(1735: 199)

I følge af Høy ædle og velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Kaas ordre efter Velærværdige Her/r Morten Ruuses forlangende blev holdet Extra Rætt paa Giæstgiever stædet udi Alvestrømmen Angaaende Sagen af bem/el/te Her/r Morten Ruus indstæfnt Contra Michel Ambiørnsøn og Anders Eilufsøn vide Prot: [Fol:] 192 nærværende De af Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen op næfnte Lau Rætts Mænd, 1. Halvor Mitgaard, 2. Lars Lignæs, 3. Johan Siursætter, 4. Lars Eicheland, 5. Amun Hanisdal, 6. Niels Sem, 7. Niels Vatne, og 8. Ole Lille Oxe tillige med Lænds Manden Eiluf Mundal,

Hvor da efter Rætten var Sat i Guds og Deris Kongl/ig Majestets Nafn blev først oplæst Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Kaas ordre af Dato 15 Decembr/is nest afvigte, Der nest producerede Velærværdige Her/r Morten Ruuses Fætter paa Hans Vegne Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Møinichen Een Continuations stæfning af Dato 16 Decembr/is sidst leden, som for Rætten og lydeligen blev op læst, som er af følgende indhold.

De indstæfnte Michel Ambiørnsøn Hauchaas, Anders Eilufsøn Hamre og Størch Klevedahl mødte Personlig for Rætten tilstaaende lovlig til denne Extra Rætt at være stæfnede.

Mons/ieu/r Johan Simon Kramer fremstod

1735: 199b

For Rætten og frem lagde indstæfnte Michel Ambiørnsøns Reqvisition til Her/r Admiral og Stifts-Befalings Mand Kaas af Dato 11te hujus med paategnet Høystbem/el/te Herres Resolution af 12te Ejus dem udi Hvilchen Resolution Comparenten er begiert og følgelig Stifts-Befalings-Mandens Resolution tillat at Gaae i Rætte udi Denne Sag paa Reqvirentens Vegne, samme blev for Rætten lydeligen op læst og er af følgende Medfør. Der nest i Rætte lagde bem/el/te Cramer Et skriftlig forsæt af denne Dags Dato, som og blev offentlig op læst for Rætten og indeholder følgende.

Mons/iue/r Jens Erichsøn á Møinichen paa Her/r Ruuses Vegne forestillede at det indgivne Indlæg er sam/m/en hæftet af ubeviislige u-sandt færdiheder, Thi først om endskiøndt Her/r Morten Ruus iche selv, saa Dog Hans Moder ...venvig(?) haver over levert Michel Ambiørnsøn dend Tiid Her/r Ruuses Tiener hvert brev for Sig forklared Ham og der hos at Ved hvert fulgte Saa mange Penge, Da hand og needlagde hvert Brev for sig des uden den Tiid Her/r Morten Ruus kom til Bergen efter at Pengene Vare borte forchlarede De inciterede Selv, som dennem og bæst skal kunde over beviises det De meente, der var over 150 Rd Capital, formeente der for Her/r Ruus, det iche Michel Ambiørnsøn Vorder tilladt, dend Eed, som hand erbyder sig i sit Indlæg, thi skulde Rætten finde absolute fornøden, da dog Her/r

1735: 200

Ruus saae gierne Tiiden for kortet, maatte Hand saa vel fra sin Moder, som andre indhændte een Eedelig Attester eller Tings Vidne Ved Hvilche Michel Ambiørnsøn noch blev Hemmet udi sit Tilbud, og at Hand det iche til denne Tiid har giort, har været for at skaane De inciterede for ald for store Omkostninger, ey haabende det (At?) de skulde Vige fra Sandheden, refererende Sig der hos til Anders Eilufsøns sidste skriftlige forsvar, som og gierne vil unskylde Sig med ald optænchelig u-videnskab, Her/r Morten Ruus benægter og aldeelis, Det Han hverchen har været indkaldet eller ladet indkalde de paa grebne Tyve langt mindre ladet Dem af straffe og saa ledis iche end til Dato har faaet noget Vederlag for det bort-staalne, Hvilchet om Han end Ved Raad og Daad kunde hielpe de inciterede at faae til bage, hand gierne Vild Være Dem Offisierlig udi, benægter og aldeelis, det aldrig de inciterede paa nogen usøm/m/elig maade har været begiegnet med Trudsel at underskrive Deris første revers, og at dend iche for dennem er op læst førend den blev underskrevet det beviises langt ander ledis af de over værendis paa skrift, som om fornødiges Eedelig kand afhiemles, Des uden haver De inciterede io selv Ved Deris sidst udgivne Revers, da de hverchen bleve truede med fængelse eller Baand holdet sig til den første, som

1735: 200b

De og haver igientaget, og saa ledis ichun denne deris udflugt efter Citantens formeening aldeelis urimelig, des uden forestillede Her/r Morten Ruus Rætten, hvor ledis Michel Ambiørnsøn Selv haver forlanget dend indstæfnte og nærværende Størch Klevedahl at gaae i Borgen for sig, Her/r Ruus forsichrede sig og om det Rætten Vel saae hvor u-passelig her faldt sig dend Articel, som Michel Ambiørnsøn anfører i sit Indlæg af Hvilchen Hand Argumenterer, at siden Hans Kufte og Vandter Vare blevne borte saa skulde Hand ey svare det ham overleverede, som Ved Hans Skiødesløshed er Ham bort staalen, Comparenten Mons/ieu/r Møinichen frem lagde og Citantens skriftlige Reigning, af gaars Dags Dato dend Han og paastod efter De inciteredis reversers indhold og ald billighed med Processens Omkostning at vorde got giort formodede og af hovet Capitalen følgelig sidste forordning om pro forma Vexelers afskaffelse at nyde Renter fra den Tiid Sagen har været paa talt, Sam/m/e Reigning blev for Rætten lydeligen op læst.

Her/r Morten Ruus lod ellers Ved Mons/ieu/r Møinichen til spørge Størch Klevedahl, om Hand iche i Ole Sems stue (var?) udi med levende Vidners nærværelse, og som hand selv sagde efter Michel Ambiørnsøns forlangende erbød sig at stille Borgen for erm/el/te Michel Ambiørnsøn

1735: 201

For 50 Rixdr med De Vilchor, at det optegnede Michels gods maatte Ham til bage leveres, og at Michel Ambiørnsøn skulde betale sam/m/e Summa inden 7bris Maanets udgang afvigte Aars, og i dets Mangel Størch Klevedahl selv at svare dem eller det resterende.

Der til replicerede Størch at Hand hafde Cavert efter Michel Ambiørnsøns begiering for Michel Ambiørnsøns Gods til Her/r Morten Ruus at det skulde blive tilstæde til Septembr/is Maanets udgang, og hvis det inden bem/el/te Tiid blev forulychet(?) skulde Hand, Størch svare for Godset eller der for betale 50 Rd. I øvrigt refererede Hand sig til Een skrift Han hafde udgivet.

Her/r Morten Ruus reserverede sig om fornøden Var i beleylig Tiid, saa fremt noget hos de indstæfnte skulde brøste at føre Vidner over Størches forløftning.

Mons/ieu/r Cramer i Michel Houchaases til stæde værelse for Rætten og nest at referere sig til sit skriftlige indlæg ved blev at benægte, det Hand hverchen af Citanten eller Anden den om stæfnte Tiid haver faaen eller annammet Penge i forvaring, Hand benægtede og at have begiert Størch Klevedahls Caution for sig uden allene for det af Her/r Morten Ruus aresterede Godses til stæde blivelse. Cramer frem lagde og til denne Sags ydermere oplysning extract af Krigs Rættens Protocoll verificert af Proviant

1735: 201b

Forvalter og Guarnisons Auditeur Ved Bergens Festning S/igneu/r Holts Rod (HoltsRod) Hvor af Hand i denne Act begierede inddragen S/igneu/r Otto Ruuses Memorial til Commendanten General Major Veirman af dato 19 Martij nest afvigte, dernest Her/r Ruuses bereyning for det bort staalne af sam/m/e dato, saa og forbem/el/te Otto Ruusis i Rætte sættelse og sluttelig paa stand tillige med det anførte om 2 Rd 1 mrk 14 sk som atter bem/el/te S/igneu/r Otto Ruus fra Tyven Anders Larsen for Krigs-Rætten haver annam/m/et, som alt skal findes anført og insignert i dend producerte extract, Cramer begierede og at den over Tyvene faldte Sentence og i denne Act tillige vorder inddraget og til alle side reserverede Cramer lovlig paa-anche imod Mons/ieu/r Møinichens grove beskyldning, hvor om Han i beleylig Tiid agter at søge Ham for Værnetinget, ellers bad Cramer, at Rætten vilde see der hen, at denne Sag iche videre maa Vorde opsat til hans Principals bekostning,

Den Extract af Krigs forhøret, som er begiert i Acten at indføris lyder, som følger.

Her/r Morten Ruus, der selv var til stæde, lod ved Mons/ieu/r Møinichen efter at hand hafde referered sig til sit forige tilføre, det Hand var gandske u-Vidende om, Hvad der udi Krigs forhøret kand være forettet, det hand

1735: 202

Aldrig hafde seet eller bekymret sig om, vel tilstod Hand, at have formaaet sin Broder til paa aller Vindskibeligste Maade at efter søge om iche de i Bom/m/en, hvor til Michel Ambiørnsøn hafde u-forseylet Nøgel som af Anders Eilufsøns til staaelse videre kand erfahres liggende og bortkommen Original Documenter saasom Collect Bogen Publicerede Forordninger og des lige kunde igien til Veye skaffes, saasom Han iche Vidste sig Dem paa nogen Maade at kunde faae, Men om De bort komne Penge hafde Han iche den bekymring efterdi Han holdte sig til sin Tienner Michel Ambiørnsøn og Præste gaardens Huus Mand Anders Eilufsøn, der og begge efter Kriigs forhørets slutning Ved dend sidste revers haver til staaet Deris forsøm/m/else og forskrevet sig at holde Her/r Ruus skades løs, Han var og begierende at Sagen maatte saa Rum udsættes at Han efter sin forige Procollation kunde føre de paa beraabte Vidner, det saa ogsaa for Ham saaledis ud, at Michel Ambiørnsøn iche hafde løst til Vidners førelse over sig, efterdi Han saa indstændig forlangede, det og Her/r Ruus, om det iche hafde været fornøden gierne hafde seet, at Sagen ey blev udsat.

Mons/ieu/r Cramer paa Michel Ambiørnsøn Houchaas Vegne endnu for at korte Processen erchlærede sig at dersom Citanten med Eed vilde benægte at alt, hvis Hans Broder S/igneu/r Otto Ruus haver tracterit for Kriigs Rætten

1735: 202b

Er skeed imod Hans Villie og Vidende og at Han saadan Tienniste af sin Broder hverchen for hen haver begiert eller der efter accorderet; da vilde Houchaas for sin Deel svare og betale det, som Citanten Her/r Ruus af sit Tab til denne Tiid maatte feyle.

Her/r Ruus svarede, det Han iche formeener, at Michel Ambiørnsøn eller Hans Fuldmægtig kand paa byrde Ham nogen ufornøden Eed, og Hvor vidt Michel Ambiørnsøn skal svare falder noch Ved Dom/m/ens slutning, Var Tiid begierende for at føre de paa beraabte Vidner, bad og Dom/m/eren tage sig til eftertanche, at dend inciterede allerede har tilbudt sig at svare sin saa kaldede andeel, under Condition.

Mons/ieu/r Cramer paa Michel Ambiørnsøn forblev Ved sit forige og ellers forbeholdt sig selv at forchlare sin ord.

Velærværdige Her/r Morten Ruus tilbød sig ellers at fordi Sagen iche skulde faae for lang uddrag, Der som de inciterede eller Procurator Cramer paa Michel Ambiørnsøns Vegne vilde imod tage ringere end 8te Dages Varsel da vilde Hand gierne over lade sin Baad til Tienniste At Procurator Cramer kunde med følge Dom/m/eren til Ting stædet og kunde Han paa den maade blive færdig at føre Vidnerne til i Dag eller Morgen 14 Dage,

Mons/ieu/r Cramer tachede for got Tilbud og sagde at vilde Comparere dersom Rætten finder fornøden at Sagen skal have længere Anstand, thi for sin deel

1735: 203

Protesterede Han imod opsættelsen, saa som han u-forgribelig formeener at Sagen til fri kiendelses Dom for sin Principal tilfulde er oplyst;

Anders Eilufsøn lovede at møde i Dag 14 Dage uden advarsel her for Rætten at Høre hvad Vidnerne kand have at sige.

Efter Citantens Velærværdige Her/r Morten Ruuses forlangende udsættes Sagen til dend 1 Februarij førstkom/m/ende, Da Parterne efter Vedtægt haver at møde.

Dend 1 Februarij blev Rætten efter seeniste aftale igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd, som sidst,

Hvor da efter at Rætten var Lyst i Guds og Deris Kongl/ig Maj/este/ts Navn, Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Mønichen indfandt sig, saa Vel som Citanten Selv Velærværdige Her/r Morten Ruus og frem lagde da Mons/ieu/r Møinichen paa Citantens Vegne Een stæfning, som for Rætten lydeligen blev op læst og er af følgende Medfør:

Mons/ieu/r Johan Simon \Cramer/ paa Michel Ambiørnsøns Vegne mødte for Rætten tilstaaende stæfningen, som for Rætten nu lydeligen blev op læst, for Ham paa Michel Ambiørnsøns Vegne lovlig at være forkyndt;

Anders Hamre mødte for Rætten efter seeniste aftale og producerede et indlæg af denne Dags dato, som for Rætten lydeligen blev op læst, sam/m/e er af følgende indhold.

Velærværdige Her/r Morten Ruus lod Ved Møinichen tilspørge Størch Klevedahl, om Hand godvillig for at korte Processen Vilde anhøre Klocheren Kochs og Ole Sems Vidnisbyrd.

Størch Johansøn replicerede, at Hand af Rætten vild begiere at S/igneu/r Johan Simon Cramer maa svare for Ham udi denne

1735: 203b

Sag, siden Hand er Een Eenfoldig Mand og ey forstaaer sig paa Lov og Rætt.

Rætten fandt for billig at Mons/ieu/r Cramer paa tager sig Sagen for Størch Johansøn, paa det at Sagen des snarere kand blive til ende bragt.

Der paa indleverede bem/el/te Cramer Størch Johansøns skriftlige udlæg Datert Klevedahl d/en 30 Januarij hujus anni til forsvar for sig imod Citantens første Continuations Stæfning, som lydeligen blev oplæst. Dernest sagde Cramer, at naar Dom/m/eren behager at Considerere, at Størch Klevedahl formedelst Stæfning af 16 Decembr/is sidst afvigt er indkaldet til Doms liidelse, Som Cautionist og at hverchen d/en 19 Januarij eller i Dag af Citanten er frem lagd Een forskrivelse, hvor efter Størch bør anseis som Cautionist, saa Vilde Han haabe Dom/m/eren efter saadan beskaffenhed paalegger Citanten at i Rætte legge dend paa gieldende forskrivelse eller og at erchlære sig, det Han ingen Cautions forskrivelse haver faaen eller endnu i hænde haver, Thi naar det første skeer, Vilde S/igneu/r Cramer forsichre sig at Størches forestillelse skal findes Rigtig, og dersom Citanten erchlærer sig til den sidste, da Vilde Comparenten haabe at bem/el/te Størch vorder fri funden for Citantens tiltale.

Mons/ieu/r Møinichen reserverede sig sin korte Giensvar, saa snart Størch Klevedahl har erchlæred

1735: 204

Sig paa Hans for hen frem satte om Vidnernes afhørelse.

S/igneu/r Cramer for Størch Klevedahl replicerede, at dersom Vidnerne er stæfnt at giøre forchlaring om Størches skriftlige forpligt, da var Han færdig til at tage til Gienmæle, men ellers iche.

Møinichen begierede imidlertid de andre i stæfne maalet mentionerte Vidner afhørte.

S/igneu/r Cramer mødte for Michel Hauchaas og var af Dom/m/eren ærbødigst begierende, det Hannem maatte blive fore viist, dend paa stæfnte forskrivelse, der paa da Hand, S/igneu/r Cramer fich sam/m/e forskrivelse i Hænde, sagde S/igneu/r Cramer, at Hand finder den paa slet papiir, som hand første vilde tage til bemærchning, S/igneu/r Cramer sagde Videre: at som Loven tillader Vidner at møde for hvad Ting de Vilde, saa meente S/igneu/r Cramer, at de vel Personlig alle frem kom/m/er som ere fremmede for dette Forum, og saa snart Hand det fornem/m/er Vild Han indføre sin indsigelse imod hver i Sæhr, Men imod Hvis skrifter ind kom/m/er sagde Hand ey at kunde tage til Gienmæhle.

Mons/ieu/r Møinichen formeente Mons/ieu/r Cramer ey kand {ey} tvinge to...te(?) Folch der ey ere Vandte at søge Tinget Personlig at møde sig, paa stod der fore Vidnernis forchlaring antagen, da det dog her efter Vild kom/m/e paa Dom/m/erens skiøn, hvor vidt de skal Gielde, og reserverede sig sin besvarelse til alt hvis for hen er indført.

S/igneu/r Cramer protesterede

1735: 204b

Imod alle skriftlige Vidnisbyrd med mindre de lov-formelig bliver legitimerede.

Der paa blev Eedens forchlaring af Lov bogen lydeligen oplæst, hvor da frem stod indstæfnte

Mons/ieu/r Andreas Nitter Garman, og efter at formaning var giord til Ham om at vagte sig for Meen Eed aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og udsagde, at Dagen efter at de omtvistede Penge Vare staalene fra Michel Ambiørnsøn og Anders Hamre, som var in Mirtio siidste avigte Aar 1734 mødte Vidnet Michel Ambiørnsøn paa Gaden om Morgenen, da sagde Michel Ambiørnsøn til Mons/ieu/r Garman at Hand hafde haft et Brev fra Velærværdige Her/r Ruus tillige med nogle Penge til Vidnet, men baade Brev og Pengene var borte, der paa tilspurgte Mons/ieu/r Garman Michel Ambiørnsøn hvorledes det var bortkom/m/en, Michel Ambiørnsøn svarede, at *Baaden tillige med flere Penge var bort staaelen. Vidnet gich strax ud til S/igneu/r Otto Ruus, hvor baade Michel Ambiørnsøn og Anders Hamre sig strax lige ledis indfandt, forbem/el/te Michel Ambiørnsøn og Anders Hamre bleve tilspurgte udi S/igneu/r Otto Ruuses Huus saa vel af Vidnet, som af Mons/ieu/r Møinichen om de iche Vidste, hvor mange Penge, der vare bort staalne, Michel svarede, Hand det iche Vidste, hvor mange Pengene Vare, men giættede ungefæhr hvor mange Pengene skulde være

1735: 205

Hvilchet Vidnet nu iche sig kand erindre, Michel Ambiørnsøn der paa blev tilspurgt, hvor af Han Vidste at Pengene Vare saa mange, som \hand/ sagde, der til Michel svarede, Hand Vidste det der af at Faders Moder Vidste Ham Pengene og Brevene da Hun satte dem i Kiisten, sigende der hos til Michel: den Pung skal Du bære til Rector, og dend, nemlig Een anden Pung, skal Du bære til Hospital Forstanderen, Hvor Michel sagde De andre skulde leveris kand Mons/ieu/r Garman iche erindre, nogle Dage der efter kom Her/r Morten Ruus til Byen, Hvor da Vidnet og var nerværende, og blev den af Michel Ambiørnsøn og Anders Hamre til Citanten Her/r Morten Ruus udgivne Revers af Dato 15 Martij sidst afvigte, for Michel Ambiørnsøn og Anders Hamre sam/m/e Tiid lydeligen oplæst, da sam/m/e gang blev optegnet og af Michel Ambiørnsøn Og Anders Hamre anviist deris godz og Eyendeele, efter at forbem/el/te revers for Michel Ambiørnsøn og Anders Hamre var op læst, tilspurgte Citanten Her/r Morten Ruus Dem Hvad De Siufntes, og om De bem/el/te Revers vilde under skrive, svarede Michel og Anders, Gud velsigne Eeder Fader, Vi Veed I iche vil os ondt, Der paa Anders Hamre skrev sit Navn og Michel Ambiørnsøn sit Boemerche godvillig under, uden ald vægring, og efter at De reversen hafde under skrevet tegnede Vidnet og sam/m/e

1735: 205b

Revers under til Vitterlighed, Paa Spørgsmaal af Mons/ieu/r Cramer svarede Mons/ieu/r Garman: At Han iche hørte noget trudsels ord blev talt til Michel Ambiørnsøn og Anders Hamre, dend Tiid de forbem/el/te Revers under skrev, og efter at Reversen var under skreven tog S/igneu/r Jens Møinichen reversen til sig, den Tiid gich S/igneu/r Otto Ruus fra og til udi \Stuen/ hvor Reversen blev under teigned af Michel og Anders, og der logerede og Her/r Morten Ruus i sam/m/e sin Broder Otto Ruuses Huus, Vidnet saae sam/m/e Tiid at det stemplet Papier, som er hæftet ved reversen og var tilstæde.

Mons/ieu/r Cramer for Michel Houchaas benægtede Vidneds forchlaring udi ald hvis Ham kand Være Vudnet til nachdeel, Hvilchen forchlaring ham ellers formeente iche skal blive bem/el/te Michel Hauchaas til mindste skade.

Der nest frem lagde Mons/ieu/r Garman 3de Attester Een fra Mad/a/me Berntina S/a/l/ig/ H/er/r Niels Veinvigs, Een anden fra Mad/a/me Cathrina Maria Veinvig, dend 3die fra Margretha Møinichen Veinvig alle 3de Daterede Hammer d/en 31 Januarij hujus anni og af Attestanten selv under skreven og med Eed bekræftede Een efter anden blev lydeligen for Rætten op læst og er af følgende Medfør. Mons/ieu/r Garman tilstod under for hen af lagde Eed at hand for Attestanterne efter Deris begiering hafde skrevet Attesterne

1735: 206

Men De selv vel vidende attesternes indhold hafde underskrevet Dem med egne Hænder. S/igneu/r Cramer til spurgte Mons/ieu/r Garman under ald vedbørlig forbeholdne Eed, om Han kunde giøre sin Eed paa, at Attestanternes ind komne Vidnisbyrd paa Een hvers forlangende er skrevet af Dem læst og forstaaet, og der efter af Dem under tegnet;? Der til Mons/ieu/r Garman svarede Ja:

S/igneu/r Cramer igien tog sin forige indsigelse og benægtelse. End ydermere frem lagde Mons/ieu/r Garman Een Attest af Dato Bergen d/en 25 Januarij A/nn/o 1735, som var skreven og under skreven af Her/r Controleur H/er/r Christian Holberg Gran samt med Hans, nemlig Grans Signet under forseiglet, samme indholder følgende.

Mons/ieu/r Jens á Møinichen i Rætte lagde Een Attest udgiven af S/igneu/r Jacob Reimers Barberer Datert Bergen d/en 31 Januarij A/nn/o 1735 og af Reimers Selv under skreven og forseiglet, Hvilchen ligeledis, som den forige blev for Rætten lydeligen op læst.

S/igneu/r Cramer Ved blev sit forige.

Paa Her/r Morten Ruuses Vegne forchlarede Møinichen, at hvad sig den inciterede Margrethe Niels Daatters Vidnisbyrd angaaer holdt Han u-fornøden nogen Lov Dags foreleggelse for Hende at begiere, saasom Han saa vidt fra falder stæfne maalet, formodende Dom/m/eren antog Mons/ieu/r Kochs og Ole Sems Eedelige forchlaring, ellers forchlarede Møinichen, at Her/r Ruus aldrig har holdet sig til nogen skriftlig, men Vel mundtlig forløfte hos Størch Klevedahl, Vel haver Størch Klevedahl siden hans

1735: 206b

Mundtlige forløfte tilsendt Her/r Morten Ruus Een Seddel under et Cautions Navn, Men som den var Lov stridig, har hand Ey vildet betienne Sig af den Veed og iche hvor den er, Som noget u-magt paa liggende, Men ved holder sig Størches Mundtlige forløfte, Den Comparenten Just iche egentlig kand sige Var skeed enten før eller siden Her/r Morten Ruus bekom ermeldte Størches Sæddel, Mons/ieu/r Møinichen indgav ellers et skriftlig forsæt af denne Dags Dato, som lydeligen blev oplæst og er saa ledis befattet,

Vide Mons/ieu/r Cramer for Michel Houchaas Sagde, at Hand iche frygter for Dom, saa længe Han ej bliver stæfnet til Doms, og der for finder Han Mons/ieu/r Møinichens i Rætte Sættelse, som er udi Een Post der er u-paa stæfnt iche værd at besvare, der nest frem lagde S/igneu/r Cramer imod Her/r Morten Ruus Een Copia stæfning til et Tings Vidnes erholdelse i Bergen, hvor Sagen den 14 hujus i Rætten for falder, og i Øvrigt indstillet til Rætten hvor længe Tiid skal gives Michel Houchaas til at begiegne Sagen med Contra stæfning og som Han formeente inden 4 eller 5 uger her efter at faae Tings-Vidnet expederet, saa meente Cramer uforgribelig at sagen til Vaar tinget bliver udsat;

Møinichen paa Citantens Vegne protesterede imod ald opsættelse, og forestillede at denne Cramers udflugt er Sagen uvedkom/m/ende og paastod Dom.

1735: 207

Paa det Michel Ambiørnsøn og Anders Hamre iche skal have Aarsag til at sige, De af Rætten bliver overiilet saa bevilges De Anstand udi Sagen til først kom/m/ende Vaar Ting, til hvilchen Tiid, de uforbigiengelig maa indkom/m/e med hvad De i Sagen til Deris forsvar kand have at fremlegge.

Michael Tønder Kongl/ig Majestets Sorenskriver udi Norhor lehn, giør Vitterligt at Aar 1735 Torsdagen dend 10de Februarij blev holdet Extra Rætt udi Schierjehaun efter Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts-Befalings Mands Kaases Skriftlige Ordre af Dato 12te Januarij sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev op læst og er af følgende indhold: vide ordren. Til sam/m/e Rætt at Adminestrere Vare til stæde De af Kongl/ig Majestets Foget over Norhor lehn og Vaas op næfnte Lau-Rætts Mænd Nemlig 1. Joen Hansøn Nerdahl, 2. Ole Rasmusen Dahle, 3. Johan Hansøn Slengesoldt, 4. Hans Hansøn Dahle, 5. Hans Joensøn Dahle, 6. Claus Hansøn Dahle, 7. Arne Rasmusøn Øvre Øst-Gulen og 8de Jacob Olsøn Birchenæs tillige med Bøyde Lænds Manden for Gulens Skibredde Peder Henrichsbøe,

Hvor da efter at Rætten Var lyst og Sadt udi Guds og Deris Kongl/ig Majestets Høye Navn, Delinqventerne Kari Thomæ Daatter og Anders Thomæsøn ledige og Løse for Rætten frem kom/m/e tilstaaende lovligen til dette Ting og denne Tiid og Rætt af Lændsmanden Peder Henrichsbøe \og Ole Ravnberg/

1735: 207b

fra Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Andreas Jesen at Være stæfnede til at giøre Deres bekiendelse angaaende Det Leyermaal De Som Søskende haver begaaet og der efter aflet Børn Sam/m/en, saa og at Anhøre de indstæfnte Vidners udsigende og der efter Dom at liide, som Deris Kongl/ig Majestets Lov dicterer,

De Vidner, som til denne Rætt ere indstæfnte at giøre forchlaring, 1. Kari Thomæ Daatters og Anders Thomæsøns Fader Thomas Andersøn boende paa et Huusmands Plads Her udi Skibreddet og kaldes Rongøen, Det 2de Vidnet Erich Iversøn Egemoe, 3de Vidne Gyri Ivers Daatter, Værende hos sin Broder Claus Iversøn Fosdahl, som nu og i lang Tiid haver været Syg og Sænge liggende, 4de Vidne Var Thomas Andersøns Hustroe, som er Moder til Delinqventen Ved Navn Ingebore Knuds D/aa/tt/er/ der ey formedelst Svaghed kunde møde, Hvilchet at være sandt dend til stæde Værende Almue Var Vitterligt og sagde det Offentlig for Rætten, endelig vare og indstæfnte De Fem Mænd, som førte Delinqventerne under Arrest til Bergen, neml/ig Siur Monsen Hosteland, Aamun Rasmusøn Duesund, Anders Johansen Holdtsøen, Johannes Thoersøn Hosteland, og Ole Nielsøn Duesund,

Samtlige indstæfnte \Vidner/ tilstode Lovlig med 14 Dagers Varsel at være stæfnt til at Vidne for \denne/ Rætt;

Dernest blev foretaget dend indstæfnte Kari Thomæ Daatter, Hon leedig og løs giorde sin Bekiendelse, som følger: at Hon er fød paa Huusmands Pladset

1735: 208

Rongøen, Hendes Fader er Thomas Andersøn som er tilstæde Ved Rætten, Hendes Moder er Ingeborge Knuds Daatter, der nu er Syg og Senge liggende. Sagde der hos, nemlig Kari Thomæ Daatter at Hon er fød paa Rongøen, er nu Fire og Tiuve Aar, men ey nu har været til Guds Bord eller bleven Deelagtig udi Alterens Sacramente, Hon haver tient nu Vaar Kom/m/er ungefæhr halv Fierde Aar paa Gaarden Foesdahlen hos Claus Iversøn, der blev Hon besvangret af sin Broder Anders Thomæsøn, Som nu staaer her for Rætten med Kari {Andersøn} \Thomæ/ Delinqventen, og føde et Barn Med Ham 14 Dage for Juule Høy tiid, som Var Et Drenge Børn Som blev af et nu her for Rætten indstæfnte Vidne navnlig Erich Iversøn Egemoe hiemme Døbt og kaldet Knud, Børnet levede omtrent 24 Timer efter fødselen, Da Kari Thomæ Daatter føde Barnet vare nærværende Hendes MadModer Helge Niels Datter, som er Claus Iversøn paa Gaarden Fosdahl Hans Hustroe, Og Guri Ivers Daatter et af de indstæfnte Vidner, Kari Thomæ Daatter forchlarede og sagde at ingen Anden er fader til det Barn Hon haver fød end Hendes {Søn} forermeldte Broder Thomas\øn/ Anders{øn}, der da Barnet blev aulet tiente med Hende hos Claus Iversøn paa Foesdahlen.

Delinqventen Anders Thomæsøn blev lige ledis Leedig og Løs frem stillet for Rætten til staaende at Thomas Andersøn

1735: 208b

og Ingeborge Knuds Datter boende paa Huus Mands Pladset Rongøen ere Hans og Kari Thomæ Daatters Forældre, Hand er 18 Aar gam/m/el, ej endnu haver været til Alters, tiente 2de Deele af Et Aar paa gaarden Foesdahlen med sin Søster Kari Thomæ Daatter hos Claus Iversøn og imidlertiid Hand der tiente Krænchede Hand, nemlig Delinqventen Anders Thomæsøn, sin Søster Kari Thomæ Daatter, tilstod ogsaa at Kari Thomæ Daatter Ved Ham der efter kom til at Lave til Bardsel og føde et Drenge Barn 14 Dage for Juul sidst afvigte, tiente nu hand blev greben og arrestert paa gaarden Frøesetter;

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne Lydeligen \oplæst/ og frem stod saa indstæfnte

Thomas Andersøn, Hand tilstod for Rætten lovlig at være stæfnt med 14 Dages Varsel, blev formaned om at Vagte sig for Meen Eed, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at Hand er Fader til Kari Thomæ Daatter og Anders Thomæsøn og at Kari Thomæ Daatter Hans Daatter haver efter at Hon hafde giord Bardsel {haver} tilstaaet for Vidnet at hendes Barnefader Var Broderen Anders Thomæsøn, Som giorde \Barsel/ Løver dagen for Juule Høy-Tiid \sidst afvigte/, thi medens Kari Thomæ Daatter Lavede til Barsel Vidste Hand iche noget Der om, sagde og at Hans Kone Ingeborge Knuds Daatter ligger Siug, der for ey kand

1735: 209

Møde.

Gure Ivers Daatter frem kom blev formanet om at vagte sig for Meen Eed, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at 14 Dage for Juule Høy Tiid om Morgenen for Dag {vilde} \gich/ Vidnet {gaae} ud at Kalde paa Kari Thomæ Daatter, som laae paa Floer Lemmen at Hon skulde staae op og gaae til sit arbeyde, Da Vidnet til Hende Kari Thomæ Daatter Kom, fornam Vidnet at Kari hafde ondt men tenchte iche at Hon skulde giøre Barsel, noget der efter kom Vidnet \igien/ til Kari Thomæ Daatter for at see hvorledis Hon levede, da saae Vidnet at Kari Thomæ Daatter hafde et Levende Barn imellem Hænderne, Hvilchet levede ungefær 24 Timer efter Fødselen, Vidnet der paa gich ned og sagde hvad Hon hafde seet hos Kari Thomæ Daatter til Claus Iversøns Huustroe, Som baade Vidnet og Delinqventen Kari Thomæ Daatter tiente, Claus Iversøns Kones navn er Helje Niels Daatter, Hon Kom strax og hialp Kari Thomæ Daatter, der paa toge Kari Thomæ Daatter ned i stuen, sendte strax Bud efter Erich Egemoe at Han skulde Være Vidne til Hon hafde fød et levende Barn og hiem/m/e døbe det efter som Barnet Var Siugt, Vidnet forchlarede og at hverchen Hon eller nogen anden kunde merche paa Kari at Hon lavede til Barsel, men Kari Thomæ Daatter

1735: 209b

udlagde efter Barne fødselen sin Broder Anders Thomæsøn til Barnefader.

Erich Iversøn Egemoe, der tillige med alle de andre Vidner i denne Sag Vare udviiste fra Rætten, blev indkaldet, og efter at formaning var giordt til Ham om at Vagte sig for Meen Eed Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at 14 Dage for sidst afvigte Juul blev skichet bud efter Vidnet fra dend Syge Mand paa Gaarden Foesdahl Claus Iversøn at Hand vilde kom/m/e til Claus Iversøn formedelst Kari Thomæ Daatter hafde fød et Barn. Da Vidnet der kom, saae Vidnet at Kari Thomæ Daatter hafde fød et levende Barn, Hvilchet Vidnet noget over Midnat Døbte \formedelst det var Syg/ og kaldede Knud, Eftersom ingen Præst Var Saa nær, mand kunde i Een hast skiched bud til og barnet levede ungefæhr 3 eller 4 Timer efter at det var døbt, forchlarede og at Hand Vidnet hørte Hon, Kari Thomæ Daatter, sagde, at Hendes Broder var Fader til Barnet, Vidnet giorde selv Kiiste til Barnet og begrov det.

Der nest blev indkalde Siur Monsøn Hosteland, Aamun Duesund, Anders Halstensø, Johannes *Halstensøen (tidl. kalla Hosteland), og Ole Nielsøn Duesund, Hvilche Fem Mænd førte Anders Thomæsøn og Kari Thomæ Daatter under arrest til Bergen, De samtlige Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde, at De iche det ringeste er bevidst denne sag angaaende.

{Mons/ieu/r} Paa Spørgsmaal af

1735: 210

Rætten svarede Delinqventerne Kari Thomæ Daatter og Anders Thomæsøn, at de iche hafde det Ringeste imod Vidnernes udsigende at indvende, Men tilstode saaledis ald ting at være passert, Som De Selv og Vidnerne haver udsagt og forchlared.

Mons/ieu/r Peder Beyer paa Fogedens Vegne der Ved Sagens behandling Var tilstæde, paastod Dom over Anders Thomæsøn og Kari Thomæ Daatter i følge Loven(s) 6te Bogs 31 Capitel 14de Articel Hvor imod Delinqventerne intet hafde at sige men endnu som før tilstod deris begangne forseelse, Hvorfore af Samtlig Lau-Rætten blev kiendt, som følger.

Dend indstæfnte Kari Thomæ Daatter haver iche alleniste for Vidnerne, som ere Hendis Fader Thomas Andersøn, Erich Iversøn Egemoe og Guri Ivers Daatter til staaet Men endog Selv fri villig her for Rætten bekiendt, at Hendes Broder Anders Thomæsøn Hende haver Krænchet og Ved Ham Aulet Barn, Sam/m/e Kari Thomæ Daatters fri villige bekiendelse haver Hendes Broder Anders Thomæsøn her for Rætten i alle Maader uden ald Exception Vedgaaet og udsagt at Ved Ham er Hans Søster Kari Thomæ Daatter kom/m/et til at Lave til barsel og fød Barn; Hvorfore Vi Samtlig i følge af Deris Kongl/ig Majestets Aller naadigste Lov {kiender for Rætt} 72 art 14 kiender

1735: 210b

For Rætt: at De indstæfnte Kari Thomæ Daatter og Anders Thomæsøn bør straffes paa Deris Liv.
 
 

Blev holdet Vaar Skatte, Sage og Restantz Ting udi Schierjehaun nærværende Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds Manden Peder Henrichsbøe, De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd, 1. Joen Hansøn Nerdahl, 2. Ole Rasmusøn Dahle, 3. Johan Hansøn Slengesoldt, 4. Hans Hansøn Dahle, 5. Hans Joensøn Dahle, 6. Claus Hansøn Dahle, 7. Arne Rasmusøn Øvre Øst-Gulen og 8. Jacob Olsøn Birchnæs med mere Ting-søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Majestets Navn og alle til lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst Deris Kongl/ig Majest/ets Allernaadigste Forordninger

1. Dend 1 om Skatternes Paabud i Norge for Aar 1735. Datert Frederichsbergs Slot d/en 26 Nov/em/br/is/ 1734.

2. Dend anden anlangende at Vedkom/m/ende Præster og Kirche-Eyere skal udrede og betale, Hvis (det som) De til Universitetet ere skyldige, Saa og i Rætte Tiide at erlegge dend paa budne Studii Skat og Cathedraticum, saa fremt de iche der for Ville liide Execution. Datert Friderichsbergs Slot d/en 28 Januarij 1735.

3. Elsebeth Urdahl S/a/l/ig/ Søren Lems Mage Schifte Brev udgivet til Mad/a/me Abel S/a/l/ig/ Rector á Møinichens paa Sellevaag, Qværsøen og Lund. Datert Qvale d/en 10 Sept/embris 1734.

1735: 211

4. Copie af Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Brev til Stiftsbefalings-Mand Kaas, angaaende at Bischopperne skal tilholde Præsterne at holde Sig Loven og Kirche Ritualer efter retlig og med Nidkierhed exercere dend Myndighed, som Deris Embede er tillagt. og at Dend værslige Øvrighed skal assistere Præsterne. Datert Friderichsberg d/en 3die Decembr/is A/nn/o 1734.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Her Thomas Sommer til Samuel Hermansøn paa To Pund Smør udi gaarden Store Nordahl. Datert Evenvigs Præstegaard d/en 28de Decembr/is A/nn/o 1734. Her Ved fulgte Læylændingens Revers uden Dato.

Dend 16 Martij nest efter blev Rætten igien sadt med for-anførte Lau-Ræts Mænd.

Efter Høy ædle og velbaarne Her/r Admirals og Stifts-Befalings-Mands Ulrich Kaases Skriftlige ordre af Dato 15de Januarij hujus Anni Grundende Sig paa Hans Høy-Grevelige Excellence Her/r Stadt holder Rantsous Skrivelse af Dato 18 Decembris A/nn/o 1734 blev dend Meenige nærværende Almue tilspurgt 1. Hvor mange Almindinger og benificerede Skove der ere her i Gulens Skibrede, og Hvad de kaldes. 2det Udi Hvad Sogn eller Annex de ere beliggende, til Hvad Bøyde Lov Almindingerne regnes, og Hvem med De beneficerede Skove ere beneficerede. 3. Om Almindingernes og De beneficerede Skoves itzige Tilstand, Om De ere Conserverede eller Udhugne Om der ere Vexterlige Skove af Gran eller Furre. 4. Om Almindingernes og de beneficerede Skoves ungefehrlige stræchnings paa løb, Grændser og Størelse. 5. Hvad Almindinger

1735: 211b

af Kongens maatte være af hændede, bort Skiødede og solgte til Een eller anden particuliarie, til Hvem og Hvad Tiid.

Til det første Spørgsmaal blev svared, af Almuen at de iche veed nogen Alminding er her i Skibreddet. Angaaende De benificerede Skove blev svaret; at til Bispestolen ligger følgende Gaarder. 1. Henrichsbøe, 2. Underthun, 3. Hanetvedt, 4de Hausdahl. Til disse gaarder er iche nogen Gran eller Fure Skove. Vel kand der paa Et eller andet Stædt staae Een liden Furre Træe, som til Opsiddernes Gaarders Reparation Ved Tiiders længde kand blive nyttige, men ey til andet end til Gaard og Grun af Gran Træer findes slet ingen. Til Lectoratet ligger. 1. Øvre-Øst Gulen. 2. Nedre Øst Gulen. 3. Øvre Grinde, 4de Qvamsdahlen, 5. Furebotten, Ved Qvamsdahlen og Furebotten sagde Almuen at Være noget lidet Fure skov, men intet Gran. Sam/m/e Fure Skov var iche andet end til Opsiddernes gaarders Reparation eller andet Huusholdings brug. Til Rectoratet ligger Een Eeniste Gaard kaldet Fibisdahl Hvor Ved er noget lidet Furre Skov men iche andet end noget smaat Krat, Men ingen {Furre} Skov. Til \Bergens/ Dom Kirches Præste boel ligger. 1. Steene. og 2det Nedre Grinde. Ved Steene er lidet ungt Fure Skov, Men Ved Nedre Grinde ingen, Sam/m/e Fure Skov kunde Vel Med Tiidens længde til voxe, Men

1735: 212

Saa som gaardene bliver Læylændingerne bøxlet med Skov, saa repareris Deris Huuse Aarlig af Skoven, Ved de træer, som findes der til brugeligen. Til Kaars Kirchens Præste boel og \Kaars Kirchen/ ligger; 1. Molland (Melland?), 2. Rechnæs, 3. Lødvig, 4. Kalhofde, 5. Soleim. {af disse f} 6. Hausvær. Ved disse Sex gaarder Hvor af Melland til hører Kaars Kirchens Præste boel, der ved, neml/ig Melland er Fure Skov til Ga/a/r og Grun og noget Huus fornødenhed, intet Videre, Ved Rechnæs, Lødvig, Kalhofde, Soleim findes histe og her nogle Fure Træer, Men iche nogle store, Dog til Soleim er den bedste Skov, til Hausvær er intet Fure Skov. Til Evenvigs Præste gaard ligger noget {Fure} Skov, hvor i Vel hid og did findes nogle Fure Træer, som til Præste gaardens Ved ligge holdelse kand være lidet nyttige, Men Almuen forchlarer at naar noget stort paa Præste gaarden skal repareris maa Præsten Andre stæder fra kiøbe baade stort Tøm/m/er og bredder, de Veed og at Præsten haver maatt kiøbe til at brende. Til Evenvigs Præste Boel ligger 1. Fonden, 2. Vedevig, 3. Vestevig, Ved disse 3de gaarder staaer ligeledis histet og her Et Fure Træe, Men ingen ret fure Skov, saa det \er/ knap at Læylændingerne kand faae af bem/el/te Træer saa meget de kand holde Deris paa boende Gaarder Ved lige af. Til Lindaas Præste boel ligger: Vaagesætter og Sandnæs der Ved Voxer nogle smaae Fure

1735: 212b

Træer, som kand bruges til Staver eller sligt smaat, Men ey til Gaar og Grun, dog, Ved Vaagesætter findes nogle store Træer end til Sandnes.

Til det andet Spørgsmaal svarede Almuen at Gaardene, Henrichsbøe, Underthun, Hanetvedt, Øvre og Nedre-Øst Gulen, Øvre Grinde, Fibisdahl, Steene, Fonden, Vedevig og Vestevig sorterer alle {nu} eller ligger til Evenvigs Hovets Sogn, Men Hausdahlen, Qvamsdahlen, Furebotten, Melland (Molland?), Ræchnæs, Lødvig, Kalhofde, Soleim, Sandnæs og Vaagesætter ligger til Sandnæs Kirche, som er Annex til Lindaas Kirche.

Paa det 3die Spørgsmaal gav Almuen svar lige som De haver Svaret til de første Spørsmaal, hvor til de Sig retererede.

Til det 4de Spørgsmaal svarede Almuen at siden her er ingen stor Skov af Fure, Men Et Træ staar histet og et andet Træe, her iblandt Biercher og andre Trær, saa er det Dem umuellig at sige nogen Vidst {stræchning} paa løb, Grændse eller stræchning, thi det falder ofte at der er lang Vey fra Et Krat til andet,

Til det 5 Spørgsmaal blev svared at de ej Vidste anden Underretning at give, end de haver svaret til det første Spørgsmaal.

Hans Jørgensøn Qværsøen hafde ladet indstæfne Matthias Joensøn lige ledis boende paa Qværsøen, Angaaende Skields or(d), som Vidnerne, Jacob Olsøn paa Gaarden

1735: 213

Birchnæs, og Henrich Iversøn store Qværn Øen, kand giøre forchlaring om,

Dend indstæfnte Mathias *Iversøn (Joensøn) mødte for Rætten tilstaaende for denne Rætt og til dette Ting lovlig at være stæfnet, Vidnerne Jacob Olsøn Birchnæs og Henrich Iversøn store *Qversøen (Qvernøen) til stede og lovligen at være stæfnede.

Men førend Vidnerne blevne tagne udi Eed tilspurgte Rætten Parterne om De iche i Mindelighed kunde forliiges, Hvor til dend indstæfnte Matthias Joensøn strax var villig, og tilstod det i Druchenskab at have talt som hand nu i høyeste Maade fortrød, erbydende sig godvillig uden Proces at hand Vilde gierne forliiges med Hans Jørgensøn Som hans Naboe og betale Ham alle de til Datum paa Sagen anvendte Omkostninger, Hvor paa Rætten ligeledis tilspurgte Citanten Hans Jørgensøn om Hand Med Matthias Joensøns tilbud Var fornøjet, Hvilchet tilbud Citanten Hans Jørgensøn, som Een skichelig, retsindig og fredelskende Mand strax Ved Rættens i mellem handling uden ringeste Modsigelse antog:

Altsaa frem stod Matthias Joensøn og sagde offentlig for Rætten at hand iche Veed med føye noget andet: at tillegge eller paasige Hans Jørgensøn end det Een skichelig, ærlig Danne Mand søm/m/er og

1735: 213b

Anstaaer; og hvad hand, Matthis Joensøn haver talt til Hans Jørgensøn er skeed udi Druchenskab og af ubesindig hastighed, bedende Hans Jørgensøn des aarsag om forladelse og lover der hos efterdags at leve med Hans Jørgensøn i største fredelighed og fortroelighed, tilbyder sig og at betale alle paa denne Sag anvente Omkostning, og end yder mere at give til de fattige her udi Skibredet 4 mrk Danske Hvilche Fire March Danske Lænds Manden Peder Henrichsbøe haver at oppebære og til de Nødlidende at uddeele; der paa blev denne Sag ophævet, efter som begge Parter gave hver Andre deris Hænder her efter at leeve Eenige.

Efter som Ole Undertuun haver i Mindelighed faldet til føye og givet først de 3 Rd til sine Børn, som hand paa Skiftet efter sin S/a/l/ig/ Hustroe haver fortiet, der nest givet sine Børn til Skade gield 1 Rd, tilsam/m/en 4 Rd og endelig betalt alle de paa sagen anvendte Omkostninger, saa ophævis dette stæfne maal, og Pengene Skal blive deelet imellem Hans Børn efter Loven,

Restantzerne for aar 1734 blev lydeligen oplæst \og/ tilstaaet, der fore forseylede.

Ligeledis denne Termins Restantzer giorde ingen nogen indsigelse imod, des aarsag efter at de vare oplæste tilstaaet forseyled - dernest blev Tinget ophævet.

1735: 214
 
 

Blev holdet Vaar Skatte- Sage og Restanze Ting udi Kiilstrøm/m/en nærværende Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lændsmanden Michel Berraas De Eedsvorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd 1. Niels Rasmusøn Qvalvaagen, 2. udi Jacob Qvalvaagens Stæd Johannes Aamunsøn Udlyren, 3. Jan Jacobsøn Træland, 4. Aamun Nielsøn Lillehofde, 5. Halvor Iversøn Nedre Schod\v/en, 6. Iver Aamundsøn Maraas, 7. Gudmun Joensøn Indre Lyren, 8de Gudmund Andersøn Hopland. med mere Tingsøgende Almue

Hvor da, efter at Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts høye Navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede bleve først Ting lyste Deris Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og andre breve Som paa fol/io 210 og 211 findes extraherede.

1. Bøxel Sæddel udgivet af Amtman Henning Friman til Magne Olsøn paa Een Fieren deel Tønde Malt og Penge Landskyld Sex Skilling udi Gaarden Ud-Lyren. Datert 1 Augusti A/nn/o 1733. Her ved fulgte Leylændingens paategnede Revers.

2. Schiøde udgivet af Bertel Østrem, Rasmus Hoepe, Niels Bogen, Lars Østrem, Thomas Kaalaas, Michel Hoepland og Simon Østrem til Hans Iversøn paa ½ Løb Smør og 16 Kander Malt udi Gaarden Rosnes. Datert Kiilstrømen d/en 18 Martij 1735.

3. Schiøde udgivet af Niels Madsøn Fielsende, Iver Haadneland, Haldor Haadne og Niels Lunde til Ole Olsøn paa Et Pund Smør, 4 Kander Malt og 2/3 deel Støche Faar udi Gaarden Severaas Dat/erit Kiilstrømmen d/en 18 Martij 1735.

1735: 214b

4. Schiøde udgivet af Kari Ols Daatter, Jacob Kielgavlen, Anders Laugaas, Mons Hauchaas og Erich Hosteland til Niels Monsøn paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi gaarden Fielsende Datert Kiilstrømen d/en 18 Martij A/nn/o 1735.

Dend 19 Martij blev Rætten igien sat med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Ligeledis Her paa dette Ting, som paa nest forige Ting efter Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stiftsbefalings Mand Kaases ordre blev Almuen tilspurgt og til Dem giord sam/m/e Spørgsmaal, som til Gulens Almue, Der til Almuen svarede, at her i Lindaas Schibred er ingen Almendinger Veed iche heller at i forige Tiider nogen haver været. Angaaende Schouven blev svaret at {\til/ Capel} til Dom Kirchens Capellaen i Bergen liger Een benificered Gaard Kaldet Hundven, der Ved Voxer nogle \faae og/ smaae Fuhre Træer, som kand iche tienne til Andet end til Spærer for Læylændingen, naar Hand nogle til Gaardens reparation behøver. Til Lindaas Præste Gaard findes ingen Skov, men Præsten maa kiøbe alt sit behøvende Brænde Vehd. forbenæfnte Gaar Hunven ligger til Lyre Kirche, som er Annex til Lindaas Kirche.

NB. Jacob Hunvend betiente Rætten for Joh/annes Aamuns/øn.

Anders Christiansøn paa Gaarden Ind-Lyren hafde ladet indstæfne Gudmun Olsøn paa Ud-Lyren, til at Liide Dom fordi Hand uden Citantens Forlov haver taget Hans Silde garn og sadt ud, Sam/m/e

1735: 215

Garn ere Des aarsag bleven borte, Hvor fore Citanten paa staaer Dom til betaling for bemeldte Garn tillige med Processens Omkostning, Her om at Vidne ere ligeledis indstæfnte Johannes Aamunsøn Ud-Lyren, Magne Olsøn Ud-Lyren, og Joen Joensøn Ud-Lyren,

Hvilchet kald og Varsel Iver Olsøn Træland og Arne Olsøn Tvedteraas Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt baade Gudmun Olsøn, og Johannes Aamunsøn, Magne Olsøn samt Joen Joensøn paa gaarden Udlyren alle boende,

Dend indstæfnte Gudmun Olsøn blev efter Loven 3de gange Lydeligen paa raabt, men Hand hverchen selv eller nogen paa Hans veigne sig indfandt,

Varsels Mændene forchlarede, at de i Dag 14ten Dage stæfnede baade Gudmun Olsøn og de 3de Vidner.

Der nest begierede Citanten Anders Christiansøn Eedelig Vidnes forhør, thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giord om at vagte Sig for Meen Eed, der efter Separerte; Frem stod saa først

Joen Joensøn boende paa gaarden Ud-Lyren aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: At nu Kyndelsmisse sidst afvigte var det To aar, {da} saae Vidnet at udi silde fangsten Een aftens Tiid, da Anders Christiansøn ey var til stæde, tog Gudmund Olsøn Citantens Garn, som var bundet fast Ved Gudmuns og satte ud, Men om Morgene(n) Gudmun

1735: 215b

Vilde røgte Garnet eller træche det op, saae Vidnet at Gudmuns Garn var til stæde, og Anders Christiansøns var borte, hvor over Gudmun blev bange.

Johannes Aamunsøn blev indkaldet, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at for Juule Høy-Tiid sidst afvigte Var Vidnet efter Anders Christiansøns begiering hos Gudmun Olsøn for at spørge Gudmun Olsøn om Hand Vilde betale Citanten det Garn hand hafde ladet forkom/m/e for Citanten, Der til Gudmund svarede: at Hand Vilde betale det Eene Garn, Hvilchet Han tilforn hafde Lovet Anders Christiansøn, Sam/m/e Tiid Sagde Vidnet var Magne Olsøn med Vidnet efter Citantens begiering,

Citanten begierede foreleggelse for Gudmun Olsøn og det ude blevne Vidne at møde, nemlig Magne Olsøn, til neste Ting.

Efter som hverchen Gudmun Olsøn eller det Eene udeblevne Vidne Magne Olsøn Ved Sagens paa raab ey sig indfandt, saa forelegges de af Rætten at møde til neste Ting.

Restantzerne for Aar 1734 og denne Termin blev lydeligen oplæst, ingen Giorde nogen indsigelse der imod, des aarsag forseylet.
 
 

Blev holdet Vaar- Skatte, Sage og Restantz Ting for Radøe Schibreds Almue paa Giæst giver stædet udi Alvestrøm/m/en nerværende Kongl/ig

1735: 216

Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds Manden Niels Sæbøe, De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd. 1. Mons Gullichsøn Fielsende, 2. *Mongens Gundersøn Richstad, 3. Jacob Olsøn Dahland, 4. Gregorius Simonsøn Yttre Sæbøe, 5. Magne Thomæsøn Dahland, 6. Simon Magnesøn Indre Sæbøe, 7. Niels Knudsøn Indre Sæbøe, og 8de Ole Isaachsøn Bøe. med mere Tingsøgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Fredelighed og Lydighed imod Rætten formanede bleve først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 210 og 211 findes Extraherede, der nest.

Schiøde udgivet af Pouel Tormøelen Capitain des Armes paa 2 pund og 10 Marcher Smør udi Gaarden Kaalaas. Datert Risøen d/en 12 Martij A/nn/o 1735 til Erich Nielsøn.

Revers udgivet af Clemet Hansøn paa det Brug udi Gaarden Rosnes, som afg/aaen Niels Jacobsøn for hen brugte, saa og paa Mulholmen, sam/m/e lyder saaledis.

Dette er Een Rigtig Gienpart af det Mig med deelte Fæste Brev og Reverserer ieg Mig her med i Alle Maader under Min Fæstes forbrydelse og Videre straf samt ansvar efter Loven at holde Mig sam/m/e Feste Brevs Indhold efter retlig, og der for fuldkom/m/en at staae Min Jorddrot Velædle og Velb/aarne Her/r Commerce Raad Gartner og Hans Arvinger til ansvar, saa at Han og De af Mig og mine Arvinger i alle Tilfælde skal blive skadesløs holdne.

Bergen d/en 22 Novembr/is 1734. Vide Bøxel Sæddelen Fol/io 186. Clemet Hansøn.

1735: 216b
 
 

Bøxel Sæddel udgivet af Hans Høy ærværdighed Her/r Bischop Oluf Borneman paa 1 pund og 3 Merker Smør og 15 Kander Malt udi Gaarden Soltvedt Bergens Bispe Stoel benaadet /: Hvilchen Jorde part Magne Johansøn for hen haver brugt :/ til Niels Rasmusøn Norang. Datert Bergens Bispe gaard d/en 21de Januarij 1735. Her Ved Fulgte Læylændingens paategnede Revers af Sam/m/e Dato.

Mad/a/me Agnetha S/a/l/ig/ Peter Hofmans udgivne Bøxel Sæddel til Elling Dahle paa afg/aaen Anders Olsøns Brug udi gaarden Dahle, som er 18 Merker Smør og 18 Kander Malt, saa Elling Dahle nu haver i Brug tilsam/m/en ½ Løb Smør og 36 Kander Malt eller 3 Mæler Malt Leye af gaarden Dahle. Datert Aschelands Gaard d/en 29 Decembr/is A/nn/o 1734.

Paa dette Ting saa Vel som paa forige blev dend Meenige nærværende Almue tilspurgt lige som paa det første Ting, og til Dem giord sam/m/e 5 Spørgsmaal, der til blev af Almuen svared at her til dette Schibred er ingen Alminding, og at hverchen Fuhre Træer eller Gran er at finde her paa Øen, Veed iche heller nogen Alminding at være bort solgt.

Dend 22de Martij blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd.

Der nest blev efter Loven trende gange lydeligen raabt om nogen hafde Sager her for Rætten at forebringe De da skulde frem kom/m/e, Men som ingen sig indfandt, blev fore taget at oplæse Restantzerne - Først Restantzerne for Aar 1734, der efter

1735: 217

Denne Termins Restantz, Hvilche Restantzer Samtlig Almue til stode, des aarsag forseylede,

Hvor paa Rætten for denne Gang blev op hævet.
 
