1728: 1

Anno 1728 d/en 15 Novembris, er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettes Mænd Erik Horvigen, Aamund Horvig Anders Sætre, Niels Brurraas, Mons Bougtved, Nils Fosmark, Mons Helle, Erik Fogstad, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, Patenter og *høif (høi) øvrigheds Befalinger som fol/io 173 og 288 findis udi forrige Protocol extraherede - dernest blev tinglyst

1. Hans Olsøn, Ole Rasmusøn, Niels Flactvedt, Rasmus Johansøns udstedde Skiøde til Ole Hansøn Qvame paa 1 p/un/d 1 3?/7 merker S/mør 11 3/7 Kande Malt udi Qvame dat/erit 15 Nov/embris 1728.

2. H/er/r Giert Gieldmydens udstedde bøxelbrev til Simon Hansøn paa 1 p/un/d Korn og 6 Kander udi Gaarden Bresten, item leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 30 Julij 1728.

3. Gunder Elvig, Daniel Aalmaas, og Jan Eriks/øns udstedde Skiøde til Carl Eriksøn paa 12 merker S/mør 8 Kander Malt udi Teigland, selv arvet 6 merker S/mør 4 Kander Malt, nu udi Alt ejende 18 merker S/mør 12 Kander Malt udi Gaarden Teigland, dat/erit 15 Nov/embris 1728.

4. Byeskriver Hans Christian Gartners udstedde bøxelbrev til Hans Tollefsøn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Gaarden Blindem, dat/erit 7 Nov/embris 1728 uden reversen at anvise.

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde var at bekomme, vare anammade blev foretaget med Sagerne - Og hafde da

1728: 1b

Sara Hønnekhens (Hønnechens) med Skriftlig Varsel indkaldet Marie salig Søren Kochis til at anhøre de udi indbemelte Stevnemaal anførte og indstevnte Vidner, dat/erit 2 7tembr/is (Septembris) 1728.

Paa Marie S/a/l/ig/ Søren Kochis Veigne møtte Claudius Emanuel Bart og indgav paa hendis Vegne hendis skriftlige forsæt af 15 Nov/embris som blev læst; dernest producerede hand det udi ....?....(?: ordet retta på/overskrive) paaberaabte tingsvidne erhvervet hos ByetingsRetten d/en 10 Maj 1728, endnu Møtte foranførte paa Grete Daamnichens Veigne og producerede hendis skriftlige Indleg af 15 Nov/embris 1728 som blev læst: Citantinden møtte og producerede Kongens hende allernaadigste bevilgede beneficium (beneficums/beneficarius) Paupertatis af dato Fredensborgs Slot d/en 26 Maj 1728 som blev læst: dernest producerede hon Raadstue Rettens ergangne Kiendelse af 11 Decembr/is 1727 som blev læst: dernest producerede Citantinden en fra Raadstuen given *Kieldelse (Kiendelse) 29 Julij 1728 som og blev læst: Alle Vidner møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag. Citantinden producerede dernest hendis Qvæstioner, som hon til Vidnerne hafde at fremføre: for Vidnerne blev da Eden oplæst, betydet og forklaret, samt tilholdet deris Sandhed at udsige; og først fremstod

Lars Lars/øn Melkeraaen som edelig udsagde: efter for ham for Bytinget aflagde Vidnisbyrd at saaledis forholder sig som da passerit Var: og end tilsvarede efter tilspørgelse at da det haardeste accordering skeede, var allene Nils Kochis moder hos og da blev indraabt en Svaager *at (af?) Mari Koch som contracten skrev, men det skeede allene i Marie Kochis Nafn og var begge contracter lige skrevne; og da de accorderede i Morjanen(?) (Norjanen?) med Nils Koch løselig om et huus, blev den accord da de Kom til hands Moder af ingen Værdie og blev da accorden i Moderens Nafn sluttet, ei hørende af Moderen at Sønnen skulle tilhøre huuset, ei heller af ham saavit hand nu Kand erindre; dog bar hand tvifl om hvem huuset skulle tilhøre: forklarede ellers at de skulle Krøke Svillerne vare alle Venner tilstæde, og raadde Nils Koch den tid gandske lidet; som maatte lade Moderen og de andre Venner raade: thi ei at Kunde erindre at have hørt for 4 ½ Aar siden at dette huus skulle tilhøre Nils Koch som hand skulle bygge, saavit hand Kand erindre; men det at Være Moderens; ei heller at have hørt efter Citantindens Spørsmaal at Pengene af ham men af Moderen og i hendis Nafn blev betalt. Videre siger begge Parter sig ei at have at qvæstionere Vidnet til:

Dernest blev fremkaldet Lars Anders/øn Melkeraaen som edelig udsagde: at have Været med da de accorderede og *Var (da?) Contracten blev sluttet blev den sluttet i Moderens Nafn, omendskiønt Nils Koch talte med dem om en biugning, som ei af moderen blev foranstaltet, ei selv ardbeidende paa huuset, men første Penger at Være oppebærget af Nils Kochis Moder og med hende contracten som for er sagt med Nils Kochis \mener/ Moder sluttet; hvilken contract de nu hafde ei med sig, men nu at Være bortKommen og Var deris og hendis som in dupplo var indrettet paa Ustemplet papiir; ved saa ikke enten ardbeidet skeede for Moderen eller Sønnen, saasom de tilholt sig den som med dem accorderit hafde: Videre sagde Parterne ei sig at have at tilspørge Vidnet til.

Jørgen Watne fremstod dernest og Edelig udsagde: ei at Vide hvem Melkeraae Mendene hafde tinget Ardbeidet med, men hand ardbeidede for dagsløn og ei vidende hvem de hafde Accorderit med; ei heller er vidende hvem som betalte Pengerne

1728: 2

saasom hand fik sine Penger af Lars Melkeraaen; ei heller at Være vidende om Contracten eller hvem huuset skulle tilhøre, saasom hand ardbeidede hvor hand fik dagsløn og ei videre er omvidende.

Parterne bleve tilspuurte om de noget Videre hafde at qvæstionere parterne eller vidnerne, ? hvortil de svarede nej:

Citantinden begierede beskreven hvis (det som) for Retten passerit er, som blev consenterit.

Dernest fremstillede sig for Retten Iver Magnes/øn Brurraas, som hafde erlanget deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Brev af dato Friderichsborgs Slot d/en 9 Aug/usti 1728 paa at maa egte Ane Olsdatter Qvame, omendskiønt de skal Være hin anden udi Andet og 3die led beslegtede; og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Nils Brurraas og Magne Sætre maatte aflegge deris edelige forklaring om deris Slegtskab; hvilke og for Retten møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde at Iver Magnesøns Moder Moder Brite Bresten og Ane Olsdatters Moder Rangele Tollefsdatter Qvame vare Sødskende, og saaledis disse tvende Iver Magnesøn og Ane Olsdatter hin anden udi 2det og 3die leed beslegtede; og hin anden ei nermere paa en eller anden leed beslegtede eller besvogrede; disse Vidners edelige depositioner begierede Citanten under Rettens forseigling beskreven, som Retten consenterede.

Dernest blev ved fogeden Lem fredlyst Madame Nilsche Marie Giellmydens ejende Skoug og Engesletter til Gaarden Øfre Eide for en hvers Mands uloulige handtering under lovens haarde Straf.

Siden blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almuis Skatter, for Almuen oplæst og af Vedkommende, efterdi ingen indsigelse derimod blev giort forseiglet, saa og forfattet Odels Mandtallet for selvejerne og af dette Skibbredis Laugret, forseiglet.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1729 Retten skulle betiene, nemblig 5 g/am/l/e som tilforne hafde aflagt deris Laugretteseed, Nils Helle, Mons Olsnæs, Ole Kirke Brudvig, Stephen Toft og Gregorius Toft og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettised Ole Morvig, Ole Olsnæs, Ole Telvig, hvilke først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed hvor nest de til Rettens Betiening skal Vorde antagelige.

Derefter blev proponerit for Almuen de samme ordinaire qvæstioner som Aarlig indfalder, hvorudi dette Aar ingen anden forandring var skeed uden dette at Johannes Store Tuenæs var dømt til 3de 10 lod Sølv til Kongen.

Endelig foreholt fogeden Almuen Kongens dem Allernaadigste giorte tilbud og tilspuurte dem; om Nogen eller Nogle af dem Kongens beholdne Anpart Korn tiende vilde forpagte for de Aaringer 1729 1730 og 1731; da blev af Almuen svaret

1728: 2b

at de Allerunderdanigst takkede Kongen for sin store hederlige Naade, men som de ikke derpaa hafde nogen forstandz at omgaaes med, kunde de sig ikke dermed befatte; dette deris Svar begierede fogeden under Rettens forseigling beskreven, som Retten consenterede.

Og som ingen flere Sager her til paakiendelse vare indstevnte blev Retten denne sinde efter 3de gangers paaraabelse, ophævet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 17 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Heggernæs, Christopher Wigebøe, Gunder Toskem, Siur Kiergaard, Ole Røsland, Anders Nere Tvedt, Rasmus Toskem, Hans Landsvig med mere tingsøgende Almue;

Hvorda, efter at Retten udi hans Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 173 og 182 udi forrige Protocol findis extraherede; dernest blev tinglyst

1. Hans Jørgensøn Breders udstedde Odels Løsnings Ret til alt det Gods Salig Raadmand Veiner udi Nordhordlehn har soldt og tillige hands odelsløsnings Ret til samme gods, dat/erit Bergen d/en 12 Octobr/is 1728.

2. Bodel Salig Jonas Heltis udstedde Skiøde til Rasmus Helt paa Nore Sæle og underliggende Lundøen \ 5 p/un/d fisk / sampt laxevaagen, som giver aarlig 1 rdrs afgift, ligesaa Nøtenæs skyldende med bøxel 1Vog 2 p/un/d fisk og en halv t/ønne Malt med underliggende Laxevaag, dat/erit Bergen d/en 24 Julij 1728.

3. Mette salig Jørgen Christensøns udstedde Bøxelbrev til Thore Knudsøn paa 1 p/un/d Smør udi Øfre Kleppe, uden reversen at anvise, sam[me] Bøxelseddel dat/erit 5 Nov/embris 1728.

4. Jomfru Ane Margrete Lilienschiolds udstedde bøxelbrev til Lasse Nilsøn paa Niels Lassesøns Brug udi Tielstad, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit Herløe gaard d/en 24 Octobr/is 1728.

Petter Johannesøn paa Karen Jacobsdatters Veigne, der haver været trolovet med Erik Binierlov, fremstillede sig for Retten og begierede at hendis tvende indkaldede Vidner Harmen Vingaard og Svend Svensøn boende i Store *Sangdvigen nest ved Citantinden, at giøre deris forklaring om hendis tilhold og forhold, medens *hende (hendis) trolovede haver vært borte og at ingen

1728: 3

Breve eller tidende fra ham siden den tid er indkommen; hvorover hon har Været foraarsaget at have udtaget Consistorii Stevning til Skilsmisse Dom af 10 Nov/embris 1728 som for Retten blev anvist og Møtte Vidnerne og forklarede hertil lovlig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag; for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret sampt tilholdet sin Sandhed at udsige og først fremkaldet

Hermand Vingaard som edelig udsagde: at for 2 Aar siden vare kommen der at boe og ei nu eller tilforne hørt andet end ermelte Karen Jacobsdatter har ført et Christsømmeligt Levnet med alle; ei at Være Vidende at imidlertid skal have faaet nogle brever af sin forhen trolovede Erik Binierlov, siden hand bortreiste; hvor langt tid det er siden kunde hand ei vist sige.

Det Andet Vidne Svend Svensøn forklarede edelig at have boet nest ved hende nu udi 8tte Aar, forklarede edelig og enstemmig som forrige, og at det er nu over 15 Aar siden hon blev trolovet med ham.

Piter Johansøn paa Citantindens Veigne begierede af Retten forseiglet til tingsvidnis erholdelse hvad passerit er, som Retten bevilgede.

Niels Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Joen Rasmusøn paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Maltis Landskyld udi Berland uden reversen at anvise dat/erit 27 Apr/ilis 1728.

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Rasmus Helt med skriftlig Varsel af 23 Octobr/is 1728 ladet stevne sine Leilendinger paa Nore Sæle og til arrestens fuldførelse:

Paa g/amme/l Ole Nordre Sæles Veigne møtte Halvor Toskem og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse, og at hands fader vilde bygge selv;

Rasmus Helt producerede original forretningen ved Rettens Middel giort af 15 Maj 1727; item Arresten af 9 Sept/embris 1728 som for Retten blev læst; Nok producerede S/igneu/r Helt reigning paa Videre giorte og ham paatvungne Processis bekostninger med arrest og andet af dato Bergen d/en 15 Nov/embris 1728.

Begge Parter bleve Videre tilspuurte om de noget Videre i Sagen hafde at indgive, hvortil de Svarede nej:

Sagens beskaffendhed bestaar herudi at S/igneu/r Rasmus Helt til sin Gaards conservation, er foraarsaget at lade holde en rigtig Huuse besigtelse paa Gaarden Nore Sæle og iblant andre Leilendingerne er g/amme/l Ole Halversøn(s) huuser, hvilken besigtelse og Aabods taxation er holdet paa Gaarden Nore Sæle ved Rettens Middel d/en 15 Maj 1727, efter hvilken

1728: 3b

forretning 27 rdr 1 mark \10 skilling/ er paalagt paa Ole Halversøns huuser, og samme tid ved Rettens Kiendelse paalagt at have det ferdiggiort inden S/anc/t Hans tider Aar 1728; alt dette er ikke af dend indstevnte efterkommet; thi er Citanten Mons/ieu/r Helt bleven foraarsaget at giøre En lovligt arrest paa den indstevntis ejendele d/en 9 Sept/embris 1728, hvorda efter arrestens Specification er funden effecter til 27 rdr 1 mark 10 s/killing; da, som Leilendingen Ole Halvorsøn ei har efterlevet Rettens Kiendelse ved besigtelsen eller ladet sig Gaardepartens huusers reparation angaa, men nødsaget Citanten til denne Rettergang, saa bør ej allene Ole Halvorsøn at betale Citanten den da paalagde Aabod 27 rdr 1 mark 10 s/killing men end ogsaa de idømte Omkostninger paa sin part 2 rdr 1 mark 11 s/killing, sampt arrestens forvoldte omkostning 7 rdr 6 s/killing og denne Processis omkostning 1 rdr 3 merker tilsammen 38 rdr 11 (skilling) inden 15 dager under Nam efter Loven og saaledis stadfæstis tillige herved den af Citanten giorte arrest og givis prioritet udi de arresterede effecter efter specificationen; og videre reservation til fuldkommen betaling skeer.

Fogeden Lem efter Rettens Kiendelse af 1726 d/en 22 Nov/embris hafde indstevnt Johannes Selvig og huustrue, som da blev tildømt for modvillighed i at Vidne hver 20 lod sølv, samme at betale efterdi de ei har Rettet for sig og nu boer i Herløe Schibbrede paa Øfre Kleppe til fornyelsis Dom samme med Processens Omkostning at betale.

Dend indstevnte møtte for Retten og svarede herfore loulig at Være stevnt sagde sig nu ei at have at betale Bøderne med;

Fogeden paastod fornyelsis dom med Processens til datum anvente Omkostning.

Johannes Selvig tillige med huustrue Brite som d/en 22 Nov/embris 1726 ere tildømte for motvillighed i at vidne hver 20 lod sølv og samme Penger ei nu haver betalt; da itereris samme den tid givne Dom ligesom den for ordlydende var indført og tildømmes endnu Johannes Selvig og Koene en hver for sig at bøde de *de idømte Bøder hver 20 lod Sølv med 1 rdr udi Processens til datum anvente Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Hans Alvem, Niels Alvem, Jacob Alvem,Rasmus Alvem, Mons Alvem haver ladet stevne Nils og Joen Heggøen for deris Merkisgierder som ere incuerede enten ved dem eller deris folk;

Joen og Niels Heggøen møtte for Retten og tilstode at være loulig stevnt for denne Sag, og fragik ei at have nedrevet noget merkis gaard enten ved dem eller deris og ikke skulde heller bevise at det er nogen Merkisgaard hvor de nu omtaler og omtvister og har boet der paa Gaarden 28 Aar og deris forfæder langt før de Vare fødde; thi begierede de Sagen til Aastæden henviist og efterseet.

Fogeden reserverede sin Sag til sin tid at indgive sin paastand.

1728: 4

Denne Sag som dependerer af Ejendoms trætte imellem tvende separate Jorder og separate ejere, henvisis til Aastæden; hvilket naar skeer, skal kiendis hvis lov og Ret er.

Anders Kold haver ladet stevne Baar *Kollevags (Kollevaags) *tvende Sønner Johannes, Daniel, Jacob og Chlemmet efter forrige tiltale;

Alle de indstevnte møtte for Retten og tilstode louligen at Være stevnte for denne Sag: og fragik gandske Sigtelsen, men hvad af dem oppebaaret er, ham igien ved Vahrer at Være betalt; ei efter Rettens spørsmaal at have bekommet Bøger af ham ei heller begiert dem;

Lensmanden paastod Dom for den omtvistede Betaling tillige med Processens Omkostnings erstatning.

Som de indstevnte alle nu for Retten møder og gandske benegter Sigtelsen, saa forlanger Retten til nest holdende ting nermere opliusning i Sagen før endelig dom afsigis da og uden videre ophold skal Kiendis hvis Ret er.

Ane Knudsdatter haver ladet stevne Peder Erdal for 1 t/ønne Korn ham af hænde forstrakt enten for Korn igien eller dertil Penger, og erstatte hende denne forvoldte Processis Bekostning;

Peder Erdal møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og Sigtelsen; men at Være forligt med hende om 4 merker for den t/ønne og dette at Være skeed for 18 Aar siden;

Citantinden paastod dom til betaling med Processens Omkostnings erstatning;

Efterdi Retten fornemmer af dend indstevntis Peder Erdals egen tilstaaelse at Være skyldig Citantinden Ane Knudsdatter for 1 t/ønne Korns forstrekning for 18 Aar siden, hvorom Citantinden paastaar 1 rdr, men den indstevnte ei vil give mere end 4 merker som hand siger sig at Være; omendskiønt, ubevist accorderit om og gandske af den indstevnte benegtis; saa finder Retten dette billigt, at Peder Erdal inden 15 dager enten bør levere Citantinden 1 t/ønne forsvarlig Korn eller derfore saa mange Penger som den nu Kand Kiøbis for, efterdi hand ei tilforne har betalt den og erstatte hænde desforuden udi denne Processis til datum anvente Omkostning 2 merker 8 s/killing under lige adfærd efter Loven.

Dernest blev foretaget examinationen over Marinernes oppebaarne Pengers tilbagegivelse som de for meget af Admiral Rosenpalm har oppebaaret og 1. Anders Jansøn som formeget skal have oppebaaret 1 rdr 78 s/killing hvilken er død ugift og efter advarsel af Lensmanden Anders Tvedten for Retten giort, hands fader Jan Hetlevig ei har vildet møde. 2. Daniel Iversøn søgis ligeledis for 1 rdr 78 s/killing, loulig tilsagt ved Lensmanden og ei har vildet møde. 3. Eschild Nilsøn møtte ei heller efter tilsigelse. 4. Ole Olsøn paa hands Veigne møtte husbonden Chlemmet Hougland og svarede naar de andre betaler, skal hand med. 5. Iver Knudsøn skal Være Tore Knudsøn efter beretning som møtte for Retten og tilstode at

1728: 4b

have faaet Pengerne, men ei hafde dem nu med sig. 6. Daniel Andersøn møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne, i hvorvel Lensmanden tilstod allene at have tilsagt ham. 7. Nils Madsen er i Kiøbenhafn og paa Holmen til tieniste. 8. Simen Stephensøn møtte ikke heller, dog Varslet Ved Lensmanden. 9. Simen Joensøn ei heller møtte eller haver andet efter Almuens beretning, end at ærnære sig tryglen. 10. Anders Larsøn møtte og forklarede at have faaet 2 rdr og decourterit paa 4 merker 8 s/killing udi hands bekomne Klæder, og udi Kiøbenhafn at have faaet 9 merker, og ei videre. Fogeden erindrer ham nu om betaling, men hand sagde sig ei at have Penger. 11. Anders Knudsøn møtte ikke, som nu tiener paa Hambre i Glesvær, omendskiønt hand Var tilsagt at møde ved Vincents Tostensvig og flere som ei vare tilstæde. 12. Ole Monsøn møtte ikke heller som dog ved forrige Var tilsagt. 13. Joen Olsøn møtte ikke heller som dog ved Skafferen Arne Bragstad *ved (var) tilsagt. 14. Jacob Olsøn møtte ikke heller. 15. Lasse Nilsøn møtte ikke, men Nils Alvem forklarede paa hands Veigne at hand hafde forklaret at naar de andre betalte, saa skulle hand med erlegge 1 rdr 78 s/killing. 16. Nils Monsøn er udi Kiøbenhafn efter Almuens beretning. 17. Nils Rasmusøn nu boende i Nore Sæle søgis Ogsaa for 1 rdr 78 s/killing møtte ikke eller nogen paa hands Veigne. 18. Halvor Olsøn ei heller møtte nu tilholdende og boende paa Helle i Radøe Schibbrede. 19. Lars Rasmusøn møtte ikke heller som nu er huusmand paa Toschem. 20. Halvor Gundersøn berettis at Være i Kiøbenhafn. 21. Rasmus Olsøn boende paa Huusebøe ei heller møtte. 22. Jacob Rasmusøn tilholdende paa Bratshoug møtte ikke heller; 23. Jørgen Axelsen møtte ikke, men hands fader Axel Aasebøe vilde betale for ham de søgende 1 rdr 78 s/killing. 24. Nils Magnesøn tienende paa Stien lovede betaling efter Skafferen Arne Bragstads Sigende. 25. Ole Knudsøn nu boende i Søre Sæle møtte ikke. 26. Erik Mikkelsøn møtte ikke men hands broder Vincents lovede betaling for ham. 27. Ole Chlem/m/ets/øn lovede betaling. 28. Henrik Hansøn lovede ogsaa betaling. 29. Ole Olsøn berettis at Være i Kiøbenhafn. 30. Jacob Magnes/øn lovede Betaling. 31. Christen Pedersøn nu tienende i Hatten møtte ikke. 32. Anders Jacobs/øn møtte ikke nu boende paa Rafnanger. 33. Ole Monsøn nu boende paa Fosse møtte ikke heller men efter Lensmandens sigende lovede betaling. 34. Johannes Halvorsøn tienende paa Sagstad, lovede ogsaa betaling. 35. Mikkel Hans/øn tienende paa Stein lovede betaling. 36. Aadne Nilsøn boende i Allenfits Schibbrede paa Hielmetvedt, efter Skaffernis beretning har lovet betaling. 37. Ole Olsøn tienende Peder Hofmand, vilde ei betale. 38. Mons Nilsøn tienende Rasmus Helt, møtte ei selv, men som hands huusbond møtte for Retten, forbød fogeden ham \ei/ at levere ham saa meget som søgis 1 rdr 78 s/killing, indtil betaling skeer. 39. Mons Olsøn boende i Sandvigen, møtte ikke. 40. Paal Nilsøn lovede Betaling. 41. Anders Nilsøn berettis at Være i Kiøbenhafn. 42. Rasmus Olsøn Waage var forskreven skal Være Ole Magnesøn Wiig og skal restere 3 rdr 2 merker møtte ikke eller nogen som svarede paa hands Veigne, nu tiænende Jacob i Tofte.

Fogeden tilspuurte Lensmanden om hand ikke har faaet ordre af ham til at incassere disse Penger og om det ikke er af dem ble-

1728: 5

ven negtet ? hvortil hand svarede jo og berettede baade ved sig selv og andre at have ladet enhver tilsige; hvad nu for Retten var passerit begierede fogeden in dupplo extract af, som Retten consenterede.

Derefter blev forfattet restantzen paa dette Skibbredis Almuis Skatter for Retten oplæst og forseiglet, saa og Odels Mandtallet forfattet og forseiglet; item Almuens svar om tiendens forpagtning udi Nordhordlehn for de Aaringer 1729, 1730 og 1731 som af forrige at de sig dermed intet befattede; saa ogsaa falt Almuens Svar til de Aarlige qvæstioner angaaende det aarlige og sædvanlige tingsvidne at indtet saadant her er faldet;

Endelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1729 Retten skulle betiene, nemblig 5 gamble Jon Kraachaas, Johannes Hetlevig, Anders Ramnanger, Johannes Kaallevaag, og Chlemmet Hougland, og 3de Unge som *Pørst (først) for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed Peder Erdal, Anders Andfinsøn Nere Kleppe, Ole Anders/øn Søre Hougland.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 18 Novembris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Fosse, Knud Soltvedt, Knud Fosse, for Rasmus Tvedten Aamund Haannisdal, Knud Simensøn Fosse, Ole Pedersøn Tvedten, Jacob Tvedten Lars Oxe med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høi øfrigheds befalinger som fol/io 173 og 286 findis extraherede - dernest blev publicerit.

1. General Toldforvalter Johan Garmands udstedde bøxelbrev til Christian Stephensøn paa 2 p/un/d S/mør 4 Kander Malt udi Schare, uden reversen at Anvise dat/erit Bergen d/en 15 Nov/embris 1728.

2. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Børge Ellufsøn Mundal paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Søre Monstad, uden reversen at anvise, dat/erit 26 Julij 1728.

3. Biscop Marcus Mullers udstedde Bøxelbrev til Knud Aamundsøn paa 18 merker S/mør 15 Kander Malt udi Erstad, dat/erit 10 Apr/ilis 1728.

D/en 19 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev oplæst

4. Halvor Fischesætters udstedde Skiøde til Magne Villumsøn paa 2 p/un/d S/mør 1 ½ Kande Malt, end faaet af sin Svaager Gudmund udi samme gaard Isdal 4 merker S/mør 3 Kander Malt og selv arvet 2 merker S/mør ½ Kande Malt saa hand nu er ejende 8 merker S/mør *6 (5?) Kander Malt i Isdal dat/erit 19 Nov/embris 1728.

1728: 5b

5. Nils Hielmetved, Brite Monsdatter, Halvor Fischesætter, Joen Aase, Mikkel Moldeklef og Magne Villumsøns oprettede contract angaaende Gudmunds Borgelsens (Gudmund Børgesens) Midler for livis ophold at tilhøre Magne Villumsøn dat/erit 18 Nov/embris 1728.

Derefter blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almue for Retten oplæst og af Retten forseiglet, saa og forfattet Odels Mandtallet over selvejerne og for Retten oplæst, sampt forseiglet; item blev givet Svar af dette Skibbredis Almue paa fogedens tilspørgelse angaaende tiendens forpagtning for de Aaringer 1729 1730 1731, som af forrige Schibbreder, sampt tillige paa det almindelige Tingsted ere givet Svar at intet noget saadant dette Aar 1728 her er faldet;

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1729 Retten skulle betiene, nemblig 5 g/am/l/e/ som tilforne har aflagt deris Laugrettesed Mons Sellevold, Ole Sellevold, Anders Smørdal, Sæbiørn Fæste, Ole Titland og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed Gudmund Hannisdal, Johannes Siurset, og Arne Elsaas hvorefter de til Rettens Betiening skal vorde antagelige.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 21 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi BrudeKnappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Joen Solem, Ole Toule, Borge Solem, Gregus Yttre Sæbøe, Rognald Sletten, Siur Sletten, Knud Manger, Nils Lunde med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst, alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds Befalinger, som fol/io 173 og 288 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Simen Magnesøns udstedde Bøxelbrev til Anders Simens/øn paa 9 ¾ merker S/mør 5/12 faar Udi Sæbøe, dat/erit 21 Nov/embris 1728.

2. S/igneu/r Knud Gielmeidens udstedde Bøxelbrev til Peder Lassesøn paa Nils Eriks/øn Nesbøes brug 1 løb Smør, dat/erit 13 Maj 1728.

3. Lene Munthes udstedde bøxelbrev til Elias Gienspart paa en Grund udi Mangers Vaagen under Præstegaardens udmark dat/erit 20 Apr/ilis 1728.

4. Major Storms udstedde Bøxelbrev til Rasmus Knuds/øn paa 18 merker Smør 1 ½ Mæle Malt udi Noranger, uden reversen at anvise, dat/erit Grafdal d/en 5 Januarij 1729.

5. Biscop Marcus Mullers udstedde Bøxelbrev til Christian Monsøn paa 15 merker S/mør 9 Kander Malt udi Soltvedt, uden reversen at anvise dat/erit 29 Apr/ilis 1728.

1728: 6
 
 

Dernest fremstillede sig for Retten Nils Gulacks/øn Monstad og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Iver Lie og Knud Schare edelig maatte afhøres hvor nær hand paa huustruis Veigne er beslegtet til Siri Olsdatter og om flere Arvinger nu levende paa hendis side findis: hvilke tvende Mænd for Retten møtte og tilstode loulig at Være kaldede til at Vidne i denne Sag og først fremkaldet

Iver Lie som edelig udsagde: at Nils Gulaksøn Monstads Koene Ane Olsdatter er afdøde Siri Olsdatter(s) Rette Søster og ei udi 40 Aar ved at flere Arvinger nu lever til Siri Olsdatter end Ane Olsdatter.

Knud Schare fremstod dernest og edelig udsagde: enstemmig som forrige;

Citanten begierede hvis (det som) for Retten passerit er under Rettens forseigling beskreven til tingsvidners erholdelse, som Retten consenterede.

Dernest blev tinglyst Mathias Kots udgivne Panteforskrivelse til Johanne Giertsdatter paa 40 rdr hvorfore er pantsat hans ejende og beboende huuser i Bøvaagen, dat/erit Bergen d/en 8 Novembr/is 1728.

D/en 23 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne; og hafde da

Bøigdelensmanden Nils Sæbøe ladet indkalde Paal Sylte for fortilig sammenleje og Barneavling med sin huustru Kiste Monsdatter til deris Egte bøders erleggelse efter loven;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; forklarede at have haft Bryllup efter ..helgen(?) (ca. 10/2) og avlet Barn med sin huustrue 14 dager for S/anc/te Hans tider.

Fogeden paastod dom efter Loven til EgteBøders erleggelse.

Som af den indstevntis forklaring fornemmis at hand(s) huustrue \16 Uger/ siden Copulationen haver fød Barn, saa tilfindis Citanten Paal Sylte at betale for sig og huustrue egte Bøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Ole Olsvold stevner Brite Hansdatter Solem fordi hon skal have slaget hands Søn Halvor Olsøn 12 aar g/amme/l til strafs lidelse efter loven; til denne Sag at afbevise har hand indkaldet Vidner Elling Solem, Børge Solem, Nils Olsøn Nore Tiore samme at afbevise.

Paa den indstevntis Veigen møtte faderen Hans Solem og hands datter Brite Hansdatter, som tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og til at anhøre Vidnernis forklaringer. Dend indstevnte efter tilspørgelse fragik Sigtelsen.

Vidnerne møtte alle og tilstode loulig for denne Sag at Vidne udi at Være indkaldede: for hvem Eden blev oplæst

1728: 6b

betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige, efterdi Citanten det paastod: og først fremkaldet

Elling Solem som efter Edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at i Kornskaarre saa hand af en houg et stykke fra ham at hond første gang slog ham med sin haand omkring hovedet, og anden *gik (gang?) gik paa ham med Knæerne ei blivende Var at den anden slog igien, hørte at de skieldede sammen men ei kand erindre ordene som passerte imellem, saasom hand var et stykke derfra at hand ei kunde hør det; og blev var at Nils Olsøn tillige med ham et stykke derfra saae det: og efter spørsmaal svarede Vist at vide det at det var Ole Olsvolds Søn hon slog.

Børge Solem blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: at lit for Halvor Olsøn kom til ham paa Solem, gik Christi lit ud paa en houg som er Brites moder, Guten gik Vejen og da hand kom saa nær begynte Christi at skielde paa hand, ordene Kand hand ei erindre siden hand stod et stykke der fra og skar paa sin Ager, og jo nermere den forurettede Kom, jo mere skieldede de paa ham men ordene Kand hand ikke som før er melt erindre; kom saa gaaende til deponenten og var der en liden stund og udrettede sit ærende og da hand gik af fra deponenten begynte Moderen og datteren at deele eller skielde paa ham, og svarde ord og andet, som ont Var paa begge sider, hvis ord hand ei Kand erindre men fornam nok at det var af onde, da gik Brite Handsdatter op paa Marken og den forurettede paa anden side af Vejen og som Vejen blev skiult i Hougen og blev ei Var at hon Brite Handsdatter Slog hand og raabte da Elling til ham at Brite Handsdatter slog ham, nemblig Halvor Olsøn, men deponenten saa det ikke; og dette itererte (gjentok) Elling igien, men deponenten gik ei fra sit Ardbeide.

Nils Olsøn 20 aar ei søgt Herrens Bord, forklarede dernest edelig: at Være lang Vei derfra og gik med tung børre og hørte at der blev lovet, enten det Var af dend indstevntis Moder eller datter, Kand hand ikke Vist sige, at de skulle gaa op og slaa Halvor Olsøn, da gik deponenten først med sin børre og blev Var at Brite Hansdatter Var at ligge over ham med Knæerne og Knudde ham af Vred huu og dissede sig op og ned paa ham med Knæerne, og ei videre ved af at sige:

Ole Olsvold blev tilspuurt hvad hands paastand Var i Sagen og paa-

1728: 7

stod at de bør tage ham til hand Kunde fise igien; og Vilde selv Klæde ham.

Den indstevntis fader sagde sig at Være god for baade *af (at) føde og Klæde ham efterdi hand intet fattis; men Vilde ei have med ham at bestille siden hand frygter for stor ondskab:

Fogeden tilspuurte Laugrettet om denne indstevnte har ei ArveMidler, men er hos sine forældre. Fogeden paastod at det dog ikke maatte aldelis Gaa uden straf, men at hon maatte ansees til 3 a 4 rdr strafbøder og hvis efterdags hon skulle befindis udi saadan adfærd hon da maatte nyde hvis (det som) paafølge Kunde.

For denne Ret er vel ført tvende Vidner, at Brite Hansdatter skal, dog paa ulige maader, tracterit imod Christendoms pligt Halvor Olsøn og oprindelse til dette skal Være ord, hvorom Vidnerne ei noget har udsagt; Nu haver, efter Almuens forklaring Brite Hansdatter ingen ArveMidler, men er under fader og Moders Værge, hvoraf hon noget kand til Bøder erlegge; en fader og Moder ei heller er pligtig at bøde for uskikkelige Børn, som udi deris daarlighed ere uskyldige; saa dog, paa det et Umyndigt, ei derfore skal have frihed at synde eller begaa hvad uskikkeligt, er, saa finder Retten billig at Brite Hansdatter for uskikkelighed udi Umyndig Aar, begaaet forseelse bør give til de fattige 6 lod Sølv, som af Kongl/ig Maj/este/ts foged indkrævis og til nødlidende distribueris; og betale Citantens fader udi denne til dato anvente Processis bekostning 1 rdr; alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven; dog skeer dennesinde til Brite Hansdatter denne advarsel, at saa fremt hon efterdags skulle befindis at øve saadan uskikkelighed, efterdi hon nu er vidende, at saadant er strafværdigt, saa bør hon selv derfore at lide om hon det end skulle optiene, eller paa andre Maader straffis, at hon Kand ved sin egen sig paaførte Skade, lære sin Christendoms pligt imod sin Næste.

Ole Olsvold haver ladet stevne Christi Solem fordi hon skulle have ønsket at have fæstet om halsen paa Halvor Olsøn

1728: 7b

og hafde ham paa Vaagen; skulle de see hvad de skulle giøre ved ham, til Vidne derom Ole Qvame og Mons Hole, alt til strafs lidelse efter Loven.

Paa den indstevntis Veigne møtte Hans Solem og tilstod herfore Loulig at Være stevnt; og kunde nu ei Vinter dag gaa fra sit huus;

Citanten begierede sine Vidners afhørelse for Retten, som og møtte og tilstode Loulig at Være stevnt for denne Sag til at Vidne udi dend;

Og bleve saa parterne saaledis foreenede med hin anden at hver huusbond skulle *holde (tilholde?) baade sin huustrue og Børn, sampt tienere, at en hver af dem skulle leve fredelige og skikkelige eller hver som efterdags derudi befindis skyldige at nyde Lovens haarde straf uden modsigelse og huusbondere at straffis som de der ikke holder Christendoms øvelse udi deris huus.

Gudmund Vettaas haver ladet stevne Knud Vettaas for resterende Løn og Klæder til betaling og Processens Omkostning; udi Løn 2 rdr 3 merker og Omkostninger á parte.

Knud Vettaas møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; fragik Sigtelsen gandske; og at have *giort (givet?) ved hands tiltrædelse i tienisten 8 merker og *giort (givet?) ham Klæder for og tient ham i 2de Aar og faat Klæder, men ei giort lige for Løn; thi for hand ei givet ham Løn;

Citanten tilstod ei at have den tid laant ham mere end de 8 merker, at have tient ham i 2 Aar, og ei faat mere end 2de Aars Klæder; og ei pengerne igien som laant Var 8 merker, hvilket og den indstevnte tilstod ham; og da hand tiente hos Christian Sture fik hand i Løn 4 merker førend hand Kom til Citanten; tilstod at have vært da hand Kom til Citanten 19 Aar; og ei faaet Løn hos ham, som Citanten og tilstod ei at have udgivet. Citanten blev tilspuurt om hand Kand bevise at Christian Sture har givet ham før end hand kom fra tienisten , hans 4 merker aarlig; hvilken endnu er levende og dog ei tilstæde, hvis Citanten blev paalagt til neste ting at afbevise, da Retten skal Kiende hvis Ret er.

Dernest blev foretaget examinationen over Marinernis af H/er/r Admiral Rosenpalm, udgivende at igiengive, og først examinerit (1.) Hans Magnesøn boende paa Heluland, tilstod at have bekommet Pengerne af H/er/r Admiralen og nu Var tilsagt af fogeden at betale dem, men nu ei haver dem; 2. Bottil Halversøn boende paa Berrefiord i Allenfits Schibbrede og Giorde samme forklaring som forrige, beklagende deris Uformuendhed ei at Kunde betale dem; 3. Mons Jensøn bor i Allenfits Schibbrede paa Haaland, giorde samme forklaring

1728: 8

som forrige. 4. Elling Knudsøn tienende Børge Solem forklarede som forrige. 5. Erik Olsøn boende paa Storem(?) i Radøe Schibbrede giorde samme forklaring som forrige. 6. Jacob Arnes/øn boende paa Indre Sæbøe giorde samme forklaring. 7. Anders Johansøn boende paa Hougland svarede som forrige. 8. Anders Mikkelsøn er i Kiøbenhafn. 9. Ole Torgiers/øn boende paa Waxtiol, svarede som de forrige. 10. Knud Christensøn forklaris nu at boe i Bergen Bye men ei endnu har vært at finde eller det vist kand Være Vidende. 11. Jacob Mathisøn boende paa Hogstad svarede som de først(e) at have faaet Pengerne men klagede sig over Vanmagten at betale. 12. Aamund Haldorsøn boende paa Cartvedt (Kartvedt), svarede som forrige. 13. Lars Knudsøn tienende faderen Knud Lars/øn *Boende, svarede som forrige. 14. Torbiørn Jonsøn boende paa Yttre Morchen, svarede som forrige. 15. Gunder Rasmusøn nu boende paa Nore Solem i Radøe Schibbrede møtte ikke. 16. Rasmus Andersøn nu boende paa Søre Solem gandske udfattig efter Almuens sigende og ei ejende saa megit som søgis; svarede ellers som forrige, dog formeente hand at blive fri for denne Søgning. 17. Ole Johansøn boende MangersNæs, tilstaar at have faaet Pengerne og i øfrige svarede som første. 18. Johannes Knuds/øn tienende Christopher Garman, svarede som forrige. 19. Gutorm Johansøn boende paa Grindem svarede som forrige og angav sin store fattigdom; 20. Mons Knuds/øn boer paa Helleland, svarede som de første. 21. Paal Jonsøn boende paa Grindem svarede som forrige. 22. Lars Nils/øn Waagenæs, svarede som forrige. 23. Ole Olsøn boende paa Waagenæs, svarede som forrige. 24. Joen Mikkelsøn møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne, men de andre siger at det er med ham som med dem. 25. Ole Monsøn boende paa Qvalem svarede som forrige. 26. Mons Mons/øn forklarede de at Være i Kiøbenhafn. 27. Rasmus Nils/øn boende paa Helle svarede som forrige men beklagede sin store fattigdom. 28. Mons Olsøn fød paa Qvalem er i Kiøbenhafn. 29. Paal Monsøn boende paa Sylte svarede som forrige. 30. Johannes Monsøn

1728: 8b

boende paa Willanger giorde samme forklaring som forrige. 31. Ole Olsøn boende paa Udsylte giør sam/m/e forklaring som forrige. 32. Mons Gudmunds/øn berettis at være død i Kiøbenhafn. 33. Hans Nils/øn er nu i Kiøbenhafn efter de andris forklaring. 34. Nils Nils/øn forklaris at Være fød paa Giære og nu skal tiene i Bergen og hvis (det som) de andre overgaar forklarede faderen Nils Giære ogsaa at maatte udgive. 35. Rasmus Mons/øn fød paa Soltved, boende paa Sylte nu død siden sin hiemkomst og alt holt Skifte efter hand. 36. Siver Mathisen svarede som forrige at faar lide med dem; 37. Iver Ols/øn nu boende paa Villanger, svarede hvad andre gaar over faar hand lide med. 38. Mikkel Ols/øn ingen ved Vist hvor hand nu er og skal være i meget slet tilstand og saa got som tiggende. 39. Rasmus Rasmus/øn tienende Laugmand Knagenhielm, fød paa Nodtved, møtte ikke ei heller nogen som svarede paa hands Veigne. 40. Hans Olsøn, er nu udi Kiøbenhafn og fød paa Olsvold. 41. Erik Arnes/øn fød paa Yttre Sæbøe, nu i Kiøbenhafn. 42. Hans Nils/øn nu boende paa Miøs, svarede ellers som forrige og beklagede sin uformuendhed. 43. Gunder Nils/øn død i Kiøbenhafn paa Qvæsthuuset efter hands broders Rasmus Nils/øns forklaring, 2den dag Paaske i fior. 44. Stephen Knuds/øn fød paa Vaagenæs, nu i Kiøbenhafn. 45. Sivert Mikkelsøn fød paa Boge nu i Kiøbenhafn efter de andris beretning. 46. Anders Knuds/øn fød paa Halland, ogsaa berettis at Være i Kiøbenhafn. 47. Jens Iversøn fød paa Solem, berettes ogsaa at Være i Kiøbenhafn. 48. Rasmus Knuds/øn fød Myching, berettis at Være død i Kiøbenhafn. 49. Christen Rasmus/øn berettis at Være død i Kiøbenhafn. 50. Mons Olsøn nu boende i Qvalem svarer som forrige at have bekommet dem og om det bliver Kongens allernaadigste Villie faar de det betale,

Dog formeente alle Jordemænd, at Kongen bar den særdelis faderlige Maade for dem, at de som Lejede tienere og andre hiemme til at dyrke deris Jorder, af Lands faderlig Mildhed herfore bleve forskaanede:

Hvad ellers for Retten passerit er begie-

1728: 9

rer fogeden extract in dupplo af som Retten bevilgede:

Fogeden udi anledning af det giorte Anteignelse for afgangne Søren Glads allerunderdanigst giorte antegnelser fra det Høiloflige Cammer Collegio fra 1706 til 1710 inclusive, hafde idsige foged Jens Lem for Retten indkaldet Anders Ascheland, som udi bemelte Aaringer skulle være tilfunden at bøde for fortilig sammenleje med sin huustrue 3 rdr 2 merker 4 s/killing, at hand samme Bøders afbetaling vilde afbevise eller dem nu betale,

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod samme Penger at have til afgangne foged Glad betalt og derpaa kunde ei fremvise nogen betaling, men vilde med Ed forklare at have betalt samme Penger;

Fogeden forlangede et udtog af Protocolen under Rettens haand over denne hans udsigende, som Retten biefalte.

Ligeledis i samme allerunderdanigste anteignelse af det HøiKongl/ig Rente Cammer over Søren Glads anteignelser paa hands allerunderdanigst indgivne Regenskaber, haver fogeden ladet indkalde Mons Giære som i samme Aaringer fra 1706 til 1710 inclusive skal Være dømt at betale for Jordskuf 10 rdr efter deris opførsel; hvorom Lensmanden Niels Sæbøe paa den indstevntis Veigne, som nu er sengeliggende, giør paa hands Veigne og efter hands til ham giorte forklaring at hand med Saligheds Ed vil bekræfte samme Penger som hand idømt blev til fogeden Glad at Være betalt, men ei derfore fik qvittering;

Fogeden begierede udtaag under Rettens haand af hvis passerit, som Retten bevilgede.

Derefter blev restantsen forfattet over dette Skibbredis Almuis Skatter, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, efterdi ingen indsigelse derimod er giort; ligeledis forholdet sig med Odelsmandtallet over Selvejerne for Retten oplæst og forseiglet.

Angaaende tiendens forpagtning for de Aaringer 1729, 1730 og 1731, svarede Almuen ei sig dermed at Kunde befatte.

Endelig blev forfattet det Almindelige tingsvidne angaaende forandring paa Skatte matriculen og Jordebogen ved aftag eller paaleg dette Aar, item om Kongens egne beholdne Gods som det Aar 1727 og ei noget forbyttet; item om StrandVrag, Sauger, huusmænd, Pebbersvenne, Arveløs gods, 6te- og tiendePenge for arvs afførsel eller nogen Slags Boeslod item 60 eller 3de 40 lod Sølvs bøder, Slagsmaal eller andre deslige store Strafbøder det Aar 1728 er falden, item for-

1728: 9b

holds penge paa Kongens eget beholdne Gods item første Bøxel er forfalden dette Aar ? hvortil de svarede alle, at dette Aar intet noget saadant i dette Skibbrede er forefalden.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1729 Retten skulle betiene, nemblig 5 g/am/l/e/ som tilforne for Retten haver aflagt deris Laugretteseed, Nils Instebøe, Johannes Qvisten, Erik Søre Wettaas, Lasse Houcheland, Nils Olsvold, og 3de unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed, G/amme/l Ole Instebøe, Unge Ole Instebøe, Gudmund Strøm/m/e hvorefter de til Rettens Betiening skal Vorde antagelige.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 25 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilestrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Niels Niøten, Jacob Førland, Mons Austrem, Peder Aarraas, Ole Aarraas, Peder Hopland, Gudmund Lyren, Mikkel Hopland, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, Placater og høi øfrigheds Befalinger som fol/io 271 og 288 udi forrige Protocol findis extraherede - dernest blev publicerit

1. Biscop Marcus Mullers udstedde Bøxelbrev til Rasmus Olsøn paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Hope, uden reversen at anvise, dat/erit 27 Aug/usti 1728.

2. Colben Olsøn og Johannes Frechaugs udstedde Skiøde til Knud Anders/øn udi Gaarden Fieldanger 2 p/un/d 8 merker Smør 7/9 huud, siger Syv Niendele huud dat/erit Kilstrømmen d/en 25 Novembr/is 1728.

3. Iver Qvinge, Mathis Holmaas, Baste Totland, og Halvor Baarsøn Fonnebustis udstedde Skiøde til Nils Olsøn Famestad paa 13 ½ merker Smør 6 Kander Malt og 1/8 faar udi *Fonnebust, selv arvet ligesaa meget Ved sin Koene og nu ejende 1 p/un/d 3 merker S/mør 12 Kander malt ¼ faar udi *Famestad, dat/erit 25 Nov/embris 1728.

D/en 26 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme, var anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens

1728: 10
 
 

Mikkel Knudsøn er indstevnt efter forrige tiltale og Rettens forrige Kiendelse af 6 Julij 1728, hvor hand da blev paalagt at producere Præstens attest;

Paa den indstevntis Veigne møtte Knud Nilsøn Syslak, som intet hafde at svare i Sagen.

Stevnevidnerne Ole og Arne Bruvold afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Fogeden paastod at efterdi hand ei har fuldbyrdet den seeniste ergangne Rettens interlocutorium, hand da maa tilfindis at betale efter Stevnemaaletz indhold.

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf, at Mikkel Knudsøn først besvangrer sin trolovede og da bliver tilfunden at bøde egtebøder for sig og hende 3 rdr 2 merker 4 s/killing, dog med paaleg at hand sit egteskabs sluttelige Baand skulle fuldbyrde; dette uagtet prolongerer hands sin Copulations tid saa lenge at hand imedens besvangrer hende anden gang førend Copulationen er skeed, af denne Aarsag har Kongl/ig Maj/este/ts foged Indkaldt ham atter igien til at bøde; da Retten forelegger ham d/en 6 Julij 1728 at producere Sognepræstens Velærværdige H/er/r Nils Schiøttis attest, om sin Copulations tid og Barnets daab; desuagtet, honorerer Mikkel Knudsøn ei Rettens given Kiendelse, men udebliver og indtet svarer til Sagen; da som hand lever Rettens Kiendelse overhørig og ikke nu som tilfunden Var, producerer de reqvisita, som benødigis i Sagen, og ham var forelagt at producere, finder Retten billig at hand for sig og huustrue bør bøde efter Citantens først formerede Stevnemaal egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing for sig og hænde inden 15 dager under Nam efter Loven.

Lensmanden Mikkel Berraas haver ladet paa Hans Hougis veigne stevne Knud Hougis Koene Ingeborg Andersdatter fordi hon skal have staaelet Spige Veed Søndersaxet udi hands Kiøre Gielde, til Vidne derom Kari Olsdatter HougsMyhr og Marrite Olsdatter Syslak, alt til strafs lidelse efter Loven.

Hverken dend indstevnte for Sagen Ingeborg Andersdatter møtte ei heller Vidnerne;

Stevnevidnerne Ole og Arne Bruvold afhiemblede Edelig at have stevnt baade Ingeborg Andersdatter for Sagen og De foranførte Vidner til Vidne i Sagen med mere end fiorten dagis Varsel.

Lensman-

1728: 10b

den paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte og at Vidnerne under Straf maatte foreleggis at møde og aflegge deris Vidne i Sagen.

Ingeborg Andersdatter som nu, efter Stevnevidnernis edelige aflagde depositioner befindis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare for sig uden dom efter Citantens Stevnemaal skal Vorde afsagt; Iligemaade paalegger Retten de tvende udeblivende Vidner Marrite Olsdatter og Kari Olsdatter, som nu befindis loulige stevnte til at Vidne i Sagen og ei møder, til neste ting igien efter loulig given Varsel enhver for sig at møde under 20 lod Sølvs bøder for hver udeblivende, paa det Sagen Kand bringis til endskab.

Mons Hansøn Østrem haver ladet stevne Gietmund, Mikkel og Chlemmet Hopland, fordi de skal have haft ham afsidis udi udMarken og slaget ham, til Vidne derom Peder og Gudmund Hopland, alt til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte Gietmund Hopland, Mikkel Hopland og Chlemmet Hopland møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag; item til at anhøre Vidnernis forklaring.

Vidnerne møtte ogsaa og tilstode at Være loulig stevnte til at Vidne i denne Sag.

De indstevnte efter tilspørgelse fragik gandske Sigtelsen: hvorpaa Citanten begierede Vidnernis afhørelse; for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Peder Hopland som edelig udsagde: ei det allerringiste om Citantens søgning og Sigtelse at Være Vidende eller noget af det sigtede at have seet; ei heller videre at Være Vidende om Sagen.

Dernest fremkaldet Gudmund Hopland som edelig udsagde: vel at have seet disse 3de Mænd at have staaet og talet med Citanten, men aldrig seet nogen Ugierning eller ond gierning af dem øvet imod Citanten.

Citanten blev tilspuurt om hand hafde flere Vidner i Sagen som dette kunde afbevise ? hvortil hand svarede nej: men Citanten paastod at hands Sigtelse aldelis saa skulle forholde sig, hvorom hand dog ei haver beviis;

Thi blev for Retten dømt og

1728: 11

For denne Ret Søger Citanten Mons Hansøn Østrem Gietmund Mikkel og Chlemmet Hopland fordi de skal have udi udmarken ilde udførmet ham med hug, slag og haardgreb og derpaa indkaldet 2de Vidner Peder og Gudmund Hopland som samme skulle afbevise; hvilke og edelig for Retten ere vorde afhørte og forklarer slet indtet derom at Være Vidende eller fornummet; da nu Retten tilspørger Citanten Mons Hansøn om hand flere Vidnisbyrd udi denne Sag haver som de indstevnte det sigtende kunde overbevise, svarer hand nej: thi Kand Retten ikke andet, end i Mangel af Vidnisbyrd og bevis i denne Sag, frikiende de Indstevnte Gietmund, Mikkel og Chlemmet Hopland for Citantens Mons Hansøn Østrems Sigtelse i denne Sag og saaledis ophævis tillige Processens bekostning paa begge sider.

Lensmanden haver ladet stevne Joen UdKielen for fortilig sammenleje med sin Huustrue Tora Hansdatter til egtebøder efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; men at Være Soldat under H/er/r Major Kraftis compagnie i Sogn; og at Være Copulerit af H/er/r Anders Daae i fior høst noget efter Michaeli tider og hands huustrue at Være kom/m/en i Barselseng Nye KyndelsMisse; thi begierede fogeden at Retten vilde paalegge ham at producere sit Egteskabs bevis til Vaaren og attest fra dette Steds Præst hvad tid Barnet Var døbt til Videre Rettens Kiendelse i Sagen.

