(1736: 318)

Anno 1736 d/en 27 Februarij blev holdet Vaar Skatte og Sage sampt Restantz Ting med Schiold Schibreds Almue paa gaarden Sør Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen De Eed svorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Arne Johans/øn Nedre Todland, 2. Arne Olsøn Øvre Totland, 3. Niels Monsøn Haucheland, 4. Lars Monsøn Nesse, 5. Niels Nielsøn Frøtvedt, 6. Mons Nielsøn Schioldahl, 7de Halvor Nielsøn Mitthun og 8de Lars Larsøn Fyllingen tillige med Bøyde Lænds Manden Ole Totland og anden Tingsøgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyste efter følgende Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger.

1. Dend 1ste om Skatternis Paabud for Aar 1736 datert Friderichsberg Slot d/en 14 Novembr/is 1735.

1736: 318b

2. Forordning angaaende Haunernis i Stand sættelse udi Norge og der ved beskichede Haune fogeders Forretning, samt fornødne Jærn Ringes indsættelse paa behørige Stæder til Skibenes Fortøyning og Fast giørelse. Datert Friderichsborg Slot d/en 16 Septembris A/nn/o 1735.

3. Patent om Høyeste Rætt i Danmarch for Aar 1736, som skal begyndes d/en 1 Martij sam/m/e Aar. Datert Friderichsborg Slot d/en 23 Septembris 1735.

4. General Pardon for Alle fra Norges Riige undvigte Deserteurer. Datert Friderichsberg d/en 21 Novembris 1735.

5. Placat angaaende Toldens forhøyelse paa Krap og Karte bollers indførsel fra frem/m/ede stæder udi Danmarch og Norge Datert Friderichsberg Slot d/en 31 Octobr/is 1735.

6. Forordning anlangende Hvilche Personer her efter af Rættens Betienter i Trunhiems Stift skal hen dømis til Arbeyde i Trundhiems stift Tugt Huus, datert Friderichsberg Slot d/en 25 No/vem/br/is/ 1735.

7. Forordning om de Deserteurer, som i Danmarch og Norge nogle Midler efter lade. Friderichsberg Slot d/en 12 Decembr/is 1735.

8. Anordning for dem, Som her efter nye Kaaber- Blye og Sølv-haltig Ertz-Gruber udi Norge Ville op tage, anlægge og bebygge. Datert Friderichsberg Slot d/en 19de Decembr/is A/nn/o 1735.

9. Forordning angaaende Een Justitz-Casses indretning. Dat/ert Friderichsberg Slot d/en 23de Decembris A/nn/o 1735.

10. Forordning om Lovens Skærpelse imod temere Litigantes, samt u-retviise Dommere og Procuratores. Dat/ert Friderichsberg Slot d/en 23 Decembris 1735.

11. Forordning om nøyere Kirche Disciplin imod Scandaleuse Syndere. Datert Friderichsberg Slot d/en 23 Decembris 1735.

12. Forordning angaaende Jern-Vercherne udi Norge, og Hvad der af udi Tiende skal svaris. Dat/ert Friderichsberg Slot d/en 9de Januarij 1736.

13. Forordning angaaende dend til voxende Ungdoms Confirmation og Bekræftelse udi Deris Daabs Naade. Friderichsberg Slot d/en 13 Januarij 1736.

14. Forordning anlangende Een Inqvisitions Commission over det Sølv Tyverne, som Ved Kongsberg Sølv-Værch vorder for øved. Friderichsberg Slot d/en 27 Januarij 1736.

1736: 319

15. Korn Taxten af alle slags Korn udi Norhorlehn og Bergens Stift for Aar 1735 under Stifts befalings Mandens og Bischopens Haand Datert Bergen d/en 19 Novembr/is 1735. nemlig 1 Tønde Hveede 3 Rd 4 mrk. 1 Tønde Rug 1 rd 3 mrk. 1 T/ønde Biug 1 Rd 8 sk. 1 T/ønde BlandKorn 5 mrk 4 sk. 1 T/ønde Haure 4 mrk. Landskyld og Leeding 1 Tønde Malt 2 Rd. 1 Tønde Korn 2 Rixdr. Fire Mæler Korn i Sogn 1 Rixdr, Men Hvad Kongens Tiende Korn udi Norhorlehn er angaaende da efter dend anordning udi det Kongl/ig Rente Cammer er giort og til Tinge publicert, gives endnu for Tønden 2 rd.

16. Kongl/ig *Andorning om Completerings Session udi Aaret 1736 under Krigs Raad Hans Hvids Haand. Dat/ert Berg/en d/en 10 Febr/uarij 1736.

1. Odels løsnings Ræt og Penge Mangel til gaarden Landaas Lod Henrich Danchers Lyse. Datert Bergen d/en 27 Febr/uarij 1736.

2. Qvittering udgiven af Stifts Amt skriver Jesper Heiberg til Lars Halvorsøn for Nitti Rixdr hand haver betalt udi Deris Maj/este/ts Cassa i Stifts Amt stuen for gaarden Mellischou. Datert Bergens Stifts Amt stue d/en 9de April A/nn/o 1735.

3. Obligation udgiven af Harmen Moritz til S/igneu/r Matz Forman paa Capital Femti Rixdr Courent Hvor for er Pandt sat Debitoris iboende Huus paa Mølendahl med alt Hvis Muur og Nagel fast findes efter obligationens yderligere udviis. Datert Bergen d/en 10 Junij 1732.

4. Skifte Brevet efter Eli Hans Daatter af Dato 21 Junij A/nn/o 1735 - blev Læst, Hvor udi fandtes af Jorde godz udi gaarden Hammersland i Schiold Schibred at Være deelet 10 ¾ merker Smør, vurderet for 10 rd.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Niels Halvorsøn Dyngeland til Rasmus Larsøn paa To Pund Sex M/erker Smør og 1/16 Hud udi Gaarden Søevigen. <non.> Datert Sør Eide d/en 27 Februarij 1736. Her ved fulgte Læylændingens Paa tegnede Revers af sam/m/e Dato.

1736: 319b
 
 

Dend 28 Febr/uarij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Da først blev Lænds manden til spurgt om nogen Sag Kongens Sigt angaaende var indstæfnt, Hvor til Hand svarede Ney,

Dernest blev Raabt paa Sagen af Henrich Magno indstæfnt imod Henrich Vessel, men ingen af Parterne mødte.

Endelig blev og raabt om nogen nye Sag til dette Ting Var ind stæfnt, Men efter som ingen sig indfandt blev.

Restantzerne for Aar 1735 oplæste og som ingen giorde indsigelse der imod bleve de forseylede.

Ligeledis denne Termins Restantzer blev oplæst ingen giorde nogen indvænding der imod der for forseylet,

Hvor paa Rætten blev ophævet.
 
 

Anno 1736 d/en 29 Februarij blev holdet Vaar Skatte, Sage og Restantz Ting paa gaarden Schoge med Sartor Schibreds Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Ræts Mænd, 1. Ole Johansøn Nore Biørøen, 2. Peder Endresøn Hamre, 3. Peder Olsøn Tøssøen, 4. Iver Olsøn Tissøen, 5. Michel Knudsøn Bacche, 6. Lasse Lassesøn Berge, 7. Ole Nielsøn Thæle, og 8de Michel Larsøn Kaartvedt tillige med Bøyde Lænds Manden Simon Schoge samt mere Ting søgende Almue

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting Lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger som paa Fol/io 318 og 319 ere extraherede, dernest

1. Schiøde udgivet af Niels Torgiersøn Selstøe og Anders Torgiersøn Kaarevig til Diderich Torgiersøn af dend første Niels Selstøe paa 6 24/35 merker Smør af d/en anden Anders Kaarevig paa 2 11/14 merker Smør udi gaarden Spilde Datert Bergen d/en 2 No/vem/br/is/ 1735.

2. Schiøde udgivet af Helchie S/a/l/ig/ Hans Todes til Mons Nielsøn paa To pund Smør udi gaarden Mit Fielle. Dat/ert Bergen d/en 27de Octobr/is 1735.

3. Bøxel Seddel udgiven af Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels til Bendix Christensøn <B.> paa To Pund og Sex M/erker

1736: 320

Fisk udi gaarden Dommeland. Datert Lundgaarden d/en 25 Februarij 1736.

4. Bøxel Seddel udgiven af Dito til Gregorius Monsøn <B.> paa Siuv og Een halv March Smør udi Glesnæs. Datert Lundgaarden d/en 25de Februarij 1736.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Mons Pedersøn paa Een fierde deel Tønde Torsk udi gaarden Nore Eicherhofde Bispe stolen i Bergen beneficert. <B.> Datert Bergens Bispe gaard d/en 23 Janu/arij 1736. Læylændingens Revers vedfulgte.

6. Bøxel Sædel udgiven af Bisp Borneman paa *paa Ass/esso/r og Lector Londemans vegne til Mons Olsøn <B.> paa Een Jorde part udi gaarden Spielde, der skylder Aarl/ig Tre March i Penger udi Landskyld, Bergens Lectorat beneficert, og Ole Monsøn for hen brugt haver. Datert Bergens Bispegaard d/en 11 Febr/uarij 1736. Vedfulg(t) revers.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Dito paa Ditos Vegne til Niels *Simens Olsøn* paa Een Siette part udi gaarden Knapschou <B.> Bergens Bispegaard d/en 5 Januarij 1736. Her ved fulgte Revers.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Lars Thomæsøn til Hans Søn Niels Larsøn paa Een halv Vaag Fisk udi Gaarden Berge. Datert Schoge d/en 29 Februarij A/nn/o 1736.

Ved Stæfnemaal af Dato 2den Octobris A/nn/o 1734 haver Sivert Rasmusøn her for Rætten ladet ind stæfne Visiteur Halvor Dahl til at betale Citanten Kost penge for 2 ½ Aar nemlig Aarlig 30 Rd for sig selv og for Halvor Dahls Tienere Absolon, der har gaaet til Kost i 1 ½ Aar hos Citanten Arlig 24 Rd til sam/m/en 111 Rd, saa og at til bage levere Citanten Eendeel udi stæfningen Mentionerte Løsøre og andet eller betale det med Penge efter dend her udi Rætten producerte Reyning nemlig 13 Rd 3 mrk samt at erstatte Processens Omkostning. Halvor Dahl der imod Ved Indlæg af Dato 29de Martij A/nn/o 1735 negter aldeelis at have været Citantens Kost giengere erbydende

1736: 320b

Der paa at giøre sin Sahlig heds Eed, og siger at Hand udi Aarene 1730 og 1731 haver underholdt baade Citantens Huustroe og Daatter, Til beviis paa sit fore givende haver Halvor Dahl her udi Rætten producert Et Tings Vidne erhvervet for Bergens Bye-Ting d/en 29 Novembr/is 1734, Hvor af erfahres at Dahls Tiennere Absolon Clausøn Eedelig forchlarer efter Halvor Dahls ordre hos Citanten Sivert Rasmusøn i Halvandet Aar haver spiiset, og at Dahl i dend Tiid iefnligen haver tilsendt Citantens Hustrue og ladet Vidnet Kiøbe til Hende og Daatter baade slagte qvæg Brende Veehd, Rug, Smør og Øl, Men om Citanten der for haver betalt Halvor Dahl er Vidnet u-vidende {om}; Absolon Clausøn udsiger og at Hand Een gang efter sin Hosbondes Dahls begiering gich til Told Inspecteur Normans for at spørge om Hand skulde have noget Bud med sig til Dahl, og da blev Vidnet levert noget Tøy, Hvor i blandt var Een Bagstæd helle, som Vidnet førte til Dahl, det Øvrige Kand Absolon Clausøn iche mindes, Hvad var. Det andet Vidne Sidsele Jens Daatter forchlarer og at Halvor Dahl lod bære Een slagte Oxe, et Faaer og Øl til Sivert Rasmusen, Hvor Dahl spiisede, saa og noget Røget faare Kiød, i lige maade at Dahls Dreng kom til Ham 2de gange og begierede nogle Skillinger til Fisk og melch, Hvilche Penge Vidnet Veed iche andet end Citantens Daatter Kirsten Dodt skulle have. Af slige Vidnernes udsigende seis at Halvor Dahl og Hans Dreng Absolon haver spiiset hos Citanten og Contribuert noget til Huusholdningen, men dette um vudne som Halvor Dahl haver sendt til Citanten kand iche være noch til at betale dend Summa, som Citanten Sivert Rasmusen for Dahls og Hans Tienneris Absolons Kost her for Rætten prætenderer.

Hvorfore ieg i and-

1736: 321

Leedning af Halvor Dahls udi sit indlæg giorde Tilbud Kiendes for Ræt: At \naar/ Halvor Dahl 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse for Rætten giør sin Eed efter Loven, at Hand, Halvor Dahl, Hverchen for sin Egen eller Hans Tienneres Absolon Clausøns Kost er Citanten Sivert Rasmusen noget skyldig, Men haver Rigtig fornøyet og betalt Citanten Sivert Rasmusen for det Hand og Hans Tiennere Absolon Clausøn haver spiiset hos Citanten, Da bør Halvor Dahl for de paa stæfnte og prætenderte Kost Penge Være befriet. Men trøster Halvor Dahl sig ey til at af legge foreskrevne Eed, da tillades Citanten Sivert Rasmusen at giøre sin Eed: at Halvor Dahl haver iche betalt Ham for de 2 ½ Aar Hand, Halvor Dahl, Selv haver spiiset hos Citanten Sivert Rasmusen iche heller faaet betaling eller anden Vederlag for de 1 ½ Aar Halvor Dahls Tiener {haver} Absolon haver nødt Kost hos Sivert Rasmusen, efter slig af Sivert Rasmusøn aflagde Eed bør Halvor Dahl betale Ham de prætenderte 111 Rd 15 dage efter at Sivert Rasmusen \her for Rætten/ haver aflagd Eeden og det Halvor Dahl \først lovlig/ er til kiende givet \at Sivert Rasmusen vil aflegge sin Eed/, Hvad det paa stæfnte Løsøre angaaer, da efterdi Halvor Dahl ved sin Fuldmægtig \ S/igneu/r Cramer / udi Tings Vidne stæfningen til staaer at have bekom/m/et det paa stæfnte Løsøre af Mad/a/me Normans, og Absolon Clausøn Eedelig udi bem/el/te Tings Vidne forchlarer at have ført Tøy ud til Halvor Dahls fra Told Inspecteur Normans, Hvor iblandt var Een Bagsterhelle, som og i stæfningen og Reigningen findes Mentionert: saa bør Halvor Dahl enten at levere \Løsøret/ det til bage igien lige efter stæfningens og Reigningens indhold støch for støch eller betale i saadan stand som Hand Det fich

1736: 321b

Bem/el/te Løsøre Allene med 10 Rd 4 mrk og 11 sk og i Processens Omkostning 5 Rd. Alt inden 15 Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse under adfæhr efter Loven.

Dend 1 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

A/nn/o 1736 d/en 1 Martij fore viiste Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Mons Olsøn Leerøen(s) Bog, Hvilchen gaard er indført i Matriculen under Nr. og Hans Skiøde dat/ert 14 Octobr/is 1732 lydende paa 16 merker Smør 2/9 Huud udi bem/el/te gaard Leerøen, Af bem/el/te Mons Olsøns Bog befandtes, at Han var odel skat got giort for Aar 1733 og 34 og videre end Rost Tienniste betalt.

Dend nærværende Lau Ræt og anden Almue til stod, at bem/el/te Mons Olsøn Leerøen selv baade Dyrcher og besidder, saa vel for nerværende, som for Aar 1733 og 34 de an førte 16 merker S/mør og 2/9 Hud.

Lændsmanden paa tilspørgelse erchlærede ey nogen af Kongens Sager at være indstæfnt; Hvor for blev fore taget, de andre

Her/r Lieutenant Philip Nicol hafde ladet *indstæf til at høre Vidne S/igneu/r Claus Hartser

Og mødte paa Citantens vegne Procurator Claus Blechenberg. og betreffende stæfne maalets forkyndelse gav tilkiende at det Eene stæfne Vidne nafnlig Peder Nielsøn formedelst Hand, som Lotz i gaar haver indført Skib til *strudshaun (Strudshavn) og nu der beliggende iche Personlig kand havis for Rætten til stæfne maalets af hiemling, alt saa haver Comparenten i gaar aftes ved sin udreyse hid til Tinget ind hændtet bem/el/te Peder Nielsøns, saa vel mundtlige, som skriftlige til staaelse om saa dan forkyndelses Rigtighed, og det i det andet stæfne Vidnes Berent Jacobsens og Ole Nielsøns ner værelse og paahør Hands forchlaring der om Comparenten forlangede af Rætten maatte antagis.

Mons/ieu/r Johan Simon Cramer mødte paa Claus

1736: 322

Hartsers vegne og til stod at Claus Hartser Lovlig var stæfnt.

Paa Vidnet Matthias Rasmusen blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, men Hand ey mødte,

Det Eene af stæfne Vidnerne nafnlig Berent Jacobsøn mødte og gav tilkiende at Hand tillige med Peder Nielsøn Lootz haver forkyndt stæfne maalen for Matthias Rasmusen udi Sollesvig d/en {d/en} 8de Februarij sidst afvigte, Det andet stæfne Vidne sagde Berent Jacobsøn saa vel som Ole Nielsøn begge boende i Bergen, Hvis nafn er Peder Nielsøn at Hand for Dem begge haver tilstaaet Matthias Rasmusøn af Ham nemlig Peder Nielsøn, til dette Ting Lovlig at være stæfnet, men Var nu Hyret som Los paa Et Skib, der skulde ud gaae, derfor iche kunde møde for *for Rætten at af hiemle {efter} stefne maalet, begierede der for af Dem de vilde for Rætten sige Hans Lovlige forfald,

Hvilchet Kald og Varsel det Een(e) af stæfne Vidnerne nemlig Berent Jacobsøn Ved Eed med oprachte fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt tillige med Peder Nielsøn der nu er fra-Værende og iche denne gang kand møde formedelst Hans tøn/n/e faldt i gaar at Hand skulle betienne sit Lots Embede. Men \Da efter/ som Peder Nielsøn da efter for anførte Aarsag ey kunde møde, \at Vidnet/ Matthis Rasmusøns Lovlig til dette Ting være stæfnt, og Loven pag/ina 34 a 1 (?: o l) expressis verbis befaler at Varsels Mændene selv skal kom/m/e til Ting og Vidne med Eed og op rachte Fingre at de vedkom/m/ende Lovlig stæfnt haver;

Alt saa hen viises Mons/ieu/r Blechenberg til nye stæfne maal.

1736: 322b

Sagen af Told Inspecteur Norman indstefnt imod Visiteur Halvor [Dahl] blev paaraabt efter Loven 3de ganger.

Paa Citantens Vegne ind fandt sig ingen.

Dend indstæfnte Halvor Dahl mødte til\lige med/ Jens Henrichsøn á Møinichen paa Hans Vegne, og paa stod Dom i Sagen og yder mere til kiende giver at S/igneu/r Dahl ey er sindet at aflegge Eed i Sagen efter Ottesøns Formular, men erbød sig sam/m/e nu strax efter Dahls egen Declaration at aflegge, og Hvis ey Sagen denne gang skulle naae sin Endelighed, som Comparenten giver Citantens udeblivelse skyld for, da nødes Hand, Dahl, nest holdende Ting, at indkom/m/e med Contra stæfne maal i Sagen til vedbørlig Satisfactions Erholdelse for alle Ham foraarsagede i denne ubeviislige Sag Omkostninger og Tiids spilde i sine anbefalede Forretninger,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som ingen paa Citantens Told Inspecteur Normans Vegne mødte at svare udi denne imod Halvor Dahl indstæfnte Sag, saa beroer dend til neste Ting.

Og som ingen flere Sager Var indstæfnt blev Restantzerne saa vel for Aar 1735 som denne Termins oplæste og forseylede efterdi ingen giorde nogen indsigelse der imod,

Der paa blev Rætten ophævet.
 
 

Anno 1736 d/en 3 Martij blev holdet Vaar, Skatte, Sage og Restantz Ting for Herløe Skibreds Almue paa Tingstædet Frechau nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd. 1. Johannes Børsøn Kaalevaag, 2. Clemet Børresøn Haugland, 3. Ole Andersøn Søre Haugland, 4. Jan Kraagaas for Ham sad Ole Frechau, 5. Anders Hansøn Hopland, 6. Michel Johansøn Mæland, 7. Rasmus Jonsøn Græsdahl og 8de Michel Olsøn Gaustad med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig

1736: 323

Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordninger, som paa Fol/io 318 og 319 findes extraherede, dernest

1. Fuldmagt udgiven af Jomfrue Britte Lillien Schiold til Johan Jespersøn af Dato Lundegaard d/en 26 Januarij A/nn/o 1735.

2. Obligation udgiven af Jomfrue Birtte Lillien Schiold til Johan Jespersøn paa 100 Rd, Hvor fore er Pandt sat Øvre og Nedre Kiilstad af skyld 3 Vaager og 18 merker Fisk, Harchestad 1 Vaag Fisk og Eide 1 p/und Fisk. Datert Lundegaard d/en 6 Decembr/is 1735.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Kaars Kirchens Kirche værger Gert von der Ohe til Anders Halstensøn paa Et Pund Smør og Een Fierendel Tønde Malt udi gaarden Nedre Tvedt <B> Kors Kirchen i Bergen til hørende, med Condition at Anders Tørresøns Enche sin Livs Tiid nyder frit Huus paa bem/el/te gaard. Datert Bergen d/en 13 Febr/uarij 1736.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Hans Meyer Sogne Præst for Mangers Præste Gield til Magne Nielsøn Biørndahl paa To skilling udi gaarden Biørndahl <B> Mangers Præste boel benaadet. Dat/erit Mangers Præstegaard d/en 15 Decembr/is 1735.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Anders Tvedt til Niels Halvorsøn paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden \Holme/, som Halvor Andersøn opsagt haver. Datert Tvedten d/en 24 Augusti 1735.

6. Bøxel [Sæddel] udgiven af Anders Tvedt til Mons Olsøn paa Et Pund Smør og 10 Kander Malt udi gaarden Miotvedt, som Ole Monsøn opsagt haver <B> Alversunds Kirche Tilhørende. Datert 12 Januarij 1736 Tvedten.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Anders Tvedt til Johannes Pedersøn paa Et Pund Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Øvre Tvedt, <non> som Anders Halsteensøn tilforn brugt haver. Dat/ert Tvedten d/en 28 Januarij 1736.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Assessor Johan Lausøn til Ambiørn Bottilsøn Villang paa Een Fierde {Part} Part udi gaarden Schiold, som er Een fierde deel Vaag Fisk, Hvor fra Joen Schiold er fra død, Hvis Enche med Sex Børn Ambiørn tager til Egte. Datert Herløe gaard d/en 24 Octobr/is 1735.

Skifte Brev efter Marthe Ols Daatter af Dato 28 Julij 1735, Hvor udi fandtes at efter Hende blev Deelet 2 pund 10 ½ merker Smør Vurderet for 42 rd 3 mrk, Hvor ledis det er Deelt ud Viser Schiøde Protocollen.

Skifte brevet efter Margrethe Matthis Daatter Rong, Hvor udi fandtes Jorde godset

1736: 323b

Dend 10 Junij 1734 saaledis at være deelet, Faderen bekom Een Halv Løb Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Volle Vurderet for 30 Rd. Faderen eller Enche Mandens navn er Jan Rong, Sønnen Hans Rong bekom paa sin Part udi gaarden Rong 18 merker Fisk, Vurderet for 20 Rd.

Anders Tvedtes udgivne Obligation til Ole Frechau paa Capital 100 Rd Courant og lydende paa anden Forsichring udi Ham/m/er Præste gields Kircher nest efter Frue Grans med Deris under liggende indkommer af Jorde godz, Tiender Qvæg, Leyer og andre Kirchens Pertinentier. Datert Frechau d/en 13 Januarij A/nn/o 1727 og Ting lyst dend 5 Maij nest efter.

Samme obligation Fandtes at være af Zacharias Fæster paa Anders Tvedtens vegne at være indfriet med Capital og 4 Aars resterende Renter for dend Summa 120 Rd, som Ole Frechaus qvittering af Dato Frechau d/en 25de Octobr/is 1735 Videre udviiser.

Revers udgiven af Ole Frechau til Zacharias Fæster, Hvor ved Ole Halvorsøn reverserer sig at holde Zacharias Fæster Skadis løs for oven staaende 120 Rd Zacharias Fæster har betalt til Ole Frechau for Anders Tvedt, efter Original Reversens indhold Datert Frechau d/en 3 Martij 1736 (1735?).

Efter som Ingeborg Hans Daatter var paa Erstad da Hun blev stæfnt, men da Hun blev forelagt, sagde Hendes Søsters Mand at Hun var i Byen, Hendes Søsters Mands navn er Jens Erstad, alt saa efterdi ingen Ved Sagens paaraab paa Hendis vegne sig indfandt, saa foreleggis Hun af Rætten at møde til neste Som/m/er Ting.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget hafde ladet indstæfne Ole Olsøn Nedredahle og Niels Hansen Siurdahl for Slags-Maal og Ting freds brydelse paa Ting stedet Frechau d/en 25de Octobr/is 1735. i lige maade til at Vidne ere indstæfnte Jacob Thomæsøn Rong og Jan Rasmusøn Rong, samt Ole Nielsøn Myrtvedt Hvad de om forberørte passagie Kand være Vidende, da efter Vidnernis udsigende paa staais Dom over Ole Dahle og Niels Siurdahl,

Varsels Mændene Lænds Mand Anders Tvedt og Niels Volle Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at de med

1736: 324

Fiorten dages varsel til dette Ting hafde indstæfnet Ole Olsøn Dahle, Niels Siurdahl og det Een(e) Vidne \Ole/ Nielsøn Myrtvedt, der nest fremstode 2de Andre stæfne Vidner navnlig Lars Rasmusøn Tvedt og Ole Rasmusøn Tvedt, som ligeledis Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at de med 14 Dages Varsel hafde indstæfnt Jan Rong og Jacob Rong til at Vidne i denne Sag,

Det Eene af Vidnerne Jan Rasmusøn Rong frem kom, og efterat *at Eedens forchlaring af Lov bogen for Ham lydeligen var oplæst med behørig formaning til Ham om at vagte sig for Meen Eed, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: At sidste Høste Ting sad Vidnet med 2de andre Mænd udi Ild huuset her ved Ting huuset og drach sig Een Pot Øl, og som Vidnet sad hørte \hand/ der blev Een tumult og i det sam/m/e saae Vidnet at Ole Dahle Laae paa gulvet og Niels Siurdahl oven paa Ham, men Vidnet saae iche Niels Siurdahl slog Ole Nedre Dahle, end skiøndt Ole Nedre Dahle sagde {at} til Niels Siurdahl du purcha, Videre sagde dette Vidne iche at være bevidst,

Kongl/ig Maj/este/ts Foget begierede fore leggelse for De andre 2de udeblevne Vidner og Parter at møde til neste Ting, Hvor fore Rætten gav følgende a - - - -

Efter som de 2de Vidner Jacob Thomæsøn Rong og Ole Nielsøn Myrtvedt ved Sagens paaraab ey mødte saa foreleggis de under 20 Lods Sølvs bøder at møde til neste Sommer Ting, da Ole Olsøn Nedredahle og Niels Hansøn Siurdahl og advaris at møde til bem/el/te Tiid for at høre Vidnernis udsigende og der efter Dom at liide.

Bøxel Seddel udgiven af Anders Bastesøn Røsetter til Ole Gutormsøn paa Et pund Smør og 16 Kander Malt udi gaarden Røesetter. Dat/ert Frechau d/en 3 Martij 1736.

Efter som ingen flere Sager vare indstæfnte bleve Restantzerne for Aar 1735 oplæste ligeledis denne Termins Restantzer, ingen giorde nogen indvending der imod des Aarsag forseylede,

Rætten der paa op hævet.
 
 

Aar 1736 d/en 5 Martij blev holdet Vaar, Skatte, Sage og Restantz Ting med Alenfits Schibreds Almue paa Giæstgiver Stædet udi Alverstrømmen nærværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd. 1. Lars Rasmusøn Læchnæs, 2. Knud Monsøn Hausdahl, 3. Knud Olsøn Nepstad, 5. Joen

1736: 324b

Larsøn Grøtvedt, 5. Arne Yttre Giervig Eilufsøn, 6. Børge Johansøn Hilland, 7. Lars Eilufsøn Mitgaard, og 8de Magne Rasmussøn Mycheltun med mere Ting søgende Almue og Bøyde Lænds Manden Eiluf Mundahl,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Maj/este/ts Høye navn og alle til lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordninger og andre Breve samt Placater, som paa Fol/io 318 og 319 findes extraherede, dernest

1. Schiøde udgivet af Hans Paulsøn Erstadt til Johannes Johannissøn Fosse paa 12 merker Smør og Sex Kander Malt udi Gaarden Nore Fosse Datert Alverstrømmen d/en 2 Decembr/is 1735.

2. Obligation udgiven af David Torbiørnsøn til S/igneu/r Henrich Paasche paa 40 Rd, Hvorfore er pandtsat To pund Smør og Toe og Tredive Kander Malt udi Hans paaboende gaard Levestad. Datert Bergen d/en 21 Decembr/is A/nn/o 1734.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad og Lau mand Niels Knagenhielm til Corporal Lars Olsøn Grøttvedt paa 18 merker Smør Een Fiere deel Tønde Malt og Et halv Faaer udi gaarden Nepstad med Vilkaar at Hand Egter afg/aaen Ole Halvorsøns Enche. Datert Hopsgaard d/en 20 Febr/uarij 1736.

Forliig sluttet imellem Ole Halvorsøn Frechau d/en 10 Maij 1735 og Iisdahls Opsidder angaaende 2de Laxe Værpe Iisdahls Opsidder hafde op taget til hvilche Ole Halvorsøn Frechau formente Iisdahls opsidere ej hafde Rættighed, i hen seende bem/el/te Laxe verper vare Ved gaardens Yttre Giervigs Leyemaal og grund, Hvor af Ole Frechau holder sig til Eyere for dend halve gaard Yttre Giervig.

Lige saadant forlig {og} af sam/m/e indhold lod Anders Tvedt Læse.

Overdrages af Jacob Caperdahl, Rasmus Seim og Ole Spurcheland til Lændsmand Anders Tvedt angaaende dend af Ole Frechau begyndte Proces med Iisdahls Opsidder for Aasteds Rætten paa Yttre Gervig d/en 10 Maij A/nn/o 1735.

Aamund Andersøn Hopland indfandt sig for Rætten begierende Hans 2de uden Stefnemaal mødende Vidner navnlig Arne Eilufsøn Yttre Giervigen og Knud Rasmusøn Schare maatte ved Eed

1736: 325

udsige Hvor nær Hans Egen Daatter Ingeborg Aamunds Daatter og Hans Stif-Søn Erich Olsøn ere beslegtede, Hvilchet Rætten Ham ey med billighed kunde nægte;

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne Lydeligen op læst og behørig for Maning til Dem giort om at vagte sig for Meen-Eed, der efter for næfnte Arne Eilufsøn Yttre Giervig og Knud Rasmusøn Schare ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at Ingeborg Aamunds Daatter {vel ere sam/m/en} og Erich Olsøn ere Hin anden iche nermere paarørende, end forbem/el/te Erich Olsøns Fader navnlig Ole Erichsøn hafde Een Broder Ved Navn Lars Erichsøn, denne Lars Erichsøn hafde Een Daatter Hendes Navn var Kari, Hun var Moder til Ingeborg Aamunds Daatter, saa at Ingeborg Aamunds Daatter er Erich Olsøns Faders Broders Daatters Daatter.

Her efter begierede Aamund Andersen Tingsvidne, som bevilget blev.

Dend 6te Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Erchlæring af Iver Lie udgiven til Ole Lie - Datert Lie d/en 29 Februarij 1736.

Forliiget imellem Ole Frechau og Iisdahls opsiddere, som skeede paa gaarden Yttre Giervig d/en 11 Maij sidst afvigte lod Iisdahls Opsiddere og publicere.

Der nest blev Sagerne fore tagen.

Sagerne af Ole Lie indstæfnt imod Iver Lie declarede Citanten Ole Lie at være forliigte.

Peder Hundven, Stephen og Børge Rachnæs hafde ladet indstæfne Kaare Klevedahl vide Prot: fol: 317.

Paa Citanternis Vegne Lyste Lars Stor Oxe Deris forfald at Peder Hunven og Børge samt Stephen Rachnæs iche selv Kunde Møde formedelst denne sterche indefaldende frostig snee, der for de vare begierende at

1736: 325b

Mons/ieu/r Henrich A Møiniche vilde i Rætte legge Dend af Rætten udstædde foreleggelse for Kaare Rasmusøn og Størch Johansøn Klevedahl, Hvilchet Rætten bevilgede Mons/ieu/r Møinichen at giøre og observere Citanternis partes i fald noget imod Citanterne af Kaare eller Størch bliver producert, der paa frem lagde Mons/ieu/r Møinichen Een foreleggelse, som for Rætten blev Lydeligen op læst.

Kaare Rasmusøn og Størch Johansøn mødte selv for Rætten og tilstode at de Lovlig vare Givne Lov dag til dette Ting, og at foreleggelsen var Dem forkyndt af Aamund Hannisdahl og Niels Seim i Løver dags Femten dage.

Mons/ieu/r Møinichen begierede dernest *af (at) Størch Klevedahl maatte efter Rættens foreleggelse tilholdes at producere det Schiøde Kaare Rasmusøn haver givet Ham paa gaarden Klevedahl til Sagens oplysning saa og dend Contract, som er oprettet imellem Kaare og Størch om gaarden Klevedahls Kiøb. Der paa frem lagde Størch Johansøn Een saa kaldet Contract eller forEening paa u-stemplet Papier af Dato 12 Febr/uarij A/nn/o 1734, Hvor under var sadt Kaare Klevedahls Signet og Størch Johansøn(s) Boemerche, der nest producerede Størch Johansøn Et Schiøde af Dato Bergen d/en 22de Januarij A/nn/o 1735 - til Ham udgivet af Kaare Klevedahl paa gaarden Klevedahl, Hvor af erfahris at Kaare har soldt den heel(e) gaard Klevedahl til Størch, sam/m/e gaard Klevedahl skylder Aarlig ½ Løb Smør og Et faaer, der nest sagde Møinichen {og} at Stephen og Børge Rachnæs haver Efter Skifte Brevets udviis faaet paa Deris Myndlings Vegne, navnlig Rasmus Børgesøn, som er Kaare Klevedahls Daatters Søn, alt Hvis i Løsøre bem/el/te Rasmus Børgesøn

1736: 326

Paa Skiftet efter Hans Moders Moder er udlagt, Men Peder Hunven, som nu er Formynder for Giertrud Kaares Daatter negtede aldeelis at have faaet reede og *Righed (Rigtighed) for bem/el/te sin Myndlings Løsøre, sagde der nest at Hand mercher af Dend producerede Contract imellem Størch og Kaare Klevedahl angaaende Gaarden Klevedahls Sal saa og af det Skiøde, som af Kaare Rasmusøn til Størch Johansøn er udgivet og her i Rætten producert, at Kaare Klevedahl har solgt Størch Johansøn dend gaard Klevedahl for 150 Rd, som Skylder Een halv Løb Smør og Et Faar, udi Hvilchen gaard Rasmus Børgesøn og Giertrud Kaares Daatter Hver arveligen er tilfalden Sex Marcher Smør og Een Siette deel Faaer, og som Formynderne Stephen og Børge Rachnæs samt Peder Hundven ere fornøyede med og finder sig altiid villig at under skrive Schiødet paa sine Myndtlingers vegne, naar Deris Myndtlinger nyder anpart af de 150 Rd, som Kaare Klevedahl haver bekom/m/et for gaarden Klevedahl, der paa til spurgte Møinichen Kaare Klevedahl, om Hand Vil i mindelighed endnu got giøre dem, Hvad de paa Deris Myndtlingers Vegne til kom/m/er af de 150 Rd, og der paa Eskede bem/el/te Kaares Svar;

Rætten kunde iche faae noget \svar/ paa Møinichens Qvæstion af Kaare Klevedahl, men Hand indgav et Indlæg af 5 Martij hujus anni, som for Rætten blev oplæst, men Hvem der haver Corupert dette indlæg for Ham Kaare vilde Hand ey give Rætten til kiende ellers var Hans begiering om anstand i Sagen til neste Ting, som bliver sadt.

Møinichen sagde at

1736: 326b

Hand noch Mercher Kaare Klevedal {at} Vil prolongere Sagen for der ved mueligens at spilde de u-myndiges Rætt, men paa det Hand iche skal beraabe sig paa de frygter for at giøre Rigtighed og Liqvidation med Ham, saa ere de fornøyede med at Sagen efter Kaares begier bliver ud sadt til neste Ting, dog at Hand til dend Tiid indkom/m/er med Hvad hand udi denne Sag kand have at sige - og i Øvrigt reserverede de umyndiges Formynderes paa stand i Sagen;

Paa Kaare Klevedahls begiering bevilges Ham Anstand i Sagen til neste Ting, da Størch Johansøn og haver at møde.

Imidler tiid haver meenige Almue og Heel Lau Rætten seet at Kaare Klevedahl haver slaget i Bordet Hvor Rætten blev holdet, Hvilchet Heel Lau Rætten paa Dom/m/erens spørgsmaal tilstod, Hvor for Dom/m/eren reserverede sig sin prætention til Kaare efter Loven.

Magne Gullachsøn Fésta haver ladet ind stæfne Johannis Olsøn Nedre Mychis Vold Soldat ved Capitain Groves Compagnie fordi Hand haver slaget Citanten i sin egen March og Løbet efter Ham med Een Øxe for at giøre Citanten Skade, der om at Vidne ere ligeledis indstæfnt Erich Olsøn Berraas, Mons Olsøn Nedre Mychis Vold og Iver Mychesvold,

Dend indstæfnte Johannes Olsøn Nedre Mychisvold blev efter Loven 3de Gange Lydeligen paaraabt, men mødte iche.

