Nordhordland tingbok nr. 39, 1733-1736, del B, 1734
 

1734: 60
 
 

Radøe Schibred Dend 27 Januarij A/nn/o 1734.

Blev holdet Extra Rætt paa Gaarden Ascheland efter Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stift befalings [Mands] ordre af dato 23 Decembris A/nn/o 1733 overværende Ved Rættens Holdelse paa Kongl/ig Maj/este/ts Fogets Ædle Andreas Jessens Vegne Bøjde Lændsmanden Niels Sæbøe, med de af bem/el/te Foget op næfnte Lau-Rætts Mænd. nemlig. Johannes Qvisteen, Niels Olsvold, Mons *Tioreaae, Halvor Qvisteen Børge Soleim Johan Voxdal, Erich Vettaas, og Anders Olsvold

Og mødte i Dag paa Citantindens Vegne efter at ordren fra Høy ædle og Vel baarne Her/r Stift-Amtmand Kaas Var oplæst, som skeede strax efter Rætten i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn Var sat Mons/ieu/r Johan Bart Procurator udi Bergen og producerede derpaa et for Sagen paa Mad/a/me Hamons Wegne udstædde Stefne maal med Her/r Pastor Mejers paa tegnede tilstaaelse at sam/m/e Stefne maal Hannem Lovlig var blevet anviist og forkyndt d/en 8de Januarij sidst leden, Hvilchet for Rætten blev lydelig oplæst.

Paa indstæfnte Her/r Hans Mejers Vegne mødte Hans Svoger Peder From til staaende Stefningen for Her/r Hans Mejer lovlig at være forkyndt.

Der nest producerede Mons/ieu/r Bart ydermere dend i stefne maalet paa berabte Hans Velærværdige Her/r Pastor Mejers til Citantinden Mad/ame Sophia

1734: 60b

Hamons udgifne Original Pandte Forskrivelse, saa vel som dend der hos paa beraabte Original opsigelse, Hvor Efter S/igneu/r Barth da vild forneme, Hvad Her/r Pastor Mejer imod Sagen kand have at stille.

Paa Citati Her/r Mejers Vegne mødte Hans Svoger Mons/ieu/r Peder From og producerede et af Hans Svoger Her/r Mejer underskrefne indlæg af denne Dags Dato, samt dend der udinden paa beraabte forskrivelse af dato 3die Novembr/is 1724, Sub Lit. A. Hvor paa Hand var Rættens Kiendelse begierende.

Mons/ieu/r Bart sagde, at det kand vel være, at Hand haver taget feil i at have givet Mad/a/me Sophia Hamons S/a/l/ig/ Mand i at give Ham dend Titul Velædle Her Ass/esso/r som dog ichun skal have været Een Kiøbmand, over alt, saa udviiser dend af Her/r Hans Mejer udgivne obligation reellement, og med fuld kom/m/en til staaelse, at Hand har bekom/m/et og er pligtig til Sophia S/a/l/ig/ Hamons dend Summa 500 Rd, og det er Just dend Selv sam/m/e Mad/ame Sophia S/a/l/ig/ Hamons, som bem/el/te Bart gaaer i Rætte og fører Sag for, hvad enten Hendes S/a/l/ig/ Mand haver været Kiøbmand allene eller haft nogen Caracter, saa at dend forestillelse, som Her/r Pastor Mejer udi dette Hands indkomne Indlæg \giør/, iche kand give noget til Sagen eller behøve noget interlocutorium, langt mindre løse Ham fra sin forskrivelse og gield til noch bem/el/te Mad/ame Sophia S/a/l/ig/ Hamons som er Hans forskrivelses Rætte i Hænde haver og *Crediteris (Creditor?) for Hvilchen S/igneu/r Bart her fører

1734: 61

Sagen, Hvad der ellers efter dend i Rætte lagde Revers kand være imellem Her/r Pastor Mejer og Her/r Justitz Raad From, da er det noget som iche kand Vedkom/m/e denne Sag i nogen Maade, Men er Een Sag imellem Her/r Pastor Mejer og hans Svoger. thi dend producerte Her/r Pastor Mejers udgivne Pandte obligation til Citantinden Sophia S/a/l/ig/ Hamons /: Hvad heller S/a/l/ig/ Hamon Har været Kiøbmand eller Assessor eller iche :/ næfner iche med et Eeniste Bogstav om denne anviste revers langt mindre at Citantind/en for de til Pastor Mejer der udi benæfnte udlaante 500 Rd skal Være pligtig at søge sin Betaling hos Her/r Justitz Raad From, i Hvad Betiening Embede eller Tilstand, hand kand end sidde udi, Men lige som Citantinden nu søger sin Debitor Her/r Hans Mejer, saa faar Vel og Her/r Past/or Mejer Selv drage *Sorrg for, og besørge Hans imellem Værende afgiort med bem/el/te Hans Svoger Her/r Justis /Raad/ From, som Hand *Hand best Veed og kand, saa som Hand og der til Har haft saa overflødig Tiid og Rum i Saa Mange aar, og lige saa vel kand finde Justitiens Assistance for sig imod Ham, som Hun her maae søge dend imod Her Pastor Mejer, og efter som Rætten af dette alt kand klarligen og omstændeligen fornem/m/e, at dend Selv sam/m/e Sophia S/a/l/ig/ Hamons, Hvis i Hænde havende obligation nu her er producert

1734: 61b

og for Hvilchen Mons/ieu/r Barth nu her for Rætten fører Sagen, er indstæfnte Her/r Pastor Mejers Rætte Creditor, og Hand Her/r Pastor Mejer, der imod Hendis rette Debitor for de paa stæfnte 500 Rd, Hvad enten bem/el/te Sophia S/a/l/ig/ Hamons S/a/l/ig/ Mand enten har Været Kiøbmand eller Ass/esso/r, saa fandt bem/el/te Barth sig for andlediget, uden Videre Inter locutori Kiendelses afvartning, at paastaae endelig Dom i Sagen efter Hvis Hand i Sagen har produceret, saa vel for dend paa stæfnte Capital, som og de til datum resterende og paa løbende Renter indtil fuldkom/m/en og Skades løs betaling skeer, item og formedelst Mindelig betalings udeblivelse tilstrechelig og skadesløs til denne Extra Ræt medgaaende omkostninger, efter di Her/r Pastor Mejer iche kand fragaae eller benegte, enten Hans Haand og Seyls underskrivelse og undertrøchelse under dend producerte obligation, i Hvem der end har fore got der af eller nødt Pengene, thi om end Her/r Pastor Mejer kand have Tient Hans Svoger Her/r Justitz Raad From der udi og ladet Ham oppebærge Pengene for sig, saa faar dog Hand Her/r Past/or Mejer præstere sin forskrivelse og der for stande til ansvar og betaling uden nogen Slags Exception eller indvending.

Mons/ieu/r From paa Her/r Mejers Vegne til S/igneu/r Bartes paastand svarede: at Hand formente at skrive Et og tale et andet kand iche lade sig giøre S/igneu/r Bart haver her udi et Publiqve stæfne maal

1734: 62

Behaget at Caractherizere Een Kiøbmands Kone med Ass/esso/rs Titul og nu her for Rætten declarerer, at Hand iche rettere har været vidende, da veed From ey om sligt kand nyde biefald, paa staaer der for efter det indgivne indlæg Rættens Kiendelse i det Øfrige reserverede Hand sig siden sin nermere tiltale paa Mons/ieu/r Barthes til førte, paastand der for stæfne maalet afviist.

Mons/ieu/r Barth svarede, at dersom denne S/igneu/r Froms forestillelse var af nogen Fynd, da skulle Hand snart afskrem/m/e bem/el/te Barth, men {der}som dend producerede obligation ophæver dend disput, og Her/r Pastor Mejer Vel uden tvifl maa kiende sin Creditor og Vide til Hvem Hand obligationen har udgivet til, hvilchen Hand ...ld(?) sin Svoger S/igneu/r From in originali seer her for Rætten, Hvad enten Sophia S/a/l/ig/ Hamons S/a/l/ige/ Mand haver Været Ass/esso/r eller Kiøbmand, saa agter *S/igneu/r Bart ufornøden videre* bem/el/te Bart ufornøden at bemøye Rætten med Videre Vidtløftighed, men producerede bem/el/te Sophia Hammons original skrivelse under Hendis Haand af Dato *Truhiem d/en 22 Augusti sidst leden til den Kongl/ig Franske Consul i Bergen Jacob Boutou angaaende denne Sag at paatale Ved Een Extra Rætt, hvor af Her/r Pastor Mejer kand fornem/m/e at dend sam/m/e Sophia S/a/l/ig/ Hamons, til Hvilchen Hand sin Pandteforskrifning haver udgivet, er

1734: 62b

Dend selv sam/m/e Hvad enten Hendes Mand har været Ass/essor eller {ey} Kiøbmand siden det er dog ingen skam at Hendes Venne af Hende, som Een Kiøbmands Enche er bleven Assistere med 500 Rd. for det øfrige paastod Hand Dom, som tilforn.

From formodede, at S/igneu/r Barthes Forevendinger er iche nød nogen Bielfald imod dette stefne maals afviisning.

Mons/ieu/r Barth refererede sig til sit forige og ydermere producerede endnu Een yngre skrivelse fra Mad/a/me S/a/l/ig/ Hamons under dato 30 Octobr/is sidstleden, hvor udi Hun end ydermere paatrenger Sagen til endskabs befordring og i andleedning af begge disse skrivelser, saa Vel som Hans forige paastand *paastand at det Ved Doms afsigelse maatte Vorde observeret, at Citantinden tillige med øvrige Renter og Capital maatte Vorde tillagt Lagie (agio/overkurs) for Pengenes remise fra Bergen til Trunhiem, saa som Hun efter forskrivelsens tilhold bør have sin Capital skadesløs.

From *referede sig til sit forige.

Mons/ieu/r Froms paastand kand iche bifaldis siden Her/r Hans Mejer ey kand fra gaae langt mindre fragaae i sit Indlæg at være De omtvistede 500 Rd med sine Renter efter obligation af dato 7 Octobr/is 1724 skyldig til Mad/a/me Sophia S/a/l/ig/ Hamons skyldig, og over alt saa haver Mons/ieu/r From iche beviist at S/a/l/ig/ Hamon uden Caracter er død, noch er det Her/r Mejer har acceptert stefne maalet og Ham lovlig at være forkyndt alt saa nyder Sagen sin fremgang.

1734: 63

From reserverede sig sin Svogers tiltale imod det ergangne interlocutorium paa sine Tiider og stæder imidler tid var Hand ydmygst begierende 8te ugers anstand i Sagen for at udtage Contra stæfning, som for Mad/a/me Hamons Selv skulde forkyndes, saa Vel som for Justitz Raad From til fuld kom/m/elig og nermere oplysning for Rætten, og imidler tid begierede udtag af Protocollen af det S/igneu/r Barth her har ladet Protocollere.

S/igneu/r Barth der imod forestillede at denne Sag er \een/ Puur og reen obligations Sag, hvor imod her Pastor Mejer ingen lovlig indsigelse kand have at føre, thi alt hvad Hand til Sagen kand have at svare, Vil Vel ichuns blive at præstere god og skades løs betaling, saa haver ey heller Citantinden det ringeste at bestille med Her/r Justitz Raad From, saa at hvad Tiltale Her/r Pastor kand formeene sig at have til Ham, bør skee uden for denne Sag, og for Her/r Justitz Raad Froms Verne ting, og iche bør blive denne Sag til nogen Hinder eller ophold, og saa ledis protesterede Barth imod dend lange opsættelse med paastand, at Her/r Pastor Mejer bør foreleggis dag paa Hans egen bekostning Ved Rættergangens paa gaaende Omkostninger inden 8te eller i det længste 14 Dager at indkom/m/e med Hvis Hand ellers kunde formeene sig til

1734: 63b

Sagen have at svare, og imidler tiid Vil Barth have sig reserveret hvis Hand Videre i Sagen kunde eragte og have at paastaae.

From formode at dend forlangede anstand til Hans Svogers Sags Tarv og Videre *oplyestning for Rætten maatte bevilges, da Hand til dend Tiids exspiration (forfall) skulle indkom/m/e med de beehøvende bevislig heder, som fornøden giortes.

S/igneu/r Barth fandt sig saa meget des mere beføyet at protestere imod dend begierte opsættelse, som Hand der af noch seer at Her/r Pastor Mejer alleniste inClederer (inCederer?) at bruge Sagen i {alle} uforsvarlig og ufornøden Vidløftighed og omkostning, thi h/an/d skal iche beviise noget paa Capitalen at være betalt eller mere af Renten at være betalt end paa Obligation findes af skreven.

{Refere} Mons/ieu/r From refererede sig til sit forige.

Paa det at Her/r Hans Mejer ey skal sige sig af Rætten at {Væ} overiiles saa foreleggis Hand at indkom/m/e med sine Beviiser udi Sagen til dend 10 Februarij først kommende, thi længere anstand i Sagen tør Rætten iche understaae sig imod Citantindens Fuldmægtigs protest at give Her/r Hans Mejer aller helst det er Een puur obligations Sag, som behøver iche ret stor oplysning.

From begierede udtag af det indførte, og reserverede sig sin indsigelse imod Rættens kiendelse, Vedtog og at møde her paa gaarden sam/m/e Tiid.

Formedelst Lau Rætten sagde, at dend blev sinched udi

1734: 64

Deris Forretninger og Fiskerie, blev det beram/m/et at Rætten ey før skulle blive sat før dend 13 Febr/uarij først kom/m/ende, da Mons/ieu/r From paa Her/r Hans Mejers Vegne Vedtog at møde, Hvor ved Sagen beroer til neste Ting dag.

Den 13 Februarij blev efter aftale Rætten igien sat med foranførte Lau Rætts Mænd tillige med Lænds Manden

Og møtte Dog igien paa Mad/a/me Sophia S/a/l/ig/ Hamons Vegne Kongl/ig Maj/este/ts Notarius Publicus udi Bergen Mons/ieu/r Johan Barth, tillige med Mons/ieu/r From paa Velærværdige Her/r Hans Mejers Vegne.

Paa Citantindens Vegne frem stod Mons/ieu/r Barth og nest at referere sig til det Han for hen i Sagen har producert og paastaaet, og dend reservation hand der under har ladet tilføre, Vilde nu fornemme, hvad ind stæfnte Her/r Pastor Hans Mejer /: som Ved Hans formentlig ubeføyede begierte opsættelse Rættens Middel, saa Vel som og Hans Vederpart Citantinden og Sagen til møye, ophold og omkostninger have for voldet denne Session :/ kand have end nu at forestille paa de bem/el/te Barth Comparenten kand slutte Sagen paa Citantindens Vegne.

Mons/ieu/r From paa sin Svogers Her/r Hans Mejers Vegne producerede et Indlæg af denne Dags Dato og der efter indstillede Sagen til Dom/m/erens forsvarlige got findende, holdte der for paa denne Tiid unødig Videre at svare, sam/m/e indlæg blev for Rætten oplæst.

1734: 64b

Mons/ieu/r Barth paa Citantindens Vegne formeente at dette af Her/r Pastor Mejer \frem lagde/ indlæg kunde Meritere Een besynderlig Correction af Rætten om iche Een plat afviisning, saa som Hand der udi opfører sig, paa Een meget usømmelig Maade baade udi Ord og Expressioner som og udi de absurditeter hand fore{finder}stiller baade imod Rætten og Hans Vederpart, som er stridende imod Loven og Een søm/m/elig Rætter gang, og hvor til bem/el/te Her Pastor Mejer aldeelis iche af det for Sagen udstede Stefnemaal eller af Sagens procedures paa Citantindens Vegne har kundet fundet sig med nogen Rimelighed eller skield foer andlediget thi hvilchen fornuftig Siæl end siger, Een Vel fornuftig og opliust Præste Mand skulde Vel hen tyde og bereigne det til noget der skulle ledere Kongens allernaadigst Absolutum Dominium, om end nogen enten af forseelsen eller af iche bedre Vidende skulle tillegge Een afdød Mand at have været Assessor, thi end og Een Lauretts mand Ved Rætten kand kaldes Assessor udi Rætten, og efter som Her/r Pastor Mejer hverchen directe eller indirecte benægter, at io dend her producerede og af Ham til Mad/ame Hamons udgifne obligation er af Ham til Hende udgivet og med Hans egen Haand og Seyel underskrevet og bekræftet, saa er og bliver fremdeelis

1734: 65

Saadant tilstræchelig noch til at igiendrive ald dend Øvrige snach og Videre Hans I Sagen frem førte forestillelse, hvorfore og Barth iche agtede fornøden noget Videre her til at replicere paa denne Tiid, ellers, saa som hand noch formeener, at Her/r Pastor Mejer udviiser sig tem/m/elig portert for at benytte sig af alle Haande chicanede under denne Hans Sags procedure, saa foruden at Her/r Pastor Mejer Selv tilstaar udi Hans i dag indkomne Indlæg at denne obligation til forne er opsagt udi Aaret 1727 - in Novembri, som Hand siger, sig iche rettere at kunde erindre, saa og der hos tilstaar, at Hand iche har besørget Capitalens og Renters Vedbørlig, afdrag, saa for at distomere legitimere, dend seeniste og udi Sagen paa beraabte nye opsigelse at være skeed og passert lovlig dend 26 Augustij 1733 - saa præsterede Hand nu de tvende Personer, som bem/el/te nu sidste opsigelse har insinuert nafnlig Berent Jacobsøn og Haldor Olsøn, som ydermere her for Rætten kand giøre deris tilstaaelse at samme opsigelse er skeed dend neste her forbem/el/te Dag og aar, for Her/r Pastor Hans Mejers Boepæl paa Mangers Præstegaard saaledis, som deris paategning yderligere udviiser anført paa sam/m/e bem/el/te opsigelse, og udi hvilchen paategnelse de har glemt at anføre stæden hvor den skeede nemlig

1734: 65b

Opsigelsen.

Mons/ieu/r From paa Velærværdige Hans Mejers Vegne tilstod opsigelsen lovlig for Hans Svoger at være forkyndt, i Øfrige reserverede From sig [sin?] indsigelse for Over Rætten imod S/igneu/r Barth.

Mons/ieu/r Barth til slutning reserverede sig ligeledis ald vedbørlig indsigelse imod Mons/ieu/r {Barth} From - og der paa indgav Mons/ieu/r Barth sin omkostnings Reigning for udgifterne i denne Sag - og hvad Dommerens og Rættens Middels gebyhr er angaaende efter Loven og Deris Kongl/ig Maj/este/ts Forordning at sam/m/e Ved endelig Dom bliver observert og Her/r Pastor Mejer tilfunden at Betale tillige med dend paa stæfnte Capital og sine resterende Renter samt Lagie og alle Øvrige Omkostninger saaledis at Citantinden kand blive skadesløs og nyde sin betaling.

From indstillede aldting til Dommerens forsvarlige got findende. Mons/ieu/r From erindrede iche det ringeste imod Reigningen.

Dom.

Denne Sag er af følgende Beskaffenhed. Til Mad/a/me *Sohpia S/a/l/ig/ Johan Hamons haver velærværdig Her/r Hans Mejer givet Een obligation af Dato 7de Octobris A/nn/o 1724 paa Capital 500 Rd Dansk Courant, hvor af Her/r Mejer Aarlig skulde svare til Rente 5 pro Cento, til forsichring for bem/el/te 500 Rixdr haver Her/r Mejer pandtsat Mad/ame Sahlig Hamons Hans (Mejers) Odels godz udi Romsdahlens Fogederie beliggende og 2de gaarder i Ørchedalls Fogederie og Ting Lau nemlig Engen og Bache, og naar Mad/a/me S/a/l/ig/ Hamons Iche Vilde

1734: 66

Have, {....} bem/el/te 500 Rd hos Velærværdige Her/r Hans Mejer længere paa Rente staaendis, skulle Obligationen Her/r Mejer tilforn lovlig opsiges, og da af Her Mejer til dend opsagte Tiid at betales, {Og} foruden bem/el/te Forpagtning lover Her/r Mejer at Holde Mad/a/me Sophia S/a/l/ig/ Hamons og Hendes arvinger for Capital og Renter skades løs i alle Maader. Af bem/el/te Her/r Mejers Obligation er til Mad/a/me S/a/l/ig/ Hamons iche Renter betalte siden d/en 29 Octobr/is A/nn/o 1727 - des aarsag de 500 Rxdls Capital Her/r Mejer d/en 26 Martij A/nn/o 1733 er bleven opsagt at betales tillige med resterende Renter; Hvilchet iche er skeed. Mad/a/me Sophia S/a/l/ig/ Hamons \der paa/ Ved 2de Missiver af dato Truenhiem d/en 22de Augusti og 30te Octobris \1733/ haver begiert af dend fransche Concul i Bergen Mons/ieu/r Butou Ved Extra Rætt at forfølge Her/r Hans Mejer for bem/el/te Hans udgivne Obligation til at indfrie. Alt saa \har/ dend franske Consul Mons/ieu/r Butou overdraget dend Commission til Mons/ieu/r Barth Kongl/ig Maj/este/ts Notarius Publicus i Bergen, Mons/ieu/r Barth indgav Een Memorial af dato Bergen d/en 21 Decembr/is A/nn/o 1733 om Een Extra \Rætt/ til Høyædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stiftbefalings Mand Kaas; erholdt oftirmatii(?) resolution der paa d/en 23 Ejusdem, Lod saa Ved stæfnemaal af dato 28 Decembris sidst afvigte Velærværdige Her/r Hans Mejer for denne Extra Rætt indstæfne til at lide Dom for at indfrie sin til Mad/a/me S/a/l/ig/ Hamons udgifne obligation paa Capital 500 Rd Datert Trunhiem

1734: 66b

Dend 7de Octobris A/nn/o 1724 med resterende Renter fra d/en 29 Octobris A/nn/o 1727 indtil fuldkom/m/en Skadesløs Betaling skeer, samt alle Processens og andre medgaaende omkostninger skades løs at erstatte. Indstæfnte Velærværdige Her/r Hans Mejer har iche alleniste Selv paa stæfne maalet tegnet at det er Ham lovlig anviist, Men end og det sam/m/e for Her/r Mejers Svoger Peder From her for Rætten tilstaaet paa Her/r Mejers Vegne d/en 27 Januarij, Sam/m/e Rættes Dag lod indstæfnte Her/r Hans Mejer Ved sin Svoger forhen nefnte Peder From indlevere et indlæg og af 27 Januarij sidst afvigte, hvor udi Hand tilstaaer at have \ud/givet sin Pandte forskrifning til Citantinden Mad/a/me Sophia S/a/l/ig/ Hamons paa dend paastæfnte Capital 500 Rd af dato Trunhiem d/en 7de Octobr/is A/nn/o 1724 og der for pandt sat forbe/melte Jord Godz i Romsdahlen og Ørchedahlen, som Hans Svoger Her/r Justitz Raad From i Christiania af Ham har været begierende, dog paa dend Maade, at Hand der pengene har oppebaaret og begiert, og Rentene til Mad/ame S/a/l/ig/ Hamons til d/en 29 Octobris A/nn/o 1727 betalt, sam/m/e obligation skulde indfrie, Hvilchet Hand Vil beviise med Een Hans Svoger Froms Forskrivelse til Her/r Mejer dater/t Lamoe d/en 3 Novembr/is A/nn/o 1724 og der efter formeener for Citantindens tiltale at befries; af alt dette Her/r Mejer foregiver, kand Mand iche finde det ringeste inført i Hans Pandte forskrifning Men Her/r Mejer tvertimod uden

1734: 67

ald excention forbinder sig til at betale den paa stæfnte Capital efter opsigelse tillige med Renter skadesløs i alle Maader, alt saa kand Hans ubegrundede paastand iche biefaldes. Men ieg /: i {......} allerunderdanigste følge af Lovens 5te Bogs 1ste Capitel 1 Art/icul der siger at Een hver er pligtig at efterkom/m/e, hvis Hand med Mund, Haand og Segel lovet og indgaaet haver :/ Kiender for Rætt: at indstæfnte Her/r Hans Mejer bør og pligtig er at indfrie sin Obligation til Mad/a/me Sophia S/a/l/ig/ Hamons i Trunhiem udgiven af dato 7 Octobris A/nn/o 1724 og til Hende betale dens paa lydende Capital med 500 Rd Dansk Courant tillige med skades løse Renter fra d/en 29 Octobris A/nn/o 1727 indtil betaling skeer, I lige maade bør Her/r Hans Mejer at betale Lagie efter Coursen for Pengene at remittere til Trunhiem, endelig bør Her/r Hans Mejer og at erstatte Denne Processis Omkostning nemlig efter Mons/ieu/r Barthes Reigning 26 Rd 10 sk og ...(?) er for udgifter der er med gaaet angaaende Rættens gebyhr og til Rættens gebuhr 14 Rd 1 mrk 12 sk tilsammen omkostninger paa denne Sag 40 Rd 2 mrk 6 sk Alt inden 15ten Dager efter denne Doms Lovlige forkyndelse under nam og Execution i Pandtet Ved Rættens videre befordring efter Loven.

S/igneu/r Peder From paa Velærværdige Her/r Hans Edvardsøn Mejers Vegne begierede Dom/m/en beskreven.

1734: 67b
 
 




For Gulens Schibred Dend 16de Martij A/nn/o 1734.

Blev holdet Vaar Skatte og Sage Ting paa Ting Stædet Schiæriehaun nerværende Kongl/ig Majestets Foget over Norhorlehns Fogederie S/igneu/r Andreas Jesen Bøjde Lænds-Manden Peder Henrichsbøe, saa og De opnæfnte og Eedsvorne Lau Rætts Mænd, Jetmun Jacobsøn Rørtvedt, Matthis Aslachsøn Nappen, Hans Jørgensøn Qveersøen, Niels Andersøn Lille Slire, /: Ole Nielsøn Boge er syg Des aarsag i hans Stæd :/ Rasmus Jonsøn Hosteland, Hans Pedersøn Henrichsbøe, Hans Olsøn Hanetvedt og Siur Monsøn Hosteland med mere Tingsøgende Almue,

Hvor da, efter at Tinget i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn Var sat, og Almuen til Skichelighed og Fredelighed formanet, blev Ting lyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning om Skatternes Paabud i Norge for Aar 1734, Datert Fredensborg d/en 24 Octobr/is A/nn/o 1733.

2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Anordning, at til alle Rætternes Betienter i Danmarch og Norge for Een Continuations Stæfning skal betalis lige saa meget, som for Een Hoved Stæfning efter Loven datert Fredensborg d/en 30 Octobr/is A/nn/o 1733.

3. Deris Kongl/ig Majestets allernaadigste Forbud angaaende Søe Folchet i Norge Datert Friderichsbergs Slot d/en 12te Februarij A/nn/o 1734.

4. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordning og Forbud om Schiænch og Gavis annam/m/else af de til National Militien hen hørende Unge Karle, datert Friderichs[bergs] Slot d/en 29 Januarij A/nn/o 1734.

5. Placat fra Det Høy-Kongl/ig Cam/m/er Collegio

1734: 68

Angaaende Eendeel Kongl/ige indkomsters Forpagtning Nordenfields udi Norge for de Aaringer 1735 - 1736 - og 1737 som udi Rente Cam/m/eret Ved offentlig Auction d/en 14 Julij Aar 1734 bliver foretagen og de Høystbydende Ved Kongl/ig Maj/este/ts nermere Aller naadigste Approbation overdragen, Datert Kongl/ig Majestets Rente-Cammer d/en 21 Septembr/is 1733.

Denne Placat tilstod LændsManden, saa Vel som nærværende Almue og Lau-Rætten paa Kirche bachen at Være publisert og paa Kirche døren opslagen.

6. Placat under Her/r Kriigs Raads og Kriigs Commissarii over det Bergenhuusiske District Velædle og Velbyrdige Hans Hvids Haand datert Bergen d/en 27 Februarij Aar 1734 - paa hvad Tiid Completerings Session for de 2de Bergenhuusiske National Infanterie Regimenter Compagnie Viis inde Værende Aar 1734 er beram/m/et.

7. Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mands Brev til Kongl/ig Maj/este/ts Fogedt Ædle S/igneu/r Andres Jesen om at indsende Rigtige Ruller over Søe Folchet af Marine Lægden udi Norhord lehns Fogederie med videre datert Bergen d/en 5 Martij 1734.

8. Ditos Brev til Dito Datert 5 Februarij 1734 at ingen af Almuen med fordervede Vahre enten Saltet eller usaltet maa Bringe til Bergen, saa fremt de iche Alvorligen Vil Være straffet.

9. Velærværdige Her/r Jens Jonsøn Mariagers udgivne Bøxel Brev til Besse Olsøn paa Een halv Løb Smør og ¼ dings Tønde Malt i Gaarden Molland, som er Een af De Her/r Mariager aller naadigst tillagde \Mensal/ Gaarder, som Sogne Præst til Kaars-Kirchen i Bergen. Dat/ert Bergen d/en 29de Octobr/is 1733.

1734: 68b

10. Ludvig Lems Bøxel Brev til John Haagensøn paa Et pund Smør udi Gaarden Sande tillige med halv deelen af det Sande og Kiættelsvig tilhørende Laxe Værpe. Datert Schierjehaun d/en 16 Martij A/nn/o 1734.

11. Justitz Raad og Landsdommer Niels Knagenhielms udgivne Bøxel Brev til Rasmus Andersøn Sognefæste paa 20 ¼ merker Smørs Landskylds brug udi Gaarden Birchenæs Bergens Laustoel Allernaadigst benificert, og datert Hoops gaard d/en 19 Septembr/is A/nn/o 1733.

12. Amtmand og Laugmand Henning Frimans udgivne Bøxel Brev til Ole Hansøn Dahle, paa Een halv Løb Smør og Een halv tønde Malt udi Gaarden Riisnæs. Datert Stavanger d/en 25 Augusti A/nn/o 1733. Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers.

13. Ludvig Sørensøn Lem lod Ting lyse sin Odels Løsnings Rætt og Penge Mangel med Reservation at indløse Gaarden Floli skyldende Aarlig Landskyld-Leje 1 Løb Smør og 6 Kander Malt, Glosvig 2 pund Smør, Klocheid ½ løb Smør, udi Kielevold 1 Løb og 9 Merker Smør, udi Lille Slire 2 ½ pund Smør. efter des Videre Medfør, Datert Schierjehaun d/en 16 Martij 1734.

Øfre Oppedal i Evenvigs Præste gield og Gulens Skibred, Velædle og Velbyrdige Her/r Justitz Raad Kraag tilhørende blev opraabt for Rætten at være til Kiøbs og i fald enten Læylændingerne eller Nogen andre Vilde Kiøbe bem/el/te Gaard skulde Kiøbet faaes at Vide hos bem/el/te Her/r Justitz Raad Kraags Frue udi Bergen, og dersom Opsidderne Vild give saa meget, som Een anden, skulle de Være nærmere til at Kiøbe gaarden.

Gaarden Brudvold i Lindaas Skibbred beliggende blev og opraabt for Rætten at Være til kiøbs sam/m/e Gaard er S/a/l/ig Bischop Møllers Sterfboe tilhørende og skylder Aarlig 2de pund og 6 merker Smør med Bøxel - Auctionen paa gaarden skal holdis i Herberget Altona udi Bergen d/en 16 April 1734.

1734: 69
 
 

Kari Niels Daatters med sin Broders og Lauværgis Ole Nielsøn Haugsdals Raad og Samtyche, udgivne Skiøde til sin Svoger Iver Hansøn Tverberg paa 18 merker Smør ¼ st/ykke Faaer udi Gaarden Lille Matre datert Schierjehaun d/en 16 Martij A/nn/o 1734 - efter dets Videre Medfør.

Kongl/ig Majestets Fogedt S/igneu/r Andreas Jessen formedelst dend Ved Vaar Tinget udi Aaret 1732 under Rættens forseigling tagen Examination over Huus Mands Sæder og Laxe Kaster fordrede der af Skatten for Aarene 1732 et (og) 1733 Nemlig af

Nr. 17. Birchenæs under liggende Huusmands Sæde Bergens Laustoel benificeret, som er bleven sat for 3 mrk.

Nr. 64. Undalsvigs Huusmands Sæde Klochere til Evenvigs gield tilhørende ligeledis 3 mrk.

Nr. 105. Frosætters tilhørende Laxe Kast S/a/l/ig/ Svorenskriver De Fines Enche tilhørende 2 mrk.

Nr. 139. Sandnæs underliggende Huus Mands Sæde Lindaas Præste gield benificert 3 mrk.

Tilsam/m/en af dette Skibbred 3 rd 4 mrk. Og formedelst disse Skatter ey bleve betalte, endskiøndt der om Evindvig for hen var giort, tilholdt Fogeden Vedkom/m/ende for Rætten, at saa fremt De sig ey med betalingen *indfadt (indfandt), maatte de Vendte Militaire Execution til {sk} forbem/el/te Skatters indrivelse.

Dend 17 Martij blev Rætten igien sadt med foran-førte Lau-Rætts Mænd.

Dernest blev Denne Termins Skatters \Restantz/ oplæst af Almuen tilstaaet og af Lau-Rætten uden Ringeste Indsigelse af Nogen Mand forseiglet.

Og eftersom ingen Sager til dette Ting Vare indstæfnte blev Rætten ophævet.

1734: 69b
 
 




For Lindaas Schibred Dend 19 Martij A/nn/o 1734.

Blev holdet Vaar Ting udi Kielstrømmen nærværende Kongl/ig Majestets Foget ædle S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænsmanden Michel Berraas tillige med Eedsvorne Lau-Rætts Mænd Niels Iversøn Schauge, Haldor Iversøn Haadne, Ole Nielsøn Famestad, Ole Mogensøn Berge, Jacob Jacobsøn Hundven, Halvor Knudsøn Hundven, Ole Grimstad og Knud Michelsøn Hauge med mere Ting søgende Almue

Hvor da, efter at Tinget i Deris Kongl/ig Maj/este/ts høye Navn Var sadt, og Almuen til Skichelighed og fredelighed formanet, blev Ting lyst

De Konglige Aller naadigste Forordninger, som paa Folio 67 findes extraherede.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordning angaaende dend gield, som af Officererne efter dags giøres, datert Friderichsberg d/en 24 Februarij A/nn/o 1734.

Dernest de 2de Placater, som paa Fol/io 68 findes extraherede,

Endelig og de 2de Breve fra Stifts Befalings [Mand] Kaas til Fogeden Jesen, som ligeledis paa fol/io 68 er extraheret.

Her/r Jonas Mechelborg Medtienner til Hamers Præstegield Ved Pandte Forskrifning af Dato 18 Decembr/is A/nn/o 1733 forsichrede Mad/a/me Abel Margarethe S/a/l/ig/ Her/r Christen Kraags udi Een halv Løb Smørs Leye med Bøxel udi Een Hans gaard, Kaldet Kaardahl i Lindaas Skibred beliggende efter Obligationens yderligere formelding for Capital 150 Rd Danske Courant.

Capitain U. F. W. Groves Caution for Stifts Amtskriver Jesper Heiberg blev publicert, hvor ved bem/el/te Capitain Grove tilstaaer endnu for Aar 1734 og fremdelis saa længe

1734: 70

Indtil Capitain Grove maatte eragte fornøden Cautionen Lovlig at opsige, at Cavere for bem/el/te Jesper Heiberg for 100 Rd efter Cautions fornyelsens Videre udviis datert Bergen d/en 18 Decembr/is A/nn/o 1733.

Gaarden Brudvold i Lindaas Skibred beliggende og afg/angne Bischop Mullers Sterfboe tilhørende giøres bekiendt for Alle og Een hver, at dend førstkommende d/en 17 April skal paa offentlig Auction sælges udi Bergen i det Herberge Altona Klochen To om Efter-Middagen, same gaard skylder af 2 pund og 6 merker Smør, Conditionerne skal paa Auctions Stædet bliver publicerte.

Dend 20 Martij blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd, som i gaars-Dags.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget efter dend Ved Vaar Tinget udi Aaret 1733 under Rættens Forseyling tagne Examination over Lax og Silde Vaager, Huus-Mænds Sæder og Qværne bruger fordrede Skatterne der af for Aarene 1732 et (og) 1733 - nemlig af

Nr. 9. Aaraas og Sættres underliggende Silde Vaag Lindaas Præste-Boel og Jørgen Christensøns Arvinger, Hver hælvten tilhørende - 3 mrk.

Nr. 14. Lerøens Silde Vaag Lindaas Præste Boel tilhørende - 3 mrk.

Nr. 19. Rongvers Laxe Vaag Laustoelen benificert her i Stiftet 1 Rd.

Nr. 20. Koursøens Laxe Vaag Lindaas Præste Boel tilhørende 3 mrk.

Nr. 22. Qvalvogs Huusmænds Sæde Mad/a/me Danchertsøns tilhørende 3 mrk.

Nr. 23. Ulføens Huus Mænds Sæde Lindaas Præste boel tilh/ørende 3 mrk.

Nr. 89. Hundvens Eene Qværn Capel/lanen til Dom Kirchen benificert 1 mrk.

Tilsam/men for Aarene 1732 og 1733 dend Summa 7 Rd 1 mrk.

1734: 70b

Af disse Specificerede Skatter blev iche Een Eeniste Skilling betalt, des aarsag Vedkom/m/ende blev Notificert, at dersom De sig iche i Mindelighed med for bem/el/te Skatter indfandt, maatte Vendte Militaire Execution.

Dernest blev Sagerne foretagne, som for hen Vare begyndte,

Dorthe Boringholm Contra Michel Olsøn Mychinghelle

vide Prot/ocoll fol/io 51.

Og mødte i Dag paa Citantindens Vegne Mons/ieu/r Peder Bejer begierende at Sagen maatte forfare og dømmes udi efter Loven, efter som dend indstæfnte Michel Olsøn baade lovlig er stæfnt og forelagt, det Vidnerne nu her for Rætten mødende Ole Tveteraas og Iver Træland udsagde, at de med mere end 14 Dages Varsel Michel Olsøn hafde Varslet til dette Ting at møde,

Jacob Hunven paa Michel Olsøns Vegne frem stod og gav Rætten til kiende at Michel Olsøn Vedstod uden ald exception at være Citantinden de paa stæfnte 14 Rixdr 2 mrk 4 sk skyldig, og at Michel Olsøn begierede ichun Tiid til Som/m/er Tinget, da Hand lover at betale Citantinden forbem/el/te 14 rd 2 mrk [4 sk] tillige med Processens Omkostning.

Mons/ieu/r Peder Bejer paa Citantindens Vegne protesterede imod ald opsettelse og begierede Dom.

Thi blev for Rætt kiendt og afsagt som følger.

Dom.

Efter som indstæfnte Michel Olsøn Mychinghelle baade er lovlig stæfnt og forelagt, ia end og Ved Jacob Hunven lader erchlære, at Hand Dorthe Boringholm er de 14 Rd 2 mrk 4 sk

1734: 71

Skyldig, som Hand her for Rætten er indstæfnt af Citantinden at betale. Saa tilfindes Michel Olsøn Mychinghelle at betale til Dorthe Boringholm iche alleniste for bem/el/te paa stæfnte Fiorten Rixdr To March og fire skilling men end og 1 Rixdr 4 mrk og 4 sk i Processens Omkostning alt inden 15 Dager under Nam og Execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Knud Larsøn Tongen Cont/ra Evind Oxnes

vid/e fol/io 49.

Paa Citantens Vegne frem stod Lænds Manden Michel *Berras (Berraas) paastaaende Dom i følge Citantens stæfnemaal og frem lagde indlæg,

Frem stillede end og Lars Erichsøn og Christian Olsøn begge boende paa Gaarden Sætre, Hvilche for Rætten Ved Eed med oprachte fingre efter Loven udsagde, at \de/ havde advaret Evind Oxnes at møde til dette Ting.

Paa Evind Oxnes Vegne mødte ingen, endskiøndt Hand efter Loven 3de gange Lydelig blev paaraabt,

Des aarsag efter Citantens paastand blev afsagt Dom i Sagen, som følger.

Dom.

Efter som indstæfnte Evind Oxnes end iche efter foreleggelse møder og svarer eller lader svare for sig udi denne Sag angaaende 10 Rd 5 mrk, som Hand her for Rætten søgis for af Knud Larsøn Tongen, Alt saa til findis Evind Oxnes at betale til Knud Larsøn Tongen for bem/el/te 10 Rd og 5 mrk tillige med Omkostning paa denne Proces 1 Rd 4 mrk 4 sk. alt inden 15 Dager under Nam og Execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

1734: 71b
 
 

Peder Hofman Cont/ra Maritte Ols Daatter Hodneqvam.

Paa Citantens Vegne mødte Bøgde Læns Manden Michel Berraas og lod følgende Stæfne maal indføre: Peder Hofman hafde til dette Ting ladet stæfne Maritte Ols Daatter afg/angne Arve Pedersøns Enche boende paa Gaarden Haadneqvam Dom at liide at betale Citanten Landskyld, som resterer beløbende sig til Fem Rixdaler og To Skilling tillige med Processens foraarsagede Omkostning.

Hvilchet Kald og Varsel Ole Andersøn Tveteraas og Iver Olsøn Træland Ved Eed med oprachte fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt Maritte Ols Daatter for flere end 14 Dages Tiid.

Paa indstæfnte Maritte Ols [Daatters] Vegne erchlærede Halvor Hodne, at Han gierne Vild fornøye Citanten og rigtig betale Ham alt det Hand haver at fordre hos Hende om Hand Vild give Hende Tiid til at faae nogle af sine Bester solgt eller Hon S/igneu/r Hofman paa anden Maade kand fornøje.

Hvor Ved Sagen beroer til neste Som/m/er Ting.

Peder Hofman Contra Endre Halstensøn Lindenes.

Peder Hofman hafde ladet indstæfne Endre Halstensøn paa gaarden Lindenes Dom at liide til at betale Landskyld, som resterer beløbende sig 7 Rd 4 mrk tillige med Processens Omkostning.

Hvilchet kald og

1734: 72

Varsel Ole Andersøn Tveteraas og Iver Olsøn Træland Ved *Ved Eed med oprachte [fingre] efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Endre Halsteensøn Selv for mere End 14 Dages Tiid,

Paa Indstæfnte Endre Halsteensøn blev efter Loven 3de ganger lydeligen raabt, Men Hand hverchen Selv eller nogen andre paa Hans Vegne sig indfandt. des aarsag bem/el/te Endre Halsteensøn efter Lænds-Mands Michel Berraas begiering paa Citantens Vegne foreleggis at møde til først-kom/m/ende Som/m/er Ting.

Endelig blev Skatte Restantzerne oplæste lydeligen for Rætten af Almuen uden ringeste Mod sigelse tilstaaet, derfor af Rætten forseylet blev Tings vidnet og udstædt.

Efter som ingen sig indfandt, som hafde noget at bestille Ved Rætten, blev Tinget op hævet.
 
 


For Radøe Schibred Dend 22de Martij 1734.

Blev holdet Vaar Ting udi Alvestrømmen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Ædle S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds Manden Niels Sæbøe tillige med Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd nemlig 1. Mons Thiore, 2den. Niels Lunde. 3. Jaen Vaxdahl, 4. Mons Namtved, 5. Christian Østebøe, 6. Peder Nesbøe, 7. Ole Torcilsøn Vaxdahl, 8. Anders Ytre March med mere ting søgende Almue,

Hvor da, efterat Tinget i Deris Kongl/ig Maj/este/ts høye Navn var sat og Almuen til Skichelighed formanet, blev først Ting lyste deris Kongl/ig

1734: 72b

Majestets Allernaadigste Forordninger tillige med Andre Breve og Placater Som paa Foliis 67 og 69 findes extraherede - Dernest

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordning anlangende at Delinqventerne udi Norge, som for begangne Mis-gierninger tilforn ere Vorden dømte til Berg-Værcherne skal her efter døm/m/is til Arbeyde Ved Hans Majestets Fæstninger. Datert Friderichsberg Slot d/en 19 Februarij A/nn/o 1734.

Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts-Befalings-Mands Kaases Missive til Fogeden S/igneu/r Jesen, at naar Bønderne ichuns faaer Betaling for Tre Bismer-Pund, som er Een Vaag, De da ey skal blive af-tvungen 4 4 ½ á 5 Pund, hvor imod Bønderne maae betydes efter dags at ald dend Tordsk, Langer Brosmer eller Sey, som De enten sælger færsk i Byen eller til Kræm/m/erne paa Landet, eller og dend Tordsk De Sprænger, før dend indbringes af Dem, ud skiære baade Rygbeenene efter Privilegierne 3 Leed neden for Navnlen, Men end og Maven af Fischen, og iche lægge den Raae Fisk udi Søen, saa fremt Bønderne og Andre Vedkom/m/ende ey Vil Vendte tilstræchelig og alvorlig at blive Straffede. Datert Bergen d/en 16de Martij A/nn/o 1734.

Gaarden Brudvold blev publicert at skulle Sælges paa Auction: vide Fol/io 70.

Efterat Skatterne, saa mange denne sinde Vare at bekom/m/e, Vedkom/m/ende hafde betalt, blev foretaget Silde og Laxe Vaagerne samt Huusmands sæderne at tilspørge Almuen om

1734: 73

I følge dend Ved Vaar-Tinget udi Aaret 1732 under Rættens forseyling tagne Examination over Laxe og Silde Vaager samt Huus Mænds Sæder \og/ fordrede Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Jesen Skatterne der af for Aarene 1732 og 1733 nemlig af

Nr. 11. Yttre Sæbøes underliggende Silde Vaag tilfælleds med Lansviig og Aadland I Herløe Schibred og Yttre Sæbøe Sam/m/e eyere Opsidderne sat for 3 mrk.

Nr. 12. Hvidsteens Laxe Vaag, Johannes er Eyer af dend halve, resten adskillige Andre Opsiddere 3 mrk.

Nr. 36. Boges Laxe Vaag Opsiderne ere selv Eyere 2 mrk.

Nr. 45. Birchelands Silde Vaag Mælands Kirche til hørende 2 mrk.

Nr. 58-59. Qvalems Laxe og Silde Vaag Her/r Commerce Raad Gartner til hørende 2 mrk.

Nr. 63. Marøens 2de Silde Vaager Kaldte Qvelme og Strømsund Commerce Raad Gartner og Arenholdt Mejer ere hver Een halv part udi bem/el/te Voger eyende 3 mrk.

Nr. 65 Indsylte, Nr. 66 Udsylte og 69 Villanger underliggende ringe Silde Vaag, Eyerne der til ere Her/r Commerce Raad Gartner for Vilangers Mangers Præsteboel og Bøe Kirche for Udsyltes, Opsiderne Selv for Indsyltes 3 mrk.

Nr. 69. Vilangers Underliggende Huus Mands Sæde Her/r Commerce Raad Gartner [tilhørende] af bem/el/te Vaager og Huus Mands Sæde beløber Skatterne Sig for Aarene 1732 og 1733 til dend Summa 5 Rd 2 mrk 12 sk.

Af Hvilche Skatter iche Een Eeniste Skilling blev betalt, des aarsag Vedkom/m/ende bleve tilholdte at indfinde sig med Dem hos Fogeden i fald de Vilde evitere (Eng. evitable = unngåelig) Militaire Execution og anden Vidløftighed.

1734: 73b
 
 
 
 
 
 

Anno 1734 dend 23 Martij blev efter Høy ædle og Welbaarne Her/r Admiral og Stifts befalingsmand Ulrich Kaadses Ordre og Constitution til mig Lars Ørbech, dateret 1 Martij 1734 en extra Rett holdet, i mellem Her/r Soren Skriver Tønder og Mons/ieu/r Peder From, formedelst, en efter Soren Skriverens formeening af From mod ham udvist utilladelig Compontement, da han Rætten dend 13de Febr/uarij udj en Sag *administrete.

Til denne Sag at i-agttage, var Kongel/ig May/este/ts Foged S/igneu/r Andreas Jessen befalet, at Observere hans Kongl/ig May/este/ts Sigt. Rætten blev betient af efterskrevne Lavrettes mænd Jon Solem, Christian Østebøe, Peder Sletten, Ole Wagsdal, Andres Yttre Marken, Mogens Namtvedt, Mogens Fielsende, og Niels Lunde.

Kongel/ig May/este/ts Foged indLeverte det udstæde Stevnemaal af 3de Martij 1734, som for Rætten blev oplæst.

Mons/ieu/r From møtte og tog til gienmæle for saa vit som Vidnernes afhørelse angaar, uanseet, at Stevningen ey før end d/en 10 Martij var forkyndt. Derefter han producerede et indlæg af gaardags Dato som blev oplæst.

Her/r Soren Skriver Tønder blev af Rætten tilspurt, om han, som ey udi Stevnemaalet var indragen og dog angiver, ville uden Stevnemaal, baade tage til gienmæle til Vidners hørelse saa og til

1734: 74

Doms Lidelse R/e/s/ponderede/ ja.

Der efter blev frem kaldet alle de indstevnte Vidner, som alle var tilstæde, og blev da for dem op læst Eedens forklaring med formaning at sige deris sandhed i denne Sag. Og frem kom da først:

(1.) Lensmanden Niels Sæbøe, som forklarede under den aflagde Eed saa leedes at være vidende: da Retten udj forhen Ommelte Sag imellem Madame Sophia S/a/l/ig/ Hamons og Her/r Hans Meyer blev {tracteret} holden kom Mons/ieu/r From som paa sin Svoger Her/r Hans Meyers vegne møtte, i Ord vexlen med en mand fra Bergen om en Copie af den omtvistede Obligation, Slog Mons/ieu/r From i bordet, for Retten men deponenten kunde ey sige om det var af Vreed Hue eller ikke, hvorpaa Soren Skriver Tønder sagde til From, i skal vide i er en Karl og skal skikke Eder sømmelig for Retter, From svarede Her kand I kalde mig for en Karl men var I paa en anden stæd, hvor paa Soren Skriveren baad Lavrettet og de nerværende, at drage tilminde hvad som passerte.

From tilspurte Vidnet for det 1te. Om From ikke for Retten paa Askeland baade den første saavel som den anden gang frem kom med al ærbødighed og skikkelighed. R/e/s/ponderede/ ja. 2. Om Vidnet ikke hørte, da Soren Skriveren oplæste det Indlæg som From den seeneste gang der i Retten frem lagde paa sin Svogers Her/r Hans Mejers vegne at Soren Skriveren Sagde medens han samme oplæste, det er for haart skreven, det er

1734: 74b

*det er* for stærch Skreven, det er Chicaner, og det er at touchere folk, R/e/s/ponderede/ da Soren Skriveren Læste indlægget, hvorudj stod nogle Latinsche Ord, spurte hand Lensmanden og Lav Rettet om de forstoede Latine, dertil de svarede Ney, hvor paa Soren Skriveren sagde til From ieg troer i har stilet dette indlæg. From svarede Gud give i tager ikke feyl, Hørte og at Tønder sagde det var for stærch Skreven, passerede ellers mange Ord som deponenten ey kunde sig erindre. 3. Da samme Indlæg var oplæst, Om Vidnet ey hørte at Soren Skriveren sagde til From, dette har i noch været Mæster fore, I har vist været hos Her/r Assessor Krag det er saa Ligt hans Væsen.

Den Constituerede Dommere fant at saadan en qvestion, der repeterer de Ord, som den indstefnte siger Selv, at være sagt, ey burde skee, udi den Form som nu indført er, men eene, *Men eene* *Sadanne (Saadanne), Hvad Soren Skriveren mere Sagde til Mons/ieu/r From da dette omtalte indlæg blev oplæst. [?: kunde deponenten sig ey erindre]

Til denne slutning svarede From at han formeente sine Qvestioner til Vidnerne at vorde indført og Vidnerne derpaa tillades at svare

1734: 75

saasom Sagen hannem angaar, og efterdi, at det ey af Dommeren er tillat, saa reserverede han sig sin indsigelse, og der paa Absenterede sig fra Retten.

Lensmanden blev tilspurt om hand kunde erindre sig meere eller omstændelig hvad passerede. R/e/s/ponderede/ Ney kunde ey erindre sig alle Ord.

Retten tilspurte Vidnet, efterdi Vidnet har sagt, at From ind kom for Retten baade første gang og sidste med al Ærbødighed, om han da Retten holdtes og indtil han gick der fra brugte samme Ærbødighed, R/e/s/ponderede/ Ney Thi den tvistighed og Ord Vexlen som Vidnet har forklaret kom under Rettens holdelse.

H/er/r Soren Skriver Tønder spurte om hand ey viste From den Articul udj Loven, som taler om Skikkelighed for Retten, R/e/s/ponderede ja viste ham den, hvorpaa From svarede, ey at vide, det han havde forseet sig, og om saa var kunde han straffes.

Om endskiønt at From som oven er indført absenterede sig fra Retten saa da i henseende, til hans egen declaration at anhøre Vidnerne ført *før (for?) Retten med deres af hørelse.

2. Vidne Johannes Hvidsteen frem kom og forklarede: da der var kommen Ord imellem From og nogle folch af byen, om en Copie af en Obligations opsigelse, hvilket hand 3de gange benægtede ey at have faaet, Lagde han haanden saaledes paa bordet, at Alle som vare i stuen hørte det

1734: 75b

sigende: har ieg faaet Copie, hvilket han 3de gange *repererte (repeterte), der paa sagde Soren Skriveren til From, I veed at skikke Eder som en Karl for Rætten, From dertil svarede, her kand I Titeleres Men var I paa en anden stæd. hvilke Ord From høyt udsagde. Kunde og erindre sig, at Soren Skriveren paa mindte From om Skikkelighed for Retten.

3. Widne Niels Olsvold, som forklarede, at da der var kommen Ord imellem nogle folch fra Bergen om en Copie af Obligationens opsigelse, som From nogle gange negtede ey at have faaet, saa sagde From, skal ieg staa her og lade trykke Løgn i mig for Retten og derpaa slog han udj bordet. Samme tiid svarede Soren Skriveren, at den Copie gav indtet til Sagen; der til From svarede: Var ieg paa et andet stæd, Soren Skriveren svarede, Om I *u (nu?) var paa et andet stæd hvad da. From svarede, om I var paa et andet stæd talte I ikke de Ord som nu.

4. Mogens *Thiorhaa forklarede anlangende de Ord som var imellem From og de folch af Bergen, om Copien Ligesom det 3 Vidne og at From under det samme slog paa bordet Vredagtig eller ivrig men kunde ey accorat sige hvad Ord der falt imellem Soren Skriveren og From, men vel at Soren Skriveren opkastede udj Loven og viste From den Articul om Skikkelighed for Retten, og at From sagde vare vi paa et andet stæd.

1734: 76

5. Widne Halvor Hvisteen forklarede, at da der var kommen tvistighed imellem de 3de mænd fra Bergen og From, om Copie af en opsigelse, Hvilken From negtede 3de gange for Retten ey at have faaet, træde hand frem og slog i bordet tæt ved hvor Protocollen Laae, sigende At den Copie giorde en splid udi hans Sag men Soren Skriveren sagde, det var unødtig at tage saa haart paa denne tvistighed, og at det var Lang tiid siden det var passeret og mændene muelig ey kunde komme det i hue. end videre forklarede Vidnet, at efter at From havde slaget i bordet, hørte hand at Soren Skriveren Sagde: At Gud og Kongen havde satt ham som Dommer, og at der var befalet, at hand skulle have freed for Retten, men kunde da ey nyde det; der til From svarede: Her for Retten *at viste {her} Han \vel Hvad han/ skulle giøre, men var hand paa et andet stæd. Dertil Procuratoren sagde, Om det var paa et andet stæd, hvad han da ville giøre manden H/er/r Soren Skriveren. dertil svarede From, var ieg paa et andet stæd skulle {ieg} \hand/ ey talle de Ord som han da talte, Vidnet hørte og at Soren Skriveren Sagde engang det var en Karl neml/ig From, hvilket Ord Karl From nogle gange repeterede. som af *Sorn Skriveren blev besvaret med desse Ord: Vi ere alle Karle, hvad som From talte efter hand havde slaget i bordet, var {af}\I/ Ivrighed.

6. Vidne Børre Soleim forklarede ligesom det 3de Vidne angaaende den dispute om Copie af opsigelsen og at From slog i bordet for Retten.

1734: 76b

Og Soren Skriveren sagde til From, at Retten var satt udj Kongens navn, og at From burde være skikkelig for Retten, svarede From, Soren Skriveren Vare vi paa et andet stæd. til hvilke Ord Procuratoren sagde: Om i havde han paa et andet stæd, hvad da; From svarede, Om vi vare paa et andet stæd skulle han ey tale de Ord han talte; videre kunde han sig ey erindre.

7. Johannes Waxdahl forklarede Ligesom nest forige Vidne angaaende den dispute om Copien, og at From vreedelig slog i bordet, saa og at Soren Skriveren erindrede ham om skikkelighed for Retten, men hvad From svarede kunde han sig ey erindre.

8. Erik Wetaas forklarede Ligesom det 6te Vidne Børre Soleim.

9. Anders Osvold forklarede om den tvistighed om Copien Ligesom det 5te Vidne saa og med samme Widne kom over eens uden i *de Desse Ord som From har sagt Var ieg paa et andet stæd skulle ieg ey talle det ieg nu talte, kunde deponenten ey Rett erindre sig, hvad endten han sagde til Soren Skriveren om hand var paa et andet skulle Soren Skriveren ey tale de Ord han da talte.

Her/r Soren Skriver Tønder indleverte Notarius Johan Bartes Attest, som Bart med Ed erbyder sig at bekræfte, datert d/en 8 Martij 1734 som blev oplæst.

Rettens Eragtning.

Efterdi Mons/ieu/r Peder From

1734: 77

ey har villet tage til Vedermæle uden eene til Vidners hørelse, og det befindes, at Stevnemaalet en dag forsilde er forkyndt, saa har Kongl/ig May/este/ts Foged Sagen ved nydt Stevnemaal at for friske.

Skatte Restantzerne bleve lydeligen oplæste af Almuen tilstaaet uden ringeste indvending, desaarsag af Almuen forseylet, nemlig Lau Rætts Mændene, som paa folio 72 findes ind førte.

De nød liidende Danne-Mænd Knud Olsøn og Ole Jacobsøn begierede saa vel paa egne, som paa dend Elendige Kryblings Johannes Monsøns og afg/angne Iver Olsøns udi største Armod bestæde Enches Ingeborg Gregorii Daatters Vegne Deris nu her for Retten uden stæfne maal mødende Vidner navnlig Mons Gundersøn Rigstadt, Gregorius Rasmusøn Udsylte og Gudmund Jacobsøn Sætre maatte Ved Eed udsige, Hvad Dem kunde være bevidst, om dend forskrechelige Ilde brand, der opreyste Sig paa Gaarden Vilanger d/en 20de Decembris nest afvigte;

Hvor paa Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen blev oplæst med behørig formaning om at Vagte sig for Meen Eed, og frem stode da fornæfnte Mons Gundersøn Rigstadt, Gregorius Rasmusøn Udsylte og Gudmund Jacobsøn Sætre aflagde Deris Eed med oprachte fingre efter Loven Vandt og udsagde: at Dend 20de Decembr/is A/nn/o 1733 om Aftenen ved Nii slet optændtes Een uformodentlig Ildebrand paa Gaarden Vilanger udi Radøe Skibred i Mangers Præste Gield, udi sam/m/e

1734: 77b

Ildebrand blev iche alleniste for bem/el/te Reqvirenters Huus og hiem med ald Deris Eyende lagd udi aske og De Selv formedelst Ildens Hastighed maatte nogen redde Deris Liv, Men end og Een Mand Ved Nafn Iver Olsøn gich ind igien udi sin af Ild Omspændte Stue for at redde sit udi Sængen Sovende Barn Fen Aar gam/m/el blev tillige med Barnet Opbrændt, Hvis Hustroe Ingeborre Gregorii Daatter og 2de igien levende Usle Børn tillige med fornæfnte Knud Olsøn, Ole Jacobsøn og Johannes Monsøn iche haver andet at bude eller slude end hvad barmhiertighed Mennisker af Medliidenhed og Christen Kierlighed Dem Vil meddeele, Saa at et Flinte haard Hierte over disse fattige Menniskers Veehstand og Elendighed iche lidet maa bevægis Reqvirenterne over hvis passerit er.

Begierede og blev bevilget Tings Vidne.
 
 


For Alenfit Schibred Dend 24 Martij A/nn/o 1734.

Blev holdet Vaar Ting udi Alvestrømmen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds Manden Eiluf Mundal tillige med Eedsvorne og op næfnte Lau Rætts Mænd 1. Niels Spurcheland 2. Halvor Nesse 3. Niels Nesse 4. Stephen Livestad, 5. Ole Nielsøn Berrefiord, 6. Ole Johansøn Berrefiord, 7. Knud Hosdahl 8. Stephen Sletten, med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Tinget udi Deris Maj/este/ts Høye nafn Var sat og Almuen til Skichelighed formanet, blev først Ting lyst

1734: 78

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste udgangne Forordninger og andre Breve, som paa Foliis 67 - 69 og 72 findes indførte og ectraherede,

Britte Hans Daatter Nesse med sin Lau Værge Niels Nesses Samtyche Ved Skriftlig Skiøde af Dato Alvestrømmen d/en 23 Martij A/nn/o 1734 solgte til Hendes Svoger Hans Olsøn Nesse Nii Marcher Smør og Een halv Meele Malt udi Gaarden Nesse i Alenfits Skibbredde.

Michael Tønders /: Kongl/ig Maj/este/ts Svorenskriver udi Norhord Lehn :/ udstæde Auctions Skiøde til Mons Joensøn datert Bergen d/en 21 Januarij A/nn/o 1734 paa gaarden Schaar i Alenfits Skibred beliggende af Schyld Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt efter des Videre Medfør.

Rangle Jens Daatter afg/angne Mons Joensøns tillige med sin Lau Værge Jens Hyld bort skiødede Gaarden Schaar i Alenfits Skibredde og Norhord Lehns Fogederie til S/igneu/r Ludvig Lem skyldende Aarlig ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt efter Skiødets Videre Medfør datert Bergen d/en 16 Febr/uarij A/nn/o 1734.

