(1733: 103b)
 
 
 
 

Anno 1733 den 16 Februarij er efter Mons/ieu/r Bærent Gundersen Fessers reqvisition af 31 Januarij 1733 som for Retten blef oplæst saa formeldende: skied Samling paa Gaardene Ejdsvaag, Jordall og Selvigen for at taxere forskrefne Jorder med deris tilhørende Inventarium med Eedsorne og af Kongl/ig May/este/ts Foeged over Nordhordleen og Wos S/igneu/r Andreas Jessen opnefnte Laugrettesmænd nemlig udj Bøygdelensmandens stæd Petter Johannesen, Lars Aastvedt, Mons Hiorteland, Johannes Eikaas, Johannes Raadland, Jan Hiorteland, Ole Øfre Selvig,

Hvorda Mons/ieu/r Bærent Gundersen Producerede paa egne og Samtlige medArvingers Veigne, dend af Skifted efter S/a/l/ig/ Jacob Widing uddragne Laadseddel af 23 Sept/embris 1730 som blef læst: hvoraf sees, at Hand paa egne og medarvingers Veigne er udlagt Prioritet udj forbemelte Gaarder Ejdsvaag, Jordall og Selvigen med tilhørende Inventarium for dend Summa 1204 Rdr 12 s/ki/l/ling med Renter indtil betaling skeer.

Mons/ieu/r Bærent Gundersen møtte for Retten paa egne og medarvingers Veigne og begiærede at Retten Vilde skride til Forretning med at taxere disse Ham hans første Prioriteret tillagde Gaarder.

Mons/ieu/r Henric Krøger var nerværende paa Mad/ame Karen Widings Veigne som Gaarden Ejdsvaag een tidlang haver opsiddet og tilstod at være Loulig kaldet til denne Forretning og tog til Gienmæhle.

Petter Johannessen forklarede paa Mons/ieu/r Jesper von der Feldis

1733: 104

Veigne at Hand var fornøjet med at det med taxationen blef fortfaret som neste Prioritet efter Mons/ieu/r Bærent Gundersen udj bemelte 3de Gaarder Ejdsvaag, Jordall og Selvigen for dend Summa 800 Rdr.

Ingen møtte paa S/a/l/ig Fogden Lems Sterfboiis Veigne som sidste Prioritet for een Obligation udj bemelte 3 Gaarder for 400 rdr, hvortill Monsieur Henric Krøger declarerede at denne til S/a/l/ig/ Fogden Jens Lem Af afgangne Jacob Widing udgifne Obligation stoer 400 Rdr forlengst Var bleven betalt og derfore Vilde Være Retten ansvarlig i fremtiden for hvad prætentioner detz angaaende kunde giøres

Hvorfore Monsieur Bærent Gundersen begiærede at Retten efter Hands reqvisitions Formeld Vilde skride til Forretning og blef saa først taxeret

Gaarden Selvig af Skyld 4 pund Smør derpaa fantes 1 Stue 8 Alen lang 7 Alen bred, 1 bue 7 Alen bred 4 Alen lang, 1 Ildhuus 7 Alen lang 6 Alen bred, et Fiøs 8 Alen lang 7 Alen bred, Laden 30 Alen lang 13 Alen bred, et g/amme/l/t/ Fiøs 10 Alen lang 8 Alen bred, et rødt Vaanhuus bestaaende udj 2 stuer og 2de Camer og et Kiøkken gandske forfalden, samme Vaaning 18 Alen lang 10 Alen bred, Inventarium til samme Gaard findes 10 Kiør og derforuden 4 Vite som ei tilhørede efter Laadseddelens udvis til Gaarden saa anføris ikkun de 10 stykker sampt een Hest, een bagstehelle 2 Gryder dend eene sønder, 12 melkekoller, 1 skierring, 1 øx, 7 tønder Sædekorn og en gammel børre tilsammen taxeret for med Kielderen under huuset med een løs Kakkelovn 100 Rixdaler.

Gaarden Jordal af Skyld 3 løber Smør 2de Faar med paastaaende Huuse, 3 Badstuer 8 Alen lang og 8 Alen bred, 3 Sengebuer 6 Alen lang og 7 Alen bred 3de Fiøser 12 Alen lang 8 Alen bred 1 dito 9 Alen lang 8 Alen bred 4 Lader 13 Alen lang og 10 Alen bred med 4 smaa Smalehuuser, 3 Ildhuus 6 Alen lang 6 Alen bred samme Gaard opsiddes af 4re Lejlendinger som hver bruger een fierde Part, Og blef denne Gaard taxeret for 264 Rixdaler;

Gaarden Ejdsvaag Af Skyld 72 s/killing i Penger med paastaaende Huuse og bygninger een Vaaning 15 Alen lang og 9 Alen bred bestaaende af 2de Højder hvor oven paa er et loft Salen kaldet med et SengeCammer og 2de andre Cammere *has (hos?) Malet og Vel flid med Laan (Svalgang) oven over, neden under Var 2de Stuer og 2de Cammere sampt Kiøkken og Kielder alt dette Vell Conditioneret nok en Borgestue 9 Alen lang og 9 Alen bred med een Stord Sval om, een Melkestue og et Ildhuus vel Conditioneret i en bygning 9 Alen bred og 15 Alen lang 1 Floer 20 Alen lang og 13 Alen bred, 1 Lade 26 Alen lang og 10 Alen bred noget brystfældig sampt et Nøst ved Søen staaende paa denne Gaard fandtes Inventarium, en Indmuret Jerngryde, en Skierring, 1 bagstehelle, 7 tønder SædeKorn, 12 melkekoller, 10 Kiør, 2de Jerngryder, en Kornbinge, en Hest, udj Husene dette inventarium tilhører Selvigen og er forhen anført, til Ejdsvaag fandtes Inventarium 9 Kiør 1 Qvige 1 Hest 1 bagstefiel 1 Indmuuret Kaaber Kiedel paa 1 á 2 t/ønne omtrendt 1 skiering 3 Kakkelovner, 7 tønde SædeKorn, 1 Kornbing - nok et Huus 9 Alen langt og 6 Alen bredt med Suetag paa - derforuden et Møllehuus paa Gaarden Ejdsvaag staaende 51 Alen lang og 13 Alen bredt med 3de Gienger med tilhørende Inventarium som Mons/ieu/r Henric Kroger (Krøger) sagde sig at vilde være ansvarlig for 12 MøllePikker, 2 Sk..lper(?), 2 Beitler 1 Skorøx, 2 Klemhager, 1 Stor Kam-bor, 1 nye Sag, 1 Kran Sag, 1 stoer Øx, 1 Haand Biil, 1 K......d(?), 1 Slegge, 2 forbedrede Topper, 2 Jernbaand om Juulstokken, 2 Kamjuuls skinner, 1 Spil Jern, 2 nye Sigteduger med Jern ring, Skrat Vinde med nye Tau og Jern Krog, 2 Jernbaand om 2de Steener, 1 Slagring, Jul Nøst Vinde *en (med?) Jern Kraag, udj dend andre Vinde nye Tauer med Jern, 1 stykke fint Sigtedug omtrendt til 1 á 2 Sigteduger, et stykke lit Grovere omtrendt lige stort, Tauer til Vasslaaen, Eegeved till halfanden

1733: 104b

Kamme Juul, Fureved til et Camme huus, eendeel Kammer og Kammerveed, 2de FurreKlodser, een Roostoel, denne Gaard Ejdsvaag med tilhørende Inventarium og Huuse taxeret for 700 Rdr.

Og som ingen af Parterne de tilstædeværende hafde noget Videre at fremføre sluttes og denne Forretning og anføres saa denne Forretnings Omkaastning

Sorenskriveren for dagens Forretning efter Reglementet af 24 Febr/uarij 1707 3 - 0 - 0

Reise anføres ikke efterdj dend tilforne af reqvirenten er

Contenteret sampt Fortæring

Lensmanden og Mændene for Deres umage 1 - 2 - 0

Fogden for Mænds opnæfnelse 1 - 0 - 0

Beskrivelsen og Forseiglings Penge 0 - 5 - 4

Forseiglet Papir 0 - 4 - 8

---------------

6 - 5 - 12

Hvilke opførdte Omkostninger Monsieur Bærent Gundersen Fesser tildømmes at betale imod Regres udj det leverede Pant.

Anno 1733 dend 10 Martj er holdet Almindeligt Vaar- Restantz Skatte- og Sage Ting med Gulens Skibreedes Almue udj Scherjehafn nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen, Bøygdelensmanden Peder Henriksbøe og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Peder Næsse, Ole Tvedt, Gulbrand Brandanger Hans Miømen, Lars Vatnøen, Lasse Brandanger, Henrik Tvedt, og Joen Brandanger med mere tingsøgende Almuen

Og efterat Tinget udj Hans Kongl/ig Maj/este/ts Høje Nafn Var sat og Almuen saavel som Tingrættet til ald Ædruelighed saavel som Skikkelighed imod Retten og dends betiente advaret, efter Laaven, hvorefter blef tinglyst:

1. Deres Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Skatte Forordning for det Aar 1733, dat/erit Friderichsbergs Slot den 17 Nov/em/br/is/ A/nn/o 1732.

2. Deres Kongl/ig Maj/este/ts Placat at herigien i Rigerne maa indføres fra *PaHlen (Polen?) og andre slige stæder maae indføris Qvæg og Kiød, saavelsom Huder og Faar af Qvæg dat/erit Friderichsbergs Slot d/en 24 Nov/em/br/is/ 1732.

3. Krigs Commissariatets ordre og tilkiendegivelse af 17 Nov/em/br/is/ 1732, angaaende at de som haver staaet under Søe Etaten enten for Skipper, Skriver eller detz lige skall indfinde sig til Liqvidation, og tillige de som Ved Dauden kunde Være afgangne deres Arvinger dersom de Vil blive delagtige udj Arv som kand Vendtes efter de afdøede, hvis ikke da falder deres efterladenskab \til/ deris Kongl/ig Maj/este/ts.

4. Dernæst blef tinglyst H/er/r Florentz Blomgreens udstedde Bøxelbref til Hans Aamundsøn [paa] 27 merker S/mør og 9 merker Fiskes brug i Gaarden Lie dat/erit 9 Martij 1733.

Dend 11 dito blef Retten igien sat sammestedz og efterat Skatterne saavit dennesinde Vare at bekomme Vare annammede blef foretaget med Sagerne og hafde da

Bøygdelensmanden Peder Henriksbøe efter ordre af Fogden ladet Stefne Anders Olsen Store Slire at lide Dom for fortilig Sammenleje med sin Hustrue

Anders Olsen møtte for Retten og tilstoed Sigtelsen og laavede at Vilde Godvillig betale Bøderne hvormed Foegden var fornøjet, Saa kand efter Hannem ingen Lovmaal fældes.

1 mrk 8 sk

1733: 105
 
 

H/er/r Andreas Hejberg hafde paa sin Svaager Anders Colds Veigne ladet indstevne Ingeborg Scherjehafn til at indfrie een af Hænde bemælte Anders Cold given Revers stoer 40 Rdr 3 merker 4 s/killing, med Processens Omkostning <5 mrk 4 sk> af 16 Febr/uarij 1733 som blef læst.

Ludvig Lem fremstoed paa Ingeborg Scherjehafns Veigne og sagde, det Comparentjnden ikke Ved at Hon til Mons/ieu/r Cold nogen Gield stod Hændes S/a/l/ig/ Mandz Død efter hvem Hon Arf og Gield i beleilig tid har frasagt og nu mindst skulle formode at Ham nu af Mons/ieu/r Cold, skulde søges først og Gield som hon saa laavlig har frasagt sig disse hændes S/a/l/ig/ Mand, Hand Vil og bede af Retten at dersom Mons/ieu/r Cold skulde siunes at have slig tiltale til Hænde, eller Hændes Haandskrift for Gield, det Hon nu ikke Kand erindre om hon nogen tid med Hændes Laugværge, slig Haandskrift Samtykt og underskrivet haver, Hand da, neml/ig Mons/ieu/r Cold maatte af Retten paalegges slig Haandskrift om Hand dend skulde have for Retten in originali at Producere og i øfrige Vilde Ham have sig forbeholdet, baade hvad indsigelse han agter i sin tid at giøre imod disse Mons/ieu/r Colds i Stevnemaalet giørende paastande og endelig hvad Videre Mons/ieu/r Cold kand agte i Sagen at paastaae.

Mons/ieu/r Peder Bejer møtte paa Anders Colds Veigne og Producerede een Copie af Reversen som i Stefnemaalet forhen er ommelt af Citanten Anders Cold Self Verificeret af 7 Sept/embris 1729, tinglyst 7 Nov/em/br/is 1730, som Hand begiæret oplæst:

Ludvig Lem paa Comparentjndens Veigne formeente, at denne løse saa kaldet Copie af een Revers ikke motte ansees, som af ingen anden end af Mons/ieu/r Cold Self er Verificerit i øfrige reffererede Hand sig til sit forrige og Vilde have Ingeborg Scherjehafn forbeholdt saavel Hændes tanke om Reversens rigtighed som hvad Mons/ieu/r Bejer nu Kand have med at fare.

Mons/ieu/r Bejer paastoed Dom efter Laaven.

Lem efter dend forbeholdning hand før hafde reserveret sig, imod Mons/ieu/r Bejers paastand endnu forlangede een original revers produceret, hvorpaa Hand Var Rettens Kiendelse ervartende.

Sagen udsettes efter Comparentjndens forlangende til Sommertinget, da Mons/ieu/r *Andreas Cold haver \at/ Producere dend nu anviste Copie Revers in originali til Comparentjndens Conference saavelsom Retten da begge Parter bliver reserveret hvis de samme tid kand agte fornøden Lovformelig at fremføre.

Fogden tilspurdte dernæst Saavel Almuen som Laugrettet om nogen Rettighed af de i Aaret 1723 Skyldsatte Pladser og Vaager det Aar 1732 hannem er godtgiordt men Vel af Hannem nu esker hvilket de Samptlige har

1733: 105b

tilstaaet at ingen Skatter deraf det Aar 1732 er bleven betalt men Vel nu æsket hvilket Fogden begierede under Rettens Forseigling beskreven som blef bevilget.

Dernest Blef tinglyst og \oplæst/ restantzen efter forrige Aar 1732 - sampt blef forfattet termins restantzen for indeværende Aar 1733.

Og som indtet Videre Var dennesinde at Forrette blef og Tinget ophævet.
 
 
 
 

Anno 1733 den 13 Martij er holdet Almindeligt Vaar- restantz- Skatte og Sage-Ting med Lindaas Skibreedes Almue udj Kilstrømmen, nerVærende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen BøygdeLensmanden Mikkel Bæraas og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Thomes Kaalaas, Knud Syslaak, Baar Fonnebust, Joseph Fieldanger, Hans Lerøen, Niels Østrem, Haldor Hodne for Mons Ivers/øn Skauge, og Ole Mons/øn Myking med mere tingsøgende Almue

Og efterat Tinget udj Hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og dend tilstædeværende Almue til ald Ærbødighed, ædruelighed og skikkelighed imod Retten og dends betiendte Var bleven advaret blef tinglyst Hands Kongl/ig Maj/este/ts høje udstedde Forordninger og anordninger sampt andre Høj Øfrighedz ordres som forhen under Folio 104 ere Extraderede dernæst blef tinglyst

1. Laugmand Niels Knagenhielms udstædde Bøxelbref til Hans Olsen paa 12 merker Smør 4 kander Malt og 12 merker fisk i Gaarden Østrem dat/erit 1 Martij 1732.

2. Ole Knudsen Qvielinges Pante forskrivelse til Byskriveren i Bergen S/igneu/r Hans Christian Gartner paa 25 Rdr sampt een god Gieldoxe og een Hiort eller Hinde paa de rette tider om Aaret at forskaffe dateret 26 Nov/em/br/is/ 1732, sampt at betale paaløbende Renter underskrevet af Henric Jeger og Christian Ørum.

Den 14 Dito blef Retten igien sat sammestedz med foranførdte tilstædeværende og som ingen Sager Vare indstefnte og ingen fleere Skatter Vare at bekomme tilspurdte Fogden saavel Almuen som Laugrettet om nogen Skat eller Rettighed af de Ved dend holdte Matriculs Commission i Aaret 1723 skyldsatte Pladser, Vaager og dezlige till Hannem er bleven betalt for det Aar 1732 men Vel af Hannem nu esket, hvortil de Alle Svarede at det sig saaledes i Sandhed forholder at indtet deraf til Fogden for det Aar 1732, er bleven betalt men Vel af Hannem nu æsket; hvilket Fogden begiærede under Rettens Forseigling attesteret som blef Consenteret.

Lensmanden Mikkel Bæraas tilstoed efter Fogdens tilspørgelse at Være godtgiort Lensmandz løn 4 Rix/dale/r sampt Munderingspenge og tiende Penge af det Sigt som er falden for det Aar 1732.

3 mrk

1733: 106
 
 

Dernæst blef for Almuen oplæst restantzen for det Aar 1732 som blef befunden rigtig og af Retten Verificeret Sampt Termins restantzen for indeVærende Aar 1733.

Og som indtet Videre dennesinde Var at forrette blef og tinget ophævet.
 
 
 
 

A/nn/o 1733 den 16 Martij er holdet Almindeligt Vaar- restantz- Skatte og Sage-Ting med Radøe Skibreedes Almue udj Brudeknappen nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen, Bøygdelensmanden Niels Sæbøe og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Knud Udhelle, Niels Olsvold, Knud Villanger, Anders Strømme, Gunder Solem, Johannes Helle, Anders Olsvold og Ole Indhelle

Og efterat Tinget udj Deres Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Laugrettet tilligemed dend tilstædeVærende Almue til ald Ædruelighed Ærbødighed og Skikkelighed imod Retten og dendz betiente Var bleven advaret blef tinglyst de Kongl/ig Maj/este/ts Høie Forordninger og anordninger sampt andre Høj Øfrighedz ordres som under Fol/io 104 findes Extraderede - dernæst blef tinglyst

1. Sognepræsten til Manger H/er/r Mons Meyers udstedde Bøxelbref til Ole Monsen i Gaarden Rigstad 3 skillings Skyld, dat/erit 20 Dec/em/br/is/ 1732.

2. Velærværige H/er/r Jens Jansen Mariagers udstedde Bøxelbrev til Berie Hansen paa en half løb og ½ tønde Malt i Gaarden Vetaas dat/erit 11 Dec/em/br/is/ 1732.

3. Agnete S/a/l/ig/ Peder Hofmans Bøxelbref til Elling Olsen paa 18 merker Smør 18 kander Malt i Gaarden Dahle dat/erit 5 Januarij 1733.

Og som ingen Sager hverken af Kongens eller andre dennesinde var indstefnte ej heller fleere Skatter Vare at bekomme tilspurdte Fogden saavel Almuen som Laugrettet om nogen Skat eller rettighed af de ved dend holdte Matriculs Commission i Aaret 1723 skyldsatte til Skatte Ydelse Pladser og Vaager og detslige til Hannem er bleven betalt for det Aar 1732 men Vel af Hannem nu æsket, hvortil de alle svarede at det sig saaledis forholder at indtet deraf til Fogden for det Aar 1732 er bleven betalt men Vel af Hannem nu æsket, hvilket Fogden begierede under Rettens forseigling beskreven som blef Consenteret.

Lensmanden Niels Sæbøe tilstoed dernæst efter Fogdens tilspørgelse at Være godtgiordt det Aar 1732 Lensmands løn 4 Rix/dale/r sampt Munderingspenge af Handz paaboende Gaard og som ingen Bøder som Hand nyder tiende Penge af det Aar er falden er Ham heller ingen godtgiort.

Dernæst blef for Almuen oplæst restantzen for 1732 som blef befunden rigtig og af Retten Verificeret Sampt Termins Restantzen for indeværende Aar 1732 som og blef rigtig befunden og af Retten Testificeret.

Bøygdelensmanden Niels Sæbøe efter Fogdens Andreas Jessens tilspørgelse indleverede for Retten original Qvittering af S/a/l/ig/ Fogden Lem paa 56 Rix/dale/r for oppebaarne Penger hos eendeel i Radøe Skibrede som hos Admiral Rosenpalm til udredning haver oppebaaret hvoraf hand leverede Copie i Retten som efter Conference med Originalen fandtes rigtig og blef Fogden under Rettens Forseigling meddelet Copie af efter begiær og originalen til Lensmanden igen leveret.

4 mrk 8 sk

1733: 106b

Og som indtet Videre Var dennesinde at forrette blef og tinget ophævet.
 
 

Anno 1733 den 18 Martij er holdet Almindeligt Vaar- restantz- Skatte og Sage Ting med Allenfits Skibreedes Almue udj Alvestrømmen nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen Bøygdelensmanden Elluf Mundal og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Herland, Christian Hopland, Jacob Ryland, Aamund Ryland, Johannes Capperdal, Mikkel Langenæs, Knud Nepstad og Mikkel Titland

Og efterat tinget udj Deres Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn Var sat og Almuen saavelsom alle nerværende til ald Ærbødighed, ædruelighed og Skikkelighed imod Retten og dendz betiente Var bleven advarede blef dernæst tinglyst de Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Forordninger og anordninger sampt andre Høy Øfrighedz ordres som forhen under Folio 104 findes extraherede dernæst blef af Fogden Publiceret

(1.) Stiftbefalingsmand Kaases udstedde Constitution til Jens Henricsen á Møinichen at Forrette Nordhordleens Sorenskriveries Vices indtil Deres Maj/este/ts Allernaadigst Sorenskriver tienisten bortgiver dat/erit Bergen d/en 7 Febr/uarij 1733.

2. Børge Grøtvedts udstedde bøxelbref til Hans Larsen Aase paa ¼ part i Gaarden Isdall dat/erit 16 Febr/uarij 1733.

3. Jacob Olsen Tvedten Bøxelbref til Johannes Johannessen Moldeklef paa 1 p/un/d S/mør og 1 Mæle Malt i Gaarden Nedre Qvamme dat/erit 10 Dec/em/br/is/ 1732 sampt Lejlendingens derpaa fuldte revers af samme dato.

4. Niels Aases udstedde Bøxelbref til Jacob Siurs/øn Ikeland paa ½ løb Smør 3 Mæler Malt i Gaarden Elsaas dat/erit 18 Martij 1733 sampt Lejlendingens derpaa fuldte revers af samme dato.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Vare at bekomme Vare annammede blef foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Fogden ladet Stefne Mons Qvamme til Strafs lidelse efter forrige tiltale.

Mons Qvamme møtte for Retten og tilstoed Loulig at Være Stefnt for Sagen imellem Ham og Børge Qvamme verserende i hvilke Sag Fogden og tilstoed at have indstefnt Ham hvormed da blef foretaget.

Mons Qvame anviste i Retten til indleverelse sit Skriftlige Indlæg i Sagen af 19 Martij 1733.

Henric á Møinichen indfant sig nu som tilforne paa Børge Qvam/m/es Veigne her for Retten og protesterede at dette af Mons Qvamme præsenterede Indleg som Hand vedstaar at Være Conciperet af Procurator Mons/ieu/r Cramer som Hands Sag haver haft i Hænde, da eftersom Procurator Cramer ej Self for Retten Comparerer, da skeer for at undvige Laavens 1ste Bogs 9 Capit/ul 10 art/icul og Forordningens bydende af 4 Martij 1690 dends 3 art/icul som Jeg paa Børge Qvam/m/es Veigne Ved seniste Rettergang paastod at Mons/ieu/r Cramer skulle efterleve før Hand Videre Mons Qvames Sag maatte agere men da ej kunde skee formedelst de af Ham paaskydende Vidner som Retten Hannem tilsagde til dette ting at indstefne; thi Hand Vidste nok, at det ene Vidne som er Handz Principal Mons Qvammes Hustrue ej kunde admitteres, og at det andet Vidnesbyrd mueligens Vilde udfalde til sin Principals

1 rdr 3 mrk 12 sk

1733: 107

nachdeel; Retten udj sin seeniste eragtning i denne Sag tilkiendegiver Mons/ieu/r Cramer, at naar de af ham paaraabende Vidner som Hand til dette ting skulde indstefne, bliver saavit som Laaven tillader admitteret og de som admitteres sit Vidnesbyrd fremføre, da Vil Retten sine Messeures om min Lovmæssige prætention der Grunder sig paa foranførte alligerede Laavens og Forordningens bydende derom i agt tage, nu falder qvæstio som Mons/ieu/r Cramer for Mons Qvam/m/e i denne Sag noget maae forrette, saasom Hand ej haver ladet Indstefne de af Hannem paaraabende Vidner, som Retten Hannem tilholt til dette ting at indstefne; thi omendskiønt Hand ikke haver ladet indstefne Vidnerne, saa meenes dog, at hand skall efterleve berørte Laavens og Forordningens bydende, førend Hand noget i denne Sag for Mons Qvamme i denne Sag Ved Indlæggere eller andet Concipere; thi paastaaes, at dette af Mons Qvam/m/e indleverede Indlæg ej Vorder admitteret eller Gyldig anseet, saasom Mons/ieu/r Cramer, ej her for Retten Comparerer og efterlever Rettens erbydende, herom Jeg ydmygst ervarter Rettens Decision.

Mons Qvamme begierede tid til at faae sine Vidner ført til neste ting de Hand forhen haver i Sagen paaberaabt sig og begierede sit Indlæg for Retten oplæst.

Fogden begierede Copie af hvis for Retten passeret er saavel denne Rettes Dag som de forrige til neste ting til hvilken tid Hand forlangede Sagen udsat da nermere derved Vilde i agt tage sine Messeures.

Retten kand ikke biefalde Mons/ieu/r Møinichens paa Børge Qvam/m/es Veigne giorte indsigelse, forestillelse og Protestation, saavit Hand Vill formeene, at dette af Mons Qvamme producerede Indlæg ikke bør admitteres, men Retten i følge af de under 19 Nov/em/br/is/ 1732 ergangne Rettens Kiendelser antager det og finder fornøden det for Retten at oplæse; imidlertid bliver Fogden tilladt Copie af det Passerede i Sagen saasnart Retten dermed for andre Forretninger kand afstæd komme i hvis observation og Sagen bliver udsat til Sommertinget efter Handz paastand da Handz nermere formeening ervartes; til samme tid forelegges og Mons Qvamme og gives tid at føre de Ham tillatte efter Rettens forrige Kiendelse Vidner som Hand da nafngaf, da Videre skall Vorde Handlet hvis Louligt er og Sagen expederes til muelighed da og Parterne reserverer deres Forestillelser i Sagen.

Møinichen sagde, at hvad Mons Qvamme i sit Indlæg der er Conciperet af Procurator Mons/ieu/r Cramer bliver af Retten mueligens lidet at regardere paa, saasom acterne i Sagen udviser anderledes end Mons Qvamme i sit Indlæg haver indført og som Vidnernes forklaringer i denne Sag nermere udviser Mons Qvames skyldighed, da paastaaes

1733: 107b

af Børge Qvamme det Hand Ved Rettens erkiendelse bliver efter Laavens 6 Bogs 17 Capit/ul 40 art/icul tillagt dend Igield og tvigield som der omtales.

