Nordhordland tingbok 40, 1736-1742, del B  1737

(1737: 26b)

I/n N/omine J/esu

Schiold

Anno 1737 d/en 13 Martij blev holdet Som/m/er Skatte Sage og Restantz Ting med Schiold Skibreds Almue paa gaarden Sør-Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Halvor Joensøn Biørndahl, 2. Poul Johansøn Schiold, 3. Paul Olsøn Dolvig, 4. Niels Halvorsøn Øvre Dyngeland, 5. Johannes Siursøn Hauge, 6. Niels Olsøn Søre Rødland, 7. Lars Olsøn Samdahl og 8de Mons Olsøn Bontvedt med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og til Lydighed formanede bleve først Tinglyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger

1. Angaaende adskilligt udi den om Forbud paa Juveler samt Guld og Sølv at bære med videre udgangne aller naadigste Forordning af 16 April nest afvigte Datert Fredensborg d/en 6te Octobr/is 1736.

2. Patent om Høyeste Ræt for dette Aar af Dato 12 Octobr/is A/nn/o 1736. Hvilchen allerede er begyndt d/en 7 Martij hujus Mensis.

3. Anlangende Attester, som Professores Theologiæ ved Universitetet i Kiøbenhaun og Bischoperne i begge Riger nu skal indsende til det Danske Cancellie om Deris Lærdom og Levnet der vild søge Præste kald. Dat/ert Friderichsberg d/en 2 Novembr/is 1736.

4. Om Skatternes paabud i Norge for Aar 1737 Datert Friderichsberg Slot d/en 6 Novembr/is 1736.

5. Extract af Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Rescript til Stiftsbefalings Mands Kaas at Fogederne her efter skal paategne De skiftebreve, Hvor af noget til Justitz Cassen skal betale, enten paa Tinget eller i Deris Huuse naar det Fogeden til stilles, men Pengene skal ey Fogeden befatte sig Med. Dem skal Sorenskriveren levere til stiftamtmanden Datert 14 Decembr/is 1736.

1737: 27

6. Noch Een Extract af et Kongl/ig Rescript til Stifts amt Manden af 28 Decembr/is A/nn/o 1736 at Sorenskriverne eller den Verslige Juris Dictions Betienter skal auctionere det Jorde Gods som falder efter geystlige, eller rettere at sige at geystligheden Sig ey med Auctionen over det Jorde Gods, som sorterer under Verslig Jurisdiction haver at befatte.

7. Taxten over Kornet Hvorledis der af skal Tiende 1 Tønde Hveede 3 rd 4 mrk 1 T/ønde Ruug 9 mrk 1 T/ønde Byg 6 mrk 8 sk 1 T/ønde bland Korn 5 mrk 4 sk 1 T/ønde Havre 4 mrk Landskyld og Leeding 1 T/ønde Malt 2 rd 1 T/ønde Korn 2 rd 4 Mæler Korn I Sogn 6 mrk. Men Kongens Korn Tiende udi Norhorlehn 2 rd for Tønden. Dat/ert Bergen d/en 23de Novembr/is 1736. U: Kaas. O: Borneman.

8. Placat af Dato 11 Januarij 1735 Hvor af Copie var verificert af Stifts befalings Mand Kaases Haand *an angaaende Colonierne i America Hvem der kunde {gaaenden Citan} have lyst til at begive sig der Hen og sig ned sætte kand angive sig udi Compagniets Contoir paa Christianshaun hos Compagniets Bogholder Peter Mariager.

9. Schiøde udgivet af Auctions Directeur Bendix Ernst Manich udi Bergen til Ass/esso/r Jan Von der Lippe paa gaardene Stølen af Skyld 1 pund og 3 merker Smør, Nygaard Een halv Løb Smør, Leervig Een halv Løb Smør Datert 27 Decembr/is 1734.

10. Schiøde udgivet af Dito til Ass/esso/r Jan Von der Lippe paa gaarden Bredvig paa 1 Løb og 12 merker Smør. Datert 18 Febr/uarij 1737

11. Obligation udgiven af Magdalena S/a/l/ig/ Harbert Henrichsøns til Verner Hossevinchel paa 600 Rixdr Courent, Hvorfor er Pandt sat Hendes gaard Hope, der Skylder 3 Løber og 18 merker Smør datert 27 Julij A/nn/o 1736.

12. Contract indgaaen imellem Maria S/a/l/ig/ Ove Holms og Fendrich Hans Brandt angaaende gaarden Kronstad af Dato 8de Decembr/is A/nn/o 1736.

13. Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Kaases Brev til Fogeden Andreas Jesen at Statholderen haver biefaldet at Justitz Cassens Bøder ved Execution maae inddrives efter Vidimeret Copie af de blotte Doms Slutninger Ligesom Christianshauns Kirches Bøder efter Forordningen af 21 Julij 1714. Datert Bergen d/en 24 Januarij 1737.

14. Bøxel Sæddel udgiven af Obriste Lieutenant Nicolas Christian Beerenfelts de Varnau til Andreas Gegenland von Bereder udi Bergen paa et støche Jord udi Længden 19 Alen og i Breeden 10 Alen at bygge der paa et Ang (Angit = svart mineral) Svart Huus med sit Vand Løb: datert Bergen d/en 22 Januarij 1737.

15. Publicert blev af S/a/l/ig/ Magister Vidings for hen tilhørende gaarder Nesthuun, Tvetteraas, den 1ste af 2 Løber Smør, den anden 1 Løb Smør og udi gaarden Sambdahl 1 ½ Løb Smør skal til Offentlig Auction udi Bergen I Herberget Altona d/en 29 Aprilis udi dette Aar om aftenen Klochen 5 slet - og Bundtvet.

Schifte Brevet efter Lars Michelsøn *Solens (Sølen/Søylen) Hustroe Marte Ols Daatter udviiser at Sterfboet Er eyende udi gaarden 12 merker Smør og 2 Kander Malt udi Sølen Vurderet for 12 Rd. Hvor af tilfald udi Arv

1737: 27b

Enchemanden Lars Michelsøn Sex Marcher Smør og Een Kande Malt vurderet for 6 Rd, Dend S/a/l/ig/ Kones Broders Børn Ole Lund, Anne Søevigen gift med Peder Halvorsøn Søevigen, Karen gift med Niels Grimen og Marte Størches Daatter til faldt udi gaarden Sølen samtlig 4 merker Smør og 2/3 Kande Malt vurderet for 4 Rd. Den S/a/l/ig/ Kones Søsters Søn Stephen Mitthun tilfald udi gaarden Sølen 2 merker Smør 1/3 kande Malt vurderet for 2 Rd. Skifte brevet Datert Sølen d/en 6te Augusti Anno 1736.

Schifte Brevet efter Knud Olsøn Riple udviiser at den S/a/l/ig/ Mand var eyende udi gaarden Riple 1 pund 3 merker Smør 1/8 sig/er Een aattende Deel Hud vurderet for 31 Rd 3 mrk, Hvilchet blev Deelet /: efterdi Enchen ey var god for at styre nogen Jord og forlangede iche des aarsag noget udlæg udi Jorde Godset :/ imellem Arvingerne saaledis, dend S/a/l/ig/ Mands Søn Ole Knudsøn blev udlagt udi bem/el/te gaard Riple 10 4/5 merker Smør 5/20 deel Huud vurderet for 12 Rd 3 mrk 9 3/5 sk. Daatteren Syneve gift med Carl Volle tilkom udi gaarden Riple 5 2/5 merker S/mør 5/40 deel Hud vurderet for 6 Rd 1 mrk 12 4/5 sk. Datteren Giertrud gift med Joen Østevold tilfald udi Riple og Daatteren Anne gift med Niels Dyngeland tilfald ligesom Den første Søster Hver udi Riple. Skifte brevet Datert d/en 20 Sept/embris 1736.

Schifte Brevet datert 21 Sept/embris 1736 efter afg/aaen Siri Niels Daatter udviiser at efter Hende blev deelet udi gaarden {Titelstad} Sletten Nii M/archer Smør vurderet for 10 Rd. Hvilchen gaards Part Enche manden begierede nemlig Vincentz Titelstad og den afdøde Kones 2de Sønner Salamon Yttre Hoope og Lars Nielsøn Steensvig begierede at Deris Medarving Anne Salamons Daatter maatte nyde. imod De igien fich Deris Part i Phanøe Kirche, Hvor med *Annee Salamons Datters Mand Mons Monsøn var fornøyet, Thi blev *Annæ Mons Monsøns Søre Gillestad udlagt udi Gaarden Sleten forn/efn/te 9 merker Smør for 10 Rd.

Phanøe Kirche blev deelet saaledis. Enchemanden Vincentz Nielsøn Een Fierde Part vurderet for 30 Rd. Salamon Yttre Hope Een Aattende Part 15 Rd, Lars Steensvig ligeledis Een Aattende Part 15 Rd, Thi Sterfboet eyede den Halve deel udi Phanøe Kirche efter det Kongl/ig Skiøde af 12te Augusti 1724, Vurderet for 60 Rd {af} Hvilchen halve Deel af Kirchen blev deelet imellem Enchemanden Vincentz Nielsøn og fornæfnte arvinger, saa at Vincentz i stæden for Han før hafde udi Phanøe Kirche ½ Part behold Han ichun Een Fierde, og Salamon Yttre Hope blev udlagt udi Kirchen 1/8 Part som Lars Steensvig ligeledis Een 8de Part.

Forgangne Aars 1736 Restantzer blev oplæst Hvilche beløb sig til 169 rd {1 mrk} 12 (13) sk, Ingen giorde Indsigelse Derimod des aarsag forseylede.

1737: 28
 
 

Denne Termins Restantzer blev og oplæste og af Rætten forseylet Hvilchen Restantz for den gemeene Almue beløb sig til 340 rd 3 mrk 5 [sk] og for Proprietarierne 329 rd 3 mrk 8 sk,

Procurator S/igneu/r Jacob Preus paa Citantens S/igneu/r Henrich Magni vegne frem lagde Een stæfning imod Henrich Vessel til Continuation af forige Stæfnemaal, Hvilchen Continuations Stæfning var paategnet af Henrich Vessel Ham Lovlig at være forkyndt, sam/m/e Stæfning var datert Bergen d/en 26 Februarij 1737.

Den Indstæfnte Henrich Vessel lod af Rætten Insinuere et Indlæg af 13 Martij som var i gaard, Hvor ved Han forlanger at Rætten vil tilholde Citanten at efter leve den for Hen af Rætten gifne decision,

Der paa forestillede Procurator Preus, at som Henrich Vessel foruden Hans egen tegning paa Stæfningen om dens Lovlige forkyndelse for Ham finder Comparenten ved dito Vessels indkomne Indlæg at den bem/el/te Vessel iche imod siger Hans Comparentens Principals ermelte Vessel gifne Lovlig Varsel udi dette søge-Maal formedelst Comparentens Principals udstæde lovlig forkyndt og nu I Rætte komne Continuations Stæfne maal, alt saa vil det falde af sig selv besynderlig efterdi Hverchen nu eller for hen af Vessel er bleven giordt eller Lovlig formeret nogen slags Lovlig Modsigelse imod Søge-maalet saa vel I almindelighed, som I særdelished her for denne ærede Ræt maa imodtage og liide Dom for det paastæfnte efter hovet Stæfningen og Hvad videre der efter her Er bleven I Rætte lagd, Hvor til Comparenten vil have sig refereret Ventende og iche mindre paa staaende at Rætten vilde befordre Sagen til Een Endelig Dom, Hvor under Comparenten tillige vilde formode at Rætten tillige vilde være erindret, som saa vedbørlig, som tilstræchelig Satisfaction og erstatning for denne Langvarige Processis Kostbare Omkostninger, og saaledis ville Conparenten for denne sinde have Sagen Submitteret Rættens Kiendelse.

Der paa blev givet følgende

Afsigt

Eftersom Citanten Henrich Magnus iche haver fyldest giordt Rættens d/en 31 Martij A/nn/o 1735 gifne Kiendelse og Henrich Vessel ved til gienmæle for denne Rætten at have taget

1737: 28b

Den her udi Rætten producerte Continuations Stæfning, saa tilholdes Citanten {efter} for hen d/en 31 Martij A/nn/o 1735 at producere de fornødne behøvende Documenter udi Sagen til Rættens oplysning nest holden Som/m/er Ting, Da Citanten og haver at advare den indstæfnte Henrich Vessel at møde Hvor ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Dernest blev raabt om nogen flere hafde Sager, men som ingen sig indfandt blev Tinget ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Sartor

Anno 1737 d/en 15 Martij blev holdet Skatte, Sage og Restantz Ting for Sartor Schibreds Almue paa gaarden Schoge nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Jens Olsøn Vindenæs, 2. Rasmus Iversøn Bielcherøen, 3. Mons Knudsøn Golten, 4. Ole Monsøn Spielde, 5. Anders Nielsøn Bildøen, 6. Hans Simonsøn Schoge, 7. Søren Michelsøn Golten, 8. Hans Hansøn Voge, tillige med Bøyde Lænds-Manden Simon Schoge og mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordning og andre Rescripter som paa Fol/io 26 og 27 findes extraherede, dernest

Den 16 Martij blev Rætten igien sadt

Bøxel Sæddel udgiven af Peder Hamre og Mons Golten til Joen Brynelsøn paa Et Pund og 3 Marcher Fisch udi gaarden Øvre Golten, siger 1 pund og Tre Marcher Fisk. Datert Schoge d/en 15 Martij A/nn/o 1737. <L:>

Halvor Dahl tillige med Jens Henrichsøn á Møinichen mødte for Rætten Hvor da Halvor Dahl producerede Copie af stæfningen under Sorenskriverens Haand Hvor efter Halvor Dahl haver Contra stæfnet Told inspecteur Abraham Norman til d/en 10 og 11 Augusti sidst afvigte udi den Sag Told Inspecteur Norman haver indstæfnt Halvor Dahl til 22 og 23 Octobr/is A/nn/o 1734. forbem/el/te Copie Stæfning seeis af Hans Simonsøns og Knud Simonsøns paategning af 13 Febr/uarij 1737.

Paa H/er/r Told Inspecteur Norman blev efter Loven 3de gange Lydeligen paaraabt, men Han iche selv eller nogen paa Hans Vegne mødte, Hvor fore Abraham Norman Told Inspecteur efter S/igneu/r Møinichens forlangende foreleggis at møde og svare for sig Een gang for alle til Som/m/er Tinget.

I følge denne Rættes afsagde Dom d/en 1 Martij A/nn/o 1736 Som dend 5te Novembr/is nest efter ved Michel Johansøn Mæland og Diderich Andersøn er forkyndt Halvor Dahl udi Hans Huus paa Svenøen eller Sælbachen (Sælbuchen) Imellem afg/aaen Sivert Rasmusøn og bem/el/te Halvor Dahl Comparerede bem/el/te Halvor Dahl og efter at Eedens forchlaring af Lov bogen Lydeligen var

1737: 29

Bleven oplæst for Ham Dahl, aflagde Hand Halvor Dahl sin Eed med oprachte Fingre her for Rætten Ligesom fornæfnte Dom Halvor Dahl har foreskrevet.

Dernest blev Sagen foretaget.

Som Halvor Dahl hafde ved Een kaldet Contra Stæfning indkaldet Sivert Rasmusøn til at anhøre Hans Eed efter den Dom, som her udi Rætten er afsagd d/en 1 Martij A/nn/o 1736 og *for (før?) dette Stæfne maal udgich udstæd er Acten under Rættens Haand og Seyl.

S/igneu/r Halvor Dahl og Jens Møinichen mødte for Rætten, Hvor da Møinichen producerede Een udskrift af Ting Protocollen der af erfahris at afg/aaen Sivert Rasmusøn haver af Rætten faaen Lau-dag at skulle møde til Høste Tinget udi Aaret 1736. Der nest formeente Møinichen at efterdi Halvor Dahl nu allerede for Rætten haver aflagd den Eed, som Dom/m/en han har paalagt, saa formeente Mønichen og at Told Inspecteuren og de andre Sivert Rasmusøn[s] Arvinger nu aller mindst kand undslaae sig for at tage til gienmæle efter denne producerede foreleggelse, sær efterdi de har accorderet Ham Eedens afleggelse efter Sam/m/e Stæfne maals indhold Hvor udi afg/aaen Sivert Rasmusøn er kaldet at anhøre Eedens afleggelse, som et nyt og u-igien drivelig Vidnis byrd udi Sagen, thi Comparenten formeener at saa længe Eed ey var aflagd, saa var det Een Mørch beretning for Rætten, Hvo der var temere Litigans, og efterdi Loven aller naadigst befaler at Hvo der taber Sag bør oprette sin Veder part omkostninger, Hvilchet Han paastaaer at afg/aaen Sivert Rasmusøns Arvinger bør for den post, som Dahl ved sin benægtelses Eed har fri giordt sig for, og der ved beviist Søge maalets u-rigtighed, betale Ham omkostninger med 16 Rixdr.

Fra Told Inspecteur Norman blev Rætten insinueret et Indlæg, som blev oplæst for Rætten af 12te hujus,

Der paa af Rætten blev given følgende

Eragtning.

Efter som Halvor Dahls Fuldmægtig S/igneu/r Jens Møinichen tilstaaer at Sivert Rasmusen Ved Døden Er afgangen, som allene var stæfnte af Halvor Dahl udi denne Sag, saa henviises Halvor, om Han siufnes at Have nogen Lovlig tiltale til afg/aaen

1737: 29b

Sivert Rasmusens Arvinger Dem at søge, som Han bedst veed og kand, Men denne stæfning imod afg/aaen Sivert Rasmusøn aldeelis ophæves.

Herman Petersøn Contra Klocheren Christen Holst

vide Fol: 4

Christen Holst Producerede et Indlæg af Dato Sund d/en 15te Martij A/nn/o 1737 som for Rætten lydeligen blev oplæst, udi Sam/m/e Indlæg beraaber Christen Holst sig paa et Tings Vidne, som iche blev af Ham produceret.

S/igneu/r Thomas Steen mødte paa Citantens Herman Petersens vegne, og ansaae det af Christen Holst producerede Indlæg u-værdig at besvare, men Han refererede sig til Hvis af Han for hen i Sagen er frem lagd og paastaaet, saa vel som de afhørte Vidners forchlaring, Hvor efter Han paastod u-opholdelig Dom udi Sag tillige med for Omkostninger, og protesterede imod ald opsættelse,

Hvor paa blev Kiendt, som følger.

Dom

Citanten Herman Petersøn haver med 2de Vidner navnlig Anders Siversøn Muur Mæster og Lars Jensøn Her for Rætten beviist at Christen Holst Klocher haver solgt Øl, Det er og bleven Her for Rætten publicerete 2de Forbuder udgiven af Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Her/r Ulrich Kaas, det første er Datert Bergen d/en 14 Maij A/nn/o 1734 og publicert her for Rætten Den 5 Augusti nest efter, det andet Forbud er Datert den 5 Octobris A/nn/o 1736 og publicert den 20 Octobris sam/m/e Aar, at ingen maa giøre Herman Petersøn nogen Impas I sine Privilegier, som Citanten af Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigst ere forundte, det er og beviist med Een udskrift eller extract af Ting Protocollen at bem/el/te Christen Holst Klocher til Sund tilforn er bleven Actioneret for uLovlig Øl sahl her for Rætten d/en 28 (20?) Novembr/is A/nn/o 1736, Hvor bem/el/te Christen Holst blev tilfundet at betale bøder efter Dom/m/ens indhold;

Alt saa kiender ieg for Ræt efter som Christen Holst Klocher \med et Ølsahl/ baade haver overtraad Stiftsbefalings Mandens 2de for hen Mentionerte forbuder, som er grundede paa Deris Kongl/ig Majestets Herman

1737: 30

Petersøn aller naadigst forundte Privilegier, og der ved iche efter levet Deris Kongl/ig Maj/este/ts befaling udi Herman Petersøns Privilegier, at Han Christen Holst bør og Pligtig er 15 Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse at betale til Hospitalet udi Bergen 10 Rd. og i Processens omkostning 5 Rixdr under Nam og Execution ved Rættens vidre befordring efter Loven.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Monsøn Thæle paa 14 merker Fisk udi gaarden Nore Nipen til Peder Erichsøn Datert Schouge d/en 15 Martij A/nn/o 1737. <L:>

Ole Nielsøn Thæle hafde ladet indstæfne Knud Larsøn Thæle fordi Hand skal have beskyldt Ham for Tyverie nemlig Citanten, der om at vidne ere indstæfnte Mons Knudsøn Golten og Hans Olsøn Schouge,

Hvilchet Kald og varsel Lænds Manden Simon Michelsøn Schoge og Ingebreth Borsøn Søre Tvedt ved Eed efter Loven afhiemlede at have Vedkom/m/ende forkyndt for 3de ugers Tiid;

Den indstæfnte Knud Larsøn Thæle mødte for Rætten og tilstod Lovlig at være stæfnet til dette Ting og Stæd.

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor Efter det første Vidne

Mons Knudsøn boende paa gaarden Golten blev foretaget, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde, at da Som/m/er Tinget udi forgangne Aar blev holdet, var Vidnet tillige med Knud Thæle udi Ole Hansøns Floer Her paa gaarden Schoge, sam/m/e Tiid kom Citanten Ole Nielsøn Thæle ind til Dem, da Han der ind kom sagde Knud Thæle til Citanten der kommer Tyven, der efter Sagde Vidnet til Citanten, hørte Du Hvad Knud sagde, der til svarede Ole Nielsøn, Mons Knudsøn Du kiender Ham før, Han taler saa meget, Knud sagde og at Ole hafde taget Een March Tobach og et støche Tou eller Kale (Norsk Hist. Leksikon: Kale = grovt tau eller snøre, brukt til iltau) \i Bergen/.

Det andet Vidne Hans Olsøn Schoge blev indkaldet og advaret at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Han ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at ved Som/m/er Tinget nest afvigte hørte Vidnet at Knud Thæle sagde Lænds Manden tog Tiuven udi Lau-Rætten, Vidnet spurgte Hvem det var? der til svarede Knud Larsøn Thæle det er Min Grande Ole Nielsøn videre sagde Knud til Vidnet at Ole Nielsøn tog et støche Tou I Byen, og veed Vidnet iche videre end Knud sagde, at Han skulle bære Touget op igien, videre sagde Vidnet at Ole blev beskyldt af Knud, at Han

1737: 30b

Citanten Ole Nielsøn skulle have taget Een March Tobach i Bergen.

Den indstæfnte Knud Larsøn Thæle begierede Sagen udsadt til neste Ting for [at] føre Contra Vidner, som Rætten Ham bevilgede.

Knud Larsøn Thæle hafde ladet indstæfne Ole Nielsøn Thæle fordi Han haver sagt til Knud Han mindes som Een Skielm, den Tiid Ole var hos Knud Med Tvende Mænd for at spørge Knud om Han ville tilstaae de ord Knud hafde talt om Ole, nemlig de ord forrige Vidner Mons Knudsøn og Hans Olsøn hafde udsagt, til at vidne udi denne Sag ere indstæfnte efterskrevne Vidner Jacob Tørresøn (Tønnesøn?) Thæle og Johannes Jacobsøn paa Thæle,

Hvilchet Kald og varsel Lændsmand Simon Michelsøn Schoge og Ingebret Borsøn Søre Tvedt ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt saa vel Ole Nielsøn som De 2de Vidner Jacob Tørresøn og Johannes for 3de ugers [Tiid] siden,

De indstæfnte Vidner bleve efter Loven 3de ganger lydeligen paaraabte, Men ingen af Dem mødte, der paa blev given følgende

Afsigt.

Efter som Jacob Tørresøn og Johannes Jacobsøn iche ved Sagens paaraab mødte, saa forelegges de af Rætten at møde til neste Ting der Vidnis byrd at aflegge til sam/m/e Tiid bør Citanten og advare Ole Nielsøn at møde og høre paa Vidnernes udsigende, Hvor ved Sagen beroer til neste Ting.

Efter som ingen flere Sager blevne anhængig giordt bleve

Forgangne Aars Restantzer oplæste og forseylede som beløb sig til 12 rd 2 mrk 9 sk.

Denne Termins Restantzer bleve og oplæste og forseylede, som beløb sig til 159 rd 4 mrk 14 sk.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu.

Herløe

Anno 1737 d/en 18 Martij blev holdet Skatte Sage og Restantz Ting med Herløe Skibreds Almue paa Gaarden Frechau nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Siur Hansøn Kiergaard, 2. Jacob Andersøn Viig, 3. Vincentz Michelsøn Taaschevigen, 4. Elling Bastesøn Tvedt, 5te Niels Magnesøn From/m/ereide, 6. Mons Nielsøn Heggernæs, 7. Michel Joensøn Fiuschanger, 8de Ole Olsøn Rong tillige med Bøyde Lænds Manden Anders Tvedt og mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Majestets Høye nafn og

1737: 31

alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 26 og 27 ere extraherede, dernest

Schiøde udgivet af Auctions Directeur Manich I Bergen paa gaarden Follesøen af Skyld 1 Løb Smør, 1 Tønde Malt og 18 M/archer Fisk til Mad/a/me Maren S/a/l/ig/ Henrich Henrichsøns Datert Bergen d/en 27de Decembr/is 1735.

Schiøde udgivet af Lænds Mand Anders Tvedt til Zacharias Fæster paa gaardene Øvre Tvedt der skylder aarlig 1 L/øb S/mør, 1 T/ønde og 1 Mæle Malt med paastaaende Huuser, tillige med gaarden Holme af Skyld Een Løb Smør og Een Tynde Malt og udi Nedre Tvedt Et pund Smør og 1 Mæle Malt, Datert Bergen d/en 26de Januarij A/nn/o 1737.

Nr. 3 - 1 ½ Rixdr Nr. 380

Caution udgiven af Ole Halvorsøn og Johannes Monsøn Frechhau begge paaboende til S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Sterfboe for Lænds Manden Anders Tvedt paa 154 Rd. Datert Bergen d/en 26 Januarij A/nn/o 1737.

Obligation udgiven af Lænds Mand Anders Tvedten til Ole Halvorsøn og Johannes Mogensøn begge boende paa gaarden Frechou paa 154 Rd Hvorfore Pandtsat Alversunds Kirche, samt alt andet Hvad Debitor eyer eller eyendis vorder Datert Bergen d/en 26 Januarij A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Zacharia Fæster til Anders Tvedt Lænds Mand paa Een Halv Løb Smør, ½ Tønde Malt og Tii Kander Malt udi gaarden Øvre Tvedt. Datert Hops gaard d/en 3 Febr/uarij A/nn/o 1737. Her ved fulgte Læylændingens revers af sam/m/e dato.

Confirmation af Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Her/r Ulrich Kaas udgiven til Lænds Mand Anders Tvedten paa Hans Lænds Mands Embede. Datert Bergen d/en 27de Febr/uarij 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen unge Karl Arne Jacobsøn udviiser at Hans arvinger er tilfalden udi arv af Jordegods 27 merker Fisk udi gaarden Rong vurderet for 31 Rixdr 3 mrk, Hvilchet blev deelet imellem Den S/a/l/ig/ Karls 3de Broder Døttre Elsebe, Barbro og Anne Johannes Døttre, af Hvilche Hver bekom 7 4/15 deel merker Fisk udi gaarden Rong, og den S/a/l/ig/ Karls Halv Søsters Søn Mons Magnesøn. Datert Rong d/en 15 Junij A/nn/o 1736.

Schiøde udgivet af Anders Larsøn paa (ope rum) merker Fisk til sin Broder Thomas Larsøn udi gaarden Rong. Datert Frechau d/en 18 Martij A/nn/o 1737.

Den 19 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Ass/esso/r Johan Lausøn[s] Tilladelse at alle maa kaste efter Sild under eller ved de stæder, som hører Ham til naar Hans egen Nood eller Hans Læylændingers ey ere tilstæde imod Lands Laad Ham at give efter Loven. Datert Herløe gaard d/en 16 Martij 1737.

Justits Raad og Lau-Mand Niels Knagenhielm hafde ladet indstæfne Rasmus Nielsøn Fromer-Eide vide Prot: Fol: 9.

Paa Citantens vegne mødte Zacharias Fæster og frem stillede Skafferne Niels Michelsøn Volle og Helge Johansøn

1737: 31b

Espetvedt, som ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have til dette Ting med mere end 14 Dages varsel forelagt den indstæfnte Rasmus Nielsøn Fromer-Eide at møde og svare efter Original Stæfningens indhold, som til Høste Tinget sidst afvigte blev afhiemlet og anhængig giordt,

Paa Rasmus Nielsøn Fromer-Eide blev efter Loven trende gange Lydeligen paaraabt, Men Hand Hverchen selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt;

Dernest producerede S/igneu/r Zacharias Fæster et udtag af Hops Gaard Jorde Bog og til Conference om desens Rigtighed anviiste Hovet Jorde bogen in originali, Hvor med det af Ham producerte udtag blev Confereret og Rigtig befunden,

Paa den indstæfntes Vegne var som før ermeldt iche nogen til stæde, Men Hans Grande Niels Magnesøn, der for Rasmus Fromer Eids hafde betalt Skat, frem viiste efter Citantens Fuldmægtiges paastand den indstæfnte Rasmus Fromer-Eides Landskylds \bog/, som blev efterseet, og da befunden at Han Rasmus iche var afskreven I bem/el/te Bog til Citanten nogen Landskyld at have betalt siden for Aar 1732, og den Lanskyld var ey bleven betalt før d/en 25 Augusti A/nn/o 1733. bem/el/te udtag blev for Rætten lydeligen oplæst, Hvilchet er Datert Hoops gaard d/en 23 Octobris A/nn/o 1736.

Efter forbem/el/te producerte paa Zacharias Fæster som Fuldmægtig for Her/r Justitz Raad og Laug Mand Niels Knagenhielm Dom over den indstæfnte Rasmus Fromer-Eide, des Aarsag blev Dom og afsagt, som følger.

Dom

Eftersom Den indstæfnte Rasmus Nielsøn Fromer-Eide Hverchen efter stæfne maal eller Rættens foreleggelse haver svaret eller ladet svare for sig udi denne af Her/r Justitz Raad og Laugmand Niels Knagenhielm indstæfnte Sag angaaende Landskyld, 3die Tage og Fierde Penge, som rester for Aarene 1733 - 1734 - 1735 beløbende sig til den Summa 5 rd 4 mrk og 1 sk; Alt saa tilfindis den Lovlig indstæfnte Rasmus Nielsøn boende paa gaarden Fromer-Eide til Citanten Her/r Justitz Raad og Laugmand Niels Knagenhielm, iche alleniste at betale forbem/el/te 5 Rd 4 mrk og 1 sk resterende Landskyld 3die Tage og 4de Penge men end og udi Processens Omkostning 2 Rd 4 mrk, Alt inden 15ten Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under Nam og execution ved Rætten[s] videre befordring efter Loven.

Bøxel Sæddel udgiven af Told Inspecteur Abraham Norman paa Nii Skilling Jord, siger 9 sk. Jord udi gaarden Langeland til Aschil Aschilsøn Siursæt. Datert Langeland d/en 3 Decembr/is A/nn/o 1736. <non>

Bøxel Sæddel udgiven af Told Inspecteur Abraham Norman til Mons Nielsøn Nefstad paa Nii Skilling Jord udi gaarden Langeland. Datert Langeland d/en 3 Decembris A/nn/o 1736. <non>

1737: 32
 
 

Mad/a/me Elche S/a/l/ig/ Haslops Contra Ole Indre Bragstad,

Citantinden ved Lænds Mand Anders Tvedt lod producere Een foreleggelse, som indstæfnte tilstod sig Lovlig at være forkyndt, foreleggelsen Lyder saaledes -

Dernest tilstod den indstæfnte at være Citantinden Rigtig skyldig for fem Aars Landskyld, ligeledis Koe og Giede Leye for 5 Aar, og begierede at Han maatte gaae fra gaarden uden opsigelse naar Besterne vare frem føde, dersom Citantinden Ham det vilde tillade var Han uden ald exception der til villig;

Lænds Manden Anders Tvedten efter Citantindens begiering ved Et Brev til Ham, som før paastod Dom udi Sagen, Hvor fore strax blev Kiendt og Afsagt, som følger

Dom

Af Citantinden Mad/a/me Elche S/a/l/ig/ Haslops er iche alleniste den indvarslede Ole Monsøn paa gaarden Indre Bragstad Lovlig bleven stæfnet og foretaget udi denne Sag, Men Han end og Selv hos møder her for Rætten og tilstaaer at være Citantinden Skyldig Laugielde Med videre Jordrottelig Rettighed for Fem Aar og Koe samt Giede Leye forbem/el/te Aar, som af 3de Kiør á aarlig 1 mrk 4 sk og 8te Gieder á aarlig 4 sk støchet, beløbende sig udi alt efter Lovlig Reigning 15 Rd. Des Aarsag bem/el/te Ole Monsøn Indre Bragstad bør og Pligtig er at betale til Citantinden Mad/a/me Elche S/a/l/ig/ Haslops bem/el/te 15 Rixd og udi Processens Omkostning 3 Rd 2 mrk alt inden 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under Nam og execution ved Rættens videre befordring efter Loven.

Michel Kielstad hafde ved Stæfne maal mundtlig ladet indkalde Johannes Herløvær for Overfaldig urolighed hand Haver Øvet imod Citantens Hustroe paa Kirche gaarden Mariæ Besøgelses Dag, der om at vidne ere indstæfnede efterskrevne Vidner Niels Paulsøn paa Toft, Niels Johansøn Davanger, Ole Monsøn Tostensvigen,

Hvilchet Kald og varsel Niels Michelsøn Volle og Helje Johansøn Espetvedt ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at [have] forkyndt for mere end 14ten Dages Tiid,

Den indstæfnte Johannes Herløver blev efter Loven 3de gange Lydeligen paaraabt men Han Hverchen selv eller nogen paa Hans vegne mødte;

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne Lydeligen oplæst og formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed frem stod saa

Niels Johansøn Davanger, nu værende paa bem/el/te Gaard Davanger aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde, at Mariee Besøgelses Dag sidst afvigte kom Vidnet gaaendes med Een Stie for at tage et Vindue ud af Herløe Kirche, efter som der I var qvolvit(?) og saae Vidnet sam/m/e tiid at Johannes Herlever Laae oven paa Citantens Michel

1737: 32b

Kielstads Hustroe og Knuede Hende eller trøchede Hende til Jorden med Næverne, Hvor udover Vidnet satte Stien fra sig og tog Johannes Herlever fra Citantens Hustroe Britte Rasmus Daatter, der paa reyste Citantens Hustroe sig op, gich til Kirche vægen, nemlig Herløe Kirches væg, thi det var paa Herløe Kirche gaard Johannes Herlever saaledis tracterede Citantens Hustroe, Hvor fore Hon græd, da Vidnet hafde taget Johannes Herlever fra Hende, derefter røg Johannes *Helever igien paa Citantens Hustroe, Men enten det var af druchenskab, som Han var Over iilet med eller Han giorde det fordi Han videre vilde have fat paa Citantens Hustroe kand Vidnet ey fuldkom/m/en forklare, Men Vidnet tog Johannes Herlever fra Citantens Hustroe hen paa Kirchegaarden og ved det sam/m/e formedelst Johannes Herlever var drukken fald Hand paa Kirche Gaarden, alt dette som Vidnet har udsagt passerede medens Præsten ey var gaaen paa Prædike Stolen i Herløe Kirche, end yder merede sagde Vidnet at Han Johannes Herlever bandede og brugte adskillige ord samt talede høyt den tiid Han Knuede Citantens Hus[troe] men Vidnet kand iche til visse sige Hvad ordene vare.

Ole Tostensvig det andet Vidne blev frem kaldet og advaret at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Han Ole Monsøn boende paa Tostensvig ved Eed med oprakte Fingre udsagde, at Mariæ Besøgelses Dag sidst afvigte var Vidnet udi Herløe Kirche, og som Præsten Messede før Alteret hørte Vidnet Alarm uden for Kirchen, Hvorudover Vidnet tillige med Andre gich ud af Kirchen for at see Hvad der passerte, og saae Vidnet at Johannes Herlever og nest forige stoede og drages i det sam/m/e slap Johannes Herlever fra det første Vidne og foer Hen paa Citantens Hustroe, som ved Kirchen stod og græd, saa at Hun for over Ende eller faldt paa Jorden tillige med Johannes Herlever, Vidnet hørte og at Johannes *Helever skiendte og bandte, Men Hvad Han sagde kand dette Vidne iche Huske.

Citanten paastod Dom udi Sagen og forlangte iche Niels Paulsøn Toft afhørt, eftersom Han vidste dette Vidne Niels Poulsøn ey kunde vide noget til Sagens oplysning.

Endnu paa spørgsmaal af Rætten svarede begge de afhørte Vidner Niels Johansøn Davanger og Ole Monsøn Tostensvig, at de siufntes

1737: 33

Johannes Herlever var Druchen, Men iche Edrue.