Her/r Jonas Mechelborg Med-Tienner til Hammers Præste gield Ved Pandte forskrifning af Dato 18de Decembr/is A/nn/o 1733 forsichrede Mad/a/me Margarethe S/a/l/ig/ Her/r Christen Krags udi sin Gaard Mundal Kaldet af skyld 2de Løber Smør for Capital Dansk Courant 150 Rd.

1734: 78b
 
 

Velærværdige Her/r Consistorial Assessor og Proust Tanches udgivne Bøxel Seddel til Hans Olsøn Mogenstad boende her udi Skibreddet, af dato Bergen dend 22de Octobr/is A/nn/o 1733 Hvor ved Hans Olsøn Mogenstad bevilges frihed for det Næs Islændingen at sætte og bruge Laxe Garn mod det Hand til Velærværdige Her/r Tanche og efter kom/m/ende Sogne Præster til Bergens Dom Kirche svarer Aarlig af bruget Siuv gode færske Lax, hver Lax til et Bismer pund og der over beregnet enten Hand intet eller meget fanger, og det er ham Hans Olsøn Mogenstad bevilget for Livs Tiid i henseende Leylændingerne iche saadant har vildet bruge, og ingen Laxe Vaag Ved Gaarden nogen Tiid for hen har Været, ald dend stund Hand ey Leylændingerne eller Opsidderne paa Gaarden Steene i Gulens Schibred beliggende og Evenvigs Præste gield efter sin revers iche giør Skade, forfang og hinder udi deris græs, fæe drift eller i andre Maader. Her ved fulgte Læylændingens revers af ovenstaaende dato.

Mad/a/me Abel Margaretha S/a/l/ig/ Her/r Christen Kraags udstæde Bøxel Seddel til Ole Andersøn Møchisvold paa 18ten siger atten Marcher Smør og Sex Kander Malt i Gaarden Levestad datert 9 Martij 1734 - her ved fulgte Læilændingens revers af lige Dato.

Mad/a/me Karen Frimans S/a/l/ig/ General Told forvalter Johan Gaarmans udgivne Bøxel Seddel til Ole Salamonsøn paa Een halv Løb Smør og Een halv Huuds Leye i Gaarden Seim. Datert 8de Febru/arij 1734.

1734: 79
 
 

Anders Tvedts Bøyde-Lænds Mands udgivne Bøxel Sæddel til Ole Andersøn *Møgchisvold paa Een Alversunds Kirche til hørende Part udi gaarden Levestad, skyldende Aarlig Landskyld 6 merker Smør og 6 Kander Malt datert Tvedten d/en 18 Martij 1734 - her ved fulgte Læylændingens revers.

Gaarden Brudvold blev opraabt at skulde paa Offentlig Auction bort sælges udi Bergen d/en 17de April først kom/m/ende udi herberget Altona.

Cort Klevedahl lader her ved bekiendt giøre for alle og Een hver, som kand formeene sig at have Odels Rætt til Gaarden Klevedahl, at de sig hos Ham inden 15 dager skal ind finde paa gaarden Klevedahl, og der medtage, hvad beviser de kand have paa at være Odels baarne til Gaarden Klevedahl, da de skal være nermeste Til at Kiøbe dend for dend Summ, som Styrch Johansøn Tvedt Vil give, og Hand nu siger offentligen her for Rætten at vild betale for bem/el/te Gaard Klevedahl nemlig 150 Rixdr.

Knud Houchaas, Rasmus Reistad <Lau Rættes Mand Knud Soltved> og Guman i Lyren

Contra

Abel Festa

Hafde ladet stæfne Abel Festa vide Prot/ocoll fol/io 56 - og mødte i Dag Citanterne selv tillige med Abel Festa, som tilstod lovlig at være advaret til at møde i Dag.

Dernest begierede Citanterne, at Deris

1734: 79b

Nu her for Rætten indstæfnte og nu mødende Vidner Ole Nielsøn og Ole Johansøn boende paa Gaarden Berrefiord her udi Skibredet maatte udsige, hvad Dem kand vidende være om dend fordring Abel Festa søgis for af Citanterne, thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst med behørig formaning om at Vagte sig for Meen Eed, og frem stod det 1ste Vidne

1. Ole Nielsøn aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven Vandt og udsagde at Hand lovlig her til Tinget bleven stæfnt udi forgangen Høst for Juule helligt, af Varsels Mændene Lars Eilufsøn og Johannes Nielsøn begge boende paa Gaarden Store Oxe, der nest udsagde Vidnet at hand Var i stuen da Gullach Berrefiord[s] Kone Sidselle laae siug ungefæhr 2 eller 3 dage før Hun døde, som var omtrent Aatte Dage før Juul, Da reignede dend S/a/l/ig/ Kone op adskillige af Hendes Debitorer, og iblandt \Dem/ næfnede Hon indstæfnte Abel Festa, sigende der hos at Hand var dend Visseste af Dem *Hend var skyldig, og de Penger skulde dend Eene af Citanterne nafnlig Knud Houchaas Kone have, men Hun nævnede iche hvor meget det var Abel Festa var Hende skyldig.

2. Det andet Vidne Ole Johansøn Vandt Ved Eed med oprachte fingre ligesom nest forige Vidne udsagde og forchlaret haver.

Abel Festa sagde nu igien ligesom Hand

1734: 80

Sagde til neste Høste Ting for Rætten at Hand iche var mer skyldig end dend halve Rixdr, som Hand første gang for Rætten tilstod.

Her ved beroer Sagen til Neste Ting, Da Synova Jons [Daatter] foreleggis under 20 Laad Sølvs Bøder at møde og Vidne Hvad Hun om denne Sag kand være Vidende.

Dernest blev restantzerne for aar 1733 oplæst for Rætten tilstaaet og u[den] nogen indsigelse approbert; des Aarsag af Rætten forseylet.

Efter dend Ved Vaar-Tinget holdte Examination angaaende Silde Vaagerne og Qværnerne, som sam/m/e Tiid, nemlig udi aar 1732, uden Rættens forseiling blev tagen beskreven fordrede Kongl/ig Maj/este/ts foget Skatterne for Aarene 1732 og 1733 nemlig

Nr. 53. Rylands underliggende Sildevog Bispe Stolen benificert aarlig der af 2 mrk.

Nr. 57. Nesse underliggende 2de Aars gangs Qværner 2 mrk og Een Silde Vaag 3 mrk er for begge Aarene 5 mrk.

Tilsam/m/en 2 Rd 2 mrk. Men eftersom ingen Skatter blev betalt, blev Vedkom/m/ende advaret sig at indfinde eller der paa Vilde følge Execution.
 
 


For Arne Schibred Dend 25 Martij A/nn/o 1734.

Blev holdet Vaar-Ting paa Gaarden Yttre Arne nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jessen Bøyde Lændsmanden Peder Arnetved tillige med Eedsvorne og opnæfnte Lau Rætts Mænd 1. Mons Blindem, 2. Mons Hiorteland 3. Michel Sangstad

1734: 80b

4. Michel Risnes, 5. Rasmus Nielsøn {Herland, 6} Songstad, 6. Johannes Johannesøn Herland, 7. Hans Jensøn Ulesæt *og 8de* og 8. Anders Rasmusøn Hetland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvor da efter at Tinget udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn Var sat blev Tinglyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste udgangne Forordninger og andre Brever, som paa Foliis 67 - 69 - og 72 findes extraherede.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Anordning, Hvor Ved ald Skienden og Larmen paa Prædiche Stolene i Særdelished imod de saa kaldede Pietister forbydes datert Fredensborg d/en 7de Octobr/is A/nn/o 1733.

Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts-befalings Mands Kaases Høy bydende skriftlig befaling til Svoren-skriver Tønder grundet paa Cammer Collegii Skrivelse af Dato 20de Junij A/nn/o 1733. Fogeden S/igneu/r Jesen dend sam/m/e Cammer Collegii Skrivelse Communicert, hvor ved Svorenskriveren befalis, at Een hver aften, saa snart Tinget er op hævet, efter i liger saa Vel hvad paa afvigte Aars restantzer, som paa dette Aars Intrader betalis, sam/m/e skal Svorenskriveren tillige med Bøyde Lænds-Manden og 2de af Lau-Rætten forseile og forsvarlig hiem/m/e at: datert Bergen d/en 15 Martij 1734.

1. Hans Hansøn Rafnsbergs tillige med sin Hustroes Thale Christine Urdahls Villie udgifne Skiøde til Erich Fusesøn

1734: 81

Paa Een halv Løb Smør udi Gaarden Indre Haarvigen efter Skiødets Videre Medfør datert Bergen d/en 13 Martij A/nn/o 1734.

2. Hans Hansøn Rafnsbergs tillige med Sin Hustroes Thale Christines Villie og Samtyche udgivne Skiøde til Lars Olsøn paa Een halv Løb Smør udi gaarden Indre Haarvigen efter Skiødets Videre Medfør Datert Bergen d/en 13de Martij A/nn/o 1734.

3. Hans Hansøn Rafnsbergs tillige med sin Hustroes Samtyche udgifne Skiøde til Niels Andersøn paa Een halv Løb Smør udi gaarden Indre-Haarvigen efter Skiødets Videre udviis Datert Bergen d/en 13 Martij A/nn/o 1734.

4. Christopher Hansøns Borgers i Bergen med Sin Hustroes Anna Jørgens Daatters \Samtyche/ udgivne Skiøde til Ole Olesøn Hopland paa sit tilhørende Huus udi Store Sandvigen efter Skiødets Videre Medfør. Datert Bergen d/en 23 Octobris A/nn/o 1731.

5. Leonhart - siger Leonhart Huch Ved pandte forskrivning af Dato Bergen d/en 28 Julij A/nn/o 1733 forsichrede Velærværdige Her/r Jens Joensøn Mariager med Anden Pandte Rættighed udi Hans Huus i Store Sandvigen beliggende og i boende Huus /: nest efter S/igneu/r Mads Forman der haver første prioritet udi Debitors Huus for 60 Rixdr :/ for Capital 100 Rd.

6. Kari Clemets \Daatter/ med sin Lauværge Mons Blindems Samtyche [udgivne Skiøde] til sin Svoger Clemet Olsøn paa 1 pund 3 merker Smør 6 Kander Malt udi gaarden Houchaas

1734: 81b

Ole Johansøn Qvame paa 13 ½ merker Smør 3 Kander Malt udi Dito gaard, og paa sin Søsters Vegne, navnlig Marthe Hans Daatter, 6 ¾ merker Smør og 1 ½ Kande Malt, og for uden dette Mentionerer Skiødet hvad Hand nu Selv er eyende i gaarden Houchaas, efter for bem/el/te Skiødes Videre Medfør datert Houchaas d/en 9 Decembr/is 1733.

7. Hans Nielsøns udgivne Skiøde til sin Søn Niels Hansøn paa halvdeelen af Hans eyende Jorde godz udi Gaarden Houchaas beløbende sig til 1 pund 3 merker Smør og 6 Kander Malt, efter Skiødets Videre udviis datert Yttre Arne d/en 26 Martij A/nn/o 1734.

8. Her/r Geert Geelmuydens udstæde Bøxel Seddel til Michel Larsøn Kleppe paa Een halv Løb Smør og Een Mæle Malt udi Gaarden Vasdahl Haus Præste Boel benificert datert 25 Martij A/nn/o 1734 - Her Ved fulgte Læylændingens Revers.

9. Velædle, Velbyrdige og Vellærde Her/r Jacob Steensøn, Rector til Bergen Cathedral Schole, Canoniius udi Dom Capitulet, sam/m/e stæds og Pastor til Hammers Præstegield, Hans udgivne Bøxel Seddel til Ole Johannesøn Houge paa 12 Marcher og Een Vaag Næver udi Gaarden Schulestad datert 15 Maij A/nn/o 1733.

10. Auctions Directeuren udi Bergen S/igneu/r Bendix Ernst Manichs udstæde Skiøde til afg/angne Henrich Laursøn Smit paa Gaardene Eidsvaag, Selvigen og Jordalen Datert Bergen d/en 30 April A/nn/o 1733.

11. Haldoer Johansøns udgivne Skiøde til Mons Hansøn paa ½ løb Smør udi Gaarden Dahle i Arne Schibred Datert Yttre Arne d/en 26 Martij 1734.

1734: 82

12. Thomas Andersøn Norvigs udstæde Skiøde til Knud Halsteensøn paa Een halv Løb Smør og Een fierde deel Tønde Malt udi gaarden Yttre Boege. Datert Yttre Arne d/en 2 Martij A/nn/o 1734.

13. Anne S/a/l/ig/ Henrich Larsøns Enche Ved Pandte Forskrifning af Dato Bergen dend 15de Januarij A/nn/o 1734 forsichrede S/igneu/r Berent Gundersøn med Pandt og Prioritet udi Gaarden Eidsvaag skyldende 72 skilling penge med tilhørende Huuser, Mølle med tilhørende inventarium, samt 10 Kiør og Een Hæst, Selvigen 4 p/un/d Smør med til hørende Huuser, 1 Hæst og 10 Kiør, Jordahl Skylder 3 Løber Smør og 2 Faaer med tilhørende Huuser og anden Herlighed dog uden Inventarium, saa som Gaarden til 4 Opsiddere er bort bøxlet, med hvis Videre som tilhører, samt 3de Jorder med Mølle, alt efter dend Specification, som Creditor paa Auction Gaardene haver solgt for dend Capital 600 Rixdr.

14. Madalenæ á Mønichen S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines Efter Leverskes udstæde Bøxel Seddel til Aschild Johansøn paa Sex Marcher Smør Een Mæle og Tre Kander Malt udi Gaarden Breedsteen. Datert Frøsetter dend 17de Novembr/is A/nn/o 1733.

15. Mad/a/me Abel Lem S/a/l/ig/ Rector Mønichens udstæde Bøxel Sæddel til Jacob Johansøn paa ½ Løb Smør, ½ Faaer og ½ Mæhle Malt Datert Tvedten d/en 9de April 1733 - Der ved fulgte Læylændingens revers.

(16.) Skiøde udgivet til Aschild Johansøn af Johannes Laursøn Hustruli for 1 11/13 merker Smør, Joen Laursøn 1 11/13 merker

1734: 82b

Smør, Mons Eicheland 1 11/13 merker Smør, Ole Fyllingen 6/13 merker Smør, Clemet Johansøn 2 merker Smør, Lars Johansøn 2 merker Smør udi Gaarden Breedsteen, Skiødet datert Yttre Arne d/en 26 Martij 1734.

Erich Monsøn Bouge, der haver erlanget Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste bevilling at maa til Egte have Anna Mogens Daatter Herfendal, frem kom for Rætten begierende Hans nu uden stæfne maal mødende Vidner Tørris *Bestesøn boende paa gaarden Schreen {her} og Halsteen Halsteensøn boende paa gaarden Hechland maatte Ved Eed udsige, hvor nær bem/el/te Erich Monsøn Bouge og hans Fæste Møe Anne Mogens Daatter Herffendahl Hver andre ere beslægtede.

Ligeledis Lars Mogensøn Hauge, der haver faaet Kongl/ig bevilling at maa til Egte tage Anne Mogens Daatter Rødland Var begierende at Hans uden stæfne maal mødende Vidner maatte udsige hvor nær Lars Mogensøn Houge og Anne Mogens Daatter Rødland er beslægtede, Hans Vidner Vare Bøyde Lænds-Manden for Arne Schibred Velagte Peder Laursøn Arnetvedt og Niels Olsøn Rødland,

Thi blev Eedens Forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og der hos formanede om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa samtlig Vidner Tørris *Bestesøn Schreen og {og} Halsteen Halsteensøn Hechland Ved Eed med oprachte fingre udsagde, at Erich Monsøn Bauges {og} Moder Britte Erichs Daatter og Anne Mogens Daatter Herffendahls {er} Fader Mogens Erichsøn vare Søskende.

Lænds-Manden Peter Arnetvedt og Niels Olsøn Rødland Ved Eed med oprachte fingre udsagde at Lars Mogensøns

1734: 83

Fadersmoder Kari og Anne Mons Daatter Rødlands Moders-Moder \Marthe/ Vare Søskende og iche hverandre paa nogen siider nærmere beslegtede, saa at det første Par Erich Monsøn Bouge og hans Feste møe Anne Mons Daatter Herffendal ere Søskende Børn, og Det andet Par Lars Mogensøn Hauge og Hans Fæstemøe Anne Mons Daatter Rødland ere neste Søskende Børn,

Reqvirenterne begierede Tings Vidne, som bevilget blev.

Dend 27 Martij Nest efter blev Rætten igien sadt med foran førte Lau-Rætts Mænd.

S/igneu/r Claus von Rechens udgivne Skiøde til S/igneu/r Leenhard Huch paa S/igneu/r von Rechens Huus med des tilhørende appertinentien, bestaaende i Store Sandvig datert Bergen d/en 9de Julij A/nn/o 1733 - efter des Videre Medfør.

S/igneu/r Leonhart Huch Ved Pandte-forskrifning af dato Bergen d/en 28de Julij A/nn/o 1733 forsichrede Velærværdige og Vel-lærde Her/r {...} Jens Joensøn Mariager Sogne Præst til Kaars Kirchen udi Bergen med Anden Pandte Rættighed udi sit af S/igneu/r Rechen i dag tilskøde Huus udi Store Sandvigen /: nest S/igneu/r Mats Forman der haver første Prioritet for 60 Rixdr :/ for Capital Dansch Courant 100 Rd.

Christian Christophersøns tilstaaelse at have af S/igneu/r Jaen Frøchen til laans bekom/m/et Eendel Løsøre Datert Sandvigen d/en 16 Januarij A/nn/o 1734.

Anders Monsøns udgivne Bøxel Sæddel til sin Broder, Ole Monsøn paa 27 merker Smør udi gaarden Herland Datert 27 Martij 1734

1734: 83b

Paa Ting stædet Yttre Arne; Der ved forpligter Anders Monsøn sig at i fald Ole Monsøn før sin Hustrue Anne Holgers Daatter Ved døden skulde afgaae, skulde Anne Holgers Daatter sin Livs Tiid efter Loven Læylændings Viis besidde for bem/el/te Gaards Part.

Mad/a/me Erpechoms Cont/ra Ahasverus Jæger.

vide g/amme/l Prot/ocoll fol/io 52 et 115.

Mons/ieu/r Hans Ottesøn paa Citantindens Vegne producerede Een Continuations Stæfning imod S/igneu/r Jæger Datert Bergen d/en 12 Martij A/nn/o 1734.

Paa Citati Vegne mødte Hans Søn Mons/ieu/r Niels Jæger tilstod at hans Fader, saa ledis som stæfningen inde holder \Var stæfnt/ Men for Meente at siden der i et Stefne maal er incaminert 2de Sager, de Da bem/el/te Sager, bør Separeris;

S/igneu/r Ottesøn der til svarede: at Mons/ieu/r Jæger udi denne Hans formeening er aldelis Vildfahrende, thi saasom Hovet Stæfne maalet, hvor paa Continuations Stæfningen grunder sig iche er til stæde, saa falder det af fornødenhed om Sagen ellers skal tage sin Rætte Tuur at af hiemling maa skee af Kalds Mændene, hvor hovet Stæfne maalet er af blevet, og alt saa vil formode Rættens pleye til Sagens Expedition,

Mons/ieu/r Jæger paa sin Faders Vegne refererede sig til sit forige.

Afsigt.

1734: 84

Siden Mons/ieu/r Ottesøn paa Mad/a/me Kirstine S/a/l/ig/ Isach von Erpecoms vegne haver først i Continuations Stæfningen indvarslet H/er/r Ahasverus Jæger at liide Dom til at betale 27 Rd 1 mrk 8 sk og i Slutning indstæfnt bem/el/te Jæger for Formastelse Dom at liide, hvilche er Een haard expression og gield Sagen uvedkom/m/ende alt saa bør disse tvende Sager, som ey med hin anden Concenderer (vedkommer) Separeris.

Mons/ieu/r Ottesøn under Reservation af Rættens Kiendelse at paa anche producerede Citantindens Speciale Regning for søgningen under gaard Dags Dato, belagt med stemplet papiir.

Mons/ieu/r Niels Jæger paa sin Faders Citati Vegne svarede at Hans Fader Vel har bekom/m/et 20 Rixdr og der for udgivet sin Revers, Men sam/m/e revers skal være afgiort imellem S/a/l/ig/ Erpecom og Citatum Jæger, alt saa paa staaer Mons/ieu/r Jæger at Hans Faders revers bliver producert, Der nest forchlarer Mons/ieu/r Jæger at de 3 Rd som findes anført at Hans Fader til Laans skal have bekom/m/et d/en 21 Sept/embr/is A/nn/o 1723, siger Hans Fader Selv at Hand ved et brev haver begiert til Laans af S/a/l/ig/ Erpecom, men ey bekommet dend Øvrige fordring til staaer Hand sin Fader at være skyldig.

1734: 84b

Mons/ieu/r Ottesøn, sagde, at det er noch for Citantinden at S/igneu/r Jæger til staaer at have bekom/m/et det paa stæfnte efter Reigningen, undtagen de 3 Rixdr Contant og alt saa Vild det ankom/m/e paa Hvad qvittering Mons/ieu/r Jæger kand have at i Rætte lægge for desen betaling, thi Hans blotte forestillelse falder vel af sig selv, som uefterretlig for nogen Rætt, Men hvad sig angaar de 3 rd Contant, som Hand benægter at have bekom/m/et, da faaer Citantinden tage dend Skade, Naar S/igneu/r Jæger der om aflegger sin benægtelses Eed, som Hand dog vel iche imod sit bedre Vidende kand trøste sig til, over alt saa burde S/igneu/r Jæger, som i saa langsamelig Tiid har haft Regning hos sig for denne prætention indfunden sig i Hendes S/a/l/ig/ Mands sterfboe, hvor der til vedkom/m/ende Debitorers og Creditorers indvarsling Var anslagen placater paa alle Bergens Byes publiqve Stæder om hand hafde nogen indsigelse, og i fald Hand iche trøster, at aflegge sin benægtelses Eed om bem/el/te 3 Rd saa paastod Comparenten Dom til betaling, for dend gandske sum 27 rd 1 mrk 8 sk tillige med erstatning for de forvoldte Processers omkostninger, som i henseende til de Mange Reyser fra Bergen her hid efter Actens udviis vurderer over 12 Rixdaler.

Mons/ieu/r Jæger paa sin Faders vegne refererede

1734: 85

Sig til sit forige og begierede Copie af det indførte;

Ottesøn maatte da replicere, at det skulde være Hans Principalinde Kiært, om Hon kunde producere S/igneu/r Jægers revers og der i fornøye Ham, men som dend er bleven forlagt og ey til denne Tiid har været at finde, saa faaer vel S/igneu/r Jæger lade sig nøye med betalingen at mod tage Een Mortifications qvittering, paastod ellers at S/igneu/r Jæger bliver paa lagt til neste Rætt uden Videre op hold og udflugter at slutte Sagen paa sin Siide.

Afsigt.

S/igneu/r Jæger forreleggis til neste Ting at frem kom/m/e med Hvad Hand i Sagen kand have at producere Ligesaa advaris Citantinden Mad/ame S/a/l/ig/ Erpecoms sin yderste fliid at giøre dend alleguerede revers at opsøge, hvor ved Sagen beroer til neste Ting.

S/igneu/r Philip Felgenhauer Cont/ra Christian Christophersøn.

Citanten Phelgenhauer hafde ladet indstæfne Christian Christophersøn vide Prot/ocoll [folio] 36 - og mødte i dag igien paa Citantens Vegne Peter Johansøn frem stillende Johannes Ingebretsøn og Gunder Jacobsøn, som Ved Eed med oprachte fingre [efter] Loven udsagde, at de mere end med 14 Dages varsel til dette Ting hafde tilsagt Christian Christophersøn at møde, paa Christian Christophersøn blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt men hverchen selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt

1734: 85b

Des aarsag Citanten Ved Peter Johansøn paastod Dom tillige med Processens Omkostning, Hvilchen paastand Rætten bie fald, og Kiendte som følger.

Dom.

Til Citanten Mons/ieu/r Philip Felgenhauer bør Christian Christopher/søn, der er baade lovlig stæfnt og forelagt at betale, de til Citanten \paastæfnte/ pr. og Søgende(?) 44 Rd og i Processens Omkostning 1 Rd 5 mrk 4 sk alt inden 15 Dage under Nam og execution ved Rættens videre befordring efter Loven.

Helge Yttre Taqvams udgivne Bøxel Seddel til Anders Larsøn paa Een {halv} \fierde deel/ Løb Smør og ¼ Faar udi gaarden Yttre Taqvam datert Yttre Arne dend 27 Martij A/nn/o 1734.

Kongl/ig Maj/este/ts Bøyde Lænds Mand Peder Arnetved hafde ladet Stæfne Johannes Monsøn Taqvam for usøm/m/elig Hantering i Jule heligt nemlig Anden Juule Dage og for Helligt Brøde, Vidner at anhøre og Dom at liide, for sam/m/e forseelse var og Helge Monsøn Taqvam indstæfnt og vidner at anhøre og Dom at liide.

Paa Johannes Taqvam blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, men ingen mødte for Ham langt mindre Hand Selv.

Stæfne Vidnerne Thomas Larsøn og Mons Monsøn begge paa gaarden Seim ved Eed efter Loven afhiemlede at have stæfnte Helge Monsøn /: som mødte Selv for Rætten :/ og Johannes

1734: 86

Taqvam med mere end 14 Dages Varsel.

Helge Monsøn Taqvam Giorde sin bekiendelse saaledis: at: Anden Juule dags aften kom Johannes Taqvam ind i Stuen \til Helge/ og der kom de i Snach om nogle Skoe Johannes hafde penger til gode for i Bergen, hvor paa Helge sagde til Johannes, Du betroer saa mange par Skoe i Byen, og om ieg din neste Naboe bad dig at betroe Mig et par Skoe saa giorde Du det iche, der til svarede Johannes hvad gaar det Dig an, Hvem ieg betroer, Helge lagde sine Hænder paa Johannis axler og sagde Du kand [lige?] saa snart blive bedragen udi Byen, som af Mig, der paa reyste Johannes sig op og skud Helge fra sig, saa Helge faldt paa Gulvet, Hvor paa Johannes slog Helge 3de Slag udi ansigtet, saa Helge fich et blaat Øye og Huden gich af Helges Næse, saa skiltes de af, Ved det Johanneses Kone kom ind og fich Han ud; der paa kom Johannes Strax igien til bage og vilde været inde i Stuen hos Helge, men kunde ey kom/m/e ind af Stue Døren, fordi Helges Kone holdt paa døren, Men Klinche baan/n/et sleed Johannes i støcher, saa gich Johannes ind ad Helges bag Døre og ind udi Helges Stue raabte paa Helge bad Helge skulle kom/m/e op i Johannis Stue, Helge blev liggende i sin Sæng og ey vilde svare Johannes, der paa gich Johannes ud,

1734: 86b

Efter som Johannes Monsøn Taqvam ey møder eller lader svare for sig saa foreleggis Hand af Rætten at møde og svare i Sagen til først kommende Sommer Ting.

Og efter som ingen flere Sager til dette Ting vare indstæfnte blev foretaget Efter dend ved Vaar-Tinget A/nn/o 1732 holdte examination over Silde og Laxe Vaager, Huus mands Sæder og Qveerne bruug, som sam/m/e Tiid under Rættens forseyling blev udfærdiget erindre Kongl/ig Maj/este/ts Foget om Skatterne for Aar 1732 og 1733 - nemlig af,

Nr. 4. Fogstad af det under liggende Huus mands Sæde *Grøtaen (Grøtaaen) kaldet Anders Nielsøn Helle Een bonde tilhørende 3 mrk.

Sandvigen Garmans arvingers Hofmans Plads 1 rd.

Mag/ister Jochims blæge pladz 2 mrk.

Christopher Hansøns liden Dit/o 1 mrk.

Ingeborg Larsøns 3 mrk.

Nr. 77. Salhuuses under liggende Strand Siidder Sæde Mad/ame Kønnigs 2 rd.

Nr. 82. Tellevigs Laxe Vaag Garmans Arvingers 1 rd.

Med disse Skatter som for Aarene 1732 og 1733 beløber sig til 11ve Rixdr blev ingen betalte her ved Tinget.

Der nest blev 1733 Aars Restantzer oplæste uden ald indsigelse tilstaaet, og af Rætten forseylet.
 
 


For Mielde Schibred Dend 29 Martij 1734.

Blev holdet Vaar-Ting paa Gaarden Vallestrand nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jesen Bøyde Lænds Manden Johannes Ascheland, De Eed svorne Lau-Rætts Mænd 1. Ole Houge, 2. Elling Houge, 3. Thomas Reigstad, 4. Anders Houge, 5. Mons Røscheland, 6. Halvor Arnesøn Kielland,

1734: 87

7. {Neaast} Mons Neaastad, 8. Johannes Pedersøn Søre Hannisdahl, med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten i Deris Kongl/ig May/este/ts høye navn var sadt og Almuen til Skichelighed formanet blev først Tinglyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigst udgangne forordninger og andre Breve, som paa Fol/io 67 - 69 - 72 og 80 findis extraherede

Høyærværdige Her/r Bischop Oluf Cosmusøn Bornemans udgivne Bøxel Seddel til Johannes Sæbiørnsøn paa Et Pund Smør og Et Qvarter Malt udi Gaarden Smaaland Bergens Bispe Stoel benificert af Dato Bergens Bispe gaard d/en 20de Martij A/nn/o 1734.

Velærværdige Her/r Geert Gelmuydens Sogne Præst til Haugs Præste Gield udgivne Bøxel Brev til Baste Siursøn Paa Een halv Løb Smør i Gaarden Veaae, hvilchen iorde Part Bastes fader for Ham haver opsagt med Condition, at Baste Selv og /: om Hand gifter sig :/ ligeledis Hans Hustroe, skulle see Bastes Forældre i alderdom {og} til Gode og Dem beholde hos sig Deris Livs Tiid, samt Dem agte og ære. datert Haugs Præste gaard 25 Martij A/nn/o 1734. Her ved fulgte Læylændingens Revers.

Herman Henrich Feifs udgivne Bøxel Brev efter Fuldmagt fra Frue S/a/l/ig/ Scu be nacht (Schoutbynacht = den lavaste admiralsgrad) Schiønebolles til Johannes Joensøn paa Een Øde liggende Jorde part af Skyld Et halv Pund Smør og aatte Kander Malt udi gaarden Nordre Veesætter Datert Bergen d/en 20 Octobr/is A/nn/o 1733 - Her ved fulgte Læylændingens paategnede Revers.

Johannes Iversøn Eichnæs og Michel Bastesøn Qvame Deris udgivne Skiøde paa et halv pund Smør og ?0 (blekk-klatt over 1ste talet - truleg skal det vera 10) Kander Malt udi gaarden Rongved til Rasmus Nielsøn - datert Vallestrand 29 Martij 1734.

1734: 87b
 
 

Sophie Halvors Daatter Schiple udgivne Skiøde til Ole Michelsøn Songstad [paa] Een halv løb Smør og Een Mæhle Malt udi Gaarden Schierping. Datert Vallestrand d/en 29 Martij A/nn/o 1734.

Iver Gauthesøn Loftaas udgivne Skiøde til Iver Monsøn paa Een halv Løb Smør og Een Mæhle Malt udi Gaarden Loftaas Datert Vallestrand d/en 29 Martij A/nn/o 1734.

Marthe Ols Daatter Burcheland og Eiluf Revem Deris udgivne Bøxel Seddel paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi Gaarden Burcheland til Goute Ivarsøn af Dato Vallestrand d/en 29 Martij A/nn/o 1734.

Elling Houges udgivne bøxel Sæddel til Dend ærlige og Mandhafte Soldat Lars Olsøn Houge paa Een Halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi gaarden (Hauge) Datert Vallestrand d/en 29 Martij 1734.

Elling Hauge, Erich Rosland, Iver Ryscheland og Anders Borge Deris udgivne Bøxel Sæddel til dend Ærlige Lars Hansøn paa Atten Marcher Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Burcheland. Datert Vallestrand d/en 29 Martij A/nn/o 1734.

Dend 30 Martij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd som i gaar.

Der nest blev 1733 Aars Restancer for Almuen lydeligen oplæste og \af/ Lau-Rætten uden mindste indsigelse tilstaaet og forseyglet.
 
 


For Hossanger Schibred Dend 31 Martij A/nn/o 1734.

Blev holdet Vaar-Ting paa Ting stædet Hoshofde nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Niels Hannestved tillige med Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Magne Nere Kleppe, 2. Haldor Fodland, 3. Sephind Fodland, 4. Johannes Holme, 5. Lars Holme Nest

1734: 88

udi Hans Stæd Johannes Heldal, 6. Johannes Olsøn Bircheland, 7. Johannes Siursøn Bernes 8de. Anders Johansøn Hannistvedt med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Tinget i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye nafn var sat, og Almuen til Skichelighed formanet blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste forordninger, samt andre Breve som paa Foliis 67 - 69 - 72 og 80 findes extraherede.

Mons Monsøn Eides, Knud Miøes, {Bog} Børge Litlands paa sin Myndtling Niels Nielsøns Vegne og Gutorm Hansøns udgivne Skiøde til Eiluf Olsøn Fitie paa 9 3/80 merker Smør og 3 ½ Kande Malt udi Gaarden Rachnæs, derforuden solgte og Skiødede De til Eiluf Fitie udi Gaarden Haugstvedt nemlig Mons Eide 33/40 merker Smør, 33/80 *merker Kande Malt, Børge Litland paa sin Myndtling Niels Nielsøns Vegne saa vel som paa Ingeborg Fieldschaals Vegne 1 1/20 merker Smør 21/40 Kande Malt, Gutorm Hansøn 33/40 merker Smør 33/80 Kande Malt, Niels Mielstad paa egne og Børns Vegne 33/40 merker Smør 33/80 Kande Malt efter original Skiødets videre Medfør. datert Hoshofde d/en 31 Martij A/nn/o 1734.

Annæ Helenæ S/a/l/ig/ Jens Lems udgivne Bøxel Seddel /: tillige med Hendes Lau-Værge Mons/ieu/r Hans Rødberg underskreven :/ til Knud Nielsøn paa Et halv pund Smør og fire Kander Malt i Gaarden Møgster. datert Hordvigen d/en 13 Martij A/nn/o 1734.

Høy ærværdige Her/r Bischop Oluf Cosmusøn Bornemans udgivne Bøxel Seddel til Mogens Nielsøn paa Een Jord part udi Gaarden Søre Eicheland Bergens Bispe stoel benaadet af Skyld ½ Løb Smør 1 Mæle og 3 Kander Malt, Datert Berg/en Bisp/e gaard d/en 8de Febr/uarij 1734.

1734: 88b
 
 

Herman Henrich Feifs udgivne Bøxel Brev paa Frue Schønnebølles Vegne til Ellef Olsøn Fitie paa 13 ½ Merker Smør udi Gaarden Fitie. Datert Bergen d/en 28 Novembr/is A/nn/o 1733 - her med fulgte Læylændingens Revers af lige Dato.

Ditos Bøxel Sædel for Dito Frue til Endre Torstensøn paa 13 ½ Merker Smør udi gaarden Fitie. Datert Bergen d/en 28 Novbembr/is 1733 - Her Ved fulgte Læylændingens revers.

Lænds Mand Niels Hannistvedts udgivne Bøxel Seddel til Mons Olsøn paa 12 merker Smør og 4 Kander Malt udi Gaarden Løttvedt. Datert Hannistvedt d/en 10 Martij A/nn/o 1734.

Ditos Bøxel Sæddel til Niels Aadslagsøn paa 18 Merker Smør og 1 Mæhle Malt udi gaarden Vester Kleppe Datert Hannistvedt d/en 10 Martij 1734.

Ditos Bøxel Sæddel udgiven til Baste Knudsøn paa Een Halv løb Smør og Et halv Faaer udi gaarden Vaare Datert d/en 10 Martij 1734.

Elluf Olsøn Fities udgivne Bøxel Sæddel til Niels Gutormsøn paa 21 merker Smør og 9 kander Malt udi Gaarden Rachnes - Datert Hoshofde d/en 31 Martij A/nn/o 1734.

Ole Pedersøns udgivne Bøxel Sæddel til Ole Nielsøn paa Nii Marcher Smør og Tre Kander Malt udi gaarden Taaschedal. Datert Hoshofde d/en 31 Martij A/nn/o 1734.

Dend 1ste Aprilis blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd, som i gaar.

Mons Nielsøn Bernes Contra Ole Halvorsøn Bernes.

Citanten hafde ladet indstæfne Ole Halvorsøn Bernes for Skields ord og et *Skud (Skuv?) hand skuede Hans, Citantens Kone Kari Hans Daatter

1734: 89

Saa at Hun fald og blev blaae og blodig der for at liide Dom, til at vidne om sam/m/e Materie ligeledis indstæfnt Britte Bastes Daatter Bernes, og {Citantens Kone} Ole Halvorsøns Kone Britte Siurs Daatter,

Stæfne Vidnerne Lænds Mand Niels Hannistved og Skafferen Anders Nielsøn Yttre Bernes Ved Eed efter Loven afhiemlede at have med mere end 14 Dages Varsel til dette Ting indstæfnt baade Ole Halvorsøn og Vidnerne.

Ole Halvorsøn mødte for Rætten begierende at Sagen maatte hen staae til neste Ting, som Rætten ey kunde bevilge, men tillod det Vidne som Var til stæde at udsige sin Sandhed. Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst med behørig formaning om at Vagte sig for Meen-Eed, hvor paa frem stod indstæfnte

Britte Bastes Daatter Baste Siursøns Hustroe boende paa Gaarden Bernes, Vandt og udsagde at Mons Nielsøns Hustroe Kari Hans Daatter sad i Ild huuset /: som baade Mons Nielsøn og Ole Halvorsøn haver part udi :/ paa Een Korn brye, og da Kom Ole Halvorsøn ind udi Ild huuset tagende strax Kari Hans Daatter i Armen og Leede Hende udi Ildhuusets Dør hvor paa rychte Kari Hans Daatter sig fra Ole Halvorsøn og gich hen og satte sig igien paa Korn bryen. Ole Halvorsøn gich til Kari Hans Daatter igien, toge Hende Ved Armen træchede Hende til Døren og Skued Hende ud af Døren

1734: 89b

Saa Kari Hans Daatter faldt og blev baade blaadig og blaae paa dend Høyre Arm, udsagde ellers at Kari Hans Daatter sagde til Ole Halvorsøn at hand var Een Falsk og Een Bedragere.

Britte Siurs Daatter Ole Halvorsøns Kone, som er indstæfnt men formedelst Svaghed ey kand møde til dette Ting, foreleggis her Ved under 20 Laad Sølvs Bøder at møde til først kom/m/ende Sommer Ting at Vidne, hvad Hun om denne Sag kand Være bevidst, sam/m/e Lau-dags foreleggelse Drager Mons Nielsøn Bernes Selv omsorg for at blive lovlig forkyndt, hvor ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Johannes Michelsøn Blum Contra Johannes Hemvigen.

Citanten Johannes Blum hafde ladet indstæfne Johannes Hemvigen at frem vise sit Skiøde, som Hand haver paa den Part Citantens Faders Fader tilforne haver eyet udi Gaarden Kirche Brudvig i lige maade ere indstæfnte Mons Nielsøn Ascheland, Gullich Johansøn *Veule (Vevle), Arne Andersøn Austa at vidne hvor længe det er siden Johannes Michelsøn Dahle døde,

Stæfne Vidnerne Christe[n] Andersøn Ascheland og Ole Siursøn Smaaland Med Eed efter Loven afhiemlede at have til dette Ting med 14 Dages Varsel indstæfnt Johannes Hemvigen.

Johannes Hemvigen mødte for Rætten og hafde iche {noget} andet at sige, End frem Viste sit Skiøde, som \hand/ er indstæfnt fore, udgivet til Hans

1734: 90

Fader Oluf Johannesøn Hiemvigen paa 1 ½ løb Smør udi Gaarden Kirche Brudvig. Datert Horshofde Tingstue d/en 11te Julij A/nn/o 1703 - og Ting lyst sam/m/e Dagen, sam/m/e Skiøde sagde Hand at Hans Sahlig Fader Ole Hemvigen hafde bekom/m/et, \da hand fich/ bem/el/te godz til Kiøbs da Johannes Hemvigen var ungefæhr 16 Aar gam/m/el, saa at Johannes Hemvigen udi arv efter sin S/a/l/ig/ Fader er til falden 30 Merker Smør udi Gaarden Brudvig, skulle der ellers nogen irring Ved Skiødet være begaaet, er det Ham gandske uvidende, hvilchet Hand dog ey vild formode.

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læste og de bleve Alvorligen formanede om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod indstæfnte

1. Mons Nielsøn Ascheland og ved Eed med oprachte Fingre efter Loven Vandt og udsagde, at nu førstkom/m/ende Saae Tiid er det Sexten og Tiuve (= 36) Aar eller Sex og Tredive Aar siden Johannes Michelsøn Dahle døde, Rætten fore viste Vidnet Johannes Hemvigens Skiøde paa Godzset Kirche Brudvig bedende Ham der hos at Hand i blandt de Mange Boemercher, som stode der under, skulde see om afg/angne Johannes Michelsøn Dahles Boemerche stod der under, Vidnet efter saae alle mercherne under Skiødet, men sagde rent ud: at Johannes Michelsøns Boemerche kiendte Hand meget Vel, og {af} \iblandt/ alle de mercher som stod under Skiødet, Var Johannes Michelsøns ey at finde.

2. Gullich Johansøn *Veule (Vevle) fremstod aflagde sin Eed med oprachte fingre

1734: 90b

Efter Loven, efter at Eeden Ham var forchlaret og advaret, at Vagte sig for Meen Eed, Vandt og udsagde: at nu udi Vaar er det Sex og Tredive Aar siden Johannes Michelsøn Dahle døde.

3. Arne Andersøn Austa Vandt og med op rachte fingre efter Loven /: da Eeden for Ham var oplæst og forchlaret :/ at {afg} mang foldige {....} Mennisker har sagt til Ham, at afg/angne Johannes Michelsøn Dale for Sex og Tredive Aar siden er død.

Angaaende Johannes Michelsøns Boe merche Vidste disse 2de sidste Vidner iche at giøre nogen forchlaring om, eftersom de det ey kiendte.

Niels Hannistvedt, Vemun Sandahl paa Deris Myndtlingers Ole og Lars Olesønners Vegne, Aamund Grove paa egne Vegne, og Knud Fieldschaael paa sin Myndtlings Kari Mogens Daatters Vegne, Deris udgivne Bøxel Seddel til Børge Olsøn paa 18 4/7 merker Smør og 9 1/7 Kande Malt udi Gaarden Hannistvedt. Datert Hoshofde d/en 1 April 1734.

Børge Hannistveds udgivne Bøxel Sæddel til Anders Arnesøn paa Et pund og Fire marcher Smør og Sexten Kander Malt udi Gaarden Søre *Bøysem (Bysem) med Condition at Hand tager til Egte Britte Erichs Daatter Haaland og at Hand op fostrer S/a/l/ig/ Ole Hannistveds Yngste Søn. Datert d/en 12 Martij Hannistved A/nn/o 1734.

Restantzerne for Aar 1733 blev oplæst, af Almuen tilstaaet des aarsag af Lau-Rætten forseylet.

Opsidderne paa gaarden Hannistved tilstode af Fogeden at være got giort for Aar 1733 Læylændings Skat 5 rd 75 sk Proviants Skat 49 1/3 sk Rostieniste

1734: 91

af Landskyld Specien 1 Løb Smør ¾ t/øn/de Malt 36 sk Til sam/m/en 6 Rd 64 1/3 sk.

Opsidderne ere Niels, Anders og Ole Hvilchet under Rættens Forseyling blev udstæd.

Nr. 38. Fotlands under liggende 2de Qværner á 16 sk til sam/m/en 2 merker aarlig Opsidderne paa Fotland rester for Aar 1732 og 1733 Skatter der af.
 
 


For Echangers Schibered Dend 2den April 1734.

Blev holdet Vaar-Ting paa gaarden Eide nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Magne Eseim tillige med Eedsvorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd 1. Børge Olsøn Biørsvigen, 2. Knud Larsøn Schaar, 3. Lars Monsøn Schaar, 4. Ole Bastesøn Maalvig, 5. Knud Johannesøn Maalvig, 6. Lars Nielsøn Vigom, 7. Johannes Monsøn Store Undahl (Urdahl), 8. Siur Olsøn Egefit med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Tinget i Deris Kongl/ig Majestets høye nafn Var sat og alle til skichelighed formanede, blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordninger og andre Breve som paa Foliis 67 - 69 - 72 og 80 findes extraherede, der nest

Velædle og Velbyrdige Her/r Justitz-Raad og Lau-Mand Knagenhielms udgivne Bøxel Sæddel til Iver Olsøn Bysem paa Een halv Løb Smør og et Faaer udi gaarden Nore Ascheland. datert Hoops gaard d/en 19 Januarij 1734.

Velædle og Velb/y/r/dige/ Her/r Amtman Laumand Frimans udgivne Bøxel Brev til Ole Olsøn paa Tolv Marcher Smør og 8te Kander Malt i Gaarden Holland. Datert Bergen d/en 1 Augusti A/nn/o 1734 - Her ved fulgte Læylændingens revers af sam/m/e dato.

Niels Olsøn Egemoe(s) udgivne Skiøde paa 8 merker Smør udi Gaarden Egemoe, som Hand Selv eyer, der nest

1734: 91b

Paa 16 merker Smør paa Hans Daatter Torbiør Niels Daatters Vegne, der er gandske Kranch og Vandmægtig, saa at hand dend Jord part til Hendes livs ophold maa bort sælge, til sin Søn Johannes Nielsøn, tilsam/m/en det Hand sin Søn sælger 1 pund Smør udi gaarden Egemoe, efter Skiødes Videre udvis. Datert Eide d/en 2 April 1734.

S/igneu/r Peder Hofmans udgivne Bøxel Seddel til Iver Johansøn Famestad paa et pund Smør og Sexten Kander Malt udi gaarden Haaland; Her Ved fulgte Læylændingens Revers. Datered Sandvigen d/en 24 Sept/embris 1733.

Christen Siursøns udgivne Skiøde datert Eide d/en 2den Apr/ilis A/nn/o 1734 til sin Søn Siur Christensøn paa 20 Merker Smør og Fire Kander Malt af Christen Siursøns eyende part udi gaarden Indre Eide efter Skiødes videre udviis.

Magne Olsøn Hindenes og Ole Olsøn Eichenes Deris udgivne Skiøde til Mons Monsøn paa 7 ½ Merker S/mør og 1 ½ Kande Malt udi gaarden Indre Eide efter dets videre udviis Datert Eide d/en 2den April A/nn/o 1734.

Velædle og Velbyrdige Her/r Assessor og Rector Jacob Steensens udgivne Bøxel Seddel til Ole Johannesøn paa dend Part i gaarden Rylland, som afg/angne Michel Hansen sidst beboede og brugt haver skyldende Aarlig 27 Marcher Smør, Een Fierding [tønne?] Korn og ¼ deel faaer, paa Bøxelen rester 3 Rd. Datert Bergen d/en 15 Martij A/nn/o 1734.

Halvor Olsøn Mittgaard, Ole Rasmusøn Fyllingen, Børge Halvorsøn Leichnes, Lars Johannesen Leichnes, Lars Øfre Eichanger og Ole Siursøn samt Lars Siursøn Eidnes Deris udgivne Skiøde til Rasmus Johnsøn paa 18 Merker Smør og 1 Mæhle Malt udi gaarden Myrh efter dets videre udviis Datert Eide d/en 2den Aprilis 1734.

1734: 92
 
 

Britte Halvors Daatters Skiøde til Johannes Nielsøn paa 18 Merker S/mør og ¼ Faaer udi gaarden Store Sætre. Datert Eide d/en 2den April A/nn/o 1734.

Iver Olsøn Svindal og Mons Erichsøn Hindenæs deris udgivne Skiøde til Ole Erichsøn paa Tretten og Een halv March Smør og Nii Kander Malt udi gaarden Svindahl efter dets videre Medfør. Datert Eide d/en 2den Aprilis A/nn/o 1734.

Dend 3 April Blev Rætten igien sat med Sam/m/e Lau Rætts Mænd, som i gaar.

Magister Casper Rømers udgivne Bøxel Sæddel til Ivar Olsøn paa Een halv Løb Smør udi bem/el/te Rømers benificerede gaard Qvinge Kaldet, med Condition at Ivar Olsøn bliver ansvarlig for ald dend resterende Landskyld med 4de Penge, som Mons Larsen, der Jorden for Ivar Olsøn afstaaet haver, er skyldig. Datert Bergen d/en 31 Martij A/nn/o 1734.

Dito Rømers udgivne Bøxel Sædel til Knud Knudsøn paa Een halv Løb Smør og Nie Marcher Smør udi Hans beneficerede Gaard Qvinge paa de Conditioner, at Hand den forige og fra døde Leylændings Christopher Magnesøns Enche tager til Egte. Datert Bergen d/en 31 Martij A/nn/o 1734.

Ole Miøangers og Aamund Totlands udgivne Bøxel Sæddel til Anders Monsøn paa 13 ½ merker S/mør og 6 Kander Malt udi Gaarden Yttre Hindenes, Som deris Myntlinger Mons og Johannes Rasmusønner eyer. Datert Eide d/en 2den Aprilis A/nn/o 1734.

Anders Eides udgivne Bøxel Sæddel til Johannes Børgesøn paa et pund Smør og 8te Kander Malt udi gaarden Yttre Eide. Datert Eide d/en 2den Aprilis A/nn/o 1734.

Restancerne for Aar 1733 blev oplæste, tilstaaede, des Aarsag af Rætten forseylede.

1734: 92b
 
 

Nr. 6. Søre Qvinges underliggende Qværn Kaars-Kirchen tillagd skal svare Aarlig afgift 1 mrk 4 sk.

Nr. 63. Biørsvigs Dit/o opsidderne ere Selv Eyere til dend lig/esaa Aarlig 1 mrk 4 sk.

Til sam/m/en, som resterer for Aarene 1732 - 1733 5 mrk.

Sam/m/e Penge bleve fordrede, men ej betalt der paa noget.
 
 


For Herløe Schibred Dend 5te April A/nn/o 1734.

Blev holdet Vaar Ting paa Gaarden Frechau overværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds Manden Anders Tvedten De Eedsvorne Lau Rætts Mænd. 1. Ole Nielsøn Rysland, 2. Christopher Olsøn Vigebøe, 3. Ole Olsøn Iden, 4. Niels Vollou, 5. Ole Nere Dahl, 6. Johannes Molleklef, 7. Niels Siurdahl, 8 og siden Johannes Schindvedt ved døden er af gaaen, saa er udi Hans Stæd denomineret Halvor Andersøn Holme, med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høje nafn Var Lyst og Vedkom/m/ende til Skichelighed formanede, blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/iis 67 - 69 - 72 og 80 findes extraherede, dernest

1. Velædle og Velbyrdige Her/r Commerce Raad Gartners udgivne Transport til Velædle Her/r Com/merce Ass/essor Johan Lausøn datert d/en 12 Janu/arij A/nn/o 1734.

2. Her/r Justitz Raad og Lands-Dom/m/er Niels Knagenhielms udgivne Bøxel Sæddel til Jacob Stephensøn paa 18 Merker S/mør ½ Huud og 6 Kander Maltes Landskyld udi Gaarden Nedre Rafnanger, med Condition at Jacob Stephensøn skal underholde sine gamle Forældre Deris Livs Tiid paa bem/el/te brug. Datert Hoops gaard d/en 15 Octobr/is 1733.

1734: 93

3. Velædle og Velbyrdige Her Ass/essor Johan Lausøns udgivne Bøxel Sæddel til Paul Olsøn Hatten paa 18 Merker Fiskes Leye udi gaarden Kaldet Hatten, Her Ved fulgte Læylændingens paa tegne[de] Revers. Begge daterede Herløe gaard d/en 16 Julij 1733.

4. Ditos udgivne Bøxel Sædel til Tollef Berjesøn Myhrtvedt paa et pund Smør i gaarden Ryeland, her ved fulgte Læylændingens Revers af Dato 28 Dec/em/br/is/ A/nn/o 1733 paa Herløe gaarden.

5. Ditos Bøxel Sæddel til Anders Olsøn Frommereid paa 1 pund Fiskes Leye udi gaarden Sture, her ved fulgte Læylændingens revers. Begge Daterede Herløe gaard d/en 29 Martij A/nn/o 1734.

6. Ditos Bøxel Sæddel til Mons Poulsøn Herløver paa ½ W/og Fiskes Leye udi Gaarden Harchestad. Her ved fulgte Læylændingens Revers. Datert Herløe gaard d/en 26 Martij 1734.

7. Ditos Bøxel Sæddel paa 18 merker Smør og Nii Kander Maltes {Leye} Skyld udi gaarden Huusebøe til Villum Knudsøn Solem her ved fulgte Læylændingens Revers, Datert Begge Herløe Gaard d/en 3 Febr/uarij 1734.

8. Ditos Bøxel Sæddel til Niels Joensøn {Vilhe} Vichebøe paa Een halv løb Smør og Sex Kander Maltes Leye udi gaarden Schintvedt. her ved fulgte Læylændingens revers. Begge daterede Herløe gaard d/en 8 Febru/arij 1734.

9. Ide Marie S/a/l/ig/ Johan Riigs Bøxel Sæddel til Jacob Monsøn Tostensvig paa Et pund Fisk udi gaarden Søre Tofte og dend anpart i Laxe Vaagen sam/m/e stæds som Jacob Torstensvig tilforn har brugt. Datert Bergen d/en 19de Decembr/is A/nn/o 1733.

10. Ditos Bøxel Sæddel til Jacob Monsøn paa et pund Fisk {og} udi Gaarden Søre Toft, samt dend andeel udi Laxe Vaagen som Anne Christens Daatter {ejende} tilforn brugte. Datert Bergen d/en 26 No/vem/br/is/ 1733.

1734: 93b

11. Mad/ame Karen Friman S/a/l/ig/ General Toldforvalter Johan Garmans udgivne Bøxel Brev til Ole Siursøn paa Een halv løb og 4 Merker Smør, *20 4/3* deel Kande Malt 4/9 af et Faaer. Her ved fulgte Læylændingens Revers. Begge daterede Bergen d/en 29 Martij A/nn/o 1734.

12. Ditos Bøxel Sæddel til Lænds Mand Anders Tvedten paa Et Laxe Verpe under gaarden Telvigens Stræchning og Land paa dend Østre side Klauenesset beliggende udi Arne Skibred og Hammers Kirche Sogn, med Condition, at Anders Tvedten der af udi Rætte Tiid svarer dend udlovede Vaage Leye Aarlig 3 Rd udi penge og 3de Laxer, og at Hand ey i nogen Maade til føyer Opsidderne paa Telvigen nogen Hinder udi det Brug, De af alders Tiid brugt haver. Datert Bergen d/en 20de Februarij A/nn/o 1734. Her ved fulgte Anders Tvedtens Revers af lige Dato.

13. Matthias Rasmusøns udgivne Bøxel Sæddel til Michel Olsøn Frommereid paa Een Jorde part udi gaarden Turøyen kaldet skyldende Aarlig 9 merker fisk Leye, som er dend halve deel i dend brugende part, som Anfin Iversøn nu bruger med Andeel sam/m/e Laxe Vaag, med Condition at hand iche sælger fra Eyeren noget af dend Velsignelse af Lax Gud vil give. Datert Solsvig gaard d/en 3 April 1734.

14. Martha S/a/l/ig/ Diderich Lampes Bøxel Seddel til Gutorm Simonsøn paa Toe Skilling Leye udi Gaarden Nesse. Datert Bergen d/en 22de Octobr/is 1733.

15. Arne Jacobsøn Rongs tillige med Formynder Lars Monsøn Hofden udgivne Bøxel Seddel til Ole Olsøn paa et pund Fisk udi gaarden Rong. Datert Frecou d/en 5 April 1734.

16. Ole Idens udgivne Bøxel Sæddel til Ole Christophersøn paa 9 merker Smør og 6 Kander Malt udi Gaarden Vigebøe. Datert Frecou d/en 5 April 1734.

1734: 94

17. Vincentz Torstensvigs og Erich Landraas udgivne Bøxel Seddel til Simon Andersøn paa et pund og Halv anden March Fisk udi gaarden Viig. Datert Frecau d/en 5 April 1734.

18. Velædle og Velb/y/r/dige/ Her/r Ass/esso/r Johan Lausøns udgivne Bøxel Brev til Albreth Eliasøn eller Ellingsøn Davøen paa 1 pund Fiskes Leye udi gaarden Sture. Datert Herløe gaard d/en 24 Octobr/is A/nn/o 1733. her Ved fulgte Leylændingens revers af sam/m/e Dato.

19. Ditos Bøxel Sæddel paa Een fierde part udi gaarden Hatten, som er 18 merker Fiskes Leye til Jaen Olsøn . Datert Herløe gaard d/en 16 Julij A/nn/o 1733. her Ved fulgte Læylændingens revers af sam/m/e Dato.

20. Ditos Bøxel Sæddel til Thomas Hatten paa 18 merker Fiskes Leye, som er d/en 4de part udi gaarden Hatten. Datert Herløe gaard d/en 16 Julij A/nn/o 1733 - Her ved fulgte Læylændingens revers.

21. Ditos Bøxel Sæddel paa 18 merker Fiskes Leye udi gaarden Hatten til Magne Magnesøn Schielanger. Datert Herløe gaard d/en 16 Julij 1733 - her Ved fulgte Læylændingens paa tegnede revers.

22. Elsebe Johannes Daatter Dahle, Ole Blom, Johannes Nesse, Peder Blom og Johannes Herlevær paa sin Myndtling Marie Niels Daatters Vegne. Deris udgivne Skiøde paa 13 1/11 merker Fisk udi gaarden Dahle. Datert Frechau d/en 5 Aprilis A/nn/o 1734 - til Mons Nielsøn.

Ved Her/r Commerce Raad Gartners Transport blev af Her/r Ass/esso/r Lausøn frem viist S/a/l/ig/ Frue Zidselle Kaas afg/aaen Amtmand Jonæ Lillienschiolds udgivne Obligation til bem/el/te Gartner paa 60 Rd, hvorfor Var pandsat *Bradschau (Brotshaug?) af skyld 1 løb Smør og Schintved af skyld 1 pund og *og {1} 12 Merker Smør, ½ tønde Malt og 1 Støche Faaer Datert 15 Januarij A/nn/o 1720 - Saa og

Ditos Obligation udgivet {Lige} Ligeledis til bem/el/te Gartner paa 130 Rd hvorfor er pandsat Ryeland af skyld

1734: 94b

Een Løb 1 pund og 12 Merker Smør og 1 tønde Korn, Blom af skyld Een Vaag 2 pund 12 M/erker og ½ Tønde Malt. Datert lige som forige udi Bergen d/en 5 Febr/uarij 1720.

Item Ditos tillige med sin Daatter Anne Margrethe Lillienschiold udgivne Obligation paa 70 Rd til bem/el/te Gartner udgiven, hvor for er pandtsat Kaarsbøe af skyld 1 pund 12 Merker Smør og 1 fierding Korn, og Schiold af Skyld {af} Een Vaag Fisk. Datert lige som de andre To Bergen d/en 27 Febr/uarij 1721.

Dend 6te Aprilis blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget A/ndreas Jesen hafde ladet indstæfne Peder Andersøn Fielsende vide Prot/ocoll Fol/io 30 - og begierede Citanten Rættens Kiendelse udi Sagen,

Paa indstæfnte Peder Andersøn Fielsende blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, Men ingen mødte paa Hans Vegne;

Stæfne Vidnerne som hafde advaret Ham at møde nafnlig: Elling Bastesøn Tvedten og Niels Bastesøn Aasebøe Ved Eed efter Loven afhiemlede at have med mere end 14 Dages Varsel forelagt Ham at møde til Dette Ting.

Citanten paastod Dom, thi blev for Rætt kiendt og afsagt, som følger.

Dom.

Efter som indstæfnte Peder Andersøn Fielsende hverchen efter stæfne maal eller Rættens foreleggelse svarer eller lader svare for sig, udi denne af Kongl/ig Maj/este/ts Foget indstæfnte Sag angaaende det Leyer maal Hand med Niels *Erchstads Daatter Thale Niels Daatter haver begaaet før Hand gav sig under Militien, saa tilfindis Peder Andersøn Fielsende at betale

1734: 95

Til Citanten sine Leyermaals Bøder nemlig 24 Laad Sølv, og udi Processens Omkostning 1 Rd 4 mrk 4 sk alt inden 15 Dage under Nam og execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Ole Monsøn Tosvigen Contra Mons Olsøn Tosvigen.

Denne Sag er forliigt, som af begge Parter for Rætten blev tilstaaet, og til Confirmation paa forliiget gave de begge Hverandre Deris Hænder med Løfte stedse her efter at Leve fredelige og Eenige.

Johanne Svartskop Contra Ole Rasmusøn Jertaas.

vide Protocollen Fol/io 31.

Og mødte i Dag paa Citantindens Vegne Lænd[s]mand Anders Tvedten og paastod Dom i Sagen efter Stæfnemaalets og Reversens indhold.

Ole Rasmusøn mødte for Rætten efter Laudags foreleggelse tilstaaende sin Revers at have udgivet, som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Lænds-Manden And/ers Tvedt paa Citantindens Vegne paastod Dom, Hvor med Citatus og var fornøjet, Thi blev for Rætt kiendt og afsagt som følger.

Dom.

Efter som her udi Rætten er producert indstæfnte Ole Rasmusøns udgivne Revers til Mad/a/me Johanne Svartskop lydende paa 5 Rd 3 mrk 8 sk {og} Datert Bergen d/en 13 Januarij A/nn/o 1733 - og at betalis 4 Uger efter Dato til Citantinden, sam/m/e Revers Citatus Ole Rasmusøn i alle maader tilstaaer; alt saa tilfindes bem/el/te Ole Rasmusøn, at Hand

1734: 95b

Inden 15 Dage bør og pligtig er at betale forbem/el/te 5 Rd 3 mrk og 8 sk til Citantinden Mad/a/me Johanne Svartzkop og i Processens Omkostning 1 Rd 4 mrk og 4 [sk] alt under Nam og Execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Niels Magnesen Frommereide Contra Rasmus Nielsøn Frommereide.

