1733: 1
 
 

Michael Tønder Kongl/ig Maj/este/ts *Svorenskriver udi Nordhorlehns fogederie tillige med De af Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Norhordlehns og Vosse fogederie efter Ærværdige Her/r Henrich á Mønichen Sogne Præst for Sunds Præstegield Hans Skriftlige begiering udnæfnte Laug-Rættis Mænd Peder Endresøn Hamre, Vincents Henrichsøn Hamre, Ørge Thorsøn Kousland, Henrich Halvorsøn Sørebiørøyen, Engel Hansøn Biløyen, Michel Knudsøn Bache, Mogens Knudsøn Golten, Jacob Henrichsøn Thøsøyen giøre vitterligt, at ovenskrefne Dato blev holdet Aasteds Rætt paa Sunds Præstegaard overværende paa Kongl/ig Maj/este/ts Foget Ædle Andreas Jessens veigne efter Hans ordre Bøjde Lensmanden Simon Schouve,

Paa Citantens Ærværdige Her/r Henrich á Mønnichens Veigne fremstod Hans Søn Mons/ie/ur Jens Henrich á Mønichen udi Citantens lovlige forfald Ved Embedets Forretninger, Hvilchen høyligst Var beføyet efter Hans allerunderdanigste Pligt at forsvare og beskierme, Kongens Virchelig tilhørende Jord, dend Ham, som Sogne Præst pro loco (Loco = på stedet, i stedet for) allernaadigst benificerede Sunds Præste Gaard fra dend u-lovlige adfær, som der paa af Klocheren Christen Nielsøn Holst forøvis,

1733: 1b

Og til den Ende producerede Hand Dend til Kongl/ig Maj/este/ts Foget S/igneu/r Andreas Jessen, samt Kongl/ig Maj/este/ts Svorenskriver S/igneu/r M. Tønder indgangne reqvisition om extra-Rættis administration her over af 31 Augusti sidst afvigte med paategnet beram/m/else. Comparenten produCerede der nest dend til Klocheren S/igneu/r Holst indsendte beskichelse Ved de 2de Lov faste Mænd Søfren Michelsen Golten og Simon Michelsen Schouve af dato 29de Augusti 1733 med paategnet Svar, hvilchen Hand for Rætten oplæst begierede. Comparenten producerede dernest det i Sagen udtagne skriftlige stæfneMaal saa vel til Sagens drift med Vidners indkaldelse, som beskichelsens indhold og Svar med forventende Dom af Dato 8de Sept/embris 1733, som efter Hans begiering for Rætten blev oplæst.

Der paa blev Edens forklaring for Vedkommende lydeligen oplæst, hvor paa fremstode Varsels-Mændene og en Hver for sig aflagde Eed med oprachte Fingre at have forkyndt stæfnemaalet for Vedkommende ligesom deris paateigning udviser.

S/igneu/r Jens á Mønichen Sagde at efterdi Stefnemaalet Ved Lov faste stæfne Vidner er bleven afhiemlet, saa intet des formedelst Sagens Expedition kand Være hinderligt, derfore Hand vilde paastaae Vidnernes lovlige afhørelse med reservation om hvis qvæstioner Hand til hver i sæhr kand finde fornøden at fremføre.

Mons/ieu/r Christen Nielsen Holst Klocher

1733: 2

Producerede et skriftlig Indlæg imod Citantens Stæfnemaal af denne Dags Dato, som for Rætten lydeligen blev oplæst.

Der paa blev Vidnerne efter Mons/ieu/r Mønichens paastand foretagne, Hvor da fremstod først uden Stefnemaal

1. Bøyde Lensmanden Simon Michelsen Schoge og efter aflagde Eed med oprachte Fingre efter Loven Vandt og udsagde: at da Vidnet dend 29de Augusti sidst afvigte Var beskichelse viis hos Klocheren Christen Nielsøn Holst og oplæste dend i Rætten af Mønichen fremlagde Beskichelse svarede Klocheren Selv: Jeg refererer Mig til Rætten. Jens á Mønichen tilspurgte Vidnet, Om iche Klocheren samme tiid tilstod, at have givet Her/r Henrich á Mønichen Sex Rixdaler i forleening for det paa stæfnte Enge støche,? R/espon/s Ney, Hand kand sig det iche erindre.

2. Det andet beskichelse Vidne Søren Michelsen Golten fremstod efter stæfnemaa[let] og efter aflagde Eed med oprachte fingre efter Loven Vandt ligesom nest forrige Vidne, men lagde dette til, at Klocheren for Ham, Vidnet, sagde: at Hans formand for Ham hafde haft det støche Eng, som omtvistes, udi 25 Aar. Til Mønichens spørsmaal, svarede dette Vidne som nest forrige Vidne.

Jens á Mønichen begierede, at Vidnerne maatte separeris.

3. Det 3die Vidne Ole Store Sandgolt fremkom/m/ {Ved Eed med oprachte fingre} Vandt: at Hand efter Citantens befaling slog det omtvistede støche Eng, nu sidste Sommer, skrafte det i Dunger, skilte det ud igien, da hand kom der ned igien for at skaffe det i Dynger, svarede Klocherens

1733: 2b

Kone Vidnet, Hand iche hafde nødig at giøre det, Hun skulde noch giøre det, samme aften blev Høet indført under tag i Klocherens Huus af Hans Folch, hvilchet Klocheren Selv for Rætten tilstod, Vidnet Vandt {og} vil noget angaaende Bester, som skal Være passeret i gaar, men som der er noget, der ey er stæfnt forbliver det ey indført. Jens Mønichen tilspurgte Vidnet, om Vidnet iche nogen sinde haver seet Klocherens Creature græsse eller beede i Sunds PræsteGaards udmarch; samt om Hand Veed, enten Klocheren til udmarchen eller Indbøen haver nogen Rættighed, hvor om Hand eskeede Vidnets Svar baade saa Vidt Hand der om af anden kand have hørt, eller selv kand have seet; Vidnet svarede, Hand har seet Klocherens bester der gaae at græsse, det øvrige af spørgsmaalet Var dette Vidne ganske uVidnede om, ellers forchlarede Vidnet at Vilde og kunde giøre anvisning paa hvor Vidt hand for Citanten slog paa Omtvistede støche Eng. Jens á Mønichen, at efterdi det er Een dispute, som iche er paastæfnt, vil Hand sig det \have/ reserveret ved Lovlig stæfnemaal at paatale, saa Vidt dend Skade er angaaende Klocherens Creature i gaar udi Citantens ager haver giort, Imidlertid Vil Hand være Klocheren tienlig der udi, som hand aldrig haver nægtet, at hand \kand/ gaae hen til Fæehuuset og der see, om iche de indsatte Kiør er hans egne, Hvilchet Comparenten i beleylig tiid skal beviise, at være de selv-

1733: 3

Sam/m/e, som paa Sunds Præstegaards ager at opæde Kornet har været antræffet.

4. Det 4de Vidne Peder Ottesøn tienende Citanten Vandt ligeledis efter Loven som nest forige \3de/ Vidner angaaende Engen, men hvad Klocherens \Koene/ sagde, er dette Vidne iche Vidende om, forchlarede og at Hand i Sommer saae Klocherens Smaae 2de griise gich udi Præstegaardens Indbøe efter at ageren Var saaet og de begyndte at høste høet dend første Dag, og blev Hand, Vidnet, nedskichet samme tiid for at give Klocheren det til kiende, tillige med Ole Colbensøn. Siden saae Vidnet noch Een gang foruden forbem/el/te Tiid at Klocherens Svin vare her oppe før ageren blev meyet. Vidnet forchlarede end ydermere at have seet Klocherens Kiør gaae tillige med andre Kiør i Træet, nemlig S/a/l/ig/ H/er/r Nicolaj Hesses og blev der malchede af Klocherens Folch og S/a/l/ig/ Hesses Folch. haver og i fior Som/m/er seet at Degnens Bester gich paa Præstegaardens Bøe, og i udmarchen nogle gange i fior og i aar, da Kornet stod paa ageren, Vidnet forchlarede og at Vil giøre anvisning paa hvor Høet blev slaget og Besterne gich.

5. Det 5te Vidne Mons Olsen tienende Citanten frem kom og udsagde. at Hand var med det 3die og 4de Vidne, Samt Ole Colbensøn, Som tillige med Ham, Vidnet, efter Citantens befaling slog i det omtvistede støche Eng, satte det i Dynger, og da de kom/m/e ned og ville breye det, sagde Klocherens Kone: at Hun vilde breye det paa Proustens ord, saae og siden, at Klocherens Tøs spredde det og bar ind. I Sommer 2de gange da de slog, saae Vidnet 2de efter hans skiønsomhed hele aar gamle griise Klocheren tilhørende, paa Præste Gaardens

1733: 3b

Bøe, dog er hand iche Vidende, at de Dend gang giorde nogen Skade, ellers er Vidnet og bevidst, *ia haver seet at Klocherens Bester noget ofte haver gaaet i Præste gaardens udmarch, her paa Vilde hand giøre anvisning.

6te. Det 6. Vidne fremkom ved nafn Ole Colbensøn og efter at formaning var giort til Ham om at vagte sig for MeenEed udsagde: ligesom Det femte Vidne angaaende Engen, som blev slaget, og af Klocherens Pige indhøstet, tillige med om Klocher Konens ord, angaaende Klocherens griise kom dette Vidne, overeens med Petter Ottesen, udsagde og at forgangen Aar saae Vidnet Klocherens Kiør mid i Sommerens tid gich paa Præstegaardens Bøe baade før og siden Kornet spiiret i ax, og der hafde giort skade, men hvor stor, kand Vidnet iche udsige, men Veed, at Kiørene, nemlig Klocherens, Vare inde paa Præste gaardens Bøe efter at Kornet Var stouret, haver og seet \baade før/ og siden Klocherens Kiør blive førte til Domedals March, haver da ofte gaaet paa Præstegaardens udmarch, hvor paa hand vilde giøre anvisning.

7de. Det 7de Vidne Anne HaaversDatter fremstod og Vandt ligesom nest forige Vidne om Engen, Høet og Klocher Konens ord, Vidnet haver og seet i *Slattens (Slaattens) tiid 2de halvVoxne Griise udi Præste gaardens Indbøe, men om \de/ haver giort nogen Skade eller ey Veed Vidnet iche, saae og baade i fior og forige Aar Klocherens Kiør at gaae ofte paa Præste gaardens Bøe og Træet, før og seet Klocherens Pige malche Kiørne de i Træet, Veed og de haver adskillige gange gaaet i Præste gaardens

1733: 4

Udmarch, sagde at Vilde og kunde giøre anvisning, hvor Høet blev slagen, og Kiørne gich.

8de. Det 8. Vidne Jens Ulversen fremstod og efterat formaning Var giordt til Ham om MeenEed at Vagte sig fra udsagde, at Hand Veed Klocheren haver slaget det støche Jord, som nu tvistes om, sam/m/e aaringer Høyre op med andre Aar, men om Klocheren nogen tiid haver haft forlov der til af Præsten Veed Vidnet iche, Veed og at Klocheren har \det/ haft i Brug Ved at slaa det omtvistede Eng i Tyve aar, men om de haver haft nogen Rættighed der til at slaae, Veed Vidnet iche, er og bevidst at Klocherens Bester gaaer fællit med Deris, Vil og paa stædet giøre anvisning.

Jens á Mønichen sagde at S/a/l/ig/ Her/r Nicolaj Hes haver altid Været Børnes Mændenes Læylænding baade for det støche Jord hans Huus paastaaer, som hvad Hand til sine Creaturers fordeel er tillatt, Hvilchet Vel iche Vidnet skal kunde negte, og skulde det Vel der af flyde at Klocheren som Præstens Læylending eller Huusmand, der til skulle have forlov i andleedning der af kand Comparenten ingen lunde see at have Biestand med Loven.

9. Det 9. Vidne Knud Tørresen Øfre Børnæs indfandt sig efter paaraab og stæfnemaalet Vandt efter Loven, at Klocheren har slaget dend omtvistede Eng over Tyve Aar, Men om de haver haft Rættighed der til Veed hand iche, Veed og at Christen Holst Klocher har slaget mere end nogen anden i henseende hand fich tillæg af S/a/l/ig/ H/er/r Otte, Vidnet Veed og at da Her/r Jørgen Var Capellaan og hafde 3die Parten

1733: 4b

av Præstegaardens avling i Forpagtning slog hand i støche nedere i Bræchen som Klocheren tilforne hafde slaget, siden Her/r Jørgen Ved døden afgich da tillagde S/a/l/ig/ Her/r Otte Ham, Klocheren, det støche *iord (jord) i Bræchen og Myren, hvor paa Hand Vild giøre anvisning.

10. Det Vidne Vibeche *Axels AxelsDaatter. udi talet det 10. frem stod og efter formaning om at Vagte sig for Meen Eed, forchlarede, at Hendes Fader Haver været Klocher til Sunds Præste Gield, Veed, at hand hafde forlov at slaae et støche Jord om kring Hans Huuser og Kirche gaarden af Præsten S/a/l/ig/ Her/r Stabel og S/a/l/ig/ H/er/r Otte, paa spørgsmaal svarede Vidnet at Hendis Fader Var Klocher nest \for/ Christen Holst, Hvor meget af Engen Hendes S/a/l/ig/ Fader Slog Veed Vidnet og at giøre anvisning paa;

Knud Tørresen Øfre Børnæs forchlarede end ydermere, at i forige Tiider boede Een Huusmand paa det stæd hvor Klocheren nu boer, som tilhørte Præsten, men dend Huusmand hafde ingen Eng.

Tosten Hansens Kone mødte formedelst Hendes Mand Var Svag, Konen nafnlig Britte Tostens Daatter foreviste Rætten dend forige Klocher Axel Mørches Bøxel Brev af dato 14 Martij 1712 paa 1 pd og 6 mrks, siger et pund og Sex Merchers fiskes Leye udi gaarden Kaarevigen til Tosten Hansøn, Hvilchen I anleedning af Forordningen A/nn/o 1719 dend 23 Januarij af nu Værende Klocher Christen Nielsøn Holst, er fornyet d/en 30 September 1720.

Anders Torgiersøn Kaarevigen mødte

1733: 5

Forchlarede at have glemt sin Bøxelseddel udgivet til Ham af dend indstæfnte Klocher Christen Holst hiemme lydende paa et pund og Sex March fiskes leye udi gaarden Kaarevigen, hvilchet Citatus Holst selv tilstod for Rætten.

Asbiørn Olsøn frem kom producerende sin bekomne fornyelses \Bøxel Seddel/ formedelst forordningen af 23 Januarij A/nn/o 1719 - udstæd af S/igneu/r Christen Nielsøn Holst og datert 30te Septembr/is A/nn/o 1720, hvor med stadfæstes S/a/l/ig/ Axel Mørches Bøxel Sæddel af dato 27de Julij A/nn/o 1710.

Mogens Thomæsøn Eide foreviste lige slags Bøxel Sæddeler af sam/m/e datis som nest forrige Sædler, begge hver lydende paa 2 pund fisk udi gaarden Eide.

11. Det 11. Vidne Størch Christensen frem stod og efterat formaning var giort til Ham om at Vagte sig for Meen Eed, udsagde, at have Een gang seet Klocherens og S/a/l/ig/ Hesses Kiør paa Præstegaardens Bøe, dend gang giorde Kiørene ingen Skade formedelst Vidnet iog dem ud, har og ofte Seet Klocherens Kiør i ud-Marchen, saa vel som hine Hvor meget Klocheren har slaaet i S/a/l/ig/ Her/r Jørgens Tiid Veed Vidnet og kand giøre anvisning paa.

12. Det 12. Vidne Siri Tørres Daatter frem kom og efter at Formaning til Hende var giort om at Vagte sig for Meen Eed, udsagde, at Hun iche i Aar har seet Klocherens Kiør gaae paa Præste Gaardens Bøe, men Vel i Træet, hvor de og ere blevne Malchede, Veed og at

1733: 5b

Det er skeed imod Klocherens Villie, og at Klocheren har sagt til sin Tøs, Hun skulde holde Kiørne der fra. Mons/ieu/r Mønichen tilspurgte Vidnet om Klocheren holder stedse Een Pige for at passe paa sit qvæg; Vidnet Svarede Ney, Hand haver ichun Een Pige til sit Huus fornøden. Efter tilspørgsel af S/igneu/r Mønichen tilstod Klocheren Christen Holst at det omtvistede støche Eng har forhen \været/ indhægnet til Præste gaarden af dens Indbøe, før det blev oprøddet kunde det iche slaaes eller var til nogen nytten,

Formedelst Dagen tog af og det blev for Sildig at tage Aastederne i Øyesiufn, lod Rætten det beroe til Dagen efter.

Dend 24 Septembr/is forføyede Svorenskriveren sig tillige med Laug Rætten at tage Aastederne i Øye siufn og lade Vidnerne giøre Deris anvisning.

Ole Store Sandgold det 3die Vidne anviste, at Nord fra dend store Hælder ungefæhr et Skrit til Veyten Øst paa Myhren, hvor stode 2de Pinne, satte af Ham selv og flere af Citantens Folch, slog Hand græs for Citanten forchlarende der hos, at hvad som Var et Skrit norden for Hælderen og til Bøe gierdet Synden for Klocherens Huus tog Klocherens Folch, Men hvor meget Hans Folch tog fra dend siidste Pæl af enten neden eller oven for Floren kand Vidnet sig iche Just erindre, dog Veed Hand, at dend soete, som Noren for Floren stod, blev af Klocherens Folch indtagen. Dernest giorde Vidnet og anvisning, hvor Klocheren I

1733: 6

Dette aar slog, Norden for Hans Huuser Væst op i Brechen, saa og Søer efter, hvor Vidnet slog for Citanten Synden for Klocherens Huus \til/ gierdet, Hvilchet Høe Klocheren lod indføre, Endelig giorde og Vidnet os anvisning i Træet Synden for Præste gaarden; Hvor paa Vidnet aflagde sin Eed efter Loven med oprachte fingre.

Det 4de Vidne Peder Ottesen giorde og anvisning sigende der hos, at til de 2de nedsatte Pinne haver hand tillige med nest forige Vidne slaget, Men enten Høet blev taget neden eller oven for af Klocheren erindrer Hand sig iche, Veed ellers at Klocheren tog Høet Sør til gierdet, i det øfrige giorde Hand samme anvisning, som det 3die Vidne, Hvor paa Hand efter Loven aflagde sin Eed.

Det 5. Vidne Mogens Olsen giorde ligeledis anviisning paa Myhren, hvor Hand slog græsset, Men hvor meget Hand tog, nemlig Klocheren, enten oven eller neden for Pinnene, Veed Vidnet iche, i det øfrige kom det Vidne over Eens med nest forige Vidne, hvor paa Hand aflagde sin Corporlie Eed efter Loven.

Det 6. Vidne Ole Colbensen giorde anViisning ligesom Ole Store Sandgolt, undtagen saa vit dend Soete angaaer, Norden for Floren der om kand Hand iche giøre ringeste forchlaring; i øfrige Var Hans anviisning ligesom nest forige Vidner, Hvor paa Hand og aflagde sin Eed efter Loven.

Det 7. Vidne Anne Hovers Daatter giorde anviisning hvor høe blev slaget af Citantens Folch, nemlig paa Myhren, og af Klocherens Folch der efter indført, men hvor meget Veed Hun iche, dog kand Hun forchlare at det blev slaget Søer i garen, dend øvrige anviisning kom over Eens med

1733: 6b

forige Vidners, Hvor paa Hun aflagde sin Eed efter Loven.

Det 8de Vidne Jens Ulversen anviste at fra dend store \Steen/ med Busker paa og til dend Tuve med 2de Smaae Træer paa Øst paa Myhren, men Synden for Klocherens slog Klocherne i forige Tiider, og fra bem/el/te Tue Nør efter Ved dend Østre Hald til Een steen med Een liden Busk paa, Hvilchet Hand ved Eed efter Loven bekræftede.

Det 9de Vidne Knud Tørresen Øfre Børnes giorde anViisning ligesom Jens Ulversen, Viiste end og tvert Veyten Ved Nøste Tompten, hvor det støche Var S/a/l/ig/ H/er/r Jørgen Breder tog fra Klocheren og brugte til sin død, som Var nu udi Som/m/er Een tiid af Elleve Aar, forchlarede paa spørgsmaal, at Vidnets Kone er Søster til Christen Holstes første S/a/l/ige Kone, Hvor nest Hand efter Loven aflagde sin Eed.

Det 10. Vidne Vibeche Axels Daatter nest forige Vidnes Huustrue og Søster til *Christens Holstes første S/a/l/ige Kone giorde sam/m/e anviisning, som Hendes Mand, saa og udsagde ligeledes som Hendes Mand om S/a/l/ig/ H/er/r Jørgen, naar Hand døde, Hvor paa Hun aflagde sin Eed.

Det 11. Vidne Størch Christensen giorde i alle Maader sam/m/e Anviisning, som Jens Ulversen, undtagen Hand gich ey saa nær Vidne steenen, Ved dend østre Hald, med Busken paa; Hvor paa Hand og efter Loven aflagde sin Eed.

Det 12. Vidne Siri Tørres Daatter nest forige *Vidnest (Vidnets) Hustrue anviiste os Træet hvor {Degn} Klocherens Kiør hafde gaaet, lige som nest forige Vidner, saa vit Træet angaar, haver anvist, hvor paa Hun aflagde sin Eed med oprachte fingre efter Loven.

1733: 7

Mons/ieu/r Mønichen fremstod paa Cietantens vegne producerende Citantens Skriftlige Indlæg i denne Sag af 23 Sept/embris 1733, Hvilchet Hand begierede oplæst og Acten tilførit, med reservation om Hans yderligere forestillelse; Mønichen sagde, at Klocheren udi Hans indgifne Indlæg ingen lunde nægter, at det paa stæfnte Støche Jord, io er af Sunds Præstegaards Indbøe, Men det fastelig tilstaaer, Hand anfører og at Hand iche skulde Være beføjet at anViise de adkomster, som hand til sam/m/e støche Eng kand have og til dend Ende *Alleguerer (Alligere = blande, tilsette) Lovens pag/ina 799 A/rticul 5 Hvilchen dog tilholder Ham dem at producere, naar Citanten først derom haver fremskaffet beviis foruden dette er det iche Hans i Haand og Værge havende Eyendom, da Loven i ingen Maade der for Ham delibererer aller helst det ichun er forleenings støche, Comparenten skulde til dend Ende tilspørge Christen Nielsen Holst, om Hand nogen slags Autentiqve (Autentisk) adkomst her for haver at producere, da Hand dem her for Rætten Vilde anviise, for at indgaae udi acten.

Christen Holst Svarede; at saasom Hand udi denne Sag iche betimeligen efter Loven kunde til Veye bragt Vidner i Sagen, og Ham blev benægtet at qvæstionere Citantens Vidner, og der for iche Videre oplysning kand til Veye bringes paa denne Tiid i denne Sag da vil Hand have sig ydmygst udbedet af Rætten dilation og opsættelse i Sagen til Contra stæfning og der Ved at ind kalde

1733: 7b

Vidner paa sin siide, saa Velsom hvad passert er, begierer Hand beskreven,

Mønichen replicerede, at det Eene indstæfnte Vidne der er Klocherens S/a/l/ig Kones Søster Ved nafn Vibiche Børnæs og tillige Klocherens Formands Daatter har saa paaliidelig om Vidnet at, da Hendes Fader dette paastæfnte Enge støche brugede, der til hafde forlov af Sunds Præ[ste] Gields Sogne Præst, hvilchen og bæst der om, i anleedning der af \det/ Hendes Fader angich der om, er Vidende, Hendes Mand Knud Øfre Børnæs, der og med Klocheren er i Svogerskab forbunden, forchlarer at ved Sund Søen, førend Klocherens Formands Tiid haver boet Een Huusmand, hvis beboende Huus grund haver tilhørt Præsten, foruden dette forchlarer io Een temelig deel af Vidnerne og anviiser, at S/a/l/ig/ Her/r Jørgen Breder \i sin/ Tiid, som Capelaen til Sunds Præstegield, haver haft 3die Parten{s} af *Suns (Sunds) Præstegaards Bøe i forleening imod at Hand til sogne Præsten erlagde 10 Rixd/ale/r Aarlig, da fra tog \hand/ Klocheren et temmelig støche af hans før brugende støche \Eng/, hvor paa og med Klocheren haver Været fornøyet, hvilchen for 11ve Aar siden er hendød og det til sin død haver brugt. Klocheren anfører i sit Indlæg hvorledis Citanten skal have forgrebet sig ved Høets nedmeyelse, Men Comparenten Veed iche hvorledis Hand det af Loven kand udfinde mueligen hand der hen Vil extendere Lovens 6te Bogs 15 Cap/itul 10 - 11 - 12 Art/icler der dog i

1733: 8

Ingen Maade taler om Høe, men Vel om Kørne, og saa lidet som det med Høe slet Kand have over Eens stemmelse, hvor paa mand ingen umage haver at saae og pløye, saa urimelig formener og Comparenten denne dispute Vil blive, Comparenten sagde der hos, at Hand Veed intet til hvad Ende Klocheren i denne sag har begiert opsættelse undtagen for Sagens prolongation, thi Mønichen skulde formeene, at Hand haver haft mere end Tiid noch Vidner at indstæfne, og skulde ey formode at Ham nogen sinde er Vægret sine Lovlige Qvæstioner til de indstæfnte Vidner, Comparenten har og i sinde denne Gang at see Sagen sluttet, alt saa paastaaer Hand nest at protestere imod nogen udsættelse, at om Sagen imod Hans Formodning skulde blive udsat Klocheren da maatte til holdes for ud paa Egen bekostning Rættens Betienter at see befordret. og underhold, til dend Tid Rætten maatte behage Samling her igien at denominere, til slutning paastod Mønichen Dom efter indlægget,

Christen Holst refererede sig til sit forrige.

Rætten tillod S/igneu/r Christen Holst anstan udi Sagen at føre Contra Vidner, men nogen Viis tiid at Samles paa her Ved Aastæden kand dend iche determinere formedelst Høste Tingene ere beram/m/ede, og andre forretninger skal og afgiøris før Tingene holdes.
 
 

Blev efter Høyædle og velbaarne Her/r Stiftsbefalings Mands Ulrich Kaases befaling

1733: 8b

af Dato 7 Septembr/is sidst afvigte efter Kongl/ig Maj/este/ts fogets Ædle Andreas Jessens angivelse holdet Æxtraordinaire Rætt udi Steenestød angaaende Johanne Lars Daatter for hen boende paa gaarden Breesten, der \efter formodning/ haver druchnet sig selv Overværende til Rættens Administration ædle Her/r foget Andreas Jessen Selv, Bøyde Lens Manden for Arne Skibred Velagte Peder Arnetved, tillige med Laug-Rættes Mændene, Niels Ytre Arne, Haldor Songstad, Johannes Thuenes, Johannes Olsen Thuenes, Hans Espeli, Magne Bruraas, Ole Morvig, Niels Bruraas, Om forbem/el/te Johanne Lars Daatter at Vidne hvorledis hendes levnet har været og hvorledes Hun udgich af Huuset, da Hun der efter Ved Søen fandtes, med Videre Var indstefnte efterskrefne Vidner, 1. Ole Bresteen, 2. Niels Bresteen, 3. Ole Knudsen, 4. Johannes Huusmand, 5. Niels Nielsøn, 6. Britta Hans Daatter, 7. Maritta Clemens D/aa/tt/e/r, 8. Marta Ols D/aa/tt/e/r, 9. Johanna Niels D/aa/tt/e/r, 10. Anna Niels D/aa/tt/e/r, 11. Aschild Johansøn, 12. Lars Johansøn, 13. Niels Andersen Ytre Arne, 14. Erich Larsøn Indre Arne, Hvilche alle tilstode lovligen at Være stæfnede, Hvor paa Eedens forchlaring Efter Loven lydeligen blev oplæst med formaning at vagte sig for Meen Eed, og frem stod det

1. 1ste Vidne og udi den afdøde Johanne Lars Daatters Broders nafnlig Mogens Larsøns nærværelse Ved Eed med oprachte fingre efter Loven Vandt at Ham blev sagt, at Johanne Lars Daatter

1733: 9

Laae død Ved Søen, der paa gich Vidnet til Søen tagende med sig Niels og Ole Knudsen Bresteen, og fandt først *Anne (Johanne) Lars Daatters Stach paa Berget lidet fra Nøstet tet ved Søen, ungefæhr 2 á 3 alen fra Stachen saae Vidnet dend afdøde Johanne Lars Daatter ligesom staaende og Hendes Arme laae paa berget og ligesom Hun igien Vilde gaaet i Land, der paa gich Vidnet bort, paa spørgsmaal sagde Vidnet: at det stæd de fandt Johanne Lars [Daatter] paa Var ungefæhr Een Sex til Syv allen dypt, og Var Vidnet hos, da der blev kast et Tau om Johanne Lars Daatters fod, at Hun ey skulde flyde bort; End ydermere Svarede Vidnet paa spørgsmaal: at dend afdøde Johanne Lars D/aa/tt/e/r haver Været gift I Een snees Aar og med sin S/a/l/ig/ Mand Johannes levet udi største Kierlighed og fornøyelse, uden Børns *auling (avling); sagde og at Hendes Mand døde omtrent strax efter S/anc/te Hans Dag sidst afvigte, flittig søgte Hun Kirchen efter Hans død, hafde og Søndagen før de fandt Hende død, Været til alters, Men fra Hendes Mands død og til de fandt Hende Ved Søen, hafde Hun stedse Været meget Sorrigfuld og bedrøvet, hvor Hun sad og gich.