Retten Vedbliver dette i Dag forhen i denne Sag gifne Kiendelse om udsettelse da Videre Ved Sagen skall blive observerit, saavel om hvad produceret er som hvad Passeret er naar Parterne med deres paastand fremkommer.

Bøygdelensmanden hafde efter Fogdens ordre ladet Stefne Mons Qvamme for een Staalen øx og Kornstour efter forrige tiltale.

Mons Qvamme møtte for Retten og tilstod at Være Stefnt i Sagen og indleverede sit Skriftlige Indlæg af 19 Martij 1733 som blef læst.

Fogden begierede Sagen udsat til Sommertinget og Copie af hvis i denne Sag Passeret er da Hand Videre Vil skride til endelig Paastand.

Fogden bevilger Sagen udsat til Sommertinget sampt Copie af hvis Passeret er i Sagen, da naar dend igien kommer i Rette skall handles hvis Lauligt er.

Og som ingen Sager hverken af Kongens eller Almuens dennesinde Vare indstefnte tilspurdte Fogden saavel Almuen som Laugrettet om nogen Skat eller Rettighed af de Ved dend holdte Matriculs Commission i Aaret 1723 skyldsatte Pladser, Vaager, Qværner og detzlige, til Ham er bleven betalt for det Aar 1732 men Vel af Hannem \nu/ æsket, hvortil de alle svarede at det sig i Sandhed saaledis forholder at indtet deraf udj dette Skibreede for det Aar 1732 til Fogden er bleven betalt men Vel af Hannem æsket hvilket Fogden forlangede under Rettens forseigling beskreven som blef Consenteret.

Dernæst blef for Almuen oplæst restantzen for afvigte Aar 1732 som blef befunden rigtig og af Retten Verificeret. Sampt Termins restantzen for indeværende Aar 1733 som og blef rigtig efter Conference befunden og af Retten testificeret.

Bøygdelensmanden Elluf Mundall tilstoed dernæst efter tilspørgelse at Være godtgiordt det Aar 1732 Lensmands løn 4 Rdr, sampt Munderingspenger af Hands paaboende Gaard tilligemed tiende Penge af det tillagde Sigt som det Aar Var falde.

Og som indtet Videre dennesinde Var at forrette blef tinget ophævet.
 
 
 
 

Anno 1733 den 20 Martij er holdet Almindeligt Vaar- Restantz- Skatte og Sageting med Herløe Skibreedes Almue paa Gaarden Frekhaug nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen, Bøygdelensmanden Anders Tvedten og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Gunder Toskøen, Rasmus Toskøen, Jacob Hans/øn Landsvig, Hans Fløysand, Iver Husebøe, Anders Nedre Tvedt og Ole Olsen Kaursbøe og unge Gudmund Toskøen

Hvorda efterat tinget i Hands Kongl/ig Maj/este/ts Høye Nafn Var sat og Almuen til ald Ædruelighed sampt Ærbødighed og skikkelighed imod Retten og dendz betiendte Var bleven advaret blef tinglyst de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og anordninger sampt andre høy Øfrigheds ordres som under fol/io 104 findes extraherede - Dernæst blef tinglyst

1. Joen Hegøens udstedde Skiøde til sin Søn Ole Joensen paa 16 merker fisk udj Gaarden Hegøen med andeel i underliggende Laxevaager og Herligheder dat/erit 20 Martij 1733.

2. Ditoes udstedde Skiøde til sin SvigerSøn Ole Olsen paa ½ løb S/mør 12 kander [Korn] i Gaarden Kaursbøe med andeel i underliggende Sildevaag dat/erit 20 Martz 1733.

1 rdr

1733: 108

3. Commerce Assessor Johan Lausens udstedde Bøxelbrev til Magne Magnes/øn Skiellanger paa 9 merker fisk i Gaarden Hatten dat/erit 31 Januarij 1733 med Lejlendingens derpaa fuldte revers af samme dato.

4. Ide Marie S/a/l/ig/ Johan Bigs udstedde Bøxelbref til Fridrik Niels/øn paa 18 merker Fiskes leje i Toft dat/erit 12 Dec/em/br/is/ 1732.

5. Justitz Raad og Præsident Kraghs udstede Bøxelbref til Niels Johans/øn i Gaarden Hannevig 18 merker Smør 1 ½ Mæle Korn og ½ Faar dat/erit 14 Martij 1733.

6. Commerce Assessor Johan Lausens udstedde Bøxelbref til Niels Olsen Syslaak paa 18 merker S/mør 3 kander Malt i Gaarden Skintvedt dat/erit 15 9br (Septembris) 1732 sampt Lejlendingens paafuldte revers.

7. Landsdommer Knagenhielms udstedde Bøxelbref til Knud Monsen Bredvig paa 10 merker fisk i Gaarden Bredvig dat/erit 25 Apr/ilis 1732.

8. Stephen Aagaatnæsses udstedde bøxelbref til Mons Ols/øn paa 8 merker fisk i Gaarden Vig af dat/o 3 Martij 1733 sampt Lejlendingens paafuldte revers af samme dato.

9. Ditoes udstedde Bøxelbref til Ole Mons/øn paa ½ pund fisk i Gaarden Vig dat/erit 3 Martij 1733 sampt Lejlendingens paafuldte revers af samme dato.

10. Justitz Raad og Præsident Kraghs udstedde Bøxelbref til Ole Nielsen paa 1 løbs Leje i Gaarden Myrtvedt dat/erit 6 Martij 1733.

11. Anders Olsen Nedre Kleppes udstedde Skiøde til Mette S/a/l/ig/ Jørgen Christensen Messing paa 16 7/8 merker S/mør i Gaarden Nedre Kleppe hvorfore er betalt 40 rdr dat/erit 28 9br (Septembris) 1732 underskrevet af Lorentz Nitler og Jacob Davidsen Frich.

12. Inspecteur Normans Pante Forskrivelse til Auctions Directeur S/igneu/r Bærent Craft Warnich for 290 Rixdaler hvorfore er Pantsat Gaarden Langeland dat/erit 16 Apr/ilis 1731.

13. Commerce Assessor Lausens udstedde Bøxelbref til Anders Rasmusen Alvem paa 18 merker fisk i Gaarden Schiold dat/erit 1 9br (Septembris) 1732 sampt Lejlendingens derpaa fuldte revers af samme dato.

Og som Skatterne saavit dennesinde Vare at bekomme Vare annammede blef foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da efterat ingen af Kongens Vare indstefnte

Commerce Assessor Johan Lausen med Skriftlig Varsel af 25 Febr/uarij 1733 ladet indstefne sin Lejlending paa Hatten Niels Hatten for At svare Aabodsfald paa Handz Gaardeparts Huuser sampt Videre som Hand skal have Pexerit til Gaardens fordervelse hvilket Stefnemaal for Retten blef læst.

Niels Hatten møtte ikke ej heller nogen paa Handz Veigne.

Stefnevidnerne Niels Valle og Helje Espetvedt afhiemblede Eedelig at have Stefnt Niels Hatten for denne Sag og til dette ting med mere end 14 dages Varsell og talte med ham Self.

Anders Tvedten paa Assessor Lausens Veigne paastoed Laudag for dend indstefnte til neste ting.

Niels Hatten forelegges til førstholdende ting i dette Skibreede at møde og Svare til Sagen efter Laulig given Varsell da Handz erklæring imod Stefnemaalet og Sigtelsen ervartes saafremt ej Retten nødes til Dom efter Citantens paastand at afsige.

4 rdr 12 sk

1733: 108b
 
 

Bøygdelensmanden Anders Tvedten hafde med Muntlig Varsel ladet stefne Mikkell Andersen Valle for resterende Landskyld af Handz paaboende Part udj Valle for de Aaringer 1729, 1730 og 1731, á 2 Rdr Aarlig er 6 Rdr sampt 2 Rdr for laante Penger dette at betale og Processens Omkostninger skadesløs.

Mikkell Anders/øn møtte for Retten og tilstoed Laulig at Være Stefnt for Sagen som forklarede at Lensmanden hafde Ved forlig hafde Vedtaget at eftergive Ham dette Søgende for opsagn paa Handz Gaard som Hand sig fra Lensmanden hafde tilbøxlet og Vidne derom skall Være Niels Valle og Arne Fløysand til hvis afhørelse dog ej Lensmanden Var kaldet til Vedermæhle hvilke Hand begiærede at faa førte.

Lensmanden Paastoed Dom til betaling med Processens Omkostning.

Mikkel Andersen Valle tillades til førstholdende ting at føre de nu paaraabte og nafngifne Vidner Niels Valle og Arne Fløysand der og Citanten bør kaldes til Vedermæhle, samme tid forelegges og Citanten at producere sin Landskyldz bog til Confrontation om Søgemaalet da Videre Ved Sagen skal i agt tages saavit Laavlig skee bør.

Leutenant Jacob Landsvig paa sin Fader Ole Halvarsen Landsvigs Veigne haver ladet Stefne Lars Olsen Landsvig for at Hand skall have taget sin Datter af tienisten fra bemelte Handz Fader i dend urette tid og førend Hændes tieniste Aar Var tilende Hannem derfore at erstatte og Processens Omkostning at betale.

Lars Olsen Landsvig møtte ikke ej heller nogen paa Handz Veigne som nogen Fuldmagt hafde at producere,

Stefnevidnerne Niels Valle og Helje Espetvedt afhiemblede Eedelig at [have] Stefnt Lars Olsen Landsvig for denne Sag og til dette ting og talte med Handz Koene.

Citanten paastoed Lavdags foreleggelse til neste ting for dend indstefnte.

Lars Olsen Landsvig som nu efter Laavlig given Varsell ej møder eller lader svare til Sagen forelegges Laudag til neste ting at møde og svare for sig efter Laavlig Varsell, da hvis udeblivelse skeer afsiges Dom efter Citantens giørende paastand.

Den 21 Dito blef Retten igien sat sammestedz og hafde da

Tollak Villumsens Enke Helle Olsdatter ladet Stefne med Muntlig Varsell Rasmus Frommerejde efter forrige tiltale.

Rasmus Frommerejde møtte ikke efter trende Gangers paaraabelse.

Stefnevidnerne Dirik Anders/øn og Ole Jensen Hiertaas afhiemblede Eedelig at have Stefnt Rasmus Frommerejde den 6 Martij for denne Sag og til dette ting og talte med Handz Koene og tillige at anhøre Vidnerne som ere indstefnte i Sagen nembl/ig Inger Olsdatter og Ole Olsen.

Paa Tollak Villumsens Enkes Veigne møtte Peder Bejer som fremstillede sig for Retten paa Tollak Villumsens Enkes Veigne som nest at referere sig til hvis forrige Rettes dag er Vorden paastaaet, forestillede Retten efterskrefne Citantinden i Sagen der ikke haver holdt nogen hovetbog som Retten Ved Interlocutorium dog haver paalagt hænde at producere in originali i henseende til at Hon og Hændes S/a/l/ig/ Mand ikke haver drevet nogen stoer Handel, men allene til een og anden nødlidende Soldt noget lidet til deres underholdning og naar ej strax Penger blef betalt har hon tilkaldet Laufeste Mænd og Vidner som om dend gifne Credit har været

1 rdr 4 mrk 8 sk

1733: 109

Vidende, Hand skulde end ydermere i detz aarsage forestille Retten hvormange skadelige Conceqvencer der Vilde flyde det hele over om Hon skulde komme til noget tab i Hændes rette Kraf; thj da skulde een Borger i byen Vel tage i betenkning at Creditere een nødlidende Bunde noget til Handz livis ophold uden enten derfor at tage Handz revers til bevis som Vilde undertiden koste ham ligesaameget som det Crediterede kunde beløbe sig til eller og ingen Credit forunde Ham som i en hast Vilde Geraade til dend fattige Almues Ruin, Han haver derfore ladet indkalde Vidner i Sagen som \skulle/ forklare at Rasmus Frommerejde Self haver Ved sidste giordte afreigning tilstaaet at Være skyldig de Søgende Penger 2 Rdr 2 merker, neml/ig Inger Olsdatter og Ole Olsen, hvilke Han formeener at Være tilstrekkelig nok at overtyde Ham Contraparten Handz skyldighed, Han Vilde da naar Vidnerne ere afhørte forvendte Rettens Kiendelse saaledis at Rasmus From/m/erejde bliver tildømt at betale dend Søgende Summa sampt Processens Omkostning tilstrekkelig, hvilket Han alt til Rettens retsindige og endelige Dom Vil have henstillet.

Vidnerne møtte for Retten og tilstoed Laulig at Være Stefnt til at Vidne i Sagen og først fremkaldet

Inger Olsdatter som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd som først for Vidnerne Var bleven oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deres Sandhed at udsige forklarede: at Rasmus Frommerejde i Hændes og det andet Vidnes paahør tilstoed at være skyldig Tollak Villumsens Enke 2 Rdr 2 merker samme tid forklaret at Rasmus Frommerejde Var ædrue efter tilspørgelse, dette at Være skeed forleden Aar Paaske Aften da der blef giort afreigning med Ham og Tollak Villumsens Enke samme tid.

Ole Olsen blef dernæst fremkaldet som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd forklarede Eedelig og enstemmig som forrige.

Bejer paastoed Dom i Sagen.

Paa det Rasmus Frommerejde ej skal have Aarsag at klage at Være med Retten overilet saa foreleggis Hand til førstholdende Sommerting at møde og svare for sig efter Laulig given Varsell da hvis udeblivelse skeer afsiges Dom efter de førte Vidners og Citantjndens paastand.

Anders Halsteensen Dahle hafde ladet Stefne Ole Dahle og Handz Koene Marthe, fordj Ole Dahle skall have beskyldet Citanten at Hand skal have haft omgiengelse med Ole Dahles Qvinde til Vidner herom indstefnt Niels Erstad, Ole Frekhaug, Ole Erstad, Ole Øfre Dahle, Knud Torgiersen Dahle, Ane Dahle, Giertrud Olsdatter Hopland.

Ludvig Lem fremstillede sig for Retten af Ole Dahle dertil befuldmægtiget og protesterede imod disse af Citanten paaraabte Vidner, som Hand merker er indstefnt at paatyde Handz Principal Ole Dahle noget som Hand ikke kand erjndre sig eller afved at have sagt om Anders Halstens/en det Hand nu og for Retten offentlig Vilde erklære og gierne indgaae forlig endog Hand Veed af ingen Sag som Hand her Søges for, for at undgaae Process og Vidløftighed, i det øfrige refererede Hand

5 mrk 4 sk

1733: 109b

sig til sit forrige og formeente at disse Vidner bliver ej admitteret til nogen forklaring saasom de ej efter Laavens 1 Bogs 13 Capit/ul 22 art/icul og samme Bogs 14 Capit/ul 1 art/icul ere førte paa fersk Eed eller til første ting, Hand og Gandske modsagde de Vidners førelse som ej ere førte efter meer end et Aars forløb og det i følge af Laavens 1 Bogs 13 Capit/ul 23 art/icul.

Citanten tilstoed for Retten at Vidnerne ej kand forklare om anden paasagn af Ole Dahle end hvad for over et Aar siden er skeed, hvilket og de tilstædeværende Vidner tilstoed.

Citanten tilstoed dog strax at Være Vidende om Vidnerne.

Ludvig Lem paa Ole Dahles Veigne som og tillige Vare nerværende benegter Sigtelsen aldeeles.

Laavens 1 Bogs 13 Capituls 22 articull siger udtrøkkelig at hvo Vidner vil føre paa hvis een anden sagt haver Hand skall giøre det paa Fersk Eed og til første ting som Hand Laulig Varsell til kand give efterat Hand derom Videndes Vorder, sampt samme Bogs og Capit/uls 23 articull som foresiger at efter Aars forløb maa ingen Vidner føris paa hvis nogen af anden Mund hørt haver item Laavens 1 Bogs 14 Capit/ul 1 art/icul der iligemaade befaller at nogen Vil anden Saggive for Gierning eller Ord skal Hand giøre det paa fersk Eed saasnart Hand derom Vidende Vorder, dette er ikke af Citanten Anders Halsteensen Dahle efterkommet som Vil over et Aars forløb føre Vidnerne til afhørelse efterat Hand derom er Vorden Vidende; thj kand Retten ikke antage Vidnerne till Forklaring som imod Ole Dahles benegtning ikke kand Gielde, og Dømmes saa Ole Dahle fri for Anders Halsteensens Sigtelse i denne Sag; i øfrige ophæves Processens Omkostninger paa begge sider.

Assessor Johan Lausen haver ladet Stefne Opsidderne paa Wigebøe Jens og Christopher for dend Omkaastning som Ham for Aastædz Retten d/en 16 Sept/embris 1732 er bleven tillagt Hos dem, neml/ig 9 Rdr 2 merker hvorom Hand Ved Bøygde Lensmanden Anders Tvedten indleverer den under 15 Sept/embris 1732 passerede Aastedz Forretning til Conference herom,

Christopher Vigebøe møtte for Retten og tilstoed Laulig at Være Stefnt for Sagen. Paa Jens Vigebøes Veigne blef lyst Handz Laulige forfald og begierede Christopher opsettelse til Sommertinget Som blef Consenteret.

Og som ingen flere Sager dennetid Vare indstefnte blef for Almuen oplæst restantzen for forrige Aar 1732 som blef rigtig befunden og af Retten Verificeret - sampt termins Restantzen for indeværende Aar 1733 som og blef befunden rigtig derefter blef dend af Rettens betiente Verificeret.

Fogden tilspurdte dernæst Laugrettet saavelsom Almuen om nogen Skat eller rettighed af de Ved dend holdte Matriculs Commission i Aaret 1723 skyldsatte Pladser, Voger med Videre som siden under Rettens examination er undersøgt, til Hannem det Aar 1732 er bleven betalt men Vel af Hannem æsket hvortil de alle svarede at deraf indtet til Fogden for det Aar betalt er men Vel af Fogden æsket som Fogden begiærede under Rettens Forseigling beskreven som blef Consenteret.

Bøygde Lensmanden Anders Tvedten tilstoed dernæst efter Fogdens tilspørgelse at Være godtgiodt Lensmandz løn for det Aar 1732 4 Rdr sampt Munderingspenge af Handz paaboende Gaard Øfre Tvedt, og som ingen tiende Penger det Aar af slige Bøder er falden er Ham heller ingen godtgiordt.

5 mrk 4 sk

1733: 110

Og som indtet Videre dennesinde Var at forrette blef og tinget ophævet.
 
 

Anno 1733 den 23 Martij er holdet Almindeligt Vaar- restantz- Skatte og Sage Ting med Sartors Skibreedes Almue paa Gaarden Skouge, nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen Bøygdelensmanden Simen Skouge og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd neml/ig Stephen Aagaatnæs, Peder Søre Echerhaafde, Ulve Nipen, Mikkel Lerøen, Engel Bildøen, Henrik Søre Biørøen, Niels Lerøen og Iver Tøssøen

Hvorda efterat tinget udj hands Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til ald Ærbødighed, Ædruelighed og skikkelighed imod Retten og dends betiente var bleven advaret og tilholdet blef tinglyst de Kongl/ig Maj/este/ts Højpriseligste Forordninger og anordninger sampt andre Høj Øfrighedz ordres som under folio 104 findis extraherede - dernest blef tinglyst

1. Ole Hansens Egelandz udstedde Bøxelbref til Pavel (Povel) Hansen paa 1 ½ Spand fiskes Leje i Gaarden Skoge dat/erit 16 Febr/uarij 1733 - sampt Lejlendingens paafuldte revers af 23 Martij 1733.

2. Hans Jacobsen Todes udstedde Skiøde til Knud Larsen Tæle paa 2 p/un/d 4 ½ merker fiskes Leje i Gaarden Søre Fielde underskrevet af Søren Tode og Niels Reutz dat/erit 11 9br (Septembris) 1732.

3. Ditoes udstedde Skiøde til Johannes Jacobsen Tæle paa 1 p/un/d 3 merker fisk i Gaarden Søre Fielde af samme underskrevet og af samme dato.

4. Knud Ellingsen NordEjdes udstedde Skiøde til sin Søn Ole Knudsen paa 12 merker fisk i Gaarden Nordejde underskrevet af Elling Kaabbeltvedt og Ole Olsen Ejde dat/erit 23 Martij 1733.

5. Jens Nilsen NordEjdes Skiøde til Lars Jensen paa 12 merker fisk i Gaarden NordEjde underskrevet af Ole Clemmetsøn Dyrøen og Knud Ellingsen Ejde dat/erit 23 Martij 1733.

6. Ingebrigt Bielkerøens Skiøde til Niels Lerøen i Gaarden Mittvedt 9 merker fisk underskrevet af Stephen Aagaatnæs og Iver Tøssen dat/erit 23 Martij 1733.

Og som Skatterne saavit dennesinde Vare at bekomme Vare annammede blef foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Fogden S/igneu/r Andreas Jessen ladet indstefne Ane Larsdatter Laakøen for det Dødfundne Barn Ved Fieldz Kirke efter forrige tiltale og Vidnisbyrdenes forklaringer til strafs lidelse - Sampt Vidner i Sagen saavel efter det af 16 Dec/em/br/is/ 1732 ergangne interlocutorium som nye Vidner neml/ig Barbra Larsdatter Ulvesetter, Johanne Ulvesetter, Malene Ulvesetter og Carj Colbensdatter Ulvesetter sampt Carj Nielsdatter Laakøen og Christian paa Laakøens dreng Henrik Henriksen og dend Pige som haver tiendt Christian Laakøen \Marte/ til Conference og undersøgning om deres den 16 Dec/em/br/is/ 1732 aflagde Vidnesbyrd, ittem Hermand i Bukkens Dreng Ole Hansen for at høre Hands udsigende dog udj Eedz afleggelse, sampt Peder Monsen Laakøen som Cautionist for sin Svigerdatter Ane Larsdatter Laakøens tilsteddeblivelse sampt Videre Vidner Anders Nielsen Kaabbeltvedt, Elling Knudsen, Jacob Hansen, Mons Nielsen, Anders Jacobsen Margrethe Tollefsdatter, Carj Andersdatter Marthe Andersdatter, Carj Nielsdatter, Ane Jacobsdatter og Brite Andfindsdatter.

Vidner og Parter møtte alle undtagen Ole Hansen i Bukken som forklares at Være Syg, Marthe paa Laakøen og forklares at Være Svag sampt Marthe Andersdatter Kaabbeltvedt og Forklares at Være Svag.

Dernæst blef Eeden for de tilstædeværende Vidner oplæst betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Barbra Larsdatter Ulvesetter som Efter Eedens afleggelse om sit Vidnisbyrdz Sandhed udsagde: at have hørt af sin Grandkoene Johanne Hansdatter at Ane Larsdatter skulle Være beskyldt for at Være Moder til det Dødfundne Barn ej Videre at Være Vidende.

2 rdr 4 mrk 8 sk

1733: 110b

Johanne Ulvesetter blef dernæst indkaldet som Eedelig udsagde: at have hørt af Carj Colbeensdatter at Ane Larsdatter skulle Været Moder \efter snak/ til det dødfundne Barn dette og \at/ have fortalt derefter til sin Grandkoene Barbra Larsdatter, haver hørt at Barnet blef funden med Kirken ej Videre om Sagen sagde sig at Være Vidende.

Malene Ulvesetter blef dernæst indkaldet som Eedelig udsagde: at have hørt af Mikkell Skoge og Ole Skoge at de hafde hørt af Christian Laakøen at Ane Larsdatter skulde Være Moder til det dødfundne barn, haver hørt at bemelte Ane gik Kirken forbie hvad tid Var Vidste hon ikke, end ydermeere hørt at Barnet har Været fundet ej Videre sagde sig at Være Vidende.

Carj Colbensdatter udsagde Eedelig: at have hørt af sin Madmoder Malene Olsdatter Ulvesetter at Ane Larsdatter skal Være Moder til det Dødfundne Barn ej Videre om Sagen at Være Vidende.

Carj Nielsdatter Laakøen forklarede Eedelig at have hørt af Christian Lokøen at Ane Larsdatter skulle Være Moder til det Døde Barn som Hands Pige hafde sagt for Ham neml/ig Marthe, end ydermere forklarede at Ane Larsdatter gik fra Gaarden tiden kand hon ikke erjndre, og bar under Armen en *trye (trøye) og et Linklæde som en Dug, da Hon foregaf at Vilde reise til sin Moder paa Foldnæs og samme tid fuldte Ane Larsdatter een Dreng Ved Nafn Johannes hørte og sige at Ane Larsdatter hafde samme tid en Lax eller Tart saa kaldet med sig.

Anders Nielsen Kaabbeltvedt forklarede Eedelig: at Michels Dags aften kom Ane Larsdatter til Kaabbeltvedt en Fierings *Vejis Norden for Kirken og da bar en Sek som Hon neml/ig Ane sagde Var brød udj ej Videre dend tid hafde Ane med sig da Hon alt Var gaaet forbie Kirken, og begierte at deponenten Vilde føre Hende over Vandet foregivende at Vilde reise til sin Moder paa Foldnæs dend tid bar Hon ingen trøye *med (mend) hafde klæd dend paa sig ej Videre at Være Vidende.

Elling Knudsen forklarede Eedelig: at have hørt sagt at have hørt af Anders Nielsen, sin Grande, at Hand hafde hørt Ane Larsdatter som foregaf at Vilde reise til sin Moder men ej seet hende dend tid ej Videre derom i nogen maade at Være Vidende.

Jacob Hansen blef dernæst indkaldet som Eedelig forklarede: Eenstemmig som forrige.

Mons Nielsen blef dernæst indkaldet som udsagde Eedelig: at have seet at Handz Broder førdte Hende over og Saag Hende da et stykke fra sig ud paa Vandet ej kunde see om Hon hafde noget med sig ej Videre forklarede sig herom i Sagen at Være Vidende.

Anders Jacobsen fremstoed dernæst og Eedelig udsagde: at have hørt af Anders Nielsen Kaabbeltvedt at Ane Larsdatter Var paa Kaabbeltvedt som førte Hende da Hon Vilde Reise til sin Moder paa Foldnæs ej Videre om Sagen at Være Vidende.

Margrethe Tollefsdatter blef dernæst indkaldet som Eedelig forklarede: eenstemmende som Anders Jacobsen.

Carj Andersdatter forklarede Eedelig som forrige dette at Være skeed Michaeli tider om Høsten.

Carj Nielsdatter Vandt (forklarte) Eedelig: som forrige og dette at være skeed Michaeli tider om Høsten.

1733: 111

Ane Jacobsdatter forklarede dernæst Eedelig, at have hørt at Ane Larsdatter skal have Været paa Kaabbeltvedt og det af Anders Nielsens som førte Hænde hands Børn det skulle Være sked S/anc/t Michels aften.