Niels Magnesøn haver ladet stæfne Rasmus Nielsøn, fordi Rasmus Nielsøn haver sagt at Niels Magnesøns Kone var Een Trold Qvinde ind til Hun giør sig fri for Rætten der om at vidne er ligeledis indstæfnt, Anders Knudsøn, Gertrud Mons Daatter, Britte Arnes Daatter, Mons Monsøn, {ale Olsøn} Alle Værende paa Gaarden Frommereide og Lars Andersøn paa Yttre Bragstad, Og efter Vidnerne[s] udsige[ende] at liide Dom,

Stefne Vidnerne Niels Michelsøn *Vaalle og {Joha} Helje Johannesøn Espetvedt begge Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have med mere end 14 Dages Varsel indstæfnt baade Vidner og Contra part lige som oven indført er.

Formedelst Niels *Volloe er Een Lau Rætts mand i dette Aar, saa blev udi Hans stæd taget Een anden Mand navnlig {Ped} Ole Pedersøn Herløver til at sidde udi denne Sag, som Niels *Valloe har stæfnt udi.

Rasmus Nielsøn Frommereide mødte for Rætten,

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst med formaning om at Vagte sig for Meen Eed, og efter at Vidnerne Vare Separerte, frem stod

1. Det første Vidne Anders Knudsøn og

1734: 96

Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at Rasmus Nielsøn hafde sagdt til Vidnet at Niels Magnesøn[s] Kone, var af skiendt paa Kirche Baaden for Een Troldqvinde - og der for haver Rasmus Nielsøn dend Tanche til Niels Magnesøns \Kone/ indtil Hun legger sig det fra Ved Rætten, og da Niels Magnesøns Kone var i Skiænderie paa Baaden blev der af Een sagt til Hende at Hand hafde magt til at brænde Hende op, naar Hand ville.

2. Giertrud Mons Daatter afg/aaen Anders Knudsøns frem kom aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven, da Hende blev advaret om at vagte sig for Meen Eed, Vandt: at Rasmus Nielsøn haver sagt til {Niels Magnesøns} Vidnet, at saa længe Niels Magnesøns Kone ey legger sig det fra for Rætten, saa tæncher Hand Hende til at være Een Trold Kone, for det Øvrige Kom dette Vidne over Eens med det første Vidne.

3. Britte Arnes Daatter frem kom, blev advaret om at vagte sig for Meen Eed og ved Eed med oprachte Fingre efter Loven Vandt: at Rasmus Nielsøn haver sagt til Vidnet, at Niels Magnesøns Hustroes Grander skiende Hende af paa Kirche Baaden for Een Trold Kone og slog Hende 3 slag i Ryggen, og der for bær Rasmus Frommereide Mistanche til Niels Magnesøns Kone, indtil Hun Giør sig fri for Rætten.

4. Mons Monsøn frem kom, efter at Hand var formanet om at vagte sig for Meen Eed, Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at Rasmus Fromereide hafde sagdt til Vidnet at Een Hans Grander hafde

1734: 96b

Sagd, at Hand hafde magt til at brænde Niels Magnesøns Kone op, og dend sam/m/e Mand slog Niels Magnesøns Kone 3 Slag i Ryggen paa Baaden, og saa længe Rasmus Frommereide noget efter dags mindste skulde Hand tænche Niels Magnesøns Kone det til, indtil Hun lagede sig det frie ved Rætten.

5. Lars Bragstad frem kom og Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde; at Hand er Broder til Niels Magnesøns Hustroe, og at Hand var paa gaarden Fromereide for at arbeyde paa een Qværn, da kom Rasmus Frommereide indtil Vidnet, sigende til Ham at Hand hafde været paa Een Baad, der hørte Hand at Een sagde til Vidnets Søster, Hand hafde Magt til at brænde Hende op, og de hafde haft frygt for Vidnets Søster nemlig Niels Magnesøns Kone, udi 2 eller 3 Aar, og hver gang Rasmus Nielsøn Kom i sin Laxe Vaag kom der Een Krage flyvendes, Men Rasmus Vidste iche hvor dend kom fra, eller Hvem det var.

Niels Magnesøn paastod Dom her for Rætten;

Rasmus Niels[øn] Frommereide begierede Anstand i Sagen til neste Som/m/er Ting at føre Vidnerne som vare i Baaden Hvilchet Rætten ey Ham kunde nægte, Men bevilgede Rasmus Frommereide Anstand i Sagen til neste Som/m/er Ting - hvor ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Anders Nielsøns udgivne Bøxel Sæddel til Jacob Andersøn paa Et pund Smør og Een Mæle Malt i Gaarden Søre Aadland. Datert Frechau d/en 6 April 1734.

1734: 97
 
 

Anders Tvedtens udgivne Bøxel Sæddel til Anders Halsteensøn {Dat} Dahle paa Et pund Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Øvre Tvedt. Datert Frechau d/en 6te April A/nn/o 1734.

Afkald udgivet til Lænds-Mand Anders Tvedten af Johannes Monsøn Frechau, Niels Rasmusøn, Anders Halstensøn for dend Arv De kunde til kom/m/e efter And/ers Tvedts Hustroe Marte Niels Daatter. Datert Tvedt d/en 22 Febr/uarij A/nn/o 1734.

Nr. 1 og 3. Foldesøen og Hetlevigs under liggende Silde Vaag

Commerce Raad von der Lippe tilhørende Aarlig 2 mrk

Nr. 2. Kraagaas Sildevaag Justitz Raad Knagenhielms 1 mrk

Nr. 14. Kleppes og nest bem/el/te Kraagaas under liggende

Sildevaag Mad/ame Christensøns Aarlig 3 mrk

Nr. 16. Søre Hauglands Laxe vaag Just/itz Raad/ Knagenhielms 1 Rd

Nr. 18 og 19. Tvedts og Kollevaags under liggende Silde vaag

J/ustitz Raad/ Knag/enhielm/ 3 mrk

Noch under sam/m/e Gaarder *2de Smaae gaarder* 2de Smaae

Vaager á 16 sk. Aarlig. Dit/o Ejer 2 mrk

Nr. 20. Dafangers Silde vaag Dit/o Ejer og Ass/esso/r Lausøn 3 mrk

Nr. 22. Fromereides Dit/o J/ustitz Raad/ Knag/enhielm/ 3 mrk

Nr. 29. Turøens 2de Laxe Vaager Matthias Rasmusøn og

Niels Lochøen 2 mrk

Nr. 31. Vigs 2de Laxe vaager adskillige Eyere der til 2 mrk

Nr. 32. Toftes 2de Laxe vaager Ide Rich Aarlig 1 Rd

Nr. 34. Rongs 4 Laxe vaager Morten Olsøn og opsidderne 2 Rd 3 mrk

Nr. 36. Bloms Laxe vaag Ass/esso/r Lausøn 2 mrk 8 sk

Nr. 37. Nesse Laxevaag Nesse Vaagen kaldet Mad/ame Lampes 2 mrk 8 sk

Nr. 38. Dahles og nest bem/el/te Nesses under liggende Laxe vaag

Nouløen kaldet hver gaard ½ part, Mad/ame Lampe og opsidderne 2 rd

1734: 97b

Nr. 41. Breevigs Laxevaag Nipsholmen kaldet Laug-Mand Knag: 2 mrk

Nr. 42. Herløver Laxe vaag Riisøen kaldet Paul Capstad

tillige med andre opsiddere 1 Rd

Det nest under bem/el/te Gaard Herløever Liggende Laxe Vaag, kaldet

TochneSchieret Tongen og Fløen {i aa} taxeret aarlig á 16 sk 3 mrk

Nr. 42. Hægøens under liggende \3de/ Laxevaager dend Eene Vestre

Nafn kaldet, de andre 2de Vats Geiten og Kongs hafn Opsiddernes 3 Rd 3 mrk

47. Alvøens 2de Laxe vaager Bolværchet og Scharnøen

Ass/esso/r Lausøn 2 mrk

48. Schiolds Laxe vaag Schioldøen Dit/o 1 mrk

53. Notenæs Laxe vaag Nødenæs Sengen kaldet Ras/mus Helt 4 mrk

54. Nøre Selles 2de Laxe vaager Materaaen og Selsund Dit/o 1 Rd

56. Hielmens Laxe vaag Scharpenes Opsid/der Jaen Hielmen 1 mrk

58. Hendøens Dit/o og Hendøe Audøen 1 mrk 8 sk

59. Toschens Dit/o SchitneSchiær eller Duen Opsid/derne 1 mrk

61. Kaursbøes Sildevaag Ass/esso/r Lausøn og dend Eene opsidder 1 mrk

65 og 108. Landsvigs og Aadlands Silde vaag, hvor af da

Landsvig efter Proportion bør svare 1 mrk og Aadland 8 sk

Opsid/derne noget, Peder Hofman og Mangers Præste \boel/ noget 1 mrk 8 sk

72. Rylands Aargangs Qværn Ass/esso/r Lausøn 1 mrk

106 og 107. Rifsgaard og Søre Aadlands Silde Vaag Een hver 8 sk

Opsiderne ere Eyere 1 mrk

-------------------------------------

For Aar 1732 Sum 19 Rd og 4 mrk

For 1733 ligeledis 19 Rd og 4 mrk

-------------------------------------

39 Rd 2 mrk

1734: 98

Disse Skatter rester endnu, Almuen blev der om erindret.

Restantzerne for Aar 1733 bleve oplæste af Lau Rætten forseylet, eftersom ingen indsigelse der i imod blev giort.

For Sartor Schibred Dend 8de April A/nn/o 1734.

Blev holdet Vaar Ting paa gaarden Schouge over Værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Anders Jesen Bøyde Lænds-Manden Simon Schoge, De Eed svorne Laurætts Mænd 1. Orian Kours{bøe}land, 2. Niels Mitfielde, 3. Grim Selle /: i Hans Stæd Var Vinsents Hamre, eftersom Grim Telle var svag :/ 4. Hans Hitzøen, 5. Ole Eide, 6. Thomas Stephensøn Algerøen, 7. Anders Bildøen 8de. Johannes Søre Toft, med mere Ting søgende Almue,

Hvor da, efter at Rætten i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn Var sadt og Vedkom/m/ende til Skichelighed formanede, blev først Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste forordninger og andre Breve, som paa Fol/iis 67 - 69 - 72 og 80 findes extraherede, der nest

Iver Vindenes udgivne Bøxel Sæddel til Rasmus Olsøn paa ½ Vaag Fisk udi Gaarden Vindenes Datert Schouge d/en 8de April 1734.

Her/r Henrich Mønichen Sogne Præst til Sunds Præste gield Hans udgivne Bøxel Sæddel til Knud Monsøn paa 2 pund Fisk udi Gaarden Nordre Fielde Sunds Præste Gaard beneficert. Datert Sunds Præste gaard d/en 7de April 1734 - Her ved fulgte Læylændingens Revers.

Ditos Bøxel Sæddel paa 2 pund Fiskes Leye udi Dito gaard til Jens Monsøn Datert Sunds Præste gaard d/en 7de April A/nn/o 1734 - her ved fulgte Læylændingens revers.

1734: 98b

Ditos Bøxel Sæddel paa 2 pund Fiskes Leye Landskyld udi Dito gaard til Lars Monsøn. Datert Sunds Præste gaard d/en 7de April A/nn/o 1734, Her ved fulgte Læylændingens revers.

Mad/a/me Margarethe S/a/l/ig/ Abraham {Ves..} Vessels Bøxel Sæddel til Peter Ottesøn paa 2de Bismer pund og Sex Marcher Fisk udi gaarden Domedal, Datert Lundgaarden d/en 31 Martij A/nn/o 1734.

Ole Nielsøn Algerøens Bøxel Seddel til Lars Knudsøn paa Et pund Fisk udi gaarden Algerøen. Datert Schouge d/en 8de April A/nn/o 1734.

Helge eller Helche Medelstrophs S/a/l/ig/ Hans Todes udgivne Skiøde til Henrich Michelsøn paa 12 Merker Smør og Sex Marcher Fisk udi gaarden Søre Echerhofde. Datert Bergen d/en 19 Martij A/nn/o 1734.

Ditos Skiøde til Peder Olsøn paa Dito brug i Dito gaard. Datert ligesom forige.

Ditos Skiøde til Daniel Hansøn paa Dito brug i Dito gaard Datert sam/m/e stæd og Dag.

Ditos Skiøde til Lars Monsøn paa Dito brug i Dito gaard. Datert sam/m/e Dag og Stæd.

Mons Thomæsøns Bøxel Sæddel til Mons Thomæsøn paa 5 1/16 Merker Fisk udi Gaarden Store Sanggaalt, som Hans Daatter Kari Mons Daatter er eyende. Datert Schouge d/en 8de April 1734.

Michel Baches udgivne Bøxel Sæddel til Mons Michelsøn paa 18 Marcher Fisk udi gaarden *Bacce Datert 8 April 1734 paa Schouge.

Mad/a/me Margrethæ S/a/l/ig/ Abraham Vessels Bøxel Sæddel til Mons Yrgissen Glesnæs paa Sex og Een halv March Smørs Leye udi gaarden Glesnæs med Condition at Hand skal levere Mad/a/me Vessels ald dend Færsk Lax

1734: 99

Hand bekom/m/er paa Glesnes, eller Hvem Hand der giver ordre der Laxen at annam/m/e, imod dend ordinaire Priis To March Støchet. Datert Lunggaarden d/en 3 April A/nn/o 1734.

Anders Pedersøn Bacches og *Annæ (Anna) Biørøens udgivne Bøxel Sæddel til Cristopher Olsøn paa ½ Vaag Fisk udi Gaarden Varøen. Datert Schauge d/en 8de April A/nn/o 1734.

Velærværdige Her/r Jens Mariagers udgivne Bøxel Sæddel paa Et pund og Sex Marcher Fisk i gaarden Fjereid Sogne Præsten til Kaars Kirchen beneficert til Anders Olsøn. Datert Bergen d/en 29 Martij A/nn/o 1734.

Peder Olsøns udgivne Bøxel Sæddel til sin Søn Mons Pedersøn paa Sex Marcher Smør og Sex Marcher Fisk udi gaarden Søre Echerhofde. Datert Schauge d/en 8 Aprilis A/nn/o 1734.

Michel Goltens udgivne Bøxel Sæddel til Matthis Michelsøn paa ½ Vaag og 7 merker Fisk udi gaarden Steensland Datert Schauge d/en 8 April A/nn/o 1734.

Søren Goltens, Mons Goltens og Mons Gregsøn Glæsnes paa Deris Myndtlingers afg/aaen Elling Vorlands Børns Vegne udgivne Bøxel Sæddel til Ole Albritsøn paa ½ Vaag Fisk og Een Mæle Malt udi gaarden Vorland. Datert Schauge d/en 8 April A/nn/o 1734.

Villum Jensøn Tæles og Niels Johansøn Viigs udgivne Skiøde til Grim Michelsøn paa 14 2/5 merker Fisk udi gaarden Nipen. Datert Schauge d/en 8de April A/nn/o 1734.

Grim Michelsøn lod Ting lyse sin Odels Ræt og Penge Mangel til 14 2/5 merker Fisk udi gaarden Nipen med Reservation det at indløse naar Hans leylighed bliver. Datert Schouge d/en 8de April 1734.

1734: 99b
 
 

Dend 9 April blev Rætten igien sadt med foranførte Lau-Rætts Mænd.

Peder Tøsøen hafde ladet indstæfne Halvor Dahl boende paa Svinøen for Slags maal og Over last hand haver Øvet imod Citanten Peder Tøsøen, der om Vidner at anhøre og der efter Dom at liide tillige med Processens foraarsagede Omkostning. Her med at Vidne ere ind stæfnte Jacob Endresøn boende paa Tøsøen og Hans Olsøn boende paa Schouge.

Dend indstæfnte Halvor Dahl blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt, men ingen paa Hans Vegne sig indfandt,

Stæfne Vidnerne, Hans Simonsøn Schoge og Paul Hansøn Schouge Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have til dette Ting med mere end 14 Dages Varsel indkaldet Halvor Dahl og talede med Ham Selv, som sagde til Stæfne Vidnerne at Hand iche kand fra gaae at Hand io haver slaget Peder Tøsøen med sin Kaarde.

Halvor Dahl lod Ved Størch Christensøn ind levere et indleg uden Dato som for Rætte lydeligen blev op læst, hvor udi Hand protesterer imod Vidnernis førelse og begierede Anstand i Sagen til neste Ting *af (at) føre Contra Vidner, hvilche Hand i sit indlæg nafn giver, med videre indlægget indeholder.

Afsigt.

Siden baade Stæfne Vidnerne Ved Eed udsiger at De lovlig haver stæfnt Halvor Dahl til dette Ting

1734: 100

Halvor Dahl end og selv i sit indlæg tilstaaer at være stæfnet, saa tillades Vidnerne at udsige Deris Sandhed efter Loven.

Der paa frem stod det første Vidne Jacob Endresøn boende paa Tøsøen og efter at Eedens forchlaring for Vedkom/m/ende lydeligen Var oplæst med behørig formaning om at vagte sig, Vandt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven; at Dend 5te Søndag efter Hellig Tre Kongers Dag om aftenen Var Vidnet tillige med Citanten Peder Tøsøen og det andet indstæfnte Vidne {og} Hans Olsøn paa Een Baad for at sætte Deris Garn ved Sælbachen, som vare 3 Garn i tallet, der efter roede Vidnet tillige med de andre 2de for hen *næfte (næfnte), til Buuer Sund med et Garn og sadte det der ud, der paa roede Vidnet tillige med de andre til bage til Sælbachen for at see om der var kom/m/en Fisk udi det første Garn de der hafde ud sat blev saa Deris aftale at De vilde tage det første Garn op igien, og sætte det nærmere Ved Landet, Hvor paa Garnet {og} blev optaget, og som De vilde roed Hen at sætte bem/el/te Garn paa et andet Stæd, kom Halvor Dahl Selv *Siuvende Dem imod roendis, spørgende Hvor Vidnet og De andre paa Baaden vare fra, der paa blev af Vidnet og de andre svaret:

1734: 100b

Som/m/e fra Leerøen, Som/m/e fra Tøsøen, Som/m/e fra Schauge. Der paa svarede Halvor og svor Ved Pine Død at det var løgn der paa roede Halvor nærmere til Dend baad Som Citanten og Vidnet Vare paa, lagde dem om Borde, og spurgte Dem ad hvor De kom til saa sidig (sildig?) om Søndag aften at fahre, der paa befalede Halvor Een af Dem, som vare paa Baaden med Halvor at Hand skulle tage garnet, som var i dend Baad Vidnet og Citanten vare paa, men dend, som Halvor befalede at tage Garnet, raade Halvor der fra, der til svarede og Citanten er det Dit garn mere end Mit, saa tag det; der efter Slog Halvor Peder Tøsøen 3 slag med sin blotte Kaarde. Hans Olsøn Schoge sagde til Halvor Dahl slaar Du Vor Cammerat der paa sagde Halvor Dahl til Peder Tøsøen, dersom Hand iche holdt sin Mund skulde Hand Huche næse og Øren af Ham og stiche Kaarden igiennem Ham Saa tog Halvor Dahl Fange linen, og floede Dem til Svinøen, der laae andre Folch, som hafde sat Deris Garn ud, da Halvor kom nær til Landet, slap Hand Fange linen, og sagde til Dem alle 3: nemlig Citanten og de 2de Vidner, at de skulle gaae

1734: 101

op i Hans Huus, og dersom de iche ville gaae der op, da skulle Hand tage sin Bøsse og skyde Dem, der paa gich de alle 3de i Land og op i Halvors Huus; Da \de/ kom ind i Halvors Huus, sagde Peder Tøsøen til Halvor nu kand i tage baade garnet og Baaden indtil Videre. Halvor spurte Dem atter igien hvor de vare komne fra, De der paa svarede Ham, de 2de af Dem nemlig Citanten og dette Vidne vare fra Tøsøen, og dend 3die fra Schoge, Halvor spurte om hand fra Schoge var Lændsmandens Søn, Men Ham blev svaret, det var iche Lænds Mandens Søn, men Hans Naboes. Halvor sagde saa til Dem, De skulde tage Deris Baad igien tillige med Garnet og sætte Det ud og roe hiem eller de Ville ligge hos Halvor. Peder Tøsøen Vilde iche tage sin Baad og sit Garn først, men omsider tog De Baaden og Garnet, roede til Lærøen og satte Deris Garn ud, strax der efter kom Halvor til Dem igien ved Sælbach, talede til Dem, Hvem De Vare, og bad Dem at De skulde roe Hiem.

Der nest blev det andet Vidne Hans Olsøn Schoge indkaldet, og ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde, da Eeden ham var forchlaret; ligesom nest forige Vidne, undtagen

1734: 101b

Dette Vidne sagde, at Da Halvor Dahl Slog Peder Tøsøen med dend blotte Kaarde, sagde Halvor Dahl dend tiid at dersom Hand hafde sin Bøsse skulde Hand Skyde Peder Thøsøen {kand} Dette Vidne kand iche heller erindre, at da Halvor hafde Flaadet Dem i land, og bad Dem gaae op i Hans Huus, at Halvor Dahl brugte disse Ord til Dem, Dersom de gich iche op i Halvors Huus, da skulde Hand tage sin Bøsse og skyde Dem.

Efter som Halvor Dahl i sit Indlæg begier Anstand i Sagen til neste Ting at føre Vidner, saa bevilges Ham sin begiering af Rætten, Peder Thøsøen tilholdes og at Hand lader Halvor forelegge at møde til neste Sommer Ting at svare udi Sagen, Dersom Halvor Dahl da iche møder, skal der blive Dom afsagt udi Sagen.

Restantzerne for Aar 1733 blev oplæst og af Lau-Rætten forseylet, efter som ingen der imod giorde nogen indsigelse.

Nr. 8. Varøens 2de Laxe Vaager Kaldet Varøen Aarlig ansat for 3 mrk

og Scharholmen 3 mrk 8 sk

Nr. 12. Søre Tofts Halve part udi de 2de Laxe Vaager 3 mrk 8 sk

Nr. 13. Nøre Tofts Dit/o 3 mrk 8 sk

Nr. 18. Vorlands Huusmands Sæde 3 mrk

Nr. 19. Kaurslands med Slumpens Laxe Vaag 2 mrk

1734: 102

Nr. 20. Glæsnæs 2de halve part udi nest bem/el/te Laxe V/aag 2 mrk

Af Een Her under liggende Enge slette Skat 1 Rd

Nr. 21. Øfre Goltens 2de L/axe Vaag/er

Af dend Eene Lente Tungen kaldet 2 mrk 8 sk

Dend anden Naulen kaldet 2 mrk

Nr. 24. Øfre Tveds L/axe Vaag Aarrholmen 1 mrk 8 sk

Nr. 25. Mittveds Lax/e Vaager og Ertholmen 1 Rd

Nr. 26. Telles Dit/o Stalden Kaldet 5 mrk

Nr. 27. Nippens Dit/o Lampeholmen Kaldet 1 mrk

Nr. 41. Hitzøens 3de Dit/o Hofden, Sundet og Indste Schieret

item under bem/el/te Gaards 2de Laxe Vaager Yste Skieret og

Lotten af de alle 5 Vaag/er 1 rd 4 mrk

Nr. 53. Algerøens 2de Dit/o Kragøen og Henesset af begge 1 Rd 4 mrk

Noch af de 2de andre Vaager under bem/el/te gaard

Kiønne Schieret og Burmenæs á 24 sk 3 mrk

Nr. 55. Nordeides Silde Vaag *Eidsvag (Eidsvaag) kaldet 1 mrk 8 sk

Nr. 59. Landraas 3de Lax/e Vaager Aarebraten Scharholmen og

Sundthone der af d/en første 5 mrk og de andre 2de hver 24 sk 1 rd 2 mrk

Nr. 61. Vindenæs de 3de Dit/o som Herre Sund 4 mrk

Hieme Vaagen 3 mrk og Piinen 8 sk 1 rd 1 mrk 8 sk

Nr. 65. Knapschougs Dit/o Hiemmevaag kaldet 3 mrk

Nr. 69. Bildøens Silde og Machrel Vaag 1 rd 2 mrk

1734: 102b

Nr. 71. Foldnæs 2de Silde Vaag/er 4 mrk 8 sk

Nr. 73. Vaags Silde Dit/o 1 mrk

Nr. 81. Biørøens Huusmands Plads, der af Enge slette Skat 2 mrk

Nr. 99. Af Een Laxevaag kaldet Schraatholmen 4 mrk

Desligest af Een Vaag kaldet Angskottet 2 mrk 8 sk

--------------------------------------------------------

Summa for 1733 18 rd 1 mrk 8 sk

Ligeledis for 1732 18 rd 1 mrk 8 sk

Af disse Vaager rester Skattene for 1733 og 1732 - des aarsag Almuen der om blev erindret.

Almuen erchlærede offentlig for Rætten, at dersom de Skatterne af bem/el/te Vaager skulde betales, da blev det nesten dette Heren Schibred ruinert, i Henseende Fisken Aarlig tager af, og dersom Een Mand kand Være saa lychelig at faae lidet af disse Vaager, saa er der Vel 10 der imod, som aldrig kand nyde det ringeste.
 
 


For Schiold Schibred Dend 10 April A/nn/o 1734.

Blev holdet Vaar Ting paa Gaarden Sør-Eide overværende Fogeden Andreas Jesen Bøyde Lænds-Manden Ole Totland De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Michel Neder Tittelstad, 2. Johannes Hornes, 3. Hans Magnesen Gillestad, 4. Ole Magnesen Gillestad, 5. Simon Johannesøn Mittun, 6. Niels Neder Dyngeland, 7. Ole Rasmusøn Neder Dyngeland, 8. Ole Housdahl, med mere Ting søgende Almue,

Hvor da, efter at Rætten i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye

1734: 103

nafn var sat, og Vedkom/m/ende til Skichelighed formanede, blev først Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Breve, som paa Fol/iis 67 - 69 - 72 og 80 findes indførte extract Viis, der nest

Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne Bøxel Sæddel til Niels Erichsøn paa det halve i Gaarden Røeland, som Erich Arnesøn haver Bøxlet ½ løb Smør Een Tønde Malt og nu frivillig haver opsagt, Datert Bergen d/en 27 Martij A/nn/o 1734 - her ved fulgte Læylændingens Revers.

Harbert Henrichsøns udgivne Bøxel Sæddel til S/igneu/r Hans Nielsøn Rip paa et støche grund i Længden 20 Alen og i Breeden 10 Sædlanske alen Ved Søen i Nøstvigen paa gaarden Hope til Et Nøst der paa at opsætte imod dend Aarlig foreenede Leye 8te Skilling Danske. Datert Bergen d/en 18 Martij 1734.

Edvard Londeman til Nørager og Ømarch Gaarder Consistorial Raad og Lector samt Canoniius ved Bergens Dom Capitul Hans udgivne Bøxel Sæddel til Mogens Larsøn Hamre paa Een halv Løb Smør ¼ [ ? ] Malt og 1/12 deel Huud udi gaarden Dolvigen Bergens Lectorat benaadet. Datert Bergen d/en 30 Janu/arij 1734.

Velædle og Velbyrdige Commerce Ass/esso/r Jean von Der Lippe udgivne Bøxel Sæddel til Johannes Larsøn Haaland paa et lidet støche Enge plads af Aarestads indhægnede Bøe March liggende paa Østre side af Elven Synden for dend gamle Broe, og det oven fra Gierdet mod Fieldet og need til Elven nest Norden for det Enge støche Hand tilforn haver Bøxlet af

1734: 103b

Forige Eyere, Hvilchet sidste Enge støche med merche Steen findes adskilt fra dend anden Aarestads nest hos liggende Bøe March over Elven, med Condition at Hand til hver Juul, som fra Aaret 1733 tager sin Begyndelse, naar hand af clarerer dend anden Landskyld, da rigtig betaler til Ass/esso/r von Der Lippe eller Hans Arvinger eller efterkommende Aarestads Eyere, dend af Dette sidste liidet støche Eng gaaende Landskyld og Rettighed, saaledis, som de ere forEenede om, og i øfrigt rette og forholde sig i alle Maader efter dend forige Bøxel Sæddels indhold og dens Conditioner, hvis Hand iche vil have sin første Bøxel forbrudt, om der imod at Handle skulle betrædis. Bergen d/en 8de April 1734.

Her/r Ass/esso/r Von der Lippe Contra Postmester Dam.

vide Proto/col Fol/io 21.

Mons/ieu/r Claus Blechenberg paa Citantens Vegne producerede Een foreleggelse.

Paa Postmester Dams Vegne mødte Mons/ieu/r Emanuel Bart og gav Rætten til kiende, at dend imellem Her/r Ass/esso/r von de Lippe og Postmæster Dam om tvistede Sag allerede for Ober hof Rætt er afgiort, og Lau Mandens Dom i alle maader tilside sat og under kiendt saaledis, at Her/r Postmæster Dams Kiæriste skal beholde sin Lovlige Bøxel Rætt for Hendes Lives Tiid, og sam/m/e at bruge som sædvandlig saa fri og ved[børlig?] som de best veed og kand, ved Hvem de behager der til at antage og bestille, og ingen videre lydighed at være Land Herren af Aarestad pligtig, end hvis

1734: 104

Bøxel eller fæste Sædlene formelder samt Her/r Ass/esso/r tilfunden at betale i Omkostninger 40 Rd, og som hand endnu ey har kundet erholde Ober Hof Rætts Dom/m/en beskreven, anviiste Hand, sin for Sagen hafde Procurators Brev, hvor af sam/m/e kand fornem/m/is, og der efter protesterede imod Vidnernis førelse, efter som Sagen allerede Ved Dom er af giort.

Mons/ieu/r Blechenberg paa Citantens Vegne formeener at Rætten iche skal kunde reflectere paa Postmester Dams foregivende om denne Sags udfald for Ober hof Rætten, som hverchen med original Dom eller paaliidelig Gienpart af dens Final bevises, og om end saa Var dog iche er mere end oppehaber(?), det paa søgte Tings Vidne af Her/r Ass/esso/r von der Lippe og Concernerer noget til denne Sags oplysning, hvor om Hand ingen erfahring hafde eller saa betiidelig kunde faa besørget, at det for sam/m/e Høye Rætt kunde bleven fremført, thi paastod Hand Vidnerne efter stæfne maalet til forchlaring maatte antages,

Mons/ieu/r Emanuel Bart refererede sig til sit forige.

Afsigt.

{Eftersom} \Om endskiøndt/ Mons/ieu/r Barth hafde produceret tilstrechelig beviis, at der er gaaet Dom for Ober hof Rætten imellem

1734: 104b

Citanten Ass/esso/r von Der Lippe og Her/r Postmæster Dam udi denne indstæfnte Sag, saa {tilladis} \burde det dog ey hindre/ Vidnerne at udsige Deris Sandhed, som de nu bør efter stefningen giøre.

Der nest blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst, og dem behørig formanede om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod indstæfnte

Hans Thomæsøn Møller og Ved Eed med oprachte fingre efter Loven Vandt, og udsagde at *Vidnes (Vidnets) Svoger nu bruger dend Mølle, som Postmæster Dam haver bøxelet \af forige Aarrestads eyer/ {som? Vidnet} og \hand/ haver brugt dend nu til Vaar udi 2de Aar, Vidnes Svogers nafn er Rasmus Johannesøn, som aarlig giver Postmæster Dam 24 Rd af Møllen, og hvad der aarlig skyder over, beholder Rasmus Johannesøn for sig Selv, og giør der for ingen Reigning, men maa holde selv Hæste og Tiennere, \Vidnet/ forchlarede og at et Enge slet, som Postmæster har til bøxelet sig under Møllen bruger og Rasmus Johannesøn til Hæste foder og de Hæste, som ere til Møllen eyer Rasmus Johansøn Selv, Sam/m/e Hæste gaar udi Samfældes March, men iche paa den March som Aarestads Hæster græsser. 1. Mons/ieu/r Barth tilspurgte Vidnet om Hand eller Hans svoger har fæstet Mølle bruget af Postmæster Dam,? der til Hand svarede Ney. 2. Om Vidnet i dend tiid hand har brugt Møllen, iche sam/m/e aaringer har

1734: 105

Svaret mere end andre aaringer; S/igneu/r Blechenberg i henseende at Vidnerne iche ere stæfnte at forchlare videre end paa hvad vilchor Rasmus Johansøn nu bruger Møllen, protesterede imod denne qvæstion. Mons/ieu/r Barths paastand var, at Vidnet maatte svare paa Spørsmaalet. Rætten tillod Vidnet, at svare paa Spørgsmaalet. Der paa Vidnet svarede at Hand som/m/e Aaringer har svaret 22 Rd andre aaringer 24 Rd ia end og 26 Rixdr ligesom det kunde falde, og for aaret har der iche været nogen vids Contract imellem Dem.

Rasmus Johannesøn frem kom, Men førend Hand blev taget udi Eed protesterede Mons/ieu/r Emanuel Barth imod dette Vidnes førelse, saasom Her/r Ass/esso/r von Der Lippe i sit stæfne maal haver indstæfnt Vidner at aflegge deris forchlaring bem/el/te Vidne til last, saa skulde Hand formeene, at Rætten iche tillod Vidnet at forchlare det som kunde være Ham selv paa gieldende. Mons/ieu/r Blechenberg paa Citantens Vegne sagde: at det iche udfindes af stæfnemaalet nogen Sag mod Vidnet Rasmus Johannesøn at være reyst, saa og declarerer Hand endnu, at dend af Vidnet paaeskende forchlaring

1734: 105b

Iche skal bruges af Hannem bemeldte Citant til nogen Sag der efter i frem tiden at reyse imod Vidnet, men alleniste til oplysning imod Postmæster Dam og Kieriste, saa som det og er noget, hvor om Citanten aldelis ingen anden Vidner kand have, i henseende til Postmæsteren iche skriftlige Contracter paa Vedbørlig stemplet Papiir lader indrette og Ting lyse.

Afsigt.

Vidnet tilstædis og bør at udsige hvad Hand er stæfnt for.

Der paa aflagde Vidnet sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde de ord til andet ligesom nest forige Vidne forchlaret haver, Paa Mons/ieu/r Barths første Spørgsmaal svarede dette Vidne ligesom det første Vidne Hans Thomæsøn. Paa det andet spørgsmaal svarede Hand at nu til førstkom/m/ende Paaske skal \hand/ give ligesom nest forige aar nemlig 24 Rd. Mons/ieu/r Barth tilspurgte Vidnet om iche Postmæster Dam eyer Møllen og holder dend ved liige? Der til baade dette Vidne og det forige svarede io:

Mons/ieu/r Blechenberg for Citanten begierede de Øfrige Vidner iche forelagt, saa som Hand er fornøyet med de 2de afhørte Vidners Eenstem/m/ige forchlaring, hvorfor Hand begierede Tingsvidnet sluttet og beskreven, som bevilget blev.

1734: 106
 
 

Fogeden Harberg Contra Mons/ieu/r Hans Risbrech.

Mons/ieu/r Hans Ottesøn{s Vegne} producerede paa Citantens Vegne Een stæfning af Dato Bergen d/en 22de Martij A/nn/o 1734 imod Mons/ieu/r Risbrech angaaende 66 Rd 2 mrk 8 sk, som Citanten udi Citati Fru Moders Sterfboe var udlagt, Sam/m/e Stæfning var af Mons/ieu/r Risbrech med egen Haand paa tegnet d/en 24 Martij sidst afvigte Ham lovlig at Være forkyndt med Videre original Stæfningen indeholder,

Paa Mons/ieu/r Risbrech blev 3de gange lydeligen paa raabt, Men ingen paa Hans Vegne mødte, alt saa forelegges Hand efter Citantens Fuldmægtiges begiering at møde til neste \Ting og/ Dom, ellers at liide.

Lars Henrichsøn Haaland haver ladet \Contra/ stæfne Velædle og *Vebyrdige Her/r Ass/esso/r von der Lippe udi dend Sag som Ass/esso/r von der Lippe haver med Lars Holland. Hvilchet kald og varsel Lænds Mand Ole Totland og Lars MyhrDahl Ved Eed efter Loven afhiemlede saaledis at have forkyndt for Ass/esso/r von der Lippe, som oven indført er.

Paa Ass/esso/r von der Lippes vegne mødte Mons/ieu/r Blechenberg tilstaaende paa bem/el/te Ass/esso/rs Vegne, at Hand saaledis var stæfnt, som Varsels Mænde haver forchlaret. Mons/ieu/r Blechenberg der nest producerede paa Her/r Ass/esso/r von der Lippes Vegne Een foreleggelse og paastod Dom;

Men eftersom der er ey stæfnt /: og Rætten fandt for billigt :/

1734: 106b

Paa Lars Haalands Vegne som Hand foregiver Hans meening har været Varsels Mændene skulde stæfne nemlig Her/r Ass/esso/r von der Lippe til at føre Vidner i denne Sag angaaende dend aftale der er giort imellem Ass/esso/r von der Lippe og Lars Haaland, saa i henseende til Lars Haalands Eendfoldighed forundes Hand Anstand i Sagen til neste Ting at indstæfne Her/r Ass/esso/r von der Lippe til at anhøre de Vidner Lars Haaland til sin Sags Oplysning kand have at betiene sig af, i vidrige fald bliver der afsagt Dom i Sagen.

Stifts Proust Peter Matthias Tanche Contr/a Henrich von Rechen.

Paa Citantens Vegne mødte Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Mønichen producerende Een skriftlig stæfning imod S/igneu/r Henrich von Rechen angaaende resterende Tiende med videre Original Stæfningen af Dato 18 Febr/uarij A/nn/o 1734 indeholder.

Paa S/igneu/r von Rechen blev 3de gange efter Loven Lydeligen paaraabt, Men Hand hverchen selv eller nogen paa Hans vegne sig ved Sagens anhængig giørelse sig indfandt.

Varsels Mændene Lænds Mand Ole Totland og Lars MyrDahl Ved Eed efter Loven afhiemlede at have med mere end 14 Dages Varsel til dette Ting

1734: 107

Indstæfnt bem/el/te von Rechen efter stæfningens indhold og Ham lige Lydende gienpart levert.

Dernest producerede Mons/ieu/r Mønichen Een extract af Dom Kirchens Præste-boels Tiende Bog paa S/igneu/r Henrich von Rechens Debet stor 32 rd 5 mrk 5 sk under Stifts-Proustens Tanches egen Haand Datert 10 Martij 1734 dog der hos erindrede Rætten, at her ved var forstaaet, saa vel Kongens og Kirchens Tiende, som Præstens, hvilche alle 3de Allernaadigst ere tillagde Dom Kirchens Sogne Præst, i det Øvrige begierede Lavdags foreleggelse for S/igneu/r von Rechen at møde til neste Ting.

Efter som S/igneu/r Henrich von Rechen hverchen Selv her for Rætten møder eller lader svare for sig, udi denne Sag, saa foreleggis hand her ved af Rætten at møde til neste Ting i vidrige fald bliver Dom afsagt i Sagen.

Johan Simon Cramer Som Fuldmægtig for afg/aaen Jan Møllers

Arvingers Formyndere Her/r Villum et (og) Thomas von der Lippe

Contra

Mons/ieu/r Hans Risbrech.

S/igneu/r Cramer hafde Ladet indstæfne Mons/ieu/r Hans Risbrech Dom at Liide for 13 Rd 1 mrk 8 sk, som S/igneu/r Risbrech til afg/aaen Jan Møllers Sterfboe skyldig er tillige med Processens Omkostning,

Paa Mons/ieu/r Hans Risbrechs Vegne mødte ingen Ved Sagens paaraab,

Varsels

1734: 107b

Mændene Lænds-Mand Ole Totland og Lars Myhrdahl Ved Eed efter Loven afhiemlede at have \til/ dette Ting og Stæd med mere end 14 Dages Varsel indstæfnt S/igneu/r Risbrech, der nest blev frem lagt Een extract af afg/aaen Johan Møllers Bog Nr. 1 - pag/ina 40 - hvor af seeis at Mons/ieu/r Risbrech til bem/el/te Sterfboe de paastæfnte 13 Rd 1 mrk 8 sk findes at være udi bem/el/te bog indført, sam/m/e extraxt er Datert Bergen d/en 29 Nov/em/br/is/ 1724 og under skreven af S/igneu/r Henrich Henrichsøn, og begierte foreleggelse for Risbrech at møde til neste Ting.

Efterdi Mons/ieu/r Risbrech hverchen Selv eller nogen paa hans Vegne møder, saa forelegges Hand at møde til neste Ting.

Mons Nielsøn Røe Contra Johannes Erichsøn.

vide Protocol dend g/am/l/e/ fol/io 112. Dend Nye fol/io 18.

Mons Røe hafde ladet Ved Continuations Stæfning indkalde Johannes Erichsøn angaaende et silde garn som er bleven borte for Citanten, i lige maade der om at vidne er indstæfnt Jens Hornes saa og de 2de forhen udi Sagen førte Vidner Hans Jensøn Røe og Paul Nielsøn Røe at tilstaae deris udi sagen giorde udsigende; saa vidt Silde Garnet angaaer, Hvilchet kald og varsel Michel *Polsøn Neder Tittelstad og Lars Myhrdahl Ved Eed efter Loven afhiemlede at have forkyndt de Indstæfnte oven næfnte for mere end 14 Dages Tid siden.

Johannes Erichsøn mødte for Rætten og paastod at Citanten skulde beviise det Hand beskylder Ham for.

1734: 108

Mons Røe paastod Dom udi Sagen, hvorfore blev for Rætt kiendt og afsagt, som følger.

Dom.

Det er beviist med 2de Eens-stemmende Vidner nemlig, Hans Jensøn Røe og Paul Nielsøn Røe, at Citantens Mons Nielsøns Garn blev funden hos indstæfnte Johannes Erichsøn, og da Vidnerne forbem/el/te Hans og Paul Røe fandt Garnet var Flæerne skaaret af garnet, hvcilche de vidner utrychelig at Johannes Erichsøn hafde afskaaren, Vidnerne siger end og at da De kom til Johannes Erichsøn og saae Garnet, svor Johannes Erichsøn paa at det var hans eget Garn, men siden bad Hand Vidnerne tage garnet, sigende der hos at hand ichun hafde brugt det 2de Nætter, endnu forchlarede Vidnerne Hans og Paul Røe at da de fandt garnet laae Johannes Erichsøn og tog sild der af. Indstæfnte Johannes Erichsøn siger utrychelig at det garn som blev funden hos Ham, og nu *er (her?) for Rætten er frem viist, er Hans eget Garn, men efter tilspørgelse af Rætten kand Hand dog iche skaffe Vidner eller noget beviis paa det Hand eyer, siden Hans Huus ligger paa et Eenslig stæd og der iche nogen boer saa nær ved Ham, at der kunde havet noget Vis kiende teign paa Hans garn;

Naar nu Rætten over veyer Vidnernes udsigende og

1734: 108b

Johannes Erichsøns Ord, som Hand til sin Sags forsvar fremfører, da kand det iche hentydes, at Johannes Erichsøn kand {være} beskyldes for at have staalet Mons Røes Garn, thi det er iche beviist at Johannes Erichsøn haver fordølget garnet, men tvert imod sad for alles Øyne og tog sild af Garnet, ia end og bad Vidnerne at de strax skulde tage det nemlig garnet med sig, saa det kand have rimelighed at om Johannes Erichsøn Selv haver hafd et Garn, som Hand, her for Rætten siger, da kunde Det af storm og uvæyr Været drevet Løs og Mons Røes Garn ligeledis, og ved saadan leylighed kunde Mons Røes Garn drevet hen paa Johannes Erichsøns grund, og i saadan tilfælde uforvarendis bleven hiem ført af Johannes Erichsøn,

Af slige Sagens Omstændigheder kiendes for Rætt. At Johannes Erichsøn bør betale til Mons Røe ald dend Sild Hand tog af garnet, og Hand med Mons Røes garn haver ført i Land, i lige maade bør Johannes Erichsøn at betale til Mons Røe fordi Hand haver skaaret Flaaerne af {gar} Mons Røes Garn afvinds bod, som er Fem Laad Sølv og udi Processens omkostning 2 Rd 4 mrk alt inden 15 Dage under Nam og Execution Ved Rættens videre befordring efter Loven.

Edvard Londeman til Nørager og Ømarch gaarder, Consistorial

1734: 109

Raad og Lector Theologiæ Hans udgivne Bøxel Sæddel til Thomas Pedersøn Myhren paa et Spand Smør og ¼ Tønde Malt i Gaarden Hetlevig. Datert Bergen d/en 8 April 1734 - Her ved fulgte Læylændingens Revers.

Nr. 81. Hoepes 3de Aargangs Qværner hvor af de 2de ichuns

nu kand skatte, hver 1 mrk beløper aarl/ig 1 mrk

Nr. 99. Biørnedahls og Hetlevigene under liggende

Silde Vaag hvor af hver giver 12 sk er 1 mrk 8 sk

Nr. 102. Madhops Silde Vaag 2 mrk

Nr. 133. Aarestads Mølle 1 Rd

Feldbereder Møllen, saa fremt dend beholder sine Friheder 1 mrk

Nobis Kroges Enge slette skat 1 Rd 2 mrk

Lunggaardens underliggende Calfaire Enge slette Skat 1 Rd

------------------------------------------------

Summa for Aar 1733 4 Rd 4 mrk 8 sk

Aar 1732 4 Rd 4 mrk 8 sk

------------------------------------------------

9 Rd 3 mrk

Alle disse Skatter resterer, men bliver fordrede.

Restantzerne for Aar 1733 blev lydeligen oplæste, ingen noget talede der imod, des aarsag forseylet.
 
 


Echanger Schibred A/nn/o 1734 d/en 8de Junij

Blev holdet Aastæds Rætt paa gaarden Mulen overværende De af Kongl/ig Majestets Foget opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Anders Andersøn Biørge, 2. Michel Hansøn Nedre Echanger, 3. Fuse Siursøn Vassel, 4. Anders Olsøn Nore Qvinge, 5. Anders Andersøn Totland, 6. Lars Nielsøn Nedre Echanger,

1734: 109b

7. Christen Siursøn Indre Eide, 8. Anders Nielsøn Indre Eide tillige med Bøyde Lændsmanden for Echanger Schibred Velagte Magne Eseim,

Hvor da efter at Rætten udi Hands og Kongens nafn var Lyst og Vedkom/m/ende til skichelighed og lydighed imod Rætten vare formanede, frem stode Varsels Mændene Lars Pedersøn Ascheland og Ole Johansøn Tofte, som Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde, at de paa Pernelle Biørns Daatter(s) afg/aaen Aamund Magnesøns Vegne og Ole Olsøns Heltveds Vegne, der er Formynder for Citantindens afg/aaen Søns Magne Aamunsøns 2de Børn Aamun og Magne, saa og Anders Aamunsøns Vegne paa Mulen, noch paa Citantindens Daatters Vegne {Else} Else Aamuns Daatter, hvis Formynder er Lændsmanden Magne Eseim, hafde indstæfnt til I Dag Lars Monsøn boende paa Gaarden Schaar og Knud Larsøn *ligeleddis paa gaarden Schaar, Vidner at anhøre angaaende Marche Schiel imellem Gaardene Schaar og Mulen med Videre, som Ved Ræt Vidnernes udsigende kand fore falde Sagen til Opliusning, og der efter Dom at liide,

Der om at anhøre var Ind stæfnt paa Citantindens Vegne Johannes Pedersøn Stal, Johannes Nielsøn Egemoe, Thomas Haavarsøn Øfstegaard i Alenfit Schibred, Ole Bastesøn Molvig, Børge Nielsøn Moestrømen, Knud Andersøn Totland, Ole Olsøn Aros, Iver Olsøn Svindal,

Til bem/el/te for Vidner at anhøre, vare iche alleniste Lars Monsøn og Knud Larsøn

1734: 110

Begge Opsidere paa gaarden Schaar, men end og bem/el/te Schaars Eyeres Formynder Niels Johansøn Eseim, og Knud Johannesøn Yttre Eide,

End og var indstæfnt Lars Knudsøn værende paa gaarden Schaar angaaende nogle Ord hand skal have talt om Marche Schiellet imellem gaardene Schaar og Mulen, der om Vidner at anhøre;

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem samtlig giort om at Vagte sig for Meen Eed, samt ey andet nu her for Rætten at udsige, end De med Een god og ubeskaaren Samvittighed kand med Deris Sahligheds Eed bekræfte, naar De haver været paa Aasteden og giort der Anvisning. Dernest frem stod

1. Johannes Pedersøn Stal, og udsagde, at der er Een Dahl ud med Søen, som kaldes Slotte Dahlen, og udi dend Dahl har Schaars opsidere slaaet, er for Vidnet sagt, og Mulens Opsiddere paa indre siden af Dahlen udi Skoven haver Hugget; der paa vil Hand giøre anvisning.

2. Johannes Nielsøn Egemoe forchlarede at Hand i sin ungdom haver hørt, da hand blev opfostret paa Schaar, at der blev sagt at i Slotte Dahlen hørte Schaar til, der paa Hand vil giøre anvisning.

3. Thomas Haaversøn boer paa gaarden Øfstegaard, forchlarede at Hand ungefæhr for 50 Aar siden tiente Johannes Nielsøn paa gaarden Fyllings Næs, Hand eyde gaarden Schaar og af Ham blev befalet at Vidnet skulde Hugge i Skoven Ved Schaar, da Vidnet Ville til at Hugge i Skoven, kom Knud, som boede her paa Muhlen og sagde til Vidnet, hand ey maatte Hugge, formedelst det

1734: 110b

Hørte Ham, nemlig Knud i Muhlen til det støche i Skogen, der paa sagde Vidnet at ville og kunde giøre anviisning.

4. 4de Ole Bastesøn Molvig udsagde at hand haver seet, at S/a/l/ig/ Amund Magnesøn haver Hugget i Steggene, og i Een Bech ved Steggene samt i Veyen ved Steggene, hvilchet Var ungefæhr for 30 Aars tiid, veed iche nogen talt der paa, der paa vild og kand Vidnet giøre anviisning.

5. 5te Børge Nielsøn Moestrømen udsagde, at hand haver seet S/a/l/ig/ Amun Magnesøn haver Hugget oven for Steggene tet Ved Bechen paa Søer Siiden; her paa sagde Vidnet at kunde giøre anviisning.

6. Knud Andersøn Totland forchlarede at hand efter Citantindens Søns Anders Aamunsøns Forlov huggede i Skoven, men hvad stæden kaldis Veed Vidnet iche, da kom Schaar Mændene der til og saae det, men talede iche *nog (noget?) der imod, dend Tiid hand huggede, Var i Fior Som/m/er; Sam/m/e Tiid var Anders Aamunsøn med og spurgte Lars Knudsøn om iche dend Høy som Laae Norden op for der Vidnet huggede, hørte Ham til, i meening det skulle være Mulens, men Lars Knudsøn svarede iche noget der til, her paa vil Vidnet giøre anviisning.

7. Ole Olsøn Aros Vandt, at paa Høste Tinget sidst afvigte talte Lænds Manden og Lars Knudsøn om dend omtvistede Laxe Vog, da sagde Lars Knudsøn at Ilen stod i dend Gamle Marche Steen, eller Cane, Videre Veed dette Vidne iche at giøre nogen forchlaring i denne Sag.

8. Iver Olsøn Svindahl udsagde og Vandt ligesom nest forige Vidne Ole Aros, Hvor paa de begge giorde Deris Eed med oprachte Fingre efter Loven,

Efter at nu Citantindens og De andre Citanters Vidner

1734: 111

Opsiddernes paa Gaarden Schaar Deris nærværelse, saa vel som Lars Knudsøns, Niels Johansøn Eseims og Knud Johansøn Yttre Eides vare afhørte; begierede bem/el/te Opsidderne paa Schaar Lars Monsøn og Knud Larsøn, at De maatte og faae Deris Vidner afhørte, som Rætten bevilgede;

Hvor paa frem stode Deris varsels Mænd Christen Monsøn og Mons Monsøn begge boende paa Indre Eide forchlarede at De paa Lars Monsøns og Knud Larsøns Vegne, som ere Opsiddere paa gaarden Schaar, hafde Contra stæfnet Pernelle Biørns Daatter afg/aaen Amun Magnesøns tillige med Hendis Søn Anders Amunsøn Vidner at anhøre angaaende Mulens og Schaars Marche Schiel, og der efter Dom at liide,

Vidnerne, som her om skal Vidne ere Mons Helland i Hossanger Schibred, Niels Knudsøn Vigo, Lars Knudsøn Schaar, Ole Molvigen og Knud Molvigen, Siur Hansøn Vassel, i lige maade hafde de og indvarslet Knud Johannesøn Yttre [Eide] om Hand i Sagen paa sin Myndtlings Vegne kand noget have at erindre, Hvilchet kald og Varsel bem/el/te Christen Monsøn og Mons Monsøn Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede lovligen at have forkyndt.

1. Mons Helland forchlarede, at ude ved Søen nemlig Kvasostnæset, staaer Een Birch til kiende tegnet paa Næsset, gaar merchet imellem Schaar og Mulen er af Hans Foster fader afg/aaen Baste Molvigen til Vidnet *blive (blevet?) sagt, Hand Baste haver og sagt til Vidnet at der skal ligge Merche Steene

1734: 111b

og paa Østre parten imod Molvigen og Even skal og være Marche Schiel paa Kalve bot stien, (Kalvebøestien?) og paa Heste mul Schaar er og sagd for Vidnet at Være merche, og her paa lovede Vidnet at giøre anvisning.

2. Niels Knudsøn Vigo forchlarede at Hand haver hørt af sine Forældre sige, at dend Rist i Fieldet ved Søe skal være Skield imellem Mulen og Schaar, men om det er rigtig Skield veed Vidnet iche, paa Risten kand hand giøre anvisning.

Dernest begierede Schaars Opsiddere Lars Monsøn og Knud Larsøn, at Lars Knudsøn maatte udsige sin Sandhed, Hvilchet Rætten iche kunde tillade, formedelst Lars Knud[søn] Selv i denne Sag er stæfnet til at føre Vidner angaaende Ord Hand skal have talt.

3. Ole Molvigen *referede Sig til sin for hen giorde forchlaring, sigende ey at vide mere.

4. Knud Johannesøn Molvigen forchlarede, at Hand haver hørt af Ole paa Padøen at Knud i Muhlen skulle have sagt at i Næsset, som i ..oden(?) staaer, skal være Marche Schiel, men [om?] det er saa veed Vidnet iche paa Næsset kand Vidnet giøre anviisning.

5. Siur Hansøn Vassel sagde at Hand af S/a/l/ig/ Baste Molvigen haver hørt sige at Risten i Fieldet Ved Søe skal være Skiæl mellem Muhlen og Schaar, men om det er saa Veed Vidnet iche, paa Risten kand Vidnet giøre anviisning.

6. Niels Olsøn tienende Halvor Hvidsteen frem kom uden stæfne maal og forchlarede, at hand haver hørte Een spurgte {Amun H} Anders Amunsøn om Hand eyede af Landet længere end til *risten (Risten),

1734: 112

Her til Anders Amunsøn svarede ney at hand iche eyede længer, paa ordene kand Vidnet noch giøre sin Eed sagde Hand, men ey til visse kand Viise hvilchen Rist det skal være.

Efter at Vidnerne af begge Parter førte hafde udsagt Deris Vidnes byrd saa Vidt Dem var bevidst, forføyede Vi os paa Aasteden for at tage ald Ting udi Øyesiufn og lade Vidnerne giøre anviisning paa det de hafde forchlaret.

Dend 9de Junij blev Rætten igien sat formedelst Marchegangen iche fich Ende før i aftes Klochen 9 ½ Slet, og blev da 1ste Vidnerne tagen udi Eed nærværende Opsidderne paa Schaar Lars Monsøn og Knud Larsøn.

Det 1ste Vidne Johannes Pedersøn Stal ved Eed med oprachte Fingre efter Loven giorde sin Eed bekræftede sit udsigende og som Hand for hen Vidnet haver giorde hand anvisning.

Det andet Vidne Johannes Nielsøn Egemoe ligeledis Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven bekræftede sit Vidnes byrd og sin anvisning.

3. Vidne Thomas Haaversøn Øfstegaard Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven bekræftede sit i gaard giorde udsigende og anvisning, nemlig at det var ved Canen {paa} i Fure Camlien, Hand Huggede.

Det 4de Vidne Ole Bastesøn Molvig ligeledis Ved Eed bekræftede sit Vidnis byrd og sin anvisning.

Det 5te Vidne Børge Moestrømen bekræftede ligeledis sin anvisning og sit udsigende Ved Eed efter Loven.

Det 6te Vidne Knud Totland bekræftede sin anvisning og Vidnes byrd, lagde og det til nu hand blev taget udi Eed at stæden Hand

1734: 112b

Huggede paa og giorde anvisning kaldes Fure Camlie.

Af Schaars Opsidderes førte Vidner fremkom

Mons Helland, men saa som Rætten baade i gaard ved Marche gang fornam og saae at de Steene Hand fore viiste til Marche Schield vare u-lovlige satte, og at der kunde iche være ret Lang Tiid siden de ere blevne satte, og hand nu her for Rætten, selv til staaer, at hvad Hand udsagd og forchlaret haver, kand Hand iche giøre sin Eed paa, alt saa Dimitteris Hand uden at aflegge Eed med formaning at tage sig Vare ey Een anden gang at Vidne og sige det for Een Offentlig Rætt, som Hand ey tør beedige;

Niels Knudsøn Vigo {beedi} Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven bekræftede sit udsigende angaaende Risten, hvilchen hand og anviiste.

Knud Molvigen {bee} Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven til stod sin i gaard giorde udsigende, men kunde iche giøre nogen anvisning paa Marche Schiellet.

Siur Vassel frem kom for Rætten, men da Hand skulde tages udi Eed, sagde Hand for Rætten at Hand iche kunde giøre sin Eed paa hvad Hand hafde forchlaret om Marche Schiellet, des aarsag Rætten Ham og fri tog for at giøre Eed, med formaning Een anden gang ey at sige noget for Rætten, som ey tør Ved Eed bekræfte,

1734: 113

Niels Olsøn Var hverchen tilstæde Ved anviisningen, da Marche gangen skeede eller i dag Hand af Rætten 3de gange blev paaraabt, alt saa kunde Rætten iche opholde sig efter Ham.

Der nest blev af begge Parter paastod Dom, des aarsag Omkostningerne bleve efter Forordningen Specificert.

Sorenskriverens Skyds til Stæden 4 mrk 8 sk

1 Dags Fortæring 4 mrk

1 Dags Forretning 2 rd

2 Dags Forret/ning 1 rd

Skyds fra Stæden 4 mrk 8 sk

1 Dags Fortæring fra Stæden 4 mrk

Forliigets Beskrivelse 5 mrk 4 sk

Stemplet Papiir 1 mrk 8 sk

Lau Rætten 2 rd 4 mrk

---------------------

9 Rd 3 mrk 12 s

Rætten fandt for got at indkalde Begge Parter for at see om De ey udi Mindelighed kunde blive forliigte, Hvor paa for Rætten frem kom Citantinden Pernelle Biørns Daatter afg/aaen Amun Magnesøn, Ole Olsøn Heltved, Anders Amundsøn Lænds Mand Magne Eseim, Opsidderne paa gaarden Schaar Lars Monsøn og Knud Larsøn, for Hvilche samtlige blev proponert om De iche til et skicheligt Forliig Vare at beqvemme, paa det ald Videre Vidtløftighed og Misforstaaelse i Tiide kunde Hemmis, efter Lang overveyelse og Dispute bleve \de/ endelig foreenede, at naar Marche Schiæld blev sat Midt i Clomren paa den nedre Siide af Slotte Dahlen fra Det Øverste til det Nederste, Vilde Begge Parter {hv} være forliigte, Hvor {paa} om strax De bleve Eenige, og til forsichring om

1734: 113b

Dette sluttede Forliig gave Parterne Hver andre Deris Hænder. Sam/m/e Forliig bekræftes og Her Ved af Rætten i alle Maader, skulde nogen af Parterne efterdags iche holde Sig dette Forliig efterretlig, da Sættes til Straf for dend der først bryder Forliget, at Hand skal uden ald indvending betale til De Fattige 5 Rixdaler; Hvad Omkostninger angaaer, da saa som Schaars Opsiddere Lars Monsøn og Knud Larsøn ey i Een Post haver forseet, Men end og i flere, Hvilchet \for dem/ hafde været iche til Liden Nachdeel og forchlæinelse i fald de hafde under kaste sig Dom efter Loven Saa bør de derfor Een for begge og begge for Een at betale denne Sags Omkostning med 9 Rd 3 mrk og 12 sk alt inden 15 dage, der imod skal alle Prætentioner enten for Lands Laad eller andet i hvad nafn det haves kand, og af denne Tvistighed kand have oprindelse, paa alle sider være op hævet og Magtes løse.

Her paa blev udmærchet efter Forliiget til begge Parters efterretning.
 
 


For Echanger Schibreds Almue blev d/en 15 Julij A/nn/o 1734

holdet Som/m/er, Skatte og Sage Ting overværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jessen, Bøyde Lænds Manden Magne Eseim, Lau Rætts Mændene 1. Børge Olsøn Biørsvigen, 2. Knud Larsøn Schaar, 3. Lars Monsøn Schaar, 4. Ole

1734: 114

Bastesøn Maalvig, 5. Knud Johannesøn Maalvig, 6. Lars Nielsøn Vigom, 7. Johannes Monsøn Store Urdahl, 8. Siur Olsøn Egefit med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Tinget udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts høye nafn var sat og alle til Skichelighed formanede, blev da først Ting lyst

Deris Konglig Majestets allernaadigste Forordninger og andre Breve.

1. Deris Kongl/ig Majestets Allernaadigste Forordning anlangende hvorledis med (imod?) Dem, Som fra De til ud-March Commanderende Regimenter, enten før eller efter ud-Marchen Desenterer, skal forholdis, Friderichsberg Slot d/en 13 Aprilis A/nn/o 1734 Datert.