2. Det 2. Vidne Niels Bresteen fremstod og efterat formaning var giord til Ham om at vagte sig for Meen Eed Vandt med oprachte fingre efter Loven Eens-stemmende med nest forrige Vidne og var dette Vidne og med, da Johanne Lars Daatter blev optaget.

1733: 9b

3. Det 3. Vidne Ole Knudsen frem kom og efter at formaning var giort til Ham om at vagte sig for MeenEed, udsagde, Ved Eed efter Loven med opragte fingre ligesom de tvende nest forige Vidner, undtagen dette Vidne var iche hos da der blev kastet Tau om Johanne Lars Daatters been.

4. Det 4. Vidne Johannes Huusmand frem stod og efter aflagde Eed med oprachte fingre efter Loven og efterat formaning til Ham var giort om at vagte sig for Meen Eed, Vandt lige som nest forrige Vidner hvorledis Johanne Lars D/aa/tt/e/r fandtes Ved Søen om Morgenen og hvorledis Hun blev kast et Tau om foden og stædens Dybhed, men hvor længe Hun med sin S/a/l/ig/ Mand hafde været i Egteskab kunde Hand sig iche erindre, Men Vel Vidste, at Johanne Lars Daatter med sin S/a/l/ig/ Mand hafde levet Kiærligen og fornøyelig, efter Hendes Mands død hafde Hun klaget for Vidnet, at Hun hafde ondt i sit Hovet og Var meget Tung sindig, Veed og at Hun, Søndagen før de fandt Hende Ved Søen, hafde været til alters,

5. Det 5. Vidne Niels Nielsen frem kom blev formanet om at Vagte sig for MeenEed, og med oprachte fingre efter Loven Ved Eed udsagde: at hand iche var strax om Morgenen neder Ved Søen med nest forige Vidner, men noget ud paa dagen gich hand der ned og fandt alting ligesom nest forige Vidner udsagd haver, baade hvorledes Johanne Lars Daatter laae eller ligesom stod, Veed og at

1733: 10

Hun siden Hendes Mands død, formedelst det Kiærlige Egteskab de hafde eller levede tilsammen, Var meget tungsindig og bedrøvet, forchlarede og at Hun forliigtes vel med alle Mennesker.

6. 6. Vidne Britta Hans Daatter Ole Bredsteens Kone frem kom, blev formanet om at vagte sig for Meen Eed og Eden forchlaret, hvor paa Hun Ved Eed efter Loven med oprachte fingre udsagde: at Hun, Vidnet, haver Daglig omgaaet med Johanne Lars [Daatter] siden Hendes Mand døde, og haver da Johanne Lars Daatter beklaget sig for Vidnet, at Hun, Johanne Lars D/aa/tt/e/r, hafde stedse stor Suusen for sin Ører, ligesom Een Elv suuder, Hendes Hierte stedse var beklemt og stærch slog, Hun var saa bekymret, at Hun iche vidste hvor Hun skulde sig hen Vende, og ey paa noget sted hafde Roelighed enten uden Hun sat eller inden; Veed og, at Johanne Lars D/aa/tt/e/r med sin S/a/l/ig/ Mand levede et Kiærlig og fornøyeligt Egteskab, saa Vel som med alle Hendes Naboer levede fredelig og Eenig, søgte fligtig Kirchen og var til alters om Søndagen før de fandt Hende Ved Søen.

7. Det 7. Vidne Marritta Clemens Daatter Det 3die Vidne Ole Knudsens Hustrue blev frem kaldt, Eden for Hende forchlaret og med oprachte fingre efter Loven vandt. at Hun haver været kiendt med Johanne Lars Daatter i Tiuve Aar, de haver boet paa gaarden Breesteen samen, i øfrige

1733: 10b

Komme dette Vidnes udsigende over Eens med nest forige Vidnes {Bri} Britta Hans Daatters udsigende.

8de. Det 8de Vidne Martha Ols Daatter frem kom, Eeden for Hende betydet og til \hende/ giordt formaning om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa Hun med oprachte fingre efter Loven Vandt Ved Eed; at Hun hafde talt med Johanne Lars Daatter, efter at hendes Mand var død, Da beklagede Johanne Lars Daatter sig for Vidnet over dend Tungsindighed Hun daglig plagedes af, saa og over det onde Hun stedse hafde i sit hovet, for resten angaaende Johanne Lars Daatters levnet i sit Egteskab og efter hendes Mands død, forchlarede dette Vidne ligesom nest forige Vidner, Veed og at Hun *Anne (Johanne) Lars Daatter gich til alters om Søndagen før, Hun fandtes død.

9. Det 9. Vidne Johanne Niels Daatter blev Eeden forchlaret for, hvor paa Hun med oprachte fingre efter Loven Vandt Ved Eed: at Hun, Vidnet, haver for nogle Aar siden {haver} tient den afdøde Johanne Lars Daatter, i øfrigt kom Hendis udsigen over Eens med nest forige Vidnes,

Forbem/el/te 9 Vidner ere alle paa Breesten hvor Johanne Lars Daatter boede.

10. Det 10. Vidne Anne Niels Daatter boende udi Bergen paa Schudvig Vigen, fremstod ligeledis efter Stefnemaal og Ved aflagde Eed med oprachte fingre efter Loven

1733: 11

udsagde: at, Hun, Vidnet; hafde hiulpet Johanne Lars Daatter at høste, og da var Johanne Lars D/aa/tt/e/r meget tungsindig og bedrøvet, Hun bad Vidnet at føle sit Hovet hvor der udi banchede, vilde gierne græde, men ey kunde faae Een Taare af sine øyne, Hun gich daglig Vanchelsmodig og Vidste iche hvor Hun skulde faae nogen Roe, Johanne Lars Daatter omgiches Vel med alle folch og hafde stor yndest og alle ynche de Hende, Veed og at Hun Var i Kirchen til alters Søndagen før de fandt Hende Ved Søen.

11. Det 11te Vidne Aschil Johansen, dend afdøde Johanne Lars Daatters Stif-Søn frem kom og efter at formaning til Ham Var giort om at Vagte sig for Meen Ed, Vandt med oprachte fingre efter Loven. at den dag Johanne Lars Daatter blev funden død, opstod Hun tillig om Morgenen før Soel gansche var oprunden eller Ved Soelens oprindelse, hvor paa Vidnet, som Laae i samme Stue, spurgte Hende da Hun klæde sig paa, hvor Hun Vilde hen saa tillig, Hun svarede: at Hun Vilde gaae lidet ud, der paa sov Vidnet hen igien men dog, som udi Søvne hørte dend yderste Dør blev oplucht, lidet der efter stod Vidnet op, og spurgte Ole Breesteen hvor Hans Stif-Moder Johanne Lars Daatter maatte Være: der paa gich Vidnet udi Buen og Løen for at søge Hende, Men da Hand Johanne Lars Daatter iche der fandt, bad Hand, Vidnet, nest forige Vidne Anne Niels D/aa/tt/e/r søge og spørge efter Johanne Lars Daatter hos de andre Grander.

1733: 11b

Da Anne Niels Daatter kom tilbage fra Granderne, raabte det 9de Vidne {paa H} Johanne Niels Daatter paa Hende, sigende her haver gaaet et menniske i *Dugen (duggen?), og da de komme Efter sporet ned Ved Søen blev de Vahr at stachen laae der, hvor paa de vente Dem lidet paa Veyen tilbage, raabende paa Folch, hvor paa \Vidnet/ Aschild, Niels Nielsøn og Maritta kom/m/e ned til Søen og fandt Hende ligge der saaledes, som for hen af de andre Vidner er forchlaret, Her paa lod Rætten indkalde forbem/el/te Anne Niels Daatter og Johanne Niels Daatter, som i alle maader tilstod dette Vidnes udsigende saaledis i alle Maader rigtig at være; ydermere forchlarede Aschild Johansen at Johanne Lars Daatter beklagede sig for Ham at Hun hafde ondt udi Hovedet og at der suusede for Hendes Ører ligesom der kunde løbe Een Elv, og Hun iche kunde taale at De talede høyt i Stuen, Om Hendes skichelige Liv og Levnet forchlarede dette Vidne ligesom forige Vidner.

12. Det 12. Vidnet Lars Johansen frem kom giorde sin Eed med oprachte fingre efter Loven, da Eeden Var Ham betydet og om at Vagte sig for MeenEed formanet, og udsag[de] at da Hans Broder Aschild nest forige Vidne Var i Bergen paa Munstring, sad Johanne Lars [Daatter] ligesom at Ville skiule sig for Vidnet, hvor Hun gich, og Var meget tungsindig, Vidste iche af at Johanne Lars Daatter laae i Søen før andre

1733: 12

Folch paa Gaarden sagde Ham det, eftersom Hand ey laae i Stuven, men udi Buen, er og Vidnet meget Tunghørig, des aarsag ey kunde høre noget af det passerte, angaaende Hendes skichelige Levnet og omgiengelse baade \med/ Hans S/a/l/ig/ Fader og Dem som Hans Søn/n/er forchlarede dette Vidne ligesom de for hen førte Vidner.

13. 14. Det 13. og 14. Vidne, som Hende haver besigtet, nafnlig Niels Andersen Yttre Arne og Erich Larsøn Indre Arne fremstode og med oprachte fingre Ved Eed efter Loven tilstode at De dend 4de Sept/embris sidst afvigte forføyede sig hen til stædet hvor Johanne Lars Daatter fandtes i Søen, og fandt Hende et lidet støche fra gaarden nere Ved Nøstet, som dog iche Var paa Udmarchen, men i eller paa bøen og fandt hende i Søen liggende noget hen fra Nøstet Ved et lidet Næs, som gaaer noget Videre ud Ved Søen paa hvilchet Stæd Hun Ved dend Eene Fod fandtes med et Tau om bunden, Hun blev dernest optaget og i 2de Koners nafnlig Britta Ole Søre Breesteens Kone og Maritta Ole Nøre Breestens Kone \nerværelse/ besigtiget og fandtes ganske ingen Tægn hverchen at Være blaae eller nogen stæder blodig, hvilchet i alt sandhed sig saaledis forholder;

Formedelst Johanne Lars Daatters Søsken de ey alle her Vare til stæden for Rætten beroer Sagen til d/en 23 og 24 Octobr/is først kom/m/ende da de haver at vinde og høre Sagens endelige udfald.

1733: 12b
 
 

Knud Larsen Solbiør indfandt Sig for Rætten frem Visende Deris Kongl/ig Maj/este/ts Brev datert Bergenhuus d/en 15 Augusti sidst afVigte, Hvor Ved Hand bevilges at maa sig udi Egteskab begive med Agothe Laurs Daatter Lone, endskiønt de ere hin anden udi andet og 3die Leed beslegtede;

Dernest begierede Knud Larsen Solbiør, at Hans tvende for Rætten uden Stefnemaal mødende Vidner Ole Johansen Hauge og Johannes Hansen Rønhofde Begge boende i Mielde Skibred maatte ved Eed efter Loven udsige, Hvor nær Knud Laursen Solbiør og Hans forlovede Fæstemøe Agathe Lars Daatter Lone, hver andre ere beslegtede; thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst, og behørig formaning til Dem giort om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa fremstode Vidnerne Ole Johansen Hauge og Johannes Hansen Rønhofde Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven Eenstem/m/ige udsagde: at Knud Larsen Solbiør hafde Een Faster, Ved nafn Agothe Knuds Daatter, Hun hafde Een Søn nafnlig Lars Johansen Lone, bem/el/te Lars Johansen Lones Daatter er denne Agathe Lars Daatter Lone, som Knud Larsen Solbiør er forlovet med og haver erlanget Kongl/ig Allernaadigst bevilling paa at maa have til Egte, saa at Knud Larsen Solbiørs forlovede Fæstemøe Agothe Lars Daatter Lone er Knud Larsen Solbiørs Søskende Barnes Daatter, og ey nermere hver andre paarørende,

Knud Larsen Solbiør begierede under Rættens forseigling beskreven, det for Rætten passerte, som bevilget blev.

1733: 13
 
 

Blev holdet Høste- Sage- og Skatte Ting overVærende Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Norhord lehns og Vaasse Fogederie Ædle S/igneu/r Andreas Jessen Bøyde Læns Manden Ole Totland, Joen Jacobsen Samdal, Niels Houge, Niels Housdahl, Vincents Tiestad, Jens Espeland, Niels Bircheland, Poul Dolvig, Thoer Bradland alle Eedsvorne Laug Rættes Mænd, og efter at Rætten udi Deris Maj/este/ts Høye Nafn Var sat, og Almuen til Ærbahrhed, Ædruelighed og Ærbødighed imod Rætten og dens Betiente Var formanede blev tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Bestalling for Michael Tønder at være Soren-Skriver udi Norhord lehns Fogederie. af Dato Friderichsberg d/en 20 Februarij A/nn/o 1733.

2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning Angaaende det Kircherne udi Norge tilliggende Gods, og hvorledis der med desen afhændelse skal forholdes. datert Friderichsberg d/en 25de Febr/uarij A/nn/o 1733.

3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordning Anlangende at De Norske Undersaattere ey maae befordre Deris Breve til Hamburg og uden Rigs Steder med dend Svenske Post. datert Friderichsberg d/en 14 Martij 1733.

4. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Forordning angaaende Jagten udi Norge. datert Fredensborg d/en 8 May 1733.

5. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigst udgifne Skiøde til Krigs-Raad og Krigs Commissaire Hans Hvid paa Dams Gaard

1733: 13b

Med under liggende Pladser udi Norhord Fogederie Schiolds Skibrede af Dato \Fredensborg/ 12 Octobr/is A/nn/o 1731 - efter des Videre udviis.

6. Velædle og Velbyrdige Krigs Raad og Krigs Commissaire Hans Hvid Ved Pandte forskrifning af Dato \Bergen/ 8de Octobr/is 1733 forsichrede det Andet Bergenhuusiske Regiments Lægs Cassen udi Hans Gaard Damsgaard med under liggende Pladser, Grunder og Gast gieverie udi Norhor lehns Fogederie og Schiold Skibred beliggende efter dens yderligerie udviis for Capital 1000 Rdr.

7. Deris Kongl/ig Maj/este/ts til Her/r Stadtholder Rautzou ergangne Aller naadigste Rescript datert 11 Junij 1733 - at Fisk og Rogn Tønderne efterdags maae indrettes paa 120 Potter.

8. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste Bevilling at Kirchenes Sager, Manu Facteurs og Andre Fattige Huusers udi Bergen paa ustemplet Papiir maae indtalis og uden at Rættens Betienter noget derfor til Salarium maae tages saa vidt resterende Leye angaar. af dato Friderichs Berg d/en 10 April A/nn/o 1733.

9. S/igneu/r Johan Jespersøns paa sin Tro lovede Kiæristes Ide Christine Schrøders Vegne Odels Løsnings forfald af Dato \Bergen/ 11 Julij A/nn/o 1733 angaaende gaarden Milde udi Schiold Skibred beliggende, som Hun er odelsbaarn til.

10. Dito lod og Læse sam/m/e Odels Løsnings Forfald for sin Svoger Lieutenant Johan Rudolph *Burneo (Barner) Schrøder af lige dato og aar.

11. Peder Ottesen Schreuders Odels Løsnings Forfald af Dato Indre Hereide udi Nordfiord d/en 22 May A/nn/o 1733 angaaende gaarden Køchelvig, Olsvig, Gieringen Schaalevig, alt udi Norhor lehn og Schiold Skibred.

1733: 14

12. Her/r Commerce-Raad Hans Christian Gartners Reqvisition til Johan Jørgen Mestmacher af Dato Bergen d/en 15 April A/nn/o 1733 og S/igneu/r Mestmachers Svar der paa af datert Bergen d/en 17 April 1733 - samt Her/r Commerce Raad Gartners der paa tegnet Concents af Dato 17 April sidst afVigte angaaende et gierde af Steen, som S/igneu/r Mestmacher langs Elven for Hans indbøe har ladet opsætte - Ved sin gaard Tarlebøe og Her/r Commerce Raad Gartners gaard Kobeltved - efter dets Videre udviis.

13. Her/r Johan Vidings Bygsel Seddel af dato Bergen 18 Martij A/nn/o 1733 paa gaarden Bontvedt udi Schiold Skibred udgiven til Mons Olsen, hvor ved bem/el/te Her/r Viding Bøxler Mons Olsen Gaarden Bontvedt Skyldende to pund Smør, Saa og Mons Olsens paa tegnede Revers.

14. Bischop Oluf Bornemans Bøxel Brev eller Seddel til Anders Knudsen *Ostre Mield* (Øvste Mjelde) paa 2 pund I Smør og Malt udi gaarden Haucheland af dato Berg/en 13 Decembr/is 1733 - med Leylendings paa tegnede Revers.

15. Dito Bøxel Seddel til Simon Larsen Nedre Bircheland \for/ ½ løb Smør og 8te merker udi gaarden Bircheland tillige med Leylendingens paategnede revers af dato \Bergen/ d/en 13 Xbr (Octobris) 1732.

16. Bischops Bornemans paa Her/r Consistorial Raads og Lectoris Londemans Vegne udstædde Bøxel-Seddel paa 2 pund Smør udi gaarden Dolvigen af [dato] \ Berg/en / 1 Augusti 1733 - til Matthias Amonsen.

17. Mad/a/me Maren S/a/l/ig/ Henrich Henrichsens Bøxel Seddel paa dend Halve Deel udi gaarden Espeland skyldende Aarlig Landskyld 1 ½ løb Smør 3 /4 tønde Korn 1 Faar udgiven til Hans Larsen af dato \ Berg/en / 9de Octobr/is 1733 - med Leylendingens paategnede revers.

1733: 14b
 
 

Mons/ieu/r Hans Risbrichs Fæste og Leye Brev til Clemet Baarsen Haugland og Joen Gudmundsen Gielmen paa Et strax uden for Hæstvigen paa Kvarvens Østre Side beliggende og under Grafdalls Egenmercher Sorterende Næs, Hvide Næsset Kaldet hvor bem/el/te DanneMænd haver Røddet og optaget til Laxefangst, Hvilchet Næs de maae og skal nyde til et Laxe brug deris Livs Tiid imod at svare aarlig udi afgift 1 Rixdr og Een Lax, Hvad enten det af Dem bruges eller iche, dog maae de iche uden S/igneu/r Risbrichs Minde tillade nogen anden der at bruge. med mindre Deris første fæstes Rætt skal være ophævet. Her imod forbinder S/igneu/r Risbrich sig til, at iche nogen anden fra Grafdals Næset østen for Møllen at reigne skal blive tilladt Dem til fornermelse noget andet Laxe Verpe at optage. dateret Grafdal d/en 13 Junij A/nn/o 1733.

Dend 14 Octobr/is Blev Rætten igien med Sam/m/e Laug Rætts Mænd sat, og blev da først oplæst:

Placaten af 22de Sept/embris sidst afvigte igien oplæst blev, udstæd af Høyædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts Befalings Mand Ulrich Kaas angaaende Eendeel Jorde gods forige Stifts Amtskriver, Assessor Villum Hansen tilhørende, Hvilchet efter det Høy Kongl/ig Cammer Collegii til Her/r Admiral og Stifts Befalings Mand Ulrich Kaas ergangne Skrivelse til afbetaling paa bem/el/te Assessor Hansens til Deris Kongl/ig Maj/este/ts skyldig værende Debet, atter ved nye Auction paa Høste Tingene udi Hvert Fogederie til dend Høyst bydende paa

1733: 15

Høy bem/el/te Cammer Collegii nærmere approbation skal bortsælges efter som paa 1ste Auction ey noget tilstræchelig bud blev giort; Conditionerne hvor efter godset skal ved Auction bort sælges, ere af følgende indhold.

Bliver godset dend Høystbydende paa Cam/m/er Collegii Approbation tilslagne.

Betaler dend Kiøbende Hans giorde Bud Sex uger efter approbationen udi Stifts-Amts Stuen, og naar Hand med Stifts-Amtstuens qvittering, som bliver in duplo udstæd, hvor af dend Eene til Rente-Cammeret nedskiches for der efter at utfærdige Skiødet, og den anden beholder Kiøberen, for Kiøbe Summens betaling, afbeviiser sit udlovede Bud at have betalt, bliver Skiødet Hannem Extraderet.

Betaler dend Høyst bydende selv Skiødets og Auctionernis Omkostninger.

Gaarden Steen blev da med sit Inventarium , Efter Seqvestrations forretningen af dato 26 Febr/uarij 1732 først opbudet, og indsat for dend Vurderede Summa 2500 Rd. Ingen bød efter ofte opraab. Dernest blev gaarden indsat og opraabt for 2000 Rd, Men ingen bød.

Gaarden Mittun af Skyld ½ løb Smør 1 Tønde Malt blev indsat Løben for 79 rd og 3 mrk, paa afg/angen Mad/ame Henrich Henrichsens Veigne blev buden 80 Rd. Mons/ieu/r Niels Jørgensen, som fremlagde et Brev dat/ert Bergen d/en 12 Octobr/is 1733 underskreven af Mons/ieu/r Butaud, Bød

1733: 15b

Paa Mons/ieu/r Butauds vegne for Løben 95 Rd og 2 mrk, Høyædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stifts Befalings Mand Kaases Fuldmægtig \ S/igneu/r Ørbech /, der Ved Auctionen var nær værende tilspurgte Opsidderen Simon Johansen om hand ved Høyere Bud agtede at tilkiøbe sig bem/el/te *gaa gaard Mittun, som nu haver i brug, eller om Hand Ville ind træde i sam/m/e Bud, som nu paa Mons/ieu/r Butauds Vegne var bydet, Opsideren bød 95 rdr 2 mrk 8 sk. Mons/ieu/r Butaud 95 Rd 3 mrk. Opsideren 95 Rd 3 mrk 8 sk. Butau 96 Rd. Opsid/eren 96 Rd 8 sk. But/aud 97 Rd. Opsid/eren 97 Rd 8 sk. Butau 97 Rd 1 mrk - noch 97 Rd 2 mrk, Opsid/eren 97 Rd 2 mrk 8 sk. Butau 98 Rd. Opsi/deren 98 rd 8 sk. Butau 98 rd 1 mrk 8 sk. Butau 100 rd. Ops/ideren 100 rd 2 sk. Butau 100 rd 1 mrk. Butau 101 rd 5 mrk. Opsid/eren 102 rd. Butau 102 rd 1 mrk. Opsid/eren 102 rd 1 mrk 2 sk. Butau 102 rd 2 mrk. Opsid/eren 102 rd 2 mrk 2 sk. Butau 102 rd 2 mrk 10 sk. Opsid/eren 102 rd 2 mrk 12 sk. Butau 102 rd 3 mrk. Opsid/eren 102 rd 3 mrk 2 sk. Butau 102 rd 4 mrk. Opsid/eren 102 rd 4 mrk 2 sk.

For bem/el/te Opsiders Simon Johansens Bud Caverer Mad/ame S/a/l/ig/ Henrich Henrichsens.

Gaarden Smøraas hvor udi Ass/essor Hansen haver 2 pund 19 ½ Merker Smør og 5/8 Huud blev indsat for 73 rd Løben, som Opsidderen Ole Nielsen paa forige Auction hafde budet. Butau 74 rd. Opsid/eren 74 rd 4 sk. Butau 74 rd 12 sk. Opsid/eren 74 rd 1 mrk. Butau 74 rd 2 mrk. Opsid/eren 74 rd 2 mrk 4 sk. Butau 74 rd 3 mrk. Opsid/eren 74 rd 3 mrk 4 sk. Butau 74 rd 4 mrk. Ops/ideren 74 rd 4 mrk 2 sk.

1733: 16

Butau 75 rd. Opsid/eren 75 rd 8 sk. Butau 75 rd 3 mrk. Opsid/eren 75 rd 3 mrk 4 sk. Butau 76 rd. Opsid/eren 76 rd 4 sk. Butau 76 rd 1 mrk. Opsid/eren 76 rd 1 mrk 2 sk. Butau 76 rd 3 mrk. Opsid/eren 76 rd 3 mrk 2 sk. Butau 76 rd 4 mrk. Opsid/eren 76 rd 4 mrk 4 sk. Butau 77 rd. Opsid/eren 77 rd 2 sk. Butau 77 rd 1 mrk. Opsid/eren 77 rd 2 mrk. Butau 78 rd. Opsid/eren 78 rd 4 sk.

Opsiderne Ole Nielsen og Lars Olsen bleve De Høyst bydende for 78 rd 4 sk. De kunde ey stille Caution, men lovede naar Skiødet blev udsted og Kiøbet approbert, skulle betalingen Være tillreede, declarerede. at de Vilde have Skiødet under et brug.

Gaarden Schage af 2 pund 6 merker Smør 3/8 Huud blev indsat for 73 rd Løben, som Opsideren Niels Olsen dend forige gang gaarden var paa auction, bød, Hvilchet Hand nu denne gang tilstod at Vilde give, og blev det Ham og tilslagen, siden Hand og er Sufficant for betalingen eftersom ingen bød.

Gaarden Nødtvedt af 1 Løb 1 pund Smør og 1 Huud blev indsat for 73 rd som Opsideren Anders Larsen for hen hafde budet. Paa Mons/ieu/r Butaus Vegne, bød S/igneu/r Niels Jørgensen 80 rd for Løben, Mons/ieu/r Ørbech tilspurgte Opsidderne om de Vilde indtræde i Sam/m/e Bud, som Mons/ieu/r Butau haver ladet Byde, der til Opsidderne Anders Larsen og Michel Monsen svarde ia, og begierede Skiødet under et, Mons/ieu/r Niels Jørgensen blev tilspurgt om Hand noget imod Opsidernes bud hafde at sige, eller om Hand vilde give mere end for bem/el/te 80 rd for Løben, der til Hand svarede Ney,

1733: 16b

Gaarden Samdal af 1 ½ løb Smør og 1 Huud blev indsat for 74 rd 3 mrk, som for Løbet sidst dend var paa Auction blev budet af Mad/a/me S/a/l/ig/ Henrichsens Ved Mons/ieu/r Ørbech, først blev bem/elte Gaard Mad/ame Henrichsens tilslagen for 74 rd 3 merker, dernest blev opsidderne Lars Olsen, Joen Jacobsen og Peder Paulsen tilspurgte om de vilde i Sam/m/e Bud indtræde, der paa blev Mad/ame Henrichsens Bud 75 rd, Men som ingen høyere bud Skeede, blev det der ved til Videre approbation.

Tongeland ½ løb Smør 1 Huud blev indsat for 72 rd Løben, siden for 60 rd, dernest for 30 rd og blev da, paa Cornelii Reuses Vegne budet 31 rd, Opsideren Johannes Erichsen bød 48 rd Løben, hvor for gaarden Ham og blev tilslagen, Men kunde ey skaffe Caution.

Nedre Døngeland 1 løb 2 pund Smør 1 Huud blev opraabet for 75 rd, som Var Mons/ieu/r Mejer Albretsens Bud, og efterdi ingen bød blev Dend Ham tilslagen, Opsiderne efter Ole Rasmusen og Niels Nielsen bleve tilspurgte om de Vilde indstaae i sam/m/e Bud, hvor til de svarede ia.

Øfre Døngeland 1 løb Smør 1 tønde Malt blev opraabt for 77 rd, som var Mons/ieu/r Mejer Albretsens Bud paa forige Auction, paa Mons/ieu/r Mejer Albretsens Vegne var ingen tilstæde, Opsiderne begierede at de maatte indstaae i sam/m/e Bud, desaarsag gaarden Opsideren Niels Halvorsen, som Høyst bydende blev tilslagen.

1733: 17

Mellishaug ½ løb og 2de Giede Skind blev indsat for 76 rd, som S/igneu/r Mejer Albretsen paa forige Auction bød, Men som ingen paa Hans vegne var tilstæde, blev Opsideren Lars Halvorsen gaarden, som Høyst bydende, for 76 rd tilslagen;

Henrich Søre Biørøens og Rasmus Houschelands, til Jacob Jacobsen udgifne Bøxel Brev paa 28 4/5 merker Smør 2/5 Huud udi gaarden Bynes datert 14 Octobr/is A/nn/o 1733 paa Søreide med Leylendingens der paa tegnede revers.

Bischop Bornemans til Villum Johansen udgifne Bøxel Brev paa ½ pund Smør udi Gaarden Hilleren datert Bergen d/en 5te Januarij 1733.