 

Blev holdet Vaar Skatte- Sage og Restantz Ting paa Giestgiver stædet Udi Alvestrømmen for Alenfits Schibbreds Almue Nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds Manden Velagte Eiluf Mundal, De Edsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd. 1. Halvor Olsøn Mitgaard, 2. Arne Eilufsøn Yttre Giervig i stæden for Aamun Hannisdahl, 3. Gudmun Johannesøn Hannisdahl, 4. Johannes Joensøn Siursætter, 5. Lars Andersøn Søre Eicheland, 6. Niels Stephensøn Seim, 7. Ole Halsteensøn Lille Oxe og 8de Niels Nielsøn Vatle. med mere Ting søgende Almue

Hvor da efter at Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts høye Navn og Alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre breve som paa Fol/io 210 og 211 findes extraherede

Dernest blev Almuen paa dette Ting, som paa de andre Tinge giorde for hen indført Spørgsmaal, Der til dend svarede at her paa Skibreddet er ingen Almindinger, Veed iche heller nogen Alminding her paa Skibreddet at være bort solgt, Men til Een Gaard kaldes Rylland Bispe stolen benaadet ligger Een liden Skov hvor udi findes nogle faae fuhre Træer som til Spærer og Bielcher kand være tienlige naar Gaarden skal repareris elles findes ingen fuhre eller Grand Skov paa dette Skibred.

Dend 23 Martij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

1735: 217b
 
 

Og mødte i Dag efter seeniste aftale Kari Halvor Daatters Søn Christian Hoversøn og frem lagde Et Indlæg, som for Rætten lydeligen blev op læst, Hvor imod Niels Villumsøn frem lagde ligeledis et Skriftlig indlæg af Dato 22de Martij A/nn/o 1735, som og for Rætten lydeligen blev op læst.

Til Rættens oplysning tilholdes Kari Halvors Daatter at producere Skiftebrevet efter sin sidste S/a/l/ig/ Mand Omund Pedersøn til neste Ting, Hvor Ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Formedelst Begge Varsels Mændene ey Ved Sagens paaraab mødte, ey heller Lars Monstad der haver beraabt sig sidste Ting Dag paa, at Vild Beviise dend om tvistede Koe af Sygdom er død, saa hen hviler Sagen til neste Ting, da Citanten haver paa nye at udvarsle eller fore legge Lars Monstad at møde til bem/el/te Tiid.

Efter som ingen efter 3de ganges lydelig paa raab sig indfandt, der hafde nogen Sag at fore bringe, blev foretaget med at op læse saa Vel Aar 1734 Restantzer, som denne Termins Restantzer, Hvor imod ingen noget hafde at indvende, des aarsag de bleve forseylede af Lau Rætten og Tinget op hævet.

1735: 218
 
 
 
 
 
 

Anno 1735 d/en 23 Martij efter Velædle og Velbyrdige Samt Høy ærværdige Frue Annæ Kirstinæ S/a/l/ig/ Bischop Mullers *biegiering Var ieg paa Giæstgiver stædet udi Alvestrøm/m/en havende med Mig til Vidne Ludvic Lem for at Eske Betaling efter Een Vexel Obligation, der ord til andet lyder, som følger.

Nr. 18 - 66. Imod denne Min Vexel Obligation betaler ieg trende Maaneder efter under teynede Dato til Velædle og Velbyrdige, samt Høy ærværdige Frue S/a/l/ig/ Bischop Mullers dend Summa Fem og Tiuve Rixdaler, siger 25 Rixdr Courant, som ieg her af Hende i Reede Penge bekom/m/et haver, og saa fremt at iche Mindelig betaling skeer, da under kaster ieg Mig at liide efter Forordningen til bekræftelse under Min Haand og Signet.

Bergen d/en 20 Decembr/is 1734. Marcus Jensøn Lax.

Men Som Vexel-Obligationens udgivere S/igneu/r Marcus Lax ey Var til stæde, gav Jeg Hans Kiæriste Mad/a/me Kirsten Lax Mit Ærinde tilkiende, fore læste Hende Vexel Obligationen og der efter paa Velædle og Velbyrdige samt Høy Ærværdige {Bispinde} Frue Bispinde Mullers Vegne fordrede betaling, Her paa ieg af Mad/a/me Kirsten Lax fich til Svar: at Hon vel var vidende Hendis Mand Marcus Lax hafde udgivet dend foreviste Vexel Obligation og at Hand dens Summa rigtig Ere skyldig, Men ey giordt anstalt til dens betaling, saa snart det skeer, skal den i alle Maader skades løs blive betalt, Efter Hvilchet Svar ieg iche Alleniste for betalingens Mislighed, Men end og for ald skade, interesse, Hinder, foraarsagede og paa gaaende Omkostninger, som her af flyde kand, i kraftigste Maader Protesterede i følge Deris Kongl/ig Maj/este/ts Lov og Forordninger.

1735: 218b
 
 

Blev holdet Vaar Skatte, Sage og restantz Ting paa Tingstædet Frechau. nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds Manden Anders Tvedt De Eedsvorne og opnæfnte Danne Mænd, 1. Iver Nielsøn Hopland, 2. Jens Olsøn Hesdal er Siug i hans stæd Arne Nielsøn Refschaar, 3. Michel Nielsøn Molleklef, 4. Anders Halsteensøn Hæste-Næs, 5. Anders Nielsøn Aadland, 6. Ole Olsøn Gougstad, 7. Johannes Monsøn Frechau og 8. Brynnild Ellingsøn Miaatvedt med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var sadt I Deris Kongl/ig Maj/este/ts høye Navn og Alle til Lydighed imod Rætten formanede, bleve først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 210 og 211 findes extraherede.

Auctions Directeurs Bendix Ernst Manichs udgivne Schiøde til Anders Bastesøn Røesetter paa Mellands Kirche med Dens Inventario. Datert Bergen d/en 30 Julij A/nn/o 1734.

Bøxel Sæddel udgivet af S/igneu/r Johan Jespersøn paa Jomfrue Birgitta Lillienschiolds Vegne til Friderich Olsøn paa Een halv Vaag Fisk udi Gaarden Harchestad. Datert Bergen d/en 23de Maij A/nn/o *1735 (1734?).

Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad Niels Knagenhielm til Albret Olsøn paa Nii Marcher Smør og Sex Kander Malt udi Gaarden Kirregaard paa Aschøen, saa Han nu besidder alt sin Værfaders Jorde brug, som er 18 merker Smør og 12 Kander Malt med Condition at Hand, Albret Olsøn, skal forsørge sine Værforældre hos sig paa sam/m/e brug. Datert Hoops gaard d/en 12 Augusti A/nn/o 1734.

1735: 219
 
 

Bøxel Sæddel udgivet af Ole Iden til Jens Dinesen Vigebøe paa 9 merker Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Vigebøe. Datert Frechau Tingstæd d/en 24 Martij 1735.

Dend 26 Martij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Bøxel Sæddel udgivet af Commerce Assessor Johan Lavson til Niels Monsøn Harchestad paa det Brug i gaarden Koursebøe af Smør og Korns skyld som Niels Johansøn er fra død Hvis Enche Niels Monsøn Harchestad igien ægter, /: NB. i Bøxel Sæddelen Var ey Mentioneret hvor meget Brug dend af døde Niels Johansøn i gaarden Koursebøe har haft :/ dend er Datert Herløe Gaard d/en 24 Januarij A/nn/o 1735. Her ved fulgte Een Revers Men ey under tegnet af Leylændingen.

Bøxel Sæddel udgiven paa Her/r Justitz Raad Krags Vegne af Zacharias Fæster <bet/alt ey Lan/dskyld> til Magne Rasmusøn paa ¼ Løb Smør 1 ½ Mæhle Korn og ½ Faaer udi gaarden Hannevigen. Datert Hops gaard dend 4de Februarij 1735 - Her Ved fulgte Læylændingens Revers.

Bøxel Sæddel udgivet af Dito paa Her/r Justitz Raad Kraags Vegne til Halvor Eliæsøn paa 1 ½ Løb Smør, som er dend halve deel udi Gaarden Asch paa Aschøen, og det for et Aaremaal nemlig 3de Aar efter Lovens 3die Bogs 14 Capitel 10 Art/icul, og fremdelis saa længe Hand Land Eyerens tilladelse der om paa Nye kand erholde. Datert Hoeps gaard d/en 2 Januarij A/nn/o 1735 - Her Ved fulgte Læylændingens Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Dito paa Dito Krags Vegne til Ole Larsøn paa 1 ½ Løb Smør, som er dend halve deel udi gaarden Asch paa Aschøen og det for Et Aare maal

1735: 219b

Nemlig 3de Aar efter Lovens 3die Bogs 14 Capitel 10 Art/icul og fremdelis, saa længe Hand Land-Eyerens tilladelse, der om paa nye kand er holde. Datert Hops Gaard d/en 2 Januarij 1735. Her ved fulgte Leylændingens Revers.

Paa dette Ting ligesom paa forige Tinge blev den nærværende Almue tilspurgt lige som paa det første Ting og til Dend giord sam/m/e 5 Spørgsmaal, Der til blev svared at Her udi dette Skibred er ingen Almending, Veed iche heller nogen Almending har været, som kand Være bort solgt. Af Beneficerede Skove findes her paa Schibbredet ey heller nogen.

Michel Michelsøn Bloms udgivne Erchlæring til Claus Lampe. datert Bergen d/en 11 Martij 1735.

Mad/a/me Mette S/a/l/ig/ Christensøns mødte selv for Rætten begierende Dom udi Sagen Hun hafde indstæfnt imod Asbiørn Hoversøn.

Mons/ieu/r Eschild Lohman mødte for Asbiørn Hoversøn tillige med Asbiørn Hoversøn Selv og gav Rætten til kiende, at Asbiørn ey var kyndig i Lands Lov og Rætte og der for iche Vidste at Citantinden skulde have 4 Ugers Varsel efter Loven, i henseende Han boer uden Ting lavet, og der for forbem/el/te Asbiørn Hoversøn iche betimelig noch faaet Kundskab, Hvad Tiid og Dag dette Bøyde Ting skulde holdes, i saa dan henseende og for at Viise Rætten, at Han iche er sindet at op holde Sagen, Anviiste Hand Rætten Hans indrettede Concept til Contra stæfning og der hos begierede Tiid til neste Rætt, da Hand agtede at frem føre, sit stæfne maal lovlig

1735: 220

Forkyndt for de der udi benæfnte Vedkommende.

Citantinden paa stod nu som tilforn Dom.

Efter som dend indstæfnte *Asbiørnsøn Hoversøn beraaber sig paa udi den frem viiste Concept stæfning at Hand vild føre Vidner udi sagen og der med beviise Hvad Prætentioner Hand haver hos Citantinden, saa bevilger Rætten Ham Anstand i Sagen til næste Ting.

Mons/ieu/r Zacharias Fæster, som fuldmægtig for Velædle og Velbyrdige Her/r Justitz Raad \Kraag,/ hafde ladet indstæfne Ole og Halsteen samt Johannes paa Gaarden Dahle, Tørris Olsøn Sagstad, Johannes Halversøn, Christian Johannesøn, Tørris Nielsøn <ibid> Erich Biørnestad, Anders Tørresøn, ibidem, Mons Andersen, Anders Rasmusøn paa Gaarden Hitland udi Arne Schibred, efter følgende Vidner at anhøre nemlig Niels Ingebretsøn og Ingebret Nielsøn paa Asch pladsen boende, angaaende Skou hugst udi Asche Gaards Schou, i lige maade til Veder mæle var indstæfnt Haldor (Halvor) Eliæsøn og Ole Larsøn paa gaarden Asch.

Der nest blev baade Vidner og de andre indstæfnte frem kalde for Rætten og tilstode alle samtlig lovligen at være stæfnede til dette Ting, Hvor paa Eedens forchlaring lydeligen blev op læst, for Vidnerne, og behørig formaning til Dem giord om at Vagte sig for Meen Eed, hvor nest frem stod indstæfnte

Niels Ingebretsøn aflagde

1735: 220b

Sin Eed med oprachte Fingre efter Loven, Vandt og udsagde, at Kyndels Misse sidst afvigte Var Vidnet i Skoven Aschmarch, og saae Han Histet og her i Skoven laae Eendeel Vehd, Hugget af Birch, og ungefæhr efter Vidnets Gisning Een 3 eller 4re Aalder i blandt, sam/m/e Vehd laae i Dunger efter hver andre, nogle steder kunde efter Vidnis Skiønsomhed ligge 3 á 4 Læss Veehd, Andre stæder mindre, saa det alt er som Var hugget, kunde efter Vidnes Meening beløbe sig til 20 Læs Veehd. Vidnet saae sam/m/e Tiid at der i sam/m/e Skov laae need huggen 13 støcher Fuhre Træer, hvor af Vare 4 store Tømmer støche, som til Huus fornødenhed eller Huus Tøm/m/er, efter at Vidnet hafde seet alt dette om vudne (omvundne) Veehd, Fuhr Træer og Tøm/m/er gich hand hiem til sit Huus. Dagen efter Kyndels Misse Dag gich Vidnet {Nord} Nord efter, da fandt Hand i Skoven Hitlands Mændene Navnlig Anders Rasmusøn og Mons Andersøn der stod og huggede paa Een Fuhr og hafde faldt Een anden, Dem Hilsede Hand, sigende der hos saa sleber Mændene paa Fuhrer og prøver fortiennisten, der til Hitland Mændene svarede, det er os ingen fortienniste, Vi kiøber dyrt og betaler det, og skal tage det paa saadanne stæder og skal have det til vort huus, Gud veed det koster os, der paa Gich Vidnet Videre frem, fandt da Sex Mænd hugge paa det om Vudne (omvundne) Birche Veehd, dend 7de Mand saae Vidnet gich med Een Byrde af sam/m/e Veehd paa Ryggen ned

1735: 221

Til Søen og det Var Halsteen Nedre Dahle de andre Sex som huggede paa Veehden, Vare, Erich Biørnestad, Tøris Sagstad, Tøris Biørnestads sin Søn, Halsteen Dahles sin Søn, de andre 2de Mænds Navn kunde Vidnet iche egentlig udsige Men Vidnet siger at hand spurgte Mændene om Ole Nedre Dahle og Johannes Øvre Dahle vare med, der til Ham blev svaret ia, saa ellers flere Vare til stæde, men ey kiendte Dem,

Det andet Vidne Ingebrett Nielsøn frem kom, aflagde sin Eed med oprachte Fingre, blev formanet om at Vagte sig for Meen Eed, Vandt og udsagde ord til andet lige som Hans Fader det første Vidne Niels Ingebretsøn,

Mons/ieu/r Fæster reserverede sig flere Vidner at føre i denne Sag og flere Spørsmaal til disse Vidner at giøre i sin Tiid at giøre om Hand fandt det nødig, saa og stæfne flere til neste Ting Ved Continuations stæfning.

Ole, Halsteen og Johannes paa Dahle bleve af Rætten tilspurgte, om de hafde Været i Skoven Aschmarch at hugge Veehd, der til de alle 3de svarede ia, de hafde Været der, og der til haft forlov af Asch mændene, fordi De 3de Dage hafde arbeydet for Dem, Men Fuhr Træer haver de ey Hugget, det de haver hugget er ichun Birch og Older;

Tørris Olsøn, Johannes Halvorsøn, Christian Johannesøn, Tørris Nielsøn paa Gaarden Sagstad, tilstode at de hafde været 2de Dage i Asch Marchs Skou for at hugge lidet Brænde Veehd af Birch og Older

1735: 221b

Der til haver de haft forlov af Asch Mændene, fordi de haver arbeydet for bem/el/te Asch Mænd Ved at spade.

Erich Biørnestad og Anders Tørresøn ibidem bleve tilspurgte om De hafde Været i Asch Marchs Skov, der til Erich svarede, at hand haver Været der 2de Dage og Hugget Birch og Aalder, men iche Fuhr, og førte det hand hafde Hugget bort, Anders Tørresen svarede at Hans Søn hafde 2de Dage Hugget i Asch Marchs Skov og ført det hiem, og det som blev Hugget Var Birch og Aalder, der til haver de hafd forlov af Asch-Mændene.

Mons Andersøn og Anders Rasmusøn fra Gaarden Hitland blev til{spur]spurgt om de hafde Hugget i Asch Marchs Skov: Der til De svarede: at de foer til Asch Mændene for at bede dem om de maatte hugge noget til et Ild huus, hvor til Asch Mændene gav Dem forlov, og blev saa af Dem Hugget 8te støcher Tøm/m/er stoche, Hvilche ligger paa stædet endnu Undtagen de drog dem over Een liden Iis paa Vandet.

Mons/ieu/r Fæster igien tog sit forige, og der hos sagde, at som nu af Vidnernis forchlaring fornem/m/is, det de indstæfnte selv tilstaaer, at have forøvet og været med i den paa skadige Skou hugst, saa i hen seende her nu ichun er stæfnt til et Tings Vidnes erhvervelse Vilde hand have sig forbeholden at lade Skou hugsten af Dom/m/eren og Mænd først besigtige, hvor stor skaden er,

1735: 222

Paa det sam/m/e der efter i sin tiid for Vedkom/mendes Værne Ting, ved endelig Dom for uden bøder paa de Skyldige kand blive reparteret (fordelt, utlikna) og lignet, saa vel som Processens Omkostning hvor ved Citanten da lader beroe til videre.

De indstæfnte 4re Opsiddere bleve efter Loven 3de gange lydeligen paa raabte, stæfne Vidnerne Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at de Dem til dette Ting hafde advaret at møde for mere end 14 Dage siden.

Efter som de indstæfnte ey endnu mødte, saa forelegges de endnu Engang for alle at møde til neste Som/m/er Ting, nemlig de fire opsidderne paa Søre Houland.

Anders Andersøn paa Yttre Bragstad hafde ladet indstæfne Lars Olsøn og Johannes Michelsøn paa gaarden Fløgsand. vide Protocol fol/io 169. Der om at Vidne Vare indstæfnte til dette Ting Hans Fløgsand og Johannes Joensøn Fløgsand, saa og at udsige hvad de kand være vidende om det forliig, som er sluttet imellem Yttre Bragstad Mændene og de Andre paa Fløgsand, nemlig Lars Olsøn og Johannes Michelsøn.

Lars Olsøn og Johannes tilstode for Rætten lovlig at være stæfnede, det samme tilstode og Vidnerne.

Der nest blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst med behørig formaning om at vagte sig for Meen Eed, og frem stod

1735: 222b

Saa

Johannes Joensøn aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven udi Lars Olsøns og Johannes Michelsøns nærværelse, vandt og udsagde at Hand haver givet Hage leye til Arne Bragstadt udi Tii Aar, Aarlig 20 sk: efter slutted forliig, Veed iche rettere end Johannes Michelsøn indgich sam/m/e Accord paa egne og Lars Olsøns Vegne,

Hans Rasmusøn Fløgsand blev indkaldet aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven, blev formanet om at vagte sig for Meen Eed, vandt og udsagde: at Hand udi 10 Aar har Aarlig betalt Lars Bragstad Hage leye 20 sk. efter forliig, og da forliiget blev sluttet indgich Johannes Michelsøn det sam/m/e forliig, Men Lars Olsøn var ey til stæde,

Johannes Michelsen her til svarede at Han var Een fremmet Mand nylig kom/m/et til Fløgsand der for Vidste Hand iche ræt hvor da det Hafde sig, men hans Bester har gaaet paa Leervigs March og iche paa Bragstads,

Lars Olsøn sagde at Hand iche haver indgaaet noget Forliig angaaende Sine Bedster med Bragstads Mændene, thi Hans Bedster har stedse gaaet paa Leervigs March, og der for betalt Leervigs Mændene.

Ole Nesse hafde ladet indstæfne Hans Schaboe boende Næsberget i Blum Vogen Vidner at anhøre nemlig Johannes Nielsøn, Christen Olsøn, Diderich Michelsøn Alle trende Værende paa Nesse tillige med det 4de Vidne Gutorm Simonsøn, saa og Mons Nielsen paa Dahle, alle at Vidne angaaende Skiels ord

1735: 223

Hans Schaboe første Adventz Søndags lod falde paa baaden imod Citanten og efter at de vare komne til Land efter sam/m/e Vidners udsigende Dom at liide og betale Processens Omkostning,

Hvilchet kald og Varsel Halvor Andersøn Holme og Diderich Andersøn paa Knappen Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Hans Schaboe Selv for mere end 14 Dages Tiid;

Hans Schaboe blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, Men hand hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne sig indfandt.

Dernest begierede Citanten Eedelig Vidnes forhør, thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formanede om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod

(1.) Johannes Nielsøn Nesse /: efter at de andre Vidner bleve ud Viiste :/ aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og udsagde: at første Advents Søndag sidst afvigte var Vidnet paa Kirche baad med Ole Nesse og Hans Schaboe, Sam/m/e Tiid hørte Vidnet at Hans Schaboe sagde til Ole Nesse at Ole Nesse Vilde taget Hans Nøst Nøgel, hvor til Ole Nesse svarede det var Løgn, Vidnet saae og at Hans Skaboe Hyede til Ole med Een Stav, lige som hand vilde slaget Ham, hørte og at Hans Schaboe Skieldede Citantens Søn for Een Spedalsk Hund.

2. Det andet Vidne Christen Olsøn aflagde sin Eed med op rachte fingre og udsagde: at Hand er Citantens Søn, des aarsag Rætten ey kunde admittere Ham som et Vidne, aller helst

1735: 223b

Siden, her er allerede Vidnet at Hand er bleven skieldet af Hans Schaboe,

3. Gutorm Simonsøn aflagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde: at første Søndag i Advent sidst afvigte Var Vidnet paa Kirche baaden med Citanten og Hans Skaboe, da hørte Vidnet at Hans Schaboe sagde til Ole Nesse at Hand hafde taget Nøglen til Nøstet fra Ham, hvor til Ole svarede, det Løgst Du, Du er Een Tiuv, Du har staalet fra Mig og mine, der paa skiød Hans Schaboe til Vidner, stod op løftede sin stoch høyt i Væyret og sagde til Ole Var det iche, som det er dend skulde Du smage, da de vare traade paa Landet skielde Hans Schaboe Citantens Søn for Een Spedalsk Hun(d). Videre var dette Vidne iche bevidst.

(4.) Mons Nielsøn aflagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde: ord til andet lige som nest forige Vidne, Men dette Vidne hørte iche hvad der passerte paa Landet;

Her Ved beroer Sagen til neste Ting.

Eftersom ingen flere hafde Sager at i Rætte føre,

Blev Restantzerne saa vel foer aar 1734, som denne Termins lydeligen oplæste, ingen giorde indsigelse der imod, des aarsag forseylede.
 
 

Blev holdet Vaar Skatte og Sage og Restantz Ting nærværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds Manden Simon Schauge, de Eed svorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd 1. Ole Rasmusøn Vaage, 2. Anders Rasmusøn Vaage, 3. Niels Erichsøn Lochøen, 4. Jacob Larsøn Øvre Tvedt (Øvretvedt)

1735: 224

5. Lars Thoersøn Schoge, 6. Paul Hansøn Schoge, 7. Ole Thomæsøn Algerøen, 8de Ole Nielsøn Folnæs med mere Ting søgende Almue paa gaarden Schouge,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Majestets Høye Navn og alle til lydighed og ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 210 og 211 findes extraherede, dernest

Schiøde udgivet af Bendt Olrich til Johannes Olsøn Kleppe paa Et Pund Fisk udi gaarden Selle. Datert Vestre Bagholmen d/en 24 Octobr/is A/nn/o 1734.

Contract indgaaet af Peder Endersøn Ole Salamonsøn og Johannes Mogensøn paa gaarden Søre Toft med Engemo Hansøn, Hvor Ved de alle trende forbinder sig at levere til Engemo Hansøn for betaling ald dend Lax og Tært som Gud Vil forunde Dem udi Laxe Vaagen Riise Noven og Aaderholmen med Videre efter Contractens indhold af Dato 19 Octobr/is A/nn/o 1734.

Johannes Rasmusøn Sollesvigen, der haver erlanget Deris Kongl/ig Majestets Aller naadigste bevilling af Dato 4de Martij A/nn/o 1735 at Hand maa til Egte tage Giertrud Anders Daatter Landrøe, indfandt sig for Rætten begierende at Hans tvende uden stæfne maal mødende Vidner Ole Olsøn Syltøen og Erich Olsøn Nesse maatte Eedelig udsige, Hvor nær Reqvirenten Johannes Rasmusøn og Giertrud Anders Daatter Landrøe Hin anden ere beslegtede.

Thi blev Eedens forchlaring for bem/el/te Vidner lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte Sig for Meen Eed, der efter aflagde fornæfnte Ole Olsøn Syltøen og Erich Olsøn Nesse Deris

1735: 224b

Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde: at Johannes Rasmussøns Sollesvigens Moders Moder Agaatte Niels Daatter og Giertrud Anders Daatter Landrøes Moders Fader Johannes Nielsøn vare Søskinde, saa at Johannes Rasmussøn Sollesvigen [og] Giertrud Anders Daatter Landrøe iche hver andre ere nærmere paa rørende end udi 3die Leed.

Reqvirenten Johannes Rasmussøn Sollesvig begierede Tings Vidne beskreven som bevilget blev.

Bøxel Sæddel udgiven af {af} Ole Hansøn Schouge til Svend Olsøn paa Een halv Vaag Fisk udi Gaarden Nord Eide. Datert Schauge dend 28 Martij A/nn/o 1735.

Dend 29 Martij blev igien Rætten sadt.

Joen Sørensøn lod indlevere Et Indlæg af 28 Martij hujus Anni, som for Rætten lydeligen blev oplæst.

S/igneu/r Henrich Pilegaard mødte paa Halvor Dahls Vegne og eragtede u-fornøden noget til Citantens i dag frem lagde Indlæg at svare, Men Refererede sig til Halvor Dahls forige Rættes Dag producerede Indlæg samt de der hos original Documenter, som best forschlarer sig selv og vil Rætten Vel finde at sam/m/e ey taaler saadan udlæggelse, som Citanten har fundet for got at giøre der om, Hvad ellers in Specie anbelanger dend tvifl Citanten lader sig Merche med om S/a/l/ig/ Matthis Dreschous til Halvor Dahl ergangne Skrivelse, da har Pilegaard iche noget at procedere imod Citantens indbildninger, Men sam/m/e Missive bliver vel som dend i sig selv

1735: 225

Er rigtig og I fuld Kraft, saa længe Citanten iche beviiser Contrarium, i øfrigt indstillede Pilegaard Sagen under Dom.

Joen Sørensøn Ved Cornelius Jacobsøn refererede sig til alt hvis af Ham i denne Sag er indgivet og paa staaet, hvor efter han forventer Dom.

Formedelst Halvor Dahls Fuldmægtig Mons/ieu/r Henrich Pilegaard ey haver Original Documenterne med Sig, \paa/ sam/m/e til Sagens oplysning paa Halvors Siide \vil det/ medste skal ankom/m/e, saa udsættes Sagen til neste Rættes Dag, imidler tiid haver S/igneu/r Halvor Dahl saa snart Tingene ere expederede at indlevere til Dommeren de 2de Documenter nemlig Matthias Dreschous Brev af 12 Martij A/nn/o 1732 og Contracten af 1 April A/nn/o 1732 til Videre Conference.

Paa dend indstæfnte Halvor Dahls Vegne mødte i Dag Mons/ieu/r Henrich Pilegaard og producerede bem/el/te Halvor Dahls Egen hændig under skrevne Indlæg af denne Dags Dato tillige med de der udi paa beraabte Bielager,

Paa Citantens Her/r Told Inspecteur NorMans Vegne begiere[de] Mons/ieu/r Peder Bejer opsættelse i Sagen til neste Ting for at besvare Citati Dahls indlæg og de der ved fulgte Documenter, som Rætten bevilgede

Hvor ved Sagen hen hviler til neste Ting.

1735: 225b

Mons/ieu/r Henrich Pilegaard mødte paa S/igneu/r Halvor Dahls Vegne og frem lagde imod Sivert Rasmusøn Et Indlæg af denne Dags Dato tillige med Et Ved Bergen Byeting dend 15 Novembr/is sidst leden passeret Tings Vidne, Hvor efter S/igneu/r Pilegaard indbad Sagen under Dom, saa fremt iche noget fra Citanten skulde indkom/m/e som kunde eragtes nødig at besvare.

Mons/ieu/r Peder Bejer paa Her/r Told Inspecteur Normans Vegne begierede og blev bevilget opsættelse i denne Sag til neste Ting.

Lænds Mand Simon Schouge mødte for Rætten og paa stod Dom i Sagen, den indstæfnte Asbiørn Olsøn Eide mødte selv for Rætten og frem lagde et Indlæg Datert Eide d/en 28 Martij hujus Anni som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Sagen udsættes efter Asbiørn Olsøns forlangende til neste Ting.

Ligeledis paa dette Ting stæd, som paa De andre blev giord Spørgsmaal til Almuen om Almendinger og beneficerede Schouve, hvor til den svarede at her ingen af deelene er, Veed ej heller at nogen Almending er bort solgt, Men ved Nore Echerhofde Bispe Stoelen benaadet voxer nogle smaae Fuhre Træer, dog iche til andet brug end sperer til Huus, kand ey heller ventis at kom/m/e til nogen stor vext formedelst grunden er iche saaledis beskaffen.

Restantzerne for Aar 1734 og denne Termins blev lydeligen op læst og tilstaaen af Almuen des Aarsag forseylet.

1735: 226
 
 

Blev holdet Vaar Skatte og Sage samt Restantz Ting nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds Manden Ole Totland, De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Torger Larsøn Bircheland, 2. Stephen Larsøn Mittun, 3. Ole Arnesøn Sandahl, 4. Lars Michelsøn Myhrdahl, 5. I Halvor Biørndahls stæd Lars Halvorsøn Mellitzhau, 6. Ole Knudsøn Riple, 7. Ole Størchesøn Lund, og 8de Anders Nielsøn Indre Bratland med mere Ting søgende Almue paa gaarden Sør-Eide,

Hvor da efter at Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed og ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 210 og 211 findes extraherede.

Auctions Schiøde udstædt af Soren Skriver Michael Tønder paa De Huuser Corporal Niels Andersøn for hen til hørte staaende paa det plads Fløen efter Schiødets Videre udviis. Datert Bergen d/en 18 Febr/uarij A/nn/o 1735 - til Ass/essor von der Lippe.

Paa Citantens Vegne producerede Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Møinichen Et Indlæg af Dato 30 hujus, som for Rætten lydeligen blev oplæst,

Der nest blev 3de gange efter Loven lydeligen raabt, der var nogen paa S/a/l/ig/ Henrich von Rechens Vegne, Men

1735: 226b

Som ingen paa Hans Sterfboes Vegne sig indfandt, blev af Rætten givet følgende Kiendelse.

Efter som Henrich von Rechen ved Døden er afgangen siden forige Ting, saa hen viises Citanten Velædle og Høyerværdige Her/r Consistorial Assessor og Stifts Proust {Tanche} Peter Matthias Tanche at søge sin fordring udi S/a/l/ig/ Henrich von Rechens Sterfboe.

Mons/ieu/r Jacob Preus mødte paa Citantens Vegne, som nu vilde fornem/m/e hvad den Indstæfnte imod det paa stæfnte Søge maal hafde at erindre, da Preus om noget fra Ham maatte indkom/m/e vilde have sig sit Tilsvar forbeholden.

Mons/ieu/r Henrich Vessel Producerede Et Indlæg af denne Dags Dato med dend Eedelige forchlaring af sam/m/e Dato tillige med Hans Reygning og de udi Indlægget paa beraabte Qvitteringer, som Extract af Hans Haandværchs Bog, Hvilche sidste Originaler hand behøvede til bage, og derfor indgav Copie der af, sam/m/e for Rætten blev lydeligen oplæst, Der nest frem viiste S/igneu/r Vessel sin Bog paa haandværchs Mænds Maade indrettet Hvor med dend producerte Extract af sam/m/e Bog var Conform, der for Hand Bogen blev igien Ham til bage levert, ligeledis erbød Han

1735: 227

Sig i Rætten at Deponere de 14ten Rixdaler og 4 mrk, som Hand finder sig skyldig at betale, saa snart Han seer sin udstæde Revers og Assign(a)tion begge in originali.

S/igneu/r Preus paa S/igneu/r Henrich Magni Vegne lod til føre at lige som Skifte forvalteren udi S/a/l/ig/ Anders Jensøn Kierrumgaards Sterfboe ved Deris i Sterfboet affattede Decision haver funden Henrich Vessel der op for Den Rætt imod afg/aaen And/ers Kierrumgaars Sterfboes Prætentioner haver taget til gienmæle, haver fundet Hannem nemlig Henrich Vessel pligtig med sin Bog indrettet efter Han(d)værchs Folchs brugelige Maade at got giøre det Kaaber Arbeyde til afkortning udi den gield, som Hand efter Revers er funden til Dito Kierrumgaars boe at være skyldig og sam/m/e sin Reyning inden Tinge at Eedfæste, ia des foruden frem skaffe bevis paa de 10 Rd, som Vessel vil have forchlaret des foruden paa Reversen at være betalt, saa haver Henrich Magnus som beskichet Formynder for afg/aaen Kierrumgaards Børn fuld sam/m/e Skifte-Rættens Decision og der efter er Han iche imod at Henrich Vessel beEdiger til Stadfæstelse Hans udi Sterfboen indførte Contra Reigning af 17 Rd 2 mrk til An-drag paa Reversen, Men angaaende de 10 Rixdr, som Vessel vil forchlare i Contant at være

1735: 227b

*at være* betalt og for Hvilche Vessel haver ey noget Beviis uden Hans blotte Bog, Hvilchen Comparenten indstiller til Rætten hvor vidt dend kand anseeis med Loven, da kand Comparenten intet andet end have dend Post Submitteret Rættens kiendelse, Hvad Assignationen udgiven af S/igneu/r Vessel paa Jesper von der Velde stor {129} 192 Rixdr Angaaer, da sagde Preus, at om Dom/m/eren agnoscerer Hans i dette indkomne indlæg giorde forchlaring til Eeds afleggelse at Hand udinden sam/m/e Assignation directe eller indirecte af Assignations indhold iche er afg/aaen Anders Kierrumgaards Sterfboe noget skyldig Vild Hand paa S/igneu/r Magni Vegne og efter Hans ordre anhøre Hans Eed der om, i det øvrige fore stillede Preus, at vel er det saa at Han iche haver nu ved Haanden de paa stæfnte Breve nemlig Reversen og Assignationen i Rætten at frem legge, Men det er noch for den indstæfnte at Han inden Skifte Rætten hvis forretning haver over staaet Fatalia til Appel har til staaet den paa-stæfnte Revers at have udgivet paa hvis indhold ichun Disputeris følgelig Skifte Decisionens formeld indberegned de paa skydende 10 Rixdr, som af de Contant skal være betalt 27 Rd 2 mrk, udinden Hvilche 27 Rd 2 mrk Comparenten lader ankom/m/e paa Rætten om Vessels nu anbydende

1735: 228

Eed fornem/m/elig saa vidt forbem/el/te 10 Rd angaaer kand blive antagelig, er iche, iche desto mindre sagde Preus at Vessel er selv skyld og aarsag i denne Proces, thi efter dend u-svæchede Skifte Rætts Decision til kom det indstæfnte Vessel at frelse sig Selv om Hand kunde fra S/a/l/ig/ Anders Kierrumgaards til Ham havende Prætention, og der for sætter Comparenten i Rætte at Vessel foruden hvad Rætten lovmæssig kand finde ham pligtig af Hovet Søge maalet til S/a/l/ig/ Kierrumgaards Arvinger at betale Hand nemlig Vessel tillige med den ventende Dom til pligtis at erstatte Ham nemlig Magnus, til Processens Omkostning, 12 Rixdaler, der om S/igneu/r Preus eskede Dom.

Vessel mente Ved sin producerede Eedelig forchlaring af denne Dags Dato at have fyldest giort Skifte Rættens Decision saae sig og aldeelis iche at være Aarsag til nogen Proces, som saa klarlig haver beviist, det Han iche er mere end 14 Rixdr og 4 mrk til Kierrumgaards Sterfboe skyldig, men hvor for Citanten iche har produceret original Reversen og Assignationen, efter hvilche Vessel efter Citantens formening skulde bindes, lader Han hen staae, finder sig villig til gierne de 14 Rd 4 mrk at erlegge og saa ledis formoder sig heller kaast og Tæring til dømt, end at give Citanten nogen erstatning for dend Eed skifte Rætten hafde forelagt Ham at eske af Vessel, refererende sig i det øvrige til sit for hen indgivne.

1735: 228b

S/igneu/r Preus replicerede, at hand for saa vidt de 17 Rd 2 mrk af Kaaber Arbeyde refererer sig til dend usvæchede Skifte Decision, hvilchen er u-appellabel og af denne Ræt iche kand svæches, Men for saa Vidt, De desforuden omtrettede 10 Rd er betreffende, da vild Han S/igneu/r Preus der om igien tage hans forhen giorde forestillelse og formening, Kand Henrich Vessel ellers hielpe sig fra dend paa stæfnte Assignation tilsvar, saa staaer det der hen, men Comparenten ved bliver fremdelis Hans paa stæfnte Søgemaal i dend faste Formoding at Processens Omkostninger af dend indstæfnte, som iche formaaer at bekiende sig uskyldig i Sagen, at blive erstattet efter for hen giorde paastand og saaledis indlod Preus Sagen under Dommerens paa kiendelse.

Vessel forchlarer aldrig at skulle have været vægerlig at give S/igneu/r Magnus til Hans Securitet sin Eedelige forchlaring, saa tilstræchelig, som optænches kunde enten paa Skifte brevet eller i andre Maader beskreven uden at lade sig indvichle i Proces, Hvis Hand der om hafde Været anmodet,

S/igneu/r Preus eskede Rættens eragtning.

Rætten finder for billigt og lovligt at Citanten bør producere Original Reversen og Assignationen, som Skifte Decisionen om melder, aller helst siden dend indstæfnte Henrich

1735: 229

Vessel expressis Verbis siger i sit indlæg Rætten i dag insinuerit, at Reversen Dependerer af Assignationen og Assignationen af Reversen, for inden det skeer finder Rætten iche for svarligt at afsige Endelig Dom i Sagen.

Obligation udgiven af Doctor Jacobo Voldenborg til Ædle *Mode Margarethæ S/a/l/ig/ Abraham Vessels pa Otti Rixdr, Hvor for er pandt sat Gaarden Fantoft af Landskyld 1 Løb Smør og 2 skilling Datert Bergen d/en 6 Decembr/is A/nn/o 1732.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Consistorial Edvard Londeman til Lars Jacobsøn Sørejde paa 1 pund Smør udi Gaarden Knappen med Condition at Lars Jacobsøn forunder Mogens Knudsen og hans Hustroe Huus Værelse paa gaarden Knappen deris Livs Tiid, Datert Bergen d/en 30 Augusti 1735. Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers.

Niels Dyngeland lod publicere saa vel for Læylændingerne paa gaarden Søevigen nemlig Peder Halvorsøn og Michel Michelsen, som for Andre, at Hand Vilde sælge sin Part udi Gaarden Søevigen, som er Een halv løb Smør og ¼ Huud paa De umyndige Børns Vegne efter S/a/l/ig/ Michel Dolvigen bød Deris Formyndere Lænds Mand Ole Totland etc 48 Rixdr, Hvilchet Bud Niels Dyngeland ey endnu Vilde approbere, Men sagde at vilde lade det beroe til Videre. Ingen af Læylændingerne bød Saa meget.

Dend 1ste April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd, som I gaar.

1735: 229b
 
 

Paa dette Ting som paa de forige blev Almuen tilspurgt om her er nogen Almindinger paa dette Skibred, hvor til de svarede Ney her hverchen er; ved ey heller nogen Alminding at være bort solgt, Hvad de beneficerte Skouve angaaer, da forchlarede Almuen Een stemmende at Bergens Lectorat er beneficert med Een Gaard kaldet Strøm/m/e, ved sam/m/e Gaard Voxer Een deel smaa Fuhre, som kand iche bruges til andet end til at brænde og Gierdes gaard, til andet kand mand iche nøtte Dem efter som Grunden saaledis der \ey er/ beskaffen at Fuhr Træer kand kom/m/e til nogen vext, Til Phanøes Præste boel ligger tvende gaarde nemlig Hornes og GrimsEide, der Ved findes Een Fuhr Skou iche 4de deelen af Een fierding Veys, som Læylændingerne iche kand bruge til andet end at reparere deris Huuse, det er iche heller tienlig til noget andet formedelst den voxer paa fugtig Grund, des aarsag den ey, naar den end i Rætte Tiide blev fældet, kunde Være tinget formedelst, de <Træer> raadner strax, efter som de staaer paa Saa fugtig Een Grund, til Præste Gaardens Reparation bliver og i sam/m/e Skou under tiden fældet noget af sam/m/e Gaardens Skou.

Der nest blev Restantzerne for Aar 1734 lydeligen op læst, ingen giorde nogen indsigelse der imod des aarsag af Lau Rætten forseylet. Ligeledis denne Termins Restantzer blev op læst og uden ringeste indvending forseylet.

1735: 230
 
 

Blev holdet Vaar Skatte Sage og Restantz Ting paa Gaarden Yttre Arne nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds Manden De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Jørgen Jordahl i hvis stæd var Mons Hiorteland, formedelst Jørgen Jordahl var i Dag til Begravelse, 3. Niels Rasmusøn Espeli i stæden for Lars Ostved, der er Død, 3. Halsteen Olsøn Bouge, 4. Johannes Mogensøn SetterDahl, 5. Tørres Bestesøn Refschre, 6. Mogens Johannesøn Lie, 7. Ole Magnesøn Hetlebache, og 8de Thomas Andersøn Hane med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efterat Rætten var sadt i Guds og Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 210 og 211 findes Extraherede Der nest

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning om Sabbathens og andre Hellige Dages tilbørlige Hellige Holdelse og dend hid indtil der ved forløbne Misbrugs afskaffelse. Datert Friderichsbergs Slot d/en 12 Martij A/nn/o 1735.

Placat under Stiftsbefalings Mandens Haand nemlig S/a/l/ig/ Justitz-Raad Undahl nu igien taget af Iitzige Stifts befalings Mand Høyædle og velbaarne Her Ulrich Kaas, Hvor ved Almuen udi Bergenhuus Amt bliver forbudet Deris Barch til Frem/m/ede eller andre undtagen til Skoemagerne i Bergen at sælge og afhænde, saa fremt De Skyldige iche vil vendte der for foruden Confiscation af Vahrene at blive tiltalt og straffet - Datert Bergen d/en 18 Martij 1735.

1735: 230b
 
 

1. Schiøde udgivet af Jørgen Assersøn Hiort paa Een Reeberbane udi store Sandvigen med videre efter Skiødes medfør til Margrethe Peders Daatter S/a/l/ig/ Jan Jensøns. Datert Bergen d/en 24 Julij A/nn/o 1734.

2. Schiøde udgivet af Ole Magnesøn {Hetle} Hetlebache til Commerce Raad og Byeskriver Hans Christian Gartner paa Gaarden Hetlebache skyldende Een halv Løb Smør og Een \halv/ Tønde Malt siger ½ tønde Malt: Datert Bergen d/en 9de Decembr/is A/nn/o 1734.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Her Commerce Raad og Byeskriver Hans Christian Gartner til Ole Magnesøn paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi Gaarden Hetlebache. Datert Bergen d/en 10de Decembr/is A/nn/o 1734. Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers af sam/m/e Dato til Vitterlighed under skreven af Hans Rafnsberg og Joen Haaen (Haven/Hanen).

4. Bøxel Sædel udgiven af Her/r Commerce Raad Magnu(s) Schiøtte til Hans Torstensøn Schage paa Een Halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi Gaarden Aastvedt, som Her/r Commerce Raad Skiøtte til forn selv har haft udi Brug, med Condition at naar det første Aare maal er forfalden, da staaer det til Eyerne eller Hans Efter kom/m/ere at Confirmere Ham flere Aaremaal. Datert Bergen d/en 6te April A/nn/o 1735.

5.. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Morten Ruus paa Velb/y/r/dige/ Her/r Ass/esso/r og Rector Jacob Steensens Vegne til Lars Erichsøn Olmaas paa Een halv Løb Smør og atten Kander Malt udi gaarden Flachtvedt, Hammers Præste bord aller naadigst beneficert

1735: 231

Datert d/en 31 Martij A/nn/o 1735. Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers af sam/m/e Dato.

6. Schiøde udgivet af Mons Nielsøn Hiorteland til Hans Søn Ole Monsøn paa 18 Marcher Smør og 1 Mæhle Malt udi Gaarden Hiorteland. Datert Arne Ting stæd d/en 19 April A/nn/o 1735.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Geert Gelmuyden til Johannes Jonsøn ValleStrand paa 18 Merker Een Mæhle og trende Kander Malt udi Gaarden Bresteen af Hougs beneficeret Jordegodz, Hvilchen Jorde part Ole Knudsøn haver opsagt, Hvis Daatter Johannes Vallestrand skal have til Egte, med Condition Han Ole Knudsøn skal see til gode og forsyne i sin Alderdom, som Een Søn sin Fader er pligtig. Datert Hougs Præste gaard d/en 6 Decembr/is 1734. Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Ole Dahle, Niels Rødland, Joen Falchanger til Marcus Rasmusøn Hauchaas paa 22 2/3 merker Smør, 5 19/27 Kande Malt udi gaarden Houchaas. Datert Haarvigen d/en 24de Novembr/is 1731.

Velædle Her/r Capitain Lieutenant Holch Ved Her/r Obriste Slaenbusches Regimente ellers Kaldet det Syndre Bergenhusiske Regimente indfandt sig for Rætten og gav til kiende, at Hand til S/a/l/ig/ Fogeden Jens Lem Hafde d/en 22de Junij A/nn/o 1728 udgivet sin Obligation paa 46 Rd Courant Myndt hvor fore er af bem/el/te Her/r Capitain Lieutenant \Holch/ pandtsat Hans Huus staaende paa Yttre Bernes Grund udi Hossanger Skibred, da saa som Her/r

1735: 231b

Capitain Lieutenant Holch haver for Længst solgt bem/el/te til S/a/l/ig/ Fogeden Jens Lem pandtsatte Huuse til Her/r Lieutenant Ole Brygger, alt saa haver bem/el/te Capitain Lieutenant Holch ladet opsige Dend paa Hans Huuse hæftende Capital 46 Rd Ved Skriftlig opsigelse Datert Hausvigen d/en 24 Novembr/is sidst afvigte. Sam/m/e opsigelse Seis af paaskrifterne at Være d/en 25 Novembr/is A/nn/o 1734 for S/a/l/ig/ Fogeden Lems Enches Lauværge Mons/ieu/r Hans Radberg i Bergen at være anviist, Hvilchet Hand selv paa Opsigelsen med Egen Haand haver paa tegnet, Ligeledis haver S/a/l/ig/ Fogeden Lems Enche Mad/a/me Anna Helena S/a/l/ig/ Lems paa tegnet opsigelsen med Egen Haand dend Hende at være lovlig anviist d/en 1 Decembr/is A/nn/o 1734. Da efter di Her/r Capitain Lieutenant Holch ej kand bekom/m/e sin udgivne Obligation til bage, endskiøndt Hand baade Enchen har der om til skreven og forspurgt sig hos andre Derom, alt saa enpresenterer Her/r Capitain Lieutenant Holch nu i følge sin opsigelse iche alleniste bem/el/te Capital 46 Rd Courant med Renter fra Obligations Dato til denne Dag, som {skal} beløber sig til 15 Rd 4 mrk 3 sk, til sam/m/en Capital og Renter Een og Sexti Rixdaler Fire March og tre skilling Danske, med begiering her for Rætten at det i Protocollen maa blive notert, givende til kiende, at bem/elte Een og Sexti [Rd]

1735: 232

Fire March \og 3 sk/ Capital og Renter skal staae parat hos Lieutenant Ole Brøgger til at udbetalis, imod at Her/r Capitain Lieutenant Holch bliver sin udgivne Obligation til S/a/l/ig/ Fogeden Jens Lem extradert. Pengene tog Capitain Lieutenant Holch til sig igien for Rætten. Dog Reserveris S/a/l/ig/ Fogeden Lems Arvinger alle Reservanda i fald de flere Renter haver at fordre hos Capitain Lieutenant Holch.

Mons/ieu/r Zacharias Fæster lod publicere og oplæse dend post nemlig dend om den Post, som Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordning af Dato Friderichsberg d/en 25 Februarij 1733 udtrøchelig befaler at skal i alle Skiøder, /: som bliver udgivet af Nogen paa Kircherne, Deris Maj/este/ts haver tilforn været Eyer af :/ indføris, saa frem(t) det skal være af nogen Kraft, formedelst denne Post var iche indført i Hans Skiøde, som til Ham nemlig Fæster var udgivet af Ingeborg Maria Knagenhielms Justitz Raad Christian Krags paa Haugs Hovet Kirche med under liggende Gierstad Mielde, Brudvig og Stamnæs Annexer Sam/m/e Skiøde er Datert Bergen dend 15 Martij A/nn/o 1734 og til Vitterlighed under skrevet af Etats Raad Lime og Justits Raad Knagenhielm i lige maade er det publicert paa Tingen nemlig Arne Ting d/en 16 No/vem/br/is/ 1734 og Mielde Ting d/en 19 Dito sam/m/e Aar samt findis udi Protocollen paa Tinget extrahert paa fol/io 174 og udi Skiøde Protocollen paa fol/io 27 ord til andet indført.

Under forbem/el/te Post, som bag efter Skiødet Var skreven stod, Bergen d/en 27 Xbr (Decembris) 1734 Conform Forordningen testes J. Lime.

1735: 232b
 
 

For Rætten blev udbøden De 61 Rd 4 mrk og 3 sk, som Capitain Lieutenant Ole Holch Lod til byde udi Rætten at ville betale til S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Sterfboe, at om nogen Vilde have Dem paa Rente og give fuldkom/m/en Forsichring for bem/el/te Capital, skulde De straxen faae bem/el/te 61 Rixdr 4 mrk 3 sk til Laans imod Vedbørlig Obligation.

Dend 20 April blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Mons/eu/r Jacob Preus frem stillede sig for Rætten, som Fuldmægtig for dend Borger Mand i Bergen navnlig Gunder Feester og frem lagde bem/el/te Fæsters til dette Ting og for denne Rætt udstædde skriftlig stæfning af Dato 16 Martij sidst leden Ved hvilchen stæfning Samson Ellingsøn Dahl boende udi store Sandvigen og under Norhor lehns Fogederies Jurisdiction er indstæfnt at liide Dom at betale bem/el/te Citant skyldig værende 70 Rd 2 mrk og 10 sk samt Processens Omkostning at erstatte efter stæfningens Videre formæld, som for Rætten lydeligen blev op læst og er af følgende indhold.

Hvilchet Kald og Varsel Johannes Ingebrethsøn Skaffer udi Sandvigen og Jørgen Jacobsøn Arbeids Mand hos Johan Frøichen begge boende i store Sandvigen Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Samson Ellingsøn Dahl Selv med mere End 14 Dagis Varsel,

Samson Ellingsøn Dahl

1735: 233

Blev efter Loven 3de Gange lydeligen paa raabt, Men Han hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne sig indfandt,

S/igneu/r Preus der efter producerede indstæfnte Samson Ellingsøn Dahls til Citanten udgiven Original pandte forskrivelse af Dato Sandvigen d/en 5 Januarij 1732 og til Tinge for Arne Schibreds Almue d/en 16 Maij bem/el/te Aar publiceret, Hvilchen for Rætten lydeligen blev op læst. Videre indgav bem/el/te Preus dend paa stæfnte og nu i Rætte lagde pandte forskrivelses opsigelse passert efter Citantens begier af de 2de Mænd Ole Knudsen og Johannes Ingebretsøn sidst afvigte Aar d/en 4de Octobris, som for Rætten ligeledis blev lydeligen op læst, og er saaledis lydende; End i Rætte lagde S/igneu/r Preus Citantens Debets og Credits Reigning om Citantens og dend indstæfntes mellem værende, som undtagen de der udi beregnede Renter af Fore skrivelsen til 5 Januarij passato haver været uden for dend paa stæfnte og i Rætte Lagde Obligation og hvilchen deris imellem værende i stæfningen Videre er Mentioneret, sam/m/e lyder saaledis.

Og som Comparentens Principal haver udvirchet Høyædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Ulrich Kaases resolution af 9de April sidst afvigte til Et Extra Tings holdelse i denne Gields Sag efterat Sagen nu som skeed er til dette Ting er bleven anhængig giort og hvilchen

1735: 233b

Resolution tegnet paa Citantens Reqvisition af sam/m/e Dato Preus producerede belagt med stemplet papier af Nr. 20, saa i henseende at dend indstæfnte nu iche møder eller lader møde for sig til Sagen at svare formedelst hvilchet Comparenten efter Loven maa erindre om Laudag for Ham i Sagen indstillede Hand under Rætten(s) behag til Hvad Tiid dend indstæfnte kand gives Lau-Dag i ærbødigste formoding at Tiiden iche ald for længe bliver udsat, saa som Citanten kand være i frygt i hensigt at dend indstæfnte ladet sig finde u-villig Hannem Hans prætention mindelig at for nøye, dend indstæfnte kunde blive sindet Citantens pandt at for mindre eller og for rygge og Citanten alt saa udinden dette Hans Krav imidlertid tage prejudice og Tab.

Efter som dend indstæfnte Samson Ellingsøn Dahl hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne Ved Sagens paaraab sig indfandt, Saa i følge af Høyædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mand Kaases Resolution af Dato 9de hujus kand om Gud vil dend bevilgede Extra Rætt over Samson Ellingsøn Dahl blive *Administret d/en 4 Maij først kom/m/ende naar Hand Samson Ellingsøn til bem/el/te Tiid lovlig bliver advaret at møde udi Christian Christophersøn Reebslagers Huus, da Ci-

1735: 234

tanten selv drager omsorg for at man paa forne/fn/te stæd udi store Sandvigen kand faae Permission at holde forn/efn/te Extra Rett.

S/igneu/r Eschild Lauman fra Bergen indfandt sig for Rætten frem visende Een skriftlig Eed fra Mad/a/me S/a/l/ig/ Isach Erpecoms Enche Sagen angaaende, som der er dømt udi d/en 17 Novembr/is sidst afvigte, imellem Mad/a/me Kirsten S/a/l/ig/ Erpecoms og Ahasverus Jæger, Men som S/igneu/r Lauman selv Sagde at Ahasverus Jæger ey Var advaret at møde her for Rætten og Sagen staaer endnu under Appel, saa kunde Rætten iche tage imod Mad/a/me Erpecoms Eed.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Frimans S/a/l/ig/ Johan Garmans til Mons Stephensøn paa 1 pund Smør og 16 Kander Malt udi Gaarden Tellevigen. Datert Bergen d/en 24de Febr/uarij A/nn/o 1735.

Paa dette Ting som de forige blev giordt spørgsmaal til Almuen om her er nogen Alminding, hvor til de svarede i dette Skibred er ingen Alminding Veed iche heller nogen at være bort solgt, Hvad Furre Skou er angaaende da svarede Almuen, at Haus Præste boel er benaadet med 3de gaarder nemlig Løetvedt, Vatsdahl og Qvamme og Hammers Præste boel er benaadet med Een gaard kaldet Flachtvedt, der findes hist og her nogle faae Furre Træer, som iche kand bruges til andet end Gaard og Qvern eller Smale Huuse, Sam/m/e Furre træer kand iche vendtes at kom/m/e til nogen vext *formedet (formedelst) Grunden ey er saaledis beskaffen.

1735: 234b
 
 

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen hafde paa Embeds Vegne ladet indstæfne Ole Magnesøn boende paa Tellevigen at anhøre efterskrevne Vidners udsigende angaaende Hans Kone Agothe Mons Daatter, som er død funden imellem Salhuus Buchten og Tellevigens Laxe Verp, Vidnerne som ere stæfnte Joen Olsøn, hans Kone Kari Mogens Daatter, Mons Thoersøn og hans Hustroe, Maritte Ambiørns Daatter, Kari Knuds Daatter tiennende Ole Magnesøn Tellevigen Alle Værende paa Tellevigen, Joen Michelsøn Yttre Horvig, Johannes Olsøn ibid/em, Ludvig Olsøn ibid/em Jacob Johannesøn fra Settre Mons Andersøn Molleklef, Gudmon Iversøn (Joensøn?) og Hans Kone Britte Mons Daatter,

Ole Magnesøn Tellevigen tillige med alle de andre Vidner til stode lovligen til dette Ting og stæd at være stæfnede. Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giort om at Vagte sig for Meen *hed (Eed) hvor paa frem stod ind stæfnte

1. Joen Olsøn, aflagde sin Eed med oprachte Fingre Efter Loven og udsagde, at Faste Launs Mandag sidst afvigte, Vilde hand tillige med Mons Thoersøn, fahre til Bergen i Deris eget Erinde, og som De vilde lave Dem til blev det spurgt at Ole Magnesøns Kone var borte, der Vidnet og Mons Thoersøn det hørte toge de 2de Løgter og lete med Ole Magnesøn og hans Tienniste Tøs efter Ole Magnesøns Hustroe Agothe Mons Daatter, og som de ledte, raabte de under tiden

1735: 235

Paa bem/el/te Agothe Mons Daatter, men hvor meget de End søgte efter Agothe Mons Daatter, saa fandte de Hende dog iche hverchen fastelauns Mandag eller Dagen der efter, Onsdags Morgen der efter reyste Vidnet og Mons Thoersøn til Bergen, sam/m/e Aften da Vidnet og Mons Thoersøn Kom/m/e hiem igien, da var Ole Magnesøns Kone Agothe Mons Daatter funden, ellers kand Vidnet iche sige andet end saa længe hand haver kiendt Ole Magnesøn og Hans Kone, da haver de levet skichelige og Eenige Sam/m/en, som det søm/m/er Egte folch, Veed og at Agothe Mons Daatter haver i lang tiid været bedrøvet og tung sindig over det Hendes Mand Ole Magnesøn er befængt med Spedalskhed.

2. Det Andet Vidne Mons Thoersøn aflagde sin Eed efter Loven og Vandt ord til andet lige som det første Vidne forchlarede.

3. Det 3die Vidne Kari Mogens Daatter det første Vidne Joen Olsøns Hustroe Vandt lige som de 2de første Vidner, undtagen Hon siger at Agothe Mons Daatter blev funden Medens Hendis Mand var borte. Hvor paa Hun aflagde sin Eed.

4. Det 4de Vidne Maritte Ambiørns Daatter det andet Vidne Mons Thoersøns Hustroe Vandt Ved Eed ord til andet, som det 3die Vidne.