Af stæfne Vidnerne mødte ichun det Eene Knud Schare, som ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have lovlig indstæfnt til dette Ting i gaar 14 Dage, saa vel Johannis Olsøn, som De andre 3de indstæfnte Vidner, det andet Stæfne Vidne Christian Mycheltun lod Ved sin Grande Magne Mycheltun

1736: 327

give tilkiende at Hand ey til dette Ting kunde møde at afhiemle Stefnemaalet formedelst Sygdom der er i Hans Huus, ellers sagde Knud Schare, da Hand Stefnede med Christian Mychelthun talede stæfne Vidnerne med alle de indstæfnte Selv;

Rætten kunde iche tage Vidner for i Dag imod *Jens (Johannes) Olsøn Nedre Mychisvold Efter som den Eene Varsels Mand Christian Mycheltun ey i Dag møder, Hvor fore saa vel Johannes Olsøn Nedre Mychisvold, som de 3de ind stæfnte Vidner til neste Ting haver at møde, Rætten tilholder og Citanten at Hand drager omsorg for at Christian Mycheltun til Neste Ting og møder for at afhiemle stæfne maalet,

Efter Citantens Magne Gullachsøns forlangende foreleggis baade Johannes Olsøn og de 3de indstæfnte Vidner at møde til neste Ting.

Der nest blev efter Loven 3de gange lydeligen raabt om nogen hafde Sager for Rætten at frem føre, Men som ingen sig indfandt blev

Restantzerne [for] saa vel forgangen Aars, som denne Termins op læste blev uden Ringeste indvending der imod des aarsag forseylede,

Der paa Rætten op hævet.
 
 

Anno 1736 d/en 6 Martij blev holdet Vaar- Skatte, Sage og Restantz Ting paa Gæst giver stædet udi Alverstrømmen for Radøe Skibreds Almue nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen de Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Anders Gregusøn Ascheland, 2. Anders Østesøn Ascheland i Hans stæd var Simon Magnesøn Indre Zebøe, 3. Johannes Rasmusøn Frotiol, 5. Joen Michelsøn Nedre Qvaleim, 5. Michel Olsøn Øvre Qvaleim, 6. Ole Nielsøn Nedre Tiore, 7. Mons Johansøn Møching, 8. Joen Erichsøn Udsylte tillige med *med Bøyde Lænds Manden Niels Zebøe og mere Ting søgende Almue,

1736: 327b
 
 

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye nafn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Læst.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger og Placater, som paa Fol/io 318 og 319 ere extraherede

1. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Mons Monsøn paa Sex Marcher Smør og Fem Kander Malts Leye udi gaarden Øvre Qvaleim. Datert Bergen d/en 14 Decembris A/nn/o 1735.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Hans Rognelsen paa Siuv Marcher Smør og halv Femte Kande Malt og Siuv Marcher Fiskes Leye udi gaarden Vilanger, <B> som Ole Jacobsøn af sit brug for Ham opsagt haver. Datert Bergen d/en 27 Octobr/is 1735.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Hans Iversøn paa Fiorten Marcher Smør og Nii Kander Malt og *Fiorter Marcher Fiskes Leye <B> udi gaarden Villanger. Datert Bergen dend 20 Februarij A/nn/o 1736.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Mariager Sogne Præst til Kaars Kirchen paa Nii Marcher Smør og halv Femte Kande Malt udi gaarden Settre <B> til Ole Monsøn, som Gudmund Jacobsøn for Ham op sagt haver med Condition: at saa fremt Gudmund Jacobsøn ved døden skulde afgaae, skal Ole Monsøn til træde det heel brug, men skulde Ole Monsøn først døe, skal Gudmund Jacobsøn være nermest til at bøxle Hans Brug. Datert Bergen d/en 13 Febr/uarij A/nn/o 1736.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Agnethe S/a/l/ig/ Peter Hofmans til Jon Johansøn paa Atten Marcher Smør og halv Ottende Kande Malt udi gaarden Ascheland. <B> Datert Aschelan d/en 8 Januarij A/nn/o 1736. Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers af sam/m/e Dato.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Brynning Ehlers til Ole Nielsøn paa 32 ¼ merker Smør udi Dalland <non> Datert Vichinge Vaag d/en 23 Febr/uarij A/nn/o 1736.

Dend 7 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Michel Halversøn Hielmen til Iver Ellingsøn paa Sex Marcher Smør og Aatte Kander Malt, som Hans Fader Elling Olsøn for Ham af sit brug udi gaarden Indre Helle haver opsagt og afstaaet. <B> Datert Alvestrømmen d/en 6 Martij 1736.

1736: 328
 
 

Michel Haalands Sag imod Ole Rasmusøn vide Fol/io 311 blev paaraabt men som ingen paa Citantens vegne mødte, saa beroer Sagen til neste Ting.

Arnold Meyer Contra Mons Siursøn vide Protocol Fol/io 312 Sagen blev 3de ganger paaraabt, ingen mødte paa Citantens Vegne, derfor beroer den til neste Ting.

Johannes Leervig Cont/ra Agothe Stephens D/aa/tt/e/r, Sagen blev paaraabt 3de gange, ingen mødte, der for beroer Sagen til neste Ting vide Prot: Fol:

Andre Sager Vare ey indstæfnte, som Lændsmanden vidste, ey heller andre efter paa raab sig indfandt, des aar[sag] Saavel forgangens blev Restantzen, som denne Termins blev oplæst ingen giorde indsigelse der imod der paa forseylet og Rætten op hævet.
 
 

A/nn/o 1736 d/en 9 Martij blev holdet Vaar, Skatte, Sage og Restantz Ting for Lindaas Skibreds Almue paa Giæst giver Stædet udi Kielstrøm/m/en nerværende Fogeden Andreas Jesen, De Eedsvorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd 1. Lars Monsøn Indre Lyren, 2. Gudmund Olsøn Ud Lyren, 3. Johannes Aamundsøn Udlyren, 4. Niels Olsøn Niøten, 5. Peder Joensøn Aaraas, 6te Jacob Magnesøn Niøten, 7. Otto Olsøn Lechvold, 8. Peder Michelsøn Hundven tillige med Bøyde Lænds manden Michel Michelsøn Beraas og mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede, bleve først Ting lyste,

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 318 og 319 ere extraherede, der nest

Bøxel Seddel udgiven af Anne Christiana S/a/l/ig/ Bischop Mullers Enche Frue til Jacob Hundven og Arne Brudvold af Skyld To Pund og Sex Marcher Smør udi gaarden Brudvold. <non> Datert d/en 9de Julij A/nn/o 1735 - Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Magister Caspar Rømer til Michel Michelsøn Beraas <non> paa Et Pund og Tiuve og Een March Smør samt Fem Aattendeel Huud i gaarden Hunven. Datert Bergen d/en 25 Januarij A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Schiøtte

1736: 328b

Til Rasmus Hansøn paa Atten Marcher Smør og Een halv Vaag Fisk udi gaarden Leer-Øen Lindaas Præste Boel benaadet. Datert Lindaas d/en 13de Decembr/is 1735 - Her ved fulgte Læylændingens Revers af sam/m/e Dato.

Dend 10 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Fogeden contra Michel Knudsøn, dend indstæfnte Michel Knudsøn mødte iche ved Sagens paaraab. Lænds Manden Michel Berraas udsagde, at Hand iche efter afsigtens indhold, som blev offentlig for Rætten oplæst d/en 30 Novembr/is sidst afvigte, Var givet Lau Dag til dette Ting, Hvor fore Rætten iche Kunde afsige Dom i Sagen angaaende det af Han i sit Egteskab begangne Leyermaal, men gav følgende

Efter som Michel Knudsøn iche efter seeniste afskeedigelse d/en 30 Novembr/is sidst [afvigte?] er givet Lau-Dag at møde til dette Ting, saa foreleggis Hand, Michel Knudsøn Riise at møde til først kom/m/ende Sommer Ting.

Lænds Manden paa Spørgsmaal svarede at ingen Sag Kongens Sigt Angaaende til dette Ting var indstæfnt, Hvorfore der blev raabt om nogen anden hafde Sag at føre i Rætten frem.

Lars Erichsøn Vichne hafde ladet indstæfne Ole Lavesøn boende Her paa Stæden Dom at liide for Sex og Tredive Rixdr, Hand skal være Citanten skyldig, i lige maade til at Vidne i denne Sag var ind varslet Mons Ystebøe, Bastian Reus i Qvalvaagen,

Hvilchet Kald og varsel Gregorius Larsøn boende paa gaarden Aaraas og Jonas Pedersøn Aarraas Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for alle ind stæfnte med Lovlig 14 Dages varsel, sagde at da de stæfnede Bastian Reus talede Varsels Mændene, ey med Ham selv, men med Hans Kone, Mons Ystebøe mødte selv,

Dend ind stæfnte Ole Lavésøn mødte for Rætten til staaende til dette Ting Lovlig at være stæfnt, og frem lagde et Indlæg af Dato 8de Martij hujus

1736: 329

Anni, som for Rætten lydeligen blev op læst. Men saa som Ole Lavesøn hafde ladet Corupere et indlæg imod Citanten der er saa Eenfoldig Een Mand, at ey kand besvare, sam/m/e imod Ham i Rætte lagde indlæg, da paa Hand ey skal liide noget Tab i Sagen, saa bliver sagen udsat til neste Ting paa det Lars Vichne, kand udbede sig hos Stifts befalings Manden Een ret sindig Mand der Hans Sags Tarv og Fordeel kand observere,

Til Hvilchen Tiid Vidnerne haver at møde, og eftersom Bastian Reus er Lovlig stæfnt og iche i dag møder, saa foreleggis Hand under 20 Laads Sølvs bøder at møde til neste Ting efter stæfne maalet, som befindes Lovlig for Ham at være forkyndt.

Der nest blev 3de gang raabt om nogen anden hafde noget at i Rætte føre, men som ingen sig indfandt blev Restantzerne saa vel for Aar 1735, som denne Termins Op læste og forseylede - der paa Rætten ophævet.
 
 

A/nn/o 1736 d/en 12 Martij blev holdet Vaar Skatte Sage og Restantz Ting udi Schierjehaun med Gulens Schibred(s) Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, de Eed svorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd. 1. Ole Ottesøn Birchnæs, 2. Jacob Olsøn Hille, 3. Michel Olsøn Haveland, 4. Jacob Johansøn Hauge, 5. Stephen Nielsøn Lille Matre, 6. Lars Berendsøn Nor Gulen, 7. Ole Pedersøn Kielbye, 8. Siur Knudsøn Store Matre tillige med Bøyde Lænds Manden Peder Henrichsbøe og mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed formanede bleve først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger og Placater, samt andre breve som paa Fol/io 318 og 319 findes extraherede, dernest

Dend 13 Martij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Mons Siursøn til Jacob Gregoriisøn, som er Mons Siursøns

1736: 329b

Sviger Søn, paa 12 Marcher Smør udi gaarden store Nees (Næs). Datert Schierjehaun d/en 12te Martij A/nn/o 1736.

Der nest blev raabt om nogen hafde Sager at føre frem for Rætten, Men som ingen sig indfandt blev saa Vel forgangen Aars Restantser, som denne Termins op læste og forseylede.

Der efter Rætten op hævet.
 
 

A/nn/o 1736 d/en 15 Martij blev holdet Skatte, Sage og Restantz Ting med Echanger Skibreds Almue paa Ting stædet Eide nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r And/reas Jesen De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Knud Johannisøn Yttre Eide, 2. Anders Andersøn Totland, 3. Lars Monsøn Øvre Eichnæs, 4. Fuse Siursøn Vadsel, 5. Ole Olesøn Eseim, 6. Niels Johannissøn Eseim, 7. Mons Andersøn Totland, 8de Magne Andersøn Biørge og Lændsmanden Magne Eseim tillige med anden Tingsøgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede bleve først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Forordning og befalinger, som paa Fol/io 318 og 319 ere Extraherede, der nest

Skifte-brevet efter Ingeborge Johns Daatter af Dato 2den Novembris A/nn/o 1735; Hvilchet udviiser at paa Skiftet efter bem/el/te S/a/l/ig/ Kone var af Jorde gods udi gaarden Biørndahl 15 merker Smør og 10 Kander Malt.

Dend 16 Martij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Skifte brevet af dato 15 Martij A/nn/o 1736 efter den unge Karl Ole Torchelsøn Storeset, der døde paa Padøen, Hvor Hand tiente, Jorde godset efter Ham, som blev deelet bestod i Siuv Marcher Smør og halv tredie Kande Malt udi gaarden Eide, Vurderet for Aatte Rixdr. Skiftet blev holdet paa Eide Tingstæde Eide.

Johannes Knudsøn Steensland lod for Rætten frem stille Mons Johannissøn boende paa gaarden Strømme og Anders Johannissøn boende paa gaarden Nommedahl begge af Echanger Skibred begierende, at de maatte Ved Eed udsige hvor nær Reqvirenten Johannes Knudsøn Steenslands afdøde

1736: 330

Hustroe Ingeborge Knuds Daatter, og dend Hand ved Guds Forsiufn agter at begive sig i Egteskab med navnlig Maritte Berges Daatter hin anden ere beslegtede.

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne Mons Johannissøn Strømme og Anders Johannissøn Nommedahl lydeligen op læst og behørig Formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa for næfnte Mons Johannissøn Strømme og Anders Johannissøn Nommedahl Ved Eed med op rachte Fingre efter Loven udsagde: at Enchemandens Johannes Knudsøn Steenslands afdøde Huustroes Ingeborge Knuds Daatters Fader navnlig Knud Eilufsøn og Maritte Berges Daatters Moder Helie Johannis Daatter Vare Søskende Børn, saa at Reqvirentens Johannis Knudsøn Steenslands afdøde Hustroe Ingeborge Knuds Daatter og Maritte Berges Daatter /: som Reqvirenten Johannes Knudsøn agter at tage til Egte :/ haver været nest Søskinde Børn og iche hin anden nermere end i Tredie Leed paa rørende,

Hvor efter forlangte Reqvirenten Tings Vidne, som Rætten tillod.

Efter som ingen indfandt sig der hafde Sager at i Rætte føre, blev saa vel Restantzerne for Aar 1735, som denne Termins Lydeligen for Rætten oplæst og forseylede.

Der paa Rætten op hævet.
 
 

Anno 1736 d/en 16 Martij blev Vaar, Sage og Skatte Ting holdet med Hossanger Skibreds Almue paa Ting stædet Hoshofde nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, de Eed svorne Lau-Ræts Mænd 1. Ole Olsøn Hatland, 2. Ole Rasmusøn Grønnaas, 3. Johannes Johannissøn Noraas, 4. Ole Arnesøn Nonaas, 5. Knud Knudsøn Getreim, 6. Ole Andersøn Byseim, 7de Magne Stephensøn Hatland, og 8de Johannes Vemmésøn Lostad med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede, bleve først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 318 og 319 findes extraherede der nest

1736: 330b
 
 

Dend 17 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Marie Ingebrets Daatter med sin Broders Samtyche navnlig Johannes Helle, John Olsøn, Hans Qvame, Anders Jensøn Møgster, Johannes Grøsvig, Mons Veaa og Jacob Træfald til Magne Olsøn paa 15 2/11 M/erker Smør og 5 2/33 Kander Malt udi Gaarden Eide Datert Eide Tingstæd d/en 16 Martij A/nn/o 1736.

Schiøde udgivet af Lænds Manden for Herløe Skibred Anders Tvedt paa Hossanger Annex og Moe Capel Kircher. Datert Ting stædet Frechau d/en 25de Octobris A/nn/o 1735 til Zacharias Fæster.

Skifte brevet efter afgangen Ved Døden Danne Mand Ole Johnsøn Datert Eide d/en 31 Octobris A/nn/o 1735, Hvor udi fandtes følgende Jorde godz imellem Enchen Marie Ingebrits Daatter og Hendes Egne saa Vel som Stif børn at være deelet udi gaarden Eide udi Hossanger Skibred Nii Marcher Smør og Tre Kander Malt Vurderet for Tolv Rixdaler, Hvor ledis det er deelet forchlarer Schiøde Protocollen.

Bøxel Sæddel udgiven af Britte Rasmus Daatter afg/aaen Lænds Mand Iver Eseims Og Ole Famestad til Magne Olsøn Eide paa Sex Marcher Smør og To Kander Malt udi gaarden Eide. <B> Datert Eide Ting stæd dend 15 Martij A/nn/o 1736.

Brynnild Andersøn Lavigshauven der haver i sinde at Egte Anne Anne Ivers Daatter Moe, lod frem stille for Rætten Tvende Danne Mænd navnlig Ole Andersøn boende paa gaarden Byseim og Johannes Andersøn \paa/ Nesse begierende at de Ved Eed maatte udsige, Hvor nær Reqvirenten Brynnild Andersøn Lavig-hauen og Anna Ivers Daatter Moe ere beslegtede, Hvilchet Rætten Ham ey kunde nægte,

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne Lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at Vagte sig for Meen Eed, Hvor paa fornæfnte 2de Danne Mænd Ole Andersøn Byseim, og Johannes

1736: 331

Andersøn Nesse ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: At Brynild Andersøn Lavig-houen og Anna Ivers Daatter Moe iche ere Hver andre nermere beslægtede end udi Tredie Leed, og det saaledis: {Anders} Brynild Andersøn Lavig-houens Moders Fader navnlig Hans Larsøn *Farstvedt og Annæ Ivers Daatters Moe(s) Faders Fader ved navn Johannes Laursøn Moe Vare Brødre:

Her efter forlangede Reqvirenten Tings Vidne, som Rætten bevilgede.

NB. udi Ole Andersøn Byseims stæd sad Siur Meelstad.

Schiøde udgiven af Baste Knudsøn og Niels Olsøn til Anders Knudsøn paa Een Jorde part udi gaarden Tøssøe og Elvig botten, efter Skiødes Videre udførligere medfør. Datert Ting stædet Hoshofde d/en 17de Martij A/nn/o 1736.

Lænds Manden Niels Hannistvedt hafde ladet indstæfne Ole Svennem til at beviise hvor ledis Hand er kom/m/en til den Væder, som findes i blandt Ole Svennems Smaler, og haver Haldor Fotlands Merche,

Dend ind stæfnte Ole Svennem mødte selv for Rætten og til stod lovlig for indbem/el/te Sag og til dette Ting at være stæfnet;

Varsels Mændene Ole Hansen Tvedt og Joseph Olsøn Tvedt Ved Eed med op rachte Fingre efter Loven af hiemlede at have med 14 Dags Varsel til dette Ting ind stæfnt Ole Svennem.

Dend indstæfnte Ole Svennem begierede Hand maatte faae Anstand i Sagen til Som/m/er Tinget for at stæfne Vidner til sin Befrielse, Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som Ole Svennem beraaber sig paa at beviise sig at være uskyldig i det Hand søgis for angaaende den Væder, som skal bære Haldor Fodlands Merche og er funden i blandt Hans Smaler, saa kand Rætten Ham det iche Vægre, men samme opsættelse Ham bevilger, til Som/m/er Tinget, da Ole Svennem saa Vel Haldor til at høre De

1736: 331b

Vidner Hand Vil stæfne haver at lade varsel som dend om tvistede Væder {af} at frem føre til Sagens op lysning her for Rætten.

Fogeden Jesen gav Rætten tilkiende, at S/igneu/r Hans Risbrecht, som beskichet Actor til S/a/l/ig/ Justesens Debets inddrivelse til Deris Kongl/ig Maj/este/ts hafde ladet giøre Lovlig ind førsel udi alle Anders Tvedtens Effecter efter Een udvirchet Commissions Dom afsagt af afgangne General Told forvalter Stub og Her/r Raadmand Nagel for oppe baarne og ey til Justesen igien af leverede Kongens Tiende, naar de bedre prioriterede Var af betalt, dets Aarsag Hand Kiøberen giver til kiende, det Hand med Pengernis Betaling til nermere udfald, saa Vel i denne, som andre paa Anders Tvedten hæftende prætentioner Vilde inde holde.

Efter som ingen flere Sager Vare ind stæfnte blev Restantzerne for Aar 1735 oplæste, ligeledis Denne Termins og efter som ingen noget der imod hafde at sige bleve De forseylede,

Der paa Rætten ophævet,
 
 

A/nn/o 1736 d/en 19de Martij blev holdet Vaar- Skatte Sage og Restants Ting for Mielde Schibreds Almue paa gaarden Vallestrand nerværende Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Andreas Jesen og de Eed svorne Lau-Ræts Mænd. 1. Halvor Arnesøn Kielland, 2. Lars Larsøn Søre Reistad, 3. Johannes Andersøn Rønhofde, 4. Rasmus Børgesøn Rønhofde, 5. Rasmus Nielsøn Nore Reistad, 6. Magne Michelsøn Nore Kleppe, 7. Ole Bastesøn Burcheland, 8. Joen Knudsøn Borge tillige med Bøyde Lændsmanden Johannes Ascheland samt mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høy navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 318 og 319 findes extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gerdt Gelmuy[den] til *til Mons Olsøn Løtveit paa Et Pund Siuv og Een halv March Smør udi gaarden Søre Vesette, <non> Hvilchen Jorde part Niels Olsøn opsagt haver. Datert Hougs Præste gaard d/en 2den Januarij 1736. Her ved fulgte Læylændingens Revers af sam/m/e Dato.

1736: 332
 
 

Bøxel Sæddel udgiven *og (af) Her/r Gerdt Gelmuyden til Ole Olsøn Revem paa Een halv Løb Smør Sexten Kander Malt og Aatte Kander Korn udi gaarden Veaa, <L> Som Johannes \Olsøn/ haver opsagt. Datert Haugs Præste gaard d/en 19de Martij A/nn/o 1736 - Her Ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden til Mons Schaar dend Halve part udi bem/el/te gaard Schaar, <non> som Erich tilforn brugte og opsagt haver skyldende Tii Marcher Smør Fire og Een Halv Kande Malt og Een Halv Potte Haugs Præste gield Aller naadigst benaadet. Datert Haugs Præste gaard d/en 23de Februarij A/nn/o 1736.

Bøxel Sæddel udgiven *til (af) Her/r Geert Gelmuyden til Ole Olsøn paa Atten Marcher Smør og Een Mæhle Malt udi Een Haugs Præste gield benaadet gaard Mit Mielde af Navn. <non> Datert Haugs Præste gaard d/en 23 Febru/arij 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Haldor Larsøn til Joen Nielsøn paa Et Pund og Nii ¾ Marcher Smør udi gaarden Vichno. <..?..> Datert Vallestrand d/en 19de Martij Anno 1736.

Schiøde udgivet af {af} Johannis Pedersøn Hannisdahl, til Hans Jensøn Anthue paa Een halv Løb Smør udi gaarden Hannisdahl. Datert Vallestrand d/en 19 Martij A/nn/o 1736.

Dend 20 Martij blev Rætten igien sadt.

Dend indstæfnte Jørgen Acherberg ved Een Missive Datert Haugsvog d/en 18 Martij A/nn/o 1736 gav Rætten til kiende, at Hand Selv formedelst Svag hed ej til dette Ting kunde møde, men for Ræsten over lod alting til Rætten, ved bem/el/te Acherbergs Missive fulgte Een begiering fra Deris Høy ærværdighed H/er/r Bischop Oluf Borneman af dato Bergens Bispe gaard d/en 17 Martij A/nn/o 1736, Hvor Ved Her/r Bischop Borneman forlanger opsættelse at maatte skee udi denne Sag, paa det Hans Høy ærværdighed kand for Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller underdanigst andsøge S/igneu/r Fæsters omgang med Klocheren Acherberg og Sagens Rette beskaffende;

S/igneu/r Fæster mødte

1736: 332b

Og Sagde at Hand formeente det af Klocheren S/igneu/r Acherbergs foregiven Svagheds forfald iche Lovlig er beviist, ligesom og dend Assistence Hand har udsøgt hos Deris Høy ærverdige Her/r Bischopen iche kand hindre Sagens paadøm/m/ende, Vil ellers have sig referert til alt hvis for Hen af Ham er i Rætte lagd og fore stillet, som Hand formeener nochsom oplyser og til side sætter S/igneu/r Acherbergs ugrundede paa stand Ved Hans dend 21 November nest leeden producerede Indlæg og hos fulgte saa kaldede Contract, Hvilchen sidste siden Kircherne bleve af hændede og solgte i ingen maade kand have nogen Kraft imod det Kongl/ig Aller naadigste Skiøde, Hvor Ved Klocheren er given adgang at søge Vederlag paa andre Maader, og alt saa Var Hand efter stæfnemaalet under alle vedbørlige Reservationer Dom i Sagen uden videre op hold ydmygst begierende med til strechelig Erstatning tillagt, for til føyede Processes Omkostninger; efter som Citanten S/igneu/r Fæster ey vilde tilstaae S/igneu/r Acherberg Anstand i Sagen endskiøndt, Der vare de ved Rætten som kunde Vidne og Attestere S/igneu/r Acherbergs foregivende om Hans Svaghed var Rigtig,

Saa blev Sagen optagen til Doms til Dend 1te Maij først kommende, Da Parterne Her paa stæden igien haver at møde, saa vel som heele Lau-Rætten.

Bøyde Lænds Manden efter Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens ordre hafde Ved Aschild Larsøn Daltvedt og Christen Andersøn Ascheland ladet indstæfne Barbra Halsteens Daatter Nu Værende hos sin Broder paa Rivenæs for at høre om Hun Vil til staae De ord Hun haver talt om Ole Sundland at Hand skulle hafd legomlig Omgiengelse med dend indstæfnte Barbra Halsteens Daatter, til Veder mæle i denne Sag er lige ledis indvarslet Ole Nielsøn Sundland.

Hvilchet Kald og varsel Skafferen Aschild Larsøn Daltvedt og

1736: 333

Christen Andersøn Ascheland ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have for 14 Dags Tiid siden forkyndt baade Barbra Halsteens Daatter og Ole Nielsøn Sundland.

De indstæfnte Barbara Halsteens Daatter og Ole Nielsøn Sundland mødte begge for Rætten.

Dend indstæfnte Barbara Halsteens Daatter udsagde for Rætten at Hun er ungefæhr 40 Aar gam/m/el, tienniste antog Hun hos Ole Sundland udi Vaar Aar 1734. Og var hos Ham til Juul Sam/m/e Aar, medens Hun var i Ole Nielsøn Sundlans Tienniste Var Barbare Halsteens Daatter med Ole Nielsøn Fahren til Schulstad udi Arne Schibred, hvor Ole Nielsøns Broder boer for at Hielpe Ole Nielsøn Sundlands Broder tillige med Ole Nielsøn Sundland Selv at spade sin Jord, som var sam/m/e Vaar Barbara Halsteens Daatter kom i Tienniste hos Ole Sundland, I dend Tiid Barbara Halsteens Daatter og Ole Nielsøn Sundland Vare paa Schulstad laae De begge udi Een stue paa Gulvet Een nats Tiid, da passerede det at Ole Nielsøn Sundland hafde \legomlig/ Omgiengelse med Barbara Halsteens Daatter paa bem/el/te Gulv, som Hun og Ole Sundland laae i noget Halm, udi Sam/m/e stue laae baade Ole Sundlands Broder og Hans Kone sam/m/e Nat da Ole Sundland hafde Legomlig Omgiengelse med Barbara Halsteens Daatter; Een anden gang hafde Ole Sundland Legomlig Omgiengelse med Barbara Halsteens Daatter, sagde Hun Selv, Da Hun til Lige med Ole Sundland hafde været udi Christen Aschelands Qværne Huus og skulde gaae der fra til Sundland, og det skeede paa Marchen eller Veyen.

Dend til Veedermæle ind stæfnte Ole Nielsøn Sundland sagde for Rætten at hand var gandske uskyldig og der paa Vilde giøre sin Eed;

Barbara Halsteens Daatter til bød og at giøre sin Eed paa det Hun hafde bekiendt paa Ole Sundland.

Her ved

1736: 333b

Beroer Sagen til neste Ting, efter som Ole Sundland beraaber sig paa at føre beviis paa sin side i Sagen.

Efter som ingen noget hafde videre at føre for Rætten blev Restantzerne saa vel forgangen Aars, som denne Termins oplæste, og som Ingen giorde nogen indsigelse der imod bleve De forseylede, Der paa Rætten ophævet.
 
 

Anno 1736 d/en 22 Martij blev først holdet Ting for Arne Tings Almue paa gaarden Yttre Arne, formedelst dend indfaldende Store Storm i gaar Dags Kunde Rættens Betienter iche kom/m/e til dend 21ste som var dend Rætte Ting dag, nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, og De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd. 1. Niels Andersøn Helle, 2. Erich Bastesøn Fogstad, 3. Halsteen Olsøn Rødland i Hans stæde Johannes Nielsøn Mieldem, 4. Johannes Johannissøn Rødland, 5. Johannes Olsøn Vesterlie, 6. Mons *Anders Hilland er svag i Hans stæd var Ole Johansøn Morvig, 7. Ole Simonsøn Fosmarchen, 8de Johannes Ingebrethsøn Helle tillige med Bøyde Lænds Manden Peder Arne-Tvedt og anden Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre breve, som paa Fol/io 318 og 319 findes extraherede, der nest

Schiøde udgivet af S/igneu/r Jesper von der \Velde/ til Sin Broder *Mons (Mon/sieu/r?) Jan von der Velde paa gaarden Øvre Eide. datert Bergen d/en 22 Decembr/is 1735.

Morti Fications Brev udgivet af De Høye Herrer i Det Kongl/ig Cammer Collegio paa dend Cautions Forskrivelse af Summa 300 Rd, som afg/aaen Rasmus Ingebretsøn Reebslager hafde udgivet for Her/r Stiftamt Skriver Heiberg. Datert Rente Cammeret d/en 20de Augusti A/nn/o 1735.

Arv og Gields fragaaelse efter afg/aaen Christian Christophersøn Reebslager, der boede og døde i store Sandvigen ved Bergen, lod Hans efterlatte Enche Siri Ivers Daatter læse. Datert Store Sandvigen d/en 6 Martij A/nn/o 1736.

Arv og Gields Fragaaels efter Peder Andersøn der boede i store Sandvigen lod Hans efterlatte Enche Berte Boes (Bols) Daatter læse. Datert Store Sandvigen d/en 11 Martij 1736.

Bøxel Sæddel udstæd af Søren Larsøn Gaid, men ratificert af Skifte Forvalteren og Commissarien

1736: 334

udi afg/aaen Henrich Larsøn Smits og Hustrues efter latte Sterfboe, Obriste Lieutenant de Berenfelt, Assessor Jacob Steensøn, Byefoget Niels Myhre og Notario S/igneu/r Johan Bart d/en 19de Martij 1736, <non> paa afg/aaen Jørgen Danielsøns Brug udi gaarden Jordal, der skylder Aarlig Landskyld af Et Pund og Nii Marcher Smør til Børge Halsteensøn Datert Bergen d/en 16de Decembr/is A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Marcusøn Seim paa egne og sin Værmoders Britte Holes Vegne til Niels Monsøn paa Et Pund og Aatte Marcher Smør udi Gaarden Indre Taqvam; som Hans Fader Mons Olsøn Brugt Haver. Datert Yttre Arne d/en 22 Martij A/nn/o 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Stephen Jensøn Toft paa Egne {og} Vegne, og som Lau Værge for Christi Arents Daatter Sahl/ig/ Gregus Tofts, til Lars Johannissøn Breedsteen paa gaarden Hylche af Landskyld Atten Marcher Smør. Datert Yttre Arne d/en 22 Martij A/nn/o 1736.

Johannes Breedsteen cont/ra Aschild Johansøn er forliigt.

Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen Hafde ladet ind stæfne Johannes Monsøn Langhelle for begangne Leyer maal i sit Egteskab med Siri Hans Daatter, endskiøndt Hand haver sin Hustrue i Live, i lige maade var indstæfnt Siri Hans Daatter til at bøde 12 lod Sølv for sit Leyermaal Hun haver begaaet med Johannes Monsøn Langhelle,

Hvilchet Kald og Varsel Thomas Seim og Mons Michelsøn Thuenæs, Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt for Johannes Monsen Selv, og Siri Hans Daatter Selv, som er paa Vaxdahl.

Dend ind stæfnte Johannes Monsøn Langhelle mødte Selv for Rætten, men Siri Hans Daatter blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, Hverchen mødte Hun Selv eller nogen paa Hendes Vegne.

Dend ind stæfnte Johannes frem stod for Rætten og tilstod at Hand har begaaet Leyer maal med Siri Hans Daatter, og sagde sig at være Fader til det Drenge barn Siri Hans Daatter haver fød,

I følge

1736: 334b

Stæfne maalet og Johannes Monsøns Egen frivillig bekiendelse paastod Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Dom over Johannes Monsøn Langhelle efter Loven Hvor paa følgende Dom blev afsagt for Rætten.

Efter som dend indstæfnte Johannes Monsøn Langhelle her for Rætten fri villig haver til staaet, at Hand haver begaaet Leyer maal i sit Egteskab med Siri Hans Daatter, saa bør Hand efter Lovens Siette bogs 13 Capitel 25 Art/icul at straffes paa sin yderste Formue alt inden 15 Dager efter Denne Lovlig forkyndelse under Nam og execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Dernest begierede Fogeden foreleggelse for dend ind stæfnte Siri Hans Daatter at møde til neste Ting, som Rætten bevilgede.

Dend 23 Martij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd,

Og efter som ingen hafde noget at føre frem for Rætten blev saa vel forgangen Aars, som denne Termins Restantzer oplæste, ingen giorde nogen indsigelse der imod, des Aarsag forseylede og Rætten der paa op hævet.
 
 

Blev holdet Rætt paa gaarden Tellevigen udi Sagen af S/igneu/r Hans Raunsberg ind stæfnt imod Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ General Told Forvalter Johan Garmans Efter leverske, til Vidners Førelse, nerværende De af Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen op næfnte Lau-Ræts Mænd. 1. Niels Andersøn Yttre Arne, 2. Niels Olsøn Espeli, 3. Johannes Johannissøn Rødland, 4. Mons Andersøn Hitland, 5. Jan Olesøn Vesterlie, 6. Ole Marcusøn Seim, 7. Niels Rasmusøn Espelie, og 8de Halsteen Olsøn Rødland tillige med Bøyde Lænds Manden for Arne Schibred Peder Larsøn Arne-Tvedt,

Hvor da efter at Rætten var Lyst i Dend Almægtiges Guds og Voris Aller naadigste Konges navn,

Mons/ieu/r Johan Simon Cramer producerede {der efter} paa Citantens Mons/ieu/r Hans Raunsbergs Vegne Citantens Reqvisition til Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts Befalings Mand over

1736: 335

Bergenhus Stift Her/r Ulrich Kaas af Dato 5te Martij nest afvigte tillige med Høy bem/el/te Herris paategnede Resolution af 9de Ejus dem til Rættens Holdelse, som for Rætten Lydeligen blev op læst og er af følgende Medfør, Der nest frem lagde bem/el/te Cramer Citantens udfærdige Hovet Stæfning af 16 Decembris afvigte Aar, med Paa tegning at være for De indbem/el/te Lovlig forkyndt, Hvilchen Hand begierede afhiemled, Sam/m/e Stæfning blev og for Rætten lydeligen op læst, og er saa ledis meldende:

Der nest fremstode Lænds Manden Peder Larsøn Arne Tvedt, Jens Monsøn {Monsøn} Mieldem, og Johannes Nielsøn Mieldem, Som ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at De for sidst afvigte Juule Helligt Lovlig haver indkaldet og varselet til denne Ræt Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ General Told forvalter Garmans Efter leverske, Commerce Raad Lyder Schultz, Velærværdige Her/r Jens Mariager, tillige med De i stæfningen nafn givne Vidner, lige som Deris paa stæfningen skrevne paategning udviiser;

Videre blev af S/igneu/r Johan Simon Cramer frem lagd Citantens i denne Sag udfærdigede Continuations Stæfning af 16 Martij hujus Anni, som og blev for Rætten lydeligen op læst, Hvilchen indeholder efter følgende,

Sam/m/e Continuations Stæfning blev Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemled af Lænds Manden Peder Larsøn Arne-Tvedt, Jens Monsøn Mieldem og Johannes Nielsøn Mieldem, at De hafde forkyndt bem/el/te Stæfning, saaledis for Mad/a/me Garmans, Commerce Raad Lyder Schultz og Velærværdige Her/r Jens Mariager, som Deris paa stæfningen skrefne forkyndelse udviiser dend 16 Martij sidst afvigte, Men for Ole Mølkraagen d/en 17de Ejus dem, og for Ole Schaar d/en 19de Martij nest efter;

Procurator Claus Blechenberg indfandt sig for Rætten for Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ General

1736: 335b

Told forvalter Garmans og de andre S/a/l/ig/ Garmans i denne Sag indstæfnte Arvinger Deris vegne, og forestillede at som Hand fornem/m/er, det Citanten Mons/ieu/r Hans Raunsberg ved Stefne maal af 10de Decembr/is A/nn/o 1734 skal have paa stæfnt sin formentlige Odels Ræt til gaarden Tellevigen og sam/m/e sin der ved intenderte Rættergang for dend Tiid taget i Betænchning samt under Een forandret Procedure indkaldet det udi Hans Sviger moders Sterfboe sluttede Skifte brev til Consistorial Rætten under Formodning, at faae bem/el/te Skifte Brev der forandret for saa Vidt S/a/l/ig/ Told forvalter Garman skal have nødt udlæg udi Gaarden Tellevigen, Hvilchen Sag Citanten udi Stæfnemaalet tilstaaer baade dend Niende Novembr/is afvigte Aar ved Endelig Dom at være paakiendt til Skifte Brevets Stadfæstelse, saa og bem/el/te Dom til denne Tiid Hverchen at være svæchet eller til Appellation indstæfnt Da paa det at under denne nu igien tagne forige begyndte og Een gang fra faldne Procedure iche noget skal under løbe stridende imod dend i Consistorial Rætten af sagde u-paa-anchede Dom, saa vil Comparenten paastaae at Citanten vorder til holdt forinden noget videre i Sagen foretagis til Rættens oplysning at frem legge saa Vel bem/el/te Dom, som det der ved paa kiendte Skifte Brev, Hvor efter Comparenten nermere skal tage til Gienmæhle til de indstæfnte Vidner at anhøre.

Johan Simon Cramer paa Citantens Raunsbergs Vegne replicerede, at Hand hafde ventet Procurator Blechenberg hafde taget information af de indkomne Stæfninger om Hvad Sag det er, som er paastæfnt og skal Handles om, men Comparenten kunde begribe af tilførte Protocollation det Hand, nemlig Proc/urator Blechenberg enten iche haver læst og forstaaet Stæfningen Rætt eller ogsaa for at Viise sin

1736: 336

Klygtighed, men uden raison og til Actens fylde haver Dictert foranførte Proposition, Thi her tracteris iche Hverchen om Skifte Brevets behandling eller dend der om af fattede Consistorial Dom, men her er stæfnt Vidner, Hvor med Citanten i Rette Tiid og paa Rætte Stæd om fornødent giøris, vil beviise at Hans afg/aaen Sviger Forældre Haver været odels Eyere til denne Gaard Tellevigen, lige saa, at De paa bem/el/te Gaard haver vundet Odels Hævd, og Hvor om, og iche om andet denne Rætter gang u-forgribelig maa Handle og tractere, thi paa staaer Comparenten at De Vidner, som kunde være nerværende maatte admitteris til forchlaring og der nest Deris Vidne i følge Lovens 1 Bogs 13 Cap/itul 9de Art/icul med Eed bekræfte.

