1736: 1

Anno 1736 d/en 16 Octobris blev holdet Høste- Skatte og Sage Ting for Schiold Schibreds Almue paa gaarden Sør-Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Arne Johannissøn Nedre-Totland, 2. Arne Olsøn Øvre Totland, 3. Niels Monsøn Houcheland, 4. Lars Monsøn Nesse, 5. Niels Nielsøn Frotvedt, 6. Mons Nielsøn Schioldahl, 7. Halvor Nielsøn Mitthun, 8. Lars Larsøn Fyllingen tillige med Bøyde Lændsmanden Ole Totland og anden Tingsøgende Almue,

Hvor da efterat Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Forordning Hvorledis Supplicanter og Concipister med de Suppliqver, som til Collegierne inleveris sig under Straf skal forholde, samt hvorledis og De skal anseeis og straffes, som fordølger sit *stam/m/e og til navn, naar de søger Copulations Breve i det Danske Cancellie for at Vies hiem/m/e i Huuset. Datert Fredensborg Slot d/en 7 Septembris A/nn/o 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Borneman paa Lectoris Londemans Vegne til Lars Nielsøn Sletten paa Een halv Løb Smør udi gaarden Hornæs Phanøe Præste boel benaadet. Datert Bergens Bispegaard d/en 2 Junij A/nn/o 1736. L: B:

Dend 17 Octobr/is blev Rætten igien sadt med samme Lau-Ræts Mænd.

Her/r Obriste Lieutenant Nicolas Christian de Berenfelts Obligation udgiven til afg/aaen Told Inspecteur Ved Bergens Told Væsen Poul Raunsdorf paa Capital 500 Rixdr Danske Croner, Datert Bergen d/en 8de Aprilis A/nn/o 1716, blev udi Rætten frem lagd, Paa

1736: 1b

Den var skreven af Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans saaledis.

Eftersom denne Obligation Ved et af Skifte Forvalterne udi afg/aaen Poul Raunsdorphs Sterfboe d/en 16 Decembr/is 1733 sluttet Liqvidations værch /: Hvor efter Velbe/melte Her/r Obriste Lieutenant Berenfelt paa sam/m/e Obligation er bleven bereignet at være skyldig Capital og Renter 612 Rixdr 1 mrk 2 sk :/ Mig som Creditor i bem/el/te RaunsDorphs boe er bleven udlagt og saaledis Obligationen Mig extraderet og Velbem/el/te H/err Obriste Lieutenant Berenfelt deels med Contant og deels med Fornyelses Obligation af Dags dato Obligationens Fulde Summa efter Liqvidations Verchet med sine Renter Mig fornøyelig har betalt, saa vil ieg her ved der for i alt have qvitert og Obligationen til udslettelse extraderet. Bergen d/en 8de April 1736. Karen Friman S/a/l/ig Johan Garmans

Des Aarsag er denne Obriste Lieutenant Berenfelts Obligation udslettet og annullert.

Obligationen udgiven af Malene Claus D/aa/tt/er/ Lyt til Auctions Directeur Manich paa Capital 700 Rixdr Courant, Datert Bergen d/en 9 April 1727 og lydende paa Prioriterlig forsichring udi gaarden Hope blev efter Creditoris paa tegnede Qvittering af 23 Febr/uarij 1731 annullert.

Schiøde udgiven af Ole Iversøn Bynes til Iver Poulsøn paa 6 merker Smør og 1/12 Huud udi gaarden Bynees Datert d/en 17 Octobr/is 1736 paa Tingstædet Sør-Eide.

Schiøde udgivet af Carl Michelsøn Valle, Johannes Rasmusøn Øste Vold og Niels Nedre Dyngeland til Ole Knudsøn paa Een Jorde Part udi gaarden Riple. Datert 16 Octobr/is 1736 Sør Eide.

Schiøde udgiven af Ole Flæsland til Peder Olsøn paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi gaarden Flæsland. Datert 17 Octobr/is 1736 Sør Eide.

Mad/a/me Clara Hanning S/a/l/ig/ Mag/i/st/e/r Hans Abels paa egne og Nor-Eides Opsidderes Vegne lod fredliuse den Angschiæl udi Eide Strøm/m/en ude og inden saa lang den streecher og Skiæl Voxer og staaer. Fredliusningen var datert Sør-Eide d/en 16 Octobr/is A/nn/o 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Arne Johansøn Nedre Totland paa sin Myndtling Søfren

1736: 2

Eliæsøns Vegne paa Et Pund og Tre Marcher Smør samt Een Aattende Deel Huud udi gaarden Riple til bem/el/te Myndtlings Stif fader Lars Olsøn Totland. Datert Sør Eide d/en 16de Octobr/is A/nn/o 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Assessor Jaen von der Lippe til Skindberederen Johan Berent Stüchvæch paa Een femte part af det Vand Fald og Grund, Hvor paa den Stampe eller Valche-Mølle Ved Aarestads Elv paa bem/el/te Aarestads Leyemaal nu er op bygget og bestaaende. Datert Bergen d/en 25 Julij A/nn/o 1736.

Bøxel Sæddel af sam/m/e Indhold og Dato udgivet af Ass/esso/r von der Lippe til Skindberederen Johan Poulsøn paa lige sam/m/e brug.

Bøxel Sæddel af Ass/esso/r von Der Lippe til Skindberederen Søren Sørensøn paa lige brug og af sam/m/e Dato.

Bøxel Sæddel af Ass/esso/r von der Lippe udgiven til Ole Eschildsøn Skindbereder paa sam/m/e slags brug, som nest 3de forige, og sam/m/e Dag datert.

Og mødte i Dag Citanten Selv, Knud Pedersøn producerende Een Continuations Stæfning underskreven af Citanten selv og Datert Bergen d/en 24 Septembr/is hujus Anni, som for Rætten i den Indstæfnte Lars Pedersøns nerværelse lydeligen blev oplæst,

Der nest frem stode Lars Michelsøn Myrhdahl og Erich Pedersøn, Hvilche ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede, at de til dette Ting hafde indstæfnet Lars Pedersøn efter stæfnemaalets indhold ligesom deris paa stæfningen *tiegnet forkyndelse videre udviiser,

Dernest begierede Citanten Hans indstæfnte Vidner maatte tages til forhør, Hvor paa Eedens forchlaring for samtlige Vidnerne lydeligen blev oplæst, Der paa bleve de 2de Vidner udviiste undtagen det 3die Vidne

Michel Hansøn Bølle Borger i Bergen og der nu boende, Han oplæste /: efterat Hand sin Eed med oprachte Fingre efter Loven hafde aflagt og formaning til Ham \var/ giordt om at vagte sig for Meen Eed :/ sit skriftlig forfattet

1736: 2b

Vidnisbyrd af indhold, at Han ungefæhr i Maj Maanet kom ind i Citantens Huus for at kiøbe noget under fohr til Een vis Herre, og da var den indstæfnte Lars Pedersøn, som nu her for Rætten staaer, hos Citanten Knud Pedersøn, sam/m/e Tiid sagde Knud Pedersøn til Lars Pedersøn Laxevognæsset: Hvor staaer det til med voris imellem værende, til staaer Du iche, du er Mig skyldig, som Din Kone har faaet Vahre hos Mig, Du var og i Mit Huus og hente Vahre; Der til bem/el/te Lars Pedersøn sagde, ia nogle gange, Knud Pedersøn sagde: der rester 16 Rd 2 mrk 11 sk. Ja: svarede Lars Pedersøn; Du faaer faae Dit I Hvad min Raad er, eller iche, saa faaer ieg gaae paa Een bar Houg, Men de Andre, som og søger de værste Eæg slet iche af og iche heller faaer de To skilling.

Det andet Vidne Peder Bejer boende i Bergen blev indkaldet, advaret om at vagte sig for Meen Eed, der paa Hand aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og oplæste sin selv skrevne og underskrevne Attest datert Bergen d/en 16 hujus lydeligen for Rætten. NB. see Original Attest belagt med stemplet Papier.

Det 3die Vidne Peder Stephensøn Værende i Huuse hos Citanten, som er Vidnes Moder Broder, blev indkaldet og formaning til Ham giordt om at Vagte sig for Meen Eed, der nest aflagde hand sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og Vandt saa Vidt den Fordring Angaaer imellem Citanten Knud Pedersøn og Lars Pedersøn Laxevognesset paa de 16 Rd 2 mrk 11 sk lige som de første 2de Vidner nemlig at Lars Pedersøn haver selv til staaet baade selv at have været i Citantens Huus og hentet Vahre og til stod at Hans Kone af Citanten hafde faaet Vahrer, og der for var Citanten for Vare skyldig,

Der nest frem lagde Citanten Een Extract af sin holdte bog Verificeret af 2de bekiendte Personer

1736: 3

udi Bergen nemlig Casten Holterman og Vollert Dancersøn, datert d/en 8de hujus, som og for Rætten lydeligen blev oplæst.

Den indstæfnte Lars Pedersøn indgav og et Indlæg af 15 hujus, som og for Rætten lydeligen blev op læst, sam/m/e Indlæg sagde Lars Pedersøn at Een ved navn Hasselborn for Ham hafde skrevet og concipert.

Endelig indgav Citanten Een Special Reigning over alle Omkostninger Han i denne Sag hafde udgivet - som og Var belagt med Sex skillings Papier, Hvilchen ligeledis for Rætten lydeligen blev oplæst.

Efter som den indstæfnte iche hafde noget Videre at frem føre til sin befrielse, og Citanten Knud Pedersøn iche heller ville svare i Sagen men paa stod Dom i Sagen; der fore blev udi Sagen Kiendt, som følger.

Det er iche alleniste med 3de Eenstemmende Vidners Michel Bølles, Peder Bejers og Peder Stephensøns Eedelig her for Rætten aflagde Vidnisbyrd beviist, at den indstæfnte Lars Pedersøn Laxevog Næsset haver til staaet at Være Vidende om de Vahrer Hans Kone haver faaet hos Citanten Knud Pedersøn; Men Lars Pedersøn Laxevog Næsset haver end og udi Vidnernis nerværelse til staaet at Han Var Citanten Knud Pedersøn de paa stæfnte 16 Rixdr 2 mrk og 11 skilling skyldig;

Hvorfore kiendes for Ræt: at Lars Pedersøn Laxevognæsset 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse bør betale Citanten Knud Pedersøn de paa stæfnte 16 Rd 2 mrk 11 sk og til Omkostning udi denne Sag efter Citantens Speciale frem lagde Reigning 10 Rd og 1 mrk under Nam og Excution udi det Arresterede Gods Ved Rættens forsvarlige omgang efter Loven, og saaledis kiendes dend giorde Arrest i alle Maader for Lovlig, som Citanten Knud Pedersen haver ladet giøre paa Lars Pedersøn Laxevog Nessets Ejendom og Effecter.

1736: 3b
 
 

Dend 18de Octobr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Og som ingen Sager til dette Ting indstæfnte Vare bleve Restanzerne over de ordinaire Skatter oplæste, Hvilche beløb sig for dette Skibred, Bord: (Bordskatt/sagskatt) 83 rd 5 mrk 7 sk Pro: (Proviantskatt) 1011 rd 5 mrk 1 sk. Der paa af Rætten forseyglede.

Selv Ejer Mandtallet blev og oplæst og forseylet.

Restantzerne over Deris Kongl/ig Maj/este/ts beholdne anpart af Korn- Oste og Smaae Tiende blev og oplæst og forseilet Hvilchen Restantz beløb sig til 13 Rd 2 mrk 10 sk.

Der nest blev De ordinaire Qvæstioner i følge Skatte Forordningen giorde til Almuen af Fogeden, Hvor til de svarede Ney. Men Ass/esso/r Vilhelm Hansøn sagde Almuen holdt Dug og Disk paa Steene gaard.

Mølle Skatten blev oplæst og beløb sig 15 Rd.

Paa gaarden Unneland Vidste Lau-Rætten iche at var skeed nogen forbedring.

Lænds Manden Ole Totland tilstod at Han sin Løn 4re Rd for det Aar hafde bekommet og at Ham var got giordt Munderings Penges Tilsvarelse af 3de Løber med 1 Rd 3 mrk.

Post Mandens Magne Borges Qvittering blev af Fogeden frem viist, Hvor af seis at Han af Fogeden dog ey for Rætten skal være betalt dette Aars Løn med 16 mrk og got giordt udi gaarden Store og Lille Borge Munderings Penges tilsvarelse 3 mrk.

Sluttelig blev opnæfnte Lau-Ræts Mænd, som til stunden Aar 1737 Rætten skal betienne, nemlig 1. Poul Schiold, 2. Halvor Biørndahl, 3. Poul Dolvig, 4. Johannes Houge, 5. Niels Øvre Dyngeland, disse ere gamle Lau-Rætts Mænd, 3de Nye 1. Niels Olsøn Søre Rødland, 2. Lars Olsøn Samdahl, og 3. Mons Olsøn Bundtvedt, Hvilche 3de sidste Deris Eed efter Loven for Lau-Manden haver at aflegge før de til Rættens Betienning kand antagis,

Der [nest] blev Tinget op hævet.
 
 

Anno 1736 d/en 19 Octobris blev holdet Høste, Skatte og Sage Ting for Sartor Schibreds Almue paa gaarden Schoge nerværende Fogeden Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Ole Nor Biørøen siug i Hans stæd Lars Schoge, 2. Peder Hamre, 3. Iver Tisøen, 4. Peder Tissøen, 5. Michel Bache, 6. Lasse Berge, 7. Ole Thæle,

1736: 4

8. Michel Kaartvedt tillige med Bøyde Lænds Manden Simon Schoge og anden Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Maj/este/ts navn først blev Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste forordning, som paa fol/io 1 findes extrahert, der nest

1. Schiøde udgivet af Helchie S/a/l/ig/ Hans Todes til Adser Jensen paa Tolv Marcher Smør og Sex Marcher Fisk udi gaarden Søre Echerhofde. Datert Bergen d/en 1 Octobr/is A/nn/o 1736.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Diderich Torgersøn Mittvedt til sin Broder Johannes Torgersøn paa Een halv vaag Fisk udi gaarden Spilde. Datert Mittvedt d/en 28de Augusti A/nn/o 1736.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Michel Olsøn Golten paa Et Pund Fisk udi gaarden Mittvedt til Diderich Torgersøn. Datert Golten d/en 28de Augusti A/nn/o 1736.

4. Mad/a/me Clara Hanning S/a/l/ig/ Magister Abels Fredliusning, som paa Fol/io 1 findes extrahert.

5. Lau Tings Dom afsagt d/en 6te Julij A/nn/o 1703 angaaende Fiskeriet til gaardene Folnæs, Kaabeltvedt, Eide, Agaatnæs, Vindenæs og Vaage.

S/igneu/r Jonas Ravert boende paa Hagelsholmen indfandt sig for Rætten begierende at Han af Rætten maatte blive permittert \til/ den nerværende Almue her i Sartors Skibred følgende qvæstioner at Formere, der nest var Hans begiering Den Meenige Almues svar paa Hans til dem giordte Spørgsmaal i Protocollen strax maatte blive indført, Hvilchet Rætten iche kunde finde for Lovligt Hannem at nægte, der paa giorde bem/el/te Jonas Ravert følgende Spørgsmaal til Almuen.

1. Qvæstion, Om iche den Plads Reqvirenten Jonas Ravert nu beboer Hagelsholmen kaldet fra Æld-gammel Tiid haver været et u-behindret Kræm/m/er Leye? Der til samtlig Almuen Een stem/m/ende svarede, Ja:

2. Qvæstion. Om iche bemeldte Stæd Hagels-holmen for alle er saa beleylig, at De der, naar man iche formedelst u-Veyr kand kom/m/e enten Oster eller Væster, Sør eller Nor, kand finde tryg Beskiermelse for Deris Personer og Medhavende Fartøy samt indlatte Vahre? Der til Almuen svarede: at Hvad Spørgsmaalet inde holder, Maa Een hver af Dem tilstaae sandt at være:

3. Qvæstion: Om iche Een hver af Almuen, der i slig Tilfælde har været nødt til at søge Jonas Ravert, af Ham er bleven Vel begiegnet og forflæget, og om iche bem/el/te Ravert er gaaen Dem til Haande, Hiulpen dem imod billig betaling af med Deris Vahre, som ellers for Dem hafde blevet bedervet, og igien til Fornødenhed giordt Dem forstræchning? Der til Almuen svarede: Jo Visselig.