Efter fogedens paastand foreleggis Joen UdKielen til nest holdende ting at bevise med SognePræstens attest som ham har copulerit, hvad tid deris Copulation er skeed, saa og med dette steds SognePræstis Attest hvad tid deris Avlede Barn er døbt, da videre skal Kiendis hvis louligt er; og i fald dend indstevnte lever Rettens Kiendelse overhørig, gaar Dom i Sagen efter Citantens giørende paastand.

Knud i Tongen haver ladet stevne Jacob Qvalvaagen fordi hand udi Lars Monsøn Indre Lyrens huus skal have talt og skieldet alle indbyggere paa Værsland for Tyve, saadant at afbevise: til Vidne derom Lars Monsøn Indre Lyren og hands huustrue Siri Gud-

1728: 11b

mundsdatter og Christian Monsøn Grind.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Ole og Arne Brudvold afhiemblede edelig at have stevnt ham for *dette sag og til dette ting og talte med ham selv og til at anhøre de nu indkaldede Vidner med mere end fiorten dagis Varsel.

Vidnerne møtte alle for Retten og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet:

Lars Lyren; som edelig udsagde at hand {og} deponenten tillige med Christian Grind sadde i deponentens Stue og drak engang drikke, da kom Jacob Qvalvaag ind gaaende og spuurte efter en Kniv som hand skulle have lagt efter sig, da sagde Christian til deponenten naar de drager ud til fiske skal de faa min Stue og Skraa til at bierge eder udi, da sagde deponenten, meeget got, du giør som dine forældre sagde deponenten, hvorpaa Christian sagde: Gud har givet os meget velsignelse i mange Aar paa steden og vi vil gierne giøre dem got som udkommer, omendskiønt alle ikke farer Vel af sted, da sagde Jacob Qvalvaagen de ere tyve og Skielmere alle paa Værslandet, eller Fædie Landit, og svarede i deris tale dette, hvorpaa Christian sagde, hvad siger du, Jacob svarede indtet; og siden igientog dette, de ere tyve og skielmere sagde hand til Christian allesammen paa Værslandet uden du: Videre ei at afvide: end nu forklaret er.

Siri Gudmundsdatter fremstod dernest og edelig udsagde: at Jacob Qvalvaag sagde at de alle paa Værslandet vare tyve og skielmere undtagen Christian Grind og var hon samme tid i Stuen med sin Mand og Christian Grind da dette passerede, ei hørende efter Rettens tilspørgelse at nogen tiltalte Jacob Qvalvaagen førend hand dette talede.

Fogeden forlangede Christian Grinds forklaring med i denne Sag; efterdi herunder verserer Kongens interresse; hvorpaa Christian Grind fremstod og edelig udsagde: eenstemmig som første Vidne:

Jacob Qvalvaag foreleggis til neste ting at møde og svare for sig, sampt at bevise sit udsi-

1728: 12

gende og erklære sig imod disse allerrede førte Vidnisbyrd, da videre skal Kiendis hvis Louligt er.

Fogeden haver ladet stevne Halvor Eriksøn Kaland efter forrige tiltale for resterende Landskyld og Jordedrottelig Rettighed til Salig Svanenhielms Stervbod frae 1713 til 1722 inclusive 8 rdr 3merker, samme at betale med Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Jacob Hundven og Arne Brudvold afhiemblede edelig at have givet ham over 4 (7?) Ugers Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham i hands iboende huus i *Landvigen (Sandvigen?) hos Jon i Møllen;

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Halvor Eriksøn foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare til Sagen efter loulig igien given Stevnemaal, thi ellers gaar dom efter Citantens paastand.

Dito haver ladet stevne *Arne (Knud?) Smørdal efter forrige tiltale og Laugdags foreleggelse af 6 Julij 1728, foregivende dend indstevnte at have faaet Arnes Koene til egte og selv boet der i 8tte Aar, ei nu havende enten Bøxelseddel eller Bog, siden det afgik i Branden da Gaarden afgik; tilstod ei at have betalt udi 8tte Aar, dette inclusive det ringiste til ejeren; efter hands formand at Være holdet Skifte og deeling, men ei den tid at have tilstrekket til Gielden, ei vidende om hon hands Koene har fragaaet Arv og Gield: og er nu udi en meget slet og elendig fattigdom, saasom hands faa effecter er allene bort gaaet til huusernis opbyggelse; saasom hand uden at nyde ringiste hielp af ejeren opsat 1 Stue paa 6 al/en indenNovis, et Ildhuus paa 5 al/en indenNovis og et Ildhuus 4 skal Være Madbue 4 al/en, sampt en floer paa 10 al/en indenNovis: hvilket hand formode Ejeren succurerede ham udi med nogen Lindring.

Vel finder Retten indtet noget bevisligt indsigende imod Sigtelsen og gielden enten med qvitteringer eller Arv og Gields fragaaelse førend denne indstevnte Knud Smørdal med sin nu havende huustrue er kommen i egteskab; hvorfore nok søgningen disvere for ham bliver rig-

1728: 12b

tig som Citanten søger 25 rdr 2 merker hvilket hand og bør betale under Nam; men som Gaarden siden hands tiltrædelse ved ulykkelig Ildebrand er afgaaet hvilket hand selv uden ringiste at have nødt af ejeren baade med timmer og Ardbeidsløn haver forskaffet; saa skulle Retten forestille Ejeren i henseende til denne nødlidendis fattigdom, om hand ikke af Barmhiertighed og tildeels Lov vil lade Noget afKorte for ardbeidslønnen til de opsatte huuser, saasom dennesinde intet noget derom kand endelig Dømmis, saasom ejeren derfore ikke dennesinde er stevnet.

Dito haver ladet stevne Ole Olsøn Wiig efter forrige tiltale af 6 Julij 1728 og rettens Kiendelse: foregivende at nu have indkaldet det ene Vidne Johannes Børrilde til at Vidne i Sagen, det andet Var paa Byevejen som er Ole Hølleland;

Johannes Børilde forklarede at have Været ham (Været hos? ham) 1726 efter Nye Aar og ingen flere end hand selv: og saaledis intet videre Beviis end nu angivet er.

Thi finder Retten Søgningen saaledis at Være at hand per rest bliver skyldig 5 rdr 3 merker 8 s/killing; og derpaa til fogeden strax betalt 2 rdr, rester saa endnu 3 rdr 3 merker 8 s/killing; hvorpaa fogeden paastod Dom til betaling.

Vel vil Ole Olsøn Vig nu boende paa Houge foregive at have loulig det ene Aar opsagt sin Jord til sin Jorddrot; og derpaa har vildet føre Vidner, men Naar Retten examinerer dem, er saadant alt skeed efter den tid Loven omtaler; thi Kand Retten ei andet end tilfinde ham at betale de endnu resterende 3 rdr 3 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam.

Dito stevnet Ingebrigt Veddefield efter forrige tiltale for 11 rdr 73 s/killing, men som siden stevnemaalets udgivende hand endnu har betalt 9 rdr efter fogedens tilstaaelse, saa bliver hand endnu til rest 2 rdr 4 merker 9 s/killing hvorpaa fogeden paastod Dom til Betaling.

Ingebrigt Veddefield som endnu befindis at Være skyldig til salig Svanenhielms Stervbod 2 rdr 4 merker 9 s/killing, tilfindis samme at betale til salig Svanenhielms Stervbod med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente Omkostning inden 15 dager under Nam.

1728: 13
 
 

Dito haver ladet stevne Joen Selgelie for resterende Landskylder og 3dietager fra 1712 til 1722 (1723?) aars udgang 28 rdr 2 merker 8 s/killing, sam/m/e at betale og Processens Omkostning at erstatte;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Jacob Hundven og Arne Bruvold afhiemblede edelig at have givet ham for denne Sag 7 Ugers Varsell og talte med ham selv.

Fogeden erindrede Retten at det maatte udi acten indlemmis at hand stedse har givet ordre til at stevne denne Joen Rasmusøn, men ei er bleven opspuurt hvor hand sig opholdt førend nu og derfore nu paastod laudags foreleggelse for den indstevnte, som Retten consenterede og paalagde til neste ting at skee; thi ellers afsigis Dom efter Stevnemaalet.

Dito Lensmand Mikkel Berraas haver ladet stevne Margrete Olsdatter fød Sønden for Bergen udi H/er/r Juchum Alandts(?) Præstegield, men siden tilholdende i Bergen og nu frugtsommelig her ud paa Landet paa en Gaard Ulvøen kommen, er stevnt til at nafngive sin Barnefader efterdi hon her tenker at ligge i Barselseng paa Gaarden Ulføen, og til sine Bøders erleggelse efter Loven;

Dend indstevnte møtte og gav tilkiende at hendis Barnefader er Joen Arnes/øn ...gene(?), af Klevalds Schibbrede; hvilken hon siger at have lovet sig Ægteskab og at Være begiert til Ægte hos Ole ArdbeidsMand boende ved Vasker-Elven: og blev saa tilspuurt, efterdi ingen egteskabs beviis nu forskaffis, hvis forsikkring hon hafde for Bøderne i fald ei ægteskabet afbliver ? hvortil hon indtet positive svarede:

Thi blev Sagen udsat til neste ting, for at see og erfare om nogen Sandhed var angaaende Ægteskabet, før endelig dom skal afsigis.

Lucas Olsøn haver ladet stevne Mons Onæs efter forrige tiltale.

Mons Onæs møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag. Mons Onæs begierede at Lucas Steen maatte komme for Retten og ved ed forklare at hand selv vil beboe Gaarden; og om saa endelig skulle fravige Gaarden henstillede hand for Retten at hand maatte faa sine udlagde Bøxelpenger igien og erstatning for meliorationen paa huus, Ager og Eng efter Sorenskriverens og Uvillige Mænds Kiendelse og skiønsomhed.

Paa Citantens Veigne møtte Lensmanden Mikkel Berraas og indgav hands skriftlige forsæt eller attest fra Raadstueskriveren i Bergen af 11 Martj 1728.

1728: 13b

Foruden dette blev og Mons Onæs sin paastand at efterdi hand nu trengis fra sin Jord, da i fald Citanten hands ejer skulle ikkun paa nogen tid Vilde beboe Gaarden og den siden til andre bortbøxle, hand da maatte vorde den nermeste eller hands den at nyde for Loulig Bøxel.

Lovens 3de Bogs 13 Capit/ul 1ste art/icul forklarer tydelig at en Jorddrot er nermest til at beboe sin Jord hand ejer, naar hand er boeslids, og huusvild og det skeer ikke en anden til fortrengsel og kand sande det med sin ed at hand dend des aarsage selv vil beboe. Nu beviser Vel Lucas Steen med Raadstueskriverens Attest, at have opsagt sit Borgerskab, men ei endnu for Retten har afbeviist enten at være huusvild eller Boetslids, saasom hand er ejende baade huus og hiem i Bergen og saaledis ikke endnu beviist sig at være huusvild eller Boeslids; ei heller med sin Ed \for Retten forklaret at hand den selv vil beboe/; og forinden det skeer at hand Gaarden af dessens Aarsage vil beboe, kand ei endelig Dom i Sagen afsigis.

Dito har ladet stevne Rasmus Wabu for resterende Landskylder og 3dietager efter forrige tiltale;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Ole og Arne Bruvold afhiemblede edelig at have stevnt ham med i dag 3 Ugis Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

Lensmanden paa Citantens Veigne paastod Dom til Betaling med Processens Omkostnings erstatning.

Rasmus Wabu som først befindis loulig stevnt og nu ei møder eller lader svare til Sagen efter given Lavdags foreleggelse, tilfindis at betale Citanten Lucas Steen de ham søgende Landskylder efter indgivende Specification 7 rdr, sampt at betale 4 merker udi Processens til Datum anvente Omkostning tilsammen 7 rdr 4 merker alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Kari Knudsdatter haver ladet stevne Lars Evindsøn Dyrnæs, paa hendis datters Veigne Helge Larsdatter for resterende Løn og Klæder for ½ Aar, samme at betale og Processens Omkostning at erstatte.

Den indstevnte møtte for Retten og tilstod Stev-

1728: 14

nemaalets loulige forkyndelse og indgav sit skriftlige forsæt:

Citantinden blev tilspuurt om saaledis sig forholder med Pigen, som Moderen angav at Være nogle og tive Aar, som nu tiener Martinus Rongevær; Citantinden blev tilspuurt hvad hon skulle have i løn ? svaret ei at være accorderit med ham om løn, men fik tilforne 5 merker i løn; men ei have faaet i løn af et eller andet Slag.

Retten forlanger Helge Larsdatter selv Persohnlig for Retten til nermere examination baade imod dend indstevntis indgivende og hvad videre Retten begge Parter haver at qvæstionere til Sagens egentlige opliusning, da Kiendt skal Vorde hvis Louligt er.

Jacob Toftinge har ladet stevne Christopher Qvalvaag efter forrige tiltale og Laudags foreleggelse af 6 Julij 1728.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse;

Stevnevidnerne Lensmanden Mikkel Berraas og Peder Hundven afhiemblede edelig at have givet ham over 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med hands Huustrue.

Lensmanden paa Citantens Veigne paastod Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Christopher Qvalvaag, som først befindis Loulig stevnt og nu efter Lavdags foreleggelse ei møder eller lader svare i Sagen, tilfindis at betale Citanten Jacob Toftinge de ham søgende 1 rdr 2 merker 8 s/killing med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente Omkostning inden 15 dager under nam efter Loven.

Lensmanden Mikkel Berraas har ladet stevne Christopher Qvalvaag for resterende tinghold 2 merker 8 s/killing samme at betale og Processens Omkostning erstatte.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne; ei heller Stevnevidner uden dend som for Sagen selv Var;

Thi henvisis Sagen til Loulig Stevnemaal.

Derefter blev foretaget med examinationen over Marinerne som hafde oppebaaret af Velbaarne H/er/r Admiral Rosenpalm Penger, samme at tilbagelevere: hvilke efter fogedens ordre til Lensmanden skal efter hands sigende Være loulig

1728: 14b

sagt baade til forklaring og Pengernis tilbagegivelse, det Lensmanden sagde sig altid med Ed at Være *Christendige: og blev da først 1. Ole Tollefsøn paaraabt som er fød paa Lyren og nu efter Almuens beretning er i Kiøbenhafn ved Holmens Ardbeide. 2. Joen Joens/øn nu boende paa Udlyren møtte ikke, men Lensmanden sagde at de for ham har beklaget deris slette tilstand, og om det Var Kongens allernaadigste villie det endelig skulle betalis, kunde de ikke der imod sige men med Kongens allernaadigste Villie maatte være allerunderdanigst fornøjet. 3. Mikkel Jacobs/øn forklarer de at skal være Niclas Jacobs/øn nu værende hos faderen Jacob Førland, hand(s) fader svarede som først. 4. Rasmus Monsøn nu boende paa Solem efter Almuens beretning gandske Svag og udfattig møtte ikke. 5. Nils Mikkelsøn boende paa Austrem, hands svar efter Lensmandens sigende som første. 6. Rasmus Olsøn, skal Være Erik Olsøn boende paa Østrem samme svar som første men gandske udfattig. 7. Lars Andersøn ude til Kiøbenhafn efter Almuens beretning. 8. Rasmus Evindsøn boende paa Oxnæs hands Svar som første. 9. Knud Lars/øn boende paa Lille Hopland gandske fattig og svarede som forrige. 10. Christen Villums/øn tienende i Fedie hos Joen i Waagen, hands svar som forrige. 17. Besse Monsøn boende paa Fondnæs blev svaret ved Lensmanden for ham som forrige. 12. Mikkel Olsøn boende paa Fondnæs lod svare som forrige. 13. Ole Knuds/øn boende paa Fondnæs lod svare som forrige. 14. Iver Nils/øn boende paa Synnevaag lod svare som forrige. 15. Knud Olsøn boende paa Hope lod svare som forrige. 16. Nils Olsøn skal Være Nils Jonsøn boende nu paa Niøten lod svare som forrige. 17. Iver Thommes/øn boende nu paa Fedie paa Huse lod svare som forrige. 18. Ole Mikkelsøn tienende nu i Dyrnæs gandske elendig og Arm og møtte ikke. 19. Johannes Halvorsøn boende paa Kaardal lod svare som forrige. 20. Mons Halstensøn boende paa Kaalaas gandske udfattig og Arm møtte ikke. 21. Ole Pedersøn hos sin fader paa Rembnor lod svare som forrige. 22. Lars Nilsøn tienende paa Sundsbøe lod

1728: 15

svare som forrige. 23. Knud Monsøn boende paa Hope lod svare som forrige. 24. Anders Sæbiørnsøn Værende hos faderen paa Tvibernæs og selvejer lod svare som forrige. 25. Peder Christensøn fød paa Austrem, er ei at finde, men sigis at Være paa udenlands fravand. 26. Ole Aamundsøn, Sundsbøe fød paa, berettis at Være i Kiøbenhafn ved Holmens Ardbeid.

Dernest blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almue for Almuen oplæst og af Retten, efterdi ingen indsigelse imod blev giort, forseiglet; saa og forfattet odelsmandtallet over selvejerne for Retten oplæst og af Retten forseiglet;

Til den proposition som fogeden Lem, udi Anledning af høiKongl/ig Cammer Collegii ordre andgaaende tiendens forpagtning af sin beholdne tiende udi Nordhordlehn for de Aaringer 1729, 1730, og 1731 om nogen af Almuen den vilde forpagte da vilde Kongen af sær Kongl/ig Naade dem det forunde ? hvortil de svarede, at de sig der med ei vilde befatte, men takkede for Kongl/ig Naade.

Det Almindelige tingsvidne angaaende som aarlig tagis, derom svarede Almuen at intet noget saadant i dette Skibbrede forefalden er dette Aar 1728.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1729 Retten skulle betiene, nemblig 5 g/am/l/e/ som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed Anders Østrem, Mons Magnesøn Østrem, Mons Lerøen, Ole Jacobsøn Rembnor, Joen Rembnor og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge Laugretteseed Thommes Koursøen, Erik Børilde, Knud Rise, hvorefter de til Rettens Betiening skal vorde antagelige.

Og som efter paaraabelse ei flere Sager dennesinde til paakiendelse vare indstevnte blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1728 d/en 29 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Gaarden Frøsetter, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Hendriksbøe og edsorne og tilforordnede Laugret-

1728: 15b

tesmænd, Ole Dale, Johannes Slengesol, Claus Dale, Ole Siurs/øn Byrknæs, Anders Hofsøen (Holsøen?), Nils Slire, Hans Joensøn Dale, og Joen Nærdal med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 273 og 280 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Giertrud de Finis udstedde Bøxelbrev til Rasmus Joensøn Sande paa ½ pund Smør, dat/erit 29 Nov/embris 1728.

D/en 30 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda, efterat Skatterne Saavit dennesinde Var At bekomme Var anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe ladet stevne Klokkeren til Evenvigs Kirke Christopher Andersøn til at anhøre efterskrevne Vidner, Hans Ladvig, Anders Ladvig, Laasse Aasen og Hans Peders/øn nu tienende i Evenvig og dernest at lide dom til strafs lidelse efter Loven.

Christopher Andersøn møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnt for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdene, men ei faaet Copie af Stevnemaalet før nyelig.

Vidnerne møtte alle og tilstode louligen at Være stevnte til *af (at) aflegge deris Vidne i denne Sag.

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand har talt de ord som hand sigtis for ? svarede at spørge efter angiveren; hvortil hand svarede Vidnerne: og begierede at Vidnerne maatte afhøris for Retten; for hvem og eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Hans Ladvig: som efterat de andre vare udviist medens hand vidnede, edelig udsagde: at d/en 25 Junij dette Aar udi Anders Ladvigs huus var Anders Ladvig H/er/r Mathias Stabel og Klokkeren Christopher Andersøn talte Klokkeren Christopher Andersøn om Lensmanden Peder Henriksbøe at hand Nemblig Peder Henriksbøe at hand skulle have talt om Christopher ikke som en ærlig Mand men som en skielm, og bød Klokkeren dem tage prov paa hvis passerit er; Retten tilspur-

1728: 16

te Vidnet, om nogen ord eller discurs om Lensmanden Peder Henriksbøe skeede forud førend dette Svar eller tale af Klokkeren skeed ? hvortil hand svarede at ei kunde mindis om, saasom hand allene blev skut til Vidne om de førte ord; og ei videre udi Sagen at Være efter tilspørgelse Vidende: Videre efter tilspørgelse af Citanten skulle dette kommen deraf at Klokkeren sagde sig at huusene udi Evenvig var for dyrt taxerit, saavit hand kand erindre:

Christopher Andersøn sagde sig ei at have at tilspørge dette Vidne noget,, men vilde have sig sin qvæstion til samptlige reserverit;

Anders Ladvig blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: om tid og stæd som forrige udi deponentens eget huus, kom Christopher ind og sad hand og forrige Vidne og snakkede med H/er/r Stabel da kom Klokkeren Christopher Andersøn ind og snakkede noget til Præsten enten det Var Ungdomen eller andet kand hand nu ikke erindre, da sagde Klokkeren at ald den Uvenskab som er kom/m/en mellem Gryten og ham er Peder Henriksbøe og det har hand giort som en Uagtendis Mand og som en skielm og bad Dem selv legge prov derpaa;

Christopher Andersøn tilstod at have talt disse ord i hastighed imod Lensmanden Peder Henriksbøe; og Anledningen dertil at Være fordi hand talte med Peder Henriksbøe at Evenvigs Enkis tilhørende huuser vare altfor dyre Vurderit om de skulle fløttis derfra.

Lasse Aasen blev dernest fremkaldet, som edelig udsagde: at i Ladvig i Anders Ladvigs huus dagen efter S/anc/t/e Hans tid, hvem flere inde Var uden H/er/r Mathis og om Præstens H/er/r Blomgreens dreng alle tider og stedse Var inde kand hand ei vide; men Klokkeren Christopher Andersøn Var inde, da sagde Klokkeren den Uvenskab som er imellem mig og eder paa Gryten har Peder Henriksbøe giort, og det har hand nemblig Peder Henriksbøe giort som en skielm og Tyv den Bomseraker, og derimod sagde Præsten til Klokkeren hvor kand i tale saadanne ord om Manden som er fraværende, jeg ligger ikke noe hamd(?) paa ham førend hand har

1728: 16b

giort sig Reen(?) deel(?) fra, videre passerede ikke enten af Klokkeren eller andre: Klokkeren sagde sig at fragaa at have talt bommeraker, men de andre ord at tilstaa: Videre sagde deponenten sig ei at Kunde erindre.

Hans Pedersøn det 4de Vidne blev dernest indkaldet, som edelig udsagde: at da hand kom i Stuen sad Lasse Aasen der, H/er/r Mathis og Klokkeren Var der og inde, da sagde H/er/r Mathis til første Vidne eller forrige Vidne, Lasse Aasen, det er ikke smugt at tale saa en fraværende Mand, ? Klokkeren sagde hand er den samme; videre tilspuurte H/er/r Stabel deponenten om hand ikke har tient paa Henriksbøe og Om hand har hørt noget saadant om Peder Henriksbøe ? svaret nej, men alt got; og sagde Klokkeren end, efter deponentens sigende, om de vil tage 2, 3 a 4 Vidner, saa er dog Peder Henriksbøe dend samme.

Retten tilspuurte Klokkeren hvad anledning hand har til at beskylde Citanten for dette ? svaret, at hand har holdet ham mistenkt for at hand har beføiet ham og idet at hand har lovet en tiener, som Peder Henriksbøe har betaget ham End forklarede Klokkeren at de skulle have haft fiske sammen og da de skulle have ført fisken hiem blev Klokkeren givet Sild af Ole Undertuun og Peder Henriksbøe prætenderede leje af sin *Bad (Baad) hos sine folk; hvilket Peder Henriksbøe fragik gandske og lovede det saaledis at afbevise, som anderledis skulle befindis: hvilke at anhøre som nu indstevnte ere nemblig Ole Undertun og Reinart Lund ei vare kaldede til at anhøre; item hands egen tiener Claus Olsøn Berge, hvortil Lensmanden ei heller var stevnt til at anhøre: og end begierede at flere Vidner maatte afhøris til neste ting.

Som Peder Henriksbøe ei er loulig stevnt til at anhøre \de af Christopher Andersøn indstefnte/ Ole Undertun, Reinart Lund og sin egen tiener Claus Olsøn Berge, sampt Klokkeren Christopher Andersøn end og

1728: 17

beraaber sig paa Videre at overbevise Lensmanden Peder Henriksbøe, end og det som en frondmuschu(?), saa tilladis ham saadant til neste ting at giøre uden videre indvending da efter loulig omgang ved Stevnemaal skal handlis hvis forsvarligt er.

Arne Rasmusøn Øfre Østgulen har ladet stevne Ole Hougsdalen for at betale ham tilbagers igien de af ham oppebaarne for Kongelige Skatter 4 rdr, samme at betale og denne Processis Omkostning erstatte; efterdi de er hos ham udexseqverede.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at have oppebaaret disse søgende 4 rdr af ham i Kongl/ige Skatter; ei have leverit dem og at samme Penger ere siden exeqverede Af ham; men som Citanten siger at ham nu af den indstevnte søgis for et dette som ham tilforne af dend indstevnte er givet 2 rdr, saa vilde Citanten give ham dem igien, men resten og exeqver Pengerne at vilde have igien og udi exeqver Penge at have betalt 3 merker. Ole Hougsdalen sagde sig at Være Retten undergiven og derhen henstillede det.

Som Ole Hougsdal nu er eftergivet de tilforne Citanten givende 2 rdr som udi de oppebaarne 4 rdr er decourterit og samme 2 rdr endnu staar til rest med sine exeqver penge saa tilfinder Retten Ole Hougsdal at betale Citanten de resterende 2 rdr sampt exeqver Penge 3 merker og udi Processens til Datum anvente Omkostning 2 merker 8 s/killing tilsammen 2 rdr 5 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Niels Kiellingvold haver ladet stevne Ole Hougsdal oppebaarne af ham paa Kongens Veigne udi Skatter 3 rdr 2 merker, og erstatte ham derforuden denne Processis forvoldte Omkostning.

Ole Hougsdal svarede ei at have oppebaaret mere end 2 rdr;

Citanten foregav derpaa at have Vidner Skafferen Anders Glosvig og Torkield

1728: 17b

Kiellevold; af hvilke nu ei flere møtte end Anders Glosvig:

Ole Hougsdal møtte og forklarede ei at Være stevnt til at Anhøre Vidner i Sagen, saa og det andet udeblivende Vidne ei stevnt;

Thi henvisis Sagen til Loulig Stevnemaal, da Videre skal Kiendis hvis louligt er.

Fogeden havde ladet stevne Joen Thommes/øns Enke paa Myhre for resterende Rettighed til S/a/l/ig/ Svanenhielms Stervboed;

Dend indstevnte møtte ikke efter paaraabelse, ei heller nogen paa hendis Veigne:

Lensmanden Peder Henriksbøe og Anders Glosvik afhiemblede edelig at have givet hende mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv.

Fogeden paastod Lavdags foreleggelse til neste ting.

Brite Myhre foreleggis \Laudag/ til neste ting efter lovlig given Varsel at møde og svare for sig; thi ellers gaaes dom efter Citantens Stevnemaal og giørende paastand i Sagen.

Dito haver ladet stevne Cannelles Myhre efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne.

Forrige Stevnevidner afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting;

Siden møtte for ham Reinart Lund og begierede paa dend indstevntis Veigne tid til Betaling.

Fogeden tillod denne tid, som Retten consenterede.

Brite Rasmusdatter haver ladet stevne Joen Joensøn Grimstad efter forrige tiltale og det ene udeblivende Vidne Knud Stembøe;

Dend indstevnte møtte og svarede Loulig at Være stevnt for denne Sag; og Vidnet tilstod det sam/m/e; som edelig udsagde: ei Det have seet selv creaturet, men have hørt af andre at det skulle Være usikker eller ikke forsvarligt, ei at have seet om det fattedis foer eller hørt det, at det skulle fattis;

Lensmanden paastod paa dend indstevntis Veigne, at hendes arvede Koe ikke kunde gaa bort for indtet: men hende maatte skee Vedderlaug for samme creatur.

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf, at Brite Rasmusdatter haver til Leje indsat

1728: 18

1 Koe til Joen Joensøn Grimstad, og deraf ei *prætenderterer (prætenderer) Leje med 12 s/killing; den som qvæget haver anammet, har paa-anket qvægets ufuldkommendhed; det ei er beviist at Qvæget er for hunger forkommet, den Lejede ogsaa har giort betids advarsel derom; thi finder Retten Sagen af den beskaffendhed at dessens aarsage Citantinden bør miste den halve deel af Koens Værdi og Joen Joensøn bør refundere hende den halve deel, saa de i denne Sag bør staa og taale lige Skade med hin anden at de 9 merker Citantinden betalis og halve omkostning 1 mark 4 s/killing; alt at udredis inden 15 dager under nam efter Loven.

Dernest blev tinglyst

Fogeden Jens Lems udstedde bøxelbrev til Niels Simensøn paa ½ løb Smør udi Molde, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 14 Apr/ilis 1728.

Mathias Røsselers udstedde bøxelbrev til Lars Jørgens/øn paa 1 p/un/d S/mør ¼ t/ønne Malt udi Solem, uden reversen at anvise, dat/erit 5 Febr/uarij 1728.

Thommes Midzels udstedde Bøxelbrev til Mons Halsteensøn paa ½ løb S/mør udi Kalhofde uden reversen at anvise dat/erit 24 Junij 1727.

Torbor S/a/l/ig/ Lars Johansøns udstedde bøxelbrev til Erik Iversøn paa 18 merker S/mør udi Egemøe, uden reversen at anvise dat/erit 29 Octobr/is 1726.

Dernest blev foretaget examinationen over Marinerne som hafde oppebaaret Penge af Admiralen og Capitain Ferris og først examinerit 1. Otte Joensøn Brandanger, til Lensmanden betalt 1 rdr 2 merker 7 s/killing som Lensmanden Lover med flere naar indkom/m/er til fogeden at levere. 2. Jens Pedersøn nu boende paa Sellevaag beklagede sin fattigdom og lovede at betale, saa snart hand kunde bekom/m/e det til Lensmanden. 3. Mathis Hansøn boende nu paa Bremnæs for ham svarede Rasmus Bremnæs at det skulle blive betalt; 4. Rasmus Monsøn svarede som forrige og betalte strax til Lensmanden som var strikte befalet det at anamme og incassere. 5. Mikkel Rasmusøn bodde paa Brimnæs død; og Enken gik igien. Pengerne hans blev betalt til Lensmanden. 6. Sivert Joensøn boende paa Glavær betalte og for Retten sine Penger til Lensmanden 1 rdr 2 merker 7 s/killing.

1728: 18b

7. Claus Christophersøn tienende paa Blomholmen, leverte og for Retten til Lensmanden sine Penger 1 rdr 2 merker 7 s/killing. 8. Hans Iversøn død i Bergen vidis ei hvad tilstand der var efter ham endnu. 9. Lars Olsøn nu boende paa Vatnøen, betalte til Lensmanden for Retten sine Penger. 10. Isak Aslaks/øn skal være Aslak Aslaksøn nu boende paa Store Wadsøen betalte og for Retten til Lensmanden sine Penger 1 rdr 2 merker 7 s/killing. 11. Paal Andersøn er i Kiøbenhafn efter Almuens beretning og var fød paa Stembøe. 12. Mikkel Batsersøn fød paa Indre Mittun, er og i Kiøbenhafn; 13. Østen Gregoriussøn betalte till Lensmanden sine Penger 8 merker 7 s/killing. 14. Ole Evindsøn fød paa Byrknæs, nu i Kiøbenhafn. 15. Ole Gregoriussøn Lille Qværnøen, betalte til Lensmanden sine 1 rdr 2 merker 7 s/killing. 16. Østen Ellingsøn fød paa Lille Nordal betalte til Lensmanden sine 8 merker 7 s/killing. 17. Erik Albertsøn fød paa Svardal betalte til Lensmanden sine Penger 8 merker 7 s/killing. 18. Hans Anbiørnsøn fød paa Virchisdal er i Kiøbenhafn. 19. Lars Paalsøn boende paa Monstad ei til stæde. 20. Nils Hansøn boende paa Bransdalen betalte til Lensmanden de søgende 8 merker 7 s/killing. 21. Knud Josepsøn boende paa Grinden (Grindem) fød paa Westeviig betalte til Lensmanden sine 8 merker 7 s/killing. 22. Mons Olsøn fød paa Høvig og der boende betalte sine Penger til Lensmanden 8 merker 7 s/killing. 23. Erik Eriksøn fød i Søre Høvig nu tienende paa Risnæs var ei tilstæde men paa Byevejen med Jagt. 24. Anders Olsøn fød paa Steene, betalte sine Penger til Lensmanden 8 merker 7 s/killing. 25. Hans Olsøn Sande betalte til Lensmanden sine Penger 8 merker 7 s/killing. 26. Samson Johansøn fød paa Stembøe i Gulens Schibbrede paa Marin Legderne nu boende paa Raache i Sogns fogederie, ei tilstæde, eller nogen paa hands Veigne;

Siden fremkom Jens Peders/øn Sællevaag No. 2 og betalte sine 8 merker 7 s/killing. Saa og betalte No. 3 Mathias Hansøn 8 merker 7 s/killing til Lensmanden.

Derefter blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue, for Retten oplæst og som ingen ind-

1728: 19

sigelse derimod blev giort, af Retten forseiglet, ligeledis forfattet odelsMandtallet over Selvejerne for Retten oplæst og af Retten forseiglet.

Siden blev proponerit af fogeden for Almuen om nogen af dem vilde forpagte Kongens beholdne Anpart tiender udi Nordhordlehn, de da nu for Retten skulle angive dem ? derpaa blev svaret af dem alle, at de ikke sig dermed vilde som ukyndige i saadanne Sager befatte; men allerunderdanigst takkede Kongen for sit Naadige tilbud.

Det almindelige tingsVidne angaaende de, da svarede Almuen, at indtet af dette noget i dette Aar var at finde.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1729 Retten skulle betiene, nemblig 5 gamble, som forhen haver aflagt deris Laugrettes eed Jens Nedre Østgulen, Lars Øfre Opdal, Nils Kieldbiue, Ole Ottesøn Byrknæs, Ysten Byrknæs, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige Hans Qværssøen, Rasmus Baarøen, Hans Birkeland.

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse til denne tid vare indstefnte, blev Retten dennesinde ophævet.
 
 

(1729: 19)
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 24 Januarij er holdet Aasteds Ret igien paa Gaarden Solem, nærværende foranførte sædVanlige Laugrett,

Hvorda møtte Procurator Furstenberg paa Citantens Hans høiærværdighed Biscoppens Veigne og producerede skriftlig Stevnemaal i Sagen, og paa S/igneu/r Ove Holms veigne Claudius Emanuel Barth, som og producerede Skriftlig Stevnemaal, hvilket, et efter andet blev oplæst, og først Biscop Mullers som hovetCitants; siden det andet; begge parter tilstode loulig Varsel at Være given i Sagen, men de hiemblere møtte ikke, nemblig Henrich Mejer Albertsøn og Hans Jørgensøn, ikke heller Stevnevidner som deris Afhiemling kunde forklare;

Dernest producerede Mons/ieu/r Barths Søn paa sin faders Veigne hands for sin Principal Ove Holm opsatte og indleverede Indleg af 24 Janu-

1729: 19b

arij 1729, som blev læst;

Furstenberg paa hans høiærværdighed Biscoppens Veigne sagde, at hand ikke skulle paatvifle at Biscoppen har faaet loulig Varsel af Ove Holm til at møde i dag for denne Ret; men Comparenten kand dog ikke tage til Gienmæle imod den Rettergang som Ove Holms udstedde Stevnemaal intenderer, efterdi deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigst har dispenserit ved sin allernaadigst udgivne Commissions befaling at denne Sag for en Commissions Ret skal afhandlis og paakiendis, hvilket ogsaa er bemelte Holm forlengst bleven bekiendt giort af de allernaadigst udnefnte Commissarier; denne Ret haver ellers forhen givet en Kiendelse; henviist Sagen til Commissionen til hvilken Kiendelse sampt den allernaadigst udgangne Commissions Befaling Comparenten sig refererede og protesterede imod videre Rettergang her for denne Aastæds Ret; men var begierende et louligt og behørigt tingsvidne beskreven efter hvis passerit er;

Tilforne er for denne Ret Sagen i allerunderdanigst følge af det første allernaadigst udgivne Commissorium til paakiendelse henvist til Commissorierne og som deris Maj/este/ts siden den tid \end/ allernaadigst haver bevilget Citanten hans høiærværdighed H/er/r Biscop Muller et annet Commissorium, hvoraf communication S/igneu/r Ove Holm er meddelt, saa bliver denne Sags endelige paakiendelse henvist til Commissorierne og skal Citanten Velædle H/er/r Biscop Muller, saa snart skee kand givis dette Tingsvidne beskreven; til videre Sagens forfarelse for Commissarierne, Og bevilges saa Citanten dette forlangede Tingsvidne under Rettens forseigling beskreven.

1729: 20
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 5 Martij er holdet Almindeligt Vaar restantz Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Gaarden Frosetter, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogeds befuldmægtig tiener Peder Bejer udi hands lovlige forfald, Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Opdal, Hans Birkeland, Ysten Birchnæs, Rasmus Baarøen, Hans Qversøen, Ole Ottesøn Byrknæs, Jens Ostgulen, Nils Kielbiu,

Hvorda, efterat deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger vare tinglyste blev først oplæst.

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste forordning angaaende en Brandstyrs udskrivning af Danmark og Norge for de Aaringer 1729, 1730 og 1731, dat/erit Kiøbenhafn d/en 21 Decembr/is 1728.

2. Allernaadigst Placat angaaende Handelen paa Findmarken dat/erit Kiøbenhafn d/en 8 Decembr/is 1728.

3. Allernaadigst forordning om Skatternis paabud i Norge for de Aaringer 1729 dat/erit Kiøbenhafn d/en 10 Novembr/is 1728.

4. H/er/r Stiftamptmand Benzon og H/er/r Justits Raad Ole Schieldrups Patent angaaende endeel gods som i Nordlandene skall selgis dat/erit Trundhiem d/en 18 Decembr/is 1728.

5. Kongl/ig Allernaadigst udgangne Patent angaaende om højeste Ret i Danmark for Aar 1729 dat/erit Kiøbenhafn d/en 15 Octobr/is 1728.

6. Kongl/ig Allernaadigst udgangne Placat angaaende de folk og familier som siden d/en 21 Octobr/is 1728 fra Kiøbenhafn er *er ud dragne og sammesteds paa Landet nedsat, at Være fri for Consumption- folke og familie Skat, desligeste og de som opholde sig udi Kiøbstæderne for folkeskatten, dat/erit Kiøbenhafn d/en 1 Decembr/is 1728.

7. Velbaarne Stiftbefalingsmand Benzon og H/er/r Justits Raad og Amptmand Schieldrups patent, angaaende Irgens Godsis bortselgning dat/erit Trundhiem d/en 18 Decembr/is 1728.

8. Kongl/ig allernaadigst Placat, angaaende handelen paa Findmarken dat/erit Kiøbenhafn d/en 8 Decembr/is 1728.

9. Kongl/ig ordre angaaende *angaaende 6te og 10 penge som forhen af fremmede Midlers indførsel er taget nu skal Være ophævet, dat/erit Bergen d/en 14 Januarij 1728.

1729: 20b

10. Stiftbefalingsmandens ordre angaaende en fra Bahuuslehn udi Sverrig Bortrømt Ole Refvem, som skal have bedraget endeel Reisholdere at maa paagribis hvor hand findis, daterit Bergen d/en 19 Nov/embris 1728.

11. Kongl/ig Allernaadigst placat under Rente Cammerets Seigl angaaende hvad Certificatser der(?) skal følge de fra Altona Kommende Vahrer, dat/erit Rente-Cammeret d/en 11 Decembr/is 1728.

12. H/er/r General Major Tuchsen og H/er/r Commerce Raad Schiøttis patent angaaende den som haver Kiøbt Kongens Gods inden 6 Uger at indfinde sig med Pengerne under execution, dat/erit Bergen d/en 24 Januarij 1729.

13. Stiftbefalingsmandens og Biscoppens udstedde Capitels Taxt for Aar 1728 dat/erit Bergen d/en 20 Nov/embris 1728.

14. Kongl/ig Allernaadigst Placat angaaende Tobaks Spinderiet, sampt Sæbesyderierne, papiir *fabrigrerne og Salt Verkerne i Norge, dat/erit Kiøbenhafn d/en 1 Decembr/is 1728.

15. H/er/r Florents Blomgreens udstedde Panteforskrivelse (til) Hans høiærværdighed H/er/r Biscop Muller paa 600 rdr hvorfore er pantsat hans Naadens Aar dat/erit Bergen d/en 2 Januarij 1729.

16. Sorenskriver de Finis udgangne Proclama af 22 Februarij 1729 angaaende S/igneu/r Vidings debitorer og Creditorer.

17. H/er/r Florents Blomgreens udstedde Bøxelbrev til Østen Ellingsøn paa 1 p/un/d Smør udi Store Nordal dat/erit 3 Martj 1729.

18. Nils Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Tosten Bottelsøn Hovland paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Byrknæs, daterit Hopsgaard d/en 8 Apr/ilis 1728.

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde var at bekom/m/e vare anammede, blev foretaget med Sagerne; og hafde da

Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe ladet stevne Klokkeren Christopher Andersøn efter forrige tiltale;

Christopher Andersøn svarede som før, at hand formeente at fordi Peder Henriksbøe, som dog af ham ikkun foregivet er, men ei beviist, hafde forlokket en dreng fra ham som hafde tilsagt ham sin tieniste, ladet uddeele den sed som ham var givet, for baadeleje; som ei heller er bevist, og af hastighed skulle have udtalt dette, det ham da bør

1729: 21

nogenledis pardoneris; Og som Retten tilspuurte ham med om hand har beviis over sin beskyldning Citanten tillagt ? svaret ej andet end det som før er omtalt; hvilket Lensmanden gandske fragik saa at passerit; og derpaa indgav Peder Henriksbøe sit skriftlige Indleg af 4 Martj 1729 som blev læst; og tilstode Parterne ei videre paa begge sider at have at indgive.

Sagen bestaar herudi, at Klokkeren Christopher Andersøn af hastig ubetenksomhed, efter hands egen tilstaaelse, har udførmet Lensmanden Peder Henriksbøe, hvilket forrige Rettis dag er beviist giort med de da førte Vidner; denne beskyldning er skeed af Klokkeren Christopher Andersøn udi Citantens Peder Henriksbøes fraværelse som ikke har givet ham allerringiste Aarsage dertil, enten med ord eller anden mellemhavende discours, hvoraf et hastig Svar paa en tiltale kunde Været skeed, ikke heller, er noget saadant Citanten for Retten bleven overbeviist; thi finder Retten Sagen af denne beskaffendhed, at *at Christopher Andersøn for hands hastige ubesindighed imod Citanten Peder Hendriksbøe ubeviislig udttalt, bør bøde til Bergen Manufactuurhuus 6 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; foruden at de hastige og ubeviislige af Christopher Andersøn udtalte ord, ei bør komme Peder Henriksbøe eller nogen af hands paa allerringiste \forkleinelse/ og ærlige og gode Nafn og Rygtis forkleinelse i nogen maade, men være som døde og Utalte; udi Processens Omkostning betaler Christopher Andersøn end ogsaa Citanten Peder Henriksbøe til dato 2 rdr, alt at udredis og betalis under lige adfærd efter Loven.

Lensmanden Peder Henriksbøe haver ladet stevne Ole Undertuun fordi hand og hans dreng Jens Hansøn udi Henriksbøes Mark har revet Næver, Citanten Uadspuurt og derforuden hugget otte birker udi Henriksbøes Skoug, alt til strafs lidelse efter Lover.

Ole Undertuun møtte for Retten og forklarede, at have

1729: 21b

tient den tid Hans Undertuun og blev Viist af Jens Hansøn der at flekke og hugge, og ei viste andet, end hand tilhørte det; tilstod ellers at have hugget de 8tte Birker til Keiper; derimod sagde den indstefnte at Peder Henriksbøes børn skal have udi deris Mark taget vedderlaug, hvilken Lensmanden gandske fragik ei hands børn skall overbeviisis hvortil den indstevnte sagde sig til Sommer-Tinget at skal beviisis.

Siden den indstevnte paastaar at have hugget udi egen tilhørende Mark, og efter anvist merke saa henvisis denne Sags tvistighed til Aastæden, hvor baade i hovetsagen og om gierningen skal blive Kiendt.

Hans Olsøn Sande haver ladet stevne Salamon KiettelsViig og Joen Mikkelsøn Sande og Sara Vikingevaag, som skal have anmodet Salamon Kiettelsvig og Joen Sande at de skulle fare til Hans Olsøn og anmode ham at tilbage levere en Kagge med specerie Anders i Strømmen tilhørende; Vidnerne derom Aamund Sande og Gietmund Sande om de passerede Ord imellem ham og Salamon Kiettelsvig og Joen Mikkelsøn;

Ingen StevneVidner møtte, ej heller nogen af Parterne;

Thi henviser Retten Sagen til loulig Stevnemaal.

G/amme/l Nils Nordgulen haver ladet stevne forrige Lensmand Ole Hougsdal fordi hand haver oppebaaret af ham 3 rdr 2 merker udi Kongl/ig Skatter og ei er kommen ham til gode; til Vidne derom Anders Glosvig og Torkild Kiellevold;

Hvilke Vidner for Retten møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag at Vidne udi, for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Anders Glosvig: som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: ej derom at Være vidende; men Penger blev leverit, ei vidende hvor meget; det andet Vidne forklarede Edelig som forrige og eenstemmig; og fragik da Lensmanden det

1729: 22

samme ei at have oppebaaret mere Af ham end 2 rdr og for de 2 rdr er ham regenskab.

Citanten blev tilspuurt om hand flere Vidnisbyrd hafde som dette Kunde afbevise, svaret nej.

Efterdi Citanten Nils Nordgulen ei kand overbevise Ole Hougsdalen det sigtende, Ole Hougsdalen ogsaa sigtelsen fragaar, saa viger Ole Hougsdal, udi mangel af beviis Sagesløs i denne Sag for Citanten Nils Norgulens Sigtelse, Processens Omkostning ophævis paa begge sider.

SognePræsten til KorsKirken i Bergen H/er/r Jens Mariager lader stevne Daniel Rechnæs for 2de Aars resterende Landskylder for 1727 og 1728 penge 9 merker og erstatte Processens forvoldte Omkostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Sigtelsen og begierede dilation til neste ting og lovede inden Sommertinget det resterende, som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Ole Løvig for resterende Landskyld for 1728 4 merker 8 s/killing og erstatte Processens omkostning.

Anders Rambiør møtte paa hands Veigne og lovede betaling inden Sommertinget; og stillede Caution Anders Rambiør for Pengerne; og dilaterede Retten ham da til den tid.

Joen Thommes/øn Myhris Enke er stevnt af fogeden paa S/a/l/ig/ Svanenhielms Veigne eller hands Stervboes for resterende Landskylder;

Dend indstevnte som gaar liggefærdig møtte for Retten og sagde at der ei var mere efter hendis Mand end 4 rdr og de samme har Erik Myhre oppebaaret, og møtte paa hands Veigne Reinert Lund som tilstod paa hands Veigne at have oppebaaret disse 4 rdr.

Som den indstevnte intet er ejende mere end de 4 rdr Erik Myhre paa Skiftet leverit, som sam/m/e tilstaar at have anammet, saa tilfindis Erik Myhre at betale til S/a/l/ig/ Svanenhielms Stervboed de af Enken Brite Larsdatter oppebaarne 4 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.

Cornelius Myhre er stevnt efter forrige tiltale for resterende Landskylder til H/er/r Svanenhielms Stervboed;

Den indstevnte møtte med Bøxelbrev og Bog og befantis at have bøxlet d/en 9 Decembr/is 1720 18 merker Smør, saa skyldig til 1728 aars udgang 6 rdr 3 merker, derpaa betalt til fru Svanenhielm efter en qvittering uden dag og datum 1 rdr og d/en 28 Sept/embris 1726 til fogeden 2 rdr 1 mark giør

1729: 22b

tilsammen 3 rdr 1 mark, bliver saa skyldig til 1728 Aars udgang 3 rdr 3 merker; hvilke hand tilfindis at betale til S/a/l/ig/ Svanenhielms Stervbod inden 15 dager under Nam med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvendte Omkostning.

Dernest fremstillede Sig for Retten Siur Olsøn Molland, som ansøger Kongen om Allernaadigst permission og tilladelse at maa egte Brite Olsdatter Hosteland og begierede at deris tvende indkaldede Vidner Ole Olsøn Hosteland og Siur Monsøn Hosteland maatte giøre deris Edelige forklaring om samme Slegtskab; hvilke begge Vidner for Retten møtte og edelig og enstemmig udsagde, at Siurs Olsøn Mollands fader Ole Molland og Brite Olsdatters Moderfaders Moder Siri Hosteland Vare Sødskende og saaledis hin anden udi andet og fierde leed beslegtede,

Disse Vidnisbyrdenis udsigende begierede Citanten under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Dernest blev oplæst restantsen for forleden Aars Skatter i dette Schibbrede, saa og hvis enhver paa dette Aars termin skyldig Kand Være og af Retten forseiglet

Og som ingen flere Sager dennesinde til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 7 Martij er holdet Almindeligt Vaar restantz Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lems fraværelse og Loulige forfald ved Svaghed, hands befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Jacobsøn Rembnor, Joen Rembnor, Anders Østrem, Mons Lerøen, Mons Magnes/øn Østrem, Erik Børilde, Thommes Koursøen, og Knud Rise, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn Var sat og allmuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 20 findis extraherede.

1729: 23

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

S/igneu/r Lucas Olsøn Steen ladet stevne Mons Onæs efter Rettens foreleggelse af 26 Nov/embris 1728 og efter forrige tiltale;

Mons Onæs møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag. Lucas Olsøn Steen møtte ogsaa og producerede sit skriftlige Indleg af dat/o 7 Martj 1729 som blev læst; dernest et beviis paa hans huusis afstaaelse af dato Bergen d/en 12 Januarij 1729 som og blev læst; Mons Onæs blev tilspuurt om hand fra denne Processis begyndelse er loulig opsagt ? hvortil hand svarede ja: og da at have svaret ei at vil fravige før Lov og Dom frasiger ham derfra; ligeledis tilstaaet at Være budet bøxelen tilbudet; men ei af dem Nafngivet den tid de enpræsenterede ham summen; og giorde saa S/igneu/r Lucas Steen sin Ed for Retten efter Rettens forrige Kiendelse at hand selv vil beboe og bruge sin gaard og ingen anden eller Ved anden; Mons Onæs formenede at siden det nu lider saa lenge paa aaret Ved hand ei andet end hand Vilde og burde beboe dette Aar; og Videre hafde de ei paa begge sider at invende.

Sagens tildragelighed reiser sig heraf at fordum Borger og Indvaaner i Bergen Lucas Olsøn Steen, OdelsMand til Gaarden Onæs, er foraarsaget at frafløtte Bergen og til sin Odelsgaard Onæs, Mons Onæs tilforne bøxlet; samme Citant haver baade loulig opsagt sit Borgerskab, er Boedslids og ved eed for Retten persohnlig har forklaret selv at vil beboe den; opsagt ved Processens Begyndelse sin Leilending Mons Onæs i rette tid efter Loven, som ei heller af den indstevnte Kand fragaaes; dog formener Mons Onæs, at efterdi hand ei nu i Aar igien under den/n/e Proces er opsagt, hand samme Gaard bør beboe dette Aar, og end ydermere har paastaaet forrige Rettis dag at bøxelen som af ham udlagt er, den hand nu nafngiver at Være 24 rdr bør sig tilbage leveris, som ei tilforne er summerisk nafngiven, men vel tilbuden udlagt bøxel; foruden dette har hand paastaaet, at ham bør betalis hvis Melioration hand mere, end loven ham befaller, *saa (som) samme Gaard haver anvendt, baade paa Jord, Agerteig, huus og hiem, hvorom til denne Tid ei nogen besigtelse er tagen, eller grandskning; Saa, i henseende

1729: 23b

til Lovens 3de Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul, der allernaadigst tillader at Odelsmand og Jordrot er nermest til at beboe og besidde den Jord hand ejer naar hand selv er Boedlids, hvilket nu for Retten er beviist; ingen heller Kand Disputere at hand jo til hele gaarden er bøxelraadig, end sige halve, Kand Retten ei biefalde Mons Onæssis paastand i dette, at hand nu i aar ei er opsagt, naar hand tilforne ved Sagens og Processens Begyndelse loulig er bleven opsagt, at hand jo bør fravige til denne *Var (Vaar) 1729 hands bøxlede Gaardepart udi Gaarden Oenæs for Citanten Lucas Olsøn Steen, imod hands udlagde derfore Bøxels tilbagegivelse 24 rdr; foruden dette bør ogsaa Citanten Lucas Olsøn Steen betale Mons Onæs hvis aabod hand Videre end hannem ved Loven er paalagt, paa sin bøxlede Gaardepart udi Onæs kand have anvendt, alt efter Rettens og Meddoms Mænds sigelse efter foregaaende besigtelse om Mons Onæs trøster sig dertil; Processens Omkostning ophævis paa begge sider.