Mons/ieu/r Blechenberg replicerede at Hand ganske Lettelig af Citantens Stæfne maaler Har kundet begribe, at Citanten og samtlige Hans Medarbeydere finder heel besverligt, at faae Een lige banet Vey til Citantens prætenderende Rettighed til gaarden Tellevig, og at Hand der for begynder at an legge To, men paa det at disse Tvende Veye iche skal kom/m/e i Confusion til Irringer imellem de Rætter for Hvilche saa danne Hans Veye skal paa skiønnis, saa er Hans forige procedure iust til dend Ende indrettet, Hvilchen Hand og formoder i alle Maader skal findes billig, og indstiller det under Rættens Skiøn.

Citanten Reserverede sin Lovlig Tiltale imod Procurator Blechenberg for Hans unødvendige Vidtløftighed og brugende udflugt, for det Øvrige paastod Citanten, som for hen, Vidner afhørte, der paa gav Rætten følgende

Rætten kand iche biefalde Procurator Blechenbergs Paa stand, Men tillader de Lovligen indstæfnte Vidner at udsige og giøre Deris forchlaring i følge stæfningens indhold.

1736: 336b

Der paa blev Vidnerne, saa mange, som her vare paa stæden nerværende frem kaldede, og Eeden for Dem af Lovbogen Lydeligen oplæst, der nest Separerte og udviste af Dom/m/eren, undtagen det første Vidne

1. Johannes Olsøn boende paa gaarden Børtvedt, som frem stod for Rætten, blev formanet at udsige saa ledis nu for Rætten sin Sandhed, som Hand siden med Een goed og Reen Samvittighed agter sit udsigende at bekræfte Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven; Der paa udsagde bem/el/te Johannes Olsøn Børtvedt at Hand nu først kom/m/ende Høst er Fem og Sytti Aar, er fød paa Een gaar(d) strax ved Ham/m/ers Præste gaard som kaldes Sandahl, har boed paa dend *gaaer (gaard) Hand nu besidder navnlig Børtvedt Fem og Fyrti Aar, har og tient Citantens Hans Raunsbergs Hustroes Fader navnlig Her/r Christen Urdahl udi Fem Aar; af Dom/m/eren blev dette Vidne tilspurgt om Hand Vidste denne om tvistede gaard Tellevigen har til forn hørt Kongen til, der til, dette Vidne svarede ney Hand det iche Vidste. Der nest ud sagde Vidnet at Ham var vel Vitterligt, at afg/aaen Capitain Schot boede her paa gaarden Tellevigen, Veed iche heller rettere end bem/el/te Capitain Schot var Eyere til denne gaard Tellevig, iche heller hørte Vidnet nogen sige andet, end bem/el/te Schot var Eyere til denne gaard Tellevig, Vidnet er og vidende, at da Capitain Schots Frue Døde, fløttede bem/el/te Capitain Schot her fra gaarden, Og Hand blev efter folchis sigende Capitain Vagtmester i Bergen; og efter at Capitain Schot var her fra Tellevigen fløttet, Var Vidnet med at fløtte de Huuse her fra gaarden Tellevig til ØeJorden for S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl, som ellers Kaldes Lille

1736: 337

Ham/m/er, Hvor S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl til sin døds dag boede, og Hans nemlig Her/r Christen Urdahls, Hustroe ligeledis boede der til Hun ved døden afgich, Vidnet svarede paa Mons/ieu/r Cramers spørgsmaal, at Hand altid har hørt at gaarden Tellevig var Her/r Christen Urdahl Eyere til efter at Capitain Schot dend hafde qvittert; Vidnet har og Seet, at {naar} \Eengan(g)/ Hand, Deponenten, haver betalt Landskyld til Her/r Christen Urdahl, var og Tellevigs Mænderne sam/m/e Tiid og hos S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl for at betale Landskyld, men det var dog ichun Eengang Vidnet det saae, og ibland sam/m/e Mænd, der dend gang fra Tellevigen betalte S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdal Landskyld, Var Een af navn Thore.

Procurator Blechenberg for Mad/a/me Garmans forestillede: at i henseende Hand noch fornem/m/er, det Citanten iche med adkomster kand, men ved Vidners forchlaringer vil beviise, det Hans Sviger Fader S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl efter Een Mand navnlig Capitain Schot skulle være bleven Eyer for gaarden Tellevigen, og saa ledis Citantens absigt (Tysk. absicht = hensikt, mening) <er> iche at beviise det Her/r Christen Urdahl som Een bevislig retmessig Eyer til gaarden Tellevig, der paa skulde have vundet Odel efter Loven, men for nem/m/elig, at Hand har været Eyer,

Saa til spurgte Blechenberg Vidnet 1mo Om hand, Vidnet, nogen sinde Har læst noget Publicert Schiøde enten fra Capitain Schot eller andre til S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl: for det andet, eller pro 2do, Om Vidnet har hørt noget Kiøb slutte Ved Hvilchet Her/r Christen Urdahl i Vidnets over værelse og paa hør har til kiøbt sig gaarden Tellevigen af Capitain Schot eller andre. 3tio Om Vidnet Veed, at Dend Landskyld som i Vidnets paasiufn skal være betalt til S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl er betalt

1736: 337b

Til Ham, nemlig Her/r Christen Urdahl, som Een Fuldmægtig, Commissionaire, Pandthaver eller Virchelig Eyer.

Til det 1ste Spørgsmaal svarede Vidnet, som til Ham af Mons/ieu/r Blechenberg blev formert paa Mad/am/e Garmans vegne; at Hand, Vidnet iche Kand læse Skrift, haver iche heller hørt noget Skiøde læse som Capitain Schot kunde have udgivet paa gaarden Tellevig til S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl. Til det andet Spørgsmaal svarede Vidnet at Hand iche var vidende noget Kiøb var sluttet imellem Capitain Schot og Her/r Christen Urdahl om gaarden Tellevig. Til det 3die Spørgsmaal Svarede Vidnet, at Hand iche Veed Enten dend Landskyld Vidnet forhen haver forchlaret af Tellevigs Opsidere i Hans, Vidnes, nerværelse haver til S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl betalt, er betalt til H/er/r Christen *Urdhal, som Fuldmægtig for Een anden, Commissionaire Pandthaver eller Eyere, men refererte sig til sin for hen giorde forchlaring.

Mons/ieu/r Cramer paa Procurator Blechenbergs giorde proposition svarede at der som enten Skifte-Forvalteren i afg/aaen Mad/a/me S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahls Sterfboe hafde til Arvingerne præcaveret denne Gaards Adkomster eller og Mad/a/me Garmans, som dennem formodentlig med Gaarden Tellevig maa have faaen sig tilleverdt, der med Vilde frem kom/m/e til Sagens og Sandheds oplysning, saa hafde denne Rætter gang været u-fornøden, alt saa faaer vel Citanten see sin Sag bestyrchet paa dend bested og lovlig Maade som nu kand være giørlig for Hand, helst efterdi og udi Aaret 1699 da gaarden Tellevig er af Capitain Schot ved Schiøde bebrevet til oft bem/el/te S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl, dend da værende Sorenskriver ved navn Aboe er kom/m/en fra Embedet og hans førte Protocoller

1736: 338

i Confusion, der for agtede Cramer u-nødig videre her om at besvare Procu/rator Blecenbergs tilførte.

(2.) Det 2det Vidne Erich Fusesøn boende paa gaarden Indre Horvigen blev indkaldet og erindret saaledis først at udsige Hvad Hand om denne Sag kand være vidende, som Hand siden ved Eed agter med ubeskaaren og reen Samvittighed at bekræfte med oprachte Fingre efter Loven. Der paa Hand udsagde først, at Hand til førstkom/m/ende Juul bliver 55 Aar; Veed iche at denne om tvistede gaard Tellevigen haver til hørt Kongen eller Cronen, men for Fire og Tredive Aar [siden?] kom Vidnet at boe paa gaarden indre Horvig, som hand, Vidnet endnu beboer, Sam/m/e Jorde part Bøxlede Vidnet af S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl; Vidnet Veed iche andet end S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl baade Eyede gaarden indre Haarvigen og denne gaard Tellevig, som Rætten i Dag bliver holdet paa, efter som baade Vidnet og De dend Tiid paa gaarden Værende Tellevigs opsidere \paa/ Een gang efter dend store ilde brande hafde været i Bergen betalte Landskyld til S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl af Gaarden Indre Horvig og Gaarden Tellevig, Vidnet haver og hørt sige at Her/r Christen Urdahl eyede gaarden Tellevig og skulle have kiøbt den af Capitain Schot, haver iche heller hørt at nogen anden dend om vudne Tiid skulle have været Eyere til denne gaard Tellevigen end S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl.

Paa Procurators Blechenbergs 3de til det første Vidne giorde Spørgsmaaler svarede dette Vidne: Til det første spørgsmaal svarede Vidnet ney. Ligeledis svarede Hand til \det/ andet ney iche videre end Hand hørt andre sige det, Til det 3die Spørgsmaal svarede Vidnet, at Hand

1736: 338b

Iiche heller ved rettere Eend S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl Selv var Eyere til gaarden Tellevig efter som hand tog imod Landskylden af bem/el/te gaard Tellevig og folch sagde og Hand Her/r Christen Urdahl var bem/el/te gaards Eyere, har iche heller hørt nogen sige andet end Her/r Christen Urdahl og ingen anden Eyede Tellevig, Vidnet Veed og at Alle Opsiddere paa Tellevigen Kaldede Her/r Christen Eyer til bem/el/te gaard, og før Vidnet kom til at boe paa indre Horvigen Vare Huusene allerede fløttet her fra Tellevigen til Lille Ham/m/er hvor Her/r Christen \be/boede Dem.

(3.) Det 3die Vidne Svanche Nielsøn boende paa Gaarden Vallestrand blev indkaldet og formanet af Rætten iche at sige andet end Hvad Hand med Een god Samvittighed ved Eed med oprachte Fingre efter Loven agter at bekræfte Hvor paa Hand udsagde at hand blev nu 63 Aar til Juul sidst afvigte, Veed iche heller om denne gaard Tellevigen haver ligget under Kongen eller Cronen tilforn, eller Kongen haver været Dens Eyere: at hand Vidnet for 36 Aar siden Kom af Her/r Christen Urdahls Tienniste og Aaret tilforn hafde Her/r Christen Urdahl Kiøbt gaarden Tellevig, af Capitain Schot, Vidnet var iche selv nerværende og hos da Capitain Schot og Her/r Christen sluttede Kiøbet, Men S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl haver selv sagt Vidnet det, medens Vidnet Var hos Her/r Christen Urdahl og Aaret før Vidnet Kom af sin Tienniste leverte Her/r Christen Urdahl Vidnet Et Schiøde Hand, Vidnet skulde fahre til Tinget med for at Lade Publicere af Sorenskriveren, men enten det Var Et Schiøde paa Gaarden indre Horvigen eller denne gaard Tellevigen kand Vidnet iche for vist sige, Men

1736: 339

Dette siger Vidnet sig at kand erindre, at S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl, dend tiid Hand leverede Vidnet Schiøde, sagde at det var Capitains Schots Schiøde, sam/m/e Tiider hafde Vidnet og hørt at S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl af Capitain Schot hafde kiøbt baade indre Horvigen og denne Gaard Tellevigen, Paa Spørgsmaal af Mons/ieur/ Blecenberg svarede Vidnet, at det Var Vaar Tinget da Vidnet leverte Sorenskriveren om vudne Schiøde til Ting lysning.

(4.) Det 4de Vidne Mons Andersøn boende paa gaarden Miotvedt blev indraabt, og advaret iche andet at udsige end Hvad Hand med Een god og frelst Samvittighed Ved Eed med oprachte Fingre agter at beEdige. Der paa Hand udsagde at Hand er 46 Aar gam/m/el, Veed iche at gaarden Tellevigen haver været Kongens godz, Men Vel at Hands, Vidnes, Fader navnlig Anders haver boet her paa gaarden Tellevigen, og fra Vidnet var Tii Aar gam/m/el Veed Hand at Hans Fader haver betalt Landskyld af denne gaard Tellevigen til S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl Aarlig, saa vel som de andre 3de Opsiddere, der dend Tiid beboede gaarden Tellevigen tillige med Vidnes Fader, Vidnet veed og at Een Mand Ved navn Rasmus Hauchaas Var dend første, som Bøxlet Een Jorde part af Denne gaard Tellevigen, af S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl efter Hand S/a/l/ig/ Urdahl bem/el/te Tellevig hafde faaet af Capitain Schot, efter Rasmus Hauchaas hafde bøxlet sin part at Tellevigen, Veed Vidnet og at Ole Magnesøn, som nu er i Hospitalet og Vidnets Svoger lige ledis bøxlede Een Jorde part af S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl, dend 3die Vidnet Veed der bøxlet af S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl var Johannes

1736: 339b

Mosevold, dend 4de Mand Jens Olsøn Hand bøxlet af S/a/l/ig/ Urdahls Enche, ligeledis Een Jorde part af gaarden Tellevigen, Vidnet hørte iche nogen anden, som blev Kaldet Eyere til denne Gaard Tellevig end S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl, men alle Opsidderne paa denne gaard Tellevig holdte Ham for Eyere til bem/el/te gaard, og da Skiftet blev holdet efter Vidnes Moder Var S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl selv paa Skiftet, som Eyere, Hvilchet var brugelig i de Tiider, som er 33 Aar siden, To Aar der efter {døde} da Vidnes Fader døde, sendte S/a/l/ig/ Urdahl Een anden paa Skiftet for sig Ved navn Peder Lem, efter som S/a/l/ig/ Urdahl selv ej dend Tiid hafde leylighed; Kramer til spurgte Vidnet, om iche Jordrotten i om vundne Dage {giorde} Selv forvaltede Skifterne og iche Sorenskriveren: Vidnet svarede at paa Skiftet efter Hans Moder var S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl Selv med Lænds manden og 2de Mænd til at fuldføre det, men efter Vidnets Fader var Peder Lem paa S/a/l/ig/ Christen Urdahls Vegne for at forvalte Skiftet tillige med Lændsmanden og 2de Mænd, Men om det var Skich i De Dage at Jordrotten selv forvaltede Skifterne og iche Sorenskriverne, skulle forvalte{ren} Skifterne Veed Vidnet iche, Men det Veed Vidnet at S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl gav Vidnet Laadseddel paa dend Arv Vidnet tilfaldt efter sin Moder. Mons/ieu/r Blechenberg tilspurgte Vidnet om hand kand under sin Eed forchlare, det Hand vist er vidende at Her/r Christen Urdahl har ud givet Bøxel Seedlerne og oppebaaren Jordrottelig Rettigheder og Herligheder enten paa Egne Vegne eller som Fuldmægtig for Een anden eller til Liqvidation paa gield for Rette Eyere? Vidnet svarede, at

1736: 340

Hand iche veed nogen anden er bleven holdt for Eyere i omvudne Tiid end Her/r Christen Urdahl efter at Hand hafde kiøbt gaarden Tellevigen af Capitain Schot. For det andet om Vidnet Veed noget andet, Hvor af Hand kand forchlare at Her/r Christen Urdahl har faaet gaarden Tellevigen fra Capitain Schot end, at hand har hørt det sige, Hand har hørt Her/r Christen har udstæd Bøxel Seddeler til Opsidderne og af Dem oppebaaret Landskyld? Der paa svarede Vidnet: at Da Capitain Schot var fløttet her fra, lod S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl {give} Opsidderne paa Tellevigen Vide, at Hand, neml/ig Her/r Christen Urdahl var bleven Deris Eyere, og De her efter skulle betale Deris Landskyld til Ham, Hvilchen Vidnes Deposition, sagde hand at have hørt baade af sin Fader og andre paa Tellevigen boende Opsidder(e), Vidnet Veed og at efter S/a/l/ig/ Christen Urdahl hafde Ladet Vidnes Fader og de andre Opsidere Vide at Hand var bleven Eyere af denne gaard Tellevigen, haver S/a/l/ig/ Urdahl baade udstæd Bøxel Seddel til Vedkom/m/ende, som skulle og ville Bøxle, samt oppebaarne af Læylændingerne Aarlig Landskyld, Saa Længe Hand S/a/l/ig/ Urdahl Levede det Sam/m/e har og S/a/l/ig/ Urdahls Enche giort i medens Hun var i Live.

5. Det 5te Vidne Ole Monsøn boende paa gaarden Melcher-Aaen blev indkaldet og advaret iche at sige andet end Hvad Hand Ved sin Sahligheds \Eed/ med oprachte fingre efter Loven her efter kunde bekræfte: Der paa sagde Hand sig at være Tre og Sytti Aar gam/m/el, Veed iche at denne gaard har været Kongens eller Cronens gods, men Vel hørt sige at denne gaard haver S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl

1736: 340b

Kiøbt af Capitain Schot for Sex og Tretti Aar siden til visse, og noget der efter ungefæhr Et Aar tog Her/r Christen Urdahl de Huuse bort, som stod Her paa Tellevigen og fløttede Dem til Lille Ham/m/er, Hvor udi baade Her/r Christen Urdahl saa længe Hand levede, og Hans Hustroe siden efter Her/r Christens Død boede, Vidnet Veed og at de Opsiddere Her boede paa Tellevigen haver betalt Lanskyld til S/a/l/ig/ Christen Urdahl, Vidnet haver iche heller hørt andet end Capitain Schot var første Eyere til denne Gaard Tellevigen og efter Ham S/a/l/ig Her/r Christen Urdahl. Paa de 3de til det første Vidne af Mons/ieu/r Blechenberg giorde Qvæstioner: svarede det Vidne, saaledis: Til den første Qvæstion svarede dette Vidne ney, Til den anden Qvæstion: Vidnet svarede Hand iche haver været nerværende Da S/a/l/ig/ Capitain Schot og Her/r Christen Urdahl sluttede Kiøb om denne gaard Tellevigen. Til det Tredie svarede Vidnet at hand hørte iche andet End S/a/l/ig/ Urdahl tog Landskylden, som Een Eyere.

Efter at Disse Fem Vidner for Rætten var afhørte og ingen af Parternes Fuldmægtiger hafde flere Qvæstioner at Formere til Dem, bleve De alle Fem nemlig Johannes Olsøn boende paa gaarden Børtvedt udi Hossanger Skibred, Erich Fusesøn boende paa gaarden Indre Horvigen her udi Arne Schibred, Svanche Nielsøn boende paa Gaarden Vallestrand i Mielde Schibred, Mons Andersøn boende paa gaarden Miotvedt udi Herløe Schibred, og Ole Monsøn boende paa gaarden Melcher-Aaen her i Arne Schibred, frem kalde og for dem alle lydeligen oplæst Hvad de for Hen her for Rætten hafde udsagt i denne Sag og forchlaring

1736: 341

Sam/m/e Deris udsigende uden Ringeste forandring til stode \De/ i alle Maader Rigtig at være, der paa De udsagde at det de haver forchlaret om Gaarden Tellevigen er denne Gaard Tellevigen, som Rætten i Dag er bleven holdet paa, Der efter aflagde Samtlig Fem Vidner Deris Eed med oprachte Fingre efter Loven Hver for sig at de iche hafde sagd og Vidnet andet End Hvad de haver hørt, seet, og Veed.

Der paa af Citantens Fuldmægtig S/igneu/r Cramer blev frem lagd Een \som Cramer sagde/ af S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl og Hans S/a/l/ig/ Kiæriste holdte Journal over Deris Jorde godsers indkom/m/er begyndt udi Aaret 1698 - og sluttet i Begyndelsen af Aaret 1723, Hvor af Hand begierede i Tings Vidnet indført og ind draget alt Hvad som denne gaard Tellevigen vedkom/m/e Kand, som er Hvad Landskyld og af Hvem med hvis Videre der tilhørende til Eyere Aarlig er vorden betalt, Hand begierede og at det maatte blive merchet og indført, at bem/el/te Journals 3de første Blader begyndes med disse ord. Indtægt af Mit Jorde godz, skrevet \som Cramer siger/ af Her/r Christen Urdahl med Egen haand, som Comparenten med Vidner Vil opliuse, til Hvilchen Ende Hand i Rætten præsenterede det Eene Vidne navnlig Daniel Raunsberg, Hvor paa Rætten imod tog bem/el/te saa Kaldede Journal,

Der nest frem stod Efter stæfnemaalet, Mons/ieu/r Daniel Raunsberg Borger udi Bergen og der sam/m/e stæds boende, og Ved aflagde Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde at Hvad der er skreven udi dend af S/igneu/r Johan Simon Cramer paa Citantens Mons/ieu/r Hans Raunsbergs Vegne frem lagde {og} Journal, {er} fra dens begyndelse

1736: 341b

nemlig Aar 1698, {dend da er begyndt,} og til dend 31 Augusti Aar 1708 inchlusive haver S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl med Egen Haand i bem/el/te Journal Skrevet, og alt det er Virchelig af S/a/l/ig/ Christen Urdahl Selv skrevet og iche af nogen anden Skrevet, og Hvad siden er Skrevet i bem/el/te Journal Veed Vidnet iche rettere end det Jo er skrevet af Hans S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahls Enche Anne Garman.

Mons/ieu/r Blechenberg tilspurgte S/igneu/r Raunsberg Om hand er Vidende at S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl har oppebaaret alle De i dend frem lagde Journal Antegnede oppebørsler fra 1698 til 31 Augusti 1708 for sin Egen eller for andris Reigning? Mons/ieu/r Daniel Raunsberg svarede: at Hand intet andet er Vidende, end at sam/m/e Oppbørsel er for Hans, Her/r Christen Urdahls Egen Reigning og Eyendom og at Hand intet er Vidende eller har hørt {at være} nogen anden har Været Eyere til de udi Journalen om-meldte Gaarde Pladser, end som S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl;

Mons/ieu/r Blechenberg paa stod at Deponenten skal explicere sig til dend fremsatte Qvæstion om Hand Directe kand bekræfte under sin af lagde Eed, det Her/r Christen Urdahl fra 1698 til 1708 d/en 31 Augusti selv har været Eyere for alle de Jorder, Hvor af Oppebørslerne i dend frem lagde Journal findes antegnet? eller om Hand, Vidnet, Directe kand benegte at aldeelis intet der af for andres Reigning af Her/r Christen Urdahl har været oppe baaret? Vidnet tilbød sig at svare, men Cramer vilde først giøre sin indsigelse imod Blechenbergs Spørgsmaal

1736: 342

før Vidnet maatte efter Hans formeening svare paa Qvæstionen, der paa lod Cramer indføre at Hand iche finder rettere af Vidnes Deposition end Hand io reent og tydelig noch haver af lagt sin forchlaring efter stæfne maalet udi Hvilchen Hans forchlaring staar tydelig tilført, at Vidnet iche haver hørt til nogen Ejer mand angaaende det i Journalen Specificerede Jorde godz, anden end afgangne Her/r Christen Urdahl, thi paa stod Hand at Blechenberg til over flød og forvirring og dette Tings Vidnes opfyldelse \ej/ maatte saaledis nyde frem gang til at raade sig selv, Hvor om Hand i alt forbeholdte sin Principal alle Lovlige forbeholdenheder.

Mons/ieu/r Blechenberg formeente at Cramers Indsigelse mod Comparentens tydelige Qvæstion af Rætten skal befindes at hensigte til Sagens rette oplysning at faae skiult og des Aarsag kand iche Vendte dend af Rætten at blive tagen i nogen Consideration, men forMeener at erholde Vidnets positive svar,

Hvor paa Mons/ieu/r Daniel Raunsberg svarede: iche at være ind stæfnt til andet end bevidne om det er den S/a/l/ig/ Mands Her/r Christen Urdahls egen Hændig Haand, som udi den producerede Journal fra A/nn/o 1698 til 1708 in Augusto er anført Hvor til Hand og haver af lagt sit Vidne, Hvor til Hand sig refererer.

Mons/ieu/r Blechenberg udbad sig Rætten(s) assistence aller helst Vidnet har tagen til gien mæle for denne Ræt, at Hand maa tilholdes at svare og af legge sit Vidnes byrd, lige efter Lovens første Bogs 13 Cap/itul 7 Art/icul

1736: 342b

Og indtil saadant skeer, saa declarerer Comparenten, dend frem lagde saa kaldede Journal for nogle Løse u-efterretlige Blade mueligen ud Copierede Hist og her af Jorde bøger for at øve sig i at skrive. Compres, og det aller helst bem/el/te Blade under Vidnets Signete ere sam/m/en hæftede, og med Hans paa teigning uden for Rætten /: og mueligen efter Citantens begier med Hvilchen Hand er beslegtiget om iche og besvogret :/ fri villig Verificeret.

S/igneu/r Cramer var forundret over Procurator Blechenbergs Dristige u-artighed i det Hand beskylder Een saa bekiendt og brav samt reputerlig Mand som S/igneu/r Daniel Raunsberg er, for sit Vidnisbyr(d) for resten Anviiste Comparenten Et Bøxel Brev udfærdiget af Her/r Christen Urdahl under 15 Septembr/is A/nn/o 1704 til Mons Hanevig paa dend halve deel i Klauens Laxe Verper, som Sorterer under den/n/e gaard Tellevigen til Conference med dend indleverte Journal, thi der af skal Rætten befinde at begyndelsen i Journalen som for hen er indført og den anviiste Bøxel Sæddel er skreven med Een Haand, bem/el/te Bøxel Seddel begierede Comparenten sig af Rætten extradert naar den er vorden Conferert,

Mons/ieu/r Blecenberg paastod Rættens Kiendelse og begierede at Daniel Raunsberg maatte directe svare paa det sidste af Ham til Vidnet giorde Spørgsmaal,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som S/igneu/r Daniel Raunsberg haver her for Rætten giordt sin forchlaring udi sagen saa vidt dend i

1736: 343

Rætten frem lagde og saa Kaldede Journal til Citantens for(?) Hans Raunsbergs begiering er bleven op fyldt, alt saa er det i *fylge Loven Et Vidnes Pligt, samme at svare til Contra parters Spørgs maal, som Citanters, aller helst siden den i Rætten frem lagde Journal, er \vi/Daumert (vidimert = bekreftet), som Citanten Vil bruge til Et Beviis udi denne sag, for der efter i sin Tiid at tilvinde sig gaarden \Tellevig,/ Hvor fore Rætten finder for Lovlig at S/igneu/r Daniel Raunsberg positive bør svare paa S/igneu/r Blechenbergs Spørgsmaal.

Til denne Decision svarede Daniel Raunsberg at Hand 2de ganger haver sagt og endnu 3die gang siger at Hand iche veed Rættere end det i \dend/ producerede \Journal/ befundne Jorde godz er S/a/l/ig/ Christen Urdahls Ejendom, haver ej heller anderl/edis (andet?) hørt, at nogen Anden der udi er det ringeste Eyende og andet Hverchen Veed Hand eller kand forchlare.

Cramer tilspurgte Vidnet om Hand iche forstod og meente dend sam/m/e Tiid og Aaringer, som den indkomne Journal indbefatter, Vidnet svarede: min Meening er ey Anderledis:

S/igneu/r Cramer frem lagde til denne Acts følge Een af Citanten under 10 Decembr/is 1734 udfærdiget stæfning, Hvor om ellers i Hovet stæfningen, som i Dag er indkom/m/en noget er bleven meldet, dernest efter som Her/r Jonas Mechelborg iche er ind kom/m/en med sin Eedelig Deposition efter stæfnemaalet, saa i anleedning af L: pag 123 u o (?: a 9)

1736: 343b

Som allernaadigst fore siger, at Odels Vidner skal føris til Aastæden, paa stod Hand foreleggelse for Her/r Mechelborg til Hvad Tiid Rætten determinerer, at bære sit Vidne.

Mons/ieu/r Blechenberg reserverede sin Principalinde omnia Reservanda.

Efter som Velærværdige Her/r Jonas Mechelborg ey Ved Sagens paaraab i Dag sig indfandt, saa gives Ham her Ved Lau dag at møde her paa stæden først kom/m/ende 15 Maij at Vidne og sige Hvad Han er Viden(de) udi denne Sag efter stæfnemaalet.

Der paa blev Rætten for denne gang op hævet.
 
 
 
 

Anno 1736 den 25 Aprilis blev efter Mons/ieu/r Jan von der Veldes forlangende og paa Hans Ansvar holdet {.es..se} besigtelse paa gaarden Øvre-Eide her udi Arne Schibred nerværende Lau ræts Mænd, som efter Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens ordre til Lænds manden af bem/el/te Lænds Mand Peder Larsøn Arnetvedt var op næfnte, nemlig 1. Halsteen Rødland, 2. Johannes Johannissøn Eichaas, 3. Ole Jørgensøn Selvig, 4. Johannis Johannissøn Rødland, 5. Stephen Gregoriisøn Eichaas og [6] Anders Olsøn Qvame tillige med Bøyde Lænds manden Peder Larsøn Arnetvedt;

Mons/ieu/r Jan von der Velde var selv tilstæde Ved forretningen, da dend blev begyndt, og tog for næfnte {Mænd} Lauræts Mænd udi Øyesiufn først

Vaan Huuset af Tøm/m/er op bygt udi Længden 18ten norske Alen og udi breden 12 Norske Alen, Der udi Var 3de Logementer, Een stor Stue, Et Camer nest Ved, og et andet lidet Camer, som til et Spise Cam/m/er, der ved igien, {forb} under Huuset er Een Muuret Kielder,

forbem/el/te Huus blev Vurderet for 30 Rd

Kielderen blev á parte Vurderet for 50 Rd

--------

Tilsammen 80 rd

Der nest blev efterseet Hvad Reparation paa bem/el/te Huus behøvedis

1736: 344

1. Huusets Tag Manqverer Renner, Vand Boer, Køler og

500 á 600 Panner, Som i det Mindste med Arbeyds Løn Vil Koste 12 rd

2. Til Ganderne og Bord taget Vil gaae 36 Tylter Bord, Hver

{med} Tylt med opførsel Vil i det mindste Koste á Tylten 2 mrk 4 sk er 13 rd 3 mrk

Til Arbeyds Løn Og Spicher vild til gaae 8 rd

3. I Huuset er 44 Vinduer, der Duer lidet eller intet, Vinduerne

Ram/m/erne og Karmer er ichun af liden Verdie, Det Vil Koste at sette

nye Vinduer med Ram/m/er og Karmer i Huuset 44 rd

4. Til Sue-Tages forbedring Vil med gaae Sex Tylter Bord,

Hvilche med Arbeyds-Løn og Spicher Vil Koste 6 Rd

5. Gulvet, Loftet og Skorsteenen behøvede Reparation, Hvilchen

Disse Mænd sagde ey Vidste at kunde Vurdere eller taxere.

Udi Huuset fandtis ingen Kachel Ovn.

Floren fandtes og i slet Tilstand, stod til nedfald og iche kunde

Vurderis for mere end 6 Rd

Høe Løen paa gaarden i dends slette Til stand blev Vurderet for 24 rd

Dend Løæ, som staaer udi udmarchen blev taxeret for 16 Rd

Dend liden Stue, som Opsidderen holder Huus i og beboer

blev Vurderet for 4 rd

Paa gaarden fandtis ingen fiske Dam i stand uden Een Mons/ieu/r von der Velde, som Mændene Vidste, hafde forbedret med steen og Torv, Hvilchen Mons/ieu/r von der Velde sagde at have kost Ham at sætte i den stand, som den nu er, med Arbeyds Løn og tilfang 30 Rixdr - til Viisse, Hvilchen Omkostning Mons/ieu/r von der Velde sagde sig let at kunde beviise

1736: 344b

Mændene forchlarede paa Mons/ieu/r von der Veldes Spørgsmaal, at før nogen Bonde Kunde beboe denne gaard, maae de nye huuser blive Op bygte, nemlig Een Bore stue, Een Melche bue Et IldHuus. Gierds gaarden er og i slet Stand og behøver rundt om iche liden Reparation, Ager og Eng findes og i slet Tilstand. Huusets forgaard er og Øde og der om ingen Muur eller Planche Værch, Udi Kielderen Var intet Gulv, der til ey heller Dør behøvedis og udspichning.

Ved Denne Forretning var og nerværende Procurator Johan Simon Cramer, Som Fuldmægtig for Assessor Hansøn, og tilstod at gaarden Var i lige stand nu, som dend var, da hand over lod dend til Auction.
 
 
 
 

A/nn/o 1736 dend 1 Maij blev udi Sagen af Zacharia(s) Fæster indstæfnt Contra Jørgen Acherberg givet følgende

Vel haver Citanten Zacharias Fæster Ved Stefnemaal af Dato Bergen d/en 4 Julij A/nn/o 1735 her for Rætten ladet indvarsle Klocheren for Haugs Præste Gield S/igneu/r Jørgen Acherberg til at betale nogle afepfter (effecter?) af gaarden Hundham/m/er bem/el/te Klocher udi Mange Aar har været beneficert og des Aarsag oppe baaret. Til at beviise Hand Fæster er Eyer til Haugs Præste Gields Kircher; haver Fæster her udi Rætten frem lagd et Schiøde udgivet til Ham af Justitz Raad Krags Frue Ingebore Marie Knagenhielm datert Bergen d/en 15de Martij A/nn/o 1734 paa bem/el/te Haugs Præste giælds Kircher, Men naar nu Dette af Fæster i Rætten lagde Schiøde efter seis, Da finder Rætten her \ sam/m/e / bem/el/te Schiøde af Frue Krags til Fæster udgivet aldeelis at Være stridig indrettet imod Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning{er} af Dato 25de Februarij A/nn/o 1733. Thi aller høyst bem/el/te Forordning byder og befaler {at} naar nogen af De Kircher \i Norge/ bort sælgis, som Deris Maj/este/ts elskelig Her/r Fader Sahlig og Høy lovlig Ihukom/m/else haver udstæd Schiøde paa, Da skal udi Schiødet, saa fremt det ellers nogen Magt skal have, ord fra ord indføris dend 3die Punct eller Condition

1736: 345

af aller høyst bem/el/te Kongl/ig udstæde Schiøder og til dend Ende er Dend 3die Punct af De Kongl/ig Schiøder paa Kircher i Norge udgiven ord Lydende indført i aller høyst bem/el/te Kongl/ig Forordning, paa det alle der om kand Være Vidende, Der nest befaler forbem/el/te Kongl/ig Aller naadigste Forordning at udi slige Schiøder skal oprigteligen nævnes, Hvad der gives for eller betalis for \de/ Kircher; Udi dette Frue Krags til Fæster udgivet Schiøde burde absolute Dend 3die Punct eller Condition af De Kongl/ig Schiøder Været indført /: i Henseende Deris Kongl/ig Maj/este/ts \ S/a/l/ig/ / Her/r Fader Kong Friderich dend Fierde Haver d/en 7de Augusti A/nn/o 1724 udstæd Schiøde til Justitz Raad Krag paa Haugs Præste gields Kircher :/ Hvilchen af Dette Schiøde er ude ladt, Hvor om Citanten med Sandhed iche kand nægte {ieg} Hand io \blev/ erindrede, da Hand forbem/el/te Schiøde paa Kircherne i Haugs Præste giæld til Publication Rætten insinuerede, men Citanten begierede det maatte paategnis i dend Stand det <da> var, Hvilchet Rætten iche Ham kunde negte, siden aller høyst bem/el/te Kongl/ig Forordning det iche forbyder. Der efter har Citanten Fæster Vildet *redresser (Redressere = gjenopprette, sette i fornyet stand) denne imod aller høyst bem/el/te Kongl/ig Aller naadigste Forordning af Dato 25 Februarij A/nn/o 1733 begangne forseelse, og det \er skeed/ paa følgende Maade. Dend 3die Punct Eller Condition af De Kongl/ig Schiøder, som burde Været indført i Schiødet af Frue Krags til Citanten Fæster udgivet, er bleven skreven bag paa Schiødet efterat det var Ting lyst, Sam/m/e 3die Punct eller Condition af De Kongl/ig Schiøder er bleven Datert Bergen d/en 27de Decembris A/nn/o 1734, og paa det denne Forandring skulde have dis støre Anseende er dend VeriFicert at Være Conform med Forordningen af Etatz Raad og Præsident Lym i Bergen; Dernest haver Citanten Fæster atter Ladet forbem/el/te Schiøde

1736: 345b

Til Tinge publicere; Denne Citantens omgang med forbem/el/te Schiøde og Paategning af Etatz Raad Lym Kand Rætten iche Ansee \for/ andet end {for} at Være u-forsvarlig, Thi ingen kand forandre Et Eeniste ord af Een Kongl/ig Forordning end Deris Kongl/ig Maj/este/ts selv, og Lovens 1 Bogs 1 Cap/itul 5 Art/icul befaler: at alle skulle Rætte sig efter Kongens Lov, Befalinger og Forordninger, saa fremt de iche Vil tiltalis af Kongens Fischal.