4. Qvæstion. Om det iche Var Een stor skade og u-Leylighed for Almuen, særdelis udi Fiskeriet

1736: 4b

Og ellers paa Reyser, naarsomhelst uveyr kunde paakom/m/e, Dersom paa Hagels-Holmen iche skulle findes Leylighed til Deris nødtørftig Forflegning og Vahres afsættelse, samt at de af Reqvirenten Ravert til Livets ophold og anden nødvendighed blev assisteret? Dertil Almuen svarede: Ja.

Der efter fremstillede Jonas Ravert Fire Vidner for Rætten navnlig Anders Pedersøn boende paa gaarden Bacche, Sytti Aar gammel, Michel Jensøn Kaursland Opsiddere, Sexti Aar gammel, Friderich Monsøn boende paa Leerøen To og Sexti Aar gam/m/el og Rasmus Iversøn paa Bielcherøen boende Nii og Førge tiuve Aar gam/m/el, for Hvilche Eedens Forchlaring af Lov bogen Lydeligen blev oplæst og Formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvilche ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde Eenstemmende: at saa længe De kand Mindes, Veed De paa Hagels Holmen stedse haver været Kræmerleye, Dem er og vidende, at Jonas Raverts Bæste-Fader Henrich Ravert har haft Hagels-Holmen til Kremmer Leye,

S/igneu/r Jonas Ravert begierede Tingsvidne beskreven over Hvis passeret er, som Rætten bevilgede.

Den 20 Octobris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Lars Thoersøn paa sin Myndtlings Hans Jensøns vegne til Endre Nielsøn paa Et Pund Smør og Een Tredie Deel Huud udi gaarden Lerøen. Datert Bergen d/en 29de Augusti A/nn/o 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Hansøn til Mons Monsøn paa Et Pund Fisk udi Gaarden Algerøen. Datert Landeraae d/en 28de Augusti 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Jacob Hansøn til sin Søn Anders Jacobsøn paa Atten Marcher Fisk udi gaarden Kaabeltvedt. Dateret Schoge d/en 19de Octobris 1736 - ey L. T.

Paa Citantens Vegne mødte Ingen ved Sagens [paaraab], paa Halvor Dahls Vegne begierede Jens Møinichen anstand i Sagen til neste Ting, efter som Tingenes berammelse iche før 3 Ugers Tiid blev publicert, da det var for sildig at varsle Inspecteur Norman.

Denne Sag beroer ligeledis efter Møinichens paastand og begiering til neste Ting ligesom nest forige Sag.

1736: 5

Paa Citantens Herman Petersens vegne mødte S/igneu/r Thomas Steen og i Rætte lagde Een Constitution, Hvor ved Han er bevilget af Stiftsbefalings Manden Høyædle og velbaarne Her/r Admiral og Stiftsbefalings Mand Kaas at gaae i Rætte for Citanten siden Han, Thomas Steen, Citanten er paarørende; sam/m/e Constitution er datert d/en 15 Octobris sidst afvigte,

Paa Klocherens Vegne fremlagde Jens Møinichen Een saa Kaldede Contra Stæfning af Dato 4 Octobr/is A/nn/o 1736 Hvor af Han \vil/ fornem/m/es, om Den kand antages i denne Sag, efter som Comparenten der ved paa Hans Principals Klocherens Christian Holstes Vegne formeener at beviise og got giøre, at Citanten Herman Petersøn Vel iche skal kunde med nogen føye være berettiget at actionere Hans Principal Klocheren for uLovlig Øl Sahl om Han end der med hafde været betrædet serdelis Han iche udi saa Lang Tiid haver besørget den Vesterlig *Leyd (Lægd) efter Gastgieverlig Pligt, Men Comparenten formeente Ved Vidnernis Pligt og udsigende at beviise, at det Stæd, Hvor Klocheren boer, og Han skal være betrædet med uLovlig Øl Sahl efter Citantens Foregivende er Gæstgiæverens Jonas *Ravels (Raverts) tilhørende District, og alt saa iche kand vide paa Hvad Fundament Herman Petersøn Kand reyse Sag imod Klocheren, Formoder derfor at stæfne maalet vorder antaget og Vidner maa udsige Hvad de ere Vidende.

Paa Herman Petersens Vegne producerede S/igneu/r Thomas Steen Et Indlæg af 19de Octobris sidst afvigte med den der udi paa beraabte Extract af Norhorlehns Ting Protocol, som for Rætten lydeligen blev oplæst; Hvor efter Comparenten paa Citantens Vegne vilde formode, at Rætten allerede af den oplæste saa kaldede Contra stæfning, saa vel som hvis Mons/ieu/r Møinichen her oven for har ladet tilføre Vel fornem/m/er, Hvor lidet det som Contra stæfningen og Møinichens Proposition Reqvirerer enten kand vedkom/m/e Hovet Sagen i sig selv, eller Klocheren at Fischalisere om slige

1736: 5b

Ting, som Hans stæfnemaal indeholder, Hvor fore Comparenten paa Citantens Vegne vilde formode at Christen Holstes Stefnemaal bliver afviist, i det Øvrige paa stod Steen Dom efter Citantens indlæg.

Møinichen paastod at stæfnemaalet bliver an taget, Hvis iche det var giørligt, saa faar Hand at taale Sagerne bliver Separertis

Efter som Christian Holstes Forsvar S/igneu/r Jens Henrichsøn giver selv anleedning til at Dette stæfnemaal Hand paa Christian Holstes Vegne haver inlagdt iche udi ald skulle Dependere af Citantens stæfning, der alleniste om Øl Sahl Herman Petersøn haver Overbeviist Klocheren at have holdt, Men der imod er Klocherens Stæfning om adskillige Poster der iche angaaer, Hovet stæfningen, alt saa finder Rætten \anledning/ af Møinichens proposition at Separere denne Klocherens Holstes stæfning fra Citantens, og bør Sagen saa ledis Separeris og tracteris Hver for sig i følge stæfnemaalernis indhold.

Der paa svarede Møinichen, at efterdi Sagerne ere Separerte, saa maatte det iche mishage Rætten, at Han giorde denne Erindring, Citantens førte Vidner haver iche begge Vudnet om Een Tiid og foruden det haver Hverchen Klocheren eller Hans Kiæriste af dem esket nogen betaling og over alt haver Citantens Vidne Lars til staaet, at da Han leverede de om vudne To skilling Klocherens Kiæriste da sagde til Han, at Han skulde have vederlag derfor paa Een anden Maade, skulle dette nu kaldis et uLovlig Øl sahl, som Citanten haver beraabte sig paa at Klocheren til Een og anden har bortskiænchet Øl for Een *Temelig (Temmelig) Verdie uden betaling at tage og Een Mand der imod ville forære Ham Een gave, som dog iche høyere er af anseelse end To skilling Henskiød Han til Rættens over veyelse, Comparentens Principal veed sig og forsichret ey at have præjudiceret *Herma Petersøn udi Hans Giæstgiverlig næring, ellers forlangede Han Copie af Citantens Indlæg og den producerede Dom, der efter Hand forlangede Sagen udsat til neste Ting, sam/m/e at besvare.

1736: 6

S/igneu/r Steen paa Citantens Vegne refererede sig til sit forige,

Hvor paa Rætten gav følgende Kiendelse.

Den begierte Copie og opsættelse bevilges Klocheren Christian Holst til neste Ting imidlertid skal Rætten paa behørige stæder Notificere den Lov stridige Omgang udi denne Sag Klocherens FuldMægtig Jens Møinichen bruger, paa det Klocheren i Tiide kand være sig *\en/ om* (?: om \en/) Lovkyndig Mand der Hans Sags Partes kand antage og efter Loven forsvare.

Dernest begierede Jens Møinichen at Vidnerne i følge det i Dag producerte stæfne maal maatte an tages for der efter at anviise paa behørige Steder Hvor lidet Herman Petersøn har besørget den Væstre Sunds Lægd efter Gastgieverlig Pligt, og hvorledis Citanten Holst bebyrdis af De reysende.

Mons/ieu/r Thomas Steen paa Herman Petersøns vegne protesterede imod Vidnernis førelse;

Hvor paa Rætten gav følgende

Paa det Klocheren Christen Holst iche skal have Aarsag at sige Rætten blev Ham nægtet, saa tillades Vidnerne at ud sige deris Sandhed, om det der ere stæfnte for, dog imidler tid tilholdes Møinichen Klocherens forsvar at endtholde sig fra al vidtløftighed.

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa de alle bleve udviiste undtagen

Visiteur Halvor Dahl, som ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde, at Han Veed fra Bratholmen til Klocheren Christen Holstes Huus holder Herman Petersøn ingen Giæst giver Vare, veed og at der falder tit saa stærch et u-Veyr at de reysende iche kand kom/m/e til Buchen, og at de reysende Ofte maa ligge baade hos Klocheren og andre Bunder, og formedelst slig u-veyr har de liidet Nød.

For indførte Kald og varsel blev afhiemled af Bendix Christensøn og Peder Olsøn begge boende paa Dom/m/edahl begge.

1736: 6b

Anders Knudsøn boende paa Bacchesund udi Sundhorlehn, mødte godvillig uden stæfnemaal <dog> *og (ey?) ved Eed med oprachte Fingre efter Loven vilde giøre noget udsigende, da Han kom frem for Rætten, der for Hand ey blev antagen;

Friderich Mogensøn Leerøen blev indkaldet, formanet om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Hand ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde, at i forige Tiider haver der boet Een Huusmand paa det stæd Klocheren Christen Holst \boer/, sam/m/e Huus var den Tiid ichun ganske ringe iche anderledis end Folch ved Een Hændelse af u-veyrs overiilelse kunde faa Huus Lyd der, efter den Huusmand Kom Klocherens Christen Holstes Formand Axel Mørch der at boe, baade fornæfnte Huusmand og Axel Mørch solgte undertiden Een tørste drich til dem der tog ind hos Dem, og stundom hafde bem/el/te Huusmand og Axel Mørch iche noget til Folch, Vidnet veed iche at Klocheren Holst paa To Aars Tiid har haft noget Øl at sælge, Vidnet veed og at ofte falder saa stor uveyer ind at de Reysende iche kand kom/m/e til Herman Petersøn i Buchen, Men maa tage ind hvor de først kand kom/m/e til, saa vel hos Klocheren som Andre, ellers veed Vidnet at for 4re *Ugers siden haver der været Folch hos Klocheren og begiert Øl, men den Tiid ey kunde faae, men gich bort og bandte og skiendte;

Mons/ieu/r Jens Møinichen begiærede det beskrevne, som passert er, Hvilchet Rætten bevilgede.

Her/r Admirals og Stifts befalings Mand Kaases ordre til Fogeden Andreas Jesen at tilholde Almuen de ey giør Herman Petersen i Buchen nogen *unpas i sine Privilegier med videre Datert Bergen d/en 5 Octobr/is 1736.

Sagen Christian Daniel Orning haver ind stæfnt imod Ole Møevigen beroer til neste Ting efter som Tingene saa korte er beram/m/ede og Klochen nu er imod Siuv til med er det hverchen Een Sag Hvor der kand være periculum in mora (fare ved å vente) hos eller af lige beskaffenhed.

Udi Ole Theles stæd sad Hans Hitzøen.

Ole Nielsøn Thæle hafde ladet indstæfne Knud Larsøn Thæle Vidner at anhøre angaaende Knud Larsøn skal have beskyld Citanten for Tiuverie og efter

1736: 7

Vidnernis udsigende Dom at liide tillige at betale Processens Omkostning,

Hvilchet kald og varsel Lænds Manden Simon Michelsøn Schoge og Ingebret Borsøn Søre Tvedt ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede for mere end 14 Dages Tiid at have forkyndt Knud Thæle Selv og talede med Ham i Hans Stue,

Dernest frem stillede Citanten Knud Simonsøn Schoge og Poul Hansen Schoge, der ligeledis ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have ind stæfnt til dette Ting med 14 Dages varsel Ole Hansen Schoge og Hans Olsøn Schoge samt Peder Tissøen at vidne Hvad Knud Thæle har sagt om Citanten.

Udi Peder Tøssøens stæd sad igien i Rætten Poul Hansen Schoge.

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod indstæfnte

Ole Hansøn Schoge og sagde at Knud Thæle sagde sidste afvigte Som/m/er Ting nogle utilbørlige Ord, men som Knud iche næfnte Citanten, saa blev iche Vidnes udsigende indført siden det angich andre Personer, efter som Citanten ey endnu haver ladet indstæfne de Vidner som haver hørt skields ordene af Knud Thæles Mund,

Saa beroer Sagen til neste Ting, da Citanten haver andre Vidner at give tilkiende, som haver hørt de paa stæfnte ord af Knud Thæle.

Restantzerne for dette Aar bleve oplæste og af Rætten forseylede. Hvilche beløb sig til 32 rd 1 mrk 15 sk.

Ligeledis Restantzerne over Deris Maj/este/ts Smaae Tiende som beløb sig til 1 Rd 4 mrk 6 sk.

Selv Eyer Mandtalet blev og oplæst og forseylet.

De ordinaire Qvæstioner blev og offentlig giorde til Almuen og forseylet - ligesom paa Schiold.

Lænds Manden tilstod og at have bekom/m/et sin Løn for 1736 Aar og at Ham var got giort Munderings Penges tilsvarelse og 3 Løber.

Almuen tilstod af Qvalvoge Schoge tilhørende svaris Aarlig 48 sk og Thæles 32 sk.

Sluttelig blev Lau Ræts Mænd for Aar 1737 opnæfnte. 1. Rasmus Bielcherøen, 2. Mons Golten, 3. Jens Vindenæs, 4. Ole Spield, 5. Anders Bildøen, De nye 1. Hans Simonsøn Schoge, 2. Søren Michelsøn Golten, 3. Hans Voge, Hvilche bør beviise at De haver af lagdt Deris Lau Ræts Eed for Lau-Manden, da de til Rættens betienning skal antages,

Hvor nest Rætten blev ophævet.

1736: 7b
 
 

Anno 1736 d/en 22 Octobris blev holdet Høste, Skatte og Sag Ting med Herløe Schibreds Almue paa Ting stædet Frechau nerværende Fogeden S/igneu/r Anders Jesen, De Eed svorne Lau-Ræts Mænd, 1. Johannes Baarsøn Kaalevaag, 2. Ole Frechau var i Clemet Hauchlands stæd, 3. Ole Andersøn Houchland, 4. Jan Thomæsøn Kraagaas, 5. Anders Hansøn Hopland, 6. Michel Johansøn Mæland, 7. I Rasmus Græsdahls stæd, Jens Olsøn Hæsdahl, 8. Michel Olsøn Goustad tillige med Bøyde Lænds Manden og anden Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn, blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Forordning, som paa Fol/io 1 er extrahert der nest

Mette S/a/l/ig/ Jørgen Christensøns Qvittering af 2den Junij 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Johan Lavsøn paa Een Fieren deel Vog Fisk udi gaarden Stuure til Ole Johannissøn. Datert Herløe gaard d/en 1 Dec/embris 1735 Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers af sam/m/e Dato,

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Justitz Raad og Laugmand Niels Knagenhielm til Niels Johannissøn paa Een halv Løb Smør udi gaarden Fosse med Condition at Niels Johannissøn paa bem/el/te Brug skal forsiufne sin g/am/l/e/ Fader Johannes Michelsøn og Moder. Datert Hoops gaard d/en 7de Martij A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Jensøn Ryland til Peder Olsøn paa Tolv M/archer Smør og Fire Kander Malt udi gaarden Eicheland. Datert Ryland d/en 21 Decembris A/nn/o 1734 Her ved fulgte Læylændingens Revers. ey L: T.