Citanten Michel Kielstad paastod Dom i Sagen, Hvor paa blev kiendt, som følger.

Afsigt.

Efter som til I Dag Citanten Michel Kielstad haver Ladet indstæfne Johannes Herlever baade til at liide Dom for den overlast Johannes skal have giordt paa Citantens Hustroe ved Herløe Kirche, og tillige at høre Vidner, da efterdi Johannes Herlever ey ved Sagens paaraab sig haver indfundet, saa givis Ham Lov dag her ved af Rætten at møde til neste Ting, Hvilchen Lov dag Citanten haver for Johannes at Lade forkynde til neste Sommer Ting, Hvor ved Sagen til bem/el/te Tiid beroer.

Michel Gaustad Cont/ra Niels Boge.

Citanten Michel Gaustad mødte Selv for Rætten og producerede Een Vidnisbyrds Stæfning imod Niels Michelsøn Boge af Dato Bergen d/en 9 Februarij A/nn/o 1737, som for Rætten Lydeligen blev oplæst.

Hvilchet Kald og varsel Skafferne Niels Michelsøn Volle og Helje Johansøn Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt saa vel Contra parten Niels Michelsøn Boge, som de I stæfningen navn givne Vidner undtagen Baste Schielanger for 4 ugers Tiid.

Dend indstæfnte Niels Boge mødte for Rætten og producerede Een Contra Stæfning af 24de Febr/uarij sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev oplæst,

Hovet Citanten Michel Gaustad tilstod den Contra Stæfning for Ham Lovlig at være forkyndt af Lænds Manden paa Radøe Skibred Niels Sæbøe, tillige med Simon Sæbøe og Hans Vettaas.

Der nest begierede begge Parter Eedelig Vidnes forhør, thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, der paa bleve De Separerte, og fremstod det første Vidne

1. Niels Ellingsøn Nordre Aadland aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde I Begge Parters nerværelse: at først udi forgangen Som/m/er kom Contra Citanten Niels Michelsøn til Vidnet bedende Han maatte udi Vidnes Hage lade gaae Een graae sidet Qvie, Hvor til Vidnet gav Ham forlov til sam/m/e Qvie saae Contra Citanten undertiden Selv saa vel som Vidnet og Hans Folk noget efter S/anc/te Hans Dag Kom {at} Niels Michelsøn i Vidnets Hage for at see til den Graae Sidet Qvie, da fandt Hand den ey, Hvor udover Niels Michelsøn gich til Vidnet, som nylig var kom/m/en fra sin Stiffader spørgende Ham om bem/el/te Qvie, og bad Ham forhøre hos de omkring boende, om der af

1737: 33b

Dem nogen kunde give opliusning Hvor hans Qvie kunde være Hen kom/m/en, nogen Tiid der efter kom af de indstæfnte Vidnet Et navnlig Ole Gaustad til dette Vidne I ærende for Præsten, Sam/m/e Spurgte dette Vidne om Niels Michelsøns graae Sidet Qvie, der til Ole Gaustad svarede, der gaaer 3de Bedster udi Gaustads March, som Han iche vidste om de vare Hans Grandes, og ere de iche min Grandes, da ere De fremmedes, thi et af Dem har sam/m/e farve, som det du spørger om, denne Ole Gaustads relation gav dette Vidne Niels Michelsøn tilkiende, som sagde at ville fahre Hen for at see bem/el/te 3de Bedster, Morgenen der efter kom Niels Michelsøn til Vidnet og Lod Ham beede Han ville gaae med Ham til Gaustad for at spørge om De hafde seet Niels Michelsøns Qvie, Hvilchet Vidnet og giorde, og da Vidnet tillige med Niels Michelsøn kom paa Gaustads Bøe, Lade De Niels Michelsøns Stif-Søn gaa paa gaarden Gaustad for at spørge Folchene der, om de noget fremmet Bedst hafde seet, da Niels Michelsøns Stif-Søn som var sendt til gaarden Gaustad noget Længe blev borte, hørte Vidnet at bedsterne Bauste udi Michel Gaustads Skinne Floer, des Aarsag Niels Michelsøn gich op i Floren for at see Hvorledis det var med Bedsterne, der efter gich Vidnet og op til Gaustads Bøe gaard, som Michel Gaustads Floer staaer, og spurgte Niels Michelsøn om Han saae sit Bedst inde I Floren der til Niels Michelsøn svarede, det er Lig til Hun er her, ieg veed det iche til visse, da Vidnet gich ud om Bøe *garn til Niels Michelsøn da stod Niels Michelsøn tet ved Floren og hafde fat paa Een Qvie, der var af sam/m/e Coleur, som den Niels Michelsøn slap ind I Vidnes Hage og lige saa stor; Vidnet sagde til Niels Michelsøn er det saa du tvifler paa det at være dit Bedst, da vil vi gaae op til Gaarden og tale med Folkene der om, i det sam/m/e lagde Niels Michelsøn Tau paa Bedsted og der efter kom Niels Michelsøns Stifsøn og sagde at de paa gaarden Gaustad ey hafde seet saadan Et Bedst, som de søgte efter, der paa Lette Niels Michelsøn bedstet hiem om Bøe gaarden igiennem Grinden der er, og raabte Da Citantens Michel Gaustads Kone til *Vidnet Niels Michelsøn sigende, det var sit Bedst, Niels Michelsøn raabte til Michel Gaustads Kone Hon skulle kom/m/e til Dem og see om det var Hendes

1737: 34

Bedst, Hvilchet og skeede, da Hon Michel Gaustads Kone til Dem kom sagde Hon at det var sin Qvie, der paa svarede Niels Michelsøn gud bædre mig, saa er Min Qvie borte, der paa Niels Michelsøn slap Qvien og Michel Gaustads Tøs *giente Qvien hiem efterat Hon hafde Løst Tauet af den og levert Niels Michelsøn, som bad Michel Gaustads Kone Hon ville spørge om Hans Qvie, Hvilchet Michel Gaustads Kone og lovede Niels Michelsøn, der efter gich baade Vidnet og Niels Michelsøn bort.

2. Det andet Vidne Madalie Villums Daatter tiennende Ole Olsøn Gaustad 30 Aar gam/m/el blev indkaldet og formaning til Hende giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Hun aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at Een gan[g] udi forgangne Som/m/er Een Søndag stod Vidnet nere ved Gaustads Huuse, Hvor Niels Michelsøns Stif-Søn Otto kom til Vidnet og sagde at Ole Gaustad hafde sagd, der gik nogle frem/m/ede Bedster neden ved Søe, som skulle være i tallet 3de, Vidnet svarede Hon iche vidste der af, Men Hon ville gaa til Citantens Kone og spørge Hende der om, Hvilchet skeede, da blev Vidnet af Citantens Kone svaret, der var ingen uden Een Rød Oxe, der hafde gaaet i Som/m/er udi faneraaet, der efter gik Vidnet ind I Stauen, Hvor Vidnet noget efter hørte Citantens Kone raabe, de skulle \ey/ leede bestet af thi det var Hendes, Vidnet gich saa ud og saae Niels Michelsøn tillige med det første Vidne stode og holdt paa Een Graae siidet Qvie, noget der efter saae Vidnet at Michel Gaustads Kone tillige det første Vidne Niels Aadland og Niels Michelsøn[s] Søn sad sam/m/en ved Søe og Citantens Tøs drev den graae sidet Qvie op efter Een ager fra Dem.

3. Det 3die Vidne Otto Erichsøn tiennende hos Contra-Citanten, som er Hans Stiffader, blev indkaldet, advarsel til Ham giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Han aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde sig at være 22 Aar gam/m/el. og veed at Hans Stiffader Niels Michelsøn hafde Een graae siidet Qvie, som Hand af Niels Aadland fich Lov til at græsse udi Niels Aadlands det første Vidnes March, I Øvrigt udsagde Hand at Hand blev sendt til gaarden Gaustad for at spørge om der gich nogen frem/m/ede Bedster, som Ole Gaustad Hafde berettet for Niels Aadland Hvor Hand først talede med Ole Gaustads Tøs der iche vidste noget der af, men Han spørgte Michel Gaustads Hustroe der om, som svarede, at ingen fremede Bedster var hos Dem, Hvor paa Vidnet gik til sin Stiffader, som stod Ved Michel Gaustads

1737: 34b

Floer, og hafde fat paa Een graae sidet Qvie, noget lidet fra Vidnets Stiffader stod det første Vidne Niels Aadland, der efter Leede Niels Michelsøn bem/el/te Qvie Hiem paa Gaustads Bøe, hørte saa Michel Gaustads Kone raabe det var Hendes Qvie, Vidnes Stiffader bad Hun vilde kom/m/e need og see om det var Hendes, Michel Gaustads Kone Kom til Dem og der Hun sagde det var Hendes Qvie, svarede Niels Michelsøn, da er min borte, Michel Gaustads Kone bad sin Daatter tage Qvien, Hvilchet og skeede, Qvien leede Michel Gaustads Daatter op til Floren igien kom til bage med Tauget til Vidnes Stiffader, paa Spørgsmaal svarede Vidnet at denne Qvie som Hans Stiffader havde lagt Tau paa var gandske Liig den Qvie, som er bleven borte for Hans Stiffader.

4. Der efter bleve Michel Gaustads Kone frem kaldet der baade af Citanten Hendes Mand og Contra Citanten Niels Michelsøn til at vidne er indstæfnt, Hon blev formanet om at vagte sig for Meen Eed, der efter aflagde Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at En Søndag over Middag kom nest forige Vidne til dette Vidne Anne Gutorms Daatter, og spørgte om de hafde seet nogle fremmede Bedster, Men Vidnet svarede ney, dersom dette var sagd at ved søen skulle gaae nogle frem/m/ede Bedster, da skulle de der søge om nest forige Vidne gik strax bort, i det samme kom Vidnet I tale med Een fattig Kone, Hvor da Vidnet blev Vahr at Niels Michelsøn kom gaaendes med et graae Bedst, som Han hafde Tau paa, Vidnet raabte til Niels Michelsøn og Niels Aadland at det var Hendes Bedst, De Leede end da bedstet Liidet om Een Aax, og der Vidnet anden gang raabte at det var Hendes Bedst, bad Een af dem Vidnet vil kom/m/e til Dem, bedster vare Løse I Floren, Vidnet kom til Dem tillige med sin Daatter, som tog imod det graae bedst og Leede det til Floren igien, kom saa til bage med Tauvet, der var paa Bedstet, og gav Niels Michelsøn det, der efter bad Niels Michelsøn Vidnet vilde spørge alle stæds om Hans bedst, som Vidnet Ham Lovede, Hvilchet alt passert med Vendskab og godhed imellem Parterne.

5. Det 5te Vidne var Martha Michels Daatter, som ey hafde været til Alters des Aarsag ey til at Vidne blev antagen.

6. Det 6te Vidne Ole Olsøn Gaustad aflagde sin Eed, efter at Han var formanet om at vagte sig for Meen Eed, med op rachte Fingre efter Loven, udsagde der hos, at Da det første Vidne Niels Aadland spurgte Ham om Han iche hafde seet Niels Michelsøns Bedst,

1737: 35

Svarede dette Vidne Niels Aadland lige som Niels Aadland har forklaret, Men Han veed iche hvorledis Niels Michelsøn tog bedstet af Floren, dog veed Han at det Bedst Niels Michelsøn hafde lagt Tauvet paa, var iche det Vidnet saae gaaendes ved Søen.

Citanten Michel Gaustad begierede Tings Vidne, som Rætten bevilgede.

Flere Sager vare ey indstæfnte derfor

Restantzerne af forige Aar bleve oplæste, som blev og forseylede, Hvilche beløb sig til 38 rd 5 mrk 14 sk.

Denne Termins Restantzer bleve og oplæste og forseylede Hvilche beløb sig til 252 Rd 3 mrk 5 sk.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Alenfit

Anno 1737 d/en 21 Martij blev holdet Skatte Sage og Restantz Ting med *Med Alenfits Skibreds Almue paa Giæstgiver Stædet udi Alver Strømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd. 1. Børge Johansøn Hilland, 2. Knud Andersøn Soltvedt, 3. Knud Eilufsøn Tvedt, 4. udi Ole Pedersøn Tvedts stæd var Ole Halsteensøn Lille Oxe, 5. Jacob Olsøn Tvedt, 6te Lars Johansøn Læchnæs, 7. Jacob Nielsøn Kapperdahl, 8de Niels Siursøn Lille Oxe tillige med Bøyde Lænds Manden Eiluf Mundahl,

Hvor [da] efterat Rætten var sadt udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først oplæste Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordninger og andre Breve, som paa fol/io 26 og 27 ere extraherede, der nest

Schifte Brevet efter Ole Halvorsøn der boede paa Gaarden Nepstad Datert 14 Maij A/nn/o 1736 udviiser, at den S/a/l/ig/ Mands Sterfboe tilhører udi Gaarden *Helle (Heltveit) I Echanger Skibred 4 ½ M/archer Smør vurderet for 1 Rd 4 mrk 4 sk, Hvor af d/en S/a/l/ig/ Mands Enche tilfald navnlig Syneve Rasmus Datter 2 ¼ merker Smør vurderet for 5 mrk 4 sk og Daatter Lisbeth Ols Daatter lige saa meget - 2 ¼ merker Smør vurderet for 5 mrk 4 sk.

Den 22 Martij.

Dernest blev 3de gange Lydeligen raabt om nogen hafde Sager at føre i Rætten, men som ingen sig indfandt bleve

De restantzer for Aar 1736 lydeligen oplæste og forseylede, Hvilche beløb sig til d/en Summa 57 Rd 3 mrk 8 sk.

Dernest denne Termins Restantser, som beløb sig til 276 rd 11 sk.
 
 


I/n N/omine J/esu

Radøe

Anno 1737 d/en 22 Martij blev holdet Skatte Sage og Restantz Ting med Radøe Skibreds Almue paa Giæstgiver Stædet udi Alverstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Knud Larsøn Bauge, 2. Østen Olsøn Mangers Næs, 3. Johannes Torbiørnsøn Øvre Manger, 4. Hans Nielsøn Østre Soleim I Hans stæd Jens(?: overskrive/retta på) Monsøn Vestre Soleim, 5te Niels Erichsøn Indstebøe, 6. Gudmun Erichsøn Kaalaas, 7. Lars Knudsøn Kolstad, og 8de Gregorius Johansøn Noranger I hans stæd Peder Larsøn Nesbøe, tillige med Bøyde Lænds Manden Niels Sæbøe,

Hvor da efterat Rætten var sat blev først Tinglyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordninger og andre breve som paa fol/io 26 og 27 ere extraherede, dernest

1737: 35b

Schiøde udgivet af Mad/a/me Abel Margrethe S/a/l/ig/ Her/r Christen Krags til S/igneu/r Arnold Meyer paa Bøe Annex Kirke med ald dens tilhørende. Datert Bergen d/en 10 Decembr/is A/nn/o 1735.

Pandte Obligation udgiven til Soren skriver Michael Tønder af S/igneu/r Arnold Meyer paa Bøe Kirke Datert \Manger/ 20de Decembr/is A/nn/o 1736 og lydende paa Capital 60 Rixdr Courent.

Den 23 Martij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter afg/aaen Syneve Siurs Daatter Datert gaarden Indhelle d/en 21 Septembr/is A/nn/o 1736, der af erfahris at Hendes Sterfboe tilhørte 6 merker Smør og 3 Kander Malt udi gaarden Indhelle vurderet for 8 Rd. Hvor af Enkemanden Johannes Rasmusøn tilfaldt I bem/el/te gaard Indhelle 3 merker Smør og 1 ½ Kande Malt vurderet for 4 rd, Den anden Halve part af Jorde Godset blev udlagt saaledis, Den S/a/l/ig/ Kones Moder Kari Ols Datter Daland, Broderen Knud Siursøn, Søsterne Marte Siurs Dtr gift med Niels Giere, Ingeborg Siurs Dttr gift med Mons Helland declarerede tillige med Deris Mænd, at de ikke vilde befatte sig med Jorde godset at Arve, Men for Deris Laad forlangede Løsøre, som Skifte Rætten Samtykte, Hvorudover den anden halve Part af Jorde godset blev udlagt til Omkostninger paa Skiftet med Arvingernis Samtyke, Hvilket Enkemanden strax med Reede Penge indløste, thi beholdt Han de 6 merker S/mør og 3 Kander Malt udi gaarden Indhelle.

Lau-Ræts Mand Gregorius Johansøn Noranger var selv Personlig i Dag ved Rætten.

Sagen af Lænds-Manden Niels Sæbøe indstæfnte contra De 2de Brødre Jens og Rasmus Indhelle beroer til neste Ting efter som ingen er her der kand af hiemle at De Lovlig til dette Ting ere forelagde.

Sagen af Gudmund Monsøn Reistad og Knud Rasmu[søn] Helland indstæfnte blev og paaraabt men ingen af Dem eller paa Deris vegne mødte.

Sagen imellem Niels Erichsøn Sletten og Matthis Johansøn Haugstad blev fremkaldet, Hvor da begge Parter Vare nerværende, Men saasom der Manquerede Een ting-Ræts Mand at sidde udi Rætten, saa kunde Dom/m/eren ikke forsvare at tage nogen Sag for tvert imod Loven, Hvor fore sagen blev udsat til neste Ting, Da Parter og Vidner haver at møde.

Restantzerne for Aar 1736 bleve oplæste og forseylede, Som beløb sig til 31 Rd 6 sk.

Denne Termins Restantzer bleve ligeledis oplæste og forseylede, som beløb sig til 260 Rd 3 mrk 9 sk.

Der paa Rætten blev ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Gulens Schibred.

Anno 1737 d/en 26 Martij blev holdet Vaar Skatte Sage og Restantz Ting med Gulens Skibreds Almue paa Giæstgiver stædet udi Schierjehaun nærværende Fogeden S/igneu/r *Andeas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Johannes Olsøn Søre Høvigen, 2. Ole Nielsøn Eide, 3. Lars Jonsøn Eide, 4. Anders Johansøn Halsøen, 5. Ole Einersøn Risnæs, 6. Rasmus Endresøn Nappen, 7. Truels Michelsøn Villesvig, 8de Joen Jetmunsøn Risnæs tillige med Bøyde-Lænds Manden Peder Henrichsbøe,

Hvorda efter at Rætten var sat I Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede bleve først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 26 og 27 ere extraherede, dernest

1737: 36
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Laugmand Niels Knagenhielm til Joen Joensøn Husøen paa Et Pund og Sexten M/archer Smør udi gaarden Birchnæs Laugstolen beneficert og af Anders Thoersøn for hen brugt. Datert Hops gaard d/en 15de Decembris Anno 1736 - bet. L.

Den 27 Martij blev Rætten igien sadt.

Stephen Erichsøn boende paa gaarden Solen Her I Skibredet indfandt sig for Rætten og frem stillede Tvende Vidner Ole Olsøn boende paa gaarden Store Slire og Anders Knudsøn Ramberg med begiering de Eedelig her for Rætten maatte udsige Hvor nær Reqvirenten Stephen Erichsøn Solen og Ranni Arnes Daatter som Stephen Erichsøn agter ved Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Tilladelse at begive sig udi Egteskab med, er beslægtede, Hvilchet Rætten Ham ey kunde nægte,

Hvor paa Eedens forklaring af Lov bogen for Vidnerne Lydeligen blev oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Dernest fornæfnte Vidner Ole Olsøn Store Slire og Anders Knudsøn Ramberg ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: At Reqvirenten Stephen Erichsøns Moder Sygnie Anders \Dttr/ hafde Een Søster ved navn Agotte Anders Daatter, Hvilchen var Moder til Ranni Arnes Daatters Fader Arne Rasmus Søn, saa at Reqvirentens Stephen Erichsøns Moder Synie Anders Daatter og Ranni Arnes Daatters Faders Moder Agothe Anders Daatter vare Søstre,

Stephen Erichsøn var Tings Vidne begiende, som bevilget blev.

Eftersom ingen Sager bleve førte udi Rætten Oplæstes forige Aars Restantser, beløbende sig til 27 rd 5 mrk 14 sk ligeledes denne Termins Restantzer, som beløb sig til 302 rd 1 mrk 10 sk, der paa forseylede og Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Lindaas Schibred.

Anno 1737 d/en 28 Martij blev holdet Skatte Sage og Restantz Ting med Lindaas Schibred Almue paa Giæstgiver Stædet ved Kiilstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd. 1. Thomas Iversøn Soleim, 2. Jacob Jacobsøn Førland, 3. Niels Michelsøn Øvstreim, 4. Anders Larsøn Østreim, 5. Michel Jacobsøn Hopland, 6. Jetmun Jacobsøn Hopland, 7. Christopher Johansøn UdKielen, 8de udi Ole Knudsøn Fondenæs Stæd Martinus Henrichsøn Rongvær tillige med Bøyde Lænds Manden Michel Bæraas,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed formanede bleve først Tinglyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 26 og 27 ere extraherede, dernest

Obligation udgiven af Ole Lagesøn til S/igneu/r Henrich Paasche paa Nitti Rixdahler Hvorfor er Pandtsat Debitoris paa boende Giæstgiver Plads ved Kiilstrøm/m/en med dens paa staaende Bygninger. Datert Bergen d/en 13 Februarij 1737 - Nr 1 - ½ Rixdr -

Bøxel Sæddel udgiven af Laugmand Niels Knagenhielm til Lars Monsøn Bersvig paa 12 merker Smør 4 Kander Malt og Tolv M/archer Fisk udi gaarden Østrem Laugstolen beneficert, Hvilchet Brug Erich Olsøn opsagt haver Datert 15 Decembr/is 1736 - L: B:

Bøxel Sæddel udgiven af Fogeden S/igneu/r Andreas *Jesøn til Ole Hansøn paa Nij Marker Smør, 3 Kander Malt og

1737: 36b

Nii Marker Fisk udi gaarden Lille Hopland, som er af As/sesso/r Villum Hansøns Seqvestrerte Godz, Datert Bergen dend 21 Februarij 1737 - Bøxel 2 rd 3 mrk - L. B. -

Udslettet blev Mariee afg/aaen Jochum Klings Obligation, som blev fremviist af Hendes anden Mand Ole Lagesøn at være Qvittert d/en 13 Febr/uarij 1737 af Geert von der Ohe, Honne Beneken og Johan Benechen, obligationen var paa 100 Rd og Lydende paa Pandt udi Giæstgiver stædet Kiilstrøm/m/en med vidende, samt Datert d/en 1ste Octobr/is 1722 item Ting lyst d/en 12 Aprilis A/nn/o 1723.

Den 29 Martij blev Rætten igien sadt med alle 8te opnæfnte Lau-Ræts Mænd.

Schiøde udgivet af Mad/a/me Abel Margrethe afg/aaen Her/r Christen Krags til Peder Michelsøn Hundven paa Den Halve deel og Nordre Part udi gaarden Oenæs skyldende Aarlig Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt. Datert Bergen d/en 21 Novembr/is 1736 -

Nr 2 - 1 rd

Schiøde udgivet af Mad/a/me Abel Margrethe afg/aaen Her/r Christen Krags til Thomas Aamundsøn Qvalvaagen paa den Halve deel og Søndre Part udi gaarden Oenæs som Mons Monsøn Øvre Schodven for hen brugt haver, skyldende Aarlig Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt, Datert Bergen d/en 21 Novembr/is 1736 - Nr 2 - 1 rd

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Peder Hofman til Peder Arnesøn paa Sexten Marker Smør Fem og Een Tredie deel af Een Kande Malt og imod Een Fierde Part af Et Faaer udi gaarden Hodneqvam, Hvilket brug Hans Moder godvillig for Ham opsagt haver med Condition Moderen skal blive hos Ham og aarlig af Ham nyde Een Tønde Korn. Datert Sandvigen d/en 3 Octobris A/nn/o 1736. L: B: Her ved fulgte Læylændingens Revers.

Trende gange blev raabt om nogen hafde nogen Sag at føre frem I Rætten, Men ingen mødte, derfor bleve oplæste Restantserne for Aar 1736 beløbende sig 95 rd 4 mrk 6 [sk] og forseiglede. Denne Termins Restantzer blev og oplæste beløbende sig 301 rd dernest forseyglede og Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Echanger Schibred.

Anno 1737 d/en 1 April blev holdet Skatte Sage og Restantz Ting med Echanger Schibreds Almue paa Ting stædet Eide nerværende Fogeden Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Børge Johannissøn Yttre Eidsnæs, 2. Johannes Knudsøn Øvre Echanger, 3. Ole Nielsøn Øvre Echanger, 4. Aamund Hansøn Lie, 5. Elling Johannissøn Lie, 6. Ole Nielsøn Lie, 7. Anders Nielsøn Toft, 8. Ole Nielsøn Toft - med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt I Deris Majestets Høye navn blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Folio 26 og 27 findes extraherede, dernest

Schiøde udgiven af Jochim Thormøhllen til Ole Rasmusøn Fyllingen paa Een halv Løb Smør og halv anden Mæhle Malt udi gaarden Grimstad. Datert 12 Januarij 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Mariager til Lars Iversøn paa Een Løb Smør udi gaarden Eichnæs Kaars Kirken i Bergen beneficert og Datert d/en 6te Martij 1737. <L. B.>

Schiøde udgiven af Niels Ingebretsøn og Britte Ingebrets Daatter til Anders Matthisøn Rødland paa Een Fierde deel Løb Smør og Een fierde Deel Tønde Malt udi gaarden Biørndahl. Datert Bergen d/en 30 Januarij 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Schiøtte til Ole Hansøn Livestad paa Nii Marcher Smør og Een halv Mæle Malt udi gaarden Svindahl Lindaas Præstebord <L. B:>

1737: 37

Benaadet, Datert Møking dend 2den Septembris Anno 1736, Ved fulgte Een Revers ey und[er]tegnet af sam/m/e Dato.

Schiøde udgivet af Mons Olsøn Hauge til Sin Svoger Magne Olsøn paa 13 1/3 merker Smør udi gaarden Indre Hindenæs - Datert Eide d/en 1 Aprilis A/nn/o 1737.

Jorde Gods efter Skifte Brevet Datert Eseim d/en 6te Junij A/nn/o 1736 og forfattet paa Arve Tompten efter Ingeborg Mons Daatter udviiser at imellem Hendes efterlatte Mand og Børn blev Deelet følgende Jorde gods nemlig Tiuve og Een Fierde deel Mark Smør og Nii Kander Malt udi gaarden Eseim, Hvilchet er reducert efter Skatte Bogen til Smør udi alt To Pund og Sex Marker vurderet for Sex og Sexti Rixdaler. Sam/m/e Jordegods blev saaledes deelet: Enkemanden Ole Olsøn til faldt udi gaarden Eseim Et Pund og Sex Marker Smør vurderet for Fem og Tredive Rixdaler, Sønnen Mons Olsøn udi gaarden Eseim Sex Marker Smør vurderet for 7 Rd. Datteren Syneve Nepstad udi gaarden Eseim Tre Marker Smør vurderet Tre Rixdr 3 mrk. Datteren Lizbeth Ols Datter udi gaarden Eseim Tre Marker Smør vurderet for Tre Rixdr Tre Mark: Datteren Britte Ols Datter udi gaarden Eseim Tre Marker Smør vurderet for Tre Rixdr og Tre Mark. Daatteren Anne Ols Datter udi gaarden Eseim Tre Marker Smør vurderet for Tre Rixdr og Tre Mark. Datteren Marthe Ols Datter udi gaarden Eseim Tre Marker Smør vurderet for Tre Rixdr og Tre Mark. Der foruden er oven nævnte Mons Olsøn udlagt til arv i Jorde godset nemlig gaarden Eseim efter sin afg/aaen Broder Rasmus Olsøn Tolv Trettende deeler Marker Smør vurderet for Een Rixdaler Siuv Fem Trettende Skilling, og Hver af den døde Rasmus Olsøns Søstre navnlig Britte, Lizbeth, Anne og Marthe Ols Døttre, Hver af dem Sex Tretten deele Marker Smør udi bem/el/te Gaard Eseim vurderet for Een Mark Sex og To Trettende deel Skilling, Men Halv Søsteren Syneve Nepstad tilfald ikkun Tre Tretten deel Marker Smør vurderet for 11 sk. Nr. 1 - ½ Rd

Schifte Brevet efter afg/aaen Guri Mons Datter Datert Kaalsaas d/en 9de Junij A/nn/o 1736 udviiser at hendes Sterfboe var eyende udi gaarden Kaalsaas 12 merker Smør og Nii Kander Malt vurderet for 17 Rd 3 mrk, Hvilket Jorde godz er deelet paa *Ave (Arve) tompten saaledis. Enkemanden Anders Sebiørnsøn bekom paa sin Laad udi gaarden Kaalsaas Sex Marker Smør og Halv Femte Kande Malt vurderet for 8 Rd 4 mrk og 8te Skilling, siger Aatte Rixdr Fire Mark og Aatte Skilling. Den Sahlig Kones Broders Knud Monsens Børn tilfaldt efter følgende Parter I Jorde Godset: nemlig 1 Søn Mogens Knudsøn og 2de Døttre Kari og Inger Knuds Døttre til sam/m/en udi bem/el/te gaard Kaalsaas 1 5/7 merker Smør 1 4/7 Kande Malt vurderet for 2 Rd 3 mrk.

1737: 37b

Den S/a/l/ig/ Kones Broder Niels Monsøn tilfaldt udi gaarden Kaalsaas Een Fem Siuvende deel Mark Smør og 1 4/7 Kande Malt vurderet for 2 Rd 3 mrk. Den S/a/l/ig/ Konis Søstre Marte, Gunnele og Britte Mons Døttre Hver 6/7 deele Marker Smør udi gaarden Kaalsaas og Elleve 14ten deele Kande Malt - Hvis Part er vurdert for Een Rixdr Een mark og 8 skilling.

Schifte Brevet efter de Tvende unge Karle Hans og Peder Lars-Sønner af dato Eide d/en 29 Novembris A/nn/o 1736 tilkiende giver at bem/el/te Tvende S/a/l/ige/ Karle efter Skifte Brevet af dato Eiterdahl A/nn/o 1722 var Eyende udi gaarden Eitterdahl 2 2/3 Marker Smør vurderet for 1 Rd 4 mrk 10 2/3 sk Hvilchet blev deelet saaledis: De afdødes Moder Marthe Lars Datter og Deris Brødre Lars og Siur Lars Sønner bekom Hver Een Broder laad udi bem/el/te gaard Eitterdahl, som beløb sig Hver Laad til 16/21 merker Smør vurderet Hver Laad til 3 mrk 16/21 sk. De afdødes Søster Britte Lars Datter tilfaldt udi bem/el/te gaard Eitterdahl 8/21 merker Smør vurderet for 1 mrk 8 sk og 8/21 sk.

Schifte Berevet efter afg/aaen Mathis Magnesøn blev Publicert, Datert Biørndahl d/en 8de Junij Anno 1736, og var da skiftet efter den Sahlig Mand Matthis Magnesøn saaledes: Enken Britte Ingebreths Datter tilfald af Jorde godz udi gaarden Biørndahl 2 191/270 merker Smør 1 987/1242 Kander Malt vurderet for 3 Rd 2 mrk 9 sk. Sønnen Magne Matthisøn tilfaldt udi gaarden Biørndahl 1 49/138 merker Smør og 4458/9936 Kande Malt vurderet for 1 Rd 4 mrk 4 ½ sk. Datteren Kari Matthis Datter til faldt udi Gaarden Biørndahl 743/1104 merker Smør og 2229/4968 Kande Malt vurderet for 5 mrk 2 ¼ sk. Datteren Ingebore Matthis Datter fik ligeledes udi gaarden Biørndahl til Arv 743/1104 merker Smør og 2229/4968 Kande Malt vurderet for 5 mrk 2 ¼ Skilling.

Bøxel Sæddel udgiven til Mons Tørresøn, som træder I Egteskab med sin Formands afg/aaen Lars Monsøns Enke, paa Een Løb Smør udi Gaarden Øvre Eikenæs af Her/r Jens Mariager Sogne Præst til Bergens Kaars Kirke til Hvilchen Kirkes Sogne Præst denne gaarde Part er beneficert, Sam/m/e Bøxel Sæddel Datert Bergen d/en 27de Martij A/nn/o 1737. <L B:>

Dernest blev 3de gange lydeligen raabt om nogen hafde Sager udi Rætten at frem føre, men som ingen sig indfandt blev forige Aars Restantser oplæste beløbende sig til 58 Rd 4 mrk 11 sk, der paa forseyglet - Ligeledes denne Termins Restantzer beløber sig til 189 [Rd] 3 mrk 12 [sk], der paa og forseyglet og Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Hossanger Schibred

Anno 1737 d/en 2 Aprilis blev holdt Vaar Skatte Sage og Restantz Ting med Hossanger Skibreds Almue

1737: 38

Paa Tingstædet Hoshofde nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, 1. Haldor Torkildsøn Byseim, 2. Elling Joensøn Byseim, 3. Børge Andersøn Litland, 4. Arne Ellingsøn Røsland, 5. Erich Johansøn Røsland, 6. Erich Joensøn Røsland, 7. Baste Monsøn Grimstad, 8de Niels Larsøn Aaseim. med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn bleve først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Forordninger og andre Breve, som paa Foliis 26 og 27 ere extraherede, der nest

Schiøde udgivet af Niels Østensøn til Ole Olsøn paa gaarden Elvig af Skyld Een Halv Løb Smør Datert Hoshofde d/en 2 Aprilis A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad og Laug Mand Niels Knagenhielm til Torgier Olsøn paa Een halv Løb Smør udi gaarden Mellingsdahl tillige med under liggende Afliens Eengeslætte, som betales Aarlig af Fire Mark Danske, Hvilken Jord forige Opsidder Johannes Knudsøn har opsagt med Vilkor den Bøxlende skal Egte Hans Søster Anne Knuds Datter. Datert Hops gaard d/en 11 Martij A/nn/o 1737. <L B.>

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa Ass/esso/r og Rectoris Jacob Steensens vegne til Peder Jonsøn Haarsaas paa den Part I Sandalen, som Ole Arnesøn har brugt, nemlig atten Marcher Smør og Femten Kander Malt Hammers Præste boel benaadet. Datert Hammers Præste Gaard d/en 5 Martij 1737. <L B.>

Schiøde udgivet af Johannes Olsøn til Niels Hansøn paa Et Pund Smør udi Gaarden Leeraae (Leiren), Datert Hoshofde d/en 2 April A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Monsøn til Hans Søn Anders Monsøn paa gaarden Herland af Brug Et Pund Smør, Een Mæhle og Fire Kander Malt samt Een tredie deel Faaer, med Condition at Anders Monsøn skal aarlig give sine *Forædle (Forældre), saa længe de sam/m/en lever To Tønder Korn og Fodster til Tvende Kiør. Datert Hoshofde den 2den April A/nn/o 1737. <L. B.>

Den 3die April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa *Retoris (Rectoris) Jacob Steensens vegne til Niels Hermansøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Holme *udi gaarden Holme* Ham/m/ers Præste Boel benaadet, Hvilken part afg/aaen Lars Rasmusøn brugt haver, Datert Ham/m/ers Præste Gaard d/en 5 Martij A/nn/o 1737 - <non> Ved fulgte Læylændingens Revers ey paa forseylet Papier.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa Rectoris Jacob Steensøns vegne til Jacob Johannissøn paa *paa Een halv Løb Smør udi gaarden Holme, Hvilken Part Den Bøxlendes Fader Johannes Jacobsøn nu S/a/l/ig/ brugt haver. Datert Ham/m/ers Præste gaard d/en 18de Martij A/nn/o 1737 - <non> Ved fulgte revers ey paa for/seylet Pap/ier.

Schiøde udgivet af Johannes Siursøn Bernæs paa egen og sin Søsters Johanne Siurs Datters vegne Gudmund Siursøn, Michel Siursøn, og Ole Bernæs paa Deris ejende Parter udi gaarden Galteland til Deris Broder Niels Siursøn beløbende sig med det Niels Siursøn selv er eyere udi Galteland til Atten Marcher Smør og Sex Kander Malt, Datert Hoshofde d/en 3 April A/nn/o 1737.

