Fædie.

Den 11 Augusti blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd.

Auctionen paa gaarden

*Bergen (Berge) blev foretagen, sam/m/e gaard til Smør reducert efter Landskyl[d] Taxten 2 Løber 12 M/arker Smør beboes af Ole Monsøn, Joen Joensøn og Anders Michelsøn, Hver af bruger 2 Pund 4 Marker Smør, først blev indsat

Ole Monsøns brug som er 2 Pund 4 Marker Smør blev indsat for 5 mrk M/arken ingen bød, saa 4 mrk 8 sk M/arken ingen bød, der nest 4 mrk M/arken, ingen bød, saa 3 mrk 8 sk M/arken, ingen bød, saa 3 mrk M/arken ingen bød, saa 1 mrk M/arken, {selv budet 3 mrk} Læylændingen erklerede at Han ey ville give Mere end 1 mrk 8 sk M/arken, dernest blev indsat dette heele brug for 15 Rd blev til slagen Stifts befalings Manden Høy ædle og Velbaarne Christian Bagger paa Deris Kongl/ig Majestets vegne for 15 Rd siden ingen ville byde noget der over,

Joen Joens[øns] Brug Ligeledis 2 Pund og 4 M/arker Smør, som ey er bøxlet, men formedelst Jorden Kunde blive dyrket haver Fogeden A. Jesen givet Ham Een Freelse Sæddel paa bem/el/te Brug, blev indsat for 15 Rd efter som Manden er gandske fattig og ikke eengang haver bedster ingen bød derfore blev Deris Kongl/ig Majestet tilslagen for 15 Rd.

Anders Michelsøns brug Ligeledis indsat for 15 rd som er 2 Pund og 4 Marker Smør, 15 Rd ingen bød derfor Stifts befalings Manden paa Deris Kongl/ig Maj/este/ts vegne blev til slagen for 15 Rd.

Hans Olsøn Hegges Jorde Part blev indsat som Han haver udi gaarden Nedre Syslach og er efter Landskyld Taxten 1 Løb Smør, først opraabt for 20 Rd ingen ville byde, der fore Auctionens *L bi..sals(?) nemlig 20 Rd blev tilslagen Stifts befalings Manden til slagen, som er 20 Rd for Deris Kongl/ig Majestets Cassa.

Schiøde udgivet af Søren Fonnes, Niels Østreim paa 18 M/arker Smør udi gaarden Leervig. Datert Kiilstrømmen d/en 10 Aug/usti 1739 til Gaute Magnesøn.

1739: 157b
 
 

Schiøde udgivet af Erich Hosteland, Joen Risnæs, Ole Hosvær til Baar Stephensøn paa 24 M/arker Smør og 24 Kander Malt udi gaarden Veraas, Datert Kiilstrøm[men] d/en 10 Augusti 1739.

Eftersom ingen Sager vare indstæfnte blev Restantzerne oplæste for disse tvende Terminer - som beløb til 607 - 3 -5.

Der efter blev Tinget ophævet.
 
 

Michael Tønder etc. giør vitterligt, at aar 1739 d/en 12 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Gulens Skib-Reedes Almue paa giæstgiver stædet ved Schierjehaun nerværende Høy ædle og velbaarne Her/r Stifts befalings-Mand Christian Bagger og Fogeden Andreas Jesen tillige med De Eedsvorne Lau Ræts Mænd - Hvis nafn paa Fol/io 126 findes,

Hvor da efter at Rætten var sat af Stifts befalings Manden først bleve publicerede Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste befalinger, som pa[a] Fol/io 150 og 153 findes extraherede der nest

1. Obligation udgiven af Her/r Matthias Stabel residerende Capellan til Findøens Præste gield til Her/r Magister Friderich Holberg Sogne Præst til Kors Kirken udi Bergen Lydende paa Pandt og forsikring udi Evinvigs Kirke, Datert Bergen d/en 25 Augusti 1738 for Capital 100 Rd.

2. Obligation udgiven af Mad/a/me Magdalena á Møinichen S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines og Datert Bergen d/en 15 Junij A/nn/o 1739 til S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Enke og Børn Lydende paa Pandt og Forsikring udi 13 Løber 1 Pund og 12 M/arker Smør samt 2 Mæler Malt udi Een deel Hendes Jorde gods her i Norhorlehn og Gulens Skib-Reede beliggende for Capital 594 Rd 3 mrk.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Edvard Londeman til Nørogen gaard Ass/esso/r udi Høyeste Rætt, Consistorial Raad og Rectoris Theologiæ i Bergen til Otto Jensøn paa 18 M/arker Smør udi gaarden Øst Gulen Lectoratet beneficert. Datert Bergen d/en 27 Octobris 1738. Revers var ved.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Anna Helena Frørups S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems til Lars Olsøn Mitachle paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Molde. Datert Bergen d/en 22 Novembr/is 1738. Revers var ved.

Auctionen blev foretaget paa S/a/l/ig/ Ass/esso/r Hansens gods Her udi Skib-Reedet gaarden

Lille Slire beboes af 2 Opsiddere Ole Rasmusøn og Niels Anders[øn] af Landskyld ½ Løb Smør.

Niels Anders[øns] brug 1 Pund Smør, først blev indsat for 1 Rd M/arken blev til slagen Iver Josephsøn Frøesætter for 1 Rd 1 mrk 4 sk M/arken - stillede til Cautionist Niels Andersøn Opsidder paa bruget.

Ole Rasmusøns brug 12 Marker Smør, blev indsat for 1 Rd 1 mrk 4 sk M/arken, Læylændingen og andre af Almuen {Mændene} udsagde, at til denne Part, som S/a/l/ig/ Ass/esso/r Hansen haver været Ejere, er ingen Huuser, Thi de Huuser Ole Rasmusøn bruger til hører det Pand[t] S/a/l/ig/ Sorenskriver De Fines arvinger eyer udi Lille Slire, Iver Josephsøn Frøesætter blev Høyst bydende for 4 mrk M/arken. Cautionist Ole Rasmusøn,

Søre Glaver efter Landskylds Taxten 6 M/arker Smør beboes af Mons Pedersøn - blev indsat for 1 Rd M/arken ingen bød, saa indsat for 5 mrk M/arken - Hvilket bud Læylændingen Vedtog der fore Ham tilslagen for 5 mrk M/arken - er 5 Rd.

1739: 158

Vasvigen efter Landskylds Taxten til Smør reducert 2 Pund 12 M/arker beboes af Jørgen Monsøn og Peder Gregusøn, Hver af Dem bruger 1 Pund 6 Marker Smør.

Jørgen Monsøns brug blev indsat for 1 Rd M/arken ingen bød, dernest indsat for 5 mrk 8 sk M/arken ingen bød der for indsat den Heele gaard, som er 2 Pund 12 Marker Smør for 5 mrk M/arken. Ingebore Lars Pedersøn bød 68 Rd derfore gaarden Vastvigen Hende blev til slagen. Cautionist Ass/esso/r Jan von Der Lippe.

(Auksjonen fortset nedanfor)

Bøxel Sæddel udgivet af Mad/a/me Magdalena á Møiniken S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines til Iver Josephsøn paa ½ Løb Smør udi gaarden Frøesætter datert Frøesetter d/en 21 No/vem/br/is/ 1738 - Reversen var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Magdalena á Møinichen S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines paa ½ Løb Smør udi gaarden Frøesætter til Sivert Clausøn Mittun Datert Frøesætter d/en 21 No/vem/br/is/ 1738 - Revers og.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Anna {Sl} Helena S/a/l/ig/ Foget Jens Lems til Jens Pedersøn Omdahl paa Et Pund Smør udi gaarden Store Vatzøen. datert Bergen d/en 6te No/vem/br/is/ 1738 - Revers og.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Anders Andersøn Datert Kogsøen d/en 2 Julij 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Jacob Hille Datert Hille d/en 1 Junij 1739.

(Framhald av auksjonen - sjå ovanfor)

Kiellevold, som ellers Kaldes Liehauen, der paa boer Trende Mænd Giert Andersøn, Joseph Andersøn og Paul Eliasøn efter Landskyld Taxten Een Løb Smør.

Giert Andersøns brug som er 1 Pund og 12 Marker Smør, blev først indsat for 1 Rd Marken. Gregorius Knudsøn Vig under Officer ved Obriste Lieutenant Kraftes Compagnie blev til slagen bruget for 1 Rd 1 mrk 5 sk M/arken.

Joseph Andersøns brug ligeledis 1 Pund og 12 Marker blev indsat for 1 Rd 1 mrk 5 sk blev til slaget forn/æfn/te Gregorius Knudsøn Vig Corporal ved Obriste Lieutenant Kraftes Compagnie for 1 Rd 1 mrk 8 sk. Cautionis[t] Her/r Sommer efter brev til Fogeden af 13 Aug/usti 1739.

Sagen ind stæfnt af Hans Ottesøn Nederaas contra Mad/a/me S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines er ophævet.

Den 13 Augusti blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd.

Bøyde Lænds Manden Peder Henrichsbøe paa Deris Kongl/ig Majestets Vegne hafde Ladet indstæfne Anna Svens Datter Veddevig angaaende Een Kiiste Hun haver brudt, som var Femmie Niels Datter til hørende med videre af brydelsen Kand Vedkom/m/e, Der om at vidne ere ind stæfnte, Hans Olsøn tiennende Mad/a/me S/a/l/ig/ Blumgreens, Mons Johansøn boende paa Veddevig og Arne Iversøn (Joensøn) Soldat tiennende hos Klokkeren til Evenvig Præste gield, Bertel Christophersøn,

Hvilket Kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Peder Andersøn Henrichsbøe og Ole Ambiørnsøn Underthun at have forkyndt, saa vel Anna Svens Datter som de nafn givne Vidner med 14 dages varsel, Anna Svens Datter mødte for

1739: 158b

Rætten og tilstod Lovlig at være stæfnet, stæfne vidnerne under sam/m/e Eed forklarede, at De haver indstæfnet ligeledis Anna Sven[s] Datters Veddevigs Formynder Claus Dahle som er An/n/æ Svensdatters Fader broder,

Claus Dahle blev efter Loven 3de gange raabt men Han ey mødte,

Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen-Eed, Hvor paa frem stod ind stæfnte

Hans Olsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi vaar sidst afvigte var Vidnet udi Tienniste hos S/a/l/ig/ Sven Veddevigs Enke Femmie Niels Datter og Da Vaar Tinget sidst afvigte blev holdet for dette Skib-Reedes Almue udi Schierje haun, Hvor Femmie Niels Daatter og var paa Tinget, sam/m/e Tiid kom Vidnet fra Smalerne, som Han hafde hiem hentet af Marken siden det var imod qvællen, da Han gik hen og Kige under Døren til Svalen, som ere paa gaarden Veddevig oven over Bue, og saae Vidnet at Anna Svens daatter hafde fat paa Femmie Niels Datters Kiiste, som pleyede ellers at staae udi Stuen nere under I Sængen, Hvor Femmie Niels Datter Laae, Hvor paa Vidnet spurgte Hende Anna Svens Datter Hvad Hun giorde, der til Anna *Niels (Svens) Datter svarede: Hun hafde brødt nøglen I støker udi Laasen og kunde ikke faae den ud igien, Der fore Hun bad Vidnet tage nøglen ud igien, som Han og giorde og Anna Svends Datter gav Ham Fem skilling for sin u-mage, da nøglen var udtagen kastede Anna Svens Datter nøglen paa Stue Taget, sam/m/e tiid tilstod Anna Svens Datter for Vidnet at Hun hafde op brudt Femmie Niels Daatters Kiiste med Een Øxe, og sam/m/e Øxe saae Vidnet, Hvis Eeg var gandske *Sløen (Sløv?), ellers spurgte Vidnet Hun Hvad Hun ville giøre med Kiisten, Hvor til Anna Svens Datter, sagde Hun hafde baaret sig galt ad, der efter saae Vidnet at Anna Svens Datter bar Femmie Niels Datters Kiiste igien need fra Svalen ind i Stuen og satte den igien under Hovet gierdet udi Femmie Niels Daatters Sæng, Hvor Hun hafde taget Den, og Lagde over Kiisten baade Halm og Høyver, ellers haver Vidnet hørt Anna *Hans (Svens) Datter sige, Hun ikkun hafde taget 8 sk af Kiisten, og haver vidnet seet, at nættingen var strax(?) sig paa Krampen som sad I Kiisten ved det den var opbrukket.

1739: 159

2det Vidne Mons Johansøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at {da} \efter/ Vaar Tinget \hafde/ var\et/ (vært) her udi Schierjehaun i dette Aar kom Han til Veddevig og gik ind udi Een *Skygge (Skykkje) der paa stæden for at bygge paa Een Baad, Medens Vidnet stod der, kom det Eene af De ind stæfnte Vidner Arne Joensøn til Ham, strax efter kom det første Vidne Hans Olsøn til Deponenten bedende Ham Han skulle kom/m/e op i stuen og giøre Een Kiiste til rette, som Anna Svens Datter hafde op brudt, Hvilket Vidnet giorde og tog Arne Joensøn med sig, da de Kom/m/e til Stuen ginge de alle Tre der ind, og var Femie Niels datters begiering til Vidnet Han skulle giøre Een Kiiste færdig for Hende, som stod i Hendes Sæng under hovedet, Vidnet tog Kiisten af Sængen og satte den paa gulvet, Hvilket baade nest forige Vidne Hans Olsøn og Arne *Joens Datter* (Joensøn) saae paa, Vidnet lukte Kiisten op og saae de den var op brækket, Thi krampen var af Kiistens Laag og Laae udi Kiisten, udi Krampen kunde seis der hafde været Jærn, Ved den, Hvor med Kiisten var bleven op brækket, der efter tog Vidnet og drev Krampen igien udi Kiisten og satte Een Plade paa Enden af Krampen, som Han til Krampen Klinkkede, og sagde Enken Femmie Niels Datter til Vidnet, at Anna Svens Daatter hafde brækket Kiisten op medens Femmie var paa Tinget, og der af taget Penge, Vidnet har hørt at Anna Svens datter selv haver tilstaaet at Hun af Femmies Kiiste haver taget 8 sk, og efter at Kiisten var giort færdig satte Vidnet den under Femies Hovet igien, som Laae udi sængen, og Haver Vidnet selv hørt sige af Anna Svens daatter at Hun brød Kiisten op.

Det 3die Vidne Arne Joensøn af lagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og udsagde - ord til andet lige som Mons Johansøn undtagen han ey hørte at Femmie sagde Anna Svens datter hafde brækket Kiisten op medens Femmie var paa Tinget.

Anna Svens datter tilstod for Rætten at Hun haver brækket Femmie Niels daatters Kiiste medens Hun, Femmie, vare paa Tinget, og var vidende om før Hun brækte den, at der udi var Penge, Men sagde at Hun af Kiisten ikkun tog 8 sk endskiøndt der Laae flere penge udi Kiisten.

Her ved beroer Sagen til neste Ting, da baade Anna Svens datter og Hendes Formynder og Fader broder Claus Dahle

1739: 159b

Bør indvarsles til først kom/m/ende Høste Ting at møde og svare udi Sagen.

Mons Joensøn Nerdahl hafde ladet indstæfne Ole Jacobsøn Brands Dahlen angaaende han haver beskyldt Citanten for at have taget 4re Blye steene, der om at vidne ere ind stæfnte Mons Johansøn Veddevig, Geert Andersøn Kiellevold og Arne Joensøn tiennende Klokkeren til Evenvig.

Hvilket kald og varsel Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Lænds manden Peder Andersøn Henrichsbøe og Ole Ambiørnsøn Underthun, og udsagde at de med 14 Dages varsel til dette Ting haver indstæfnet baade de for hen nafn givne Vidner og Contra part Ole Jacobsøn Brandsdahl, som ey var selv til stæde, men Han[s] Hustroe var ved stæfningens forkyndelse nerværende,

Den indstæfnte Ole Bransdahl blev paa raabt, men ey sig indfandt eller nogen paa Hans vegne,

Der paa, efter at Eedens forklaring af Lov bogen lydeligen var op læst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen-Eed frem stod

Geert Andersøn Kiellevold, efter at de andre tvende af Ting stuen vare udviiste, og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde, at udi va[a]r sidst afvigte da Tinget var holdet kom Vidnet og Citanten roendes paa Een Baad Sam/m/en til Veddevig for at have Een børre Vehd, Hvilket var Vidnets Ærinde, der \de/ kom/m/e ind udi Skyggen paa Veddevig til Mons Veddevig, var hos Mons Veddevig i Skyggen den indstæfnte Ole Brandsdahl, der paa Citanten Mons Joensøn Nerdahl sagde til Ole Brandsdahl, har Du været hos Min Kone paa Een Sabatts Dag og over skiældet hende, Din Skrem Mand, der til Ole Brandsdahlen Sagde, det maae ikke være mange ord ieg talte med Din Kone, Du skal saa faae vide sagde Citanten, Ole Brandsdahlen svarede, er ieg Een fattig Mand saa er ieg Een Ærlig mand, saa har ieg ikke staaelet Fire blye steene, som Du Mons Nærdahl har giort, og ieg veed Hvem Du har givet stik Penge til 4 Rd til Lænds Manden. Mons Neerdahl replicerede til Ole Brandsdahl Da skal Du være Een Tiuv og Een Skiælm ind til Du beviiser Mig det, Videre vidste dette Vidne ikke at forklare.

Mons Johansøn Veddevig aflagde sin Eed med oprakte

1739: 160

Fingre efter Loven og udsagde, at Han omvudne Tiid og stæd stod og Klinket paa Een baa[d] paa Veddevig udi Skyggen, og da hørte Han Ole Bransdahlen sagde til Citanten Mons Nærdahl Han var Een blye Sække Tiuv, men om Mons *nær-Dahl svarede noget derpaa, kand Vidnet ikke erindre, Thi han, som før ermeldt stoed ved sit arbeyde.

Det tredie Vidne Arne Joensøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og giorde sin Deposition ord til andet om Tiden, stæden og ordene lige som det første Vidne haver forklaret.

Her ved beroer sagen til neste Ting.

Eftersom den indstæfnte Ole Jacobsøn Bransdahl ikke haver selv eller nogen anden paa Hans vegne mødt, saa forelegges Han her ved af Rætten at møde til neste Høste Ting.

Anders Olsøn Berge hafde Ladet indstæfne Anna Svens datter Veddevig fordi Hun haver skiældet Ham for Tiuv, der om at vidne ere indvarslede Joen Monsøn Kiellevold, Iver Tercelsøn ibid, Arne Joensøn tiennende hos Klokkeren og Evin Johansøn Slengesot,

Hvilket kald og varsel Anders Siursøn Glosvig og Hans Sørensøn Lund med Eed efter Loven af hiemlede at have forkyndt alle indstæfnte med 14 dages varsel.

Anna Svens Datter mødte for Rætten selv.

Efter at Eedens forklaring af Lov bogen Lydelig var oplæst og formaningen om at vagte sig for Meen Eed frem stod

Joen Monsøn Kiellevold aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi forgangen Høste Tiid stod vidnet tillige med An/n/a Viddevig paa Veddevigs Mark, Hvor da Han hørte at Anna Svends Datter sagde at Citanten Anders Olsøn hafde staalet nogle af Veddevigs Smaler, Thi Joen Monsøn Kiellevold var kom/m/en der for at hielpe Enken Femmie at Skiære Korn. Videre vidste dette vidne ikke at forklare;

Det 2det Vidne Iver Terchelsøn værende hos sin Fader paa Kiellevold, ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde, at sidst afvigte Høst var Han paa gaarden Veddevig for at Staure Korn, og var det sam/m/e Dag forige Vidne Joen Kiellevold der skar Korn, da hørte dette Vidne at Anna Svens Datter sagde, at Citanten Anders Berge hafde staalet Deris Smaler.

Arne Joensøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og ud sagde, at efter vaar Tinget sidst afvigte var Vidnet paa gaarden Veddevig for at hente Een Børre Veehd, og da iblandt adskillige Snak som blev talt hørte Vidnet at Anna Svens Datter sagde: Det Tiuve Pak paa Berge det er dog ikke andet end Tiuve Pak og kieltringe Pak der kom/m/er noer fra

1739: 160b

Fra Søndfiord, Videre vidste dette Vidne ikke,

Hvor ved Sagen beroer til neste Ting, Citanten forlangede ey foreleggelse for det ude blevne Vidne Evin Slengesot, der paa Rætten gav følgende

Til neste Høste Ting haver Citanten Anders Olsøn Berge at forelegge Anna Svens Datter og Hendes forsvar og værge at ind kalde nemlig Hendes Fader Broder Claus Dahle, om Han noget til Hendes undskylding kand have at indvende, Hvor ved Sagen til bem/el/te Tiid beroer.

Angaaende Giæst giverier svarede Almuen at her udi Skib-Reedet er ikke flere priviligerte giæst giver Huuse uden Scherjehaun, som er et ordinaire Skyds stæd og nødvendig giæst giver stædet for reysende, og des foruden et Stransidder Sæde udi Vichinge vaag, som er for Nor farere og andre reysende baade Som/m/er og Vinter god Hafn, og nødvendig altiid for reysende.

Restantzerne beløb sig til 445 - 5 mrk 12 sk..

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder etc. giør vitterligt at Aar 1739 d/en 15 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Herløe Skibreedes Almue paa Ting stædet Frechau nerværende Fogeden Andreas Jesen, og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 110 findes antegnede og der op næfnte,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve op læste de Kongl/ige Forordninger og befalinger, som paa Fol/io 150 og 153 findes antegnede, der nest

1. Schiøde udgivet af Johan Schreuder til Ass/esso/r Johan Lausøn paa gaarden Hofden skyldende ½ Vaag Fisk. Datert Bergen d/en 3 Junij 1739.

2. Transport Skiøde paa To Tredie Parter udi gaarden Hægøen udgivet af Ass/esso/r Johan Lausøn og Hans Frue Anna Maria Lillienschiold til Anders Nilsøn Hegøen Datert Herløe gaard d/en 17 Junij 1739. Saa vidt odelen angaar.

3. Transport Skiøde udgivet af Ass/esso/r Johan Lausøn og Hans Frue Anna Maria Lillienschiold paa odels Rætten til Een Tredie part af To Pund Fisk udi gaarden Hegøen til Ole Joensøn. Datert Herløe d/en 17de Junij 1739.

4. AfKald udgivet af Margaretha Catharina Lillienschiold til Ass/esso/r Johan Lausøn for Hendes Møderne arv 212 Rd 4 mrk 15 sk. Datert Herløe gaard d/en 3 Febr/uarij 1739.

5. Odels Løsnings Ræt til 31 Marker og *5/3 Marker sig/er 31 Marker og *5/3 Marker Fisk udi gaarden Dahle Lade Ole Andersøn Dahle nu atter Læse, Hvilket for hen er publicert d/en 23 Julij 1731.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Johan Lausøn paa Sexten Marker Fisk og Tre Kander Malt udi gaarden Blom til Knud Olsøn Bredvig. Datert Herløe gaard d/en 9de Maij 1739. Revers var ved.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Johan Lausøn til Hans {Knudsøn} Jansøn Rong paa Et Pund Fisk og Een Aattende deel Faaer udi gaarden Alveim Datert Herløe gaard d/en 13 Junij 1739 - Revers og Læst.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Rasmus Helt paa Et Pund og Sex Marker Fisk udi gaarden Nødenæs til Aadne Michelsøn. Datert Bergen d/en 8de Augusti 1739.

