Nordhordland tingbok 40, 1736-1742, del C, 1738
 

I/n N/omine J/esu

A/nn/o 1738 d/en 21 Januarij blev holdet Aasteds Ræt udi Nobis Krog efter Høyædle og Velbaarne Her/r Obriste Lieutenant de Berentfelts Reqvisition angaaende Een Mølle Bygning Hanske mageren udi Bergen S/igneu/r Bucher haver opsadt, Hvilken Plads Her/r Obriste Lieutenant formeener sig at tilhøre,

Ved Rætten var til \stæde/ Lænds Manden for Schiolds Skibredde, Ole Totland, som efter Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens foranstaltning til at beklede denne Ræt hafde Denominert efter følgende Lau Rætis Mænd. 1. Niels Halvorsøn Dyngeland, 2. Lars Michelsøn Myhrdahl, 3. Mons Monsøn Fantoft, 4. Ole Larsøn Scheje, 5. Niels Johannissøn øvre Tittelstad, 6. Ole Arnesøn Sandahl,

Hvor da efter at Rætten var sadt udi Guds og Kongens nafn {Der paa} frem stillede sig Procurator Johan Simon Kramer og I Rætte lagde Een paa Her/r obriste Lieutenant Nicolas Christian de Berentfelts vegne og efter Hans ordre udstyrede stæfnemaal imod S/igneu/r Hans Samuel Bucher Datert 19 .?.bris afvigte aar og forkyndt sam/m/e Dato, der udinden Citanten paaskadiger at bem/el/te S/igneu/r Bucher over Nob Elven har Bygget Een Barch Mølle med videre efter stæfningens indhold, som lydelig for Rætten blev oplæst.

Varsels Mændene Archelie Mæsteren Arne Gregorius Hedemarch, og Archeli Mester Johan Friderich Hach Ved Eed med oprakte

1738: 71

Fingre efter Loven af hiemlede den producerte stæfning lovlig at have forkyndt for S/igneu/r Bucher, som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser,

Dernest producerte Citantens Fuldmægtig, den udi stæfningen paaraabte beskikelse af Dato 18 Decembris sidst leden, som og for Rætten lydeligen blev op læst.

{Johan} \Hans/ Samuel Bucher indfandt sig tillige med Hans Fuldmægtig Procurator Claus Blechenberg paa det stæd Hvor Rætten af Ham findes sat, Thi som Ham ikke var bekiendt nogen stæd Noben Kaldet Hvor Hen han af Citanten er stæfnet, som ved Calfarie skulle være beliggende, saa haver Han paa bem/el/te Calfarie I dag observeret, Hvor Rætten sig haver hen føyet, og *ald skøynd* (aldskiøndt) at Han af Citanten er stæfnet at møde paa Een gaard Noben, som Han kalder sin grund, saa asqviescherer dog indstæfnte Hans Samuel Bucher ingenlunde, at det omtvistede stæd, Hvor Han den i stæfne maalet benæfnte og af Citanten paa skadigende Bark-Mølle haver op bygget skulle ligge uden for Byens Jurisdiction eller paa saadan stæd at der om af denne Ræt nogen Rættergang kand passere forinden Citanten I anleedning af Lovens 5 B/og 5 C/apitul 5 Art/icul /: særdelis som Han fører Rættergang mod Een Bergens Byes Borger, der ikke kand forbiudes (forbindes?) eller bepligtis for Hvis for *afgif (afgift?) til bem/el/te Bye af Byens Øvrighed til Brug er bevilget af Et Kongelig Byen tillagde Alminding nogen adkomst paa sin siide at fremviise, saa som Han, Bucher, holder urimeligt, at Een Severaire Konge paa sin Eyendom eller Een Heel Bye og Kiøbstæd, som til saadan Kongl/ig Almindelig Eyendom er berettiget, skulle der paa mod tiltale fra particuliaire Eyere frem legge adkomster og beviiser :/ frem legger beviis og adkomst, at Han til den grund Hvor paa Hans Samuels Buchers Bark mølle er op bygget beviiser sig at være den Rætte u-paa ankede Hævds Eyer, og naar saadant er skeed, da vild Comparenten nermere have sig reserveret sin videre Lovlige indsigelse mod Forum, stæfne maalets indrettelse og ellers den ved stæfne maalet intenderende Rættergang i sig Selv, og forinden befatter Han sig ey med Rættergangen.

Procurator Cramer svarede: at han af forestaaende Protocollation forstaaer saa meget, det indstæfnte S/igneu/r Bucher ikke uden ord har at forsvare sig Med, da det nu i slutning vil viise sig, Hvo{r} det er af Parterne som i Søge maalet paa Lov har grundet sig, saa ville Comparenten uden videre af Rætten begiere og paastaae, at det paa stæfnte vorder taget udi øye siufn og vedbørlig udi Acten beskreven.

S/igneu/r Blechenberg for indstæfnte Bucher replicerede, at som Han ikke kand acqviescere med, at Rættergangen baglænds indrettes, saa kand Han ikke ligeledis til staae, at nogen Markegang skeer

1738: 71b

For inden det første er af giordt, om Her er Rætte Forum og dernest om alle vedkom/m/ende til sagen ere varslede og endelig om denne intenderende Rættergang formedelst andre denne indstæfnte endnu reserverende indsigelse bør nyde frem gang, og som det endnu er Disputabel at det paa stæfnte Sorterer under Obriste Lieutenant De Berentfelts Eyendom uden for Byens Jurisdiction, saa vil Comparenten først ervarte Rættens Decisive Kiendelse under alle vedbørlige reservationer for alle vedkom/m/ende, om Rætten vil paatage sig denne Sag til afhandling uden videre beviis, efter Comparentens foran førte Exception og paa stand, da Comparenten nermere sin exception imod stæfnemaalet skal frem føre.

S/igneu/r Cramer fandt fornøden ydermere at replicere 1mo at ind stæfnte S/igneu/r Bucher selv til staaer Factum Men ikke beviiser qvo Jure det er skeed, 2tto at de Pladser Hen til Lunggaarden og Lungaarden med som ligger Norden for den Elv, Hvor Hvalke Møllen er bygget paa Hen til Byen Sorterer under Schiold Skibredde, 3tio at siufn og besigtelse maa skee af Rætten forinden der kand afsiges Dom da det vil ankom/m/e paa Citanten om Han har Ræt eller ikke. 4to at Citanten ikke med nogen anden end den indstæfnte udinden den ind stæfnte Sag haver at bestille, for det Øvrige vedblev Kramer sit forige og levede u-bekymret for i Hvad vindige indvendinger den indstæfnte saa u-nyttig end vildt lade fremføre;

S/igneu/r Blechenberg in totum benægtede Procurator Cramers ubeviiste forestillelse, saa længe han det ey endnu med extract af Matriculen eller i andre Maader lovlig legitimerer i det Mindste vilde Han formode, at Citanten vorder paalagt de i Hans stæfnemaal til Hans saa kaldede Eyendoms legitimation paaberaabte udsvækede Dom/m/e og andre forretninger, Thi andre adkomster tvifler Comparenten paa at Citanten formaaer at frem legge.

Afsigt

Retten forlanger til Sagens oplysning og for at {fra} kom/m/e efter om Noben og Ellven er Citanten Obriste Lieutenant til hørende eller ey, at adkomsterne, som Obriste Lieutenant de Berenfelt paa bem/el/te stæder Haver, Her udi Rætten maa frem viises, da videre paa Parternes indvendinger paa et contrai skal blive Kiendt, og tillader Rætten Citantens Fuldmægtig selv at sige Hvor lang Tiid Hand til de reqvirerte adkomster at forskaffe behøver \eller/ Dilation.

Cramer for Citanten reserverede Ham sin paa-anke imod foregaaende Kiendelser og ellers var Han begierende at med Sagen maa beroe til Een beleylig Tiid for Dom/m/eren, naar Han sig om Een 4 á 5 ugers Tiid sig igien paa Aastæden

1738: 72

Kan ind finde

Hvor paa Rætten blev Derterminert at sættes den 21 Februarij nest kom/m/ende, da baade Lau-Rætts Mændene og Parterne uden videre advarsel haver at møde.

Den 21 Februarij

blev Rætten atter sadt efter aftale nerværende paa Citantens Her/r Obriste Lieutenant De Berentfeldts vegne Procurator Johan Simon Cramer tillige var nerværende den indstæfnte Hans Samuel Bucher med sin Procurator S/igneu/r Claus Blechenberg.

Der nest frem stillede sig for Rætten Citantens Fuldmægtig S/igneu/r Johan Simon Cramer, og i andleedning af Rættens seeniste afsagde Kiendelse anviiste Een for den Kongl/ig Ober hof-Rætt udi Christiania d/en 28 Februarij A/nn/o 1726 passerete Doms act, der af bem/el/te Cramer I Rætte lagde extrahert gien part af Ham selv Vidimert, og var Han begierende at Rætten bem/el/te Extract vilde Conferere med originalen, og originalen Ham med paa tegning tilbage leveret, Thi der af erholder Rætten, den til Sagen fornødne oplysning, der nest Han og producerede Et oplyslig af-ridsnings Cort, der af Rætten seer dette Lands og Vands Situation og strækning inden fra Byen op til Aarestads Eng, saa vel som og Landet Øster og Vester med Lunggaardens Vand, in Specie er der anført den Elv med Demming, som de for hen op læste Dom/m/e taler om, og sees der af end fremdelis ligesom Øyesiufn giver at den omtvistende Mølle er bygget tvert over Citantens Elv, Thi var Comparenten begierende at Rætten efter Cartet, for saa vidt denne Sag vedkom/m/er vilde tage Landet og I Særdelished Møllen og Elven udi Øyesiufn til nermere beskrivelse udi Acten til Conference med Cartet.

Procurator Blechenberg for S/igneu/r {Jo}Hans Samuel Bucher forestillede at Han ikke noksom kand forundre sig over Her/r Obriste Lieutenant Berenfelts Procedure I denne Sag som er saa u-ordentlig indrettet at Han I Acten frem legger Et af ingen undertegnet og Accorderet Cort og det forinden af Rætten nogen Marchegang accorderet eller virkelig foretaget, ia da her endnu er in Qvæstione om her er Rætte Forum om alle vedkom/m/ende Lovligen er kaldet, og om intet er I Veyen denne Rættergang Kand hindre. Betreffende det første, da vil vel Citanten bevise at have oplyst at den om stæfnede Elv og Vandløb skal være Ham tilhørende, Men naar alle vedkom/m/ende til Sagen lovlig var der kaldet, da bliver vel i sin Tiid omstændelig oplyst at Her/r Obriste Lieut/enant Berentfelt den nu fremlagde Ober Hof Ræts Dom selv for saa in Dubio og den til videre paakiendelse for Høyere Ræt indstæfnt og alt saa vil Comparenten paa denne sinde, derom paa S/igneu/r *J: (H:) S: Buchers side ikke videre melde end at Han ingen lunde agviescerer denne Ræt eller dette stæd for Rætte Juris Diction eller Rætte Foro, men vil lade saadant ankom/m/e paa Rætte paagieldende, naar de til Sagen erholder lovlig varsel. dernest betræffende Citantens stæfnemaal til denne Sag forestillede Comparenten Blechenberg at Citanten med den i Rætte lagde Ober hof Ræts Dom haver oplyst, at om den om tvistede Elv haver {ført}

1738: 72b

været ført Trette og Rættergang, imellem Henrik Korts Told Inspecteur Paul Raunsdorph og endelig Her/r Obriste Lieutenant Berentfelt paa den Eene siide og Byens Kiemner (Kemner) paa Byens vegne paa den anden siide til Hvilken Sag, Hverken Hans Samuel Bucher eller Hans S/a/l/ig/ Fader Michel Bucher haver været Kaldet og endelig, og alt skiønt Her/r Obriste Lieutenant Berentfelt formeener at vil beviise det Han ved execution skal være udi aaret 1728 bleven sat I Possession af det om tvistede Vandløb, saa til staaer dog Hans Samuel Bucher siden den Tiid stedse at have betient sig af Elven ved sin der ved forinden og efter Processen staaende Valke mølle uden at Her/r Obriste Lieutenant Berentfelt har under staaet sig der om imod Ham bem/el/te Bucher, at føre nogen Lovlig tiltale, og til slutning frem lagde Blechenberg Een af Bergens Byes Magistrat d/en 2 Octobr/is 1710 paa Michel Buchers foregaaende Ansøgning udstæd skriftlig bevilling, Hvor efter Ham bem/el/te Michel Bucher er bleven tilstæd Een grund af Byens grund til Sam/m/e Valke Mølles opbyggelse og Elvens brug mod aarlig afgift til Byen efter de der til udnæfnte Mænds Skiøn og som Hans Samuel Bucher der med beviiser, at Han ikke betienner sig af den bem/el/te Elv og Grund som sin egen Eyendom, Men som det Ham fra Byens Øvrighed er bevilget under fæste og aarlig afgift, og saaledes ikke kand anseis anderledis end som Een anden læylænding, der imod Lovens 3 B/og 14 Cap/itul Art/icul 29 ikke fra det Ham fæstede brug enten ved forliigelse eller I andre Maader /: og saaledis ikke heller ved Rættergang :/ maa lade noget fra kom/m/e, saa vil Han og paa staae, at Byens Øvrighed eller Kiemner, som Hans bem/el/te Hans Samuel Buchers Landdrot til følge aller høyst bem/el/te Art/iculs Tilfald af Hans veder part Her/r Obriste Lieutenant Berentfelt til Sagen skal lovlig stæfnis og Kaldes, og saaledis ikke allene den, som for Sagen er, Men og andre vedkom/m/ende efter Lovens 1 B/og 4 C/apitul 1 og 2 Art/icler til Sagen Skal stæfnis, forinden Her enten grandskning, Dom eller nogen Slags Rættergang maa stædes, og forinden Hans Samuel Bucher der om erholder denne Rættes Kiendelse /: I fald og Rætten mod Comparentens protestation skulle ansee dette for Rætte Foro og Juris Diction :/ Kand Han ikke under staae sig I denne Sag at tage til gienmæle. for næfnte af S/igneu/r Blechenberg frem lagde Document blev Lydelig oplæst.

S/igneu/r Cramer replicerede, at det frem lagde Cort, naar det af Rætten vorder efter seet, Situationen gransket og med det omtvistede Conferert item efter befunden Rigtighed vorder approbert af Rætten som Rætte siufns og grandsknings Mænd,

1738: 73

Da faar \om/besagte Cort først dets Rætte Kraft og størke, I sæhr naar indstæfnte Bucher ikke der imod kand have nogen grundig indvending, og som Cartet til saadan ende og I anleedning af Deris Kongl/ig Majestets Forordning er bleven fremlagt, saa reflecterer Comparenten ikke noget paa S/igneu/r Blechenbergs der om fremsatte og meget mindre vilde Han regardere noget paa det af bem/el/te Blechenberg frem lagde Memorial med den der paa tegnet Bergens Magistrats resolution af 2 Octobr/is 1710, Thi for uden at sam/m/e resolution er Mangelagtig og Conditional, det dog bevises ikke af indstæfnte S/igneu/r Bucher at Magistratens reserverede ratification Ham eller Hans Fader omsider er bleven tilstillet, og Han Hverken med Bøxel brev, Contract eller andet saadant er vorden forsiufnet eller med qvittering beviiser, at enten Han eller Hans Fader for Ham har svaret afgift, saa kunde Magistraten og ikke /: det De og vel har vidst at tage sig vahre for :/ præjudicere nogen Mand i Hans Vel arhvede Eyendom der for hen svinder dette S/igneu/r Blechenbergs Argument vel her i Lyften, Men som Han i sin Principals nerværelse dristig har udladt sig med og giordt det aabenbart, som for hen har været skiult, nemlig: at S/igneu/r Bucher u-anseet de ergangne Domme og den passerede immisions og executions forretning nu nesten udi Tii aar har brugt Citantens Elv, til Hans S/igneu/r Buchers Valke mølle, saa vil Comparenten have sin Principal der for ald vedbørlig Ræt reserveret. Om det som ellers Sagen egentlig Conserierer nemlig: om den Rætte vedkom/m/ende er kaldet til ungieldelse item om flere skulle kaldes, saa vel som og om Sagen tracteris Coram Foro Competente, der om erklærede Comparenten Cramer sig saaledis: 1mo indstæfnte H/ans Sam/uel Bucher benægter ikke, men maa til staae, ligesom det og er Øyensiufnligt, at Han for Kort Tiid siden haver bygt sig Een Bark Mølle over den Elv, Hvor om Bergens Bye for Hen har tvisted med Lungaards og Nobens eller Nobis Kroes Eyere, og Hvor om Citanten ved frem lagd Obershof Ræts Dom har vundet Eyendom, Hvilket er skeed af Ham paa egen Haand uden nogen Berettigedes Tilladelse, og som Lov given udi første Bogs 4 Cap/itul 15 Art/icul alluderer (hentyder til) til denne Casum saaledis, at den som skade giordt haver paa af pløyning og afslet, Hvor under u-forgribelig og maae forstaaes den om stæfnte Casus, skal gives varsel, men ikke Hans Jorddrot, saa agtede Comparenten ey videre til S/igneu/r Blechenbergs formerte exception at svare, I sæhr da S/igneu/r Bucher ikke har nogen Jorddrot og om Han end vilde holde sig til nogen til Hans forsvar, da er det Ham vedkom/m/ende at tilkalde Hans Hiemlings eller forlenings Mand om Han nogen haver, men ikke Citanten, som har funden og finder S/igneu/r Bucher at være Een Ham præjudicerlig giernings Mand, da det nu efter saadan omstændighed allene vedkom/m/er S/igneu/r Bucher enten at forsvare Factum eller der for at ungielde, saa vedkom/m/er det vel ikke Rætten eller Citanten, Hvad enten S/igneu/r Bucher vil føre sit forsvar eller ey, og Hvad enten han vil lade sig Døm/m/e eller ikke, Thi Lov og Ræt beholder og nyder vel baade Kraft og fremgang

1738: 73b

uanseet S/igneu/r Bucher det ikke vil forstaae, der for urgerede Comparenten aller Kraftigst paa dette, at Rætten uden videre forhaling og Tiids Spilde siufner, grandsker og beskriver det om tvistede og paa stæfnte, Thi Citanten vil strax der efter slutte Sagen paa sin siide.

S/igneu/r Blechenberg refererte sig til sit forige og under alle lovlige reservationer vil ervarte Rættens Kiendelse betræffende sin exception imod stæfne maalet, den han formeener I alle Maader med Lov at have bestyrket.

Afsigt

Hverken af S/igneu/r Blechenbergs vidtløftige Protest eller den af Ham saa kaldede Bevilling af 2 Octobr/is A/nn/o 1710 kand Rætten udfinde noget som kand hindre denne Sags fremgang, Hvor fore Sagen for denne Ræt og paa dette stæd bør tracteris,

Der nest forestillede Procurator Blechenberg at efter at Her/r Obriste Lieutenant Berenfelt ved stæfne maal til Høyeste Ræt hafde ind kaldet til Confirmation den for hen erhvervede Ober hof Ræts Dom af 28 Febr/uarij 1726, som af Citantens Fuldmægtig er fremvist, haver det allernaadigst behaget Deris Kongl/ig Majestet ved allernaadigst opreysning af 12 Aprilis 1737, at bevilge Bergens Bye videre grandskning, Vidners førelse og Cartes indrettelse over det omtvistede og her paa stæfnte for der ved at Legitimere Deris Ræt til Grunden, saa og ved allernaadigst befaling, det saaledis foranstaltet, at den der om af Obriste Lieut/enant de Varnou (Bærenfels/Berentfelt) for Høyeste Ræt indstæfnte Sag, saa længe skal udsættes indtil Bergens Bye har ført deris agtende beviiser, og samme ved Contra stæfning til Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høyeste Ræt faar (faae) indstæfnt, Hvilken deris Maj/este/ts aller naadigste foranstaltning under sam/m/e Dato d/en 12 Aprilis 1737 ved Deris Kongl/ig Maj/estets aller naadigste rescript er vorden Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Kaas Communicert, Hvor om Comparenten Blechenberg Een af Høy bem/el/te Her/r Admi[ral] og Stifts befalings Mand Vidimeret Gien part I Rætte lagde, den Han for Rætten begierede oplæst, som og skeede, og der med formeener Hans Samuel Bucher haver beviist, at den frem viiste Ober hof Ræts Dom og der efter passerede executions forretning er sadt in Suspenso og indtil paa følgende Høyeste Ræts Dom bliver u-efterretlig. i anleedning af sam/m/e Deris Majestets aller naadigste rescript Haver ind stæfnte Hans Samuel Bucher paa under danigst Ansøgning, af 15de Octobr/is afvigte Aar erhvervet Høyædle og velbaarne Her/r Admiral og stiftsbefal/ings Mand/ Kaases resolution af 17 Ejus Dem, Hvor ved Ham er bevilget ubehindret at beholde, den I Hans andragende

1738: 74

om meldte vand Demming indtil, den udi Hans ansøgning om meldte Sags ud-drag, Hvilken Han og I Rætte lagde, som og blev oplæst, og saaledis formeener Hans Samuel Bucher tilstrækelig at have got giordt, det baade Hans Kongl/ig Majestet har anset Byen ad interim og indtil Sagens endelige ud drag til Høyeste Ræt berettiget til det om tvistede Eyendom, saa vel som og at indstæfnte Hans Samuel Bucher af Stiftets Øvrighed indtil Sagens uddrag er bevilget det om tvistede Vand Løb og Demming, og saaledis udi alt igientog Comparenten Blechenberg sin forige exception imod stæfne maalet, der end ydermere ved Kongl/ig aller naadigst foranstaltning er stadfæstet, med paastand at ingen Rættergang I anleedning af den frem viiste Ober hof Ræts Dom, af Her/r Obriste Lieutenant Berentfelt, som der efter prætenderende Eyer kand formeris forinden Han giver dennem Varsel til Sagen som Deris Kongl/ig Majestet Ved aller naadigst opreysning anseer at være part I Sagen, forinden Han ved Høyeste Ræts Dom vil maatte beviise at Byen, som udi Sagen er bevilget opreysning med alle efter foregaaende Rættergang til det om tvistede er kiendt u-berettiget.

S/igneu/r Cramer kortelig replicerede, at i Hvor vel Procurator Blechenberg ikke noget tienlig til Sagen frem fører end stedse vidtløftig excuanagerer, saa maatte Han dog til Rættens oplysning sige dette: 1mo Det Kongl/ig rescript er vel efter Admiral Kaas forestillelse blevet udvirket, Men Byen som vedkom/m/ende har søgt nogen fordeel der af, thi kand S/igneu/r Bucher, som er u-vedkom/m/elig vel ey indtrænge sig der udi, 2do den paa Holdende resolution er ingen Lov udfærdiget paa S/igneu/r Buchers blotte og u-rigtige forestillelse uden at den der ved præjudicerede Her/r Obriste Lieutenant Berenfelt, der om har faaet nogen Kiendskab, sam/m/e resolution bevilger og ikke indstæfnte S/igneu/r Bucher andet end ad interim at beholde den i Hans Reqvicition om meldte Vand-Demming men tillader Ham aldeelis ikke at bygge Een nye Bark Mølle paa et nyt stæd, Hvilket her er in qvæstione og intet andet, og som S/igneu/r Bucher til dette foretagende ikke Legitimerer sig med noget, saa er og ingen anden uden Han I Sagen vedkom/m/ende, Thi protesterede Cramer endnu paa sit forige.

S/igneu/r Blechenberg maa med forundring fornemme, at S/igneu/r Cramer ikke respecterer den bevislig giorde Kongl/ig opreysning i Sagen, Hvor ved Byen er anseet at være det paa stæfnte paagieldende, og saaledis vedblev Blechenberg sin forige exception.

1738: 74b

Afsigt.

Rætten finder for lovligst at Sagen bør Have sin fremgang, da det skal blive observert Hvor vidt Den Kongl/ig opreysning og Stiftsbefalings Mandens Resolution udi den paa stæfnte Sag kand extenderis, inden Dom bliver afsagt.

Der efter forføyede Rætten sig til den paastæfnte Mølle, og befandt den at være tillugt, des aarsag Bud blev skiket til S/igneu/r Bucher med begiering Han ville levere Rætten Nøglen til bem/el/te Mølle at Man kunde kom/m/e der ind og see Hvorledis den ind til var bygget, S/igneu/r Bucher svarede at nøglen til Møllen var I Byen, sigende om Rætten ville bie, skulle Han sende Bud til Byen for at Hændte nøgelen til bem/el/te paastæfnte Mølle, ellers Saae vi Møllen var bygget tvers over Nob Elven Nor og Søer paa Een nye anlagt Steen-Muur, alt Hvad Rætten saae af Huus og Rende med qværne Kalv var gandske nyt, Mølle Huuset var {imod} Siuv Alen udi Længden og Fuld Fem Alen udi Breeden. Den af Citantens Fuldmægtig S/igneu/r Cramer I Rætte lagde afrisning eller Cart over den omtvistede Mølle tillige med andre der ved liggende Huuser og Bygninger med videre blev af Rætten efter seet og udi alle Maader Rigtig befunden.

Der nest sluttede Citantens Fuldmægtig denne Sag med skriftlig paastand af denne Dags Dato, Hvor ved tillige Hans bereygning for Sagens bekostning u-meldet Sorenskriverens Salarium er tilført. Hvilket Lydeligen blev oplæst, Hvor efter Han strax pa[a]stod Dom.

Dernest blev Specificert Sorenskriverens Salarium. 1 dags forretning 3 Rd Anden dags 2 Rd, Hans fortæring fra og til stæden Daglig 4 mrk er 6 Rixdaler 2 mrk.

Dom.

Her udi Rætten med tvende usvækede Dom/m/e den Een[e] afsagt for Bergens Lau-Tings Ræt d/en 21 Octobr/is A/nn/o 1716, den anden Dat/ert 28de Febr/uarij A/nn/o 1726 afsagt for den Kongl/ig Ober hof Ræt udi Christiania haver Citanten Obriste Lieutenant Nicolas Christian De Berentfelt fulstændigt beviist, at Han \er/ Eyer til Nob Elven Hvor over Hans Samuel Bucher haver ladet Bygge den omtvistede Barch Mølle; Der imod Har S/igneu/r Hans Samuel Bucher ikke frem lagt noget Document, Hvor med hand

1738: 75

Kand got giøre enten at have haft tilladelse af Citanten Her/r Obriste Lieutenant Berentfelt eller nogen anden til at opsætte og bygge over Nob Elven den omtvistede Barch Mølle; vel haver S/igneu/r Bucher her udi Rætten frem lagd Een Memorial indgiven af Hans S/a/l/ig/ Fader Michel Bucher til Bergens Magistrat med deris der paa tegnede Resolution af dato 2 Octobr/is 1710. nok har S/igneu/r Bucher frem lagt Een Kongelig opreysning paa fornæfnte Ober hof Ræts Dom, Hvor ved og Bergens Bye er tilladt at føre beviiser om Calfarie. Det 3die Document er Een Resolution udgiven af Her/r Admiral og Stiftsbefalings Mand Kaas til S/igneu/r Bucher angaaende Een Vand Demming, Men ingen af Disse Documenter Hiemler \Bucher/ noget af Nob Elven eller dens tilhørende, langt Mindre kand udtolkes at være Ringeste befrielse for \Ham/ at ungielde for den af Ham over Nob Elven opsatte Barch Mølle uden Citantens Minde og Villie.

Hvorfore Kiendes for Ræt: at S/igneu/r Hans Samuel Bucher 15 dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse bør og pligtig er at nedtage den af Ham uden Citantens Obriste Lieutenant Berentfelts forlov opsatte Bark Mølle over Nob Elven og til straf fordi [Han] Haver sadt bem/el/te Barch Mølle paa Citantens Her/r Obriste Lieutenant Berentfelts Eyendom, at betale til Ham Citanten 20 Rd, til Justitz Cassen, som Een temere Litigans 5 Rd 3 mrk 12 [sk] og udi Processens omkostning 24 Rd alt inden 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse, som før er meldt under adfær efter Loven.
 
 


Alenfet Skibreede

Anno 1738 d/en 4 Marti i følge af Høy ædle og Welb/aa/r/ne/ H/er/r Admiral og Stifts befalingsmand Ulrich Kaases Ordre af 6te Febr/uari 1738 som *belv (blev) for Retten Lydelig oplæst, og befatter i Sig følgende: blev Extra Rætt over Delinqventerne Marte Olsdatter og Nils Nilsen Sættre, udj H/er/r Sorenskriver Michael Tønders Stæd /: som formedelst Svaghed iche Selv Kand bivaane Rætten :/ Efter Constitution af Høy ædle og Welbaarne H/er/r Admiral og Stifts *be-

1738: 75b

befalingsmand Kaas Datter/t 28 Febr/uari hujus Anni af denne formeld, som lydelig blev oplæst.

paa gaarden øvre Mundal

Sadt af Hans Fuldmægtig Herman Wulft Cristensen.

Ved Rætten var til stæde Lænds manden Eeluf Mundal, sam[t] efter følgende Laugrettes Mænd efter Fogdens begierende Har Denominered, 1. Ole Sellevol, 2. Knud Fosse, 3. Johannes Fosse, 4. Knud Simonsen Fosse, 5. Ole Haugsdaal, 6. Børge Halversen Lechnes, 7. Adschild Mundal, 8. Ole Alver,

Hvor da \efter at/ Retten {efter} var sadt udj guds og *og Kongens Nafn, fremkom, Fogdens Tiener Stephan Lax og indleverede for Retten Hans af Fogden Jesen overleverede tilladelse {at} i hans fraverelse i denne Sag at møde, Dateret d/en 3de Martii 1738 indbefatter følgende

Dernest producerede bemelte Stephen Lax som Fogdens Fuldmægtig ret Stevnemaal {til Lændsmanden} af Dato Hordvigen den 17 Febr/uari 1738: underteignet Lovlig at være af Vice Lændsmanden Lars Store Oxe og Hans Mundal at være forkyndt d/en 18 Febr/uari 1738: - samme Stevnemaal indeholder efter følgende:

Der nest producerede Hand ret brev fra Fogden Jessen Dat/ert Hordvigen d/en 17de Febr/uari hujus Anni belangende de Vidner /: Hvilchen Fogden var ukyndig om dets Aarsag beordred Lændsmanden efter samme brevs indhold at ind stevne Hvad Viidner udj denne paa stefnte Sag belangende de Søgendes Slegt-skabs linier efter loven, Hvor vidt de kand Viidne samme brev er af denne indhold /: Hvilche og af Lars Store Oxe og Hans Mundal var paa tegnet at være forkyndt for de udj brevet u-bestefnte Persohner, som ej i Stevningen er Nafngivne :/

Lars Store Oxe og Hans Mundal mødte for Rætten som Stevne viidner og af hiemlede bemelte Stevne

1738: 76

Maal, tillige med og efter for bemelte Fogdens brev at have indstevnt, de 3: Vidner Halsten Sættre, Adschild Sættere, og Ole Halstendal af hiemlede \veed Eed/ med 14 Dages Varsel at være forkyndt:

Der til begierede Actorens Fuldmægtig Stephen Lax at de indstevnte Vidner under Edes afligelse maatte af høres, samt at svare til qvæstioner, som kand agtes nødig, lige saa og begierede benefnte Lax at den Af Fogden Nafngivne Persohn, som af Fogden til Lændsmanden ved for anførte Skrivelse under Dat/o 17de Febr/uari 1738 er Lars Lechness, for Rætten maatte {Erklære Sig} Erklære Sig Hvad hand, enten vil forsvare Sagen eller iche.

Lars Lechnæs mødte og Sagde: at Hand {ey} udj den/n/e Sag, af Fogden udnefnt, som et Forsvar for Delinqvinterne, ey forstaar at andtage Sig Sagen.

*Actroren (Actoren) fremviiste og producerede eet brev fra Høy ædle og Welbaarne H/er/r Admiral og Stifts befalings [Mand] Kaas Datteret Bergen d/en 6te Febr/uari inde værende, Hvilchet udviiser det Fogden af Velbemelte Herre er Communic: at beskike eet Forsvar udj Delinqventernes Sag, Hvilchet Hand som een fremed og ubekiendt Mand her paa Stædet, har efter Embeds pligt befalet Lændsmanden udj siin foranførte Skrivelse af Dato 17 Febr/uari hujus Anni paa Hans Vegne at beordre Lars Lechnæs, som een Vit ud beregned Slegtning at være for ommelte Delinqventernes forsvar, Hvilche sees at være af Lændsmanden rigtig forfuldt allerhelst at Lars Lechnæs Persohnlig Comparerede for Rætten, og Declarerede for Rætten det Hand iche viste at kunde Paa tage Sig samme Sag, saa som Hand udj lov er ugrundet; Hvor over Stephen Lax paa actors Vegne forlangede Een interlocut: Kiendelse Af Dommeren /: allerhelst det sees og Erfares

1738: 76b

At Hand Vervelig \er/ tilstæde, Hvor til Lax som meldt producerede Høyædle Velbaarne H/er/r Admirals Skrivelse som ind befatter i Sig følgende:

Afsigt

Paa Fogdens Tiener Stephen Laxes frem førte paa stand at Rætten skal til kienne Lars Lechnes at være Delinqvinternes forsvar, da skal der om blive Kiendt paa først kommende Vaar ting paa dets Rette Tingstædd udj Alvestrømmen for Alenfet Skibreede;

Ellers blev de ind stevnte Viidner Halsten Sætre, Adschild Sætre, og Ole Halsendal {blev} for Retten fremkaldede at af ligge deris Viidnes byrd udj denne Sag; og da Rætten vilde have Viidnerne samt Delinqvinterne til af hørelse protesterede Stephen Lax at ej Viidnerne maatte af høres, der for Retten blev aarsaget at udsætte Sagen i alle ting til andstunde Vaar ting som holdes for Allenfet Skibreede \udj Alvestrømmen/, Hvor da Lændsmanden til holdes at føre Delinqvinterne der paa Stædet tillige med Viidnerne.
 
 


I/n N/omine J/esu

Schiold.

M: Tønder etc: giør vitterligt at aar 1738 d/en 10 Martij var Destinert Vaar Ting for Schiold Skibreds Almue paa gaarden Sør:Eide, Hvor da efter at Soren skriveren tillige med alle Lau-Ræts Mændene hafde Biet efter Fogeden fra Kloken Nii om Formiddagen til Kloken over Halv Tre om efter-Middagen satte Soren skriveren Sage Tinget og oplæste de Documenter Ham til at publicere vare leverte, Lau Ræts Mændenes Navne ere. 1. Anders Olsøn Madhopen, 2.Arne Nielsøn Bradtland, 3. Johannes Svensøn Gimeland, 4. Salomon Halvorsøn Grimstad, 5. Peder Nielsøn Henne, 6. Mons Monsøn Fantoft, 7. Ole Larsøn Scheje, 8. *Nielsøn (Niels) Johansøn Øvre Tittelstad, Hvor og var til stæde Bøyde Lænds Manden Ole Totlland,

Efter at Rætten var sat I Deris Kongl/ig Majestets Navn først blev Ting lyst

Kongl/ig Forordning angaaende Delinqventers Hen-Rættelse og Deris Henrettede Legomers Begravelse af dato Fredensborg d/en 9de Augusti 1737.

Obligation udgiven af Her/r Obriste Lieutenant Nicolaj Christian Berentfelts de Varnau til Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ General Told forvalters Garmans paa 400 Rd, Hvorfor er pandtsat Calfarie eller Nobis Krog Dat/ert 8de April 1736.

Fredlysning paa Marmor som brydes til Deris Kongl/ig Majestets

1738: 77

bygning ved Slottet udi Kiøbenhaun og Hof-Junker Lillienschiold skal Levere, under skreven af Stifts-Amtskriver Jesper Heiberg. Datert Bergen d/en 28 Febr/uarij A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til Johannes Andersøn paa Et Pund Smør, Een Tredie deel Faaer og Aatte Kander Malt udi gaarden Scheje Fanøe Præsteboel tillagt. Datert Bergen d/en 1ste Februarij 1738. Revers var hos.

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman paa To Pund Smør udi gaarden Ulsmoe Fanøe Præsteboel beneficert til den ærlige unge Karl Niels Laurssøn. dat/ert Bergen d/en 2 Januarij A/nn/o 1738 - Revers var Hos.

Bøxel Sæddel udgiven af Jean von der Lippe til Hans Larsøn paa To Pund Sex Marker Smør atten Kander Malt og Et halv Faaer udi gaarden Espeland. Datert Bergen d/en 6 Febr/uarij 1738 - Her ved fulgte Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Dito til Hans Monsøn Krocheje paa To Pund Sex Marcher Smør, atten Kander Korn og Et halv Faaer udi gaarden Espeland. dat/ert Bergen d/en 5 Febr/uarij 1738. vedfulgt Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Dito til Christopher Larsøn paa To Pund Sex Marcher Smør, atten Kander Korn og Et halv Faaer udi gaarden Espeland. dat/ert Bergen d/en 6 Febr/uarij 1738 - var og Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Hans Risbrich til Joen Olsøn paa Een Halv Løb Smørs Leye udi gaarden Biørndahl. Datert Grafdahls gaard, d/en 1 Martij 1738 - var og Revers ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Simon Larsøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Nedre Bircheland Bispe Stolen beneficert. Dat/ert Berg/en d/en 22 Febr/uarij 1738. var ved Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Mariager paa Een Halv Løb Fire og Een Halv Mark Smør udi gaarden Lieland. dat/ert Bergen d/en 20 Januarij A/nn/o 1738 - til Ole Olsøn.

Schifte Brevet efter Helle Mons Datter Der døde paa Bradtland, Datert 9 Decembr/is A/nn/o 1737.

Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste Forordning om Een vis og bestandig Agio paa Cronen imod Courant Myndt. dat/ert Friderichsberg d/en 23 No/vem/br/is/ 1737.

Skatte Forordningen for aar 1738. dat/ert Friderichsberg Slot d/en 27 No/vem/br/is/ 1737.

Kongl/ig Rescript til Statholder Rantzau angaaende Kiøbmands Bøger. dat/ert Friderichsbergs Slot d/en 11 Januarij 1738.

Rescript at \om/ Contra Stæfninger til Ober hof Rætten I Norge af 23 No/vem/br/is/ 1737 - og 15 dit/o.

Rescript om Lautingene I Nordland af 15 No/vem/br/is/ 1737.

Korn Taxten for aar 1737. Tiende 1 Tønde Hveede 2 Rd 4 mrk 1 Tønde Rug 1 Rd 4 mrk, 1 Tønde Byg 7 mrk 1 Tønde bland Korn 5 mrk 4 sk, 1 Tønde Havre 4 mrk 8 sk. Landskyld og Lending 1 Tønde Malt 2 Rd 1 Tønde Korn 2 Rd 4 Mæhler Korn i Sogn 1 Rd. Kongens Korn Tiende i Norhorlehn 2 Rd.

Den 11 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd, Hvor da Fogeden var nerværende.

Kongelig allernaadigst udgivne Schiøde til Lars Olsøn Raae paa To Pund Sex M/arker Smør 3/8 Huud udi gaarden Schage Datert Friderichsbergs Slot d/en 19 No/vem/br/is/ 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Ass/esso/r Jean von der Lippe paa Tre og Een Halv Løb Smør udi gaarden Aarestad til Iver Olsøn. Datert Bergen d/en 6 Xbr (Decembris) 1737. 35 rd i Bøxel. Revers og.

Hans Ottesøn Nideraas contra Peder Kierulf.

vid: fol. 62

Og mødte i Dag bem/el/te Ottesøn producerende Rættens foreleggelse paategnet at være forkyndt af Ole Hausdahl og Lars Myhrdahl,

Den indstæfnte Peder Larsøn Kierulf mødte for Rætten og tilstod bem/el/te foreleggelse Ham lovlig var forkyndt, og dernest forestillede at Han benegtede at være S/igneu/r Hans Jensøn Møller noget skyldig eller pligtig i nogen maade; Hvor for Kierulf desto mere maa forundre sig over at Han i saa Maade bliver søgt og tiltalt, Han begierede ellers Copie; saa vel \af/ Hvis allerede i Sagen kand være frem lagd, som og af Hvis af Citanten vorder

1738: 77b

Frem lagt, da Han til nest Holdende Ting vil ind kom/m/e med u-førlig Svar der til.

Ottesøn, paa Citantens vegne replicerede, det Han ingenlunde kand understaae sig, i Henseende de forhen i Rætte lagde Beviiser at accordere S/igneu/r Kierulf, som den der har haft Tiid nok til at tage Communication af det frem lagde fra Hovets stæfningens forkyndelsis dato eller første gang Sagen kom I Rætte, nogen Slags udsættelse, saa som Comparenten ikke kand regardere noget paa S/igneu/r Kierulfs blotte Svar og benægtelse, Men med kraftigst protestation og under vedbørlig reservation ville forvendte Dom, saa vel i Hovet Sagen, som Processens omkostning,

Afsigt.

Efter som den ind stæfnte Peder Kierulf forlanger anstand udi Sagen til neste Ting for at besvare Citantens indgivne og Rætten ved Een Hastig revision af brevene, seer viisselig Fa..te(?) (Må vera det eng. ordet: fault = feil) udi Den af Ottesøn producerte Reigning under skreven af Hans Jensøn Møller og datert K:haun d/en 25 Maij 1737, Hvilket Ottesøn af Rætten er bleven Notificert Da efterdi S/igneu/r Ottesøn ikke nu her for Rætten haver Corrigert Reigningen, som baade udi Hans indlæg og stæfning er alleguert; saa til holdes begge Parter S/igneu/r Ottesøn at Corrigere denne Mistagelse udi Reigningen, i Henseende Rætten bør have Hans explication paa Reigningen, som af Møller er opsat, og S/igneu/r Kierulf at svare Hvad Han udi denne Sag kand have at indvende, des aarsag den indstæfnte Sag til førstkom/m/ende Som/m/er Ting bliver udsat, Da begge Parter uden videre advarsel haver at møde.

Niels Andersøn indre Hamre cont/ra Lars Sandahl

vide Prot. fol. 62

Ingen af Parterne mødte.

Schifte Brevet efter Ole Olsøn Haucheland dat/ert 12 Xbr A/nn/o 1737.

Ole Nielsøn Smøraas hafde ladet ind stæfne med Fire ugers varsel Peder Sandven til at anhøre Vidner om Een guld Ring hand, Peder Sandven haver taget af Citantens Boe, uden Citantens Villie Minde og tilladelse, da Skiftet blev holdet efter Ole Nielsøns S/a/l/ig/ Huustroe paa gaarden Smøraas der om at vidne er ind stæfnte Niels Halvorsøn Øvre Dyngeland og Lars Michelsøn Myrhdahl, tillige er ind stæfnt Peder Olsøn Sandven at Liide Dom fordi Han tog bem/el/te guld Ring og betale Processens omkostning,

Hvilket Kald og varsel Lænds manden Ole Larsøn Totland og Ole Knudsøn Riple ved Eed med op rakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Peder Olsøn Sandven for fire ugers Tiid,

Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, efter at trende gange

1738: 78

var Høyt raabt paa Peder Olsøn, Men Han ey mødte;

Det første Vidne Niels Halvorsøn Dyngeland frem stod aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og under sam/m/e Eed forklarede, at Da Skiftet blev holdet efter Citantens Ole Nielsøns Huustroe, Lizbeth Michels Datter, fandtes der Een guld Ring udi Sterfboet, denne guld Ring blev lagt paa Bordet, Hvor Skifte Rætten blev holdet, og ved sam/m/e Ræt var Vidnet antagen, som vurderings Mand til at taxere Løsøret og andet gods samt Creatur Sterfboet tilhørende, og saae Vidnet at den ind stæfnte Peder Olsøn Sandven uden \Rætten eller/ Citantens Ole Nielsøns Minde og tilladelse tog den paa stæfnte Ring, som laae paa bordet og gik ud af Døren med \den/, Vidnet forklarede og at Han \har/ været udi ærinde for Citanten hos den indstæfnte Peder Olsøn Sandven for at Kræve bem/el/te Ring Han hafde taget, men Peder Olsøn Sandven var ey til stæde, der fore Vidnet bad Peder Olsøns Kone, som Han talede med, sige til sin Mand, Han skulle levere den om tvistede Ring fra sig igien til Citanten Ole Nielsøn, saa fremt Han ikke ville føre sig selv i fortræd og u-Lempe.