1737: 38b
 
 

Schifte Brevet efter afdøde Huusmand Stephen Nielsøn boende for hen paa Lændsmandens Gaard Hannistvedt Datert sam/m/e gaard d/en 6 Septembris Anno 1736 udviiser at bem/el/te Sterfboe var eyende udi gaarden Echanger Fire Marker Smør og 2 4/6 Kande Malt vurderet for 6 Rixdr - Af Sam/m/e Jorde Gods udi Gaarden Ekanger bekom Sønner til udlæg paa Skiftet, nemlig Joen, Ole, Helge og Mons Stephens sønner Hver 4/5 deel Mark Smør og Malt 2/5 Kander vurderet for 1 rd 1 mrk 3 sk. og de 2de Døttre Anne og Britte Hver udi samme gaard 4/10 merker Smør og Malt 1/5 Deel Kande,

Anders Nielsøn Bernæs Skaffer indfandt sig for Rætten og gav tilkiende at Hans Broder Johannes Nielsøn tiennende paa Søre Byseim hos Johannes Johannissøn, der nest frem stillede Han 2de Vidner Skafferen Ole Hansøn Tvedt og Joseph Olsøn Tvedt, som tillige med Anders Nielsøn udsagde at Det var i Gaard, Een Maanet siden De paa Johannes Nielsøns vegne hafde indstæfnet Børge Larsøn boende paa gaarden Rachnæs til at liide Dom fordi Børge Larsøn Rachnæs skal have slaget Johannes Nielsøn og skieldt Han, der om at Vidne er indstæfnt Jacob Byseim, til Hvilchen at anhøre med flere er Børge ligeledis indstæfnt,

Hvilchet kald og varsel Stæfne Vidnerne Ole Tvedt og Joseph Tvedt ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede vedkom/m/ende for 4 uger at have forkyndt.

Den indstæfnte Børge Rachnæs blev efter Loven Trende gange lydeligen paaraabt, Men Han ey mødte, Hvor paa Rætten gav følgende

Afsigt.

Den indstæfnte Børge Rachnæs forelegges her ved af Rætten at møde og svare udi Sagen til neste Ting, Til sam/m/e Tiid at møde gives Jacob Byseim ligeledis Lovdag og at vidne udi den sag Hvad Han kand have hørt og seet Børge Rachnæs haver talt og for øvet imod Johannes Nielsøn.

Restantzerne for Aar 1736 beløb sig til 43 Rd 2 mrk. Denne Termins Restantzer bleve og op læste beløbende sig til 195 rd 3 mrk 7 sk, Hvilke bleve forseylede og Rætten der paa ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Mielde Schibred.

Anno 1737 d/en 5 April blev holdet Vaar Skatte, Sage og Restantz Ting med Mielde Skibreds Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, 1. Johannes Nielsøn Øste Mielde, 2. Anders Olsøn Aaseim, 3. I Knud Vichnes stæd Mons Johansøn Røscheland, 4. Gutorm Larsøn Huunham/m/er, 5. Erich Olsøn Blum, 6. Knud Nielsøn Stoche, 7. Knud Mogensøn Haure, 8. Anders Nielsøn Hvidsteen og anden Ting søgende Almue, Hvor og var hos ved Rætten Lænds Manden Johannes Ascheland,

Og efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til lydighed imod Rætten [formanede] blev først

1737: 39

Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Folio 26 og 27 ere extraherede, der nest

Placat datert Bergen d/en 21 Martij 1737 under Her/r Admirals og Stifts befalings Mand Her/r Ulrich Kaases Haand og Signet at det unge-Mandskab af Mielde og Arne District ey maa udgaae af Districtet nemlig Compagniet eller Lægdet uden Fogedens Videnskab, saa fremt De ikke vil Liide Straf efter Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger, De som allerede ere undvigte skal Lænds Mændene give Fogeden strax Een Liste over, Hvor de ere, og Fogeden strax derfra lade udhændte, og om de siden skulle absentere, da at lade Dem straffe efter Kongl/ig forordning.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Nielsøn Helle til Brynnild Jacobsøn paa Et Pund og Atten Marker Smør udi gaarden Øvste-Mielde. datert Helle d/en 2 Aprilis A/nn/o 1737. <L B.> Læylændingens Revers af Lige Dato var hos.

Schiøde udgivet af Ole Mielstad paa egne og sin Myndtlings Britte Jens Daatters vegne, Gudmund Kleveland og Agotta Anders Datter til Anders Olsøn paa 15 merker Smør 7 og ¾ deele Kander Malt udi gaarden Nore Soelberg dat/ert 5 April 1737 - Vallestrand

Schiøde udgivet af Ole Mielstad, Rasmus Hausberg og Agotta Jens Datter til Magne Magnesøn paa 15 merker Smør 7 ¾ Kande Malt udi gaarden Nore Soelberg. Datert Vallestrand d/en 5 April 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Siur Joensøn, Datert Littun d/en 1 Septembr/is A/nn/o 1736, Hvilket udviiser at paa Arve Tompten Littun blev deelet efter skrevne Jorde Gods Sterfboet tilhørende efter 2de Skiøder det Eene Datert 28 Octobr/is 1707 og sam/m/e Dag publicert og udgivet til den S/a/l/ig/ Mand Siur Joensøn Lydende paa Et Pund Smør og 10 Kander Malt udi gaarden Reveim Solgt af Knud Mæle, Det andet Schiøde udgivet af Elling Ellingsøn til afg/aaen Siur Joensøn d/en 5 Junij og publicert d/en 16de Julij sam/m/e Aar paa 23 ½ M/archer Smør og 10 Kander Malt udi gaarden Reveim, tilsam/m/en udi Gaarden Reveim 2 Pund Halv anden M/arch Smør og 20 Kander Malt, Hvor af Halv parten tilforn efter den S/a/l/ig/ Mands Kone Magdeli Johannis Datter var deelet imellem den S/a/l/ig/ Mand og Hans med den S/a/l/ig/ Kone aflede Børn, des Aarsag nu ikkun blev deelet Et Pund og Tre Fieren deele Marker Smør og 10 Kander Malt vurderet for 25 Rd. Der nest tilhørte den S/a/l/ig/ Mand efter Schiøde udgivet af Frue Else Lillienschiolds S/a/l/ig/ Risbrechs Datert 20 Novembr/is A/nn/o 1714 og publicert den 8de Maij A/nn/o 1715 - 36 M/archer Smør udi gaarden Brudvig, Hvor af for hen den halve deel ligeledis som for hen Mentioneret var Distribuert, saa at dette Sterfboe nu ikkun tilhørte Atten Marker Smør udi Gaarden Brudvig vurderet for 15 Rd. Der af tilfaldt Sønnen Johannes Siursøn udi Gaarden Reveim Tolv og Tre Aattende deele merker Smør og Fem Kander Malt udi Brudvig Nii Marcher Smør vurderet for 20 Rd. Den ældste Datters {Børn} Ingeborg Siurs Datters efter latte Tvende Børn bekom

1737: 39b

Deris Moders Laad udi gaarden Reveim 6 3/16 merker Smør og 2 ½ Kande Malt, og udi Brudvig 4 ½ merker Smør Som deelt igien imellem Hendis Børn saaledes Anne Ols Datter fik udi Reveim 3 3/32 M/archer Smør 1 ¼ Kande Malt vurderet for 3 Rixdaler udi Brudvig 2 ¼ M/archer Smør vurderet for Een Rixdr 5 mrk 4 sk. Hendes Søster Gurri Ols Datter bekom lige saa meget udi Hver gaard. Anne Siurs Datter Litthun blev udlagt udi Reveim 6 3/16 M/archer Smør og Halv anden(?) Kande Malt (kontrollrekning viser at det skal vera 2 ½ k. malt). og udi Brudvig Halv femte Mark Smør, det udi Reveim vurderet for 6 Rd 1 mrk 8 sk. det udi Brudvig for 3 Rd 4 mrk 8 sk.

Den 6te April blev Rætten med sam/m/e Mænd igien sadt.

Her/r Gert Gelmuyden contra Christence Christophers Datter og Dorthe Ols Daatter blev paa raabt Men ingen enten paa Citantens vegne eller de Indstefntes mødte, Hvor ved Sagen beroer til neste Ting.

Dorthe Ols Datter tiennende hos Her/r Geert Gelmuyden hafde Ladet indstæfne Christense Christophers Datter tiennende hos Her/r Capitain Holch, og mødte paa Hendes vegne Her/r Notarius Johan Bart producerende paa Dorthe Ols Daatters vegne Een Stæfning af Dorthe Ols Datter selv underskreven tillige med Her/r Notario, som Hendes Dorthe Ols Datters forsvar og Procurator, Datert Bergen d/en 25 Februarij sidst afvigte, Hvilken for Rætten Lydeligen blev oplæst,

Den indstæfnte Christense Christophers Datter blev efter Loven Trende gange lydeligen paaraabt, Men Hun Hverken selv eller nogen paa Hendes vegne som forsvar mødte,

Johannes Nielsøn Søre Ascheland, og Christen Andersøn Søre Ascheland ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have til dette Ting Lovlig indstæfnet Christence Christophers Datter ligesom deris paa stæfningen skrevne forkyndelse yderligere forklarer.

Bem/el/te Barth mødte for Citantinden Dorthe Ols Datter og saasom Hon her I Bergens Stift er frem/m/et og Venne Løs, saa haver Han ikke kundet nægte Hænde sin betienning og forsvar i denne Sag, og det med samtykke af Hendes Huusbonde og Værge Her/r Pastor Geert Gelmuyden, Han præsterede alt saa her I Rætten det Ene af de indstæfnte Vidner nemlig Helene Christine Michels Datter, som vedtager at have faaet Lovlig kald og varsel og er villig for denne Ræt og denne Sag at aflægge sit Sandheds vidnesbyrd og efterdi indstæfnte Christence Christophers Datter, saa vel som og Vidnet Christopher Rasmusøn, som allerede afhiemlet er haver og nydt Lovlig kald og varsel i denne Sag og til denne Dag stæd og Rætt, saa paastod Han ydmygst at De 2de Vidner indstæfnte, som begge Personlig mødte for Rætten, maatte vorde admitterede deris Eedelige forklaringer efter stæfnemaalet

1737: 40

at aflegge,

Hvor paa Dom/m/eren efter saae Stefne-maalet og der paa gav følgende

Afsigt.

Loven pag/ina 104 Art/icul 7 befaler expressis verbis at Hvem der ikke kand gaae I Rætte for sig selv skal have et forsvar, Christence Christophers Daatter er Een u-Myndig Pige, der ey er myndig *tils til at tage imod Et stæfne maal efter Loven, des aarsag Hun bør have Een forsvar, Her/r Notarius udi sit stæfne maal til staaer selv at Een Husbond er Een Tienneris forsvar og værge, Hvilket Han siger om Her/r Geert Gelmuyden, at Han er Dorthe Ols Daatters Husbonde værge og forsvar, er nu Her/r Geert Gelmuyden Dorthe Ols Datters værge og forsvar efter Loven, saa er det og følgeligt at Her/r Capitain Holch maa være den indstæfnte Christence Christophers Datters værge og forsvar, siden Hon er udi Her/r Capitain Holkes Tienniste, alt saa burde Han og være indstæfnt I Sagen som Christence Christophers Datters forsvar og værge, efter som Hon Christence Christophers Datter absolute bør I følge aller høyst bem/el/te Lovens bydende \have forsvar/, *Hvore (Hvorfore?) Rætten holder for Lovligst at *at Christence Christophers Datters Rætte værge og forsvar efter Loven bør og indvarslis for at observere Hendes Partes, paa det Christence Christophers Datter og Hendes sande værge ikke skal have aarsag til at beklage sig over foriilelse af Rætten I dets Henseende beroer Sagen til neste Ting.

Johannes Pedersøn Tvedten mødte for Rætten producerende Een Skriftlig Stæfning af dato Tvedten d/en 22 Martij A/nn/o 1737 imod Lars Bergesøn Hannisdahlen, som for Rætten lydeligen blev oplæst,

Hvilket kald og varsel Aschild *Dalt-Tvedt og Diderich Andersen boende paa Knappen ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt alle de indstæfnte for 14 Dages Tiid.

Den indstæfnte Lars Bergesøn Hannis Dahlen blev af Rætten 3de gange Lydeligen opraabt, men Han Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt, af de indstæfnte Vidner mødte ingen ved Sagens paaraab uden Aschild Daltvedt Skaffer, des aarsag de forelegges af Rætten at møde til Som/m/er Tinget, I lige maade advaris den indstæfnte Lars *Hannistvedt at møde til bem/el/te Tiid, Hvor ved Sagen beroer.

Restantzerne for aar 1736 blev op læste, som beløb sig til 79 rd 3 mrk, denne Termins Restantzer blev og oplæste beløbende sig til 218 rd 3 mrk 4 sk, der paa af Rætten forseylede og Rætten ophævet.

1737: 40b
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Arne Schibred

Anno 1737 d/en 8de Aprilis blev holdet Vaar Skatte Sage og Restans Ting med Arne Skibreds Almue paa gaarden Yttre Arne nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Aamund Børgesøn Hauchedahl I Hans forfald og Stæd var Erich Andersøn Jordahl, 2. Lars Andersøn Melkeraaen, 3. Lars Nielsøn Aaseim, 4. Johannes Olsøn Horvigen, 5. Stephen Ambiørnsøn Blindem, 6. Fabian Olsøn Mieldem, 7. Johannes Monsøn Taqvam, 8de Ole *Rasmus Søraas tillige med Bøyde Lænds Manden og anden Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var Lyst udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn blev først Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger og andre breve, som foliis 26 og 27 er extraherede, der nest

1. Arvs fra gaaelse og giælds efter Niels Jensøn Aars Lod *Lod Hans Vær Søn Læse Hans Rasmusøn Datert Bergen d/en 8de Januarij A/nn/o 1737.

2. Arv og giælds fra gaaelse efter Niels Jensøn Aars Lod Hans Søn Jan Nielsøn Aars Læse. Datert Store Sandvigen d/en 14 Decembr/is A/nn/o 1736.

3. Schiøde udgivet af Johannes Veaa til Knud Torchildsøn Mosevold paa Een Halv Løb og Halv Tønde Malt udi gaarden Mit-Horvigen, Datert Yttre Arne d/en 8de Aprilis A/nn/o 1737.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Gert von der Ohe til Anders Erichsøn paa Een Fierde deel af Een Løb Smør og Een fierde deel af Een Tønde Malt udi gaarden Søre Toppe Bergens Kaars Kirke benaadet, som Mons Olsøn afstaaet haver, Datert Bergen d/en 23 Martij 1737.

<L B>

5. Bøxel Sæddel udgiven af Geert von der Ohe paa Een fierde deel af Een Løb Smør og Een Fierde deel af Een Tønde Malt til Niels Johansen, som er opsagt af Thomes Cosbeinsøn, {Datert} udi gaarden Søre Toppe - Datert Bergen d/en 10de Augusti A/nn/o *1737 (1736?). <L B>

6. Bøxel Sæddel udgiven af S/a/l/ig/ Commerce Raad Magne Schiøtte til Ole Monsøn Titland paa den part udi gaarden Aastvedt, som Afg/aaen Lars Hansen for hen har brugt, Hvor paa udviisning skal giøris. Datert Kiøbenhaun d/en 8de Decembr/is A/nn/o *1737 (1736?). <L B>

7. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Geert Gelmuyden til Anders Haldorsøn Yttre Songstad paa Een Halv Løb Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Rifsnæs beneficert Haugs og opsagt af Michel Iversøn. Datert Haugs Præste gaard d/en 18 Febr/uarij 1737. Her hos fulgte Læylændingens Revers af sam/m/e Dato.

Jens Møinichen Contra A: Jæger

vide gamle Prot: fol: 365 og denne Prot: Fol: 15

Og mødte i Dag Citanten selv begierende Sagen maadte foretages, Hvor paa Trende gange lydelig blev raabt efter den indstæfnte Ahasverus Jæger, Men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne møtte endskiøndt Han efter Hans Procuratoris Johann

1737: 41

Reutses forlangende sidste Rættes dag bekom opsættelse til dette Ting,

Citanten formeente Da at udi Een saa Reen Sag, som denne, Hvor den ind citerede Jæger ikke af Loven har beneficium enten med Eed eller Contra Reigning at frelse sig, at nyde paa staaet Dom til de skyldige Tolv Rixdr betaling, med Renter fra paa talings Dato og forvoldte Processis omkostninger, efter indlevert Reigning af 15 No/vem/br/is/ A/nn/o 1736, der aldeelis er u-imod sagt og Hvor til maatte føris denne Reyse med fortæring og Tiids Spilde udi det Ringeste med Fire Rixdr,

Hvor paa blev kiendt, som følger

Dom

Efter som den indstæfnte Ahasverus Jæger Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne Her for Rætten møder udi denne af Citanten Jens Møinichen paa S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems vegne ind stæfnte Sag angaaende Tolv Rixdr bem/el/te Jæger efter sit udgivne beviis datert Haarvigen d/en 18 Nobembris 1724 til S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Sterfboe er skyldig, endskiøndt Han sidste Høste Ting efter forlangende bekom opsættelse til denne Rættes Dag, saa til findes bem/el/te Ahasverus Jæger her ved, at Han Femten Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse bør betale til S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Sterfboe de paa stæfnte Tolv Rixdr og udi Processens omkostning Tolv Rixdr 1 mrk 4 sk under adfær efter Loven.

Jesper von der Velde Contra A Jæger

vide forige Prot: fol: 365 og denne fol: 15

Paa Citatum Ahasvero Jæger blev efter Loven Trende gange Lydeligen paaraabt, men ingen paa Hans vegne sig indfandt, for Citanten mødte Procurator Jacob Preus og indstillede Sagen under Dom efter Hvis er bleven i Rætte lagd, Hvor imod ingen indsigelse er skeed eller forventelig skee kand, bem/el/te Preus vilde og recommendere under Rættens dom for uden hovet søgemaalet de paa gaaende omkostninger fra Sagens anhængig giørelse og der til ventede Han at denne respective *Rætter tillegger Omkostningerne for dette Ting og Reyses besvær I det aller Mindste med Fire Rixdr og saaledis i denne Sag lod Comparenten sig være under given Rættens Dom,

Hvor paa blev kiendt, som følger.

Dom

Med Een af S/igneu/r Ahasvero Jæger tilstaaet Reigning paa Viin, Hveede og Brød med videre Datert Bergen d/en 6 Aprilis A/nn/o 1736 haver Citanten Jesper von der Velde beviist at den indstæfnte Ahasverus Jæger er Ham de paa stæfnte To og Tiuve Rixdr og Nii skilling skyldig. Hvor fore ieg kiender for Rætt: at efter som Ahasverus Jæger end ikke efter begierte opsættelse udi denne Sag lader svare for sig, Han Ahasverus Jæger bør og pligtig er femten dage efter denne Doms lovlig forkyndelse at betale de paastæfnte To og Tiuve Rixdr og Nii skilling til Citanten Jesper von der Velde og udi Processens omkostning 10 Rd under adfær efter Loven.

1737: 41b
 
 

Cornelius Reutzer Contra Ahasverus Jæger

vide Prot. forige fol. 366 og denne fol. 15

Udi denne Sag blev 3de gange raabt paa Ahasverus Jæger, men ingen for ham mødte paa Citantens vegne mødte Procurator Jacob Preus, og giorde endnu den sam/m/e proposition og paastand, som udi nest foregaaende Sag tracteret for Jesper von der Velde,

Hvor paa blev Kiendt, som følger.

Dom

Efter som Ahasverus Jæger Hverken efter stæfne maal, Rætten[s] foreleggelse eller begierte opsættelse udi denne Sag, Haver ladet svare for sig, angaaende 5 Rixdr 2 mrk og 4 sk, Han Citanten Cornelius Reutzer for Humle Læret og Dansiger Ruug er skyldig, saa tilfindes Ahasverus Jæger her ved og pligtig er femten dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse at betale til Citanten Cornelio Reutzer de paa stæfnte Fem Rixdr To M/ark og Fire skilling, samt I Processens omkostning 10 Rd under adfær efter Loven.

Jacob Preus contra Ahasverus Jæger

vide forige Prot: fol. 364 og denne fol. 15

Den indstæfnte A: Jæger blev paaraabt Men ey mødte. Citanten Jacob Preus refererte sig til Hvis Han haver I Rætte lagd og paa stod skadisløs Dom, saa vel efter hovet stæfnemaalet, som for Processens omkostninger, om Hvilke sidste Han vilde formode at Rætten tillegger Ham for dette Tings Reyse og besvær I det mindste med To Rixdr,

Hvor paa blev givende følgende

Dom.

Citanten Jacob Preus Procurator haver her for Rætten Lovlig Ladet indstæfne Ahasverum Jæger til at betale Ham, Citanten, 16 Rixdr og 3 mrk, reysende sig af \een/ Sag Citanten Procurator Jacob Preus skal have udført for den indstæfnte Jæger ved afgangne Christian Justesens Sterfboes Commission, over denne paa stæfnte Prætention giør Citanten følgende Specification, 1. for Stemplet Papier til Indlægger og Documenter 1 Rd 1 mrk 8 sk, 2. for Copier af S/igneu/r Risbrechs Indlægger og andre I Rætte lagde Documenter 3 rd 1 mrk 8 sk, 3. for Sagen at procedere med videre 12 rd. Imod denne af Citanten producerte Reigning har Jæger ikke giort Ringeste indsigelse, da Han dog haver bekom/m/et opsættelse til at svare fra Høste Tinget sidst afvigte efter Hans Procuratoris Johan Reutses forlangende ved indlæg af dato 15 No/vem/br/is/ 1736 til dette nu værende Ting Hvor fore ieg Kiender for Ræt at Ahasverus Jæger til Citanten Procurator Jacob Preus bør betale de paastæfnte 16 Rd og 3 mrk, og I Processens omkostning 6 Rix[dr] alt inden Femten dage efter denne Dom[s] Lovlig forkyndelse under Lovens adfær.

1737: 42
 
 

Revers udgiven af Anders Erichsøn Søre Toppe til sin Svoger Mons Olsøn at Han Maa sidde sin Livs Tiid paa den Halv Løb Smør udi gaarden indre Brudvig, som Anders Erichsøn er odels Mand til. Datert Yttre Arne d/en 8 April 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Britte Niels Daatter Datert d/en 8de Octobris A/nn/o 1736 udviiser at efter Skiødet af Dato 10 Augusti A/nn/o 1719 Ting lyst d/en 17 Novembr/is ejus dem Anni tilhørte Hendes Sterfboe 18 M/arker Smør og 3 Kander Malt samt Een Fierde deel Huud udi gaarden Seim burderet for 28 Rd - Efter Laad Sæddel Datert 14 Octobr/is A/nn/o 1723 og efter Skifte brevet af Dato 28 Junij A/nn/o 1732 tilhørte bem/el/te Sterfboe udi gaarden Yttre Taqvam 14 1/15 M/arker Smør og Aatte fem og førge tiuvende deel støkke Faaer vurderet 18 Rd 5 mrk 9 sk. Udi gaarden Havre efter Laadsæddel Datert 14 Octobr/is A/nn/o 1723 10 4/5 merker Smør og 3 1/10 Kande Malt udi Mielde Skibred beliggende Vurderet for 8 Rd 2 mrk 4 sk - Udi gaarden Søre Aase i Alenfit Skibred efter Laad Sæddel Datert 14 Octobr/is 1723, Og efter Skifte Brevet af Dato 28 Junij A/nn/o 1732 - 8 28/45 M/arker Smør 5 140/180 Kander Malt vurderet for 10 rd 5 mrk - Hvilket blev udi 2de lige deel imellem Thomas Larsøn Enkemanden og Sønnen Niels Stephensøn,

Schifte Brevet udviiser efter afg/aaen Sidsele Thomæ Daatter udviiser at den S/a/l/ig/ Kones Sterfboe eyde udi gaarden Indre Songstad Et Pund Smør og Atten Kander Malt vurderet for 20 Rixdr, Hvilket blev deelet imellem Enkemanden Anders Olsøn og Sønnerne [Ole] Andersøn Soldat ved Guarnisonen udi Bergen, Haldor Andersøn, Iver Andersøn, Døtterne Kari Anders Datter gift med Anders Tuenæs, og Britte Anders Dttr gift med Anders Andersøn Vesetter udi Mielde Skibred. Schifte Brevet datert Indre Songstad d/en 9de Octobr/is A/nn/o 1736.

Gregorius Johansøn og Lars Iversøn begge Opsiddere paa den afbrendte gaard Thuenæstvedt indfandt sig for Rætten begierende Deris uden stæfne maal mødende Vidner maatte tages udi Eed for at giøre forklaring om den ulykkelige Ilde brand, Dem er overgaaende for Juul sidst afvigte, Hvilket Rætten dem bevilgede,

Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til vedkom/m/ende giordt om at vagte sig for Meen Eed, dernest frem stode Michel Monsøn, Johannes Gregoriusøn og Jens Nielsøn alle Tre opsiddere paa gaarden Thuenæs, Hvilke Trende Vidner ved Eed med oprakte fingre efter Loven Eenstemmende udsagde: At d/en 28 No/vem/br/is/ A/nn/o 1736 om aftenen Kloken imellem Nii og Tii fornam Vidnerne Een stor Ild var optendt paa gaarden Thuenæstvedt, Hvilket de strax deris andre Grander gave tilkiende, med begiering, de vilde Iilendes følge med Dem til Gaarden Thuenæstvedt samt tage med sig Spander og andet nødvendigt til at slukke Ilden med, Hvor til De strax vare færdige, Da de til gaarden Thuenæstvedt vare kom/m/en, saae de Een deel af folkene vare komne ud af Huuserne, der allerede med Ild vare omspændte, Eendeel Mit udi Ildens Lue bleve tagne ud af Huuserne, Vidnerne tillige med andre nerværende begyndte strax at ville slukke Ilden, Men det var forgævis

1737: 42b

Thi sam/m/e Tiid blæste der af Een stærk Sydvæst Vind, Vidnerne ere vidende, at Opsidderne paa gaarden Thuenæstvedt af Deris Boeskab fik intet reddet, men Deris Qvæg med største Livs fare blev Conserveret, af Smalerne blev Een deel ulden Sveen, Over denne u-lykelig Ilde brand ere opsidderne paa gaarden Thuenestvedt udi største armod geraaden, Thi paa Deris Huuse hafde sadt Deris velfært, Hvilke Deris Huuser udi Tallet Femten, som nu ere afbrendte, saa gode vare op bygte, at ikke nogen der udi Bøyden udi bedre Stand fandtes; Des aarsag fornæfnte Tvende gaardens Thuenæstveds Opsiddere nu ere saa fattige, at de med Sandhed intet er eyende, uden Hvad Deris Jæve Christen Dem af barmhiertighed vild give, og da Vidnerne Dem tillige med andre spurgte, Hvor af Ilden var kom/m/en, svarede begge opsidderne, De det ey vidste, førend de af Ilden var omringet baade inden *Inden og uden,

Reqvirenterne begierede Tings vidne, som Dom/m/eren Dem bevilgede.

Den 9 April blev Rætten igien sadt.

Diderich Clasøn Contra Ahasverus Jeger.

vide forige Prot. fol: 364 og denne fol. 14.

Paa Ahasverus Jæger blev efter Loven Trende gange lydeligen raabt, Men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt, Men paa Citantens vegne mødte Procurator Johan Simon Cramer og forestillede Rætten, at Han for hen paa Citantens side Har legitimeret Stæfne maalet med Indstæfntes acceptation paa Citantens assignation, Hvor imod den ind stæfn[te] ingen indsigelse har kundet føre, Thi refererer Cramer sig til sit forige med ærbødigste paastand at Jæger efter Stæfne maalet vorder dømt at betale til Citanten den paa stæfnte Summa 11ve Rixdr tillige med Rente der af fra stæfningens Dato d/en 28 Junij 1736 I andleedning af den Kongl/ig forordning om vexel obligation udgangen udi Aaret 1731 og endelig denne Processis omkostning til den 16 No/vem/br/is/ sidst afvigte med 8 rd 5 mrk 14 sk efter Special I Rætte lagde Reygning, saa og den bekostning, som til dette Ting er anvendt og Jæger selv har voldet, formedelst Han paaskud og indvending beregnet for Comparentens Reyse og Tiids forsøm/m/else 1 Rd 2 mrk - og for 3de Roers Karle 3 Miile frem og 3 Miile tilbage á 3 mrk til Mands Hvor om I alt Comparenten ervartede Dom

Hvor paa blev Kiendt, som følger

Dom

Efter som Procurator Johan Simon Cramer paa Citantens Diderich Clasøns vegne her udi Rætten haver producert den indstæfnte Ahasveri Jægers accepterte Assignation paa 11ve Rixdaler Courant datert Bergen d/en 2 Octobr/is A/nn/o 1730 og til Nye Aar der efter at betalis til S/igneu/r Christopher Greve, Hvilket ikke er skeed, Men Citanten selv haver betalt den til S/igneu/r Christopher Greve, som bem/el/te Greves paategning paa Assignationen udviser, alt saa tilfindes den indstæfnte Ahasverus Jæger at Hand bør og pligtig er at betale til Citanten Diderich Clasøn de paastæfnte

1737: 43

Elleve Rixdr og I Processens omkostning 8 Rd 3 mrk inden 15 dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under adfær efter Loven.

Tønnes von Busch contra A: Jæger

vide forige Prot: 364 og denne 14

Udi denne Sag blev og 3de gange efter Loven Lydeligen raabt paa Ahasverum Jæger, Men ingen ey heller for Ham mødte, paa Citantens vegne mødte Procurator Johan Simon Cramer og paastod den indstæfnte Jæger bør betale efter Stæfne maalets indhold og omkostning ligesom S/igneu/r Cramers paastan[d] er udi nest forige Sag,

Hvor paa blev kiendt, som følger

Dom

Paa Citantens Tønnes von Busches vegne haver Procurator Johan Simon Cramer her for Rætten ladet indvarsle Ahasverum Jæger først at betale efter sit udgivne beviis til Citanten Tønnes von Busch af dato Bergen d/en 30 Novembr/is A/nn/o 1717 fem Rixdaler og 2 mrk for Tvende \Tønder/ Ruug, dernest efter Jægers {eget} udgivne beviis for Et Halv oxehovet fransk brende viin paa 14 Virteler, der af Hvert anker efter Deris forEening skulle betalis med Nii Rixdr, med videre fornæfnte beviis af dato 21 Decembr/is A/nn/o 1733 udviiser, beløbende sig til 25 Rd 1 mrk 3 sk. Da efterdi den indstæfnte Ahasverus Jæger ikke haver giordt nogen Lovlig indvending imod Kravet, og Han baade Lovlig er stæfnet, forelagt og efter begiering bekom opsættelse udi denne Sag nest holdende Høste Ting, saa til findis bem/el/te Ahasverus Jæger 15 dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse, ikke allene at betale de paa stæfnte 30 Rd 3 mrk 3 sk, Men og denne Processes omkostning med 8 Rd 3 mrk til Citanten Tønnes von Busch under adfær efter Loven

Hans Tollefsøn Blindem frem stillede sig for Rætten og gav til kiende at Han til dette Ting hafde ladet ind stæfne Mons Johannisøn Lie angaaende den Passagie som er for falden imellem Citanten Hans Blindem og den indstæfnte Mons paa veyen fra Byen nemlig Bergen, der om at vidne ere indstæfnte Stephen Blindem, Kari Mons dttr og Ole Bircheland tillige med Anders Gundersøn Elvigen til Hvilke Vidner at anhøre ere bem/el/te Mons Johannisøn Lie, ligeledis indvarslet,

Hvilket kald og varsel Joen Henrichsøn Falchanger og Clemet Clemetsøn Bircheland ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt alle de indstæfnte navngivne med mere end 14 dags varsel.

Den indstæfnte Mons Lie mødte Selv for Rætten,

Der nest begierede Citanten Eedelig Vidnis forhør, thi blev Eedens forklaring for Vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed,

Udi denne Sag sad Ole Garnes for Stephen Blindem det Eene Vidne.

Hvor paa frem stod det første Vidne

Ole Aamundsøn Bircheland aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter

1737: 43b

Loven og udsagde: at Mons Lie hafde været udi Klamerie med Ham Den tiid Han var med Citanten paa veyen, des aarsag Rætten holdt ikke for ført at tage Han frem;

Stephen Ambiørnsøn Blindem fremstod og aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Løverdagen for Faste launs Mandag, da Vidnet fulgtes med Citanten Hans Blindem og den indstæfnte Mons Lie fra Bergen, hørte Vidnet *Vidnet da de samtlig Kom/m/e til Kiiste Klev Elven Mons Lie sagde til Hans Blindem at Han ville slaaes med Ham, men Hans Blindem svarede ieg agter det ikke, da de der efter gich videre og Hans Blindem kom til Elven, som før er meldt, og vilde gaae over Elven tog Mons Lie Hans Blindem I Kuften og lagde Han need udi Elven, Hans u-a[f]vidende, efter som Mons gich bag efter Hans, der paa gik Mons Bort, noget der efter hørte Vidnet at Citanten Hans Blindem sagde, til Mons Lie, saa skal du have fordi du Lagde Mig udi Elven, Men Han saae ikke at Hans Blindem slog Mons, noget efter Vidnet hafde hørt Hans Blindem sige for indførte ord til Mons Lie, saae Vidnet at Mons Lie tog fat paa Hans Blindem og fik [Hans] paa Knæe ned til Jorden og slog Hans Blindem med Een Stav, Mons hafde udi sin Haand, der efter sagde Hans Blindem til Vidnet, see her hvordan han har handlet med Mig og Viisede Vidnet Een haa beis af sit Skæg Mons hafde træket af Han, som Hans hafde udi sin Haand, derefter hørte Vidnet at Mons Lie sagde til Hans Blindem ieg haver dey vel allene Een gang, og Hans Blindem sagde til Mons ieg vil Klage min død paa Dig.

Anders *Gunders Elvig fremkom aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Løverdagen for faste launs Mandagen, da Vidnet ville Gaae hiem fra Bergen saa Vidnet at Mons Lie blev slaget af Hans Blindem med Een stok, og noget der efter saae Vidnet at Mons Lie hafde Hans Blindem I Bringen og fik Ham need paa det Eene Knæe og Hans Blindem holdt sig med Haanden paa den Høyre Kind;

Kari Mons Datter værende hos sin Fader Mons Blindem udsagde dog for det første uden Eed, at Hon saae Hans Blindem Laae udi Elven, Men Hvem Ham der I hafde lagd saae Vidnet ikke, I lige maade saae dette Vidne at Mons Lie hafde Hans Blindem udi Skæget; paa spørgsmaal svarede

1737: 44

Vidnet at Hon er udi sit Syttende Aar.

Der paa gik begge parter ud for at tale sam/m/en om de udi mindelighed kunde forEenes; efter nogen samtale kom de ind igien og erklærede hver andre for gode venner paa begge sider, Hvor paa de tog Hinanden i Hænder med Løfte Her efter at leve fredelig, og Eenige sam/m/en, som ærlige og skikelige Mænd Søm/m/er og anstaaer. Mons Lie Lovede at ville betale til Hans Blindem ald Hvad Han paa Processen hafde anvendt, som er 2 rd, og udi Bøder 2 rd, samt til de fattige her udi Skibredet 1 rd Hvilket alt af Mons Lie Rigtig skal betalis saa fremt denne Sag ikke skal staae Ham aaben.

Og som ingen efter paaraab flere Sager hafde at føre I Rætte bleve denne Termins og forige Aar Restantz oplæste. Forige Aars Restantz var 19 rd denne Termins Restantz beløb sig til 247 rd 4 mrk 6 [sk]

Der paa Tinget op hævet.
 
 


I/n N/omine J/esu C/hristu

Anno 1737 d/en 10 Aprilis blev holdet Aasted Rætt paa Gaarden Salhus udi Arne Skibred *begliggende nerværende efter skrefne Lau-Rætts Mænd af Lænds Manden for Arne Skibred Peder Larsøn Arnetvedt paa Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens vegne opnæfnte 1. Lars *Anders Melkeraaen, 2. Jan Olsøn Vesterli, 3. Erich Andersøn Jordahl, 4. Johannes Olsøn Horvigen, 5. Ole Rasmusøn Søreaas, 6. Stephen Ambiørnsøn Blindem, tillige med Bøyde Lænds-Manden Peder Arnetvedt,

Paa Citantindens Mad/a/me Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Envold Kiønigs vegne mødte tillige med Hende selv Procurator Johan Simon Cramer producerende Een stæfning af dato Bergen d/en 23 Febr/uarij A/nn/o 1737, som for Rætten lydeligen blev oplæst, Hvilken stæfning Varsels Mændene Peter Castensøn og Mons Thomæsøn veed Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede for Mad/a/me Bodele afg/aaen Eschil Lomans Lovlig at være forkyndt ligsom Deris paa stæfningen skrefne forkyndelse udviiser.

Dernest I Rætte Lagde S/igneu/r Cramer Een beskikelse af 10 Decembr/is sidst afvigte under skreven af Mad/a/me Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Kiønings selv, med svar der paa af Mad/a/me Lomans Lauværge S/igneu/r Hans Ottesøn Nideraas Datert d/en 23 Decembr/is 1736, som og for Rætten lydeligen blev op læst, Hvor nest bem/el/te Cramer vilde formode at Mad/a/me Lohman Lader I Rætte legge de originalia, som Hon I sit svar paa indbem/el/te Beskikelse haver beraabt sig paa tillige med de Reigninger, som stæfne maalet ud-æsker, thi forinden kand her ikke skrides til noget, men der efter, og saa snart det Reqvirerte I Rætte kom/m/er vil Comparenten nermere erklere sig.