Knud i Tongen haver ladet stevne Jacob Qvalvaag efter forrige tiltale, paa samptlige Fedie bebyggeris Vegne og egne, undtagen Christian i Grind, for skieldsord, alt til strafs lidelse efter loven.

Jacob Qvalvaagen møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for sam/m/e Sag og tilstod ei noget herom at Være vidende og at det er skeed i drukkenskab; ei det allerringiste om nogen af dem at Være Vidende.

Citanten med de øfrige Mænd paastod dom directe efter Loven saasom ingen mellemhandling vilde finde gehør hos dem efter Rettens forestillelse og anmodning til forligelse og Barmhiertighed.

Naar Jacob Qvalvaag efter Loven skulle straffis for denne hands ugrundede udsigende, saa burde hands ære være forbrut, men som Citanterne siden af Christen *Medlidendendhed, ei søgte hands æris gandske forkleinelse, men at haardelig paa pungen

1729: 24

kunde straffis, saa finder og Retten billig at Jacob Qvalvaag, andre til afskrek bør bøde til Bergens Manufactuur-huus 10 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; foruden dette bør Jacob Qvalvaagen her for Retten offentlig for alle Fædies opsiddere afbede sin store forseelse imod dem og ærklære dem med de ord Retten ham foreskriver, foruden dette mortificerer og Retten de af Jacob Qvalvaagen ubevislige, ugrundede og usandfærdige udtalte expressioner imod Citanterne Fædies bebyggere, saa at de skal være som døde og u-talte, og ei komme dem eller deris til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte og betale Citanterne paa Fedie end ogsaa udi den/n/e Processis til Datum anvente omkostning 2 rdr; alt at udredis og betalis under lige adfærd efter Loven; med denne advarsel derfor af Retten at Jacob Qvalvaagen seer sig for efterdags ei at impertionere (vera uforskamma mot) noget menniske med allerringiste ærrørige ord, saafremt hand haver sin ære Kiær - Og ærklærede saa alle nærværende for ærlige folk, afbad sin forseelse og takkede dem for deris Christelige Medlidendhed; lovede aldrig at igienkomme med saadan ubesindighed.

*Lensmanden Knud Tongen haver ladet stevne Rasmus Huuse Iver Huuse, Niels Kopper fordi de skal have optaget deris Garn udi Hof Vaagen (Hox?/Hex? Vaagen); til Vidne derom *til Vidne derom* Ole Ophougen og Joen Stuberg.

Ingen af de indstevnte møtte for Retten.

Denne Sag henvisis til Aastæden.

Dito haver ladet stevne Rasmus Huse som haver fundet 1 Kiste paa Havet og den opbrut og dølget; alt til strafs lidelse efter Loven;

Den indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Ole Ophougen og Christian Holmen afhiemblede edelig at have stevnt ham for denne Sag med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands Koene Magdeli;

Citanten paastod Lavdags foreleggelse for den indstevnte til neste Ting.

Rasmus Huuse foreleggis Lavdag til neste ting at møde og svare til Sagen, saafremt ei Dom efter Citantens Stevnemaal skal Vorde afsagt.

1729: 24b
 
 

Dito haver ladet stevne Rasmus Huuse som haver mist 4re Kander tiære ham *fraastaalet af Lars Borilde og siden taget dem igien fra ham og taget penger til 5(?) merker 14 s/killing; alt til Strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne, de forrige Vidner afhiemblede edelig som før og forelagt Laudag.

Lensmanden Mikkel Berraas havde ladet stevne Margrete Olsdatter, tilholdende paa Lyren efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hændis Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Mikkel Bærraas og Arne Bruvold afhiemblede edelig at have stevnt hænde med i dag 14 dagis Varsel og talte med hænde selv.

Lensmanden paastod Dom efter Loven.

Retten haver forelagt til høstetinget Margrete Olsdatter at bevise det hændis da nafngivne *fader (barnefader), hende vilde ægte; hvilket hon ikke til denne tid har efterkommet, da som hand ei er uden Rigs, men faa Mile herfra, saa kand saadan prolongation ei anseis men Margrete Olsdatter tilfindis at betale sine Lejermaals Bøder med 6 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.

Joen UdKielen stevnt efter forrige tiltale og efter Rettens foreleggelse den 26 Nov/embris 1728.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Mons Bache og Mons Monsløb afhiemblede edelig at have stevnt ham med i dag 14 dagis Varsel og talte med hands huustrue.

Lensmanden paastod Dom efter Loven.

Joen UdKielen foreleggis nu engang for alle uden videre exception eller undskyldning at holde sig den Kiendelse efterretlig som d/en 26 Nov/embris 1728 given er, thi ellers givis Dom efter Citantens giørende paastand.

Jan Villumsøn Stodesund haver ladet stevne Knud Fiellanger for 5 t/ønner Sild hand for 1 ½ (aar?) siden har bekommet haver og

1729: 25

lovet ham for tønden 1 rdr og derfore belovet Penger eller Vahrer som herEfter Markets Gang kunde gaae; samme at betale og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne;

StevneVidnerne Ole Øjorden og Rasmus Øjorden afhiemblede edelig at have stevnt ham for denne Sag med mere end 14 dagis Varsel og talte med hands Koene;

Citanten forklarede ham at være budet 3de tylter Vidmuer(?) som hand begierer 10 merker t/ylten og ei derfore Kand betalis eller er værd og at Være skieldet paa sin ære hvorfore hand end har ladet stevne ham, som Stevnevidnerne og forklarede.

Knud Fiellanger foreleggis Lavdag til neste ting at møde og svare til Sagen; thi ellers gaaes Dom efter Citantens giørende paastand.

Magne Mycheltuun haver ladet stevne Ole Berge at hand skal have sagt om ham at hand skulle have taget nogle Bord, som Citanten skal Være tiltenkt, ham tilsøgt af tvende Mikkel Selgelie og Anders Berge.

Dend indstevnte møtte for Retten og fragik gandske Sigtelsen, ei heller At have talt det om nogen,

Vidnerne møtte ikke. Ole Bruvold og Jacob Hundven afhiemblede edelig at have stevnt dem med i dag 14 dagis Varsel til at Vidne i denne Sag.

Citanten paastod foreleggelse for Vidnerne i Sagen.

De udeblivende Vidner Mikkel Selgelie og Anders Berge som befindis loulig stevnte til at Vidne i denne Sag og ei møder, foreleggis til neste ting at møde deris edelige forklaring at udsige, en hver under 20 lod Sølvs bøder.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almuis forrige Aars Skatter, saa og hvad en hver paa dette aar har betalt og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 9 Martij er holdet Almindeligt Vaar Restants Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue paa BrudeKnappen, Nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts fogeds loulige forfald, hand(s) beskikked befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Niels Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Erik Kaalaas, Nils

1729: 25b

Sletten, Niels Olsvold, Lasse Houcheland, Erik Vettaas, Ole Instebøe, Ole Johansøn Instebøe, Gudmund Strømme, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger og Patenter som fol/io 20 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) H/er/r Vice Biscop og Stiftsproust Peter Matthias Tanches udstedde Bøxelbrev til Lars Knuds/øn paa 1 p/un/d Smør 12 Kander Malt udi Olsvold, uden reversen at anvise, dat/erit 16 Decembr/is 1728.

2. H/er/r Hans Christian Gartners udstedde Bøxelbrev til Magne Botels/øn Wildanger paa 10 merker Smørs Leje dat/erit Bergen d/en 9 Decembr/is 1728.

3. H/er/r Wice Biscop og Stiftsproust H/er/r Peder Mathias Tanche, Mag/ister Caspar Rømmer og H/er/r Niels Schiøttis udstedde Skiøde til ærværdige H/er/r Christen Kraag med dessens tilliggende Gods og andre Pertinentier, alt efter Kirkestolens udviis, hvorfore er betalt 164 rdr dat/erit 1 Decembr/is 1728.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekom/m/e vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden Nils Sæbøe ladet stevne Ole Olsvolds Koene Kisti, fordi fra hænde skal være taget et Lagen med Magt som muelig fra En anden maa Være staalen og hendis Mand tillige med;

Dend indstevnte foregav ei herom at Være vidende, men at have glemt et Lagen efter sig i Kirken, som andre tilførte hænde som hon hafde bedet spørge derefter; og ei videre er vidende,

Thi er herved intet at giøre.

H/er/r Jens Mariager haver ladet stevne sine Leilendinger Otte Mortensøn Wettaas for resterende Landskylder for 1727 og 1728 af ½ løb S/mør ½ t/ønne 4 rdr 1 mark 8 s/killing og 3dietage for 1728 5 merker tilsammen 5 rdr 8 s/killing, Knud Olsøn ligeledis for resterende Landskyld og 3dietage for 1727 og 1728 og 3dietage for 1727 tilsam/m/en 5 rdr 8 s/killing, og Hans *Olsøn for 1728 resterende Landskyld 2 rdr 12 s/killing, alt at betale med Processens Omkostnings erstatning.

Hans Vættaas møtte paa Ottis Veigne og producerede hans Bog, hvorudi siden findis afskreven d/en 5 Martj 1729 at Være siden stevnemaalets udviis betalt 2 rdr 12 s/killing, saa hand nu rester saa endnu 2 rdr 5 merker 12 s/killing. Knud Olsøn møtte og tilstod sigtelsen og søgningen at Være skyldig ham de søgende 5 rdr 8 s/killing. Hans

1729: 26

*Børgesøns bog blev og anviist og befunden at den indstevnte er rigtig skyldig de søgende 2 rdr 12 s/killing, fierdepenge endnu ubereignet;

Jens Møinichen paa Citantens veigne paastod dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

*Ole Vettaas som endnu befindis at være skyldig sin Jorddrot Velærværdige H/er/r Jens Mariager 2 rdr 5 merker 12 s/killing, saa og Knud Olsøn som er skyldig at betale 5 rdr 8 s/killing, og Hans Olsøn?/Børgesøn? (Farsnamnet retta på/overskrive) som er skyldig 2 rdr 12 s/killing tilfindis enhver for sig at betale det søgende inden 15 dager under Nam efter Loven og betale tilsammen udi denne Processis forvolte Omkostning 1 rdr under lige adfærd efter Loven.

Dito ladet stevne Johannes Hans/øn Sætre for resterende Landskyld for 1728 af ½ løb S/mør 9 Kander malt 1 rdr 3 s/killing; item alle opsiddere Gudmund, Johannes, Ole Jacobs/øn og Knud Anders/øn for resterende ardbeids penge aarlig 40 s/killing, udi Mange Aar; derom tilstod nu Johannes Hansøn Sætre at Være skyldig landskylden hand søgis for 1 rdr 3 s/killing og hvad Ardbeids pengerne angaar da siger de sig aldrig at have betalt dem eller søgt dem før nu; men Vel derom talt; hvorpaa Retten efterspuurte deris bøxelseddeler og befantis af en bøxelseddel af 1689 d/en 2 Martj udgivet at paa ¼ part staar indfest (indført?) 10 s/killing i ardbeids penge foruden Jordskylden af da Værende beneficerede ejer S/a/l/ig/ Mag/ister Ole Storm udgivet. Item 3de af H/er/r Anders Bing udgivet d/en 28 Octobr/is 1720 hvorudi ogsaa Ardbeids penge paa ¼ part staar anført 10 s/killing, og henstillede saa begge parter Sagen til Rettens paaskiøn.

Hvad det søgende angaar hos Johannes Hansøn Sætre som er Landskyld for 1728 1 rdr 3 s/killing tilfindis Johannes Hans/øn at betale ham Citanten Velærværdige H/er/r Jens Mariager inden 15 dager med 2 merker udi Processens til datum anvente Omkostning under adfærd efter loven; den anden post angaaende de 40 s/killing ardbeids penge Citanten søger samptlige leilendinger og opsiddere paa Gaarden Sætre her af Jordskyld tilsammen brugende 1 løb S/mør 36 (30?) Kander Malt; da Kand Retten ei mere tilfinde dem at betale Aarlig end ifølge af Lovens 3de Bogs 14 Capit/ul 23 articul af løben 1 mark, som giør af denne gaard efter reductionen 1 ½ løb og er 1 mark 8 s/killing, som bliver 6 s/killing til Mands af hver fierdepartis brug og for videre Ardbeds pengis svarelse at Være aarlig forskaanet; fra hands tiltrædelsis tid til Pastoratet i KorsKirken haver de dette til Citanten H/er/r Mariager at betale under Nam efter Loven.

1729: 26b
 
 

Enken paa Manger Lene S/a/l/ig/ Wittis haver ladet stevne Erik Kaalaas for en Koe og fire Aars Leje af den sampt 6 Vaager Korn og 8 s/killing hos ham selv, hvorpaa er betalt 4 rdr 2 merker ved Anders Askeland.

Erik Kaalaas forklarede at Være accorderit med ham om 14 merker for Koen og 2 merker for 6 Vaager Korn for 2 merker og derpaa betalt de 4 rdr 2 merker.

Men H/er/r Kraag paa Citantindens Veigne paastod at i det ringiste med 4 merker bør den til erstattis og derforuden betalis de 8 s/killing resterende tiende helst efterdi at Lejen paa 3de Aar er resterende, for opyngning nok Kand passerer.

Efterdi af den salig Mands Mag/ister Wittis bog findis *af (at) Erik Kaalaas rester 3de Aars Leje af en Koe, som hand siger sig at have betalt med 14 merker; saa Kand Retten ikke finde andet, end efter Citantens H/er/r Christen Kraags paastand, blig(?) (nemblig?), at naar der ikkun er betalt for Koen 14 merker og rester 3de aars Leje dend da i det ringiste bør betalis til Mag/ister Wittis Stervboed *end (med?) 4 merker, saa at Koen kand være i det ringiste betalt med 3 rdr; saa og bør hand betale de paa tienden resterende 8 s/killing; tilsammen 4 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam; og ophævis saa videre Processis Omkostning i denne Sag.

Johannes Tolleshoug har ladet stevne Ole Qvame fordi hand har udskieldet ham i Vrede for en Carnali hund til Vidne derom Mikkel Tolleshoug, Nils Qvame; alt til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne, efter paaraabelse, af Stevnevidnerne møtte ikkun Hans Vettaas og ei det andet stevnevidne;

Thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal;

Gudmund Vettaas har ladet stevne Knud Vettaas efter forrige tiltale af 23 Nov/embris 1728.

Citanten hafde ikke endnu de paaberaabte Vidner Christian Sture og Nils Sture, nærværende;

Retten itererer den samme Kiendelse som (ved?) forrige Ret blev givet at Christian og Nils Stures edelige forklaring om hvis (det som) de haver givet ham i Løn; da skal Kiendis hvis louligt er.

Derefter blev forfattet restantzen paa forleden Aars Skatter saa og dette Aars første termin og for Almuen oplæst og som ingen indsigelse derimod blev giort, blev den af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 10 Martij er holdet Almindeligt Vaar- restantz- Skatte og Sage-Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstædet Qvame, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogeds fuldmægtig tiener Peder Bejer udi

1729: 27

fogedens loulige forfald, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Sellevold, Ole Sellevold, Ole Titland, Anders Smørdal, Sæbiøn Feste, Aadne Elsaas, Gudmund Haannisdal, Johannes Siursetter, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først Tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, høiøfrigheds Patenter og Befalinger, sampt andre Circulaire Breve som fol/io 20 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Lars Melkeraaen og Lars Ichelands udstedde bøxelbrev til Anders Arnes/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Søre *Aaase (Aase) uden reversen at anvise, dat/erit 6 Martj 1729.

2. Rasmus Ingebrigtsens udstedde bøxelbrev til Johannes Svenchesen paa 18 merker S/mør og ¼ t/ønne Malt udi Schaar, uden reversen at anvise dat/erit 7 Martj 1729.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sager og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Elluf Mundal ladet stevne Anders Olsøn Levestad og Ane Andersdatter Sem efter forrige tiltale, item indkaldet et af hendis Vidner Lars *Lars Fyllingen eller Echanger efter *efter Rettens Kiendelse af 9 Julij 1728.

Anders Olsøn Levestad møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse saa og møtte paa Ane Andersdatters Veigne Mons Qvame og forklarede at hon vedbliver sin forrige bekiendelse \og paastaar hands Ed/ - hand nemblig Anders Ols/øn indgav sit skriftlige forsæt som en Procurator i Bergen ved Nafn Daldof har skrevet for ham af 10 Martij 1729 som blev læst; Og blev saa Eden for ham *ham oplæst, betydet og forklaret, sampt advaret, saafremt hand ei viste sig gandske fri for omgiengelse med hænde, ei saa lettelig at sværge: hvortil hand svarede at hand det med en God Samvittighed baade Vil og Kand giøre og derpaa for Retten aflagde sin Ed for Retten at hand aldrig har haft nogen legemlig omgiengelse med dette Menneske Ane Andersdatter.

*Fogedens paastod ved *ved hans fuldmægtig straf efter loven,

Sagens tildragelighed reiser sig heraf *af (at) Ane Andersdatter, som er kommen i Barselseng, udlegger

1729: 27b

til Barnefader en UngKarl Anders Olsøn Levestad, hvilken ikke allene gandske benegter sigtelsen, men og saa følgelig Loven ærbyder sig med Ed at forklare det hand aldrig hafver haft omgiengelse legemlig med hænde, langt mindre at Være hændis Barnefader; denne \...?.../ Ed ....leterer(?) den sigtende; og som Anders Olsøn for Retten nu hafver aflagt sin corporlige Ed det hand ei nogensinde haver haft legemlig omgiengelse med Ane Andersdatter, hon og hannem saadant \øvet og foregivet/ samqvem ei heller har kundet overbeviise, saa frikiendis Anders Olsøn for Ane Andersdatters sigtelse i denne Sag \eller Bøders erleggelse/ og Ane Andersdatter tilfindis at betale sine Lejermaals bøder med 6 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; og efterdi Anders Olsøn ei haver taget contra stevning i Sagen eller af nogen paa andet stevnt *en (end?) bøderne dennesinde, saa bliver og ei videre udi Sagen dømt end allene derom og naar paa det andet particulair bliver stevnt, skal og endelig derpaa blive Kiendt, hvis Lov og Ret medfører.

Fogeden haver ladet stevne Jacob Olsøn Totland som skal have taget Christian Søre Mongstads hest og redet den en halv Miil uden ejermandens Villie;

Christian Søre Mongstad møtte for Retten sigende sig at have faaet betaling for hesten og med hands Villie skeed, og aldrig for nogen sig derom Kiæret, men at det er skeed med hands Villie og tilladelse, det samme sagde den indstevnte.

Siden Christian Søre Monstad for Retten forklarer at hvad som skeed er er skeed ved hands minde og derfore faaet sin rigtige betaling, aldrig at have kiæret derpaa eller nogensinde Klaget derom, dend indstevnte Jacob Ols/øn ogsaa tilstaar at have haft permission dertil som ei af ejermanden fragaais, saa bliver Jacob Ols/øn Totland sagisløs for denne sigtelse.

Knud Fiskesetter(s) Kari efter forrige tiltale for resterende Rettighed til H/er/r Svanenhielms Stervboed; hvilken henskyder sig under Krigs Retten efterdi hændis Mand Var og er under Gvarnisonen, hvor og Sagen til paakiendelse henvist.

Mons Knuds/øn Hopland er stevnt for At skal have slaget Niels Hoplandsvaagen og Koenen; til Vidne derom Johannes Olsøn Mychisvold, og andre som nu ei nafngivis;

Mons Knudsøn Hopland møtte ikke ej heller nogen paa hands

1729: 28

veigne;

Nils i HoplandsVaagen møtte for Retten og erbød sig med Ed at bekræfte at hverken hand eller hands huustrue nogensinde er bleven saaledis begiegnet af Mons Hopland sin dag(?); til med er hand Mons Hopland en Vandfør Mand, som aldrig Kunde giøre saadant og undredis over hvor sligt Kunde indberettis;

Johannes Olsøn Mychisvold møtte ikke, som ogsaa efter Almuens forklaring skal Være et barn;

Thi henvisis denne Sag (til?) bedre *undsersøgning end nu er.

Børge Sellevold tillige med Koene Barbro ere stevnte fordi de skal have taget en Vedder paa fieldet, hiembragt Kiødet og røget det, saa og smeltet talgen og haft det uangivet i sit huus i Mange Uger;

Paa den indstevntis veigne møtte Børgis Koene som forklarede, at have taget et halvt opædet af Udyr best af Marken, som hendis Naboer sagde laaeg der, og tenkte samme at have Været sit; fant intet Merke derpaa, men ei aabenbarede det for sine Grander; Men at Mikkel Fosse var den første som fant det og raabte ned til dem og derpaa gik hon op og tenkte at det Var sit, da det dog laaeg mere end halv opædet af fugler.

Det samme forklarede Mons Sellevold at Mikkel raabte til dem fra Fosse og *Rafne floug et* saa de nok af der at Være hvor Mikkel sagde det døde og halvopædede best at ligge.

Barbro Sellevold, som mere af *stor er* (sto?) enfoldighed end ondskab haver hiembaaret af Marken af udyr dræbt, Og halvt opædet best, dog uden at sige sine Naboer end sige anvise dem det; omendskiøndt hon samme halv opætte best har holt for sit, pardoneris denne gang med at give til de fattige for denne hændis ueftertenksomhed 1 mark, som Kongl/ig Maj/este/ts foget indkræver og til de nødlidende distribueris, paa det andre hvad findis ei efterdags det skal fordølge, naar de ei Kand bevise det at Være dem selv tilhørende.

Kiste Monsdatter er stevnt for begangne Lejermaal og nafngive hvem hændis barnefader er, alt til bøders erleggelse efter Loven,

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at Være besvangret af Ole Joensøn Selgeli tienende Mikkel Berraas; og allerrede at *at Være kommen i barselseng med en Søn;

Peder Bejer paastod dom til hændis Bøder efter Loven.

1729: 28b

Kiste Monsdatter som tilstaar sin forseelse at have beganget Lejermaal med nu navngivne for Retten Ole tienende Mikkel Berraas, tilfindis at betale sine lejermaals Bøder med 17 (12?) lod

Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven, alt i allerunderdanigste følge at Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul Bydende.

Arne Hielmetvet haver ladet stevne Halvor Fiskesætter at tilbage give sig sin udlagde Bøxel af den Gaard Halvor Fiskesætter kiøbte og Citanten før beboede;

Baste Isdal møtte paa sin Søns Veigne og begierede opsettelse til neste Ting, da hand vilde give sit positive Svar til Citantens Sigtelse.

Halvor Fiskesætter givis Dilation til neste ting at møde efter Loulig given Varsel og svare til Sagen; thi hvilke hand udebliver og loulig bliver stevnt og ei svarer til Sagen, gaaes Dom efter Citantens giørende paastand.

Sluttelig blev forfattet restantsen for dette Skibbredis Almue for forleden Aar, oplæst, og forseiglet, saa og forfattet restantsen paa dette Aars for dette Aars første termin og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 11 Martij er holdet almindeligt Vaar- restantz Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechaug, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts fogeds lovlige forfald hands befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Rafnanger, Jan Kraagaas, Chlemmet Hougland, Johannes Kollevaag Ole Hougland, Johannes Hetleviig, Anders Anfindsen Kleppe og Peder Erdal,

Hvorda, efterat Retten udi hans Majestets høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 20 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

1. H/er/r Justits Raad og Amptmand de Finis udstedde Skiøde til Henrik Mejerhoft paa Søre Sælle skyldende aarlig 2 p/un/d fisk og ½ t/ønne malt, Sture 3 Vaager fisk 1 faar, Davanger 12 merker Smør 1 Vaag fisk med Bøxel hvorfore er betalt 400 rdr, dat/erit Stavanger d/en 14 Febr/uarij 1729.

2. S/igneu/r Henrik Mejerhofts transport til Velbyrdige Jomfru Anne Margrete Lilienschiold paa samme sollte gaarde af H/er/r Justits Raad og Amptmand de Fine hvorfore igien er betalt 400 rdr, dat/erit Bergen d/en 8 Martij 1729.

1729: 29

3. H/er/r Vice Biscop Peter Mathias Tanche, Mag/ister Rømmer og H/er/r Niels Schiøttis udstedde Skiøde til S/igneu/r Hans Christian Gartner paa Herløe Kirke med dessens Pertinentier dat/erit Bergen d/en 1 Decembr/is 1728.

4. S/igneu/r Hans Christian Gartners udstedde Transport til S/igneu/r Johan Lausen paa Herløe Kirke med sine Inoventorier dat/erit Bergen d/en 3 Januarij 1729.

5. Jomfru Ane Margrete Lilienschiolds udstedde Pante forskrivelse til S/igneu/r Johan Lausen paa 150 rdr, hvorfore er pantsat Alvøen 2 Vaager 1 p/un/d fisk og 1 faar dat/erit Bergen d/en 30 Aprilis 1727.

6. Jomfru Ane Margrete Lilienschiolds udstedde Pante forskrivelse til S/igneu/r Johan Lausen paa 500 rdr, hvorfore er pantsat Sture, Sæle og Davanger sampt hendis løsøre paa Herløe Gaard, dat/erit Bergen d/en 9 Martj 1729.

7. Landsdommer og Laugmand Nils Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Ole Anders/øn paa ½ løb Smør ½ huud udi Fosse, dat/erit 23 Octobris 1728 uden reversen at anvise.

8. Laugmand Kochis og S/igneu/r Peder Lems udstedde Voldgivne Sag Angaaende Kaallevaag og Tvedt og dessens herligheder, dat/erit 8 Aug/usti 1694.

9. Bendix Ernst Maniks udstedde Skiøde tillige med Arvingerne paa Gaarden Wigebøe af Skyld ½ løb Smør ½ t/ønne Malt, til Ole Olsøn hvorfore er betalt 71 rdr 2 merker, dat/erit 5 Januarij 1729.

10. Ditoes udstedde Skiøde med samptlige Arvingers consents paa Gaarden Iden af skyld 1 ½ løb Smør ½ t/ønne Malt, med sit inventarium hvorfore er betalt 427 rdr, dat/erit Bergen d/en 5 Januarj 1729.

11. Jomfru Ane Margrete Lilienschiolds udstedde Bøxelseddel til Christen Peders/øn paa Johannes Hattens brug udi Hatten som ei stod Specificerit, item leilendingens revers af 26 Decembris 1728.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Nils Ingebrigtsøn Myrtvedt ladet stevne Anders Ols/øn og Anders Bastesøn \og Kone Herbor/ og Mons Rosetter fordi hand har indsat hans øg og Gutorm Rosetter som var med Brite Halversdatter, Aaggete Monsdatter forklarede Citanten ei at have stevnt som stevnevidnet angav, til Vidne Nils Siurdal, Børge Myrtvedt, Nils Biøndal;

Af de indstevnte møtte ikke Anders Olsøn Rosetter, Anders Bastes/øn ej heller hans Koene Herbor, ej heller Mons Rosetter, Gutorm Røsetter møtte, af Vidnerne møtte Nils Siurdal, Borge Myrtvedt, og Niels Biørndal;

Stevnevidnerne Arne Bragstad afhiemblede edelig at have stevnt Anders Ols/øn Røsetter, Anders Bastesøn

1729: 29b

og Koene Herborg Røesetter, Mons Røsetter og Vare de alle stevnte med mere end fiorten dagis Varsel alle udi deris egne paahøer undtagen Anders Bastes/øn og Koenen som var stevnt udi Anders Ols/øn ....(?) udi deris eget huus;

Citanten begierede at hands indstevnte Vidner maatte edelig afhøris - hvilke og tilstæde Vare og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag; for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige:

Anders Tveten paa de indstevntis Veigne formeente, efterdi de ei møtte, at ingen Vidnisbyrd mod dem maatte afhøris, hvilket Retten ei kunde amplectere, saasom Stevnevidnerne forklarede at dem dertil var givet loulig Varsel; for Vidnerne blev da eden oplæst, betydet og forklaret og først tilholdet

Nils Siurdal sin Sandhed under ed at udsige: at det første hand hørte paa var dette, at Herborg Røesetter tog Olle Myrtvet tvert over sin Arm, sigende, du Ole Myrtvedt og Mærre, begge til ...(?) for(?) (hos?) Storesaate(?); Men da Anders Røsetter og Andre kom ......(?) den ved hand indtet, men hvad de ord angik som om forbandelsen skulle være skeed, af Nils Myrtvedt, derom forklarede deponenten at have Været med Borge Myrtvedt og skulle spørge om de passerede ord, da svarede Mons Rosetters Koene intet her som hørt og intet her som sagt, ej heller drevet(?) paa hvad er sagt, og sagde Anders Ols/øn Røsetter at skulle vedstaae at Boemererne(?) hafde ....(?) fordi Anders Bastes/øn hafde Mist Souen at intet skulle trivis for dem; og sagde da Anders Bastes/øn at dersom Vessen(?) hafde saa bandet, var det bedre hand aldrig gik til Guds bord end dette skulle være passerit.

Dernest fremkaldet Børge Myrtvedt som edelig og enstemmig udsagde, ei andet at have hørt uden om det som skulle Være ført til Rosetter af det umyndige Barn og det Svar som Mons Rosetters Koene hafde svaret paa(?) (ham?).

Nils Biøndal fremstod dernest og Edelig udsagde: edelig og enstemmig om Anders Bastesøn Rosetters Koene som første Vidne og ei videre at være vidende.

Citanten begierede at ham i denne Sag maatte Vederfaris hvis Ret er.

Anders Olsøn og Anders Bastes/øn Rosetter med Koene saa og flere udeblivende, som nu ei møder, foreleggis til nestholdende ting, efter loulig given Varsel at Møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom efter Citantens giørende paastand skal Vorde afsagt.

1729: 30
 
 

Anders Kold haver ladet stevne sine Creditorer paa Kaallevaag angaaende Baar Jacobs/øn Kallevaags Arvinger for resterende Søgning 18 rdr 3 merker 4 s/killing efter Rettens forrige Kiendelse:

De indstevnte møtte for Retten og tilstode at Være loulig stevnt for denne Sag.

Lensmanden paa Citantens Veigne producerede hovetbogen af hvilken bog befantis *af (at) d/en 9 Febr/uarij 1709 efter rigtig afreigning giort skulle Baar Jacobs/øn Kaallevaag være skyldig 22 rdr 4 merker 8 s/killing og d/en 30 Novembris bekommet 1 t/ønne *Mat (Malt?) for 2 rdr 4 merker. Derpaa skal d/en 27 Sept/embris 1720 Være betalt 8 rdr og d/en 29 Octobr/is 1722 (1712?) 4 rdr, samme tid skal Baar Kaallevaag have bekommet 1 Vaag hamp for 2 rdr 2 merker 12 s/killing efter denne Regnings Slutning føris an at 1708 d/en 12 Decembr/is da skal Baars sine Sønner Være skyldig for 1 t/ønne Malt 2 rdr, Daniel og Johannes Baars/ønner for 2 merker humble 1 rdr 1 mark 8 s/killing, og Johannes Baars/øn ..n(?) ....(?) merker ..(?) 2 rdr 8 s/killing.

Derpaa forklarede Baars Sønner at have leveret ham i Vahrer og ostrer 3 rdr 2 merker og saaledis betalt ham fire Mark mere end de søgis for; men som en deel blade udi samme Bog vare forseiglede og igiennemsyede, saa at debet og credit ei Kunde observeris, saa blev Citantens fuldmegtig den tilbage leverit til en fuldkommen aabning udi Retten at extraderis saafremt Citanten vilde benødige (benøttige?) sig deraf og videre at replicere imod de indstevntis sigtelse.

Brite Næsse og Mikkel Næsse er stevnt for øvet skields ord Marie bebudelsis dag 1727 efter forrige tiltale og lavdags foreleggelse af 10 Martj 1728 under 2 rdr strafs bøder.

Ingen af de indstevnte møtte ej heller nogen paa deris Veigne.

Lensmanden Anders Tvedten og Johannes Aadland afhiemblede edelig at have stevnt dem (med) mere end 14 dagis Varsel og talte med Christian Næssis dreng i Brite Næssis boepæl og (i) Christian Næssis drengs *Gutors (Gutorms) Simens/øns paahør paa Gaarden Næsse med mere end 14 dagis Varsel.

Lensmanden paastod dom efter interlocutorium.

Brite Næsse som nu igien findis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen og ei efterlever det forrige givne interlocutorium, tilfindis at betale de da tillagde 2 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; og tilfindis endnu Brite Næsse og Mikkel Næsse at møde til neste ting og svare til Sagen saafremt enhver af dem, naar de bliver loulig stevnt, ei vil bøde 4 rdr.

1729: 30b
 
 

Lensmanden har ladet stevne Peder Olsøn Bragstad for begangne Lejermaal med Ane Chlemmetsdatter Rogn, anden gang med hende, dog ej ved ham, alt til sine Bøders erleggelse efter loven.

Peder Olsøn møtte for Retten og tilstod Sigtelsen.

Lensmanden tilstod paa hendis Veigne efter hendis tilstaaelse at samme er skeed og derpaa tilstod dom efter Loven.

Som de indstevnte tilstaar og lader tilstaa Sigtelsen saa tilfindis Peder Olsøn for sit første Begangne horerie og Barneavling med Ane Chlemmetsdatter at bøde 24 lod Sølv inden 15 dager under nam efter Loven og Ane Chlemmetsdatter for dette sit andet begangne horerie at betale 12 lod Sølv under samme adfærd, dog tilholdis hænde, at tage sig Vahre for 3de Gang saafremt hon agter at undgaa Lovens haarde Straf.

Dernest blev tinglyst Nils Heggøens udstedde bøxelbrev til Anders Nils/øn paa 16 merker fisk udi Heggøen dat/erit 11 Martj 1729.

Kongl/ig Maj/este/ts foged \hafde ladet stevne/ Anders Tvedten, Mikkel Valle, Anders Hopland, Anders Røsetter, Niels Erstad, Iver Hopland og Anders Neretvedt, at nyde fornyelsis dom som d/en 31 Julij 1724 blev afsagt, nemblig resterende grundelejer for deris paa Holme Grund staaende Nøster, saa og erstatte denne Processis Omkostning.

Lensmanden Anders Tveten møtte, Mikkel Valle Møtte, Anders Hopland ikke, og Lensmanden Anders Tveten paa Anders Røsetters Vegne, Nils Erstad møtte, Iver Hopland møtte ikke, Anders Nedre Tvedt møtte.

Stevnevidnerne Arne Bragstad og Johannes Aadland afhiemblede Edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med dem selv.

De indstevnte møtte og producerede først Lensmanden Anders Tveten sin qvittering af 28 Nov/embris 1728 for de 3de Aar 1721, 1722 og 1723 at have betalt, *at (alt?) under Thomes Cremmeties haand; Mikkel Valle forklarede at have leverit til Lensmanden Anders Tvedten for sine 12 Aar 5 merker og rester 1 mark som Lensmanden tilstod; for Anders Hopland blev producerit qvittering af Thomes Cremetie for 2de Aar 1722 og 1723 at have betalt aarlig 1 mark er 2 merker. Anders Røsetter tilstod betalingen for de søgende Aaringer. Nils Erstad tilstod at have betalt alt sammen; Iver Hopland producerede sin qvittering at have betalt 10 Aars Grundeleje af et halft Nøst aarlig 8 s/killing er 5 merker dat/erit d/en 19 Januarj 1715. Anders Neretvedt tilstod at have leverit paa de 12 Aars betalinger til Anders Tveten 3 merker - som Anders

1729: 31

Tvedten og tilstod at have bekommet og videre var ei dennesinde paastevnt,

Thi forlangede Retten, at Dommen maatte Anvisis som gangen Var til Videre paakiendelse, med sin particulaire og omstendelige demonstration om Søgningen.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne opsidderne paa Yttre Bragstad Arne Olsøn, Lars Anders/øn, Anders Anders/øn Anders Anbiørns/øn fordi de ei vil betale ham den sædvanlige tiende efter tiende Bogen, men henskyder sig til Matriculen.

Arne Bragstad paa egne og de samptlige indstevntis Veigne møtte og svarede at de andre tillige med ham at de bør nyde Matriculen got af og hvad de har betalt videre den fra 1727 til denne tid bør betalis tilbage;

Retten tilspuurte Citanten hvad hand søger af hele gaarden hvortil hand henviste sin tiende Bog paa 22 t/ønner og Smaatiende 18 s/killing;

Da som Matriculen ei var tilstæde saa vil denne dispute forblive til Matriculen fremvisis til paakiendelse.

Sluttelig blev restantzen for de forbigangne Aaringer 1728 oplæst og forseiglet, saa og restantsen paa dette Aars første termin og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 14 Martij er holdet Almindeligt Vaar, restants Skatte- og Sage-Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Hornæs, Nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogeds befuldmægtig tiener Peder Bejer udi hands lovlige forfald ved Svaghed, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Paal Schiold, Nils Houge, Ole Lone, Nils Houcheland, Lars Næsse, Ole Sandal, Nils Øfstuus og Lars Bontvedt, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, Andordninger og Patenter, sampt høi øfrigheds befalinger og foranstaltninger som fol/io 20 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) S/igneu/r Henrik Henriks/øns udstedde Bøxelbrev til Nils Salamons/øn paa ½ løb 3 merker Smør udi Giellestad, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 6 Nov/embris 1728.

2. Lector Bornemands udstedde Bøxelbrev til Tore Jacobs/øn Nedre Bratland paa 2 p/un/d 18 merker Smør i Bratland, item leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 24 Apr/ilis 1728.

3. Barbro Torsdatter, Ole Rasmus/øn Dyngeland, deris udstedde Skiøde til Tore Olsøn paa 20 2/25 merker Smør 6 18/25 Kande malt udi Lone selv arvet 8 22/25 merker S/mør *18, saa hand nu udi Alt er ejende 2 p/un/d 8 22/25 merker S/mør 18 24/25 Kande Malt dat/erit Bergen d/en 13 Decembr/is 1728.

1729: 31b

4. Assessor Wilhelm Hanssens udstedde Bøxelbrev til Ole Nils/øn paa 12 3/26 merker S/mør og 35/312 huud udi Smørraas dat/erit 27 Octobr/is 1728, item Leilendingens revers af samme dato.

Dernest blev foretaget Sagerne og hafde da

Nils Olsøn Rosmand paa Milde ladet stevne Hans Jonsøn for Vehrstelig øved huug og slag paa ham over hands Arm med en treske tust og skiegge Ræv, sampt haardedrag, alt til strafs lidelse efter Loven, item Ole Peders/øn til Veddermæle, og begge til strafs lidelse efter Loven.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Ole Mittun og Hans Hornæs afhiemblede edelig at have stevnt dem med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med Hans, men den anden Var ei hiemme thi forkyndede de Stevnemaalet for Hans paa begges Veigne.

Citanten møtte for Retten og producerede Balbereren Just Diderik Grosis attest af 26 Febr/uarij 1729 som blev læst, item producerit en qvittering paa Medicamenter og reisis omkostning paa 5 rdr, foruden couren; Citanten paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Hans Joens/øn og Ole Peders/øn, begge nu tienende paa Milde, foreleggis Laudag til nestholdende ting at møde og svare for sig, saasom de nu ere stevnte; thi ellers gaais dom, efter Citantens giørende paastand, saafremt de findis loulig igien stevnt i Sagen og da ei møder og svarer for sig.

Dernest blev tinglyst Hermand Morritz og Johan Berents Stiæcheie (Stiæchoe?) deris panteforskrivelse til S/igneu/r Henrik Mejer Albertsen paa 300 rdr hvorfore er pantsat til et Special underpant Hermand Morrits iboende og tilhørende huuser bestaaende paa Møllendal med Mølle og Mølles bygning, sampt Nøster og hands tilhørende Odelsfri herlige Grunder med ald dessens dependenser og prioritetz Ret i Damme af diger, Elv, Vand og Vandløb og Johan Berents Stichie hands det overskydende og af hands tilhørede og iboende huusis og Grunds Værdi dat/erit Møllendal d/en 11 Martij 1729.

Dernest fremstillede sig ved Retten Ole Larsøn Flesland, Niels Larsøn Sletten, Halvor Larsøn Søre Echerhofde brødre til Iver Larsøn boende i Bergen og der bordtdød ved Nøstet under Syndnæs, saaog Iver Lars/øn *afdøde (det er Iver som er død) Broder søn Mons Goutesøn Boende paa Flesland, Marrite Larsdatter, Iver Larsøn Brodersøns datter, item Nils Ols/øn og Eli Olsdatter Iver Larsøns Brodersøns Børn, Ole Larsøn ...gene(?)

1729: 32

Børn, item Iver Lars/øns Søsterbørn S/a/l/ig/ Ane Larsdatters Sletten, *naflig Mons Hansøn, Marrite Hansdatter og Brite Hansdatter og begierede at deris indkaldede Vidner Hans Magnes/øn og Ole Magnesøn Giellestad, begge ærlige Vaanhafte Mænd udi Schiolds Schibbrede, maatte edelig forklare om deris slegtskab til afdøde Iver Larsøn; hvilke begge Mænd for Retten møtte og edelig og enstemmig udsagde, at Ole Larsøn Sletten, Nils Larsøn Sletten og Halvor Larsøn Søre Echerhofde, ere afdøde Iver Lars/øns fulde brødre til fader og Moder; Mons Goutesøn Boende paa Flesland, er Iver Lars/øns Brodersøn til fader og Moder; Nils Olsøn og Eli Olsdatter, ere afdøde Iver Larsøns fulde brødre Børn; Mons Hansøn Marrite Hansdatter og Brite Hansdatter, ere afdøde Iver Lars/øns fulde Søster børn, og ei flere arvinger efter ham end *Gote (Goute?) og Simen Lars/ønner hvis fader Var Lars Larsøn boende i Bergen hvilken Lars Larsøn ogsaa Var fuldbroder til Iver Larsøn;

Citanterne begierede hvis (det som) for Retten var passerit beskreven til tingsvidnis erholdelse, Afsagt, det begierte tingsvidne bevilgis Citanterne under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse.

Dernest fremstillede sig for Retten efter fogedens indkaldelse Lensmanden Ole Totland, Rasmus Hornæs og Simon Mittun som af ham vare beordrede til at opteigne hos egtegift Mand Siur Espeland, som hafde forseet sig udi sit egteskab med Synneve Joensdatter, hans Boe; hvilke Mænd for Retten edelig udsagde, ei det allerringiste hos ham at have fundet til opteignelse og nogen skillings Værdi, saasom hand bode paa en *forplagtings (forpagtnings) og ei bøxlede Gaard; og mere er skyldig til Jordeejern end hand nogensinde betaler; dette deris edelige Svar, begierede fogeden under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse, som retten consenterede.

Foruden dette tilspuurte fogeden Laugrettet og Almuen om nogen af dem vilde behage at forpagte Kongens Anpart Korntiende udi Nordhordlehn for de Aaringer 1729, 1730 og 1732 ? saasom Kongen allernaadigst helst vilde unde Almuen det; hvortil de svarede, at de allerunderdanigst takkede for Kongens Naade, men kunde sig dermed ei befatte.

1729: 32b
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 16 Martij er holdet Almindeligt Vaar- restants Skatte og Sage-Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts fogeds S/igneu/r Jens Lems lovlige forfald hands beskikkede befuldmægtig tiener Peder Bejer Bøigdelensmanden Simen Schoge og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Bache, Ole Landraa, Peder Olsøn Echerhofde, Mons Golten, Rasmus Bielkerøen, Ingebrigt Bielkerøen og Vincents Hambre, sampt Iver Landraa med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, Patenter og høiøfrigheds befalinger som fol/io 20 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

1. H/er/r Nichles(?) Hessis udstedde revers til Peder Endres/øn Hambre paa 35 rdr dat/erit Børnæsvaagen d/en 25 Nov/embris 1728.

Og blev saa foretaget med Sagerne efter Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede og hafde da

Søren Jørgens/øn Fuus med skriftlig Stevnemaal af 1729 ladet stevne S/igneu/r Henrik Magnus og endeel Lodser Mons og Thommes Varøen, Aamund og Erik Hommelsund, Mons og Søren Golten og Peder Kleppe som blev læst.

De indstefnte Lodser møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag; Mons/ieu/r Henrik Magnus møtte ogsaa og tog til Gienmælhe. Jens Ørbech møtte paa Citantens Veigne og producerede det holte forhør i Glesvær med Lodsernis forklaring dat/erit 31 Maj 1728. Item Citantens indgivne indleg af 15 Martij 1729, som blev læst.

Mons/ieu/r Magnusøn svarede: at saa Vit som sigtis selv, da er hands Svar paa dend beskikkelse som udviser at Sagen ei ham er vedkommende for sin egen Persohn, men hand møder her for at forsvare eller tale for de eenfoldige Lodser, med reservation om hands giørende paastand paa de af Søren Fuus ham ibragte Reisers Omkostninger og tidspilde; og tilspuurte da Mons/ieu/r Magus/øn Lubbert Kiødmejer, efterdi hand foregiver sig at have Været Skipper paa dette fartøj, om hand da, følgelig den Kongl/ig Allernaadigste forordning haver ladet sig af Skipper Laugshuuset i Bergen examinere til at antagis dygtig for til at føre noget Skib ? hvortil hand svarede: at Være antaget af sin Reder men ei af Skipper Laugshuus, saasom det

1729: 33

ei den tid efter, hans sigende, skal være set eller begynt. End tilspuurt om hand ikke har holt journal paa Skibet om hvorledis Skibet er ført og hvad Veir og Vind og Seilads den dag blev holdt ? hvortil hand svarede at de som farer øster paa langs Landet saadant ei bruger, men hands tingsvidne udviser det; End tilspuurt om hand samme Reise hafde Styrmand med sig ? hvortil hand svarede: ei andet Gud i himmelen; End tilspuurt hvor hand har falt og først fik Land ? svaret Norden for Texle; og efter hands gisning skulle dagen da Være Klokken 1 á 2, End tilspuurt om hand Kastede bie efter Lods ? svaret ja: Videre forklarede S/igneu/r Henrik Magnus at her er nu for Retten 3de Mennisker Peder Kleppe af *Bache sund* (Bakkesund/Nautøen i Austevoll), Nils Halversøn Kleppe og Erik Larsøn, som erbyder sig Ed, at forklare, det de haver rod efter ham, men hand ei har Mindret sine segl eller Kastet bie; Henrik Magnus tilspuurte Lubbert Kiødmejer om hand da hand søgte Landet har da brugt den forsigtighed med at Lodde, holde sit Anker Klar og brugt Søemands Ret ? hvortil hand svarede: ei at have brugt *Lod (Lods?) før hand kom paa 22 favner og ladet gaa sine tvende Ankere løs og fik ej Anker Grund; Men Lodserne forklarede at der Var og er ikkun 8tte favner og god Sandgrund; Mons/ieu/r Magnus tilspuurte ham om det og er forklaret af hands folk at de har loddet; hvortil hand svarede: at tingsvidnet udviser det;

Mons/ieu/r Henrik Magnus begierede paa Lodsernis Veigne \tid til/ Contrastevning i Sagen og copie af hvis (det som) for Retten passerit er for videre at tage sine Messeuses (budskap?) ved Sagen.

Mons/ieu/r Orbech begierede at Skipperen maatte tagis til edelig forklaring angaaende Seiladsen den dag da hand passerede Korsfiorden.

Sagen givis Rum indtil S/igneu/r Henrik Magnus Kand faa udvirket Contrastevning i Sagen, og tilladis ham copie af hvis (det som) for Retten passerit er til Videre og slutteligere Paastand i Sagen alt til endelig paakiendelse; dog og Skipperen Lubbert Kiødmejer tillige bør producere sin paa Skibet holte journal over sin seilads cours og andet; da og videre skal handlis og afhøris baade med Skipper og andet som forsvarlig eragtis Kand.

Dernest blev foretaget examinationen over Marinerne, som hafde oppebærget Penger af Velbaarne H/er/r Admiral Rosenpalm udi Sartor Schibbrede; (1.) Jens Thommes/øn først som søgis

1729: 33b

for 1 rdr 6 s/killing som blev betalt for Retten til Lensmanden; (2.) Hans Anfindsøn møtte ikke tilholdende paa Glæsnæs møtte ikke: og ei nogen svaret for ham; (3.) Ole Johansøn forklarede de at Være i Kiøbenhafn, (4.) Tørres Knuds/øn møtte for Retten og betalte for Retten til Lensmanden, (5.) Ole Joensøn død paa Trellevig fordult for øfrighedens hands død, selv skiftet og Moderen Giertrud Trellevig og Johannes Trellevig som haver hands Søster deelit hans efterladenskab imellem sig. 6. Johannes Olsøn møtte og leverede sine Penger 9 merker 12 s/killing til Lensmanden. 7. Ole Olsøn tilholdende hos sin fader Ole Nortoft møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne. 8. Aamund Eriks/øn Hambre nyelig død og boede paa Hambre ei endnu holdet skifte. 9. Hans Ols/øn boende i Nortoften møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne som svarede for ham. 10. Mikkel Mons/øn tilholdende paa Nore Schoge elendig udfattig og huusmand efter Laugrettets forklaring. 11. Thommes Lasses/øn nu boende paa Ystvedt møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne som svarede for ham og søgis for 1 rdr 5 s/killing; siden tilstod Lensmanden at have faaet hans Penger. 12. Peder *Perders/øn betalte for Retten til Lensmanden. 13. Johannes Torgiers/øn ogsaa betalt til Lensmanden 1 rdr 5 s/killing. 14. Paal Hans/øn betalte ogsaa til Lensmanden 1 rdr 5 s/killing. 15. Ole Peders/øn ogsaa betalte til Lensmanden 1 rdr 5 s/killing. 16. Engel Anders/øn ogsaa betalte til Lensmanden 1 rdr 5 s/killing. 17. Mikkel Larsøn betalte ogsaa 1 rdr 5 s/killing. 18. Villum Torkields/øn ogsaa betalte 1 rdr 5 s/killing. 19. Hans Nils/øn betalte sine 1 rdr 5 s/killing. 20. Lars Hans/øn betalte sine 1 rdr 5 s/killing. 21. Lars Joensøn betalte sine 1 rdr 5 s/killing. (22.) Peder Rasmus/øn betalte 1 rdr 5 s/killing. 23. Rasmus Ols/øn betalte sine 1 rdr 5 s/killing. 24. Rasmus Olsøn Waage søgis for 3 rdr 2 merker, og betalte 2 rdr til Lensmanden rester 1 rdr 2 merker. 25. Mons Mikkelsen betalte 1 rdr 5 s/killing. 26. Joen Nils/øn betalte sine 1 rdr 5 s/killing. 27. Daniel Hans/øn ogsaa betalt sine 1 rdr 5 s/killing. 28. Nils Nils/øn boende paa Ulvesetter møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne. 29. Mikkel Nils/øn betalte til Lensmanden 1 rdr 5 s/killing. 30. Mikkel Olsøn er i Kiøbenhafn efter Almuens beretning.

Heraf begierede fogeden Copii som Retten consenterede.

1729: 34
 
 

Fogeden lod proponere for dette Schibbredis Almue Kongens allernaadigste Villie angaaende tiendens forpagtning udi Nordhordlehn for de Aaringer 1729, 1730 og 1731, men ingen Vilde sig dermed befatte; og dog takkede for Kongens dem beteede Naade.

Sluttelig blev restantsen for forleden Aars Skatter forfattet, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet; saa og restantsen paa dette aars første termin og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 19 Martij er holdet Almindeligt Vaar- Restants- Skatte og Sage-Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lems loulige forfald ved hands Svaghed, hands befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Gregorius Toft, Mons Olsnæs, Ole Kirke-Brudvig, Stephen Toft, Nils Helle, Ole *Molvig (Morvig), Ole Telvig, Ole Olsnæs, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 20 findis extraherede - dernest blev publicerit:

1. Hans Bangs under Notarii haand videmerit, stillede Caution for S/igneu/r Pontus von der Lippe, som er bleven forpagter over Consumptionen i Bergen, familie og folkeskat sampt copulations Penger for de aaringer 1729 1730 og 1731 aarlig den summa deraf *af (at) udrede 18224 rdr 36 s/killing courant, og derfore stillet til Caution 1000 rdr, dat/erit Bergen d/en 21 Decembr/is 1728.

2. Arnoldi de Finis udstedde Patent eller Proclama, angaaende S/a/l/ig/ Jacob Widings debitorer og Creditorer at udfinde sig paa gaarden Eidsvaag 6 Maaneder efter dette Proclamais loulige dio..gation(?) dat/erit Bergen d/en 22 Febr/uarij 1729.

3. Rasmus Anders/øns afKald til Mons Bougtvedt for hands Søsters Ingeborg *Boetvedts Arv, dat/erit Bergen d/en 21 9vembr/is 1728.

4. Biscop Petter Mathias Tanches udstedde bøxelbrev til Gregorius Johans/øn paa 18 merker Smør 6 Kander Malt, tilforne ligesaameget bøxlet, dat/erit Bergen d/en 23 Decembris 1728.

5. H/er/r Christen Kraags udstedde Bøxelbrev til Johannes Magnes/øn paa 18 merker Smør ¼ huud og ¼ faar udi Arne, dat/erit Qvalvogsnæsset d/en 21 Sept/embris 1728 uden reversen at anvise eller lade publicere.