Det andet Vidne Lars Michelsøn Myrhdahl, frem stod aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og ud sagde at Han som før er meldt var med paa Skiftet efter Citantens Huustroe Lizbeth Michels Datter, som vurderings Mand og saae Vidnet alting passerte og blev giordt af Den indstæfnte Peder Olsøn Sandven ligesom nest forige Vidne Niels Halvorsøn Dyngeland haver ud sagt, Dette Vidne sagde og at have været med det første Vidne hos Peder Sanven, og da var Han ey Hiem/m/e men de talede som før er meldt med Hans Kone,

Ellers frem viiste Citanten Skifte brevet efter Hans S/a/l/ig/ Kone Datert 28 Maij Anno 1737. Hvor af paa pag/ina 2det seis at den paastæfnte Ring er vurderet og taxert for Tre Rixdaler,

Dernest gav Rætten følgende

Eragtning

Efter som Den ind stæfnte Peder Olsøn Sanven ey mødte saa gives Ham her ved af Rætten Lavdag at møde til Som/m/er Tinget udi dette aar, Denne foreleggelse haver Citanten selv med 4 ugers varsel at Lade forkynde for Peder Olsøn paa Hans Boepæl.

1738: 78b
 
 

Mons Gregusøn Hetlevig hafde ladet indstæfne Lars Kongshaun for Skiends ord, Dom at Liide og til at Høre Vidner Der om nemlig Salomon Halvorsøn Grimstad og Salamon Joensøn boende paa Hetlevig, Hvilke Vidner mødte og til stode Selv Lovlig at være stæfnede til at vidne,

Varsels Mændene Lars Michelsøn Myhrdahl og Niels Monsøn Bircheland ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at de til dette Ting og stæd med mere end 14 Dages varsels hafde ind stæfnet Saa vel Lars I Kongshaun, som Vidnerne.

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det første Vidne

Salamon Halvorsøn Grimstad aflagde sin Eed {og} med oprakte fingre efter Loven og under sam/m/e Eed vandt: at Han for ungefæhr Sex ugers Tiid var udi Hagelsund, og som Han udi sin Eenfoldighed sad der ved Bordet Hørte Han den ind stæfnte Lars udi Kongshaun sagde til Citanten Mons Gregusøn Hetlevig at Han var Een Landstryger, Hvor paa Mons Hetlevig strax Skiød Prov; Hvor paa Lars I Kongshaun til spurgte Mons Gregusøn om Han kunde negte at Han, Mons Gregusøn hafde kastet paa Hans Land, og om Han hafde givet noget for Han hafde kastet paa Hans Land, videre vidste dette Vidne ikke at sige.

Det andet Vidne Salomon Joensøn frem kom aflagde sin Eed med op rakte fingre efter Loven og under sam/m/e Eed forklarede lige som nest forige Vidne, undtagen dette Vidne og hørte at Lars I Kongshaun skiælde Citanten Mons Gregusøn Hetlevig baade I Stuen udi Haagelsund og I gaarden for Landstryger.

Før Vidnerne bleve tagne udi Eed lod Rætten 3de gange øydelig raabe paa Lars I Kongshaun, Men Hverken Han Selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt.

Eragtning;

Den lovlig indstæfnte Lars udi Kongshaun, som ey i Dag haver mødt gives her ved af Rætten Laudag at møde til først kom/m/ende Som/m/er Ting, Denne foreleggelse haver Citanten selv at lade forkynde Lars udi Kongshaun ved tvende Mænd som her til Som/m/er Tinget bør møde og af hiemle foreleggelsen.

Udi Salomon Grimstads stæd sad Niels Nielsøn Øvre Dyngeland.

Formedelst ingen flere Sager vare ind stæfnte blev op læst

Restantzerne for denne Termin beløb sig hos Bønderne 326 Rd 5 mrk 14 sk og Hos Proprietarierne 317 Rd 12 sk.

Forgangne aars Restantzer beløb sig til 295 rd 4 mrk 14 [sk].

Gaarden Uneland sagde Almuen ey var forbedret.
 
 


I/n N/omine J/esu

Sartor.

M: T: (Michael Tønder) giør vitterligt, at aar 1738 d/en 12 Martij blev holdet Skatte og Sage Ting med Sartor Skibreds Almue paa gaarden Schoge nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, og de Eedsvorne Lau-Rætts Mænd. 1. Michel Andersøn Leerøen, 2. Mons Olsøn Leerøen, 3. Niels Nielsøn Strømme, 4. Hans Hansøn Algerøen, 5. Henrich Søre Biørøen,

1738: 79

6. Jens Nielsøn Strømme, 7. Michel Jensøn Algerøen, 8. Hans Olsøn Schoge tillige med Bøyde Lænds Manden

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve Ting lyste De Kongl/ig aller naadigste forordninger og andre Breve, som paa fol/io 77 ere extrahered.

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til Iver Nielsøn paa Tretten og Een Halv Mark Smør udi gaarden Sichenstadt Bergens Lectorat beneficert. dat/ert 24 Febr/uarij 1738. var hos Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Londeman til Mogens Nielsøn paa Tretten og Een Halv Mark Smør udi gaarden Sichenstad Bergens Lectorat benaadet. dat/ert 16de Febr/uarij 1738. Vedfulgte Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Villum Ulvesøn Mit-Tvedt og Tørres Knudsøn Børnes paa Et Pund og Sexten Marker Fisk udi gaarden Nippen med underliggende Lam Holmen og andre Holmer til Jens Johannissøn, Dat/ert Bergen d/en 14 Decembr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Peder Olsøn Søre Echerhofde til Anders Andersøn Morland paa 12 merker Smør og 6 merker Fisk udi gaarden Søre Echerhofde. Datert Schage d/en 12 Martij 1738.

Ass/esso/r Lausens Declaration, som paa Folio 31 findes extrahert, angaaende Silde Kast, sam/m/e var og nu under skreven af Frue Krags paa sin Mands vegne.

Bøxel Sæddel udgiven af Ivert Kortvedt, Engel Bildøen, Ole Eide paa egne og Christian Ornings vegne til Holjer Johansøn paa Et Pund Fisk udi Morland. Dat/ert Schouge d/en 12 Martij A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Peder Endresøn Hamre til Niels Iversøn paa 27 merker Fisk udi gaarden Ham/m/ersland. Dat/ert Schouge d/en 12 Martij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Erich Landeraae og Rasmus Olsøn Vindenæs til Michel Olsøn paa Et Pund og 12 merker Fisk udi gaarden Vindenæs. Datert Schauge d/en 12 Martij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Henrich Halvorsøn Søre Biørnøen til Jens Monsøn paa To Pund Fisk udi gaarden Mit Fielde. Dat/ert Schouge d/en 12 Martij 1738.

Den 13 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Søren Michelsøn og Mons Knudsøn begge boende paa Golten til Ole Grimsøn paa Et Pund Fisk udi gaarden Mit-Tvedt. Dat/ert Schoge d/en 12 Martij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Eide til Sin Søn Niels Olsøn paa Een Halv Vaag og Sex Marker Fisk udi gaarden Nor Eide. dat/ert Schoge d/en 12 Martij 1738.

Daniel Rafnsberg cont/ra Matthis Rasmusøn

vid: fol. 51 og 60.

Matthis Rasmusøn ved den ærlige Danne Mand Ole Eide Lod indlevere et Indlæg af 11 Martij hujus Anni, som for Rætten lydelig blev op læst.

Paa Citantens Daniel Rafnsbergs vegne mødte Procurator Johan Reus, som u-ventelig maa fornem/m/e, Hvor ledis Rætten fra Rættes dag til anden imodtager adskillige skriftlige Indlægger I Matthis Rasmusøns navn af uvedkom/m/ende og u-Autorizerede Personer, Hvilket Comparenten anseer at være stridende imod Loven og de Kongelige Forordninger, der aldelis ikke tillader nogen for nogen Mand uden vedbørlig bevilling og Authorization at gaae I Rætte, Hvor for Comparenten I Kraftigste Maader paastod at det indkomne Skrift ingenlunde, som noget Lov gyldigt Document bliver antageligt, og efterdi ind stæfnte Matthis Rasmusøn nu haver nødt lovlig varsel Lovdags frist og end ydermere Sagens opsættelse; og alt saadandt uagted ikke til denne Tiid frem kom/m/et med

1738: 79b

Mindste Reel Svar imod Søgningen i sig selv, saa vedblev bem/el/te Reus Hans seeniste Rættes dag giorde paa stand om Endelig Dom med Kraftigeste protestation imod ald u-forsvarlig ophold, Hvor om Han ellers refererede sig saa vel til Lovens pag/ina 45 Art/icul 24, som til forordningen af 19 August 1735, og efterdi bemeldte Matthis Rasmusøn haver foraarsaget nye bekostning til denne Reyse 2 ½ Miil for 2de Mænd 5 mrk item Comparentens Kost og Tæring her til Ting stædet i det Mindste for 2de Dager, Daglig 4 mrk foruden Hvad, som efter Hans forige Reigning er paagaaet, saa formodede Han, at desens bekostning tillige udi alt vorder Ham got giordt.

Der paa blev Kiendt, som følger

Dom

Efter som Den ind stæfnte Matthis Rasmusøn Hverken efter stæfne maal foreleggelse og bevilget opsættelse udi Sagen, endnu haver frem lagt det Ringeste til at af beviise den fordring med som Han af Citanten Daniel Raunsberg søgis for, saa til findes den ind stæfnte Matthis Rasmusøn at betale Citanten Daniel Rafnsberg De paa stæfnte 13 Rd 5 mrk og 10 sk, og udi Processens omkostning 4 Rd 3 mrk, mere omkostning kand Rætten med billighed ikke tillegge Citanten, i henseende denne Sag at paatale behøvede ikke; Procurator til, Men lige saa vel som Matthis Rasmusøn haver formaaet Een Ørlig boesadt Oedels Bunde til at frem legge sine Indlægger, lige saa vel kunde Citanten Daniel Rafnsberg faaet Een anden til at producere sin stæfning og foreleggelse, Da Sagen med støre Korthed maaskee hafde bleven tractert, over alt til holder forordninger af 19 Augusti 1735, at Procuratorene skal nyde fri fordringskab af den Part Ham forlange til Ting stædet, og det Høyste Salarium Procurator Reus udi denne Sag kand til kom/m/e efter aller Høyst bem/el/te Kongl/ig Forordning af 19 Augusti A/nn/o 1735 for 3de gange han haver været Her udi Rætten er 1 Rd Hvilken og er bereignet I for bem/el/te 4 Rd 3 mrk omkostninger, Hvad som Matthis Rasmusøn er til dømt at betale bør betalis 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under adfæhr efter Loven. 4 mrk 8 sk blev til Dom/m/er betalt.

Knud Thæle contra Ole Thæle

vide Protocollen Fol. 59.

Procurator Johan Reus mødte for Rætten og producerede Een foreleggelse som ey for De der udi Mentionerte var forkyndt, formedelst Lændsmanden ey Kunde Læse forelegget

1738: 80

Men ellers ud sagde Lænds Manden Simon Michelsøn Schoge og Mons Nielsøn Søre Fielde, at de hafde foreleggelsen beskreven med sig, da de varslede mundtlig Dem udi foreleggelsen nafn givne at møde til dette Ting, som er Tre uger siden, Hvor paa De begge aflagde Deris Eed med oprakte fingre efter Loven,

Der paa blev Eedens forklaring for vidnerne lydeligen oplæst,

Der paa Procurator Reus paa Contra Citantens Knud Thæles vegne i Henseende til at Han nu først er bleven bekiendt giordt at det eene Vidne Hans Kaaresøn Thæle tilforn har af lagd sit vidnis byrd i denne Sag, men ikke til fulde er bleven qvæstionert om Sagens Egentlig beskaffenhed, til spurgte Vidnet bem/el/te Hans Kaaresøn om han ikke uden sin forhen af lagde Eed kand erindre, at Ole Nielsøn Thæle for nogen Tiid siden, da Vidnet og bem/el/te Ole Nielsøn med flere var udi Bergen, bar et støkke Tov med sig need I Baaden og om Vidnet veed, at Han af nogen der sam/m/e stæds enten fik eller kiøbte sam/m/e Tov, Hans Kaaresøn refererer sig til sit for hen Eedelig af lagde vidnis byrd.

Der nest frem stod indstæfnte Villum Ulvesøn Mit-Tvedt blev formanet om at vagte sig for Meen Eed der efter af lagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde; at det er ungefæhr for 3 aar siden S/a/l/ig/ Ole Olsøn Mittvedt døde, Der paa til spurgte Procurator Reus efter stæfningens indhold, Hvad Han veed Ole Olsøn {Thæle} \Mittvedt/, før Han døde have talt om Ole Nielsøn Thæle angaaende det I stæfnemaalet om meldte Tou, som bem/el/te Ole Nielsøn skulle have faaet I Bergen? Vidnet haver ved Eed udsagt, at det er ungefæhr Tre aar siiden S/a/l/ig Ole Olesøn Mittvedt døde, der for Kand Rætten ikke holde det for Lovligt at Her vidnes skal paa Een Død Mands ord talt for saa mange aars Tiid.

Det andet vidne Rasmus Thomæsøn Mit-Tvedt af lagde sin Eed med oprakte Fingre at det er Tre uger efter Paasche ungefæhr Tre aar siden S/a/l/ig/ Ole Olsøn Mit-Tvedt Døde. Der for Rætten holdt sig til sit nylig gifne Interlocutorium.

Det 3die vidne Jacob Tørresøn Thæle frem kom af lagde sin Eed med op rakte fingre efter Loven og ud sagde: Procurator Reus tilspurgte Vidnet: 1mo om Han ikke kand erindre sig at der for nogen Tiid siden paa gaarden Sollesvig hos Matthis Rasmusøn sam/m/e stæds blev spurgt efter Een Kniv, som Matthis Rasmusøn skulle være fra kom/m/et, og om ikke baade Vidnet og {de} flere med Ham sam/m/e Tiid værende lige som blev Mist

1738: 80b

Tænkt for sam/m/e Kniv. 2do Om ikke Ole Nielsøn Thæle I Særdelished af Matthis Rasmusøn eller andre paa gaarden Sollesvig blev tilspurgt, om Han ikke vidste af bem/el/te Kniv, og om bem/el/te Ole Nielsøn ikke negtede, at have staalet (taget?) sam/m/e Kniv. 3tio Om Vidnet ikke kand erindre sig at Ole Nielsøns Kiiste eller Bom/m/e blev op luken, enten af Ole Nielsøn selv eller andre, Og der udi befunden Een Kniv, som ermeldte Matthis Rasmusøn skulle være fra kom/m/en og var til hørende?

Eftersom i disse qvæstioner nævnes Matthis Rasmusøns navn, som ikke er stæfnet udi denne Sag, og Loven ikke tillader at føre Vidner om andet eller nogen passagie, som Hos Een Mand er Annuicert(?) (Kan vera av eng: announce = forkynne, melde, kunngjøre), uden den gierningen er for høvet imod lovlig til veder mæle er indkaldet; Qvæstionerne hen sigter og til at \der ved kunde saavit/ Reyses Sag imod Ole Thæle af Matthis Rasmusøn og saaledis ud-matte Og indvikle Ole Thæle udi Een Proces efter anden; alt saa fandt Rætten for at Hem/m/e ald vidløftighed at forandre Qvæstionerne af Procurator Reus Formerte: saaledis som følger. 1. Om Vidnet veed at Ole Nielsøn Thæle haver paa Sollesvigen staalet (taget?) nogen Kniv,? Hvor til svarede ney dette Vidne. 2. om udi Ole Thæles Kiiste eller Bom/m/e fandtes Een Kniv, som Manden paa Sollesvig var til hørende? der til svarede Vidnet at Ole Thæle fik sig Mad, og efter at Han hafde lagd den overbleven Mad need udi sin Bom/m/e eller Kiiste blev Mandens Kniv paa Sollesvig savnede, da der om den blev spurgt, saae Ole Thæle I Sin Kiiste Hvor Han hafde lagd sin mad I, og fandt der Kniven, Hvilken Han levere godvillig igien til Manden, saa som den der I af vanvare kunde være Kom/m/en ved det Han lagde \ned/ sin Mad, og Manden paa Sollesvig var nemlig(?) I alle Maader med Ole Thæle. Paa Spørgsmaal af Reus, som var saaledes \om/ ikke Ole Thæle negtede Kniven da der første om den blev spurgt? Hvor til Vidnet svarede ia: Videre spurgte Reus Hvem der var nerværende, da Kiisten blev aabnet og Hvem der begierte Kiisten at aabnes. Vidnet refererede sig til sit Svar paa forige Qvæstion at Ole Thæle Lugte godvillig sin Kiiste op og De

1738: 81

til stæde værende bad Ham eftersee om Kniv ey var kom/m/en I Hans Bom/m/e, og vare ey flere nerværende med Matthis Rasmusøn, Hans Kone Børn, Vidnet og sin Søn, som ligeledis skal Vidne, samt Ole Thæle,

Johannes Jacobsøn Thæle fremkom af lagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde under sam/m/e Eed - Ligesom Hans Fader undtagen at Kniven blev af Ole Thæle ført til Bergen udi hans Bom/m/e, og der De Kom/m/e fra Bergen Spurgte Matthis Rasmusøn om Kniven, Hvor paa Ole Thæle gik ned i Baaden tog sin Bom/m/e op veed Lys og fandt saa der i Kniven, Hvilken Han leverte til Matthis Rasmusøn igien og var alting venlig og Kierlig imellem Matthis Rasmusøn og Ole Thæle.

Procurator Johan Reus der paa for ikke at giøre Sagen mere vidtløftig giorde for Contra Citanten Knud Thæle denne forestillelse og I Rætte sættelse: at eftersom Hovet Citanten Ole Nielsøn Thæle har først begyndt at reyse Sag og sigtelse imod Contra Citanten uden at have ved de førte vidners forklaringer med Een stemmige vidner samme beviist, Hvor imod Contra Citanten ikke, som at beskylde hovet Citanten for noget utilbørligt, saa som Han erkiender Han Ole Nielsøn Hovet Citanten Ole Nielsøn for alt erligt og skikeligt, Har været beføyet at tage til forsvar ligesom Han og med de tvende Vidner Jacob Tørresøn og Johannes Jacobsøn fuld stændigt haver got giort at Ole Nielsøn er kom/m/en til Contra Citanten Knud Thæle og Virkelig tillagd Ham den beskylding at Han mindes, som Een Skielm, som Han var til; alt saa paa stod Comparenten at bem/el/te Ole Nielsøn Thæle ved Dom vorder tilfunden at giøre Knud Thæle Een Søm/m/elig erklæring for Rætten for sam/m/e Ham tillagde u-bevislige beskylding og tillige at bøde noget efter sin Formue til de fattige I anleedning af Lovens 6 B/og 21 C/apitul A/rticul 4 og endelig efter forordningen at bøde som En temere Litigane, samt at erstatte Contra Citanten de Ham paa førte bekostninger I det mindste med Sex Rixdaler Hvor om alt Han under Alle Lovlige forbeholdenheder imod Hvis Hovet Citanten skulle videre ville incedere, Een Ræt viis og forsvarlig Dom var begierende.

Ole Thæle svarede, at efter som Han er beskyldt for Tyverie uden aarsag, saa paastaaer Han Dom efter Loven over Knud Thæle og Hans Procurator.

Procurator Reus sagde at Ole ikke sagde, at Han paa [stod]

1738: 81b

Dom efter Loven over Knud og Hans Procurator Hvor paa Dom/m/eren spurgte Lau-Rættet om ikke Ole Tæle sagde Han paastod Dom over Knud Tæle og Hans Procurator, Hvor til de svare alle ia,

Procurator Reus forlangede I andleedning til den uventelig Protocollation at Sagen maatte blive *udsagd (udsadt) til først holdende Som/m/er Ting, da Han I alt Skriftlig vil frem føre sin explication og forestillelse imod ald Hvis Sagen Hans Principal og Ham selv kan være angaaende,

Der paa gav Rætten følgende Kiennelse,

[Afsagt]

Procurator Reus og Citanten Ole Thæle haver begge paa staaet Dom, der for kand den begierte anstand ikke bevilges, Men efter Maaltid skal blive dømt udi Sagen.

S/igneu/r Henrich Bruus mødte for Rætten og producerede Een stæfning af Dato Bergen d/en 12 Febr/uarij 1738, som for retten lydeligen blev oplæst, Hvor ved Han vil indløse sin Odels gaard Søre Toft, udi Sam/m/e stæfning var ind varslet De nu værende Eyere til gaarden Søre Toft Ole Salomonsøn, Johannes Niels Olsøn og Peder Hamre,

Opsidderne og Eyerne til gaarden Søre Toft mødte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnede,

Der nest frem lagde Citanten Een tilstaaelse paa odels Rætten under skreven af S/igneu/r Sander Helt og Jan Hansøn Barch (Banch).

Men eftersom Denne stæfning ey saaledis er indrettet som Loven befaler odels stæfninger skal indrettes, og tydelig Dictert, naar udi slige Sager \skall/ stæfnes, til Hvad tiid og paa Hvad stæd, alt saa kan Rætten tvert imod Lovens Bydende pag/ina 765 Art/icul 10 ikke under staae sig paa dette stæd og Ting at antage denne stæfning for gyldig. Men Hen viser Citanten efter for berørte Lovens Art/icul til Lov formelig stæfne maal, stæfning og tilstaaelse blev Citanten paa skreven til bage levert.

Der efter blev Dom afsagt udi Sagen indstæfnt af Ole Nielsøn imod Knud Larsøn, Men saa som Lau-Rætten og Dom/m/eren ey kunde være allene til at Conferere om Dom/m/en blev afsigten af Lau-Rætten forseylet og her efter skal blive indført,

Restantzerne for Denne Termin lod Fogeden udi Min fra værelse, da ieg Conciperede Dom/m/en op læse,

Saa Snart Soren skriveren fik Lau Ræts Mændene allene for sig selv blev hans Concept for Lau-Ræts Mændene oplæst, Hvilken da Han fornam Lau Ræts

1738: 82

mændene bifald, blev den for Rætten lydeligen op læst udi Citantens Ole Nielsøns nerværelse, Knud Larsøn blev der skiket Bud efter, men kom ey ----- NB See Dom/m/en Fol/io 95 --

Og efter som Fogeden op hævede Rætten, da Han dog vidste at ieg som Soren skriver var occupert med Een Dom at forfatte imellem Ole Nielsøn og Knud Larsøn paa Thæle, reserverer Sorenskriveren sig sin paa-anke der imod paa behørige stæder.
 
 


I/n N/omine J/esu

Herløe

M: T: (Michael Tønder) giør vitterligt at aar 1738 d/en 14 Martij blev holdet Vaar Ting paa gaarden Frechau for Herløe Skibbreds Almue, nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Paul Andersøn Toft, 2. Jan Rasmusøn Rong, 3. Jacob Monsøn Toft, 4. Niels Jacobsøn Rong, 5. Ole Rasmusøn Søre Sæle, 6. Peder Michelsøn Blom, 7. Niels Aamunsøn Dahle, 8. Ole Monsøn Tos\tens/vig. tillige med Bøyde Lænds Manden Anders Tvedt,

Hvor da først blev oplæst Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordninger og andre breve som paa Folio 77 ere extraherede - dernest

Justitz Raad og Præsident Krogs Declaration angaaende Silde Kast under Hans Land. dat/ert Hopsgaard d/en 14 Martij 1738.

Justitz Raad og Præsident Christian Krogs obligation paa Capital 400 Rd Courant udgiven til S/a/l/ig/ Bischop Clemet Smit, Hvilken efter Tolders Ebbels paateigning Ham skal være transportert og efter Her/r Raadmands Christian Montagnes paateigning haver S/igneu/r Jan von der Velde betalt sam/m/e obligation til Ham paa Creditors vegne Med(?) Capital 400 Rd, Hvorfore han haver qvitteret paa Tolder Ebbels vegne d/en 19 Febr/uarij A/nn/o 1738. Der fore bem/el/te obligation bliver annullert.

Schifte brevet efter S/a/l/ig/ Justitz Raad og Laugmand Niels Knagenhielm. Datert 2 Decembr/is 1737 - udi Bergen.

Obligation udgiven af Ingebor Maria Knagenhielm til S/igneu/r Jan von der Velde paa 2400 Rd; Hvor fore er pandt sat gaarden Hop med gaarden Asch og andre under liggende gaarder. dat/ert Bergen d/en 18 Decembr/is A/nn/o 1737.

Contract udgiven af S/igneu/r Herman Stal og S/igneu/r Daniel Morup angaaende Blumvaagen. Dat/ert Bergen d/en 24 April 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Olsøn paa Een Løb Smør, udi gaarden Iden med de der til hørende Huuser til *Nels Colbensøn Datert Iden d/en 10 Martij A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Larsøn og Knud Larsøn til Lars Hansøn paa Et Pund 4 4/5 merker Smør udi gaarden Landsvig. Dat/ert Frechau d/en 14 Martij 1738.

Bøxel Sædel udgiven af Diderich Haslop til Simon Jonsøn paa ½ Løb Smør 1 ½ {Tønde} \Mæle/ Malt og ½ Faaer udi gaarden indre Bragstad. Dat/ert Bergen d/en 6 Sept/embris 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Jørgen Veinvich til Niels Larsøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Florvaag. dat/ert Bergen d/en 1 Martij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Proust Tanche til Niels Iversøn paa Et Pund Smør og Een Mæle Malt udi gaarden Hopland Dat/ert Bergen d/en 12 Martij A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Johan Lausøn til Niels Olsøn paa Et Pund og 6 merker {Smør} Fisk og 6 Kander Malt udi gaarden Søre Sæle Dat/ert Herløe gaard d/en 1 Martij 1738. Revers og.

Bøxel Sæddel udgiven af Johan Lausøn Ass/esso/r til Mons Magnesøn paa 9 merker Smør 4 ½ Kande Malt udi gaarden Huusebøe. Datert Herløe gaard d/en 3 Martij A/nn/o 1738. Revers fulgte med.

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Johan Lausøn til Jacob Monsøn paa Een Jorde part Davøen Kaldet. Dat/ert Herløe gaard d/en 13de Januarij A/nn/o 1738 - revers var ved.

Den 15 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Michel Olsøn Qvalem og Matthis Olsøn {Rong} Oen til Ole Clemetsøn Rong paa 12 merker Fisk udi gaarden Rong. Dat/ert Frechau d/en 14 Martij 1738.

1738: 82b
 
 

Schiøde udgivet af Michel Olsøn Qvalem og Matthis Olsøn {Qvalem} Ohen paa 6 merker {Smør} Fisk udi gaarden Rong. Datert Frechau d/en 14 Martij A/nn/o 1738.

Fuldmagt udgiven af S/igneu/r Herman Stahl til Daniel Morup til at oppebære Lands Laad af ald Fisk og Sild, som kastes for Hans, Stals, land ved gaarden Nesse, Landskyld, Tredie Tage, fløtning og arbeyds penge efter Loven, som resten af gaarden Nesse eller (ellers?) her efter skal betalis, saa længe S/igneu/r Morup haver Blom Vaagen under forpagtning Dat/ert Berg/en d/en 9 Januarij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad og Preesident Krag til Hans Siursøn paa 9 mrk Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Kiergaard paa Aschøen. Datert Hops gaard d/en 8de Januarij A/nn/o 1738. vedfulgte Revers.

Ass/esso/r Johan Lausøn Contra Eendel af Almuen der søger Herløe Kirche,

Citantens Procurator S/igneu/r Hans Ottesøn frem stillede sig for Rætten og paa stod Dom udi Sagen, men som Han ey frem viser her udi Retten noget beviis fra Citanten Ass/esso/r Lausøn Selv om nogen af De ind stæfnte haver forliigt sig eller ey med Ass/esso/r Lausøn om de omkostninger De ved sidste Ræt nerværende Almue hørdt at Ass/esso/r Lausøn paa stod, og De da nerværende Almue lovede at betale i Mindelighed, saa udsættes Sagen til neste Som/m/er Ting, da Citanten haver at indgive Hvor de haver betalt og Hvor de rester, om sam/m/e haver Citanten Specifice Rætten at *Nolificere, Hvor ved Sagen til Sam/m/e Tinget beroe.

Odels Lysning til gaarden Rong lod Ole Clemetsøn Rong læse, Datert 14 Martij A/nn/o 1738 paa Ting stædet Frechau.

Daniel Morup contra Johannes og Rasmus paa gaarden Oen.

vide Prot., 64:

Og mødte i Dag Citanten Daniel Morup Selv tillige med sin Procurator Hans Ottesøn producerende Een foreleggelse.

De indstæfnte Johannes Knudsøn og Rasmus Monsøn mødte for Rætten og til stod lovlig til dette Ting at være fore lagd, Dernest forklarede de indstæfnte Johan/n/es og Rasmus Oen at de haver kastet saa vel udi aaret 1736, som 1737 under Nesse Land og Haver betalt stedse Lands Laad til opsidderne paa gaarden Nesse af den *dræt (drott/avdrott) De tilkom at svare Lands Laad af.

Dernest erklærede Citanten Morup at Lands Laaden for nest forbie gangne aar A/nn/o 1737 var Ham af Ohne Mændene betalt, Hvor fore den prætention udi stæfne maalet fra faldes; Men for saa vidt der af de ind stæfnte er bleven fisket udi aaret 1736, og Hvad Penge der for er kom/m/en, der om paastod Han følgelig stæfne maalet Ole Nesses Eedelig forklaring, som den der pengene har oppe baaret og incassert for Heele Fangsten.

Ohen Mændene udsagde, at den Tiid de betalte Lands Laaden udi aaret 1736 {tog} til Nesse Mændene, sagde Opsidderne paa Nesse, de vilde være Dem ansvarlig for paakomen prætention.

Der nest erklærede samtlig Opsidderne paa gaarden

1738: 83

Oen, som vare tilstæde paa egne og fraværendes vegne, nemlig, Rasmus Monsøn, Johannes Knudsøn, Michel Joensøn, Ole Villumsøn, Matthis Olsøn, og Michel Rasmusøn samt Jacob Rasmusøn og opsidderne paa Nesse Ole Johansøn, Diderich Michelsøn, Johannes Nielsøn og Gutorm Simonsøn at de samtlig Een for alle og alle for Een for at forekom/m/e Proces og videre vidtløftighed til bød sig at betale til Citanten Daniel Morup udi Lands Laad for aar 1736 I alt med omkostningerne Atten Rixdaler, inden først kom/m/ende S/anc/te Hans Dag udi dette Aar, Hvor ved ald Dispute denne paastæfnte Sag angaaende skal være aldeelis ophævet;

S/igneu/r Ottesøn paa Morups vegne, sagde: at endskiøndt Han neppe kand forsvare, det giorde tilbud, saa vel i henseende til at det ey er til strækelig til den af Morup paa stæfnte Lands Laad, saa som Han er bekiendt, at De indstæfnte og Med-Interesserte for bem/el/te aar 1736 for Herman Stals Land har fanget Een støre qvantitet af Sild, end som denne til budne Lands Laad kand vorde til strækelig, som og i Henseende til Han taber alle sine omkostninger, saa dog for at Construere Freed og Eenighed vil han med det giorde tilbud acqviescere, i forhaabning at de her efter skal finde sig villigere, at betale Hvad de med Rætte bør,

Hvilken foreening Han begierede beskreven og der til leverede til stemplet Papier 24 sk, Hvor med alle Parter vare fornøyede og der paa blev Sagen op hævet.

Odels lysning til gaarden Tosvigen af Ole Monsøn. Datert Frechau d/en 14 Martij A/nn/o 1738.

*Rasmusøn (Rasmus) Aamundsøn Tosche contra Gudmund, Rasmus og Johannes ibiden.

vid fol: 64

Og mødte Citanten Selv frem stillende Skafferne Niels Michelsøn Volle og Helje Johansøn Espetvedt, som ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede at have til dette Ting paa Citantens vegne lovlydig indstæfnt for[n]æfnte Trende paa gaarden Tosche,

De indstæfnte mødte for Rætten og gav til kiende at de haver Contra stæfnet I denne Sag, og frem stillede 2de Mænd Halvor Olsøn Tosche og Knud Michelsøn Tosche som sagde at de med 14 Dags varsel hafde ind stæfnet contra paa Rasmus Knudsøns vegne Gudmund Michelsøns og Johannes Christiansøns vegne alle paa gaarden Tosche, Hovet Citanten Rasmus Aamundsøn fordi Han haver selv været med at udtage den af Ham paa stæfnte Qværn og igien lagd den nye,

Hvilket kald og varsel fornæfnte Halvor Olsøn og Knud Michelsøn veed Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede.

Der paa gav Rætten følgende

Afsigt.

Efter som Citanten Rasmus{øn} \Aamunsøn/ siger udi sin stæfning at Contra Citanterne haver udkast Een Qværn af Hans Qværne Huus og Contra Citanterne siger Citanten selv haver været med baade at udtage den gamle qværn og indlegge den nye, alt saa Haver Citanten Rasmus Aamundsøn at beviise sit foregivende til neste Som/m/er ting at Contra Citanterne uden Hans villie og Minde haver udkastet Hans Qværn og Contra Citanterne ligeledis at beviise, Citanten Rasmus Aamundsøn haver været med at ud tage den gamle og indlegge den nye Qværn. Thi beroer Sagen til neste Ting,

1738: 83b
 
 

Joen Hegøen contra Thomas Olsøn

vid: Prot. fol 64

Og mødte Citanten selv sigende at Han var forliigt med den indstæfnte om de laante Penge 2 Rd 2 mrk og Huusene, Men Broen ere ey forliigt om, alt saa bort falder dette stæfne maal, og skulle Citanten have nogen Prætention paa den Mentionerte Broe hen viises han til Aastæden der sin paa stand at proseqvere.

Frue Justitz [Raad] Krags Ingeborre Marie Knagenhielm og Ass/esso/r Johan Lausøn hafde ladet indstæfne Opsidderne paa Davanger Aschild Nielsøn Johannes, Niels og Anders formedelst de *3 i Mindelighed haver villet betale Lands Laad, som De af Knapschougs Opsiddere udi nest afvigte Aar haver oppe baaret og efter deris egen til staaelse skal være 20 Rd \og omkostninger/,

Og Mødte paa Citanternes vegne S/igneu/r Zacharias Fæster og frem stillede tvende stæfne Vidner Johannes Larsøn værende paa gaarden Hop, og Niels Knudsøn Lie, som ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede at de med 14 Dages varsel haver til dette Ting ind stæfnet fornæfnte opsiddere paa gaarden Davanger.

Den ind stæfnte mødte ikke ved paaraab.

Afsigt

Efter som opsidderne paa gaarden Davanger {ey} Aschild, Johannes, Niels og Anders ved Sagens paaraab ey mødte, saa forelegges de af Rætten at møde til neste Som/m/er Ting, Hvor ved Sagen til bem/el/te Tiid beroer.

Denne Termins Restantzer blev op læst og forseylet beløbende sig til efter Fogedens antegnelse til 253 Rd 5 mrk 2 sk.

Forbigangen aars restantzer blev op læst og beløb sig til 78 Rd 4 mrk 2 sk.
 
 


I/n N/omine J/esu

Alenfit

M: T: (Michael Tønder) giør vitterligt, at aar 1738 d/en 16 Martij blev holdet Vaar Ting paa giæst giver stædet udi Alverstrømmen, Hvilket Tings beram/m/else Fogeden Andreas Jesen Mig Sorenskriver først gav til kiende d/en 15 hujus nest afvigt, da Han dog først ved Een Designation mig af tilsendt, hafde beramet dette Ting og alle de andre nest efter var Leeden hafde at disse Ting først skulle holdes efter Paaske, der fore Hvad Breve som skulde publiceris ieg ey vidst at tage med, der fore de ey paa dette Ting kand blive publicered.

Ved Rætten var Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, 1. Knud Knudsøn indre Fosse, 2. Knud Simonsøn indre Fosse, 3. Johannes Johannessøn Yttre Fosse, 4. Ole Nielsøn Sælevold, 5. Aschild Magnesøn Mundahl, 6. Børge Halvorsøn Lechnæs, 7. Ole Olsøn Hausdahl, 8. Ole Johansøn Alvor,

Hvor da efter at Rætten var sadt først blev Ting lyste de forordninger og andre Breve som paa fol/io 77 ere Extraherede.

Fogeden Andreas Jesen contra Delinqventerne Niels Nielsøn Sættre og Martte Ols Datter

vid Protoc fol: 75

Hvor da fremstod Lars Lechnæs som af Fogeden var udnefnt til at forsvare Delinqventerne og Sagde at Han ey forstod at gaae I Rætte og refererte sig til sin forhen

1738: 84

udi Protocollen giorde erklæring,

Hvor paa Rætten gav følgende

Afsigt.

Efter som Lars Læchnæs Selv siger at Han ey forstaar i Rætte at gaae for Delinqventerne, saa kand ingen Ræt imponere Ham til at paatage sig noget, Han selv declarere at være ukyndig udi, der for befries fra Rætter gangen for delinqventerne.

Der paa forlangede Fogeden uden forsvar at delinqventerne maatte tages udi Examination. Og blev da først frem stillet Delinqventen

Niels Nielsøn Sætre, som paa Spørgsmaal svarede, at Han, Gudbædre desvære hafde besvangret sin Kones Søster Marette Ols Datter, og sagde at Han haver været udi Egteskab med sin Kone Britte Ols Datt/er Halv andet Aar, og det barn Han udi Løsagtighed haver aulet med sin Kones Søster er et Drenge Barn.

Dernest frem kom Delinqventen Maritte Ols Datter og til stod for Rætten at Hun af sin Søsters Mand Niels Nielsøn Sætre og ingen anden Mands Person er bleven besvangret og udi Løsagtighed med Han haver aulet Et Drenge Barn, som blev døbt strax efter fødselen af Prosten til Ham/m/ers Præste gield, og kaldet Ole, og da Hun føde Barnet var Stue granderne *\uden/ til stæde nemlig Hendes Eegen Søster og Aschild Sætres Kone, forklarde og at Hun ey hafde sagdt nogen Hun lavede til Barsel, efter som Hun var *u-uge (unge?) og uforstandig og vidste det ikke Selv.

Efter at Delinqventerne leedige og løse for Rætten hafde giordt Deris bekiendelse, sam/m/e for Dem og lydelig blev for Rætten oplæst, lod Rætten Vidnerne indkalde, oplæste Eedens forklaring for Dem af Lov bogen og giorde formaning til Dem om at vagte sig for Meen Eed. Der paa frem stod det først Vidne

Ole Johannissøn Halsteendahl aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Han er vidende Delinqventens Niels Nielsøn Setres Kone Britte Ols Datter og den Han haver besvangret Maritte Ols Datter er Kiødelige Søskende, Deris Fader var Ole Sættre, som for nogle Aars Tiid er død og Deris Moders navn var Siri, som døde udi Hospitalet I Bergen;

Det andet vidne Halsteen Iversøn Sætre frem kom aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde ligesom forige Vidne, at Niels Nielsøn Sætres Kone Britte Ols Datter og det qvinde Menniske Niels Nielsøn Sætre haver besvangret Maritte Ols Datter ere Kiødelige Søstre, Deris Faders navn var Ole boende paa gaarden Sætre og Deris Moders navn var Siri, som døde udi Hospitalet i Bergen.

Det 3die Vidne

1738: 84b

Aschild Iversøn Sætre blev frem kaldet, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde lige som nest forige Vidner uden Ringeste forandring angaaende Britte Ols Dtr Niels Nielsøn Sætres Delinqvents Hustroe og Delinqventen Maritte Ols Datter, som Niels haver besvangret, at de ere Kiødelige Søstre.

Maritte Niels Datter Sætre nest forige Vidnes Hustroe frem kom aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Delinqventen Maritte Ols Datter og Delinqventens Niels Sætres Egte vied Hustroe Britte Ols Datter ere Kiødelige Søstre, Deris Faders navn var Ole og Moderns Siri Hvilken døde udi Hospitalet, ydermere forklarede dette Vidne at om Høyeste Nat, som Hun laae Hos sin Mand hørte Hun et Børn græde, Hvor paa Vidnet raabte paa sin Naboes Delinqventens Niels Sætres Kone, spørgende Hende Hvad det var, Men Som Niels Delinqventens Kone Sov, fik \da/ ey af Hende noget svar, der efter hørte Vidnet, som sad I Sæng endnu Een gang Et Børn græde, Hvor paa Vidnet af Søfne opvækkede sin Mand, sigende til Ham her er ikke skikkelig I Stuen, der paa Klæde Vidnet sig paa, stod op og tænte lius, kom saa til Bordet, Hvor Delinqventen Maritte Ols Datter laae, som sagde til Vidnet, Du lyer Kom/m/e til Mig, Vidnet svarede Delinqventen Maritte Ols Datter, det er nu tiid at kom/m/e til Dig, Der til og kom Vidnets Mand Aschild Iversøn tog lyset fra Vidnet, Hvor paa Vidnet tog Barnet, som var løst fra Maritte Ols Datter, og raabte paa Delinqventens Maritte Ols Datters Søster, som strax der til kom, ellers forklarede Vidnet at \der/ Hun først kom til Maritte Ols Dtr Sagde Hun: nu er ieg klar; og bad Dem de ey skulde brye Hende, Men da Vidnet spurgte Hende, Hvo Barne Fader var, svarede Maritte Ols Datter strax at Delinqventen Niels Nielsøn Sætre var Hendes Barne Fader, og Barnet Maritte Ols Datter føde var et Drenge Barn, som Dagen efter blev døbt og Kaldet Ole.

Dernest frem kom Delinqventens Niels Nielsøns Hustroe

1738: 85

Britte Ols Datter aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven, blev der paa formanet /: om endskiøndt det var Hendis Mand Hun skulle vidne imod :/ Hun dog skulle sige sin Sanhed og tage sin Sahlighed udi agt. Der paa Hun udsagde: at Delinqventen Maritte Ols Datter er Hendes Kiødelige Søster, Deris Fader var Ole Sætre, Og Deris Moder Siri Knuds Datter, Denne døde udi Hospitalet og Han paa gaarden Sættre, videre forklarede Vidnet at Hendes Søster Delinqventen Maritte Ols [Datter] ikke hafde sagd Vidnet, at Hun lavede til Barsel, ved Vidnets mand, ey heller hafde Vidnets Mand Niels Sætre aabenbaret Det for Vidnet, Thi det første Vidnet fik det at vide, var da Hendes Gran Kone Maritte Niels Datter, som nest for hen Vidnet haver, raabte paa dette Vidne og bad Hende Kom/m/e til Bordet, Hvor Delinqventen Vidnes Søster Maritte Ols Datter laae, som og skeed, og saae Vidnet da det Barn Hendis Søster Delinqventen Maritte Ols Datter hafde fød, Hvilket var Een Dreng, til Hvilken at være Fader, sagde Delinqventen Maritte Ols Datter, Vidnes Britte Ols Datters egte Viet Mand Niels Nielsøn Sætre, ydermere forklarede Vidnet at Hun saae vel Hendes Søster Delinqventen Maritte Ols Datter blev Tyk, Hvor paa Vidnet Spurgte Hende der om. Der til Delinqventen Maritte Ols Datter svarede ney, det var Hendis egen Natur, Barnet som Maritte Ols Datter Delinqventen hafde fød, blev dagen der efter døbt og Kaldet Ole, som skeede af Præsten til Hammers Præste gield,

Der paa gaf Rætten følgende

Afsigt

Efter som Fogeden Andreas Jesen ikke haver til kiende givet Mig, som Sorenskriver at Tingene vare forandrede, før i Løverdags langt ude paa efter Middagen, Hvorudover ieg Hverken Haver Documenterne med Mig, som til denne Sag hen hører, ey heller til de Documenter som Mig udi Bergen til publication vare over andtvordede, Thi efter den første Ting Liste Fogeden Mig haver levert, skulle *Tingene (Tinget) for dette Alenfits Skibred først Holdes d/en 14 og 15 April efter Paaske først kom/m/ende der for ieg ey paa disse Tinge, som nu efter den sidste Liste skal holdes og Continueris haver taget Documenterne med Mig Der til hører, Delinqventerne \iche/ ey heller haver noget forsvar, som Forordningen af 19 Augusti A/nn/o *1738 (1735) befaler, der bør ordineris.