Brite Andfindsdatter Vant dernæst Eedelig: at have hørt af sin Fader Anders Nielsen Kaabbeltvedt at Ane Larsdatter Var paa Kaabbeltvedt og blef ført af hendes Fader over Vandet ej Videre at Være Vidende.

Fogden begiærede Sagen udsat til neste ting og Copie af hvis Passerit er derudj for at tage sine Messeures nermere derved sampt at de nu udeblivende maa blive paalagt at møde.

Sagen udsettes efter Fogdens forlangende til neste ting Ogsaa saavit Retten dermed kand afstæd komme skall hannem meddeeles beskreven hvis udj Sagen Passeret er, til samme tid efter Laulig Varsell tilholdes og Ole Hansen i Bukken, Marthe Christian Laakøens Pige tilligemed Henrik Henriksen til undersøgning om deres Vidnesbyrd, og Marthe Andersdatter Kaabbeltvedt da nermere skall i agt tages Ved Sagen hvis Louligt er som og da samme tid nødvendig Expederis til endelighed.

Den 24 Dito blef Retten igien sat sammestez hvorda blef tinglyst

Jens Henrichsen á Møinichens Constitution til Skriveriets forvaltning i Nordhordleen.

Ingebrigt Bielkerøens Skiøde til Niels Lerøen paa 3 merker Smør 1/24 huud udj Gaarden Lerøen underskrevet af Simen Skouge og Iver Tøssøn dat/erit 23 Martj 1733.

Dernæst blef foretaget med Sagerne og hafde da

Ole Nippen tilligemed Fogden paa Kongens Veigne hafde ladet Stefne Knud Tæle efter forrige tiltale til Strafs Lidelse.

Knud Tæle møtte for Retten og tilstoed af forbem/el/te at Være Loulig Stefnt for Sagen og tilstoed at have efter seeniste Interlocutorium i Sagen ladet Stefne Niels Tørressen Spilde som skall Være Handz Hiemmell.

Niels Tørressen Spilde møtte for Retten og benægtede Søgemaalet og begiærede at Knud Tæle derpaa skulle skaffe Vidner.

Knud Tæle begiærede at faae ført til Vidne herom Anders Kaarevigen og Ane Pedersdatter og Brite Johannesdatter Spilde for at bevise hvis Hand haver sagt.

Paa det Knud Tæle ej skall klage at være med Retten overiilet saa forelegges Ham til neste ting at indkalde de nu nafngifne Vidner Anders Kaarevigen, Ane Pedersdatter og Brite Johannesdatter Spilde, til hvilken tid og Sagen bliver udsat da Videre derudj skall Vorde handlet Ved endelig Doms afsigelse hvis forsvarlig eragtes.

Lensmanden hafde ladet Stefne Jaen i Bukken for at Hand skall have skaaret træ til Vidjer paa en hellig Dag.

Dend indstefnte møtte ikke ej heller nogen paa Handz Veigne.

Stefnevidnerne Rasmus Skoge og Hans Simensen Skouge afhiemblede Eedelig at have Stefnt Jaen i Bukken og som ej Rasmus Skoge Var nerværende kunde ej Stefnemaalet afhiembles.

Fogden hafde dernæst til tingsvidnes erholdelse ladet for Retten indkalde Anders Bakke, Mons Olsen Glesnæs, Johannes Monsen Søre Toft og Hans Olsen Nore Toft at omvidne hvorledes dend fundne \døde/ hval i Gaalten paa havet med Videre omstendighed blef funden og efterat Eeden for Vidnerne var bleven oplæst, betydet og Forklaret sampt tilholdet deres Sandhed at udsige blef først fremkaldet

1733: 111b

Anders Bakke som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at have fundet Hvalen en Fierdings Vej fra Landet ud paa Havet hvor ej noget Land Var uden for de Vare dend tid tyve Mænd som fant Ham og Var samme tid et sterk Stormvejr og Fløttet de 20 Mænd neml/ig Anders Bakke, Mikkel Bakke, Mons Olsen Glesnæs, Baar Thorsen Glesnæs, Ole Mikkelsen Glesnæs Ole Salamonsen Søre Toft, Ole Seglevigen, Jacob Søre Toft, Vintzens Kaaresen Brite Andersdatter, Mons Steensland, Mons Mikelsen Bakke, Niels Gunder Giervigs dreng, Hans Olsen Nore Toft, Johannes Monsen Søre Toft, Niels Olsen Søre Toft, Christopher Olsen Nore Tofte, Ole Olsen Glesnæs, Mikkel Mikkelsen Glesnæs, Peder Olsen som Vare Separeret paa 5 Baade og 4re Mænd paa hver Baad Hvalen til Landz med stoer møje og besvær formedelst Vejretz strenghed og kom til Landz Mesten paa Galtens Land paa en Vig kaldet Luttevigen og de Mænd som boer paa Galten var Odels Mænd til deres Gaard og det Land som Hvalen blef ført til som og hielpede at belægge og Arbeidede med Hvalen siden Fløttet Ham derfra til Galte Søen som Var fra Lutte Søen en liden Fierings Vej dette at Være skeed den 6 Martij 1733 dends længde kunde Hand Just ikke Vide neml/ig Hvalens, men ungefæhr efter *tykke (tykkelsen) skulle dend Være af længde 16 Alen saasom de ej Maalede dend, end ydermere at have paa Hvalens Biergning og fløtning Arbeidet Alle disse folk 5 Dage med stoert Arbeid.

Mons Olsen Glesnæs aflagde sin Forklaring Eedelig ee\n/stemmig som forrige - og at til baade Øfre og Nedre Gaalten er Oedels Ejere af Bønder og beboere.

Johannes Monsen Søre Toft Forklarede efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnesbyrd eenstemmig som de tvende forrige.

Hans Olsen Nore Toft fremstoed dernæst og Eedelig forklarede som forrige trende Vidner Eenstemmig.

Fogden begiærede Tingsvidnet sluttet og under Rettens Forseigling beskreven som blef bevilget.

Fogden tilspurdte dernæst Almuen saavelsom Laugrettet om nogen Skat eller rettighed af de Ved dend holdte Matriculs Commission i Aaret 1723 skyldsatte Pladser og Vaager med Videre, som siden under Rettens Examination er undersøgt, til Hannem det Aar 1732 er bleven betalt men Var af Hannem nu æsket, hvortil alle svarede at indtet deraf det Aar til Fogden er betalt men Vel af Hannem nu æsket hvilket Fogden begiærede under Rettens forseigling beskreven som blef Consenteret.

Termins restantzen for 1732 blef dernæst for Almuen oplæst som blef rigtig befunden og af Retten Verificeret sampt termins restantzen for indeværende Aar 1733 som blef befunden rigtig og af Retten testificeret.

Bøygde Lensmanden Simen Skouge tilstoed dernæst at Være godtgiort Lensmandz løn 4 Rdr sampt Munderingspenge af Handz paaboende Gaard saa og tiende Penge af hvis Sigt og Sagefald som er faldet det Aar 1732 alt for det Aar.

Og som intet Videre dennesinde Var at forrette blef og tinget ophævet.
 
 
 
 

Anno 1733 den 26 Martij er holdet Almindeligt Vaar- Restantz- Skatte og Sage-Ting med Schioldz Skibredes Almue paa Gaarden Grimstad, nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen, Bøygdelensmanden Ole Totland og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Niels Haugsdal, Joen Samdal, Vintzens Tistad, Niels Houge, Ole Loene for Jens Espeland, Niels Børkeland, Salamon Grimstad for Paal

1733: 112

Dolvig, Thore Bratland med mere tingsøgende Almue

Og efterat tinget i Hands Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til ald Ærbødighed, Ædruelighed og skikkelighed imod Retten og dends betiente Var bleven advaret blef tinglyst de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og anordninger sampt andre Høje Øfrighedz ordres som under folio 104 findis extraherede dernæst blev tinglyst

(1.) Jens Henrichsen á Møinichens Constitution til Skriverietz betiening i Nordhordleen.

2. Niels Hauges paa arvingers Johannes Johannesen og Synneve Johannesdatters Veignes udstædde Skiøde til Niels Joensen paa 1 p/un/d ¾ merker Smør udj Gaarden Loene underskrevet af Thore Bratland og Nils Birkeland dat/erit 26 Martij 1733 derfore er betalt 24 rdr 4 merker 8 s/killing.

Den 27 dito blef Retten igien sat sammestedz med foranførdte hvorda blef tinglyst

3. Velærværdige H/er/r Hans Byssing stillede Caution for Stiftamptskriver Jesper Hejbergs Reigenskab og dessens Securitet stoer 100 Rdr og det for de trende Aar 1731, 1732, og 1733 dat/erit 18 Febr/uarij 1732.

Og som Skatterne saavit dennesinde Vare at bekomme Vare annammede blef foretaget med Sagerne og som ingen af Kongens Vare indstefnte blef foretaget med Almuens - dog først een af

Mons Nilsen(?) Røe hafde med Muntlig Varsel ladet Stefne Johannes Eriksen Huusmand under Steene Gaard fordi Hand skall have taget Sild af Citantens Garn, til strafs Lidelse, Vidner herom indstefnt Hans Røe og Paavel Røe, Johannes Hornæs og Jens Hornæs, Ole Salbuen, Rasmus Hornæs Ole Steen.

Johannes Eriksen møtte ikke ej heller nogen paa Handz Veigne.

Stefnevidnerne Vintzens Tidstad og Ole Mittun afhiemblede Eedelig at have Stefnt Ham for denne Sag og til dette ting sampt at anhøre Vidnerne med mere end 14 dages Varsel.

Citanten forklarede at have ladet Stefne Lars Rasmussen Tidstad til Vedermæhle i Sagen for at Johannes Eriksen skall have sagt at leveret Garnet til bem/el/te Lars Rasmussen Tidstad.

Af Vidnerne møtte Hans Røe, Paavel Røe, Johannes Hornæs sampt Lars Rasmussen Tidstad som tilstoed at Være Lauligt Stefnte i Sagen.

Citanten gaf tilkiende at ej Vilde have ført Rasmus Hornæs til Vidne i Sagen saasom Hand er een g/amme/l Mand og ej kand komme til tinget.

Stefnevidnerne Ole Mittun og Vintzens Tidstad [afhiemblede] at have Stefnt Jens Hornæs, Ole Salbuen og Ole Steen med mere end 14 Dages Varsel til at Vidne i denne Sag.

Dernæst blef Eeden for de tilstædeværende Vidner oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Hans Røe, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnesbyrd udsagde: at Johannes Eriksen hafde Citantens Garn i Eje og Vidnet kiendte Garnet at det Var Citantens som Hand hafde mist da Hand hafde det udsat for at fange Fisk derudj samme tid da de fant Garnet Var dette Vidne og det andet indstefnte vidne Pavel (Povel) Røe overværende og da de fant Garnet hafde Johannes Eriksen skaaret Flæerne derfra og *Saer at det Var Handz eget men siden bad Hand dem tage Garnet igien og sagde kuns at have brugt det 2de Nætter og da de fant Garnet laag Johannes Eriksen og tok Sild deraf.

1 rdr 2 mrk 4 sk

1733: 112b

Paavell Røe forklarede dernæst Eedelig at have Været med forrige Vidne da de fant Garnet og i øfrige som forrige eenstemmig.

Johannes Hornæs udsagde Eedelig at Citanten begiærede af deponenten og Jens Hornæs at de skulle følge Ham da Hand Vilde Spørge efter sit Garn og da Citanten Spurdte efter sit Garn Kastede Johannes Eriksens Qvinde Elj Larsdatter Citanten med een sten paa Skulderen omtrendt Steenen Vægten 2 merker, og da dette Var skeed slog Hon Citanten med en Kiæp eller Stav 3de Slag da kaldede Qvindens Mand Johannes Eriksen[Citanten] for een Hundefængere og da gik de bort til Johannes Eriksens Værmoder Brite Tidstad og skulde Spørge efter Garnet, da sagde Lars Tidstad Johannesses Værfader ej at Vide om Garnet eller det at have da begierte Citanten at Vilde tale med Larses Qvinde hvad ord imellem dennem falt Vidste deponenten ikke saasom Hand da gik bort Videre ej at have at forklare.

De 2de første Vidner Paavel Røe og Hans Røe at da Citanten Spurdte om Garnet kaldede Johannes Eriksen ham for en teje, Rakker og Hundsvot som de under samme Eed forklarede - End ydermere sagde at de Vare paa Steen hos Assessor og spurdte Ham om de skulde drage Garnet op, da hafde imidlertid Johannes Eriksen optrekket Garnet.

Citanten forlangede at de indstefnte Vidner Ole Salbuen, Ole Steen og Jens Hornæs maae forelegges til neste ting at aflegge deres Vidnisbyrd dog derhos forklarede at Ole Salbuen boer i Sundhords Fogderje, Hand paastoed derudj at Johannes Eriksen maae forelegges til neste ting Laudag.

Foegden forbeholdt sig sin reservation i denne Sag paa Laugens Veigne naar de udeblivende Vidner bliver afhørte.

Johannes Eriksen forelegges Laudag til neste ting efter laulig given Varsel at svare for sig hvis ej Dom efter Citantens paastand skal blive afsagt iligemaade forelegges og de nu indstefnte og fraværende 2de Vidner Jens Hornæs og Ole Steen under 20 lod Sølfs Bøder at aflegge til deres Vidne i denne Sag efter Lovlig Varsell til nesteholdende ting - det tredje Vidne Ole Salbuen kand Retten ikke tvinge her at aflegge sit Vidnisbyrd saasom Hand ej under dette forum Sorterer uden Hand {det} godvillig og uden tvang Vil møde, da naar Sagen igien kommer i rette skall derved observeres hvis Lauligt er.

Procurator Blegingberg møtte for Assessor von der Lippe og fremlagde et Skriftlig Stefnemaal til Continuation i den Sag som Lars Henriksen Haaland afvigte Aar Sommertinget har Været indkaldet at lide dom for sin resterende en halv Part af Forpagtningen for Gaarden Aarestads sidste termin forfalden til Paaske 1732, hvilken forpagtning Hannem tilligemed Johannes Eriksen haver Været overdragen, Hand erindrede ellers Retten at Johannes Eriksen Ved Comparentens Frjl (Fril) i dette Stefnemaal er anført som Skyldneren i steden for Lars Henriksen men som de begge efter Stefnemaalet var indkaldede og for Retten efter forrige tiltale nu nerværende, saa Vil Comparenten formode at Citanten[s] Sag detz angaaende ikke skal lide nogen brøst allerhelst debitor Lars

5 mrk 4 sk

1733: 113

Henriksen Gielden ikke skal kunde benegte.

Lars Henriksen sagde at Vilde tage til Gienmæhle efter det producerede Stefnemaal som blef oplæst: Lars Henriksen tilkiendegaf at have Stefnt Vidner i Sagen Arne Todtland og Lars Myhrdall at forklare om dend Contract som Ved seniste Rettergang paa Sommertinget blef omtalt.

Mons/ieu/r Blegingberg kunde ej tage til Gienmæhle imod Vidnerne førend Stefnemaalet bliver afhiemblet.

Stefnevidnerne Forklarede, ej at have Stefnt Assessor von der Lippe til Vedermæhle imod disse indstefnte Vidner.

Blegingberg for Assessoren forestillede, at som Debitor Lars Henriksen haver tilforne nøt opsettelse for at føre Contra Stefning i Sagen, men saadant ikke til Høstetinget i Verk sat og nu Vel fremstiller Vidner for Retten til hvilke Assessor von der Lippe ikke er kaldet at anhøre saa paastoed Hand paa Assessors Veigne uden Videre ophold Dom i Sagen.

Lars Henriksen begiærede sine Vidner ført til nestholdende ting.

Lars Henriksen kand ikke betages som een Eenfoldig BondeMand at faae ført sine Vidner til neste \ting/ naar H/er/r Assessor von der Lippe bliver Laulig kaldet dem at anhøre, Men Retten tillader Ham det paa det Hand ej som een eenfoldig Mand skall have Aarsag at Klage at Være med Retten overiilet, da efter Laulig omgang skall blive kiendt i Sagen hvis forsvarlig eragtes.

Mikkel Øfre Boge (i Fusa sokn) og Mons Bogestrand (også i Fusa sokn) haver ladet Stefne Lars Byenæs og Ole Indre Hoepe fordj de som Jorddrotter haver Soldt Deres Gaard som de paaboer uden at tilbyde Lejlendingerne dend som er Citanterne i Sagen.

Ingen af de indstefnte møtte.

Stefnevidnerne Lars Myrdall og Niels Birkeland afhiemblede Eedelig at have Stefnt Ole Indre-Hope for denne Sag og til dette ting og talte med Ham Self med mere end 14ten Dagers Varsell iligemaade at have Stefnt Lars Byenæs Arvinger for denne sag saasom Lars Byenæs er Self døed med meere end 14 Dages Varsell og talte med Handz Datter Ane Larsdatter.

Citanterne indleverede Deres Skriftlige indleg i Sagen af 26 Martij 1733 som blef læst:

Retten finder fornøden i følge af Sagens beskaffenhed at Separere disse tvende Sager til neste ting saasom dend eene af Citanternes Søgning handler om ere Ryddeboels Rett som Hand til Gaarden Bogestrand skal have, dend andens handler om een fornermelse som Ham som Lejlending skal Være skeed Ved at Handz paaboende Gaard skal Være Solt uden at tilbyde Ham dend; Sagerne bliver da i øfrige udsat til Sommertinget igien da de udeblivende Parter haver at møde til forsvar imod hvis paastaaet er saafremt ej Dom efter Citanternes paastand skall blive afsagt.

Paa Velærværdige H/er/r Jens Marriagers Veigne møtte Jens Eriksen á Møinichen og producerede sit Skriftlige Stefnemaal Contra Morten Siursen

5 mrk 4 sk

1733: 113b

Lieland som blef læst: af 20 Febr/uarij 1733.

Morten Siursen møtte for Retten og tilstoed at Være Laulig Stefnt dend første Gang Arresten for Ham skeede men dend sidste Arrest at Være passeret Otte Dage derefter og derfore ej Vilde svare til Sagen.

Jens á Møinichen begiærede Sagen maatte blive foretaget saavit dend første Arrest er angaaende. Dernæst producerede Jens á Møinichen Arrestens beskrivelse under Fogden Jessens Haand Af 7 Martij 1733, hvorudj er tvende Arrester og efter dend første skall Stefnemaalet Være forkyndt i samme sin Procedeur *forbebeholdt Hand sig alle sine reservationer til alle Vedkommende hvad de end maatte Være om Handz Principal Ved arrestens omgang skulde tilføjes nogen Skade, Og som Hand begiærede for Retten oplæst som Retten Consenterede i henseende til det Laulige Stefnemaal paa dend første Arrest Møinichen tillod ellers, Morten Siursen Lieland, at saafremt hand Vilde Vedblive dend første giordte Arrest og tage til Vedermæhle, Vilde Hand for at Minagere Handz Omkostninger see Sagen fuldført til endelighed ellers kastede Hand under Rettens Skiøn at Hand kun een reqvisition til Arrest har giort og det med paafølgende Stefning af saadan tid at Hand baade kunde Vente arresten at Være fuldført og dend end Citanten at betages ald undskyldning for Loulig tid nok at Svare imidlertid forlangede Hand at Morten Siursen maa forelegges at tage til Gienmæhle saavel for første som sidste arrest.

For denne Rett indkalder H/er/r Jens Jansen Marriager med Skriftlig Stefnemaal sin Lejlending Morten Siursen Lieland paa hvis Ejendeele først af Bøygde Lensmanden med 2de medhafte Vidne skall Være Passeret en Arrest som derefter af Fogdens Fuldmægtig tiener og med Værende Mænd Ere undersøgt og fornyet; dette Stefnemaal tilstaaer Morten Siursen at Være Ham Laulig forkyndt da første Arrest af Lensmanden Passerede, men derefter formeener ej at kunde obligeris til at tage til Gienmæhle saavit dend seeniste Arrest angaar; Citantens Fuldmægtig paastaaer herimod at Sagen maae foretages og Morten Siursen forelegges At tage til Gienmæhle; thi kand Retten ikke undskylde Morten Siursen fra at tage til Gienmæhle imod dette Stefnemaal som til første Arrest er loulig forkyndt efter hvilken dend anden efter samme reqvisition som et undersøg er skeed efter foregaaende Laulig Varsell men tillader Citanten at fremføre hvis Hand i denne Sag finder fornøden. Parterne reserveres i øfrige hvis de til Sagens drift agter fornøden Lovformelig at foranstaltte.

Jens á Møinichen producerede H/er/r Mariagers Skiøde hvilket Hand imod Copiens extradition forlangede tilbageleveret af 12 Julij 1732 paa Gaarden Lieland i Skioldz Skibreede som Hand begierede oplæst.

Følgelig Stefnemaalet tilspurdte Møinichen Morten Siursen om Hand kunde Producere noget bevis hvorefter Hand bør bruge dend Part i Gaarden Lieland som Hand nu i saa lang tid opsiddet haver; svaret hverken at have Bøxelseddel eller landskyldz bog men haver taget Gaarden paa dend maade at skulde skaffe huus paa Gaarden som dend laag Øde og naar Hand det hafde præsteret skulde Hand nyde bøxelseddel.

Jens á Møinichen tilspurte Morten Siursen om Hand siden 1727 har betalt nogen *landgilde eller rettighed til Jorddrotten eller om Hand

5 mrk 4 sk

1733: 114

nogensinde haver søgt H/er/r Mariager at faae Bøxelseddel paa Gaarden, Svaret at have Været hos Ham om Bøxelseddel forleden Aar og Været Handz Contract at skulle sidde landskyldz frie paa Gaarden 3de Aar.

Parterne bleve dernæst staaende for Rette forligte at Morten Siursen Vilde godvillig afstaae sin Gaard saa at Ejeren kand strax bøxle Gaarden til hvem Hand Vill derimod Ejeren H/er/r Mariager lade Ham ubehindret beholde det Arresterede Godz undtagen dend Vurderede Stue for 17 Rdr for af Medlidenhed at skaane Ham for større Omkostning og Skade og Processens Omkostning betale hver som de hafde kostet til.

Citanten forlangede beskreven saavel Sagens acter som forliget.

Dette af Parterne indgaaende Forlig stadfæstes af Retten udj alle detz Ord, Puncter og Clausuller og bevilges Citanten beskreven under Rettens forseigling.

Foegden Andreas Jessen tilspurdte Laugrettet saavelsom Dend tilstædeværende Almue, om dennem Var bekiendt at Gaarden Unneland siden aftag derpaa 1724 er skeed, i nogensinde er bleven forbedret, hvilket de eenstemmig forklarede at dennem gandske ikke Var bekiendt nogen forbedring derpaa siden den tid - som blef efter Fogdens forlangende af Retten Verificeret og Fogden meddeelet beskreven.

Fogden tilspurdte Lensmanden Ole Todtland om Ham ikke Var godtgiordt Lensmandz løn 4 Rdr sampt Munderingspenge og Qvarteerpenge af Handz paaboende Gaard som skylder 1 ½ løb Smør alt for det Aar 1732 og som ingen Sigt og Sagefald det Aar var falden blef ham heller indtet Godtgiort som Hand tilstoed i alle maader efter Handz Qvitterings udvis saaledes rigtig at Være.

Fogden tilspurdte dernæst Laugrettet saavelsom Almuen om nogen Skat eller Rettighed af de Ved dend holdte Matriculs Commission i Aaret 1723 og siden inden Retten Examineret, skyldsatte Pladser, Vaager og Møller til Ham er bleven betalt men Vel af Hannem nu æsket hvortil de alle svarede at dette Aar 1732 er indtet deraf til Fogden betalt men Vel af Hannem nu æsket hvilket Fogden forlangede under Rettens forseigling beskreven som blef bevilget.

Derefter blef tinglyst restantzen for forrige Aar 1732 som blef rigtig befunden og af Retten Verificeret sampt termins restantzen for indeværende Aar 1733 som og blef rigtig befunden.

Og som indtet Videre Var at forrette blef og tinget ophævet.
 
 
 
 

Anno 1733 den 9 Aprilis er sked Samling /: efter S/igneu/r Henric Larsens Smits forlangende og reqvisition af 25 Febr/uarij 1733 som blef læst :/ paa Gaarderne Ejdsvaag, Selvigen med hvad Videre paastefnt er for at holde besigtelse paa bemelte Gaarder med dessens Inventarium og Huuser med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss opnæfnte Laugrettesmænd Petter Johannessen for Ole Morvigen, Ole Melkeraaen, Halsten Rødland, Niels Espelje (Espeli), Stephen Eukaas og Lars Andersen Melkeraaen.

Henrik Larsen Smit møtte for Retten og tilstoed at have med Laulig Varsell ladet indstefne Handz Hiemlere Mons/ieu/r Bærent Gundersen sampt

1733: 114b

Oedels Ejeren Mons/ieu/r Henric Krøger.

Mons/ieu/r Henric Krøger møtte for Retten og tog til Gienmæhle for denne Sag.

Mons/ieu/r Bærent Gundersen møtte ikke, ej heller nogen som Vilde tage til Gienmæhle paa Handz Veigne.

Ingen af Stefnevidnerne Var nerværende som Stefnemaalet kunde afhiemble.

Sampt møtte Mad/a/m/e/ Widing som og tog til Gienmæhle for denne Sag.

Saasom ej med Laulig Stefnemaal i denne poster omgaaet saa at Hiemmelsmanden Mons/ieu/r Bærent Gundersen Fesser ej detz formedelst, af uvidenhed, om Forretningen har kundet tage til Gienmæhle saa kand ej heller Retten med nogen Forretning fortfahre førend alle Vedkommende bliver Laulig indvarslede til Denne Forretning og Sag da denne Forretning igien bliver foretaget som bliver udsat til den 24 Ap/rilis førstkommende da efter Laulig omgang skal handles hvis louligt er.
 
 
 
 

Anno 1733 den 10 Apr/ilis er holdet Almindeligt Vaar- restantz Skatte og Sage ting med Arne Skibreedes Almue paa Gaarden Yttre Arne, nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen, Bøgdelensmanden Peder Arnetvedt og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Niels Yttre Arne, Halvor Songstad, Magne Bruraas, Johannes Tuenæs, Johannes Iversen Tuenæs, Hans Espelj, Ole Morvig, Johannes Bredsten

Og efterat tinget udj Deres Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til ald Ærbødighed, Ædruelighed og skikkelighed imod Retten og dends betiente Var bleven advaret, blef tinglyst de Kongl/ig Allernaadigste forordninger og anordninger sampt andre høje Øfrigheds ordres som under folio 104 findes extraherede

Sampt deres Maj/este/ts Allernaadigste Forordning om de bortsolde Kirker hvorledes med dem og deres Godz herefter skal forholdes af dato 25 Febr/uarij A/nn/o 1733.

Sampt Jens Henrichsen á Møinichens Constitution til Nordhordz Skriverjes forvaltning.