1739: 161
 
 

Den 17 Augusti blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Kari Niels datter datert Hæsdahl d/en 23 April 1739.

Mons Nielsøn, Ole Nielsøn, Johannes Olsøn og Niels Johannissøn alle Fire opsiddere paa gaarden Notenæs hafde ladet ind stæfne Deres Eyere Rasmus Helt boende udi Sælsvaagen Dom at liide til at betale Citanterne 66 Rd, Han Dem skyldig er for Lax og Sild tillige at erstatte Citanterne denne Processis foraarsagde omkostning.

Hvilket Kald og varsel Ole Iversøn og Halvor Olsøn begge boende paa Hatten ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Mundtlig den indstæfnte Rasmus Helt for 14 Dages Tiid at have forkyndt paa Hans Boe Pæl og talede med Rasmus Helt Selv, da dette Mundtlig stæfne maal Ham blev forkyndt.

Paa Rasmus Helt blev efter Loven Trende gange Lydelig af Lænds Manden Anders Tvedt raabt Men Han hverken Selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt.

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som Den indstæfnte Rasmus Helt ved Sagens paaraab ey sig indfandt Selv ey heller nogen paa Hans vegne, saa gives Ham her ved af Rætten \Lav dag/ at møde til neste Ting og svare for sig efter Loven. {Lavdag}

Rasmus Olsøn, Niels Rasmusøn, Ole Rasmusøn, Knud Johannissøn, Johannes Nielsøn og Johannes Olsøn alle Sex bøxel Mænd paa gaarden Nore Sæhle hafde ladet til dette Ting og stæd ind stæfne Deris Eyere Rasmus Heelt boende i Sæls vaagen, Dom at Liide efter Loven til at betale Citanterne 53 Rd fri Penge, som Han, Rasmus Helt, Citanterne for Lax og Sild bliver skyldig efter afreigning, saa og at erstatte Citanterne Denne foraarsagede Processis omkostning.

Paa den ind stæfnte Rasmus Helt blev efter Loven af Lænds Manden Anders Tvedt Lydeligen Trende gange raabt, Men Han Hverken Selv eller nogen andre paa Hans vegne sig indfandt.

Varsels Mændene Ole Iversøn og Halvor Olsøn ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at De med 14 Dages varsel til dette Ting og stæd hafde incitert Rasmus Helt med Mundtlig stæfne maal, og Da de stæfnede Rasmus Helt talede bem/el/te Stæfne Vidner med Rasmus Selv.

Hvor paa Rætten gav følgende

1739: 161b

Den ind stæfnte Rasmus Helt forelegges Her ved at møde og svare for sig neste Ting.

De ind stæfnte Opsiddere paa gaarden Davanger af Den Jorde Part Ass/esso/r Johan Lausøn Ejer navnlig Johannes Jensøn og Anders Andersøn indleverede et Indlæg af dato Davanger d/en 13 Augusti A/nn/o 1739, som for Rætten Lydeligen blev op læst /: NB. NB. NB. :/ see Indlægget.

Paa Ass/esso/r Johan Lausøn blev efter Loven trende gange lydeligen raabt, Men Han Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt.

Ligeledis frem lagde Opsidderne Niels Andersøn og Aschild Nielsøn paa gaarden Davanger, som beboer den Part Frue Krags Anna Maria Knagenhielm eyer, et Indlæg af 13 hujus, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende Indhold /: NB. NB. NB. see indlegget :/ som her skal indføris.

Efter som Zacharias Fæster ikke haver efter levet Rættens seeniste Ting Dag afsagde Kiendelse, saa udsættes Sagen endnu til næste Ting, Da Fæster Selv bør møde og fyldest giøre Rættens forige eragtning.

Procurator Niels Rentz mødte paa Citanternes vegne og producerede Et stæfne maal af 30 Julij sidst afvigte, som for Rætten Lydeligen blev op læst og er af følgende indhold /: See stæfne maalet :/

Hvilket kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede Anders Hansøn Hopland og Baste Knudsøn Mæland med 14 Dages varsel vedkom/m/ende at have forkyndt.

Paa den ind stæfnte Jacob Haulans vegne mødte Procurator Hans Ottesøn Nideraas, som for det første exciperede imod det Eene ind stæfnte Vidne Agotta /: som Haver til Egte Clemet Hauland, der Er Een Med arving efter *Annne Jacobs Datter :/ Hendes forklarings antagelse, lige saa exciperede Han imod, Hvad videre forklaring, som stæfne maalet reqvirerer af Karen Ols Datter, der for hen paa Rættens tilspørgsel ey haver videt videre at forklare end Hun da nu sagt haver, over alt, saa seer ikke Comparenten, at Hvad end Vidnerne kunde ville forklare, det kand komme Citanterne til mindste nøtte udi Sagen, Thi det kand ikke paa gielde eller kom/m/e indstæfnte Jacob Magnesøn til Last, Hvad enten Anne Jacobs Datters arv har været Liden eller meget, heller Hvad Hun i Hendes Levende Live kand have sagt at skulle komme til gode han Jacob Magnesøns Fader, Hvilket ikke kand være nogen obligation for den ind stæfnte, og som da det

1739: 162

Saaledis vil falde af Sig selv, at Jacob Magnesøn for Citanternis reyste Sag og Sigtelse bliver fri og u-skyldig, saa vil Han og haabe, at vorde tillagt tilstrækkelig erstatning for de Hannem ved Trende stæfne maaler udi Een Sag u-fornøden og u-nøttig i bragte omkostninger, item at Citanterne, som saa aldeelis ubeføyet af iidel Trettekierhed Løber lige som for fuld Seyl til Proces, vorder vedbørlig anseet og Mulctert.

S/igneu/r Rents forlangede Vidnerne til forhør.

Rætten refererer sig til sit den 20 Martij sidst afvigte givne Interlocutorium saa vidt Agotta Clemet Haulans angaaer.

For de Øvrige Vidner, Eschil Hauland og Ole Haulan begierede Procurator Rents foreleggelse til neste Høste Ting,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som De indstæfnte Vidner Eschil og Ole Haulan Ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges De af Rætten at møde til neste Ting, og fyldest giøre stæfningens indhold.

Procurator Claus Blecenberg mødte for Rætten tillige med Matthias Rasmusøn Sollesvig og frem lagde Et stæfne maal af dato Bergen d/en 25 Julij sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev op læst og er saa ledis Lydende. /: NB. NB. Stæfne maalet :/

Hvilket kald og varsel Diderich Andersøn boende paa Knappen og Baste Knudsøn Mæland ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt saa vel Jacob Thureøen, som de udi bem/el/te skriftlig Stæfne maal navn givne Vidner med 14 Dages varsel;

S/igneu/r Blecenberg for Citanten ville fornem/m/e om ind stæfnte Jacob Thurøen eller Hans Fuldmægtig endnu vil være vægerlig at frem legge den Ham udi Aaret 1729 meddeelte beviis paa Hvis Han efter afregning til Citanten er bleven skyldig.

S/igneu/r Hans Ottosøn Nideraas mødte for ind stæfnte Jacob Thurøen, som aldelis benegter, at have bekommet nogen Reigning eller afreynings Sæddel, som Han har kundet holdet sig efterretlig langt Mindre saadan Bog, som Loven tilholder Kiøbmanden at forsiufne Bonden med, Hvor udi Hver gang, naar noget gods blev annam/m/et eller levert burde Special anføris, Hvilket aldrig er skeed, og om end Jacob Thurøen kunde have faaet Een Klat Sæddel, det Han da ikke efter saa Lang Tiid og Mange aars forløb visselig kand erindre, Hvad enten Han strax selv Casserede den, imedens Han var hos Citanten til stæde, eller om det skeede af andre Hans venner, som Har seet Han efter sam/m/e Sæddel skulle være skyldig i den stæd, Han vidste sig at kom/m/e Een god deel til gode hos Citanten, ellers viiser den af Citanten for hen i Rætte lagde Reyning, Hvor Lovlig den er indrettet, og Hvor Retmæssig Citantens der efter formenede prætention er

1739: 162b

I sig Selv i Conference med de frem lagde Karve stokke og den ind stæfntes for hen under Dato 21 Octobr/is 1738 ved Indlæg giorde forestillelse, Hvor til Han sig i alt vil have refereret.

S/igneu/r Blecenberg for Citanten i henseende til at Jacob Thurøen er vægerlig at fremlegge den I stæfne maalet paa eskede afreygnings beviis, paa stod at Vidnerne til forklaring maatte antages, som Rætten bevilget.

Thi blev Eedens forklaring for vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem Hver i sær giort om at vagte sig for Meen Eed.

Der paa frem lagde S/igneu/r Blecenberg for Citanten Een af Hannem nemlig bem/el/te Citant den 23 {Dece} Septembr/is 1729 til Niels Thurøen ud stædde beviis over Den med Hannem bem/el/te Høst holdte afreygning og til spurgte Vidnet

Niels Carlsøn Thurøen, om Han ikke har originalet ved Haanden af bem/el/te Beviis, som Comparenten ikkun frem lagde Copie af, Hvilken af Rætten blev Conferert og fandtes Rigtig at være over Eens stemmende med originalen som Niels Carlsøn Thurøen fremviiste her udi Rætten; Der paa til spurgte Blechenberg Niels Carlsøn om Han ikke alle Tiider under Eed Kand forklare, at Selv sam/m/e Tiid da Han erholdt dette nu Een Copie af Hans foreviiste original fra Matthias Rasmusøn blev ligeledis afreyning giordt imellem Mathias Rasmusøn og Jacob Thurøen? Vidnet svarede ia, at sam/m/e Tiid blev giort afreyning med Jacob Thurøen og Han fik lige saadant et Beviis, som Niels Carlsøn, og denne afreyning var den sidste slutning paa Deris handling, Men de forige aaringer giorde de {og} afreyning sam/m/en efter Karve stokker; Rætten fandt ey for raadeligt enten at tage dette vidne Niels Carlsøn udi Eed eller lade flere qvæstioner giøre til ham, siden Han ey var ædrue.

2det Det andet Vidne Anfin Iversøn boende paa Thurøen frem stod aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde Paa S/igneu/r Claus Blechenbergs til Ham formerte Spørgsmaal saaledis lyden[de]: Om Han ikke er bekiendt, at Jacob Thurøen siden Han qvitterte at *Hanle til fællis med Niels Carlsøn med Hvilken Han Levert Lax aul paa Port til S/igneu/r Matthias Rasmusøn, siden for Hvad Lax Han har Levert til Mathis Rasmusøn for sin egen Reigning, har brugt saadan handel for Contant eller reede betaling og ikke paa Karve stok eller Lang mellem værende Reigning? Dette spørgsmaal Vidste Vidnet ikke at svare noget til, der for Han blev Dimittert.

3die Det 3die Vidne Lars Hansøn Thurøen aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, Hvor \paa/ Samme Spørgsmaal blev giort til Ham, som til neste forige Vidne Anfin Iversøn, Men Han vidste ikke giøre nogen forklaring om dette Spørgsmaalet inde holder.

Hvor efter S/igneu/r

1739: 163

Blechenberg for Citanten paa stod at Niels Carlsøn Thurøen maatte forelegges til Høste Tinget at møde og bære sit Eedelig Vidnisbyrd ædruelig udi sagen.

Des aarsag Rætten gav følgende

Efter som den ind stæfnte Niels Carlsøn ey denne gang kunde af Rætten admitteris til Eedelig forklaring udi denne Sag formedelst Rætten saae Han var beskiænket, altsaa bliver Han end af Rætten \forelagt/ at møde ædruelig her for Rætten og vidne under Eed Hvad Ham denne Sag angaaende kand være vidende og blive tilspurgt om til neste Høste Ting. Hvor ved Sagen beroer til neste Ting.

Citanten Elling Tvedt mødte for Rætten og paastod Dom udi Sagen,

Den indstæfnte Eilert Tvedt blev paaraabt, men Han hverken Selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt.

Der paa blev af os samtlig kiendt og Dømt som følger.

Paa Citantens vegne mødte Procurator Hans Ottesøn og paa stod Dom,

Den indstæfnte Rasmus Thomæsøn Langeland mødte og begierede anstand udi Sagen for at see om Han udi Mindelighed med Citanten kand blive forliigt, Thi vidner at stæfne til dette Ting var Ham umueligt siden han for sildig fik at vide Som/m/er Tingets beram/m/else,

Hvor ved Sagen beroer til neste Ting.

Paa Spørgsmaal angaaende giæst giverier blev af Almuen svaret, at Her udi Skibreede er giæst giverier paa Hennøe, i Floen Blum vaagen, Heggøe holmen, Strushaun {og} Sæl vaagen, og Herløe Sundet, Hvilke Almuen formeener at være behøvende udi Fiske og andre Tiide.

Restantzerne beløb sig til 311 Rd 4 mrk 13 sk.
 
 

Michael Tønder etc. giør vitterligt, at aar 1739 d/en 18 Augusti blev holdet Som/m/er Ting med Sartor Schibreedes Almue paa Ting stædet Schoge nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Fol/io 143 findes antegnede,

Hvor da efter at Rætten var sat, først blev Ting lyst De Kongl/ige befalinger, som paa Fol/io 150 og 153 ere extraherede, der nest

Proclama til Skifte efter S/a/l/ig/ Herman Petersøn, som døde udi Bucchen, at de som noget er skyldig eller haver af Ham Laant noget skal angive det i Sterfboet d/en 3 Septembr/is først kom/m/ende, da Auctionen og skal holdes.

Bøxel Sæddel udgiven af Jens Olsøn og Rasmus Olsøn Vindenæs til Hans Larsøn paa Een skilling siger Een skilling Jord udi Polden Datert Schoge d/en 18de Augusti 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Gert von der Ohe til Lars Michelsøn paa Et Pund Fisk udi gaarden Syltøen Kaars Kirken beneficert. Datert Bergen d/en 3die Augusti 1739.

1739: 163b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Lasse Lassesøn Berge paa Elleve og Een Fierde deel Marker Smør udi gaarden Trenger Eide. Datert Schoge d/en 18 Augusti A/nn/o 1739 - til Ole Hansøn.

Schiøde udgivet af Niels Hanss[øn] Hitsøen og Knud Assersøn Kaursland paa 19 5/14 Marker Fisk udi gaarden Schoge til Hans Nielsøn. Datert Schoge d/en 18 Augusti 1739.

S/igneu/r Ottesøn frem lagde Een foreleggelse, som Hans Simonsøn Schoge og Peder Hagenes med mere end 14 Dages varsel sagde Her/r Henrich Mønichen at være af Dem forkyndt, sam/m/e foreleggelse lyder saaledis /: NB. NB. foreleggelsen.

Den indstæfnte Her/r Henrich á Møinichen udi Een skrivelse frem sendte Et Indlæg af denne Dags Dato, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. indlegget :/

S/igneu/r Ottesøn sagde at Han ikke noksom kand forundre sig over Hvorledis den indstæfnte, som Een geystlig Mand meget u-anstendig søger at betienne sig af De Ting, som \er/ imod Hans bedre vidende, og der fore ikke kand kom/m/e Ham til nogen nytte, Thi foruden det ey skulle mangle at got giøre det Hans velærverdighed Lovlig er bleven op sagt Hans udgivne og paa stæfnte Obligation, saa har og Comparenten mere end et Fierdings aar for inden Sagen første gang faldt i Rette ved skrivelse under Dato 8 No/vem/br/is/ 1738 paa Citantindens vegne anmodet Ham om mindelig betaling, Hvilken skrivelse bem/el/te Hans velærverdighed per Missive datert 8 Decembr/is nest efter, som nu i Rette legges, har besvaret, og Hvor udi Han ikke beraaber sig paa nogen opsigelse, ventelig af aarsage, Han vel vidste sam/m/e var skeed, men belover betalingen at præstere d/en 26 nu Løbende Maanet og allene til den Tiid begierer Dilation og saaledis formener da Comparenten, at de af den ind stefnte allene til udflugt allegerede Lovens Articler ikke kand kom/m/e Ham til pas eller mindste nødte, lige som og denne Sag, som her rører af puur forskrivelse og Hvor under ingen Disputer kand være, ikke har nogen Gemeenskab med de Sager eller prætentioner, som for Stifts-Prousten bør, kand eller fornødiges at kom/m/e under forliig. I Øvrigt referede Han sig til den i Rættelagde og Ham som Eedsvoren Procurator i Hænde leverede Document, som er den efter ordre paa stæfnte og i Rætte lagde obligation uden videre Fuldmagts fornødigelse, samt til dette i Sagen udstæde stæfnemaal, Hvor efter Han paastaaer Dom for Capital og Renter samt Processens forvoldte omkostninger nemlig for stæfningen den[s] forkyndelse og af hiemling 3 mrk 14 sk forseiglings og Doms Penge 5 mrk 4 sk foreleggelsen med Papier og doms forkyndelse 3 mrk 8 sk, for 2de Reiser fra Bergen her til Ting stædet og Sagens procedure i alt med Skyds og fortæring samt Tiids Spilde á 2 Rd 4 mrk er 5 Rd 2 mrk tilsam/m/en 7 Rd 2 mrk 10 sk foruden stemplet Papier til Dom/m/en og dens forkyndelses bekostning, skulle ellers Rætten imod forhaabning biefalde den indstæfnte til Sagens unødvendige udsættelse, da nødis Comparenten under vedbørlig reservation saadant at imod tage for at frem legge den skeede opsigelse, som ellers kand være over flødig nok med den af Hans Velærverdighed giorde skriftlig tilstaaelse om betalingens Mindelige anmodning.

Den 19 Augusti blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

1739: 164
 
 

Ambiørn Snecchevig hafde ladet indstæfne Niels Strøm for Han haver taget Hans Skielle Klore fra Ham, og fordi Han Har forholdet Citanten Den saa Længe, og om det var [paa]? Niels Strømmes Land, som Ambiørn Snechevig tog Skiellen, i lige maade er ind varslet Niels Strømme til at høre vidner der om, Vidnerne; som skal giøre forklaring udi Sagen og til denne Ræt indstæfnte ere Thomas Nielsøn Gaflen og Mons Pedersøn Eccherhofde,

Hvilket kald og varsel Hans Simonsøn Schoge og Skafferen Peder Olsøn Hagenæs ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt De ind stæfnte for 14 Dages Tiid.

Niels Nielsøn Strømme mødte for Rætten og til stod udi denne Sag Lovlig at være stæfnet.

Anders Nielsøn Bildøen, Niels Nielsøn Strømme Niels Andersøn Strømme og Jens Nielsøn Strømme haver ligeledis Ladet \contra/ indstæfne Ambiørn Snechevig, Thomas Gaflen, Mons Pedersøn Echerhofde, desligeste unge Thomas Nielsøn Gaflen fordi de haver taget Schiæl paa Contra Citanternes Land Strømme eller Grund imod Forbud,

Hvilket kald og varsel Hans Simonsøn Schoge og Peder Olsøn Hagenæs ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede vedkom/m/ende at have forkyndt med mere end 14 Dages varsel.

Rætten tilspurgte Citanten Ambiørn Snechevig om han udi *strømmen (Strømme) \Sundet/ der gaaer i mellem \gaardene Strømme og/ Bildøen haver taget \den paastæfnte/ Schieeld? Hvor til Han svarede ia, og \sagde/ Han hafde været oppe hos Niels Nielsøn Strømme for at bede om forlov til at tage Skiællen, men Han tillod det ikke, vel haver {ikke} Niels Strømme nogle gange givet Ham forlov, men denne paa stæfnte Tiid ikke.

Det Eene af De Vidner \nafnlig Thomas Gaflen/, som Citanten Ambiørn Snechevig hafde ind stæfnt til at giøre forklaring om, at Contra Citanten hafde taget Citantens Schiæl Klor, nemlig Contra Citanten Niels Strømme, blev af Rætten tilspurgt, om Han ikke hafde og taget Skiæl udi Strømmen der gaar imellem Bildøens og Strømmes Land, der til Vidnet Thomas Nielsøn Gaflen {og} svarede io, Han hafde og bedet om forlov, Men ey hafde faaet.

Det andet vidne Mons Pedersøn Echerhofde, som Citanten til at giøre forklaring angaaende den Schiæl Klore Contra Citanten Niels Strømme hafde taget fra Ambiørn Snechevig, fordi Ambiørn tog Schiæl udi Strømmen der gaaer imellem Bildøen og Strømme Landet, tilstod selv for Rætten at Han og uden tilladelse hafde taget Skiæl imellem Bildøe og Strømme Landet:

Den ind stæfnte unge Thomas Nielsøn Gaflen til stod og for Rætten at Han hafde

1739: 164b

været i følge med \den anden/ Thomas Nielsøn Gaflen, der for har giort sin til staaelse, og de begge paastoed Sam/m/en vare ved Strømme og Bildøen, Hvor de toge Schiæld uden forlov af Bildøens ellers Strømmes Opsiddere.

Ellers frem stillede Citanten Ambiørn Monsøn Snechevig tvende Mænd her for Rætten nafnlig Henrich Michelsøn boende paa Gaarden Søre Echerhofde og Daniel Hansøn sam/m/e stæds boende, som udi Contra Citanternes nerværelse forklarede: at De efter at Niels Nielsøn Strømme hafde taget Schiæld Kloren fra Citanten Ambiørn Monsøn Snechevig vare \de/ beskikkelse viis hos Niels Strømme, som var ungefær 4 dage før Ambiørn Monsøn Snechevig stæfnede Niels Strømme til dette Ting og da spørgte Henrich Michelsøn og Daniel Hansøn Niels Strømme paa Ambiørn Monsøns vegne 1mo paa Hvad Maade Niels Strømme tog Deris, nemlig Ambiørns Snechevigs og Thomas Gaflens Klorer; Der til Niels Strømme ey gav noget Svar. 2do tilspurgte bem/el/te tvende Mænd Niels Strømme hvor fore Han forholdt Dem Klorene saa længe? Der til Niels Strømme svarede, naar Ambiørn Snechevig kom/m/er til Mig og taler med Mig skal Han faae Dem, Men for intet faaer Han Dem ey. 3to begierede bem/el/te beskikkelse Mænd Copie af den Dom han hafde paa Skiællen; Hvor til Niels Strømme svarede naar ieg for Dom/m/er (Dom/m/en?) skal ieg, ....(?) ieg har taget Kloren tilforn, da tage Baaden. 4to tilspurgte bem/el/te beskikkelse Mænd Niels Strømme om Han for Penge vil sælge Skiællen udi *Skippe (Skiæppe?), qvarter eller halv Tønde viis,? der til Niels Strømme svarede, skal ieg troe at Ambiørn Snechevig har giødet den saa vel, men han vil have det (den) saa vel. 5to Tilspurte bem/el/te Mænd Niels Strømme om Han ville give Ambiørn forlov at tage Skiæl igien som tilforn og Lade Ambiørn faae sin Klore til bage, saa ville Han Ambiørn give Niels Strømme Lans Laad af skiellen. Der til svarede Niels Strømme: lige saa meget, som Ambiørn farer til Anders Bildøens eller Een anden Mands Noed og tager Sild der af, lige saa meget skal han faae Lov at \tage/ Skiæl af Strømsund, videre hafde disse beskikkelse Mænd [ey]? at sige.