1738: 85b

Dette er og Een Sag som hensigter Livet at paa gielde, Hvilken ikke Alleniste først til Lau tinget skal her efter paa kiendes, Men end og baade Lautings Dom/m/en og Hiem Tings Dom skal til det Kongl/ig Cancellie ned sendis til Videre over veyelse i fald Delinqventerne med Lau tings Dom/m/en ey skulle finde sig fornøyet eller noget imod begge Dom/m/ene kunde have at paa-anke, alt saa Kand ikke nogen Mig imponere at Døm/m/e før ieg haver efterseet De Documenter, som formedelst Foget Jesen Mig saa silde haver givet Tingenes forandring tilkiende nemlig d/en 15 Martij sidst afvigte, som er ikke fuld To Dage siden, ligger udi Mit Logemente i Bergen, Hvor af ieg bør erfahre om alle Formalia {....} observerte \ere/, Hvor fore Fogeden Jesen med Continuation stæfning til Doms lidelse haver at ind stæfne begge Delinqventerne {til Doms liidelse}, nemlig Niels Nielsøn Sætre og Maritte Ols Dttr til Den 10 April førstkom/m/ende udi Dette Aar, og Determineris Rætten efter den Kongl/ig Forordning af 19 Augusti A/nn/o 1735 at holdes paa det ordinaire Ting stæd for Alenfits Skibreds Almue udi Qvams vaagen, Almuen bliver her ved af Dom/m/eren Notificert, det {ikke} for Hans skyld Hverken haver paa bem/el/te stæd Qvams Vaagen at forskaffe Mad eller Drikende Vahre, Thi der med vil Dom/m/eren, alt for ikke at føre aldmuen udi omkostning, sig selv med forsiufne. til Sam/m/e Tiid bør Delinqventerne og have Een Mand, som efter forordningen af 19 Aug/usti 1735 kand indføris til at være forsvar for dem at tale om noget til Deris befrielse kand udfindes. I lige maade til holdes den nu værende Lau ræt alle aatte paa bem/el/te Ting stæd at møde som Loven befaler.

Bøxel Sæddel udgiven af Cancellie Raad Hans Knagenhielm til Hans Thomæsøn paa 1 Pund 12 merker Smør Een Halv Tønde Malt udi gaarden Indre Giervigen Datert Bergen d/en 27de No/vem/br/is/ 1737.

Schiøde udgivet af Rasmus Monsøn til Ole Olsøn Schaar paa Een Halv Løb Smør 4 ½ merker S/mør udi Nordre Titland Dat/ert Alverstrømmen d/en 17 Martij A/nn/o 1738.

Schiøde udgivet af Kaare Rasmusøn Klevedahl til Størch Johansøn Tvedten paa Een Halv Løb Smør og {ef} et Faar udi gaarden Klevedahl. Datert Bergen d/en 22 Januarij 1735.

1738: 86
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa Rector Steens vegne til Haaver Haaversøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Beraas, Datert Hammers Præste gaard d/en 15 Febr/uarij 1738. ved fulgte Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Larsøn Bragstad til vitterlighed under skreven af Lars Nielsøn Bragstad og Aschil Mundahl paa 18 merker Smør og 9 kander Malt udi gaarden Sætre. datert Alvestrømmen d/en 17 Martij A/nn/o 1738 til Lars Olsøn Odderaas.

Den 18 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen til Rasmus Johansøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Fiske Sætter, Hvilken part er af Frue Svanhielms Seqvestrerte Gods. Med Condition 1mo uden Bøxel eftersom ingen Huuse er paa gaarden uden Een Lade vurderet for 7 Rd. 2do at beholde den udi 4re Aar fri for Landskyld og 3die Aars Tage samt Fløtning P/enge Odel og Rostieniste Skatten undtagen, 3tio skal Han udi bem/el/te 4re Aar, som tager sin begyndelse fra nye Aar 1737. og Continuerer til Aars dagen 1740. 4to der efter erlegger Han alle Kongl/ige Contributioner, og til den som bliver Eyer af Godset Landskyld og Aarlig samt tredie aars Tage. datert Alverstrøm/m/en d/en 17 Martij A/nn/o 1738.

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte eller nogen ved paaraab kom udi Rætte blev

Denne Termins Restantzer oplæste, som beløb sig til 259 rd 10 sk.

Forige aars restantz beløb sig til 30 - 5 - 14.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Radøe.

M: T: (Michael Tønder) giør vitterligt at aar 1738 d/en 18 Martij blev holdet Vaar Ting for Radøe Skibreds Almue paa giæst giver stædet udi Alverstrøm/m/en nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Rognil Einertsøn Sletten, 2. Peder Larsøn Sletten, 3. Halvor Johannissøn Qvidsteen, 4. Thomas Jacobsøn Bircheland, 5. Anders Johansøn Bircheland, 6. Rasmus Knudsøn Noranger, 7. Anders *Joen Vetthaas, 8. Michel Gundersøn Tolleshau tillige med Lænds Manden Niels Sæbøe,

Hvor da efter at Reetten var sat, blev først Ting lyst Deris Kongl/ig Majestets Forordninger og andre Breve, som paa fol/io 77 findes extraherede, dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Aamund Johannissøn paa 12 merker Smør og 8 Kander Malt udi gaarden Bøe. Datert Bergen d/en 8 Febr/uarij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Brynil Ehlers til Siur Knudsøn udi gaarden Dahlan paa 32 ¼ merker Smør udi gaarden Dahlan. Dat/ert Viching Vaag d/en 18 Febr/uarij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Hans Mejer til Sivert Hansøn Taule paa Fiire skilling Jord udi gaarden Ud-Sylte beneficert Mangers Præst. Dat/ert Mangers Præste gaard d/en 17 Martij A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Hans Mejer til Gregorius Udsylte paa Fiire skilling Jord udi gaarden Udsylte. Mangers Præst beneficert. Dat/ert Mang/ers Præste gaard d/en 12 Febr/uarij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Justitz [Raad] Krag under skreven af Hans Frue Ingeborg Marie Knagenhielm paa Et Pund Smør og 16 Kander Malt udi gaarden Ystebøe. Datert Hops gaard d/en 11 No/vem/br/is/ 1737. til Villum Christiansøn. Vedfulgte Revers.

Schiøde udgivet af Halvor Grimsøn til sin Søn Johannes Halvorsøn paa Et Pund og Aatten Marker Smør 21 Kander Malt udi gaarden Øvre Manger. Dat/ert 18 Martij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Johansøn Bircheland til Anders Olsøn paa 9 merker S/mør og 6 Kander [Malt] udi gaarden Øvre Manger. Dat/ert Alverst/rømmen d/en 18 Martij 1738.

1738: 86b
 
 

Den 19 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Mons Hole, Johannes Fru-Taule Joen Vastaule og Niels Frue-Taule Formyndere for S/a/l/ig/ Ole Larsøns Børn til Rasmus Gundersøn Nøetvedt paa 6 mrk Smør og 3 Kander Malt udi gaarden Indhelle. Dat/ert Alverstrømmen d/en 18 Martij 1738.

Knud Rasmusøn Øvre Manger indfandt sig for Rætten og frem lagde følgende begiering - - - - Hvor da var til stæde Halvor Grimsøn Øvre Manger, Niels Olsøn tiennende Her/r Hans Mejer Sogne Præst for Mangers Præste [gield], Mons Nielsøn og Ole Magnesøn begge boende paa Gaarden Niøe-Tvedt tillige med Anden nerværende Almue udsagde, at Løverdagen efter Taksigelsens Fæst d/en 18 Januarij sidst afvigte var udi Eynen (Egnen) Her om kring Et stærkt og græseligt Veyr, med Regn, storm, Torden og Liunet, om aftenen Kloken ungefæhr imellem 4 og 6, Hvor da fornæfnte Personer tillige med bem/el/te anden omkring boende Almue, Som enten var paa Søen eller udi deris Huuser fornam Een stor Lysning, da de ville erfahre, Hvad Sam/m/e Var, saae de at Mangers Kirke stod udi full brand, og udi Een Hast blev lagt I Aske, Dem er ey vitterligt, at sam/m/e ulyke skeede af anden Hændelse, end Liun-Ilden Mangers Kirke antente og satte I Brand, og veed de det var u-mueligt at faae bære noget af Kirkens ornamenter eller andet Kirken tilhørende, formedelst Kirken udi Een hast alle stæder og Hiørner stod udi Brand.

Her over begierede Knud Manger Tings Vidne, som Rætten Ham bevilgede.

Og som ingen Sager Hverken vare ind stæfnte eller kunde ind stæfnis formedelst De ikke saa betids blev advaret om Tingets forandring, tog Man sig for at op læse

Restantzerne, Hvilke for aar 1737 beløb sig til 55 Rd 2 mrk \12 sk/

Og Dette Aars Termin var 230 - 1 - 12 sk.
 
 


I/n N/omine J/esu

Lindaas.

M: T: (Michael Tønder) giør vitterligt, at aar 1738 d/en 21 Martij blev holdet Vaar Ting for Lindaas Skibreds Almue paa giæst giver stædet ved Kiil-Strøm/m/en, nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Hans Aamundsøn Leerøen, 2. Mons Monsøn Leerøen, 3. Ole Jacobsøn Rebnor, 4. Joen Larsøn Rebnor, 5. Rasmus Larsøn Huuse, 6. Niels Pedersøn Koppen, 7. Hans Knudsøn Mit-Tongen, 8. Rasmus Evensøn Oxnæs tillige med Bøyde Lænds Manden Michel Beraas,

Hvor da efter at Rætten var sadt, først blev publicerte Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordninger og andre breve, som paa fol/io 77 findes extraherede. der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Magister Friderich Holberg paa Fogedens Lems u-myndige Børns vegne eller arvinger til Ole Pedersøn paa Tolv Marker Smør Forleye udi gaarden Rebnor. Dat/ert Bergen d/en 17 Martij A/nn/o 1738. Revers fulgte ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Gertrud S/a/l/ig/ Dancher Danchersøns til Christian Hansøn paa Een plads Holmen Kaldet paa Fædiøe af Skyld ½ Vog Fisk. Dat/ert Berg/en d/en 30 No/vem/br/is/ 1737.

1738: 87
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Gertrud S/a/l/ig/ Danchert Danchertsøns til Joen Joensøn paa Een Halv vog Fisk udi Pladsen Stuven paa Fædiøe. Dat/ert Bergen d/en 30 No/vem/br/is/ 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Schiøtte til Anders Magnesøn paa Atten M/arker Smør og Een Halv Vaag Fisk udi gaarden Lerøen Lindaas Præsteboel benaadet. Dat/ert Lindaas d/en 19 No/vem/br/is/ 1737. Vedfulgte Revers.

Den 22 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Halvor Mychesvold, Endre Grimstad, Johannes Hopland, og Ole Berge til Rasmus Joensøn Lille Urdahl paa Et Pund Smør og 4 Kander Malt udi gaarden Viig. Datert Kiilstrømmen d/en 22 Martij 1738.

Ingen Sager vare indstæfnte;

Der fore forige Aars Restantz blev oplæst, som beløb sig til 125 Rd 1 mrk 2 sk.

Og denne Termins var 309 Rd 8 sk.
 
 


I/n N/omine J/esu

Gulen

M: T: (Michael Tønder) giør vitterligt, at aar 1738 d/en 24 Martij blev holdet Vaar Ting med Gulens Skibreds Almue paa giæst-giver stædet udi Scherje-haun nerværende Fogeden Andreas Jesen, og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd. 1. Sven Olsøn Vedevig, 2. Siur Nielsøn Halsvig, 3. Jørgen Siursøn Halsvig, 4. Joen Ottesøn Brandanger, 5. Lasse Bendixsøn Brandanger, 6. Guldbrand Michelsøn Brandanger, 7. Anders Baltzsersøn Sætenæs, 8. Ole Olsøn Eide, tillige med Bøyde Lænds Manden Peder Henrichsbøe,

Hvor [da] efter at Rætten var sadt, først bleve publicerte de Kongl/ig allernaadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 77 findes extraherede, der nest:

Bøxel Sæddel udgiven af Abel Lem S/a/l/ig/ Rectoris Møinichens til Søren Hansøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Lund. Datert Tvedten d/en 16 Aprilis A/nn/o 1737. Vedfulgte Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Brønning Ehlers paa 27 merker Smør udi gaarden Unneland til Johannes Olsøn. Dat/ert Vikingvaag d/en 16 Xbr (Decembris) 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Magdalena á Møinichen S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines paa 1 Pund og 3 merker Smør udi Nærdahl og ½ Løb Smør udi Halland til Ole Olessøn. Dat/ert Froesetter d/en 5 Febr/uarij 1738. Vedfulgte Revers.

Den 26 Martij blev Rætten igien Sadt med sam/m/e Lau Ræts Mænd.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Hans Veiviiser Dat/ert Bergen d/en 25 Sept/embris 1737 udstæd af Her/r Raadmand Christen Montagne, Byefoget Niels Myhre og Raadstue skriver Borge From, Hvor af seis at den S/a/l/ig/ Mands Sterfboe var Eyende følgende Jorde Gods. udi Gaarden Syslach i Lindaas Skibredde skyldende aarlig 2 Løber Smør Hvor af den Eene Løb ligger øde, vurderet for 36 Rd. Hvilken Jorde part er udlagt Mad/a/me Beata S/a/l/ig/ Hans Jensens I Altona for 36 Rd, gaarden Tvedt udi Gulens Skibred vurderet for 16 Rd. af skyld ½ Løb, blev udlagt Jørgen Lind for 16 Rd.

Sagen af Hans Ottesøn contra Mad/a/me S/a/l/ig/ De Fines beroer til neste Ting efter seeniste Kiendelse.

Rasmus Riise contra Otte Nesse beroer og til neste Ting efter forige Kiendelse pag/ina 70.

Restantzerne for aar 1737 beløb sig til 17 rd 2 mrk.

Restantzerne for det[te] aars Termin vare 309 Rd 0 mrk 5 sk.
 
 


I/n N/omine J/esu

Mielde

M: Tønder giør vitterligt, at aar 1738 d/en 28 Martij blev holdet Vaar Ting med Mielde Skibreds Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau Ræts Mænd 1. Anders Johansøn Præstun, 2. Mons Larsøn Niostad, 3. Magne Michelsøn Kleppe, 4. Ole Olsøn Nore Hartvedt, 5. Johannes Monsøn Gierstad, 6. Ole Nielsøn Blom, 7. Anders Andersøn Eversdahl, 8. Niels Monsøn Søre Vefle,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve oplæste De Kongl/ig aller naadigste Forordninger, som paa Scholds Ting bleve publicerte, der nest.

Bøxel Sæddel udgiven af Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans til Holger Erichsøn paa Een halv Løb Smør og ½ Tønde Malt udi gaarden Bloem. Datert Bergen d/en 3 Martij A/nn/o 1738. Vedfulgte Revers.

Schifte Brevet efter afg/aaen Rasmus Magnesøn Dat/ert Hachenæs d/en 6 No/vem/br/is/ 1737.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Christi Hans Dttr Datert Mæhle d/en 26 Octobr/is 1737.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Magne Andersøn Dat/ert Klefland d/en 31 Octobr/is 1737.

Schifte Brev efter S/a/l/ig/ Anders Nielsøn. Dat/ert Hafre d/en 24 Octobr/is 1737.

Schifte Brev efter S/a/l/ig/ Magdali Jacobs Datter Dat/ert Hannisdahl d/en 2 9br (Septembris) 1737.

Schifte Brev efter Anders Monsøn Datert Reveim d/en 31 Octobr/is 1737.

1738: 87b
 
 

Schiøde udgivet af Aamun Grove, Ole Grønnaas, Elling Grove og Johannes Grove til Gaute Aamunsøn paa 7 merker Smør udi gaarden Hannisdahl. Datert Vallestrand d/en 28 Martij A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Grønnaas og Aamun Grove til Gaute Aamunsøn paa 10 merker Smør udi gaarden Hannisdahl. Datert Vallestrand d/en 28 Martij A/nn/o 1738.

Den 29 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau Ræt.

Schiøde udgivet af Lars Børcheland og Mons Magnesøn Vævle til Hans Jensøn paa 12 merker Smør udi gaarden Søre Hannisdahl. Dat/ert Vallestrand d/en 28 Martij A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Hauge, Lars Aadland Niels Søre Vefle og Johannes Børcheland til Johannes Magnesøn paa Et Pund og Nii merker Smør 13 ¼ Kande Malt udi gaarden Reveim. Dat/ert Vallestrand d/en 29 Martij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Joen Fieldschaal Nes til Rasmus Gregoriisøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Reveim. Dat/ert Vallestrand d/en 29 Martij A/nn/o 1738.

Rasmus Songstad hafde ladet indstæfne Kari Thomæ dttr angaaende Skiælls ord Hon imod Ham haver forøvet, der om at vidne ere ligeledis indvarslede Johannes Nielsøn Indre Ascheland og Ole Jensøn Vatle med videre stæfne maalet indeholder,

Hvilket Kald og varsel Christen Andersøn Ascheland og Anders Johansøn *Sonland (Sundland) ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede med mere end 14 Dages varsel de indstæfnte lovlig at have forkyndt.

Den indstæfnte Kari Thomæ Datter tillige med Hendes Mand Thomas Johansøn Hafre mødte Selv for Rætten og tilstod at Hun hafde udi Hastighed {haver} talt de ord Hun ere indstæfnt for, bedende Ham Om forladelse med *grænde (grædende) Taare og sagde at Hun ey andet ved at paa sige end Hvad Een ærlig og skikelig Mand Sømmer og anstaaer.

Efter at Rætten hafde tilspurgt Citanten Rasmus Songstad om Han ikke udi Mindelighed med Kari Thomæ Datter ville forliiges svarede Citanten at Han under kastede sagen Rættens Skiønsomhed,

Hvor paa Parterne efter Rættens Intersession, saaledis bleve forliigte; Kari Thomæ Datter tillige med sin Mand Thomas Johansøn sagde offentlig for Rætten, at de ikke kand paatyde Citanten Rasmus Songstad noget utilbørligt, ulovligt, eller uskikkelig[t], Men Kari Thomæ Datter ærklerer Citanten for Een ærlig og fredfærdig Mand, og Hvad Hun haver talt er skeed af sindens Hastige over iilelse, Hvilket Hun af hiertet inderlig *fortrydelig (fortryder), der paa Hun med Haandtag bad Citanten om forladelse, lovende Efter dags bedre at temme sin Tun[ge] saa vel imod Ham, som andre, og forbandt sig til {....} sin \mands/ nerværelse og efter Hans tilstaaelse at betale udi straf til de nødlidende her udi Schibreddet 1 Rd - og udi Processens Omkostning 1 Rd 2 mrk 10 sk,

Hvor paa denne Sag blev op hævet med Condition, at de Mentionerte Penge inden 8te Dage bliver betalte.

Johannes Pedersøn Tvedt hafde ladet indstæfne Hans Jensøn Hannisdahl for Een Stue, som Citanten Johannes Pedersøn haver staaende paa gaarden Hannisdahl, for Hvilken Hans Jens[øn] Hanisdahl efter Accordt skulle betale Citanten Johannes Tvedt Fem Rixdaler og Tre mark.

Hvilket kald og

1738: 88

varsel Diderich Andersøn boende paa Knappen udi Herløe Skibredde og Johannes Hansøn Rønhofde ved Eed med oprakte fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for mere end 14 dages Tiid, og [da]? de stæfnede Hans Jensøn Hannisdahl talede De med Hans Pige.

Den indstæfnte Hans Jensøn Hannisdahl mødte Selv for Rætten og sagde, Han ikke haver lovet Citanten de paastæfnte Fem Rixdaler 3 mrk,

Hvor fore Citanten Selv begierede opsættelse udi Sagen at føre Vidner om den paastæfnte accordt,

Der paa Rætten gav følgende:

Afsigt.

Efter som Johannes Pedersøn Tvedt, selv her for Rætten begierer opsættelse udi Sagen at føre vidner til neste Ting om sit Stæfne maals Rigtighed, saa kand Rætten ikke andet end tillade Ham det. Thi bliver Sagen opsat til først kom/m/ende Som/m/er Ting udi dette Aar, da Johannes Pedersøn saa vel haver at ind stæfne Vidnerne Han sig paaraaber, samt Hans Jensøn til at anhøre Vidnernes udsigende.

Der efter blev raabt om nogen mere hafde at føre I Rætte, Men ingen sig indfandt, der paa bleve oplæste

Restantserne for aar 1737, som beløb sig til 79 - 2 - 5.

Der nest Denne Termins Restantzer, som vare 214 - 2 - 6.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

(Alenfit)

A/nn/o 1738 d/en 10 Aprilis

M: Tønder etc: giør vitterligt, at efter aftale d/en 17 Martij sidst afvigte blev holden Ræt paa det Rætte Ting stæd udi Alenfits Skibred Qvams-Vaagen Kaldet, over Delinqventerne Niels Nielsøn Sætre og Maritte Ols Datter, efter at Rætten hafde biet fra Kloken 7 om Morgenen til Kloken over Halv 11ve om Fogeden Andreas Jesen enten Selv eller nogen anden paa Hans vegne, som Actor paa Deris Kongl/ig Majestets vegne, sig vilde indfinde,

Hvor da Lænds Manden Eiluf Mundahl frem lagde et udi dette Moment Ham fra Fogeden sendte Brev, af denne Dags Dato, som for Rætten Lydeligen blev oplæst, NB Af Bemeldte Brev seis, at Fogeden Hverken efter Den Kongl/ig allernaadigste Forordning af Dato 19 Augusti 1735, eller Rættens Kiendelse af 17de Marti sidst afvigte haver Denominert Delinqventerne noget Forsvar \i Lars Lechnæs stæd/, saa maatte Rætten dog fore tage Sagen til Endelig Dom, siden Delinqventerne sider paa Deris Kongl/ig Majestets Casse.

Ved Rætten var nerværende Sam/m/e Lau Ræts Mænd, som før I Sagen haver siddet.

Der nest frem stod Lænds Manden Eiluf Mundahl og gav til kiende, Han efter Fogedens ordre til dette Ting, Dag og stæd hafde ind stæfnet Delinqventerne Niels Nielsøn Sættre og Maritte Ols Datter.

Det Mundtlige stæfne maal var af følgende indhold.

Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen paa Kongens vegne lader med Lovlig varsel for Extra Rætten som holdes udi Qvams Vaagen d/en 10 Aprilis først kom/m/ende indstæfne Eder Niels Nielsøn Sætre og Maritte Ols Datter til at Liide Dom for begangne Leyermaal med Hver andre, som Loven Dicterer.

Hvilket Kald og varsel

1738: 88b

Lænds Manden Eiluf Mundahl, Aamun Nielsøn Hannisdahl og Børge Halvorsøn Lechnæs ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede at Have forkyndt Delinqventerne Niels Nielsøn Sætre og Maritte Ols Datter I gaard fiorten dage.

Begge Delinqventerne Niels Nielsøn Sætre og Maritte Ols Datter vare for Rætten til stæde efter for bem/el/te Varsel, og sagde ey noget udi Sagen til Deris befrielse hafde at indvende, men under kastede sig Dom,

For Rætten indfandt sig og Delinqventens Niels Nielsøn Sætres Hustroe Britte Ols \Dttr/, og bad Hun maatte udi Protocol faae indført, at Hun gierne ville for sin Person tage sin Mand igien, om Det var Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Villie og tilladelse, paa \det/ Hun kunde blive ved sin Jorde brug.

Lars Eilufsøn Store Oxe frem stillede sig for Rætten efter Fogedens ordre, som for er oplæst, og paa stod Dom I Sagen efter Lovens bydende i 6 B/og 13 Cap/itul 14 Art/icul, og der efter Acten beskreven.

Der paa strax blev dømt, som følger af os samtlig.

Dom.

Med de for denne Ræt afhørte Vidner er det ikke alleniste beviist, at Delinqventens Niels Nielsøn Sætres Hustroe Britte Ols Datter, og den Han, Niels Nielsøn Sætre haver besvangret og aulet Barn ved Maritte Ols Datter ere Kiødelige Søstre; Men endog Delinqventerne Niels Nielsøn Sætre og Maritte Ols Datter Begge Selv her for Rætten haver til staaet baade Slægtskabet og Factum. Des aarsag Vi efter Lovens 6te Bog 13 Capit/ul 14 Art/icul Kiender for Ræt: at Niels Nielsøn Sætre og Maritte Ols Datter for slig begangen Blodskam bør midste Deris Hoveder ved Sværd \og/ Deris Legomer efter Deris Kongl/ig aller naadigste Forordning af 9de Augusti A/nn/o 1737, udi Kirke gaarden uden nogen Cermonie begravis.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Arne.

M: T: (Michael Tønder) giør vitterligt, at aar 1738 d/en 11 Aprilis blev holdet Vaar Ting for Arne Schibreds Almue paa gaarden Horvigen nerværende Fogeden Andreas Jesen, og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Lars Larsøn Melcheraae, 2. Ole Monsøn Melcheraae, 3. Niels Knudsøn Yttre Arne, 4. Johannes Nielsøn Mieldem, 5. Ole Olsøn Søre Toppe, 6. Mons Magnesøn Yttre Arne, 7. Johannes Monsøn Yttre Arne, 8. Ole Michelsøn Seim tillige med Bøyde Lænds Manden,

Hvor da efter at Rætten var sadt, først bleve oplæst først De Kongl/ig allernaadigste Forordning[er], som paa Schiolds Ting bleve publicerte, der nest

1. Schiøde udgivet af Cancellie Raad Hans Knagenhielm til Commerce Raad Hans Christian Gartner paa 1 Løb Smør og ½ tønde Malt udi gaarden Flachtvedt. Dat/ert Bergen d/en 28 Decembr/is A/nn/o 1737.

2. Schiøde udgivet af Johan Christian Voldenberg til Jan von der Velde paa gaarden Mellingen af Landskyld 2 Løber Smør og ½ Tønde Malt. Dat/ert Friderichstad d/en 1 Octobr/is 1737.

Schiøde udgivet af Suerche Larsøn til Johannes Clemetsøn paa 9ie siger 9 merker Smør 2 ¼ Kande Malt udi gaarden Bircheland. Dat/ert Berg/en 30 7br (Septembris) 1737.

Obligation udgiven til Michael Tønder af Jan Nielsøn Auge paa 60 Rd. Hvor for er Pandtsat Hans *Hans Huus og Nøst I Sandvigen Dat/ert 9 Januarij A/nn/o 1738.

Obligation udgiven af Elling *Ellingensøn til Michael Tønder paa 50 Rd. Hvor for er pandt i Hans Huus I Sandvigen. Dat/ert 3 Febr/uarij 1738.

1738: 89
 
 

Obligation udgiven af Barbara Raunsberg S/a/l/ig/ Schiøttes paa 300 Rd. Hvor for er Pandt sat gaardene Aarstvedt, Rødland Horvigen og Een deel Specificerte Løsøre. Dat/ert Aarstvedt d/en 22 Augusti 1737 - til Paulus Gielmuyden.

Contract imellem Hans Rasmusøn og Jan Nielsøn Aas angaaende Johanne Svart. Dat/ert Bergen d/en 13 Febr/uarij 1738.

Hans Rafnsbergs Afstaaelse til Karen Friman S/a/l/ig/ Toldforvalter Garmans paa gaarden Tellevig af skyld 1 Løb Smør og 1 Tønde Malt. Dat/ert 8 Martij A/nn/o 1738.

Gav[e] Brev oprettet imellem Henrich Helberg og Hans Hustroe Karen Lars Datter Friis angaaende at den som Længst Lever af dem skal nyde den afdødis Halve Hovet laad. dat/ert Sandvigen d/en 10 April A/nn/o 1738.

Obligation udgiven af Christen Hansøn til S/a/l/ig/ Peter Borchers paa 40 Rd. Hvor for var sadt I Pandt Debitoris Huus I Sandvigen. Datert Sandvigen d/en 14 Sept/embris 1738.

Denne obligation er paa tegnet af S/a/l/ig/ Peter Borkers Eftermand udi Egteskabet med Hans Enke Cam/m/er-Raad Flor at være betalt der for af Pandte Bogen udslettes og Annuleris.

Bøxel Sæddel udgiven af Stifts-Proust Peter Matthias Tanch til Iver Nielsøn paa Een Halv Løb Smør og Halvanden Mæhle Malt udi gaarden Tuenæs Dom Kirchens Præst I Bergen beneficert, Datert Bergen d/en 7 Febr/uarij 1738 - fulgte hos Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Helge Olsøn paa 149/1984 Tønde Lax til Landskyld udi gaarden Dahle. Datert Bergen d/en 9 Decembr/is A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Mogens Andersøn paa Et Pund og Tolv Marker Smør udi gaarden Flactvedt tillige med Een fieren deel Tønde Malts Leye udi sam/m/e gaard. Dat/ert 24 Martij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannis Johannissøn til Hellie Nielsøn paa 12 merker Smør udi gaarden Veaae. Dat/ert Ascheland d/en 14 Martij A/nn/o 1738.

Schifte Brevet efter Clemet Clemetsøn Dat/ert Bircheland d/en 30 7br 1737.

Schifte Brevet efter Lars Olsøn. dat/ert Yttre Brudvig d/en 21 Octobr/is A/nn/o 1737.

Schifte Brevet efter Fabian Fabiansøn og Inger Ols dttr. dat/ert Kirche Brudvig d/en 19 Octobr/is 1737.

Schifte Brevet efter Britte Peders Dttr. Dat/ert Herfinsdahl d/en 6 9br 1737.

Schifte Brevet efter Ole Siursøn Dat/ert Garnæs d/en 3 Octobr/is 1737.

Schifte Brevet efter Kari Mons Dttr. dat/ert Mieldem d/en 1 Octobr/is 1737.

Schifte Brevet efter Ingebore Michels dttr. Dat/ert Thuenæs d/en 7 Octobr/is 1737.

Schifte Brevet efter Maritte Johannes Datter Dat/ert Indre Arne d/en 2 8br 1737.

Schifte Brevet efter Britte Ivers Datter Dat/ert 8 Octobr/is 1737. Songstad.

Schifte Brevet efter Magdeli Anders Datter. Dat/ert Yttre Songstad d/en 9 8br 1737.

Schifte Brevet efter Michel Olsøn. Dat/ert Indre Songstad d/en 10 Octobr/is 1737.

Schifte Brevet efter Kari Niels Datter. Dat/ert Helle d/en 14 Octobr/is 1737.

Schifte Brevet efter Henrich Larsøn og Hans S/a/l/ig/ Hustroe Anna Hans Datter Dat/ert Bergen d/en (ope rum) A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Giert Gelmuyden til Niels Nielsøn paa 18 merker Smør, Een Mæhle og Tre Kander malt udi gaarden Bredsteen datert Hougs Præste gaard d/en 27 Decembr/is A/nn/o 1737 - vedfulgte revers.

Schiøde udgivet af Knud Jensøn til Søren Larsøn *Gad paa 1/23 deel udi gaarden Isvog, 1/23 d/eel udi Jordahl, 1/23 d/eel udi Selvigen. Dat/ert Bergen d/en 7 Decembr/is 1737.

Schiøde udgivet af Ole Helt til Søren Larsøn paa 1/8 udi bemeldte 3de gaarder Isvog, Jordahl og Selvigen, dat/ert Bergen d/en 20 Martij A/nn/o 1738.

Schifte Brevet efter Johannes Haldorsøn dat/ert Romsloe d/en 12 Oct/obris 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Geelmuyden til Daniel Jensøn paa Et Pund Smør og 4 Kander Malt udi gaarden Indre Boge. Datert Hougs Præste gaard d/en 9de Aprilis A/nn/o 1738. Vedfulgte Revers.

Schiøde udgivet af Johannes Monsøn til Mons Johannissøn paa 18 merker S/mør og 12 Kander Malt udi gaarden Jabne. Dat/ert Horvigen den 11 April A/nn/o 1738.

Schiøde udgiven af Johannes Knudsøn til sin Søn Ole Johansøn paa Et Halv Pund Smør I gaarden Herfinsdahl. Dat/ert Horvigen d/en 11 April 1738.

Den 12 April blev Rætten atter sat med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Siur Haucheland, Ambiørn Melcher Aae, Anders Aaseim, Knud Vignoe og Johannes Yttre Taqvam til Mons Olsøn paa 25 ½ merker Smør, 1 11/40 Huud 4 1/5 Kande Malt udi gaarden Garnæs Dat/ert Horvigen d/en 12 April 1738.

1738: 89b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Michel Monsøn Tuenæs og Mons Michelsøn Tuenæs til Anders Larsøn udi gaarden Indre Songstad paa Et Pund og Sex Marker Smør udi gaarden, som for er næfnt. Datert Horvigen d/en 12 April A/nn/o 1738.

Odels Løsnings Ræt og forfald til Et Pund og Sex Marker Smør udi gaarden Indre Songstad lod Mons Michelsøn Læse. Dat/ert 12 Aprilis A/nn/o 1738.

Mad/a/me Adelusia S/a/l/ig/ Envold Kiønigs contra Bodel S/a/l/ig/ Eschild Lohmans.

vide Prot. fol. 66

Procurator Cramer paa Citantindens side mødte og I Rætte lagde denne Rættens forafskeedigelse, der efter Veder parten Mad/a/me Lohmans med Hendes verge og forsvar Procurator Hans Ottesøn er given Laudag sam/m/e er paa tegnet af bem/el/te Mad/a/me Lohmans at være Hende Lovlig forkyndt af Lænds Manden Peder Arnetvedt og Mons Magnesøn Yttre Arne, Hvilke Mænd i lige Maade har forkyndt bem/el/te foreleggelse for S/igneu/r Ottesøn d/en 21 Febr/uarij sidst leden efter paaskriftens udviis, og som bem/el/te S/igneu/r Ottesøn selv var ved Rætten ventelig for at tage til forsvar og vedtage Lovlig varsel saa holdt Comparenten u-fornøden at stæfneVidnerne beediger forkyndelsen, og der for producerede Cramer Een for Bergens Lau-Tings Ræt Een imellem Parterne passerede Lau-Tings Doms Act der af Han begierede I denne Act indført Een under Ræts Doms Final afsagt d/en 22 Maij 1737. og Lau-Mandens Her/r Cancellie Raad Bagers Dom afskeediget d/en 17 Martij nest leden, der efter Comparenten ville afvarte, Hvad Hans Collega S/igneu/r Ottesøn kunde have at forebringe.

S/igneu/r Ottesøn mødte for Mad/a/me Lohmans og for at faae Communication af Hvis, som Citantindens Lauværge eller Procurator Cramer nest leden Høste Ting haver I Rætte lagd, proponert eller paastaaet begierede [Han]? Sagens anstand til først holdende Som/m/er Ting, da Han og ville anviise Ober hof-Rættens stæfning til ergangne Lau-Tings Doms paa-anke.

Cramer der imod urgerede paa Sagens expedition ved Endelig Dom, deels fordi at Citantinden Een gang kand blive Hendis egen gaard mægtig, nu da Hun saa længe har været Huusvild, deels der for at Procurator Ottesøn fra d/en 13 No/vem/br/is/ afvigte aar til nerværende Tiid har haft leylighed og Tiid nok til at besørge sig Communication, af Hvis Citantinden har ladet frem legge, endelig og af den Aarsag, fordi Veder parten som skinbarlig bruger udflugt til at spilde Tiid og velfærd for Mad/a/me Kiøning, I Sær da den paaberaabte Appellations stæfning udi aller mindste Maade ey kand Hem/m/e denne Sags frem gang, fordi det er *oven bar* (aabenbart) at den Eene Hverken hænger I den anden eller dependerer af den anden, at nu Citantinden kunde nyde prompte *Justie (Justitzie/Justis) og paa det Veder parten ald udflugt kunde vorde betaget, begierede Cramer Ærbødigst af Dommeren, at Hans frem lagde Documenter maatte overgives S/igneu/r Ottesøn til igiennem læsning, der paa Han snart kand explicere sig til Sagens Endelighed, I Sær intet der af er nyt, Men for hen bekiendte Papierer, Hvor fore Comparenten Protesterede des mere paa Endelig Dom I Sagen efter stæfne maalets formeld.

S/igneu/r Ottesøn ville formode ey med Rætten at vorde overiilet, Thi foruden, at det er ugiørlig for Comparenten

1738: 90

For *værende (nerværende?) Tiid, at frem føre Hvad, som til Mad/a/me Lohmans forsvar I denne Sag og til dens oplysning fornødiges, saa formeener Han det ey med billighed kand Disputeris at vorde forundt opsettelse for at faae den ergangne Lau Tings Dom, som Citantinden har ladet producere og agter at betienne sig af appelleret til for haabentlig forandring.

S/igneu/r Cramer fandt fornøden at beskrive denne Sag end yderligere paa det S/igneu/r Ottesøn kand rettelig forstaae, Hvad her for nerværende Tiid er paastæfnt, bør ventileris og omsider falde under Dom/m/erens Skiøn. Sagen, Sagde Han da at være denne: at Mad/a/me Lohmans følgelig den imellem Hendis afg/aaen Mand og Citantinden oprettede Contract ikke burde sidde paa gaarden Salhuus længer end til den 6 Octobr/is 1736, Men da Mad/a/me Kiønig har ladet sig overtale til Een obligation at lade under skrive uden Hendes Lauværges eller frænders Videnskab, Men af frem/m/ede dog af Lohmans Venner under tegnet til Vitterlighed, der ved Hun bem/el/te Mad/a/me Kiønings over lader gaarden til Brug, som Contracten fore siger indtil obligationen var indfriet, des aarsag Mad/a/me Kiønings ved beskikelse af 22 Augusti nest leden Aar har paa sagt Liqvidation i Mindelighed, Men der paa megen Køchel bleven afspiiset ved Veder partens giensvar af 24 Ejusdem, Men omsider har Vederparten atter ved beskikelse af 1 Octobr/is nest efter anbudet Citantinten gaardens possession under bemerkelige vilkor, nemlig: at Salhuus skulle blive indrøm/m/et med saa Skiæl, at Citantinden betalte til Mad/a/me Lohmans, Hvad Hun efter egen tilstaaelse hos Hende til gode Kom, saa og stillede nøyagtig Caution for det omtvistede, og som paa samme beskikkelse strax er fulgt Mad/a/me Kiønings villige giensvar, men uden Frugt, saa haver bem/el/te Mad/ame Kiønings ved Seenere beskikelse af 9de Ejusdem ey allene præsentert Mad/a/me Lohmans I Contant Een Summa 102 Rd 2 mrk 5 sk, som var efter ind ført bereigning den Summa Mad/a/me Lohmans hafde begiert, efterdi Citantinden til stod Hende saa meget paa obligationen at være skyldig tillige haver Hun villet overlevere til Mad/a/me Lohmans Een Hendes Pandte obligation for det om tvistede, den Hun til over flod har belagt med Caution af Comparenten og Hendes Søn S/igneu/r Kiøning, I Saadan Form, som det producerte project udviiser, da nu alt dette har været Frugtes løs og Mad/a/me Kiønings nødsagelig har maatte søge beskiermelse af Rætten, saa bliver Disputen Simpliciter denne, om ikke Mad/a/me Lohmans efter for anførte omstændigheder bør fra vige gaarden Salhuus imod at Hende vorder betalt I Content det Citanten til staaer Hende paa obligationen at være skyldig, som er 102 Rd 2 mrk 5 sk, og for det om tvistede forsiufner Hende med obligation og Caution i den Form som for er meldt, item om Hun ikke efter stæfne maalets formæld i Kraft af Deris Kongl/ig Majestets Lov og forordning bør liide og ungielde, og endelig erstatte Processens bekostning billigst med 10 Rd, der om Comparenten ville afvarte Endelig Dom under Protestation imod opsættelsen.

Ottesøn refererede sig til sit forige, og der om ville afvarte

1738: 90b

Rættens befaldelige Kiendelse.

Der paa gav Rætten følgende

Afsigt.

Den af S/igneu/r Ottesøn forlangede opsættelse for at faae Copie af Citantindens Documenter bevilger Rætten til neste kom/m/ende Som/m/er Ting udi dette [Skibrede], da Parterne uden videre advarsel haver at møde for Rætten.

Efter som ingen Sager frem kom efter paaraab for Rætten, blev

Restantzerne for 1737 oplæste, som beløb sig 14 - 2 - 4.

Restantzerne for denne Termin beløb sig til 357 - 5 mrk - 10 sk.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Hossanger.

M: Tønder giør vitterligt, at aar 1738 d/en 14 April blev holdet Vaar Ting med Hossanger Skibreds Almue paa gaarden Hoshofde nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd. 1. Aschild Joensøn Heldahl, 2. Johannes Olsøn Hoshofde, 3. Stephen Halsteensøn Rachnæs, 4. Gutorm Hansøn Rachnæs, 5. Anders Larsøn Dahle, 6. Børge Larsøn Rachnæs, 7. Knut Siursøn Fielschald, 8. Rasmus Bergesøn Fieldschald tillige med Bøyde Lændsmanden Niels Hannistvedt,

Hvor da efter at Rætten var sadt, først bleve Ting lyste Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordninger og andre publiqve Breve som paa Schiold Schibret blev publicerte. der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Peder Hofman til *Ellor (Ellov) Haldorsøn paa Et Halv Pund Smør udi Lille Høevigen [Datert] d/en 5 April A/nn/o 1738 Datert Sandvigen. vedfulgte Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Johannes Johansøn paa Et Pund Smør udi gaarden Ladvig, til Bøxel antegnet 4 Rd 3 mrk. Dat/ert Horvigen d/en 1 April A/nn/o 1738.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Kari Mons Datter Datert Eide d/en 20 Julij 1737.

Schifte Brevet efter Ole Andersøn Dat/ert Grimstad d/en 28 Octobr/is A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa Ass/esso/r Og Rectoris Jacob Steensens vegne til Peder Olsøn paa Tretten og Een Halv Mark Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Svennem. Dat/ert 20 Sept/embris 1737. vedfulgte Revers.

Den 15 April blev Rætten atter sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Aschild Nielsøn Hesjedahl og Anders Johansøn Nummedahl til Johannes Joensøn paa 10 merker Smør udi gaarden Hesjedahl. datert Hoshofde d/en 14 April A/nn/o 1738.

Schiøde udgivet af Iver Erichsøn Rødland til Sin Søster Sylvi Erichs Datter paa 15 merker Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Grove. Datert Hoshofde d/en 15 April 1738.

Schiøde udgivet af Johannes Knudsøn Geitrem paa sin Myndlings Sylvi Erichs Datters vegne til Hendis Broder Iver Erichsøn Rødland paa 2 2/3 merker Smør og 2 2/3 Kande Malt udi Grimstad, 4 ½ merker Smør 2 Kander Malt udi Svennem og 9 merker Smør udi Bragvatten. Datert Hoshofde d/en 15de Aprilis A/nn/o 1738.