1729: 34b

6. Karen Lungaards paa egne og datters Veigne Arv og Gields tinglysNing efter hændis Mand afdøde Jacob Widing dat/erit 8 Martj 1729.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde vare oppebaarne, vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da.

Fogeden Lem ladet stevne Hans Ulvesetters huustrue for fortilig sammenleje med sin Mand Hans Jensøns til egtebøders erleggelse for sin deel efter Loven;

Ingen af de indstevnte møtte efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne af dem møtte ikkun Jon Falkanger og Lodvig Horvigen(?) ikke; thi blev Sagen henvist til Loulig Stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Ole Telvigens Koene, som ikke vilde tillade hændis dreng Lars Soldat at befordre tingbrever og Kongl/ig ordres, som skulle til neste Lensmand Anders Tvedten, alt til strafs lidelse for overhørighed.

Dend indstevntis Mand Ole Telvigen møtte for Retten og forklarede ej noget derom at være vidende, ei heller at den paaberaabte Soldat var den tid hos dem til tieniste: Men at brevet var kommen til Tore Telvigen og at samme Tid falt saa haart Vejr, at de ei Kunde komme om fiorden med Brevet, hvilket de vilde beviise, Men som ingen paa fogedens Veigne var tilstæde som herimod Kunde giøre nogen indsigelse, blev denne Sag udsat til Sommertinget, indtil fogedens paastand derom med opliuslighed videre Kunde giøris.

Stephen Blindem haver ladet stevne Niels Bresten og Ole Brestenlien fordi de toge bord fra dem som de efter accord hafde ført hiem for Tingskriver Hans Christian Gartner og ført dem til Blindems Elven imod deris Villie og ført dem oven for Vandet dem u-afvidende: da de Dog selv vilde have fremskaffet dem og Var samme Bord 11 t/ylter og skulle have for hver tylt 12 s/killing for opbæring og hiemførsel, samme dem tilføjede imod deris Villie langt mindre sige ......(?) (Ordet retta på/overskrive) giorde indpas at restituere med processens til datum anvente omkostning: hvilke Penger de haver anammet paa hans Veigne og optaget og ei dem derfore er betalt deris.

Ole *Bresten møtte paa egne og Nils *Brestenliens Vegne og tilstod lovlig at Være stevnt for denne Sag: og forklarede at de vare befalte at opføre de Bord som hiemkomne Vare: og have faaet Penge for opførselen, men ei for hiemførselen:

Retten tilspuurte ham om de hafde tiltalt disse søgende, at de vilde opføre disse søgende hiemførte Bord, førend de toge sig dette ardbeide dette for, ? svaret nej: og siden tilstod Citanterne at de hafde faaet af dem onde

1729: 35

ord dertil fordi de protesterede imod deris handling og medfart imod dem. Citanterne svarede, at naar noget hafde efter deris accord veret bortkommet, hafde de maatt svare der til og ingen anden og om alle Bord hafde været bortKommet, maatte Citanterne have svaret der for og ikke andre; og forklare Citanterne at Være hiemkommen Loverdags Natten til Søndagen hiemkommen med bordene og om Søndagen gik de til Kirken, Mandags Morgenen vare de fremkomne med deris heste for at Kiøre deris bord op og da hafde disse indstevnte alt ført dem op; af denne Aarsag søger de deris skadesløse betaling, saasom dette baade paa urete tid og imod deris Villie og Videnskab, sampt imod deris accord skeed er;

Sagen udsettis til Sommertinget indtil \Niels/ *Brestenlien Kom/m/er til Veddermæhle, da og videre skal Kiendis hvis lov og Ret medfører.

Joen Falkanger haver ladet stevne Daniel og Rasmus Aalmaas for Modvillighed i at giøre dem den dem tilsagde fløtning fordi de hafde holdt sig frie for fløtning, dersom de ei fik Penger for sam/m/e fløtning, men som samme fløtning for samme skyds med 4 merker til Mands af fogeden og Sorenskriveren blev betalt, saa formoder hand end betaling for samme motvillighed og erstattning for denne Processis Omkostnings erstatning og har nu ikkun fløttet engang i 3de Aar.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller mere end et stevnevidne; thi blev Sagen henvist til Lovlig Stevnemaal.

Johan Reutzer haver ladet stevne Knud Christensøn logerende i Store Sandvigen *for (hos?) Christian Christophers/øn for Skieldsord overfaldet hans Pige Pernille Larsdatter da hon Var i hans lovlige ærende alt med skriftlig Varsel af 18 Febr/uarij 1729 som blev læst.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne ej heller Vidnerne Ane og Christence Christophersdøttre til vare stevnte til at Vidne i Sagen.

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn, Johannes Olsøn afhiemblede edelig at have stevnt Knud Christiansøn for denne Sag og til dette ting med 4re Ugers Varsel og talte med ham selv, item indkaldet de tvende Vidner Ane og Christence Christophersdøttre til at Vidne i denne Sag.

Petter Johannes/øn paastod laudags foreleggelse for de indstevnte, item at Vidnerne maatte under Ed foreleggis deris edelige depositioner i denne Sag at aflegge.

Knud Christiansøn som dennesinde, efter Stevnevidnernis

1729: 35b

Edelige aflagde depositier findis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis til neste ting igien at møde og svare for sig; og de nu nafngivne Vidnisbyrder Ane og Christence Christophersdøttre som nu befindis loulig stevnte og ei møder deris edelige depositioner i denne Sag at aflegge foreleggis en hver for sig til neste ting igien, efter loulig given Varsel at møde og deris edelige depositioner at aflegge under 20 lod Sølvs bøder for hver udeblivende, da og videre i hovetsagen skal blive kiendt hvis Lov og Ret medfører.

Dito Johan Reutzer haver ladet stevne Christian Christophersøn med skriftlig Varsel af 18 Febr/uarij 1729 som blev læst.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne Efter paaraabelse:

De forrige Stevnevidne Johannes Ingebrigts/øn og Johannes Ols/øn afhiemblede edelig at have stevnt ham med i dag 4re Ugers Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med Christian selv.

Paa Citantens Veigne indgav Petter Johannes/øn Johan Reusers skriftlige Reigning af 19 Martij 1729 som blev læst hvorudi hand endnu skulle Komme tilgode for forstrakte hamp 22 rdr: og dernest paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte.

Christian Christophersen som nu befindis Loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til neste Ting at møde og svare for sig, saa fremt ei dom efter Stevnemaalet skal Vorde afsagt.

Jukkum Mejer haver ladet stevne Friderich Henchel med skriftlig Varsel af 1 Martj 1729 som blev læst:

Johannes Ingebrigtsøn leverte paa Juchum Mejers Veigne hans skriftlige forsæt af 19 Martj 1729 som blev læst: Paa Friderich Henchels veigne blev leverit hans brev i Retten og derudi hands indleg af 18 Martij 1729 som og blev læst.

Citanten foreleggis at producere de udi hands indleg paaberaabte bevisligheder og tilladis den indstevnte Friderich Henchel tid til neste Ting at faa udvirket contrastevning i Sagen da og videre hvis Lov og ret medfører skal vorde Kiendt og afsagt naar ellers loulig omgang med Stevnemaal havis.

1729: 36
 
 

Sluttelig blev forfattet restantsen over forleden Aars Skatter og dette Aars første termin, for Retten oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 21 Martij er holdet Almindeligt Vaar- Restantz Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogeds befuldmægtig tiener Peder Bejer udi hans loulige forfald, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Ascheland, Siur Rivenæs, Einer Rivenæs, Anders Vefletved, Aad Weaa, Anders Houge, Ole Watle, Nils Aasem, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiendte advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger, og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 20 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

1. Ole Larsøn Weflis udstedde Skiøde til Nils Mons/øn Ascheland og Brite Olsdatter paa ½ løb 4 merker Smør udi Søre Wefle, dat/erit 4 Martij 1729.

2. Kari Johansdatter med sin Lauværge Ole Hannedals udstedde Skiøde til Mons Magnes/øn paa 12 merker Smør, siger 12 merker Smør udi Gaarden Søre Wefle, dat/erit Horvigen d/en 21 Martij 1729.

3. Halvor Næsse og Elling Houge formyndere for Lars Hallands Børn, deris udstedde bøxelseddel til Johannes Mikkels/øn paa 2 p/un/d 6 merker Smør udi Halland, dat/erit Horvigen d/en 21 Martj 1729.

4. Johannes Johans/øn Nore *Wæstis(?) (Wæflis?) udgivne revers til H/er/r Giert Gielmyden paa sit bøxlende brug udi Birkeland af skyld ½ løb S/mør 2 Mæler Malt, dat/erit 24 Maj 1727.

5. Hans Joens/øn Qvames udstedde revers til dito paa 18 merker S/mør og 1 Vaag Næver tilbøxlet sig i Qvame (Kvamme i Arne sk.r., Stamnes sokn), dat/erit 28 Apr/ilis 1724.

6. Mons Mons/øn Indre-Brudvigs revers til dito paa sit tilbøxlede Brug udi Lodtvedt (Løtveit i Arne sk.r., Bruvik sokn), af skyld ½ løb S/mør dat/erit 26 Apr/ilis 1724.

7. Siur Siurs/øn Rivenæs sin revers og Afstaaelse paa sit halve qværnehuus paa Watle grund staaende til Byeskriver Gartner, dat/erit Bergen d/en 17 Martij 1729.

8. Tosten Jens/øn og Ole Jens/øn Watles tilstaaelse til Byeskriver Gartner angaaende deris Ubillige tilladelse til Siur Rivenæs og det der udi fulte forlig dat/erit Bergen d/en 30 Decembris 1728.

1729: 36b

9. General Toldforvalter Garmands udstedde Bøxelbrev til Ole Nils/øn paa 18 merker S/mør 12 Kander Malt udi Gaarden Blom, dat/erit 14 Januarij 1729 uden reversen at anvise.

10. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Johannes Eriks/øn paa ¼ deel løb S/mør og ¼ t/ønne Malt udi Blom, dat/erit uden reversen at anvise dat/erit Bøxelseddelen d/en 24 Febr/uarij 1729.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at anamme, vare oppebaarne, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Nils Joensøn Heggebøe ladet stevne Gulak Gierstad efter forrige *aftale (tiltale?/afskedigelse?) af 13 Nov/embris 1728, sampt det udeblivende Vidne Aaggete Solbierg.

Gulak Gierstad møtte for Retten og tilstode at Være tilladet af fogeden Lem at til sig tage 2de Mænd, Simen Gierstad og Ole Solbierg, som samme Vidne skulle afhøre; hvilke og for Retten møtte og forklarede at have Været hos hænde i Aftis, men ei tilkaldet Nils Heggebøe til at afhøre eller anhøre dette Vidnis udsigelse og dog vilde Være fornøjet med hvad Vidnet for dem kunde afsagt, for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet, det de ei andet nu skulle forklare, end samme Vidne for dem udsagt under Ed haver; og først fremkaldet

Simen Gierstad: som er den indstævntis SøsterMand; hvorimod Citanten dog ingen indsigelse hafde at giøre; og Vidnet derpaa aflagde sin Ed det hand skulle forklare sin Sandhed paa hvis (det som) Aaggete Solbierg for ham under Ed forklaret haver og hverken fratage eller tillegge noget; som forklarede at imellem Nils Heggebøe og Gulak Gierstad passerede nogle ord, og yppedis Skieldsmaal imellem dem, men ei kunde sige anledning og Aarsag Om ophav der til: eller Erindre hvis ord der passerede imellem dem; og som Retten tilspuurte ham hvoraf Vidnet Kunde sige at de hafde skieldsord imellem sig ? svarede Vidnet; at Aggete Solbierg forklarede at Nils Heggebøe gik frem paa Gulvet, ei talende Noget til Gulak Gierstad, kom Gulak Gierstad og frem, og sagde om jeg nu skulle Kalde dokker baade skielmere og tyveri gievild hvad vilde de giøre af mig siden de seer mig Være overstadig drukken, ei nefnede nogen paa Nafn; men sagde Gulak Gierstad Videre, om i haver hug til at slaaes saa skal i have ikke Brite Solbierg for eder, men uden ei Nafngav nogen med Nafn;

Ole Solbierg fremstod dernest og edelig som forrige paa samme Maade uden

1729: 37

angik(?) (andet) udsagde: At have hørt af Aaggete Solbierg at imellem Gulak Gierstad og Citanten skulle være passerit Vredagtige ord, men ophav og andet dertil Kunde hand ei sige som forrige Vidne og i øfrige som forrige Vidne og at Vidnet derpaa for dem aflagde sin ed som første Vidnet forklaret haver,

Og som ingen af Parterne hafde videre at sige i Sagen paa nogen af siderne, blev tilspuurt Citanten om hands endelige paastand i Sagen: som henstillede sin Sag til Rettens Kiendelse.

Dend indstevnte undskyldede sig med Uvidendhed om alt hvis passerit er.

Citanten Nils Heggebøe haver ladet for Retten indkalde Gulak Gierstad for imod ham udsagde ærrørige ord; hvorom Vidnerne Knud og Johannes Solbierg efter acternis udvis haver efter Citantens indkaldelse udsagt deris forklaring, som protocollen fol/io 23 og udviser; Imod dette undskylder sig dend indstevnte Gulak Gierstad, at hand derom ei er vidende saadant af ham skulle Være passerit, saasom hand var drukken; hvor om tildeels Vidnerne og haver forklaret; Men som saasom Ugrundet udsigende ei er skeed paa de Stæder som Lovens 6te Bog 21 Capit/ul 1 art/icul omtaler, men udi en ærlig om just ikke ædru forsamling, saa finder Retten Sagen af den beskaffendhed, at Gulak Gierstad, for saadan hands *uforsigtigtige sampt uforstandige uden Raisons og billighed, sampt nogen bevislig adgang udsagde ord, og løs ubevislig tale imod Citanten Nils Heggebøe, bør bøde til Bergens Manufactuurhuus 6 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven og betale Citanten Nils Heggebøe udi denne til Datum anvente Omkostning 1 rdr 3 merker under lige adfærd efter Loven; foruden dette bør ei de af Gulak Gierstad, ubevislige, usandfærdige uden grund imod Citanten Nils Heggebøe udtalte ord, komme Citanten Niels Heggebøe, eller nogen af hans til Allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og Rygte, men Være som døde og aldeelis Utalt; hvilke ogsaa herved af Retten gandske mortificeris og annulleris.

Erik Trengereid paa huustruis Veigne haver ladet stevne Aamund Græve efter forrige tiltale og Rettens forrige Afskedigelse af 13 Nov/embris 1728.

Aamund Græve møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og producerede et Skiftebrev af 26 Aug/usti 1728. Citanten møtte og

1729: 37b

*og producerede hand(s) skriftlige *Reigling (Reigning) af 21 Martj 1729.

Dend indstevnte møtte for Retten og fragik gandske Sigtelsen og at alting dem var leverit og hvis anderledis skulle ham loulig overbevisis vilde hand gierne betale det, og siden den tid er holdet 3de Skifter og ei at Være ham mere pligtig end 4 merker 5 s/killing for Berge eller og Vedderlaug i Brudvig. Og Var for disse Søgninger ei den allerringiste bevis af Citanten.

Sagen bestaar herudi at Erik Trengereid paa sin huustruis Veigne og Ingeborg Trengereid hans huustrue søger Aamund Græve for en Afgift resterende for 28 Aar af endeel Jordegodz 11 rdr 4 merker 7 ½ s/killing efter hands opførsel; denne Reigning tilstaaes ingenlunde af dend indstevnte; og dog erbyder sig til at betale alt hvis (det som) hand loulig kand bevisis at Være skyldig; hvorom ei for Retten og tilforne ei allerringiste er beviist; dend indstevnte aldrig har været hændis formynder, men en anden Ma/n/d ved Nafn Borge Hannesdal; saa denne indstevnte ei det aller ringiste har med ham at giøre uden for en liden deel uden en gaard Berge, hvorom hand erbyder rigtighed for udleeging af 26 Aug/usti 1728 4 merker 5 s/killing; eller og gods imod gods; Paa samme Skifte er ei heller mere end nu nogen bevislighed fremskaffet; formynderen aldrig søgt, Ingeborg Trengereid siden den tid holdt Skifte, aldrig det anvist, siden igien gift og nu efter 28 til 30 Aar paa de Urette prætenderer;

Thi Kand Retten ei udfinde andet, end Ingeborg Trengereid enten bør lade sig nøje Med de 4 merker 5 s/killing, som dog udi dette paa hændis Skifte bør Komme til lige deeling imellem hænde og børnene, eller og med (imod?) dend indstevntis forklaring tage gods imod godz og det tillige ogsaa at kom/m/e til lige deeling imellem hende og hændis Arvinger og saaledis processens omkostning paa begge sider til datum at ophævis.

Lars Vaage haver ladet stevne Anders Houge for 1 T/ønne Sild at betale for en BondeKarl og erstatte denne Processis Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne; dog kom siden frem Anders Houge og forklarede at ei derom at Være Vidende.

Men som Citanten ved skrivelse af 14 Martij 1729 ei forklarer nogen Nafn til Persohnen som silden skulle have anammet, saa paastaar Retten, at hand bør

1729: 38

producere hands Regenskabs bog til neste ting for at confrontere med hands Søgning, da videre skal Kiendis hvis Lov og Ret er, saasom søgningen concernerer en afdød Mand.

Knud Vikno haver ladet stevne Haldor Vikno for uskikkelig medfart med hands Skoug siden Rettens Middel haver Været der og imod den der afsagde Dom; Haldor Vikne haver igien ladet stevne sine tienere Joen og Lars Nilsønner, som samme skal have giort til at tilstaa eller fragaae om de denne Gierning har giort med hands eller efter hands tilladelse; alt til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte Haldor møtte og tilstod loulig herfore at Være stevnt, men udi gierningen gandske uskyldig: begge tienerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte for Sagen og tilstode at have med deris liaaes beskadiget for Citanten 47 træer af hatletræer, og det paa egen haand uden nogen tilskyndelse af nogen, men af Børnagtighed af foregivende: og efter tilspørgelse ei af nogen enten huusbond eller andre dertil Være tilskyndet.

Citanten henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Retten finder at Lovens 3de Bogs 21 Capit/ul 2 art/icul befaller at naar nogen huusbond giver sin tiener fuldmagt, skal hand om hand uden der for gaae svare til Skaden og søge opreisning igien (hos?) tieneren, hvoraf, uforgribelig følger at om en skulkaktig eller uartig tiener noget usømmeligt begaae, imod huusbondens Videnskab, hand da selv bør repondere derfor; og som den skade da, som Citanten Knud Wikne er tilføjet paa hans Skoug ei er skeed af den indstevnte Haldor Vikno eller efter hands befaling, men af hands tvende Uartige tienere Joen og Lars Nilssønner, som allerrede ere komne til dend alder at de haver søgt herrens bord og den ene af *den (dem) 20 Aar og den anden 19 Aar, saa bør saadan deris imod Citanten Knud Vikne øvede ondskab ved Skouge Ruin, ei kom/m/e denne sinde Haldor Vikne til Skade, men de indstevnte hands tienere Lars og Joen, som tilstaar for Retten dette uden nogen tilskyndelse selv at have giort, det Citanten at erstatte om de ikke mindelig derom Kand foreenis, da efter Sorenskriveren og Sex Mænds sigelse, som Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefner; og Kand

1729: 38b

Retten ikke finde deris undskyldning gyldig, med foregivende Barnagtighed, naar de til saadan Alder er Kommen som de for Retten angivet haver; efterdi de i højere poster for øvet ondskab bør straffis, men de endog bør betale Citanten Knud Vikne denne ham til datum foraarsagede Processis bekostning med 3 merker inden 15 dager under nam; Haldor Vikno tilholdis ogsaa herefter dags saaledis at overholde sine tienere med huusbonds Ret, at ingen ondskab af dem begaaes, saafremt hand ei vil anseeis som en medvidere i deris Adfærd, for at forekomme ald Uenighed og bygge ham eenighed saafremt hand ei vil lide den straf som seeniste afsagde paa Aastæden Dom, omformælder.

Sluttelig blev restantsen for dette Aars Skatter forfattet af første termin, saa og af forleden Aars restantse, for Almuen oplæst, og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 24 Martij er holdet Almindeligt Vaar- Restantz- Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lems loulige forfald hand(s) beskikkede befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Niels Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Arne Rosland, Johannes Heldal, Erik Rosland, Mons Hougstvedt, Ole Bysem, Ole Grønnaas, Erik Rosland, Adskild Heldal med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var satt og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrighed(s) udgaaende ordres Patenter og befalinger, som fol/io 20 findis extraherede.

Dernest fremstillede sig for Retten Johannes Nilsøn Ladvig, som hafde erlanget Kongl/ig allernaadigst tilladelse at maa egte Ane Andersdatter, omendskiønt Ane Andersdatter til hands forrige huustrue Kari Andersdatter skal Være hin anden udi andet og 3die led beslegtede,

1729: 39

og begierede at hands tvende indkaldede Lars LilleJord, og Ole Tvedten edelig maatte afhøris om samme Slegtskab hvilke og begge for Retten møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsgde: at Ane Andersdatter Næsses faderfader Johannes Lille Jord, og Kari Andersdatter(s) fader Anders Ladvig vare sødskende, og saaledis Ane Andersdatter og Kari Andersdatter hin anden udi andet og 3die leed beslegtede;

Citanten begierede hvis for Retten passerit er, beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Dernest blev tinglyst

(1.) Mons Johansøn Wahres contract med Aschild Andersøn angaaende Gaarden Herland, baade odels Retten for halve deelen og at lade sig udløse til halve deelen dat/erit 24de Martij 1729.

2. Ole Hougstvedts udstedde Skiøde til Haldor Bysem paa 1 p/un/d 7 ¼ merker Smør 6 5/7 Kande Malt udi Hougstvedt, dat/erit 24 Martj 1729.

3. Brite Monsdatter med hendis Laugværge Nils Hannistvedt, Knud Tossen (Tøssen) og Johannes Hustrulies udstedde bøxelbrev til Lars Knuds/øn paa 18 merker Smør udi Elvigebotten dat/erit 24 Martj 1729 uden reversen at anvise.

4. Halvor Nore Bysems udstedde bøxelbrev til Josep Olsøn paa 1 p/un/d 7 ¼ merker Smør og 6 5/7 Kande Malt udi Hougstvedt, item reversen, begge dat/erit Hoshofde d/en 24 Martj 1729.

5. Dernest blev publicerit Anders Tvedtens udstedde Skiøde til Velbaarne H/er/r Oberste du Wahl paa en grafsted udi Hammers Kirke dat/erit Hammers Præstegaard d/en 9 Januarij 1729.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at anamme vare oppebaarne, blev foretaget Sagerne, og som ingen Kongens *en (end) Almuens og hafde da

Johannes Bysem ladet stevne Knud Bysem, fordi hand skal have ladet forhugge hans ham tilbøxlede Skoug paa gaarden Bysem, sampt lejet udslotterne bort, og noget slaaet selv, til sig taget et Nøst som ham Var lovet ved Gaardens tilbøxling *en (end), et Sætter boe og Sætterhave, en Sengested som af Stuen er borttaget og dog Var Muur og Naglefast, item 100 stour som Citanten tilhørte tiltaget til sig og dem afhugget og brugt andre i stæden eller skaffet, samme ham at repondere, item taget Grinderne af Bøegarden; og truet ham fordi hand derfore har stevnt ham, at skal æreløs fra tinget, og derom At have Vidner Lensmanden Niels Hannistvedt og Ole Tvedten til Vidne.

Dend indstevnte Møtte for Retten og tilstod at Være stevnt for alting undtagen for Grinderne at Være taget af Bøegarden og at have

1729: 39b

truet ham for at gaa æreløs fra tinget;

Stevnevidnerne Anders Johans/øn Hannistvedt og Ole Tvedten *af Afhiemblede forlig at have stevnt Knud Bysem med i gaar 14 dagis Varsel at have stevnt ham for alt hvis (det som) Citanten angivet haver, undtagen Ledet i Gierdsgaarden og at have truet ham for at gaa æreløs af Tinget;

Dend indstevnte Knud Bysem møtte for Retten og fragik at have forhugget nogen Skoug Citantens tilbøxlede part angaaende *? Til andet svarede, at have tilladt Elling Bysem det med Citantens Koenis tilladelse, forespørgelse og forevidende paa det Elling Bysem Kunde hielpe Citanten igien udi hands Svaghed med ardbeid, som ogsaa efter hands foregivende skal Være skeed; til 3die svarede: ei at have forbudet ham det; Om Sengestædet svart at have taget fremstøtterne bort. Om Stourerne forklarede den indstevnte At have laant ham sine stour til sin hielp og da hand saa Citantens Korn lide ilde, bar hand dem op og lavede til og stourede hands eget Korn med som nu søger ham og erbyder ham endnu stour igien om hand dermed synes sig fornermet. Om Grindene svaret ej noget at have giort førend i høst efterat alting indvindet er.

Citanten forklarede at skal bevise at dend indstevnte har baade hugget mere end hand bør sampt bortsolt; item at skal bevise det forlov til *slette (slaatte?) er skeed uden hands Huustruis Videnskab; skal og bevise at Nøstet er bleven ham forbudet hvilket Knud og tilstod saasom det er et g/amme/l/t/ Steen nøst; og ei lovet ham det medens hand lever, mens naar hand er død Kunde hver have det; Citanten sagde sig om Stouren ej at Være vidende og det at Være skeed imod hands samtykke: men at Stour og Steng tillige med hesjebrug skulle tilhøre Citanten imod en Vaag Korns erleggelse til den indstevnte; hvortil Knud svarede ei at have sagt andet end det sagte Kunde Være Værd 1 Vaag Korn om hand da Vilde give ham det. Citanten lovede at skulle beviise det til neste ting *? Elling Bysem, Ole Bysem, Ole Noraas, Lensmanden Nils Hannestvedt, Ole Tvedten; hvilke ham blev tilladt til neste ting at føre til Videre Sagens expedition.

Dito haver ladet stevne Arne Rosland, Ole Nordaas, fordi Arne Rosland har kiøbt en færringsbaad af hands Moder, som hand siunis sig nermest at Være at Kiøbe; item om en hest som Arne og hand har haft sammen og har soldt hesten ham Uvitterligt og ei har faaet alle Penger; item stevnt Ole Nordaas fordi de haver tilsammen en Aattringsbaad og Kand ei blive forligt derom fordi den er forhøit sat samme at bør løse af Citanten for ringere Vurdering; særdelis siden Ole

1729: 40

har nødt den efter Vurdering paa Skiftet, og hand gierne ville ligge Penge derfor;

Arne Rosland tilstod at Være loulig stevnt for Baaden men ei for hesten; Ole Nordaas møtte ogsaa og tilstod loulig at Være stevnt for Sagen; Stevnevidnerne afhiemblede ei at have stevnt for Hesten. Arne Rosland svarede at have kiøbt baaden af Citantens Moder; og gav for Baaden 15 merker 8 s/killing. Ole Nordaas forklarede at enten vil have Penger eller give Penger for Penger og ejer halveparten i Baaden indløst for 7 rdr og nu vil have for halvedelen uden seigl 10 rdr.

Dend indstevnte blev tilspuurt om \ham af/ Citanten blev tilbudet halve Løsning ? svaret nej; item forklarede Citanten at hand og broderen ei Kand forligis om en Øg de haver sammen; fordi hands Broder hafde formeente ham at Kiøre med ham; og dette forklarede dend indstevnte at Være skeed fordi Citanten foer for ubeskeedentlig af med den, som et Ungt best paa andet Aar; forklarede ellers at Være slaget af sin Broder paa en Søndag: hvilket dend indstevnte gandske fragik; og derom sagde Citanten sig at have Vidne Adskild Rosland, som for Retten møtte og fragik det;

Videre sagde Parterne sig ei dennesinde at have at fremføre.

Den første Post Citanten søger Arne Rosland for at have afkiøbt sin Moder en Baad uden hands samtykke; hvortil hand holder sig nermere berettiget, da er det en Sag som Retten aldrig endnu har læst lov om; thi lover tillader Enke at selge løsøre uden Arvingenis tilspørgelse hvorpaa ingen odels Ret er, saa falder Citantens paastand i denne Sag af sig selv og Arne Rosland beholder hvis (det som) *hans (hand) kiøbt og betalt haver; den anden post angaaende hesten, som Stevnevidnerne ei har paastevnt paa, hvilken til nyt stevnemaal tagis; den 3die post angaaende Baaden hvorudi Ole Nordaas med Citanten er fellis ejer hver for halve parten, da udviser Lovens 5te Bogs 3 Capit/ul 51 art/icul hvorledis der med skal forholdis; og bør Citanten enten tage Penger eller give Penger for hvis *tilbedet (tilbudet?) er; den 4de Post angaaende fellis øg med sin Broder Ole Nordaas; da naar Citanten anderledis derom beviser end nu for Retten forklaret er, skal derom Vorde Kiendt hvis Lov og ret medfører, imidlertid ophævis Processens bekostning paa begge sider.

1729: 40b
 
 

Dernest blev Almuen tilspuurt om de vilde efter Kongl/ig Allernaadigst tilbydelse forpagte Kongens Anpart Korntiende udi Nordhordlehn for de Aaringer 1729, 1730 og 1731, da Kongen af særdeelis Naade helst vilde unde dem det ? hvortil de svarede, det de allerunderdanigst takkede for Kongens store Naade, men Kunde sig der med ei befatte.

Sluttelig blev forfattet restantsen saavel over forleden Aars Skatter, som dette Aars første termin, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet; og som ingen flere Sager dennesinde til paakiendelse er indstevnt, blev retten dennesinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 26 Martij er holdet Almindeligt Vaar- restantz Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, Nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogeds fuldmægtig tiener Peder Bejer udi hands loulige forfald, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Eide, Anders Totland, Knud Eide, Borge Eidsnæs, Anders *Inde Eide, Salamon Echnæs, Lars Echnæs, Ifver Echnæs, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høi øfrigheds Befalinger, som fol/io 20 findis extraherede - dernest blev tinglyst

Barbro Eidsnæs med sin Lauværge Salamon Echnæs og Lars Indre Echnæs og Ole Esems udstedde Bøxelbrev til Ole Thommes/øn paa 18 merker S/mør 12 Kander Malt udi Eidsnæs, dat/erit 26 Martj 1729.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

*Joen Jordal* efter forrige *tiltaletale ladet stevne *Joen Jordal* efter forrige tiltale, item Vidnet Ane Houge som af ham blev *nafgivet; Joen Jordal hafde med Contrastevning indstevnt Ole Jordal og Koene at bevise ham eller Koene at have taget efter deris sigtelse høi fra dem; og forrige Vidnerne Johannes Jordal og Knud Jordal og blev saa først fremkaldet

Ane Houge; som tilstæde Var og tilstod loulig at Være stevnt til at vidne i denne Sag: for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige - som da edelig udsagde, at have ardbeidet hos Jon Jordal en dag, slog til Middags og rakede siden og siden fulte udi en hus høet: gik saa i løen,

1729: 41

og Var Jon for (hos) hænde; og da begynte de at riste høet op i Toften og gik siden og ragte med den indstevnte og Koenen i et udgierde og *og sædede de saa siden tvende Saater og slog saa til Mørket kom, og var saa dagen Kald og ei videre ved hvis skeed er; og Var ei andris høe end dend indstevntis som de den dag ardbeidede paa; og hverken før eller siden at have Været i den indstevntis lade; dog undrede hon sig paa at det beste høe ei var baaret i Løen og svarede da dend indstevnte hende, at have fundet det i øfre *stieen;

Dend indstevnte begierede for Retten at dersom Citanten Kunde giøre sin Ed paa at enten hand eller huustrue haver taget høe Af hands Lade, vil hand gierne udstaae Lovens strafv - og derpaa aflagde Ole Jordal at enten Joen Jordal eller hands Koene og ingen anden har taget hans høe.

Vel haver Citanten Ole Jordal ladet for denne Ret indkalde Joen Jordal for imod ham Øvede uret udi hands Lade; denne sigtelse er og af Citanten bleven overbevist, aldeelis, men Joen Jordal mere af Uforstandighed end Lovens og forordningen rette mening, haver paastaaet af Citanten Eed om beskyldningen, da hand vilde lide hvis Loven medfører; hvilken Ed Retten ei den paastevnte har paalagt; og som den indstevnte Ole Jordal, efter dend indstevntis paastand, dog imod Rettens foreleggelse haver giort, at enten Joen Jordal eller huustrue skal have Defounderit (ærekrenket?) ham udi hans Lade; saa bær dog Retten en sig ederlig Consideration for denne Sag, i hvor vel Retten med ald betenksomhed haver advart Citanten ei Lettelig i saadan dubieus (tvilsom, uviss) sag sin Ed at aflegge, helst efterdi samme Ed til største præjudice af dend indstevnte er æsket;

Thi dømmer Retten for Ret, at Joen Jordal denne sinde bør betale Citanten Ole Jordal denne Processis til datum anvente Omkostning med 1 rdr 5 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven, og som ingen Special forklaring paa Skaden er skeed, bør Joen Jordal dennesinde give til de fattige 2 lod Sølv, alt at udredis og betalis under lige adfærd *under (efter) Loven.

1729: 41b
 
 

Derefter blev restantzen for dette Skibbredis Almue forfattet for forleden Aar og dette Aars første termin og af Retten forseiglet;

Om Kongstiendens forpagtning for de Aaringer 1729 1730 og 1731 blev svaret her som paa forrige tingsteder, og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte dennesinde blev Retten her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 4 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue paa Tingstædet Schogsvaag, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Simen Schoge og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Arne Schoge for Iver Landraae Vincents Hambre, Ole Landraae, Peder Echerhofde, Mons Golten, Rasmus Bielkerøen, Ingebrigt Bielkerøen, og Ole Schoge for Anders Bache,

Hvorda efterat Tinget udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Placat anlangende forbud paa fremmed tørfiskis indførsel udi Danmark og Norge dat/erit Fredensborgs Slot d/en 23 Martij 1729.

2. Kongl/ig Allernaadigste resolution at Soldaterne ere fri for Egtebøders erleggelse dat/erit Christiania d/en 22 Januarj 1729.

3. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Wilhelm ....(?) von der Ostens udstedde ordre af 6 Maj 1729 til fogeden Lem og Sorenskriver de Fine at revidere alle Bønders Bøger hvad de 1711 til fogeden Glad og Peder Jensen Kand have betalt.

4. Fogeden Ruis Brev til fogeden Lem angaaende en delinqvendt Hans Poulsen Myhren at eftersøge, som af arresten har deserterit, dat/erit Fure d/en 7 Maj 1729.

5. Ingebrigt Sollesvigens udstedde Skiøde paa egne og Kari Vincentsdatters Veigne udstedde Skiøde til Christopher Jacobs/øn paa 8 ½ merker fisk udi Landraae, selv arvet 8 ½ merker fisk, tilsammen nu ejende 17 merker fisk, dat/erit Schoge 4 Julij 1729.

6. Erik á Møinichens udstedde bøxelbrev til Anders Knuds/øn paa 11 (17?) merker Smør udi Hambre uden reversen at anvise, dat/erit 17 Junj 1729.

7. Ole Mikkels/øn Windenæssis udstedde Bøxelbrev til Iver Jacobs/øn paa 2 p/un/d fiskis Leje udi Windenæs, dat/erit 4 Julj 1729 item leilendingens derpaa fulte revers.

1729: 42
 
 

D/en 5 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte Laugrettesmænd, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme,vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Fogeden Lem ladet indstevne Mathias Larsøn Sechingstad, en egtegift Mand som haver sin levende huustrue Christi Halgiersdatter, for begangne udi sit egteskab første Lejermaal med Marrite Monsdatter og hænde til Veddermæle, sampt begge til strafs lidelse efter Loven.

Lensmanden møtte for dend indstevnte Mathias Sechingstad og efter ordre fra ham tilstod hands forseelse at Være fader til Marrite Monsdatters avlede Barn og Marrite Monsdatter møtte selv for Retten og tilstod at ingen anden er hændis fødde Barns fader end ermelte Mathias Sechingstad, hvorpaa de begge haver udstaaet Kirkens disciplin;

Fogeden paastod dom til strafs lidelse efter Loven;

Mathias Larsøn som ved Lensmanden Simen Schoge lader tilstaae sin forseelse, at have udi sit egteskab medens hand haver levende Huustrue besvangret Marrite Monsdatter, og Marrite Monsdatter som selv persohnlig for Retten tilstaar at Være besvangret af Egte gift Mand Mathias Sechingstad, og begge derpaa og derfor at have udstaaet Kirkens disciplin ved aabenbare Skriftemaal; da tilfindis Mathias Larsøn Sechingstad for dette hands udi sit egteskab begangne første forseelse med horerie og barneavling med ermelte Marrite Monsdatter i allerunderdanigste følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul at straffis yderlig paa sin formue og Marrite Monsdatter i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde 12 lod sølv inden 15 dager under Nam efter Loven.

Mons Varøen og Enken Rangele Warøen haver ladet stevne Thommes Nilsøn Warøen, som efter Ejeren Anders Bachis tilladelse haver indtrengt sig paa deris bøxlende Gaard Warøen som huusmand, der dem til fortrengsel holder qvæg og forjager deris Creature med hinder af smaat og qvæg sampt tilegner sig den Ret af Landet, Og Jorden som dem er tilbøxlet, samme at fravige og erstatte denne Processis bekostning.

1729: 42b

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod herfore loulig at Være stevnt; og at Være tilladt af Enken at beboe der som hon fragik; men at Jordrotten senere Anders Bache har givet ham Lov at boe der; Retten tilspuurte ham hvem der ham given ham Lov til at holde Creaturer, ? svarte Anders Bache og det paa 2de beest og store høfder; End tilspuurt hvem der haver givet ham lov med hand at forjage Opsiddernis Creaturer ? dertil vilde excusere sig, men fant ingen solid raisons at frembringe; hvad Torvskierringen er *angaar, deraf tilstaar hand at have giort det af sin egen begierlighed og ei nogen andens tilladelse enten af Ejer eller Leilending og andre maader større fortrængsel som Citanterne nu ei ville nefne.

Denne Sag, som dependerer af besigtelse Siun og grandskning, hvorved Retten øjensiunlig maa tage alting i øjesiun, henvisis til Aastæden, hvorhen, naar Parterne Retten Kalder, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Mænd, skal Videre vorde Kiendt hvis Lov og Ret medfører Parterne imellem.

Mons/ieu/r Ørbech paa Søren Fuusis Veigne møtte for Retten, og gav tilkiende at have ladet stevne Lodserne efter forrige tiltale, item S/igneu/r Henrik Magnus, som begge ei vare loulig stevnte nu og begierede Copie af forrige Rettis afskeedigelse, sampt at S/igneu/r Magnus nu engang for alle maatte foreleggis til nestholdende ting at indkomme med sin Contrastevnemaal, eller da Sagen til endelighed at fuldbringis, hand gav ellers tilkiende at Skipperen Lubbert Kiøtmejer (Kiødmejer) nu ei heller var tilstæde.

Den af Mons/ieu/r Ørbech forlangende copie af Rettens forrige Afskeedigelse bevilgis hand beskreven til Vedkommendis efterRetning at forskynde dem til hvilken tid Mons/ieu/r Henrich Andreas Magnus paa Lodsernis Veigne vilde indkomme med sin Contrastevning, i Sagen som hand haver paaberaabt

1729: 43

sig, og hvis hand dermed udebliver, expederis Sagen til endelig dom efter hvis (det som) allerrede passerit er.

Sluttelig blev restantzen for dette Aars tvende terminer forfattet og forseiglet, saa og forfattet forseiglingen over den anbefallede revision over Bønder med Bøger paa Glads og Peder Jensøns oppebørseler: saavit dennesinde Var at bekomme,

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse dennesinde vare indstevnte blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 6 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Grimstad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Paal Schiold Nils *Hougge, Nils Øfstuus Nils Houcheland, Lars Næsse, Ole Sandal, Ole Lone og Lars Bontvedt,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først tinglyst alle de forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 41 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Edel Thommesdatter afgangne Steds Hauptmand Jacob Philips udstedde Skiøde til H/er/r General tolforvalter Garman paa 1 løb 15 ¾ merker S/mør 3 Mæler 1 5/7 Kande Malt udi gaarden Øfstuus, dat/erit Bergen d/en 17 Sept/embris 1728.

2. Capitain Uldrich Friderich Lillienschiolds odelsløsnings Ret og Pengemangel til alt det Gods som hands fader Moder Velbyrdige nu salig frue Else Lillienschiold enten Kand have solt eller endnu er til overs, dat/erit Bergen d/en 6te Maj 1729.

Og efterat Skatterne saavit denne sinde Vare betalte Vare Anammede blev siden foretaget med Sagerne og hafde da:

Kongl/ig Maj/este/ts foged ladet stevne Gregorius Johansøn for begangne Lejermaal (med) Ingeborg Johansdatter till Bøders erleggelse efter Loven.

Gregorius Johansøn møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Ole Lone og Nils Houcheland afhiemblede med ed og opragte fingre at have stevnt dem med i Mandags var 8te dagers Varsel.

Ingeborg Johansdatter møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til dette ting og tilstode at have stevnt hende med nu i Mandags Var 8te dagers Varsel og talte med hende selv;

Thi henvisis Sagen

1729: 43b

til Loulig Stevnemaal.

Formedelst udi denne Sag ei er given den lovlige Varsel som Loven dicterer da henvisis den til lovlig Stevnemaal.

H/er/r Stedshauptmand Knud *Gieldmeidendendendel(?) haver ladet Stevne H/er/r Friderich Holberg til at anhøre endel Vidner af 22 Junij 1729 som blev oplæst.

Paa H/er/r Stadhauptmand Gieldmeidens Veigne *Veigne Møtte Mons/ieu/r ........(?) og begierede at Stevnemaalets lovlige forkyndelse for Vedkommende parter maatte observeris hvorpaa Retten tilkalte(?) de indstevnte Nils Houkeland og Ole Lone, som forklarede at have stevnt dem nu *nu i Mandags Var 8te dagers Varsel, som dog alligeVel sig i Retten sig godvillig indstillede; Ellers befantis Stevningen for H/er/r Mag/ister Friderich Holberg med de be........(?) ....(?) Mends til Bytinget deris paaskrift med Varsel for....(?), i det øfrige begierede Citantens fuldmegtig Storm at de tilstedeværende Vidner maatte blive afhørt, forestillende Retten at de alle vare dødelige og om saa ikke ei skeede kunde hands principals Tarv og Ret des...st.edeles(?) mueligens blive for ..tet(?), udi hvilket hands .....(?) vilde forvalte Rettens biefald. Thi omendskiøndt at det ikke ...(?) var Comparentens principal ubevist ...(?) ........(?) .........(?) ere hands Contrapart udi Sagen H/er/r Mag/ister Holberg var ...(?) paarørrende(?) eller i det ....(?) udi Svaagerskabet, saa dog alligevel tviflede ikke comparentens principal paa tillige med Comparenten selv at jo Dommeren ikke mindre af Parterne, end forsvarligt eragtede, end Comparenten paa sin principals Veigne at paastaae, ..(?) .....(?) hand ..ltsammen(?) hand lenge tilforn .....(?) har været erkyndiget og derfore gandske gierne og ...(?) ......(?) underkastede sig Rettens Kiendelse og begierede Vidnerne som Edsorne(?) afhørte.

Lovens 1ste Bogs 19 Capit/ul 1 art/icul siger *udtrykkeligligen at naar .....(?) siger sig fornermet at Være paa Jord, Ager, og Eng, Skougeskifte

1729: 44

og Gaardens Bygning Græsning i fiellet etc med videre, som ikke kand Kiendis paa førend besigtelse Siun og Grandskning skeer, da skal saadant henvises til Aasteden hvortil Contra parten som disse indstevnte Vidnisbyrd nu dennesinde lovlig Varsel er given ei andet Kand bevidne end det som derpaa ......(?) ....viste(?), saa bør og samme Vidnisbyrd der indkaldis deris Edelig deposition at aflegge og deris Anvisning der efter at giøre, da og Videre skal Kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Ellers begierede Storm .......(?) ...(?) ........(?) en copie till efterretning - hvilket Retten .....(?) denegerede(?) ham.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 8 Julij er holdet Almindeligt Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Tingstedet Frechaug nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Rasmus Hougland, for Anders Kleppe, Johannes Kaallevaag, Anders Ramnanger, Peder Erdal, Ole Anders/øn Hougland, Johannes Hetlevig, *Jaan Kraagaas, Chlemmet Hougland, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Brever og forordninger som fol/io 43 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

1. Anders Bastesøn Røsetters udstedde Caution for Anders Anders/øn Tvedten som haver forpagtet Kongens Anpart tiende udi Nordhordlehn for 500 rdr, derfore at være ansvarlig Kongen for hans tilkort Kommelse, dat/erit Røsetter d/en 15 Aprilis 1729.

2. Velbyrdige Capitain Uldrich Friderich Lillienschiolds udstedde Odelsløsningsret og Penge Mangel for alt det Gods hands fader Moder Velbyrdige frue Else Lillienschiold Kand have solt eller end nu ubetalt dat/erit 6 Maj 1729.

3. Jomfru Marie Frimands udstedde Bøxelbrev til Jørgen Axelsen for 1 p/un/d 3 merker Smør udi Aasebøe dat/erit 23 Julij 1729 uden reversen at anvise.

4. Lensmanden Anders Tvedtens ærklærings skrift til Capitain Friderich Amandus TorMøllen dat/erit 10 Martj 1729.

1729: 44b

5. H/er/r Svend Scheens udstedde Skiøde til Lensmand Anders Andersøn Tvedten paa Gaarden Walle af Skyld 1 løb Smør ½ t/ønne Malt dat/erit Horvigen d/en 27 Sept/embris 1729.

6. *Lansdommer (Lands-) og Laugmand Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Nils Olsøn Kraagaas paa 18 merker fiskis Landskyld udi Hetlevig dat/erit 22 Decembr/is 1728.

7. Venche S/a/l/ig/ Juchum von de Lippis udstedde bøxelbrev til Ole Gregoriussøn paa ¼ part udi Foldesøe af skyld 12 merker S/mør 12 Kander Malt og 4 ½ merker fisk, dat/erit 25 Martij 1729.

8. Appollene S/a/l/ig/ Otto Edvardsøns udstedde bøxelbrev til *til Ole Ottesøn Nesse paa 18 merker Smør udi Schiellanger, daterit Wallestrand d/en 14 Januarij 1729.

9. Vincents Tostensvigs udstedde Bøxelbrev til Mons Knuds/øn paa 1 p/un/d 1 ½ merker fisk udi Wig, dat/erit 8 Julij 1729.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekom/m/e vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Lensmanden efter forrige tiltale ladet stevne Brite Næsse og Mikkel Næsse efter forrige tiltale.

Mikkel Næsse møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnte; men Brite Næsse møtte ikke endnu; ei heller nogen paa hændis Veigne,

Stevnevidnerne Haaver Mæland og Johan/n/es Aadland afhiemblede edelig at have stevnt hende med i dag 14 dagis Varsel og talte med Brites datter Marrite i hændis Moders Boe;

Fogeden paastod at hon efter forrige interlocutorii Kiendelse maatte paaleggis at blive straffet for sin opsedsighed og end paaleggis under mere Straf til neste ting igien at møde.

Siden Brite Næsse dennesinde ei er given fulde 14 dagis Varsel, saa tilleggis hon endnu engang for alle til neste ting igien at møde efter loulig given Varsel under forbemelte 4 rdr strafbøder at svare til Sagen og Sigtelsen, da og endelig i hovetSagen efter videre examination, skal vorde Kiendt og Afsagt;

Efter forrige tiltale er indstevnt Lensmanden Anders Tvedten, Mikkel Valle, Anders Hopland, Anders Røsetter, Niels Erstad, Iver Hopland, *at (og?) Anders Nedre Tvedt efter forrige tiltale, til fornyelsis Dom som gangen er d/en 30 Julij 1724 angaaende en deel paa hands Grund staaende Nøster:

1729: 45

Af de indstevnte møtte Lensmanden Anders Tvedten og hafde betalt for 3 Aar 3 merker Rester 1 mark, som hand erbyder sig villig at betale; Mikkel Valle med flere har aflagt sit Svar efter forrige indførsel. Fogeden paastod at efterdi Nils Erstad dennesinde ei er tilstæde, som sin qvittering kand anvise saa paastod hand dom over de tilstædeværende. Iver Hopland lovede tillige med Lensmanden at betale begge deris resterende 1 mark. Mikkel Valle lovede ogsaa sin betaling som hand resterer med 1 mark. Anders Røsetter tilstaar og villig at vil betale sin rest. Anders Nedre Tved, tilstod og at betale sin resterende 1 mark. Anders Hopland har betalt 1 mark for sine 2 Aar og hands formands Arvinger er ei stevnt for Resten og ....(?) Valle har og betalt sine 16 s/killing og saaledis paaleggis hand at fremvise qvittering for det *sigende (søgende?) til neste ting, da og videre skal *Kiedis (Kiendis) hvis louligt er.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne Mikkel Gudmunds/øn \Rasmus Aamundsøn/ Knud Mikkels/øn Tosken med skriftlig Varsel af 23 Junij 1729 som blev læst.

Ingen af de indstevnte møtte for Retten, hverken for Sagen Sigtende, eller Vidner.

Stevnevidnerne *Adne (Aadne) Bragstad afhiemblede Edelig at have givet dem med i morgen Kommende først 14 dagis Varsel; thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Lensmanden har ladet stevne opsidderne paa Yttre Bragstad Arne og Lars, Anders Anders/øn og Anders Anbiørnsøn efter forrige tiltale og Rettens forrige afskeedigelse;

Arne og Lars møtte paa egne og de fraværendis Veigne og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse. Lensmanden producerede det g/am/l/e/ Charteqve af 16 Decemb/ris 1667 af indhold, hvoraf befindis at gaarden Bragstad at give tiende af hele Gaarden med 2 t/ønner Korn;

Lensmanden paastod Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning,

Arne Bragstad paastod refusion for hvad hand mere har betalt paa egne og deris Vegne som indstevnte ere.

Saa vit Retten finder opliusning af det producerede ældgamle Charteqve, saa findis deraf at Gaarden Yttre Bragstad aarlig bør give i tiende til alle 3de parter 2 t/ønner Korn; dette tilfindis de efterdags ogsaa at betale, og Videre understaar

1729: 45b

sig Retten dem ei at tilfinde til ansvar i hvad den øfrige Paastand Arne Bragstad paa egne og de andris Veigne paastaar, derom kand Retten ei noget Kiende førend Contrastevning i Sagen tagis, imidlertid ophævis Processens Omkostning til denne tid i denne Sag.

Derefter blev restantsen forfattet baade over forleden Aars Skatter og dette Aar, sampt taget beskreven hvis forrettet er ved revisionen efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand von de Ostens ordre angaaende Glads Sager:

Og som ingen flere Sager med loulig Stevnemaal Vare indkaldede blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 11 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstædet Qvame, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Sællevold, Ole Sællevold, Ole Titland, Anders Smørdal, Sæbiørn Fæste, Gudmund Haannisdal, Johannes Siurset og Aarne Elsaas med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høi Øfrigheds Befalinger som fol/io 43 og 44 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Capitain Uldrich Friderich Lillienschiolds udstedde odelsløsningsRet og Pengemangel, til alt det gods som hans fader Moder Velbyrdige frue Else Lillienschiold enten Kunde have solt eller endnu tilhøre og ei solt Være, dat/erit 6 Maj 1729.

2. Johan Garmands *ustedde Bøxelbrev til Christen Joens/øn Watne paa ½ løb 4 merker Smør i Watne, uden Leilendingens revers at udvise, dat/erit 8 Decembr/is 1728.

3. *Ase (Aase) S/a/l/ig/ Jens Kiers med sin lauværgis Sorenskriver de Fines samtykke udstedde Skiøde til Velærværdige H/er/r Nils Skiøtte paa hændis udi Alvestrømmen staaende huuser, efter een imellem dem sluttet Contract af 3 Decembr/is 1728, for 200 rdr hvorfore er betalt 140 rdr saasom lauværgen, H/er/r Sorenskriver de Fine, har

1729: 46

ladet sine prioriterede tinglyste 60 Rdr bestaae, og nu derpaa ikkun er betalt 140 rdr dat/erit Alvestrømmen d/en 2 Maj 1729.

4. Abel Fæstis udstædde Skiøde til Ole Gulaksøn paa 18 merker Smør og 12 Kander malt udi Nore Fæste, dat/erit 11 Julij 1729.

5. Joen Aase og Aadne Giervigens udstedde Skiøde til Lars Andersøn Søre Icheland paa 9 merker Smør og 6 Kander Malt udi *udi Søre Aase, dat/erit 11 Julij 1729.

6. Ditoes udgivne Skiøde til Lars Andersøn Melkeraaen paa 9 merker Smør 6 Kander Malt udi Søre Aase, dat/erit 11 Julj 1729.

7. Anders Blindems udstedde Skiøde og Afstaaelse til sin fader Ole Isdal og Svaager Peder Landsvig, sampt Søster Brite Olsdatter paa Gaarden Isdal, dat/erit 11 Julj 1729.

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde var at anamme vare oppebaarne, blev foretaget med Sagerne: og hafde da

Bøigdelensmanden Elluf Mundal ladet stevne Ane Andersdatter Sem for *inslig (mislig?) Barnefaders angivelse, at lide straf, og derforuden med tryg Sandhed den rette Barnefader at bekiendtgiøre.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hændis Veigne.