Men i Aller underdanigst føl[ge] af Aller høyst bem/el/te Kongl/ig Aller naadigst udgangne Forordning om *Kirche (Kircherne) i Norge Datert Friderichsberg Slot d/en 25 Febr/uarij A/nn/o 1733 Kiender for Rætt: at det Schiøde Frue Ingeborg Marie Knagenhielm Justitz Raad Krags paa Kircherne i Haugs Præste gield til Zacharias Fæster \har udgivet/ Datert Bergen d/en 15 Martij A/nn/o 1734 og Zacharias Fæster d/en 23 Julij A/nn/o 1735 her udi Rætten haver producert udi denne Sag imod Klocheren Jørgen Acherberg, {og} Hvor med Zacharias Fæster vild beviise sig at være Eyer til Kircherne i Haugs Præste Gield bør iche være af nogen Magt til at søge og Vinde noget efter eller Være Ham et Lovlig Hiem/m/els Brev \og/ Afstaaelsis Brev paa bem/el/te Kircher, efter som aller høyst bem/el/te Kongl/ig Forordning af Dato 25 Febr/uarij A/nn/o 1733 expressis Verbis befaler: at dend 3die Punct eller Condition af De Kongl/ig Schiøder skal ord fra ord indføris udi Alle Schiøder {paa} som udgives Paa nogen Kircher i Norge Deris Maj/este/ts Her/r Fader S/a/l/ig/ Høy lovlig i hukom/m/else Kong Friderich dend Fierde haver Solgt, Hvilchet Citanten Zacharias Fæster haver forsømt, da Hand dog iche er uvidende om aller høyst bem/el/te Kongl/ig Forordning, des foruden er i bem/el/te Schiøde iche heller nævnt oprigtelige Hvad \nogen Vis Summa/ Zacharias Fæster haver givet for Kircherne til Frue Krags, og det Etats Raad Lym har skrevet bag paa bem/el/te af Frue Krags \udgivne/ Schiøde efter dets publication,

1736: 346

Dend 3die Punct eller Condition af Det Kongl/ig Schiøde og datert Sam/m/e Bergen d/en 27 Decembr/is A/nn/o 1734, samt Verificert dett at være Conform med Forordningen, da det er non Conform med dend Kongl/ig Forordning, aldeelis \at være/ Lovstridigt saa Vel {efter} \imod/ Forordningen af 25 Febr/uarij A/nn/o 1733, som og Forordningen af Dato 23 Januarij A/nn/o 1719 angaaende det Stemplede Papier, {ia meget uanstændigt for Etats Raad og Præsident Lym, Der bør Vide Deris Kongl Aller naadigste Lov paa sine fingre og ey Være frem/m/et for Een Eeniste af De Kongl/ig Forordninger,} {og} \der nest/ bør Citanten Zacharias Fæster iche allene betale til Justitz Cassen, \at betale/ 1 Rd 3 mrk 12 sk, Men end og efter som Hand har foraarsaget dette udsettelses Ting betale Lau Rætts Mændene og Lænds Manden for Deris Reyse til Tinget og dagens sinchelse 1 Rd 4 mrk, tillige med Dom/m/erens Schyts og Ræses bekostning 3 Rd, og skulde Zacharias Fæster foraarsage denne Doms Beskrivning til forkyndelse for Ham, da bør Hand betale Det Stemplet Papier til denne Doms beskrivelse med Videre paagaaende Omkostninger alt inden 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under adfær efter Loven.

Efter som ieg saaledis iche haver fordulgt, Men opdaget denne ulovlig Omgang med dette Schiøde, og Kongl/ig Maj/este/ts Foget der efter Lovens Bydende pag: 64 Art 19 bør være paa Tinget for at i agt tage Deris Kongl/ig Maj/este/ts Ræt Sag og Interesse, iche haver erindret udi Rætten noget imod for hen Mentionerte Schiøde, der Fem gange for Rætten Lydeligen er oplæst, saa skal ieg paa Mit Embeds Vegne give det paa Vedkom/m/ende stæder til kiende - Paa det Deris Kongl/ig Maj/este/ts \Ræt og/ Interesse lovlig kand blive observert Hvilchet af Mig for længst skulde Været skeed, dersom det iche Mig skulde blive tillagt at falde Fogeden ind i sit Embede.

1736: 346b

Ved Dom/m/ens afsigelse var nerværende Lænds Manden Johannes Ascheland, Halvor Kielland, Lars Søre Reistad, Johannes Rønhofde, Rasmus Rønhofde, Rasmus Nore Reistad, Magne Nore Kleppe, Ole Burcheland og Joen Borge Alle Eedsvorne Lau Rætts Mænd. Citanten Zacharias Fæster hafde bedet Lænds Manden Hand Vilde for Ham afhøre Rættens Kiendelse. Jørgen Acherberg Klocher var selv til stæde for Rætten.

Paa Citantens Vegne leverte Bøyde Lænds manden 4 mrk og 8 skilling til Dom/m/ens Beskrivelse

Michel Olsøn Sognstad indfandt sig for Rætten, begierende Hans 2de uden stæfne maal mødende Vidner Ole Thomæsøn Romsloe og Gutorm Larsøn Hundhamer Ved Eed maatte ud sige hvor nær Reqvirentens afg/aaen Hustroe Inga Ols Daatter og Dend Hand nu agter at begive sig i Egteskab med navnlig Synneve Mons Daatter Hver andre ere beslegtede, Hvilchen Rætten Ham bevilgede,

Og udsagde Da fornæfnte 2de Vidner Ole Thomæsøn og Gutorm Larsøn, Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven; at Michel Olsøns første Kone Inga Ols Daatter(s) fader Ole Jacobsøn hafde Een Broder navnlig Gabriel, som hafde Een Daatter af navn Anne, denne Anne hafde igien Een Daatter der hafde til navn Kari, Hun var {sSød} Moder til Syneva Mons Daatter, som Michel Olsøn Indre Sognstad Ved Guds forsiufn agter at begive sig i Egteskab med,

Reqvirenten begierede beskreven hvis passert er.
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts Soren skriver udi Norhorlehn giør Vitterligt, at Torsdagen dend 3die Maij A/nn/o 1736 paa Gaarden Schiellanger blev efter Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mand Ulrich Kaases Resolution og ordre af Dato Bergen d/en 25 Aprilis sidst afvigte holdet Extra Rætt efter Skipper Hans Hagerups Luytkis Reqvisition af sam/m/e Dags Dato

1736: 347

og bem/el/te Skipper Hans Hagerup Luytkis Missive til Mig af Dato 23 April sidst afvigt, Hvilchen bem/el/te Skippers Forlangende ey før i Dag kunde fuldføris formedelst andre udi Mit Embede forefaldne og Destinerte Forretninger,

Nærværende Ved denne Forretning efter skrevne Eedsvorne Lau-Rætts Mænd af Lænds Manden paa Fogeden Andreas Jesens Vegne opnæfnte, nemlig. 1. Iver Nielsøn Hopland, 2. Michel Johannissøn Mæhland, 3. Anders Hansøn Hopland, 4. Niels Michelsøn Vollou, 5. Rasmus Joensøn Grasdahl, 6. Michel Olsøn Gaustad, 7de Hans Arnesøn Hopland, og 8de Jens Olsøn Hesdahl tillige med Bøyde Lænds Manden Anders Tvedt,

Hvor da efter at Rætten var Lyst i Guds og Kongens Nafn, frem stod bem/el/te Reqvirent Skipper Hans Hagerup Luytkens begierende Hans paa Skibet med hafde Folch og Offizes maatte efter Loven ud sige den heele Reyses passagie fra Trunhiem til Dublin Destinert fra første til sidste indtil denne u-Lychelig Hændelse paakom og fremdelis til at Skibet Printz Friderich er bleven indbragt udi dend haun (havn) Hvor det nu er beliggende kaldet Skorpesund med Videre, som Hand agter til ydermere op lysning at lade af høre;

Der paa blev frem kaldet efter skrevne 1. Styrmand Jacobus Revel, 3. Baads Mand Claus Michelsøn, 3. Tøm/m/er Mand Anthoni Olsøn, 4. Koch Jørgen Knudsøn, 5. Matros Ole Andersøn Marstrand, 6te Joen Eggen, 7. Jacob Solvesøn, 8. Joen Sivertsøn, 9. Anders Christensøn, 10de Søren Danielsøn, 1. Anders Andersøn, 12. Lars Larsøn, 13. Ole Henrichsøn, 14. Ments Staalsøn, 15. Niels Hansøn, 16. Conrad Nielsøn;

Dernest blev Eeden af Loven for Dem samtlig nærværende Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem

1736: 347b

giordt om at Vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod

Styrmanden Jacobus Revel og frem lagde Een Skriftlig forchlaring under sin og alle De andris for hen navn givne, paa Skibet Prints Friderich, Deris Hænder, Hvilchen Deris forchlaring Datert Printz Friderich d/en 25 Aprilis A/nn/o 1736 for Dem samtlige blev Lydeligen oplæst og er af følgende Indhold, /: :/ Hvilchen De samtlig for hen nafn givne Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven til stod sandt at være uden ringeste forandring eller exception.

Der nest fandt Skipperen sig beføyet til bem/el/te sine Medhafvende Officers og Skibs Folch under sam/m/e Eeds Kraft for sin yder mere befrielse og des tydeligere Oplysning at giøre følgende Spørgsmaal. 1. Om De iche dend Tiid de kom til Hannem i Søen og begierede Hand Vilde søge Land blev af Ham Skipperen, formanet til flittighed og Vindskibelighed, og tillige Lovet, at blive meddeelt af alt Hvis Hand hafde i Skibet, som kunde tienne til Deris opmundtring og forfriskelse? Der til de samtlig svarede At det var, som spørgsmaalet indeholder rigtig udi alle Maader Ville og formode at Skipperen ey paa Dennem noget hafde at Klage, De io udi alle Ting har været Arbeydsom/m/e efter ald Kraft og formue og haabede af Skipperen reedelig at blive belønned der for. 2. Tilspurte Skipperen Deponenterne. Om De iche efter dend Tiid at Skibet blev bragt op i Haunen, hvor det nu ligger, af Ham er bleven befalet, at aftachle Skibet og paa aller bedste Maade at see Dets Reedskab og Inventarium til sam/m/en bragt og Vel bevaret, saa og med et Vaaget Øye at have indseende med alle Ting, at intet uden Hans Vidende maatte kom/m/e fra Skibet? Der til \de/ samtlig svarede ia.

Der nest

1736: 348

Begierede Skipperen at Lohsen Jacob Olsøn boende paa Hennøe tillige med Erich Michelsøn, tiennende hos Johannes Hansen lige ledis paa Hennøe, som begge Kom om Bord til Skipperen for at Lodse Skibet ind og var i Skibet Printz Friderich da u-lychen paa det Skeede maatte her for Rætten under Corporlig Eed aflegge Deris Sandfærdige Vidnis byrd over Hvis de Kand være Vidende denne ulychelige Hændelse betreffende, alt paa Spørsmaaler, som Skipperen til Dem agtede at proponere,

Der paa blev Eedens forchlaring lydeligen atter op læst. og frem stod da for Rætten

Lodsen Jacob Olsøn boende paa Hennøe blev formaned om at vagte sig for Meen Eed der efter aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og svarede paa De til Ham af Skipperen formerte Spørgsmaal, som følger. Det første Skipperens Spørsmaal Var: 1. Om Hand iche saae Skibet uden for Landet og at det Flagede? Der til Vidnet svarede, Hand saae Skibet, men ej at det Flagede formedelst det var saa langt borte: 2. Om Vidnet iche merchede at Skibet søgte Land og hvor fore Vidnet iche Kom til Skibet strax? Der til Vidnet svarede formedelst det haarde Veyer og den store Søe kunde Hand, Vidnet, iche før kom/m/e til Skibet, end dend Tiid Hand kom: 3. Hvad dend Stæd Kaldis, som Vidnet kom til Skibet paa, og Hvad stæd Indløbet Kaldis, Hvor Skibet kom ind af Søen? Der til Vidnet *svarrede indløbet, Hvor Hand kom til Skibet kaldtes Hennøe Sund og fioren Herløe Fioren; 4. Om iche Vidnet Ved Hans Kom/m/e paa Skibet blev af Skipperen om bedet, Hand vilde Lose Skibet ind udi dend bedste og nermeste haun der Var at faae, og paa et Stæd, Hvor det kunde være beqvem for store Skibe{t}? Der til Vidnet svarede

1736: 348b

Hand lovede at Bringe Skibet udi saa sicher og god haun, Hvor baade Ostindie Farer og De største Spanie Farer, som ud fahrer fra Bergen lige som store og støre end dette Skib hafde ligget, og igiennem et Fahr Vand Hvor dend rette passagie er for alle De Skiber, som gaar ud Nor og {og} igien indkom/m/er fra Nore; 5. Om iche Alle Ting i Skibet blev giort efter Vidnes ordre? Vidnet svarede Ja: 6. Om iche Vidnet stoed Ved Roret tillige med Een af Skibs Folchene og ordinerede Hvor ledis Hand vilde have det, dend Tiid U-lychen arriverte? Der til Vidnet svarede Ja. 7. Om Vidnet kand sige, at der blev sparet nogen *Flud (Fliid?) eller Vindskibelighed til at Conservere Skibet fra denne U-lyche? Der til Vidnet svarede Alle giorde deris beste til Skibets Conservation efter Skipperens Ordre: 8. Om Vidnet Veed mere op lysning at give udi Denne Sag? Der til Hand svarede Ney.

Der nest frem stod fornæfnte Erich Michelsøn, sagde at Hand ichun var Fiorten Aar, der for Rætten iche kunde Acceptere Ham til Eed udi denne Sag,

Og som Skipperen ey hafde for bem/el/te Vidner Videre at til spørge Var Hand her paa af Rætten et Lovlig Tings Vidne begierende, som bevilget blev.
 
 
 
 

A/nn/o 1736 d/en 15 Maij blev efter afsigt d/en 10 {Martij} \April/ sidstleden Rætten igien sadt paa gaarden Tellevigen nerværende Sex af De for hen navngivne Lau-Rætts Mænd, dog paa de 2de fra værende Lauræts Mænd(s) Vægne eller i Deris stæd, vare efter skrefne, nemlig paa Halsteen Rødlands Vegne var Johannes Nielsøn Mieldem, og paa Jan Olsøn Vesterlies Vegne var Mons Hansøn Boutvedt Bøyde Lænds Manden Peder Arnetvedt Var og Ved Rætten til stæde,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Guds og Kongens navn, frem stod Procurator Hans Ottesøn paa Citantens Hans Raunsbergs Vegne, som og selv var nerværende og producerede dend for Sagen udstædde hovet Stæfning med Rættens ergangne Kiendelse {og dets forkyndelses paateigning}. Der nest begierede

1736: 349

Bem/el/te Hans Ottesøn at Velærværdige Her/r Jonas Mechelburg maatte paa raabis, efter at stæfne Vidnerne først haver af hiemlet at have hannem Rættens foreleggelse forkyndt,

Der paa frem kom Lænds manden Peder Larsøn Arnetvedt tillige med Ole Marcusøn Seim og Johannes Nielsøn Meldeim aflagde Deris Eed med oprachte fingre efter Loven at De ligesom deris paa for(e)leggelsen teignede paaskrift udviiser den for Velærverdige Her/r Jonas Mechelburg hafde forkyndt;

Paa Her/r Jonas Mechelburgs Vegne indfandt sig Knud Jonsøn boende paa gaarden Eicheland udi Hossanger Skibred og fremlagde Hans Skriftlig Vidnis byrd Datert Lille Hammer d/en 14 hujus, Som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold /: :/

Dernest indgav S/igneu/r Hans Ottesøn dend udstædde Continuations Stæfning under Dato 16 April Sidst afvigte med paategnelse for Vedkom/m/ende at være forkyndt, Sam/m/e Stæfning blev for Rætten lydeligen op læst,

Varsels Mændene Peder Larsøn Arnetvedt, Johannes Nielsøn Mieldem og Gregorius Johansøn Mieldem Ved Eed med op rachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt forbem/el/te Stæfning saaledis for Vedkom/m/ende, som Deris paa Stæfningen skrefne forkyndelse udviiser,

Paa Mad/a/me Garmans Vegne mødte Procurator Blechenberg saa Vel som for De flere Hendis Medarvinger og til stod at denne Continuations Stæfning var Dem forkyndt, Men Hvad sig betreffer Den Varsel, som De efter sam/m/e Stefnings Formeld skal have nødt til at anhøre Ole Sandahls Forchlaring paa Hans Siuge Seng, da vil Comparenten for det første afvarte, Hvor vidt saadant kand vorde her for Rætten af beviist.

S/igneu/r Hans Ottesøn der nest producerede den angaaende Ole Sandahls forchlarings Tagelse passerede Forretning under Dato 13 Martij nest leden med paateigning

1736: 349b

af Peter Johansøn og Ditmer Kochum at være Dend 12 Dito nest tilforn forkyndt for Mad/a/me Garman, Commerce Raad Schult og Her/r Jens Mariager, og Dennem til kiende givet, At det udi Reqvisitionen benæfnte Vidne Ole Sandahlen formedelst Hans paa kom/m/en Svaghed skulle afhøris Hiem/m/e udi Huuset forbem/el/te 13de Martij Klochen 3 á 4 Efter Middag, Sam/m/e forretning, efter at dend for Rætten lydeligen var op læst, blev af De ind stæfnte Joen Tørresøn Vestre Kleppe Børge Olsøn Hanistved og Vemmen Monsøn Sandal Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven Stadfæstet og Dens indhold i alle Maader tilstaaet, og før de dend til stod blev Eedens forchlaring for Dem lydeligen oplæst;

Mons/ieu/r Blechenberg for Mad/a/me Garmans reserverer sig i beleilig Tiid imod denne forretning at giøre alle fornødne indsigelser,

Ottesøn for Citanten sagde: At naar Mons/ieu/r Blechenberg med alle Vil benegte at Mad/a/me Garmans og Medarvinger iche er bleven Varslet til dend ommeldte Forretning Da kand det altiid endnu staae Citanten frit for om Hand det skulde agte fornøden \at beviise/:

Blechenberg sagde at Hand vel skal vide, Hvor Vidt Hand skal tractere Proceduren, saa Vel nu til Tings Vidnet, som i sin Tiid i fald Citanten nogen sinde skulde faae i Sinde at tractere Sagen til Doms:

Der nest frem stod Det Vidne Torchel Knudsøn Mosevold, blev formanet om at vagte sig for meen Eed og iche sige andet, end Hvad Hand her efter Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven agter at bekræfte; at efter Hand, Vidnet, hafde været med at bort føre De Huuse bort her fra gaarden Tellevigen Hvor udi Capitain Schot tilforn hafde beboet, til Lille Hammer for S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl, haver Vidnet altid Hørt sige at S/a/l/ig/ Christen Urdahl var Eyer for denne gaard Tellevigen

1736: 350

Og bliver i denne Som/m/er 37 Aar siden Huusene blev fløt her fra Tellevigen til Lille Hammer; Vidnet forchlarede og at da Huusene blev fløttet hørte hand Vidnet Folchene her paa Tellevigen *sagde (sige) at S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl bliver Deris Eyere ej heller har Vidnet hørt nogen anden siden bem/el/te Tiid at være kaldt Eyere til Tellevigen. Paa Rætten(s) Spørgsmaal svarede Vidnet: at Hand ey er vidende om Kongen tilforn har eyet denne gaard Tellevig: Videre opliusning i denne Sag sagde dette Vidne sig iche at kunde Viide. Der paa Vidnet, Torchel Knudsøn boende paa gaarden Mosevold i Hossanger Skibred sin Eed aflagde med oprachte Fingre efter Loven, Eedens forchlaring blev for hen lydeligen for Vidnet oplæst.

Mons/ieu/r Ottesøn gav dernest tilkiende at det Eene i Hovet Stefne maalet benæfnte Vidne navnlig Ole Magnesøn, som er Een af De Siuge Lem/m/er udi Hospitalet haver Citanten, der i Bergen Ved 2de Mænd af Rætten opnæfnte faaet afhørt, og Hvor om Hand har forsiufnet Sig med á parte Tings Vidne, saa at det der med har sin Rigtighed, og som Dom/m/eren første Rættes Dag her i Rætten er bleven over levert Een af Citantens Sviger Fader S/a/l/ig/ Her/r Christen Urdahl udi Aaret 1704 d/en 15 Sept/embris udstædde Bøxel Sæddel, saa begierede Comparenten at sam/m/e enten udi denne Act maa vorde inddraget eller og med paa tegning til bage levert, Sam/m/e Bøxel Seddel blev af Rætten bevilget at indføris i Acten,

Endelig begierede S/igneu/r Hans Ottesøn paa Citantens Hans Raunsbergs Vegne Tings Vidnet sluttet og beskreven, som Rætten bevilgede.

1736: 350b
 
 

A/nn/o 1736 d/en 20 Junij blev efter Hans Nesses Skriftlige Reqvisition til Mig holdet Aastæds Rætt paa gaarden Nesse imellem Citanten Hans Nesse og Halvor Nesse, nerværende De af Fogeden over Norhorlehn S/igneu/r Andreas Jesen opnævnte Lau-Ræts Mænd: Anders Olsøn *Smærdahlen (Smør-), Mons Nielsøn Store Oxe, Johannes Johannissøn Fosse, Ole Pedersøn Øvre Tvedt, Børge Johannissøn Hilland, og Halvor Olsøn Møchisvold, Hvilche paa Dom/m/erens Spørgsmaal svarede, at Ey nogen af Dem nemlig Lau-Ræts Mændene, vare beslegtede til Halvor eller Hans Nesse,

Der paa, efter at Rætten var sadt i allmægtige Guds og vaaris aller naadigste Konges Navn, Citanten Hans Nesse producerede Een af Ham til i Dag udtagne skriftlige Stæfning imod Halvor Stephensøn Nesse af dato Nesse d/en 19de Maij A/nn/o 1736, som for Rætten udi Halvor Nesses nerværelse lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold:

Til at Vidne i denne Sag er lige ledis indstæfnt Britte Hans Datter Nesse, Johannes Knudsøn Spurcheland, Børge Aamundsøn Ryeland, Mons Knudsøn Espeland og Siri Joens Daatter Espeland,

Hvilchet Kald og Varsel Lars Eilufsøn Store Oxe og Magne Møcheltun Ved Eed med op rachte fingre efter Loven af hiemlede at have for alle for hen navngivne Vidner og Contra part d/en 1 Junij sidst afvigte Lovlig forkyndt.

Dend ind stæfnte Halvor Stephensøn tilstod for Rætten lovlig at være stæfnt i denne Sag baade at høre Vidner med videre stæfningen indeholder.

Der nest gav Halvor Stephensøn tilkiende at Hand hafde ladet Contra stæfne Citanten Hans Olsøn Nesse udi denne Sag Ved mundtlig {stefning} Varsel, som bestaaer udi følgende: 1ste At høre Contra Citantens Halvor Stephensens Vidner

1736: 351

Hvor ledis Halvor har Ræt at bruge dend om tvistede {Rettig} Vey over Citantens Bøe, og at Hans Olsøn skal see Hvad Veye Hand bruger paa Halvors Bøe, Om de iche kand siufnis at Hans Olsøn Nesse kunde have saa meget Veye og brug paa Halvor Nesses Bøe, som Halvor haver paa Hans Olsøn Nesses Bøe,

Der om at Vidne ere af Halvor Stephensøn ind stæfnte Niels Nesse, Johannes Spurcheland, Børge Ryeland, Mons Espeland og Hans Hustroe, Niels Volle, Iver Store Oxe og Knud Soltvedt tillige med Anne Anders Daatter og Ingebore Anders Daatter Nesse,

Hvilche Kald og Varsel lige ledis af Lars Store Oxe, Magne Møchelthun og Knud Schare Ved Eed med op rachte Fingre efter Loven blev af hiemled at have for 14 Dages Tiid Lovlig forkyndt baade De ind stæfnte Vidner og Citanten Hans Olsøn Nesse;

Halvor Stephensøn Nesse til stod for Rætten at dend Vey Hand er indstæfnt for af Citanten Hans Olsøn Nesse, som Hand, Halvor, Gaaer paa igiennem Hans Olsøns Bøe, Liger strax Ved Phaneraaget Noren paa bem/el/te Phaneraag;

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne Lydeligen op læst og formaning til dem giordt om at Vagte sig for Meen Eed, naar de skulde af legge deris Eed efter Loven, dernest af Dom/m/eren udviiste undtagen det første Vidne

1. Britthe Hans Daatter Hun blev for Rætten frem stillet og formanet saaledis her for Rætten sin Sandhed nu at ud sige, som Hun siden, naar Hun paa Aastæden har været Veed Eed agter at forchlare, der efter ud sagde Vidnet; At Hun nu er imod Sexti Aar haver boet Her paa Citantens brug i 40 Aar og er Citantens Værmoder, og paa dend Vey, som Hans Olsøn haver stæfnt, der ligger Noren strax ved Phaneraaget

1736: 351b

gaaer ingen anden end Halvor og Hans Folch, og i dend tiid Vidnet bebode denne Jorde Part, som Citanten beboer fortrød baade Vidnet og Hendis Mand altid paa at Halvor gich der, og bort traade græsset formedelst det støche Eng til hører dend Lod som Hans af denne gaard Nesse beboer;

2. Det andet Vidne Johannes Spurcheland blev ind raabt, advaret iche andet at sige, end Hvad Hand, naar Vi haver været paa Aastæden, agter Ved Eed efter Loven at bekræfte, der paa udsagde Vidnet, at Hand er 65 Aar og fød paa dend gaard Hand boer, og dend Vey, som Citanten Hans Olsøn har ind stæfnt Ham at Vidne om ligger Noren for Phaneraaet og gaaer lige igiennem Hans Olsøns bøe, og Veed at Halvor Nesse og Hans Folch haver gaaet der paa i mange Aar Hen imod 55 Aar, Veed og at tilforn haver været grinne paa {Ha} Haagiæret, men naar det var om Som/m/eren blev der iche synderlig gaaet for græsset(s) skyld, Her paa sagde Vidnet at Kand giøre anviisning.

3. Det 3die Vidne Børge Ryeland blev ind kaldet og formanet om at udsige sin Sandhed, saa ledis, som Hand siden ved Eed med Een god Samvittighed agter at forsvare, der paa forchlarede Vidnet at Hand er 77 Aar gam/m/el, har set at baade Halvor og Hans Formand haver gaaet paa den Vey, som ligger Noren for Phaneraaet og gaaer igiennem Citantens Hans Olsøns Bøe, der paa vild Vidnet giøre anViisning,

4. Det 4die Vidnet Mons Espeland blev indkaldet og advaret om iche andet at vidne End Hvad Hand siden kand Eedkræfte, Hvor paa Vidnet sagde at Hand er 62 Aar, Veed at dend om tvistede Vey Noren for Phaneraaet har Halvor Stephensøn brugt ungefæhr i 50 Aar, til at gaae paa, dog forchlarede Vidnet at Halvor Nesse iche

1736: 352

Haver boet Her paa gaarden saa længe; Her paa sagde Vidnet at Ville og kunde giøre anviisning,

5. Det 5te Vidne Niels Rasmusøn Volle blev og indkaldet formanet iche at sige andet, end Hand her efter Ved Eed agter at bekræfte, der paa udsagde Hand, sig være vidende dend om tvistede Vey, der gaaer igiennem Citantens Bøe Noren for Phaneraaet, var til førend Vidnet kom til at tienne paa denne gaard Nesse, og er det nu 50 Aar siden Vidnet er imod 74 Aar, og boede dend Tiid Tvende Mænd paa dend Plads Halvor nu boer, Her paa sagde Vidnet at ville giøre anviisning.

6. Det 6te Vidne Iver Store Oxe Hans Faders navn var *Ringel (Rynild), frem stod blev advaret iche at sige andet end Hvad Hand siden Ved Eed agter at forchlare, Hand udsagde sig at være 47 Aar, er fød her paa Nesse og Veed at Halvor altiid haver brugt denne om tvistede Vey, som gaaer igiennem Hans Olsøns Bøe Noren for Phaneraae der paa sagde Vidnet at Hand vil og kand giøre anviisning;

7. Det 7de Vidne Knud Andersøn Soltvedt blev indkaldet formanet ey andet end sin Sandhed at sige, forchlarede der efter, at Hand \er/ 63 \Aar/ fød her paa Nesse, og at de 2de Mænd som boede paa dend Plads Halvor nu boer, eller de som brugte dend Jorde Part Halvor nu allene bruger haver gaaet paa dend Vey, som nu tvistes om der gaaer igiennem Citantens Bøe Noren for Phaneraaet,

Dend ind stæfnte Siri Joens Daatter Espeland var siug, der for ey mødte.

8. Det Aattende Vidne Anne Anders *Daatteren Værende her paa gaarden hos sin Søster {A} Ingebore der haver til Egte *Christiane Nesse, blev indkaldet og advaret ey andet end Sandhed at sige

1736: 352b

Hvor paa Hun sagde sig at være 66 Aar og veed at dend om tvistede Vey har været Een Gam/m/el Vey, sam/m/e Hun kand giøre anviisning paa;

9. Det 9de Vidne Ingebore Anders Daatter blev indkaldet, formanet at sige sin Sandhed, der paa udsagde Vidnet at Hun er 49 Aar boer Her paa gaarden og Ved at der er gaaen paa dend om tvistede Vey altiid, paa Veyen sagde Vidnet at kunde giøre anviisning.

10. Det 10 Vidne Niels Larsøn Nesse blev indkaldet, advaret at vagte sig for Meen Eed, der paa forchlarede sig at være over 50 Aar, har boet her paa gaarden 32 Aar, Veed iche Rættere end Halvor Altiiden haver Gaaet paa dend om tvistede Vey og brugt dend til Hans fornødenhed, paa Veyen sagde Vidnet at kunde giøre anviisning.

Det 3die Vidne Børge Ryland forchlarede angaaende dend nye paastæfnte Vey, at noget af dend er nye udi breden halv fierde Alen i Nor, og i Sør halv anden Alen og udi Længden Sytten faune, Vidnet veed og at dend Faneraae, som er i mellem Nore og Søre Nesse er altid bleven brugt tilfællis siden gaarden {ble} er bleven bygt, som var Aaret efter Bergen blev af brendt, da denne gaard Nesse og af brendte;

Det andet Vidne Johannes Spurcheland udsagde om dend *ney (nye) paa stæfnte Vey som gaaer Østen for Løen, {udsa} lige som nest forige Vidne, lige ledis forchlarede dette Vidne om for næfnte Faneraae;

Det 4de Vidne Mons Espeland Vandt Om dend paa stæfnte nye Vey, som de andre 2de Vidne Børge Ryland og Johannes Spurcheland.

Efter at Vidnerne vare af hørte og Aastæderne tagne i Øysiufn, Hvilche befandtes lige som Vidnerne hafde forchlaret, blev Hans Olsøn og

1736: 353

Halvor Nesse tilspurgte om de iche i Mindelighed kunde forliiges,

Halvor Nesse til stod for Rætten at dend Vey, som nu staaer begroed med græs haver Hand gaaet naar Hand sin Hæst skulle hente men dend Vey Hand tilbage skulle Riide haver været i giennem det Faneraae, som er imellem Nore og Søre Nesse, der findes iche heller noget Leed eller Grinne Hvor Halvor haver gaaet igiennem, men Hand haver traaedet der over, saa det er iche af Vidnernis udsigende at *fornem (fornemme?) nogen udgang der paa at \have/ Været eller seet, men dend Rætte almendings Vey seis at være strax uden faar denne om vudne Faneraae.

Endelig bleve Halvor Nesse og Hans Olsøn saaledis forliigte at dend Vey Halvor Nesse haver brugt at gaae lige over Hans Olsøns Bøe til at Hente sin Hæst eller andet, hvilchet iche liden Skade haver været for Hans Olsøn i Henseende det Velsignede og af Gud der paa nu Voxende Græs er blevet til ingen nøtte aldelis bort traad, Rætten haver og seet i Dag at der neppe er Vey nu at see, men ald igiennem(?) gandske begroet med Det ypperligste græs nogen vil forlange, til med er den Rætte gamle Almindings Vey tet uden for denne Vey Halvor Nesse haver betient sig af, og falde igiennem det Faneraae, som er imellem Nore og Søre Nesse, Hvilchen tilforn af Nesses Opsidere stedse er bleven brugt, der for Halvor Nesse sam/m/e frihed haver til at betienne sig der af som Hans Formænd nødt haver u-paa-anchet, Hvad Veyen angaaer der gaaer Øst om Løen da tilladis Halvor Nesse sam/m/e at gaae, Kiøre og Ride paa sam/m/e til bem/el/te Faneraae, som er gaardens Almindings Vey, det sam/m/e

1736: 353b

Forlov Haver Halvors Folch alt uden Ringeste paa-anche af Hans Olsøn eller Hans efter kom/m/ere, desforuden lovede Hans Olsøn her for Rætten, sam/m/e Vey at indrette, saaledis at Halvor Stephensøn dend magelig kunde kiøre, af Processens Omkostning skulle Halvor betale To Rixdaler og de Øvrige Penge Hans Olsøn; Hvor nest Parterne gave hver andre deris Hænder her efter fredelige og Eenige, som skichelige grander søm/m/er og anstaaer at leve,

Dette af Parterne for Rætten indgaaede forliig blev af Rætten i alle puncter bekræftet, med tilhold at Hvilchen af Parterne, der Ringeste Dispute imod dette forliig Vilde yppe skulle for der blev stæfnt bøde til Deris Kongl/ig Maj/este/ts Justitz Casse 10 Laad Sølv, Hvor med Parterne Vare fornøede og Sagen der paa op hævet.
 
 
 
 

Anno 1736 d/en 30 Junij blev efter De Høyagtbare og Velfornem/m/e Negotianters udi Bergen Mess/ieu/r Jan Von de Veldes og Hans Henrich Stamers mundtlige Reqvisition til Mig taget besigtelse paa Skibet Printz Friderich fra Trunhiem liggende udi Scharpesunds Haun ved Schiellanger udi Norhorlehns Fogederie og Herløe Skibred, {tagen}

Hvor da vare nerværende til Besigtelsens Fuldførelse De af Kongl/ig Majestets Byefoget udi Bergen S/igneu/r Niels Myhre efter de Mess/ieure/s Jan Von de Veldes og Hans Hinrich Stamers Reqvisition til bem/el/te Byefoget Myhre af dato 28de hujus opnæfnte Tvende Skippere S/igneu/r Niels Jensøn Lax og S/igneu/r Jochim Frantzen begge Borgere boende i Bergen tillige med Mæster Tøm/m/er Mand Jacob Blaalie og Skibs Tøm/m/er Mændene Søren Olsøn samt Peder Knudsøn, der ligeledis ere Borgere og Indvonere udi Bergen, Ved forretningen var og til stæde Skipperen paa bem/el/te Skib Printz Friderich S/igneu/r Hans Hagerup Luytchens,

1736: 354

Dernest blev først frem lagd Een af De Mess/ieure/s Jan von de Velde og Hans Henrich Stamer til Byefogeden i Bergen Niels Myhre Formerte Reqvisition med Byefogedens der paa tegnede opnæfnelse til Skipperne Niels Jensøn Lax og Jochum Frantsøn tillige med Mæster Tøm/m/er Manden Jacob Blaalie og Skibs Tøm/m/er Mændene Søren Olsøn samt Peder Knudsøn, Hvor paa Skibet blev besigtiget og deris forretning Corupert efter deris forchlaring, bem/el/te Opnævnelse og Forretning indeholder følgende: vide Original Reqvisitioner og Mændenis Forretning.
 
 

Dend 11 Julij A/nn/o 1736 blev paa Ting stedet Schierjehaun holdet Skatte, Sage og Restantz Ting med Gulens Schibreds Almue nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen og De Eedsvorne Lau-Ræts [Mænd] 1. *Olle (Otte) Ottesøn Birchenæs, 2. Jacob Olsøn Hille, 3. Michel Olsøn Haveland, 4. Jacob Johannissøn Hauge, 5. Stephen Nielsøn Lille Matre, 6. Lars Berentsøn Nor Gulen, 7. Ole Pedersøn Kielbye, 8de Siur Knudsøn Store Matre, tillige med Bøyde Lænds Manden Peder Henrichsbøe med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordning datert Friderichsberg Slot d/en 10 Febr/uarij A/nn/o 1736 anlangende Hvorledis med Examinibus *Juridiiis ved Universitetet udi Kiøbenhaun til Justitiens befordring her efter skal forholdis.

2. Dend Kongl/ig Forordning eller Forbud paa Juveler samt Guld og Sølv at bære med videre datert Friderichsberg Slot d/en 16 Aprilis A/nn/o 1736.

3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Reschript til Admiral Kaas, at de Ober Rættes Dom/m/e, som angaaer Boes Laad, Fred eller visse Aars Arbeyde Kand Exseqveris foruden at indberette det til Cancelliet, naar de Skyldige erchlærer sig med Dom/m/en at være fornøyet, Men Livs og Æres Sager skal indberettes, førend nogen Execution foranstaltes, dog at Dom/m/en forhen for Vedkom/m/ende Vorder forkyndt - Datert Friderichsberg Slot d/en 23 Martij 1736.

4. Statholder Rantzous Brev til Admiral Kaas grundende sig paa Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Rescript af 13 Januarij 1736 angaaende Tiuverie paa Landet. Datert d/en 27 {F} Janu/arij 1736.

5. Ditos Skrivelse af sam/m/e Dato angaaende begravelser til Admiral Kaas.

6. Dito Skrivelse til Admiral Kaas - af 20 April 1736

1736: 354b

Angaaende nogle Poster Land Militien her i Riget.

*6. Admiral Kaases Skrivelse til Fogeden Jesen af Dato Bergen d/en 13 Junij 1736 angaaende de Hollandske Skibe, som hendter graae Steen etc.

7. Bøxel \Sæddel/ udgiven af Hans Høy ærværdige Her/r Bischop Borneman til Ole Ambiørnsøn Underthune paa Een Jorde part udi Gaarden Underthune Bispe Stolen benaadet <ey sked bet.> af Aarlig Landskyld Atten Marcher Smør og Een Fierendeel af et pund Fisk, som Hans Olsøn forhen brugt haver. Datert Bergens Bispe gaard d/en 27 Martij A/nn/o 1736, Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers af sam/m/e dato.

8. Proclama efter Fogeden S/a/l/ig/ Jens Lem af dato Bergen d/en 9de Julij 1736.

9. Placaten om Auctioner der skal holdes paa Gaarden Horvigen d/en 23 Augusti i dette Aar udi Bergen i det Herberge Altona. Datert Bergen d/en 9 Julij 1736.

10. Bøxel Sæddel udgiven af Stifts Proust og Sogne Præst til Bergens Dom Kirche Peter Matthias Tanche paa Een Halv Løb Smør og Een Halv Tønde Malt udi gaarden Steene <ey bet.> til Pouel Pedersøn med Condition at han sine Forældre ernærer, og er dette sam/m/e Brug, som hans Stiffader Michel Thomesøn har opsagt, Datert Bergen d/en 9 Decembr/is A/nn/o 1735 - Her ved fulgte Læylændingens paategnede revers, af sam/m/e Dato.

Dend 12 Julij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

11. Schiøde udgivet af Siur Nielsøn Halsvig, Hemming Monsøn Randahl, og Mons Jonsøn Ansvig til Johannes Aamundsøn paa 13 merker *Marcher Smør udi gaarden Rauneberg. Datert Schierjehaun d/en 12 Julij A/nn/o 1736.

Der nest blev 3de gange lydeligen paa raabt om nogen hafde Sager at føre her i Rætte, men som ingen sig indfandt blev denne Termins Restantzer op læste - og som ingen gienmæle blev giordt blev Rætten op hævet.
 