Ole Jacobsøn Dale paa Egne og Eiluf Fities samt Besse Øfsthuus vegne haver ladet /: som Formynder for S/a/l/ig/ Lars Mielstads Børn ind stæfne {ind stæfne} Bodel Rachnæs for \en/ Koe Hun haver haft til Bøxel, som er død, og var S/a/l/ig/ Lars Mielstads Børn til hørende, Hvilken Koe bem/el/te Bodel Rachnæs ey I Mindelighed vil betale,

Dette Kald og varsel blev af hiemled ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af Dem der ind stæfnte Bodel Rachnæs at være forkyndt for 14 dages Tiid stæfne Vidnernes navne ere Gutorm Hansøn og Erich Olsøn begge boende paa gaarden Rachnæs.

Paa den ind stæfnte Bodel Rachnæs blev paa raabt, paa Hvis vegne sig indfandt for Rætten Johannes Knudsøn Gietrem begierende opsættelse udi Sagen til neste Som/m/er Ting,

Hvor paa Rætten gav følgende

1738: 91

Eragtning

Efter som den indstæfnte Bodel Rachnæs forlanger opsættelse I Sagen til at føre Vidner, saa kand Rætten ikke andet end sam/m/e Hende bevilge, Thi beroer Sagen til først kom/m/ende Som/m/er Ting.

Formedelst ingen flere Sager vare indstæfnte, bleve

Restantzerne for dette aar oplæste, som vare 64 Rd 3 mrk 15 sk.

Restantzerne for denne Termin vare 183 - 5 - 11 sk.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Echanger.

M: Tønder giør vitterligt, at aar 1738 d/en 15 Aprilis blev holdet Vaar Ting paa gaarden Hoshofde for Echanger Schibreds Almue nerværende Fogeden Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau Ræts Mænd 1. Michel Hansøn Nedre Echanger, 2. Lars Nielsøn ibidem, 3. Peder Monsøn ibiden, 6. Ole Erichsøn Fyllings Næs, 5. Ole Rasmusøn Fyllingen, 6. Mons Larsøn Hegertvedt, 7. Lars Halvorsøn Fyllings Næs, 8. Niels Borgesøn Ibidem tillige med Bøyde Lænds Manden Magne Eseim

Hvor da først bleve oplæst de Kongl/ige Forordninger og befalinger, som paa forige Ting ere publicerte, dernest

NB: I Stæden for Mons Hegertvedt var Iver Nielsøn Fyllingen.

Schifte Brevet efter afg/aaen Inger Erichs Dttr d/atert Nedre Echanger 29 Octobris A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Olsøn Asgaard til sin Søn Iver Nielsøn paa 12 merker Smør To Kander Malt Een tredie Del Faaer udi gaarden Asgaard. Datert Hoshofde d/en 15 April 1738.

Den 16 April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte blev op læste

Restantzerne for aar 1737, som beløb sig til 74 Rd 5 mrk 2 sk.

Denne Termins Restantz var 204 Rd 3 mrk 4 sk.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

(Herløe)

M: Tønder Kongl/ig Majeste/ts Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1738 d/en 8 Maij blev efter velædle og velb/aa/r/ne/ Her/r Commerce Ass/esso/r Johan Lausens reqvisition holdet aastæds Ræt paa gaarden Herløe, nerværende de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Iver Nielsøn Hopland, 2. Mons Nielsøn Hegernæs, 3. Niels Magnesøn Frommer-Eide, 4. Niels Michelsøn Volle, 5. Michel Magnesøn Hægernæs, og 6. Ole Olsøn Frommer Eide, Hvilke af Bøyde Lænds manden Anders Tvedt efter Fogedens Andreas Jesens forlangende vare op næfnte,

Hvor da frem stillede sig for Rætten paa Her/r Ass/esso/r Lausens vegne Procurator Hans Ottesøn Nideraas, som frem lagde den af vel bem/el/te Her/r Ass/esso/r \Lausøn/ ud stædde stæfning under Dato 14 Januarij sidst leden med paa tegnet forkyndelse, for S/igneu/r Jan von der Velde og S/igneu/r Hans Henrich Stamer, saa velsom vedkom/m/ende Vidner, Hvilken for Rætten Lydeligen blev op læst og Er af Denne Indhold /: See stæfningen Nr 1 :/

Hvilket kald og varsel Diderich Andersøn boende paa Knappen og *og Anders Hansøn Hopland ved Eed med op rakte fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt vedkom/m/ende lige som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser, og at Skipper Hans Hagerup Lytches har faaen Lovlig varsel

Der om frem lagde Hans Ottesøn Procurator et fra Thrunhiem Bye tings Ræt d/en 6te Martij nest afvigte udfærdiget afhiemlings Tings vidne, som befatter i sig følgende /: See Nr 2 :/ Hvilket og for Rætten blev op læst, dernest frem lagde S/igneu/r Ottesøn og den ergangne Raad stue Doms afsigt - passeret d/en 17 Octobr/is A/nn/o 1737 - i Hvis følge og i andleedning af Her/r Ass/esso/r Lausøns beskikelse af Dato 7 No/vem/br/is/ nest efter med S/igneu/r Jan von der Veldes og Hans Henrich Stamers der paa tegnede svar ved bem/el/te Her/r Ass/esso/r - Har fundet sig beføyet sin Sag og Søgning for denne Ræt at incaminere, Hvilken Raad stue Doms afsigt blev for Aastæds Rætten lydelig op læst og lyder saaledis /: See Nr 3 :/ lige saa blev frem lagt den for hen Mentionerte beskikelse, som og for Rætten blev op læst saaledis meldende /: See Nr 4 :/ ydermere frem lagde S/igneu/r Ottesøn den for hen i Sagen d/en 1 Julij 1737 afsagde Bye-Tings Dom udi Hvis Acter pag/ina 31 til pag/ina 35 inclusive findes indført Citantens beskikelse til Veder parterne af Dato 11 Sept/embris A/nn/o 1736 Hvor af saa vel som af den forhen frem lagde sidste beskikelse denne Ræt kunde fornem/m/e, Hvor u-nødig Citanten har villet indlade sig i Proces om Han allene nogen ledis i mindelighed

1738: 91b

Havde bleven fornøyet for sin erliidte Skade paa Fiskerie og græs gang, men Hvor u-bevægelige Vederparterne har været til mindelig for Eening, det viiser Deris paa sam/m/e beskikelser paategnede besvarelser, saa at Citanten har været Høylig aarsaget for ikke med alle at efter give sin Ræt at gribe til Proces, og som da alle vekom/m/ende har faaet lovlig varsel, saa begierede Comparenten at de forhen for Bye Tings Rætten førte Vidners forklaringer som udi Bye Tings Ræten pag/ina 22 til 28 inclusive maatte for de nu til stæde værende Vidner oplæses og deris tilstaaelse der om at eske, samt at Deris forklaring udi denne forventende Doms Act ind-drages. /: See Bergens Bye Tings Act \Nr 5/ pag/ina 31 til 35 :/

Procurator Blechenberg mødte for indstæfnte S/igneu/r Jan von der Velde, som til staaer til denne Rætter gang at have erholdet Lovlig varsel og sam/m/e allene vedtager, i henseende til S/igneu/r Hans Henrich Stamer fra denne Commission af vedkom/m/ende Asseradeurs er liberett og imod det af Velb/aarne Ass/esso/r Lausøn udstædde stæfne maal hafde Han følgende at erindre. 1mo indstæfner vel bem/el/te Citant Vidnerne Christopher Vigebøe, Ole og Peder Schurtvedt, Knud, Lars, Erich, Christian, Ole og Johannes Schiellanger at tilstaae Deris for Bergens Bye-Tings Ræt aflagde forklaringer, og der nest at giøre anviisning paa Silde vaagen udi Scharpesundet, og den stæd, Hvor det omtvistede Skib Printz Friderich og dets ankers Sætning var beliggende, og Hvorledis og paa Hvad stæd i Sætervigen bem/el/te Skibs Last var oplagt der imod erindrede Comparenten, at som Citanten Selv baade udi Stæfne maalet tilstaaer, at under første Julij 1737 inden Bergens Bye-Tings Ræt passerede og sluttede Doms Act d/en 17 Octobr/is nest efter inden Bergens Raadstue Ræt efter S/igneu/r Jan von der Veldes og S/igneu/r Hans Henrich Stamers indstæfning er fra falden og til Siide sat, Han og saadant med producerede Raadstue Doms Final Selv yder mere oplyser, saa protesterede Comparenten imod at de udi bem/el/te Bye-Tings Act, som et gandske Annullert værk og behandling indragen og af Citanten Allegerede Vidners forklaringer ingen lunde af denne Ræt vorder antaget til Actens følge, langt mindre de ind stæfnte Vidner forelæst, men af Et Hvert for denne Ræt indstæfnte Vidne, baade Separatim bør giøre sin forklaring, saa og Separatim giøre anviisning efter Citantens Stæfne maal, og som Comparenten ellers forestillede, at af Skipper Hans Hagerups Lytchens under 3die Maij 1737 denne Ræt velbekiendt er forhvervet et vedbørlig forseiglet Tingsvidne betreffende, Hvor ledis det er tilgaaen med Hans Skibs forulykkelse, og Citanten efter Hans stæfne maals udviis siufnis at intendere af de indstæfnte Vidner at erholde anden og stridende forklaring mod Dem af bem/el/te Hagerups Skips folk aflagde Eedelige forklaring, og det uden at give dem bem/el/te Skipper Hagerups Skibsfolk og de flere I for berørte Tings vidne afhørte Vidner den varsel, som Lovens 1 Bogs 13 Cap/itul 13 Art/icul foresiger, saa paastod Comparenten at Citanten enten bør I Rætte legge det for bem/el/te Tingsvidne eller og, at de indstæfnte Vidner aldeelis intet vorder tillat at forklare om bem/el/te Skibs seiglas eller der paa fulgte uløkkelse, ellers producerede Comparenten den forhen passerede Bergen Bye-Tings Act og der udi giorde anViisning paa Een af forberørte Tings Vidne ind-dragne Extract i Bergens Byetings Act paa pag/ina 12 til 14. paa det Rætten der efter

1738: 92

Kand observere at intet der imod stridende inden denne Ræt vorder admitteret. 2do Haver Comparenten intet imod at Citanten ved de flere Vidner vil lade oplyse, Hvad Fiske fangst, som Haver sig tildraget udi Scharpesundet efter at det om stæfnte Skib af vaagen er bleven bortført, men 3tio for saa vidt Citanten S/igneu/r Marcus Lax til forklaring om Han ikke med ald god føye kunde og ville indseile med Schibet til Bergen, dersom ikke Skipperen hafde staaet der imod; da sagde Comparenten; at stæfningen viiser, at bem/el/te Laxes forklaring directe skal blive een beskylding over Skipper Hans Hagerup Lytchens, det Han ikke skulle have i agt taget al vedbørlig fliid til Skibets Conservation og at Skipper Hans Hagerup Lytches udi det af Citanten frem lagde afhiemlings Tings vidne imod bemeldte Marcus Laxes forklaring Specialiter haver protesteret, Thi vilde Comparenten ligeledis formode, ligesom Han og Kraftigst protesterede imod, at der om ingen Eedelig forklaring af S/igneu/r Marc: Lax vorder imodtagen, aller helst det directe efter stæfne maalet skal stride imod Et den 30 Junij A/nn/o 1735 af Tvende Skippere {og} S/igneu/r Niels Jensøn Ladt og S/igneu/r Jochum Frantzøn efter Byefoget Niels Myhres opnæfnelse forrettet og beskreven given usvæket besigtelses og grandsknings forretning, Hvilken Comparenten i Rætte lagde og i denne Act forlangede inddragen, som omstændelig udviiser, at Skibet ikke uden største hazard kunde bringes til Bergen, og ellers protesterede Comparenten in Genere at Hverken S/igneu/r Marcus Lax eller nogen af alle indstæfnte Vidner maatte admitteris til nogen forklaring, enten om Skibets Seylas fra Schiellanger til Scharpesundet eller om det var mueligt der med at forseyle til Bergen, Hvilket er Et Skiøn som Vidner under deris forklaringer bliver u-vedkomende, Dernest at ingen af de Vidner, som ere indstæfnte, som enten ere Citantens Landbønder eller Tiennere, eller med Ham udi Fiskeriet kand være interessert enten som med Eyere udi Nod eller udi Silde Kast, eller som med arbeydere vorder admittert til nogen forklaring om det udi Scharpesundet faldende fiskerie, Hvor \om/ alt Comparenten vil afvarte Rættens Kiendelse.

Procurator Ottesøn til Mons/ieu/r Blechenbergs saa vidtløftige, som u-grundede forestillelse og protestationer svarede Kortelig: At det ey kand kom/m/e S/igneu/r Stamer til befrielse, for Citantens prætentioner, at Han af Asseradeurerne kand være Delibereret fra den Ham tillige med von der Velde givne Commission foruden det ikke i mindste Maader er beviist Ved det at S/igneu/r Blechenberg vil Disputere af de for Bergens Bye-Tings Ræt afhørte Vidners forklaringer for Vidnerne Her maa oplæses eller at giøre nogen anviisning der efter, Hvor Skibet og dets Anker sætning I Scharpesundet var beliggende, siufnis Han ligesom at vil Confundere Sagen, Thi om endskiøndt Raadstue Rætten har Henviist Sagen til Aastædet, saa følger ikke der af at Vidnernes allerede for Bergens Bye-Tings Ræt aflagde Eedelige forklaring kand være annullert, som S/igneu/r Blechenberg u-rettelig forestiller, foruden at det I sig Selv er lovstridigt, at Vidnerne til tvende Ting om Et og det sam/m/e skulle af legge Eedelig forklaring. Hvad sig angaaer det af S/igneu/r Blechenberg paaberaabte erHvervede Tings vidne, da vedkom/m/er det Ham selv saa fremt Han sig paa sine

1738: 92b

Principalers vegne der af vil benytte og ikke Citanten at i Rætte legge, des uden saa kand ikke den forklaring som søges enten af S/igneu/r Marcus Lax eller allerede forhen af de for Byetings Rætten afhørte Vidner angaaende Skibets Seylas efterat det gik fra Schielanger, i mindste Maade være stridende imod noget Tingsvidne, som angaaende Skibets beskadigelse kand være udstæd, saasom det vel ikke kand siges, at Skibet nogen Skade imidlertid der med blev Seylet fra Schielanger til Scharpesund er tilføyet. I Øvrigt refererede Comparenten sig til Hvis Han derom for bye-Tings Rætten udi Acten pag/ina 20 nermere har forestillet med formoding at S/igneu/r Blechenber[g]s ugrundede protestationer ikke kom/m/er i nogen Consideration, men at Vidnerne, Hvis forklaringer ikke siunis eller har hensigt til nogens ære eller Livs paagieldelse eller nogen anden saa Høyt betydelig Sag, som Loven vil have vidner Separerte, vorder følgelig stæfne maalet til forklaring antagen.

Afsigt

Rætten Kand ikke biefalde S/igneu/r Blechenbergs protest som er imod Hans bedre vidende. Thi ved det Bergens Magistrat haver Henviist denne Sag Her til Aastæden der for er ikke Tings vidnet udi denne \Sag/ af Citanten Her/r Ass/esso/r Lausøn erhvervet for Bergens Bye Tings Ræt {ey} \i/ det Ringeste bleven svæket, Vidnerne haver og for Bergens Bye-Tings Rætt giord deris udsigende om det S/igneu/r Blechenberg protesterer imod de bør vidne, der for tillades og S/igneu/r Marcus Lax at udsige det Han er stæfnt for, og kand den Deposition Vidnerne for Bergens Bye Tings Ræt har giordt Separatim for Dem blive oplæst, og under forhen aflagde Eed svare paa De qvæstioner Parterne til Dem agter at formere, som de og bør giøre.

S/igneu/r Blecenberg under Reservation af appell over Rættens Interlocutorium erindrede, at Rætten ville behage i denne Sag at i agt tage Lovens 1 B/og 13 Cap/itul 9 Art/icul at de ind stæfnte Vidner ikke paa Deris forklaring aflegger nogen Eed forinden de har giordt Deris udsigende og anviisning, saaledis, som aller høyst bem/el/te Lovens Art/icul om formelder.

S/igneu/r Ottesøn formeente, at S/igneu/r Blechenbergs proposition og den af Ham allegerede Lovens Articel ikke passer sig til denne Sag, Hvor ingen Trette eller dispute er falden eller tracterit om odel, Eyendom, Fiskerie Skov, Mark eller Eng, som den Eene sig fra den anden vil afvinde, des uden saa har Comparenten ikke forlanget eller forlanger ydermere Eeds afleggelse af de for \Bergens/ Bye-Tings Ræt førte vidner, end den de der aflagt haver, under Hvilken han paa staaer Deris forklaring af dem tilstaaet, men for saa vidt, de skal giøre anviisning over Skibet og dets Ankersætning i Scharpesundet har været, da indstiller Han sam/m/e til Rættens got findende.

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa

Ole Schurtvedt frem stod, og de andre vidner bleve udviist, for bem/el/te Ole Schurtvedt blev Hans Eedelig udsigende op læst, som Han for Bergens Bye-Tings Ræt aflade d/en 13 Novembr/is A/nn/o 1736, Sam/m/e sit Vidnis byrd indført udi Een Tings vidne Doms agt afsagt for Bergens Bye Tings Ræt d/en 1 Julij A/nn/o 1737, Han under forhen

1738: 93

aflagde Eed tilstod i alle Maader Rigtig at være. Ottesøn tilspurgte vidnet 1. om vidnet ikke siden Han for Bye Tings Rætten aflagde sin forklaring har observert og seet Skipper Hagerups Skibs Last op lagt paa Sætervigs Landet, og om ikke sam/m/e har været Ass/esso/r Lovsøn til Hinder og Skade? Hvor til vidnet svarede Ja. 2. Om vidnet veed \Hvad/ forskiæl der var I Priisen udi Byen imellem aaret 1736 og 1737? Der til svarede Vidnet: at Een Baad paa 7 á 8 Tønder sild fik \i/ De der solgte Sild udi aar 1736 18 Rd, Men udi aaret 1737 ikkun 1 Rd 2 mrk \../ Procurator Blechenberg frem stillede sig og saa fremt denne Ræt vil admittere Vidnerne til forklaring paa de Qvæstioner, som udi den under kiendte Bye Tings Ræt af Byefogeden udi Bergen ere refuserede saa til spurgte Han Vidnet 1mo Hvor af Han veed, at den sild, som af Her/r Ass/esso/r Lovsøn er bleven taget i Scharpesundet ved Advents Tiider 1735 har været af verdie til 100 Rd. 2do Om vidnet {\veed/} I Hvad Sild der fanges I bem/el/te Scharpesund enten er Interesseret i Nod eller I Kast, eller som Een arbeyder {at} nyder Mands Laad. Til den første Qvæstion svarede vidnet, at han veed det af det Han var med at Kaste og sælge Silden. Til den anden Qvæstion svarede Vidnet: At Ass/esso/r Lovsøn Har Selv Een Nood og Vidnet med tre andre har og Een Nod, og naar kastes tager Ass/esso/r Lousøn den Halve Part og Vidnet ikkun Een Siette Part, og af ald Sild der kastes tager Ass/esso/r Lousøn Lands Laaden, saasom Han eyer Landet.

Peder Schurtvedt blev indkaldet og under forhen aflagde Eed for Bergens Bye-Tings Ræt tilstod sit Vidnesbyrd Han der hafde aflagd uden Ringeste forandring. I Øvrigt svarede dette Vidne til begge Parters Fuldmægtigers Qvæstioner ligesom nest forige Vidne, med tilleg at Han giemte de Penge der faldt for Silden udi aar 1735.

Knud Jonæsøn Schielanger vandt {ved Eed} under sam/m/e Eed lige som Han for Bergens Bye-Tings Ræt har forklaret, og blev sam/m/e Hans forklaring for Bergens Bye Tings Ræt lydeligen op læst for Ham og af Ham til staaet.

Lars Schielanger blev indkaldet og ligeledis under forhen aflagde {Eed lagde} Eed paa Bergens Bye-Tings [Ræt] tilstod Hans udsigende, som for denne Ræt lydelig blev oplæst, undtagen Han saae ey Splindter flød omkring Skibet.

Erich, Christian, Ole og Johannes boende alle paa gaarden Schielanger bleve ind kaldede og for Dem blev Deris vidnisbyrd op læst, som de for Bergens Bye Tings Ræt haver aflagd, det de under forhen aflagde Eed tilstod i alle Maader, Men endog lagde dette til at \da/ de Seylede paa Skibet fra Schielanger Sundet til Schorpesundet gik Skibet saa got som noget andet Skib.

Marcus Jensøn Lax ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde, at To Timer for Skibet Printz Friderich blev ført af Ham fra Schielangersundet og til Scharpe Sundet, sagde Han til Skipper Hans Hagerup Lytchens at Han ville føre bem/el/te Skib til Bergen om bem/el/te Skipper Hans Hagerup det ville Have; Der til Hagerup svarede Han ikke torde under staae sig at vove det, for ikke Skibet skulle staae hazard, Men bad Vidnet Han skulle føre det til Skorpesund og der sætte det

1738: 93b

paa Sandgrund og fortøye det vel, Hvilket og skeede, som Skipper Hagerup var meget vel fornøyet med, da Vidnet kom til Ham igien, yder mere forklarede Vidnet, at Han bem/el/te Tiid lige saa vel kunde føre bem/el/te Skib den tiid lige \til/ Bergen, som til Scharpesund, formedelst Væyr og vind var føyelig den Tiid, Det sam/m/e forklarede Vidnet at have sagt til Dem der vare \paa/ Skibet, da Han førte det, Mændenes navne vare Erich og Johannes Schielanger, Hvilke Begge Mænd Erich og Johannes tilstod det sandt at være. Procurator Blechenberg tilspurgte Marcus Lax om Han og den bem/el/te Tiid tilbød Skipper Hans Hagerup nogen Forsikring at føre Skibet til Bergen? Der til Vidnet svarede: saadanne ord faldt ikke imellem Dem. Procurator Blechenberg tilspurgte og Johannes og Erich Schielanger om de fornam, at S/igneu/r Marcus Lax tilbød Skipper Hagerup nogen forsikring om at føre Skibet sikker til Bergen. Der til de svarede ney.

Den 9 Maij blev Rætten igien sadt med samme Lau-Ræts Mænd.

Og blev da for Ohne Mændene tillige med Anders Sætre Eeden af Lov{ens} Bogen lydeligen op læst, I Procurator Blechenbergs nerværelse og Citantens Fuldmægtiges S/igneu/r Ottesøns, Hvor paa frem stod

Johannes Knudsøn Ohn aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og udsagde. at udi nest afvigte Som/m/er Aar 1737 Kastede Vidnet tillige med sine andre Grander med Her/r Ass/esso/r Lausøns tilladelse Sild i Schorpesund, da Skibet var ført der fra, og fik ungefæhr 7 á 8te *Kande (Tønde?) Som/m/er Sild, og Solgte Sam/m/e Sild I Bergen, for Hvilke Sild, som blev fanget i To kast, Vidnet og de andre der vare I Compagnie med Ham fik 63 Rd, yder mere forklarede Vidnet at den største Baad de hafde Sild udi fik de for Silden 6 Rd, Hvilken Baad var Een Sex Ring, for Een Færings Baad fik De Aaret tilforn 12 Rd, som ikkun tager Halv imod Een Sex Rings Baad.

Ole Villumsøn Ohn frem kom for Rætten og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven vandt lige som Johannes Knudsøn.

Rasmus Monsøn Ohn aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og under sam/m/e Eed giorde forklaring, som nest forige tvende Vidner.

Michel Iversøn (Joensøn?) Ohn aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og udsagde Een stemmende som nest forige vidner.

Anders Abrahamsøn paa Sætre vandt ved Eed med oprakte fingre at Han haver seet forbem/el/te 4re Vidner haver Kastet og faaet Sild udi Schorpesund og Han haver hørt af Dem de fik 63 Rd for den sild de der fangte udi Aaret 1737 om Som/m/eren. S/igneu/r Ottesøn tilspurgte dette Vidne, om Han ogsaa ikke udi sam/m/e nest afvigte Aar imedens den Træ last som laae paa Sætervig Landet blev indtaget udi et Skib har seet Sild for Landet i Sætervigen, og om ikke Skibet, som indtog Lasten, Hindrede de at kaste efter Silden sam/m/e Tiid? Vidnet svarede Han baade Saae Sild ved Sætervig Landet, og det Skib, som indtog den paa bem/el/te Land liggende Last Hindrede At Kaste efter Silden.

Efter Citantens Fulmægtiges S/igneu/r Ottesøns forlangende bleve for Rætten igien frem kaldede tvende af de i gaar afhørte vidner Erich Michelsøn og Knud Jonæsøn begge paa Schielanger, som under for Hen aflagde Eed forklarede: at da de laae I Sætervigen og biede

1738: 94

Efter Bør til at Lose det Skib ud af Sætervigen, som hafde indtaget bem/el/te Træe Last, Der var lagt paa Sætervig Landet, saae de der gik Sild Rundt om bem/el/te Skib I Sætervigen. Der nest forlangede Ottesøn at de afhørte Vidner maatte forføye sig til stæderne Schorpesund og Sætervigen for at giøre anviisning som skeede.

Først foer Rætten til Schorpesundet, besaae dets Situation, Hvilken er saaledis beskaffen, at naar Silden gaaer til, maa der uimodsigelig falde Silde fiskerie Aarlig baade for Strømmens Skyld, og naaer Fiere er Kand Silden der gaae I Tuun, imellem Landene paa Siderne af Sundet ere 50 til 60 Alen, og viiste Vidnerne Ole og Peder Schurtvedt os, Hvor Skibets Printz Friderichs anker laae, som var Mit I Schorpesundet, der forklarede bem/el/te vidner at være Aatte Fauner dybt, og saae Rætten at paa den Tiid var u-mueligt at kaste efter Sild i Schorpesund, fordi baade Skibets Printz Friderichs Anker og Ankerets Tau Hindrede Silde Kastet, videre forklarede Vidnerne at Den Last af Træe, som var udi Skibet Printz Friderich, blev af bem/el/te Skib Printz Friderich udi Scharpesundet udtaget paa Silde Kastet og igiennem Silde Kastet flodet (flødet) lige til Sætervigen, Hvor bem/el/te Træe Last blev op lagd paa Landet; paa stæden I Schorpesundet var nerværende baade Procurator Ottesøn og Blechenberg.

Dernest forføyede vi os \samtlig/ fra Schorpesundet til Sætervigen, og viiste os da bem/el/te 2de Vidne Ole og Peder Schurtvedt tillige med Anders Abrahamsøn Sætre os, Hvor Træ Lasten, som blev flodet fra det da udi Skorpesundet Liggende Skib Printz Friderich mit igiennem Silde Kastet til Sætevigen blev lagt paa Land, Hvilket var paa begge sider af Sætervigs Landet, og saae vi vidner tegn paa Landet Hvor træe Lasten laae, lige ledis viiste os Vidnerne Hvor Skibet laae, som ind tog lasten, der blev flodet fra Schorpesundet og det var Mit udi Sætervigen, Hvor det bedste Silde Kast falder. Ved Sætervigen vare begge Parters Procuratorer.

Denne Vidnernis anviisning blev for bem/el/te Vidner lydeligen oplæst, og samme Deris Anviisning blev af dem under for hen aflagde Eed i Alle Maader til staaet for Rætten.

Dernest begierede Citantens Fuldmægtig S/igneu/r Ottesøn nogen Tiid Anstand I Sagen til \at/ formere sin paastand, som Rætten Ham bevilgede,

Kloken imod Sex om aftenen blev atter Rætten sat,

Og Comparerede da Procurator Ottesøn, som paa Ass/esso/r Lausøns vegne agtede u-fornøden at paastaae nogen Foreleggelse for de udeblevne Vidner, saasom det allerede baade af de Vidner, sig haver indfunden, var beviislig giordt og af Rætten observeret, Hvis som Citanten Her/r Ass/esso/r Lausøns stæfnemaal indbefatter, Thi producerede S/igneu/r Ottesøn, sin Skriftlige forestillelse og paa stoed at denne dags Dato tillige med den af S/igneu/r Zacharias Fæster udi Rættens og begge Parters Fuldmægtigers nerværelse forfattede afrisning, lige saa anviiste Han vedkom/m/endes qvitteringer for stæfne maalets Anførte bekostning, Hvor efter Han indlod Sagen til Doms, bemeldte S/igneu/r Ottesøns Indlæg af denne dags dato blev for Rætten Lydeligen oplæst, og er saaledis befattet.

Procurator Blechenberg forestillede at Han vel fornem/m/er af S/igneu/r Ottesøns procedure at Han saa vidt fore stiller sig Een vunden Sag, at Han allene Sætter in qvæstione Hvad Penge Summa Citanten skal til legges for sit paastæfnte formeente fiskeries Spilde, men som Comparenten til at give Rætten den fornødende Oplysning paa sin siide behøver Een føye Tiid og ikke vil

1738: 94b

Foraarsage Rætten eller Citanten flere omkostninger med videre Samlinger, saa vilde Han i det mindste udbede sig anstand til I Morgen formiddag Kloken Tii slet, da Han skriftlig skal frem legge Hvad Han saa vel I Sagen, som betreffende det frem lagde Kort haver at erindre, I fald Rætten i sam/m/e Tiid enten kand assistere Comparenten med udskrift af Hvis Protocollerit er, eller og om saa behager med Protocollen til Vidnernis forklaring, at efter læse;

S/igneu/r Ottesøn protesterede imod ald udsættelse til videre Samling, som er lige saa u-fornøden, som det kunde være læt for S/igneu/r Blechenberg, at erindre sig Hvad som igaaer og nu I Dag er bleven protocollert, allerhelst, Han. Blechenberg kan finde den fornemste oplysning af Bye Tings Acten og de der udi afhørte Vidners forklaring.

Den 11 Maij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Ræts Mænd

Og frem lagde Procurator Blechenberg et indlæg under denne dags dato, som for Rætten lydeligen blev oplæst og indlod Sagen til Doms under alle lovlige resærvationer.

Procurator Ottesøn sagde, at S/igneu/r Blechenbergs producerede indlæg til største deel finder sin besvarelse ved Citantens for \Bergens/ Bye Tings Rætt frem lagde tvende indlægger udi Acten pag/ina 29 - 30 og 31, samt 40 - 41 og 42, saa vel som ved det Comparenten for denne Ræt Har proponeret og i Rætte lagd, Hvad sig ellers angaaer, at de af vidnerne benæfnte 7 á 8 Baade Silde ikke skulle kunde rendere til 63 Rd, saa er det dog Deris faste forklaring at de I ald for den fangede Sild haver bekom/m/et 63 Rd, saa at der intet andet her udi kand feyle, end at de ikke saa egentlig Har erindret sig Hvor mange Baader sild de haver faaen og afhændet, ellers forestillede Ottesøn at det kand være Citanten Ass/esso/r Lausøn lige meget, Hvad enten S/igneu/r Stamer tillige med von der Velde eller S/igneu/r von der Velde allene følgelig Procu/rator Blechenbergs fore stillelse til funden at oprette Citanten Hans erliidte Skade, efter allerede ved indlæg giordte Paastand, Hvor nest Ottesøn paa stoed Dom.

Thi blev for Ræt kiendt og af sagt som følger

Dom.

Det er ikke alleniste med Marcus Laxes for denne Aastæds Ræt aflagde Eedelige forklaring, Men end og med et for Bergens Bye-Tings Ræt erhvervede Tings vidne, som for denne Aastæds Ræt er bleven oplæst og af vidnerne til staaet, beviist, at det beskadiget Skib Printz Friderich Kaldet under bemeldte Marcus Laxes Direction ved Een maadelig og sagte vind samt god Strøm udi aaret 1736 er ført fra Schiellanger Sundet og til Schorpesundet, og at Schorpesundet er Een almindelig Fiske vaag /: liggende tillige med Sætervigen under Citantens Commerce Assessoris Johan Lausøns adelig priviligerte gaard Herløe :/ Hvor udi aarene 1735 og 1737 blev fanget Een stor mængde af Sild, Men udi aaret 1736 kunde Hverken Citanten Selv eller andre Kom/m/e til at kaste med Noet I Schorpesundet formedelst det beskadigede Skibs Printz Friderichs anker og tau, som laae Mit I bemeldte Schorpesund, Dem det forhindrede, Det er og troligt efter vidnernis forklaring, at i det Trælasten, som var udi det beskadigede Skib Printz Friderich, blev udlosset i Schorpesundet og Flaadet lige igiennem Schorpesundets Silde vaag til Sætervigen, Hvor Sam/m/e Træ last blev indtaget i et andet Skib; er Silden udi Aaret 1736 ved slig Iidelig larm og Flodning af Schorpesundet og Sætervigen bleven bort skremmet, og Silde fiskeriet der udover spildet, Hvilket var ikke Een liden Skade for Citanten Ass/esso/r Lausøn, i henseende efter Vidnernes udsigende var Silden udi aaret 1736 udi saa stor priis, at Een baad paa Siuv eller Aatte Tønder kostede udi bem/el/te Aar 1736 - atten Rixdaler, men

1738: 95

udi aaret 1737 ikkun Een Rixdaler og To March. Formedelst disse for berørte omstændigheder, og efterdi Citantens Ass/esso/r Lausøns adelige privilegerte gaard Herløe Kaldet ligger nær Havet, Hvis Herlighed tillige med andre omliggende gaarder bestaaer I Fiskerie, der efter de ere Skat lagde, Haver Citanten Ass/esso/r Johan Lausøn her for denne Aastæds Ræt ladet indkalde De Mess/ieu/rs Jan von der Velde og Hans Henrich Stamer, som Commissionairer for det beskadiget Skibs Prints Friderichs Asseradeurer til at erstatte Ham den skade, som før er meldt, \Han har liidet/ Ved det Skibet Printz Friderich laae I Schorpesundet, Sam/m/e Citantens paa stand grundet paa Lov og Billighed kand Rætten ikke andet end give bie fald.

Derfore efter denne Sags beskaffenhed Vi Samtlig Kiender for Ræt: at ind stæfnte S/igneu/r Jan von der Velde, som nu Eene Committert for Skibets Printz Friderichs Assaradeurer /: Der end ikke efter beskikkelse haver villet beqvemme sig til Mindelig forliig med Citanten Ass/esso/r Johan Lausøn, Men haver ved sin Procurator S/igneu/r Claus Blechenberg ladet giøre nogle utilstrækkelige forestillelse :/ bør og pligtig er 15 dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse til nogen ledis Satisfaction og erstatning for slig omrørte Fiske Spilde at betale til Ass/esso/r Johan Lausøn Nitti Rixdaler og udi Processens omkostning Sex og Tretti Rixdr under adfær efter Loven imod Regres Hvor S/igneur von der Velde bedst veed, og Kand.
 
 


Ole Nielsøn Thæle cont/ra Knud Thæle

afs. d/en 13 Martij 1738.

Dom.

Her for Rætten haver Citanten Ole Nielsøn Thæle ladet indstæfne Knud Larsøn Thæle, fordi Knud Larsøn haver beskyldt Citanten Ole Nielsøn for Tyverie, der om er ført 2de Vidner Mons Golten og Hans Olsøn Schage, Hvilke Eedelig har forklaret at Knud Larsøn haver skieldet Ole Nielsøn for Tyv og sagt: at Ole Nielsøn hafde taget Een Mark Tobak og et støkke Tau eller Kal I Bergen. Knud Larsøn der imod haver Contra stæfnet Ole Nielsøn ligeledis for skields ord, og der om ført tvende Vidner Jacob Tørresøn og Johannes Jacobsøn, Hvilke under Eed haver forklaret, at efter Knud hafde beskyldt Ole Nielsøn for Tyv, gik Ole Nielsøn ind til Knud Larsøn, og Spurgte Ole Nielsøn bem/el/te Knud Larsøn, om Han ville staae ved at have sagt Ole Nielsøn var Een Tyv, Hvilket Knud Larsøn Hverken ville negte eller til staae, men svarede: ieg mindes det ikke, der paa Ole Nielsøn sagde: Knud Du mindes som Een Skielm, som du er til. Dersom Knud Larsøn, da hafde ladet alting fare, og ikke videre Sag og Sigtelse reyst imod Ole Nielsøn, endskiønt Han, Knud, begyndte først med Skields ord Kunde denne Sag /: saa vidt de første Skields ord imellem Parterne vare vexlede :/ letteligen bleven afsonet, men tvert imod Knud Larsøn af sin bekiendte Onde Natur og til u-nyttig Trette inclinerende strax sam/m/e Dag d/en 13 Julij nest afvigte, da Knud nyelig hafde ført forbem/el/te 2de Vidner imod Ole Nielsøn, Kommer frem for Rætten, og offentlig lader for Rætten udi Protocollen indføre et mundtlig stæfne maal af indhold: at Han, nemlig Knud Larsøn, hafde ladet indstæfne Ole Nielsøn Thæle til at føre vidner om Ole Nielsøn hafde taget eller staalet et støkke Tau eller Kal, og de Vidner, som der om skulle vidne vare Hans Kaaresøn Thæle, Villum Mit-Tvedt og Rasmus Thomæsøn Mit-Tvedt. Ole Nielsøn mødte sam/m/e Tiid for Rætten og Declarerede, at Han gierne ville anhøre de indstæfnte vidners udsigende, eftersom Han vidste sig aldeelis uskyldig i denne Sigtelse og beskyldning. Et af Knud Larsøns indstæfnte vidner navnlig Hans Kaaresøn mødte for Rætten, og udi begge Parters nerværelse under aflagde Eed forklarede: Han ikke veed at Ole Nielsøn Thæle haver staalet noget Tau, som Han af Knud Larsøn beskyldes for. Her ved acqviescerede Sagen til den 15 Octobr/is {Ao 17} nest efter, Da kom/m/er Knud Larsøn atter frem for Rætten og hafde antaget sig Een Procurator navnlig Johan Reus, som paa Knud Larsøns vegne producerede Een skreven stæfning imod Ole Nielsøn Thæle, Hvilken stæfning ey var under skreven af Procurator Johan Reus, ey heller ville Johan Reus den under skrive, da Rætten i aller underdanigst følge af de Kongl/ige Aller naadigste forordninger d/en 1ste af dato 19 Augusti A/nn/o 1735. dens 14 og 15

1738: 95b

Art/icul, Den 2den af 23 Decembr/is sam/m/e aar dens 1 og 3 Art/icul; paastod; I den af Procurator Reuts fremlagde stæfning seis, at der skulle føris vidner. 1mo Om et støkke Tau Ole Nielsøn Thæle skulle have taget i Bergen. 2do Vil Knud Larsøn Thæle og Hans Procurator Johan Reus føre vidner paa Hvad Een Mand S/a/l/ig/ Ole Olsøn Mit-Tvedt Som nesten for Tre aar siden ved Døden er afgaaen, skal have sagt før Han døde, Hvorledis Ole Nielsøn i Bergen var kom/m/en til det støkke Tau Procurator Johan Reusis Principal Knud Larsøn haver beskyldt Ole Nielsøn for at have staalet. 3to Lyder bem/el/te stæfning paa, at der skal føris vidner om Een Kniv, som Matthis Rasmusøn paa Sollesvig skal have midstet og siden funden udi Ole Nielsøn Thæles Kiiste. 4to Udi bem/el/te af Procurator Reus frem lagde stæfning ind stæfnes Ole Nielsøn Thæle at Høre Vidner om for Mentionerte støkke Tou og Kniv. 5to Siger Reus udi den af Ham fremlagde stæfning, at ved de indstæfnte Vidners forklaring tænkes til fulde, at got giøre, Hvad Knud Larsøn kand have tillagt og paasagt Ole Nielsøn.

Det 1ste af De udi Reuses stæfning inciterte Vidner Hans Kaaresen blev frem kaldet, og endskiøndt Rætten strax gav Procurator Reus tilkiende, at dette vidne hafde her for Rætten ved Eed forklaret, at Han ikke vidste Ole Nielsøn Thæle hafde staalet noget Tou, som Han af Knud Larsøn var beskyldt for, saa dog alligevel var Procurator Johan Reus ey med vidnets tilforn aflagde vidnis byrd fornøyet, men ligesom paa Subtil Maade ville prøve vidnet, om Han ikke kunde findes u-stadig i sit vidnis byrd, giør følgende qvæstioner til vidnet Hans Kaaresøn, om Han ikke kunde erindre: at Ole Nielsøn Thæle for nogen Tiid siden, da vidnet og Ole Nielsøn med flere vare I Byen, bar et støkke Tou med sig need I Baaden, og om vidnet vidste, at Ole Nielsøn Thæle af nogen der sam/m/e stæds enten fik, eller kiøbte sam/m/e Tau, Hvor til vidnet Hans Kaaresøn svarede lige som tilforn af Ham var udsagd.

Dernest blev frem kaldet Villum Ulvesøn Mit-Tvedt, som aflagde sin Eed, at det er ungefæhr 3 aar siden S/a/l/ig/ Ole Olsøn Mit-Tvedt døde, om Hvis ord, De af Procurator Reus var indstæfnte at vidne, enskiøndt vidnet giorde strax for Rætten opliusning, at S/a/l/ig/ Ole Olsøn Mit-Tvedt for saa Rum Tiid siden var død, dog alligevel giorde Procurator Johan Reus qvæstion til vidnet saaledis lydende: Hvad Vidnet Villum Olsøn Mit-Tvedt vidste, den afdøde Mand Ole Olesøn, før Han døde, haver talt om Ole Nielsøn Thæle angaaende det I stæfnemaalet ommeldte Tau, som bem/el/te Ole Nielsøn Thæle skulle have faaet I Bergen. Men saa som baade dette Vidne Villum Ulvesøn Mit-Tvedt og Rasmus Thomæsøn ibidem sagde med aflagde Eed, at det var imod Tre aar siden S/a/l/ig/ Ole Olsøn døde, fandt Rætten ey for lovligt efter Loven pag/ina 129. Art/icul 23. at antage Vidner paa Een død Mands ord passerte for saa Lang Tiid, Hvilket og var u-anstændigt for Een Procurator at forlange, som Procurator Reus Her giorde; Thi om endskiøndt den døde for kortere Tiid hafde sagt noget om Ole Nielsøn, saa kunde Rætten dog ey der paa reflectere.

Angaaende Kniven, som den af Procurator Reus frem lagde stæfning lyder paa, da Har Vidnerne Jacob Tørresøn og Johannes Jacobsøn begge boende paa Thæle ved Eed med oprakte fingre forklaret, at de ikke veed Ole Nielsøn Thæle haver staalet nogen Kniv paa Sollesvig, Men sagde: at Ole Nielsøn fik sig Mad, og efter at Ole Nielsøn hafde Spiiset, lagde Han den over blevne Mad ned i sin Bom/m/e eller Kiiste, noget der efter blev Mandens Kniv paa Sollesvig savnet, da der om blev spurgt, saae Ole Nielsøn Thæle i sin Kiiste, Hvor den overblevne Mad laae, der i fandt Han Kniven, Hvilken Han leverede igien til Manden godvillig, saa som Kniven der i af vanvar, {vare} kunde være kom/m/en, da Ole Nielsøn nedlagde den over blevne Mad, end ydermere siger begge vidnerne; at alting imellem Manden paa Sollesvig og Ole Nielsøn var venlig og Kierlig:

Af alle disse omstændigheder seis, og kand skiønnis, at Knud Larsøn Thæle har foraarsaget denne Proces ved det Han først haver skieldet Ole Nielsøn for Tyv, Hvilket gav Ole Nielsøn anleedning \til/ at gaae ind til Knud Larsøn,

1738: 96

Hvor da Han udbrød med *med de ord til Knud Larsøn, som vidnerne har forklaret, nemlig at Knud mindes som Een Skielm, som Han er til. Alt saa bør de første Skields ord, Knud Larsøn og Ole Nielsøn Thæle har talt til Hver andre gaae lige op paa begge sider. Men der imod kom/m/er dette Knud Larsøn til last, Hvilket er mere straf værdigt, og grovere end det første, Thi Knud Larsøn der efter først ved Mundtlig stæfne maal for Een offentlig Ræt, dernest udi det skriftlige stæfnemaal fremlagt af Knud Larsøns Fuldmægtig Procurator Johan Reus sigter for Een sadt Ræt Ole Nielsøn for Tyverie, nemlig at Ole Nielsøn Thæle skulle have taget eller staalet 1 mrk Tobak, et støkke Tau eller Kal samt Een Kniv, Hvilket ikke et Eeniste af de førte Vidner haver kundet paatyde Ole Nielsøn, endskiøndt baade Knud Larsøn og Hans Procurator Johan Reus har der til Contribueret deris største fliid, Ole Nielsøn saadan paasagen at ville over beviise; vel haver Knud Larsøns Procurator Johan Reus til slutning i Protocollen ladet indføre, at Knud Larsøn Thæle ikke, som at beskylde Ole Nielsøn Thæle for noget utilbørligt, saa som Han erkiender Ole Nielsøn for alt ærligt og skikeligt, Men saadan Declaration kand ikke af Rætten anseis tilstrækkelig nok for Ole Nielsøn Thæle, efter som Knud Larsøns mundtlige stæfnemaal og Procurator Johan Reuses paa Knud Larsøns vegne frem lagde Skriftlige stæfne maal for Een offentlig Rætt og de qvæstioner Johan Reus haver giort til Vidnerne tydelig nok forklarer Deris intention imod Ole Nielsøn, at de, om det havde været Dem mueligt, ville overbeviise Ole Nielsøn Thæle Tyverie.