Jean van der Lippe Commerce Ass/esso/r og IndVaaner udi Bergen samt Eyermand til Aarestad gaard giver her med til kiende at have bevilget og forundt H/er/r Jonas Vischman et støche Jord udi Kalvedalen Aarestad tilhørende, hvilchet S/a/l/ig/ Jochum Schaale for hen brugt haver og nu til Ham er udpælet og afmaalet, s/om Hand maa møge, slaae, høste, og føre sig til nytte og brug saaledis, s/om hand best Veed og {og} kand sin Livs Tiid, naar hand der af aarlig betaler til Mig eller mine Arvinger til hver Juul Nii Rixdr Dansk Cour/ant. Imidlertid maa Jonas Vischman iche bruge nogen anden Kiørsel eller Hands Vey til bem/el/te Enge støche, end dend som bør bruges og er dend alfahre Vey til at Køre enten sit Møg paa eller høet fra denne Kalvedals plads saaledis at Aarestads Jord og brug der ved i ingen maade tager skade Ved denne tilladelse Ham nu givet er, Hand skal og saa Vidt i Hans Magt staaer og Evne beroer, afværge ald Skade fra Aarestads Eng, ager og Eyendom om Hand u-disputeret sin Livs Tiid vil nyde oven bem/elte bevilling: Bergen d/en 9 April 1733.

Jean von der Lippe

1733: 17b
 
 

Niels Johansen Thistads, Peder Nielsen Hennes, Ole Jacobsen Ulsmaus, Ole Larsen Sæles og Søren Larsen Gimmelands udgifne Skiøde til Oluf Johansen Smøraas paa 2 pund 15 merker Smør udi gaarden Smøraas datert 14 Junij 1733.

Dend 15 Octobr/is blev Rætten igien sat med foran førte Laug Rætts Mænd, Hvor da efter at Skatterne, saa vidt denne sinde var at oppe bærge, Vare annam/m/ede blev foretaget med Sagerne.

Ole Størchsøn Lund *contre (contra) Baar Halvorsen Lunds Kone Anne Jacobs Daatter.

Citanten Ole Størchsen møtte Selv og forchlarede at hand hafde stæfnt Anne Jacobs Daatter med Mand og forsvar angaaende nogle Skiælds [ord?], som bem/el/te Anne Jacobs Daatter hafde ladet falde imod Citantens Smale Tøs \og Hustrue/ til Dom at lide og Vidner at anhøre, Men som et af Vidnerne Niels Ho\u/sdal var Laug Rætts Mand, blev igien Hand stæd beklæd Ved Niels Dyngeland.

Stæfnings Mændene Lens Manden Ole Totland og Lars Myrdal af hiemblede Ved Eed at have med mere end 14 dages Varsel stæfnt Baaer Halvorsen og Kone Anne Jacobs Daatter.

Rætten tilspurgte Parterne om [de] iche i Mindelighed kunde foreenis, Men Citanten paastod Vidnernes førelse, thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod indstæfnte

Niels Housdal og udi Anne Jacobs [Daatters] *nærværværelse Vandt, at Hand efter Citantens begiering gich hen til indstæfnte Anne Jacobs Daatter og spurgte baade Hende og Hendis [Mand]

1733: 18

Baare Halvorsøn om de hafde sagd at Citantens Smale Tøs hafde Malchet Deris *Sauge (Sauer), hvor til de begge Svarede ia, de hafde Selv seet det ungefæhr Tvende stive Kugl Skud der fra, Vidnet forchlarede og at Citantens Hustrue tilspurgte indstæfnte Anne Jacobs Daatter om \Hun/ nu for Dem Vilde tilstaae at Hun haver sagt at Citantens Kone hafde raget Anne Jacobs Daatters faaer, hvor til Anne Jacobs Daatter ia svarede; Citanten tilspurgte der paa Anne Jacobs Daatter om Hun da beskylder Hans Kone for Een Trol kone, Citata beiaede (bejaede) alting.

Ole Hausdal frem stod og Ved Eed med oprachte fingre Vandt, efter at formaning til Ham var giort om at vagte sig for Meen Eed, lige som nest forige Vidne.

Anne Jacobs Daatter benægtede Vidnernes udsigende.

Citanten begierede at Baare Halvorsen maate forelegges Laudag til neste Ting, som Rætten bevilget, saa fremt Hand da iche videre bliver udi Sagen Dømt.

Mogens Nielsøn Røe contra Johannes Erichsøn.

Citanten Mogens Røe hafde ladet stæfne Vidner Vid: forig: Protocol: fol: 112 og møtte Citanten selv begierende de nu mødende Vidner maatte tages i forhør, hvor paa 3de gange lydeligen blev raab paa indstæfnte og af Rætten til I Dag forelagt Johannes Erichsøn, men Hand møtte iche for Rætten eller nogen paa Hans vegne, thi blev Edens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst og behørig formaning giort om at vagte sig for MeenEed.

1733: 18b

Hvor paa fremstod Jens Hornes og Ved Eed med oprachte fingre udsagde, noget angaaende Een Sag imellem Citanten og Citatum, som ey i dette stæfnemaal er noget Mentioneret, des aarsag Rætten ey kand tillade Ham at Vidne om det, der ey er stæfnt for.

Ole Salbuen frem kom efter stæfnemaal og foreleggelse Vandt med oprachte fingre Ved Eed efter Loven, at Hand Var med flere paa store Viigen under *steen (Steen?) og drog et Garn op uden Sild, men Hvem der eyede Garnet, Veed Vidnet iche.

Efter som Citanten ey haver Stæfnt Johannes Erichsen ind til Doms lidelse for Garnet, som Vidnerne har vidnet, saa og Vidnerne haver udsagt det der ey er stæfnt for beroer Sagen til neste Ting da Citanten baade Johannes Erichsen til at lide Dom for Garnet og de for hen førte Vidner under for hen aflagde Eed at tilstaae for Rætten deris forige udsigende Ved Continuations stæfning hafver at ind kalde.

Ass/esso/r von der Lippe contra Lars Haaland.

Mons/ieu/r Claus Blechenberg mødte paa Citantens Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Assessor Jean von der Lippes Vegne producerende Een Skriftlig stæfning datert Bergen d/en 23 Sept/embris A/nn/o 1733.

Indstæfnte Lars Henrichsen mødte for Rætten og paastod at Ass/esso/r von der Lippe burde møde Selv udi Sagen og iche lade Mons/ieu/r Blegenberg, som Procurator, gaae i Rætte for sig; hvor paa S/igneu/r Blegenberg anviiste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Ham aller naadigste gifne

1733: 19

Bestalling af 21 April 1731 - Hvor ved Hand er Auctorizered at gaae i Rætte for alle over og under Rætter, saa Vel i Kiøbstæderne, som paa Landet i Danmarch og Norge. Hvormed Lars Haaland Var fornøyet.

Der paa begierede Blechengberg at Vidnerne maatte tages i Eed og giøre Deris forchlaring, Hvor paa efter at Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen var oplæst med formaning om at vagte sig for Men Eed, frem stod indstæfnte

Iver Olsen boende paa Aarestad og Ved Eed efter Loven udsagde, og svarede paa følgende af S/igneu/r Blechinberg giorde spørgsmaal 1. Hvad Tiid Vidnet haver tiltrædet forpagtningen paa Gaarden Aarestad og om iche strax efter indstæfnte Lars Henrichsen der fra bort kom? 2. Om Vidnet da iche og haver befundet Een deel af gaardsens afslagne Høe at have lagt Vinteren over paa Marchen og forraadnet? 3. Om iche er befunden, at Veyterne paa Bøen iche har været optagne til Jorde brugets Concervation? 4. Om iche Vidnet er Vitterligt, at indstæfnte Lars Henrichsen mens Hand hafde gaarden under forpagtning, har bort solgt og byttet af Gaardens Qvæg og Besætning samt, Hvad slags Qvæg og Hvor meget? 5. Om Hand iche ligeledis er bekiendt at Lars Henrichsen iche har været god for at opvarte dend Hannem i Forpagtningen tillige med Gaarden anfortroede Mølle, men sam/m/e til andre igien overdraget, og til Hvem? Til det 1ste Spørgsmaal

1733: 19b

Rs (Responderede =svarte) Vidnet d/en 14 April 1732 og strax der efter kom indstæfnte Lars Henrichsen fra gaarden. Til det 2dre Sp: (Spørgsmaal) Rs io (jo) det var Vidst. Til det 3die Sp: Rs Veyterne vare ey optagne, Da Vidnet kom til Gaarden, Men Hand tog Dem op. 4. Sp: Rs Tvende støcher Kalv-qvier Ved Vidnet at Være bort solgt fra gaarden; Men Een Oxe Veed Vidnet, som giorde skade paa folche og blev bort solgt og Een anden i dens stæd igien kiøbt, der iche var saa stor. 5. Sp: Rs Hand Veed at Lars Henrichsen overdrog Møllen til Een Anden, det sam/m/e tilstod og Citatus Selv.

Det 2det Vidne Jens Mogensen ligeledis boende paa Aarestad fremstod Ved Eed efter Loven Vandt, og svarede paa de til nest forige Vidne formerte Spørgsmaal, som følger. Til det 1ste Halv andet Aar er det siden Vidnet tiltrædde gaarden og da kom Lars Henrichsen strax fra gaarden. 2dre Sp: Rs Io (Ja). 3die Sp: Rs ligesom nest forige Vidne. 4de Sp: Rs Ligesom nest forige Vidne. Det 5te Sp: Rs ligeledis, som forige Vidne.

S/igneu/r Blechenberg paa Citantens Vegne forestillede aldrig at have indgaaet nogen Contract med Lars Henrichsen og Johannes Erichsen for Visse Aaringer, men alleniste mod Een Vis afgift overdraget Dem gaarden paa et Aar fra Fare Dag A/nn/o 1731 til Aars Dagen 1732, og det paa forsøg i fald de dend forsvarligen dyrchede, men som Hand igien

1733: 20

Befandt, at gaarden Ved Deris forsøm/m/else, det Hand nu og med Vidner har {af}beviist gandske maatte ruineris i fald de dend længere skulde ved blive, saa haver Ham dem betimelig udsagd og dennem særdelis Lars Henrichsen formedelst Hans Modvillighed i at betale sin resterende afgift, der om til Doms lidelse indkaldet til Som/m/er Tinget 1732. fra Hvilchen Tiid Lars Henrichsen med unyttige udflugter og paaskud om Vidners førelse Sagen haver opholdt, og Endelig Ved dette Aars Vaar Ting Ved Rættens Kiendelse er paalagt at give Ass/esso/r Lovlig Varsel til de af Ham paaskydende Vidners afhørelse, Men iche med noget sligt er fremkom/m/en, saa protesterede Comparenten nu imod ald Videre Sagens ophold, og Var Dom begierende efter hovet stæfnemaalet og forige i Rætte sættelse, saa Vel for dend paastæfnte Summa, som omkostningernis skades løse erstatning.

Rætten tillader dend indstæfnte Lars Henrichsen Anstand i Sagen til \at/ føre *sin (sine) paa beraabte Vidner til neste Vaar Ting om den imellem Ham og Citanten Mundtlig giorde Contract, des aarsag Lars Henrichsen maa tage i agt at Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Ass/esso/r von Der Lippe Ved lovlig stæfnemaal bliver indkaldet at høre Vidnernes udsigende, saa fremt det ey skeer bliver der afsagt Dom udi Sagen.

Mons/ieu/r Blechenberg reserverede sig sin paa-anche imod Rættens Kiendelse.

Frue Svanenhielms cont/ra Johannes Gregorsen.

1733: 20b

Paa Citantindens Vegne frem lagde Mons/ieu/r Peder Bejer Et Skriftlig Stefnemaal imod Johannes Gregorsen, hvor Ved Hand søges for 16 Rd 1 mrk, som hand endnu resterer paa sin Forpagtning med Videre stæfningen indholder datert Bergen d/en 23 Sept/embris 1733, dernest fremlagde Mons/ieu/r Bejer Een Regning belagt med stemplet Papiir.

Lensmanden Ole Totland og Lars Myrhdal Ved Eed efter Loven afhiemblede at have indstæfnt Johannes Gregorsen her til Rætten med mere end 14 Dages Varsel.

Eftersom indstæfnte Johannes Gregorsen ey møder, saa gives Hannem efter Loven advarsel og forelegges Lovdag at møde til neste Ting; hvilchet Citantindens Fuldmægtig drager Omsorg at bliver forkyndt for den indstæfnte.

Henrich von Rechen cont/ra Stephen Enochsen.

Citanten Ved Erich Kiempe lod producere et Skriftlig Stæfnemaal af {26} dato Kiøchelvig d/en 26 Septembr/is A/nn/o 1733 - dernest blev fremlagt {et Indlæ} Een Dom datert Grimstad d/en 28 April 1732.

Stephen Enochsens Hustrue mødte for Rætten og tilstod Hendes Mand lovlig at Være stæfnet.

Citanten tilbød sig selv at give dend indstæfnte Anstand i Sagen til neste Vaar Ting, som Rætten bevilgede, hvor Ved Sagen Acqviescerer til bem/el/te Tiid.

Henrich von Rechen cont/ra Michel Larsen paa Steensvigen.

Citanten lod Ved Erich Kiempe producere Een stæfning imod Michel Larsen datert Bergen d/en 26 Septembr/is Anno 1733.

Indstæfnte Michel Larsen blev paaraabt, men ey lod sig indfinde.

Lens Manden Ole Totland og Skafferen Lars Myrdal afhiemblede at have stefnt

1733: 21

Michel Larsen med mere end 14 dagis Varsel,

Da efterdi Michel Larsen ey mødte Ved Sagens paaraab, saa forelegges Ham Lovdag at møde til neste Ting.

Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Commerce Ass/esso/r Jean von der Lippe contr/a Post Mester Dam.

Mons/ieu/r Claus Blechinberg paa Citantens Vegne producerede et Skriftlig stæfnemaal til Vidners førelse imod Postmæster Dam,

Efter lovlig paaraab mødte ingen paa her/r Postmæsters Vegne, ey heller nogen af Vidnerne.

Stæfne Mændene afhiemblede Ved Eed efter Loven at have med mere end 14ten Dages Varsel indstæfnet Her/r Postmæster Dam og samtlig Vidner,

Des aarsag siden de indstæfnte ey møder, saa foreleggis baade Her/r Postmæster Dam og indstæfnte Vidner, at møde til neste Ting, Vidnerne gives Lov dag til neste Ting at møde under 20 Laads Sølvs Bøder: Ole Totland, Lars Myrdal.

Dernest blev restantsen over de ordinaire Skatter med andre for dette Skibreds Almue forfattet oplæst og forseiglet eftersom ingen indsigelse der imod blev giort, saa og restantserne for {dette} Kongens Tiende.

Lens Manden Ole Totland tilstod for Rætten at have rigtig bekom/m/et sin Lens Mands Løn for Aar 1733, som var 4 Rixdr; tillige at det var ham got giort Soldater udreedning af Hans paa boende gaard, som Hans for Rætten udgifne *qvitterin udviiser.

Postmanden Marcus Borge tilstod ligeledis at have bekom/m/et af Kongl/ig Maj/este/ts Foget Hans post Løn for aar 1733, som 2 rd 4 mrk. desligeste at Ham var got giort Munderings Penge og Soldater udreedning af Hans til lagde Post gaard med Videre qvitteringer indeholder.

1733: 21b
 
 

Noch Mandtalet for Self-Eyerne og Self brugende oplæst, forfattet og forseglet af Rætten.

Hvad det ordinaire Tingsvidne er angaaende de ordinaire og Sædvanlige Poster Var intet i dette Skibrede forfaldet.

Endelig blev opnæfnt Laug-Rætts Mænd som tilstundende Aar 1734 Rætten skulle betiene nemlig 5 af de g/am/l/e/ Michel Neden Thittelstad, Johannes Hornes, Hans Magnesen Giellestad, Ole Magnesen Giellestad Simon Mittun, og 3de unge, Niels Neder Dyngeland, Ole Rasmusen Neder Dyngeland og Ole Hausdal, Hvilche først for Laumanden haver at aflegge deris Laug-Rætts Eed, hvor efter de til Rættens betiening skal Vorde antagen.

Ole Størchesen indfandt sig for Rætten og begierede, at det maatte ind ført blive at Hand, naar Anne Jacobs Datter Vilde giøre Citanten Ole Størchesens Kone for Rætten Een *Sam/m/elig (Sannelig?) afbigt, og betale de paa Sagen anvendte Omkostninger, da Vilde Hand efter sin Christendoms Pligt forliges med Anne Jacobs Daatter hvor paa Anne Jacobs Daatter frem stod og med haand givelse og Kys \til Ole Størchesen/ giorde hans Kone nemlig Ole Størchesens afbigt og bad \om/ forladelse, forband sig og der hos, at Hun iche efter dags skulle tale et uhøflig ord til Ole Størchesens Kone, \hvis det skeede/ da skulde Sagen staae *hen (hende?) aaben for, Hvilchet Rætten bekræftede; og er saa denne sag forliigt og aldelis ophævet.
 
 

Blev holdet Almindeligt Høste, Skatte og Sage

1733: 22

Ting med Sartor Skibbreds Almue paa gaarden Schauge overværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Over Norhordlehn og Vosse Fogederie ædle S/igneu/r Andreas Jessen, Bøgde Lensmanden Simon Schauge, og Eedsorne Laug Rætts Mænd Stephen {Agnes,} Aagaatnes, Peder Echerhofde, Ulve Nipen, Michel Leerøen, Engel Bildøen, Henrich Søre Biørøen, Niels Leerøen, Iver Tisøen med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten udi Deris Majestets Høye nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og Ærbødighed imod Rætten og Dens Betienter advaret er først Tinglyst Svoren Skriver Tønders Bestalling tillige med alle de Kongl/ig Forordninger og Befalinger, som paa Fol/io 13 findes indførte extract-Viis.

Lars Erichsen Landraaes udstæde Bøxel Brev til hans Søn Niels Larsen paa 18 merker Fisk udi Gaarden Landraae datert Schauge d/en 16 Octobr/is 1733 - med bem/el/te Niels Larsens paa tegnede Revers.

Mad/ame Vessels udstæde Bøxel Brev til Thomas Larsen Ost-Tvetten \paa/ 21 Merker Fisk udi gaarden Østvet udi Sartors Skibred datert Lundgaarden d/en 22 Junij 1733.

Thomas Stephensen Algerøens udstæde Bøxel brev til Dend ærlige Mand Rasmus Stephensen paa ½ Vaag Fisk udi gaarden Landeraae datert Schoege d/en 16 Octobr/is 1733 - der Ved fulgte Leylendingens revers.

Ole Landeraaes, Peder Hammeres, Joen Tøesøens og Jens Vindenesses udstæde Bøxel Brev til Anders Olesen Lerøen paa ½ Vaag Fisk udi gaarden Nordre Toft, som er Een halve part af Engelbricht Olsens *Noretofs brug, Datert Schoege d/en 16 8br (Octobris) 1733 - med Leylendingens paategnede revers.

Ole Hansen Landeraaes udstæde Bøxel Seddel paa sine Børnes Vegne til Hans Søn Ole Olesen paa 13 ½ Merker Fisk udi gaarden Landeraae Datert Schoege d/en 16 Octobr/is 1733 - med Leylendingens paa tegnede revers.

Poul Schoges, Hans Schoges, og Christen Jensen Lille Sangels udstæde Bøxel Brev til Christen

1733: 22b

Jensen Lille Sangel paa 2 pund og 6 merker Fisk udi Gaarden Lille Sangel af dato 16 Octobr/is A/nn/o 1733 med Leylendingens paategnede Revers.

Her/r Hans Abels udstæde Skiøde til Margaretha S/a/l/ig/ Abraham Vessels paa 4 pund Fisk udi gaarden Hummelsund datert Vesnæs d/en 4 Junij 1733 - efter dets Videre Medfør.

Lars Olsen Dahles Bøxel *Brevet udgivet til Iver Larsen paa ½ Vaag Fisk datert Schoge 16 Octobr/is 1733 - og Lydende paa ½ Vog Fisk udi Gaarden Bache. Der ved fulgte Leylendingens Revers.

Peder Monsen Lochøes udgivne Skiøde til Christian Daniel Orring (Orning) paa 2de Marcher Fisk paa dend Norderste part udi Gaarden Lochøen datert d/en 16 Octobr/is 1733 paa Lochøen.

Hans Nielsens og Mons Thomesøns udstæde Bøxel brev til Johan Olsen paa 2 pund 6 merker Fisk udi gaarden Lille Sandgolt der Ved fulgte Leylendingens Revers, Datert Schauge d/en 16 Octobr/is 1733.

Dend 17 Octobr/is blev Rætten igien sat med for anførte Laugs Rætts Mænd, og blev da Tinglyst

Ole Olesøns udgivne Skiøde til Hans Søn Ole Olsøn paa Een Halv (Vog?) og Sex Marchs {Smør} Fiskes Leye udi Gaarden Eide udi *Notveds (Norhords) Fogederie og Sartors Skibbred datert Schauge d/en 17 Octobr/is 1733 efter des Videre udviis.

Michel Golten og Hans Medarvinger beklager sig, at De af Deris om kring boende Naboer og andre skeer stor forfang udi Deris udmarcher og Den Liden Skau som findes paa Deris Eyende Gaard Steensland, i det de iche alleneste forhuger Deris Skov men end og lader Deris Creatur Gaae i bem/el/te Deris udmarcher saa Opsideren der udover paa begge deele Maa lide stor skade og afbræch; des aarsag Michel Golten paa Egne og andre Vedkommendes Vegne \begierer/ at bem/el/te Deris Skou Ved Gaarden Steensland maae

1733: 23

Fredlyses efter Loven;

Thi bliver udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye nafn bem/el/te Steenslands Skau og udmarcher for ald slig {utørl} utilbørlig og Lovstridig indgreb og Medhandling Fredlyst, og saa fremt Nogen efter denne Dag tør understaae sig her imod at giøre og Handle, paadrager de sig Selv dend straf, som Loven for dem dicterer, der sig fredlyste Eyendom/m/er anmaster.

Peder Ellingsens og Ole Nøre Biørøens udstæde Skiøde dend 1ste paa Egne dend 2den paa Sin Myndtlings Vegne nafnlig Malene Niels Daatter til Niels Pedersen d/en første sælger 8 7/16 Merker Fisk, d/en anden sælger paa sin Myndtlings Vegne 2 13/16 Merker Fisk udi gaarden Nøre-Biørøen, der foruden forbinder Niels Pedersen sig at underholde sine g/am/l/e/ Forældre Deris Livs tiid. Datert 17 Octobr/is 1733 paa Schauge.

Peder Ellingsens udstæde Skiøde til Sin Sviger Søn Niels Hansen paa 2 13/16 Merker Fiskes Landskyld udi Gaarden Søre-Biørøen efter des Videre Medfør datert Schauge d/en 17 Octobr/is A/nn/o 1733.

Fogeden hafde ladet indstæfne Vidner angaaende det død fundne Barn Ved Fielde Kirche vide dend g/am/l/e/ Prot/ocol fol/io 100 og 110. Dernest begierede Fogeden Vidnes forhør,

Anne *Loche mødte Personlig for Rætten, thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne Lydeligen oplæst med behørig formaning om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa fremstod

1. Guri Anders Daatter, der efter at formaning var giordt til Hende om at Vagte sig for Meen Eed, svarede under for hen aflagde Eed paa

1733: 23b

Følgende Spørgsmaal. 1. Om Hun kiender Ole Hansen, og hvor Længe Hand tiente Anne Lochøe, Rs (Respons = svar) Hand tiente der hos Anne Lochøe et Aar, Hun kiender Ham meget Vel og Veed at Hand fich sin Løn da Hand kom der fra, Veed iche hvor Hand Laae andet end hand Laae i Buen om Natten: Dette Vidne forchlarede at Hendes Søster Britte er Svag des aarsag ey i dag kand møde:

2. Dernest frem stod Niels Rasmusen og Ved for Hen aflagde og under sam/m/e Eed udsagde; lige som nest forige Vidne undtagen Hand iche Vist [kand?] sige hvor Oluf Hansen laae om Natten.

3. Marite Niels Daatter udsagde under for hen aflagde Eed Lige som nest forige Vidner.

4. Anne Niels D/aa/tt/e/r Vandt under forige aflagde Eed og svarede paa, det til Guri Anders Daatter giorde Spørgsmaal, Rs at Hun noch kiender Ole Hansen, men Var iche hiemme dend tiid Ole Hansen tiente Anne Lochøe.

5. Anne Niels Daatter et umyndig Barn blev frem stillet for Rætten og uden Eed tilspurgt, som nest forige Vidner, men kunde iche svare eller Vaende andet end ney til hvad mand hende spurgte om;

6. Marte Anders Daatter Kaabeltved frem kom efter stefnemaal og ved Eed Vandt efter Loven; at da Barnet blev Fundet Ved Fields Kirche Var Hun iche Hiemme, men ude paa Stølen, des aarsag ey Videre kand udsige i denne Sag.

7. Oluf Hansen tienende

1733: 24

I Buchen, som efter at Eedens forchlaring for Hannem lydeligen Var oplæst og behørig formaning til Ham giort om at Vagte sig for Meen Eed, udsagde Veed Eed efter Loven, at Hand kom til Anne Lars Daatter at *tiente (tiene) med dend Condition at hand skulle efter et halv Aars Tieniste, have Hende, ellers tiente Hand Hende et Aar, Veed iche at Hun har lovet til Barsel langt mindre at Hun skulle Være Moder til Barn, som blev funden Ved Fields-Kirche,

Her Ved lod Fogeden Sagen beroe, til Videre om nogit kunde opdages, hvis iche, saa begierede Hand det passerte beskreven.

Anne *Loches blev til spurgt om Hun noget hafde at svare i Sagen hvor til Hun svarede Ney.

Kongl/ig Majestets Foget lod indføre, at siden ingen af disse mangfoldige Vidner haver i ringeste Maade over beviist Hende at Være skyldig udi denne Sag angaaende det død fundne Barn paa Fields Kirche gaard, saa bliver dend for Anne Lochøes stillede Caution aldelis ophævet, og Hun at stilles ganske paa fri fod.

Christian Daniel Orning (Orring) producerer Een stefning imod Ole Olsen Møvigen, af dato Lochøen d/en 23 Sept/embris A/nn/o 1733.

Ole Olsen Møvigen mødte og tilstod lovlig at Være stefnet af Citanten angaaende Øll Sal,

Citanten siger i sit Stæfnemaal at dend indstæfnte iche alleniste haver solgt Øl i sit Huus, Men end og at Ole Olsen

1733: 24b

Fører Øl og driche Vahrer med sig til paa Kirche Veyen naar Guds Tienisten Ved Fiels Kirche bliver holdet, og *der der for handler. Der nest frem lagde Citanten et Indlæg af dato Lochøen dend 14 Octobr/is 1733 - hvor Ved fulgte Een Bevilling *Citante af for hen Værende Stiftamtmand Von Der Osten givet. Daterit 16 Decembr/is A/nn/o 1730, hvor Ved Citanten bevilges at Ved lige holde Krem/m/er Leyet paa Laachøen;

Indstæfnte mødte tilstod at sælge {lidet Øl} Øl i sit Huus, men ey at føre nogen Driche Vahrer med sig paa Kirche Veyen,

Citanten paastod Dom,

Thi blev for Rætt kiendt, som følger:

Dend Bevilling Citanten haver producert inde holder, at Hand skal til tæncht Være, for at Ved lige holde Kræm/m/er Leyet paa Laachøen sig med Sunde Vahre og for Almuen tienlig at forsiune, men der ved forbydes iche nogen Mand med Et Eeniste Ord at sælge Øl {eller andet}, thi Vil Hand, Citanten passere for Een Kræmer, som skal holde Kremmer Leyet ved lige, da Kand det iche tillegges dend Kræmer nafn som sælger Øl, Men dend, som Sælger Malt, Huuder, Salt, Tiere og Tran med Videre slige Vahrer, Bønder Kand have nødig udi: Een hast, naar det er om Vinteren eller andre Tiider ondt Veyer indfalder og Bønder iche kand kom/m/e til Bergen, Indstæfnte benægter og at Hand ey er skyldig udi det Citanten fore giver, uden at det kand undertiden Hende sig naar Almuen gaar til Kirchen, hand da kand selge et par Kander Øl til Dem, som

1733: 25

haver Lang Vey hiem fra Kirchen over alt saa \har/ Citanten iche bevist med det aller ringeste, at dend bevilling hand haver, kand extenderis til et forbud for alle andre Ved Ham boende at Sælge Øl, hvor for kiendis for Ræt at indstæfnt Ole Olesøn Møvigen for Citantens tiltale denne sinde bør aldeelis frie at Være.

Anders Kaarevig hafde ladet indstæfne Mons Steensland Dom at liide til at betale Citanten Sex Rixdaler, som staaer til Rest paa Hans Hustrues Arv tillige med at producere Laad Sedlerne med Videre, som for Rætten kand forefalde.