Den 23 Octobris blev Rætten igien sadt.

Bøxel Sædel udgiven af Anders Bastesøn Røesetter til Christen Bergesen paa Et Pund Smør og 16 Kander Malt udi gaarden Røesetter. Datert Frechau d/en 23 Octobr/is A/nn/o 1736.

Bøxel Sæddel paa Her/r Justitz Raad Krogs vegne udgiven af Zacharia Fæster til Tron Pedersøn paa Halv anden Løb Smør udi gaarden Asch for et Aaremaal, som er Tre Aar. Datert Hoops gaard d/en 8de Decembris A/nn/o 1735 Herved fulgte Læylændingens under tegnede Revers. L: T. ey B.

Paa Citantindens vegne mødte Procurator Hans Ottesøn og frem lagde i følge Rættens seeniste forafskedigelse den der udi reqvirerede bereyning over hvis Rettighed den indstæfnte Ole Bragstad Aarlig og til denne Tiid bør svare, Hvilchen er Conform med den afreyning, som Citantinden i nærværelse af Lændsmanden har giordt med Ole Bragstad i Hendes eget Huus og blev skrevet [i?]

1736: 8

Hans Landskylds Bog undtagen for saa vidt dette inde værende Aars Landskyld, som Reigningen til slutning indbefatter angaaer, Hvilchen Post Comparenten indstillede til Rætten Hvor ved den kand og bør følges eller iche;

Den indstæfnte Ole indre Bragstad blev ved Sagens foretagelse lydeligen 3de gange paaraabt, Men Han hverchen selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt; i Hvis anleedning Ottesøn ville formode og paastaae at Sagen nu uden videre ophold vorder med endelig Dom expederet aller helst, da Ole Bragstad, den Tiid sig nu seeniste Ting var i Rætte iche hafde nogen indsigelse imod Søgningen, Men der med acqviescerede og selv paahørte, at Sagen til dette Ting blev udsadt, lige som og Citantinden Kraftigst paastaaer at Han var der tilfunden at fra vige Jorden og at betale den Landskyld og Rættighed Han i saa Mange Aar sig selv haver paadraget tillige med Processens forvoldte Omkostninger, Hvor om Han refererede sig til stæfnemaalet og Hvis i Rætte lagde er.

Der paa Rætten gav følgende

Den ind stæfnte Ole Indre Bragstad finder Rætten for billigt at bør foreleggis til neste Ting sin Bog at producere, paa det Rætten af Ham kand høre og af Bogen see om den afreyning, S/igneu/r Ottesøn foregiver at være giort imellem Citantinden og Citatum, er Conform Loven og Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Forordninger, samt om Den indstæfnte noget imod bem/el/te afreyning har at indvende, alt saa foreleggis Ole Indre Bragstad her ved af Rætten at møde og sin Bog udi Rætten producere tillige med at erchlere om Han noget i Sagen enten paa Een eller anden Maade kand have at sige.

Stephen Lax begierede Anstand i Sagen til neste Ting, som Rætten bevilgede.

Citanten Matthis Rasmusøn mødte selv for Rætten producerende Een skriftlig stæfning Datert Sollesvig gaard d/en 26 Septem/bris som for Rætten lydeligen blev oplæst,

1736: 8b

Hvilchet Kald og varsel Niels Michelsøn Volle og Helje Johannissøn Espetvedt ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt Jacob Hansøn Thurøen med mere End 14 Dages varsel.

Dend indstæfnte Jacob Hansøn Thurøen mødte selv for Rætten til med Fuldmægtig Procurator Hans Ottesøn, som fore stillede at Mons/ieu/r Matthis Rasmusøns indrettede stæfne maal formeentlig iche findes Lovlig eller at kand paa gielde den indstæfnte Jacob Thurøen, som derudinden søgis og tiltalis for noget, som imellem Citanten og Een Anden Mand den ind stæfnte aldelis u-vedkom/m/ende til efter levelse er bleven sluttet og Contraheret, Hvilchet med desen videre omstændigheder i anleedning af Stæfne maalet Han har forfattet udi et skriftlig Indlæg af gaardags Dato, som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Niels Erichsøn Lochøe mødte og efter stæfne maalet for Rætten producerede det paa stæfnte Skiøde. Datert gaarden Sollesvig Dend 28de Septembr/is 1729, som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Citanten Matthis Rasmusøn svarede til Jacob Hansøns indlæg, at den Fordring, som Jacob Hansøn beraaber sig paa at have til gode er gandske u-rigtig, Men er for nogle Aar indstæfnet bleven af Citanten paa Reigning skyldig værende 24 Rixdr, som Reigning der for i Rætten skal befindes, og Citanten hos den ind stæfnte har tilgode endnu. Der nest frem lagde Citanten et Indlæg Datert Frechau d/en 23 Octobr/is 1736, som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Procurator Hans Ottesøn paa den indstæfntes vegne replicerede at Han fornem/m/er noch det Citanten vil grunde sit u-rimelige søgemaal paa Loven, Men Han har dog aldrig kundet næfne eller skal kunde Citere nogen Articel der af, som kand give Ham mindste Biefald, Thi om Han har solgt det Han ey kand hiemle,

1736: 9

Faar vel kom/m/e Ham selv og iche Jacob Thuurøen til Last, saa som Jacob Thurøen vel iche kand betages imod Loven, den rettighed Han som Een Bøxel Mand til kom/m/er, saa vel til Jorde Parten Han paa boer, som under liggende Laxe vaager aller helst Han sam/m/e for sin Lives Tiid haver bøxlet, Hvilchet beviises med den Ham af Casper Rich under dato 12 Martij 1721 med deelte Bøxel Sæddel som blev producert og for Rætten oplæst;

Citanten refererte sig til sit indgivne og formeener at Jacob Hansøn iche haver efter Levet den Ham af Casper Rich med deelte Bøxel Sæddel, Vil allene forvente Rættens kiendelse,

S/igneu/r Ottesøn til slutning sagde, at der vel intet paa Een blot formeening kand reflecteris paa, at Een Mand der efter skulle føris i u-nøttig Proces, og altskiøndt Jacob Hansøn udi sit Indlæg har begiert Sagens udsættelse for at udstæde Contra stæfning, saa ville Han dog see paa Sagens skyndigste expedition og at Han ved Dom vorder fri funden for Citantens u-Lovlige søge maal, og Citanten der for vedbørlig efter forordning af 23 Decembr/is 1735 maa vorde anseet, imidler tid vil Han dog have reserveret sin prætention ved uparte Sag og Søgning at indtale hos Citanten formodende at blive tillagte de foraarsagede Omkostninger i denne Sag.

Citanten refererede sig til sit forige.

Mons/ieu/r Zacharias Fæster frem kom paa Her/r Justits Raad og Lau Mand Knagenhielms vegne og gav til kiende at Her Justits Raad Knagenhielm hafde til dette Ting ved Lænds Manden Anders Tvedt samt Clemet og Niels Hougland Ladet ind stæfne Een Hans Læylænding Eilert Larsøn boende paa gaarden Tvedt paa Aschøen først for 2de Aars resterende Landskyld og der om Hans Landskyld Bog i Rætten at Producere, for 2det for Aaboed paa Hans paa boende gaarde Partes Huuser, anseet for 12 Rixdr 3die for Han iche haver udsaaet sin ager ey heller afslaaet græsset, 4. for Han iche har holdet sin giærdes gaard ved lige, i hvor vel Han der om er advaret.

1736: 9b

For det 5te Fordi Han forhugger Skoven 6te Lever uforliigelig med sin Grande og Naboe med Trudsel banden og skienden, saa Han iche er Grand Hævd, og alt saa haver Laug Manden opsagt Ham gaarden og af sin godhed tilbøden Ham sin første Bøxel igien.

Den ind stæfnte Eilert Larsøn blev efter Loven paa raabt, men ingen mødte paa den ind stæfntis vegne ey heller var nogen af Varsels Mændene til stæde til at af hiemle stæfne maalet,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som Hverchen den indstæfnte Eilert Larsøn møder Selv og vedtager Stefnemaalet, Varsels Mændene iche heller ind finder sig at af hiemle Stefne maalet Den indstæfnte Lovlig at være forkyndt, Alt saa Hvad den resterende Landskyld og uforligelighed angaaer Hen viises Sagen til nytt stæfne maal for denne Ræt, Men De Øvrige 4 paastæfnte Poster Henviises til Aastæden.

Justits Raad og Laugmand Knagenhielm hafde ladet indstæfne Rasmus Nielsøn boende paa Fromereide for resterende Landskyld og 4de Penge, saa og at producere sin Landskylds Bog i Rætten til Sagens oplysning og at erstatte Processens Omkostning,

Hvilchet Kald og varsel Lænds Mand Anders Tvedt og Skafferen Niels Volle Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Rasmus Nielsøn selv med mere [end] 14 Dages Tiid.

Den indstæfnte mødte iche efter paa raab Hvorfore Han foreleggis af Rætten at møde til neste Ting.

Citanten Niels Erichsøn producerede Een Stefning imod Jacob Hansøn Thurøen, som for Rætten Lydeligen blev oplæst datert Laachøen d/en 1 Octobris 1736.

Hvilchet kald og varsel Skafferne Niels Volle og

1736: 10

Helje Johansøn Espetvedt ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt for 14 Dage [siden] udi Jacob Hansøn Thurøens Huus og talede med Hans Søn,

Der nest frem lagde Citanten et Indlæg Datert Frechau denne dag, som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Paa Jacob Thurøens vegne fremstillede S/igneu/r Hans Ottesøn sig tillige med Citato Selv, og sagde, at Rætten selv befinder, Hvor ledis stæfnemaalet mere hen sigter til Matthias Rasmusøns end den saa kaldede Citants fordeel lige som og at Han nemlig Matthis Rasmussøn er den der stæfnemaalet saa vel som det frem lagde Indlæg selv har forfattet, Ventelig efter eget behag og forvendtende Nødte, Men Hvad Frihed Mons/ieu/r Rasmusøn haver til at lade sig bruge i slige Casu følgelig Forordning af 19 Aug/usti 1735, det veed Conparenten iche og Hvorfore Han den post vil overlade til Rættens overveyelse, i Øvrigt anseer Han Citantens søge maal aldelis u-Lovmæssig, saa som Han iche til det Rætte stæd har indkaldet Jacob Hansøn, Hvor om Han udførligere exprimerer (uttrykker) sig udi sit i Rætte lagde Skriftlige indlæg, af gaards Dato, der for Rætten lydeligen blev oplæst. Der nest begierede S/igneu/r Ottesøn at \i/ den af Matthis Rasmusøn indstæfnte Sag producerte Bøxel Sæddel og i denne Act maa blive indført;

Citanten paastod at Hans indstæfnte Vidner maatte tages udi Eed og af legge Deris Vidnisbyrd,

S/igneu/r Ottesøn protesterede imod de saa kaldede Vidners førelse, saa som Stefne maalet Hverchen inde holder at de nogen forchlaring under Eed skal af legge eller den indstæfnte der til varslet at høre forbem/el/te Vidners udsigende.

Citanten ved Matthis Rasmusøn lod indføre at Hand lod aldting beroe paa Dommerens Skiønsomhed.

Hvor paa Rætten gav følgende

I følge Lovens 1 Bogs 16 Capitel Henvises Sagen til Aastæden Hvor Vidnerne og kand blive af hørte, og efter som S/igneu/r Matthis Rasmusøn haver Concipert (avfattet) baade stæfningen og Indlægget for Citanten saa bør Hand erstatte Citanten denne Processes i førte Omkostning

1736: 10b

Med 1 Rd 3 mrk i følge Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigst udgangne Forordning af dato 19 Augusti A/nn/o 1735.

Udi Sagen af Matthis Rasmusøn indstæfnt imod Jacob Hansøn Thurøen blev kiendt, som følger.

Af den her udi Sagen paa Jacob Hansøn Thurøens vegne frem lagde Bøxel Sæddel udgiven af Casper Rich til Bemeldte Jacob Thuurøen. datert Bergen d/en 17 Martij A/nn/o 1721 og Ting lyst d/en 28 Julij nest efter, sees, at Den ind stæfnte Jacob Hansøn haver Bøxlet af bem/el/te Rich 1 Pund Fisk udi gaarden Thurøen tillige med Een anpart udi dend bem/el/te gaard tilhørende Laxe vaag, uden al reservation eller nogen Condition for Eyeren, Sam/m/e Bøxel Sæddels indhold haver Matthis Rasmusøn iche beviist den indstæfnte Jacob Hansøn i ringeste Punct haver over traad, alt saa kand iche Det Schiøde Matthis Rasmusøn haver udgivet til Niels Lochøen Sveche bem/el/te Bøxel \Seddel/ i Mindste Maader, i Henseende Bøxel Sæddelen er 8te Aar før Skiødet udgivet, thi Schiødet er først udgivet d/en 28 Septembris A/nn/o 1729, Matthis Rasmusøn har iche heller beviist her i Rætten at nogen Contract om Laxe Leverance haver været oprettet imellem Ham og Jacob Hansøn, Langt Mindre er det af Matthis Rasmusøn bleven imodsagt at andre haver givet mere for Lax end Jacob Hansen af Ham har bekom/m/et:

Hvor fore ieg kiender for Ræt, at naar Matthis Rasmusøn vil betale Jacob Hansøn saa meget for Een Lax efter størelse som Jacob Hansen kand faae af andre er det billigt og tilbørligt at Matthis Rasmus[øn] bør nyde Laxen der fanges af Jacob Hansen \i Hans Bøxlede Vog/, Hvor fore Rætten tilfinder Jacob Hansen at Han først skal til byde Matthis Rasmusøn Laxen Hand vil sælge, vil da Matthis Rasmusøn iche give saa meget for Den som

1736: 11

Jacob Hansøn kand nyde efter Marche gang hos andre, da tillades Jacob Hansen Laxen at selge hvor hand vil.

Processens Omkostning op hæves paa begge sider.

Dend 23 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Paa Citantens vegne sagde Niels Volle at Sagen Var forliigt, Hvor \fore/ stæfne maalet ophævis.

Fogeden Andreas Jesen hafde ladet ind stæfne Johannes Herlever fordi Han haver over faldet Michel Kielstads Kone Ved Herløe Kirche Mariæ Besøgelses Dag, saa og for uLyd Han giorde i Kirchen, nemlig Herløe Kirche, da Præsten stod for Alteret og Messet Evangelium, Der om at Vidne ere ind stæfnte Niels Paulsøn Toft og Ole Ryland, og sam/m/e at an høre er Johannes Iversøn Herløvær Varslet.

Hvilchet Kald og Varsel Lænds Mand Anders Tvedt og Skafferen Niels Volle ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Vedkom/m/ende for mere end 14 Dages Tiid siiden,

Michel Kielstad hvis Kone skal være overfaldet var og selv til stæde ved Rætten.

Af De indstæfnte Vidner mødte ichun Et nemlig Ole Olesøn tiennende paa gaarden Ryland hos Enche Marthe Hans Daatter, for Ham blev Eeden af Lov bogen Lydeligen oplæst og behørig formaning til Ham giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Hand ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at Mariee Besøgelses Dag sidst afvigte saae Vidnet at den indstæfnte Johannes Herlever stod i Herløe Kirche Fierde Stoel fra Alteret, og slog med sin Haand i stolen og røstede sig, over saa dan Johannes Herlevers op førsel under Messen bad Præsten Klocheren af Kirchen skulle ud føre Johannes Herløver, som var Druchen, dog fulgte Johannes Herlever strax med Klocheren saa vidt Vidnet Kunde fornem/m/e, lidet efter Klocheren hafde udleed Johannes Herlever saae Vidnet Michel Kielstads Kone kom grædendes ind udi Kirchen og Johannes Herlever efter Hende, strax vente Johannes igien og gich ud af Kirchen;

Efter som det Eene ind stæfnte Vidne Niels Paulsøn iche møder saa foreleggis Ham her ved af Rætten under 20 Laad Sølvs Bøder at møde og vidne, da Lænds Manden

1736: 11b

Til bem/el/te Tiid de andre navn givne Vidner samt andre Vidner der kand opspørgis haver Lovlig at ind kalde, og Johannes Herlever sam/m/e at anhøre lovlig varsel; til neste Ting.