Contra Citanten Niels Strømme producerede

1739: 165

Een Fredlysning, den paa stæfnte Skiæl angaaende, Hvilken er publicert paa Høste Tinget d/en 22de Octobr/is A/nn/o 1735 for Sartor Skibreds Almue og datert sam/m/e Dag, som for Rætten lydeligen blev op læst og er af følgende indhold /: NB. NB. NB. Fredlysningen findes i Protocollen paa Fol/io 46 :/

Der efter begge Parter paa staaer Dom.

Anders Bildøen Ligeledis producerede sin Fredlysning af sam/m/e Dato og sam/m/e Tiid publicert, som den Fredlysning Niels Nielsøn Strømme i Rætte lagde, Hvilken lyder som følger:

Der paa blev Dømt udi Sagen efter Begge Parters paastand,

Dom/m/en bestilt af Ambiørn.

Lars Larsøn Tønnevig hafde ladet ind stæfnte Ole Johannissøn Tønnevig for Han haver skieldet Citanten for Tiuv, og fordi Han haver Lovet at Citanten skulle græde, som Et Barn og pibe som Een Muus, og at Han hafde sagt at Citanten var værd at der skulle knuses hvert Been i Ham, og Ole Johannissøn hafde Lovet Citanten Hug ude paa Søen paa Een Baad, og at Ole hafde sagt at Han skulle Legge Citanten i Skollen med et Torv hæld, saa og stæfnt Ole Johannissøn til at anhøre efter skrevne Vidner, nemlig Vincentz Trellevigen, Anne Aasers Datter Sælle, Jon Larsøn Tønnevig, Peder Store Sangolt, Matthis store Sangolt, alle bem/el/te Vidner at giøre Deris Eedelig forklaring udi denne Sag med videre De kand vorde tilspurgt om:

Hvilket kald og varsel Hans Simons[øn] Schoge og Peder Olsøn Hagenæs ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt de udi Stæfningen nafn givne med mere end 14 Dages varsel.

Den ind stæfnte Ole Johannissøn mødte for Rætten og gav tilkiende at Han og hafde taget stæfning imod Lars Larsøn Tønnevig.

Ole Johannissøn Tønnevig hafde ligeledis indstæfnt Lars Larsøn Tønnevig, fordi Han haver fra sagt Ham Jorden Kyndelsmisse Tiider, og Lars har taget Huus hyren fra Ham, og for Citanten Ole Johannissøn haver bydet Lars Larsøn Landskyld, Hvilken Lars ey haver taget, og Lars har forbydet Ole at Hvøle Huusene og Larses Kone har sagt, at Hendes Mand kunde blive i hiel slagen før Hun vidste af, og at anhøre Vidner, nemlig Matthis og Peder Store Sangolt, Vincentz Trellevigen Anne Aasers Datter Selle, Lasse Berge, Mons Gregusøn Glæsnæs, og fordi Han haver revet Hans Klæder,

Hvilket kald og varsel Hans Simonsøn Schoge og Peder Olsøn Hagenæs ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt alle de udi stæfningen nafn givne med 14 Dages varsel:

Lars Larsøn Tønnevig var selv til stæde ved Rætten.

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne lydeligen oplæst og formaning om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

(1.) Vincentz Hansøn Trellevig aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at for nogen Tiid siden udi denne Som/m/er var

1739: 165b

Vidnet paa gaarden Tønnevig for at hielpe Lars Larsøn at tække paa Stuen, efter at Han hafde hiulpet Lars Larsøn, vilde Ole Johannes[øn] tækket paa den anden siide af sam/m/e \Stue/, men Lars Larsøn vilde ikke tillade Ole det, den Tiid, dog blev den anden side tækket af Ole Johannisøn og Vidnet tillige med andre [som]? hialp Ole Johannissøn at tække bem/el/te Stue, videre om stæfne maalets indhold sagde dette Vidne sig [ey]? at kunde forklare.

2. Det andet Vidne Matthis Villumsøn store Sangolt frem kom aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og vandt, at udi vaar sidst afvigte Laae Vidnet da silde fiskeriet faldt udi Stuen paa gaarden Tønnevig, og da kom Lars Larsøn ind udi Stuen sigende til Ole at Han enten Allene selv ville beholde det udi Nøstet Liggende næver eller Lars ville betale det allene, Thi det var ikkun Een Mands behov, der til Ole svarede det var brav det, Lars der paa sagde til Ole Jeg er god for selv at tække mine Huuse, Du *forhøre (faaer høre) dig om Jord Hvor du vil, hos Mig *for (faaer) du ingen Jord, og de Penge ieg *for (faaer) af De Folk her ligger udi mit Huus faaer Du ingen af, der til Ole svarede det er vel, videre sagde dette Vidne sig ey at være vidende udi denne Sag.

3. Det 3die Vidne Peder Monsøn store Sangolt aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi vaar da Silde Fisket var om vaaren da Folk gik til Søen, hørte Vidnet at Lars tilspurte Ole om Han ville Kiøbe det næver som Laae i Tønnevigs Nøstet, der til Ole svarede Vi vil betale Hver sin deel, der imod Lars sagde saa vil ieg kiøbe næveren, og tække mine Huuse selv, saa kand [du]? søge Dig om Leylighed, Hvor du siufnes, her er ingen blivende Stæ[d] for Dig, Ole der til svarede, den order gaaer ieg ikke med, Du skal bie først, Det skal Een anden Mand efter Rætten angaaende sige mig der fra, der fore De Folk her ligger i Huuset faaer Du ikke Een Skilling af, der fore har ieg ført mine Huuse paa Een nye grund, som er Mit eget slæb og Træl, der fore maatte ieg skille Lag og Sælskab for Du var Mig for haard, at ieg ikke kunde udstaae med Dig, der fore maatte ieg gim/m/e Mig ind, med andre frem/m/ede som kom her i Huuset til leger, Hvad Min Kone har giort kand ieg rygge, mere sagde dette Vidne sig ikke at kunde erindre.

4. Jon Larsøn tiennende Lars Larsøn Tønnevig frem kom og udsagde at Han ikke haver været til Guds bord ey heller ved Hvad Een Eed betyder, som Han selv bekiendte, der for ey heller blev tagen udi Eed, Men Han forklarede at i vaar da Vidnet Spade, var Lars Larsøn og Ole Johansøn

1739: 166

I Skiænderie paa ageren og da hørte Vidnet Ole Sagde til Lars, at Lars skulle græde, som et barn og pibe som Een Muus, Videre sagde dette Vidne sig ey at vide.

(5.) Det 5te Vidne Lasse Lassesøn Berge frem stod og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven vandt. at udi vaar sidst afvigte var Vidnet paa Tønnevig og da hørte Vidnet at Ole bød Lars Larsøn Landskyld, da sagde Lars Larsøn til Ole Johansøn ieg tager ingen Landskyld, og Du skal {pak} pakke Dig her fra, Lars[es] Kone sagde Han kand blive ihiel slagen i Mit eget Huus, Men Hun næfnte ikke Hvem Hun meente. flere ord tog Han ey udi agt, Hvad der blev talt,

(6.) 6te Vidne Mons Gregusøn Glæsnæs aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde. at udi vaar sidst afvigte var Vidnet efter Oles Begiering paa Tønnevig for at see Ole Johannessøn bød Lars Larsøn Landskyld, men Lars Larsøn ville ikke tage der imod, og hørte Vidnet at Lars Larsøn sam/m/e Tiid sagde til Ole Johannissøn han skulle pakke sig af gaarden til vaaren og tage sit, bem/el/te Tiid sagde Anna Tønnevigen, som er Larses Kone, Min Mand kand blive ihiel slagen i Mit eget Huus, og ieg kand ikke vide der af, mere sagde det[te] Vidne sig ey at kunde forklare.

Her ved beroer Sagen til neste Ting for at see om Parterne ey udi Mindelighed kand blive forliigte.

Paa Spørgsmaal angaaende giæst giverier svarede Almuen, at Her udi Skib-Reedet ere efter følgende giæst giver stæder. Buchen, Bratholmen, {Lochøen} paa den almindelige Ley Lochøen, {Sollesvig} Glæsnæs et gam/m/el Kongl/ig priviligert Fiske Væhr, Haagelsundet, som hører under Lyse Closters Juris Diction, Hvor Jonas Ravert boer, som svarede efter Lænds Mande[n]s Søns Hans Simonsøns sigende da Hans privilegier blev fordret at {Hans} De vare sendte til Fogeden over Lyse Closters gods, I Sollesvigen er og et Strand sidder Sæde.

Restantserne blev oplæst beløbende sig til 126 - 4 mrk 9 sk.

Confirmation udgiven af Stifts befalings Mand Christian Bagger til Christian Daniel Orning paa *paa giæst giveriet og Krem/m/er leyet udi Lochøen. Datert Bergen d/en 9de Octobr/is 1738.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 20 Augusti blev holdet Som/m/er Ting paa gaarden Søre Eide for Schiold Skib-Reedes Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, Hvis nafne paa Fol/io 137 undtagen udi Niels Joensøn Hammerslands stæd, som er død, var Paul Olsøn Dolvigen,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæst De Kongl/ig allernaadigst udstæde befalinger, som paa Fol/io 150 og 153 ere extraherede, der nest

1739: 166b

1. Deris Kongl/ig Majestets C 6te allernaadigste udstæde Schiøde til afg/aaen Erich Smit paa Sælle gaard To Løber Smør. datert 12 Octobr/is A/nn/o 1731.

2. Schiøde udgivet af S/igneu/r Søren Tode til Mons/ieu/r Hans Levertsen Veiner paa gaarden Sælle af Dato Bergen d/en 2 Maij A/nn/o 1739.

3. Bøxel Sædel udgiven af Mons/ieu/r Hans Risbrich til Ole Torsøn paa Et Pund Smør udi gaarden Tiønnen. Datert Grafdahls gaard d/en 21 Maij 1739 Revers var ved af sam/m/e Dato.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jan von der Lippe paa 19 ½ Marker Smør udi gaarden Søre Gillestad til Hans Olsøn Datert Bergen d/en 18 Martij 1739. Revers var ved.

5. Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Ole Larsøn Datert Bircheland d/en 28 Maij 1739.

6. Obligation udgiven af Henrich Vessel af dato Bergen d/en 16de Augusti A/nn/o 1738 Lydende paa Pandt og forsikring udi Debitoris paa Mølendahl staaende Kaaber [Mølle]? og andre Debitoris Løsøre udi bem/el/te Obligation Specificerte til S/igneu/r Jørgen Lind for Capital 104 Rd.

7. Bevis og Revers udgivet af S/igneu/r Henrich Vessel til Munster skriver Carsten Kierulf paa noget Løsøre bem/el/te Vessel af Ham skal have Laant. Datert Bergen d/en 18 Augusti A/nn/o 1739.

8. Bevis og Revers af dato Bergen d/en 19 Augusti A/nn/o 1739 udgivet af Peder Kierulf til Munster skriver Carsten Kierulf paa noget *Løsere (Løsøre) og Meubler Munster Skriver Carsten Kierulf ham haver Laant og betroet.

9. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r og Lectore Londeman til Mogens Rasmusøn paa Et halv Pund Smør udi gaarden Knappen Lectorat beneficert. Datert Bergen d/en 12te Julij A/nn/o 1738. Revers var ved af Sam/m/e aar og Dato.

10. Schifte Brevet efter Eli Niels Datter datert Nordeide d/en 4 April 1739.

11. Schifte Brevet efter Thor Joensøn Datert Lohne d/en 25 Maij 1739.

12. Obligation udgiven af Jacob Lude til S/igneu/r Johan Jurgen Mestmacher af Dato Bergen d/en 4 Julij A/nn/o 1739 Lydende paa Pandte forsikring udi gaarden Tarlebøe med ald tilhørende Herlighed efter Skiødes formelding og Debitoris i boende Huus med tilhørende Kiælder og grund udi Bergen for Capital 500 Rd Courent.

Den 21 Augusti blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

13. Schiøde udgivet af S/igneu/r Johan Jurgen Mestmacher til S/igneu/r Jacob Lude paa gaarden Tarlebøe med dens tilhørende *Iventario (Inventario) Datert Bergen d/en 4 Julij 1739.

Auctionen paa gaarden Tongeland S/a/l/ig/ Ass/esso/r Vilhelm Hansens Sterfboe tilhørende der paa boer tvende Læylændinger Johannes Erichsøn og Ole Erichsøn Hver af dem efter Landskyld Species til Smør reducert bruger 1 Pund og 9 Marker tilsam/m/en 2 Pund 18 Marker først blev

Johannes Erichsøns brug, 1 Pund \9 Marker Smør/ indsat for 1 Rd M/arken ingen bød, der nest indsat for 5 mrk 8 sk M/arken ingen bød, sa[a] indsat for 5 mrk M/arken efter adskillige bud blev Stat Hopman den Høyeste Bydende for 1 Rd 1 skilling Marken, som er tilsam/m/en ..

Ole Erichsøns brug blev indsat for 1 Rd M/arken som og [er] 1 Pund 9 Marker ingen bød, der nest indsat for 5 mrk 8 sk ingen bød, indsat for 5 mrk M/arken efter adskillige bud blev Stats hopmand den Høyest bydende for 1 Rd 1 sk er tilsam/m/en ...

Procurator Ottesøn refererede sig til sin forige paastand udi Sagen og begierte Dom protesterede imod ald videre udsættelse med erindring om

1739: 167

Processens omkostnings forøgelse for denne Reyses bekostning med 3 Rd, lige saadan forestillelse og paastand begierede Ottesøn maatte tilføris i de andre af Ass/esso/r Londeman for denne Ræt indstæfnte Sager, i Hvad end Contraparterne der imod kand have at indvende.

Procurator Jacob Preus frem stillede sig for den ind stæfnte og sagde, at Da Han nu til sidst har fornummen Citantens i *Rættelse (Rætte settelse), saa kand det ey heller betages Comparentens Principal Herman Mauritzøn at Han frem fører sit forsvar, Hvilket skal skee til efter stundende Høste Ting eller om Rætten behager at giøre Tiiden Mindre imidler Tiid reserverede Comparenten Hans Principal at Lovlig forbeholdenheder i Sagen og ventede der hos at Han ikke med Rætten over iiles;

Ottesøn i Henseende til at Sagen paa Hans Principals siide sidst holdte vaar Ting blev Sluttet til Doms og paa Herman Mauritzsøns side efter begier blev udsat til dette Ting refererede sig til Hvis for hen giorde protest imod den begierte opsættelse.

S/igneu/r Preus der imod frem satte om Retten behager at kiende og dømme paa Sagen for inden Comparentens Principal haver i Rætte ført Hvis Han kunde have til sit forsvar i denne Sag, Øvrigens ville Comparenten for denne Tiid ikke umage Rætten uden at reqvirere de beneficia og benaadinger som Citanten helder sig til og maatte agte at bestyrke sig med saa vel i den/n/e Sag, som de andre Sager Han haver imod Ass/esso/r Londeman.

Den begierte opsættelse bevilges til neste Ting udi Denne og de andre af Ass/esso/r Londeman indstæfnte *Sag (Sager?) Som Procurator Ottesøn og Preus her for Rætten ventilerer.

Citanten Ole Nielsøn mødte og paa stoed \Dom/, den ind stæfnte Peder Olsøn blev paaraabt, Men ingen mødte paa Hans vegne, der for blev dømt som følger,

Hen staaer til neste Ting og bevilges foreleggelse paa nye for Citanten til den indstæfnte.

Angaaende Kroen og giæst giver blev svaret at Her udi Skib-Reede ere Kongens homle, er gavnet og nødvendigt for Reysende, Dams gaard er ikkun naar nogen fra Bergen sig vil Divertere (atspre, more), Haucheland som ligger paa En aldfahr veye, Calfari, tet ved Bergen.

Restantzerne beløb sig til 410 Rd 1 mrk 9 sk.

Der paa blev Tinget op hævet.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 16 Septembr/is blev efter Høy ædle og velbaarne Her/r Stifts befalings Mands Christian Baggers ordre holdet extra Rætt paa gaarden Vallestrand udi Mielde Skibs Reede, angaaende

1739: 167b

Knud Mogensøn, som paa gaarden Hafre haver hængt sig selv efter beretning, Hvor da var nerværende de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, 1. Johannes Rønhofde, 2. Rasmus Reistad, 3. Thomas Reistad, 4. Lars Reistad, 5. Rasmus Rønhofde, 6. Aschild Loftaas, 7. Ole Burcheland, og 8. Anders Eversdahl,

Hvor da efter at Rætten var sat, Fogedens Andreas Jesens Tiennere Stephen Lax frem lagde Et skriftlig stæfne maal af Dato Horvigen d/en 31te Augusti A/nn/o 1739, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: NB. NB. NB. See stæfnemaalet :/

Der efter blev Eedens forklaring af Lov bogen Lydeligen op læst og behørig formaning giordt til vedkom/m/ende om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det første indstæfnte vidne

1. Siri Stephens Datter værende hos sin Moder paa gaarden Blum aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at Dagen efter S/anc/te Hans Dag{s} sidst afvigte Kom Hun udi Knud Mogensens Huus og der var ungefæhr 8te eller 9 uger, imedens Hun var der gik Knud Mogensøn saa sagte Hen talede kun lidet, naar man til Ham kunde lade falde nogle ord svarede Han igien sagtmodig, og naar Han arbeydede, var det lige som Han giorde alting med Iilskab eller Ivrighed. Da vidnet Kom til Knud Monsøn kom Hun til Ham I Tanke Hun skulle have ham til Egte, Men formedelst Hun saae at \Han/ var saa stille og underlig, forlod Hun Ham igien, og det var om Løver dagen før Denne paa stæfnte Sag tildrog sig, Hvor om Hun først fik Tiiden mit udi ugen der efter, Videre forklarede Vidnet at for Sancte Hans dag sidst afvigte var Vidnet udi Knud Monsøns Huus paa gaarden Hafre og da vidste Han Hende nogle penge Han hafde udi et Huus staaende i Een Kiiste, endnu forklarede Vidnet, at Hun saae Knud Monsøn hafde Een Sølv Snor med Penge udi, som ellers Kaldes Agnus Dei paa Landet, og Een Ring foruden den der staaer paa Hans arve Liste,

2. 2det Vidne Agotta {Knuds} Joens Datter haver ey endnu været til guds bord nu gaar udi sit Femtende aar, forklarede uden Eed, at Hun udi Huuset Hos sin Faders Broder afg/aaen Knud Monsøn paa gaarden Havre har været siden Hun var et Lidet Barn, og haver merket af afg/aaen Knud Monsøn at Han nu paa nogen Tiid ikke haver været saaledis til Mode som Han var da Hans Kone Levede, i det Han nu gik saa stille Hen og under tiden Sukkede, under tiden Læste Han og Sang, og Søndagen efter at Siri Stephens Datter var gaaen fra Ham hørte Hun Knud Monsøn baade Læste og Siunge, Tiisdagen \der efter/ var Knud Monsøn staaen op af Sængen om Morgenen før Vidnet, og da Hun vagnede og saae Knud var allerede op staaen, søgte Hun efter Ham paa Bøen, men ey fandt Ham, der paa faldte Hun udi Graad og gik til Grander og sagde Dem Hun ey kunde finde Knud Monsøn, Hvor paa baade granderne paa gaarden

1739: 168

Hafre tillige med Knud Monsøns Søster og Broder, som boer paa Gaarden Hafre, søgte efter Knud Monsøn, Men den Dag fandt de Ham ey, Dagen der efter, som var Een Onsdag Veed Vidnet at Knud Monsøn blev først funden, Hengende udi Een Kleve paa gaarden Hafre, af Vidnes Fader Joen Monsøn og Hendes Fadster Maritte Mons Datter begge boende paa gaarden Hafre, Vidnet saae der blev Søgt om nøglen til Knud Monsøns Kiiste af Hendis Fader og Hans Søster, men ey Veed den blev funden.

3. 3die Vidne Ole Nielsøn Hafre mødte for Rætten og tilstod ved mundtlig varsel at være Lovlig stæfnet, Som ved Eed med oprakte [Fingre] efter Loven udsagde at afg/aaen Knud Monsøn haver boet paa gaarden Hafre tillige med Vidnet Sexten aars Tiid, og kunde Vidnet skiønne paa at afg/aaen Knud Monsøn ey var saaledis af homeur siden Knud Monsøns Kone døde udi vaar, som tilforn, ved det Han haver gaaet saa stille og sagt modig her og lige som været Tungsindig og gaaen udi Tanker, ellers haver Knud Monsøn stædse været Een freedelig og skikkelig Mand, naar Han var udi verskab med folk haver Han stedse været fri postig og Vel Lidet af grander og andre folk, og søgt Kirke med andre folk naar Prædikken holdtes.

4. 4de Vidne Hans Rasmusøn boende paa gaarden Hafre tilstod og Lovlig med mundtlig varsel at være stæfnet aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde ord til andet ligesom nest forige Vidne Ole Nielsøn.

5. 5te Vidne Anders Nielsøn Hafre under aflagde Eed efter Loven [udsagde] ligesom nest forige Vidne.

(6.) 6te Vidne Maritte Lars Datter boende paa gaarden Hafre og er Enke, udsagde Ved Eed efter Loven at Hun boede I stuen med Ham udi 16ten aar og i Øvrigt vandt lige som nest forige 3 Vidner videre vidste Hun ikke at sige om nogen var udi Hans Kiister før Lænds manden kom med Mænd

(7.) 7de Vidne Aamun Andersøn boende paa Hafre til stod Lovlig at være stæfnet aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Han haver ikke andet at sige om Knud Monsøn end nest forige Fire Vidner, Men om Han var tung sindig, som de første Vidner haver sagt kunde Han ey til fulde observere siden Han, Vidnet, er Tung hørig.

8. 8de Vidne Rasmus Nielsøn Hafre aflagde sin Eed efter Loven og tilstod Lovlig at være stæfnet med mundtlig varsel, dernest udsagde at Han paa gaarden Hafre ikkun haver boet siden sidst afvigte vaar, der fore ey kunde giøre nogen forklaring om Knud Monsøns Liv og omgiengelse andet, end medens Vidnet har boed paa Hafre haver Han ikke fornummet andet end ald Skikkelighed af Knud Monsøn.

9. 10. Skyds Skafferne {Axe} Aschild Larsøn Daltvedt og Rasmus Magnesøn Hausberg 9 og 10 Vidner aflagde Eed efter Loven

1739: 168b

Hver for sig og udsagde: at Da de Kom paa gaarden Hafre tillige med Lændsmanden Johannes Ascheland efter Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens ordre, saae de, at afg/aaen Knud Monsøn Hængte udi Kleven, Hvor paa de gik op paa Lemmen og med Een Øxe Hugte det baste Tau over, som var Kastet om Bielken, Hvor I Knud Monsøn hafde Hængt sig {udi}, og toge saa Knud Monsøns Broder {Niels} Joen Monsøn og Knud Monsøns Søsters Mand Niels Rasmusøn Legomet og Lagde udi Een Kiiste, Legomet blev udi deris nerværelse besigtige, men ey kunde sees noget tegn paa Han uden af Striken om halsen, og Legomet af Tyngten var om det nederste Liv blaat.