Dernæst tinglyst

1. Johannes Johannessen Veaaes udstedde Pante forskrivelse til H/er/r Gert Gelmejden paa Capital 40 Rdr hvorfor er Pantsat ½ løb Smør og ½ tønde Malt i Gaarden Mithordvigen dat/erit 30 Octobr/is 1732.

2. Knud Christian af *Sanduigens udstedde Pante forskrivelse til Andreas Bertelsen Fellegaard paa Capital 40 Rdr hvorfor er Pantsat Handz iboende Huus i Sandvigen dat/erit 8 Dec/em/br/is/ 1732.

3. Maren S/a/l/ig/ Capitain Robbert Davidsen Fayes udstedde Skiøde til Claus (Olaus) Warnich paa not Nøst i Sandvigen staaende dat/erit 17 May 1730.

2 rdr 2 mrk 4 sk

1733: 115

4. Knud Christians udstedde Pante forskrivelse til Elling Ellingsen paa Capital 30 Rdr hvorfore er Pantsat alt Handz ejende Løsøre dat/erit 3 Januarj 1732.

5. Henric Krøgers Oedels Løsnings Rett til Gaarderne Ejdsvaag Jordall og Selvigen dat/erit 4 Apr/ilis 1733.

6. Lars Olsen, Lars Leknæs og Christian Myhrs udstedde Skiøde til Johannes Johannessen Veaae paa ½ løb Smør og ½ tønde Malt i Gaarden Mit Hordvigen dat/erit 29 Octobr/is 1732.

7. Karen S/a/l/ig/ Jacob Widings Bøxelseddel til Berge Halsteensen paa 1 p/un/d 9 merker S/mør i Gaarden Jordall dat/erit 5 Dec/em/br/is/ 1732 - med Lejlendingens paafulte revers af samme dato.

8. Henric Hansen Formands Bøxelseddel til Johannes Haldorsen paa 1 p/un/d 3 merker S/mør 9/32 tønde Malt [i ??], dat/erit 27 Januarij 1733.

9. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udstedde Bøxelbref til Jan Olsen paa 1 p/un/d S/mør 16 kander Malt i Gaarden Telvigen dat/erit 13 Dec/em/br/is/ 1732.

10. Mikkel Monsen Tuenæs udstedde Bøxelbref til Ole Jensen paa ½ løb S/mør 12 kander Malt i Gaarden Lille Tuenæs dat/erit 10 Apr/ilis 1733 - med Ejerens erhvervede og af Lejlendingen udstedde revers af samme dato.

Dend 11 Dito blef Retten igien sat sammestedz og efterat Skatterne saavit dennesinde Vare at bekomme Vare annammede blef foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

{Foged} Tollef Flaktvedt ladet indstefne Stephen Blindem efter forrige tiltale og indkaldet Vidner i Sagen Helje Espetvedt.

Stephen Blindem møtte for Retten og forklarede at have Stefnt Contra Vidner i Sagen som skall forklare hvad Ord er passerit af Ham, sampt Tollef Flaktvedt til Vedermæhle;

Parterne begiærede Deres Vidner Afhørte for hvem Eeden blef oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deres Sandhed at udsige og først fremkaldet Tollef Flaktvedtz Vidne

Helje Espetvedt som Eedelig udsagde at de Vare paa Blindem i et Bryllup med deponenten og da stod Stephen og Tollef og talte med hinanden med Bordet, da sagde Tollef Jeg har tient Kongen og da Jeg gik frem da krøpte du dig tilbage, da sagde Stephen til Tollef det har du ingen Ære for, da Tollef sagde 2de Ganger har Jeg ingen Ære for, Jeg siger det har du Ære og Pass for, derpaa sagde Tollef bag efter kommer tynt Øll ej Videre at Være Vidende.

Derefter blef Stephen Blindems Vidner fremkaldet som er Ole Andersen Blindem, Anbiørn Nielsen Hiorteland og Thore Birkeland, og først

Ole Andersen Blindem som Eedelig forklarede at i føromvidnede Bryllup sagde Stephen til *Tollak du er saare stoer paa det, Tollak sagde da, nej Jeg er ikke stoer paa det men ellers tøkker at have lidet mere Træolje og gaaet frem

2 rdr 5 mrk

1733: 115b

og tient Kongen da har du krøpt dig tilbagers igien, da sagde Stephen det har du een Ære af, da sagde Tollef bag efter kommer tynt Øll efterat Hand nemlig Stephen først hafde sagt Jeg siger ikke andet end det har du Ære og Pass for, Tollef sagde til Stephen tie stille og lad mig have fred, derefter sagde Stephen til Tollef og kaldede Ham enten Frænde eller Broder end ydermere har du got Øll hvis saa er skall Jeg komme og tække Florren med dig, Tollef derpaa svarede, naar saavit kommer da faaer Jeg nogen, Stephen sagde da til Tollef Vil du ikke at Jeg skall tække Florren med dig da skall Jeg ned kaste Troet og rive Florren med men dette ej at Være sagt med Vred huu af Stephen.

*Anders (Anbiørn?) Nielsen Hiorteland forklarede dernæst at Tollef sagde til Stephen da Jeg gik frem da har du krøpt dig tilbagers igien sampt hvad haver du at sige imod mig, Stephen derpaa siger Jeg haver at sige imod dig som een anden Skatte Bunde Vj er alle i Kongens ...nd(?) det du har tient Kongen det har du een Ære af, Tollef sagde derpaa til Stephen Hvad er det du siger, Stephen derpaa svarede det du haver tient Kongen det haver du Ære og bevis for og Jeg haver intet Videre ej at Vide.

Thore Birkeland forklarede Eedelig at Stephen til Tollef sagde det du har tient Kongen det har du en Ære af og Pass og Ære for Videre ej at Være Vidende.

Begge Parter forlangede Dom efter Laaven og deres Omkostnings erstatning neml/ig Tollef Flaktvedt 2 Rdr 2 merker 4 s/killing foruden Handz tidspilde og Stephen paastoed Omkostningernes betaling for sin Part med 5 merker 4 s/killing foruden dette sidste Stefnemaal og Handz tidspilde.

De afhørte Vidner i denne Sag forklarer ikke noget som kand røre Citantens Honeur men Mons Flaktvedt Forklarer at Stephen skall have sagt til Tollef du har liden Ære af du har tient Kongen sampt at Stephen sagde sig at Vilde rive Citantens Floer ned, og at Hand herefter Vilde tugte Citanten. Olle Tvedt forklarer at Stephen skall have sagt till Tollef du har liden Ære af at du har tient men hvem Hand hafde tient forklares ej. De andres Vidners Forklaringer gaaer ikke ud paa noget som er nogen af Parterne til Forkleinelse. Stephen Blindem siger og declarerer at det Tollef Flaktvet har tient Kongen det haver Hand Ære og beviis for, saa seer ikke Retten at Stephen Blindem har tilføjet Tollef Flaktvedt nogen tort paa Handz Ærlighed og \gode/ rygte, men tildømmer Stephen *Flaktvedt (Blindem) frie for denne Sigtelse, og Processens Omkostning paa begge sider ophævet som de haver kostet Og betalt.

Ottesen *indsinede sig for Retten paa Mad/a/m/e/ S/a/l/ig/ Isach von Erpecoms Veigne som til i dag og dette ting efter forrige tiltale og Rettens foreleggelse nestleden Sommerting den 28 Julj hafde ladet indkalde S/igneu/r Ahasverus Jeger,

Jens á Møinichen møtte paa

1733: 116

Ahasverus Jegers Veigne og tilspurdte S/igneu/r Ottesen om nogen slags bevjser for Handz Fordring i Retten er bleven fremlagt, hvilke Hand begiærede til sin revision til neste Rettes Dag allerhelst Hand ikke Vidste at Være Citantens debitor det Hand nu kunde erjndre sig.

Ottesen replicerede at dersom Ahasverus Jeger hafde indfunden sig for Retten og giort nogen slags negtelse eller indsigelse imod dend paastefnte prætention som i Stefnemaalet tydelig nok forklarer og bestaar udj 27 Rdr 1 mark 8 s/killing da skulde det ikke manqveret Comparenten paa Citantjndens Veigne til denne Rett at indgive Special Reigning og Forklaring derom og som Hand fornemmer at dend indstefnte imod sit bedre Vidende Vil søge udflugter og dend paastefnte retmæssige Søgning Disputere eller benægte saa faar Hand efterdj Hand seer at dend indstefnte inclinerer til Vidløftighed og Penge Spilde at begiære Sagen udsat til neste Rett da Hand imidlertid kand forsyne sig med Citantjndens Special Reigning over hvis som dend indstefnte hos Hænde eller S/a/l/ige/ Kiæriste i Contante Penger haver bekommet.

Sagen udsettes efter Citantjndens forlangende til neste Rett da og Mons/ieu/r Jeger haver at møde efter Rettens seeniste forafskedigelse naar Ham Laulig Varsell bliver givet alt til Sagens endelige expedition.

Peder Bejer møtte paa S/igneu/r Henric von Rechens veigne, som tilkiendegaf, at S/igneu/r Henric von Rechen hafde ladet Stefne Ahasverus Jeger efter forrige tiltale til Doms lidelse alt efter Rettens afskedigelse og det forhen producerede Stefnemaal, Hand paastod dernæst paa bemelte von Rechens Veigne Dom over Ahasverus Jeger saaledes at Hand bliver tildømt at betale denne Henric Van Rechens søgende Summa 38 Rdr som Hand aldrig kand benegte jo at Være rigtig tilligemed Processens Omkostninger tilstrekkelig.

Jens ...ichsen(?) (Henrichsen) á Møinichen møtte paa S/igneu/r Ahasverus Jegers Veigne der erklærede sig at Hand ikke kunde for Gyldig antage Mons/ieu/r Bejers proposition der med ikke udj denne Sags ubeviste Fordring har Vist sig Fuldmægtiget nok at antaste S/igneu/r Ahasverus Jeger i det øfrige erklærede Hand sig paa Jegers Veigne at Hand ellers ikke kunde benegte det Hand jo med S/igneu/r Henric von Rechen kand have een udestaaende Reigning men hvad, hvormeget og hvorfor kunde Hand Special ikke erjndre sig; thj forlangede Hand til neste Rettes Dag Copie af Citantens søgende beviser om nogen skall Være fremlagt da Hand til dend tid endelig og uden ophold, saa indtet hos Ham skal fejle samme klart skall besvare.

Mons/ieu/r Peder Bejer indleverede een Missive fra Mons/ieu/r von Rechen hvorudj Søgemaalet var Specialiter anført hvilket Hand begiærede i acten inddragen saavit Søgemaalet angaar.

1733: 116b

Møinichen replicerede sig, at denne Reigning ej kunde ansees her saa fast bevis som Fordring bør belegges med, imidlertid paa det S/igneu/r Jeger ej skulde ansees modvillig begiærede Hand efter sin forrige paastand samme Fordring af Missiven til besvarelse extraheret, da Hand til neste Rettes Dag saa klart skall giøre sin endelighed, at indtet skall Vises hos Ham Aarsage til Sagens prolongation.

Bejer reffererede sig til sit forrige.

Siden her ej produceris nogen Haandskrift af Ahasverus Jeger udsted, men allene een af Citanten opført Reigning, saa kand Retten ikke Veigre Ahasverus Jeger Copie deraf til Conference om denz rigtighed som Ham saasnart dermed skal afstæd kommes skall meddeeles og alt saa udsettes med Sagen til neste ting, da Sagen efter foregaaende Laulig Varsell om Citanten forlanger skall naae sin endelighed.

Ole Garnes haver ladet Stefne Niels Nielsen Romsloe fordj Hand haver nægtet at betale Penger for dend Karl som blef Skut Ved Hougs Kirke, sampt for Handz *sagde da Pengene som blef æsket neml/ig 3 Rdr, Jeg byder dig Skaatte Bud 9 merker, derpaa forklarer Ole Garnæs at have sagt til Niels Ro\m/sloe Jeg haver ikke med min Koene Sovet roelig 8tte dager for dend skyld, da sagde Niels Romsloe at det var Oles Gierighed,

Niels Nielsen møtte ikke nemlig Niels Nielsen Romsloe ikke heller nogen paa Handz Veigne,

Thomas Sem og Johannes Olsen Tuenæs afhiemblede at have Stefnt Niels Nielsen Romsloe for denne Sag og til dette ting og talte med Ham Self dog ikkun med 3de ugers Varsell og 5 Dages.

Saasom dend indstefnte ikke boer her i Skibreedet eller tilhører dette Forum men hører under Liuse Closters Godz saa Hand burte have efter Laaven 4 Ugers Varsel saa kand Retten ikke antage Vidnernes forklaringer førend Niels Nielsen Romsloe bliver kaldet Laulig dem at anhøre, da det ankommer siden paa Niels Romsloes nermere erklæring saavit Hand Vill Svare Videre til Sagen.

BøygdeLensmanden efter Fogdens ordre haver ladet Stefne Ole Setterstøel og Hustrue for fortilig Sammenleje sampt til at fremvise Sogneprestens attest om tiden efter Rettens seeniste afskedigelse.

Ole Setterstøel møtte ikke eller nogen paa Handz Veigne og Stefnevidnerne forklarer at Koenen er døed.

Stefnevidnerne Joen Falkanger og Joen Olsen Telvigen afhiemblede Eedelig at have Stefnt Ole Setterstøel og Handz Qvinde for denne Sag og til dette ting med mere end 14 dages Varsell og talte med dem Self.

Fogden paastoed at Dom maa blive afsagt saaledes, at Stærfboed maa Svare til dend afdøedes Skyldighed, men over Ole Setterstøel kunde hand ingen paastand giøre siden Hand er Corporal og

5 mrk 4 sk

1733: 117

saaledes under Krigs Retten sorterer.

Ole Setterstøel Qvindes Arvinger tilfindes at betale for Hændes Fortiilige Sammenleje udj sit Ægteskab dend summa 1 rdr 12 s/killing som af Hændes Stærfboed bør udredes. Og som ingen paastand over Ole Setterstøel er giort saa kand ej heller nogen Lovmaal over Hannem feldes.

Dito haver ladet Stefne Ole Torkildsen Salhuus og Hustrue Marthe for fortillig Sammenleje efter forrige tiltale og Rettens seeniste afskedigelse.

Ole Torkelsen eller Handz Qvinde møtte ikke ej heller nogen paa Handz Veigne.

Stefnevidnerne Joen Olsen Telvigen og Joen Falkanger afhiemblede Eedelig at have Stefnt Ole Salhuus og Hustrue Marthe for denne Sag og til dette ting og talte med dem begge Self med i Dag 14 Dages Varsel.

Fogden paastod at de udeblivende maatte Stricte forelegges til Sommertinget at Svare til Sagen saafremt ej da Dom efter Handz Paastand skall Vorde afsagt.

Ole Torkildsen og Handz Hustrue Marthe forelegges til Sommertinget at møde og Svare til Sagen efter Laulig given Varsell hvis ej Dom efter Citantens paastand skall blive afsagt, og forelegges Ole Torkildsen og Handz Hustrue samme tid at producere Sognepræstens attest om tiden naar deres Bryllup og Barnetz afling skeede.

Og som ingen Videre Sager Var indstefnte blef tinglyst

1. Andreas Hejbergs qvittering til S/igneu/r Henric Krøger for det Godz Hand sig paa Auctionen efter Mad/ame Nilsche Gielmejden haver tilkiøbt paa dend Summa 41 Rdr 5 merker 15 s/killing dat/erit 31 Januarj 1733 og 2 Apr/ilis 1733.

2. Magellj Fosmark, Erik Fogstad, Villum Nielsen Langeland, Johannes Langeland, Mons Øfste Mielde og Guttorm Hundhammers udstedde Skiøde til Ole Olsen paa 1 p/un/d Smør 12 kander Malt [i ??] med det Hand Self er ejende dat/erit 11 Apr/ilis 1733.

Lejlendingerne og beboerne tilstoed af Gaarden Dahle at deres Skatter efter aftags Forretningen dem er bleven godtgiort af Fogden det Aar 1732.

Fogden tilspurdte dernæst Laugrettet saavelsom Almuen om Gaarden Hohle siden aftags Forretningen nogensinde er bleven forbedret hvortil de alle svarede at dend siden dend tid ingenlunde er bleven forbedret men Ved dend forbie løbende Elv dahlen forfordærvet som Fogden forlangede under Rettens Forseigling attesterit som blef bevilget.

Postmændene Magne Andersen Indre Brudvig, Ole Dahle, Mons Helle, Ole Thommesen Øfre Romsloe og Ole Store Tuenæs

4 mrk 8 sk

1733: 117b

tilstoed inden Retten at Være godtgiordt efter Deres Qvitterings udvis Deres tillagde Postløn med 16 mrk sampt Munderings og Soldater Penge af Fogden for det Aar 1732.

Lensmanden Peder Arnetvedt tilstoed og at Være godtgiort det Aar 1732 Lensmands løn 4 Rdr sampt Munderingspenge af Handz paaboende Gaard og som indtet Sigt og Sagefald Ham Var angivet er Ham ej heller noget godtgiort.

Fogden tilspurdte dernæst Laugrettet og Almuen om nogen Skatter og Rettigheder af de i Aaret 1723 Ved dend holdte Matriculs Commission skyldsatte Pladser og Vaager med Videre og siden inden tinget Examineret til Ham det Aar 1732 er bleven ydet men Vel af Hannem nu æsket hvortil de alle svarede at indtet deraf til Fogden det Aar er betalt men Vel æsket som Fogden forlangede af Retten attesterit og blef bevilget.

Dernæst blef for Almuen oplæst Restantzen for afvigte Aar 1732 som blef befunden rigtig sampt termins restantzen for indeværende Aar 1733 som og blef befunden rigtig at Være.

Og som indtet Videre Var at forrette blef og tinget ophævet.
 
 
 
 

Anno 1733 den 13 Apr/ilis er holdet Almindeligt Vaar, restantz, Skatte og Sage Ting med Mielde Skibreedes Almue paa Tingstædet Vallestrand, nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen, Bøygdelensmanden Johannes Askeland og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Guttorm Hundhammer, Ole Hafre, Erik Blom, Lars Reigstad, Rasmus Rønhaafde, Johannes Rønhaafde, Ole Hauge og Niels Reigstad med mere tingsøgende Almue;

Hvorda efterat tinget [i] Handz Kongl/ig Maj/este/ts Høje Nafn Var sat og Almuen til ald Ærbødighed, Ædruelighed og skikkelighed Var bleven advaret, blef [tinglyst] deres Kongl/ig Maj/este/ts Forordninger og Anordninger sampt andre Høy Øfrighedz ordres som under folio 104 og 114 findis Extraherede, dernest blef tinglyst

(1.) Jens Henricsen á Møinichens erhvervede Constitution til Nordhordleens Skriverjes forrvaltning og betiening.

2. Apolonia SchvartzKoph S/a/l/ig/ H/er/r Otte Edevardsens udstedde Bøxelbref til Anders Johansen paa ½ løb Smør i Gaarden Rønhaafde dat/erit 13 Apr/ilis 1733.

3. Ditoes Bøxelbref til Eric Iversen paa ½ løb i Gaarden Ejde af samme dato som forrige.

4. Herman Henric Feiffs paa Frue Josine Marie Schønnebøls Veigne udstedde Bøxelbref til Johannes Magnesen paa 1 p/un/d 7 ½ merker Smør i Gaarden Søre Vedsetter dat/erit 20 Januarj 1733.

5. Capitain Johan Henric Burgrafs udstedde Skiøde til Johannes Nielsen Askeland paa 1 p/un/d 12 merker Smør 2 Mæler Malt i Gaarden Søre Askeland dat/erit 30 Octobr/is 1732.

6. Erik Hauges udstedde Skiøde til Niels Andersen paa 18 merker S/mør 12 kander Malt i Gaarden Hauge dat/erit 13 Apr/ilis 1733.

7. Ditoes udstedde bøxelbref til Niels Andersen paa 18 merker S/mør 12 kander Malt i Houge af samme dato - med Ejerens paafuldte revers.

8. Hermand Henric Feiff paa Mad/ame Josina Maria Schønnebøls Veignes udstede bøxelbref til Ole Anders/øn paa 1 p/un/d 7 ½ merker Smør i Søre Vedsetter dat/erit 11 Dec/em/br/is *1733 (1732?), med paafuldte revers.

2 rdr 1 mrk 8 sk

1733: 118

9. Elling Hauges udstedde bøxelbref til Erik Hauge paa 1 p/un/d 6 merker Smør i Gaarden Kleveland dat/erit 13 Apr/ilis 1733, med Lejlendingens paafulte revers af samme dato.

10. Gregus Rasmussen Espevold og Helje Andersen Revems {Veigne} deres Myndling Johannes Andersens Veignes udstedde Bøxelbref til Ole Andersen paa 13 ½ merker Smør 4 ½ kande Malt i Gaarden Revem dat/erit 13 Apr/lis 1733, med Lejlendingens paafuldte revers af samme dato.

11. Apolonia SchvartzKophs udstedde bøxelbref til Lars Jensen paa ½ løb Smør udj Gaarden Gierstad dat/erit 13 Apr/ilis 1733.

12. Andfind Olsens erhvervede Skiøde paa 1 løb 1 p/un/d 9 3/5 merker S/mør 13 1/5 kande Malt i Gaarden Mæhle dat/erit 27 Januarj 1733.

Og som Skatterne saavit dennesinde Vare at bekomme Vare annammede blef foretaget med Sagerne og først

Mons Vaxdall haver ladet Stefne Guttorm Hundhammer fordj Hand skall have hiem ført een Buk fra Almindingen som Citanten skall tilhøre sampt stefnt Vidner i Sagen Niels Fabiansen Hundhammer.

Peder Bejer fremstoed i Rette for Guttorm Hundhammer som først tilspurdte erm/el/te Guttorm om Hand ikke af Ham Var Fuldmægtiget til denne Sag at agere Guttorm Hundhammer tilstoed saa at Være og at Hannem hertil hafde begiæret.

Citanten begiærede at Guttorm Hundhammer maatte Self svare for sig.

Retten kand ikke Veigre Peder Bejer her at agere denne Sag som Hand Muntlig fullmagt til haver og dertil er begiæret, men antager hvad Hand kand have at proponere for dend indstefnte som een Enfoldig Mand.

Comparenten Peder Bejer sagde, at Hand tilfulde er bekiendt, hvorledes eendeel Vidner af Citanten indstefnt, men Guttorm Hundhammer har ej faaet ringeste Varsell dem at anhøre, saa Hand ej Veed hvad de skall Vidne eller hvem deres forklaring skall Concernere og derfore ej med Deres forklaring kand tage til Vedermæhle i øfrigt benegtede Hand aldeeles Søgemaalet og Vilde ej Videre dennesinde Melere sig med at Svare til Sagen.

Parterne bleve dernæst saaledes forligte at Guttorm Hundhammer skall tilbageleveret Kiedet og derforuden betale til Mons Vaxdall 2 merker Danske og dermed skall Sagen ophæves og ingen af Parterne noget herefter skall derom enten tale eller Videre være hinanden til forkleinelse.

Dette af Parterne indgaaende Forlig Stadfæstes af Retten udj alle detz Ord og Clausuller at det saaledes uryggelig skall forblive.

Derefter blef for Almuen oplæst Termins restantzen for indeværende Aar 1733 som i alle maader blef rigtig befunden og af Retten Testificeret - sampt restantzen for afvigte Aar 1732 som og blef befunden rigtig.

Bøygde Lensmanden Johannes Askeland tilstoed dernæst at Være godtgiort Lensmandz løn 4 Rdr sampt Soldater-

2 rdr ? mrk 12 sk

1733: 118b

udreedning af Handz paaboende Gaard Askeland og tiende Penge af hvis Sigt som det Aar Var falden alt for det Aar 1732.

Og som intet Videre Var at forrette blef og tinget ophævet.
 
 
 
 

Anno 1733 den 15 Apr/ilis er holdet Almindeligt Vaar restantz, Skatte og Sage ting med Hosanger Skibreedes Almue paa tingstædet Hoshofde nerVærende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen i Bøygde Lensmandens Laulige forfald Hands Broder Anders Johannesen Hannestvedt og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Holme for Joen Moen, Ole Møes (Mjøs) for Magne Moen, Sæfre Myching for Niels Bærnæs Johannes Hemvigen, Niels Kleiveland, Ole Tøsse, Gudmund Kleveland og Anders Østre Kleppe med mere tingsøgende Almue

Og efterat tinget i Handz Maj/este/ts Høje Nafn Var sat og Almuen til ald Ærbødighed Ædruelighed og skikkelighed Mod Retten og dendz betiendte Var bleven advaret blef tinglyst de Kongl/ig Allernaadigste forordninger og anordninger sampt andre Høy øfrighedz ordre som under folio 104 og 114 findes extraherede - sampt

Jens Henricsen á Møinichens Constitution til Nordhordleens Skriverjes betiening indtil Videre

Dernæst tinglyst

1. Petter Mathias Tanches udstedde Bøxelbref til Gudmund Siversen paa 1 løb S/mør og 1 Mæle Malt i Gaarden Gatland dat/erit 26 Martj 1733 - med Lejlendingens paafuldte revers af samme dato.

2. Hans Pedersen i Bergens udstedde Skiøde til Fusse Nielsen paa 9 71/105 merker Smør 4 88/105 kande Malt i Gaarden Ladstad dat/erit 15 Apr/ilis 1733.

3. Haldor Bysems Skiøde til Jacob Haldorsen paa 21 merker S/mør 12 kander Malt i Gaarden Nore Bysem dat/erit 15 Apr/ilis 1733.

4. Askild Litlandz Bøxelbref til Mons Knudsen paa 16 merker S/mør 5 1/3 kande Malt i Søre Myking dat/erit 15 Apr/ilis 1733 med Lejlendingens paafuldte revers af samme dato.

Den 16 Dito blef Retten igien sat sammestedz med foranførte hvorda blef tinglyst

5. Niels Tvedtens Skiøde til Vemmund Tvedten paa 15 merker Smørs 10 ½ kande Maltes Landskyld i Gaarden Tvedten dat/erit 15 Apr/ilis 1733.

6. Elling Langelandz og Eiluf Fitjes udstedde Bøxelbref til Børge Helland paa 1 p/un/d 8 ¼ merker Smør 7 ½ kande Malt i *Haurstvedt (Haugstveit) dat/erit 15 Apr/ilis 1733 med Lejlendingens paafuldte revers af samme dato.

7. Helje Nielsen Vadsils udstedde Bøxelbref til Gudmund Gullaksen paa 3 Vaager Næver udj Egemoe dat/erit 15 Apr/ilis 1733 med Lejlendingens paafuldte revers af samme dato.

Og som Skatterne saavit dennesinde vare at bekomme Vare annammede blef foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

BøygdeLensmanden Ladet Stefne Ole Pedersen Svennem efter forrige tiltale.

Ole Pedersen møtte ikke ej heller nogen paa Handz Veigne.

Stefnevidnerne Ole Tvedten og Mons *Haurstvedt (Haugstveit) forklarede at have Stefnt Ham i Høst men ikke laulig til dette ting: thi henvises Sagen til Laulig Stefnemaal.