5. Det 5te Vidne Kari Knuds Daatter tiennende hos Ole Magnesøn Tellevig frem kom, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven, og sagde at Hun søgte om Morgenen tillige med Joen Olsøn, Mons Thoersøn og Ole Magnesøn efter Agothe Mons Daatter, Men gich da Hun noget hafde søgt fra Dem, formedelst Hon hafde andet at bestille, Veed og at Agothe Mons Daatter om trent

1735: 235b

Fiorten Dage eller noget mere for Fastelauns Mandag \var/ syg, saae og at Agothe under tiden Var Meget uroelig i sindet, ellers Vandt for det Øvrige lige som nest forige Vidner.

6. Det 6te Vidne Joen Michelsøn Horvig blev ind kaldet aflagde sin Eed efter Loven og udsagde: At Onsdagen nest efter Fastelauns Mandag sidst afvigte, Da foer Vidnet tillige med Jacob Settre, Ludvig Olsøn Horvigen, Gudmun Horvigen, Aamun Melingen ud for at søge efter Ole Magnesøns Kone Agathe Mons Daatter, da Vidnet tillige med andre Kom/m/e om Dagen Klochen om trent Nii roendes Ved Salhuus Buchten og Tellevigs Laxe Værp, fich de at see Hon der laae i Søen med Ansigtet ud fra Landet, og føderne mod Landet, der paa tog Vidnet tillige med Andre fadt i Agothe Mons Daatter med \Een/ Fiske Angel og slog et Tou om foden paa Hende og lod Hende paa sam/m/e {ligge} stæd ligge, da de Touvet hafde giordt fast i Berget, der paa Vidnet tillige med 3de Andre droge sam/m/e Time til Byen og gav det til kiende.

7. Jacob Johannesøn det 7de Vidne aflagde sin Eed og Vandt lige som Joen Michelsøn.

8. 8de Vidne Gudmun Iversøn (Joensøn?) Vandt Ved Eed lige som nest {2de} forige 2de Vidner hvorledis Agothe Mons Daatter blev funden Videre Var Han ey bevidst.

9. Det 9de Vidne Britte Mons Daatter Vidste iche noget Vidst at udsige; der for Hon uden Eed blev nu Dimittert.

10. Det 10 Vidne Mons Andersøn gich tillige med andre paa Landet og søgte efter Agothe Mons Daatter var og hos Præsten og Fogeden

1735: 236

Den Hand gav tilkiende, hvorledis Agothe var bleven borte, mere sagde hand ved Eed iche at være Vidende, efter som Han boer noget fra Tellevigen.

Der nest frem lagde Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen Een besigtelsis Forretning af Dato 24de Febr/uarij A/nn/o 1735 som er giordt ved Lænds Manden Peder Larsøn Arnetvedt, Stephen Jensøn Toft og Erich Fusesøn Horvig over Agathe Mons Daatters Liig, hvilchen Forretning blev for Rætten lydelig oplæst, der nest af Stephen Tuft og Erich Horvig ved Eed med oprachte Fingre efter Loven tilstaaet, sam/m/e lyder saaledis. Ligeledis frem lagde Fogeden Vel Ærværdige Her/r Morten Ruuses Attest angaaende Aagothe Mons Daatter(s) skichelige og Christelige Levnet af Dato 25 Febr/uarij A/nn/o 1735 som blev op læst og er af følgende indhold.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget paa stod Dom, hvorfor af os Samtlig blev kiendt som følger.

Det er iche alleniste med Velærværdige Her/r Morten Ruuses Attest af Dato 25 Febr/uarij A/nn/o 1735 beviist at Ole Tellevigens Kone Agothe Mons Daatter, som den 23 Februarij \nest afvigte/ er funden Død i Søen imellem Salhuus buchten og Tellevigs Laxe Værp har levet som Een god Christen, og flittig søgt Kirchen og giordt sig deelagtig i dett Høy hellige Nadverens Sacramente, Men end og Vidnerne Nemlig Joen Olsøn, Mons Thoersøn, Kari Mogens Daatter, Maritte Ambiørns Daatter, Kari Knuds Daatter Ved Eed forchlarer at Aagothe Mons Daatter haver levet skichelig her i Verden, som Een Danne Kone egner og anstaaer, men noget tiid før de fandt Hende død

1735: 236b

Haver Aagothe Mons Daatter været Svag og Tung sindig, Der for mand haver stor føye til at \skiøne/ Aagathe enten haver af vandvahre ud faldet eller af Tungsindighed selv udstørtet sig i Søen, Hvor fore vii i aller underdanigst følge af Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste \Lov/ kiender for Billigt, at afg/aaen Agathe Mons Daatter bør nyde Een søm/m/elig begravelse i Christen Jord og hendes efterladenskab at deelis imellem Hendes Arvinger.

Aars 1734 Restantzen, saa og denne Termins blev for Rætten lydeligen oplæst Af Almuen tilstaaet uden ald indsigelse der for og forseylet, og Tinget for denne sinde op hævet, efter som ingen Ved 3de ganges lydelig paa raab sig indfandt, der noget hafde at forrette.
 
 

Blev holdet Vaar, Sage Skatte og Restantz Ting for Mielde Skibreds Almue paa Gaarden Vallestrand, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds Manden Johannes Ascheland, De Eedsvorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd. 1. Brynild Mit Mielde i Hans stæd Johannes Andersøn Rønhofde, 2. Ole Olsøn Vatle, 3. Mons Nielsøn Søre Ascheland, 4. Johannes Nielsøn Ascheland, 5. Anders Johansøn Sundland, 6. Torsten Jensøn Vatle, 7de Ole Jensøn Vatle, og 8de Anders Olsøn Aaseim med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed og ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger \og andre breve/ som paa Fol/io 210 - 211 - og 230 findis Extraherede, dernest

1. Schiøde udgivet af Erich Bastesøn til Her/r Geert Gelmuyden paa Een halv Løb Smør udi Gaarden Hofden. Datert Præstun d/en 7de Martij 1735.

1735: 237
 
 

Schiøde udgivet af Siur Nielsøn Fousdahl og Thomas Reistad paa Enchen Ingeborg Lars Daatters Vegne til Einer Nielsøn paa 1 pund og 3 merker Smør udi gaarden Bragvaten, d/en 22 April A/nn/o 1735 Datert Vallestrand.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans til Anders Joensøn paa Een halv Løb Smør og Een Qvarter Malt udi Gaarden Espevold. Datert Bergen d/en 15de Decembr/is A/nn/o 1734.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden til Erich Bastesøn paa Een halv Løb Smør udi Gaarden Hofden. Datert Haugs Præste gaard d/en 29de Martj A/nn/o 1735. Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Apelona Svartzkopf S/a/l/ig/ Her/r Otte Edvardsøns til Erich Nielsøn Reistad paa Een halv Løb og 6 Marcher Smør udi gaarden Rønhofde. Datert Vallestrand d/en 22de April A/nn/o 1735.

Udi aller underdanigste følge af Hans Kongl/ig Majestets Aller naadigste Forordning Datert 25 Febr/uarij 1733 bliver til Aller underdanigst efterretning d/en 2den Post af det Kongl/ig Skiøde indført Hvilchen lyder saaledis vide Forord: Bergen d/en 27 Decembr/is A/nn/o 1734. Conform Forordningen test: J. Lijm.

Afkald udgivet af Hans Olsøn til Ole Rasmusøn Borge. Datert Bergen d/en 8de Decembr/is A/nn/o 1734,

Bøxel Sæddel udgiven af Siur Johannesøn Vevletvedt til John Andersøn paa Et pund <L:> Smør og Een Mæle Malt udi Gaarden Vefletvedt. Datert Vallestrand d/en 22de April A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Borge, Iver Røscheland, Johannes Michelsøn og <L:> Elling Erichsøn Houge til Erich Johannesøn paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Gaarden Houge. Datert Vallestrand d/en 22de April A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Ole Nielsøn Kleppe og Michel Monsøn Tuenæs paa Sygni Ols Daatters Vegne til Anders Hansøn paa Een halv Løb Smør udi gaarden Hofden. Datert Vallestrand d/en 22de April 1735.

1735: 237b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Anna Rongved og under skreven tillige af Hendes Lauverge Ole Børcheland, Hvor Ved Hendes Søn Bøxles 1 pund Smør og 2de Mæler Malt udi gaarden Rongved, Dog reserveris Enchen dend Nye paa Øde Toft *oppygte (op bygte) Stue, der nest er Hendes Søn Baste Joensøn forbunden efter Accord i Stæden for opsagen, som pleyer <L:> at gives efter Landets Brug, at give sin Moder Anne Rongved Aarlig sin Livs Tiid 2de Tønder Haure Korn og 2de Kiør for Hende Aarlig at føde, eller og at give Hende sin Livs Tiid nødtørftig og Søm/m/elig under hold med Klæde og Føde. Datert Vallestrand d/en 22de April A/nn/o 1735.

Dend 23 April blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Dernest blev giord spørgsmaal til Almuen angaaende Hvad Alminding her i Skibbreddet er, der til blev svaret her i Skibbreddet er Een Alminding \hvor der voxer Furre Træer/, men ey haver noget vist Navn, dend ligger i Gierstad og Brudvig Sogne, som ere Annexer til Hougs Præste gield, mit imellem Mielde og Hossanger Skibredder, er i slet tilstand formedelst {for} overgangen Ilde brand, for mere end 40 Aar siden, der arriverte Ved det der blev sat Ild paa Et støche af bem/el/te Alminding {Torv og} paa det Torv og Lyng paa det der efter bedre skulde Voxe Græs, saa Almuen til Deris Qvægs føde des bedre kunde have nøtte af dend, efter Haanden er der bleven Hugget udi bem/el/te Alminding af Almuen lige som de kunde behøve til Deris Huuses Reparation, Grunden er der ellers iche saa ledis beskaffen at der kand Ventes nogen fuldkom/m/en Vext af De Furre Træer der Voxer; efter som Grunden er meget Tør, sandig og Fieldig, der for ere de Furre Træer gandske smaae, Dens stræchning

1735: 238

Fra *Fielvskod stie*(?: Etter grensebeskrivelser på kart kan dette være det som kalles Rypestien) Sør paa og i Nør til {Grob} Grobles Aae eller Elv, som er halv anden Fierding Veys. Dens Breede er fra Søre Fioren (Fiøren) i Høyeste Field udi Øster og strecher sig i Vester til Et stæd Kaldes Blød-Dahlen som er ungefæhr Een Fierding Vey, Angaaende Fure Skouvene, som ere benificerede, svarde Almuen at {Houg} Hougs Præste boel er benificeret med Een halv Deel udi gaarden Nevstad (Njåstad) og lige ledis halv Deel udi gaarden Hagenees, dend anden halvedeel udi Hagenes tilhører Mielde Kirche, Ved disse 2de gaarder Voxer medste deel Furre, de andre Træer ere birch og nogle faae Aalder, Furre Træer er iche andet til Nytte end at reparere Huuse, saa som til Spærer og andet smaat Reparation opsidderne kand behøve.

Britte Mons Daatter Afg/aaen Helje Marcusøns paa gaarden Hesjedahl haver ladet indstæfne Niels Johannessøn boende lige ledis paa Hesjedahl for utilbørlig omgang Ved det at Hand haver Huusene ladet forfalde, saa vel som og Ved Hand haver for hugget Skoven, item at producere og frem Viise hvad adkomst hand haver til at beboe den plads af Gaarden Hesjedahl, som Niels Johannessen nu paa sidder, der for Dom at liide og betale Skaden Samt Processens Omkostning.

Dend indstæfnte Niels Johannesøn møtte for Rætten til staaende lovlig til dette Ting at Være stæfnt af Begge Skafferne Aschild Larsøn Dahltvedt og Christen Andersøn Ascheland,

Der nest begierede dend indstæfnte Niels Johannessøn Anstand i Sagen til neste Ting, da Hand Vild beviise Hvad Rettighed Hand haver til at beside

1735: 238b

Dend part af Hesjedahl Han nu beboer.

Efter som dend indstæfnte Niels Johannessøn begierer Anstand i Sagen til neste Ting, saa kand Rætten Han det iche nægte, Men Ham dend forlangte opsættelse bevilger, paa det Hand iche skal sige sig af Rætten at over iiles, imidler tiid haver Britte Mons Daatter afg/aaen Helje Marcusøn at lade Niels Johannessøn lovlig at advare til at møde, naar Som/m/er Tinget for dette Skibreds Almue skal holdes, Til sam/m/e Tiid advares Niels Nielsøn paa gaarden Jævne (Jamne) at møde.

Restantzerne for Aar 1734 og denne Termins blev for Rætten lydeligen oplæst af Almuen blev der imod ingen indsigelse giort des Aarsag forseylet.
 
 

Blev holdet Vaar- Skatte, Sage og Restantz Ting paa gaarden og Ting stædet Hoshofde for Hossanger Skibreds Almue nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Niels Hanistvedt, De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Ole Arnesøn Miøes, 2. Ole Nielsøn Miøes, 3. Jørgen Nielsøn Øfsthuus, 3. Johannes Knudsøn Tvedt, 5. Sevre Endvoldsøn Nøre Møching, 6. Niel Olsøn Svennem, 7. Niels Olsøn {Øvsthuus} Hole, og 8de Aamund Ellingsøn Øfsthuus, med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var lyst i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og Alle til Ærbødighed og Lydighed imod Rætten blev formanede, Ting lystis først Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og Breve, som paa Fol/io 210 - 211 og 230 findis extraherede. Dernest

Auctions Schiøde udstædt af Regiments Qvarter mester Johan Schnel til Ole Jensøn Tøssen paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Gaarden Tøssen Datert 14 April A/nn/o 1735 - Bergen.

1735: 239
 
 

Schiøde udgiven af Niels Andersøn til Her/r Gert Gelmuyden paa 18 merker Smør og 15 Kander Malt udi gaarden Nordaas. Datert Haugs Præste gaard d/en 16 Febrarij A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Niels Hannistvedt <L:> Bøyde Lænds Mand til Anders Sefrisøn paa 18 merker Smør og 1 Mæhle Malt udi gaarden Nedre Kleppe. Datert Hannistvedt d/en 21 April A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Dito til Ole Nielsøn <L:> paa 18 merker Smør og 18 Kander \Malt/ udi Gaarden Øfre Kleppe. Datert Hannistvedt d/en 21 April A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgivet af Her/r Gert Gelmuyden til Baar Schaar paa ½ pund og halv anden Marcher Smør udi gaarden Fitje Datert Haugs Præste gaard d/en 15 Martij A/nn/o 1735 - Her Ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Aase Halvors Daatter med sin Lau værge Aschild {Hel} <L:> Heldahl til Halvor Johannissøn paa 19 merker Smør og 16 ½ Kande Malt i gaarden Heldahl Datert Heldahl d/en 10 Martij 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden Sogne Præst til Haugs PræsteGield paa Et Pund Smør og Een Mæhle Malt udi Gaarden Kallesta <L:> Haugs Præste boels Jordegodz til Johannes Knudsøn paa dend Maade at Han Sin Fader og Moder i Deris Alder dom skulle see til gode og Hos sig Deris Livs Tiid beholde. Datert Haugs Præste gaard d/en 4 Febru/arij 1735. Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Lænds-Mand Magne Esem <L:> paa Hans Moders Britte Rasmus Daatters Vegne og Ole Famestad til Jacob Johannissøn Strømme paa Et pund Smør og Aatte Kander Malt udi Gaarden Eide. Datert Hoshofde Tingstæd d/en 25de April A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Haldor Nore Bysem til Ole Olesøn paa Et pund 7 ¼ March <L:> Smør og 6 5/7 Kande Malt i gaarden Haugstvedt Datert Hoshofde Ting stæd d/en 25 April A/nn/o 1735.

Aschild Joensøn Heldahl indfandt sig for Rætten paa Halvor Johannissøn Heldahls Vegne, der haver erlanget Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste

1735: 239b

Bevillings Brev, at Hand til Egte maa have Aase Halvors Daatter af Ham/m/ers Præste Gield i Bergens Stift, u-anseet at de skal Være hin anden udi 3die Leed beslegtede, med begiering at De 2de uden stæfnemaal her for Rætten mødende Danne Mænd Johannes Olsøn boende paa gaarden Hoshofden og Niels Olsøn paa gaarden Svennem maatte Ved Eed forchlare, hvor nær bem/el/te Halvor Johannissøn Heldahl og Aase Halvors Daatter hver andre ere paarørende;

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giord om at Vagte Sig for Meen Eed, hvor paa Johannes Olsøn Hofden og Niels Olsøn Svennem Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde, at Halvor Johannissøn Heldahls Faders Fader Lars Aslachsøn og Aase Halvors Daatters Faders Moder Gundvor {Asl} Aslachs Daatter Vare Søskende saa at Halvor Johannissøn heldahl og Hans Fæste møe Aase Halvors Daatter ere Hver Andre iche nærmere paa-rørende end udi tredie Leed.

Aschild Joensøn Heldahl var efter hvis passert er Tings Vidne beskreven begierende, som bevilget blev.

Dend 26 April blev Rætten sadt med sam/m/e Lau Rættes-Mænd.

Schiøde udgivet af Capitain Lieutenant Ole Holch til Lieutenant Ole Brygger paa Hans Huse og et stave Nøst udi Bernes Tongen bestaaende. Datert Nedre Mielde d/en 19 April A/nn/o 1735.

De 61 Rd 4 mrk og 3 sk som paa Fol/io 232 findes anførte blev paa dette Ting og op byden lige som paa Arne Ting.

Børje {Olsøn} Johannissøn Toschedahl, der haver obtinert Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Bevillings Brev af Dato 26 Martij sidst afvigte at Hand til Egte maa have Gunilde Knuds Daatter Bothnen lod for Rætten frem stille 2de Vidner Ole Jensøn Tøsøen (Tøsse) og Gudmund Johannissøn

1735: 240

Kleveland med begiering, at de 2de Vidner uden stæfne maal mødende maatte ved Eed udsige Hvor nær Hand og Gudnilde Knuds Daatter Bothnen hin anden ere paa rørende,

Thi blev Eedens forchlaring lydeligen op læst og de 2de Vidner formanede om at Vagte sig for Meen Eed, Hvor paa fornæfnte Ole Jensøn Tøsøen og Gudmun Johannissøn Kleveland Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven forchlarede at Børge Johannissøn Toschedals Moders Moder og Gunilde Knuds Daatters Moders Fader vare halv-Søskende, og hver andre iche nærmere paa rørende,

Her efter begierede Børge Johannissøn Tings Vidne beskreven som bevilget blev.

Til dette Tings, lige som til forige Tinges Almue blev giordt spørgsmaal angaaende Almindingerne og de benificerede Skove, Hvor til af Almuen blev svaret, som følger, Hvad Almindinger angaaer, da forchlarede Almuen paa dette Skibred der om lige som paa *Mielde Skibredde i alle *Moder uden ringeste forandring. Angaaende Skovene blev svaret: at Rectoratet i Bergen er beneficert med Een gaard kaldis Grønnaas, der Ved Voxer nogle Fure Træer hist og her, der kand iche tienne til andet end gaard og grun eller spærer for Læylændingerne, men ey til stor reparation for Dem, thi om De end behøver Een Rende da maa dend Kiøbes, Hammers Præste boel er benaadet med 2de gaarder Kalleklef, kaldes dend Eene, der Ved Voxer iche andet \end/ nogle smaae Furer, der ey ere nøttige til andet end gierds gaarder, dend Anden gaard kaldes Svennem, der Ved Voxer nogle Furre Træer, som opsidderne *nogledis kand reparere deris Huuser med. Grunden er ellers saaledis beskaffen, at der som de bliver med roelighed staaende kand \den/ Ved Tiidens længde blive til stort brug, men da maa Læylændingerne Mangle reparation til Deris Huuser; Til Hougs

1735: 240b

Præste boel ligger Een gaard Kaldet Kallevig, der ved voxer vel nogle Furre Træer hisset og her, men kand iche ventes formedelst dend slette Grund at kom/m/e til nogen Vext, der af kand opsidderne iche have Videre nøtte end til spærer og anden ringe Huusers reparation. Til Dom Kirchen udi Bergen ligger Een beneficert gaard kaldet Galteland, der Ved staaer nogle faae Furre Træer, lige som ved Kallevig, nu ere de gandske smaae og ringe, Men der som De faaer roelighed til at Voxe, kand de med tiiden blive brugelige formedelst Grunden der er god. Kaars Kirchen er beneficert med Een gaard Kaldet Lone, der ved voxer og nogle Furre Træer, Men Grunden er ey af saa dan bonite at de kand kom/m/e til nogen Vext, og om opsidderne skal til Deris Huuse behøve nogen stor Reparation, da maa \de/ kiøbe Tøm/m/er og spærer der til.

Mons Tørresøn Hole Soldat Ved Velbaarne Her/r Obriste Slaenbusches anfortroede Infanterie Regimente og af Velædle Her/r Capitain Bejers Compagnie indfandt sig for Rætten begierende at Hand maatte faae De nu mødende Vidner afhørte, som Hand til dette Ting hafde ladet indstæfne, af Hvilche Vidner de 3de Vare med Ham paa Baaden da Hand Mons Tørresøn, foer med de \ bem/el/te / {4} 3 Vidner nemlig Knud Siursøn Fieldschaal, Rasmus Bergesøn ibid/em Erich Bergesøn Fieldskaal, fra Bergen, havende med sig 2de Flinter og 2de Bajonetter Compagniet tilhørende, end yder mere Var indstæfnt Joen Joensøn Fieldschaal Næs, Gutorm Hansøn Rachnæs, Lars Johannessøn Jelvig og Niels Johannissøn Røe,

1735: 241

De 3de første at Vidne hvorledis Citanten med Dem Kuld Seylede under Veys, da reyste fra Byen, Bergen, De 4re sidste at forchlare hvorledis De redde Citanten tillige med de andre 3de første Vidner paa Kiølen af Baaden, da vare Kuld Seyled.

De indstæfnte Vidner møtte alle og tilstod lovligen at være stæfnede til dette Ting. Der nest blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydelig oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod det første Vidne

Knud Siursøn Fieldschaal aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven udi Velædle Her/r Lieutenant Ole Bryggers nærværelse, og udsagde. At nogle Dage for Kyndels misse Dag sidst afvigte Var Vidnet udi Bergen, og da Hand tillige med de nest efter følgende 2de Vidner Vilde reyse Hiem Var Citanten Mons Tørresøn Soldat paa sam/m/e Baade havende med sig 2de Flinter og 2de Bajonetter, sam/m/e Tiid var Een stor Storm og *Suer Kuge* (Svær Kulde?), Da Vidnet tillige med de andre Vare ungefæhr komne lige ud for Fielschaal Vigen, blev Baaden Vidnet tillige med Citanten og de 2de nest efter følgende Vidner Vare paa af Een Kaste Vind om slagen, saa at Vidnet og de andre maatte Berge Deris Liv paa Baadens Kiøel, og Hvad de hafde i Baaden med sig fra Bergen, {f.....] som Var Tuncht sanch hvor i blandt var de 2de Flinter og Bajonetter, som Citanten Mons Tørresøn Hole hafde i Baaden.

Det 2det Vidne Rasmus Bergesøn og 3die Vidne Erich Bergesøn boende paa gaarden Fieldschaal frem kom aflagde Deris Eed efter Loven og giorde sam/m/e forchlaring, som det første Vidne, uden ringeste forandring.

1735: 241b

Det Fierde Vidne Joen Joensøn boende paa Gaarden Fieldschaal Næs aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde. at Een Fredags Aften noget før Kyndelmisse Dag sidst afvigte Klochen ungefæhr 4re, Var Vidnet nær der Ved Søen i sit Nøst, og medens hand Var der hørte Hand der raabte paa Søen Hvor paa Vidnet tillige med Gutorm Rachnæs foer ud paa Een baad og bergede baade Citanten Mons Tørresøn og nest forrige 3de Vidner, Hvilche vare meget afmægtige og nær døde af Kulde og Søe, der var kom/m/en ind I Dem.

Gutorm Hansøn Rachnæs aflagde sin Eed efter Loven og Vandt i alle Maader, som nest forige Vidne Joen Joensøn.

Niels Johannessøn Røe Soldat Ved Her/r Capitain Bejers Compagnie aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde at 12 Dage for Kyndel misse sidst afvigte hørte Vidnet paa gaarden Heldahl At der raabte paa Søen hvor paa Hand tillige med sin Broder Lars Johannissøn Jelvig løb til need til Søen, der \de/ kom til Søen, saae De at Mons Tørresøn Vare kom/m/en i Land tillige med de 3de første Vidner Knud Siursøn, Rasmus og Erich Bergesønner, Hvilche alle vare meget afmægtige af Kuld og Søe, Hvor paa dette Vidne hialp til at Berge Baaden, som Var Kuld Seylet.

Lars Johannissøn Ligeledis Soldat Ved Her/r Capitain Bejers Compagnie Vandt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven ord til andet, som nest forige Vidne undtagen dette Vidne iche hørte at der raabte paa Søen.

Mons Tørresøn begierede beskreven det Tings Vidne, som bevilget blev.

Og mødte i Dag paa Citantens Vegne Lænds Mand Niels

1735: 242

Hannistvedt tillige med Skafferen Anders Nielsøn Yttre Bernæs og Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at de til Dette Ting hafde for mere end 14 Dage siden givet Mons Yttre [Bernæs] Laudag at møde,

Paa dend indstæfnte Mons Yttre Bernæs blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt, Men Hand hverchen selv eller nogen paa Hans Vegne mødte,

Thi paa stod Lænds Mand Niels Hannistvedt Dom for Citanten udi Sagen, hvorfor blev kiendt, som følger.

Af Citanten Magne Eseim er Mons Yttre Bernæs iche alleniste Lovlig bleven stæfnt, men end og Lovlig forelagt her for Rætten at møde og liide Dom for resterende Tiende Tvende Vaager Korn, som udi Penge beløber sig til 4 mrk 8 sk; noch for 1732 Aars resterende Korn Tiende 2 mrk, smaae Tiende 3 sk, for 1733 Aars Kirche Tiende 1 mrk og Smaae Tiende 3 sk og endelig at fremlegge Skifte Brevet efter afg/aaen Biørn Olsøn for at Viise hvad udlegget er, samt at erstatte Processens Omkostning. Da efter di indstæfnte Mons Yttre Bernæs hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne møder Ved sagens paaraab, saa tilfindes Hand at bør betale Citanten Magne Eseim først dend resterende Tiende med 1 rd 1 mrk og 14 [sk], der nest at frem viise det paa stæfnte Skifte Brev efter afg/aaen Biørn Olsøn og Endelig at erstatte Citanten Magne Eseim denne Processis bekostning med 1 rd og 1 mrk alt inden 15 Dage under Nam og execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Restantzerne for Aar 1734 og denne Termins blev lydeligen op læst af Almuen, som var nærværende iche et ord derimod indvendet, des Aarsag forseylet.

Og efter som ingen Sager efter 3de gangers lydeligen paaraab blev anmeldt, blev Rætten for denne sinde op hævet.

1735: 242b
 
 

Blev holdet Vaar- Skatte og Sage samt Restantz Ting paa Ting stædet Eide for Echangers Skibbreds Almue nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Magne Eseim, De Eedsvorne Lau-Rætts [Mænd] 1. Ole Eilufsøn Otterstad, 2. Erich Borsøn Otterstad, 3. Johannes Olsøn Otterstad, 4. Anders Nielsøn Eide, 5. Christen Siursøn Eide, 6. Ole Olsøn Yttre Eide, 7. Simon Eilufsøn Nummedahl og 8. Rasmus Siursøn Øfre Herland med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 210, 211 - og 230 findis extraherede,

Bøxel Sæddel udgiven af Anders Andersøn Eide og Erich Yttre Eide til Elling Arnesøn paa Et pund Smør og 8te Kander Malt udi gaarden Yttre Eide med Condition at hand strax til træder og bruger Halv deelen, som er 12 merker Smør og 4 Kander Malt af det Brug Ole Vatsel Hid til besiddet haver og nu for Ham opsagt haver, og siden efter Oles Død eller naar Ole sam/m/e for sin Svoger Vil afstaae, maae bem/el/te Elling Arnesøn dend andre halve deel til trædde og bruge. Datert Eide d/en 3 Novembr/is A/nn/o 1734.

Dend 27 April blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Rasmus Øvre Herland indfandt Sig for Rætten paa Aschild Siursøn Øvre Strømmens Vegne og frem Viiste et Kong/lig Aller naadigst udgiven Bevillings Brev af Dato Friderichsbergs Slot d/en 18de Febr/uarij A/nn/o 1735. Hvor Ved Aschild Siursøn Øvre Herland er tilladt at kom/m/e udi Egteskab med Ingeborg Knuds Daatter Øvre Helland uanseet at de skal være hin anden i tredie Leed beslegtede.

Der nest begierede *begierede Rasmus Øvre Herland at de 2de uden stæfne maal mødende Vidner Ole Olsøn Nedre

1735: 243

Herland og Ole Larsøn Øvre Herland maatte udsige Ved Eed, hvad Dem om Aschild Siursøn Øvre Strømmens og Ingeborre Knuds Daatters Slegte Linie ere Vidende.

Thi blev Eedens forchlaring for bem/el/te Vidner Lydeligen oplæst og til Dem giordt formaning om at vagte Sig for Meen-Eed, hvor nest fornæfnte 2de Vidner Ole Olsøn boende paa gaarden Nedre Herland og Ole Larsøn boende paa gaarden Øvre Herland Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven giorde følgende Deposition: At Aschild Siursøn Øvre Strømmens {Faders} Moders Fader Ole Andersøn Otterstad og Ingeborre Knuds Daatter Øvre Hellands Moders Fader Knud Andersøn Faristvedt Vare Søskende, saa at Aschild Siursøn Øvre Strømmen og Ingeborre Knuds Daatter Øvre Helland ere nest Søskinde Børn, og hin anden iche {ere} nermere paa rørende.

Reqvirenten begierede her efter Tings Vidne, som bevilget blev.

Citanten Ole Olsøn Eicnæs mødte Selv for Rætten og til kiende gav at Hand til dette Ting i følge Rættens Kiendelse d/en 30 Octobr/is sidst afvigte hafde givet dend indstæfnte Johannes Iversøn Lav dag at møde til dette Ting,

Til at beviise sit foregivende frem stillede Citanten tvende Vidner navnlig Siur Nielsøn BiørnDahl og Mathis Magnesøn BiørnDahl der Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at de for Paasche Hellige Dage sidst afvigte haver Advaret Johannes Iversøn Eichnæs at møde til dette Ting.

Dend indstæfnte Johannes Iversøn Eichnæs blev efter Loven 3de gange Lydeligen paa raabt, Men Hand hverchen selv eller nogen paa Hans Vegne sig indfandt for Rætten.

Citanten Ole Olsøn paastod Dom udi Sagen efter stæfnemaalet, thi blev for Rætten kiendt og afsagt, som følger

1735: 243b

Efter som dend indstæfnte Johannes Iversøn Eichnæs hverchen efter Lovlig stæfne maal eller Rættens fore leggelse her for Rætten møder eller lader svare for sig udi denne af Citanten Ole Olsøn Eichnæs imod Ham indstæfnte Sag angaaende Een Aasteds Proces, som var reyst udi Aaret 1733 af Citanten imod Johannes Iversøn, Hvilchen blev forliigt paa Condition at Johannes Iversøn skulde betale alle Omkostningerne med 10 Rd 3 mrk 12 sk, Da efterdi Johannes Iversøn ey i Mindelighed haver Vildet betale, saa til findes bem/el/te Johannes Iversøn Her ved iche alleniste at betale forbem/el/te 10 Rd 3 mrk og 12 sk men end ogsaa denne Processes foraarsagede Omkostning med 2 Rd alt inden 15 Dage under Nam og Execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Paa dette Ting som paa forige Tinge blev inqvirert om Almindinger, Der til Almuen svarede at her ingen Alminding er paa Dette Skibred, Veed iche heller nogen Alminding her fra er solgt. Angaaende beneficerede Skove blev svaret. Til Bergens Bispe stoel ligger Een gaard Øvre Echanger, der ved Voxer Fure Skov, som Læylændingerne kand have hielp af til Deris gaards Reparation, men skulde Gud straffe Dem med Ilde brand, da Var Skoven iche af den Væxt de kunde der af opbygge Deris gaard igien, grunden er ey heller saaledis beskaffen at mand kand vente nogen fuldkom(men) Væxt af Skoven. Til Hammers Præste Boel er 3de beneFicerede gaarder Moestrøm, Almelie og Faristvedt, dend der Ved værende Skov er ligeledis som nest forige. Til Lindaas Præste boel \ere/ 2de beneficerede gaarder Miøeanger og Svindahl. Miøanger er lige som forige, men Svindahl

1735: 244

Lidet bedre, dog er Grunden iche saaledis at mand kand vente andet der af end Tøm/m/er stoche til Bonde Huus. Dom Kirchens Præste Boel i Bergen er benaadet med Een fierde Part i gaarden Rommereim og Hegernæs gandske eller med dend heele Gaard, til Rommereim er Skov v{M}ed hvilchen *opsidder kunde være hiulpen, om Gud end straffede Dem med Ilde brand, men til Hægernes er ey andet end \til/ nødvendig Aarlig reparation, dog kand Mand iche Vente nogen fuldkom/m/en Vext af Skoven formedelst dend slette Grund. Een gaard Nore Qvinge er Dom Kirchens Capellaen benaadet med, dend kand hielpe sig selv til Aarlig gaards Reparation, men ey om Gud straffede med Ilde brand, Grunden er her som paa andre stæder, at mand ey kand Vente nogen fuldkom/m/en Vext. Kaars Kirchen i Bergen er beneficert med Søre Qvinge og Enestrand der \ved/ Fure Skov, som kand tienne til Opsiddernes Aarlig Reparation paa gaardene, Dog er Søre Qvinge lidet bedre i Skov end Enestrand. Grunden er her som paa andre for hen meldte stæder. Kaars Kirchens Cappellan er benaadet med Dend halve Deel udi gaarden Romereim, dens tilstand er for hen Mentionert. Dend Tyske Kirche i Bergen er benaadet med gaarden Haugsdahl, der ved voxer hisset og her Een Furre, som kand iche bruges til andet end Een spære i det høyeste, Grunden der som paa forrige stæder. Hospitalets Gaard i Bergen Molvig er lidet bedre end nest forige, men grunden Eens. Mielde Kirche er beneficert med gaarden Annaas der til er ey anden Skov end til \Bonde/ gaard og grun, grunden er lige som paa de andre stæder.

Restantzerne for Aar 1734 og denne Termins blev for Rætten lydeligen oplæst ingen giorde Indsigelse der imod des Aarsag forseylet, Rætten der efter op hævet.

1735: 244b
 
 

A/nn/o 1735 dend 7de Maij blev efter Citantens Mons/ieu/r Gunder Fessers begiering Ved Fulmægtig S/igneu/r Jacob Preus d/en 20 Aprilis sidst afvigte for Arne Schibreds Ting paa gaarden Yttre Arne Grundet paa Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Her/r Ulrich Kaases Resolution af Dato 9de Aprilis tegnet paa Citantens Gunder Fessers Reqvisition Datert ligeledis d/en 9de Ejus dem og Aar 1735 Extra Rætt sat udi store Sandvigen Ved Bergen udi dend af Citanten Gunder Fesser indstæfnte Sag imod Samson Ellingsøn, der Ved stæfne maal af Dato 16 Martij sidst afvigte er indkaldet af S/igneu/r Gunder Fesser at liide Dom for 70 Rd 2 mrk og 10 sk,

Efter at Lau Rættes Mændene 1. Jørgen Danielsøn Jordahl, 2. Halsteen Olsøn Rødland, 3. Niels Rasmusøn Espeli, 4. Erich Andersøn Jordahl, 5. Johannes Johannissøn Rødland, 6. Ole Jørgensøn Selvigen, 7. Mons Johannissøn Lie, 8de Ole Magnesøn *Hellebache tillige med Bøyde Lænds Manden for Arne Schibreds Almue Velagte Peder Larsøn Arnetvedt fra Om Morgenen til Middags Tiid Klochen over Tolv paa det {de} Determinerede stæd udi store Sandvigen nemlig udi Christian Christophersøn Reebslagers Huus Sig hafde op holdet, {paa} \at/ der De kunde i følge Fogedens opnæfnelse og ordre til Dem d/en 20 Aprilis sidst afvigte administrere forbem/el/te Extra Rætt,

Og der hverchen nogen paa Citantens Vegne eller dend indstæfnte Samson Ellingsøns Vegne sig for Rætten andmeldte, lod dend satte Rætt 3de gange lydeligen

1735: 245

Raabe baade paa Citanten S/igneu/r Gunder Fesser og dend indstæfnte Samson Dahle, Men saa som efter forbem/el/te Tiids ophold ingen af Parterne sig indfand, erindrede Lau-Rætts Mændene og Læns Manden Dom/m/eren at Hand Vilde drage Omsorrig for Dem, at De maatte nyde betaling af Citanten .....(?) Gunder Fesser for Deris Reyse for tæring og Deris arbeydes bekostning *indhen seende Det er nu paa den tiid af Aaret de skal spade Deris Jord, til sam/m/e at forrette haver De maatte Leye Folch i Deris fraværelse, thi dersom Citanten Gunder Fesser iche hafde forlangt Dem til denne Extra Rætt af Fogeden opnæfnt kunde De blevne hiem/m/e og taget Deris egen Forretning i agte, Hvilchet Dom/m/eren fandt for billigt, der fore lovede Lau-Rætts Mændene, at Han skulde giøre sin yderste fliid for, bem/el/te Lau-Rætts Mænd og Lænds Mand kunde blive fornøyde, eller(s) sagde Lau-Rætts Mændene at De kunde iche have Ringere for Deris umage tillige med Lænds-Manden end 1 Rd 4 mrk, begierede og der hos at Dom/m/eren ey Vilde levere De udi Rætten d/en 20 April sidst afvigt producerte Documenter fra sig før bem/el/te Penge Dem Rigtig blev betalt, ligeledis reserverede Dom/m/eren sig sin Prætention for sin opvartning paa stæden efter Forordningen,

Der paa blev Rætten igien op hævet, og Lau-Rættes Mændene Dimitterede at Gaae hiem igien til Deris Gaarder.

1735: 245b
 
 

Anno 1735 d/en 10 Maij blev holdet Aastæds Rætt paa Gaarden Yttre Giervigen nærværende De af Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen opnæfnte Lau-Rætts Mænd. 1. Ole Nielsøn Herland, 2. Mons Nielsøn Store Oxe, 3. Knud Monsøn Hosdahl, 4. Niels Nielsøn Vatne, 5. Niels Stephensøn Seim, 6. Ole Halsteensøn Lille Oxe, 7. Iver Ringelsøn Store Oxe og 8de Lars Andersøn Søre Eiceland.

Hvor da efter at Rætten Var lyst og sadt i Guds og Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn, samt Vedkom/m/ende til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede,

Der nest blev af Citanten Ole Frechau frem lagde Een skriftlig Stæfning af Dato 22 Aprilis A/nn/o 1735 Hvor efter Hand hafde indstæfnet Opsidderne paa gaarden Iisdahl, nemlig Ole, Magne, Hans og Knud at først høre Vidner angaaende Marche Skiæld imellem Gaarden Yttre Giervigen og Gaarden Iisdahl og reysende sig af de 2de Laxe Verper Iisdahls Opsiddere haver op tagen til Hvilche Citanten formeener, De ey haver Ræt til, i henseende det er paa Gaardens Giervigs Leyemaal, Hvilchen stæfning for Rætten lydeligen blev op læst, og er af følgende indhold. vide. vide.

Der nest fremstode Lænds-Mand Eiluf Mundahl og Lars Store Oxe og Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde, at de med mere end 14 Dages Varsel til Denne Aasteds Rætt hafde indstæfnt Ole, Magne, Hans og Knud Opsidderne paa gaarden Iisdal, Hans Monstad og Jacob Nielsøn Capperdahl,

Opsiderne paa Gaarden Iisdahl Magne, Hans og Knud frem lagde Een stæfning imod Ole Frechau, som for Rætten lydeligen blev op læst og er datert Iisdahl d/en 25 April sidst afvigte, Hvilchen stæfning Ole Frechau tilstod at Være Ham saa ledis forkyndt, som op læst er, der nest

1735: 246

Lod Ole Frechau Ved Lænds Mand Anders Tvedten indføre, at Hand aldeelis iche er vitterligt, at hand i sin udstæde stæfning har angrebet Iisdahls Opsiddere i nogen slags Maade til fornærmelse, Men allene fastelig formeener, at Hand, Ole Frechau, er grundet i følge stefnemaalets formeld.

Citanten Ole Frechau begierede De indstæfnte Vidner forhørte efter stæfnemaalet, Hvor paa Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen blev oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed /: Mens dog ey strax taget udi Eed, førend De hafde været paa Aastæden og der giordt anviisning. Der efter fremstod det første Vidne

1. Ole Pedersøn boende paa Gaarden Fosse udi Herløe Skibred, tilstod Lovlig til denne Rætt at være stæfnt og udsagde: At da Hand Var liden ungefæhr 12 Aar gam/m/el, fiskede Vidnet med sin Fader under Iisdahls Land, og da hørte Vidnet at Opsiderne /: som dend tiid boede paa Yttre og Indre Giervigen, Mons, Aamund, Rasmus, og Opsidderne paa Iisdahl, Ole Simonsøn og Ole Hoversøn :/ fortalte hver andre at Marche skiellet imellem Iisdahl og Giervigen nemlig Yttre Giervigen, gich udi Diuvigen i Bechen, her paa sagde Vidnet at kand giøre Anviisning paa, ellers sagde dette Vidnet at Hand nu var over 66ti Aar.

2. Det andet Vidne Johannes Michelsøn 68te Aar gam/m/el tilstod lovlig at være stæfnt, og sagde at Hand for omtrent 30 Aar siger Tredeve Aar siden hørte at Børge Iisdahl /: hvis plads Magne Villumsøn Iisdahl nu beboer :/ haver sagt til Vidnet Selv at Marche skiel imellem Yttre Giervig og Iisdahl var i Diuvigen, eller i Bechen, og der ligger Een i Fieren /: meenende der ved Een stor steen, som der endnu ligger :/ Hand finder

1735: 246b

Vel Staldbrødere, Paa sam/m/e Steen sagde Vidnet at Hand vil giøre Anviisning.

3. Det 3die Vidne Peder Magnesøn Qvame udsagde: at Hand haver tient Ole Simonsøn og hørte ham sige at merchet imellem Iisdahl og Yttre Giervigen gich i Lille Viig, og op I Birchhaven, her paa kand Vidnet giøre Anvisning, som og til stod Lovlig at være stæfnet.

4. Det 4de Vidne Magdeli Ols Daatter boende paa gaarden Espe Tvedt udi Herløe Skibrede og haver til Egte Helje Johannissøn Skaffer ibidem, frem kom blev formaned om at vagte sig for Meen Eed og udsagde: at Han for 30ve Aar siden tiente paa gaarden Iisdahl hos Ole Simonsøn og naar Vidnet gich ud for at Malche Kiørene, da spurgte Ole Simonsøn Vidnet, hvor Kiørene gich, kunde det saa hende sig under tiden at Vidnet sagde Kiørene gich inden for Diuvigen, svarede Ole Simonsøn Vidnet, *var (vær) du iche bange, at Giervig Mændene skulle tage Støle Bytten fra Dig; Her paa sagde Vidnet at kand giøre anviisning hvor Kiørene Ginge.

5. 6. Det 5te Vidne Johannes Frechau udsagde tillige med det 6te Vidne Anders Hæsnæs, at de hafde hørt nogle ord af de 2de Opsiddere paa gaarden Yttre Giervigen, Men saa som bem/el/te 2de Opsiddere ere indstæfnte til at Vidne, kand de selv best giøre forchlaring der om det de haver talt, alt saa giøris ey nødig at antage det 5 og 6te Vidne til forhør.

7. Det 7de Vidne: Arne Eilufsøn boende paa Yttre Giervigen Vandt, at afg/aaen Mons Seim, som var Vidnes Eyere, {sagde til Vidnet} blev Vred paa \ham/ Een *gan (gang) fordi Hand hafde ladet Isdahls Mændene rive Rødder udi Yttre Giervigens *Hovge (Houge), der paa undskyldte Vidnet sig med at Hand ey vidste hvor Marche skielet var imellem Yttre Giervigen og Iisdahl, da svarede bem/el/te Mons Seim /: som Eyere til Yttre Giervigen :/ at Yttre Giervig Mændene Eyer norden om Hoven (Houen) Oxle, Vidnet spurgte Mons Seim

1735: 247

End Videre, hvor langt det var: der til svarede Mons Seim Eyere til Yttre Giervigen nord til garen, eller gierdet, paa alt dette kand Vidnet giøre Anviisning sagde Hand.

8. Det aattende Vidne, udsagde, nemlig Lars Børgesen Giervigen, at Hand iche Veed andet end hvad det forige Vidne Arne Eilufsøn Ham sagt haver, hvilchet er det sam/m/e, som Arne selv haver forchlaret.

Magne, Knud og Hans Opsidderne paa gaarden Iisdahl frem kom og begierede Vidner afhørte, som de hafde stæfnt imod Ole Frechau,

Citanten bem/el/te Ole Frechau svarede at hand iche af Opsidderne paa Iisdahl var stæfnt til at anhøre Contra Vidner, der for Hand ej fandt sig beføyet til nu strax at tage til Vedermæhle, dog efter Dom/m/erens persvation Vedtog Ole Frechau, for ej at opholde Sagen, at anhøre Iisdahls opsidderes Vidner; Der paa frem stod

Baste Aslachsøn Huus Mand i Iisdahls Støen, og udsagde, at afg/aaen Ole Hoversøn paa Iisdahl sagde til Vidnet Een gang hand var paa Baad med Ham {af} at Fiske, hvor da Vidnet spurgte Ham om hvor merchet gich imellem Giervigen og Iisdahl, der til Hand svarede i Lyse Vigen, saa langt eyer Vi udi Søen, og dette er 30 Aar siden disse ord passerte, her paa kand Vidnet giøre Anviisning.

Halvor Bastesøn Fische Sætter Vandt, at Hand er Svoger til Magne Villumsøn Iisdahl, saa ledis at Magne og Vidnet haver hver sin Søster, derfor erindrede Ole Frechau Rætten om Rætten Vilde antage Halvor Bastesøns Vidne imod Lovens Bydende siden Magne Iisdahls og Vidnet ere saa nær beslegtede.

Rætten tillod Halvor Bastesøn at Vidne, Men ved endelig Dom i Sagen skal det blive observeret hvor Vidt Hans indsigende kand gielde.

1735: 247b

Dernest udsagde Vidnet Halvor Bastesøn at Hand haver tient Nii Aar paa Iisdahl hos Ole Hoversøn og Ole Simonsøn, og imidlertiid hørte Vidnet at Opsidderne paa Iisdahl nemlig Ole Hoversøn, Ole Simonsøn, og Jacob Olsøn talede indbyrdes, at merchet imellem Giervigen og Iisdal gich i Lyse Vigen og til Oxlen, og der imellem skulde findes steene til Merche skield, paa Lyse Vigen og Oxlen kand Vidnet noch giøre Anviisning paa sagde Hand, men ey paa steenene.

Anders Jacobsøn Iisdahl boende paa Erstad udsagde ord til andet lige som nest forige Vidne, men sagde at Hand ey kand giøre Anviisning paa Steenene.

Ole Johannesøn *Alvor (Alvær), udsagde at for Sex Aar siden haver afg/aaen Ole Simonsøn *sagde (sagd) til Ham at merchet imellem Iisdahl og Giervigen gich i Løse Vigen og i Oxlen, her paa sagde Vidnet at vild giøre Anviisning.

Niels Andersøn Sellevold udsagde at da Hand var Een Dreng tiente Hand Ole Simonsøn paa Iisdahl, som er nu 20 Aar siden, da hørte Vidnet at granderne sagde imellem sig at Merchet gich imellem Iisdahl og Giervigen over Oxlen udi Een liden Viig Noren i Kluppestøen, her paa sagde Hand Vidnet, at Hand ey kand giøre Anviisning der paa.

Børge Jonsøn Qvamme Søskende barn til Magne Villumsøn paa Iisdahl Vandt, at Hand var Een gang paa Baad med sin Fader, da Viiste Hans Fader Ham Een Viig Nor i Kluppestød, sigende der hos, der siges at være Merchet i mellem Iisdahl og Giervigen. Her paa kand Vidnet giøre Anviisning.

Formedelst det var for silde i Aften at tage Marche skiællet i Øyesiufn blev det opsat til om Gud vil i Morgen Klochen Syv slet, da vedkom/m/ende Vidner og Parter haver at møde.

Lændsmanden for Herløe Skibred Velagte Anders Tvedt blev med Jacob

1735: 248

Nielsøn Capperdahl, Rasmus Monsøn Seim og Ole Spurcheland saaledes for Eenet.

Eftersom Ole Halvorsøn Frechau haver fundet Sig foraarsaget at begynde Een Procæs med Opsidderne paa gaarden Iisdahl, fordi de haver optaget tvende Laxe Vaager Ved gaardens Yttre Giervigs Land ham u-afvidende eller uspurgt, Som Eyer for dend halve Gaard Yttre Giervig, {Saa} Og Vi efter skrevne Jacob Nielsøn Kapperdahl, Rasmus Monsøn Seim og Ole Spurcheland \ere/ Eyere for dend Anden halve Part udi gaarden Yttre Giervigen, i Alenfit Skibred beliggende, Da haver Vi overdraget Voris Deel udi Sam/m/e gaard begyndte Proces af Ole Frechau imod Iisdahls opsiddere til Lænds Manden for Herløe Skibred Ander(s) Tvedt med forliis og gevindst hvad Søe kandten og Fiskeriet er angaaende, Men allene Vil have os forbeholden hvad Gaarden Yttre Giervigs inden og uden gierds er og af alders Tiid har været eyende og tilhørende til Lands fra Fields til fiere de 2de nu omtvistede Laxe Vaager undtagen til Liøse Vigen.

Dend 11te Maij forføjede Sorenskriveren sig tillige med Lau-Rætten at tage Aastederne udi Øyesiufn nerværende Citanten Ole Frechau og af Contraparterne Magne, Hans og Knud {og} Iisdahl, Men paa Ole Iisdahls vegne Knud Tvedten, og efter at det var skeed, skulde Vidnerne tages udi Eed, Men før det skeede tilspurgte Rætten Parterne, om de ey i Mindelighed kunde forliiges, paa det ald Misforstaaelse, U-Eenighed og Vidløbtig Proces i Mindelighed kunde forEenis, og Supprimeris,

Endelig efter Lang Dispute imellem Parterne blev Parterne, nemlig Ole Frechau og de Andre Yttre Giervigens Eyere saa ledis foreenede at Yttre Giervigens Eyere og Iisdahls Eyere saa Vidt Søe kanten angaaer fra Iisdahls Støen og til Giervigs Vaagen skal fiske med Hin Anden til fællis hvad {hellers} \enten/ det er Lax eller Anden fisk, Der ved kand falde

1735: 248b

Hver efter sin Jorde Part, Hvad fæe bedet angaaer da bliver det ligesom det fra Gam/m/el Tiid været haver,

Processens bekostning Var saaledis aftalt imellem Parterne at skulde betalis, Iisdahls Mændene Magne Villumsøn, Knud Pedersøn, Hans Larsøn og Ole Erichsøn der til ichun skulde betale Een Rixdaler og 2 mrk, Det Øvrige skulde Lænds Mand Anders Tvedten og Ole Frechau erstatte af Omkostningerne.

Der nest blev efter forordningen Omkostningerne *Speciferet.

1. Sorenskriverens fortæring paa Reysen til stæden 4 mrk

2. Første Dags forretning 2 rd

3. Anden Dags forretning 1 rd

4. Fortæring paa Reysen fra stædet: 4 mrk

5. Lænds Manden 3 mrk

6. Lau Rætten 2 rd 4 mrk

-----------------

Tilsam/m/en 7 rd 3 mrk

Sam/m/e indgaaede af Parterne Forliig bekræftes og stadfæstes af Rætten i alle Maader, og skal saa hvad der \er/ skrevet og talt imellem Parterne iche kom/m/e nogen af dem til Æres forkleynelse, men slige ord og skrift som utalte, Døde og Magtes løse, Dersom nogen af Dem efter dags faaer udi Sinde at bryde dette Godvillig indgaaede Forliig, da skal dend eller De som der til er aarsag først uden ald exception bøde til de fattige 10 Laad Sølv, der nest straffes efter Loven og *der (den) Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger, Hvor Ved da denne Proces paa alle sider blev op hævet.
 
 

Anno 1735 d/en 13 Maij blev efter Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals Stifts-Befalings Mands Kaases ordre af Dato 6te Aprilis sidst afvigte holdet Extra \Rætt/ paa Ting stædet Frechau angaaende Anders Jacobsøn paa

1735: 249

gaarden Follesøen, som skal have besvangret sin Hustroes halv Søster Datter navnlig Malene Jens Daatter nærværende Bøyde Lænds Manden Anders Tvedten, De opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Arne Nielsøn Refschaar, 2. Iver Nielsøn Hopland, 3. Ole Olsøn Gaustad, 4. Johannes Monsøn Frechau, 5. Bryling Ellingsøn Miotvedt, 6. Anders Nielsøn Aadland, 7. Michel Nielsøn Molleklef og 8de Anders Halsteensøn Hestnæs,

Hvor da efter at Rætten var lyst udi Guds og Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn samt Een hver til Lydighed og Ædbødighed imod Rætten formaned.

Der nest blev af Lænds-Manden Anders Tvedten frem lagd Een stæfning under Fogedens S/igneu/r Andreas Jesens Haand Datert Bergen d/en 15de April A/nn/o 1735, som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold: vide stæfne maalet.

Hvilchet kald og Varsel Skaferne Niels Vollou og Helje Espetvedt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for mere end 14 Dages Tiid;

De 2de Delinqventer Anders Jacobsøn Follesøen og Malene Jens Daatter bleve leedige og Løse for Rætten frem stillede, Hvor paa af Rætten først blev til Malene Jens Daatter giord følgende Spørgsmaalen. 1. Hvor gam/m/el Hon er? *Rs (Responderede = svarte. Seinare skrive berre som Rs) To og Tiuve Aar; 2det Om Hun haver været til Alters? Der til Hun svarede Ja. 3. Hvad er det Børns nafn, Du haver paa Din Arm? Rs Barnet er Hendes eget Barn, Og dets Nafn er Karen; 4de Hvem er Fader til det Barn? Rs ingen anden uden Anders Jacobsøn, som tillige med Malene Jens Daatter her for Rætten staaer. 5te Hvor gam/m/el er bem/el/te Barn Karen? Rs det er fød 14 Dage for Juule Helligt sidst afvigte. 6te Sp/ørgsmaal Hvor giorde Hun Barsel? Rs: Paa Een gaard kaldes Troevaagen, hos Een Mand Ved navn Michel udi EvenVigs

1735: 249b

Præste gield. 7de Sp! Naar gich Hon af sin Tienniste paa Follesøen? Rs 6 Uger for Michels Dag sidst afvigte, da gich Hun af sin Tienniste paa Follesøen til Byen Bergen, var Ichun 2de Tiner udi Bergen, der fra *udsigerinden (av hokjønn som "udsiger"/forklarer) Malene Jens Daatter fulgtes med Een Ostre Mand til Salhuus, var da udi Salhuus 8te Dage. der fra fulgtes Hon med bem/el/te Michel boende paa gaarden Traavaagen udi Sogn, var hos Han, som for hen er forchlaret til Hon giorde Barsel, bem/el/te Michels Kone og Een anden gam/m/el Kone var hos udsigerinden da Hon giorde Barsel, som var Jorde Moder, 8de Hvor blev Hendes Barn Døbt og af Hvem? Rs Hendes Barn blev Een Løverdag *Dag døbt udi Evenvigs Kirche af det stæds Præst; 9de Naar Hon blev arrestert? Rs 8te eller 14 Dage efter Malene Jens Daatter hafde giordt Barsel kom strax dets stæds Lænds Mand navnlig Anders og sadte Vagt over Hende, Hvilchen Vagt Continuerede indtil Juule-aften, fra dend Tiid og til Hun her udi Fogederiet blev indbragt var iche vagt over Hende, men siden Hon her i Fogederiet blev indbragt haver Hon stedse været under vagt. 10de Hvor længe Malene Jens Daatter tiente paa Follesøen før Hon af Anders Jacobsøn blev besvangret, Rs Tre Aar. 11de Om Anders Jacobsøn befalede Malene Jens Daatter, da Hand fornam at Hun lavede til Barsel ved Ham at Hon skulde reyse bort? Rs Ja Hand bad Hende reyse til Norland, og gav Hende ungefæhr 1 Rd til Reyse penge.

Dend første gang de hafde Omgiengelse sam/m/en nemlig de nu for Rætten staaende Malene Jens Daatter og Anders Jacobsøn var i Floeren paa Follesøen. Anders Jacobsøn Follesøen til stod for Rætten at Hand var Fader til Malene Jens Daatters Barn og at Han Hende hafde besvangret, for det øvrige til stod Hand, Anders Jacobsøn, alt hvad

1735: 250

Malene Jens Daatter her for Rætten hafde forchlared, undtagen, at dend Rixdr Hand, Anders Jacobsøn, gav Hende Malene Jens Daatter, var iche fordi Hon skulle reyse bort, men fordi Hun hafde tient Ham, til stod ellers at Hand hafde sin Kone Malene Tørres Datter i live og at Han er 29 Aar gam/m/el.

Der nest blev Eedens forchlaring for Vedkom/m/ende Vidner Lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giord om at vagte sig for Meen Eed, Hvor \da/ frem stod det første Vidne

1. Tørres \Andersøn/ Follesøen, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde at dend indstæfnte \og arresterede/ Anders Jacobsøns Kone Malene Tørres Daatter er Søster til dend ligeledis indstæfnte og arresterte Malene Jens Daatters Moder navnlig Britte Tørres Daatter, Dog saa ledis at Vidnet Tørres Andersøn Follessøen haver auvlet Malene Tørres Daatter og Britte Tørres Daatter med 2de Koner, alt saa er Malene Jens Daatter Anders Jacobsøn Follesøens Kones halv Søster Daatter.