 

A/nn/o 1736 d/en 13 Julij blev holdet Som/m/er, Skatte og Sage Ting med Lindaas Skibreds Almue {ne} paa Gæstgiver stædet Ved Kiielstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne og op næfnte Lau-Ræts Mænd 1. Lars Monsøn Indre Lyren, 2. Gudmund Olsøn Udlyren, 3. Johannes Aamundsøn Udlyren, 4. Niels Olsøn Niøten, 5. Peder Jensøn Aaraas,

1736: 355

6. Jacob Magnesøn Niøten, 7. Otto Olsøn Lechvold, 8de Peder Michelsøn Hundven tillige med Bøyde Lænds Manden Michel Hunven og Anden Tingsøgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og Andre Breve, som paa Fol/io 354 findes extraherede, der nest

1. Schiøde udgivet af Sebiørn Andersøn til Hans Michelsøn Brachøe paa Atten Marcher Smør og Atten Kander Malt udi gaarden Tybernæs Datert Kiielstrømmen d/en 13 Julij A/nn/o 1736.

Dend 14 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

2. Schiøde udgivet af Johannes Rødland, Ole Fielsbøe, Johannes Jordahl, Børge Nevedahl og Rasmus Olsøn Noranger til Anders Olsøn paa Tii Marcher Smør \og 5 K/ander Malt/ udi gaarden Smørdahl. Datert Ting stædet Kiielstrømmen d/en 13 Julij A/nn/o 1736.

Citanten Lars Vichne og Ole Lavesøn blev forliigte for Rætten saa ledis: at dend prætention, som Lars Vichne hafde til Ole Lavesøn for de Penge Ole Lavesøns forige Hustroe hafde laant af Lars Vichnes Fader skulde være aldeelis op hævet, naar Ole Lavesøn betalte Lars Vichne der for 14 Rixdr, Hvor paa Ole Lavesøn betalte strax for Rætten til Lars Vichne 5 Rixdr De Øvrige 9 Rixdaler Lovede Ole Lavesøn at betale til Lars Vichne først kom/m/ende Høste Ting udi dette Aar, Hvor paa Sagen da blev op hævet.

Der efter blev 3de gange lydeligen *raab om nogen hafde Sager til dette Ting ind stæfnt, Men som ingen sig andmeldte blev denne Termins Restantzer for Rætten lydeligen oplæste og som ingen noget der imod hafde at indvende blev \af/ Rætten Restantzerne forseylet og Rætten der paa op hævet.

1736: 355b
 
 

Anno 1736 d/en 16 Julij blev Som/m/er Skatte og Sage Ting holdet med Radøe Schibreds Almue paa Giæst giver Stædet udi Alverstrømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eed svorne og op næfnte Lau-Ræts Mænd 1. Anders Gregusøn Ascheland, 2. Anders Østensøn Ascheland, 3. Johannes Rasmusøn Frotiol, 4. Joen Michelsøn Nedre Qvaleim, 5. Michel Olsøn Øvre Qvaleim, 6. Ole Nielsøn Nedre Tiore, 7. Mons Johannissøn Møching, 8. Joen Erichsøn Ud-Sylte tillige med Bøyde Lænds Manden og anden Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle formanede til Lydighed imod Rætten blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 354 findes extraherede, der nest

1. Skifte Brevet efter afg/aaen Danne Mand Simon Olsøn paa gaarden Sæbøe datert Sæbøe d/en 10 April hujus Anni, Hvor udi befandtes 12 merker Smør 4 1/6 Kande Malt og 2 ½ Skilling Penge udi gaarden Yttre Sæbøe at være deelet i mellem Enchen Marthe Ols Daatter og Hendes 2de Børn Ole Simonsøn og Britthe Simons Daatter Vurderet for 28 Rd.

2. Schiøde udgivet af Peder Rasmusøn Brattaulen til Hans Pedersøn paa To og Tiuve og Een halv March Smør, samt Femten Kander Malt udi gaarden Brathaule Datert Alverstrøm/m/en d/en 16 Julij 1736.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Hans Mejer til Magne Mogensøn Viig paa Fire Skind udi gaarden Nordre Morchen Mangers Præste boel benificeert. Datert Mangers Præste gaard d/en 6te Julij A/nn/o 1736.

Lænds Manden for Herløe Skibred frem stillede sig for Rætten begierende at Lau-Rætten og Andre nerværende Vilde give Ham op liusning Hvorledis Klochen til Seebøe Kirche her i Radøe Skibred blev Repareret, da den udi nogle

1736: 356

Aar hafde været i sønder,

Hvor paa Lænds Manden for Radøe Skibred Niels Sæbøe, Johannes Qvidsteen, Hans Vedhaas og alle Lau Rættes Mændene, forchlarede, og svarede, at Da Sæbøe Kirches Kloche udi mange Aar hafde været i Sønder, gich Eendeel af Almuen til Kirche Eyeren og bad Kirche Eyeren Vilde lade bem/el/te Sæbøe Kirches Kloche giøre til rette, og {A..} lade den Om støbe, Kirche Eyeren gav dem til svar; da Sæbøe Kirche blev kiøbt af Kongen var Klochen allerede brøst fældig, des Aarsag Vilde Kirche Eyeren iche bekoste at Lade bem/el/te Kloche om støbe, Men, Vilde Almuen Contribuere noget til bem/el/te Kloches om støbning og Reparation, Var Kirche Eyeren og Villig efter sin Evne at give noget Der til, Thi da Kunde Almuen her efter nyde sam/m/e Frihed naar deris Liig her efter bleve begravne, som de tilforn hafde nydet, eftersom De iche nogen Tiid hafde til Sæbøe Kirche give noget for Liig Ringen; Sam/m/e Condition og proposition Var dend Meenige Almue til Sæbøe Kirche fornøyet med, lod saa paa Deris egen bekostning Klochen om støbe, Hvilchet Kostede Dem med beslag, om støbningen og videre 40 Rixdr; Hvor til Kirche Eyeren ichun gav Halv Anden Rixdr.

Anders Tvedten begierede dette beskreven under Rættens forseigling, som blev af Rætten bevilget.

Dend 17 Julij blev Rætten igien sadt med Samme Lau-Ræts Mænd.

1736: 356b
 
 

Paa Sagen blev raabt. Citanten Michel Haaland mødte for Rætten, og begierede Sagen foretagen Hvor fore 3de gange efter Loven blev Raabt paa Ole Rasmusøn, Men Hverchen Hand eller Hans Hustroe Anne Johannis Daatter ved Sagens paaraab sig indfandt, des Aarsag af Rætten blev given følgende

Efter som Hverchen Ole Rasmusøn eller Hans Hustroe Ved Sagens Paaraab mødte, saa foreleggis Ole Rasmusøns Hustroe Anne Johannis Daatter efter Rættens Kiendelse d/en 2den Decembris A/nn/o 1735 at møde under Lovens Straf til neste Høste Ting og vidne, til sam/m/e Tiid foreleggis og Ole Rasmusøn Selv at være til stæde;

Johannes Børgesøn Qvidsteen haver ladet indstæfne Mons Ellingsøn Tiore til at høre Vidner udsige, at Johannes Qvidsteen haver bødet Ham Mons Ellingsøn Penge Ved Gregorius Sæbøe og Anders Sæbøe Penge for dend Part Mons Ellingsøn haver udi gaarden \Nore/ Qvidsteen, Til Hvilchen Part Citanten Johannes Qvidsteen formeener sig at Være Odels berettiget, der om at vidne ere ind stæfnte Gregorius Sæbøe og Anders Sæbøe,

Hvilchet Kald og varsel Lænds manden Niels Sæbøe og Ole Nielsøn Nore Tiore ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Mons Ellingsøn selv,

Skafferen Hans Vettaas mødte for Rætten paa Mons Tiores Vegne og gav til kiende at der er flere Arvinger, som burde Været ind stæfnt, des Aarsag Mons

1736: 357

Tiore formeente at stæfningen iche vilde af Rætten blive for Lovlig anseet,

Citanten Johannes Qvidsteen til stod, det sandt at være, Hans Vettaas sagde, der for begierede Sagen til neste Høste Ting ud sadt, da Hand vild ved stæfne maal lade Alle Vedkom/m/ende Lovlig indvarsle, Alt saa beroer Sagen til alle Vedkom/m/ende Ved nye stæfning bliver indkaldet.

Johannes Leervig Contra Agotha Stephens Daatter, denne Sag sagde Citanten Johannes Leervig selv at være forliigt.

Arnold Meyer Contra Mons Siursøn beroer endnu til neste Ting eftersom ingen af Parterne mødte.

Citanten Knud Haaland, der hafde ladet indstæfne Anne Grindem for Et Lam Hun skal have taget fra Ham, blev paa raabt, Men Hand mødte iche.

Lænds Manden Niels \Sæbøe/ hafde indstæfnet Jens *Niels Udhelle og Rasmus Nielsøn Indhelle for u-forliggelse og Skields ord, som indbyrdes haver øvet og udsagt nest afvigte Tredie Jule Dags aften paa gaarden Vaagenæs, der om til at vidne ere ind stæfnte Knud Jonsøn Vaagenæs og Stephen Knudsøn Vaagenæs,

Hvilchet Kald og Varsel Gudmund Jacobsøn Sætre og Mons Johannissøn Møching Ved Eed med op rachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt alle de ind stæfnte med mere end 14 Dages Varsel,

Alle De indstæfnte blev efter Loven 3de gange paa raabt, men ingen af dem mødte, der for de samtlige alle 4 foreleggis at møde til neste Ting, Vidnerne at Vidne og de Andre 2de at anhøre Vidnernis udsigende.

1736: 357b
 
 

Der nest blev paaraab om nogen hafde noget at frem føre i Rætten, men ingen sig indfandt, der fore denne Termins Restantzer blev lydeligen oplæste, ingen giorde indsigelse der imod, der paa strax forseylet, og Rætten strax op hævet.
 
 

A/nn/o 1736 d/en 17 Julij blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting paa giæstgiver stædet udi Alverstrømmen med Alenfit Skibreds Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Lars Rasmusøn Læchnæs, 2. Knud Monsøn Hausdahl, 3. Knud Olsøn Nepstad, 4. Joen Larsøn Grøtvedt, 5. Arne Eilufsøn Yttre Giervigen, 6. Børge Johansøn Hilland, 7. Lars Eilufsøn Mitgaard, 8de Magne Rasmussøn Mychelthun med Bøyde Lænds Manden og dend Ting søgende Almue,

Hvor da efter Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede bleve først publicerede

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 354 findes extraherede, der nest

1. Stifts befalings Mands Ulrich Kaases Bestalling [til ??] at være Lænds Mand efter sin Faders død og være Ham assisterlig i sin Alderdom. dat/ert Bergen d/en 16 Febr/uarij A/nn/o 1736.

2. Bøxel Seddel udgiven af Justitz Raad Niels Knagenhielm til Johannes Ellingsøn paa Atten Marcher Smør og Een Fieren deel Tønde Malt udi gaarden Nepstad. <B:> Datert Hops siger Hops gaard d/en 14 Julij A/nn/o 1736.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Anders Andersøn Soldat paa Een halv Løb Smør, Et qvarter Malt og Een Fieren deel Faaer udi Gaarden Søre Ryland Bergens Bispe Stoel benaadet. datert Bergens Bispe gaard d/en 29 Junij A/nn/o 1736. Her ved fulgte Læylændingens Revers.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Karen Friman S/a/l/ig/ General Toldforvalter

1736: 358

Johan Garmans til Ole Olsøn Hosdahl paa dend Part udi Laxe Vaagen Klaven under gaarden Tellevigen udi Arne Skibred som Mons Hanevigs Enche fri villig haver opsagt, med Condition, at Hand tillige med Hans Andre Interessenter nemlig Niels Mogensøn Hegernæs og Marthe som til brugs ere Accorderede dend anden Halve deehl, tilsam/m/en alle at svare Mad/a/me Garmans eller Hendis Arvinger, Gaardens Tellevigs Eyere Aarlig afgift af Laxe Vaagen Klauen Sex Rixdr reede Penge og 6 Lax gode. Datert Bergen d/en 18 April 1736.

Bevillings Brev udgivet af Magister Casper Rømer til Ole Andersøn og Børge Johannissøn at de og ingen anden skal nyde det Laxe fiskerie Ved gaarden Hilleland dat/ert Bergen d/en 23 Maij 1736.

Skifte Brevet efter Anne Anders Daatter der døde paa Mundahl, datert Mundahl d/en 16 Maij A/nn/o 1736, Hvor af seis at efter Hende har Været at deele Jorde Gods udi gaarden Mundahl 1 Løb Smør for 55 Rd Vurderet.

Dend 18 Julij blev Rætten igien Sadt med Sam/m/e Lau-Ræts-Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Oluf Borneman Bischop over Bergens Stift til Niels Nielsøn Feedt paa Et Spand Smør udi gaarden Sætre Bergens Bispe Stoel benaadet. Datert Bergens Bispe gaard d/en 3 Martij A/nn/o 1736. Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers.

Schiøde udgivet af Aschild Aschilsøn Siursæt til Niels Nielsøn paa Halv fierde Kande Malt udi gaarden Sætre. Datert Alvestrømmen d/en 18 Julij 1736.

Sagen blev paaraabt, men Kaare Klevedahl mødte iche, endskiøndt Hand begierede opsettelse i Sagen til dette Ting, Størch Johansøn mødte, efter som Kaare Klevedahl iche efter begiering sidste Rættes dag møder, saa acqviescerer Sagen til neste Ting paa det Kaare iche skal sige at blive med Rætten over iilet.

1736: 358b
 
 

Magne Fæsta haver ladet ind stæfne Johannis Olsøn Nedre Mychisvold, fordi Johannes Olsøn haver slaget Ham, Magne Fæsta med videre Vidnerne kand blive spurgt Om og giøre forchlaring, Derom at vidne ere indkalde Erich Olsøn Møchisvold, Mons Olsøn Mychisvold, Erich Olsøn Olsvold, Jacob Michelsøn Berraas, Synnava Fæsta og Ole Sæbiørnsøn Fæsta tillige med Iver Olsøn Mychisvold, {Magne}

Contraparten Johannes Olsøn Nedre Mychisvold mødte Selv for Rætten tilstaaende Lovlig til dette Ting at være stæfnt, det sam/m/e til stod ogsaa Vidnerne, de indstæfnte begierede Selv at Sagen maatte foretages paa det de iche Een anden gang skulde møde her for Rætten og saaledis blive sinchet i Deris arbeyde,

Der nest blev af Citanten begieret at de *møden (mødende) Vidner maatte tagis til Forhør, Thi blev Eedens forchlaring for alle Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, der paa Separerte og udviiste undtagen

(1.) Erich Olsøn boende paa gaarden Mychisvold og broder til Contraparten Johannis Olsøn Hand frem stod for Rætten aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: At sidst afvigte Vinter Een gang, da det var Frost Veir skulde Vidnet hente Veende Ved, samme Tiid saa Vidnet at Magne Fæsta kom og drev Vidnes Faders Kiør eller Creatur for sig og Citantens *Hun (Hund) løb efter sam/m/e Kiør, derfor Vilde Johannes Olsøn Værge Kiørene for Hunden, i det sam/m/e saae Vidnet at Magne Fæsta og Johannes kom sam/m/en og snachede, strax der paa

1736: 359

Saae Vidnet, at Huen kom af Magne men enten Johannes Olsøn slog dend af eller ey Veed Vidnet iche, derefter saae Vidnet at Magne holdt i bladet paa Een Øxe og gav Johannes Olsøn Et slag der af over Brødstet og Armen, Videre sagde dette Vidne sig iche at være Vidende om denne Sag.

2. Det andet Vidne Mons Olsøn ligeledis Broder til Johannes Olsøn blev frem kaldet og advaret iche andet end sandhed at udsige, der paa Hand aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og Vandt: Ord til andet lige som nest forige Vidne, Men lagde dette til at da Magne slog Johannes Olsøn med Øxen skude Johannes Magne Ham fra sig.

3. Det 3die Vidne Erich Olsøn Olsvold tiennende Lænds manden udi Lindaas Skibred Michel Hunven blev indkaldet advaret om at vagte sig for Meen Eed, og Vandt Veed {op} aflagde Eed efter Loven med op rachte Fingre: at i Vinter sidst afvigte saae Vidnet Johannes Olsøns Søster kom drivendes med nogle Kiør og i det sam/m/e løb Magne Gullachsøn Fæstee *Hun (Hund) efter Kiørene, og Magne Vilde drive Kiørene af sin March, Hvor paa Johannes Olsøn løb til Magne, men om Hand tog fat paa Magne saae Vidnet iche; Videre svarede dette Vidne paa Spørgsmaal at Hand iche saae, at Magne slog Johannes med Øxen;

4. Det Fierde Vidne Jacob Michelsøn Berraas fremstod og sagde sig at Være Sexten til 17 Aar, hafde iche *være til Guds bord, der for ej heller blev tagen i Eed, men ellers ud sagde lige som nest forige Vidne Erich Olsøn;

5. Det 5te Vidne Iver Olsøn Mychisvold frem kom blev advaret om at Vagte sig for Meen Eed, der paa aflagde sin

1736: 359b

Eed med op rachte Fingre efter Loven og forchlarede: at Hand saae Magne Fæsta iagede Een Hun (Hund) efter Ole Mychisvolds Kiør for at faae dem af sin March, Johannes Olsøn der paa Gietede(?) (Hintede?) Kiørene tilbage igen omkring gaaren, Videre sagde dette Vidne iche at være Vidende; svarede ellers paa spørgsmaal at Hand iche saae Magne slog Johannes.

Her ved beroer Sagen til videre.

Lænds Mand Eiluf Mundahl hafde ladet indstæfne Besse Gutormsøn og Christian Stephensøn begge boende paa gaarden Schare for slagsmaal og Haar greb, derfor Dom at lide og Vidner at anhøre,

De indstæfnte undskyldte sig at de iche vare Lovligen til dette Ting indstæfnte, des Aarsag denne Sag henviises til neste Høste Ting til lovligere stæfne maal,

Giertrud Michels Daatter hafde ladet ind stæfne Mad/a/me Kirsten Lax og Hendis Daatter Beata Møinichens med Videre det Skriftlige Stæfnemaal af Dato Bergen d/en 14 Junij A/nn/o 1736, som Citantindens Fader Michel Falch paa Hendes Vegne producerede, Hvilchet stæfnemaal for Rætten lydeligen blev op læst,

Hvilchet Kald og Varsel Lars store Oxe og Iver Store Oxe Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt baade for Mad/a/me Kirsten Lax og Beata Møinichen d/en 20 Junij sidst afvigte,

De indstæfnte mødte iche, des Aarsag Dem gives Laudag at møde til neste Høste Ting Hvilchen foreleggelse Citantinden *drag (drager) selv Omsorg for Vedkom/m/ende lovlig at blive forkyndt Hvor Ved Sagen da beroer til først kom/m/ende Høste Ting.

1736: 360
 
 

Efter som ingen flere Sager vare Lovlig indstæfnte blev denne Termins Restantzer oplæst, ingen hafde noget der imod at indvende, des Aarsag forseylede af Rætten der paa Tinget ophævet.
 
 

A/nn/o 1736 d/en 19 Julij blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting paa gaarden Eide med Echanger Schibreds Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Ræts Mænd 1. Knud Johannissøn Yttre Eide, 2. Anders Andersøn Totland, 3. Lars Monsøn Øvre Eichnæs, 4. Fuse Siursøn Vadzel, 5. Ole Olsøn Eseim, 6. Niels Johannissøn Eseim, 7. Mons Andersøn Totland, 8. Magne Andersøn Biørge tillige med Bøyde Lænds manden Magne Eseim samt anden Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger og andre Breve som paa Fol/io 354 ere extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Jens Mariager til Johannes Einers/øn paa Een heel Løb Smør udi gaarden Eichenæs Kaars Kirchens Præst nemlig Sogne Præsten benaadet med Condition at Hand holder gaardens Huuse ved lige i forsvarlig stand, iorden (jorden) rydder og forbedrer med videre Een Læylænding efter Loven tilkom/m/er, og efterdi Enchen Karen Mogens Daatter haver saa godvillig over ladt sin S/a/l/ig/ Mands Iver Mogensøns Jord til Johannes Einers/øn, saa skal Hand være pligtig til efter deris fællis Fordrag at forunde Enchen Aarlig Tvende Melche Kiør, 2de Tønder Korn og Tvende Smaler til Livs Op hold, Men i fald Johannis Einersøn skulde ved døden af gaae førend Enchen Karen Mogens Daatter, da skal Johannes Einersøns Enche, ia dend efter kommende Være pligtig at svare Karen Mogens Daatter sam/m/e Aarlig Livs ophold u-paa klagelig. Datert Bergen d/en 1 Junij 1736.

Bøxel Sæddel udgiven af Gert von der Ohe Kirche Værge for Kaars Kirchen i Bergen til Haldor Haldorsøn paa et halv pund Smør og Een Fierde deel Mæle Korn udi gaarden KichKald Kaars Kirchen i Bergen benaadet

1736: 360b

Hvilchen Jorde Part Ole Olsøn for Ham opsagt haver datert Bergen d/en 9de Januarij 1736.

Dend 20de Julij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen hafde ladet indstæfne Magdali Anders Daatter Neraas nu tiennende paa Asgaard for begangne Leyer maal med Ole Bastesøn nu tiennende paa Gaarden Store Sætre, Dom at liide til at Bøde efter Loven, ligeledis var indvarslet Ole Bastesøn til at høre Magdali Anders Daatter(s) Bekiendelse paa Ham at være Barne Fader til det Pige Barn Hun haver født til verden,

Hvilchet Kald [og] varsel Stæfne Vidnerne Erich Knudsøn og Anders Nielsøn begge boende paa gaarden Tofte Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede for 14 Dages Tiid [siden for] Magdali Anders Daatter hafde forkyndt, ligeledes ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede Ole Tofte og Lars Qvame at have med 14 Dags Varsel indstæfnt til dette Ting Ole Bastesøn,

Ole Bastesøn blev efter Loven lydeligen paa raabt, men Hand mødte iche, stæfne Vidnerne forchlarede at de talede med Ole Bastesøn Selv, da Hand af Dem blev stæfnet,

Dend indstæfnte Magdali Anders [Daatter] forchlarede at det Barn Hun føde i Vaar sidst afvigte er ingen Anden Fader til end dend indvarslede Ole Bastesøn, Barnet døde 8te Dage efter Fødselen og blev før det døde døbt af Capellanen til Lindaas Præstegield, og saaledis fri villig til stod sin forseelse og begangne Leyermaal,

Kongl/ig Maj/este/ts Foget paa stod Dom efter Loven, Hvor paa af Rætten blev Kiendt, som følger.

Efter som Magdali Anders Daatter baade til staaer at have begaaet Leyer maal med Ole Bastesøn og Hun efter Vidnernis afhiemling befunden lovlig der for til denne Ræt at være indstæfnt {til} at liide Dom efter Loven, Ole Bastesøn, der haver besvangret er og Lovlig til Vedermæle

1736: 361

Indvarslet, alt saa tilfindes Magdali Anders Daatter i følge Loven at bøde sin(e) Leyermaals Bøder 12 Laad Sølv inden 15 Dage efter Denne Doms Lovlig forkyndelse under Nam og execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Schiøde udgivet af Iver Hauchøen til Johannes Biørge paa Nii Marcher Smør og 3 ¾ Kande Malt udi Gaarden Biørge. Datert Ting stædet Eide d/en 20 Julij 1736.

Der nest blev raabt om nogen hafde flere Sager at frem føre, ingen sig indfandt, der for denne Termins Restantzer oplæste, og som ey nogen hafde indvending der imod bleve de af Rætten forseylede, der paa Rætten op hævet.
 
 

Anno 1736 d/en 20 Julij blev paa Ting stædet Hoshofde holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting for Hosanger Schibrets Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen de Eed svorne Lau-Rætts Mænd 1. Ole Olsøn Hatland, 2. Ole Rasmusøn Grønnaas, 3. Johannes Johannissøn Noraas, 4. Ole Arnesøn Nonaas, 5. Knud Knudsøn Getreim, 6. Ole Andersøn Byseim, 7. Magne Stephensøn Hatland, 8. Johannes Vemmesøn Lostad tillige med Bøyde Lænds Manden Niels Hannistvedt og Anden Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede, bleve først Publicerede

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 354 ere extraherede, der nest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Ole *Kiche (Kirche) Brudvig til Erich Olsøn paa Et pund Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Horsaas. Datert Brudvig d/en 6te Februarij A/nn/o 1736, Her ved fulgte Een Revers, saa kaldet, Hvilchen ey var undertegnet af Læylændingen.

Dend 21 Julij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Johannes Nielsøn paa Egne og de andre 3de gaarden Ladvigs Opsiddere Haldor Eilufsøns, Ole Eilufsøns og Ole Nielsøns Vegne indfandt sig for Rætten

1736: 361b

og fremstillede de \2de/ Vidner Lars Jacobsøn boende paa gaarden Fieldanger og Anders Brynnelsøn boende paa gaarden Ladvigshaug med begiering at fornæfnte Tvende Vidner maatte Eedelig forchlare, Det De ere Vidende om dend Ilde brand som er over gaaen gaarden Ladvig udi Hossanger Skibred af Nr 3 udi Matriculen, af Land og Skatte Skyld Fire Pund og I Norhorlehn Fogederie;

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne Lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa De Tvende fornæfnte Vidner Lars Jacobsøn *Fiedanger (Fieldanger) og Anders Brynnilsøn Ladvigshaug Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: At første Løverdag efter Pintze Hellige Dage sidst afvigte Var Vidnerne paa dend af brendte Gaard Ladvig for at bygge paa bem/el/te gaard Een nye Stue til Johannes Nielsøn Een af Opsidderne paa Gaarden Ladvig som nu staaer her for Rætten, I det Vidnerne stod udi deris fulde arbeyde, saae De Een stor Ilde brand var op tændt udi Een af gaardens Ladvigs Opsidderis Huus Opsidderens navn er Haldor Eilufsøn, sam/m/e Ilde brand tog saa stor og Hastig over Haand, at gaarden Ladvig i ungefæhr halv anden Times Tiid laa i Aske, og End skiøndt baade Vidnerne og alle, som vare paa Gaarden Ladvig anvendte Deris største Fliid til at dempe og sluche Ilden, saa var det dog forgievis, Thi den store Tørche, som saa Lang tiid tilforn hafde Continuert, Contribuered iche lidet til at gaarden Ladvig saa hastig blev af brendt, af gaarden Ladvigs Huuser blev iche et Eeniste Huus staaende uden {2de} Tvende Smidder, som stod Langt fra paa Marchen; Opsidderne paa gaarden Ladvig sagde Vidnerne iche det Ringeste fich Reddet af Deris

1736: 362

Godz, Men foruden Godzet blev Fire Bester brendte, End yder mere forchlarede Vidnerne, at for Een Soldat, som staaer under Velbaarne Her/r Obriste Schlaenbusches aller naadigste anfortroede Bergenhuusiske National Infanterie Regimente og Velædle Her/r Capitain Valentin Beyers Compagnie naunlig Eiluf Halvorsøn, Hvis Fader er Halvor Eilufsøn Een af de afbrendte Opsiddere paa gaarden Ladvig blev Et Par gamle Munderings Skoe og Skoen til Hans Bajonette opbrendte, Laasen til Hans Bøsse tillige med Hans Bajonet og forbrendt Sam/m/e Bøsse Laas og Bajonette frem viste Soldaten Eiluf Halvorsøn for Rætten i saadan *Mand (Stand), som Vidnerne haver ud sagt,

Opsidderne begierede Tings Vidnet beskreven, det sam/m/e forlangede og Soldaten Hvilchet Rætten bevilgede.

Elling *Lagland (Langeland) hafde ladet indstæfne Ole Langeland for Skields ord at høre Vidner, der om at Vidne ere indstæfnte Iver Langeland, Magdeli Johannes Daatter tiennende Iver Langeland, Maritte Ols Daatter tiennende Ole Haustvedt,

Af stæfne Vidnerne mødte ichun Et, som tillige med de andre Vidner tilstod for Rætten, at det bliver først 14ten Dage paa Mandag d/en 23 Julij siden de indstæfnt baade Vidner og Ole Langeland, hvor fore Citanten bør stæfne om igien saa vel Ole Langeland, som alle Vidner til først kom/m/ende Høste Ting.

Elling Olsøn Byseim hafde ladet ind stæfne Lænds Mand Niels Hannistvedt Dom at liide for 10 Rixdr 2 mrk 4 sk med Renter og Processens Omkostning

Hvilchet kald og Varsel Aschild Joensøn Heldahl og Johannes Larsøn Heldahl ved Ed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt Lænds Mand Niels Hannistvedt for mere *Een (End) 14 Dages Tiid [siden],

Lænds Manden Niels Hannistvedt

1736: 362b

Sagde, at Hand iche negtede at være Citanten Elling Byseim de paa stæfnte 10 Rd 2 mrk 4 sk skyldig, men Hans paastand er *er at Sagen maa blive opsadt til neste Ting, da Hand Rætten *ved (vil?) skriftlig under viise om denne Sags Sammen-hæng,

Der paa gav Rætten følgende

Efter som Lænds Mand Niels Hannistvedt lover at op lyse Sagen til neste Ting for Rætten, saa bevilges Ham den begierte Anstand til neste Høste Ting, Hvor Ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid, da Ved kom/m/ende Parter uden Advarsel haver at møde.

Der nest blev 3de gange raabt om nogen hafde noget at føre i Rætten, men saasom ingen sig indfandt, blev denne Termins Restantzer op læste og uden nogens indsigelse forseylet, der paa Rætten op hævet.
 
 

Anno 1736 d/en 23 Julij blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting paa Gaarden Vallestrand for Mielde Skibreds Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne Lau-Rætts-Mænd 1. Halvor Arnesøn Kielland, 2. Lars Larsøn Søre Reistad, 3. Johannes Andersøn Rønhofde, 4. Rasmus Børgesøn Rønhofde, 5. Rasmus Nielsøn Nore Reistad, 6. Magne Michelsøn Nore Kleppe, 7. Ole Bastesøn Burcheland, 8de Joen Knudsøn Borge tillige med Bøyde Lænds Manden Johannes Ascheland og Anden *Tinsøgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordninger og andre Rescripter, som breve, som paa Fol/io 354 ere extraherede, der nest

Skifte Brevet efter afg/aaen Siur Johannissøn der boede paa gaarden Vefletvedt datert Vefletvedt d/en 20 Martij A/nn/o 1736. Jordegodset var 1 Pund Smør og Een Mæhle Malt udi Gaarden Vefletvedt vurderet for 30 Rd.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Borneman paa Lectoris Edvard Londemans

1736: 363

Vegne til Soldat Johannes Andersøn paa Et Pund og Sex Marcher Smør samt Et Qvarteer Malt udi Gaarden Littuun Phanøe Præste boel benaadet. Datert Bergens Bispe gaard d/en 25 Febru/arij 1736 - Her ved fulgte Revers.

Bøxel Seddel udgiven af Her/r Geert Gelmuyden til Johannes Tostesøn Vatle paa Et Pund Siuv og Een Halv Marcher Smør udi gaarden Søre Vesette, Hvor af Aarlig skal Svaris udi Landskyld Aarlig Tage og fløtning Siuv March og Tretten Skilling samt om behøvis Een fløtning om Aaret, Datert Haugs Præstegaard d/en 16 Maij 1736, Her ved fulgte Revers.

Bøxel Seddel udgiven af Her/r Geert Gelmuyden til Soldat Mons Monsøn paa Et Pund og Siuv Marcher Smør og Een Halv M/arch udi gaarden Vesette, Hvor af Aarlig skal svaris i Aarlig Landskyld Tage og fløtnings forskonsel Siuv March og Tretten Skilling, Men om fornødent skulle giøris da iche vægre sig for Een fløtning. Datert 6te Junij A/nn/o 1736. Her ved fulgte Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Erich Johansøn Hauge og Maritte Anders Daatter til Johannes Magnesøn <ey> paa Et Pund Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Vefletvedt. Datert Hauge d/en 21de Julij A/nn/o 1736.

Dend 24 Julij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Sagen indstæfnt imod Barbara Halsteens Daatter og Ole Sundland beroer til neste Ting efter Fogedens Andreas Jesens begiering.

Der nest blev paa raabt om nogen Sager var indstæfnt, Men ingen sig indfandt, der for denne Termins Restantzer blev lydeligen oplæst og af Rætten forseylede, der paa Tinget op hævet.
 
 

Anno 1736 d/en 25 Julij blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting paa gaarden Yttre Arne med Arne Schibreds Almue nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Eed svorne Lau-Ræts Mænd 1. Niels Helle, 2. Erich Fogstad, 3. Halsten

1736: 363b

Rødland, 4. Johannes Rødland, 5. I Johannes Vesterlie stæd var Niels Olsøn Bruraas, 6. Mons Hilland, 7. Ole Fosmarch, 8de Johannes Helle, tillige med Bøyde Lænds Manden Peder Larsøn Arnetvedt og anden Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Fredelighed og Lydighed imod Rætten formanede bleve først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste forordninger og andre Rescripter som paa Fol/io 354 ere extraherede, der nest

Obligation udgiven af S/igneu/r Jesper von de Velde til Hans Broder {Jesper Von} Jan von de Velde paa Capital 800 Rixdr Courent, datert Bergen d/en 22 Martij 1732 Hvor for er pandt sat Debitoris Huus i Bergen med tilhørende Søeboed og {gr} dens under liggende Grund, Item Debitoris Boeder og Grunde i Sandvigen, samt Debitoris Andeel i det udi Nyhaun bestaaende Nøst og Trandbrenderie, saa vel som og alle andre Debitoris Midler Løse og Faste med videre.

Schifte Brevet efter Magdali Hans Daatter Jordahl datert 4de April A/nn/o 1736. Jorde godset som blev deelet var Een Fiere deel Løb Smør og femten Kander Malt vurderet for 25 Rd udi Qvam/m/e.

Schifte Brevet efter Dordi Clemets Daatter Bruraas Datert 6te April 1736, Jorde godset, som blev deelet var 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Bruraas vurderet for 22 Rd 3 mrk.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/ame Karen Friman S/a/l/ig Johan Garmans til Hans Jørgensøn Honob (Horob) paa Een Nøste grund under store Sandvigens Leye maal strax uden for Claus von Rechens for hen beboede Huus i Længden er sam/m/e bøxlet grund Sexten Alen og i Breeden Elleve Alen Hvor paa staaer Et nøst Hand sig af Marthe i Bachen haver tilkiøbt, for Hvilche grund u-paa mindt Aarlig skal betalis til Eyeren 1 mrk 8 sk med Videre datert Bergen d/en 29 Maij 1736.

Placat angaaende Handelen med Hamborg som igien bevilges.

Kongl/ig Confirmation af Kong Christian dend Siette paa Instrumentisternis Privilegium

1736: 364

udi Bergen af dato Rosenborg Slot d/en 22 Julij A/nn/o 1735.

Procurator Johan Simon Cramer mødte paa Tønnes von Busches vegne og producerede Een Skriftlig Stæfning imod Ahasverus Jæger af Dato Bergen d/en 28 Junij A/nn/o 1736 Hvor efter Ahasverus Jæger indstæfnt er her for Rætten at betale Citanten 30 Rd 3 mrk 3 sk tillige med Processens og andre paagaaende Omkostninger. efter Stæfne maalets Videre indhold.

Der nest frem stillede Mons/ieu/r Cramer Varsels Meendene Tønnes Torchelsøn og Mons Andersøn maatte af hiemle Stæfningen Lovlig at være forkyndt, Hvor paa bem/el/te Tønnes Torchelsøn og Mons Andersøn begge Indvaanere udi Bergen Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede med mere end 14 dages Varsel til dette Ting at have indstæfnt Ahasverus Jæger. og da de Stæfnede Ham talede Varsels Mændene med Ahasverus Jæger Selv;

Paa Ahasverus Jæger blev efter Loven Trende gange lydeligen raabt, men Hand hverchen Selv eller nogen paa Hans *Vig (Veigne) mødte,

Dernest producerede Cramer indstæfnte Jægers udgivne original beviis for Fem Rixdr og To March Datert 30 Novembr/is A/nn/o 1717 - item bem/el/te Jægers Revers Lydende paa Et bekom/m/en halv Oxehovet Brændeviin af 14 Virtels og F....(?) Ancher accorderet for 9 Rd - besagt Revers er datert Bergen d/en 21 Decembr/is A/nn/o 1733 - Hvilche documenter for Rætten lydeligen blev oplæste og ere saaledis lydende:

Der efter begierede Mons/ieu/r Cramer foreleggelse for Jæger at møde til neste Ting, Hvor paa Rætten gav følgende

Eftersom Ahasverus Jæger iche Ved Sagens paa raab møder saa foreleggis af Rætten at møde til først kom/m/ende Høste Ting at svare eller lade svare for sig i denne Sag.

1736: 364b
 
 

Procurator Johan Simon Cramer paa Diderich Clasens vegne i Rætte lagde Een Skriftlig Stæfning imod Ahasverus Jæger af Dato Bergen d/en 28de Junij A/nn/o 1736, som for Rætten lydeligen blev oplæst, Hvor Ved Ahasverus Jæger er indkaldet at liide Dom til at betale 11 Rixdr til Diderich Clasen efter Een acceptert Assignation og betale alle Paagaaende Omkostninger,

Paa Ahasverus Jæger blev efter Loven 3de gange lydeligen raabt, Men mødte iche,

Varsels Mændene Tønnes Torchelsøn og Mons Andersøn af hiemlede Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven Stæfne maalet for mere end 14 Dages Tiid Ahasverus Jæger at have forkyndt i Egen Person, begge Varsels Mændene boer og op holder sig i Bergen og ere fløt Mænd,

Dernest producerede Mons/ieu/r Cramer den i stæfnemaalet paa beraabte Assignation udfærdiget og Acceptert d/en 2den Octobr/is A/nn/o 1730, Hvilchen blev lydeligen oplæst og eftersom Ahasverus Jæger iche mødte, saa bliver Ham her ved af Rætten efter S/igneu/r Cramers forlangende givet Laudag at møde til først kom/m/ende Høste Ting.

Procurator Johan Simon Cramer paa Citantens Mons/ieu/r Jacob Preuses vegne frem lagde Een Skriftlig Stæfning imod Ahasverus Jæger, hvor fore Hand er indstæfnt at betale Preus 16 Rd 3 mrk tillige med Processens Omkostning, hvilchet stæfne maalet af Dato Bergen d/en 10 Februarij videre udviiser,

Hvilchet kald og varsel Tønnes Torchelsøn og Mons Andersøn begge Fløt Mænd i Bergen og der boende Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have med mere end 14 Dages Varsel forkyndt

1736: 365

Paa Ahasveri Jægers Boepæl og talede dend Tiid med Hans Hustroe.