2. Et Brev til Fogeden Jessen fra Stiftsbefalings-Mandens Fuldmægtig Mons/ieu/r Ørbech om Friderich Stub, der er Dømt at arbeyde paa Bergens Fæstning, og der fra Desentert d/en 28 Junij nest afvigte, Om nogen Ham skulle antreffe, da Ham strax til Fæstningen at ind bringe. Datert Bergen d/en 29 Junij 1734.

3. Placat af Dato Bergen d/en 9de Julij 1734 angaaende Een deel Her/r Assessor og forige Stifts-Amtskriver Vilhelm Hansøns Seqvestrerede Løsøre bestaaende udi Sølv, Kaaber, Messing, Tin, Jærn Træe boeskab, Sænge og Lind-Klæder, som efter Cammer Collegii foranstaltning Ved Offentlig Auction udi Bergen dend 12 Augusti A/nn/o 1734 udi Velbaarne Frue Svanhielms Huus Klochen 12 om Middagen skal bort sælgis.

Ligeledis bliver udi Herberget Altona {her} udi Bergen d/en 16 Augusti nest efter Klochen 5 om Efter middagen Ved Auction op buden 1. Steene gaard af aarlig Landskyld 2 Løber Smør, 2de Tønder Malt ½ Hud med Dens Besætning og Inventario, som paa Auctions stædet

1734: 114b

Bliver bekiendt giord. 2det. Strushavn der skylder Een Løb og 1 pund Smør med sin Besætning. 3. Dend Eene halve deel udi Alvøens Krud Værch, hvis Inventarium paa Auctions Stædet bliver kund giort.

4. Placat angaaende afg/aaen Henrich Larsøn Smits og Hans Hustroe afg/aaen Anne Hans Daatters Sterfboes tilhørende Gaarder, nemlig Eidsvaag skyldende 72 skilling Penge med paastaaende Huuser Korn Mølle og Inventario, Selvigen 4 pund Smør med sit Inventario, og Jordal 3 Løber Smør og 2de Faaer, Som paa Offentlig Auction udi Herberget Altona udi Bergen først komende Mandag d/en 30 Augusti A/nn/o 1734 Klochen 5 om Efter middagen skal bort sælgis. Conditionerne skal paa Auctions stædet publiceris. Datert Bergen d/en 13de Julij A/nn/o 1734.

5. Henrich Krags, som Lauværge for Birgitta S/a/l/ig/ Sivert Bleges, og Ole Bleges udgivne Skiøde til Corporal Johannes Larsøn Dahle {...} paa Deris Arveligen tilfaldne Huuse i Norhor lehns Fogederie og Echanger Skibredde under Gaarden Indre Eitznæs Ved Søen beliggende efter Skiødets Videre formæld. Datert Bergen d/en 8de Maij A/nn/o 1734.

6. Magne Biørges Tilstaaelse at Mons Erichsøn Svindahl er rette {og} Odels og Eyer mand til 18 Merker Smør og 1 Mæhle Malt udi gaarden Svindahl i dette Skibred beliggende. Datert Eide d/en 3 April 1734.

7. Mons/ieu/r Peder Hofmans paa sin S/a/l/ig/ Broder Niels Hofmans Enches Vegne udgivne Bøxel Sæddel til Soldat Hans Knudsøn Helland paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi gaarden Lied i Echanger

1734: 115

Skibred, som Magne for Juulen Lovlig opsagt haver. Datert Sandvigen d/en 14 April A/nn/o 1734 - Her Ved fulgte Leylændingens paa tegnede revers. - af lige Dato.

8. Aschild Heldahls udgivne Bøxel Sæddel til Endre Endresøn paa {a..} atten Mærcher Smør og Et Qvarter Malt udi gaarden Echanger Lie. Datert 4de Maij A/nn/o 1734 - paa Heldahl.

9. Amun Nielsøn Hanisdahls udgivne Bøxel Sæddel paa sin Myndlings Niels Børgesøn Kaalsaas Vegne til Iver Olsøn paa 1 pund Smør og 15ten Kander Malt udi gaarden Kaalsaas Datert Hanisdahl d/en 12 Julij 1734. Her med fulgte Læylændingens paa tegnede revers.

10. John Nesses udgivne Bøxel Sæddel til Ole Nielsøn paa ½ pund Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Hielmaas. Datert Eide d/en 15 Julij A/nn/o 1734. rest: L. Told

11. Ole Clemmetsøn Eidnes, og Lars Eichnæs paa sine Myndtlingers Marthe og Anne Anders Døttre Deris Vegne, Ole Esem paa sin Myndlings Mageli Anders Daatters Vegne Deris udgivne Bøxel Sæddel til Jacob Knudsøn paa 18 Merker Smør og 1 Mæhle Malt udi Gaarden Yttre Eidsnæs. Datert Eide d/en 15 Julij A/nn/o 1734 - rest: L: Told

12. Anders Andersøn Biørges udgivne Bøxel Sæddel til Magne Andersøn paa 16 Merker Smør 5 1/3 Kande Malt udi gaarden Biørge. Datert Eide d/en 15 Julij A/nn/o 1734.

D/end 16 Julij blev Rætten igien sat med foran førte Lau-Rætts Mænd.

Og eftersom ingen Sager vare ind stæfnte bleve denne Termins restantzer uden ald indsigelse forseylet - og der efter Rætten for dette Skibreds Almue ophævet - samt Lau-Rætts Mændene dimitterede.

1734: 115b
 
 




For Hossangers Schibred Dend 16de Julij A/nn/o 1734

Blev holdet Sommers Skatte og Sage Ting paa Hoshofde, over værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jessen Bøyde Lænds-Manden Niels Hannistved, De Eed svorne Lau-Rætts Mænd 1. Haldor Fodland, 2. Sephin Fodland, 3. Johannes Holme, 4. Lars Holme, 5. Johannes Bircheland, 6. Johannes Siursøn Bernæs, 7. Anders Johannisøn Hannistved, 8. paa Magne Nedre Kleppes Vegne, som var siug Sefre Myching med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Ting[et] I deris Kongl/ig Maj/este/ts høye Nafn Var sat og alle til Skichelighed og ærbødighed imod Rætten Vare formanede, blev først Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger og andre Brever, som paa Fol/io 114 findes extraherede, der nest

1. Johannes Hansøn Aschevig, Ole Hansøn Fielde, Niels Hansøn, Ole Hansøn, og Johannes Aschevig paa \ S/a/l/ig/ / sin Broders Johan (John) Hansøns Børns Vegne og sin Søsters Synneve Hans Daatters Vegne. Deris udgivne Schiøde til Lars Johansøn Eide paa 16 ½ merker Smør 5 ½ Kande Malt udi gaarden Eide i Hossanger Schibred. Datert Eide d/en 16de Julij A/nn/o 1734.

2. Mag/is/ter Caspar Rømers udgivne Bøxel Sæddel til Aamund Ellingsøn paa Een halv Løb Smør og ½ tønde Malt udi bem/el/te Mag/ister Rømers beneficerede gaard Øfsthuus Kaldet Datert 14 Maij A/nn/o 1734 - udi Bergen - Her ved fulgte Læylændingens revers paategnet.

Dend 17 Julij blev Rætten igien sadt med samme Lau-Rætts Mænd,

Og eftersom ingen sig indfandt der hafde Sager bleve denne Termins restantzer af Lau-Rætten forseiglet uden ringeste indsigelse, og der efter Rætten ophævet.

1734: 116
 
 




For Mielde Schibred Dend 19de Julij A/nn/o 1734

Blev holdet Sommers Skatte og Sage Ting paa Gaarden Vallestrand overværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Johannes Ascheland De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Ole Hauge, 2. Elling Hauge, 3. Thomas Reistad, 4. Anders Hauge, 5. Mons Røscheland, 6. Halvor Arnesøn Kielland, 7. Mons Neaastad, 8. Johannes Pedersøn Søre Hannisdahl med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn var sat, og alle til Skichelighed og Lydighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning og andre Breve, som paa Fol/io 114 findes extraherede, dernest

1. Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mands Kaases Confirmation paa Anna S/a/l/ig/ Christopher Hiermans udi Hausvigen Privilegium, at Hun maa holde et lidet Giæst giæverie Datert Haugs Præste gaard d/en 20 Maij 1734.

2. Mons Erichsøn Svindahls udgivne Schiøde til sin Søster Marthe Erichs Daatter og sin Svoger Magne Andersøn paa 17 1/3 merker Smør 11 1/3 Kande Malt udi gaarden Nore Borge. Datert Eide Ting stæd d/en 15 Julij A/nn/o 1734.

3. Bischop Oluf Bornemans udgivne Bøxel Seddel uden Dato til Adschild Rasmusøn paa 1 pund 2de Marcher Smør udi gaarden Reigstad Bergens Bispe Stoel beneficert, Hvilchen Jorde part Aschild Rasmusøns Værfader Baste Mogensøn haver opsagt.

(4.) Schiøde til Ole Siursøn paa 20 4/7 Merker Smør og {13} 13 5/7 Kander Malt udi gaarden Nordre Borge udgiven af Siur Johansøn og

1734: 116b

Halsteen Siursøn Melland, Baste Borge, Gullich Væfle og Johannes Pedersøn Hansdahl Datert Vallestrand d/en 19de Julij A/nn/o 1734.

Dend 20 Julij nest efter blev Rætten igien sat med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Mad/a/me Apelona Svartzkop Sahlig Otto Edvardsøns Efter leverskes Declaration at ingen uden Hendes permission maae Fiske eller kaste Noed uden De med Hende ere foreenede, og der for yder til Hende Lands Laad, som Maade og Skich er, Datert Vallestrand d/en 19de Julij A/nn/o 1734.

Velærværdige Her/r Gerdt Geelmuyden hafde til Dette Ting ladet ind stæfne Erich Knudsøn Romsloe for Hans Voldelig Overfald imod Citanten i Skrifte-stolen udi Haugs Kirche paa Schiærtorsdag nest afvigte Vidner at anhøre nemlig Ole Vatle, og Johannes Søre Ascheland, Anders Vatle, Rasmus og Jens Housberg, Niels Kleppe,

Hvilchet kald og Varsel Stefne Vidnerne Ved Eed efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Erich Romsloe med mere *Een (end) 4 ugers Varsel Varsels mændene, som afhiemlede ere Thomas Larsøn og Ole Michelsøn begge boende paa Gaarden Seem udi Arne Schibred, Varsels Mændene som hafde stæfnt Vidnerne som i stæfningen ere Nafn givne {ligeled} ere Aschild Larsøn Daltved og Johannes Nielsøn Ascheland ligeledis Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have lovligen indstæfnt forn/efn/te Vidner.

Der nest blev Vidnerne frem kaldede, og efterat Eedens forchlaring for Dem samtlige Var oplæst, blev De Separerte, Der nest frem stod indstæfnte

1. Ole Olsøn Vatle og efter aflagde Eed med oprachte

1734: 117

Fingre efter Loven udsagde at Schiærtorsdag sidst afvigte Var Vidnet til skriften med andre udi Haus Kirche, og som Vidnet sad udi skrifte stolen for Præsten Her/r Gerdt Gelmuyden \paa knærne/ kom Erich Romsloe og til Skrifte stolen, ræchende Her/r Gelmuyden sin Haand, Men Her/r Gelmuyden talede strax til Erich Romsloe og sagde Det kand iche lade sig giøre, min Danne-Mand, eftersom Du saa lang Tiid haver været fra Sacramentet, kom *ieg til Mig i Mit Huus i dend Anden Uge hvad Dag Du Vild, saa vil Vi tales videre Ved og derom det er mueligt skal Du blive hiulpen; Der til Erich Romsloe svarede: Hvad Haver Du Vel fortient, end om ieg gav Dig Een Øren-Vinch, Vidnet saae der paa at Erich Romsloe reiste sin Haand lidet, men om Hand meente noget Ondt der med, Veed Vidnet iche, hvor paa Citanten bad de nærværende at tage Erich Romsloe bort, hvilchet og strax skeede, og gich Erich Romsloe godvillig bort fra Skrifte stolen need i Een stoel i Kirchen.

2. Johannes Nielsøn Søre Ascheland frem stod ligeledis Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven Vandt og udsagde: at Schiertorsdag da Vidnet tillige med andre Vilde gaae til Skrifte, saae Vidnet at Erich Romsloe gich til Skrifte Stolen og fald paa Knær for Citanten, men om Citatus ræchede Citanten Ham den eller ey saae Vidnet iche, der paa sagde Præsten Her/r Gelmuyden til Erich Romsloe, at Hand iche blev

1734: 117b

Annamet i Dag, Erich skulde kom/m/e til Citanten Een Dag eller To før Prædichen bliver, at Hand, Citanten kand tale med Ham, Erich udi Een-Rom saa kand det Vel skee at ieg kand hielpe Dig, og kand ieg giøre det, skal det Vel skee, der paa stod Erich op, sigende til Præsten end om ieg giver Dig Een Øren-Vinch, Vidnet saae der paa at Erich reisede sin Haand ud ved siiden, men om den var knyt eller ey Veed Vidnet iche, der paa raabte Præsten At De skulle tage Erich bort, som og skeede af dette og nest forige Vidne. Erich gich godvillig fra Skrifte stolen og need i Kirchen udi Een anden Stoel;

3. Anders Hansøn Vatle udsagde Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven: at Hand saae Erich Romsloe kom til skrifteStolen og rechede sin Haand til Her/r Gerdt, der paa sagde Her/r Gert til Erich, min Danne Mand Du bliver iche anam/m/et i Dag, førend Du kom/m/er og snacher med Mig udi Een-Rum, der til Erich svarede alltid er I saa slem imod Mig Her/r Gert, Hvad meener I, om ieg gav Eder Een Øren fing, der paa bad Her/r Gert de skulle tage Erich fra Stolen og lyse freed i Kongens nafn, Hvilchet og skeede og Erich gich godvillig fra Skrifte stolen need i Kirchen udi sin Stoel;

4. Rasmus Magnesøn Hausberg Vandt veed Eed med oprachte Fingre efter Loven: at Schierstorsdag Da Vidnet Vilde gaae til Skrifte saae Vidnet Erich Romsloe kom til Skrifte stolen og fald der need paa sine Knær; der paa hørte Vidnet at Her/r Gert sagde til Erich, Min goede Mand, ieg Veed iche, om ieg

1734: 118

annam/m/er Dig i Dag, før Du kom/m/er til Mig i Mit Huus og tager Een mand med Dig og taler Udi Een-Rom med Mig, Erich reyste sig strax op sigende Du var Vel Verd Een Øre figen, men næfnede iche nogens nafn der til, Veed iche heller, Hvem Erich der med meente, saa og der hos at Erich hafde sin Haand knyttet der ved sin siide, men iche løfte Ham den i Veyret, Her/r Gert raabte De skulle tage Erich bort, som og saa skeede, men da Erich gich bort, som var meget godvillig, Vendte Erich sig om Ved Kors Døren og spøttede, sigende der hos Tvi vøre(?) Være Dig Du Fandte, der Du staaer, Men Hvem Erich meente der med Veed Vidnet iche.

5. Jens Johannissøn Haugsberg Vandt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven lige som nest forige Vidne Rasmus undtagen, dette Vidne saae iche, at Erich Vendte sig om Ved Kors Døren og spyttede, hørte iche [hel]ler at *at Erich udsagde det ord Fante.

6. Niels Larsøn Kleppe fremstod aflagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven, og efter at Hand var bleven formaned om at Vagte sig for Meen Eed, udsagde, lige som nest forige Vidne Jens Johannissøn Hausberg.

7. Erich Larsøn *Bresteli (Breisteinli) nu Værende hos \sin/ Svoger Jacob Bastesøn boende paa gaarden Schaar af Lyse Closters Godz, frem kom efter stæfnemaal \mundtlig/ og Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at Hand saae Erich Ved Skrifte stolen ræchede sin Haand {tilig} til Her/r Gert, men Her/r Gert sagde Det gaar iche an min Danne Mand før Du kom/m/er i Mit Huus og taler med Mig udi Een Rum, hvor til Erich svarede Du Var Værd En Ørefigen, men saae iche Erich løfte sin Haand op, Der paa

1734: 118b

bad Præsten de skulde føre Erich bort, som og skeede, Erich gich godvillig fra skrifte stolen need udi Kirchen, Videre er dette Vidne iche bevidst.

8. Niels Michelsøn Indre Arne tiennende Capit/ain Lieutenant Holch, frem stod efter stæfne maal aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven, og udsagde: lige som nest forige Vidne Erich Larsøn forchlarede,

Efter som ingen flere Vidner vare indstæfnte, ey heller nogen paa Citantens Vegne var til stæde blev Tings vidnet sluttet.

Peder Duberg hafde ladet indstæfne Knud Refeim Dom at liide til at betale Ham 2 Rd 1 mrk 8 sk for 1 ½ Tylt Boldværch tillige med Processens Omkostning,

Hvilchet Kald og Varsel Skafferen Aschild Daltvet og Elling Hauge Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Knud Refeim lovlig at have forkyndt;

Knud Refeim mødte for Rætten og erchlærede at Hand iche haver taget noget Boldværch ud hos Citanten, men Christian Frill haver det udtaget, haver iche heller Været {nog} Penge betroet til at betale Boldværchet, men ichun giordt Arbeydet, hvorfore indstæfnte haver faaet sin betaling.

Her ved beroer Sagen til neste Ting.

Denne Termins Restantzer uden ringeste indsigelse forseylet - og Rætten ophævet.
 
 


For Arne Schibred Blev dend 20de Julij A/nn/o 1734

Holdet Sommer Skatte og Sage Ting over værende

1734: 119

Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Peder Arnetvedt, De Eedsvorne og Op næfnte Lau-Rætts Mænd 1. Mons Blindem, 2. Mons Hiorteland, 3die. Michel Songstad, 4. Michel Risnes, 5. Rasmus Nielsøn Songstad, 6. Johannes Herland, 7. Hans Jensøn Ulesæt, 8. Anders Rasmusøn Hetland, med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Tinget i Deris Kongl/ig Maj/este/ts høye navn var sat, og alle til Lydighed og skichelighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordning og de andre Breve, som paa Fol/io 114 og 116 findes Extraherede, dernest.

1. Afkald udgiven af Hans Hofman til Thomas Hane paa 10 Rd 2 mrk, som er Dordi Anders Daatters Arve part. Datert Sandvigen d/en 31 Martij A/nn/o 1734.

2. Thomas Hanes udgivne Bøxel Sæddel til Simon Knudsøn paa 18 Merker Smør og Een Mæle Malt udi gaarden Stavenes. Datert Yttre Arne d/en 20 Julij A/nn/o 1734.

3. Johannes Olsøn Hemvigen, Niels Jacobsøn Kleveland og Anders Andersøn *Søre-Eide (Indre Eide) Deris udgivne Skiøde og Hiemels Brev til Johannes Michelsøn Blom paa 2de pund 6 Marcher Smør udi gaarden Kirche Brudvig. Datert Yttre Arne d/en 20 Julij A/nn/o 1734.

Dend 21 Julij blev Rætten igien sat med Sam/m/e Mænd, som i Gaar.

Velærværdige Her/r Gerdt Gelmuydens Memorandum til Høy-ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts-Befalings Mand Her/r Ulrich Kaas, angaaende Tiende, Datert Haugs Præste-Gaard d/en 16 Martij A/nn/o 1734 med Deris Høy Velbaar[e]nheds der paa tegnede Resolution af Dato Bergen d/en 28de April A/nn/o 1734.

Efter at Skatterne Vare oppebaarne, saa mange, som denne Sinde Vare at bekom/m/e blev foretagen Sagerne, som her for Rætten Vare ind stæfnte.

1734: 119b
 
 

Mad/a/me S/a/l/ig/ Erpecoms Sag Contra Ahasverus Jæger.

Mons/ieu/r Ahasverus Jæger Ved Mons/ieu/r Peder Bejer lod indlevere Een Missive, hvor udi Var indsluttet et Indlæg Datert Pladsen Sandvigen d/en 17 Julij A/nn/o 1734, Hvilchet lydeligen for Rætten blev op læst;

Mons/ieu/r Eschild Lauman paa S/igneu/r Hans Ottesøns Vegne for Mad/a/me Erpecoms Mødte og sagde at Dom/m/eren nochsom kand erfahre, af Debitors i Dag frem lagde skriftlige svar til sagen, som alleniste sigter til Sagens prolongation og andre bemerchelse seer Hand {iche} der af, thi først protesterede Hand imod dend, som gaaer I Rætte paa Citantindens Vegne, og det først i Dag, da Sagen har Været for hen Fire gange i Rætte, og saa ledis kom/m/er denne protestation for sildig, thi det burde i det mindste at Være skeed, da Lovdags foreleggelse kom i Rætte, og derforuden er det noget, som allene Dependerer af Dom/m/eren og iche af dend Indstæfnte, Hand taler og i sam/m/e Indlæg, om at Hand iche har faaet Reigning paa det paa stæfnte Krav, og det er io noget, som hand skal faae sig beskreven meddeelt af Dom/m/eren og iche af Citantinden, foruden de for hen begierte opsættelser begierer Hand Sagen endnu udsat til Høste Tinget, imod hvilchen udsættelse Comparenten protesterede i kraftigste Maader og hvad sig Citantindens paa stæfnte Fordring angaar, da skal det udfindes af Sagens Act, at Hand

1734: 120

for hen har tilstaaet Fordringen, og saadan tilstaaelse maa Hand aldelis ey fragaae i følge Loven, undtagen 3 Rd som Hand nægter at have bekom/m/et og denne Hans benægtelse over lader Citantinden til og under Hans benægtelses Eed, og skulde Hand iche trøste Sig til saadan sin Eed at af legge paa benæfnte 3 Rixdr, da er Citantinden færdig, at af legge sin bekræftelses Eed iche allene paa de 3 Rixdr, men end og for dend øvrige Rest, af dend paa stæfnte Summa, og som dend ind stæfnte Jæger har forvoldet Hende foruden de ordinaire Processis Omkostninger, de excessive bekostninger til at betale Hendis Fuldmægtig for 4re Reyser fra Bergen til Tinge og til bage igien som Hun har maatte betale med 16 Rixdr, som Hun paa staaer i dend forventende Dom got giort tillige med Hendes paa stæfnte fordring og de ordinaire Omkostninger, og dernest formodede Sagen uden op hold til Doms maatte Vorde befordret ellers i henseende til Rættens ergangne kiendelse, gav Hun tilkiende, at beviiset paa de 20 Rixdr i Fordringens Summa ere Hende fra kom/m/en, og bliver det Hende *nach (noch?), som før er tilført, at Debitor Selv har til staaet Gielden, endelig refererede Hun Sig til stæfne maalet og alt Hvis for hen i Acten er tilført, og der efter begierede Dom.

Rætten tillader indstæfnte S/igneu/r Jæger anstand i Sagen til neste Ting paa det Hand kand besvare, saa vel Hvad i dag paa Citantindens Vegne er indført, som Hvad sidste Ting dag blev Protocollert.

1734: 120b
 
 

Her/r Gert Gelmeyden hafde ved Schriftlig stefne maal af Dato Haugs Præstegaard d/en 9de Junij A/nn/o 1734 ladet indstæfne Erich Romsloe for Voldelig over fald mod Citanten udi Skrifte stolen i Haus Kirche Skiertorsdag nest afvigte, der om at anhøre Vidner og Dom at liide, med Videre original stæfningen indeholder, Vidnerne ere Jens Taqvam, Michel Songstad, Anders Songstad, Erich Lille Borge, Jacob og Mons Store Borge.

Hvilchet Kald og Varsel Thomas Lars[øn] Seem og Ole Michelsøn Seem Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt Vedkom/m/ende Contra part og Vidner for mere end 4 ugers Tiid.

Dernest blev Eedens forchlaring for alle Vidnerne lydeligen op læst, og behørig formaning til Dem giord om at Vagte sig for Meen Eed, Hvor da efter at Vidnerne Vare Separerede, blev frem kaldet

1. Michel Olsøn Songstad som efter aflagde Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at Schiertors Dag sidst afvigte gich Vidnet til Skrifte, og som Vidnet laae paa Knær i Skrifte stolen, kom Erich Romsloe til Skrifte stolen, og da hørte Vidnet at Citanten Her/r Gelmeyden sagde til Erich, kom/m/er Du og byder dig frem, Du bliver iche annam/m/et i Dag, der til svarede Erich Romsloe Du var vel værd at ieg skulle give Dig Een Øren Vinch, Citanten der paa gich ud af Skrifte stolen og bad de skulle leede Han, Erich ud af Kirchen, udi Kongens navn og paa Citantens bekostning, paa spørgsmaal svarede Vidnet at hand Veed meget Vel, Erich iche er Ved

1734: 121

sin fulde forstand, og haver ey heller i mange Aar været klaag.

2. Anders Olsøn Songstad Vandt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven, da Hand var formanet om at vagte sig for Meen Eed og udsagde; at Schiertorsdag sidst afvigte saae Vidnet Erich Romsloe var falden paa Knær i Skriftestolen, og hørte at Her/r Gelmeyden, sagde den Tid til Erich, at Hand ey dend dag blev annam/m/et, før Erich kom hiem til Citanten i Hans Huus, der paa reyste Erich sig op af Skrifte stolen, sigende til Citanten end om ieg gav Dig Een Øren figen, eller Erich sagde Du var Værd et Øren figen, kand Vidnet iche ret erindre, men Een af deelene Var det, iche \heller/ saae Vidnet at Erich slog efter Præsten, men gich strax fra Skrifte stolen, da Præsten bad Folch tage Ham der fra, og need i sin egen stoel, Vidnet Veed og Erich er fra sin forstand.

3. Erich Pedersøn Lille Borge frem stod blev formanet om at vagte sig for Meen Eed, Vandt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven. At Vidnet sad i Skrifte stolen for Citanten paa sine Knær {tillige med} og vilde Erich Romsloe \ligeledis falde paa Knær/ og saae Vidnet at Erich ud rachte sin Haand længe til Præsten, men Præsten vilde iche tage Erich i Haand, Men sagde til Erich, det kand iche skee i Dag, før Vi tales Ved Een gang, der paa saae Vidnet at Erich knyttede sin Haand og tog dend lidet i Veyret, sigende til Citanten, Du var værd at ieg skulde give Dig et Øre figen, Præsten bad saa sine Medhiælpere at de skulde tage Erich bort paa hans

1734: 121b

Bekostning, Erich gich godvillig bort med Medhielperne need i sin stoel, Vidnet saae iche at Erich slog efter Her/r Gert, men forchlarede at da Erich knyttede sin næve, meente Hand at Erich Vilde slaget Præsten, des aarsag Vidnet holdt sin Arm for Erich.

4. Jacob Marcusøn Store Borge Vandt: Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven, da formaning var giordt til Ham om at Vagte sig for Meen Eed: at Erich sagde til Her/r Gert Hand var vært Een Øre Dask, men saae iche at Erich slog efter Præsten, Videre Vidste dette Vidne iche til visse at giøre forchlaring om;

5. NB. Mons Erichsøn Store Borge frem stod, blev formanet om at Vagte sig for Meen Eed, Vand med oprachte Fingre efter Loven Ved Eed: at Erich Romsloe kom til Skriftestolen, og da hørte Vidnet at Præsten Her/r Gert Gelmuyden sagde til Erich bie nu lidet ieg Vil tale med Dig, Videre Veed Vidnet iche, saa iche heller at Erich slog efter Præsten.

Erich Romsloe, som selv var tilstæde for Rætten tilstod at Hand \ub.....eg/ hafde sagd til Præsten at Hand var værd et Øre figen om Hand hafde Ham uden for Kirchen, sigende der hos, at det nu fortrød Ham de Ord hand hafde sagd til Præsten.

Citanten paastod Dom udi Sagen Ved Indlæg af Dato Haugs Præste gaard Dend 21 Julij 1734, som lydeligen for Rætten blev oplæst.

NB. Michel Monsøn Tuenes.

Dom.

Af os Samtlige afsagt som følger.

1734: 122

Velærværdige Her/r Gert Gelmuyden Sogne Præst til Haugs Præste gield Ved stæfne maal af Dato 9de Junij sidst afvigte haver her for Rætten ladet indstæfne Erich Knudsøn Romsloe for Voldelig over fald i Skrifte stolen udi Haugs Kirche Schiertorsdag sidst afvigte at lide Dom efter Vidnernis udsigende, og Efter forbem/el/te stæfne maal haver Citanten Her/r Gelmuyden ved Indlæg af denne Dags Dato udi Rætten indlevert, Hvor udi Citanten giver tilkiende, at Erich Knudsøn Romsloe fra Citantens Formands Her/r Claus Schavenii Tid, der var Pastor til Haugs Præste gield før Citanten, iche haver været ved sin fulde forstand, Citanten forchlarer og siger udi bem/el/te Indlæg at Erich Romsloe udrachte sin Haand med Hug og Slag til Citanten {.....} \udi/ Skrifte Stolen, saa Citanten maatte Vige til bage, indtil 2de Medhielpere reyste sig op og fich Erich Romsloe langt om længe fra Skrifte stolen, thi Erich vilde trænge sig igiennem Dem, der laae paa Knær for Skrifte stolen, op til Citanten, og at Een af Medhielperne holdt fast ved Erichs Eene Haand, medens Erich slog efter Citanten med dend anden Haand, og at Erich holdt ved med mange onde, truende og lasteligen Ord,

Denne Her/r Gert Gelmuydens indgivne relation kom/m/er iche over Eens med Vidnernes udsigende: Thi Vidnerne \ NB NB NB / udtrøchelig og Eenstemmigen siger,: at Schier Tors dag sidst afvigte kom Erich

1734: 122b

Knudsøn til Skriftestolen udi Haugs Kirche og *Der (da?) Her/r Gert Gelmuyden saae Ham, sagde Her/r Gelmuyden til Erich Romsloe, ieg annam/m/er Dig iche, før Du kom/m/er hiem til Mig i Mit Huus, at ieg der kand tale med Dig udi Een Rom, der til Erich Romsloe svarede og udbrød med Disse Ord: Du Var Vel Værd et Øre figen /: eller end om ieg gav Dig et Øre figen :/ Hvor paa Citanten Her/r Gelmuyden raabte De skulle tage Erich bort, Hvilchet skeed, og Erich Romsloe gich meget godvillig bort need i sin Stoel udi Kirchen, Iche Et af Vidnerne Vidner at Erich slog efter Her/r Gert, men {siger ney at Erich iche slog efter Præsten, og} Vidner at *at Erich iche er ved sin fulde forstand.

Alt saa kand Rætten iche efter Vidnernis Deposition ansee Erich Romsloe for Een Volds-Mand, som Citanten foregiver, men for Een Mand der iche altid haver sin fulde forstand. Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Lov siger og befaler at Dend der begaaer Mord i Raserie og Vildelse bør ey straffes paa Livet, skal nu dend ey straffes paa Livet, som begaaer Mord i Raseri og Vildelse, saa er det og følgeligt, at straffen bør Modereris for dend som forseer sig og iche er Ved sin fulde forstand, ia aller helst naar hand ichun har forseet sig udi ord og iche i gierning; Hvor fore Vi samtlig kiender

1734: 123

for Rætt: at Erich Knudsøn Romsloe Der efter Citantens Her/r Gert Gelmuydens egen Declaration udi sit Indlæg og Vidnernis udsigende iche altid er ved sin fulde forstand, bør for De utilbørlige Ord talte til Citanten Her/r Gert Gelmuyden udi Skrifte Stolen Schiertorsdag nest afvigte bøde til de fattige her udi Skibreddet 5 Rixdr og udi Processens Omkostning 4 Rd alt inden 15 Dage under Nam og Execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Der nest blev Denne Termins Restantzer forseylet efter som ingen indsigelse der imod skeede - og Rætten ophævet.
 
 


For Gulens Schibred Dend 23 Julij A/nn/o 1734.

Blev holdet Som/m/er- Sage og Skatte Ting over værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds-Manden Peter Henrichsbøe, De opnæfnte og Eedsvorne Lau-Rætts-Mænd 1. Jetmon Jacobsøn Rørtvedt, 2. Mattis Aslachsøn Nappen, 3. Hans Jørgesøn Qversøen, 4. Niels Andersøn Lille Slire, 5. Rasmus Jonsøn Hosteland, 6. Hans Pedersøn Henrichsbøe, 7. Hans Olsøn Hanetvedt, 8. Siur Monsøn Hosteland, paa gaarden eller Ting stædet Scheriehaun med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efterat Tinget udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn Var sat og alle til skichelighed og lydighed imod Rætten Vare formanede blev først Ting lyste

Deris Konglig Majestets aller naadigste Forordning og andre Breve, som paa Fol/io 114 og 116 findes Extraherede.

Dernest Deris Konglig Maj/este/ts Allernaadigste

1734: 123b

Udgangne Forordning angaaende Dend g...(?) Officererne efter dags giør. Datert Fridrichsberg Slot d/en 24 Februarij A/nn/o 1734.

1. Mad/a/me Elsebeth Uhrdahl S/a/l/ig/ Her/r Søfren Lems Efterleverske udgivne Skiøde tillige med Lau Værge Sorenschriver over Indre Sogn Georg Burchard Jersin underskreven paa gaarden Sande af Landskyld 1 Løb Smør 1 Faar og 2 pund 6 Merker Fisk til Sin Søn Ludvig Lem. Datert Qvalen d/en 1 Junij A/nn/o 1734.

2. Frue Ingeborg Marie Knagenhielms efter givne Fuldmagt fra sin Kiæriste Her/r Justitz Raad Kraag udgivne Skiøde til Jon Pedersøn paa 1 pund Smør udi gaarden Øvre Oppedal. Datert Bergen d/en 30 April A/nn/o 1734.

3. Ditos Skiøde til Peder Pedersøn paa 1 pund Smør udi Sam/m/e gaard Øvre Oppedahl. Datert ligeledis Bergen d/en 30 April 1734.

4. Ditos Skiøde til Mons Gullachsøn paa 1 pund Smør udi Sam/m/e gaard Øvre Oppedal og Datert Bergen d/en 30 April 1734.

5. Ditos Skiøde til Hans Larsøn paa 1 pund Smør udi Sam/m/e gaard Øvre Oppedal og Datert Bergen d/en 30 April 1734..

6. Her/r Bischop Oluf Cosmisøns udgivne Bøxel Seddel til Hans Olsøn Dalle paa 1 pund Smør og ¼ Vog Fisk udi gaarden Haugsdahl Bergen Bispe Stoel benaadet. Datert Bergen d/en 5te Januarij A/nn/o 1734.

7. Lucas Steens udgivne Bøxel Sæddel til Siur Andersøn paa 2 pund Smørs Leye udi gaarden Neder Oppedahl. Datert Bergen d/en 27 Martij 1734.

8. Bruning Ehlers udgivne Bøxel Seddel til Bottel Philupsøn paa Et pund og Nii Marcher Smør udi gaarden Aaniland. Datert Viching Vaag d/en 17 Julij A/nn/o 1734.

9. Mad/a/me S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines paa Egne og Medarvingers Vegne udgivne Bøxel Sæddel til Henrich Christophersøn paa Et pund og 3 merker Smør udi Gaarden

1734: 124

Grimen her udi Gulens Skibred beliggende. Datert Frøsætter d/en 19 Martij 1734 - Her ved fulgte Leylændingens paategnede revers af sam/m/e Dato.

Dend 24 Julij blev Rætten igien sat med sam/m/e 7 Mænd, som i gaars Dag, Men udi Jetmon Jacobsøn Rørtvedts stæd, som til Dette Ting var ind stæfnt, blev op næfnt og antaget Stephen Lille Matre.

Hans Iversøn af Udvers Skibredde i Yttre Sogns Fogederie hafde paa sin Søster Inger Ivers Daatters vegne ladet indstæfne Jetmon Jacobsøn Rørtvedt for \ d/en 3die deel / Jorden til Rørtvedt, som Var Hende tillagt af Lænds-Manden og 2de Mænd, saa og Sex Espe Træer, som Jetmon haver Hugget paa dend Grund Inger Ivers Daatter var uddeelt, saa og for Løen, der er faret ilde med og Hende var udviist, Hvilchet Inger Ivers Daatter siger iche af Veyer skal være skeed;

Hvilchet kald og Varsel Anders Baltzersøn Setenes og Erich Monsøn Lie Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt med mere end 14 Dages Varsel.

Dend indstæfnte Jetmon Jacobsøn frem kom producerende sit Skiøde, Hvilchet er Datert Frøsetter d/en 19de Decembr/is A/nn/o 1729, og Tinglyst Dend 4de Augusti A/nn/o 1730, Hvor med Hand formeener at beviise sin Rættighed til gaarden Rørtvedt Sam/m/e Skiøde indeholder og siger udtrøchelig at Enchen og Opsiddersken ey efter tilbydelse baade particuliaire og inden Tinge har vildet Kiøbe; Der nest forchlarede Jetmon at Da Hand hafde kiøbt Jorden hafde Hand og Inger Jorden tilsam/m/en ded første Aar, Hvilchet Jetmon giorde

1734: 124b

For at beviise Medlidenhed imod Inger som Een Enche; Det andet Aar efter begierede Jetmon at Jorden og Huusene maatte Deelis imellem Ham og Inger Rørtvedt, formedelst Hand ey med Hende kunde leve udi Eenighed, siden Hand fornam Inger var noget Vanskelig og u-betænchsom at omgaaes med, der paa blev Jorden deelet imellem Dem og Inger bekom dend 3die Deel af Jorden til Brug, Hvilchen part Hun skulde bruge, saa længe Hun betalte Landskyld der af, {og} Lovede og skichede sig imod Jetmon, som Een skichelig Leylænding bør forholde sig imod sin Jord Eyere, med Huuser at holde ved lige og Jorden at forbedre; Det første Aar skulde Hon betale Ham 1 Rixdaler, for Hand hafde saaet og Dyrchet Jorden, der efter skulde Hon betale Ham Aarlig til Landskyld og Fløtning 3 merker, af dend Rixdr Jetmon skulde have det første Aar er ichun betalt 5 mrk 8 sk; mere har Inger iche betalt, siden Jorden blev deelet, og var kiøbt, forchlarede og at Inger haver ladet dend Jord{en} ligge uddyrchet, som Hende tilkom at Dyrche og Hende var udviist, udi 3de Aar, Det Inger har ladet ligge uddyrchet ere 3de Agere;

Efter som ingen Vidner paa nogen af siiderne ere indvarslede, Hvor af Rætten kand have oplysning, saa tilholdes begge Parter at indkalde Vidner til nest kom/m/ende Høste Ting at bevise Deris foregivende Hvor Ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget ædle Andreas Jesen hafde efter S/igneu/r Peder Hofmans Skriftlige Reqvisition Til dette Ting ladet ind stæfne

1734: 125

Johannes Tørresøn nu boende paa Bryedahlen inderst i Mads-Fioren, første til at beviise hvad Rettighed og hvis Forlov Johannes Tørresøn haver til at sidde paa Brydalen, og dersom Johannes Tørresøn, det iche kand beviise Da Vidner at anhøre \nemlig/ Siur Knudsøn, og Mons Halvorsøn paa Store Matre Opsiddere, Stephen Nielsøn, Iver Hansøn, og Johannes Olsøn opsiddere paa Lille Matre, *angaaen at Brydahlen er Store Matre tilhørende, og at Citanten Mons/ieu/r Peder Hofman er Eyere til Brydalen, samt efter Vidnernes udsigende Dom at liide efter Loven.

Hvilchet kald og Varsel Hans Pedersøn Henrichsbøe og Hans Olsøn Hanetvedt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have med mere end 14 Dagis Varsel forkyndt paa Brydahlen, hvor Johannes Tørresøn boer og talede der med et Qvindfolch,

Johannes Tørresøn Var selv efter stæfne maalet for Rætten tilstaaende til overflød Selv lovlig at være stæfnt. Der paa Johannes Tørresøn blev af Rætten tilspurgt hvor længe hand haver siddet paa Brydahlen og dend beboet, hvor til han svarede udi tvende Aar, men ey haver faaet forlov der til af Jord Eyeren Mons/ieu/r Peder Hofman ey heller nogen Tiid talt med S/igneu/r Hofman, tilstod og Hand haver giort sig Brydahlen og dens til hørende March og Skov saa nøttig som Hand selv lystede, alt uden nogens Forlov;

Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst, og de formanede

1734: 125b

Om at vagte Sig for Meen Eed.

(1.) Det 1 Vidne Siur Knudsøn blev fore taget vandt med oprachte Fingre efter Loven Ved Eed, at Hand er Vidende S/igneu/r Hofman eyer Brydahlen og at Johannes Tørresøn haver boet der paa udi tvende Aar, men om Johannes Tørresøn der til af nogen hafd forlov der til eller ey, Veed Vidnet iche, men det er Ham bekiendt og Vitterligt at Johannes Tørresøn baade har hugget udi Skoven og flacht Næver.

2. Vidne Mons Halvorsøn udsagde ved Eed med oprachte Fingre efter Loven ligesom det forige Vidne ord til andet.

3. Stephen Nielsøn frem kom og ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde og vandt Ord til andet ligesom de 2de første Vidner.

4. Iver Hansøn Vandt ved Eed med oprachte Fingre ligesom de andre udi alle ord til andet haver udsagd.

5. Det 5 og sidste Vidne Johannes Olsøns Deposition kom aldeelis over Eens med de andre 4re Vidners udsigende.

Dend indstæfnte Johannes Tørresøn tilstod Selv for Rætten at hand baade haver *Hukket i Skoven Ved Brydahlen og flaad Næver af Træerne Eendeel haver Hand solgt, og Een deel brugt til Huuserne.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget paa *Citans Mons/ieu/r Hofmans Vegne paastod Dom udi Sagen og at De Huuser, som nu staaer paa stæden, {bliver} være forfalden til S/igneu/r Hofman for de prætentioner hand efter Loven kand have at fordre hos Johannes Tørresøn, og at De Omkostninger, som paa Processen er anvendt maae, udi Dom/m/en S/igneu/r Hofman tilstræchelig blive tillagde.

1734: 126

Dom.

Det er med Fem Eenstemigede Vidner beviist at Mons/ieu/r Peder Hofman er Eyer til Brydahlen, som ligger inderst udi Mads Fioren, sam/m/e Vidner udsiger og forchlarer at Dend indstæfnte Johannes Tørresøn haver beboet Brydahlen tvende Aar og I dend Tiid baade *Huchet udi Skoven og flaad Næver af Træerne. Dend indstæfnte Johannes Tørrisøn til staaer og Selv offentlig for Rætten, at Hand tvende Aar haver beboet Brygdahlen, ey der til haver hafd Lov af Jord Eyeren, Veed at Mons/ieu/r Peder Hofman er dend rette Eyere til Brygdahlen, Dog alligevel iche nogen tiid haver talt med Mons/ieu/r Hofman eller givet Ham et Eeniste ord der for enten hand, Johannes Tørresøn, maatte boe paa Brydahlen eller ey, Ja Hand, Johannes Tørresøn, Selv siger at Hand haver baade Huchet udi Skoven Ved Brydahlen, Flaad Næver af Træerne, Hvor af Hand noget haver Selv brugt til Husene og noget til Een og anden bort solgt.

Efter Slig Sagens Beskaffenhed kiender Vi Samtlig for Rætt i aller underdanigst følge af Deris Konglig Maj/este/ts Aller naadigste Lov, at Hvad Johannes Tørresøn til Brydahlen haver saaet skal \til/ Mons/ieu/r Peder Hofman være forfalden, eftersom Hand, Johannes Tørresøn, uden Mons/ieu/r Peder Hofmans minde haver besiddet Brydahlen udi tvende Aar, der nest bør Johannes Tørresøn betale Land nam til Jordrotten Mons/ieu/r Peder Hofman, og efterdi Johannes Tørresøn er Een

1734: 126b

Fattig og udarmet Mand, der iche det ringeste noget af verdie er eyende, hvor af S/igneu/r Peder Hofman kand nyde sin fulde Landnam efter Loven, saa bør Mons/ieu/r Peder Hofman \der for/ at nyde de paa Brydahlen staaende Huuser, des foruden bør Johannes Tørresøn at betale udi Processens Omkostning 2 Rd Alt inden 15 Dage under Nam og Excution Ved Rættens Videre befordring efter Loven, Saa bør og Johannes Tørresøn at vige fra {Brygd} Bryedahlen naar, Hand af Mons/ieu/r Peder Hofman Lovlig bliver tilsagt, endelig reserveris Mons/ieu/r Hofman De Øvrige Prætentioner Hand hos Johannes Tørresøn kand have for ulovlig og utilladelig Skov-hug og ved det Johannes Tørresøn haver flaaet saa mange Birche Træer, og Skoven saaledis ruinert.

Efter som ingen \flere/ Sager vare indstæfnte til dette Ting, bleve Denne Termins Restantzer forseylede uden ringeste indsigelse, og Rætten ophævet.
 
 


For Lindaas Schibred Dend 26de Julij 1734.

Blev holdet Som/m/ers- Skatte og Sage Ting nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds Manden Michel Berraas, De Eedsvorne og op næfnte Lau-Rætts Mænd, 1. Niels Iversøn Schouge, 2. Haldor Iversøn Haadne, 3. Ole Nielsøn Famestad, 4. Ole Mogensøn Berge, 5. Jacob Jacobs/øn Hundven, 6. Halvor Knudsøn Hundven, 7. Ole Grimstad, 8. Knud Michelsøn Houge paa gaarden Schierjehaufn udi Kielstrømen

Og efter at Tinget udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn var sadt med Formaning til alle at være skichelige og beviise Rætten Lydighed blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Forordninger og andre Breve som paa Fol/io 114 og 116 findes Extraherede - Dernest

1734: 127

1. Ole Knudsøn Refsdahls Schiøde til Hans Stif Søn Anders Michelsøn Dahle paa Gaarden Refsdahl skyldende Een Løb Smør og Een Mæhle Korn. Datert Dend 12 Maij A/nn/o 1734.

2. Anders Michelsøns udgivne Revers til Velædle og Velbyrdige Her/r Commerce Raad Gartner, Hvor ved hand forpligter Sig paa Sin Stiffader Ole Knudsøns Vegne at holde Her/r Commerce Raad Gartner skadesløs for 25 Rixdr Een god gield Oxe samt Een Hiort eller Hind som bem/el/te Ole Knudsøn efter Obligation af Dato 25 Nov/em/br/is/ 1732 Her/r Commerce Raad Gartner er skyldig - Datert Bergen d/en 13 Maij A/nn/o 1734.

3. Amt Mand Frimans udgivne Bøxel Sæddel til Ole Thomæsøn paa Et halv pund Smør 4re Kander Korn og ½ deel Huud udi gaarden Solem Datert Oenes d/en 14 Junij A/nn/o 1734 - Her ved fulgte Ole Thomæsøns Revers af sam/m/e Dato, Hvor udi Hand forpligter sig at svare aarlig af Haugen 1 March, som Hans Formand svaret haver.

4. Ditos Bøxel Sæddel udgiven til Isach Jacob Tysæt paa 18 merker Smør Een halv Mæhle Malt og ¼ deel Huud udi Gaarden Solem, Datert Bergen d/en 1 Augusti A/nn/o 1733: Her Ved fulgte Læylændingens paategnede Revers Datert d/en 9 April 1734.

5. Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Gietmun Gietmunsøn paa ½ pund Smør og ½ (1/4?) deel Tønde Malt udi gaarden Haapland. Datert Oenæs d/en 14 Junij A/nn/o 1734 - Her Ved fulgte Læylændingens revers af sam/m/e Dato.

6. Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Mons Christiansøn Soltved paa 19 ½ Merker Smør og 19 ½ Kande Malt udi Gaarden Hopland. Datert Stavanger d/en 2 Januarij A/nn/o 1734. Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers af sam/m/e Dato.

7. Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Ole Olsøn paa Et halv Pund Smør og Een Siette deel Huud udi Gaarden Niøten. Datert Oenæs d/en 14de Junij A/nn/o 1734 - Her ved fulgte Læylændingens revers af sam/m/e Dato, Hvor udi Hand forbinder Sig aarlig at svare 21 Skilling og Een Album af Rosøen, som Hans Formand haver svaret.

8. Mad/a/me Magdalena á Mønichen S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines Efter leverskis udgivne Bøxel Sæddel til Niels Hansøn paa et pund Smør udi gaarden Dyrnes Datert Frøsetter d/en 9 Novembris A/nn/o 1733.

Dend 27 Julij Blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau Rætts Mænd, som i Gaaer Dags, og

1734: 127b

Eftersom ingen flere Skatter vare at annam/m/e blev foretaget med Sagerne, og først De gamle nemlig

Mons/ieu/r Peder Hofmans Contra Maritte Ols Daatter

Fol/io 71

Paa indstæfnte Maritte Ols Daatter blev efter Loven 3de ganger lydeligen paaraabt, men Hun Hverchen Selv eller nogen anden paa Hendes Vegne sig indfandt, Hvor fore Hun efter Citantens Mons/ieu/r Hofmans begiering af Rætten foreleggis at møde og svare for Sig til nest kom/m/ende Høste Ting, og Hvis Maritte Ols Daatter iche inden dend Tiid enten betaler eller forliiger sig i anden Maade, bliver Dom afsagt udi Sagen.

Mons/ieu/r Peder Hofman Contra Endre Halsteensøn Lindenes

vide Fol/io 71

Trende gange paa Endre Halsteensøn blev efter Loven raabt, Men Hand hverchen Selv eller nogen paa Hans vegne mødte, des aarsag Ham efter Citantens forlangende gives Lav Dag at møde til først kom/m/ende Høste Ting og Hvis Hand da ey møder eller inden dend Tiid fornøyer Mons/ieu/r Hofman, bliver der Dømt udi Sagen.

Daniel Larsøn Rongvær Contra Rasmus Larsøn Huuse,

Daniel Larsøn Rongvær hafde ladet ind stæfne Rasmus Larsøn Huuse, fordi Hand haver skieldet Citanten for Een Kiæltring, der om at Vidne ere indkaldede Ole Nielsøn, Ole Monsøn og Ole Iversøn alle boende paa Fiediøe, og efter Vidnernes udsigende Dom at liide efter Loven tillige med Processens Omkostning.

1734: 128

Hvilchet kald og Varsel Skafferne Iver Olsøn Træeland og Arne Olsøn \Tvederaas/ Ved Eed efter Loven med oprachte Fingre afhiemlede at have forkyndt med mere end 14 Dages Varsel for alle Indstæfnte Selv.

Paa indstæfnte Rasmus Larsøn Huuse og alle de indstæfnte Vidner blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, men ingen af Dem mødte, hvorfore Citanten begierede foreleggelse for Dem samtlig at møde til neste Høste Ting. Til Hvilchen Tiid Vidnerne under 20 Laad Sølvs Bøder forelegges at møde og Rasmus Larsøn Huuse gives ligeledis Lau-Dag at møde sam/m/e Tiid Vidnernes udsigende at anhøre, Hvor Ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Der nest blev 3de gange lydeligen raabt om nogen hafde noget at frem føre udi Rætten, men ingen frem kom, des aarsag Sage-Tinget blev ophævet.

Til slutning blev Denne Termins Restancer af Lau-Rætten forseylet uden ringeste der imod giorde indsigelse og Rætten der efter ophævet.
 
 


For Radøe Schibred Dend 29de Julij A/nn/o 1734.

Blev udi Alvestrøm/m/en holdet Som/m/er Skatte og Sage-Ting over Værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Niels Sæbøe, De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Mons Tioere, 2. Niels Lunde, 3. Joen Vaxdahl, 4. Mons Namtved, 5. Christian Østebøe, 6. Peder Nesbøe, 7. Ole Vaxdahl, 8. Andres Yttre Morch,

Hvor da efter at Tinget i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye navn Var sat og alle til Skichelighed og Lydighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordning og andre Breve, som paa Fol/io 114 findes Extraherede.

Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Commerce Raad Gartners Memorial til Høyædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings [Mand] Kaas af dato 1? April A/nn/o 1734

1734: 128b

Hvor udi Hand beviiser, at Øfre og Nedre Qvallems Gaarder tilhører Qvalems Nesset, samt Fiskeriet og Hærlighederne udi Strøm og Qvalmøe Sundene om kring Landet bem/el/te Qvallems næs saa og at Vildanger Voeg tilhører Vildanger og Risnæs gaarde og ingen Anden.

Der paa Var tegnet Høy ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts Befalings Mand\en/s Resolution at Fogeden over Norhorlehn skal oppebærge De Kongl/ig Skatter af forbem/el/te Vaager Datert Bergen d/en 24 April A/nn/o 1734.

Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Major Storms udgivne Bøxel Sæddel til Gudmund Halvorsøn paa 1 pund Smør og 16 Kander Malt udi Gaarden Ulvatten. Datert Bergen d/en 26 Martij A/nn/o 1734. Her Ved fulgte Læylændingens paategnede Revers af sam/m/e Dato.

Mad/a/me Agnette S/a/l/ig/ Peter Hofmans udgivne Bøxel Sæddel til Ole Jensøn paa Et halv pund Smør og Een halv Tønde Malt udi Gaarden Søre Houcheland. Datert Bergen d/en 30 April A/nn/o 1734.

Synneve Siurs Daatter med Sin Lau værge Knud Helland, John Hatten og Peder Helle paa Egne og Deris Myndtlingers John, Marthe og Marie Knuds Børns Vegne, Lars Vogenes paa Egne og Anne Knuds Daatters Vegne tillige med Siur Marøen Deris udgivne Bøxel Sæddel til Johannes Rasmusøn udgivne Bøxel Sæddel paa 12 Merker Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Indhelle. Datert Indhelle d/en 13 Maij A/nn/o 1734.

Arnold Mejers udgivne Bøxel Sæddel til Ole Michelsøn paa Et pund Smør og Aatte Kander Malt udi Gaarden Marøen. Datert Marøen d/en 30 Martij 1734.

Efter den af Høyædle og Welbaarne Her/r Admiral og Stiftsbefalingsmand til mig Lars Ørbechs givne Constitution af 1 Martij 1734 at kiende og Døme i mellem Her/r Soren Skriver S/igneu/r Tønder og Studiosus Mons/ieu/r From blev efter en af Tønder udstæd Stævning i Confi(r)-

1734: 129

mation af det forhen skeede Stevnemaal en extra Rett admistreret d/en 29 Julij 1734 udi Alvestrømmen, i Retten var tilstæde det forhen indførte Lav Rett.

Her/r Soren Skriver Tønder indleverte sit Skriftlige Stevnemaal Dat/ert 22 Juni nest leeden, som d/en 7 hujus fandtes for Mons/ieu/r From at være forkyndt.

Mons/ieu/r Peder From møtte og vedstod Stevnemaalets forkyndelse.

Her/r Soren Skriver Tønder uden videre forestillelse paastod Dom.

Mons/ieu/r From Lod tilføre, at efterdi Soren Skriver Tønder paastod Dom efter Stevnemaalet, og agtede ey videre i Sagen at svare, saa foregav From, at Han noch kunde have Aarsager at kunde svare til Stevnemaalet, men som Han formeente sig sin Ret ved Vidnernes førelse at være hannem betagen, saa agtede han denne sinde, unødig Videre i Sagen at svare, men reserverte sig, sin Ret og tiltale uforkrenket, mod vedkommende paa sine Tiider og stæder Lovligen at paa tale, I det øvrige indstillede han Sagen til den Constitueredes forsvarlige godfindende.

1734: 129b

Den Constituerede tilspurte Mons/ieu/r From: Om Han uden videre at tage til giensvar, indstillede Sagen til Til Doms. Refererte sig til sit forige, uden videre at svare denne gang.

Afsagt.

Efterdi Mons/ieu/r Peder From ey har villet denne sinde svare positive, hvad enten han agtede for denne Rett yderligere at oplyse Sagen paa sin side eller ey; men eene indstillet Sagen til Dommerens forsvarlige behandling, med reservation for sin formeentliige fornermelse. Saa udsættes Sagen til først Holdende Høste Ting for Radøe Skibreede; Da Retten venter S/igneu/r From som Han for sig Tienligt eragter tracterer sin Sag, og om Til samme Tiid indtet videre paa S/igneu/r Froms side indkommer optages Sagen til Doms.

Efter at dette var afsagt Erklerede S/igneu/r From: at Han ikke for denne Ret, agtede videre i Sagen at svare, og for ikke

1734: 130

at bemøye Retten oftere her om, saa begierede Han, ved dette Ting Dom udi Sagen.

Der efter blev af Retten afsagt følgende Dom.

Af de Her for Retten førte Vidner nembl/ig Lensmand Niels Sæbøes Johannes Hvidsteens Niels Olsvolds Mogens Tiorhaugs, Halvor Hvidsteens, Børre Solheims, Johan/n/es Wasdals, Erich Wetaas og Anders Olsvolds Eedlige forklaringer, sees at Mons/ieu/r Peder From paa een ubetænchsom maade Haver opført sig for Retten d/en 13de Febr/uarij nestleeden, og udtalt {endeel} imod Dommeren endeel uanstændige Ord samt slaget i Bordet, Hvilken Vidnernes Forklaring, af Notarius S/igneu/r Jahn Bartes indleverede Attest af 8de Martij stadfæstes, {Saa at} \Hvorfore/ Her/r Soren Skriver Michael Tønder har fundet sig beføyet, at tiltale S/igneu/r From for saadan af Ham øvede opførsel; Og som parterne har indstillet Sagen til Doms; Saa efter fore staaende Omstændigheder Kiendes for Rett: At Monsieur Peder From, som med \forsæt i/ at Slaa i bordet for Retten Har forseet sig mod Lovens bydende

1734: 130b

Og saaleedes giort Dom/m/eren ulyd for Retten, bør efter Lovens 1 Bogs 12 Cap/i/t/ul/ 3 Art/icul bøde imod Dommeren Tres Lod Sølv, Og som de af Mons/ieu/r Peder From imod Her/r Soren Skriver Tønder brugte Tale maader, af denne Rett ey kand andet end ansees gandske uanstændige; Saa bør Mons/ieu/r Peder From der fore give til Bergen Byes Manufactur Huus Fire Rixdr, samt betalle til Soren Skriver Tønder denne processes omkostning med Fire Rixdr, alt under adfærd efter Loven.

Mons/ieu/r From begierede Dommen beskreven, og betalte udj Retten Penger til det Stemplede Papir med Firre og 8 sk.

Matthias Sivertsøn Dods Skiøde til S/igneu/r Arnold Mejer udgivne Schiøde paa bem/el/te Dods Huuser udi {Bøg} Bøvaag bestaaende Datert Bergen d/en 2 April A/nn/o 1734.

Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Commerce Raad Hans Christian Gartners udgivne Bøxel Sæddel til S/igneu/r Arnholt Meijer paa Een Grund ned ved Søen tilhørende bem/el/te Commerce Raad Gartners Gaard Bod som Mathias Sivertsøn Doet for hen har beboet og nu opsagt, med Condition at bem/el/te Arnold Meijer ligesom Mathias Doet betaler udi grund leye /: uden flere Huuser end opsat er at op bygge :/ Siuv March Danske, desligeste at Hand

1734: 131

Læylændingerne paa gaarden iche i nogen Maade er til Hinder eller fortrængsel, ey heller de nu værende og staaende Huuser anden stæds forfløtter uden med Her/r Gartners Minde, ey heller med Torve Skuur eller andet brug paa Marchen Sig at befatte, Des foruden forbeholder Her/r Commerce Raad Gartner Sig, som Land-drot, Sin Lands-Laad og Rætt udi ald Fiskerie for sit der omkring liggende Jorde godz og Landstræchning udi alle Maader og sam/m/e vild have Conserveret. Udi fæste formedelst Stædets beqvemhed med Kiøbmandskab haver S/igneu/r Mejer betalt Sex Rixdr Datert Bergen d/en 25de Junij A/nn/o 1734 - Her Ved fulgte S/igneu/r Mejers Revers af Dato 26 Junij A/nn/o 1734.

Dend 30 Julij Blev Rætten igien Sat med Sam/m/e Mænd, Som Sad , betiente Rætten i Gaaer.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jesen hafde til dette Ting ladet indstæfne Kari Hans Daatter værende nu paa gaarden Nedre Qvaleim hos Michel Michelsøn, Dom at liide for begangne Leyermaal efter Loven Tillige med Processens Omkostning,

Hvilchet Stefnemaal Lændsmand Niels Sæbøe og Skafferen Hans Vettaas Ved Eed med Oprachte Fingre efter Loven afhiemlede for Kari Hans Daatter Selv at have forkyndt med mere end 14 Dages Varsel,

Kari Hans Daatter blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, Men Hon hverchen Selv eller nogen paa Hendes Vegne mødte, des aarsag Hun efter Citantens begiering forelegges at møde til Høste Tinget.

Formedelst ingen flere Sager Vare indstæfnte, blev denne Termins {Skatters} Restantzer forseylet og Rætten der efter for dette Skibred op hævet.

1734: 131b
 
 


For Alenfits Schibred Dend 30te Julij A/nn/o 1734

Blev holdet Sommers- Skatte og Sage Ting udi Alvestrømmen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds-Manden Eiluf Mundal tillige med De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd, 1. Niels Spurcheland, 2. Halvor Nesse, 3. Niels Nesse, 4. Stephen Livestad, 5. Ole Nielsøn Berrefiord, 6. Ole Johansøn Berrefiord, 7. Knud Hosdahl, 8. Stephen Sletten med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Tinget i Deris Maj/este/ts Høye Navn var sat og alle til Skichelighed og lydighed imod Rætten formanede bleve Ting lyste

Deres Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning og de Andre Breve, som paa Fol/io 114 findes extraherede, dernest

1. Kari Michels Daatter Enche, Knud Vetaas paa sin Myndtlings Siri Michels Daatters Vegne og Halvor Aamundsøn paa sin Myndtlings Harbor Michels Daatters Vegne, Deris udgivne Bøxel Sæddel til Christian Haaversøn paa Atten Marcher Smør og Nii Kander Malt udi Gaarden Yttre Fosse. Datert Alvestrømmen d/en 30 Julij A/nn/o 1734

2. Bischop Oluf Cosmisøn Bornemans udgivne Bøxel Sæddel til Anders Jacobsøn Soldat paa Atten Marcher Smør og 15 Kander Malt udi gaarden Erstad Bergens Bispe Stoel benaadet. Datert Bergens Bispe gaard d/en 1 Junij A/nn/o 1734. Her Ved fulgte Læylændingens paategnede Revers.