Der nest blev raabt om nogen flere Sager vare at frem føre, Men ingen frem kom med nogen.

Restantzerne for Dette Aar bleve oplæste, Hvilche beløb sig til 146 Rd 2 mrk 2 sk.

Restantzerne over Kongens Smaa Tiende beløb sig til 9 Rd 2 mrk 15 sk.

Selv Eyer Mandtalet blev ey vel oplæst Men da det blev efterseet befandtes det at være *udrigtig ved det nogle Bord paa Deris gaarder og Fogeden dog iche hafde anført dem udi bem/el/te Mandtal, som d/en 19 Octobr/is 1733 hafde ladet deris Skader her paa Tinget publicere, Hvorfore bem/el/te Mandtal saavel over Schiold Skibred som Sartor og dette blev af Heel Lau Rætten efter at det med Een Traad saaledis var igiennem truchen at ingen forandring der udi kand skeed, forseylet, sam/m/e Mandtal tog og Sorenskriveren til sig til at referere paa behørige stæder.

Angaaende Florvaags Mølle svarde den nerværende Almue at den i Mange Aar har ligget øde - ligeledis at Ass/esso/r Lovsøn boer paa Herløe og der holder Dug og Disk.

Dernest blev de ordinaire Qvæstioner i følge Skatte Forordningen giordt til dette Skibreds Almue ligesom i Schiold og Sartor blev svaret.

Dog blev der sagt at udi Vaar sild Fiskeriet fandt opsidderne paa gaarden Rong 2de Oxe Hoveder med Viin; Hvilche de hafde indlevert til Toldforvalter Floes.

Lænds Manden Anders Tvedten til stod inden Tinge at Han sin Lænds Mands Løn for Aar 1736 haver bekom/m/et efter Qvitteringens indhold under Denne dags dato og at Ham Var got giort Munderings Penges til svarelse af 3 Løber Smør.

Sluttelig blev Lau Ræts Mænd op næfnte, som Aar 1737 skal betienne Rætten, 1. Siur Kiærgaard, 2. Jacob Vig, 3. Vincentz Toschvigen, og af de Nye: 4. Elling Bastesøn Tvedt, 5. Niels Magnesøn Fromereide, 6. Mons Nielsøn Hegernæs, 7. Michel Jonsøn Fusanger og 8de Ole Olsøn Rong, Hvilche sidste Deris Lau-Ræts Eed efter Loven haver at af legge, da de der efter til Rættens betienning skal vorde Antagne.

1736: 12
 
 

Anno 1736 d/en 26 Octobris blev holdet Høste Skatte og Sage Ting for Hossanger Skibreds Almue paa Ting stædet Hoshofde nerværende Fogeden Andreas Jesen de Eedsvorne Lau-Ræts Mænd 1. Ole Hatland, 2. Johannes Noraas, 3. Ole Nonaas siug i Hans stæd Niels Svennem, 4. Ole Grønnaas, 5. Knud Getreim, 6. Ole Byseim, 7. Magne Hatland, 8. Johannes Lostad og Bøyde Lænds Manden Niels Hannistvedt med mere Ting søgende Almue,

Hvor da først Rætten blev Liust, der nest oplæst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordning, som paa Folio 1 findis extrahert.

Bøxel Sæddel udgiven af Magister Jørgen Harboe til Torbiørn Jørgensøn Helgeland paa Et Pund Smørs Leye udi gaarden Oxendahl Vangens Præsteboe beneficert Datert Vangen Præste gaard paa Vos d/en 23 Augusti A/nn/o 1736 Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Stifts Proust Peter Matthisøn Thanche til Johannes Erichsøn paa den 3die Deel udi gaarden Fosdahl, som Er 1 Pund og 6 merker Smør, siger Et Pund og Sex M/archer Smør. Datert Bergen d/en 24 Octobr/is A/nn/o 1736. den Rætte Landskyld 1 P/und S/mør og 8te Kand/er Malt.

Den 27 Octobr/is blev Rætten igien sadt.

Schiøde udgivet af Magne Johansøn til Sevre Envoldsøn paa Et halv Pund Smør og Een halv Mæhle Malt udi gaarden Moe. Datert Hoshofde d/en 27 Octob/ris 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Sevre Envoldsøn til Johannes Johannissøn paa Et halv pund Smør og Een halv Mæle Malt udi gaarden Moe Datert Hoshofde d/en 26 Octobr/is 1736.

Bøxel Sæddel udgiven til Jacob Olsøn af Joen Fieldskaal Nesset paa 1 Pund og Aatte Marcher Smør, samt Tii og To Tredie Deel Kande Malt udi gaarden Søre Møching datert Hoshofde d/en 26 Octobr/is 1736.

Skifte brevet efter Ingebret Olsøn saa vidt Jorde godset angaaer Datert Aaseim d/en 28 Junij A/nn/o 1736.

Skifte Brevet efter Kari Niels Daatter saa vidt Jorde godset Angaaer. Datert Bircheland d/en 28 Junij A/nn/o 1736.

Ved Sagens paaraab mødte Citanten tillige med den indstæfnte, som Producerede Et Indlæg

1736: 12b

Datert Bergen d/en 12 hujus, Hvilchet for Rætten blev lydelig op læst,

Paa Spørgsmaal af Rætten tilstod Saa vel den ind stæfnte Lænds Mand og Citanten at de 10 Rixdr 2 mrk 4 sk, som her er stæfnt for, reyser sig af et Kiøb, som er giordt om noget Jorde Godz Lændsmanden haver Citanten Elling Byseim afKiøbt;

Dernest tilspurgte Rætten Lænds Manden hvor fore han ey i Mindelighed Vild betale de 10 Rd 2 mrk 4 sk Elling Byseim ham haver ind stæfnt for? Der til Lænds manden replicerede: at den Dom som Anno 1725 d/en 7 Maij her for Rætten er afsagt, og nu er frem lagd, Hvor ved Han er tilfunden med flere da udi Sagen interesserede at betale Citanten og Hans Interessenter 14 Rd 1 mrk 11 3/7 sk, finder Han sig fornermet ved, der for haver Han indehold de paa stæfnte 10 Rd 2 mrk 4 sk, I Meening Citanten Elling Byseim 7 Rd der af godvillig skulle villet Lade sig Decourtere de Øvrige indstæfnte 3 Rd 2 mrk 4 sk, har Han altiid været villig til at ville betale;

Rætten tilspurgte begge Parter om de noget Videre i Sagen haver at sige, Hvor til de svarede iche andet end Hvad for hen af Dem er bleven i Rætte bragt,

Hvor paa blev kiendt som følger.

Efter som Lænds Manden Niels Hannistvedt Selv her for Rætten haver til staaet at de 10 Rixdr 2 mrk 4 sk, Citanten Elling Byseim Ham haver stæfnt for reyser sig af Eet Kiøb, som Han med Citanten om noget Jorde godz haver sluttet, paa Hvilchet Kiøb det paa stæfnte 10 Rixdr 2 mrk 4 sk rester, saa Kand Rætten iche biefalde Den indvending Lænds Mand Niels Hannistvedt udi sit Indlæg haver formerit imod Citantens Fordring. Men Kiender for Rætt; At 15 Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse til Citanten Elling Byseim bør Lænds Mand Niels Hannistvedt betale de paa stæfnte 10 Rd

1736: 13

To march og 4 sk med Rente fra Kiøbets Dato indtil betaling sker, nem/lig Fire pro Cento og udi Processens Omkostning 5 mrk og 14 sk under nam og Execution ved Rættens videre befordring efter Loven.

Restantzerne for dette Aar blev oplæst, og forseiglet, Hvilche beløb sig til 101 Rd 1 mrk *112 (12) sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forsey[let] dog blev 2des Nafne indtegnet som var udeluchet, der paa forseylet.

De ordinaire Qvæstioner blev og giordt til Almuen, som paa de andre Ting, saa vidt dette Skibred angaaer.

Hvad gaarden Ladstad angaaer, da blev svaret at ingen forbedring var skeed, men snare (saare?) forverring.

Lænds Manden Niels Hannistvedt tilstod at have faaet sin Løn for dette Aar og Andet lige som de andre Lænds mænd.

Sluttelig blev opnæfnt Lau Ræts Mænd for Aar 1737. Af De gamle 1. Haldor Byseim, 2. Elling Byseim, 3. Børge Litland, 4. Arne Rosland, 5. Erich Rosland, 6. Erich Jonsøn Rosland og 2de Nye 7. Baste Monsøn Grimstad, 8. Niels Larsøn Aaseim, Hvilche Deris Eed, før de antagis, haver for Lau Manden at af legge.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Anno 1736 d/en 29 Octobris blev holdet Høste Skatte og Sage Ting paa gaarden Eide med Echanger Skibreds Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andres Jesen De Eed svorne Lau-Ræts Mænd 1. Knud Yttre Eide, 2. Anders Totland, 3. Lars Øvre Eichnæs, 4. For Fuse Vadtzel var Ole Olsøn Yttre Eide, 5. Ole Eseim, 6. Niels Eseim, 7. Mons *Toltand (Totland), 8de Magne Biørge med mere Ting søgende Almue og Bøyde Lænds Manden,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Maj/este/ts Høje nafn blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning, som paa Folio 1 findes extrahert.

Bøxel Seddel udgiven af Magister Casper Rømer til Knud Johansøn paa Een halv Løb Smør udi gaarden Qvinge Dom Kirchens Capellan beneficert. datert Bergen d/en 12 April 1736. Vedfulgte Revers. L: B.

Bøxel Sæddel udgiven af Peder Hofman til Hans Arnesøn paa Atten Marcher Smør og Halv anden Qvarter Malt udi gaarden Klef. Datert Sandvig d/en 2 Martij 1736. Ved fulgte Revers. L: B.

Efter at Skatterne Vare oppebaarne blev raabt om nogen hafde Sager at føre i Rætten men ingen sig indfandt.

Aschild Knudsøn Faristvedt og Rasmus Siursøn Øvre Herland frem viiste Een Huud af Een Biørn, som de med flere 14 Dage ungefæhr efter S/anc/te Hans Dag sidst afvigte hafde Skudt paa Øvre Herlands *Bue (Bøe) March.

Restantzerne for dette Aar bleve oplæste, Hvilche beløb sig til 135 Rd 4 mrk 2 sk.

1736: 13b
 
 

Selv Eyer Mandtalet ligeledis.

Og de ordinaire Qvæstioner til dette, som til forige Skibred der giort af Fogeden.

Restantzerne over *Kongs og Smaae Tienden blev og oplæst, sam/m/e beløb sig til 3 Rd 3 mrk 14 sk.

Lænds Mand Magne Eseims Qvittering for sin Løn blev fremvist af Fogeden - af denne Dags Dato.

Lau-Ræts Mænd blev og opnæfnte for Aar 1737 1. Børge Yttre Eidsnæs, 2. Johannes Øvre Echanger, 3. Ole Nielsøn ibiden, 4. Aamund Lie, 5. Elling Lie, 6. Ole Lie, Nye, 7. Anders Nielsøn Toft, 8. Ole Nielsøn Toft, Hvilche Deris Eed for Lau-Mand haver at aflegge før de antages til Rætten,

Der paa blev Tinget op hævet.
 
 

Anno 1736 d/en 16 Novembris blev holdet Skatte Sage og Restantz Ting for Arne Schibreds Almue paa Ting stædet Yttre Arne nerværende Fogeden Andreas Jesen, De Eed svorne Lau Ræts Mænd, 1. Niels Helle, 2. Erich Fogstad, 3. Halsteen Rødland, 4. Johannes Rødland, 5. Johannes Vesterlie, 6. Mons Hitland, 7. Ole Fosmarch, 8. I Johannes Helles stæd Mons Johansøn Helle tillige med Bøyde Lænds Manden Peder Arnetvedt og Anden Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn blev først Ting lyst,

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning, som paa Folio 1 findes extrahert Der nest

Schiøde udgivet af Margrethe Hans Daatter til sin Søn Jan Nielsøn Aars paa et Huus udi Lille Sandvigen. Datert Sandvigen d/en 17 Octobr/is 1732.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Told forvalter Garmans til Jan Nielsøn Commendeur paa Een grund udi Sandvigen ved Knud Thoersøns grund efter Bøxel Sæddelens videre udviis. datert Bergen d/en 25 Novembr/is 1730.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans til Jan Nielsøn Aars paa Een Huuse Grund i Store Sandvigen, Hvor paa staaer Et Huus som Han sig 1732 af Christian Hansens Enche sig haver til kiøbt nest ved Ingebrecht Larsøns Enches Huus, Hvor til og er Een Liden Kaal have med Condition at Han upaamindt Hver S/anc/t Michels dag der af skal svare *Aalig (Aarlig) grundeleye 1 Rd, des foruden med De andre Sandvigens Bosiddere svare arbeyde og fløtning under Store Sandvigen, og om grunde Leyen iche udi 3 Aar blev betalt, da skal grundeleyen af bem/el/te Plads enten in duplo betales, eller denne Bøxel Sæddel være kraftis Løs. Dat/ert Bergen d/en 13 Novembr/is 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/ame Karen Friman S/a/l/ig/ Garmans

1736: 14

Til Johannes Monsøn Frechau paa Een Fierde Part udi det oprøddede Laxe værp under gaarden Tellevigen paa Østre side Klouenæsset, efter dets videre udviis datert Bergen d/en 2 Octobris 1736.

Den 17 Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Odels Løsnings Ræt til ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt udi gaarden Arnetvedt Lod Michel Olsøn lyse. Datert Yttre Arne d/en 17 No/vem/br/is/ 1736.

Schiøde udgivet til Halsteen Rødland af Jørgen Jordahl, Ole Selvig og Ole Søraas paa 20 3/5 Merker Smør og 17 Kander Malt udi gaarden Søre Qvame. datert Yttre Arne d/en 16 Novembr/is 1736.

Schiøde udgivet af Niels Bruraas og Mons Tertnæs til Johannes Eichaas paa 18 ½ Merker Smør udi gaarden Angeltvedt. Datert Yttre Arne d/en 17de Novembr/is 1736.

Arfs og Gields fra gaaelse efter Niels Jensøn Aars udgiven af Enchen Johannes Svart og sønnen Jens Nielsøn Aar. Datert Sandvigen d/en 14 Novembr/is 1736.

Paa Tønnes von Buschis Fuldmægtiges Procurator J: S: Cramers Vegne mødte Procurator Jacob Preus og producerede Rættens eragtning paa det vedbørlige stemplet Papier beskreven given, Hvilchen den 11te Octobr/is sidst leden ved de 2de Mænd Berent Jacobsøn og Iver Monsøn for indstæfnte Ah: Jæger er bleven forkyndt paa Hans Boepæl, forbem/el/te Varsel præsenterede Comparenten for Rætten til denne sidste givne Varsels af hiemling, Som og blev ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af Berent Jacobsøn og Iver Monsøn af hiemled at have forkyndt for bem/el/te Jæger lige som deris paa Foreleggelsen tegnede Paaskrift udviiser,

Paa den indstæfnte Jægers vegne mødte Rasmus Jensøn Logerende i Bergen og frem lagde et indlæg datert Bergen d/en 15 Novembr/is sidst afvigte under skreven paa Ahasveri Jægers vegne af Procuratore Johan Reutz, Hvilchet for Rætten lydeligen blev oplæst.