Dito haver ladet Stefne Ole Bysem efter forrige tiltale.

Ole Bysem møtte for Retten og tilstoed Laulig at Være Stefnt for Sagen Sampt Mikkell Nordaas møtte og tog til Vedermæhle - sampt Vidner herom indstefnt Ole Langeland og Barbro Fieldskaal.

2 rdr 3 mrk 8 sk

1733: 119

Dernæst blef Eeden for de tilstædeværende Vidner oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet Deres Sandhed at udsige og først fremkaldet

Ole Langeland som Eedelig forklarede, at omtrendt 2 Aar siden 1731 om Sommeren i Slaatten gik Hand efter sin Øg, da saa Hand Smalen i samme tid og dette lam Var med et Øre opskiær og slipte (sleppte) sin Øg og gik an Smalen at Vilde see hvorledes denne Smale Var kommen der med et Øre paa og hafde sagt til Mikkel Nordaas det ene lam er bit Øret af da svarede Mikkell det er got det lever saasom endeel af Mikkels Lam tilforne Var dræbt.

Barbro Fieldskaal forklarede dernæst Eedelig at have Stiet Oles Lam da Ole Laag i Meslingerne og Vidste at Sauen holt sig till Lammet dend tid.

Saasom Fogden ingen opliuslighed i denne Sag kunde finde kunde hand heller ingen paastand over dend indstefnte giøre.

Ingen af Parterne Vidste noget Videre til bevislighed at fremføre.

Saasom ej nogen bevislighed i denne Sag er fremførdt som kand have ringeste overeensstemmelse eller Sammenheng om det beskyldte saa Viger og Ole Bysem frie for ald tiltale i denne Sag og for de Ord som efter saa lang tidz forløb ikke kand omvidnes.

Anders Svennem og Lars Svennem har ladet Stefne Ole Langeland fordj Hand skall have beskyldt Citanterne for de skall have staalet baade Sild og Garn da de Vare ud Ved Havet.

Ole Langeland møtte for Retten og tilstoed at Være Stefnt for Sagen - sampt stefnt til Vidner Ole Nonnaas sampt forlangede de at faa flerre Vidner ført i Sagen Børge Litland som ej dennesinde er stefnt.

Citanterne forklarede dernæst og at have stefnt Magne Heldall og for at Hand skall have beskyldt dem hvilke 2de Sager bliver Separeret fra hinanden og blef saa først foretaget Sagen imod Ole *Nordaas og blef da Vidnet

Ole Nonaas fremkaldet som Eedelig forklarede, at da de Vare paa Sildefiske dette Aar, da sagde Ole Langeland med lystighed, her er raad at tage et Garn igien for Vore gamle, da sagde Ole ydermere, de som farer bort med ingen Garn kommer igien baade med Sild og Garn siden da Ole Langeland, efterat de Var kommen i Land og Ole talte med Johannes Hoshofde? er det dend yngste eller var det dend *Mommeste eller dend elste som tog dend, og Ole sagde Var det før Hand foer til *Haafden, Ole sagde det Var Vel de samme som tog *Anger Printzen* som tog Garnet, da svarede deponenten ingen Garn kom hiem forleden Aar, da svarede Ole, ja Vell mueligt om de ikke førte dem her da kunde de ført dem till Byen

5 mrk 4 sk

1733: 119b

og hengt dem der, derefter fore de ud een morgen og skulde tage Garnene op da Var Børge Litland, Ole Langeland og deponenten paa Baaden, da sagde deponenten efterat samme Snak kom paa Baaden agter Eeders Mund og taler ej saadant at de ej bliver uhæpne eller ulykkelig for saadan Snak, da sagde Ole, skall Vj blive uhæpen som taler det, hvad skall de blive som Stæler Garnene.

Citanterne forklarede end ydermere at have Stefnt 2de Vidner Joseph *Haurstvedt (Haugstveit) og Magne Knudsen Tvedt som skall forklare at Citanterne kiøbte deres Sild Ved havet.

Ole Langeland forklarede ej at Være stefnt dem at anhøre.

Citanterne tillades til førstholdende Sommerting Sagen udsat, da de nu nafngifne Vidner faaer indkaldes neml/ig Joseph Haurstvedt, Magne Knudsen Tvedt og Børge Litland, til hvis afhørelse Ole Langeland bør kaldes til Vedermæhle da Videre i Sagen skall handles hvis Lauligt er.

Magne Heldall var ej nerværende thj bliver Sagen henvist til Laulig Stefnemaal.

Opsidderne paa Ladstad tilstoede dernæst at Være godtgiort Skatterne for det som blef aftaget paa deres Gaard af Fogden Andreas Jessen for det Aar 1732 dend Summa 2 Rdr 16 1/3 s/killing sampt tilstoed Almuen at ingen forbedring paa samme Gaard siden aftaget skeede er skeed og at de og af Ejerne for Landskyld af aftaget Var bleven forskaanet som blef Fogden under Rettens forseigling meddeelt beskreven.

Hannestvedts Opsiddere tilstoed og at dem Var godtgiort Skatter for det Aar 1732, af deres afbrendte Gaard Hannestvedt 6 Rdr 64 1/3 s/killing som og blef Fogden meddelt beskreven.

Fogden tilspurdte dernæst Almuen saavelsom Laugrettet om Skatt eller Rettighed er betalt af de 2de Qværner under Fotland liggende for det Aar 1732 men Vel af Ham æsket, hvoraf de svarede indtet det Aar at Være betalt men Vel af Fogden æsket som blef Fogden under Rettens forseigling meddeelt beskreven.

Lensmanden Niels Hannestvedt tilstoed for Retten *af (at) Være for 1732 godtgiort af Fogden Lensmandz løn 4 Rdr sampt Munderingspenge af Handz paaboende Gaard og som indtet Sigt og Sagefald det Aar falt kunde Hand ej heller noget nyde.

Dernæst blef oplæst Termins Restantzen for indeværende Aar 1733 som blef befunden rigtig. sampt restantzen for forleden Aar 1732.

Og som indtet Videre Var at forrette blef og tinget ophævet.
 
 
 
 

Anno 1733 den 17 Apr/ilis er holdet Almindeligt Vaar- restantz- Skatte og Sage Ting med Echanger Skibreedes Almue paa Tingstædet Ejde nerværende Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen udj Bøygdelensmandens stæd Handz Søn Magne Esem og Eedsorne og tilforordnede Laurettesmænd Ole Ejde i stæden for Iver Hope

1733: 120

Iver Svindall, Johannes Yttre Hindenæs for Aamund Asgaard, Ole Tofte, Anders Nore-Qvinge, Anders Hølland, Ole Aadnaas, og Erik Svindall

Hvorda efterat tinget i Handz Maj/este/ts Høje Nafn Var sat og Almuen til ald Ærbødighed, Ædruelighed og skikkelighed imod Retten og dendz betiendte var bleven advaret blef tinglyst de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og anordninger sampt andre Høj Øfrighedz ordre som under folio 104 og 114 findes extraherede.

Sampt Jens Henricsen á Møinichens Constitution til Nordhordleens Skriverjes interims forvaltning.

Dernæst tinglyst

1. Biskop Bornemans udstædde Bøxelbref til Siur Larsen Øfre Ekanger paa ½ løb Smør i Gaarden Ekanger dat/erit 13 Apr/ilis 1733.

2. Joen Lille Ourdals udstædde Skiøde til Knud Andersen paa 18 merker Smør 12 Kander Malt i Lille Ourdall dat/erit 17 Apr/ilis 1733.

3. Ditoes udstædde Gavebref til Besse Johannessen paa 12 merker Smør 8 kander Malt i Lille Ourdall hvilket *Handz (Hand) efter Handz Død først nyde skal dat/erit 17 Apr/ilis 1733.

Magne Esem tilstoed dernæst for Retten paa Handz Fader Lensmandens Veigne at Ham for det Aar 1732 Var godtgiordt Lensmandz løn 4 Rdr sampt Munderingspenge af Handz paaboende Gaard og som indtet Sigt det Aar er faldet eller angivet er Ham ej heller nogen Part deraf tillagt.

Fogden tilspurdte Dernæst Almuen saavelsom Laugrettet om nogen Skatt eller rettighed af de i Aaret 1723 Skyldsatte Qværner her i Skibreedet og siden inden tinge Examineret til Ham det Ham det Aar 1732 er bleven betalt men *Vil (Vel) æsket hvortil de alle svarede at intet deraf til Fogden for afvigte Aar er betalt men Vell af Hannem æsket hvilket Fogden forlangede attesterit og beskreven meddeelt som blef bevilget.

Restantzen for afvigte Aar 1732 blef dernæst oplæst som blef rigtig befunden sampt Termins restantzen for indeværende Aar 1733 som og blef befunden rigtig og Fogden meddeelt beskreven.

Og som intet Videre Var at Forrette blef og tinget ophævet.
 
 
 
 

Anno 1733 den 20 Apr/ilis er holdet Aastædz Rett paa Møllendall udj dend Sag af H/er/r Assessor von der Lippe contra Ane Elfring efter seeniste Interlocutorj Kiendelse af 13 Dec/em/br/is/ 1732 - nerværende Knud Riple Elias Riple, Arne Nedre Todtland, Arne Øfre Todtland, Niels Øfre Dyngeland, Niels Børkeland, Lars Myhrdall, Niels Lysevold sampt Lensmanden Ole Todtland.

Blegingberg for Assessor von der Lippe møtte og fremlagde det til i dag efter forrige tiltale udstædde Stefnemaal og Vilde fornemme om nogen møder paa dend indstefnte Ane Elfrings Veigne.

Hans Monsen møtte paa Ane Elfrings Veigne da Stefnemaalet af H/er/r Assessor von der *Lit (Lippe) blef oplæst saa lydende:

Dernæst gaf bem/el/te Blegingberg tilkiende at hovet Citanten H/er/r Assessor von der Lippe, frafalder bem/el/te sit Stefnemaal for saavit som Hand derved haver indkaldet Herman Morritz Hustrue og S/a/l/ig/ Jacob Gises Enke Ane von der Felde ere instefnte til Vidner i denne Sag saasom Hand uden fornødenhed ikke Vill opholde

1 rdr 1 mrk 8 sk

1733: 120b

Retten med Vidners førelse efterdj Hand siden Stefnemaalet er udsted er kommen i nermere erfahring om bem/el/te og indstefnte Ane Elfrings i rettelagde adkomster og deres Rette og Sande beskaffenhed og Hannem er tilhændekommen een den 27 Julj paa det Almindeligt Sommer Skatte- Sage og Vaabenting paa Tingstædet Hope udi Schioldz Skibreede af Constitueret Sorenskriver over Nordhordleens Fogderie S/igneu/r Hans Teiste i Aaret 1705 afsagde endelige Dom som hidindtil er usvækket hvilken Dom Comparenten med sine fulde acter beskreven nu i rette in originaler anviste og Producerede deraf een Fidimeret Gienpart paa 24 s/killings Papir under Mons/ieu/r Samuel Storms og Wollert Danchertsens Fidemationer, hvorved bem/el/te hovet Citant H/er/r Assessor von der Lippe nu tilstrekkelig Vil afbevise at forrige Aarestadz Ejere som tillige var Ejere for Møllendall da Hand Ved Ane Juul og Blanceflor Schotis Hannem meddelte Skiøde af 11 Junj 1701 derfor Var bleven een Lovlig Ejere, betimelig har ladet paatale det af Jacob Jacobsen Gihse (Gisse) dend ældre under dato 14 Junj 1695 til Velfornemme Borger og Handelsmand udj Bergen S/igneu/r Henric Schlytter udstedde Skiøde saavelsom og det seenere derpaa af bem/el/te Jacob Jacobsen Gihse (Gisse) og bem/el/te Henric Schlytter under dato 7 Maj 1697 til S/igneu/r Jochum Gævertz udstedde Skiøde formedelst at Velbem/el/te S/a/l/ig/ Mag/is/t/er/ Ole Storm befand at bem/el/te Skiøde Vare indrettet paa saadan maade, at de derved hafde bebrevet og Skiødet mere end de Self Vare ejende hvorfore Hand og derefter har erholdet saadan endelig Dom og slutning i Sagen at forbem/el/te Rett aldeeles haver Mortificeret de forbem/el/te Skiøder af 14 Junj 1695 og 7 Maj 1697 at skall Være upræjudiceerlig og med de Expresse Ord, at Jacob Gise aldrig haver haft eller kundet have noget at Selge det Hand ikke Var ejende; som det nu befindes at iblant de af Mad/a/me Ane Jørgen Elfrings fremlagde Copie adkomster ikkun er noget viste Document hvormed Hon kand afbevise at Hon er eller skulde være Ejere for dend Grund hvorpaa det Hænde tilhørende Nøst er staaende undtagen disse forbem/el/te Skiøder af 14 Junj 1695 og 7 Maj 1697, hvilke hovet-Citanten nu med usvækket Dom har bevist som Præjudicerlige adkomster at Være Mortificerede saa maa hovet Citanten saa meget meere vedblive sin paastand efter sit Stefnemaal at Ane S/a/l/ig/ Jørgen Elfrings ved endelig Dom skal Vorde tilfunden at røddiggiøre dend Grund hvorpaa Hændes Nøst er bestaaende og Hon aldeeles ingen adkomster haver til, men Vel af Lejlendingerne kand være bevilget at lade det staae i deres Lejemaal saalenge hon ikke som nu befindes har bygget dem til fortrængsel, hvorom Comparenten nu fremlagde Ane S/a/l/ig/ Jacob Gises til Hovet Citanten som dend rette Jorddrot, indgifne Klagemaal af 30 Maj 1732 som og har Været til deels Aarsage at denne Sag er bleven reist og ellers kand det Vell Være at Mad/ame Elfring derom kand have været forunt og ydet noget til forrige Aarestadz og Møllendals Ejere som Citanten just ikke kand Være forbunden til at afbevise og omend forrige Ejere hafde tilstaaet Hænde det for slet intet saa kand dog itzige og efterkommende Ejere ikke til slig bevilgning Være forpligtet; og som Vel Sagens første ind Commination er i rette lagt, Sagsøgerens beskikkelse till dend indstefnte og af Hændes Svar befindes det Hon uden Aarsage har givet Anledning til denne Process saa paastod Comparenten at Hon efter Sagens Vidløftighed og de mange fuldte Sessioner med Dom Vorder tilfunden tilstrekkelig at erstatte Processens Omkaastninger.

1733: 121

Forestaaende Doms-Gienpart blef for Retten oplæst og efter Conference fundet rigtig.

Hans Monsen begiærede at Niels Olsen maatte aflegge sit Vidnisbyrd i Sagen til hvilken ende Hand producerede et Skriftlig Stefnemaal af 20 Apr/ilis 1733 som blef læst som dog ikkun var et Indlæg og ej ringiste Grund til Stefnemaal hafde derefter Producerede Hand Stefnemaalet i Sagen af 11 Apr/ilis 1733 som blef læst.

Assessor von der Lippe tilstod at Stefnemaalet var Ham loulig forkyndt og blef da Eden for Vidnet betydet og forklaret sampt tilholdet at udsige sin Sandhed som forklarede at Nøstet ligesaa langt frem stod i Jens Bucholtz tid og G/amme/l Jacobs som det nu staaer og det over 40 Aar siden og det at Være skeed i Handz ungdom da Hand tiente paa Contoiret og saag det ofte i de tider naar Hand for her op at \lade/ Male Godz og derpaa Vilde giøre anvisning ej Vidende at nogen afgift deraf har været givet.

Derefter begave Vj Os at imodtage Vidnetz anvisning og anviste Hand da at Nøstet i de tider som før er omvidnet stoed som det nu staaer saa langt udbygget og alt til øverste ende af Hermand Morritz Nøst men siden er af Elven eendeel udtaget af Bakken som Elven haver foraarsaget og kiørte de da med Vognen i samme Nøst i de tider ligesom i Hermand Morritz Nøst som nu skeer.

Mons/ieu/r Blegingberg for Assessor von der Lippe tilspurdte Vidnet om Hand kand erjndre sig hvem udj de tider som Hand haver Vidnet om for een 40 Aar siden ejede og brugte det paastefnte Nøst? svarede at Gamle Jacob Gise har brugt det omstæfnte Nøst i de tider men hvem Grunden tilhørte Vidste deponenten ikke og derpaa aflagde deponenten sin Eed at Hand her udj denne Sag har giordt anvisning og omvidnet hvis Hand har været *været Vidende af Sandhed er.

Hans Monsen indleverede Ane S/a/l/ig/ Jørgen Elfrings indlæg af 20 Apr/ilis 1733 som blef læst:

Blegingberg for Assessor von der Lippe i henseende til Ane Elfrings førdte Vidne maatte forestille at dend Grund Hændes Nøst paastaaer har Hon ikke haft længer i hæfd end fra dend tid det Hænde er bleven Skiødet urettelig og til dend tid bem/el/te urettelig forfattede breve som forbem/el/te Ved endelig Dom er Vorden underkiendte; hvad ellers er angaaende Hændes forestillelse at Assessor von der Lippe ikke skall have fremkommet med noget bevis for sig da anviste Hand derom auctions Skiøde af 27 Dec/em/br/is/ 1730 Ved hvilket Hannem er Skiødet og Soldt Aarestad med underliggende Møllendall, Bøxelrettighed og ald anden dertil hørende frihed og herlighed fra fieldz til Fiære med fiskevand og fægang, Vaat og tørt indtet undtagen ligesom denne tid har Været brugt, hvilket Skiøde Hand forlangede af Retten maatte paateignes at Være anvist og dernæst tilbageleveres som imod Copiens bilæg blef Ham tilbageleveret.

Hans Monsen declarerede at hand ej forlangede Sagen opsat men dend til Doms sluttet.

Sagen optages til Doms til i Morgen klokken 8 Formiddag da Parterne uden Videre Varsel haver at møde og Dom anhøre.

Den 21 dito blef Retten igien sat efter forrige Kiendelse med foranførte og anføres da først denne Forretnings bekaastning

Sorenskriveren for første Dags forretning 3 - 0 - 0

Fortæring 0 - 4 - 0

Anden dag ligesaa 2 - 4 - 0

Tredie dags forretning og fortæring 1 - 4 - 0

Fierde Dags fortæring 0 - 4 - 0

Fogden for Mændz opnæfnelse 1 - 0 - 0

Mændene for deres umage 5 - 2 - 0

---------------------

15 - 0 - 0

9 rdr 3 mrk 4 sk

1733: 121b

15 - 0 - 0

Skydz til stæden paa egen bekaastning 2 - 0 - 0

Dommens beskrivelse med fors/eiglet Papir og forseiglingspenge 1 - 2 - 12

---------------------

18 - *3 - 12

De førdte bevisligheder i denne Sag forklarer ikke eller kand opliuse at dend indstefnte har Været Ejer for Nøste Grunden men allene for Nøstet, derimod haver Assessor von der Lippes fuldmægtig bevist Ved erhverved Dom af 27 og 28 Julj 1697 at aldrig nogen undtagen Møllendals Ejere har haft magt at bortselge noget, fra fieldz til Fiære, men det alleene at tilhøre Møllendall, som og Skiødet af 14 Junj 1695 tilkiendegiver at det dend tid bortsoldte Søebod og Nøst Var bestaaende paa Møllendals Grund; thj kand Retten ikke see at denne omtrettede Nøstegrund kand tilhøre Ane S/a/l/ig/ Jørgen Elfrings som Her aldrig kand bevise at have Været Hændes Ejendom men Vel som et brug /: enten for Grundeleje eller afgift deraf at yde er Retten ubekient :/ thj Dømmes for Rett at Ane Elfring bør til H/er/r Assessor Jan (Jaen) von der Lippe yde Vedbørlig Grundeleje efter uvillige Mændz taxation for Nøstegrunden eller i detz Mangell Tompten at ryddiggiøre og Nøstet affløtte til Botolphi Dag 1733 som er den 17 Junj; og som Ane Elfrings har Været Aarsage i denne Process, derved at Hon ikke har ladet sig Vilde i Mindelighed beqvemme til eenighed saa tilfindes Hon at betale til H/er/r Assessor von der Lippe denne opførdte og anskrefne Omkostning med 18 Rdr 3 merker 12 s/killing inden 15ten Dager under Nam efter Laaven.
 
 
 
 

Anno 1733 den 24 Apr/ilis er efter forrige afskedigelse foretaget med besigtelse udj Ejdsvaag efter S/igneu/r Henric Larsens Smitz reqvisition udj overværelse af Petter Johannesen i BøygdeLensmandens stæd sampt Laugrettesmænd Ole Melkeraaen, Halsten Rødland, Ole Johannesen Morvig, Niels Espelj, Lars Melkeraaen, Stephen Eukaas {og}.

Jens á Møiniken møtte og tog til Gienmæhle paa Henric Krøgers Veigne som formener sig at Være nermeste Odelsberettiget efter sin tinglyste Odelsret.

Ved forretningen indfant sig Procurator Cramer paa reqvirentens S/igneu/r Henric Larsens Veigne som og Self Var nerværende og sagde bem/el/te Cramer at eftersom S/igneu/r Henric Krøger som formeentlig Odelsberettiget til Gaarden Eidsvaag tilliggende, har Ved fuldmægtig taget til Gienmæhle saa finder Cramer ufornøden at bekymre sig om andre uvedkommende derfore Var nokbem/el/te Cramer begiærende at Forretningen maatte foretages; som blef Consenteret i henseende til at Hand for saavit Hiemmelsmandens indvarsling er tilbagekaldet af forrige reqvisition ved denne tilstaaelse

Og blef saa først efterseet Huuserne paa Selvigen og først Vaanhuuset som er saa gandske slet Conditioneret at det faar i Grund nedrives og derfore kunde ej reparationen anføres men Huuset med iværende Kakkelovn blef vurderet for 22 Rdr derforuden 1 udlade Vurderit 3 Rdr derpaa fattes til reparation 5 Rdr til bord og næver dette var et Stovehuus, 1 Lade af Værdj 30 Rdr reparation derpaa fattes 20 Rdr og et Stave værk, 1 gammel Floer af Værdj 10 Rdr reparation 16 Rdr, 1 Borrestue med een Bue hos af Værdje 30 Rdr til Deres reparation medgaar 10 Rdr, een liden Floer af Værdje 10 Rdr til forbedring derpaa medgaar 8(?) rdr

1733: 122

1 Ildhuus forsvarlig af Værdje 6 Rdr derpaa fattes indtet, Smalehuus af ingen Værdje alt med Arbeidsløn indbereignet

Dernæst Gaarden Ejdsvaag og 1. (først) et Nøst med bordtag og Svaler om Vurderet 40 Rdr derpaa fattes reparation 16 Rdr, 2. een brygge gandske forfalden, tilfanget som dertil findes Vurderet 8 Rdr, 3. Møllen som det nu forefindes med Kiøkken og Stue hos Vurderet 450 Rdr, derpaa fattes til reparation med Render og Demming baade oven og under Vandet 300 Rdr, 4. een melkebue uden tag Vurderet 8 Rdr dend at sette i stand Vil koste med torvetag 16 Rdr 3. et Ildhuus og Melkebue under et Tag som er af Steenpander i god brugelig Stand i alle maader, 6. een Borgestue for 12 Rdr reparation dertil Vil koste 8 Rdr, 7. een Lade noget brøstfældig Vurderet 28 Rdr dend at i stand sette Vil koste 20 Rdr, 8. et Floerhuus som behøves at opskruves og taget aftages Vurderet 35 Rdr og ellers findes i god Stand reparationen paa samme Lade Vil koste 18 Rdr, 9. et Smalehuus til nedfaldz staaende Vurderet 18 Rdr, 10. et lidet Møllehuus til Bondebrug med Mølle Vurderet 3 Rdr, (11.) Demmingen som Var Ved Vandet fandtes og brøstfældig som tilforne er lagt under Møllen og den reparation som derpaa medgaaer, een forfalden Broe paa Vejen til Kaabbermøllen hvilken Mølle tilhører Claus Schram i Bergen denne Broe Vurderet 28 Rdr dend at forfærdige Vil medgaae 28 Rdr, 12. een Udlade af Standerverk vurderet 8 Rdr Reparation dertil medgaaer 4 Rdr; derforuden fandtes i Melkebuen een Jernkakelovn, Dernæst Vaanhuuset paa Ejdsvaag staaende bestaaende af een bygning 15 alen lang og 9 alen bred med iværende 2de Stuer med et Cammer hos sampt et Kiøken hos og Cammer hos deroven over Var et loft med 2 Cammer hos, i samme huuser fandtes 2de Kakkelovner som begge vare brysten dog dend ene paa eene side dend anden paa begge sider og øverste Plade paa denne Vaaning fattes til bordtag Luger og alt af Træværk med Arbeidsløn 10 Rdr Stubet eller uddøren at forfærdige vil koste 3 Rdr under alle denne Reparation er og indbegreben Arbeidsløn kiørsell og førsell i Huuserne fandtes ellers 72 Vinduer som at reparere Vil koste á stykket 3 merker 8 s/killing tilsammen 42 Rdr saa at nye i stæden for da bliver forskaffet.

Paa S/igneu/r Henrik Krøgers Veigne erindrede Jens *Ericsen (Henrichsen) á Møinichen Retten at dend tagløse Melkebue har tabt sit tag Ved Storm siden S/igneu/r Henric Larsen Smit blef Kiøber af dend for hvis risies dend skulde staae efter auctions Conditionerne fra Auctions dato formeente derfore at reparationen taxeret for 16 Rdr ikke burde udføres men snarere udlægges de 8 Rdr som Buen er taxeret for; Hand forlangede og af Retten at hvad timmer eller trævahre S/igneu/r Smit allereede har faaet af Ejdsvaags Skauv der kand være beqvemt til reparationen maatte taxeris og fra reparationen fradrages, allerhelst S/igneu/r Smit ikke hafde frihed at tiltræde de Kiøbte Jorder eller deres Herligheder førend Neste Fardag efter Auctionens dato.

Til dend første post af Mons/ieu/r Møinichens forestaaende proposition svarede Cramer, at hvad enten taget paa Melkebuen er nedfalden førend Handz Principal blef Ejer af Gaarden eller derefter saa kand deraf ikke andet udfindes end at samme tag har Været saa brøstfældigt saa det ikke kunde staa mod Vejr og Vind da dog paa de andre Gaardens Huse ingen Skade derved haver taget detz foruden er og intet anvist eller forefunden bem/el/te tag tilhørende, til den 2 post betreffende tømmeret Svarede bem/el/te Cramer naar Henrik Krøger eller Handz fuldmægtig giør anvisning sampt derved giør bevislig hvad og hvormeget deraf i Ejdsvaags Skov er Hugget og det kand udfindes at S/igneu/r Smit derved er gaaen uden for de Han af Laaven satte Grendser saa Vil Hand nermere replicere til dend qvæstion og hvis Hand bem/el/te Krøger trøster sig til at indrette Sigtelsen efter beskyldning skall Hand nok Være og blive Vis paa Giensvar, Comparenten formodede og sampt paastod at Forretningen som nu er expederet og nu Vorder

1733: 122b

sluttet sampt henviser prætendenten til aparte tiltale og Rettergang om Hand formeener sig dertil nogen føje at have.