3. Magister Caspar Rømers udgivne Bøxel Sæddel til Michel Anbiørnsøn paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi gaarden Hauchaas Capellan til Dom Kirchen udi Bergen aller naadigst beneficert. Datert Bergen d/en 6te April A/nn/o 1734.

(2.) Stephen Rachnes udgivne Bøxel Sæddel til Rasmus Matthiæsøn Soldat paa Et pund Smør og Een Mæhle Malt 1/3 Faaer udi gaarden Hopland, Hvilchen Jorde part Stephen Rachnes Myndtling

1734: 132

Rasmus Børgesøn er tilhørende, Sam/m/e Bøxel Sæddel er Datert Alvestrøm/m/en d/en 30 Julij A/nn/o 1734.

Dend 31 Julij blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd,

Og efter som Skatterne Vare oppe baarne saa mange Denne gang Vare at bekomme, blev Sagerne fore tagne.

Efter Høyædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stiftsbefalings Mand Ulrich Kaases ordre af Dato Hammers Præste gaard d/en 26 Maij sidst afvigte hafde Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen paa Embeds Vegne ladet indstæfne Vidner 1. Aschild Aschilsøn Siursætter, 2. Britte Ols Daatter endnu værende paa gaarden Hauchaas, 3. Lænds Mand Eiluf Mundall, 4. Lars Stor Oxe, 5. Gudmun Hannisdahl, 6. Anders Øvstegaard, 7. {Øvs} Opsidderen paa \Øvste/gaarden Thomas Haaversøn, 8. Michel Siursætter, 9. Johannes Siursætter, 10. Ole Sætre, 11. Aschild Sætre, 12. Lars Sætre, 13. Halsteen Sætre, 14. Hovar Nielsøn, 15. Afg/aaen Ole Hauchaases Døttre Kristi Ols Daatter og 16. Britte Ols Daatter Alle at Vidne, \nogle/ Hvorledis afg/aaen Ole Hauchaas er d/en 31 Martij sidst afvigte Død funden udi Hauchaas Vandet, andre Hvorledes Hans Legeme befandtes, da det blev af Vandet optaget, og andre Hvorledis hand udi denne Verden haver levet og skichet sig, samt efter Vidnernis udsigende at kiende, om Afg/aaen Ole Hauchaas bør begraves udi Christen Jord eller ey, og om Hans Boes Laad Deris Kongl/ig Maj/este/ts bør være hiem falden eller arvingerne dend bør at nyde, til sam/m/e at anhøre Vare dend afdøde Ole Hauchaas 2de Døttre efter

1734: 132b

Stefne maalet nerværende, nemlig Kristi og Britte Ols Døttre nerværende.

Her paa blev Eedens forchlaring for alle Vidnerne lydeligen oplæst og de Samtlig formanede om at Vagte Sig for Meen Eed /: Da stæfne Vidnerne først Ved Eed med opra[chte] fingre efter Loven afhiemlede med mere end 14 Dagis Varsel at have alle for indførte Vidner til dette Ting ind varslede, Stefne Vidnernes navne ere Amun Hannisdahl, Halvor Amunsøn Alvær. Dernest frem kom

1. Aschild Aschildsøn Siursætter, vandt ved Eed med oprachte Fingre efter Loven. At Sam/m/e Dag Ole \Nielsøn/ Hauchaas blev død fundet udi Hauchaas Vandet, var Vidnet hos Ole Hauchaas udi Oles Qværne huus om Morgenen og hialp Ham med Qværnen, fornam Hand var for maalig og Ole Hauchaas sagde Gud bedre Mig ieg haver til forn \kunde/ giord det allene, men nu kand ieg iche, da nu Vidnet hafde hiulpet Ole Nielsøn Hauchaas, {........} sagde Ole Nielsøn til Vidnet, nu vild ieg gaae hiem, vil Du iche ligesaa, der paa gich de begge ud af Oles Qværne-Huus, Vidnet gich til sit Qværne [Huus] og siufntes lige som Ole Nielsøn vilde gaae hen til sit eget Huus, da Vidnet kom til sit Qværne Huus lagde Hand Korn paa sin qværn, fornam strax der efter at Ole Nielsøns Qværn stod stille, der aarsag Vidnet gich igien til Ole Nielsøns qværne Huus, hvor Nøglen sad i Døren, gich der ind og saae at qværne steenen iche var ret vendt, hvor paa Vidnet lagde Steenen ret, og efter som

1734: 133

Vidnet iche saae Ole Nielsøn, gich Hand til Ole Nielsøns Huus, for at sige Ham at Hand kunde male med qværnen, men da Vidnet kom til Oles Huus stod Tienneste Tøsen Britte Ols Daatter udi Ild Huuset paa Hauchaas, Hende spurgte Vidnet, hvor Ole Nielsøn var, Tøsen og Vidnet ginge ind i Stuen for at søge om afg/aaen Ole Nielsøn i Tanche Hand Tøsen u-avidende kunde lagd sig til at sove, men da De iche fandt Ham, gich Vidnet og *Tøvsen til Qværne Huuset for at see om Ole Nielsøn der var, Da De nu iche fandt Ole Nielsøn i Qværne huuset, ginge baade Vidnet og Tøsen Britte Ols Daatter Søer paa Bøen for at søge efter afg/aaen Ole Nielsøn, kom De saa til Een Hou, hvor Skou staaer paa der saae Vidnet og Tøesen at afg/aaen Ole Nielsøn stod udi Hauchaas Vandet Død og Vendte Ansigtet imod Landet, hafde udracht Armene fra livet, lige som Hand vilde hiulpet sig igien i land, hvor paa Vidnet gich til Lænds Manden og gav dette til kiende om Ole Nielsøns Død, Vidnet veed og at Ole Nielsøn siden Hans Kones død haver gaaet bedrøvet stedse og Tung sindig, talede lidet til Folch, uden de først talede til Ham, Vidnet veed og at Ole Nielsøn haver været meget bekymret, Een deel over det Pige Barn, som er fra sin forstand, Een deel og ved det Hands Børn, naar de vare hieme hos Hannem paa Hauchaas, bleve de altid lige som taabelige og syge, men naar de kom hos andre at tienne, bleve de strax friske, saa at der har lige som været

1734: 133b

u-hæl paa Gaarden for Børnene, 2de af Hans Børn ere blevne af Spedalskhed inficerede, saa at dend *Een (Eene) Ulyche har Circulert(?) til dend anden, Ole Nielsøn for sine Øine daglig haver seet.

2. Britte \Ols Daatter/ frem kom blev formanet om at vagte Sig for Meen Eed, og vandt med oprachte fingre efter Loven, at Hon Fem Aar haver tient afg/aaen Ole Nielsøn paa Hauchaas, og haver Ole Nielsøn stedse været bedrøvet, noget for Hans Kones død over dend Elændighed hand daglig saae paa sine Børn, men da Hans Kone *død (døde), blev Hand langt mere bedrøvet og Tungsindig, beklagede sig ofte der for, saa der var stor ynch at see paa Ham, I øfrigt vandt dette Vidne lige som det første Vidne angaaende hvorledis de begge søgte efter afg/aaen Ole Nielsøn udi Stuen og der efter fandt Ham udi Vandet.

3. 4. 5. Det 3die Vidne Lænds Mand Eiluf Mundal, det 4de Vidne Lars Stor Oxe, Det 5te Vidne Gudmun Hannisdal frem kom/m/e og ved Eed med oprachte Fingre udsagde hver for Sig, at De efter Fogedens ordre af dato 1 April nest afvigte haver forføyet Sig til Gaarden Houchaas og til det stæd at op tage dend død fundne Mand Ole Hauchaas ud af Vandet kaldet Hauchaas Vandet, efter Deris Siufn og Granskning, siufntes De, at der Hand laae i Vandet er ud for et field paa Nii alen høyt omtrent, og 2de Faune fra Landet er Vandet Halv anden Faun Dybt hvor iche var nogen Skou Hand kunde berge sig ved, da Hand var falden i Vandet, der paa de

1734: 134

efter bem/el/te Fogedens ordre tog Ham op af Vandet paa Landet, lod Saa giøre Een Kiiste til Legamet og Hensette udi sit eget Nøst. Dend 3 April blev afg/aaen Ole Nielsøns Legame besigtet af Vidnerne, da saaes iche nogen dødelig Skade enten af Kniv eller slag i ringeste maade der paa.

6. Anders Joensøn Øvstegaard Vandt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven lige som De 3de nest forige Vidner Hvilche hand Var med, da Ole Nielsøn blev op tagen og besigtiget, Veed og at afg/aaen Ole Nielsøn udi Mange Aar haver været Tungsindig og Melancholisk, Hand haver stedse været Een meget skichelig og Gudfrygtig Mand.

7. Vidne Thomas Hoversøn Øvstegaard Vandt ved Eed efter Loven med oprachte Fingre at Hand haver udi Mange Aar kiendt afg/aaen Ole Nielsøn, søgte Een stoel Sam/m/en udi Kirchen og Veed at Hand var Een skichelig og Gudfrygtig Mand.

8. 8de Vidne Michel Olsøn Siursætter udsagde at hand haver i mange Aar kiendt afg/aaen Ole Nielsøn Veed Hand Var Een skichelig Mand, levet i fredelighed og Eenighed med sine Naboer og alle Mennisker, søgt flittig Guds Huus, men Ole Nielsøn haver saa got som af Naturen Været Tungsindig og bedrøvet, dog haver Hand iche været saa meget tilforn, som Hand blev siden Hans Kone var død,

9. Det 9de Vidne Johannes Joensøn Siursætter Vandt Ved Eed efter Loven ligesom nest forige Vidne.

10. 11. 12. 13. Det 10 - 11te 12te og 13 Vidne Nemlig Ole Joensøn, Aschild Iversøn, Lars Nielsøn og Halsteen Iversøn Alle boende paa gaarden Sætre udsagde Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven lige som det 8de Vidne Michel Olsøn boende paa gaarden Siursætter.

1734: 134b

14. Det 14 Vidne Hovar Nielsøn frem kom blev formanet lige som De andre Vidner om at vagte sig for Meen Eed og Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven Vandt, at Hand haver tient afg/aaen Ole Nielsøn halv andet Aar og ellers udsagde ord til andet lige som det 8de Vidne Videre Var Han iche bevidst.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget begierede Tings Vidnet Sluttet, som bevilget blev.

Niels Villumsøn Alvær Contra Kari Halvors Daatter.

Niels Villumsøn Alvær hafde ladet ind stæfne Kari Halvors Daatter boende paa gaarden Alvær Dom at liide til at betale Citanten sin Løn for et Aar mindre Sex uger tillige med at betale Citantens {dens} Hustroe Sygnue (Syneve) Hovers Daatters Løn som Hon paa skiftet efter Hendes Stiffader er udlagt, samt Arve Godset, som Syneve Halvors Daatter haver bekom/m/et udi Arv efter sin S/a/l/ig/ Fader, tillige med Processens Omkostning.

Hvilchet kald og Varsel Halvor Aamunsøn og Baste Nielsøn begge boende paa gaarden Alvær Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Kari Halvors Daatter Selv for 14 Dages siden.

Niels Villumsøn blev af Rætten tilspurgt hvor meget Løn hand hos Citata Kari Halvors Daatter hafde at prætendere og paa staae, der til hand svarede 5 rd 2 mrk. Hans Kones Løn var 8 Rd og Hendes Arv efter sin Fader 2 mrk 8 sk.

Paa Kari Halvors Daatters Vegne mødte Hendes Søn Magne Hoversøn mødte for Rætten og begierede anstand i Sagen til neste Ting, som Rætten bevilgede.

1734: 135
 
 

Ole Olsøn Schaar Contra Ole Spurcheland.

Ole Olsen Schaar hafde ladet ind stæfne Ole Spurcheland fordi Hand skal have sagt at Ole Schaar haver taget en Sølv Spende der for at liide Dom,

Hvilchet kald [og] Varsel Amun Nielsøn Hannisdahl og Niels Ellingsøn boende paa Spurcheland Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for indstæfnte for længer end 14ten Dage siden;

Dend indstæfnte Ole Spurcheland mødte for Rætten sigende Sig ey at vide noget af det Hand er stæfnet for eller at have sagt det hand er stæfnt for til Citanten,

Her ved beroer Sagen til neste Ting, da Citanten Vild lade Ole Spurchelands Kone indstæfne at Vidne om ordene.

Knud Hauchaas, Rasmus Reistad og Gudmon i Lyrøen.

Hafde ladet indstæfne Abel Festa vide Protocollen Fol/io 79 og mødte i Dag alle Citanterne Selv tillige med dend indstæfnte Abel Festa, og begierede at det nu mødende og forelagde Vidne Synøva Joens Daatter maatte Tages udi Eed til at udsige hvad Hon om denne Sag kand være Vidende.

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnet \Synøva Joens Daatter/ lydeligen oplæst og formanet at Vagte Sig for meen Eed, Hvor paa Vidnet Synøva Joens Daatter Ved Eed med op rachte Fingre udsagde. at Hon fra Barns been haver været i dend indstæfnte Abel Festæ Huus, og efter Abel Festæ begiæring gich Vidnet Een gang til afg/aaen Gullach Berrefiord for at bede Ham Hand efter liidt vilde laane Abel Festa 1 Rd 3 mrk, Hvilche Nii March Hon og fich af Gullach og leverede Sam/m/e til Abel

1734: 135b

Festa, Een Anden gang, der efter gich Vidnet atter til Gullach og fich 5 Rd til laans for Abel Festa Hvilche Hon og leverede til Abel, Af sam/m/e Penge er for Vidnet sagt at 4 Rd skal være betalt, men Vidnet har iche seet det,

Abel Festa der var Selv tilstæde for Rætten sagde endnu som tilforn, at Hand Citanterne ey var mere skyldig end de 3 mrk, som Hand for hen her for Rætten haver tilstaaet, Citanterne tilstode at De ey hafde fordred Abel Festa de 3 mrk, Abel Festa tilstod og at Hand ey hafde tilbudet Citanterne de 3 mrk siden Hand blev stæfnt,

Der nest blev af begge Parter paa staaet Dom udi Sagen, thi blev for Rætt kiendt og afsagt, som følger

Dom

Vel haver Citanterne Knud Hauchaas, Rasmus Reistad og Gudmun i Lyrøen her for Rætten ladet ind stæfne Abel Festa for 5 Rixdr 3 mrk, som Abel Festa skal have laant af Deris S/a/l/ig/ Værfader Gullach Berrefiord, Til beviis om Deris Fordring haver Citanterne ført 3de Vidner nemlig Ole Nielsøn og Ole Johannesøn, Hvilche begge Eenstemig ved Eed udsiger, at 2 eller 3 Dage for Gullach Berrefiors Kone Sidselle døde, hørte Vidnerne at dend S/a/l/ig/ Kone Sidselle adskillige af sine Debitorer op regnede, og i blandt Dem næfnte dend S/a/l/ig/ Kone Abel Festa, sigende der hos, at Abel Festa var dend Visseste af Dem Hende var skyldig, men Hon S/a/l/ig/ Sidselle *Gullachs nævnede iche hvor meget Abel Festa Var til Hende skyldig; Det 3die Vidne

1734: 136

Synøva udsiger: at Hon efter Abel Festæ begiering og for Ham haver hentet 6 Rd og 3 mrk hos afg/aaen Gullach Berrefior, som bem/el/te Gullach hafde laant Abel Festa, af sam/m/e Penge er for Vidnet sagt skal være betalt 4 Rd, Men Vidnet har iche seet at Abel Festa bem/el/te 4 Rixdr haver igien betalt. Men naar Rætten over veyer Vidnernis udsigende, da er Det ichun Een formoding om at Abel Festa har bekom/m/et Penger til laans hos S/a/l/ig/ Gullach, {men} og iche noget tilstrechelig beviis, thi Abel Festas tilstaaelse at have laant Pengene er det fornemste Beviis, Der imod siger dend indstæfnte at Hand forbem/el/te paa \stefnte/ 5 Rixdr {3 mrk} haver betalt før Gullachs Kone døde, den {Øvrige} Halve Rixdr tilstaaer Abel ichun at være skyldig af Pengene Hand er ind stæfnt for, Og iche Een skilling mere, Hvor paa Hand, Abel Festa erbyder at giøre sin Eed, Da efterdi Citanterne iche producerer noget skriftlig beviis udgivet af Abel Festa for de paa stæfnte 5 Rd 3 mrk, saa kand iche heller af Abel Festa fordris qvittering skriftlig, thi det er Vitterligt at bekiende at Almuen paa Landet uden ringeste beviis, ia end og uden nogen til overværelse laaner Hin anden Penge.

Hvor fore kiendes for Rætt: at naar Abel Festa her for Rætten giør sin Eed, at Hand til afg/aaen Gullach Berrefiord eller Hans Enche Sidselle haver Rigtig betalt De 5 Rixdr Hand her for Rætten søges for, og iche er {mere} Eeniste {Sky} Skilling mere skyldig til de S/a/l/ig/ Folch, end dend halve Rixdr Hand her for Rætten haver

1734: 136b

Til staaet, bør Hand for Citanternes tiltale udi Denne Sag aldeelis fri at være, men trøster Hand sig ey til at præstere forn/efn/te Eed, bør Hand iche alleniste at betale forbem/el/te 5 Rd 3 mrk, men end og 2 Rd udi Processens Omkostning alt inden 15 Dage under Nam efter Loven.

Formedelst ingen flere Sager her til Rætten vare indstæfnte, Blev denne Termins restantzer af Rætten forseylet og Tinget op hævet.
 
 


For Herløe Schibred Dend 2den Augusti A/nn/o 1734

Blev paa Ting stædet Frechau holdet Som/m/ers Skatte og Sage Ting over Værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Anders Tued, de Opnæfnte og Eed svorne Mænd udi Lau Rætten, 1. Ole Nielsøn Rysland, 2. Christopher Olsøn Vigebøe, 3. Ole Olsøn Iden, 4. NB Niels Vollou, 5. Udi Ole Olsøn Nere Dahls stæd blev antagen Ole Frechau, fordi Ole Nere Dahl var beskienchet og ey ædrue, 6. Johannes Molleklev, 7. Halvor Andersøn Holme, 8. Niels Siurdahl med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sat udi Deris Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed imod Rætten formaned blev Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning og andre Breve, som paa Fol/io 114 findes extraherede, dernest

Morten Svanenhielms udgivne Schiøde til velædle og Velbyrdige Her/r Assessor Johan Lausøn paa gaarden Rysland skyldende Aarlig Landskyld 1 ½ Løb Smør og 1 tønde Korn. Datert Bergen d/en 10 April A/nn/o 1734.

Her/r Commerce-Assessor Johan Lovsons Penge Mangel og Løsnings Rætt paa sin Kiæristes Anne Margrethæ Lillienschiolds Vegne til Gaardene Hegøen

1734: 137

Nesse, Hofden Koursbøe og *Morvigen. Datert Herløe gaard d/en 22de Julij 1734.

Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Hans Nielsøn Sylte paa 1 pund Fiskes Landskyld udi gaarden Sture Kaldet, som Lars Andersøn Stures Enche for Ham opsagt haver med Condition, at Hand Egter Hendes Daatter og forsørger Enchen sin Livs Tiid paa sam/m/e brug. Datert Herløe gaard d/en 22de Maij A/nn/o 1734. Her ved fulgte Læylændingens Revers.

Rasmus Heltes udgivne Bøxel Sæddel til Rasmus Olsøn paa 3 Skilling Leye udi gaarden Nøre Selle. Datert Bergen d/en 18 Julij 1734.

Fabian Olsøn Mieldems paa egne og sin Broders Anders Olsøns Vegne udgivne Schiøde til Ole Halvorsøn Frechau paa 12 9/14 merker Smør og 2 5/7 Kande Malt udi gaarden Yttre Giervig (i Alenfit). Datert *Fercchau (Frechau) d/en 2 Augusti A/nn/o 1734.

Jacob Landsvig, Knud Isdahl, Rasmus Tosche Knud Nore Sælle og Gudmun Tosche Deris udgivne Bøxel Sæddel til Ole Andersøn paa Et pund Smør og 1 Mæle Malt udi gaarden Schurtvedt. Datert Frechau d/en 2den Augusti 1734.

Dend 3 Augusti blev Rætten igien sat med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd, som i gaar undtagen i Niels Vollous stæd blev tagen Anders Hæsnæs formedelst Niels Vollou udi nogle Sager til i dag indstæfnte er Varsels Mand.

Mad/a/me Mariæ Frimans udgivne Bøxel Sæddel til Niels Nielsøn paa Et pund og 3 Marcher Smør udi gaarden Aasebøe, Datert Bergen d/en 22de Julij A/nn/o 1734.

Hans Landsvig, Michel Molleklef, Knud Refsgaard, og Jacob Landsvig. Deris udgivne Bøxel Sæddel, som Formyndere for afg/aaen Baste Refsgaards Børn til Mons Bastesøn paa 29 5/11 Merker Smør 9 9/11 Kande Malt og 9/22 st/ykker Faaer udi Gaarden Refsgaard. Datert Frechau d/en 2 Augusti A/nn/o 1734.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget Ædle S/igneu/r Andreas Jesen paa Embeds Vegne Ved skriftlig stæfne maal af Dato Bergen dend 18de

1734: 137b

Junij sidst afvigte hafde ladet indstæfne Joen Olsøn Hegøen og Johannes Olsøn Herløver angaaende Deris uansvarlige Opførsel 1ste Pintse Dag udi Ole Jørgensøns Hægeholmens Huus, Der om at Vidne, er ligeledis indstæfnt Rasmus Alføen, Giertrud Adams Daatter, Valleborg Jonas Daatter og Hans Olsøn, efter bem/el/te Vidners udsigende er og Joen Hegøen og Johannes Herlever indstæfnt at liide Dom, Endelig var og indstæfnt Ole Jørgensøn paa Hægeholmen og Hans Huus-holderske Anna Sophiæ, med videre Original Stæfningen indeholder,

Hvilchet stæfne maal Skafferen Niels Vollou og Helie Espetvedt forchlarede at have forkyndt for Joen (Jaen) Olsøn Hegøens Kone, for Johannes Herløvers Hustroe, for Rasmus Alføen Selv, for Giertrud Adams Daatter {Daatter Valleborg} \Selv,/ som og lovede at give sin {Daatter} \Moder/ Valleborg Jonas Daatter det \at give/ tilkiende, for Hans Olsøn Selv, for Ole Jørgensøn i *Hegeøeholmen Selv og for Annæ Sophiæ Selv, og det saaledis at de hafde Een liden Dreng med Sig som udi Deris, nemlig Skaffernes, hos værelse op læste Stæfne maalet for De indstæfnte, Hvilchet de 2de bem/el/te Skaffere tilstod mere [end] 14 Dages Varsel for alle indstæfnte at have forkyndt. hvor paa de end og giorde Deris Eed med op rachte Fingre efter Loven.

Paa Jaen Olsøn Hegøens Vegne frem stillede Mons/ieu/r Kramer Procurator udi Bergen og frem lagde Dend Ham udi Her/r Admiral Kaases fra værelse af Mons/ieu/r Ørbech givne Constitution af Dato 31 Julij sidst afvigte, og der efter sagde bem/el/te Kramer, at Hand fandt fornøden først at tilspørge Klageren, Om iche

1734: 138

Jaen Olsøn efter at Hand hos Klageren fredagen for Pintze Helligt hafde ladet af hænte noget Øl og Brændeviin, og tillige med Sam/m/e Bud var bleven *er underet* (erindret) af Klageren om at klarering udi Deris imellem værende, er kom/m/en til Ham, nemlig Klageren i Hans Huus paa 1ste Dag i Pintze Helligt, og giort Reede og Rigtighed med Ham, og om iche Jaen Da kom allene, og Sønnen Johannes Joensøn (Jaens-) sad for Hen i Stuen hos Klageren, 2det Om Klageren til staaer at Det op læste Stefne maal er Conform med Hans andragende, og om Hand derefter Vild staae til ansvar. Til det første svarede Ole Jørgensøn Hegøeholmen, ia det Var Joens erindre, Til Det Anden Spørgsmaal svarede Ole Hegøeholmen at stæfne maalet var indrettet efter Hans andragende, der for Hand og Vilde staae til ansvar.

Der paa sagde bem/el/te Cramer, at efter som de indstæfnte Vidner er S/igneu/r Cramer ubekiendte, da i fald Een eller anden af Dem i følge Loven skulle være ubeqvem/m/e til at Vidne i denne Sag, Vilde Han have sig forbeholden i sin Principals stæd alle Juris reservanda, og i Øfrigt begierede Hand, at efter som sigtelsen i stæfne maalet er meget betydelig, at da Vidnerne efter Loven maatte Separeris.

Paa indstæfnte Johannes Herløvers Vegne mødte ingen hvor for Han gives Lovdag at møde til neste Ting,

De indstæfnte Vidner Vare alle her for Rætten nærværende, men saasom Jaen Olsøn Hegøen haver faaet tilladelse at Procurator Johan Simon Kramer maa gaa her til Hiemtinget udi Rætten for Ham imod Ole Jørgensøn, saa

1734: 138b

Begierede bem/el/te Ole Jørgensøn at Ham maatte bevilges Anstand udi Sagen til først kom/m/ende Høste Ting paa det Hand og kunde Høre sig om Een Mand der paa Hans Vegne ligeledis kunde møde;

S/igneu/r Kramer sagde der paa, at stæfne maalet er lovlig afhiemlet, og de indstæfnte Vidner samtlig har præsenterit sig i Rætten for at Vidne Deris Sandhed, thi protesterede Cramer Kraftigst paa at Sagen denne sinde iche Vorder spildet, men fore tagen aller helst, det skulle Være saa ubillig, som lov stridigt, at Jaen Olsøn Hegøen skulde blive paa ført Ting og ufornøden bekostning, skulde Rætten ellers imod Comparentens forhaabning og protest biefalde Klagerens formeening og begier, da maatte Comparenten der imod forbeholde sin Principals alle Lovlige forbeholdenheder.

Afsagt

Rætten tillader Ole Jørgensøn Hegholmen efter Hans egen begiering Anstand udi denne Sag til først kom/m/ende Høste Ting.

Rasmus Nielsøn Frommereide Hafde Ved Contra stæfning ladet indstæfne Niels Magnesøn Frommereide at forchlare om Niels Magnesøn iche haver hørt af andre end Rasmus Nielsøn, Sige, at Niels Magnesøns Kone Var Een Trold Qvinde, der om \at/ Vidne ere indstæfnte Citanten Niels Magnesøn, Ingeborg Ole Olsøn Fromereides Hustroe, og Peder Olsøn Citantens Stif Søn,

Hvilchet kald og Varsel Skafferen Niels Vollou og Helie Espetvedt Ved \Eed/ med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede

1734: 139

at have forkyndt for mere end 14 Dages Tiid; Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning giordt om at vagte Sig for Meen Eed, hvor paa frem stod indstæfnte

1. Ingeborg Michels Daatter Ole Olsøn Frommereides Hustroe aflagde sin Eed med Oprachte Fingre efter Loven, og udsagde: at De ord Hon er indstæfnt for at Vidne ere talte for mere end 2de Aars [Tiid] siden, til med skal de ord og Være talte af Vidnes Mand Ole Olsøn, som ey til Veder mæle er indstæfnet af Rasmus Nielsøn, Hvor fore Rætten iche tør under staae sig at Afhøre Vidner om ord, som for saa lang tiid siden ere passerte,

Peder Olsøn Citantens Niels Magnesøns Stif-Søn frem kom for Rætten udsigende at Hand er paa 16de Aar og ey endnu været til Alters des Aarsag Rætten ey tog Ham udi Eed, som Een der er u-kyndig udi Hvad Een Eed betyder at aflegge, til med sagde Hand lige som det første Vidne at de ord Hand skulde Vidne om Vare talt for 2 ½ Aar siden, des aarsag Rætten ey heller torde lade Ham Vidne om slige ord, som for saa lang Tiid siden ere udtalte.

Niels Magnesøn Der Selv er Actor udi denne Sag imod Rasmus Nielsøn Frommereide kunde Rætten iche Obligere til at Vidne udi sin egen Sag og saaledis fri tages Hand for at Vidne i henseende Loven siger udtrøchelig at Hvo der sigter skal beviise Selv, Men ey befaler at nogen skal Vidne i sin egen Sag,

Begge Parter paa stod Dom udi Sagen. Hvor fore af os Samtlig blev Dømt og afsagt, som følger.

Dom

Med Vidnerne Anders Knudsøn, Giertrud Mons Daatter, Britte Arnes Daatter Mons Monsøn og Lars Bragstad er det

1734: 139b

*Er det* beviist, at Rasmus Nielsøn Frommereide haver sagt, at Citantens Niels Magnesøns Hustroe var afskiendt paa Kirche Baaden for Een Trold Qvinde, og der for hafde Rasmus Nielsøn dend Tanche til Niels Magnesøns Kone, indtil Hon legger Sig det fra Ved Rætten, og der Niels Magnesøns Kone var i Skienderie paa Baaden, blev der af Een sagt til Hende, Hand hafde Magt til at brænde Hende naar Hand vilde, og naar Rasmus Nielsøn Fromereide noget efter dags midstede, skulle Hand tænche Niels Magnesøns Kone det til. Formedelst Slige utilbørlige ord af Rasmus Nielsøn talte haver Niels Magnesøn været andleediget at ind stæfne Rasmus Fromereide at liide Dom. Rasmus Fromereide der imod Ved stæfne maal til {Dag} \dette Ting/ haver ladet indstæfne 2de Vidner, Hvor med han haver formeent at beviise at andre skal have brugt sam/m/e ord til Niels Magnesøns Hustroe, Hvilche Vidner Rætten iche torde lade giøre Deris Deposition formedelst De skulde Vidne om ord, som for To og et Halv Aar siden vare passerede;

Efter slig Sagens Beschaffenhed kiender Vi Samtlige for Rætt: at Rasmus Fromereide bør iche alleniste giøre Niels Magnesøns Hustroe Britte Mons D/a/tt/e/r Een offentlig Afbigt og erchlæring her for Rætten, sigende: at de ord Hand haver talt om Hende, ere \talte/ *skeed af ubetænchsomhed, og at hand iche Veed andet Britte Mons {Anders} Daatter Citantens Hustroe at paa *sig (sige), end Hvad Een Ærlig og skichelig Danne Kone Søm/m/er og anstaaer, og skal saa de af Rasmus Nielsøn Fromereides \om og/ imod Britte Mons {Anders} Daatter talte ord, Hverchen

1734: 140

Være Hende, Hendes Mand eller Familie i Ringeste Maade til præjudice Eller Æris forkleinelse, men Være som utalte, døde og Magtis løse, {Der nest} \Men end og/ bør Rasmus Fromereide betale udi straf til De fattige udi Herløe Skibred 1 Rd og udi Processens Omkostning 2 Rixdr alt inden 15 Dage under Nam og execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Mons/ieu/r Arnold Mejer Contra Ole Jørgensøn paa Jorholmen og Hans Olsøn.

Mons/ieu/r Arnold Mejer mødte for Rætten producerende 2de stæfninger d/end Eene imod Ole Jørgensøn og dend Anden imod Hans Olsøn angaaende Ole Jørgensøn der haver forhindret at Hans Olsøn ey har indfundet Sig udi Citantens Tienniste med Videre Original stæfningerne Daterede Marøen d/en 12 Julij A/nn/o 1734.

Begge De indstæfnte mødte for Rætten og tilstode Lovligen at Være stæfnede,

S/igneu/r Ole Jørgensøn svarede imod stæfne maalet, at Aar 1732 kom Hans Olsøn at tienne hos Ham Ved Alle Helgens Tiider, og tiente saa Hos Ham et halv Aar, der nest tog Hans Olsøn tienniste paa et heelt Aar som var fra Paasche 1733 til Paasche 1734. Ved Michels Dags Tiider Aar 1733 gav Ole Jørgensøn Hans Olsøn forlov at reyse hen at besøge sine Venner, og medens Hans Olsøn Var paa reysen haver Ole Jørgensøn faaet vide, at Hans Olsøn haver taget Feste Penge af Mons/ieu/r Arnold Mejer, at tienne Ham til Alle helgen, da Dog Hans Olsøns Tiid at tienne Ole Jørgensøn

1734: 140b

Ey var ude før til Paasche 1734. Ved nye Aars Tiider sidst afvigte gav Ole Jørgensøn Hans Olsøn atter forlov at reyse paa Landet for at besøge sine Venner, dend Tiid Hans Olsøn kom hiem igien da tilspurgte Ole Jørgensøn \ham/ hvorledis det Var med Hans Olsøn og Mons/ieu/r Mejer, der til svarede Hans Olsøn: at Mons/ieu/r Mejer til Ham skulde have Sagt, naar Mons/ieu/r Mejer fich Hans Olsøn paa dend Tiid Hand gav Hans Olsøn Fæste Pænge til, saa skiøtted Mons/ieu/r Mejer iche om Hans Olsøn, der paa spurgte S/igneu/r Ole Jørgensøn Hans Olsen hvad Hand Vilde giøre med de Fæste Penge hand hafde taget, hvor til svarede Hans Olsøn, at Hand hafde levert Dem til Broder(?), som skulle igien levere Dem til Mons/ieu/r Mejer. da nu Paasche sidst afvigte kom, tilspurgte S/igneu/r Ole Jørgensøn Hans Olsøn om Hand Vilde fahre i Tienniste til Mons/ieu/r Mejer, der til Hand svarede, om ieg bliver iche udi Eders Tienniste, saa fahrer ieg dog iche til Mejer, der paa haver S/igneu/r Ole Jørgensøn igien taget Hans Olsøn udi Tienniste.

Hans Olsøn tilstod for Rætten at det sig saaledis udi alle maader forholdt som Ole Jørgensøn har udsagt og Sagen forchlaret.

Efter imellem Handling og Rættens persvation blev Mons/ieu/r Mejer og Hans Olsøn forligte som Sagen medst angich, \forligte/ at Hans Olsøn betalte til Mons/ieu/r Mejer udi straf for Hand haver udebleven af Tiennisten hand Citanten haver tilsagt 1 Rd og udi Processens Omkostning 1 Rd 3 mrk, hvor efter Sagen blev paa begge sider ophævet.

1734: 141
 
 

S/igneu/r Claus Lampe Contra Michel Blom.

Claus Lampe hafde ladet ind stæfne Michel Blom (Blum) angaaende Ærørige ord Michel Blom haver talet til Citanten, vide det Skriftlige stæfne maal af Dato Bergen d/en 8de Julij A/nn/o 1734.

Hvilchet Kald og Varsel Diderich Andersøn og Halvor Andersøn Holme Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt med lovlig 14 Dages Varsel paa gaarden Blum for Michel Bloms Sønne Kone, efter som Michel Blum ey Selv var til stæde,

Paa indstæfnte Michel Blom og Vidnerne bleve efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt, men ingen mødte des aarsag de forelegges Samtlig at møde til neste Ting.

Mad/a/me Metthe S/a/l/ig/ Jørgen Christensøns Contra Asbiørn Hoversøn.

Mad/a/me Mette S/a/l/ig/ Jørgen Christensøns hafde ladet indstæfne Asbiørn Hoversøn forhen forpagter paa Kleppestøe. vide Original Stæfningen af Dato Kleppestøed d/en 25 Junij A/nn/o 1734.

Hvilchet Kald og Varsel Diderich Andersøn og Halvor Andersøn Holme Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt, med lovlig 14 Dages Varsel for indstæfnte Asbiørn Hoversøn Selv,

Dernest lod Citantinden *producerede Een Regning af Dato 17 Junij A/nn/o 1734.

Dend indstæfnte *Asbiørnsøn mødte iche, des Aarsag hand gives Lavdag at møde til neste Ting.

Formedelst ingen Videre Sager til dette Ting vare indstæfnte, blev Denne Termins Restantzer af Lau Rætten forseylet uden nogen indsigelse, og Rætten der efter op hævet.

1734: 141b
 
 




For Sartor Schibred Dend 5te Augusti 1734

Blev paa gaarden Schauge holdet Som/m/er Skatte og Sage Ting over værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Simon Schoge, de Eedsvorne Lau-Rætts-Mænd: 1. Orian Kaursland, 2. Niels Midt Fielde, 3. Grim Telle er syg, des Aarsag udi Hans Stæd Vincentz Hamre, 4. Hans Hitzøen, 5. Ole Eide, 6. Thomas Stephensøn Algerøen, 7. Anders Bildøen, 8. Johannes Søre Toft med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn Var lyst og sat, og alle til skichelighed og lydighed imod Rætten Vare formanede, blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning og andre Breve som paa Fol/io 114 findes extraherede - dernest

1. Asser Hansøn Kaurslands udgivne Schiøde til Hans Søn Knud Assersøn paa 12 Merker Smør og 12 Merker Fisk udi Gaarden Kaursland Datert Schouge d/en 5 Augusti A/nn/o 1734.

2. S/igneu/r Herman Pettersøns udgivne Obligation til S/igneu/r Peter Fasmer paa Et Hundrede Rixdr, Hvor for er Pandt sat dend af Debitore beboede Holm Buchen Kaldet med alle der paa staaende Huuser og Bygninger, saa Vel som de der under liggende Smaa Holmer, og Debitors andre ejende Midler alt efter Obligationens yderligere udviss. Datert Bergen d/en 5 Junij A/nn/o 1734.

3. S/igneu/r Halvor Dahls udgivne Obligation til Her/r Told Inspecteur Abraham Norman. Datert Bergen d/en 2 Januarij 1733 - paa Capital Courant Myndt 139 Rd.

4. Mad/a/me Margaretha S/a/l/ig/ Abraham Vessels udgivne Bøxel Sæddel paa 15 Merker Smør til Otto Andersøn udi gaarden Glesnæs med Condition at Otto Andersøn til Mad/a/me Vessel leverer ald dend Lax Hand bekom/m/er imod den ordinaire priis. Datert Lunggaarden d/en 31 Julij 1734.

1734: 142

5. Engemoe Hansøns udgivne Bøxel Sæddel til Niels Nielsøn paa dend Jorde part udi gaarden Søre Toft, som Kaldes Træet, og er 4 ½ Merker iord, dog med Condition at Niels Nielsøn ey haver noget med gaardens Rættighed at bestille. Datert Bergen d/en 4 April 1734.

Joen Sev\r/ensøn Contra Halvor Dahle.

Citanten Joen Severensøn producerede Een original Stæfning imod Halvor Dahl af Dato Bergen d/en 5te Julij 1734 angaaende Dend gield, som bem/el/te Halvor Dahl efter Hans Beviis til S/a/l/ig/ Matthias Dreschou udgiven for Visiteur Tiennistens afstaaelse er pligtig, nemlig 300 Rd, saa og at Dahl skal udi Rætten producere, det Ham paa Visiteur Tiennisten Aller naadigst med delte Benaadings Brev med Videre original Stæfningen, der for Rætten lydeligen blev oplæst, inde holder,

Hvilchet skriftlig Stefne maal Varsels Mændene Hans Simonsøn Schauge og Tosten Tostensøn Tellenes Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Halvor Dahl Selv udi Hans Huus d/en 19 Julij sidst afvigte.

Paa Halvor Dahl blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt, men Hand hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne sig indfandt, des aarsag Hand efter Citantens begiering forelegges at møde til neste Ting og producere det udi stæfningen paaraabte Benaadings \Brev/, med videre stæfne maalet indholder.

Peder Hamres udgivne Bøxel Sæddel til Joen Joensøn paa 27 Merker Fisk udi gaarden Hammersland, som Carl Erichsøn opsagt haver. Datert Schauge d/en 5te Augusti A/nn/o 1734.

1734: 142b
 
 

Forbud af Dato 14 Maij 1734 under Stifts Befalings Mands Høy Ædle og Velbaarne Her/r Ulrich Kaases Fuldmægtigs Mons/ieu/r Ørbechs Haand at ingen i følge af Herman Pellesøns givne Privilegier, Hannem udi Sin næring maa giøre Hannem indgriben om saa skeer, da Fogeden Jesen dem derfor skal see vedbørlig strafede.

Anders Kaabeltvedts paa sin Myndtlings Bente Anfins Daatters Vegne udgivne Bøxel Sæddel til Lars Nielsøn paa Nii Marcher Fisk udi gaarden Kaabeltvedt Datert Schoge d/en 5 Augusti A/nn/o 1734.

Dend 6te Augusti blev Rætten sadt med Sam/m/e Lau-Ræts Mænd, som i gaar og eftersom Skatterne Vare annam/m/ede, blev Sagerne foretagne.

Peder Tisøen Contra Halvor Dahl.

Peder Tisøen indfandt Sig for Rætten tillige med S/igneu/r Halvor Dahl Visiterer begge Declarerende at Sagen imellem Dem var forliigt.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget paa Sit Embeds Vegne indstillede til Rætten om iche S/igneu/r Halvor burde give noget efter Loven til straf for dend over last S/igneu/r Halvor hafde Øvet, paa det dend Meenige Almue her efter udi Deris lovlig forretning kunde nyde fred og saa ledis, som skeed er uden Aarsag blive attaqvert.

S/igneu/r Halvor Dahl uagtet Hand af Rætten blev anmodet godvillig at *afsaae (afstaae) sin Forseelse, som Hand hafde begaaet, Hvor under Deris Kongl/ig Maj/este/ts Bøder verserer, saa var Hand Dog der til iche udi Mindelighed at formaae, men forlangede Anstand udi Sagen til neste Ting, som hand med *Fogens (Fogedens) Consens blev bevilget, og alt saa er Sagen saa vidt Peder Tisøen op hævet.

1734: 143
 
 

Johannes Nielsøn Selstøe Contra Knud Larsøn Tæløe.

Johannes Nielsøn haver ladet ind stæfne Knud Larsøn for Een Øxe, hand haver taget fra Johannes Nielsøn, der om at Vidne ere indvarslede Thomas Lassesøn Østved, og Jacob Larsøn Østved.

Hvilchet Kald og Varsel Lænds-Mand Simon Schoge og Ingebreth Borsøn Søre-Tued Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have lovlig forkyndt Knud Tæløe, og talede, da de stæfningen forkyndte med Knud Tæløes Huustroe.

Knud Tæløe blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, Men hand hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne Sig indfandt.

End ydermere Var ind kaldet af for indførte Varsels Mænd til at Vidne Niels Torgersøn tiennende hos Johannes Vinientsøn paa gaarden Selstøe.

Der nest begierede Citanten at Vidnerne maatte tages udi Eed til at Vidne, Hvad De om denne Sag kand være Vidende. Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og Een hver i sæhr formanede om at Vagte Sig for Meen Eed. Der efter frem stod det første Vidne

1. Thomas Lassesøn, da de andre 2de Vidner Vare ud Viiste, aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og udsagde, at imellem Paasche og Pintze Dag sidst afvigte tog Citanten Vidnet med sig {Knud} til Knud Tæløe, som var paa Vollen Ved Tæløe, Hvor da Citanten hafde sendt bud efter Knud Hand skulle kom/m/e til Ham. Da Knud kom ned til Citanten sagde Hand sig noch at Vide, De vare der komne angaaende Øxen, Johannes der paa tilspurgte Knud

1734: 143b

Paa hvad Maade Hand hafde taget Øxen her til svarede Knud at Citantens Kone Ham dend hafde Laant; der paa Vidnet spurgte Hvad Johannes Kone Sagde, da Hon laante Knud Øxen, Knud svarede Hon sagde ieg Kunde tage dend og *riide Helske fyhr i vold* (Norsk Hist. Leksikon: Helsfyr = helvetesild. I uttrykk som: helsfyr i vold, fan i vold) der til Vidnet svarede Knud, Øxen var Dig iche laant siden hon svarede Dig saaledis \Hvortil Knud tiede stille/ der efter sagde Citanten til Knud, spurgte Du iche efter Mig, da ieg var Ved Søen, Knud der til svarede Ney, Johannes sagde, Du talede med Grand Folchene om \hvor/ ieg var, og de sagde Dig hvor ieg var, Knud svarede, dend som har sagt til Dig at ieg spurgte om Dig, Løy, som Een Skielm, Johannes sagde til Slutning til Knud Hand skulde svare Ham til Øxen og \om/ Knud Vilde Være God, vilde Johannes lige saa.

2. Det Andet Vidne Jacob Larsøn Østved blev indchaldet, aflagde Eeden med oprachte Fingre efter Loven, da Hand Var formanet om at Vagte Sig for Meen Eed, og udsagde selv ord til andet lige som det første Vidne Vandt.

3. Det 3die blev indkaldet og Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven giorde sin Deposition, da Hand om at Vagte sig for Meen Eed først Var advaret, Hvor paa Hand navnlig Niels Torgersøn udsagde: at Hand saae Knud paa Søen kom roendes, og stod paa Land, {....} da Knud Tæløe var traad paa Land spurgte Hand Vidnet, om Folchene paa Gaarden Selstøe Vare Hiemme der til Vidnet svarede ia: Knud Strax der paa spurgte om Johannes var Hieme, Vidne svare ia: Knud der

1734: 144

Efter gich fra Vidnet op til gaarden Selstøe, og mens Knud gich der op ad raabte Vidnet til Knud at Johannes var udi Løen, der paa blev iche videre talt imellem Vidnet og Knud, thi Vidnet gich paa Een Baad og Knud op til gaarden;

Formedelst Knud Tæløe iche er til stæde, saa forelegges Ham af Rætten at møde og svare for Sig til først kom/m/ende Høste Ting - om Hand noget her imod haver at sige.

Rætten lod her efter 3de gange lydeligen udraabe om nogen hafde indstæfnt flere Sager, Ingen sig indfandt, der aarsag

Denne Termins Restantzer blev forseylet uden indsigelse af nogen.

Niels Michelsøns udgivne Skiøde til Hans Simonsøn paa 8 ¼ Merker Smør udi gaarden Store Sandgolt. Datert Schoge d/en 6 Augusti 1734.

Niels Michelsøns udgivne Schiøde til Paul Hansøn paa 8 ¼ Merker Smør udi Gaarden Store Sandgaalt. Datert 6te Augusti A/nn/o 1734.

Der paa blev Rætten op hævet og Lau Rætts Mændene for denne gang Dimitterede.
 
 


For Schiold Schibred Dend 6te Augusti Aar 1734

Blev paa gaarden Sør-Eide holdet Sommer Skatte og Sage Ting over værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Ole Totland, De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Michel Nedre Tittelstad, 2. Johannes Hornæs, 3. Hans Magnesøn Gillestad, 4. Ole Magnesøn Gillestad, 5. Simon Johannesøn Mittun, 6. Niels Nedre Dyngeland, 7. Ole Rasmusøn Nedre Dyngeland, 8. Ole Housdahl med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var lyst udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Skichelighed og lydighed imod Rætten formanede

1734: 144b

Blev først Ting lyst

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning og andre Breve, som paa Fol/io 114 findes extraherede.

1. Berendt Frøchens, som Forstander for de Søe-farne fattig-Huus udi Bergen, Hans udgivne Bøxel Seddel til Sin Søn Halvor Nielsøn paa Fire pund Smør og ½ Tønde Korn udi gaarden Øfsttun, efter som Halvor Nielsøn paa det Søe farne fattig-Huuses Vegne har betalt til S/igneu/r Frøchen udi Bøxel 17 Rixdaler. Datert Bergen d/en 8de April 1734. Her ved fulgte Læylændingens paategnede revers af sam/m/e Dato.

2. Edvard Londeman Kongl/ig Maj/este/ts Consistorial Raad og Lector Theologiæ Ved Bergens Dom Capitul, Hans udgivne Bøxel Sæddel til Lars Mogensøn paa ½ Løb Smør udi gaarden Rødland Bergens Lectorat benaadet. Datert Bergen d/en 31 Octobr/is A/nn/o 1733. Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede revers.

3. Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Niels Olsøn *Lønnigen (Lønningen) paa Et Spand Smør udi gaarden Biørgen Lectoratet benificert. Datert Bergen d/en 8de Maij 1734. Her ved fulgte Læylændingens revers.

4. Her/r Christen Thunboe Comminister til Bergens Dom Kirche, Hans udgivne Bøxel Sæddel til Lars Nielsøn paa Een halv Løb Smør og ½ tønde Malt udi gaarden Borgen i Langedahlen. Datert Bergen d/en 25 Januarij A/nn/o 1734.

5. Knud Gelmuydens udgivne Bøxel Sæddel til Niels Jonsøn paa Een halv Løb Smør og 1/8 tønde Malt udi dend Syndre halve Part i gaarden Grimen. Datert Bergen d/en 18 Junij 1734. Her Ved fulgte Læylændingens revers af sam/m/e Dato.

6. Her/r Gert Gelmuydens udgivne Bøxel Sæddel til Otto Nielsøn Tveten paa {18} Atten Marcher Smør og Een Mæhle Malt udi Gaarden Espeland af Haugs benificert Jordegodz. Datert Haugs Præste gaard d/en 28de April 1734. Her ved fulgte Læylændingens revers.

1734: 145
 
 

Mons/ieu/r Jacob Preus Procurator frem stillede Sig for Rætten for Henrich Andreas Magnus, Som Formynder for afg/aaen Told-Skriver udi Bergen Andres Jensøn Kierregaards Boen og fremlagde bem/el/te Citant Henrich Magni udstædde Stæfne maal imod S/igneu/r Henrich Vessel Kaaber-Smed boende paa Møllendahl angaaende Een Gield, som bem/el/te Vessel til forn/efn/te afg/aaen Kierregaards Sterfboe er skyldig til følge af det efter mer bem/el/te Kierregaard og Hustroe udi Aaret 1720 forrettede og Sluttede Skifte brev, Hvilchen stæfning Comparenten Preus frem lagde - Datert Bergen d/en 23 Julij 1734 - og for Rætten lydeligen blev oplæst,

Hvilchet Kald og Varsel Johan Lytchen og Rasmus Pedersøn Kalds Mænd udi Bergen og der boende Ved Eed efter Loven afhiemlede at have forkyndt i Dag 14 Dage [siden], lige som Deris paa Stæfningen skrefne forkyndelse udviser.

Dernest blev af Rætten Ved Skafferne 3de gange paa dend indstæfnte Henrich Vessel lydeligen paaraabt, Men Hand hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne sig indfandt,

End ydermere frem lagde Mons/ieu/r Preus Een Extract af Skifte Brevet forrettet og sluttet efter afg/aaen Anders Kierregaard og Hustroe af Dato 1ste Aug/usti 1720, saa vidt denne paa stæfnte Gield angaaer, og anviiste Comparenten til Rættens Conference original Skifte Brevet, Hvilchet *Comparencen vilde lade beroe til Domerens Ting Tiid er exspirert, i Øvrigt begierede Mons/ieu/r Preus Lau Dag for dend ind stæfnte Henrich Vessel at møde til neste Ting, som Rætten bevilgede.

Afsigt.

Efter som ind stæfnte Henrich Vessel hverchen Selv eller nogen paa Hands vegne ved Sagens paa raabelse mødte, saa forelegges Hand at møde til neste Høste Ting.

1734: 145b
 
 

Proust Tanche Cont/ra Henrich von Rechen,

vide Protocollen Fol/o 106.

Og Mødte i Dag paa Citantens Vegne Mons/ieu/r Jens Erichsøn Mønichen, producerende Een foreleggelse, Hvilchen af Lænds Manden Ole Totland og Rasmus Myrhdahl blev afhiemled,

Paa indstæfnte Mons/ieu/r von Rechens Vegne mødte Peter Johansøn Borger udi Bergen og boende paa Støelen, og frem lagde Et Indlæg af Dato 5te Augusti 1734, som lydeligen for Rætten blev op læst, tillige med Een Copie af Her/r Peder Ottesøn Schrøders Brev datert Vereide d/en 30 Junij 1733 og Een {af} Missive fra Citanten datert Bergen d/en 30 Julij 1733.

For det Øvrige Kunde Rætten iche acceptere Mons/ieu/r Mønichen at protocollere noget for Citanten efter som Hand iche af Stifts befalings Manden er bevilget at gaae udi Rætten for nogen {Rætt}, men bevilger Citanten Anstand udi Sagen at svare til neste Ting, det Mons/ieu/r von Rechen skriftlig Har \ladet/ producere.

Her Ass/esso/r von Der Lippe Contra Lars Haaland.

Paa Velædle og Velbyrdige Her/r Assessor von der Lippes Vegne mødte i dag igien Mons/ieu/r Claus Blechenberg og fore stillede, at Som Lars Henrichsøn Haaland efter overflødige af Rætten gifne opsættelse og foreleggelse iche noget til sit forsvar udi Sagen haver producert, saa vilde Comparenten Een gang for alle efter Citantens hovet og Continuations stæfninger udi Sagen paastaae endelig Dom med tilstræchelig erstatning for Processens Omkostninger, som indstæfnte Lars Henrichsøn ved sine udfluchter ....(?) efter om det har foraarsaget,

Paa

1734: 146

Dend indstæfnte Lars Haaland blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, Men Hand hverchen Selv eller nogen paa Hans vegne sig indfandt, des aarsag for Rætten blev kiendt og afsagt, Som følger.

Dom.

Citanten Velædle og Velbyrdige Her/r Commerce Raad Jean von der Lippe haver iche Alleniste Ved stæfne maal af Dato Bergen d/en 4 Julij 1732 her for Rætten til d/en 21 og 22de Julij ejusdem Anni indkaldet Lars Henrichsøn til at liide Dom for 21 Rixdr 1 mrk 8 sk, som Hand Citanten skyldig er tillige med at erstatte denne i førte Processis bekostning, Men end og Ved Continuations stæfning af dato Bergen d/en 28 Febru/arij 1733 ladet Ham atter ind varsle til at betale bem/el/te 21 Rd 1 mrk og 8 sk samt de af Lars Henrichsøn foraarsagede Omkostninger Ja Citanten har end og med Vidner til over flød beviist, at Lars Henrichsøn iche haver saaledis Ved forpachtningen paa Aarestad saaledis opført sig som Een Reedelig Forpagter som mer og anstaaer. Dend indstæfnte Lars Henrichsøn haver selv mødt for Rætten d/en 22 Julij A/nn/o 1732 og tilstaaet at være Citanten forbem/el/te 21 Rd 1 mrk 8 sk skyldig, erbydende sig gierne med Tiiden bem/el/te Penge at betale, men formeener sig at være skeed forkort med Capitalen, Hvilchet han med Vidner siger at vilde beviise, des aarsag Hand, Lars Henrichsøn, sam/m/e tiid bekom opsættelse udi Sagen, og saaledis fra et Ting {efter} til andet af Rætten er bevilget opsættelse for at forskaffe Beviis paa sit sigende, Men hid til er det iche skeed, saa at Rætten seer det Alleniste af Ham er begiert for at opholde Sagen;

Hvor fore kiendes for Ræt: at til Citanten Velædle og Velb/y/r/dige/ Her/r Ass/esso/r Jean von Der Lippe bør dend indstæfnte at betale Lars Henrichsøn

1734: 146b

at betale De paa stæfnte 21 Rd 1 mrk 8 sk og udi Processens Omkostning 6 Rixdaler og 4 mrk alt inden 15 Dage under Nam og execution ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Her/r Regiments Qvartermæster Snel (Johan Scnell) paa Corporal Niels Andersøns Enches Vegne udstæde Arv og gields fra gaaelse. Datert Fløen d/en 28 Julij A/nn/o 1734.

Dend 7de Augusti blev Rætten igien sat med Sam/m/e Lau-Ræts Mænd.

Ananias Christopher Harberg Contra Mons/ieu/r Hans Risbrech.

Mons/ieu/r Harberg hafde til d/en 10 April sidst afvigte ladet indstæfne Mons/ieu/r Hans Risbrech vide Protocollen Fol/io 106 og mødte igien paa Citantens vegne Mons/ieu/r Hans Ottesøn producerende Een foreleggelse af Mons/ieu/r Risbrech Selv paa tegnet Ham lovlig at være anvist og forkyndt d/en 8de Julij sidst afvigte,

Mons/ieu/r Risbrev blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt men Han hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne Sig indfandt,

Mons/ieu/r Ottosøn paastod at efter som Mons/ieu/r Risbrech hverchen til dette Eller første Ting har ladet møde for Sig og saaledis iche haft nogen indsigelse imod stæfningen eller dend der udi befattede Søgning, saa paastod Comparenten paa Fogeden Harbergs Vegne endelig Dom til betaling for den paa stæfnte Summa og udi Processens Omkostning i det mindste 6 Rixdr.

Hvor paa blev Kiendt og afsagt, som følger.

Dom.

Efter som Mons/ieu/r Hans Risbrech hverchen efter stæfnemaal eller Rættens foreleggelse haver mødt eller ladet svare for Sig angaaende De 66 Rd 2 mrk og 8 sk, Hand S/igneu/r Risbrech til Citanten

1734: 147

endnu Ananias Christopher Harberg er skyldig for udlæg {udi M} Citanten har haft at fordre udi Mons/ieu/r Risbrechs S/a/l/ig/ Frue Moders Sterfboe, og S/igneu/r Risbrech nu her for Rætten søgis for. Saa tilfindes Mons/ieu/r Hans Risbrech iche allene at betale de paa stæfnte 66 Rd 2 mrk 8 sk til Citanten Fogeden Harberg, men end ogsaa udi Processens Omkostning 2 Rd alt inden 15 Dage under Nam og execution ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Frue Svanhielms Contra Johannes Gregorusøn.

Frue Svanhielms hafde ladet indstæfne Johannes *Gregousøn vide Prot/ocol Fol/io 20 og mødte i Dag paa Citantindens Vegne Mons/ieu/r Peder Bejer frem stillende Læns Manden Ole Totland og Skafferen, som ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at de til dette Ting hafde lovlig forelagd Johannes Gregorusøn paa Haugen at møde til Dette Ting eller Dom at liide.

Dend indstæfnte og forelagde Johannes Gregorusøn blev efter Loven 3de gange lydeligen [paaraabt], Men ej mødte,

Mons/ieu/r Bejer paa Citantindens vegne paastod Dom i følge stæfne maalet,

Thi blev for Rætt Kiendt og afsagt, Som følger.

Dom.

Velædle og Velbyrdige Frue Alida Svanenhielms haver her udi Rætten ladet frem legge Een Regning paa 16 Rd 1 mrk, som Johannes Gregorusøn Hende er skyldig paa Forpagtningen af Nedre Dams gaard fra Paasche 1732 til Paasche 1733, Hvor for Hun her for Rætten Hun og paa staaer Dom tillige med Processens Omkostning. Da efterdi indstæfnte Johannes Gregorusøn baade lovlig er stæfnt og forelagt af Frue Svanenhielms og {..} iche giør dend ringeste indsigelse udi Sagen, saa til findes Johannes Gregoriusøn og bør at betale

1734: 147b

Til Citantinden Frue Alida Svanenhielms de paa stæfnte 16 Rd og 1 mrk, samt udi Processens Omkostning 2 Rd alt inden 15 Dage under Nam og execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Mons/ieu/r Henrich von Rechen Contra Stephen Enochsøn.

Mons/ieu/r von Rechen hafde ladet indstæfne Stephen Enochsøn vide Prot/ocol Fol/io 20 og mødte paa Citantens Vegne Peter Johannisøn Borger udi Bergen boende paa Stølen begierende at Læns Manden Ole Totland og Skafferen Lars Myhrdahl maatte afhiemlede foreleggelsen, som de for Stephen Enochsøn hafde forkyndt, Hvilchet Rætten bevilgede,

Der paa fremkom Lænds-Manden Ole Totland og Lars *Myhre og aflagde Deris Eed med oprachte Fingre efter Loven, at de til i Dag hafde forelagt Stephen Enochsøn boende paa Gaarden Bredvig at møde udi dend Sag hand var indstæfnt for af Mons/ieu/r von Rechen.

Stephen Enochsøn blev efter Loven 3de gange Lydeligen paaraabt, men ey mødte, thi blev efter Citantens begiering dømt udi Sagen som følger.

Dom.

Denne af Citanten Mons/ieu/r Henrich von Rechen Her udi Rætten frem lagde Dom afsagt paa Ting stædet Grimstad her udi Schibredet d/en 28 Aprilis A/nn/o 1732 - Hvor ved dend indstæfnte Stephen Enochsøn er til dømt at betale Citanten Mons/ieu/r von Rechen for resterende Forpagtnings afgift af gaarden Schaalevig 14 Rixdr og til Omkostning 2 Rd fornyes iche allene her ved udi ald ord og puncter, Men end og Stephen Enochsøn bør at betale baade fornefnte 16 Rd {og} til Citanten Mons/ieu/r von Henrich von Rechen samt for den foraarsagede Processis Og Doms

1734: 148

kostning 2 Rd alt inden 15 Dage under Nam og Execution ved Rættens videre befordring efter Loven.

Johan Simon Cramer, Som Fuldmegtig for Her/r Commerce Raad Thomas von der Lippe

og Mons/ieu/r Villum von der Lippe, Formyndere for afg/aaen Jan Møllers Barn

Contra

Mons/ieu/r Risbrech

vide Prot/ocol F/olio 107.

Mons/ieu/r Johan Simon Cramer Lod frem stille Lænds Manden Ole Totland og Skafferen Lars Myhrdahl, der ved Eed med oprachte fingre efter Loven afhiemlede, at de med 3 Ugers varsel hafde forelagd Mons/ieu/r Risbrech at møde til dette Ting, og efter forige tiltale at liide Dom.

Paa Mons/ieu/r Risbrech blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt, men Hand hverchen Selv eller nogen andre paa Hans Vegne for Rætten Comparerede,

Thi blev efter Citantens begiering afsagt Dom udi Sagen, som følger.

Dom.