Mons Steensland og Hans Kone Mødte for Rætten erchlærende lovligen at Være stæfnte, sagde og der hos at Citati, Kone Ragela Lars D/aa/tt/er/ haver indlevert bem/el/te Om tvistede Arve gods til Ole Andersen og Thomas Andersen Glesnes, som begge for Rætten mødte og tilstod lovligen at Være stæfnede, hvor om Mons Steensland agtede at føre 2de Vidner, som Hand nu hafde til stæde her for Rætten nafnlig Ole Bache nu værende hos sin Søn Lars Olsen paa Gaarden Dahle og Michel Knudsen paa Bache, hvilche tilstode Lovlig at Være stæfnede,

Thi fremstod indstæfnte Ole Bache og efter at Eeden af Lovbogen for Ham Var lydelig oplæst med formaning om at Vagte sig for Meen Eed giort, udsagde: At Hand haver seet at Mons Steenslands Kone Ragela Lars Daatter haver *betalt levert* Ole Andersen og Thomas Andersen Anders Kaarevigs Kones

1733: 25b

Arve Godz bestaaende af Sølv \lenche/ Belte og Sex Rixd/ale/r i Penge;

Michel Knudsen Bache fremstod ligeledis og efter Loven med oprachte fingre Vandt efterat Eeden Var Ham betydet og forchlaret: at Hand Var nærværende og saae Mons Steenslands Hustrue tog Lod Seddelen op, Vidnet læste dend og Veed der stod i Seddelen Et Sølv Belte, men hvad Videre der stod i kand hand Vidnet sig iche erindre, saa og at Mons Steenslands Kone leverte Ole Andersen forbem/el/te Sølv belte, og Sex Rixd/ale/r i Penge, som var Citantens Kones Arve part.

Efter at Vidner Vare førte bleve Ole Andersen og Thomas Andersen Glesnes for Rætten frem kaldede, hvor da de begge begierede, der iche maatte afsiges Dom i Sagen, men tilbød dem Selv, nemlig Ole og Thomas Andersen Glesnes, uden Videre proces og dispute; at Ville betale de Om tvistede Sex Rixd/ale/r som er Citantens Hustrue Arve part, saa og i lige maade at betale Citanten sin paa Sagen anvente Omkostning, som er 1 Rd og 4 sk, og ligeledis at betale til Mons Steensland i omkostning 3 mrk, saa at Ole Andersen haver at betale 4 mrk 10 sk og Thomas Andersen ligeledis 4 mrk 10 sk, hvor ved da denne Sag ganske er ophævet.

Mons Olsen og Michel Michelsen hafde ladet indstæfne Halvor Jonsen paa *Glester Nesset*, og Hans Anfinsen Ved *Aar haven* fordi de haver {ladet} \med/ Deris Bester fortrænget Dem i Deris *hauve (hage), med videre, som for Rætten kand blive paastaaet,

De indstæfnte Halvor Jonsen og Hans Anfinsen mødte iche efter

1733: 26

Trende ganges lydeligen paaraab, thi gives Dem Lov Dag af Rætten at møde til neste Ting, hvilchet Citanterne Selv besørger at blive De indstæfnte Lovlig forkyndt, thi saa fremt Halvor Jonsen og Hans Anfinsen da ey møder skal der blive kiendt i Sagen hvad Rætt og billighed medføres.

Stefne Vidnerne Lens Manden Simon Schoge og Engelbrett Tvedten Ved Eed efter Loven af hiemlede at have stæfnet Halvor Jonsen til dette Ting saa vel som Hans Anfinsen med mere end 14 dagis Varsel.

Ole Monsen Thelle hafde ladet indstæfne Grim Michelsen Nipen fordi Hand Vild have Sin S/a/l/ig/ Moders Laad i Nipen. og sam/m/e beboe, Var Citantens egen sigende, Men da stæfne Vidnerne frem kom forchlarede De \Ved Eed efter Loven/, at de hafde stæfnt paa Ole Monsen Thelles Vegne Grim Michelsen Nipen til \at/ møde for dette Ting og høre enten Citanten er Odels Løsnings Mand til Gaarden Nipen eller Grim Michelsen, fordi Citantens Moder boede paa Nipen før Grims Kones Fader Kiøbte Dend.

Rætten gav til afskeed, at siden Citanten ey \haver stæfnt/ som Lovens 5te Bog 3 Cap/itul 10 Art/icul, byder, saa henvises Sagen til Lov-Formeligere Stefnemaal.

Endelig blev opnæfnt Laugs Rætts Mænd, som til stundende Aar 1734 Rætten skulle betiene nemlig 5 af de gamle Orian {K..} Kaursland, Niels Mit Fielde, Grim Thelle, Hans Hitsøen og Ole Eide 3de nye Thomas Algerøen, Anders Bildøen og Johannes Søre Tofte, Hvilche

1733: 26b

*Hvilche først for Laugmanden hafver at af legge Deris Laug-Rætts Eed, Hvor efter de til Rættens betiening skal vorde antagen.

Dernest blev Restantzen over de ordinaire Skatter med andre for dette Stæds Almue, nemlig Sartor Skibreds, oplæst og forseglet, eftersom ingen indsigelse der imod Var giort, saa og restantzerne for Kongens Tiende.

Ligeledis Mandtalet for Self-Eyerne og Self brugende oplæst, forfattet og af Laug-Rætten forseglet.

Hvad det ordinaire og Sædvanlige Tings Vidne er angaaende de ordinaire Poster Var intet i dette Skibred forfaldet.

Lens-Manden Simon Schoge tilstod for Rætten at have Rigtig bekom/m/et sin Lens-Mands Løn for 1733 Aars tieniste nemlig 4 Rd, saa og got giort Munderings penge, for Hans paa boende gaard Schouge, Hvilchet Hans udgifne qvittering Videre udviiser datert Schauge d/en 17 Octobr/is 1733.
 
 

Blev forbem/el/te Dag paa gaarden Frechau holdet for Herløes Skibreds Almue Høste, Skatte og Sage-Ting nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Norhords og Vosse Fogederier Ædle S/igneu/r And/reas Jessen Bøyde Lens-Manden Andreas Tveten Eedsorne og tilforordnede Laug-Rætts Mænd Gunder Toschøen, Jacob Hansen Lansvig, Hans Fløgsand, Iver Husebøe, Ole Frechau, Ole Olsen Kausbøe, unge Gudmun Toschøen, og Rasmus Toschøen med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Rætten udi Deris Maj/este/ts Høye nafn Var sat og Almuen til ærbarhed, ædrue og ærbødighed imod Rætten og dens Betienter Var advaret blev Tinglyst Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste bestalling for Michael Tønder om at være Svoren Skriver udi Norhor lehns

1733: 27

Fogederie tillige med de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og Rescripter, som paa fol/io 13 findis indførte.

1. Mons/ieu/r Henrich Miltzlous udstæde Skiøde til Capitain Lyder Fasting paa gaarden Frechau skyldende Landskyld Smør 1 løb og 1 Tønde Malt efter des Videre medfør Datert Graven i Hardanger d/en 28de Sept/embris 1733.

2. Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Lans Domers og Laug Mands Niels Knagenhielms udstæde Bøxel Seddel til Michel Rasmusen Ohn paa Sex Merker 14 merker Fisk 1/6 deels Faars Landskyld udi gaarden Ohn i Herløe Skibred, der med fulgte ingen revers, datert 11 Julij 1733 Haabs Gaard.

3. Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Lans dommer Niels Knagenhielms udgivne Bøxel brev til Eilert Larsen paa 18 merkers Smørs ¼ tønde Maltes Landskyld udi gaarden Tvedt paa Aschøen, der ved ingen revers, datert 12 Januarij 1733 Haabs gaard.

4. Ole Michelsens udgivne Skiøde til Hans Brødre Gudman Michelsen og Knud Michelsen Er Ole Michelsen efter hans S/a/l/ig/ Fader Michel Knudsen Toschen efter sluttet Skifte brev d/en 10 No/vem/br/is/ 1711 arveligen tilfalden Jordepart udi gaarden Toschen som efter bem/el/te Skifte brev er vurderet og udlagt for 11 rd 5 mrk 4 sk datert 29 April 1733 - efter des videre Medfør.

5. Commerce Ass/esso/r Johan Lausens udgifne Bøxel brev til Hans Nielsen Alveim paa 2 pund Fisk og ¼ deel Faars Leye udi gaarden Alveim, hvor ved fulgte Leylendingens paategnede Revers datert Herløe Gaard d/en 15 Sept/embris 1733.

6. Jørgen Veinvichs Bøxel brev Paa egne og med Eyers (Eyeris?) Vegne til Asbiørn Haaversen paa Et pund Sex March Smør udi gaarden Erdal der ved fulgte Leylendingens revers. datert 2 Sept/embris 1733 i Bergen.

7. S/igneu/r Rasmus Heltis udgivne Bøxel Seddel til Mons Nielsen paa 13 ½ March Fiskes Leye udi gaarden Nottenes uden Leylendingens revers. datert Bergen d/en 5 Junij 1733.

Velædle og Velb/aa/r/ne/ Her/r Lans domer Niels Knagenhielms udgivne Bøxel Brev til Anders

1733: 27b

Knudsen Berland - 8te Marcher Smør 1/9 Huud og 5 ½ Kande Malt Landskyld brug udi gaarden Øfre From/m/ereid i Herløe Skibred dateret Haaeps gaard d/en 4de Sept/embris 1733 - ingen revers medfulgte.

Dit/oes Bøxel Brev til Niels Andersen Fosse paa et pund, Siuf og Een halv March Smør og Een 3die deels Huud Landskyld udi gaarden Fosse datert Hops gaard d/en 11 Julij 1733 - uden revers.

Anders Bastesen Røesetters Bøxel brev til Anders Olsen Hopland paa Tolv March Smør et Siett deel tønde Malt udi gaarden Røesetter. datert Frechau d/en 19de Octobr/is 1733. med Leylendingens paategnede revers.

Høyædle og Velbaarne H/er/r Stifts-Befalings Mands Ulrich Kaases Resolution paa Her/r Lans-Dom/m/er Knagenhielms ansøgning *op (på) 8te nye Laug-Rætts Mænds opnæfnelse i hver Tinglaug datert Bergen d/en 12 Octobr/is 1733.

Commerce Ass/esso/r Johan Lavsons Declaration angaaende gaardene Øfre og Nedre Tielstad, Harchestad og Eidet, der skylder tilsam/m/en 4 W/oger 1 pund 18 merker Fisk, som Hans Kiæristes Søster Jomfrue Birgitte Lillienskiold nu tilhører og Hende i Arv efter sin S/a/l/ig/ Fader er tilfalden, hvor Ved Her/r Commerce Ass/esso/r giver til kiende for alle og Een hver, at Om Hans Frues Søster bem/el/te gaarder Ville afstaae, da er Hand paa sin Frues Vegne best Odels-berettiget til bem/el/te gaarder Øfre og Nedre Tielstad, Harchestad og Eidet, og at Hand Ved Skrivelse af dato (åpent rum) til skrevet Jomfrue Birgitte Lillienschiold om at Afkiøbe Hende bem/el/te gaarde, Men skulde Hun sig ey der til beqvem/m/e, da Declarerer Her/r Ass/esso/r Lausøn, at efterdi Hans Frue Ved Dom af Dato 13 April 1730 afstigt for Skifte Commissionen efter Hans S/a/l/ig/ Sviger Moder, afg/angen Frue Sidselle Kaas er til funden og udlagt hos bem/el/te sin Søster Jomfrue Birgitte Lillienschiold 84 Rd 1 mrk 14 sk, Vild Han for at kom/m/e til sit udlæg, holde sig til bem/el/te

1733: 28

gaarders Landskyld og Rettighed, indtil Liqvidation er skeed, best berettiget; derfor og alle og Eenhver advarer, som enten ved fuldmagt eller i andre Maader sig med godset vil befatte at de sig der fra entholder, indtil Jomfrue Lillienschiold først Ass/esso/r *Larsøn (Lavsøn) har giort Rigtighed for deris imellem værende. Datert Herløe gaard d/en 12 Octobr/is A/nn/o 1733.

Magister Jacob Steensens Bøxel Brev til Lars Johannissøn Nøre Fosse udgiven paa dend part i gaarden Grasdal i Herløe Skibred, Norhordlehns Fogederie og Ham/m/ers Præste Boel aller naadigst Tillagt skyldende aarlig Een Halv Løb Smør og Tolv Kander Malt. datert Hammers Præste gaard d/en 22 Junij 1733 - der ved fulgte Leylendingens revers paa slet papiir.

Lars Olsen Levestad fremstillede sig for Rætten, der haver obtinert deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste brev datert Laurvigen d/en 27 Aug/usti 1733, Hvor ved Hand er bevilget at maa sig udi Egteskab begive med Siri Niels Daatter Bøgevold, endskiønt Hun Ham i 3die Leed og Hand ligesaa Hende i 3die Leed ere beslegtede, dernest begierede Lars Olsen Levestad, at Hans 2de her for Rætten uden Stæfnemaal mødende Vidner nafnlig Knud Rasmusen Schare og Besse Gutormsen Schare begge boende i Alenfits Skibred, maatte Ved Eed efter Loven Vidne og udsige hvor nær Lars Olsen Levestad og Hans Forlovede Fæstemøe hver andre ere paarørende; thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst med behørig formaning om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stode fornæfnte Knud Rasmusen Schare og Besse Gutormsen Schare, aflagde deris Eed med oprachte fingre efter Loven Vandt og udsagde at Lars Olsen Levestads Fader Ole Levestad og Hans Forlovede Fæstemøe Siri Niels Daatters Moder Kari Mons D/aa/tt/e/r Vare Søskende-Børn, saa at Lars Olsen Levestad og Hans Forlovede Fæstemøe Siri Niels Datter Bøgevold ere nest-Søskende Børn og ey hverandre nermere paarørende.

Lars Olsen Levestad begierede det for Rætten passerte beskreven, som bevilget blev.

1733: 28b
 
 

Dend 20 Octobr/is blev igien Rætten sat med foranførte Laug-Rættes Mænd.

Kongl/ig Majestets Foget over Norhord lehns og Vosse Fogederie Ædle Andreas Jessen Lod efter Her/r Stifts-Amtskriver Velædle H/er/r Jesper Heiberg Hans Skriftlige begiering datert Bergen d/en 9 Octobr/is sidst af Vigte publicere, at gaarden Rysland udi Herløe Skibred og Norhord lehns Fogederie beliggende, der skylder Aarlig Landskyld 1 ½ løb Smør og 1 Tønde Korn, skulle bort sælges, til dend Høystbydende,

Af bem/el/te gaards Ryslands opsiddere Vare tilstæde Mons og Johannes Rysland, Dem blev end og Mundtlig af Rætten tilkiende givet, at i fald de hafde i Sinde at Kiøbe Deris paa boende gaards Parter, skulle de inden denne Maanets udgang indfinde Sig hos Her/r Stifts-Amt skriver Heiberg udi Bergen for at accordere om Kiøbet, da Dennem imod Pengenes betaling Lovformelige Skiøder skulde medeelis, med bem/el/te Stifts-Amtskrivers paateigning at Pengene udi Hans Maj/este/ts Cassa ere betalte, Men hvis det iche skeer, da maae de Siden tilskrive sig dend skade der af for Dem kunde flyde om Gaarden til andre Liebhabere og Boes liids folch, der sam/m/e agter at beboe nemlig gaarden Rysseland, som er Velb/aa/r/ne/ Morten Svanhielms Odels gaard og Eyendom.

Lieutenant Jacob Lansvig hafde paa sin Faders vegne stæfnet {Ole Halvorsen} \Lars Olsen/ Lansvig: vide g/amme/l Protocol fol/io 108 - og mødte i dag Citanten Selv tillige med Hans Fader Ole Halvorsen Lansvig, begierede Sagen maatte blive foretaget,

Indstæfnte Lars Olsen Lansvig mødte Selv for Rætten og tilstod at Være forelagt til at møde i dag her for Rætten, Men efter at Rætten hafde giordt spørgsmaal til Ham om Sagen, sagde Lars Olsen Lansvig, at da Hands Daatter gich

1733: 29

I Tieneste hos Ole Halvorsen, sagde Lars Olsen at Hans Daatter kunde blive i Tiennisten til Michels Dag først kom/m/ende, Men siden hand ey Vidste hvad imidlertid kunde foreholde og om Hand sin Daatter selv behøvede, kunde Hand ey længere forsichre Ole Halvorsen om sin Daatter længere at beholde for Løn i sin Tienniste;

Citanten sagde at {Ole} Lars{en} Ham loved Hans Fader, nemlig Lieutenant Lansvigs fader, at *Ole Larsens* (Lars Olsens) Daatter skulde for det første tienne Ham i Sex uger til Michels Dag 1732, Hvor for Hun skulde have Løn, og siden fra Michels Dag bem/el/te Aars og til Michels Dag A/nn/o 1733.

Indstæfnte *Ole Larsen* (Lars Olsen) sagde at Hand ichun hafde tilsagt Ole Halvorsen Lansvig sin daatters Tienniste til Michels Dag 1732 formedelst hans Kone var gebrechlig.

Citanten Lieutenant Lansvig paa sin Fader Ole Halvorsens vegne paastod Dom, det sam/m/e var Lars Olsen og begierende.

Eftersom Citanten Jacob Lansvig, der paa sin Faders Ole Halvorsens Vegne, haver her for Rætten ladet indstæfne Lars Olsen til at lide Dom, fordi Lars Olsen skal have udi urette Tiid taget sin Daatter af Ole Halvorsens Tienniste, iche beviser lovlig sit foregivende, og Indstæfnte her for Rætten i Citantens nærværelse benægter Citantens paastand, sigende der hos: at Hand ichun til Michels Dag A/nn/o 1732 hafde til sagt Citantens Fader sin \Daatters/ tienniste formedelst Lars Olsens Kone Var Gebrechelig, for des aarsag Hand ey kunde unvære sin Daaters Tienniste Selv, hieme i sit Huus, Hvor fore kiendes for Rætt at Lars Olsen for Citantens tiltale aldelis bør fri at Være.

1733: 29b
 
 

Ass/esso/r Johan Lavson hafde ladet indstæfne Opsidderne {og} Jens og Christopher Vigebøe vide g/amme/l Protoc/ol fol/io 100 - og Mødte i Dag paa Citantens Vegne Mons/ieu/r Peder Bejer producerende et stæfnemaal imod bem/el/te Opsiddere af dato 1 Octobr/is A/nn/o 1733 - som for Rætten lydeligen blev oplæst,

Indstæfnte Jens Vigebøe mødte allene for Rætten /: efters/om Citanten for hen hafde forliigt sig med Christopher Vigebøe :/ beklagede sin fattigdom, der hos den Elendige Tilstand Hans Kone var udi, saa at Hand frygtede for at Hand des Aarsag, om Domen gich ham imod, at H/and maatte gribe til Betle Staven,

Mons/ieu/r Bejer paastod Dom paa Her/r Ass/esso/r Lavsens Vegne, og refererede sig til det forhen producerede Forliig og nu fremlagde Stæfnemaal, thi blev for Rætten afsagt som følger:

Efter som her udi Rætten er frem lagd Een Aastæds forretning af dato 15 Septembr/is A/nn/o 1732, angaaende Een Dispute om \frie/ Mielder imellem Citanten Velædle og Velbyrdige Her/r Commerce Ass/esso/r Johan Lausen og Vigebøes Opsiddere indstæfnte Christopher og Jens Vigebøe, udi sam/m/e Forretning er til slutning indført et forliig imellem Citanten Her/r Ass/esso/r Lausen og bem/el/te Vigebøes Opsiddere oven staaende dato sluttet og af Rætten Confirmerit, hvor udi Vigebøes Opsiddere Christopher og Jens Vigebøe ere til holden at betale Processens omkostning med 9 Rixdr 2 mrk, Citan/ten Ved stæfne maal til i dag haver atter ladet indkalde Jens Vigebøe, som dend der ey i mindelig haver vildet sig indfinde med betalingen, og paastaaer Dom over Ham for dend {halve}\3die/-part af bem/el/te 9 Rd 2 mrk, efter som Christopher

1733: 30

Vigebøe sig haver beqvem/m/et til betaling, og betalt de 2/3 deele tillige med Processens Omkostning. Jens Vigebøe hafde iche noget lovformeligt her imod at indvende, alleniste beklagede sin fattigdom og Elendighed, hvilket Rætten iche {efter Loven} kunde reflectere paa, Men kiendte for Rætt; at Indstæfnte Jens Vigebøe bør at betale Een 3die Part af de paa stæfnte 9 Rd 2 mrk, som er 3 Rd 10 2/3 sk til Citanten Velædle Her Commerce Asse/sso/r Johan *Larsen (Lausen) og i Processens Omkostning 1 Rd 1 mrk 8 sk alt inden 15 dager under Nam og Excution ved Rættens Vidre befordring efter Loven.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Norhord og Vosse Fogederier Ædle S/igneu/r Andreas Jessen hafde paa Embedes Vegne ladet til dette Høste Ting indstæfne Peder Andersen Fielsende til Bøders betaling efter Loven, som er 24 Lod \Sølv/ for begangne Lejermaal med Niels *Erchstads (Erstads?) Daatter, tillige med Processens omkostning.

Peder Andersen Fielsende blev af Rætten lydeligen paaraabt, Men ingen møtte paa Hans Vegne,

Stæfne Vidnerne Diderich Andersen Holme Knappen og Halvor *Anders Holme Ved Eed efter Loven af hiemlede at have forkyndt *stenemaalet Mundtlig for Peder Andersen Fielsen[de] Selv mere end for 14 Dager.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget begierede foreleggelse for indstæfnte *Peders Andersen Fielsende, Som Rætten bevilgede, og saa fremt Hand da ey møder, saa bliver Dom afsagt i Sagen til neste Ting.

Ole Monsen Tosvigen hafde ladet indstæfne Mons Olsen Tosvigen fordi Hand skal have beskyldt Citanten for at hand

1733: 30b

Haver optaget merche steene paa Bøen der om at høre Vidnere, baade Mons Olsen og Hans Huustrue Barbu /: der same Ord om Citanten haver ladet falde :/ indkalde tillige med at lide Dom, fordi de {haver} ord Var talte af Mons Olsen Tosvigs Hustrue om Citanten Ole Monsen at hand var Een Merche Tiuv og det høe Citanten lod indbære i dette \...?../ i sin Lade var Tiuve lette;

Paa dend indstæfnte Mons Olsen og hans Hustrue Barbu blev lydeligen raabt efter Loven, men de lod sig ey indfinde;

Stæfne Vidnerne Niels *Vollou (Valle) og Helje Espetved Ved Eed efter Loven afhiemlede at have til i dette Høste Ting ind stæfnet Mons Olsen og hans Hustroe med mere end 14 Dages Varsel og talte med Dem Selv da de bleve Varslede,

Der om at Vidne ere indstæfnt af for bem/el/te Varsels Mænd Vidnerne Vincentz Michelsen Tosvig, Niels Olsen *From/m/erig tienende Citanten, Jacob Monsen og Arne Monsen Tosvig som ere indstæfnte Mons Olsens Sønner.

Dernest begierede Citanten Ole Monsen Eedelig Vidnes forhør, thi blev Edens forchlaring for Vidnerne af Lov bogen lydeligen op læst med behørig formaning om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa fremstod indstæfnte

1. Vincentz Michelsen Tosvig og Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at dend tiid i Som/m/er Vidnet gich og sloe høe hørte Hand Mons Olsens \Kone/ sagde til Citanten Ole Monsen at gud skulle forbande Ole Monsen dend iord Tiuv for ald dend forargelse der kom af Ham, Videre Viste Hand iche at Vidne i denne Sag;

2. Niels Olsen Frommereide tienende Citanten efter egen sigende

1733: 31

Fiorten Aar g/amme/l udsagde uden Eed, at hand hørte noch Mons Olsen sagde til Ole Monsen da Hand gich Ved merchet hvor hand slog Høe, der gaar Du med Tyve letane Dine. Videre *Vedste Hand iche at forchlare;

De andre indstæfnte Vidner Jacob Monsen og Arne Monsen mødte iche Ved Sagens paaraab, hvorfore Citanten begierede foreleggelse for Dem at møde til neste Ting.

Efter som indstæfnte og lovlig varslede Jacob og Arne Monsen iche i dag her for Rætten til at Vidne haver Sig indfunden saa bliver de her ved af Rætten forelagde under 20 Laad Sølvs Bøder hver, at møde til neste holdende Vaar Ting, og da deris sandhed i denne Sag ved Eed efter Loven at udsige, til sam/m/e Tiid og Stæd advares og Mons Olsen og hans Hustrue Barbue, saa fremt de sig ey indfinder bliver Dom afsagt i Sagen.

Johanna Svatzkop hafde til dette Høste Ting ladet indstæfne Ole Rasmusen Jertaas boende paa gaarden Jertaas Dom at lide til at indfrie sin til Citantinden udgifne Revers af dato 13 Januarij A/nn/o 1733 lydende paa dend Sum Fem Rixdr Tre March og 8 sk tillige med at erstatte denne Processis foraarsagede omkostning.

Paa indstæfnte Ole Rasmusen Jertaas blev efter Loven lydeligen raabt, men Hand hverchen Selv eller nogen paa Hans vegne mødte;

Niels Valle og Mons Valle begge boende paa Gaarden Valle af hiemlede med oprachte fingre efter Loven at \de/ med 14 Dages Varsel til dette Høste Ting hafde indkaldet Ole Rasmusen, og talte med Ham selv.

Mons/ieu/r Herman Vulf mødte paa Citantinden Johanna Svartzkops Vegne producerende Een revers udgiven af Ole Rasmusen datert Bergen d/en 13

1733: 31b

Januarij A/nn/o 1733 - og paastod Dom,

Men Rætten fandt for got, paa det Ole Rasmusen Jertaas ey skulle beklage sig for overiilelse af Rætten, at Ole Rasmusen forelegges Lov dag til neste Vaar Ting, Hvilchet lovligt at skee Citantinden Selv drager omsorg for, og saa fremt Hand Ole Rasmusen da ey møder, bliver Dom afsagt i Sagen.

Commerce Ass/esso/r Johan Lausen hafde ladet indstefne Niels Hatten vide Fol/io 108 - og mødte i Dag paa Citantens vegne og producerede dend ergangne Interlocutorii Kiendelse af Dato 20 Martij 1733 - tillige med Een af Lens Mand Anders Tveten og de 2de Mænd Hans Fløgsand og Niels Valle giorde Huuse besigtelse paa slet papiir, som beløber sig til 14 Rixdr 4 sk, hvor paa er leveret 2de Kiør á 3 Rd støchet er Sex Rixdr, 1 Kalv 1 rd tilsam/m/en Syv Rixdr, rester saa 7 Rixdr 4 skilling for hvilche penge paa Her/r Ass/esso/r Lousens Vegne paastaais Dom tillige med Processens omkostning.

Stefne Vidnerne Niels Valle og Helje Espetved Ved Eed efter Loven af hiemlede at [have] forkyndt Lav dag for Niels Hatte d/en 1ste Octobr/is sidst afvigte.

Mons/ieu/r Bejer paa Her/r Ass/esso/r Lovsens Vegne paastod Dom:

Thi blev saaledis for Rætten afsagt.

I aller underdanigste følge af Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høy-priis lige Lovs 1ste Bogs 16 Cap/itul der udtrøchelig befaler at naar nogen beklager sig forurettet at være paa Jord, Eng, Skov Skifter og ierder, Vand fald, Bygning, etc som iche kand kiendes paa førend syfn eller Besigtelse skeer, da skal Svorenskriveren

1733: 32

Med Sex Lav-Rætts Mænd, som Fogeden opnæfner kom/m/e paa Aastæderne og der granske og besigte, hvorledis det haver sig der med, paa hvilchen granskning og besigtelse Domeren bør kiende - derforuden siger Lovens 3die Bog 14 Cap/itul 30 Art/icul, at dersom Leylending lader sine Huuse forraadne for vandrygtes skyld, eller holder ey sine Huuse ved lige, da skal Hand betale Aabod, eftersom sex skiellige Mænd dend vurderer, alt saa henviises Sagen til Aastæden der at paa kiendis.

Dend 21 Octobr/is blev Rætten igien sat med for anførte Laug-Rætts Mænd.

Her/r Jonas Mechelborg Ved stæfne maal datert Lille Hammer d/en 3 hujus (i denne måned), som Citatus Anders Tveten selv hafde tegnet paa d/en 6te Octobr/is nest efter Ham lovlig at være forkyndt, hafde til dette Høste Ting ladet indstæfnte bem/el/te Anders Tveten til at liide Dom fordi Hand Anders Tveten ey i Mindelighed haver villet betale enten Kirche eller andre Extraordinaire Skatter af Hammer Præste gields Kircher for afvigte Aar 1731, hvilche bedrager i alt dend Summa 23 Rd 1 mrk 8 sk tillige med at erstatte Citanten Processens omkostning tilstræchelig med Videre, Original stæfningen indeholder.

Anders Tveten mødte selv for Rætten og frem stillede Ole Frechau og Ole Erstad, som paa Hans Vegne Ved mundtlig Contra Varsel hafde til denne \Rætt/ indstæfnt, Her/r Jonas Mechelborg til at producere Regning for det {af} Her/r Mechelborg hafde oppebaaret af Hammers Præstegields Kircher udi forbem/el/te Aar 1731 - Hvilchet kald og varsel bem/el/te Varsels Mænd Ole Frechau og Ole Erstad ved Eed efter Loven afhiemlede at have forkyndt for Her/r Jonas Mechelborg Selv for 14 Dage siden.