S/igneu/r Hans Ottesøn tillige med Mad/a/me Lohman mødte selv for Rætten, der ikke noksom kand forundre sig over Hvor ledis Mad/a/me Kiønig som selv er Een Enke Har været saa færdig til først ved beskikkelsen og siden ved stæfne maal at anlegge Tretten imod Hende Mad/a/me Lohman uden først at forsøge paa om Deris imellem værende udi Mindelighed kunde være afgiort, Hvilket ikke skulle have staaet til bage paa Mad/a/me Lohmans siide, Men Hon gierne vilde funden sig udi Mindelig Composition uden

1737: 44b

Penge Spilde paa begge Siider, og aller bedst kunde vaaren I værk sadt og forhaabendtlig udført ved det at Parterne kunde have Een hver paa sin side taget Een fornuftig og u-partisk Mand, der kunde liqvideret Deris imellem værende følgelig De imellem Dem oprettede Skrifter og Hænde havende beviisligheder, Men som Mad/a/me Kiøning har funden behag udi at lade det kom/m/e til Proces, saa faaer Hon Selv imodtage de Frugter, som der paa vil følge, I Hvilken henseende Comparenten Ottesøn som Lau værge for Mad/a/me Lohmans, for saa vidt Mad/a/me Lohmans svar til stæfne maalet angaaer Hans skriftlig Indlæg under denne Dags Dato I Rætte Lagde, tillige med den der udi paa beraabte Mad/a/me Kiønings forpligt af 13 April A/nn/o 1734 paa S/a/l/ig/ Eschild Lomans forestillelse eller Reqvisition til Her/r *Stads Hopmand Gelmuyden* (Statshauptmand Gelmuyden) tillige med Stats Hopmandens svar alt af forbem/el/te Dato, I Hvis anleedning Han indstillede om ikke Stathopmanden, som Pandt haver I denne Sag burde været tilkaldet, og ellers vilde fornem/m/e, Hvad Mad/a/me Kiønings eller Hendes Fuldmægtig nu kand have imod det af Comparenten frem lagde at fore stille.

S/igneu/r Cramer for Citantinden Replicerede, at Procurator Ottesøn er aldeelis u-beføyet til at føre nogen Klage over denne Proces, thi at den skeer af Tvang paa Citantindens Siide og af høyeste fornødenhed, det udviiser den I Rætte Lagde beskikelse, Hvor udi Citantinden forlanger den med Mad/a/me Lomans imellem værende Mindelig og uden bekostning afgiort og Liqvideret, Med der paa fulgte svar udviiser og tillige Hvorledis det er bleven op og antaget, og som med ikke nogen Reigning er paa fulgt, som dog er forsikret udi bem/el/te Svar at skulle frem kom/m/e til Nyt Aar nu afvigte, saa finder vel denne Ræt at Citantinden har haft Lovlig adgang til at faae Sagen for Rætten afgiordt, paa det Hon Een gang kunde forstaae Hvad enten Hon eyede noget udi sin Eyendom eller ikke; til S/igneu/r Ottesøns Indlæg svarede Cramer saa ledis. 1 Post. at original Contracten er hos Mad/a/me Lomans, dette beviiste Han med Een af S/a/l/ig/ Lohman udfærdiget Gienpart der af, Hvor af tillige seis Hvad før er sagt om originalen, Hvilken gienpart Datert 5 Octobr/is A/nn/o 1733 Cramer I Rætte lagde belagt med stemplet papier til Nr 20 - 24 sk. Til den 4de udi Ottesøns Indlæg replicerede Cramer der om formeentes Comparenten, at det ikke kunde være nogen beleylig Tiid for Citantinden udi gaars Dag at imod tage nogen prætentions Reigning fra Mad/a/me Lohmans, der for vilde Comparenten paastaae og I sam/m/e paastand formodede Rættens Biestand at Mad/a/me Lomans bør fremlegge Reigning for Hendes Krav, da det vil finde sig om sam/m/e Reigning indbefatter noget, som staaer sin vedbørlige Prøve, Thi Citantinden forventer ey og langt Mindre begierer Hon at Mad/a/me Loman skal skiænke Hende noget af medlidenhed, Thi Hon forlanger ey videre end Rætt imellem sig og Hende. 5te at S/a/l/ig/ Loman har erhvervet sig Een forpligt fra Citantinden paa foregaaende Stads-Hopmands Gelmuydens til staaelse, kunde ey

1737: 45

Comparenten imod sige, Thi Han finder originalen I Rætte lagd saaledis at Reqvisitionen, Her/r stads Hopmandens til staaelse, tillige med Citantindens saa kaldede forpligt er skrevet af bem/el/te S/a/l/ig/ Loman selv. Thi forbehold Comparenten sin indsigelse paa beleylig Tiid og Stæd, dog som Citantinden haver vedtaget udi Hendes udfærdiget Stæfnemaal at vilde liqvidere og Clarere, Hvad som Mad/a/me Lohmans tilkom/m/e kand, saa kand og berørte forpligt ikke være til nogen Hinder I Sagens afgiørelse. Til den 6te Post I Ottesøns Indlæg: at S/igneu/r Ottesøn tager feyl beviiser Comparenten med gienpart af dette udi sam/m/e post omrørte Mænds forretning under tegnet af S/a/l/ig/ Eschild Lohman og datert Zalhuus d/en 5 Octobr/is A/nn/o 1733, som Cramer I Rætten frem lagde, belagt med stemplet Papier, Det Øvrige af S/igneu/r Ottesøns indlæg holdt Comparenten ufornøden at svare paa, thi dersom indstæfnte Mad/a/me Lohmans ikke vild giøre nogen Special forklaring over de til gaardens Reparation anmeldende udgifter, saa bliver efter Comparentens uforgribelige Meening den af Comparenten fram lagde Copial-Mænds forretning til følge saaledis, at Rætten der efter kand tage I Siufn og Taxation det, som I anleedning der af kand være bygget og forbedret, Hvor efter Mad/a/me Lohmans da maatte skrive sig selv Hvad Skade Hon kunde Liide udi det mere, som Hon vil have anvendt over den tit omrørte Mænds forretning; Comparenten til Rættens oplysning frem lagde ellers S/igneu/r Paulus von der Lippes Attest af 13 Februarij sidst afvigte paa foregaaende Citantindens Reqvisition, Hvor af fornem/m/is at gierdes gaarden var udi forsvarlig Stand, Da Hon forlod denne gaard, som var kort før Afg/aaen Lohman den tiltrædde, I lige maade af sam/m/e Attest fornem/m/is, at ingen skade var giordt af Creatur enten paa ager eller Eng Ikke heller af den Løbende Elv.

S/igneu/r Ottesøn paa Mad/ame Lohmans vegne proponerede, at Mad/a/me Lohmans Svar paa beskikelsen udviiser, at Hendes breve og documenter denne Handel betræffende var under Rættens Middels forseygling, og om endskiøndt man forestillede sig, at sam/m/e kunde kom/m/et Løs udi Hendes Hænder inden den Tiid Hun hafde lovet at blive færdig med sin Reigning, saa har det dog Mislinget Hende, og hvor fore Hon Hendes Reigning ikke har kundet forfatte før end dend Tiid skeed er under 7de Martij nestleden og efterdi Hon af Citantinden Kort efter ved stæfne maal er bleven Citeret at producere Hendes Reigning I Rætten, saa Har Hon saadant holdt sig efterretlig, og I Hvor vel Mons/ieu/r Cramer I gaar har bekom/m/et saadan Reigning, som reqvireris, den Han dog ikke positive har villet til staae at have annam/m/et, saa frem lagde Comparenten nu I Rætten een gienpart af bem/el/te Reigning efter Hvilken Mad/a/me Lohman Kom/m/er til gode 353 Rd 3 mrk 15 sk for uden Hvad Renter, som er u-beregnet af Mad/a/me Kiønings til afg/aaen Loman udgifne Pandte obligation fra den 20de Februarij inde værende Aar til betaling skeer saa vel som Hvad Renter Statshopmand Gelmuyden for sam/m/e Aar Mad/a/me Lohman

1737: 45b

Følgelig Hendes S/a/l/ig/ Mands derfor udstæde beviis efter I Hænde hafte Mad/a/me Kiønings Pandte forskrivelse med rette kand tilkom/m/e, saa vidt Mad/a/me Kiønings udi bem/el/te Reigning ikke allerede er bleven Debiteret, og I Øvrigt tilspurgte S/igneu/r Ottesøn Mad/a/me Kiønig om Hon ikke tilstaaer at have bekom/m/et Den ommeldte Reigning af 25 Martij A/nn/o 1735 og om Hon nogen sinde der imod har udladt sig med nogen paa-Anke. Citantinden svarede; at Hon vel haver faaet den opspurgte Reigning, Men Hon ikke ville under skrive forbem/el/te Reigning, fordi Hon Mad/a/me Kiønings paa-ankede den sam/m/e Reigning udi afg/aaen Lohmans øyne, Hvad sig angaaer den frem lagde S/igneu/r Pauli von der Lippes attest, da vil den vel ikke af Rætten forhaabentlig kom/m/e udi nogen Consideration lige som Mad/a/me Loman den heller ikke kand og rascere, Men om Mad/a/me Kiøning vil betienne sig af og fremdelis paa staae, at giærds gaarden førend Lohman fik gaarden Zalhuus under forpagtning var udi forsvarlig hæfd og Tilstand, kand dets Contrarium med Tings vidne beviises, om Mad/a/me Kiøning vil dets bekostning til staae,

S/igneu/r Cramer paa Citantindens vegne ankede paa den indgivne Reigning udi efter skrefne poster: 1. Det opsatte Steen giærde, som er anført med 38 rd 4 mrk 8 sk, Thi foruden at gaarden ved afg/aaen Lohmans Tiltrædelse med brugelig gierde bevislig har været forsiunet, lige som og den I Rætte lagde besigtelses forretning ikke Mentionerer om nogen brøstfældighed, saa Kunde og S/a/l/ig/ Lohman ikke paa Egen Haand uden Eyerens tilladelse Hende til last og ansvar fore tage sig saadan værk, der for bliver Citantinden fornøyet med at gierdet vorder fra fløttet og giærdes gaarden igien sadt udi forige Stand, 2det de Siuv Rixdr, som skal være andvent til Een Klev og Koe vey mangler Citantinden lige ledis og det af sam/m/e Raison som for er meldt. 3die I lige maade de 3 rd 2 mrk, som til Elvens Løb skal være anvendt, 4de de Fire Mark til bore stu Muuren (borstuemuren) til staais, naar *Renten (Rætten?) finder det saa ledis, som I Reigningen er anført, og skiønner at sam/m/e 4 mrk er vel giort. 5te den bekostning, som til Veyter er anført til staaer Citantinden ikke at got giøre med de anførte 15 rd 1 mrk 12 sk eller noget der af, efter som der med haver ligeledis beskaffenhed, som i den første Post anmeldet er; og som den for støle veyen med videre beregnede Summa til 20 Rd, Item for Bøens oprydelse 22 Rd, som anført er udi den I Rætte lagde Reigning /: Men udi den Comparenten tilstillede Reigning ikkun anført til 12 Rd, saa og de 20 Rd for giødsel, som skal være fra Byen ført, er af lige beskaffenhed, saa negtede Comparenten, paa sin Principalindes vegne noget der af at kunde og ville til staae. Endelig finder Comparenten at I besagde Reigning er anført 1 rd 1 mrk for Bryggens reparation, Men som S/a/l/ig/ Lohmand I den producerede Contract har vedtaget bem/el/te Brygge, saa falder det af sig selv, at den anvendte Reparation bliver uden for Citantindens Reigning, Der nest fore stillede Cramer, at den Respective Rætt af den nu om talte Reigning i Conference med den passerede Mænds og taxations forretning kand *erfar-

1737: 46

et (erfares) intet af den bevilgede reparation, som besagde forretning omtaler udi den ommeldte Reigning er indført, uden, at I Reigningen Mentioneris og Refereris til Een anden Reigning af dato 25 Martij 1735, som formodentlig indbefatter, Hvad bekostning til den bevilgede reparation er anvendt, som og nu allene vil blive at paa skiønne, Thi eskede Comparenten af S/igneu/r Ottesøn besagte paaberaabte Reignin[g] I Rette lagd.

S/igneu/r Ottesøn replicerede, det Han paa Mad/am/e Lohmans vegne vild have sig refereret foruden Contracten til det seenere af Mad/a/me Kiøning udstedde og I Rette lagde forpligt af 13de April 1734, Hvor ved S/a/l/ig/ Lohman er over draget gaarden til brug indtil Hon sin skadesløse betaling liqvide har er holdet, for Hvad Credit eller de paa Mad/a/me Kiønings vegne paa gaarden Zalhuus nødvendig giordte reparationer erholdet haver, saa at det nu allene vil ankomme paa Rættens Skiøn, om den skeede reparation ved besigtelse befindes, at have nødvendig været eller ey, Thi at giærs gaarden skulle have været i den Tilstand, som S/igneu/r Paulus von der Lippe har vildet attestere, det mod siger Mad/a/me Lohman aldeelis, og Hvad sig angaaer den af S/igneu/r Cramer paa eskede Reigning af 25 Martij 1735, da efterdi Mad/a/me Kiøning, som have til staaet dens annamelse, der med I saa langsom/m/elig Tiid har acqviesceret uden nogen paa-anke, saa kunde Han nu ikke finde sig pligtig enten nogen gienpart der af at I Rætte legge, eller der udinden at tage mindste Rabat, I øvrigt, naar besigtelsen er skeed, ville Han videre frem føre Hvad Han til sandheds og Rættens oplysning paa Mad/a/me Lohmans side Kand finde fornøden.

S/igneu/r Cramer Replicerede, at den af Citantinden udfærdiget og Her I Rætten af Contraparten indgivne og paaberaabte skriftlige tilstaaelse og forpligt, ikke tillader S/a/l/ig/ Lohman uden videre Citantindens tilladelse eller forevidende at bygge paa gaarden Hvad Han siufntes, og der for at anføre Hvad Han ville, Thi ved blev Comparenten sit forige og til staaer paa Citantindens vegne, at Mad/a/me Lohman maa forandre og om giøre paa Zalhuus efter eget behag, naar gaarden ikkun bliver igien levert i den Stand Den var, da Lohman den antog, og Hvor til den producerede Contract Hende obligerer og som S/igneu/r Ottesøn ikke Lyster at legitimere de udi Reigningen op førte 92 Rd 7 sk, saa kand Citantinden ikke noget der af I slig leylighed tilstaae, Men allene vil antage paa Hendes Debet, Hendes udfærdiget Obligations Capital paa 150 Rd. og Rente der af fra dens dato, Hvor imod Citantinden ikke kand nægtes at til gode kom/m/e forpagtningens afgift fra 7de Octobr/is 1733 til denne Dag, som er 3 og et Halv aar for aaret beregnet 45 Rd tillige med Rente der af fra Hvert aars udgang, Hvad nu saaledis paa mellem værende kand til gode kom/m/e Mad/a/me Lohman det er-bød Comparenten sig inden 24 Timer Rigtig at for nøye og der imod vil forvendte af Mad/a/me Lohman strax efter betalings erholdelse i det reeniste

1737: 46b

Aatte Dage nest efter at fløtte af gaarden og giøre der paa vedbørlig Leverance ligesom Han gaarden med ald tilbehør annam/m/et haver, og som Comparenten ville formode, at Mad/a/me Lohman holder Ham nemlig Comparenten Suficient for at præstere præstanda udi det tilbudne, saa holdt Han og for nøden at indlæm/m/e udi Rætten, Den skriftlige forsikring om prompte betaling, som Her/r Gert Gelmuyden Sogne Præst til Hous gield under dato 7de Febr/uarij A/nn/o 1737 haver Citantinden tilstillet, Og anviiste sam/m/e udi Rætten og lod det blive til Actens udstædelse, Hvilket og for Rætten lydeligen blev oplæst.

S/igneu/r Ottesøn der paa mere af føyelighed end fornødenhed frem lagde under S/a/l/ig/ Eschild Lohmans egen Haand den af S/igneu/r Cramer paa fordrede Reigning Conform med den som Mad/a/me Kiøning for hen har tilstaaet at være af afg/aaen Lohman over leveret under Dato 25 Martij 1735, men Han Mod siger aldeelis, at Mad/a/me Kiøning nu efter saa Lang Tiids forløb der imod bør eller kand have nogen indsigelse, den Han heller ikke paa Mad/a/me Lohmans vegne agter eller vil imod tage, ellers declarerede Han at Mad/a/me Lohman ingen Lunde qvitterer gaarden for inden Hun fuld kom/m/en og skades løs betaling for den til Mad/a/me Kiøning givne Credit og til gaardens beste anvendte omkostninger erholdet haver, efter Hendes under d/en 7 Martij nest leden i dag frem lagde Reigning, som Hon Haaber for denne eller I dens Mangel for andre Høy Rætter at vorde approberet.

S/igneu/r Cramer replicerede, at om endskiøndt S/a/l/ig/ Loman kand have været udi Citantindens Huus nogle Aar for Her med Reigning paa Hans formerede Prætention begierende Citantinden sam/m/e, som vitterlig ville attestere og Citantinden sam/m/e Haver negtet, Men S/a/l/ig/ Lohman saadan Reigning enten haver efter lat sig eller medtaget, saa Hverken giver eller betager saadan adfær Hans Kravs Rigtighed eller urigtighed, til det vil ankom/m/e paa Retfærdig Skiøn, Hvad den nu producerede Reigning angaaer, som Her rører af denne gaards reparation, vilde Comparenten \lade/ ankom/m/e paa Mad/a/me Lohman om Hon kand giøre anviisning paa det reparerte og siden paa Rættens Skiøn om det den der for anførte Summa in Specie er værd og u-forbigiengelig er medgaaen, Men som besagte Reigning igien refererer sig til Een fore gaaende af 16 Martij 1734, Hvor efter Citantinden skulle blive skyldig 104 Rd 1 mrk 1 sk, saa eskede Comparenten besagte Reigning I Rætte, og dersom den ikke I Rætte kom/m/er kunde Comparenten ikke af besagte Summa noget til staae, og da bliver ikkun denne Reignings Sold Citantinden til debet 182 rd 4 mrk 10 sk Hvor fra da igien bliver at Courte Citantindens {Debet} Credit efter Reigningens udviis,

S/igneu/r Ottesøn agtede udfornøden paa S/igneu/r Cramers nu sidst tilførte videre at replicere end Han refererede sig til Mad/a/me Kiønings under dato 10 April 1734 udgivne og udi den frem lagde Hovet Reigning anførte obligations Summa 150 Rd, Hvor af Tydelig kand fornemmis at de 104 Rd 1 mrk og 1 sk, som S/a/l/ig/ Lohman efter Reigning

1737: 47

af 16 Martij nest tilforn til gode Kom tillige med mere som Mad/a/me Kiøning, følgelig dend af Comparenten nu seenist frem lagde Reigning er bleven Crediteret ud til April Maanets udgang A/nn/o 1734 - udi sam/m/e obligations Summa er ind befattet og saaledis befindes S/igneu/r Cramer vildfarende der udi, at Han angaaende førte 104 rd 1 mrk 1 sk, som saaledis er inddraget udi obligationens Summa vil paa staa Reigning frem lagt.

S/igneu/r Cramer for at korte ald Vidløbtighed, som under denne forretning ellers gives andleedning Til extraherede af ald for anførte og under gav denne Rættes Siufn og Decision det som udi Reigningen af 15de Martij 1735 er op ført for Smale Fiøsen, Laden og Koe floren tillige med det Han haver manglet udi den Reigning af 7de Martij sidst afvigte.

S/igneu/r Ottesøn protesterede imod den af Ham seeniste frem lagde Reignings eller dens indbefattede reparationer paa staaet besigtelse, som efter 2de aars forløb nu for *siddig (sildig) skeer.

Afsigt

Den af S/igneu/r Cramer paa Citantindens Mad/a/me Kiønings vegne producerte Copie Contract af dato 5 Octobr/is A/nn/o 1733 verificert af afg/aaen Eschild Lohman udviiser at Eschild Lohman haver forbundet sig der udi at reparere Hvad Huusene paa gaarden Salhuus nødvendig behøver, denne reparation veed Rætten ikke endnu er beviist for Citantinden Mad/a/me Kiønings; alt saa finder Rætten for Lovligt at eftersee om den omkostning og reparation der er giordt paa Smale Fiøsen, Laden og Koe floren kand være af saa stor verdie, som udi den af Ottesen frem lagde Reigning af dato 25de Martij 1735 er op ført efter Cramers paastand,

Hvor paa Rætten forføyede sig Hen til at tage Øyesiufn, det S/igneu/r Cramer forlangede, og blev først efterseet

Laden der til befandtes at være medgaaen 10 Tylter bord á Tylten 1 mrk 12 sk er 2 rd 5 mrk 8 sk, 8te Sagne (Sogne?) Planker á stk 1 mrk er 1 rd 2 mrk, Tre opstander og Tre Saaler for 2 mrk 4 sk. Tre Lange Saaler for 4 mrk. 8te opstandere á 8 sk [er] 4 mrk. 4re *gaul (Haue) Spiger 3 mrk. 2de Torvvald 9 al/en 1 mrk 8 sk. 4re Torvvald Kroger 4 sk. 1 Laas med tilbehør 2 mrk 12 sk. 1t par Hængsler 1 mrk 8 sk. 9 vaager Næver 1 rd 3 mrk. Arbeyds Løn 7 Rd for Toften at fylde 2 mrk 8 [sk].

Koe Floren 6 stk oplægger 1 mrk 2 sk. 4re Hage *Spirer (Spiger) 3 mrk. for at op skrue og legge Mur om Mødingen 4 mrk, Baasen at for bedre med Arbeyds Løn 4 mrk 12 sk.

Vidre blev ey denne dag forrettet formedelst Mørket paa faldt, derfor gich Rætten fra Hin anden denne Dag.

Den 11 April om Morgenen forføyede vi os til

Smale floren for at eftersee den og fandt vi den i følgende stand og der til at være gaaende. Smale floren var af Steen Muur meget god og forsvarlig for Veyten at indrette Muuren \og/ gulvet opsætte og lægge med Arbeyds Løn 8 rd. 11 Tylt bord á 24 sk er 2 rd 4 mrk 8 sk. af disse 11 Tylter bord laae endnu udi behold 19 *mrk (stk?) bord. 20 bielker til Sperre á Tylten 1 rd er 1 rd 4 mrk. To stk Træer 14 al/en Lange 3 mrk begge. 1 Smale Hæke 6 sk. 4 Smaa bielker udi 10 stk skaaren 1 mrk 2 sk. 20 vaager Næver 3 rd 2 mrk. 1 Tylt bord til Een dobbel Dør 1 mrk 12 sk. 2de Torv-Valer 1 mrk 8 sk. l Laas med nøgel og Spiger 4 mrk. Dør stolperne 8 sk. Hænsler Dom/m/er og Spiger 2 mrk. til Veyden Een Sogne planke, der af os ey kunde seis. To Torve Kroger 2 sk. Arbeyds Løn for Trevare og andet 4 Rd.

1737: 47b

Vaanhuuset: Til Siaaen I Bore stuen 6 sk, Til Hauge Døren To Dam/m/er (Dom/m/er) 8 sk. Hængsler og Spiger dertil 1 mrk og 10 sk. Til taget der over Fem bord 12 sk, Træverket med stolper og Laas 4 mrk 6 sk.

Steen gierdet om Haugen 4 rd 5 mrk 4 sk. Steen broen fra Stue Døren til Søen 1 Rd. Rendesteenen paa den nordre siide af Huusene med arbeyde 3 mrk sk. For steen paa Pladsen og Langs Huusene ved den nordre Siide forbie Kalve Huuset med arbeyds Løn 4 mrk, Steen fra den nordre side af Elven at lade føre til bemeldte Pladser 4 mrk. Øl og Brende viin til arbeyderne udi 5 Dage 1 mrk 4 sk. Skabet fandtes ey at være forbedret ey heller Laasen for Øl kameret, som Lohmans Reigning Mentioneret. 3 Kramper og Een Krog til Mad/a/me Kiønings Sæng 5 sk. Til Spiger at Liste \stue/ Dørene med 5 sk, For Kalve Huuset var ey Laas. 1 Luge med Løber og Spiger for Øl kammeret 1 mrk 1 sk, 5 grunder de 3 gode, de andre med stolper uduelig 1 mrk. Materialia at udføre fra Byen 4 mrk 8 sk. Øl og Brendeviin til dem der fløttede Melche buen og dem der satte Hauge gierdet 4 mrk. 4 Kander Tiære 1 mrk. Muuren under bore stuen kand ey anseis for reparert, Men sidet bordet for 1 mrk.

I Øvrigt fandtes alle Huusene I god og forsvarlig stand uden noget liidet som ved 2de Mænd udi 2 Dage kunde forbedres Hvilket alt kunde beløbe sig med Spiger, bord, næver til 3 mrk 2 sk.

Bryggen Manqverer nogle faun bræder ungefær Een Halv Tylt vil Koste med arbeyds Løn 1 mrk 6 [sk]

Udi den daglige stue fattes paa døren til Kiøkenet Een Klinche;

Efterat vi saa vidt med forretning var anoncert, gav Mad/a/me Kiønings til kiende at Hon ey den bekostning, som paa Smale Fiøsen er andvendt kand tilsvare, Thi den bygning er opsat paa S/a/l/ig/ Lohmans egen haand og med Hendes villie, Hvor fore Hon og tilstod Enchen Mad/a/me Lohmans at maa giøre den sig saa nyttig, som Hon best veed og kand, naar den fra Zalhuus bliver affløttet. Dernest Hendes fulmægtig Cramer sagde at Han finder Difference imellem Mændenis vurdering og S/a/l/ig/ Lohmans Reigning af 25 Martij 1735 saaledis, som følger paa Laden 2 Rd 4 sk. paa Koe Floren 2 mrk 8 sk, og der nest fra Siaaen I Borge stuen og til de Femti Rixdr som til Stads Hopmand Gelmuyden er betalt udi alt 4 rd *Rd tillige bemerkes den behøvende Reparation med 4 mrk 8 sk som da I aldt giør Siuv Rixdr 0 mrk 4 sk. Thi giør de Han saa dan Calculation til Parternis mellem værende, S/a/l/ig/ Lohman beregner sig til Credit udi besagte Reigning efter dens Saldo 92 rd 7 sk, Hvor fra vil afgaae efter foran førte omstændigheder for Smale fiøsen 27 rd 1 mrk 4 sk saa og oven anførte Siuv Rixdr 0 mrk 4 sk er 34 rd 1 mrk 8 sk bliver saa igien paa denne Reigning 57 rd 5 mrk 15 sk. Hvor tilleggis af den seene Reigning de dato 7de Martij sidst leeden Renter af obligationen 21 rd 5 mrk 4 sk til Stads hopmand 2de gange betalt 25 rd er 50 Rd og for 3de Leye Kiør udi 2de Aar á 20 sk giør 1 rd 1 mrk 8 sk som i alt giør Capital obligationen {ber}

1737: 48

Ind beregnet 284 Rixdr 4 mrk 9 sk siger To hundrede fire og aatti Rixdr fire Mark og Nii skilling, Hvor fra kortes forpagtnings afgift pro annis 1735 og 1736 aarlig 45 Rd giør 90 Rd, og dette forbie løbende halve Aar 22 rd 3 mrk giør 112 rd 3 mrk da bliver igien obligationen indberegnet dens Summa, som Citantinden sig Kiender pligtig, at betale Mad/a/me Lohmans imod gaardens indrømmelse 172 Rd 1 mrk 9 sk saa blev og paa staaet denne Processis omkostnings skadesløs erstattet i betragtning at Citantinden bevislig haver været nød til denne Rættergang.

S/igneu/r Ottesøn paa Mad/a/me Lohmans vegne refererede sig til Hans for hen giorde indsigelse imod den skeede besigtelse angaaende det som i saa lang Tiid af Mad/a/me Kiønings er vorden u-imodsagt eller af Hende efter Overleverte Special Reigning er ført mindste Disput imod, og som Han fornemmer, at Citantinden aldeelis vil forbie gaae den seenere efter den af Mad/a/me Lohmans under 7de Martij frem lagde Reigning til gaardens nødvendige nøtte og forbedring anvendte omkostning, saa skulle Han af Rætten ærbødigst begiere, at sam/m/e gaardens forbedring efter Reigningens formeld maatte tages I Øyesiufn, samt at skiønne, Hvad sam/m/e kand have kostet og om det ikke befindes at være giordt til gaardens u-forbigiengelig fornødenhed og øyensiufnlig bestandig nøtte og fordeel I frem tiden;

Imod Ottesøns indførte protesterede Citantindens fuldmægtig, at ingen besigtelses forretning maatte indføris i denne act over gierdet med det videre, som der nest i Reigningen af 7de Martij nestleden Specificeris, thi Citantinden tilstaaer ikke noget vederlag der for, saa som alt dette er giordt og bestillet uden Hendes Minde og Villie, og forlanger Hon intet videre end at gaarden bliver Hende tillevert efter Contracten I saadan stand, som den var da afg/aaen Lohman den antog.

Efter Mad/a/me Lohmans paa stand ved fuldmægtig S/igneu/r Ottesøn blev giærdet efter seet og befandtes at det giærde udi Mad/a/me Lohmans Reigning op ført for 218 faune á faunen 1 mrk ikun var efter maaling 158 fauner, Hvilket stræcher sig fra Kleven og Søer igiennem langs giærdis gaarden, det øvrige giærde er alt sam/m/en Enkelt, saa vel det som er om den part der er lagt til bøe af gaarden Salhuus udmark, som de øvrige gaarden tilhørende giærder - forbem/el/te 158 {alen} \fauner/ dobbelt gierde er maalet med Siællands Maal, forskiilen paa det at der er mere indført udi Reigning sagde Mad/a/me Lomans maa bestaae der udi at gierdet til forn maa være maalet Tom/m/els faun. Elven fandtes og at være reparert, Men Hvem og naar det er giordt vides ikke, bekostningen anseis for 1 rd 3 mrk. Hvad den nye støle vey angaaer, da er den giort fordi den gamle støle vey blev ødelagt, ved det at et støke af udmarken blev indgiærdet til bøe; Klæven og Koe veyens forbedring blev anseet for 5 rd. Veyterne blev anseet for at have kostet 3 rd siger Tre Rixdr de smaa kunde ey anseis for noget efter som det kom/m/er den der bekom Jorden at giøre det selv.

1737: 48b

S/igneu/r Ottesøn proponerede at som Rætten formodentlig har befunden foranførte at være til gaardens u-forbigiengelig gavn og nytte, lige saa at den for omrørte Smale floer ike kunde undværis i hen seende til gaardens formerede grøde og af fødning, saa skulle Han haabe at Mad/a/me Kiøning ikke kunde fritages for desen gotgiørelse, I det Øvrige underkastede Hand Sagen Rættens Skiønsomhed.

Formedelst Stiftsbefalings Mandens ordre til Mig at forseyle udi stor Sandvigen \at forseyle efter Hans Bang/ udsættes denne Sag at afsiges Dom udi, da Parterne betimelig skal faae at vide, Hvad Tiid Dom/m/eren til Dommens publication determinert.

Den 22 Maij nest efter blev Rætten igien sadt med samme Lau-Ræts Mænd, Hvor da blev først Specificeret denne Sags omkostninger Soren skriverens Skyds fra og til Salhuus første gang 4 mrk 8 sk, Tre dages forretning 6 rd, Fortæring fra og til stædet 1 rd 2 mrk, Stemplet Papier til acten 4 mrk 8 sk Forseiglings Penge 1 mrk 4 sk, beskrivelsen 4 mrk, Fogeden at op næfne Mændene 1 mrk, Soren skriverens Skyds fra og til stædet at sige Dom af 4 mrk 8 sk. Procurator Salarium til Cramer 4 rd med Skyds inclusive, Laurætts Mændene og Lænds Manden 3 rd 4 mrk, til sam/m/en 18 rd 1 mrk 12 sk.

Derpaa blev afsagt

Dom

Oprindelsen til denne af Mad/a/me Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Envald Kiønings her for Rætten reyste Sag imod Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschel Lohmans er følgende: Udi Aaret 1733 d/en 5 Octobris haver Mad/a/me Johanne Adlusia Kiønings med afg/aaen Eschel Lohman oprettet Een Contract, at Han udi 3 Aar skulle have Hendes gaard Salhuus udi Forpagtning, gaarden Salhuus skulle Eschel Lohman til træde d/en 7de Octobris nest efter, Hvad Reparation Salhuus behøvede Vilde Mad/a/me Kiønings Selv lade giøre og betale, Hvert Aar til forpagtning skulle Eschel Lohman give Mad/a/me Kiønings 45 Rd. Af Salhuus udi forn/efn/te 3 Aar skulle Eschel Lohman rigtig betale alle af Salhuus gaaende Skatter og Contributioner med Videre efter Contractens indhold, end ydermere skulle Lohman paa egen bekostning ved Salhuus Lade opbygge Een beqvem Brygge uden nogen betaling der for af Mad/a/me Kiønings at pretendere, Sam/m/e Brygge skulle blive efter Ham naar Hans forpagtnings Tiid var expireret Som ike var Længere end til d/en 7de Octobr/is A/nn/o 1736. Paa det Mad/a/me Kiønings kunde være vidende om Salhuus Brøstfældighed haver Hon udi Eschel Lohmans nerværelse ved Fire Mænd d/en 9de Octobr/is A/nn/o 1733 Ladet Salhuus besigte, dens Brøstfældighed skriftlig forfatte og Forretningen under tegnede Mændene Mad/a/me Kiønings og Eschel Lohman, Sam/m/e forretning udviiser, at den Tiid behøvede Salhuus Floer, Lade, Kalve Huus Vaan Huuset og Melke boen Reparation, og tillod Mad/a/me Kiønings Eschel Lohman, at Han paa Hendes bekostning maatte fløtte Melke boen nest Vaan Huuset, og lade den nødvendige reparation, som udi Mændenis Forretning Specifice er anført Salhuus behøvede, forfærdige, og alle Materialia til Reparationen forskaffe, naar det var giordt, skulle Eschel Lohman

1737: 49

udstæde Reigning til Mad/a/me Kiønings paa alle til Salhuus Reparation anvendte omkostninger, Hvilke Hon Escheld Loman vilde betale og got giøre; Nu Hender det sig, at, før forpagtnings Tiiden d/en 7 Octobr/is A/nn/o 1736 var til Ende, Eschild Lohman ved døden afgik, og Hans Enke ikke alleniste Continu[e]rer med at bruge Salhuus til d/en 7 Octobr/is A/nn/o 1736, Men end og tvert imod Contracten bliver ved at styre Salhuus - paa fierde Aar; Hvor udover Mad/a/me Kiønings ved Een beskikelse d/en 10 Decembr/is A/nn/o 1736 reqvirerer af M/a/d/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschel Lohmans, Hon I Mindelighed, for at evitere ald vidtløftighed, ville see Deris imellem værende afgiort, efter Contractens indhold afstaae Mad/a/me Kiønings Salhuus med sit Inventario, og give Hende Speciale Reigning paa alle gaardens Salhuus anvendte omkostninger, Hvilke Mad/a/me Kiønings Hende oprigteligen ville betale. Paa fornæfnte Beskikelse fik Mad/a/me Kiønings Svar d/en 23 Decembr/is nest efter med Løfte at Hon skulle faae Reigning efter Juule Helligt eller Nyt Aar, Hvilket svar var fra Mad/a/me Lohmans Lauværge Procurator Hans Ottesøn Nideraas; Mad/a/me Kiønings lod sig med bem/el/te Svar \udi 8te uger/ nøye, Men Da S/igneu/r Ottesøn ey udviiste sit Løfte udi gierningen ved det Mad/a/me Kiønings ikke fik nogen Reigning paa Salhuus Reparations omkostninger, fandt Hon sig nødtvungen ved Procurator Joh: Sim: Cramer Her for Rætten at incitere Mad/ame Bodel S/a/l/ig/ Eschild Lohmans til at producere original Contracten om gaarden Salhuus forpagtning, Mænds forretningen om dens Brødst fældighed, og Special Reigning paa gaarden Salhuus Reparation, paa det Rætten kunde skiønne om Salhuus saa ledis var reparert, som skee burde efter Mændenis forretning af 9de Octobr/is A/nn/o 1733. Paa Mad/a/me Lohmans vegne Comparerede d/en 10 Aprilis A/nn/o 1737 for Rætten Hendes Lauværge og Procurator S/igneu/r Hans Ottesøn Nideraas \producerende/ et Indlæg af 10 Aprilis A/nn/o 1737 tillige med \et/ Skrift kaldet Een forpligt, Datert 13de Aprilis Anno 1734, Men original Contracten af 5 Octobr/is Anno 173[3] og Mænds forretningen af 9de Octobr/is nest efter, som til Sagens oplysning nødvendig behøvendis, blev ey af Ottesøn frem lagt, Hvorfore Rætten, for at Sagen ikke skulle blive opholdt, maatte betienne sig af Copier verificerede af Eschil Lohma[n] Selv at være lige lydende med originalerne {Dernest I Rætte lagde S/igneu/r Ottes} som Procurator Cramer I Rætte lagde, Dernest producerede Ottesøn Een Reigning af 7 Martij hujus Anni, Hvor af Ottesøn I sit Indlæg til staaer at Han først dagen før Rætten blev holden d/en 9 Aprilis hafde levert Citantindens fuldmægtig Cramer Copie, saa og Een Reigning paa gaardens Salhus reparations omkostninger af 25 Martij A/nn/o 1735. Men som adskilligt er op ført udi bem/el/te Reigning, Hvilket denne Ræt i allerunderdanigst følge af Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning af Dato 19de Aug/usti A/nn/o 1735 ikke tør under staae sig at kiende paa, bleve de Disputer og Poster til siide satt, og Hen viiser til de ordinaire Tinge at paatales, og denne Ræt foretager ikke andet end Hvad Lovens 1 Bogs 15 Capit/ul befaler paa Aasteederne skal Døm/m/is, nemlig først om Salhuus Huuser og

1737: 49b

Bygninger at besigte, om de ere {udi} saaledis reparerte som de efter Contractens indhold af 5 Octobr/is og Mens forretningen af 9de Octobr/is A/nn/o 1733 burde være, {og} Dernest grandske Hvad den der til anvendte Omkostning kand beløbe - alt saa haver Rætten efter seet De Huuser paa Salhuus, som Mænds forretning siger vare brøst fældige, da Lohman tiltræde Salhuus og Han vedtoge at lade reparere imod Citantinden Mad/a/me Kiønings Ham igien betalte alle der paa anvendte omkostninger; Løen befandtes udi forsvarlig Stand, Dens Reparation blev Specialiter optegnet og taxeret for Sexten Rixdaler To Mark og Fire Skilling, Dernest Koen Floren tagen udi Øye siufn Hvilken og er meget vel reparert, Dens Reparations omkostninger blev taxeret for To Rixdr og Fiorten Skilling, Der efter Vaan Huuset og de andre Huuse bleve besigtede baade uden og inden tillige med Have gierdet og andet Vaan Huuset til hørende, Hvilket Specifice er an ført, og beløber sig efter taxation til 11ve Rixdaler 2 mrk 13 sk - beløbende sig saa til sam/m/en den omkostning Eschel Lohman efter Mændenis forretning paa Salhuus haver ladet giøre til 29 rd 5 mrk 15 sk. Hvilke Nii og Tiuve Rixdaler Fem March og Femten Skilling Citantinden Mad/a/me Johanna Adlusia tilfindes at bør betale til Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschel Lohmans. Der imod er Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschel Lohmans pligtig at betale til Mad/a/me Kiønings Fire Mark og Aatte Skilling som Huuse og Bryggen endnu vil koste at reparere, Hvilken reparation allerede burde været fuld ført efter foreeningen imellem Citantinden og afg/aaen Eschel Lohman. Det Øvrige Ottesøn udi sin Reigning af 7de Martij hujus anni haver til Debet opført Mad/a/me Kiønings saa som for Gierder Koe veyen, Kleven, Elvens Løb at rette, Veyter at skiære med det anden som er op ført i bem/el/te Reigning, kand efter Loven ikke got giøris Mad/a/me Lohmans, efter som det ikke er beviist at det \er/ skeed med Citantindens Tilladelse eller efter Hendes begiering. Hvad Processens omkostning angaaer, Da kand Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschel Lohmans ikke der for fri tages efter som Hverken Hon eller Hendes Lau værge Og Procurator S/igneu/r Ottesøn, {ikk} haver udviist at inclinere til forliig I denne Sag, des Aarsag Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschel Lohman bør betale alle omkostninger med 18 rd 1 mrk 12 sk, til Mad/a/me Johanna Adlusia Kiønings, og alt Hvad Een hver er til dømt at betale bør betales 15 Dage efter denne Doms forkyndelse under adfær efter Loven.