11. 12. Besigtelses Mændenes forklaring Ole Olsøn Vatle og Johannes Nielsøn Søre Ascheland var under aflagde Eed med oprakte Fingre efter Loven, at da de besigtede Knud Monsøn, Saae de ey noget tegn paa Hans Legome, at nogen Han skulle have om kom/m/en, Men om Halsen var Kiende Tegn af Strikken og det Tyndeste af Livet var bla[a]t, ellers haver de angaaet (omgaaet?) med Knud Monsøn, men Kand sig [ey]? andet [sige]? end Han \io/ var Een skikkelig Mand,

Til slutning blev af Stephen Lax producert Hans Velærverdigheds Her/r Constorial Raads Gert Gelmuydens Attest af dato Haus Præste gaard d/en 29 Augusti hujus Anni tillige med Een Specification paa den arv Knud *Nielsøn (Monsøn) blev udlagt paa Skiftet efter Hans S/a/l/ig/ Kone, som døde udi sidst afvigte vaar, Et efter andet saaledis meldende /: NB. NB. NB. :/ see Attesten og Specificationen; Der paa forlangede bem/el/te Lax at siden det ikke af De førte Vidner utrøkkelig er Declareret at den bort døde Knud Monsøn udi Levende Live haver været Desperat eller afsindig, det Hans Kongl/ig Majestets Casse maatte være hiemfalden De eyendeele, som efter Ham findis, naar alle omkostninger ere fradragne, Hvor om Han eskede Dom og reserverede Deris Kongl/ig Majestets Ræt, i fald noget her efter kunde kom/m/e for Liuset, som afg/aaen Knud Monsøns Sterfboe kunde \være/ tilhørende,

Ved Vidnernes examination vare ved Rætten til stæde afg/aaen Knud Monsøns Broder Joen Monsøn og Hans Søsters Mand Niels Rasmusøn begge boende paa gaarden Hafre, Hvilke formeente underdanigst, at efterdi af Vidnernis udsigende kand erfahres at Knud Monsøn af Tungsindighed

1739: 169

Saaledis maa have tag[et] sig selv af dage, Hans Boe da at tilfalde Dem, naar alle omkostninger paa Sagen og dette Ting vare erstattede.

Der paa blev afsagt følgende

Det er ikke alleniste med Hans Velærverdigheds Her/r Consistorial Raads Gert Gelmuydens attest Datert Haugs Præste gaard d/en 29 Augusti sidst afvigte \beviist/, Men end og De her for Rætten førte vidner haver forklaret under Eed efter Loven at afgangne Knud Monsøn haver været Een skikkelig Mand og ført et u-straffelig Levnet, saa alle som Han haver haft omgaaelse med, stedse bar yndest og godhed for Ham, der fore er det slutteligt at den Tungsindighed Han efter Vidners udsigende har været inficert af {........} Han[s] S/a/l/ig/ Hustroes Død maa have været aarsag til at Han selv haver sine Dage forkortet, alt saa Kiendes for Ræt at Knud Monsøn bør begraves udi Kirke gaarden, og naar disse paa denne Sag anvendte omkostninger tillige med anden gield af Hans boe er bleven betalt, det Øvrige af Hans Sterfboes formue da at deelis efter Loven imellem Hans sande arvinger af Rættens Middel, Som der til er berettiget.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at Aar 1739 d/en 13 *Novembr/is (Octobris) blev holdet Høste Ting med Schiold Skibs-Reedes Almue paa gaarden Sør Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Fol/io 127 findes indtagen i S/a/l/ig/ Niels Hammerslands stæd var Paul Dolvigen,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev op læste

Kongl/ig Forordning Hvor efter saa vel Betienter, som Land Fiscaler sig aller underdanigst skal rette og forholde. Datert Hirschholm d/en 31 Julij 1739.

Contract imellem S/igneu/r Hans Risbrech og 12 Skomagere udi Bergen om Een paa Grafdahls *Mølle (Grafdahls Grund? / Grafdahls Mølles Grund?) opsatte Bark Mølle. Datert 17 Junij 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Hans Risbrich til 12 Skomagere udi Bergen, Ole Jensøn, Hans Petersøn Due, Hans Jonsøn, Simon Bruun, Erich Eide, Søren Hetman, Claus Meyer, Daniel Jørgensøn og Tøger Aagaard, flere nafne vare ey skrevne i Sæddelen - paa Et støkke grund 9 Alen udi Kandt norden ved Møllen paa Grafdal, Hvor de maa opsætte Een Bark Mølle, i lige maade der fra Langs op ad til Elven saa meget grund at de Deris Vand Render og Sluser kand legge etc. Datert Grafdahls gaard d/en 8 Januarij 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Lector Edvard Londeman til Lars Rasmusøn Øfstuun paa Een Halv Løb Smør og Et qvarter Malt udi gaarden Ulsmaug. Datert Bergen d/en 18 April 1739 - Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Olsøn Bircheland til Ole Monsøn Soldat paa Nii og Een halv Skilling Jord udi gaarden Mitthun. Datert Bergen d/en 7 Octobr/is A/nn/o 1739.

1739: 169b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jan von der Lippe paa 1 Pund 21 Marker Smør udi gaarden Samdahl til Johannes Nielsøn, datert Bergen d/en 3 Octobr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Mariager til Michel Friderichsøn paa Een Halv Løb Fire og Een Halv Marker [Smør] udi gaarden Lieland. Datert Bergen d/en 17 Januarij 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Mariager til Jørgen Monsøn paa Een Halv Løb og Atten Marker Smør udi gaarden Lieland. Datert Bergen d/en 14 Martij 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Johannes Nielsøn, Datert Nor Eide d/en 27 Maij 1739.

Schiøde udgivet af Ingebore Ols Datter S/a/l/ig/ Niels Joensøns med Hendes Lau værges Anders Hammerslands Samtykke og Henrich Biørøen til Michel Michelsøn paa Et Pund Smør og Een Fierde deel Huud udi gaarden Hammers Land. Datert Sør Eide d/en 13 Octobr/is 1739.

Den 14 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Paul Larsøn Søraas til sin Svoger Lars Nielsøn paa Et Pund og Nii Marker Smør udi gaarden Søraas. Datert Sør Eide d/en 13 Octobr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven paa Ass/esso/r og Lectoris Edvard Londemans vegne af Mons/ieu/r Niels Knag Jæger til Christian Andersøn paa Et Pund Smør udi gaarden Drotningsvigen. Datert Bergen d/en 16 Septembr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jan von der Lippe til Paul Johansøn paa Atten Marker Smør udi gaarden Goevigen. Datert Bergen d/en 20 Aprilis 1739.

Schiøde udgivet af Henrich Biørøen og Rasmus Haucheland til Jacob Jacobsøn paa Et Pund Smør og To Femte deel Huud udi gaarden Byenæs. Datert Sør Eide d/en 14 Octobr/is 1739.

Schiøde udgivet af Rasmus Hansøn til S/igneu/r Henrich Mejer Albertsøn paa Een Løb Smør udi gaarden Store Tvedt. Datert Bergen d/en 29 Augusti 1739.

Paa Herman Mauritzsøn og Hans Procurator Jacob Preus blev efter Loven 3de gange lydeligen raabt, Men ingen af Dem mødte,

Paa Citantens vegne mødte Procurator S/igneu/r Hans Ottesøn og paa stod Dom refererende sig til sit forige med erindring om tillæg for denne foraarsagede reyses bekostning til dette Ting, og protesterede imod ald opsættelse.

Efter som Procurator Jacob Preus paa S/igneu/r Herman Mauritzsøns vegne tvende Ting dage her for Rætten haver mødt og begiert paa bem/el/te Mauritzsøns vegne baade Copie af det Citanten haver indgivet og anstand til sam/m/e at besvare, da efterdi bem/el/te Copie af Procurator Preus ikke alleniste paa S/igneu/r Herman Mauritzsøns vegne er bestilt men endnu ligger færdig skreven, saa udsættes denne Sag til neste Ting, da den ind stæfnte Herman Mauritzøn haver at lade Een Authorizeret Mand møde for sig Hans Sag at forsvare.

Procurator Ottesøn mødte paa Citantens vegne

1739: 170

og Refererte sig til sam/m/e fore stillelse og paa stand som udi forige Sag.

Paa Clamer Mauritzsøn blev efter Loven 3de gange raabt, Men Han ey mødte.

Endnu udsættes Sagen til neste Vaar Ting for at see om Den indstæfnte kand producere noget til sin befrielse, Hvis det da ikke skeer, skal endelig Dom udi Sagen blive afsagt.

Procurator Ottesøn mødte paa Citantens vegne og refererte sig til det i de tvende Sager nu nylig for hen af Ham er indført.

Den indstæfnte Bucholt mødte selv for Rætten og under kastede sig Dom,

Denne Sag hen hviler og til neste Ting, som de andre tvende.

Procurator Ottesøn refererte sig til sit foran indførte,

Hans Monsøn Møller mødte og producerte Een beskikkelse til Citanten af 22 Junij sidst afvigte, med Hans der paa tegnede Svar af 8 Julij nest efter.

Denne Sag beroer med de andre til neste Ting.

Paa Claus Mauritzsøns vegne frem lagde Iver Aarestad Een contra Stæfning, som for Rætten lydeligen blev oplæst,

S/igneu/r Ottesøn exciperede imod Claus Mauritzsøns stæfnemaal og der imod ey kunde tage til giæ[n]mæle, i Henseende til at Her/r Ass/esso/r Londeman, som Selv har udstæd sin Hovet stæfning har sluttet Sagen paa sin Siide for inden Hans afreyse, og alt saa ikke givet Comparenten anden ordre end at ved blive Hans paa stand til Doms, thi igien tager Han sin forestillelse og paastand lige som udi nest foregaaende Sager.

Der nest frem lagde bem/el/te Iver Aarestad Et Indlæg af dato (mangler) tillige med Een attest fra Hans Høy ærverdighed Her/r Bischop Borneman af dato 1 April 1739.

S/igneu/r Ottesøn refererte sig til sine for Hen udi Sagen producerte Documenter.

Denne Sag beroer til neste Ting.

Henrich Nielsøn Hetlevigen hafde Ladet ind stæfne Lars Gregusøns Hustroe Apelone Matthis Datter paa Hetlevigen angaaende Skiælds ord Hun haver forøvet imod Citantens Hustroe Ingebore

1739: 170b

Knuds Datter, Der om at vidne ere indstæfnte Mons Andersøn Madhopen og Tørres Jensen Hetlevig,

Hvilket kald og varsel Lænds Manden Ole Larsøn Totland og Lars Nielsøn ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at være den indstæfnte forkyndt for 14 Dages Tiid;

Den indstæfnte Apelone Matthis Datter blev paaraabt, men ingen paa Hendes vegne mødte,

Der paa blev Eedens forklaring af Lov bogen lydeligen oplæst og behørig formaning til Vidnerne giort om at vagte sig for Meen Eed, og frem stod saa det første Vidne

Mons Andersøn Madhopen nu værende hos sin Fader paa Madhopen og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde, at ungefæhr for Tre ugers Tiid var Vidnet paa Hetlevig Hvor Citanten Henrich Nielsøn boer, Medens Vidnet der var kom der tvistighed imellem Lars Gregusøn, der boer paa sam/m/e gaard Hetlevig og Citantens Hustroe Ingebore Knuds Datter, angaaende lidet Haae Citantens Hæst hafde ædet op for Lars Gregusøn, og i det [de] talede Sam/m/en der om kom Den indstæfnte Apelone Matthis Datter til, og hørte Vidnet da at Apelone Matthis Datter skiældede Citantens Henrich Nielsøns Hustroe for Een Gam/m/el Tævve, Men Citantens Hustroe skiældede ey igien, Videre vidste dette Vidne ikke at forklare her om sagde Han.

Det andet Vidne Tørres Jensøn tiennende hos Knud Henrichsøn paa Hetlevig aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at ungefæhr for Tre ugers Tiid stod Vidnet paa Hetlevigs ager med nest forige Vidne, og da hørte Hand, at der kom Disput imellem Lars Gregusøn Hetlevig og Citantens Henrich Nielsøns Kone Ingebore Knuds Datter om noget Haae Citantens Hæst hafde op æd for Lars Gregusøn, sam/m/e Tiid hørte Vidnet at Apelone Matthis Datter skiældede Citantens Hustroe for Een gam/m/el Tæve men hørte ikke at Citantens Henrich Nielsøns Hustroe Ingebore Knuds Dat[ter] gav Apelone Matthis Datter igien Skiælds ord.

Her ved beroer Sagen til neste Ting, da Citanten haver at lade forelegge den indstæfnte Apelone Matthis daatter og der hos Hendes Mand end paa Hendes vegne at være tilstæde.

1739: 171
 
 

Ole Johnsøn fremkom for Rætten og forklarede at være fød paa Een gaard Bircheland Kaldet udi Radøe Skib-Reede her I Norhorlehn, Hans Fader var opsidder paa sam/m/e gaard og Deponentens Fader boer endnu paa sam/m/e gaard, Hans navn er Jens Joensøn, Der boer og udsigerens Søster Britte Joens Datter, som er gift med Niels Knudsøn, udsigeren siger at have tient under Fodguarden 17 Aar, fik sin Dimission fra Fod-Guarden for ungefær Nii Aars Tiid, kom saa til Bergen, der fra foer hiem til sin Fader paa Birkeland, og Et Aar der efter Kom udi Egteskab med Susanna Henrichs Daatter som nu er arrestert i Bergen, Et aars Tiid der efter tog Han til Bergen og logerede hos Hans Kones Moder det første Aar, siden Leyede Deponenten sig selv Et Huus udi Bergen og der boede Fire Aar, der efter fløttede Han fra Bergen til Et Huus staaende paa Espelands grund, Hvor Han sig endnu opholder, De tvende ældste af Deponentens Børn er føde udi Bergen, det yngste paa Espeland, Alter gange har han søgt udi Bergens Dom Kirke,

Den nerværende Almue formeente, at efterdi Ole Johnsøn ey er fød udi dette Skibs-Reede, og Hans tvende Bør[n] udi Bergen, Schiolds Skibs Reedes Almue, da blev fri tagen for at underholde Hans Børn, Men Ole Johnsøns Broder og Søster maatte blive paalagt, som Deris nermeste paarørende, at Contribuere til Børnenes underholdning og opdragelse, saa som de vare nermeste der til, og burde sørge for Børnenis optugtelse; Skulle det blive Almuen paa Lagt, da saae de helder det blev paa lagt Dem efter Mandtallet Mand for Mand.

Efter som ingen flere Sager vare ind stæfnte blev

Dette Aars Restantzer oplæste beløbende sig hos Bonden 120 Rd. Smaae Told 4 mrk 11 sk. Proprietarierne Skat 801 Rd 7 sk. Smaa Told 8 Rd 6 [sk]. Summa Skat 921 Rd 7 [sk]. Told 9 Rd 4 mrk 1 sk. *Koren (Korn) og Smaae Tiende 15 [Rd] 5 mrk 15 sk. Mølle Skatten var 15 Rd restantz.

Gaarden Unneland er ikke forbedret.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

Dend ordinaire Ting attest efter Skatte forord[ningen] der udi indført om at af-førsels Penge udi dette Skibs Reede og ingen bøxel at være falden paa S/a/l/ig/ Ass/esso/r Hansens Seqvestrerte gods.

Lau Ræts Mænd for aar 1740 bleve opnæfnte, nye, 1. Iver Paulsøn Bynæs, 2. Niels Larsøn Ulsmau, 3. Jacob Johansøn Gimeland,

1739: 171b

4. Niels Rasmusøn Øfst-Thun, 5. Lars Larsøn Apelthun, g/am/l/e/ 6. Lars Halvorsøn Millishau, 7. Thoer Jacobsøn Bratland og 8. Ole Nielsøn Smøraas.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at Aar 1739 d/en 16 Octobr/is blev holdet Høste Ting for Sartor Skibs-Reedes Almue paa gaarden Schoge nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og De Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 143 findes,

Og blev da først oplæst den Kongl/ig aller naadigste Forordning, som paa Folio 169 er extrahert, der nest

1. Schiøde udgivet af Helche S/a/l/ig/ Hans Todes til Knud Pedersøn paa Et Pund og Tre Marker Fiskes Leye udi gaarden Nesse. Datert Bergen d/en 30 Maij 1739.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margaretha S/a/l/ig/ Abraham Vessels til Peder Michelsøn paa Femten Marker Smør udi gaarden Glæsnæs. Datert Lunggaarden d/en 3 Octobr/is 1739.

Den 17 Octobr/is blev Rætten sat med sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Barbro Niels Daatter Datert Landeraae den 11 Junij 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Syneve Ivers (Joens?) Datter Datert Scha[a]levig d/en 10 Junij 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Anders Pedersøn Datert Bacche d/en 9 Junij 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Johansøn Spilde til Joen Larsøn paa Atten Marker Fisk udi gaarden Hagenæs, Datert 17 Octobr/is 1739.

Iver (Joen?) Villumsøn Vindenæs frem stillede tvende Danne Mænd for Rætten nafnlig Thomas Einærsøn Fisker boende udi Bergen, og Aamund Hansøn Opsidder paa gaarden Fiereide begierende fornæfnte tvende Mænd under Eed maatte forklare, Hvad Dem var Vidende om Peder Villumsøns Dødelige afgang,

Thi blev Eedens forklaring for bem/el/te Vidner Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed,

Hvor paa Thomas Einersøn og Aamund Hansøn ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde at de meget vel haver kiendt afgangne Peder Villumsøn Vindenæs, og Han udi sidste *Aar Laags* (Orlogs?) Tiid blev med Dem tillige udskreven for Marin, gik ud med Dem, var paa Den Kongl/ige Flode med Dem, Hvor Han døde udi Aaret 1714 - og ved LarKuulen Øster paa Norge blev begraven.

Reqvirenten begierede dette beskreven, som Rætten Ham bevilgede.

Mageschifte Schiøde udgivet af Jens Thomæsøn Børnæs til Britte Thoers Datter Bacche paa noget Jorde gods imod Jorde gods. Datert Schauge d/en 17 Octobr/is 1739.

Mageschifte Brev udgivet af Britte Thoers Daatter Bache til Jens Thomæsøn Børnæs paa noget Jorde gods. Datert Schauge d/en 17 Octobr/is 1739.

Erich Jacobsøn haver Ladet ind stæfne Jens Nielsøn Nor-Eide, fordi Han haver sagt Citanten Erich Jacobsøn ud af sit Daglig brugende Nøst, desligeste og fordi Han haver skud Baader ud af bem/el/te Nøst, og til at anhøre Vidner der om, Hvilke ere Ole Knudsøn og Ole Olsøn boende paa gaarden Eide.

Varsels Mændene {Ole Knud} Simon Michelsøn Schoge Lænds Mand og Hans Simonsøn Schoge

1739: 172

Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have med mere end 14 Dages varsel Dette stæfne maal for vedkom/m/ende Lovlig forkyndt,

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, og frem stod saa det første Vidne

Ole Knudsøn boende paa gaarden Eide aflagde sin Eed udi den indstæfntes Jens Nielsøns nerværende, som Ved stæfningens af hiemling var til stæde, og under sam/m/e Eed forklarede, at Citanten Erich Jacobsøn haver til Egte Den indstæfnte Jens Nielsøns \Søns/ S/a/l/ig/ Lars Jensøns Enke, og beboer samme Jorde brug, som S/a/l/ig/ Lars Jensøn undtagen To Marker Fisk, meden S/a/l/ig/ Lars Jensøn Levede brugte Han det paa Eide staaende og nu omtvistede Nøst, Citanten Erich Jacobsøn haver og Hid til dags brugt sam/m/e nøst indtil nu Jens Nielsøn haver ud sagt Citanten af Nøstet og taget Hans Baade ud, som skeede for fiorten dages Tiid.

Det andet Vidne Ole Olsøn Værende hos sin Fader paa Eide frem stod, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde ord til andet lige som nest forige Vidne Ole Knudsøn uden ringeste foranding.

Den indstæfnte Jens Nielsøn tilstod selv for Rætten at han Haver bøxlet ald Hans for hen brugte Jord til sin Søn Mons Jensen undtagen det Citanten bruger.

Begge Parter paastod Dom,

Endelig bleve Erich Jacobsøn og Jens Nielsøn saaledis forliigte for Rætten, at Erich Jacobsøn stædse skulle have udi det paastæfnte Nøst staaende Een Baad naar Jens Nielsøn eller Hans Søn Mons Jensøn hafde Deris Sex Rings Baad staaende udi bem/el/te paastæfnte Nøst, Men naar ingen Sex Rings Baad staaer udi sam/m/e om tvistede Nøst skal Erich Jacobsøn altiid have tvende Baade udi Nøstet staaende, og udi Processens omkostning skal Jens Nielsøn betale Erich Jacobsøn 3 Rd 4 sk.

Dette af Parterne fri villig indgaaede forliig Confirmeris i alle Maader af Rætten med tillæg og: Hvo som først af Parterne ypper nogen Dispute dette Nøst angaaende skal bøde ikke alleniste til Justitz Cassen 2 Rixdr Men end og til fattige Her i Skibs Redet ligeledis 2 Rd - og saaledis ophævis dette stæfnemaal.

Schiøde udgivet af Ole Schauge og Anders Toft til Villum Michelsøn paa 18 Marker Fisk udi Børnæs Dat/ert 17 8br 1739.

1739: 172b
 
 

Dette aar Restantzen vare 45 Rd 2 mrk 5 [sk]. S/maae T/old 7 mrk 13 sk. Korn Tienden og Smaae Tiende restantz var 4 Rd - 1 - 2. Qvalvog Skatten af Schauge og Thæle 5 mrk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

De ordinaire Tings vidner bleve og tagne.