Mons/ieu/r Hans Risbrech er iche alleniste lovlig stæfnt af Mons/ieu/r Johan Simon Cramer, som Fuldmægtig for afg/aaen Johan Møllers Børns Formyndere og er Commerce Raad Thomas von der Lippe og Mons/ieu/r Villum von der Lippe til at betale 13 Rd 1 mrk 8 sk, som ind stæfnte Mons/ieu/r Risbrech til S/a/l/ig/ Johan Møllers sterfboe findes at være skyldig efter dend Lange bog Nr. 1 pag. 41 Men end og Lovlig forelagd; Da efter di Mons/ieu/r Hans Risbrech iche giør Ringeste indvending imod Kravet, saa tilfindes Mons/ieu/r Hans Risbrech at betale til Mons/ieu/r Johan Simon Cramer de paa stæfnte 13 Rd 1 mrk {og} 8 sk og udi Processens Omkostning 2 Rd alt inden 15 dage under Nam og execution ved Rættens videre befordring efter Loven.

1734: 148b
 
 

Formedelst ingen flere Sager vare ind stæfnte til dette Ting eller nogen efter 3de ganges lydelige paaraab sig indfandt, saa blev Sage Tinget op hævet og denne Termins Restantzer forseyled, Rætten der efter op hævet for denne sinde.
 
 


Jehova Juva.

Schiold Schibred, Dend 19 Octobr/is A/nn/o 1734

Blev paa gaarden SørEide holdet Høste Skatte og Sage Ting for Schiold Schibreds Almue over værende Kongl/ig Majestets Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds-Manden Ole Totland De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Michel Nedre Tittelstad, 2. Johannes Hornees, 3. Hans Magnesøn Gillestad, 4. Ole Magnesøn Gillestad, 5. Simon Mittun, 6. Niels Nedre Dyngeland, 7. Ole Nedre Dyngeland og 8de Ole Hausdahl med mere Ting Søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten udi Deris Kongl/ig Majestets Høye Navn Var lyst og alle til skichelighed og Lydighed formanede imod Rætten, blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordning angaaende Besvangrelse, og det der af paa staaende Egteskab. Datert Friderichsbergs Slot d/en 5 Martij A/nn/o 1734.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts aller naadigste Forordning anlangende Kircherne i Norge. Datert Hirtzholms Slot d/en 13 Augusti 1734.

Bischop Oluf Cosmisøn Bornemans udgivne Bøxel Seddel til Niels Erichsøn Soldat paa To pund Smør Phanøe Præste boel benaadet. Datert Bergen d/en 17de Februari 1734.

Her/r Consistorial Raads og Lectoris Edvard Londemans udgivne Bøxel Sæddel til Salomon Larsøn Ulsmog paa Een Løb Smør udi gaarden Haarnees Datert Bergen d/en 10de Octobr/is 1733. her ved fulgte Læylændingens paategnede revers af denne Dags dato.

1734: 149

Ditos udgivne Bøxel Sæddel paa 10 ½ merker Smør udi Gaarden Myhren. Datert Bergen d/en 17 Martij A/nn/o 1734 til Lars Johansøn. Her Ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers af denne Dags dato og hôc Lucô.

Velærværdige Her/r Jens Jonsøn Mariagers udgivne Bøxel Sæddel til Lars Henrichsøn paa Een Løb og Nii Marcher Smør udi gaarden Lieland Datert Bergen d/en 11te Januarij A/nn/o 1734.

Mad/a/me Marthæ Elisabeths S/a/l/ig/ Her/r Nicolaj Hesses udgivne Schiøde til Michel Iversøn paa gaarden Voxboe (Vågsbø) af Skyld 1 pund Smør. Datert Børnes vogen d/en 1 Decembr/is A/nn/o 1733.

Consistorial Raad og Lector Edvard Londemans udgivne Bøxel Sæddel til Lars Larsøn Hoepe paa Et pund Smør 1/6 Tønde Malt og 1/3 Faaer i gaarden Øvre Mittun, som Ole Rasmusen tilforn har beboet. Datert Bergen d/en 22 Maij 1734.

Dend 20de Octobr/is blev Rætten igien sadt med foran førte Lau-Rætts Mænd.

Efter at Skatterne Vare oppe baarne blev begyndt med Sage Tinget.

Henrich Magnus Contra Henrich Vessel.

Mons/ieu/r Jacob Preus paa Citantens vegne mødte atter i Dag producerende Een foreleggelse, som for indstæfnte Henrich Vessel af Ole Eches og Christian Drejer skal være forkyndt efter Mons/ieu/r Preuses sigende, men Hvem de 2de Personer ere Veed Rætten iche, siden de ey her ere tilstædde. Preus gav til kiende for Rætten at Hand af Dom/m/eren har faaet beskreven dend passerede Lou Dags foreleggelse under Dom/m/erens egen Haand, og Hvilchen Preus haver ladet forkynde for Henrich Vessel af Bergens

1734: 149b

Byes Raadstue Tien/n/ere, andre Mænd har Rætten iche siufntes at give dend indstæfnte Varsel Ved, skiøndt de ere uden Ting Lavet, sæhr siden Sagen Ved første incamination dend indstæfnte haver faaet lovlig 14 Dages varsel, og hvor paa er fulgt Rættens lovdags foreleggelse, thi protesterede Preus, at ingen efter Hans Principals Stæfning U-opholdelig bliver paakiendt, iche allene udi hovet Summen, som lovlig er *blev paa søgt, hvor under det og Ved Dom/m/eren tagis i Rætsindig over veyelse, hvad der hviler under Søgemaalet følgelig dend u-svæchede skifte Decision, og der nest at Citanten nyder hans billige Omkostningers erstatning, i det mindste med 12 Rd - Hvor om Hand paa stod Dom protesterende imod ald vidtløftig indhold, omkostning og penge spilde og des lige, i fald Rætten imod forhaabning skulle tillade dend indstæfnte, som nu iche møder Ved sagens forelegelse, eller lader møde for sig, nogen *udsættetelse,

Afsigt.

Efter som det er dend heele Lav Rætt bekiendt, at dend ind stæfnte Henrich Vessel haver fra i gaar til [i?] dag Klochen

1734: 150

Halv 3 været her og biet efter Mons/ieu/r Preus at Hand skulde sig indfundet, paa det Sagen strax kunde blive foretaget, som og virchelig hafde skeed, dersom Preus før hafde kom/m/et for Rætten, saa i hen seende S/igneu/r Henrich Vessel er Een Haand verchs Mand, der skal leve af sine Hænders Gierning, og hver Time Hand er fra sit Huus og Hiem for Ham er meget kostbar, des aarsag Hand bevilges opsættelse I Sagen, efter Hans S/igneu/r Vessels forlangende til neste Ting, paa det S/igneu/r Vessel sig iche skal beklage [sig] af Rætten imod Loven at Være over iilet - til dett

Proust Tanche Contra Henrich von Rechen.

Citanten Her/r Proust Tanche lod producere Eet Indlæg, Ved Eet Bud fra Bergens Bye, blev det *lever til Mons/ieu/r Ludvig Lem, som efter Hans sigende skal have været \Ham/ til skichet fra Jens Erichsøn *af Møinichen, Hvilchet for Rætten lydeligen blev op læst, og er datert Bergen d/en 18 Octobr/is 1734.

Paa Henrich von Rechens Vegne over leverede Mons/ieu/r Peder Bejer Sorenskriveren et brev hvor ved hand forlanger anstand udi Sagen til neste Ting at besvare Citantens i Dag ind givne Indlæg, der udi var

1734: 150b

Indlagt Een attest udgiven af Claus von Rechen og Jens Hyll Datert Bergen dend 19de October 1734 om at Citati gaarder siden 1715 haver været bort forpagtet.

Afsigt.

Rætten kand iche andet end tillade S/igneu/r Henrich von Rechen dend begierte anstand udi Sagen til neste Ting, for at besvare Citantens indgivne indlæg, Saa kand og Citanten Communiceris Gienpart til at besvare dend af von Rechen producerte attest.

Dend 21de Octobr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd

Og som ingen Sager Vare indstæfnte blev Restantzerne over de ordinaire Skatter oplæste, *oplæste, som af Almuen blev forseylet uden ald indsigelse og tilstaaet.

Selv Eyermandtalet blev og lydeligen oplæst og uden ald indsigelse tilstaaet des aarsag forseylet.

Fogeden tilspurgte Almuen Hvor mange Miile, der er fra Bergens Bye og Her til Ting stædet, der til de samtlig svarede 2de Miile tilstaaende der hos at Dem altid af Fogeden er Rigtig betalt baade Hans og Sorenskriverens Skyds nemlig 4 sk af Miilen.

Almuen til stod og at af gaarden Unneland siden aftaget der paa 1714 er skeed Hvilchet de Eenstemmige forchlarede, at dennem iche var bekiendt nogen forbedring.

Mølle Skatten, som udi dette Aar Hans Majestet er tilfalden blev og oplæst for Rætten og af Almuen, som var nærværende tilstaaet.

1734: 151
 
 

Fogeden tilspurgte Almuen om iche alle er Vel bekiendt, at Steene Gaard udi Schiolds Schibred beboes af Assessor Villum Hansøn, og at Hand der paa holder Dug og Disk, lige saa *af (at) Hand og Hans Familie Søger Guds Tienniste udi Phanøe Kirche, Hvor under Steene Gaard ligger, og yder ofte og andre Rettigheder til Phanøe Præste Gields Præster, der til de svarede Ja.

Lænds Mand Ole Totland tilstod sin Løn for Aar 1734 nemlig 4 Rixdr og at Han var got giort og betalt Munderings Penge af 1 ½ Løb S/mør/s Skatte skyld med 4 mrk 8 sk.

Post Manden og at have faaet sin Post Løn for Aar 1734 nemlig 2 Rd 4 mrk og at Hand Post Manden nemlig Marcus Borge Var got giort Munderings Penge af Dend Ham tillagde Post gaard Borge nemlig 3 mrk,

Post manden var iche Selv tilstæde men Lænds Manden Ole Totland tilstod det paa Hans Vegne.

Almuen paa Fogedens tilspørgelse tilstod

1. At ingen Forandring med Skatte Matriculen eller Jorde bogen udi dette Aar enten Ved aftag eller paalæg skeed er, som ellers aller naadigst var approbert.

2. Dend tilstod og at Deris Kongl/ig Maj/este/ts eget beholdne og benificerede Godz er det sam/m/e, som det Aar 1717 befantes og der af ey siden noget er for byttet.

3. Almuen forchlarede at ey noget Strand Vrag, paa dette Skibreds grunder udi dette Aar er falden eller Funden.

1734: 151b

4. At Her i Skibredet ey findes Sauger Hvor paa Skiæris Bord, som til Skat for dette Aar kunde beregnis, der blev og til staaet.

5. At ey nogen Huus-Mand eller Strand sider, som bruger Haand Værcher, Øltapperie, eller i andre Maader sig ernærer og til nogen Kiøbsted er Borger, sig her udi Skibreddet opholder.

6. At Her i Skibredet ey findes Andre Huus-Mænde, som bruger Haand Værcher eller haver nogen anden Næring at leve af, eller beboer Deris egne Huuser og der for for Dette Aar har skattet eller kunde skatte.

7. At Her ey findes Peber Svenne eller andre Leedige Karle, som hver iseer ere boesatte eller Tienner udi Aars Tienniste, eller nogen saadanne, som bruger Kiøbmandskab med Heste og Slagtefæe eller andre Saadanne Vare.

8. Almuen blev tilspurgt om noget Arveløs forbrudt Odel eller Kiøbe Godz Hans Kongl/ig Maj/este/ts dette Aar 1734 er tilfalden, item 6 og 10 Penge eller og Forlovs Penge for Arvs afførsel eller noget Slags Boes Laad ligeledis av dette Aar, nogen 60 eller 3-40 Laad Sølvs Bøder tildømt, eller slagsmaals eller andre deslige store straf Bøder Hans Kongl/ig Maj/este/ts er til dømt, item om der der paa

1734: 152

Her/r Ass/esso/r og for Stifts Amtskriver Villum Hansøns Seqvestrerede og udi dette Skibred beliggende Jorde Gods, nogen første Bøxel i dette Aar var falden at beregnes - Der til de svarede ney.

Lænds Manden Ole Totland og Lars Myrhdal, som Ole Hausdahl tilstode for Rætten at De efter Stifts Amts-Mandens forlangende hafde Været udi det Huus Fløen Ved Bergen for at besigte Mogens Lille Tvedt, som af Een anden Bonde Ved Nafn Niels Øfsttu var ilde slaget, og med handlet, Hvilchen Sag her for Rætten til Deris Kongl/ig Majestets interresses Observation ey er paatalt.

Sluttelig blev op næfnt Lau Rætts Mænd som til stundende Aar 1735 Rætten skal betienne. nemlig 5 af de for hen Eedsvorne. 1. Halvor Biørndahl, 2. Torger Bircheland, 3. Stephen Mittun, 4. Ole Sandal, 5. Lars Myrdahl, og 3de af Nye 1. Ole Knudsøn Riple, 2. Ole Størchesøn Lund, 3. Anders Nielsøn \d eldre/ Bratland:

Hvor nest Rætten blev op hævet.
 
 


Sartor Schibred Dend 22de Octobr/is A/nn/o 1734.

For bem/el/te Schibreds Almue blev paa Gaarden Schoge holdet Skatte Sage og Restantz Ting over værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jesen, Bøyde Lænds-Manden Simon Schoge, De Eedsvorne Lau Rætts Mænd nemlig 1. Orian Koursland, 2. Niels Mid Fielde, 3. Vicentz Hamre, 4. Hans Hitzøen, 5. Ole Eide, 6. Thomas Algerøen, 7. Anders Bildøen og 8. Johannes Søre Toft med mere

1734: 152b

Ting søgende Almue,

Hvor da, efter at Rætten I Deris Kongl/ig Maj/este/ts navn Var sadt og alle til Skichelighed og lydighed imod Rætten var formanede, blev først Ting lyste De Kongl/ig Aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 148 findes extraherede, der nest

1. S/igneu/r Henrich Bruuses Odels-Rættigheds Tillysning til hans Sviger-Moders Mad/a/me Boel S/a/l/ig/ Jonas Heltes Odels Gaard Søre Toft og Penge Mangel. Datert Bergen d/en 12 Octobr/is 1734.

2. Engemon Hansøns udgivne Skiøde til Johannes Mogensøn paa 40 Marcher Fisk udi gaarden Toften. Datert Bergen d/en 19de Octobr/is A/nn/o 1734 - tillige med halve parten af Et Huus, Hvor Niels Grimsøn nu beboer, saa og Een part af Laxe Vaagen Riise Nouen Kaldet og Aaderholmen.

3. Ditos udgivne Skiøde til Peder Endersøn paa 64 merker Fisk udi Dito gaard tillige med Et Huus-Mands Huus, Hvor Niels Nielsøn nu i boer, saa Een Part i Laxe Vaagen Riise kaldet og Aaderholmen. Datert Bergen d/en 19 8br (Octobris) 1734.

4. Ditos udgivne Skiøde paa 40 merker Fisk udi Dito gaard Toften med halve parten udi Et Huus, hvor Niels Grimsøn nu iboer samt Een part af Laxe Vaagen Riise Nouen Kaldet og Aaderholmen til Ole Salmonsøn. Datert Bergen d/en 19 Octobr/is 1734.

5. Afkald udgivet af Ulrich Friderich Lau til Ole Hansøn Schoge for sin Kiæriste Birgitthe Knuds Daatters Arv 69 Rd 1 mrk 5 sk. Datert Bergen d/en 2 7br (Septembris) 1734.

6. Engemon Hansøns udgivne Bøxel Sæddel til Niels Grimsøn, paa dend Jorde part udi Hans gaard Søre Toft som kaldes Træet, som er 4 og Een halv March Fisk. Datert Bergen d/en 1 Octobr/is 1734.

7. Lars Larsøn Tønnevigs udgivne Bøxel Seddel til Ole Johansøn paa 1 pund og 3 Merker Fisk udi gaarden Tønnevig. Datert Schoge d/en 22 Octobr/is 1734.

Jens Ulvesøns udgivne Schiøde til sin Søn

1734: 153

Michel {Jonsøn} Jensøn paa 1 pund og 3 merker Fisk udi gaarden Øfre Børnes. Datert Schauge d/en 22 Octobr/is A/nn/o 1734.

8. Matthias Rasmusøns udgivne Bøxel Sæddel til Carl Erichsøn paa 2de Qvit udi gaarden Solsvigen, Datert d/en 12te Augusti A/nn/o 1734 paa Solsvigen gaard. Her Ved fulgte Læylændingens paategnede Revers af sam/m/e Dato.

9. Stifts-Proust Peter Matthisøn Tanches udgivne Bøxel Sæddel til Thomas Nielsøn paa 18 Marcher Fisk udi gaarden Gaulen i Fields Sogn Ved Vatne Strømmen, som Arent Nielsøn, Hvis Enche Thomas Nielsøn Egter, tilforn brugt haver, Datert Bergen d/en 16de Octobr/is A/nn/o 1734. Her ved fulgte Læylændingens Revers af sam/m/e Dato.

10. Ditos udgivne Bøxel Sæddel paa 18 merker Fisk udi Gaarden Gaulen til Thomas Nielsøn, Hvilchet brug hans Fader Niels Andersøn haver brugt tilforn. Datert 16 Octobr/is A/nn/o 1734 - Her ved fulgte Læylændingens Revers af sam/m/e Dato.

11. S/igneu/r Frantz Jacob Vulfs udgivne Bøxel Sæddel til Adser Jensøn paa 12 merker Smør og 6 merker Fisk udi Gaarden Søre Echerhofde. Datert Bergen d/en 7 Octobr/is A/nn/o 1734.

12. Knud Larsøn Thæle og Johannes Jacobsøn Thæle Deris udgivne Bøxel Sæddel paa 2 pund og 3 Merker Fisk udi gaarden Søre Fielde {D} til Mogens Nielsøn. Datert 22de Octobr/is A/nn/o 1734.

13. Adser Jensøn Echerhofdes udgivne Schiøde til Sin Broder Villum Jensøn paa 1 pund 4 ½ March Fiskes Leye udi gaarden Søre Fielde. Datert Schouge d/en 22 Octobr/is 1734.

14. Kari Jacobs Daatters med sin Lauverge Henrich Søre Biørøen {udg} og Anders Kobeltveds paa sin Myndtlings Kari Ørjans Daatters Vegne udgivne Skiøde til Hans {Ørjansøn} Øriesøn paa 6 ¾ siger Sex og Tre fierendeel March Smør udi gaarden Nøre Biørøen. Datert Schauge d/en 22 Octobr/is 1734.

15. Kari Jacobs Daatters udgivne Skiøde tillige med sin Lauverge Henrich Søre Biørøen paa 6 ¾ Merker Fisk udi gaarden Nore Biørøen til sin Søn Ole Ørjensøn. Dat/ert Schouge d/en 22 8br (Octobris) 1734.

1734: 153b
 
 

Dend 23 Octobr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Mons/ieu/r Hans Ottesøn mødte paa Ædle Told Inspecteur Abraham Normans Vegne og frem lagde Een imod Told Betient Halvor Dahl under Dato 2den Octobr/is nest leden udstæde Stæfnemaal for gields fordring, men for saa Vidt dend paa stæfnte Obligations Capital og Renter angaar tilstod Comparenten at være af Debitore betalt siden stæfnemaalet udgich, saa at Citanten nu ichun haver at paastaae Den for dend øvrige prætention, for Hvilche hand producerer Special Reigning Datert d/en 23 hujus paa Summa 123 Rd 4 mrk 2 sk, hvor paa for hen allerrede er betalt 30 Rd, efter Stefne maalets formeld, saa at i dend endelig Rest bliver 113 Rd 4 mrk 2 sk til hvis betaling Hand paastod Dom med refusion for Processens forvoldte Omkostning.

Paa dend indstæfnte Halvor Dahls vegne mødte Mons/ieu/r Henrich Pilegaard og tilstod stæfnemaalet for Halvor Dahl lovlig at være forkyndt og i øvrigt begierede Sagens Anstand til nest holdende Ordinaire Ting, da Hand, S/igneu/r Dahl, med sin lovlig indsigelse imod dend fremlagde Reigning Vil indkom/m/e.

S/igneu/r Ottesøn paa Citantens Vegne indstillede dend begierte Tiid til Rætten med saa skield, at Halvor Dahl vorder paa lagt at indkom/m/e med Hvis Hand imod søgning kand have at frem legge, og Sagen paa sin siide at slutte.

S/igneu/r Pilegaard erchlærede paa Halvor Dahls Vegne at Hand ingen ulovlig ophold skal foraarsage og i øfrigt refererede Hand sig til sit forige, og vendtede at nyde dend forlangte Anstand.

1734: 154

Afsigt.

Rætten bevilger dend indstæfnte Halvor Dahl opsættelse i Sagen at svare til neste Ting til Hvilchen Tiid bem/el/te Dahl og forelegges eller advares at indgive sin indsigelse imod dend af Citanten frem lagde Reigning.

Sivert Rasmusøn Contra Halvor Dahl.

Mons/ieu/r Ottesøn mødte paa Sivert Rasmusøns Vegne og frem lagde Hans imod Halvor Dahl udstæde stæfning af d/en 2 Octobr/is, som for Rætten lydeligen blev oplæst, saa producerede og Mons/ieu/r Ottesøn dend i stæfne maalet belovede Regning for de laante effecter beløbende 13 Rixdr og 3 sk og for saa Vidt Halvor Dahls Tienner Absolon Clausøns kost hold angaar, da anviiste Comparenten bem/el/te Absolon Clausøns Edelige forchlaring af dato 12te Augusti passato til Vitterlighed under teignet af Mons/ieu/r Henrich Kobroe og Mons/ieu/r Lydens, Hvilchen for Consistorial Rætten i \en/ anden der ind stæfnte Sag imod Halvor Dahl efter fore gaaende stæfne maal skal indgives, som i blandt andet melder saaledis under Hans Sahlig hed, at imidlertid ieg i De Aaringer 1730 og 1731 var i Tienniste hos bem/el/te Halvor Dahl har ieg 1 ½ Aars Tiid efter Hans anordning nødt Kost hold hos forbem/el/te Mademoiselle Kirsten Siverts Daatters Dods Fader S/igneu/r Sivert Rasmusøn, Af Hvilchen Original Eedelig forchlaring om det skulde fornødiges og Rætten det skulde forlange Comparenten til neste Rætt eller forinden Dom afsiges i Sagen Vil producere vidimeret Copie og originalen

1734: 154b

Hvilchen Hand, Ottesøn, som meldt, imidler tiid udi Een anden Sag behøver da tillige in originali til conference anviiser.

Mons/ieu/r Henrich Pillegaard mødte paa dend indstæfnte Halvor Dahls Vegne tilstaaende paa bem/el/te Dahls Vegne at Hand, Dahl lovlig udi denne Sag og \til/ dette Ting var indvarslet, og ellers reserverede Halvor Dahl sin lovlig indsigelse imod Søgs maalet in genere (generere? = produsere, frembringe) til nest holdende Ting, men Hvad de af Citanten paa beraabte instrument angaaer, som Halvor Dahls forige Tiennere i Faveur af Actor skal have udgivet og underskrevet, da maatte S/igneu/r Pilegaard Erindre, at sam/m/e Document iche for Rætten er bleven læst og paaskreven, som vedbør, men allene nogle ord der af, Ved Mons/ieu/r Ottesøn ført til Protocol, Hvor for Pilegaard Vild formode at S/igneu/r Ottesøn bliver tilhold sam/m/e Document enten in Originali i Rætten at lade forblive eller og Vidimeret Copie der af under sin Haand, saa fremt noget der over i Sagen skal reflecteris, efterdi Pilegaard ellers iche veed, hvor Halvor Dahl skal søge gienpart der af, naar Hand sin indsigelse i Sagen skal Formere.

Mons/ieu/r Ottesøn der til svarede, at Hand gierne er til freds med, at det om meldte Original Document nu ord lydende bliver op læst, som og skeede, af sam/m/e Document lovede Mons/ieu/r Ottesøn inden denne Rætten blev ophævet under sin haand at indlevere Copie, paa det at Vidtløftighed kand {.i} Eviteris (unngås)

1734: 155

Der paa blev bem/elte Documenter paategnet i Rætten at være frem viist.

Afsigt.

Rætten tillader Halvor Dahl anstand i Sagen til neste Ting, for at frem kom/m/e med Det hand imod denne Søgning kand have at erindre.

Afkald udgivet af Erich Pedersøn udi Nord Fiord til Ole Nielsøn Børnæs for Annæ Knuds Daatters Arv beløbende sig til Capital 69 Rd 1 mrk 5 sk: Datert Bergen d/en 20 Augusti A/nn/o 1733.

Lars Dahles og Michel Schoeges oprettede Contract af indhold: at Lars Dahle giver dend gode Mand Michel Schoge sin Kiære Daatter Marthe Lars Daatter til Kiæriste, og der nest Lover Michel Schoge at Hans Fæste møe Marthe Lars Daatter skal efter hans Død for hendes Livs Tiid at regne, om Hun Michel Schoge overlever, nyde og bruge halv deelen af hans eyende gaard Schoge u-paatalt af Hans Børn, og hvad Jorde Godz Hon til Michel Schoge indfører, dets under liggende Laxe Vaag skal Lars Dahle for billig Lands Laad bruge sin Livs Tiid, Sam/m/e Egteskabs foreening de paa begge sider kraftigst stadfæster med Deris egne Boemerche og Dannemænds over værelse. Datert Schoge d/en 22 Octobr/is 1734.

Jon Sørensøn Contra Halvor Dahl.

Citanten John Sevrensøn producerede Een foreleggelse, Hvor efter Hand paa stod at dend indstæfnte Halvor Dahl følgelig stæfne maalet og foreleggelsen bør frem kom/m/e med Hvad hand der imod maatte have, Hvor efter Citanten Da Vild frem kom/m/e med hvad Hand agter fornøden til Sagen;

Mons/ieu/r

1734: 155b

Henrich Pilegaard paa Citatus Halvor Dahls vegne tilstod Halvor Dahl foreleggelsen lovlig at være forkyndt, men der hos erchlerede, at Halvor Dahl, iche veed sig noget til S/a/l/ig/ Matthis Drosches Sterfboe skyldig at være, og alt saa faaer Citanten frem legge lovlig beviis, saa fremt hand formeener sig paa Sterfboens Vegne noget hos Dahl at kand til gode kom/m/e.

Citanten frem lagde Halvor Dahls Beviis af 25de Augusti 1731, Hvor udi Halvor Dahl har accorderet nu afg/aaen Matthis Dreschou for Visiterer Tiennisten i Buchen 300 Rixdr, Dette har Halvor Dahl iche Ved den af Dend Constituerede Soren skriver Jens Møinichen udi Droscheus Sterfboe d/en 12 Xbr (Decembris) 1732 begyndte og d/en 5te April inde værende Aar udstæde dog Uendelig Skifte forretning Virchelig til staaet at være Hans nemlig Halvor Dahls eget udstæde og med egen Haand under skrevet Beviis hvor om Citanten og frem lagde dend paa beraabte og om meldte Forretning, af hvilchen Citanten begierede for saa Vidt Sagen Ved kom/m/er i dend forventende act at maatte extraheris, og som Lovens 5 B/og 1 C/apitul 1 og 2 Art/icul udtrøchelig foreskriver, at alt hvad Een love med Haand og Mund det er Hand pligtig at holde, saa Vilde Citanten formeene, hvad lovlig indsigelse dend ind stæfnte der imod kand have at indvende, der paa blev først beviiset, og det Citanten Alleguerde af(?) bem/el/te

1734: 156

Skifte forretningen lydeligen op læst.

Mons/ieu/r Pilegaard paa Citati Vegne kunde iche melde sig med nogen indsigelse imod De frem lagde Documenter, førend Citanten har fast \sadt/ sin Sag ved i Rætte sættelse, at Hand kand see, hvor vidt prætentionerne endelig stræcher sig, men naar det er skeed, skal Hand frem legge, der imod, hvad fornøden eragtes.

Citanten svarede at det er læt at udfinde af de frem lagde beviiser, saa Vel som stæfne maalet hvad Citantens paastand der efter er og lovformelig bliver, saa at dend exception hafde været ufornøden.

Mons/ieu/r Pilegaard Ville hos Citanten fornem/m/e om Hand iche udi sterfboet efter S/a/l/ig/ M. Dreschau har forefunden et original brev fra Det Høy lovlig Kongl/ig Rente Camer til S/a/l/ig/ Dreschou ergangen under 13de Octobr/is 1731, hvor Ved Ham blev Communiceret, at dend Ansøgning, som grundede sig paa dend af Citanten nu frem lagde Halvor Dahls forpligt iche kunde Hans Kongl/ig Maj/este/ts forestillet imod Forordning af 20 Febr/uarij 1717 - saa og om Hand iche i samme sterfboe har forefunden Een seenere forEening imellem S/a/l/ig/ Dreschou og Halvor Dahl om Tiennistens afstaaelse under 1 April 1732 - af dend S/a/l/ig/ mand selv under skrevet - eller i Mindste Gienpart.

Der af Citanten erchlerede Sig, at Hand iche for hen har Vidst af de nu om spurgte Documenter at sige, Ellers maatte Citanten erindre, at det Høy Kongl/ig Rente Cam/m/ers Missive er skreven til Halvor Dahl indeværende Aar, som er 2de Aar efter M: Dreschous død, det maatte og observeris at De Høye Herrer udi bem/el/te Skrivelse sluttelig siger, at De iche Vil

1734: 156b

mellere sig med dend Dispute, som kand være imellem Dreschous Arvinger og Halvor Dahl, hvilchet og sam/m/e dispute om dend bliver i Rætte lagd udviiser.

Mons/ieu/r Pilegaard producerede der nest Halvor Dahls egen hændige under skrevne indlæg af gaars dato tillige med 4re der ved paa beraabte Documenter fra Lit/ra A: til D: Inclusive, som blev for Rætten begiert i Acten at maatte indføres Hvor af originalerne blev af Ham til bage tagen efter at Copiene for Rætten vare Confererede. Mons/ieu/r Pilegaard begierede at S/igneu/r Halvors svar paa skifte Rættens tilspørgelse i det af Citanten frem lagde Skifte brev tillige maatte i denne Act incorporeris, og at Rætten behagelig Vilde observere at Sam/m/e Skifte forretning iche enten af Halvor Dahl eller nogen paa Hans Vegne er under skreven.

Citanten for iche at op holde Rætten begierede Copie af det Halvor Dahl Ved S/igneu/r Pilegaard har ladet frem legge at besvare til neste Ting,

S/igneu/r Pilegaard indstillede til Rætten, hvor vidt dend forlangede Anstand kand bevilges, efter dem af Ham i Sagen producerede klare bevisligheder.

Afsigt.

Rætten tillader Mons/ieu/r John Sørensøn, der selv er Citant dend begierte Anstand - Da Vedkom/m/ende møder efter Varsel.

Knud Larsøn Thæle frem kom for Rætten og i Rætte lagde Een stæfning imod Johannes Selsteen Datert Thæle d/en 4 Octobr/is A/nn/o 1734,

Hvilchet Kald og

1734: 157

Varsel Hans Simonsøn Schouge og Niels Michelsøn *store Store Sangolt ved Eed med oprachte fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for de i stæfningen Navn givne med mere end 14 Dagis Varsel.

Dend indstæfnte Johannes Selsteen Vare Selv nærværende Ved Rætten,

Der paa blev Eedens forchlaring lydeligen oplæst for Vidnerne, og de alvorlig formanede om at Vagte sig for Meen Eed, og efter at Vidnerne Vare Separerte, blev det første Vidne

Grim Michelsøn Nipen taget {...}, som efter aflagde Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: At i Vaar sidst afvigte Var Vidnet paa pladsen Vollen for at Kiøb sig for Een skilling Tobach, og som hand der indkom skiænchede Konen ham med Een Pot Øl, og som Vidnet der sad hørte Hand at Johannes Selsteen spurgte Knud Thæle, hvor det kom sig at Knud Kom i Johanneses Huus og Vilde holde Røverie, og ey snachede med Johannes Selsteen, der paa tilspurgte Knud Johannes om Hand hafde giort Røverie i Hans Huus, Knud spurgte end ydermere om Johannes Vilde staae med det, der til Johannes svarede Ja.

Ole Larsøn frem kom ligeledis efter stæfnemaalet og aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter at formaning til ham var giort om at Vagte sig for Meen Eed, Vandt og udsagde: At Hand Vidnet var i Vaar sidst afvigte paa Vollen, da hørte Vidnet at Knud Thæle Sagde eller spurgte Johannes Sælsteen Hvor for Hand kom til Knud med To Mænd, der til svarede Johannes Knud: Du Kom til Mig ligesom Du Vilde

1734: 157b

Røve Mit Huus, Der til svarede \strax/ Knud Vild Du staae Ved at ieg haver Røvet dit Huus, der til Johannes svarede ia, Knud strax skiød til Vidnet. Hvad der ellers er passert imellem Dem Veed Vidnet iche;

Malene Gunders Daatter Mons Pedersøns Hustroe boende paa gaarden Thæle, hvor Hon er Huus-Kone, frem kom aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven /: da Hon først var formaned om at Vagte sig for Meen Eed :/ Vandt og udsagde: At Hon Tvende gange haver været hos Johannes Kone paa Gaarden Selsteen for at Kræve Een Jern Biile, dend første gang blev Vidnet af Johanneses Kone svaret at Knud ey Kunde faae Biilen fordi Hendes Søn ey var hiem/m/e, Dend anden gang svarede Johannes Kone, efter at Vidnet hafde sagd til Johannes Kone at Knud skulle have Biilen, fordi hand den hafde kiøbt, at dersom Knud hafde Kiøbt Biilen da skulde Hand faae dend, De skulde ey forholde dend for Ham, men Vidnet Veed iche noget om dend Øxe, der tilforn er Vidnet om.

Efter at Vidnerne saa ledis vare afhørte begierede Begge Parter Dom udi Sagen.

Rætten tilspurgte begge Parter om de Ey uden at lade afsige Dom udi \Sagen/ Vilde i Mindelighed forliggis, Hvortil De ey Vare at formaae,

Thi blev for Rætt Kiendt [og] afsagt, som følger - af os samtlig.

Dom.

Denne Sag er af følgende beskaffendhed: Johannes Nielsøn Selstøe haver til d/en 5 og 6te Augusti sidst afvigte, Da Som/m/er Tinget blev holdet for dette Skibreds Almue, ladet stæfne her for Rætten Knud Larsøn

1734: 158

Thæle for Een Øxe Hand Knud Thæle skal have taget fra Citanten Johannes Nielsøn Selstøe, Til at beviise sam/m/e sit Søge maal haver Citanten ført her for Rætten 2de Vidner nemlig Thomas Lassesøn og Jacob Larsøn Østved Hvilche begge Eenstemmende Vidner, at De imellem Paasche og Pintz Dag sidst afvigte Vare med Citanten paa Vollen, Hvor fra Citanten sendte bud efter Knud Thæle, og da Knud Kom sagde Hand strax, at Hand Vidste de der vare Komne angaaende Øxen, Citanten Johannes Selstøe tilspurgte {der paa} Knud Thæle paa hvad Maade hand hafde taget Øxen, Knud Thæle der til svarede, {at} Johannes Selstods Kone ham dend hafde Laant, begge Vidnerne tilspurte Knud hvad Johannis Nielsøns Kone Sagde, da Hun Ham laante Øxen, Knud svarede Hun sagde ieg skulde tage dend Helske Fyhr i Vold, Begge Vidner der til svarede og sagde til Knud Øxen var Dig iche Laant siden Johannis Nielsøns Kone svarde Dig saaledis: Hvilchet Knud ey imod sagde. De forbem/el/te Begge Vidner end ydermere forchlarer at Johannes Selstøe spurte Knud Thæle om Hand iche efter Ham spurgte, der til Knud svarede ney, og at dend som hafde sagd til Johannes at Knud spurte om Han hafde {sagde} løyet, som Een Skielm, Endelig at Citanten sagde til Knud at Hand skulde svare Ham til Øxen, Hvor til Knud har tiet stille. Knud Thæle der imod haver i Dag ført 3de Vidner, {Hvor} med \hvilche/ Hand {meener at} vild over beviise Johannes Niels/øn at h/an/d skald have beskyldet Ham, Knud, for at have berøvet Johannes Nielsøns Huus, og at Knud haver Kiøbt Een Biile, som Johannes hafde. Det første Vidne Grim Michelsøn Nipen

1734: 158b

Siger at i Vaar sidst afvigte, da Vidnet var paa Pladsen Vollen hørte Hand at Johannes Selstøe spurgte Knud Thæle, Hvor fore {kom sig at} Knud Kom i Hans Huus og Vilde holde Røverie, og ey talede med Ham, men Knud strax spurte Johannes om Hand hafde giort Røverie i hans Huus, nemlig Johannes Selstøds, Hvor til Johannes svarede Ja. Det andet Vidne Ole Larsøn Kom/m/er over Eens med det første. Det 3die Vidne Malene Gunders Daatter forchlarer Vel at Hun 2de Gange haver været hos Johannes Selstøes Kone {for} at Kræve Een Biile for Knud Thæle, Men om det var dend Øxe, som Johannes Nielsøn *Sulsted har ført Vidner om Veed Vidnet iche.

Af alle Ting sees og fornemmis at Knud Thæle er Aarsag til denne Proces, thi - der som Hand hafde spurgt sig for før Hand paa egen Haand tog Øxen og bedet om forlov, saa hafde denne Proces aldrig {maaskee} bleven reyst, Hand haver iche heller benægtet {det} at Hand uden forlov haver taget Øxen, da Vidnerne Ham det under Øyne sagde.

Hvor fore Kiendes for Rætt at Knud Thæle bør betale til Johannes Nielsøn Selstød for Øxen 4 mrk, og til de fattige Her i Skibred for Hand uden Forlov har gaaet udi Johannes Selstøes gaard og udtaget Øxen til de fattige Her i Skibredet 4 Rd - samt udi Processens Omkostning 2 Rd. Og eftersom Johannes Selstøe af ubesindighed haver giort det

1734: 159

om Vudne Spørgsmaal til Knud Thæle, Hvor ved Hand selv meget af sin Rætt haver forspildt, thi der som Hand hafde tiet stille, da hafde Knud Thæle efter Loven været stor straf under given, saa kand Rætten, endskiøndt Johannes Nielsøn er [Een] Eenfoldig Mand, der ey kand staae imod Knud Thæles sindighed, dog iche befrir ham, Men Johannes Nielsøn bør lige saa at bøde til de Fattige her i Skibbredet 4 mrk, I øvrigt saa Mortificeris de ord Johannes Nielsøn haver talt til Knud Thæle og skal hverchen være Knud Thæle eller Hans Familie til Æris forkleinelse i nogen Maade. De ovenbem/el/te bøder og Omkostninger bør betalis og udredis inden 15 Dage under adfærd efter Loven.

Mons Galten, tillige med samtlige Ejere Vincentz Hamre, Simon Schouge Johannes Spilde haver ladet ind stæfne Asbiørn Olsøn Eide, fordi hand haver opsat Et Nøste paa Spilde og Kaarevigs Land uden forlov; der for at liide Dom tillige med at erstatte Processens Omkostning.

Hvilchet kald og Varsel Hans Simonsøn Schouge og Niels Store Sangolt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt Asbiørn Olsøn Eide med 14 Dagis Varsel, og talede med Hans Hustroe;

Paa dend indstæfnte Asbiørn Olsøn blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt, men Hand hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne mødte, des aarsag Citanterne begierede foreleggelse for Ham

1734: 159b

at møde til neste Ting, som Rætten ey kunde nægte, men gav følgende

Afsigt.

Efter som indstæfnte Asbiørn Olsøn ey ved Sagens paa raab sig indfandt, saa gives Ham efter Citanternis forlangende af Rætten Lav Dag at møde til neste Ting.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen lod publicere Et Visiterer Halvor Dahls til Ham indgivne Brev Og begiering, hvor Ved S/igneu/r Dahl beder at Fogeden vild op hæve, Sagen imod Dahl indstæfnt angaaende de 9 Rd Bøder Dahl Bør betale for dend Tvistighed Hand hafde med Peder Thisøen.

Johannes Nielsøn *Solstoe (Selstøe) betalte strax De 4 mrk Hand udi Dom/m/en er tilkiendt at betale.

Restantzerne blev lydeligen oplæst af Almuen tilstaaed des aarsag forseylet.

Selv Eyer Mandtalet blev lydeligen oplæst og forseylet uden Ringeste indvænding.

De Sædvanlige Tings Vidner angaaende Sage fald og andre Bøder blev lige ledis oplæste og forseylet, efter som ingen noget der imod hafde at erindre.

Paa Fogedens tilspørgelse tilstod Almuen at der er Een Miil fra Søre-Eide og hid til Schouge, og at Fogeden Dem Rigtig saa vel sin som Skyds for Soren skriveren altid haver betalt á Miilen 4 sk Danske.

Lænds-Manden Simon Schouge tilstod at Ham rigtig var betalt sin Løn for det Aar af Fogeden, samt got giort Munderings-Pengers til svarelse af 1 Løb Smør Skyld med 48 sk saa og Tiende Penge af de Told betient Halvor Dahl

1734: 160

faldne Kongl/ige Bøder paa 9 Rd formedelst forøvede Hug og slag imod Peder Thisøen med 5 mrk 6 sk.

Sluttelig blev Lau-Rætts Mændene op nævnte, som Rætten nestkom/m/ende Aar 1735 skal betienne, nemlig 5 af De gamle 1. Ole Vaage, 2. Anders Vaage, 3. Niels Erichsøn Lochøen, 4. Jacob Øfre Tvedt, 5. Lars Thoersøn Schoge, og 3de Nye 6. Paul Hansøn Schoge, 7. Ole Thomæsøn Algerøen og 8de Ole Nielsøn Folnæs, Hvilche 3de Sidste, naar de for Lau-Manden haver af lagt sin Eed, til Rættens Betienning skal blive antagne.

Hvor nest Rætten blev op hævet.
 
 


For Herløe Schibred Dend 25 Octobr/is 1734

Blev holdet Høst- Skatte og Sage Ting paa Ting stædet Frechau over værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jessen Bøyde Lænds-Manden Anders Tvedt, De Eedsvorne og opnæfnte Lau-Rætts Mænd 1. Ole Rysland, 2. Christopher Vigebøe, 3. Niels Vollau, 4. Ole Iden, 5. Ole Dahle, 6. Johannes Molleklef, 7. Halvor Holm, 8. Niels Siurdall, med mere Ting Søgende Almue,

Hvor da efterat Rætten var lyst og sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høje Navn og alle til Lydighed og Ærbødighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyst De Kongl/ig Aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 148 findes extraherede,

Her/r Ass/esso/r Jean Von der Lippes udgivne Bøxel Sæddel til Anders Tønnesøn paa ¼ part udi Gaarden Follesøen nemlig 18 merker Smør 12 Kander Malt 4 ½ merker Fisk, Hvilche part Hans Fader Tønnis Andersøn for Ham op sagt haver. Datert Bergen d/en 16 Octobr/is 1734 - Her ved fulgte Læylændingens revers af sam/m/e dato.

Justitz Raad Niels Knagenhielms udgivne Bøxel Sædel til Anders Jespersøn Diuvig paa 18 merker Fiskes Land skyld udi Gaarden Hetlevig, som forige Opsidder Anders

1734: 160b

Siursøn for Ham opsagt haver. Datert Hoops gaard d/en 20 April A/nn/o 1733.

Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Ole Olsøn paa Et pund Smørs og Een 3die deels Huuds Landskyld udi gaarden Kraagaas paa Aschøen, som hans gamle Fader formedelst alderdom og svaghed for Ham opsagt haver med Condition, at Hand skal forsørge sine Gamle Forældre hos sig paa sam/m/e brug Deris Livs Tiid. Datert Hoops gaard d/en 7de Aug/usti 1734.

Mette S/a/l/ig/ Jørgen Christensøn Maarsings udgivne Bøxel Sæddel til Johannes Aamundsøn paa Tre skillings Leye af Smør og Malt udi gaarden Nedre Kleppe. Datert Bergen d/en 26 Martij 1734.

Jacob Nedre Tvedts udgivne Bøxel Sæddel paa 2 pund Smør og 2 Kander Malt til Friderich Jacobsøn udi Gaarden Øvre Dahle. Datert Frechau d/en 25 Octobr/is A/nn/o 1734.

Knud Olsøn Qvaleim, Niels Stephensøn og Mons Bredvig Deris udgivne Schiøde til Lars Olsøn paa 18 ¾ merker Smør udi gaarden Landsvig. Datert Frechau d/en 25 Octobr/is 1734.

Johannes Rongs udgivne {Schiøde} Bøxel Sæddel til Sin Søn Anders Johannesøn paa 18 merker Fisk udi gaarden Rong datert d/en 25 Octobr/is 1734.

Mad/a/me Mette S/a/l/ig/ Jørgen Christensøns udgivne Skiøde /: af Hendes Lauværge S/igneu/r Lorentz Snitler tillige under skreven :/ til Hendes Daatter Mad/a/me Cicilia Her Claas Mun{cheberg}chebergs paa gaarderne nemlig Kleppe skyldende 2 p/und med der paa staaende Huuser og til hørende Søe boeder med Videre underliggende, og Gaarden Øvre Kleppe skyldende 2 Løber Smør og udi gaarden Nedre Kleppe 1 L/øb 1 p/und 2 23/24 merker Smør og 10 Kander Malt. Datert Bergen d/en 20 Sept/embris 1734.

Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Niels Pedersøn paa Fire skilling udi gaarden Øvre Kleppe, som Hans Fader Peder Hansen paa Kleven for Ham opsagt haver, Datert Bergen d/en 9de Martij A/nn/o 1734.

1734: 161
 
 

Ole Frechau frem kom for Rætten begierende at de 2de nu her for Rætten uden stæfne maal mødende Vidner nemlig Mons Andersøn tiennende paa Miøtvedt og Ole Halsteensøn *Biørnesteds Opsidder af Lyse Closters godz maatte udsige Deris Sandhed angaaende det Huus Reqvirenten Ole Halvorsøn Frechau udi Aaret 1733 Ved Som/m/ers Tiid haver opsadt paa gaarden Frechau paa Øde Toft Østen for de andre Huuser;

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst med behørig formaning om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa Vidnerne Mons Andersøn Miøtvedt og Ole Halsteensøn Biørnested ved Eed med oprachte Fingre udsagde at det Huus Ole Halvorsen udi Aaret 1733 paa Øde Toft haver opsat \her paa gaarden/ ey er de andre af Ole Halvorsøn nu brugende Huuser Vedkom/m/ende, Men at det {ey} er ichun opsat af Reqvirenten Ole Halvorsøn til Hans fornøyelse og brug i fald Een eller anden God Ven kunde kom/m/e for at Vilde logere hos Reqvirenten Ole Halvorsøn, Vidnerne er og gandske Vitterligt at det er allene Ole Halvorsøns Eyendom, thi {at} Vidnerne haver Selv forbem/el/te Aar 1733 bygget det om Vundne Huus for Ole Halvorsøn, Veed og at Ole Haver selv kiøbt og forskaffet Tøm/m/er og næver med Videre der til, samt Vidnerne haver for Deris Arbeyds Løn af Ole Halvorsøn faaet rigtig og til ald Toche Deris betaling.

Reqvirenten begierede og blev bevilget Tingsvidne.

Mons Bastesøn, Michel Molleklef, Hans Landsvig, Knud Refsgaard og Jacob Landsvig Deris udgivne Bøxel Sæddel til Clemet Nielsøn paa 18 merker Smør, 6 Kander Malt og ¼ Faaer udi gaarden Molleklef. Datert Frechau d/en 2den Augusti 1734.

Dend 26 Octobr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau Rætts {..} Mænd, som i gaar.

1734: 161b
 
 

Halsteen Johannisøn Contra Jens Olsøn Hesdahl.

Halsteen Johannisøn hafde til dette Ting ladet indstæfne Jens Olsøn boende paa Gaarden Hesdahl fordi Hand haver op taget Een Merche Steen tillige med at erstatte Processens Omkostning.

Hvilchet Kald og Varsel Helje Espetvedt og Ole Iversøn (Joensøn?) begge boende paa Gaarden Espetvedt Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt med lovlig 14 Dagis Varsel for dend indstæfnte Jens Olsøn Selv og talede med Ham Selv.

Dend indstæfnte mødte og Selv for Rætten,

Varsels Mændene forchlarede og at De til dette Ting og stæd paa Citantens Vegne indstæfnte Lænds Manden Anders Tvedt, Niels Volou og Joen (Iver?) Nielsøn Hopland at Vidne angaaende sam/m/e Marche skiel hvilche Vidner og Comparerede for Rætten tilstaaende lovlig at være stæfnt.

Rætten kunde iche tillade Vidnerne at giøre Eed paa det De ere stæfnte for her til Tinget efter som Lovens 1 Bog 16 Cap/itul udtrychelig befaler. at naar nogen beklager Sig for urettet at være paa Marche skiel, da skal Dom/m/eren med Mænd kom/m/e paa Aastæden og der grandske og besigte Hvorledis det haver sig der med, Men i henseende Vi alle ere dødelige, og Et af Vidnerne /: ia maa skee alle :/ efter Guds behage kunde snart bort døe, og Citanten der udover eller dend indstæfnte {kunde} i slige fald kunde liide des aarsag Rætten bevilger Vidner nu, som alle ere til stæde at ud sige, hvad dem om denne paa stæfnte Sag kand være vitterligt, dog uden Eed og saaledis at, naar

1734: 162

De her efter kommer paa Aastæden De Samme \Deris/ nu her for Rætten giorde udsigende kand anviise og beEdige.

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen-Eed dernest blev de Separerte Hvor det første Vidne

Anders Tvedt Leens Mand frem stod og {efter af lagde} \uden/ Eed {med oprachte fingre efter Loven} udsagde at Halsteen Johannisøn kom til Vidnet for ungefæhr Een 8te ugers Tiid siden, begierende at dette Vidne tillige med De andre 2de Joen (Iver?) Hopland og Niels Volou Vilde følge med Ham til gaarden Hesdahl, da De nu kom til Hesdahl paa dens Bøe Viiste Citanten Dem først Et stæd hvor Marche steenen hafde først staaed fra g/amme/l Tiid af, der nest hvor Marche steenen da var hen fløttet, og viiste Citanten Dem nogle stæder, som Hand meente Marche steenene Vare bort fløttede fra og Reente bort, der paa gich Citanten tillige med Vidner til Dend ind stæfnte Jens Olsøn Hesdahl, tilspørgende Ham om Hand hafde fløttet dend Marche steen, som Halsteen Hesdahl fandt sig fornærmet Ved, da svarede Jens Olsøn Ja, Jeg haver fløttet steenen og skal endnu fløtte dend længer til Een Tue, som Hand Viiste Vidnerne i Halsteens Eng. der paa til spurgte Halsteen Johannesøn Jens Olsøn, om Hand hafde optaget de Marche steene, som vare borte eller Hand Vidste noget der af: Der til svarede Jens Olsøn ieg haver baade op taget disse og skal endnu op tage flere og kaste dem bort.

Det andet Vidne Niels Vollou frem stod og udsagde efter at Hand var formanet

1734: 162b

Saaledis at vidne, som hand paa Aastæden agter at *beeEdige sit udsigende Halsteen Johannissøn kom til Vidnet og begierede at Hand skulde følge med Ham til Lænds Manden, Hvilchet og skeede, der paa fulgte Dette Vidne Lænds Manden og Joen (Iver?) Hopland med Citanten til Hans Bøe, der De nu samtlig komme til Citantens Bøe Viiste Citanten Dem Den Steen Som var fløttet efter Hans sigende og hvor dend før hafde staaet, og var *dete (dette) imellem det stæd Steenen stod tilforn og hvor dend Da stod ungefæhr 2 og ½ Alen, der foruden Viiste Citanten Dem 3de steene, som Hand sagde vare og optagne og bort baarede, Her paa fulgte alle 3de Vidner med Halsteen til Jens Olsøn og spurgte da Halsteen Jens Olsøn om Hand hafde fløttet dend største steen der paa Hand, Jens Olsøn svarede der \til/ ia, at Hand hafde fløttet bem[elte] Vidne, Sagde end ydermere at Hand hafde taget 4 andre steene op og bort baaret, efter som de ey stode der til nøtte, og Hand holdt det iche mere at Være Værd end at tage Een spon op, som Hand og op tog, og bort *kastedede, Sagde end ydermere ieg vil op tage dend store steen som staaer Søer og fløtte dend endnu længer Søer i Tuen, der er Hans gamle Merche. Vidnerne Ville saa gaaet bort Men Jens Olsøn kaldede Dem til bage sigende Sig at Ville tale med Dem, Vidnerne ginge og til bage, Da sagde Jens Olsøn at hand Vilde følge med Dem Sør paa Bøen, bad og Halsteen vilde følge med, som og skeede, da de Der kom/m/e viiste Hand Jens Olsøn, Halsteen og Vidnerne hvorledis Hand steenen hafde fløttet

1734: 163

først fra og hvor dend da stod, saa og Viiste Citanten tillige med Vidnerne hvor Hand Vilde have steenen skulde staae nemlig i forbem/el/te Tue, sigende der hos at Hand iche skulde af lade før Hand fich steenen paa for omviiste og om vu/n/dne stæd, Halsteen der til svarede ieg er iche fornøyet, med at Jer nemlig Jens Olsøn, fløtter dend hvor Du Vild, Jens Olsøn svarede der til Du kand giøre hvad Du vild, ieg tager flere af De nye steene op som ere nedsatte og Kaste bort, Du har slaget saa Vel Høe om Merche steenen som ieg, Jens Olsøn sagde end yder mere til Halsteen Hand vilde have at Vidnerne skulde sætte Mercher med De vare paa stæden, og saa Vilde Hand give Halsteen sin Haand at de ey skulde ryches saa længe de Levede. Vidnerne Raade Dem og begge til forliig, Men Halsteen sagde Du haver baade Selv tilstaaet at Du haver taget Marche steenen op og lover endnu at tage flere op der for kand ieg det iche giøre Hvor paa lovede Vidnet at giøre anviisning.

Det 3die Vidne Joen (Iver?) Hopland frem kom blev formanet ey andet at sige end hvad Hand paa Aastæden med Een god Samvittighed Ved Eed kand bekrefte{de} og udsagde ord til andet lige som Niels Vollou det forige Vidne, undtagen Det Vidne sagde at Jens Olsøn ey første vilde følge med Dem, Vidnerne og Halsteen ud paa Bøen Her paa lovede dette Vidne og at giøre anviisning.

Her Ved beroer det til Soren skriveren og Mænd kand komme paa Aastæden, Men der til kand iche beram/m/is nogens Dag og Tiid før Tiing Tiiden er forbie Da Parterne sig hos Soren skriveren kand sig indfinde at Een Viis Tiid kand beram/m/is.

1734: 163b
 
 

Mad/a/me Gertrud S/a/l/ig/ Dancher Danchertsøns Contra Ole, Johannes og Jacob Hennøe.

Mons/ieu/r Vollert Danchertsøn mødte paa sin Mamas Mad/a/me Gertrud Danchert Danchertsøns Vegne *mødte producerende Een skriftlig stæfning af Dato Bergen d/en 1 Octobr/is A/nn/o 1734, som lydeligen for Rætten blev op læst,

De indstæfnte mødte Selv nemlig Ole Rasmusøn, Johannes Hansøn og Jacob Olsøn alle boende paa Hennøe, og tilstod lovlig at være stæfnede for Sagen til dette Ting og stæd, Hvor paa de af Rætten bleve tilspurgte om de iche forgangen Som/m/er haver slaget og indhøstet det høe, som voxte paa Holmen Ved Hennøe, hvor til de svarede Eenstem/m/ende Jo, og ingen anden hafde givet Dem forlov end de haver indbildt sig at det Dem tilhører, og ingen Anden haver givet lov der til at de det maatte slaae, haver aldrig tilforn slaget Holmen.

Der nest blev Ole Rasmusøn tilspurgt hvor længe hand hafde boedt paa Hennøe der til Hand svarede mod 30 Aar,

Johannes Hansøn paa spørgsmaal svarede, at hand haver boet der i 15 Aar,

Jacob Olsøn haver boet paa Hennøe i Aatte Aar svarede Hand.

Rætten proponerede om iche Parterne Vilde lade sig forliiges paa det at ald Vidtløftighed, Sinchelse og Omkostning paa alle sider kunde spares,

Mons/ieu/r Danchertsøn paa Hans Mamas Vegne replicerede, naar de Indstæfnte Hennøes opsiddere Ole, Johannes og Jacob vilde give hver 2de Rixdaler skulde Sagen paa alle Siider op hævis, hvor med De ind stæfnte

1734: 164

ved Rættens imellem Handling og vare fornøyde, hvor paa de Samtlige indstæfnte Reechede Mons/ieu/r Danchertsøn Deris Hænder med løfte at de inden Juul først kom/m/ende skulde indfinde sig hver for sig med de om forliigte 2 Rd som beløber sig for dem alle til 6 rd Hvilche Forliig og her for Rætten Stadfæstes, med advarsel til dem alle 3de indstæfnte Hennøes Opsiddere, at hvis de iche inden Juul, som meldt er med bem/el/te betaling indfinder skal Sagen staae dem Aaben for at Actioneris efter dette nu i Rætte lagde stæfne maal..

Demoiselle Kirsten Sivertz Daatter Doth hafde ladet indstæfne Vidner imod Halvor Dahl og mødte paa Citantindens Vegne Mons/ieu/r Hans Ottesøn Nideros producerende Een skriftlig stæfning datert Bergen d/en 22de Septembr/is A/nn/o 1734 til Vidners førelse imod Halvor Dahl angaaende Egteskabs Løfte med Videre Original stæfningen indeholder,

Paa dend indstæfnte Halvor Dahls Vegne frem stod S/igneu/r Johan Simon Cramer for Rætten, og producerede Halvor Dahls til Høy ædle og velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mand Kaas under Dato 1 Octobris indgivne Memorial med Høyst bem/el/te Herris der paa tegnede Resolution af 2den Ejusdem, hvor Ved Comparenten bevilges paa Dahls Vegne, som Procurator at gaae i Rette i denne Sag - Som for Rætten lydeligen blev oplæst. Der efter Sagde bem/el/te Cramer, at lige som Hand i denne Post har fulgt Kongens allernaadigste Lov forne skreven i dend 15 Artic/ul pag/ina 108, hvor Ved alle Procuratore forbydes uden høy øvrigheds tilladelse at

1734: 164b

Gaae i Rætte paa Bøyde Ting, saa vilde Hand og haabe at Hans Collego Procurator Ottesøn, som paa Citantindens Vegne haver udstæd denne oplæste stæfning og nu staaer i Rætte i Tanche at procedere paa Hendes Vegne, haver og forsichred Sig med Øvrig hedens tilladelse og som Hand saadan Reqvisitum iche haver i Rætte lagd, saa paa stod Comparenten, at Hand der om af Dom/m/eren maatte blive tilspurgt, thi i Vidrige fald Vilde Cramer imod Hans procedure have exciperet og protesteret med paastand, at Hand i denne Sag iche maa Vorde tilladt at svare før inden Hand sig lovlig Legitimerer;

S/igneu/r Ottesøn replicerede at Han iche hafde Ventet, at Mons/ieu/r Cramer, skulde have frem kom/m/et med den af Ham nu tilførte proposition og paastand, thi foruden at Loven i dend allegerede Articul iche anderledis kand eller bør udtydes, end at Procuratorer forbydes at gaae i Rætt paa Landet udi de Sager, som kand være imod Bonde og Bonde for iche at føre den (dem?) i Vidtløftighed og unøttige Omkostninger, som fattige Folch, saa er det og Mons/ieu/r Cramer bekiendt og formodentlig ey af Ham vorder nægtet, at Comparenten er Citantindens Fuldmægtig i hovet Sagen for Consistorial Rætten, hvor den allerede er anhængig giort, og Comparenten

1734: 165

Der antagen ere, og Ham paa lagd at forskaffe det nu paa søgte Tings Vidne, I hvis andleedning hand ærbødigst vilde haabe og paa staae at der intet imod Mons/ieu/r Cramers paastand kand reflecteris. S/igneu/r Ottosøn der nest frem lagde Høy ædle og velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mands resolution paa Kirsten Siverts Daatters Memorial om at Ottesøn maa gaa i Rætte for Citantinden af Dato 20 Octobr/is A/nn/o 1734.

Mons/ieu/r Cramer paa Dahls Vegne Videre forestillede, efter som Procurator Ottesøn paa dend Maade som Skeed er, nu haver legitimert sig for saa Vidt denne Sags procedure, saa kunde Comparenten ingen Videre modsigelse føre imod {hans} Hans Person, Men imod stæfne maalet og de intenderte Vidners førelse, sagde Hand at see sig beføyet kraftigst at protestere, thi som Consistorial Rættens forafskeedigelse /: Hvilchet og i Citantindens stæfne maal tilstaaes :/ paa legger Citantinden at føre Vidner til Tings Vidne for Vidnernes Værne Ting, og de 11ve I stæfne maalet sidst meldte Vidner, sorterer under Bergens Byes Jurisdiction, saa kunde Hand ey andet fore stille sig, end det \som/ af Een over Rætt er decideret og Citantinden fore lagt, bliver af denne Rætt uforandret, og hvor for Hand paa stod at bem/el/te Vidner vorder her fra og til Deris Værne Ting hen viist, paa det Citantinden der sit Tings Vidne kand søge at gjøre indstillede til Rættens overveyelse at dette iche kunde være Consistorial

1734: 165b

Rætten bekiendt, Hvad enten Vidnerne Sorterer under Ett, To eller flere Ting Lav, lige saa at de ey kunde have haft anden Meening eller forsæt Ved dend ergangne Kiendelse end for at forskaane sig Selv for dend Møye Ved Vidnernes afhørelse, og om endskiøndt saa ....(?) var, saa befaler dog Loven aller naadigst udi 1 B/og 13 Cap/itul 3 Art/icul, at Vidner som uden kald og Varsel godvillig vil møde, end og uden for Deris Værne Ting bør antages, for Omkostning der ved at spare, Hvor af Klarlig kand fornemis, om iche dend Høy-respective Geystlige Rætt kand have hafdt det forsæt at Citantinden skulde bringes i ufornøden Omkostninger ved 2de eller 3 Tings Vidners erhvervelse, hvor om ellers i Henseende til Vidnernis godvillighed at møde kunde være Tient med Et Tings Vidne, eller lader det sig ansee, lige som Halvor Dahl eller Hans Procura skulle tvifle om at faae saa rigtig Eedelige forchlaringer Ved denne Rætt af De indstæfnte Vidner, som Hon for Bye-Tings Rætten kunde for-Vente, eller og maa H/alvor Dahl fore stille Sig, at Hans Sag er saa farlig, at Hand Gierne Vilde see at Vidner imod Ham ey bleve førte, men ved Tiidens længde enten Ved døden kunde frafalde eller i andre Maader \blive/ Occuperede, thi paa stod Ottesøn at Vidnerne i saadan andleedning vorder antagne at giøre Deris udsigende saa mange som godvillig møder.