1737: 50

Hvad andre Disputer og pretensioner, der Svæver imellem Parterne, Hen viises de med til det ordinaire Ting Sam/m/e at Ventilere og proseqvere.

Ved denne Doms af sigelse vare alle Lau-Ræts Mændene nerværende, paa Citantindens vegne Mons/ieu/r Claus Blechenberg, Mad/a/me Bodel S/a/l/ig Eschel Lohmans Selv.
 
 


I/n N/omine J/esu

Schiold.

Anno 1737 d/en 10 Julij blev holdet Sommer Skatte og Sage Ting for Schiold Skibreds Almue paa gaarden Sør Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, og sam/m/e Lau Ræts Mænd, som betiente Rætten den 13 Martij sidst afvigte vide Fol. 26 undtagen Halvor Biørndahl der er død i Hvis Stæd sad Paul Larsøn Søraas og Lænds Manden Ole Totland var og ved Rætten,

Hvor da efter at Rætten var sadt I Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn, blev først oplæste De Kongl/ig aller naadigste Forordninger

1. Kongl/ig Reglement og nermere anordning om Sorg dragt af 3 Maij 1737.

2. Kongl/ig Patent anlangende Hvorledis med De fra Dantzig, Kiøningsberg og de der om kring liggende Haune ankommende Skibe, Passagerer, og Vahre skal for holdes naar de I Kongens Riger og Lande ankom/m/er, I Henseende til De udi Polen og *angæsende (angrænsende?) Lande grasserende farlige og smitsomme Sygdom/m/e af 13 Maij 1737.

3. Placat Hvor ved den Consumptions Familie og Folke Skats Frihed, som de fra Kiøben haun formedelst Branden I aaret 1728 uddragne Familier og Folk har været forundt, datert Fredensborg d/en 27 Maij 1737.

4. Cancellie Raad og Laugman Johan Bagers Bestalling at være Laug mand over Bergens Laug Stoel. dat/ert Friderichsberg d/en 22 Febr/uarij 1732, der af blev Een Copie Læst af Ham Selv Verificert,

5. Deris Kongl/ig Majestets allernaadigst udgivne Skiøde til Niels Halvorsøn paa gaarden Øvre Dyngeland af 1 Løb Smør og 1 Tønde Malts Landskyld. Datert Friderichsberg d/en 14 Martij 1737.

6. Schiøde udgivet af Johan Christian Voldenberg og Mad/a/me Magdalena Augusta S/a/l/ig/ Lindgaards til Christian Friel paa Een halv Løb Smør udi gaarden Tvedt. Datert Friderichstad d/en 28 April 1737.

7. Ditos Skiøde til Bonden Niels Hansøn paa lige brug nemlig ½ Løb udi Tvedt. af sam/m/e Dato,

8. Transport Skiøde udgivet af Johan Christian Saman, Johan Buchholst og Jacob Gim/m/eland til Ole Johansøn paa Een Part udi gaarden Smøraas. dat/ert Bergen d/en 13 Junij 1737.

9. Obligation udgiven af Niels Hansøn til Christian Frill paa 105 Rd. Hvor for er Pandt sat Een Halv Løb Smør udi gaarden Tvedt. dat/ert 5 Junij 1737.

10. Mortification udgiven af Frue Alida S/a/l/ig/ Svanenhielms og Her/r Ass/esso/r Hansøn nemlig Villum Hansøn. dat/ert 1 Febr/uarij 1737.

11. Bøxel Sæddel udgiven af Peder Larsøn Arnetvedt, Ole Riple og Lars Houcheland til Lars Larsøn paa Et Pund Tii og Een Halv Mark Smør udi gaarden Søraas. Datert Sør Eide d/en 10 Julij 1737 - her ved fulgte Læylændingens revers af sam/m/e Dato.

1737: 50b

12. Bøxel Sæddel udgiven af Mons Rasmusøn paa Et Pund Smør og Een Fierde Part Huud udi gaarden Sædahl Dat/ert Sør-Eide d/en 10 Julij A/nn/o 1737 - til Ole Rasmusøn, Her ved fulgte Læylændingens Revers af sam/m/e Dato,

13. Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Ole Borneman til Jacob Johansøn paa Et Pund Smør og Een Fieren deel Huud udi gaarden Gimmeland. datert Bergens Bisoe gaard d/en 8 Junij 1737.

14. Skifte Brevet efter Harbert Henrichsøn blev frem viist, som er begyndt d/en 21 Febr/uarij og sluttet d/en 24de Maij 1736, der af sees at gaarden Hop til Eendeel Creditorer er bleven udlagt, Men sam/m/e udlæg udi gaarden Hop ved Rætten at Enken Mad/a/me Magdalene Claus Daatter Luth igien selv haver indløst ved det Vennen Hosevinchel Hende paa gaarden Hop haver laant 600 Rd efter Obligationens yderligere udviis. af dato 27de Julij 1736.

15. Schifte Brevet efter afg/aaen Eli Halvers Datter Datert Schage d/en 27de Febru/arij 1737. Hendes Sterf boe var eyende udi gaarden Schage efter Schiødet af Dato 16 Augusti A/nn/o 1716 Een Halv Løb Smør og Een Fieren deel Huud vurderet for 45 Rd, Hvilket Jorde gods blev deelet imellem Enke manden Friderich Larsøn og Hans 2de Sønner Lars Friderichsøn og Halver Friderichsøn saaledes, Enkemanden Friderich Larsøn tilfaldt Atten Marker Smør og Een Aattende deel Huud vurderet for 22 rd 3 mrk, Sønnen Lars Friderichsøn 9 Marker Smør Een Sextende deel Huud, og Sam/m/e vurderet for 11ve Rixdr 1 mrk 8 sk. Sønnen Halver Friderichsøn 9 Marker Smør Een Sextende deel Huud vurderet for 11ve Rixdaler 1 mrk 8 sk.

Den 11 Julij blev Rætten atter sadt.

Mad/a/me Magdalene Claus Datter Luth hafde ladet indstæfne Matthis - værende paa gaarden Uneland Dom at liide fordi Han haver tilsagt Citantinden at {ville} tiene {Hende}, der paa taget Fæste Penge, Hvilken Tienniste Han Paasche sidst afvigte skulle antage,

Samme varsel blev ved Eed med oprakte fingre efter Loven afhiemled, af Lænds Manden Ole Totland og Skafferen Lars Michelsøn Myrhdal, for mere end 14 dages Tiid at være forkyndt paa gaarden Unneland, Hvor De talede med den indstæfnte Matthises Hosbonde, Her/r Stads Hopmand udi Bergen Knud Gelmuyden,

Paa den indstæfnte Matthis blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raab[t], Men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt,

Hvor fore Rætten gav følgende

1737: 51

Afsigt

Efter som den ind stæfnte Matthis tiennende paa gaarden Uneland ikke møder, saa forelegges Hand her ved af Rætten at møde til først kom/m/ende Høste Ting at møde og anhøre Citantindens paa stand imod Ham, Denne foreleggelse haver Citantinden at tage beskreven af Rætten og der efter sam/m/e Lovlig for den indstæfnte Matthis paa Unneland at Lade forkynde.

Henrich Magni indstæfnte Sag blev paa raabt, Men Ingen mødte paa Citantens vegne, Hvor fore Sagen beroer til neste Ting.

Denne Termins Restantzer bleve oplæste og af Rætten forseylet beløbende sig til 429 Rd 1 mrk og 10 sk hos den gemene Almue - hos Proprietarierne I Fogederiet for den Termin 663 Rd 3 mrk 4 sk.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 


Sartor

Anno 1737 d/en 12 Julij blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting med Sartor Schibreds Almue paa gaarden Schoge nerværende Fogeden Andreas Jesen De Eedsvorne Laurets Mænd, som Rætten paa Vaar Tinget d/en 15 Martij sidst afvigte betiente vide Folium 28, tillige med Bøyde Lænds Manden Simon Schoge,

Hvor da efter at Rætten var sadt I Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn blev først Ting lyste de Kongl/ige befalinger og Laug mandens Bestaling, som paa Folio 50ti ere extraherede, der nest

1. Bøxel Sædel udgiven af Rectore Jacob Steensøn til Knud Vincentzøn paa Fiorten og Tre Fierde deele Marker Smør I gaarden Hamre - Datert Bergen d/en 9de Maij 1737.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r og Lectore Londeman til Niels Olsøn paa Een Siette deel udi gaarden Knapschou og dens tilliggende Herlighed af Vaager og andet. Datert Bergen d/en 10 Julij 1737 - Læylændingens revers fulgte med.

3. Schiøde udgivet af Thomas Stephensøn og Hans Hansøn til Michel Jensøn paa Een Part udi gaarden Algerøen datert 12 Julij A/nn/o 1737 paa Schoge.

4. Schiøde udgivet af Mons Stephensøn Ole Nielsøn Thæle til Iver Monsøn paa Een halv Vaag Fisk udi gaarden Algerøen datert Schoge d/en 12 Julij 1737.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Jens Nielsøn til sin Søn Mons Jensøn paa Et Pund Fisk udi gaarden Nore-Eide Datert Schoge d/en 12 Julij A/nn/o 1737.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Villum Mit-Tvedt, Villum Børnæs og Jens Børnæs til Peder Erichsøn paa 23 45/50 (23 45/58?) merker Fisk udi gaarden Nippen Datert Nippen d/en 1ste Junij A/nn/o 1737.

7. Schiøde udgivet af Matthis Villumsøn og Anders Knudsøn paa Halv-Syttende Marker Smør (Fisk?) udi gaarden Store Sangolt. Datert 12 Julij 1737.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Ole Clemetsøn og Jens Nielsøn paa Elleve Marker Fisk udi gaarden Nore Eide \til Erich Jacobsøn/ Datert Schoge d/en 12 Julij 1737.

9. Schiøde udgivet af Helche S/a/l/ig/ Hans Todes til Henrich Halvorsøn Søre Biørøen paa Et Pund Smør eller To Pund Fisk udi gaarden Mit Fielde. Datert Bergen d/en 22 Martij 1737.

1737: 51b
 
 

Den 13 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e Mænd.

Procurator Johan Reus paa Daniel Raunsbergs vegne producerede Een Skriftlig Stæfning af Dato Bergen d/en 13 Junij hujus Anni, som for Rætten lydeligen blev op læst.

Hvilket kald og varsel Berent Jacobsøn og Iver Monsøn begge Indvaanere I Bergen ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Matthis Rasmusøn Selv paa Hans Boe-pæl, lige som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser, lige ledis under sam/m/e aflagde Eed tilstode bem/el/te Varsels Mænd Berent Jacobsøn og Iver Monsøn at de den 25 Junij sidst afvigte hafde forkyndt stæfne maalet for Henrik Becher, som svarede Dem at Han vilde tale med Daniel Raunsberg,

Paa den indstæfnte Matthis Rasmusøn blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, Men Han hverken selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt,

Hvorfore Procurator Johan Reus paa Citantens Daniel Raunsbergs vegne I Henseende at ingen af de ind stæfnte befindes at møde eller efter paaraab lader møde for sig maatte erindre at dem af Rætten maa gives Lav dag til først holdende Høste Ting til Sagen at svare, imidler tid refererede Comparenten sig til det udstæde Stæfne maal og der udi indragne Speciale Reigning, den Han vil formode indstæfnte Matthis Rasmusøn I ingen Maade kand benægte eller imodsige, ellers anviiste Han for Rætten den indstæfnte Henrich Bechers Original forpligt paa den indstæfnte Matthis Rasmusøns vegne af Dato 12 Novembr/is 1729, som Han begierede paa tegnet at være udi Rætten anvist,

Der paa gav Rætten følgende

Afsigt

Det befindes af Varsels Mændenes Berent Jacobsøns og Iver Monsøns Eedelig afhiemling at Matthis Rasmusøn boende paa Sollesvig lovlig er til denne Rætt, Ting og stæd ind stæfnt, des aarsag, efterdi Han Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne ved Sagens paaraab mødte, forelegges Han Her ved af Rætten at møde til neste Ting I Høst, Men Henrik Becher for Rætten ikke under staae Sig at forelegge, siden Han til dette Ting ikke lovlig er stæfnet efter Lovens bydende.

Bøxel Sædel udgiven af Ole Hansøn Landeraae til Albert Iversøn paa Een Halv vaag Fisk udi gaarden Søre Tvedt Datert Schoge d/en 13 Julij A/nn/o 1737.

Knud Thæle contra Ole Nielsøn Thæle

vide Protocollen Folio 30,

Og Møtte I dag Contra

1737: 52

Citanten nemlig Knud Thæle frem stillende de 2de sidste Rættes Dag forelagde Vidner Jacob Thørresøn og Johannes Jacobsøn begge boende paa gaarden Thæle som tilstode lovlig af Knud Larsøn til dette Ting hafde faaet Lau Dag,

Citanten Ole Nielsøn mødte {og} Som forklarede at Han og lovlig af Knud Thæle til dette Ting at møde var bleven forelagt.

Der paa blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, der efter Separerte.

Udi Mons Goltens stæd som Lau Ræts Mand Henrich Biørøen.

Det første Vidne Jacob Tørresøn udsagde, at udi Høst sidst afvigte kom Ole Nielsøn Thæle Een aftens Tiid ind til Knud Larsøn Thæle og spurgte Ham, nemlig Knud, om Han vilde staae ved det at han hafde sagt Ole var Een Tiuv, der til Knud sagde: ieg mindes det ikke, Ole der paa svarede Du Knud, Du Mindes, som Een Skielm, som du er til, Videre Vidste dette Vidne ikke at forklare.

Det andet Vidne Johannes Jacobsøn frem kom og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven ud sagde: at udi Høst sidst afvigte kom Ole Nielsøn til Vidnet, bedende Ham følge med sig til Knud Thæle, som Vidnet og giorde, Da Vidnet kom ind til Knud Larsøn med Ole Nielsøn passerte de ord imellem Ole Nielsøn og Knud Larsøn, som det første Vidne Jacob Tørresøn haver forklaret, Hvilke ord at være udsagde af Ole og Knud vandt dette Vidne uden ringeste Forandring paa nogen af siderne.

Knud Larsøn gav tilkiende at Han efter siidste Rættes Dag forklaring hafde ind stæfnt Ole Nielsøn Thæle til at Høre Vidner om at Ole hafde taget eller staalet et støke Tou eller *Kal (Kale = grovt tau eller snøre, brukt til iltau), Vidnernes navne ere Hans Kaaresøn Thæle, Villum Ulvesøn Mit-Tvedt Rasmus Thomæsøn Mit-Tvedt, som der om ere vidende,

Ole Nielsøn Thæle mødte for Rætten og sagde: at Han Ved sig at være u-skyldig, der fore gierne uden ald indsigelse vil anhøre disse for hen navn givne Vidner.

Hans Kaaresøn boende paa gaarden Thæle efter at Eedens forklaring var op læst for Ham og de andre Vidner Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde at Han ikke veed at Ole Nielsøn Thæle haver staalet noget Tou, som Han af Knud Larsøn beskyldes for;

De andre ind stæfnte Vidner mødte ikke ved Rætten{s} der fore, og Knud hafde ikke Heller ladet lovlig stefne maal udgive I Sagen,

Hvor paa Rætten gav følgende

Afsagt.

Efter som Knud Larsøn Thæle foregiver adskillige beskyldninger imod Ole Nielsøn Thæle, som Hensigter til at Knud vil over beviise Ole Tyverie, alt saa haver Knud Lovlig efter Loven ved skriftlig stæfning paa det mand kand faa hans meening at vide

1737: 52b

udi Sagen at lade indvarsle baade Ole Nielsøn og Hvad Vidner Han udi Sagen kan have imod Ole Nielsøn til neste Høste Ting, Hvis Han Knud til den Tiid ikke lader lovlig stæfne maal for alle vedkom/m/ende forkynde, bliver Sagen til Doms optagen.

Told Inspecteur Abraham Norman og Halvor Dahl bleve paaraabte, men ingen af Dem mødte, Hvor ved Sagen beroer til neste Ting.

Denne Termins Restantzer bleve op læste beløbende sig til 134 rd 1 mrk 7 sk der efter forseiglede og Rætten ophævet.
 
 


Herløe

Anno 1737 d/en 15 Julij blev holdet Som/m/er- Skatte og Sage Ting med Herløe Skibreds Almue paa Ting stædet Frechau nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og alle Aatte Lau-Rættes Mændene, som betiente Rætten Vaar Tinget sidst afvigte Hvis navne findes paa Folio 20, tillige med Bøyde Lænds Manden Anders Tvedt,

Hvor [da] efter at Rætten udi Deris Maj/este/ts Høye navn var sadt, først bleve oplæste den Kongl/ige Forordninger og befalinger, som paa Folio 50 extract viis ere indførte - der nest

Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste Forordning, Hvorledis den Norske Lovs 5te Bogs 2den Capit/ul 63 Art/icul Efter dags skal forstaais. Dat/ert Fredensborgs Slot d/en 31 Maij A/nn/o 1737.

1. Obligation udgiven af Johan Schoder (Schrøder?) paa 56 Rd 1 mrk 14 sk og Pandte Priorite[r]ligt udi gaarden Hofden, Datert 26 Martij udi Bergen Aar 1737.

2. Obligation af Hermand Vulf Christensøn til Michael Tønder Soren skriver over Norhorlehn paa 100 rd, Hvorfor er pandt sadt Hans Debitorers gaard Toft af Toe Pund Fisk. Datert (ope rum) A/nn/o 1737.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Ingebore Marie Knagenhielm Justitz Raad Christian Krags Frue til Ole Michelsøn paa Et Pund Smør og Een Tredie Deel Huud udi gaarden Kragaas paa Aschøen. Datert 1 Junij A/nn/o 1737.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Herman Stoll til Diderich Michelsøn paa To Skillings Læye udi gaarden Nesse Datert Bergen d/en 24 Julij A/nn/o 1736.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Apelone SvartzKop S/a/l/ig/ Her/r Otto Evertzøns til Knud Jonæsøn paa Tre Skilling udi gaarden Schiellanger. Dat/ert Vallestrand d/en 3 April A/nn/o 1737.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Assessor Jan von der Lippe til Ole Aamundsøn paa Nii Marker Smør, Sex Kander Malt, To og Een fierendeel Mark Fisk udi gaarden Follesøe, Datert Bergen d/en 8de Maij A/nn/o 1737.

Efter som Mig er bekiendt og angivet af Mig til det Høy Kongl/ig Camer Collegio at Ass/esso/r von der Lippes Skiøde, som lyder paa Mad/a/me afg/aaen Henrichsøns ikke er skrevet paa Rætte aars stemplet Papier, saa reserverer ieg paa Mit Embeds vegne Deris Kongl/ig Maj/este/ts prætention for Bøxlen, i hense[e]nde Denne Bøxel Sædel er udgiven efter at bem/el/te Skiøde ved Mig er bleven anholdt til Confiscation.

7. Bøxel Sædel udgiven af Ass/esso/r Johan Lausøn til Hans Thorstensøn paa To Pund Smør udi gaarden Ryland. Datert Herløe gaard d/en 28 Decembr/is A/nn/o 1736 - Her ved fulgte Læylændingens paategne[de] Revers af sam/m/e dato.

1737: 53

8. Ditos udgivne Bøxel Sæddel paa 2 Pund Smør udi gaarden Ryland til Peder Pedersøn. Datert 28de Decembr/is 1736. Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers af sam/m/e Dato.

9. Ditos Bøxel Sæddel til Mons Hansøn Huusebøe paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Bratshaug. Datert 22 Junij A/nn/o 1737. Een Revers af lige dato ved fulgte, Men ey af Læylændingen under tegnet.

10. Ditos Bøxel Sæddel til Paul Olsøn Hatten paa den Halve part af Michel Alveims Jorde Part udi gaarden Alveim, som er Nii Marker Smør. dat/ert Herløe Gaard d/en 25 Junij A/nn/o 1737 - Ved fulgte Een Revers men ey af Læylændingen under tegnet.

11. Ditos Bøxel Sæddel til Heine Nielsøn paa Atten Marker Smør og Nii Kander Malt udi gaarden Huusebøe. dat/ert 30 Martij paa Her/løe gaard 1737. Her ved fulgte Læylændingens paategnede revers af sam/m/e dato.

12. Ditos udgivne Bøxel Sæddel paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Rysland af Smør og Korn til Knud Salamonsøn Sellevold. dat/ert Herløe gaard d/en 4de Maij A/nn/o 1737 - Vedfulgte Læylændingens revers af lige dato.

Assessor Johan Lausøn producerede Een Stæfning af Dato Herløe gaard d/en 1 Julij A/nn/o 1737 imod Een deel af Almuen angaaende Herløs Kirkes Reparation, som Citanten prætenderer Herløe Kirkes Almue, der søger og til Hører Herløe Sogn skal betale.

Af de ind stæfnte Mænd mødte for Rætten Ole, Mons og Thomas boende paa gaarden Bredvig,

Hvilket Kald og Varsel Diderich Andersøn boende paa Knappen, og Ole Knudsøn Søre Sæhle ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have med mere end 14 Dages Varsel forkynd de udi stæfningen navn givne Mænd af gaardene Bredvig og Blom.

Der nest producerede Citanten Original besigtelse paa Herløe Kirke og Refererte sig til den der udi indførte Resolution udgiven af Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Kaas - ydermere producerte Citanten Et Indlæg af denne Dags Dato med det der udi paa beraabte Document;

Ole Rong mødte for de ind stæfnte Mænd paa Blom og sagde at de vilde betale Deris Contigent til Kirkens Reparation naar de andre betalte, *som (samme?) ord udbrød Bredvig Mændene Med, Men saa som De ind stæfnte ey positive forklarede af Hvad Aarsag de ey vilde betale det de var stæfnt for til Kirkens Reparation, bleve de samptlig af Rætten Imponeret skriftlig til Høste Tinget at indgive Deris meening og objection imod Citanten, som de ogsaa lovede,

Hvor ved Sagen da beroer til bem/el/te Tiid,

Den 16 Julij A/nn/o 1737 blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

1737: 53b
 
 

Michel Kielstad contra Johannes Herløver

vide Fol. 32.

Citanten Michel Kielstad mødte for Rætten og til stod at Han og Johannes Herløver ere forligte, saa vidt det som uden Kirken passerte imellem Citantens Huustroe og Johannes Herløver, Men Hvad som inden Kirken passerte ind stiller Han under Rættens Skiønsomhed;

Den ind stæfnte Johannes Herløvær mødte selv for Rætten og tilstod at Han kom druken udi Herløe Kirke, Men Hvem der førte Han ud af Kirken, kunde Han ey vide, Han Johannes Herløver og Meenige Almues Mænd af Dem som betiente Rætten tilstode at Johannes Herløver haver Een gang Været til Alters, siden dette af Ham var passeret, I Øvrigt under kastede Han sig Rættens Kiendelse,

Hvor paa blev Dømt, som følger

Dom.

Vel haver Michel Kielstad her for Rætten ladet ind stæfne Johannes Herløvær for Over fald, Han imod Citantens Huustroe Britte Rasmus Datter Marie Besøgelses Dag udi Aaret 1736 skulle have forøvet: Til at beviise sin Sigtelse haver Michel Kielstad her for Rætten ført 2de Vidner navnlig Niels Davanger og Ole Tostensvig, Det 1ste af Vidnerne Niels Johansøn Davanger har udsagd at Han Mariee besøgelses Dag udi Aaret 1736 før Præsten gik paa Prædike stolen saae at Johannes Herløver var druken og Laa paa Herløe Kirke gaard over Citantens Hustroe Vidnet tog Ham Johannes Herløver fra Citantens Hustroe og I det sam/m/e faldt Johannes Herløver igien til Citantens Hustroe Men om Johannes af Drukenskab Svimlede Hen til Citantens Hustroe eller Han med Forsæt ville have fat paa Hende kand Vidnet ikke sige. Det andet Vidne Ole Tostensvig under Eed vandt ligeledis at Johannes Herløver var druken omvudne Tiid og at Han med nest forige Vidne drages og ved det de slap Hver andre faldt Johannes Herløver hen paa Citantens Hustroe saa Hon kom til Jorden om kuld tillige med Johannes Selv. Men saa som ingen af disse tvende Vidner haver udsagt Ringeste som kand Hen tydes til at Citantens Hustroe af Johannes Herløver er bleven over faldt, og Parterne Michel Kielstad og Johannes

1737: 54

Herløver for Rætten haver Declareret at de ere forligte, saa bort falder Citantens stæfning, saa vidt passagien angaaer imellem Citantens Hustroe Britte Rasmus Dttr og Johannes Herløver af sig selv.

Hvad det Øvrige vedkom/m/er, Da, efterdi Vidnerne Een stemmende haver udsagt og Johannes Herløver selv Her for Rætten haver tilstaaet, at Han for hen Mentionerte Tiid var druken, og Han saa ledis ikke allene haver over traad Guds og Kongens Lov ved at Vandhellige Sabbaten, saa bør \Han/ først efter Lovens 6te Bogs 3 Cap/itul 1 Art/icul at bøde Hellig Brøde Tre laad Sølv, som er Nii Mark Danske, og fordi Han paa Een Hellig Dag haver druket sig druken til Hospitalet I Bergen efter Lovens 6te B/ogs 3 Cap/itul 9de Art/icul 2 Rd - og til de fattige i Herløe Sogn lige ledis 2 Rd - skulle Han foraarsage Denne Doms Løsning Da bør Han Johannes Herløver og betale det stemplede Papier til Doms Løsning med 4 mrk 8 sk, alt inden 15 Dage efter Denne Dom Ham Lovlig er forkyndt under adfær efter Loven.

I Øvrigt advaris Johannes Herløver af Rætten at leve skikelig, holde sig fra Drukenskab, flittig søge Guds Huus, og skye alt det som kand give Ringeste forargelse I Meenighed, saa fremt Han ikke vilde under kaste sig Hardere straf efter Loven.

Rasmus Aamunsøn Thoschøen haver ladet indstæfne Gudmun Michelsøn og Rasmus Knudsøn samt Johannes Christensøn Dom at liide fordi de haver udkast Een Qværn ud af Citantens Qværne Huus, og at betale Processens omkostning,

Hvilket Kald og varsel Skafferne Niels Michelsøn Volle og Helie Johansøn Espetvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt alle de Tre indstæfnte for mere end 14 Dages Tiid, og talede med Johannes og Gudmun Selv, Men med Rasmusis Kone,

Paa de indstæfnte bleve efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt. Men de ey mødte

Hvor paa blev af Rætten given følgende

Afsigt

Efter som de indstæfnte, Gudmun, Rasmus og Johannes boende paa gaarden Toschøen ikke møder, saa foreleggis de af Rætten at møde til neste Ting, dette bør Citanten lade dem vide.

1737: 54b
 
 

Ingen efter paaraab indfandt sig at føre flere Sager udi Rætten, der for denne Termins Restantzer bleve oplæste beløbende sig til 337 rd 3 mrk 3 sk.

Der paa Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Alenfit.

Anno 1737 Den 17 Julij blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting med Alenfit Skibreds Almue paa giæstgiver Stædet udi Alver-Strøm/m/en nerværende Fogeden Andres Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som udi dette Aar bør betien/n/e Rætten Hvis nafne paa \Fol 35/ findes indførte, tillige med Bøyde Lænds-Manden Eiluf Mundahl,

Hvor da efter at Rætten var lydt udi Deris Kongl/ig Majestets Høye navn først blev Ting lyste De Kongl/ig aller naadigste Forordninger og befalinger, som paa Foliis 50 og 52 ere extraherede, der nest

1. Obligation udgiven af Marco Jensøn Lax til Venche S/a/l/ig/ Anders Dischingthuns paa 150 Rd. Hvor fore er Pandsat Debitors udi Alverstrømmen beboende nye op bygde Huus. Datert Alverstrømmen d/en 13 Junij 1737.

2. Contract indgaaet af Edele Holberg S/a/l/ig Obriste Lieutenant Grans og Ole Olsøn Hausdahl om bem/el/te Frues 2de Kirker Hamers og Seims fra aar 1737 til Aar 1747 dets udgang. datert Bergen d/en 30 April 1737.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Bisp Ole Borneman til Erich Olsøn paa Een Halv Løb Smør, Een fierendeel Tønde Malt, Een fierendeel Faar udi gaarden Nordre Ryeland Bispe Stol benaadet. Datert Bergens Bispe gaard d/en 15 Martij 1737 - Her ved fulgte Een Revers ey af Læylændingen paa tegnet.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Niels Nesse paa egne og som Formynder for Anders Nielsøn, og Jens Jacobsøn paa Egne og sine Børns Vegne til Hans Knudsøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Korn udi gaarden Aatteraas. Datert Alverstrømen d/en 17 Julij A/nn/o 1737.

Schifte Brevet efter Marithe Stephens Datter blev paa tegnet at Ole Gullachsøn hafde afstaaet den Part udi gaarden Nesse som Ham tilfaldt paa sin Kones Vegne, til Enke manden Halvor Nesse for 20 rd. Skifte Brevet datert Nesse d/en 1 Martij A/nn/o 1737.

Efter som ingen Sager bleve førte for Rætten, begyndte man med at oplæse denne Termins Restantzer, som beløb sig til 330 rd og 5 sk,

Hvor paa Rætten blev op hævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Radøe

Anno 1737 d/en 18 Julij blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting med Radøe Skibreds Almue paa giæst giver Stædet udi Alver-Strøm/m/en nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som til Rættens Betienning udi dette Aar ere op næfnte ey undtagen Een Eeniste tillige med Bøyde Lænds Manden Niels Sæbøe,

De Kongl/ig aller naadigste anordninger og befalinger, som paa Fol/iis 50 og 52 findes extraherede bleve først oplæste, der nest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad og Byeskriver udi Bergen Hans Christian Gartner paa Sex Marker Smør og Fem Kander Malt udi gaarden Øvre Qvaleim. Datert Bergen d/en 16 April A/nn/o 1737 - til Johannes Siursøn Marøen.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Frue Majorinde Storms til Michel Johansøn paa Atten Marcher Smør Tiuve og Een Halv Kande Malt udi gaarden Nere Tvedt. Datert Bergen d/en 2 Februarij A/nn/o 1737.

1737: 55

3. Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til Rasmus Andersøn paa Et Pund Tretten og Een halv March Smør udi gaarden Solemb Lectoratet beneficert, Hvilke Part Hans Fader Anders Olsøn er fra død. Datert Bergen d/en 13 Julij A/nn/o 1737 - Her ved fulgte Læylændingens under tegnede Revers af sam/m/e Dato og Stæd.

Sagen imellem Gudmund Reistad og Knud Helland

Begge Parter mødte for Rætten erklerende Sagen at være forliigt paa begge Sidder, der for stæfne maalet blev op hævet.

Lænds Mand Niels Sæbøe contra *Jens og Niels Rasmussønner* (Jens og Rasmus Nielsønner)

vide Prot: Fol: 21

De ind stæfnte mødte begge for Rætten og hafde ikke noget andet at sige end Hvad som af dem Er giort, skeede udi {Dr} Drukken skab, og de ere for langt Tiid siden forligte, der paa blev af Rætten kiendt som følger

Dom

De 2de Her for Rætten udi denne Sag førte Vidner Knud Joensøn og Stephen Knudsøn har ikke andet Kundet vidne end Jens Nielsøn Udhelle og Rasmus Nielsøn Indhelle haver været om vudne Tiid beskiænkede, Hvor af der imellem Dem er reyst Dispute om nogle Penge nemlig 24 sk, som Jens Nielsøn ville Have at Hans broder Rasmus skulle betale til Een Mand paa gaarden Grindem efter som Rasmus Nielsøn Ham bem/el/te Penge var skyldig, over slig Dispute er de videre kom/m/en I ord Klam/m/er, Men ikke et af Vidnerne haver paasagt Dem noget af Dem er blevet forøvet, som Rætten Dem kand til finde at bøde for, alt saa seer Rætten at Lænds Mand Niels Sæbøe mere af passioner end af Nidker hed for Deris Maj/este/ts Interesse denne Sag imod Dem haver begyndt, aller helst det noksom er vitterligt at tvende andre Brødre paa Helle for hen haver slaget Hin anden, Men det er gandske u-paatalt blevet af Lænds Manden, da det var Hans skyldighed slige Sager at paa tale, Hvor under Deris Maj/este/ts bøder verserer, og ikke at opholde Rætten Med saadan Ham u-vedkom/m/ende Sag, som denne, des aarsag fri findes Jens Nielsøn og Rasmus Nielsøn for Citantens Tiltale efter dette Stefne maal fri at være.