Lau-Ræts Mændene for 1740 bleve opnæfnte, 1. Michel Knudsøn Bacche, 2. Willum Ulvesøn Mittvedt, 3. {Lars} \Ole/ Olsøn {Landeraae} \Eide/, nye 4. Knud Simonsøn Tøsøen, 5. Knud Assersøn Kaursland, 6. Ole Iversøn Hitzøen, 7. Ole Knudsen Eide, 8. Erich Michelsøn Landeraae,
 
 

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1739 d/en 19 Octobr/is blev holdet Høste Ting paa Ting stædet med *Heløe (Herløe) Skibs-Reedes Almue paa gaarden Frechau nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 133 ere meldte,

Hvor da efter at Rætten var sat først blev oplæst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Forordning, som paa Folio 169 er extrahert - der nest

Schiøde udgivet af Niels Tertnæs, Johannes Heiberg, Matthias Knubben, Ole Hansøn, Joen Olsøn, Kari Ols Datter, til Halsteen Johansøn paa 18 Marker Smør *3/6 Faaer udi gaarden Hæsdahl. Dat/ert 10 Octobr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Gunder Fæster til Knud Andersøn paa Tre skilling og To qvitter udi gaarden Nedre Kleppe. Datert Bergen d/en 16 Octobr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Gunder Fæster til Gudmun Jensøn paa Tre Skilling og Een qvit udi gaarden Nedre Kleppe. Datert Bergen d/en 16 Octobr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Gunder Fæster til Joen Pedersøn paa Tre Skilling og Een qvit udi gaarden Nedre Kleppe. Datert Bergen d/en 16 Octobr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Johan Lausøn til Peder Siursøn paa Atten Marker Smør og Nii Kander Malt udi gaarden Huusebøe. Datert Herløe gaard d/en 12 Octobr/is 1739 - Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af {Stephen} Mad/a/me Appelonia S/a/l/ig/ Her/r Otto Edverdsøns til Stephen Erichsøn paa den Jorde Part Hans Fader for hen brugt haver navnlig Erich Michelsøn. Datert Vallestrand d/en 19 Octobr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Iden til Ole Christophersøn paa 9 ½ Marker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Vigebøe. Datert Frechau d/en 19 Octobr/is 1739.

Den 20 Octobr/is blev Rætten sat med sam/m/e Mænd.

Obligation udgivet af Aschild Langeland til Told Inspecteur Abraham Norman Datert Bergen d/en 6te Januarij A/nn/o 1739 Lydende paa alle Debitoris Eyendele til forsikring for Capital 68 Rd 4 mrk 6 sk.

Bøxell Sæddel udgiven af Justitz Raad Christian Krags Fuldmægtig Zacharias Fæster til Friderich Thomæsøn Brevig paa Sex Marker Smør Fiorten Marker Fisk og Een Siette deel Faaer udi gaarden Ohn Datert Hops gaard d/en 11 April 1739 - Revers og ved.

Michel Michelsøn paa Egne og Interessenters vegne mødte og producerede Et Indlæg under

1739: 173

Hans, Ingebore Ols Datters og Kari Ols Datters navn Datert Bergen d/en 19 Octobr/is 1739, som for Rætten Lydeligen blev oplæst.

Der paa blev af Rætten given følgende

De ind stæfnte Vidner Eschild og Ole Hauland forelegges af Rætten efter Citanternes begiering I dag ved Indlæg at møde til først kom/m/ende Vaar Ting, til Sam/m/e Tiid haver Citanterne og at give Jacob Hauland Lau dag {og} at møde, Hvor ved Sagen til bem/el/te Tiid beroer.

Citanterne mødte for Rætten og gav til kiende at de til dette Ting hafde Ladet Rasmus Helt foreleg[g]e,

Lænds Manden Anders Andersøn Tvedt og Baste Knudsøn Tvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at de med 14 Dages Varsel hafde til dette Ting {hafde} paa Citanternis vegne forelagt den indstæfnte Rasmus Helt at møde,

Citanterne paa stod Dom udi Sagen,

Den indstæfnte Rasmus Helt blev efter Loven trende gange lydelig paaraabt, Men Han ey sig indfandt endskiøndt Rætten hafde over Een Halv Time biet efter Ham,

Hvor paa blev Dømt, som følger

Efter som den ind stæfnte Rasmus Helt af opsidderne \paa Notenæs/ Mons Nielsøn, Ole Nielsøn, og Johannes Olsøn samt Niels Johannissøn baade lovlig her for Rætten er indstæfnt og givet foreleggelse, saa til findes Han her ved 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse at betale til Citanterne de paastæfnte 66 Rd og udi Processens omkostning 7 Rd under adfær efter Loven.

Citanterne mødte for Rætten og tilkiende gav at de til dette Ting hafde ladet Rasmus Helt forelegge,

Lænds Manden Anders Andersøn Tvedt og Baste Knudsøn Tvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven bekræftede at for 14 Dages Tiid hafde forelagt Rasmus Helt at møde til dette Ting, des aarsag Citanterne paa stod Dom.

Paa Rasmus Helt blev efter Loven trende gange Lydeligen raabt, men \Han/ ey mødte,

Hvor paa blev dømt som følger

Efter som den ind stæfnte Rasmus Helt af Opsidderne paa gaarden Nore Sæle Rasmus Olsøn, Niels Rasmusøn, Ole Rasmusøn, Knud Johannissøn, Johannes Nielsøn og Johannes Olsøn her for Rætten

1739: 173b

Lovlig er bleven stæfnet til at betale Dem 53 Rd \som/ Rasmus Helt \Dem/ er skyldig for Fisk Han af Citanterne haver bekom/m/et, saa og at betale Dem Processens foraarsagede omkostning. Da efterdi den ind stæfnte Rasmus Helt end ikke efter foreleggelse møder og svarer for sig, saa bør Han at betale Citanterne de paa stæfnte 53 Rd og udi Processens omkostning 3 Rd - alt inden 15 Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse under Rættens videre befordring efter Loven.

Matthis Rasmusøn mødte for Rætten og gav til Kiende at Hans indstæfnte vidne Niels Carlsøn var siug, der fore begierede Sagen udsat til neste Ting paa det Han da kunde faae Niels Carlsøn her for Rætten afhørt Eedelig.

Den ind stæfnte Jacob Hansøn Thurøen mødte tillige med Hans Procurator Hans Ottesøn Nideraas og frem lagde Hans til dette Ting udstædde Contra stæfning, som for Rætten Lydeligen blev op læst og er saaledis befattet /: See Stæfningen :/

Matthias Rasmusøn mødte for Rætten og til stod Lovlig at være Contra stæfnt til dette Ting d/en 6te Octobr/is sidst afvigte,

Der nest producerede Ottesøn Contra Citantens Skriftlige forsæt af gaar dags dato, Hvor til Han sig i alt refererede og som Contra stæfningen til deels er udstæd for at drive Sagen til Endskab, saa protesterede Han imod den af Hovet Citanten begierte udsættelse, aller helst da det udi indlægget tilstrækkelig er deducert, Hvor aldelis til ingen nøtte i Sagen det af Hovet Citanten paa raabte Vidnes forklaring ville blive, og der fore Saa meget des mindre bør Hindre Sagens Expedition, Men Comparenten paa stod Endelig Dom efter Hvis i Rætte er lagt,

Citanten Matthis Rasmusøn begierede Copie af Contra Citantens indgivne og opsættelse til neste Ting for at besvare sam/m/e,

Ottesøn ved blev sin forige protestation.

Citanten Matthias Rasmusøn bevilges anstand udi Sagen til nest kom/m/ende Vaar Ting.

Paa Citantens vegne mødte Procurator Hans Ottesøn Nideraas og paastod Dom, efter forige giorde paastand,

Rætten lod trende gange raabe paa Rasmus Langeland, men Han ey mødte.

Der paa blev strax Dømt, som følger.

1739: 174

Paa Citantens vegne mødte Zacharias Fæster og producerede Den af Ham fra Ass/esso/r Lausøn givne ordre til at udføre Sagen belagt med stemplet Papier Nr 18 - 6 sk, som for Rætten lydeligen blev oplæst - og er af følgende indhold, der nest frem lagde Fæster Et Proclama udstæd af {Ass/esso/r Lausøn} Frue Kraags, af Dato 14 Martij 1738, som Han og begierede udi Acten indført; Dernest frem lagde S/igneu/r Fæster Et Indlæg af denne Dags dato, som og for Rætten lydeligen blev oplæst, /: NB. NB. See Indlægget :/ Comparenten fore stillede der nest til Rætten Hvor vidt, de af Contraparterne Seeniste Rættes Dag indgivne Indlegger bør anseis.

De indstæfnte mødte og refererte sig til Deris indgivne,

Der paa gav Rætten følgende

Sagen udsættes endnu til neste Ting baade for at see om Parterne ey udi Mindelighed kand forliigt blive, og formedelst Tingets Korte berammelse, Hvis da ey Mindelig forliig paa følger, skal Dom udi Sagen blive afsagt.

Zacharias Fæster mødte og refererede sig til sit udi forige Sag indgivne Indlæg med hos fulgte Documenter,

Davanger Opsidderne holdt sig til Deris indgivne indlæg,

Rætten refererte sig udi forige Sag afsagde Kiendelse.

Restantzerne for det aar var 204 - 5 - 9 sk. S/maae T/old 4 - 1 - 7. Smaae Tiende restants var 7 Rd 1 sk.

Attestert at Floers vaags Mølle er øde.

Selv Ejer Mandtallet blev og oplæst.

Den ordinaire Ting attest efter Skatte forordningen blev og tagen.

Lau Ræts Mænd for aar 1740 bleve op næfnte, 1. g/am/l/e/ Ole Pedersøn Herløver, 2. Niels Arnesøn Alføen, nye 3. Hans Nielsøn Alføen, 4. Anders Nielsøn Hegøen, 5. Iver Johannissøn Norvigen, 6. Johannes Nielsøn Nore Sæle, 7. Michel Halvorsøn Hielmen, 8. Mons Nielsøn Nøttenæs.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder etc. giør vitterligt at aar 1739 d/en 21 October blev holdet Høste Ting med Arne Schib Reedes Almue paa gaarden Yttre Horvigen nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 144 findes indtagne udi Stephen Tofts stæd var Thomas Larsøn Seim, udi Joen Yttre Horvigens stæd var Erich Fusesøn Horvigen,

Og efter at Rætten var sat blev først Ting Lyst den Konglig aller naadigste Forordning, som paa Folio 169 er extrahert Der nest

1739: 174b
 
 

Deris Kongl/ig Majestets Forordning Hvorledis med døde Creatur paa Landet, som befindes døde paa Vejen og Marker liggende, Deris *neeed gravelse eller bort førsel skal forholdes. Hirschholms Slot Datert d/en 11 Sept/embris 1739.

Schiøde udgivet af Lars Aadland og Friderich Schoge til Simon Bircheland paa 7 1/5 M/arker Smør 4 4/5 Kande Malt udi gaarden Qvamme Datert Sørejde d/en 10 Augusti 1739.

Den 22 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Mons Hiorteland, Hans Ulvesætter, Ole Ulvesætter, Johannes Rødland til Ole Monsøn paa Een Part i Hiorteland. Datert Yttre Horvigen d/en 22 Octobr/is 1739.

Stifts Befalings Mand Christian Baggers Resolution af Dato 3 April 1739 at Eyerne til Haugs og Hammers Kirker {skal} bør i følge det Kongl/ig Skiøde imodtage Kirke Tiende, som den af alders Tiid har været ydet med videre.

S/a/l/ig/ Giertrud De Fines Caution for S/a/l/ig/ Fogeden Lem er extradert fra det Høy lovlig Kongl/ig Cammer Collegio efter Cammer Raad Heibergs paaskrift paa bem/el/te Caution af 22 Julij 1738 - der fore forsikringen saa vidt gaarden Setre angaaer annulleris.

Efter Høy ædle og Velbaarne Her/r stifts befalings Mand Christian Baggers ordre blev Post Mændene Her udi Arne Skibs Reed examinerede angaaende den Post, som gik fra Bergen d/en 15 Septembr/is sidst afvigte, Hvilke giorde følgende forklaring

1ste Iver Nielsøn Postmand boede paa Post gaarden Store Thuenæs udsagde, at Postmanden paa gaarden Borge udi Schiold Skibs-Reede Marcus Monsøn lod rigtig Levere Post Sækken fra sig til Ham 14 Dager for Michels Dag sidst afvigte, Sam/m/e post Sæk Han strax skikkede til post Manden Ole Thomæsøn paa gaarden Romsloe.

Den 2den Postmand Ole Thomæsøn paa gaarden Romsloe boede forklarede, at Iver Nielsøn Store Thuenæs Lod Rigtig til Ham Levere den Post Sæk, som blev ført fra Bergen 14 Dage fra Michels Dag sidst afvigte, Samme Post Sæk skikkede Han strax ved sin Post Dræng Joen Monsøn til Postmanden paa gaarden Indre Brudvig Magne Andersøn.

Den 3die Post Mand var ey tilstæde ved Rætten.

Den 4de Post Mand Anders Johansøn boende paa gaarden Stanghelle tilstod at Postmanden Magne Andersøn Indre Brudvig rigtig Leverede Ham den Post Sæk, som gik fra Bergen 14 Dage for Michels dag samme Post Sæk Han Selv bar fra sin gaard til neste Post gaard Dahle.

Den 5te Post mand Ole Torbiørnsøn bekræftede og at Han af nest foran næfnte Post Mand Anders Johansøn Stanghelle rigtig var levert den Post Sæk, som blev ført fra Bergen 14 Dage for sidste Michels Mysse, Hvilken Han strax lod befordre

1739: 175

Til Post gaarden paa Vaas Thøsen kaldet og det var onsdags aften, som den om Tiisdagen til forn var skikket fra Bergen,

Alle fornæfnte tilstæde værende Postmænd sagde at udi De Dage var vel noget Regn men ey storm, sagde og at denne Deris forklaring ville \De/ og kunde af Dem med Eed bekræftes om det skulle forlanges.

Ingen Sager vare indstæfnte,

Der fore blev op læst dette aar Restantzer beløbende til 104 Rd 2 sk. S/maae T/old 10 mrk 14 [sk]. Smaae Tiende Restantz 1 Rd - 0 - 9 sk. Engeslets Skat 14 Rd 1 mrk. Mølle Skat 3 Rd 3 mrk.

Gaarden Dahle blev tilstaad ey at være forbedret.

Selv Eyer Mandtalet blev og oplæst.

Det ordinaire Tings vidne om Sigt og Sage fald efter Forordningen blev og taget.

Lau Ræts Mænd for aar 1740 bleve op næfnte, g/am/l/e/ 1. Erich Fusesøn Indre Horvigen, 2. Niels Olsøn Espelie, 3. Ole Marcusøn Seim, nye 4. Halsteen Johansøn Jordahl, 5. Daniel Johansøn Flachtvedt, 6. Halvor Nielsøn Indre Arne, 7. {Erich} Ludvig Rasmusøn i Sandvig, 8. Ole Johannissøn i Sandvig paa Evertz Pladse.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder etc. giør vitterligt at aar 1739 d/en 23 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Mielde Skibs-Reedes Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden Andreas Jesen og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 146 findes,

Og efterat Rætten var sadt bleve først oplæste De Kongl/ig Allernaadigste Forordninger, som ere extraherede paa Fol/io 169 og 174, der nest

Her/r Consistorial-Raads Gert Gelmuydens Fredliusning paa *paa Gaarden Hatlands Skou. Datert 22 Octobris Haus Præste gaard A/nn/o 1739.

Stifts amt mandens Resolution angaaende Tienden til Haus og Hammers Kirker, som videre findes paa Fol/io 174.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Borneman til Anders Olsøn Fyllingen paa 2 Pund 6 M/arker Smør 1 ½ q/var/ter Malt og ¼ Huud udi gaarden Nore Reistad Datert 2den Septembris 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Agottha Johannis Datter Dat/ert Kleveland d/en 1 Augusti 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden til Niels Iversøn paa Atten Marker Smør og Otte Kander Malt udi gaarden Hartvedt. Datert Haus Præste gaard d/en 6te Augusti 1739. Revers og.

Bøxel Sæddel udgiven af Rasmus Nielsøn til Ole Johansøn paa Een Halv Løb Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Daltvedt. Datert Vallestrand d/en 31 Julij 1739.

Den 24 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad H. C. Gartner til Ole Olsøn paa 1 Pund Smør og 3 Marker, samt ¼ Faaer udi gaarden Vatle. Datert Bergen d/en 4 Maij 1739.

Citanten Ole Olsøn Hatland mødte for Rætten og gav til kiende at Han *Vil (Vel?) til dette Ting hafde ladet ind stæfne Mad/a/me Apelone S/a/l/ig/ Her/r Otto Edvarsøns og Rasmus Hiertaas, Men saa som stæfne maalet ey var Lovlig

1739: 175b

med saa Lang varsel forkyndt, som [Loven]? befaler, begierede Han selv anstand udi Sagen til neste Ting, der nest blev af Citanten Ole Hatland paa sin Moders Anna Lars Datter Eides vegne udi Hendes nerværelse fremlagt et Indlæg af 23 hujus forfattet af Procuratore Johan Simon Cramer, Hvor under og stod Anna Lars Datter Eides navn, Hvilket for Rætten lydeligen blev oplæst, og er af denne indhold /: NB. See Indlægget :/ Endelig producerede og Ole Hatland paa egne og Lænds manden for Hossanger Skibs-Reede Niels Hannistvedt[s vegne] et Indlæg Ligeledis af 23 hujus, som og for Rætten Lydelig blev op læst og saaledis befattet /: NB. see Indlægget -

Paa Spørsmaal af Rætten tilstod Lænds Mand Niels Hannistvedt at Han og staaer for denne Sag paa Hans Vær Moders Annæ Eide[s] Vegne ligesom Hendis Søn Ole Hatland.

Den begierte anstand af Ole Olesøn Hatlan Citanten, bevilges til neste Ting.

Der nest blev dette aars Restantzser op læst, som var 112 - 1 - 4. Smaae Told 2 Rd 2 sk. Kongens Tiende 9 Rd 4 mrk 1 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev oplæst.

Det ordinaire Tings vidne efter Skatte Forordningen tillige med angaaende Sigt og Sagefald.

Lau-Ræts Mænd for aar 1740 1. g/am/l/e/ Knud Nielsøn *Schoche (Stoche), 2. Ole Nielsøn Blom, 3. Gutorm Larsøn Hundham/m/er, 4. Anders Hvidsteen Nielsøn nye 5. Johannes Johannissøn Øste Mielde, 6. Mons Einarsøn Øste Mielde, 7. Jens Johansøn Hausberg, 8. Niels Monsøn Reveim.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1739 d/en 26 Octobr/is blev holdet Høste Ting for Hossanger Skibs-Reedes Almue paa Ting stædet Hoshofde nerværende Fogeden Andreas Jesen og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Fol/io 148 undtagen udi Haaver Olsøn Haalands stæd var Hans Fader Ole Haaversøn Haaland,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve oplæste De Kongl/ig Forordning og den Fredliusning, samt Resolution, som paa Fol/io 169 - 174 - 175 ere extraherede, dernest

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Magdeli Jacobs Datter Datert Heldahl d/en 29 Julij 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Kari Ols Datter. Datert *Datert Herland d/en 1 Junij 1739.

Schiøde udgivet af Siur Heldahl, Johannes Hoevig, Simon Grosvig, Jacob Vicho, Lars Svennem, Engvold Johansøn paa 11 Marker Smør 8 ½ Kande Malt udi gaarden Heldahl til Giertrud Knuds Datter datert Hoshofde d/en 30 Julij 1739.

Bøxel Sæddel udgivet af Rector og Ass/esso/r Steensen til Lars Olsøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Grønnaas. Datert Bergen d/en 24 Septembr/is 1739.

Schiøde udgivet af Peder Olsøn Svennem til Johannes Knudsøn paa 7 ¼ M/arker Smør 4 ½ Kande Malt udi gaarden Tvedt. Datert Hoshofde d/en 26 Octobr/is 1739.

Odels Løsnings Ræt og Penge Mangel til gaarden Søre Rosland Een Halv Løb Smør Lod Elias Ols/øn Læse. Datert Hoshofde d/en 26 Octobris 1739.

1739: 176
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Eide, Erich Røsland og Børge Børsvig til Soldat Ole Nielsøn Hole paa 20 M/arker Smør, 3 Mæhler og 4 Kander Malt og 40 skilling udi gaarden Kleveland. Datert Hoshofde d/en 26 Octobr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Jacobsøn til sin Søn Lars Nielsøn paa 12 Marker Smør og ½ Tønde Malt udi gaarden Kleveland. Datert Hoshofde d/en 26 Octobr/is 1739.

Den 27 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Børge Olsøn Hannistvedt til Anders Arnesøn paa Et Pund og Fire Marker Smør og Sex{ten} Kander Malt udi gaarden Byseim. datert Hoshofde d/en 30 Julij 1739.

Ole Nielsøn boende paa gaarden Ladvig udi Exingedahlen her i Norhorlehn fremstillede sig her for Rætten og gav til kiende, at Han tillige med sin grande Johannes Nielsøn Ladvig, Lars Jacobsøn Fieldanger og Torbiørn Oxendahl strax efter Bartholomæi Tiider sidst afvigte hafde Skudt tvende gamle Biørne, den Eene paa Fieldangers Mark, den anden paa Oxendahls Fiæld, Til beviis paa Hans sigende frem viiste Ole Nielsøn Ladvig her for Rætten Huudene af bem/el/te Tvende skudte Biørne, Hvilke Huude lettelig var at see af gamle Biørner at være,

Der fore Comparenten Ole Nielsøn formodede, at Han tillige med sine for hen navn givne Interessenter, Som haver været med at ødelegge Biørnene, burde nyde Det Deris Kongl/ig Majestet aller naadigst hafver paa budet at Contribueris til Dem, der slige u-dyr dræber, Som er for Hver Biørn To Rixdaler, til sammen for disse tvende Biørne Fire Rixdaler, Hvilke Fire Rixdr Kongl/ig Majestets Foged S/igneu/r Andreas Jesen Dem og strax betalte, efter som Ole Nielsøn Ladvigs foregivende angaaende forbem/el/te tvende Biørne udi alle Maader fandtes rigtig.

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte blev dette Aars Restantser oplæste som beløb sig til 79 - 3 - 14 sk. Kongs Tiendes restanser var 5 mrk 8 sk.

Angaaende gaarden Lostad blev svaret at ingen forbedring var vist vidende der paa er skeed, siden dens aftag.

Selv Eyer Mandtallet blev og op læst.

Det ordinaire Tings vidne efter Skatte Forordningen blev taget, Hvor udi var indført Hvad arv der var falden paa det beneficerte gods og at ingen bøxel er faldet paa det af Ass/esso/r Hansens Seqvestrerte gods.

Lau-Ræts Mænd for aar 1740 bleve op næfnte. 1. Johannes Knudsøn Tvedten, 2. Lars Blegeli {3} Hansøn, 3. Niels Larsøn Blegelie, 4. Mons Larsøn Eicheland, nye. 5. Joen Erichsøn Tepstad, 6. Børge Arnesøn Blegelie, 7. Vemmun Monsøn Sandal, 8. Mons Iversøn Qvamme.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1739 d/en 28 Octobris blev holdet Høste Ting paa Ting stædet Eide med

1739: 176b

Echanger Skibs Reedes Almue nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 149 findes undtagen Iver Hoepe, som er død og udi Hans stæd sad Anders Nielsøn Toft,

Hvor da først bleve oplæste De breve og Kongl/ige forordninger som paa Fol/io 169 - 174 - 175 ere extraherede, der nest

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Mons Johansøn Dat/ert Yttre Hindenæs d/en 4 Martij A/nn/o 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Proust Peter Matthias Tanche til Anders Olsøn paa Et Pund Smør og Halv anden Mæhle Malt udi gaarden Heggernæs. Datert Bergen d/en 19 Martij 1739. Revers var ved.

Efter som ingen Sager blev ført i Rætte, oplæstes dette aars Restancer beløbende sig til 148 - 3 - 5. Smaae Told 3 - 1 - 1. Kongs 10de beløb 12 [Rd] 2 mrk 11 sk.