Mons/ieu/r Cramer ved blev sit forige.

1734: 166

Afsigt.

Mons/ieu/r Cramers nu indførte Protest kand iche Hindre Vidnernis førelse her for Rætten. S/igneu/r Cramer reserverede Dommerens Kiendelse at {at} paa tale for over Rætten, og under Sam/m/e reservation frem lagde Een Vidimeret gien part at dend i hovet Sagen for Consistorial Rætten udvirchede hovet stæfning, hvor der af Vidnerne Eskes forchlaring om Een imellem Citantinden og Dahl sluttet Kierligheds forEening, som iche kand hentydes til andet end Een offentlig og lov formelig forlovelse, nu Vilde Comparenten lade Rætten betem/m/e med, hvor ledis og paa hvad Maade de godvillige Vidner, som Ventelig paa fremmet bekostning er ført til stæden, skal antages og examineris, thi Hand Comparenten for sin Deel kunde sig ey Videre \der med/ befatte, saa som hand imod denne Rættergang haver protestered, hvor fore Hand og Reent absenterede sig fra Rætten i haab om ald hvad her for Rætten i denne Sag vorder foretaget, skal vorde Mortifeceret og blive uanseet for Høyere Rætt,

S/igneu/r Ottesøn holdt ufornøden at replicere noget til Cramers Vidtløftige indførte, protesterende at den frem lagde Copie af Consistorial Rættens \stefning/ udi Acten Citantinden til bekostning bliver indført, Der nest begierede Hand paa Citantindens Vegne Vidnerne maatte tages i forhør.

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst med behørig formaning om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stode indstæfnte

Sivert Rasmusøn Doth tillige med Hans Hustroe Kirsten Christens D/aa/tt/e/r

1734: 166b

Citantindens forældre Af lagde Deris Eed med oprachte Fingre efter Loven og frem lagde Sivert Rasmusen Een attest af Dato Langeland d/en 11te Septembr/is sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev op læst, Hvis indhold De begge Eenstemmende tilstod i alle Maader Sandt at Være, samme Eedelig forchlaring skulde tillige været i Consistorial Rætten ind givet, i fald Deris Vidne Der hafde bleven Antaget, Samme Attest er Lydende som følger, vid: reg. Prot. Fol. 1.

Der nest frem lagde Ingeborg Vendeboe Hendes ind stæfnte Mands Peder Jacobsøn Vendeboes Selv skreven, og af Ham ligeledis under skrevne og Med Sahligheds Eed bekræftede Attest af Dato 25 Octobr/is A/nn/o 1734, som lydeligen for Rætten blev op læst Sam/m/e formelder ord til anden som følger vid. reg: P: F: 1.

Der nest frem stode Ingeborg Ols Daatter Lind Peder Vendelboes Hustroe, tillige med sin Daatter Gunele Kistine Vendelboe og Ved Eed med Op rachte Fingre efter Loven tilstode og udsagde, at den Anden og 3die Post i Peder Vendeboes Attest, er Dem aldelis bevidst og at det saa ledis som i bem/el/te Attestes 2de sidste Poster formelder, er passert. Paa spørgsmaal svarede begge disse sidste Vidner: at Halvor Dahl for Dem haver til staaet at Hand Kirsten Siverts Daatter haver begiert til Egte af Hendes forældre og de tillige med Citantinden Selv haver der til givet Deris Samtyche. Vidnerne Ved og at Kirsten Siverts Daatter Altid har skichet sig vel og

1734: 167

skichelig. Mons/ieu/r *Otte (Ottesøn) i Særdelished til spurgte Gundele Vendelboe, hvorledis Halvor Dahl tog imod Chirsten Siverts Daatter, Da Vidnet Var med Hende i Svinøen? R/e/s/ponderede/ Hand tog {med} meget Vel imod Hende, Citantinden, Viiste Hende Brænde Vehd Hand hafde Kiøbt og hug/g/et, sigende der hos: Citantinden skulde See hvor hand svælede (smælede?) for Hende og Endelig, at Hand kaldede Hende, Citantinden, sin Engel,

Christian Gude Chirurgus boende udi Bergen frem stod af lagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven Vandt og udsagde efter stæfnemaalet, at Da Halvor Dahl laae Syg i Bergen, betiente Vidnet Ham, som Chirurgus, for at Curere Ham, sam/m/e Tiid fornam Vidnet, at Kirsten Siverts Daatter stedse i Halvor Dahls Svaghed Ham op vartede, og gich til haande, som de Kirchelig Vare forlovede Personer, Hand lige saa ledis Corporterte Sig imod Hende. Mons/ieu/r Gude indleverede Een Eedelig Attest fra Henrich Olsøn og Hans Hustroe Karen Hans Daatter boende Ved Told boeden i Bergen, som var af bem/el/te Vidner under skrevet og dens indhold af Dem tilstaaet i dette Vidnes og Rasmus Olsøns nærværelse Dat/ert d/en 26 Octobr/is A/nn/o 1734 og til Vitterlighed under skrevet af S/igneu/r Gude og Rasmus Olsøn, lydende ord til andet som følger. vid. Prot. regit. fol.

:/ Der nest frem stod indstæfnte Rasmus Olsøn aflagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven at for indført Henrich Olsøns og Karen Hans Daatters Attest blev for Dem lydeligen op læst og af Dem i alle Poster tilstaaet

1734: 167b

Vandt end ydermere med op rachte Fingre efter Loven og svarede paa spørgsmaal af Mons/ieu/r Ottesøn til Vidnet Formert, at Halvor Dahl har tinget Logemente til Kirsten Dodt hos Vidnet, Hvor Citantinden og der efter kom at logere. Halvor Dahl \haver/ og tinget hvor meget Hand for Hende skulde give, haver og sagt god for logemente pengene til Vidnet, Videre svarede Vidnet, af Han til Hænde var kom/m/et et Brev fra Halvor Dahl Dat/ert K/iøben/haun d/en 17 Octobr/is A/nn/o 1732, Hvilchet Vidnet frem lagde in originali og saa Vidt som denne Sag angaaer begierede Citantindens Fuldmægtig i Tings Vidnet at maatte indføris, saa Vidt insignert er - vid: reg: P: Fol: :/ Vidnet forchlarede og, at der var iche noget andet Fruentim/m/er i Hans Huus uden Kirsten Siverts Daatter, thi Vidnes tienniste Pige kunde det ey være, Vidnet Veed og Citantinden efter brevets indhold fløttede ud paa Langland til sine Forældre.

Maren Jacobs Daatter Greve Værende i Bergen udi sine Forældres Huuse frem kom aflagde Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde: {at} det er Hende gandske Vel bekiendt, at Halvor Dahl udi 5 til 6 Aars tiid har baaret Kierlighed for Citantinden, seet og hørt De begge i ald Søm/m/elighed har begiegnet hin anden, som virchelig forlovede Personer, saa tit Han har været i deris Compagnie, og efter at Halvor var kom/m/en fra Kiøbenhaun kom Hand ned til Vidnets Moder,

1734: 168

som er Citantindens Faders Søster, sigende disse ord: Faster hvor er Min Kiæriste, lever Hon Vel, Hvor paa ham blev svaret, at Hon var hos Hendes Forældre paa Langeland og lever Vel, Men nu paa nogen tiid har Vidnet iche fornum/m/et, at Hand har holdt sig til Citantinden, som stedse har skichet sig ærlig og Vel i alle Maader.

Der nest frem stod nest forige Vidnes Søster Trine Jacobs Daatter værende i Bergen hos sin Søster, af lagde sin Eed med op rachte Fingre og Vandt ord til andet lige som Hendes Søster Maren Jacobs Daatter udsagd haver - end yder mere forchlarede dette Vidne, at Halvor Dahls Fader Var Een gang udi Bergen for at besøge Halvor Dahl, da var Vidnet tillige med Kirsten Siverts Daatter Dodt paa Cam/m/eret hos Halvor Dahl, sam/m/e Tiid hørte Vidnet, at Halvor Dahl sagde til sin Fader, at Citantinden var Hans Kieriste, der paa tog Halvor Citantinden i Faun, Halvor[s] Fader ønskede Velsignelse baade over Citantinden og sin Søn.

Ædle Her/r Told Inspecteur Abraham Norman Ved Een Missive til Soren skriveren indsendte Een af Han Selv beediget og under skreven Attest, indrettet til Ass/essor i Consistorial Rætten Datert Bergen d/en 14 Septembr/is A/nn/o 1734 - tillige med Een der Ved hæftede Copie af Et brev Halvor Dahl haver skrevet til Her/r Inspecteur Norman af Dato 14 Octobr/is 1732, Hvor Ved fulgte Original brevet til Conference, som blev paa tegnet - samt Een af Her/r Told Inspecteur Norman Her udi Sagen udgivne Attest af Dato 26 Octobr/is 1734 paa Langeland, som for Rætten lydeligen

1734: 168b

Blev oplæst og er ord til andet lydende som følger. vid: reg: P: Fol: 1.

Mons/ieu/r Ottesøn paa Citantindens Vegne begierede Tings Vidnet sluttet og beskreven, som bevilget blev.

Dend 27de Octobr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd - undtagen Michel Blom sadt udi Niels Vollou stæd i denne nest efter følgende Sag.

Lænds-Mand Anders Tvedt hafde efter Fogedens And/reas Jesens Ordre stæfnt Opsidderne paa Søre Hauland /: nemlig Ole Andersøn, Niels Aschildsøn, Clemet Borsøn og Jacob Magnesøn tillige med Lænds-Manden Var Skafferen Helge Espetvedt Stæfnings Mand :/ for Hellig dags Mis brug, Ved det de haver kastet baade med Laxe Nod og Silde Nod saa Vel Pintze dagene, som andre Hellige og Sønd dage, der for Dom at liide og erstatte Processens Omkostning. Der om at Vidne Var og ind stæfnt Niels Vollou,

Hvilchet kald og Varsel Lænds-Mand Anders Tvedt og Skafferen Helge Espetvedt Ved Eed med op rachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for alle Opsiderne paa Søre Hauland for længer end fiorten Dags Tiid,

Opsiderne paa Søre Hauland bleve efter Loven 3de Gange lydeligen paa raabt, men ingen af Dem sig indfandt,

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst med behørig formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed hvor paa frem stod indstæfnte

Niels Vollou. Aflagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde

1734: 169

at: 3die Pintze Dag sidst afvigte, kom Vidnet roendes, da sad dend indstæfnte Niels Adschildsøn og saae til sin Laxe Nod, som var udsat, Vidnet sagde da til Niels Adschildsøn[s] Søn, at Hans Fader saaledis paa Een Hellig Dag iche maatte giøre det, der paa til spurgte Vidnet om der var falden nogen Lax dend Dag, der til blev svaret at Niels Adschildsøn hafde faaet Et par, og saa snart de bleve Vidnet Var tillige med Helge Espetvedt, sprang Niels Adschildsøns Søn fra Nodet ind i Sin boen, Men Niels Adschildsøn blev stedse sidendes og saae til Nodet, Vidnet forchlarede end yder mere at alle 4 Opsidderne paa Søre Hauland har til staaet for Ham at de haver siddet og ere vandt til at sidde og passe paa Deris Nod om Hellige Dagene.

Det andet Vidne Helge Espetvedt frem stod u-stæfnt og af lagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven samt udsagde ord til andet lige som nest forige Vidne.

Afsigt.

Efter som ingen af de 4re Opsiddere paa Gaarden Hauland her udi *Skibbret (Skibredet) ved Sagens paaraab mødte saa forelegges De Her Ved af Rætten at møde til neste Vaar-Ting.

Mad/a/me Mette S/a/l/ig/ J: Christensøns Contra Asbiørn Hoversøn

vid Fol: 141.

Og mødte i Dag paa Citantindens Vegne Mons/ieu/r Peder Bejer frem stillende 2de Danne-Mænd, Navnlig Diderich Andersen paa Knapen og Niels Andersøn paa Holme, som bekræftede med oprachte Fingre efter Loven at de til dette Ting hafde givet paa Citantindens Vegne Til dette Ting Asbiørn Hoversøn Lov Dags foreleggelse.

Paa indstæfnte Asbiørn Hoversøns vegne frem lagde Ole Iden et skriftlig indlæg hvor udi Hand begier Anstand

1734: 169b

udi Sagen til neste Ting, som Rætten bevilgede.

Anders Andersøn paa Yttre Bragstad

Contra

Lars Olsøn, og Johannes Michelsøn paa Gaarden Fløgsand.

Anders paa Yttre Bragstad haver ladet indstæfne Lars Olsøn og Johannes Michelsøn paa gaarden Fløgsand for Nii Aars Hage Leye, som er for hver af de indstæfnte efter Forliig om Aaret 10 sk, Der for at liide Dom tillige med Processens Omkostning,

Hvilchet kald og Varsel Niels og Mons Vollou Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt med 14 Dages Varsel for de indstæfnte nemlig Lars og Johannes Fløgsand.

De indstæfnte nemlig Lars og Johannes tilstode for Rætten lovlig at være indstæfnte baade til at høre Vidner og at liide Dom,

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst med behørig formaning om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod uden stæfne maal

Anders Arnbiørnsøn boende paa gaarden Yttre Bragstad men som dette Vidne iche kunde giøre nogen ret forchlaring om Sagens Omstændighed, blev Hand Dimittert,

Her Ved beroer Sagen til neste Ting, Da begge Parter lovede at forskaffe Vidner, som kunde bedre oplyse Rætten om denne Tvistighed.

Claus Lampe Contra Michel Blom.

Claus Lampe hafde stæfnt Michel Blom Vide Prot. Fol. 141, og mødte i Dag paa Citantens vegne Mons/ieu/r Peder Bejer frem stillende Dirich Andersøn paa Knappen og Halvor Holm, som til dette Ting hafde fore lagd Michel Blum, at have

1734: 170

Vidner til dette Ting, og *Joas (Johannes) Selle Samt Ole Selle at Vidne udi denne Sag,

Baade Michel Blom og Vidnerne mødte for Rætten tilstaaende lovlig at være forelagt.

Der nest begierede Mons/ieu/r Bejer Eedelig Vidners Forhør, thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og formaning til Dem giort om at vagte sig for Meen Eed, der nest Separerte, hvor paa frem stod det første Vidne

Johannes Selle af lagde sin Eed Med op rachte Fingre efter Loven, Vandt og ud sagde, at efter Paasche sidst afvigte, var Vidnet i Citantens Claus Lampes Huus for at Kræve Ham 5 mrk, som Claus Lampe var Ham skyldig, der til Citanten svarede at Vidnet skulle tage sine Penger hos Opsidderen paa gaarden Blom, der til Vidnet igien sagde De paa Blom er Mig iche noget pligtig, ieg Dem ey heller, der for har ieg med Dem iche at bestille, Citantens Kone spurgte Vidnet Hvor det kom sig at de paa Blom befattede sig med det støche Maste Træe, som Citanten hafde faaet, \Vidnet svarede/ det skeer at de under tiden midster et garn af veyer og under tiden af onde Mennisker, der for falder det Dem til at have et lidet støche Træe, som falder paa Deris grund. Der til sagde Claus Lampe i Michel Blums nær værelse, De paa Blom stahl det Træe fra Mig, {der til} Michel Blom replicerede det var iche sandt, I har haft Tiuve godz i Eders Huus og der til har I fød Tyve.

Det andet Vidne Ole Sælle frem stod vandt Ved Eed med op rachte Fingre efter Loven og ud sagde, at Hand, nemlig Vidnet, var med dette forige Vidne hos Citanten Claus Lampe for at finde og Kræve Ham 5 mrk, Hand var Vidnet skyldig for Fisk, og da blev talt og spurgt paa begge Parters sider, ligesom nest forige Vidne

1734: 170b

Haver forchlaret, undtagen da Michel sagde til {Mi} Claus Lampe at Hand hafde \haft/ nemlig Claus Lampe, Tiuve Godz i sit Huus og fød Tiuve, der til svarede Citanten, har ieg haft Tiuve Godz, der imod svarede saa vel Vidne, som Michel Blom Vi siger det iche at i har taget det, Michel sagde der til i Eders Huus er fundet, Men ey udi Mit, hvor fore stæfnt I Sagen med Videre var Vidnerne iche bevidst,

S/igneu/r Bejer paa Citantens Vegne paa stod Dom,

Michel Blom begierte Anstand udi Sagen at beviise sit foregivende til neste Ting, som Rætten bevilgede, hvor Ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Restants Register over Skatterne blev lydeligen op læst, som paa dette Skibbrede rester uden nogen ringeste indvending af Almuen approbert, des aarsag forseylet.

Selv Eyer Mandtalet blev og op læst af Rætten forseylet uden ringeste indvending.

Restantserne over Korn, Oste og Fleske Tienden blev og oplæst af Rætten forseylet uden ringeste indvending.

De Sædvanlige Tings Vidner angaaende Bøder og andre Sage fald blev forfatted op læst, og forseylet for saa vidt der er Dømt paa i dette Aar, des Aarsag af Rætten uden indvending forseylet.

Fogeden tilspurte Almuen for det 1ste Om det iche er Vidst at Florvaags Mølle nu er gandske total Ruineret og øde lagt, Der til Almuen svarede Jo dend er ruineret. 2de Om de Vidste at bem/el/te \Mølles/ Eyere Obriste Lieut/enant Berenfelt, sam/m/e \Mølle/ paa Andre stæder hafde ladet op sætte? R/e/sponderede det vidste de iche at Møllen paa noget stæd her i Fogederiet var op sat igien.

Almuen forchlarede og at Her/r Ass/essor Johan Lausen er eyer til Herløe gaard, beboer dend og der holder Dug og Disk.

1734: 171
 
 

Paa Fogedens spørgsmaal svarede Almuen at der {ey} er 3de Miile fra Schouge til Frechau, og de alltid har bekom/m/et deris skyds af Fogeden saa vel for Soren skriveren som Fogeden Selv nemlig 4 skil/ling af Miilen fra Ting og til Ting.

Lænds Manden Anders Tvedt tilstod {mer} af Fogeden at være betalt Hans Lænds-Mands Løn for Aar 1734, med 4 Rixdr, saa og at Ham var got giort Munderings Penge af 2de Løber Smør med 1 Rd.

Sluttelig blev op næfnte Lau Rætts Mænd, som tilstundende Aar 1735 Rætten skal betienne, nemlig 5 gamle, 1. Jens Olsøn Hesdal, 2. Anders Halstensøn Hæstnæs, 3. Michel Molleklef, 4. Joen (Iver?) Nielsøn Hopland, og 4 Nye, 1. Anders Nielsøn Søre Aadland, 2. Brinil Elungsøn Niaattvedt, 3. Ole Olsøn Goustad, 4. Johannes Monsøn Frechau, Hvilche, naar de beviiser at have af lagd Deris Eed for Lau Manden skal de til Rættens betienning blive antagne.

Anders Bastesøn Røsetters udgivne Skiøde til Ole Sandersøn paa dend halve part udi gaarden Dahle skyldende Aarlig To pund Smør og 3de Kander Korn. Datert Frechou d/en 27de Octobr/is A/nn/o 1734.

Ditos udgivne Schiøde til Johannes Johannissøn paa dend Anden Halve part udi Gaarden Dahle nemlig 2 pund Smør og Tre Kander Korn. Datert ibidem.
 
 


For Hossanger Schibred Den 28 Octobr/is 1734.

Blev holdet Høste- Skatte og Sage Ting paa Gaarden Hoshofde overværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds Manden Niels Hannistvedt De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Haldor Fodland, 2. Sephin Fodland, 3. Johannes Holme, 4. Lars Holme, 5. Johannes Bircheland, 6. Johannes Bernes,

1734: 171b

7de. Anders Hannistvedt, 8. Magne Nedre Kleppe med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var lyst i Deris Maj/este/ts Høye Navn og alle til skichelighed, lydighed og ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst Deris Kongl/ig aller naadigste Forordninger som paa Fol/io 148 findis extraherede - dernest

Elling Bysems udgivne skiøde til Anders Johansøn Hannestvedt {udgiven} Og hans Arvinger paa 1 pund Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Hannestvedt. Datert Hoshofde d/en 28 Octobr/is 1734.

Dend 29 Octobr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts-Mænd.

Magne Esem hafde ladet indstæfne Mons Yttre Bernes Dom at liide for resterende Tiende nemlig 2de Vaager Korn 4 mrk 8 sk, noch for resterende Tiende for Aar 1732 - 2 mrk, Smaa Tiende 3 skil/ling. Kirche Tiende for 1733 - 1 mrk Smaa Tiende 3 sk samt at frem legge skifte Brevet efter afg/aaen Biørn Olsøn for at Viise hvad udlægget er og at erstatte Processens Omkostning.

Hvilchet kald og Varsel Anders Hannistvedt og Anders Bernes Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Mons Yttre Bernes Selv for 14 Dages Tiid siden,

Mons Yttre Bernes blev efter Loven 3de gange paaraabt, men Hand hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne mødte Ved Sagens paaraab, der for blev givet følgende {af}

Afsigt.

Efter som Mons Yttre Bernes ey møder i sagen, saa gives Ham af Rætten Lau-dag til neste Vaar Ting at møde.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen hafde paa Embeds Vegne ladet

1734: 172

Indstæfne Ole Rasmusøn paa gaarden Grønnaas for begangne Leyer maal udi sit Egteskab, men Som Qvindfolchet. hvor med hand haver begaaet Leyer maal ey lovlig til Veder mæle er indstæfnt, saa hen viises Sagen til lovligere stæfne maal.

Restantzerne over de ordinaire Skatter med vidre for dette Skibreds Almue blev forfattet, op læst og forseylet efter som ingen indsigelse der imod blev giort, saa og restantzerne for Kongens Tiende.

Selv Eyer-Mandtalet blev og for Rætten lydeligen oplæst af Almuen til staaet des aarsag forseylet.

De Sædvanlige Tings Vidner angaaende Bøder og andre Sage fald blev forfattet op læst og forseylet.

Paa spørgsmaal af Fogeden svarede Almuen at der er 1 ½ Miil fra Frechau Ting stæd til Hoshofde og at dem altid af fogeden er betalt dend ordinaire Skyds fra Ting til Ting saa Vel for Sorenskriveren, som for Fogeden - nemlig hver Mand 4 sk for Miilen.

Lænds-Mand Niels Hanistvedt til stod rigtig af Fogeden at have bekom/m/et sin Lænds-Mands Løn nemlig 4 Rd for dette Aar, saa og at Ham Var got giort Soldater udreedning af sin paa boende gaard Hannistvedt der skylder af 1 Løb 1 p/und 15 merker Smør skatter med 4 mrk,

Almuen til stod at Opsidderne paa Gaarden Ladstad af Fogeden at være got giort \Skatterne/ samt at de af Deris Jord-drot for Landskyld i dette Aar var for skaanet, nemlig 1734.

Sluttelig blev Lau-Rætts Mændene denominerte som nest kom/m/ende Aar 1735 Rætten skal administrere, nemlig 6 af de g/am/l/e/ 1. Ole Arnesøn Miøs, 2. Ole Nielsøn ibid, 3. Jørgen Nielsøn Øfsthuus, 4. Johannes Tvedt, 5. Sevre Nore Møching, 6. Niels Olsøn Svennem, og tvende

1734: 172b

af De nye 1. Niels Olsøn Hole, 2. og Aamund Ellingsøn Østhuus, Hvilche for Lau-Manden Deris Eed haver at af legge, og naar det er skeed, Og beviist skal de til Rættens Betienning blive antagne.
 
 


For Echanger Schibred Dend 29 Octobr/is A/nn/o 1734

Blev holdet Høste Skatte og Sage Ting paa Gaarden Eide nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget And/reas Jesen Bøyde Lænds Manden Magne Esem, De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Børge Biørsvigen, 2. Knud Schaare, 3. Lars Schaare, 4. Ole Maalvig, 5. Knud Maalvig, 6. Lars Vigom, 7. Johannes Store Urdahl, 8. Siur Egefit med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var Lyst og sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til skichelighed, lydighed og ærvødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger som paa Fol/io 148 findes extraherede. der nest

Mons/ieu/r Peder Hofman lod oplyse Gaardene Øfraas af skyld 1 Løb Smør og 2de Faar Gaarden Klef ½ Løb Smør og 3 Fierding t/ønne (3 Mæle) Malt om nogen skulde have lyst Dem at kiøbe, De sig hos Eyeren Vilde anmelde, hvilche og her Ved Opsidderne blev tilkiende givet.

Dend 30 Octobr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Mænd.

Ingeborg Simons Daatter og Jens Thomesøn paa egne og sin Søsters Annæ Thomæ Daatters Vegne Deris udgivne Schiøde til Magne Thomæsøn paa 15 merker Smør og 10 Kander Malt udi gaarden Biørndahl. Datert Eide d/en 29 Octobr/is 1734.

Ole Olsøn Aadnaas og Siur Monsøn Hindenæs Deris udgivne Schiøde til Mons Østensøn paa 13 ½ Merker Smør og 6 Kander Malt udi Gaarden Yttre Hindenæs. Datert Eide d/en 30 Octobr/is 1734 efter dets videre Medfør.

1734: 173
 
 

Ole Olsøn paa Eichnæs Contra Johannes Iversøn Ibid.

Og mødte Citanten Selv frem stillende 2de Stæfne Vidner Magne Thomæsøn Biørndahl og Knud Olsøn Biørndahl, som Ved Eed med op rachte fingre efter Loven afhiemlede at have til dette Ting med 14 Dages Varsel stæfnet Johannes Iversøn {søre} Yttre Eichnæs Dom at liide det Hand er skyldig for dend Aasteds Proces, som blev forliigt udi Aaret 1733 beløbende til sam/m/en Omkostninger 10 rd 3 mrk 12 [sk], saa og for det Citanten stæfnede Ham Til sidste Som/m/er Ting, samt videre paa denne nu foraarsagde Processis anvendte Omkostninger.

Dend indstæfnte Johannes Eichnæs mødte iche Ved Sagens paaraab, des aarsag Hand foreleggis af Rætten at møde til nest-holdende Vaar-Ting,

Hvor ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Selv Eyer-Mandtallet blev lydeligen for Almuen op læst af Almuen tilstaaet des aarsag forseylet.

De sædvanlige Tings Vidne angaaende Bøder og andre Sage fald blev for Almuen lydeligen oplæst og forseylet uden nogen Indsigelse.

Paa Spørgsmaal svarede Almuen at der er ½ Miil fra Hoshofde Tingstæd og til dette Ting-stæd samt at Fogeden Dem rigtig hvert Aar haver betalt skyds penge, saa Vel for Soren skriveren, som Ham Selv, nemlig for Miilen 4 sk; her fra til Bergen 3 Miile.

Lænds-Manden Magne Esem til stod for Rætten af Fogeden Rigtig at være betalt sin Lænds Mands Løn for Aar 1734 4 Rd, saa og at Ham Var got giort Soldater udreedning af Hans paa boende gaard Esem 2de Løbers Skatte fri hed med 1 Rixdr.

Skatte Restantzerne bleve forfattede, lydeligen op læste ingen giorde indvending der imod des aarsag forseyled.

1734: 173b
 
 

Sluttelig blev opnæfnte Lau-Rætts-Mænd som nest kommende Aar 1735 Rætten skal betienne nemlig 6 af de gamle. 1. Ole Otterstad, 2. Erich ibid, 3. Johannes Ibid, 4. Anders Nielsøn Eide, 5. Christen Siursøn ibid, 6. Ole Yttre Eide, og 2de af Nye 7. Simon Numedahl og 8. Rasmus Øvre Herland, Hvilche 2de Sidste naar de efter Loven Deris Eed for Lau Manden, haver aflagd skal til Rættens betienning blive antagne.
 
 


Jehova Juva.

For Arne Schibred Dend 16 Novembr/is 1734

Blev holdet Høste Skatte, Sage og Restantz Ting paa Ting stædet Yttre Arne med Dito Skibredis Almue nær værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds Manden Peder Arnetvedt, De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Mons Blindem, 2. Mons Hiorteland, 3. Michel Risnæs, 4. Michel Songstad, 5. Rasmus Songstad, 6. Johannes Herland, 7. Hans Ulesæt og Anders Hetland, med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten Var Lyst og sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Lydighed, skichelighed og Ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyste

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 148 findes extraherede, der nest

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Friderici Qvarti aller naadigst udgivne Schiøde til {P} Assistentz Raad og Præsident Christian Krogh paa Hougs Hovet Kirche med Gierstad, Mielde, Brudvig og Stamnæs Annexer for 235 Rd 20 sk Courant Datert Friderichsberg Slot d/en 7 Aug/usti 1724.

1734: 174

2. Frue Ingeborg Maria Knagenhielms Justitz Raad Kraags udstædde Schiøde til Zacharias Fæster paa Sam/m/e Kircher Datert Bergen d/en 15 Martij 1734.

3. Mad/a/me Margrethe S/a/l/ig/ Jan Jensøns Efterleverske Hendis udgivne Schiøde til Ulrich Friderich *Lar (Lav/Lau) paa et Huus udi Sandvigen bestaaende imellem Rasmus Gabrielsøn paa dend Søndre Siide og Henrich Erichsøn paa dend Nordre side, efter Schiødes Videre udviis Datert Bergen d/en 3 Junij 1734.

4. Ulrich Friderich Laus udgivne Pandte Forskrifning til Jens og Henrich Jansøn Karen og Margrethe Jans Døttre paa Capital 264 rd Der for Er pandsadt Hans Hannem i Dag til skiøde Huus og Eyendom bestaaende i Store Sandvigen med hos staaende Ild huus, Hvor udi er Een nedmuuret brøgger Kiædel med Videre efter Schiødes yderligere Medfør. Datert 30 Julij 1734.

Sam/m/e Obligation er under skrevet af Jacob Reimer i Bergen som Cautionist for 100 Rd af bem/el/te Penges Capital.

5. Mad/a/me Margrethe Peders Daatters S/a/l/ig/ Jan Jensøns Ved Pandte {forsichring} \Obligation/ af Dato Bergen d/en 24 Julij A/nn/o 1734 forsichrede Vel fornemme og Høy agtbahre S/igneu/r Jan von der Velde udi sin {Re} Reeberbane som Debitrix af S/igneu/r Jørgen Andersøn Hiort sig haver til forhandlet med Ved hørende Pertinentier, Muur og Nagel fast, som dend nu udi Store Sandvigen forefindes, alt efter det Hende der paa meddeelte Schiøde, item Hendes Eye nest hos staaende og Her/r Christen Tumboe (Tunboe) for hen til hørende Reeberbane med dens Inventario, saa og Hendes Vaanhuus i Store Sandvigen beliggende og af Hendes Svoger Samson Ellingsøn beboende, samt alt Hendes Eyende og eyendes vorder for Capital prioriterlig 1150 Rd.

1734: 174b

6. Hans Rafnsbergs odels Løsnings Rætt og Penge mangel angaaende Gaardene Tellevig, Bontveid, Søre Meilstad, Hassevold, udi Haugs gield i Eids Fiord, Eide og Hetlebache til at ind løse. Datert Bergen d/en 25 Junij A/nn/o 1734.

7. Ditos Odels Løsnings Rættighed og Penge Mangel angaaende Gaarden Hetlebache. af Sam/m/e Dato.

8. Ditos Transport til Velædle og Velbyrdige Her/r Commerce Raad og Byeskriver i Bergen Hans Christian Gartner paa Odels Rætten og dens Løsning til gaarden Hetlebache. Datert Bergen d/en 23 Sept/embris 1734.

9. Simon Nedre Bircheland, Mons Haavertun, Christopher Larsøn, og Mons Nedre Bircheland Deris udgivne Bøxel Sæddel til Albrith Andersøn paa 1 pund 4 4/5 merker Smør 19 1/5 Kande Malt udi gaarden Qvame Datert 23 Octobr/is 1734.

10. Velædle og Velb/y/r/dige/ Her/r Commerce Raad og Byeskriver udi Bergen Hans udgivne Bøxel Sæddel til Knud Nielsøn paa Een fierde part af Een halv Tønde Lax Skyld, som Anders Michelsøn haver opsagt, Hvor for Knud Nielsøn haver givet til Bøxel To Rixdaler. Datert Bergen d/en 22 Septembr/is A/nn/o 1734. Der paa var under tegnet af Jordrotten saaledis:

Efter at denne Bøxel Sæddel var skrevet beretter Knud Nielsøn at paa Gaarden Dahle skal være skeed aftag, Hvilchet Jorddrotten iche er bekiendt eller af Vedkom/m/ende Communicert, og naar det er skeed, saa Jordrotten erholder der om behørig underretning skal der efter i alt af Jordrotten saa Vidt hand i gaarden er Eyende følgelig \Lov/ og Forordninger vorde i agt taget.

1734: 175

11. Afkald udgivet af Jacob Jacobsøn Hauland for Peder Jansøns og Annæ Jans Daatters arv efter Deris Faders Moders Kirsten Buchholt til sam/m/en 132 rd 2 mrk 13 sk. Datert Berg/en d/en 21 Julij 1734.

12. Afkald udgivet af Samson Ellingsøn for Hans Hustroes Arv efter Kirsten Buchholt, som er 44 rd 15 sk. Datert Berg/en d/en 21 Julij 1734.

13. Afkald udgivet af Abraham Hansøn for Rasmus Jansøns og Lisbeth Jans Daatters Arv efter Kirsten Bucholt som er 132 rd 2 mrk 13 sk, Dat/ert Berg/en d/en 21 Julij 1734.

14. Afkald udgivet \af Jacob Jacobsøn/ for Hans Hustroes Arv efter Hendes Moder Kirsten Buchholt til sam/m/en 287 rd 1 sk. Dat/ert Berg/en d/en 21 Julij 1734.

15. Afkald udgivet af Ulrich Friderich Laus for Jens Jansøn, Henrich Jansøn, Karen og Margrethe Jans Døttres til faldne Arv efter Deris Fader Moder. tilsam/m/en 254 rd 5 mrk 10 sk. Dat/ert Berg/en d/en 21 Julij 1734.

16. Mons/ieu/r Zacharias Fæster, Som Eyere for Hougs Præste-giælds Kircher, frem stillede for Rætten De tvende Vel Agte Danne-Mænd Anders Johansøn Stoche og Ole Bastesøn Brudvig nu Værende Kirche Værger for Brudvig Kirche, Hvilche Een stem/m/ende udsagde og svarede paa Mons/ieu/r Fæsters til Dem Formerte Spørgsmaal: At De iche rettere Veed, end Dend Teig liggende Norden for Olsnæs i Brudvigs Sogn og strechende Sig fra Giæstbiærget (Giædt-?) og til Orme-Tungen kaldet i Bredden og op efter i al den stræchning til Stadsbiærget i Længden, Jo til hører fra gam/m/el Tiid Brudvigs Kirche og ellers kaldis Kirche Teigen.

Der paa lod bem/el/te Mons/ieu/r Fæster Sam/m/e

1734: 175b

Teyge fredlyse og gav til kiende, at ingen Efter dags uden Hans tilladelse maa under staae sig bem/el/te Kirche Teige at benøtte, saa fremt De der for ey ville tiltales. Hvilchet Mons/ieu/r Fæster begierede i Protocollen indført, som Rætten bevilgede.

17. Lars Aastvedt og Johannes Jørgensøn Deris udgivne Schiøde til Deris Svoger dend ærlige og velagte Danne Mand Ole Michelsøn paa 9 merker Smør og 6 Kander Malt udi gaarden Sætter Støel her i Skibredet. Datert Yttre Arne d/en 16 Novembr/is A/nn/o 1734.

18. Ole Reistads udgivne Bøxel Sæddel paa sine myndtlingers Vegne til Knud Johannesøn paa 18 merker Smør udi gaarden Sætterdal. Datert Yttre Arne d/en 16 Novembr/is A/nn/o 1734.

Dend 17 Novembr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

S/igneu/r Philip Felgenhaurer beskichede Kirche Verger for Kors Kirchen i Bergen Hans udgivne Bøxel Sæddel til Knud Andersøn paa ¼ Løb Smør og ¼ Tønde Malt udi gaarden Søre Toppe Kaars Kirchen tilhørende. Datert Bergen d/en 6te Martij A/nn/o 1734 - Her Ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers af sam/m/e Dato.

Mad/a/me S/a/l/ig/ Erpecoms Contra Ahasverus Jæger.

vid: fol: 119.

Mons/ieu/r Jæger Ved Een Missive til Soren skriveren lod Rætten insinuere Et Indlæg Datert Store Sandvigen d/en 16te Novembr/is, som for Rætten lydeligen blev op læst.

Paa Citantindens Vegne mødte atter Mons/ieu/r Hans Ottesøn, og sagde at det af Mons/ieu/r Jæger nu ind komne Indlæg opfyldt med iidel (i betydning gjentagelser) om svæver, udflugter og urigtige forestillelser stridende tvert imod Hvis ham for hen her i Rætten har ladet Protocollere og ind give, Meriterer iche ringeste besvarelse, men som Jæger

1734: 176

for hen under Rætter gangen har til staaet imod beviis at have Laant hos S/a/lig/ Erpecom 20 Rixdr, og siger der hos, at have samme med dend S/a/l/ig/ Mand af clareret tillige med de udi Reigningen laante 3 Rd, som hand benægter at have faaet, og Hvor om Comparenten har tilladt Ham sin Eedelig benægtelse, Hvilchet nu fornemmis Hand *undslaer sig fra, saa refererede Comparenten sig til alt hvis paa Citantindens siide er bleven fremsat, og nu pro resto producerede Reigning paa Sagens Omkostninger beløbende sig til 18 Rixdr 3 mrk 12 sk for hvilche tillige med dend paa stæfnte Summa S/igneu/r Ottesøn paastod Een skadesløs Dom efter Loven, Aller *heldts Acten skal udviise, Hand, Jæger, Selv Ved Tiid efter anden brugt unødige indvendinger og begierte opsættelser har foraarsaget saa Vidtløftige Omkostninger, Sam/m/e Reigning blev lydeligen for Rætten oplæst.

Da *inhenseende Sagen saa længe under Proces er tracterit kunde Rætten iche bevilge S/igneur Jæger imod Citantindens Fuldmægtiges paastand og Protest længere opsættelse, men kiender Som følger

Dom.

Denne Sag er af følgende Beskaffenhed. Mad/a/me Kirsten S/a/l/ig/ Isach von Erpecoms haver til d/en 28 Julij udi Aaret 1732 ladet her for Rætten indstæfne Mons/ieu/r Ahasverus Jæger at liide Dom for 27 Rixdr 1 mrk 8 sk tillige med at erstatte Processens Omkostning, Dend Tiid mødte iche Citatus Jæger, des aarsag Hand <forelagt> blev af Rætten at møde til neste Ting. Der ved secqviescerede Sagen uden at paatale af Citantinden til Vaar Tinget, som blev holdet d/en 10de April Anno 1733 - Til hvilchet Ting S/igneu/r Jæger {....} mødte efter foreleggelse og bekom

1734: 176b

Sam/m/e Tiid Mons/ieu/r Ottesøn efter egen begiering Anstand for at beviise Citantindens foregivende med Speciale Reigning Hvilchen først her i Rætten d/en {29} 27de Martij hujus anni blev producered lydende paa dend Summa, som der er stæfnt for, nemlig 27 Rd 1 mrk 8 sk. Forbem/el/te Rættes Dag indfandt sig for Rætten paa S/igneu/r Jægers Vegne efter Continuations stæfning Hans Søn Mons/ieu/r Niels Jæger Declarerende paa Sin Faders, Citati Jægers, Vegne, at Hans Fader Ahasverus Jæger Vel haver bekom/m/et 20 Rixdr af Citantindens Mand S/a/l/ig/ Isach von Erpecom; Hvor for Ahasverus Jæger til S/a/l/ig/ Erpecom haver udgivet sin Revers, Men sam/m/e Revers skal være af giort imellem S/a/l/ig/ Erpecom og dend inciterte Ahasverus Jæger, der nest forchlarede Mons/ieu/r Niels Jæger at de 3 Rixdr /: som udi Citantindens Reigning er opført, Hands Fader Aha/sverus Jæger d/en 21 Sept/embris A/nn/o 1723 {skal} af S/a/l/ig/ Erpecom skal have til laans bekom/m/et :/ Haver Vel Hans Fader Ahasverus Jæger Ved et Brev begiert S/a/l/ig/ Erpecom Vilde laane Hannem Pengene fich Hans Fader iche, De Øvrige 4 Rd 1 mrk 8 sk Reigningen om melder tilstaaer Mons/ieu/r Niels Jæger at Hans Fader skyldig er. Endelig {....} udi det Indlæg Citatus Ahasverus Jæger under egen haand i dag her udi Rætten haver ladet producere tilstaaer Hand Selv, at Hand ichun paa reversen, som Hand søget for, Haver betalt 12 Rixdr, og saaledis bliver endnu Citantinden skyldig 8 Rixdr paa Reversen, der af fornemmer Rætten at dend Declaration S/igneu/r Ahasverus Jægers Søn Niels Jæger

1734: 177

har Giort og det Citatus Jæger udi Sit i Dag frem lagde Indlæg \foregiver/, iche Kom/m/er over Eens. Da efterdi Citantinden sidste Rættis Dag haver tilbiudet sig Ved Eed at bekræfte Hendes indgivne og i Rætten frem lagde Reignings Rigtighed, Saa kiendes for Rætt at naar Ahasverus Jæger Her for Rætten giør sin Corporlige Eed efter Loven, at Hand haver iche bekommet de 3 Rixdr af S/a/l/ig/ Erpecom som Hand af Ham, S/a/l/ig/ Isach Erpecom, Ved et Brev af Dato 21 Sept/embris 1723 til laans begierede, og at Hand iche er mere skyldig til S/a/l/ig/ Erpecoms Sterfboe efter dend Mentionerte revers end 8 Rd, Men at de andre 12 Rixdaler er af S/igneu/r Jæger til S/a/l/ig/ Erpecom rigtig betalte, bør S/igneu/r Ahasverus Jæger iche betale Citantinden Mad/a/me S/a/l/ig/ Isach Erpecoms mere af dend paa stæfnte Reignings Summa end 12 Rd 1mrk 8 [sk], men trøster S/igneu/r Ahasverus Jæger sig ey til at præstere for indførte Eed, da tillades Citantinden Mad/a/me S/a/l/ig/ Isach Erpecoms at aflegge sin Eed efter Hendes eget tilbud, at Hverchen Hendes S/a/l/ig/ Mand Isach Erpecom eller Citantinden Selv er af indstæfnte Ahasverus Jæger betalt Een Eeniste skilling af de 27 Rd 1 mrk 8 sk, som dend her i Rætten producerede Reigning lyder paa, og \efter/ slig aflagde Eed bør indstæfnte Ahasverus Jæger ichhe allene at betale forbem/el/te Sum/m/a 27 Rd 1 mrk 8 sk, som Reigningen lyder paa, Men end og i Omkostning 5 Rd - alt inden 15 Dage

1734: 177b

under Nam og execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Mons Clemensøn Blindem Contra Stephen Ambiørnsøn ibid.

NB. I denne Sag blev i Citantens stæd til

Rætten at betienne andtagen Ole Sem.

Mons Clemensøn Blindem hafde ladet indstæfne Stephen Ambiørnsøn Blindem fordi Stephen haver spændt Mons Clemensøns Kone, der for Dom at liide og Vidner der om at anhøre.

Dend indstæfnte Stephen mødte for Rætten til staaende at være Lovlig stæfnt for Sagen til dette Ting, og sagde at naar det Ham blev over beviist at Hand haver spændt Citantens Kone Britte Ols Daatter *for (faar) Hand liide efter Loven.

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst med behørig formaning om at Vagte sig for Meen-Eed, hvor paa frem stod Skafferen Joen Henrichsøn Falchanger af lagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde: at Hand for 3de ugers Tiid haver paa Citantens Vegne stæfnt Stephen Ambiørnsøn saaledis, som stæfningen, der ind ført er formelder, Sam/m/e Tiid sagde Stephen at Hand ey kunde formeene Ham at stæfne, nemlig Mons; Mons Bircheland frem stod af lagde sin Eed med op rachte fingre og sagde at Hand tillige med Jon Falchanger haver stæfnt Stephen Ambiørnsøn til dette Ting saaledis som stæfningen formelder og da svarede Stephen at det Var got hand Vilde stæfne ligeledes Mons Blindems Kone.

Dernest

1734: 178

frem stod efter stæfne maal

Hans Tollefsøn Blindem af lagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde, at Hand hørte Mons Clemensøns Kone og Stephen Ambiørnsøns Kone skiendtes og skiendtes Stephens Kone paa Monses Kone fordi Hun hafde hidset Hunden paa Stephens Kones faaer, I det sam/m/e Kom Stephen ud .....(?) Ved sin Løe og skiendede ligeledis paa Monses Kone, der efter saae Vidnet at Monses Kone gich til Stephen sigende til Ham slaae, der paa sagde Stephen til Monses Kone tier Du iche stille, da skal ieg spende Tarmene ud af dig, og saae Vidnet at Stephen Løftede sin fod op og trøchte dend til Britte Ols Daatters Brødst, Men Vidnet saae iche om Hand spendte Monsses Kone fordi Hand Vendte sig strax fra Dem da Stephen tog foden i Veyret, hørte strax der efter at Britte Ols Daatter raabte til Vidne og Stephen Ambiørnsøn Løb fra Hende, strax der efter Kom Britte Ols Daatter til Vidnet bedende Ham see der paa hvorledis Hun hafde faaet skade, af Stephen, men Vidnet Vilde iche.

Daniel Bircheland frem stod efter Loven af lagde Eed, at for Sex uger siden kom Mons Blindems Kone til Vidnet, da Hand stod i sin Dør og bad Vidnet see, Hvor ledis Stephen hafde spendt Hende paa Brødsted, og siufntes Vidnet at Hon var lidet blaae paa det Venstre Brødst.

Mons Bircheland frem stod af lagde sin Eed med op rachte fingre efter Loven og sagde at

1734: 178b

Mons Blindems Kone for Sex uger siden Kom til Ham paa Bircheland sigende at Stephen hafde spendt Hende paa Brødstet Viiste og Vidnet at det var liidet blaat, Men Vidnet saae det iche, at Stephen spendte Hende, ellers forchlarede Vidnet at da Hand for Citanten stæfnede Stephen Ambiørnsøn, tilstod Stephen Selv for Vidnet at Hand hafde Spendt Mons Clemensøns Kone.

Efter Rættens imellem handling blev Parterne saaledis forliigte at Stephen Ambiørnsøn skulde betale Omkostningen for denne Sag anvendt med 7 mrk 12 sk til Mons Clemensøn, og til de fattige her i Skibbredet 4 mrk Danske, hvilche Kongl/ig Maj/este/ts Lændsmand haver at incassere og til de fattige uddeeles, hvor paa begge Parter giorde Haand strechning med løfte her efter at leve fredelig og Eenige, hvor ved Sagen blev op hævet.

Der nest blev Restantzen over de ordinaire Skatter for Dette Skibreds Almue forfattet op læst og forseylet, efter som ingen indsigelse der imod blev giort.

Ligeledis Selv-Eyer-Mandtallet blev lydeligen op læst, af Almuen til staaet, des aarsag forseylet,

De Sædvanlige Bøders og Tings Vidne og andre Sage fald blev ligeledis for Rætten op læst og forseylet.

Gaarden Dahles Opsiddere tilstode at de af Fogeden var got giort for aftag af 1 ½ Løb og af Landskylden 21 24/31 merker S/mør og 891/1984 T/ønne Lax tilsam/m/en 9 rd 67 ½ sk.

Lænds Mand Peder Arnetvedt tilstod af Fogeden Rigtig at have bekom/m/et sin Løn som er 4 Rd, tillige at Ham var got giort og betalt Munderings penge af 1 L/øb 1 p/und 12 (merker?) Smørs Skatte Skyld.

1734: 179
 
 

Paa spørgsmaal af Fogeden tilstod Almuen at her fra og til Bergen er 3 Miile, og de altid rigtig af Ham var betalt saa Vel Soren skriverens Skyds, som Hans egen neml/ig 4 sk for Miilen hver Mand.

Post Mændene tilstode rigtig at have bekom/m/et Deris Løn af Fogeden nemlig hver 2 rd 4 mrk, saa og at dem var got giort Munderings Penge af Deris allernaadigst tillagde Postgaarder, Saasom Johannes Stanghelle ½ L/øb S/mør med 1 mrk 8 sk. Magne Indre Brudvig 1 L/øb 9 merker S/mør 3 mrk 6 sk. Ole Dahle 1 L/øb S/mør 48 sk. Ole Thomæsøn Øfre Romsloe 1 p/un/d 21 merker S/mør med 1 mrk 14 sk. Ole Larsøn Store Tuenæs 2 p/un/d 21 merker Smør med 2 mrk 14 sk, Hvilchet Deris qvitteringer yderligere udviiser.

Sluttelig blev Lau Rætts Mændene Denominerede, som til stundende Aar 1735 Rætten skal betienne nemlig 5 af de gamle 1. Jørgen Jordahl, 2. Lars Aastved, 3. Halsteen Bouge, 4. Johannes Setterdahl, 5. Tørres Refschre. og 3de af de Nye nemlig Mogens Johannissøn Lie, Ole Magnesøn Hetlebache og Thomes Hane, Hvilche 3de sidste, naar De efter Loven Deris Eed for Lau-Manden haver af lagd, skal til Rættens betienning vorde antagne.
 
 


For Mielde Schibred Dend 19 Novembr/is Aar 1734

Blev paa Gaarden Vallestrand holdet Høste, Skatte og *Skatte Ting for Mielde Schibreds Almue nær værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen, Bøyde Læns Manden Johannes Ascheland De Eedsvorne og op næfnte Lau-Ræts Mænd. 1. Ole Houge, 2. Elling Houge, 3. Thomas Reistad, 4. Anders Hauge, 5. Mons Røscheland, 6. Halvor Kielland, 7. Mons Neaastad, og 8te Johannes Søre Hannisdahl med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten i Deris Maj/este/ts Høye

1734: 179b

Navn var sadt og alle Vedkom/m/ende til skichelighed, lydighed og ærbødighed imod og for Rætten formanede blev først publicerede Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger som paa Fol/io 148 findes Extraherede, der nest

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Friderici Qvarti S/a/l/ig/ og Høy lovlig Ihukom/m/else Hans Skiøde til Assistentz Raad og Præsident Christian Krag paa *Hovs (Hous) Hovet Kirche etc: vide fol 173.

Ligeledis Frue Krags Schiøde paa sam/m/e Kircher til Zacarias Fæster. Vid Protoc paa fol: 174

Knud Stoches udgivne Bøxel Sæddel til Anders Nielsøn paa 18 merker Smør 1 Mæhle og 3 Kander Malt udi gaarden Hafre. Datert Vallestrand d/en 19 No/vem/br/is/ A/nn/o 1734.

Her/r Gert Gelmuydens udgivne Bøxel Sæddel saa ledis lydende.

Kiendis ieg under tegnede Gert Gelmuyden Sogne Præst til Haugs Præste Gield og her med Vitterlig giør, at saasom Siur Tveteraas formedelst sin fattig Dom og forsøm/m/else iche har holden gaarden Tveteraas Huuser i Lovfør stand og hæfd, og der for i frygt paa paafølgende straf eller Een lovlig besigtelse har forladt sin paaboende gaard Tvetteraas med for ord til Een Mand Ved Navn Colbein *Schiørping sam/m/e Jorde Part at af staae, ieg sam/m/e Jorde part skyldende Aarlig 18 merker Smør 1 Mæle Malt Udi Mielde Schibred beliggende til sam/m/e Colbein *Schiørping har overladt med de Vilchoor, at saa som Hand uden opsagen og Bøxel nyder sam/m/e Jorde part 18 Merker Smør og Een Mæle Malt, Hand paa sam/m/e Jorde part skal opp bygge nye Huuse til gaardens nødvendighed, forbedre og restaurere de Huuse der ere, at sam/m/e Jorde part fuldkom/m/en og vedbørlige Huuser kand have til Een Opsidders mogelig beboelse og brug til gaardens afling og indhøstning med alt Hvad sam/m/e gaards I stand sættelse kand udfordre, Hvilchet alt sam/m/en skal inden 3de Aar skee, og Hand det mig indgaaet haver, thi forpligtes Hand yder mere Aarlig og udi rette Tiide at af betale Hans Kongl/ig Maj/este/ts Skatter

1734: 180

Og Contributioner, Landskyld og 3die Tage i lovlig Tiid erlegger, rydder og forbedrer Jorden og gaardens Huuser, som skrevet sig forholder, skoven iche til u-pligt eller imod Loven forhugger eller forhugge lade og i Øvrigt imod sin Jordrot beviiser dend lydighed med Skydsfær og arbeyd og alle andre Ting, som Lov og forordning befaler. Paa hvilchet alt sam/m/en Hand og til Mig paa denne Bøxel Sæddel Gienpart sin Revers udgivet haver, sam/m/e u-brødelig at holde og efter Leve. Til Vitterlighed under Min Haand og Signet.

Haugs Præste gaard d/en 28 April A/nn/o 1734. Gert Gelmuyden

Revers.

Ieg forpligter og reverserer Mig her med forestaaende Bøxel Sæddel under gaardens Midstelse og anden Vilchaarlig straffes liidelse udi alle ord og puncter forsømmelig lydig og ubrødelig, som Een Ærlig og troe Læylænding at holde og efter leve, Hvilchet ieg med mit Mærche Egen hændig skrevet bekræfter. Colbein *Schieping

Mit -boe- Mærche

Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Mons Magnesøn Runtzeberg paa 1 p/un/d Smør og 4 Kander Malt udi Gaarden Tielland, med Condition, Han dens Huuser forfrem/m/er med tilbyggelse, hvorfor Ham dend Jorde part er over ladt, og formedelst gaarden er slet, betaler Hand udi Landskyld fløtnings og arbeyds Penge og Aarlig Tage aarligen ichun 8 mrk 8 sk. Datert Haus Præste gaard d/en 10 Novembr/is 1734.

Johannes Iversøn Eichnæs og Iver Olsøn Røscheland Deris udgivne Skiøde til Her/r Gert Gelmuyden paa 1 pund og 20 Kander Malt i Gaarden Rongvæ Datert 6te Novembr/is A/nn/o 1734.

Dend 20 Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Schiøde udgivet af Michel Borge paa sin Søsters Syneve Michels Daatters Vegne og sin Myndtlings Ingeborg Mons Daatters Vegne, Thomas Seim paa sin Myndtlings Marthe Ols Daatters Vegne, Mons Vaxdahl, Anders Monsøn, Ørian Vaxdahl, Mons Romsloe, Niels Qvidsteen, Ole Knudsøn og Anders Nielsøn paa egne og sin Myndlings Synneve Erichs Daatters Vegne paa 11 ¼ merker S/mør 2 ½ Kande Malt udi Gaarden Hafre og 15 merker Smør samt 4 2/3 Kande Malt udi Gaarden Daltved Til Rasmus Songstad. Dat/ert Valle/strand d/en 19 No/vem/br/is/ 1734.

1734: 180b
 
 

Schiøde udgivet af Thomas Seim paa sin Myndtlings Marthe Ols Daatters Vegne, Mons Vaxdahl, Synneve Michels Daatter med sin Lau-Værges og Broders Michel Borges Samtyche og paa Hans Myndtlings Ingeborg Mons Daatters Vegne, Anders Monsøn, Ørian Vaxdahl, Mons Romsloe, Rasmus Songstad, Ole Knudsøn og Anders Nielsøn til Niels Fabiansøn paa 11 1/3 merker Smør og 7 5/9 Kande Malt udi Gaarden Qvidsteen. Datert Vallestrand d/en 19de No/vem/br/is/ A/nn/o 1734.

Annæ Mendts S/a/l/ig/ Christopher Giermans Efter leverske Hendis Obligation udgiven til Sin Søn Jens Christophersøn Hiermand paa Pandt og forsichring udi Hendes i boende Huus beliggende i Haus Vigen Datert Haus Vigen d/en 12 No/vem/br/is/ A/nn/o 1734 paa Capit/al 36 Rixdaler.

Lænds-Mand Johannes Johannissøn lod Ting lyse sin Odels Løsnings Rættighed til gaarden Øste-Mielde af Aarlig Landskyld 3 Løber Smør Een Tønde Malt og 12 skilling Penge item Hans Penge Mangel nu til bem/el/te Gaard at ind løse.

Peder Duberg Contra Knud Refeim.

vide Fol: 118,

Og mødte i Dag paa Citantens Vegne Lænds-Mand Johannes Ascheland tillige med dend indstæfnte Knud Refeim, som tilstaar, nemlig Knud Refeim, til i dag hafde faaet Lov Dag at møde,

Der nest frem lagde Lænds-Mand Johannes Ascheland Een Sæddel fra S/igneu/r Christian Friel, hvor udi Friel siger at Hand ey haver kiøbt Boelværch hos Citanten, men som Attesten er iche saaledis indrettet, som den efter Lov og Forordning bør at være kand Rætten ey tage der imod.

Knud Refeim refererede sig til sit forige,

Lænds Manden begierede paa Citantens Vegne

1734: 181

Dom, som Rætten ey kunde nægte, thi blev af Rætten kiendt og afsagt, som følger,

Dom.

Loven Siger, Hvor \der/ sigter skal beviise, Da efter di Citanten Peder Duberg ey beviiser sit Krav, Hand formerer imod Knud Refeim paa To Rixdr 1 mrk 8 sk for 1 ½ Tylt Boldværch, og Knud Refeim ey til staaer at have udtaget noget Boldværch hos Citanten Peder Duberg, Saa {......s} fri findes Knud Refeim for Peder Dubergs tiltale af Rætten og Processens Omkostning op hævis paa begge Siider.

Der nest blev restantzerne paa dette Skibreds Skatter forfattet, op læst og forseylede efter som ingen indsigelse der imod blev giort,

Ligeledis Selv Eyer Mandtalet blev og lydeligen op læst og forseylet uden ringeste indsigelse.

Tings Vidnet over Bøder, Sigt og Sagefald blev ligeledis for Rætten op læst, og forseylet.

Lænds-Manden Johannes Ascheland til stod inden Tinge at have bekom/m/et sin Lænds Mands Løn for Aar 1734 som er 4 Rd, item at Ham var got giort Soldater udreedning af sin paa boende gaard Ascheland 4 mrk 8 sk.

Paa spørgsmaal af Fogeden til stod Almuen at fra Yttre Arne og til Vallestrand er 3 fierdings Vey og at de af fogeden rigtig ere betalt Skyds Penge saa vel for Soren skriveren, som Fogeden.

Sluttelig bleve Lau-Rætts Mænd op næfnte, som til stundende Aar 1735 Rætten skal betienne Nemlig 5 af de g/am/l/e/. 1. Brynild Mit *Fielde (Mielde), 2. Ole Vatle, 3. Mons Søre Ascheland, 4. Johannes ibid., 5. Anders Sundland

1734: 181b

Og 3de {af} nye 6. Tosten Jensøn Vatle, 7. Ole Jensøn Vatle, 8. Anders Aaseim Hvilche naar de for Lau-Manden Deris Eed haver af lagt og Rætten dem Notificert, skal til Rættens Betienning blive antagne.
 
 


For Gulens Schibred Dend 23de No/vem/br/is/ 1734

Blev holdet Høste- Skatte, Sage og Restantz Ting udi Schierjehaun nær værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds-Manden Peder Henrichsbøe, De Eedsvorne og op næfnte Lau Rætts Mænd. 1. Jetmon Rørtvedt, 2de Mathias Nappen, 3. Hans Qvesøen, 4. Niels Lille Slire, 5. Rasmus Hosteland, 6. Hans Henrichsbøe, 7de Hans Hannetvedt og 8de Siur Hosteland med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn samt alle til Skichelighed, Ærbødighed og Lydighed imod Rætten formanede bleve først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordninger, som paa Fol/io 148 ere extraherede, der nest.

1. Mad/a/me Annæ Sophiæ S/a/l/ig/ Blomgreens udgivne Bøxel Sæddel til Johannes Christophersøn Qværsøen paa ½ Løb Smør og 9 merker Fiskes brug udi gaarden Nevedahl Evenvig Præstes Boelig benificert. Datert Evenvig d/en 2 Augusti A/nn/o 1734, Her Ved fulgte Læylændingens paategnede Revers af sam/m/e dato.

2. Hans Henrich Dedechams udgivne Bøxel Sæddel til Jacob Michelsøn paa 17 merker *Marcher Smør i gaarden Kielbye. Datert Bergen d/en 3 Martj 1734.

3. Mad/a/me Elsebeth Urdahls (Undahls) S/a/l/ig/ Her/r Søren Lems Efterleverskes udgivne Mage skifte Brev til Mad/a/me Magdalene á Mønichen S/a/l/ig/ Arnoldi De Fines Mage skifte Brev paa gaardene Bransdahl ½ L/øb 6 merker Smør for 42 rd Svardahl 2 p/un/d Smør for 48 rd

1734: 182

Orchnæs ½ Løb 18 merker Smør 3 Mæler Malt for 25 rd Glenjen 1 L/øb 18 merker Smør for 70 rd udi Hosteland ½ L/øb Smør, 3 Mæler Malt 72 rd udi Duesund 1 p/un/d Smør, 20 rd Tunsberg 9 merker Smør for 9 rd, tilsam/m/en dend Summa 286 Rd imod Hendes Arvelig tilfalden Part udi Frønningens Skove, Sauge Brug og under liggende gaarder Laugmands Aasen, Stølen og Indre Frønningen med desen under liggende Herligheder, Sam/m/e Mage skifte Brev Var underskreven af Mad/a/me Lems Lauverge Sorenskriveren Georg Burchard Jensøn. og datert Qvale Dend 10de Sept/embris 1734.