Niels Erichsøn Sletten contra Matthis Gaustad

blev opsat efter Citantens begiering til neste Ting.

Elling Olsøn Indre Helle haver ladet ind stæfne Knud Manger for 14 Rixdr Han haver Lovet at give Citanten for sine Huuser Derom at vidne ere ind stæfnte Rasmus Andersøn Søre Solem og Palme Halland

Hvilket Kald og varsel Gudmun Jacobsøn Sætre og Johannes Torbiørnsøn Øvre Manger lige ledis af hiemlede Hans Børgesøn Vettaas og Hans Nielsøn Soleim

1737: 55b

Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven at De samtlig Fire Varsels Mænd med mere end 14 Dages varsel til dette Ting hafde ind stæfnt, saa vel Knud Manger, som de navn givne Vidner.

Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen op læst og formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det første Vidne

Rasmus Andersøn Søre Solem, aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde at Knud Manger for ungefæhr Halv andet aars Tiid bød paa Citantens Huus staaende paa Een Plads kaldet Hellesund, sam/m/e Huus hafde Citantens Hustroe tilige med de Børn Hon hafde aflet Med afg/aaen Niels Olsøn, og sidste Michels Dag Hørte Vidnet at Knud Manger paa Mangers Bøe da Elling Olsøn talede med Ham om betalingen, lovede Elling Ollesøn betaling for Huusene til Alle \hel/gens dag der nest efter, men nævnede ikke nogen {Pris} Vis Sum, Hvor paa Han gav Elling Olsøn sin Haand,

Det andet vidne Palme Olsøn boende paa gaarden Halland frem stod aflagde sin Eed med oprakte Fingre efter Loven Og udsagde: at I Dette aars vaar hørte Vidnet at der blev budet Elling Olsøn for om vudne Huuser paa Hellesund af Knud Manger 14 Rd, men der for ville Elling ikke sælge bem/el/te Huuse, Hvor paa Vidnet gav Elling 3 mrk, efter som Elling ey for de 14 Rixdr Knud Manger Bød Elling vilde sælge bem/el/te Huuse, Hvilket Knud Manger ey Vidste, og nu udi Høst hørte Vidnet at Elling krævede Knud Manger for betalingen Han skulle have for bem/el/te Huuse. Da dette Vidne, nest forige Vidne vare hos Elling og Knud paa Mangers Bøe, Den Tiid gav Knud Manger Elling Olsøn det Løfte og sin Haand der paa, at Elling skulle faa betaling, eller Knud ville være Elling Mand for sam/m/e Huusers betaling, til at Han sam/m/e betaling skulle nyde til Alle Helgens, Videre vidste dette Vidne ikke at forklare udi denne Sag.

Der efter Spurgte Rætten begge Parter om de noget videre i denne Sag hafde [at]? indvende, Hvor til de svarede ney, Men paa stoed Dom, der fore blev Kiendt, som følger.

Dom

Med De 2de Vidner Rasmus Andersøn Søre Solem og Palme Olsøn er det beviist at den indstæfnte Knud Manger haver

1737: 56

Budet Citanten Elling Olsøn 14 Rixdr for det Huus, som stod paa Hellesund og for hen hafde tilhørt Citantens formand udi Egte skabet afg/aaen Niels Olsøn, Begge Vidnerne Een stemmende forklarer at Knud Manger afvigte Høst ved Michels Dags Tiider, da Han af Citanten blev \erindret/ om betaling for bem/el/te Huusene, lovede Citanten med Haand og Mund betaling for Huusene til Alle-Helgens nest efter;

Hvor fore ieg I aller underdanigste følge af Lovens 5 Bogs, 1 Cap/itul 1 Art/icul Kiænder for Ræt, at Knud Manger bør og pligtig er 15 Dage efter denne Doms lovlig forkyndelse at betale til Citanten Elling Olsøn de paa stæfnte 14 Rd Og I Processens omkostning 1 Rd 4 mrk, det stemplede Papier ey der udi beregnet, under adfær efter Loven.

Efter som ingen flere hafde Sager at føre I Rætten blev denne Termins Restantzer oplæste beløbende sig til ... Rd ... mrk ... sk der efter forseylede og Rætten op hævet.

(Ope rum der summane skulle vore)
 
 


I/n N/omine J/esu

Lindaas

Anno 1737 d/en 19 Julij blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibreds Almue paa Giæstgiverstædet ved Kiilstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd som til Rættens betienning udi dette Aar ere op næfnte, Hvis navne paa Folio 36 findes, tillige med Bøyde Lænds manden Michel Hunven,

Hvor [da] efter at Rætten var lyst I Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn først bleve publicerede alle de Kongl/ige befalinger, som paa Fol/iis 50 - 52 ere extraherede, dernest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce-Raad Hans Christian Gartner til Ole Erichsøn paa Et Pund Smør Een Tredie deel Faar og Een Tredie deel Meele Malt udi gaarden Nataas. Datert Bergen d/en 6 Febr/uarij A/nn/o 1737.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Mag/ister Caspar Rømer til Arne Hactorsøn paa Et Pund Een og Tiuve Marker Smør og 5/16 Huud udi gaarden Hunven. Datert Bergen d/en 13de Decembr/is A/nn/o 1737. Her ved fulgte Læylændingens Revers.

Den 20 Julij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Schifte Brevet efter afg/aaen Anders Olsøn Datert 8de April A/nn/o 1737 paa gaarden Smørdahl Hans Sterfboe var Eyende udi gaarden Smørdahl Tiuve Marker Smør og Tii Kander Malt, efter Skiøde datert d/en 13 Julij og Publicert d/en 14 Julij A/nn/o 1736 paa giæst giver stædet ved Kiilstrøm/m/en nok hafde Enken Marite Gautes Datter arvet efter sin første S/a/l/ig/ Mand Joen udi bem/el/te gaard Smørdahl Fem Marker Smør og Halv \3die/ Kande Malt siger 2 ½ Kande Malt, tilsam/m/en Sterfboes Part udi gaarden Smørdahl Fem og Tiuve Marker Smør og Halv Trettende Kande Malt vurderet for Tii Rixdr. Hvor af Enken Maritte Gautes datter udi arv tilfaldt Sexten og To Tredie deele Marker Smør og Aatte og {Tredie} To Sextende deele Kande Malt udi gaarden Smørdahl vurderet for Sex Rixdahler og Fire Mark. Den S/a/l/ig/ Mands Fader Ole Jonsøn tilfaldt udi bem/el/te gaard Smørdahl Aatte og Een tredie deel Marker Smør og 4 og Een Siette deel Kande malt vurderet for 3 Rd 2 mrk.

1737: 56b
 
 

Schifte Brevet efter afg/aaen Michel Halvorsøn Datert Viig d/en 22 Martij A/nn/o 1737 - imellem Enken Kari Halvors Datter og Den S/a/l/ig/ Mands Fader blev deelet Fire Tiuve Marker Smør og Fire Kander Malt udi gaarden Viig vurderet for 13 Rd 1 mrk 15 sk. Hvor af Enken arvet udi bem/el/te gaard Viig Tolv siger 12 Marker Smør og To Kander malt vurderet for 6 Rd 4 mrk 7 ½ sk. Og den Sahlig Mands Fader Halvor Møchisvold ligeledis udi gaarden Vig Tolv Marker Smør og To Kander Malt vurderet for 6 Rd 4 mrk 7 ½ sk.

Schiøde udgivet af Jochum Thormoelen til Endre Siursøn paa Een Halv Løb Smør Een Halv Mæhle Malt og Een Halv Mæhle Korn udi gaarden Grimstad. Datert Grimstad d/en 1 Maij A/nn/o 1737.

Rasmus Johansøn Spurcheland hafde ladet indstæfne Rasmus Hansøn I Leerøen og Niels Hansøn I Dyrnæs fordi de haver beskyldt Citanten for at Han haver taget Et Fiske Snøre fra Niels I Børsvigen, der om at vidne Ere indstæfnte Gutorm I Tongen, Hans Søn Ole Gutormsøn og Datteren Magdeli Gutorms Datter,

De ind stæfnte Rasmus Leer-øen og Niels Dyrnæs mødte for Rætten tilstaade lovlig at være til dette Ting med 14 Dages varsel ind stæfnede,

Hvilket varsel end og blev ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlet af Ole Andersøn og Arne Olsøn begge boende paa gaarden Brudevold.

Paa de indstæfnte Vidner bleve efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt, Men ingen af Dem mødte, Hvor fore Sagen beroer til neste Høste Ting, da Citanten fornæfnte Vidner haver lovlig at ind stæfne;

Eftersom ingen hafde flere Sager at føre I Rætte blev Restantzerne op læste, som beløb Sig til 500 rd 3 mrk 2 sk, der efter forseylede og Rætten op hævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Gulen

Anno 1737 d/en 22 Julij blev holdet Som/m/er, Skatte og Sage Ting paa Giæstgiver Stædet udi Schierjehaun med Gulens Skibreds Almue nerværende Fogeden Andreas Jesen, de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som paa Folio 35 findes navn givne tillige med Bøyde Lænds Manden Peder Henrichsbøe,

Hvor da efter at Rætten var sadt I Deris Kongl/ig Majestets Høye navn først bleve Ting lyste Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste befalinger, som [paa] folis 50 og 52 ere extraherede,

1. Bøxel Sæddel udgiven af Cathrina S/a/l/ig/ Mag/ister Stabels til Ole Colbeensøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden indre *Mitthaun Datert Bergen d/en 29de Aprilis 1737 - Her ved fulgte Læylændingens Revers af sam/m/e dato.

Den 23 Julij blev Rætten igien sadt med Samme Mænd

Og efter som ingen førte nogen Sag I Rætte blev Restantzerne for denne Termin op læste beløbende sig til 436 rd 4 mrk 14 sk der paa forseylede og Rætten op hævet.
 
 


Echanger.

Anno 1737 d/en 25 Julij blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting med Echanger Skibreds Almue paa gaarden Eide nerværende

1737: 57

Fogeden Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd som Paa Vaar Tinget Hvis navne findes paa folio 35, undtagen for Ole Nielsøn Øvre Echanger, for Ham sad Anders Andersøn Biørge, tillige var nerværende Bøyde Lænds Manden Magne Eseim,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn først bleve publicerede De Konglig Forordninger og befalinger, som paa foliis 50 og 52 ere extraherede, der nest

Schiøde udgivet af S/igneu/r Peder Hofman til Her/r Geert Gelmuyden paa gaarden Klef af Skyld Een Halv Løb Smør og Tre Qvarter Malt. Datert Sandvigen d/en 25de Febru/arij 1737.

Schiøde udgivet af Anna Margretha S/a/l/ig/ Hofmans til Her/r Gert Gelmuyden paa Een Løb Smør og Een Tønde Malt udi gaarden Lie. Datert Scheen d/en 7de Januarij 1737.

Bøxel Sæddel udgivet af Fogeden Andreas Jesen til Soldaten Hans Larsøn paa Atten Marcher Smør og Een Mæle Malt udi gaarden Nedre Helland bøxelen skal være anført udi Hans Regenskab for Aar 1737 - for Fem Rixdahler Tre Mark. Datert Bergen d/en 17 April A/nn/o 1737.

Bøxel \Sæddel/ udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Magne Olsøn paa Tolv Marcher Smør og Aatte Kander Malt udi gaarden Nedre Helland Bøxlen Mentioneris at være betalt med Tre Rixdr Tre Mark, Datert Bergen d/en 16 April A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af S/a/l/ig/ Laugmand Niels Knagenhielm til Soldaten Johannes Johannissøn paa Atten Marker Smør og Et Halv Faaers Landskyld udi gaarden Nore Ascheland Datert Hops gaard d/en 4 April A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgifven af Rectore Jacob Steensen paa Siuv og Tiuve Marker Smør og Een Fierding Korn samt Een Fierde deel Faar udi gaarden Ryland til Bertel Haagensøn. Datert Bergen d/en 15 Januarij A/nn/o 1737.

Schifte Brevet efter Anders Monsøn og Hans Hustroe Guri Mons Datter udviiser at Sterfboet ejede udi Deris fra døde gaar Yttre Hindenæs 13 ½ merker Smør og Sex Kander Malt vurderet for 15 Rd. Datert 15 April 1737.

Schiøde udgivet af Mons Nielsøn til Jacob Olsøn paa gaarden Studsedahl af Skyld 18 M/arker Smør. Datert Eide d/en 25 Julij A/nn/o 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Maren Lars Datter Datert 5te April 1737 - Hendes Sterfboe var eyende udi gaarden Eisnæs *1mo (1ste) 2 ¼ merker Smør 1 ½ Kande Malt vurderet for 3 rd *2do (2ndre) udi Sam/m/e gaard 1 1/8 merker S/mør ¾ K/ande Malt vurderet for 2 rd 4 mrk 14 sk *3tio (3dje) udi gaarden Eide 1 5/8 merker S/mør 11/16 K/ander Malt vurderet 2 rd 1 - 8. Skiftet holdet paa Nedre Eichnæs.

Schifte Brevet datert Yttre Hindenæs d/en 12 April 1737 - efter Mons Østensøn og Hans Hustroe Britte Joens Datter, det der udi Mentionerte Jorde gods var 1 pund 3 merker Smør og 12 Kander Malt, vurderet for 30 Rd, som Deris Eeneste datter Ingebore Mons Datter til faldt.

Schifte Brevet efter afg/aaen Christi Niels datter paa gaarden Elvig Datert Elvigen d/en 9de April A/nn/o 1737 - det der udi Mentionerte og deelte Jorde gods var 1 pund Smør og Malt 16 Kander udi bem/el/te gaard Elvig vurderet for 30 Rd.

Schifte brevet datert Biørndahl d/en 10 April A/nn/o 1737 - efter afg/aaen Anne Aamunds Dttr, Jorde godset var 18 merker S/mør og ¼ Tønde Malt udi bem/el/te gaard Biørndahl, som blev udlagt og deelt - vurderet for 23 rd.

Bøxel Sæddel udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Soldat Johannes Knudsøn paa Et Halv Pund Smør udi gaarden Steens-land, bøxlen skal være betalt med 2 rd 2 mrk, Datert 16 April 1737.

1737: 57b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Ole Siursøn paa Nii Marker Smør og Tre Kander malt udi gaarden Øvre Helland, bøxlen skal være betalt med Toe Rixdr. Datert Horvigen d/en 24 April A/nn/o 1737.

De trende gaardens Øvre Aas Opsiddere Baste Iversøn, Michel Nielsøn og Johannes Andersøn frem stillede sig for Rætten begierende Deris uden Stæfne maal mødende Vidner maatte ved Eed udsige Hvad er Vitterligt for Dem om Den ulykelige Ildebrand, som den 8de Maij sidst afvigte over gik Deres Bøxlede gaards Huuse Øvre Aas Kaldet udi Echanger Skibred beliggende under Num. 19ten af Landskyld Een Løb Smør og To Faaer, og I Skatte Skyld Een Løb Et Pund og Sex Marker Smør; Hvilket Rætten tillod;

Hvor paa frem stode for Rætten Tvende Danne Mænd Siur Monsøn boende paa gaarden Yttre Hindenæs og Knud Olsøn boende paa gaarden Veland, aflagde Deris Eed med oprakte Fingre efter Loven og udsagde: at Dem er Meget Vel vidende udi Maij Maanet sidst afvigte om Høyeste Nattes Tiid optændes Een Ild udi gaarden Øvre Aas Huuser og Bygninger, Hvilke alle undtagen Løen, Floren og trende Ringe Smale Huuser bleve lagt udi Aske, Vidnerne forklarede at De baade veed og haver seet at nogle af bem/el/te Opsidderes Creatur eller Qvæg bleve opbrendte, Men Hvor mange Støker kand Vidnerne ikke til visse sige. {Hvad} Deris Ringe Boe have og Meubler {angaar} bleve og af Ilden fortært, og Vidnerne veed og kand fuldkom/m/en tilstaae at bem/el/te trende Opsiddere paa gaarden Øvre Aas nu lever udi yderste Armod og Elendighed.

Reqvirenterne begierede Tingsvidne, som Rætten bevilgede.

Bøxel Sædel udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Soldaten Anders Siursøn paa Tolv Marker Smør udi gaarden Strømme. datert Eide Ting stæd d/en 25 Julij A/nn/o 1737. [til] Bøxel skal være betalt Tretten Mark.

Bøxel Sædel udgiven af Fog: A: Jesen til Soldaten Ole Siursøn paa Tolv Marker Smør udi gaarden Strømme Datert Eide Ting stæd d/en 25 Julij A/nn/o 1737. til Bøxel skal være betalt 13 Marker.

Den 26 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd,

Efter som ingen Sager vare ind stæfnte blev denne Termins Restantzer beløbende sig til 290 - 1 - 14 op læste, og der paa Rætten op hævet.

1737: 58
 
 




I/n N/omine J/esu

Hossanger

Anno 1737 d/en 26 Julij blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting paa Ting stædet Hoshofde med Hossa/ngers Skibreds Almue, nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som paa Folio 38 ere nafn givne tillige med Bøyde Lænds-Manden Niels Hannistvedt

Hvor da efterat Rætten var sat I Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye nafn først bleve Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger og befalinger, som paa Foliis 50 og 52 ere extraherede, dernest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Karen Friman S/a/l/ig/ Toldforvalter Garmans til Ole Johansøn paa Een Fieren deel Løb Smør og Een Fieren deel Tønde Malt udi gaarden Børtvedt. Datert Bergen d/en 5 Junij A/nn/o 1737.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa Rectoris Jacob Steensens vegne til Vemmen Aschildsøn Vare paa Et Pund og Fire Marcher Smør og Fiorten Kander Malt udi gaarden Kalleklev, Hammers Præste boel beneficert. Datert Hammers Præste gaard d/en 5 Martij 1737.

3. Schiøde udgivet af Johannes Knudsøn til sin Søn Børge Johannissøn paa 12 merker Smør og 3 Kander Malt udi gaarden Toschedahl. datert Hoshofde d/en 26 Julij 1737.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Jens Haldorsøn paa Et Pund Smør I gaarden Nesse, til Bøxel skal være betalt 4 Rd 3 mrk - datert Hoshofde d/en 26 Julij A/nn/o 1737.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Brynil Simonsøn paa Atten Marcher Smør udi gaarden Nesse, til Bøxel skal være betalt Tre Rixdaler To March. Datert d/en 26 *Hoshofde [Julij]? A/nn/o 1737.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Lænds Mand Niels Hannistvedt paa Een Halv Løb Smør og Et Halv Faaer udi gaarden Varre til Aschild Vemmensøn. datert Hannistvedt d/en 6 Martij A/nn/o 1737.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Mag/ister Casper Rømer til Ole Johannissøn paa Een Fieren deel Løb Smør og *og Een Fierde deel Huud udi gaarden Søre Øfstehuus Dom Kirchens Capelan beneficert. Datert Bergen d/en 12 Junij A/nn/o 1737 - Revers vedfulgte.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Peder Hofman til Joen Olsøn Eye Soldat paa Et Halv pund Smør udi gaarden Lille Høevigen. Datert Sand: d/en 25 Maij 1737 - Revers vedfulgte.

9. Bøxel Sæddel udgiven af Fogeden Andreas Jesen til Johannes Olsøn paa Et Pund Smør udi gaarden Fladeqval, til Bøxel skal være [betalt] Fire Rixdaler og Tre Mark, Datert Horvigen d/en 25 Maij 1737.

10. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Mariager til Mons Larsøn paa den anden Halve Part I gaarden *Luna (Lone), som er Et Pund Smør, saa at Mons Larsøn nu bruger I bem/el/te gaard Luna To Pund. [I gaa] Datert Bergen d/en 6 Julij 1737 - beneficert

11. Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Ingvald Sørensøn paa Et Spand Smør og Een Fierendeel Tønde Malt udi gaarden FielSchaalnæs Epischopatet beneficert. datert d/en 21 Martij A/nn/o 1737 paa Bergens Bispegaard - Revers vedfulgte.

1737: 58b
 
 

Den 27 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau Ræts Mænd.

Schifte Brevet efter afg/aaen Rasmus Gudmunsøn Datert Miøs d/en 2 April A/nn/o 1737 Jorde godset var 6 merker Smør og 4 Kander Malt udi gaarden Miøs vurderet for 8 Rd 2 mrk.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Nielsøn, Lars Bastesøn og Anders Larsøn Mielstad til Soldaten Niels Johansøn paa Een Halv Løb og Halv Femte Marcher Smør udi gaarden Bircheland. Datert Hoshofde d/en 27de Julij A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Aamund Rosland, Magne Eseim paa sin Myndtlings Ole Rasmusøns vegne, Johannes Storsæt paa sin Myndtlings Britte Rasmus Datters vegne, Ole Famestad paa sin Myndtlings Annæ Rasmus Datters vegne til Ole Jacobsøn paa Atten Marker Smør og Een Mæle Malt udi gaarden Miøs. Datert Hoshofde d/en 27 Julij 1737.

Efter som ingen hafde Sager at føre I Rætte bleve denne Termins Restantzer oplæste, som beløb sig til 237 - 4 - 6 der efter forseylede og Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omin/e J/esu

Mielde

Anno 1737 Den 29 Julij blev holdet Som/m/er Ting paa gaarden Vallestrand for Mielde Skibreds Almue nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som navn givne findes paa folio 38 undtagen udi Johannes Øvste Mieldes stæd, der er død, var Ole Olsøn Vatle,

Efter at Rætten var sadt udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts navn bleve først publicerede De Kongl/ige befalinger som paa Foliis 50 og 52 ere extraherede, der nest

1. Schiøde udgivet af Mad/a/me Christina S/a/l/ig/ Her/r Claus Schavenii til Capitain de/s Armes Christopher Rafn paa Et Vaan-Huus, som paa gaarden Mit-Mielde er beliggende eller staaende - Datert Bergen d/en 3 Junij A/nn/o 1737.

2. Et Brev skrevet af Christense Christophers Datter til sin gode ven Dorthe Ols Datter angaaende nogle ord der skal have været imod dem indbyrdes. Datert Neste Mielde d/en 18 April 1737.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Geert Gelmuyden til Mons Andersøn paa Et Pund og Tre Marker Smør udi gaarden Hartvedt Datert Haus Preste gaard d/en 14 Maij 1737 - bøxlet var og med det sam/m/e i sam/m/e gaard Tolv Kander Malt. Revers fulgte med ey under tegnet af Læylændingen.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Erich Kleveland, Anders Nielsøn Vefletvedt paa sin Myndtlings Johannes Nielsøns vegne og Lars Børgesøn paa sin Myndtlings Barbru Niels Datters vegne til Lars Ellingsøn paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Hauge. Datert Vallestrand d/en 29 Julij 1737.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Hauge, Ole Hartvedt og Johannes Litthun til Niels Rasmusøn Schistad paa Et Pun[d] og Nii Marcher Smør Tretten og Een Tredie Deel Kande Malt udi gaarden Søre Reveim. Datert Vallestrand d/en 29 Julij 1737.

6. Bøxe[l] Sæddel udgiven af Her/r Geert Gelmuyden til Ole Olsøn Viig paa Atten Marcher Smør udi gaarden Veaae. Datert 29 Julij 1737.

Den 30 Julij blev Rætten igien sadt med samme Mænd.

Johannes Tvedten Contra Lars Børgesøn Hannisdahl

vide Prot: Fol: 38

Og mødte I Dag Citanten selv producerende Een Continuations stæfning, som for Rætten lydeligen blev op læst, af Dato Tvedten d/en 9de Julij 1737.

Den indstæfnte Lars Børgesøn Hannisdahl blev efter Rætten Var sadt Trende gange lydeligen paa raabt, Men Han ey mødte,

Lends Manden forklarede at Lars Hannisdahl under kastede sig Rættens Kiendelse og maatte Gaae hiem til sin gaard Her fra Tinget I gaar formedelst sygdom, der grasserer paa Gaarden Hannisdahl,

Hvilket Kald og varsel Johannes Magnesøn Vefletvedt og Erich Johansøn Houge ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede

1737: 59

at have forkyndt alle De I Stæfningen nafn givne /: undtagen Diderich Andersøn :/ for fiorten dages Tiid,

Dernest begierede Citanten Eedelig Vidners forhør, Thi blev Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen oplæst, og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod Ole Haue, Thomis Reistad, og Aschild Daltvedt, for Rætten til at vidne, Men som De ey vidste noget af Sagen uden Een Vurdering, som skal være skeed paa den omtvistede Qværn for 12 Aar siden, {og} ikke om noget kiøb der skal være giordt imellem Citanten Johannes Pedersøn og Lars Hannisdahl om bem/el/te paa Stæfnte Qværn, Hvor paa De aflagde Deris Eed alt saa kunde Rætten ikke tillade Dem at vidne om nogle Ord, som for Tolv Aar siden ere talte, des aarsag Citanten afviises med dette stæfne maal, indtil Han først kand med lovlige Vidner {at} beviise Hvordan Han haver solgt Lars Hannisdahl Qværnen, paa det Rætten Af slige Vidners udsigende kand faae op lysning om Lars Hannisdahl haver haft Ræt til at tage Den paa stæfnte Tein eller ey.

Der efter blev Trende gange raabt om nogen anden hafde Sag at føre I Rætte, Men saa som ingen sig indfandt, bleve denne Termins Restantzer oplæste beløbende sig til 267 Rd 2 mrk 10 sk forseylede og Rætten op hævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Arne

Anno 1737 d/en 30 Julij blev holdet Som/m/er Ting med Arne Skibbreds Almue paa gaarden Yttre Arne nerværende Fogeden Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 40 findes undtagen udi Nr 2 [I] Hans stæd var Ole Morvigen og udi Nr 8 stæd var Magne Iversøn Bruraas, tillige med Bøyde Lænds Manden

Hvor da efter at Rætten var sadt I Kongens Navn først bleve Ting lyste De Kongl/ig aller naadigst udgangne befalinger og breve, som paa Foliis 50 og 52 findes extraherede, dernest

Obligation udgiven af Ellen Michels Datter S/a/l/ig/ Mons Johansøns til Erich Hyld paa Nii Rixdaler Hvor fore er pandsat Hendes Huus I Sandvigen Datert Bergen d/en 3 April A/nn/o 1737 - Dog Reserveris alle andre Deris Ræt, som noget haver at fordre efter Hendes Mand, saa som skiftet ikke er sluttet.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Johansøn Lænds Mand I Mielde Skibret til Niels Larsøn paa Tolv Marker Smør udi gaarden Veaae. Datert Ascheland d/en 14 Julij A/nn/o 1737.

Haldor Olsøn Yttre Songstad indfandt sig for Rætten begierende at Hans tvende uden stæfne maal mødende Vidner maatte udsige Eedelig Hvor nær Reqvirentens Søn Anders Haldorsøn og Hans forlovede Kiæriste Britte Michels Datter Hver andre ere paarørende, I Henseende bem/el/te tvende Personer hafde bekom/m/et Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Bevillings Brev paa at kom/m/e sam/m/en udi Egteskab, endskiøndt de ere Hver andre paa begge siider udi Tredie Leed beslegtede, og aller høyst bem/el/te Kongl/ig bevillings brev imponerer Dem, at de paa behørige stæder, som er Tinget, slig Deris foregivende Slegtskab at bevislig giøre; Hvilket Rætten bevilgede,

Thi frem stode uden stæfne maal Tvende Danne Mænd, Anders Olsøn boende paa gaarden Songstad, og Ole Thomæsøn boende paa gaarden Romsloe af lagde Deris Eed med op rakte Fingre efter Loven og Een stemmende udsagde: at Anders *Haldersøn Yttre Songstad og Britte Michels Datter Risnæs ere nest Søschende Børn saaledis at Anders Haldorsøns Faders Fader og Britte Michels Datters Faders Moder vare Søskende.

Req/virenten forlangede T/ings V/idne.

1737: 59b
 
 

Den 31 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Auctions Schiøde udstæd af Sorenskriver Michael Tønder til Fogeden Andreas Jesen paa S/a/l/ig/ Fogets Jens Lems gaard Haarvigen Kaldet. Datert Bergen d/en 27de Junij 1737.

Schiøde udgivet af *af Magne Iversøn, Ole Hetlebache, Clemet Houchland, Iver Qvame, Niels Espelie, Ole *Blache dreyer* (Blochedreyer) og Halsteen Dahle paa 18 merker Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Bruraas. datert Yttre Arne d/en 31 Julij 1737.

Schiøde udgivet af Kirsten Aarents Datter med sin Lauverge Stephen Toft, Stephen Eichaas og Anders Olsøn Hylche paa 18 merker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Toft. Datert Vallestrand d/en 19 Novembr/is 1736.

Velærverdige Her/r Jens Mariager Ved skrivelse af Dato 30 hujus insinuerede Rætten Et skriftlig stæfne maal imod Leonhart Huch af Dato Bergen d/en 1ste Julij 1737. som for Rætten Lydeligen blev oplæst,

Hvilket Kald og varsel, Giert Giertsøn og Ole Tygesøn Som boer udi Store Sandvigen ved Bergen, Eedelig blev afhiemlet at være den ind stæfnte Leonhard Huch forkyndt, som Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser,

End nu laae udi bem/el/te Brev Een obligation Datert Bergen d/en 28 Julij A/nn/o 1733 udgiven til Citanten af Citato lydende paa Capital 100 Rd og Pandt udi Debitoris Huus beliggende I store Sandvigen, tillige med fulgte Een opsigelse Datert Bergen d/en 18 Januarij A/nn/o 1737 - paa tegnet af den indstæfnte Selv Ham at være forkyndt d/en 1ste Febr/uarij sidst afvigte.

Paa Leonhard Huch blev efter Loven 3de gange Lydeligen paaraabt, Men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt, des aarsag Rætten gaf følgende

Afsigt

Efter som den ind stæfnte Leonard Huch Hverken Selv eller nogen anden efter Sagens paaraab for Ham mødte, saa foreleggis Han her ved af Rætten at lade møde for sig eller selv møde til neste Høste Ting, denne foreleggelse haver Citanten selv for Citato at lade forkynde og af hiemle bem/el/te Høste Ting.

Forskrifning til Deris Kongl/ig Majestet af Fogeden Andreas Jesen, Hvor ved Han til forsikring over drager sin nu eyende og paa boende gaard Horvigen for de Ham aller naadigste betroede opp børseler af Norhorlehn og Vos Datert Yttre Arne Ting d/en 31 Julij 1737.

Efter som ingen Sager var ind stæfnte blev Restantzerne for denne Termin op læste beløbende sig til 330 - 5 - 10 sk der efter forseylede og Rætten op hævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

[Sartor]

Anno 1737 d/en 15 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Sartor Schibrets Almue paa Ting stædet Schoge nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne findes paa Folio 28 tillige med Bøyde Læns manden Simon Schoge,

Hvor da efter at Rætten var Lyst først bleve Ting lyste De Kongl/ige forordninger

1. Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordning om Forskud til det udi Kiøbenhaun oprettende Magazin for indlands fabriqverede ulden og Silke Vahre. Datert F[r]edensborg d/en 26 Aug/usti 1737.

2. Forordning om beskikede Fiscaler udi Hver Stift. datert 30 Aug/usti 1737 af Fredensborg.

3. Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste Rescripter den Eene om *Forstmerne (Forstmesterne) Her i Norge Johan Georg {og} von Lange og Frans Philiph von Lange. Datert 31 Julij 1737.

4. Den andre om Comploter af Italienne, Sienen(?) Svensk og andre folk. Dat/ert 23 Augusti 1737.

1737: 60
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til Friderich Olsøn paa den part udi gaarden Spield, som Hans Stiffader Niels Iversøn brugt haver, med Condition Han skal Huuse og føde sin Stiffader og Moder Deris Livs Tiid. Datert Bergen d/en 10 Oct/obris 1737. Her ved fulgte Læylændingens Revers af sam/m/e Dato.

Bøxel Sædel udgiven af Gert von der Ohe Kaars Kirkens I Bergen Værge til Hans Hansen paa To pund Fisk udi gaarden Syltøen. Datert Bergen d/en 14 Octobr/is 1737.

Skifte Brevet efter afg/aaen Ulve Knudsøn Nippen datert gaarden Nippen d/en 1 Junij 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Grim Michelsøn datert Nippen d/en 31 Maij A/nn/o 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Michel Olsøn paa Galten dat/ert 3 Junij 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Ingebret Erichsøn paa Bielcherøen dat/ert 5 Junij 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Ole Joensøn paa Biørøen dat/ert 6 Junij 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Iver Olsøn paa Tøssøen dat/ert 5 Junij 1737.

Schifte Brevet efter Peder Olsøn paa Tøssøen dat/ert 6 Junij 1737.

Schifte Brevet efter Ole Monsøn paa Kallestad dat/ert 31 Maj 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Anne Mons Dttr paa Sollesvig dat/ert 29 Maij 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Anne Niels Dttr dat/ert Agotnæs d/en 29 Maij 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Ari Hars (Hans) Dttr paa Kaabeltvet dat/ert 28 Maj 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Jacob Hansøn dat/ert Kaabeltvet 28 Maj 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Botele Henrichs Dattr paa Bildøen dat/ert 27 Maj A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Christian Daniel Orning til Erich Nielsøn paa 32 Mark Fisk udi gaarden Lochøen datert Lochøen d/en 13 Octobris A/nn/o 1737. Her ved fulgte Læylændings revers.

Den 16 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Andersøn Leeraaen, som Formynder for Anders Tørresøn til Hans Nielsøn paa et pund Fisk udi gaarden Mit Tvedt med under liggende Laxe Vaag og Herlighed Datert Schoge d/en 16 Octobr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Jens Vindenæs paa Egne og som Lau Værge for afg/aaen Iver Olsøns Enke Anna Lars Datter, samt Formynder for Ole Iversøn, Peder Hamre, Vincents Hamre og Poul Schage, som Formynder for Lars Iversøn til Anders Olsøn paa Een Vaag Fisk med under liggende Laxe Vaag. datert Schoge d/en 16 Octobr/is A/nn/o 1737.

Daniel Rafnsberg Contra Matthis Rasmusøn

vide Prot. Fol. 51

Og mødte I dag paa Citantens vegne Procurator Johan Reus producerende Een foreleggelse forkyndt Matthis Rasmusøn saaledis meldende.

Den indstæfnte Matthis Rasmusøn Lod ved Jens Olsøn Vindenæs producere et Indlæg af 14 hujus af følgende Indhold som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Reus for Citanten maatte med største forundring fornem/m/e den Dumdristige og u-bevislige forestillelse, som den indstæfnte nu saa sildig imod den paa stæfnte og reene og ret messige debet har under staaet sig for Rætten at frem føre, Men Comparenten har den fulde og faste formoding at Rætten ikke i mindste Maader paa sam/m/e løse og urigtige foregivende ref[l]ecterer, saa som det heller ikke med mindste Rimelighed eller beviis er belagt eller kand beleggis, thi vilde bem/el/te Reus, Kortelig have

1737: 60b

Sig refereret til det udstæde stæfne maal, den der udi inddrag[n]e Special Reigning og til den producerte Lau-dags foreleggelse med paa stand at indstæfnte Matthis Rasmusøn uden videre opsættelse eller udhald vorder til Dømt ey allene at udreede den paa stæfnte Summa 13 rd 5 mrk 10 sk, Men end og skadesløs conform den aller naadigste udgangne forordning af 19 Augusti 1735 at betale Citanten de til denne Sags udfør medgaaende omkostninger til denne Tiid med 12 Rd 1 mrk 6 sk efter Special Reigning; som Comparenten producerede og saaledis protesterede Han imod ald uforsvarlig opsættelse, Men skulle Rætten tillade Ham opsættelse den formode Han det ey skeede længer end til neste ting, og Han Matthis Rasmusøn da uden videre op hold blev imponeret at svarede, da giver Han Rætten til kiende, at slig opsættelse ikke skeede med Hans villie,

Der paa gav Rætten følgende

Afsigt

Efter som denne Sag Reyser sig af Een {ubeviislig} Reigning, og sam/m/e Reigning ved staaer ey Matthis Rasmusøn at være Rigtig, des Aarsag den begierte opsættelse Matthis Rasmusøn I dag udi sit indlæg forlanger Ham Matthis Rasmusøn til neste Ting bevilges.