2. Det andet Vidne Anders Tørresøn frem stod aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde, at Hand er \fuld/ Broder til Anders Jacobsøn Follesøens Kone Malene Tørres Daatter og halv Broder til Dend arresterte Malene Jens Daatters Moder Britte Tørres \ D/aa/tt/e/r / der for er Ham meget Vel bevist at Anders Jacobsøn Follesøens Hustroe Malene Tørres Daatter og Malene Jens Daatters Moder ichun ere halv Søskende.

(3. 4. 5.) Det 3die Vidne Jens Pedersen Delinqventindens Malene Jens Daatters Fader, Det 4de og 5te Vidne Anders og Mogens Peder Sønner Fader brødre til Delinqventinden Malene Jens Daatter blev frem kaldede, formanede at vagte sig for Meen Eed og udsagde, Alle 3de Een stem/m/ende at dend arresterte Anders Jacobsøn Follessøens Huustroe Malene Tørres Daatter og

1735: 250b

Dend ligeledis arresterte Malene Jens Daatters Moder Britte Tørres Daatter ichun ere halv Søstre, saaledis at de haver Fader Sam/m/en, men iche Moder.

Efterat Delinqventerne Malene Jens Daatter og Anders Jacobsøn Follessøen frivillig for Rætten hafde giord Deris bekiendelse, og Vidnerne i Deris nerværelse Eedeligen vare afhørte, Tilspurgte Rætten Dem om De noget videre hafde udi Sagen at sige eller indvende, Hvor til De begge hver for sig svarede ney; Men ichun forlangede Dom, der for af os Samtlig blev kiendt og Dømt, som følger.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Lov befaler, at Een Mand skal holde sig lige saa vel fra sin Hustroes Slægt, som fra sine Egne Slægtninge, og Een Qvinde skal holde Sig lige saa vel fra sin Mands Slægt som sine Egne Slægtninge. Denne Lovens Befaling haver iche disse Lovligen her for Rætten indstæfnte 2de Delinqventer, Malene Jens Daatter og Anders Jacobsøn Follessøen efter levet; Thi Anders Jacobsøn Follesøen der haver sin Egte Kone levende tilstaaer selv her for Rætten at hand haver Krænchet sin Hustroes halv Søster Daatter navnlig Malene Jens Daatter og at Hun ved Ham haver faaet det Pige barn Hun staaer her med for Rætten, Sam/m/e bekiendelse Haver Malene Jens Daatter og givet her for Rætten. De indstæfnte Vidner Tørres Andersøn, Anders Tørressøn, Jens, Anders og Mogens Pedersønner der for uden Eedelig forchlarer, at Delinqventindens Malene Jens Daatters endnu levende Moder og Delinqventens {lige ledis i Live værende} Anders Jacobsøn Follessøens Ligeledis I live værende Hustroe ere halv Søskinde, saaledis, at De haver Fader Sam/m/en, Men iche Moder, alt saa erfahres at Malene Jens Daatter og Anders Jacobsøn Follesøen haver begaaet Blodskam som loven vil have Straffet; Hvor fore Vi

1735: 251

Samtlig efter Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høy priiselige Lovs 6te Bogs 13 Capit/ul 14 Articul kiender for Rætt, at De indstæfnte Malene Jens Daatter og Anders Jacobsøn Follesøen sig Selv til Vel fortient Straf og andre lige-sindede til Skrech og afskye bør straffes paa Deris Liv:

Ligeledis efter Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings Mand Kaases ordre blev fore tagen at examinere hvorledis Johannes Andersøn Røsland blev fundet Død i Søen under Schurtvedts Land, Der til at faae oplysning om, Var indstæfnt at Vidne Christopher Olsøn og Niels Knudsøn paa gaarden Vigebøe, Ole Nielsøn Røsland, Hans Kone Britte Ols Datter, Mons Larsøn Rysland, Hans Kone Britte Michels Daatter, Peder Christensøn Schurtvedt, og {Andersøn} Ole Andersøn Schurtvedt. Til at anhøre for bem/el/te Vidner Var lovlig indstæfnte Den afdøde Johannes Andersøn Røslands Enche Dordi Christians Daatter, Dend afdødis Sønner Ole og Johannes, dend afdødis Svogere Thomas Christiansøn Hatten, Siur Zachariæsøn Sture, Albreth Eliæsøn ibid/em Mons Johannissøn Eicheland, Dend afdødis Broder Peder Andersøn Iiden.

De ind stæfnte Parter og Vidner mødte for Rætten til staaende Lovligen at være stæfnede. Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem samtlig giordt om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod det første Vidne

1. Christopher Olsøn Vigebøe aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde at Hand haver kiendt dend udi Søen Ved Schurtvedt død fundne Johannis Andersøn fuldkom/m/en udi 40 Aar talede med Ham Dagen for SchiertorsDag sidst afvigte fornam dend tiid iche andet end Hand io var Ved lige saa god forstand som Hand altiid haver været, siden spurgte Vidnet iche noget til dend af døde Johannes Andersøn før Hand blev fundet død udi Søen, da Vidnet *da Vidnet* Var med at slaae Een Kiste sam/m/e til Hans Legeme og tog Ham, Johannes Andersøn op af Søen

1735: 251b

Lagde Ham i bem/el/te Kiiste og satte Ham i det Nøst Hand endnu staaer, og da Hand blev optagen, hafde Han Een Hals Klud Sam/m/en om Hovet, veed ellers at Johannes Andersøn har levet skichelig her i verden, med alle Mennisker og med sin Hustroe, som Een ærlig mand søm/m/er og anstaaer;

2. Det andet Vidne Niels Knudsøn aflagde sin Eed efter Loven og Vandt: at Hand haver kiendt afg/aaen Johannes Andersøn Een Sex Aars tiid, da bem/el/te Johannes Andersøn altiid haver været Een skichelig Mand, Vidnet Ved og at bem/el/te Johannes Andersøn ungefæhr 4 uger for Mariee Bebudelses Dag sidst afvigte kom i Disput med nogle om Een tom Sæch og Een Sliibe Steen, som Hand at have taget blev beskyldt for, Men Johannis Andersøn blev ey over beviist den forseelse at have begaaet, hvor udover Johannes Andersøn siden Hand saaledis blev beskyldt stedse gich hen i Vanchel modighed, og paa-anchede stedse at Han saa uskyldig blev beskyldt, Hvad \ellers/ Johannes Andersøns levnet er angaaende, da siger Hand at Hand stedse har levet med Hans Hustroe i Samdrægtighed.

3. Det 3de Vidne Ole Nielsøn Rysland aflagde sin Eed og udsagde, at Hand Veed iche andet end Afg/aaen Johannes Andersøn io har levet og Var i sin Omgiengelse med alle, som Een skichelig Mand egner og sømmer. og levede udi Skichelighed med sin Hustroe.

4. Det 4de Vidne Britte Ols D/aa/tt/e/r nest forige Vidnes Hustroe vandt ved Eed efter Loven om Johannes Andersøn lige som Hendis Mand.

5. Det 5te Vidne Mons Larsøn Rysland udsagde ved Eed efter Loven at Hand haver kiendt afg/aaen Johannes Andersøn over Sexten Aar, og at Hand stedse leve(de) med sin Hustroe og Grander, som Een skichelig og ærlig Mand, Videre var hverchen dette Vidne eller nest forige iche bevidst.

6. Det 6 Vidne Britte Michels Daatter giorde sam/m/e forchlaring om Johannes Andersøn Ved Eed, som nest forige.

7. Det 7de Vidne

1735: 252

Peder Christensøn Schurtvedt vandt ved Eed at Han har kiendt afg/aaen Johannes Andersøn over 40 Aar, og i dend Tiid kand Hand sige at Johannes Andersøn altiid har været Een skichelig Mand, Videre Vidste det Vidne iche at giøre forchlaring om.

8. Det 8de Vidne Giorde forchlaring Ved Eed at han ungefæhr 4re Aar har kiendt afg/aaen Johannes Andersøn og dend Tiid haver hand Johannes Andersøn stedse Corportert sig, som skichelig hør og bør.

Der {nest} nest blev oplæst dend Siufns Forretning som blev giordt paa afg/aaen Johannis Andersøns Legome, Hvilchen Siufns Mændene Niels Valle og Hover Mælland efter Fogedens ordre d/en 15 Aprilis sidst afvigte hafde fuldført, Sam/m/e bem/el/te 2de Mænd Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven tilstode at have forrettet tillige med Lænds Manden Anders Tvedten saa ledis, som bem/el/te forretning indeholder og udviiser. lydende ord til andet, som følger vid: for:

Endelig blev Præstens Velærværdige Her/r Hans Mejers Attest for Rætten oplæst, sam/m/e er Datert Mangers Præste gaard d/en 17 April A/nn/o 1735 og befattet Som følger.

Dend afdøde{s} Johannes Andersøns Enche og Arvinger hafde iche noget Lovligt imod Vidnerne at indvende eller noget at frem føre, som Rætten kunde reflectere paa, Hvor fore af os Samtlig blev kiendt, som følger.

Vidnerne forchlarer iche at Johannes Andersøn, der er fundet død Ved Søen under Schurtvedt Land enten af Raserie eller af Tungsindighed haver Været obeulet, Da efterdi Hand er funden med Een Hvid Dug om Øynene og søgte afveye saa langt fra sin gaard, maa mand fastelig slutte at Hand haver med Villie saa ledis selv bundet

1735: 252b

For sine Øyne, paa det Han haver tæncht at døden iche skulde falde Ham saa haard eller forskrechelig, som ellers, Hvor for Vi iche kand skiønne Anderledis end at Hand med fri Villie sig selv haver nedstyrtet udi Søen.

Alt saa kiender Vi samtlig for Rætt, at Johannes Andersøns Legome til skrech og afskye for andre ey bør begravis udi Kirchen eller paa Kirche gaarden, og Hans hovet Lod Være forbrudt, som Loven pag/ina 926 Art/icul 21 Dicterer.
 
 
 
 

Anno 1735 d/en 17 Maij Blev efter Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts Befalings [Mand] Kaases Resolution af Dato 14 Januarij hujus Anni tegnet paa Velædle Her/r Commerce Assessoris Johan Lavsøns Reqvisition af 8de Ejus dem taget Besigtelse paa Herløe Kirche nærværende De der til af Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen /: der ey selv var til stæde, formedelst andet forfald som Hand Velædle Her/r Ass/esso/r Lausøn Ved skrivelse af Dato (ope rum) hafde givet til kiende :/ opnæfnte Lau Rætts Mænd, 1. Arne Nielsøn Refschaar, 2. Iver Nielsøn Hopland, 3. Niels Hansøn Siurdahl, 4. Michel Nielsøn Molleklef, 5. Anders Halsteensøn Hestnæs, og 6. Niels Michelsøn Volle, Sam/m/e Tiid Var Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Commerce Ass/esso/r Johan Lausøn Selv til stæde og af Dend Meenige Almue udi Herløe Sogn var til stæde Christopher Olsøn og Niels Knudsøn paa gaarden Vigebøe, Peder Christensøn og Ole Andersøn begge paa gaarden Schurtved, Gunder Olsøn, Knud Jonæsøn Schielanger, Lars Jacobsøn og Erich Michelsøn Ibidem, af gaardens Huusebøes opsiddere, Niels Jonsøn, Rasmus Olsøn og Villum Knudsøn; De opnæfnte Lau-Rætts Mænd ere af Hamers Præste gield og Mælands Sogn.

Her efter blev først op læst Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mand

1735: 253

Kaases Resolution tillige med Her/r Ass/esso/r Lousøns Reigning og Reqvisition Et efter andet saaledis lydende.

Der nest blev dend nærværende Almue tilspurgt om de noget imod Reigningen hafde at sige, der til De svarede: at De iche imod Reparationen hafde at sige, thi de vare Vel Vidende at Reparationen Virchelig Var skeed, og hvad der \er/ opført at skal være udgiven for Træværchet, Tiæren Kiørsel og Andet Var efter billighed og Som det ordinaire Koster, Men Hvad Materialier af Kalch og Steene angaaer kand de ey give noget fuldkom/m/en Svar efter som de fleste af Almuen her I Sognet ey Ved denne Forretning er nærværende, eller Vil disse faae som nu ere til stæde gierne betale lige det sam/m/e, som de fraværende af Almuen til kom/m/er at betale, Dog var denne nu her til stæde værende \Almue/ af De Tancher, at De ey burde betale Kalchen, som til Kirchens reparation var andvendt, ey heller Steenene, som til Kirchens Muur er bleven emplodet (Employere = bruke, anvende),

Velædle Ass/esso/r Johan Lausøn der haver været foraarsaget af Høy og Vel Ædle Her/r Admiral og Stifts Befalings [Mand] at begiere for indførte Resolution, i henseende Almuen ej i Mindelighed haver vildet efter leve forbem/el/te Resolution begierede denne forretning sluttet u-agtet dend Øvrige af Almuen /: som for 3de Ugers Tiid af Prædiche stolen Var advaret til i dag at møde, Hvilchet de faae af Almuen nu nærværende tilstod var skeed :/ ej var til stæde og at Omkostningerne, som paa denne besigtelsis forretning er anvendt, maatte Specificeris, at bem/el/te Omkostning tillige med det Andet Ved Fogeden paa Almuen kunde blive repartert, alt saa bliver her Omkostninger i følge Forordningen Specificert saaledis.

Sorenskriverens Reyse til stæden første Dags Fortæring 4 mrk

Dagens forretning 3 rd

1735: 253b

Fortæring paa Reysen fra stæden 4 mrk

Forretningens beskrivelse 4 mrk

Dens Forseyling 1 mrk 4 sk

Fogeden at opnæfne Mændene 1 rd

Lænds Manden 2 mrk

De Sex Lau Rætts Mænd 1 rd

Papier til denne forretning 1 mrk 8 sk

Skyds fra og til stæden. 6 Miile 1 rd 3 mrk

------------------------

Tilsam/m/en 9 rd 1 mrk 12 sk

Endelig begierede Her/r Ass/esso/r Lovsøn forretningen beskreven, som bevilget blev.
 
 
 
 

Anno 1735 d/en 8de Junij efter Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mand Kaases Resolution af Dato 21de Aprilis sidst afvigte udvirchet af Mad/a/me Anna Sophia S/a/l/ig Blumgrens blev holdet Extra Rætt{e} paa Gaarden Grytten nærværende De af Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Joen Hansøn Nerdahl, 2de Ole Rasmusøn Dahle, 3. Joen Hansøn Slengesolt, 4de Hans Hansøn Dahle, 5. Hans Joensøn Dahle, 6. Claus Hansøn Dahle, 7. Arne Rasmusøn Øvre ØstGulen, og 8de Jacob Olsøn Birchnæs,

Hvor da efter at Rætten var sadt udi dend Almægtige Guds og Vor Aller naadigste Konges Navn blev først oplæst Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mand Kaases Resolution egnet paa Mad/a/me Annæ Sophiæ S/a/l/ig/ Blumgrens Ydmyge Reqvisition, der lige ledis blev oplæst og er af følgende indhold. Der nest blev af Mons/ieu/r Johan Sommer paa Citantindens Mad/a/me Annæ Sophiæ S/a/l/ig/ Blumgrens producered Dend til i Dag ud tagne stæfning imod Her/r Matthias Stabel af Dato 29de Aprilis sidst [afvigt], Hvilchen ligeledis for Rætten blev oplæst Sam/m/e befatter I sig følgende.

Her/r Matthias Stabel var selv nærværende for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet.

Der efter blev op læst Et Kongl/ig Allernaadigste Rescript af Dato 7de Maij sidst afvigt, udstæd til Høy ædle og

1735: 254

Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Ulrich Kaas og Hans Høyærværdighed Her/r Bischop Oluf Borneman af indhold at Her/r Matthias Stabel maa nyde den af Ham Bøxlede og Hans Moder tillagde Enche Gaard Grytten, saa længe Hand, som Cappellan pro persona udi Evenvigs Præstegiæld forbliver, og afg/aaen Her/r Florentz Blomgreens Efter latte Enche at anviises Hender Enche Sæde udi dend Præste Encherne for Hen assignerede gaard *Fuschethun imod at Cappellan Her/r Matthias Stabel eller Hans Moder Aarlig betaler Skat og Landskyld af det over blevne Brug udi gaarden Grytthen, der skal beløbe mere end Hvad Hon nu, som anden Enche i Kaldet aller naadigst er bevilget. med Videre original Rescriptet om formelder, der indeholder følgende.

Endelig blev i Rætte lagd et Indlæg af Citantinden Mad/a/me Anna Sophia S/a/l/ig/ Blumgreens selv under skrevet af denne Dags Dato, Hvor ved Hon aller underdanigst under kaster sig for bem/el/te Rescript /: der Hende i gaar fra Høy ædle og Velbaarne Her/r Stifts Amtmand Kaas blev tilsendt :/ og siger at i følge forbem/el/te Kongl/ig aller naadigste Rescript maa det for denne gang der ved forblive.

Her/r Matthias Stabel lod ved sin Huustroes Broder Søn Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Møinichen til føre, det Hand reserverede sig sin Lovlige tiltale, saa vel for de i Reqvisitionen til Admiralen, som udi Stæfne maalet mod Ham brugte u-søm/m/elige expressioner og Beskyldninger, samt forbeholdt sig sin paa-anche for dend fornærmelse Hannem paa Hans Bøxlende Gaard Grythen er skeed, saa vel

1735: 254b

af Mad/a/me S/a/l/ig/ Blumgreens, som af Hans Velærværdighed Her/r Thomas Sommer, men dog paa det at Dom/m/eren tillige med alle Retskiønnende skulde see, det Hand iche tænchte at fortrøche Mad/a/me Blumgreens, og at Hand iche er Causa Litis, da vil Hand endnu, i hvor Liden føye Hand der til haver, saa vidt, som Mad/a/me Blumgreens angaaer til byde Hende Eenighed paa denne Maade, at Hun erchlærer sig Hendes forliig skal være stedse og iche, som udi Hendes Indlæg under denne Dags Dato for denne gang allene, der nest at Hun erchlærer sig uden Bekostning for Her/r Stabel for denne Proces med videre være sig hvad være kand af denne Sag Dependerende inden Een vis Tiid og der med snariste at bort føre sine Bygninger og Tøm/m/er, men i Vidrig fald at Hon ey Vild indgaae og røddig giøre Hans Bøxlende Gaard Grythen bliver dette Hans tilbud af ingen Værdie, men Hand reserverer sig alle reservanda, Hvilche Hand des uden mod Her/r Sommer haver forbeholden.

Mons/ieu/r Sommer paa Citantindens Vegne refererede sig til Hendes indgivne indlæg.

Hvor Ved Da Sagen efter dette i Dag frem lagde stæfning og indlæg, Samt Dend Kongl/ig Aller naadigste Rescript ophævis.
 
 

Blev holdet paa Gaarden Hesdahl A/nn/o 1735 d/en 14 Junij nærværende De af Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen opnæfnte Lau-Rætts Mænd. 1. Christopher Vigebøe, 2de Hans Fløgsand, 3. Johannes Frechau, 4. Ole Gaustad, 5. Brynnild Miotvedt, 6te Johannes MolleKlef, 7de Ole Neredahle, og 8de Ole Frechau,

Hvor da efter at Rætten var Lyst og sadt udi {Guds} Guds og Deris Konglige Maj/este/ts Navn frem stod

1735: 255

Citanten Halsteen Johanissøn boende her paa Gaarden Hestdahl og *i frem lagde i Rætten Een stæfning imod Jens Olsøn boende her paa Sam/m/e Gaard angaaende Marche Schield med Videre stæfningen indeholder, Som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er af følgende Indhold.

Hvilchet Kald og Varsel Diderich Andersøn boende paa Knappen og Helje Johansøn boende paa Espetvedt Ved Eed med oprachte fingre efter Loven afhiemlede at have lovlig med 14 Dages Varsel forkyndt saa Vel for Citato Jens Olsøn, som for De andre udi stæfningen navngivne.

Der nest frem stod Citantens Halsteen Johannissøns Contrapart Jens Olsøn givende til kiende at hand hafde ladet Contra stæfne Halsteen Johannissøn, fordi Hand, Halsteen, hafde slaget Høe baade om kring de nye og gamle Mercher, Der ere udi Marchen imellem Jens Olsøns og Halsteen Johannissøns Grund, her om at Vidne ere lige ledis indstæfnte Iver Hopland og Niels Volleu, der skal have hørt paa at Halsteen hafde bødet Jens Olsøn Høe til bage igien fordi Hand, Halsteen, hafde slaget paa Hans Jens Olsøns Grund,

Hvilchen Contra stæfning ligeledis Varsels Mændene fornæfnte Diderich Andersøn og Helje Espetvedt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede, at have forkyndt Halsteen Johannissøn og de 2de Vidner med mere end 14 dages Varsel.

Dernest blev alle indstæfnte Vidner frem kalde og Eeden for Dem af Lov bogen oplæst med formaning, de nu først skulde Vidne og udsige Deris Sandhed i denne Sag, saa ledis, som de, naar De paa Aastæden haver været og giordt Anviisning, agter med Een god Samvittighed Ved Eed at bekræfte: Hvor paa frem stod det første indstæfnte Vidne

1. Lænds Mand Anders Andersøn Tvedt og udsagde, at

1735: 255b

udi Høst sidst afvigte kom Citanten Halsteen Johansøn til Ham begierende at Hand tillige med Iver Hopland og Niels Vollou vilde følge med Citanten Halsteen Johannissøn til Hans gaard Hesdahl, Da De Samtlige fornæfnte Kom/m/e paa Hesdahls Bøe, Viiste Halsteen Dem Et Stæd, hvor Marche steenene hafde først staaen fra Gam/m/el Tiid af, dernest Viiste Halsteen Dem Hvor Marche steene-[ne] vare Hen fløttede, saa Viiste og Halsteen Sam/m/e Tiid nogle Andre Stæder, som Hand meente Marche steenene Vare reent bort tagne fra, Der efter fulgtis Halsteen med dette Vidne Lænds Mand Anders Tvedten, Iver Hopland og Niels Vollou til Contra Citanten Jens Olsøn Hesdahl og spurgte Halsteen da Jens Olsøn, om Hand hafde fløttet dend Marche Steen, som Halsteen fandt sig fornermet Ved, Der til Jens Olsøn svarede Ja: Jeg haver fløttet Steenen, og skal endnu fløtte dend længere til Een Tue, som Jens Olsøn Vidste Vidnet udi Halsteens Eng, Halsteen spurgte end ydermere Jens Olsøn, om Hand hafde optaget de Marche Steene, der var borte eller Hand Vidste noget der af? Jens Olsøn svarede: Jeg haver baade optaget Dem og skal end nu optage flere og kaste bort. Vidnet sagde at Hand her paa Vilde giøre Anviisning.

2. Det andet Vidne Niels Michelsøn Vollau udsagde, efter at Hand var formanet saa ledis at Vidne, som Hand, naar Vi kommer fra Aastæden, agter at be-Eedige, Udi Høst sidst afvigte kom Halsteen Johannissøn til Vidnet, begierende Vidnet vilde følges med Ham til Lænds Manden Anders Tvedten, Som Vidnet og giorde, der efter fulgtes Lænds Manden, Iver Hopland og dette Vidne med Halsteen til hans Bøe, paa bem/el/te Bøe Viiste Halsteen Dem, dend Steen som efter Citantens sigende var fløttet, og hvor Den tilforne hafde staaet, og var det imellem det Stæd Citanten sagde bem/el/te Steen stod tilforn, og {da} dend \da/ sam/m/e Tiid stod ungefæhr halv tredie

1735: 256

Alen, Citanten Halsteen Viiste enda 3de steene Som Hand sagde ligeledis vare optagne og bort baarede, der efter fulgte De alle Tre Halsteen til Jens Olsøn, Hvor da *Halsteeen spurgte Jens Olsøn, om Hand hafde fløttet *om vudne* (omvundne/omtalte) største Steen, Jens Olsøn svarede Ja: sagde end ydermere, at hand hafde taget fire andre Steene op og bort baaret, efter som de ey der stode til nytte, og Hand, Jens Olsøn holdt det iche at være mere Værd, end at tage Een Span (Spon?) op, dend Jens Olsøn og op tog og bort kastede, udbrød end med flere ord saa ledis lydende: Jeg Vil optage dend store Steen, som staaer Søer, og fløtte dend endnu længere Søer i Tuen, der er Hans gamle Merche; Vidnerne Vilde saa gaae bort, Men Jens Olsøn kaldede Dem tilbage, sigende Sig at Vilde tale med Dem, og følge med Dem Søer paa Bøen, bad Halsteen og følge med, Da De Kom/m/e paa Bøen Viiste Jens Olsøn Vidnerne og Citanten Halsteen, hvor ledis Jens Olsøn hafde fløttet Steenen, først fra og Hvor Hand Steenen igien hafde sadt, i lige maade Viiste Jens Olsøn Dem Tuen hvor Hand Vilde have Steenen skulde staae, sagde der hos, at Hand ey {før} skulde aflade før Hand fich Steenen paa for berørte Stæd, Halsteen sagde der imod til Jens Olsøn, ieg ere iche for nøyet med at Du fløtter dend hvor Du Vil, Jens Olsøn svarede Du kand giøre hvad Du vil, Jeg tager flere af de nye Steene op, som ere nedsatte, og Kaster bort, Du har slaget saa Vel Høe om merche Steenene, som ieg, Jens Olsøn sagde Videre til Halsteen, at Hand vilde have Vidnerne skulde sætte Mercher medens De vare paa Stæden, saa vilde Jens Olsøn give Halsteen sin Haand at De ey skulde ryches, saa længe De levede, Vidnerne raade Dem begge til Forliig, Men Halsteen sagde til Jens Olsøn: Du haver Selv tilstaaet at Du haver taget Marche Steene op, og lover end nu at tage flere op, Der for kand ieg det iche giøre, Her paa lovede Vidnet at giøre anviisning. Sam/m/e

1735: 256b

Tiid dette Vidne var paa Bøen, Gich Jens Olsøn med Vidnet nor for det merche, Hand haver giort forchlaring om, til et andet Merche, da sagde Jens Olsøn til Halsteen her haver Du slaget om kring, saa Vel som ieg, Der til Halsteen svarede; haver ieg slaget her om, saa haver ieg dog iche taget merche Steenene bort, som Du, Videre var dette Vidne iche bevidst.

3. Det 3die Vidne Iver Hopland blev og advaret at sige Sandhed, saaledis som Hand naar Vi har været paa Aastæden Ved Eed agter at bekræfte, der paa Hand Ord til andet Vandt lige som nest forige Vidne Niels Michelsøn Vollou, undtagen dette Vidne sagde at Jens Olsøn ey strax Vilde følge med Vidnerne og Halsteen ud paa Bøen, Videre var dette Vidne iche bevidst, men Sagde at kunde giøre Anviisning paa det der bør anviisis.

4. Det Fierde Vidne Anders Bastesøn Røesetter blev lige ledis formaned om at sige Sandhed og Vagte Sig for Meen-Eed, der nest udsagde Hand at Aar 1732 i Slottens Tiid kom Citanten Halsteen til Vidnet med begiering Vidnet Vilde gaae med Ham paa sin Bøe, da Vidnet der kom, var Jens Olsøn og til stæde, Hvor da Halsteen Viiste Vidnet baade hvor dend omtvistede Steen stod og hvor dend var optagen, paa sam/m/e Stæd bem/el/te Steen var optagen laae En Torv, som Var op skaaren af ded \stæd/, hvor Stenen igien var nedsat, Stæden hvor steenen Var fra \der/ dend stod og igien needsat var ungefæhr Een Fods længde, men Hvem der hafde fløttet Steenen Veed dette Vidne [ey?]. Videre er dette Vidne iche bevidst. Sagde ellers at kunde giøre Anviisning paa om vudne Stæd og Steen.

5. Det 5te Vidne Hans Andersøn Hesdahl blev og formanet om at Vagte sig for Meen Eed udsagde først ord til andet, som nest forige Vidne Anders Bastesøn Røesætter, Der nest forchlarede Hand, at nogle dage der efter kom Halsteen til Vidnet bedende Hand vilde kom/m/e ned paa Bøen, der Vidnet kom paa Bøen, Var Jens Olsøn der og til stæde, da begyndte De at maale {fra} med Et Snøre fra de gamle merche

1735: 257

Øst ved Lien til Væst imod Giæret, der paa bleve Steene nedsatte {Steene} efter Snøret og de gamle Steene, fra dette om vudne Stæd Gich De Søer paa Bøen til et andet Merche, og begyndte saa Ved De gamle Steene at snøre Merchet Øst og Vest saa langt det merche varede eller rechte efter de gamle Steene, Da Viistes der fra dend Steen, der stod nest i Øster, at merchet Ville gaae paa Hæestenes Eng udi Kraag, men naar \de/ Snøret skulle gaae beent efter de Gamle Steene, Vidnet medst haver taget Kiende Tegn paa, da Viistes merchet at skulle gaae i dend nordeste Kille, efter dette maal med snøret var Jens Olsøn iche fornøyet af Aarsag Hand meente der gich for meget fra Han af Grunden, der paa satte Vidnet tillige med Lænds Manden Anders Tveten, Anders Røesetter, Hover Mæhland, Jens Olsøn og Citanten Halsteen sig een liden Stund need, eller Dvælede, saa Sagde Jens Olsøn Kom/m/e, Kom/m/e og gich need til dend Kraag, der var i Merchet, gav saa sin tilladelse til at dend {stad} Steen, som stod i Kraag, maatte fløttes lige ud i linie efter Snøret og de andre 2de gamle Steene; Endelig ginge De til det 3die merche nor vest paa Bøen nermest ved gaarden Hesdahls Huuser, begyndte der ligeledis at snøre, da gich der Et lidet støche efter Jens Olsøns og Halsteens eget sigende af Halsteens Grund til Jens Olsøn; Videre Veed Vidnet iche at erindre Sig, men sagde at kand giøre Anviisning paa det hand haver forchlaret.

Lænds Manden Anders Tvedten og Anders Røesætter Sagde at de ere og vidende om alt dett Hans Andersøn haver udsagt her for Rætten kand giøre Anviisning paa det sam/m/e, og be-Eedige, naaer skee skal.

Hvor efter forføyede Vi os til Aastæden at tage alting i Øyesiufn og lade Vidnerne giøre Anviisning.

1735: 257b

Efter at Aastæderne Vare tagen udi besigtelse og ald ting befandtis saaledis, som Vidnerne hafde forchlaret, blev efter afmaaling med Een Snor sadt Steene ned Søer paa grunden eller Bøen, der nest paa Midstøchet af Gaarden og Endelig paa Halv-Teyen, Hvor med begge Parter Vare fornøyede nemlig \Contra/ Citanten Jens Olsøn og Citanten Halsteen Johannissøn, og Der paa gave Hver andre Deris Hænder Lovende her efter at Leve fredelige Skichelige, og Samdrægtige, som Ærlige og Christelige Grander egner og anstaaer, tilstaaende der hos at Hvilchen af Dem nemlig Halsteen eller Jens Olsøn, som først bryder dette forlig skal betale foruden Anden Vilchorlig Straf til Kongen 10 Laad Sølv og skal saa hvad der \er/ talt imellem Jens Olsøn og Halsteen af Vrede eller Hastighed iche kom/m/e nogen af Dem paa Deris Ærlige navn og Rygte til Ringeste forklæynelse, Men Være som utalt dødte og magtisløse.

Der nest Specificeris Omkostningerne efter Forordningen.

Sorenskriveren for sin Reyse til Stæden til fortæring 4 mrk

Dagens forretning 2 rd

Fortæring fra Stæden 4 mrk

Skyds for Sorenskriveren fra og til Aasteeden 1 rd

Stæfnings og forseylings Penge 2de gange 1 rd 4 mrk 8 sk

Vidner og Contra parter at stæfne 4 mrk

Lau-Rætt Mændene for Deris Umage og Travallie 1 rd 4 mrk

Fogeden at opnæfne Mændene 1 rd

------------------------

9 rd 2 mrk 8 sk

Sam/m/e Nii Rixdaler 2 mrk og 8 sk tilfindes Jens Olsøn at betale \til Halsteen/ alt inden 15 Dage under nam og execution, efter som Jens Olsøn Selv haver givet Aarsag til denne Proces, Dernest Confirmeris Det af Halsteen Johansøn og Jens Olsøn indgaaede Forliig udi alle sine ord og puncter, og er saa denne Sag ophævet.

1735: 258
 
 

Dend 19 Julij A/nn/o 1735 blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting paa Ting Stædet Eide for Echanger Skibreds Almue nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds Manden Magne Eseim De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts-Mænd 1. Ole Eilufsøn Otterstad, 2. Erich Børesøn Otterstad, 3. Johannes Olsøn Otterstad, 4. Anders Nielsøn Eide, 5. Christen Siursøn Eide, 6. Ole Olsøn Yttre Eide, 7. for Simon Eilufsøn Numedal Anders Andersøn Totland, 8. for Rasmus Siursøn Øfre Herland Ole Johannisøn Toft med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn, alle til Lydighed og Skichelighed formanede, blev først Ting lyst

Deris Kongelig Maj/este/ts aller naadigste Placat: Angaaende Toldens forhøyelse paa Tox og andet raffineret Siucher samt Sirupen, som fra fremmede Stæder til Begge Rigerne indføris, og at alle Rættens Betienter u-Vægerligen skulle gaae Interessenterne udi De i Dend Kongl/ig Residentz Stad Kiøbenhaum Værende Siucher Rafinaderier til Haande udi alt hvis De til Deris Assistence maatte behøve og Der om Corresponderer, naar Siucher eller Sirup ey fra Kiøbenhauns Raffinaderier; men anden Stæds fra indføris, da skal der for hver pund Siucher i stæden for 5 sk betalis 15 skilling Species, og for 100 p/und Sirup i stæden for 5 mrk skal betalis 15 mrk Species Datert Friderichsberg Slot d/en 25 April 1735.

Som Formyndere for Johannes Knudsøns til faldne Arv efter sin Faders Fader afg/aaen Ole Knudsøn Sætre lod Her for Rætten opbyde bem/el/te Johannes Knudsøns Arv beløbende udi Reede Penge til dend Summa 14 Rixdr 2 mrk og 13 skilling, siger Fiorten Rixdaler To March og Tretten skilling Danske, Da om nogen skulde Være sindet sam/m/e Capital paa Rente at Antage og Laane, kand De sig hos Dennem indfinde paa Deris paa boende Gaarder, hvor

1735: 258b

For berørte Capital 14 Rd 2 mrk 13 skilling Danske staaer parat \for Dem/ som bem/el/te Capital imod til stræchelig forsichring og Lovlig Rente Vil Laane.

Schiøde udgivet af S/igneu/r Abraham Norman til Lars Erichsøn Neraas paa Padøen. Datert Bergen d/en 18 Maij A/nn/o 1735.

Schiøde udgivet af Stephen Nielsøn Hanistvedt, Lars Nielsøn Echanger og Lars Rasmusøn Lechnæs paa 18ten Marcher Smør og Nii kander [Malt] til Anders Olsøn Byseim udi gaarden Røe datert Eide Ting stæd for Echanger Skibred d/en 19 Julij A/nn/o 1735.

Der nest blev 3de gange lydeligen paa raabt om nogen til denne Rætt hafde indstæfnt Sager, Men som ingen Sig indfandt, Blev denne Termins restantzer oplæst og af Rætten til staaet, des Aarsag forseylede - og Rætten der efter op hævet.
 
 

Dend 20 Julij A/nn/o 1735 blev holdet Sommer Skatte og Sage Ting for Hossanger Skibreds Almue paa Ting stædet Hoshofde nærværende Bøyde Lænds-Manden Niels Hannistvedt De Eedsvorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd 1. Ole Arnesøn Miøes, 2. Ole Nielsøn Miøes, 3. Jørgen Nielsøn Østhuus, 4. Johannes Knudsøn Tvedt, 5. udi Seuri Nore Møchings stæd var Magne Olsøn Nedre Kleppe, 6. Niels Olsøn Svennem, 7. Niels Olsøn Hole, og 8de Aamund Ellingsøn Østhuus med mere Ting søgende Almue

Og var da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts høye navn og alle til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyst

Deris Kongelig Maj/este/ts Allernaadigste Placat som i gaard paa Fol/io 258 findes Extrahert.

Bøxel Sæddel udgiven af Joen Fielschaalnæs til Rasmus Olsøn paa To pund Smør udi Gaarden Gielvigen. Datert <L:> Hoshofde d/en 20de Julij A/nn/o 1735.

Schiøde udgiven af Ole Nielsøn Miøes og Aschild Joensøn Heldahl paa Kari Halvors Daatters Vegne til Niels Olsøn

1735: 259

Svennem paa 14 Marcher Smør og 8te Kander Malt udi gaarden Søre Byseim efter bem/el/te Skiødes indhold. Datert Hoshofde d/en 20 Julij A/nn/o 1735.

Dend 21 Julij blev Rætten igien sadt og som ingen Sager kom frem, blev for Rætten Denne Termins Restantze op læste og forseylede, der efter Rætten op hævet.
 
 

Dend 22 Julij A/nn/o 1735 blev holdet Sommer Skatte og Sage Ting paa gaarden Vallestrand for Mielde Schibreds Almue Nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds-Manden Johannes Ascheland De Eedsvorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd 1. Brynild Mit Mielde, 2. Ole Olsøn *Valte (Vatle), 3. Mons Nielsøn Søre-Ascheland, 4. Johannes Nielsøn Ascheland, 5. Anders Johansøn Sundland, 6. Torsten Jensøn Vatle, 7. Ole Jensøn Vatle, og 8de Anders Olsøn Aaseim med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var sadt udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og Vedkom/m/ende til Lydighed og Ærbødighed Rætten at beviise formanede blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Placat som paa Fol/io 258 findes extrahert. der nest et

1. Schiøde udgivet af Arne Andersøn Schipli paa Een halv Løb Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Schierping til Her/r Gert Gelmuyden Datert Hougs Præste gaard d/en 17 Martij A/nn/o 1735.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Ole Grimstad paa Atten Marcher Smør og Aatte Kander Malt til Halvor Johansøn Datert Vallestrand d/en 22 Julij A/nn/o 1735.

3. Odels Afstaaelse Brev paa dend odels Rætt Lænds Mand Johannes Ascheland haver til Sin Søsters Arve part /: navnlig Malene Johannis Daatter Helle :/ udi Gaarden Øvste Mielde efter Hans S/a/l/ig/ Fader. Datert Ascheland d/en 14 Julij A/nn/o 1735.

Obligation udgiven af Klocheren \Jørgen Acherberge/ til Hougs {vige} Præstegield paa Capital 60 Rixdr grov Courent Myndt, hvor for Hand til Sorenskriver Tønder haver pandt sat sit Huus staaende i Haus vogen (viigen?) med andre Hans nem-

1735: 259b

[lig] Jørgen Acherbergs udi bem/el/te obligation Specificerede Løsøre for bem/el/te Capital 60 Rd.

Dend 23 Julij blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Schiøde udgiven af Aschild Larsøn Daltvedt til Michel Joensøn paa Sex Marcher Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Daltvedt. Datert Vallestrand d/en 22 Julij A/nn/o 1735.

Mons/ieu/r Zacharias Fæster lod Ved Lænds Manden Johannes Ascheland producere et Skriftlig Stæfne maal imod Klocheren udi Haugs Præste gield S/igneu/r Jørgen Acherberg af Dato Bergen dend 4de Julij A/nn/o 1735 Som for Rætten Lydeligen blev oplæst og er angaaende Gaarden Hundham/m/er Mielde Kirche tilhørende som S/igneu/r Acherberg skal paa staae at {skal} bør følge og til kom/m/e Ham, af bem/el/te gaard at nyde Rættigheden og Herligheden med Videre original Stæfningen inde holder. end yder mere Vare ind varslede De 2de Opsiddere paa gaarden Hundhammer Gutorm Larsøn og Fabian Nielsøn Deris Landskylds Bøger i Rætten at anviise.

S/igneu/r Jørgen Achenberg og de 2de Opsiddere, Gutorm Larsøn samt Fabian Nielsøn mødte for Rætten til staaende Lovligen til Denne Rætt at være varslede.

Der nest blev af Lænds Manden Johannes Ascheland i Rætte lagt paa Citantens Vegne Et Indlæg, af Dato 20 Julij som for Rætten lydeligen blev op læst tillige med Et Kongl/ig Aller naadigst given Schiøde (til) Her/r Justitz Raad Christian Krag paa Kircherne i Haugs Præste gield af Dato Friderichsberg d/en 7de Augusti A/nn/o 1724 og Et Schiøde udgivet af Frue Justitz Raad Krag til Citanten Fæster paa bem/el/te Kircher af Dato 15 Martij A/nn/o 1734.

Dend indstæfnte Klocher Jørgen Acherberg mødte Selv som før er meldt og til stod at have oppe baaret Landskyld og 3die Tage af De 2de Her for Rætten mødende Opsiddere Gutorm Larsøn og Fabian Nielsøn siden hand blev Klocher til Haugs Præste gield, Hvilchet og forbem/el/te 2de Opsiddere til stode sig saaledis at

1735: 260

Forholde; Der efter begierede Mons/ieu/r Jørgen Acherberg Copie af Citantens producerte Indlæg og de 2de Skiøder samt Anstand udi Sagen at svare til neste Ting. som Rætten Ham bevilgede, Hvor Ved Sagen da beroer til bemeldte Tiid.

Efter som Ved 3de ganges lydelig paaraab ingen indfandt sig med Sager flere for Rætten, blev denne Termins Restantzer Lydeligen op læst uden ringeste indsigelse, der paa Rætten ophævet.
 
 

Dend 25 Julij A/nn/o 1735 blev holdet Sommer Skatte og Sage Ting for Arne Schibreds Almue paa gaarden Yttre Arne nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds Manden Peder Arnetvedt, De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. udi Jørgen Jordahls Stæd{s} Var Magne Iversøn Bruraas, 2. Niels Rasmusøn Espeli, 3. Halsteen Olsøn Bouge, 4. Johannes Mogensøn Setterdahl, 5. Tørres Bastesøn Refschre, 6. Mogens Johannissøn Lie, 7. Ole Magnesøn Hetlebache og 8de Thomas Andersøn Hane. med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed samt Ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst

Deris Kongelig Maj/este/ts Aller naadigste Placat som paa Fol/io 258 findes extrahert der nest

1. Schiøde udgivet af Anders Blindem og Ole Bastiansøn til Østen Steffensøn paa Een Part udi Gaarden Selvig Datert Bergen 18 Junij A/nn/o 1735.

2. Magni Schiøttes Kongl/ig Maj/este/ts Commerce Raads Hans udgivne Obligation af Dato 13 Julij A/nn/o 1726 udi Bergen til Her/r Niels Iversøn Leganger hvor for er pandt sadt, *hvor for er pandtsat,* gaardene Rødland af skyld 1 Løb Smør og 1 tønde Malt, samt gaarden Maarvigen, ligeledis af skyld 1 Løb Smør og 1 Tønde Malt for Capital To hundrede Rixdr Courent.

1735: 260b

3. Ditos udgivne Obligation til Her/r Gelmuyden eller Her/r Gert Gelmuyden, Hvor for er pandsat Gaarden Aastvedt Skyldende Aarlig 1 Løb Smør og 1 Tønde Malt, Sam/m/e Obligation er datert \Bergen/ d/en 6 Julij A/nn/o 1735 og lydende paa Capital 250 Rixdr.

4. Ludvig Rasmusøns udgifne Obligation til Gunder Fæsser datert Bergen d/en 23de Martij A/nn/o 1735 Hvor Ved er Pandsat Debitoris Reeberbane udi Store Sandvigen Bane Vey, med tilhørende Vaan huus, Spinde bor, thiere og Brøgger huus, Inventarium bestaaende imellem S/a/l/ig/ Claus Villumsøns Huus paa den Søndre side og Anna Bucholz Huus paa den Nordre side, tillige med Et Andet Huus imellem Rachel Vonsches (Vorsches) huus paa dend Syndre og Elling Ellingsøns Huus paa dend Nordre siide tillige med et i fiæren Staaende Nøst med Panner bedæchet for Capital 200 Rd.

5. Odels Løsnings Rætt til Gaardene Veaae, Bocchesteen, Kaasta, Helle, Stanghelle og Vaxdahl lod Velærværdige Her Verdige Her/r Jens Mariager, Commerce Raad Lyder Schultz og Johan Garman læse, Datert Bergen d/en 20 Julij A/nn/o 1735.

6. Mage Schifte Brev udgivet af Mad/a/me Magdalena S/a/l/ig/ De Fines til Ludvig Lem paa Hendis for hen tilhørende Part udi Gaarden Breedsteen skyldende Aarlig 12 merker Smør og 2 ½ Mæle Malt imod Lem tilhørende Part nemlig ½ Løb Smør i Gaarden Lofaas paa Lindaas Schibred, Datert Frosetter d/en 13 Junij A/nn/o 1735.

7. Eschild Lohmans begiering til Her/r Stadshauptmand Knud Gelmuyden med der paa bem/el/te Gelmuydens paa tegnede svar og Mad/a/me Johannæ Adlusiæ S/a/l/ig/ Kønings ligeledis paa tegnede Tilsagn af Dato 13 Aprilis 1735 Angaaende Zalhuus.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Zacharias Fæster til Anders Nielsøn Helle paa Een Part udi Een Brudvigs Kirche tilhørende Kirche Teig kaldet beliggende imellem

1735: 261

Gaarden Olsnæs paa dend Syndre og Fougstad paa dend Nordre siide, for saa Vidt Høe Slætten og Smale Beitene Angaaer, men ey med Skoven sig uden Eyerens Tilladelse at befatte, Hvor fore Anders Nielsøn betaler dend Accorderede Leye Aarlig med 1 Rixdaler, Hvilchen Fæster, saa Vel som Bøxelen reserveris i frem tiiden at for høye eller formindske, Datert Hops gaard d/en 11 Maij 1735. Her Ved fulgte Een revers ey af nogen under skreven.

9. AfKald udgivet af Ole Knudsøn Eicheland og Mons Johannissøn paa gaarden Schaar til Jacob Johannissøn Sætre for dend arve part Dem kunde tilkom/m/e efter S/a/l/ig/ Britthe Johannis Daatter. Datert Yttre Arne dend 25 Julij A/nn/o 1735.

Dend 26 Julij nest efter blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd, der nest blev publicert et

10. Schiøde udgivet af Anders Blindem og Ole Bastiansøn til Halsteen Stephensøn paa Een Part udi gaarden Øvre Selvig. Datert Bergen d/en 18 Julij A/nn/o 1735.

Een Obligation udgiven af Samson Ellingsøn til Gunder Fæsser paa 53 Rixdaler blev levert i Rætten til at publiceris, Men, efter som dend burde været skrevet paa dend Sort Stemplet Papier, som Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning om stemplet Papier siger, efter Høyst bem/el/te Forordnings første Classe Angaaende Pandte Obligationer, og den var skrevet paa Stemplet Papier efter Høyst bem/el/te Forordnings Anden Classe, torde Rætten iche under staae sig tvert imod Dend Kongl/ig Forord/ning/ bem/el/te Obligation at publicere, Hvor for Deris Kongl/ig Maj/este/t og andre reserveris Deris Rætt efter Aller høyst forn/efn/te Papiers Forordning.

Einer Monsøn hafde ladet indstæfne Niels Nielsøn Værende hos sin Fader paa gaarden Helle Vidner at anhøre angaaende over fald paa Kirche baaden fra Stamnes Kirche og siden paa Landet, da Citanten kom fra Stamnæs Kirche Søndagen

1735: 261b

Efter Hellig Trefoldigheds Søndag, og efter Vidnernes udsigende Dom at liide saa Vel for bem/el/te Overfald, som Hellig Brøde tillige med at erstatte Denne for aarsagede Processis Omkostning,

Hvilchet Kald og Varsel Skafferne Thomas Seim og Thomas Andersøn Hane Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have fo[r]kyndt for Niels Nielsøn i gaard 14 Dage paa Gaarden Helle og talede med Ham Selv,

Dend indstæfnte Niels Nielsøn mødte Selv for Rætten og tilstod Lovlig at være stæfnet;

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at Vagte sig for meen-Eed, frem stod saa det første Vidne

Siri Johans Daatter tiennende paa Helle hos Mons Monsøn.

Men før Sagen Ved Vidnerne blev her for Rætten \blev/ oplyst, tilbød Dend indstæfnte Niels Nielsøn at Hand udi Mindelighed Vilde afsone sin Forseelse, til bydende der hos strax at Vilde betale til afsoning 24 Rd og bød Citanten Einer Monsøn om Forladelse, efter Adskillige intersessioner af Almuen lod Citanten sig der med fornøye og Rætten i følge Loven sam/m/e Niels Nielsøns afsoning Consenterede, Med Condition at dersom Niels Nielsøn nogen tiid i Ringeste Maade gav andleedning til Klam/m/erie eller forøvede nogen insolentze imod Einer Monsøn, da skulde denne nu paa stæfnte Sag staae Niels Nielsøn Aaben for, og denne *afsogning og forliig i slig til fælde anseeis som u-giort, {og} u-skreven og iche Være af ringeste Kraft til Niels Nielsøns Befrielse, Hvor paa Einer Monsøn og Niels Nielsøn gave Hin andens Hænder, og bleve saa ledis her for Rætten forliigte, sam/m/e

1735: 262

Forliig bliver her ved i alle ord og puncter Confirmert af Rætten Med Formaning til Niels Nielsøn at Hand ind/en Sex Uger betaler de til budne Fire Tiuve Rixdr, Hvor af Citanten {Mons Olsøn} Einer Monsøn nyder Hvad Ham til kom/m/er og Deris Maj/este/ts det Øvrige. Ellers staaer Sagen Niels Aaben Ved stefning.

Udi Johannes Monsøn Sætre Dahls Stæd der vandt (som forklarte) blev tagen Michel Monsøn Songstad.

Opsiderne paa gaarden Vaxdahl nemlig Mons Monsøn, Ole Erichsøn, Mons Nielsøn, Lars Monsøn og Ørian Michelsøn indfandt sig for Rætten begierende at Deris nu Her for Rætten uden stæfne maal mødende Vidner Sergiant Lars Larsøn Houe, og Johannes Monsøn Sætredahl Ved Eed maatte udsige, Hvad dem er vidende angaaende Gaarden Vaxdahls \Broes/ Brøstfældighed,

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at Vagte Sig for Meen-Eed, Hvor paa frem stode uden Stæfne maal

Sergiant Lars Larsøn Houe staaende under Her/r Obriste Schlaenbusches Regiment Ved Liv-Compagniet og Johannes Monsøn Sætre\dahl/ af-lagde Deris Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: {at} Dem er meget Vel bevidst, at gaarden Vaxdahls Broe er nogle og 30 Alen Lang, nu gandske forraadnet og udi saa slet Tilstand, at der som bem/el/te Broe iche udi \Tiide/ bliver repareret, maa Gaarden Vaxdal gandske blive ruineret og øde Thi Broen maa nødvendig holdes Ved Lige formedelst Vaxdahls Indbøe ligger paa dend Een[e] Siide af Broen og Dens udmarch tillige med dens liden Skov paa dend Anden siide, derfor Opsiddernes Qvæg daglig maa Der over Drives, og naar der skal hentes Skov til Opsiddernes Huus fornødenhed skal det ligeledis der over føris, Vidnerne ere og Vidende, at Tvende Gange er bem/el/te Vaxdahls Broe Ved Elve brudt

1735: 262b

Bleven ødelagt, og Een gang formedelst Dens Brødst fældighed faldt Een Soldat af Liv Compagniet med Hæst ned igiennem Broen, Som {sam/m/e Tiid} af Elven blev strax bort Tagen, Vidnerne Veed og fuld Vel: at udi dend liden Skov, som ligger til Vaxdahl findes iche saa danne Træer som til Vaxdahls Broes reparation reqvireris, og over Vaxdahls Elv er det umuelig nogen kand Vaade,

Dend Øvrige meenige nerværende Almue tilstode Eenstemmende disse 2de Vidners Deposition uden ringeste forandring.

Her \efter/ begierede Vaxdahls Opsiddere Tings Vidne, som Rætten Dem bevilgede.

Der nest blev 3de gange lydeligen raabt om nogen hafde flere Sager indstæfnt, Men Som ingen sig indfandt blev Denne Termins Restantzer op læst, og saasom ingen indsigelse der imod blev giordt, af Rætten forseylet, der paa Rætten ophævet.
 
 

Dend 29 Julij A/nn/o 1735 blev holdet Som/m/er Skatte og Sage-Tinget udi Schierjehaun med Gulens Schibreds Almue nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd 1. Joen Hansøn Nerdahl, 2. Ole Rasmusøn Dahle, 3. J[o]han Hansøn Slengesot, 4. Hans Hansøn Dahle, 5. Hans Joensøn Dahle, 6. Claus Hansøn Dahle, 7. Arne Rasmusøn Øvre Øst-Gulen og 8de Jacob Olsøn Birchnæs tillige med Bøyde Læns Manden Peter Henrichsbøe med mere Ting søgende Almue

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed og ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Placat, som paa pag/ina 258 findes extrahert,

Deris Kongl/ig Maj/estets Aller naadigste Forordning om Sabbathens og andre Helligdages til børlige Hellig holdelse og den hid indtil der ved forbeløbne Misbrugs afskaffelse datert Friderichsbergs Slot d/en 12 Martij 1735.

Og Stifts befalings mandens placat, som paa fol/io 230 findes anført.

1735: 263
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Abel Lem S/a/l/ig/ Rectors á Mønichens til Peder Jonsøn paa 18 Marcher Smør udi *gaardens Nesse, som Hans Sviger Fader Peder Nesse for Ham opsagt haver af sit Bøxlede Brug. Datert Tvedten d/en 28de Julij 1735. Her ved fulgte Læylændingens revers ey under skreven af Ham.

Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Borneman paa Her/r Consistorial-Raad Edvard Londemans Vegne udi Hans fraværelse til Peder Erichsøn Folleboe paa Een halv Løb Smør udi gaarden Nedre Øst-Gulen Bergens Lectorat benaadet. Datert Bergens Bispe gaard d/en 22de April A/nn/o 1735. her ved fulgte Læylændingens Revers, men ey af Ham under tegnet.

Dend 30 Julij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Møinichen mødte paa Her/r Matthias Stabels Vegne producerende Een Fulmagt til Ham indgiven af bem/el/te Stabel datert Bergen d/en 23 Maij A/nn/o 1735 som for Rætten lydelig blev oplæst, sam/m/e var belagt med stemplet Papir af Nno 20, Der nest frem-lagde Mons/ieu/r Møinichen paa Her/r Stabels Vegne Een skriftlig Stæfning datert Bergen d/en 4 Julij sidst afvigte, Hvor ved Her/r Thomas Sommer og Mad/a/me Anna Sophia S/a/l/ig/ Blumgreens Vare indvarslede til dette Ting angaaende Een *udpindings Forretning der skal være passert paa gaarden Gryten med videre original stæfningen indeholder,

Hvilchet kald og varsel Lænds Mand Peder Henrichsbøe og Hans Underthune Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Velærværdige Her/r Thomas Sommer, Mad/a/me Anna Sophia Blumgreens, Joseph Vestervig, Sven Vichaae, Jens Øst Gulen og Lars Øst-Gulen, og stæfningen forchlarede bem/el/te Varsels Mænd at have lydeligen op læst for bem/el/te

1735: 263b

Samtlig indstæfnte for 14 Dages Tiid siden. Der nest producerede Mons/ieu/r Jens Møinichs Mad/a/me Stabels Original udgiven Bøxel Sæddel til Her/r Matthias Stabel paa Gaarden Grytthen af Aarlig Landskyld Fire pund Smør Datert d/en 16 Julij A/nn/o 1726 og publicert d/en 14 Octobris sam/m/e Aar, ligeledis indleverede Hand Her/r Matthias Stabels Skriftlige protest af 15de Martij A/nn/o 1735 til Velærværdige Her/r Thomas Sommer og Mad/a/me Blumgreens, Hvilchen fandtes paategnet at være Lovlig anviist og forkyndt d/en 17 Martij nest efter, Hvilche Hand begierede udi Acten tilført, der nest begierede Laudag fore alle indstæfnte, Hvor af ingen mødte Ved Sagens paaraab, bem/el/te Protest og Bøxel Sæddel blev for Rætten lydeligen oplæst.

Efter som Velærværdige Her/r Thomas Sommer, Mad/a/me Anna Sophia S/a/l/ig/ Blumgreens, Joseph Vestervig, Sven Vichaae, Jens Øst-Gulen og Lasse Øst-Gulen Ved Sagens paa raab ey mødte, saa foreleggis De samtlige indstæfnte at møde til nest holdende Høst-Ting.

Velærværdige Her/r Thomas Sommers udgivne Obligation til Velædle og Høyerværdige Her/r Consistorial Assessor og Stifts Proust Peter Matthias Tanche datert Evenvigs Præste gaard d/en 9 Junij A/nn/o 1735 paa Capital 250 Rd.

Og som ingen til dette Ting hafde flere Sager ind stæfnt, Blev denne Termins Restantzer for Rætten lydeligen op læste, Hvor imod ey nogen giorde ind *vendig, des aarsag forseylet af Lau-Rættes Mændene og Rætten der paa ophævet.

1735: 264
 
 

Dend 1 Augusti A/nn/o 1735 blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting udi Kielstrømmen med Lindaas Schibreds Almue, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas *Jesøn, Bøygde Lænds Manden Michel Berraas De Eed svorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd 1. Niels Rasmusøn Qvalvaagen, 2. Jacob Knudsøn Qvalvaagen, 3. Jan Jacobsøn Træland, 4de Aamun Nielsøn Lillehofde, 5. Halvor Iversøn Nedre Schaaden, 6. Iver Aamunsøn Maraas, 7. Gudmun Iversøn Indre Lyren, og 8de Gudmon Andersøn Hopland med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyste - først De Kongl/ige Befalinger og Placat som paa fol/io 262 findes Mentionerte, der nest

1. Schiøde udgivet af Anders Tvedt og Erich Knudsøn Tofte til Mons Ørjansøn Vaxdahl og Hans Arvinger paa Tolv Marcher Smør og Tiuve Kander Malt. Datert Øvre Tvedt d/en 16 April A/nn/o 1735 - udi gaarden Øvre Tvedt.