Anders Tveten lod her nest indføre hvor meget opbørslene ere for Aar 1731 nemlig 1. For Hammers Kirche 42 Rixdr 3 mrk, Hosangers 31 Rd 3 mrk 7 sk Mælands Kirche 23 Rd 1 mrk

1733: 32b

Alversuns Kirche 12 Rd og 12 sk, des foruden Haver Her/r Jonas Mechelborg oppebaaret Tiende hos Ole Rasmusen Jertaas 2 mrk 8 sk, Hvilche bedrager sig til Dend Summa 109 Rd 4 mrk 13 sk, for Hvilchen Sum/m/a Anders Tveten i følge af sin forkyndte Contra stæfning formodede at Her/r Jonas bliver tilfunden at giøre Ham Reigning og liqvidere med Ham Anders Tveten, og naar det er skeed, er Anders Tveten, om Hand skulde blive Her/r Jonas Mechelborg noget skyldig, overlødig og villig til at betale, Hvad Han til kom/m/er med Rætte at betale,

Hvor ved Sagen beroer til neste Vaar Ting, for at indhendte Citantens Erchlæring og svar paa Anders Tvetens *prætion, som Hand haver Contrastæfnet for.

Mons/ieu/r Rasmus Helt Borger udi Bergen hafde ladet indstæfne Johannes Joensen Herlevær Dom at liide til at betale Een Hommer Kiiste, som Johannes Joensen Herlevær skal have taget Ved Jordholmen, tillige med indstæfnet Ole Jorholmen at Vidne om bem/el/te Hom/m/er Kiiste, og bem/el/te Johannes Herlevær at anhøre Ole Jorholms udsigende om sam/m/e Hom/m/er Kiiste, tillige med at Ole Jorholm skal give til kiende flere Vidner udi Sagen;

Stæfne Vidnerne Diderich Andersen boende paa Holme Knapen, og Niels *Vollou (Valle) Ved Eed efter Loven afhiemlede at have forkyndt stevnemaalet muntlig for mere end 14 dages siden for de indstæfnte. da de stæfnede talede Stæfne Vidnerne med Johannes Herleværs Kone, og med Ole Jorholmen Selv.

De Indstæfnte bleve efter Loven lydeligen paaraabte men ingen mødte af Dem; thi bliver de Her ved efter Citantens paastand af Rætten forelagde At møde til neste Vaar-Ting, Ole Jorholm foreleggis under

1733: 33

Tiuve Laad Sølvs Bøder at møde, at vidne, og Johannes Herlevær lige ledis advaris at møde og Høre, hvad der i Sagen kand Ham anrøre, Hum/m/er Kisten angaaende, Sam/m/e foreleggelse drager Citanten selv omsorg for Vedkom/m/ende lovlig at blive forkyndt;

Mons/ieu/r Rasmus Helt Borger udi Bergen hafver ladet indstæfne Niels Nødenes, som Haver opsagt sin Jord og Brug udi gaarden Nødenes, og paastaaer sin Bøxel tilbage, Hvilchet Citanten som Eyer iche kand tilstaae, saa og Var af Citanten indstæfnt Vidnerne Mons Nielsen og Ole Nielsen boende paa gaarden Nødenes til at Vidne om Jorde parten af bem/el/te Niels Nødenes opsagt.

Niels Nødenes frem kom for Rætten og tilstod lovlig at være stæfnet, Men nægtede at have opsagt sin gaard eller Jord.

Vidner Mons Nielsen og Ole Nielsen mødte for Rætten tilstaaende lovligen at Være stæfnede.

Dernest begierede Citanten de indstæfnte og for hen næfnte Vidner maatte tages til forhør, thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst med behørig formaning om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa fremstod indstæfnte

Mons Nielsen, og Ved aflagde Eed med oprachte fingre efter Loven Vandt: at Hand iche haver hørt at Niels Johannesen haver opsagt sin Jord, før nu hand er bleven stæfnet,

Det andet Vidne Ole Nielsen frem kom og efter at formaning Var giort til Ham om at Vagte sig for Meen Eed, Vandt med oprachte fingre efter Loven Ved Eed: ligesom nest forige Vidne, at Hand iche haver hørt at Niels Johannesen haver opsagt sin Jord og Brug.

Citanten Mons/ieu/r Helt begierede anstand i Sagen til neste Ting, som Rætten bevilgede.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Norhord lehns og Vosse Fogederier Andreas Jessen hafde ladet indstæfne Niels paa Asch plads til at møde til dette Høste Ting, fordi Hand ey

1733: 33b

Efter advarsel haver sig indfunden til at Skydse, da Deris Kongl/ig Majestet reyste fra Bergen, der for Dom at liide med videre,

Paa Indstæfnte Niels paa Asch pladsen blev lydeligen ved Sagens foretagelse raabt, Men ey mødte,

Stefne Vidnerne Diderich Andersen boende paa Holme Knapen og Halvor Andersen Holme forchlarede ved Eed efter Loven at de haver stæfnet Niels paa Asch pladsen med mere end 14 Dages Varsel og talede, da de stæfnede Ham med Hans Pige.

Men eftersom indstæfnte Niels paa Asch pladsen ey var til stæde ved Sagens paaraab saa forelegges Hand efter Citantens begiering at møde til neste Ting at anhøre Vidnernes udsigende, og der efter Dom at liide, til først kom/m/ende Ting at møde advaris og Vidnerne under 20 Lod Sølvs Bøder, i fald de skulde udeblive, hvilchen foreleggelse Lens-Mand Anders Tvedt drager omsorg for Vedkomende at lade forkynde.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget paa Embeds Vegne hafde til dette Høste Ting ladet indstæfne Niels Siurdahl Dom at liide fordi Hand ey, da Hand blev lovlig tilsagt, som de andre af Almuen, at skydse de Baader til bage eller andre fartøy, som hafde ført Deris Kongl/ig Majestets Svite til Bergen, da de skulde gaae fra Bergen og til Trunhiem igien. ligeledis og for sam/m/e Modvillighed var indstæfnt Ole Nielsen Myrhtved til dette Høste Ting Dom at liide for sin nægtelse med at skydse for bem/el/te fartøy,

Paa begge Indstæfnte blev raabt, men ingen mødte,

Stæfne Vidnerne forchlarede Ved Eed efter Loven at de haver stæfnt Niels og talte Ved Hans Kone, og Ole talte \de/ selv ved, med mere end for 14 dage siden.

De indstæfnte mødte iche Ved Sagens paaraab, thi gives Dem Lov dag af Rætten at møde til neste Ting ellers bliver Dom udi Sagen afsagt.

1733: 34
 
 

Dernest blev restantzen for dette Skibreds Almue over de ordinaire Skatter med andre oplæst og af Laug-Rættet forseiglet efter som ingen indsigelse der imod blev giort, saa og restantzerne for Kongens Tiende.

Mandtalet paa Selv-Eyerne blev og oplæst for Rætten og af Lav-Rætten forseiglet.

Hvad det Sædvanlige Tingsvidne er angaaende de ordinaire Poster var iche andet i dette Skibbred forefaldet, end hvad Tingsvidnet inde holder om de 2de Leye maal, der i aaret 1731 ere faldne, de datis Frechau 19- 20- og 21 Octobr/is 1733.

Lens-Manden Anders Tveten tilstod for Rætten rigtig at have bekom/m/et sin: Lens-Mands Løn for Aar 1733, som er 4 Rd, saa og got giort Munderings Penge for Hans paaboende gaard Tvedt, hvilchet Hans udgifne qvittering Videre udviser af Dato 21 Octobr/is 1733.

Opsidderne paa gaarden Viig Nr 30 udi Herløe Skibred Rasmus Villumsen, Hvis gaard skylder 6 3/8 merker Smør, Niels Johansen, Hans *gaar skylder 12 ¾ Merker Smør, Rasmus Monsøn 12 ¾ Merker Smør Niels Larsen 12 ¾ Merker Smør, Mons Knudsen 14 ½ Merker Smør, Knud 4 ½ Merker Smør tilstod for Rætten at fogeden S/igneu/r *Anders Jessen iche af Dem haver fordret Skatterne langt mindre betalte pro Annis 1732 *et (og) 1733.

Sluttelig blev Opnæfnt Laug-Rætts Mænd, som tilstundende Aar 1734 Rætten skulde betienne nemlig 2de af de gamle Ole Nielsen Rysland og Christopher Olsen Vigebøe, og Sex Nye Johannes Schintved, Ole Iden, Niels *Vollou (Valle), \ey/ Rasmus Jertaas, Ole Nere Dal og Johannes Molleklef, Hvilche for Lau-Manden først haver at aflegge deris Laug-Rætts Eed, hvor efter de til Rættens betiening skal vorde antagne. NB. i stæden for Rasmus Jertaas, der er Een meget fattig Mand, blev opnæfnt Niels Siurdal, som tillige med De andre haver sin Eed at aflegge for Laug-Manden, da Hand tillige med skal blive antagen for at betienne Rætten.
 
 

1733: 34b

Blev holdet almindeligt Høste, Skatte og Sage-Ting med Arne Skibreds Almue paa gaarden Yttre-Arne nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Norhord len og Vosse Fogederier ædle Andreas Jessen, Bøyde Lensmanden Peder Arnetvedt og Eedsvorne og *tilforordne Laugrættes Mænd, Niels Yttre Arne, Halvor Sangstad, Magne Bruraas, Johannes Tuenes, Johannes Iversen Tuenes, Hans Espeli, Ole Morvigen, Niels Bruraas,

Efter at Tinget udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn var sat, og Almuen til ædruelighed, ærbarhed og ærbødighed imod Rætten og Dens Betiente var *blev advaret, blev tinglyst.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Bestalling for Michael Tønder at være Svoren Skriver udi Norhord lehn Fogederie.

Dernest de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger om Kircherne og Jagten med andre rescripter, som paa Fol/io 13 findes extraherede.

Mons Johansen Schaars, Rasmus Monsen Grøves, Aamund Grøves, paa sin Myndtling Lars Magnusens Vegne, paa Gaute Aamundsens Vegne, paa Cari Aamunds Daatters Vegne, og paa Ingeborg Aamunds Daatters Vegne, Mons Røscheland paa sin Myndtling Aagaathe Magne Daatters Vegne Ole Aamundsen Grove paa egne Vegne, Elling{sen} \Aamunsen/ paa egne Vegne, Deris til Ole Olsnæs udgivne Skiøde paa 1 pund Smør 8te Kander Malt i gaarden Yttre Brudvig i Arne Skibred med Reservation af Odels Rættiheden datert Vallestrand d/en 13 April A/nn/o 1733 - efter des Videre Medfør.

Mad/a/me Adelusia S/a/l/ig/ Enevold Kiønings Efterleverskes Contract med Mons/ieu/r Eschild Louman og bem/el/te Mons/ieu/r Lohmans der paa tegnede Revers, Angaaende Hendes gaard Salhuus af skyld To punds Leye, som Hun Mons/ieu/r Lohman Borger i Bergen haver forpagtet og bortleyet paa Trende Aar for Aarlig Leye 45 rd efter des Videre indhold. Datert Bergen d/en 5 Octobr/is 1733. Sam/m/e Contract var underskrevet af Hendes Søn og Lauverge Johan Størch Kiønig, og af alle 3de forseiglet.

1733: 35
 
 

Henrich Larsen Smit Ved Panteforskrifning af dato 15 May A/nn/o 1733 udi Bergen, forsichrede Her Aauctions Directeur udi Bergen Bendix Ernst Mannich med Pandt og Prioritet udi Debitoris gaarder og Jordgodz nemlig Eisvog, Selvigen og Jordalen for Capital Courant M/yn/t 350 Rd.

Mad/ame Karen Friman S/a/l/ig/ General Toldforvalter Garmans udstæde Bøxel Brev til Anders Nielsen paa Een Bleege Plads og Huuse grund nest Synden Ved Matthis Johansens plads under store Sandvigens Leye maal, som Thomas Larsen til forn brugte. Datert Bergen d/en 4 April 1733 - uden revers.

Knud Christiansøns udgifne Skiøde til S/igneu/r Ludvig Rasmusen og Hans Hustrue Margrethe Vorsch paa Et Nøst bestaaendes udi store Sandvigen nest Ved S/igneu/r Matthias Boxes til hørende Boeder efter des Videre Medfør Datert Sanvigen d/en 15de Julij A/nn/o 1733.

Leenert Huch Ved Panteforskrifning af dato 13 Julij 1733 udi Sanvigen, forsichrede S/igneu/r Matz Forman med pandt og Prioritet udi Debitors iboende og af S/igneu/r Claus von Rechen tilkiøbte Huus, med hosstaaende Brøgger Huus, 2de Kør og nedmuret Brøgger Kiædel bestaaende paa Sandvig Veyen for Capital 60 Rd.

Knud Knudsen Ved pandte forskrifning af dato Sandvigen d/en 2 Junij A/nn/o 1733 forsichrede S/igneu/r Carl Nielsen Farver udi sit Huus bestaaende i store Sandvigen nest uden for Jan Gevers og alle Debitors Eyendeele Efter obligationens Yderligere Medfør for Capital 30 Rixdr Cour/ant.

Johan Reistads, Arne Røes og Anne Anders Daatters samt Lasse Andersen Øfstølds (Øfstveds?) udgifne Skiøde til Thomas Andersen Hane \paa/ 18 merker Smør 1 qvarter Malt udi Gaarden Stavenes efter des videre Medfør. datert Yttre Arne d/en 23 Octobr/is 1733.

Ole Johannesen Olsnæs Bøxel brev til Henrich Erichsen *Schafaaen (Skaftå) paa 1 pund Smør 8te Kander Malt udi gaarden *Mitbrudvig (Ytre Bruvik iflg. Bruvik-boka). datert Yttre Arne d/en 23 Octobr/is 1733 - uden revers.

Villum Nielsens udstæde Bøxel brev til Mons Johannesen paa 21 Marcher Smør udi Gaarden Sæterdal. datert Yttre Arne d/en 23 Octobr/is 1733.

1733: 35b
 
 

Johannes Gregoriisøn Jordals udgifne Skiøde til Ole Rasmusen Søraas paa 6 March Smør 3 Kander Malt udi Gaarden Søraas efter des yderligere udviis datert Yttre Arne d/en 23 Octobr/is 1733.

Mad/ame Abel Lem S/a/l/ig/ Mønichens Bøxel Brev til Hover Andersen paa dend part i gaarden Sætre, som S/a/l/ig/ Anders Sætre tilforn brugte skyldende aarlig ½ løb Smør, ½ Faar, ½ Mæle Malt udi gaarden Sætre datert Tveten d/en 27 Aprilis 1733 - hvor ved fulgte Leylendingens revers.

Siur Andersen Kaaldals udgivne Bøxel Brev til Lars *Haldor (Haldorsen) paa 3 ½ Merker Smør i gaarden *Lanhelle (Langhelle) datert Kaaldal d/en 25 April 1733.

Commerce Raad Hans Christian Gartners udgivne Bøxel Brev til Clemet Magnesen /: eller Bevillings Brev :/ paa 1 pund Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Hauland, som bem/el/te Clemet Magnesen maa have i Leye fra 2den Octobr/is 1733 til ultimum Decembris 1736 datert Bergen d/en 2 Octobr/is 1733, Naar sam/m/e Aar er Expirerede, beroer det paa fornyelse, her ved fulgte Leylendingens revers.

Mons/ieu/r Eschild Lohman der har forpachtet Salhuus af Mad/a/me Adelusia S/a/l/ig/ Konings lod publicere, at, imedens Hand haver bem/el/te Salhuus under sit Leyemaal, iche vild tillade nogen at kaste i de Vande, som ligger under bem/el/te Salhuus uden hans tilladelse, {de} i lige maade advaris alle og Een hver der Ved boende at holde Deris Bester og Creatur fra Salhuus Bøe og udmarch eller fæebeyte, hvis de iche denne mindelige formaning Vild tage i agt, maae de selv tache sig for dend straf de kand efter Loven blive dømt udi. Datert Bergen d/en 21 Octobr/is 1733.

Dend 24 Octobris blev Rætten igien sat med foranførte Lau-Rætts Mænd.

Mons/ieu/r Henrich von Rechen hafde stæfnet S/igneu/r Ahasverus Jæger Ved skriftlig stæfne maal til d/en 18 Julij 1732 - vide Prot/ocol Fol/io 52 og 116, og mødte nu igien paa Citantens Vegne Peder Johannesøn og producerede Een Reigning, hvor efter Hand paastod Dom,

Paa Mons/ieu/r Jægers Vegne mødte Ingen, endskiøndt der 3de ganger lydeligen paa Ham blev raabt,

Gunder

1733: 36

Jacobsen og Johannes Ingebretsen tilstod for Rætt ved Eed med oprachte fingre efter Loven, at de til i dag haver stæfnt Ahasverus Jæger med mere end 14 dages varsel og talede dend Tiid med Jægers Kone.

Peter Johansen refererede sig til sin forige paastand, og begierede Dom paa Citantens Vegne, som Rætten ey kunde nægte Siden Jæger har haft saa lang opsættelse i Sagen.

Efter som indstæfnte Ahasverus Jæger af Citanten Mons/ieu/r Henrich von Rechen baade lovlig er bleven stæfnt, erholdet lang tiid opsættelse i Sagen, og til dette Ting lovlig er bleven advaret at møde, og Hand hverchen Selv i dag møder eller lader svare for sig, \ey/ heller noget indvender imod dend Reigning Citanten Ved Peter Johansen haver ladet producere paa dend Summa 38 Rd, som er lige sam/m/e Sum Jæger Ved stæfnemaal af dato Bergen d/en 7 Julij A/nn/o 1732 Her for Rætten blev ind Citerit til at lide Dom for dens betaling; Saa til findis Ahasverus \Jæger/ her ved og pligtig er at betale Citanten Mons/ieu/r Henrich von Rechen for bem/el/te Aatte og Tredive Rixdr, tillige med 1 Rd 3 mrk i Processens omkostning, alt inden 15 Dage under Nam og Execution ved Rættens videre befordring efter Loven.

Mons/ieu/r Philip Felgenhauer Ved skriftlig stæfnemaal af Dato Bergen d/en 8 Julij A/nn/o 1733 hafde ladet indstæfne Christian Christophersen boende i store Sandvigen Dom at liide til at betale Citanten 44 Rixdr Som Hand Citanten skyldig er, og tillige at betale Processens Omkostning;

Indstæfnte Christian Christophersen blev 3de gange lydelig *paaraab, Men ingen mødte paa Hans Vegne, Hvor fore Peder Johansen paa Citantens Vegne begierede foreleggelse for Indstæfnte at møde til neste Ting,

Thi forelegges bem/el/te Christian Christophersen af Rætten at møde og svare for sig til neste Ting ellers bliver i Sagen dømt.

1733: 36b

Stæfne Vidnerne Johannes Ingebretsen og Gunder Jacobsen Ved Eed efter Loven afhiemlede at have stæfnet Christian Christophersen med lovlig Varsel og end og aparte advarsel Ham at møde til dette Høste [Ting], foreleggelsen drager Citanten omsorg for Selv lovlig at blive forkyndt for Christian Christophersen, hvor ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Morten Olsen Ved Skriftlig stæfnemaal datert Bergen d/en 3 Octobris 1733 hafde ladet indstæfne Christian Christophersen boende i Store Sandvigen, at møde her til Høste Tinget for Skibrets Arnes Almue d/en 23 og 24 Octobr/is 1733 som holdes paa gaarden Yttre Arne, Dom at liide til at betale 9 Rd 2 mrk, som Hand Citanten skyldig er tillige med Processens Omkostning,

Paa Morten Olsens Vegne mødte Peter Johannesøn og paastod Dom,

Indstæfnte Christian Christophersen blev efter Loven 3de gange lydeligen paaraabt, men ingen mødte paa Hans Vegne,

Stæfne Vidnerne Johannes Ingebretsen og Gunder Jacobsen Ved Eed efter Loven afhiemlede at have med 3 ugers Varsel til \dette/ Høste Ting stæfnet Christophersen og talte dend Tiid med Hans Kone.

Men efter som Indstæfnte Christian Christophersen ey mødte, saa bliver Hand her ved efter Peter Johansens begiering paa Citantens Morten Olsens Vegne af Rætten forelagd at møde og svare for sig til neste Vaar-Ting, hvilchen foreleggelse Morten Olsen selv drager omsorg for Lovlig at blive forkyndt.

Udi Sagen Angaaende Anne Lars Daatter Breedsteen, som er funden død i Søen Ved Breedsteen, blev af Os samtlig kiendt, som følger.

Med Vidnerne, som dend 30 Septembris sidst afvigte udi Stenestø for Extra Rætten beviiste, at afg/angen Anne Lars Daatter,

1733: 37

Der for hen boende paa gaarden Breedsteen, og blev død funden udi Søen Ved Breedsteen, haver ført, medens Hun levede, Et Christeligt og gudfrygtigt levnet, med sine Grander og andre sine Bekiendte omgaaet i Enighed og Samdregtighed, Med sin S/a/l/ig/ Mand Johannes Clemensøn levet i Et Kiærligt og venligt Egteskab, saaledis, som Een ære-Kiær Danne Qvinde efner og anstaaer, Men at Hun efter sin Mands dødelige afgang, af Sorg; Tungsindighed, Hierte Klemelse og {af} Sygdom i sit Hovet aldelis Været behæftet, saa at Hun iche har haft roe inden eller uden Huuset /: det Hun for Eendeel af Vidner selv har beklaget i levende live :/ Des foruden haver Velærverdige Her/r Morten Ruus udgivet Een attest af dato 4 Sept/embris 1733, Hvor udi Hand attesterer, at Anne Lars Daatter har ført Een Christelig Vandel, flittig søgt Guds Huus, og andægtig brugt det høy-Værdige Sacramente, saa Hende intet usømeligt af Nogen kand paasigis.

Hvor fore Vi samtlig i følge af Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høy priiselige Lov kiender for billigt at afg/angen Anne Lars Daatter bør nyde Een Søm/m/elig Begravelse i Christen Jord, og, naar Hendes gield tillige med denne Processis Omkostning er betalt af Hendes efterlatte Boe, det Øvrige da at være Hendes Arvinger hiem falden til at skiftes \Dem/ imellem, som Loven Dicterer.

Der nest blev opnæfnt Lau-Rættes Mænd, som til stundende Aar 1734 Rætten skal betienne Nemlig 4 af de gamle, Mons Blindem, Mons Hiorteland, Michel Sangstad, Michel Risnes, og 4 Nye nemlig Rasmus Sangstad, Johannes Herland, Hans Ulvesetter og Anders Hetland, Hvilche \for/ Laug-Manden først haver at aflegge Deris Laug-Rætts Eed, hvor nest de til *Rætten betiening skal blive antagne.

1733: 37b
 
 

Der nest blev restantzerne over de ordinaire {Ska} Skatter for dette Skibreds Almue lydeligen oplæst tillige med de andre Skatter og af Lau-Rætten forseiglet, eftersom ingen indsigelse der imod blev giort, saa og restantzen for Kongens Tiende.

Selv-Eyer Mandtalet blev og oplæst lydeligen og [af] Lau-Rætten forseiglet.

Hvad det Sedvanlige Tings-Vidne er angaaende de ordinaire Poster Var iche andet i dette Skibred forfaldet, end hvad Tings vidnet indeholder.

Lens Manden Peder Arnetvedt tilstod for Rætten rigtig at have bekom/m/et sin Lens-Mands Løn for aar 1733 som er 4 Rd, saa og at det var Ham got giort Soldater udreedning af Hans gaard, som af Ham beboes, det Hans qvittering udviiser.

De fem Post-Mænd tilstode ligeledis at have bekom/m/et deris Post Løn for aar 1733 - desligst at det var Dem got giort Munderings Penge og Soldater udreedning af Deris paa boende og tillagde Post gaarde, hvilchet Deris qvitteringer yderligere udviiser.
 
 

Blev holdet *aldet Almindelig Høste, Sage og Skatte Ting med Mielde Skibreds Almue paa Tingstædet Vallestrand nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Norhord lehn og Vosse Fogederie Ædle S/igneu/r Andreas Jessen, Bøyde Lens-Manden Johannes Ascheland, De Eedsvorne og til forordnede Lau-Rætts Mænd Gutorm Hund Ham/m/er, Ole Hafre, Erich Blom, Lars Reigstad, Rasmus Rønhofde, Johannes Rønhofde, Ole Hauge og Niels Reigstad med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efter at Tinget i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn Var sat, og Almuen til Ærbarhed, Ædruelighed og Ærbødighed imod Rætten var advaret, blev tinglyst først

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Bestaling for Michael Tønder om at Være Svoren Skriver i Norhord lehn,

Dernest deris Kongl/ig Maj/este/ts Forord- og reschripter som paa fol/io 13 findes indførte, tillige med placaten angaaende Ass/essor Hansens godz, som i det Skibred skal auctioneris.

1733: 38
 
 

Johannes Thuenes udgivne skiøde af dato Bergen d/en 11te April 1733 til Capit/ain des Amis paa 10 2/7 Merker Smør og 6/7 *Kand Malt /: Capit/ain des Amis Nafn Ole Larsen Vefle :/ Anders Larsen Dahle Skiødede bem/el/te Ole Larsen 10 2/7 merker Smør og 6/7 Kander Malt, Magne Mogensen Grøve Skiødede Ham 5 1/7 merker Smør og 3/7 Kande Malt udi gaarden Søre Vefle efter Skiødes yderligere forchlaring.

Berge Christensen Røschelands, {Johan} Joen Christensen Haarsaas, Anne Christens tillige med sin Mand Johannes Hansen Schibenæs udstæde Skiøde til Ener Nielsen Helle paa 1 pund 3 merker Smørs Leye udi gaarden Bragevatten i Mielde Skibred datert Bergen d/en 4 Octobr/is 1733 - efter des videre Medfør.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigst udgivne Skiøde datert Fredensborg d/en 20 Octobr/is 1732 til opsidderen Johannes Olsen paa dend Gaarde part Blomdahlen 1 Rixdr Landskylds Penge med Bøxel i Mielde Skibred og Norhors Fogederie udi Bergens Stift for 26 Rd 3 mrk 12 sk Courant, med reservation om Nogen skulle have Odels Rættighed paa bem/el/te gaarde part efter Loven, bliver dend dennem efter de paa Auctions stædet Stipulerede Conditioner uforkrænchet og forbeholden efter des Videre Medfør.

Henrich Erichsøn Schaftaaens udstæde Skiøde til Knud Nielsøn *Stochche (Stoche) paa 1 pund 7 ½ March Smør udi gaarden Hafre datert *Stochche d/en 21 Octobris 1733 - efter des yderligere Medfør.

Her/r Gert Gælmeydens udstæde Bøxel Brev til Erich Johannissøn Schreen paa Atten March Smør og Een halv Meele Malt i Gaarden Yttre Brudvig datert Haugs Præste gaard d/en 29 Aprilis 1733.

Dit/oes udstæde Bøxel Brev til Jens {Johannis} Johannissøn Olsnæs {E} paa Een halv Løb Smør og Een Meele Malt udi gaarden Yttre Brudvig. datert Haugs Præste gaard d/en 29 April 1733.

Herman Henrich Feiffs paa Velædle og Velb/y/r/dige/ Frue Josina Marie S/a/l/ig/ Schau by nacht Schønebølles udstæde Bøxel Brev til Anders Andersen paa Atten March Smørs og Tolv Kander Malts Brug udi gaarden Nordre Væsetter datert Bergen d/en 2den May 1733 - Der ved fulgte Leylendingens Revers.

1733: 38b
 
 

Ole Bastesen Kirche Brudvigs udstæde Bøxel Brev til Mand-hafde Soldat Johan Monsen paa Et pund Smør Aatte kander Malt udi gaarden Schaftun i Mielde Skibred beliggende der ved fulgte Leylendingens revers datert Vallestrand dend 26 Octobr/is 1733.

Dend 27 Octobr/is blev Rætten igien sat med foranførte Mænd.

Der nest blev foretaget med Auctionen paa Her/r Ass/esso/r og forige Stiftamtskrivers Godz efter Placatens indhold af dato Bergen d/en 22 Sept/embris sidst afvigte og udstæd af Høy-ædle og Velbaarne Her/r Admiral og Stiftsbefalings Mand Ulrich Kaas, Hvilchen baade paa Vedkommende Stæder her i Skibreddet, og her for Rætten i gaard og i dag lydeligen blev oplæst tillige med Auctionerne. og blev da først indsat

Gaarden Nedre Kleppe af skyld ½ løb Smør og ½ tønde Malt, hvilchen blev *opraab for 72 Rd Løben. Ingen bød, Dernest blev løben indsat for 68 Rd, Ingen bød, dernest blev løben opraabt for 60 Rixdr Ingen bød, Des aarsag Løben blev indsat for 48 Rixdr, Eftersom ingen enda bød, og Almuen sagde at Opsidderne Vare meget fattige blev løben indsat for 36 Rd Løben Eftersom Ingen Liebhabere sig indfandt ved opraabelsen erchlerede Velærværdige H/er/r Gertt Gelmuyden at hand Vilde give bem/el/te 36 Rd for Løben, Opsiderne blev paaraabt, Men ingen af dem Var til stæde.