Der nest producerede Mons/ieu/r Cramer {Een} paa Citantens Vegne Copie af den Reigning Preus til forne haver indlevert til Jæger;

Paa Jæger blev efter Loven Trende gange lydeligen paaraabt, Men hand mødte iche selv eller nogen svarede for Ham, Hvor fore Ahasverus Jæger af Rætten gives Lau-Dag at møde og svare eller lade svare for sig til neste Høste Ting.

Mons/ieu/r Johan Simon Cramer Procurator producerede Een Skriftlig Stæfning paa Mons/ieu/r Jesper von de Veldes Vegne imod Ahasverus Jæger, Hvor ved bem/el/te Jæger til dette Ting er indstæfnt at liide Dom for 22 Rd 9 sk efter Een af Jæger selv approbert Reigning og til at betale alle paagaaende udi Denne Proces Omkostninger med videre original Stæfningen indeholder som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold.

Der nest frem stode Varsels Mændene Johannes Ingebrethsøn Skaffer i store Sandvigen og Johannes Jacobsøn begge boende i store Sandvigen og Ved Eed med oprachte fingre efter Loven af hiemlede at hafve forkyndt denne Stæfning lige som deris paa bem/el/te Stæfning tegneed forkyndelse udviiser,

Paa Ahasverus Jæger blev efter Loven Trende gange lydeligen op raabt, Men Hand hverchen selv eller nogen paa Hans Vegne sig indfandt, des Aarsag Hand af Rætten bliver forelagt at møde til neste Høste Ting og svare for sig.

Der efter frem lagde Mons/ieu/r Cramer paa Citantens vegne Een Reigning af Citato Ahasvero Jæger Selv paa tegnet Rigtig at være, hvor ved Sagen da beroer til Jæger bliver fore lagt for at see om Han noget der imod haver at indvende.

1736: 365b
 
 

Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Møinichen, som er S/a/l/ig/ Fogeden Lems Søster Søn og antagen til at indrive Een deel udstaaende gield bem/el/te S/a/l/ig/ Fogeds Lems Sterfboe tilhørende, producerede paa bem/el/te S/a/l/ig/ Fogets Lems Sterfboes vegne Een stæfning imod Ahasverus Jæger, Hvor Ved, Hand Jæger er indstæfnt at betale 12 Rixdr efter sin udgiven Revers til S/a/l/ig/ Fogedens Lems Sterfboe tillige med at erstatte Processens Omkostning. Der nest frem viiste Mons/ieu/r Møinichen Een Extract af Skifte forretning efter afg/aaen Fogeden Jens Lem, Hvor ved Hand vild beviise at være Authorizeret til at indrive Sterfboets udestaaende Fordringer, sam/m/e er Datert Horvigen dend 5 Julij hujus Anni,

Hvilchet kald og varsel Tønnes Torchelsøn og Mons Andersøn begge Fløt Mænd og boende i Bergen. Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt paa Citati Ahasverus Jægers Boepæl for Hans Huustroe,

Der nest producerede Mons/ieu/r Møinichen dend Indstæfnte Ahasverus Jægers original Revers af Dato Haarvigen d/en 18 Novembr/is A/nn/o 1724, som for Rætten lydeligen blev op læst.

Dend indstæfnte Ahasverus Jæger mødte iche end skiøndt Hand efter Loven 3de gange lydeligen blev *paaraab, derfor efter som Hand iche mødte, maatte Citanten forlange Lav Dag til neste Ræt, dog med ydmygste begier, at denne Respective Ræt vilde assistere Ham med saadan foreleggelse, der for pligter og absolute paabyrder Jæger endelig at slutte Sagen paa sin siide aller helst det er Rætten selv bekiendt, at disse med flere sterfboets Penge behøvis udi Hans Maj/este/ts Casse erlagte, imidler tid forsichrede Comparenten, at dend forventende foreleggelse forderligst skal vorde Jæger forkyndt

1736: 366

og Jæger imidler tid ingen oplysning at feyle, som kunde til veye bringes og Hand forlangede,

Der paa gav Rætten følgende

Eftersom Ahasverus Jæger iche selv ey heller nogen paa Hans vegne i Dag møder at svare udi denne Sag saa foreleggis Hand her ved af Rætten at møde til neste Ting og uden op hold svare for sig og i henseende disse paa stæfnte Penge til Deris Kongl/ig Maj/este/ts Casse strax skal betalis, i vidrige fald bliver der afsagt Dom udi Sagen.

Mons/ieu/r Jens Møinichen producerede paa S/igneu/r Cornelius Reutzers Vegne, efter som Hand sig iche selv nu Sagerne bleve fore tagne for Rætten {sig} indfandt, Een Stæfning imod Ahasverus Jæger, Hvor Ved Hand af bem/el/te Reuytser er ind stæfnt at liide Dom til at betale 5 rd siger Fem Rixdr 2 mrk 4 sk tillige med Processens Omkostning, sam/m/e stæfning som for Rætten lydeligen blev op læst, er daterit Bergen d/en 10 Julij A/nn/o 1736.

Hvilchet Kald og Varsel Johannes Ingebrethsøn Skaffer i store Sandvigen og Johannes Jacobsøn begge boende i bem/el/te Sandvigen Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at hafve forkyndt Ahasvero Jæger saaledis, som deris paa stæfningen skrefne forkyndelse udviiser,

Dend indstæfnte Ahasverus Jæger blev efter Loven Trende gange lydeligen paaraabt Men ey selv eller nogen paa hans Vegne mødte hvor fore Hand, Jæger efter Citantens Reuytsers begier foreleggis at møde til neste Ting som Rætten bevilgede, thi beroer Sagen til bem/el/te Tiid, og Rætten gav den

Eftersom Ahasverus Jæger iche Ved Sagens paaraab sig indfandt, saa

1736: 366b

Givis Ham her ved af Rætten Lau dag at møde og svare for sig til først kom/m/ende Høste Ting.

Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Møinichen, der er S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Søster Søn, og antaget til at indrive Een deel S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Sterfboes ude staaende Gield hafde ladet indstæfne Thomas Colbiørnsøn boende paa Gaarden Søre Toppe Dom at liide til at betale Nitten Rixdaler Hand til Fogedens Lems Sterfboe Skyldig er efter Revers af Dato Horvigen d/en 5 Junij A/nn/o 1731, saa og at betale Renter fra dend dag Sagen er paa talt, saa og denne Processis Omkostning,

Hvilchet kald og varsel Skafferen Joen Henrichsøn Falchanger, og Johannis Olsøn Horvigen Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt Thomas Colbiørnsøn Søre Toppe med mere end 14 Dages varsel og talede med Hans Hustroe, da de forkyndt varslet,

Dend indstæfnte Thomas Colbiørnsøn Søre Toppe mødte selv for Rætten og tilstod Rigtig at være \ichun/ skyldig til Sterfboet 11ve Rixdr, efter som Hand siden stæfning var Ham forkyndt til Enchen Mad/a/me S/a/l/ig/ Fogeden Lems hafde betalt 8 Rd Hvilchet Citanten og til stod Rigtig at være, der nest lovede dend indstæfnte at vilde tiid efter anden betale de øvrige 11ve Rixdr Hand Sterfboet er skyldig, men fandt sig iche pligtig til nogen slags Renter at betale.

Der efter producerede Citantes original Reversen af dato Horvigen d/en 5 Junij A/nn/o 1731 tillige med Een Specification over denne Sags paagaaende Omkostninger og paa stod Dom efter det indleverte Stæfnemaal.

Hvor paa blev kiendt, eftersom dend ind stæfnte Thomas *Colbiøres (Colbiørnsøn) iche hafde noget der imod at indvende, som følger.

Dend indstæfnte Thomas Colbiørnsøn til staaer Selv her for Rætten at Hand af S/a/l/ig/ Fogeden Jens Lem til Laans

1736: 367

Paa Een Revers af Dato Horvigen d/en 5 Junij A/nn/o 1731 under skriven af 2de bekiendte Personer til Vitterlig nemlig Peder Beyer og Hans Lem haver bekom/m/et Nitten Rixdr, Citanten Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Møinichen tilstaaer og at dend indstæfnte Thomas Colbeinsøn Søre Toppe siden Hand til dette Ting er bleven stæfnt haver paa Reversen betalt 8te Rixdr, alt saa bliver ichun dend indstæfnte Thomas Colbeinsøn Søre Toppe 11 Rixdr efter Reversen skyldig til S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Sterfboe, Hvilche Elleve Rixdr Thomas Colbeinsøn her ved tilfindis at betale til S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Sterfboe og i Processens Omkostning Fire Rixdr og Tre March alt inden 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under adfærd efter Loven.

Dend 26 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd og som ingen hafde Sager efter paa raab at føre i Rætten blev denne Termins Restantzer Lydeligen op læste, ingen giorde nogen indsigelse der imod des Aarsag af Rætten forseylet, der paa Tinget op hævet.
 
 

A/nn/o 1736 d/en 8de Augusti blev holdet Skatte Sage og Restantz Ting for Herløe Skibreds Almue paa Tingstædet Frechau nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, de Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Johannes Kaalevaag i Hans stæd var Niels Volle, 2. Clemet Haugland: i Hans stæd var Ole Frechau, 3. Ole Haugland i Hans stæd *Ander Halsteensøn Hestnæs, 4. Jan Kraagaas i Hans stæd var Johannes Frechau, 5. Anders Hansøn Hopland, 6. Michel Johansøn Mæland, 5. Rasmus Joensøn Græsdahl, 8. Michel Olsøn Goustad tillige med Bøyde Lænds Manden og anden Ting søgende Almue

Hvor [da] efter at Rætten var lyst [i] Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til fredelighed, ærbødighed og Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste forordning og andre Reschripter som paa fol/io 354

1736: 367b

og 363 findes Extraherede, der nest efter følgende Breve

1. Obligation udgiven af Hans Jensøn Ryland til Hans {Schultz} Schultz paa 200 Rd. Hvorfor er pandsadt gaarden Eggeland her i Skibred bestaaende af 1 ½ Løb Smør med videre original Obligationen udviiser {datert} Datert Bergen d/en 25 Maij A/nn/o 1736.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Asse/sso/r Johan Lausøn til Niels Johansøn paa {18} 18 merker Smør og ½ Vaag Fisk udi gaarden Davanger med Condition at Han sin Live Tiid forsørger sin gamle Fader Johannes. Datert Herløe Gaard d/en 12 Junij A/nn/o 1736 - Revers medfulgte.

3. Bøxel Sædel udgiven af Ide Maria S/a/l/ig/ Johan Riigs paa Een halv Vaag Fisk {med} udi gaarden Nore Toft med den til sam/m/e Gaard liggende Andpart udi Laxe Vaagen. Datert Bergen d/en 31 Martij 1736. <non> Her ved fulgte Læylændingens Revers til Poul Andersøn.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Lænds Mand Anders Tvedten til Zacharias Tollefsøn paa 12 M/erker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Nore Tvedten. Datert {B} Tvedten d/en 6 Martij 1736.

Dend 9de Augusti blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

5. Schiøde udgivet af S/a/l/ig/ Casper Rich til Hans Søn Jan Rich paa gaarden Toft. Datert Bergen d/en 24 Maij 1728.

(6.) Bøxel Sæddel udgiven af Ide Maria S/a/l/ig/ Johan Richs til Lars Jacobsøn Rong paa {paa} Et Pund Fisk udi gaarden Søre Toft med dend der til liggende anpart udi Laxe Vaagen. Datert Bergen d/en 8de Junij 1736.

Ole Johansøn Nesse frem stillede for Rætten uden Stefne maal tvende Vidne Jacob Thomæsøn og Jan Rasmusøn begge boende paa gaarden Rong, Hvilche ved Eed med op rachte Fingre efter Loven udsagde, at Reqvirentens Søn Christen Olsøn og Brithe Jons Datter ey Hin anden er nermere beslegtede end som følger: Christen Olsøns Moder Kari Christens Datter og Brithe Jons Daatters Moder Dordi Christens Daatter ere Søskende, alt saa ere Christen Olsøn og

1736: 368

Britte Jons Daatter Søskende Børn paa Møderne Siide;

Her over begierede Reqvirenten Ole Johannesøn Nesse Tings Vidne, som Rætten bevilgede.

Mons/ieu/r Jens Erichsen á Møinichen, som S/a/l/ig/ Fogedens Lems Søster Søn og antagen til at indrive dend ude staaende Gield Een og anden kand være skyldig til S/a/l/ig/ Fogedens Lems Sterfboe producerede Een Skriftlig Stæfning imod Lænds Mand Anders Tvedten af Dato Bergen d/en 9de Julij A/nn/o 1736, som for Rætten Lydeligen blev oplæst,

Hvilchet Kalds og varsels Skrift eller Stæfning varsels Mændene Michel Nielsøn Molleklev og Johannes Pedersøn Tvedten Ved Eed med oprachte fingre efter Loven af hiemlede at have med mere end 14 Dages Varsel tilkiende givet for Lænds Manden Anders Tvedten, De forchlarede end yder mere at Anders Tvedten selv læste stæfningen og dend med egen Haand paa tegnede.

Lænds Manden Anders Tvedten til stod Selv for Rætten Lovlig at være Stæfnet til dette Ting.

Der nest frem lagde Citanten Møinichen Citati Obligation Datert Øvre Tvedten d/en 8de Maij A/nn/o 1724 Publicert d/en 2den Maij A/nn/o 1726, stor 260 Rixdr, Hvor til er til under Pandt Gaarderne Øvre og Nedre Tvedt tillige med Holme alle 3de gaarder i dette Skibbred beliggende der efter frem lagde S/igneu/r Møinichen dend i Stæfningen paa beraabte Liqvidations Reigning under Anders Tvedtens Haand Hvor efter Hand skyldig bliver 26 rd 1 mrk og 12 sk datert 3 Julij A/nn/o 1730 Hvilche for Rætten Lydeligen blev oplæste.

Procurator Blechenberg

1736: 368b

Mødte for Anders Tvedten, som sagde: at Hand Vel fornem/m/er mod Ham at blive i Rætte lagd Een Hans til Fogeden Lem udgiven Obligation af 8de Maij 1724 saa vel som Een af bem/el/te Anders Tvedt med afg/aaen Foget Jens Lem sluttet afreyning af 3 Julij 1730, Hvor efter Hand til bem/el/te S/a/l/ig/ Foget dend Tiid skulde bleven skyldig paa noget af Deris mellem værende 26 rd 1 mrk 12 sk, Men som bem/el/te Anders Tvedt saa vel i foregaaende Tiider, som den Tiid afg/aaen Fogeden Lem har været i Live siden bem/el/te 3die Julij 1730 har hafd adskilligt Andet mellem værende med S/a/l/ig/ Fogeden, og nu iche frem leggis nogen Liqvid bereyning mellem Anders Tvedten og Fogeden Lems Sterfboe, over alt det, som bem/el/te Sterfboe hos Ham Anders Tvedt kunde formeene sig at til gode Kom/m/e, dend indstæfnte Anders Tvedt iche heller af det for Sagen udstæde Stæfnemaal, som paa stæfner betaling for 26 Rixdr efter Reyning har kundet begribe, der med at være meent, denne nu i Rætte lagde Reigning af 3 Julij 1730, Hvilchen Anders Tvedten er bekiendt i seenere mellem Parterne passerede Reigninger for saa vidt dend Saldo bekræfter at være inddragen, da saa fremt Rætten iche skulde biefalde det som Anders Tvedten nu vil paastaae, nemlig: at denne Sag maa vorde hen vist til det udi Fogeden Lems Sterfboe usluttede Skifte til Endelig liqvidation om dette og ald Andet imellem værende, saa er Hand i det mindste begierende at Rætten fornøder Ham udsættelse til nest holdende Høste Ting, paa det Hand i denne Sag, Hvor Hand af Fogeden Lems Sterfboe Søgis baade for Obligations

1736: 369

og Reignings Prætention kand frem føre Hvis Contra Prætentioner Hand imod bemeldte Sterfboe kand have, alt til Endelig Liqvidations Doms erholdelse.

S/igneu/r Møinichen sagde, at det var Rætten vel bekiendt, Hvad Documenter Ham var extradert i denne Sag, saa Hand ey om seenere liqvidations Reigninger det mindste kunde Raisonere, den Mislighed til stod Hand og i sit stæfne maal at have for *giet (forglemt?) at an føre 1 mrk 12 sk, som maatte blive paa Hans eget ansvar, erindrede Rætten om, Hvor vidt det var dem selv bekiendt, Hvor nødvendig Pengene behøvedis i deris Maj/este/ts Cassa at nedleggis, maatte der for paa staae Dom i henseende Hand forholdende den indstæfntes blotte forestillelser ey kunde gielde imod de producerte originale beviiser og Haandskrifter, da i midler tid Anders Tvedten kunde Henviises med Skifte Rætten at liqvidere, om Hand skulde formeene sig nogen prætention at have, Hvor imod Sterfboes fuldmægtig forbehold sig sine Lovlige reservanda og videre Søge maal i fald flere Documenter kunde opdagis eller Ham for kom/m/e, 1mo paa stod Hand da Obligationens og Renters betaling tillige med Henviisning udi Pandtet om Løsøre ey kunde til stræche samt og betaling for 26 Rd efter Hans stæfning grundende sig paa Anders Tvedtens Liqvidations Reigning og Eendelig Processens tilstræchelige Omkostning, dend Hand saa ledis angav Stemplet Papier til Stæfning 6 sk, Varsel og af hiemling 3 mrk Stemplet Papier til Liqvidations Reigningens bielag 6 sk Dom og forseylings Penge 5 mrk 4 sk

1736: 369b

Sin Egen hen og Hiem reyse med Skyds og fortæring 3 Rixdr Stemplet Papier til dend forventende Doms beskrivning 4 mrk 8 sk og Dom/m/erens forkyndelse 4 mrk, forbeholdende sig i øvrigt alle reservanda.

Mons/ieu/r Blechenberg begierede gien part af den i Rætte lagde Reigning efter di Hverchen dend Summa eller dens Datum i stæfne maalet er benæfnt og Anders Tvedten saaledis iche har vidst Hvad Prætention Hand var stæfnt for efter Reigning eller Hvad Hand skulde svare til og saa ledis Refererede sig til sit forige.

Møinichen under Kraftigste Protestation imod ald opsættelse i Sagen, dend Hand formeente klarlig at være af beviist, fornam sig anledning til endnu at forbeholde Reservationen om Anders Tvedten formodentlig mere skulde Være skyldig, end allerede er paa stæfnt, efterdi Hand lader Declarere at hand iche vidste, Hvilchen af sine Reigninger, det var som Han er bleven søgt for, og sluttelig ydmygste ervartede Dom.

Der paa af Rætten blev kiendt, som følger

Efter som Her udi Rætten af Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Møinichen er frem lagt imod Anders Tvedten Lændsmand her udi Herløe Skibred Een Original Obligation lydende paa Capital To Hundrede og Sexti Rixdr, og Datert Øvre Tvedt d/en 8de Maij A/nn/o 1724, til forsichring for bem/el/te Capital er af dend lovlig indstæfnte Anders Tvedt Pandt sadt Hans paa boende gaard Øvre Tvedt med Huuser, Creatur og anden Iventario, samt gaardene Holme og Nedre Tvedt \og/ ligeledis {er} frem lagt af Citanten Een af Citato \ A/nders Tvedt / approberet Reigning Datert Tvedten d/en 3 Julij A/nn/o 1730 stor 26 Rd Hvor for Citanten paast[od] Dom tillige med Proc/essen/s om/kostning.

1736: 370

1 mrk 12 sk {imod} \iffulge/ forbem/el/te Obligation og Reigning er {iche} \af/ noget \Citanten/ {lovligt} med Loven over Eens stem/m/ende bleven indvendet alt saa tilfindes Lænds Mand Anders Tvedten 15 Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse iche allenniste at betale og indfrie sin udgivne Obligation paa Capital 260 Rix/daler med Skadesløse Renter af bem/el/te Capital indtil betaling skeer, Men end og at betale sin Approberede Reigning efter Citantens paa stand med 26 Rixdaler og i Processens Omkostning 5 Rd 4 mrk og 2 [sk] under Nam og execution ved Rættens videre befordring efter Loven skulde Hand Anders Tvedten Lænds Mand ellers have noget at fordre i S/a/l/ig/ Fogedens Lems Sterfboe da forbeholdes Ham sin Ræt i alle Lovlige tilfeelde at søge, som Hand best veed og kand.

Paa Citantindens Vegne producerede Mons/ieu/r Hans *Ollesøn (Ottesøn) Nideraas Procurator Een original Stæfning imod Ole Indre Bragstad, Hvor ved bem/el/te Ole Monsøn Indre Bragstad er ind varslet at betale 5 Aars Landskyld som rester med 3die tager og andet Original Stæfningen udviiser datert Bergen d/en 23 Julij A/nn/o 1736.

Hvilchet Kald og varsel Lænds Manden Anders Tvedten og Skafferen Niels Volle Ved Eed med oprachte fingre efter Loven af hiemlede for mere end 14 Dages Tiid at have forkyndt dend indstæfnte Ole Monsøn Indre Bragstad.

Dernest frem lagde Mons/ieu/r Hans Ottesøn paa Citantens Vegne Een Reigni[ng] af 7de Augusti hujus Anni, som lydeligen

1736: 370b

blev oplæst - og som dend indstæfnte Ole Monsøn saaledis det Eene Aar efter det andet imod Loven har indesiddet baade med Landskyld 3die tage og anden Rættighed hand sin Jord Eyere yde bør saa vilde Citantinden paa staa Dom ey allene til betaling efter denne i Rætte-lagde Reigning og i Erstatning for Processens Omkostninger i det Mindste 5 Rixdr, men end og i andleedning af Loven pag: 492 Art: 10 at midste sin Bøxel og fra fløtte gaarden.

Den indstæfnte Ole Monsøn {B} Indre Bragstad mødte for Rætten og hafde intet imod Stæfnemaalet eller Søgning at indvende,

Men som Citantinden iche efter Loven haver giordt afreigning med dend indstæfnte, saa udsættes Sagen til neste Ting, da Citantinden imidler tid haver at giøre Rigtig afreigning med Ham Ole Monsøn og Specificere alle de Jordrottelige Rettigheder i Ole Monsøns Bog, som Hand bør betale alt saa beroer Sagen til bem/el/te Tiid.

beroer til neste Ting.

Tollef Tollefsøn hafde ladet indstæfne Anders Halsteensøn og Matthias Michelsøn begge boende paa Nedre Tvedt fordi De Anden Pintze Dag ned-rev Een op bygt Hæs, som Citanten hafde staaende udi sin Eng og Bøe til at tørche Høe paa, saa og at betale Processens Omkostning.

Hvilchet kald og varsel Iver Erichsøn og Ole Jonsøn begge boende paa gaarden Hiertaas Ved Eed med oprachte fingre efter Loven af hiemlede at have for 14 Dages Tiid forkyndt Anders Halsteensøn og Matthis Michelsøn Nedre Tvedt Stæfne Vidnerne haver og været brugt beskichelse viis hos Anders og Matthis

1736: 371

Nedre Tvedt for [at] spørge bem/el/te Anders og Matthis om de hafde nedrevet Høe Hæsken, Der til de indstæfnte svarede, vi veed noget om det, ellers Hverchen selv det nægtet videre eller til staaet af Anders og Matthis:

Paa Rættens tilspørgsel tilstode Anders og Matthis Nedre Tvedt at de hafde nedrevet Hæsken fordi den stod paa Een gammel gang vey;

De indstæfnte forlangede ellers Anstand i Sagen til neste Ting for at beviise, det er paa Een gam/m/el gang vey Høe Hæsken har staaet.

Blechenberg for Citanten Tollef giorde følgende i Rætte settelse: at saa som De indstæfnte Anders og Matthis nedre Tvedt for Citantens brugte beskichelse Vidner iche haver benegtet, saa og nu Selv for Rætten tilstaaer at have af Egen myndig hed uden foregaaende Lov og Dom og Rættens Middels overværelse rettet for sig selv og nedbrudt det af Citanten paa Hans egen Jord til Hans nødte opsatte Hæske bør der for efter Lovens 6te Bogs 14 Cap/itel 5 Art/icel anseis at have begaaet Vold og Herværch og der for betale efter bem/el/te Capitels første Articel til deeling imellem Kongen og Sag Søgeren 3de 40 Laad Sølv tillige med Processens Omkostninger Skadesløs.

De indstæfnte begierede, som før, Anstand i Sagen til neste Ting, Hvilchet Rætten dem bevilgede.

Claus Lampe hafde ladet indstæfne Michel Blom Dom at liide til at betale Citanten 3 Rd og 1 mrk, samt at erstatte Processens Omkostning.

Hvilchet Kald og varsel Skafferen (-ne?) Niels Michelsøn Volle og

1736: 371b

Helie Johannissøn Espetvedt ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt for Michel i Blom Sel[v] for mere end 14 Dage;

Paa dend indstæfnte Michel Bloms vegne mødte Lænds Manden Anders Tvedten og frem viiste Een Qvittering som siges at skal være udgivet af Marta S/a/l/ig/ Diderich Lampes paa 2 Rixdr 2 mrk 8 sk. Datert d/en 15 Julij 1736 men ey paa noget stæd.

Paa Citantens Claus Lampes vegne mødte Hans Svoger Stephen Lax og frem {viiste} lagde Et Brev til Ham fra Hans Svoger Claus Lampe af Dato Fouresund d/en 29 Maij A/nn/o 1736 Hvor Ved Citanten Authorizerer Stephen Lax til at incassere paa stæfnte Penge der nest Een Tilstaaelse udgiven af Michel Blom d/en 6te April A/nn/o 1734 til Vitterlighed under skreven af Niels. Dernest begierede Stephen Lax foreleggelse for dend indstæfnte Michel i Blom at møde til neste Ting,

Hvor paa Rætten gav følgende

Efter som den ind stæfnte Michel i Blom ey ved Sagens paa raab sig indfandt, saa gives Ham her ved af Rætten Laudag at møde til først kom/m/ende Høste Ting, Hvor ved da Sagen til bem/el/te tid beroer.

Eftersom ingen efter paa raab kom frem for Rætten med flere Sager blev denne Termins Restantzer lydeligen oplæst; og som ingen giorde indsigelse der imod blev de forseylede - der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Anno 1736 d/en 10 Augusti blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting paa Tingstædet Schoge nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd, 1. Ole Johansøn Nore Biørøen, 2. Peder Hamre i Hans Stæd Ole Hansøn Schoge, 3.

1736: 372

Peder Olsøn Tissøen, 4. Iver Tissøen, 5. Michel Bache, 6. Lasse Lassesøn Berge, 7. Ole Thæle, 8. Michel Larsøn Kaartvedt tillige med Bøyde Lænds Manden og anden Ting søgende Almue

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordninger og Rescripter, som paa [Folio] 354 og 363 findes extraherede, der nest

1. Schiøde udgivet af Iver (Joen?) Algerøen, Peder Schouge og Ole Syltøen til Ole Hansen Landeraae paa Fire Marcher Fisk udi Gaarden Landeraae og Een Part af Een March. Datert Schouge d/en 10 Augusti 1736.

2. Schiøde udgivet af S/a/l/ig/ Nicolaj Hesses Enche Marthe Elisabet, Rasmus Bielcherøen, Lars Førland, Aamund Hummelsund og Elling Sæle til Vincentz Albretsøn paa 14 (skrive inn over 14-talet, men av kven?: \ 7 1/3 /) merker Fisk udi Gaarden Sæle. Datert Schoge d/en 1 Martij 1736.

3. Admirals og Stiftbefalings Mands Kaases Privilegium udgivet til Mad/a/me Margaretha S/a/l/ig/ Vessels paa Giæst Gieveriet paa Glesvær. Datert Bergen d/en 13 Junij 1736.

4. Ditos Privilegium til Christian Daniel Orning paa Giæst gieverie paa Laachøen Datert Bergen d/en 4 Januarij 1736.

5. Et Ligeledis ud givet af Dito til Lars Jacobsøn Udi Kongshaun paa Gæstgiverie udi Bratholm Datert Bergen d/en 28de Junij 1736.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Christen Thunboe til Niels Clemetsøn paa halv Anden Vaag Raae Fisk udi gaarden Schouge. <ey> Datert Bergen d/en 22 April A/nn/o 1736.

Skifte Brev Datert gaarden Algrøen d/en 4 Maij A/nn/o 1736 efter Hans Olsøn, der udi befindes at være {Deelet} \arvet/ Jorde gods udi gaarden Viig, Mitsiøe, Angeltvedt og Polden Vurderet for 7 rd 5 mrk 9 sk, Som kom paa Enchens Part navnlig Britte Stephens Daatter, noch tilfaldt Hende udi gaarden Algrøen 3 ¾ merker Fisk

1736: 372b

Vurderet for 4 Rd 4 mrk 2 sk, og udi gaarden Nordre Toft 3 merker Fisk Vurderet for 2 Rd 3 mrk Sønnen Niels Hansøn Arvet udi Agaatnes 6 3/7 Deel M/erker Fisk Vurderet for 5 Rd 4 mrk 13 sk udi Algrøen 3 ¾ M/erker Fisk Vurderet for 4 Rd 4 mrk 2 sk udi Landeraae 4 1/8 M/erker Fisk Vurderet for 2 Rd 4 mrk 8 sk udi Sollesvig 1 ½ [merker?] Fisk Vurderet for 4 mrk 8 sk, udi gaarden Tvedten 3 3/8 M/erker Fisk Vurderet for 1 Rd 4 mrk 2 sk.

Skifte Brevet efter {Niels} \Lars/ Jensøn Eide Datert 4de Maij 1736, der udi befandtes at være efter Ham deelet imellem Hans Enche Botel Jens Daatter og Daatteren Giertrud Lars Daatter Tolv Marcher Fisk udi gaarden Eide Vurderet for 11ve Rixdr.

Schifte Brevet efter afg/aaen Anne Ols Daatter Datert Nesse d/en 3 Maij 1736, af Jorde Godz Var deelet imellem Enche manden Herman Nielsøn og dend S/a/l/ige/ Qvindes fader Ole Hagenæs, udi gaarden Nesse 1 Pund 3 merker Fisk Vurderet for 13 Rd 3 mrk.

Schifte Brev efter afg/aaen Magdeli Erichs Daatter Datert Landeraae d/en 5 Maij 1736 imellem Sønnen Niels Nielsøn og Daatteren Britte Niels Daatter blev deelet 9 ¾ merker Fisk udi gaarden Landeraae Vurderet for 6 Rd 3 mrk.

Schifte Brevet efter afg/aaen Lars Erichsøn Datert Landraae d/en 5 Maij 1736. af Jorde gods blev deelet imellem Enchen Barbara Niels Daatter og Hendes Børn navnlig Erich, Niels, Mogens, Lizbeth og Inge udi gaarden Landeraae Een halv Vaag Fisk Vurderet for 36 Rd - noch udi Sam/m/e Gaard Landeraae 4 M/erker Fisk Vurderet for Fire Rixdr; Endnu udi gaarden Sollesvig Sex M/ercher Fisk Vurderet for 3 Rd; Endelig udi gaarden Algerøen med underliggende Laxe Vaager Een Halv Vaag Fisk.

Dend 11te Augusti blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Schiøde udgivet af Lars Olsøn, Ole Hansøn, Niels Schaalevig, Hans Nielsøn og Niels Iversøn til Britte Ols Daatter paa Nii Marcher Fisk udi gaarden Landeraae Datert 11te Augusti A/nn/o 1736.

1736: 373
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Iver Olsøn til Sin Søn Ole Iversøn paa Nii Marcher Smør og Tre Kander Malt udi Hans paa boende gaarde Part Tøssøen, <ey> Datert Ting stædet Schouge d/en 11te Augusti A/nn/o 1736.

Schiøde udgivet af Hans Hansøn Algerøen paa Egne Vegne og af Ole Eid og Michel Kaartvedt paa Ole Jacobsøns Vegne boende i Kiøbenhaun til Thomas Stephensøn paa 3 9/10 M/erker Fisk udi gaarden {Landeraae} \Algerøen/. Datert Schauge d/en 11te Augusti A/nn/o 1736.

Schiøde udgivet af *Thoma Stephensøn Algerøen og Michel Jensøn til Hans Hansøn Algerøen udi gaarden Landeraae 6 1/6 M/erker Fisk. Datert Schauge Tingstæd d/en 11te Augusti A/nn/o 1736.

Herman Petersøn hafde ladet indstæfne Christen Holst Klocher til Sunds Præste Gield for ulovlig Øl Sahl, saa vel paa Søndage, som Andre Hellige dage og Sagie Dage, til at Vidne i denne Sag er ligeledis indstæfnt Lars Huusmand {i Buchen}, Johannes Hansen og Anders Sefrensøn, Hvilche Vidner at høre Klocheren Christen Holst blev givet tilkiende til dette Som/m/er Ting,

Hvilchet Kald og varsel Lænds Manden Simon Michelsøn Schoge og Rasmus Nielsøn Schoge Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkynd indstæfnte Klocher for Tre ugers Tiid [siden].

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giord om at vagte sig for Meen Eed, Hvilchet alt skeede uden Klocherens Christen Holstes nerværelse;

Det første Vidne Anders Siversøn opholdende sig hos sin Søn i Bergen Lars Andersøn der boer i Engen, Vidnet er ellers Muur Mæster af Profession Ved Eed

1736: 373b

udsagde at for ungefæhr 3 ugers [Tiid] siden Een Tors dag var Vidnet hos Klocheren Christen Holst og begierede af Ham Brende viin for To Skilling, der til Klocheren Christen Holst svarede, ieg haver det iche i Mit Huus, der efter begierede Vidnet af Klocheren Een Pot Øl, der til Klocheren svarede, ieg om der er veed det iche, vil see til, der paa gich Klocheren ind og tappede Vidnet Een Pot Øl, Hvor fore Vidnet gav Klocheren To skilling, Vidnet til stod og at Hand tiere hafde faaet Øl til kiøbs hos Klocheren end denne om meldte gang, og det Øl Vidnet fich af Klocheren sagde Vidnet var got Øl for Hans Penge.

Paa Klocherens Vegne tilspurgte Jens Henrichsøn á Møinichen, der haver faaet bevilling af Stifts befalings mandens Fuldmægtig at gaae i Rætte for Klocheren Christen Holst, om Klocheren begierede Penger for Øllet,? der til Vidnet svarede ney, men Vidnet u-erindret der om gav Klocheren den gang Penge To skilling for Øllet;

Det andet Vidne Lars Jensøn blev indkaldet og formanet om at vagte sig for Meen Eed, der nest aflagde Hand sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at Hand er Huusmand under Bielcherøen, boer paa et stæd Kaldes Klomren, og at Hand kort Tiid før Hand blev stæfnet til dette Ting Een Søndag, da Hand kom fra Kirchen, var Hand udi Klocherens Christen Holstes Huus og begierede Een Pot Øel, der til Klocherens Kone sagde: ieg sælger iche Øl, dog skal ieg see

1736: 374

Til, strax der paa fich Vidnet Een pot Øl af Klocherens Kone, Hvor fore Vidnet gav Klocher Konen To Skilling, sam/m/e Øl siufntes Vidnet var iche ret Got for To skilling; Paa Spørgsmaal svarede Vidnet: at hand tiere, end denne gang haver Kiøbt Øl *til (hos?) Klocherens, Vidnet sagde ellers at Klocherens Kone sagde dend sidste omvudne gang til Ham, da Hand fich Øllet og gav Hende Penge, ieg kand endelig tage Dem denne gang, men Vidnet Een anden gang skulde have dem til gode, Vidnet forchlarede ellers at Hand tit haver været hos Klocheren, da Klocheren under tiden har skiænchet Ham med Vand, under tiden med Melsche og baed der iche, Hvor før Vidnet iche haver noget betalt.

Her Ved beroer Sagen til neste Ting til Hvilchen Tiid Citanten agter at frem føre Videre beviis,

Møinichen reservered paa Klocherens Christen Holstes Vegne at føre beviis Hvor slet Herman Petersøn holder Giæst gieveriet paa dend væster Leed ved lige, i det *Øvrigede benægtede Klocheren \iche/ at have giordt Citanten impas i sine Privelegier.

Hvor ved Sagen beroer til neste Ting.

Paa Citanten Told Inspecteur blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt, Men Hand Hverchen selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt;

Men paa Halvor Dahls vegne, Som og selv var nerværende frem lagde Jens Henrichsøn á Møinichen

1736: 374b

Een Bevilling under Høyædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mand Kaases Haand Datert 25 Maij sidst afvigte, Hvor ved Møinichen er tilladt at gaae i Rætte for Halvor Dahl.

Dernest producerede Møinichen Een Stæfning af dato *Sælbachter d/en 10 Junij A/nn/o 1736 paa Halvor Dahls vegne imod Told Inspecteur Norman, som for Rætten Lydeligen blev op læst,

Hvilchet Kald og varsel Hans Simonsøn Schoge og Rasmus Nielsøn Schoge Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have dend 9de Julij sidst afvigte forkyndt Told Inspecteur Norman selv, som og læste stæfningen, Videre i Rætte lagde Møinichen et Indlæg for Dahl af dato 10 Augusti A/nn/o 1736, og paa stod Dom der efter,

Men Som Told Inspecteur Norman ey mødte, saa beroer Sagen til neste Ting.

Paa Halvor Dahls Vegne og ved - i forige Sag næfnte og producerte Constitution producerede Jens Henrichsøn Een saa kaldet Contra Stæfning imod Sivert Rasmusøn skriftlig forfattet af Dato 10 Julij sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev op læst,

Hvilchet Kald og varsel Hans Simonsøn Schoge og Rasmus Nielsøn Schoge Ved Eed med op rachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt for Sivert Rasmusøn Selv i Huuset Hvor Hans Kone *stod Liig,

Paa Sivert Rasmusøns Vegne frem kom ingen endskiøndt Hand efter Loven blev trende gange paaraabt,

Ellers frem lagde Møinichen paa Dahls Vegne et Indlæg af gaards Dato og sagde: at Hand fornam Vel at Sivert Rasmusen iche Var nerværende, Men Hand skulde forhaabe at Rætten iche lader Sagen beroe til neste Ting, Thi der er allerede

1736: 375

Afsagt Dom at Dahl skal purgere sig fra Søge maalet Ved Eed, der for meente Comparenten at Sivert Rasmusen iche kand have nogen billig Aarsag at unslaae sig fra Dom i Sagen,

Hvor paa Rætten gav følgende

Citanten bør at lade Sivert Rasmusøn give Lau-dag til neste Ting, eftersom ingen paa Hans Vegne mødte i Dag Ved Sagens paa raab.