2. Obligation udgiven af Mad/a/me Johanna Adelusia S/a/l/ig/ Envold Kønings paa 60 Rixdr Hvor for er *er pandt sadt Een deel Creatur til Her/r Stadts Hauptmand, som er paa gaarden VedeField, efter obligationens videre udviis, datert Bergen d/en 13 Julij A/nn/o 1735.

3. Ludvig Lems Mage skifte brev udgivet til Mad/a/me S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines paa gaarden Lofaas af Aarlig Landskyld Leye Een halv Løb Smør Datert Frøsetter d/en 13 Junij A/nn/o 1735.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Giertrud S/a/l/ig/ Dancert Dancertsøns til Gudmun Jensøn paa 1 Pund og Sex Marcher Smør af Gaarden Qvalvaagen. Datert Bergen d/en 5 Octobr/is A/nn/o 1734. Her ved fulgte Leylændingens Revers af lige Dato.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Frue Anna Christina S/a/l/ig/ Bischop Marcus Mullers til Jacob Hunven og Arne Olsøn paa Een Jorde part udi gaarden Brudvold skyldende Aarlig To Pund og Sex Marcher Smør Datert Bergen d/en 9 Julij 1735 - er Protocollert.

Den 2den Augusti blev Rætten igien sadt med de Siuv Mænd der var i gaar indskrevne men udi Niels Qvalvogs stæd var Jacob Jacobsøn Førland.

1735: 264b
 
 

Velædle Her/r Capitain Ulrich Grove hafde ladet indstæfne Niels Rasmusøn Qvalvogen angaaende ulovlig Oster fangst paa Citantens til bøxlede Jorde part Qvalvaags Næsset, der om at vidne ere indstæfnt Berge Rasmusøn Haugs Myhre og Fuse Nielsøn Træland, saa og for denne forvolde Processes Omkostning at nyde af bem/el/te Niels Qvalvaagen.

Dend indstæfnte Niels Rasmusøn Qvalvaagen mødte for Rætten tilstaaende lovlig til dette Ting at være stæfnet.

Der nest blev Eedens forchlaring for de indstæfnte Vidner udi Niels Qvalvaags nærverelse lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at Vagte sig for Meen-Eed, der efter Separerte, Hvor paa frem stod det første Vidne

Berge Rasmusøn Haugs Myhr tiennende Mad/a/me Krags aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og ud sagde: at Tiirsdagen for Pindts-Dag kom Vidnet gaaendes over Marchen og saa Hand Sam/m/e Tiid at Niels Rasmusøn Qvalvaag tog Oster paa dend grund Citanten Her/r Capitain Grove haver Bøxlet, men Hvor mange det var, Veed Vidnet iche til Visse, dog siufnis Vidnet at det kunde være 14 til 15ten støcher Oster, paa det stæd Niels Rasmusøn ned lagde de Oster laae tilforn ungefæhr halvanden fierding Oster tilforn, Hvor Niels Dem hafde faaet Veed dette Vidne iche;

Det andet Vidne Fuse Nielsøn Træland tiennende ibidem hos Mad/a/me Krag blev indkaldet og efter for hen til Ham giorde formaning om at Vagte sig for Meen-Eed aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven, der paa udsagde ord til andet lige som nest forige Vidne Berge Rasmusøn Haugs Myhr,

Citanten Velædle Her/r Capitain Grove begierede efter Vidnernis udsigende Kiendelse udi Sagen,

Dend indstæfnte Niels Rasmusøn tilstod Vidnernis udsigende

1735: 265

udi Sagen og iche hafde det ringeste der imod at indvende, Hvor fore af Rætten blev kiendt som følger; tilspurgte om de iche udi Mindelighed kunde foreenes uden Doms afsigelse udi Sagen, Velædle Her/r Capitain Grove Var iche der imod endskiøndt Hand med Vidnerne hafde overbeviist Niels Rasmusøn sin begangne forseelse, Hvor paa med Citantens consentz forliiget blev slut *først (ført?) at Niels Rasmusøn her efter skulle holde sig fra Velædle Her/r Capitain Groves til Bøxlede grund med at tage Oster, som Niels Rasmusøn for Rætten lovede ey her efter skulde af Ham blive for øvet, der nest til bød Niels Rasmusøn Selv paa det at Citanten iche her efter skulde have Mistanche til Ham, vilde Hand Niels Rasmusøn fra Michels Dag *at (og?) til Pindtse Dag holde *siden (sin?) baad fra det Nøst Ved Qvalvaags Næsset som Niels Rasmusøn der haver ladet opsætte paa sin egen Grund endelig tilstod Niels Rasmusøn at hand godvillig vilde betale den Proces Hand Velædle Her/r Capitain Grove haver faar aarsaget med 2 rd, Hvilchet forliig af Rætten udi alle maader blev Confirmert og Samtycht.

Anders Christiansøn paa gaarden Ind-Lyren hafde ladet ind stæfne Gudmun Olsøn Ud-Lyren vid: Prot: Fol: 214 - og mødte i dag Citanten tillige med Gudmun Olsøn, Hvor paa Citanten begierede det i Dag efter foreleggelse mødende Vidne Magne Olsøn maat udsige hvad Hand i denne Sag er bevidst;

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnet lydeligen op læst og behørig formaning til Ham giord om at Vagte sig for Meen-Eed; der paa udsagde Magne Olsøn Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven ligesom nest forige

1735: 265b

Vidne Johannes Aamunsøn haver forchlaret.

Efter Vidnernis udsigende paa stod Citanten Dom, Hvor fore blev kiendt og afsagt, som følger, efter som dend indstæfnte Gudmun Olsøn iche hafde noget Lovligt der imod at indvende,

Efter som det med Vidnerne Joen Joensøn, Johannes Aamundsøn og Magne Olsøn lovlig er beviist, at indstæfnte haver brugt Citantens Anders Christian/søn/s Garn som Hand tillige med andre brugede til at sætte for Sild, Hvilchet dend indstæfnte Gudmun Olsøn Selv til staaer her for Rætten Vare af Længde 12 Fauner, Sam/m/e garn til staaer Gudmun Olsøn Selv Ved Hand det udsatte blev borte og for Vidnerne haver til staaet, der hos Loved at hand i Mindelighed Vilde betale, Men efterdi det iche endnu er efter kom/m/et, saa til findes Gudmun Olsøn iche alleneste at betale det omtvistede Garn med 10 March Danske, siger Tii March Danske og i Processens Omkostning 1 Rixdr alt inden 15 Dage under Nam og execution Ved Rætten(s) Videre befordring efter Loven.

Nicolas Jacobsøn Hiertaas hafde ladet indstæfne Rasmus Christiansøn i Bersvig og Mons Knudsøn ibid/em Vidner at anhøre angaaende det De haver sagt at Citanten skal have haft Legomlig omgiengelse med Anna Mons Daatter Lerøen, Der om at vidne ere indstæfnte Niels Dyrnes, Rasmus Hansøn Leerøen, og Christian Johansøn Hopland, endelig var og indstæfnt for Sagens skyld og Processens Formalitet at observere Anna Mons Daatter,

Hvilchet Kald og varsel Lænds Mand Michel Berraas og Iver Olsøn Træland

1735: 266

Tillige med Peder Michelsøn Hunven Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have lovlig forkyndt for alle indstæfnte Vidner og Contra parterne Rasmus Christiansøn og Mons Knudsøn paa Bersvig,

Paa Vidnerne og Contraparter blev efter Loven lydeligen paaraabt, men ingen af Dem mødte, Der for af Rætten blev given følgende afsigt.

Efter som Rasmus Christiansøn og Mons Knudsøn paa gaarden Bersvig Ved denne Sags paaraab ey mødte, saa foreleggis de her ved af Rætten efter stæfningens indhold at møde til neste Ting, til bem/el/te Tiid gives ligeledis Niels Dyrnes, Rasmus Leerøen og Christian Hopland under 20 Laads Sølvs Bøder Een hver for sig Lovdag at møde her for Rætten og vidne Hvad dem denne Sag og beskylding angaaende kand være bevidst

Bøyde Lænds Manden Michel *Berros (Berraas) hafde ladet indstæfne Elias Larsøn Severøen for fortiilig sam leye med sin Huustroe, Hvilchet kald og varsel Iver Olsøn Træland og Peder Hunven Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Elias Larsøns Hustroe,

Dend indstæfnte Elias Larsøn mødte iche efter Sagens paaraab, thi foreleggis Hand her ved af Rætten at møde til neste Ting.

Efter som ingen sig indfandt her for Rætten med Sager efter 3de ganges lydeligen paaraab, blev Denne Termins Restantzer oplæst, og formedelst ey nogen der imod giorde indsigelse bleve de forseylede.

For Rætten blev frem stillet Marthe Ols Daatter, Som udsagde at Hon er fød paa Aschøen i Herløe Skibred udi FlorVaagen Hendes forældre ere døde, Hon bliver 20 Aar til Michels Mysse, haver ey været til Alters, er bleven besvangret paa Radøen Skibred af Een Krybling, der farer Som Een Betler om kring her paa Bøyden, laae i Barsel sæng

1735: 266b

Eller giorde Barsel hos Bastian Reutz udi Qvalvaagen, Hendis Barn er Et fierding Aar og Een Maanet gam/m/el, døbt i Lyre Kirche af sam/m/e Stæds Præst, haver iche noget blivende stæd, men gaar fra Et stæd til andet og beder om Almisse; Veed iche Hvor dend der haver Hende besvangret navnlig Jørgen, som ellers af Almuen kaldes Klampe Jørgen - Haver sagdt at være fød i Schudevigen Ved Bergen;

Formedelst intet andet denne sinde Var at forrette blev Rætten op hævet.
 
 

Dend 4de Augusti A/nn/o 1735 Blev holdet Sommer Skatte og Sage Ting for Radøe Skibreds Almue paa Giæst-giver-stædet udi Alve Strømmen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, de nærværende og op næfnte Lau-Rætts Mænd, 1. Mons Gulichsøn Fielsende, 2. Mons Gundersøn Riistad, 3. Knud Rasmusøn Helland, 4. Gregorius Simonsøn Yttre Sæbøe, 5. Magne Thomæsøn Dahland, 6. Simon Magnesøn Indre-Sæbøe, 7. Niels Knudsøn Indre Sæbøe, og 8de Ole Isachsøn Bøe, tillige med Bøyde Lænds-Manden Niels Sæbøe, med Mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Guds og Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn først blev Ting lyste Kongl/ige Forordninger og dend Placat Som paa Fol/io 262 findes Mentionerte, der nest

1. Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts Befalings Mand Kaases Bevillings Brev for Mons/ieu/r Arnold Meyer at nu, som før er skeed, maa bruge Kræm/m/er Handel paa Bøevaagen. Datert Bergen d/en 31 Martij A/nn/o 1735.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Her Commerce Raad Gartner til Magne Bottolfsøn paa Fem Marcher Smør leye udi Gaarden Vilanger, som er dend Part, dend Bøxlendis Moder haver af staaet til Ham nemlig Magne Bottolfsøn, saa at Magne nu bruger udi bem/el/te gaard Vilanger 15 M/erker Smør leye, Datert Bergen d/en 1 Maij A/nn/o 1734.

1735: 267

3. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Commerce Raad Hans Christian Gartner til Mons Jacobsøn paa Een fierendeel Løb Smør og Een fierendeel Meele Malts Leye udi Gaarden Miøes. Datert Bergen d/en 13 Junij A/nn/o 1735.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Velærværdige Her/r Jens Mariager til Johannes Bendixsøn paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi Gaarden Vettaas Sogne Præsten til Kaars-Kirchen udi Bergen benificert. Datert Bergen d/en 9 April A/nn/o 1735.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Commerce Raad Hans Christian Gartner til Michel Michelsøn paa 17 1/3 March Smør og 16 Kander Malts Leye udi Gaarden Nedre Qvaleim <L:> siger Sytten og Een tredie Deel March Smør og 16 Kander Malts Leye. Datert Bergen d/en 22 Septembr/is A/nn/o 1734.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Mons/ieu/r Peder Hofman til Mons *Tiorresøn Grindeim <L:> paa Aatten {Kander} Marcher Smør og Tii Kander Malt udi Gaarden Yttre Helle. Datert Sandvigen d/en 14 April A/nn/o 1735. Her ved fulgte Læylændingens revers u-paateignet af Ham, men af lige dato.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Niels Hegøen til Ole Knudsøn paa Siuv Marcher Smør og Halfierde Kande Malt udi Gaarden <L:> Indre Helle. Datert Alvestrømmen d/en 4de Augusti A/nn/o 1735.

Dend 5 Augusti nest efter blev Rætten igien sadt med for-anførte Lau-Rætts Mænd.

8. Schiøde udgivet af Mons Simonsøn til Simon Gregorii-Søn paa 16 M/erker Smør 5 Kander og ¾ potter Malt samt 3 skill. udi penge I gaarden Yttre Sæbøe. Datert Alvestrømmen d/en 5 Augusti A/nn/o 1735.

Knud Manger hafde ladet ind stæfne Opsidderne paa Helland Gamle Knud Rasmusøn, {Knud Monsøn,} Knud Jensøn, Mons Knudsøn, Ole Andersøn, Johannes Nielsøn, Niels Hansøn, Ole Nielsøn, Niels Knudsøn, Michel Monsøn, Anders Olsøn fordi de haver stemmed Deris Vand for Høyt, Hvilchet har foraarsaget skade paa Hallands og Sæbdahls

1735: 267b

March og Eng, Her om Vidner uden *stæfnemal mødende at anhøre,

Opsidderne samtlig paa Helland hafde lige ledis ladet Contra stæfne Elling Halland til at beviise Opsidderne paa Helland u-lovlig haver stemmet Deris Vand. og Hallands March des aarsag haver faaet Skade,

Hvilche Varsler Gudmun Jacobsøn Sætre og Mons Johannessøn Myching Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede lovlig for næfnte Sagen Vedkom/m/ende at have forkyndt, end ydermere under sam/m/e aflagde Eed forchlarede Varsels *Mænde at de paa Hellands opsidderis Vegne hafde indstæfnt Joen Olsøn Bircheland til at Vidne i denne Sag. Paa Hallans Opsidderis Vegne hafde Stæfne Vidnerne end Varslet Haagen Jacobsøn Halland, nu værende Huus mand.

I aller underdanigst følge af Lovens 1 Bogs 16 Capit/ul Henviises denne Sag til Aastæden, der at besigtes *og (paa?) stædet og der efter paa kiendes.

Der nest blev 3de gange lydeligen paa raabt om nogen flere hafde Sager at frem føre, men ingen sig indfandt, Hvor for Restantzserne for denne Termin bleve oplæste, af Almuen til staaet, der efter forseylede og Rætten ophævet.
 
 

Dend 5te Augusti A/nn/o 1735 blev holden Sommer Skatte og Sage Ting paa Giæst giver Stædet \udi/ Alvestrømmen med Alenfits Skibbreds Almue nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, De Eed svorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd 1. Halvor Olsøn Mitgaard, 2. Aamund Nielsøn Hannisdahl, 3. Gudmun Johannessøn Hannisdahl, 4. Johannes Joensøn Siursætter, 5. Lars Andersøn *Søn (Sør?) Eicheland, 6. Niels {Step} Stephensøn Seim, 7. Ole Halsteensøn Lille Oxe, og 8de Niels Nielsøn {Valte} Vatle tillige med Bøyde Lænds Manden

1735: 268

Eiluf Mundahl samt mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn, og Alle Vedkommende til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyste De Kongl/ige Forordninger og dend Placat, som paa Fol/io 262 findes extrahert.

Mons/ieu/r Jens Koch Klocher til Hammers Præste gield hafde ladet indstæfne Hans Mundahl, og mødte Citanten Selv for Rætten producerende Een skriftlig stæfning, som for Rætten Lydeligen blev op læst, datert Hammer d/en 9 Julij A/nn/o 1735.

Dend indstæfnte Hans Mundahl mødte for Rætten og tilstod Lovlig til dette Ting at Være Varslet af Lænds Manden Eiluf Mundahl og Aamund Hannisdahl, lige som Stefningens paa skrift udviiser. Dend indstæfnte Hans Mundahl til stod for Rætten at Hand hafde indgaaet Mundtlig Contract med Seims Sogne Mænd om at skydse Præstene til Hammers Præste Gield og Klocheren fra Mundahl til Seims Kirche, Hvor for Hand Aarlig af Hver Mand i Seims Sogn skulde have 12 sk, Sam/m/e 12 skilling til stod Hans Mundahl rigtig af Almuen at have bekommet.

Dernest begierede Citanten Eedelig Vidnes forhør, thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giordt om at Vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod det første Vidne

1. Anders Iversøn Siursæt tienner Her/r Morten Ruus og Ved Eed med oprachte fingre efter Loven og stæfne maalet ud sagde: at Hand for 6 á 8te uger siden hørte Hans Mundahl sige til Citanten at Han ichun skulde fløtte Citanten 3 eller 4 Gange om Aaret, naar det er Vinter da skal Hans Mundahl skoe Hesten men er det om \ Som/m/eren /, da kand Hesten Gaa foruden Skoe Vilde Citanten iche Være fornøyet med det, saa faaer Hand gaae, som de andre Klochere,

1735: 268b

2. Det andet Vidne Halvor Eilufsøn fremstod ligeledis efter stæfne maal aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og Vandt: ord til andet ligesom nest forige Vidne, undtagen det Vidne hørte at Citanten spurgte Hans Mundahl om Hand Vilde holde Hæsten Citanten til Sogns skulde ride paa med Væssing og Søm, hvor til Hans Mundahl svarede ney, der paa sagde Koch saa faaer Dom/m/eren skille os ad; flere ord blev der vexlet imellem Citanten og Hans Mundahl *med (men) Hvad det var Veed iche dette Vidne, dog hørte Hand at Hans Mundahl sagde til Klocheren, vild Du holde Din Mund.

Der nest frem lagde S/igneu/r Koch Velærværdige Her/r Morten Ruuses Attest af Dato 8de Julij sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev oplæst og er af følgende indhold - - - Der efter producerede Citanten et indlæg af dato 5 Augusti, som er denne Dag, der ligeledis blev lydeligen op læst,

Hvor Ved Sagen beroer til neste Ting, Da begge Parter haver at møde uden Videre Advarsel.

Dend 6te Augusti blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Odels Løsnings Rættighed og Penge Mangel til gaarden Micheltun skyldende 1 ½ Løb Smør lod Magne Rasmusøn Lyse datert Alvestrømmen d/en 6te Augusti A/nn/o 1735.

Niels Villumsøn Alver hafde stæfnet sin Vær Moder Kari Halvors Daatter Vide Fol: 217, og mødte i dag Citanten selv begierende Dom udi Sagen,

Dend indstæfnte Kari Halvors Daatters Søn mødte paa sin Moders Vegne og efter seeniste afsigt her i Rætten frem lagde Skifte brevet efter Aamund Pedersøn af dato 25de Januarij A/nn/o 1732. Hvor af seeis at Citantens Hustroe Sygni Haavers Daatter paa Skiftet er udlagt efter Aamund Pedersøn for 8 Rd 1 mrk(:) 1 Koe Mørchri 2 rd 3 mrk Et Hors Øg for 1 rd 3 mrk Een Koe Knapri 2 rd, 1 Juul-Roch 2 mrk, 1 Malt Herre (Hære = tørkeinnretning) 1 mrk 8 sk, Een Øxe 3 mrk

1735: 269

Een Øl Kagge for 8 sk 1 Qvige 5 mrk, Een Stempe med Laag 1 mrk, Er Aatte Rixdr 1 mrk,

Der nest blev begge Parter til spurgt om de noget Videre hafde [at] erindre eller indvende, Hvor til Een stemmende svarede, at De paa stod Dom, der for blev kiendt og afsagt, som følger.

Her for Rætten haver Citanten Niels Villumsøn Alver ladet indstæfne sin Vær-Moder Kari Halvors Daatter for Løn Hand siger hos Hende at have til gode beløbende sig efter stæfningen til 5 Rd og 2 mrk, lige ledis for Løn Hans Citantens Hustroe nu død nafnlig Sygni Hovers Daatter paa skiftet efter Hendes stiffader Aamund Pedersøn er udlagt bedragende sig efter Skifte brevets udviis af dato 25 Januarij A/nn/o 1732 til 8 Rd 1 mrk, og Eendelig for Sygni Hovers Daatters Arv efter sin S/a/l/ig/ Fader, som er 2 mrk 8 sk, Da Hvad sig Dend Løn angaaer Citanten Niels *Alvor fordrer \for sig Selv/, kand Rætten iche tilstaae Ham, efter som Hans Vær moder Kari Halvors Daatter baade haver af staaet til Ham Een af sin paa boende Bøxlede Jords Part, {og} givet Ham sin Daatter til Egte, nu afg/aaen Sygni Hovers Daatter, og saa ledis sadt Ham Niels Alvor i stand, at Hand med Vindskibelighed og Guds forsiufn til sin Døde Dag kand sig og Arvinger nemlig Hans Børn ernære og forsørge, Hvor fore Hand sin Vær-Moder efter Guds, Kongens og Nationens Lov er {Hende} mere skyldig end prætendere Løn for sin Tienniste af Hende, der imod er det Landets Skich og Maade, at naar Een saaledis af staaer iord for Een anden givis gemeenlig den som iord af staaer Opsagen, alt saa kand dend Løn Niels Alvor \fordrer/ her Ansees for ichun Een Liden opsagen eller kiendelse for Jorde Parten

1735: 269b

Hans Vær Moder Kari Halvors Daatter bør nyde, thi det er Een tegen til Een Vel meent Godhed af Kari Halvors Daatter imod Niels Alvor, men Ved det Niels Alvor Vil fordre Løn af sin Vær Moder Kari Halvors Daatter er et kiende tegn paa utachnemlighed, der iche lidet udspirer af Niels Alvor, i dend stæd Hand burde Lade see Ære, tach og lydighed imod sin Vær Moder, Men Hvad De Aatte Rixdaler angaaer Niels Villumsøns afg/aaen Hustroe paa Skiftet efter afg/aaen Aamund Pedersøn for Løn er udlagt og de To March Aatte skilling Sygni Hovers Daatter Niels Alvors Hustroe er tilholden udi Arv efter sin Fader bør Kari Halvors Daatter at betale Niels Alvor med Leye Aarlig 20 skilling, af Kiørene fra dend Tiid Niels Alvor Kom i Egte skab med Signi Hovers Daatter, saa ledis og Sam/m/e Godz, som Hende nemlig Signi Niels Villumsøns afg/aaen Hustroe paa Skiftet efter Aamun Pedersøn blev udlagt, endelig bør Kari Halvors Daatter betale Niels Alvor denne Processes Omkostning med Een Rixdaler og Een March alt inden 15 dage under Nam og execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Efter som ingen Sager Vare ind stæfnte blev Denne Termins Restantzer oplæste og af Rætten forseylede, der paa blev Rætten ophævet.
 
 

Anno 1735 d/en 8 Augusti blev holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting paa Ting stædet Frechau med Herløe Schibreds Almue nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen de Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Iver Nielsøn Hopland, 2. Arne Nielsøn Refschaar, 3. Michel Nielsøn MolleKlef, 4. Anders

1735: 270

Halsteensøn Hæstnæs, 5. Anders Nielsøn Aadland, 6. Ole Olsøn Gaustad, 7. Johannes Monsøn Frechau, og 8de Brynnild Ellingsøn Miøtvedt tillige med Bøyde Lænds Manden Anders Tvedt,

Hvor da efter at Rætten Var sadt udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høje navn og alle til Lydighed og ærbødighed imod Rætten formanede blev først Publicert Deris Kongl/ig Majestets befalinger og dend Placat som paa Fol/io 262 findes extrahert, der nest

1. Obligation udgiven af Mad/a/me Cecilia S/a/l/ig/ Her/r Claus Munchebergs til Gunder Fæsser paa 890 Rd Hvor for er Pandtsat gaarden Kleppestøe af skyld 2 pund Smør, Gaarden Øvre Kleppe af Skyld To Løber Smør og udi gaarden Nedre Kleppe 1 Løb 1 P/und 20 23/24 M/erker Smør og 10 Kander Malt med der paa staaende Huuse Værelser tillige med Debitricis sig af Creditore til kiøbte Grundmuuret Huus og grund med til hørende brandfri Kielder, Ild huus og Søe boeder.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Ass/esso/r Johan Lovsøn til Samuel Andersøn paa Herløe Sundet med de der paa staaende Huuser, med Condition at hand skal kom/m/e gaardens Øvrige smaa gaards Folch eller uge Dags Bønder til Hielp med Arbeyde og fløtning, der hos i Øfrigt holder sig Loven efterretlig. Datert Herløe-Gaard d/en 14de April 1735.

3. Bøxel Seddel udgiven af Dito til Mons Olsøn Qvalem paa Een halv Vaag Fisk udi gaarden Sture. Datert Herløe gaard d/en 1 Maij 1735. Her Ved fulgte Vel Læylændingens attest, men ey var underskrevet.

4. Bøxel Seddel udgiven af Mons/ieu/r Peder Hofman til Ole Hansøn paa Een halv løb Smør udi Gaarden Haatoft og {Een} halv anden qvarter Malt og et halv Faar. Datert Sandvigen d/en 9 Maij A/nn/o 1735 - Her Ved fulgte Læylændingens revers ey under skreven.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Ass/esso/r Johan Lovsøn til Ole Siursøn Urland paa Een halv Løb Smør udi gaarden Røsland. Datert Herløe gaard d/en 12 Maij A/nn/o 1735. Her ved fulgte Læylændingens paategnede revers.

Dend 9de Augusti blev Rætten igien med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd sadt.

Bøxel Sæddel udgiven paa Her/r Justitz Raad Christian Krags (Krogs) Vegne af Zacharias Fæster til Niels Larsøn paa Atten Marcher Smør Halanden Mæhle Malt og Et Halv Faaer udi gaarden Hannevigen paa Aschøen datert Hops gaard d/en 3 Januarij 1735. Her Ved fulgte Læylændingens revers.

1735: 270b
 
 

Og mødte i Dag paa Citantindens Vegne Mons/ieu/r Peder Beyer frem *vusende fra Citantindens Daatter Mad/a/me Cicilia S/a/l/ig/ Munchebergs, Et Brev af Dato Bergen d/en 5te hujus, Hvor udi Velbem/el/te Mad/a/me Munchebergs begierer Mons/ieu/r Beyer Vil give Rætten til kiende at Sagen imellem Hendes Moder og Asbiørn Hoversøn er kom/m/en til Mindelig for-Eening.

Mons/ieu/r Eschild Lohman i Asbiørn Hoversens Stæd og paa Hans Vegne til stod at have aftalt et Conditional og Mindelig Forliig men som Løftet paa Citantindens Vegne end nu iche er fuld byrdet, reserverede Hand bem/el/te Hoversøn sin tiltale til Mette S/a/l/ig/ Jørgen Christensøns og Hendis Arvinger i fald Hendes til sagde Løfte skulde Brødste under saadan *resevation Var Hand for nøyet med at Sagen blev ophævet.

Skafferne Niels Volle og Helje Espetvedt mødte for Rætten og sagde at De til dette Ting hafde advart bem/el/te Opsiddere at møde, Da efter di de sig ey endnu haver indfundet saa forelegges de endnu Een gang for alle af Rætten at møde og svare for sig til neste Ting, saa fremt de ey vil liide Dom.

Der nest efter som ingen Sager til dette Ting Vare ind stæfnte blev denne Termins Restantzer oplæste og forseylede, Rætten der efter op hævet.
 
 

Dend 11te Augusti A/nn/o 1735 blev holdet Sommer Skatte og Sage Ting for Sartor Schibreds Almue paa gaarden Schoge, nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen De op næfnte Lau-Rætts Mænd, 1. Ole Rasmusøn Vaage, 2. Anders Rasmusøn ibid/em, 3. Niels Erichsøn Lochøen, 4. Jacob Laursøn Øvre Tvedt, 5. Lars Thoersøn Schoge, 6. Poul Hansøn Schoge, 7. Ole Thomæsøn Algerøen og 8de Ole Nielsøn *Fotnæs (Foldnæs) tillige med Bøyde Lænds Manden Simon Schoge og mere *Tingsøgen Almue

Hvor da efter at Rætten Var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle

1735: 271

Til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede, blev Ting lyste De Kongl/ige Forordninger og dend Placat, som paa Fol/io 262 findes extraherede, der nest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Jonas Ravert til Thomas Nielsøn paa Obsøen Datert Hochelsund d/en 20 April A/nn/o 1735.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Thomas Olsøn Bildøen til Erich Thomæsøn paa Een Halv Løb Smør udi gaarden Nore Tvedt. Datert Schoge d/en 11 Augusti A/nn/o 1735.

3. Schiøde udgiven af Ole Knudsøn Hauland og Peder Halvorsøn Øvre Golten til Knud Assersøn paa 4 merker Smør og 4 M/erker Fisk \udi Koursland/ Datert Schoge d/en 11te Augusti A/nn/o 1735.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margretha S/a/l/ig/ Abraham Vessels til Mons Michelsøn paa Femten Marcher Smør udi Gaarden Glæsnæs. Datert Lund gaarden d/en 3 Augusti Anno 1735.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Daniel Raunsberg paa S/igneu/r Anders Desidenusons Vegne til Niels Torgiersøn paa To Pund og Sex Marcher Fisk Leye udi gaarden Selstøe, Med Vilchaar at Johannes Vintzensøns Enche nyder Kaar udi gaarden nemlig Een Tønde Korn Aarlig, afgiften af Een Koe og Huus Værelse, sin Livs Tiid, Datert Bergen d/en 18 Junij 1735.

6. Bischop Oluf Bornemans udgivne Bøxel Sæddel til Niels Nielsøn paa Een Halv Fierding Torsk, som er dend halve Part af Niels Andersøns brugte Jorde Part, udi Gaarden Strømme Bergens Bispe Stoel benaadet. Datert Bergens Bispe Gaard d/en 23de Maij A/nn/o 1735. Her ved fulgte Læylændingens Revers ey af Ham under tegnet.

Dend 12te Augusti blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Og mødte i Dag atter Citanten Joen Søfrensøn Selv, Som refererede sig til alt Hvis af Ham udi Sagen er indgivet med dette Tillæg, at som Dend indstæfnte Halvor Dahl under Processens Drift saa meget har urgeret paa Et saa kaldet Brev, som Matthias Dreschou efter Dahls Formeening og paastand skal have skrevet og hvor efter Dahl Formeener at Være fri for dend forpligt, som Han er forbunden at svare til, saa maatte det tagis i Consideration, at Hvad enten Dreschou

1735: 271b

Kand have skrevet og under skrevet sam/m/e Brev, det Citanten dog iche til staaer, at der iche kand reflecteris noget paa saadant løs og uefterretlig Sæddel imod de af Citanten frem lagde Autentiqve og gyldige Beviiser, thi hvad der meldis udi denne Sæddel beviiser io iche Dahl til det aller mindste at Være efter kom/m/et og saa meget mindre bliver der noget at reflectere paa berørte Sæddel, og saaledis paa staaer Hand Dom i Sagen.

Procurator Pilegaard, som paa Halvor Dahls Vegne var mødt, holder u-fornøden at svare noget til De Commentarier Citanten har fornøyet sig i at giøre {sig} over S/a/l/ig/ Dreschous Missive, men som Comparenten efter Rættens foreleggelse har anviist saa Vel denne Missive in originali, som dend sidste original Forening for Sorenskriveren og desen over Eensstemmelse, saa Vidt under skriften anbelanger nochsom Viiser, at Missiven er Authentiqve og af S/a/l/ig/ Matthis Dreschou Selv under skreven Saa refererer Comparenten sig til alt Hvis Hand paa sin Principals Vegne har skrevet og indgivet og uden Videre Vidtløftighed Submitterer Sagen under Dom.

S/igneu/r Joen Sørensen svarede at den paa beraabte Missive er Hverchen grundet eller bleven beviist at Være grundet saadan at dend kand kuldkaste og til intet giøre de af Citanten frem lagde Documenter, Des aarsag, nu som før paa staaer Dom,

Hvor fore blev kiendt som følger.

Ved Stæfnemaal af Dato 15 Julij A/nn/o 1734 Haver Mons/ieu/r Joen Sevrensøn, Som Tilsiufns Mand udi S/a/l/ig/ Matthias Dreschous Sterfboe Ladet Visiteur Halvor Dahl her for Rætten {Ladet} indvarsle angaaende 300 Rixdaler bem/el/te Dahl skal have forpligtet sig til at give

1735: 272

S/a/l/ig/ Dreschou for Visiteur Tiennistens af staaelse udi Buchen van Raae og Een forpleynings bekostning a parte fra dend Tiid Dreschou af-stod Visiteur Tiennisten for Halvor Dahl, Til at legitimere dette Sit Stæfne maal Haver Citanten Mons/ieu/r Joen Sevrensen her i Rætten producert Een Revers udgiven af Halvor \Dahl/ til Matthias Dreschou og datert Bergen d/en 27de Augusti A/nn/o 1731 Hvor ved Halvor Dahl forbinder sig til at give Drøschau 300 Rd for Hans Tiennistes af staaelse til Halvor Dahl, og Halvor Dahl paa Sam/m/e Visiteur Tiennistes afstaaelse selv skulde besørge Kongl/ig aller naadigste Confirmation, Dog med Vilchore om Matthias Droschau sin Visiteur Tienniste for alderdom og Svagheds skyld iche Selv kunde betienne og Halvor Dahl af Øvrigheden udi Drøschaus stæd blev adjungert, Halvor Dahl der til nødt Droschaus Allernaadigste tillagde Gage, Da skulde Halvor Dahl forsvarlig *beopagte Visiteur Tiennisten og end ydermere give Drøschau fri Penge Aarlig 50 Rixdr. Til at forsvare sig imod Citantens prætention haver Halvor Dahl ladet her udi Rætten frem legge De Høye Herrer udi Cammer Collegio Deris skrivelse til Halvor Dahl Datert 11 Septembr/is A/nn/o 1734, Hvor af seeis at Halvor Dahl Virchelig /: efter Reversens indhold Citanten haver producert :/ har Søgt Drøschaus Tienniste, men i henseende Søgningen var stridig imod dend Kongl/ig Allernaadigste Forordning af 20 Febr/uarij 1717 blev Dreschous Tienniste Dahl ey Accordert, Der nest Beviiser Halvor Dahl med et Brev til Ham fra Afg/aaen Matthias Droschau datert Buchen d/en 12 Martij 1732, Hvorledis bem/el/te Matthis Droschaus {og tilstaaer at Hand} og Halvor Dahls i Accordt med Hver andre haver Været om Droschaus Tiennistes

1735: 272b

afstaaelse; da naar Dahl hafde faaet Exspectance paa Visiteur Tiennisten, da skulde Dahl \først/ give Droschau 300 Rd, som De vare Accorderede om, udi Samme Brev til staaer Droschau Selv at have faaet Sam/m/e svar fra Rente Cammeret, om Hans Tiennistes af staaelse, som De Høye Herrer i Cammer Collegio d/en 11 Sept/embris sidst afvigte haver Communicert Halvor Dahl, Des aarsag afg/aaen Matthias Droschau {af} begierer Dahl Vil indgaae Een Contract med Ham om at give Droschau livs ophold, saa længe Droschau Levede, og begravelse naar Droschau døde, Saa Vilde Droschau skiche Dahl dend første Contract til bage, som iche skulde være af nogen verdie efter som Deris Memorialer efter dem iche haver hafd nogen effect; Endelig haver Halvor Dahl frem lagt Et afstaaelse Brev *udgiver af S/a/l/ig/ Matthias Droschau til bem/el/te Halvor Dahl Datert Bergen d/en 1 April A/nn/o 1732 til Vitterlighed under skreven af Capitain Lyder Fasting, Told Inspecteur Abraham Norman, og Auctions Directeur Bendix Ernst Manich Hvilchet afstaaelses Brevs indhold Concenderer med den begiering Droschau giør til Halvor udi Sin Missive af 12 Martij A/nn/o 1732, og at sam/m/e begiering af Matthias Droschau og løfte er bleven fuldbyrdet, samt at Matthias Dreschau selv haver givet Memorial til Deris Kongl/ig Maj/este/ts om sin Visiteur-Tiennistes af staaelse, Der \Ved/ Matthias Droschau Selv haver forandret dend første Revers om \de 300 rd/, Hvor Ved Halvor Dahl selv var forbunden at søge expectance paa Visiteur Tiennisten;

Efter slig Sagens omstændighed *berindes (befindes) for Rætt at Halvor Dahl bør for Citantens Joen Sevrensøns Søgning i denne eftersom dend sidste foreening op hæver dend første Contract

1735: 273

\Denne/ Sag fri at være, Processens Omkostning op hævis paa begge sider.

Christen Nielsøn Holst hafde ladet indstæfne Botild *Rasmusøn nærværende hos Vincentz Albretsen paa gaarden Sæle, fordi Hon haver taget fæste Penge paa Haanden af Klocheren Christen Holst, og Hon dog alligevel iche haver Vildet udi rette Tiide indtræde udi sin Tienniste, der for Dom at liide og betale Processens Omkostning.

Vincentz *Rasmusøn (Albretsøn) paa gaarden Sæle mødte for Rætten paa Botild Rasmus Daatters Vegne og til stod at Botild Rasmus Daatter Var Lovlig af Klocheren Christen Holst til dette Ting stæfnet, Der nest gav Vincentz Albretsøn til kiende at Hand hafde begierte Botild Rasmus Daatter til Egte af Annæ Jellestad, som er Hendes Moder og Ole Nielsøn Nedre Børnes Hvor Hun tiente, der var Hendes Hosbond, 8te Dage efter Paaske sidst afvigte, formeente des aarsag at Botild Rasmus Daatter skulde blive befriet for Citantens Søgemaal;

Citanten Christen Holst frem lagde et Indlæg af gaar Dags Dato, som for Rætten lydeligen blev op læst og er af følgende indhold.

Rætten tilspurgte begge Parter om de iche udi Mindelighed kunde foreenis efter Rættens imellem handling bleve de saa ledis foreenede, at Vincentz Albretsøn vilde for dend forseelse Hans Kiæriste Bodil Rasmus Daatter imod Klocheren Christen Holst hafde begaaet, som var stridig imod Deris Kongl/ig Maj/este/ts Lov skulde inden Juule høy Tiid først kom/m/ende ichun skulde betale Klocheren, de af Klocheren paa Sagen andvendte Omkostninger, som bedrager sig til 1 rd 12 sk, Hvor paa begge Parter rachte hver andre deris Hænder og Sagen saaledis blev op hævet.

Kaare Pedersøn Vixøen hafde ladet ind stæfne Niels Olsøn Humlesund Vidne

1735: 273b

At anhøre fordi Hand haver slaget Citantens Søn Peder Kaaresøn og efter Vidners udsigende Dom at liide og betale Processens Omkostning, til at Vidne der om er ind stæfnt Knud Aamundsøn Hummelsund, Johannes Olsøn Trellevig, Mons Gregusøn Glæsnæs, Mons Olsøn ibid/em,

Dend indstæfnte Niels Olsøn mødte for Rætten og til stod saaledis som indført er lovlig at være stæfnet. Dernest gav Niels Humlesund til kiende at hand hafde Contra stæfnet Peder Kaaresøn for Hand hafde beskyldt Niels Olsøn for Hand hafde *dreyet Hans Hum/m/er teyner op, der om at Vidne er ligeledis indstæfnt Knud Aamundsøn Humlesund, Peder Erichsøn ibid/em,

Dend indstæfnte Peder Kaaresøn og Vidnerne Knud Aamundsøn og Peder Erichsøn tilstod lovlig at være stæfnet.

Der paa blev Eedens forchlaring lydeligen op læst og behørig formaning til dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod indstæfnte

Knud Aamundsøn aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og udsagde at ungefæhr for 4 á 5 uger Var Vidnet tillige med Niels Olsøn og Peder Kaaresøn udi Baad sam/m/en paa Søen ungefæhr lige over for Klocherens Huus til Sunds Præste gield, og der de Kom/m/e lidet fra Landet Hiem hørte Vidnet at Niels Olsøn, da Hand og Peder Kaaresøn for hen paa Søen vare komne udi dispute sagde til Peder Kaaresøn, end Du der skyldte Mig for at ieg hafde Hugget Hum/m/er i støcher i Teyen din, der til svarede Peder tie stille det er ude Med og det, derefter hørte Vidnet at Niels {slo} som stod paa Landet, slog Peder Kaaresøn under øret, som {s...} var i Baaden, saa at Peder faldt om

1735: 274

i Baaden og Daanede, Vidnet haver og hørt at siden den passagie haver Niels Olsøn selv til staaed, at Hand slog Peder Kaaresøn.

Johannes Olsøn Trellevig aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og ud sagde, at for ungefæhr fire uges Tiid kom Citanten Kaare Pedersøn til Vidnet bedende Ham følge Med sig Hiem for at see Hans Søn Peder Kaaresøn der var slaget af Niels Humlesund, da Vidnet der kom saae Vidnet Hans Søn Laae paa Sængen nemlig Peder Kaaresøn og var fra sin *Hugsa, og Niels til stod Selv for Vidnet at Hand hafde Slaget Peder Kaaresøn.

Mons Olsøn frem stod af lagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og Vandt ord til andet lige som nest forige Vidne Johannes Olsøn Trellevig.

Peder Erichsøn frem stod aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og udsagde, Men som det Hand skulde vidne om var passert for 3de Aar siden kunde Rætten imod Loven iche lade Ham giøre sin Deposition i henseende det var ærrørige ord.

Mons Gregusøn Glæsnæs aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og vandt ligesom Johannes Olsøn og Mons Olsøn.

Dend ind stæfnte Niels Olsøn tilstod for Rætten at Hand hafde slaget Peder Kaaresøn og at Hand hafde intet imod Vidners udsigende [at?] indvende,

Der efter paastod Citanten Kaare Pedersøn Dom udi Sagen, hvor fore blev kiendt, som følger.

Det er iche alleniste imod Vidnerne Knud Aamundsøn, Johannes Olsøn Mons Gregusøn og Mons Olsøn beviist at Niels Olsøn haver slaget Peder Kaaresøn, Men Niels Olsøn end og selv til staaer for Rætten Vidnernes udsigende, Hvor fore kiendes for Rætt efter Loven at Niels Olsøn bør

1735: 274b

Bøde for Næve-hug 3de 6 laad Sølv, Som er Nii Rixdaler, Hvor \af/ til kom/m/er Peder Kaaresøn 3 Rixdr og Deris Kongl/ig Maj/este/ts De 6 Rixdr, der foruden bør Niels Olsøn betale til Kaare Pedersøn udi Omkostning Aatte March Ald inden 15 Dage under Nam og execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Mons Golten hafde ladet indstæfne Asbiørn Olsøn Eide vide Fol. 225,

Og mødte i Dag efter seeniste aftale Asbiørn Olsøn Selv og producerede et indlæg af gaard dags dato, som for Rætten lydeligen blev oplyst,

Der imod ind gav Lænds Manden Simon Schoge lige ledis et Indlæg af denne dags dato, som og for Rætten blev oplæst og er af følgende Medfør; Dernest erchlærede Lænds Manden Simon *Michlsøn Schoge at Hand denne Sag op hævede,

Rætten lod Raabe Paa Citanten men ingen paa *Han Vegne mødte, paa Halvor Dahls Vegne mødte S/igneu/r Pilegaard og ville formode at Sagen bliver paa kiendt, efterdi ingen paa Citantens Vegne møder og svarer Videre udi Sagen, endskiøndt bem/el/te Told Inspecteuren Selv forige Rættes dag haver begiert og erholdet opsættelse til denne Tiid.

Efter som Citanten ey lader møde for sig, saa hen hviler Sagen til neste Ting.

Paa Sivert Rasmusøn blev Raabt, men Hand ey mødte, Mons/ieu/r Pilegaard paa Halvor Dahls vegne paastod ligeledis Dom i Denne Sag.

Formedelst Citant Sivert Rasmusøn ey lader møde for sig, saa beroer denne Sag til neste Ting.

1735: 275
 
 

Simon Schoge hafde ladet indstæfne Rasmus Ingebretsøn /: der haver sin Egte Hustroe Levende :/ for begangne Leyermaal udi sit Egteskab med Lizbeth Torchils Daatter, som tiente hos \ham/, ligeledis var indstæfnt Lizbeth [Torchils] Daatter at liide Dom efter Loven, og Rasmus Ingebrethsøn at undgielde efter Loven for begangne forseelse udi sit Egteskab,

De indstæfnte mødte for Rætten begge og til stod at de vare lovlig stæfnte af Lænds Manden Simon Schoge og Hans Knudsøn Dahl Eide,

Rasmus Ingebretsøn blev af Rætten tilspurgt om Hand vilde til staae at have begaaet Leyermaal med Lizbeth Torchilds Daatter Hvor til Hand svarede ia, og der for haver ud staaet Kirchens Disciplin.

Lizbeth Torchilds Daatter tilstod og fri villig for Rætten at Hon var besvangret af Rasmus Ingebrethsøn og ingen anden Var Fader til Hendes Barn uden Rasmus Ingebrethsøn boende paa gaarden Tveiten, der nu staaer med Hende for Rætten,

Der nest til spurgte Rætten Dem om de vare hver andre paa rørende, Hvor til de svarede ney, det sam/m/e sagde den meenige nerværende Almue.

Der nest blev paa staaet Dom udi Sagen over Rasmus Ingebrethsøn og Lizbeth Torchilds Daatter, Hvor fore blev kiendt, som følger.

Dend indstæfnte Rasmus Ingebrethsøn tilstaaer at have begaaet Leyer maal med Lizbeth Torchils Daatter, da Hand dog haver sin Egte Kone levendis navnlig Britte Rasmus Daatter, ligeledis tilstaaer og bekiender Lizbeth Torchils Daatter at Hon haver ladet sig besvangre af Rasmus Ingebrethsøn, Hvor for

1735: 275b

Kiendis for Rætt i følge Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 25 Art/icul at Rasmus Ingebrethsøn bør straffes paa sin yderste Formue. og Lizbeth Torchilds Daatter i følge Lovens 6te Bogs 13 C/apitul 1 A/rticul bør bøde 12 Laad Sølv.

Formedelst ingen flere Sager Vare ind stæfnte blev Denne Termins Restantzer oplæst og forseylede, Rætten der paa ophævet.
 
 

Anno 1735 d/en 13 Augusti blev holdet Sommer Skatte og Sage Ting paa gaarden Sør Eide for Schiold Schibreds Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, de opnæfnte Lau Rætts Mænd 1. Torger Larsøn Bircheland, 2. Stephen Mittun, 3. Ole Arnesøn Sandahl, 4. Lars Michelsøn Myhrdahl, 5te Halvor Biørndahl, 6. Ole Knudsøn Riple, 7. udi Ole Størchesøn Lunds stæd, der er Siug Niels Halvorsøn Dyngeland, 8de Anders Nielsøn Nedre Bratland og Bøyde Lænds Manden Ole Totland med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efterat Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed og ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste De Kongl/ige befalinger og dend Placat, som paa Fol/io 262 findes extraherte der nest

1. Qvittering *udgiver af Stiftamt skriver Jesper Heiberg for Een af Her/r Ass/esso/r Vilhelm Hansens for hen til hørende og nu bort solgte Gaard Øfre Dyngeland af skyld 1 Løb Smør 1 Tønde Malt til Opsidderen Niels Halvorsøn for 180 Rd. Datert Bergen d/en 16 April 1735.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Stads Hauptmand til Lars Olsøn Soldat paa 3de Aar at nyde til Bøxel hælvten af gaarden AaneLand, som bem/el/te Stads haupt[mand] Knud Gelmuyden eyer og ligger her i Schiolds Schibred. Datert Bergen d/en 2 May A/nn/o 1735. Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede revers.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Borneman paa Her/r Consistorial Raad

1735: 276

Edvard Londemans Vegne til Niels Pedersøn Henne paa Een Løb Smør udi gaarden Øvre Titlestad Phane Præste bol benaadet, datert Bergens Bispe gaard d/en 5 Martij 1735. Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers.

4. Obligation udgiven til Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Assessor Jean von der Lippe af Clamer Eberhard Moritz lydende paa Pandt og prioritet udi Debitoris Korn Mølle, Qværner og tilhørende Huuse med alle dens Muur og Nagel faste pertinentier for Capital 60 Rixdr Courent Datert Bergen d/en 7 Maij 1735.

Paa Stifts Proust Tanches vegne mødte Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Møinichen producerende Een skriftlig Stæfning imod Mons/ieu/r Claus von Rechen, som for Rætten lydeligen blev op læst, datert Bergen d/en 4 Julij A/nn/o 1735.

Hvilchet Kald og Varsel Lænds Mand Ole Totland og Lars Myrhdahl Ved Eed med oprachte fingre efter Loven afhiemlede at have lovlig forkyndt for S/igneu/r Claus von Rechen,

Der nest producerede Mons/ieu/r Møinichen denne Rættes Dom sluttet den 31 Martij sidst leden, tillige med Deris Høy ærværdigheds Bischop Tanches Beskichelse af 25de Junij og S/igneu/r Claus von Rechens giensvar af 27 dito, med hos hæftet Reigning stor 8te Rixdr 2 mrk paa stod der hos Dom efter stæfne maalene og indlæggene saa vel til Hovet prætentionens, som Processens erstatning, gav og ellers Rætten til kiende, at Ved denne Sag formedelst sidste stæfning har end medgaaet følgende Bekostning, nemlig stemplet Papier og forkyndelse til Beskichelsen 3 mrk, stæfnings Papier 6 sk, stæfnings forkyndelse og afhiemling 2 mrk Dom og forseylings Penge 5 mrk og 4 sk, Tanches

1735: 276b

Tienneris Reyse 1 rd 2 mrk, foruden Hvad stemplet Papier der vil til gaae til denne Doms Løsning, Hvilchet alt er uden for dend Reigning, som er fæstet ved dend producerede beskichelse;

Dend indstæfnte Claus von Rechen insinuerede Domeren Ved Eet Brev sit indlæg udi denne Sag af følgende indhold, og datert 13 Augusti, som er denne Dags Datum, Hvilchet for Rætten lydeligen blev oplæst,

Der efter blev i følge begge Parters paastand om Dom kiendt, som følger.

Efter som Mons/ieu/r Claus von Rechen, der er Eeniste Arving efter sin S/a/l/ig/ Broder \H/enrich/ von Rechen/ iche udi Mindelighed haver vildet betale De 32 Rixdr 5 mrk og 5 sk, Hans S/a/l/ig/ Broder Henrich von Rechen var skyldig for Tiende af Gaarderne Gieringsvig, Olsvig, Kychelvig Schaalevig fra Aar 1723 til Aar 1733, som skee burde til Hans Høyerværdige Her/r Stifts Proust Peter Matthias Tanche, For Hvilche bem/el/te 32 Rd 5 mrk 5 *mrk (sk) Claus von Rechens Broder S/a/l/ig/ Henrich von Rechen for hen er bleven Ved denne Rætt actionert, men formedelst S/a/l/ig/ Henrich von Rechen i Sam/m/e Tiid Ved Døden afgich, kunde der iche faldes endelig Dom udi bem/el/te Sag, alt saa efter di Mons/ieu/r Claus von Rechen baade er Lovlig stæfnet og selv forlanger Dom Ved sit i Dag for Rætten insinuerte Indlæg, til findes Mons/ieu/r Claus von Rechen at bør og pligtig er inden femten [Dage] at betale forbem/el/te paa stæfnte 32 Rixdr 5 mrk og 5 sk, og i Processens Omkostning 10 Rixdr til Hans Høy ærværdige Her/r Stifts Proust Tanche, samt her efter Aarlig 3de Tiende til Hans Høyærværdige Her/r Stifts Proust Tanche af bem/el/te Gaarder, Gieringsvig, Olsvig, Kychelvig og Schaalevig alt under adfær efter Loven.

1735: 277
 
 

5. Schiøde udgivet af Giesche S/a/l/ig/ Jonas Vittzmans til Kaare Rasmusøn paa Korn *Møller (Møllen?) uden Grund bestaaende paa dend Nordre side af Aarestads Elven tvers over for Selgerindens tilhørende Stempe eller feldbereder Mølle. Datert Bergen d/en 28 Martij 1735.

6. Schiøde udgivet af Kaare Rasmusøn Klevedal til Clamer Eberhard Moritz paa dito Mølle. Datert Bergen d/en 7 Maij 1735.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me S/a/l/ig/ Johan Garmans Karen Friman til Chrispines Iversøn paa halv anden Løbs Smørs Leye udi Gaarden Fiøsanger. Datert Bergen d/en 2den April A/nn/o 1735.

8. Bøxel Sæddel udgiven af Dito til Anbiørn Kolbeinsøn paa Tolv Marcher Smør udi gaarden Houven. Datert Bergen d/en 4 April A/nn/o 1735.

9. Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Abraham Vessels til Anders Samuelsøn paa 3de Aare maal at nyde Nye-Lunggaard, som er et støche Plads opryddet af Sydnæs. Datert Lunggaarden d/en 15 Februarij A/nn/o 1735.

10. Bøxel \Sæddel/ udgiven af Dito til Rasmus Olsøn paa Et støche af Sydnæs Miettu Kaldet at nyde udi 3de Aare maal. Datert Lunggaard d/en 15 Febru/arij 1735.

11. Bøxel Sædel udgiven af Dito paa 3de Aare maal til Ole Andersøn paa et støche plads af Sydnæs Bierge Kaldet. Datert Lunggaarden d/en 15 Febru/arij A/nn/o 1735.

12. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Ass/esso/r Jean von der Lippe til Clamer Eberhard Moritz paa dend Mølle grund og Vand fald, Hvor paa Moritzes nu eyende Korn Mølle Ved Aarestads Elv nu staaer paa. Datert Bergen d/en 14 Maij A/nn/o 1735 - vide den anden Prot: Fol. 43, Hvor den ord til andet er indført.

13. Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Borneman paa Her/r Consistorial Raad og Lector Edvard Londemans Vegne til Christen Johansøn Gøevig paa Et Spand Smør udi Gaarden Drottingsvig Bergens Lectorat benaadet. Datert Bergens Bispe gaard d/en 12 Februarij 1735 - Her Ved fulgte Læylændingens revers, ey af Ham under tegnet.

1735: 277b
 
 

Dend 15 Augusti blev Rætten igien sadt med Samme Lau-Rætts Mænd.

Trende gange blev lydeligen raabt, om nogen hafde Sager at bringe frem eller føre i Rætten,

Mons/ieu/r Peder Beyer gav til kiende, at i *fuldd nogen frem lagde noget for S/igneu/r Henrich Magnus imod S/igneu/r Henrich Vessel, da hafde Hand S/igneu/r Peder Beyer Commission at svare for Henrich Vessel, der selv Comparerede her paa Tinget d/en 13 Augusti for at vide om Citanten S/igneu/r Henrich Magnus lod noget producere efter Rættens seeniste givne afsigt, Men saa som hverchen i denne Sag nogen paa Citantens Henrich Magni Vegne Sig indfandt, ey heller Andre Sager Vare ind stæfnte blev denne Termins Restantzer op læste og uden ringeste indsigelse forseylede, Rætten der paa Ophævet.
 
 

A/nn/o 1735 Dend 7de Septembris blev efter Høyædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mand Ulrich Kaases Resolution og Constitution til Mig af 14 Junij sidst afvigte, holdet Aasteds Rætt paa gaarden Vatne udi Sunhorlehns Fogederie og Føyens Skibrede udi Sagen imellem Mad/a/me Maren S/a/l/ig/ Her/r Falqvor Smits paa dend Eene siide og Velbaarne Her/r Obriste Hans Friderich Green paa dend anden siide angaaende Een Stemme bem/el/te Her/r Obriste Green skal have for høyt opsadt til Citantindens præjudice.

Ved Sagens administration Var nærværende De af Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Sunhorlehn Ædle S/igneu/r Andreas Heiberg d/en 22de Augusti sidst afvigte opnæfnte Lau-Ræts Mænd, nemlig 1. Lars Øfre Lillebøe, 2. Lars Petterteien, 3. Endre Søre Bielland, 4. Anders Deggernes, 5. Gunder Kannelønning, 6. Ole Heljesen Hysingstad, 7de Johannes Nielsøn ibid/em, og 8de Sæbiørn Nedre Øchland tillige med Bøyde Lænds Manden Nell Tostensøn Hysig-stad,

Hvor da efter at Rætten Var Lyst i Guds og Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og Vedkom/m/ende til Skichelighed og Lydighed efter Loven formanede

Blev først oplæst Høyædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mand

1735: 278

Kaases ordre og Constitution til Sorenskriver Michael Tønder om at Betienne Rætten udi denne Sag.

Paa Citantindens Mad/a/me Maren Schachlafel S/a/l/ig/ Falqvor Smits Vegne indfandt sig Procurator Mons/ieu/r Claus Blechenberg og frem lagde det for Sagen udstædde Stæfne maal af Dato 20de Augusti sidst leden med Her/r Obriste Greens Paateigning af 23de Augusti nest efter, som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Hvilchet Kald og Varsel Lænds Manden Nel Tostensen Hysingstad og Hans Gregusøn Aaland Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have med 14 Dags Varsel forkyndt sam/m/e Vel Velbaarne Her/r Obriste Green Som de udi Stæfningen navn givne Vidner,

Paa Velbaarne Her/r Obriste Greens Vegne mødte Hans Sviger Søn Ædle Her/r Soren skriver Iver Randulph declarerende for Obriste Green at Hand vedblev sin Paa Stæfningen tegnede Protestation, at Enchen tillige med Hendis saa kaldede Lauværge Procu/rator Blechenberg er til dette Søgemaal aldeelis u-beføyet, i henseende at Gaarden Vatne er Citantindens Børn udi Arv tilfalden, alt saa formeente Obriste Green at Enchen bør af Rætten blive imponeret at producere beviis eller sin S/a/l/ig/ Mands Skifte Brev for at være Eyer til Gaarden Vatne for der af til Rættens oplysning at erfahre, Hvad enten Enchen som egen Eyere til gaarden, eller og om Hon af Øvrigheden er betroet sine egne Børns Værgemaal og i saadan henseende Sagen paataaler, og for inden at Saadan bliver efter kom/m/et, kand Obriste Green iche tage til gien mæle udi Sagen.