Gaarden Røscheland af [skyld] 1 Løb \Smør/ 1 ¼ Tønde Malt blev indsat og *opraab for 72 Rd Løben, Ingen bød, dernest blev Løben indsat for 68 Rd Løben, Ingen bød, dernest indsat og opraabt for 60 Rd Ingen bød, des aarsag gaarden blev indsat for 3 mrk og 6 sk Marchen, Hvilchet alle Leylendinger tilstode at vilde give, Her/r Gert Gelmuyden bød der paa strax for Marchen 3 mrk 8 sk. Opsiderne Aschild, Mons, og

1733: 39

Iver bøde 1 Rd 5 sk for Marchen, thi blev gaarden Røscheland Dem og som Høyst bydende til slagen, stillede strax \til Cautionist/ Lens Manden for Mielde Skibred Velagte Danne Mand Johannes *Ashcheland, som selv det inden Tinge for Rætten tilstod. Opsiderne begierede Separate Skiøder, Her Ved beroer det da til Kongl/ig Approbation efter Conditionernis indhold.

Dernest blev 3de gange lydeligen raabt Om nogen til dette Ting Sager hafde stæfnt, men ingen Comparerede.

Laug-Rætts-Mændene, som tilstundende Aar 1734 Rætten skal betienne blev opnæfnte, nemlig 5 gamle Ole Houge, Elling Houge, Thomas Reichstad, Anders Houge, Mons Røscheland, 3de nye Halvor Kielland, Mons *Neaastad og Johannes Pedersen Søre Hannisdal, Hvilche, før Rætten af Dem kand adminestreris Deris Lau-Rættes Eed for Lau-Manden hafver at aflegge, Da De deris Sæde udi Rætte kand beklæde.

Selv-Eyer Mandtalet blev lydeligen oplæst, af Lau-Rætten tilstaaet og forseylet.

Det Sædvanlige Tings Vidne angaaende Bøder og andre Poster blev af Rætten forseylet og tilstaaet efter som intet sligt var forefalden.

Restantzerne over de ordinaire Skatter for dette Skibreds Almue lydeligen oplæst tillige med andre Skatter Af Dem samtlig tilstaaet og forseylet, efter som indsigelse der imod ey blev giort.

Lens-Manden Johannes Ascheland tilstod for Rætten rigtig af Fogeden at være betalt sin Lens-Mands Løn for aar 1733 med 4 Rixdr, saa og af Ham var got giort Soldater udreedning af sin paaboende gaard Ascheland Det Hands qvittering dateret Vallestrand d/en 27 Octobris A/nn/o 1733 Videre udviiser.

1733: 39b
 
 

Blev holdet Almindelig Høste, Skatte og Sage Ting med bem/el/te Skibreds Almue paa Ting stædet Hoshofde nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Norhords og Vosse Fogederier Ædle Andreas Jessen Bøyde Lensmanden Niels Hannistvedt, med Eedsvorne og til forordnede Lau-Rætts Mænd Johannes Holme, Ole Miøs, Magne Moen, Joen Moen, Niels Kleveland, Ole Tøsse, Gudmun Kleveland, Johannes Hevigen med mere Ting søgende Almue,

Hvor da, efter at Tinget i Deris Maj/este/ts Høye Nafn Var sat og Almuen til Ærbarhed, Ædruelighed og Ærbødighed imod Rætten Var formanet, blev først Tinglyst:

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Bestalling for Michael Tønder om at Være SvorenSkriver i Norhord lehns Fogederie.

Dernest de Kongl/ig Maj/este/ts Forordninger og Rescripter, som paa Fol/io 37 ere Mentionerte tillige med Stifts befalings Mandens Placat angaaende Ass/esso/r Hansens Godz der skal Auctioneris.

Bøyde Lens-Mand Anders Tveten og Ole Olsøn Hoepsdahls Contract datert Frechau d/en 21 Octobr/is A/nn/o 1733, hvor ved Anders Tvedt til Forpagtning overdrager til Ole Olsen Hoepsdahl dend til Hammers Kirche, Alversunds og Hossangers Annexer allernaadigst tillagde Korn og Smaa-Tiende /: undtagen Aasse Capell, Hvilchen Tiende Ole Olsen Hoepsdahl indeværende Aar 1733 er Overdraget imod dend Summa afgift 80 Rd efter des Videre Medfør.

Joen Joensen Fieldschaalnes udstæde bøxel Brev til Aschild Olsøn paa Et pund 3 merker Smør et Halv støche Faaer udi gaarden Jelvig datert Hoshofde d/en 28 Octobr/is 1733.

Bischop Oluf Cosmunsen Bornemans udstæde Bøxel Brev til Michel Fieldschaal paa \1 pund/ 3 Merker Smør, ½ Faar 3 Kander Malt udi gaarden Fieldschaal datert Bergen d/en 14 Octobr/is 1733.

Herman Henrich Feifs udstæde Bøxel Brev paa Frue Schiønebølles Vegne til Mons Knudsen paa ½ løb Smør udi gaarden *Agnes (Agnesgaard/Angelskår) datert Bergen d/en 15 Junij 1733 der ved fulgte Leylendingens Revers.

1733: 40
 
 

Marie Knuds Daatter Fieldschaaels udstæde Bøxel Brev til Ole Larsen Noraas paa 18 Merker Smør 15 Kander Malt udi gaarden Noraas - datert 28 Octobr/is 1733 - der Ved fulgte Leylendingens revers.

Børge Litlands og Ole Langelands paa Deris Myndtlingers Niels Nielsens og Giertrud Knuds Daaters vegne, samt efter given Fuldmagt paa \de/ Danne-Qvinders Ingeborg Fieldschaals og Giertrud Niels Daatters Miøs Vegne udstæde Bøxel Brev til Mons Nielsen \paa/ 18 Merker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Miøs datert 28 Octobr/is 1733 paa gaarden Hoshofde, der Ved fulgte Leylendingens revers.

Bøyde Lenhs-Mand Niels Hannistueds udstæde Bøxel Brev til Johannes Hansen paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi gaarden indre *Barnis (Bernes) datert Hannistved d/en 1 Octobr/is A/nn/o 1733.

Arne Olsen *Gierterems og Michel Siursøns Fieldschaals udstæde Skiøde datert Hoshofde d/en 28 Octobr/is 1733 til Niels Andersen Soldat og Hans Trolovede Kiæriste Kari Johannes Daatter Nordaas, paa 18 Merker Smør og 15 Kander Malt udi Gaarden Nordaas til Odel og Eyendom efter Skiødets yderligere indhold.

Anders Hannistveds udgivne Bøxel Brev til Fusse Nielsen paa Een halv løb Smør og Een halv Tønde Malt udi Gaarden *Holle (Hole) datert Hannistved d/en 12 Octobr/is 1733.

Dend 29 Octobr/is blev Rætten igien sat med foranførte Mænd.

Efterat Skatterne Vare Annam/m/ede blev Placaten oplæst angaaende H/er/r Ass/esso/r Villum Hansens godz, der Ved Auction skal bort sælges, {oplæst}, og der efter Auctionen foretaget, Hvor da blev indsat og opraabt

1. Gaarden Fladeqval af skyld 1 Løb og et pund Smør, Hvilchen blev først indsat og opbuden /: da Auctions Conditionerne for Rætten lydeligen Vare oplæste :/ for 72 Rd Løben, paa dend Heel gaard var ingen som bød, Men Rasmus Øfre Helleland fremstod og tilbød sig for fierde parten at være ansvarlig af bem/el/te gaard paa de umyndige

1733: 40b

Børns vegne, som Halvor sig haver efter lat, Hvilchen Sum beløber sig for dend 4de part til 24 Rd, stillende til Cautionist for sit Bud Lens-Manden Niels Hannistved, Hvilchet bem/el/te Lens-Mand Hannistved inden Tinge tilstod, des aarsag dend 4de Part af Gaarden Fladeqval, Ham og blev tilslagen. Efter som ingen Vilde byde Videre paa gaarden blev Løben indsat for 68 Rd Ingen bød, dernest indsat løben for 60 Rd, Ingen bød, Dernest blev løben indsat for 50 Rd, Hvilchet Bud H/er/r Gert Gelmuyden blev tegnet, efter som ingen uden Hand der paa bød, blev løben bem/el/te H/er/r Gelmuyden *tilslog for 50 Rd.

Lille-Jord af skyld Een halv Løb Smør blev indsat og opraabt for 72 Rd løben, Ingen bød, der nest indsat for 68 Rd Løben, Ingen bød, dernest Løben indsat for 60 Rd, Ingen bød, Der nest indsat for det Leylendingerne paa forige Auction haver bødet, nemlig 48 Rd løben, hvor over Leylendingerne bød 4 mrk og 8 sk des aarsag dem bem/el/te Leylendinger Ole og Terchil Gaarden Lille-Jord blev tilslagen for 48 Rd 4 mrk 8 sk Løben, Caution kunde de ey for skaffe.

Ladevig af skyld 1 Løb og 1 pund Smør blev indsat for 72 Rd løben, Ingen bød, dernest indsat løben for 68 rd Ingen bød, dernest indsat løben for 60 Rd, Ingen bød, dernest indsat for 48 Rd, Hvor paa H/er/r Giert Gelmuyden med Leylendingerne giorde adskillige bud indtil Leylendingerne Selv blev Høyst bydende for 60 Rd Løben, begierede ichun Et Skiøde alle eftersom Hver af dem ichun haver et Ringe brug i gaarden.

Ladevigshaug af skyld 1 pund Smør blev opraabt ligeledis for 72 Rd Løben, NB udi Placaten var gaarden

1733: 41

Indført at være af skyld 1 pund Smør Men efter Matriculen er dend ichun af skyld 18 Merker Smør, blev dernest indsat, efter som ingen bød for 18 Rd Bruget, Ingen bød, dernest indsat for 17 Rd, Ingen bød, dernest indsat for 16 Rd, Ingen bød dernest indsat for 15 Rd, end da ingen bød, Leylendingen Knud Brynilsen bød 12 Rd, Hvorfore dend Ham blev til slagen, efter som ingen anden bød,

Næsse af Skyld 2 pund og 12 Marcher Smør blev indsat og opraabt for 72 Rd Løben, Ingen bød, Dernest indsat for 68 Rd Løben, intet bud, dernest for 60 Rd Løben, ey heller bud giordt, Dernest indsat for 4 mrk Marchen og blev da efter adskillige Bud H/er/r Gelmuyden dend Høyst bydende for 4 March og 15 sk Marchen, hvor paa dend blev Ham og tilslagen, efter som opsidderne efter tilspørgsel ey saa meget Vilde give.

Fieldanger af skyld 1 pund Smør blev opraabt for Løben 72 Rd, som er for det Heel brug 24 Rd, Ingen bød, dernest indsat for 22 Rd, Ingen bød, Dernest indsat for 20 Rd, endnu ey bud giort, dernest indsat for 4 March Marchen, og bød da H/er/r Gelmuyden dend Høyst bydende for 4 mrk og 12 sk Marchen, efter som Leylendingen efter tilspørgelse erchlærede ey at vilde give Mere end 4 mrk Marchen, som sidst blev budet.

Simmenes af 1 pund 12 Marcher Smørs Skyld blev indsat for 72 Rd Løben, Ingen bud, dernest for 68 Rd, ingen bød, dernest indsat dend Heel gaard for 30 Rd, og blev da efter et qvarters opraab Leylendingen paa gaarden Knud Jacobsen dend Høyst bydende for 35 Rd, hvor fore gaarden Ham og blev tilslagen, stillede strax til Cautionist Johannes Hevigen, som sin Caution inden Tinget tilstod.

1733: 41b
 
 

Ole Olsen Vatles, Fabian Nielsen Hunhammers, Thomas Rasmusen *Restæ (Reigstad), Baste Johannesen *Restæ (Reigstad), Hellie Andersen Revems, Magne Johansen Moens, Johanes Johansen Lones, Erich Klevelands og Elleng Johansen Bysems udgifne afkald til Ole Arnesen (Mjøs) af dato 9de Octobr/is sidst afvigte for ald dend Arv Dem kunde tilfalde efter afg/angen Brite Magne Daatter, som var bem/el/te Ole Arnesens Hustroe, med videre bem/el/te afkald indeholder datert *Møes (Mjøs) d/en 3 Octobr/is 1733.

Anders Svennem og Lars Svennem hafde ladet indstæfne Ole Langeland vide g/amme/l Protocoll fol/io 119 - og et Vidne imod Ole Langeland nemlig Børge Litland, som mødte for Rætten og tilstod lovlig at være stæfnt til Vidne, som meldt er i den g/am/l/e/ Protocol vide fol/io 119.

Indstæfnte Ole Langeland mødte for Rætten tilstaaende og lovlig at Være stæfnet, thi blev Eedens forchlaring for Vedkom/m/ende lydeligen oplæst og behørig formaning giort om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stod indstæfnte

Børge Litland Vandt med oprachte Fingre efter Loven, at Hand iche haver hørt at Ole Langeland haver sagt, at Citanterne haver staalet Sild eller garn, Men hørte Een gang Vidnet med Ole Langeland og Ole Nunaas Vare paa baade, at Ole Langeland og Ole Nunaas talede sam/m/en, Men hvad de talede Veed Vidnet iche, Men noch kand erindre, at Ole Nunaas sagde til Ole Langeland, du faaer noch skam paa din Mund Een gang for din Snach, da svarede Ole Langeland, skal ieg faae Skam, som snacher om det og de som stieler skal gaae frie, saa kunde Een hver stiele, som Vilde, naar kund Een anden tog sig vahre og iche snached derom, Ole Langeland sagde at Hand aldrig haver sagt at

1733: 42

*at Citanterne haver staalet enten Sild eller garn,

Parterne bleve forliigte for Rætten, derfore Sagen aldeelis ophævet.

Johannes *Blum (Blom) hafde ladet indstæfne Johannes Hem\v/igen, Niels Kleveland {og} for at indløse sit Odels gods Brudvig Kaldet, som haver Været pandtsat til Ole Hemvigen, Johannes Hemvigens fader og Niels *Klevedals (Klevelands) Værfader, Citanten forchlarede end og at Hand haver indstæfnt Vidner Mons Ascheland og Arne *Austa (Audestad?) til at Vidne at bem/el/te Gods Brudvig kaldet, har staaet i pandt hos afg/angen Ole Hemvigen.

I aller underdanigst følge af Lovens 5te Bogs 3 Capitel 10 Art/icel der siger: at naar nogen Vil holde sig for Løsnings Mand til noget Odels gods, da skal hand lade stæfne dem, som haver dend Jord, som Hand Vil sig til kiende om Høsten, naar Høe og Korn er afhøstet og i det seeniste for Juul, til at møde paa dend iord Hand paataler Tiisdagen nest efter Paasche uge for Soren Skriveren og Aatte uvillige Mænd som ere iche beslegtede til nogen af Parterne, med videre same art/icel indeholder;

Alt saa henviisis Sag til lov formeligere stefne maal efter bem/el/te Lovens articel.

Laug-Rætts Mændene, som tilstundende Aar 1734 Rætten skal betienne, bleve opnæfnte nemlig 5 gamle, Magne Nere Kleppe, Haldor Fodtland, Sephin Fodtland, Johannes Holme, Lars Holme, og 3de Unge Johannes Indre Bernes, Johannes Olsen Bircheland og Anders Johansen Hannistved, Hvilche for Laug-Manden haver

1733: 42b

at aflegge Deris Laurets Eed, da De til Rættens Betien/n/ing skal vorde antagne.

Selv-Eyer-Mantalet blev lydeligen oplæst, forfattet og Af Lau-Rætten forseiglet.

Det Sædvanlige Tings Vidne angaaende Bøder blev af Rætten tilstaaet og forseiglet, efter som ingen indsigelse der imod blev giort.

De ordinaire Skatters Restantzer for dette Skibbreds Almue tillige med over andre Skatter for Almuen blev lydeligen oplæst, af Dem til staaet og forseiglet uden ringeste indvænding der imod.

Lens-Manden Niels Hannistved tilstod for Rætten af Fogeden rigtig at være betalt sin Lens-Mands Løn for Aar 1733 med 4 Rd, saa og, at Ham var got giort Soldater udreedning af sin paa boende gaard, det Hans qvittering datert Hoshofde d/en 29de Octobris 1733 Videre udviser.
 
 

Blev holdet Høste, Skatte og Sage Ting for bem/el/te Skibreds Almue paa Ting stædet Eide nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Norhord lehns og Vosse Fogederier S/igneu/r Andreas Jessen Bøyde Læns-Manden Magne Eseim, De Eedsvorne og tilforordnede Lau-Rætts Mænd Iver Hope, Iver Svindal, Aamund Aasgaard, Ole Tofte, Anders Nore Qvinge, Erich Tofte, Ole Aadnaas og Erich Svindal med mere Tingsøgende Almue,

Hvor da efter at Tinget i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn Var sat, og Almuen til ald Ærbarhed, Ædruelighed og Ærbødighed imod Rætten Var formanet, blev Tinglyste de Kongl/ig Forordninger, Rescripter og Svoren Skriverens Bestalling, som paa fol/io 37 findes Anførte tillige med Placaten og Conditionerne angaaende Ass/esso/r Villum Hansens Jorde Godz, som skal ved Auction bort sælgis.

1733: 43
 
 

Velærværdige Her/r Proust Tanches til Ole Olsøn Hægernes Enches Trolovede Fæstermand Mogens Siursen udstæde Bøxel Brev paa Et pund Smør Een og Een halv Mæle Malt udi gaarden Heigernæs datert Bergen d/en 8de Januarij A/nn/o 1733 - der ved fulgte Leylendingens Revers.

Rector Jacob Steensens udgivne Bøxel Brev til Ivart Olsøn paa dend Part i gaarden Rødland, som afg/angen Anders Johannissøn sidst brugte og Enchen Martha Ols Daatter afstaaet haver, af Skyld aarlig 27 Merker Smør, Een fierding Korn og Een fierde part Faaer. Der foruden haver Læilændingen Ivar Olsen forpligtet sig til sin før mands Enche Marta Ols Daatter frie Huus Værelse paa gaarden, samt Een Koes føde, og aarligen Een Tønde Haure Korn i Hendes Livs Tiid. Paa Bøxelen rester 3 Rd datert Bergen d/en 22 Octobr/is A/nn/o 1733.

Jørgen Øfsthuus, Ole Echanger, Niels Myhre, Aschild Helland og Magne Biørge, Deris udgivne Skiøde til Deris Broder Knud Andersen *Totdland Hver paa Toe March Smør 1 2/3 Kander Malt, der for uden er Hand selv Arvelig tilfalden 2 merker Smør 1 2/3 Kander Malt udi gaarden Totland. datert Eide dend 30 Octobr/is 1733 - saa at Knud Andersen nu haver tilsam/m/en i gaarden Totland ½ pund Smør og 10 Kander Malt efter des yderligere udviis.

Auctionen over Ass/esso/r Villum Hansens Jorde Godz i dette Skibred blev foretaget og blev gaarden

Nedre Helland indsat /: som skylder aarlig af 1 Løb Smør og Een Tønde Malt :/ og opraabt for 72 Rixdr løben Ingen bød, dernest indsat for 68 Rd løben, dernest indsat for 5 mrk *March (Marchen), og blev da Opsidderne Ole, Anders, Jacob og Hans Larsøn de Høyst bydende for 1 Rd og 15 skilling Marchen, der fore Godset dem og blev tilslagen, begierede {et} ichun et Skiøde paa gaarden.

Øfre Helland af ½ løb Smør og 1 Tønde Malt blev indsat for 72 Rd løben, udi Placaten staaer 1 Tønde Malt men efter Matriculen er dend ichun af ½ løb Smør og Een Meel Malt

1733: 43b

Blev først indsat for 72 Rd løben, Ingen bød, dernest blev gaarden indsat [for] 5 mrk og 8te Skilling Marchen, dernest indsat for 5 mrk Marchen, formedelst ingen bød, Opsiderne Rasmus, {Ole Larsen Ole Brynelsen} Øfre Helland, blev tilslagen det Halve Brug, Ole Corporal blev tilslagen dend {3die deel} 4de deel, Magdeli Ellufs Daat[ter] den og Een 4de deel af gaarden for 1 Rd og 15 skilling Marchen, Skiødet begierede De under Et.

Nummedalen blev opraabt for 1 Rd Marchen bestaaende udi skyld af ½ løb Smør og Een Mæle Malt Opsiderne Simon Ellufsen, og Anders Johannissen bleve de Høyst bydende for 1 Rd 2 mrk 2 sk Marchen, begierede \at/ indføris i et Skiøde.

Strømme af skyld Een Løb Smør blev indsat for 1 Rd Marchen, Ingen bød, dernest indsat for 5 mrk og 8 sk Marchen, Ingen bød, des aarsag indsat for 5 mrk Marchen Opsiderne Siur Aschildsøn, Knud Jacobsen, og Mons Johannisen blev Høyst bydende for 1 Rd 2 mrk og 1 sk Marchen, begierede Skiødet under Et.

Steensland af Skyld ½ løb Smør blev indsat for 1 Rd Marchen, Opsidderne Mons Nielsen, Berge Olsen, Johannes Knudsen bleve De Høyst bydende for 1 Rd 1 mrk og 10 sk, Der for gaarden Dem og blev tilslagen, De begierede Skiøde under Et.

Nyegaard af Skyld 1 Pund Smør blev indsat for 1 Rd Marchen, Ingen bød, saasom dend ligger høyt til Fields og farlig at beboe for Snee om Vinterne, blev dend indsat for 4 mrk Marchen - og Opsiderne som Høyst bydende og allene tilslagen for 4 mrk Marchen Deris Nafne Halvor Magnesøn og Knud Knudsen, efter som iche nogen anden der paa giorde ringeste Bud, begierede Skiødet under Et.

Ole *Haltved (Heltveit), paa sin Hustrues Syneve Mons Daatters og Hendes Søster Aase Mogens Daatters vegne, Iver Egnes og Guri Mons Daatter afg/angen Johannes Hinnes Efter leverske, Deris udgivne Skiøde af dato 30 Octobr/is 1733

1733: 44

Paa gaarden Eide til Mons Monsøn Deris Broder paa 18 16/36 Merker Smør, Sex og 1/3 Kande Malt udi gaarden Yttre Eide, saa at Hand nu med det Hand Selv for hen udi gaarden eyede haver 19 28/36 Merker Smør, Siuv Kander Malt udi gaarden Yttre Eide med Videre Skiødet yderligere forchlarer.

Magne Andersen Biørge indfandt sig for Rætten og frem viiste Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste bevillings brev datert Laurvig d/en 27 Augusti A/nn/o 1733, Hvor ved Ham aller naadigst er tilladt at ægte Marthe Erichs Daatter Svindall, endskiøndt De ere Hin anden i 3die Leed beslegtede; Dernest begierede Magne Andersen Biørge, at Hans tvende for Rætten mødende Vidner Iver Olsen Svindal og Aamun Hansen Lie maatte udsige, Hvor nær bem/el/te Magne Andersøn Biørge og Martha Erichs Daatter Hin anden ere paarørende, thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst, og behørig formanede om at vagte sig for Meen Eed, Hvor paa frem stode Vidnerne Iver Olsøn Svindal og Aamun Hansen Lie, udsagde Ved Eed efter Loven med oprachte Fingre; at Magne Andersen Biørge, og Martha Erichs Daatter Svindal af Hammers Præste gield udi Bergens Stift i Norge ey Hin anden nærmere ere beslegtede, eller paarørende, end i tredie Leed, saa at Magne Andersen Biørge og Hans trolovede Fæstemøe Marthe Erichs Daatter Svindal ere Nest-Søskinde-Børn. Magne Andersen Biørge begierede Tings Vidne beskreven, som bevilget blev.

Dend 31 Octobr/is blev Rætten igien sat med foran førte Lau-Rætts Mænd.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jessen hafde ladet indstæfne Ole Rasmusen Fylling, og Lars Brynilsøn Fylling til at beEdige dend attest som de tillige med Læns-Manden Magne Eseim d/en 4 Julij \1733/ hafde udgivet, angaaende Kari Ivers Daatter Fyllingen af Hamers Sogn der er bort kom/m/en og omsider død funden Ved gaarden Fyllingen udi Vandet,

Og mødte i dag De tvende Vidner Ole Rasmusen og Lars Brynilsen tillige med Magne Eseim Lens-Manden, og efter at Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen blev oplæst og formaning til Dem giordt om at vagte sig for Meen Eed

1733: 44b

Bekræftede Deris for hen udgivne Attest af dato Hammer d/en 4 Julij sidst afvigte Ved Eed med oprachte fingre efter Loven, sam/m/e indeholder følgende.

Som Een Pige Ved Nafn Kari Ivers Daatter Fyllingen af Ham/m/er Sogn dend 20 Junij nestleden er bort kom/m/en, og nu igien funden druchnet i Stranden Ved gaarden saa haver Vi under teignede Læns-Mand Magne Eseim, Ole Fyllingen, Mons Hielmaas, Lars Fyllingen og Ole Sætter, i dag dend 4 Julij besigtet Stædet, hvor Hun er bort kom/m/en, og befunden sam/m/e af saadan beskaffenhed, at det Vand, hvor udi Hun er funden død, er baade Ved Østre og Vestre Ende saa smalt, at et Menniske kand springe der over, saa Hun maaskee saaledis er udfalden i Vandet, og paa dend Eene siide af Vandet er et *svort (svårt/vanskeleg?) eller brat Berg, for Hvilchet Hun maaskee kand være udfalden, Hvilche begge deele Vi synis at kunde slutte, ellers haver Vi intet kiende mærche fundet paa {dett} det døde Legame, som nu vare meget forandret, Hvor af kunde tænches, at Hun sig forsætlig hafde ombragt; Vi haver og tilspurgt De paa Gaarden boende og nest om kring boende om Hendes forhold, Hvilche ingen andre forchlaring kand give, end at Hun paa nogen Tiid har været meget taus og stille frem for tilforne, saa dette des fald maaskee kand være skeed i Vanchelmodighed, men, som Vi slutter, af Een ulychelig Hændelse. Dette ovenmeldt Vi alt sam/m/en med Eed kand bekræfte om fordres skulde og derfor til Videre bekræfter denne vor forchlaring med vore Hænders under teignelse. Hammer d/en 4 Julij A/nn/o 1733.

Paa Spørgsmaal svarede Vidnerne at Kari Ivers Daatter gich ud for at søge efter Smaler og at Hun har levet skichelig, saa lenge de har kiendt Hende;

Fogeden begierede Tings vidne beskreven, som bevilget blev.

Knud Røes udgivne Skiøde paa 2 10/13 Merker Smør 1 /26 Faaer Peder Aschelands paa 2 10/13 Merker 1/26 Faaer, Niels Gillisvigs paa Christopher

1733: 45

Magnesen Qvinges Sterfboes Vegne 2 10/13 March Smør 1/26 Faaer, og paa sin Myndtlings Marthe Hans Daatters Vegne 2 10/13 Merker Smør 1/26 Faaer, Knud Gieterems paa sine Myndtlingers Kari og Guri Mogens Døttres Vegne 2 10/13 Merker Smør 1/26 deel Faaer, Knud Næsbøe 1 5/13 deel March Smør 1/52 deel Faaer, Mons Næraas 1 5/13 March Smør 1/52 deel Faaer, og Lars Qvammes paa Britte Mons Daatters Vegne, som Hendis Curator 1 5/13 deel March Smør 1/52 deel Faaer alt udi Gaarden Store Sætre til Britte Halvors Daatter, foruden det Hun eyer tilforne, som er 18 Merker Smør og ¼ deel Faaer, saa at Hendes Eyendom nu udi gaarden Store Sættre er Een Halv løb Smør og et Halv Faaer. Datert Eide d/en 31 Octobr/is A/nn/o 1733.

Selv Eyer-Mandtalet blev forfattet, lydeligen oplæst og af Lau-Rætten forseiglet.

De ordinaire Skatters Restantzer for dette Skibreds Almue tillige med over andre Skatter blev lydeligen oplæst, tilstaaet og af Rætten forfattet og forseiglet uden Ringeste indvænding.

Det Sædvanlige Tings Vidne angaaende Bøder blev af Rætten tilstaaet og forseiglet, eftersom ingen indsigelse der imod blev giort.

Bøyde Læns-Manden Magne Eseim tilstod for Rætten af Fogeden rigtig at Være betalt sin Lænds-Mands Løn, for Aar 1733 med 4 Rd, saa og at Han Var got giort Soldater udreedning af sin paaboende gaard, det Hans qvittering datert Eide d/en 31 Octobr/is videre udviiser.

Laug-Rætts-Mændene, som tilstundende Aar Rætten skal betienne bleve opnæfnte nemlig Sex gamle Børge Olsen Biørgsvigen, Knud Larsen Schaar, Lars Monsen Schaar, Ole Bastesen Maalvig, Knud Johannisøn Maalvig, Lars Nielsen Vigom, og tvende Nye Johannes Monsen Store Urdahl og Siur Olsen Egefit, Hvilche samtlig for Laug-Manden haver at aflegge Deris Eed, og naar det er Skeed skal de blive antagne til at betien/n/e Rætten først kom/m/ende Aar 1734.