Knud Thæle hafde ved Contra Stæfning ladet indkalde Ole Thæle til at høre vidner med videre det skriftlige Stæfnemaal af 1 Octobr/is indeholder,

Og møtte paa Knud Thæles vegne Procurator Johan Reus producerende bem/el/te stæfning, Men saasom stæfningen ey var under skreven af Procurator Reus Selv, da i henseende af Forordningen af 19 Augusti tilholder at Procuratorer skal være ansvarlige for de Sager de tager sig fore at udføre og de skal under skrive selv Hvad de udi Rætten frem legger, saa blev af Rætten paa staaet at Reus før Han taler noget udi denne Sag først bør underskrive stæfningen at Han til den vil være ansvarlig I alle paa-kom/m/ende tilfælde, aller helst den sigtelse kand hen tydes til Een Ære Sag,

Reus uformodentlig forleggelse replicerede, at Han ikke fra gaaer det Han ey kand vide om den i Rætte lagde stæfning er skreven af Een Procurator eller ey, Men som Han finder ikke noget uforsvarligt der udi, saa vedtog Comparenten for sin Person, der efter at vil og kand forsvare Contra Citanten, Knud Thæle for saa vidt Lovligt er, dog uden at interesseere sig i den procedure som tilforn og de foregaaende Rættes dage under

1737: 61

Denne Sag kand være skeed, saa som Comparenten nu først I dag af Knud Thæle om at gaae I Rætte for sig er anmodet, og I anleedning af denne Declaration vil Comparenten paastaae og formode, at Sagen til videre procedure bliver antagen, paa det ikke Knud Thæle skulle tilføyes videre u-forsvarlig ophold i denne for Ham betydelige Sag,

Der paa blev Stefne maalet lydeligen oplæst og ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlet ved stæfne Vidnerne Paul Hansøn Schage og Peder Ottesøn Dommedahl at De med Lovlig 14 Dages varsel alle de udi stæfningen navn givne Vidner hafde ind varslet til dette Ting og Stæd,

Paa de ind stæfnte blev efter Loven Raab[t] men ingen af Dem mødte, Hverken Vidnerne eller Contraparten Ole Thæle, som stæfne Vidnerne og af hiemlede Ved Eed til dette Ting at være lovlig varslet lige som Vidnerne,

I Hvilken anleedning Procurator Reus for Contra Citanten begierede saa vel Lov dag for Ole Nielsøn, som de indstæfnte ude blevne Vidner til neste Vaar Ting Personlig at Comparere at af legge deris Vidne Eedelig, til Hvilken Tiid Comparenten efter tagne Information af denne Sags beskaffenhed vil Demonstrere Hans Principals formentlige Ræt og forsvar, til slutning bad Reus det maatte blive observeret at i stæfningen er indført d/en 16 Sept/embris i stæden for Octobr/is,

Der paa gav Rætten følgende

Eragtning

De ind stæfnte Hans Thæle, Villum, \og/ Rasmus paa gaarden Mittvedt samt Jacob og Johannes paa gaarden Thele foreleggis at møde til neste Ting og vidne udi denne Sag, til Sam/m/e Vidner at an høre forelegges ligeledis Ole Thæle at møde til bem/el/te Tiid, som er Vaar Tinget.

Michel Thomæsøn Schage indfandt sig for Rætten og lod for alle bekiendt giøre, at Han fredlyser Stichholmen, Kirch-holmen, Buchholmen, Schage Sundet med ald andet Ham Eyende Land, og at ingen maa fordriste sig til at Kaste ved Hans Land Sild, Paler Morter eller anden Slags Fisk før de først der til af Ham haver faaet tilladelse, og om nogen Vilde kaste ved Hans [Land], naar \Hand/ Selv ikke var til stæde, da skulle de Ham det give tilkiende saa snart de hafde Kastet ved Hans Land og Lands Laaden levere Ham udi sit Huus. Han gav og til kiende, at Han ikke ville tillade nogen at Drage Not paa Hans Land,

1737: 61b

Ey heller paa Hans grund bygge nog[en] slags Huus eller Skiul, ey heller paa Hans Land Rive Lyng og brage, ey heller sætte Smaler paa Han[s] Holmer, og saa vidt som Hans Eyende Land stræcher sig vil Han advare Een hver at de ikke Ringeste forfang i nogen Maade giør, eftersom Han Selv sig der af vil benytte, som Een Eyer tilladis efter Loven,

Saa fremt Een Hver vild ikke holde sig denne Declaration efterretlig, da maa Vendte sig at under kaste sig Selv den straf Loven Dicterer over Dem, der anmasser sig Fredlyste Eyendom/m/e.

Der efter blev 3de gange lydeligen raabt om nogen hafde meere at føre I Rætte, Men ingen sig indfandt, bleve dette [Aars] Restantzer oplæste beløbende sig til 46 - 4 - 1 sk ingen sagde noget der imod, der for forseylede.

Ligeledis Restantzerne over Kongs og Smaa Tienden beløbende sig til 3 rd 5 mrk 14 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forseylet.

Lau Rætten og andre vedkom/m/ende til stode at de ey haver mere betalt end af Schage og Thæle Qvalvoger en (end) 5 mrk.

De ordinaire Qvæstioner i følge Skatte forordningen bleve til Almuen formert og af dem svaret som Tings-Attesten udviiser.

Lau-Ræts Mændene som Rætten tilkomende Aar skal betienne bleve opnæfnte. 1. Michel *Anders Lerøen, 2. Mons Olsøn Leerøen, 3. Niels Nielsøn Strømme, 4. Hans Hansen Algerøen, 5. Henrik Søre Biør[ø]en - nye - 6. Jens Nielsøn Strømme, 7. Michel Jensøn Algerøen, 8de Hans Olsøn Schage, Hvilke sidste, naar de Deris Eed beviiser for Laug Manden at have af lagd, skal de til Rættens Betienning blive antagne.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Schiold

A/nn/o 1737 d/en 18 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Schiold Skibreds Almue paa gaarden Sør Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis navne findes paa Foliis 26 og 50, tillige med Bøyde Lænds Manden Ole Totland,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve oplæste De Kongl/ige Forordninger og befalinger, som paa Folio 59 ere extraherede, der nest

Deris Kongl/ig Majestets allernaadigst udgivne Schiøde til Niels Nielsøn paa 2 pund og 12 merker Smør og ½ Hud udi gaarden Nedre Dyngeland. Datert Fredensborg Slot d/en 13 Augusti 1737.

Auctions Schiøde udstæd af Sorenschriver Michael Tønder til S/igneu/r Berent Gundersøn paa gaarden Nestun og Tvetteraas Dat/ert Bergen d/en 26 Augusti 1737.

Attest udgiven af Maria Elizabet S/a/l/ig Obriste von Krogs - tillge med Hendes Lau Verge Claus Fasting til Paul Schiold at Hans Fader Johannes udi aaret 1708 ungefhær haver af Hende Kiøbt den gaard Abeltun af Skyld Een Halv Løb Smør - Datert Bergen d/en 24 April 1736.

Bøxel Sæddel udgiven Af Lectore Edvard Londeman til Johannes Andersøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Øye Jorden Datert 22 Junij 1737 - Revers fulgte med.

Bøxel Sæddel udgiven af Jens Hansen Lieland til Ole Olsøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Aadland - datert Sør-Eide d/en 13de Martij 1737.

1737: 62

Schiøde udgivet af Mons Olsøn paa Et Pund og Nii Marker Smør udi gaarden Hauge til Johannes Siursøn Datert Søre Eide d/en 18 Octobr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til Rasmus Olsøn Smøraas paa Een Halv Løb Smør og Een halv Huud udi gaarden Nedre Tittelstad. Datert Bergen d/en 11 Januarij A/nn/o 1737

Schiøde udgivet til Johannes Arnesøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Tvedt af Johan Christian Voldenberg og Magdalena Augusta S/a/l/ig/ Lundgaars. Datert Friderichs-Stad d/en 28de April A/nn/o 1737.

Schiøde udgivet af Dito Voldenborg og Mad/a/me Lundgaards til Rasmus Hansøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Tvedt. Datert Friderichs-Stad d/en 28 April 1737.

Den 19 Octobris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sædel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Hans Monsøn Møller og Hustroe paa gaarden Store Soleim af Skyld Een Løb Smør og Een Tønde Korn beneficert Bergens Bispe Stoel med Condition at Halvten af Lands Laaden, som der ved kunde falde, skal Hans Monsøn oppeberge for Bispen og der for giøre Rigtighed til Ham, og forbem/el/te Lands Laad som gaarden Soleim kand tilfalde oprigteligen besørge. Datert 22 Maij 1737. Revers vedfulgte.

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til *til Mogens Andersøn Madhopen paa Et Pund Smør I bem/el/te gaard Madhopen, Datert Bergen d/en 31 Decembris 1736 - Her ved fulgte Læylændingens Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til Lars Gregoriusøn Soldat paa den Jorde part I gaarden *Hellevig (Hetlevik?), som afg/aaen Ole Nielsøns Enke for Ham opsagt Haver. datert Bergen d/en 23 Febr/uarij 1737 - Her ved fulgte Læylændingens Revers

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til Knud Henrichsøn paa Een Halv Spand Smør og Een fierde [ ? ? ] Malt udi gaarden Hetlevig. datert Bergen d/en 10 Januarij A/nn/o 1737 - Her ved fulgte Læylændingens revers.

Procurator Hans Ottesøn Nideraas mødte for Citanten S/igneu/r Jan von der Velde og producerede Een af Ham udtagne stæfning paa S/igneu/r Hans Jensøn Møllers vegne I *K:haun (Kiøbenhaun) imod S/igneu/r Peder Larsøn Kierulf. Datert Bergen den 3die Octobr/is 1737, som for Rætten Lydeligen blev oplæst,

Hvilket Kald og varsel Jan Lytche og Rasmus Jensøn Kalds Mænd udi Bergen ved Eed med oprakte Fingre efter Loven afhiemlede for den ind stæfnte Peder Kierulf at være forkyndt ligesom deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser.

Den indstæfnte Peder Kierulf blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt, Men Han ey mødte,

Der nest frem lagde Comparenten sin skriftlig paa stand udi Sagen af denne Dag dato tillige med den til fornyelse indstæfnte Kiøbenhauns Bye Tings dom, Hvor udi den ind stæfntis udstæde Bodmerie Brev verbakter findes indført, Hvilket Han ellers in originali udi Rætten anviiste og af Rætten blev paa tegnet, Men Ottesøn tilbage levert, lige saa frem lagde Han den i stæfne maalet Om-meldte Prætentions Reigning paa Søgningen, og den der udi paaberaabte Procurator Jens Juuls Reigning over omkostningerne, som udi for næfnte Reigning er anført, dernest forlangede S/igneu/r Ottesøn foreleggelse for den ind stæfnte og ude blevne Peder *Lars Kierulf at møde til Ting;

Hvor paa blev givet følgende

Eragtning

Efter som den indstæfnte Peder Larsøn Kierulf ey ved Sagens paa \ r[aab] / Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne mødte, saa foreleggis Ham her ved af Rætten at møde til først kom/m/ende Vaar Ting udi Aar 1738.

1737: 62b
 
 

Sagen af Henrik Magno indstæfnt imod Henrik Vessel blev paarabt, men ingen af dem mødte.

Magdalena Claus Datter Lyth hafde ladet indstæfne Matthis Unneland vide Prot. Fol. 50.

Og frem stod for Rætten Lænds Manden Ole Totland og Lars Michelsøn Myrdahl Skaffer Hvilke ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at de med meere Een Fiorten Dages varsel hafde fore lagt Mathis Unneland at møde til dette Ting og stæd efter Citantindens begiering, Der for Rætten lod 3de gange Raabe paa Matthis Uneland, men Han Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne mødte,

Lænds Manden Ole Totland og Skaferen Lars Myrhdahl under for hen afla[g]de Eed forklarede at da de fore lagde Matthis Unneland til dette Ting at møde talede De med Ham Selv.

Citantinden Lod ved Lænds Manden udi Rætte Legge et Indlæg uden Dato. som for Rætten lydeligen blev oplæst; Hvor paa Rætten siden den indstæfnte Matthis *Uneneland Hverken efter stæfnemaal eller foreleggelse mødte, og i følge Citantindens paa stand udi sit Indlæg afsagde følgende

Dom

Efter som den indstæfnte Mathis værende paa Gaarden Uneland Hverken efter Lovlig given varsel {og} \eller/ Lau dag her for Rætten møder at svare Selv ey heller nogen anden paa Hans vegne udinden denne af Citantinden Mad/a/me Magdalena Claus Datter S/a/l/ig/ Harbert Henriksens, imod Ham indstæfnte Sag. Saa tilfindes den Indstæfnte Matthis efter Rættens got findende. først efter Lovens 3 Bogs 11 Cap/itul 14 Art/icul at betale Citantinden 1. den Mark Danske tilbage, som Han haver taget paa Haanden til fæste Penge fordi Hand hafde antaget tieniste Hos Hende, 2. efter bem/el/te Lovens Bog. Cap/itul og Art/icul pag/ina 592 at betale Citantinden et fierding Aars Løn, som andre slige Drenge Her I Bøgden gives, 1 rd 3 mrk 3die 1 Rd 2 mrk og 12 skilling, som Rætten Skiønner Hun Citantinden haver maat give Een \anden Dreng/, udi Aadnens tid for at Spae den Jord Matthis til kom at Spade om Han hafde efter sit Løfte udi Rætte tiid gaaet i Citantindens tienniste, og 4de at betale den Processes omkostning med 2 (1?) Rd 12 sk inden 15 dage efter denne Doms lovlig forkyndelse under adfær efter Loven.

Niels Andersøn Indre Hamre af Lyse Closters gods hafde Ladet indstæfne Lars Nielsøn Sandahl for 5 Rd 2 mrk 14 sk, som Lars Sandahl endnu er Citanten Niels Andersøn Indre Hamre skyldig paa Niels Hamres Hustroes Bryllups gier Hende navnlig Syneve Michels Datter tilfalden efter sin Moder Siri Lars Datter Myrdahl, for sam/m/e Bryllups gier blev Lars Nielsøn Sandahl sat til Værge eller formynder,

Hvilket Kald og varsel Lænds Manden Ole Totland og Skafferen Lars Michelsøn Myrdahl ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt den indstæfnte Lars

1737: 63

Nielsøn Sandahl for mere end 14 dages Tiid, og da de stæfnede Ham talede De med Ham selv.

Paa den indstæfnte Lars Nielsøn Sandahl blev efter Loven 3de Gange lydeligen paaraabt, Men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne mødte,

Hvor fore Rætten gav følgende

Afsigt

Efter som den indstæfnte Lars Nielsøn Sandahl efter Lovlig givne varsel ey møder, saa gives Ham her ved af Rætten Lau-dag at møde og svare for sig til neste Vaar Ting, Denne foreleggelse bør Citanten Niels Andersøn Indre Hamre selv drage omsorg for at blive Lars Sandahl forkyndt.

Dernest blev trende gange Raabt om nogen flere hafde Sager at I Rætte føre, Men ingen sig indfandt.

Der paa blev dette aars Restantzer oplæste, som beløb sig til 1018 Rd 2 mrk \Boe 120/ 5 sk, Hvor imod ingen giorde indsigelse der for af Rætten forseylet.

Det ordinaire Tings Vidne blev og forseylet efter at Qvæstionerne vare Formerte til Almuen af Fogeden.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forseylet.

Restantzerne over Kongs og Smaa tienden beløb sig til 18 rd 5 - 15

Mølle Skattens Restantz var 15 sk.

Sluttelig blev op næfnt Lau Rætts [Mænd] for til kom/m/ende Aar 1738. 1. Anders Madhopen, 2. Salomon Halvorsen Grimstad, 3. Peder Nielsøn Henne, 4. Johannes Svensøn Gimeland, 5. {Marcus Monsøn Borge}, Arne Nielsøn Bratland, 6. nye Mons Monsøn Fantopht, 7de Ole Larsøn *Seje (Skeie), 8de Niels Johansøn Øvre Tittelstad.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Herløe

A/nn/o 1737 d/en 21 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Herløe Skibbreds Almue paa gaarden Frechau nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis nafne findes paa Fol/io 30 tillige med Lænds Manden Anders Tvedt

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve oplæste de Kongl/ige Forordninger og andre befalinger, som paa Folio 59 findes extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Diderich Haslop paa Een Halv Løb Smør, Halvanden Mæle Malt, og Et Halv faaer udi gaarden indre Bragstad til Lars Nielsøn datert Bergen d/en 6 Sept/embris 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans til Lænds Mand Anders Tvedt paa den Halve part udi Laxe vaagen Klouen *uden (under?) gaarden Tellevigen med Condition Han aarlig der af svarer Sex Rixdaler og Sex gode Laxe til Mad/a/me Garmans eller andre Tellevigens her efter kom/m/ende Eyere, disse Sex Rd og 6 Lax svares af alle Interessenter udi Klouven, som med Anders Tvedt har Bøxlet nemlig Mons Nielsøn og Hans Moder Marthe Hægernæs. dat/ert Bergen d/en 18 Oct/obr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Rectore Jacob Steensen til Jon Rasmusøn Grasdahl paa Atten Marker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Grasdahl. Datert 4 Octobr/is 1737 - revers var ved.

Schifte Brevet efter afg/aaen Britte Ols Dttr dat/ert Refschar d/en 6 Sept/embris A/nn/o 1737.

Schifte Brevet efter afg/aaen Syneve Bastes Dttr dat/ert Refschar d/en 7 Sept/embris A/nn/o 1737.

Den 22 Octobr/is blev Rætten igien sadt med samme Lau Ræts Mænd.

Lænds Mand Anders Tvedts Obligation af Dato 30te Julij 1726 og Lydende paa 500 Rd samt udgiven til

1737: 63b

Frue Edele Holberg S/a/l/ig/ Obriste Grans og til forsikring Pandsat var Hamers Præste giælds Kirker, blev af Debitore Selv frem viist med Dibitrius qvittering paa tegnet at være betalt, der for annulært.

Schifte Brevet efter afg/aaen Ole Olsøn som bode og døde paa gaarden Kaursbøe, udi Hvilken gaard Kaursbøe den S/a/l/ig/ Mand var Eyende efter et Skiøde Datert Frechau d/en 20 Martij A/nn/o 1733, Ting lyst sam/m/e Dag 21 merker Smør og Sex Kander Malt, vurderet for Aatti Rixdaler, der af tilfaldt Enken Marte Joens Daatter den Halve deel 10 og Een Halv Mark Smør samt 3 Kander Malt udi Kaursbøe, vurderet for 40 Rd, Den umyndige Søn Ole Olsøn til faldt lige saa meget 10 ½ merker S/mør og 3 Kander Malt vurderet for 40 Rd - Skifte brevet Datert Kaursbøe d/en 9de Junij A/nn/o 1734.

Schiøde udgivet af Echte S/a/l/ig/ Dirich Haslops til sin Søn Didrich Haslop paa gaarden Indre Bragstad. Datert Bergen d/en 2 Sept/embris A/nn/o 1737.

Ass/esso/r Johan Lausen contra Eendeel af Almuen

vid P: fol. 53

Og mødte i Dag paa Citantens vegne Procurator H: Ottesøn Nideraas og bad Sagen maatte Kom/m/e for, Hvornest Han gav til kiende, at de Sex Mænd paa Blom allerede haver sig indfunden med Mindelig betaling, Hvorfore Han declarerede den imod Dem paa stæfnte prætention op hævet er og fra denne Sag fra skildt, Men saa vidt Bredvigs Mændene angaaer. vilde Han have sig refereret til stæfne maalet og Hvis imod Dem udi Rætten er frem lagd til Endelig Doms erholdelse, saa vel I Hovet Sagen, som angaaende Processens omkostninger, Hvilke Han paa stod i det mindste af Dem at vorde erstattet for den tredie deel med 2 Rd, i Øvrigt og til nermere oplysning om denne prætentions Rætmessighed frem lagde Comparenten Kongl/ig Maj/este/ts Fogets S/igneu/r Jesens skriftlige ordre til Diderich paa Knappen angaaende de efter forEening vedtagne 20 sk pro Persona at indsamliis til den paa Kirken giorde Reparation, til Hvilken billig Priis, endskiønt det burde være langt mere, Ass/esso/r Lausen har ladet sig persuadere af Fogeden at være fornøyet med, sam/m/e ordre er datert d/en 15 Junij A/nn/o 1737.

Ole Rong paa de indstæfntes vegne af gaarden Bredvig producerede et Indlæg af 21 hujus, som for Rætten lydeligen blev oplæst,

Ottesøn der paa erklærede sig at som allerede Een deel, som før er meldt, har indfunden sig med den prætenderende billige betaling i Mindelighed, saa var det at formode, de Øvrige indstæfnte af Bredvig saa vel som den ganske Herløe Sogns Almue skulle finde sig I Sam/m/e billighed, om de ellers tænker til at elske Guds Huus ikke dis mindre for at fore kom/m/e dem selv des mere bekostning vil Ass/esso/r Lovesøn heller modtage Deris goede tilbud, men for saa vidt Processens omkostninger angaaer paa stod Han Dom, og at de Samtlig Herløes Almue bliver tilholdt i mindelighed, deris tilbud at præstere, saa fremt de ike vil paadrage sig ydermere omkostning,

Der paa gav Rætten følgende

Eragtning

Efter som Citantens Procurator S/igneu/r Hans Ottesøn haver her for Rætten erklæred at Citanten er fornøyet med de 16 sk pro Persona af Almuen, som søger Herløe Kirke og til dens Reparation bør Contribuere, Hvilke Almuen godvillig vil betale, saa staaer ikun nu til bage omkostningerne Citanten Ass/esso/r Lovesøn paastaaer Som efter Citantens paastand er 2 Rd, da efterdi den nu nerværende Almue ikke nu for de fraværende kand give nogen vis erklæring, saa bliver Sagen opsadt til neste

1737: 64

Ting at de fra værende af Almuen kand give deris svar til bem/el/te Tiid, enten de i Mindelighed vil betale de 2 rd Citanten paa staaer udi Reed Penge eller de paa anden Maade vil fornøye Ass/esso/r Lovesøn, des Aarsag de nu af Almuen nerværende af Rætten til holdes de fra værende denne Rættens Kiendelse at give til Kiende.

Procurator Hans Ottesøn paa S/igneu/r Daniel Morups vegne producerede Een Skriftlig stæfning af Dato Blomvogen d/en 19 Sept/embris A/nn/o 1737 - imod Johannes og Rasmus paa gaarden Ohn som for Rætten lydeligen blev oplæst,

Hvilket kald og varsel Diderich Andersen og Lars Michelsen Volle ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt for alle 3de udi stæfningen navn givne, sam/m/e Dag. og saaledis, som deris paa stæfningen skrefne forkyndelse udviiser,

Paa de indstæfnte bleve Raabt, men ingen af dem mødte,

Der efter frem lagde bem/el/te Ottesøn S/igneu/r Herman Staals fuldmagt til Citanten Morup af 24de Augusti nest leden, Hvor ved Han, Daniel Morup legitimerer Sig at være berettiget til Lands Laaden udi Jord drotten Herman Staals Stæd at oppeberge, I Øvrigt saa som de ind stæfnte ey møder ville Han have sig nermere forestillelse og paastand til neste Ting reserveret at frem føre, naar Han først *for (faar) at vide Hvad de indstæfnte til stæfne maalet har at svare, til Hvilken ende Han til dem begier foreleggelse,

Hvor paa Rætten gav følgende

Afsigt.

Efter som de indstæfnte Johannes og Rasmus paa gaarden Ohn, og Ole paa gaarden Nesse ey ved Sagens paaraab sig indfandt, saa foreleggis de her ved af Rætten at møde til neste Vaar Ting og Een Hver for sig efter Loven og fyldest giøre stæfningens indhold.

Rasmus Aamundsøn Thoschøen contra Gudmun, Rasmus og Johannes ibidem

vid Prot: Fol: 54

Og mødte Citanten Selv frem stillende begge Skafferne Niels Michelsøn Volle og Helje Johannissøn Espetvedt som ved Eed med oprakte fingre efter Loven af hiemlede at have givet Gudmun, Rasmus og Johannes Lav dag til dette Ting med mere end 14 dages varsel,

Paa de ind stæfnte blev efter Loven 3de [gange] lydeligen raabt, Men ingen af Dem mødte,

Hvor fore Rætten gav følgende

Eragtning.

De trende indstæfnte Gudmund, Rasmus og Johannes boende alle paa gaarden Tosche forelegges endnu Een gang at møde og svare for sig til neste Vaar Ting, Hvis de da ikke møder bliver udi Sagen kiendt, som Rætten forsvarlig eragter.

Jon Olsøn Hegøen hafde ladet indstæfne med Skriftlig varsel til dette Ting Thomas Olsøn Bredvig, Hvilket stæfne maal for Rætten Lydeligen blev oplæst, og af Diderich Andersen boende paa Knappen samt Lars Michelsøn Volle værende paa Øvre Tvedt af hiemlede ved Eed med oprakte fingre efter Loven, at de med mere end 14 dages varsel til dette Ting og stæd hafde Citeret Thomas Olsøn at møde, og da de stæfnede Ham talede De

1737: 64b

*De med Ham selv,

Paa den indstæfnte Thomas Olsøn Bredvig blev efter Loven 3de gange lydeligen raabt, men Han Hverken selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt - blev af Rætten given følgende

Afsigt

Eftersom den indstefnte Thomas Olsøn Bredvig ved Sagens paaraab ey mødte saa foreleggis Han her ved af Rætten at møde og svare for sig neste Ting, denne Lav dags foreleggelse haver Citanten Selv at lade Thomas Olsøn forkynde.

Anders Nielsøn Søre Aadland haver ladet indstæfne Arne *Reschar, fordi Een Oxe bem/el/te Arne tilhørende haver giordt Skade paa Citantens ager Og Eng, Hvilket Citanten haver givet Arne Refschar til kiende dog alligevel haver Arne Refschaar ikke holdt sin Oxe fra Citantens ager og Eng; Hvor udover Citanten ved tvende Mænd Ole Gaustad og Helje Espetvedt haver ladet see og taxere Skaden bem/el/te Arnes Oxe Citanten paa sin ager og Eng hafde giort, item at betale Processens Omkostning, til at anhøre bem/el/te tvende Mænds forklaring om Skaden og deris taxation var ligeledis Arne Refschaar advaret.

Hvilket kald og varsel Skafferne Niels Michelsøn Volle og Helje Johansøn Espetvedt ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have for mere end 14 dages Tiid forkyndt Arne Refschaar, og talede med Ham selv.

Den indstæfnte Arne Refschar mødte for Rætten og tilstod at Hans oxe hafde været udi Citantens ager, samt at Citanten Ham det hafde sagd.

De tvende Mænd Helje Johansøn Espetvedt og Ole Olsøn Gaustad Companerede for Rætten og tilstode at de hafde seet Citanten hafde lidet skade paa sin ager af bedst, Men af Hvis, er dem u-vitterligt, sam/m/e Skade blev af dem taxeret for Een Tønde Korn.

Efter at Sagen saaledis var indført bleve Parterne forliigte og lovede Arne Refschaar at betale Citanten de anvendte Omkostninger og Een Tønde Korn for den Skade oxen hafde giordt paa Citantens ager, Hvor paa dette stæfne maal blev op hævet.

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Olsøn til sin Søn Arne Monsøn paa Tolv Marker Fisk udi gaarden Tostensvig. Datert Frechou d/en 22 Octobris A/nn/o 1737.

Efter som ingen flere Sager vare ind stæfnte bleve Restantzerne for dette Aar oplæste og forseylede Hvilke beløb sig til 185 Rd - .. mrk - .. sk.

Ligeledis Restantzerne over Kongs og Smaa tiende som beløb sig til 13 Rd 2 mrk 9 sk.

Selv Eyer Mandtalet blev og oplæst

Og det ordinaire Tings vidne over de af Fogeden til Almuen formerte Spørgsmaaler oplæst og forseylede.

Lau Ræts Mænd for aar 1738 bleve op næfnte, 1. Paul Toft, 2. Jan Rong, 3. nye Jacob Monsøn Toft, 4. Niels Jacobsøn Rong, 5. Ole Søre Sæle, 6. Peder Michelsøn Blom, 7. Jon Olsøn Blom, og 8. Niels Aamundsøn Dahle,

Der paa blev Rætten op hævet.

1737: 65
 
 




I/n N/omine J/esu

Hossanger

A/nn/o 1737 d/en 23 Octobris blev holdet Høste Ting med Hossanger Skibreds Almue paa Ting stædet Hoshofde nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen tillige med de Eedsvorne Lau Ræts Mænd som paa fol/io 38 findes navngivne undtagen udi Halvor Byseims stæd Johannes Hoshofde og udi Erich Johansøn Røslands stæd var Aschild Joensøn Heldahl,

Og efter at Rætten var sadt blev først oplæste Deris Kongl/ig Majestets Forordninger og andre breve, som paa Folio 59 ere extraherede, der nest

Her/r Admirals og Stifts-befalings [Mand] Ulrich Kaases Resolution af Dato 17 Octobris at Almuen skal yde Deris Tiende til Kirken saaledis og til den Tiid, som Loven befaler, og der som nogen der udi skulle findes uvillig haver vedkom/m/ende Bøyde Lænds Mand dem efter Fogedens ordre at udPandt[e] etc.

Bøxel Sædel udgiven af Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen til Ole Knudsøn paa Et Pund Smør udi gaarden Fladeqval, Hvor for I bøxel er betalt 4 Rd 3 mrk. Datert Horvigen d/en 25de Maij A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel af Her/r Gert Gelmuyden udgiven til Anders Haldorsøn paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Kaland. Datert Haugs Præstegaard d/en 14 Maij 1737. Her ved fulgte Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Anna Helena S/a/l/ig/ Lems til Ole Erichsøn paa Et Pund og 6 Marker [Smør] i gaarden Møgster. datert Bergen d/en 19 Octobr/is 1737. revers fulgte med.

Schifte Brevet efter Jacob Nielsøn Datert Kleveland d/en 16 Maij 1737.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Maritte Niels Dttr dat/ert Miøes d/en 9de Maij Anno 1737.

Schifte Brevet efter Maritte Mons daatter datert Leraae d/en 21 Julij A/nn/o 1737.

Schifte Brevet efter Ingebore Mons Datter datert Grimstad d/en 4 Maij A/nn/o 1737.

Den 24 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Aschild Daltvedt og Magne Kleppe til Ole Johansøn paa Et Pund Smør udi gaarden Langeland. Dat/ert Hoshofde d/en 24 Octobr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Peter Matthias Tanch Sogne Præst til Dom Kirken udi Bergen og Stifts Proust i Bergens Stift til Ole Iversøn paa Et Bismerpund Smør og Aatte Kander Malt udi gaarden Fosdahl beneficert Sogne Præsten til Dom Kirken. Datert Bergen d/en 23 Octobr/is 1737 - Her ved fulgte Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Haldor Olsøn Fotland til Niels Joensøn paa Tiuve og Een Mark Smør udi gaarden Grimstad. Datert Hoshofde d/en 24 Octobr/is 1737.

Schiøde udgivet af Elling Joensøn Byseim til Lænds Mand Niels Hannistvedt paa et pund Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Gammersvig og et Halv pund Smør udi gaarden Langedahl udi Echanger Skibred, datert 24 Octobr/is 1737.

Johannes Hansens Odels og Rødde boels Rættes af staaelse paa 9 merker Smør udi gaarden Brørvig til sin Faders Broder Mattis Olsøn datert Hoshofde d/en 24 Octobr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Hermansøn til Sin Stif-Søn Anders Larsøn paa Et Pund og Tre Marker Smør samt Fiorten Kander Malt udi gaarden Nore Mielstad. Datert Hoshofde d/en 24 Octobr/is A/nn/o 1737.

Efter som ingen hafde Sager at føre i Rætte blev dette Aars Restantser op læste beløbende sig til 143 Rd 3 mrk 9 sk der paa forseylet.

Restantsen over Kongs Tienden beløb sig til 1 rd 3 mrk.

1737: 65b

Selv Eyer Mandtalet blev oplæst og af Rætten forseylet.

De ordinaire Tingsvidner blev tagne efter Fogedens Qvæstioner til Almuen.

Lau Ræts Mænd for Aar 1738 bleve op næfnte 1. Aschild Heldahl, 2. Johannes Hoshofde, 3. Stephen Rachnæs, 4. Gutorm Rachnæs, 5. Anders Dahle, nye 6. Børge Rachnæs, 7. Knud Fielschaal, 8. Rasmus Fielschald.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Echanger

Anno 1737 d/en 25 Octobr/is blev holdet Høste Ting med Echangers Skibreds Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis navne paa Folio 36 findes undtagen Ole Echanger I Hvis stæd Sad Magne Andersøn Biørge, tillige med Bøyde Lænds Manden Magne Eseim,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve op læste De Kongl/ige Forordninger og andre breve som paa Folio 59 findes extraherede, der nest

Schiøde udgiven af Elling Byseim til Lænds Mand Niels Hannistvedt paa Et Halv Pund Smør udi gaarden Langedahl. Datert 24 Octobr/is 1737.

Schifte Brev efter afg/aaen Erich Aatterstad Datert Aatterstad d/en 3 Julij 1737.

Schifte Brev efter S/a/l/ig/ Kari Knuds Dttr. Datert Aatterstad d/en 25 Junij 1737.

Skifte Brev efter S/a/l/ig/ Magne Biørndahl dat/ert Biørndahl d/en 22 Junij 1737.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Marite Ols Datter Dat/ert Yttre Hindenæs d/en 13 April 1731.

Schifte Brevet efter Ole Haldorsøn Dat/ert Væland d/en 21 Maij 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Johannes Knudsøn Rødland og Anders Hansøn Qvingedahlen til Niels Andersøn paa Et Pund og Tre Marker Smør udi gaarden Yttre Hindenæs. og Tolv Kander Malt datert Hinnæs d/en 15 April A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til Iver Knudsøn Simenes paa Een Halv Løb Smør og Et Qvarter Malt udi gaarden Eichenæs. Datert Bergen d/en 25 April 1737.

Schiøde udgivet af Baste Johansen Reistad til Erich Haldorsøn paa Atten Marker Smør Siuv og Een halv Kande Malt \Een aattende deel Faaer/ udi gaarden Fyllingen Datert Eide d/en 25 Octobr/is 1737.

Schiøde udgivet af Baste Reistad til Lars Brynilsøn paa 18 merker S/mør 7 ½ Kand/e Malt 1/8 deel Faaer udi gaarden Fyllingen. Datert Reystad d/en 17 Julij A/nn/o 1737.

Den 26 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Rectore Jacob Steensen til Halsteen Johannessøn paa Nie Marcher Smør og Tre Vaager næver Ham/m/ers Præste boel allernaadigst beneficert udi gaarden Moestrømmen. Dat/ert Hammers Præste gaard 18 Junij 1737 - Her ved var Revers.

Schiøde udgivet af Joen Monsøn til Anders Larsøn paa Atten Marker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Lille Ourdahl. Datert Eide d/en 26 Octobr/is 1737.

Contract imellem Johannes Monsøn og Hans Hustroe Anna Johannes Datter, Hvorledis Johannes Monsøn Urdahls Forældre baade udi Hans Livs Tiid og efter Hans skal tracteris. Datert Eide d/en 1 April 1737.

Schiøde udgivet af *af Ole Biørndahl, Ole Yttre Eisnæs og Siur Larsøn til Knud Olsøn paa 18 merker Smør og ¼ deel Tønde Malt udi gaarden Biørndahl. Datert Eide d/en 26 Octobr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Britte afg/aaen Erich Aatterstads til sin Søn Niels Erichsøn paa 18 merker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Aatterstad. Datert Eide d/en 26 Octobris A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Olsøn til Ole Johansøn, paa Een Halv Løb Smør udi gaarden store Ourdahl Datert Eide d/en 26 Octobr/is 1737.

Efter som ingen Sager vare indstæfnte bleve Dette indeværende Aars Restantser Register over de Kongl/ige Skatter, som beløb sig til .. Rd - .. mrk - .. sk (beløp manglar) oplæste og af Rætten forseylede - *176 -

Ligeledis Restantzerne over Tienden, som beløbe sig til 9 Rd 1 mrk 1 sk.

1737: 66

Selv Eyer Mandtallet blev og op læst og forseylet uden Ringeste indsigelse.

De ordinaire Tings vidne blev og tagne og af Rætten forseylet.

Lau Ræts Mænd for Aar 1738 bleve op næfnte. 1. Michel Hansen Nedre Echanger, 2. Lars Nielsøn ibid., 3. Peder Monsøn ibid., 4. Ole Erichsøn Fyllingsnæs, 5. Ole Rasmusøn Fyllingen, 6. Mons Larsøn Hegertvedt, nye 7. Lars Halvorsøn Fyllingsnæs, 8de Niels Børgesen ibid.

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Arne

A/nn/o 1737 d/en 12 Novembris blev holdet Høste Ting for Arne Skibredis Almue paa gaarden Yttre Arne nerværende Fogeden Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis navne findes paa Folio 40 undtagen I Stephen Blindems Stæd sad Mons Clemetsøn Blindem,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve oplæste de Kongelige aller naadigste befalinger og andre Breve, som paa Folio 59 findes extraherede, der nest og Resolutionen fra Admiral Kaas som paa fol/io 65 findes extrahert.