Stevnevidnerne Ole Halstensdal, og Mikkel Siurset afhiemblede edelig at have stevnt hænde med nu i løverdags Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hænde selv.

Fogeden paastod lavdags foreleggelse for den indstevnte til neste Ting; som Retten consenterede.

Ole Joensøn tienende Lensmanden Mikkel Berraas er stevnt for begangne Lejermaal (med) Kisti Monsdatter Toftinge, til sine Bøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til dette ting; svarede: ei at kiendis med at Være hændis Barns fader, dog ei at Kunde sige at Være hændis Barns fader, saasom hand hafde haft omgiengelse med hænde nye Jonsokke bild og hon at Være kommen i Barselseng 8te dager efter Nye Kyndelsmisse; foregivende derhos at ham skal af hænde været tilkiendegivet, at hændis Barnefader skal Være Stephen Nilsøn Hundven og var ei flere Vidner den tid tilstæde end hand allene, da dette af hænde for ham, efter hands Sigende, skal Være aabenbaret.

1729: 46b

Fogeden, i henseende, at hand nu for Retten tilstaar at have haft legemlig omgiengelse med hænde, maatte tilfindis at bøde sine Bøder, og den anden Sag til anden paatale at Være henviist.

Ole Joensøn som nu for Retten ei kand fragaae at have haft legemlig omgiengelse med Kiste Monsdatter Toftinge som nu alt er kommen i Barselseng, eller bevislig giøre nogen anden Barnefader end ham, som hon og efter hands tilstaaelse er udi Skriftemaalet navngivet, tilfindis at betale sine Bøder i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul med 24 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven, og tilholdis Ole Joensøn sin anden sigelse og beskyldelse inden neste ting at afbevise, eller derfore ansees Videre efter Loven.

Fogeden i følge af Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand von der Ostens ham tillagde høje ordres under 23 Maj 1729 maa Anders Povelsen Sem, der er beskyldet for at have værit med udi haand gierning, da det af Corporal Arne Sem, imod Knud Kinæs, forøvede Clammerie passerede indkaldis at lide Dom alt efter Vidners forklaring som over hannem inden Bergens Byeting ere førte, og nu for denne Ret igien skal Vorde producerit.

Anders *Paasen (Paalsen) Sem møtte for Retten og tilstod loulig herfor at Være stevnt; og først tilspuurt om hand gik i Compagnie og Selskab med Arne Sem ? svaret nej: end tilspuurt om hand har været med da Arne Sem kom i Baaden til denne ihielslagne og faldne Mand ? svaret nej: End tilspuurt Naar hand indkom i Baaden ? svaret nogensinde: men kom gaaende en liden stund med andre hands grander Mons og Store Nils Sem, Syndst i gaarden Ved Muuren saavit hand kand Vide Jonas Heltis gaard kaldet; og *tenke (tenkte) at gaa af Vejen som de andre, og saa at Corporalen var overVunden af Knud Kinæs og derfore gik ned for at afstyre og tog Knud med Vaatten paa sin haand i helsen til at afstyre talende til Knud Kinæs og bad ham holde fred og derpaa slap hand dend indstevnte ham og gik sin gang og var af Baaden før Knud Kinæs blev hugget; Videre af ham ei at Være giort, langt mindre tengt at giøre noget til ende; end allene at afstyre.

Fogeden producerede baade

1729: 47

Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand von de Ostens ham givne skriftlige ordre af 23 Maj 1729 saa og det producerede tingsvidne sluttet d/en 21 Martj 1729 og derefter paastod dom i Sagen.

Sagen optagis til i Morgen Klokken 9 da endelig dom skal Vorde afsagt.

Arne Hielmetvedt haver ladet stevne Halvor *Hielmetvedt efter forrige tiltale angaaende Bøxels tilbagegivelse 2 rdr.

Skafferen Børge Hilland og begierede opsettelse til neste ting, da hand Videre skal svare for sig.

Halvor *Fischesetter foreleggis engang for alle at møde til nest holdende Ting udi *Arne Schibbrede og svare for sig udi denne Sag; thi ellers Vorder Dom gaaen efter Citantens giørende paastand.

D/en 12 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte Laugrett, da Dommen blev afsagt imellem Anders Sem og Knud Kidenæs: at os *samplige for denne Ret indkalder Anders Paalsen Sem /: af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Wilhelm August von der Ostens ham givne Høi-respective ordre af 23 Maj 1729 :/ som den der er beskyldet at have været med udi haandgierning, udi det af Corporal Arne Sem mod Knud Kidenæs øvede Klammerie, hvorover dødsfald er skeed; og derhos producerer fogeden et, for Byetinget i Bergen over Anders Paalsen Sem erhvervet Tingsvidne; hvorefter hand paastaar Dom; Af hvilket Tingsvidne, ingen Vidner beskylder Anders Paalsen Sem, at have lagt haand paa Knud Kidenæs til det onde, men de tvende Vidner Rasmus og Zander Helt forklarer at Anders Paalsen Sem, da hand kom til Corporalen og Knud Kidenæs, tog Knud Kidenæs i Nakken, som da Var *Mester af Arne Sem, og i det samme hugger Arne Sem med blek (blot?) Kaarde til Knud Kidenæs; og som denne Ret tilspørger Anders Sem med hvad intention hand tog fat paa Knud Kidenæs ? svarer hand:

1729: 47b

allene for at skille dem fra hin anden: dend faldne Mand Knud Kidenæs, aldrig medens hand levede klagede over Anders Paalsen Sem, men allene over Corporal Arne Sem; Saa kand denne Ret ikke ansee Anders Paalsen Sem i denne Sag for nogen drabsmand, men ham derfore aldeelis frikiender; dog efterdi hand u-agtsom i at skille Arne Sem og Knud Kidenæs, ei har observerit, saa Vel Arne Sem som Knud Kidenæs, bør Anders Paalsen Sem give til de fattige her udi Gieldet 4 rdr, og dem udi Kirkeblok i Lensmandens og begge Medhielpernis Nærværelse indlegge.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue, oplæst og forseiglet, saa og forseiglet den revision som efter Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand von der Ostens Høirespective befaling er skeed efter Bøndernis Bøger angaaende Søren Glad og Peder Jensøn og af Retten forseiglet:

Og som ingen flere Sager til Paakiendelse var indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 13 Julij er holdet Almindeligt Som/m/er Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Brudvig, Aamund Horvig, Ole Morvig, Ole Olsnæs, Ole Telvig, Nils Helle, Mons Olsnæs, Gregorius Toft med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger som fol/io 43 og 44 findis extraherede: dernest blev publicerit:

1. Doctor Jacobus Woldenbergs udstedde Panteforskrivelse til Kongen for 65 rdr hvorfore er pantsat Mælingen af skyld 2 løber S/mør ½ t/ønne Malt, dat/erit Bergen d/en 30 Maj 1729.

1729: 48

2. Ligeledis tinglyst Capitain Uldrich Friderich Lillienschiolds udstedde odelsløsning og Penge Mangel til alt det Gods som Velbyrdige frue Else Lillienschiold enten kand have solt eller end nu er i behold, dat/erit 6 Maj 1729.

3. Johan Omsens udstedde Bøxelbrev til Thommes Colbiørnsøn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Søre Toppe, dat/erit Bergen d/en 9 Junij 1729.

4. Brite Sem, Johannes Olsøn Tuenæs, Anders Olsøn Hamersland Daniel Olsøn Sem, Baste Olsøn Yttre Arne og Jens Nils/øn Tuenæsis udstedde Skiøde til Mons Mons/øn Sem, paa 9 merker Smør 1/8 huud 1 ½ Kande Malt udi Sem, selv arvet 2 merker S/mør 1/36 huud og 1/3 K/ande Malt, saa hand nu i alt er ejende 11 merker S/mør 11/72 huud 1 5/6 Kande Malt dat/erit Horvigen d/en 29 Martj 1729.

5. Byeskriver Hans Christian Gartners udstedde bøxelbrev til Iver Magnes/øn paa 18 merker Smør og ¼ t/ønne Malt udi Qvame, dat/erit Bergen d/en 15 Aprilis 1729 hvorfore er betalt bøxelen 3 rdr 4 merker.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

S/igneu/r Johan Reutzer ladet (stevne) Knud Christiansøn efter forrige tiltale og Laudags foreleggelse, sampt de udeblivende Vidner Ane og Christence Christophersdatter efter Rettens forrige Kiendelse at møde under 20 lod Sølvs Bøder hver, og som derpaa dennesinde ei er loulig stevnt saa maatte med Sagen udsettis til loulig Stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Christian Christophersøn efter forrige tiltale og Laudags foreleggelse angaaende de søgende 22 rdr for forstrakte hamp.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn og Johannes Olsøn Afhiemblede edelig at have stevnt ham med i Gaar fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Citanten paastod Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Christian Christophersøn som først findis lovlig stevnt for denne Sag og efter lavdags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen

1729: 48b

tilfindis at betale Citanten S/igneu/r Johan Reusers de ham søgende 22 rdr med 9 merker udi Processens til datum anvente Omkostning inden 15 dager Under Nam efter Loven.

Friderich Henchel haver ladet med Contra stevning indkalde Jukkum Mejer af 28 Junij 1729 som blev læst:

Af Johannes Ingebrigtsøn blev producerit Brev fra Jukkum Mejer som Retten ei imod tog efterdi det Var paa slet papiir, men det ham tilbage leverede:

Friderich Henchel tillige med hands frende Jukkum Juel møtte og gav tilkiende at hand siden seeniste Rettis dag, har fra fogeden Lem tagen beskreven en gienpart af den Seqvestrations forretning som af Jukkum Mejer i denne Sag er paastevnt saavelsom ogsaa copie under H/er/r Byeskriver Gartners haand verificerit af den forskrivelse som Christian Christophersøn ved bemelte Seqvestration for Henchel har udgiven, af begge deele producerede hand Copier og derhos anviste originalerne til conference; Af begge deele kunde Retten fornemme at Henchel saaledis den tid hafde Rettet for sig, at ikke allene Seqvestration i sig selv, men og dends Videre forfølgning var bleven ophævet: til den ende ogsaa Jukkum Mejers fuldmægtig, efterdi Christian Christophersøn ved sin forskrivelse havde træd i Henchels sted, som Selvskyldner, samme tid hafde extraderit Henchel Mejers prætentions Reigning med paateignet qvittering, hvilken qvitterede Reigning Henchel nu ogsaa lod Retten anvise, sagde derhos, at hand om alt dette var kommen i erfaring og eftertanche siden at Sagen her seenist gang for Retten var anhængig giort; efter saadan beskaffendhed formeente da Henchel at Jukkum Mejer har været gandske ubeføjet til at paaføre ham denne Proces og at reise videre Rettergang imod ham angaaende denne Sag, hvorfore hand efter sin Contrastevning paastod at ikke allene Mejers Rettergang og begyndte Proces som uloulig bliver afviist, mend

1729: 49

end og at Mejer bliver forpligtet og tilfundet at betale ham noget tilstrekkeligt for dend ham uskyldig paaførte Processis bekostning og derom vilde hand Rettens endelige Dom ydmygst afvarte. Reigningen er dat/erit d/en 20 Decembr/is 1728 og af Mejers huustrue qvitterit.

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf at Jukkum Mejer først lader ved Rettens Middel Seqvestrere hos Friderich Henchel efter en til ham *have prætentions Reigning 28 Rdr 5 merker 7 s/killing da denne Seqvestration bliver giort treder Christian Christophersøn i Caution for samme Seqvestrerede summa 28 rdr 5 merker 7 s/killing; og saa snart den Caution er udstæd, qvitterer Jukkum Mejers Koene Friderich Henchel for det søgende; og ei videre forfølgning i rette tider med Seqvistrationen giør; siden igien begynder Jukkum Mejer, imod sin qvittering, Friderich Henchel med nyt Stevnemaal, Friderich Henchel derimod nødis til med contrastevning at maintinere sig; da som Retten finder Mejer(s) qvittering af huustrue paa hands veigne udgivet for den heele summa, saa kand ei denne Ret see Jukkum Mejer beføjet tvende gange at actionere en Mand for en Søgning, naar andend hands qvittering derimod findis, men aldeelis frikiender Friderich Henchel for Jukkum Mejers søgning i denne Sag; og reserveris end Friderich Henchel hvad videre prætention hand til Jukkum Mejer kand have for sin Cour, hand derfore for sit Værneting at søge; og ophævis saa Processens Videre Omkostninger i denne Sag paa begge sider for denne Ret.

Hans Bang har ladet stevne Christian Christophersøn for resterende 23 rdr 3 merker 4 s/killing til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn og Johannes Olsøn afhiemblede Edelig at have stevnt ham med i gaar 14 dagis Varsel og talte med ham selv.

Mons/ieu/r Henchel producerede paa Citantens Veigne hands reigning af dato Store Sandvigs Mølle af 12 Julij

1729: 49b

1729 og begierede Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting;

Christian Christophersøn som nu befindis Loulig stevnt foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare for sig, thi ellers gaar Dom efter Citantens giørende paastand.

D/en 14 dito blev Retten igien sat med foranførte. hvorda .....(?) blev foretaget med Sagerne og havde da

Fogeden Lem haver ladet stevne Ole Telvigens Koene efter forrige tiltale. Fogeden forklarede at Pigen som tiente Ole Telvigen kom til ham med brevet og ei vilde føre det frem; Men Ole Telvigen paa huustruis Veigne forklarede at Tore Telvigen gav den ordre ud og ei hands Koene; hvilken Tore ogsaa Var indstevnt, som og møtte og fragik at have Pigen ordre derom; saa og Var indstevnt Pigen Kari og Mari til at forklare deris sigende derom. Ellers Svarede Tore at de Vare loulige stevnte og derfore dem forelagt Laudag til neste ting.

Bøigdelensmanden haver ladet stevne Hans Ulvesetters huustrue for fortilig sammenleje med sin Mand Hans Jensøn alt til Egte bøders erleggelse paa hændis Part.

Stevnevidnerne Joen Falchanger og Mons Telvigen afhiemblede Edelig at have stevnt hende med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hænde selv.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Marrite Nilsdatter, som er *be besvangret af en Ægtegift Mand af Wosse fogderi hvilken forseelse af ham nu vist er beganget 4de gang om ei mere, bortrømt, hænde indstevnt til Bøders erleggelse efter Loven.

Nils Helle møtte paa sin datters Veigne og tilstod Sigtelsen og at denne forseelse af hands datter er begaaet første gang.

Fogeden paastod Dom over hænde til Bøders erleggelse efter Loven; og som Erik Træfald dependerer af et andet Sagefalds rettighed, det da ham ei vedkommer; faderen Nils Helle betalte strax paa datterens Veigne hendis Bøder 6 Rdr, saa ei videre dom over hænde Kunde afsigis.

Stephen Blindem haver ladet stevne Ole og Nils Brestenlien;

De indstevnte møtte for Retten og tilstode Stevnemaalets loulige forkyndelse og producerede Ole en attest af Byetingskriver Gartner udgiven d/en 6 Julij 1729 Som blev læst; Stephen

1729: 50

Blindem svarede at have ført en Løverdags aften Bordene hiem og da aften paakom, maatte hand hvile, gik saa til Brestenlien og laae der til om Morgenen, gik de til Kirken og gik saa Morgenen tilig derefter om Mandags Morgenen og da hafde Nils Brestenlien og Ole ladet op bære nogle af deris bord som de hiemførde og lod deris egne Bord, som de hiemførde, ligge efter; hvilket hand Kunde bevise med Ole Johansøn, og Haldor Ardbeids mænd til Vidne derom, hvilket Retten tillod dem til neste ting at faa afhørte.

Abraham Andersøn Selvigen haver ladet stevne Østen Selvigen fordi de tvende Gange har drevet forsetlig vis deris smaler paa hands Bøe; og som de dreve dem af deris Bøe igien, bad Østens Koene Aaggete dem med haarde ord Og skiendsel drage en slem Vej: og som hand blev tilspuurt om hand Vilde staa ved disse uskikkelige udtalte ord, spente Ysten Selvigen Citantens Pige Gunnele Eriksdatter saa hon drev efter Marken, til Vidne derom Ole Øfreide og Ole Selvigen; alt til strafs lidelse for de indstevnte efter Loven.

Ysten Selvigen møtte ikke, mend Nils Brurraas paa hands Veigne, som undskyldede ham med Svaghed, efter sigelse til ham; Stevnevidnerne Joen Falchanger og Mons Telvigen afhiemblede at have stevnt ham med nu i Mandags Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og til at anhøre Vidnerne og talte med hands Koene.

Vidnerne møtte og tilstode Louligen at Være stevnte til at aflegge deris Vidner i denne Sag, for hvem Eden ogsaa blev af Lovbogen oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Ole Øfre Eide, som edelig udsagde: at den første gang de jagede Smalen paa Bøen var det Østens datter, saa gik Koenen til Abraham og jagede Creaturerne til bagers igien og anden gangen jagede Ystens Koene Aaggete Smalerne igien paa Abrahams Bøe, saa gik Abrahams pige og jagede dem af igien og med samme tøsen gik, raabte Aaggete Østens Koene til Pigen at hon skulle drage Nord igien og kaldede Abraham og Huustrue for Laugføre Pak, og da Pigen kom paa Ageren til dem, hvor deponenten og stod og ardbeidede, skiød hon til Vidne, saa gik hon op ad igien til Østen for at tilspørge ham om de vilde staa ved deris ord, da tilstod Østen *Østen en* derefter tillige med Konen at have spent hænde over ende, men deponenten sagde sig ei selv at have seet det;

Ole Selvigen fremstod dernest og edelig udsagde: at have hørt at Aaggete; Østens Koene skiendede Abraham og Koene for Laugfære pak og saa at *Østens spente Citantens Pige ud for Agerreenen og siden om Aftenen tilstod det samme for dem at

1729: 50b

have spent hende Ud for Agerreenen.

Citanten paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Østen Selvigen som nu befindis loulig stevnt og ei møder, foreleggis Laudag til neste ting tillige med huustrue Aaggete at møde og svare til Sagen og Sigtelsen; thi ellers gaaes Dom efter Citantens giørende paastand.

Sluttelig blev restantsen forfattet over dette Skibbredis Almuis Skatter og af Retten forseiglet, saa og forfattet revisionen over Bøndernis Bøger saavit denne sinde var at udfinde, hvis til fogeden S/a/l/ig/ Glad 1711 betalt Var og af Retten forseiglet.

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse dennesinde vare til paakiendelse, indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 15 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhorlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Aasem, Ole Watle, Anders Houge, Mons Ascheland, Aad Weaa, Siur Rivenæs, Anders Vefletvedt, og Einer Rivenæs med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt Høiøfrigheds befalinger som fol/io 43 og 44 findis extraherede - dernest blev tinglyst:

(1.) H/er/r Giert Gielmydens udstedde Bøxelbrev til Mons Johansøn paa 1 p/un/d 2 18/99 merker S/mør 13 9/99 K/ande M/alt udi Schaar, item Leilendingens derpaa fullte revers dat/erit 5 Julij 1729.

2. Ditoes udgivne bøxelseddel nemblig fru Josina Maria Schønebols til Knud Monsøn paa 1 p/un/d 7(?) merker Smør udi Søre Wesetter, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 18 Maj 1729.

Og efterat Skatterne saa vit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først:

Sergiant Ole Vefle ladet stevne Johannes Gierstad for Skieldsmaal til vidne derom Simen Gierstad og Ole Grøve, alt til strafs lidelse efter Loven for saadan hands uskikkelige Adfærd, hvorom hand, saasnart Vidnerne ere afhørte, vil giøre sin endelige i rettesettelse.

Johannes Gierstad

1729: 51

møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; sagde sig ei at kunde erindre det allerringeste at have talt eller sagt; Citanten møtte for Retten og paastod Vidnisbyrdenis afhørelse; Vidnerne Simen Gierstad og Ole Græve møtte for Retten og tilstode louligen for at være vidne, at være indkaldede: for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Simen Gierstad som edelig udsagde: at 3die dag Paaske udi Johannes Gierstads egen stue hvor det andet Vidne med flere samme tid var nærværende, saa og Citanten og dend indstevnte, fornam deponenten at Johannes blev Vred paa Sergianten og Sergianten gav ham gode ord, da sagde Johannes til Sergianten, som *frarradde (fraraadde) ham ei at bande, holt *muden (munden) paa dig din Knægt, hvad giver jeg om dig, saa reiste Sergianten op og gik ud en Lang stund, kom saa ind igien og satte Johan/n/es sin Broder Helge nu imellem ham og sig, enda Var Johannes lige ond og Sergianten reiste op igien og end nu gik ud sigende til Johannes, hvor kommer det til at du er saa Vred paa mig ? jeg har nu viget dig tvende gange og endnu er du lige ond, da sagde Johannes til Sergianten, har du rømt for mig ? ja sagde Sergianten, derpaa sagde Johannes det Løgst du som en Tyv.

Det andet Vidne Ole Grove fremstod dernest og edelig udsagde: først at have hørt at Johannes skieldede Sergianten først for en Knegt og siden løgste ham for en Tyv;

Citanten forlangede ei dend indstevntis ære, men allene en tilstrekkelig ærklæring og mortification paa de uskikkelige ord.

Men som fogeden henstillede Sagen til Rettens Kiendelse

Den berømmelige Christendoms Kierlighed som Citanten Sergianten Ole Vefle har udviist imod sin Contrapart Johannes Gierstad, at hand ei søger hands ære, da den anden samme hafde forbrut om hand den efterstræbet hafde efter de reene Vidnisbyrders forklaringer, er høiligst at laudere; og som hand for sin part

1729: 51b

ei andet paastaar; end en tilstrekkelig ærklæring af dend indstevnte og mortification paa de Ubesindige og ubevislige udtalte ord; saa bør Johannes Gierstad for Retten her offentlig afbede hos Sergiant Ole Wæfle de imod ham ubevislige udtalte expressioner; med disse ord, Jeg Johannes Gierstad afbeder hos Eder Sergiant Ole Wæfle min store ubesindighed, til hvilken jeg \ei/ har haft allerringiste føje, langt mindre kand beskylde eller tillegge, men ærklærer Eder Sergiant Ole Wæfle for Retten her, at jeg ei andet om Eder eller nogen af eders ved at sige, tale eller tale kand eller bør end alt hvad ærligt, berømmeligt, Christeligt og sømmeligt er, takkende eder for eders i dag imod mig beviste Kierlighed og godhed at i haver eftergivet mig min store uforstandighed; foruden dette mortificerer Retten disse af Johannes Gierstad ubesindige udtalte ord, at de ei bør komme ham eller hands til allerringeste forkleinelse paa ærlige gode Navn og rygte men være som døde og utalte; og betaler Johannes Gierstad Citanten Sergiant Ole Væfle end ogsaa denne Processis til datum anvendte Omkostning med 1 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; dog som Kongens interresse herunder verserer, saa tildømmes Johannes Gierstad dennesinde at give til Kongen 3 rdr inden 15 dager under Nam, med denne alvorlige advarsel, efterdags at leve fredferdig og temme sin Mund, saafremt hand ei vil lide, naar saadant ham videre overbevisis Lovens haardeste Straf.

Og efterkom saa Johannes for Retten Rettens Kiendelse med de expressioner og ord som derudi staar indførte og dem for Retten op læste og derpaa afbaad for Sergianten sin forseelse.

1729: 52
 
 

Erik Houge haver ladet stevne Magne Græve tilforne boende paa Houge fordi hand havde flakt Næver af hands skoug og derpaa vilde det afføre, hvorpaa hand haver giort arrest og stevnet arrest til Videre forfølgning nu med stevnemaal proseqveur, saa og for hand haver bort ført Aargevedfiøler af Løen som vare Naglefaste;

Magne Græve møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag, forklarede at Næveren er liggende der og ei af ham bortført og noget af det selv kiøbt; Aargeveden forklarede hand ei at Være naglet, men bunden med en Vidie og vil hand endnu have den kand hand faa den.

Citanten paastod Dom i Sagen efter Rettens Kiendelse.

Lovens 3de Bogs 14 Capit/ul 35 art/icul tillader en Leilending medens hand bruger og beboer sin Jord at flaa saa meget Næver at selge, som hand behøver at Kiøbe nødtørftig Salt for til sit huus; hvad nu Kand bevisis efter tvende Uvillige Mænds taxation mere at være taget end det Kand beløbe sig til, bør tilhøre Citanten Erik Houge; hvilket Citanten bør søge fogedens assistence om til opnefnelse; resten at tilhøre Magne Græve; og saaledis ophævis videre processens Omkostning i denne Sag, efterdi her ingen Vis taxt paa noget af dem settis og forsaa vit confirmeris den udstedde af Citanten arrest i Sagen.

Dernest fremstillede sig for Retten Johannes Monsøn og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Mons Ascheland *og Vatle* edelig maatte afhøris hvornær hand(s) trolovede fæstemøe Giertrud Johansdatter er beslegtiget til hands forrige huustrue Anne Tørrisdatter, saasom hand allerunderdanigst *søgen (søger) Kongen om tilladelse derudi; hvilke Vidner begge for Retten møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde, at Ane Tørrisdatters Moder Giertrud Arne og Giertrud Johansdatters faderfader Johannes Øfste Mielde vare Sødskende og saaledis Giertrud Johansdatter med Citantens

1729: 52b

forrige afdøde Huustrue Ane Tørrisdatter hin anden udi andet og 3die leed beslegtede; disse Vidnisbyrders Edelige aflagde forklaringer begierede Citanten under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse.

Det begierte tingsvidne bevilgis Citanten under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse.

Sluttelig blev restantsen for dette Skibbredis Almue forfattet, og forseiglet, saa og revisionen over Bøndernis Bøger, saavit dennesinde kunde udfindis til Glad at Være betalt og af Retten forseiglet,

Og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 18 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Iver Echnæs, Lars Echnæs, Salamon Echnæs, Borge Eidsnæs, Ole Yttre Eide, Anders Totland, Knud Yttre Eide, Anders Indre Eide med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 43 og 44 findis extraherede.

Og efterat deris høiædle Velbaarendheds ordre til fogeden af Sorenskriveren angaaende at examinere de gamble Bøger fra 1711, var oplæst, tilspuurte fogeden Lensmanden om hand ei hafde *tilkiendegigivet dem denne ordres ? hvortil hand svarede: orderen er dem rigtig bekiendt, men eendeel, vilde ikke fremføre den, andre undskyldede sig ei at have dem, og hvad videre der under kand Være at Observere, finder Retten vel hvad intention de haver; saasom maaskee en deel frygter for noget at Være skyldig eller qvittering bortkommen.

1729: 53
 
 

Ellers producerede Magne Esem et saakaldet pante forskrivelse af Nils Hansøn Farristvedt udgivet til Madame Brunchorst paa 6 Kiør samme forskrivelse ikkun paa 6 s/killings papir udgivet, hvilken Retten ei vilde tinglyse saasom den ikkun Var paa 6 s/killing papir; desligeste Knud Kraassens panteforskrivelse til dito paa 5 Kiør ogsaa paa 6 s/killings papir d/en 1 dat/erit d/en 15 Martj 1729 den sidste dat/erit 14 Apr/ilis 1729.

Dernest blev tinglyst Brite Monsdatter med sin Lauværge Iver Eidnæssis(?) og til Vitterlighed Mons Lie, Mons Heggertvedt og Ole *Kasaasis Skiøde til Anders Olsøn Høland paa alt sit gods som hon nu ejer og ejendis Vorder for Livis føde dat/erit 18 Julij 1729.

Sluttelig blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Skatter og forseiglet, saa og forfattet efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Wilhelm August von der Ostens Høi respective Befaling den revision over Bøndernis Bøger udi dette Schibbrede paa hvis til S/a/l/ig/ Glad 1711 betalt er, for saa vit ei af de, for os, producerede Bøger har kundet udfinde.

Og som ingen Sager enten Kongens eller Almuens til paakiendelse vare ind stevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 20 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Arne Rosland, Askild Heldal, Johannes Heldal, Ole Grønnaas, Ole Bysem, Mons Hougstvedt, Erik Rosland, Erik Johannes/øn Rosland, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt Høiøfrigheds befalinger som fol/io 43 og 44 findis extraherede.

Dernest fremstillede sig for Retten Opsidderne paa Gaarden Lille-Jord i Haasanger Schibbrede og Nordhordlehns fogederie i Bergen Stift Nafnlig Lars Tørres/øn som bruger 18 merker Smør og Ole Iversøn som ligeledis bruger 18 merker Smør tilsammen ½ løb Smør og begierede at deris tvende indkaldede Vidner Ole Eide og Anders Egemoe, tvende

1729: 53b

ærlige Boesatte Mænd her udi Skibbredet, Edelig maa afhøris om den Ulykkelige Vaade Ild som d/en 20 Junij 1729 lagde deris paaboende Gaards huuser i Aske, undtagen floer og Lade med et lidet faarehuus som igien staar; sampt andre deris fattige ejendeler af huusgeraad, og mistede de ved denne ulykkelige Ildebrand 2de Borrestuer, 2de timmerBuer, 2de Ildhuus og 1 liden stue med skiøkke og 1 smalefloer, sampt Klæve til Stuen og Klæve til Buen; og aflagde derpaa Vidnerne deris Ed at alting disverre sig saaledis forholder som forklaret er, og at de afbrente huuse meestendeel vare nye og alle Velconditionerede; det de disverre med egne øjne har seet hvorover disse tvende Mænd med huustruer og Børn ere satte udi yderste Armod.

Citanterne begierede hvis (det som) for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse.

Det begierte tingsvidne bevilgis Citanterne under Rettens forseigling beskreven, til Tingsvidnis erholdelse.

Og efterat Skatterne saavit denne sinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt ladet stevne Aad Bastesøn for fortilig sammenleje med sin huustrue til Egtebøders erleggelse efter Loven.

Aad Bastes/øn møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne,

StevneVidnerne Ole Tvedten og Anders Bærnes afhiemblede Edelig at have stevnt ham med i gaar 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte som Retten consenterede og paalagde ham til neste ting at møde efter loulig given Varsel og svare for sig, thi ellers gaar Dom i Sagen efter Citantens giørende paastand.

Lensmand Nils Hannestvedt har ladet stevne Vemmund Sandalen for ulovlig Skovhugster udi Øfre Kleppes Marke sampt Kold brenderie uden hands tilladelse,

1729: 54

til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne,

De forrige Stevnevidner Ole Tvedten og Anders Bærnes afhiemblede edelig at have stevnt ham med i gaar 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Citanten paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Dend indstevnte foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare for sig, thi ellers gaar dom efter Citantens giørende paastand.

Sluttelig blev forfattet restantsen paa dette Skibbredis Skatter, og forseiglet, saa og forseiglet den revision som efter høiøfrigheds befaling blev holdt over Bøndernis Bøger, saavit dennesinde kunde udfindis.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse dennesinde vare paastevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 22 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue paa Gaarden Ascheland, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Qvisten, Lasse Houcheland, Nils Olsvold, Gudmund Strømme, Ole Johans/øn Instebøe, Ole Nils/øn Instebøe Erik Wettaas, Niels Instebøe, med flere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste *udgange patenter og høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 43 og 44 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

(1.) H/er/r Major Andreas Storms udgivne Panteforskrivelse til Velbaarne frue Ædel Holberg paa 80 rdr hvorfore er pantsat Nedre Tiore ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt, Øfre Solem ½ løb S/mør ¼ t/ønne M/alt Tolleshoug ½ løb S/mør ¼ t/ønne M/alt Hougstad 18 merker S/mør ½ t/ønne Malt ½ faar, Sæbdal 1 p/un/d S/mør 8 Kander Malt, Sørlie 18 merker S/mør 1 ¼ Mæle Malt, Ulvatten ½ løb Smør ½ t/ønne Malt, Niødtvedt 1 løb S/mør 1 ¼ t/ønne M/alt Nedre Tvedt ½ løb S/mør ¼ t/ønne M/alt Helleland 1 løb S/mør 1 ¼ t/ønne Malt Øfre Vaagenæs ½ løb S/mør 1 t/ønne Malt, Miøs ¾ løb S/mør 21 Kander Malt og Nordanger 1 løb S/mør 1 ½ t/ønne Malt, dat/erit Grafdals gaard d/en 17 Apr/ilis 1725.

(2.) Vice Biscop og StiftsProust H/er/r Petter Mathias Tanches udstedde Skiøde tillige med Mag/ister Caspar Rømmer og H/er/r Niels Schiøtte paa Mangers hovetKirke, med tilliggende Jordegods, Inventarium med Videre dat/erit Bergen d/en 1 Decembr/is 1728.

1729: 54b

3. H/er/r Leutenant Smittis odelsløsningsRet og Penge Mangel til efterskrevne Gods udi Radøe Schibbrede beliggende nemblig Indre Helle og Nedre Waagenæs, daterit Bergen d/en 12 Julij 1729.

4. Madame Lene Munthe S/a/l/ig/ Mag/ister Hans Wittes udstedde Bøxelbrev til Halvor Nils/øn Udsylte paa 8 merker S/mør 10 5/8 Kande Malt udi Udsylte, dat/erit 4 Nov/embris 1728.

5. Peder Joensøn Jensbergs udstedde Bøxelbrev til Hans Monsøn paa 9 merker S/mør og 6 Kander Malt udi Lille-Tvedt, dat/erit Bergen d/en 25 Apr/ilis 1729.

D/en 23 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da.

Bøigdelensmanden Nils Sæbøe ladet stevne Ole Johans/øn og Ole Nils/øn Instebøe for Skieldsord efter forrige tiltale sampt *Vidnerde Nils Eriks/øn Instebøe og Mons Giære;

De indstevnte møtte og tilstode louligen at Være stevnte for denne Sag, men Vidnerne ikke; dog møtte Vidnerne og forklarede ei at Være stevnte;

Thi henvisis Sagen til Videre loulig Stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Huusmand Knud Haaland og Anders Haaland for Slagsmaal til Strafs lidelse efter Loven.

Begge de ind stevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnt for denne Sag og aldrig slagis nogen Tid, og ei heller nogen af dem saadant skulle overbevisis, ei heller Vidner i denne Sag;

Thi frikiendte Retten dem aldelis.

Mons Giære indkaldis at beviise det hand udi Aaret 1710 idømte Bøder for begangne Jordskuff have betalt eller da igien at lide Dom til Betaling.

Mons Giære møtte for Retten og tilstod louligen at Være stevnt for denne Sag og tilstod at have betalt disse idømte Bøder først til S/a/l/ig/ Søren Glad i Bergen 4 rdr, og derfore soldt en Koe; og siden laant af Thommes Birkeland 3 rdr og betalt dem i Hans Foubis(?) Boe 3 rdr, og betalte siden til ham i Alvestrømmen 2 rdr, og da lovet qvittering for fulde Bøder, men strax derefter døde Søren Glad og fik ei qvittering; Efter denne hands forklaring tilspuurte fogeden ham om hand ikke hafde qvittering eller Vidner; hvortil hand svarede, at hand

1729: 55

gierne baade Vil og Kand med God Samvittighed forklare at hand som før er melt har betalt disse Penger, og ei det allerringiste paa disse idømte Bøder skyldig er;

Fogeden Lem begierede hvis for Retten passerit er beskreven til Tingsvidnis erholdelse for at insinuere det høilovlige Cammer Collegio til Videre Naadigste foranstaltning,

Det begierte tingsvidne bevilgis Citanten under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse.

Johannes Tolleshoug har ladet stevne Ole Qvame for Skieldmaal til Vidne derom Mikkel Tolleshoug og Nils Qvame, alt til Strafs lidelse efter Loven.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte undtagen det ene Vidne Nils Qvame som ei møtte; ei heller Stevnevidner som kand afhiemble.

Det tilstædeværende Vidne Mikkel Tolleshoug blev Eden forelæst betydet og forklaret sampt tilholdet sin Sandhed at udsige, som, efter Edens afleggelse om sin sandfærdige forklaring udsagde: at have gaaet ud og ind og *tabt (tappet) drikke og ei hørt oprindelsen til dette og da skede Hasselering imellem dem og den ene sagde til den anden jeg har en stor soug (sau?) og du en liden, vi vil bytte, den ene sagde da igien jeg har en gammel Kone og du en Ung, om jeg bytter med dig bliver jeg Vicehielper uden du Johannes bytter Koene med mig og alt dette skeede af lystighed; og sagde da Ole \til/ Johannes bande den som mest har givet Lensmanden af mig og dig og da vare de meget drukne, da svarede Johannes, saadan snak duer ikke, du haver siddet paa mig i ald dag, lad mig blive med fred, da sagde Ole, hvad siger du, dievelen skal *Pare (fare?) i dig din Canallie hund, tog stagen op og sagde at den skulle falde eller fare i ham; dog forklarede Vidnet at Ole Qvame var overstadig drukken; og Var Lensmanden tilstæde sigende, ikke saa min Broder, vakker ere vi samlet sammen, Vakkert vil vi skilles ad;

Dend indstevnte forklarede ei noget om alt dette at Være Vidende og Gierne Vilde forbede hans forseelse, hvormed de bleve forligte.

Siden Parterne forligte sig med hin anden for Retten for denne Sag og den indstevnte afbad sin forseelse hos ham, saa confirmerer Retten samme imellem dem giorte forliig, dog at den indstevnte Ole

1729: 55b

Qvame betaler Citanten denne processis til datum Anvente Omkostning med 2 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven; skulle den indstevnte Ole Qvame efterdags findis enten imod Citanten eller andre at øve nogen usømmelighed, da skal hand foruden de rette Bøder som Loven dicterer, endogsaa forud give til de fattige 4 rdr.

Hvad ord som Ole Qvame har udtalt, bør ei Komme Citanten Johannes Tolleshoug eller nogen af hans til allerringiste forkleinelse, paa ærlige gode Nafn og Rygte, men være som døde og Utalte og derfore af Retten gandske Mortificeris.

Sluttelig blev forfattet restantsen over dette Schibbredis Almuis Skatter, af Retten forseiglet, saasom ingen indsigelse imod oplæsningen er skeed, saa og forfattet revisionen over Bøndernis Bøger, for saa vit for os producerit Var, paa hvis (det som) til S/a/l/ig/ Glad for 1711 betalt er funden og af Retten forseiglet,

Og som ingen flere Sager til paakiendelse efter paaraabelse, vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 25 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Jacobs/øn Rembnor, Mons Magnes/øn Østrem, Mons Lerøen, Anders Østrem, Joen Rembnor, Thommes Kaarsøen, Erik Børilde, Knud Rise med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst, alle de allernaadigste udgangne forordninger, Anordninger og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 43 og 44 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Leutenant Esaias Smidts odelsløsnings Ret og Penge Mangel til Hodneland;

(2.) H/er/r Niels Schiøttis udstedde Bøxelbrev til Josep Jons/øn (Jens/øn) Brekke paa ½ Vog fisk 1 Mæle Korn sampt et Laxevarpe med Leilen-

1729: 56

dingens derhos fulte revers, begge dat/erit d/en 19 Martj 1729.

3. Assessor Wilhelm Hanssens udstedde bøxelbrev til Ole Bertel/søn paa 18 merker S/mør ¼ t/ønne Malt og 6 merker fisk udi Kaarvigen dat/erit 17 Apr/ilis 1729, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit samme datum.

4. Velærværdige Proust H/er/r Otte Findes udstedde Bøxelbrev til Joen Mikkelsøn paa 1 p/un/d 6 merker S/mør udi Rise dat/erit Bergen d/en 25 Maj 1729 item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit samme datum.

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og havde da

Bøigdelensmanden Mikkel Berraas ladet indstevne Joen UdKielens Koene for fortilig Sammenleje med sin huustrue, efter Rettens forrige Kiendelse af 26 Nov/embris 1728 og 7 Martij 1729 til egtebøders erleggelse paa hændis Part efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod ei at have forskaffet de paaberaabte attester, men formeente at hon med ham bør Være fri for disse bøder.

Fogeden paastod dom efter Loven for hændis Part, saasom hand ei seer forordningen at deliberere hænde for sin deel.

Retten ittererer endnu engang til overflødde ergangne Kiendelser og paalegger Citanten de exegerede atteste til inden høstetinget at forskaffe til videre og endeligere paakiendelse efter Loven.

Madame Danchertsøn har ladet stevne Erik Olsøn Østrem for resterende 3 rdr 1 mark for forstrakte Vahrer til Betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de ganger paaraabelse ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Mons Magnesøn Østrem og Arne Brudvold afhiemblede edelig at have givet ham for denne Sag og til dette ting mere end fiorten dagis Varsel og talte med ham selv.

Paa Citantens Veigne møtte Jens Møiniken og indgav hendis Regning af 23 Julij 1729 saa og paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte.

Erik Olsøn som nu befindis loulig stevnt og ei møder, foreleggis laudag til neste ting igien, efter loulig given Varsel at møde og svare for sig, thi ellers givis Dom, efter Citantindens giørende paastand.

Mikkel Berraas haver ladet stevne Mons Lerøen for-

1729: 56b

di hand skal have indbrut paa hans Ager paa en hellig dag til Vidne derom Mikkel og Peder Hopland.

Dend indstevnte møtte og svarede med sin Grande derom at Være forligt og ei har passerit som skeed er.

Det ene Vidne Peder Hopland møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag at Vidne: og edelig udsagde: ei at have seet at den indstevnte brød ind paa sin Naboe, men blev Var nogle torver, hvorom de bleve forligte og ei videre. Det andet Vidne møtte ikke;

Thi blev Sagen udsat til det andet Vidne fremkommer.

Jacob Qvalvaagen har ladet stevne Ditlef Bersvigen for skyld 2 merker 4 s/killing til Betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne:

Stevnevidnerne Iver Træland og Arne Bruvold afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting.

Paa Citantens Veigne møtte Lensmanden og paastod Lavdags foreleggelse som Retten consenterede.

Lensmanden Mikkel Berraas haver ladet stevne Tollef Regeraas og Ole Alfsøn Tvedte fordi de ei har vildet bære budstikken til tinge, men forsømt tingvillien.

De indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Arne Bruvold og Iver Træland afhiemblede edelig at have stevnt dem med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med Ole selv og Tollefs Koene;

Citanten paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte til neste Ting; som Retten consenterede.

Dernest blev tinglyst Velbaarne frue Josina Maria Macodi S/a/l/ig/ *Sconbinacht Schønnebøls (Schoutbynacht = laveste admiralsgrad) udstedde Skiøde til Hans Mikkelsen *Gieldelie (Selgeli? i Lindås sk.r.) paa 1 løb 1 p/un/d Smør 1 t/ønne Korn udi Konglevold, dat/erit Rhøen(?) (Alvøen?) d/en 1 Decembr/is 1728.

Sluttelig blev forfattet restantsen over dette Schibbredis Almue og forseiglet, saa og den revision som skeede over Bøndernis Bøger for saa vit nu var at udfinde,

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse dennesinde vare indstevnte til paakiendelse, blev Retten dennesinde her ophævet.

1729: 57
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 28 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Gaarden Frøsetter, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Kielbiu, Jens Ostgulen, Ole Ottes/øn Birknæs, Hans Qversøen, Rasmus Baarøen Østen Birknæs, Hans Birkeland, Lars Oppedal, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efter at Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt Høiøfrigheds Befalinger som *som fol/io 43 og 44 findis extraherede. - dernest blev publicerit

(1.) Ester Buschis udstedde Skiøde til Nils Rasmusen Lille Slire paa 1 løb 1 mark S/mør udi *Ranvbierg (Rambjørg), hvorfore er betalt 84 rdr, dat/erit 9 Apr/ilis 1729.

2. Lars Strømmis udstedde Panteforskrivelse til Mathias Petsche paa 22 rdr 3 merker, hvorfore er pantsat hands tilkiøbte Part udi Gaarden Strømme, dat/erit 12 Apr/ilis 1729.

3. Brynnild Eilert lod opbyde inden tinge sin odels Jord Aanneland af skyld 1 p/un/d 9 merker S/mør til Kiøbs for en hver, saa vel opsidder, som fremmede, som mest bydende og begierede samme i Protocollen indført.

4. H/er/r Christen Kraags udstedde bøxelbrev til Joen Gietmundsøn paa 18 merker S/mør 1 Mæle Malt udi Risnæs, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 24 Januarij 1729.

5. Ingeborg S/a/l/ig/ Lars Pedersøn lod tilkiendegive at hon foraarsagedis til, formedelst hændis Mands dødelige frafald, og slette tilstand, disverre for hænde, at fragaa Arv og Gield.

Hans Sande haver ladet stevne Salamon Kiettelsvig og Joen Sande som vare udskikkede fra Sara Wichingevaag Efter hændis ordre, at tilsige ham at levere tilbagers fra sig en Kagge med Specerie som fra en Mand ved Nafn Anders Strømmen af ham skulle Være

1729: 57b

staalet, til at anhøre Vidner derom Aamund Sande og Gietmund Sande.

Brynnild Eilers Møtte paa hustruis Veigne, item Salamon Kiettilsvig og Joen Sande, som tilstode Loulig at Være stevnte for denne Sag; tilstod at Være udskikket af Sara Vikkingevaag om dette sigende; ligeledis tilstod Joen Mikkelsøn at Være udsent fra Sara Wichingevaag om at advare Hans Sande herom, at føre den Kagge tilbagers med Specerie, som Anders Strømmen har mist, om hand har taget den.

Citanten Paastod Vidnernis afhørelse;

Vidnerne Gietmund Sande og Aamund Sande møtte for Retten og tilstode Loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag; for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet,

Aamund Sande, som efter Edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at Salamon efter Sara Vichingevaags sigende til ham skulle forhøre hos Hans Olsøn Sande om den Kagge som borte blev for Anders Strømmen, og da skulle Hans Olsøn Sande om hand hafde hand bringe hand ud til Manden som Mist, nemblig Anders Strømmen; Men som Retten tilspuurte ham om Salamon skulle have sagt at den Var staalen fra Citanten, svaret ei anderledis at have høret end forklaret er.

Gietmund Sande forklarede dernest Edelig: og eenstemmig som forrige:

Dog forklarede Vidnerne at Salamon var drukken da dette passerede og skeede dette anden dag Juul afvigte Aar.

Fogeden begierede at Som hand formedelst hands Svaghed ikke kunde bivaaene nestleden Vaarting og desformedelst ei har været bevuust om denne tvistighed, hand da forlanger en Gienpart af hvad som passerit er, for Deraf at udfinde hvad som til hands Kongl/ig Maj/este/ts intresse Kand observeris, *at (alt) til videre paatale og Stevnemaals udstedelse.

Fogeden Lem bevilgis den forlangende copie

1729: 58

af denne Sags acter for at observere Kongl/ige intrader og med stevnemaal videre samme Sag til neste ting at proseqvere, da og endelig skal Vorde Kiendt hvis lov og Ret medfører.

Eschel Lohmand har ladet stevne Lars Biørnsøn Norgulen for ham skyldige Penger 5 rdr 1 mark 8 s/killing samme at betale med Processens Omkostnings erstatning.

Lars Biørns/øn møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og fragik Sigtelsen: ei at have faaet mere af hans nu havende Koene end 1 t/ønne Byg for 11 merker og 1 t/ønne havreKorn for 8 eller 9 merker og ½ t/ønne Malt for 1 rdr;

Lensmanden Peder Hendriksbøe producerede for Retten dend indstevntis egen udgivne *haands af 19 Maj 1728 udgivet paa samme summa 5 rdr 1 mark 8 s/killing; men den indstevnte forklarede, at sam/m/e revers af ham er underteignet, men ei for ham oplæst eller hørt den, før nu; da den dog staar underskrevet af 2de Mænd til Vitterlighed Hans Ottes/øn og Siver Johans/øn Næsse; hvilke Mænd hand dog tilstode at Være hoes.

Siden den indstevnte for Retten tilstaar ei at have Vist af den summa som nu søgis eller for ham at Være oplæst saa høit at Være, men dog tilstaar at samme Mænd at have Været overværende; saa vil samme Mænd indkaldis til neste ting deris underskrift at bevidne da videre skal Kiendis hvis lov og Ret medfører - og bør og samme tid produceris den holdte Kiøbmands bog til nermere conference.

Jukkum Smidt haver ladet stevne Bertel Rasmusøn Grinde for resterende Penger for forstrakte Vahrer 3 rdr til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og Sigtelsen.

Lensmanden paa Citantens Veigne paastod Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning alt efter Stevnemaalets udviis.

1729: 58b

Bertel Grinde som for Retten tilstaar at Være Citanten skyldig de søgende 3 rdr, tilfindis sam/m/e at betale Citanten Juchum Smidt inden 15 dager under Nam efter Loven og betale herforuden denne Processis til datum anvendte Omkostnings med 48 s/killing under lige adfærd efter Loven.

Sluttelig blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almuis Skatter og af Retten forseiglet, saa og forseiglet revisionen over dette Skibbredis Bøger hvis til Glad betalt var, saavit af os kunde udfindis af de for Retten producerede Bøger.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 2 Augusti er efter høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Resolution af 3 Junij 1729 given paa Velærværdige H/er/r *Pastor Edvarsen Mejer* reqvisition af 14 Maj 1729 holdet besigtelse paa Præstegaarden Manger, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Bøigdelensmanden Elluf Mundal, Børge Grødtvedt, Ole Giervig, Halver Mitgaard, Aschild Hougsdal, Aadne Giervig;

Til hvilken besigtelse Var indkaldet Enken Madame Ane Wittes og paa Almuens Veigne efterskrevne Mænd Lensmanden Nils Sæbøe, Aamund Storem, Erik Kaalaas, Mikkel Qvalem, Johannes Qvisten, Johannes Hougland, Villum Grindem, Ole Landsvig, Hans Landsvig, Halvor Toskem, hvorefter blev oplæst Stiftbefalingsmandens Resolution Efterat Enken Madame Witte hafde tilstaaet loulig at Være Varslet til forretningen, ligesaa tilstod Almuens Mændene at Være Varslet, og producerede saa H/er/r Mejer d/en forrige holte forretning af 5 Sept/embris 1725, hvorefter Vi begave os at besigtige Præste gaardens egentlige tilhørende huuser, og

1. Den store stue paa Nordveste side af gaarden staaende rød Malet med tvende fag Vinduer i til Gaarden ungefær 11 al/en lang 10 á 11 al/en breed uden skorsteen og Kakkelovn

1729: 59

fattis indvendig 2de ny Vindue poster til 3de Vinduer i vil Kaaste med Vinduer som vil giøris nye Rammer om og nu anseet for at indsettis med 2de fak Vinduer og opstander mit udi alt vil det Kaaste 5 rdr; til Bordtag paa Nore siden 4re t/ylter á 2 merker t/ylten 1 rdr 2 merker ardbeidsløn 4 merker; til gavelen og \Bordtag paa/ Nordre side 9 t/ylter bord á 2 merker t/ylten - 3 rdr; ardbeidsløn dertil 9 merker til taget paa dette huus og nest staaende paa østre side 16 Kipper Næver á 2 merker Kippet 5 rdr 2 merker, en Spær 10 al/en og et spærrelag at skiøde 7 al/en med ardbeidsløn og disse materialier sampt tvende Render for 8 merker og 3de torveld 5 merker ardbeidsløn til dette 4 rdr 3 merker hertil - 23 rdr 3 merker. Nok 1 12 al/en rende 4 merker og at indsette 3 merker - tilsammen 24 rdr 4 merker.

2. Stue østen for Med 2de fag, Gulvet forsvarligt med Vinduer, fattis til Loft 2 t/ylter Bord á 2 merker 4 merker ardbeidsløn 2 merker tag, Bordtag og Render med torveld er tilforne i forrige huus Ka......st(?) gaar saa hertil 1 rdr.

3. Portstuen 9 ½ al/en lang 8 al/en bred med 3de par Vinduer udi, item Loftet No: 4 oven paa 8te al/en breed med 2de Enkelte Vinduer udi, fattis

4 torveld 12 s/killing st/ykket 0 rdr 3 merker 0 sk.