1733: 45b
 
 

Blev holdet Høste, Skatte og Sage Ting for bem/el/te Skibreds Almue paa Ting-stædet Schiærie havn nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget over Norhorlehns og Vosse Fogederier S/igneu/r Andreas Jessen, Bøgde Lænsmanden Peder Henrichsbøe, De Eedsvorne og til forordnede Lau-Rætts Mænd Peder Næsse, Ole Tveten, Gulbrand Brandanger, Hans Miømnen, Lars Vatnøen, Lasse Brandanger, Henrich Tvedt og Joen Brandanger, med mere Ting søgende Almue,

Hvor da efterat Tinget udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Nafn var sat, og Almuen til Ærbarhed, Ædruelighed og Ærbødighed imod Rætten Var formanet, blev først Tinglyste Svoren Skriverens Bestalling og Forordning af dato Friderichs-bergs Slot d/en 25 Febr/uarij 1733 angaaende Kirchernes udi Norge tilliggende Gods og Hvorledis der med dessen afhændelse skal forholdes.

Kongl/ig Forordning om Jagten i Norge af dato Fredensborg d/en 8 may 1733.

Kongl/ig Forord/ning af dato Friderichs-\berg/ Slot d/en 14 Martij 1733 *angl (angaaende) ingen maa sende Breve til Hamborg med dend Svenske Post tillige med de andre Rescripter som paa fol/io 37 findes anførte og Placaten angaaende Ass/esso/r Hansens Gods, som paa Auction skal sælges.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Anordning Hvor Ved ald Skienden og Larmen paa Prediche-Stolen i Særdelished imod De saa kaldede Pietister forbydes datert Fredensborg d/en 7 Octobr/is 1733.

Patent om Høyeste Rætt i Danmarch for Aar 1734 datert Fredensborg d/en 6te Octobr/is 1733, som skal begynde d/en 3die Martij 1734.

Høy ædle og Velbaarne Her/r Admirals og Stiftsbefalings Mands Brev til Fogeden Jessen angaaende Perle fangsten udi Norge, at der med aldeelis skal ophøre og beroe indtil igien nermere Allernaadigst vorder befalet.

Dit/os Brev til Fogeden angaaende ingen maa kaste Skarn ud af Deris Jægter Ved Bergen udi Vaagen, men det skal ud kastes Ved det tegn eller dend Stang, som staaer Ved Slottet. det første brev datert 31 Augusti og det andet 31 Octobr/is 1733.

1733: 46
 
 

Bischop Oluf Cosmisøn Bornemans udstæde Bøxel Brev til Hans Pedersen Henrichsbøe paa Halve parten af Lens-Mand Peder Henrichsbøe forhen hafte Jordebrug udi gaarden Henrichsbøe skyldende Aarlig Landskyld Een Halv Løb Smør Bergens Bispestoel benaadet. Datert Bergen d/en 21 May 1733. Der ved fulgte Leylændingens Revers og af 21 May 1733.

Ditos Bøxel Brev paa Her/r Consistorial Raad og Lector Londemans vegne til Niels Olsøn paa Een halv løb Smør udi gaarden Nedre {Gu} Østgulen Bergens Lectorat benaadet, datert Bergen d/en 7 Febr/uarij 1733 - Der ved fulgte Leylændingens Revers af sam/m/e dato.

Her/r Matthias Stabels udstæde Bøxel brev, saa Vel paa Hans Moders, Søskendes, Med arvingeris og Med Eyeris, som paa Egne Vegne til Hans Joensøn paa Een halv løb Smør udi gaarden Lie, saa og 9 merker fisk udi sam/m/e gaard alt Evindvigs Hovet-Kirche tilhørende. Datert Grytten d/en 2den Novembr/is 1733 - Der ved fulgte Leylændingens revers.

Justits Raad og Laug Mand Niels Knagenhielms udstæde Bøxel Brev til Jens Hansen Underthun paa Et pund og Tre Marcher Smør udi gaarden Birchenæs Bergens Laug Stoel benificert. datert Bergen d/en 11 Novembr/is 1733.

Annie (Annæ/Anna) Hans Daatters udgivne Bøxel Brev til Joen Pedersøn paa 13 Merker Smør udi gaarden Unniland. datert Unniland d/en 22 Octobr/is 1733.

Her/r Florentz Blomgrens udgifne Obligation underskreven af Ham Selv og Kiæriste Anna Sophia Cramer datert Bergen d/en 2 Januarij A/nn/o 1729 til S/a/l/ig/ Bischop Marcus Muller lydende paa Capitalen 600 Rd {M} og forsichring udi Mad/ame Anna Sophia Cramers Indkomster udi Naadens Aar af Evenvigs Præste gield, sam/m/e blev fremlagd af Læns-Manden for Gulens Skibred Peder Henrichsbøe, qvitert af S/igneu/r Christopher Greve beskichede Tilsiufns Mand udi S/a/l/ig/ Bischops Mullers Sterfboe, sam/m/e qvittering lyder saaledis

Af Mad/a/me Anna Sophia Cramer er til Mig beskichede Tilsiufns Mand i S/a/l/ig/ Her/r Bischop Mullers Sterfboe bleven betalt 400 Rixdr skriver Fire hundred Rixdaler, saa og

1733: 46b

Et og Et Halv aars Interesse af bem/el/te 400 rd fra 1731 d/en 2 Januarij til 1733 d/en 24 Junij med 30 Rixdr; End nu haver Mad/ame Cramer til Mig levert S/a/l/ig/ Her/r Bischop Mullers qvittering for annamte Renter for Aaret 1729 datert d/en 24 Febr/uarij og for Aar 1730 datert d/en 21 Octobr/is. Saa og S/a/l/ig/ Her/r Bischop Mullers qvittering for annamte 200 Rd, skriver To hundrede Rixdr af Capitalen og Et Aars Rente for Aaret 1731 af 600 Rixdr Capital med 30 Rd, datert 14 Novembr/is A/nn/o 1731, Hvor fore her med tienstligen qvitteris. Bergen d/en 29 Junij 1733. Christopher Greve

Hans Henrich Dedechens udstæde Bøxel Brev til Torger Iversøn paa 17ten Marcher Smørs Leye udi gaarden Kielbye som Daniel Olsøn tilforn haver beboet. dateret Bergen d/en 20de Octobr/is A/nn/o 1733.

Philip Felgenhauers udgivne Bøxel Brev til Ole Jetmunsen Risnes paa Een Halv Løb og 4 ½ [merker] Smør ¼ tønde Korn udi gaarden Høgs-Vær datert Bergen d/en 8de Julij A/nn/o 1733 - Der ved fulgte Leylændingens Revers.

Mons/ieu/r Hans Hofmans udgivne Skiøde til Mons Magnisøn og hans Hustrue Kari Lars D/aa/tt/er/ paa gaarden Schieggedal skyldende udi Aarlig Landskyld Een halv Løb Smør. datert Bergen d/en 28 Sept/embris 1733 efter des Videre udviis.

Dend 20de Novembris 1733 blev Rætten igien sat med foranførte og navn givne Lau-Rættes Mænd.

Dend 21 Novembris nest efter blev Rætten igien sat med foranførte Lau-Rættes Mænd.

Og blev da foretaget Auctionen paa Her/r Ass/esso/r Villum Hansens Jorde Godz, som i dette Skibred er beliggende nemlig

Gaarden Nørland af Skyld Een Løb Smør og 1 Tønde *betalt (Malt?) blev indsat og opraabt for 72 Rd Løben, Ingen bød, dernest indsat for 68 Rd Løben, Ingen bød, Dernest indsat for 4 mrk Marchen, og blev da Leylændingerne tilslagen for 5 mrk 2 sk Marchen, efter som ingen høyere Bød, Ole Johansen, Lars Einarsøn, Herlov Johnson, ere Opsiddernes nafne - begierede alle 3de Et Kongl/ig Skiøde.

1733: 47
 
 

Mons/ieu/r Andres Heiberg paa sin Svoger Mons/ieu/r Colds Vegne hafde ladet stefne Ingeborg S/a/l/ig/ Lars Pedersens boende i Scherjehafn. vide dend forige Protocill Fol/io 105.

Og mødte i dag paa Citantens Vegne Mons/ieu/r Peder Bejer, som har Ladet stefne Mad/a/me Ingeborg S/a/l/ig/ Lars Pedersens producerede Original Reversen af dato Bergen d/en 7 Sept/embris 1729,

Indstæfnte Ingeborg S/a/l/ig/ Lars Pedersens mødte Selv og tilstod for bem/el/te Revers at have Selv underskrevet.

Dernest declarerede Mons/ieu/r Bejer paa Citantens Vegne Sagen at være ophævet og til overflød frem viiste Een skreven Seddel fra Citanten S/igneu/r Cold.

Lau-Rætts Mændene, som tilstundende Aar 1734 Rætten skal betienne bleve opnæfnte nemlig Fem af de gamle Jetmun Jacobsen Rørtvedt, Matthis Aslachsøn Nappen, Hans Jørgensen Qversøen, Niels Andersøn Lille Slire, Ole Nielsøn Berge, og tvende Nye Hans Pedersøn Henrichsbøe, Hans Olsøn Hanetvedt og Siur Monsøn Hosteland, Hvilche samtlig, nemlig de 3de Nye, for Lau-Manden Deris Lau-Rætts Eed haver at aflegge, naar det er skeed og Rætten til kiende givet, skal de til Rættens Betienning blive antagne.

Selv-Eyer-Mandtallet blev Ved Rætten forfattet, lydeligen oplæst og af Lau-Rætten forseiglet.

De ordinaire Skatters Restantzer for dette Skibbreds Almue tillige med over andre Skatter blev lydeligen oplæst, Ved Rætten forfattet og af Rætten forseiglet uden ringeste indsigelse af Nogen.

Det Sædvanlige Tingsvidne angaaende Bøder blev og oplæst og tilstaaet samt forseilet efter som Ingen der imod noget hafde at sige.

Bøyde Lænds-Manden Peder Henrichsbøe tilstod for Rætten af Fogeden rigtig at have bekom/m/et sin Lænds-Mands Løn for Aar 1733 - 4 Rd, saa og at være got giort Soldater udreedning af sin gaard, det Hans qvittering af Dato Schierjehafn d/en 21 Novembr/is 1733 udviiser.

1733: 47b
 
 

Blev holdet Høste, Skatte og Sage-Ting med fornæfnte Skibreds Almue paa Tingstædet Kiil-strømmen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged Andreas Jessen, Bøgde LændsManden Michel Bæraas, og Eedsvorne og tilforordnede Lau-Rætts Mænd, Thomas Kaalaas, Knud Syslach, Baar Faanebust, Hemming Saltnæs, Hans Lerøen, Niels Østrem, Mons Iversøn Schouge og Ole Monsøn Myching med mere Ting-søgende Almue.

Efterat Tinget udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn Var sat, og Almuen til Ærbarhed, Ædruelighed og Ærbødighed imod Rætten var formanet, blev først Tinglyst.

De Kongl/ig *Fororordninger og Breve som Fol/io 45 findes indførte og alleguerede.

Cort Klevedals udstæde Skiøde datert Bergen d/en 24 Augusti 1733 til Mad/a/me Johanne Adalusia Montagne S/a/l/ig/ Kiønnings Efter leverske paa 15 skilling penge skyld udi gaarden Veefield efter dets Videre Medfør.

Lansdommer og Lau Mand Knagenhielms udgifne Bøxel Brev til Ole Jacobsen Birchenes paa Et Pund Smør, 8te Kander Malt og Et pund Fiskes Landskyld udi gaarden Østrem, Bergens Lau stoel allernaadigst Beneficert. datert Hoep d/en 11 Julij 1733.

Amtmand og Laumand Frimans udgivne Bøxel Brev til Ole Magnesøn paa Et halv pund Smør og Een siette deel Huud udi gaarden Søre Niøten. datert Bergen 1 Augusti 1733 - Der Ved fulgte Leylændingens Revers.

Her/r Niels Schiøttes udgivne Bøxel Brev til Christian Olsøn Needre Møkingsvold paa Smør Et pund, Fisk 11 ½ Merker Korn 1 Mæle og 3 Kander. Datert Lindaas d/en 2 Octobr/is 1732 (1733?), der Med fulgte Læylændingens Revers - udi gaarden Sætre, som allernaadigst er beneficert ad Mensam for Sogne Præsten til Lindaas Præstegield.

Lansdomer og Laug Mand Knagenhielms udgifne Bøxel Brev til Daniel Larsen paa Een halv Løb Smør, saa og dend halve deel i Laxe Vaagen. datert Bergen d/en 27 Junij 1733 udi gaarden Rongvæhr.

1733: 48
 
 

Thomas Johansøns udgivne Skiøde datert Kielstrøm/m/en d/en 23 Novembr/is 1733 - til Lars Nielsøn paa 13 ½ Merker Smør Nii Kander Malt udi gaarden Kaalaas efter Skiødets Videre Medfør.

Bischop Olluf Cosmisøn Bornemans udgivne Bøxel Brev til Ole Olsøn Østrem paa Een Halv Løb Smør udi Knud Nielsøns Jorde brug i gaarden Hoepe, Hvilchen iorde part bem/el/te Knud Nielsøn for Ole Østrem frivillig haver opsagt. datert Bergens {Bi} Bispe gaard d/en 6 Decembris A/nn/o 1733.

Her/r Niels Schiøttes udgivne Bøxel Brev paa 18 Merker [Smør] 1 Mæle og 3 Kander Malt, udi gaarden Nævedahl til Omund Børgesøns \Søn Børge Aamunsøn/ med Condition, at Børge Omunsøn skal forsyfne sine gamle og nu Sænge liggende Forældre med nødtørftig Føde og Tilsiufn, saa længe Gud under Ham Selv Liv og Sundhed. Datert Lindaas d/en 6te Septembris A/nn/o 1733 - der med fulgte Læylændingens revers.

Dend 24 Novembr/is blev Rætten atter sat med foranførte Lau-Rættes Mænd.

Ole Olsøn paa sin Broder Iver Olsøns Vegne indfandt sig for Rætten frem Viisende paa sin Broders Vegne Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Bevillings Brev Datert Bergenhuus d/en 15 Augusti A/nn/o 1733 - Hvor Ved bem/el/te Iver Olsøn Sæveraas allernaadigst er tilladt at Egte Lisbeth Ols Datter *Høyneland (Hodneland) {end} uanseet De ere Hin anden i tredie Leed beslægtede.

Der nest begierede Ole Olsøn, at de 2de nu her for Rætten uden stæfne maal mødende Vidner nafnlig Peder Michelsøn boende paa gaarden Hunven og Mogens Iversøn boende paa gaarden Schauge Maatte Ved Eed udsige, hvor nær bem/el/te Iver Olsøn Sæveraas og Lisbeth Ols Daatter *Høineland (Hodneland) hin anden ere beslægtede.

Thi blev Eedens forchlaring for bem/el/te 2de Vidner lydeligen oplæst og behørig formaning til Dem giort om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa Peder Michelsøn og Mogens Iversøn Ved Eed efter Loven udsagde

1733: 48b

at Iver Olsøns Faders-Moder Maritte Sæveraas og Lisbeth Ols Daatters Faders Fader {vare} Iver Olsøn *Høyneland (Hodneland) vare Søskende, saa at Iver Olsøn og hans Fæste møe Lisbeth Ols Daatter iche nærmere ere hver andre paa rørende, end i tredie Leed.

Ole Olsøn paa sin Broders Vegne begierede Tings vidne beskreven, som bevilget blev.

Bertel Monsøn Recheraas til Goute Olsen udgivne Skiøde paa 18 merker Smør 1 Mæle Malt udi gaarden Recheraas datert Kielstrømmen d/en 24 Novembr/is A/nn/o 1733 - efter des Videre Medfør.

Saa som ieg Magne Bastesøn før ieg kom i Egteskab med min nu hafvende Hustrue Anne Johannis Daatter haver uden Egteskab Aulet med afg/angen Kari Bastes Daatter Een Søn nafnlig Niels Magnesen nu paa Niende Aar. Da, efter di ieg ingen Livs Arvinger haver, i følge af Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høypriiselige Lovs 5te Bogs 2det Capitel 71 Articul lyser ieg bem/el/te min Søn Niels Magnesen i Kuld og Kiøn, declarerende for alle og Een hver, at ieg Vild holde Ham for min rette og sande Søn, saa og at Hand efter min død Mig skal Arve saaledis, som Loven dicterer Een Søn at Arve bør.

Denne min declaration beder ieg maa blive Ting lyst, paaskreven og Mig igien til stillet, samt Venlig om bedet undernæfnte Danne Mænd, nemlig Mogens Iversøn Schauge og Ole Nielsøn Tvedtaae med Mig til Vitterlighed Deris Boemercher at undersætte.

Actum Kielstrømmen d/en 24 9br (Novembris) 1733.

Til Vitterlighed efter

Ole Nielsøns Mogens Iversøns Magne Bastesens

Boemerche Signet og merche Boemerche

1733: 49
 
 

Dend 25 Novembris blev Rætten igien sat med foranførte Lau-Rætts Mænd.

Hvor da blev først oplæst Placaten angaaende Ass/esso/r Willum Hansens Jorde Godz, og der nest foretaget med Auctionen paa bem/el/te Jorde Godz her i Skibredet beligende og blev da først indsat og opraabt Gaarden

Riisse af Landskyld Een Løb Smør og blev den først opbuden for 72 Rd Løben, ingen bød, dernest indsat for 68 Rd, ingen bød, dernest indsat for 60 Rd, ingen bød, dernest indsat for 3 mrk Marchen, Men ingen bød, Leylændingerne blev tilbudet om de Vilde give saa meget, der til de svarede En stemige Ney, hvor fore gaarden her ved blev udsat om nogen under Haanden Vilde give mere, da de der til ere nærmest, og maa da Leylændingerne tilskrive sig Selv dend skade om de fra gaarden skilst og udsagt.

Lille Hopland af Skyld ½ Løb Smør 1 Mæle {Malt} Korn og Een \halv/ Vog Fisk blev opraabt for 72 Rd Løben, ingen bød, dernest indsat for 68 Rd Løben, ingen bød, for 60 Rd Løben indsat ey bødet, saa indsat for 3 mrk Marchen ingen bød, Leylændingerne erchlerede ey at have kræfter til at kiøbe Deris parter.

Berge af Skyld 1 ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt blev indsat for 72 Rd Løben, ey bødet, dernest indsat for 68 Rd Løben, ey heller bødet, indsat for 60 Rd Løben, intet bud, dernest indsat for 3 mrk Marchen. Leylændingerne erchlerede ej at kunde kiøbe gaarden og ingen anden giorde mindste Bud.

Knarvigen af skyld Een Løb Smør og 1 Tønde Malt blev indsat for 72 Rd Løben, dernest for 68, saa for 60 Rd ingen bød, dernest for 3 mrk Marchen ey heller nogen bød, Leylændingerne sagde, de ey hafde raad til at kiøbe.

1733: 49b

Lofaas af Skyld 18 Merker Smør og ½ Tønde Malt blev opraabt for 72 Rd Løben, dernest for 68 Rd, saa for 60 Rd, ingen bød, endelig for 3 mrk Marchen, ingen bød, Leylændingens Fader erchlerede at Hans Søn ey kunde kiøbe gaarde Parten.

Siursetter skylder efter Matriculen ½ Løb Smør og 1 Tønde Malt blev indsat for 72 Rd Løben først, dernest for 68 Rd, og for 60 Rd Løben ingen bød, endelig for 3 mrk Marchen, ingen bød, Læylændingerne sagde Selv at de vare uVeder hæftige og ey hafde Evne til at kiøbe.

Syslach, efter Matriculen Een Løb Smør og 1 ½ Tønde Malt blev indsat for 72 Rd Løben for 68 Rd for 60 Rd ingen bød, dernest for 3 mrk Marchen ingen bød, Læylændingerne erchlærede at være meget fattige og Den umueligt at Kiøbe.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste udgivne Skiøde datert Fredensborg d/en 20de Octobris A/nn/o 1732 til Ole Nielsøn Nedre Tvedt paa Et pund 5 ¼ Marcher Smør og 2 Mæler, 2 ¼ Kande Maltes Landskyld med Bøxel udi gaarden Nedre Tvedt i Lindaas Skibrede og Nordhords Fogederie udi Bergens Stift for 32 Rd 36 sk Courant.

Knud Larsøn Tongen haver ladet indstæfne Evind Oxnes angaaende 10 Rd 5 March Hand Citanten skyldig er tillige med Processens Omkostning,

Paa Evind Oxnes Vegne mødte ingen Ved Sagens lydelig paaraab, endskiøndt Hand 3de ganger efter Loven blev paaraabt,

Stefne-Vidnerne Peder Jonsøn (Jensøn) og Gregoris Larsen boende paa gaarden Aaraas her i Skib-

1733: 50

bredet, Ved Eed efter Loven med oprachte Fingre afhiemlede, Evind Oxnes med mere end 14 Dagis Varsel til dette Ting at have indstæfnet, og talede med Ham selv, da de Ham stæfnede,

Der nest frem lagde Citanten et indlæg af dato Tongen d/en 10 Nov/em/br/is/ sidst afvigte.

Efter som indstæfnte Evind Oxnes ey møder, saa forelegges Hand af Rætten at møde og svare for sig udi Sagen til neste Vaar Ting, i Vidrige fald bliver Dom *afsat (afsagt). Sam/m/e foreleggelse Drager Citanten Knud Larsøn Tongen omsorg for lovlig for Ham Evind Oxnes {Lov} bliver forkyndt, hvor Ved Sagen beroer til bem/el/te Tiid.

Mons/ieu/r Jens Mønichen lod Producere Een stæfning af dato 14 Octobr/is 1733 Ved Ludvig Lem Hans fetter, der udi haver Hand paa staaet Dom over Anders Østrem tillige med Processens Omkostning, men efter som Hand iche lader producere noget Tings Vidne af Rætten udstæd paa stemplet papiir som forordningen af Aar 1719 paabyder, iche heller beviiser Citanten, hvad udgifter Hand haver giordt i Sagen, langt mindre i dag udi Rætten betalt Een Eeniste skilling, som Hand burde at giøre, saa er det meget ubilligt og u-Christelig at Hand til omkostning Vild prætendere 4 rd af alt sligt seeis, at Hand iche tracterer Sagen mere for interesse skyld, end af Nidkerhed for Justitien. Ludvig Lem tilstaaer og at naar Anders Østrem

1733: 50b

Ichun vild give Citanten 4 Rd Vil Sagen være ophævet, i Vidrige fald paastaaes Dom; Da efterdi Rætten af alle omstændigheder seer, at Anders Østrem iche kand Være saa stor straf og omkostning under given, som Citanten paastaaer, i henseende at hvad Østrem haver talt til Mønichen, som Mønichen kand støde sig paa er det ord Slyngel, men naar Rætten overveyer, hvad det ord Slyngel er, da er det et Tydsk Ord og betyder, saa meget paa var Danske Maal, som Hand, *Andres Østrem kunde have sagt til Mønichen, at Mønichen var et Ringe Menniske, thi det ord Slyngel, er paa Danske et ringe Menniske.

Hvor fore Rætten finder for billigt, at naar Anders Østrem betaler til Mønichen 4 mrk til Omkostning, og 2 mrk *March til det fattige her i Lindaas Skibred, bør Mønichen lade sig nøje og iche Videre at have hos Anders Østrem for denne Sag at prætendere, hvad det ord Slyngel angaar, da erchlærer Hand Citanten Mønichen nu her for Rætten og siger at Han er Een Smuch og Skichelig Karl, der nest Mortifeceres det ord Slyngel af Rætten i alle Maader, og at Være saa u-talt af Anders

1733: 51

Østrem og iche at kom/m/e Mønichen paa Ære til nogen forkleinelse.

Dorthe Børringholm haver ladet stæfne Michel Olsøn Møching hele (Mykinghellen) Dom at liide for Een Kiiste Tobach af verdie 14 Rd 2 mrk 4 sk tillige med Processens skades løse Omkostning at erstatte.

Paa Citantindens Vegne mødte Mons/ieu/r Peder Bejer og paastod Dom.

Stefne Vidnerne Lens-Mand Michel Berraas og Peder Hundven Ved Eed efter Loven afhiemlede at have stæfnet *at have stæfnet* Michel Olsøn Myching helle med mere end 14 Dages Varsel,

Paa Michel Olsøn Mychinghelles vegne mødte ingen Ved Sagens paaraab,

Thi begierede Mons/ieu/r Bejer paa Citantindens Vegne foreleggelse for indstefnte at møde til neste Ting. som Rætten bevilgede sam/m/e foreleggelse drager Citantinden Selv eller Mons/ieu/r Bejer omsorg for Michel Olsøn lovlig at vorde forkyndt.

De 2de March, som Anders Østrem blev tildømt at betale til de fattige her i Skibreddet, blev saaledis distribuerit.

Maritte Faanebust 8 sk, som Baar Faanebust blev levert Hende at give.

Anders Selgelis Almisse 8 sk imod tog Peder Hundtven.

Joen Strømes Almisse 8te skilling imod tog Ole i Kielstrømmen.

Anne Nedre Schodvens 8 sk imod tog Halvord paa gaarden.

Hvilche Penge til De oven-næfnte fattige Sængeliggende og Syge Menniskeer De Lovede rigtig at blive ud-deelte.

1733: 51b
 
 

Selv-Eyer Mandtallet blev for Rætten lydeligen oplæst, efter at det var forfattet, og af Lau-Rætten forseiglet.

Alle Skatternes Restantzer for Dette Skibbredes Almue blev udi Rætten forfattet, lydeligen oplæst uden ringeste Indsigelse og af Lau-Rætten forseiglet.

Det sædvanlige Tings-Vidne angaaende Bøder og Andre Sagefald blev ligeledis lydeligen oplæst, og af Lau-Rætten forseiglet. uden ald modsigelse.

Bøyde Lensmanden Michel Bærraas tilstod for Rætten af Kongl/ig Maj/este/ts Foget rigtig at have bekom/m/et sin Læns-Mands Løn for dette Aar, saa og at Være got giort Soldater udreedning af sin gaard, det Hans qvittering Videre udviiser - af Dato Kielstrømmen d/en 25 Novembr/is A/nn/o 1733.

Sluttelig blev Lau-Rætts Mændene denominerte, som til stundende Aar 1734 Rætten skal betiene nemlig Sex af de gamle Niels Ivarsøn Schauge, Haldor Ivarsøn Haadne, Ole Nielsøn Famestad, Ole Mogensøn Berge, Jacob Jacobsøn Hundven, Halvor Knudsøn Hundven, og 2de Nye Ole Grimstad, Knud Michelsøn Houge. Hvilche tvende sidste for Lau-Manden Deris Lau-Rættes Eed hafver at aflegge, naar det er skeed og Rætten tilkiende givet, skal de til Rættens Betienning vorde antagne.
 
 

Blev holdet Høste, Skatte og Sage Ting med bem/el/te Almue paa Ting stædet Brude Knappen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jessen Bøyde Lænds Manden Niels Sæbøe, De Eedsvorne og tilforordnede Lau-Rættes Mænd ere

1733: 52

Knud Udhelle, Niels *Alsvold, Knud Villanger, Anders Straume, Gunders Solem, Johannes Helle, Anders Olsvold, og Ole Indhellen med mere Ting søgende Almue,

Efter at Tinget udi Deris Kongl/ig Maj/este/ts høye Nafn var sat, og Almuen til ærbarhed, ædruelighed og ærbødighed imod Rætten var formanet blev først Tinglyst

De Kongl/ige Forordninger og Breve, som paa Fol/io 45 findes indførte og alleguerede.

Mad/ame Agnethe S/a/l/ig/ Peter Hofmans udgivne Bøxel Brev til Niels Haaversen paa Een halv Løb Smør og ½ tønde Malt udi gaarden Søre Haucheland, siger Søre Haucheland. datert Aschelands gaard d/en 28 Sept/embris A/nn/o 1733 - der ved fulgte Leylændingens Revers.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts Aller naadigste udgivne Skiøde til Mogens Johansøn paa Atten Marcher Smør og 1 Mæle Malt Landskyld med Bøxel udi gaarden *Mychingen i Radøe Skibrede og Nordhord lehns Fogederie udi Bergens Stift for 16 Rd 84 sk Courant efter Skiødets Videre udviis -dat/erit Fridberg d/en 18 Febr/uarij 1733.

H/er/r Commerce-Raad Magni Schiøttes udgivne Bøxel brev paa Atten Marcher Smør og tolv Kander Malt, siger 18 Merker Smør og 12 Kander Malt udi gaarden Grinden. datert Bergen d/en 22 Dec/em/br/is/ A/nn/o 1733 - til *Gutrom (Gutorm) Johansøn.

Erich Vetaas paa Egne og sine 2de Søskendes samt Myndtlingers Elling Erichsøns og Anne Erichs Daatters Vegne, Anders Olsvold paa Egne og sin Broders samt Myndtlings Otte Erichsøns Vegne, Knud Borge paa egne og Myndtling Birte Erichs Daatters Vegne, Gunder Solem paa egne og Myndtling Sygni Erichs Daatters vegne, Johannes Erichsøn med sin Broders og Curators Anders Olsvolds Samtyche, Deris udgifne Skiøde til Deris Broder Gudmund Erichsøn Maaraas paa *21 3/17*, 21 3/17 Kander Malt 31 13/17 merker Smør udi Gaarden Kaalaas Datert Brude Knappen d/en 26 Nov/em/br/is/ 1733 - efter Skiødes videre udviis.