Schiøde udgivet af Leonhart Huch paa Hans Huus udi store Sandvigen til Jens Evertsøn. Datert Bergen d/en 13 Septem/bris A/nn/o 1737.

Obligation udgiven af Jens Evertsøn til Soren skriver Michael Tønder paa 60 Rixdr, som Ingebore Crispini Datters arv, Hvor fore til prioriterlig Pandt er sadt Jens Evertsøns Huus udi store Sandvigen. Datert Bergen d/en 18 Sept/embris 1737.

Schiøde udgivet af Ingebore Knagenhielm paa sin Mands Justitz Raad Krogs Vegne til Zacharias Fæster paa Haugs Præste gields Kircher. Datert Hops gaard d/en 6 Junij 1736.

Obligation udgiven af Johanna Adlusia Kiønings til Stads Hauptmand Knud Gelmuyden paa 50 Rd, der for er Pandt sat Salhuus. Datert Bergen d/en 12 Octobr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans til Lænds Mand Anders Tvedten paa den Halve part udi Laxe vaagen Klouen med Condition at af den Heele vaag skal aarlig svares Sex Rixdr og til Kiøkenet Sex gode Lax. Datert Bergen d/en 18 Octobr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Her Gert Gelmuyden til Soldat Ole Fabiansøn Brudvig paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Løetvedt beneficert Haus Præst. Datert Haus Præste gaard d/en 14 Maij 1737 - Læylændingens Revers fulgte med.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden til Ole Johannissøn paa et Halv Pund og Tre M/arker Smør, Tre fierendeele Vaag Næver og Een fieren deel støke Bord, Hougs Præste boel beneficert udi gaarden Olsnæs. Datert Haugs Præste gaard d/en 14de Maij 1737. Læylændingens Revers fulgte hos.

Bøxel Sæddel udgiven af Henrich Foerman Forvalter og Med Eyer til Liuse Closter paa et Pund og Tre M/arker Smør, Nii To-tredevte deel Tønde Malt til Fabian Holgersøn. Datert Bergen d/en 6te Novembris 1737. Læylændingens Revers fulgte med.

Bøxel Sæddel udgiven af Siur Andersøn til Ole Michelsøn paa Tretten og Een Halv M/arker Smør udi gaarden Langhelle. Datert Kaaldahl d/en 2 Novembris 1737.

Bøxel Sædel udgiven af Siur Kaaldahl paa Tretten og Een Halv Mark Smør udi gaarden Langhelle til Peter Monsøn. Datert Kaaldahl d/en 8 Junij 1737.

Den 13 Novembris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Giertrud Johans Datter, Elling Monsøn og Niels Schiold til Gregorius Johansøn paa Een Halv Løb Smør og 2 Mæle Malt udi gaarden Mieldem. Datert Yttre Arne d/en 13 Novembr/is A/nn/o 1737.

1737: 66b
 
 

Obligation udgiven af Gregorio Johansøn til Lænds Mand Peder Larsøn Arnetvedt paa 40 Rixdr og lydende paa Prioriterlig forsikring udi Debitoris paa boende Jorde Part Een Halv Løb Smør og To Mæler Malt i gaarden Mieldem efter obligationens videre Medfør. Datert Yttre Arne d/en 13 Novembr/is 1737.

Procurator Johan Simon Cramer indfandt sig for Rætten og indleverede Een paa Mad/a/me Johanna Adlusiæ S/a/l/ig/ Kiønings side imod Mad/a/me Bodele S/a/l/ig/ Eskild Lohmans udtagne Stæfne maal af Dato 21 Octobr/is sidst afvigte, som for Rætten blev op læst. der nest producerede S/igneu/r Cramer Et afhiemlings Tings vidne erhvervet for Bergens Bye Tings Rætt d/en 28de Ejus Dem til beviis at denne I Rætte lagde stæfning saa vel for Mad/a/me Lohman, som Hendes Lau verge Procurator Ottesøn Lovlig er forkyndt til dette Ting, dag og stæd at møde, frem delis i Rættelagde Han Een imellem Parterne paa gaarden Salhuus d/en 22 Maij nest leden af Soren skriveren over Norhorlehn og Med-Doms Mænd passerede Act, der af Han udi denne Act begierede inddraget Citantindens beskikelse fra pag/ina 10 til 15 - og Mad/a/me Lohmans Svar der fra til pag/ina 16, den Forpagtnings Contract fra pag/ina 31 til 35, saa vel som og Mænds forretningen fra pag/ina 37 til 44, Videre I Rætte lagde Comparenten gienpart af 3de Beskikelser under Hans Verification og anviiste Originalerne til Conference, den Eene er Citantindens beskikelse til Mad/a/me Lohmans af 22 Augusti nest leden med Citato svar af 24 Ejus Dem, den anden er Mad/a/me Lohmans beskikelse til Mad/a/me Kiønings af 1 Octobr/is nest efter med bem/el/te Mad/a/me Kiønigs Svar 2den Ejus Dem. Den 3die er Citantindens Beskikelse af 9de Ejus Dem med Mad/a/me Lohmans Svar af 11 Dito Maanets tillige med Bergens Raadstue Tienneris paa tegning af Dagen nest efter, endelig blev og produceret Citantindens project obligation og 30te Octobris nest efter under tegnet af Citantinden Selv saa velsom af Comparenten Cramer, som Lau værge, og Citantindens Søn Johan Størch Kiønig, der ved var og Een Project til Caution af sam/m/e Dato under tegnet af mer bem/el/te Cramer og Kiønig, og som De indstæfnte ikke mødte eller hafde sendt nogen for Dem uanseet Citantindens Fuldmægtig hafde oppe biet Deris Komme til nu det er Middag, saa var Han nødsaget at begiere Rættens fore leggelse til neste Rættes Dag for Dem og det under ald Lovlig Reservation imod Mad/a/me Lohmans for op hald,

Der paa gav Rætten følgende afsigt, efter at 3de gange Lydelig blev raabt paa Mad/a/me Lohmans og Hendes Lau værge Hans Ottesøn, Men ingen mødte af dem.

Afsigt

Mad/a/me Bodel S/a/l/ig/ Eschil Lohmans og Hendes Lau verge Procurator Ottesøn, som ey I dag ved Sagens paaraab sig indfandt, forelegges Her ved af Rætten at møde til først kom/m/ende Vaar Ting og svare til denne af Mad/a/me Kiønings indstæfnte Sag imod Mad/a/me Bodele S/a/l/ig/ Eschil Lohmans, der er Contra part og S/igneu/r Hans Ottesøn som Mad/a/me Lohmans Lauværge.

1737: 67

Aasteds Dom/m/en tog Mons/ieu/r Johan Simon Cramer med sig igien efter at den af Rætten var paa tegnet.

Obligation udgiven af Johanna Adlusia S/a/l/ig/ Envold Kiønings til Her/r Gert Gelmuyden Datert d/en 29 Octobr/is A/nn/o 1737 - og lydende paa forsikring i gaarden Salhuus for Capital 50 Rd Courent Myndt.

Anders Nielsøn boende paa gaarden Helle indfandt sig for Rætten og frem stillede 2de Danne Mænd, den Eene navnlig Ole Torbiørnsøn boende paa gaarden Dahle, som ved Eed med oprakte Fingre efter Loven udsagde: at Anders Nielsøn To Aar har tient for Post Dreng hos Mons Helle og 5 Aar hos Vidnet Selv, og Vidnet hafde ey nogen anden udi de 5 Aar, som bar Post Sæken for Ham uden Anders Nielsøn allene. Det andet Vid[ne] Johannes Andersøn ved Eed med oprakte Fingre udsagde /: sidste Vidne boer og paa gaarden Dahle :/ at Ham er vitterligt Anders Nielsøn først tiente for Post Dreng hos Post manden Mons Helle, Men enten det var 1 - 2 eller 3 Aar kand Vidnet sig ey erindre, Men det veed Vidnet meget vel at Anders Nielsøn Fem Aar for Post Dræng har tient hos nest forige Vidne Ole Dahle.

Reqvirenten forlangede dette beskreven, som Rætten Ham bevilgede.

Efter som ingen Sager flere bleve ført I Rætte, endskiøndt 3 gange blev Raab, tog Rætten sig for at oplæse Restantzerne for dette Aar, beløbende sig til 78 Rd 3 mrk 12 [sk].

Restantzerne over Kongs *Tiden (Tienden) beløb sig til 2 rd 1 mrk 14 sk.

Selv Ejer Mandtallet blev og op læst og forseylet.

Specification over Engeslette Skat og Mølle Skat blev og oplæst Engeslettes beløb sig til 14 Rd 1 mrk. Mølle Skat 3 rd 3 mrk

Det ordinaire Tings Vidne over Fogedens Qvæstioner blev taget.

Lau Ræts Mænd for Aar 1738 bleve opnæfnte 1. Lars Larsøn Melcheraae, 2. Ole Monsen ibid, 3. Niels Knudsøn Yttre Arne, 4. Johannes Nielsøn Mieldem - nye. 5. Ole Olsøn Søre Toppe, 6. Mons Magnesøn Yttre Arne, 7. Johannes Monsøn Yttre Arne, 8. Ole Michelsøn Seim.

Der paa Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Mielde

Anno 1737 d/en 15 Novembris blev holdet Høste Ting med Mielde Skibreds Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og De Eedsvorne Lauræts Mænd, Hvis navne findes paa Folio 38 undtagen I Johannes Øste Mieldes stæd, som er død, var *Ole Vatle Olsøn*, og for Erich Blum var Ole Nielsøn Haure tillig,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve Ting lyste Deris Konglig Majestets aller naadigste befalinger og andre Breve, som paa Folio 59 - 65 og 66 findes extraherede og paa dette Ting skulle læses, dernest,

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden til Michel Andersøn Tvetteraas Soldat paa Atten Marker Smør og Et Qvarter Malt udi gaarden Hegebøe. Datert Haugs Præste gaard d/en 14 Maij 1737. Revers fulgte ved.

Schiøde udgivet af Fabian Holgersøn til Anders Svensøn paa To pund 2 ½ merker Smør udi gaarden Mæhle Datert Vallestrand d/en 15 No/vem/br/is/ 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Gullach Gerstad, Anders Hofden og Mons Hartvedt til Johannes Larsøn paa 15 merker Smør og 10 Kander Malt udi gaarden Kleveland. Dat/ert *Vallesland (Vallestrand) d/en 15 No/vem/br/is/ 1737.

Schifte Brev efter Ole Olsøn paa gaarden Vefle Dat/ert d/en 15 Junij A/nn/o 1737.

Schifte Brev efter Niels Andersøn og Marthe Børges Datter paa gaarden Houge Datert d/en 14 Junij A/nn/o 1737.

{Bøxel Sæddel} Schifte brev efter Guri Johans Datter Datert Vefle Tvedt d/en 14 Junij A/nn/o 1737.

Den 16 Novembris blev Rætten igien sadt med samme Mænd.

1737: 67b
 
 

Schiøde udgivet paa Jon Monsøn Lille Aurdahls vegne af Lars Schaar og Niels Eseim til Niels Olsøn paa Tolv Marker Smør og Aatte Kander Malt udi gaarden Koppen. Datert Vallestrand d/en 16 No/vem/br/is/ 1737.

Dernest blev trende gange lydeligen raabt om nogen hafde Sager at føre udi Rætte, men ingen sig indfandt, alt saa blev op læst

Restantzerne for dette aar, som beløb sig til 145 Rd 0 mrk 8 sk.

Restantzerne paa Kongens Tiend beløb sig til 6 Rd - 2 - 7.

Selv Eyer Mandtallet blev og op læst.

Til Lau-Rætten blev af Fogeden giorde de ordinaire Qvæstioner med deris Svar, der paa blev forfattet.

Lau-Ræts Mænd for Aar 1738 blev op næfnte, 1. Anders Præstun, 2. Mons Niostad, 3. Magne Kleppe, 4. Ole Nore Hartvedt, 5. Johannes Gierstad, nye, 6. Ole Nielsøn Blom, 7. Anders Eversdahl og 8. *Niels Vefle Monsøn*,

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Alenfit

Anno 1737 d/en 19 Novembris blev holdet Høste Ting med Alenfit Skibreds Almue paa giæstgiver stædet Alverstrøm/m/en nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som udi dette Aar haver betient Rætten Hvis navne paa folio 35 findes antegnede, tillige med Bøyde Lænds Manden Eiluf Mundahl,

Hvor da efter at Rætten var sadt først bleve Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste befalinger og andre breve som paa fol/io 59 findes extraherede, der nest

Obligation udgiven af Marcus Lax til Mad/a/me Agnetha Borunei (Buruneus) (S/a/l/ig/ M/a/g/i/st/er/ Samuel Schrøders paa Capital 200 Rd Lydende paa forsikring udi Debitoris nye op bygte giæstgiver Huuser udi Alverstrømmen samt alle andre Debitors rørende og urørende Eeie deele efter Obligationens videre Medfør. Datert Alvestrømmen d/en 15 Januarij A/nn/o 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa Ass/esso/r Jacob Steensens vegne til Anders Olsøn paa Een Halv Løb og Nii Marker Smør og Atten Kander Malt udi gaarden Tvedt, Hamers Præst beneficeret. datert Ham/m/ers Præste gaard d/en 5 Martij 1737. Revers fulgte Hos.

Bøxel Sædel udgiven af Amtmand Henning Friman til Bendix Johansøn Qvist paa Atten Marker Smør Een Mæhle Malt og Tre Kander Korn udi gaarden Toftinge. Datert Stavanger d/en 3 Octobr/is 1736 - Revers fulgte med.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jonas Mechelborg til Hans Nielsøn Bruraas paa Een Løb Smør udi gaarden Mundahl. Datert Lille Hamer d/en 28 Octob/ris 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Børge Grøtvedt og Halvor Metgaard til Soldaten Aschild Halvorsøn Nefstad paa Een Løb Smør udi gaarden Siurseter. dat/ert Grøtvedt d/en 2 No/vem/br/is/ 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Henningia Smit til Ole Johansøn paa Et Pund og Tre Marker Smør med Condition at forige opsider Arne Andersøn skal nyde sin Tiid det støke iord, som hører for næfnte iorde Part til udi gaarden Berrefiord, Søre Brecke Kaldet, tillige med sin Huustroe udi deris Tiid. Datert Bergen d/en 4 No/vem/br/is/ 1737.

Bøxel Sædel udgiven af Johannes Siursætter til Soldaten Ole Andersøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Siursætter paa Condition aarlig at nyde 3 Vaager Korn saa længe Johannes Siursæt Lever og hans Kone og føde Een Koe for Jorddrotten udi To Aar. Datert 15 No/vem/br/is/ 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa Ass/esso/r og Rector Jacob Steensøns vegne til Knud Olsøn paa Een Halv Løb Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Kinæs. Dat/ert 12 Julij 1737 - Revers fulgte.

Schifte brev efter afg/aaen Martthe Erichs Datter Dat/ert Nore Fæsta d/en 28 Julij A/nn/o 1737.

Schiøde udgivet af Lars Nielsøn til Hans Søn Johannes Larsøn paa 18ten Marcher Smør og 9 Kander Malt udi gaarden Sætre Dat/ert Alverstrømen d/en 19 No/vem/br/is/ 1737.

Børge Halvorsøn boende paa gaarden Læchnæs

1737: 68

Her udi Alenfit Skibredde, og anordnet til Formynder for Den umyndige Lisbeth Ols Datter Nepstad efter som Han efter Loven er Hendes føde værge I Henseende Lisbeth Ols Datters Nepstads Fader Ole Halvorsøn og Børre Leknes vare Brødre, lader efter Deris Kongl/ig Majestets Høypriselige lovs og aller naadigste Forordnings befalinger, opbyde Een deel af sin Myndtlings Arve part efter sin Fader afg/aaen Ole Nepstad beløbende sig til 30 Rd, Hvilke fornæfnte 30 Rixdr Een Hver, som lyster kan faae til Laans imod Sufficient Pandt og forsikring enten udi Løsøre eller Jorde gods, naar der af aarlig betales Rente Fem Rixdahler af Hundre Rixdaler.

Bøxel Sæddel udgiven af Erich Olsøn til Joen Børgesøn paa Et Pund Smør og Sexten Kander Malt udi gaarden Nedre Hopland. Datert Alvestrømmen d/en 19de No/vem/br/is/ 1737.

Kari Ols Datt/er boende i Bergen haver ladet indstæfne Anders Erstad, Peder Erstad, Magne Iisdahl og Halvor Alvor, fordi de paa Een Søndag haver giordt Huuse besigtelse paa Erstad uden Soren skriverens og Mænds videnskab, og mødte paa Citantindens vegne Knud Olsøn boende I Bergen udi Marken, af stæfne Vidnerne møtte ikkun et navnlig Ole Alvor og forklarede at det er først Otte Dage I Morgen siden stæfningen Vedkom/m/en[de] blev forkyndt, det andet af stæfne Vidnerne navnlig Rasmus Alvor var ey tilstæde her ved Rætten,

Hvor paa Rætten gav følgende

Afsigt.

Efter som stæfnemaalet ikke er Lovlig forkyndt de indstæfnte og det Eene af stæfne Vidnerne Rasmus Alvor ey møder at af hiemle stæfnemaalet. Knud Olsøn er Een ubekjendt Person, der ey haver beviist at have Høy øvrigheds permission at maa gaae udi Rætte, langt Mindre kand Rætten ansee Ham for at kunde være ansvarlig for denne Sag, som Hen sigter til Een Lovstridig omgang, der skal være begaaen af de Indstæfnte baade ved Sabaten at overtræde og at falde Rættens betienter ind udi sit Lovlige Embede, alt saa haver Kari Ols Datter at see sig an Een Authorizeret Mand der denne Sag for hende paa Een Lovlig Maade kand proseqvere og observere alle Lovens Formalia, Hvor fore Rætten afviser dette stæfnemaal og Kari Ols Datter tilholdes ved et andet lovlig forkyndt stæfne maal at beviise her udi Rætten alle vedkommende ere inciterede, som Loven befaler.

Den 20 Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Efter som ingen flere Sager vare ind stæfnte blev dette aars Restantzer oplæste beløbende sig til 126 Rd 3 mrk 2 sk.

Ligeledis Restantserne over Kongens Tiende som vare 0 Rd 1 mrk 8 sk.

Odels Mandtallet blev og op læst og forseylet.

De ordinaire Tings Vidner over sigt og Sage fald med videre blev op læst.

1737: 68b
 
 

Lau Ræts Mænd bleve op næfnte, 1. Knud Knudsøn indre Fosse, 2. Knud Simonsøn indre Fosse, 3. Johannes Johansøn yttre Fosse, 4. Ole Nielsøn Sælevold, *ney (nye) 5. Aschild Magnesøn Mundahl, 6. Børge Halvorsøn Lechnæs, 7. Ole Olsøn Hausdahl og 8. Ole Johansøn Alvor,

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

I/n N/omine J/esu

Radøe

A/nn/o 1737 d/en 20 Novembris blev holdet Høste Ting med Radøe Skibreds Almue paa giæstgiver stædet udi Alverstrømmen nerværende Fogeden og de Eedsvorne Lau Ræts Mænd Hvis navne findes paa Folio 35

Hvor da efter at Rætten blev *sagt (sadt), først oplæstes de Kongl/ige Befalinger og andre Breve, som paa fol/io 59 findes extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Knud Rasmusøn Manger til Palme Olsøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Halland Mangers Kirke tilhørende. datert 26 Maij A/nn/o 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Proust Peter Matthias Tanch til Iver Axelsøn paa et Pund Smør og et qvarter Malt udi gaarden Olsvold Prousten til Dom Kirken beneficert. af Dato Bergen d/en 5 Octobr/is A/nn/o 1737. Revers fulgte hos.

Den 21 Novembris blev Rætten atter sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Michel Erichsøn paa Sex M/arker Smør og 5 Kander Malt, udi gaarden Øvre Qvalem, er saa Michel Erichsøns bøxlede Part nu udi bem/el/te gaard 12 merker S/mør og 10 Kander Malt. Datert Bergen 1 Augusti A/nn/o 1737.

Schiøde udgivet af Lars Knudsøn Olsvold og Lars Olsøn Kartvedt til Ole Knudsøn paa Een iorde Part de haver arvet udi gaarden Yttre Sæbøe til sam/m/en med det Kiøberen selv har arvet 16 merker S/mør 5 Kander og ¾ Pot malt samt Tri [skillings]? Penge udi gaarden Yttre Sæbøe. Datert Alverstrømmen d/en 21 Novembris 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Johannisøn til sin Søn Johannes Monsøn paa 9 merker Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Myching. Datert Alverstrøm/m/en d/en 21 No/vem/br/is/ 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Sæbøe og Gudmun Ulvatten til Hans Halvorsøn paa 12 merker Smør 4 1/6 Kande Malt og 2 ½ Skilling Penge udi gaarden Sæbøe. Datert Alverstrømmen d/en 20 No/vem/br/is 1737 - revers var hos.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Siri Ellings Datter datert Bouge d/en 11 Junij 1737.

Schifte Brevet efter Ole Larsøn datert indre Helle d/en 13 Julij A/nn/o 1737.

Schifte Brevet efter Peder Rasmusøn datert Brattaugle d/en 9de Julij 1737.

Schifte Brevet efter Botele *Rasmi Datter datert indre Helle d/en 13 Julij 1737.

Schifte Brevet efter Ole Johansøn datert Kaalstad d/en 10 Julij 1737.

Bøxel Sædel udgiven af Lænds Mand Niels Sæbøe, Gudmund Kaalaas, Knud Bouge, Erich Vetaas, Anders Olsvold og Johanes Maraas til Niels Michelsøn paa 9 merker Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Bouge. Datert Alverstrøm/m/en d/en 21 Novembris 1737.

Den 22 Novembris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Niels Erichsøn Sletten hafde ladet indstæfne Matthis Johansøn Haustad vide Protocollen Fol/io 23 blev foretagen, Hvilken for Rætten af Parterne blev mundtlig tractert med megen u-nøttig Snak, endelig blev saaledis forligte at Matthis Haustad gav Niels Erichsøn for Pretention Een Halv Rixdaler, Hvor paa dette stæfnemaal blev op hævet.

Efter som ingen flere i Rætte kom blev denne Termins Restantzer op læste beløbende sig til 76 Rd 0 mrk 4 sk, der efter forseylet.

Ligeledis Restantzen over Kongens Tiend, som beløb sig til 4 Rd 5 mrk 2 sk.

1737: 69

Selv Eyer mandtallet blev og oplæst og forseylet.

De ordinaire Qvæstioner bleve af Fogeden formerte til Lau Rætten, der efter forseylede.

Sluttelig blev Lau-Ræts Mænd for Aar 1738 opnæfnte 1. Rongnil Sletten, 2. Peder Sletten, 3. Halvor Johansøn Qvidsteen, nye 4. Thomas Jacobsøn Birkeland, 5. Anders Johansøn ibid, 6. Rasmus Knudsøn Noranger, 7. Anders Joensøn Vettaas, 8. Michel Gunder[søn] Tolleschou, Hvilke, naar de for Lau-Manden efter Loven haver aflagd Deris Eed, skal til Rættens Betienning blive antagne,

Der paa blev Tinget op hævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Lindaas

Anno 1737 d/en 23 Novembris blev holdet Høste Ting med Lindaas Skibredde paa giæst giver stædet ved Kiilstrømmen nerværende 1. Eeneste Lau Ræts Mand af Dem, som ere opnæfnte udi dette aar at betienne Rætten, Hans navn Christopher Udkielen, 2. Ole Jacobsøn Rebnor, 3. Lars Monsøn indre Lyren, 4. Ole Monsøn Berge, 5. Joen Larsøn Rebnor, 6. Børge Aamundsøn Neuten, 7. Jacob Magnesøn ibid, 8. Gudmund Jonsøn ind-Lyren,

Hvor da efter at Rætten var sadt, først blev Ting lyste Deris Kongl/ig Majestets befalinger, som paa Fol/io 59 findes extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Amtmand Henning Friman til Arne Andersøn paa Een Halv Tønde Malt og Tolv Skilling Penge udi gaarden udLyren. Datert Stavange[r] d/en 16 Januarij A/nn/o 1737. Revers fulgte med Datert Onæs I Martij maanet nest efter.

Bøxel Sæddel udgiven af Amtman Henning Friman til Thomas Thomæsøn paa Een Halv Tønde Korn Tolv Skilling Penge og Tre Skilling I Mæset udi bem/el/te gaard Ind Lyren Datert Stavanger d/en 1 Julij 1737. Revers fulgte Hos.

Bøxel Sæddel udgiven af Engel S/a/l/ig/ Capitain Tho[r]møelens til Mogens Michelsøn paa 16 Kander Malt og Tolv Marker Smør udi gaarden Bache. datert Risøen d/en 7 No/vem/br/is/ 1737.

Den 25 Novembr/is blev Rætten igien sadt med de udi dette aar opnæfnte Lau-Rætts Mænd, Hvis navne paa fo/lio 36 findes.

Schiøde af Deris Kongl/ig Maj/este/ts udgivet paa 10 Vaager 2 pund 18 merker Fisk paa Fædiøn til Giertrud S/a/l/ig/ Dancher Danchersøns dat/ert Friderichsberg d/en 7 Oct/obris 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Giertrud S/a/l/ig/ Danchersøns paa Een Halv vaag Fisk og Fierendeel Tønde Malt udi Huuse til Michel Christiansøn. dat/ert Bergen 18 Maij 1736. Revers var hos.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Schiøtte til Magne Boersøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Kielgaflen Lindaas Sogne Præst beneficert. Dat/ert Lindaas d/en 2 Octobr/is 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Lars Sørensøn paa et Pund og Tre Marker Smør udi gaarden Fondenes Bergens Bisp beneficert. Datert Bergens Bispe gaard d/en 7de Martij A/nn/o 1737.

Schifte Brevet efter Jacob Qvalvogen. Datert Qvalvogen d/en 4 Martij A/nn/o 1737.

Schifte Brevet efter Anne Mons datter Dat/ert 31 Maij 1737 Famestad.

Schifte Brevet efter Lars Nielsøn Dat/ert Sunsbøe d/en 7 Maij 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Schiøtte til Niels Olsøn Taule paa et Spand Smør Halanden Mæhle Korn udi gaarden Bersvig Datert Lindaas d/en 25 April 1737. Revers fulgte med.

Bøxel Sæddel udgiven af Christopher Johansøn til Ole Jacobsøn paa 6 merker Fisk og 4 Kander Malt udi gaarden Udkielen Dat/ert Kiilstrømen d/en 25 Novembr/is A/nn/o 1737.

1737: 69b
 
 

Schiøde udgivet af Ole Monsøn Qvame til Ole Halvorsøn paa 8 ½ merker Smør og 4 1/6 K/ande malt udi gaarden Smørdahl datert Kiilstrømen d/en 25 Novembris A/nn/o 1737.

Den 26 Novembris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Knud Andersøn Fieldanger og Johan Treland til Erich Olsøn paa Een Jorde part udi gaarden Fieldanger. Datert Kiilstrømmen d/en 26 No/vem/br/is/ 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Knud Andersøn til Halvor Olsøn Olsvold paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Fieldanger datert Kiilstrømmen d/en 26 No/vem/br/is/ 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Amtmand Henning Friman til Johannes Aamundsøn paa Et Spand Smør Een Mæhle Malt og Een Halv Mæhle Korn udi gaarden Qvalvogen Datert Stavanger d/en 16 Januarij 1737. Vedfulgte Læylændingens Revers af Dato Oenæs d/en 30 Martij 1737.

Sagen indstæfnt af Rasmus Spurcheland er forligt der for stæfne maalet blev op hævet.

Andre Sager bleve ey ført i Rætte, eftersom ingen sig indfandt.

Den 24 No/vem/br/is/ blev Rætten igien sadt,

Hvor da blev oplæst

Restantzerne for dette aar, som beløb sig til 172 Rd 2 mrk 11 sk.

Restantzerne over Kongens Tiende beløb sig til 10 Rd 4 mrk 4 sk.

Sælv Eyer mandtallet blev og op læst tillige med de ordinaire Tings vidner bleve Tagen.

Lau Rætts Mænd for Aar 1738 bleve opnæfnte 1. Hans Aamundsøn Leerøen, 2. Mons Monsøn ibid, 3. Ole Jacobsøn Rebnor, 4. Joen Larsøn ibid nye 5. Rasmus Larsøn Huuse, 6. Niels Peders[øn] Kopper, 7. Hans Knudsøn Mit Tongen, 8. Rasmus Eversøn Oxnes,

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 


I/n N/omine J/esu

Gulen

A/nn/o 1737 d/en 27 Novembris blev holdet Høste Ting med Gulen Skibreds Almue udi Schierjehaun, nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen og de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd Hvis nafne paa Folio 35 findes,

Hvor da først blev oplæst Deris Kongl/ig Majestets befalinger, som paa Fol/io 59 og 69 findes extraherede, der nest

Schifte Brevet efter Niels Rasmusøn Dat/ert Rafneberg d/en 7de Augusti 1737.

Schifte Brevet efter Herbor Matthis Datter Dat/ert Totlands Dahlen d/en 9 Aug/usti 1737.

Bøxel Sæddel udgiven af Lectore Edvard Londeman til Lasse Rasmusøn paa Et Pund og Sex Marcher Smør udi gaarden Øvre Østgulen. Datert 7 Novembr/is 1737. Revers fulgte med.

Bøxel Sæddel udgiven af Anna Helena S/a/l/ig/ Fogedens Lems til Joen Monsøn paa 22 ½ merker Smør udi gaarden Kiellevold. Dat/ert Bergen d/en 4 Novembr/is 1737. Revers var ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Cathrine S/a/l/ig/ Mag/ister Hans Stabels til Nicolaus Siversøn paa Een Halv Løb Smør udi indre Mittun. Datert Bergen d/en 29 April 1737. Revers ey under tegnet fulgte ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Proust Tanch til Oluf Siursøn paa Et Pund og Sex Marker Smør udi Halsvig siger Halsvig. Dat/ert Bergen d/en 6 Novembris 1737. Revers fulgte ved.

Bøxel Sæddel udgiven af Magdalena á Møinichen S/a/l/ig/ de Fines til Johannes Jonsøn Tongedahl paa Et Pund Smør udi gaarden Svardahl Dat/ert Frøesætter d/en 13 Sept/embris 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af her/r Thomas Sommer til Erich Albretsøn paa To Pund Smør udi gaarden Nordahl. Dat/ert 27 Nov/embris 1737. Revers fulgte.

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Knagenhielm Cancellie Raad til Rasmus Stephensøn paa Eet Halv Pund Smør og Et Halv faaer udi Houcheland. Dat/ert 8 Junij 1736 Evenvigs Præstegaard.

Bøxel Sæddel udgiven af Mag/ister Friderich Holberg paa S/a/l/ig/ Fogedens Lems arvingers vegne til Soldaten Peder Andersøn Matre paa Et Pund og Sex Marker Smør udi Anvigen Dat/ert Bergen d/en 2 Octobr/is 1737. Revers var hos ey under tegnet.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Schiøtte til Jon Monsøn paa Sex M/arker S/mør og ½ Mæl/e Malt udi Andvigen. Dat/ert Lindaas 17 Aug/usti 1737. Revers ved ey under tegnet.

1737: 70
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Anna Helena S/a/l/ig/ Lems til Joen Truelsøn paa Et Pund Smør og Sex Marker tillige med To tredie deele faar udi gaarden Andvigen. Dat/ert Bergen d/en 8de Maij A/nn/o 1737 - ved fulgte Revers.

Den 28 Novembris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Obligation udgiven af Ludvig Lem til S/igneu/r Jørgen Lind paa 150 rd Datert Bergen d/en 8de Octobris A/nn/o 1737 - Hvorfor er Pandt sat udi gaarden Sande 1 L/øb S/mør 2 pund 6 merker Fisk 1 Faaer, Kiettelsvig 9 merker S/mør med Laxe vaagen, Mitbøe ½ L/øb S/mør, Grimen med Grimholmen 1 ½ vaag Fisk, og udi Unneland 18 merker Smør, efter dens videre Medfør.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Thomas Sommer til Joen Josephsøn paa Een Halv Løb Smør og Nii Marker Fisk beneficert Evenvigs Præst i gaarden Villisvig. Datert Evenvigs Præste gaard d/en 19 Novembris A/nn/o 1737 - Revers fulgte med.

Den 29 Novembris blev Rætten atter sadt med sam/m/e Mænd.

Hans Ottesøn Nideraas Procurator Lod ved Lænds Manden Peder Henrichsbøe frem legge et skriftlig stæfnemaal imod Mad/a/me Magdalene S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines, som for Rætten lydeligen blev oplæst, og er Datert Bergen d/en 5 Novembris A/nn/o 1737.

Hvilket kald og varsel Peder Henriksbøe Lænds Mand og Ole Einardsøn Rosnæs ved Eed med oprakte fingre Efter Loven afhiemlede at have forkyndt sam/m/e for Mad/a/me de Fine for Mere end 14 dages Tiid.

Mad/a/me de Fines Søn Ludvig de Fine var til stæde for Rætten, Men sagde at Han ikke hafde ordre fra sin Moder noget at svare udi denne Sag,

Hvor for Rætten gav følgende

Afsigt

Efter som Mad/a/me Magdalena S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines Hverken selv eller nogen paa Hendes vegne ved Sagens paa raab mødte, saa foreleggis Hun her ved af Rætten at møde til neste vaar Ting og fyldest giøre stæfningens indhold.

Anders Glosvig contra Salamon Nordahl

Anders Siursøn Glosvig hafde ladet indstæfne Salamon Hermansøn store Nordahl Dom at liide fordi Salamon Nordahl haver Hukket To Føre Træer og et Eget Træe udi Citantens Skov tillige med at betale denne Processis omkostning.

Hvilket Kald og varsel Lænds Mand Peder Henriksbøe og Mons *Joens Nerdahl ved Eed med op rakte Fingre efter Loven af Hiemlede Den ind stæfnte Salomon Nordahl for 14 Dages Tiid Lovlig at have forkyndt.

Den indstæfnte Salomon Hermansøn Nordahl blev efter Loven Trende gange lydeligen paa raabt Men Han ey mødte, Hvor fore Rætten gav følgende

Eragtning

Efter som den indstæfnte Salomon Hermansøn store Nordahl Hverken Selv eller nogen paa Hans vegne ved Sagens paaraab sig indfandt saa gives Ham Her ved af Rætten Laudag til neste Vaar Ting at møde og svare for sig udi denne Sag.

Rasmus Michelsøn Riise haver ladet ind stæfne Otte Pedersøn Nesse fordi Han haver staalet af Kari Gabriels Datters Tøy. Ligeledis var ind stæfnt Henrich Tvedt og Peder Nesse angaaende det Løfte De haver giordt Citanten om at for nøye Ham for det Tøy Ham, som arving efter Kari Gabriels Daatter var til falden,

Hvilket Kald og varsel Michel Jonsøn Haverland og Hans Pedersøn Norgulen

1737: 70b

Ved Eed med oprakte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt alle 3de indstæfnte med Lovlig 14 Dages varsel,

Dernest begierede Citanten Sagen maatte acqviescere til neste Vaar Ting, for at see om de indstæfnte udi Mindelighed sig til forliig saa vidt Citanten Selv angaaer, vilde beqveme Hvilket Rætten bevilgede.

Ole Johannis Søn Andvig indfandt sig for Rætten og fremviiste et ulve Skin, sigende offentlig der hos for Rætten, at den ulv, Hvor af Han dette her for Rætten frem viiste Skin hafde huget, af Ham blev Skudt 5 uger efter sidst afvigte Sancte Hans Dag udi Anvigens udmark, begierende der for at *at nyde saa mange Penge, som Deris Kongl/ig Majestets aller naadigste Forordning tillægger Dem, som slig Een stor ulv Skyder,

Den til stæde værende Almue tilstod for Rætten at det var Dem vitterligt bem/el/te Ole Johannis Søn, sam/m/e Ulv hafde Skudt, der paa Fogeden strax betalte Ham efter den Kongl/ig Forordning bydende To Rixdaler for Rætten.

Efter som ingen flere Sager vare indstæfnte, bleve oplæste

Restantserne for dette Aar, som beløb sig til 65 Rd 2 mrk 8 sk.

Ligeledis Restantserne over Kongens Tiende, som var 1 Rd 5 mrk 6 sk.

Selveyer Mandtallet blev og oplæst,

Og Tings vidne over Sigt og Sage fald med videre tagen.

Sluttelig blev opnæfnte Lau-Ræts Mænd for aar 1738. 1. Sven Vedvig, 2. Siur Halsvig, 3. Jørgen Halsvig, 4. Jon Brandanger, 5. Lasse Brandanger, 6. Guldbrand Brandanger, 7. nye Anders Baltzersøn Sætenes, 8. Ole Olsøn Eide,

Der paa blev Rætten op hævet.