Citanten Christian Daniel Orning mødte for Rætten og frem stillede Knud Simonsøn Schoge og Torsten Torstensøn Tellenæs som forchlarede at de paa Christian Daniel Ornings Vegne hafde til dette Ting indstæfnet Ole Olsøn boende paa Møevigen at svare til Een Øl Kagge Hand haver taget fra Citanten Orning; til at Vidne ere af fornæfnte Knud Schoge og Torsten Tellenæs indstæfnte Ole Olsøn boende paa gaarden Eide og Lars Olsøn Landeraae {og} at forchlare Hvorledis Ole Møevigen tog Kaggen og Hvad ord Ole Møevigen talede den tiid,

Hvilchet kald og Varsel Knud Simonsøn Schoge og Torsten Tellenæs Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt i Dag 3 uger for Ole Møevigen og de 2de Vidner;

Dend indstæfnte Ole Møevigen Var selv til stæde for Rætten [tilstod] selv at have taget dend paa stæfnte *Kage fra Citanten, Men hafde levert dend igien i Citantens Huus.

Dernest frem lagde Citanten et Indlæg og sit Previlegium, sam/m/e Indlæg var datert Lochøen d/en 6 hujus og Previlegium udgivet

1736: 375b

Til Ham af Høyædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Kaas og datert Bergen d/en 4 Januarij A/nn/o 1736 og Ting lyst først i Dag, Hvad Vidnerne Angaaer, som mødte, forlangede Citanten dem ey til forhør at tagis efter som Ole Møevigen selv til staaer det Vidnerne skal forchlare, nemlig at Hand tog Kagen første Paasche Dag Klochen imod fem,

I Øvrigt beroer Sagen til neste Ting paa det dend Eenfoldige Mand Ole Møevigen iche skal siges at være over iilet med Rætten, og paa det Hand kand raade føre sig med Een Lov kyndig Mand, om noget til sit forsvar, til med er Tiiden kort da klochen nu er Sex og andre Forretninger samt Sager skal foretages.

Efter som ingen hafde noget at føre i Rætte blev denne Termins Restantzer lydeligen op læst og af Rætten forseylde - og Rætten ophævet.
 
 

Anno 1736 d/en 13 Augusti blev holdet Sommer Skatte og Sage Ting for Schiolds Skibreds Almue paa gaarden Sør-Eide nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne Lau [Rætts Mænd] 1. Arne Johansøn Nedre Totland, 2. Arne Olsøn Øvre Totland, 3. Niels Monsøn Houcheland, 4. Lars{øn} Monsøn Nesse, 5. Niels Frøtvedt, i Hans stæd Ole Hausdahl, 6. Mons Nielsøn Schioldahl, 7. Halvor Mitthun, 8de Lars Fyllingen, tillige med Bøyde Lænds Manden Ole Totland,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og Alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 354 - 363 findes extraherede der nest

1. Schiøde udgivet af Giesche S/a/l/ig/ Jonas Vistmands til Ole Eschildsøn, Søren Sørensøn, Johan Poulsøn og Johan Berendt Stechvech paa 4 Femte Parter udi Hendes Stampe

1736: 376

Mølle staaende ved *Aaarestad Elv Datert Bergen d/en 18 Maij 1736.

2. Obligation udgiven af Ole Eschildsøn, Søren Sørensøn, Johan Poulsøn og Berent Stechvech til Ass/esso/r Jean von der Lippe paa Capital 130 Rd Courant, Hvorfore er Pandtsat Deris 5 Parter udi Stampe Møllen Ved Aarestads Elv. Datert Bergen d/en 18 Maij 1736.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jean von der Lippe til Abele Rasmusøn paa Atten Marcher Smør udi gaarden Nordre Gillestad. Datert Bergen d/en 28 Maij 1736, Her ved fulgte Læylændingens under tegnede Revers, af sam/m/e Dato.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Jean von der Lippe til Mons Jacobsøn paa Een halv Løb Smør udi gaarden Nordre Gillestad, Datert Bergen 29 Maij A/nn/o 1736. Her ved fulgte Læylændingens under tegnede Revers af lige dato.

5. Afgangen Doctoris Jacobi Voldenbergs Obligation af Dato Bergen d/en 6te Decembr/is A/nn/o 1724 paa Capital 80 Rd Lydende og Pandt i gaarden Phantoft, Ting lyst d/en 31 Martij A/nn/o 1735 udgiven til Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels og af Hende igien Qvittert d/en 15 Febr/uarij 1736, blev udslet efter den af Creditoriie der paa tegne Qvittering.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Borneman paa Lectoris Edvard Londemans Vegne til Jacob Torgiersøn paa Een Halv Løb Smør, Een Halv Huud, og Een Mæle Malt, som er hælvten af Hans Faders Torgiers Brug Bergens Lectorat benaadet. Datert Bergens Bispe gaard d/en 25 Junij 1736. Her ved fulgte Læylændingens paa tegne Revers af sam/m/e Dato.

(7.) Bøxel Sæddel udgiven af Stads *Hopmand (Hauptmand) Knud Gelmuyden {af} til Michel Michelsøn <ey> paa Een halv

1736: 376b

Løb Smør og Sex Kander Malt {Datert} udi gaarden Grimen Datert Bergen *Datert d/en 30 Martij A/nn/o 1736 - Her Ved fulgte Læylændingens paategnede Revers af sam/m/e Dato.

Citanten Knud Pedersøn mødte Selv for Rætten og producerede Et Skriftlig Stæfne maal af Dato Bergen d/en 28de Junij A/nn/o 1736 imod Lars Pedersøn Laxevog Nesset, Hvor Ved Han er indkaldet at Liide Dom for 16 Rd 2 mrk 11 sk tillige med Processens og Arrestens samt andre paagaaende Omkostning, Hvilchen stæfning for Rætten Lydeligen blev oplæst,

Varsels Mændene Lænds Manden Ole Larsøn Totland og Lars Michelsøn Myrhdahl Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have til dette Ting Lovlig indstæfnt Lars Pedersøn Laxevognesset ligesom deris paa stæfningen skrefne forkyndelse udviiser,

Der nest blev af Citanten Knud Pedersøn frem lagd Een Arrest Forretning, som skal være giort paa Lars Pedersøn Laxevog Nesses Effecter dend 28de Martij sidst afvigte Ved Fogeden over Norhorlehn og Voss S/igneu/r Andreas Jesen tillige med Reigning over Omkostningerne af 8de hujus.

Dend indstæfnte Lars Pedersøn Var selv fra Sagens begyndelse til stæde for Rætten, og tilstod at Hans Kone haver Kiøbslaget med Citanten, Men sagde sig iche være vidende at være skyldig til Citanten noget, og Hans Kone paa sidst yderste haver sagt at Hun iche Var Citanten To skilling skyldig,

Der efter begierede

1736: 377

Citanten Selv at Sagen til neste Ting maa acqviesere, da Hand Ved Vidner agter at over beviise Lars Pedersøn sin Søgnings Rigtighed,

Hvor Ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Schifte Brevet efter S/a/l/ig/ Anne Johannis Daatter /: der døde paa gaarden Lysevold :/ datert gaarden Lysevold d/en 17de Febr/uarij A/nn/o 1736. Jorde Godset som blev deelt bestoed af Fiorten Marcher og Een halv March Smør udi gaarden Mittun Vurderet for 19ten Rixdr 2 mrk. Hvilchet blev Deelt saa ledis Arne Johannissøn Totland fich, som dend afdødes Broder udi gaarden Mittun 5 3/11 M/archer Smør Vurderet for 7 Rd 3 sk, Dend anden Broder Stephen Johannissøn Bircheland og 5 3/11 M/archer Vur/deret 7 rd 3 sk, Søsteren Kari Johannis Daatter udi Mittun 2 7/11 M/archer S/mør Halv Søster Sønnen Mons Larsøn udi Mittun 58/66 M/archer Smør \ Vur/deret 1 rd 1 mrk / Halv Søster Daatteren Anna Lars Daatter ligeledis i Mittun 29/66 M/archer Smør Vurderet for 3 mrk 8 sk.

Dend 14 Augusti blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Paa Sagen mellem Henrich Magnum og Henrich Vessel blev 3de gange lydeligen raabt, Men ingen af Parterne sig indfandt, Hvor fore dette stæfne maal op hævis, efter som det nu haver staaet saa længe og ingen paa Citantens Vegne sig for Rætten haver frem stillet.

Citanten Niels Erichsøn mødte selv for Rætten, der hafde ladet indstæfne til dette Ting Lars Andersøn Dom at liide for Skields ord tillige med at anhøre Vidner om bem/el/te Skields ord, *sag (saa) og at erstatte Processens bekostning, med Videre Vidnerne

1736: 377b

Kand giøre forchlaring om, til at Vidne er ligeledis ind stæfnt Siur Siursøn Hauchland,

Hvilchet Kald og Varsel Lars Michelsøn Myrhdahl og Niels Monsøn Houchland Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have for 14 Dages Tiid forkyndt, saa vel Lars Andersøn som Siur Siursøn og talte med dem selv;

Paa dend ind stæfnte Lars Andersøn Hauchland blev efter Loven 3de gange Lydeligen raabt, Men Hand Hverchen selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt for Rætten;

Citanten Niels Erichsøn begierede, at endskiøndt Lars Andersøn var borte og ey denne sinde vilde møde, Hand dog maatte faae det Eene Vidne, som uden stæfne maal møder maatte, udsige Hvad hand er vidende om de Ord Lars Andersøn haver udbrød mid imod Citanten;

Thi blev Eedens forchlaring lydeligen af Lov bogen op læst og behørig formaning til Veedkom/m/ende giord om at Vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Niels Monsøn boende paa gaarden Houchland frem stod og Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde, at for Vaar Tinget sidst afvigte gich Citantens Niels Erichsøns Hæst, da den skulde vandes, over Lars Andersøns Bøe, Hvor fore Lars Andersøn blev fortrydelig og sagde til Citanten, der har altiid boed Skalche og Skielmer paa dend Laad, nemlig Gaarden Houchland, og saa Maade er Du, Vidnet forchlarede og at for (før) Lars Andersøn Skieldte Niels Erichsøn

1736: 378

Til bød Niels Erichsøn Lars Andersøn Om Hands Hæst, {ha} nemlig Niels Erichsøns Hæst, kunde have Giordt nogen Skade Ved det Dend gich over bøen, da vilde Niels Erichsøn got giøre det efter Mænds Skiønsomhed, end ydermere forchlarede Vidnet at Hand tillige med Andre vilde haft at Niels Erichsøn og Lars Andersøn skulde Grander forliiges, Hvor til Niels var villig, men i det sam/m/e sagde Lars at Citanten og Hans Kone vare Hychelere, og som Niels og Lars skulde Haand tages, sagde Lars, Du er dog det sam/m/e alligevel.

Det andet Vidne blev 3de gange lydeligen paaraabt, nemlig Siur Siursøn Hauchland, men Hand sig ey indfandt,

Hvorfore Rætten gaf følgende

Dend indstæfnte Siur Siursøn boende paa gaarden Hauchland befindes efter Varsels-Mændenis af hiemling til dette Ting lovlig at være indkaldet; Da efterdi Hand ved Sagens paaraab sig ey haver indfundet, saa gives Ham her ved af Rætten Lovdag til neste Høste Ting under 20 Laad{s} Sølvs Bøder at møde og vidne efter stæfne maalets indhold, Til sam/m/e Tiid haver Citanten Niels Erichsøn at lade *Lands (Lars Andersøn) advare at møde og anhøre Siur Siursøns Vidne og der efter Dom at liide, Hvilchen Lavdags foreleggelse Niels Erichsøn Selv lader udløse og forkynde Vedkom/mende.

Dernest blev raabt om nogen hafde

1736: 378b

Flere Sager at føre frem for Rætten men ingen Sager kom i Rætte, der for blev denne Termins Restantzer oplæste - der paa Rætten op hævet.
 
 
 
 

Anno 1736 dend 6te Septembris blev efter Mad/a/me Margarethæ S/a/l/ig/ Abraham Vessel Skriftlige Reqvisition af Dato Bergen \Lungaarden/ d/en 21 Augusti \ i s/idst a/fvigte / holdet Aastæds Rætt paa gaarden Glæsnæs nerværende De af Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Ved Lænds Manden opnæfnte Lau-Ræts Mænd, neml/ig 1. Simon Michelsøn Lænds Mand, 2. Ole Olsøn Eide, 3. Ole Rasmusøn Vaage, 4. Lasse Lassesøn Berge, 5. Lars Olsøn Landeraae, 6. Henrich Halvorsøn Søre Biørøen, 7. Mons Knusøn Golten og 8de Paul Hansøn Schoge,

Der paa blev samtlig Lau-Rætts Mændene tilspurgte, om nogen af Dem var beslegtede til De indstæfnte Kaurslands Mænd, hvortil de samtlig svarede Ney.

Paa Citantindens Vegne frem lagde Mons/ieu/r Hans Schultz Vel fornem/m/e Negotiant udi Bergen Een stæfning af Dato Bergen d/en 1 Augusti sidst afvigte, Hvilchen var underskrevet af Citantinden selv, Hvor ved Opsidderne Paa Kaursland, Michel, Orgie, Aasser, Knud og Hans ere indstæfnede til at være overværende ved Siufn og Granskning over udmarchen som ligger Nor Væst fra gaardene Glæsnæs og Kaursland med videre bem/el/te Skriftlig Stæfne maal udviser,

Hvilchet Kald [og] varsel efter at det for Rætten lydeligen var bleven oplæst, frem stode Stæfne Vidnerne Rasmus Nielsøn Schoge og Ingebret Borsøn Tvedten ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have i Dag

1736: 379

Fiorten Dage forkyndt for alle Kaurslands opsiddere,

Alle de indstæfnte Mænd, som boer paa Kaursland vare nerværende - Hvor paa Rætten til spurgte Dennem, om de noget imod stæfnemaalet hafde at indvende, der til de svarede, at de hafde for denne Ræt ladet ind varsle Ved Contra Stæfning Citantinden Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels til i Dag at anhøre Deris Vidner angaaende Marche Skiel og hafde givet Hende Vidnernis Navne til kiende, som skulle vidne, der nest frem stillede Kaurslands Opsiddere Deris stæfne Vidner, Rasmus Nielsøn Schoge og Knud Simonsøn Schouge, som sagde at de Dend 24 Augusti sidst afvigte {hafde} paa Alle Kaurslands Opsidderes Vegne til i dag for denne Ræt hafde Indkaldet Ved mundtlig Varsel Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels til at anhøre Vidner, nemlig Jacob Larsøn Øvre Tvedt, Michel Nipen, Ole Hansøn Schoge, Angaaende Marcheskiellet, samt at *ureed Bøder til Justitz Cassen, som Een ugrundet Sag søger,

Hvilchen Contra Stæfning Rasmus Nielsøn Schoge og Knud Simonsøn Schoge Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt paa Lungaarden for Mad/a/me Vessels Dreng /: eftersom, der blev sagt for Dem at Mad/a/me Vessel Selv ey var hiem/m/e :/ dend 24de Augusti sidst afvigte.

Opsidderen paa Gaarden Kaursland navnlig Orje Thoersøn, frem viiste et Skiøde udgivet til

1736: 379b

Hans S/a/l/ig Fader Thoer Orjesøn af Maren Søfrens Daatter S/a/l/ig/ Mag/ister Arnoldi De Fines paa Et Pund Smør og et Pund Fisk udi gaarden Kaursland Datert Bergen d/en 16 Augusti A/nn/o 1693 ting lyst d/en 4de Octobr/is nest efter paa Høste Tinget holdet med Sartor Skibreds Almue paa gaarden Bildøen.

Den anden af Opsidderne Knud Assersøn frem lagde ligeledis et Skiøde udgivet til Hans Fader Asser Hansøn paa Een Vaag Fisk udi gaarden Kaursland, siger Kaursland af Ide S/a/l/ig/ H/er/r Søren Bredes Datert Bergen d/en 23 Octobris A/nn/o 1697 - Ting lyst paa Sommer Tinget d/en 17 Junij A/nn/o 1698 paa gaarden Bildøen,

In Margine paa det første Schiøde udgiven af Maren S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines var tegnet disse ord; samt og den anpart udi den tilhørende Laxe Vaag. NB. Dette i Skiødets Margine tegnet var iche Skrevet med den Haand, som hafde reen skrevet og udstæd Schiødet, ej heller med Maren S/a/l/ig/ Mag/ister Arnoldi de Fines Haand, der skiødet hafde underskrevet,

Paa det andet Schiøde udgivet af Ide S/a/l/ig/ Her/r Søren Bredes var lige ledis in Margine tegnet efterskrev[ne] ord: tillige med den underliggende Laxe Vaag.

Dend 3die af Opsidderne Michel Jensøn frem viiste et Skiøde af dato Bergen d/en 21 April A/nn/o 1694 udgivet til Hans Fader Jens Hansøn lydende paa Een tredie deel udi gaarden Kaursland, som var den part Michel Jensøn hafde Bøxlet af selgerinden Maren S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines, der udi fandtes indført disse ord: Med den Anpart udi den der tilliggende Laxevog, [i?] sam/m/e Skiøde var et støche af revet.

Disse 3de Schiøder blevne paategnede af Rætten og Vedkom/m/ende igien tilbage leverte.

Rætten tilspurgte først

1736: 380

Opsidderne paa Kaursland om de ville uden stæfne maal afhøre de Vidner, som Citantinden i dag for Rætten hafde advaret at møde, for at giøre forchlaring om Marche skiællet, som der er af Hende paa stæfnt, endskiøndt de iche ere af Citantinden stæfnt til at høre Vidnernis forchlaring, saa vilde Mad/a/me Vessel, endskiøndt Hun iche med 14 dages Varsel af dem var Contra stæfnt, tage Deris Varsel an for Lovligt, Hvilchet Mons/ieu/r Hans Schultz paa Citantindens Vegne erchlærede, der til Kaurslands Opsiddere og Eyere svarede ia, de det vilde giøre for at tage Ende paa Sagen, eftersom Parterne saa ledis paa begge sider vare Eenige, blev Edens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning giordt til Dem om at vagte sig for Meen Eed, der paa bleve de andre Vidner af Rætten udviste undtagen det første Vidne

Peder Andersøn boende paa gaarden Øvre Golten Han fremstod, blev advaret atter at vagte sig for Meen Eed, og ej at sige andet nu her for Rætten end hand her efter ved Eed Vil bekræfte og ved staae, Der paa udsagde for næfnte Peder Andersøn at Han er imod Sytti Aar, at han haver hørt sige af sin Moder der Een gang skal have været begiert Marche gang imellem gaarden Glæsnæs og Kaursland og Hans Moder var fød paa Kaursland, og da Kom De som skulle forrette sam/m/e Marche gang til \en/ Hau kaldet stor Hoven, om

1736: 380b

Marche Skiællet imellem Gaardene Glæsnæs og Kaursland vidste dette Vidne iche at giøre nogen forchlaring,

Det andet Vidne Mons Tørresøn boende paa Gaarden Schoge blev indkaldet og advaret om Sandhed at sige, saaledis som Han her efter Ved Eed agter at bekræfte, der paa Hand udsagde, at Han er Sytti Aar gam/m/el fød {her} paa denne gaard Glæsnæs, udsagde at Glæsnæs og Kaursland haver altiid haft fællits Have Nord om, og der haver altid gaaet Hove om Hove sam/m/en af begge gaardes fællits Bedster, Hvilchen af Opsidderne paa Glæsnæs og Kaursland, der har haft nødig at indsætte i bem/el/te Hauge Bedster han har haft frihed der til, ellers forchlarede dette Vidne at Han har hørt sige af sin Moder at her paa Glæsnæs haver boed 2de Søstre og den 3die Søster boed paa Kaursland, Hvilche sad til haabe i Laxe Vaagen, Angaaende Marche Skiællet Vidste dette Vidne iche at giøre nogen forchlaring.

{ef} Af De 3de Vidne, som er af Kaurslands Opsiddere ind stæfnte blev først Ole Hansøn Skooge indkaldet, og behørig formaning til Ham giordt ey andet at sige, end Hvad hand kand her efter Eed fæste; der paa udsagde Hand, at Hand iche Veed nogen opliusning at give eller giøre om Marche Skiel, Gaardene Glæsnæs og Kaursland angaaende, Hvor paa Hand aflagde sin Eed strax for Rætten efter som Han ej kand giøre Anviisning paa noget om Marche Skæl.

Dernest blev Michel Tørresøn

1736: 381

Nippen indkaldet og advaret ej at sige andet end hand Ved Eed kand bekræfte, Hvor paa Han udsagde at om Marche Skield kand iche giøre nogen forchlaring, men Veed at Glæsnæs og Kaursland har altiid hafd fællets Have sam/m/en Nor Vedst fra bem/el/te Gaarde, ellers sagde Vidnet sig at være 72 Aar gam/m/el.

Der efter blev Jacob Larsøn Øvre Tvedt indkaldet, og advaret sig at vagte for Meen Eed Hand udsagde, at da Hand kom til at tienne paa Kaursland som nu er 34 Aar siden, da hafde Kaursland og Glæsnæs opsiddere Fællets udmarch sam/m/en Nor væst om bem/el/te gaarder, Men Kand iche paa denne March Nor Væst om giøre nogen forchlaring om Marche Skiel, ellers forchlarede Vidnet at være Sexti Aar,

Alt dette, som af vidnerne ere forchlaret, sagde samtlig Vidnerne sig at kunde Ved Eed bekræfte,

Mons/ieu/r Schultz paa Mad/a/me Vessels Vegne paa stod Marche gangen efter stefningens ind hold, Hvilchen Vi og foretages.

Dend 7de Septembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd undtagen paa Lænds mandens vegne var til stæde Peder Hamre, thi Lænds manden maatte reyse til Strushaun for at være over værende ved Mariner udskrivningen,

Rætten kunde iche ellers blive sadt i aftes formedelst Vi kom først Klochen gich til Aatte fra Marche gangen, og Vi samtlig af Rætten formedelst den vidtløbtige gang Vare trette og udmattede;

Ved Marche gangen vare nerværende

1736: 381b

Paa Citantindens Mad/a/me Vessels Vegne Mons/ieu/r Hans Schultz tillige med Mons/ieu/r Emanuel Bart, som giorde afteigning paa stæden Vi toge udi Øyesiufn, og Veyene Vi fulgte efter Fieldet og Vass Dahlen, saa vare og Ved forretningen Glæsnæs Opsiddere, Men Kaurslands Opsiddere fulgte os ichun et liidet støche paa Veyen, og ginge saa fra os stiltiende, ellers begyndte Vi Marche Gangen saa ledis:

Vi fore til Vands fra Glæsnæs igiennem Golte Strømmen, stoge (steig) i Land paa Høelen hvor Qværne Huuset \er/, der nest Kom Vi i Trenæs garen, der fra gich Vi til Stoer Houven, Hvor under Vi fandt Een Steen noget stor med 2de som viiser Ved siden, der fra forføyede Vi os om kring Lau Vatnet til Een Steen, som stod udi Bierget Kaldet Laugnæsset, tillige med 3de andre paa siiden, der fra gich Vi Væst Nor Væst Ved Fiæld-Ryggen, og befandt Vi udi Basdahlen Een steen i Fiældet staaende tillige med 3de andre, der fra forfulgte Vi Videre Field Ryggen, og befandt Vi udi Vasvigen lige ledis steener needsatte, Sam/m/e Linie for *vulgte (forfulgte) lige frem til Thobe-Snuden hvor Vi ogsaa stene nedsatte efter Voris Skiønsomhed, der fra fulgte Vi Fieldet lige ned til {Bø} Bøe Vaagen, tet ved Søen, og alt *men (mens) Vi gienge denne Vey toge Vi Marchen paa begge Siider udi Øyesiufn.

Der nest blev den af Mons/ieu/r Emanuel Bardt giorde

1736: 382

Afvisning eller afteigning \fremviist/, som Rætten kunde iche andet end tilstaae i Alle Moder rigtig at være,

Kaurslands Opsiddere, Orge, Hans og Knud saae og sam/m/e forretning eller afteigning De til stode og at de Kunde see sam/m/e afteigning over den omtvistede Fællis udmarch Rigtig at være;

Af de indstæfnte Vidner vare ichun et til stæde her ved Rætten nemlig Mons Schoe, Men efter som nogen af Vidnerne haver Kundet Vidne om Marche skiel eller giøre nogen anviisning der paa langt Mindre nogen opliusning at give Rætten, holdt Rætten ufornøden at tage dette Vidne udi Eed.

Der paa blev De af Kaurslands Opsiddere som vare nerværende, nemlig Orje, Hans og Knud tilspurgte om de hafde noget videre at tale udi Sagen, hvor til de svarede, at de underkastede sig Dom efter Loven;

Mons/ieu/r Hans Schultz paa Mad/a/me Vessels Vegne lod indføre: at efter som Kaurslands Opsiddere haver ladet Mad/a/me Vessel indstæfne til at bøde til Justitz Cassen, alt saa formeente Mons/ieu/r Schultz at Kaurslands Opsiddere selv ere skyldige at bøde til Justitz-Cassen i henseende Hand formeener Mad/a/me Vessel efter Loven er tilladt at begiere Marche Skiæl og deeling udi March og andet er der iche af Mad/a/me Vessel udi det producerte Stæfnemaal paa stæfnt;

Der efter begierede begge Parter Dom udi Sagen Hvad Rætten efter den i gaardags forrette (forrettede) Marche gang og grandskning

1736: 382b

For Lovlig og billig monne eragte,

Hvor paa af os samtlig blev kiendt som følger

Der er noch vitterligt at gaarden Glæsnæs Skatter til Deris Kongl/ig Majestet Aarlig af 3de Løber Smør Men gaarden Kaursland ichun af halv anden Løb Smør, Det negtis iche heller enten af Citantinden Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels eller Kaurslands Opsiddere at \de/ io haver \Een/ fællis udmarch sam/m/en {Nord} Nord Væst for gaardene Glæsnæs og Kaursland, efter som Gaarden Glæsnæs skylder Dobbelt imod Kaursland haver Mad/a/me Vessels Ved Stæfnemaal Datert Lundgaarden d/en 1 Augusti sidst afvigte, for denne Aastæds Ræt, Kaurslands Eiere navnlig Michel, Orje Aasser, Knud og Hans indkalde til at faae den fællis udmarch som ligger Nord Væst for gaardene Glæsnæs og Kaursland, steenet og Rættens Skiønsomhed om Hvor meget Hende kunde tilkom/m/e i bem/el/te Udmarch. Caurslands Opsiddere Ved Contra stæfning haver ladet indvarsle Citantinden Mad/a/me Vessels til at anhøre Vidner om Marche Skiel og at bøde til Justitz Cassen, som Een ugrundet Sag søger - paa begge Sider ere Vidner afhørte Sam/m/e kand iche til Sagens opliusning Vidne noget om

1736: 383

Marche Skiæl, der for de ej heller ere blevne tagne udi Eed; Formedelst slig Mislig opliusning af Vidnerne om Marche Skiæl, forføyede Rætten sig udi den om tvistede og paa stefnte Udmarch, Til at giøre afridsning paa bem/el/te udmarch fulgte med os Mons/ieu/r Emanuel Bart, efter at Vi nogen Tiid hafde søgt, fandt Vi under \En/ Hau, stoer Houven Kaldet, Een steen med 2de Vidner Ved siden, der fra gich Vi Lau-Vatnet Om kring, fandt saa udi fiældet Laug næsset Kaldet og Een Steen med 3de Andre Steene paa Siderne, der efter fulgte Vi Fiæld Ryggen Væst Nor Væst kom saa til Een Stæd Basdahlen Kaldet, der fandt Vi og Een sten lige som sat i Fieldet med 3de Andre steene, Vi ansaa for Vidnere, Videre forfulgte Vi Field Ryggen til Vasvigen, der fandt Vi og stene efter Voris Skiøn som ned satte, yder mere forfulgte Vi sam/m/e Linie til et Stæd, Tobach Snuden Kaldet, der saae Vi og Steene ned satte, fulgte saa Fieldet lige ned ad til Bøe Vaagen og medens Vi gich denne gang besaae Vi Marche *boe (baade?) Søer og Noer Væst og Ost; efter slige Om stændige, Vi haver seet og i følge Loven der siger den skal nyde Skifte som Skifte begier:

Kiender Vi samtlig

1736: 383b

For Billigt og Ræt: At {til} gaarden Glæsnæs, der er dobbelt saa stor og svarer dobelt udi Skatter og Contributioner imod Kaursland bør nyde og til kom/m/er de 2de 3die Parter af den paastæfnte Feellis udmarch og gaarden Kaursland ichun den Een Tredie \deel/, og det saa ledis, Glæsnæs Nyder det som ligger Sør, og Kaursland det som ligger Nor udi den om tvistede Udmarch, og eftersom Vi siunis at de Steene Vi haver fundet staaende udi Laugnæsset, Badsdahlen, Vasvigen og Tobach Snuden, ere Virchelig af Menniske nedsatte, saa bør de være Skield tillige med Fieldet ned til Bøe Vogen Og eftersom Kaurslands Opsiddere haver ladet uden Aarsag indstæfnt Mad/a/me Vessel til at bøde til Justitz Cassen, Hvor fore Mad/a/me Vessel haver paa staaet de skal og bør anseis saa bør {de} Kaurslands Opsiddere Een for alle og alle for Een 15 dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse at betale til Justitz Casen To Rixdr. Denne Forretningens bekostning *bekostning foruden Fogedens opnævnelse og stemplet Papier betale efter dend Kong/lig forordning af dato 24 Febr/uarij 1708 og 19 Augusti 1735, Mad/a/me Vessel med 11 rd 4 mrk 4 sk som allene Rætten og Mændenis Gebyhr.

1736: 384
 
 

A/nn/o 1736 d/en 8de Septembr/is blev holdet Aastæds Rætt paa gaarden Schauge nerværende de af Kongl/ig Maj/este/ts Foget opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Anders Nielsøn Bildøen, 2. Ole Rasmusøn Voge, 3. Ole Olsøn Eide, 4. Lars Olsøn Landeraae, 5. Jacob Larsøn Øvre Tvedt, 6. Mons Gregusøn Glesnæs, 7. Ulve Knudsøn Nippen, Dend første var i Lænds mandens stæd i henseende Lænds manden Simon Michelsøn var ind stæfnt i denne Sag,

Der nest fremlagde Lars Thoersøn Schoge Een stæfning skriftlig paa stemplet Papier som Citant tillige med Hans Nielsøn Schoge, Niels Gudmonsøn Dahle, Ole Mathisøn Dahle, Af dato Schoge 24 Augusti A/nn/o 1736, Hvor ved Iver Olsøn Tisøen, Mons Monsøn Dahle, Ole Hansøn Schoge, Hans Olsøn Schoge, Lænds mand Simon Michelsøn Schoge, Michel Thomæsøn Schoge \ samt Hans Schoge Rasm/us Nils/øn Schoge / Peder Olsøn Thisøen, Arent Halvorsøn Kleppe, Michel Knudsøn Bacche ere indvarslede til at anviise deris adkomst breve, Hvor efter de finder sig berettiget mere, end deris gamle Skiøder, at svare til Hvor ledis Eendeel af Eyerne, som nu nyelig Kiøbt haver Villet benøtte sig, med Videre Fiskerie, end som de gamle Skiøder udviiser. Alt til Videre paakiendelse af den Gunstig Øvrighed og Danne Mænd.

Dette kald og varsel eller stæfning at have forkyndt frem stode Hans Simonsøn Schoge og Matthis Villumsøn store Sangolt og ved Eed med op rachte Fingre efter Loven af hiemlede at have forkyndt d/en 25 Augusti *sids afvigte for Ole Hansøn Schoge, Hans Olsøn Schoge, Lænds Mand Simon Michelsøn Schoge, Lars Olsøn Dahle, Michel Thomæsøn Schoge, Poul Hansøn Schoge, Rasmus Nielsøn Schoge Iver Olsøn, og Peder Olsøn Thisøen d/en 25 Augusti sidst afvigte

1736: 384b

Mons Monsøn Dahle, der ligeledis er indstæfnt af forn/efn/te Citanten mødte for denne Ræt og tilstod lovlig at være stæfnt af Peder Vincentsøn Arnevig og Hans {paa} Knudsøn Dahl Eide,

Ligeledis fremstillede Citanterne Ingebret Borsøn Søre Tvedt og Asbiørn Olsøn Søre-Eide, som for Rætten ved Eed med op rachte Fingre efter Loven afhiemlede at have med Varsel, som er i Dag 14 dage indstæfnt Michel Knudsøn Bacche, som formynder for Lars Dahles Børn eller Tilsiufns Mand Michel Baache og Arent Kleppe i Sundhorlehn og Vaags Skibred.

Ole Hansøn Schoge frem stod og til stod paa Arent Kleppes Vegne at Hand var Lovlig stæfnt til denne Ræt og ey hafde noget at erindre imod dette stæfne maal men vedtog det i alle Maader er Ham Lovlig Ham at være forkyndt.

Iver Thisøen mødte for Rætten og begierte Han maatte faae anstand i Sagen til at udtage anstand i Sagen eftersom Han ey dend hafde kondet udtage formedelst Hand tillige med andre først blev stæfnt i Dag 14 dage, da det ham var umueligt at tage stefning sam/m/e Dag til i dag. Eftersom Iver Thisøen siger at Han ey haver haft Tiid til at tage Contra stæfning i denne Sag og begiere Tiid til Contra stæfning at udtage, saa Kunde Rætten efter Loven Ham det iche nægte, Men bevilger Ham anstand i Sagen at lade Dem, som Haver til denne Ræt Ham indstæfnt, indvarsle Ved Contra stæfning for at repondere, Hvad Han siufnes at være fornermet, og udmældes (ind-?) af Rætten der til d/en 3 Octobr/is først kommende paa dette stæd Vedkommende *indstæfn (indstæfnte) at møde.

Hvor Ved Sagen beroer til Retens tiid, da Lau-Rætten og haver at møde.
 
 
 
 

A/nn/o 1736 d/en 20 Septembr/is blev holdet Aastæds Rætt paa gaarden

1736: 385

Brandsdahlen, Hvilchen Ræt skulle være begyndt i gaard dags d/en 19 hujus, Men formedelst Guds Væyer og Vind det forhindrede Kunde den ey før i dag blive sadt og begyndt, nerværende De af Lænds Manden efter Fogedens Andreas Jesens ordre, der til opnævnte Eed svorne Lau-Ræts Mænd, 1. Ole Larsøn Ramberg, 2. Lars Biørnsøn Nor Gulen, 3. Knud Rasmusøn Yttre Mitthun, 4. Ole Einersøn Risnæs, 5. Hans Pedersøn Henrichsbøe og 6. Ole Iversøn Torsvigen tillige med Bøyde Lænds Manden Peder Henrichsbøe,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Guds og Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn, Hvor da ind fandt sig for Rætten Citantindens Mad/a/me Magdalenæ á Møinichen S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines Efterleverskis Vegne Hans Velærverdighed Her/r Niels Schiøtte Sogne Præst til Lindaas Præste giæld producerende Een af Citantinden Selv underskrevne Stefning datert Frøesetter d/en 29 Augusti A/nn/o 1736, imod Opsidderne paa gaarden Bransdahl navnlig Ole og Lars Bransdahl Angaaende u-lovlig Skou Hugst paa deris bøxlede grund saa og fordi de haver Ladet Huusene forfalde med videre Original stæfningen udviiser, som for Rætten lydeligen blev op læst.

De indstæfnte Lars og Ole Brandsdalen beboende møde for Rætten og til stod Lovlig med 14 Dages Varsel til denne Ræt at være ind varslede Ved Lænds Manden Peder Henrichsbøe og {og} Hans Paulsøn Nor Gulen;

De indstæfnte Lars Ellingsøn og Ole Jacobsøn, som boer her paa gaarden Brandsdahlen indleverede et Indlæg af dato 19 hujus, som for Rætten Lydeligen blev op læst,

Hans Velærverdighed Her/r Niels Schiøtte paa Citantindens Vegne, som Lauværge

1736: 385b

Begierede, at denne Respective Ræt Ved Skovens igiennem gang nøye vilde observere, Hvor mange Øde stuber kunde findes at være Hugne smaae og store for Een 4 á 5 Aars Tiid, Hvad eeldre stuber kunde findes Vilde Han iche giøre Prætention paa;

Opsidderne Lars og Ole tilstod selv for Rætten, at Eendel af det udi deris Indlæg opførte Tømmer er Hugget for Tii Aar siden, Eendeel for 6 Aar siden, Men den sidste som efter Eyerens befaling og med Eyerens Consenz blev Huget var det, der er anført at være *Huchet (Hugget) af Jon Myhre, Hvilchet er ichun 3 Aar siden;

Der efter begierede Hans Velærverdighed, som Citantindens Lau-Værge og paa Hendis Vegne at Skoven til denne gaard Brandsdahlen maatte af Lau-Rætten tages udi Øyesiufn, Hvilchet Rætten iche kunde nægte,

Der paa udgich Lau-Rætten for at besigte og tage Siufn saa Vel paa dend Skov part Lars Ellingsøn til hørt, som den Skov part Ole Jacobsøn til hørt, Men som de ej Kunde faae besigtelse af giordt saa tiilig at Mand Sagen igien kunde foretage, blev Rætten opsadt til dagen der efter, da Parterne igien skulde Møde - paa neste gaar Svardahl, da Rætten vilde have at Parterne skulde møde der, efter som der er Disput om Marche skiellet imellem Brandsdahlen og Svardahlen, for at have begge gaarders Opsiddere sam/m/en efter Citantindens Lauværges Velærverdige Her/r Niels Schiøts forlangende.