Mons/ieu/r Blechenberg forestillede, at Han endnu iche udi denne Sag har frem stilled sig, som nogen af Soren-skriver Randulph saa kaldet Lau værge, det og hverchen Stefnemaalet eller dend Mundtlig procedure udviiser, men paa det at Her/r Obriste Green, som end nu ey Veed ald ting, skal Vide, at Comparenten har ordre, som Lovskichet Procurator at *beopagte Citantindens Louværges Her/r Tolder Krags Vices udi denne Sag og flere efter fornødenhed, saa producerede bem/el/te Blechenberg

1735: 278b

Her Tolder Krags Missive og begier af 3die 7br sidstleeden, som blev lydeligen oplæst, og paa det Her/r Obriste Green skal viide mere nemlig, at Citantinden er retmæssig Eyer til dend i Stæfne maalet Om meldte Gaard Vatne, saa producerede bem/el/te Blecenberg Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Laumand Henning Frimans Skiøde af Dato Stavanger 26 Julij 1714 til Citantindens S/a/l/ig/ Mand Her/r Folqvor Smit paa 1 ½ Løb Smør og 1 ½ Huud udi bem/el/te Gaard, der nest Proustes Velværdige Her/r Villum Frimans Skiøde datert Malmanger d/en 28 Junij 1717 - til Citantinden Selv paa dend anden og lige store part i bem/el/te Gaard Vatne, og Hvilche bem/el/te Skiøder begge findes paa tegnede, At være paa lovlig Tiid og stæd publicerede, og alt saa formener Comparenten at dend af Obriste Green frem satte ubeviiste fore stillelse bliver uden Kraft til at Hæm/m/e Hendis Lovlig procedure, allerhelst dend sidste halve part af gaarden Vatne er Citantinden til Skiødet efter Hendes S/a/l/ig/ Mands død og saaledis iche ved Skifte efter Ham haver været i Boen, og ellers om end Obriste Green beviiste, at gaarden eller noget der af var ud lagt ved Skifte til Citantindens Børn, var dette noget som Sorterer under dend Geystlige Jurisdiction, Hvilchet end iche kunde for byde Mad/a/me Smit i saa fald andet, end at Hon iche kunde have frihed gaarden at pandtsætte, saa længe Børnenis Arv der i var beroende, men sam/m/e af (at?) for {Me} Me..tenere(?) skal hende vel iche af nogen kunde for hindres,

For berørte 2de Skiøder bleve for Rætten lydeligen oplæste.

Her/r SorenSchriver Randulf paa Her/r Obriste Greens Vegne Svarede: at Her/r Laumand Frimans Schiøde er ud stæd paa Enchens S/a/l/ig/ Mand i Hans Levende live paa dend halve gaard Vatne og siden Hon er bleven Enche haver Hon tilkiøbt sig dend anden halve part i gaarden Vatne, og efter at Skifte og Deeling efter Hendes S/a/l/ig/ Mand er bleven forrettet haver Mad/a/me Smit pandtsat sin gaard Vatne for 250 Rd, og da Hon af Creditor blev engsted om sam/m/e Penges betaling formaaet \Hon/ Børnenis

1735: 279

Formynder nu S/a/l/ig/ Moses Hansen Brandesund at sælge det Jorde Gods, som Børnene i Deris S/a/l/ig/ Fader Arv efter Skifte forretningen Var ud lagt paa det Hon der efter sin Gaard Vatne med sam/m/e Penge kunde indfrie og indløse, hvor imod Hon tillige formaaede Børnenis Formynder S/a/l/ig/ Moses Hansøn at tage Vatne gaard udi Veder lag for Børnenis Jorde godz som Hon saaledis solgt haver, Hvilchet paa Skifte Brevet af Børnenis Formynder findis antegnet, alt saa finder Rætten der af at gaarden Vatne iche kand anseeis at være Mad/a/me Smits Eyendom, og skal, naar Skifte Brevet produceris, iche findes u beviislig, at gaarden er Børnene tilhørende, og i dend \hen/seende formeener Obriste Green at Børnenis formynder i dette tilfælde bør at giøre Sag og Søgning, og for at beviise at hans propostion iche er u beviislig, saa er Her/r Obriste Green til Hænde kom/m/en Skrivelse fra Hendes S/a/l/ig/ Mands fætter Mons/ieu/r Hans Risbrech, der har gaaet Enchen til Haande udi denne Kiøbmandskab og imellem handling, hvilchet Brev Her/r Soren skriver Randulph producerede datert d/en 3 Septembr/is hujus Anni, som for Rætten blev op læst og er af følgende indhold Og end nu som før paa stod at ingen Vidner bliver afhørte langt Mindre Dom i denne Sag bliver afsagt for inden Mad/a/me Smits frem kom/m/er med Skifte Brevet efter sin S/a/l/ig/ Mand - og der ved beviiser \Hon/ enten som Eyere eller Authorizeret Værge for sine Børn paa taler denne Sag. Hvilchet alt Hand til Rættens Kiendelse insinuerede.

Mons/ieu/r Blechenberg Replicerede Kortelig at om endskiøndt Obriste Green hafde afbeviist dend nu giorde fore stillelse, saa Vedkom/m/er dend dog iche denne Sag og Søgning. Comparenten Vild alt saa ligeledis indstille til Rættens Skiøn om Her/r Obriste Green er beføyet at eske Mad/a/me Smits Skifte Brev i Rætte.

1735: 279b

At Velbaarne Her Obriste Hans Friderich Green Lovlig for denne Sag og til denne Ræt er indstæfnt erfares af Varsels *Mundenis Lænds Mand Nel Tostensøn Hysingstad og Hans Gregusøn Aalands afhiemling her for Rætten, At Mad/a/me Smits er Eyere til Gaarden Vatne Det er beviist med de 2de producerte Schiøder af Datis 26 Julij 1714 og 28 Junij A/nn/o 1717, og efter som Mons/ieu/r Hans Risbrich er Een Vel bekiendt og Sandrue Mand, alt saa haver Rætten Aarsag til at troe Hans Skrivelse til Her/r Obriste Green om at Vatne gaard er Pandtsatt af Mad/a/me Smit til sine Børn, der for Mad/a/me Smit haver støre Aarsag til Ved Rætten at paa tale det, som Hon formeener at Gaarden Vatne Ved dend paa stæfnte Stem/m/is forhøyelse kand være Kom/m/et til Kort, paa det Hon Mad/a/me Smit iche i Tiiden naar hendes Børn kom/m/e i Myndig Stand, skal passere for Een Moder der af Negligence haver ladet sine Børns Pandt forringe, alt saa finder Rætten for Lovlig at denne Sag bør have sin frem gang.

Der paa frem lagde Procurator Blechenberg til Rættens lovlige frem gang et d/en 3 Junij A/nn/o 1719 begyndt og dend 14 Julij nest efter sluttet Granskings og besigtelses forretning over dend nu om stæfnte Gaards Bøe, samt dend om tvistede *Stem (Stemme) under forige Soren skriver Peder Heibergs og med hafte Sex Mænds under skrivelse og Vedbørlige Forseylinger, Hvilchen bem/el/te Forretning, som et Lovskichet og u svæchet Værch Comparenten forlangede i denne Act at maatte inddrages og at de Sam/m/e Tiid afhørte Vidners forchlaringer af bem/el/te Forretning nu for denne Rætt lydeligen maatte oplæsis, som og skeede, Og der med formeente Blechenberg for det første at være u-igiendrivelig af beviist at dend om tvistede Stem af Arrilds Tiid iche haver været andet end Een Huun Stem, hvor ved Gaardens Vatnes Bøe iche kunde tilføyes nogen Skade uden saa

1735: 280

Vidt dend efter sin Naturlige Situation i stærch Vand flom for Een gandske Kort Tiid kunde være under given, saa og der ved af beviist at Mad/a/me Smit, som Gaardens Vatnes Eyere for Een Tiid af 16 Aaringer og efter at Skifte efter Hendes S/a/l/ig/ Mand var sluttet, saadan Skade haver paatalt udi Aaret 1719, Men at Hon siden den Tiid iche over vedkom/m/ende Ornings gaards Eyere haver erhvervet nogen Dom til saadan Skadis erstatning fore stillede Comparenten at Være skeed af denne Aarsag; at afg/aaen Stiftamtskriver S/a/l/ig/ Severin Seehuusen til Vederlaug mod Mad/a/me Smits bevilling at Stem/m/en maatte for blive i dend stand den da var, naar hand ichun eller Hans befuld mægtig paa gaarden Orning Ved Sluusernis Træchning fore kom Skade, haver til staaet Mad/a/me Smit Aarlig at skiære nogle Tylter Tøm/m/er uden betaling til Sagen samt Malning paa Qværnen uden Maler Løn, saa for Mad/a/me Smit dend Korte Tiid Gaarden for blev udi bem/el/te Seehuusens Eye, der med for Vidtløblighed at skye, ladet sig nøye, siden Her/r Obriste Green for Ornings gaard eller Nedre Aaland \blev Eyer/, Hvilchet Comparenten iche rettere mindis end at have Været Aar 1720, haver Mad/ame Smits ligeledis i Begyndelsen uden Betaling faaet nogle faae Tylter Tøm/m/er saget, samt nødt Maling udi nogle faae Aar Hvilchet dog iche kunde været til stræchelig til dend Fierde Part af Skaden, som Hendis gaards Ager og Eng {er} Vorder til føyet, Men fra 1727 haver Her/r Obriste Green aldeelis iche vildet til staae hende det allerringeste, men der tvert imod iche alleniste tit og ofte for høyet bem/el/te Om tvistede Stem, men \end/ og Ved Vægerlighed i at \op/ træche sine Sluuser naar stærch Vand flom indfaldt, lige som forsætlig Viis til føyet Citantindens ager og Eng ald dend Skade som Vandløbet og dets til væxt paa det aller mueligste Hende kunde tilføye, saa at Hon sam/m/e Tiider med Familie neppe har kundet været sicher udi gaardens Huuser, her om Vild Comparenten til yder mere op lysning paa staae, de

1735: 280b

Indstæfnte Vidner af Rætten Examineret og der nest have sig reserveret, sin i Rætte sættelse til Doms.

Her/r Soren skriver Randulph sagde: at det er af Enchen, saa vel som af Hendes Procurator ubeviislig, at Enchen nogen sinde udi Mindelighed haver foresagt eller beklaget at hende nogen Skade af Vandflod formedelst Sag-Stem/m/ens opbyggelse er tilføyet, lagt mindre der for af Obristen begiert Vederlag, men for got Naboeskabs Skyld er Enchen med Bord skiæring og Maling paa Qværnen blev tient med foruden betaling, saa ofte Hon det forlangede, og Videre formeente Ved de indstæfnte Vidners forchlaring at beviise, at denne af Obriste Green opsatte Sau-Stem er meget Lavere end dend Stem forige Ornings gaards Eyere op bygt og brugt haver.

Her paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod det første Vidne

1. Hans Jørgensøn Øchland aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og til stod Hans ud sigende, som Hand for Rætten haver giordt udi den i Dag her i Retten frem lagde grandsknings og besigtelses forretning af dat\o/{is 3 Junij og} 14 Julij 1719, Hvilchet Hans ud sigende for Ham lydeligen blev oplæst. Mons/ieu/r Blechenberg der paa tilspurgte Vidnet. 1. Om Vidnet kand kiende og er fahre, at Vandløbet her paa Gaardens Vatnes Bøe og Eng har giordt mere Skade udi de nu sidst frem løbne 16 Aar, siden hand sit Vidnis byrd forige gang af lagde? Vidnet svarede: at Skaden er den sam/m/e, og Stemmen er til fulde saa høy nu, som dend var da Søren (Severin?) Sehuusen satte dend op, og Sluuserne ere nu støre end de vare i Sehuusens Tiid, og naar stor Vandflod er, gaar Vandet \end nu/ op paa Vatnes Bøe, og staar der længe og kort lige som Veyrliget er til; 2. Om iche Vidnet siden Obriste Green er bleven Eyer for gaarden Aaland ofteste har seet, end og Som/m/er Dag, at dend

1735: 281

Om tvistede Stem og Sluuser har været tilluchte og Vandet staaer høyt over Stem/m/en? Vidnet og svarede: at \hand/ iche det haver seet, det er skeed om Som/m/eren, Men Aar der er kom/m/et hastig Vand om Vinteren er det skeed. Soren skriver Randulph til spurgte Vidnet: Om Vandet, som Vidnet haver forchlaret der er staaet over Bøen til Gaarden Vatne, er bleven staaende af det Vand, som er nedrunden af fiellet i Elven, eller og om det nederste store Vand af sig selv saaledis over Bøen er ophævet og over svemmet? Rs (Responderede) Det kommer af det Vand, som Løber need af Fiellet, der iche saa hastig kand løbe ud, i det øvrige refererte hand sig til sit for hen i forretningen aflagde Vidne, Om Vidnet veed, at Mad/a/me Smits af Obriste Green har begiert at Sluuserne maatte aabnes og om det iche efter Hendes begiering er skeed? Vidnet Vidste iche noget der til at svare. Mons/ieu/r Blechenberg til spurgte Vidnet; om Han iche oftist haver seet oven for den omtvistede Stem, at have Været op bygget Een Jord Stem, naar dend rette Stem er bleven forbedret, og at sam/m/e Jord Stem/m/e ichun er bleven ned reven, saa at alt iorden og Torv med Videre bliver beliggendes i Elven og hindrer Vandløbet? Vidnet svarede, at det er Vidnet bevidst, at det som spørgsmaalet inde holder passerer, Men det kand iche paa dend tiid om Aaret være noget Hinder for Vandet,

2. Det Andet Vidne Tørris Tollefsøn Øvre Øchland frem kom, af lagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven og ud sagde: at Hand haver boet her paa Landet udi 20 Aar, og Veed, at naar stor flom er, Giør Vandet formedelst det ey kand løbe ud for dend Stemme Obriste Green har op sadt, skade paa Vatnes Bøe og grund, og gaar over Kalve Neeset, hvor af Een deel Sam/m/e Næsses græss {af} er fordervet, kand iche heller erindre om der nu groer mere græs end tilforn, Veed og at Vandet paa Væstre

1735: 281b

Siide af Elven gaar {vandet} op paa Notenæsset. Mons/ieu/r Blechenberg til spurgte Vidnet: om iche Vandet neden for Vatne gaars Bøe formedelst dend om tvistede Stem Voxer, saa høyt, at det Vand, som kom/m/er fra Fiellet der Ved bliver hindred udi sit Løb igiennem dend part af Elven, som er aaben for Vandet; Vidnet svarede at det Vand, som kom/m/er oven fra, er saa over flødig, at det ey kand Løbe ud saa hastig, om der end skiønt var ingen Saug Stem/m/e. Paa Spørgsmaal svarede Vidnet: at Hand iche Veed om, Mad/a/me Smit har begierdt Sluuserne Aabned, eller om Hon det er nægtet.

3. Det 3die Vidne Sæbiørn Danielsøn Stue frem stod, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og ud sagde, at \hand/ er 52 Aar, haver boet paa Stue udi 28 Aar, Veed at der haver staaet Een Huun Stem/m/e paa det Stæd Her/r Obriste Green haver opsat dend nu op bygt Stemme, som nu omtvistes, og boede dend tiid paa nedre Aaland Frue Sidsele Juul, og var Elven, naar \den/ høyst hafde til Voxt, saa ledis, at Mand paa Een Hæst kunde Riide der over, Hvilchet Vidnet siden til Giorde, naar det Var tøre Veyer om Som/m/eren, kunde mand stedse Kiøre over Elven, dend tiid hørte Vidnet iche nogen klage at Elven giorde Skade nogen steds, paa Vatnes Bøe og Eng, naar det holdt op at regne 3de Dage Da kunde ey savis paa dend *Sau (Sag) Obriste Green nu er Eyer af, Reignen kunde da iche staae længer paa Kalve Næsset, Notenesset og Poels Næsset end i det længste halvanden Dag efter at det havde holdt op at reigne, naar der ey er Sau Vand kand mand endnu ride over Elven, og naar nu reigner kand Vandet staae og staaer fuldkom/m/en Een Maanets Tiid formedelst, denne nye af Obriste Green op bygte Stem er tettere, og saa ledis Continuerer Vandt Ved at staae efter at det holder op at Reigne; Mons/ieu/r Blechenberg til spurgte Vidnet, om iche Vandet oven for den nu Om stæfnte Stem sam/m/e Tiider Voxer saa høyt at det nesten Vil løbe over Stem/m/en? Vidnet

1735: 282

svarede: at der som friskyttet ey blev taget op saa gich Vandet Visselig over, men det bliver Observert at friskyttet optagis paa det vandet kand have sit udløb, og formedelst dend Stem/m/e Obriste Green har ladet op sætte kand Vandet iche have fuld udløb, men gaar over Kalve Næsset, og hvor der i Vidnes opvæxt kunde ridis kand nu med Een Baad faris, Soren skriver Randulph tilspurgte Vidnet: Om iche den nu om tvistede og af Obriste Green op satte Sau Stem er Lavere, end om vudne Huune Stem/m/e,? Vidnet svarede at hand kand iche sige det, enten den Eer høyere eller lavere; Vidnet blev Videre tilspurgt, om Hand veed, at Mad/a/me Smit haver beklaget sig for Obristen, at Hon leed skade af dend oprette stemme,? Vidnet svarede, det Veed hand iche. Mons/ieu/r Blechenberg til spurgte Vidnet hvor Lang Een Hun er,? der til Vidnet svarede 10 fod eller Fem Alen:

4. Det 4de Vidne Otto Olsøn Aadland frem stod aflagde sin Eed med op rachte fingre efter Loven og ud sagde: At Hand er imod Sexti Aar, Veed, at der haver staaet Een Hun stem, hvor Obriste Green nu haver op bygget den nye om tvistede Stem/m/e, og naar Hun stem/m/en Var tæt kunde der skæris lige saa længe paa Sauven, som nu, og naar der kom stor Vandflod Løb det strax ud over bem/el/te Hun stemme Nu maa Sluserne optages, om Vandet ey skal Løbe over, thi uden sluserne op tages kand iche Vandet udløbe Dend Tiid Hun stem/m/en Var, stod Vandet undertiden og over Kalv Næsset lige som nu, men iche saa længe, og dend nye Stemmen Obriste Green nu haver op sat er 2 Fod Lavere end dend Sehuusen lod opsætte, Dend Tiid Hun Stemmen stod, og det reignede til alle Veyer Vare fulde, skar De paa Saven under tiiden 8te Dag, under tiden 14 Dage lige som Vandets overflødighed var, naar det nu er Vand flod, saa kand der skiæris paa Sauven Aatte Dage, 14 Dage, ia Een

1735: 282b

Maanet og mere lige som der er Vandt til. Vidnet blev tilspurgt, om den tiid Hun stem/m/en stod Ved stor Vand flod iche kunde skieris lige saa længe paa Saugen, som nu i denne Tiid,? Vidnet R/e/s/ponderede/ Ia, naar dend var tet, og naar Vand manglet her oppe, var der og mangel der nere; Af Soren skriver Randulph blev Vidnet tilspurgt, om, i dend Tiid Huun Stem/m/en stod, iche Vandet blev nedstængt lige saa Vel, som nu,? Vidnet svarede, at dend Tiid blev Vandet stemt lige saa tet, som nu, og dend tiid var Joren høyere end nu, og Vandet Løb hastigere ud dend tiid end nu, fordi det kunde da Løbe over Hune Stem/m/en; Paa til spørgsel af Soren skriver Randulph svarede Vidnet, at Hand iche Veed Mad/a/me Smit nogen Tiid haver beklaget Sig for Obriste Green at have lidet Skade af Vandet.

5. Det 5te Vidne Iver Olsøn frem kom, op rachte sine fingre og aflagde sin Eed efter Loven, og sagde: at Hand nu er Huusmand paa Vatne gaards grund, for ellers, som opsidder boed her paa gaarden Vatne 33 Aar, er 67 *Aa gam/m/el til Michelsdag først kom/m/ende, Veed at der Obriste Green haver ladet op bygge dend *om Omtvistede Stem, stod til forn Een Hune Stem/m/e, dend tiid kunde mand Gaae over Vandet imellem Stemmen, naar det var tøre Veyer, og udi reigne Væyr kunde der rides over Elven uden den var paa det aller største, der kunde og kiøris udi Elven alle stæder, uden et stæd, hvor der er et dybt høl, efter reign Væyr var Elven paa 2de Dage Tør, men naar de Vild holde nu Sluusen til da kand Vandet staa meget længe, men tilforn Løb Vandet strax over Hun Stem/m/en paa Kalve Næsset Dend tid Hun Stem/m/en stod kunde der avles 10 á 12 Læs Høe, ia under tiiden lige som Aaringerne var 15 til 16 Læs Høe, men nu i denne Tiid formedelst denne nu om tvistede Stem, {kand}der inde holder Vandet som des Aarsag gaar over de om rørte Næsse

1735: 283

Kand der iche aules mere end 2 á 3 læs Høe, naar Obriste Green Vil lade luche Sluuserne op kand det og saa *løb ud, som tilforn, Vidnet Veed og at medens Obriste \Green/ haver Været Eyere til Gaarden Orning, haver Vandet staaet <til> paa Kalve Næsset 2 - 3 - 4 ia flere Dage, og før Obriste Green bleve Eyere til Orning *gaar (gaard) kunde De slaae Kalve Næsset, og tøre Høet der ude, dog iche uden den tiid Hune stem/m/en der stod, men siden Sehuusen, der først satte den muurede Stem/m/e op, stod Kalv Næsset under Vand ligesom nu, Vidnet Veed iche til Visse om Hun Stem/m/en Var høyere end Sluuserne ere nu, dend Tiid Hune Stem/m/en stod var Een Luge for Mølle Rennen og Een Luge for Rennen til Saugen. Dend Tiid Hune Stem/m/en stod kunde der slaais paa Note Næsset Fire Læs Høe, men nu sam/m/e Aaringer To eller 3 Byringer, og i det høyeste, saa meget mand \Een gang/ kand lægge paa Een Slæde, paa Hatle Næsset kand aarlig skaden taxeris for Et Læs Høe, Vandet i Elven har gaaet, saa høyt op at mand kunde roe det op til \Vatne/ agere paa Een Baad, men den tiid Hune stem/m/en var i stand, stod Vandet iche saa høyt, Vidnet Veed iche at Mad/a/me Smit har beklaget sig for Obriste Green at Vandet har til føyet Hende Skade, og i Som/m/er haver de formedelst denne indfaldende Tørche i dette Aar, {haver de} kunde gaaet over Elven lige som, dend Tiid Hune stem/m/en stod.

Formedelst det er saa sildig i Aften nu Klochen er imod Siuv slet beroer denne forretning at fuldføre Ved besigtelse til Morgen Klochen imellem 6 og Siuv.

Dend 8de Septembr/is nest efter for føyde Lau Rætten sig til Aastæderne for at tage den Om Vudne Skade udi Øyesiufn.

Paa Her/r Obriste Greens vegne var til stæde Her/r Soren skriver Iver Randulph, og paa Citantindens vegne Mons/ieu/r Blechenberg Procurator, og befandt Vi Da at der var paa Kalve Næsset dend skade af Vandets over svemelse Stand udi forige forretning findes Mentionert.

1735: 283b

Det første af Vidnerne Hans Øchland forchlarede, at Hand Øyen siufnlig kand see at der er større Skade skeed paa Kalve Næsset siden Hand forige gang ved Forretningen var paa stædet, i det bem/el/te Næs mere er ned sunchet og af Vandet bort-tæret, end da sidste forretning blev giort og grandskning skeede, Ligeledis var og skaden paa Notenæs som Vidnerne haver udsagt,

Endelig for føyede Vi os til at besigte dend omtvistede Stem og befandt Vi dend i Længden at Være Nii og Tiuve Al/en tvert over Elven, i sin Dybhed Firre Alen og Tre qvarter paa dend Øvre siide, og paa den nordre Siide *Elve Fod* (11 fot) paa et Berg, Men paa det Dybeste imod Sauven halv Tolvte Fod, Sluusen Var 12 fod Breed og Fire fod Dyb, alt med Sædlandsk Alen blev Maalet;

Procurator Blechenberg paa Citantindens Vegne betreffende dend om meldte Stem erindrede Rætten om iche Oven for dend Høyde, som nu om Stem/m/ens Maaling beneevnt er Oven paa Stemmen ligger Een Mængde af Store og Løse Stene, der og kand for hindre Vandets Løb, om det saa høyt skulde stiige, Rætten tilstod at der blev Maalet fra dend faste Steen Muur, hvor paa der Laae nogle Løse Steene, sam/m/e Løse Steene kand iche noget synderlig hindre;

Mons/ieu/r Blechenberg for Citantinden, sagde: At Hand nu iche saa strax kand Være færdig til at slutte denne Sag til Doms, men om Rætten saa behager Vil Hand udbeede sig Tiid til Morgen Tiilig, da Hand med sin skriftlige forestillelse skal frem kom/m/e,

Soren skriver Randulph hafde iche noget her imod at erindre, hvor fore Blechenberg blev den forlangde Anstand til i Morgen tilig bevilget.

Dend 9de Septembr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Laurætts Mænd.

Paa Citantindens

1735: 284

Vegne Var til stæde Mons/ieu/r Blechenberg Procurator og paa Velbaarne Her/r Obriste Grens Vegne Hans Sviger Søn Soren skriver Iver Randulph,

Der paa producerede Mons/ieu/r Blechenberg sin skriftlige fore stillelse af denne Dato med de der i paa beraabte Bielager, som for Rætten lydeligen bleve op læst.

Her/r Soren skriver Randulph producerede Her/r Obriste Greens indlæg ligeledis af denne Dags Dato, Hvilchen Hand og begierede i Acten indført, som blev for Rætten lydeligen op læst.

Mons/ieu/r Blechenberg sagde at Hand iche noget til Her/r Obriste Greens indlæg hafde at svare, hvor fore Denne Sags Omkostninger blev Specificert,

Dog blev først Her/r Soren skriver Randulph, der mødte paa Her/r Obriste Greens Vegne, om Parterne ey i Mindelighed kunde foreenis, Hvor paa Soren schriver Randulph proponerede at Dersom Sagen kunde blive forliigt, da til bød Hand paa Obriste Greens Vegne at lade Enchen uden betaling Aarlig Sauve paa Sauv Møllen 10 Tylter Sau Tøm/m/er af Vatne Skov, og give Citantinden <Aarlig> 1 Rixdr udi Penger for dend Skade Hende kand til føyes af Vandet der staaer over Vatne gaards Bøe, og om det skulde giøre skade Videre, Da Vilde Her/r Obriste Green svare der til efter Billighed, der for uden skulde Mad/a/me Smit til sin eget Huuses fornødenhed frit male paa Qværnen, naar Hun hafde det nødig, Dend Eene Rixdr Obriste Green Aarlig Vil betale, skal Være for dend Skade Vandet paa Kalve Næsset og Note Næsset Aarlig kand giøre, der imod skal Mad/a/me Smit Selv betale Sau Mæster Løne af forbem/el/te 10 Tylter Sau Tøm/m/er, og Den af Her/r Obriste Green op bygte Stem, skal der imod stedse blive udi den stand og Høyde Som dend

1735: 284b

Nu er uden Mad/a/me Smits paa-ancher,

Derimod proponerede Mad/a/me Smit Ved Procurator Blechenberg, dog uden nogen Conseqventze til dend forventende Dom i fald ingen forliig skulde treeffes, at Mad/a/me Smits Villie til forliig bliver denne: 1mo (primo) At Her/r Obriste Green skal til Hende betale dend Skade, som er skeed paa Hendes Eng siden dend siidste Forretning af 1719, Da Skaden i alt har været taxeret for 4 Spans Teyer og det saaledis, som de nu nerværende Mænd, sam/m/e kand ansee, 2do (sekundo) At Her/r Obriste Green nu betaler til Mad/a/me Smit dend til denne Rætter gang anvendte Bekostning med 24 Rd, der imod Vil Mad/a/me Smit 3tio til staae og accordere, at dend om tvistede Stem maa for blive udi dend stand, som dend nu fore findes, paa saadan Maade, at Vandet aaben for Stem/m/en udi ordinaire Veyrlig iche bliver inde holdet Høyere, end Tre og Een halv Alen og naar over flødig Reign ind falder, Da sluuserne, saa betiids aabnes at ingen Skade der Ved tilføyes, og saa fremt Itsige eller Efter kom/m/ende Ornings gaards eller nedre Aalands Eyere, der til skulde findes vegerlig, da denne af Mad/a/me Smit reyste Sag at staae Hende og Efter kom/m/ende Vatne gaards Eyere aaben til fuld paatale, og nedre Aalans Eyere, da være for pligtet at bekoste ald dend til saadan Rætter gang behøvende Omkostning, 4to Bord Skiæring og Maling Vil Mad/a/me Smit iche forlange Aller helst Hun lidet Tøm/m/er kand til Veye bringe, men i dend Stæd og imod at stem/m/en skal blive bestaaende, som i dend 3die paast anført er, paa staaer Hon at Her/r Obriste Green, som Itzige, og efter Ham blivende Eyere til nedre

1735: 285

Aaland skal være for bundne at betale til Mad/a/me Smit eller Efter kom/m/ende Vatne gaards Eyere Aarlig Penger 4 Rd til nogen ledis erstatning for hvis Mad/a/me Smit eller De enten i Bøxel eller i Andre Maader hos Læylændingerne til kort kom/m/er, formedelst at iorden er forringet, og paa Anden Maader understaaer Mad/a/me Smit sig iche at accordere noget forliig gaarden Vatne til præjuditce, Hvilchen Hon iche benægter at staae i forsichring for Hendes Børns til faldne Fæderne Arv.

Obriste Green Ved Soren skriver Randulph lod svare at det tilbudne Forliig, som Mentionert er, er iche af Ham tilbudet, som et Vederlag for dend paaberaabte Skade, at Kalve Næsset, Notenæsset Ved Vandets oversvemmelse enten af Vandets Stemmelse af Ham skal være foraarsaget efter den Tiid hand af Nedre Aaland har været beboere, Men dend Skade, som Kalve-Næsset og Notenæsset taget haver, var allerede udi forige Nedre Aalands \Eyeris/ Tiid paa draget og tilføyet, hvorfore Hand heller iche kiender sig pligtig, den paa-anchede Skade med nogen Slags Omkostning at erstatte, Hvilchet af de producerede Beviiser er nochsom op lyst, Men for Fred og Eenighed at stifte og iche for at anseis efter sigende at være Een Mand, der skulle efter staae enten at tilføye Enchen nogen skade, langt mindre nogen Proces eller Vidtløbtighed {Enchen} der med at tractere, da haver hand for ald Proces at evitere giordt forbem/el/te Forliigs tilbud, som Hand skulde formeene af Enchen iche bliver modsagt, og imod Forhaabning Enchen iche med

1735: 285b

Dette Mindelige tilbud skulde være fornøyet, da reserverede Hand sig alle Lovlige forbeholdenheder udi Sagen, og i Vidrige fald, dette Hans tilbud iche at ankom/m/e Hans Lovlige Sag og Søgning i sin Tiid til mindste Krænchelse.

Der paa blev, efter som Sagen iche kunde kom/m/e til Forliig, Omkostningerne i denne Sag Specificerede,

Soren skriverens reyse til stæden skyds 1 rd 5 mrk

3de Dages Forretning 6 rd

Skyds fra stæden 1 rd 5 mrk

Fortæring fra og til stæde 4 Dage 2 rd 4 mrk

Forseigling og skriver Penge 5 mrk 4 sk

Forseiglet Papier 4 mrk 8 sk

Lau Rætts Mændene 2 rd 4 mrk

Lænds Manden 4 mrk

Fogeden at op næfne Mændene 1 rd

---------------------------

18 rd 1 mrk 12 sk

Der paa blev [af] os samptlig kiendt og afsagt, som følger.

Det er til stræcheligt beviist, saa Vel med de for denne Rætt førte Vidner, som de Ved forige Forretning af 14 Julij A/nn/o 1719 afhørte Vidner, at der til forn har staaet Een Hune Stem/m/e Ved gaarden Nedre Aadland, Hvor nu Her/r Obriste Hans Friderich von Green haver sidst ladet opsætte Een Stem/m/e af Steen Muur, Sam/m/e Hune stem/m/e var ey højere, end Vand ved stor Flod altiid kunde have udløb over bem/el/te Hune Stem/m/e, formedelst slig Vandets hastige udløb, giorde Vandet dend Tiid iche skade paa Mad/a/me Maren S/a/l/ig/ Her/r Falqvor Smits gaards Vatnes Bøe og eller Eyendeel, der kunde iche heller skiæris Leengere paa Nedre Aadlans Sau Mølle og Male paa dens Qværn uden om høsten og Vaaren, eller naar der kom stor Vandflod, Men naar Tørt Væyrt indfald kunde de iche skiære længere paa Sauen end Een eller To Dage, da de og kunde gaae over Elven neden for Vandet, Kiøre tvers og langs af Elven, Naar bem/el/te Hune Stem/m/e blev reparert, blev dend aldrig

1735: 286

I de Dage bygt høyere end den var tilforn. Der imod erfahris og af berørte Vidners ud sigende, Hvad Skade dend {Ved nedre Aaland} Citantindens gaard Vatne {haver} \Ere/ tilføyet Ved nedre Aadlands Stem/m/e, Ved Vandets *indeholdes, thi hvor Folch tilforn Kiente, kand nu rois med Een Baad, og flaadis Tøm/m/er, og naar Vand flod indfalder kand det ey formedelst dend nye opbygte Stem/m/e {ey} faae sit fulde udløb, men gaar over Vatnes March og Eng, hvor det længe bliver staaende, der af Een stor Deel af Vatne Bøe og Eng allerrede er bedervet og mere Daglig Der af fordervis, Jorden er med Vandet opfyld og nedsiuncher, græs røderne bort raadnede, iorden i agrene af Vandets oversvem/m/else udhungres og bliver Mager, dend slette Plads imellem Kalve Næsset og det faste Land, hvor Vatne gaards beste Eng og Slotte før Stem/m/en blev op bygget av Sten Muur, var, er nu Sumpig og Morassig, saa hverchen Mennisker eller Creatur nu kand gaae der paa med videre og flere omstændigheder Vidnerne forchlarer. Dend sidste af Her/r Obriste Hans Friderich Green op bygte Stem/m/e af Sten er halv Tredie Kvarter høyere end Stem/m/en var tilforn, som Sehuusen lod opsætte, Paa det nu gaarden Vatne iche af det inde stem/m/ende Vande gandske skulde ruineris, og {Hendes} \Mad/a/me Smits/ Børn der haver Pandt i hendes gaard Vatne Ved Pandtets Forringelse iche skulde kom/m/e til Kort, haver Citantinden Mad/a/me Smits ladet baade {og} Mundtlig og skriftlig Vatne Gaards Skade Ved stem/m/en tilføyet Her/r Obriste Hans Frid/erich Green forestillet, dog alligevel {skal} \er/ der iche {være} skeed nogen forandring Ved Stem/m/en;

Da efterdi Vi haver øyensiufnlig seet for berørte skade Citantinden ved dend af Her/r Obriste H. F. Green op bygte Stem/m/e, som er høyere end dend forige, og finder at Citantinden iche haver haft liden føye

1735 286b

Til at reyse denne paa stæfnte Sag imod Her/r Obriste Hans Friderich Green. Alt saa kiender Vi samtlig for Rætt at Her/r Obriste Hans Friderich Green Sex Uger efter denne Doms lovlig forkyndelse bør saa ledis indrette Den nu af Muur opsatte Stem/m/e Ved Nedre Aadlands Saug Mølle, at Vandet kand altiid *udløb og iche til Skade paa \gaarden/ Vatnes Bøe og Eyendom blive staaende, der nest bør Her/r Obriste Green inden femten Dage betale Citantinden Mad/a/me Maren S/a/l/ig/ Falqvor Smits til nogen ledis reparation for Jord Spilde *hen (hon?) er tilføyet, Dend Tiid Her/r Obriste Green har *eye Nedre Aadland 25 Rd og for denne Processis foraarsagede Omkostning 28 Rd alt under Adfær efter Loven.

Anno 1735 d/en 9 Septembr/is blev Sagen fore taget imellem Mad/a/me Maren S/a/l/ig/ Falqvor Smits og Soren skriver Iver Randulph, hvor da var nærværende Sam/m/e Lauretts Mænd og Laug Mand,

Der paa blev oplæst Soren skriver Tønders Constitution af 14 Junij sidst afvigte, Der nest producerede Procurator Blechenberg paa Citantindens Vegne Een stæfning af følgende indhold, som blev oplæst.

Hvilchet kald og varsel Lænds Mand Nel Hysingstad og Hans Gregusøn Aadland ved Eed efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Her/r Soren-skriver Randulphs Tiennere, der tog Copie af bem/el/te Stefning, efter som Citatis ey var hiem/m/e,

Derefter frem lagde Mons/ieu/r Blechenberg til Beviis, at Citantinden iche med Soren skriver Randulph har kundet kom/m/e til nogen mindelig forEening, Een af Citantinden til Ham udfærdiget beskrivelse af dato 27 Maij nest leden tillige med dend der udi paa beraabte Sorensk/river Randulphs Hende insinuerede prætentions Reigning af 13 Febr/uarij afvigte Aar

1735: 287

af Hvilchet Comparenten for Tiidens Korthed ichun forlangede oplæst beskichelsen i sig Selv og Her Sorenskriver Randulphs paategnede svar, og ellers til ydermere beviis at Soren skriver Randulph strax efter sin Reignings udstædelse har betaget Mad/a/me Smits ald Leylighed om saadan Deris imellem værende mundtlig at Conferere frem lagde Comparenten Een Citati Hende tilsendte Missive af 11 Martij 1734 i sin egen frie Form, der blev lydeligen op læst for Rætten.

Her/r Soren skriver Randulf indleverede Ved Abraham Knudsøn et Indlæg af denne Dags Dato, som og for Rætten blev op læst,

Mons/ieu/r Blechenberg begierede de indstæfnte Vidner maatte paaraabis - Som og skeede, hvor paa Vidnerne frem kom for Rætten og Eedens forchlaring af Loven for dem lydeligen blev op læst med formaning til Dem at vagte sig for Meen Eed,

Det første Vidne Johannes Haagensøn boende her paa gaarden Vatne frem stod, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven, der nest giorde Mons/ieu/r Blechen[berg] Procu/rator følgende Spørgsmaal til Vidnet, Om Vidnet iche er bekiendt at Soren skriver Iver Randulfs Tienner Hans Lurdahl udi de 3de sidste Aar i hvilche Sorensk/river Randulf Logerede hos Mad/a/me Smit stedse for blev udi sit Logemente hos Mad/a/me Smit, og der nød underholding med videre, og saa ledis iche fuldte sin Hosbonde enten paa Ting Reyser eller til andre Hans Embeds Forretninger: R/e/s/ponderede, Vidnet Ved at Soren skriver Randulphs Tiener var medst hiem/m/e udi om spurgte Tiid uden Hand var imellem paa nogle faae Skifter, og imidlertid Hand var hiem/m/e i Her/r Soren skriver Randulphs fra værelse nød Han Kost og Logemente hos Citantinden,

Det andet Vidne {afla} Anders Madsøn boende lige saa her paa

1735: 287b

Gaarden Vatne aflagde sin Eed efter Loven og udsagde, at Her/r Soren skriver Randulph(s) Tiennere den Tiid hand var hos Randulph var mest hiem/m/e uden hand var paa nogle Skifter, sam/m/e Tiid hand var hiem/m/e spisede Hand og logerede her, hos Mad/a/me Smit,

Det 3die Vidne Iver Olsøn Huus Mand her paa gaarden Vatnes grund svarede paa spørgsmaalet, at Hand Veed Soren skriver Randulfs Tiennere Hans Var mesten hiem/m/e dend tiid hand tiente her paa Gaarden hos Soren-skriveren, uden nogle faae Skifter hand var paa.

Procurator Blechenberg reserverede sig sin yderlige procedure i Sagen, naar Soren skriver Randulph med den belovede Contra stæfning i Rætten kom/m/er.

Efter Sorenskriver Randulfs begiering bevilges Ham Anstand i Sagen til at udtage Contra stæfning i denne Sag, Men Rætten kand iche Determineris paa Een Vis tiid igien at sættes formedelst Dom/m/erens egne Høste Ting, der nu tilstunder, Om Sam/m/es Tiid er Dom/m/eren endnu *udvidende (uvidende?) Dog skal *Vedkom/m/e (Vedkommende) lovlig blive tilkiende givet, naar Dom/m/eren igien denne Sag kand fore tage.
 
 
 
 

Anno 1735 d/en 12 Septembr/is Blev efter Høyædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stiftsbefalings Mands Ulrich Kaas Constitution og resolution af Dato 11 Augusti sidst afvigte holdet \Rætt/ paa dend Plads udi Leervigen, Hvor Giæstgiver Huuset staaer, nærværende De af Kongl/ig Maj/este/ts Foget Ædle S/igneu/r Andreas Heiberg d/en 5te hujus opnæfnte Lau-Rætts Mænd af Føyens Skibred 1. Anders Degernæs, 2. Ole Hellesen Hysingstad, 3. Hans Øchland, 4. Sæbiørn Nedre Øchland, 5. Sæbiørn Stue, 6. Anfin Aadland, 7. Hans Lunde og 8. udi Ole Andersøn Hysingstads stæd Johannes Nielsøn Hysingstad tillige Bøgde Lænds Manden i Føyens Skibred

1735: 288

Nel Tostensøn Hysingstad

Hvor da efter at Ræt var sadt udi dend Almægtige Guds og Vor aller naadigste Konges Navn og Vedkom/m/ende til Lydighed og Skichelighed formanede,

Blev først op læst Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mands Kaases Resolution tegnet paa Mons/ieu/r Knud Krags (Knags) Reqvisition af Dato 6te Augusti sidst leden. Der nest frem lagde Citanten Mons/ieu/r Knud Krag (Knag) Et Skriftlig Stefne maal af Dato 23 Augusti sidst afvigte som for Rætten lydeligen blev op læst.

Her/r Soren skriver Iver Randulf mødte paa Egne og sin Sviger Fader Velbaarne Her/r Obriste Hans Friderich Greens Vegne til staaende at baade Hans og Hans Sviger Fader Her/r Obriste Green udi denne Sag og til denne Rætt Lovligt Vare stæfnte.

Hvilchet Kald og Varsel Anfin Ottesøn Aadland og Hans Gregusøn paa sam/m/e gaard Aadland Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have *for forkyndt med 14 Dagis Varsel for alle de [som i] stæfningen ere Navn givne.

Her/r Soren skriver Iver Randulf producerede paa egne Vegne Et Indlæg af Dato Ornings gaard d/en 12 Septembris, som for Rætten lydeligen blev op læst.

Citanten paa stoed Vidnernes førelse efter sit stæfne maal,

Soren skriver Randulph frem lagde i Rætten Een Lau-Tings Doms \Act/ afsagt d/en 22de Julij sidst afvigte imellem Citanten Mons/ieu/r Knud Krag (Knag) paa Dend Eene og Her/r Obriste Hans Friderich Green samt Her/r Sorenskriver Iver Randulph paa dend anden side angaaende det i Stæfningen til [i] dag Mentionerte Tings Vidne af 8de Martij A/nn/o 1735, Hvor af Hand begierede Afsigten maatte i [..?..] indføris.

Citanten Knud Krag (Knag) erchlærede sig, at da Sagen stod under Lau tings Rætten Vidste Hand iche at navn give, Hvad Mænd der haver svaret til det om tvistede Tings-Vidne, før Hand ved beskichelsen

1735: 288b

Til Lau-Rætten fich saadant at vide, var derfor nødsaget at faae Navn givet Hvem til bem/el/te Tings vidne hafde svared begierede der for at de indstæfnte Vidner som nu alle Møder maatte examineris, til Soren skriver Randulfs protest svarede Comparenten, at Han iche agter at Fiscaliecere over Hans Forretninger, men alleniste til Hans Nærings Conservation ichun *reqvirerere Tings Vidne og til sin præcaution i frem tiden.

Soren skriver Randulph refererte sig til dend frem lagde Lau tings Act og det af Han i Dag frem lagde Tings Vidne i Lau tings Acten indført.

Dersom Her/r Soren skriver Iver Randulf iche hafde ladet see saa stor Retsindighed imod Rætten, som Hand Ved dend for denne Rætt til forn uvitterligt ergangne Lau-Tings Rætts Dom haver udviist, i det hand frem lagde bem/el/te Dom her udi Rætten, hvor af Rætten seer denne Sags Sam/m/en hæng, da kunde Rætten snart bleven forvildet, Thi med bem/el/te Lau Tings Dom beviiser Her/r Soren skriver Iver Randulf Selv, at formedelst Dend beskichelse Citanten Knud Krag (Knag) udi Lau-Tings Rætten Ved Procurator Jacob Preus d/en 20 Julij sidst afvigte producerte /: som dend 7 Julij nest til forn \var/ Datert, og fra Citanten til De Laurets Mænd udgaaen, som dend 8te Martij sidst afvigte betiente Rætten paa Bielland for Føyens Schibred her i Sundhorlen :/ udi dend Sag /: som for Lau-Tings Rætten blev Ventilert imellem Her/r Obriste Hans Friderich Green og Citanten Knud Krag (Knag) :/ for det første iche var indrettet /: Ved det Beskichelse Mændene Jørgen Hansen Horneland og Endre Olsøn Bielland dend omtalte beskichelse hafde Eed fæstet :/ efter Lovens 1 Bogs 14 Cap/itul 2 Art/icul der befaler at ingen Videre Eeder skal til Tinge og i Rætter gang tillades, end de som Loven og Rætten fordrer og tillader. For det andet, i henseende Beskichelse Mændene haver skrevet i Eed under forbem/el/te

1735: 289

Beskichelse imod Lovens 1 Bog 14 Cap/itul 4 Art/icul der befaler: at ingen maa Giøre nogen Eed, før det Han af Dom/m/eren tilstædes og paa leggis, Blev forbem/el/te Beskichelse af Lau-Tings Rætten kaldet Eet imod Loven Eedskræftet og u-paaliideligt Skrift og i anleedning af alle høyst bem/el/te Lovens 1 Bogs 13 Cap/itul 7 Art/icul der befaler at Dom/m/eren skal legge Vedkom/m/ende Eed *fori, er Sam/m/e paa Beskichelsen skrevne Eed af Lau Tings Rætten iche alleniste {for af} \paa/ for berørte Beskichelses Forretning bleven udslettet Men end og af Lau-Tings Acten aldeeliis udelat; Alt saa, efterdi Lau-Tings Rætten fuldkom/m/en haver informert Citanten Knud Krag (Knag), hvor udi den bem/el/te paa stæfnte Beskichelses Forretning var stridig imod Loven, og efter hvilche Lovens Articler Beskichelse Vidner bør tracteris, haver Citanten Knud Krag (Knag) ladet Her/r Soren skriver Iver Randulf og Her/r Obriste Green med {andre} \De/ i stæfningen navn givne Lau-Rætts Mænd indcitere for denne Rætt til at høre, baade Hand vil i agt tage De Lovens Art/icler Lau-Tings Dom/m/en allegerer og \end ydermere/ observere Lovens 1 B/og 13 Cap/itul 24 Art/icul, der befaler at Beskichelses Vidner, om Hvis Dem svaris, bør til Tinge ved Eed bekræftes; Hvor af erfahris at Citanten Knud Krag (Knag) intenderer ved \dette/ stæfne maal at faae dend udi Lau-Tings Rætten frem lagde Beskichelse under skreven af Jørgen Hansen Horneland og Endre Olsøn Bielland og datert d/en 7 Julij sidst afvigte saa ledis corrigert, at dend efter Lau-Tings Rættens præscription kand anseeis for et Lovskyldigt (-fyldigt?), et Efter Loven Eedfæstet, et efter Loven paaliideligt, og et efter Loven ved Eeds paaleggelse af Dom/m/eren Lovgrundet Document og Skrift, Af slige Sagens omstændigheder tør Rætten iche under staae sig efter Soren skriver Randulphs paa stand at af slaae \alle/ Vidnerne for Citanten. Men finder

1735: 289b

Medst \med/ Loven overeens-stem/m/ende. At Jørgen Hansøn Horneland og Endre Olsøn Bielland bør beedige dend Beskichelse der haver været udi Lau-Tings Rætten og af dem er under skreven, ligeledis Bør Lænds Mand Nel Tostesøn og Reinert Agdesteen ved sin Eed, om det de er stæfnte, at forchlare, Siden Sagen staar under appel, da det vild Ankom/m/e enten Sagen er Citanten Vedkom/m/ende eller ey. Men Tollach Langeland, Niels Spitzøen, Peder *Siggervagen (-vaagen), Jacob Tvedte, Lars Tvedte, Baltzer Iisdahl, Christopher Stochen, Anders Vatne Kand Rætten iche efter dette stæfne \maal/ tillade at giøre nogen Endelig forchlaring {efter dette stæfne maal}, siden de baade ere stæfnte at høre Vidner og Vidne udi denne Sag.

Her paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa først blev op læst Den beskichelse for Jørgen Hansøn Horneland og Endre Olsøn Bielland, som de haver Været med d/en 6 og 7de Julij sidst afvigte hos Lau Rætts Mændene der betiente Rætten paa Bielland d/en 8de Martij hujus anni og findes efter Lau Mand og Justitz Raad Knagenhielm selv at være paa tegnet for Bergen Lau-Ting at være fremlagt d/en 20 Julij A/nn/o 1735, Sam/m/e Beskichelse{s} Forretnings indhold tilstode Jørgen Hansøn Horneland og Endre Olsøn Bielland Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven sandt at være og saaledis at være passert, som dend lyder. {1st, 15}

Citanten Mons/ieu/r Knud Krag (Knag) begierede at Lænds Manden Nell Hysingstads og Reinert Andersøn Agdesteens Vidne udi Et Tings vidne erhvervet her paa Leervigen d/en 17 Junij sidst afvigte maatte op læsis og i denne Tings Vidne Act indføris.

Her/r Soren skriver Randulf fastelig protesterede at det af Knud Krag (Knag) i Rætte lagde og til Tinge taget Tings Vidne d/en 13 Junij 1735 er for det første af Her/r Obriste Green efter udtagen

1735: 290

Lau-Tings stæfning dend 22 Augusti ind stæfnt til Mortification og under kiendelse, og Ved Endelig Dom til Lau-Tinget, som forventis, Vilde beroe, hvad enten dette om tvistede Tings Vidne bliver reyst eller fældet, og i den henseende formeener Comparenten at Krags (Knags) paa stand med at faae Dito Tings Vidne i denne Act indført bliver ey af denne Rætt for Lovlig antaget, efterdi dette Tings Vidne er ey allene denne Sag imellem Soren skriver Randulf og Krag (Knag) udvedkom/m/ende men end og af Krags (Knags) stæfnemaal Viises og erfahres ey at være paa stæfnt udi denne Sag at indlemmis,

Citanten Krag (Knag) forlangede allene *Rienart (Reinart) Agdesteen og Niels Tostesøns Vidnis byrd maatte fore læsis Dem og i denne Tings vidne Act inddrages.

Soren skriver Randulf Sagde, at hvad sig Nel Tostensøn Hysing{dahl}\stads/ og Reinart Agdesteens Eedelig Vidnis byrd i om talte Tings vidne angaaer, som de allerede d/en 17 Junij for Rætten Een gang haver af lagd, og udi Dito Tings vidne Act inddraget, er allerede Een af giort Sag, som staaer under appel for Lau-Tings Rætten enten at reyses eller fældis, og i dend henseende formeener Comparenten, at de om tvistede Vidners forchlaring, som noget der iche paa gielder denne af Krag (Knag) paa stæfnte Sag, iche bør udi denne Act inddrages, ey heller er Obriste Green, ey heller Sorenskriveren Randulf af Citanten indstæfnt til at anhøre sam/m/e allerede passerede Vidners forchlaring, hvor fore hand paa stod at Deris indførte Vidnis byrd iche i denne Act bør indragis; hvor om Sorenskriver Randulf Rættens Kiendelse var forventende.

Mos/ieu/r Krag (Knag) refererte sig til sit forige.

Efter som Her/r Soren skriver Randulf protesterer imod det Citanten Vil have indført Reinart Agdesteens Vidne og Nel Torstensens Lændsmands Vidne, udi denne Sag i henseende Hverchen Soren skriver Randulf eller Her/r Obriste Green er stæfnte til at anhøre, sam/m/e allerede passerede Tings Vidne, saa kand

1735: 290b

Rætten iche tillade forbem/el/te Vidners udsigende saaledis, som i Tings Vidnet findes indført, Men tillader Citanten at giøre spørgsmaal til forbem/el/te Vidner paa det hand efter {stæfn} stæfne maal kand faa denne paa stæfnte Sag op lyst,

Der nest frem lagde Citanten Mons/ieu/r Knud Krag (Knag) Et Tings Vidne erhvervet d/en 8de Martij hujus Anni paa Ting stædet Bielland her udi Sunhorlehn, som for Rætten blev lydeligen op læst, \NB ..?../

Hvor paa blev frem kaldet Reinert Andersøn Agdesteen /: for Ham Var Eeden af Lovbogen lydeligen for hen op læst :/ bem/el/te Reinert Agdesteen blev til spurgt efter det i Rætte lagde Tings Vidne udstæd Copialiter d/en 24 Martij nest afvigte under Her/r Soren skriver Randulf(s) Haand: Om dend Plads eller grund Leervigen, som under Ornings gaard er beliggende, om den iche med Lansens Høye Øvrighed{s} Giest gieverlig Handel og frihed haver Været Priviligert over i 30 Aar. Og om Hand der paa vilde \... b...d../ aflegge sin Eed, Vidnet aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og sagde, at Hand iche kand sige at Pladsen Leervig \under Ornings gaard/ haver Været med Landsens Høye øvrighed{s} Giest gieverlig Handel {haver} været priviligert i 30 Aar, Veed iche heller at for indførte Spørgsmaal blev giordt paa Tinget, men sagde, dette kunde erindre: at Abraham Knudsøn kom til Vidnet den Tiid Vaar Tinget blev holdet paa Bielland i Cammeret hvor Ros Manden holder Til, spørgende Vidnet, hvor længe det er siden Hans Høy excellence Gyldenløve var paa Rosendahl, der til svarede Vidnet og andre nerværende ney de det iche vidste, noget der efterkom bem/el/te Abraham Knudsøn igien dem sam/m/e at spørge, der til da svarede Vidnet, det Hand iche nu rettere kand erindre Een 36 eller 37 Aar, der paa gich Abraham Knudsen ind i Ting stuen fra Vidnet kom saa til bage igien bedende Vidnet Ville kom/m/e til Her/r Soren skriver Randulph, da spurgte Soren skriver

1735: 291

Randulph Vidnet saa snart Vidnet kom ind i Ting stuen, Hvor længe det var siden Gyldenløve var paa Rosendahl, der til Vidnet svarede, som tilforn 36 eller 37 Aar. Her/r Soren skriver Randulph til spurgte Vidnet om paa Vaar tinget d/en 8de Martij sidst afvigte hand iche hørte at Soren skriveren for Rætten sagde, at Her/r Obriste Green Ved Corporal Abraham Knudsøn Aland giorde spørgsmaal til Almuen, om iche Vidnet saa vel som Almuen var vitterlig, at Leervigen under Ornings gaard beliggende iche med Landsens Høye øvrighed giæst giverlig handel og frihed Haver været priviligert over 30 Aars Tiid, og om iche Vidnet der paa svarede; Vidnet svarede ney \og/ hand kand det iche \heller/ erindre Men refererte sig til sit forige, da Abraham Knudsøn kom til ham.

Nel Tostensøn Hysingstad frem kom aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og svarede, paa det til Ham af Rætten giorde Spørgsmaal saa ledis lydende om Plads eller Grund Leervigen, som under Ornings gaard er beliggende, om den iche med Lansens Høye Øvrigheds Giest giverlig Handel og frihed haver været priviligeret over 30 Aar, og om Soren skriver Randulf iche giorde det spørgsmaal paa Tinget, hvor til Hand svarede ia: Der paa tilspurgte Rætten Vidnet om Hand gav Soren skriver Randulf dette svar paa Hans spørgsmaal, da hand spurgte, som \i/ forberørte for Rætten paa Biellan tagne Tings Vidnet findes indført og er af følgende ind hold; at dend plas eller grund Leervig under Ornings [gaard] beliggende og til hørende, haver veed høy Øvrigheds tilladelse Været priviligert med giest giverlig frihed, fra dend Tiid den Unge Gyldenløve var her i Norge, som nu til denne Tiid er over 36 á 37 Aar, der til hand svarede ney; Men saaledis sagde han at have svaret, Sara Høyla fich det paa Rosendahl og Anders Nielsøn fich det af Hende.

Soren skriver Randulph

1735: 291b

Sagde: at de ind stæfnte Nel Tostensøn Hysingstad og Reinert Agdesteen haver forchlaret om Spørgsmaalet og sit der paa givne Svar, som i Tings Vidnet d/en 8 Martij for Rætten blev taget sig iche kand erindre Een deel der af, men Een deel til staaet. Da som Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Heyberg Var over værende udi Rætten paa Bielland dend 8de Martij, da dette om tvistede Tings Vidne af Her/r Obriste Green blev taget og forlanget, saa eragtede Soren skriveren til Sagens op lysning nødig at indstæfne Fogeden Heyberg at giøre sin forchlaring om iche Soren skriver Randulf paa Vaar Tinget giorde Saadan spørgsmaal til Almuen og erholdt saadan Svar, som Tings Vidnet af den 8de Martij om formelder, og i den henseende Var Randulf begierende udsættelse i Sagen for at faae Fogeden Heiberg indstæfnt, hvor om Hand var paa staaende af Rætten Een Determinert Tiid og tægte Dag.

Citanten Knud Krag (Knag) begierede tilført at siden de ind stæfnte Lau Rætt Tollach Langeland, Niels Spitzøen, Peder *Sigervagen, Christopher Stochen Baltzer Iisdahl, Jacob Tvedte Lars Ibidem og Anders Vatne i dag haver mødt til Veder mæhle og iche imod sagt nogen af Vidnernis udsigende, saa paa stod Hand at Tings Vidne Maatte nu sluttis og \ey/ tillade Her/r Soren skriver Randulf nogen opsættelse, thi det kand iche anseis andet end \for/ udflugter og til at op holde Tiiden.