Der for af os samtlig Kiendes for Ræt: at Knud Larsøn Thæle bør og pligtig er 15 Dage efter denne Deris Lovlig forkyndelse at møde for Rætten og giøre Ole Nielsøn Thæle Een offentlig afbigt, sigende: at denne Sag Han, Knud Larsøn Thæle, her for Rætten haver reyst imod Ole Nielsøn Thæle, haver Han ikke haft ringeste føye eller aarsag til, men det er skeed af u-betænksomhed, og at Han ikke kand andet sige om Ole Nielsøn Thæle, end Hvad som er ærligt, søm/m/eligt og skikkeligt, og bør saa de ord, Parterne indbyrdes haver talt og ere skrevne denne Sag vedkom/m/ende, være aldelis, som u-talte, døde og Magtes løse, og ikke være nogen af Dem til forkleynelse paa ærlige navn og Rygte. Denne Processis omkostning betaler Knud Larsøn Thæle til Ole Nielsøn med Fem Rixdr og til Justitz Cassen 9 mrk og 12 sk. Alt under adfær efter Loven.

Og efter som Citanten Ole Nielsøn Thæle, der udi sin Eenfoldighed Selv gik i Rætte imod Knud Larsøn Thæle og Hans Procurator Johan Reus, da Sagen af Procurator Johan Reus blev sluttet, paastod Dom over Johan Reus efter Loven, saa finder Rætten at den Kongl/ig Forordning af 19 Augusti A/nn/o 1735 dens 14 Art/icul, der udi giver Ole Nielsøn bie fald, som under denne Procedure haver lidet u-skyldig. saa vidt Knud Larsøns mundtlige stæfne maal og Proc/urator Johan Reuses skriftlige stæfne maal imod Ole Nielsøn Thæle angaaer, og tvifles paa at nogen anden Procurator hafde paataget sig denne Sag at udføre for Knud Larsøn Thæle, siden det var Een Sag Knud Larsøn ikke vedkom at paa tale, og af ingen Verdie at proseqvere, Thi Knud Larsøns hensigt kunde Procurator Johan Reus strax fatte var af Ondskab og et trette-Kiær Sind for at beskemme Ole Nielsøn Thæle, Ved det Knud Larsøn ville beviise Ole Nielsøn Tæle over at have begaaet Tyverie, Hvilket Tyverie Ole Nielsøn ey hafde forøvet imod Knud Larsøn, Men imod andre, der nest burde Procu/rator Reus overvejet, Hvad Tyveriet skulle været, og Hvor i det bestod, da var det ikke andet end 1 mrk Tobak, et støkke Tau og Een Kniv; Dersom Johan Reus alt dette hafde taget I agt, og ey befattet Sig med Sagen, men tvert imod raadet Knud Larsøn til freedelighed, hafde det været Anstændigt for Ham, Men ved det Procurator Reus antog sig Sagen for Knud Thæle at forfølge med saa stor Nidkierhed, Har Han lige som størket Knud Larsøn i sin Onde intention, og saaledis forført Knud Larsøn til at Continuere Een Proces Knud Larsøn ey hafde ringeste føye eller anledning til, der ved Reus har ført Knud Larsøn Thæle I u-nødvendig omkostning med Rættens og Reuses eget Salario. Det var ey heller Procurator Reus anstændigt udi Een Ære Sag at ville betienne Sig af Vidner, som skulle sige, Hvad Een Mand nesten for Tre aar død, havde talt om Ole Thæle, og giør spørgsmaal om Een død Mands ord, med videre Johan Reuses opførsel i Acten udviises.

Alt saa i følge Ole Nielsøn Thæles paastand, og i andleedning af de Kongl/ig allernaadigste forordninger af Datis 19 Augusti og 23de Decembr/is 1735 Kiendes for billigt, at Procurator Johan Reus bør bøde i Mulct til Manufactur Huuset i Bergen Fem Rixdaler og til Justitz Cassen Fem Rixdaler, i Øvrigt forbeholder Citanten Ole Nielsøn Thæle ald tiltale paa sine Tiider og stæder til Procurator Johan Reus for det imod Citanten producerede stæfne maal, Hvor ved Ole *Thæle Nielsøn* ikke lidet er staalet, Hvad Procurator Reus er dømt at bøde bør betalis 15 dage efter den/n/e Doms lovlig forkyndelse under adfær efter Loven og Kongl/ig aller naadigst befaling.

Des til bekræftelse under Min M/ichael T/ønders Haand tillige med Mit og efterskrevne Med-Doms Mænds signeter.

1738: 96b
 
 


I/n N/omine J/esu C/hrisu

Schiold

Michael Tønder etc giør vitterligt at Aar 1738 d/en 14 Julij blev holdet Som/m/er Ting for Schiold Skibreds Almue paa gaarden Sør Eide nerværende Fogeden Andreas Jesen Bøyde Lænds Manden Ole Totland og alle de Lau Ræts Mænd som dette aar betienner Rætten, Hvis navne paa Folio 46 findes,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve Ting lyste Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordninger og befalinger.

Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste forordninger Den

1. At ingen Comoedianter, Line Dantsere Tasken Spillere eller de, som holde de saa Kaldede Lykke Potter sig udi Danmarch eller Norge maa indfinde eller Deris Spil og Exercitier der nogen stæds fore stille og øve. Datert Friderichsberg d/en 21 Martij 1738.

2. Kongl/ig anordning angaaende Fløyels og andet Silke Tøys Brug udi Danmarch og Norge. Dat/ert Friderichsberg d/en 11 April A/nn/o 1738.

3. Kongl/ig Forordning anlangende den forandring, som udi forordningen om Justitz Cassens indretning af Dato 23 Decembr/is 1735 er giort i Henseende til at sam/m/e Casse her efter skal være under de Deputerede for Financerne Deris opsiufn. Friderichsberg d/en 18 April 1738.

4. Kongl/ig Rescript af 9 Maij 1738 at Sorenskriverne paa Landet og de Kongl/ig anordnede Auctions forvaltere skal forrette de fore faldne Auctioner baade over Løsøre og Jorde gods efter De geystlige.

5. Skiøde udgivet af Claus von Rechen til Philip Felgenhauer paa den Halve part udi gaarden Kykelvig, Nyegaard eller Kønnehauen, Olsvig, Gieringen og Schaalevig-Nesset med paastaaende Huuser og tilhørende Inventarium. Dat/ert Ber/gen 2 Junij 1738.

6. Obligation udgiven af Philip Felgenhauer til Fogeden Andreas Heiberg paa 1300 Rixdr Courant, Hvor for er Pandtsat Gaarden Kychelvig med underliggende Pladser. Datert Bergen d/en 23 Junij A/nn/o 1738.

7. Schiøde udgivet af Herman Mauritsøn til Johan Buchhalt paa Een Mølle med tilhørende Huuser Grunder og qverner ved Aarestads Elv. dat/ert Møllendahl d/en 26 Martij A/nn/o 1738.

8. Obligation udgiven af Rasmus Rasmusøn Ølberg paa 60 Rixdaler Courant til Ass/esso/r Jan von der Lippe Datert Bergen d/en 2 April 1738 Lydende paa Pandt udi Debitoris vaan Huuse oppe ved Aarestads Elv.

9. S/igneu/r Andreas Heibergs forskrivning til Deris Kongl/ig Majestet Hvor ved Han i stæden for Caution giver Deris Kongl/ig Maj/estet udi forsikring S/igneu/r Philip Felgenhauers Obligation bem/el/te Foget Heiberg udgiven paa Capital 1300 Rd Courant og Datert Bergen d/en 23 Junij 1738 samt lydende paa Pandt og forsikring udi gaarden Kychelvig med under liggende Rødnings Pladser, Kiønnehauen, Olsvig, Gieringen og Schaalevigs Nesset. Heibergs forsikring Dat/ert Halsnøe Closter gaard d/en 25 Junij A/nn/o 1738.

10. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jan von der Lippe til Østen Hansøn paa 2 Pund 6 merker Smør 18 Kander {Malt} Korn og et Halv Faaer udi gaarden Espeland. Datert Bergen d/en 6 Februarij A/nn/o 1738 - Revers var hos.

11. Publication læst at S/a/l/ig/ Mag/ister Casper Rømers Sterfboes tilhørende gaarder. 1. udi gaarden Holmaas Een halv Løb Smør og 1 ½ Mæhle Malt, 2det gaarden Hauchaas skyldende 1 Løb Smør og 1 Tønde Malt begge beliggende udi Norhorlehn og Lindaas Skibred skal paa Offentlig Auction I Bergens Bye udi Herberget Altona d/en 4 Augusti først Kom/m/ende om aftenen Kloken 5, Conditionerne skal paa Auction stædet publiceris.

1738: 97
 
 

Herman Moritsøns obligation udgiven af Ham til Falch Giedding paa Capital 200 Rd. Datert Bergen d/en 10 Aprilis A/nn/o 1724 og Lydende paa Pandt udi Debitoris Huus og Mølle paa Mølendahl, Hvor paa er tegnet følgende

Indbem/el/te Obligation med alle sine til Datum forfaldne Renter haver S/igneu/r Herman Moritz betalt, Hvor fore denne Obligation bliver her med *annihilert (Annihilere = tilintetgjøre, utslette) og qvittert velbem/el/te S/igneu/r Moritz extradert, paa S/igneu/r Falch Gieddings vegne efter given Fuldmagt. Bergen d/en 7 Sept/embris A/nn/o 1731. C. Thunboe

Derfor af Norhorlehns Pandte bog nu ey findes indført, men skal være udslet. M. Tønder

Den 15 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Declaration fra Ass/esso/r og Lector Londemand, at alle maa Kaste med Nod efter Fisk under Fanøe Præstegaards Land og der ligeledes paa Land drage Deris Noder, naar de betaler rigtig Lands Laad af Drætten, Hvilken Lands Laad at annam/m/e Lector har givet tilkiende, at S/igneu/r Thomas Faber der til af Lectore er beskikket, som Samme igien Ass/esso/r og Lector Londeman skal levere. Datert Bergen d/en 14 Julij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Halvorsøn Dyngeland til Anders Paulsøn paa To Pund og Sex M/arker Smør 5/8 Hud udi gaarden Søevigen datert Sør Eide d/en 14 Julij 1738. Revers var ved.

Hans Ottesøn Nideraas Contra Peder Kierulf

vide Protocollen fol: 77

Og møtte i Dag igien Citanten i følge af seeniste Kiendelse, Hvor ved blev vedtaget at Parterne uden videre varsel skulle Møde, og som den indstæfnte S/igneu/r Peder Kierulf ikke har funden for got videre at svare til Sagen Ventelig af aarsag den i sig Selv er Reen og pur, og Han alligevel ved sine brugte indvendinger og udflugter har foraarsaget Sagens vidløftighed og Comparenten trende Reyser her til Tinget, saa producerede Comparenten Special Reigning over Sagens omkostninger under denne Dags Dato, som blev oplæst og lyder saaledis, \NB/ skulle der ellers befindes nogen Mislighed udi den angaaende Hovet prætentionen Comparenten til sendte og i Rætte lagde Reigning, da som sam/m/e ikke af Ham er forfattet, saa overlod Han desen revision og Rættelse under Dom/m/erens got findende, og i Øvrigt refererede sig til stæfne maalet, samt Hvis videre i Rætte lagd og proponeret er, og ærbødigst begierede at Sagen ved endelig Dom uden videre opsættelse maatte expederis;

Paa den indstæfnte Peder Kierulf blev raabt, men ingen paa Hans vegne sig indfandt, der fore blev Kiendt, som følger

Dom.

Med Een for Kiøbenhauns Bye Tings Ræt d/en 23 Augusti A/nn/o 1734 afsagde Dom haver Citanten Procurator Hans Ottesøn Nideraas beviist, at den indstæfnte Peder Larsøn Kierulf er til funden at betale S/igneu/r Hans Møller 300 Rd med 5 pro Cento Rente fra Siette uges Dagen efter at Skibet Vendela til Kiøbenhaun fra Ostindien var arrivert til betaling skeer, saa og at erstatte alle omkostninger skadesløs, Samme prætention paa den indstæfnte Peder Larsøn Kierulf efter for næfnte Kiøbenhauns Bye-Tings Dom med Renter og omkostninger til Ultimum Decembris

1738: 97b

Anno 1734 erfahres af den Reigning, Citanten haver Dictert her I Rætten, og Datert Kiøbenhaun d/en 25 Maij A/nn/o 1737 samt under skriven af S/igneu/r Hans Møller at være bereignet til den Summa 323 Rd 3 mrk 10 sk, der paa er betalt 66 Rd 2 mrk 8 sk, bliver saa igien 257 Rd 1 mrk 2 sk, Hvilke To Hundrede Siuv og Femti Rixdr 1 mrk og 2 sk. Peder Larsøn Kierulf /: som baade er Lovlig stæfnet, forelagt og erholdet opsættelse udi denne Sag :/ til findes 15 dage efter denne Doms lovlig forkyndelse at betale til Citanten Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa S/igneu/r Hans Møllers vegne I Kiøbenhaun med 5 pro Cento Renter fra d/en 1 Januarij A/nn/o 1735 indtil betaling skeer, og udi Processens omkostning 8te Rixdr under adfær efter Loven. Levert 4 mrk 8 [sk] til Papier.

Niels Andersøn Hamre contra Lars Sandahl

vide Prot. fol. 62 og 77

Sagen blev paaraabt, men ingen mødte af Parterne,

Mons Hetlevig contra Lars Kongshaun.

Denne Sag er efter Parternes egen sigelse ophævet og forligt.

Ole Nielsøn Smøraas contra Peder Sanven.

vide Protocol: Fol: 77

Og mødte i Dag Citanten selv og *referede sig til sit forige og under kastede sig Rættens got finden,

Dend indstæfnte Peder Sanven blev efter Loven trende gange lydeligen {oplæst} \paaraabt/, men Han ey mødte,

Lænds Manden Ole Thodland og Skafferen Lars Myrhdahl ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede at De for Fem ugers Tiid haver forkyndt Peder Sandven Rættens foreleggelse til dette Ting, og da de vare paa stædet talede De med Peder Sanvens Kone.

For Peder Sandven mødte Hans Broder Rasmus Tistad og gav til kiende at Hans Broder Peder Sandven for at faae Sagen forliigt vil give Ole Smøraas Citanten 1 Rd til omkostning, Hvor med Citanten Ole Smøraas ey kunde finde sig at være fornøyet, efter som Han langt flere omkostninger hafde anvendt, Hvor paa Rasmus Tistad begierede paa sin Broders Peder Sandvens vegne anstand I Sagen til neste Høste Ting for at faae den forliigt.

Afsagt

Denne Sag opsættes efter Rasmus Tistads begiering paa Peder Sandvens vegne til neste Høste Ting for at see om Parterne udi Mindelighed kand foreenis, og finder Rætten for billigt at Citanten Ole Smøraas bør nyde for det Han allerede paa Sagen haver anvendt 3 Rd i omkostning, skulle Peder Sandven ey lade sig beqvemme til forliig og betale Citanten forn/efn/te Omkostning, bliver denne Sag til neste Høste [Ting] staaende Ham aaben og udi fuld drift.

Restantzerne blev oplæst som beløb sig til 482 rd 5 mrk 15 [sk]. Proprietarierne 6633 - 5 mrk - 8.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

[Sartor]

Michael Tønder etc giør vitterligt, at Aar 1738 d/en 16 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Sartor Skibreds Almue paa Tingstædet gaarden Schoge nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa fol/io 77 og 78 findes tillige med Bøyde Lænds Manden

1738: 98

Simon Schoge

Hvor da først blev oplæst Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste befalinger og forordninger, samt andre vedkom/m/ende Breve som for denne Ræt skal publiceris og findes extraherede paa fol/io 96 - dernest

Caution udgiven af Her/r Jacob Jessin Nyegaard for Kriigs Commissaire Friderich Undahl til Deris Kongl/ig Majestets Kriigs Cassa for 200 Rd. Dat/ert Bergen d/en 19 Maij 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Peder Endresøn Hamre til Salamon Olsøn paa Een Halv vaag Fisk udi gaarden Søre Toft Datert Schoge d/en 16 Julij A/nn/o 1738.

Den 17 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Ole Albretsøn Vorland til Søren Michelsøn paa Aatte og Een Femte Deel March Fisk udi gaarden Golten Dat/ert Schoge d/en 16 Julij 1738.

Schiøde udgivet af Niels Nielsøn Biørøen til sin Svoger Niels Villachsøn paa 2 5/8 merker Fisk udi gaarden Nore Biørøen Datert Schoge d/en 16 Julij A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Simon Michelsøn Schoge, Michel Thomæsøn Schage, Hans Simonsøn Schage, Rasmus Nielsøn Schage og Lars Michelsøn Schage til Berent Jansøn Bolman paa et støkke grund Deris eyende gaard Schage til hørende Nor-Væst fra Eyernis egne brugende Nøster 24 Al/en i Længden og 16 Alen i bredden Hvor af skal aarlig til grunde Leye svares 2 mrk 12 sk. Datert Schage d/en 16 Julij A/nn/o 1738 - Ligeledis blev Læst Berent Bolmans Revers af sam/m/e dato.

Den fattige Mand Peder Monsøn \store/ Sangolt indfandt sig for Rætten begierende den nerværende Almue, {og} som var Hans Vilkaar og Formue meget vel bekiendt, Ville u-partisk sige om Hans Tilstand og Efne er at betale De 147 Rd 57 sk, Der ere bereignede paa Anders Nielsøns, Henriche Meyers, Marie Røgers, Agothe Thomæ Datters og Petricche Jons Datters under holdning, varetægt og afstraffelse, angaaende Det af bem/el/te Personer imod Reqvirenten Peder Monsøn Store Sangolt udi aaret 1732 exercerte Tyverie? Den nerværende for Rætten Almue Een stemmende svarede: Ved Det Peder Monsøn store Sangolt blev bestaalen udi aaret 1732, midste Han sin formue, som Han udi Mange aar hafde slit og slæbet for, Der for Een Hver er vitterligt, Peder Sangolt umueligen kand Contribuere noget til for Hen Mentionerte Omkostninger.

Denne Termins Restantzer og forige bleve oplæste.
 
 


I/n N/omine J/esu

Herløe

M: T: (Michael Tønder) giør vitterligt, at aar 1738 d/en 18 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Herløe Skibreds Almue paa gaarden Frechau nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som findes navn givne paa folio 82,

Hvor da først blev Ting lyst Deris Kongl/ig Majestets befalinger, som paa fol/io 96 findes extraherede, der nest

Schiøde udgivet af S/igneu/r Peder Hofman til Told Inspecteur Abraham Norman paa Een gaard Nordre Aadland af Skyld ½ Løb Smør 1 q/var/ter Malt (= ¼ tønne). Dat/ert Berg/en d/en 10 Julij 1738.

Fredlysning paa gaarden Nordre Aadland og dens under liggende Herlighed udstædet af Told Inspecteur Abraham Norman og Dat/ert Bergen d/en 16 Julij A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Paul Meyer til Lars Paulsøn paa 16 merker Smør udi gaarden Herløver. Dat/ert Bergen d/en 9 Maij 1738.

Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans Fuldmagt til Anders Tvedten angaaende Laxe verperne under Tellevigen, Dat/ert Bergen d/en 6 Maij 1738.

Schiøde udgivet af Michel Iversøn Alveim til Mons Olsøn paa 6 merker Fisk udi gaarden Tosvigen. Dat/ert Frechau d/en 18 Julij A/nn/o 1738.

1738: 98b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Olsøn Iden til Ole Nielsøn paa 13 ½ merker {Fisk} Smør udi gaarden Vigebøe siger Tretten og Een Halv merker Smør udi gaarden Vigebøe. Datert Frechau d/en 18de Julij 1738.

Den 19 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Ingebor Marie Knagenhielm udi Hendes Mands Justitz Raad Krags fraværelse til Niels Ingebrethsøn paa Halv anden Løb Smør udi gaarden Asch Datert Hops gaard d/en 17 Martij A/nn/o 1738. reversen var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Sam/m/e Mad/a/me Krags til Rasmus Andersøn paa Een Løb Smør udi gaarden Hop, siger Hoop. Dat/ert 17 Martij 1738.

Rasmus Aamundsøn Tosche, cont/ra Gudmun, Rasmus og Johannes Iibidem.

vide Prot: fol. 83.

Ingen af Parterne mødte ved Sagens paaraab, Hvorfore den staaer til neste Ting.

Ass/esso/r Johan Lausøn contra Eendeel af Almuen

vide Protoc. fol. 82

Ingen af Parterne mødte ved Sagens paaraab, Hvor fore den beroer til neste Ting.

Mad/a/me Ingebore Marie Knagenhielm og Ass/esso/r Johan Lausøn

cont/ra Opsidderne paa Davanger

vide Protocol fol. 83

Af Opsidderne paa gaarden Davanger mødte \Sc/ Aschild Nielsøn, Johannes Jensøn, Niels Andersøn, Men paa Anders Andersøns vegne, som er svag mødte Hans Hustoe Britte Ols Datter, Hvilke samtlig tilstode at de til dette Ting at møde hafde faaet Lov Dag.

Johannes Jensøn boende paa gaarden Davanger forklarede at Han paa denne Part, som Han nu beboer eyer Ass/esso/r Johan Lausøn, Hvilken part Han haver besiddet udi 50 Aar og aldrig er af Ham bleven krevet Lands Laad af Eyerne, før nu ungefæhr for 2 aars Tiid, Hvo der haver kastet ved Davangers Land har alltid betalt Lands Laaden til Ham selv, som Han selv haver beholdet uden Ringeste paa-anke af sine for hen hafde Jorddrotter, ellers tilstod Han at der var kastet ved Davangers Land efter Sild udi forgangen aar 1737, og der for oppe baaret af Dem der kastede udi Lands Laadden 20 Rd, saa paa Hver af opsidderne ikkun kom 5 Rd formeente ellers at siden de haver betalt stor bøxel for Jorde parten, skulle alt Hvad der falder af Lands Lod Opsidderne eller Læylændingerne til hører.

Anders Andersøns Hustroe Britte Ols Datter udsagde at Hendes Mand haver beboet sin iorde Part udi gaarden Davanger udi 40 Aar og Hendes Mands Jorddrot er nu Ass/esso/r Johan Lausøn, i Øvrigt refererte Hun sig til Johannes Jensøns forklaring.

Niels Andersøn sagde at Han er og Opsidder paa gaarden Davanger, og Den part Han beboer eyer nu Lau Mand Knagenhielms Datter Mad/a/me Krags, forklarede ellers at Han haver beboet sin nu brugende Jorde part udi 30 Aar, og saa Længe Hans forige Eyer S/a/l/ig/ Laugmand Knagenhielm levede blev aldrig af Ham

1738: 99

Fordret Lands Laad, formeente der for at Han ey heller endnu burde betale Lands Laad for det som falder paa Hans bøxlede grund, tilstod at have oppebaaret Lands Laad tillige med de andre opsiddere udi forgangen aar 1737, som beløb sig Hvad de alle hafde oppebaaret udi forgangen aar til 20 Rd. i øvrigt var Hans meening, som nest foriges.

Aschild Nielsøn sagde at Han besidder den part af gaarden Davanger, som S/a/l/ig/ Laugmand Knagenhielm Ham for Nii Aars Tiid haver bøxlet og Hverken af S/a/l/ig/ Laugmand Knagenhielm eller nogen anden er Han Krævet for Lands Laad, Han tillige med de andre opsiddere paa Davanger haver oppebaaret før udi dette forgangne Aar 1737, tilstod ellers at have udi forgangne Aar oppebaaret de paa stæfnte 20 Rd tillige med de andre opsiddere paa Davanger, og i øfrigt var Hans meening, som de andres.

Der paa blev given følgende

Afsigt.

Eftersom ingen møder paa Citanternis vegne at replicere noget paa de indstæfntis foregivende, saa beroer Sagen til neste Ting.

Matthias Rasmusøn hafde ved skriftlig stæfne maal af Dato 3 Julij hujus Anni ladet indstæfne Jacob Hansøn Thurøen, og mødte Citanten selv producerende bem/el/te stæfning, som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Hvilket kal[d] og varsel ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede Johans Pedersøn og Zacharias Tollefsøn begge boende paa gaarden Tvedt for 14 Dages Tiid at have forkyndt Jacob Hansøn, og da Han blev stæfnet talede Varsels Mændene *ved (med) Ham Selv.

Paa den indstæfnte Jacob Hansøn Thurøen blev 3de gange efter Loven lydeligen paaraabt, men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne mødte.

Der nest producerede Citanten Een Reigning paa 20 Rd 1 mrk af Dato 18 hujus, som for Rætten Lydeligen blev op læst.

Afsigt.

Efter som den indstæfnte Jacob Hansøn Thurøen ey ved Sagens paaraab sig ey indfandt, saa fore legges Han her ved af Rætten at møde til neste Høste Ting, Hvilket er udi det aar, Den/n/e fore leggelse haver Citanten at tage beskreven og selv Lade den forkynde Lovlig.

Michel Michelsøn under Constabel ved Artilleriet og Obriste Leutenant De Berenfelts Compagnie producerede Een skriftlig Stæfning af Dato Bergen d/en 19 April sidst afvigte under skreven af Ham selv tillige med de andre arvinger efter Anna Jacobs Datter, dog saaledis at de selv hafde holdet paa Pennen og Een anden ført den, som Michel Michelsøn

1738: 99b

Kari Gunders Dttr og Ingebore Ols Datter forklarede selv, ellers udsagde Comparenterne at Een aftakket under officerer navnlig Augustinus Rønne opholdende sig i Bergen denne producerte stæfning for Dem hafde Consipert og skreven.

Hvilket kald og varsel Lændsmanden Anders Tvedt og Anders Hansøn Hopland ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt alle udi stæfningen navn givne med 14 Dages varsel paa Deris boepæle,

Jacob Hauland tillige med de andre udi stæfningen navn givne bleve efter Loven 3de gange lydeligen paaraabte, Men ingen mødte uden Hans Endresøn Asbøe,

Der paa blev Eedens forklaring af Lov bogen lydelig oplæst, og fremstod fornæfnte

Hans Endresøn Osbøe blev formanet om at vagte sig for Meen-Eed, og dernest aflagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven samt udsagde: at afg/aaen Anne Jacobs Datter kom til vidnet udi aaret 1736 ved Michels Dags Tiider; sigende at Jacob Hauhland ey ville have Hende hos sig til Huuse og bad Vidnet ville tage Hende hos sig i Huuset /: Hvilket Hun ungefæhr 14 Dage tilforn hafde sagd og begiert af Vidnet :/ Hvor paa vidnet tog imod Hende og førte Anne Jacobs Datter ikke Videre med sig udi Vidnes Huus, da Hun først kom til Vidnet uden Hendes Daglige Klæder, nogen Tiid der efter gik S/a/l/ig/ Anne Jacobs Datter til Hauland for at gaae i kirke, og da Hun kom der fra igien, hafde Hun sine Kirke Klæder paa tillige med et Sølv belte; noget der efter blev Anne Jacobs Datter Syg, Laae ikkun To dager syg og døde saa 8te dage før Paaske udi Aaret 1737 - da Hun var død lod dette Vidne Kari Magni datter /: som og er indstæfnt :/ gaae til Hauland for at Hendte Een svøbe Skiorte i afg/aaen Anne Jacobs d/a/tt/er/s Kiiste, Hvilken Skiorte Hon og blev svøbt udi, To eller Tre dage der efter kom disse her ved Rætten staaende Arvinger efter S/a/l/ig/ Anne Jacobs Dttr tillige med Jacob Hauland og flere til Vidnet med Liigkiisten, Hvor udi afg/aaen Anna Jacobs Datt/e/r blev lagt, og ført til Byen, og toge fornæfnte S/a/l/ig/ Anne Jacobs Datters Arvinger og Jacob Hauland alle Hendes Klæder med sig og for til *til Hauland tillige med 15 skilling, som var efter Hende, videre Vidste dette vidne ikke at forklare.

Afsigt.

Efter som de andre indstæfnte Vidner og Contrapart ved Sagens paaraab sig ey indfandt saa fore legges de af Rætten at møde til neste Høste Ting, denne foreleggelse haver Citanten at tage beskreven og selv lade lovlig for vedkom/m/ende forkynde.

Formedelst ingen flere Sager vare indstæfnte blev Restanterne op læste som beløb sig til (ingen beløp nevnt)
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Alenfit

M: T: (Michael Tønder) giør vitterligt at aar 1738 d/en 21 Julij blev holden Som/m/er Ting med Alenfit Skibreds Almue paa det gamle og

1738: 100

ordinaire Ting stædet udi Qvams vogen nerværende de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa folio 83 findes extraherede tillige med Bøyde Lænds Manden Eiluf Mundahl Fogeden Jesen var ey til stæde, men ophold sig udi Kroe Huuset beliggende ved Alverstrømmen, og efter som Rætten hafde *beet (biet) til Kloken imod 11ve efter Fogeden som er frisk og sund blev Rætten af Soren skriveren sadt

Og først oplæste Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste befalinger og andre breve dette Ting vedkom/m/ende. som findes extraherede paa Fol/io 96 - der nest

Admiral og Stifts befaling Mand Kaase Missive, til Soren skriver Michael Tønder af Dato 12 Julij A/nn/o 1738 at Tinget skal holdes paa det ordinaire Ting stæd udi Qvams vaagen.

Afkald udgiven af Ole Olsøn Titland til Carl Nielsøn for 30 Rd. Datert Bergen d/en 3 Martij A/nn/o 1738.

Revers udgiven af Lars Olsøn til Johannes Larsøn Bragstad angaaende 18 merker S/mør og 9 Kander Malt udi gaarden Sætre Dat/ert 17 Martij A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddelen findes extrahert paa Fol/io 86 udi denne Protocol.

Fogeden Jessens Brev til Lænds Manden Eiluf Mundal at Tinget skulle holdes i Alverstrømmen datert Horvigen d/en 17 Junij A/nn/o 1738 blev af bem/el/te Lænds Mand frem lagd og op læst.

Johan Simon Cramer hafde ladet indstæfne Michel Ambiørsøn Hauchaas ved Skriftlig Varsel af 18 Junij hujus Anni, Hvilken stæfning for Rætten blev Lydeligen oplæst og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemledt af Ole Hausdahl og Aamund Hannisdahl.

Den ind stæfnte Michel Ambiørnsøn mødte for Rætten og begierede opsættelse i Sagen til neste Høste Ting, da Han vedtog uden foreleggelse til bem/el/te Ting at møde, som Rætten Ham bevilgede.

Hemming Magnesøn Otteraas haver Ladet indstæfne Hans Knudsøn *Otderaas, fordi Han haver slaget om Citantens Marke skield og Steene, og brydt Et støkke Bøe til ager;

Citanten forklarede selv at Hans Knudsøn *Olderaas ey blev stæfnet før sidst afvigte Tiis dag, som bliver først 8te dage i Morgen, der paa gav Rætten følgende

Afsigt.

Efter som Lovens bydende Hverken er fulgt ved stæfne maal ey heller Sagen paa dette stæd antages kand efter Lovens 1 Bogs 16 Capit/ul saa Henvises Citanten til Aastæden denne Sag at paa tale, da Han skal veder fares Hvad Lovligt kand være.

Hans Knudsøn *Otderaas haver ladet ind stæfne Hemming *Otderaas fordi han haver fældet Et Træe udi Citantens ager, der om at vidne ere indstæfnte Børge Halvorsøn *Siusdahl og Ole Lie;

Efter Citantens egen begiering beroer denne Sag til neste Ting, da Citanten saa vel Hemming Magnesøn, som Vidnerne ved Lovlig varsel haver at indkalde.

Odels Løsning til gaarden Espeland af Skyld 1 Løb Smør lod Aamund Hopland og Berge Lechnæs paa Lars Olsøns vegne [læse]?, Hvis Fader Ole Larsøn bem/el/te gaard har Solgt. Dat/ert Qvams vaagen d/en 21 Julij 1738.

Og efter som Fogeden Jesen sig ey indfandt at tage imod Skatterne blev Rætten om aftenen Kloken 8 ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Radøe

M: Tønder giør vitterligt, at Aar 1738 Tiirs Dagen d/en 22 Julij blev holdet Sommer Ting udi Kroe Huuset I Alversundet for Radøe Skibreds Almue nerværende alle for dette Aar opnæfnte Lau Ræts Mænd

1738: 100b

Hvis navne paa Fol/io 86 findes tegnede undtagen udi Anders Vettaas stæd, som er siug var Erich Erichsøn Søre Vettaas, tillige med Fogeden Andreas Jesen og Bøyde Lænds Manden Niels Sæbøe,

Hvor da først bleve oplæste de Kongl/ig aller naadigste befalinger og andre breve som paa dette stæd burde publiceris, Hvilke paa Fol/io 96 og 98 ere extraherede - der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Rasmus Gregoriisøn paa 9 merker Smør 6 ¼ Kande Malt og 9 merker Fiskes Leye udi gaarden Vildanger Dat/ert Bergen d/en 10 Decembr/is A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Iver Johansøn paa 1 Pund og 6 {Kander Malt} Marker Smør og 18 Kander Malt udi gaarden Soltvedt. Datert Bergens Bispegaard d/en 20 Febr/uarij A/nn/o 1738. Revers var ved.

Schifte Brevet efter Johannes Torbiørnsøn af Dato 15 Martij A/nn/o 1738 paa gaarden Øvre Manger. Jorde godset, som blev deelet imellem Enken Guri Ols Datter og den S/a/l/ig Mands Datter Maritte Johans Datter bestod udi 18 merker S/mør og 12 Kand/er Malt vurderet for 22 rd 3 mrk.

Trende gange blev raabt om nogen hafde Sager at føre i Rætten, Men som ingen frem kom blev denne Termins Restantzer oplæste beløbende sig til 380 rd 5 mrk 15 sk.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Lindaas

Michael Tønder giør vitterligt at Aar 1738 d/en 23 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Lindaas Skibred i Kroe huuset ved Kielstrømmen, og blev Tinget først sadt Kloken over 11ve formedelst Fogeden Andreas Jesen ey før sig indfandt, nerværende de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 86 findes extraherede først blev op læste De Kongl/ig aller naadigste Forordninger og befalinger, som for Schiold Skibred blev oplæste tillig Placaten angaaende Mag/ister Rømers Jorde gods.

Bøxel Seddel udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Zacharias Rasmusøn paa 18 merker Smør Sex Kander Malt og 18 merker Fisk udi gaarden Lille Hopland. Ass/esso/r Hansens Seqvestrerte gods, og i Bøxel betalt 4 rd. Datert Horvigen d/en 8 Januarij 1738.

Schifte Brevet efter Anna Olsdatter Dat/ert 1735 d/en (ope rum) Sept/embris Hvor ved sterfboet var eyende udi gaarden Vichne ½ Vaag Fisk vurderet for 33 Rd.

Den 24 Julij blev Rætten sadt med sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter afg/aaen Ole Hansøn Dat/ert Schauge d/en 11te Octobr/is *1738. Hvor efter den S/a/l/ig/ Mands Sterfboe var eyende i gaarden Schauge 20 ½ merker Smør og 28 Kander Malt vurderet for 18 Rd.

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte blev denne Termins Restantzer oplæste - som vare 586 rd 3 sk.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Gulen.

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1738 Fredagen d/en 25 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Gulens Schibreds Almue paa Ting stædet udi Schierjehaun nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 87 findes undtagen Sven Vedevig, der ved døden er afgangen siden vaar Tinget, i Hans stæd blev antagen Lars Olsøn Vatnøen,

Og blev da først oplæste Deris Kongl/ig aller naadigste breve og forordninger tillige med andet, som for denne Ræt bør publiceris angaaende S/a/l/ig/ Mag/ister Rømers Jordegods - som findes paa Folio 96, der nest

Schiøde udgivet af Christen og David Faje paa egne og umyndige arvingers vegne til Ingebore S/a/l/ig/ Lars Pedersøns paa Huusene uden grund Staaende udi Schierjehaun. Datert Bergen d/en 6te Junij 1738.

1738: 101
 
 

Obligation udgiven af Ingeborg S/a/l/ig/ Lars Pedersøns paa 150 Rd Courant Datert Bergen d/en 6 Junij A/nn/o 1738, Hvor fore er Pandt satte Hendes Huuse udi Schierjehaun uden grund med videre efter Obligationens Formeld.

Bøxel Sæddel udgiven af Ludvig Lem til Anders Clemetsøn paa et Halv Pund Smør udi gaarden Sande. Datert *Vichinvog d/en 22 Maij A/nn/o 1738.

Den 26 Julij blev Rætten sadt med sam/m/e Mænd.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas contra Mad/a/me Magdalena S/a/l/ig/ Arnoldi

vide Protocollen Fol. 70 et 87

Efter Citantens forlangende bliver den indstæfnte Mad/ame Magdalena S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines af Rætten forelagt at møde og svare eller lade svare for sig til først kom/m/ende Høste Ting udi dette Aar.

Anders Glosvig contra Salamon Nordahl

vide Fol. 70.

Paa Salamon Nordahl blev efter Loven 3de gange paaraabt, Men som Han ey mødte, saa forelegges \ham/ af Rætten at møde til neste Ting i først kom/m/ende Høste, efterdi Salamon Nordahl ey blev forelagt at møde til sidste vaar Ting, i følge Rættens Kiendelse af 28de Novembris, og siden haver Citanten Anders Glosvig ey forlanget Lau dags foreleggelse for Ham, som skee burde og efter Loven skal den ude blevne af Dommeren gives Laudag, alt saa forbliver Sagen staaendes til neste Høste Ting.

Rasmus Michelsøn Riise Contra Otte Pedersøn Nesse

er forliigt, der for stæfne maalet op hævis.

Jacob Olsøn Nyehammer haver ladet ind stæfne Ole Nielsøn Flolie, fordi Han udi Citantens fra værelse haver taget Een qvie fra Ham, der fore Dom at liide.

Den indstæfnte Ole Nielsøn Flolie mødte tillige med Citanten selv for Rætten og til stode Lovlig at være stæfnet med 14 dages varsel,

Ole Nielsøn Flolie sagde at qvien var {efter} med Hans vidende taget af Hans Folk, Hvilket Han endnu haver, og aarsag der til var, efterdi Jacob Nyehammer for Aatte Aars Tiid haver Laant af den ind stæfnte Ole Flolie 3 rd og 12 [sk], sam/m/e Tiid gav Citanten Ole Flolie den paa stæfnte qvie til forsikring for bem/el/te 3 rd og 12 sk, des aarsag tog Ole Flolie qvien til sig, efter som aftale var imellem Dem at Hvis Ole Flolie ikke til Michels - Mis sidst afvigte fik bem/el/te {paa stæfnte} Citanten Laante 3 rd 12 sk maatte Han, Ole Flolie tage qvien til sig, og udi anden Henseende haver Ole Flolie ey taget det Pa[a] stæfnte, Best Hvilket Han er villig at lade Citanten faae til bage, naar Jacob Nyhammer betaler Ham de Laante 3 Rd og 12, med andet af sam/m/e Laan kand Dependere,

Paa Spørgsmaal af Rætten svarede Jacob Nyehammer at Han ey haver til biudet Ole Flolie de Laante 3 rd og 12 sk paa

1738: 101b

Det paastæfnte Best,

Den indstæfnte Ole Flolie sagde for Rætten at Han er villig til at levere Jacob Nyehammer den paa stæfnte qvie til bage udi denne Time naar Han faaer sine Penge Jacob Nyehammer er Ham skyldig, og dersom Jacob Nyehammer hafde kom/m/et til Ham før Han stæfnte kunde han gierne faaet qvien imod de Laante Penges Levering, og den største aarsag til Han tog Qvien var fordi Jacob Nyeham/m/er udi nogen Tiid var fra sit Hiem og Rygtet gik at Han ey kom mere igien. Bedstet haver Han foret I Vinter over, lige saa got, som sine egne Bedster;

Endelig efter Rættens Intersession blev Citanten Jacob Nyehammer og Ole Flolie saaledis forliigte offentlig for Rætten: at Ole Flolie skulle beholde den paa stæfnte Qvie for de Penge han haver Laant Jacob Nyehammer, der imod skulle Jacob Nyhammer være fri for at betale Ole Flolie noget til Vederlagt for \ sam/m/e / de Penge Han udi saa mange Aar haver haft til Laans og efter Løfte forlængst med Taknemlighed burde betalt, saa at den Een her efter denne paa stæfnte Sag angaaende ey nu er eller bliver den anden noget skyldig; Dette af Parterne indgaaede forlig bliver udi alle Poster og Puncter af Rætten Confirmert, des Aarsag dette stæfne maal Aldeelis ophævis.

Restantserne som bleve oplæste beløb sig 453 - ? - 14.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Echanger

Michael Tønder giør vitterligt, at Aar 1738 Mandagen d/en 28 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Echanger Skibreds Almue paa Ting stædet Eide nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 91 findes,

Hvor da først bleve oplæste De Kongl/ig aller naadigste befalinger og den Placat som paa Fol/io 96 findes extraherede dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad og Laugmand Friman til Aamund Monsøn paa et Pund Smør Een Mæhle og Fire Kander Malt udi gaarden Holleland. Datert Stavanger d/en 12 Junij 1738 - Revers var hos.

Bøxel Sæddel udgiven af Justit Raad Christian Krag og under skreven af Hans Hustroe Ingebore Marie Knagenhielms til Lars Andersøn Nesbøe paa Atten Marker Smør og Et halv Faaer udi gaarden Nore Ascheland. Datert Hops gaard d/en 22 April 1738 - revers fulgte ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Marthe S/a/l/ig/ Magister Casper Rømers til Johannes Joensøn paa Een Halv Løb Smør i gaarden Nore Qvinge Datert Bergen d/en 14 Septembr/is 1738.

Magne Andersøn Biørge indfandt sig for Rætten, og som Formynder for Ingebore Mons Datter gav til kiende, at Han af bem/el/te Ingebore Mons Datters arve Midler hafde

1738: 102

udi Reede Penge 63 Rd, Hvilke Penge Han lader op byde om nogen dem til Laans Kunde have fornøden, De da sig hos Ham ville angive, og Sam/m/e til Laans kunde bekom/m/e, imod de giver Magne Andersøn Biørge fuldkom/m/en og fornøyelig forsikring enten udi iorde gods eller anden tilstrækkelig Pandt, og Rigtig aarlig til Ham svare Rente der af efter den Kongl/ige Forordning nemlig Fem af Hundrede,

Denne Hans op bydelse forlangede Magne Andersøn Biørge udi Protocollen maatte indføris og Ham til efterretning for efter Tiiden beskreven meddeelis.