Dagen der efter d/en 21 Septembr/is blev Rætten igien sadt paa Gaarden Svardahl nerværende sam/m/e Lau Ræts Mænd, som paa gaarden Brandsdahl

Hvor da Mad/a/me S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines Efter Leverske Ved sin Lau Værge Velærværdige Her/r Niels Schiøt Lod frem legge Een stæfning imod Opsidderne paa gaarden Svardahl datert Frøesætter d/en 27de Augusti nest afvigte og under skrevet af Citantinden

1736: 386

Selv,

Opsidderne paa gaarden Svardahl, deris navne ere Haadne Johansøn og Niels Matthisøn, Hvilche begge vare nerværende til stode for Rætten Lovlig til denne Ræt at være indstæfnte med 14 dages varsel af Bøyde Lænds Manden Peder Henrichsbøe og Hans Paulsøn Nor Gulen, lige som den skriftlig stefning udviiser i alle Maader; Der fore ey forlangede stæfne maalet af hiemlet, Af Rætten blev Haadne Johansøn og Niels Matthisøn tilspurgte om de hafde noget imod stæfne maalet at sige, der paa den Eene af Opsidderne Haadne frem lagde et Indlæg af dato denne Dag d/en 21 Sept/embris Hvor under stod Hans Boe merche tillige med Niels Matthisøns Boe merche, som for Rætten Lydeligen blev op læst, paa spørgsmaal af Rætten svarede Haadne og Niels Svardahl at Klocheren til Evenvig hafde skrevet dette Indlæg for dem, Hvor under ey var sat Klocherens Haand; ligeledis paa Spørgsmaal af Rætten svarede Haadne Johansøn og Niels Matthisøn, at Det sidste Tøm/m/er som blev Hugget efter Ejerens ordre udi Svardahls Skov var nu sidst i Vaar eller Foraaret sidst afvigte 4 Aar siden, eller nu paa Femte Aar,

Velærverdige Niels Schiøt som Lau Verge for Citantinden replicerede imod Deris indgivne Indlæg, at Hvad som er Hugget for 10 eller flere Aar indtil Fem Aar faaer passere frit eftersom Ejeren selv haver der til Givet Forlov, at Hugge tillige med de Sex støche, som endnu udi Svardahls Skovs uafførte ligger, paa staaer der hos, at Lau-Rætten nøye og grandgivelig vil inqvirere

1736: 386b

Og opsøge Hvad Stubber udi 3de Aar fra dato at reigne kunde være Hugne og maaskee til deels under Jorden skiulte besynderlig i Haagnes Skov part, og at Rætten i Øvrigt Observerer, Hvorfore De ere Hid kaldede, og naar Skoven er besigtiget Vil Her/r Schiøt paa Citantindens vegne giøre sin videre paa stand til Doms erholdelse,

Udi denne Her/r Schiøttes paa stand biefaldt Rætten Ham - og begav sig til Skoven sam/m/e at efter see.

Dend 22 Septembr/is blev Rætten igien sadt efter at Brandsdahls Skoven og Svardahls Skov af Lau-Rætten vare besigtiget, og mødte her paa Aastæden saa vel Brandsdahls Opsidderne Lars Ellingsøn og Ole Jacobsøn, som Svardahls Opsidderne Haadne Johansøn og Niels Matthisøn,

Hvor da og var til stæde Citantinden Mad/a/me Magdalena á Møinichen S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines tillige med Hendes Lau-Værge Velærværdige Her/r Niels Schiøtte, og proponerede Citantindens Lau Værge, at i Hvor vel Skoven paa Lars Brandsdals Bøxlede grund fandtes imod Loven Forhugget, saa at der foruden gamle Stuver, som efter forige Protocollation ey anseis, endnu findes Aatteti Øde Stuver, da som Citantinden have Ræt at paa staae Dom efter Lovens pag/ina 492 dend 10 Art/icel samt Lovens pag/ina 511 Art/icel 34 samt Forordning af 5 Decembr/is A/nn/o 1685, at bem/el/te Lars Brandsdahlen skulde have forbrudt sin Jord, saa dog alligevel formedelst Lænds mandens samt Lau rættens forbøn er Han saa ledis med Citantinden forliigt, at Han efter denne Dag ey *hucher (hugger) mere end Loven pag/ina 511 Art/icel 34 tillader, med mindre Han haver det i Minde af sin Eyere, saa som Voris Allernaadigste Arve Konge,

1736: 387

Ved Befaling til Fogederne og Sorenskriverne haver ladet befale at alle Skove Hvad Fuhre Træer angaaer nøye skulle observeris og Forordningen om u-Lovlig Skau hugst i Norge af 5 Decembr/is A/nn/o 1685 truer Eyeren med at midste ey allene den gaard, Hvor Skoven til u-pligt er forhuchet, Men end og ald det Hannem til ligger og til hørende Jorde Godz, der i nerværelse, aldt saa har Citantinden Været foraarsaget Ved denne Ræts holdelse her paa Aasteeden, at præcavere sig for den af Kongen aller naadigst dicterede Straf, og for at lade see, Hun søger sit godsets op komst og Kongens Interesses formenelse, saa Haver Citantinden i stæden for at Hændte Dom over bem/el/te Lars Brandsdahl for saadan sin U Lovlig Omgang med Skoven ladet Sig nøye, efter som før er meldt Ved Lænds Mandens og Lau rættens Intercession og Forbøn med Saadan Forliig, at bem/el/te Lars Brandsdahl betaler til Citantinden for U Lovlig Skou Hugst To Rixdr, saa og Erstatte Citantinden Hvad bekostning denne Aastæds Trette har forvoldet Hende efter Dom/m/erens Kiendelse og paa det, Han ey skal have at klage, Hand formedelst saadan Forliig for meget \er/ indskrænckæt, saa Han ey med Kone og Børn skulle kunde Leve, saa vil Citantinden ey saa nøye paa see om Han fører til Bergen Tvende; ia om end og Tre

1736: 387b

Jægte Former Bierche Træer eller Brænde /: Men af Fuhre Træer slet intet uden Citantindens tilladelse :/ og det Aarlig, samt at Processens Omkostning inden 15 dage{s} af Lars Brandsdahl betalis; Lars Ellingsøn Brandsdahlen Var selv til stæde for Rætten og til stod i alle Maader at være fornøyed, og vil holde sig det indførte Forlig efterretlig udi alle Maader.

Hvad Ole Jacobsøn Brandsdahlen Angaaer, Da endskiøndt Han haver giordt det Langt grovere end sin Grande Lars og Hans Huuse desforuden findes brødst fældige, og alt saa hafde fortient iche alleniste at straffis efter for indførte Lovens Articler, Men end og efter Lovens pag/ina 511 Art/icel 34 at have forbrudt Hvis imod Loven *Hucchet (Hugget) Var, saa ogsaa at betale Landnam til Jordrotten formedelst Han haver Hucchet 125 Stuver \paa ungefær 5 Aar/ foruden Hvad ældre kunde findes, som ej anseis, saa dog alligevel af Commisseration over Hans Fattig Dom, haver Citantinden Ladet sig nøye formedelst Rætens Forbøn saa ledis: at bem/el/te Ole Brandsdahl for sit u-lovlige Skou-Hugst fornøyer Hende ichun med Sex Rixdr og fornøyelig efter Dommerens Kiendelse betaler Processens Omkostning I alle Andre Maader, ere Citantinden og Ole Brandsdahlen /: som før om/mel/te Lars Brandsdahlen Med Citantindens Villie Aarlig maa Huche :/ foreenede, det sam/m/e af Birche Træer til Brænde at Huche og føre til Byen, og at Processens Omkostning inden 15 dage bliver betalte Citantinden. Ole Jacobsøn til stod for Rætten dette Forliig i alle Maader at ville efter leve,

1736: 388

Haadne Johansøn og Niels Matthisøn Opsiddere paa Svardahl haver giordt saa u-forskaanet Skou hugst, at Citantinden snart unseer sig ved at saadan skade skulle Øvis, Thi Haadne har Alleniste paa sin part i Trende Aar Ødelagt 142 Træer, som Stuber Vidner, foruden i indeværende Aar solgt Siuv Tylter Spær og Tre Tylter Tøm/m/er efter Hans egen til staaelse, foruden, Hvad Han haver givet sine Børn Christopher og Joen paa Sande forlov at *Huuke (Hugge) til Deris ned raadnendes Huusers opbyggelse, samt Kypper (Kippeved?) vare for Sig Selv og sine Børn Hvor af Rætten klarlig kand see Hvad bem/el/te Haadne formedelst saadan sin Omgang efter Loven haver fortient, saa dog alligevel formedelst Rættens Forbøn lader Citantinden sig denne Gang fornøye for saadan hans u-Lovlige og u-billige Medfart med Skoven der med, at bem/el/te Haadne for saadan sin for ermeldte Omgang fornøyer Hende med Elleve Rixdr og desforuden betaler Processens Omkostning efter Dom/m/erens Kiendelse inden 15 Dage tilstræchelig, og tillades Han af Citantinden lige ledis at Huche af Birche Træer Aarlig saa meget, som Lars og Ole Brandsdahlen, Haadne Johansøn tilstod selv for Rætten at Hand saaledis med Citantinden var forEenet, og sam/m/e foreening vilde fuldbyrde.

1736: 388b

Paa Niels Matthisøn Svardals Jorde Part findes udi 3de \Aar/ 139 Øde Stuber Han foregiver endelig, at af sam/m/e Stuber skal være anvendt Een deel til Hans Huusers reparation, Hvilchet og endelig seis, dog er et Tem/m/elig overskud, desforuden fattis Hans Daglig Suve (Stuve? - dvs Stue) Tag, Hvilchet Citantinden paa staaer til i Dag et Aar at være forsvarligt paa lagt, alt saa af Denne anførte Aarsag fornøyes Citantinden efter forliig denne gang med Sex Rixdaler for u-lovlig Skougs Hugst og Processens fornøyelig Erstatning inden 15 Dage; I Øvrigt tilladis Han Aarlig saa meget Birch at Hucche og selge, nemlig 2 og 3 Jægte Former Birche Træer, lige som Lars og Ole Brandsdahlen samt Haadne Svardahl; Niels Matthisøn til stod dette forliig udi alle Maader at være fornøyet med Forliiget og sam/m/e at holde.

Velærværdige Her/r Schiøt som Enchens Lau Værge paa stod fremdelis at Rætten vilde give endelig Kiendelse, Hvad Een hver af disse opsiddere, som ere indstæfnte, i særdelished efter Lov og Forordninger til Processens Omkostninger bør betale Citantinden begierede ogsaa at disse Forretninger imod betaling Separatite maatte Skriftlig til efterretning meddeelis, under Rættens Haand og Seigl, Hvilchet iche Kunde negtis Citantinden,

Der paa blev givet følgende afsigt

1736: 389

Dette af Parterne nemlig Citantinden Mad/a/me Magdalena á Møinichen S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines og Bransdahls Opsidderne Lars Ellingsøn, Ole Jacobsøn tillige med Svardahls Opsiddere Haadne Johansøn og Niels Matthisøn indgaaede Forliig bekræftes af Rætten udi alle sine Ord og Clausuler u brudelig at bør holdes og efterlevis, saa fremt denne Sag iche skal aaben staae, saa vel [for?] Brandsdahls som Svardahls Opsidder[e], des foruden bør Een hver af Brandsdahls Opsiddere og Svardahls Opsiddere betale udi Omkostning efter deris indgaaede forliig inden 15 Dage 10 Rixdr 4 mrk og 4 sk til Citantinden Mad/a/me Magdelenee S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines under adfæhr efter Loven.
 
 

Anno 1736 d/en 3 Octobris blev efter seeniste aftale d/en 8de Septembris sidst afvigte Rætten igien sadt Sagen angaaende {af} Lars Torsøn Schoge, Hans Nielsøn Schoge, Niels Gudmunsøn Dahle, og Ole Matthisøn Dahle indstæfnt imod Iver Olsøn Thisøen tillige med de andre Interessenter udi Vaagen Anschotten Kaldet vide Fol/io 384, Hvor da var nerværende efter skrevne Lau Ræts Mænd. 1. Anders Nielsøn Bildøen, 2. Ole Rasmusøn Vaage, 3. Ole Olsøn Eide, 4. Lars Olsøn Landeraae, 5. Jacob Larsøn Øvre Tvedt, 6. Mons Gregusøn Glæsnæs, og 7. Ulve Knudsøn Nippen,

Hvor da efter at Rætten var Lyst udi Guds og

1736: 389b

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn frem stod og producerede Iver Thisøen, som Contra Citant tillige med Ole Schoge, Peder Tøsøen, Hans Olsøn Schoge, Paul Hansøn Schoge, Lars Dahle, Michel Thomæsøn Schoge, Rasmus Nielsøn Schoge, Mons Monsøn Algerøen, Arent Halvorsøn Kleppe Een skriftlig stæfning Datert Tøsøen d/en 11 Septembris sidst afvigte, Hvor ved Lars Thoersøn Schoge efter stæfningens indhold og Hans Nielsøn Schoge, Niels Gudmunsøn Dahle tillige med Ole Matthisøn Dahle ere Contra indstæfnte angaaende hvor ledis det haver sig stedse forholdet med Fiskeriet udi Vaagen Kaldet Anschotten; saa og Documenter, som Contra Citanterne agter at frem legge, med videre at anhøre og vidner der om giørende forchlaring; Hvilchen stæfning for Rætten blev lydeligen op læst.

Varsels Mændene Knud Simonsøn Schoge og Peder Olsøn Hagenæs Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at De til denne Ræt med 14 Dages Varsel Lovlig hafde ind stæfnt Lars Schoge, Hans Nielsøn Schoge, Niels Dahle og Ole Matthisøn Dahle,

Alle Fire indstæfnte Vare til stæde for Rætten, Hvilche gave til kiende at de til denne Ræt hafde ind stæfnt Contra Citanterne til at an høre Vidner i denne Sag Hvorledis der er Kastet udi forige Tiider i Anschotten, og de Vidners navne, som skal giøre forchlaring

1736: 390

Der om ere, Haldor Thomæsøn Norvigen, Ingebore Niels Daatter Norvigen, Peder Vincentsøn Arnevigen, og Britte Michels Daatter Dahle,

Hvilchet Kald [og] varsel, saa Vidt de Fire Vidner angaaer, blev af hiemled Ved Eed med op rachte Fingre efter Loven af Mons Monsøn og Peder Jensøn Tellenæs begge Vidnerne eller Varsels Mænd boende paa bem/el/te gaard Tellenæs, saa ledis, at de med 14 dages varsel nest forige Fire navn givne Vidner til denne Ræt lovlig hafde indstæfnt;

Der nest frem stode Knud Simonsøn Schoge og Peder Olsøn Hagenæs De Ligeledis Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven af hiemlede at de til dette Ting med 14 dages Lovlig Varsel hafde ind stæfnt Contra Citanterne /: Hvilchet De selv bem/el/te Contra Citanter til stode samtlig og Vedtog stæfne maalet uden exception i alle Maader :/ til at an høre Haldor Thomæsøns, Ingebore Niels Daatters, Peder Vincentsøns og Birthe Michels Daatters Vidnisbyrd;

Der nest begierede Hovet Citanterne Lars Thoersøn, Hans Nielsøn, Niels Gudmunsøn og Ole Matthisøn at Deris Vidner maatte tages til forhør, Hvor paa Eedens forchlaring for alle vidnerne blev Lydeligen op læst og formaning til dem samtlig giordt iche andet

1736: 390b

at sige, end hvad De Ved Eed med Een god Samvittighed, naar De hafde været paa stæderne kunde bekræfte der paa bleve Vidnerne udviiste undtagen det første af Hovet Citanternes Vidner navnlig

1. Haldor Thomæsøn nu Værende Huusmand paa Norvigens grund; Hand for det første udsagde sig at være Fire og Sytti Aar gam/m/el, hafde tient her paa Schoge hos Niels Olsøn halv Niende Aar og er det fuldkom/m/en Femti Aar siden Vidnet kom udi Tieniste hos Niels Olsøn, som var Fader til den Eene af Citanterne Hans Nielsøn, den tiid Kastede Ole Jensøn Schoge, Hans Olsøn Schoge, Mons Jensøn Dahle, og Niels Olsøn Schoge med Een liden Machrel Nod udi Anschotten, sam/m/e Tiid Fald udi Anschotten ingen Sild, Vidnet veed at den tiid hafde Niels Olsøn Schoge Bøxlet den halve part udi Vaagen Anschotten af S/a/l/ig/ Borgemester Lars Søfrensøn i Bergen, Hvor paa sagde Vidnet sig at kunde giøre Anviisning, naar Han kom til Vaagen Anschotten;

2. Det andet Vidne Ingebore Niels Daatter nest forige Vidnes Huustroe blev ind kaldet og formanet ej andet at udsige end Hvad Hun her efter for Rætten Ved Eed kunde bekræfte; Hon udsagde sig at Være imod 76 Aar gam/m/el og Femti til Visse siden Hon kom til at tienne her paa Schoge, den tiid blev iche udi Vaagen kast med anden

1736: 391

Noed end med Een Machrel Noed og saa sad de, som Kastede med Noeden udi bem/el/te Vaag Anschot efter Machrel, der ligeledis efter Lax, {og} De som kastede efter Machrel udi Anschotten og sad efter Lax vare de selv sam/m/e Mænd, som Hændes Mand det første Vidne haver navn givet, Sild blev der iche udi bem/el/te Tiid enten kastet efter eller fanget, her om sagde Vidnet paa stæden at kunde giøre Anviisning.

3. Det tredie Vidne Peder Vincentsøn boende paa Arnevigen blev indkaldet, og formanet ey andet at Vidne end Hvad Han her efter med God Samvittighed kand bekræfte, Han udsagde sig at være 44 Aar gam/m/el, og Veed at saa længe Han kand Mindes haver Altiid de siddet udi Vaagen Anschotten efter Lax, som den hafde Kiøbt, og de som Vaagen den tiid eyede Vare De Mænd som af Det første Vidne ere navn givne, Vidnet sagde og at saa længe Han kand sig erindre er det altiid kast udi Anschotten efter Sild, og Hvad slags fisk der er falden; Her paa sagde Vidnet at kunde giøre Anviisning Hvor de Sad og kastede.

4. Det 4de Vidne blev indkaldet navnlig Britte Michels Daatter blev indkaldet og advaret ey andet at sige end hvad Hun kand med Een god samvittighed, Hon udsagde at Hon bliver ungefæhr nu i denne Høst 86 Aar gam/m/el er til Huuse paa Dahle Hos Lars Dahle, Veed og at

1736: 391b

naar der under tiden blev kastet udi Anschotten, som Vaagen *kales (kaldes), Var Hendes Mand med at hielpe, og de som Kastede udi Vaagen Anschotten vare de Fire Mænd som det første Vidne haver navn givet, Veed iche andet end i den Tiid blev iche udi Vaagen Anschotten Kastet efter andet end Machrel, Vidnet haver og for nogle og Sexti Aar siden tient her paa Gaarden Schoge; her paa sagde Vidnet sig at kunde giøre Anviisning.

Alle 4 nu førte Vidner sagde at naar der blev kasted udi Vaagen Anschotten fich Eyerne til Anschotten Altiid Lans Laad der af,

Efter at Citanternes Vidner først Vare afhørte bleve Contra Citanternis Vidner og *Eaminerte (Examinerte).

1. Det første af Deris indstæfnte Vidner Jens Olsøn Vindenæs blev indkaldet og advaret ey andet nu at sige end hvad han her efter agter Med Een God Samvittighed og ved Eed at bekræfte; der paa Vidnet udsagde, at Hand nu ungefæhr er 60 Aar gam/m/el, Veed at Hans Fader Ole Jensøn her paa gaarden Schoge boende kastede med Een noed udi Vaagen Anschotten som var 16 Fauner Dyb, naar Han under tiden kastede med bem/el/te Noed \udi Anschotten/ og fich Een Ringe deel Fisk, der efter Landsens Maade kaldes Een Kaage fisk, gav Hand sine Naboer \Erich .... .. .. fattig/ Her paa gaarden Schoge af sin Høflighed Men iche {af} som Een Rettighed Een Portion af de fisk hand *haf (hafde) fanget. Over sam/m/e Vidnes Faders godhed fortrød de andre Grander nemlig Dem som *haf (hafde) bøxlet og Kiøbt

1736: 392

Part udi Anschotten, ellers veed Vidnet iche at nogen af dem der eyede og hafde Rettighed til at Kaste i Vaagen Anschotten haver givet nogen Lands laad enten i fisk eller penge, naar nogen af dem som eyde eller hafde Bøxlet Vaagen Anschoten kastede for høyt eller hvor de iche hafde Ræt til at Kaste Kuurede Een af Granderne paa Schoge ved navn Erich, Men om Han enten paa stod eller begierede og fich Lands lod af dem der Kastede er Vidnet u-vitterligt, og naar der blev Kasted udi Vaagen Anschotten, og Erich Schoge hafde laant Folch der til; siden hand udi Noden hafde Part, fich Han altid af Fiske drætten sin Part, Vidnet Veed iche at naar der blev kastet i Vaagen Anschotten nogen Lands Laad blev givet til andre end dem der hafde Part i bem/el/te Vog Anschot.

2. Det andet af Contra Citanternis Vidner Mons Monsøn Tellenæs blev indkaldt og til holdt saaledis at Vidne som Han Veed Eed agter at bekræfte, naar Han paa stæden har Været, der paa Han udsagde at Han er 58 Aar, og Veed at naar der er kastet sild udi Vaagen Anschotten haver Eyerne til Anschotten taget Lands laad der af og ingen anden, og Vidnet haver selv baade Kastet udi Vaagen Anschotten og givet Anschots Eyerne Lands lod der af, paa Spørgsmaal af Citantens Lars Toersøns svarede dette Vidne at det er 3 Aar siden Han kaste udi Anschotten, paa stæden sagde Han at kan giøre Anviisning.

1736: 392b

3. Det 3die Vidne Ole Trengereid blev indkaldet og formanet Sandhed ey at dølge, og saaledis Vidne, som Hand med Eed vil stadfæste, naar Han paa stædet har Været, Han udsagde, sig at Være 36 Aar gam/m/el, Veed at der udi Vaagen Anschotten er kastet baade med smaa og med Een stor Silde Noed lige som Fisken er tilløben, saa at der iche haver vært noget vidst stæd at kaste til, og Lands Laaden haver altiid Anschots Eyerne tagen og ingen anden; Videre vidste dette Vidne iche at giøre forchlaring.

4. Det 4de Vidne Christopher Iversøn Nordvigen blev indkaldet og advaret ved sin Samvittighed at forchlare hvad Han er stefnt for og saaledis, som Han ved Eed her efter agter at tilstaae, Hvor paa Hand udsagde, at Han er 60 Aar gam/m/el, Og naar Han er kom/m/en gaaendes og der nogen haver været i værch med at drage Fisk, haver Vidnet været med og taget fat for at hielpe dem at drage Noden i Land og det var paa det Land som tilhørte Schoge, det Han har udsagt er naar nogen haver kastet i Vaagen Anschotten, Anviisning paa stæden, som er kastet og i Land draget, kand Vidnet giøre.

5. Det 5te Vidne Ole Olsøn Hagenæs blev indkaldet, formanet Sin Sandhed at udsige saaledis

1736: 393

Som Han siden ved Eed vild bekræfte, der paa Han udsagde sig at være 70 Aar gam/m/el, Veed at der udi Vaagen Anschotten er kastet baade med smaa Noed efter Machrel og med stor Noed efter Sild, og Veed at der \er/ givet Lands Laad af den Fisk, som er fanget til Anschots Eyere allene iche til nogen anden, Hvor ledis der kastet kand Vidnet giøre Anviisning.

6. Det 6te Vidne Britte Torstens Daatter blev indkaldet udsagde, at Hun boer paa Kaarevigen og Hendis Mands navn er *Torstensøn Hansøn, nu er 53 Aar gam/m/el, der paa Hon blev advaret ey andet end Sandhed at sige og saaledis, som Hon ved Eed her efter agter at forchlare, Hvor paa Hon udsagde at det er nu 38 Aar siden Hon tiente her paa Schoge hos {Ole} Hans Olsøn Veed at der blev Kastet i Vaagen Anschotten baade med smaa Noed efter Machreil og med stor Noed efter Sild, veed og at Alle Eyerne haver taget Lands laad af Hvad Kast der faldet, Hvor ledis der er kastet og i Landet draget igien kand Vidnet giøre Anviisning paa.

Efter som ingen flere Vidner vare ind stæfnte forføyede Vi os til Aastæden.

Det første af Citanternis Vidner Haldor Thomæsøn Nordvigen udsagte paa stæden at Han iche Veed Hvor Lang Vaagen Anschotten strecher sig,

1736: 393b

Men veed at naar der blev kastet efter Machrel, da Han tiente paa Schoge blev, var kastet fra Gule steenen, som Rætten blev viist og lige over til det Andet Land Schoge tilhørende, der efter sagde Vidnet at Han hafde forgiiset sig Hvorledis Kastet var, men Machrel Kastet var fra Som/m/er *stauen (stuen) Ved Dahle \Landet/, og tvers over til Schoge Landet inden i Haugen eller Noren for Haugen, veed iche at der blev givet Lands Laad til nogen naar der i de Tiider blev Kastet, der paa blev Vidnets udsigende for Ham lydeligen af Protocollen oplæst Hvilchet Han ved Eed med oprachte Fingre efter Loven tilstod og sagde sig iche i denne Sag at kunde give Videre Oplysning.

Det andet Vidne forchlarede lige som Hendes Mand det første *Vid (Vidne) Haldor Thomæsøn, dette Vidnes Navn er Ingebore Niels Daatter dog sagde dette Vidne at Hon iche veed Hvad stædets navn paa Schoge Land er lige ud for Sommer stuen; der paa aflagde Vidnet sin Eed med oprachte Fingre efter Loven;

Det tredie Vidne Peder Vincentsen sagde at Hand iche kunde giøre Anviisning paa hvor lang Vaagen Anschotten strecher sig, Men veed at naar udi Anschotten blev Kastet enten efter Machrel eller Sild, Kastede Vedkom/m/ende baade Nor og Langt Søer Gule steenen lige som Fisken faldt, Vidnet har iche seet at nogen haver faaet Lands Laad af dend fangte fisk.

1736: 394

Videre sagde Vidnet sig iche at kunde giøre nogen forchlaring om, men Veed Eed med oprachte Fingre efter Loven bekræftede sit udsigende i alle Maader.

Det 4de af Citanternis Vidner Britthe Michels Daatter blev svag og maatte der for reyse Hiem derfor Hon hverchen var paa Aastæden med os eller kunde beEedige sit udsigende.

Vidnet Jens Olsøn Vindenæs udsagde at Han ey Veed hvor Langt Vaagen Anschotten stræcher sig, Vidnet Veed at naar efter Machrel blev Kastet Var det Nor for Gule steenen Ved et stæd Som/m/er stauen Kaldet og tvers over, Vidnet Kand ogsaa mindes at det er skeed, de haver kast Høyt søer, ungefæhr 20 Faune fra Gule steenen; Dette Vidnes udsigende bekræftede Han *Veed (Ved) Eed med oprachte Fingre efter Loven.

Vidnet Mons Tellenæs udsagde, Ham u-Vitterligt at være hvor Langt Vaagen Anschotten stræcher sig, sagde ellers sig at være vidende, der er *er bleven Kastet baade Nor Gule steenen og høyt Søren. Dette Vidne bekræftede og sit udsigende i alle Maader efter Loven.

Vidnet Ole Trengereide Vandt at Hand iche Veed hvor Langt Vaagen Anschotten stræcher sig, og naar der udi Anschotten blev Kastet med Noed enten efter Machrel eller Sild blev der Kastet baade Nor og Søer Gule steenen ligesom fisken faldt. Videre sagde dette Vidne

1736: 394b

udi denne Sag ey at Kunde Vidne, men aflagde sin Eed paa det Han hafde udsagd med oprachte Fingre efter Loven.

Vidnet Christopher Norvigen udsagde at Han iche Veed hvor Langt Vaagen Anschotten stræcher sig, ellers sagde lige som De andre Vidner angaaende Kastet baade Nor og Søer Gule Steenen, Paa dette Vidnes udsigende giorde Han sin Eed med oprachte Fingre efter Loven.

Vidnet Ole Hagenæs vidste iche at forchlare hvor Vidt Anschotten stræcher sig men sagde at naar der blev kastet efter Machrel, skeede Kastet Nor Gule steenen og naar kaste var efter Sild skeede det Søer Gule steenen tvers over til Landet, dette Vidne aflagde sin Eed lige ledis paa sit udsigende med oprachte Fingre efter Loven.

Vidnet Britte Torstens Daatter Vidste iche hvor Lang Vaagens Anschottens district er, Men sagde at naar der blev kastet efter Machrel Var det .....(?) for Scho.een(?) paa Dahle Landet og tvers over, Men naar de Kastede efter sild Var det Ved Gule steenen tvers over til det Andet Land, hvor de drog i Land kand dette Vidne sig iche erindre. Paa dette sit udsigende giorde dette Vidne sin Eed med oprachte Fingre efter Loven.

Den Eene af Hovet Citanterne Lars Thoersøn Schoge paa Egne og de andre 3de Citanters Vegne

1736: 395

Frem lagde et Indlæg af Dato Schoge den 17 Septembris hujus Anni, som for Rætten Lydeligen blev oplæst.

Eftersom Citanterne iche hafde Videre at producere, blev Contra Citanterne tilspurgt om de noget hafde at producere, hvor paa Een af Contra Citanterne Iver Olsøn Tisøen frem lagde et Indlæg datert Schouge d/en 3 Octobr/is 1736 - under skreven af Ole Hansøn Schauge paa egne og samtlig Contra-Citanternis Vegne - med Der udi Mentionerte 13 Documenter, som for Rætten bleve oplæste,

Der paa blev Rætten i aften op hævet siden Klochen nu er imod Nii.

Den 4 Octobr/is nest efter blev Rætten igien sadt med Lau-Ræts Mænd.

Der paa blev saa Vel Citanterne som Contra Citanterne tilspurgte om de hafde noget Videre at svare i Sagen, Hvor til de samtlig svarede Ney, Men paastoed Dom. Der paa tilspurgte Rætten Parterne om de iche i Mindelighed Vilde forliiges, Men som det ey kom til forliig bleve Omkostninger saa ledis anførte,

Sorenskriverens Reyse til Stæden Hans fortæring 4 mrk

1 første dags forretning 2 rd

Fortæring fra stæden 4 mrk

2 og 3die dags forretning 2 rd

Fortæring fra og til stæden 1 rd 2 mrk

Stemplet Papier 4 mrk 8 sk

Forretningens beskrivelse 4 mrk

Forseiglings Penge 1 mrk 4 sk

Lau-Rætten ...(?) 1 mrk 4 sk 3 rd 3 mrk

Fogeden for Mænds opnæfnelse Skyds fra og til stæden 1 rd 1 mrk

-------------------------

12 rd 5 mrk 12 sk

Andre udgift 3 rd

1736: 395b

For denne Aastæds Ræt haver Citanten Lars Thoersøn Schoge, Hans Nielsøn Schoge, Niels Gudmunsøn Dahle, og Ole Matthisøn Dahle Ved stæfnemaal Datert Schoge d/en 24 Augusti A/nn/o 1736 til 8de Septembris nest afvigte ladet indkalde Ole Schoge, Hans Olsøn, Lænds Mand Simon Michelsøn, Lars Dahle, Michel Schoge, Paul Schoge, Rasmus Schoge, Iver Olsøn Tissøen, Peder Tissøen til at Viise Deris Adkomster, efter som Een deel af Eyerne til Vaagen Anschotten skal have fornermet Citanterne med Fiskerie paa Deris Land, Til at beviise Sam/m/e Deris foregivende ere af Dem indstæfnte Fire Vidner, navnlig Haldor Norvigen, Ingebore Niels Daatter, Peder Arnevigen og Britte Michels Daatter; Ingen af Disse Vidner har kundet forchlare eller udsige at Nogen af Anschots Vaagens Eyere Citanterne paa nogen Maade paa Deris Land u-Lovlig haver fornermet, Dog alligevel haver Citanterne Ved Indlæg af 17de Septembr/is sidst afvigte /: endskiøndt Deris Vidner det iche haver udsagt :/ {at Contra} offentlig udi Reetten Declareret, at Vaagen Anschots Eyere har Vildet gribe mere om Sig end Deris adkomst Dem bevilger. Participanterne udi Vaagen Anschot Ole Hansøn Schoge, Iver Tissøen, Peder Tissøen, Hans

1736: 396

Olsøn Schoge, Lars Dahle, Michel Schoge, Paul Schoge og Rasmus Schoge med Flere haver ved Contra stæfning ladet indkalde for denne Rætt Lars Thoersøn Schoge, Hans Nielsøn, Niels Gudmundsøn og Ole Matthisøn iche alleniste til at anhøre Vidner hvorledis det stædse haver forholdet Sig med Fiskeriet udi Vaagen Anschotten med Videre stæfningen indholder - nemlig Documenter at anhøre og Contra Citanternis Paastand: Det 1ste af Contra-Citanternis Vidner Jens Olsøn Vindenæs 60 Aar g/amme/l forchlarer at naar der er kastet efter Machrel udi Vaagen Anschotten {ef} Var det Nor for Een Steen, der staaer udi Vaagen Anschotten Ved gaardens Dahles Land, Gule Steenen Kaldet; Vidnet Veed og at der \er/ kastet i Anschotten høyt Søer for Gule Steenen ungefæhr 20 Fauner; Vidnet Mons Tellenæs 58 Aar g/amme/l udsiger at naar der Kastes efter Sild i Anschotten, skeede det baade Nor og Høyt Søer for Gule Steenen; Vidnet Ole Trengereide Vandt, at Han er 36 Aar g/amme/l, og Veed, at udi Vaagen Anschotten er baade med Liden og stor Silde Noed kastet, lige som Fisken fald baade Nor og Søer Gule Steenen; Vidnet Christopher Norvig 60 Aar g/amme/l udsagde at der er kastet baade Nor og Søer Gule Steenen,

1736: 396b

Vidnet Ole Hagenæs 70 Aar gam/m/el udsagde: at der er altiid kastet Nor Gule Steenen efter Machrel og Søer Gule Steenen tvers over Landet i Anschotten efter Sild lige som dens Tilløb har været. Det Eene af Citanternis førte Vidner Peder Vincentsen 44 Aar gam/m/el forchlarer, at saa længe Hand kand mindes, er altid bleven kastet udi Vaagen Anschotten efter Sild og anden Fisk baade Noer og Søer Gule Steenen, Hvor langt Vaagen Anschotten stræcher sig kand ingen af Vidnerne giøre forchlaring om, Men de fleedste af Vidnerne Veed at Vaagen Anschots Eyere selv haver enten oppebaaret eller ved andre taget imod den Rettighed, som Dem tilfaldt af Vaagen Anschotten. Dernest beviiser \Contra/ Citanterne med Et Skiøde udgivet af Borgemester Lars Søfrensøn til Hans Olsøn Schoge, Ole Jensøn Schoge og Mons Dahle paa Vaagen Anschotten Datert Bergen d/en 4de Febru/arij 1684 at Sam/m/e Vaag Anschot har Ligget under gaarden Tissøen, saa Vaagen Anschotten nu over 52 Aar har til hørt Contra *Citanter eller Deris Fædre; Endnu seis af et Skiøde udgivet af S/a/l/ig/ Lars Aastvedt til Michel Thomæsøn Schoge paa 1/30 Part udi Vaagen Anschotten, der udi Mentioneris baade

1736: 397

Laxe, Silde og Machrel Fangsten Michel Thomæsøn Sine Skiøde er datert d/en 14 8br 1732, af De andre Skifte Brever og udtager af slige Forretninge; som Contra Citanterne haver producert, seis at Vaagen er u-paa-anchet uddeelt paa Skifte saa Vel til Myndige, som u-myndige Arvinger.

Eftersom det nu er beviist med Vidner at \udi/ Vaagen Anschotten, der er et Laxe Værp eller Fiskerie, som haver Ligget u-paa-anchet under gaarden Tissøen udi 52 Aar, stedse er bleven Kastet {bleven kastet} baade Nor og Høyt Søer Gule Steenen, og Vaagens Anschots Eyere u-paa-anchet af Schoges og Dahles Opsiddere Lands laad af Sam/m/e Vaag \har/ Opbaaret, Hvad enten der er falden Machrel eller Sild, Vaagen Anschot tilhører iche nogen anden end Contra Citanterne, seis og at Deris i Rætte lagde Documenter; Hovedt Citanterne Lars Thoersøn Schoge, Hans Nielsøn, Niels Gudmusøn Dahle, og Ole Matthisøn Dahle iche {hel} haver \over/ beviist Een Eniste af Contra *Citantenter, dem at have fornermet enten udi Fiskerie eller paa Deris Land, saa seer vi iche at Citanterne haver haft føye til at reyse denne Proces; Dog paa det Dispute om Vaagens

1736: 397b

Anschottens Strechning iche skal her efter foraarsage nogen mere Tvistighed, saa finder vi for Billigt at Contra Citanterne iche bør Kaste Søer om dend Steen, der staaer paa Dahle Landet udi Vaagen Anschotten \Gule Steenen kaldet/ og saa tvers over til det Faste Land; efter di Lars Thoersøn Schoge, Hans Nielsøn Skoge, Niels Gudmunsøn Dahle og Ole Matthisøn Dahle, iche haver beviist for denne Ræt at Contra Citanterne haver givet dem nogen Aarsag til denne Process, {alt} saa bør De betale Een for alle og alle for Een denne Processis Omkostning med 16 Rixdr 5 mrk og 12 sk, samt 1 Rixdr til Justitz Cassen alt inden 15de Dage efter denne Doms Lovlig forkyndelse under Adfær efter Loven.
 
 

(Sidene f.o.m. 398 - t.o.m. 480b i protokollen må vera blanke. Sjå nedanfor om ialt 481 nummererte blad, og at den berre skal innehalda 3 år med saker)

1736: 481

(Denne sida er blank)

1736: 481b

Udi denne Bog, som indeholder Fiire Hundrede, Firdfirdstiug og Een Summererede, Igiennemdragne og Forseyglede Blade og er anordnet til Een Ting-Protocoll for Nordhords Fogderie, haver Kongel/ig Maj/este/ts Sorenskriver sammestæds S/igneu/r Michael Tønder, at indføre alt hvis til Tinge og for extra ordinaire anbefalede Rætter passeret vorder; Hvilcket saa Rigtig maa indføres som Lovlig og Ret kand eragtes Og naar de 3de aar er expireret, udj hvilcken denne Protocoll skal bruges, eller den forinden bliver Fuldskreven, haver Hand en Anden, imod dennes Indleverelse, igien at udtage.

Bergen dend 26de Junij 1733.

Ulrich Kaas.

1736: 482

d/en 15 Julij 1734 1 a: 1 mrk 8 sk

1 a 12 sk

1-a- 12 sk

Hoss: d/en 16 Julij 1-a- 3 mrk