Siden Soren skriver Randulf iche haver fore viist nogen stæfning til Fogeden Andreas Heiberg, Fogeden Heyberg Sorterer iche heller under Sunhorlehns Jurisdiction saa henviisis Soren skriver Randulf at tage nye Stæfning ud og erhverve Et nyt

1735: 292

Tings Vidne for Fogeden Heibergs Værne Ting, som er Halsnøen Closters Ting i følge Loven der siger ingen maa dragis fra værne Ting, og dette Tings Vidne sluttis og \til/ ende bringes.

Soren skriver Randulf begierede Tings Vidnet Beskreven, Ligeledis Citanten Knud Krag (Knag), som Rætten bevilgede.
 
 

Dend 18 Octobris A/nn/o 1735 blev holdet Høst- Skatte og Sage samt Restantz Ting for Schiold Schibreds Almue paa gaarden Sør-Eide nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, de Eedsvorne Lau-Rætts Mænd. 1. Torger Laursøn Bircheland, 2. Stephen Mittun, 3. Ole Sandahl, 4. Lars Myhrdahl, 5. Halvor Biørndahl, 6. Ole Riple, 7. Ole Størchesøn Lund, og 8de Anders Nedre Bratland, tillige med Bøyde Lænds-Manden Ole Totland, og mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyste

Deris Kongelig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning blev Aller underdanigst Ting lyst.

Dend 1ste Om Adskilligt Justitien og Rættens Betiente i Norge Vedkom/m/ende. Datert Friderichs borg d/en 19 Aug/usti A/nn/o 1735.

Den 2den Anlangende Vedkom/m/ende Arvinger udi Sterfboes i Danmarch og Norge maa forundis Aar og Dag efter at Proclama er bleven publicert for at erchlære sig om de Arv og gield Ville Vedblive. Dat/ert Friderichsborg d/en 19 Aug/usti A/nno 1735.

Dend 3die Forbud paa Alle slags fremmed Korn Vahres indførsel udi Danmarch, samt Syndenfields i Norge Christian Sand Alleene undtagen Friderichsborg, datert d/en 16 Sept/embris 1735.

Hans Høy Grevelig Excellence Her/r Stadt holder Rantzous Skrivelse til Admiral og Stifts befalings Mand Kaas begge Daterede d/en 27 Aug/usti 1735 - at Officerene imod 20 Rixdr Aarlig at erlegge dennem Een gaard eller et Convenabelt Stæd til qvarter udi deris Campagnies District.

Og udi de Poster, Hvor Loven og Forordningen expresse Dicterer aabenbare Skriftemaal, skal Dom/m/er rette sig efter Loven, som hid til skeed er - Men udi de tilfælde hvor Loven og Forordningen intet Melder der om, skal de ey døm/m/e nogen der til, samt alle Scandalløse Sager skal inden Lucte Døre ageris.

1735: 292b

Stifts-Befalings Mands Kaases Brev til Fogeden at til det i dette Bergenhuusiske National Infanterie Regiment af Vedkom/m/ende Lægder uden Conseqventie udi Visse Aar skal an skaffes 901 st/ykker Madskrepper á st/ykket 2 rd 24 sk, sam/m/e betalings Tiid at kunde angaae fra til stundende Aars 1736 begyndelse. Datert Bergen d/en 15 Sept/embris 1735.

Høyædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts Befalings Mand Kaases Resolution at Alle [og] Een hver Som eyer Jorder der ere skyld og Skatter lagd bør betale paa Tingene Soren skriverens Skriver Told Aarlig á Løben Sex skilling, Hvor udi Fogeden erindres at tage skatterne paa Tinget og ey Anden stæds af Dem, der betaler deris skatter, Hvilche{t} alle og Een hver befalis at betale paa Tingene. Datert Bergen d/en 8de Octobr/is A/nn/o 1735.

1. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Bischop Oluf Borneman til Hans Monsøn Øfstevold paa <L> Et pund Smør og ¼ Huud udi Gaarden *Gim/m/emeland Bispe stolen benaadet, Datert Bergens Bispegaard d/en 31 Martij 1735.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Christen Thunboe til Lars Marcusøn paa Een halv Løb udi Gaarden Borge. Datert Bergen d/en 16 Martij 1735. <L:> Hvilchen Jorde part Mons Erichsøn ført styrte.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Michel Tistad, Poul Schiold <L:> og Johannes Hornæs til Lars Larsøn paa 30 merker Smør udi gaarden Abeltvedt. Datert Schiold d/en 5 8br 1735.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Her Bischop Borneman <L> paa Lector Londemans Vegne til Hans Hansen Schage paa 2 pund og Sex M/erker Smør udi gaarden *Gimsejde Phanøe Præste boel benaadet Datert Bergens Bispe gaard d/en 24 Maij A/nn/o 1735 - Her Ved fulgte Læylændingens paategnede revers.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Dito *Bornema paa Lector Londemans Vegne til Mons Andersøn paa Een Løb Smør udi gaarden Nedre Titelstad Phanøe Præste boel benaadet. Datert Bergen d/en 28 April 1735 - Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede revers - af Sam/m/e Dato.

6. Hans Risbrich ved Pandte forskrivning af Dato 2den Maij A/nn/o 1735 forsichrede Mad/a/me Susanna S/a/l/ig/ Herman Møllers med Anden Pandte Rettighed nest efter Stads Hauptmand Knud Gelmuyden udi Gaarden Grafdahl med dens Bygninger og Mølle Dam/m/er og Diger, med de under liggende Bønder gaarder, Biørndahl, Nedre Fyllingen, Øfre

1735: 293

Fyllingen, Helje pladset, Kiønen, Nye gaard, Lyngby, Tennebech lij, og Lien for Capital 300 rd.

Dend 19 Octobr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

7. Byxel Seddel udgiven af Bischop Borneman paa Lector Londemans Vegne til Gudmun Stephensøn paa 12 merker Smør udi gaarden Sætre Datert Bergens Bispe gaard d/en 30 Sept/embris 1735 - Her ved var Læylændingens paa tegnede Revers.

Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mands Kaases resolution paa Fogeden Andreas Jesens Memorial af Dato 10 Sept/embris 1734 angaaende Laxe, Silde vaager, Huus Mænds Sæder, og Qværne Resolutionen datert 9 Junij 1735.

8. Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Hans Risbrich til Anders Olsøn paa 18 merker Smør udi gaarden Tennebech lij. Datert Grafdahls gaard d/en 27de April 1735, <L> Her Ved fulgte Læylændingens Revers af lige Dato.

9. Schiøde udgivet af Niels Halvorsøn Steensvig til Hans Søn Salomon Nielsøn paa Et pund og Atten Marcher Smør samt Een halv Tønde Malt udi Gaarden Steensvig. Datert Sør Eide d/en 19 Octobr/is A/nn/o 1735.

10. Bøxel Sæddel udgiven af Salomon Nielsøn Yttre Hoepe til Stephen Larsøn paa Et pund og Atten Marcher Smør samt Een halv Tønde Malt udi Gaarden Steensvig Datert Sør Eide d/en 19 Octobr/is A/nn/o 1735.

Dend 20 Octobris blev Rætten igien sadt med samme Mænd.

Sagen imellem Henrich Magnus, som Citante Contra Henrich Vessel, blev efter Loven paa raabt, men som Hverchen nogen sig indfandt paa Henrich Magni Vegne eller paa dend indstæfnte Henrich Vessels Vegne, beroer Sagen til neste Ting.

Der nest blev og raabt om nogen Anden hafde Sag indstæfnt her for Rætten, Men ey heller nogen sig fremstillede, hvor fore blev foretaget

Restantzerne over de ordinaire Skatter blev op læste af {Al} Lau-Rætten uden nogen indsigelse forseylet.

Selv Eyer Mandtalet blev og oplæst ingen hafde noget der imod at erindre derfor og forseylet.

Mølle Skaten som resterer blev og oplæst og ingen sagde noget der imod, derfor og forseylet.

1735: 293b
 
 

Restantzerne af Qværnerne, Silde og Laxe Vogerne, saa som

81. Hoeps 3de Aargangs Qværner, Hvor af de 2de nu kand skatte hver 1 mrk beløber 2 mrk tilhørende Magdalena Claus Daatter Lyt.

Nr. 99. Biørnedahls og Hetlevigens under liggende Silde Vaag hvor af hver giver 12 sk er 24 sk. Emiss/ær Risbrechs Arving.

102. Madhoeps Silde vaag - 2 mrk. Lectoratets.

133. *Aaarestads Mølle 1 rd Ass/essor von d/er Lippe. *Feldebreder Møllen, saa fremt den sin fri hed beholder - 3 mrk.

Nobels Kroe Engeslette Skat 1 rd 2 mrk Berenfelt.

Lundgaardens under liggende Calfaire Enge slette Skat 1 rd Mad/ame Vessels.

Summa Schiold Schibred Aarlig 4 rd 72 sk.

Dend Nærværende Almue til stod

At Ass/esso/r Hansøn boer paa Gaarden Steene og holder, paa bem/el/te gaard Dug og Disk, samt søger Phanøe Kirche.

Gaarden Uneland iche at være Melionert siiden forige Aar tilstod Almuen.

De ordinaire Tings Vidne blev og oplæst og Almuen tilspugt, Hvilchet ingen vidste at giøre nogen indsigelse der imod.

Almuen blev advaret at indfinde sig med det, som bør betalis af Laxe og Silde Vaagerne, saa fremt de ey vild vendte execution.

Lænds Mand Ole Totland til stod for Rætten at have rigtig faaet sin Løn 4 rd for Aar 1735 - og Ham var got giort Soldater udredning af sin paa boende gaard som Hans udgivne qvittering Videre udviiser, *elle Munderings penge.

Post Manden Marcus Borge til stod af Fogeden S/igneu/r A. Jesen at have faaet sin Post Løn for 1735 nemlig 2 rd 4 mrk og at Ham var got giordt Munderings penge og Soldater udreedning af Post gaarden Borge der skylder 1 Løb Smør.

1735: 294
 
 

Endelig blev op nævnte Lau-Rætts Mænd for Aar 1736. 1. Arne Nedre Totland, 2. Arne Øvre Totland, 3. Niels Haucheland, 4. Lars Nesse, og Fire unge, 5. Niels Nielsøn Frotvedt, 6. Mons Schioldalh, 7. Halvor Nielsen Mittun, og 8. Lars Larsøn Fyllingen, Hvilche sidste 4re Deris Eed efter Loven haver at af legge for Lau-Manden, da de der efter til Rættens betienning skal blive antagne.

Her paa blev Tinget op hævet.
 
 

Dend 21 Octobris A/nn/o 1735 blev holdet Skatte Sage og Restantz Ting for Sartor Schibreds Almue paa gaarden Schoge nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd. 1. Ole Vaage, 2. Anders Vaage, 3. Niels Lochøen, 4. Jacob Øvre Tvedt, 5. Lars Schage, 6. Poul Schoge, 7. Ole Algerøen, og 8de Ole Folnæs tillige med Bøyde Lænds Manden Simon Schoge samt mere Ting søgende Almue

Hvor da efter at Rætt Var sadt i Deris Maj/este/ts Høye Navn og alle til lydighed og ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste,

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste forordninger og andre Rescripter, som paa Fol/io 292 findes extraherte, der nest

1. Schiøde udgivet af Helchie S/a/l/ig/ Hans Todes til Rasmus Thomæsøn Mit Tvedt paa To pund og Sex Marcher Fisk udi gaarden Søre Fielde Datert Bergen d/en 7 Octobr/is 1735.

2. Bøxel Sæddel udgiven af Stephen Erichsøn Aagaatnæs til Niels Olsøn paa Een halv Løb Smør og Een Mæle Malt udi gaarden Tøsøen, Datert Schoge d/en 21 Octobr/is 1735.

3. Schiøde udgivet af Mons Erichsøn Kaartvedt, Niels Erichsøn Schaalevig, Mons Monsøn Teilnæs og Anders Kaabeltvedt til Lars Landeraae paa {3} 3 12/31 M/erker Fisk udi Gaarden Landeraae. datert 21 Octobr/is A/nn/o 1735 paa gaarden Schoge.

4. Bøxel Sæddel udgiven af Christian Daniel Orning til Anders Andersøn paa To og Tredive Marcher Smør udi gaarden Lochøen. Datert Lochøen d/en 21 Octobr/is 1735. Her Ved fulgte Læylændingens paategnede revers af lige Dato.

1735: 294b
 
 

Skifte Brevet efter afg/aaen Jacob Endresøn paa Gaarden Tøssøen udviiser at bem/el/te Jacob Endresøn haver Været Eyere til 3 3/8 Marcher Fisk udi gaarden Lille Sangolt vurderet for 3 Rd 12 sk til 7 5/7 M/erker Fisk udi Øfre Golten vurdert for 10 Rd ½ Part udi Schratholmen vurdert for 33 Rd 2 mrk, dette iorde godz udi Sartor Skibbred beliggende, endnu Ejer til 20 M/erker Smør 2/7 Huud med Bøxel udi gaarden *Toran (Toranger?) i Sunhorlehn beliggende Vurderet for 32 rd 4 mrk

Hvilchet Jorde gods er deelet imellem dend S/a/l/ig/ Mands Enche og Børn, som Schiøde Protocollen Fol/io (ope rum) forchlarer - bem/el/te Skifte Brev er Datert d/en 23 Maij A/nn/o 1735.

Skifte Brev efter Anders Albritsøn Nipen af Dato 27 Maij 1735, bem/el/te Anders Albretsøns efter latte Jorde godz bestaaer 1. Udi gaarden Nipen Een Vaag Fisk med 1/3die Deel udi Venøen med Huuser og dens Herlighed vurderet for 50 Rd. 2det Udi gaarden Thæle Een {Halv} Vaag Fisk med Bøxel odel og Herlighed, vurdert for 84 Rd tilsam/m/en Jorde Gods 134 Rd,

Sam/m/e gods blev *deel imellem Enchen og Arvinger saaledis, som Schiøde Prot/ocollen Fol/io (ope rum) udviiser.

Skifte brev efter afg/aaen Guri Lars Daatter der boede og døde paa Kollestad. Datert 1 Junij A/nn/o 1735 - iorde godzet er Een Vaag Fisk med Bøxel og Herlighed udi gaarden Kollestad Vurderet for 40 Rd,

Hvor ledis det er deelt udviiser Skiøde Prot/ocollen Fol/io 45.

Skifte brevet efter Britthe Ols Daatter der døde paa gaarden Schauge, Jordegodset er 12 3/5 M/erker Fisk udi gaarden Nordvigen Vurdert for 6 Rd 1/24 Part udi Laxevaagen Kaldet Angschotten, vurdert for 10 Rd udi Gaarden Schouge, som Enche manden paa boer med Bøxel 1 pund og {3} Tre M/erker Fisk. vurd/ert for 28 Rd noch udi gaarden Leerøen 4 ½ M/erker Smør og 1/16 Huud med Bøxel. Skifte Brevet datert 24 Maij A/nn/o 1735. vide Schiøde Prot/ocollen Fol/io 45.

Skifte Brev efter Inger Ivers Daatter datert d/en 12 Augusti A/nn/o 1735, døde paa gaarden Teilnæs, Jorde godz udi gaarden Søre Lie 107/150 Marcher Fisk vurdert 3 rd 3 mrk 6 sk. vide Schiøde Prot/ocollen Fol/io 45.

Dend 22de Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Skifte brevet efter {Carl} Anders{øn} Iversøn datert 24 Maij 1735 - Jorde godz udi gaarden

1735: 295

Søre Lie 2 64/75 merker Fisk Vurderet for 14 rd 1 mrk 8 sk efter des videre udviis,

Deelt imellem Hans Moder, søskene og Søster Barn - vid/e Schiøde Prot/ocollen Fol/io (ope rum)

Schiøde udgivet af Karen Hans D/aa/tt/e/r med sin Lauværge Anders Telnæs til Mons Pedersøn paa 2 64/75 merker Fisk udi gaarden Søre Lie datert paa Schouge d/en 21 Oct/obris 1735.

Bildøens Opsiddere lod fredlyse dend AngSchiel eller Oskiel som falder udi Strøm Sundet. *Tillysningen var datert d/en 22 Octobr/is 1735.

Strømmes Opsiddere lod lige ledis fredlyse Sam/m/e Sund, Ting lysningen sam/m/e Aar og Dag Datert.

Opsidderne Ulve Knudsøn og Jens Andersøn Nipen, Ole, Knud og Johannes paa gaarden Thæle, Villum og Rasmus paa gaarden Mittvedt, Jacob og Thomas paa gaarden Yst-Tvedt lod fredlyse baade paa egne og de andre bem/el/te gaarders Opsidderes vegne, Deris Lyng, Raae og Tør tillige med Deris Øer og ud marcher. Ting lysningen var datert Schoge d/en 22 Octobr/is 1735.

Schiøde udgivet af Villum Angeltvedt og Malene Erichs Daatter til Niels Nielsøn paa Een Jorde Part udi gaarden Landraae Datert Schauge Ting stæd d/en 22 Octobr/is 1735.

Mons/ieu/r Hans Ottesøn Mødte paa Told Inspecteur Abraham Normans vegne og fore stillede, at i hvor meget Halvor Dahl end haver Vildet *exaggerer i sit Skriftlig Indlæg at Inspecteuren intet hos Ham videre kunde have at fordre end obligationen om formelder, saa er Dog Halvor Dahl iche dis mindre i Samvittighed overtydet, at Hand det Øvrige, som Stæfne maalet reqvirerer, haver bekom/m/et, og i Henseende til dend Kierligheds forEening, som i de Tiider var imellem Told Inspecteurens Søster og Halvor Dahl, har Inspecteuren iche saa lige der om Vildet forsiufne sig med noget beviis, men ladet allene beroe paa Halvor Dahls skriftlige forhold (forfald?) imod Citantens Sviger Søster, om det at Halvor Dahl giorte Egteskabs løfte hafde blevet fuld byrdet

1735: 295b

og som Halvor Dahl nu haver benegtet Søgningen, saa er Told Inspecteuren fornøyet med at tabe sin Rætt, naar Halvor Dahl det paa stæfnte med Eed benegter, men i dets Mangel giver Halvor Dahl Sig Selv skyldig i Sagen, og i desen andleedning paa staaer Inspecteuren at Dahl vorder tilfunden det foruden obligationens Sum/m/a og der af Dependerende paa stæfnte tillige med Processens Omkostning at erstatte.

Paa Halvor Dahls Vegne frem stod Jens Henrichsøn á Møinichen og frem lagde Et Brev til Ham fra Mons/ieu/r Henrich Pilegaard, Hvor udi bem/el/te Pilegaard begierer af Møinichen Hand vilde an høre Hvad Citanten imod Halvor Dahl med vilde frem komme og sam/m/e enten besvare eller og begiere Anstand til besvaring, Sam/m/e brev var datert Berg/en d/en 10 Octobr/is 1735 og blev for Rætten lydeligen oplæst.

Mons/ieu/r Ottesøn replicerede at endskiønt Han kunde finde sig beføyet at excipere imod dend af Mons/ieu/r Møiniches prætenderende Rættergang efter Mons/ieu/r Pilegaards Hannem meddeelte Fuldmagt, saa dog for at faae ende paa Sagen og Videre prolongation imod dens lovlige drift at fore kom/m/e Vilde Hand for denne Siinde der med Acqviescere.

Møinichen sagde, at ingen Tvifl bar det Hans Principal Ved Fuldmægtig tilforne haver nochsom for Rætten udførlig haver ladet Demonstrere Sagens Beskaffenhed, Hvor ledis Her/r Told Inspecteur S/igneu/r Norman paa Een meget ubeføyet Maade haver paa kostet S/igneu/r Dahl Proces for et Søge maal af Een Vis benæfnt Summa uden der for at producere, som Hand heller iche kand præstere nogen slags Beviislighed for, som Hvis kand skulde i Hænde have Comparenten begierede Hand i Rætten maatte producere, Comparenten sagde Ellers, at S/igneu/r Dahl aldeelis benegter, at være Her/r Inspecteur Norman ringeste Skilling

1735: 296

Pligtig dette søge maal Angaaende, Vel til staaer S/igneu/r Dahl at have for Een Rum Tiid siden Været Her/r Told Inspecteur Een deel Penge skyldig, Hvilche udi Ting lyste Pandte Obligation af 2den Januarij 1733 er indraget, for Hvis indeholdende Summa S/igneu/r Dahl Allerede haver erholdet qvittering, efterdi dend er betalt, men Comparenten paa Dahls vegne declarerede nu for Rætten at endskiønt Hans Principal i følge af L/ovens 1 Bogs 14 Cap/itul 5 Art/icul kunde være befriet for at give nogen Eedelig beviis i denne Sag, thi Citanten var beføyet det efter Loven paa andre Maader at beviise, saa dog var S/igneu/r Dahl føyelig til at af legge sin Corporlig Eed her for Rætten, naar det Ham af Dom/m/eren paa leggis, det Hand iche ringeste skilling er Citanten Told Inspecteur Norman skyldig dette Søge maal angaaende, thi S/igneu/r Dahl Ved sandtferdelig, at Hvad Søge maal imellem Ham og Citanten haver Været er udi forbem/el/te Obligation inddraget, S/igneu/r Dahl forestillede ellers at Hand fornem/m/er af denne Sags drift Hvor ledis Citanten ingen anden intention haver haft end at føre S/igneu/r Dahl i u-endelige Omkostninger, thi paa Som/m/er Tinget, lod Dahl møde for sig, da ingen mødte for Citanten, efter slig omgang paa stod S/igneu/r Dahl Endelig Dom i Sagen, Saa ledis at Citantens Formerte Søge maal maatte Være af ingen Verdie og Citanten tilfindes at betale Processens Omkostning til strechelig, Hvilchen S/igneu/r Dahl iche kand ansee at være Ringere end 12 rd,

Mons/ieu/r Ottesøn svarede: at efterdi Halvor Dahl har vedtaget at Sagen under Hans benegtelsis Eed skal afgiøris, saa paastod Comparenten at Hand maatte paalegges med Eed at benegte, det Hand iche

1735: 296b

Paa nogen slags Maade af Told Inspecteuren har nødt eller bekom/m/et den for uden Obligationen paa stæfnte gield eller at sam/m/e er kom/m/en Ham til nytte i nogen Maade eller for Hannem er bleven udlagt og betalt, Hvor nest Ottesen under kaste Sagen Endelig Dom.

Møinichen sagde: at det iche Vedkom S/igneu/r Ottesøn, nogen Formular til dend til budne Eed at opsætte, Men Dom/m/eren efter Lovens 1 B/ogs 14 C/apitul Art/icul 4, efter Hvis got findende S/igneu/r Dahl var ferdig at præstere dend til budne Eed.

Mons/ieu/r Ottesøn replicerede at naar som Halvor Dahl formeener sig at være uskyldig i Sagen, og Hand selv har villet Sagen skulde afgiøris under Hans Benegtelsis Eed, da kand Hand Vel iche med mindste føye undslaae [sig] fra at af legge Eeden, saa kraftig til Hands uskyldigheds afbeviisning, som Citanten Ham det kand foreskrive, saa fremt Hand ellers formeener at Have Een Reen Sag:

S/igneu/r Dahl refererte sig til sit forige.

Rætten tilspurgte S/igneu/r Halvor Dahl om Hand saaledis vil aflegge dend af Ham til budne Eed, som Citantens Fuldmægtig Mons/ieu/r Ottesøn haver forlanget Hvor til Hand ey var villig.

Efter som Parterne ey kunde blive Eenige om dend af S/igneu/r Dahl til budne Eed, og Dahl ey vilde giøre dend paa saadan Maade og med De ord Mons/ieu/r Ottesøn haver forlanget, saa hen *viler Sagen til neste Ting, for at see om Parterne imidler tid kunde blive om den tilbudne Eeds af leggelse Eenige.

Paa Citantens vegne møtte S/igneu/r Ottesøn og Sagde, at det af Halvor Dahl producerede Tings vidne iche kand befrie Ham for io at have nødt Logement og Kosthold for sig og Sin

1735: 297

Tienner hos Citanten, men allene beviiser at Halvor Dahl Een gang eller mere kand have giordt liidet tilskud til Huus holdningen, som Citanten ey har kundet op tage i Anden Meening, end det er skeed af dend fællis Skab, som dependerede af den Affection Hand da udviiste imod Citantens Daatter, over alt saa tilstaaer Hand Selv udi Hans for det udsøgte Tings Vidne udstæde Stæfnemaal, at have bekom/m/et det paastæfnte Huus geraad eller Løs øre om skiøndt iche ander ledis, end at sam/m/e Ham af Told Inspecteurens Kiæriste, som Een Præsent at sætte Boe med er bleven til sendt, Hvilchet i saa Maade at Være Ham foræret uden Vederlag Hand aldrig skal kunde got giøre, i hvor Vel Citanten iche saa lige har Villet explicere sig der for at søge nogen betaling, dersom det af Dahl med Citantens Daatter giorde Kierligheds Forbund iche af Halvor Dahl eller paa Hans siide hafde bleven svæchet, men som det der imod er bekiendt og iche af Dahl kand imodsigis, at Hand sig med Een anden Qvindes Person i Egteskab har indladet, saa kand Vel Dahl iche med mindste Billighed Disputere at erstatte Citanten hvis (det som) Hand efter Stæfne maalet og Videre i Rætten indgivende har oppe baaret, i Hvis anleedning Comparenten refererte sig til Stæfne maalet og der efter saa Vel i Hovet Sagen som angaaende Processens Omkostning paastod Dom.

Jens Henrichsøn á Møinichen efter for hen frem lagde fuldmagt sagde: at S/igneu/r Dahl fornem/m/er, Hvorledis S/igneu/r Sivert Rasmusøn iche undlader at Attaqvere Ham med ubeviislige prætentioner thi nødsagis S/igneu/r Dahl at søge sit refugium til Rættens forsvar, S/igneu/r Dahl benegter endnu som før ey ringiste skillings Verdie at være Sivert Rasmusøn skyldig dette søge maal angaaende af Hvad slag det end maatt dependere, men S/igneu/r Dahl formeente efter Lov/ens 1 B/og 14 Cap/itul 5 Art/icul at Citanten burde lovlig bevise sin

1735: 297b

Søgning om dend af Rætten skulde have nogen anseelse, Thi S/igneu/r Dahl haver Ved erhvervet Tings vidne nochsom givet Formodning, hvorledis Hand meere haver opholdet Citanten med Kone og Datter, end Citanten Ham, S/igneu/r Dahl kunde vel foruden dette være beføyet at formere Een Reigning, hvor efter skulde udfindis, at S/igneu/r Rasmusøn var Hans Debitor, som og S/igneu/r Dahl efter denne Sags slutning reserverede sig at Formere, Videre holdt S/igneu/r Dahl ufornøden at svare, hvor efter S/igneu/r Dahl paa stod Dom i Sagen til befrielse for S/igneu/r Rasmusøns ubeviislige Søgning samt at Ham maatte refunderis denne Processis Omkostninger med 10 Rd.

S/igneu/r Ottesøn sagde, at ved det Mons/ieu/r Dahl under dend Allegerede Lovens Articel søger at eschapere fra at bekræfte dend af Ham for denne Sag giorde benegtelse med Eed formeener Comparenten, at Halvor Dahl des mere giør sig skyldig i Sagen og efterdi Hand iche trøster sig til inden Sagens slutning at indkom/m/e med Speciale Reigning paa hvis Hand Ville fore give at have indbragt til Huus holdningen, saa falder Vel Hans der udinden giørende paa stand af sig Selv.

Møinichen paa Dahls Vegne replicerede, at S/igneu/r Dahl i kraftigste maader benegter at Være S/igneu/r Rasmusøns Debitor, som Hand med Een fri Samvittighed var forvisset om, der for forlangede Hand nu som før frifindelsis Dom i Sagen, Hvad S/igneu/r Ottesøns Declaration angaaer at S/igneu/r Dahl i stæfne maalet til Tings Vidnes erholdelse skal have til staaet, at have faaet Een deel Boe have til Laans hos S/igneu/r Rasmusøn, det er noget som skal befindis langt Anderledis, thi det er ichun anført til et Vidne per Qveestio, om Vidnet sig nogen ledis der om kunde erindre, men langt fra positive til staaet, Hvor nest han indlod sagen under Rættens kiendelse.

1735: 298

Mons/ieu/r Ottesøn hafde iche noget at erindre Videre, men paa stod og Dom i Sagen.

Formedelst andre forretninger kand Dom/m/eren ey faae Tiid i Dag at afsige Dom udi Denne Sag, Hvor fore dend beroer til neste Ting, eller om Parterne skulde før forlange Dom afsagt, kand de Lade Dom/m/eren det Vide, da Hand efter Parternis forlangende skal determinere Et udsættelsis Ting efter sidst aller naadigst udgangne forordning;

Parterne erchlerede: At de Vare fornøyede med at Sagen hen stod til neste Ting, men skulde Dom/m/eren ellers faae Aarsag til inden bemældte Tiid, nogen anden Rætt her i Skibreddet paa Ting stædet at sætte, da Vilde de afvente Dom i Sagen, ellers aldelis iche før Til neste Ting.

Efter som ingen Sager vare indstæfnte blev Dette Aars restantzer op læste, ingen giorde nogen indsigelse der imod, des Aarsag af Rætten forseylede.

Ligeledis blev Selveyer Mandtalet op læst og af Rætten forseylet.

Det som Almuen rester at skulle betale af Laxe Vaagerne Aarlig blev dend erindret at indfinde sig med, saa fremt den ey vild underkaste sig Execution, ligeledis om Silde Vaagerne.

Lænds Manden Simon Schoge til stod at have bekommet sin Lænds Mands Løn og anden Hans Rettighed for Aar 1735, som Hans qvittering af Dato 22de Octobris A/nn/o 1735 udviiser.

Lau Rætts Mændene for tilstundende Aar 1736 blev op næfnte, først af de gamle 1. Ole Nore Biørøen, 2. Iver (Joen?) Tøssøen, 3. Peder Tøssøen, 4, Peder Hamre, 5. Michel Bache, og 3de nye 6. Lasse Lassesøn Berge, 7. Ole Nielsøn Tæle, og 8. Michel Larsøn Kaartvedt, Hvilche sidste 3de Deris Eed for Laumanden haver at aflegge - der efter skal de i Rætten blive antagne.
 
 

Dend 24 Octobris A/nn/o 1735 blev holdt Skatte- Sage og Restantz Ting paa Ting stædet Frechau med Herløe Skibreds Almue nerværende Fogeden Andreas Jesen, de Eedsvorne og opnæfnte Lau Rætts Mænd. 1. Iver Hopland, 2. Arne *FefSchaar (Refschaar), 3. Michel Molleklef, 4. Anders Hæstnæs, 5. Anders Aadland, 6. Ole Gaustad, 7. Johannes Frechau, og 8de Brynnild Miotvedt og Bøyde Lænds-Manden Anders Tvedt samt mere Ting søgende Almue,

Hvor Da efter at Rætten var sadt udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og Alle til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordninger og andre Reschripter, som paa Fol/io 292 findes extraherede, der nest

1. Schiøde udgivet af Morten Olsøn til Ole Clemetsøn paa 18 M/erker Fisk med Andeel udi dend underliggende Laxe Vaag udi gaarden Rong Datert Bergen d/en 19de Septembris A/nn/o 1735.

2. Ole Clemetsøn Rongs udgivne Obligation til Morten Olsøn paa 95 Rixdr Courant, hvor for {er} er pandt sadt De Ole Clemetsøn i Dag tilskiødte 18 merker Fisk med under liggende Laxe Vog udi gaarden Rong - Datert 19 Sept/embris 1735.

3. Revers udgiven af Maren Matthis Daatter til Morten Olsøn af dato 19 Sept/embris 1735, Hvor ved Hun forbinder sig at betale Morten Olsøn i fald noget af de 95 Rixdr skulde brøste, som Morten Olsøn Hendes Søn haver laant.

4. Schiøde udgivet af Morten Olsøn til Jan Rasmusøn paa 18 M/erker Fisk udi gaarden Rong med tilhørende Laxe Vaag. datert Bergen d/en 19de Sept/embris 1735.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Johan Lausøn til Anders Johansøn Selle paa 18 M/erker Smør og 3 Kander Malt udi gaarden Schintvedt <L> Datert Herløe gaard dend 10 Octobr/is A/nn/o 1735.

6. Bøxel Sæddel udgiven af Justitz Raad og Laugmand Niels Knagenhielm til Anders Nielsøn *Davanges <L:> paa Tiuve M/erker Smør udi gaarden Norhougland. Datert Hoeps gaard d/en 24 Octobr/is 1735.

7. Bøxel Sæddel udgiven af Dito til Jacob Rasmusøn paa Sex M/erker Smør {18} Atten M/erker Fisk og 1/6 Deel Faaer <ey L.> udi gaarden Ohne. Datert Bergen d/en 11 Januarij 1735.

1735: 299

8. Bøxel Sæddel udgiven af Ass/esso/r Johan Lausøn paa Et Pund Smørs Leye udi gaarden Ryland til Niels Nielsøn Biørndahl datert <ey L.> Herløe gaard d/en 21 Octobr/is A/nn/o 1735 - Her ved fulgte Leylændingens Revers.

9. Schiøde udgivet af Ass/esso/r Johan Lausøn til Jens Andersøn Hopland paa Een halv Løb Smør og <L> Een fiere deel Tønde Korn udi gaarden Koursbøe. Datert Herløe gaard d/en 14 Julij 1735.

10. Bøxel Seddel udgiven af Her/r Ass/esso/r Lausøn til Jens Andersøn Hopland paa Sex Marcher Smør udi Gaarden Koursebøe. Datert Herløe gaard d/en 25 Julij 1735. Her ved fulgte Læylændingens revers.

11. Schiøde udgivet af Rasmus Nielsøn Fromereide til Jacob Thomæsøn paa Tre M/erker Fisk udi gaarden Rong. Datert Frechau d/en 24 8br 1735.

Dend 25 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

12. Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Hans Sem til Iver Erichsøn paa 1 pund Tre Marcher Smør og *og Een fierde deel Tønde Malt udi gaarden Hiertaas. Datert Bergen d/en 19de April 1735.

13. Gudmun Olsøn Tosche lod Ting lyse at Hans Søn Michel Gudmunsøn med sin forlovede Kiæriste Anne Knuds Daatter skal efter Hans død være berettiget at besidde dend halve deel af det brug, som Gudmund Olsøn nu med sine Børn, Børne Børn og Stifbørn ere Eyende til sam/m/en Siuv sk/il/ling/ Bugild udi gaarden Fosse - med videre Datert Frechau d/en 24 Octobr/is 1735.

Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen hafde ladet ind stæfne Ingeborg Hans Daatter Langnæs Dom at liide for begangne Leyer maal og giøre forchlaring Hvem Hendes Barne Fader er,

Dend indstæfnte Ingeborg Hans Daatter, som nu er hos Sin Søster paa Erstad mødte iche Ved Sagens paaraab,

Varsels Mændene Niels Volle og Helje Espetvedt Ved Eed med oprachte fingre efter Loven afhiemlede at have med 14 Dages Varsel til dette Ting lovlig indstæfnt bem/el/te Ingeborg Hans Daatter,

Da efterdi dend indstæfnte Ingeborg Hans Daatter ey mødte denne gang saa foreleggis Hun af Rætten at møde til førstkom/m/ende Vaar Ting.

Dend 26 Octobr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

1735: 299b
 
 

Denne Sag henhviler efter Citantens forlangende til neste Ting.

Dernest blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt om nogen hafde Sager at føre i Rætte, Men som ingen sig indfandt blev dette Aar(s) restantzer først oplæste - saa Vidt Skatterne angaaer, dernest Restantzerne for Kongens Tiende ingen giorde nogen indsigelse der imod, des aarsag forseylede.

Mandtallet over Selv Eyerne blev og oplæst for Rætten og af Lau-Rætten forseyledt.

Silde Vaagernes, Laxe Vaagernes og Qværnernes Aarlig afgift blev op læst der beløb sig til Aarlig 19 Rd 4 mrk, sam/m/e afgift beløber sig udi fire Aar nemlig 1732 - 33 - 34 - 35 78 Rd 4 mrk, Om sam/m/e betaling blev Almuen erindret at indfinde sig saa fremt de ey vil være execution under given.

De ordinaire Tings Vidner angaaende ordinaire og andre forfaldne Poster var iche andet forfalden end forbem/el/te Tings Vidner udviiser, Hvor af erfahris at 3de boes laader ere Hans Kongl/ig Maj/este/ts Cassa hiem faldne.

Anders Tvedten Lænds-Mand tilstod inden Tinge rigtig at have bekommet sin Lænds Mands Løn for 1735, som er 4 Rd og at Ham var got giort og liqvidert Munderings Penge af To Løber med Een Rixdr, som Hans qvittering af 26 Octobr/is hujus Anni Videre udviiser.

Sluttelig blev opnæfnt Lau-Rætts Mænd som til stundende Aar Rætten skal betienne nemlig 4 af de gamle. 1. Jan Kraagaas, 2. Johannes Kaallevaag, 3. Clemet Søre Haugland, 4. Ole Søre Haugland, Fire Nye 5. Anders Hopland, 6. Michel Mæland, 7. Rasmus Græsdahl og 8de Michel Gaustad, Hvilche for Lau-Manden Deris Eed haver at aflegge, da de til Rættens Betienning skal blive antagne.

Der paa Rætten blev op hævet.
 
 

Dend 27de Octobr/is A/nn/o 1735 blev holdet Skatte- Sage og Restantz Ting for Hossanger Skibbreds Almue paa Ting stædet Hoshofde nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen de Eedsvorne Lau-Rætts Mænd

1735: 300

1. Ole Arnesøn Miøes, 2. Ole Nielsøn Miøes, 3. Jørgen Østhuus, 4. Johannes Tvedt, 5. Seuri Nore Møching, 6. udi Niels Svennems stæd, Johannes Heldahl, 7. Niels Hole, og 8de Aamund Østhuus samt Læns Manden Niels Hannistvedt med mere Ting søgende Almue

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede bleve først publicerede

Deris Maj/este/ts allernaadigste Forordninger og andre befalinger, som paa Fol/io 292 findes extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Velærværdige Her/r Morten Ruus til Jacob Johannesøn paa Atten Marcher Smør udi gaarden Holme, her ved fulgte Læylændingens Revers, begge datert d/en 12 Maij A/nn/o 1735.

Ole Nielsøn Sandahl Formynder for Iver Søre Sætres Søn navnlig Johannes Iversøn lod oplyse bem/el/te Johannes Iversøns tilfaldne Fæderne og Moderne Arv bedragende sig til Siuv Rixdr 2 mrk og 8 sk, der hos gav til kiende om nogen hafde lyst til at antage sam/m/e 7 Rd 2 mrk 8 sk, og kunde der for give fuldkom/m/en Pandt til forsichring, daa naar de Det forlanger kand de forbem/el/te 7 Rd 2 mrk 8 sk bekom/m/e hos Ham boende paa gaarden Sandahl her udi Hossanger Schibred, naar de forbinder sig til efter Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Lov og forordning at svare Rente {5 ....} *Rente aarlig Fem pro cento af bem/el/te Capital, dette Lader Ole Nielsøn til Tinge op lyse paa det Hand efter Loven naar Johannes Iversøn kom/m/er til sine myndige Aar kand for Renter være for skaanet.

Schiøde udgivet af Johannes Knudsøn til sin Søn Børge Johannessøn paa Tolv M/erker Smør og Tre kander Malt udi gaarden Toschedahl datert Hoshofde d/en 27 Octobr/is A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Gert Gelmuyden til Niels Andersøn paa Atten Marcher Smør og Femten Kander Malt udi gaarden Nordaas. Datert 1ste Julij A/nn/o 1735 Her ved fulgte Læylændingens Revers.

Dend 28de Octobris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Hvor da først blev raabt om nogen hafde Sager at bringe i Rætte. De da med Dem skulde sig indfinde, Men efter som ingen frem kom

1735: 300b

Blev Restantzerne over de ordinaire Skatter og Kongens Tiende oplæste Og saa som ingen indsigelse der imod blev giort af Rætten forseylet.

Selv-Eyer Mandtalet {lig} ligeledis oplæst og forseylet.

De Sedvanlige Tings Vidner angaaende Bøder og andre Sage fald blev af Rætten forseylet; ligeledis var det Rætten uvitterligt om nogen første Bøxel var falden paa Ass/essor Villum Hansens Seqvestrerte Godz.

Lænds Manden Niels Hannis-tvedt til stod for Rætten af Fogeden for Aar 1735 at have bekom/m/et sin Lænds Mands Løn nemlig 4 Rd, saa og at Ham Var got giordt Soldater udreedning af sin paa boende gaard, det Hans qvittering af Dato 28 Octobris 1735 videre udviiser. Hans gaard Skatter af 1 L/øb 1 p/und 15 merker Smør, der for got giort 4 mrk 10 sk.

Fodlands under liggende 2 Qværner der Aarlig er sadt for 16 sk af Hver, som giør om aaret 2 mrk blev erindret om sam/m/e afgift, Sam/m/e eyer Opsidderne, sam/m/e afgift bedrager sig for 1732 - 33 - 34 - 35 1 rd 2 mrk.

Sluttelig blev opnæfnte Lau-Rætts Mænd som Rætten til stundende Aar skal betienne nemlig de gamle, 1. Ole Hatland, 2. Ole GrønnAas, 3. Johannes Noraas, 4. Ole Nonaas, 5. Knud Getreim, 6. Ole Byseim, og 2de nye 7. Magne Hatland, og 8. Johannes Lastad, Hvilche deris Eed for Lau-Manden haver at aflegge, da de til Rættens Betienning kand antages.
 
 

Dend 28 Octobr/is A/nn/o 1735 blev holdet Høste Skatte, Sage og Restantz Ting for Echanger Skibreds Almue paa Gaarden Eide nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, de Eedsvorne Lau-Rætts Mænd. 1. Anders Totland udi Erich Otterstads stæd, 2. Erich Otterstad, 3. Johannes Otterstad, 4. Anders Eide, 5. Christen Eide, 6. Ole Yttre Eide, 7. Simon Nummedahl, 8. Rasmus Øfre Herland med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt

1735: 301

udi Deris Maj/este/ts Høye nafn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst {Deris}

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger og andre Rescripter som paa Fol/io 292 findes extraherede.

1. Schiøde udgivet af Ingeborg Anders Daatter Seim og Jacob Olsøn Tvedt til Ole Haldorsøn paa 21 M/erker Smør og 8te Kander Malt udi gaarden Vælland. Datert Alvestrøm/m/en d/en 6te Augusti A/nn/o 1735.

2. Schiøde udgivet af Magne Iversøn til sin Svoger Niels Børgesøn paa 18 M/erker Smør og 6 Kander Malt udi Gaarden Fyllingsnæs Datert Eide Ting stæd d/en 28 Octobr/is 1735.

3. Schiøde udgivet af Ole Erichsøn til sin Søn Erich Olsøn paa Een halv Løb Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Fyllingnæs. Datert Echanger Ting stæd d/en 28 Octobris A/nn/o 1735.

4. Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Gierdt von der Ohe Kircheværge for Kaars Kirchen i Bergen til Lars Knudsøn paa Et Pund Smør og Een Mæhle Malt <L> udi gaarden Enestrand. Datert Bergen d/en 27 Septembr/is A/nn/o 1735.

5. Bøxel Sæddel udgiven af Bischop Oluf Borneman til Ole Knudsøn paa Een og Tiuve Marcher Smør og Aatte Kander Malt Bergens Bispe stoel beneficert udi gaarden Væland. <L> Datert Bergens Bispe gaard d/en 21 Octobr/is A/nn/o 1735 - Læylændingens revers fulgte med af sam/m/e Dato.

(6.) Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Stifts Proust Tanche til Mogens Andersøn paa Et pund Smør og halv anden Mæhle Malt udi gaarden Hegernæs <L> Bergens Dom Kirches Sogne Præst beneficert. Datert 28de Januarij A/nn/o 1735.

Dend 29 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Johannes Echanger, som forMynder for afg/aaen Ole Skoges Daatter Anna Ols Daatter lod til Tinge efter Loven op byde bem/el/te Annæ Ols Daatter(s) Arve Midler, som ere Fiorten Rixdaler 5 mrk og 6 sk, med advarsel om nogen Vilde Laane bem/el/te 14 Rd 5 mrk og 6 sk, da kunde Sam/m/e Penge hos Ham faaes til Laans imod til strechelig Pandt der for at sætte og Aarlig Rente der af 5 pro Cento at give og svare. Denne opbydelse lod Johannes Echanger giøre her for Rætten paa det Hand i sin Tiid for Renter at svare kand være befriet.

1735: 301b

Hvilchen Renter Hand ellers efter Deris *Kogl/ig Maj/este/ts Høj priselig Lov og allernaadigste Forordning skulde Aarlig svare.

Schiøde udgivet af Aamund Aamundsøn til Hans Søster Søn Aamund *Halforsøn paa Et Halv pund Smør, To Kander Malt og Een Tredie Deel Faar udi Gaarden Asgaard. Datert Eide Ting stæd d/en 29 Octobr/is A/nn/o 1735.

Skifte Brevet efter afg/aaen Ole Knudsøn Sætre af Dato 4de Julij A/nn/o 1735. Jorde Godset som blev deelet var Nii og Een halv Marcher Smør udi gaarden Sætre vurderet for 16 Rixdr See videre udi Skiøde Protocollen.

Schiøde udgivet af Rasmus Johnsøn til Lars Andersøn paa 18 M/erker Smør og Een Mæhle Malt udi Gaarden Myhr. Datert Eide Ting stæd d/en 29 Octobris A/nn/o 1735.

Der nest blev raabt om nogen hafde Sager at føre [i] Rætte, Men efter som ingen sig indfandt, blev Restantzerne for dette Aar op læste og som ingen noget hafde der imod at sige bleve Sam/m/e forseylede.

Selv Eyer Mandtallet blev og op læst - og af Reetten forseylede.

Restantzerne paa Deris Maj/este/ts Korn Ost og Fiske Tiende blev og op læst og forseylet.

De ordinaire Tings Vidner angaaende Deris Kongl/ig Maj/este/ts Sigt og Sage fald samt andre Rættighed(er) blev og læst, og forseyled.

Almuen tilstod de vidste iche af Ass/essor Villum Hansens Seqvestrerte Gods var noget forandre(t).

Søre Qvinges og Biørsvigs under liggende Qverner, som hver er ansadt for 1 mrk 4 sk, om begges afgift udi 4re Aar, der beløber sig til 1 rd 4 mrk, erindre Fogeden Almuen.

Lænds Manden Magne Eseim til stod for Rætten at Hand hafde faaet sin Løn af Fogeden for Aar 1735, som er 4 rd og at Ham var got giort Munderings Penges til svarelse af {sin} 2de løber med 1 Rd, som Hans qvit/tering af dat/o 29 8br Aar 1735 udviiser.

Sluttelig blev Lau Rætts Mænd opnæfnte til først kom/m/ende Aar 1736 1. Knud Yttre Eide, 2. Anders Totland, 3. Lars Øvre Eichnæs, 4. Fusse Wassel, 5. Ole Eseim

1735: 302

6. Niels Eseim, og nye, 7. Mons Totland, 8. Magne Biørge Hvilche 2de sidste Deris Eed for Laug Manden haver at aflegge, da de til Rætten skal blive Antagne.

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

D/en 18de Novembr/is A/nn/o 1735 blev holdet Høste- Skatte, Sage og Restantz Ting for Arne Schibreds Almue paa gaarden Yttre Arne nærværende Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Andreas Jesen, De Eed svorne Lau Rætts Mænd. 1. Jørgen Jordahl, 2. Niels Rasmusøn Espeli, 3. Halsteen Olsøn Bauge, 4. Johannes Setterdahl, 5. Tørres Refschre, 6. udi Mogens Lies stæd, Hans Broder Johannes Lie, 7. Ole Hetlebache, 8. Thomas Seim, udi Thomas Hanes stæd tillige med Bøyde Lænds Manden Peder Arnetvedt samt mere Ting søgende Almue

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye nafn og alle til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyste.

Deris Konglig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 292 findes extraherede, der nest

1. Bøxel Sæddel udgiven af Lænds Mand Johannes Ascheland til Torsten Monsøn paa Een halv Løb Smør udi gaarden Stanghelle Datert Yttre Arne Ting stæd d/en 18 Novembr/is 1735.

2. Af kalds qvittering udgiven af Jan Nicolas Monder til Jacob Jacobsøn Hauchland. Datert Bergen d/en 1 Octobr/is 1735.

3. Bøxel Sæddel udgiven af Lænds Mand Johan/n/es Johannissøn Ascheland til Ingebrit Knudsøn Dahle paa 79/446 Tønde Lax i gaarden Dahle. Datert Yttre Arne Ting stæd d/en 18 Novembris A/nn/o 1735.

4. Bøxel Sæddel udgiven af *Basse Thomæsøn Børdahl udi Sundhors Fogederie og Ous Schibred til Michel Olsøn paa 18 M/erker Smørs Leye udi gaarden Seetterdahl. Datert Yttre Arne Ting stæd d/en 18 Novembris 1735

5. Bøxel Sæddel udgiven af Rasmus Songstad Niels Helle og Anders Taqvam, som Formyndere for Lars, Johannes og Niels Bastesønner til bem/el/te u-Myndiges Stif-Fader Knud Iversøn paa 18 M/erker Smør og 9 Kander Malt udi Gaarden Eichaas Datert Yttre Arne Ting stæd d/en 18 Novembr/is 1735.

1735: 302b
 
 

Schiøde udgivet af Ludvig Lem paa 6 M/erker Smør og 15 Kander Malt udi Gaarden Breedsteen til Aschild Johannissøn Datert Bergen d/en 16de Junij A/nn/o 1735.

Schiøde udgivet af Ludvig Lem til Ole Larsøn paa Sex Marcher Smør og 15ten Kander Malt udi Gaarden Breedsteen Datert Bergen d/en 16 Junij A/nn/o 1735.

Dend 19de Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Gert von der Ohe som beskichet Kirche Værge for Kaars Kirchen i Bergen til Mons Olsøn paa Een fierde deel Løb Smør og Een fierde deel Tønde Malt udi gaarden Søre Toppe. Datert Bergen d/en 11 Novembr/is 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Rasmusøn Setterstøel til Anbiørn Nielsøn paa Fire og Een halv March Smør og 3 Kande Malt udi gaarden Setterstøel. Datert Yttre Arne Ting stæd d/en 19de Novembr/is A/nn/o 1735.

Skifte Brev efter afg/aaen Lars Olsøn Angeltvedt Datert 11 Maij A/nn/o 1735, Jorde Godzet, som blev Deelt var Tii og Een halv March Smør udi Gaarden Angeltvedt vurderet for Siuv Rixdr. vide Schiøde Protoc/ollen.

Skifte Brev efter afg/aaen Besse Laursøn Eichaas Dat/ert 11 Maij 1735. Jorde godset, som blev Deelt efter Ham var Tolv M/erker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Eichaas, Vurderet for 12 Rixdr 2 mrk 4 sk. vide Schiøde Prot/ocollen. 1 p/und S/mør 9 merker S/mø/r

1 p/und S/mø/r 1 Mæ/le M/alt

Der nest blev deelt af S/a/l/ig Britte Besse Daatter 6/7 merker Smør udi bem/el/te Eichaas vurdert for 5 mrk 5 sk.

Schifte Brev af Dato 12 Maij A/nn/o 1735 efter afg/aaen Ingeborg Gullachs [Daatter], Jorde godzet efter Hende som blev deelet, Var Atten Marcher Smør og Tolv Kander Malt udi Hendis paa bode gaard Setterstøel vurderet for 22 rd 3 mrk. vide Schiøde Prot/ocollen.

Schifte Brevet efter Agothe Mons Daatter Tellevig Datert 9de Maij A/nn/o 1735. Jorde godset som blev deelet, var 4 ½ [merker] Smør 1 ½ Kande Malt udi gaarden Mithorvigen. Vurderet for 6 Rd 1 mrk vide videre Deelingen udi Schiøde Bogen hvor det er indført.

1735: 303
 
 

Schifte Brev af Dato Thunes d/en 13 Maij A/nn/o 1735 efter afg/aaen Britthe Lars Daatter, Jordegodz blev deelt efter Hende udi gaarden Thuenæs 1 pund og Tolv M/erker Smør og 12 Kander Malt. Vurderet for 40 Rixdr 3 mrk. vide vider(e) Deeling udi Schiøde Prot/ocollen.

Schifte Brev datert 1 Junij A/nn/o 1735 efter afg/aaen Lars *Hans Aastvedt, Hvor udi findes Jorde Godz at være deelet følgende. nemlig udi gaarden Norvig i Sartor Skibred 10 7/8 merker Fisk vurdert for 7 Rixdr. See videre Schiød Prot:

Johannes Joensøn Breedsteen hafde Ladet ind stæfne Aschild Johansøns Kone Maritte Jens Daatter boende paa Gaarden *Bret-steen Vidner at an høre, som og ere stefnte nemlig Niels Nielsøn Værende hos sin Fader Niels paa Breedsteen, saa og gamle Niels Nielsøn forbem/el/te Vidnes Fader, item Britthe Hans Daatter Ole Larsøn Søre Bredsteens Kone, Angaaende Skields Ord Aschild Johansøns Kone haver ladet falde, navnlig Marethe Jens Daatter, imod Citantens Huustrue Maritthe Ols Daatter, og efter Vidnernes udsigende at liide Dom og betale Processens Omkostning,

Hvilchet Kald og Varsel Joen Henrichsøn Skaffer boende paa gaarden Falchanger, og Niels Andersøn Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have lovlig forkyndt for mere end 14 Dages Tiid og talte med Maritthe Jens Daatter Selv.

Paa dend indstæfnte Maritte Jens Daatter og Hendis Mand blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt, Men ingen af Dem sig indfandt.

Der nest blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giord om at vagte sig For Meen Eed, der efter Separerte, og frem stod det første Vidne

Britte Hans Daatter aflagde sin Eed med oprachte Fingre og ud sagde. at Hun for Tre ugers Tiid siden hørte at Johannes Joensøns Kone Martthe

1735: 303b

Ols Daatter og Aschild Johannissøns Hustroe Vexlede nogle Skiends ord med hver Andre, og i det sam/m/e hørte Vidnet at Aschild Johannessøns Kone Marithe Jens Daatter sagde til Citantens Huustroe Martthe Ols Daatter at Hun var Een Hore, før Hon blev Een *Foune Kone.

Det andet Vidne Niels NielSøn Bredsteen blev indkaldet, advaret om at vagte sig for Meen Eed, og ved Eed med oprachte Fingre efter Loven vandt, at for Tre ugers Tiid siden Hørte Vidnet at Disput var imellem Citanten og Aschild Johannissøn om Een Vey paa Nore Breedsteens Bøe, og i det sam/m/e udbrød Aschild Johannissøns Kone med disse ord til Johannes Joensøn, at Hand skulde gaae Dievelen i Vold, og at Citanten Johannis Joensøn skulde tage sit Skuds maal borte over Fiorden, ligesom Du var Karl der over, saa skicher Du dig her Du er bleven Mand, hvor paa Johannes Joensøn strax Skiød til Vidne, Videre Vidste dette Vidne ey at forchlare.

Det 3die Vidne Niels Nielsøn nest forige Vidnes Søn, Værende hos sin Fader blev indkaldet aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og Vandt ord til andet lige som Hans Fader uden ringeste forandring, Videre var Ham ey bevidst,

Hvor paa Tings Vidnet blev sluttet, og efter som ingen paa Maritthe Jens Daatters Vegne Ved Vidnernis af høring var tilstæde, blev af Rætten givet følgende Afsigt.

Maritte Jens Daatter og Hendis Mand som forsvar for Hende efter Loven Gives Lavdag af Rætten at møde og svare eller Lade svare for sig udi denne af Johannis Joensøn indstæfnte Sag til neste Ting, ellers bliver Dom afsagt.

1735: 304
 
 

Saa som ingen flere Sager vare indstæfnte til dette Ting, Blev

Restantzerne oplæste og som ingen giorde nogen indsigelse der imod blev de forseylede.

Ligeledis blev Selv Eyer Mandtalet oplæst og forseylet,

De Sædvanlige Tings Vidner bleve og op læste efter at de vare forfattede, og uden nogen indvending forseylet, lige ledis angaaende Huus Mand Pladser og Laxe Vaag.

Gaarden Dahles Opsiddere til stode at de vare got giort af Fogeden i dette Aar for aftage lige som forige Aar.

Post Mændene tilstode at have Rigtig bekom/m/et Hvad Deris Kongl/ig Maj/este/ts Dem Aller naadigst haver tillagt

Magne Andersøn Indre Brudvig sin Post Løn for inde værende Aar 1735 til Løn 16 mrk og at Ham var got giort Munderings Penge og Soldater udreedning af Hans Post gaard Indre Brudvig af skyld 1 Løb 9 merker Smør.

Ole Dahle lige ledis Løn 16 mrk, og at Ham var got giort Munderings Penge af Hans Post gaard Dahle af skyld 1 Løb Smør.

Johannes Stanghelle ligeledis 16 mrk til Løn Munderings Penge og Soldater udreedning af Hans paa boende gaard *Stanhelle af Skyld ½ Løb Smør.

Ole Romsloe ligeledis sin Løn 16 mrk Soldater udreedning og Mundering Penge af Hans gaard Romsloe af skyld 1 p/un/d 21 merker Smør.

Lars Larsøn Ligeledis i Løn 16 mrk Munderings penge og Soldater udreedning af Hans Post gaard store Tuenes paa 2 p/und 21 merker,

Hvilche Deris qvitteringer af 18 No/vem/br/is/ A/nn/o 1735 udviiser.

Lænds Manden Peder Larsøn til stod og at have bekom/m/et sin Lænds Mands Løn 4 Rixdr og at Ham Var got giort Munderings Penge af 1 ½ Løb Smør med 4 mrk 8 sk.