Aschild Siursøn og Ole Siursøn begge boende paa gaarden Strømme her udi Echanger Skibred frem viste Et Skind af Een fuld voxen Biørn, som de hafde Skut ugen for Pindtse Helligt sidst afvig[te] paa gaarden Strømmes Leye maal paastaaende der fore at nyde To Rixdaler i følge Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordning af Dato Fredensborg d/en 8 Maij A/nn/o 1733 den 8de Articel.

Bøxel Sæddel udgiven af Aamund Totland, Ole Miøanger og Ole Heltvedt til Halvor Olsøn paa Et Pund Smør og Et Qvarter Malt udi gaarden Yttre Hindenæs - Datert Eide d/en 28 Julij 1738.

Ole Nielsøn Famestad haver ladet indstæfne Knud Knudsøn Ascheland for et Eege bord Citanten ham haver Laant, Hvilket Han ey vil levere fra sig, der for Dom at liide og betale Processens omkostning,

Hvilket Kald og varsel Lars Nielsøn Qvame og Anders Nielsøn Tofte ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Knud Knudsøn Ascheland for 14 Dages Tiid, og talede den Tiid med Ham selv.

Den ind stæfnte Knud Ascheland mødte for Rætten til staaende Lovlig at være stæfnet.

Om forbem/el/te paastæfnte Eege bord vare at Vidne indstæfnte Erich Tofte og Ole Olsøn Sæveraas, til sam/m/e at anhøre forklarede forbem/el/te Varsels Mænd og Knud Ascheland var indstæfnet.

Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed Hvor paa frem stod det første Vidne

Erich Knudsøn Toft aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, Ham er vitterligt at det paa stæfnte Bord har været Iver Eseims, Men om Ole Famestad er nu Eyer der til Veed Vidnet ikke at sige ey heller om Ole Famestad haver Laant Knud Ascheland bemeldte Eege Bord. Men veed at Der blev Lagt Fiæler ud til Knud Ascheland for bem/el/te Eege Bord paa Skiftet efter S/a/l/ig/ Ole Ascheland.

Det andet vidne Ole Olsøn Severaas ved aflagde Eed forklarede, at da Skiftet blev holdet paa Ascheland efter S/a/l/ig/ Ole Magnesøn, krævede Citanten Ole Famestad det paa stæfnte Eege Bord af Knud Ascheland og blev da Knud Ascheland udlagt fiæler til et andet Bord i stæden for det paa stæfnte

1738: 102b

Eege Bord, Vidnet hørte og at Knud begierede samme Tiid det paa stæfnte Eege Bord til Laans af Citanten til Han fik giordt sig et andet Bord.

Forbem/el/te stæfne Vidner Lars Qvame og Anders Toft forklarede under forhen aflagde Eed at de til dette Ting lovlig hafde ind stæfnet Ole Toft Skaffer at vidne om det Paa stæfnte Eege Bord. Den ind stæfnte Ole Toft mødte for Rætten og til stod lovlig at være stæfnet, men saa som Han ey vilde af legge sit Vidnis byrd gav Rætten efter Citantens begiering følgende

Eragtning.

Den ind stæfnte Ole Toft forelegges Her ved af Rætten under faldsmaals straf at møde her for Rætten til først kommende Høste Ting og vidne sin Sandhed udi denne Sag alt under 20 Laads Sølvs Bøder.

Denne Termins Restantz blev oplæst beløbende sig til 333 Rd 2 mrk 8 sk.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Hossanger

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at Aar 1738 Tiisdagen d/en 29 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Hossanger Schibreds Almue paa gaarden Eide udi Echanger Schibred nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 90 findes extraherede,

Hvor da først blev oplæste De Kongl/ig aller naadigste fordringer og befalinger tillige med den Placat, som paa Folio 96 findes extraherede, der nest

1. Schiøde udgivet af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ General Told forvalter Garmans til Hans Raunsberg paa Een Løb og 1 Tønde Malt udi gaarden Børtvedt. Datert Bergen d/en 8de Martij A/nn/o 1738.

2. Schiøde udgivet af Hans Raunsberg til Ole Larsøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Børtvedt. datert Bergen d/en 5 Julij 1738.

3. Schiøde udgivet af Hans Raunsberg til Johannes Olsøn paa Atten M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Børtvedt Datert Bergen d/en 5 Julij A/nn/o 1738.

4. Schiøde udgivet af Hans Raunsberg til Ole Johannissøn paa 18 M/arker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Børtvedt. Datert Bergen d/en 5 Julij 1738.

5. Schiøde udgivet af Hans Rafnsberg til Siur Olsøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Søre Mielstad med under liggende Støel, kaldet Gropen Datert Bergen d/en 7 Julij 1738.

6. Schiøde udgivet af Hans Rafnsberg [til] Ellev Olsøn Fiettie (Fittie) paa Een Halv Løb Smør og To qvarter Malt udi gaarden Mosevold, Datert Bergen d/en 14 Julij 1738.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Proust Tanche til Johannes Mogensøn paa Et {Lispund} Bismerpund Smør og Aatte Kander Malt udi gaarden Fosdahl Dom Kirkens Sogne Præst beneficert. Datert Bergen d/en 4 Julij 1738. revers var ved.

8. Schifte Brevet efter afg/aaen Anne Ellings Datter Datert Langeland d/en 4(?) Maij 1737. Jorde godset udi gaarden Haugstvedt blev vurdert for 12 - 5 - 7 sk.

9. Schiøde udgivet af Mons Ørjensøn til Mons Aschildsøn paa Tre Marker Smør udi gaarden

1738: 103

Hesjedahl her I Hossanger Skibred. Datert Eide d/en 29 Julij A/nn/o 1738.

Ole Jacobsøn Dahle Contra Bodel Rachnæs.

Vide Protocol Fol: 90

Udi denne Sag sad i Gutorm Rachnæs stæd Ole Miøes, for Stephen Rachnæs Ole Tøssøen, for Anders Dahle Johannes Børtvedt, for Børge Rachnæs Ole Børtvedt, for Rasmus Fielschald Siur Mielstadt.

Den indstæfnte Bodel Børges Datter møtte for Rætten tillige med sin Søn Børge Rachnæs og gav tilkiende at Hun hafde Contra stæfnet med mundtlig varsel Ole Jacobsøn Dahle, Stæfne maalet var saa ledis meldende

Bodel Børges Datter Rachnæs lader med Lovlig varsel ind stæfne Ole Jacobsøn Dahle Vidner at an høre angaaende den døde Koe Ole Jacobsøn haver stæfnt Hende for, Hvilken for Hende er bleven død, Vidnernis navne ere Stephen Halsteensøn og Gutorm Hansøn begge boende paa gaarden Rachnæs, efter sam/m/e Vidners udsigende var Ole Dahle lige ledis indstæfnt at liide Dom og betale Contra Citantinden denne Processis omkostning.

Ole Dahle mødte for Rætten og til stod Lovlig til dette Ting og stæd at være stæfnet, Vidnerne Stephen Halsteensøn og Gutorm Hansøn mødte til staaende ligeledis Lovlig til dette Ting og stæd at være stæfnede.

Dernest forlangede Contra Citantinden tillige med Hendes Søn Eedelig Vidnes forhør, Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det første Vidne

Stephen Halsteensøn Rachnæs aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og under sam/m/e Eed forklarede.. at Han er vidende Bodel Børges Datter har haft Een Hvid og Sort Kullet Koe til Bøxel, som var afg/aaen Lars Mielstads Børn til hørende, sam/m/e Koe er død og Hialp vidnet Selv Bodel Børges Datters Søn Stephen Rachnæs at tage sam/m/e Koe ud af Floren paa Een Slæde ud om Gierds gaaren, der blev Koen op skaaren og skinnet af den taget, da skinnet var tagen af Koen, blev den op skaaren, og saae vidnet at den var gandske blaae inden i, og saaes dens indvold at være Kaarnet, lige som der paa kunde sidde Erter, der efter grov vidnet tillige med Contra Citantindens Søn det Døde Koe aadsel tillige med skinnet, de hafde taget af den, need I Jorden, og kastede Torv og Steen paa den.

Det andre vidne Gutorm Hansen Rachnæs frem kom aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at Han var med nest forige Vidne og tog om vudne døde Koe ud af Floeren, og i Øvrigt vandt lige som nest forige Vidne uden nogen forandring.

Videre vidste disse vidner ikke at forklare, des aarsag de bleve Dimitterede,

Enken sagde ellers at Hun hafde sagde den døde op hoes Ellev Fitie ungefæhr i Februario, og Koen døde ikke før Ved Christi Him/m/el fars Tiider udi Aar 1737.

Elluf Fitie replicerede, at Bodel Børges Datter ikke haver sagt Koen op, men spurgt Ham om Han ville sælge Koen, som nu er død.

Efter som Vidnerne nu ere af hørte, saa finder Ræt for billigt at udsætte denne Sag til neste Høste Ting for at see om Parterne udi Mindelighed kand blive for Eenede, til sam/m/e Tiid haver Parterne uden videre

1738: 103b

advarsel at møde, Thi saa fremt Parterne ey inden bem/el/te Tiid bliver forliigte skal de ved Dom blive adskilte.

Der nest bleve denne Termins Restantzer oplæste, som beløb sig til 377 - 4 - 14.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Mielde

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at Aar 1738 Onsdagen d/en 30 Julij blev holdet Sommer Ting med Mielde Skibreds Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 87 findes,

Hvor da først bleve op læste de Kongl/ig aller naadigste Forordninger og den Placat, som paa forige Ting ere publicerte, dernest

1. Schiøde udgivet af Niels Andersøn Helle og Anders Nielsøn Helle til Rasmus Songstad paa 5 5/8 merker Smør udi gaarden Hafre og 7 ½ merker Smør 2 1/13 Kande Malt udi gaarden Daltvedt. Datert Bergen d/en 21 April 1738.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Geert Gelmuyden til Siur Monsøn indre Brudvig paa Et Pund Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Præstun beneficert Haus Præst. Datert 9de April A/nn/o 1738. Reversen var hos.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden til Gudmund Simonsøn paa Tolv Kander Malt og Et Halv Pund Smør udi gaarden Giersta. Datert Haugs Præste gaard d/en 9 April A/nn/o 1738 - Revers var hos.

4. Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Hans Rafnsberg paa Her/r Iver Legangers vegne til Michel Johannissøn paa To Pund Aatte og Een Halv Mark Smør Tretten og Een Halv Kande Malt udi gaarden Vefle. Datert Bergen d/en 15 April A/nn/o 1738 - Revers var ved.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden til Ole Olsøn paa Atten M/arker Smør og Qvarter Malt udi gaarden Heggebøe. Datert Haus Præste gaard d/en 9 Aprilis A/nn/o 1738. Revers var hos.

Den 31 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bischop Oluf Bornemans skriftlig Fuldmagt til Mad/a/me Appelone Svarskop S/a/l/ig/ Evertsøns at op bære Lands Lod af Dem der Kaster med Nod efter Sild ved Ræstads Land Bispe Stolen i Bergen beneficert. Datert Bergens Bispegaard d/en 7 Junij 1738.

Erich Olsøn Nore Væsetter indfandt sig for Rætten begierende, at efter som Siur Fosdahl (Foksdal) ved døden er afgangen og Han veed ikke nogen nu i live værende som kand tilkom/m/e at arve efter bem/el/te Siur Fousdahl uden Reqvirentens Moder Ingebore Aslachs Datter, der haver haft til Egte afg/aaen Ole Larsøn, som boede paa gaarden Nore Vesætter her I Skibbreddet, Det nu af Reqvirenten frem stillede Vidne nafnlig Anders Johansøn Stoche ved Eed maatte udsige Hvor nær afgangne Siur Fousdahls og Reqvirentens Moder Ingebore Aslachs Datter Hin anden ere paarørende, Som Rætten Ham bevilgede

Hvor paa fornæfnte Anders Johannissøn boende paa gaarden *Stochche ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde, at Han meget vel er vidende at den bort døde Siur Fausdahl og Ingebore Aslachs Datter ere paarørende saa ledis, afg/aaen Siur Fousdahls Moder og Ingebore Aslachs Datter vare Kiødelige Søskinde børn, videre forklarede Vidnet at Han ikke veed nogen at være i Live, som afg/aaen Siur Fousdahl kand være nermere beslegtet.

Her ved beroer dette Tings vidne til det andet vidne Knud Johansøn Kand blive af hørt.

(Merknad: Knud Johansøn er Knud Johansøn Audestad, og saka finn ein vidare under Arne skipreide på side 104b)

Sager vare ingen indstæfnte - der fore bleve op læste Restantsserne for denne Termin - 301 - 3 - 1.

1738: 104
 
 

Schifte Brevet efter afg/aaen Kari Ols Datter Datert Vichne d/en 30 Julij A/nn/o 1738 - Hvor blev deelet 1 Pund 10 ¼ merker Smør, som Enkemanden Mons Larsøn bekom den Halve deel af og Carl Nielsøn, der haver Enkemandens datter Ingebore Mons Datter til Egte fik den anden halve deel af alt udi gaarden Vichne.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Arne.

Michael Tønder etc giør vitterligt, at aar 1738 d/en 31 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Arne Skibreds Almue paa gaarden Horvigen nerværende fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som paa Folio 88 findes navn givne,

Hvor da først bleve Ting lyste Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordninger som paa Folio 96 findes extraherede tillige den Placat angaaende S/a/l/ig/ Rømmers sterfboes Auction tillige med den Fuldmagt som paa Herløe Ting blev publicert udgiven af Mad/a/me Garman til Anders Tvedt, dernest

1. Schiøde udgivet af Søren Larsøn Haid til Jochim Schram paa Een 4de Part i gaardene Eisdvog, Jordahl og Selvigen; Datert Bergen d/en 1 Maij A/nn/o 1738 - efter des videre Medfør.

2. Schiøde udgivet af Jacob Pedersøn Smit paa 1/23 udi gaardene Eisvog, Jordahl og Selvigen til Jochim Schram Datert Bergen d/en 11 Februarij A/nn/o 1738. efter dets Medfør.

3. Schiøde udgivet af Jacob Pedersøn Smit paa sin Myndtling Anna Kirstine Anders Datters veigne til Jochim Schram paa 1/23 udi gaardene Eisdvog, Jordahl og Selvigen Datert 11 Februarij A/nn/o 1738. efter des Medfør.

4. Auctions Schiøde udstæd af Soren skriver Michael Tønder paa Sex og Sex Tre og Tiuvende deel Marker Smør udi gaarden Eisvog med dens tilhørende til S/igneu/r Jochim Schram. Datert d/en 20 Februarij 1738.

5. Schiøde udgivet af Cort Nederman til Jochim Schram paa Een Tre{d} og Tiuvende deel udi Hver gaardene Eisdvaag, Jordahl og Selvigen. Datert Bergen d/en 1ste Februarij A/nn/o 1738.

6. Schiøde udgivet af Mannus Olsøn Breche til Jochim Schram paa 1/23 udi Hver gaard nemlig, Eidsvog, Jordahl, og Selvigen. Datert Bergen d/en 1 Febr/uarij 1738.

7. Schiøde udgivet af Christen Høijerop til Jochim Schram paa Een Aattende Part udi Hver gaard nemlig: Eisvaag, Jordahl og Selvigen. Datert Bergen d/en 2 April 1738.

8. Schiøde udgivet af Ole Larsøn Smit til S/igneu/r Jan von der Velde [paa] To Tre og Tiuvende deel udi gaardene Eisvaag, Jordahl og Selvigen Datert Bergen d/en 21 Aprilis 1738.

9. Schiøde udgivet af Rasmus Songstad til Niels Andersøn Helle paa 9 M/arker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Songstad. Datert Bergen d/en 21 April A/nn/o 1738.

10. Schiøde udgivet af Anders Nielsøn Helle paa Atten Marker Smør udi gaarden Faugstad til Anders Olsøn. Datert Helle d/en 30 Julij A/nn/o 1738.

11. Bøxel Sæddel udgiven af Niels Andersøn Helle til Mons Nielsøn paa Et Pund 22 ½ M/arker Smør, Men i Landskyld Een Halv Løb Smør og 12 Kander malt udi gaarden Søre Songstad. Datert Bergen d/en 21 April 1738.

Den 1 Augusti 1738 blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

12. Bøxel Sæddel udgiven af S/a/l/ig/ Barbra Rafnsberg afg/aaen Commerce Raad Schiøttes u[n]der skreven af den S/a/l/ig/ Frues Datter Eelsebet Schiøtte tillige med Den S/a/l/ig/ Frues Lauverge Hans Rodberg til Lars Knudsøn paa Sex Aar at bruge den Halve deel udi gaarden Aarstvedt. Datert Aarstvedt d/en 23de Augusti A/nn/o 1737. Reversen var hos.

(13.) Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Larsøn til sin Svoger Michel Jensøn Seim paa Atten M/arker Smør Een fieren deel Huud og Tre Kander Malt udi gaarden Seim. Datert Horvigen d/en 1 Augusti A/nn/o 1738.

(14.) Bøxel Sæddel udgiven af Niels Andersøn Helle, Anders Nielsøn helle og Mons Nielsøn til Niels Nielsøn paa 16 1/5 M/arker Smør 11 4/5 Kande Malt udi gaarden Helle. Datert Horvigen d/en 1 Augusti 1738.

1738: 104b
 
 

Mad/a/me Kiønings contra Bodel S/a/l/ig/ Eschild Lohmans,

Procurator Ottesøn ved M/a/d/emose/lle Karen Midelthun Lod producere Et Indlæg af {Gaar} Dags Dato tillige med Een Ober hof Ræts Stæfning af 14 Junij sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev oplæst; saa ledis meldende. bemeldte Ober hof-Ræts Stæfning blev paa tegnet til bage levert efter som den var denne paa stæfnte Sag ikke paa gieldende.

Procurator Johan Simon Cramer paa Citantindens Mad/a/me Adelusia S/a/l/ig/ Envold Kiønings vegne ved Een Missive lod Rætten insinuere et Indlæg af 31 Julij hujus Anni, som for Rætten lydeligen blev op læst, og er af denne indhold NB. NB. Hvor ved Han protesterer imod ald opsættelse og paa staaer Dom.

Hvor fore blev Dømt som følger (Dommen anført lenger nedenfor)

Bøxel Sæddel udgiven af Marcus Rasmusøn Hauchaas, Niels Rødland i Schiold Schibred, Ole Røsetter og Joen Falchanger til Ole Knudsøn paa 15 1/3 merker Smør 2/27 Kande Malt udi gaarden Hauchaas. Datert Horvigen d/en 1 Augusti A/nn/o 1738.

For Kirkens forsøm/m/else blev 32 Personer paa lagt at bøde Hver 4 sk, Hvilke Lændsmanden blev anbefalet at incassere.

Continuation til Erich Olsøn Nore Vesætters Tings vidne

see forig blad.

Erich Olsøn Nore Vesætter frem stillede for Rætten Knud Johansøn Audestad, som ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde lige som Anders Johansøn Stoche at Siur Fosdahl[s] Moder og Reqvirentens Moder Ingebore Aslachs Datter vare Kiødelige Søskende Børn og veed dette Vidne ey heller nogen der er afg/aaen Siur Fosdahl nermere beslægtede.

Erich Olsøn Nore Vesætter begierede Tings vidne, som Rætten Ham bevilgede.

Restantserne blev oplæste beløbende sig til 348 - 3 - 5 sk.

Dom.

Denne af Procurator Johan Simon Cramer paa Mad/a/me Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Envold Kiønings vegne indstæfnte Sag er af følgende Beskaffenhed:

Udi aaret 1733 d/en 5 Octobris haver Citantinden Mad/a/me Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Envold Kiønings og nu afgangne Eschild Lohman indgaaen Een Contract, at Eschild Lohman udi Tre Aar til Forpagtning skulle have Citantindens gaard Salhuus med dens til hørende Herlighed, Huuser, Auling og Creatur, og, naar Forpagtnings Tiiden d/en 7 Octobr/is Anno 1736 var expirert, skulle Eschild Lohman uden nogen Exception levere fra sig igien til Citantinden bemeldte gaard Salhuus med Hvis videre Salhuus tilhørende Eschild Lohman af Citantinden ved Forpagtningens til trædelse hafde annammet. Før ommeldte Forpagtnings Tiid var til Ende, døde Eschild Lohman, Hans Enke Bodel afg/aaen Lohmans ikke allene Continuerer Forpagtningen til den udi Contracten Determinerede Tiid d/en 7 Octobr/is A/nn/o 1736, Men end og tvert imod Contractens indhold endnu bliver ved at bruge bemeldte gaard Salhuus. Over slig Bodel afg/aaen Eschild Lohmans adfær ere vexlede adskillige Beskikkelser imellem Hende og Citantinden Mad/a/me Kiønings, Hvilke til denne Tiid ikke haver frugtet noget. der fore Citantinden Mad/a/me Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Kiønings her for Rætten haver ladet indkalde Bodel afg/aaen Eschild Lohmans paa staaende bem/el/te Mad/a/me Lohmans skal blive tilfunden at fra vige gaarden Salhuus imod Citantinden Mad/a/me Kiønings betaler Bodel afg/aaen Lohmans 102 Rd 2 mrk 5 sk Contant /: som Citantinden Mad/a/me Kiønings tilstaaer at være Mad/a/me Lohmans skyldig efter obligation :/ og for det Øvrige tilbyder Citantinden sig at stille Mad/a/me Lohmans Caution eller give Hende Obligation samt at erstatte Citantinden denne Processis omkostninger med Tii Rixdaler - Paa Bodel afg/aaen Eschild Lohmans vegne

1738: 105

Lod Procurator Hans Ottesøn Nideraas producere Et Indlæg og der ved fremviise Een Kongl/ig Ober hof Ræts Stæfning af 14 Junij sidst afvigte for falden udi Rætten Pauli Convensionis Dag udi til kommende Aar 1739, Hvilken Stæfning baade Rætten seer og Procurator Ottesøn Selv udi bem/el/te sit Indlæg siger ikkun angaaer De Tvende Domme, Hvor efter gaardens Salhuus Reparation paa-ankis begierende denne Sag udsat indtil der om for Ober hof Rætten er falden Dom og ellers tilbyder paa Mad/a/me Bodel afg/aaen Eschild Lohmans vegne at indrømme Citantinden Mad/a/me Johanne Adlusiæ S/a/l/ig/ Kiønings gaarden Salhuus saa snart Citantinden Mad/a/me Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Kiønings Hende stiller nøyagtig Caution for Hendes Prætentioner.

Efter for berørte Sagens omstændig[hed]er og Lovens 5 Bogs 1 Capitel 1 og 2den Articel Kiendes for Ræt: at den indstæfnte Bodel afgangne Eschild Lohmans bør og pligtig er Femten Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse at fløtte fra gaarden Salhuus og levere Citantinden Johannæ Adlusia S/a/l/ig/ Envold Kiønings bem/el/te gaard{en} Salhuus Reen og Rødelig og udi forsvarlig Stand /: efter Contractens og Mænds forretningens indhold :/ tillige med gaardens Salhuus til hørende Creatur og andet gaarden med Rætte bør følge, som Hendes afg/aaen Mand Eschild Lohmand ved forpagtningens tiltrædelse blev af Citantinden levert; Der imod bør Citantinden Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Envold Kiønings efter giorde Tilbud her udi Rætten, betale til Bodel afg/aaen Eschild Lohmans udi Contant Et hundrede og To Rixdaler To marker og Fem Skillinger og for det Øvrige Hon med Rætte Kand være Bodel afg/aaen Eschild Lohmans skyldig stille Bodel afg/aaen Lohmans nøyagtig forsikring;

Denne Processis omkostning bør Bodel afg/aaen Eschild Lohmans betale Citantinden Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Envold Kiønings med Tii Rixdaler inden fornæfnte Tiid Femten Dage efter denne Doms lovlig forkyndelse under adfær og Rættens videre befordring efter Loven.

Hvad de prætentioner angaaer Citantinden Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Envold Kiønings kand have til Bodel afg/aaen Eschild Lohmans fordi Hun over Contractens Termin gaarden Salhuus haver brugt, da, som ingen Reel paastand der for er giort, langt mindre nogen Special \Reigning/ der paa er udi Rætten frem lagt, saa reserveris Citantinden Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Envold Kiønings der for Bodel afg/aaen Eschild Lohmans paa sine Stæder og Tiider at tiltale.
 
 


I/n N/omine J/esu

(Sartor)

Michael Tønder etc giør vitterligt at aar 1738 d/en 25 Septembr/is blev holdet Aastæds Ræt paa Glesnæs Holmen efter Citantindens Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels begiering udi Sagen af Hende ind stæfnt imod Opsidderne paa gaarden Kaursland, til Rætten at besidde vare af Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen ved Lændsmanden op næfnte Vincentz Endresøn og Peder Endresøn boende paa gaarden Hamre, Thomas Stephensøn, og Michel Jensøn paa gaarden Algerøen Michel Knudsøn Bache og Niels Nielsøn Strømme,

Hvor da efter at Rætten var lyst, frem lagde Mons/ieu/r Hans Schultz Citantindens Mad/a/me Margrethe Vessels Frende Een stæfning af Dato Bergen d/en 4 Sept/embris hujus Anni under skreven af Procurator Hans Ottesøn Nideraas, som for Rætten lydeligen blev op læst, og lyder saaledis /: See stæfningen :/

Hvilket Kald og varsel Lænds Manden Simon Michelsøn Schage og Hans Simonsøn Schage ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede

1738: 105b

Lovlig at have forkyndt alle Kourslands Mændene, som Stæfningen navn giver,

Der nest frem lagde Mons/ieu/r Hans Schultz et Indlæg af 24 hujus Datert Lunggaarden og af Mad/a/me Vessels selv under skreven tillige Een Aastæds Dom af sagt her paa Stæden d/en 7 Septembr/is A/nn/o 1736 og Een Lau Tings Dom afsagt paa Bergens Lau-Ting d/en 22 Junij A/nn/o 1737 - tillige med tvende beskikelser af Datis 6 April A/nn/o 1737 - og 18 April A/nn/o 1738, tegnede Lit. A - B - C - D. Hvilke for Rætten blev op læste og ere saaledis meldende.

De 4re af de indstæfnte Mænd paa gaarden Kaursland, Michel Jansøn, Ørje Thorsøn, Knud Assersøn og Hans Michelsøn vare ved Rætten til stæde da for næfnte Documenter bleve oplæste.

Den Eene af Kaurslands Opsiddere Ørje Thorsøn producerede Eet Indlæg paa Egen og de andre opsidderis vegne af gaard dags Dato og under skreven af Niels Reutz, som og for Retten blev oplæst og befatter I sig følgende - , dernest producerede bem/el/te Ørje Thorsøn Een Extract af Norhorlehns Matricul {Extract} under Henrich Pilegaards Haand for aar 1667 - datert Bergen d/en 18 Sept/embris 1736.

Mons/ieu/r Hans Schultz paa Citantindens vegne replicerede at Han holdt ufornøden til de Indstæfntes Indlæg noget at svare, Men efter det producerte Stæfne maal og Citantindens Indlæg paastod Dom.

Opsidderne paa gaarden Kaursland gave tilkiende at der vare flere som hafde Parter udi gaarden Kaursland med dens under liggende Herligheder, som ikke vare stæfnede, Hvor fore Rætten fandt for Lovligt at lade Dem tillige med for hen stæfnte ved Continuations stæfning indkalde, og blev Rætten tilkiende given af Opsidderne Selv paa Kaursland at Anders{øn} Michelsøn Øst-Tvedt, Johannes Jacobsøn Thæle, Tørres Jacobsøn Thæle og Tørres Knudsøn Børnæs vare og til falden Land udi Kaursland paa Tiid efter anden holdte Skifter,

Der paa Rætten gav følgende

Eragtning.

Efter som de indstæfnte Opsiddere paa gaarden Kaursland her for Rætten haver forklaret at der vare endnu flere som participerede udi Gaarden Kaursland, Hvilke ey til dette Ting ere ind stæfnede, saa finder Rætten for Lovligt at lade sam/m/e ind kalde, til vedermæle, Hvis navne efter opsiddernes paa Kaurslands sigende ere Anders Michelsøn Øst Tvedt Johannes Jacobsøn Thæle, Tørres Jacobsøn Thæle, og Tørres Knudsøn Børnæs, bem/el/te 4 \Mænd/ tillige med de for hen ind stæfnte paa gaarden Kaursland Citantinden besørger Lovlig her for Rætten til den 4 Decembr/is førstkom/m/ende bliver indvarslede ved Continuations skriftlig stæfnemaal, Til sam/m/e Tiid haver og Lau-Rætten uden videre advarsel at møde her paa stæden.
 
 


I/n N/omine J/esu

Schiold.

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Soren skriver udi Norhorlen giør vitterligt, at Aar 1738 d/en 14 Octobr/is blev holdet Høste Ting paa gaarden Sør-Eide for Schiold Skibreds Almue nerværende Fogeden og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne findes paa Folio 76.

Hvor da først blev oplæst

1. Cartel og Convention imellem Deris Kongl/ig Majesteter til Danmarch og Norge og Sverrig Datert Kiøbenhau[n] d/en 31 {April} Martij Ratificert d/en 21 April 1738.

1738: 106

2. Kongl/ig Placat anlangende hvorledis med Confiscationers Deeling ved Told stæderne i Danmarch og Norge her efter skal forholdes, saa og om Straf-bødernes forhøyelse for de Skippere, som søge at ind-practicere u-angivne Vahre. Datert Frederichsborg d/en 1 Septembr/is 1738.

3. Obligation udgiven af Johan Bocholt til S/igneu/r Jan von der Velde paa 1000 Rd Hvor fore er pandtsat Debitoris nu eyende Mølle, Huuser og andre pertinentier efter bem/el/te forskrivnings videre indhold datert Bergen d/en 5 April A/nn/o 1738.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Halvor Nielsøn til Mons Matthisøn paa Et Pund Smør og Een fierendeel Huud udi Sædahl Datert Sør Eide d/en 14 8br 1738.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jan von der Lippe paa Et Pund og Femten Marker Smør udi Søre Gillestad. Datert Bergen d/en 10 Aprilis 1738 - Revers var hos - til Elleve Jacobsøn.

Schiøde udgivet af Britte Halvors Datter S/a/l/ig/ Ole Jacobsøn Ulsmous Enke med Lau-værge Niels Indre Hamre Johannes Hatlestad, Jacob Byenæs, Halvor Øfstun, Paul Schiold, Lars Millishau til Lars Jacobsøn, paa Deris Jorde Parter udi gaarden Nedre Totland som er med Hans Egen Jorde Part 2 Pund 6 merker Smør og Een Halv Huud. Datert Bergen d/en 30 Augusti 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Ass/esso/r og Lectore Edvard Londeman til Erich Rasmusøn Nedre Dyngeland paa Tre Spand Smør og Een Halv Huud udi gaarden Lille Tvedt. dat/ert Bergen d/en 11 Octobr/is 1738. Revers ved.

Bøxel Seddel udgiven af Her/r Jens Mariager til Anders Villumsøn paa Een Halv Løb fire og Een Halv Mark Smør udi gaarden Lieland. Datert Bergen d/en 15 Martij A/nn/o 1738.

Den 15 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Christian Friele til Rasmus Hansøn paa Een Halv Løb udi gaarden store Tvedt. dat/ert Bergen d/en 12 Maij 1738.

Schiøde Udgivet af Michael Tønder Sorenskriver udi Norhorlehn til Ass/esso/r Jan von der Lippe paa gaarden Bundttvedt og halv anden Løb Smør udi gaarden Samdahl for hen S/a/l/ig/ Mag/ister Johan Viding til hørende, Men paa Auction Solgt d/en 29 April 1737. Datert Bergen d/en 10de Octobr/is A/nn/o 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r og Lectore Edvard Londeman paa Et Pund og Tre Marker Smør udi gaarden Hausdahl til Ole Olsøn. Datert Bergen d/en 19de April A/nn/o 1738. Revers var ved.

Paa Ass/esso/r og Lector Londemans vegne mødte for Rætten Procurator Hans Ottesøn Nideraas producerende Een skriftlig stæfning af dend første hujus imod Herman Mauritzøn, som for Rætten Lydeligen blev op læst, og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede af Diderich Badscher og Hans Vordeman begge boende og ere Borgere udi Bergen,

Paa ind stæfnte Herman Mauritzøn blev efter Loven trende gange raabt, men Han ey mødte,

Der nest producerede Ottesøn S/a/l/ig/ Kongl/ig Friderich den Tredies aller naadigste ordre af 21 Junij 1669 til Stifts ombuds mand i Bergenhuus Amt Niels Hansøn, Hvor med beviises at Aarestads Sogn Hvor den indstæfnte Herman Mauritzøn er boende

1738: 106b

Til hører og ligger under Fanøe Præste giæld, samt at alle Trende Tiende Parter tilhører Lectoratet, og sam/m/e Præste gields Sogne Præst, og endskiøndt Herman Mauritzøn med forige Lector og Sogne Præst til Fanøe nu værende Bischop Borneman kand være foreenede med den ind stæfnte angaaende Tienden og anden Præstelig Rættighed til bem/el/te Borneman Aarlig at betale 8 mrk Danske, som nermere erfares af Bischop Bornemans qvitterings Bog, som for Rætten blev anviist, saa kand dog saadan vetægt og for-Eening ikke være nogen retteSnor for Citanten, som ellers formeener i det aller billigste at vorde tildømt Aarlig 2 Rd, Som for de paa stæfnte Aar giør 12 Rd, lige som Han og paa staaer at Herman Mauritz efterdags bliver tilfunden ey allene, 2 Rd til Citanten Aarlig at Yde, Men end og fordi Han ikke har søgt, sin Hovet Kirke af Lector Londeman u-tilladt, at bør anseis efter Lovens 6 B: 3. Cap: 1 Art:, item ved Dom at vorde obligeret følgelig sam/m/e alleguerede Lovens Articel her efter at søge sin rette Sogne Kirke ved Bircheland og der at erlegge sin Præstelig Rættighed saa vel til Sogne Præsten, som til Cappellanen og Klokeren, og endelig at erstatte Citanten denne foraarsagede Processis omkostning, Hvor om Regning i sin Tiid skal blive i Rætte lagd. Til slutning forlangede Ottesøn foreleggelse for den indstæfnte at møde til neste Ting som Rætten bevilgede.

Ass/esso/r Londeman cont/ra Clamer Mauritzøn

Paa Citantens Ass/esso/r Londemans vegne mødte Procurator Hans Ottesøn Nideraas og frem lagde Een stæfning imod Clamer Mauritzøn, Datert 1 hujus, som blev oplæst og af hiemlet ved Eed af for næfnte Varsels Mænd Diderich Bascher og Hans Vordeman,

Paa den ind stæfnte Clamer Mauritz blev efter Loven raabt, men ingen paa Hans vegne mødte,

Hvor nest Comparenten refererte sig til den i nest forige Sag producerede Høy Kongl/ig ordre, som Han og udi denne forvartende Doms Act begierede Verbaliter ind ført, i Hvis anleedning, som og i følge af Loven pag/ina 296 \ a/rt. 3 / samt pag/ina 900 Art. 1 Han paastod Clamer Moritsen bør tilfindes for sig og Huus gesinde bør betale sin Præstelig Rættighed saa vel til Citanten, som Capellaen og Klokkeren fra den Tiid han i Sognet er kom/m/en at boe, i fald det skulle være skeed efter den Tiid Citanten er kom/m/en udi Fanøe

1738: 107

Præste gield, eller i desen Mangel og om Han for Citanten kom til Fanøe Kald at betale for Sex Aar efter Dom/m/erens Skiøn og saaledis, som Huus Mand og Vilkor kand være gemes, i Henseende til at Loven Ham ey noget vist foreskriver, siden Han ey er Bonde - item at Han ved Dom vorder obligeret følgelig de allegerede Lovens Articler og under vedbørlig straf at søge sin Rette nemlig Birchelands Sogne Kirke, og fordi Han Citanten u-vidende imod Loven har ladet sig ved Barne Daab og Kaars Kirke gang eller indleedelse betienne af Een frem/m/et Præst at vorde Mulctert til de Fattige og Justitz Cassen, samt desuden for saadan betienning at erlegge til Citanten den vedbørlig Rættighed og endelig at erstatte denne Processis omkostning, Hvor nest Ottesøn begierede foreleggelse for den indstæfnte til neste Ting, som Rætten bevilgede.

Ass/esso/r Londeman Contra Joh: Buchholt.

Procurator Ottesøn paa Citantens Vegne i Rette lagde Een skriftlig stæfning af 1 hujus imod Johan Buchholt, som for Rætten lydeligen blev op læst og af hiemledt af forn/efn/te Diderich Bascher og Hans Vordeman ved Eed med op rakte Fingre efter Loven, og i Øvrigt refererede sig til sin {procedure} Demonstration i nest forige Sag saa som den er af sam/m/e beskaffenhed, undtagen for saa vidt Konens Kirke gang angaaer, der nest vil Han fornem/m/e om nogen paa den ind stæfntes vegne møder.

Paa den ind stæfnte Johan Buchholts vegne producerede Iver Olsøn paa Aarestad et Indlæg af denne Dags Dato under skreven af Johan Buchholt selv, - og som Ottesøn af det producerte Indlæg fornem/m/er at den ind stæfnte ikke reellement til staaer den paa stæfnte Barne Daab, saa for der om og angaaende, Hvor længe den ind stæfnte har boet i Aarestads Sogn at faae nermere oplysning, bad Han Sagens udsættelse til neste Ting, da Han reserverede sig Indstæfntes Indlæg at besvare videre til neste Ting, des aarsag der af begierede Copie,

Afsigt

Den begierte anstand bevilges Citanten til neste Ting udi tilkom/m/ende Aar 1738 da Den indstæfnte Johan Buchholt uden videre advarsel haver at møde.

Ole Smøraas contra Peder Sandven.

See Protoc. Fol. 97

Og mødte i dag paa den ind stæfntes vegne Hans Broder Rasmus Tittelstad producerende et Indlæg af 9 hujus Dat/ert i Bergen, som

1738: 107b

for Rætten lydeligen blev oplæst, Men saa som Peder Sandven sidste Ting dag ved tog for denne Ræt at svare og til bød forliig, saa beroer Sagen til neste Ting, for at see om Parterne ikke endnu i Mindelighed kand forliiges, Hvis ey skee udi Sagen gives kiendelse efter Loven.

Der efter blev raabt om nogen hafde Sager endnu at føre udi Rætten, men ingen sig angav.

Den 16 Octobr/is blev Rætten atter sad[t] med sam/m/e Mænd.

Restantserne for dette Aar bleve op læste, som beløb sig til Bønderne 111 rd 5 mrk, Proprietarierne 880 rd 1 mrk 3 sk. Møllen Skat 15 Rd beløb sig - Restantserne af Korn, Ost og Fiske Tiende 14 rd 2 mrk 6 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

De ordinaire Tings vidne om Sigt og Sage fald samt andet Des lige blev oplæst og forseylet.

Lau Ræts Mænd bleve opnæfnte for Aar 1739 g/am/l/e/ 1. Niels Jacobsøn Hausdahl, 2. Joen Jacobsøn Sandahl, 3. Ole Johansøn Smøraas, nye 4. Niels Joensøn Hamersland, 5. Anders Olsøn Hammersland, 6. Lars Jacobsøn Nedre Totland, 7. Niels Rasmusøn Øvre Fyllingen, 8. Simon Larsøn Nedre Bircheland.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Sartor

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1738 d/en 17 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Sartor Skibreds Almue paa Ting stædet Schoge nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og Eed svorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne paa Fol/io 77 og 78,

Hvor da efter at Rætten var sat først bleve op læste De Kongl/ig aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 105 og 106 findes extraherede, dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r og Lectore Edvard Londeman til Hans Mogensøn paa Tretten og Een Halv March Smør udi gaarden Sikenstad, Lectoratet beneficert. Datert Bergen d/en 11 Octobr/is 1738 - Revers var ved.

Schifte Brevet efter Lænds Mandens for Sartor Schibrede Simon Michelsøns Hustroe afg/aaen Herbor Knuds Datter Datert Schoge d/en 29 Maij 1738.

Schifte Brev efter afg/aaen Margrethe Peders Datter Datert Galten d/en 2den Junij 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Anna Mortens Dttr Dat/ert Nipen d/en 2 Junij 1738.

Schifte Brev efter afg/aaen Hans Olsøn Datert Hitsøen d/en 4 Junij 1738.

Schifte Brev efter afg/aaen Michel Nielsøn Datert Syltøen d/en 4 Junij 1738.

Schifte Brev efter afg/aaen Maritte Anders Datter Dat/ert Gietanger d/en 6te Junij 1738.

Schifte Brev efter afg/aaen Anders Olsøn Datert Scholevig d/en 3 Octobr/is 1738.

Den 18 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Knud Villumsøn til Hans Søn Ole Knudsøn paa Fire Marker Fisk udi gaarden Sollesvig Datert Schoge d/en 17 Octobr/is 1738.

Mageschifte Brev udgivet af Mons Olsøn Leerøen til Mons Knudsen paa 7 1/5 Marker Fisk udi gaarden Galten imod 3 3/5 Marker Fisk i Mit-Tvedt og 3 3/5 M/arker Fisk i Stensland. Datert Schoge d/en 18 Octobr/is 1738.

Mageschifte Brev udgivet af Mons Knudsøn til Mons Leerøen paa bem/el/te Parter I Mittvet og Steensland imod fornæfnte Part i Galten. Dat/ert Schoge d/en 18 8br 1738.

Formedelst ingen Sager vare ind stæfnte bleve

Restantserne oplæste som beløb sig til 38 rd 1 mrk 14 sk. Ligeledes Restantse for Korn Ost og Fiske Tiende var 3 - 3 - 14.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forseylet.

1738: 108

Det ordinaire Tings vidne om Sigt og Sage fald blev og forfattet.

Lau-Ræts Mændene for Aar 1739 bleve opnæfnte 1. Vincentz Endresøn Hambre, 2. Ole Hansøn Schoge, 3. Paul Monsøn Folnæs, nye 4. {Lars} Core Pedersøn Vixøen, 5. Niels Johansøn Steensland, 6. Niels Knudsøn Sechinstad, 7. Hans Nielsøn Schoge, 8. Anders Olsøn Nore Toft - i stæden for Nr 3 - Ole Thomæsøn Algerøen.

Der paa Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Herløe

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at Aar 1738 d/en 20 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Herløe Skibreds Almue paa Ting stædet Frechau, nerværende Fogeden Andreas Jesen og Sam/m/e Eedsvorne Lau-Ræts Mænd som findes navn givne paa Fol/io 82,

Hvor da efter at Rætten var sadt først blev Ting lyste De Kongl/ige befalinger, som findes extraherede paa Fol/io 105 og 106 Dernest

1. Privilegium af Deris Kongl/ig Majestets Confirment for Ass/esso/r Johan Lausøn at Han maa holde og lade indrette giæstgiverie for Reysende i Herløe Sundet Dat/ert Friderichsborg d/en 27 Junij 1738.

2. Schiøde udgivet [af] Anders Tvedt til Herman Staal paa Alversunds Kirke med dens tilhørende Inventario og Jorde gods - Dat/ert Bergen d/en 18 Sept/embris 1738.

Den 21 Octobr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Matthis Rasmusøn contra Jacob Thurøen

See Protocollen - 99 -

Paa Citantens vegne producerede Lænds Mand Anders Tvedt Een foreleggelse og et Indlæg datert Sollesvig d/en 16 Octobr/is hujus Anni, som for Rætten lydeligen blev oplæst og befatter i sig følgende - /: See foreleggelsen og Indlægget :/

Paa den indstæfnte Jacob Thurøens vegne mødte Procurator Hans Ottesøn Nideraas, og producerede et Indlæg af denne Dags Dato, og som der udi meldes om Een Contra Karve stok, som hos Citanten skal være beroende, og nu ikke findes her til stæde, saa begierede Han at Citanten maatte forelegges til neste Ræt sam/m/e her udi Rætten at anviise til Conference, da den ind stæfnte tillige vil anviise og ind levere, de udi Indlegget paaberaabte 3de Karve stokke til Hvilken Ende Han Sagens anstand til neste Ræt var begierende.