1733: 52b
 
 

S/igneu/r Arnold Meijer Ved Pandte forskrifning af Dato Bergen d/en 28 Augusti A/nn/o 1733 forsichrede Bergens Byes Overformynder S/igneu/r Abraham Forman og Daniel Ranfsberg samt Hans Søster og Myndtling Else Margaretta Mejers for Hendes tilfaldne Fader og Moder Arv nest efter S/igneu/r Mads Forman for 150 Rd siger Et hundrede og Femti Rixdr og Mad/a/me Garmans for 100 Rd, udi sin tilhørende Gaard Marøen kaldet beliggende i Nordhord Lehns Fogederie og Radøe Skibrede for Capital 118 rd 4 mrk.

Kongl/ig Maj/este/ts Bøyde Lænds-Mand Niels Sæbøe Ved udgivne Bøxel Brev af dato 26 Novembr/is 1733 - bortfæstede til Villum Gundersøn 12 Merker Smør og 4re kander Malt og Een halv potte Malt 2 ½ Skilling penge udi sin paaboende gaard Yttre Sæbøe.

Mons Sellevolds og Elling Dahles paa Egne og Med-Eyeres Vegne, udgivne Bøxel Brev til Knud Laursøn paa Nii March Smør og Sex Kander Malt udi Gaarden Boege datert Brude Knappen d/en 26 Novembr/is A/nn/o 1733.

Lars Olsøn Kartvedts paa egne Og Søskendes Vegne *udgive Bøxel Brev til sin Stif-Fader Johannes Olsøn paa fiorten Marcher Smør og 9 1/3 Kande Malt udi Gaarden Indre Tougle, som Lars Olsøn Kartvedts S/a/l/ig/ Fader tilforn har brugt. datert Brudknapen d/en 26 No/vem/br/is/ A/nn/o 1732.

Dend 27 Novembris blev Rætten igien sat med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Siri Michels Datter, iche Michels Daatter men Ellings Daatters tillige med sin LauVærge Niels Sæbøe Bøygde Lens Manden udgivne Bøxel Brev af dato Brudeknappen d/en 26 No/vem/br/is/ A/nn/o 1733 til Niels Michelsøn paa Atten Marcher Smør Een Mæhle Malt udi gaarden Boege. udi Sam/m/e Bøxel Brev forpligter Johannes Erichsøn sig at efter leve denne sin Moders Siri Ellings Daatters Bøxel Sæddel efter Hendis Død og end ydermere om Johannes Erichsøn enten Ved Arv eller Kiøb af bem/el/te 18 merker Smør og 1 Mæhle Malt udi Gaarden Boege

1733: 53

Skulde blive Eyere. og tillige Boesliids mand, da belover Johannes Erichsøn at Niels Michelsøn end al sin Livs Tiid upaatalt af Ham skal besidde forbem/el/te 18 merker Smør og 1 Mæhle Malt udi gaarden Boege, det Johannes Erichsøn med sit Boemærches under sættelse har Vedgaaet og bekræftet men end og med sin Curatoris Signet til ydermere stadfæstelse, nemlig Anders Olsvold, Corroborerit (Korroborere = styrke)

Mad/a/me Agnethe S/a/l/ig/ Peder Hofmans udgivne Bøxel Brev til Johannes Erichsøn paa Een halv Løb Smør og Een Mæhle Malt udi gaarden Maraas Sæbbøe Kirche tilhørende og her i Skibreddet beliggende. Datert Aschelands Gaard d/en 24 Novembr/is 1733.

Dend 28 Novembris blev Rætten atter holdt med fornæfnte Lau-Rættes Mænd.

Selv-Eyer Mandtalet blev forfattet, lydeligen oplæst for Rætten og af Lau-Rætten forseiglet.

Restantzerne paa dette Skibred blev oplæst, tilstaaet og af Rætten forseiglet uden nogen Modsigelse.

Bøyde Lens-Manden Niels Sæbøe tilstod for Rætten rigtig af Kongl/ig Maj/este/ts Foget at have bekom/m/et sin Lænds Mands Løn for dette Aar 1733 - saa og at være got giort Munderings Pengene af Hans paa boende Gaard det Hans qvittering datert Brud Knappen d/en 28 Novembris A/nn/o 1733 videre udviiser.

Det Sædvanlige Tings-Vidne angaaende Bøder og Andre Sagefald blev forfattet, oplæst, til staaet og forseiglet af Rætten uden ringeste indsigelse.

Sluttelig blev proclamert Lau-Rættes Mænden, som til stundende Aar 1734 Rætten skal betienne, nemlig 5 af De gamle 1. Mons Tiore, 2. Niels Lunde, 3. Joen Vaxdal, 4. Mons Namtved, 5. Christian Østebøe, og 3de Nye. nemlig 1. Peder Nesbøe, 2. Ole Torcildsøn Vaxdal, 3. og Anders Ytre Morch

1733: 53b

Hvilche 3de nye, naar de hos Lau-Manden Deris Lau-Rætts Eed aflagd haver efter Loven, skal til Rættens Betienning blive accepterede.
 
 

Blev holdet Høste, Skatte og Sage Ting med bem/el/te Skibreds Almue udi Alvestrøm/m/en nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Foget Andreas Jessen, Bøyde Lænds Manden Eiluf Mundal og Eedsvorne Lau-Rætts Mænd Ole Herland, Christian Hopland, Jacob Ryland, Aamun Ryland, Johannes Capperdahl, Michel Langnæs, Knud Nepstad og Michel Titland med mere Ting søgende Almue,

Efter at Tinget i Deris Kongl/ig Maj/este/ts Høye nafn Var sat, og Almuen til ald ærbarhed, ædruelighed og ærbødighed imod Rætten Var formanet. blev først Tinglyst,

Svoren-Skriverens Bestalling tillige med de Kongl/ige Forordninger og de andre rescripter, som paa fol/io 45 findes indførte og extraherede,

Dernest saa vil til dette Ting, som de forige sidste 3de Ting blev publicert af afg/angne Rasmus Ingebretsøns Arvinger paa dette Høste-Ting som holdes i Alvestrøm/m/en, Vil Ved Auction bort sælge Dend gaard Schoer (Skår) Skyldende Aarlig ½ tønde Malt og ½ Vog Fisk, og at Auctions Conditionerne paa stæden skal vorde bekiendt.

1. Michel Hansøn Haatofts udgivne Skiøde {paa} paa 6 4/5 Merker Smør 5 3/5 Kander Malt, tillige med \af/ Halvor Bastesøn Fischeset udgiven paa 4 4/5 Merker Smør 3 3/5 Kander Malt udi gaarden Iisdahl. Datert Isdahl d/en 27 No/vem/br/is/ A/nn/o 1733 - *efterter des videre Medfør til Magne Villumsøn Isdahl.

2. Iver Christiansøn Lies udgivne Skiøde til sin Søn Erich Iversøn Fosse paa 10 1/7 Merker Smør 5 1/7 Kande Malt udi gaarden Fosse: Datert Alvestrømmen d/en 30 Novembr/is 1733 efter dets videre Medfør.

1733: 54

3. Her/r Lands-Dom/m/er og Laumand Niels Knagenhielms udgivne Bøxel Brev til Knud Eilufsøn Aase paa Een Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi gaarden Tvedt som Rasmus Olsøn er fra død, hvis Enche Knud Aase igien Egter, og med dend Condition Enchen at egte; haver hand faaet gaarden til fæste. bem/el/te Tvedt. Datert Hopsgaard d/en 30 Septembr/is 1733.

4. Ditos udgivne Bøxel Brev til Rasmus Magnesøn Yttre Gierevigen /: Der igien egter Niels Andersøn Alvers Enche :/ paa Een halv Løb Smør og tre fierendeele Tønde Maltes Landskyld udi gaarden Alver. datert Hoopsgaard d/en 10 Junij A/nn/o 1733.

5. Ditos udgivne Bøxel Brev paa Een halv Løb Smør og Een fierendeel Tønde Malt udi gaarden Øfre Tvedt til Mogens Joensøn Aase, som afg/angne Knud{sen} Stephensøn og Hustroe er fra død, efter som Mons Joensøn Aase lover at egte Een af de S/a/l/ig/ Folches Døttre, Datert Hoopsgaard d/en 29 Martij A/nn/o 1733.

6. Ditos udgivne Bøxel Brev til Niels Villumsøn Tvedt paa de 2/3 deele af S/a/l/ig/ Aamund Pedersøns Brug udi gaarden Alver nemlig Et Pund og Sex Marcher Smør og 24 Kander Maltes Landskyld, som Aamund Pedersøns Enche for Ham opsagt hafver med Vilchor, at hand egter Hendes Daatter, og Enchen selv beholder 1/3 deel af Bruget, som er 18 merker Smør og 16 Kander Malt. Datert Hoopsgaard d/en 10 Junij A/nn/o 1733.

7. Bischop Oluf Bornemans udgivne Bøxel Brev til Siur Hansøn paa Een halv Løb Smør, Een fierding Malt og ¼ faaer Landskyld udi gaarden Nedre Ryland, Bergens Bispe Stoel benaadet, der ved fulgte Leylændingens Revers datert Bergens Bispe gaard d/en 15 April 1733 - Der ved fulgte revers.

8. Birte eller Britte Niels Daatters, Iver Lies og Johannes Johannesøns Yttre Fosses paa sin Myndtling Anne Michels Daatters Vegne Deris udgivne Bøxel Brev paa Deris eyende Part udi gaarden \Yttre/ Fosse, som skylder udi Landskyld 1 pund 16 4/7 March Smør

1733: 54b

Og 20 4/7 Kande Malt til Erich Iversøn Lie. datert Fosse d/en 30 April 1733.

9. Niels Larsøn Nore Aases udgivne Skiøde til Sin Søn Anders Nielsøn Aase paa 18 Merker Smør ¼ tønde Malt udi gaarden Nore Aase. datert Alvestrøm/m/en d/en 30 Novembr/is A/nn/o 1733 - efter Skiødets Videre Medfør.

10. S/igneu/r Peter Hofmans udgivne Bøxel Brev til Anders Jonsøn Isdahl paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi gaarden {Isdahl} Bøgevold. Datert Sandvigen d/en 5 Septembr/is A/nn/o 1733 - Der ved fulgte Leylændingens Revers.

11. Mad/a/me Karen Friman S/a/l/ig/ General-Told Forvalter Garmans udgivne Bøxel Brev til Rasmus Monsøn paa 3de Spand Smør og tre Fiæren deel Huud udi gaarden Seim. Datert Bergen d/en 28 April A/nn/o 1733.

12. Aschild Hosdahls udgivne Bøxel Brev til Ole Olsøn Erstad paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi Gaarden Hosdahl med Condition efter Deris Contract, at Ole Erstad giver Een Tønde Korn, saa længe Hand bruger gaardens Brug. Datert Hosdahl d/en 15 Novembris 1723.

13. Haldor Vichnes og Thomas Seims udgivne Bøxel Brev til Magne Hoversøn Alver paa Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt udi Gaarden Søre Aase beliggende i Allenfits Skibred. Datert Yttre Arne d/en 23 Octobris A/nn/o 1733.

14. Kaars Kirchens Curator eller Kirche værge i Bergen S/igneu/r Philip Felgenhauers udgivne Bøxel Brev til Niels Knudsen paa ¼ Løb Smør og ¼ tønde {Malt} Korn ¼ part af 2de faaer udi gaarden Sellevold. datert Bergen d/en 15 Junij 1733. Der ved fulgte Leylændingens revers.

15. Mad/a/me Henningiæ Smits udgivne Bøxel Brev til Ole Nielsøn paa Een Jorde Part BerreFiord Kaldet, som er Nii Skilling i Jord, sam/m/e Hans Fader tilforne har brugt. datert Bergen d/en 17 April 1733.

1733: 55

16. Ditos udgivne Bøxel Brev til Anders Pedersøn Ryland paa et pund og tre Marcher udi gaarden BerreFiord, som Gullich Olsøn tilforne haver brugt. datert Bergen d/en 4 May A/nn/o 1733 - der med fulgte Læylændingens paategnede revers.

17. Børge Grøtvedts udgivne Bøxel Brev til Hans Svoger Johan Grøtvedt paa ½ Løb Smør ½ Faaer udi gaarden Grødtvedt. Der imod belover Johan Grøtvedt og sig forpligter Aarlig at give Børge Grøtvedt, fordi Hand sit Brug opsagt haver Een Tønde Korn og Een Koe foster, saa fremt det iche af Johan efterkom/m/es, skal denne Bøxel Seddel Ham iche kom/m/e til nytte. Datert Alvestrøm/m/en d/en 30 No/vem/br/is/ 1733.

18. Niels Larsøn Nøre Aases udgivne Bøxel Brev til Sin Søn Anders Nielsøn paa 18 Merker Smør ¼ tønde Malt udi sin Eyende gaarde part udi gaarden Nøre Aase. Datert Alvestrømmen d/en 30 No/vem/br/is/ A/nn/o 1733.

19. Lisbeth Anders Daatters udgivne Skiøde til Sin Svoger Ole Erichsøn Hendes eyende part udi Gaarden Isdahl af skyld 22 ½ Merker Smør 11 ¼ Kande Malt efter Skiødets Videre Medfør. datert Alvestrømmen d/en 30 Novembr/is 1733 - Lauverge Christian Hopland.

20. Anders Elsaas paa sine Myndtlingers S/a/l/ig/ Hover Erstads Børns Vegne og paa Kari Ols Daatters Vegne udgivne Bøxel Brev til Ole Erichsøn paa 9 merker Smør 4 ½ Kande Malt udi gaarden Isdahl. Datert Alvestrøm/m/en d/en 30 Novembr/is 1733.

21. Kisti Hoplands tillige med Hendes LauVerge Johannes Fyllingen og Amun Storeims udgivne Bøxel Brev til Lars Sebiørnsøn Gausereid paa ½ Løb Smør og Een Mæhle Malt udi Gaarden Gausereid. datert Hopland d/en 25 7br (Septembris) 1733 - der ved fulgte Læylændingens revers.

Dend 1 Decembr/is 1733 blev Rætten igien sat med foranførte Lau-Rættes Mænd

Hvor da først blev Ved Auction opraabt Gaarden Schaare efter tilsiufns Mændenis Concept, saaledis lydende

1733: 55b

I følge dend skriftlige Vurdering og opsigelse og der udi forfattede Omstendigheder, som dend 12 Octobr/is nest leden er skeed paa gaarden Schoer af Rasmus Ingebretsøns Arvingers beskichede Tilsiufns Mænd S/igneu/r Carl Nielsøn og Mogens Joensøn Ved de Ærlige Danne-Mænd Laurs Stor Oxe og Iver Stoer Oxe bliver dend Gaard Schoer, som skylder Aarlig Een halv Løb Smør og Een halv Tønde Malt med Bøxel og herlighed Ved offentlig Auction solgt til dend Høyst bydende med paastaaende Huuser, bestaaende af Een Røgstue, tvende Kammer, Et Ild Huus, Een Floer, Een Lade, Et lidet Vedhuus Stave bygning og neder Ved Søen et Tømret Nøst, Hvilchen Eyendom og Jord Kiøberen maa til træde førstkomende Fare dag d/en 14 April A/nn/o 1734 paa Hvad der for bliver udlovet betalis Sex uger efter Datum til Mons/ieu/r Mogens Joensøn, der er Med-Tilsiufns Mand, som meldt I bem/el/te Rasmus Ingebretsøns Sterfboe, og det i Hans Huus og Boepæl i Bergen, imod Nøyagtig Auctions Skiøde; Skiødets bekostning med Stemplet Papier og Auctions Provisien, betaler dend Kiøbende strax, og for dend lovede Summa stiller Kiøber nøyagtig Caution, og bliver de paa gaarden staaende Huuser paa Kiøberens Reigning og Risico fra Kiøbets Dato.

Efter forbem/el/te Conditioner begieres at gaarden

maa blive solgt. Maans Jonsen

1733: 56

Der nest blev gaarden indsat og opraabt for 20 Rd efter Tilsiufns Mandens Mogens Joensøns begiering, gaarden bestaaer \af/, og skylder ½ Løb Smør og Een halv tønde Malt, gaarden Skoer af skyld ½ Løb Smør og ½ Tønde Malt. Efter adskillige bud paa bem/el/te gaard Schoer blev Mons/ieu/r Mons Joensøn dend Høyst bydende for Een og Tiuve Rixdr og To March og Saasom hand Selv er Een Arving efter S/a/l/ig/ Rasmus Ingebretsen tillige med Tilsiufns Mand i Sam/m/e Sterfboe, blev ingen Caution efter Conditionerne præstert, Læylændingerne Knud Schoer og Johannes Schoer blev tilspurgt om de vilde give saa meget, nemlig 21 rd 2 mrk, for gaarden, hvor til de offentlig for Rætten svarede Ney.

Niels Larsøn Nesses udgivne Bøxel Brev til Hans Olsøn Soldat paa Nii Marcher Smør og Sex Kander Malt udi gaarden Søre Nesse. Datert Alvestrømmen dend 30 Novembris A/nn/o 1733.

Iver Nielsøn Hugøen (Haukøy) boende i Echanger Skibred frem kom for Rætten begierende, at Hans 2de med sig hafvende Vidner Niels Hellesøn og Mogens Andersøn begge boende paa gaarden Veaae udi Arne Skibred, maatte udsige, hvor nær Hans første Hustroe {og} Kari Ivers Daatter og Hans nu forlovede Fæste møe Maritte Ols Daatter ere paarørende.

Thi blev Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen oplæst med behørig formaning om at vagte sig for Meen Eed, hvor paa frem stode fornæfnte Niels Hellesøn og Mogens Andersøn aflagde Deris

1733: 56b

Eed med oprachte fingre efter Loven og udsagde Een stemmigen, at Dem var meget vel vitterligt, Iver Nielsøns første Kone Kari Ivers Daatter Hendes Fader Iver Iversøn, og reqvirentens, nu Forlovede Fæste møe Maritte Ols Daatter Hendes Moder Britte Ols Daatter at være *Skøskende (Søskende) Børn, saa {at} efter Vidnernis udsigende, er Iver Nielsøns forlovede fæste møe Maritte Ols Daatter og Hans fra døde Hustrue Kari Ivers Daatter hver andre iche nermere paarørende end i tredie Leed.

Iver Nielsøn begierede Tings vidne over det passert, som bevilget blev.

Knud Hauchaas, Rasmus Restad og Gudmun i Lyrøen haver ladet \stefne/ Abel Festa for 5 Rd 3 mrk, som Hand Deris S/a/l/ig/ VerFader Gullach Berrefiord skyldig var, derfore Dom at liide tillige med Rente og Processens omkostning, der over at Vidne og forchlaring at giøre er ligeledis indvarslet Synøva Jons Daatter Feste, som annamede Pengene af Gullach Berrefiord og leverede Dem til indstæfnte Abel Feste, ligeledis er indstæfnt Ole Gullachsen Festa, Syneves Mand, at Vidne om \hand/ iche hørte, at S/a/l/ig/ Gullach Berrefiord sagde i sit yderste at Abel Festa Var Ham oven staaende Penger skyldig.

Varsels Mændene Lars Store Oxe og Johannes Store Oxe Ved Eed efter Loven afhiemlede at have rigtig stæfnet Abel Festa til dette Ting.

Abel Festa mødte for Rætten sigende efter tilspørgelse af Rætten at Hand iche er mere skyldig end 3 mrk de Øvrige Penger har \hand/ betalt.

Dend indstæfnte Synøva mødte iche, Hendes Mand Ole Gullachsøn

1733: 57

Festa mødte efter stæfne maal tilstaaende og sigende at Hans Hustroe Synøva Jons Daatter iche i dag for Rætten kunde Møde formedelst Hun ere Svag.

Der nest frem stod indstæfnte Ole Gullachsøn Festa efter aflagde Eed udsagde at de ord Hand er indstæfnt at Vidne om ere passert for To Aar siden fuldkomen, des aarsag Rætten iche torde understaae sig at lade føre Vidner om ord imod Loven, som for Saa lang tiid siden skal være talte.

Synøva Jons Daatter forelegges efter Citantens begiering under 20 Laad Sølvs bøder at møde til neste Vaar Ting og vidne udi denne \Sag/, Hvad hende er bevidet.

Dend 2den Decembris blev Rætten igien sat med sam/m/e Lau-Rætts Mænd.

Kongl/ig Maj/estet/s Foget S/igneu/r Andreas Jessen hafde paa Embedets Vegne ladet indstæfne Jacob Tvedten og Helge Knuds Daatter \Vidner at anhøre og der efter/ Dom at liide efter Loven angaaende det Liderlige Levnet og imod det Christelige Egteskab stridende, de Een Tiid Lang haver ført Ved Løsagtighed og Horerie. End og var indstæfnt Jacob Tvedtens Hustroe Maritte Lars Daatter og Helge Knuds Daatters Mand {Jacob Tvedten} Mogens Joensøn. ydermere var indstæfnt Villum Tvedten og Arne Eilufsøn Giervig\en/ Børge Nedre Qvame, Giertrud {Qv} Tvedten, Anne Tvedten at udsige saa vel det de veed om Jacob Tvedten og Helge Knuds Daatters egen tilstaaelse an\gaaende/ dend Letfærdige Omgiengelse, som og de 2de Konnene at vidne om \det de/ i nogen Maade Kunde Vide at Hellge Knuds [Daatter]

1733: 57b

Laver til Barsel, Hvilchet Kald og Varsel Lens Mand Eiluf Mundal og Skafferen Ole Alver Ved Eed efter Loven afhiemlede at have forkyndt, med mere end 14 Dages Varsel \Alle indstæfnte mødte/

1. Villum Tvedten frem kom \og/ efter at Eedens forchlaring for Vidnerne lydeligen var oplæst med behørig formaning om at Vagte sig for Meen Eed, og med oprachte fingre Ved Eed efter Loven udsagde: at Hand \Vidnet/ efter Læns Mandens Elluf Mundals begiering tillige med Lensmanden Selv Var ind gaaen i Mogen Joensøns Stue og da de indkom/m/et var Helge Knuds Daatter Mogens Joensens Hustru Selv til stæde, Hvor paa Lænds-Manden Eiluf Mundal tilspurgte Helge Knuds Daatter om Hun lavede til barsel, Hvor til Helge Knuds Daatter svarede: at Hun det iche Vidste, der paa Lens Manden tilspurgte Helge Knuds Daatter om det er *er saa du laver til barsel, Hvem er da Fader til Barnet, Hun \Helge Knuds D/aa/tt/e/r / der paa svarede: Jacob Tvedten; Lens Manden tilspurgte Helge Knuds Daatter end Videre om Jacob Tvedten hafde haft nogen Legemlig Omgiengelse med Hende siden Hendes Bryllups Dag, der til Hun \Helge Knuds D/aa/tt/e/r / svarede, ia To ganger, Læns Manden sagde end ydermere \til Helge K/nuds D/aatter / Hand vilde vide hvor det var og om det var passert i Hendes Stue i aar! Een gang Her i Stuen svarede Helge Knuds Daatter,

1733: 58

Dend anden Gang gav Hun ey til kiende hvor skeed var, Der nest forføyede Vidnet sig hen til Jacob Tvedten for at erfare efter Lænds Mandens forLangende, om Jacob Tvedten vilde tilstaae Helge Knuds Daatters giorde forchlaring og udsigende, som Vidnet repeterede og gav Jacob Tveten til kiende; der paa Hand \Jacob Tvedten/ svarede: at det var alt for sandt, og tilstaaed Helge Knuds Daatters bekiendelse i alle Maade.

2. Arne Eilufsøn Giervigen frem kom, og ved Eed med oprachte Fingre efter Loven Vandt \og udsagde/ /: da formaning var giordt til Ham om at vagte sig for Meen Eed :/ og udsagde lige som nest forige Vidne, Men Lagde dette der til; at Læns Manden tilspurgte Helge Knuds Daatter, {og} \om/ Jacob Tvedten hafde hafd \Legemlig/ Omgiengelse med Hende medens Hun, Helge Knuds Daatter passerte for Pige, det Hun \Helge K/nuds D/aatter / tilstod offentlig, sigende der Hos: at Hun vidste iche hvor mange gange.

3. Børge Joensøn Qvame frem stod ligeledis efter stæfnemaal, da Eedens forchlaring for Ham var lydeligen oplæst og behørig formanet om at Vagte sig for Meen-Eed, Vandt og udsagde Eenstemig som nest forige Vidne Arne Eilufsøn Giervigen.

4. Giertrud Kields Daatter S/a/l/ig/ Rasmus Tvedtens Enche boende paa gaarden Tvedt frem kom, blev formanet om at Vagte sig for Meen Eed og Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde: at Hun efter Lænds-Mandens begiering gich Hen til Helge Knuds Daatter

1733: 58b

I Hendes stue, for at erfahre om Helge Knuds Daatter hafde Melch i sine Brøster, da Vidnet til Helge Knuds Daatter kom fandt Hun Helge Knuds Daatter sig der udi meget Villig, og fornam Vidnet at der var Vaadt i Helge Knuds Daatters Brøster, ellers spurgte Vidnet Helge om Hun Lavede til barsel?, Helge Knuds Daatter der til svarede, Hun, Helge Knuds Daatter det iche Vidste.

5. Anne Magnes Daatter det første Vidne Villum Tvedtens Hustroe, frem stod ligeledis efter Stæfnemaal til Hende blev og formaning giordt om at Vagte sig for Meen Eed, hvor paa Hun Ved Eed med oprachte Fingre efter Loven udsagde ord til andet lige som nest forige Vidne Giertrud Kields Daatter S/a/l/ig/ Rasmus Tvedtens.

Jacob Tvedten og Helge Knuds Daatter efter tilspørgelse af Rætten tilstode Vidnernes udsigende i Alle Maader uden ringeste indVending.

Mogens Joensøn Helge Knuds Daatters Mand erchlærede at hand iche noget imod Disse førte Vidner hafde at sige.

Marthe Lars Daatter Jacob Tvedtens Hustrue declarerede at Hun endnu bar lige saa stor Godhed og Kierlighed for sin Mand Jacob Tvedten \som tilforn/, under kastede sig \alting/ Rætten(s) Kiendelse og ellers imod de førte Vidner intet hafde at sige.

Kongl/ig Maj/este/ts Foget paastod Dom i følge Loven saa vel over Jacob Tvedten, som over Helge Knuds Daatter.

1733: 59

Det er iche alleniste af de indstæfnte Vidner Villum Tvedten, Arne Eilufsen Giervigen og Børge Qvamme Eedelig forchlaret og udsagt, at indstæfnte Helge Knuds Daatter Mons Jonsøns Egte Hustrue for Vidnerne frivillig haver bekiendt at Hun, Helge Knuds Daatter baade før, og efter \at/ Hun var kom/m/en i Egteskab med *med sin endnu levende Mand Mons Jonsøn haver bedrevet Hoer med Indstæfnte Jacob Tvedt, der ligeledis haver sin Egte Hustrue levendis, *nanfnlig Maritte Lars Daatter, Men end og same bekiendelse for Vidnerne, har Helge Knuds Daatter og her for Rætten Vedgaaet. Jacob Tvedten i lige maade uden ringeste indsigelse eller exception baade for bem/el/te Vidner {end} \forchlarer/ og her for Rætten selv til staaer Helle Knuds Daatter(s) bekiendelse, Ja erchlærer sig i horeriet skyldig at være;

Hvorfore i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capitel 25 Articul Kiændes for Rætt; at Helge Knuds Daatter og Jacob Tvedten for begangne Horerie i deris Egteskab med Hin anden bør straffes paa Deris Gods og Penge efter Deris yderste Formue, Jord untagen, der nest advares de begge af Rætten at endtholde sig fra hver andre og skye sligt et liderligt og forargeligt

1733: 59b

Levnet, endelig bør de Een for begge og begge for Een at betale Deris Maj/este/ts stemplet Papiir efter Forordning, som behøvis til Actenes udfærdigelse samt Rættens Gebur, alt under adfær efter Loven.

Selv Eyer Mandtalet blev forfattet, oplæst, til staaet og af Lau Rætten forseiglet.

Dette Aars Restantzer blev oplæst, til staaed og af Rætten forseiglet uden ringeste indsigelse.

Det Sædvanlige Tings Vidne angaaende Bøder og Andre Sagefald blev oplæst, tilstaaet des aarsag af Lau Rætten forseiglet.

Bøygde Lænds-Manden Eiluf Mundal tilstod for Rætten rigtig af Fogeden at have bekom/m/et sin Løn for dette Aar 1733, saa og at Han var got giort Soldater udredning af Hans paaboende gaard det hans qvittering yderligere udviiser.

Sluttelig blev opnæfnt Lau-Rættes Mænd, som tilstundende Aar 1734 Rætten skulde betienne nemlig Fire gamle Niels Spurcheland, Halvor Nesse, Niels Nesse, og Stephen Levestad og Ligeledes Fire Nye Ole Nielsøn Berrefiord, Ole Johansøn Berrefiord, Knud Hosdahl og Stephen Sletten Hvilche for Lau-Manden deris Laurætts Eed hafver at aflegge, naar det er skeed og Rætten til kiende givet, skal de til Rættens Betienning vorde antagne.