Lau Rætts Mænd blev opnæfnte for til stundende Aar først gamle. 1. Niels Helle, 2. Erich Faugstad, 3. Halsteen Rødland, 4. Johannes Rodland, og 4 nye. 5. Johan Vesterlie, 6. Mons Hitland, 7. Ole SimonSøn Fosmarchen og 8. Johannes Ingebrethsøn, Hvilche Deris Eed for Lau Mand bør aflegge først,

Der paa blev Rætten op hævet.

1735: 304b
 
 

Dend 21 Novembr/is A/nn/o 1735 blev holdet Høst Skatte Sage og Restantz Ting for Mielde Schibreds Almue paa Gaarden Vallestrand nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Brynild Mit Mielde, 2. Ole Vatle, 3. Mons Søre Ascheland, 4. Johannes Nielsøn Ascheland, 5. Anders Sundland, 6. Torsten Vatle, 7. Ole Vatle, 8de Anders Aaseim tillige med Bøyde Lænds Manden Johannes Ascheland,

Hvor da efter at Rætten var sadt udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn Og alle til Lydighed formanede, bleve først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 292 findes extraherede, Der nest

Bøxel Seddel udgiven af Her/r Jens Mariager til Mons Larsøn paa Et Pund Smør udi gaarden *Luna (Lone) Kaars Kirchen i Bergen benaadet, som er Een part af Hans nemlig {afg/aaen} Mons Larsøns \ S/a/l/ig/ / Faders Lars Johannissøns Brug. Datert Bergen d/en 7 No/vem/br/is/ 1735.

Dend 22 Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Efter seeniste aftale her for Rætten d/en 23 Julij sidst afvigte mødte paa dend indstæfnte Klocher Jørgen Acherbergs vegne Hustroe Barbara Kirstine Acherberg og frem lagde et Indlæg af Dato *Hausvog d/en 19 Novembr/is sidst afvigte, som udi Citantens nerværelse for Rætten lydeligen blev op læst, og er af følgende indhold, der nest blev af Klocher Konen Barbara Peters Daatter frem lagd Een Contract op rettet imellem afg/aaen *Sifts Skriver Herman Garman og Een for hen Værende Klocher til Hougs Præste gield Afg/aaen Ole Hansøn sam/m/e Contract angaaer Et Mage skifte som skal være giordt imellem afg/aaen Herman Garman og bem/el/te Ole Hansøn om Een Løb Smør og Een Tønde Malt samt Tre skilling Penge Klocheren bem/el/te Ole Hansøn har Cedert (Cedere = overdra, avstå, vike for) afstaaet til afg/aaen Stift skriver Garman for den

1735: 305

Nu om tvistede Gaard Hunhamer, sam/m/e Contract er af Dato 7 Febr/uarij 1665 og *folmeder ord til andet saa ledis - - -.

Citanten agtede ufornøden at opholde Rætten med nogen vidtløftig besvarelse til Klocherens S/igneu/r Acherbergs indlæg, saa vel som den producerte og saa kaldede Contract, men formeente at den var Ham ganske uvedkom/m/ende; i det Øvrige producerede Hand Een Reigning imod Klocheren S/igneu/r Acherberg, under denne Dags Dato, som for Rætten og blev lydeligen op læst; sam/m/e befatter i sig følgende.

Dend indstæfnte Jørgen Acherbergs Hustroe Barbara Peters Daatter svarede at dend af Citanten i dag frem lagde Reigning er Hendis Mand gandske uvitterlig og u-bevidst, des aarsag begierede Hun paa sin Mands vegne opsættelse i Sagen til neste Ting paa det Hendis Mand kunde faa Copie af bem/el/te Reigningen og sam/m/e til bem/el/te Tiid besvare.

Citanten protesterede imod Sagens længere udsættelse - og vild have sig {ef} refereret til hvis forhen i Sagen er indgivet, ellers om Rætten imod forhaabning skulde bevilge Sagen udsadt, Var Hand Copie af de paa Klocherens siide frem lagde Documenter begierende hvor nest Citanten vild have sig alle forbeholdenheder reserveret.

Der paa af Rætten blev given følgende

Efter som Citanten Zacharias Fæster her i Rætten i Dag haver producert Een Reigning imod Klocheren S/igneu/r Acherberg, Den S/igneu/r Acherberg ey endnu er vidende Om, og Citanten selv end og forlanger Copie af Citati Acherbergs frem lagde Indlæg og Contract, saa bevilges S/igneu/r Acherberg opsættelse i Sagen til neste Ting og Citanten Copie af S/igneu/r Acherbergs indgivne at besvare til bem/el/te Tiid.

1735: 305b
 
 

Mons Heljesøn *Hesieldahl (Hesjedal) hafde ladet ind stæfne Niels Johannissøn boende paa sam/m/e gaard Hesiedahl Vidner at anhøre angaaende Niels Johannissøn skal have sagt til Citanten at Hand var Een Rumpe rager, der om at vidne ere ind stæfnte Lars Fabiansøn paa *Grot-Taaen (Grøtå) og Mons Monsøn paa gaarden Vaxdahl, til Hvilche Vidner at høre Niels Johannissøn ere varslet at møde og efter Vidnernis udsigen at liide Dom for Hvad hand haver udsagt og erstatte Procesens Omkostning,

Hvilchet Kald og Varsel Skafferen Aschild Larsøn Daltvedt og Christen Andersøn Ascheland Ved Eed med op rachte fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt Niels Johannissøn med Maanets varsel,

Dend indstæfnte Niels Johannissøn mødte for Rætten og til stod selv Lovlig til dette Ting og for denne Sag at være stæfnt.

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod det første Vidne

Lars Fabiansøn aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde; at da Niels Johansøn Var kom/m/en fra Vaar Tinget sidst afvigte, sagde Hand til Vidnet at Citanten Mons Heljesøn hafde raget Rumpen af Niels Johannissøns Øg; Videre Vidste dette Vidne iche denne Sag angaaende at giøre nogen forchlaring.

Det andet Vidne Mons Monsøn frem stod aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og forchlarede; at efter Vaar Tinget sidst afvigte da Mons Heljesøn Kom gaaendis paa Brudvig Kirche Vidnet og Niels Johannissøn for bie (forbie) sagde Niels der kom/m/er eller der fohre Rumpe Rageren, det hafde været Ærligt om Hand hafde skaaret Rumpen af, men

1735: 306

Hand har raget dend af, som mand rager Haar af et skind, videre vidste dette Vidne iche om denne Sag;

Der paa blev af Rætten begge Parter til spurgte, om de iche i Mindelighed uden Dom at fælde i Sagen kunde blive forliigte, hvor til de ved Rætten(s) intercession (mellomkomst) lode sig beqvem; der paa Ragte Niels Johannissøn Citanten Mons Heljesøn sin Haand, sigende at Hvad hand haver talt til Mons Heljesøn er af Niels Johannissøn sagt udi ubesindighed og hastighed, samt at Hand Niels iche haver hafd ringeste Aarsag eller andleedning til at udbryde med de om vudne Ord til Mons Hesjedahl, des aarsag nu ærklærer Mons Heljesøn for Ærlig, skichelig Karl lovende der hos at betale denne processis Omkostning til Mons Heljesøn med 9 mrk, Hvilchen Ærchlæring Rætten Confirmerede med tilhold at i fald Mons Heljesøn iche bliver betalt for næfnte 9 mrk inden 3de uger, da skal dette forlig eller denne Ærchlæring iche være af Ringeste valeur til at befrie Niels Johannissøn, men denne paa stæfnte Sag skal staa Niels Johannissøn aaben, som nye paa stæfnt, Her efter betalte dend indstæfnte Niels Johannissøn til Citanten de halve Penge - nemlig 4 mrk 8 sk. og rester ichun saa hos Niels Johannissøn de Øvrige 4 mrk 8 sk.

Erchlærings Brev af dato 22 Novembris A/nn/o 1735 Vallestrand Udgiven af Erich Johansøn Kleveland til Magne Andersøn Klevelands Hustroe Agothe Johans Daatter.

Dernest blev 3de gange raabt om nogen hafde Sager ind stæfnt, men saa som ingen sig ind fandt blev Restantzerne for dette Aar oplæste og forseylede uden ind sigelse.

1735: 306b
 
 

Ligeledis Selveyer Mandtalet.

Det ordinaire Tings Vidne angaaende Bøder og andre Poster blev for Rætten oplæst ingen hafde noget der imod at sige des aarsag forseylet..

Lænds Manden Johannes Ascheland tilstod inde(n) Tinge at have bekom/m/et af Fogeden for dette Aar 1735 sin Løn nemlig 4 Rd, saa og at Ham var got giordt Soldater udreedning af {Ha} 1 ½ Løb Smørs Leye med 4 mrk 8 sk. Hvilchet Hans qvittering af dend Dags dato og dette sted udviiser.

Sluttelig bleve Lau-Ræts Mænd for nest kom/m/ende Aar 1735 op næfnte, af de gamle 5. nemlig 1. Halvor Kielland, 2. Lars Søre Reistad, 3. Johannes Rønhofde, 4. Rasmus Ibidem, 5. Rasmus Nore Reistad, og af Nye. 6. Magne Michelsøn Nore Kleppe, 7. Ole Burcheland, og 8. Joen Borge, Hvilche 3de sidste Deris Eed for Lau Manden haver at aflegge.

Der paa Rætten for denne gang op hævet,
 
 

Dend 24 Novembr/is A/nn/o 1735 blev paa Ting stædet udi Scherjehaun holdet Høste, Skatte og Sage Ting med Gulens Schibreds Almue nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jesen De Eed svorne Lau Ræts Mænd 1. Joen Nerdahl, 2. Ole Dahle, 3. Johan Slengesot, 4. Hans Dahle, 5. Hans Joensøn Dahle, 6. Claus Dahle, 7. Arne Øvre Øst-Gulen, 8. Jacob Birchnæs, tillige med Lænds Manden Peder Henrichsbøe med mere Ting søgende Almue

Hvor da efter at Rætten var sadt I Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høje navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 292 findes extraherede, der nest

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Abel Lem S/a/l/ig Rectoris Møinichens paa 18 M/erker Fisk udi Gaarden Nore Glaver til Jørgen Michelsøn. datert Tvedten d/en 28 Junij 1735. her ved fulgte Læylændingens paategnede revers af lige dato.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Magdalena S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines til Ole Clausøn paa Et Pund 4 ½ M/erker Smør udi gaarden Dahle. Datert FrøSætter d/en 14 April 1735.

1735: 307
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Lars Nielsøn udi Udværs Skibred paa sine Sønners Niels og Ivers vegne til Hans Olsøn paa Sexten og Een halv March Smør udi gaarden Tvedten. Datert Humle Dahlen d/en 20 Junij 1735. Her ved fulgte Læylændingens revers af lige Dato.

Bøxel \Sæddel/ udgiven af Mad/a/me Magdalena S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines til Claus Olsøn paa To Pund Smør i gaarden Halland med condition at Claus Olsøn skal underholde og hos sig beholde sine Vær Forældre, saa længe de Lever. Datert Frøsætter d/en 4 Octobr/is 1735. Her ved fulgte Een revers ey under skreven.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Anna Helena Frorop S/a/l/ig/ Fogedens Jens Lems Efter latte Enche til Gieefle Johnsøn paa 27 M/erker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Eide. Datert Bergen d/en 8de Octobris A/nn/o 1735.

Skifte Brev efter Anna Anders Daatter Datert 23 Sept/embris 1735 Jorde godzet var 2 pund {3/4 merker} ¾ M/erker Smør udi gaarden Rafnberg - Vurderet for 24 Rixdr 2 mrk 4 sk. See videre Schiøde Prot:

Schifte Brevet efter afg/aaen Ingeborg Ols D/aa/tt/e/r Datert 10 Junij 1735 Jordegodzet var Een halv Løb Smør og Et halv Faaer udi gaarden Randahl. Vurderet for 25 Rd. See Schiøde Prot:

Dend 25 Novembris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Amtmand Henning Frimand til Joen Gietmundsøn paa Een Fierde Deel [ ? ] Smør og Een Fierde deel Tønde Malt udi gaarden Risnæs Datert Stavanger d/en 2den Januarij A/nn/o 1734. Her Ved Fulgte Læylændingens paa tegnede Revers af sam/m/e Dato, Hvor Ved Hand har forpligtet sig at svare Fiorten Skilling Aarlig Saug Leje.

Dend 26 Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd,

Efter at Skatterne Vare oppebaarne blev efter Loven 3de gange raabt om nogen til dette Ting Sager hafde at i Rætte føre, Men som ingen sig ind fandt blev

Restantzerne for dette aar op læste, og som ingen giorde nogen indsigelse der imod, forseylede Rætten Dem.

Ligeledis Selv eyer Mandtallet blev op læst og uden nogen indsigelse forseylet.

Huusmands Sædder

Nr. 17 Birchnæs skal svare 3 mrk Lau stoelen benificert.

Nr. 64 Undahls Huus Mands Sæde skal svare 3 mrk. Evenvigs Kirche,

Nr. 139 Sandnæs Huumands Sæde 3 mrk. Lindaas Præst beneficert.

1735: 307b

Nr. 105 Frøsetters Laxevog eller Kiste aarlig 2 mrk Mad/a/me De Fines.

De Sædvanlige Tings Vidner angaaende Bøder og andre Sage fald blev oplæste og forseylede, hvor Ved Almuen tilstod at de 2de Søskende Anders Thomæsøn og Kari Thomæ Daatter, der ere fælden (falden) paa Deris Boes Laad ey ere eyende noget, som Deris Maj/este/ts Kand bereignes, saa og at ingen Bøxel i dette Aar var falden paa Ass/esso/r Hansøns i dette Aar Seqvestrerte Gods.

Udi dette Skibred findes iche noget videre at gives Enge Slette Skat af end af Schierjehaun, som gives 12 skil/ling af.

Lænds Manden Peder Henrichsbøe til stod inden Tinge at have af Fogeden bekom/m/et sin Lænds Mands Løn og at Ham var got giort og betalt Munderings Penge af 1 ½ Løb Smør med 4 mrk 8 sk, som Hans qvittering af 26 No/vem/br/is 1735 udviiser.

Restantzen paa Kongens Tiende blev og op læst og forseylet.

Sluttelig blev Lau-Ræts Mændene opnæfnte, som tilstundende aar Rætten skal betienne, nemlig 5 af de gamle. 1. Ole Ottesøn Birchenæs, 2. Jacob Olsøn *Hitte (Hille), 3. Michel Jonsøn Haveland, 4. Jacob Johansøn Houge, 5. Stephen Nielsøn Lille Matre, og 3de Nye. 6. Lars Berentsøn Nor Gullen, 7. Ole Pedersøn Kielbye, og 8de Siur Knudsøn Store Matre, Hvilche 3de sidste deris Eed efter Loven for Laug Manden haver at aflegge, da de til Rættens betienning skal blive antagne,

Der paa blev Rætten for denne gang op hævet.
 
 

Dend 28 Novembr/is A/nn/o 1735 blev holdet Høst Skatte Sage og Restants Ting paa Giæst giver stædet udi Kiilstrømmen med Lindaas Skibred Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eed svorne Lau-Rætts Mænd 1. Niels Qvalvaagen, 2. Jacob Qvalvogen, 3. Jan Træland, 4. Aamund Lillehofde, 5. Halvor Nedre Schaadven, 6. Iver Maraas, 7. Gudmund Indre Lyren, 8. Gudmon Hopland tillige med Bøyde Lænds Manden Michel Bæraas og meenige Tingsøgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var sadt i Deris Konglig Maj/este/ts Høye navn og alle til lydighed imod Rætten formanede

1735: 308

Blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 292 ere extraherede der nest

Obligation udgiven af Jochim Tormøhlen til Mad/a/me Abel Margaretha S/a/l/ig/ Her/r Christen Krags Enche paa 81 Rixdr af Dato Grimstad d/en 1 Novembr/is 1735 Hvor for er pandt sat gaarden Grimstad skyldende To Løber Smør 1 ¼ Tønde Malt med sine paa staaende Huuser efter obligationens Videre udviis.

Bøxel Sæddel udgiven af Amtmand Henning Friman til Anders Jørgensøn paa Een Halv Løb Smør og Sexten Kander Malt udi gaarden Rosnæs. Datert Stavanger d/en 2 Augusti A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Magister Friderich Holberg til Lars Joensøn paa Tre og Een halv Skilling Jord udi gaarden Rebnor. Datert 24 Novembr/is A/nn/o 1735 udi Bergen.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Engel S/a/l/ig/ Capitain Tormøehlens til Magne Erichsøn paa Sexten Kander Malt og 12 M/erker Smør udi gaarden Bacche. Datert Risøen d/en 16 Novembr/is 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Olsøn Langøen til Elias Larsøn paa Siuv Marcher og Aatte Skilling udi gaarden Sevre Øyen. Dat/ert Langøyen d/en 14 Octobr/is 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Niels Schiøtte paa Een Lindaas Præste Bords Jord Bersvig kaldet skyldende Aarlig 1 Spand Smør og Een og Een halv Mæhle Korn til Ole Knudsøn Lille Lindaas med Condition at dend forige Opsidder sin Livs Tiid nyder dend halve deel af bem/el/te Brug. Datert Lindaas d/en 11 Junij A/nn/o 1735. Her ved fulgte Læylændingens Revers af sam/m/e Dato.

Bøxel Sæddel udgiven af S/a/l/ig/ Arnold de Fine paa Et Pund Smør udi gaarden Rebnor til Mons Olsøn Datert 1 Octobr/is 1732.

Dend 29 Novembr/is blev Rætten igien sadt med samme Mænd.

Dend Obligation S/a/l/ig/ Her/r Capitain Tormøhlen hafde udgivet til afg/aaen Her/r Christen Krag paa 81 Rixdr Datert Bergen d/en 27 Januarij A/nn/o 1722 er ved Een anden obligation paa lige Summa udgiven til S/a/l/ig/ Krags Enche Mad/a/me Abel Margaretha S/a/l/ig/ Her/r Krags Efter Leverske af forbem/el/te Debitoris Søn Jochim Tormølen d/en 1 Novembr/is A/nn/o 1735 indfriet, des aarsag Cassert.

Bøxel Sæddel udgiven af Mons Myching paa sin Myndtlings Siri Ols Daatters vegne til Iver Olsøn paa 6 merker Smør og Tre Kander Malt udi gaarden Haadneland. Datert Kielstrømmen d/en 28 Novembr/is A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af S/igneu/r Peder Hofman til Joen Haldorsøn paa 18 merker Smør og ¼ deel Faaer

1735: 308b

Udi gaarden Hodne, med Condition Hand skal Egte *Oles Hodnes Daatter, og Forældrene være Hos Ham, Datert Sandvigen d/en 1 Junij 1735. Her ved fulgte Læylændingens Revers.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Mogens Ellefsøn paa Et Pund Smør Een Tredie Deel Faar Een Tredie Deel Mæle Malt udi gaarden Nataas, med disse Vilchor at Mons Ellefsøn egter Ole Nataas Enche og betaler de Jord-drottelige Rettigheder til 1734 Aars udgang med 3 rd 5 mrk 10 sk. Datert Bergen d/en 26 Martij A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Elling Johansøn Bysem til Iver Olsøn paa Et pund og Tre Marcher Smør Een Fiere Deel Faar og Een Mæhle Malt udi gaarden Famestad. Datert Hoshofde d/en 27de Octobr/is 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Fogeden Ananias Christopher Harberg paa Prousten Otto Findes Vegne til Aamund Knudsøn paa Et Pund og Sex M/erker Smør udi gaarden Riise. Datert Kielstrømmen d/en 21 Sept/embris 1734 - Her Ved fulgte Læylændingens Revers.

Schiøde udgivet af Endre Siursøn Grimstad Johannes Kalsaas og Ole Berge paa Deris Myndtlingers Vegne til Michel Halvorsøn paa 18 merker Smør og 3 Kander Malt udi gaarden Viig. Datert Kielstrøm/m/en d/en 29 No/vem/br/is/ A/nn/o 1735.

Dend 30 Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau Rætts Mænd.

Af Rætten blev Lænds Manden til spurgt om nogen Sag Kong/en/s Sigt og Sage fald angaaende var indstæfnt, Der til Hand svarede, at Een Sag var indstæfnt, Hvilchen blev først foretagen.

Paa Kongens Vegne Var indstæfnt Michel Knudsøn boende paa gaarden Riise for begangne i Egteskab Læyermaal, at liide Dom,

Hvilchet Kald og Varsel Michel Bæraas og Jacob Jacobsøn Hundven ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have for 14 Dages Tiid forkyndt for dend indstæfnte Michel Knudsøn selv paa Hans gaard Riise.

Dend indstæfnte Michel Knudsøn blev efter Loven 3de gange Lydeligen paaraabt, Men Hand hverchen selv eller nogen paa Hans Vegne ved Sagens paa raab mødte, Hvor for Rætten

1735: 309

I følge Loven fandt for billig og Rætt at hand skulde foreleggis at møde til neste Ting.

Efter som dend indstæfnte Michel Knudsøn iche møder til dette Ting, saa gives Ham Lau dag efter Loven til neste Ting at møde, om Hand da agter at tilstaae sin begangne Forseelse eller efter Stæfne maalet at liide Dom.

Der nest blev Lænds Manden til spurgt om der var flere Sager Kongens Sigt angaaende indstæfnt, Hvor til Hand svarede ney, der for de andre indstæfnte Sager bleve fore tagne.

Nicolas Hiertaas hafde ladet indstæfne Rasmus Christiansøn Bersvig og Mons Knudsøn ibidem, vide Prot: Fol: 265.

Og mødte i Dag for Rætten Citanten Selv tillige med de indstæfnte Vidner og dend Eene af Contraparterne navnlig Rasmus Christiansøn,

Citanten forlangede Vidnerne af hørte, som Rætten ey kunde vegre Ham, i henseende til Vidnerne nu vare nerværende og formedelst at af De indstæfnte Vidner kunde blive svag eller ved døden af gaae inden nest kommende Vaar Ting, da Citanten der udover kunde mangle beviis om det Hand lovlig haver stefnt for,

Anna Mons Daatter, som Sagen paagielder var og personlig for Rætten til stæde.

Der paa blev Eedens Forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, dernest Separerte;

Det første indstefnte Vidne Niels Hansøn Dyrnes aflagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde: at noget for S/anc/te Hans Tiider hafde Vidnet været ude paa Fiskerie med Mons paa Lærøen, og da de skulde deele Fisken imellem sig, som Mons Leerøens Dend mellemste Daatter tog af Vidnet, fordi Mons Leerøen var

1735: 309b

Indgaaet i Vaagen Sove sundet, da medens Vidnet rensede bem/el/te Fisk i Baaden, kom dend indstæfnte Rasmus Christiansøn paa Gaarden Bersvig roende og Kaldte paa Mons Leerøen, der til *Mons (Monsis) Daatter, som var hos Vidnet, svarede Hand, nemlig Hendis Fader Mons Leerøen, er her iche, Hvor paa Rasmus Christiansøn Bersvig udbrød med disse ord til Vidnet Niels Dyrnæs, Nicolas ligger paa Anna, som nu her for Rætten er nerværende, i Varholmen, der efter blev sagdt Een af Dem, som ere ind stæfnte, nemlig Rasmus eller Mons Bersvigen, Men Hvo af dem det sagde Kand Vidnet iche nu erindre, dend Eene af Dem /: nemlig Nicolas og Anna :/ Kom need med Stachen og den anden med Brogen. Videre var dette Vidne iche bevidst.

Det andet Vidne Rasmus Hansøn Leerøen blev indkaldet aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at sam/m/e aften, som Mons Leerøen hafde været ude for at Fiske med nest forige Vidne, hørte dette Vidne, at Rasmus Christiansøn sagde til Anna Mons Daatters Fader; Mons Du skal fahre i *Varh holmen og holde Anna ad Nicolaj om det er saa Hun vil iche stande. Videre sagde dette Vidne iche at være vidende.

Det 3die Vidne Christian Johansøn Huusmand paa Hopland blev *indhaldet (indkaldet), aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og vandt: at sam/m/e Dag det første Vidne Niels Dyrnæs og Mons Leerøen hafde været sam/m/en ude at Fiske hørte dette Vidne at Rasmus Christiansøn sagde til det første Vidne Nemlig \Niels Dyrnæs/ de ord om Nicolas og Anna som bem/el/te Niels Dyrnes har udsagd og aflagd sin Vidnesbyrd om, Videre denne Sag angaaende var dette Vidne ubevidst,

Citanten Nicolas

1735: 310

Jacobsøn Hiertaas *declarede for Rætten at Hand var gandske uskyldig i dette, som er bleven sagd om Ham af de ind stefnte.

Dend indstæfnte Rasmus Christiansøn blev af Rætten tilspurgt om hand noget imod Vidnernis udsigende hafde at indvende. Hvor til hand svarede; det Hand haver sagt og Vidnerne haver Vidnet om, er skeed af Ham ichun af Lystig humeur, men iche for at sætte enten Citanten Nicolas Jacobsøn Hiertaas eller Anna Mons Daatter nogen Skandfliche paa, veed iche heller noget enten om Citanten eller Anna Mons Daatter end hvad skicheligt og ærligt kand være, med Hvilchen ærchlering Citanten var fornøyet naar Rasmus Christiansøn dend for Rætten hafde fuld ført, Hvor paa Rasmus Christiansøn offentlig for Rætten bad Nicolas Jacobsøn og Anna Mons Daatter med Haand Rechning om Forladelse, sigende Hand det aldrig mere skulde nævne ringeste ord der kunde være enten Nicolas Jacobsøn eller Anna Mons [Daatter] til Æris forkleinelse i nogende maade, lovende der hos at betale til straf for sine u-betænchsom/m/e udsagde ord til de fattige her i Skibrede To March Danske og for denne Citanten forvoldte Processes Omkostning 1 Rd 4 mrk, Hvilchet forliig Rætten stadfæstede med Advarsel til Rasmus Christiansøn, at saa fremt Hand iche inden 14ten Dage betaler de 10 mrk Omkostninger til Nicolas Jacobsøn og de øvrige 2de March her udi Rætten nest kom/m/ende Vaar Ting skal denne sag staae Ham aaben for til at

1735: 310b

Afsige endelig Dom udi, Men Dersom betalingen inden bem/el/te Tiid præsteris skal denne Sag være ophævet.

Der nest blev efter Loven 3de Gange lydeligen paa raabt om nogen hafde Sag i Rette at føre, ingen sig indfandt, des aarsag

Dette Aars Restantzer for Rætten blev oplæst og forseylet.

Selv Eyer Mandtallet blev og op læst og forseylet.

De Sædvanlige Tings Vidner angaaende Bøder og andre Sage fald blev op læst og forseylet eftersom ey videre i dette Aar end forige aar var passert.

Lænds Manden Michel Berraas tilstod at have bekom/m/et sin Lænds Mands Løn for dette Aar, nemlig 4 Rixdr og at Ham var got giort Munderings Penge af 2de Løber Smør nemlig 1 Rd, som Hands qvittering af denne Dags Dato videre udviiser.

Lige ledis blev Restantzerne paa Kong/en/s Tiende op læst - og Vaagerne samt Huusmænds Sæder - tillige med Qværnerne, der beløb sig for Aar 1732 - 33 - 34 - 35 til 14 rd 2 mrk.

Sluttelig blev Lau Rætts Mændene for nest kom/m/ende Aar 1736 op næfnte, nemlig af de Eed svorne 5, som ere, 1. Lars Monsøn Indre Lyren, 2. Gudmund Olsøn Ud Lyren, 3. Johannes Aamundsøn ibid/em, 4de Niels Olsøn Niøten, 5. Peder Aaraas nye 6. Jacob Magnesøn Niøten, 7. Otto Olsøn Lechvold og Peder Michelsøn Hunven, Hvilche 3de sidste Deris Eed for Lau Manden først haver at af legge før de til Rætten bliver antagne,

Der paa blev Rætten op hævet.
 
 

Dend 1 Decembris Anno 1735 blev holdet Skatte Sage og Restants Ting paa Giest giver stædet udi Alvestrømmen for Radøe Skibreds Almue nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen De Eedsvorne Lau-Ræts Mænd. 1. Mons Fielsende, 2. Mons Riistad, 3. Knud Helland, 4. Gregorius Yttre Sæbøe, 5. Magne Dahland, 6. Simon

1735: 311

Indre Sæbøe, 7. Niels Indre Sæbøe, 8de Ole Bøe tillige med Lænds Manden Niels Sæbøe,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts høye navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Rescripter, som paa Folio 292 findes extraherede, der nest

Admirals og Stifts befalings Mands Kaases Bevillings Brev for Clemet Hansen at selge Mad Øl Tobach med andre for Almuen tienlige Vahre paa *Rasnæs (Rosnæs). datert 6 Augusti 1735 udi Bergen.

Schiøde udgivet af Commerce Raad Gartner til Clemet Hansen paa sin andeel udi Huusene staaende paa Rosnes grund. datert Bergen d/en 21 April 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Storms til Johannes Nielsøn paa 9 merker Smør 7 ½ Kande Malt udi Helle Land. Uden Dato Aar 1735 udi Bergen.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Storms til Ole Andersøn paa 12 M/erker Smør og 10 Kander Malt udi Gaarden Helland. Uden Dato Aar 1735 i Bergen.

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Storms til Michel Johannissøn paa 9 merker Smør 10 ¼ Kande Malt udi gaarden Nedre Tvedt uden Dato Aar 1735 Bergen.

Schiøde udgivet af Niels Ellingsøn Aadland paa 8te siger Aatte Marcher Smør og 4 Kander Malt udi gaarden Qvidsteen datert Alvestrømmen d/en 1 Decembr/is 1735 til Mons Ellingsøn.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Magni Schiøts Frue Barbara Raunsberg til Østen Villumsøn paa Nii Marcher Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Grindem - datert 29 No/vem/br/is/ 1735.

Schiøde udgivet af Marthe Ols Daatter Vaagenæs med Hendes Lau værge Mons Møching og Christen Knudsøn Vaagenæs til Ole Knudsøn paa 8 merker Smør 5 1/3 Kande Malt udi gaarden Vaagenæs. datert Alvestrømmen d/en 1 Decembr/is 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Hans Christian Gartner til Gudmund Olsøn paa et pund Smør og 16 Kander Malt i gaarden Houland datert Bergen d/en 4 Maij 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Christian Michelsøn paa 18 merker Smør

1735: 311b

og Tolv Kander Malt udi gaarden Bøe datert Bergen d/en 28 Novembr/is 1735.

Bøxel Seddel udgiven af Commerce Raad Gartner til Christen Knudsøn paa Nii Marcher Smør Sex og fierde Deel Kande Malt og {Nii} 9 merker Fisk Leye udi gaarden Vildanger med Condition at Hand Egter afg/aaen Iver Olsøns Enche. Datert Bergen d/en 17 Maij A/nn/o 1735.

Bøxel Seddel udgiven af Her/r Hans Mejer til Rasmus Gregoriisøn paa Fire skilling Jord udi gaarden Udsylte. Datert Mangers Præste gaard d/en 2den Maj A/nn/o 1735.

Bøxel Sæddel udgiven af Henrich Schrøder Hielmen til Stephen Knudsøn paa 12 M/erker Smør og Aatte Kander Malt udi gaarden Vaagenes med Condition at Hand under holder sine gamle Forældre {Deris Livs Tiid} Deris Livs Tiid Datert Alvestrømmen d/en 1 Decembr/is A/nn/o 1735.

Dend 2den Decembris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Michel Monsøn Haaland hafde ladet indstæfne Ole Rasmusøn ibidem først fordi det af Ole Rasmusøn eller Hands Folch var slaget Korn need paa Michel Monsøns ager, for det andet fordi; da Michel Monsøns Hustroe Herbor Jons Daatter kom til Ole Rasmusøn og Viiste Ham Kornet som var slaget paa Hendes Mands ager, Ole Rasmusøn for øvede 2de gange Jord Skuf imod Hende, Her om at Anhøre Vidner, liide Dom og betale Processens Omkostning,

Til Vidner er indstæfnte Siri Rasmus Daatter Johannes Haalands Kone og Ole Rasmusøns Kone Anna Johans Daatter,

Hvilchet Kald og varsel Lænds Manden Niels Sæbøe og Mons Møching Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt med mere end 14 Dages Varsel;

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnet udi dend indstæfnte Ole Rasmusøns nerværelse lydeligen op læst og behørig formaning til Vidnet Siri Rasmus Daatter giort om at vagte sig for Meen Eed, Hvor nest Vidnet Siri Rasmus Daatter aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter

1735: 312

Loven og udsagde; at Midt i slaatten saae Vidnet at Michel Monsøns Kone *Horbore Jons Daatter Kom gaaendes med noget Korn og lagde til Ole Rasmusøn Haaland i Hans ud-Dør, sam/m/e Tiid hørte Vidnet at Ole Rasmusøns Kone sagde til Citantens Hustroe Hun skulde gaae Dievelen i vold og tage sin ager af Hendes Bøe, der paa Kom Ole Rasmusøn ud sigende de selve sam/m/e ord til Citantens Hustroe og da Citantens Hustroe der efter buchede sig ned for at tage til bage det om Vudne Korn, støttede Ole Rasmusøn Hende over Ende Tvende gange, og tog Hende om Hovedet samt snuede det om kring og bande Hende for den første Time Hun var kom/m/en paa gaarden og dend der Hafde Hende med, der efter {hørte} \raabte/ Vidnet at Ole Rasmusøns {Kone} og Herbore giorde Skade paa hver andre, der for skulde Ole(s) Kone Kom/m/e ud, som og skeede, og Oles Kone bad Hand skulde lade *Horbor Være, Hvilchet og skeede, Videre er dette Vidne iche bevidst.

Dend indstæfnte Ole Rasmusøn som var tilstæde sagde selv at Hans Kone iche var nerværendes men lovede Hun til neste Ting skulde møde, Hvor fore Hun nemlig {Johan} Anna Johannes Daatter, som i dag efter stæfne maalet ey sig indfandt, gives Lav dag af Rætten at møde til neste Ting og Vidne Hvad Hun denne Sag angaaende Kand være Vidende, under 20 Laads Sølvs bøder.

Paa spørgsmaal svarede Lænds Manden at der var ingen flere Sager Kongens sigt angaaende indstæfnt.

Mons/ieu/r Arnold Meyer paa Mad/a/me S/a/l/ig/ Her/r Christen Krags vegne hafde ladet ind stæfne Mons Gundersøn Ristad, Dom at lide til at betale for dend store Kloche til Bøe Kirche, som blev ringet med efter Hans Søn S/a/l/ig/ Johannes Villanger.

Mons Gundersøn

1735: 312b

Rigstad mødte for Rætten og til stod lovlig for denne Sag at være stæfnt,

Rætten forliigte Parterne endelig saa ledis, at dend indstæfnte Mons Gundersøn vilde i Mindelighed betale Citanten for Klochen og Omkostninger i alles 1 rd 3 mrk hvor med de begge vare fornøyede og gave hver andre Der paa Haand, alt saa blev denne Sag ophævet.

Mons/ieu/r Arnold Meyer hafde ladet indstæfne Mons Siursøn, tillige med sin Fader Siur Johannissøn boende paa *Marøeen i lige maade Knud Iversøn med sin fader Iver Rasmusøn til høre Vidner, Hvorledis de haver handlet med Citantens Giede Bester, nemlig Mons Siursøn, Knud Iversøn og Anders Rasmusøn, tillige med Anders Rasmusøns Hosbond Rasmus Iversøn (Joensøn?), Her om at Vidne ere ind stæfnt Arne Nielsøn Øvre Vaagenes, det andet Vidne Mons Møching møder godvillig uden stæfnemaal,

De indstæfnte Contra parter og Vidner mødte og til stod samtlig lovlig til dette Ting og for denne Sag at være stæfnt.

Citanten forlangede Vidnerne afhørte, paa det Hand kunde beviise sin Lovlige *adgan til denne Sag at paatale. Der paa, efter at Eedens forchlaring for Vedkom/m/ende lydeligen var op læst og behørig Formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed frem stod det første Vidne

Arne Nielsøn Øvre Vogenees aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at for S/anc/te Hans Dags Tiid, Da Vidnet var ude for at Fiske, saae Vidnet disse 3de indstæfnte Drenge Mons Siursøn, Knud Iversøn og Anders Rasmusøn Kom fra En Fiske Plads og stæg i Land paa Qvalmøer hvor Mons/ieu/r Meyer(s) Gieede Bedster gaar, og saae Vidnet sam/m/e Tiid at ben/efn/te 3de Drenger iage efter Citantens Gieder lige som De Vilde iage Giederne i Søen, Vidnet hørte og sam/m/e

1735: 313

Tiid at der blev slaget paa Fieldet med Een Kiep for at Skrem/m/e Giederne des mere, Vidnet saae at De 2de største Drenge var øverst for at giemme bem/el/te Gieder og den Minderste stoed neden for at Hue(?) Dem paa Siden, Dend og dend skal *Saabe og *seye dem, for di Vi har iaget saa længe efter Dem, Een Gied saa Vidnet at Drengene hafde fat paa og tog need ad Baaden, men hvor De giorde af Gieden Veed Vidnet iche, der efter roede Vidnet sin Vey og drengene sin Vey ligeledis;

Det andet Vidne Mons Johannissøn Møching aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og forchlarede: lige som nest forige Vidne i alle maader, Men lagde dette end yder mere til at bem/el/te Drenge tog Een Gied med sig i Baaden, Men om De slap den paa Land siden er Vidnet u-bevidst.

Siur Johannissøn og Iver Rasmusøn samt Rasmus Iversøn mødte veed Vidnernis afhøring, og efter at Vidnerne vare af hørte, declarerede Samtlig at Hvad som er giort og for Øvet af De 3de indstæfnte Drenger er skeed dem u-avidende og imod Deris villie;

Citanten paa stod Dom Men i hen seende dette Tings Tiid er allerede exspirert, og andre forretninger paatvinger beroer denne Sag til neste Ting.

Johannes Knudsøn Leervig hafde ladet ind stæfne Agotha Stephens Daatter nedre Vaagenes at Vidne Hun haver baaret 11 mrk, som Hun fich af Citantens Fader for at levere Erich Kaalos, til dette Vidne at anhøre var ligeledis indstæfnt Erich Kaalos Børn, som er Erich Vettos Anders Olsvold, Gudmund Kaalos, Johannes Maraas, og Siri Boge Erich Kaalos Enche,

Saa Vel Vidnet som Contra parterne til stode Lovlig at være stæfnte; Hvor for Eedens forchlaring for Vidnet lydeligen blev op læst og behørig formaning til vedkom/m/ende giord om

1735: 313b

at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod indstæfnte

*Agothe Stephen Vaagenæs Hustroe* aflagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde; at for nogle Aar siden, da Vidnet var Hiem/m/e hos sine Forældre leverede Johannes Knudsøn Leervigs Fader afg/aaen Knud Johannissøn Vidnet 11 mrk Hun skulde bære til afg/aaen Erich Kaalos, som Hand skulde for Knud Johannissøn giemme, Hvilchet Vidnet {og} giorde, og leverede bem/el/te 11eve March til Erich Kaalos.

Her Ved beroer Sagen til neste Ting efter som Contra parterne beraaber sig paa andre Vidner.

Efter som ingen flere Sager var indstæfnt blev

Restantserne for dette Aar op læst og af Rætten forseylet, ligeledis restantserne paa Kongens Tiende.

Selv Eyer Mandtal blev og oplæst og forseylet.

De ordinaire Tings Vidne om Sigt og Sage fald.

Villangers Opsider til stode at være af Fogeden got giort Dette Aars Skatter, som er til sam/m/en 5 Rd 10 sk.

Om Skatterne for dette Skibreds Laxe, og silde Vaagerne samt Huus mænds Sæder blev erindret, som beløber sig for Aarene 1732 - 1733 - 1734, 1735 til 10 rd 88 sk.

Lænds Manden Niels Sæbøe tilstod at Hand for dette Aar hafde bekom/m/et sin Lænds Mands Løn og var got giort Munderings Pengers tilsvarelse af 1 ½ Løb Smør med 4 mrk 8 sk. Hvilchet Hans qvittering yderligere udviiser af denne Dags Dato.

Sluttelig blev op næfnte Lau Rætts Mænd som til stundende Aar 1736 Rætten skal betienne nemlig af De gamle 1. G/am/l/e/ Anders *Gregoiisøn Ascheland, 2. Anders Østensøn Iibid/em, 3. Johannes Frotiol, 4. Joen Nedre Qvaleim, 5. Michel Olsøn Øvre Qvaleim, Nye. 6. Ole Nielsøn Nedre Tiore, 7. Mons Myching og 8. Joen Erichsøn Udsylte, Hvilche sidst for Lau Manden Deris Eed efter Loven haver at aflegge, da de til Rættens betienning skal antages.

1735: 314
 
 

Anno 1735 d/en 3 Decembris blev holdet Høste Sage og Skatte Samt Restantz Ting med Alenfits Skibreds Almue paa Giest giver stædet udi Alver Strømmen nerværende Fogeden S/igneu/r Andreas Jesen, De Eedsvorne og opnæfnte Lau Rets Mænd 1. Halvor Mitgaard, 2. Aamund Hannisdahl, 3. Gudmund Hannisdahl, 4. Johannes Siur Sætter, 5. Lars Eicheland, 6. Niels Seim, 7. Ole Lille Oxe, 8de Niels Vatle og Bøyde Lænds Manden Eiluf Mundahl,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning og andre Breve, som paa Fol/io 292 findes extraherede, der nest

Bøxel Seddel udgiven af Her/r Niels *Sytte (Schiøtte?) til Magne Gullachsøn paa Een halv Løb Smør og To Mæhle Malt udi Gaarden Søre Fæste Lindaas Præste boel benaadet. Datert 6 Februarij 1735. Her ved fulgte Læylændingens revers.

Jacob Tvedt Som Formynder for Ingeborg Knuds Daatter lod efter Loven og Deris Kongl/ig Maj/este/ts dog aller underdanigst Publicerte \aller naadigste/ Forordning af Dato 19 Augusti dette aar opbyde bem/el/te Ingeborg Knuds Daatter til hørende Arve Midler, som ere i Reede Penge 9 Rd 1 mrk 4 sk med Advarsel til alle og Een hver, om nogen hafde lyst til at Laane bem/el/te 9 rd 1 mrk 4 sk, da var Sam/m/e Penge Hos Ham, nemlig Jacob Tvedt \at bekom/m/e / imod Tilstræchelig Pandt og forsichring der for at give og aarlig Rente 5 af Hundrede at svare; Denne opbydelse lader Jacob Tvedt giøre, paa det Hand i sin Tiid for Renter af bem/el/te 9 rd 1 mrk 4 sk at svare kand efter Loven befries,

Niels Nesse som Formynder for Anders Nielsøn Otteraas lod opbyde efter Loven og Deris Kongl/ig allernaadigste udgangne Forordning af Dato Friderichsborgs Slot d/en 19de Augusti sidst afvigte Tiuve Rixdaler Reede Penge, som er Eendeel af bem/el/te Hans Myndtlings Anders Nielsøn Aatteraas Fæderne og Moderne Arv, med advarsel til alle om nogen slig Capital hafde nødig at laane Da kunde bem/el/te Tiuve Rixdr strax

1735: 314b

Hos Ham bekom/m/is, naar dend Behøvende Ham vilde for Dem sette til strechelig Pandt og forsichring eller Caution, og Der af til Aarlig Rente Fem pro Cento at give.

Bøxel Seddel udgiven af Matthias Laastad til Knud Monsøn paa Atten Marcher Smør og Tolv Kander Malt udi Gaarden Hosdahl. Datert Laastad d/en 28de Novembr/is 1735.

Schiøde udgivet af Jacob Kapperdahl, Anders Nore Aase og Siur Echeland til Jacob Siursøn \udi/ Elsaas paa 22 6/7 og lige saa mange Kander Malt nemlig 22 6/7 K/ander Malt. Datert Alvestrømmen d/en 2 Decembr/is A/nn/o 1735.

Anders Andersøn Tvedt Lænds Mand for Herløe Skibred indfandt sig for Rætten begierende Hans nu her for Rætten uden stæfne maal mødende Vidner nemlig Jacob Olsøn Nedre Tvedt, Knud Eilufsøn Øvre Tvedt, Niels Villumsøn og Ole Johannissøn begge boende paa gaarden *Alvor maatte under Eed svare paa efter følgende til bem/el/te Vidner giorte Spørgsmaal; Hvilchet Rætten Ham ey kunde negte, des aarsag Eedens forklaring for Vidnerne lydeligen blev op læst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed,

Hvor paa de 4re for næfnte Vidner Jacob Olsøn Nedre Tvedt, Knud Eilufsøn Øvre Tvedt Niels Villumsøn Alvor og Ole Johannissøn *Alvaar Ved Eed med oprachte fingre efter Loven Een stemmende udsagde: At Alversunds Kirche Tey som efter Kirche stolen og det Kongl/ig Skiøde tilhører Alversunds Kirche er beliggende imellem Gaarden Tvedten og Gaarden Alvor, og Tvedtes Opsiddere baade tilforn saa vel som nu slaaer til Merche og Marche skiel paa dend nordre Siide, og gaarden Alvors Opsiddere slaaer paa dend Søndre Siide {Rundt} om bem/el/te Alversunds Kirche Tey, udi Sam/m/e Kirche Tey er Alversunds

1735: 315

Kirches Grund og Kirche gaard beliggende.

Lænds Manden Anders Tvedte begierede Tings Vidne over Hvis passert er, som Rætten Ham bevilgede.

Dend 5 Decembris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau Ræts Mænd.

Ole Stephensøn Lie hafde Ladet ind stæfne Iver Lie for nergaaende og ærrørige Ord, som stefningen Af Dato Lie d/en 14 Novembris sidst afvigte Videre forchlarer Hvad Iver Lie haver talt om Citanten, vide original stæfningen,

Hvilchet Kald og Varsel Lænds Manden Eiluf Mundahl og Lars Stor Oxe ved Eed med op rachte Fingre efter Loven afhiemlede at have for mere end 14 Dages Tiid forkyndt Iver Lie og talede med Ham selv dend Tiid de forkyndte Stæfnemaalet i Hans Huus,

For Citanten mødte Mons/ieu/r Henrich á Møinichen og begierede vidnes forhør efter stæfne maalet, efter som Citanten er saa Eenfoldig Een Mand der iche kand tale for sig selv Antog Rætten Mons/ieu/r Henrich á Møinichen paa Condition at Citanten til neste Ting skulde forskaffe fra Høyædle og velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings [Mand] Kaas Een Constitution for Møinichen at Hand denne Sag for Citanten maatte ud føre, saa som Citanten af Eenfoldighed det hafde forsømt, og om Rætten nu skulde nægte Citanten at Møinichen Maatte gaa i Rette for Ham, da kunde inden Vaar Ting maaske nogle af Vidnerne døe og Citantens beviis der udover brøste.

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne udi dend ind stæfnte Contraparts Iver Christiansøns nerværelse lydeligen oplæst og behørig formaning giordt til Dem Hver i Sæhr om at vagte sig for Meen Eed der nest Separerte, frem stod saa det første Vidne

1. Magne Rasmusøn Møchelthun aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven, og udsagde: at For Som/m/er

1735: 315b

Tinget sidst afvigte var Vidnet hos Iver Lie for at stæfne Ham til Vidne udi Een Sag som var reyst imellem Citanten Ole Lie og Hans Monstad, dend Tiid Vidnet stæfnede Iver Lie, sagde Iver til Vidnet, hvor for stæfner Mig, Hvi stæfner I iche Tiuven, Vidnet svarede, Gud Veed det Vi Veed iche Hvem Tiuven er, Iver Lie replicerede Hvi stæfner I iche Ole Lie er Hand iche Tiuven, Vidnet svarede, det veed iche ieg, Iver Lie der paa udbrød med Disse ord Jo Hand er Tiuven, Hand har staalet Vehd af Mit Nøst, og Hand bød Drengen sin To skilling for Hand skulde bære Vehden igien nor til Mig, nemlig Udtaleren selv Iver Lie,

2. Det andet Vidne Christian Hoversøn Møchelthun frem kom og efter aflagde Eed med oprachte Fingre efter Loven Vandt ord til andet uden Ringeste Forandring lige som nest forige Vidne Magne Rasmusøn Møchelthun.

3. Det 3die Vidne Lars Erichsøn Mongstad blev indkaldet aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at før Tinget blev holdet i Som/m/er, Kom Iver Lie til Vidnet med Ting bud naar Tinget skulde holdes, sam/m/e Tiid satte Iver Lie sig need hos Vidnet i Hans Mongstads nerværelse, som dend Tiid var hos Vidnet, i det sam/m/e lod Hans Mongstad falde disse efter følgende ord til Iver Lie, Hvor meener Du det gaar til med Mig og Ole Lie, Iver Lie der til svarede Hand agter det iche, Hand er Een Skiørve Mand i hvor som {Hand} er, Hvem tro, der var anden, end Hand der tog Mæhlet mit Hand skal have bødet Drengen sin Aatte skilling for Hand skulde gaae need og slaa baaden Min i sønder, nemlig Iver Lies Baaden, Hand skal have bødet Drengen sin To skilling for Hand skulle ride *Høget (Øget?) udi Stor Oxe Deris ager.

4. Det 4de Vidne Hans Olsøn Mongstad blev lige ledis indkaldet, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven, og udsagde

1735: 316

at Hand efter Juul sidst afvigte {hørte} Sagde dend indstæfnte Iver Lie til Vidnet at Ole Lie hafde *hafde bødet sin Dreng To skilling fordi hand skulde bære Vehd tilbage igien udi Iver Lies Nøst, som af Ole fra Iver var taget, end yder mere forchlarede Vidnet at Hand noget længere efter Juul sidst afvigte var Vidnet udi Dend indstæfnte Iver Lies Stue, medens Vidnet der var blev der i blandt andet talt om noget Korn, som var taget af Iver Lies ager, der til Iver Lie svarede, Mey veed noch hvem der har taget det nemlig Kornet Hans navn er Ole, Videre forchlarede Vidnet, at Da Iver Lie i Som/m/er bar Ting budet til Vidnet, kom Hand paa Bøen til Vidnet og nest forige Vidnet, medens Iver Lie var der, sagde Vidnet til Iver Hvor ledis meener Du det vil gaa med Mig og Ole, meenede udi dend Sag som dend Tiid var reyst af Ole Lie imod Vidnet selv, Iver Lie svarede: Hand agter det iche, meen Du der var nogen anden som *stalet Mæhlet Mit end Ole Lie, Sam/m/e ord Iver end og siden har sagt til Vidnet, Hand er Een Karl, Hand lod Smalerne \sine/ *Eed Ageren sin op, Hand gich op og tog Aaderaas Smaler need af Marchen og satte ind i sine egne Huus, Hand vidste iche ander ledis at faae sin skade opreyst, og saa gich Hand til Aadderaas Mændene for at begiere betaling af Dem, for dend Skade Hans egne Smaler hafde giort, Hand var iche værdt at boe i blandt os, Hand bød Drengen sin et Aar Een March for Hand skulde tage *Øyet (Øget?) Mit og ride ud i Store Oxe Ager, Videre vidste dette Vidne iche denne Sagen angaaende,

Iver Lie erchlærede for Rætten: at Hans Olsøn er Hans avinds Mand, Hvilchen erchlæring Rætten ved Sagens videre Drift skal observere,

5. Det 5te Vidne Michel Halvorsøn Viig frem stod udsagde at Hand vedtog Lovlig at være stæfnt til dette Ting, der paa aflagde Hand sin Eed med oprachte fingre efter

1735: 316b

Loven og udsagde, at Lang fredag sidst afvigte var Vidnet Paa gaarden Lie for at Kræve Citanten Ole Lie 12 sk Hand var Ham, Vidnet skyldig, Men fandt dend iche Ole Lie Hiemme, da Vidnet gich fra Ole Lies Huus Kom Iver Lie ud af sin stue, spurgte saa Iver Lie til Vidnet hvor Hand hafde været, Vidnet sagde Iver sit Erinde, hvor til Iver da sagde, fich Du Dem; ney ieg fandt Ham iche, Hand er gaaet ud til Oxe, der paa Sagde Ivert, skam faae Hand for Mig, Hvor da, svarede Vidnet Iver Lie sagde, Hand haver staalet To steen Iller Mæhl fra Mig, noget var Øst i Skreppene og noget laae paa Qværnen usaft, Skreppene Laae til bage og Mæhlet var udtaget, Videre denne Sag angaaende Var dette Vidne ej vitterligt.

6. Det Siette Vidne Iver Rognelsøn stor Oxe frem kom aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde: at Eengang var Vidnet gaaet til Citanten Ole Lie for at kiøbe af Ham et silde Garn, Da Vidnet Kom til gaarden Lie talede Hand først med dend indstæfnte Iver Lie, før Han i blandt andet *sag (sagde) Vidnet sit erinde, nemlig at Vidnet af Ole Lie Vilde kiøbe et Silde Garn; der til svarede Iver Lie Hand haver raad til at beholde det, Hand tog saa mange Penge fra *Væhr fahr* sin at Hand har raad til at beholde det.

7. Det Siuvende Vidne Johannes \Nielsøn/ stor Oxe udsagde efter at Hand Sin Eed med oprachte Fingre hafde aflagd, ord til andet, som nest forige Vidne Iver Rognelsøn.

Citanten begierde at eftersom et af Vidnerne navnlig Anders Poulsøn Seim iche mødte nu med De andre Vidner, Hand da af Rætten maatte blive fore lagt at møde til neste Ting

1735: 317

under straf efter Loven, og forbehold sig videre sin paa stand efter Loven.

Efter som dend indstæfnte Anders Paulsøn Sem ey med de andre Vidner møder saa foreleggis Hand af Rætten under 20 Laads Sølvs straf at møde til neste Ting, til Hvilchen Tiid Iver Christiansøn Lie og haver at forskaffe sig et forsvar, der udi Sagen \for Ham/ kand tale og observere Hvad til Hans befrielse kand findes fornødent.

Ole Lie hafde ladet indstæfne Iver Lie for Ole Lies bortagne Nøst Nøgel, som {ej af} Ole Lie kand ej faae tilbage igien af Iver Lie, \endskiøndt/ bem/el/te Nøste Nøgel i Mindelighed af Iver Lie er begiert ved Tvende Mænd, Her om at Vidne Magne Møchelthun, Christian Møchelthun og Michel Viig ere ind stæfnte,

Dend indstæfnte Iver Lie mødte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet for denne Sag og til dette Ting, men begierede saa vel i denne Sag, som nest forige Sag Anstand til neste Rættes Dag, paa det Hand kunde Være sig om et Forsvar udi begge Sagerne, Hvilchet Rætten iche Ham kunde negte siden Hand paa sin Ære siufnes at blive af Citanten attaqvert, der fore Sagen til bem/el/te Tiid acqvæsiere (Akkviescere = slå seg til ro med), og Parter haver til sam/m/e Tiid paa begge Siider at forskaffe sig enten Procuratorer eller andre Mænd, som efter Stifts befalings Manden(s) ordre for Dem kand gaae i Rette, Da Vidnerne og haver at møde.

Mons/ieu/r Henrich á Møynichen frem stod for Rætten og gav til kiende, det de 3de Danne Mænd Peder Hundven, Stephen Rachnæs og Børge Rachnæs Har været begierende, det Comparenten vilde træde

1735: 317b

I Rætte udi Een Sag for Dem imod Kaare og Størch Klevedahl, saa som de selv ere Eenfoldige Mænd og i Rettergang u-erfahrne, og skulde Citanterne efter forordningen af 19de Augusti hujus Anni d/en 14 Art/icul hafve erholdet Øvrighedens Authorization at {gaae} Comparenten maatte gaae i Rætte for Dem, men som aller *Øyst forordning for Dem iche før paa Høste Tinget er bleven publicert saa haver de iche *haf (haft) Lejlighed til at giøre Ansøgning hos vedkom/m/ende Øvrighed om Een Constitution for Comparenten, som her efter skal skee, formode des aarsag, Comparenten af Rætten blev antaget;

Der paa producerede Comparenten Citanternis skriftlige Stæfne maal af Dato 29de Octobris sist afvigt, som for Rætten lydeligen blev oplæst efterat de ind stæfnte *Cort (Kaare) og Størch Klevedahl efter Loven Vare paaraabte, som ey mødte

Hvilchet Kald og varsel Niels Seim og Iver Rognelsøn Stor Oxe ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt Kaare og Størch Klevedahl for mere end 14 Dages Tiid siden,

Dernest begierede Comparenten Lau-dags foreleggelse for begge indstæfnte at møde til neste Rættes Dag, Hvilchet Rætten fandt for Lovlig og den gav følgende

De indstæfnte Kaare og Størch Klevedahl som Rætten erfahrer af stæfne Vidnernis afhiemlig Lovlig til dette Ting at være stæfnede, gives Her ved af Rætten Lav dag til neste Ting i følge Loven og Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste paa dette Ting publicert forordning at møde.

Efter som ingen flere Sager vare ind stæfnte blev oplæste

Restantserne for dette Aar, saa og Selv eyer Mand tallet,

1735: 318
 
 

Angaaende Hvad Silde Vaagerne og Qværnerne Aarlig skal svare, nemlig af

Rylands Silde vaag 2 mrk.

Nesse Silde vaag 3 mrk. Dends 2de Qværner aarlig 2 mrk,

Hvilchet beløber sig aarlig af dette Skibred 1 rd 16 sk, er faar aarene 1732 - 33 - 34 - 35 4 rd 4 mrk.

Engeslette Skat skal svaris af Korsøen 1 rd.

Lænds Mand Eiluf Mundahl til stod inden Rætten at have bekom/m/et sin Lænds mands Løn og Ham var got giort Munderings Pengers tilsvarelse af 2 Løber Smør med Een Rixdr, Hvilchet beløber sig med Lønnen 5 Rixdr, som Hans qvittering af denne Dags Dato *udviis

Sluttelig blev Lau-Rætts Mændene opnæfnte for til stundende Aar 1736, nemlig af de gamle, som ere Fem, 1. Lars Lechnæs, 2. Knud Hausdahl, 3. Knud Nepstad, 4. Joen Grøtvedt, 5. Arne Yttre Giervig, nye 3de 1. Børge Hilland, 2. Lars Mitgaard, 3. Magne Mycheltun, Hvilche for Rætten skal blive antagne, naar de beviiser for Lau Mand at have Deris Eed aflagd

Der paa blev Rætten ophævet.