Mons/ieu/r Jacob Preus der imod svarede, at Han Kiender iche den nu frem stillende Person Rasmus Jensøn som heller iche har legitimeret sig Authorizeret af Stædets Høye og respective Øvrighed for og imod nogen at gaae i Rætte, ia end iche at Han er udi indstæfnte Ahasverus Jægers eller Johan Reusis Tienniste og \ej/ forsiufnet fra enten af dem med nogen Fuldmagt, thi formoder Preus sicher i allerunderdanigst følge af den

1736: 14b

Kongl/ig Forordning, der Hanler om Hvem der egentlig maa gaae i Rætte saa vel for Bye som Bøyde Tinge, samt Andre ober Rætter at form/el/te Rasmus Jensøn iche bliver admitteret at staae i Rætte udi denne Sag, og som Sagen efter Hvis for hen ved dens anhængig giørelse er bleven i Rætte lagd findes reede og klart, saa at den indstæfnte Jæger der imod intet kand have at indvende uden til ydermere udflugt ophold Tiids og Penges Spilde, Hvilchet ald vil kom/m/e den ind stæfnte til Last, saa i hen seende til at den Indstæfnte haver faaet Lovlig varsel til sidst afvigte Som/m/er Ting, og nu atter igien med mere end 4 ugers varsel til nerværende Ting under og i Hvilchen Tiid den indstæfnte Jæger haver haft overflødig Tiid noch at besørge til sit forsvar imod Søge maalet, om Han ellers noget hafde, protesterede Preus paa Endelig Dom i Sagen, og til den Ende producerede Special Reigning paa Processens Omkostninger i Sagen, som for Rætten lydeligen blev oplæst,

Og der paa af Rætten givet følgende

Efter som Procurator Johan Reutz saa vel paa egne som den indstæfnte Ahasveri Jægers vegne haver Lyst deris Lovlige forfald ved Skriftlig indleeg af 15 hujus, saa tillades Ham den begierte Anstand udi Sagen, paa det Jæger, som efter Reutzes Indlægs Medfør skal være udi Kongelige Forretninger paa Læhden, ey skal sige sig af Rætten at blive over iilet.

Procurator Jacob Preus paa Procurator J: S: Cramers vegne, som Fuldmægtig for Citanten Diderich Clasøn producerede Een foreleggelse for indstæfnte Ahas: Jæger, Sam/m/e blev af hiemled ved de 2de Mænd, som udi forige sag af hiemlede Rættens eragtning, under deris Corporlig Eed, og i Øvrigt refererte sig til sin i forige Sag Sc: (altså, d.v.s.) Tønnes von Busches giorde protest, der nest fremlagde Mons/ieu/r Preus Een Special Reigning paa Cramers vegne over Omkostningerne i denne Sag beløbende sig til 8 Rd 5 mrk 14 sk,

Paa Ahasverus Jægers vegne

1736: 15

Lod Procurator Johan Reutz ved sam/m/e Person Rasmus Jensøn Rætten insinuer et indlæg af sam/m/e Dato og indhold, som i første Sag,

Hvor paa Rætten gaf følgende

Rætten refererer sig til sin udi Sagen af Tønnes von Busch contra Ahasverum Jæger indstæfnt givne Eragtning og forbliver det der ved.

Citanten Procurator Jacob Preus mødte Selv og producerede Een foreleggelse forkyndt Ahasvero Jæger, som af forn/æfn/te 2de Mænd Berent og Iver Eedelig blev af hiemled, der nest frem lagde Citanten Een Special Reigning over denne Sags Omkostninger og igien tog sin udi første Sag giorte paastand, udi denne Sag lod Procurator J: Reutz ligeledis ved Rasmus Jensøn frem legge et Skriftlig Indlæg paa Jægers vegne af forbem/el/te Indhold, som de andre 2de udi nest forige Sager,

Hvorfore Rætten og bevilgede Jæger anstand i denne Sag, som udi nest forige efter sin givne Kiendelse.

Procu: J: Preus paa Citantens vegne frem lagde i denne Sag imod Jæger Een foreleggelse som af forn/æfn/te 2de Mænd Berent og Iver blev af hiemlet, ligeledis Een Reigning over Sagens Omkostninger og igien tog sin udi første Sag formerte paastand, af Rasmus Jensøn for Procurator Reus blev Rætten tilstillet et indlæg Hvor udi i lige, sam/m/e begieris, Og forestilles, som i forige Sager,

Hvor fore Rætten den begierte Anstand bevilgede efter sin i første sag givne Afsigt.

Paa Citantens Vegne Producerede Procu: Jacob Preus Een foreleggelse forkyndt for Ahasvero Jæger, som Eedelig blev af hiemlet af fornæfnte 2de Mænd Berendt og Iver, der nest producerede Mons: Preus Et Indlæg og Een Special Reigning over denne Sags Omkostninger beløbende sig til 14 Rd 3 mrk 12 sk,

Johan Reutz paa Citati Jægers vegne lod og i denne Sag ved Rasmus Jensøn frem lægge et Indlæg af 15 hujus, Hvor udi Reus paa Jægers vegne, som før Lyser begge Deris forfald og Lover at Jæger i Mindeligehed vil betale denne Fordring, naar Han Jæger sine Documenter har efterseet, og finder Citantens Fordring at være Rigtig,

Alt saa bevilges Jæger Anstand i Sagen i følge Rættens udi første Sag givne Eragtning.

1736: 15b
 
 

Procurator Jacob Preus paa Citantens vegne frem lagde Een foreleggelse Ahasvero Jæger forkyndt og Eedelig af hiemlet af Berent Jacobsøn og Iver Monsøn, tillige med blev frem lagd Een Special Reigning over Omkostninger udi denne Sag,

Paa J Reuses vegne, som Procurator, for Ahasvero Jæger frem lagde Rasmus Jensøn et Indlæg af Indhold og dato, som de andre Hans indlæger i forige Sager,

Hvor fore Rætten i følge sin Kiendelse udi den første Sag indstæfnt imod Jæger, tillod Ham Anstand.

Efter som ingen flere Sager Vare lovlig indstæfnte og ingen efter paaraab sig ind fandt blev Dette Aar[s] Restantzer oplæste og forseylet, Hvilche beløb sig til 39 Rd 5 mrk 8 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og saa vidt mand kunde finde irring der udi blev Corrigert.

Tings Vidne blev og taget angaaende Sigt og Sage fald med videre i følge Forordningen.

Engeslets og grunde Skatten udi Arne Schibred beløb sig til 14 Rd 1 mrk, og Mølle Skatten af Store Sandvigens og Kaaber Møllen 2 rd 3 mrk, af Eidsvaags Mølle 1 rd til sam/m/en 3 Rd 3 mrk.

Dahles Opsiddere Johannes Andersøn paa egne og De andre Opsidderes vegne tilstod af Fogeden at være got giort i dette Aar lige som i forige tilstod og at gaarden iche var ringeste forbedret.

Lænd[s]mandens qvittering for sin Løn udi dette Aar 1736 under skreven blev frem vist, Hvor udi var til staaet at Ham var got giort Munderings Penges svarelse af 3de Løb Smør med 1 rd 3 mrk Datert denne Dag. Lænds Mandens navn er Peder Larsøn Arnetvedt.

Ligeledis Post Mændenis qvitering af sam/m/e Dato.

Sluttelig blev Lau-Ræts Mænd for 1737 opnæfnte 1. Aamund Børgesøn Houchedahl, 2. Lars Andersøn Melcheraaen, 3. Lars Nielsøn Aaseim, Gamle. 4. Johannes Olsøn Horvigen, 5. Stephen Ambiørnsøn Blindem, 6. Fabian Olsøn Mieldem, 7. Johannes Monsøn Taqvam, 8de Ole Rasmusøn Søraas Nye, Hvilche Deris Eed for Lau-Manden haver at aflegge da de til Rættens Betienning skal antages.

Der paa blev Rætten for denne sinde ophævet, eftersom intet var mere at forrette.

1736: 16
 
 

Anno 1736 d/en 19 Novembris blev holdet Høst- Skatte- Sage og Restantz Ting for Mielde Schibreds Almue, nerværende Fogeden Andreas Jesen De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som paa Som/m/er Tinget d/en 23 Julij sidst afvigte vare ner værende,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn først blev Publicert Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste forordning, som paa Folio 1 findes extrahert, der nest,

1. Schiøde udgivet af Ole Olsøn til Hans Søn Ole {Ole} Olsøn paa Hans Halve Part udi Hans brugende gaard Søre Soelberg, som er Et Pund 4 ½ merker Smør udi gaarden Søre Soelberg. Datert Vallestrand d/en 19 Novembr/is 1736.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden til Erich Olsøn Haugstvedten paa Et Halv Pund Smør og Een Mæhle Malt i Gaarden Gierstad. Datert Haugs Præste gaard d/en 13 No/vem/br/is/ 1736. Vedfulgte Læilændingens Revers under Dato sam/m/e.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ General Toldforvalter Garmans til Ole Nielsøn paa Een fieren Deel Løb Smør og Een fieren Deel Tønde Malt udi gaarden Blom, saa at bem/el/te Ole Nielsøn med det Han bøxlet d/en 14de Januarij A/nn/o 1729 nu haver i brug ½ Løb Smør og Een Halv tønde Malt. Datert Bergen d/en 23de Octobr/is A/nn/o 1736. Læylændingens Revers vedfulgte og datert d/en 23 Octobr/is 1736 Lov: ey

Den 20 Novembris blev Rætten igien sadt.

Johannes Michelsøn Blom indfandt sig for Rætten og frem stillede 2de Vidner Mons Nielsøn og Johannes Nielsøn begge boende paa gaarden Ascheland her i Skibbreddet, som ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde at bem/el/te Johannes Michelsøn Blom og Hans Kiæriste Borni *Anders Daatter (Rett: Thomasdatter) iche ere Hin anden nermere beslegtede, end Johannes Michelsøns Faders Moder Gundele Besses Daatter og Borni *Thomæ Datters Moders-Moder Ingebor Besses Daatter Vare Søskende,

Hvor over Johannes Blom begierede og blev bevilget Tings Vidne.

Schifte Brevet efter Ingebore Siurs Daatter Hartvedt datert 4de Junij 1736, <6a.> Jordegods som blev deelet imellem Manden Ole Johansøn og 2de u-myndige Døttre ved navn Anna og Guri var 12 5/6 merker Smør og 7 Kand: Malt Vurderet for 11 rd 4 mrk.

Velærverdige Her/r Gert Gelmuyden hafde ved Skriftlig stæfne maal af Dato 1 Octobris sidst afvigte Ladet ind stæfne *Christenc Christophers Daatter tiennende Her/r Capitain Holch paa Nedre Mielde Angaaende Hon skal have sagd at Hans Pige Dorthe Ols Daatter haver paa Valders (Voldens) fødet Barn der om at vidne ere ind stæfnte Helene Michels D/aa/tt/e/r og Christopher Rasmusøn samt til Vedermæle Dorthe Ols D/aa/tt/e/r efter Stæfningens Videre Medfør,

Hvilchet Kald og Varsel Christen Andersøn og Johannes Nielsøn Ascheland ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at

1736: 16b

Have i gaard 4 uger forkyndt alle De indstæfnte,

Paa Christence Christophers Daatters vegne blev et Indlæg frem lagd indsluttet udi et Brev til Dom/m/eren, ligeledis et Indlæg af Dorthe Ols D/aa/tt/er/ Datert Hougs Præste gaard den 19 Novembris A/nn/o 1736. Det første Indlæg af Dato Nedre Mielde d/en 19 Novembris A/nn/o 1736 under skrevet af Christence Christophers Daatter blev Dom/m/eren udi Een Missive eller Convolut forseylet lever[t] af Johannes Andersøn, det Indlæg fra Dorthe Ols D/aa/tt/e/r blev frem lagd af Aschild Vesetter;

Dom/m/eren tilspurgte Her/r Geert Gelmuyden Hvem der var Actor udi Sagen, Hvor til Hand svarede sig at være Actor og vilde staae for Sagen, Dommeren der paa tilspurgte Citanten Gert Gelmuyden om Han \hafde/ fulgt Lovens 2den Bogs 11 Capitel 6 Art/icel der siger Præsterne paa Landet skulle iche kom/m/e Tinge uden de der til høyligen nødes og haver tilforn der om sig med Deris Proust og Superintendent raadført, Rs (= Responderede/svarde) det er Een Sag som er Ham selv angaaende til at mentinere Hans Præste gaards Respect, saa og i aller under danigst følge om den Kongl/ig Forordning om Schandaleuse Synder, at Han Kand vide om Hans Tienniste Pige Dorthe Ols Daatter har begaaet saadan forseelse at understaae Publiqve Absolution eller iche til Hvilchen Ende Han ydmygst hos Rætten forlanger De udi denne Sag Lovligen indstæfnte Vidner til dette Ting at maatte forhøris. Hvad angaaer Christence Christophers Daatters Indlæg udi Rætten, da som Consipistens (person som avfatter et utkast) navn iche er under tegnet, saa vel som Klagerindens, som er tvert imod Kongens Høypersonlig forordning, som er tvert imod Forordningen af 19 Augusti 1735 maa sam/m/e Indlæg ingen lunde estimeris eller for denne respective Ræt Agtis gyldig at reflecteris paa lang[t] mindre i Protocollen indføris, og der for ichun begierer Vidnerne maatte afhøris;

Der efter blev 3de gange lydeligen paa raabt Christence Christophers Daatter og Dorthe Ols Daatter, Men ingen af Dem mødte Hvor paa af Rætten blev givet følgende

Efter som dette er Een Sag, som Citanten Gert Gelmuyden haver Reyst imod Christence Christophers Daatter og Dorthe

1736: 17

Ols Daatter, der Han sigter til Deris æris forkleynelse paa begge sider, i fald Vidnerne enten den Eene eller anden \det/ skulle paatyde det. Gert Gelmuyden i sit stæfnemaal foregiver alt saa i følge \ d/en Kongl/ige / Forordningen af 23de Decembr/is 1723 De temene litigurditris, der befaler alle Dom/m/ere at observere om nogen ubeføyet og Slu Trette kiær indvichler sig i nogen Proces, Henvisis Citanten Vel Ærværdige Her/r Gert Gelmuyden først at raadføre sig med sin Øvrighed, som er Stifts Prousten og Bischopen om de finder at Han har føye til at tale paa denne sag imod de 2de indstæfnte Tienniste Tøser, og dersom de skulde permittere Ham at tale paa det Han har stæfnt for, da bør Han tage Deris permission skriftlig at Hand er tilladt af dem selv at procedere eller i Mangel af slig Deris Permission, som bør anviises i Rætten, skriftlig, End Han er tilladt at procedere eller ej, da bør Han tage Een Procurator, som for sig kand drive Sagen - Hvor ved Sagen \da/ Accqviescerer (Akkviescere = finne seg i, slå seg til ro med) til neste Ting.

Johannes Pedersøn Tvedt hafde ladet indstæfne Hans Hannisdahl fordi Han skulle have slaget Helsen af Tors, nemlig Citanten, Hvilche ord Hans Hannisdahl skal have sagt om Citanten;

Hvilchet kald og varsel Aschild Daltvedt og Christen Andersøn Ascheland ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt med mere end 14 Dages varsel for Hans Hannisdahl.

Paa den indstæfnte blev paaraabt, Men Han ey mødte,

Citanten erchlerede og at Han iche hafde indstæfnt Vidner i Sagen, Hvorfore Citanten henviises at Skaffe beviis udi Sagen om det Han haver paa stæfnt, da vedkommende Lovlig bør blive advaret.