4. Mad/a/me Magdalena á Mønichen S/a/l/ig/ Arnoldi de Fines udgivne Bøxel Sæddel til Sven Hansøn paa 1 p/un/d 21 merker Smør udi gaarden Glenjen. Datert Frøsetter d/en 16de Octobr/is A/nn/o 1734.

Dend 24 Novembris blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts-Mænd.

Bøxel Sæddel udgiven af Luca Steen til Ole Olesøn Bache paa dend Jorde part Hans Fader for hen paa boed haver bestaaende af 1 halv Løb og 2 merker Smør udi Gaarden Store Slire. Datert Bergen d/en 26 Octobr/is A/nn/o 1733.

Schiøde udgiven af Gietmund Jacobsøn til Hans Søn Mons Gietmundsøn paa Nii Marcher Smør og 6 Marcher Fisk Een Fierde deel Faaer udi Gaarden Rørtvedt. Datert Schierjehaun d/en 23de Novembr/is A/nn/o 1734 for 23 Rixdr.

Schiøde udgivet af Hans Rørtvedt til Ole Johannessøn paa ½ Løb Smør og 1 pund Fisk samt Et støche Faar udi Gaarden \Rørtvedt/ for 36 Rd. Datert {Ber} Schierjehaun d/en 23 Novembr/is A/nn/o 1734.

Dend 25 Novembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Høyædle og Velbaarne Her/r Stifts befalings Mands Vilhelm August von der Ostens Confirmation paa Ingeborgs S/a/l/ig/ Lars Pedersøns Memoria om at holde Giæst giverie udi Schierjehaun af dato Bergen d/en 7de Februarij 1731.

1734: 182b

Tillige med Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stifts befalings Mands Ulrich Kaases der paa tegnede Confirmation af dato 30 Octobr/is A/nn/o 1732.

Bøyde Lænds Manden Peder Henrichsbøe hafde her for Rætten indstæfnt Ole Underthune for begangne Arve svig imod Hans u-myndige Børn,

Arve skiftet blev holdet efter Hans Hustroe forgangen Som/m/er 1733, efter som Ole Ambiørnsøn Underthune, dend Tiid Hand af Lændsmanden paa Arve-Tompten blev til spurgt, om Hand iche eyede noget i dend Node boed Ved søen staaende paa Underthuns Land fortienede ey allene dend Halve deel udi Samme Noedte boe, Men end og da Hand blev til spurgt af Skifte Rætten, om Hand iche Videre til sin boes Indtægt Var Vidende, eller om Nogen noget til Boen Var pligtig Hvor til Hand svarede Ney der for Dom at liide tillige at erstatte Processens Omkostning,

Dend indstæfnte Ole Ambiørnsøn Underthune mødte for Rætten til staaende lovlig til dette Ting for bem/el/te Noedte boed med Videre at Være stæfnet,

Ole Underthune mødte for Rætten, som for er meldt, og forchlarede at hand ey Var Vidende sig at eye noget udi Nodte boed, for S/a/l/ig/ Blomgreen var død, til stod ellers for Rætten, at Der blev holdet Skifte efter Hans Ole Ambiørnsøns, Kone var Klocheren {...} til Evenvig Ham 3 Rd skyldig; som Hand ey gave til kiende paa Skiftet, da det blev holdet efter Hans S/a/l/ig/ Kone, Siger

1734: 183

og der hos at Hand, Ole Underthune ey Vidste af at have part udi dend paa stæfnte Noedte boe før Lændsmanden den Ham Søgte:

Afsigt.

Sagen hen staaer til neste Ting, paa det Mand kand faae extract af den registering, som er for Rættet efter S/a/l/ig/ Blomgreen, for at see, hvorledis Enchen haver foregivet Ole Underthune at være particepere udi dend paa stæfnte Noedte boed.

Dette Skibreds Almues restantzer paa Skatterne blev lydeligen op læst, af Vedkom/m/ende til staaet des aarsag forseylede.

Selv-Eyer Mandtalet blev for Rætten, efterat det Var forfattet lydeligen op læst og forseylet uden ringeste indsigele.

Det Sædvanlige Tings Vidne angaaende Bøder og andre Sage fald blev op læst og forseylet, hvor udi var og meldet at ingen første Bøxel i dette Aar var faldet paa Ass/esso/r Hansens Seqviestrerede Godz.

Paa Spørgsmaal svarede Almuen at der er Sex Miile imellem Vallestrand og Schierjehaun, og at Dem altid af Fogeden er betalt deris Ting skyds, saa vel for Soren skriveren, som for Fogeden nemlig 4 sk af Miilen.

Udi Gulens Skibred findes iche noget Videre at gives enge slette Skat af end Schierjehaun, som giver 12 sk, Men der er ingen Møller, Der skal skattes af.

Lænds Manden Peder Henrichsbøe til stod for Rætten af Fogeden Jesen at have bekom/m/et sin Lænds Mand Løn som er 4 Rd, saa og at ham var got giort og betalt Munderings Penge

1734: 183b

Af 1 L/øb 1 p/un/d 12 merker Smørs skyld med 4 mrk 8 sk.

Lau Rætts Mændene, som til stundende Aar 1735 Rætten skal betienne bleve op næfnte, nemlig Sex af de gamle 1. Ole Rasmusøn Dahle, 2. Hans Joensøn ibid., 3. Claus Olsøn ibid., 4. Hans Hansøn ibid., 5. Joen Hansøn Nerdahl, 6. Johannes Hansøn Slengesol, og 2de Nye 7. Arne Rasmusøn Øvre Øst Gulen, 8. Jacob Olsøn Birchnæs, Hvilche sidste 2de, naar de beviiser at have af sagd Deris Eed for Lau-Manden, skal til Rættens Betienning blive antagne - Hvor næst Rætten blev op hævet.
 
 


For Lindaas Schibred Dend 27de Novembris A/nn/o 1734

Blev holdet Høste- Skatte, Sage og Restantz Ting udi Kiiel-Strøm/m/en nær værende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds-Manden Michel Berraas, De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd, 1. Niels Schoge, 2. Haldor Haadne, 3. Ole Famestad, 4. Ole Berge, 5. Jacob Hundven, 6. Halvor Hundven, 7. Ole Grimstad, 8. Knud Hauge med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og Almuen til skichelighed, Lydighed og ærbødighed imod Rætten formanede blev først Ting lyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger som paa Fol/io 148 findes extraherede, der nest

1. Velædle og Velb/y/r/dige/ Frue Engel S/a/l/ig/ Capitain Tormølens tillige med Paul Tormølen Capitain des Armes Ved Her/r Capitain *Groes (Groves) Compagnie Deris udgivne Obligation Lydende paa pandt og Prioritet udi gaarden Riisøen Kaldet af Skyld Een Løb Smørs og Een Tønde Maltes Landskyld til Velædle og Velbyrdige Her/r Obriste Frantz Henrich von {Schlan} Schlanbusch for Capital {15} 150 Rixdr

1734: 184

Sam/m/e Obligation er datert Risøen d/en 26de Octobr/is A/nn/o 1734.

2. Niels Schiøttes udgivne Bøxel Sæddel til Velædle og Velb/y/dige/ Her/r Capitain Ulrich Friderich Grove paa 1 Løb Smør og 1 Mæle Malt udi Lindaas Præste gaards Mensal gods kaldet Qvalvogs Næsset. Datert Lindaas d/en 23 Septembr/is 1733.

3. Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Rasmus Christiansøn Hopland paa 1 Spand Smør 1 ½ Mæle Malt udi Bersvig Lindaas Præste boel benificert. Datert Lindaas d/en 3 Octobr/is A/nn/o 1734 - Her Ved fulgte Rasmus Christiansøns revers, Hvor udi tilstaaes at have rigtig faaet det udlæg, som faldt til gaardens Aaboed.

4. Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Joen Iversøn (Joensøn?) Lien paa 1 p/un/d 3 merker Smør 13 merker Fisk Malt 1 ½ Mæle udi gaarden Sætre Lindaas Præste boel benaadet. Datert 10de April 1734.

5. Her/r Justitz Raad og Laumands Niels Knagenhielms udgivne Bøxel Sæddel til {Mo} Simon Mogensøn paa ½ Løb Smørs ¼ deel Tønde Malt og ½ Vaag Fisk udi gaarden Østrem Laug stoelen benefisert med Condition Hand sin Moder paa sam/m/e brug forsørger. Datert Bergen d/en 24 April 1734.

6. Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Erich Magnesøn Aanæs (Axnæs?) paa 12 merker Smør 4 Kander Malt og 12 Marcher Fiskes Landskylds brug udi gaarden Østrem Laug-stolen benificert. Datert Hoops gaard d/en 25 Augusti A/nn/o 1734.

7. Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Ole Colbensøn Børnæs Lie paa 2 pund Smør udi gaarden Hiertaas Lau-stolen benificert. Datert Hoops gaard d/en 27de Martij 1734.

8. Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Lars Andersøn paa 12 merker Smør 4 Kander Malt og 12 merker Fiskes Landskylds brug udi gaarden Østrem Laug-stolen beneficert. Datert d/en 16 Junij 1734.

1734: 184b

9. Amtmand og Laumand Henning Frimans udgivne Bøxel Sæddel til Salamon Michelsøn paa Eet halv pund Smør 4 Kander Korn og Een Siette deel Huud udi gaarden Soleim. Datert Oenæs d/en 14 Junij 1734 - Her Ved fulgte Læylændingens revers af sam/m/e Dato. ...me(?) reverserde hand sig at betale af haugen 24 sk.

10. Ditos udgivne Bøxel Seddel paa dend part i gaarden Synnevaag, der skylder Aarlig 21 Merker Smør, Een Mæhle Malt og 2de Kander Korn, s/om Christopher Johannesøn for hen brugt haver og afstaaet for Arne Gundersøn. Datert Oenæs d/en 14 Junij 1734.

11. Ditos udgivne Bøxel Sæddel til Johannes Olsøn paa Een halv Løb Smør Een halv huud og Een Mæhle Malt eller Korn udi gaarden Vaage. Datert Oenæs Dend 14 Junij A/nn/o 1734 - Her Ved fulgte Læylændingens paategnede revers.

12. Christen Jørgensøn Morsins udgivne Bøxel Sæddel til Gregorius Larsøn paa 6 skilling eller Een halv Løb i gaarden Aaraas. Datert Bergen d/en 24 No/vem/br/is/ 1734.

13. Schiøde udgivet af Mons Henningsøn Møeching til Niels Olsøn paa 13 ½ merker Smør 6 Kander 1/8 Faaer udi gaarden Famestad. Datert Kielstrøm/m/en d/en 27de No/vem/br/is/ 1734.

14. Schiøde udgivet af Ole Knudsøn Fondnæs, Michel Knudsøn Laugaas, Halsteen Knudsøn Laugaas, Niels Bogen, Simon Monsøn Østrem, Michel Jacobsøn Hopland, Bertel Gudmundsøn Østrem og Lars Andersøn Østrem til Ludvig Lem paa Een halv Løb Smør udi gaarden Lofaas. Datert Kielstrømmen d/en 27 No/vem/br/is/ 1734.

15. Ludvig Lems udgivne Bøxel Sæddel til Magne Halsteensøn paa Een halv Løb Smør i gaarden Laugaas. Datert Kielstrøm/m/en d/en 27 No/vem/br/is/ 1734.

Dend 29 Novembr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd, som i Løverdags.

1734: 185
 
 

Schiøde udgivet af Ole Hansen Myching og Siur Magnesøn Hørland til Ole Hansøn paa 6 merker Smør og 8te Kander Malt udi gaarden Nore Schauge. Datert Kielstrøm/m/en d/en 29 No/vem/br/is/ 1734.

Schiøde udgivet af Lasse Hofland i Sogne Fogederie, Endre Viche, Anders Rørvig, Gullich Teigen og John Olsøn til Christopher Johannessøn paa 18 merker Fisk ¼ deel tønde Korn udi gaarden UdKielen. Datert Kielstrømmen d/en 29 No/vem/br/is 1734.

Joen Amunsøn indfandt sig for Rætten den unge Karl begierende at de 2de uden stæfne maal mødende Vidner og Danne mænd Stephen Olsøn Maros, og Niels Sivertzøn Schauge maatte Ved Eed udsige, hvor nær Reqvirenten Joen Amunsøn og Gertrud Ols Daatter /: som Reqvirenten agter at begive sig i Egteskab med :/ ere beslegtede.

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til dem giort om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa fremstode for næfnte 2de Vidner Stephen Olsøn boende paa gaarden Maros og Niels Sivertzøn paa gaarden Schauge, aflagde Deris Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde: At Reqvirentens Joen Amunsøns Moders Moder Anne Fieldanger og Giertrud Ols Daatters Moders Fader Niels Vaage Vare Søskende, saa at Reqvirenten Joen Amunsøn og Giertrud Ols Daatter ere nest Søskende børn og hin anden ey nærmere paa rørende eller beslegtede.

Reqvirenten begierede Tings Vidne her over beskreven, som Rætten bevilgede.

Peder Hofman Contra Maritte Ols Daatter.

Endnu bevilger Rætten Citanten anstand i Sagen, og foreleggelse at maa gives dend indstæfnte til neste Ting.

Dito Contra Endre Halsteensøn.

Citanten bevilges endnu foreleggelse for indstæfnte at møde til neste Ting.

1734: 185b
 
 

Bøxel Sæddel udgiven af Mad/a/me Gertrud S/a/l/ig/ Danchertsens paa Een Vaag Fisk og ¼ deel Tønde Malt udi Gaarden Huuse paa Fiedie. Datert d/en 9 Martij 1734.

Daniel Larsøn Rongvær Contra Rasmus Huuse.

Citanten hafde stæfnt vide Protocol Fol: 127 - og mødte i Dag Citanten tillige med Vidnerne Ole Nielsøn, Ole Monsøn og Ole Iversøn samt Contraparten Rasmus Huse, som tilstod Lovligen til i Dag at være indvarslet,

Rætten tilspurgte Rasmus Huuse om hand ej i Mindelighed vilde forliiges med Daniel Rongvær hvor til hand svarede sig iche at vide i nogen Maade at have forseelsen begaaet,

Citanten begierede at Vidnerne maatte tages i forhør Som Rætten bevilgede, Der paa blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læste med behørig formaning til dem giort om at Vagte sig for Meen Eed, der nest frem stod det første Vidne

1. Ole Nielsøn, og efter aflagde Eed med op rachte Fingre efter Loven udsagde at imellem Juul og Kyndelmisse da Vidnet tillige med Citanten Daniel Rongvær og Rasmus Huuse Var udi hver paa sin Baad at Fange Vaar Sild, hørte Vidnet Vel at Daniel Rongvær bedrages til minde at Rasmus Huuse skieldede Ham, Citanten for Een Kieltring, men Vidnet hørte at Rasmus Huuse nævnte det ord, vare Kieltring, der til Rasmus svarede det Løy du Kipper Søn,

2. Det andet Vidne Ole Monsøn frem kom af lagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven og udsagde

1734: 186

ord til andet lige som nest forige Vidne.

3. Det 3die Vidne Ole Iversøn aflagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven og Vandt lige som de 2de nest forige Vidne,

Alle 3de Vidner sagde at da Rasmus svarede Citanten, det Løgst du Kipper unge, svarede Citanten Ham igien det løgst Du Sættre stuude.

Citanten begierede sagen maatte op sættes til neste Ting, da Citanten Vil frem stille baade sin egen dreng og Rasmus Huuses dreng at Vidne om dend paa stæfnte Materie, som Rætten bevilgede,

Hvor Ved Sagen til bem/el/te Tiid beroer.

Selv-Eyer mandtallet blev forfattet, oplæst, tilstaaet og af Rætten forseylet.

Dette Aars Restantzer blev op læst, af alle tils staaet, des aarsag forseylet uden ringeste indsigelse.

Det sædvanlige Tings Vidne angaaende Bøder og Andre Sagefald blev oplæst og forseylet, Hvor udi og meldes at ingen første Bøxel paa Ass/esso/r Hansens Seqvestrerede og i dette Skibred liggende Godz Var falden, ey heller nogen Bøxel at være falden paa Deris Kongl/ig Maj/este/ts til hørende Godz udi dette Skibbred - item at Deris Kongl/ig Maj/este/ts Godz nemlig Nr 84 Bachebøe bestaaende af ½ Løb Smør ½ Tønde Malt og Nr 96 Søre Fielsbøe af skyld 1 Løb 12 Merker S/mør ligger Øde.

Paa Spørgsmaal af Fogeden svarede Almuen at her [ere] 1 ½ Miil imellem Schierjehaun og dette stæd, samt at Almuen rigtig er betalt Deris Skyds Penge saa Vel for at skydse Soren-skriveren, som Fogeden fra og til Tingene, nemlig 4 sk af Miilen.

Læns-Manden tilstoed rigtig af Fogeden at have faaet sin Løn for dette Aar nemlig 4 rd og at Ham var got giort Mundering [Penge] af 2 L/øb S/mørs skatte skyld med 1 rd.

1734: 186b
 
 

Sluttelig blev Denominert Lau-Rætts Mænd, som til stundende Aar 1735 Rætten skal betienne nemlig 6 g/am/l/e/. 1. Niels Qvalvogen, 2. Jacob ibid. 3. Joen Treland, 4. Aamund Hetlehofde, 5. Halvor Nedre Schaden, 6. Iver Maraas, og 2de Nye nemlig 7. Gudmun Jonsøn Indre Lyren, 8. Gudmun Hopland Pedersøn, Hvilche 2de sidste haver Deris Eed efter Loven for Lau manden at af legge Og naar det er skeed skal de til Rættens betienning blive antagne.
 
 


For Radøe Schibred Dend 1 Decembr/is 1734

Blev holdet Høste Skatte, Sage og Restantz Ting udi Alvestrømmen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jesen Bøyde Lænds-Manden Niels Sæbøe, De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Mons Tiore, 2. Niels Lunde, 3. Joen Vaxdahl, 4. Mons Namtved, 5. Christian Østebøe, 6. Peder Nesbøe, 7. Ole Vaxdahl, 8. Andres Yttre Movig med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten var sadt i Deris Maj/este/ts Høye Navn og Alle til Skichelighed, Lydighed og ærbødighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning, som paa Fol/io 148 findes extraherede der nest

Bøxel Sæddel udgivet af Velædle og Velbyrdige Her/r Commerce Raad Gartner til *Niels Jacobsøn Rosnæs* (Clemet Hansøn) af følgende indhold.

Nr 19 - 12 sk

Som Niels Jacobsøn Rosnæs i Radøe Skibred Ved døden er afgangen, og Hans efter latte Enche formedelst Alderdom har med Min Consentz opladt bruget til Clemet Hansøn paa dend Condition

1734: 187

at Hun Hendes Livs Tiid nyder fri Huusis værelse, og Hand Hende med nødtørftig under holding tillige forsiufner,

Lige saa som Einer Olsøn Mulholmen haver opsagt Mulholmens Besiddelse og bem/el/te Clemet Hansøn dend igien, som nærliggende til brug haver begiert, fæstet.

Saa efter saadan Beskaffenhed stæder og fæster ieg her med paa for bem/el/te Maade Clemed Hansøn, som Een Læylænding at maa nyde gaarden Rosnæs, skylder Aarlig 6 merker Smør, til brugs, saa og det plads Ved Søen paa Sam/m/e grund, Hvor de a parte Nærings Huuse er paa staaende, item Mulholmen, alt paa disse Vilchor, at Hand Aarlig og i Rette Tiider betaler de Kongl/ig Aller naadigste paa budne Skatter og Contributioner, samt til Mig Landskylden og Jorddrottelig indkomster tillige med grunde leyen for de á parte brugende Nærings Huuser, i alt Aarlig Een Rixdr og Videre forfaldende rettigheeder efter Loven, item i Aarlig grund leye for Muhlholmen 3 merker Danske, des for uden at Hand holder Alle Gaardens tilhørende huuser udi tilbørlig god stand og hæfd, lige som og der {efter} under bliver. Hvad gaarden for Alle de endnu manglende Huuse i de a parte nærings Huuse til hører og til kom/m/er, Rødder og forbedrer Jorden, samt Være Mig sin Jorddrot hørig og lydig og sig i alle Maader skicher og forholder, som det Een leylænding Vel eigner og anstaaer, i Bøxel haver Hand Mig efter Loven for Jordebruget betalt 5 March Danske, saa vel som á parte betalt Bøxel for grunden, Hvor de særdelis Nærings Huuse paa staaer og for Muhlholmen.

Bergen d/en 22 No/vem/br/is 1734. H: C: Gartner

S/igneu/r Knud Gelmuydens udgivne Bøxel Sæddel til Endre Gullachsøn paa Een Løb Smør udi gaarden Sletten af Melingen kaldet, med Condition at Hand Endre iblandt andet hand

1734: 187b

Reverserer sig til skal og af Klarere de resterende Skatter efter dend Reigning Endre d/en 17de May sidst afvigte med udgiveren Knud Gelmuyden sluttet haver. Datert Bergen d/en 3 No/vem/br/is 1734. Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers af sam/m/e Dato.

Bøxel Sæddel udgiven af Her/r Hans Mejer til Niels Nielsøn Møes paa 5 skilling udi Her Mejers eyende Jord Indsylte, som afg/aaen Joen Nielsøn for hen har beboed. Datert Mangers Præste gaard d/en 26 Julij 1734. Her ved fulgte Læylændingens Revers, hvor ved Hand forbinder Sig at efterleve, Bøxel Sæddelens indhold paa de 18 merker Smør og 18 kander Malt udi gaarden Indsylte, Datert Mangers Præste gaard d/en 7de Octobr/is A/nn/o 1734.

Bøxel Sæddel udgiven af Ædle Her/r Knud Gelmuyden paa Een Jorde part \1 løb Smør/ udi gaarden Sletten kaldet af Melingens part til Elling Knudsøn, Datert Bergen d/en 3 No/vem/br/is 1734. Her Ved fulgte Læylændingens paa tegnede revers af sam/m/e Dato. Hvor udi Hand forpligter sig til at betale de for forige Aaringer resterende Skatter og Landskyld efter dend Reigning af dato 12 Maj A/nn/o 1734.

Dend 2den Decembr/is blev Rætten igien sadt med sam/m/e Mænd.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigst udgangne Patent om Høyeste Rætt i Danmarch for Aar 1735. Datert Fredensborg d/en 8de Octobr/is sidst afvigte blev allerunderdanigst publicert at skal begyndes først kom/m/ende 3die Martij i Kiøbenhaun.

Bøxel Sæddel udgiven af Lars Monsøn Lyhren og Gudmon Regstad paa Deris Myndtlingers Marie Pouls Daatters, Mons *Polsøns (Poul-) og Marthe Pouls

1734: 188

Daatters Vegne til de umyndiges Stif fader Stephen Nielsøn paa 13 ½ Merker Smør og 13 ½ Kande Malt udi Gaarden Ind Sylte. Datert Alvestrømmen d/en 2den Decembr/is A/nn/o 1734.

Her/r Hans Meyer Contra Knud Nielsøn Møching.

Paa Citantens Vegne mødte Klocheren Lars Pedersøn producerende Een Skriftlig stæfning imod Knud Nielsøn Møching under skreven af Citanten Selv og Datert Mangers Præste gaard d/en 30 No/vem/br/is A/nn/o 1734, hvor Ved Citanten Her/r Hans Mejer haver til dette Ting ladet indvarsle Knud Nielsøn Møching for 21 Rd 2 mrk og 4 sk, som Citanten dend indstæfnte *Oluf (Knud) Nielsøn efter stæfningens Sigende A/nn/o 1729 in Febr/uarij skal have Laant til at betale sin paa boende gaard, med Videre Original stæfningen indeholder.

Dend indstæfnte Knud Nielsøn mødte for Rætten til staaende lovlig at være stæfnt til dette Ting og for denne Sag, men forlangede opsættelse i Sagen til neste Ting, paa det Hand med Citanten i Mindelighed kand blive forliigt.

Klocheren Lars Pedersen svarede at Hand iche kunde tillade Ham nogen opsættelse i Sagen.

Dend indstæfnte Knud Nielsøn paa Spørgs maal af Rætten til stod rigtig at Være de 21 Rd 2 mrk og 4 sk skyldig, til Citanten, som Hand \er/ stæfnt for, og at Hand iche noget {paa Capitalen} \af bem/el/te Penger/ haver betalt, men da Citanten Laante Ham Pengene gav Hand Ham, nemlig Her/r Meyer Een *Qvin (Qvint) til Villighed for Pengene, Videre hafde dend indstæfnte

1734: 188b

Iche at erindre, Vidste ey heller Raad for at stille Caution for dend paa stæfnte Summa, des aarsag Rætten iche kunde bevilge Ham dend begierte Anstand, Men kiendte Som følger

Dom.

Efter som dend indstæfnte Knud Nielsøn Møching iche alleniste tilstaar her for Rætten at Være Velærværdige Her/r Hans Meyer Sogne Præst for Mangers Præste gield de 21 Rixdaler 2 mrk og 4 sk skyldig, som hand her for Rætten Søgis for, Men end og til staaer for bem/el/te Summa til dette Ting og stæd Lovlig at være stæfnet, Saa til findes Her Ved Knud Nielsøn Møching at betale til Citanten Her/r Hans Meyer de fornæfnte paastæfnte 21 Rd 2 mrk 4 sk og udi Processens Omkostning 1 Rd 2 mrk alt inden 15 dage under Nam og excution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Her/r Hans Meyer lod ligeledis Ved Klocheren indlevere Een skriftlig stæfning imod Opsidderne paa gaarden Soltvedt Niels Johansøn og Magne Johansøn angaaende Landskyld de skal være skyldig til Hans høy ærværdighed her/r Bischop *Muller (Borneman) og Frue Bispinde S/a/l/ig/ Mullers med videre stæfningen inde holder under skreven af Her/r Meyer og Datert Mangers Præste gaard d/en 1ste Decembr/is A/nn/o 1734.

De indstæfnte bleve frem kaldede for Rætten og begge Een stemmende tilstode lovlig

1734: 189

at være stæfnt til dette Ting, begierende anstand i Sagen til neste Ting i Mindelighed med Hans Høyerværdighed at forliiges saa vidt Landskylden angaaer.

Afsigt.

Efter som udi Rætten ey er frem lagdt nogen Speciale Reigning af Hans Høy ærværdighed Her/r Bischop Borneman og Frue Bispinde Mullers, Leylændingerne og selv nemlig Niels Joahnsøn og Magne Johansøn bekiender her for Rætten at de iche veed Hvor meget de kand være skyldige, alt saa bevilges de indstæfnte opsættelse i Sagen til neste Ting, paa det de kand giøre lovlig af Reigning, saa Vel med Her/r Bischop Borneman, som med Frue Bispinde, til hvilche Ting forlanger Rætten Reigning i Rætten fremlagt til denne Sags nermere oplysning.

Velærværdige Her/r Hans Meyer hafde paa Hans Høy ærværdighed her/r Bischop Bornemans Vegne ladet indstæfne Magne Johansøn Soltvedt til at liide Dom, fordi hand uden Landrottens Vidende sin S/a/l/ig/ faders paa boende Jorde part haver brugt, saa og at erstatte Processens bekostning.

Dend indstæfnte Magne Johansøn mødte for Rætten og til stod lovlig til dette Ting at være stæfnet fordi Hand havde til brug antaget sin S/a/l/ig/ Faders iorde part, Sagde der hos, at Hand sam/m/e Jorde part hafde brugt udi 4 Aar, forchlarede yder mere at S/a/l/ig/ Bisp Muller hafde givet dend

1734: 189b

Indstæfnte Forlov at siide paa sin Faders Jord, naar Hand, Magne Johansøn, betalede Ham sin Faders skyld, nu itzige Bischop hafde Hand iche bød bøxel, langt mindre givet, derfor Dend indstæfnte der nest begierede Anstand udi Sagen at svare til dette Ting, for at see om Hand paa Een eller anden Maade kunde kom/m/e til Accordt med Hans Høy ærværdighed Bischopen.

Afsigt.

I henseende til dend indstæfnte Magne Johansøns store Eenfoldighed og paa det Hand ey skal beklage sig af Rætten at over iiles bevilger Rætten Ham Anstand i Sagen til neste Ting.

Aamun Andersøn Olsvold hafde ladet indstæfne Guri Jons Daatter Sylta til at giøre sin Eed at Hun ey haver giort Marthe Jacobs Daatter og Marthe Amuns Daatter uræt efter Citantens S/a/l/ig/ Kones Søster Kari Jacobs Daatter, i lige maade var indstæfnt til at Vidne om forbem/el/te Materie Britte Niels Daatter Strømme.

Hvilchet kald og Varsel Gudmun Jacobsøn Sættre og Mons Myching Ved Eed med oprachte fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt lovlig og det bliver 4 Uger i Morgen.

Guri Jons Daatters Mand Niels Nielsøn Sylta mødte for Rætten og sagde at have taget Contra-stæfning i Sagen dend indstæfnte til at vidne.

Britte Niels Daatter blev efter Loven 3de gange lydeligen paa raabt

1734: 190

Men Hon mødte iche, hvorfore Sagen kand ey blive fore taget.

Afsigt.

Efter som dend indstæfnte Britte Niels Daatter ey Ved Sagens paa raab lod sig indfinde, saa foreleggis Hon af Rætten at møde til neste Ting sin Sandhed at udsige.

Niels Nielsøn Sylta hafde ladet Contra stæfne Aamun Andersøn til at bevise det Hand haver beskyldt Citantens Kone Guri Jons Daatter for:

Her ved beroer Sagen til neste Ting, da Aamun først bør skaffe beviis paa det Hand haver stæfnt for, imidler tid tilstod Aamun Selv at Hand lovlig var af Contra-Citanten Niels Nielsøn stæfnt.

Kari Hans Daatter mødte for Rætten efter stæfnemaalet tilstaaende at Hon haver tient paa Lung-gaarden hos Forpagteren og bleve der besvangret af Biørn Eliasøn, som tiente og paa Lung gaarden, Hon giorde barsel Michels Mysse aften paa gaarden Qvaleim hos Michel Qvaleim, hendes barn er døbt i Mangers Kirche og kaldet Simon, haver nu intet Vidst stæd sig at op holde, men gaaer fra Een til anden og beder om Almisse, haver iche det ringeste at betale sine Bøder af;

Kongl/ig Maj/este/ts Foget paa Embeds Vegne paa stod Dom, thi blev for Rætt kiendt og afsagt, som følger.

Dom.

Efter som Kari Hans Daatter Selv her for Rætten til staaer at have begaaet Leyer maal med Biørn Eliasøn, saa til findis Hon efter Loven at betale

1734: 190b

Sine Leyer maals Bøder med 12 Lod Sølv, alt inden 15 Dage under Nam og Execution Ved Rættens Videre befordring efter Loven.

Lau Rætten blev til spurgt Hvad Een Stue og Ildhuus efter gaardens Røsnes brug og Leylighed i alt Vil koste at opbygge og op sætte, der til de alle samtlig i Rætten 30 Rd sagde, at det i det Aller ringeste kunde kaaste at bygge og opsætte.

Restantzerne hos dette Skibreds Almue blev for Rætten lydeligen op læst, af Lau-Rætten uden ringeste indsigelse forseylet.

Selv Eyer Mandtalet ligeledis.

Restancerne paa Deris Kongl/ig Maj/este/ts part Korn Ost og Fiske Tiende.

Det Ordinaire Tings Vidne over Sigt og Sagefald.

Villangers Opsiddere nemlig Knud Olsøn, Iver Olsøn, Johannes Mogensøn, og Ole Jacobsøn tilstode at de af Fogeden for dend Skade hafde liidet Ved Ildebrand Vare Got giorte Læylændings Skat 4 Rd 4 mrk 2 sk Proviants Skat 2 mrk 8 sk tilsam/men 5 rd 10 sk.

Leends Manden Niels Sæbøe tilstod af Fogeden at have bekom/m/et sin Løn for 1734, som er 4 rd, og got giort Munderings Penges tilsvarelse af 1 ½ Løb S/mørs Sk/atte Skyld med 4 mrk 8 sk.

Sluttelig blev op næfnt Lau-Rætts Mænd Som tilkom/m/ende Aar 1735 Rætten skal betienne Nemlig 5 af de gamle. 1. Mons Fieldsende. 2. Gregorius Yttre Sæbøe, 3. Jacob Daland, 4. Magne Daland, 5. Mons Rigstad og 3de nye 6. Simon Magnesøn Indre Sæbøe, 7. Niels Knudsøn ibid. 8.Ole Isachsøn Boe (Bøe), Hvilche haver sin Eed for Lau Manden at af legge, da de til Rættens betienning skal antagis.

1734: 191
 
 




For Alenfit Schibred Dend 3die Decembr/is 1734

Blev holdet Høste, Skatte, Sage og Restance Ting udi Alvestrømmen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jesen Bøyde Lænds-manden Eiluf Mundal, De Eedsvorne Lau-Rætts Mænd 1. Niels Spurcheland, 2. Halvor Nesse, 3. Niels Nesse, 4. Stephen Livestad, 5. Ole Nielsøn Berre Fiord, 6te Ole Johansøn Berre Fiord, 7. Knud Hosdahl, 8de Stephen Sletten med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten blev sadt i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Navn og alle til Skichelighed, Ærbødighed og Lydighed imod Rætten formanede, blev først Ting lyste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordninger, som paa Fol/io 148 og 188 findes Extraherede, dernest

Bøxel Sæddel udgiven af Hans Høy Ærværdighed Her/r Bischop Borneman til Ole Olsøn Hilland paa et pund Smør og Sexten kander Malt udi Gaarden Smørdahl Bergens Bispe stoel benaadet med Condition at Hand betaler Jord drotten dend resterende Landskyld for 1733 Aaret. Datert Bergens Bispe gaard d/en 24 April 1734.

Peder Hofmans udgivne Bøxel Sæddel til Peder Nielsøn Valle, paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi Nordre Mogenstad. Datert Sandvigen d/en 11Febr/uarij 1734. Her ved fulgte Læylændingens paategnede revers.

Schiøde udgivet af Ludvig Lem paa Gaarden Schaar af Aarlig Landskyld ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt Datert Bergen d/en 8de No/vem/br/is 1734. til Lars Torchildsøn.

Schiøde udgivet af Størch Jacobsøn Væte og Arne Gundersøn til David Torbiørnsøn paa 2de pund Smør og 32 kander Malt udi Gaarden Nore Livestad. Datert Alvestrømmen d/en 3 Xbr (Decembris) 1734.

Bøxel Sæddel udgiven af Velærværdige Her/r Morten Ruus paa Ass/esso/r Steensøns Vegne til Anders Olsøn Mongstad paa et pund Smør og Een halv Tønde Malt udi gaarden Valle. Datert Ham/m/ers Præste gaard d/en 17 Februarij 1734.

1734: 191b
 
 

Niels Nesses paa egne og sin Myndtlings Anders Nielsøns samt Interessenters Vegne udgivne Bøxel Sæddel til Lars Olsøn paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi gaarden Odderaas. Datert Alvestrømmen d/en 3die Decembr/is 1734.

Velærværdige Her/r Jens Mariagers udgivne Bøxel Sæddel paa sin Myndtlings Christopher Garmand Vegne paa Een halv Løb Smør og Fire Marcher til Ole Nielsøn i Gaarden Vatne. Datert Bergen d/en 22 Martij 1734.

Mad/a/me Karen Frimans S/a/l/ig/ Johan Garmans udgivne Bøxel Sæddel til Johannes Larsøn paa Een halv Løb Smør og Een Tønde Malt udi gaarden Møchisvold Datert Bergen d/en 16 Junij 1734.

Peder Hofmans udgivne Bøxel Sæddel til Børge Nesse paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi Gaarden Smesdahl. Datert Sandvigen d/en 4 Martij 1734. Her ved fulgte Læylændingens paa tegnede Revers.

Villum Tvedten lod oplyse 28 Rd Børne Penge, som Hand Vil udsætte paa Rente, Efter som de ligger frugtes løse hos Ham, dersom nogen Dem bem/el/te 28 Rd, Vil laane, og der imod sætte Suficient Pandt kand de sig hos Ham an melde, Da Sam/m/e Penge strax ham kand til laans bekom/m/es,

Bischop Bornemans udgivne Bøxel Sæddel til Knud Andersøn paa Een halv Løb Smør udi gaarden Mitgaard Bergens Bispe stoel benaadet. Datert Bergen d/en 18 Septembr/is 1734.

Amtmand H. Frimans udgivne Bøxel Sæddel til Knud Jonsøn paa et pund og 3 Marcher Smør Atten Kander Malt 4 ½ kande Korn udi gaarden Schotsund.

1734: 192

Datert Oenæs dend 14 Junij A/nn/o 1734, Her ved fulgte Læylændingens paategnede revers.

Joen Vaxtiolds udgivne Skiøde paa 3 ¾ merker Smør og 3 1/8 Kande Malt udi gaarden Hoepland til Niels Børgesøn. Datert Alvestrømmen d/en 3die Decembr/is A/nn/o 1734.

Lars Søre Eicheland lader opbyde Anders Olsøns tilfaldne Fæderne og Møderne Arv 26 Rd 5 mrk 10 sk, for Hvilchet han, udi bem/el/te Anders Olsøns fraværelse var beskichet til Curator Ved Arve skifternes Administration efter ermeldte fra Værende Persons Forældre, Da om Nogen skulle være sindet sam/m/e Capital paa Rente at antage kand de indfinde Sig hos Mig paa min paaboende gaard Søre Eicheland i Allenfit Skibrede, og der sam/m/e Capital imod Sufficcant Pandt og lovlig Rente erholde.

Alvestrømmen d/en 3 Decembr/is 1734. Lars Søre Eicheland

Hans LSA Boemerche

Dend 4 Decembr/is blev Rætten igien sadt med Sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Schiøde udgivet til Eli Anders Daatter paa 6 Merker Smør og 5 Kander Malt udi Gaarden Hoepland af Niels Børgesøn. Datert Alvestrømmen d/en 3 Decembr/is A/nn/o 1734.

Eli Anders Daatters udgivne Bøxel Sæddel til Johannes Halversøn paa 18 Merker Smør og 15 Kander Malt udi gaarden Hoepland. Datert Alvestrømmen d/en 4de Decembr/is 1734.

Velærværdige Her/r Morten Ruus lod Ved sin Fætter Mons/ieu/r Jens Erichsøn á Møinichen producere Et skriftlig stæfne maal Datert Hammers Præste gaard d/en 3 Novembr/is sidst afvigte, som for Rætten lydeligen blev oplæst, Hvor ved Citanten til dette Ting hafde ladet indvarsle Michel Arnbiørnsøn (Ambiørn-) Hauchaas og Anders Eilufsøn Hamre til at liide Dom for dend Summa 75 Rd 5 mrk og 3 skilling, saa og at faae Ved Magt kiendt det beslag Citanten dend 2den Novembr/is

1734: 192b

Sidst afvigte haver ladet giøre paa Michel Ambiørnsøns Godz og Ejendeele med Videre Original stæfningen indeholder,

Hvilchet kald og Varsel Lars Store Oxe og Aamund Hannisdal ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have for Dem d/en 15 Novembr/is nest leden, ligesom Deris paa stæfningen skrevne forkyndelse udviiser,

Paa Michel Ambiørnsøn Hauchaas blev efter Loven lydeligen raabt, men hand hverchen Selv eller nogen paa Hans Vegne sig indfandt.

Anders Hamre mødte for Rætten og paa Spørgsmaal til ham af Rætten Formert, svarede at vilde for denne Rætt liide Dom;

De I stæfningen paa beraabte og af De inciterede udgivne skadisløs Breve af 15 og 30 Martij sidstleden lige ledis Arrest Forretningen som er skeed hos Michel Ambiørnsøn Hauchaas d/en 2 No/vem/br/is sidstleden og beskreven givet dend 1 Decembr/is nest efter, \blev fremlagt/ og Begierede Lau dag for dend ude blevne Michel Ambiørnsøn Da Citanten videre vil giøre sin i Rætte sættelse.

Sam/m/e Documenter bleve lydeligen for Rætten op læste.

Anders Eilufsøn indleverede et skrift udi Rætten uden Dato, som for Rætten lydeligen blev op læst hvor udi hand melder hvorledis hand og Michel Ambiørnsøn gich fra baaden i Bergen med videre bem/el/te skrift indeholder.

Afsigt.

Efter som dend indstæfnte Michel

1734: 193

Ambiørnsøn hverchen Selv eller nogen paa Hans vegne her for Rætten \møder/, saa foreleggis Hand her ved af Rætten at møde til neste Ting.

Anders Eilufsøn sagde at vilde møde uden foreleggelse. Hvor ved Sagen til videre beroer.

Dom

Angaaende afg/aaen Ole Hauchaas, som d/en 31 Martij

sidst afvigte er død funden i Hauchaas Vandet

blev af Samtlig afsagt, som følger.

Med Vidnerne, Aschild Aschildsøn Siursætter, Britte Ols Daatter, Thomas Hoversøn Øvstegaard, Michel Siursætter, Johannes Joensøn, Ole Iversøn, Aschild Iversøn, Lars Nielsøn og \Halsteen/ Iversøn her for Rætten d/en 31 Julij sidst afvigte Eedelig afhørte er det beviist at afg/aaen Ole Nielsøn Hauchaas har levet Gudfrygtig, {og} skichelig og saaledis som \en/ Ærlig mand søm/m/er og an staaer stedse opført sig, Men at Hand siden Hans Kone døde, stedse haver *være meget Tung sindig og formedelst dend vand hæld hand saae daglig for *sin Øyne deels over Een Daatter hand hafde der var fra sin forstand, deels over 2de andre af Hans Børn, der af Spedalskhed haver Været inficerede, Saa at der af kand sluttes at hand enten af Tungsindighed sig selv haver udstyret i Hauchaas Vandet eller af Vand Vahr der ned faldet,

Hvor fore Vi i følge af Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Lov kiender for Ræt: at afg/aaen Ole Nielsøn Hauchaas bør nyde Een Søm/m/elig begravelse i Christen Jord og Hans efterladenschab at deelis imellem Hans Arvinger saa ledis, som Loven befaler, - *Arvingernde acter beskreven til efterretning.

1734: 193b
 
 

Mons/ieu/r Johan Simon Cramer paa S/igneu/r Friderich *Friderich Henchings Vegne ind fandt sig for Rætten producerende Høyædle og velbaarne Her/r Admiral og Stifts befalings Mands Ulrich Kaases Constitution af dato 24 Sept/embr/is A/nn/o 1734 om at maa gaa her i Rætten for S/igneu/r Friderich Henching, der nest fremlagde Mons/ieu/r Cramer Een Skriftlig stæfning for S/igneu/r Fridrich Henching af Dato Bergen 1ste Octobr/is sidst afvigt, som for Rætten lydeligen blev op læst.

Mons/ieu/r Hans Ottesøn mødte paa Tønnes Axelsøns vegne til staaende Stefningen for S/igneu/r Tønnes Axelsøn Lovlig at være forkyndt og forlangte iche at Varsels Mændene dend skulde af hiemle. Ellers Sagde Mons/ieu/r Ottesøn at være bem/el/te Tønnes Axelsøns Fuldmægtig udi Een Sag for Bye Tings Rætten, som Hand imod S/igneu/r Henching angaaende denne Laxe Handel haver paa stefnt, saa at Hand i slig henseende formoder uden videre Constitution at være berettiget at Gaae i Rætte for indstæfnte Tønnes Axelsøn; hvor om Hand og anmodede Kongl/ig Maj/este/ts Foget i andleedning af Her/r Admiral og Stifts befalingsmand Kaases resolution paa Citantens Memorial at vorde admitteret aller helst, som Sagen ingen bønder er paa gieldende.

Rætten fandt for billigt at Mons/ieu/r Ottesøn bør producere Stift befalings Mandens Constitution, saa vel, som Mons/ieu/r Cramer, siden hand for hen Dom/m/eren dend haver Notificert,

Dernest frem lagde Mons/ieu/r Ottesøn af Høy ædle og velbaarne her/r Admiral og Stifts befalingsmand

1734: 194

Med deelet Constitution af dato 30 No/vem/br/is sidst afvigte. Mons/ieu/r Ottesøn der nest forestillede det Hand finder iche af dend Sande oplysning Hand af Sagen nøye haver udspurgt af sin Principal, at Citanten det aller mindste til sin Sags størche kand vente at benøtte sig af de indkaldede Vidners eskede forschlaring. Hvilchet Vel iche kand falde anderledis end de under Deris Hænder skriftlig har attesteret paa Helle Ols Datters til Dem giorde begiering af 23 May nest leden Hvilchen Attest Comparenten producerede med begier, at sam/m/e for Rætten maa vorde op læst, og attestanterne til spurgt om de sam/m/e iche af fri villie og u-tvungen har under skrevet, og om de iche under dend Eed, som de nu skal af legge, kand tilstaae dens indhold at være saaledis passert. Hvilchen for Rætten lydeligen blev op læst,

Mons/ieu/r Cramer paa Citantens Vegne begierede Vidnerne af hørte efter stæfne maalet, og ellers sagde; at Tønnes Axelsøn haabentlig iche skal finde dend fordeel af sin formentlige Pruche Sæddel, som Hand har Ventet sig, thi Comparentens Principal for uden at hand stoler paa Een ret færdig Sag, forsichrer sig, at de under for berørte seddel nafngivne Mænd med Deris Vidnisbyrd skal kunde bestørche de udi stæfne maalet indførte poster og ellers under deris Sahligheds Eed forchlare, hvorledis om gangen og hensigten haver været med sam/m/e Seddel og at de ere blevne persvaderede til under skrift uden at læse indholden, under Skiul at

1734: 194b

Helle Ols \Daatter/ der ved kunde niude Credit hos frem/m/ede, som iche for hen har kiendt Hende.

Mons/ieu/r Ottesøn replicerede at i hvor slet titel Mons/ieu/r Cramer end giver dend frem lagde Attest saa bliver dend der for iche des mindre i sin fulde Kraft Allerhelst de Gode Danne Mænd, som har under skrevet iche har været nogen Børn, der kand loches eller forleedis imod Deris Villie eller bedre Vidende sam/m/e at underskrive, Hvilchet Comparenten lader Ankom/m/e paa forchlaring De nu under Eed skal aflegge.

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen op læst og behørig formaning til dem giort om at Vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stod indstæfnte

Joen Olsøn Hægøen aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven Vandt og svarede paa det første i stæfningen udførte Spørgsmaal; Jo. Til det 2det Spørgsmaal i Stæfningen svarede Vidnet, at Friderich Henching har betalt Vidnet 7 Rixdr, som Helle Ols Daatter var Vidnet skyldig, det 3die Spørgsmaal Om Joen Olsøn har Vidst af anden Kiøbmand end Citanten, og om nogen anden end Citanten Henching har betalt Vidnet for dend Lax, som Hand førte til Helle Ols Daatter i Aaret 1733? Der til Vidnet svarede, at Hand iche har Vidst af nogen anden Kiøbmand end Hinchen, og for de Lax Vidnet i Aaret 1733 førte til Helle Ols Daatter haver Hinchen Ham altid betalt, Vidnet sagde end ydermere at Hans Søn kom Een gang Hiem med 20 Rd for Lax og sagde Hans Søn; at Citanten Henchen leverede Ham Pengene. Paa det 5te i stæfningen ind førte Spørgsmaal

1734: 195

Svarede Vidnet. At Henchen giorde afveyning med Ham, \til/ Det 6te Spørgsmaal svarede Vidnet, at Hand iche accurat kand sige hvor mange støcher Lax det var hand leverte, men Veed Vidst det var over 100de støcher, sagde ellers at Hand det hiem/m/e hos sig selv hafde afskreven Laxenes Tal. Mons/ieu/r Hans Ottesøn til spurgte Vidnet Om hand iche har afhændet sin Lax til Helle Ols Daatter i de Aaringer 1731 og 1732, item om Hand iche Veed, at Helle Ols Daatter annam/m/ede Hans Lax 1733 og der af betalede Tienden. samt om hand kand sige andet end at io de penge, som hand skal have faaet af Henchen for Laxen, var Dito Henchen af Helle Ols Daatter levert for at ud tælle, og om iche betalingen skeede i hendes eget Huus, og endelig om hand hørte Hende tilstaae at Hon skulle imodtage Laxen paa Henchings Vegne? Vidnet svarede: i Aaret 1731 og 1732 haver Hand levert Lax til Helle Ols Daatter, Men Aar 1733 gav Vidnet ordre til sine Folch at levere Laxen til Friderich Hinchen, Hvem af Laxen betalte Tiende, Veed Vidnet iche, sagde og at Hand, Vidnet, Selv iche har ført nogen Lax til Bergen, Veed iche andet end Hinchen haver betalt Laxen, og det sidste Hand fich betaling for Laxen skeede i Henchens eget Huus, haver ey heller hørt af Helle Ols Daatter sige at Hon imodtog Laxen for Henchen.

Det andet Vidne Ole Pedersøn Øvre Tvedt frem kom aflagde sin Eed med op rachte Fingre efter Loven og svarede paa spørgsmaal, at Han vedstod sit

1734: 195b

Navn, under dend af S/igneu/r Ottosøn i Rætten producerte Attest, var skrev\en/ under med Hans Samtyche af Een af Hans Camerater, og det skeede i Salhuus efter Helle Ols Daatter begiering; fordi han vilde i Handel med 2de Bønder fra Norfior, som ey vilde Handle med Hende før Hon beviiste at have betalt Vidnet og Andre til forne <Hon> hafde handlet med. Paa det første Spørgsmaal i stæfningen svarede Vidnet, at Hand Var gaaet i Handel med Friderich Henchen med Helle Ols Daatter Villie; Paa det Andet Spørgsmaal svarede Vidnet at Hand haver af Friderich Henchen i Helle Ols Daatters Huus faaet de 11 Rixdr betalt, Som Helle Ols Daatter var Vidnet skyldig. Ellers tilstod Helle Ols Daatter at Friderich Henchen paa Hendes Vegne haver betalt til Laxe Bønderne i alt 33 rd som Hon fich til Laans af Henchen. Til det 3die Spørgsmaal svarede Vidnet, at hvad Lax Vidnet fangede Aar 1733 skulle Hand paa Henchins Vegne levere til Helle Ols Daatter. Til det 4de Spørgsmaal svarede Vidnet, At naar de (den?) af Helle Ols Daatter blev betalt, og der enten Manqverede eller der iblandt var slette Penger, sagde Helle Ols Daatter, at Hon dem saaledis hafde faaet af Friderich Henchen. Til det 5 Spørgsmaal < R/e/s/ponderede/ > Da Henchen kom hiem giorde hand af Reigning med Vidnet i sit Huus - og dend Tiid hafde Helle Ols Daatter penge til gode hos Vidnet, for sam/m/e giorde Henchen paa Helle Ols Daatters Vegne og afreignede med Vidnet.

1734: 196

Til dette 8de Spørgsmaal svarede Vidnet at Hand Aar 1733 haver leveret til Helle Ols Daatter 89 st/øcher Lax og 12 misfællige. Paa Spørgsmaal svarede Vidnet, at udi Aarene 1731 og 1732 haver Hand Handlet med Helle Ols Daatter, men Aar 1733 leverte Hand Lax efter Henchens ordre til Helle Ols Daatter. Hvor paa Helle Ols Daatter hørte men om det var med Helle Ols Daatters Samtyche eller ey Veed Vidnet ey.

Det 3die Vidne Magne Villumsen Iisdahl frem stod af lagde sin Eed med oprachte Fingre efter Loven, og svarede paa de til nest forige Vidne formerte spørgsmaal, som følger: at Hand haver selv under \den/ Attest S/igneu/r Ottesøn udi Rætt fremlagde skrevet sin Haand, og der til blev af Helle Ols Daatter persvadert, som nest forige Vidne haver forchlaret. Til de i stæfningen indførte Spørgsmaal svarede Dette Vidne: til det første spørgsmaal At Hand godvillig er indgaaet i Laxe Handel med Friderich Henchen for Aar 1733, fordi de ey før kunde faae deris betaling af Helle Ols Daatter. Til det 3die Spørgsmaal svarede Vidnet, at Friderich Henchen hafde *sagde (sagt) til Vidnet Hvad Lax {derfor} der blev af Vidnet fangen skulle Hand levere til Helle Ols Daatter, og betaling for Dem Vilde Henchen levere til Helle Ols Daatter, som sam/m/e til Vidnet igien skulde udbetale, og naar Hun kom ud til Vidnet med Penge og der enten var Onde Penge der iblant eller der manqverede Penge, og de spurgte Hende hvor for Hun kom med saa danne Penge til Dem svarede Helle Ols Daatter, at Friderich Henchen hafde Hende Dem saaledis levert. Til det 5te Spørgsmaal svarede Vidnet, at Pengene blev Dem af Helle Ols Daatter

1734: 196b

levert Veed Laxe vogen, men afreigningen med Dem blev giort i Henchens Huus, og da fich dette Vidne dend tønde Malt, som Henchin hafde lovet Dem oven i kiøbet. Til det 8de S/pørgsmaal svarede dette Vidne, lige som nest forige Vidne Ole Tvedten; Paa spørgsmaal svarede Vidnet at Helle Ols Daatter er Ham iche noget skyldig.

Børge Johannesøn og Ole Andersøn Hilland frem stode og efter af lagde Eed med op rachte Fingre Vandt og ud sagde: at deris af Mons/ieu/r Ottesøn i Rætte lagde Attest haver Børge Johannesøn Selv under skrevet og efter Oluf Andersøns begiering skrevet Hans navn, nemlig Oles der under: i Øvrigt kom disse Vidners forchlaring, saa *vid (vidt) Attesten angaaer, overEens med de forige Vidners. Der nest udsagde Vidnerne, At for Aar 1732 Var Hille Ols Daatter Vidnerne nogle penge \skyldig/, som Vidnerne Adskillige gange krævede Hende for, men fich ingen, omsider skichede Helle Ols Daatter bud til Vidnerne at de skulde kom/m/e til Hende, da <De> der kom indfandt sig noget der efter og Friderich Hinchen, hvor da Friderich Henchen sagde til Vidnerne: at der som de vilde ind gaae Contract med Hannem paa Fem Aar om Lax, saa Vilde hand Dem betale det Helle Ols Daatter var Dem skyldig, Vidnerne Vilde iche strax slutte Contract med Ham efter Hans begiering, hvor paa Hand gich bort, Da Henchen var bort gaaet, raadede Helle Ols Daatter og bad Vidnerne at de skulde Contractere med S/igneu/r Henchen, og der som de ville iche være for dyre imod \Ham/ og lade sig i Handel med Henchen, Vilde Hon give

1734: 197

Dem hver Een Skiorte eller læret der til. Dagen efter kom S/igneu/r Henchin igien i Helle Ols Daatters Huus, da bleve de accordert med S/igneu/r Henchin for 5 Aar der begyndte A/nn/o 1733, Og da Contracten var sluttet, betalte S/igneu/r Hinchen strax Vidnerne, det Helle Ols Daatter var Dem skyldig, som var 15 Rixdr, og blev da saaledis sluttet at Helle Ols Daatter skulle Hændte Laxen og Pengene skulle Hon betale Vidnerne paa stæden, naar det kunde Hænde sig, at pengene iche vare rigtige, toge de pengene med sig til Byen, leverte Friderich Henchen dem \Hand/ strax gaf det som Manqverede, dend Tiid Fiskeriet var over staaet, ginge de til Helle Ols Daatter for at giøre afreigning og fornem/m/e enten de var Hende skyldige eller Hon Dem, Helle Ols Daatter der paa sendte strax bud til Friderich Henchen, Hand lod svare at Vidnerne skulle kom/m/e til Ham, hvilchet og skeede, og Friderich Henchen strax giorde rigtig afreigning med Dem. Samt betalte Dem resten for de 84 støcher Lax og 5 Misfællige samt hver Een halv Tønde Malt oven i kiøbet, som Friderich Henchen dem hafde Lovet - ydermere forchlarede Vidnerne, at Lænds-Mand Anders Tvedt kom til dem; spørgende Dem, Hvem de hafde ind gaaet Contract med, Hvilchet Vidnerne Ham sagde, at det var med Friderich Henchen og at Helle Ols Daatter skulle Hendte og betale Laxen, samt hvad de skulle have for Hver Fisk, der til Hand svarede at Hand vilde tale med Dem.

Mons/ieu/r Hans Ottesøn paa Tønnes Axelsøn og Hustroes vegne tilstod aldelis iche, at have samtycht udi at disse Bønder skulde antage \ L/axe handling/ med Friderich

1734: 197b

Hinchen ey heller at Hun har annammet Penger hos Ham anderledis end som paa Reigning for dend hannem leverede Røget Lax, undtagen de 33 Rixdr, som Hun for hen har tilstaaet at have bekom/m/et hos ham til Laans til at betale dend gamle gield med, hvor om nermere oplysning og forestillelse de Vil have Sig i hovet Sagen reserveret.

Mons/ieu/r Cramer paa Citantens Vegne begierede denne sinde Tings Vidne beskreven, som Rætten bevilgede.

Anders Tvedt hafde ladet indstæfne Lars Monstad Dom at liide for Een Koe Sems Kirche tilhørende, som Hand Lars Monstad har haft til Leye paa gaarden Hielme Tvedt, Da Hand der boede;

Dend indstæfnte Lars Monstad mødte for Rætten og til stod Lovlig at være stæfnet,

Anders Tvedt paa stod at Laan eller Leye bør Lyde ens at hiem gaae.

Dend indstæfnte Lars Monstad begierede Anstand i Sagen til neste Ting for at beviise at Koen er død af Sygdom, som dend Tid grasserte i blandt Qvæget. Hvilchet Rætten bevilgede.

Niels Villumsøn Alver mødte for Rætten og paa stod Dom udi dend af Ham indstæfnt Sag imod Kari Halvors Daatter vide Fol/io 134.

Citanten producerede et Indlæg, som for Rætten lydeligen blev oplæst,

Dend indstæfnte Kari Halvors Daatter begierede Anstand i Sagen at besvare Citantens indgivne indlæg til neste Ting, som Rætten hende ey kunde Hende nægte, hvor Ved Sag beroer til bem/el/te Tiid.

Niels Hopland tillige med de andre opsiddere paa gaarden Hopland hafde ladet indstæfne Niels Poulsøn og

1734: 198

Rasmus Monsøn paa gaarden Sem angaaende Heller paa Hoplans March hvor Fæet gaar, de haver optaget af Citanternes iord, der for Dom at liide tillige at betale Processens Omkostning.

De indstæfnte Niels Poulsøn og Rasmus Monsøn bleve lydeligen paa raabt, men ingen mødte paa Deris Vegne,

Stæfne Mændene Erich Monsøn og Ole Nielsøn paa gaarden Vatne Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven afhiemlede at have i Dag 14 Dage varslet Niels Poulsøn og Rasmus Monsøn paa Sem at møde til dette Ting.

Afsigt.

Efter di Niels Poulsøn og Rasmus Monsøn ey ved Sagens paaraab sig haver indfundet, saa forelegges de her Veed af Rætten at møde til neste Ting.

Magister Caspar Rømer hafde ladet indstæfne Michel Ambiørnsøn paa gaarden Hauchaas, fordi Hand haver formastelig opført sig Ved sin indtrædelse til gaarden Hauchaas Ved ulovlig Skou hugst og andet mere, der for Dom at liide efter Vidnerne[s] indsigende og efter Lovens 3die Bogs 14 Capitel 34 Art/icul,

Hvilchet kald og Varsel Lænds Manden Eiluf Mundahl og Arne Giervigen Ved Eed Med op rachte fingre efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Michel Ambiønsøn for mere end 14 Dage siden.

Dend indstæfnte blev paa raabt, {men} ey mødte.

Afsigt.

Efter som Michel Ambiørnsøn ey møder, saa foreleggis Hand at møde til neste Ting.

Helge Knuds Daatter hafde ladet ind stæfne Knud Salamonsøn Jacob

1734: 198b

Tvedten sin Dreng for Hand haver slaget Hende, der om at Vidne ere indstæfnt Anders Olsøn Tvedten og Mons Øvre Tvedt, saa og Kari Knuds Daatter.

Sagen ophævis efter som Vidnerne udtrøchelig siger at Helge Knuds Daatter Var dend Tiid fra sin forstand og hafde nær giort Skade Ved Een af Vidnerne, da de sam/m/e Tiid kom at skulde føre Hende til Bergen for at frem stille Hende for Capitels Rætten.

Restantzerne paa dette Skibred blev lydeligen oplæst, tilstaaet og forseylede.

Ligeledis Selveyer Mandtallet.

Ligeledis det ordinaire Tings Vidne over Sigt og Sage fald..

Lændsmanden Eiluf Mundahl tilstod at have bekom/m/et sin Lænds Mands Løn af Fogeden for Aar 1734 og det for uden at Han var got giordt Munderings pengenes tilsvarelse af 2de Løber Smørs Skatte Skyld med Een Rixdaler.

Paa spørsmaal til stod Almuen at der ere 2 Miile her fra til Bergen og ligeledis 2de Miile her fra til Kiilstrømmen og at Fogeden altid rigtig haver betalt Dem Skyds Penge for Soren Skriveren og sig nemlig 4 sk af Miilen.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts tilfalder iche mere endten Grunde eller Engeslet Skat end af Kongs øen 1 Rd.

Abel Festa aflagde sin Eed efter den over Ham erhvervede Dom d/en 31 Julij sidst afvigte.

Sluttelig blev opnæfnt Lau Rætts Mænd, som tilstundende Aar 1735 Rætten skal betienne nemlig 4re af de gamle 1. Johannes Siurdal, 2de Aamun Hannisdahl, 3. Gudmun ibidem, 4. Halvor Mitgaard,

1734: 199

Og 4re af De Nye. 5. Ole Lille Oxe, 6te Lars Søre Eicheland, 7. Niels Vatne, 8de Niels Øvre Seim, Hvilche Deris Eed for Laumanden haver at aflegge og naar det er skeed skal de til Rættens Betienning blive antagne.