Selv Eyer mandtalet blev op læst.

Den Sædvanlige Ting Attest angaaende bøder og andre slig[e] Ting blev og forfattet der udi var indført at Iver (Joen?) Jordahls og Britthe Knuds dtrs Hovet laad var til Kongen forbrudt og ingen bøxel at være falden paa Ass/esso/r Hansøns Seqvestrerte gods.

Lau-Ræts Mænd for aar 1740 bleve opnæfnte, g/am/l/e/ 1ste Ole Nielsøn Toft, 2. Børge Olsøn Biørsvig, 3. Lars Monsøn Schaar, 4. Knud Larsøn Schaar, 5. Knud Johansøn Molvig, nye 6te Lars Johansøn Huusdahl, 7. g/am/l/e/ Johannes Nielsøn Store Sætre, 8. Johannes Pedersøn Stald.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Svoren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 13de Novembr/is blev holdet Høste Ting med Alenfits Skibreedes Almue paa Ting stædet Qvamme nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Fol/io 130 findes

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve op læste de Kongl/ige forordninger, som paa Folio 169 ere extraherede, der nest {den Kong/lig Forordning om Høyeste Re}

Kongl/ig Forordning at Høyeste Ret 1740 skal begynde d/en 3 Martij Datert Hirschholms Slot d/en 9 Octobr/is 1739.

Schiøde udgivet af Ole Gullachsøn til Anders Pedersøn Berrefiord paa 18 M/arker S/mør og 12 Kander Malt udi gaarden Nore Fæsta. dat/ert Qvams vaagen d/en 13 No/vem/br/is/ 1739.

Schiøde udgivet af Niels Lille Oxe, Michel Grimstad, {H} Halvor Nesse, Halvor Hunven, Gutorm Rachnæs, Johannes Rønhofde, Lars Bircheland til Ole Siursøn paa Een halv Løb Smør og 30 Kander malt udi gaarden Helleland. Datert Qvams vaagen d/en 13 Novembr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Pedersøn paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Nore Festa til Ole Gullachsøn. Datert Qvams vaagen d/en 13de Novembr/is 1739.

Den 14 Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Obligation udgiven af Friderich Cramer til S/igneu/r Verner Hosevinchel. Datert Bergen d/en 18 Septembr/is 1739 Lydende paa Pandt og forsikring udi BrudeKnappen med dens paa stædet op byggede Huuser af Landskyld Sex M/arker Smør og gaarden Bratoule udi Radøe Skibs Reede af skyld 2 Pund 6 M/arker Smør 26 Kander Malt, 10 siger Tii Melke Kiøer, 1 Oxe, 3 qvier, 7 gieder, 3 Souer, 3 Baader med Nøst og Seyel, samt Een stoer Silde Nood for Capital 400 Rd.

Schifte Brevet efter Britte Ols Datter Datert Iisdahl d/en 9 Maij 1739.

Ingen Sager vare indstæfnte, som her for Rætten burde fore tages efter Loven der for

1739: 177

Blev op læste dette aars Restantser beløbende sig til den Summa 96 Rd 7 sk. Smaae Told 1 - 2- 3 sk. Grunde og Enge slette Skat af Kongsøen 1 Rd.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

Det ordinaire Tings vidne om Sigt [og] Sage fald med videre efter Skatte forordningen blev og givet beskreven.

Lau-Ræts Mænd for aar 1740 bleve opnæfnte 1. Ole Nielsøn Berrefiord, 2. Ole Johansøn Berrefiord nye 3. Siur Schotsund, 4. Anders Olsøn Valde, 5. Lars Erichsøn Monstad, 6. Aschild Olsøn Helland, 7. Michel Olsøn Øvre Siurset, 8. Aamund Larsøn Hopland.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1739 d/en 16de November blev holdet Høste Ting med Lindaas Skibs Reedes Almue paa Giæst giver Stædet ved Kiilstrøm/m/en nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Fol/io 127 findes.

Dernest efter at Rætten blev sat, vare op læste de Kongl/ig aller naadigste Kongl/ige Forordninger, som paa Fol/io 169 et 176 ere extraherede.

Actor Procurator Preus fremstillede sig og producerede Continuations stæfning udi denne Sag under Dato 8 Octobr/is sidst leden, Hvilken saa vel for de Mistænkte Personer, som de ved sam/m/e Continuations stæfning indkaldede vidner Lovlig er forkyndt, og Hvor om Han frem stillede stæfne vidnerne til afhiemling Berent Jacobsøn boende udi Bergen og Ole Olsøn Liedahl og i Bergen boende, Hvilke ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlede at de med 14 Dages varsel hafde til dette Ting ind stæfnet saa vel de udi forberørte stæfnemaal nafn givne vidner, som de arresterte Mons Iversøn Nore Schauge og Niels Jacobsøn Søre Schauge,

Procurator Cramer mødte, som forsvar for Arrestanterne tillige med De Arresterte Selv, og til sin Legitimation producerede Her/r Stifts befalings Mand Baggers Skriftlige ordre og Constitution af 22 Octobr/is nest afvigte, som for Rætten blev op læst, Hvor nest Han sagde, at Han faaer op bie de til dette Ting indstæfnte vidner i fald de skulle kunde forklare noget saadant, Hvor af Citantens haarde sigtelse over de Arresterte Personer kunde tage nogen opliusning eller afbeviislighed, Men saa snart vidner ere førte, ville Comparenten u-fortøvet skride til Defension og i Rætte sættelse.

S/igneu/r Preus forlangede de ind stæfnte vidner, saa mange af Dem maatte møde til Eedelig forklaring, forbeholdende sig Hans sluttelig formeening udi Sagen.

Der paa blev Eedens forklaring af Lov bogen for de nerværende vidner Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen-Eed, Hvor paa frem stod det første vidne

(1.) Malene Anthonis Datter Ole Lavesens Hustroe, og efterat de andre vidner vare ud viiste, af Lagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at ved Høste Tinget udi sidst afvigte aar

1739: 177b

1738, sagde vidnet til Mons Iversøn og Niels Jacobsøn at de skulle bekiende sanhed udi denne Sag; der til Niels Jacobsøn svarede Mig, saa sandt Gud hielpe Mig \Min Kone/ og Mine Smaae børn skal ieg sige Sandhed, naar al Ting gaaer til *stikker (stykker?) er ieg dog den uskyldigste, det kand Een Hver bekiende for sig, Mons Iversøn svarede ikke noget der til.

Cramer forlangede at Niels *Schoge (Schauge) maatte selv explicere sig Hvorledis Hans tale Maader den omvudne Tiid været haver: Der til Niels Jacobsøn Svarede: at Hans ord vare, saa sandt Hielpe Ham, som Han er saa uskyldig, som det Barn {udi} Der ligger udi Moders Liv, og veed ikke de andre har giort Marcus Slagters Søn mere {end de} \skade/ {andre ........ haver}.

2. Det andet vidne Lænds Manden Michel Michelsøn Hunven blev ind kaldet, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og vandt, at udi sidst afvigte Som/m/er hafde Vidnet givet Arrestanten \Niels Jacobsøn/ forlov til at gaae paa nogle af de ved Lændsmands gaarden nest liggende gaarder for at bede om noget Korn til sine Smaae Børn, og da Lænds Manden, vidnet, fornam Niels Jacobsøn Schouge blev noget Længe borte, sendte Lænds Manden bud efter Niels Jacobsøn og talede til Niels Jacobsøn fordi Han saa Længe hafde bleven fra Lænds Mands gaarden, Hvor Niels Jacobsøn sad arresterte, og skiendte saa vel Vidnet Lænds Manden, som den anden Arrestant Mons Iversøn paa Niels Jacobsøn for Han saa Længe blev borte, da sagde Niels Jacobsøn til Mons Iversøn, Du siger at ieg sidder baade for Mig og Dig, over disse Niels Jacobsøns ord tviflede Lænds manden paa at Niels Jacobsøn var u-skyldig, der fore slog Jærn paa Niels Jacobsøn, og sagde til Niels Jacobsøn dette skal Du have, fordi om Du veed noget med Ham, meenende Mons Iversøn, og ikke aaben barer det; der paa Niels Jacobsøn gredende Løftede sine Hænder til Him/m/elen og sagde; saa Sandt hielpe Mig Gud og mine Smaa paa den yderste Dag, som ieg ikke veed mere Med Han end med Mig selv, thi Han er lige saa u-skyldig, som ieg, Lænds Manden spurgte der paa Niels Jacobsøn, Hvi Han da talede saa hen i veyret, Men Niels Jacobsøn gav der paa ey noget svar.

3. Vidne Hans Hansøn Ulføen blev indkaldet, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Han hørte paa sidst afvigte Som/m/er Tinget, da Rætten var ophævet, Niels Jacobsøn udi denne Stue sige: at Han var lige saa uskyldig i denne Sag, som det Barn der ligger i Moders Liv, Videre Vidste Han ikke at forklare udi denne Sag.

4. 4de Vidne Ole Jacobsøn UdKiilen blev indkaldet, aflagde sin Eed med oprakte Fingre og sagde at Han ikke ved noget at forklare om denne Sag.

(5.) Det 5te Vidne Niels Qvalvaagen blev paaraabt, Men ey møder;

S/igneu/r Preus sagde at efterdi Niels I Q[v]alvaagen nu ikke møder, saa kunde Comparenten ikke lade sagen for denne gang Hen hvile paa dette vidnes forklaring, Men Han tog dog sig

1739: 178

Reserveret i Tiiden, om det fornødiges, at faae Hans vidnes byrd ført, ikke dis mindre producerede Comparenten et for Bergens Bye-Tings Ræt d/en 9de hujus erhvervet Tings vidne med Hvilket Han agtede at got giøre til de forige her inden Rætten frem satte omstændigheder disse, nemlig til deels, at der er seet Blod paa Mons Iversøn{s} Schouge, deels {os} og at Han haver fremviist Een Kniv, men i at frem viise Kniven er bleven hindret af Niels Schouge, og siufnis der af, som Een tilstrekkelig formoding, at den bort komne Niels Markusen med saadan Instrument er bleven beskadiget, Øvrigens igien tog Comparenten sin seeniste Som/m/er Ting i Rætte lagde Demonstration med Hvilken Han formeente omstændelig at have deduceret at de Mistænkelige Personer ikke aldeelis ere Reene og uskyldige i bem/el/te Niels Marcusøns omkom/m/else og paa fulgte Død, aller heldst, da det er forklaret, den tvist og u-Eenighed, der haver været indbyrdes imellem de Mistænkte Personer, og i Hvor vel Comparenten nu maa tilstaae, at virkelig Drab paa den bort blevne Niels Marcusøn er skeed, saa dog i Betragtning at Niels Marcusøn er indtagen udi De Mistænktes Baad sund og frisk og med føre Lem/m/er, og dog faae Timer der efter kom/m/e af Dage, saa blev Han i den faste formodning, at Rætten efter Sagens Tilstand og omstændigheder til De Mistænktes afstraffelse og undgieldelse Considererer Lovens 6te Bogs 6te Cap/itel 13 Art/icel i særdelished, da de Mistænkte forventelig ikke kand finde sig beskiermet formedelst Lovens nest følgende 16 Articel, og alt saae recommenderede Comparenten denne Sag under Een Lov mæssig og ret færdig Dom, Ved Hvilken Han tillige ervarter at denne Sags udfør og omkostninger af de Mistænkte bliver refunderet og erstattet i det aller Mindste med 30 Rd, Det af Preus producerte Bergens Bye Tings vidne befatter i sig følgen /: NB. NB. Tingsvidne :/

Procurator Cramer Formanede Arrestanten for den alvidende gud og denne Ræt, at udsige Deris Sandhed, betænkende, at Tiiden er kort her paa Jorden, Men at Evighed er uden Ende saa og at den forklaring om Eedens betydelighed, den de har hørt paa i Dag, er saa aldeelis betydelig{hed}, at den der negter Sandhed fri villig og forsætlig kalder guds strænge Dom over sig til timelig og Evig straf og u-lykke, der paa tilspurgte Han de Arresterte, om de kand give deris Eed paa, at de Hverken ved sig selv paa Een eller anden Maade af Hvad nafn, enten kand blive tænkt eller ophittet haver været Aarsag udi, at Marcus Nielsøns Søn Niels Marcusøn er kom/m/en af Baaden udi Søen

1739: 178b

Eller erfahret, at nogen anden har Lagt Haand paa Ham til beskadigelse, eller og enten skyvet, Spendet eller Kastet Ham af Baaden udi Søen Men om ikke der imod med bem/el/te Drengs omkom/m/else er i alt tilgaaet efter Deris forige Deposition.

Her paa erKleerede Arrestanterne sig at ville aflegge Deris Corporlige Eed til Deris befrielse.

Cramer der paa tilspurte Actor Procurator Preus om Han med den andbudne Eed er fornøyet eller der imod agter at protestere.

Preus replicerede at Han lader det kom/m/e paa Rættens an og forsvar, om de Mistænkte efter Sagens Beskaffenhed og omstændighed kand stædes til nogen Eeds afleggelse, Men Comparenten refererede sig til sit forige og ind lod Sagen under Dom.

Cramer der paa sagde: at foruden den Respective Dom/m/er vil befinde denne Sag saaledis, at Citanten ikke med noget, som kunde reignis til vis formoding har over tydet Arrestanterne sin Formerede Sag og sigtelse, saa er det og Een Sag af den beskaffenhed, at Arrestanternis Eed maae give Sagen oplysning og tillige befrie Dem for Citantens sigtelse, og da Comparenten der udi forvendtede Rættens biefald, og tillige urgerede at Arrestanterne vorder tilladte den anbudne Eed at præstere, saa indstillede Han til Rætten, om Citanten ikke er gaaen for vidt med Sag og Sigtelse og des formedelst paaført u-skyldige Folk baade Fængsel og Trængsel, holdt Dem fra Deris Jorde Brug, betaget Dem Deris Brød og næring, og der ved bragt Dem til yderste Armod og Bettel straf, u-meldet Hvad nød Deris fattige Familie er *oven (over) gaaen i Medens de under Langvarig fængsel har været Hen holden, og her udi formoder Comparenten i lige Maade denne Rættes Biefald Thi paastod Han ey allene at Arrestanterne for Citantens tiltale udi alt bliver fri dømt, men og at dem reserveris udi sam/m/e Dom Deris tiltale imod Citanten for Hans værne Ting for paa førte sigtelse og u-leylighed alt til Arrestanternis vedbørlige Satisfactions erholdelse udi hovet Sagen og af førte bekostninger.

S/igneu/r Preus sagde at naar Rætten Confronterer denne Sag med de førte Vidner og den Demonstration Comparenten sidste Som/m/er Ting har Deponert, da er Comparenten i den formeening, at Han i nogen Maade har gaaen for vidt med Sagen lige som og Kongens

1739: 179

Foget ikke mindre beføyet med Lov end Høye Øvrigheds befaling paa Justitiens vegne haver seet sig bevaret de Mistænchte Personer, for at giøre Regnskab og Reede af den paa Søen og af Deris Baad bort og om komne Niels Marcusøn, thi hen falder Vel S/igneu/r Cramers Formeening og Argumenter af sig selv, som intet, Videre agtede Comparenten til bem/el/te Cramers Propositioner intet at svare, Men urgerede paa Een Endelig Dom.

S/igneu/r Cramer Refererede sig til sit forige.

Formedelst denne Sags betydelighed, De producerte Documenters Vidløftighed og dette Tings Korte beram/m/else optages Sagen til Doms og bliver beram/m/et her ved Dagen d/en 16de Decembr/is først til Dom/m/en at afsige, til Hvilken Tiid de nu siddende Lau-Ræts Mænd uden nogen undskylding haver at møde her paa stæden, til sam/m/e Tiid bør og sig her paa stæden indfinde baa[de] Actor Jacob Preus og de Arrestertis forsvar S/igneu/r Cramer tillige med Arrestanterne selv.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Borneman til Brynil Ehlers paa 1 Pund og 3 M/arker Smør udi gaarden Fondenæs Datert Bergens Bispe gaard d/en 13 No/vem/br/is/ 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Peder Hofman til Anders Haldorsøn paa 18 M/arker Smør og ¼ Faaer udi gaarden Hodne. datert Sandvigen d/en 24 Martij 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Gertrud S/a/l/ig/ Danker Dankersøns til Knud Larsøn paa 18 M/arker Smør udi *Pladsøn Tungen. datert Bergen d/en 22 Sept/embris 1739.

Den 17 Novembr/is blev Rætten igien sat.

Schifte Brevet efter Iver Monsøn. datert Væraas d/en 17 9br 1739.

Den 19 No/vem/br/is/ blev Rætten igien sadt.

S/a/l/ig/ Giertrud De Fines Caution for afg/aaen Fogeden Lem, saa vidt dette gods udi Lindaas Skibs-Reede haver været givet Deris Kongl/ig Majestet udi forsikring.

Lænds Mand Michel Michelsøn Hunven hafde ladet ind stæfne Siur Bronsland fordi Han haver talt om Ham, Citanten, at Han haver taget fløtning med videre, der ere til at vidne Varslede Joen Brunsland og Jens Hauge,

Hvilket kald og varsel Iver Olsøn Træland og Ole Andersøn boende paa gaarden Brudevold Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have for 14 Dages Tiid forkyndt baade Contraparten Siur Brundsland og vidnerne, og [da] de stæfnede Siur Brunsland talede Varsels Mændene med Ham selv,

Paa Siur Brunsland blev efter Loven trende gange Lydeligen raabt, Men Han ey mødte,

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, dernest blev det Eene Vidne af Rætten udviist, Men det andet vidne

Jens Olsøn Hauge frem stod, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at ungefæhr

1739: 179b

For Tre fierding aars Tiid var Vidnet, som nu staaer her for Rætten udi Siur Larsøns Stue paa Bronslands, da Kom paa tale udi Siur Larsøn Brundslands Stue i nerværelse af Siur Brunslands Kones, det andet Vidnes Kones, og Joen Brunslands nerværelse om Skydsing, og *den (da?) hørte dette Vidne, at den indstæfnte Siur Larsøn sagde baade Lænds Manden og Skafferen vare Tiuve.

Det 2det Vidne Joen Michelsøn boende paa gaarden Brunsland blev indkaldet foer Rætten, efter at Han sin Eed med oprakte Fingre efter Loven hafde aflagd, forklarede Han under sam/m/e Eed: at for sidst afvigte Vaar Ting, var den indstæfnte Siur Larsøn Bronsland, dette Vidne, nest forige Vidne Jens Olsøn Hauge, det Vidnes Kone og Siur Larsøns Hustroe sam/m/en udi den Stue paa gaarden Brundsland, Hvor dette Vidne Joen Michelsøn og Contraparten Siur Larsøn haver fælles Stue, Sam/m/e Tiid kom paa tale om Fløtningen her udi Skibs-Reedet, og hørte dette vidne at den indstæfnte Siur Larsøn sagde, at Baade Lænds Manden og Skafferen vare Tiuve,

Citanten Lænds Manden Michel Hunven begierede foreleggelse for den indstæfnte Siur Larsøn Brunsland at møde til neste Ting nemlig vaar Tinget først kom/m/ende Aar 1740,

Der paa gav Rætten følgende

Efter som den indstæfnte Siur Larsøn Brunsland ved Sagens paaraab sig ey indfandt, saa gives Ham her ved af Rætten Lav dag at møde til førstkommende Vaar Ting udi aaret 1740, denne foreleggelse haver Citanten Lænds-Manden Michel Michelsøn Hunven Selv at Lade forkynde den indstæfnte Siur Larsøn paa Hans Boepæl udi Lovlig Tiide for Tinget skal holdes.

Efter som ingen flere Sager vare ind stæfnte blev dette aars Restantcer oplæste beløbende til 329 Rd 4 mrk 11 sk. Smaae Told Restants til 4 Rd 2 mrk 14 sk. Kongs Tiendes til 32 Rd 1 mrk 12 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forseylet.

Det ordinaire Tings vidne angaaende Sig[t] og Sage fald med videre efter Skatte Forordningen blev tagen,

Der ved blev og til kiende givet og til staaet at Fieldsbøe og *og Bachebøe ligger under fæe fod og ingen græsleye for dette aar der af er svaret.

Sluttelig bleve opnæfnte Lau-Ræts Mænd for til kom/m/ende aar 1740 - g/am/l/e/ 1. Christian Nielsøn Kaland, 2. Michel Michelsøn Knarvig, 3. Halsteen Knudsøn Lofaas, 4. Knud Hansen Riise nye 5. Knud Olsøn Hope, 6. Stephen Olsøn Maraas, 7. Niels Monsøn Fields Ende, 8. Ole Olsøn Severaas.

Der paa blev Rætten op hævet.

1739: 180
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at Aar 1739 d/en 19 Novembr/is blev holdet Høste Ting med Gulens Skibs Reedes Almue paa Ting stædet Schierjehaun nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og Eedsvorne Lau Ræts Mænd, Hvis nafne paa Fol/io 126 findes,

Hvor da først blev op læst Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 169 - 176 ere extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Amtmand Friman til Michel Joensøn paa Et Pund Smør udi gaarden Brandanger datert Bergen d/en 23 Octobr/is 1739 Revers ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Ludvig Lem til Anders Joensøn paa Et Halv Pund Smør udi gaarden Sande. datert Sogndahl d/en 8 April 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Abel S/a/l/ig/ Rectoris Erich Mønichens til Michel Gregoriisøn paa Et Pund Smør og Et Halv Spand Fisk udi gaarden Røe. Datert Tvedt d/en 30 Octobr/is 1739. Revers ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Ole Jensen paa Een Halv Løb Smør og Et Halv Faaer udi gaarden Hanetvedt. Datert Bergens Bispegaard d/en 29 Octobris A/nn/o 1739. Revers og.

Bøxel [Sæddel] udgiven af Rector Jacob Steensen til Peder Olsøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Hiertaas. datert Bergen d/en 18 Augusti 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen S/a/l/ig/ Toldforvalter Garmans til Lars Joensøn paa Aatte Marker Smør udi gaarden Tvedt. datert Bergen d/en 17 Octobr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Knud Johansøn til Mons Joensøn paa Atten M/arker Smør og Een Fierde deel Faaer udi gaarden Randahl. datert Inderøen d/en 13 Novembr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af H/err Thomas Sommer paa 18 M/arker Smør udi gaarden Vestevig til Hans Josephsøn Datert Evenvig d/en 18 No/vem/br/is/ 1739. Revers og.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Anna Helena S/a/l/ig/ Lems til Jens Olsøn paa Atten Marker Smør udi gaarden Molde. datert Bergen d/en 22 Octobr/is 1739. Revers og.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Stephen Hansøn og S/a/l/ig/ Siri Rasmus Datter. Datert Haucheland d/en 13 Junij 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Johanne Siurs Datter datert Brandanger d/en 3 Junij 1739.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Henrich Hansøn Datert Tvedt d/en 5te Junij 1739.

Den 20 No/vem/br/is/ blev Rætten igien sadt.

Schiøde udgivet af Hans Stephensøn paa 21 Marcher Smør udi gaarden Haucheland til Knud Stephensøn. Datert Schierjehaun d/en 20 No/vem/br/is/ 1739.