Møinichen replicerede at Hand ikke Vidste hvad Mons/ieu/r Cramers tanke Var om Hand vilde have Skoug besigtelse eller andet saadant, men det Var Hand Vis forsikret paa at S/igneu/r Smit som een retsindig og braf Mand nok Self giorde anvisning paa om Hand sig herpaa Stædet hafde liggende Tømmer eller trælast som kunde Været Fældet i Ejdsvaags Skov Hand reffererede sig for resten til sit forrige og forestillede Retten at om bygningen kand forbedres saa kand Vel derfore een anden Herlighed deferiareris og sluttelig forbeholdt sig alle sine reservanda allerhelst her Var ikke tid eller stæd til at føre Vidner eller trætte men kuns for Ham at bivaane een Laavlig reqvireret besigtelse.

Mons/ieu/r Cramer begiærede Forretningen sluttet og beskreven.

Mons/ieu/r Bærent Gundersen Var nerværende som tilkiendegaf at Hand intet Ved Forretningen hafde at bestille.

Dernæst anføres denne Forretnings bekaastning efter Allernaadigste ud[gan]gen Forordning af 1708

Sorenskriveren for første Dags forretning 3 Rdr - 0 - 0

Anden Dags Forretning 2 - 0 - 0

Mændene for 2de Dages Forretning og umage i Deres

Jordz Vindes tider hver 2 merker 8 s/killing 2 - 3 - 0

Lensmanden for sin umage 0 - 4 - 0

Fogden for Mændz opmæfnelse 1 - 0 - 0

Skydz til og fra Stæden paa egen bekaastning 0 - 4 - 0

---------------------

9 - 5 - 0

Dersom S/igneu/r Krøger skulde forlange nogen besigtelse over Skover hvormeget deraf til disse Huusers reparation er Hugget eller kand faaes bliver det Hannem reserverit men derom kand ej dennesinde paakiendes *som (saasom?) det der ej er paastefnt eller i nogensinde bevist, hvad dend post er angaaende om Melkebuens tag det bliver noget som Retten ikke kand Considerere eller afdrage fra Aaboden saasom Retten ikke seer noget tilfang hvorefter dette fradrag kand taxeris, i øfrige bør S/igneu/r Henric Larsen Smit betale denne Forretnings bekaastning som forhen er Specificeret med dend Summa 9 Rdr 5 merker saavit ej deraf forhen kand Være betalt og bevilges Hannem Forretningen beskreven saasnart dermed for andre Forretninger som allereede berammede ere kand afstæd komme.
 
 
 
 

A/nn/o 1733 den 6 Maj er efter Ole Andersen Miøses forlangende holdet Aastædz Rett paa Gaarden Miøs med 8 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen opnæfnte Laugrettesmænd Lensmanden Niels Hannestvedt, Johannes Hemvigen, Johannes Tvedten, Niels Kleveland, Gudmund Kleveland, Sæphind *Flatland (Fotland), Haldor Fotland og Ole Miøs sampt Knud Miøs for at Skiønne paa dend Skade som Jørgen Øfsthuus skall have giort paa Citantens bøe med Videre.

Knud Miøs møtte for Retten og Producerede et fra Handz Ejer Anders Tvedten bevis og tilstaaelse om \og med/ denne Forretning at Være fornøjet og derudj tilstoed at Være Laulig Stefnt af dato 24 Apr/ilis 1733.

Jørgen Øfsthuus møtte for Retten og tog til Gienmæhle for Sagen sampt Ejeren Lars Fyllingsnæs som Var Ejer for een Part udj Jørgen Øfsthuus paaboende Gaard.

Og som ingen af Vidnerne Vare nerværende og Parterne begiærede tid til i Morgen for at faae bud til dem da Sagen kunde afgiøres saa udsettes Sagen til i Morgen klokken 9 Formiddag efter Parternes forlangende.

5 rdr 5 mrk 4 sk

1733: 123

Den 7 Maj er igien skied Samling med foranførte nerværende alle Parter

Hvorda møtte Ole Miøs som tilkiendegaf at have indkaldet Vidner i Sagen som nu ere nerværende neml/ig Aamund Øfsthuus og Besse Øfsthuus sampt Anders Bernæs og Ole Tveten imod hvis forklaring Citanterne og Parterne toge til Gienmæhle og efterat Eeden for Vidnerne Var bleven oplæst betydet og forklaret sampt tilholdte deres Sandhed at udsige og anvisning at giøre blef først fremkaldet

Anders Bernæs som udsagde: at Lensmanden, Lars Holme sampt deponenten og Ole Tvedten sampt Besse Øfsthuus, Aamund Miøs Vare forsamlede oppe Ved Haaegierdet som nu omtvistes da sagde Ole Miøs og Jørgen Øfsthuus at de skulde Være forligte og blef da nedsat nogle Staurer hvor Skillerum skulde Være imellem dem og de giorde hinanden Haandrekning at de saaledes skulde være forligte og derpaa laavede at giøre anvisning sampt at Jørgen sagde Jeg Vil Være forligt.

Aamund Øfsthuus sagde at de Vare forsamlede som forrige Vidne haver udsagt og da saaeg at *Garnet (Gierdet?) Var ned lagt i Græsset og Var sammenkastet i een Dynge og saag at Jørgen gik ned at tale med forrige Vidne, Lensmanden, Ole Tvedten og Lars Holme, dog sagde Hand at Ageren haver glidet ner over Bakken siden hand Var et lidet Barn og Var her paa Gaarden laavede og herpaa at giøre anvisning.

Besse Øfsthuus forklarede dernæst ligesom Aamund Øfsthuus men om Agerens nedskridelse kunde hand ikke Vide, laavede dernæst at giøre anvisning hvor Gierdet Var nedkastet.

Ole Tvedten forklarede dernæst ligesom Anders Bernæs og derpaa laavede at giøre anvisning.

Dernæst begave Vj Os at imodtage Vidnernes anvisning paa Aastæden i Parternes overværelse.

Anders Bernæs giorde dernæst anvisning hvor Staurene bleve nedsat /: som endnu fantes staaende :/ da forliget blef indgaaet og gik de beent fra nederste og Søre ende af Ageren og bort til Gierdet udj een Grundfast Sten fra dend HasselRunn som staar paa Søre ende af Agerrenen og derpaa aflagde sin Eed det Hand ej mere, rettere, Sandere eller mere, for Gud Vidste end nu forklaret og anvist er.

Ole Tvedten gorde samme anvisning som Anders Bernæs og derpaa aflagde [ resten av setningen manglar ]

Aamund Øfsthuus giorde anvisning hvor Ageren Var nedgliden paa Nedre og Nordre side af Ageren men tilstoed dernæst at i de tider hørte Ageren Jørgen Øfsthuus til som nu er Ager og Hand beholte Græsset deraf i de tider efter hvor Gierdet Var opkastet men hvem det hafde giort vidste Hand ikke og derpaa aflagde sin Eed det Hand ej rettere eller mere Veed end nu forklaret og anvist er.

Besse Øfsthuus anviste ligesom Aamund Øfsthuus undtagen hvad Ageren Var angaaende Vidste Hand ikke at giøre forklaring om og derpaa aflagde sin Eed som forrige.

Ogsom ingen af Parterne noget Videre hafde at indvende anføres denne Processes Omkostning

Sorenskriveren for Reise og fortæring til og fra stæden paa egen bekostning 1 - 0 - 0

Første og anden Dags Forretning 3 - 0 - 0

Forseiglet Papir 0 - 4 - 8

Dommens beskrivelse 0 - 4 - 0

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4

Mændene for deres umage i deres Jordz Vindes tider 3 - 0 - 0

Fogden for Mændz opnæfnelse 1 - 0 - 0

-----------------

9 - 3 - 12

3 rdr 5 mrk 4 sk

1733: 123b

Parterne bleve dernæst saaledes for Retten forligte at beent fra Hasselrunden som staaer paa Nedre og Søndre side af Jørgen Øfsthuuses Ager og till Grundsteenen som staar i Gierdet hvor nu bliver udsteenet fra skall Merket Være saavit det stæd er angaaende saa at Ole Miøs skall Være Ejer for hvad som er neden for det udsteente og Jørgen Øfsthuus skall Være Ejende oven for og ned til det udsteente og ingen skall efter dende Dag giøre hinanden fortrængsell eller fornermelse med Videre indrømming og skall de begge hielpes at opsette Gierdet paa det stæd; men hvad andre Gaardernes Mærker og Gierder ere angaaende da forbliver dermed som det af g/amme/l tid haver Været og nu bruges, ellers bliver de foruden dette saaledes forligte at dend Vej som gaar ned efter Ole Miøses bøe og et støkke Norden paa Jørgen Øfsthuuses Ager, skall ej af Jørgen Øfsthuus eller Handz Folk blive brugt uden tvang det udkræver om Vinteren naar Jorden er saa tilfrøssen og betækt med Snee at Græsraeden ej faaer Skade deraf, Ogsom Ole Miøs haver betalt Fogden for Mændz opnæfnelse og aparte kostet til Stefnepenger 1 Rdr saa Vilde Jørgen Øfsthuus betale til Forretningens bekaastning 3 Rdr 1 mark 14 s/killing og Ole Miøs 3 Rdr 1 mark 14 s/killing foruden det Hand forhen haver udlagt 2 Rdr derforuden Svarer Jørgen Øfsthuus til Ole Miøs for det hand haver holdet Laugrettet med Mad 3 merker hvilket de begge med Haandrækning bekræftede og begiærede af Retten Confirmeret.

Dette imellem Parterne indgaaende Forlig stadfæstes af Retten saaledes som det her indført findes i alle detz Ord, Puncter og Clausuller og skall saaledes af Formænd og eftermænd uryggelig holdes, og hvis nogen af Parterne herimod handle skulde da skall dend som skyldig er foruden Videre Lavmaal strax betale til de Fattige 1 Rdr foruden rette bøder, hvornæst blef udsteenet efter Forliget til begge Parters efterretning.
 
 
 
 

Anno 1733 den 8 Maj er igien skeed Samling paa Gaarden Yttre Eiknæs udj dend indstefnte Sag af Ole Eiknæs Contra Johannes Eiknæs, nerværende udj Bøygdelensmandens forfald Handz Søn Magne Esem sampt 8tte af Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen opnæfnte Laugrettesmænd Lars Nedre Ekanger, Christen Indre Ejde, Mikkel Nedre Ekanger, Aamund Lje (Lie), Fusse Vadsil, Aamund Asgaard, Ole Esem og Ole Rasmussen Fyllingen

Til hvilken Forretning Comparerede Ole Yttre Eiknæs som Citant i Sagen som tilkiendegaf at have Stefnt Vidner i Sagen til opliusning neml/ig Ole Peders/øn Svennem, Mathias Magnesen Biørndalen Carj Johannesdatter Tvedten,

Johannes Yttre Eiknæs møtte for Retten som tilkiendegaf at Være Laulig Stefnt baade for Sagen og til at anhøre Vidnernes forklaringer sampt sagde Hand at have Ved Contra Stefnemaal i Sagen indstefnt Vidner, Brynild Ellingsen Miaatvedt, Niels Siursen Biørge, Magelj Hansdatter Biørge,

Ole Yttre-Eiknæs tog til Gienmæhle imod disse indstefnte Vidner.

Alle Vidnerne møtte undtagen Magelj Hansdatter Biørge som siges at være Syg og Hændes Mand Niels Siursen Biørge tilstoed at Hon var Laulig Stefnt men ej kunde møde for deres Svaghedz Skyld.

Og blef da Eeden for de tilstædeværende Vidner oplæst, betydet og forklaret sampt tilholte deres Sandhed at udsige og først fremkaldet

Ole Pedersen Svennem som forklarede, efterat de andre Vidner Vare udviste og fra Ham Separeret, at det er 30 Aar siden Hand tiente her, ikke kand sige enten det Var Ager eller Bøe i de tider og ei Vidende hvem det tilhørte og derpaa aflagde sin Eed det Hand ej rettere sandere eller mere for Gud Vidste end nu forklaret er.

Mathias Magnesen Biørndall forklarede dernæst, at for 2 Aar siden Mejede Hand kornet paa Ageren hvor nu omtrettes og derpaa Vilde giøre anvisning.

1733: 124

Carj Johannesdatter Tvedten forklarede dernæst ej noget om dette omtrettede at være Vidende eller kunde erjndre og derpaa aflagde sin Eed ej rettere Sandere eller mere for Gud at Vide end nu forklaret er.

Dernæst blef foretaget med Contrapartens Vidner og først fremkaldet

Brynild Ellingsen Miaatvedt som forklarede at Være opfød her paa stæden 44 Aar g/amme/l og foer her fra da hand Var 25 Aar og i de tider Hand Var her Vidste Hand hverken det Var Ager eller Eng og ej Vidende hvem det i de tider tilhørte og derpaa aflagde sin Eed ej rettere Sandere eller mere at Vide end nu forklaret er.

Niels Siursen Biørge fremstoed dernæst som forklarede at have tient her paa stæden for 15 á 16 Aar siden ej kand erjndre enten dette omtrettede Var Ager eller Eng i de tider og ej Vidste hvem det tilhørte og derpaa aflagde sin Eed det Hand ej rettere, Sandere, eller meere for Gud Vidste end Hand nu forklaret haver.

Johannes Eiknæs forklarede dernæst at have Stefnt sine 2de Sønner Anders Johannessen og Knud Johannessen til Vidne i denne Sag imod hvis forklaring Ole Eiknæs tog til Gienmæhle og bleve af Retten admitteret saavit Jordeskiftet er angaaende i brøst af andre Vidner - og blef da først fremkaldet

Anders Johannessen som sagde, at der nu paa dette omtrettede er mere lagt til Ager end i de tider som er omtrent 10 Aar siden men ej Ved hvormeget som er lagt ud til Ager siden den tid ej Vidende hvormeget det er og ej kand derpaa giøre Viss anvisning og derpaa aflagde sin Eed at Hand ej mere, rettere, Sandere eller Videre for Gud Vidende end hvis forklaret er.

Knud Johannessen fremstoed dernæst som forklarede, at der for nogen Aar siden er mere udtaget i Ager af det omtrettende stykke end tilforne var og ej kand giøre anvisning paa hvormeget som er udlagt til Ager og derpaa aflagde sin Eed det hand ej mere eller rettere for Gud vidste end hvis Hand forklaret haver.

Johannes Eiknæs tilstoed dernæst at have opkastet Ageren Forleden Aar da dend Var tilsaaed af Ole Eiknæs saavit det omtrettende stykke Var angaaende men ej slog Græs derpaa det Aar.

Derpaa begave Vj Os at imod tage Vidnernes anvisning og giorde da

Mathias Magnesen Biørndall anvisning paa hvor Hand Mejede kornet og Var det paa Østre side af Ageren op i dend kløft Ved Bierget *med (mend?) om Sigden eller Segelen naaede bierget kand Hand Just ikke erjndre og derpaa aflagde sin Eed det Hand ej meere, rettere, og Sandere for Gud Vidste end Hand nu forklaret og anvist haver.

Og som ingen af Parterne noget Videre hafde at Svare i Sagen saa anføres denne Processes Omkaastning

Sorenskriveren for første Dags Forretning 2 - 0 - 0

Fortæring 0 - 4 - 0

Reise 0 - 4 - 0

Mændene for deres umage 1 - 0 - 0

Anden Dags Forretning 1 - 0 - 0

Fortæring og Skydz til Stæden 1 - 0 - 0

Lensmanden for Handz umage for 2de Dager 0 - 4 - 0

Mændene for 2de Dags Forretning 1 - 0 - 0

Dommens beskrivelse 0 - 4 - 0

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4

Forseiglet Papir 0 - 4 - 8

Fogden for Mændz opnæfnelse 1 - 0 - 0

---------------------

10 - 3 - 12

3 rdr 5 mrk 4 sk

1733: 124b

Parterne bleve dernæst saaledes for Retten forligte, at Ole Eiknæs skulde beholde det omtrettede Ager støkke upaakiert af Johannes Eiknæs og Johannes Eiknæs Vilde Godvillig betale de foranførte Omkaastninger med 10 Rdr 3 merker 12 s/killing, sampt at Johannes Eiknæs skulde afbede sin forseelse for de imod Ole Eiknæs utilbørlige udtalte Ord og erklære Ham frie for hvad Hand kand have udtalt om Ole Eiknæs og Handz Ærlige Nafn og rygte til forkleinelse hvilket de begge for Retten med Haandrækning tilstod at Være fornøjet med og begiærede af Retten Ved Dom Stadfæstet.

Og blef saa dernæst udsteent det omtrettede stykke Ager af Skabning som een aflang qvadrat 4 Alen bredt og 5 ½ Alen langt paa Nordre enden af Ageren liggende.

Dette imellem Parterne indgaaende Forlig Stadfæstes af Retten i alle detz Ord, puncter og rette meening ligesom det her indført findes, saa at det omtrettede Agerstøkke som efter udsteening befindis at Være af længde 5 ½ Alen og bredde 4 Alen af Skikkelse som een aflang qvadrat skall tilhøre Ole Eiknæs uden nogen paaanke, og Johannes Eiknæs bør betale denne Processis Omkaastning med 10 Rdr 3 merker 12 s/killing; derforuden bør Johannes Eiknæs for Retten declarere det Hand om Ole Eiknæs ej andet er Vidende end hvad Ærligt og got er, i øfrige Mortificeris af Retten de af Johannes Eiknæs mod Ole Eiknæs utilbørlige udtalte Ord at de ej skall Være Ole Eiknæs eller nogen af Handz paarørende til ringeste forkleinelse paa Ærlige gode Nafn og rygte men Være som aldeeles utalte og kraftesløse; for resten reserveres Fogden paa Kongens Veigne Handz tiltale og Sigtelsen; og hvis nogen af Parterne herefter skulde befindes herimod at handle eller herom at yppe ueenighed da bør dend som dertil Aarsage giver og Skyldig befindes foruden anden Straff strax betale til de Fattige 1 Rdr, de ovenanførte Omkaastninger betales inden 15 Dager under Nam efter Laaven.
 
 
 
 

A/nn/o 1733 den 11 Maj er efter Haldor Hodnes begiær holdet Aastædz Rett paa Gaarden Hodne med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen opnæfnte Laugrettesmænd Mikkel Bæraas, Johannes Fammestad, Ole Myking, Aamund Litlehofde, Ole Fammestad, Niels Skauge, Jacob Hundven og Ole Nataas for at Skiønne og Dømme paa dend forfang som Lars Hodne haver forøvet paa Citantens Skaug i det Hand haver nedfældet træer paa Haldors brugende Gaardepart.

Haldor Hodne møtte for Retten og tilkiendegaf at have indstefnt Vidner i Sagen Ole Hodne, Niels Hodne, Jacob Hodne, Mons Myking, sampt Vidner at omvidne hvorledes forlig imellem dem tilforne haver været giort Peder Hundven, Arne Bruvold og Niels Skauge - sampt tilkiendegaf at have Stefnt Lars Hodne til Strafs lidelse for denne øvede Gierning og Skovhugst.

Lars Hodne møtte for Retten og tilstoed at være Laulig Stefnt for Sagen og til at anhøre Vidnerne sampt tilkiendegaf Hand

1733: 125

at have Stefnt Contra Vidner i Sagen Aamund Qvinge, Ole Nielsen Jordall Johannes Jordall, Ole Nielsen Jordall, sampt tilkiendegaf at have Ved 2de Mænd ladet afhøre Johannes Tofte som er Svag og Sengeliggende men dend tid Var ej Haldor Hodne overværende eller dertil kaldet og samme tid blef ej Johannes Tofte Eedtagen.

Citanten tog til Gienmæhle imod disse indstefnte Vidner undtagen Johannes Toftes forklaring som Hand ej haver været kallet at anhøre og Vilde for det øfrige have henstillet til Retten hvorvit Aamund Qvinges Forklaring kand komme i Consideration saasom Hand er Citantens Stiffader.

Haldor Hodne producerede dernæst en af Ham paa det nedfældede træer af Lars Hodne udvirket Forbud af Lensmanden Mikkell Bæraas, Halvor Hundven og Aamund Litlehofde under Fogdens Haand Verificeret den 31 Octobr/is 1732 som Hand tilkiendegaf at have givet Laulig Varsell for til Høstetinget 1732 og siden dend tid ej har kundet nødt Rettens Middell formedelst Sorenskriverens frafald førend till denne tid i henseende til Vaartingerne som Rettens Middell indtil denne tid haver opholdet, som blef læst.

Lars Hodne fremlagde fra Jordejeren S/igneu/r Peder Hofman een Seddell af 7 Maj 1733 som blef læst:

Magne Lje (Lie) møtte ikke men Ole Johansen Tofte møtte paa Ejerens Veigne.

Vidnerne bleve dernæst fremkaldede, for hvem Eeden blef oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet Deres Sandhed at udsige og forklaret at de ej deres Eed skulde aflegge førend de paa Aastædet hafde giort anvisning - og blef da først fremkaldet

Ole Hodne som forklarede at merket skall gaa fra Fluen i Søen liggende Norden for Hodnevigen og saa op efter og det at have hørt af sin Fader Ole Hodne tilligemed Handz Faders Formand og dette at have hørt siden hand Var liden og nu at Være mod 70 Aar gammell og derpaa Vilde giøre anvisning.

Niels Hodne forklarede dernæst at have hørt af sin Fader Johannes Hodne at merket skulde gaae fra Fluen og op efter og nu at Være mod 70 Aar gammell og derpaa Vilde giøre anvisning.

Jacob Hodne Forklarede at bent fra Fluen skall Være et bierg som een ofn udseende op i Bakken og merket skall gaa beent fra Fluen og did op og dette at have hørt af Lars Hodnes Formand Iver Hodne hvem Hand tiente og dette at Være omtrent 16 Aar siden og derpaa Vill giøre anvisning.

Mons Myking forklarede at have tient Iver Hodne omtrendt for 18 Aars tid siden og af Ham at have hørt at merket skulde gaa fra Fluen til samme bierg som Jacob Hodne haver omvidnet og fra samme Skifte og Skiel skall Haldor bruge Norden for og Lars Synden for og derpaa laavede at giøre anvisning.

Jacob Hodne forklarede ligeledes at Haldor bruger Norden for Merket og Lars Synden for.

Peder Hundven forklarede dernæst at omtrendt for 6 Aars tid siden bleve Haldor Hodne og Lars Hodne saaledes foreenede at merket herefter skulde gaa beent fra Fluen og derfra op til *Øfnen (Ofnen) kaldet og derfra til Høyeste eggen paa Fieldet og derpaa vilde giøre anvisning.

Arne Bruvold forklarede at have Været med samme tid og hørte at de bleve her i Stuen forligte saaledes at merket skulde gaae beent fra Fluen og der fra til *Øfnen (Ofnen) kaldet og derefter beent op efter og ej Var med i de tider eller Ved hvor det er og derpaa aflagde sin Eed ej rettere Sandere eller meere for Gud at Vide end nu forklaret er.

1733: 125b

Niels Skauge tog ej til Gienmæhle at Vidne i Sagen saasom Hand ej Var Stefnt dertil men Vel advaret at Være her nerværende som Laugrettesmand for at bieVaane Retten hvilket og Haldor Hodne tilstoed rigtig at Være.

Dernæst blef Lars Haadnes Vidner fremkaldet og først

Aamund Qvinge som sagde, at da Hand førte Lars Hodne her paa Landet da begiærede Hand af Iver Hodne Larses Formand at hand skulde vise hvorledes merket gik da svarede Iver Gadden og Liehaugen dend øverste skiller merket og derpaa Vilde giøre anvisning.

Ole Jordall forklarede, at Iver Hodne tillod Deponenten at hugge 2de Børrer Skov hos Ham og da bad Iver Hodne Ham at hugge hvor Hand Vilde naar Hand ikke gik om dend store Gadden sampt at have sagt at der er et bierg Ved Søen af skikkelse som een Høsaate at derfra skall merket gaa og optil Gadden og derpaa Vilde giøre anvisning.

Johannes Jordall forklarede dernæst at have Været fød og opfostret her paa Gaarden og da at have hørt at merket skall gaae fra Fluen i Søen og derfra op til Gadden og derfra beent op efter og derpaa laavede at giøre anvisning.

Ole Jordall dend yngre forklarede at da deponenten fik lov hos Iver Hodne at Hugge noget Ved da sagde Iver Du maae ej hugge Norden for Gadden og derpaa Vilde giøre anvisning.

Og begave Vj Os dernæst i Parternes og Vidnernes overværelse at imodtage Vidnernes anvisning og giorde da

Ole Haadne anvisning hvor Fluen *liger (ligger) i Søen som neden for een liden kløft imellem landet strax Norden for een Vig Sørholt fra Øfnen (Ofnen) kaldet et bierg dog er samme Flue noget lang baade Sønden og Norden for liggende og derpaa aflagde sin Eed ej rettere Sandere eller mere for Gud at Vide end nu forklaret og anvist er.

Niels Hodne giorde samme anvisning som forrige og derpaa aflagde sin Eed som forrige.

Jacob Hodne giorde dernæst anvisning som forrige om Fluen og derfra op i Bakken til et Bierg Ovnen kaldet hvor merket skulde være og derpaa aflagde sin Eed som forrige.

Mons Myking giorde samme anvisning som forrige Jacob Hodne og derpaa aflagde sin Eed.

Peder Hundven giorde anvisning fra Fluen og op til een Furre som staaer oven paa og Sønden udj Bierget Ovnen kaldet og derfra skulde merket gaa beent op efter og derpaa som forrige aflagde sin Eed.

Lars Hodnes Stiffader Aamund Qvinge giorde anvisning fra Fluen og op og Norden for Fluen til et nedfaldet træ og detz Stuv eller roed og der skulde merket være som Iver Hodne anviste Ham at Hugge og derfra til Liehaugen som er een stoer Høj oven og Norden for og derpaa aflagde sin Eed som forrige.

Ole Jordall dend eldre giorde anvisning paa dend lille Høj ved Søen Saaten kaldet som ligger Norden for een liden Vig hvorfra er een liden Høj og lit Norden for samme Høj findes sam/m/e Høj at *lige (ligge) og derfra op i Gadden og derpaa som forrige aflagde sin Eed.

Johannes Jordall anviste fra Fluen og op i Gadden og beent op efter derfra og derpaa aflagde sin Eed det hand ej mere, rettere, Sandere eller mere for Gud vidste end hvis Hand forklaret og anvist haver.

Ole Jordall dend yngre giorde anvisning paa Gadden eller det nedfaldne træroed og derpaa som forrige aflagde sin Eed.