Afsigt.

Citanten Matthis Rasmusøn forelegges af Rætten at frem kom/m/e med de Karve stoker Han haver holdet imod Jacob Thurøen ved Laxe Handling paa det Rætten kand Conferere Dem med de Karve stokker Jacob Thurøens Procurator foregiver udi sit Indlæg at vil frem legge, Hvor fore Sagen beroer til neste Vaar Ting udi {aar} kom/m/ende Aar 1739.

Bøxel Sæddels Copie Datert Hops gaard d/en 26 Januarij 1720 - og udgiven af S/a/l/ig Lau Mand Krag til Niels Eschildsøn paa Atten Marker Smør Nii Marker Fisk og Halv anden Kande Malt udi gaarden Søre Huland. Samme Copie var verificert af Ingebor Marie Knagenhielm Justitz Raad Krags Frue og Datert Hops gaard d/en 12 Nov/em/br/is 1737.

Mad/a/me Mette Lucie S/a/l/ig/ Lieutenant Vitters hafde ladet ind stæfne Mons Monsøn Tofting Hendis Huus mand fordi Han haver hitset sine Hunde paa

1738: 108b

Citantindens Creatur, der om at vidne ere indstæfnte Michel Molleklef og Hans Pige Anna Ols Datter,

Hvilket Kald og varsel Helje Johansøn Espetvedt og Ole Iversøn boende paa Espetvedt grund ved Eed med oprakte Fingre efter Loven for 14 Dages Tiid at have forkyndt den indstæfnte Mons Tofting og da de stæfne maalet forkyndte talede stæfne Vidnerne ved Hans Kone.

Paa den ind stæfnte blev efter Loven 3de gange raabt, men Han ey mødte,

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og formaning til Ham, Vidnet Michel Molleklef giordt om at vagte sig for Meen Eed,

Hvor paa Vidnet Michel Molleklef Nielsøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: Ved S/anc/te Hans Dags Tiider sidst afvigte laa Vidnet under Citantindens Land og fiskede, sam/m/e Tiid saae Vidnet at Citantindens Kiør stod strax ved Hendes Huuse, i det sam/m/e Kom den ind stæfnte Mons Toftings Kone ud og Hitsede sin Hun[d] eller Hendes Mands paa Citantindens Kiør, som da blev skremte og Løbe af Citantindens Leye maal ind I Vidnes Hage - eller Molleklefs Hage.

Der efter begierede Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa Citantindens vegne foreleggelse for det ude blevne Vidne Anna Ols Datter og Mons Tofting at møde til neste Ting, des Aarsag Rætten gav følgende

Eragtning

Det ude blevne Vidne Anna Ols Datter tiennende hos Michel Nielsøn Molleklef forelegges af Rætten at møde til neste Ting, til sam/m/e Tiid at møde og svare for sig gives og her ved Mons Tofting af Rætten Laudag.

Hans Villumsøn paa sin Hustroes vegne hafde Ladet indstæfne Maritte Ols Datter Mons Toftings Hustroe fordi Hun haver skieldet Citantens Hustroe Karen Kistine for Een Tiuv, Der om at vidne ere ind varslede Mons Monsøn Tofting og Mads Andersøn,

Hvilket kald og varsel Helje Johansøn og Ole Iversøn boende paa Espetvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt for Maritte Ols Datter Selv for 14 Dage,

Procurator Hans Ottesøn Nideraas paa Citantens vegne begierede foreleggelse for Contra parten og Vidnerne at møde til neste Ting,

Der paa gav Rætten følgende

Afsigt

Den indstæfnte Maritte Ols Datter tillige med Vidnerne Mads Andersøn og Mons Monsøn Tofting forelegges af Rætten at møde til neste Ting, at svare og vidne efter stæfne maalets indhold.

Michel Michelsøn med flere contra Jacob Hauland

See Protoc. Fol. 99

Og mødte i Dag

1738: 109

Michel Michelsøn og producerede Een foreleggelse.

Jacob Hauland tillige med de indstæfnte vidner mødte for Rætten efter den producerte foreleggelse.

Procurator Reus mødte for den ind stæfnte Jacob Hauland og sagde at Han nu I Dag i dette Moment er bleven anmodet af den ind stæfnte at forsvare Ham i denne Sag og som Han nu seer for sig et meget vidtløftig og efter Comparentens formeening meget Confuse indrettet stæfne maal dog uden nogen lovlig Authorizeret Consipistes under skrift, og Comparenten der imod har adskilligt at indvende og excipere saa ville Han formode, som Han og ærbødigst af Rætten var begierende at med Vidnernis forklaring og Deris af hørelse maatte beroe til først holdende Vaar-Ting, paa det Comparenten imidlertiid kunde have Leylighed, som ellers for Ham nu udi Een stads er u-giørlig, at indrette sin Lovlige exception og indsigelse imod stæfnemaal, ellers forbeholdt Han den ind stæfnte al forbeholdenhed,

Afsigt

Efter som Jacob Hauland haver antaget sig Een Procurator udi denne Sag, Som {Han} af Michel Michelsøn med flere af Anne Jacobs Datters arvinger \her for Rætten/ er indstæfnt, og denne Sag siufnes, om Vidner{ne} skulle kunde paa tyde Ham det Som stæfne maalet Hensigter til, at ville være af temelig betyding, der imod der som Vidner \De sigtende/ skulle brøste, vil vedkom/m/ende, som Ham \ J. Hau[land] / Actionerer, ikke {ov} staae udi lidet Ansvar for det de Ham beskylder, {for}, alt saa haver Michel Michelsøn tillige med Hans Interessenter, \der ey selv veed at gaae i Rætte og for sig tale/ at besørge Sig \efter Loven/ et forsvar lige saa vel, som Jacob Hauland, paa det at de i sin Tiid ikke skal sige at Sagen er forfuldt imod dem som Rætten forudseer \og skiønner ey at være og i forsvar/ ukyndige I Procæs og \Rætter gang/ Hvor for Sagen beror til neste Ting - Da Vidner og Parter haver at møde uden videre advarsel.

Frue Krags et Ass/esso/r Lausøn contra opsidderne paa Davanger

See Prot. Fol. 98

Og mødte i Dag paa Citanternis vegne Zacharias Fæster indleverende Et Indlæg med de der udi paa beraabte bilager, Hvor efter Han paa stod Dom, efter som De ind stæfnte ere Eenfoldige Mænd og ikke mundtlig kand svare for sig, saa bevilger Rætten Dem anstand udi Sagen til neste Ting, for at see om Sagen enten i Mindelighed kand for Eenis eller de fattige opsiddere kand faa et forsvar.

Frue Krags Contra opsidderne paa Hauchland.

Zacharias Fæster producerede Een stæfning af dato 1 Octobr/is imod Niels, Ole og Jacob paa Hauchland som for Rætten lydeligen blev oplæst og af hiemlet af Lænds Manden Anders Tvedt og Anders Hansøn Hopland ved Eed med oprakte

1738: 109b

Fingre efter Loven.

De ind stæfnte mødte alle Tre for Rætten.

Citantens Fuldmægtig tilspurgte Disse nu til stæde værende Opsiddere, om de ikke haver haft tilladelse, at Hugge i Deris gaards Skov og Hvor meget de har Hugget. Der til de svarede at Hver af Dem hafde tilladelse af Frue Krags at Hugge Een Tylt Tøm/m/er og Een Halv Tylt Spærer, som De med Frue Krags vare forligte om; Der nest for Vidtløftighed at ungaae med Vidners førelse tilspurgte bem/el/te Fæster de ind stæfnte opsiddere, om de Godvillig ville til staae, Hvad de uden tilladelse haver Hugget og Hvor meget, og til Hvem de sam/m/e haver solgt. Der til de svarede, at de ey mere haver Hugget end Hvad de for hen haver tilstaaet, Endnu forestillede Fæster at som Han fornem/m/er de indstæfnte ey I Mindelighed vil ved gaae, at de uden tilladelse har Hugget i Deris bøxlede Gaards Skov, saa var Han for anleediget, der om at begiere Rættens siufn og gransking til Hvad Tiid bedst kunde skee, i det Øvrige fandt Han u-fornøden denne Sinde de indstæfnte Vidner at lade af høre.

Elling Bastesen Tvedt haver Ladet ind stæfne Eilert Larsøn Tvedt \og Hans Kone Helge Niels Datter/ for ærrørige skields ord han haver for Øvet saa vel imod Citanten selv, som Hans Hustroe Marthe Rasmus Datter, der om at vidne ere indvarslede Arne Hansøn tiennende Citanten, Birte Rasmus Datter Huus Kone boende i Kaarevigen, og Marthe Jacobs Datter boende i Tvedte vaagen,

Hvilket kald og varsel Lænds Mand Anders Tvedt og Anders Hansøn Hopland \Ved Eed afhiemlede for 14 dage at have forkyndt/

Den ind stæfnte Eilert Larsøn mødte selv for Rætten,

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det første Vidne

Arne Hansøn aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde; at da De skar Korn \ sidst afvigte Som/m/er / Kom den ind stæfnte Eilert Larsøns Søn need paa ageren til Elling Bastesen og ville Laane Een Liaae, Men Han fik ingen Hvor paa Han gik til bagers, der efter Kom Eilert Larsøns Kone need paa {g} *paa ageren og skiendte, bandte, bedende Diævelen skulle slaae og regiere Elling og aldt det Han eyer, der hos skielte Elling for Een Kiæltring, noget der efter Kom Eilert Larsøn Selv til Elling, sigende Hvad er det Du brumler din Tyv, alt Mit Slæb og Træl stikker i Din Taske Din Kiæltring, giid Dievelen slaae Dig Din Hund, Din Tiuvs unge, Du er Een Tyrk og Een Heedning,

1738: 110

Du er værre end Een Tørk og Hedning;

Det andet vidne Birte Rasmus Datter Henrik Christiansøn Huusmands Kone boende paa Kaarevigen i Davanger Vaagen, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og under sam/m/e Eed forklarede, at Hun sam/m/e Tiid som det første vidne Vandt var dette Vidne og paa ageren og skar for dag Løn, Hvor Hun hørte og sagde alt at være udsagd og passeret lige som nest forige Vidne Arne Hansøn haver aflagd sit Vidnis byrd, undtagen det Vidne siger at da Eilert skieldede Elling Bastesen for Tiuv, spurgte Elling Eilert Larsøn Hvad Han Elling hafde staalet fra Eilert, det Vidne hørte og at Eilert sagde til Elling: at Han, Elling, hafde udarmet Ham, i Øvrigt var dette vidnes udsigende lige som nest foriges.

Det 3die Vidne Marthe Jacobs Datter Jacob Borsøns Huusmands i Tvete vaagens Hustroe frem kom aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og under sam/m/e Eed vandt, lige som nest forige Vidne Birthe Rasmus Datter uden ringeste forandring i nogen Maade.

Her ved beroer Sagen til neste Ting, da Parterne haver at møde uden videre advarsel og formere Deris paa stand imod Hver andre.

Schifte Brevet Efter Ole Olsøn paa Nedre Dahle Datert Dahle d/en 27 Junij A/nn/o 1738.

Restantzerne for dette aar beløb sig til 155 - 4 - 2. Restanterne over Kongs Tienden beløb sig til 8 rd 2 mrk.

Det ordinaire Tings vidne over sigt og Sage fald blev taget.

Selv Eier Mand[t]al blev oplæst.

Lau-Ræts Mænd for aar 1739 bleve opnæfnte. 1. Ole Bredvig, 2. Ole Rasmusøn Kielstad, nye 3. Niels Michelsøn Mitzøe, 4. Mons Olsøn Toschevigen, 5. Anders Johansøn Rong, 6. Mons Nielsøn Dahle, 7. {Johannes} Niels Johansøn Sture, 8. Lars Nielsøn Kielstad.

Schiøde udgivet af Ole Vigebøe til Aamund Nielsøn paa 10 9/16 merker Fisk udi gaarden Dahle. Dat/ert Frechau d/en 20 Octobr/is 1738.

Gave Brev udgivet af Jan *Rasmus Rong til sin Hustroe Borni Niels Datter paa ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt udi Volle. Dat/ert Frechau d/en 20 Octobr/is 1738.
 
 


I/n N/omine J/esu

Mielde

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at Aar 1738 Tirsdagen d/en 23 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Mielde Skibreds Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, Hvis nafne paa Folio 87 findes,

Hvor da først blev oplæst Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste befalinger, som findes extraherte paa Fol/io 105 og 106 *findes extraherte*, dernest

Kongl/ig Rescript under Statholder Christian Rantzous Haand af 30 Julij hujus Anni Dat/ert Brahesborg angaaende Rættens Betienter skal skrive forsvarlig for Almuen og ikke tage mere end Loves og Kongl/ig Forordninger til holde.

Kongl/ig Rescript under Ditos Haand af 16 Sept/embris 1738, at Kongl/ige udgangne Forordninger her efter kand faaes til Kiøbs udi de 4 Hovet stæder i Norge, ½ ark 2 sk, Helt ark 4 sk

1738: 110b

Og i den aarlig samling der af arket 2 sk. Men bog binderne bogen 4 mrk Danske.

Den 24 blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter Maritte Erichs Datter Datt/ert Qvidsteen d/en 12 Augusti 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Told forvalter Garmans til Mons Knudsøn paa 2 ½ Løbs leye udi gaarden Neste Mielde tillige med Inventario til bem/el/te gaars overlatte 26 Melke Kiør, Een gra Oxe, 18 Faaer, Een Hæst, 22 Melke Koller 2de Støle Bøtter, Een Stampe, 1 Skiæring, 1 Plou giern 1 Hæste Sæhle, 2de *Liraaer (Ljåer?). Datert Bergen d/en 26 Septembr/is 1738.

Schifte brevet efter afg/aaen Johannes Nielsøn Datert Øvste Mielde d/en 25 Octobr/is 1737.

Efter Høyædle og velbaarne Her/r Stifts befalings Mand Christian Baggers ordre blev holdet Inqvisition angaaende Marcus Slagters Søn Niels Marcusøn, som skal være bleven død paa reyse fra Bergen til Schoge,

Ved sam/m/e Inqvisitions forretning vare til stæde, Marcus Nielsøn slagter Selv, og De beskyldte nemlig Mons Iversøn Nore Schauge, Niels Jacobsøn Søre Schauge og Aamun Michelsøn Selgelie Soldat ved Velbaarne Her/r Obriste Schlaenbusches Regimente og Velædle Her/r Capitain Groves Compagnie.

1. fremstod Peder Siursøn Kleveland, som Rætten formanede ey andet at sige nu end Hvad Han her efter ved Eed agter at bekræfte, der paa udsagde Han: at nogle uger for Michels Dag sidst afvigte foer Han fra Bergen, og da Han kom til Hellen hørte Han et stort Skrig, noget derefter blev Han vahr Een Baad Hvor ved flød noget Blot, des aarsag Han roede til Baaden og saae den Eene af de Mistænkte Mons Iversøn Schouge stod bag udi Baaden og raabte til Niels Jacobsøn og Soldaten *Aamnun Michelsøn at de skulle hamle snart, før Peder Siursøn Kleveland kom til Baaden hørte Han at Mons Iversøn sagde nogle gange Gud trøste Mig, der til svarede Een af de andre tvende, som vare paa Baaden /: Men Hvo det var vidste vidnet ey :/ Hand kom/m/er vel op igien, der til Mons Iversøn svarede Han kom/m/er aldrig op, endnu forklarede Vidnet, at før Han kom til de Arresterte, Laae Een Jægt ved Hellen, Hvor paa var Et qvinfolk, som Han ey kiendte, Hun sagde til vidnet roe snart til den Baad, der foer Et Menniske ud, der til vidnet svarede, Hvor skal ieg kunde Bierge, der er langt til Dem før ieg kand kom/m/e, endnu udsagde vidnet at Da Hand kom til de Arresterede spurgte Han Dem Hvad Skade

1738: 111

er paa fære, der til Mons Iversøn svarede, Her sprang Een Karl ud for os, ieg vilde gaae bag i Baaden og roe, og ieg hafde ikke draget 2 á 3 Aare Drag før han sprang ud, Vidnet svarde saa haver han sovet, ney Han sad i Baaden svarede Mons Iversøn, Vidnet sagde saa har han Været Druken, der til De Aresterte svarede han var ikke Drukken, som vi kunde forstaae, der efter Vidnet spurgte Hvad det blaae var, som flød ved Baaden, de Arresterte svarede Ham, det var Hans Hue, nemlig Dens, som var ud sprungen efter de Arrestertes sigende, Yder mere sagde vidnet til de Arresterte det maa være underlig at Han faldt eller sprang ud, efter som Han Hverken var drukken eller sov, de Arresterte svarede Da, io vist maa Han Have været drukken, Vidnet sagde videre flød Han ike op, der til Een af de Arresterte svarede /: men Hvo af Dem det var, kand vidnet ikke forklare :/ ieg saa ham Een gan[g] I Haaret, Hvor paa Een af de Arresterte sagde Hvi tog Du Ham da ey, der til blev ey noget svar givet af nogen, Efter at dette var passert spurgte Mons Iversøn Vidnet Hvor ledis det skulle gaae til, efter som Han var den første, som var kom/m/en til de Arresterte, Vidnet svarede Dem Har i ikke skiended eller giort Karlen noget, saa staaer der ey noget paa, Vidnet raadede Dem de skulle fare til Byen og give passagien til kiende, De Arresterte bad Vidnet følge med, Men Han vilde ikke for sam/m/e sin reyse, bad ellers de Arresterte skulle fahre til Jægten, som noget der fra laa, Thi de paa Jægten hafde seet Hvor ledis til var gaaen, Vidnet veed og at de Arresterte fore til bem/el/te Jægt og Da de Arresterte kom/m/e til Jægten hørte Han Een Mand paa Jægten sagde Han ey vidste noget om passagien, siden Han laae og sov I Jægten, Men et qvinfolk paa Jægten hørte Vidnet sige til de Arresterte, Gud bedre Dokker, der kom/m/er vel andet efter, Videre vidste Vidnet ikke at forklare.

(2.) det 2. Vidne Iver Larsøn 15 Aar gam/m/el har ey vært til Guds Bord, nu værende hos sin Fader paa Hannis Dahl, nemlig Lars Bergesøn udsagde ord til andet som nest forige Vidne Peder Siursøn Kleveland, undtagen Han ey saae noget blaat flød ved den Baad de Arresterte vare paa, ellers til bød sig at giøre sin Eed paa Hvad Han hafde sagd, om Det Han blev tilladt, siden Han ey hafde været til Guds Bord.

1738: 111b

3. Aschild Olsøn Loftaas udsagde at Han ikke Mindes rettere end for Sex ugers Tiid Een Løverdag, foer Vidnet fra Bergen og ville Hiem, da Han kom for Hellen saae Han først at tre Mænd sad og roede paa Een Baad, men om det var Disse tre Arresterte, som her nu staaer for Rætten eller ey kand vidnet ikke sige, noget efter saae vidnet den som sad i Det Midterste Rom i bem/el/te Baad reyse sig op, {med albuen og} og gik bag i bem/el/te Baad og, som vidnet siufnes tog paa Een Karl, der laae bag i sam/m/e Baad, med Haanden lige som Han ville vække Ham af Søvne, der paa reyste den Person sig op, som laae bag i Baaden paa albuen, og lagde sig need igien, men Hvad Klæder den Person hafde paa kunde vidnet ikke see, Videre forklarede Vidnet at den Mand som reyste sig op i Baaden hafde sorte Klæder paa og Een Huuve med guule ullen Snorer besyed, De andre 2des som roede \Klæder/, veed vidnet ikke, Vidnet sagde ydermere at da Han kom roendes hørte Han vel at disse om vundne 3de som sad i Baaden talede indbyrdes, Høyt, men Hvor om deris \tale/ var, kunde han ey giøre nogen forklaring, {om} efter som Vidnet roede tet under Landet ved Hellen, Men de andre {...} vare ude paa Fioren.

4. Mons Andersøn Halland udsagde at Han Een Løverdag foer fra Bergen med nest forige vidne Aschild Loftaas paa Baad, og da saae Han trende Mænd sorte Klæde roede ude paa Fioren fra Hellen ungefæhr, Halv andet Bøsse Skud, Thi Vidnet og nest forige Vidne roede tet under Landet, men om De Tre Mænd, som ere her for Rætten nu staaende under Arrest, vare paa den omvudne baad eller ey kand Vidnet ikke giøre nogen forklaring om, Dog veed vidnet at Det var sam/m/e Dag som Det første Vidne Peder Kleveland har forklaret, ey heller saae Vidnet nogen af de 3de Mænd reyse sig i Baaden, efter som Han sad og styrede Deris Baad.

5. Vidne Erich Johansøn Hauge blev ind kaldet, og sagde at Han ikke kiender nogen af disse Tre Arresterte, men for ungefæhr Sex ugers Tiid for Michels Dag sidst afvigte foer Vidnet Een Løverdag

1738: 112

fra Bergen med Lars Hauge og Anders Elvig, og ville Hiem, Da De kom/m/e Ved Hellen saae Vidnet ude paa Fioren Een Baad med Tre Mænd, som saa sagtelig roede, Men om det var disse tre Mænd Her under arrest staaer for Rætten, kand vidnet ikke forklare, Een af De tre Mænd paa bem/el/te Baad, nemlig den som sad i Det underste Rom, reyse sig op, gik bag i Baaden, bukke sig need, der efter saae Vidnet Et Been af Een anden Person kom op oven for boret paa Baaden, strax der paa satte den sam/m/e Mand sig i det Midderste Rom igien og tog ved Aarene, strax der efter stod den Mand op som sad bagerst af de tre, gik bag i Baaden ligeledis, men Hvad Han giorde veed Vidnet ikke at forklare, Hvad ord paa bem/el/te Baad blev talt, veed Vidnet ike at sige, uden Han hørte Een udbrød med disse ord, ieg tienner Kongen og Har tient Ham Een Fem eller Sex Aar, endnu udsagde Vidnet, at Da de fore fra Bergen, Roede Vidnet tillige med andre tet under Landet, men de som vare paa den om vundne baad roede ude paa Fioren.

6. Lars Olsøn Hauge udsagde at Han Kiender ikke nogen af disse trende Arresterte; Men tilstod at Han efter Sommer Tinget sidst afvigte Een Løverdag foer paa Een Baad fra Bergen med nest forige Vidne Erich Johansøn, og som de roede tet ved Landet lige for Hellen, saae Han Een Baade ude paa Fioren ungefær Et Bøsse Skud eller noget mere {Een Baad} med tre Mænd udi, De tvende af Dem hafde Svarte Kufter paa men den tredie Een Hvid Kufte, Een af Dem i Svarte Kufter, som sad i det Midderste Rom udi Baaden, reyste sig op og gik bag i sam/m/e Baad, bukke sig ned lige som Han talede med Een anden, der efter gik sam/m/e Mand Hen i sit stæd igien midt udi Baaden, som Han sad tilforn, strax der paa saae vidnet lige som Een sparket op ved Boret i Baaden med Een Fod, ellers forklarede Vidnet at, i det den Person, som gik bag i Baaden reyste sig, sagde Han, Han hafde tient Kongen i Fem Sex Aar.

7. Anders Gundersøn Elvig, udsagde at Han i Som/m/er sidst afvigte foer fra Bergen med nest forige tvende Vidner, og da De Kom/m/e lidet Søer for Hellen {imidlertiid} hørte Vidnet

1738: 112b

Der blev talet noget Høyt paa Een Baad ude i Fioren ungefær To eller Tre Baaders længde fra Dem, der efter saae Vidnet, Een af De tre Mænd, som sad i Baaden reyste sig op, Men før Han reyste sig op af det Midderste Rom i Baaden, sagde Han: ieg {haver} er Kongens Soldat og har tient Kongen Fem Sex Aar, der efter gik Han bag i Baaden og lige som lagde sig need paa Knæe og bukke sig need, gik saa Hen og satte sig i sin forige plads igien udi Baaden, der efter reyste sig den Mand op, som sad i det Bageste Rom, bukkede sig ligeledis ned, saa satte Han sig need igien i sin forige Plads, efter bem/el/te Mand hafde sat sig saae vidnet Et Menniske lige som ville reyse sig op i Baaden, dog fik ikke mere at see end Hovedet, i det sam/m/e fornam Vidnet Sam/m/e Menniske lagde sig ned med Hovedet igien og sparkede fra sig med Beenene, Paa spørgsmaal af Rætten svarede dette Vidne Han ey kand sige, at de tre som vare paa bem/el/te Baad, ere De tre Arresterte Som staaer her for Rætten, Men det veed Han var sam/m/e Dag Peder Kleveland var i Bergen, som Han har forklaret.

Her ved beroer det til videre.

Mons Helgesøn, Soldat indfandt sig for Rætten paa sin gamle og vanføre Moders Britte Mons Datters vegne beklagende sig at gaarden Aasen, som Han tillige med sin gamle Moder og u-myndige Søskende eyer af vaade Ild udi forgangen Aar 1737 - om Vaaren Var lagt udi Aske, og det var Dem u-mueligt uden Hielp og Assistence at faae bem/el/te gaards Huuser igien op bygte, des aarsag af Rætten begierede at Hans uden stæfne maal mødende vidner ved Eed maatte forklare Hans foregivende Rigtig at være;

Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne oplæst, og frem stode saa tvende Danne mænd, Axel Larsen Daltved og Christen Andersøn Ascheland, Hvilke ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde At udi Aaret 1737 - Om Vaaren kom ild udi gaardens Aasens /: som ellers udi Matriculen kaldes Hesjedahl :/ Huuser og blev af ilden ganske op brendte, undtagen

1738: 113

Een gam/m/el Løe, De veed og at Det \ere/ Eyerne u-mueligt sam/m/e Huuser igien at faae opbygte, uden andre af Christen Kierlighed og Medlidenhed Dem vil Der til noget meddeele.

Her efter begierede Mons *Nielsøn (Helgesøn) Tings vidne, som Rætten Ham bevilgede.

Restantzerne for dette aars Skatter bleve op læst beløbende sig til (ope rum).

Smaa Tiendens Restantz var 11 - 2 - 15.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst.

De ordinaire Tings vidne om Sigt og Sage fald blev Tagen.

Lau-Ræts Mænd for Aar 1739 bleve Denominerte 1. Johannes Andersøn Rønhofde, 2. Rasmus Nielsøn Reistad, 3. Thomas Rasmusøn Reistad, 4. Lars Larsøn Reistad, 5. Rasmus Bergesøn Rønhofde nye 6. Niels Hansøn Borge, 7. Ole Monsøn Rødland, 8. Johannes Olsøn Rongve.
 
 


I/n N/omine J/esu

Hossanger

Michael Tønder etc giør vitterligt, at Aar 1738 d/en 27de Octobr/is blev holdet Høste Ting paa Ting stædet Hoshofde med Hossangers Skibreds Almue nerværende Fogeden Andreas Jesen og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis navne findes paa Folio 91 - undtagen udi Aschild Heldahls stæd sad Ole Nielsøn Møes,

Hvor da efter at De Kongl/ige Forordninger og andre Breve, som paa Folio 105 - 106 og 110 ere Extraherte, der nest

Deris Kongl/ig Majestets Schiøde udgivet til Johannes Knudsøn paa gaarden Simmenæs af 1 Pund og 12 merker Smørs Landskyld Datert Friderichs Berg Slot d/en 10 Maij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Ole Iversøn paa Et Pund Smør udi gaarden Ladevig, Hvilken Jorde part Er af Ass/esso/r Hansens Seqvestrerte Gods, til Bøxel skrives at være betalt 4 Rd 3 mrk. Dat/ert Horvigen d/en 30 Septembr/is 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Kirkebrudvig til Ole Joensøn paa Et Pund Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Haasaas. Datert Brudvig d/en 9 Martij 1738 Revers og.

Schifte Brevet efter afg/aaen Barbra Niels Datter datert Nordaas d/en 16 April A/nn/o 1738.

Den 28 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Declaration af Johannes Hansøn, Johannes Siursøn, Niels Andersøn, Knud Magnesøn, Ole Nielsøn, Ole Pedersøn, Aschild Jørgensøn, Joen Tørresøn, Anders Sefuersøn og Niels Aslachsøn, at De forbeholder sig Deris Ræt til gaardene Indre Bernæs, Øvre og Nedre Kleppe i følge den Kongl/ig Allernaadigste Forordning af 18de Junij A/nn/o 1723 med videre dens indhold. Datert Hoshofde d/en 28 Octobr/is 1738.

Ole Nielsøn Miøes Transport til Halvor Johansøn Heldahl paa sin Odels Ræt til Een Halv Løb og Fire Marcher Smør udi gaarden Miøs, datert Hoshofde d/en 28 Octobr/is 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af S/a/l/ig/ Laugmand Niels Knagenhielm til Iver Siursøn paa Et Pund Smør og Een Fieren deel Tønde Malt udi gaarden Fladaas. Datert Bergen d/en 17 Martij 1724.

Ole Jacobsøn Dahle med flere contra Bodel Rachnæs

/: See Protoc: Fol: 90 et 103 :/

Citanten Ole Jacobsøn Dahle mødte for Rætten tillige med Enkens Bodel Rachnæses Søn Børge Larsøn Rachnæs samt Hendis Lau værge Knud Siursøn Fielschaal,

Hvor da Parterne Ved Rættens Assistence saaledis bleve forliigte, at Bodel Rachnæs for at

1738: 113b

undgaae videre bekostning skal betale til Citanten Ole Jacobsøn Dahle for den døde Koe og udi omkostning 2 Rd 1 mrk 4 sk, inden Tre uger i det seeniste, Hvilket forliig, siden det hensigter baade til De u-myndiges og Enkens Conservation af Rætten, udi alle ord og Clausuler stadfæstes, efter som Det paa begge sider findes at være saa vel for Enken Bodel Raknæs, som De u-myndige i alle Maader billigt, Thi hafde Sagen faaet sin fremgang, Og til Doms ventilert, hafde omkostningerne langt over stiiget Denne accord, Hvor ved dette stæfnemaal aldeelis ophævis.

Om Sager blev raabt, Men inge lovlige indstefnt frem kom.

Det aar Restants blev op læst og var 122 rd 3 mrk 3 sk.

Kongens Tiendens rest var 1 rd 3 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og op læst og forseiglet.

Det ordinaire Tings vidne om sigt og Sagefald af fogeden forfattet blev taget.

Lau-Ræts Mænd for aar 1739 bleve op næfnte. 1. Ole Larsøn Børtvedt, 2. Johannes Bircheland, 3. Lars Bastesøn Bircheland, 4. Siur Ols[søn] Mielstad, 5. Torchild Knudsøn Mosevold, nye - 6. Ole Jacobsøn Fugledahl, 7. Hover Olsøn Haaland, 8. Ole Johansøn Børtvedt.
 
 


I/n N/omine J/esu

Echanger

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1738 d/en 29 Octobr/is blev holdet Ting med Echanger Schibreds Almue paa Ting stædet Eide nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 91 for det Skibredde findes annoterte,

Hvor da efter at Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordninger som paa Fol/io 105 - 106 og 110 findes extraherte vare publicerte, blev

Den 30 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa Rector Jacob Steensens vegne til Gulich Olsøn paa Tolv Marker Smør og To Vaager næver udi gaarden Faristvedt. Datert Hammers Præstegaard d/en 12 Octobr/is 1738. revers var ved.

Schifte Brevet efter Syneve store Urdahl. Datert Urdahl d/en 29 April 1738.

Schifte Brevet efter Anne Helges Datter. Datert Fyllingen d/en 31 Octobr/is 1737.

Schifte Brevet efter Marthe Ols Datter dat/ert Toft d/en (ope rum) 1738.

Penges Opbydelse for sin Myndtling Iver Iversøn Sætre til sam/m/e Capital 7 Rd 2 mrk 8 sk - Lod Iver Nielsøn Fyllingen Læse Datert Eide d/en 30 Octobr/is 1738.

Ole Famastad contra Knud Ascheland,

Denne Sag blev forliigt af Parterne indbyrdes for Rætten.

Schiøde udgivet af Lars Indre Eisnæs, Siur Lars[øn] Øvre Echanger, Iver Høyland, Knud Biørndahl, Ole Echanger til Siur Larsøn paa 24 M/arker Smør og 16 Kander Malt udi gaarden Indre Eisnæs. Datert Eide d/en 30 Octobr/is 1738.

Sager blev paa raabt, Men ingen frem kom.

1738: 114

Dette aars Restantser bleve op læste beløbende til 157 rd 2 mrk.

Restantserne p[aa] Kongs Tiende var 7 Rd 2 mrk 4 sk.

Selv Eier Mandtallet blev og op læst og forseiglet.

Tings vidnet af Fogeden selv forfattet blev op læst om Sigt og Sage fald.

Lau-Ræts Mænd for Aar 1739 bleve opnæfnte 1. Mons Hegertvedt, 2. Niels Myhr, 3. Iver Olsøn Svindahl, 4. Aamund Aamunsøn Aasgaard, 5. Iver Hope, 6. Ole Andaas, nye 7. Anders Johansøn Søre Qvinge, 8. Niels Knudsøn Gillesvig.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

[Arne]

Michael Tønder etc: giør vitterligt, at aar 1738 Mandagen d/en 17 Novemb/ris blev holdet Høste Ting paa gaarden Yttre Horvigen for Arne Skibreds Almue nerværende Fogeden Andreas Jesen og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Folio 88 findes,

Hvor da først bleve oplæste De Kongl/ige forordninger og andre breve som paa Fol/io 105 106 og 110 findes extraherede, der nest

Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste Forordning om Høyeste Ræt i Danmarch for aar 1739 - at skal begyndes d/en 5te Martij 1739 - Datert Rosenborg d/en 3 Octobr/is 1738.

Rescript under Statholder Rantzaus Haand til Admiral Kaas Datert Brahæsborg d/en 8 Octobr/is 1738 - om pemission for Liiv-Guarden til Fods, og Granadier Corps at de maa verve fri villige Folk udi Norge i Et par Aar, Men ingen der til Tvinge.

Schiøde udgivet af Procurator Johan Simon Cramer til Jan von der Velde paa 2/23 udi gaarden Jordahl og 2/23 udi Selvig dat/ert Bergen d/en 9 April 1738.

Schiøde udgivet af Dito paa Christen Larsøn Smits vegne til Jan von der Velde paa 2/23 deel udi Hver af gaardene Eisvog Jordahl og Selvig. Datert Berg/en d/en 29 Augusti 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Geert Gelmuyden til Jacob Monsøn paa {M/arker} Smør 15 merker - Tre Fierendeel Vaager Næver Et Fierde deel støkke Bord i gaarden Olsnæs, som er beneficert Haus Præst. Datert Haus Præste gaard d/en 5 Augusti 1738 - Revers var ved.

Schiøde udgivet af Lars Thomæsøn Trengerei, Niels Thomæsøn Trengerei, Ole Andersøn Trengerei og Halvor Kielland til *til Lars Larsøn paa 16 merker Smør \i Brudvig/ med Odels Rætt. Datert Horvigen d/en 17 No/vem/br/is/ 1738.

Schiøde udgivet af Haldor Olsøn Yttre Songstad, Ole Haldorsøn Romsloe, Thomas Hana, Fabian Romsloe, Anders Risnæs, Mons Blom og Holger Blom til Soldaten Anders Monsøn paa Een halv Løb 10 ½ merker Smør udi gaarden Yttre Songstad. Dat/ert Horvigen d/en 17 No/vem/br/is/ 1738.

Transport udgiven af Haldor Olsøn Songstad og Ole Haldorsøn Romsloe til Soldaten Anders Monsøn paa Een halv Løb 10 ½ merker Smør udi gaarden Yttre Songstad. Datert Horvigen d/en 17 Novembr/is 1738.

Dend 18 No/vem/br/is/ nest efter blev Rætten sat igien.

Schifte Brevet efter Maritte Peders Datt/er dat/ert Yttre Bauge d/en 4de Martij 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Johannis Johannissøn datert Eichaas d/en 17 Junij 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Ingebore Niels datter datert Seim d/en 19 Junij 1738.

Schifte Brevet efter Anders Bastesøn. Datert Kirke Brudvig d/en 23 Junij 1738.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Ole Johansøn Datert Morvigen d/en 16 Junij 1738.

Lambert von der Ohe ved tvende Mænd Harman Vingaard og Ole Knudsøn lod Producere Et Skriftlig stæfne maal imod Knud Christian boende I *Sovigen (Sandvigen) ved Bergen Datert Bergen d/en 24 Octobr/is

1738: 114b

Sidst afvigte, Hvilket stæfne maal var indlagt udi Et Brev til Sorenskriveren fra Citanten af Dato 17de hujus, sam/m/e Stæfning og Brev ere af følgende indhold. NB.

Før stæfningen blev oplæst lod Rætten trende gange Lydeligen raabe paa den indstæfnte Knud Christian, men Han Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt.

Bemeldte Stæfnemaal blev ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlet Ved fornæfnte tvende Mænd Harman Harmansøn Vingaa[rd] og Ole Knudsøn at være den ind stæfnte Knud Christiansøn forkyndt d/en 25 Octobr/is sidst afvigte og talede stæfne Vidnerne med Ham Selv udi Hans Huus I store Sandvigen, Hvor Disse Varsels Mænd Selv og boer, dog ey i Huuse hos Knud Christian,

Der paa blev af Rætten given følgende

Eragtning.

Efter som Den indstæfnte Knud Christian Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne ved Sagens paaraab Mødtte, saa foreleggis Han her ved af Rætten at møde til neste Vaar Ting, Denne foreleggelse haver Citanten Selv at lade forkynde for Knud Christian.

Tønnes Jansøn boende I Bergen Ved tvende Mænd Harman Vingaar og Ole Knudsøn boende i store Sandvigen lod Rætten insinuere Et Brev af 15 hujus Hvor udi Laae Et skriftlig stæfne maal af Dato 13 Octobr/is sidst afvigte imod Ahasverus Jæger, som for Rætten blev Lydeligen oplæst, bem/el/te Brev og stæfne maal er af følgende indhold. NB NB

Før stæfningen blev op læst lod Rætten trende gange Høyt raabe paa Ahasverus Jæger, Men Han Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne mødte,

Hvilket Kald og varsel Ved Eed med op rakte fingre efter Loven af hiemlede fornæfnte tvende Mænd Harman Harmansøn Vingaar og Ole Knudsøn begge boende I store Sandvigen ved Bergen, at have forkyndt den indstæfnte Ahasverus Jæger, ligesom Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser,

Der paa gav Rætten følgende

Kiendelse,

Den indstæfnte Ahasverus Jæger, som Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne ved sagen Mødte forelegges af Rætten at møde til neste Vaar Ting, og haver Citanten Tønnes Jansøn selv at lade denne foreleggelse for den indstæfnte lovlig at lade forkynde.

Anne Halvors Datter ved skriftlig stæfne maal af Dato Sandvigen d/en 28 Octobr/is sidst afvigte hafde ladet ind stæfne Sophie Johans Datter fordi Hun efter stæfne maalets videre indhold skal have overfaldet Citantinden, vidnerne, som der om skal vidne ere Ole Arnesøn og Cathrine Anders Datter,

Dette stæfne maal blev udi Rætten frem lagd af tvende Mænd Harman Harmansøn Vingaard og Ole Knudsøn,

1738: 115

Begge boende i store Sandvigen, Hvilke og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede bem/el/te stæfne maal af Dem Lovlig at være forkyndt baade Contraparten Sophie Johannis Datter og Vidnerne,

Efter Loven blev raabt trende gange paa Contra parten og vidnerne, Men ingen Mødte, ey heller frem kom nogen paa Citantindens vegne, som kunde udføre Sagen eller tale for Hende, Hvor fore Rætten gav følgende

Afsigt.

Efter som Hverken den indstæfnte Sophie Johannis Datter, som skal høre, eller De som ere indvarslede udi denne Sag til at Vidne nemlig Ole Arnesøn og Cathrine Anders Datter her for Rætten Comparerer, saa forelegges de af Rætten at møde til neste Ting, og fyldes giøre stæfne maalets indhold, saaledis Ole Arnesøn og Cathrine Anders Datter bør Personlig møde her for Rætten at giøre Deris forklaring om det de er stæfnede til, og Sophie Johannis Datter bør lade Een Møde for sig der kand for Hende gaae i Rætte og anhøre fornæfnte Vidners udsigende, efter som Hon er Et qvindfolk der Endelig efter Loven bør have Et forsvar,

Schiøde udgivet af Ole Jensøn Vatle, Lars Olsøn Romsloe, Ole Jensøn Lille Thuenæs, Ole Haure og Ole Fosmarch paa Een Jorde part udi gaarden Garnæs efter dets videre Medfør. datert 18 No/vem/br/is/ 1738 - til Jens Olsøn.

Obligation udgiven af Jens Olsøn til sin fader Ole Jensøn Vatle paa 54 Rd, Hvor for er pandt sat Een halv Løb Smør, Een halv Huud og Sex Kander Malt udi gaarden Garnes dat/ert Horvigen d/en 18 No/vem/br/is/ 1738.

Ingen flere Sager vare ind stæfnte der for

dette Aars Restantzer bleve oplæste beløbende til 75 - 0 - 2 sk.

Engeslet og Grunde Skats restantz var 14 Rd 1 mrk.

Mølle Skattens 3 rd 3 mrk.

Selv Eyer Mandtallet blev og op læst.

Det ordinaire Tings vidne blev og tagen.

Opsiddernes paa Tuenestvedts qvittering blev frem viist at de vare af Fogden got giort Deris Skatter for dette aar.

Lau Ræts Mænd for aar 1739 bleve op næfnte g/am/l/e/ 1. Jens Mieldem, 2. Erich Indre Arne, 3. Mons Boutvedt, 4. Stephen Toft, - 5. nye. (5.) Joen Yttre Horvigen, 6. Rasmus Toft, 7. Johannes Tuenæs og 8. Anders Olsøn.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Alenfit

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Soren skriver udi Norhor lehn, giør vitterligt at aar 1738 d/en 19 Novembr/is blev holdet Høste Ting med Alenfits Skibbreds Almue paa giest giver stædet ved Alversundet, nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis navne paa Fol/io 83 findes,

Og efter at Rætten var sadt blev først oplæst De Kongl/ige befalinger og forordninger, som paa fol/io 105 - 106 - 110 og 114 ere extraherede, der nest

Schiøde udgivet af Anders Tvedt Lændsmand til Herman Staal paa Alversunds Kirche Datert 18 Sept/embris 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Told Forvalter Garmans til Ole Andersøn paa Een Halv Løb og Nii Marker Smør Tre Ottende deel Huud udi gaarden Seim. Dat/ert Bergen d/en 12 No/vem/br/is/ 1738.

1738: 115b
 
 

Schifte Brevet efter Anders Andersøn Datert Espeland d/en 9 Junij 1738.

Den 20 Novembr/is blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Mageschifte Brev imellem Lars Hagtorsøn og Størch Johansøn angaaende Een Løb Smør udi Øvre Fenne paa Vaas, og gaarden Klevedahl i Norhorlehn, Datert Vangen paa Vaas d/en 12 Nov/em/br/is/ 1738.