Johannes Pedersøn Tvedt hafde ladet indstæfne Jens Anthun for 6 ½ Rixdr i Penge, som skal reste paa Gaarden Hannisdahl, Jens Anthun[s] Søn skal have kiøbt af Citanten,

Hvilchet Kald og varsel Skafferne Aschild Daltvedt og Christen Andersøn ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt, under sam/m/e Eed tilstode bem/el/te Skaffere at have indstæfnt til at vidne i denne Sag Halvor Kielland og Joen Borge, som sidder i dag udi Lau Rætten - i Hvis

1736: 17b

Stæd, efter at de vare opstaaen til \at/ vidne, igien sig nedsatte 2de Andre Lau-Ræts Mænd, Johannes Nielsøn Ascheland og Ole Olsøn Vatle,

Den indstæfnte Jens Anthun mødte for Rætten,

Der nest blev Eedens forchlaring af Lov bogen lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa fremstod

Halvor Arnesøn Kielland aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde at Han iche kand erindre at Jens Anthun haver sagd god til Citanten for de 6 ½ Rixdr som resterer paa det gaarde Kiøb der er giordt imellem Citanten og Jens Anthuns Søn; men hørt at der blev til rest paa bem/el/te gaarde Kiøb, nemlig Hannisdahl, 6 ½ Rixdr;

Det andet Vidne Joen Knudsøn Borge aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde ord til andet lige som nest forige Vidne.

Paa Spørgsmaal af Rætten begierede Citanten Dom i Sagen, Hvor med den indstæfnte Jens Anthun Var tilfreds,

Hvor fore blev kiendt udi Sagen, som følger.

Med de 2de Her for Rætten indstæfnte Vidner Halvor Kielland og Joen Borge haver Citanten Johannes Pedersøn iche kundet over beviise Jens Anthun at Han til Ham haver sagt god for de Sex og Een halv Rixdr, som staaer til Rest paa gaarden Hannisdahl af Kiøbe Summe, Jens Anthuns Søn til Citanten skal betale, Hvor fore Jens Anthun efter dette stæfne maal for Citantens tiltale bør aldelis fri at være, Processens Omkostning op hævis paa begge sider.

Der paa blev 3de gange paa raabt om nogen hafde sager men ingen frem kom.

Restantzerne for dette Aar blev op læste og af Rætten forseylede, Hvilche beløb sig til 126 Rd 1 mrk {8 sk}.

*Seve (Selv) Eyer Mandtalet blev og oplæst og forseylet.

Tings Vidne blev og tagen angaaende sigt og Sage fald med videre lige som paa de andre Tinge.

Lænds Mands Johannes Aschelands Qvittering blev og frem viist af denne dags Dato, Hvor Han var got giort sin Løn og andet lige som de andre Lænds Mænd.

Restantzerne over Kongs Tienden, som blev op læst beløb sig til 7 rd 2 mrk 2 sk.

For Aar 1737 bleve Lau-Ræts Mænd op næfnte, Sex af de gamle 1. Johan/n/es Niels/øn Øfste Mielde, 2. Anders Aaseim, 3. Knud Vichne, 4. Gutorm Hundhamer, 5. Erich Blum, Nye 6. Knud Stoche, 7. Knud Havre, 8. Anders Niels/øn Hvidsteen, Hvilche sidste deris Eed for Laumanden bør aflegge.

1736: 18
 
 

Anno 1736 d/en 23de Novembris blev holdet Høste Skatte Sage og Restantz Ting for Gulens Almue paa Giæstgiver Stædet Schierjehaun nerværende Fogeden Andreas Jesen nerværende sam/m/e Lau-Ræts Mænd, som til Som/m/er Tinget d/en 11 Julij sidst afvigte tillige med Bøyde Lænds Manden Peder Henrichsbøe og anden Ting søgende Almue.

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn først blev Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning, som paa Fol/io 1 findes extrahert, der nest

1. Schiøde udgivet af Mad/a/me Elizabet Urdahl S/a/l/ig/ Her/r Søren Lems til Hendis Søn Ludvig Lem paa gaardene Kiettelsvig af skyld 9 merker Smør, Mitbøe ½ Løb Smør, Grimen med underliggende Grimholmen 1 ½ Vog Fisk, og udi gaarden Unneland 18 merker Smør Datert Qvale d/en 24 Octobris A/nn/o 1736.

2. Schiøde udgivet af Ole Esem til Niels Michelsøn paa 18 M/erker Smør udi gaarden Biørneklet. Datert Schierjehaun d/en 23 Novembr/is 1736.

3. Bøxel Seddel udgiven af Knud Christophersøn til Ole Olsøn paa Een Fierde Part i gaarden Stembøe, som er 1 pund Smør, Datert Inderøen d/en 15 Novembr/is, Anno 1736. Her ved fulgte Læylændingens Revers datert Schierjehaun d/en 23 No/vem/b/ris/ 1736. ej Lov (Lau)

4. Schiøde udgivet af Lars Joensøn til Mons Rasmusøn paa Et Halv pund Smør i gaarden Oppedahl Datert *Datert Schierjehaun d/en 23 Novembris A/nn/o 1736.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Schiøtte til Mons Johansøn paa Een halv Løb Smør og Een halv Mæhle Malt udi gaarden Sandnæs Lindaas Præste boel benaadet. Datert Sandnæs d/en 29de Octobris A/nn/o 1736. Læylændingens Revers var hos.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Thomas Sommer til Niels Joensøn paa Nii Marcher Smør udi gaarden [ navn mangler ] Evenvig Præste Boel til hørende. Datert Evenvigs Præste gaard d/en 22de Novembr/is 1736. Revers var ved.

7. Bøxel Sædel udgiven af Her/r Thoma[s] Sommer til Ole Thorcildsøn paa Een halv Løbs Jord udi gaarden Nyhammer Evinvigs Præste Boels tilhørende. Datert Evinvigs Præste gaard d/en 22 Novembr/is A/nn/o 1736, Her ved var Revers.

8. Bøxel Sædel udgiven af Magdalena S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines til Hans Olsøn paa Een Halv Løb og Nii Marcher Smør udi gaarden Glenjen. Datert Froesetter d/en 12 Decembris A/nn/o 1735.

Den 24 Novembris blev Rætten igien sadt.

Schifte Brevet efter Guri Mons Daatter Datert Rafnberg d/en 14 Junij A/nn/o 1736 af Jorde Gods udi gaarden Rafnberg blev deelet 2 pund og Fem Marcher Smør Vurderet for 26 Rd 3 mrk, som blev deelet imellem Faderen Daniel Andersøn, der tilfaldt udi Rafneberg 1 pund 2 ½ merker Smør Vurderet for 13 rd 1 mrk 8 sk, Sønnerne Johannes, Ole og Anders Hver 7 4/7 merker Smør vurderet for 3 Rd 4 mrk 11 3/7 sk og Daatteren Lisbeth 3 11/14 merker Smør vurderet 1 Rd 5 mrk 5 5/7 sk.

Schifte Brevet efter Kari Matthis Daatter Datert 16 Junij 1736 udi gaarden Indre Haugsdahl blev

1736: 18b

Deelet Tolv M/erker Smør og Halv anden Kande Malt Vurderet for 9 Rd, deraf tilfaldt Daatteren Marthe Johans Daatter To M/erker S/mør og ¾ Kande Malt Vurderet for 1 Rd 5 merker, Det øvrige tilfaldt og indløser fra Creditorerne Enche manden Anders Monsøn,

Siur Knudsøn Store Matre, og Stephen Nielsøn Lille Matre hafde ladet ind stæfne Lars Tørressøn fordi Han Huuser og Hæler sin Broder, og fordi Han sidder paa Citanternis Grund og Eyendom, ved navn Kringebotten,

Den indstæfnte møtte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet for bem/el/te Sag til dette Ting med 3 ugers varsel af Citanterne ved Iver Lille Mattre, Johannes Lille Matre og Mons Halvorsøn Store Matre, Den indstæfnte Lars Tørressøn frem lagde Een skriftlig Tilladelse af Dato 11 Maij A/nn/o 1730 underskreven paa Stiftsbefalings Mandens Vegne og i Hans absence af S/a/l/ig/ To[l]dforvalter Stub, Hvor ved Lars Tørrissøn er tilladt at op rydde den Plads Han paa sidder med videre bem/el/te Document indeholder,

Hvor ved Sagen da beroer til neste \videre/ Ting da Citanterne haver at forskaffe Vidner, der kand giøre forchlaring om, Den Plads Lars Tørresøn besidder er Citanterne tilhørende.

Ved denne Sags foretagelse Vare nerværende som Lau-Ræts Mænd i Citanternes stæd Jetmund Rørtvedt og Henrich Tvedt.

Restantzerne bleve oplæste som beløb sig til 24 rd 5 mrk og 8 sk.

Selv Eyer Mandtallet blev og oplæst og forseylet.

Restantzerne over Kongens Tienden for dette Aar beløb sig til 4 rd 4 mrk 1 1/3 sk.

Engeslette Schatten beløb sig af Schierjehaun til 12 sk.

Lænds Mandens Peder Henrichsbøes qvittering blev fremviist at Han var betalt Løn og got giort Munderings Penge, som de andre Lænds Mænd, qvitteringen dat/ert 24 No/vem/br/is/ 1736.

Lau-Ræts Mænd for Aar 1736 bleve opnæfnte 1. Johannes Olsøn Søre Hovigen, 2. Ole {Nielsøn} Nielsøn Eide, 3. Lars Joensøn Eide, 4. Anders Johansøn Halsøen, 5. Ole Einartsøn Risnæs, Ny 6. Rasmus Endresøn Nappen, 7. Truels Michelsøn Villesvig, 8. Joen Jetmunsøn Risnæs, Hvilche sidste Deris Eed haver at aflegge for Laumanden.

1736: 19
 
 

Anno 1736 d/en 26 Novembris blev holdet Høst Skatte og Sage Ting for Lindaas Schibreds Almue paa Giæst giver Stædet ved Kiilstrøm/m/en, nerværende Fogeden Andreas Jesen, tillige med Sam/m/e Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, som betiente Retten til vaar og Som/m/er Tinget sidst afvigte i dette Aar og Bøyde Lænds Manden Michel Hunven,

Hvor da efterat Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn først blev Ting lyst, Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Forordning, som paa Folio 1 findes extrahert der nest.

Schiøde udgivet af Jochum Thormølen til Michel Halsteensøn paa Een halv Løb Smør og Halvanden Mæhle Malt udi gaarden Grimstad. Datert Grimstad d/en 1 Septembr/is 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Amtmand Henning Friman til Ole Monsøn paa Een og Een halv Mæhle Korn og aatte Schillings Brug udi gaarden Ind Lyren. Datert Stavanger d/en 4 Martij A/nn/o 1736. Ved fulgte Læylændingens Revers Datert Ones d/en 11 Maij 1736.

Den 27 Novembr/is blev Rætten igien sadt.

Schifte Brevet efter Birthe Michels Daatter Halvor Tollachsøns Hustroe Datert Fields Ende d/en 25 Junij A/nn/o 1736, Hvor af erfahris, at Sterfboet tilhørte udi gaarden Fielsende var tilhørende efter Skiødet af Dato 14 Decembris A/nn/o 1713 Een halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt vurderet for 36 Rd, Der af tilfaldt Faderen Halvor Tollachsøn udi bem/el/te gaard Fielsende Atten M/archer Smør og 12 Kander Malt vurderet for 18 Rd, Sønnen Lars Halvorsøn udi Fielsende Siuv og Een Femte deel M/arch Smør, og fire fire femte deele Kander Malt vurderet for 7 Rd 1 mrk 3 1/5 sk. Daatteren Anne Halvors Daatter og Hendes Søstre Britthe Senior og Britthe Junior tilfaldt Hver udi gaarden Fielsende 3 3/5 deele Marcher Smør og 2 2/5 deele Kander Malt vurderet for 3 Rd 3 mrk 9 sk - - - 11 Arch

Schifte Brevet efter Barbara Knuds Daatter Christian Nielsøns Hustroe Datert Kalland d/en 22de Junij 1736. udviiser, at Hendes Sterfboe udi gaarden Kalland efter Schiødet af Dato 15 Januarij A/nn/o 1727 var tilhørende Atten Marcher Smør og 12 Kander Malt og ¼ deel Faar vurderet 17 Rd, der af ved deeling til faldt Enche Manden Christian Nielsøn udi Kalland Nii M/archer Smør og Sex Kander Malt Een Aattende deel Faar vurderet for 8 Rd 3 mrk, Sønnerne Rasmus og Niels Hver Tre M/archer Smør og To Kander Malt 1/24 Faar vurderet 2 Rd 5 mrk. Døttrene Siri og Kari udi gaarden Kalland Hver 1 ½ M/arch Smør 1 Kande Malt 1/48 deel Faar vurderet for 1 Rd 2 mrk 8 sk.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Schiøtte til Ole Iversøn paa 18 merker Smør og Een fierde deel Tønde Malt udi gaarden Fureland. Datert Onæs d/en 13 Octobr/is 1736 vedfulte Læylændingens Revers.

1736: 19b
 
 

Schiøde udgivet og underskrevet af Giertrud Simons D/aa/tt/e/r Ole Ingebretsøn og Michel Halvorsøn til Her/r Niels Schiøtte paa Et Pund Smør og Een Mæle Malt udi gaarden Sletten. Datert Lindaas 1733. d/en 16 Octobr/is.

Bøxel Sæddel udgiven af Stifts Proust P: M: Tanche til Siur Larsøn paa To Pund Smør udi gaarden Brundtland, Datert Bergen d/en 23 Novembris A/nn/o 1735 Dom Kirchens Sogne Præst benaadet. Her ved fulgte Læylændingens Revers af sam/m/e Dato.

Bøxel Sæddel udgiven af Dito til Joen Michelsøn paa 2 pund Smør udi gaarden Brundtland Sogne Præsten til Dom Kirchen beneficert, Datert Bergen d/en 20 Maij 1736.

Rasmus Michelsøn hafde ladet indstæfne Ole Knudsøn paa gaarden Soleim for bem/el/te Ole Knudsøn skal have taget fra Citanten Rasmus Michelsøn Viig Een Smale, der om at vidne ere indstæfnte Kari Rasmus Daatter *Olle (Otte) Lechvolds Kone og Giertrud Ellings Daatter tienende Otte paa Lechvold,

Hvilchet Kald og varsel Lænds Manden Michel Hundven og Arne Olsøn Brudvold ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt alle navn givne Indstæfnte med mere *Een (End) 14 Dages varsel;

Der nest begierede Citanten Rasmus Viig Eedelig Vidnes Forhør i Contrapartens Ole Knudsøns nerværelse, Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Vidnerne bleve Separerte, og det første Vidne

Kari Rasmus Daatter Otte Olsøns Hustroe paa gaarden Lechvold aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde, at i Vaar sidst afvigte var Vidnet hos Citanten Rasmus Michelsøn paa gaarden Viig boende for at hielpe Ham at Rue Hans Smaler paa Een Holme kaldet, gaaende, sam/m/e Tiid Ruede Vidnet for Citanten den Smale af Hvid Farve, som nu er paastæfnt, Veed og at Ole haver sagt at Han Loed den om tvistede Smale ved sine Børn iage til sine Smaler, paa spørgsmaal svarede Vidnet, det iche er vidende at Ole Soleim haver saadan Een Smale, som Hon Ruede for Citanten.

Det andet Vidne Giertrud Ellings Daatter blev indkaldet, formanet sin Sandhed at udsige, Hvor paa Hon aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde at Hon haver [hørt]? Ole Soleim sige at Han den om tvistede Smale, som var Een Væder, ved sine Børn haver ladet iage til sine Smaler som gich paa Kalv Holmen, vidnet haver

1736: 20

Og seet den omtvistede Smale gaaet i blandt Ole Soleims Smaler paa bem/el/te Kalv holmen og det var 2de gangen efter Korn blev i Huuse indbaaret;

Ole Soleim, som mødte selv for Rætten begierede anstand i Sagen til neste Vaar Ting, som Rætten bevilgede for at føre Vidner, ellers paa spørgsmaal svarede Vidnet at den om tvistede Smale er Hvidt dog lidet rødagtig.