Ingen af Parterne Vilde føre flerre bevisligheder i Sagen som de for Retten tilkiendegaf men begiærede at Sagen maatte Gribe endelighed til Doms Og som Parterne ej Var at persvadere til noget Forlig anføres først denne Forretnings Omkaastning

Sorenskriveren for Dagens Forretning 2 - 0 - 0

Reise til og fra stæden med fortæring 1 - 0 - 0

Dommens beskrivelse 0 - 4 - 0

3 rdr 5 mrk 4 sk

1733: 126

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4

Forseiglet Papir 0 - 4 - 8

Mændene for deres umage 2 - 0 - 0

Fogden for Mændz opnæfnelse 1 - 0 - 0

---------------------

7 - 3 - 12

Dernæst begave Vj Os at lodde hvor Fluen eller Skierret laa højest i Vandet og befantes dend at Være højest et lidet støkke Norden for een liden Høj Ved Søen og Sønden for den omvidnede Høj Saaten kaldet og blef paa samme sted hvor Skierret Var højest sat Kiendetægn - hvad træ som Norden for Fluen er hugget blef taxeret for 3 Rdr som Lars Hodne tilstod at have giort og som Parterne intet Videre i Sagen hafde at Svare

De førte bevisligheder i denne Sag forklarer ikke noget positive hvorledes Skiel og Skifte imellem disse 2de Naboer haver Været af formaals tider men alleniste omvidner hvad de efter gammel Sagn haver hørt, hvorudj de dog efter hvis de efter Iver Haadnes Sagn omvidner til deels findes stridig, ikke heller findes flerre end et Vidne som paa een tid haver hørt det tale af nogen af deres Sagsmænd om Skiel og Skifte, men Peder Hundven og Arne Bruvold forklarer eenstemmig at de paa een tid haver Været med da Lars og Haldor Hodne bleve saaledes forligte at Haldor herefter skulle Være brugende Norden for Skierret og derfra skulde merker gaa op til det Bierg Ovnen kaldet og saa fremdeeles beent op efter saa at Lars Hodne skulde bruge Sønden for merket, dette Forlig har ej Lars Hodne efterlevet men tvert derimod fordristet sig at nedfælde træer af Haldors tilstaaede Skov saameget at det efter taxation beløber til 3 Rdr hvorpaa Haldor haver Været Aarsaget at udgive et Forbud og arrest paa samme Aaeværk indtil Rettens Middell hafde skilt dem imellem som til denne tid med publiqve affaires har Været overlesset; denne af Lars Hodne øvede Gierning fortiener Vel stoer straff naar Retten eftergrandsker acten, men Retten tager dog i overvejelse Handz Fattigdom og lindrer Straffen nogenlunde;

Thj Dømmes for Rett at merket og Skiel herefter skall gaa fra Skierret i Søen hvor det er højest og tægn paa Landet nedsat til Et Furretræ paa Bierget kaldet Ofnen staaende og derfra op efter til et Furretræ som blef hugget tægn udj og derfra op paa Fieldet hvor Skielsteen blef nedsat, saa at Haldor Hodne skall Være brugende Norden for Merket og Lars Hodne Sønden for, i øfrige Stadfæstes denne af Haldor Hodne udvirkede arrest paa Aaværket saasom ej derimod ringeste indsigelse er bleven giort og Lars Hodne bør i følge af Laavens 6 Bogs 17 Capit/ul 29 art/icul, betale Skadegielden til Haldor Hodne med 3 Rdr og derimod beholde de huggede træer sampt til Ejeren S/igneu/r Peder Hofman Landnam 1 Rdr 3 merker fordi Hand ikke haver ladet sig nøje med sit eget bøxlede Gaardzbrug men indtrængt sig paa sin Naboes bøxlede Part, for resten bør Lars Hodne som CausaLittes betale Rettens Gebuhr med 7 Rdr 3 merker 12 s/killing og til Haldor Hodne i Omkaastning 1 Rdr 3 merker saa og bør Lars Hodne betale til de Fattige 2 lod Sølf paa det Hand een anden gang kand tage sig Vare for at yppe uenighed og trette tilsammen som Lars Hodne bør betale 14 Rdr 3 merker 12 s/killing inden 15 Dager under Nam efter Laaven.
 
 
 
 

A/nn/o 1733 dend 16 Maj er efter Ole Halstensdals forlangende holdet Aastædz Rett paa Halstensdal med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts Foeged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen opnæfnte Laugrettesmænd Stæphen Levestad, Johannes Siurset Aamund Hodnesdall, Gudmund Hodnesdall, Halvor Mitgaard Lars Leknæs, Jacob Ryland og Arne Yttre Giervig

For at Skiønne paa dend Skade som Kaare Klevedall skall have forøvet paa Citantens

1733: 126b

Skauv derved at Hand Over Mærket og paa Citantens bøxlede Part skall have nedhugget træer til Vidner dette at overbevise Aamund Storem sampt tilkiendegaf at have indstefnt Aamund Hodnisdall og Johannes Siurset som skall omvidne hvad de af S/a/l/ig/ Ole Klevedall haver hørt.

Kaare Klevedall møtte for Retten og tilstoed at Være Laulig Stefnt for Sagen.

Retten kand ikke dennesinde admittere Aamund Hodnesdall og Johannes Siurset som nu af Fogden er opnæfnt at bieVaane Retten og til dend ende ere *here (her) nerværende, at aflegge deres forklaringer i denne Sag, førend Citanten giør ansøgning hos Fogden om andre i deres stæd til Rettens medbetiening at opnæfne, da naar det bliver efterkommet tillades Citanten at føre deres Vidnisbyrd efter Laulig omgang til opliusning i Sagen imidlertid bliver Aamund Storem bevilget at udsige sin Sandhed og Vidne i denne Sag.

Og indleverede saa Ole Halsteensdall et Skrift fra Handz Landrot Frue Karen Friman S/a/lig/ Garmans af dato 26 Apr/ilis 1733 som blef læst.

Aamund Storem fremstoed dernæst som forklarede, at paa dette omtrettede og der imellem skall findes merkesgaard hvor een stedz ej behøver at Gierdes formedelst Situationen thj derved ligger et Bierg og derover behøves ej Gierde formedelst Biergetz brathed men begge ender af Gierdet Svarer og Viser dog hvor merket er, end ydermere sagde at Være opføt her paa Gaarden og dette at kand erindre for 50 Aar siden at merket saaledes haver gaaet og till denne tid og derpaa Vilde giøre anvisning og end ydermere at oppe paa Bierget skall ligge et Gierde men det er ei nogen merkesgaard men allene opsat for Besterne og Qvæget ikke skulde være i fare for at fare ud for Bierget hvorom Hand og Vilde giøre anvisning.

Og begave Vj Os da i Parternes og Vidnetz nerværelse at imodtage anvisningen og Giorde da Aamund Storem anvisning fra Nordste ende af Gierdet og saa beent Sør efter til dend store Sten i Dyraas-Ljen (-Lien) udseende som een Nov og derfra beent til det røde Bierg som er et brat eller Steigelt (Steilt) Bierg Norden for een sted Jøgren kaldet liggende udj dend Nederste ende af samme Bierg derfra i nederste eller Vestre ende af det steile Bierg som er liggende Sønden for Stæden Jøgren kaldet og saa fremdeeles dog noget ned efter Bakken til Gaardsenden som er under Bierget, end ydermere sagde at ingen af de paa Gaarden Klevedal før boende Mænd først deponentens Fader S/a/l/ig/ Erik Klevedall, siden Handz neml/ig Vidnetz Broder Johannes og derefter S/a/l/ig/ Ole Klevedall som og Var Vidnetz broder af hvem Kaare Kiøpte Gaarden, har af den hugget Østen eller oven for dette omvundne Skiel, men det fra de før omvundne tider at have tilhørt Gaarden Halstensdal saavit oven for Skiellet er liggende, deponenten anviste dernæst hvor Vaadegierdet Var staaende oven paa Brottet over Jøgren for at besterne ikke skulde komme til Skade Ved Biergfald og fandtes fra samme Vaadegierde og ned i Bakken paa Ole Halstensdalls Part at Være nedhugget 29 træer hvoraf Stubbene vistes men hvem det hafde giort Vidste deponenten ikke og derpaa afsagde Vidnet sin Corporlige Eed at Hand ej mere, rettere Sandere eller bedre for Gud Vidste end Hand nu forklaret og anvist haver.

Og som Kaare Klevedal imidlertid obsenterede sig fra Retten paastoed Ole Halstensdall at Ham maatte forundes tid til at faae flerre Vidner i Sagen indkaldet Aamund Hodnesdall, Niels Larsen Sætre som er Soldat og derfore ej Dependerer af dette Forum og Johannes Siurset.

1733: 127

Citanten faar besørge at faae andre Vidne af Fogden opnæfnt till Rettens medbetiening i stæden for de Hand agter at benøtte sig af till Vidner i Sagen, imidlertid bliver Sagen udsat til dend 9 Junj førstkommende da Citanten tillades at føre sine Vidner til Forklaring og Sagens opliusning, naar Kaare Klevedall dem bliver kaldet at anhøre da naar Retten her igien bliver administreret skall handles hvis Lauligt er og Sagen expederis til endelighed.
 
 
 
 

A/nn/o 1733 den 28 Maj er efter S/igneu/r Jørgen Reimers mundtlige begiær holdet Husebesigtigelse paa Gaarden Nordaas i Schioldz Skibreede nerværende Laugrettesmænd som Bøygde Lensmanden paa Fogden Andreas Jessens Veigne tilkiendegaf at have opnæfnt til denne Forretning og efter Fogdens ordre som og sagde tilforne af Laugmanden at Være Eedtagne til Rettens betiening, neml/ig Niels Øfre Dyngeland, Arne Øfre-Todtland, Elias Riple, Arne Nedre Todtland Lars Myhrdal, Niels Birkeland,

Procurator S/igneu/r Blegingberg paa Citantens Veigne gaf tilkiende, at Hand til i Dag, Ved Skriftlig Stefnemaal har ladet indkalde Velbaarne Frue Obristjnde von Krogh, som dend, der til Citanten S/igneu/r Jørgen Reimers har Soldt og afhendt Gaarden Nordaas, tilligemed Hændes Jomfrue Datter Marie Elisabeth von Krogh som dend Citanten er bekiendt, der haver Odels Løsningsrett til bemelte Gaard, for at Være nerværende Med, at Gaarden med dendz bygninger og derpaa befindende brøstfældighed, sampt behøvende Reparation, Ved de efter Fogdens ordre af Lensmanden udnæfnte Mænd Vorder efterseet og taxeret; men som Hand af Lensmanden fornemmer, at Hand det Skriftlige Stefnemaal ikke haver Ved Haanden, saa begiærede Comparenten, at Kaldzmændene deres Varsell efter Laaven bør afhiemle og afhiemlede da Ole Todtland og Niels Birkeland Eedelig at have givet Frue Obristjnde von Krogh og Hændes Jomfrue Datter Elisabeth von Krogh til denne tid og besigtelse Laulig Varsell for 4re uger siden og derover hvilket og Frue Obristjnde von Krogh tilstoed rigtig at Være som og Var nerværende og tog til Gienmæhle som og derhos sagde at hvad Hændes Jomfrue datter er angaaende da kunde Hon ej paa bem/el/te sin Datters Veigne Comparere men Hon Vilde lade det beroe paa bem/el/te Hændes datters Formynder om Hond noget herimod kunde have at erjndre.

Mons/ieu/r Blegingberg begiærede at med Forretningen maatte Laavlig fortfares og begave Vj Os da at eftersee bemelte Gaard Nordaasis besigtelse og først begiærede Frue Obristjnde von Krogh at alting Ved Forretningen maatte Lovlig observeris dernæst blef besigtiget

1. Hølade 16 alen bred 29 alen lang fattes

Et støkke Stavleje for 1 - 0 - 0

1 tylt Spær 1 - 2 - 0

2 undersoeler hver 10 alen hver 1 mrk er 0 - 2 - 0

2 dito 10 alen á 1 mrk 0 - 2 - 0

1 undersole 10 ½ alen lang 0 - 1 - 0

4 undersoler i brøsterne 9 alen lange 0 - 3 - 0

6 tylter Huuner til bordtag á 12 sk 0 - 4 - 8

Bordtag paa Søre brøste 3 tylter bord á 1 mrk 12 sk 0 - 5 - 4

4 Sømdreger á 6 sk 0 - 1 - 8

2de 8tte Alens Torvhold á 12 sk 0 - 1 - 8

3de 10 alens Torvhold hvert 12 sk 0 - 2 - 4

1 tylt huggen bord til Laaven 1 - 4 - 0

5 tilaaser under Laaven á 6 sk 0 - 1 - 14

12 Vaager Næver á 1 mrk 2 - 0 - 0

Kiørsel, førsel og Arbeidzløn 6 - 0 - 0

---------------------

16 - 0 - 14

2. Een Lade under tag med een Hestestald 25 alen lang 17 alen

bred derpaa fattes

2 Stafleje 13 alen á 4 mrk er 1 - 2 - 0

2 Soeler paa Vestre side á 1 mrk st/ykket 0 - 2 - 0

1733: 127b

1 - 4 - 0

6 Standere á 6 sk 0 - 2 - 4

4 t/y/l/ter/ bord til bordtag paa Søre side á 1 mrk 12 sk med Vandskier 1 - 1 - 0

1 tylt bordtag paa Vestre side 0 - 1 - 12

3 Torfhold 13 Alen á 1 mrk 0 - 3 - 0

12 Vaager Næver á 1 mrk 0 - 2 - 0

3. Een Hestestald af timmer 17 alen bred 9 alen lang fattes

Een Svild 9 alen 0 - 1 - 4

1 stok 0 - 1 - 0

2 bielker paa 9 alen 0 - 0 - 8

4 tylter bord á 1 mrk 12 sk 1 - 1 - 0

1 Torfhold 9 alen 0 - 0 - 12

6 Vaager Næver á 1 mrk 1 - 0 - 0

Arbeidsløn, Kiørsell og førsel til disse 2de Huuser 6 - 3 - 0

---------------------

13 - 3 - 8

4. Een Skinnefloer gandske brøstfældig og kand ej repareres

tilfanget deraf Vurderet 3 Rdr.

5. Een Floer igien opsat derpaa fatter

17 tylter til bordtag paa Søre og Vestre side á tylten 1 mrk 12 sk 4 - 5 - 12

Dette huus er 29 Alen langt og 12 Alen bred

Sømdregler 11 st/ykker á 6 sk 0 - 4 - 2

Kiørsel førsel og Arbeidsløn 3 - 3 - 0

---------------------

9 - 0 - 14

6. Een Floer 22 alen lang 12 alen bred fattes

Paa Nordre side 4 Stokker 11 alen lang á 1 mrk 4 sk 0 - 5 - 0

2 Svilder 11 alen lang á 1 mrk 8 sk 0 - 3 - 0

1 Svild paa Østre side 12 alen 0 - 2 - 0

5 tylter bordtags bord paa Søre [side] á 1 mrk 12 sk 1 - 2 - 12

6 Sømdregler á 6 sk 0 - 2 - 4

6 tylter bordtags bord paa Vestre side á 1 mrk 12 sk 1 - 4 - 8

4 Sømdregler á 6 sk 0 - 1 - 8

3 torfhold 11 alen lange á 1 mrk 0 - 3 - 0

4 bielker 13 alen lange á 1 mrk 8 sk 1 - 0 - 0

1 ½ tylt Spær á 8 sk (stykket) 1 - 3 - 0

30 Vaager Næver á 1 mrk 5 - 0 - 0

Arbeidzløn, Kiørsel og førsel 16 - 0 - 0

---------------------

29 - 3 - 0

7. Et Stavebuur af Timmer 10 alen langt 9 ½ Alen bredt med

Sval hos paa 2de Alen lang fattes

Et torfhold paa Nordre side 13 alen 0 - 1 - 4

½ tylt bord paa Østre side 0 - 0 - 14

Een Sole befantes paa samme side at fattes 10 alen lang 0 - 1 - 0

2 Sømdregler 0 - 0 - 12

4 Vaager Næver á 1 mrk 0 - 4 - 0

Førsel og Arbeidzløn 1 - 3 - 0

---------------------

2 - 4 - 14

8. Et Smale eller Faarehuus gandske forfalden og behøver at

nedrives tilfanget deraf Vurderet 10 Rdr

9. Een Borrestue hos een Sengebod under et tag staaende derpaa fattes

2 stokker á 2 mrk 0 - 4 - 0

4 Spær á 8 sk 0 - 2 - 0

2 Tysespær á 6 sk 0 - 0 - 12

Een Lyrekiste 0 - 1 - 8

Et Torfhold paa Nordre side 12 alen langt 0 - 1 - 8

½ tylt tilaaser á 8 sk 0 - 3 - 0

4 tylter bord á 1 mrk 12 sk 1 - 1 - 0

10. Een Sengeboed under samme tag staaende 9 alen lang 8 alen

bred derpaa fattes

Een Svild 9 alen lang 0 - 1 - 0

1 Svild 9 alen lang 0 - 1 - 8

5 bielker á 1 mrk 0 - 5 - 0

4 Spær á 6 sk 0 - 1 - 8

5 tilaaser á 6 sk 0 - 1 - 14

4 tylter bord á 1 mrk 12 sk 1 - 1 - 0

16 Vaager Næver á 1 mrk 2 - 4 - 0

Kiørsell, førsell og Arbeidzløn til disse 2de huuser 9 - 0 - 0

---------------------

17 - 5 - 10

1733: 128

11. Een boed Nyboeden kaldet 9 alen bred 10 alen lang god

og forsvarlig fattes

Til Gulv 4 tylter bord á 1 mrk 12 sk 1 - 1 - 0

5 tilaaser á 6 sk 0 - 1 - 14

Nok 2 tylter bord á 1 mrk 12 sk 0 - 3 - 8

Kiørsell førsel og Arbeidzløn 2 - 0 - 0

---------------------

4 - 0 - 6

12. Et Skot eller Vedhuus af Staveværk hos buen med noget

bordtag er Vurderet 3 Rdr

13. Et Ildhuus med Standerværch og bordtag om 11 alen

langt 10 alen bredt med Pandetag fattes

1 ½ tylt bordtag á 1 mrk 12 sk 0 - 2 - 10

Arbeidzløn og fremførsel 0 - 1 - 8

Dette huus Var Pandetag paa ---------------------

0 - 4 - 2

14. Een Melkebue under samme tag med 1 Cammer hos afskiøt

med bord 10 alen bredt 11 alen langt og et lidet Cammer hos

Til Gulv herudj behøves bord 5 tylter á 1 mrk 12 sk 1 - 2 - 12

foruden 2 tylter bord som fantes paa Stæden.

Det eene Cammer Melkestuen kaldet Var een Jernkakkelovn udj.

Til dette huuses foranførte reparation behøves Arbeidzløn og fremførsell 1 - 1 - 0

---------------------

2 - 3 - 12

15. En liden Qværn og huus til Bunde brug paa Huuset fattes

½ tylt bord 0 - 0 - 14

Stemmegaard og Slaak at forfærdige 6 - 0 - 0

---------------------

6 - 0 - 14

16. Et Nøst Ved Søen 16 alen langt 12 alen bredt fattes

8 tylter bord á 1 mrk 12 sk 2 - 2 - 0

8 tylter Huun á 12 sk 1 - 0 - 0

4 Soeler á 8 sk 0 - 2 - 0

4 torfhold 8 alen lange á 8 sk 0 - 2 - 0

½ tylt Spær 0 - 3 - 0

½ tylt opstandere 0 - 3 - 0

30 Vaager Næver á 1 mrk 5 - 0 - 0

Jernhengsler til dørene 0 - 4 - 0

Arbeidzløn og fremførsell 6 - 0 - 0

---------------------

16 - 4 - 0

17. Et Vaanhuus 16 alen bredt 31 alen langt hvorpaa oven over

Var een Lem derpaa fattes

Til Suetag 6 tylter bord á 1 mrk 12 sk 1 - 4 - 8

Paa taget fattes een Rende paa 15 alen 4 mrk en dito paa 14 alen 4 mrk

en dito 18 alen 5 mrk 1 dito 8 alen 1 mrk 8 sk er 2 - 2 - 8

3 tylter bord paa Søre side á 3 mrk 8 sk t/ylten 1 - 4 - 8

2 tylter bord paa andre stæder og sider til bordtag som paa Nordre

side á 3 mrk 8 sk 1 - 1 - 0

Nok en tylt bord 0 - 1 - 12

I samme Vaaning Var een stue 12 alen lang 11 ½ alen bred derpaa fattes

13 tilaaser 12 alen lange á 1 mrk 2 - 1 - 0

Bord til Gulv 12 tylter á 4 merker 8 - 0 - 0

Til Vinduerne med Poster at reparere 0 - 3 - 0

Dører og Laaser at reparere 1 - 0 - 0

Een Kakkelovns Pibe 3 - 0 - 0

Spieldet i Ovnen 0 - 3 - 0

Nok een stue Portstuen kaldet i samme Vaaning 9 alen lang og 9 alen

bred fattes

Til Gulv *13 tylter bord (må vera 3 etter sluttsummen å døma) á 3 mrk 1 - 3 - 0

Tilaaser 6 st/ykker á 12 sk stykket 0 - 4 - 8

Een stue næst Ved Portstuen af samme længde og bredde derpaa fattes

Til Gulv 2 tylter bord á 3 merker 1 - 0 - 0

6 tilaaser á 12 sk 0 - 4 - 8

Vinduerne i begge stuer at forbedre 0 - 1 - 0

Dernæst et SengeCammer 7 alen bredt 8 alen langt fattes

1 dør til Kiøkkenet 1 - 0 - 0

Udj SengeCammeret Var en Jernkakkelovn som paa eene side Var *bust.

Et Kiøkken næst Ved 8 alen langt 7 alen bredt fattes

Paa dørren at reparere 0 - 2 - 0

Hos samme Kiøkken Var et SpiseCammer som Var udbygget 5 alen i

Qvadrat, 2 smaa Arker paa Lemmen hver 5 alen lange 7 ½ alen brede

gandske gode dog fattes til Vindue Carmer 0 - 2 - 0

1733: 128b

28 - 2 - 4

Arbeidzløn kiørsell og førsel 21 - 4 - 0

Malingen paa Stoerstuen dend stue hos og Portstuen Var gandske bedærvet

men de andre huser i denne Vaaning Var nogenledes med Maling forseet

2 Porter at opsette 6 ½ tylt bord á 2 mrk 2 - 1 - 0

2 Soeler og 4 opstandere á 1 mrk 1 - 0 - 0

Til Porterne Arbeidzløn og fremførsel 5 - 0 - 0

Huuse eller tagPander(?) saavel til Gierdet, Om (Som?) Borregaarden som

Porterne og Vaanhuserne behøves 150 st/ykker 1 - 1 - 8

12 tønder kalk til Skorsteenen og Gierdet med Arbeidzløn 4 - 0 - 0

Under huuset fantes een Steenkielder 10 alen lang 5 Alen bred forsvarlig.

Spiger til disse Huser at reparere 14 - 0 - 0

8 st/ykker Luger til Vaanhuuserne á 1 mrk 8 sk 2 - 0 - 0

---------------------

79 - 2 - 12

Summa dend Aabod som disse Huusers brøstfældighed Vill

medgaae 204 Rdr 4 merker 10 s/killing.

Dernæst anføres denne forretnings Omkaastning

Til Sorenskriveren for første dags forretning 3 - 0 - 0

Reise til og fra stæden paa egen bekostning 1 - 3 - 0

Beskrivelsen 0 - 4 - 0

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4

Forseiglet Papir 0 - 1 - 8

Til Fogden og Lensmanden for Mænds opnæfnelse 1 - 2 - 0

Laugrettet hver 1 mrk 4 s/killing 1 - 1 - 8

---------------------

8 - 1 - 4 hvilket Mons/ieu/r Jørgen Reimers bør betale som dend der denne forretning har forlanget.
 
 
 
 

Anno 1733 den 2 Junj er efter Velærværdige H/er/r Niels Schiøttes reqvisition skeed Samling paa Gaarden Sætre for at eftersee og grandske paa hvad Aabod og reparation der kunde medgaae paa Handz Lejlending Lars Sætres Huser sampt fordj Hand bem/el/te Lars Sætre ej haver udkiørt møget til Jordens forbedring men tvert imod bøxelseddelens indhold derimod omgaaet og at eftersee Gierdesgaarden med Videre nerværende udj Fogdens stæd Bøygde Lensmanden Mikkell Bæraas og 6 til forretningen af Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen efter Lensmandens foregivende opnæfnte Laugrettesmænd, Haldor Hodne, Mons Skauge Stephen Maraas, Ole Berge, Mons Skodven, Anders Fieldzende,

Hvorda Comparerede till Forretningen Citanten H/er/r Niels Schiøtte sampt dend indstefnte Lars Sætre som tilstoed at Være Laulig Stefnt til denne forretning og om alt forskrefne tog till Gienmæhle og begave Vj Os da først at tage Gaardepartens Huse i Øyesiun og først

1. Een Skinnefloer som Lejlendingen Lars Sætre sagde sig at Være tilhørende saasom dend paa øde Toft Var opbygget. H/er/r Niels Schiøtte sagde at dersom Lejlendingen i nogen maade kunde bevise at her ej paa Gaarden hafde staaet nogen Skinnefloer da Vilde Hand det og ikke paatale men Vilde have sig alle sine reservationer til paaanke forbeholden indtil samme bliver fuldbyrdet - samme floer befindis at være af Værdje 1 Rdr og dersom dend skulde repareres koster dendz reparation 5 Rdr. H/er/r Niels Schiøtte declarerede end ydermeere at ingen Gaard findes uden derpaa staaer een Skinnefloer for Gaardens nøtte Ved Giødning og til besternes Conservation og derfore Var Handz formeening at dend og nødvendig burdte tilhøre Gaarden. Hand skulde og derforuden formene at Vel her paa Gaarden skulde findes een Tompt som saadan Floer skall have paastaaet hvorfore Hand begiærede at dend Ham maatte tilhøre.