12 Krooger á 1 s/killing st/ykket 0 - 0 - 12 -

Till taget 10 Kipper Næver á 2 merker st/ykket 3 - 2 - 0 -

Til Bordtaget 11 t/ylter bord á 2 merker t/ylten 3 - 4 - 0 -

Ardbeidsløn 1 - 5 - 0 -

1 Renne 0 - 4 - 0 -

3de Vinduer med Karmer at indsette 1 - 3 - 0 -

Nok vare i stuen 3de dobbelte Vinduer

udi et fak at indsette med fakket 2 - 3 - 0 -

Ardbeidsløn hertil 3 - 0 - 0 -

-----------------------------

17 - 0 - 12 -

4. Et Kammer Vesten for den store Stue tilforne Sengebod Kaldet 9 al/en lang 7 al/en bred dog uden Kakkelovn, item et Kammer 3 al/en breed og 9 al/en langt, fattedis neden til udi Vinduerne 7 Ruder á 3 s/killing st/ykket 0 - 1 - 5 -

Til taget 10 Kipper Næver á 2 merker Kippet 3 - 2 - 0 -

2de torveld 0 - 2 - 0 -

1 renne 0 - 2 - 0 -

8 t/ylter bord á 2 merker t/ylten 2 - 4 - 0 -

1 t/ylt til pannelleverk 0 - 2 - 0 -

Torveld Kroker 6 s/killing 0 - 0 - 6 -

2de Vinduer med Karmer at indsette 0 - 4 - 0 -

Taget at settis beent med skruer 0 - 3 - 0 -

-----------------------------

8 - 2 - 11 -

1729: 59b

Lateris 8 - 2 - 0 -

Ardbeidsløn til alt dette 3 - 0 - 0 -

Til Gulv i stuen 2 t/ylter bord med ardbeidsløn 0 - 9 - 0 -

-----------------------------

12 - 5 - 11 -

6. Et Stav Ildhuus med hosføjede Skiøkke begge med bordtag. Ildhuuset 12 al/en lang og 10 al/en breed Skiøkken 12 al/en lang 5 al/en breed, fattis

8 Kipper Næver á 2 merker Kippet 2 - 4 - 0 -

Udi torveld 0 - 2 - 0 -

5 t/ylter bord á 2 merker t/ylten 1 - 4 - 0 -

½ t/ylt Spær 0 - 2 - 0 -

Torveld Kroker 6 s/killing 0 - 0 - 6 -

Udi renner 0 - 2 - 0 -

Ardbeidsløn i alt 3 - 2 - 0 -

-----------------------------

8 - 4 - 6 -

7. Laden 16 al/en breed 39 al/en lang, fattis Syv torveld 4 merker

20 Kipper Næver 6 rdr 4 merker 21 torvelds Kroker á 1 s/killing

st/ykket - 1 mark 5 s/killing ardbeidsløn 4 rdr tilsammen

11 rdr 3 merker 5 s/killing til Loven at igienskaffe 2 rdr 13 - 3 - 5 -

8. Hestestalden kand ei ringere forbedris naar det gamble endnu nøttis end med 8 rdr.

9. Huus til høns, giæs og Sviin Kand forbedris in alles med 4 merker danske.

10. Smalefloer af timmer 8 al/en lang og bred med lem oven paa til høe, den at reparere vil tilgaa 2 rdr.

11. 1 Timmernøst i Mangers Vaagen staaende Kand ei ringere med torveld, bordtag og Næver forbedris end 8 rdr.

12. 1 Torvhuus Nordst i Marken af Standerverk og Bordtag opsat fattis 6 Kipper Næver á 2 merker Kippet 2 rdr, bordtag ½ T/ylt 1 mark tvende torveld 1 mark 8 s/killing, solestykke paa 6 al/en 8 s/killing 3de sømdrejler 4 s/killing st/ykket 6 øfsekroker 6 s/killing, Ardbedsløn 1 rdr 2 merker tilsammen 4 rdr 2 s/killing;

13. Qværnehuus forsvarligt, dog uden qværneredskab og qværnesteener.

14. 1 lidet Lammehuus af ingen Værdi 1 favn langt.

15. En drengeboe af ingen Værdi mere skadelig for de andre huus *en (end) nøttig og Casserit.

Dernest blev foretaget med de huuser som Almuen af gammel tid her haver vedligeholdet at besigtige, og forklarede af Almuen til denne besigtelse indkaldede Mænd, som forhæn staar anførte, at de haver alltid været Vant aarlig engang om Aaret at give

1729: 60

til Mands 6 s/killing og det leverede i Skriftestolen, og aldrig har de mere Været Vant at give og aldrig mere Krævet, men undertiden af Kierlighed desforuden reist (vist) deris Præst haanden med noget til hielp, hvortil de dog ei vil forbindis og ei heller vil glemme deris forrige skik; da Retten tilspør dem hvorledis de giver disse ommelte 6 s/killing, svarer de, at give dem engang om aaret i Skriftestolen og begyndelsen skeer i fasten naar de søger Herrens Bord først i det Aar: Retten tilspuurte dem om disse penger ei har hensigt i steden for offermæle ? svaret nej: men at der er skeed en forliig som for dem er sagt derom i Bielchis Tid; derom sagde Enken sig efter tilspørgelse ved Lensmanden, saa at Være; og blev saa først besigtiget

(1.) 1 Vaaning bestaaende af Kiøkken, Stue og Kammer og Skorsteen i Kiøkkenet \uden (med?) Kakkelovn/ 4 t/ylter bord á 2 merker t/ylten 1 rdr 2 merker Ardbeidsløn 4 merker, 4re *Tolveld (Torveld) á 1 mark st/ykket 4 merker 1 par render 1 rdr til Næver 14 Kipper Næver á 2 merker Kippet 4 rdr 4 merker 12 øpseKroker 12 s/killing, 1 stykke Nye Svild under Sengekammeret med at indsette 4 merker, 3de linger(?) *af (at) forfærdige 2 merker; Vindueposter med Karmene at forskaffe sampt Vinduer til Kiøkken og 3de til spisKammeret agted(?) sine Rammer og Poster 6 rdr. Ardbeidslønnen hertil 4 rdr tilsammen denne Vaanings omkostning 19 rdr 2 merker 12 s/killing.

2. Borrestuen 12 al/en lang og Breed med Skorsteen og Bagerovn udi: 8 Kipper Næver til taget 2 rdr 4 merker 2de torveld á 1 mark st/ykket 2 merker 1 Rende paa Søre siden 2 merker opseKroger 8 st/ykk 8 s/killing Tvende Vinduer i Borrestuen med rammerne og poster 1 rdr; tvende Nye bord i borstuen 1 rdr; til ardbeidlønnen 2 rdr tilsammen 7 rdr 2 merker 8 s/killing.

3. Koestalden 24 al/en lang 11 al/en breed 14 Kipper Næver 4 rdr 4 merker 0 sk.

5 torveld á 12 al/en lang 0 - 3 - 12 -

2(?) tylter Bord 1 - 3 - 0 -

15 øpsekroker 0 - 0 - 15 -

1 stok at indsette 0 - 3 - 0 -

1 t/ylt Planker 12 al/en 2 - 0 - 0 -

1 Sæstræ 12 al/en 0 - 0 - 12 -

Paa det Nordste stykke af floren 5 Kipper Næver 1 - 4 - 0 -

2de 10 al/en torveld 0 - 1 - 4 -

1 tylt 10 al/en planker 1 - 4 - 0 -

2de 10 al/en Veggestokker til at tage ud og settis ind 0 - 4 - 0 -

1 t/ylt tillaaser 1 - 0 - 0 -

2de sæstræ 0 - 1 - 4 -

Ardbeidløn til alt dette foruden bordverket 6 - 0 - 0 -

--------------------------------

tilsammen 20 - 5 - 15 -

Nok 2 t/ylt bord 1 - 0 - 0 -

1729: 60b

Summa paa heele Prestegaardens Aabod 138 - 2 - 7 -

Kiørsel og førsel til alt dette at faa frem vil tilgaae in alles 10 - 0 - 0 -

----------------------------------

Summa summarum 148 - 2 - 7 -

Nok til Velæs 3 t/ylter med opleggen 6 - 3 - 0 -

Stuben(?) ved dagligstuen at forfærdige 2 - 0 - 0 -

Nok Arken at forbedre med Vinduet 1 - 3 - 0 -

Nok at sette et stykke ind paa tvende Veggestokker i gangen 0 - 4 - 0 -

100 EgeNagler 0 - 0 - 10 -

Kielderen under Loftet ved Porten at forbedre med Steen

Kalk og Ardbeidsløn 3 - 0 - 0 -

Udi Kiøkkenet og gangen 6 t/ylter bord 2 - 0 - 0 -

Ardbeidsløn 1 - 4 - 0 -

7 bielker 10 al/en 1 - 1 - 0 -

Og til Kammerne at nedrive og opsette 3 - 0 - 0 -

100 Spigere til 2 for 1 skilling 0 - 3 - 2 -

500 spiger til bordardbeid 1 - 0 - 12 -

----------------------------------

171 - 0 - 15 -

H/er/r Pastor Mejer paastod at de huuser som tilforne ere lagt til Aabod ikke maatte fløttis fra Præstegaarden, men følge saa vit de kand strekke, til Andeel udi Aaboden; hvortil denne Ret svarede at hand ikke kunde dennesinde paakiende det, som ved en anden Ret allerrede er kiendt paa nemblig Skifte Retten og Vice Biscop og Stiftproust Tanche med sine medhavende assesorer; men dennesinde allene tilfinder Stervboden denne paalagde Aabod at betale;

Foruden dette Specificeris denne forretnings bekostning.

Sorenskriveren for sin reisis bekostning

til stæden paa egen bekostning 1 - 0 - 0 -

Dagens fortæring paa reisen 0 - 4 - 0 -

Dagens forretning 3 - 0 - 0 -

Fogeden for at lade tilsige Mænden til

forretningen efter hans begier 1 - 0 - 0 -

Reisen fra stæden enhver intet for saason H/er/r Pastor Mejer

den (dem?) selv forskaffede, men alle fortæring ...(?) dag 0 - 4 - 0 -

Mændene for deris Umage hver 2 merker 8 s/killing 2 - 3 - 0 -

--------------------------------

8 - 5 - 0 -

1729: 61

Lat/eris 8 - 5 - 0 -

Forseiglet papir 0 - 1 - 8 -

Beskrivelsen 0 - 4 - 0 -

--------------------------------

9 - 4 - 8 -

Og som Mændene blev tilspuurt om de for denne paalagde aabod vilde paatage sig dette ardbeide, svarede de at naar de faar tid til at betinge alle materialier, skal det af dem skee.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 11 Augusti, er, efter Lars Bontvets begiering holdet aastæds Ret paa Gaarden Bundtvedt for at skille imellem en tvistighed imellem ham og Lunds opsiddere angaaende et stykke Mark eller udmark, med otte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Mænd, Knud Riple, Tore Lone, Niels Houge, Niels Houcheland, Lars Næsse, Lars Myrdal Marcus Borge, og Niels Borge,

Hvorda Lars Bontvedt hafde stevnt opsidderne paa Gaarden Lund, Baar og Ole, at de vil holde Markeskiel imellem sig og ham hvorvit hvers Merke er, hvortil Var kaldet Ejerne Mag/ister Widing, men \ei/ heller Widdings Koene for Lund varslet.

Lunds opsiddere opstod ved Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse.

Mons/ieu/r Ole Rømmer Storm producerede hands Allernaadigste bekomne Brev af dat/o Fredensborg d/en 25 Augusti 1727 at maa betiene alle Retter i Dannemark og Norge undtagen højeste Ret, for at herefter ingen dispute derom videre skulle skee og forlangede samme ham given Allernaadigste tilladelse af Retten paategnet, som og samme Rettis dag skeede: derefter sagde comparenten som møtte paa *Lars (Baar?) og Ole Lunds veigne at hand finder udi Lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 2 art/icul at Sagsøgeren skal stevne den som for Sagen er og andre Vedkommende; Nu finder Comparenten at vedkommende ere stevnt som ere Leilendingerne, men at den som Jordrot er for Baar og Ole Lund ikke er til i dag stevnt, men hand Kand troe at Citanten har vildet betiene sig af den Lovens art/icul som findis paa pag/ina 40 art/icul 30 hvorudi staar haver nogen Boepell i Riget, nemblig Jorddrot, og tretten er om Markeskiel, da givis hands bonde som paa Jorden boer en halv Maanets Varsel, herudinden kand comparenten tenke at hand

1729: 61b

som en eenfoldig Mand har taget feil, thi Comparentens Principalens Jordrot, som den ganske Laavret saavelsom alle Vitterligt er, er her beboende i Lavdømmet og inden Riget, og formeener da forbemelte Baar og Ole Lund at de bør af deris Contrapart nyde Lovens benificium, som findis for dennem udi Lovens 3 Bog 14 Capit/ul 29 art/icul: Thi der end mere er meldet med expresse ord, Leilending maa ikke enten med forligelse eller i andre Maader lade frakomme noget af den Jord og tilliggelse som dertil hører, men om nogen haver tiltale derpaa, skal hand lade sin Vedderpart eller Rettere sige sin Landdrot derom vide, som dertil expresse skal stevnis og som da Baar og Ole Lunds Jorddrot, som nu er Karen Lungaard, har nu ikke hertil denne med Skriftlig eller mundtlig Varsel være Kaldet, som og i følge af Loven bør være deris forsvar og fornemelig træde i Processen, uden hvis saa skeede, comparenten ikke paa deris Veigne kunde tage til gienmæle og derfore ydmygst paastod at dette muundtlige Varsel, blev af Retten afvist, saasom Jorddrotten ikke, i følge af den af Comparenten sidst alligerde Lovens artic/ul til denne Tid er indkaldet i Sagen, og med Rette saa vel fornemmeligst, som Leilendingerne, efter foregaaende Loulig Kald og Varsell bør tage til Gienmæle.

Retten finder de indstevntis Procurators fuldmægtigers giorte paastand, saa plausibel, at den maa og bør imodtagis, saa denne sinde *indtil (indtet) med Sagens expedition kand, formedelst den uloulige Varsel foretagis førend Loulig Varsel til alle Vedkommende, saa vel Jorddrotten som Leilendinger skeer, da og videre skal Vorde Kiendt hvis Lov og Ret medfører.

Imidlertid vil dog Retten til efterretlighed, foretage sig at oversee alting, i fald til Vaaren, hvortil Retten udsettis, formeget

1729: 62

Snee skulle falde, at Retten da kunde have en idea om Sagen; omendskiønt da alting igien efter parternis tilkaldelse, skal skee nye besigtelse og eftersiun.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 19 Augusti, er efter Velbaarne H/er/r StykMajor Bærentfelt begier holdet Aastæds Ret paa Nobis Kroug udi Schiolds Schibbrede beliggende med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnævnte Mænd, Ole Hope, Arne Totland, Ole Sandal, Niels Øfstuus, Lars Næsse, Nils Houcheland, Jukkum Schaale Lars Myrdal, item var og tilstæde Bøigdelensmanden Ole Totland,

For at Kiende i en Sag, imellem ham og handskemageren i Bergen Mikkel Bucher reist er angaaende en demming H/er/r Major Bærentfelts tilhørende, som Mikkel Bucher skal have ladet opbryde og sig imod saa mange ergangne domme benøttige, alt til Videre strafs lidelse efter hands derom udstædde skriftlige Stevnemaal af 18 Julij 1729.

Paa ....(?) Buchers Veigne møtte Procurator Niels Daldorff og tilstod Stevnemaalets Loulige forkyndelse. Stevnevidnerne Johan Lytcheen og Rasmus Peders/øn afhiemblede edelig at have stevnt Mikkel Bucher lige efter deris paaskrift og talte med ham selv udi hands eget huus, og fant ham liggende paa Sengen, men ei ved enten hand da var siug eller ej, ligeledis forklarede de edelig at have stevnt Claus Herman Morrits med nu i onsdags Var 4re ugers Varsel og talte med ham selv udi hands eget huus; Vidnerne møtte alle og tilstode loulig at være stevnte til at Vidne i Sagen.

Mons/ieu/r Daldorff paa sin Principals veigne begierede det Citanten vilde behage at producere til Sagens opliusning den i Stevningen paaberaabende Høi Kongl/ig Oberhof Rettens Dom eller afsigt, paa det hand derefter kunde vide sig at Rette, saasom det hidindtil har Været ham ubekiendt, hvad sam/m/e indeholder;

Preus for Citanten H/er/r Styk Major Bærentfelt, producerede den udi Velbemelte H/er/r Majorens Stevnemaal paaberaabte Oberhof Rettens Dom med den derpaa fulte af fogeden udi Nordhordlehns fogederie S/igneu/r Jens Lem forrettede

1729: 62b

og paa samme Dom beskreven given forretning: bemelte Preus fremlagde og Laugmandens Dom hvilken høit ermelte Oberhof Rettens Dom Confirmerer, endelig lagde Preus i Rette Sorenskriverens Dom som ikke af forbemelte alligerede Rett er frafalden men alle Dommene tillige med den giorde forretning ere aldeelis usvekkede; nu forlanger Preus i anledning af Sagen og den for Sagen udtagne Stevning at de Vidner som nu ere tilstæde maatte tagis i Ed og deris forklaring om Sagen at deponere og aflegge.

Mons/ieu/r Daldorf indstillede til Retten hvad herudi skee bør og reserverede sig hvis (det som) hand imod deris udsigende Kand have at benegte og udsige til sin vedbørende tid og Sted; hvorpaa Vidnerne blev fremkaldede Og for dem alle og først fremkaldet

Marcus Gundersen efterat de andre vare *Separede medens hand Vidnede og her paa Nobis Kroug, forklarede at Natten til en Sabbats dag og tid kand hand ei erindre og saavit hand erindrer var det efter S/anc/te Hans tid, blev hand Var at Vandet løb, Varskuede saa Majoren der om, og da hand Kom til bagers igien *hen (hen til?) Majoren gik hand op til diget og sette Vandet igien efter Majorens ordre til ham, ei saa hvem diget brød op, men fant diget i den stand at trompen var optrekket og Vandet løb og Var med ham den tid Ole paa Calfare da de demmede diget; og havde Majoren selv befalit ham at anmelde det for ham naar hand saa Vandet løbe: svarede ellers efter tilspørgelse at Være underConstabel ved Majorens Compagnie og forpagter paa Nobis Kroug, forklarede ellers at folk paa Møllen Mikkel Bucher tilhørende Var som ardbeidende og gik Mikkel Buches mølle og saa G/amme/l Mikkel Bucher selv der, og tilspuurte Mikkel Bucher hvorfore hand trekkede Vandet med sig havende Ole paa Calfare; hverken negtede eller tilstod at have trekket Vandet, men tilspuurte hvem som kunde bevise at hand hafde trekket Vandet, passerede saa intet Videre den tid, men hand og Ole gik hiem siden, men saa snart de satte det til

1729: 63

blev de Var Vandet løb igien og Vandet var optrekket, men hvem som giorde det ved hand ikke; efter denne gang sagde hand end 3de ganger at Være skeed; og ongefær 3 timers tid derefter enten det Var mere eller mindre Kand hand saa egentlig ei hugse blev hand Var Vandet igien løbe, gik saa op igien med Christian Olsen og Ole Nilsen, da fant de igien trompen at være optaget som de tilforne med en stor Spiger hafde sat fast, ei vidende hvem trompen optog gik saa ner igien og saa Møllen gik handskemageren Mikkel Bucher tilhørende og talte med Mons/ieu/r *Bukker (Bucher) den gamble selv og sagde at det ei var loulig at hand saa trekkede Vandet, svarede dem at hand meente det hand og kunde bruge Vandet, gik saa til Majoren igien og gav ham det tilkiende; ½ Jefndøger derefter malede de lige fort paa Buchers Mølle gik da op igien med de tvende foranførte navngivne Vidner og fornam diget at Være opbrut igien og var da trompen i Stykker, ei vidende hvem det giorde, saasom de ingen Mennisker deroppe saa eller paa Vejen; og 3die Reise var der oppe Var unge Bucher paa Calfarie som spuurte dem om Majoren ei havde andet at skaffe dem til at giøre end gaa saae og sagde end Videre at enten er de narrer som gaar eller den som dem udskikker; tilspørgende dem end videre hvorledis Majoren kand Vide det at Vandet løber, svarde hand at Majoren kand see det af eget Cammer, da spuurte Unge Bucher om Majoren har saa god Kikkert at hand kand see det, sagde end Videre Bucher til dem at det Var bedre at Majoren passede paa Friderichs berg Vel, excercerede sine folk og klædde dem Vel, bedre hand gik paa sit Muut Cammer og passede paa sine Bøger end at stiæle Brød fra andre folk, forklarede Videre at g/amme/l Mikkel Bucher svarede dem 3die gang da de talede med ham, at det er Vel de har sat det til, det skal vel hands Lempe Være til: efterat det 3die gang med Torv og Steen af hand og de andre Var tilsat, saasom det paa anden maade ei kunde skee, og de saa Vandet løbe da Var saa meget deraf oprevet at Vandet til Møllens Nøtte kunde løbe, ei heller vidende hvem det giorde: efter tilspørgelse svarede ei vi-

1729: 63b

de at nogen nye Tromp at være giort siden den tid: Videre til spørsmaal svaret, at alle ganger dette Vand løb og diget Var brut, malede ingen uden Bucher.

Ole Torgiersen det andet Vidne boende paa Calfare forklarede at have blevet Var det 2 a 3 ganger løbe; og blev Var Herman Morritz Søn Claus Hermands/øn og unge Bucher at gaa op efter men hvor langt de gik ved hand ikke, en liden stund derefter blev hand Var Vandet Kom, men ei ved hvem der trekkede det, eller om flere folk der oppe Var, og blev Vandet mellemstunder tilsat men af hvem ved hand ikke; en Stund der efter *efter løb Vandet igien, ei blivende Var nogen imellemstunder at gaa der op, og imellemstunder blev hand Var Vandet løbe som var tilsat af Ole Nils/øn Marcus Gunders/øn og Ole Simens/øn Smedt, Christian Ols/øn og Var selv med samme tid da Spigeren blev islagen, som Ole Simensen i slog og skeede dette paa en dag efter første Vandløb, men da hand anden gang op kom til diget, var trompen optaget og fielene udslaget, ei vidende hvem samme giorde men medens Vandet neerkom blev det brugt af handskemageren, men hverken saa eller talte med ham nogen *side (sinde); ei vidende om Majoren benøttede samme tid samme Vand; efter videre qvæstion sagde sig ei have seet samme tid handskemagerens Søn i Møllen hands fader tilhørende; ei heller vidende nogen nye tromp siden den tid at Være giort, ei vidende om nogen har oprevet den nedlagde Steen og torv, mend Majoren lod siden optage noget til at Male sin Bark med.

Ole Nilsøn blev der nest indkaldet og forklarede at den første tid hand kom paa fieldet, Var Marcus Gundersen hos diget, hand og Ole Smed og Christian Olsøn at sette diget til og slog en stor Spiger igiennem Skiøttet og skeede dette paa en Søndag dette Aar Christi himmelfartsdag dette Aar, og gik de da af fieldet til handskemageren og Varskuede ham at Vandet Var tilsat, som da Var i sin Mølle og Malede, svarede dem samme tid at skulle

1729: 64

have sin Raad til at faa det op igien, sagde da Videre til ham at hand kunde Vel erindre sig den dom som i Møllen blev oplæst og hvad der passerede, svarede hand, har Majoren en Dom saa har hand og en Dom; saa tilspuurte G/amme/l Mikkel Bucher dem hvem af dem havde Været overværende da Dommen blev oplæst, svarede Marcus Gunders/øn og Christian Ols/øn at de Vare tilstæde og hørde den oplæsen andre Reisen de kom igien deponenten, Christian Ols/øn og Marcus Gunders/øn Klokken 12 om dagen og var dagen efter og kom til diget fant de Spigeren udtrekket, slaaet Skiøttet ind igien med Spigeren og friskiøttet enda heelt, 3de reisen de kom igien alle 3de nest foranførte sloge de skiøttet enda 3de reise igien med samme Spiger som i Skiøttet blev indsat tilforn som skeede samme dag; og fant de da trumpen \..?../, bladet bordte og satte de det saa til med torv og Steen; gik saa ned og Varskuede handskemageren igien og lod ham vide Vandet Var tilsat, da svarede handskemagerens Søn som nu for Retten er tilstæde, har Majoren ikke andet at bestille da er det best hand Gaar paa Friderichsberg og excercerer sine folk, passe paa dem og klæde dem Vel, saa skal hand gaa i sin have passe paa sine Bøger og i sit Muuthol og see hvad der staar i og ikke stiæle Brødet fra de andre; imidlertid Var de oppe sidste gang og Vagte og blev dem tilsendt fra Majoren mad og drikke medens de vaagede paa fieldet, og gik da tamburen til handskemageren og bleve Vare medens de Vare der at Claus paa Calfare kom ridendis med sin ene hest og den anden vilde hand fare ned efter, sigende til dem, Vaagne op, her er tyver, imidlertid Vaagnede de op og spør ham hvad hand Vil der, svarede at lede efter sin hest som er inde hos de andre, red saa derifra til handskemagerens Mølle og fulte saa handskemage[ren] ham til sit huus paa Calfare; svarede at have ligget og Vaaget efter Majorens ordre; tilspurt af Retten om hand Ved hvem dette Vand har brugt, eller diget op brut; svarede at handskemageren har brugt Vandet og ingen an-

1729: 64b

[den] har giort det med digets opbrydelse end handskemageren; Vidne tilspuurt hvor af hand Ved det at handskemageren har giort det ? svaret fordi hands pige Var tet Ved diget paa fieldet den sidste gang det Var brut og saae ingen anden end hænde og fa.....(?) gik ned og Varskuede at de laag paa fieldet og blev saa ei Videre; Preus tilspuurte Vidnet om ikke (hand?) medens Vandet løb gik ned til Bucher og talte enten med Bucher eller Buschers Søn i Møllen og om ikke enten af dem tilstod at Vandet var trekket af dem eller efter hands ordre og ingen kunde Være ham der udi hinderlig ? hvortil hand svarede at Mikkel Bucher svarede dem, at har Majoren en Lov, har hand en, og Naar jeg vil have Vand har jeg raad til at trekke det, har de set det til, saa har jeg min raad at trekke det og dette passerede efter at deponenten havde Varskuet om demmingens tilsettelse; og hafde ikke Majoren den tid nogen nøtte selv af Vandet meden Bucher malede eller Stampede i Valkemøllen; tilstode efter tilspørgelse at Være under artiglerie Compagniet og lader sig bruge som en daglønner for Majoren - forklarede til Videre tilspørgelse ei at trompen er nye giort siden den Tid.

Christian Olsøn blev dernest indkaldet: at da Majoren befalte dem at gaa paa fieldet, tillige med Ole Nilsen Sletten, Ole Simensen Smed, efter at hand Majoren fra sit Vindu blev Var Vandets løb og fornam diget at Være trekket, og da de kom der op fant de Marcus det første Vidne for sig som sat diget til medens de Være der, og da hand hafde sat det til, slog Ole *Simelsen en 2 s/killings spiger der udi og da de hafde sat det til gik de til Hanskemageren som udi hands Mølle Valkede, sigende til handskemageren, hvem har givet Eder lov til at trekke diget, da svarede handskemageren saa, jeg har selv givet mig lov, hvilket deponenten sagde de andre Vidner nærværende ogsaa hørte; da svarede handskemageren deponenten end Videre, har Majoren en Dom, saa har jeg ligesaad

1729: 65

da sagde deponenten til handskemageren i hørte Vel hvad fogeden læste op om diget af det som stod i Lougens Dom, og er det nu saa meget i ved det forklarede deponenten videre at have sagt til handskemageren, at vi har sat diget igien og hvis i herefter trekker det saa vil Majoren videre tale med eder, da svarede handskemageren saa, dersom jeg ikke trekker det, saa skal jeg have min Raad dertil; da deponenten med de andre anden gang kom op igien ongefær 3 timer imellem, da Var trompen sønderslagen, satte hand saa til igien og gik ned til handskemageren og da de kom ned til handskemageren igen gik handskemagerens Søn og drev paa Marken, sagde deponenten til hans Søn, hvem har givet Eder lov til at trekke diget ? da siger handskemagerens Søn hvem har sagt at jeg har tregt det ? da \svarede deponenten at/ Majoren har staaet i sit Vindue og seet det, og svarede Handskemagerens Søn, har Majoren saa gode briller at hand kand see hvad som paa fieldet passere, ? haver Majoren ikke *Majoren andet at lade sine folk have at bestille, det var bedre hand gik i sin have saa til dem og i sit Muuthol og passede paa sine Bøger, gik paa FriderichsBerg at excercere sine folk og at klæde dem vel, hils Majoren fra mig sagde Videre handskemagerens Søn har Majoren ikke andet at flye sine folk at bestille end gaa fias æren, saa Var det en Nar som udskikkede og Narrer som gaar; forklarede efter videre tilspørgelse at ingen anden brugte Vandet end Mons/ieu/r Bucher til sin Valkemølle; Videre tilspuurt om ei Være under Majorens Compagnie, svaret ja.

Hvorpaa vi begave os udi Parternis og Vidnernis Nærværelse anviist og udi øjesiun taget, og giorde da Marcus Gundersøn os anviisning paa at hvad hand tilforne hafde Kaldet trompen rettere Kaldet skiøtte hvorom hand ikke bedre Viste, hvilket Var gandske borte, ligeledis hvorledis Var Kastet steen og torv for Skiøttetz Vandsudbringelse, friskøttet uagtet;

Daldorf paa S/igneu/r Samuel Buchers Veigne refererede sig til sine forhen anførte reservationer ved at

1729: 65b

benegte og imodsige Vidnernis forklaringer og ydermere protesterede imod deris Edfæstelse, ihenseende at Comparenten samme Vidner med Contrastevnemaal agtede at indkalde til yderligere examen og forklaring, formodende derfore at Sagen, i saa lang tid bliver forfløttet, hvorudinden comparenten, contrastevnemaal og Byetingsvidne, hvortil hand for Bergens Byetings Ret \agter at/ lade indkalde S/igneu/r Nicolai Oldell..(?), Henrik Korts, Gotfred Paulak (Paalak) med flere, saa og paa det comparenten kunde Erholde beskreven hvis (det som) i dag udi Retten er indgivet og passerit.

Ole Torgersøn giorde samme anvisning som forrige og at Grundskiøttet er det meent, som trumpen af dem er kaldet og staar for trompen.

Ole Nilsen og Christian Olsen giorde sam/m/e anvisning som forrige.

Preus formeente paa H/er/r Major Bærentfelts veigne at de afhørte Vidner, som og paa den forklaring de haver deponerit har og giort anvisning bør om deris forklaring tagis i Ed og vilde saa Comparenten formode, at de 3de første Vidner imod den fierde sidste hands og deris forklaring bliver Confronterit; skulle indstevnte Johan Samuel Bucher paa egne eller hands faders Veigne havet noget at indvende eller dennem saavit Sagens Opliusning angaar qvæstionere, da formeen Comparenten at det bør skee i denne tid og ikke hands formeening om deris udsigende, bør hindre deris forklaring med Ed at testificere, naar det er skeed, da agter Citanten at skride til Sagens Nermere procedeur, under hvilken og formedelst den forklaring, som allerrede er deponerit bleven, Citanten H/er/r Styk Major de Bærentfelts reserverer sig at indtale Vedbørlig Satisfaction for de expressioner som Vidnerne haver udsagt at Være falden af Mikkel Buchers

1729: 66

Mænd imod Velbemelte H/er/r Major Bærentfelts og hands Persohn, ikke dismindre i det at comparenten forventer at Vidnerne bliver antagen i Ed efter hands forhen giorte Paastand, saa i henseende til at Mikkel Bucher og Claus Hermandsen ikke nu møder eller lader svare for sig, da dennem dog til Sagen er given Loulig Varsel, saa maatte Comparenten for dennem erindre om Laudags foreleggelse, hvilken hand submitterede under Rettens gotfindende.

Daldorf refererede sig til sin forrige protest imod Vidnernis *Edferstelse (Edfestelse), indtil de deris yderligere forklaring efter Stevnemaalet haver aflagt; hvad sig ellers de af Mons/ieu/r Preus paaberaabte expressioner betreffer, saa beviiser det i rettelagde Hovetstevnemaal at paa saadanne ting ikke er stevnt, derfore vilde hand formode i sin paastand at nyde biefald.

Preus svarede: at det er i endeel formedelst Vidnernis udsigende allerrede bleven beviist og formedelst deris Edfæstelse Videre bliver bevist, ikke alleniste hvorledis Major de Bærentfelts ejendom bliver angreben, mens end og hvorledis hands persohn under denne adfærd er bleven importunerit og derfore vil Comparenten paa Majorens Veigne, *paa Majorens veigne* udi det sidste sin paastand have reserverit og det ved loulig Søgning; men nu(?) (naar?) Majoren har ført sine Vidner, hvilke og om det som paastevnt er har aflagt forklaring, da skulle Majoren ikke andet Vente end at de af Retten bliver til Edelig stadfæstelse antagne, i det øvrige reserverede Comparenten hans Principals tarv saavel i hovetSagen som de deraf flydende tvistigheder.

Daldorf paa Mons/ieu/r Buchers Veigne benegtede ei .....(?) de Beskyldninger Vidnerne ham upaastevnt haver paasagt og i det øvrige refererede sig til sine forrige Protester imod Vidnernis Edfæstelse, indtil de efter Contrastevnemaals udvirkelse deris yder-

1729: 66b

ligere forklaring haver aflagt, derom Comparenten Rettens Kiendelse Var forlangende.

Preus sagde at den paaberaabelse Mons/ieu/r Daldorff giør om Contrastevning i denne Sag kand ikke hæmme den forklaring om stadfæstelse ved Ed som Loven i slig tilfælde urgere, thi nu ere Vidnerne tilstæde og skulle contraparten have dennem noget i denne Sag at qvæstionere da staar det hannem frit for, *allerhest hand til deris forklaring haver nøt Loulig Varsel i det øvrige agtede hand unødig at svare til det hvis S/igneu/r Daldorf haver ladet føre i Protocollen men ville have sig reserverit reservanda.

Daldorf underkastede sig Rettens Kiendelse.

De i dag afhørte Vidner tilladis at giøre deris edelig forklaring om saavit de haver giort anvisning paa og om hovetSagen er paagieldende og paastevnt er; det andet henvisis som en a parte Søgning: imidlertid skal og den indstevnte Være tilladt disse om hovetSagen afhørte Vidner ved Contrastevning til nermere forklaring under samme aflagde Ed at indkalde;

Og derpaa aflagde Marcus Gundersen sin Ed det hand haver aflagt sin Sandhed om Møllens gang Vand og demming.

Ole Torgiers/øn giorde ligeledis sin Ed som forrige.

Ole Nils/øn giorde ligeledis sin forklaring som forrige.

Ligeledis Christian Olsen.

Sagen udsettis igien til d/en 15 Decembr/is førstkommende, da de indstevnte Mons/ieu/r Bucher og Søn tillige med Claus Henriksøn haver at møde, af hvilke de tvende Mikkel Bucher og Claus Herman Morrits foreleggis Laudag til samme tid at møde og sig for Sagen at forsvare, og bevilgis imidlertid Mons/ieu/r Johan Samuel Bucher tid til Contrastev-

1729: 67

ning og de paaberaabte Vidners afhørelse, sampt foreleggis til samme tid at producere de tingsvidner hand for Byetings Retten agter at erhverve, at producere, alt til Videre opliuslighed i Sagen og til dends Videre expedition.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 14 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Grimstad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Paal Schiold, Nils Houge, Niels Øfstuus, Niels Houcheland, Lars Næsse, Ole Sandal, Ole Lone, Lars Buntvedt med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn, var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning om forfald med de assignationer som paa de Kongl/ige Casser udstædd dat/erit Fredensborg d/en 20 Julij 1729.

2. Velbaarne Stiftsbefalingsmand Wilhelm August von der Ostens tilladelse for Knud Atlesøn Berge om at søge *Amuen (Almuen) om hielpsomhed dat/erit 19 Aug/usti 1729.

3. H/er/r Giert Gielmydens udstedde Bøxelbrev til Mons Nils/øn Qvidsten paa ½ løb S/mør udi Schioldal, dat/erit 9 Octobr/is 1729, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit ut supra.

4. S/igneu/r Knud Gieldmydens udstedde Bøxelbrev til Erik Mons/øn paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Næsse, dat/erit Bergen d/en 11 Octobr/is 1729 item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit ut supra.

5. Elisa S/a/l/ig/ Bagges udstedde Bøxelbrev til Salamon Nilsøn paa 2 løber S/mør udi Øfre Natland dat/erit 22 Januarij 1729.

6. Lund og *Bontvedtvedts opsidderis forlig angaaende Jordeskifte, dat/erit 11 Aug/usti 1729.

7. Lector Bornemands udstedde Bøxelbrev til Paal Larsøn Scheje paa 1 løb 2 2/5 merker Smør og Malt udi Øfre Mittun, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 12 Octobr/is 1729.

8. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Ole Larsøn paa 2 p/un/d S/mør 2/3 faar og 16 Kander Malt udi Scheje, dat/erit 9 Octobr/is 1729 item Leilendingens derpaa fulte revers.

9. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Lars Nilsøn paa 2 p/un/d 6 merker Smør udi Nedre Tistad, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 8 Octobr/is 1729.

10. S/igneu/r Henrik Henriks/øns udstedde Bøxelbrev til Iver Asers/øn paa 9 merker S/mør udi Nordre Giellestad, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 12 Maj 1729.

1729: 67b

11. S/igneu/r Henrik Henriks/øns udstedde Bøxelbrev *till til Johannes Johans/øn paa 18 merker S/mør udi Nordre Giellestad, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 12 Maj 1729.

12. Capitain Volqvard Risbrichs udstedde Bøxelbrev til Lars Lars/øn paa halvdeelen udi Øfre Fyllingen, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 20 Apr/ilis 1729.

D/en 15de dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev tinglyst.

H/er/r Lector Bornemands udstedde Bøxelbrev til Mons Gregoriussen [paa] 18 merker Smør i Hetlevig, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 22 Decembr/is 1728.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde vare at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden Ole Totland ladet stevne Marrite Jacobsdatter og Hans Joensøn Liland for begangne Lejermaal sammen til Bøders erleggelse efter Loven, sampt formynderen Anders Mikkelsøn Liland, efterdi der sigis at den indstevnte skal Være afløben.

Dend indstevnte Marte Jacobsdatter og Hans Joensøn Liland møtte ikke, ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne, Ole Mittun og Lars Aase, afhiemblede Edelig at have stevnt hænde paa Gaarden Nordaase med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hænde selv - item forklarede ikkun at have givet Hans Joens/øn for denne Sag 14 dagis Varsel, Varselsmændene Ole Mittun og Lars Lønninge; og talte med Jens Lilands Koene;

Anders Mikkelsen er ei stevnt.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte, som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne opsidderne paa Nordeide Peder, Vinciants, Aamund og Johannes fordi de haver imodtaget et fremmet qvindemenniske, som hos dem har ligget i Barselseng Johanne Kistine ved Nafn og sam/m/e har ladet fra sig Komme uden at give Øvrigheden det tilkiende; alt til Strafs lidelse efter Loven;

De indstevnte møtte og tilstode efter tilspørgelse at have imodtaget hænde 6 Uger for Mikkelsdag i deris huus og havet hænde der i 3 Uger og 3 dager, der fød Barn og samme ved Birkelands Kirke døbt, og har givet Lensmanden det tilkiende, som samme tilstod, og Lensmanden foregav at det ham blev tilkiendegivet af dem dagen efter hon var Kommen i Barselseng ved Kirken; da og dem blev forbudet, at de ei skulle lade hende passere

1729: 68

førend nermere ordres; Mændene foregiver dette at have Stiftsbefalingsmanden tilkiendegivet, som dem Efter deris sigende, skal have tilkiendegivet, det de maatte lade hænde gaae; Efter videre tilspørgelse, svarede: at hon havde navngivet til sin Barnefader, en ved Nafn Hans Christian, som skal Være en seiglende Mand; ei vidende videre nu hvor hon tilholder, men før skal have tilholdet ved VaskerElven i Bergen, ei vidende nu, enten hon i Bergen er eller ei, men tog vejen sør efter; hafde ellers efter deris sigende berettet at Være af god familie og slegt til en Hederlig Mand strax sønden for N: Hes:;

Fogeden paastod, at efterdi, de ikke disse indkaldede Mænd, havde ikke parerit den ordre som dem Var given, i at beholde samme Qvindemenniske hos sig indtil hon blev saa sterk at hon til ham Kunde føris, for at holde hænde i bevaring indtil Loulig examination kunde tagis, for at faa at Vide den rette sammenhæng, at Synd og ondskab, som end større, end mand nu kand vide, derunder kunde versere, rettelig burde straffis, de da, for saadan overhørighed maatte blive straffede og efter Lovens Bydende Mulcterede - Imidlertid forlangede fogeden tid til at faa samme menniske opspuurt og hvis det ei er giørligt, da at opsidderne paa Gaarden Nordeide derfore at svare, som allene ere aarsag til dessens hinder.

Lovens 6te Bog 13 Capit/ul 30 articul siger udtrykkelig om Lætfærdige qvindfolk, som paa fremmede Stæder, hvor de ubekiendte ere, imod tiden at de skulle føde, sig begive, maa de, som dennem Huus laaner, ikke efter deris Barnefødsel lade fra sig komme, førend de det stædes Øfrighed haver tilkiendegivet, paa det nøiagtig kand erfaris hvo samme lætfærdige qvindfolk monne Være, hvo deris Barnefader er, sampt deslige Omstændigheder, som til Sagens Kiendskab og Opliusning udkrævis, saa fremt de ei derfore paa deris yderste formue vil straffis; Nu forklarer vel samme indstevnte opsiddere paa gaarden Nordeide, Peder, Vinciants Aamund og Johannes, dette at have Bøigdelensmanden Ole Totland tilkiendegivet, hvilken ei heller det nægter af dem ved Kirken at Være giort; de og ei heller kand fragaae, det de jo af ham, paa fogedens Veigne ere tilholte, samme Menniske saalenge at holde hos sig indtil førlighed hænde tillod at hon til fogeden kunde sændis til examination; dette haver de ei giort

1729: 68b

men ladet hænde u-examinerit passere, hvorover Retten ei kand faa Sagen examinerit med sine omstændigheder; thi finder Retten billig, at saa fremt opsidderne paa Gaarden Noreide vil undgaa tiltale, de da yderligst stræber at faa sam/m/e Menniske opspuurt til Sagens nermere examination og endelig paakiendelse.

Oberste Leutenant Green haver ladet stevne Jukkum Schaale at lide executions Dom til at udlevere og betale hvad udi Stervboden efter hands huustrue d/en 5 Junij 1728 er til H/er/r Oberste Leutenant Green udlagt nemblig 6 rdr 3 merker - tillige med denne nu forvoldende Processis bekostning;

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de ganges paaraabelse, ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede Edelig at have stevnt ham med i onsdags Var 3 Ugis Varsel og talte med hands Søn og datter i hans huus;

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte til neste ting.

Jukkum Schaale som nu befindis Loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til neste ting, efter given Varsel at møde og svare for sig, saafremt ei Dom, efter Citantens paastand, skal Vorde Afsagt.

Albert Tistad haver ladet stevne Lars Rasmus/øn Tistad og Koene Brite for utilbørlige imod ham udøste Skielden til Vidner derom Mons og Vincents Nere Tistad, Nils og Aadne Tistad, Arne Totland og Ole Johans/øn Smørraas, Lars Myrdal og Nils Øfstuus; alt til Strafs lidelse efter Loven og denne Processis bekostnings erstatning.

Lars Rasmus/øn møtte og tilstod herfore at Være stevnt og tog til gienmæle paa huustruis Veigne,

Alle Vidner møtte og tilstode loulig herfore at Være stevnte til at aflegge deris Vidne i Sagen - for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Mons Tistad, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde - at have hørt af Brite Lars Tistads Koene Kalde Albert Tistad for en æretyv, og skeede dette i fior

1729: 69

Vaar, og kom det deraf at Albert begierede at tale med Brite, da sagde Brite til ham, gaa til Præsten din æretyv - ei nogensinde at have hørt noget af *Rasmus (Albert?) som saadant uskikkelig tale angik at udsige;

Vincents Tistad forklarede dernest edelig: ligesom forrige eenstemmig;

Nils Tistad fremstod dernest og udsagde edelig: at have hørt af Brite, det hon skielde Albert for æretyv, Morrædere, skielm, og skeede dette i Vaar, og skielde hans Koene samme Tid for Taske og Sladder taske: ei hørte noget af Albert eller Koene derimod at tale enten før *er (eller) siden disse af Brite udøste skieldsord skeede, men Brite nu siden at have Kaldet Albert for en ond Aand som sviver i Luften;

Aadne Tistad forklarede dernest edelig som forrige:

Arne Totland forklarede dernest edelig: at være hentet af Albert fordi Lars ei vilde slaa Vejen; da bar i Skieldmaal og Kaldede da baade Lars og hans Koene Albert for Skurk og Skielm og passerede dette i Sommer i slaatten.

Retten tilspuurte Lars om hand Kand bevise Albert Over denne ham tillagde beskyldning svaret nej:

Ole Johans/øn Smørraas forklarede Edelig at have været med Arne og alting passerit som af Arne forklaret er:

Lars Myrdal forklarede Edelig: at have hørt *ind de stevnede* (de indstevnede) Lars og Brite, at de Kaldede Albert for Runk (Ruuk) og Skielm; men Albert skieldede ei igien.

Nils Øfstuus forklarede edelig: at skieldsordene saavit hand Kand erindre skeede af Brite, men ei vist kand erindre om Lars sagde samme Ord.

Albert Tistad henskiød sin Sag under Rettens Kiendelse.

Saavit Retten af de førte Vidner erfarer, da er Albert Tistad med huustrue, uden given Aarsag høilig paa Gode Nafn og Rygte baade af Lars Rasmus/øn og Brite Tistad, *læderit; Retten haver ogsaa tilspuurt Lars Tistad om hand de usøm/m/elige imod Albert Tistad udøste ord, ham Kand overbevise, hvortil hand svarer nej; Citanten ingen endelig paastand i Sagen giør uden at henstille den til Rettens Kiendelse; da som Loven ei vil at nogen ærlig Mand paa ære og lempe maa udførmes eller ilde tiltales, og Citanten ei haver enten med ord eller andet anlediget disse indstevnte til nogen ondskab, saa

1729: 69b

finder Retten billig at Lars Rasmusøn Tistad for hands store Ubesindighed bør ærklære Albert Tistad inden Retten med disse ord det hand ei andet om ham eller hans er vidende end alt hvis ærligt og got er og derforuden bøde til de fattige 3 rdr og betale Citanten Albert Tistad i denne Processis til Datum anvente bekostning 1 rdr; foruden dette mortificerer Retten de af Lars Rasmusen ubevislige udtalte ord at de ei bør komme Citanten Albert Tistad eller nogen af hans til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte, men være som døde og gandske *udtalte (utalte); Brite Tistad, som denne sinde ei møder *forlæleggis (foreleggis) Laudag til neste ting igien at møde og svare for sig, da og endelig Dom saavit hænde angaar, skall vorde afsagt - og giorde da Lars samme ærklæring til Albert Tistad og afbad forseelsen for Retten.

Nils Birkeland haver ladet stevne Nils Haaland for resterende til Citanten Penger, herrørende af hands formand Hans Haaland, hvorfore Citanten er skeed paa Skiftet udleg, men ei samme end nu bekom/m/et 4 rdr, alt til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Nils Haaland møtte og tilstod Stevnemaalet, men foregiver ei om skylden at Være vidende:

Retten spuurte om ei Skiftebrevet Var tilstæde ? svaret nej: thi fant Retten billig, at Skiftebrevet bør til neste Ting produceris til nermere eftersiun og opliusning i Sagen.

Derefter forfattede forpagteren Anders Tvedt sin restantse paa Kongens Anpart Korntiende i Schiolds Schibbrede beløbende sig til 14 rdr 8 s/killing som blev oplæst og af Retten forseiglet efterdi ingen indsigelse derimod blev giort.

Item blev oplæst forteignelsen paa Mølleskatten og forseiglet beløbende sig til 15 rdr.

Dernest forfattet odelsMandtallet, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.

1729: 70
 
 

Derefter forfattet restantzen over dette Skibbredis Almues Skatter, oplæst for Retten og forseiglet;

Fogeden tilspuurte Almuen om nogen forandring ved Skatte Matriculen eller Jordebogen dette Aar enten ved aftag eller paaleg var skeed som ellers Allernaadigst var approberit ? hvortil de svarede nej: 2. Om Kongens eget benificerede gods ei er det samme som det Var 1717 og deraf ei noget siden den tid forbyttet; dertil blev svaret at derudi er ingen forandring skeed, saavit dem vitterligt er. 3. Om noget Strandvrag dette Aar 1729 paa Schiolds Schibbredis Grunder eller af dessens Indbyggere paa Havet udi Søen eller ved Strandsiden funden er, som til fogeden er angivet eller leverit; hvortil de svarede eenstemmende at ei noget Vraggods til fogeden er angivet eller leverit. 4. Om her findis Sauger hvorpaa skiæris Bord som til Skat dette Aar kunde bereignis ? hvortil i ligemaade blev svaret nej. 5. Om nogle huusmænd eller Strandsiddere som bruger haandverker, Øltapperi eller andet deslige og dog ikke til nogen Kiøbsted ere Borgere, sig herudi Schibbredet opholder, hvortil blev svaret at aldeelis ingen saadanne udi dette gandske tinglaugs district er at finde. 6. Om der findis andre huusmænd som bruger haandvercher eller haver nogen anden Næring at leve af eller beboer deris egne huuser og derfore pro A/nn/o 1729 har skattet eller kunde Skatte hvortil blev svaret at ingen anden huusmænd end Bætlere og Tiggere boer herudi districtet. 7. Om her findis Pebbersvenne eller andre ledige Karle som hverken ere boesatte eller tiener udi Aars tieniste, eller dog nogle saadanne som bruger Kiøbmandskab med Heste eller Slagtefæe eller andre Vahrer ? derpaa gavis Svar: saadanne Persohner ved de ikke af at sige. 8. Om noget Arveløs gods eller forbrut Odelsgods eller Kiøbegods Hans Kongl/ig Maj/este/ts Aar 1729 er tilfalden, item 6te og 10de Penge for Arvs Afførsel eller noget slags Boes lod, ligeledis om dette Aar nogen 60 eller 3de 40 lod Sølv, Slagsmaal eller anden deslige store Stravbøder Hans Maj/este/ts er tilfalden ? hvortil de svarede: at af alt saadant er A/nn/o 1729 ei noget forfaldet.

Ligeledis tilspuurte fogeden Almuen i underdanigste følge af det HøiKongl/ig Rente Cammer formerede Anteignelser udi ernevnte *fogederier allerunder-

1729: 70b

danigste aflagde Regenskab for Aar 1726 om *den (dem) alle ikke gandske Vel er Vitterligt at det Aar 1726 ingen 60 eller 3de 40 lods Bøder, Slagsmaal eller andre deslige Strafbøder her udi Skibbredet hans Kongl/ig Maj/este/ts er tilfalden ? hvortil de gav til svar at de med Sandhed Kand bevidne at slige Bøder ei det Aar udi dette Skibbrede er falden.

Ligeledis tilspuurte fogeden i Anledning af *Canneret (Cammeret) giorte Anteignelser udi det allerunderdanigste aflagde Regenskab for 1726 Almuen og Laugrettet, om det ikke er vitterligt at 1725 og 1726 Gaarden Natland af Johan/n/es Brøger er ejet og beboet som skylder 1 løb S/mør ½ t/ønne Malt og 1 huud hvorpaa alle svarede: at det sig med Sandhed saaledis forholder.

Ligeledis blev tilspuurt om ikke Nils Steensvig No 82 sin fulde gaard 1 løb 12 merker S/mør og 1 t/ønne Korn det Aar 1726 brugte ? derpaa alle gav eenstemmig Svar, at de med Sandhed kand udsige og bekræfte at det sig med tryg Sandhed forholder som herbenefnt.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1730 Retten skulle betiene nemblig [6] gamble som tilforne haver aflagt deris Laugrettesed, Halvor Biøndal, Paal Byenæs, Torgier Birkeland, Lars Mellishoug Peder Henne, Johannes Gimmeland og 2de unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Ed Lars Flesland, og Ole Nils/øn Smørraas.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 17 Octobris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Sartor Schibbredis Almue paa Schogsvaag, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Simen Schoge og Laugrettet, Anders Bache, Vincents Hambre Ole Landraa, Peder *Echerfofde (Echerhofde), Mons Glesnæs, Rasmus og Ingebrigt Bielkerøen og Iver Landraa,

Hvorda efterat tinget udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 67 findis indført - dernest blev tinglyst.

(1.) Hans Jacobsøn Todis udstedde Skiøde til Christen Thommes/øn paa 2 p/un/d 6 merker fisk udi Lille Sangolt, dat/erit 16 Julij 1729.

2. Ditoes udgivne Skiøde til Hans Simensøn paa 1 p/un/d 3 merker fisk udi Lille Sangolt dat/erit 16 Julij 1729.

3. Ditoes udgivne Skiøde til Paal Hansøn paa 1 p/un/d 3 merker fisk i Lille Sangolten dat/erit 16 Julij 1729.

1729: 71

4. Mathias Rasmusens udstedde Skiøde til Niels Eriks/øn Laachøen paa ½ Vaag fisk i *Turøen (i Herdla sk.r.), dat/erit 28 Sept/embris 1729. (Sjå dok. nr. 1 under Herdla 20/10)

5. Lector Bornemands udstedde Bøxelbrev til Anders Nilsøn paa 2 ½ spand fisk i Arefiord, dat/erit 10 Octobr/is 1729.

6. Iver Tøssøens udstedde Bøxelbrev til Anders Nilsøn paa 1 p/un/d 6 merker fisk udi Aase, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 17 Octobr/is 1729.

7. Ole Hansøn Landraaes udstedde Bøxelbrev til Mons Knudsøn paa 6 merker fisk i Sollesvig, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 17 Octobr/is 1729.

8. Iver Rasmus/øn *Mitdsiøes (Misjø i Herdla sk.r.) udstedde Bøxelbrev til Lars Lars/øn paa 18 merker S/mør 6 Kander Malt i Tøssøen item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 17 Octobr/is 1729.

9. Anders Johansøn Spildes udstedde Bøxelbrev til Nils Lars/øn paa 18 merker fisk udi Hagenæs, dat/erit 17 Octobr/is 1729.