Forskrifning udgiven af H/er/r Niels *Schøl (Schiøt/Schiøtte) til M: Tønder paa 150 Rixdr dat/ert Lindaas d/en 10 8br 1736. pandtsat Hans Naadsens Aar.

Den 28 Novembr/is blev Rætten igien sadt med samme Mænd.

Ole Morvigen, som Formynder for Erich Olsøn hafde Ladet indstæfne Knud og Hans Hustroe boende paa Tongen Dom at lide til at betale de Penge, som Knud haver udlovet for nogen Huuser paa Øen Finde, som Knud {Johansøn} \Larsøn/ hafde udlovet for nogle Huuse, der var at arve efter Knud Johansøn paa Tongen, men som Huuserne haver staaet Een Tiid lang og maaskee iche ere udi saa god Tilstand, som den Tiid de bleve solgte eller Kiøbet sluttet, saa har man Aarsag til at Kom/m/e paa Aastæden for at see om der nogen Aaboe der paa behøvis, og Hvor meget den skulle været deterioreret (Eng.: deteriorate = forringe, bli forringet), siden sidste Vurdering skeede.

Ved gode Venners imellem Handling bleve Ole Morvigen og de andre Interessenter med Knud Larsøn Tongen saaledis forliigte, at Knud Larsøn for de paa stæfnte Huuser skulde betale til Interressenterne 29 Rd og i Processens omkostning, bem/el/te 29 Rixdr skal være betalte inden 2 Aar, og i fald de iche til fornæfnte Tiid af Knud Larsøn bliver betalte de 29 Rixdr vil velærværdige Her/r Niels Schiøtte betale Dem for Knud Larsøn, Hvor imod Hans velærværdighed da haver at giøre sig fornæfnte Huuse saa nøttige, som Hand best veed vild og kand i alle Maader.

Restantzerne bleve op læste, som beløb sig til 130 Rd 5 mrk 12 sk.

Restantzerne beløb sig over Kongens Tiende 13 Rd 4 mrk 9 sk.

Selv Eyer Mandtalet blev og oplæst.

De ordinaire Tings vidner blev og forfattet angaaende Sigt og Sagefald.

Lænds Mandens Michel Michelsøn Hunvends qvittering for sin Løn og andet blev fremviist af 27de hujis.

Obligation udgiven af Her/r Niels Schiøtte til Sorenskriver Michael Tønder paa Capital 150 Rd grov Courent, Hvor for er pandtsat Hans Naadsens Aar med vis og uvis Rente dat/ert Lindaas d/en 10 Octob/ris 1736.

1736: 20b
 
 

Lau-Ræts Mænd for Aar 1737 blev op næfnte 1. Thomas Iversøn Soleim, 2. Jacob Jacobsøn Forland, 3. Niels Ostreim, 4. Anders Larsøn Østreim, 5. Michel Jacobsøn HopLand, Nye 6. Jetmun Jonsøn Hopland, 7. Christopher UdKielen, 8. Ole Knudsøn Fondnæs Hvilche deris Eed for Lau Manden haver at aflegge, da de til Rættens betienning skal antages.

Hans velærværdighed Her/r *Schiøt (Schiøtte) Sogne Præst for Lindaas Præste gield og fremviiste i Rætten sine til bem/el/te Præste giæld beneficerte Landskylds Bøger den første begyndt A/nn/o 1590, Den anden Aar 1700, Den 3die 1719, Hvor af seeis at Lindaas Præsteboel udi Nore og Søre Schouge Nom 70 udi Lindaas Schibred er Eyendes udi Landskyld 18 merker Smør 1 Mæhle Malt og 10 Kander Malt, Hvilchet Fogeden Andreas Jesen til sit Regnskabs beleggelse {udi} under Rættens forseyling forlangede, som bevilget blev.
 
 

Anno 1736 d/en 29 Novembris blev holdet Høst, Skatte og Sage Ting med Radøe Schibreds Almue paa Giæstgiver Stædet udi Alverstrømmen nerværende Fogeden Andreas Jesen, og De Eedsvorne Lau Ræts Mænd, som udi dette Aar d/en 16 Julij sidst afvigte betiente Rætten.

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn først blev Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Forordning, som paa Folio 1 findes extraheret - dernest

Obligation udgiven af Arnold Meyer til Commerce Raad Lyder Schultz datert Bergen d/en 25 Septembris A/nn/o 1736 og Lydende paa Pandt og forsichring udi Gaarden Marøen samt Bøe vaagen med under liggende Herligheder for Capital 180 Rd Courent.

Obligation Datert Bergen d/en 29de Februarij A/nn/o 1736 til Mad/a/me Abel Margrethe S/a/l/ig/ Her/r Christen Krags af Mad/a/me Margaretha Risbrech S/a/l/ig/ Major Storms Lydende paa forsichring udi gaardene *Folleschoug (Tolleshaug? i Sæbø sogn) 18 merker S/mør og 18 K/ander Malt, Nordre *Flone (Floen? i Manger sogn) 18 merker S/mør 12 Kander Malt, Sæbdahl (Sævdal i Manger sogn) 9 merker S/mør 6 K/ander Malt, Søre Lie (i Manger sogn) 9 merker S/mør 9 K/ander Malt, Hougstad (i Sæbø sogn) 9 merker S/mør 6 K/ander Malt ¼ Faaer - udgiven for Capital 100 Rd Courant.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margretha S/a/l/ig/ Storms til Jacob Olsøn paa 18 M/archer S/mør og 12 Kander Malt udi gaarden Sæbdahl Datert Bergen d/en 30 Augusti 1736.

Den 30 Novembr/is blev Rætten igien sadt.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margretha S/a/l/ig/ Major Storms til Knud Nielsøn paa 12 merker Smør og 8 ½ Kande Malt udi gaarden Helleland Datert Bergen d/en 29 Augusti 1736.

Den 1 Decembris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd, som i gaard.

1736: 21
 
 

Fogeden Andreas Jesen i følge Høyædle og velbaarne Her/r Admirals og Stiftsbefalings Mand Her/r Ulrich Kaases Skriftlige ordre Datert Bergen d/en 25 Octobr/is A/nn/o 1736 hafde ladet indstæfne Vidner angaaende Berette der skal have Druchnet sig Selv, og producerede Lænds Manden Fogedens Jesens Brev til Ham af Dato 29 Ejus Dem, Hvor efter Han Vidner og andre i denne Sag hafde indstæfnt, Hvilche berørte Order og Brev ere af følgende indhold - -

Dernest gav Lænds Mand Niels Sæbøe tilkiende efterskrevne Personer at være indvarslede til denne Sags opliusning: Rasmus Gundersøn Nedtvedt, Niels Olsøn Bøe, Kari Rasmus Daatter alle 3de udi Tienniste Hos Her/r Hans Meyer Sogne Præst for Mangers Præste Giæld,

Besigtelses Mændene Johannes Bergesøn, og Halvor Johansøn Begge boende paa gaarden Qvidsteen endelig Niels Olsøn Taulo, Hvor paa Eedens Forchlaring for Vedkom/m/ende Lydeligen blev oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed fremstod saa

Rasmus *Gunders Nedtvedt 24 Aar gammel aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at Een Søndag ungefæhr for 4 eller 5 uger siden Kom Een Smale Tøs der er hos Præsten til Manger, som er ichun Een liden Tøs sigende til Præste Konen at den død fundne Berrette Niels Daatter gich nord om Torve Huuset, Hvor fore Præste Konen bad Vidnet. Løb efter og see. Hvor Hon vilde tage Veyen hen, dette giorde og Vidnet, da Vidnet fich Hende i Øyesiufn var Berrette Niels Daatter de 2de Parter af Søe Veyen næder Vid Søen, og slog med den Eene Haand, aatter fich Vidnet Hende i sigte, da Hon kom om Een Hau, og for Veyen lige ned til Søen holdende sig paa sit Hovet med sin Haand, siden fich Vidnet Berrette iche at see før Hon kom ned til Søen, da Hon allerede hafde sprunget i Søen, og saa Vidnet den Tiid ichun Hovet oven for Vandet af Berrette tillige med Hendis Hue, der flød paa Søen, Vidnet raabte strax til Berrette, men fich iche noget svar, der paa forføyde Vidnet sig need

1736: 21b

Til Gaarden Birchelands Vaag, raabte til Folch der var med begiering de vilde komme om Schogenæsset, thi et Menniske var buset i Søen, Hvilchet og skeede, med Een Baad, Vidnet viiste strax bem/el/te Folch Hvor Hon sidst saae Berrette paa Søen, da de Kom/m/e der Hen, fich de at see Berrette Niels Daatter Laae der paa bunden Død;

Niels Olsøn Bøe fremkom aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde, at Han *foræfnte (fornæfnte) Søndag var til Bøe Kirche med Præsten da Berrette Niels Daatter Druchnede sig, der for veed Han iche nogen forchlaring der om at giøre;

Kari Rasmus Daatter udsagde ved Eed med oprachte Fingre efter Loven at for næfnte Søndag var Vidnet tillige med den død fundne Berrette Niels Daatter i Præsten til Manger Hans Floer for at malche, og den Tiid kunde Vidnet iche see nogen forandring paa Berrette, men Hon var ved frit Mod, Berrette blev og til bage i Floren efter Vidnet, des aarsag sendte Præsten bud efter hende, Berrette, at Hon skulle kom/m/e hiem, som og skeede, Berrette var og nerværende med andre Folch da Præste Konen sam/m/e Dag læd læse og singe for sine Tienniste Folch, efter dette var forrettet gich Berrette Niels Daatter udi Borgestuen, Hvor dette Vidne Hende sidst saae,

Der nest frem stode Lænds Mand Niels Sæbøe, Johannes Bergesøn Qvidsteen, og Halvor Johansøn Qvidsteen, som ved Eed med oprachte Fingre efter Loven bekræftede Deris den 24de Octobr/is sidst afvigte Daterede Forretning og med Deris boe Mercher forseylet,

Fogeden Jesen begierede Tings vidne beskreven, som bevilget blev.

Michel Haaland Contra Ole Rasmusøn, denne Sag er forliigt.

Og fremstode for Rætten Gudmund Jacobsøn Sætre og Mons Johansøn Møching, der ved Eed med oprachte

1736: 22

Fingre efter Loven afhiemlede, at de med mere end 14 Dages varsel efter Rættens sidste givne afsigt hafde til dette Ting indkaldet, saa vel Jens Nielsøn Udhelle, som Rasmus Nielsøn Indhelle tillige med Vidnerne Knud Joensøn Vaagenæs og Stephen Knudsøn Vaagenes,

Paa De 2de Hovet Mænd i denne Sag Jens og Rasmus blev 3de gange paaraabt, men ingen af Dem mødte,

Hvor paa Eedens Forchlaring for Vidnerne lydeligen blev oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, frem stod saa det første Vidne

Knud Joensøn Vaagenæs, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at 3 dags Juul Helligt sidst afvigte Kom Jens Nielsøn Udhelle og Rasmus Nielsøn Indhelle Klochen ungefæhr Nii om Aftenen indudi Vidnes stue, og som Vidnet siufntes vare De noget beskiænchede, dog alligevel lod Vidnet tappe Een Skaal Jule driche til Dem, noget der efter Kom Jens og Rasmus udi Dispute med Hin anden, om nogle Penge ungefæhr 1 mrk 8 sk, som Jens vilde have at Rasmus skulle betale til Een Mand paa gaarden Grinde, der til vilde iche Rasmus lade sig beqvem/m/e, Hvor udover de Kom alt mere og mere i ord klammeri, at Rasmus slog udi Bordet i Vidnets Stue saa stærcht, at Lyset foer af Stagen og udi Øl Skaalen, der paa hørte Vidnet Rasmus sige til Jens at Han hafde staalet fra sin Tøes, aldskillige gange bad Jens Rasmus holde fred, men det var forgiævis, der paa tog Jens Nielsøn Rasmus Nielsøn i agseelen og fich Rasmus ned paa Knæet, men slog Ham iche, over sligt stod Vidnet op, Aabnede Dørren og bad dem gaae ud, Hvilchet de og giorde; der paa bad Vidnet sin Søn det andet Vidne Stephen Knudsøn skulde see efter Dem, Hvor de toge Veyen, Videre er dette Vidne iche bevidst.

Stephen Knudsøn nest forige Vidnes Søn boende paa sam/m/e gaard frem stod for Rætten aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og vandt ord til andet Lige som Hans Fader, undtagen

1736: 22b

Dette Vidne sagde at Jens tog Rasmus i begge Skuldre og lagde Ham fladt need paa Gulvet, Men dog alligevel iche slog Rasmus endskiøndt Rasmus med Force spændte efter Jens, dog fich Jens iche der af nogen skade, efter som Rasmus Ham iche ramte, Videre Veed dette Vidne iche at giøre forchlaring om denne passagie,

Men saa som Jens Nielsøn Udhelle og Rasmus Nielsøn Indhelle iche ved Denne Sag haver mødt, saa blev af Rætten given følgende

De indstæfnte Jens Nielsøn Udhelle og Rasmus Nielsøn Indhelle, som iche Ved Vidnernis examination haver været nerværende, endskiøndt de baade Lovlig forhen baade ere blevne stæfnede og forelagde at møde, foreleggis nu her ved af Rætten atter at møde til førstkommende Vaar Ting i vidrige fald bliver Dom i Sagen afsagd.

Gudmund Monsøn Reistad haver ladet indstæfne Knud Rasmusøn Helland fordi Knud Rasmusøn haver *vaaret i blandt Citantens Bedster og taget Een Vædder til sig og fængslet Væderen med et dobbelt Taug, til at Vidne i denne Sag ere indstæfnte Ole Monsøn Reistad, Jacob Gundersøn Reistad og Anne Halvors D/aa/tt/e/r Udsylte.

Der imod hafde Knud Rasmusøn ved Contra stæfning ladet indvarsle Gudmun Reistad for at beviise at den Væder Gudmund beskylder Knud for er Contra Citantens egen Væder og bær Hans Merche, om sam/m/e foregivende at vidne ere blevne indvarslede som Vidner Johannes Nielsøn, Mons Nielsøn, Ingebore Siverts Daatter og Mons Knudsøn alle paa gaarden Helland værende,

Hvilchet Kald og varsel Gudmund Jacobsøn Sættre og Mons Johansøn Møching ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt nemlig først Gudmund Monsøn *Ristads stæfning for Knud Rasmusøn iche alleniste selv at møde men end og at høre Gudmund Reystads indstæfnte Vidner, ligeledis at have forkyndt Knud Rasmusøns Contra stæfning for Gudmund

1736: 23

Reistad og at Han skulde anhøre Knud Rasmusøns paa sin side ind stæfnte Vidner, sam/m/e for bem/el/te Vidner paa begge sidder afhiemlede fornæfnte Varsels Mænd til dette Ting lovlig at være indstæfnte,

Dernest befalede Dom/m/eren Lænds manden og heele Lau Rætten at udgaae for at see og grandske om Disse Tvende stridende Parters Mercher paa Deris Creatur eller Smaler siden hver hafde sin med sig og Knud Rasmusøn hafde den Væder med sig Han Actioneris for efterat Dom/m/eren saa vel som heele Lau-Rætten hafde seet forbem/el/te 2de Bedster eller Vædere og Mercherne kom ungefæhr over Eens, saa ey nogen opliusning der af kunde til fulde haves, alt saa *for (faar) det beroe til Vidnerne af begge Parter ind stæfnt bliver afhørte, da der af skal haves størst opliusning, Men som den beramede Tiid til dette Ting allerede er exspirirt (Ekspirere = bl. a. forfalle) og det andet Skibrede, som baade \skal/ afklarere Deris Skatter og Deris Sager ligeledis foretages, siden i gaar haver biet saa fandt Rætten sig foraarsaget denne Sag at opsætte til neste Vaar Ting da begge Parter haver at møde her for Rætten og Lau-dags foreleggelse deris ind stæfnte Vidner advare at \ind/ finde sig her for Rætten til at giøre Edelig forchlaring.