2. Een Floer Ved enden af Laden staaende 11 alen lang 9 alen

bred med Svaler paa begge sider fattes til Aabod

2 tylter timmer á 2 Rdr 4 - 0 - 0

3 bielker á 12 sk 0 - 2 - 4

2 tylter Spær 9 alen lange á 2 mrk 8 sk 0 - 5 - 0

3 tylter bord til troe á 1 mrk 12 sk 0 - 5 - 4

2 torfhold á 11 sk 0 - 1 - 6

6 Øbsekraager 0 - 0 - 6

2 Vindskeder á 1 mrk 0 - 2 - 0

4 tylter bordtags bord á 1 mrk 12 sk 1 - 1 - 0

2 huussvaltræe 11 alen á 10 sk 0 - 1 - 4

12 Vaager Næver á 1 mrk 2 - 0 - 0

Arbeidzløn og fremførsel 7 - 0 - 0

---------------------

17 - 0 - 8

3 rdr 5 mrk 4 sk

1733: 129

3. En Lade staaende i Nordre ende af Floeren under samme

tag 15 alen lang 12 alen bred fattes

Een Stavleje 0 - 2 - 0

2 Staver á 12 sk 0 - 1 - 8

1 bielke 12 alen lang 0 - 1 - 0

1 ½ tylt Spær á 3 mrk 0 - 4 - 8

Det hamle bordtag foruden paa eene kant mod Øst blef lagt til

{bordtag} - ere paa huuset

Til bordtag og Vindskeder behøves 6 tylter bord á 1 mrk 12 sk 1 - 4 - 8

2 Torfholder á 1 mrk 0 - 2 - 0

8 Øbsekraager á 1 sk 0 - 0 - 8

9 Vaager Næver á 1 mrk 1 - 3 - 0

Arbeidzløn og fremførsel 4 - 0 - 0

---------------------

9 - 1 - 0

4. Een boed staaende mod Nord i enden af Laden med udskot

imellem Laden 10 alen lang med Skottet 7 alen bred fattes

½ tylt Spær 0 - 0 - 12

2 Torfhold á 10 sk 0 - 1 - 4

6 Kraager 0 - 0 - 6

6 Vaager Næver 1 - 0 - 0

1 tylt bordtags bord 0 - 1 - 12

Fremførsel og Arbeidzløn 1 - 3 - 0

---------------------

3 - 1 - 2

5. Een bod Ved stuen staaende i samme Væg fattes

Til tag 4 Vaager Næver á 1 mrk 0 - 4 - 0

2 torfhold á 6 sk 0 - 0 - 12

4 øbsekraager 0 - 0 - 4

Denne boed Var 6 alen lang 5 alen bred

Arbeidzløn og førsel 0 - 2 - 0

---------------------

1 - 1 - 0

6. Et Ildhuus 7 alen langt 6 alen bredt fattes

4 Svilder á 12 sk 0 - 3 - 0

1 stok 0 - 0 - 12

2 torfhold á 8 sk 0 - 1 - 0

4 Vaager Næver á 1 mrk 0 - 4 - 0

1 ½ tylt bordtags bord 0 - 2 - 10

Arbeidzløn og fremførsel 1 - 3 - 0

---------------------

3 - 2 - 6

7. Een Stue 9 alen lang 7 alen bred derpaa fattes

2 Vaager Næver á 1 mrk 0 - 2 - 0

2 torvholf á 11 alen á 10 sk 0 - 1 - 4

Arbeidzløn og førsel 0 - 1 - 0

---------------------

0 - 4 - 4

Gulv i stuen 2 tylter bord á 1 mrk 12 sk er 0 - 3 - 8

4 tilaaser 0 - 2 - 0

---------------------

1 - 3 - 12

*9. Gierdesgaarden befandtes at Være saa slet Conditioneret

saaat derpaa behøvedes Aabod 30 Rdr men Ejeren H/er/r Niels Schiøtte

modererede det dog saaledes for sin Lejlending at hand ikke

begiærede meere Aabod end 10 - 0 - 0

Paa Gaarden fandtes ellers indtet Møg afkiørt dette Aar til Jordens forbedring hvilket Ejeren og Lejlendingen tilstoed rigtig at Være som Ejeren begiærede at maatte eftersees hvormange læss Møg det er som ei er udkiørt for derefter at giøre sin paastand og befandtes da at endnu ligger Møg som ei er udkiørt 120 læss efter saavit det nu kunde ansees for.

*10. Een boed Vurderet 6 Rdr og Aaboden dertil kunde beløbe efter taxation 6 Rdr hvilket Lars Sætre sagde at Være af Ham paa øde Toft opbygget af egen bekostning men H/er/r Niels Schiøtte formeente at dend Gaarden maatte tilhøre saasom Vel ikke kunde nægtes at joe saadant Huus paa Gaarden stoed da Lejlendingen bøxlede og tiltrædde Gaarden.

1733: 129b

Lars Sætre declarerede at Hand til første ting Vilde afbevise at disse 2de huse som Hand haver foregivet at Være sig tilhørende er rigtig Hands ejendom hvormed og H/er/r Niels Schiøtte var fornøjet og begiærede for saavit denne post angaar udsettelse men paa hvad andet omtrettet er angaaende forlangede Hand Dom saaledis at Lars Sætre bør tilfindes at betale denne opførte Omkaastning paa Aaboden saavelsom Møg kiørselen efter Laavens Allernaadigste formæld og derfore Vilde Hand forunde Lars Sætre tid til Michæli Dag dette Aar at saavell Laafforsvarlig reparere Huuserne som Gierdesgaarden og naar saa skulde Være Vilde Hand strax have Caution af Lars Sætre præsteret at dette skulde efterkommes hvis ikke da Vilde hand have sig forbeholden sin Rett og denne forlangede Caution inden 15 Dage at præstere.

Denne opførte Aaeboed beløber da 45 Rdr 3 merker 12 s/killing.

H/er/r Niels Schiøtte paastoed dernæst at Lars Sætre burdte betale Rettens Gebyhr som SagVolder sampt hvis Videre til Omkaastning Ved Forretningen er medgaaet og anføres da denne Forretnings Omkaastning

Sorenskriveren for Reise til og fra stæden paa egen bekaastning 2 - 0 - 0

6 Miil á 3 mænd 1 - 0 - 0

Fortæring 3de Dager 1 - 2 - 0

Dagens Forretning 2 - 0 - 0

Beskrivelsen 0 - 4 - 0

Forseiglet Papir 0 - 4 - 8

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4

Fogden for at lade Ved Lensmanden tilsige Laugrettet 1 - 2 - 0

Laugrettet for deres umage og reise 1 - 1 - 8

---------------------

10 - 3 - 4

Laavens 5te Bogs 14 Capit/ul 30 art/icul siger udtrykkelig at naar nogen Lejlending lader Gaardens Huuser nedraadne af Vanrygt da skall hand derpaa svare Aabod som Sex skiellige Mænd dend kand taxere, dette sidste befindes af Lars Sætre at være forøvet som saaledes haver ladet sine bøxlede Gaardz huuser og Gierder nedraadne at derpaa Vil nødvendig reparation med gaae efter foranførte Specification 45 Rdr 3 merker 12 s/killing saa tilfindes Hand samme Aaboed til Velærværdige H/er/r Niels Schiøtte til Huusernes i stand sættelse at betale med 45 Rdr 3 merker 12 s/killing inden 15 Dager under nam hvis Hand ej til dend tid stiller nøyagtig Caution for samme taxerede Aabod og hvis Hand suffikant Caution forinden de 15 dagers forløb kand præstere efter Jordherrens proposition gives Hannem frist og rum til Michaeli Dag dette Aar for Self Huuserne og Gierdet Laavførlig at i stand sette; hvad Møgkiørselen angaar da saasom det befindes at enten Lars Sætre det om Vaaren eller Høsten haver udkiørt da kommer det Jorden til lige nøtte saa bør Lars Sætre samme Møg til Michæli dag 1733 have udkiørt og hvis mislighed derudj skeer betale til Jorddrotten for Møgkiørselen 2 Rdr; hvad dend post er angaaende om de huuser som paa Øde Toft skall være opbygget da tillades Lars Sætre derom til første ting at føre sine Vidner og bliver saavit dend post er angaaende udsat og fra denne Sag separeret; imidlertid bør Lars Sætre som Causa Litter betale denne opførte Omkaastning som er Rettens gebuhr til H/er/r Niels Schiøtte med 10 Rdr 3 merker 4 s/killing inden 15 Dager under Nam efter Laaven.
 
 

A/nn/o 1733 dend 3 Junj \er/ efter H/er/r Niels Schiøttes Reqvisition holdet besigtelse paa Lerøen for at Dømme paa dend Aaboed som *Handz (Hans) Lerøen kunde tilkomme at betale fordj Hand haver [ladet] Gaardens Huuser nedraadne af Alder med Videre & nerværende Lensmanden og samme Laugret af Fogden opnæfnt som i Gaar Retten betiendte.

H/er/r Niels Schiøtte møtte for Retten. Hans Lerøen møtte ogsaa og tilstoed Laulig at Være Stefnt for denne Sag og som Citanten forlangede forretningens fuldfør blef først efterseet

(1.) Floeren 11 alen bred 7 alen lang fattes

4 Bielker á 1 mrk 0 - 4 - 0

12 dito á 1 - 3 - 0

2 bielker á 1 mrk 0 - 2 - 0

8 st/ykker Spær 0 - 1 - 4

2 rdr 5 mrk 4 sk

1733: 130

2 - 4 - 4

2 tylter troebord á 1 mrk 8 sk 0 - 3 - 0

2 7 alens torfhold 0 - 1 - 0

4 krografter 0 - 0 - 4

4 tylter bordtags bord 1 mrk 12 sk 1 - 1 - 0

2 Sømdregler á 4 sk 0 - 0 - 8

8 Vaager Næver á 1 mrk 1 - 2 - 0

½ tylt bord 0 - 1 - 0

Arbeidzløn, kiørsell og førsell 4 - 0 - 0

---------------------

10 - 1 - 0

2. Laden 15 alen lang 10 alen bred fattes

2 Soletræe á 15 alen á 1 mrk 0 - 2 - 0

1 Soletræe paa 10 alen 0 - 0 - 10

1 Sømdregel 0 - 0 - 8

2 huussvaltræer 15 alen á 1 mrk 0 - 2 - 0

1 Rende 10 alen 0 - 2 - 0

3 tylter bordtagsbord á 1 mrk 12 sk 0 - 5 - 4

2 Vaager Næver 0 - 2 - 0

Arbeidzløn og fremførsel 2 - 0 - 0

---------------------

4 - 2 - 6

3. En ny boed 7 alen lang 7 alen bred fattes

Paa Nordre side 1 tylt bordtags bord 0 - 1 - 12

Arbeidzløn 0 - 0 - 12

---------------------

0 - 2 - 8

4. Et Ildhuus af Standerværk fattes

En tylt bord 0 - 1 - 12

5. Een Stue 8 alen lang 7 alen bred fattes

1 ½ tylt timmer á 9 mrk 2 - 1 - 8

Spærret fandtes foraadnet af Vær og Draabefald 1 tylt Spær 0 - 1 - 8

2 st/ykker brutroe á 8 sk 0 - 1 - 0

4 Vaager Næver 0 - 4 - 0

1 torfhold og 3 krografter 0 - 0 - 12

Kiørsel førsel og Arbeidzløn 5 - 0 - 0

---------------------

8 - 2 - 12

Summa denne opførte Aaeboed 23 Rdr 4 mrk 6 sk.

Dernæst anføres denne Forretnings Omkaastning

Sorenskriveren for Reise og fortæring til og fra Stæden 1 - 2 - 0

Dagens forretning 2 - 0 - 0

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4

Beskrivelsen 0 - 2 - 0

Fors/eiglet Papir 0 - 3 - 0

Fogeden med Lensmanden for Mændz opnæfnelse 1 - 2 - 0

Laugrettet for deres umage 1 - 0 - 0

---------------------

6 - 4 - 4

H/er/r Niels Schiøtte giorde ellers denne proposition at Hand vilde tillade Hans Lerøen tid Gaarden at reparere for denne taxerede Aabod dog begiærede Hand at dersom Lejlendingen det skulde bevilges Hand da til Securitet maatte stilles nøyagtig Caution for Aaboeden strax. Hand paastoed dernæst at Lejlendingen som Sagens forvolder maatte betale denne forretnings bekaastning.

Det befindes at Hans Lerøen haver ladet eendeel af Gaardepartens Huser af Vanrygt nedraadne som Hand Self ikke kand nægte, thj tilfindes Hand at betale denne opførte Aabod og reparation med 23 Rdr 4 merker 6 s/killing inden 15 Dager dog hvis Hand forinden dend tid kand forskaffe nøyagtig Caution Gives Hannem dilation til Michælj Dag dette Aar Huuserne for denne taxerede Aabod Laavformelig at i stand sette som Hand Vil stande til ansvar for; imidlertid bør Hans Lerøen som SagVolder betale til H/er/r Niels Schiøtte denne opførte Rettes Gebyhr med 6 Rdr 4 merker 4 s/killing inden 15 Dager under Nam efter Laaven.
 
 
 
 

A/nn/o 1733 den 3 Junj er holdet besigtelse paa Gaarden Lerøen efter H/er/r Niels Schiøttes Reqvisition med Bøygdelensmanden og foranførte Laugrettesmænd

Hvorda Var nerværende Citanten H/er/r Niels Schiøtte sampt dend indstefnte Mons Lerøen som tilstoed saavel at være Loulig stefnt for Sagen som til strafs lidelse

2 rdr 5 mrk 4 sk

1733: 130b

og begave Vj Os da at tage Gaardepartens Huser i Øyesiun og derpaa Aaboden taxere og først

1. Floeren 7 alen lang 9 alen bred fattes

2 tylter timmer for 3 - 2 - 0

2 bielker 9 alen á 12 sk 0 - 1 - 8

1 tylt Spær med torfhold 0 - 3 - 0

3 tylter troe á 1 mrk 8 sk 0 - 4 - 8

8 Vaager Næver á 1 mrk 1 - 2 - 0

3 tylter bord til bordtag á 1 mrk 12 sk 0 - 5 - 4

6 hugne bord 0 - 2 - 0

Arbeidzløn, kiørsel og førsel 5 - 0 - 0

---------------------

12 - 2 - 4

2. Een Lade 8 alen lang 14 alen bred fattes

1 stav 0 - 0 - 12

Stavlejen at reparere 0 - 1 - 0

1 Sole 8 alen 0 - 0 - 8

4 tylter bord á 1 mrk 12 sk 1 - 1 - 0

2 Sømdregler 14 alen á 8 sk 0 - 1 - 0

2 torfhold 8 alen á 8 sk 0 - 1 - 0

4 krografter 0 - 0 - 4

Næver 4 Vaager á 1 mrk 0 - 4 - 0

Arbeidzløn og fremførsell 2 - 0 - 0

---------------------

*5 - 3 - 8

3. Een boed 8 alen lang 7 alen bred fattes

2 tylter timmer á 8 mrk 2 - 4 - 0

1 tylt Spær 0 - 1 - 8

2 tylter bordtags bord á 1 mrk 12 sk 0 - 3 - 8

8 Vaager Næver á 1 mrk 1 - 2 - 0

2 torfhold 0 - 1 - 8

6 krografter 0 - 0 - 6

2 tylter bord Vedhæftet til boen á 1 mrk 12 sk 0 - 3 - 8

½ tylt bord til Vindskeder 0 - 0 - 14

3 tylter bord til Gulv á 1 mrk 12 sk 0 - 5 - 4

4 tilaaser á 8 sk 0 - 2 - 0

Arbeidzløn kiørsel og førsell 6 - 0 - 0

---------------------

13 - 0 - 8

4. Een Smalefloer 6 alen lang 6 alen bred fattes

½ tylt Sømdregler á 6 alen 0 - 0 - 12

4 tylter á 1 mrk 12 sk 1 - 1 - 0

3 Vaager Næver á 1 mrk 0 - 3 - 0

Arbeidzløn og førsel 0 - 3 - 0

---------------------

2 - 1 - 12

(5.) 1 Stue 7 alen lang 7 alen bred fattes

2 tylter timmer 7 alen á 8 mrk 2 - 4 - 0

1 tylt og 2de Spær 0 - 2 - 0 Næver 6 Vaager med skottet 1 - 0 - 0

Brudetroe 0 - 0 - 8

5 tylter bord om stuen og Svalen á 1 mrk 12 sk 1 - 2 - 12

2 torfhold 10 alen á 10 sk 0 - 1 - 4

Arbeidzløn kiørsel og førsell 5 - 0 - 0

---------------------

10 - 4 - 8

Summa denne taxerede Aabod 44 Rdr 8 sk.

Dernæst anføres denne forretnings Omkaastning

Sorenskriveren for Reise og fortæring 1 - 2 - 0

Dagens forretning 2 - 0 - 0

Beskrivelsen 0 - 2 - 0

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4

Forseiglet Papir 0 - 3 - 0

Fogden og Lensmanden for opnæfnelsen 1 - 2 - 0

Laugrettet 1 - 0 - 0

---------------------

6 - 4 - 4

H/er/r Niels Schiøtte declarerede ellers at dersom Lejlendingen strax kunde præstere Caution for Aaboden Vilde Hand give Ham tid til Michæli Dag dette Aar dog paastoed Hand dernæst at Lejlendingen burdte tilfindes at betale denne forretnings bekaastning.

Og som ingen af Parterne hafde noget Videre i Sagen at Svare

1733: 131

Mons Lerøen tilfindes i følge af Laavens bydende og Sagens beskaffenhed til Velærværdige H/er/r Niels Schiøtte som Handz Jordz benificerede at betale denne opførte Aaboed efter Specification 44 Rdr 8 s/killing inden 15 Dager under Laavens adfærd for at lade Laafgemæss reparere Gaardepartens Huser dog gives Hannem neml/ig Lejlendingen frist og rum til Michæli Dag dette Aar Huuserne Laavforsvarlig at i stand sette hvorimod Hand beholder Ankesløs denne taxerede Aaboed saafremt Hand forinden 15 Dages Expiration stiller nøyagtig borgen for saavel sine Effecters tilstædeblivelse som Aabodens ansvar og bør for det øfrige Mons Lerøen betale denne prossesses Omkaastning Rettens Gebuhr 6 Rdr 4 merker 4 s/killing til Velærværdige H/er/r Niels Schiøtte inden 15 Dager under Nam og Excecution efter Laaven.
 
 
 
 

A/nn/o 1733 den 9 Junj er igien holdet Aastæds Rett paa Gaarden Halstensdall efter seeniste Interlocutorj Kiendelse af 16 Maj 1733 med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts Foged over Nordhordleen og Woss S/igneu/r Andreas Jessen opnæfnte Laugrettesmænd Arne Yttre-Giervig, Halvor Mitgaard, Jacob Ryland, Gudmund Hodnesdall, Stephen Levestad, Knud Aase, Knud Nepstad og Lars Leknæs;

Hvorda Comparerede Citanten Ole Halstensdall som tilkiendegaf at have Stefnt Vidner i Sagen Johannes Siurset og Aamund Hodnesdall til at Vidne om hvis de af S/a/l/ig/ Ole Klevedals Mund haver hørt denne Sag angaaende som begge for Retten Var nerværende og tilstod Laulig at Være Stefnt til at Vidne i denne Sag.

Henrik á Møiniken fremtrædde i Rette paa Kaare Klevedals Veigne, formedelst Handz haarde Svaghed som Hand nu denne tid er belæsset med og efter Handz Contrapartens eget forlangende som nerværende Ole Alver og Christian Ekeland haver paahørt og her for Retten kand declarere og protesterede at disse 2de af Ole Halstensdal indstefnte Vidner Aamund Hodnesdal og Johannes Siurset ej af Retten admitteres saasom de alleneste ere indstefnte og skall Vidne hvad afdøde Ole Klevedall udj sit yderste haver sagt, da Hand Var overjlet af een Possioneerlig Svaghed, hvorda falder efter Menniskelig skiøn dend raisons at Hand ikke med een Sund fornuft kunde noget forklare men som een Rasende og Formedelst Svaghed ufornuftig ej kunde Vide hvad Hand udsagde men Var derhos begiærende at Retten Vilde anhøre Ole Sætre og Niels Larsen Tvedte deres forklaring som Vidner over de Ærrørige Ord som Ole Halsteendall bemelte Kaare Klevedall skall have tillagt sampt derpaa een Laafformelig Dom at udgive.

Begge Parter tilstode at Være Stefnte for hinandens Vidner og Sager.

Begge Parter tillades at føre deres nu indstefnte Vidner til Forklaring i denne Sag og Rettens opliusning dog Retten nøje skall Grandske hvorvit paa deres Forklaring kand amplecteres til denne Sags Laavlige afhandling og blef da Eeden for de tilstædeværende Vidner oplæst betydet og forklaret sampt tilholdte deres Sandhed at udsige og først fremkaldet

Johannes Siurseter som forklarede at S/a/l/ig/ Ole Halstensdal hafde sagt for Ham før Vaartinget dette Aar i overværelse af Aamund Hodnesdall og da laag Ole Klevedall paa Sengen men dog i sine Gangklæder og ei dend tid Var heftig med Svaghed belæsset da spurdte Ole Halstensdal Ole Klevedal hvor merket gik da svarede Ole Klevedall der er tvende Merkisgaardz ender een Sør i Dyraas Dalen een Nord op i brekken de skulle svare tillige Nord og Sør efter Brekken og der imellem er et rødt Bierg som og skal

1733: 131b

Vise merket og derpaa Vilde giøre anvisning.

Aamund Hodnesdall forklarede som forrige og at Ole Klevedall sagde at merket gik fra Nordre Gaardsenden og til een stoer steen derfra til det røde Bierg og derfra til Søre Gaardzende og sagde da saa Var det *Var (Vor) tid men hvor de nu Vild giøre det Ved Hand ikke og derpaa Vilde giøre anvisning saasom hand Var bekient paa stæden end ydermere forklarede deponenten at Ole Klevedall da Vidnet tilspurte Ham om det ej Var merkesgaard som ligger oven paa Fieldet sagde det er ej Merkisgaard men een Vaadegaard for Besternes skyld at de ej skall falde ud for Fieldet. Vidnet sagde end ydermere at have seet at Kaare Klevedall Hugde træer oven for Merkesgaarden eller Merket paa Ole Halsteendals Part men hvormeget der blef nedfældet Veed Hand ikke.

Møinichen som Comparerede paa Kaare Klevedals Veigne proponerede at Retten ej anseer dend forklaring som Ole Klevedall efter disse Vidners forklaring skall have talt efterdj Hand ej samme efter Laaven Eedelig bekræftede hvilket Vidnerne efter Rettens tilspørgelse tilstoed at Hand ej dend tid aflagde nogen Eed. Møinichen sagde desforuden at Kaare Klevedall efter Handz Ord till Comparenten Eedelig og med een god Samvittighed bekræfter /: som nu ej kand skee formedelst Handz haarde Svaghed som Hand er anhæftet med, men Vil til første Rettergang om *om Gud Giver Ham helsen samme præstere, hvis ikke da Ved 2de Mænd som Hand Vil aflegge sin Eed for som sagt er som for Retten skall declarere Handz forklaring :/ at Hand ej er eller haver Været andet Vidende, Skouv op til dend af Ole Halstensdall kaldede Vaadegaard sig at have Været tilhørende; og siuntes Comparenten underligt at Være, at disse af Ole Halsteensdals indstefnte Vidner Vil giøre anvisning /: som dog forhaabes at ej skeer efterdj dend Forklaring som de haver giort efter Ole Klevedals Ord {efter fa} ej ansees formedelst ovenanførte Raisons :/ paa hvis bemelte Ole Klevedall haver sagt men ej af Hannem giort anvisning paa.

Møinichen begiærede at Kaare Klevedals indstefnte Vidner maatte afhøres som Ole Halstensdall ej protesterede imod men tilkiendegaf at Hand tillige hafde indstefnt det eene Vidne Niels Larsen Tvedte som blef fremkaldet og forklarede at Være med Kaare Klevedal da Hand hugde eendeel træer ned og dend tid tiente Kaare men hvormange stykker det Var Vidste Hand ikke og derpaa Vilde giøre anvisning og derefter een tid kom Kaare og Kiørte Ved og Ole Halstensdall med da sagde Kaare til Ole det er Ont Vejr i Dag da sagde Ole du skulde Kiøre dend Ved du Stiæler fra andre i godt Vejr og sagde Ole end ydermere du haver staalet Veden fra mig og kaldede Ole Halstensdal Kaare for een Tyv og Skielm.

Ole Sætre forklarede om skiel og Skifte ej det allerringeste at Være Vidende men om Skieldzordene forklarede eenstemmig som Niels Larsen Tvedte og derpaa aflagde sin Eed det Hand ej rettere, Sandere eller mere for Gud Ved end hvis Hand nu forklaret haver.

Aamund Hodnesdall giorde dernæst anvisning fra Nordre Gaardsende og til dend store Steen derfra i det røde Bierg som er et højt Bierg og derfra til Søre Gaardzende under Bierget og træerne af Kaare at Være hugget op *igiem (igiennem?) Jøgren {og} Synden for det røde Bierg og derpaa aflagde sin Eed ej rettere, sandere eller mere for Gud at Vide end hvis Hand nu forklaret og anvist haver.

Johannes Siurset giorde samme anvisning som Aamund Hodnesdall men om Hugsteren ej sagde at være vidende og derpaa som forrige aflagde sin Eed.

Niels Larsen Tvete anviste i Jøgren hvor Kaare Klevedall nedfælte træer og det op til Vaadegierdet og derpaa saavelsom sin forklaring aflagde sin Eed.

Møinichen begiærede ydmyg Rettens kiendelse hvorvit de Vidner skall ansees som Ole Halsteensdall haver indstefnt og nu giort deres forklaring hvad Videre Sagen angaar skal til førstkommende Rettergang Videre udføres.

Ole Halstensdall forlangede Sagen udsat for at faae fleere Vidner førte neml/ig Marritte Storem som er fød her paa Gaarden og Ane Hesdall som og er fød paa Klevedall sampt Erik Haldorsen.

1733: 132

Retten kand ikke inlibere det joe Citanten maa gives tid til at føre de nu nafngivne Vidner til Handz forsvar men tillader Ham det til førstholdende Rettergang at præstere her paa stæden, da og samme tid Kaare Klevedall bevilges at aflegge sin Corporlige Eed at Hand ej om Skiel og Skifte anderledes har tilforne Været Vidende end at Vaadegierdet har Været Merkesgaard, til hvilken Eedz afleggelse Ole Halsteensdall indkaldes at høre, da naar Retten her igien bliver administreret skall saavell observeres Hovet Sagen som de andre tvistigheder alt til endelighed og Sagens expedition til Doms ogsom ei endnu Sorenskriveren har faaet nogen Liste paa de publiqve Sommertingers berammelse kand Hand ej heller nogen Viss Dag til denne Forretning for denne tid denominere men skall saasnart Hand derom faaer Communication Parterne betidz bekiendt giøres.

1733: 132b
 
 
 
 
 
 

Udi denne Bog som Indeholder Toe Hundrede Firesindstiuge og Otte Nummererede, igiennemdragne og forseiglede blader, og er indretted til Ting-Protocoll udi Nordhorlehns Fogderie, haver Kongl/ig May/este/ts Sorenskriver over Nordhorlehn S/igneu/r Arnoldus de Fine at indføre alt Hvis for Retten Inden Tinge udi det Hannem allernaadigst anfortroede Skriverie forrætted bliver, saa og hvad Extra forrætninger efter foregaaende ordre og bevilgning maatte forefalde, og det saaleedes, som Hand efter Eed og Embedes pligt lovligst og forsvarligst eragter, og naar denne Protocoll er fuldskreven bliver den Her til Stifted indlevered og derimod en anden under vedbørlig forseigling igien udtagen

W/ilhelm A/ugust von der Osten
 
 
 
 
 
 
 
 

(1733: 133)