Johan Simon Cramer Procurator contra Michel Ambiørnsøn *Haucgaas (Hauchaas)

vide Fol/io 100

Paa Citantens vegne mødte Hans Søn Johan Friderich Cramer og *udleverede (ind-) Hans skriftlige forestillelse med Een der udi Allegerede udskrift af Norhorlehns Ting Protocol, ligeledis trende allegerede Bielager Lit A: B: et C: Hvor med Han paa forbem/el/te sin faders vegne indlod Sagen til retfærdig Dom,

Den ind stæfnte Michel Hauchaas mødte selv for Rætten tillige med sin Svoger Lars Schutle, som frem lagde paa den indstæfntes vegne Et Indlæg Datert Bergen d/en 18 hujus og under skreven af Procurator Johan Reus, Hvor udi begieris anstand I Sagen til neste Vaar Ting,

Johan Friderich Cramer replicerede, at det under Procu: Reuses Haand indleverte indlæg, haver anseende til Sagens ud sættelse, Thi fandt \han/ sig anleediget der imod at protestere i Sæhr da Michel Hauchaas, som selv afvigte Som/m/er Ting ved Rætten var nerværende fra den Tiid til dette Høste Ting noksom kunde have besørget sig Copie af den udstædde stæfning, Hvad ellers den ind stæfntes førte benægtelse angaaer, da formodede Comparenten, at Rætten af de[t] producerte Indlægger og Bielager seer, Hvor retmessig det paa stæfnde Krav og prætentioner er udi sig Selv, Thi ved blev Han sin forige protestation og begerede Endelig Dom, sær som Michel Hauchaas intet efter given varsel og utsettelse med noget er frem kom/m/en til Hans befrielse om det paa stæfnte Krav,

Der paa gav Rætten følgende

Eragtning.

Den af Procurator Johan Reus paa den indstæfnte Michel Hauchaas vegne \begierte/ Copie/ bevilges, paa det Rætten ey skal imputeris af Michel Hauchaas at blive overiilet med Dom udi denne Sag.

Ingen flere Sager frem kom efter paaraab.

Restanserne beløb sig til 53 Rd 3 mrk 6 sk.

*Korsøens (Kongsøens?) restantz var 1 rd.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst ingen indsigelse der imod skeed der for forseylet.

Det ordinaire Tings vidne angaaende Sigt og Sage fald.

Slutelig bleve Lau-Ræts Mænd for aar 1739 opnæfnte

1738: 116

g/am/l/e/ 1. Mons Sælevold, 2. Michel Totland, 3. Anders Smørdahl, 4. Sebiørn Festa. nye. 5. Lars Andersøn Qvame, 6. Børge Joensøn Qvamme, 7. Magne Villumsøn Iisdahl, 8. Anders Larsøn Hopland.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Radøe

Michael Tønder giør vitterligt, at aar 1738 d/en 21 Novembr/is blev holdet Høste Ting med Radøe Skibbreds Almue paa Giæst-giver stædet ved Alverstrømmen nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, Hvis navne paa Fol/io 86 findes,

Hvor da først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og Rescripter, som findes paa Fol/iis 105 - 106 - 110 - 114 - extraherede, der nest

Obligation udgiven af Arnold Mejer til Christian Friel paa 88 Rd, Hvor for er Pandt givet udi gaarden Marøen tillige med Bøe vaagens Huuser og dets pertinentier. datert Mareøen d/en 7 Julij 1738.

Declaration angaaende Silde Kast under skreven af Commerce Raad Hans Christian Gartner og Arnold Meijer. Datert Bergen d/en 7 Octobr/is 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Frue M: Storms til Mons Nielsøn paa Et Halv Pund Smør og Tii Kander Malt udi gaarden Helleland. datert Bergen d/en 29 Julij 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Niels Michelsøn Bauge dat/ert 14 Maij 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Hans Michelsøn Taule Datert d/en 1 Julij 1738.

Den 22 Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Elling Dahle, Østen Lunde, Mons Hole, Jens Morchen, Mons Bauge, Anders Olsvold, Erich Vettaas, og Lænds mand Niels Sæbøe til Johannes Erichsøn paa Sexten M/arker Smør Elleve og To Tredie deele Kander Malt udi gaarden Bauge. datert Alverstrømmens Giest giverie d/en 22 Novembr/is 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Hansøn Dyrnees paa Egne Vegne og Som Lau værge for sin Moder Britte Niels Datter afg/aaen Hans Michelsøn Taules, Hans Hansøn Tvedt paa egne og som Formynder for sin u-myndige Broder Michel Hansøn og Søster Maritte Hans Daatter til Johannes Nielsøn Ulvatten paa To pund og Sex Marker Smør og Tre Mæler Malt udi gaarden Taule Datert Alverstrømmens Giæstgiver stæd. d/en 22 No/vem/br/is/ 1738.

Jorne Erichs Datter haver ladet indstæfne Johannes Monsøns Udhelles Hustroe Maritte med Mand og forsvar fordi Maritte haver slaget i Een andens Mands Huus Citantinden der om at vidne ere indstæfnte Jens Nielsøn *ind Helle (Udhelle), Mons Tørresøn *Indhelle (Udhelle) og Mons Udhelles Kone Kari Aamunds Datter, samt efter Vidnernis udsigende Dom at liide og betale Processens omkostning,

Hvilket kald og varsel Gudmund Jacobsøn Sætre og Mons Johannisøn Møching ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Johannes Monsøn og Hustroe Maritte for mere end 14 Dages Tiid.

De indstæfnte Contrapartere bleve paa raabte, Men ingen af dem sig indfandt,

Citantinden begierede Vidnes forhør, Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen op læst og formaning til Dem giordt om at vagte sig

1738: 116b

For Meen Eed, efter at trende gange var raabt paa Maritte og Hendes Mand Johannes Monsøn Udhelle; der efter fremstod det første vidne

Jens Nielsøn boende paa gaarden Udhelle, og udsagde at tre uger for Som/m/er Tinget sidst afvigte viiste Vidnet Citantinden Jorne Erichs Datt/er, som er udi Tienniste hos Vidnet, til *til Mons Tørresøn, der ligeledis er ind stæfnt til at vidne, da Citantinden var indkommen udi Mons Tørresøns stue, kom Mons Tørresøns umyndige Pige Barn til dette Vidne sigende: Han skulle kom/m/e udi Mons Tørresøns Huuse fordi Konen Johannes Monsøns Udhelles {slagen} navnlig Maritte slog Citantinden Jorne Erichs [Datter] Men Vidnet ville ey gaae der hen, men strax der paa Kom Jorne Erichs Datter til Vidnet udi Hans stue og var gandske blodig slagen, beklagende sig for vidnet at Johannes Monsøns Kone Maritte Hende saa ledis hafde slaget og vidnet saae Jorne Erichs Datters Serk var revet udi sønder, Thi Citantinden hafde ingen Trøye paa, videre vidste dette vidne ey at forklare,

De andre Vidner mødte ikke, Hvor fore Rætten gav følgende

Eragtning.

Efter som de indstæfnte Vidner Mons Tørresøn Udhelle og Hans Hustroe Kari ved Sagens paa raab ey mødte, saa forelegges de af Rætten at møde til neste Ting og giøre deris forklaring, til sam/m/e Tiid bør Citantinden Jorne Erichs Daatter lade forelegge Johannes Monsøn og Hans Kone Maritte at møde og anhøre Vidnerne.

Anders, Gudmund og Rasmus paa gaarden Indre Lyren haver ladet ind stæfne Mons Monsøn, Christian Villumsøn, Villum Christiansøn, Ole Pedersøn, og Erich Knudsøn alle opsiddere paa gaarden Ystebøe, Niels Nielsøn, Niels Johansøn, Mons Monsøn og Knud Jensøn opsiddere paa gaarden Giere fordi de samtlig udi dette aar haver kastet Sild udi Myste Sundet, der er imellem Ascheland og gaarden ind-Lyren i Henseende de Hverken udi dette aar eller Tolv aar tilforn haver faaen Lands laad af De ind stæfnte, Der for Dom at liide og betale Processens omkostning,

Hvilket kald og varsel ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have med mere end 14 Dages varsel forkyndt De indstæfnte opsiddere paa gaardene Ystebøe og Giere,

Paa de Indstæfnte bleve raabte, Hvilke alle mødte, De indstæfnte forklarede at de haver betalt Lands laad til Mad/a/me Agneta S/a/l/ig/

1738: 117

Hofmans paa gaarden Ascheland, Hvor paa til beviis frem viiste De Een qvittering af Hende ud givet Datert Ascheland d/en 25 Octobr/is 1738 ellers til stod Opsiderne paa Ystebøe, at naar det Kastes efter Sild udi Mysse Sundet, da maa de ved Kastningen, saa vel betienne sig af Lyre Landet, som af Aschelands Land, ellers forklarede Vidnerne at Deris Meening haver været, Mad/a/me Hofman skulle betale til Lyre Landet af den Part Hon af Dem opbahr - som beløb sig til 7 Rd 3 mrk,

Citanterne haver skriftlig at indgive udi Rætten og beviise, Hvad Deris prætentioner kand være til De Indstæfnte, og det til nest holdende Vaar Ting, Da videre skal observeris efter Deris indgivne Hvis for billigt kand eragtis.

Dette aars Restantzer bleve oplæste beløbende sig til 103 - 3 - 0.

Restantzerne paa Tienden var 6 Rd - 2 - 6 sk.

Selv Eyer Mand tallet blev og oplæst og forseylet.

Det ordinaire Tings vidne blev og af Fogeden forfattet.

Lau-Ræts Mænd for aar 1739 bleve op næfnte, 1. Børge Olsøn Østre Solem, 2. Niels Hansøn Olsvold, 3. Gunder Jacobsøn Villanger, 4. Knud Olsøn Villanger, nye 5. Niels Ras/musøn Marøen, 6. Jacob Gundersøn Richstad, 7. Niels Rasmusøn Kaalstad, og 8. Ole Halvorsøn Øvre Manger.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Lindaas.

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1738 d/en 24 Novembr/is blev paa giæst giver stædet ved Kiilstrømmen holdet Høste Ting for Lindaas Skibbreds Almue nerværende Fogeden Andreas Jesen og De Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis navne findes paa Fol/io 86,

Hvor da først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og andre breve, som findes extraherede paa Fol/io 105 - *105 - 110 og 114 - der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Justis Raad og Lau mand Henning Friman til Lars Andersøn Smørdahl paa Et Spand Smør, Een Mæhle Malt og Een Halv Mæhle Korn udi gaarden Qvalvaagen. Datert Stavanger d/en 12 Junij 1738. Revers med.

Bøxel Seddel udgiven af Henningia Smit til Iver Bendixen paa Een Halv Løb Smør og Een Fierde deel Tønde Malt udi gaarden Finnisbøe. datert Bergen d/en 20 Octobr/is 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Engel S/a/l/ig/ Capitain Tormølens til Magne Monsøn Brunsland paa 16 Kander Malt og 12 M/arker Smør udi gaarden Bache. Dat/ert 6 No/vem/br/is/ 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Hans Endresøn paa 1 Pund Smør, 1/3 Faaer 1/3 Mæhle Malts Leye udi gaarden Nataas. Datert Bergen d/en 24 Martij 1738.

Schiøde udgivet af Ester S/a/l/ig/ Hans Peter Veivitzers til Knud Jonsøn paa Een Halv Løb Smør Een Halv Tønde og Tolv Kander Malt udi gaarden Øfre Syslach. Datert Bergen d/en 21 Octobr/is 1738.

Den 25 No/vem/br/is/ blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter afg/aaen Mons Enersøn Væraas Datert d/en 19 Maij 1738.

Schifte Brevet efter Gurri Ingebretts Datter Schodven. Datert d/en 16 Maij 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Mad/a/me Giertrud S/a/l/ig/ Dancker Dankersøns til Hans Olsøn paa den Plads Muren skyldende Een Halv Vaag Fisk beliggende paa Fedie. Datert Bergen d/en 23 Septembr/is 1738.

1738: 117b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Danchersøns til Christen Villumsøn paa Pladsen Vaagen paa Fedie datert Bergen d/en 23 Sept/embris A/nn/o 1738 af skyld Een halv Vaag Fisk.

Bøxel Seddel udgiven af Mad/a/me Danchersøns til Ole Iversøn paa Halv anden Skilling Jord udi Søre *Madøen. Dat/ert Bergen d/en 23 Sept/embris 1738.

Schiøde udgivet af Abel Margrethe Madsøn S/a/l/ig/ Christen Krags til Capitain Ulrich Friderich Vilhelm Grove paa Hans nu i boende Huuser paa gaarden Qvalvaag Nesset. datert Bergen d/en 14 Decembr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Giertrud [S/a/l/ig/] Dancher Danchersøns til Jacob Villumsøn paa Een halv Vaag Fisk paa Pladsen Børille liggende paa Fedie. datert Bergen d/en 22 Sept/embris 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Dito til Michel Gutormsøn paa Pladsen Mit-Tongen af 12 M/arker/s Smørs Landskyld paa Fedie. datert Bergen d/en 23 Sept/embris 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Mad/a/me Giertrud S/a/l/ig/ Dancher Danchersøns til Joseph Larsøn paa Et Pund og Sex Marcher Smør udi Qvalvaagen. Datert Bergen d/en 20 Octobr/is 1738.

Den 26 No/vem/br/is/ blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Lars Erichsøn til Jacob Erichsøn Østreim paa 18 M/arker Fiskes Leye udi gaarden Vichne datert Kiilstrømmen d/en 25 No/vem/br/is/ 1738.

Efter som ingen frem kom at føre Sager, endskiøndt 3de gange blev raabt, tog Rætten sig for at op læse

Restantserne for dette aar, som beløb sig til 213 rd 4 mrk,

Tiendens Restanser var 16 rd 1 mrk 2 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev op læst og forseiglet.

Det ordinaire Tings vidne over Sigt og Sage fald blev og af Fogeden Selv forfattet.

Lau Ræts Mænd for aar 1739 blev og op næfnte 1. Erich Børillen, 2. Thomas Kaursøen, 3. Jacob Synevåg, 4. Søfren Fondenæs. nye, 5. Ole Qv[a]lvogen Iversøn, 6. Bastian Reus, 7. Lars Erichsøn Vichene, 8. Arne Andersøn Udlyre.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Gulen

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Svoren skriver udi Norhor lehn giør vitterligt, at aar 1738 Torsdagen d/en 27 Novembris blev holdet Høste Ting med Gulens Skibreds Almue paa Giæst giver stædet ved Schierjehaun nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd, Hvis navne findes paa Fol/io 87 - undtagen udi Sven Vedevigs stæd /: som er død sad Lars Olsøn Vatnøen,

Hvor da først bleve op læste de Kongl/ige aller naadigste Forordninger og andre Breve, som findes extraherede paa Fol/io 105 - 106 - 110 - og 114. der nest

Schifte Brevet efter afg/aaen Britte Ols Datter Randahl. Datert d/en 18 Junij 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Stephen Monsøn Hoxever (Haugsvær) Datert 23 Junij 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Claus Iversøn Datert Fosdahl (Fausdal) d/en 23 Junij 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Maritte Jetmuns dtt Qversøen Dat/ert 19 Junij 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Barbra Jetmuns Dttr Kaagsøen Dat/ert d/en 19 Junij 1738.

Schifte Brevet efter afg/aaen Giertrud Anders Dattr: Dat/ert 21 Junij 1738 Hoxeøen (Haugsøen).

Bøxel Seddel udgiven af Ludvig Lem til Iver Henrichsøn Indre Oppedahl paa 18 M/arker Smør udi Mitbøe Datert Songdahl Fieren d/en 21 Julij 1738.

Bøxel Sæddel udgiven af H/er/r Thoma Sommer til

1738: 118

Mons Johansøn Slengesol paa To Pund Smør udi gaarden Vedevig Evenvigs Præsteboel til hørende. Datert Evenvig d/en 25 Novembr/is 1738. Revers blev og vist.

Schiøde udgivet af Hemming Monsøn Randahl til Mons Aamunsøn paa Atten Marcher Smør og Een Fieredeel Faaer udi Gaarden Randahl Datert Schierjehaun d/en 27 No/vem/br/is/ 1738.

Schiøde udgivet af Jon Anvig, Erich Hosteland, Hans Rosnæs og Anders Kalhofde paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Kietteland. Datert Scherjehaun d/en 27 No/vem/br/is/ A/nn/o 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Magdalene S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines til Hans Endresøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Frøsetter. Datert Frøsetter d/en 15de Decembr/is 1737 - Revers var ved.

Schiøde udgivet af Mons Matre, Mons Vogeset og Lænds Mand Peder Henrichsbøe til Anders Jørgensøn paa 1 Pund 7 4/5 M/arker Smør udi Hoxver. dat/ert Schierjehaun d/en 28 No/vem/br/is/ 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Mad/a/me Magdalena S/a/l/ig/ De Fines til Lasse Hermansøn paa Een Halv Løb Smør udi Glenjen. datert Frøsetter d/en 31 Octobr/is 1738.

Schiøde udgivet af Erich Eigemoe og Lars Kalhofde paa Atten Marker Smør udi gaarden Fosdahl til Claus Lassesøn. Dat/ert Schierjehaun d/en 28 No/vem/br/is/ 1738.

Bøxel Seddel udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Soldat Ole Herlovsøn paa 2 Pund Smør Een Tredie deel Tønde Malt udi gaarden Nørland Ass/esso/rs Hansens Seqvestrerte Gods. Datert Horvigen d/en 11 Septembr/is A/nn/o 1738 - skrevet i Bøxel at være givet 6 Rd 4 mrk.

Hans Ottesen Nideraas Contra Mad/a/me Magdalene S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines

vide Fol. 70 - 87 - 101 -

Endnu beroer Sagen til neste Ting efter Citantens forlangende og bevilges Ham paa S/a/l/ig/ Fogedens Lems Sterfboes vegne foreleggelse for den indstæfnte at møde og svare for sig til neste Vaar Ting.

Anders Glosvig contra Salamon Hermansøn

vide 101 og 70

Og mødte i Dag Citanten Selv tillige med den indstæfnte Salamon Hermansøn, som til stod lovlig at være given Lau Dag til dette Ting,

Efter Rættens Mellem handling bleve Parterne saaledis forliigte, at Salamon Hermansøn skulle betale for de Træer han haver Hugget 3 mrk - og udi Processens omkostning 1 Rd 3 mrk, Hvilket Rætten Confirmerede med advarsel til Salamon Hermansøn at Han Een gang skulle holde sig fra Een andens Mands Skov, saa fremt hand ey vil udstaae større Bøder efter Loven.

Casten Holterman hafde ladet ind stæfne Mons Pedersøn boende paa gaarden Søre Glaver Dom at liide for 1 Rd 2 mrk 6 [sk] tillige at betale Processens omkostning,

Hvilket Kald og varsel Lænds manden Peder Henrichsbøe og Anders Baltzersøn Sætenæs ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt med 14 Dages Varsel,

Der nest frem lagde Lænds manden Peder Henrichsbøe paa Citantens vegne Een Reigning Ham af Citanten var tilskiket udi et brev som er Datert d/en 3 Octobr/is sidst afvigte,

Den ind stæfnte Mons

1738: 118b

Pedersøn Glaver møtte for Rætten og sagde, at Hvad Han haver taget udi vahre hos Citanten, haver Han betalt Ham, Hvor paa Han erbyder sig at giøre Eed, Hvad som udi Reigningen Ham til Debet er Anført veed Han ikke noget af, og det er nok bekiendt at da Hans Formand udi Egteskabet døde /: efter at Han nogle aar tilforn hafde været udi Hospitalet i Bergen, og Almuen Contribuerede der til før Han kunde kom/m/e der ind :/ var ikke det ringeste efter Hans Formand at arve, der for holdt Han for ubillig at Han skulle betale noget, som han ey hafde oppe baaret, og var saa gam/m/el Een Gield, som Han formeener Loven befrier ham for at betale,

Hvor ved Sagen beroer til neste Vaar Ting, Da Mons Glaver uden videre advarsel at møde tilholdes.

Restantzerne for dette aar bleve op læste som var 65 - 3 - 2.

Kongs Tienden beløb sig til 7 rd 5 sk.

Selv Eyer mandtallet blev og oplæst.

Enge slet og grund skat var for Schierjehaun - 12 -

Tings vidne over Sigt og Sage fald af Fogeden selv forfattet blev [oplæst.]

Lau-Ræts Mænd for aar 1739 bleve opnæfnte 1. Hans Pedersøn Henrichsbøe, 2. Erich Olsøn Hosteland, 3. Siur Monsøn Hosteland, 4. Lars Ellingsøn Miømnen, 5. Hans Hansøn Miømnen, nye - 6. Peder Hansøn Riisøen, 7. Siur Hansøn Hosteland, 8. Ole Ambiørnsøn Underthun.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Soren skriver udi Norhorlehn giør vitterligt, at aar 1738 d/en 4 Decembr/is blev efter seeniste aftale, som paa Fol/io 105 findes holdet atter Aastæds Ræt paa Glæsnæs Holmen nerværende de Sex Mænd som forige Rættes Dag d/en 25 Septembris sidst afvigte betiente Rætten tillige med Johannes Monsøn Søre Toft, og Paul Monsøn Folnæs, Hvilke af Lænds manden Simon Schoge efter Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens ordre vare op næfnte,

Hvor da efter at Rætten var sadt udi Guds og Deris Kongl/ig Maj/este/ts navn, og mødte paa Citantindens Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels vegne Procurator Hans Ottesøn Nideraas og producerede Een af Ham udstædde Continuations stæfning udi denne Sag, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er datert Bergen d/en 13 Novembr/is sidst afvigte, Hvilken lyder saa ledis: NB. stæfningen.

Af De ind stæfnte vare ved Rætten til stæde, Michel Jansøn Ørje Torsøn, Knud Assersøn, og Hans Michelsøn, alle 4re boende paa gaarden Kaursland, i lige maade Anders Øst Tvedt, Johannes og Tørres Thæle samt Tørres Børnæs,

Hvilken Continuations stæfning veed Eed med oprakte fingre efter Loven blev afhiemlet af Lænds manden Simon Michelsøn Schoge og Hans Simonsøn Schoge at være med 14 Dages varsel forkyndt alle de ind stæfnte lige som paaskriften udviiser,

Procurator Hans Ottesøn Nideraas dernest tilspurgte Anders Øst Tvedt, Johannes og Tørres Jacobsøn Thæle, samt Tørres Børnæs om de til staaer at være Laads Eyer udi

1738: 119

Gaarden Kaursland, og om de nogen Tiid for hen har vedtaget, at ville interessere udi denne imellem Glæsnæs og Kaursland førende Proces, eller om de nu agter at vedtage sam/m/e med De andre at udføre, nemlig Kaurslands Eyere og Opsiddere, og til sam/m/e at svare med Hvis der af monne flyde; Der til De svarede at Een Hver af Dem vil staae for sin Part, og vedstode at være Laads Eyere udi Kaursland,

Der efter frem stode for Rætten Anders Østvedt, Johannes og Tørres boende paa Thæle og sagde, at de ey ville staae for Processen, saa vidt Laxe vaagen angaaer, efter som de ikke haver nødt af Kaurslænderne nogen Indtægt af den paa stæfnte Laxe vaag;

De Fire \NB. Deris navne see for hen/ Opsiddere paa gaarden Kaursland forklarede at De til denne Rætt hafde Contra stæfnet Citantinden Mad/a/me Vessels; og stæfne Vidnerne vare Lænds Manden Simon Schoge tillige med Hans Schoge, Hvilke begge udsagde, at De med Mundtlig stæfne maal hafde paa Kaaurslands Opsidderes vegne ind stæfnt Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels til at frem viise sine adkomster udi Rætten paa den under liggende og omtvistede Herlighed Slumpen, desligeste Silde Kastet udi Golte Sundet, samt at anhøre Deris vidner, som de agter udi Rætten at føre, Hvilket mundtlig stæfne maal ved Eed med oprakte Fingre efter Loven blev af hiemlet ved fornæfnte Lænds Mand Simon Michelsøn Schoge og Hans Simonsøn Schoge,

Procurator Ottesøn paa Citantindens vegne til stod, at Mad/a/me Vessel vel er bleven varslet af Contra parterne, nemlig ikkun af De 4 Opsiddere, som beboer gaarden Kaursland, for at anviise sine adkomst brever, men saa længe De ikke sigter og Sag giver Hende, som den der ikke skulle være Rætte Eyer til Glæsnæs, saa finder Hun sig lige saa lidet forpligtet, som det ellers udi sig selv er ufornøden, sine adkomster at frem viise, Thi Hvad sig den om tvistede Laxe vaag Slumpen angaaer, da er det med De i Rætte lagde Doms acter beviist, at sam/m/e ligger under den allereede for hen paa Dømte og imellem Glæsnæs og Kaursland til fællis brugte udmark til Hvilken udmark Glæsnæs efter den ergangne og u-svækkede Lau Tings Dom er bleven anseet Dobbelt berettiget imod Gaarden Kaursland, og som Contraparterne med sam/m/e Dom har acqviesceret uden sam/m/e at paa-anke, saa vil Mad/a/me Vessels formeene, at den er et fast argument

1738: 119b

Hvor efter Hon ligeledis bør være Dobbelt berettiget til den under sam/m/e udmark beliggende Slumpens Laxe vaag og i Golte Sundet værende silde Kast, som og bestørkes med Lovens Tredie Bogs 12 Cap/itel 15 Articel, betreffende at Contra parterne skal have indkaldet vidner, da som stæfning\s/{ens} Mændene ikke for Hende har næfnet enten Vidnernes navne eller Hvor om de skulle vidne, saa har Hun ey kunde bereede sig paa at tage \til/ gienmæle, i Hvilken Henseende Han protesterede imod sam/m/e Vidners førelse, men begierede at de ved Mad/a/me Vessels Continuations stæfning indkaldede Vidner maatte tages til forklaring.

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed Hvor paa frem stod

Mons Tørresøn boende paa gaarden Schaar, er nu 73 Aar gam/m/el og Barn fød paa gaarden Glæsnæs aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde, at Han haver hørt sige af sin Moder, at paa Glæsnæs boede tvende Søstre, som vare udi velstand, Hvilke hafde Een Søster, som boede paa gaarden Kaursland, Men Var udi slet Tilstand, Hende toge De tvende Søstre paa Glæsnæs til sig i Brug, men om det var i den om tvistede vaag eller ey vidste dette Vidne nu ikke at forklare, dog Vidste dette Vidne at sam/m/e fattige Søster hafde Jorde brug udi Kaursland, Vidnet haver ofte hørt at naar de gamle folk paa Glæsnæs og Opsidderne paa \Kaursland/ kom/m/e Sammen haver der alltid været Trette imellem dem om Part i Slumpen, Hvilken Trette og forefaldt udi Vidnes S/a/l/ig/ Moders Huus paa Glæsnæs,

Bottel Ols Datter Værende paa gaarden Glæsnæs hos sin Svoger Joen Andersøn frem stod \efter mundtlig varsel/ af lagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og ud sagde, at Hun er Barn fød paa Glæsnæs og nu er 52 aar gam/m/el, Hun haver ofte hørt sige af sin S/a/l/ig/ Fader Oluf Monsøn, at Den om tvistede Laxe vaag Slumpen var Et *undt af Glæsnæs til Kaursland af tvende paa Glæsnæs boende Søstre til Een anden Søster De hafde, som boede paa Kaursland, fordi Hon paa Kaursland var fattig eller fornedret, Vidnet veed og at der stedse haver været Trette om sam/m/e Laxe vaag Slumpen imellem Glæsnæs Mændene og Kaurslands Opsidderne, fordi Glæsnæs Mændene haver stedse meent at de (fra Glæsnæs) af Kaurslands Opsidderne ere blevne fornermede udi den om tvistede Vaag Slumpen, Vidnet haver og hørt at der haver været Marke gang imellem Glæsnæs gaarden og Kaursland gaarden angaaende sam/m/e Laxe vaag

1738: 120

Slumpen, og som Hendes S/a/l/ig/ Fader hende haver sagt blev sam/m/e Marke gang ophævet, fordi, dersom sam/m/e Forretning hafde Continuert, hafde Den om tvistede Laxe vaag Slumpen gaaen fra Kaursland.

Asbiørn Olsøn boende paa Eide frem stod, af lagde sin Eed med oprakte fingre efter Loven og udsagde at Han haver hørt sige af sin S/a/l/ig/ Fader Ole Eide, som var fød paa gaarden Glesnæs, at paa Glæsnæs haver boet To Søstre, som vare i Velstand, Hvilke hafde Een Søster, som boede paa gaarden Kaursland og der hafde Jorde brug, men levede udi slet tilstand, derfore de To Søstre paa Glæsnæs formedelst Denne Deris Søster paa Kaursland var fattig og hafde mange Børn toge Hende til sig at sidde udi Laxe vaagen Slumpen (sammen) med sig;

Stæfne Vidnerne Lænds Manden Simon Schoge og Hans Simonsøn Schage under for hen aflagde Eed om stæfnemaalets Lovlig forkyndelse for Citantinden Mad/a/me Vessels udsagde ydermere at da De stæfnede Mad/a/me Vessels sagde de til Hende at Der skulle afhøris Vidner om Contra Citanterne ikke haver haft Halv Slumpen fra gam/m/el Tid tillige med Silde Kastet i Golte Sundet.

Dernest bleve frem kaldede Friderich Monsøn Leerøen, Michel Tørresøn Nippen, Jacob Tørresøn Thæle og Anders Pedersøn Bache, som alle Een stemmende ved Eed med oprakte Fingre efter Loven ud sagde at Glæsnæs og Kaursland stedse haver haft Fællis Laxe vaagen Slumpen og Silde kastet udi Golte Sundet, saa længe de kand mindes, ellers er Vidnerne og vidende at Glæsnæs og Kaursland har Endnu Een Fælles Laxe vaag Schogs Næsset kaldet, dette vidste ikkun de trende Vidner af Kaurslands Opsiddere ind stæfnte at forklare, nemlig Michel Nippen, Jacob Thæle og Anders Bache men Friderich Leerøen, sagde sig at være der om u-vidende,

Procurator Ottesøn der nest Sagde, at endskiønt Kaursland Een Tiid Lang Kand have brugt og benøttet sig af Slumpens Laxe vaag til den Halve deel, saa kand de dog efter Mad/a/me Vessels formeening \ey/ Vinde nogen Eyendom formedelst u-lovlig brug i Henseende til at Mad/a/me Vessels med Hendes nu førte Vidner haver beviist, at sam/m/e Brug ikkun er skeed efter bevilling og Tilladelse af de i forige Tiider paa Glæsnæs boende tvende Søstre, til den tredie, som boede paa Kaursland, og siden der efter er kom/m/en i Misbrug, Hvor om Mad/a/me Vessel har været u-vidende, Hvor vidt Kaurslands Eyere og Opsiddere har benøttet sig mere end Deris Laad

1738: 120b

Kunde taale, des uden har og Contra parternes Vidner forklaret, at Kaursland har Fællisskab med Glæsnæs udi Een anden Laxe vaag Schagnæs kaldet, Hvor fore ey kand til fulde vides, Hvilken af begge det er, som udi extracten af Matriculen er benæfnt og som da Contra parterne ey kand beviise at have anden adkomst til Slumpens Laxe vaag og Golte Sundets Silde Kast end det brug De nogen Tiid der paa haft haver, Thi de Skiøder, som de sig haver paaberaab[t] og udi Rætten anviist for saa vidt De af Mad/a/me Vessels i Rætte lagde Doms Acter om formelder, giver til kiende at \den/ andeel i Laxe vaagen ikke udi Skiødet i sig selv, Men allene in Margine med Een anden Haand, end sam/m/e Skiøde skrevet er, findes tilført og der for ikke Lov tilstrækkelig kand anseis, Comparenten ville derfore have sig refereret til den usvækkede og i Rætte lagde Lau-Tings Dom i Hvis anleedning og følgelig Mad/a/me Vessels nu førte Vidners Eedelig forklaring Han paa stod, at Glæsnæs vorder Kiendt berettiget til Slumpens Laxe værpe og Golte Sundets Silde Kast dobbelt imod Kaursland, samt at Kaurslands Eyere og opsiddere, saa mange, som haver vedtaget at interessere udi Sagen, vorder til funden at erstatte Mad/a/me Vessel denne Hende forvoldte Processes omkostning i det mindste med 30 Rd, Hvor om Dom S/igneu/r Ottesøn var begierende.

Kaurslands Opsiddere paa stod Dom efter Kongens Lov.

Til Den 5te Decembr/is, som er {im} I Morgen op tages Documenterne til Revision, da Dom udi Sagen skal blive af sagt.

Den 5 Decembr/is blev Rætten igien sadt,

Hvorda først blev Specificert Omkostninger: Deris Kongl/ig Majestets stemplet Papier 4 mrk 8 [sk] Soren skriverens Salarium udi Tre Dage 4 Rd Hans fortærings Penge paa Reyserne 2 rd 4 mrk for Hovet og Continuations stæfningerne med forseyling og beskrivelse 1 rd 4 mrk 8 sk. Fogeden for Mændene at opnæfne Lænds Manden Dem at tilsige, Laurets Mændenis Løn udi 3 dage stæfningens forkyndelse med videre udgifter 10 Rd 5 mrk til sam/m/en 20 rd.

Der paa blev dømt og afsagt af os Samtlig, som følger

Dom

Denne af Citantinden Mad/a/me Margarethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels her for Rætten ind stæfnte Sag er af følgende Beskaffenhed. Citantinden blev først nogle Aar efter sin S/a/l/ig/ Mands Abraham Vessels Død tilkiende givet, at gaardens Kaurslands Opsiddere ikke allene til toge sig støre Deel og Part udi Een Fællis udmark, som Ligger Nordvæst for Hendis gaard Glæsnæs og bem/el/te gaard Kaursland, Men og udi anden Herlighed, saasom Fællis Fiskerie, end Kaurslands Opsiddere med Rætte kunde tilkomme efter Deris gaards Skat og Skyld; Hvor udover Citantinden Mad/a/me Vessels, som Eyere til gaarden Glæsnæs, fandt sig beføyet udi aaret 1736 at reqvirere Een Marke Skiæls forretning over bem/el/te Fællis udmark, Hvilken Forretning

1738: 121

Saa ledis udfaldt, at Citantindens gaard Glæsnæs /: som skylder af Tre Løber Smør og svarer Dobbelt Skat imod gaarden Kaursland, som skatter ikkun af Halv anden Løb Smør :/ skulle nyde To Tredie Parter udi bem/el/te Fællis udmark, og gaarden Kaursland ikkun den Eene Tredie Part udi samme udmark, og blev ved Forretningen udnæfnt Skiæld imellem begge gaarders Parter udi den paastæfnte udmark. Denne Dom appellerede Kaurslands Opsiddere til Bergens Lau Ting, Som af Laug manden d/en 22 Junij A/nn/o 1737 ikke anderledis blev forandret, end Marke Skiællet ey blev Confirmert, Men Glæsnæs og Kaurslands Opsiddere skulle fremdelis her efter, som hid til have til Fællis for Deris Creatur den for hen Mentionerede Udmark, Dog proportionaliter efter Een hver af begge gaarders satte Matricul Skat og Taxt. I anleedning af forberørte usvækkede Lau-Tings Dom og den Kundskab Citantinden Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels haver faaen om Kaurslands Opsidderes Brug og \saadan Deris/ til egnede Frihed udi Laxe vaagen Slumpen og Silde Kastet udi Golte Sundet, som ligger under den for Lau Tings Rætten paadømte Udmark og reynes for de største Herligheder til Citantindens gaard Glæsnæs, Haver Citantinden Mad/a/me S/a/l/ig/ Abraham Vessels ved stæfnemaal for denne Aastæds Ræt ladet indkalde Kaurslands Eyere Michel Jansøn, Ørje Thorsøn, Knud Assersøn, Hans Michelsøn, Anders Øst-Tvedt, Johannes Thæle, Tørres Thæle og Tørres Børnæs, brugende til Fundament, at efterdi Citantindens gaard Glæsnæs ved den u-svækkede Lau-Tings Dom er til kiendt udi den paatalte Ud-mark Laad efter gaardens Glæsnæs satte Matricul Skat, og under Sam/m/e udmark Ligger Laxe vaagen \Slumpen/ Kaldet, og Et Silde Kast udi Golte Sundet, der fore {paastaaer} Citantinden formeener og paa staaer Hende med Rætte tilkom/m/er proportionaliter at bruge forbem/el/te Fællis Laxe vaag Slumpen og Silde Kastet udi Golte Sundet imod gaarden Kaursland, Der efter Matriculen ikkun skylder Halv imod Hendes gaard Glæsnæs. Til ydermere at bestyrke denne sin prætention haver Citantinden ved Procurator Hans Ottesøn Ladet afhøre Trende Vidner. Det første Vidne Mons Tørresøn Schaar af 73 Aars alder ved Eed forklarede, Han haver hørt sige af sin Moder, som boede paa gaarden Glæsnæs, at paa bem/el/te gaard Glæsnæs Haver boen To velhavende Søstre, Hvilke hafde Een Søster der hafde Jorde brug paa gaarden Kaursland, Men var fattig der for de To paa Gaarden Glæsnæs toge den fattige Søster paa Kaursland i brug med sig, Men vidste nu ikke sig at erindre om det var udi den om tvistede Vog eller ey, ellers veed Vidnet og haver hørt, at naar de gamle Folk paa Glæsnæs og Kaursland Kom/m/e Sam/m/en, haver der alltid været Trette imellem Dem om part i Slumpen. Det andet Vidne Botele Ols Datter 52 Aar gam/m/el Eedelig udsagde, Hon haver hørt sige af sin S/a/l/ig/ Fader Ole Monsøn, at den om tvistede Laxe vaag Slumpen var et *Undt af Glæsnæs til Kaursland af Tvende paa Glæsnæs boende Søstre til Een anden Deris Søster, som boede paa Kaursland, fordi Hon, nemlig Deris Søster paa Kaursland, var fattig eller fornedret, Vidnet var og bevidst, at der stedse har vært Trette om Sam/m/e Laxe vaag Slumpen imellem Glæsnæs og Kaurslands Opsiddere, fordi de paa Glæsnæs haver stedse meent, at Opsidderne paa Kaursland Dem fornermede udi den om tvistede Laxe vaag Slumpen, Vidnes Fader haver og sagt Hende, at der haver været Marke gang imellem gaardene Glæsnæs og Kaursland angaaende Laxe vaagen Slumpen, og sam/m/e Marke gang blev ophæved, fordi der som den hafde Continuert, hafde denne omtvistede Laxe vaag Slumpen gaaen fra Kaursland. Det Tredie Vidne Asbiørn Olsøn Eide vandt ved Eed, at Hans S/a/l/ig/ Fader Ole Eide var fød paa gaarden Glæsnæs og hafde sagd vidnet, at paa gaarden Glæsnæs har boen To Søstre, som levede udi velstand, Hvilke hafde Een anden Søster, der hafde Jorde brug paa gaarden Kaursland, Men var baade fattig og hafde mange Børn, des aarsag de Tvende Velhavende Søstre paa Glæsnæs toge deris fattige Søster paa Kaursland med sig at sidde udi

1738: 121b

Laxe vaagen Slumpen. Contra Citanterne De Fire Opsiddere paa gaarden Kaursland Michel Jansen, Ørje Thoersøn, Knud Assersøn og *Michel Jansen* (Hans Michelsøn) haver ligeledis her for Rætten ført Fire Vidner Friderich Leerøen, Michel Nippen, Jacob Thæle og Anders Bache, Hvilke under Eed haver forklaret, at saa Længe De kand mindes, haver Glæsnæs og Kaursland hafd Fællis Laxe vaagen Slumpen og Silde Kastet udi Golte Sundet, De Tre af disse Vidner Michel Nippen, Jacob Thæle og Anders Bache udsagde, Dem er vidende, at foruden Laxe vaagen Slumpen haver Glæsnæs og Kaursland Een Fællis Laxe vaag Schogs Næsset Kaldet. Der nest haver Kaurslands Opsiddere frem lagd Een Extract af Norhorlehns Matricul for aar 1667 under skreven af Her/r Admirals og forige Stifts befalings Mand Kaases afdøde Fuldmægtig Henrich Pilegaard, Hvor udi meldes: at til gaarden Kaursland skal være Et Laxe Kast, som Glæsnæs har deel udi, men hverken navngives Laxe vaagen eller Hvor stoer deel det skal være. Udi bem/el/te Extract findes Mentionert om gaarden Glæsnæs saaledis: Et Laxe Kast til Kaursland den halve, Er og Et Silde Kast Til, og Golten Med Kaursland Den halve part. Endelig haver Kaurslands Opsiddere frem lagt Et Indlæg, Hvor efter de paa staaer Hævd paa Laxe vaagen Slumpen og Silde Kastet udi Golte Sundet.

Naar nu begge Parters Vidners forklaring over vejes, saa erfahres, at Citantindens Mad/a/me Margrethes S/a/l/ig/ Abraham Vessels gaard Glæsnæs og gaarden Kaursland haver tvende Fællis Laxe Vaager, nemlig den paastæfnte Laxe vaag Slumpen og Een anden Schogs Næsset Kaldet, Men hvilken af disse Tvende Laxe vaager Matricul udgiveren meener, er ikke her for Rætten oplyst, Ellers efter Citantindens vidners udsigende kand sluttes og Skiønnes den paa stæfnte Laxe vaag Slumpen tilhører gaarden Glæsnæs allene, og oprindelsen til Kaurslands Opsidderes fælles brug med gaarden Glæsnæs udi Laxe vaagen Slumpen maa være Een Hemmelig og indbyrdes forliigelse, som er giordt og oprettet imellem gaardens Glæsnæs Læylændinger og Kaurslands Opsiddere om bem/el/te Laxe vaag Slumpen, uden Glæsnæs Rette Eyeres Villie, Vidende og Samtykke, Hvilket aldeelis og directe er stridigt imod Lovens 3 Bogs 14 Capitel 29 Articel, derfore saadan gaardens Glæsnæs Læylændingers utilladelig og Lov stridig indgaaende Forliig eller Foreening til Deris bøxlede Jorde Parts Herligheds fornermelse ikke kand ansees eller kaldes nogen Hævd til gaardens Glæsnæs rette Eyeres prejudice; Hvad Silde Kastet udi Golte Sundet angaaer, da beviises med den af Kaurslands Opsiddere Selv producerte Matricul Extract /: Hvor udi findes saaledis tegnet ved gaarden Glæsnæs: Et Silde Kast Til, og Golten med Kaursland den halve part :/ at Citantindens gaard Glæsnæs bør have To parter udi bem/el/te Silde Kast imod gaarden Kaursland, altsaa seis at Kaurslands Opsiddere udi mange aar sig haver tilegnet støre part og frihed udi Golte Sundets Silde Kast, end den udi Rætte lagde Matricul Extract Dem tillegger.

Derfore efter forberørte Omstændigheder af os samtlig Kiendes for Ræt: at efterdi udi den af Contra Citanterne Michel Jansøn, Ørje Toersøn, Knud Assersøn og Hans Michelsøn producerte Matricul Extract ikke navn gives nogen vis fællis Laxe vaag Kaursland skal have med Glæsnæs saa beholder Kaursland Opsiddere med Glæsnæs endnu som til forn Halv deelen udi den u-paa-ankede Laxe vaag Schogs Næsset kaldet, Men udi den paa stæfnte Laxe vaag Slumpen og Silde Kastet I Golte Sundet bør Glæsnæs Eyere Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels og Kaurslands Eyere fremdelis her efter, som hid til fælles bruge, dog proportionaliter efter bem/el/te gaarders Glæsnæs og Kaurslands satte Matricul Skat, lige som den usvækkede Lau Tings Dom af 22 Junij A/nn/o 1737 haver tillagt bem/el/te gaarder Glæsnæs og Kaursland Part udi den Nordvæst ved bem/el/te gaarde, liggende Hauger og udmark, Hvor under

1738: 122

Laxe vaagen Slumpen og Golte Sundets Silde Kast ere beliggende, Og efter som Kaurslands Eyere og Opsiddere tvert imod den af dem selv producerte Matricul Extract haver tiltaget sig støre Deel og frihed udi Golte Sundets Silde kast end Deris Laad kand taale, og de end ikke efter beskikkelse haver villet beqvem/m/e sig til det, som var billigt, saa bør de nu værende Kaurslands Eyere og Opsiddere Een for alle og alle for Een {at} betale denne Processis Omkostning med 20 Rd siger Tiuve Rixdaler alt inden 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under adfæhr efter Loven.