Niels Erichsøn Sletten hafde ladet indstæfne Matthis Johansøn Haugstad for Een Dahler Matthis skal have Lovet Citanten, til at vidne der om er indstæfnt, Peder Sletten og Hans Vettaas,

Den ind stæfnte Matthis mødte for Rætten og tilstod Lovlig af Citanten at være ind stæfnt for denne Sag og til *denne Ting, Vidnerne mødte og begge, Men som dette Tings Tiid beramelse er allerede forbie og andre Sager og forretning presserede at fore tages, saa beroer denne Sag til neste Vaar Ting, da baade Vidner og Parter advares her ved af Rætten at møde.

Restantzerne for dette Aar beløb sig til 83 rd 5 mrk 12 [sk]

Restantzerne for Kongs Tienden beløb sig 3 Rd 1 mrk 10 sk.

Selv eyer Mandtalet blev og oplæst.

De ordinaire Qvæstioner blev og giord her som paa de andre Ting,

Lændsmands Niels Sæbøes qvittering blev fremviist.

1736: 23b
 
 

Lau Rætts Mænd for Aar 1737 blev opnæfnte g/am/l/e/ 1. Knud Larsøn Bauge, 2. Østen Olsøn Mangersnæs, 3. Johannes Torbiørnsøn Øvre Manger, 4. Hans Nielsøn Østre Soleim, 5. Erich Nielsøn Indstebøe, Nye 6. Gudmund Erichsøn Kaalaas, 7. Lars Knudsøn Kolstad og 8. Gregorius Rasmusøn Nordanger, Hvilche 3de sidste Deris Eed for Lau-Manden haver at af legge, da De til Rættens betienning skal blive antagne.
 
 

Anno 1736 d/en 1 Decembris blev holdet Høst- Sage og Skatte Ting for Alenfits Schibreds Almue paa Giæstgiver stædet udi Alverstrøm/m/en nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen de Eedsvorne Lau-Rætts Mænd som til Vaar og Som/m/er Tinget betiente Rætten,

Hvor da efterat Rætten var sadt i Deris Maj/este/ts Høye Navn først blev Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Forordning, som paa Folio 1 er extrahert, dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Schiøtte til Soldat Stephen Knudsøn paa Et Pund Smør Een Mæhle Malt og Sexten Schilling Penge udi Gaarden Langenæs Lindaas Præste boel benaadet. Datert Lindaas d/en 13 April 1736. Her ved fulgte Revers af sam/m/e Dato.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa Ass/esso/r Jacob Steensens Vegne til Lasse Joensøn Løeboe paa Een halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi Gaarden Berraas. Datert Hammers Præste gaard d/en 8de Martij A/nn/o 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Arne og Ole Berrefiord til Johannes Svenchesøn paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi Gaarden Mycheltun. Datert Berrefiord d/en 24 Novembr/is 1736 ey Laug:

Dend 3 Decembr/is blev Rætten igien sadt.

Sagen af Stephen og Børge Rachnæs samt Peder Hunven indstæfnt imod Kaare Klevedahl blev foretaget vide F/olio - -

Paa Citanternes vegne mødte *for Lars Eilufsøn Stor Oxe og paastod Dom,

Den indstæfnte Kaare Rasmusøn mødte for Rætten og hafde adskilligt u-Lovligt og u-rimeligt at frem føre som var denne Sag aldeelis udvedkom/m/ende,

Den indstæfnte Størch Johansøn sagde at Han endnu udesidder med 28 Rixdr, af de Penge Han

1736: 24

skal give Kaare Klevedahl for gaarden Klevedahl, og paa gaarden Klevedahl er endnu Eendeel Løsøre Kaare Rasmusen tilhørende;

Lars Store Oxe, nu som før paa stod for Citanterne Dom udi Sagen tillige med Processens Omkostninger;

Kaare Rasmusøn hafde ej heller noget at indvende denne Sag vedkom/m/ende,

Hvor fore blev Kiendt, som følger

Denne Sag som Peder Michelsen Hunvend, Stephen og Børge Rachness herfor Rætten haver ladet indstevne imod Kaare Rasmusen er af følgende beskaffenhed:

Dend indstevnte Kaare Rasmusøn, da Skiftted efter Hans afg/aaen Kone Eli Halvesdaatter udj Aaret 1733: den 28 April blev holdet, Eyede een Gaard herudj Alenfet Skibreede Kaldet Klefdal, der Skylder Aarlig Een halv Løb Smør og Eet Faaer Wurderet paa Skiftted for den Summa 80 rd: udj samme Gaard tilfaldt Kaare Rasmusøn som Enchemand den halve Deel der er 18 merker Smør og ½ Faaer dend anden halve part af Gaarden blev deelt imellem een Daatter Sønn Ved Nafn Rasmus Bergesøn, og 2de Hans Døttre Siri og Giertrud Kaaresdøttre saa at hver af Dem tilfaldt udj Arv efter bemelte Eli Halensdaatter 6 merker Smør 1/6 Faaer udj Gaarden Klefdal; Derefter bliver Kaare Rasmusen Selv boende paa Gaarden Klefdal, indtil sidst i Aaret 1734, da Hand fatter i Sinde at begive Sig i Egte skab med Een Enche i Bergen, slutter saa een Contract med Størch Johannesøn om bemelte Gaard Klefdal af Indhold: at Størch Johannesen saavel for Kaare Rasmusens Egen ½ part, som De andre 3de u-Myndiges parter, skulde give Kaare Rasmusøn 150 rdr: udstæder derefter Skiøde paa Gaarden Klefdal til Størch Johannesøn den 22: Januarj 1735, dog begierede Hand forhen at Hans Væhr-Sønn Peder Michelsen Hunvend maatte blive antagen til Formynder for Giertrud Kaaresdaatter, som Ham og blev bevilged: Da nu Peder Michelsøn Hunven og De andre Formyndere Stephen Rachnæs tilligemed Børge Rachnæs Eskede Reede og Rigtighed af Kaare Rasmusen for Deris *Mylingers (Myndlingers) Arve parter efter Kaares Huustrue Eli Halensdaatter, og paastoed, at efter som Kaare Rasmusen

1736: 24b

uden Deris Villie og samtyche har udgivet Skiøde paa De umyndiges parter, saa formoder de at nyde for De u-myndiges parter det som over steg Jorde Godsets Wurdering i Skiftted, Hvilchet beløb sig for Rasmus Bergesøn 25 rdr:, og for Giertrud Kaaresdaatter ligeleedis 25 rdr:, Da ichun hver af de umyndiges part efter Skifttebrevet beløb Sig til 13 rdr: 2 mrk: Stephen og Børge Rachnæs, som Formynder for Rasmus Bergesøn drev det endelig saavit at Kaare Rasmusen leverte til Dem hvad Løsøre Deris Myndling tilkom; Men for Jorde Godset udj Klefdal leverte hand ichun 14 rdr: 2 mrk: som var ey meere end 1 rdr: over Wurderingen paa Skiftted, da dog Deris Myndling tilkom efter det Kiøb Kaare Rasmusen havde giort med Størch Johannesøn 10 rdr: \4 mrk:/ meere; For Giertrud Kaaresdaatters Arv og Hændis brylops gier, Løsøre og andet meere Hænde tilfaldt efter Moderen kunde Peder Michelsen Hundven iche formaa Kaare Rasmusen at giøre Rigtighed.

Over slig Kaare Rasmusøns utilbørlige Vrangvillighed og ulovlige omgang, haver Citanterne Peder Michelsen Hunven, tillige med Stephen og Børge Rachnæs \her/ for Rætten ladet Kaare Rasmusøn indstæfne, paa det De ved Rættens tvang kunde persvadere Kaare Rasmusøn at giøre Rigtighed til Dem for Deris Myndlingers tilfaldne Arve parter, Eftersom De fornam Kaare Rasmusen iche haver nogen Vis boepæl, har Absenterit Sig for dend Hand i Bergen er Troloved med flacher fra eet Stæd til eet andet, og iche opfører Sig som een Skichelig Danne-Mand Sømmer og anstaar; Alt saa kand Rætten iche andet end bifalde Deris inden Rætten giorde paastand,

Kaare Rasmusøn bør og Pligtig er at betale til Størch Johannesøn, Arv \nu/ godvillig haver paataget Sig Formynderskabet for Giertrud Kaaresdaatter i stæden for Peder Michelsøn Hunvend, Hændis efter sin S/a/l/ig/ Moder tilfaldne Arve part som beløber Sig {udj} for Hændis part udj Gaarden Klefdal

1736: 25

25 rdr: {2 mrk:} og Hændis brylops gier tillige med det andet Løsøre og øvrige Jorde Gods der beløber Sig efter Specificationen udj Skifttebrevet - 37 rdr: 9 sk:, giør tilsammen Hændis fulde Arv 62 rdr: {2 mrk:} 9 sk: Iligemaade bør Kaare Rasmusøn betale til Stephen og Børge Rachnæss de 10 rdr: \4 mrk/ som Hand meere for Deris Myndlings Rasmus Børgesøns Arve part udj Gaarden Klefdal har oppebaared end dend i Skiftted Vurderet var: Endeligen bør Kaare Rasmusøn for u-lyd Hand *Hand herudj Rætten giorde d/en 6 Martii sidst afvigte ved det Hand [slo]? i bordet for Dommeren [bøde]? Trende Lod Sølf og udj Processens omkostning Fire Rdr: alt inden 15 Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse, alt under Nam og Execution, udj De Reede Penger og Effecter Størch Johannesøn haver i Hænde og Kaare Rasmusen er tilhørende, samt andre Kaare Rasmusens Midler og Eyendomme Løse eller Faste Hvor findes og opspørges kand, Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Dend 4 Decembr/is blev Rætten igien sadt.

Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen tilbød dend halve Part af gaarden Fischesetter Nr 40 i Alenfits Skibred af Landskyld Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt Frue Svanenhielm tilhørende, som nu besiddes af Ole Ellingsøn, der formedelst fattigdom og vand lyche ey den nu kand dyrche eller der af udrede Kongl/ige Skatter, om nogen hafde lyst til at antage den enten for Bøxel eller til kiøbs, Men ingen indfandt sig uden 2de Personer nafnl/ig Rasmus Johansøn og Lars Haldorsøn begge fød i Vosse fogederie og Vosværens Ting Lav, Hvilche tilbød sig for Rætten at ville betale for bem/el/te Jorde part 25 Rdr, naar den Part maatte blive Deris Eyendom, men at bygsle Den vilde De iche, formedelst det saa godt som ingen Huuse er ved stædet.

Restantzerne for dette Aar bleve oplæste, som beløb sig til 116 rd 4 mrk 10 s:

Selveyer Mandtalet blev og oplæst.

De ordinaire Qvæstioner blev og formerte til Lau-Rætten.

Grunde og Enge slet Skatten svares af Kongsøen 1 Rd.

Lau-Rætts Mænd for Aar 1737 bleve opnæfnte, som ere 1. Børge Johansøn Hilland, 2. Knud Andersøn Soltvedt, 3. Knud Eilufsøn Tvedt, 4. Ole Pedersøn Tvedt, 5. Jacob Olsøn Tvedt, 6. nye Lars Johansøn Lechnæs, 7. Jacob Nielsøn Kapperdahl, og 8de Niels Siursøn Lille Oxe - Hvilche 3de sidste Deris Eed for Lau-Manden haver at aflegge, Da de til Rættens betienning skal antages.

Der paa blev Rætten ophævet.

1736: 25b
 
 
 
 

Anno 1736 d/en 12 Decembris blev sadt efter Fogedens Andreas Jesens forlangende Ræt paa gaarden Aastved angaaende Giertrud Paasche der skal være død efter at Hon et par Dage tilforn skal have været i Klam/m/eri med Anders Simonsøn og Hans Torstensøn;

Hvor til vare opnæfnte efterskrevne Lau-Ræts Mænd Lars Andersøn Melcheraaen, Ole Johansøn Morvigen, Niels Olsøn Espeli, Niels Rasmusøn Espelie, Ole Jørgensøn Selvig, Erich Andersøn Jordahl, Jan Olsøn Vesteli, Mons Andersøn Hitland tillige med Bøyde Lænds Manden,

Hvor da først blev oplæst Een under Høyædle og velbaarne Her/r Admirals og Stiftsbefalings Mands Her/r Ulrich Kaases ordre til Soren Skriveren af Dato Bergen dend 8de Septembris sidst afvigte, Hvilchen Høye ordre Sorenschriveren fra Fogeden Andreas Jesen iche bekom før I gaard-dags d/en 11 Decembris imod Middag, Thi dersom den hafde blevet Sorenschriveren levert d/en 8de Septembris; da den er datert, Kunde denne Sag allerede været til Ende bragt før sidste Høste Ting hafde taget sin Begyndelse.

Niels Rentz Procurator frem viiste udi Rætten Copie af den ordre Sorenskriveren fra Her/r Admiral og Stiftsbefalings Mand Her/r Ulrich Kaas hafde bekom/m/et, Hvor udi bem/el/te Rentz er Denominert til forsvar for den Dreng som meenis at være Aarsag til for hen nafngivne Qvinde Menniskes død, Hvilchen Ordre S/igneu/r Niels Rentz sagde at Han i gaard blev tilstillet,

Stephen Lax Tiennende hos Fogeden Andreas Jesen frem Lagde Een saa Kaldede Constitution af Fogeden Andreas Jesen udgiven Hvor ved Fogeden Constituerede Ham til at være ved Rætten og observere Hvad Fogeden Andreas Jesen efter Deris Kongl/ig Maj/este/ts Lov og Forordninger Kand være befalet, sam/m/e Foge-

1736: 26

dens Jesens Constitution var datert Bergen den 11. Decembris hujus Anni;

Endelig frem lagde Bøyde Lænds Manden Peder Arnetvedt Een Stæfning datert Yttre Arne dend 17 Novembris A/nn/o 1736 udstæd under Fogedens Andreas Jesens Egen Haand Hvor ved 2de Personer nafnlig Anders og Hans ere indkaldede formedelst et par Dage tilforn skal være passerit Klammerie og Slags Maal imellem Dem og den afdøde Giertrud Paasche med videre Stefnemaalet indeholder; Hvilchen Stefning lydeligen blev oplæst.

Men saasom Rætten iche fandt alting ved denne sag var saa Lovlig behandlet som skee burde, gav Rætten følgende

Af berørte producerte Documenter finder Rætten iche Denne Sag saaledis bliver tracteret, som den efter Loven Og Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger bør; Thi for det første møder iche Fogeden Andreas Jesen Selv, da Han dog er den Rette Actor udi Sagen, Men haver udi Sin stæd Selv Constitueret sin Tiennere Stephen Lax, Der iche er verseret (bevandret, øvet) udi Lov og Ræt, des aarsag i denne Sag iche kand observere Observanden som er af temmelig Vigtighed, Da dog \endskiøndt/ Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Forordning af 19 Augusti A/nn/o 1735 om Justitien siger: at Een Foget er pligtig slige Sager efter Amt Mandens Anordning og med Hans Vidende at forfølge, Men iche tillader Een Foget Selv at Constituere nogen udi sin stæd slige Sager at prosedere. For det andet er af Fogeden Andreas Jesen indstæfnt Tvende Personer navnlig Anders og Hans og den ordre Procurator Niels Rentz har faaet lyder ichun, at Han skal forsvare Een Dreng, u-navngivet, alt saa haver den Anden iche noget forsvar. For det 3die er iche Stifts befalings Mandens ordre producert eller Hans tilladelse

1736: 26b

Frem viist at ieg her skal foretagen Sagen, efter Slige Omstændigheder tør ieg iche under staae Mig nu at foretage denne af Fogeden Andreas Jesen ind stæfnte Sag, Men Hen Viiser Fogeden bedre at efter Leve deris Kongl/ig Maj/este/ts Lov og Forordninger - Hvor ved da Sagen bliver til videre.