10. H/er/r Henrik á Møinichens udstedde revers til Madame Warberg paa 50 rdr for afKøbte huuser at betale Tvende...(?) .....(?) dat/erit 17 Octob/ris 1729.

11. Hans Hans/øn Algrøens udstedde Skiøde til Hans Hansøn paa 13 19/250 merker fisk udi gaarden Algrøen dat/erit 17 Octob/ris 1729.

12. Lars Johans/øn Vilse tillige med Aaggete Thommesdatters udgivne Skiøde til Mikkel Thommes/øn paa 11 ¼ merker fisk udi Skoge, daterit Schoge d/en 17 Octobr/is 1729.

D/en 18 dito er Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme Vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Mons/ieu/r Henrik Magnus med Skriftlig Stevnemaal af 5 Sept/embris 1729 ladet indkalde S/igneu/r Søren Fuus med flere:

Mons/ieu/r Frile møtte paa Søren Fuusis Vegne som en frende til ham og sagde at Fuus refererer sig til hvad hand forhen her i Retten har proponerit og paastaaet, og derefter vilde ervarte dom, hand gav ellers Retten tilkiende at Skipperen Lubbert Kiøtmejer ikke kunde ansees for en af de Skippere der fører Skibe og er pligtige at holde journalen men for en af de Skippere som fører Jegter, for hvilket hans førte fartøj ogsaa ved ToldCammeret er angiven og saadanne Skippere der fører saadanne fartøje og fare her langs landet øster paa plejer aldrig at holde journaler, hand har *eller ikke tenkt at skulle forhal den her saa langt Nord under Vallen i Søen og Retten finder Vel af det passerede at hand har Været fordreven, men ikke desto mindre har hand dog Ventet at Lodserne skulle have giort deris pligt og kommen ham i møde i Søen, hvorved hand den ulempe som skeed er, kunde Være forekommet.

Storm møtte paa Lodsernis Veigne

1729: 71b

ved Glæsvær og Oldermanden for Lodserne S/igneu/r Henrik Magnus og replicerede paa Mons/ieu/r Friels tilførte, som sig her for Retten haver indstillet og paa Fusis Veigne taget til gienmæle, at om det tilsatte Skib eller fartøj skulle Være angivet paa ToldKammeret for en jagt, saa vilde deraf falde per Conseqvents at Jagter ikke behøvede lodser men vel Skibe, som allene i forordninger om Lods.V..net(?) dennem er befallet at see in salvo(?); at Skipperen Lubbert Kiøtmejer er kommen Norden for su.len (Sulen?) og er noget som hand sig selv maa tilskrive, thi comparenten, om fornøden giøris trøster sig til hannem at overbevise, at hand maaskee aldrig har haft nogen compas i Skibet, i det øfrige agtede comparenten dennesinde unødig v(?) i Sagen at svare; men som hand fornemmer at de udi Sagen paaberaabte 3de Vidner, som godvilligen havde lovet at møde for Retten, ikke end efter Buds skikkelse sig haver indfunden, saa udbad hand sig af Retten tid til neste ting for dennem ved loulig Stevnemaal at indkalde, da hand og tillige paa sin side vilde slutte Sagen.

Friel sagde at hand har møt for Fuus for saavit hand er Citant, men ikke som Storm meener for at tage til gienmæle imod Contrastevningen, som Storm endnu ikke har beviist for nogen af de indstevnte at være forkyndt, den conseqvence som Storm ellers vil giøre af det at fartøjet har Nafn af Jægt formeener Friel ikke at kunde komme i nogen consideration, thi ellers skulle deraf ogsaa følge at Lodserne ikke vare pligtige at tage imod et og andet af de Smaa aabne fartøjer som kommer fra Skotland og deslige Pladser og er ikke af større dregtighed end af 6 á 8 læsters dregtighed som iligemaade her ved Toldkammeret ikkun ansees for Jægter og at Storm Vil forevende at Skibet ikke skulle have haft Compas eller sette saadant i tvifl, da er derudi ikke min-

1729: 72

dre end intet, thi dersom de indenbords ikke hafde haft Compas kunde vedkommende ikke forklaret hvorledis Skibet laae an da det kom her til Vallen stikkende og blev forulykket.

Storm sagde at som hand seer Mons/ieu/r Frile her for Retten som en procurator paa Fuusis Veigne, fant hand sig anlediget i følge af Loven imod hannem at excipere som den der ikke paa Landet for nogen kunde gaa i rette, med mindre hand dertil enten haver Kongl/ig allernaadigst tilladelse eller og af Stiftbefalingsmanden beordret, hvad enten hand vilde paaskyde sig beslegtet eller besvaagret med hovetCitanten at Være, indstillede saa til Retten den post under den begierte Tid og ans....(?) til deris paaskøn og eragtning.

Friel formeente at Storms sidste *excepption var skeed for siddig (sildig?) saasom Storm efter hands formeening ved sit første Svar, allerrede havde accorderit ham at gaa i Rette for Fuus, hellers vilde Comparenten tiene Mons/ieu/r Storm derved at give ham tilkiende at hand med Fuus saa nær er beslegtet, at hand er i andre leed med Fuuses Koene og om det end ikke Var, at hand med Fuus var beslegtet, saa var hand dog i de tanker at loven ikke forbød ham eller en anden god ærlig Mand for hin anden at gaa i rette, helst efterdi hand ikke er procurator, men efterdi Mons/ieu/r Storm selv er Procurator saa formener hand at Loven forbyder Storm aldeelis at gaa i Rette og antagis paa landet, thi omendskiønt Storm kand have over alt ladet proclamere at have Kongl/ig bestalling for at gaa i Rette for alle Ober og under Retter i Danmark og Norge, saa formeene dog Fril at hans Maj/este/ts allernaadigst Brev ikke strekker sig lengere hen end allene for de Retter som loven tillader at procuratorer maa gaa i Rette for; thi hellers maatte Loven, efter Comparentens uforbegribelige

1729: 72b

Meening i den Post for Procurator Storm være ophævet; og om dette, hvad enten Storm skal admitteris eller ikke er Friel Rettens Kiendelse ydmygst begierende.

Storm sagde: at hand tilforne for Retten havde producerit den hannem Allernaadigst givne Kongl/ig tilladelse og den bekient giort Allernaadigst at Være tillat at procedere for alle Ober og Under Retter i Danmark og Norge, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, efter det Kongl/ig Allernaadigst Brevs lydende, hvilket hand og vilde formode, efter dends Slutning af nogen i nogen Maade nogen forfang skulle giøris, agtede videre unødig at svare men alleniste afvartede Rettens Kiendelse.

Lubbert Kiøtmejer møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hands Veigne. Ingen heller af Vidnerne møtte ei heller nogen Stevnevidner som om Stevnemaalets lovlige forkyndelse kunde afhiemble:

Og protesterede Mons/ieu/r Friel imod ald udsettelse og paastod endelig Dom i Sagen.

Storm sagde at om Retten skulle behage at antage Mons/ieu/r Friel som enhver for Fuus i Sagen og andre vedkommende Contraparter i Sagen, hand da vilde formode ikke at blive med Retten overilet, allerhelst hand nu ikke kand skaffe tilstæde de mænd som Contrastevningen loulig Kunde afhiemble, derfore begierde endnu tid til neste ting.

Siden denne sinde ingen Stevnevidner som Stevnemaalet efter Loven bør afhiemble, møder som om de udeblivende Parters loulige tilkaldelse kand afhiemble, udsettis med Sagen til førstkommende Vaarting efter Storms forlangende, da og bør dragis fuldkommen omsorg for loulig Kald og Varsel, at Retten

1729: 73

desformedelst ei skal opholdis med Sagens expedition; den anden Post angaaende begge Parters fuldmægtige dispute om at tractere for Parterne Sagen, hvorom de med hin Anden paa begge sider disputerer; da finder Retten at Loven ligesaa vel er Mons/ieu/r Friel biefaldelig til at procedere for sin slegt og frende, som Mons/ieu/r Storm Allernaadigst bevilgede Brev er for ham at procedere for gotfolk som ham baade i Byen og paa Landet begierer, og derfore enhver af dem bliver tilladet i denne Sag og for denne Ret deris Principalers og venners Sag at Maintinere.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue *forfattet (oplæst) og forseiglet, sampt og odelsMandtallet og forseiglet, item blev oplæst tiende forpagterens restantse og forseiglet, siden ingen indsigelse derunder skeed, ligeledis blev forfattet det Almindelige tingsvidne som ved forrige *tingstet extraherit findis og af dem svaret som forrige - Ligeledis at ingen 60 lod Sølv og 3de 40 lod Sølv, med andre stor Bøder *ei (i) 1726 er falden i dette Skibbrede - Ligeledis at ingen Skat til fogeden af Qvalvaagen i Tæle og Schoge er betalt.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1730 Retten skal betiene, nemblig 5 gamble og 3 Unge, nafnlige: Orje Kousland, Grim Tæle, Villum Mittvedt, Ole Nordeide, Anders Vaage, og 3de Unge Mons Olsøn Lerøen, Ole Vindenæs og Nils Mitfielde.

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse vare indstevnt, blev Retten her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 20 Octobr/is er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Johannes Kaallevaag Rasmus Hougland, Ole Hougland, Anders Rafnanger, Peder Erdal, Johannes Hetlevig, Joen Kraakaas og Chlemmet Hougland, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod

1729: 73b

Retten og dends betiente Advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 67 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Mathias Rasmusøns udstedde Skiøde til Nils Eriks/øn Laachøen paa ½ [Vaag] fisk udi Turøen med underliggende Laxevaager dat/erit Sollesvig d/en 28 Sept/embris 1729.

2. H/er/r General Toldforvalter Garmands udstedde Bøxelbrev til Niels Monsøn Heggernæs paa ¼ part udi LaxeVaagens Brug - Klouen kaldet, som tilhører under Telvigen (Tellevik? i Arne sk.r.), dat/erit Bergen d/en 17 Julij 1729.

3. Jacob Tostensens udgivne obligation til Mathias Rasmusøn paa 33 rdr 5 merker 14 hvorfore er pantsat endeel Løsøre, som udi samme Obligation findis Specificerit dat/erit *Tost d/en 1 Sept/embris 1729.

4. Johannes Frechaug, Ole Nils/øn og Mons Nils/øns Skiøde til Halsteen Johans/øn paa 18 merker Smør 1/6 faar med Bøxel udi gaarden Hesdal, dat/erit 20 Octobr/is 1729.

5. Anders Tvedtens udstedde bøxelbrev til Dirik Anders/øn paa et stykke Grund ved Holmen dat/erit 8 Octobris 1729.

6. Mette S/a/l/ig/ Jørgen Christensøns udstedde Bøxelbrev til Daniel Anders/øn paa 5 skillings brug udi Nedre Kleppe dat/erit 8 Octobr/is 1729.

7. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Nils Pedersøn paa *paa 2 s/killing udi Øfre Kleppe, dat/erit 22 Maj 1728.

*7. Laugmand Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Askild Nils/øn paa 18 merker Smør og ½ Vaag fisk udi Davanger, dat/erit Hopsgaard d/en 17 Sept/embris 1729.

8. Ditoes Bøxelbrev til Jens Larsøn paa 15 merker S/mør og 18 merker fisk udi Kaallevaag, dat/erit 17 Octobr/is 1729.

9. Fogeden Lem lod efter Velbyrdige Lansdommer og Laugmand Knagenhielms begier fredlyse alle hands ejende Skouge paa Aschøen for ald hugster for fremmede, og at Leilendingerne ei videre maatte tillades end til huusfornødendhed.

Ædle Leutenant Esaias Smidt, lod tinglyse sin odelsRett til efterskrevne Gaarder Asch, Hanevig, Stie, Aasebøe, Echeland og Søre Aadland, og tillige sin Pengemangel tilkiendegivet.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

1729: 74
 
 

Anders Tvedten med Skriftlig Varsel ladet stevne Rasmus Aamundsøn Mikkel Gundersøn og Knud Mikkelsøn Toschøen af dat/o Tvedt d/en 23 Junij 1729 som blev læst.

Af de indstevnte Møtte Rasmus og Knud, som tilstode Loulig at Være stevnte men forlangede tid til neste ting at faa udvirket contrastevning i Sagen. Af Vidnerne møtte de tvende Gunder Jonæsen og Gunder Mikkelsen;

Gunder Jonæsøn møtte for Retten og forklarede ei at have givet forlov, Men saaledis svaret Lensmanden at naar hand eller hands folk kom og bad dem alle, da naar de vilde, saa kunde hand og tillade med paa et par fugel:

Gudmund Mikkelsen forklarede at have givet dem lov til et par Skud, men tienerne til Lensmanden svarede, faar de ikke lov, saa skulle de tage lov, men før hand talte med hafde de for under landet skut og at tienerne videre svarede dem da de ikke vilde give dem mere lov, faar de ikke, skal de ruinere landet.

Efterdi de indstevnte udi denne dem sigtende Sag begierer tid til neste ting, at faa udvirket contrastevning i Sagen, saa tillades *dend (dem?) det, da efter videre examination i Sagen, skal vorde kient hvis Ret er.

Mons/ieu/r Niels Poust haver ladet stevne med Skriftlig Varsel ladet stevne Guri Iversdatter Strudshafn og hvis videre derudi er nefnet dat/erit d/en 19 Sept/embris 1729.

Anders Strudshafn møtte paa egne og huustruis Veigne og tilstod loulig at Være stevnte for denne Sag; og til at anhøre Vidnernis forklaring:

Af Vidnerne møtte Birgitte paa gaarden, som tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i denne Sag, som efter Edens afleggelse forklarede: at Guri biede paa Citantinden som skulle fare til Byen og Kom noget silde(?), og sagde Poustis Koene til at sige til Guri da Guri og deponenten talede: at *at hon ei skulle agte hende, sa sagde Poustis Koene til deponenten at hon ei skulle agte Guri, derpaa Guri sagde hvorfore maa hon ikke tale med mig sagde Guri, nei sagde Poustis Koene fordi du er (har) en Canali Mund paa dig, hvortil Guri igien sagde du skal være en Canali taske og hore indtil du bevuser mig det; derpaa siger Poustis Koene til Guri bær ....(?) mine Penger du er mig

1729: 74b

skyldig og min tønde du haver fra mig, dine Penger skalt du faa svarede Guri men det skal blive dig ald for tung tønde, Om jeg er Kient med fogeden hvorfore skal det saa sagde Poustis Koene, jeg er saa Vel Kient med fogeden som du omenskiønt jeg ei truer med ham, Men lad mig have min tønde sagde Poustis Koene; Guri svarede du skal ei faa den førend ejermanden kommer og gik saa deponentinden derfra og ei videre ved hvad passerit er;

Ellers blev indleverit et fra Ane Marie Vadbæk skriftlig forfattet Vidne, hvilket Retten tilbage leverede: at hon selv inden tinge skulle møde og oplæse det:

Anders Strudshafn begierede tid til contrastevning.

Anders Strudshafn bevilgis tid til neste ting at faa udvirket contrastevning i Sagen;

Nils Myrtved har ladet stevne Gutorm Røsetter fordi hand haver indsat hands Hest og ladet sin egen gaa i hage igien.

Dend indstevnte forklarede at have ladet den indsette fordi hand indsatte den; og blev da sendt bud til ham at bestet Var indsat ½ time der efter, og blev saa Øgen \ei/ tilbage leverit før end de ville have betaling for Skaden; og gik Hesten ved Bøe garden og ei inde paa Bøen og er det 3de Lejemaal imellem dem, men ingen Gierdisgaard, eller hagaard, og vare de advarede om at holde deris hester fra deris Udmark; og Var hesten ustokket;

Retten finder ikke at Gutorm Røsetter noget ulouformeligt haver handlet \med at indsette hesten/ Det Citanten er advaret at fra holde sine Creaturer fra hands udmark, samme er funden ustokket og ublokket, hvilket ikke er ret handlet af Citanten; ..(?) skall .ige(?) bør i følge af Loven, om ei Parterne paa anden maade kand skee forlig imellem

1729: 75

om deris Creaturers gang, enten Gierde mellem deris udmarker opsettis eller enhver tilholdis deris Hester med Stok at belegge, det de ei deris udmark forderver efterdags \og deris .... overstrippe/ og bliver den indstevnte befriet for Citantens tiltale dennesinde i denne Post.

Bøigdelensmanden efter ordre af fogeden haver ladet stevne Brite Næsse efter Rettens forrige Kiendelse af 8 Julij nest afVigt, som fol/io 44 findis anført.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen Paa hændis Veigne.

Fogeden paastod Dom efter forrige Kiendelse formedelst overhørighed i at Møde.

Johannes Aadland og Hover Mæland afhiemblede Stevnemaalets lovlige afsagte forkyndelse med mere en 14 dagis Varsel.

Retten haver den 8 Julij nest afvigte paalagt Brite Næsse at møde Og svare for sig i dend indstevnte Sag under 4 rdr Bøder; herudi haver hon levet Rettens Kiendelse overhørig og ei vil møde eller lade svare for sig; thi tilfinder Retten hænde den den tid paalagde straf nu med 4 rdr at betale inden 15 dager under Nam efter Loven.

Fogeden i underdanig anledning af det Høikonglige RenteCammer Collegi anteignelsis 7 Post angaaende Magne Aamundsøn Fosses udlagde Sølv 1 Sølvbelte Vurderit 7 rdr 1 Sølvsnor 1 rdr 2 merker 1 dito 1 rdr 1 mark 1 Sølvring 3 merker et Sølvspende 5 merker, havde ladet indkalde Magne Aamundsøn Fosse samme for Retten at fremføre, baade for at veje det, saa og at opbyde det om nogen mere derfore vilde give; og møtte Magne Aamundsøn Fosse og allene fremførte Beltet; som af sin Rem for Retten blev taget og vejet med rigtig Skaalevegt og befunden at Veje 12 lod og 3 qvintin, og derefter strax for Retten opbudet om nogen af Almuen derfore højere end 7 rdr vilde give, men som ingen højere derfore vilde give end det Vurderit Var, beholt samme Mand det, Magne Aamundsøn for de forrige udlagde 7 rdr, de tvende Sølvsnorer, Spendet og Ringen hafde hand ei med sig; thi Kunde af Retten ei videre dennesinde handlis.

Fogeden begierede hvis for Retten passerit Var under Rettens forseigling beskreven, som blev consenterit.

1729: 75b
 
 

Ligeledis havde fogeden Lem i underdanig følge af det høiKongl/ig RenteCammers giorte anteignelser ladet indkalde Mons Johansøn tillige med sin myndling Johannes Halversøn, som hafde at søge udi Magne Aamundsøn(s) Boe 15 rdr 42 s/killing, baade at producere deris original Skiftebrev af 1724 (1704?) d/en 6 Martij og derved at bevise dessens rigtighed og at gotgiøre at indbemelte Arvepart virkelig udi Boen har Været indestaaende og Magne Aamundsøn til Veddermæle;

Af de indstevnte møtte Myndlingen Johannes Halversøn forklarende ei andet beviis paa sin Arv at have end en ham given lodseddel paa slet Papiir; men som hand nu er over sine 28 Aar erbød hand sig for Retten med corporlig Ed at vilde tilstaa at samme hand(s) søgning er rigtig og udi Magne Aamundsens Boe var inde, det samme ogsaa Magne Aamundsøn erbød sig, naar forlangis med saligheds Ed at bekræfte at det sig sandfærdig forholder.

Ligeledis havde fogeden indkaldet Ingeborg Hansdatter som hos *som hos* ermelte Magne Aamundsøn tiente og der fordrede 1 rdr 8o(?) s/killing, item Johannes Halversøn som ligeledis fordrede for tieniste løn 5 rdr 56 s/killing, samme deris Søgning at beviise; af hvilke Johannes Halversøn møtte og med Ed for Retten forklarede at sam/m/e af ham søgte udi Magne Aamunds/øns boe 5 rdr 56 s/killing rigtig Var og ham til den tid ubetalte; Ingeborg Hansdatter Var ei at finde udi dette fogederie eller Kand opspørgis hvor hon sig opholder; hvad for Retten passerit er begierede fogeden beskreven til tingsvidnis erholdelse som Retten consenterede.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1730 Retten skal betiene, nemblig 5 g/am/l/e/ som tilforne haver aflagt deris Laugrettesed, Gregorius Hougland, Mons Ols/øn Wig, Anders Lars/øn Toft, Nils Paalsøn Toft, Jacob Thommes/øn Rong og 3de Unge som først

1729: 76

for Laugmanden haver at aflegge sin Ed, Ole Ols/øn Frommerede, Ole Hans/øn Frommereide, Mikkel Magnes/øn Heggernæs, hvornest de til Rettens Betiening skal Vorde antagelige.

Deretter tilspuurte fogeden Almuen om dem var Vitterlig at Florvaags møllis huus er nedreven, saa der nu ingen Mølle er staaende ? hvortil de alle svarede jo at det sig sandfærdig forholder.

Siden blev taget det almindelige Tingsvidne som ved forrige Skibbrede og om dem svaret som forrige.

Sluttelig blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Skatter for Almuen oplæst og forseiglet, saa og forfattet Odelsmandtallet paa Selvejerne oplæst og forseiglet.

Og som ingen flere indfant sig som Sager havde til paakiendelse indstevnt, blev Retten her ophævet.
 
 

A/nn/o 1729 d/en 24 Octobr/is er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Hosanger Skibredis Almue paa Gaarden Hannistvedt, nerværende Kongl/ig May/este/ts Foeged over Nordhordlehn og Waas S/igneu/r Jens Lem, BøygdeLensmanden Niels Hannistvedt, og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Arne Rosland, Stephen Heldall, Erik Røsland, Mons Hougstvet, Ole Bysem, Johannes Heldall, Ole Grønnaas, Siur Fieldskaal, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat retten udi hands May/este/ts høye Nafn Var sat, og Almuen till Fredelighed Ædruelighed og Ærbødighed imod retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og høyøfrigheds befalinger, som fol/io 67 findis extraherede - dernest blef tinglyst

(1.) Jacob Larsøn Leraaes (Leiros) Skiøde till Johannes Olsen paa 1 pund Smør med bøxell udj Gaarden Leraae (Leiro i Stamnes sokn), dat/erit 24 Octobr/is 1729.

2. Niels Hannistveds udgifne bøxelbref till Vemmund Askildsen paa ½ løb Smør ½ faar udj Gaarden Vahre dat/erit 24 Octobr/is 1729.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede

Lod Opsidderne paa Gaarden Bærnæs, Niels Anders/øn Hans Hansen, Johannes Siurs/øn item opsidderne paa Kleppe Ole Peders/øn Anders Johans/øn Askild Jørgens/øn Knud Magnes/øn, saa og opsidderne paa Vestre Kleppe Joen Torres/øn, Magne Olsøn, Iver Anders/øn og Anders Ingebrigtsen lod for Retten tilkiendegive, at efterdi Nils Hannistvedt hafde af Madame Else Cathrine Wolptmand, uden dem samme gaard at have tilbudet, saa Vilde de have sig Kongens Allernaadigste forordning tilholden som siger at ingen Gaard maa selgis uden det Leilendingerne først tilbydes og derfore og paastaar at enhver af dem bør for samme af Lensmanden udlagde Penger nyde deris paaboende gaarder til Kiøbt og for dessens betaling.

1729: 76b
 
 

Knud Gieterim har ladet stevne Arne Rosland fordi hand har taget en bomme i Bergen Arne Geterim tilhørende, som fra ham er staalen og ved det hand har taget samme Bomme har hand ladet indføre Knud Geiterims Nafn derfor, ligesom Knud skulle have giort det Arne selv har forrettelig giort.

Arne Rosland tilstod at Være stevnt for denne Sag fragaaende ei at have taget nogen bomme i Bergen og begierede saadant bevist.

Knud Gieterim blev tilspuurt om hand har vidne paa at Arne Rosland har taget bommen fra *den (dem?) hvortil hand svarede Iver Flataas, og Nils Svennem; hvilke møtte og tilstode at være stevnte til at Vidne i denne Sag; for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Iver Flataas, som forklarede at have lagt op i Skudevigen, da talede Janneke til Knud Geterim som samme tid var med ham der inde, spitviis, i skal have tak Knud Geterim fordi i tog Stampen fra min Mand ved *Saknis (Sakris?) lonnen eller bryggen, men siden forklarede Vidnet at Koenen sagde, at Stampen blev taget fra en Koene, som skulle have taget den fra en Koene som Stampen skulle selge, hvortil Knud svarede dette ved jeg ei af, saa vit jeg har Vandret skal aldrig befindis at jeg har giort nogen nogen brek, skiød derpaa deponenten til Vidne om hvis (det som) passerit er, da sagde samme Koene, jo see her staar dit Nafn paa Veggen.

Nils Svennem fremstod dernest og Edelig udsagde: At have Været med Knud som bad ham følge sig i Skudevigen for at høre med samme Koene om hon vilde staa ved samme ord, og var da med Inde i huuset baade Manden og Koenen, som det tilstod, og Manden foregav at have Kiøbt denne Stamp af en Mand som drog til Findmarken for en Mark og som hand siuntis den falt dem for stoer, flide hand en Koene samme *Stampt at selge, som kom til nogle *ostre Mænd* (Menn fra Oster/Osterfjorden), og tiltog sig samme Stamp som de sagde sig at Være Kient og gav intet der for og sagde samme Mand sig at *heed (hede) Knud Geterim.

Arne Rosland blev tilspuurt om hand nogen Stamp har taget ved torvet,

1729: 77

svaret nej: men at Stampen var Kiøbt for Penger, hvem af Kand hand ei sige: ellers blev Arne tilspuurt hvem der var med ham samme tid i Bergen ? svaret Knud Killand og Ole Rosland og Anders Svennem. Efter Videre tilspørgelse svaret at Stampen først var i Arnes huus; Arne begierede tid til at høre (føre) samme Vidner i Sagen til neste ting, som Retten consenterede.

Arne Rosland har ladet stevne Ole *Hosfode (Hoshofde) for Penger for nogen humble 8 merker som af Villum Eide til Ole Hoshofde for Citanten skulle leveris, og Manden som humblen soldte fik ei sine Penger, som til Ole Hoshofde af Citanten blev leverit. hvorfore Citanten nu af den selgende søgis, thi søger hand igien Ole Hoshofde for dessens betaling, som af ham er leverit Penger derfore og denne Processis bekostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne. Af Stevnevidnerne møtte ikkun det ene,

Thi henvisis Sagen til Nytt Stevnemaal.

Erik Horvig har ladet stevne Knud Miøs til at bevise hvem som haver befalet ham til at gaa hen og frasige hands fader Siur *Fieldskal (Fieldskaal) fra Fieldskaal.

Knud Miøs møtte for Retten og tilstod herfore loulig at Være stevnt; forklarende at Askild Fieldskaal er kommen til ham og begierit af ham at hand vilde følge ham til Fieldschaal til at høre paa Siur og hands tale og var da Fuse Vadsel alt Kommen der og begierede da Askild af Siur at dersom hand vilde forliges med ham vilde hand fløtte til sin egen Jord og Siur svarede intet derpaa hverken fra eller til saavit hand Kand hugse, og skedde dette samme Aar Askild bøxlede:

Og begierede Erik tid til neste ting til at faa Askild indstevnt som Retten consenterede.

Ingeborg Aamundsdatter og Nils Aslaksøn ere stevnte for Lejermaals Bøder for begangne Barneavling;

Fogeden tilstod at Nils Aslaks/øn har betalt sine Bøder.

Ingeborg Aamundsdatter møtte ikke og Skafferen forklarede allene at have stevnt hende; thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Peder Olsøn i Bergen haver ladet stevne Joen Walstrand og Stephen Lone for at fravige den odel som de har Kiøbt og solt ham tilhørende; samme at lade sig fraløse.

Joen Walstrand møtte men Stephen Lone ikke.

Peder Citant Vilde producere

1729: 77b

en Lodseddel uden haand paa slet papir, som ei blev imodtaget; item et original instrument af S/a/l/ig/ Hans Hans/øn udgivet d/en 25 Apr/ilis 1665 hvormed hand vilde bevise sin odels Ret;

Joen Wallestrand forklarede at have Kiøbt endel Kiøbe Gods og Stephen Lone og Ole Revem og siden odelsgodset, som alt er i et Skiøde.

Loven taler udtrykkelig at dersom nogen holder sig til løsningsmand paa noget odelsgods, Da skal hand stevne dend som samme gods *posuderer (?: Det same som postulere = påstå, forutsette, stille opp uten bevis) for (før) Juul til *tokke tilsdag* (Norsk Hist. Leksikon: Toke-/Jordetirsdag = oftest 3dje tirsdag etter påske. Etter loven skulle odelssak stevnes til odelstomta denne dagen; stevningen skulle være forkynt før jul) paa den gaard der tvistis om og der føre sine odels Vidner; thi henvises den tvistighed til Aastæden; hvorhen, naar Retten Kaldis, skal vorde Kiendt hvis lou og Ret medfører.

Lensmanden Nils Hannistvedt haver ladet stevne Vemmund Sandalen efter forrige tiltale og laudags foreleggelse.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; tilstod at have hugget og brent Koel (kol) der, men efter Leilendingenis tilladelse - alle fire paa Østre Kleppe; og have brent til 6 á 7 t/ønner.

Leilendingerne møtte og toge til Veddermæle Anders, Ole, Knud og Askild og tilstode at have givet ham lov der til og skeede deris Lov ved Rødberget hvor ingen tienlig eller duelig Skoug findis.

Citanten blev tilspuurt om mere er hugget end af dend indstevnte foregivis ? svaret nej, saasom hand intet saae det. Citanten blev ellers tilspuurt om Leilendingerne i andre Maader fornermer ham med ubillig Skoughugst ? svaret nej:

Lensmanden satte Sagen i Dom/m/erens hænder til paakiendelse.

Loven bevilger en *Leilendingen udi 3de Bogs 14 Capit/ul 34 foruden anden hugster alt hvad hands til Jordens forbedring benødiges og halve Landskyld og i samme Bogs 37 art/icul bevilger hand en Leilending at give lov til 3de læs Ved og 2 læs Skav at hielpe sine trengende grander Med; da som Citanten Lensmanden Nils Hannestvedt ei Klager over sine Leilendinger i andre maader at handle ubillig, saa finder og Retten at de dennesinde ikke haver handlet uskikkelig i det de haver

1729: 78

tilladt dend indstevnte Vemmund Sandalen at hugge til Kaalerved saameget som til 6 á 7 t/ønner Kand bereignis og ingen videre forlov enten før eller siden af dem er skeed, eller videre hugster af den indstevnte er giort, thi viger baade Vemmund Sandalen og Gaardens opsiddere fri for Citantens tiltale i denne Sag.

Dernest blev forfattet restantsen paa dette Skibbredis Almue, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, ligeledis odelsmandtallet forfattet og forseiglet efter at det var oplæst - saa og det almindelige tingsvidne forfattet og af disse svaret som forrige.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettet som tilstundende Aar 1730 Retten skulle betiene, Stephen Heldal, Anders Hoshofde, Adskild Fieldschaal, Jacob Rachnæs, Ole Haaland, og Johannes Hoshofde af de unge, Mons Fieldskaal, Elling Bysem hvilke først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed, da de siden til Rettens betiening skal Vorde antagelige, og som ingen fleere Sager for Retten dennesinde var indstevnte blev Retten her dennegang ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 25 Octobr/is er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd *Ivrer (Iver) Echnæs, Lars Echnæs Salamon Echnæs, Børge Eidsnæs, Ole Yttre Eide, Anders Totland Knud Yttre Eide, Anders Nils/øn Indre Eide med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds Befalinger som fol/io 67 findis extraherede.

(1.) Stiftbefalingsmand Wilhelm August von der Ostens udstedde høi respective Resolution paa ærværdige H/er/r Nils Schiøttis andragende angaaende Kirkevejernis reparation under(?) ..d(?) pantning dat/erit 17 Aug/usti 1729.

2. Biscop Tanches advarsel til opsidderne paa Gaarden Rommerem ei at maa hugge mere end Loven tillader i deris Skouge dat/erit 18 Octobr/is 1729.

1729: 78b
 
 

Biscop Mullers udstedde Bøxelbrev til Anders Magnes/øn paa 1 p/un/d S/mør 8 Kander Malt og 1/3 faar udi Øfre Echanger dat/erit 20 Octobr/is 1729.

H/er/r Christen Kraags udstedde bøxelbrev til Ole Olsøn paa *paa 12 merker S/mør 8 Kander Malt udi Hølleland, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 7 Apr/ilis 1729.

Nils Totlands udgivne Skiøde til Ole Andersøn paa ½ pund S/mør og 10 Kander Malt udi Totland, dat/erit 25 Octobr/is 1729.

Anders Totlands udgivne bøxelbrev til Ole Andersøn paa ½ pund S/mør 10 Kander Malt udi Totland, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 25 Octobr/is 1729.

D/en 26 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

Kongl/ig Maj/este/ts foget ladet stevne Styrch Høje for resterende Skatter til 1728 Aars udgang 4 rdr 4 merker 14 s/killing til betaling og Processens Omkostnings erstatning, sampt til arrestens Loulige fuldførelse.

Dend indstevnte møtte og tilstod sigtelsen.

Fogeden begierede Seqvistrationen maatte indføris, som var 1 Koe for 2 rdr 1 dito for 1 rdr 3 merker 1 Sou 2 merker 1 Vedder 2 merker, 2 Vaager Korn á 2 merker Vaagen 4 merker er 4 rdr 5 merker og derpaa paastod dom til betaling.

Styrk Houe, som for Retten tilstaar at Være udi Kongl/ig Skatter skyldig fogeden 4 rdr 5 merker hvorfore er seqvestrerit 1 Koe for 2 rdr 1 dito for 1 rdr 3 merker 1 Sou 2 merker 1 Veder 2 merker og 2de Vaager Korn 4 merker tilfindis prioriterit i disse seqvestrerede Midler eller hvis videre hand ejer og betale dem inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Jacob Klef for resterende Kongl/ig Skatter 3 rdr 2 merker 8 s/killing samme at betale under exsecution.

Jacob Klef møtte og tilstod sigtelsen.

Fogeden paastod Seqvestrationen confirmerit 1 Koe for 2 rdr 1 qvige 1 rdr og udi 1 sort dito 2 merker 8 s/killing.

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand kunde skaffe caution for denne søgning inden Juul, som Var for 1728 3 rdr 2 merker 8 s/killing, hvortil Lensmanden Iver Esem stillede sig, og derfore blev kiendt at samme af den indstevnte skulle betalis eller at Cautionisten tilsvarer inden 15 dager Under Nam;

Peder Hofmand haver ladet stevne Jacob Klef for resterende Landskylder tilsammen 5 rdr 10 s/killing, item Ole Klef for resterende Landskylder 4 rdr 5 merker 14 s/killing samme at betale med processens Omkostnings erstatning.

Jacob Klef møtte og tilstod søgningen og sigtelsen; Ole Klef møtte ikke ei heller nogen paa hans

1729: 79

veigne.

Stevnevidnerne Magne Lie og Jacob Lie afhiemblede Edelig at have stevnt ham for denne Sag med mere end 14 dagis Varsel og talte med ham selv, dog møtte det ene Vidne Jacob Lie ikkun her.

Paa Citantens Veigne blev paastaaet Dom.

Som Jacob Klef tilstaar sigtelsen, saa tilfindis hand at betale sin Jorddrot Peder Hofmand det søgende 5 rdr 10 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven. Ole Klefven som nu ei møder *er (men?) befindis loulig stevnt, vil loulig stevnis førend noget imod ham kand foretagis.

Mag/ister Ole Borneman har ladet stevne Johannes Iversøn Yttre Echnæs - 5 rdr 4 merker 5 s/killing, Johannes Anders/øn 2 rdr 2 merker 7 s/killing, Hans Baars/øn 4 merker 8 s/killing for resterende Landskylder til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Iver Esem og Magne Esem afhiemblede ei at have givet dem loulig Varsel, thi henvisis Sagen til Loulig Stevnemaal.

Derefter blev forfattet restantsen for dette Aars Skatter for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, saa og forfattet odelsMandtallet paa selvejerne for dem oplæst og af Retten forseiglet, item blev proponerit for dette Skibbredis Almue det Almindelige tingsvidne angaaende de 9 Poster og af dem svaret som forrige, saa og proponerede fogeden i mangel af Regenskaberne for 1726 om nogen af Almuen kunde sige at det Aar 1726 nogle 3de 40 lod Sølv, 60 lod Sølv, eller deslige bøder er faldet ? hvortil de svarede Nej.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1730 Retten skulle betiene, Anders Biørge, Ole Esem, Niels Esem, Lars Øfre Echanger, Aamund Lie, Elling Lie, og 2de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettised Fuse Vadsil, Ole Nils/øn Øfre Echanger, hvorefter de til Rettens Betiening skal Vorde antagelige.

Og Endelig blev forfattet tiendeforpagterens restantse over Kongens Anpart Korntiende, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod er bleven giort.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 11 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsen Arnetvedt og edsorne og

1729: 79b

tilforordnede Laugrettesmænd Ole Brudvig, Stephen Toft, Ole Morvig, Aamund Indre Horvig, Ole Telvig, Nils Helle, Mons Olsnæs og Gregus Toft med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds Befalinger, som fol/io 67 findis extraherede - dernest tinglyst

(1.) Mag/ister Johan Widdings udstedde Arv og gields fragaaelse paa Abigael Widdings veigne dat/erit 10 Octobr/is 1729.

2. Esaias Smidt, Secunde Leutenant under Velbaarne H/er/r Oberste du Wals regiment, lod tinglyse sin odelsRet og PengeMangel til Gaarden Aasetvedt i Arne Schibbrede beliggende, nu H/er/r Commerce Raad Magnus Schiøtte tilhørende.

3. Niels Espels revers til Anders Tveten paa 18 merker S/mør og 9 Kander Malt udi Espel dat/erit 17 (11) Nov/embris 1729

4. Erik Arnetvedt, Markus Borge og Johannes Tuenæssis udstedde Bøxelbrev til Johannes Peders/øn paa 6 5/6 merker S/mør udi Garnes, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 11 Nov/embris 1729.

Og efterat Skatterne saavit Vare betalte, blev d/en 12 dito foretaget med Sagerne og hafde da

Byeskriver Gartner med skriftlig Varsel ladet stevne Hans Tollefsen Blindem og Erik Olsøn af 22 Sept/embris 1729 med flere interresserende som blev læst.

Citanten tilspuurte Hans Tollefsøn om hand kand fragaae denne sigtelse ? svaret nej: men tilstoed det for Retten saa at Være passerit som paastevnt er: Citanten forlangede ei videre Vidners førelse over ham efter tilstaaelse, det samme giorde hans Søn Erik Olsøn nu 16 Aar g/amme/l og derfore begierede Tingsvidne om hvis (det som) passerit er; som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Johannes Larsøn Flactvedt med skriftlig Varsel af 22 Sept/embris 1729 med de derudi paaberaabte Vidner med Videre:

Dend indstevnte møtte og tilstode at Være loulig stevnt for denne sag, og at siuntis tilhørte ham efter leed.

Af Vidnerne møtte Ane Qvame, Iver Qvames huustrue Brite Olsdatter ligeledis, som begge hafde opforstret(?) denne omtvistede Kalv, ogsaa møtte Brite Pedersdatter og Kari Olsdatter Loftaas som nu tiener, saa og møtte Ole Olsøn Hougland,

1729: 80

og Mons Olsøn Hougland endnu umyndig, de andre møtte ikke for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Ane Qvame som udi Citantens tieniste, samme omtvistede Kalv haver paasat og edelig udsagde: at have tient paa Gaarden Hougland da denne omtvistede Kalv blev tilsat, og at samme Kalv som Johannes Flactvedt fra S/igneu/r Gartner har taget ere dend som hon da paasatte og var samme Kalv hvid og sort, sort bag paa siderne, frem paa Bogerne sort, og gret(?) regede(?) Nase, sort paa Kieken; tilstaaende end efter videre tilspørgelse at denne Kalv, er den samme som hon forlod da hon gik af Gartners tieniste.

Det andet Vidne Brite Olsdatter, som sam/m/e Aar tiente med forrige Vidne forklarede edelig: og eenstemmig som forrige og at samme Kalv er hændis hosbond S/igneu/r Gartner tilhørende: var og med da de skulle søge efter en anden Kalv og da *falt (fant) de denne med som holt sig til forrige og da kom Johannes Larsøn og tog den med Magt derfra dem;

Brite Pedersdatter fremstod dernest og edelig udsagde: at have kommet efter Ane Qvame udi tieniste til Gartner og af Ane Qvame anammet qvæget tillige med denne omtvistede Kalv og Var samme Kalv hiemme udi 6 Uger hos hænde og udi hændis tilsiun førend hon Slap den uden for gaarden og Var da denne Kalv tillige med en anden 8tte dager i Marken, og da hon fik at vide at Johannes havde taget Kalven gik hon for at hænte den og den anden Kalv og fant den udi Flactvedts Mark, og Var Gartners, som gik i laug med en anden S/igneu/r Gartner tilhørende, udi sam/m/e Mark gaaende, som hon strax kiente sig med og talte saa med Johannes Flactvedt og Koene og sagde dem at denne Kalv var Gartners og da talede Johan/n/es og Koene ei meget derimod, gik saa anden gang tillige med Ane Qvame for disbedre at see sig for om det ikke var deris Kalv paa Hougland, da kiendte baade hon og forrige Ane Qvame Kalven, og da Vilde Johannes ei tillade dem at tage dend uden de vilde giøre deris Ed derpaa, saa toge de Kalven og Johannes kom derefter, hvis Mark det Var udi de vare komme, Kunde hon egentlig ei sige, og tog Kalven fra dem og Var med Johannes hans Koene og en pige

1729: 80b

og lede de saa Kalven efter sig.

Kari Olsdatter fremstod dernest og edelig udsagde: efter advarsel af Ole Hougens Koene at Kalven af Johannes Larsøn var taget, og i øfrige forklarede hon som forrige:

Niels Olsøn Hougen forklarede edelig at have seet Johannes Larsøn at tage en Kalv af floren som hand havde drevet i Ole Botnens floer, hvilken Kalv hand ei kiendte, men hands Koene sagde til ham at det Var Citantens og at de fik give det an for dem, videre ved hand ei af at sige: paa Spørsmaal svarede at hand ved at Gartner ejer Gaard og huuserne paa heele Gaarden og selv bruger helften af Gaarden:

Ole Ols/øn Hougland fremstod dernest og udsagde edelig: blev Var at Johannes Larsøn kom drivende med denne Kalv og fleere og siuntis da deponenten at det Var ligt til Gartners Kalv, som af Ole Botnens flor blev udtagit efterat den der af Johannes Lars/øn var ind dreven, raabte saa til Johannes Larsøn og spuurte ham om det var hans Kalv ? ja sagde Johannes ikke det jeg andet veed og i øfrige svarede som forrige Vidne til sidste Spørsmaal.

Mons Olsøn et lidet Umyndig Barn som hialp ham Johannes til at drive Kalven, forklarede uden Ed at have faaet for sin Umage 2 s/killing og da hand kom med Johannes hiem, sagde Johannes sin Koene, at hon tviflede paa at det Var deris Kalv, da blev Johannes Vred paa sin Koene derfore.

Dend indstevnte forklarede at hands Kalv var saaledis leeden eller af coleur som denne og en Kusse Kalv.

Citanten formeente at hand allerreede med de aflagde Vidnisbyrds edelige forklaring til fulde haver beviist sin Sag og Sigtelse efter Stevnemaalet over Johannes Larsøn Flactvedt, og som det befindis, at hand saa grovelig haver jaget, borttaget og bemestret sig en af Citantens Gaards Kalve og ikke undseet sig for Lovens 6te Bogs 15 Capit/ul 3, 20 og 22 art/icler thi paastod comparenten Dom efter Loven, ligesindende til excempel derfor gav tilkiende at Kalven var af beste sort her om Kring falder, til at paasette til gaardens drift og ikke mindre kand ansees end for 2 rdr; paa-

1729: 81

strider nest tilstrekkelig erstatning for processens bekostning.

Retten tilspuurte den indstevnte om Kalven er levende eller død ? Johannes Larsøn svarede: at den er levende og hos ham.

*Daniel (Johannes?) Flactvet foregav at have ogsaa indkaldet Vidner Daniel Flactvedt, Marrite Nilsdatter Birkeland, Ole Birkeland, at Vidne hvorledis hands Kalv Var dannet,

Byeskriver Gartner svarede: at omendskiøndt hand ei er kaldet til disse Vidner at anhøre, saa Vilde hand dog tage til Gienmæle; og giorde ei heller de forrige Vidner, som afhørte ere nogen indsigelse imod Varselen; og blev saa først fremkaldet

Daniel Flactvedt som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: ei at Kunde sige at denne omtvistede Kalv var Contra Citantens opføding, men at ligne hans, End tilspuurt om hand nogensinde har været tilkaldet til at see Johannes Larsøns Flactvedt(s) Kalv, førend den bortkom, ? svaret nej: men allene seet ham paa Bøen:

Ole Birkeland frenstod dernest og edelig udsagde: at Sex fremmede Kalver kom til deris Gare og da var ingen saadan Kalv af leet og Lyte som denne omendskiønt de vare paa Nore leeten af Bøen, og ei kand sige at denne Kalv tilhører Johannes Larsøn, \ei/ heller at det er hands opføding;

Marrite Nilsdatter fremstod dernest og edelig udsagde: ei at Kunde sige at det Var Johannes Larsøn tilhørende, eller hands opføding, men saae en Kalv af samme Leet, men ei Kand sige at denne Kalv, som nu tvistis om er Johannes Larsøn tilhørende.

Gartner tilspuurte Johannes Larsøn om ikke denne som hand nu haver, er den samme som hand af Houglands gaards fæhuus udtog ? svaret ja:

Retten tilspuurte Johannes *Hougland (Flactvedt?) om hand flere Vidner hafde eller andet at lade Indføre i Sagen ? svaret nej:

Gartner refererede sig til sin forrige Paastand og forlangede Dom - End blev Vidnerne tilspuurt alle 3de af Gartner om de Kiente hands Kalv ? svarede nej: men at dennis Leet *lignete (lignede) Johannes sin.

Byeskriver Gartner i henseende til fornemme Venner og got folkis intercession, vil efterlade Johannes Larsøn sin grove forseelse, med Vilkaar, at hand nogenle-

1729: 81b

dis til de fattige bliver anseet med Penge *Multe (Mulcte) og leverer straxen Kalven uskad tilbage, saavel som at hand erstatter Processens Omkostnings tilstrekkelig.

Sagen bestaar herudi at Johannes Larsøn Flactvedt haver indgaaet udi Citantens fæhuus og der udtaget en Citanten Hans Christian Gartner tilhørende Kalv; denne Kalv lader Citanten S/igneu/r Hans Christian Gartner Vidnefast affordre og med sam/m/e Vidner beviser at det er hands opfødning; og da hands folk samme Kalv skulle hiemføre, kommer Johannes Larsøn selv 3die og fratager samme Kalv fra hans tienere imod deris Villie; denne Gierning af Johannes Larsøn Flactvedt øvet fortiente en haard straf, dersom hovetCitanten S/igneu/r Hans Christian Gartner ei havde ladet sig persuadere til Barmhiertighed; da som ei allene af hovetCitanten S/igneu/r Gartner er beviist at denne omtvistede Kalv af Johannes Larsøn ham fratagen uloulig, er hands opfødning og ham tilhørende: Johannes Larsøn ei med sine førte Vidner har kundet bevise at den \var/ hands opfødning, men vel at de \førte Vidner/ siger, den ligner hands af coleur \omendskiønt de tilstaar ei at Kiende Citantens Kalv/ saa finder Retten billig efter hovetCitanten S/igneu/r Hans Christian Gartners sidste giorte Paastand, formedelst Venners intercession, at Johannes Larsøn Flactvedt, ved sine folk uskad lader hiemføre til Citantens Gaard Hougland, den ham fratagne Kalv, uskad; eller derfore at betale 2 rdr, og bør hand nemblig Johannes Larsøn Flactvedt for denne hands uskikkelige Adfærd at give til de fattige 3 rdr og derforuden erstatte Citanten S/igneu/r Gartner denne ham paatvungne til Datum processis bekostning med 2 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under nam efter Loven.

1729: 82
 
 

S/igneu/r Hans Christian Gartner haver med skriftlig Stevnemaal (ladet) indkalde Johannes Monsøn Blindem og Stiffader Stephen Blindem, til Vidnisbyrd er indkaldet, Hans Blindem og Erik Olsøn sammesteds item Ole Olsøn Hougland og Nils Olsøn; til Veddermæhle Stephen Blindems Huustrue, samme Stevnemaal dat/erit d/en 22 Sept/embris 1729, som blev læst;

Johannes Monsøn møtte og tilstoed at Være loulig stevnt, det samme tilstod Stephen Blindem,

Hans Blindem og Erik Olsøn Vidner møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag; Daarte tienende Stephen Blindem møtte ikke; Ole Olsøn og Nils Ols/øn Hougland møtte ogsaa som Vidner;

Stephen Blindem tilstod ogsaa sin huustrues Stevnemaals loulige forkyndelse;

Johannes Monsøn var efter Præstens attest døbt d/en 23 Octobr/is 1715 og saaledis nu udi sit 15de Aar; og tilstod at have Været engang i Citantens Skou og taget Næver og hvis (det som) hand flekkede bar hand hiem og laae den ind udi Buen hos det andet hand engang tilforne hafde taget; end tilspuurt om hand denne Gierning giorde ved dagen ? svaret at have kommet hiem med det førend de lagde det;

Citanten begierede Vidnerne afhørte og fremstod dernest

Hans Blindem, som edelig udsagde: at have i denne Sommer seet Johannes Monsøn natte tider udi Houglands Mark at flække og have flækket Næver, som efter hands Siun kunde Været 1 p/un/d Næver eller 24 bismer Marker; Citanten tilspuurte deponenten om hand ikke har hørt af Stephen Blindem selv sagt og tilstaaet at hand nemblig Stephen Blindem, for nogle Aar har flakt Næver i Houglands tilhørende Skoug, og at Næveren laae udi hands Stue under Bordet bevaret, da comparenten nogle dage efter hand flækkede Næveren, vare i hands Stue ? hvortil hand svarede: at have hørt af Stephen Blindems Mund sige at da Citanten søgte efter sin Næver som af Citantens Skou Var flekket, sagde Stephen Blindem at Næveren laae under hands Bord, som deponenten ei Rettere kand erindre end jo Stephen sagde at Være flekket i Houglands Skoug ? hvilket Stephen fragik, men at det Var flekket udi hands egen Mark.

Det andet Vidne Erik Olsøn døbt d/en 19 Octobr/is 1714 efter Præstens attest nu over

1729: 82b

15 Aar, forklarede at have fundet Johannes Monsøn ved Qværnen og der nedlagde hand *sig (sin) sek og fulte dem og flakkede Næver i Houglands Mark, hvormeget kunde hand ei sige, dog skeede dette Natte tider:

Citanten forlangede ikke Niels og Oles forklaring; Citanten reserverede sig til neste ting at lade indkalde igien Daardi det ene Vidne som nu ei er tilstæde, ei heller Stevnevidner med flere som hand agter at høre (føre) og tilspuurte Stephen Blindem hvor hand giorde af den Næver som udi hand(s) Boe blev af Stifsønnen indbragt ? hvortil hand svarede intet positive.

Citanten gives Rum til neste ting at faa indkaldet det nu udeblivende Vidne Daarte, som ei møder, sampt flere som Citanten agter nødig at føre.

Hans Bang haver ladet stevne Christian Christophersen efter forrige tiltale og laudags foreleggelse:

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsen og Johannes Olsøn boesatte udi Store Sandvigen, afhiemblede Edelig at have stevnt med 3 Ugers Varsel, men ei fant ham men ei Var i hands iboende huus, eller talte med ham selv; men med hans Søster Ane udi BroderKoenens huus;

Princhel (Henchel?) indgav Citantens paastand af 11 Nov/embris 1729.

Siden Christian Christophersøn haver fallerit og Rettens Middel allerrede sig Boen haver anmasset, saa i allerunderdanigst følge af den Allernaadigste udgangne forordning af dato Kiøbenhafns Slot d/en 28 Octobr/is 1702 d/en 2 art/icul henvisis Citanten S/igneu/r Hans Bang til Boen, hvor hand tillige med de andre Creditorer for sit Krav, saa Vit Boen kand og Vil tilstrekke, skal skee hvis Louligt er.

Gunder Fester haver med Skriftlig Stevnemaal af 28 Sept/embris 1729 ladet stevne Christian Christophersøn paa sin Svigerfader og egne Veigne.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne efter 3de gangis paaraabelse.

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsen og Lars Ystensen afhiemblede Edelig at have stevnt ham for hans boepæl hvor hand sidst tilholde med

1729: 83

i gaar Var 6 Ugers Varsel og talte med Hartvig Bernhart som nu i samme huus tilholder og gik derifra til Christians Moderbroder Knud Knuds/øn og forkyndte Stevningen der og talte med Knud Knuds/øn og Koene;

Mons/ieu/r Henchel møtte paa Citantens Veigne og indgav hands Skriftlige Indleg af 11 Nov/embris 1729, sampt Seqvestrations Verket dat/erit d/en 27 (17) Sept/embris 1729, sampt en Obligation dat/erit d/en 22 Febr/uarij 1729.