Erich Olsøn Hosteland paa Lars Tørresøn Kringlebottens vegne frem viiste Een Huud af Een Middels Biørn {af størels}, som bem/el/te Lars Tørresøn Kringlebotten Tredie Pintse dag sidst afvigte hafde skut udi Kringlebottens Mark, begierende der for paa Lars Kringlebottens vegne, at Lars Kringlebotte[n] maatte nyde det Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordning tillegger Dem, som sligt et u-dyr ødelegger, og Kunde af Denne frem viiste Huud seis, at det Hverken \har/ været Een meget gam/m/el eller aldeelis ung Biørn, Men Een Middels Biørn, og efter som den nerværende Almue var vidende at Lars Tørresøn Kringlebotten Rigtig haver Skudt Biørnen blev Ham af Fogeden strax betalt de paa staaende 2 Rd alt i følge Kongl/ig aller naadigste Forordning.

1739: 180b
 
 

Den 21 Novembris blev Rætten atter sadt.

Sagen blev udsat til neste Ting formedelst den indstæfntes Annæ Svens datters Formynder Claus Dahle ey mødte, til bem/el/te Tiid nemlig først kom/m/ende Vaar Ting haver Lænds Manden Peder Henrichsbøe at Lade ved tvende Mænd indstæfne bem/el/te Anne Svens Daatter til Doms Lidelse efter Hendes egen bekiendelse og Vidnernes udsigende, saa bør og Hendes Formynder Claus Dahle til sam/m/e Tiid ind varsles at forsvare Anne Svens Datter eller skaffe Een anden Mand udi sit stæd, der Hans Myndtling kand forsvare.

Citanten mødte for Rætten og gav til kiende at Han hafde til dette Ting givet den ind stæfnte Ole Bransdahl Lov dag at møde til dette Ting efter Rættens seeniste Ting dag afsagde kiendelse.

Den ind stæfnte Ole Jacobsøn mødte for Rætten og tilstod Lovlig at være forelagt af Citanten til dette Ting at møde, Men begierede anstand udi Sagen til neste Ting for at føre vidner.

Eftersom den ind stæfnte Ole Jacobsøn Brandahl møder her for Rætten og begierer anstand udi Sagen til at føre Vidner, saa tør Rætten ikke andet end sam/m/e anstand Ham bevilge, paa det Han ey skal have at sige at blive af Rætten overiilet, Thi beroer denne Sag til nestkom/m/ende Vaar Ting udi aaret 1740.

Citanten mødte for Rætten og tilstod at Han hafde ladet varsle ved foreleggelse til dette Ting baade Anna Svens Datter og Hendes Formynder Claus Dahle, Men som Anne Svens Datter var til stæde og ey Hendes Formynder og forsvar Claus Dahle, saa gav Rætten følgende

Efter som ved Sagens paaraab, Hverken Claus Dahle Annæ Svens Daatters Fader broder og Formynder selv eller nogen paa Hans vegne sig ind fandt, saa bliver Ham, Claus Dahle Her ved af Rætten til holdt at møde selv personlig

1739: 181

Her for Rætten til førstkom/m/ende Vaar Ting at møde enten selv eller skaffe Een anden Mand for sig, som kand forsvare den ind stæfnte Anne Svens Daatter, og haver Citanten at lade ved Lovlig stæfne maal ind stæfne først Anne Svens Datter til at Liide Dom Som Hun efter Vidnernis udsigende haver fortient, og Claus Dahle at møde som Hendes Faders Broder og Formynder til at forsvare Hende som Een fød værge, søm/m/er og anstaaer efter sin Pligt eller at skaffe Een anden udi sit stæd, som Hende kand forsvare, Hvor ved Sagen beroer til neste Ting,

Dernest blev trende gange raabt om nogen hafde Sager at føre udi Rætten, men som ingen frem kom, blev dette Aars Restanctcer op læste og beløb sig til 55 Rd 1 mrk 6 sk. Smaa Told 1 mrk 10 sk. Kongs Tiendens beløb sig til 6 Rd 4 mrk 9 sk.

Selv-Eier Mandtallet blev og oplæst og forseylet.

Det ordinaire Tings vidne efter Skatte Forordning angaaende Sig[t] og Sagefald samt afførsels Penge blev og udstæde og forseylet.

Lau Ræts Mænd for aar 1740 bleve op næfnte, g/am/l/e/ 1. Hans Olsøn Hannetvedt, 2. Arne Rasmusøn Øvre Øst Gulen, 3. Lasse Rasmusøn Øvre Øst Gulen, 4. Ole Pedersøn Kielbye, nye 5. Friderich Ellingsøn Miømen, 6. Otte Joensøn Brandanger, 7. Lars Ellin[g]søn Brandsdahl, 8. Ole Hansen Risnæs.

Der paa op hævis Rætten.

Ligeledis paa dette Skibs Reede antegnet og udslet forsikringen af S/a/l/ig/ Giertrud de Fine udgivet for S/a/l/ig/ Foged Lem.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1739 d/en 23 Novembr/is blev holdet Høste Ting med Raadøe Skibs Reedes Almue paa giæst giver stædet ved Alverstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 130 findes,

Hvor da efter at *at Rætten var sadt først bleve oplæste De Kongl/ig aller naadigste Forordninger, som paa Foliis 169 og 176 findes extraherede, dernest

Obligation udgiven af Friderich Cramer til S/igneu/r Verner Hosvinchel paa 400 Rd, datert Bergen 18 Septembr/is 1739 See udi denne Protocol paa Folio 176, Hvor den \og/ for Alenfits Ting er Læst.

Obligation udgiven af S/igneu/r {Arh} Arnold Meyer til Told Inspecteur Norman Datert Bergen d/en 27de Maij 1739 og Lydende paa anden forsikring udi Marøen for Capital 45 Rd.

Arv og giælds fragaaelse efter Agnethe S/a/l/ig/ Hans Carstensøn Vellands Lod Mad/a/me Agnetha S/a/l/ig/ Hofmans Læse Datert Ascheland d/en 17 Novembr/is 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Jan Gudmunsøn Hielmen til Johannes Olsøn paa Et Pund og Tre Marker Smør udi gaarden Haaland Datert Frechau d/en 20 Octobr/is 1739.

1739: 181b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Joen Michelsøn paa 11 ½ Marcher Smør og 9 Kander Malt udi Gaarden nedre Qvaleem, saa at Joen Michelsøns fulde brug udi Nedre Qvalem nu er 23 M/arker Smør og 18ten Kander Malt Datert Bergen d/en 24 Martij 1739.

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Olsøn paa 18 M/arker Smør og Tolv Kander Malt udi gaarden Bøe Datert 23 Novembr/is 1739 af Giæstgiver stædet Ved Alverstrømmen til Ole Johansøn.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Sæbøe, Iver Erichsøn Fæsta og Joen Vaxtiol til Jens Johannissøn paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Hoele. datert Alverstrøms Giæst giver stæd d/en 23 No/vem/br/is/ 1739.

Den 24 Novembr/is blev Rætten igien sadt.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Ole Borneman til Rasmus Andersøn paa 12 M/arker Smør og Et qvarteer Malt udi gaarden Strømme. Datert Bergens Bispe gaard d/en 30 Maij A/nn/o 1739. Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Ole Borneman paa Sex Marker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Strømme til Anders Olsøn. Datert Bergens Bispe gaard d/en 30 Maij A/nn/o 1739.

Placat at Auction skal holdes paa Ascheland over S/a/l/ig/ Agnetha S/a/l/ig/ Hans Veilandts efter latte Løsøre d/en 3 Decembr/is førstkom/m/ende. Datert Alverstrøm/m/en Giæst giver stæd d/en 23 No/vem/br/is/ 1739.

Knud Knudsøn Halland Haver ladet ind stæfne Elling Matthisøn boende paa sam/m/e gaard Halland, Dom at liide for nogle beskyldninger han haver paa lagt Citanten, Der om at Vidner at anhøre ligeledis er ind stæfnt Elling Matthisøn Halland, Vidnernes nafne ere Palme Olsøn boende paa gaarden Halland og bem/el/te Palme Olsøns Hustroe Pernelle Erichs Datter,

Hvilket kald og varsel Johannes Rasmusøn Froe Taule og Mons Tørresøn Namtvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have for 14 Dages Tiid forkyndt baade for Elling Matthisøn og Vidnerne;

Den indstæfnte Elling Matthisøn mødte for Rætten og tilstod lovlig til dette Ting og stæd at være varslet;

Der paa frem stod Vidnet

Palme Olsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at udi sidst afvigte Høst hørte Vidnet nogle ord bleve vexlet imellem Citanten Knud Knudsøn Halland og den indstæfnte Elling Matthisøn som var i Sin Løe paa gaarden Halland i det Knud Knudsøn gik forbie Elling Matthisøns Løe, Men alle

1739: 182

ordene kand Vidnet sig nu ey erindre, Men dette hørte Vidnet, at Elling Matthisøn sagde til Knud Knudsøn: at Knud Knudsøn hafde ødelagt 11 Liv for Elling Matthisøn udi 4 aar, der paa spurgte Knud Elling om Han hafde slaget dem ihiel eller Dem paa nogen anden Maade dræbt, Elling svarde at Han, Knud Knudsøn hafde taget ulægelig Siugdom paa gaarden, som hafde dræbt Dem, Elling sagde videre til Knud at Han hafde taget Een Sau paa gaarden, som sygdom/m/en der af var kom/m/en, Videre denne Sag angaaende vidste Vidnet ikke at forklare, Ellers udsagde Vidnet, at Hans Hustroe Pernelle Erichs Datter ikke af anden aarsag blev fra dette Ting uden Hun og vidnet ey paa Een gang kunde være fra Huuset,

Hvor paa Rætten gav følgende

Den indstæfnte Pernelle Erichs Datter forelegges af Rætten at møde og vidne udi denne Sag til nest kom/m/ende vaar Ting, da Elling Matthisøn og bør advares at møde, og for sig svare udi denne Sag.

Endnu udsagde Palme Olsøn at Elling Matthisøn sagde til Knud Knudsøn at Han Knud hafde været Een Tyransk Schielm imod Ham fra Knud Kunde binde sine Buxer. Videre hafde dette Vidne ikke at udsige.

Dette aars Restantcer beløb sig til 158 Rd 1 mrk 15 sk. Smaae Told 3 Rd 4 sk. Kongs Tienden beløb sig til 9 Rd 4 mrk 5 sk.

Selv-Eyer Mandtallet blev og op læst.

Det ordinaire Tings vidne efter Skatte Forordningen om sigt og Sage fald, samt afførsels Penger at være falden paa Namtvedt og Qvamme.

Lau-Ræts Mænd for Aar 1740 bleve op næfnte g/am/l/e/ 1. Gregorius Yttre Sæbøe, 2. Mons Myching, 3. Gunder Nore Soleim, 4. Villum Grindem, 5. nye Niels Haaversøn Søre Hauchland, 6. Jacob Olsøn Kartvedt, 7. Jens Joensøn Bircheland, 8. Niels Olsøn Hauland.
 
 

Michael Tønder etc giør vitterligt, at Aar 1739 d/en 16de Decembr/is blev Rætten udi Sagen af Marcus Nielsøn Slagter Her for Tinget indstæfnt contra Mons Iversøn og Niels Jacobsøn atter sadt nerværende de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd af Lindaas Skibs Reede, Hvis nafne paa Folio 127

1739: 182b

Findes,

Nerværende paa Marcus Nielsøn Slagters vegne Procurator Jacob Preus, tillige med De beskyldte Arrestanter Mons Iversøn Nore Schoge og Niels Jacobsøn Søre Schoge,

Hvor da efter at Rætten var sadt udi Guds [og]? Deris Kongl/ig Majestets navn, Hvor nest bem/el/te Actor Preus sagde, at saa vidt hovet Sagen angaaer haver Han intet videre at erindre end for hen skeed er, men saa vidt Sagens omkostninger maatte betreffe, bad Han for uden Hvis ved seeniste i Rætte sættelse der udinden maatte observeris først Deris Kongl/ig Majestets stemplede Papirer, som under denne Sags behandling burde været frem lagd ved de i Rætte Komne stæfninger og skriftlig forsæt med videre, nemlig 4 stykker á 6 sk til stæfninger, 2 stykker til Tings vidner á 24 sk eet støke til Indlæg 6 sk, og 3 stykker til den forvendtende Doms beskrivelse á 1 mrk 8 sk som giør til sam/m/en 1 Rd 3 mrk 6 sk, dernest Dom/m/erens brev Penge, for denne Sag, som in Specie ere for 2de Tings vidner ind beregnet forseyglings Penge 1 Rd 3 mrk 14 sk for Een ud skrift af Protocollen 3 mrk, forseylings og brev Penge for Hovet og Continuations stæfning 1 Rd 4 mrk 8 sk der giør til sam/m/en 3 Rd 5 mrk 6 sk, Thi om endskiøndt at Dom/m/eren begge disse Poster Comparenten eller Hans Principal til nerværende Tiid haver Creditert, saa følger det dog med Lov, at sam/m/e bør fornøyes aller helst da Citanten ikke er forsiufnet med benaading og befrielse der for, ligesom og 3tio vil falde af sig selv, at det i Rætte lagde Tings vidne for Bergens Bye Tings Ræt, skiønt i Rætte Kom/m/en paa u-stemplet Papier vedkom/m/ende ind beregnet det stemplede Papier bør betales med 2 Rd 8 sk, 4to maatte Comparenten til disse forskrefne og der under Ting holdet for nerværende Tiid, det Han paa aller nøyeste maade haver accorderet Ting holderne med 5 Rd, og til sidst indstillede Comparenten under Rættens skiøn om Han ikke for denne Reyse tiids og anden Spilde bør have fortient i det aller mindste 4 Rd, og alt saa nest at ved blive sit forrige vilde afvarte Dom,

Arrestanterne Mons Iversøn og Niels Jacobsøn forlangede ogsaa Dom,

Der paa blev af os Samtlig Dømt, som følger

1739: 183

Det kand ikke nægtes, at io Procurator Jacob Preus haver giort sig stor u-mag, \for/ at ville have oplyst, Hvorledis Marcus Nielsøn Slagters Søn Niels Marcusøn er kom/m/en af Dage eller borte bleven paa Søen, ved det bem/el/te Procurator Preus ikke alleniste for denne Ræt, Men end og for andre Rætter efter Lovlig ind varsling haver ført adskillige vidner, og naar nu alle disse vidners udsigende igiennem Læses, Da haver ikke Et Eeniste af {disse} de førte Vidner kunde sige, at Arrestanterne Mons Iversøn Nore Schauge og Niels Jacobsøn Søre Schauge haver været aarsag udi, Niels Marcusøns Død. Thi Arrestanterne Mons Iversøn og Niels Jacobsøn /: Da Niels Marcusøn af Deris Baad var udstørtet :/ fore strax til Bergen og gave Niels Marcusøns Forældre denne ulykkelige Hændelse tilkiende; Det var og venteligt om Mons Iversøns og Niels Jacobsøns Intention hafde været at omkom/m/e Niels Marcusøn, da hafde bem/el/te Mons Iversøn og Niels Jacobsøn ikke forøvet slig gierning paa Een alfahre Bye Vey, Men der fandtes Mangfoldige Viger og andre Eenlige stæder, de kunde ført Niels Marcusøn til, og der Hem/m/elig Ombragt Ham:

Alt saa tør vi ikke under staae Os efter presumtionen og gisninger at fælde Dom over Mons Iversøn og Niels Jacobsøn Men Skiønner, at Niels Marcusøns borte blivelse paa Søen er skeed af Een ulykkelig hendelse imod Mons Iversøns og Niels Jacobsøns Villie;

Der fore kiender vi for Ræt at den skiødesløshed Mons Iversøn og Niels Jacobsøn haver udviist, i det De ikke bedre haver taget Niels Marcusøn i agt, som haver været paa Baad med Dem, til fulde kand være afsonet med den Lange Arrest Mons Iversøn og Niels Jacobsøn har været undergiven, og i Øfrigt fri kiendes Mons Iversøn og Niels Jacobsøn for Marcus Nielsøns tiltale.

Hvad Processens omkostninger angaaer, Da bør Marcus Nielsøn Slagter at betale saa vel Deris Kongl/ig Majestets stemplede Papier, som Rættens gebyhr beløbende sig til den Summa med Ting hold og Procurator Preusis Salario for sidste Reyse til Tinget 16 Rd 3 mrk 4 sk under adfær efter Loven, saa fremt det ey udi Mindelighed skulle skee.
 
 

Anno 1739 den 18de Septembr/is blev efter Høyædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings mand Christian Baggers Resolution af Dato 14de Maj sidst afvigte fulgt paa hans Velærværdighed Her/r Torgus Grogaars Reqvisition af 9de Eiusdem tagen besigtelse paa Lindaas Præste gaards Huuser og bygninger.

Til samme forretning at fuld føre var nærværende de Eedsvorne Mænd af Allenfit Skibreede Lænsmanden Ellef Larsøn Mundahl, Lars Ellufsøn stor Oxe Knud Rasmusøn Schare, Anders Jonsøn Elsaas, Magne Rasmusøn Michelthun, og Anders Larsøn Hopland, saa var og tilstæde Ved forretningen Sogne Præsten Velærværdige Her/r Torgus Grogord til Lindaas Præste gield Enken Mad/a/me Johanna Christina Sal/ig Her/r Niels Schøttes med lauværge Monsieur Arnolt Meier, ind fandt sig og tillige Enkens Svoger Her/r Otte Sundbye Cappelan pro persona til Lindaas Præst gield.

Af Lindaas Præste gields Almue vare næ[r]værende Lændsmanden

1739: 183b

Michel Hundven, Halver Knudsøn Hundven, Halver Iversøn Nedr/e Schodven Aamund Nielsøn Lille Hofde, Jon Jacobsøn Træland Iver Olsøn Træland, Jacob Jacobsøn Tvetteraas Knud Michelsøn Hauge, Iver Aamundsøn Maraas, Stephen Olsøn Maraas, Peder Michelsøn Oenes.

Paa Spørgsmaal svarede Lindaas almue, at de haver hørt af deris forfædre, dem til kom at holde Ved lige, denne Bygning, som Bispestuen er bygget i, Een borge stue og een Stald; End nu udsagde Lindaas Skibreedes almue at de havde Været foreened med Sal/ig Her/r Niels Schøtte om 4re Skilling aarlig af hver Mand, som hand aarl/ig skulde have at Reparere for nevnte Huuse med men ey der om mellem Sal/ig Her/r Niels Schøtte og dennem oprættet nogen skriftlig Contract efter Loven.

Mons/ieu/r Arnolt Meier paa Enkens Mad/a/me Johanna Christine Sal/ig Her/r Niels Schøttes Veigne som hendes Lauværge formeente at siden der ingen Skriftlig Contract imellem Sal/ig Her/r Niels Schøtte og almuen er oprættet, bem/el/te 4 skil/ling ey kunde ansees til Huusernes Reparation at Være udgivet, siden det fra gammel Tiid haver været een skik at ofre Præsten et Kalve Skind, eller 4 skil/ling om Høstens Tiid formodet der fore at brøst fældig heden paa fornevnte Huuse ey kand komme Her/r Niels Schøttes Stærv boe til nogen last, men at Lindaas Præste giældts almue bør sætte besagde Huuse udj dend Stand at de kand staae for Lovlig siufn;

Der paa blev dend bygning taget udj øye siufn; som Bispe Stuuen er i, af fornevnte Allenfits Skibreedes almues Mænd, og fandtes brøst fældig heden udj følgende.

Paa Bispe Stuuen som er 21 al/len lang 13 ½ allen bred 2de Kielder bielker 2 mrk, 24 Kielaaser 15 al/len lang 6 rd, 8te opstandere 4 mrk 1 Tylt Tømmer 15 al/len langt 3 rd 3 mrk, 1 Tylt 10 al/len Sperrer 1 rd 1 mrk, 4re Rænder 14 al/len lang 3 rd 3 mrk, 4re Stoker Torv Hold Træer 12 al/len lang 4 mrk, Torv Hald Kroker 1 mrk 4re Knæer 2 mrk 8 sk, 1 bielke 1 mrk, 12 hake Spiker 5 mrk, 2de Planker paa nordre side 14 al/len lang 3 mrk, Bord til Vinduers luger og til bordtag 1 Tylt 2 mrk 8 sk 10 tylter bord á 2 ½ M/rk 4 rd 1 mrk, een Steen Muur paa den nederste side 3 rd, 14 Kipper Næver á 2 mrk 4 sk, 5 rd 1 mrk 8 sk, udj Ege Nagler 3 mrk 150 Spiger 15 skil/ling, til Huuset at Skrue op 6 par Skruer 1 rd 3 mrk, arbeids Løn til alt dette foranmeldte 18 rd, 14ten Nye Ruuder á 4 skil/ling 3 mrk 8 sk, 6 Vinduer at lægge an udj blye 1 rd 2 mrk, til Skorsteenen at Reparere 4 rd, at forbedre Laasene til Dørene 1 rd 2 mrk.

4re Tolaaser (Tiilaaser) 3 mrk, 3de tylter bord á 2 ½ M/rk 1 rd 1 mrk 8 sk, 1 Kippe Næver 2 mrk 4 sk til Vinduer 1 rd til Skorsteenen 2 mrk 4 sk arbeds Løn 1 rd 3 mrk

5 tylter bord \á/ 2 mrk er 1 rd 4 mrk, 6 oplænninger á 6 sk 2 mrk 4 sk, arbeids Løn til Stalden 4 mrk,

Kiørselen til disse forommeldte Materialier 4 rd,

Dernæst blev de øvrige Præste gaardens Huuse taget udj øye siufn og besigtelse, først det Daglige.

2 Tolvollen bielker til underslag 3 mrk, 3de opstandere 1 rd 8 sk, 1 Sville 13 al/len lang 3 mrk, 3 Tylter bord til gulv á 2 ½ M/rk 1 rd 1 mrk 8 sk.

3de Tylter bord á 2 ½ mrk 1 rd 1 mrk 8 sk, 5 tylter bord til Lem á 2 ½ M/rk 2 rd 8 sk, til Trele værk 1 ½ tylt á 2 ½ mrk 3 mrk 12 sk, 15 Nye Ruder á 4 sk 3 mrk 12 skil/ling

1739: 184

Til bordtag 2 ½ t/ylt á 2 ½ mrk 1 rd 4 sk, 1 Trappe til Loftet 2 mrk, 4re Torv Hald træer 4 mrk, Torv Hald Kroger 1mrk, 10 Kipper næver á 2 mrk 4 sk 3 rd 4 mrk 8 sk 4re Rænder 4 rd, ½ tylt bord til Vind Skeer 1 mrk 4 sk, 1 Svilde 9 allen Lang 1 mrk 8 sk, Til arbeids Løn 13 rd.

Til Skorsteenen at forfærdige 4 sk, 6 Nye Ruder udj Vinduerne 1 mrk 8 sk, ½ tylt udskot bord til Troe 12 sk, Torv Hald Træer 1 mrk, Torv Hald Kroger 4 sk, 1 Rænde 2 mrk 12 sk 4re Kipper Næver 1 rd 3 mrk, To *Tynter bord til bordtag 5 mrk, arbeids Løn 2 rd.

20 allen Lang og 9 allen breed, der til 4 Tylter bord 2 ½ M/rk 1 rd 4 mrk 5 Kipper næver 1 rd 5 mrk 4 sk, 2de Torv Hald træer 10 al/len Lang 2 mrk, 2de Rænder 12 al/len Lang 1 rd, Torv Hald Kroger 8 sk, arbeids Løn 3 rd 3 mrk.

12 allen Lang 9 allen breed der til 1 Torv Hald Træ 1 mrk, Kroger 4 sk, 2de Kiper Næver 4 mrk 8 sk, 1 Tylt bord 2 mrk, 1 Rende 4 mrk, arbeids Løn 1 rd.

15 allen Lang 9 allen breed, fattes 6 Planker til gulv 1 rd, 2de Sæds Træe 2 mrk, 2de Tylter udskot bord 3 mrk, 2de tølaaser 12 sk ½ tylt bord 1 mrk 4 sk 2 Torv Hald træer 1 mrk 8 sk, Kroger 4 sk, 4re Kipper Næver 1 rd 3 mrk, arbeids Løn 2 rd 3 mrk.

18 allen Lang 9 al/len breed der til 2de Planker 4 mrk, 2de Dito til gulv 4 mrk, 1 Sæstræe 1 mrk 1 ½ tylt udskot bord 2 mrk 4 sk, 3de Voger Næver 3 mrk arbeids Løn 1 rd 3 mrk 1 tylt bord 2 mrk 8 sk.

13 allen Lang 8 all/en breed der til ½ tylt Timmer 2 rd, til Soler Standere og Torv hald 1 rd, 2de tylter bord 5 mrk, 5 Kipper Næver \á/ 2 mrk 4 sk, er 1 rd 5 mrk 4 sk, Kroger 4 sk, 2de par Skruer 1 mrk 8 sk, arbeids Løn 4 rd.

6 Tylter bord á 2 mrk 8 sk 2 rd 5 mrk, 14ten Sper 1 rd, Torv Hald træer og Kroger 5 mrk, Næver for 3 rd underslag 3 mrk, til Huus Vald Staver 2 mrk, til Huus Vald Træer 1 mrk, arbeids Løn 4 rd 3 mrk.

33 allen Lang og 15 al/len breed der til sagde Mændene at Vilde med gaae ialt, saaledes at samme kand staae for Lovlig siufn, og de selv Ville faa det i Stand sadt uupaa ankes 8 rd.

Tilgaar i aldt efter mændenes sigende at Reparere og i Stand sætte 10 rd.

Der til fattes 1 Sole 1 mrk, 1 Torv Hald 1 mrk, til Staver 1 mrk, 4 tylter bord 1 rd 3 mrk, 4 Kipper Næver 1 rd 3 mrk, arbeids Løn 2 rd, til Vinduerne fattes 15ten Nye Ruder á 4 sk er 3 mrk 12 samme at legge an i blye 1 rd 2 mrk.

2 Kipper Næver 4 mrk 8 sk, 2de tylter bord á 2 ½ M/rk 5 mrk, udj Kroger 4 sk, 1 Tor[v]hald træ 7 al/len 8 sk 2de Planker til Slok 1 mrk 8 sk, 2de Smaae under slag 1 mrk, i arbeids Løn 1 rd.

10 allen Lang 7 al/len breed der til 2 Tylter bord \á/ 2 mrk 8 sk 5 mrk 3 voger næver 3 mrk 6 sk til Torvhald træer 1 mrk Kroger 4 sk arbeids Løn 4 mrk.

8te al/len Lang og 7 al/len breed fattes 6 tylter Bord 2 rd 1 Stav 12 sk 1 Speere 4 sk 1 Dito 4 sk 4re Kipper Næver 1 rd 3 mrk 2de Torv hald træer 1 mrk 8 sk Kroger 4 sk arbeids Løn 1 rd 2 mrk.

Endnu Manqverede paa det Daglige Vaan Huuse Spiger 100 1 mrk 4 sk, 100 Dito for 2 mrk, 200 Ege nagler 1 mrk 4 sk, Vinduerne at forbedre med Ruder og blye 3 rd til Skorsteenens Reparation med arbeids Løn 1 rd.

21 allen Lang 12 al/len breed, 12 al/len, børstok (dør-?) 2 mrk, 1 Liden Sole 1 mrk, 11 tylter bord til Dørren Vind Skeer og dør aager 4 rd 4 mrk, 3de Speerer á 8 sk støket 1 mrk 8 sk, Torv Hald træer 3 mrk Næver 4 rd, arbeids Løn 6 rd.

At hiem Skaffe for melte Materialier 16 rd.

Paa spørgs maal Svarede Enken og hendes Lauværge at ey flære Huuser var Præste gaarden til hørende end foran er anført;

Giærdts gaarden blev anseet og fattes der paa 1000 par Skie á 2 mrk Hundrede 3 rd 2 mrk 1 ½ tylt Stæng 4 mrk arbeids Løn 3 rd.

Fattes Planker Stænger og Skeer og Stolper med arbeids Løn 5 rd.

Efter hans velerverdighed Her/r Torgus Grøgaards forlangende, blev Enken tilspurgt, om een Søre vor flore som havde Staaen Sør i Marken ved gierds gaarden paa Hauen, Hvor den blev af. der til hon Svarede at hon ey Vidste noget der om,

1739: 184b

Efter for anførte Besigtelse og Taxation paa Lindaas Præste Gaards Huuse Bygninger og giærder til kommer Lindaas Præste Giælds almue at betale Aaboden paa de Huuser de efter Loven bør Holde Ved Lige med Nie og Sexti Rixdal: Fem Mark Tre Skill: til nu værende Sog[n]e Præst Velærværdige Her/r Torgius Grøgaard og Sal/ig Her/r Niels Schøttes Stervboes arvinger for de Huuse Sal/ig Her/r Schøtte burde holde Ved Lige, at erLægge udj aabod Et Hundrede Sex og Sexti Rixdal: Tre Mark og Fiorten Skilling ligeledes til nu Værende Sogne Præst Velærværdige Her/r Torgius Grøgaard, og eftersom Sal/ig Her/r Niels Schøttes Stærvboe Ved bygningens Store brøst fældig hed haver foraarsaget denne besigtelses Forretning \saa/ Skiønnes, bem/el/te Sal/ig Schøttes Stærvboe bør svare denne Forretnings bekostning med Tolv Rixdaler Fire Mark og Tolv Skilling, efter foran Mentionerte omstændigheder.

Imellem Ambiørn Snechevig og Anders Bildøen Niels Strøme med flere afsagt d/en 19de Augustij A/nn/o 1739.

Denne Sag er af følgende beskaffenhed. Til gaarden Strømme, som er Bergens Bispe Stoel benaadet, Hvor paa boer Leilendinger og til gaarden Bildøen Ligger Et Sund, Kaldet Strøm Sundet, der udj falder een mengde af angn skield, som til Fiskerie med angler bruges, og reignes iche for een Liden Herlighed, til bem/el/te 2de gaarder, af denne ang skiæld uden Strømmes og Bildøens opsideres Villie eller tilladelse, blev aarlig taget saavel af Bergens Fiskere, som andre der om boende bøyde Folk Een stoer deel, des aarsage Strømmes og Bildøens opsidere, for at Conservere Deris paaboende gaarders herlighed, fandt høyst nødvendigt udj aaret 1735 d/en 22 Octobr/is til Tinge at lade Freed Lyse bem/el/te angskiæld, efter Landsens skich og sædvane, som een hver haver magt og myndighed til at giøre paa sin Eyendom, af denne fred Lyste angskiæld Haver Ambiørn Monsøn Snechevig, Mons Pedersøn Echerhofde, Thomas Nielsøn Gaflen og unge Thomas Nielsøn ibid: efter deris Egen her for Rætten giorde forklaring, uden forLov eller tilladelse af Strøm/m/es og Bildøens opsidere, med Skiæld Klore tagen een deel; Medens tvende af disse ind stævnte Mænd Ambiørn Monsøn Snechevig og Tomas Nielsøn Gaflen ere udj arbeide med at tage af disse freed Lyste skiæld udj Strøm Sundet, kommer een af Contra Citanterne Niels Nielsøn Strømme efter dem tager deris skiæld Klore fra dem og beholder samme skiæld Klore hos sig til beviis om Deeris gierninger; Hvor udover Ambiørn Monsøn Snechevig Fire Dage for hand stævned Contra Citanten Niels Nielsøn Strømme Ved tvende Mænd Hendrich Michelsøn og Daniel Hansøn Lader Niels Nielsøn Strømme beskicke om hand vilde Levere de af ham tagne Klorer, til bage, Hvor til Contra Citanten Niels Nielsøn Strømme haver været villig, naar Ambiørn Monsøn Snechevig Selv vilde komme til ham og fornøye ham, men Ambiørn Monsøn Snechevig i stæden at hand skulde falde til føye og forligt sig med opsidderne paa Strømme og Bildøen haver ved Stevne maal her for Rætten Ladet indkalde Niels Nielsøn Strømme til at Levere Klorene tilbage, Hvilket Rætten skiøn/n/er Niels Strømme ey havde nødigt uden hand der for nyder fornøyelse, Dette Stævne maal gav Strømmes og Bildøens opsidere anledning til at Lade udgaae Contra Stævning, til Ambiørn Monsøn Snechevig Thomas Nielsøn Gaflen Mons Pedersøn Echerhofde og den unge Thomas Nielsøn Gaflen for dj de efter Egen her for Rætten aflagde tilstaaelse havde taget af Contra Citanternes fred Liuste Skiæld udj Strøm Sundet uden Contra Citanternes tilladelse.

Alt saa efter slik Sagens omstændigheder Kiendes for Ræt: at Ambiørn Monsøn Snechevig, Thomas Nielsøn Gaflen Mons Pedersøn Echerhofde og unge Thomas Nielsøn Gaflen Hver for sig bør og Pligtig er fordj de haver anmesket sig fred Lyste Skiel at bøde og betale til de fattige Her udj Skibreedet 1 mrk 8 sk inden 15ten Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse og udj Processens omkostning alle til sammen 2 rd 2 mrk til Contra Citanter\ne/ Niels Nielsøn Niels Andersøn og Jens Nielsøn opsiddere paa Strøm/m/e og Anders Nielsøn paa Bildøen inden fornevnte Tiid under Rættens videre befordring efter Loven.

Imellem Peder Olsøn Sanven og Ole Nielsøn Smøraas af sagt d/en 21de Augustij A/nn/o 1739.

1739: 185

Det er til fulde bevist, med Lars Michelsøn Myhrdals, Niels Halvorsøn Dyngeland, Læns mand Ole Larsøn Totlands og Lars Halversøn Milleshaus Her for Rætten aflagde Eedelig Vidnes byrd at da Skiftet efter Citantens Ole Nielsøn Smøraas Huustroe, Lisbet Michels Datter, blev holdet paa gaarden Smøraas d/en 28de Maj A/nn/o 1737, Var i blandt andet Stærvboens Løsøre Een guld Ring, Hvilchen, Enckemanden Citanten Ole Smøraas gierne Vilde have allene for sig Selv efter sin Sal/ig Huustroe Lisbet Michels Datter, men da de andre medarvinger efter Lisbet Michels Datter /: som alle ere den Sal/ig Koenes børn men Citantens Stif børn :/ det ey vilde tilstæde, bad Citanten samme Guld Ring maatte udj Skifte forrætningen blive Stærvboet an ført til intægt, Hvilcket skeede, og blev samme Guld Ring taxeret for 3 rd, Som dend Guldring Laae paa bordet, Hvor ved Skifte Rætten blev administrert fordrister dend indstævnte Peder Olsøn sig uden *uden nogens tilladelse at tage denne Guldring og strax gaaer bort med den over slig Peder Olsøns adfær stridende imod ald Lov og *bil (billighed?) /: eftersom dend paastævnte guld Ring Citanten paa Skiftet efter hans Sal/ig Huustroe Lisbet Michels Datter udj arv blev udlagt :/ haver Citanten Ole Nielsøn Smøraas *for (før?) Ladet Peder Olsøn beskiche ved tvende af de her for Rætten Eedelig af hørte Vidner Niels Halversøn Dyngeland, og Lars Michelsøn Myhrdahl, om hand udj mindelighed ville extradere (utlevere, avlevere) dend paa stævnte guld Ring, men der til haver Peder Olsøn iche været at beqvemme, Hvor udover Citanten Ole Nielsøn Smøraas til dend 11te Martj A/nn/o 1738 her for Rætten haver Ladet ind stævne Peder Olsøn at Lide Dom til at Levere Citanten den paa stævnte Guld Ring og betale Processens omkostning men eftersom Hverken Peder Olsøn selv eller nogen paa hans vegne bem/el/te Tiid Mødte blev han af Rætten given Laudag at møde til neste Ting der efter, som var den 15de Junij næst efter da mødte Peder Olsøns broder Rasmus Tittelstad begierende paa Peder Olsøns vegne anstand i Sagen til næste Ting for at faa dem forligt og til byder Citanten Ole Smøraas Een Rixdl: for de til bem/el/te Tiid paa Sagen anvendte omkostninger; Citanten Ole Nielsøn Smøraas fandt iche sin Rengning ved saa Lidet omkostnings til bud, mens tilstod Sagens opsættelse, naar hand kunde nyde de 3 Rixdl: for de allereede paa Sagen anvendte omkostninger, I dend stæd Citanten Ole Nielsøn Smøraas efter Rasmus Tittels[tads] Løfte og til bud havde vendet Sagen udj mindelighed af giort, kom/m/er Rasmus Tittelstad, frem Tredie Ting dag, efter at Sagen Var incaminert den 15de Octobr/is A/nn/o 1738 og Producerede et indlæg; hvor udj iche allene fore gives noget denne Sag uvedkom/m/ende, som for aarsagede Citanten af føre flere Vidner udj Sagen, men end og vil exipere Forum naar nu de førte vidners udsigende og Lovens bydende over veies, da er det uimodsigeligt at da Peder Olsøn iche een Liden formastelse haver forøvet; Thi af Lovens Pag: 988 erfares det er utilladeligt at tage een hat eller Haandsker fra en mand som hand haver udj hænde eller paa sig, Ligeledes om mand ganger udj andens mands gaard og der noget bort tager skalt der for bødes, skal nu bødes for sligt som uden Rætten tager; saa er denne Peder Olsøns forøvede og ham over beviiste gierning langt meere straf værdig i det Peder Olsøn for een offentlig Skifte Ræt, dumdristeLigen haver bort taget den paa stævnte guld Ring uden nogens villie eller tilladelse, hvilchen hand, end iche efter beskichelse haver fra sig Levert, og Lovens pag: 15 Art: 16 siger expresses Verbis at slige Sager maa forfølges af Sag-Søgeren for det Ting hvor Sagen sig begivet haver, naar Lovlig varsel er given, som det var Veder partens eget Verne Ting men Efterdj Citanten Ole Nielsøn Smøraas her for Rætten sidste Ting erklærede at hans intention iche var at Eske Dom over Peder Olsøn for sin begangne forseelse, som Loven for slige dens over trædere Dicterer, i henseende Citanten haver haft Peder Olsøns moder til ægte, paa det iche Peder Olsøn skulde Lide Spot, alleniste paastaaer Peder Olsøn bliver til falden at extradere den paa stævnte guld Ring og betale Processens omkostning,

Alt saae Kiendes for Ræt at Peder Olsøn Sanven 15ten Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse bør Levere Citanten Ole Nielsøn Smøraas dend paastævnte guld Ring ubeskadiget til bage og udj Processens omkostning betale Citanten Sex Rixdal: Fire Mark samt til Justitz Cassen at bøde 1 rd 3 mrk 12 sk under adfær efter Loven, I det øvrige forbeholdes Vedkommende efter Lovens Pag: 164 Art: 8de Deris paatale til Peder Olsøn, paa sine Tider og stæder ved Lov[l]ig omgang,

Imellem Procurator Johan Simon Cramer og Michel Hauchaas afsagt dend 7de Augusti 1739.

1739: 185b

Efter som Procurator Johan Simon Cramer her for Rætten haver Ladet indstævne *Michel Michel Ambiørnsøn Hauchaas for 10 rd 5 mrk 12 skil: reisende sig *at (af?) een Revers paa 66 rd 12 sk Citanten Cramer maatte udgive til Sal/ig/ Otte Ruus; paa hans broders Her/r Morten Ruuses Veigne før hand kunde faa den Sag forligt fornevnte Her/r Morten Ruus havde begyndt imod Michel Ambiørnsøn Hauchaas fordj bem/el/te Michel Ambiørnsøn Hauchaas havde ladet bort stiæle nogle Penge, hand til Bergen skulde føre, for Her/r Morten Ruus, samme Revers haver Citanten Cramer igien indfriet og faaet sine udlagde Penge igien, saa nær som de paastævnte Tii Rixdaler, Fem Mark og Tolv skil:, der fore Citanten Cramer paastaaer Dom over Michel Ambiørnsøn Hauchaas til bem/el/te 10 rd 5 mrk og 12 skil/ling/s betaling, samt Processens omkostningers Erstatning Da efterdj der er iche alleniste beviist med dend her udj Rætten frem lagde udskrift af Nordhordlehns Ting Protocol at Michel Ambiørnsøn Hauchaas havde antaget Citanten Procurator Johan Simon Cramer til at gaae i Rætte for sig imod Her/r Morten Ruus, men end og lettelig kand sluttes at det forlig, som blev indgaaet med Her/r Morten Ruus er skeed *er skeed* paa Michel Ambiørnsøns veigne og efter Michel Ambiørnsøns Hauchaases forlangende af Procurator Johan Simon Cramer. Saa er det og billigt at Citanten Cramer bør have sin betaling igien af hoved Manden Michel Ambiørnsøn Hauchaas

Der fore Kiendes for Ræt at 15ten Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse bør Michel Ambiørnsøn Hauchaas betale til Citanten Procurator Johan Simon Cramer de paa stævnte Tii Rixdal: Fem Mark og 12 skil: og udj Processens omkostning Sex Rixdal: Fire Mark 14 skil: under adfær efter Loven.

Imellem Elling Bastesøn Tvedt og Eilert Larsøn Tvedt afsagt d/en 17de Augustij A/nn/o 1739.

Med Trende her for Rætten [førte] Vidners Annæ Hans Datter, Brithe Rasmus Datter og Marthe Jacobs Datters aflagde Eedelige forklaring er det beviist, at dend indstævnte Eilert Larsøn Tvedt uden Ringeste aarsag iche alleniste haver skieldet Citanten Elling Bastesøn Tvedt for een Tyv, men og med andre utilbørlige ord udbrødt imod Citanten. Da efterdj dend ind stæfnte Eilert Larsøn Tvedt hverken Selv møder eller beviiser at hand efter sit Løfte her udj Rætten sidste Vaar Ting haver forligt sig med Citanten Elling Bastesøn Tvedt

Saa Kiendes af os samtlig for Ræt at 15ten Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse bør Eilert Larsøn Tvedt her for Rætten møde Personlig og giøre Citanten *Eling Bastesøn, een offendtlig afbigt, sigende at hvad hand, Eilert Larsøn Tvedt haver sagt om Citanten Elling Bastesøn er usanfærdigt og af sindets over ilelse udtalt, Thj hand veed iche andet at til Lægge Elling Bastesøn end hvad een ærlig Mand sømmer og anstaaer, Lovende der hos at hand efterdags iche skal forøve noget imod Citanten Elling Bastesøn Tvedt som kand være u-sømmeligt enten udj ord eller gierninger, og bør saa de af Eilert Larsøn Tvedt talte ord om Elling Bastesøn være aldeelis døde og magtes Løse og ey blive Elling Tvedt til præjuditce paa hans ærlige Navn og Rygte i nogen maade, der næst bør Eilert Larsøn betale til de fattige her udj Skibr/edet Een Rixdal: og udj Processens omkostning til Elling Bastesøn Tvedt Tre Rixdaler alt inden fore satte Tiid efter Loven.

Imellem opsidderne paa Ystebøe og Giere tillige med Indr/e Lyrens opsiddere.

Af de ind stævnte Mons Monsøn Christian Villumsøn, Villum Christiansøn Ole Pedersøn og Erich Knudsøn opsiddere paa gaarden Ystebøe Niels Nielsøn Niels Johansøn Mons Monsøn og Knud Iversøn opsiddere paa gaarden Giere er her for Rætten tilstaaen at de haver forgangen Sommer udj aaret 1738 *Læstet (Kastet) udj Myse Sundet som er gaarden Ascheland og Lyre til hørende Hvor fore de haver betalt Lands Lod til Mad/a/me Hofmand beløbende sig til 7 rd 3 mrk men ey nogen Kiendelse givet til Citanterne

1739: 186

Anders, Gudmund og Rasmus paa gaarden Lyren de ind stævnte haver og her for Rætten selv forklaret at da de Kastede udj Myse Sundet maatte de saa Vel betiene sig af Lyre Landet som Aschelandet

Hvor fore Kiendes for Rætt at de ind stævnte opsiddere paa gaarden Ystebøe og Giære bør betale til Citanterne Anders, Gudmund og Rasmus paa gaarden Lyhren 3 rd 4 mrk 8 sk og udj Processens omkostning 2 rd 2 mrk alt inden 15ten Dage efter denne Doms Lovl: forkyndelse under adfær efter Loven Hvor imod opsidderne paa gaarden Ystebøe og Giære forbeholdes Deris Rætt og tiltale til Mad/a/me Hofmands om de formeene sig nogen Prætention til hende at have for det *han (hon) haver oppe baaret af Lands Lod.

Imellem Mad/a/me Catrina Sal/ig Mag/ister Stabels og Velærværdige Her/r Hindrich á Møinichen.

Vel haver Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa Mad/a/me Catarina Sal/ig Magister Nicolai Stabels veigne her for Rætten Ladet incitere Velærværdige Her/r Hinrich á Møinichen Sogne Præst for Sundts Præste gield til at betale sin til Mad/a/me Catarina Sal/ig Stabels udgivne obligation af Dato 26de Augustj A/nn/o 1730 Lydende paa Capital 150 rd Caurent og forsichring udj Debitoris og arvingers Naadsens aar men efterdj obligationen inde holder at naar enten Creditor eller Debitor blev ander ledes til sinds skulle obligationen et Fierdings aar efter Loven opsiges for i Veien og Procurator Hans Ottesøn Nideraas iche her i Rætten haver Producert nogen opsigelse Saa tør ieg iche under staa mig imod Citati Protest af 18de Augustj Hujus Anni at fælde nogen Dom over ham Her/r Møinichen til betaling.

Der for Sagen efter dette Stevnemaal af viises og Citantinden Mad/a/me Catharina Nicolai Stabels tilholdes først ved skriftl: opsigelse efter den Kongl: allernaadigste Forordning af Dato 29de Januarj A/nn/o 1719 at opsige dend paa Stevnte Capital Hvor da og af Debitore Her/r Hindrich á *Miønichen paa følger Capitals og Renters betaling da ved omgang efter Loven Sagen Proceqvere.