Den Allernaadigste udgangne forordning af 28 Octobr/is 1702 om debitorer som for Gield fallere, siger udi anden articul udtrykkelig at ingen arrest, beslag, eller anden forfølgningsmaade, hvorpaa ei Dom førend *falutten med *vigt falden er, ei maa nyde nogen særdelis prioritet, de andre Creditorer til Nakdeel; da, som Christian Christophersens Boe allerrede af Rettens Middel er antastet, som fallerit haver, kand den af Citanten giorte arrest ei førend for de andre Creditorer imod samme forordnings allernaadigste bydende, nyde nogen præference; men Søgningen henvisis til Boen, hvor Citanten paa Svigerfaders og egne Veigne, skal Vedderfaris hvis Ret er; dog befries Citanten for ald tilsvar for sin Arrestis giørelse i denne Sag.

Den indlagde Obligation af Christian Christophers/øn indgivet til S/igneu/r Gunder Fester paa 60 Rdr dat/erit 22 Febr/uarij 1729, blev Mons/ieu/r Henchel efter begier tilbageleverit.

Mons/ieu/r Abraham Forman haver med Skriftlig Varsel af 30 Sept/embris 1729 indkaldet Christian Christophersøn, som blev læst:

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne efter paaraabelse.

StevneVidnerne de forrige Johannes Ingebrigtsen og Lars Ystensen afhiemblede edelig at have Været med da dette Stevnemaal blev oplæst i Christian Christophersens forhen iboende huus, saa og i Knud Knudsens huus for ham og Koene og det med i Gaar med 6 Ugers Varsel:

S/igneu/r Henchel paa Citantens Veigne indgav Citantens indleg af 11 Nov/embris 1729 item en revers af 26 Febr/uarij 1729 hvorpaa endnu rester 115 Rdr, saa og Seqvestrations forretningen af 12 Sept/embris 1729.

Retten itererede forrige Kiendelse af lige beskaffendhed som forrige undtagen summen.

1729: 83b
 
 

Stephen Blindem har ladet stevne Ole og Niels Brestenlien efter forrige tiltale.

Gartner møtte og sagde: at det ham er som har antaget og ladet Stephen Blindem tillevere for nogle Aars tid siden endeel tylter Bord for at føre fra Byen og opskaffe til Hougland, samme Bord haver Stephen Blindem ført til Blindems Elven og der opslengt og forlat, saa at endeel af Bordene vare bortstaalne, hvorfore comparenten var Aarsaget, for at see sig præcaverit for yderligere skade, at begiere af de indstevnte det de Vilde opføre hannem Bordene, hvilket og skeede; og hafde Stephen Blindem ved saadan sin skadesløshed aarsaget at comparenten maatte holde og betale tvende Byens ArdbeidsMænd i tvende dage som ikke havde noget at ardbeide formedelst mangel af samme Bord, for hvilket alt Comparenten reserverer sin tiltale til ham og formeente ellers, at Stephen Blindem er ubeføjet at søge de indstevnte, men i fald hand haver nogen tiltale derudinden, da naar hand louligen stevner comparenten, saa skal hand og vide at forsvare sig.

Retten tilspuurte Citanten om hand hafde indstevnt de tvende Vidner Ole Johansøn og Haldor ArdbeidsMand; hvortil hand svarede nej: men hafde indkaldet et Vidne Besse Euchaas, som selv er interresserit med ham.

Sagen bestaar herudi at Citanten er lejet af S/igneu/r Hans Christian Gartner til at hiemføre fra Byen til Blindems Elv een deel Bord og dem siden til Hougland at opføre; disse Bord bliver hiemført af ham til Blindems Elv og siden af Ole og Niels Brestenlien efter S/igneu/r Gartners begier til Hougland opført; nu søger Stephen Blindem Ole og Nils for sin Betaling, som af S/igneu/r Gartner efter hans sigelse af ham vare lejede til opførsel; disse Mænd har dog ei andet giort end ardbeidet for betaling som S/igneu/r Gartner tilstaar for Retten; og ei med Citanten Stephen Blindem haver været interresserede; thi Viger Ole og Nils Bresten fri for Citantens Søgning i denne Sag; og gives Stephen Blindem regres til S/igneu/r Gartner, som med sine har accorderit, sin Skadesløse betaling at udsøge som hand best ved og Kand.

1729: 84
 
 

Abraham Selvig har ladet stevne Jøsten Selvigen og huustrue Aaggete efter forrige tiltale til Doms lidelse.

Jøsten Selvig møtte paa egne og huustruis Veigne og vedtog Stevnemaalets loulige forkyndelse og tilspuurte ham om hand noget til befrielse har i Sagen ? hvortil hand svarede intet.

Citanten henstillede sin Sag under Rettens Skiøn og paastod Processens Omkostnings [erstatning] og nogenledis Straf at der ikke skulle dristis paa af andre.

Af de udi denne Sag førte Vidner findis at Jøstens Koene Aaggete haver skieldet uden Aarsage Abraham Selvigs Koene for langfarepak, og Jøsten har spendet Pigen over ende; denne deris Gierning fortiener billig straf; men deris fattigdom raaber Almuen paa; Saa Paa det ondskab ei aldeelis skal gaa ustraffet bør Jøsten og Koene for deris uskikkelige Adfærd bøde til Kongen 3 rdr; foruden dette bør ei de af Aaggete Selvig usømmelige udtalte ord Komme Citantens huustrue til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte, men Være som døde og utalte; udi Processens Omkostning betaler end ogsaa Jøsten Selvig Abraham Selvig 1 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

H/er/r Giert Gieldmeiden haver ladet stevne Mons Olsnæs for resterende Landskylder og 3dietage 2 rdr 5 merker 1 ½ s/killing og at erstatte Processens bekostning skadisløes.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse, og forklarede at hand Aldrig har betalt dette tilforne som nu søgis; og som hands Bog blev efterseet, bruger hand efter Matriculen 1 p/un/d Smør 1 ½ Vaag Næver og et halvt stykke Bord, som giør aarlig Landskyld 1 rdr 3 merker 2 s/killing og saaledis bliver ham skyldig til 1728 aars udgang 2 rdr 5 merker 6 s/killing hvilke hand lovede at betale inden Paaske tider 1730; som Lensmanden paa Citantens Veigne imodtog;

Siden Lensmanden, paa Citantens Veigne, Ærværdige H/er/r Gielmeiden, haver dilaterit dend indstevnte for denne Søgning 2 rdr 5 merker 6 s/killing at betale inden Paaske 1730; saa tilfindis dend indstevnte Mons Olsnæs, at betale Citanten H/er/r Giert Gielmeiden samme 2 rdr 5 merker 6 s/killing inden førstkommende Paaske 1730 med 2 merker 8 s/killing udi Processens omkost[ning.]

1729: 84b
 
 

under Nam efter Loven.

Niels Espel haver ladet stevne Aamund Mælingen for Skieldsord bestaaende af slemme expressioner saasom Tyv og huund, hvilket Nils Espels Søn \ Ole Nils/øn / skulle være, til Vidne derom Bent Mælingens Koene Brite og datter Brite Bentsdatter;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Joen Falchanger og Ole Angeltvedt, afhiemblede at have stevnt ham for denne Sag og til dette ting med mere end fiorten dagis Varsel og talte med Aamunds Koene. Af Vidnerne møtte ingen; men forrige Stevnevidner afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel til at Vidne i denne Sag og talte med datteren Brite Bentsdatter;

Citanten begierede Laudags foreleggelse for de indstevnte og at Vidnerne maatte paaleggis under straf at møde til neste [ting].

Aamund Mælinge foreleggis Laudag til nestholdende ting efter given Varsel at møde og svare til Sagen, saa og foreleggis Vidnerne Brite Bentis Koene og Brite Bentsdatter til neste ting at møde og deris edelige depositioner i Sagen at aflegge hver under 20 lod Sølvs Bøder.

Jøsten Selvigen haver ladet stevne Ole Selvigen fordi hand skieldet hans Koene for Skam, til Vidne i Sagen Abraham Selvig og Ole Øfre Eide;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse men fragik Sigtelsen.

Af Vidnerne møtte Abraham Selvig, som tilstod at Være stevnt til at Vidne i Sagen; det andet Vidne Ole *Selvig (Øfre Eide) møtte ikke;

Stevnevidnerne Joen Falchanger og Ole Angeltvedt afhiemblede at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel til at Vidne i Sagen og talte med ham selv.

Citanten begierede Nærværende Vidnis afhørelse, og blev saa fremkaldet

Abraham Selvig som edelig udsagde: ei noget Skieldsord at have hørt af Ole Selvigen udsige imod Citantens huustrue.

Det andet udeblivende Vidne Ole Øfre Eide paalagt til neste ting at møde og sit Vidne at aflegge under 10 rdr strafbøder.

Torlef Stephensøn Flactved haver ladet stevne Daniel Stephens/øn Flactved fordi hand har beskyldet hans Koene

1729: 85

for at have taget en Penge Pung Af hans Lomme, alt til strafs lidelse efter Loven, til Vidne derom Anne Monsdatter og datteren Guri Danielsdatter og Ingeborg Johansdatter.

Daniel Flactvedt møtte og tilstod at Være loulig stevnt for Sagen dog fragaar sigtelsen;

Af Vidnerne møtte ingen; dog tilstod hendis Mand at de Vare louligen stevnte.

Citanten begierede At de udeblivende maatte paaleggis under straf at møde deris edelige Vidnisbyrd at udsige.

Ane Monsdatter og Guri Danielsdatter Flactvet, som tilstaaes at Være loulig stevnte til at Vidne i Sagen og ei møder deris edelige depositioner i Sagen at aflegge, foreleggis til neste ting igien at møde efter loulig given Varsel, enhver under 20 lod Sølvs bøder som udebliver.

Dito ladet stevne Ane Monsdatter fordi hon haver udskieldet sig for en skalk (avskum, uærlig mann) til Vidne derom Ole Birkeland og Johannes Flactvedt, alt til strafs lidelse efter Loven.

Den indstevnte møtte ikke, men hændis Mand tilstod at hon var loulig stevnt;

Citanten begierede Vidnernis afhørelse og først fremkaldet

Ole Birkeland som edelig udsagde: at Tollef Stephensøn kom til dem paa Flactvedt da de tækkede og bad dem gaa med sig til Vidne for at spørge Daniel Flactved om hand Vilde staa ved de ord *om hand vilde staa ved de ord* at hands Koene skulle have taget en Penge Pung fra ham, da svarede Daniel: jeg har ei sagt dem det jeg har sagt, skal jeg staa veed og du skal ei rekke min tunge lengre end den er; og raabte Daniel paa sin Søn at bede Stifmoderen gaa ud, saa kom hon ud og sagde at da Torlefs Koene tiente paa Flactvedt hos Daniels fader, kom en Penge Pung af Daniels Posse og findis udi en Sponedunge siden og da skulle Torlefs Koene bede hende at hon skulle bære den ind og tie, og kom saa Daniels Koene ud og sagde at Torlef kom ind i hendis Mands Smie for en Skalk og gik ud igien for en Skalk, da svarede Daniel: du har været en Skalk.

Daniel Flactved tilstod at have skieldet Citanten for en Grande skalk.

Det andet Vidne Johannes Flactvedt udsagde edelig: som forrige eenstemmig og bad ham Videre nemblig Torlef at gaa i sit Syndehul.

Ane Monsdatter foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare i Sagen, sampt at ærklære sig imod de allerrede førte Vidner, da endelig skal Kiendis hvis Lov og Ret medfører.

1729: 85b
 
 

Daniel Stephensøn Flactvedt haver ladet stevne Torlef Flactved fordi hand har kommet i anden Mands huus og slaget og spendt ham, til Vidne derom Mons Lie sin Koene Christi Lie; og Ole Birkeland;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevningens loulige forkyndelse, men aldeelis fragaar Sigtelsen;

Af Vidnerne møtte Ole Birkeland, som edelig udsagde: at have 1717 kom/m/en til Daniel Stephensøn som var Deponentens Legsmann for at anamme sine Penger, da laae Daniel paa Sengen med en blodig Klud og viste deponenten den, sigende sig samme at have faaet af Torlev Flactvedts ilde medfaring, som deponenten ei saa ringiste imod ham at have øvet.

Det andet Vidne Christi Lie møtte ikke, men hændis Mand Mons Lie som sagde, at hon ei Kand møde formedelst Svagheds skyld, men ei alderdom; thi blev hon forelagt til første ting at møde sin Sandhed at udsige:

Torlef Flactvet haver ladet stevne Daniel Johansøn Flactvedt for Skieldsmaal og hands dreng Niels Aamundsøn til Vidne i Sagen;

Dend indstevnte Daniel Johansøn tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse, men fragaar Sigtelsen.

Vidnet Nils Aamundsøn 17 Aar møtte og tilstod at Være loulig stevnt til at Vidne i Sagen;

Derimod haver Daniel Flactvedt ladet contrastevne Torlef Flactvedt for en *Merkesnal (Merkesnad) som hands formand til Vidne derom Daniel \ Stephens/øn / Flactvet og forrige Vidne; og først fremkaldet

Nils Aamundsøn som edelig udsagde: at Torlev kom til dem da de stod og gierde og spuurde dem om deris qvæg hafde Været udi hands Ager, da svarede hands huusbond Daniel Johansøn, det er ikke hver gang efterseet, naar dine Creaturer gaar paa min Bøe, da svarede Torlef: den Verste Mand skal regiere dig din løgner og kaldede ham for graasnyt og kaldede derpaa Daniel Johansøn Torlef igien for Turregnad; siden gik deponenten og hands huustrue hen i Marken og hente eene børrer (einebører) for at gierde Torlefs gierde for at forekomme Synd, da skeede dette som før er omvidnet, falt vel flere ord imellem dem, som deponenten sagde sig ei at kand erindre; og sagde Torlef end Videre til Daniel Johansøn, din forbandede Markesnad, du gaar som formanden din og snadder fram med Merkerne, du blir en Mand af det;

Det andet Vidne Daniel Stephensøn udsagde edelig: at

1729: 86

Torlef sagde til Daniel Johansøn du er en snad og gaar som formanden din og snadder frem ved Merket. End blev Vidnet tilspuurt om her passerede ingen ord tilforne førend dette passerede ? svarede: ei som hand kand erindre, uden Daniel Johansøn siuntis sig fornermet ved Gierdningen.

For denne Ret søger Torlef Flactvedt Daniel Johans/øn fordi hand skal have udskieldet ham for en Turre gnad, og Daniel Flactvedt indstevner den anden igien fordi hand haver skieldet ham for en forbandet Marke snad; Daniel Johansøn overbeviises ei Sigtelsen, som hand og haver fragaaet, men Torlev overbevises med tvende enstemmige Vidner at have skieldet ham for Merkesnad, hvilket ord skal betyde saa meget, som at have slaaet over Merke; hvilke ord Retten finder usømmelige; thi bør Torlef Flactvedt for hands ubevislige Daniel Flactvedt tillagde beskyldning, bøde til Kongen 3 lod Sølv inden 15 dager under Nam og erstatte Daniel Johansøn denne ham tilføjede Processis bekostning med 2 merker 8 s/killing alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Daniel Johansøn haver ladet stevne Torlef Flactvedt fordi hand haver hugget udi hands Anpart Skou Osp til at Skave til sine Creaturer, Birk og andet, Citanten tilhørende, derfore at lide straf efter Loven.

Torlef møtte og tilstod at have hugget i sin egen Skouge teig og ei den indstevntis.

Laven taler explicite at naar nogen beklager sig forurettet at Være paa Skoug, gierder, Markeskiel, Vandfald *et: (etc:) som ikke kand Kiendis paa, før end besigtelse siun og grandskning skeer; Saa henvises den/n/e Sags tvistighed til Astæden, hvor Vidnerne skal blive afhørte for tillige der at giøre Anvisning, til Rettens eftersiun, da og imellem Parterne, naar begieret bliver, skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Siri Monsdatter haver ladet stevne Helge Taqvam fordi hand haver slaget *ham (hon) til Vidne derom Ole Taqvam og Magdeli Taqvam.

Helge Taqvam møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag men fragik Sigtelsen.

Citantinden begierede sine Vidners afhørelse og

1729: 86b

først fremkaldet

Ole Taqvam som Edelig forklarede: at have staaet i Laden og tersket og da hand hørde Helge tale sagde saa staar i her og giæder mine Kiør, jeg skal giæde dem for Eder saa fanden ei skal giæde dem bedre og derpaa løbte hand efter Kiørene med en Kiep i haanden og medens hand løbte efter dem, slog hand dem nemblig Kiørene og tøsene stod og saa paa det, da svarede een af dem hvem det Var Kand deponenten ei sige, skam faa dig alt det du slaar Kiørene, dine ere ikke slagne omendskiønt de ofte gaar i Voris Udmark, da sagde Helge: jeg skal ei giøre nu som *for (før) at slaa besterne, jeg skal slaa noget paa folket med og skifte det imellem eder, løb saa op efter og slog Siri med en Stok over Skuldrene, men den indstevnte sagde at have slaget dem begge med et Slag; da svarede Siri, dette skal du have lige for, jeg skal stevne dig for denne Sag; Videre sagde deponenten ei at Vide.

Det andet Vidne holtis ufornøden at føris saasom dend indstevnte tilstod at have slaget Citantinden;

Fogeden begierede, at Sagen maatte udsettis indtil hand Kunde faa tid til Loulig Stevnemaal paa Kongens Veigne - som Retten consenterede.

Helge Taqvam haver ladet stevne Opsidderne paa Gaarden Taqvam Jens, Ole og Mons for at holde haagard og Gierdisgaard med ham, saa Vel paa hiemmebøen som udi udmarken.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og Vare Villige til at gierde tillige med ham, baade inden gierds og udengierds.

Loven taler udtrykkelig at hvo der begierer Gierder at opsettis imellem gaarder, da skal enhver gierde som hand haver Jord til; da som de indstevnte ere Villige til at gierde baade hagaard og udmark, saa tilholdis de samme Gierder inden Korsmisse 1730 at have ferdige enhver efter sit brug og saa holde grandstevne for at see om deris gierder ere loulige, hvis da uloulige findis siden den tid og dem ei reparerer efter advarsel, betale den Skade som qvæget giør imellem hvis Gierde det indbryder.

Dernest blev forfattet restantsen for dette Skibbredis Al-

|729: 87

mue for Retten oplæst og som ingen indsigelse derimod blev giort af Retten forseiglet, saa og forfattet Odelsmandtallet over selvejerne, for Retten oplæst og forseiglet.

Saa og forfattet restantsen paa Grundeskatten og Engeslette Skatten i Store Sandvigen saa og Mølleskatten og forseiglet.

Item proponerit for Almuen de qvæstioner angaaende det Almindelige Tingsvidne og af disse svart som forrige.

Item tilspuurte fogeden Laugrettet om det Aar 1726 i dette Schibbrede Kongen Var tilfalden nogen 60 lod Sølv bøder, 3 førretyve lod Sølvs bøder, eller andre deslige Bøder ? hvortil de svarede nej.

Item blev forfattet Anders Tvedtens forfattede restantse for dette Schibbredis Almue paa Kongens Anpart tiende for Aar 1729 og forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod er bleven giort.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1730 Retten skulle betiene, femb gamble Iver Teigland, Nils Ols/øn Espeli, Lars Angeltvedt Nils Knuds/øn Yttre Arne og Erik Arnetvedt og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed Ole Ols/øn Hougland, Johannes Mieldem, og Thommes Seim;

Og som ingen flere Sager til paakiendelse vare ind stevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 14 Novembris er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Ascheland, Siur Rivenæs, Anders Vefletvedt, Od Weaa, Anders Houge, Einer Rivenæs, Ole Watle, og Nils Aasem,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 67 findis extraherede -

1729: 87b

dernest blev tinglyst

(1.) Herman Henrik Feifs udstedde Bøxelbrev til Rasmus Rasmusøn paa 18 merker Smør 8tte Kander Malt og 4re Kander Korn udi Søre Weaa, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 12 Apr/ilis 1727.

2. Baste Audestads udgivne udstedde Bøxelbrev til Aadne Andersøn paa 1 p/un/d S/mør 15 Kander Malt udi Oudestad, uden reversen at anvise, dat/erit 13 Nov/embris 1729.

3. Johan Garmands udstedde Bøxelbrev til Ole Monsøn paa ½ løb S/mør 12 Kander Malt udi Rødland, uden reversen at anvise, dat/erit 20 Apr/ilis 1729.

Dernest fremstillede sig for Retten Mons Mortens/øn Weset, Johannes Mortensøn Tambour ved Gvarnisonen i Bergen, Mikkel Mortens/øn Indre Arne, Synneve Mortensdatter, Kari Mortensdatter Waxdal og begierede at deris tvende indkaldede Vidner Lensmanden udi Mielde Schibbrede Johannes Øfste Mielde og Baste Oudestad boesat Mand i Mielde Schibbrede, maatte aflegge deris edelige depositioner om ikke disse foranførte ere rette Brødre og Søstre til afdøde Malene Mortensdatter, som boede i Sæle Sogn i Stadt Skibbrede, saa og om dem ikke er vitterlig, at deris fader Morten Sætterdal var rette Broder til Ingeborg Larsdatter, som døde paa Gaarden Sande i samme Præstegield;

Begge de indkaldede Vidner møtte for Retten og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde, at afdøde Malene Mortensdatter er Citanternis Kiødelige Søster og afdøde Ingeborg Larsdatter er Citanternis fader Søster; hvorom de sagde sig meget vel at Være vidende.

Citanterne begierede hvis for Retten passerit, under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse som Retten consenterede.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde

Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde ladet stevne Marrite Andersdatter for begangne Lejermaal med Soldat Siur Siurs/øn Tvedteraas en gift Mand, hvis forseelse paa begge sider, er første gang, alt til hændis Bøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Veigne;

Stev-

1729: 88

neVidnerne Adskild Daltvedt og Anders (etternamn manglar) afhiemblede edelig at have givet hænde med nu i Løverdags Var fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting paa Gaarden Gierstad og talte med hænde selv.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Marrite Andersdatter, som nu befindis loulig stevnt og ei møder foreleggis Laudag til neste ting, efter given Varsel at møde og svare for sig; thi ellers gaaes Dom efter Citantens paastand.

H/er/r General Toldforvalter haver ladet stevne H/er/r Søren Bergendal med skriftlig Varsel at indfrie een til ham udgiven revers for (paa) 50 rdr dat/erit 28 Octobr/is 1729.

Og som samme Stevnemaal ei var loulig forkyndt men fattedis en dag i Varselen, hvorimod den indstevnte med hans skriftlige paaskrift har exciperit, maatte Sagen henvisis til loulig Stevnemaal.

Erik Houge har ladet stevne Elling Houge og Halvor Næsse, formyndere for Lars Hallands Børn, at igiengive ham sin udlagde Bøxel, som hand for gaarden Halland udgivet haver, hvilken gaard hand har maat qvittere.

Formynderne møtte og tilstod Loulig at Være stevnte for Sagen og at skal bevise med Magne og Anders Houge, som hand haver ind stevnt til at forklare edelig, at gaarden af ham Citanten er til dem opsagt, hvorfore de maatte lade forsørge Gaarden som de best kunde og ei, drevet ham derfra.

De tvende indstevnte møtte for Retten og tilstod at Være loulig stevnte til at Vidne i denne Sag, for hvem Eden blev læst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Magne Houge, som efter Edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at Være begieret af Citanten Erik Houge at gaa med det andet Vidne op til Elling Houge formynder for de Umyndige Lars Hallands Børn 6 Uger for Juul og at hand(?) da Elling Houge skulle drage omsorg for Jorden, saasom Erik Houge sagde sig ei at Kunde styre 2de Jorder, men ville fløtte til Houge.

Erik tilstaar deponentens forklaring.

Anders Houge fremstod dernest og edelig udsagde eenstemmig som forrige.

Erik Houge kunde ei beviise, at hand er frasagt gaarden, men han viste hand boede usikker.

1729: 88b

Parterne havde ei Videre efter tilspørgelse at fremføre, men henstillede Sagen under Rettens Kiendelse.

Loven taler at dersom nogen ved Odelsmand eller andre ejere bliver udsagt fra sin Gaard, som de selv kand nødis til at beboe uden trængsel, da skal den paaboende, som nødis til at affløtte nyde sin udlagde bøxel igien; naar ellers Gaardens huuser udi loulig stand findis, og andensteds taler Loven at naar nogen Leilending selv opsiger sin Jord, da nyder hand intet igien; nu beviser ikke hovetCitanten Erik Houge at formynderne de indstevnte ham haver frasagt sin bøxlede Part i Gaarden Halland, men de indstevnte dog Contra Citanten Elling Houge og Halvor Næsse beviser med de tvende edelige og enstemmige aflagde Vidnisbyrd, Magne og Anders Houge, deris edelige depositioner, at Erik Houge, den tid boende paa Halland selv haver frasagt sig sin tilbøxlede gaard Halland; thi Kand Retten ikke finde at Erik Halland nu boende paa Houge, haver mindste føje til at prætendere, efter saadanne Omstendigheder sin Bøxel igien, men aldeelis frikiender de indstevnte formyndere Elling Houge og Halvor Næsse for Citanten Erik Houges tiltale i denne Sag. Processens Omkostning ophævis paa begge sider.

Fabians Mæhle boende paa sit eget Odel Mæhle lader stevne Børge Borge fordi hand ei vil bytte hands gaard imod ham, hvorudi hand ejer 4 s/killing og *rester (resten) ejer hands Stifdatter som er 2 s/killing samme at frafløtte.

Dend indstevnte forklarede at have bøxlet sin Gaard til livis brug, Citanten at have solt 1/3 deel under ham uden at det har Været ham tilbuden, og 1/3 deel ejer Citanten intet;

Citanten blev tilspuurt om hand er boeslids ? svaret nej: men ejer sin egen paaboende gaardepart i Mæhle 2 p/un/d 2 ½ merker S/mør. Citanten formeener at efterdi hand vil give ham Jord igien hand da den indstevnte bør fravige Jorden.

Derimod dend indstevnte formeener, efterdi hand Citanten ei er boeslids eller huusvild, det ei imod loven bør skee

1729: 89

saasom det allene skeer ham til fortrengsel.

Lovens 3 Bogs 13 Capit/ul 1ste art/icul siger udtrykkelig at Odelsmand og Jorddrot er nermest til at beboe den Jord hand ejer naar hand selv er Boeslids Mand eller huusvild, saa det ikke skeer den anden til fortrængsel; men nu befindis det at Citanten Fabians Mæle, hverken er boeslids eller huusvild, saasom hand efter tilstaaelse for Retten beboer sin egen Odelsgaard Mæhle af skyld 2 p/un/d 2 ½ merker Smør; saa kand Retten ikke fravige Lovens klare bydende, som forbyder ald fortrængsel, men dømmer for Ret, at dend indstevnte \Børge Borge/ efter saadan Sagens beskaffendhed, bør beboe sit bøxlede brug udi gaarden Borge, indtil Citantens Børn Kunde trenge til dend.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue, for Retten oplæst og forseiglet, saa og forfattet Odelsmandtallet over Selvejerne, oplæst og forseiglet.

Item blev udsted tingsvidne paa at ingen 60 lod Sølvs Bøder, 3de 40 lod Sølv bøder eller deslige store Bøder udi dette Skibbrede Aar 1726 er falden, saa og det Almindelige tingsvidne her taget som ved forrige Skibbrede og af dem svaret som forrige.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skulle betiene, nemblig 5 gamle som tilforne haver aflagt deris Laugrettised Ole Eide, Thommes Reistad, Knud Vikne, Gutorm Hundhammer, Johannes Nilsøn Øfste Mielde og 3de Unge som først for Laugmanden efter Loven haver at aflegge deris Laugrettesed Knud Revem, Anders Sundland, Ole Johansøn Hartvedt, hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagelige.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse, efter paaraabelse, Vare indstevnt, blev Retten her dennesinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 16 Novenbris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, værværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden

1729: 89b

Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd udi Allenfits Schibbrede Sæbiørn Fæste, Anders Smørdal, Aamund Haannisdal, Johannes Siurset, Arne Elsaas, Ole Sellevold, Ole Titland, Mons Sællevold med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger Anordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 67 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Peder Hofmands udstedde Bøxelseddel til Hans Olsøn paa S/a/l/ig/ Haaver Monstads Brug, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 27 Sept/embris 1729.

2. Johan Garmands udstedde Bøxelseddel til Simon Monsøn paa ½ løb S/mør og ½ t/ønne Malt udi Monstad, dat/erit 6 Sept/embris 1729 uden reversen at anvise.

3. Ane Andersdatters udgivne bøxelbrev til Niels Olsøn paa 21 3/7 merker S/mør 5/7 qvarter Malt og 3/7 faar udi Nordre Icheland, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 13 Nov/embris 1729.

4. Madame Abel á Møinichens udstedde Bøxelbrev til Ole Ivers/øn paa ½ løb S/mør 6 Kander Malt udi Kidenæs dat/erit 15 Nov/embris 1729.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden Elluf Mundal ladet stevne Ane Andersdatter Sem til at angive sin Barnefader eller derfore at lide straf efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne Aamund Haannisdal og Johannes Siurset afhiemblede at have givet hende ikkun 3 Ugers Varsel,

Thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Ole Jonsøn er stevnt til at bevise Stephen Nils/øn at hand skal have haft omgiengelse med Kiste MonsDatter, som Citanten om ham haver bekiendt, samme at afbevise og Stephen Nilsøn haver med Contrastevning tilstevnt \Ole Joensøn/ sam/m/e at afbevise eller derfore straffis.

Ole Joensøn blev tilspuurt om hand Kand bevise sit sigende, svaret, at have hørt det af Kiste Monsdatter;

Kisti Monsdatter som til Veddermæle var stevnt og for Retten møtte, svaret nej.

Citanten blev tilspuurt om hand med Vidnere Kand bevise sit sigende; svaret med tid og stunder: Citanten blev tilspuurt om hand med Vidner kunde bevise samme sigtelse ? svaret Gudmund Lyren og hans Koene:

Stephen

1729: 90

Nilsøn fragik gandske Sigtelsen og at det sigtede er usant.

De af Ole Joensøn nafngivne Vidner Gudmund Lyren og hans Koene bevilgis Citanten Ole Joensøn at faa tid til neste ting at faa afhørte, da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Barbro Monsdatter haver ladet stevne sin tienistedreng Johannes Olsøn Mychisvold, fordi hand har slaget hænde udi sit ansigt blodig, ei vidner derom, men allene besigtelse Vidner Nils Valde og Peder Valle.

Johannes Olsøn møtte for Retten og fragik Sigtelsen aldeelis og paastod Vidners førelse, hvorudi ingen Vidner Var;

Thi blev hand frikiendt for denne Søgning.

Dito haver ladet stevne sin tieniste dreng Johannes Olsøn fordi hand skal have slaget hænde med en øx og omendskiønt ingen Vidner derom er, skal hand da have saadant tilstaaet dette for Jens Monstad og *Jens Monstad*.

Dend indstevnte tilstod at have slaget hænde med Skaftet af øxen og som om Aarsagen dertil blev spuurt kunde hand ei noget positive svare, men siden sagde det skeede fordi hand ei strax fik Mad som hand Kunde æde - dend indstevnte blev tilspuurt hvor gammel hand er ? svaret 13 a 14 Aar *?

Fogeden begierede tid til at forskaffe Præstens attest, som blev consenterit.

Lensmanden Anders Tvedten Kirkeejer til Hammers Kirke haver ladet stevne Ane salig Tollef Mundals Enke og salig Rasmus Lechnæs Enke nu gift, tillige med Rasmus Lechnæssis Søn og Arving Ole Lechnæs, som forrige Kirkeværgere til Hammers Kirke at svare efter Kongl/ig Skiøde og Kirkestoelen af 1723 3de Kiør som ham restede eller derfore svare;

Magne Mundal møtte paa sin Værmoders Veigne og svarede, at hon nu er Svag og Kand dennesinde ei svare til Sagen, men at leverants skal være skeed til fru Gran af Rasmus Lechnæs, hvorledes der er Kand hand ei sige.

Citanten producerede original Kirkestolen sluttet d/en 16 Martj 1723, da skulle Kirken have 25 Kiør, men en er død i Kalv boer, og i Kirkestolen udslettet saa nu fattis 24 Kiør, paa disse begierer Citanten Reigning hvor de ere;

Ole Lechnæs møtte ikke, men Lensmanden svarede paa hands Veigne *er (ei?) derom at Være Vidende og foruden dette producerede Citanten en Specification hvilken hand lod examinere; men de sam/m/e som til-

1729: 90b

stæde Vahre kunde ei derom sige.

De indstevnte efter tilspørgelse kunde ei svare til om dem som Kirkeværgere var leverit nogen qvittering af frue Gran for leverantser; hvortil de intet Kunde svare positive;

Rasmus Lechnæsis Koene Ingeborg Larsdatter sagde sig og herom ei at Være Vidende det allerringiste.

Tollef Mundals Koene tillige med Ole Lechnæs foreleggis til neste ting persohnlig at møde og directe at svare til Sagen og Sigtelsen, da og skal Kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne efterskrevne huusmænd, som hand siden forklarede at have faaet fornøjelse for, for saavit dennesinde var stevnt paa.

Dito har ladet stevne efterskrevne som haver brugt Kirkens Klokker uden at betale dem Ole Aadderaas for sin Koene 4 merker, Ole Spurcheland for sin huustrue 4 merker, Christian Totland for sin huustrue 3 merker, Borge Ryland for sin huustrue 3 merker, Mons Knuds/øn Hopland for sin huustrue 1 mark 8 s/killing, Nils Aadderaas for et barn 1 mark, Ole Næsse for sin Stifsøn 1 mark 8 s/killing, samme at betale og Processens Omkostnings erstatning;

Ole Aadderaas møtte ikke, men ei vil møde saasom hand skal have et beviis for at Almuen har kiøbt Klokkerne, hvorend Citanten begierede beviis, som ei kunde forskaffis. Ole Spurcheland, møtte ikke, Christian Totland ei heller, Mons Knuds/øn Hopland ei heller, Peder Valle svarede for disse at de ei her vil møde efterdi tinget her staar og ei i Qvamsvaagen. Arne Elsaas møtte paa Nils Aadderaasis Veigne og svarede at ei blev ringet med Klokkerne. For Ole Næsse møtte ingen; Men for ham møtte *ligen Ole Lie som svarede paa hans Veigne at naar andre betaler skal hand betale.

De Udeblivende Ole Aadderaas, Ole Spurcheland, Christian Totland Borge Ryland, og Mons Knuds/øn Hopland som befindis loulige stevnte og opponerer sig imod høiøfrigheds foranstaltning med tingernis berammelse, foreleggis Laudag til neste ting igien at møde hvor høiøfrighed behager det at ordinere og der svare til Sagen og Sigtelsen eller lide dom efter Citantens

1729: 91

paastand; Nils Aadderaas som fragaar sigtelsen og ei anderledis Overbevisis, vil enten til første ting igien sigtelsen at overbevises eller derom endelig skal Vorde Kiendt; Ole Næsse foreleggis ogsaa at møde til neste ting og svare til Sagen eller lide dom efter Citantens paastand.

Arne Kaaresøn haver ladet stevne Aamund Haannisdal for Skieldsord, til Vidne derom Iver Siurset og Erik Haannisdal, alt til strafs lidelse efter Loven.

Aamund Haannisdal møtte for Retten og fragik Sigtelsen.

Citanten begierede de indstevnte Vidners afhørelse, for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først udviist Erik Haannisdal medens det andet Vidne udsagde sin forklaring og udsagde da Iver Siurset edelig: at for 6 Aars tid siden og derover siden Pinstis (Pinstie) ladde (lasta) deponenten en baad for Kaare Klevedal og rag da nogen Skier fra dem og tog Aamunds baad ulovest og kom da Aamund gaaende, blev Vred fordi hands baad blev taget ham uafvidende, spuurte hvem der haver taget hands Baad, hvilke huundskrotter og Kieltringer det Var som dend tog, da kom Aadne tilbagers med baaden men hvad hand da talte, ved hand ikke, ei heller nafngav dend indstevnte nogen; Videre sagde deponenten sig ei at afvide.

Erik Haannisdal blev dernest indkaldet og edelig udsagde: at nu i Vaar Sex aar var et skieldsmaal imellem Arne og Aamund fordi hand Arne hafde taget Citantens Baad ulovest, og hentet nogen Skier igien, ordene sagde hand ei at kunde erindre; og Var Arne hos samme Tid som der paa hørte.

Loven taler explicite at naar nogen bliver skieldet, skal samme proseqveris til neste ting; dette er nu ikke i 6 Aar skeed, og som Retten afhører de indstevnte Vidner udsiger de intet end som kand være den indstevnte skadelig, hand og selv fragaar Sigtelsen; thi Viger Aamund Haannisdal fri for Citanten, Arne Kaaresens Sigtelse i denne Sag og Sigtelse.

Arne Kaaresen haver ladet stevne Aamund Hannisdal som med en Kniv skal have truet ham at giøre ham skade, hvilken sigtelse Citanten ei selv har hørt men siden ham sagt i Vinter og nu ved Vidner

1729: 91b

skal beviises Johannes Siurset og Mikkel Siurset, omendskiønt hand herom tilforne har begieret stevning.

Aamund Haannisdal møtte og fragik Sigtelsen.

Citanten begierede de indstevnte Vidner afhørte som og møtte, for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris sandhed at udsige: og først fremkaldet,

Johannes Siurset som edelig udsagde: at have Været paa Haannisdal udi Liigfær, da sad deponenten med andre til Bords om Aftenen 6 Aar siden, da sagde Aamund hafde jeg haft denne nemblig en Kniv i handen holdende, da jeg Var i fær med Kaare sønnen, og ei Videre;

Mikkel Siurset fremstod dernest og edelig udsagde: at for 6 Aar siden have Været udi en begravelse paa Haannisdal hafde jeg haft denne da jeg Var i fær med Kaaresønnen, men hvad det Var Kand ei erindre, saasom hand ei saaeg det og ei videre.

Citanten nafngav endnu flere Vidne Johannes Siursetters Koene Giertrud, og Lars Eidsnæs af Echanger Schibbrede - hvilke ham blev tilladt til neste ting at føre.

Magne Mundal haver ladet stevne Ole Simensøn Isdal fordi hand ulovest har Kiørt med Citantens hest, hvorved hesten leed Skade; alt til strafs lidelse efter loven.

Ole Simensøn møtte for Retten og tilstod at have ulovest kiørt og brugt Citantens hest, en helle af Marken; og maatte bruge ham fordi hand vilde beskadige hans hest eller øeg;

Citanten vil og bevise at da de hentede hesten var den saa at den enten ikke Kunde æde eller drage, hvilket hand med sine Naboer skal bevise sampt med de Mænd som haver seet Steenen som blev hiemkiørt, Ole Giervig og Aamund Haannisdal som forklarede: at Steenen var saa stor at det ene Vidne ei mere kunde løfte end reise ham; og sluttede Vejen under bakken ved Kiørselen, men ei Kand sige hvor Lesningen skeede, da de begynte at Kiøre.

Aamund Haannisdal aflagde sit edelige Vidne saaledis: at have stevnt Ole Isdal for denne Sag og tillige begiert at skulle see steenen, da Kunde hand løfte smalenden, men ej tykenden, og falt vejen som forrige Vidne sagde, ei heller om Lesningen hvor den skeede, er vidende;

Dend indstevnte forklarede at have stevnt eendel Vidner som ei Kunde bevise hvor hand lessede paa - og derpaa aflagde deris Ed,

Magne Mundal henstillede sin Sag til Rettens

1729: 92

Kiendelse.

Fogeden paastod at Retten ville observere at under denne Proces verserer Kongelige Bøder alt efter lovens bydende og at Kongens intresse desfals maatte observeris.

Lovens 6te Bogs 17 Capit/ul 41 art/icul taler udtrykkelig, at hvo der bruger en anden Mands hest imod ejermandens Ville (Villie) skal bøde derfore 3 lod Sølv, og giør hesten saa god igien som den Var; da, efterdi dend indstevnte Ole Simens/øn selv tilstaar for Retten imod Citantens Villie at have brugt hans Hest med Kiørsel, da bør hand derfore bøde til Kongen 3de lod Sølv inden 15 dager under Nam, og naar Citanten beviser at hesten er bleven beskadiget med louskikkede Vidnisbyrd, skal ham derfore skee reparation saavit Loven omtaler, imidlertid betaler Ole Simens/øn Isdal Citanten Magne Mundal, denne til Datum anvente processis bekostning med 2 merker 8 s/killing, alt at udredis og betalis inden fembten dager under Nam efter Loven.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almues tingsted, oplæst for Retten og forseiglet, ligeledis odelsmandtallet forfattet sampt forseiglet, saaog det ordinaire tingsvidne og af dem svaret som forrige; ligeledis at ingen 60 lod Sølv eller 3de 40 lod Sølv Bøder er falden Aar 1726.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1730 Retten skulle betiene femb gamble Johannes Berrefiord, Gulak Berrefiord, Niels Berrefiord, Jacob Schotsund, Ole Berraas, og 3de Unge Mikkel Qvame, Anders Elsaas, Halvor Ryland, hvilke først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, hvorefter de siden til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse dennesinde Vare indstevnt, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 18 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Niels Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Qvisten, Lasse Houcheland, Erik Vettaas

1729: 92b

Gudmund Strømme, Ole Johansøn Instebøe, Ole Nils/øn Instebøe, Nils Olsvold, Nils Eriks/øn Instebøe med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 67 findis extraherede - dernest

1. Vice Biscop Tanche, Mag/ister Rømer og H/er/r Nils Schiøttes udstedde Skiøde til Madame Agnete S/a/l/ig/ Capitain Hofmands paa Sæbøe Kirke, hvorfore er betalt 167 rdr dat/erit 1 Decembr/is 1728.

2. S/igneu/r Knud Gieldmeidens udstedde Bøxelbrev til Nils Olsøn paa 4 ½ s/killing udi Sletten eller Instebøe dat/erit Bergen d/en 21 Sept/embris 1729.

3. Mag/ister Storms udstedde Bøxelbrev til Elling Knutsøn paa *paa 1 p/un/d S/mør 8 Kander Malt udi Østre Solem, uden reversen at anvise, dat/erit 30 Sept/embris 1727.

Ærværdige H/er/r Christen Kraag Ejer til Bøe Kirke, som sam/m/e i Aar med stor bekostning haver reparerit og ladet i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning 1704 tilsige den almue af Bøe Sogn at lade fremføre de Materialier som til samme Kirkes reparation behøvedis, hvilket de ei har vildet giort, men hand paa egen bekostning har ladet leje folk der til, tilspuurte nu Bøe Kirkes Almue, saa mange tilstæde Vare, om de vilde godvillig, i allerunderdanigst følge af samme Allernaadigste forordning betale ham den for dem udlagde førsel; hvortil de svarede at naar de andre betaler skal de betale og saaledis intet positive svar fra sig gav, hand og tilstod ikkun at have faaet betaling for sit forskot af 2de Mænd; eller og om de Vilde nøde ham til at andrage saadan deris ubillighed for den høje øfrighed ? hvortil de indtet svarede: Ligeledis lod hand advare Almuen af Bøe Sogn at de ......(?) (Ordet retta på/overskrive) holder paa Kirkegaarden den dem tilkommende Veed, og ei som *for (før?) allene begraver deris lig paa den ene side, hvorved de haver kastet saa meget Muld paa Kirken at dends bordtag og Veg paa den side var bort raadnet, at Guds huus ikke formedelst deris

1729: 93

selvraadige Vanart skulle lide saadan *utalelig (utaalelig) Skade ham til største præjudice.

4. Major Storms udstedde bøxelbrev til Ole Olsøn paa 18 merker S/mør 10 Kander Malt udi Tollishoug uden reversen at anvise dat/erit 30 Sept/embris 1727.

Knud Schare formynder for Kari Olsdatter Ystebøe lod for Retten opbyde hendis tilfaldne Arvelod 7 rdr 2 merker 4 s/killing om nogen dem paa Rente Vilde antage ? hvortil ingen indfant sig; thi blev ham tilholdet, samme at beholde indtil nogen for Pant tilstrekkelig dem vilde antage.

Citanten begierede hvis for Retten passerit er under Rettens forseigling beskreven, som blev consenterit.

4. Margrete Storms udstedde bøxelbrev til Aamund Halvorsøn paa S/a/l/ig/ Johannes sit Brug udi Nødtvedt, uden reversen at anvise dat/erit 24 Julij 1729.

D/en 19 dito blev Retten igien sat hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anam/m/ede blev tinglyst

5. Christopher Garmands udstedde Bøxelbrev til Rasmus Iversøn paa 18 merker S/mør og 6 Kander Malt udi Marøen uden reversen at anvise dat/erit 13 Nov/embris 1729.

Dernest blev foretaget med Skatterne og hafde da

Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem ladet for Retten indkalde Hans Hellelands Enke Aaggete Johansdatter at svare til hendis Mands Gield, som d/en 21 Octobr/is 1728 paa Skiftet efter ham er udlagt 17 rdr 5 merker 14 s/killing efterdi hon ei har fra sig leverit samme udleg og Videre til regres for hvis (det som) siden den tid Kand Være forødet, udi hvis hon er ejende for ermelte paastevnte samme og erstatte den til Datum paaførte Processis bekostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; tilstaaende ei At have leverit noget fra sig af Udlegget;

Fogeden paastod Dom til Betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Efterdi dend indstevnte tilstaar ei at have fra sig leverit det udleg som skeed er paa Kongens Veigne for 17 rdr 5 merker 14 s/killing, saa tilfindis Aaggete Johansdatter samme inden 15 dager til fogeden at betale under Nam og erstatte

1729: 93b

til Datum anvente processis bekostning med 2 merker 8 s/killing, alt at udredis og betalis under lige adfærd efter Loven.

Anders Haaland er indstevnt til fornyelsis Dom for den ham tildømte bod d/en 7 Apr/ilis 1728 2 rdr alt til fornyelsis Dom og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og lovede til Juul 1 rdr, som Simen Qvalem Caverede for; og den anden til Paaske; thi blev med Sagen saalenge udsat efter fogedens begiering.

Villum Grindem haver ladet stevne Gudmund Vaagenæs fordi hand har fordervet hans Nøst i det hand har brut Steenlaget under hands Nøst, alt til Strafs lidelse efter Loven; til Vidne derom Tørres Grindem.

Gudmund Vaagenæs møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; men fragik gandske Sigtelsen;

Det ene Vidne Tørres Grindem møtte og edelig udsagde: at have seet at dend indstevnte har udbrut en helle som laaeg under Citantens Nøstedøer, som Citantens indstevnte udtog, hvilket den indstevnte Gudmund Vaagenæs tilstod at have udtaget under Villum Grindems Nøst ei at have den tid givet agt paa hvad Skade den havde taget, men siden have seet at staven haver skødt sig derved - forklarede videre dend indstevnte at have udtaget staven om Onsdagen og om Søndagens Nat falt Muuren ned med nogle Steener.

Denne Sag, som behøver et eftersiun og besigtelse, faar førend muelig derpaa kand Kiendis, først paa Aastæden besigtiges, hvor og samme endelig skal da paakiendis.

Hans Monsøn Lilletvedt Er Indstevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til Bøders erleggelse.

Lensmanden svarede paa den indstevntis Veigne at hand begierede opsettelse til neste ting, som Retten consenterede.

Simen Qvalem haver ladet stevne Mari Qvalem fordi hon har skieldet ham for en bedrager, og Mari Qvalem har ladet stevne Simen Qvalem

1729: 94

igien fordi hand har beskyldet *ham (hon) for Tyv.

HovetCitanten tilspuurte dend indstevnte hvorudi hand haver bedraget hænde; svaret fordi hand har lejet sin Jord uden at tilspørge hænde; tilspuurt hvorlenge Citanten har boet der ? svaret 8tte Aar; og det beviste med sin Bøxelseddel af 10 Sept/embris 1720 og at Jorden var hændis bestefader bøxlet og derfore formeente hon at være nermeste til at hændis folk kunde bøxlet ham; hovetCitanten sagde at have talt til hænde fordi hon haver gaaet i hands huus, da hand og hands folk var borte saa og Lade, men ei tillagt hænde noget; dog skal bevise hænde med Jens Mikkelsen Qvalem at *hand (hon?) har været derinde; og udsagde deponenten under Ed at have seet dend indstevnte at have været i Citantens Lade, medens Citanten var borte, men ei saae hænde bære noget - Siden forklarede Citanten at dend indstevnte har gaaet igiennem hands aargeveed og \ind/ til hands Lade det den indstevnte tilstod og at det skulle være giort fordi hon vilde redde hans Soug ved Loven som der stod; item at være beskyldt for at have bedraget ham for en Koe som til ejeren blev ført, hvilket dend indstevnte fragik aldelis.

Simen Qvalem blev tilspuurt hvad hand paastaar i Sagen ? Svaret at henstille Sagen under Rettens Kiendelse.

Af denne Rets acter og den indstevntis Mari Qvalems egen tilstaaelse findis det, at Mari Qvalem uden allerringiste føje og billighed har skieldet sin Grande Citanten Simen Qvalem for en bedrager; dette vil hon bevise der med at hovetCitanten haver bøxlet et brug udi Gaarden Qvalem af Jordejeren, hvortil hon siuntis sig Være berettiget, som Retten ei Kand udfinde, helst efterdi hon hverken er odelsmand, langt mindre haver nogen Ryddebols Ret; thi finder Retten billig at Mari Qvalem for sin ubesindighed bør bøde til Kongen 2 lod Sølv og erstatte denne Processis Omkostning med 48 s/killing

1729: 94b

inden fembten dager Under Nam; derforuden bør de af Mari Qvalem ubesindige udtalte ord, ei kom/m/e Citanten Simen Qvalem eller nogen af hands til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte, men Være som døde og utalte; og aldeelis af Retten Mortificeris; hovetCitanten bevisis ei med Vidnisbyrd at have importunerit ContraCitanten, thi Viger hand sagesløs for hændis tiltale i denne Sag.

Christian Soltvedt haver ladet stevne Magne Soltvedt for ubevislig ham tillagde paasagn til Vidne derom Ole Soltvedt; alt til Strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte tilstod Stevnemaalets Loulige forkyndelse og begierede at den Citerede maatte bevise ham hvad hand skal have talt;

Vidnet Ole Soltvedt møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i denne Sag; og forklarede at Christian sagde til Magne som Malede at hand ikke burde Male mere siden hand Malede om aftenen og at Vandet nu burde være til hands hielp; derpaa svarede Magne det ei at Være sant at de Malede, da svarede Christians at du kand Male saa lenge du Vil, naar du ei vil æde Qveldsmad; hvorpaa Magne svarede det du giorde paa taget burde du baaret til mig; hvorpaa Christians bad deponenten følge sig til Magne som end da Vare i Qværnehuuset, men hvis da passerede, Kunde deponenten ei sige, og da hand kom igien deponenten til Qværnehuuset tog Magne Christians i Koften og Christian svarede, mon du vil slae mig, nej sagde Magne og derpaa spente Christian Magne.

Dend indstevnte tilstod at have taget ham i Koften og vilde have ham udaf sit qværnehuus og derpaa at have bleven spent af Magne og tilstod siden Citanten at have spent ham.

Sagens beskaffendhed bestaar herudi at baade Citanten og dend indstevnte haver udvist et Ufredeligt Lefnet imellem hin anden imod Christendommens pligt; thi finder Retten billig

1729: 95

at de begge for deris uforligelighed, hvorudi Retten finder dem begge lige skyldige, andre uforligelige til exempel, dennesinde, bør bøde hver til Kongen 2 lod Sølv, med advarsel, efterdags at leve fredferdige, saafremt dend skyldige, som først befindis med urolighed, ikke forud, Vil betale foruden *Retten (Rettens/Rettis) bøder 4 rdr til de fattige; og saaledis ophævis processens omkostning paa begge sider.

Jacob Gripen haver ladet stevne Anders Tougle til at udlevere sig hands Myndlings Nils Olsøns effecter som ham af den indstevnte negtis og at betale denne Processis forvoldte Omkostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; formenende, at efterdi Barnet er hos ham, saa vil hand selv være formynder derfore; Ellers tilspuurt om hand ei Ved at Citanten er sat til formynder svaret ja:

Citanten blev tilspuurt om hand ei har den Umyndigis lodseddel med sig ? svaret jo: og producerede den, og fantis at fatte paa lodseddelen foruden Jordegodset endnu at reste 4 rdr 1 mark. Citanten begierede, at dersom Retten vilde overdrage formynderskabet til dend indstevnte, Var hand dermed fornøjet.

Efterdi Citanten begierer at være delibererit fra formynderskabet og dend indstevnte er Myndlingens egen broder, saa indsettis nu til formynder dend indstevnte Anders Tougle, som haver Vidnefast ved Lensmanden og 2de Mænd, som Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefner, at lade giøre sig rigtighed af Jacob Gripen for Nils Olsøns tilfaldne Arvemidler og dem herefter forsvarlig forestaae; og ophævis saa Processens Omkostning paa begge sider.

Mathis Bøe Vaagen haver ladet stevne Giertrud Bøe for 3 rdr 2 merker 4 s/killing, samme at betale og erstatte denne Processis bekostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hændis Veigne;

Stevnevidnerne Nils Houland (Haaland?) møtte men ei Rasmus Hougland, thi henvisis Sagen til Loulig Stevnemaal igien.

1729: 95b
 
 

Jacob Qvalvaagen haver ladet stevne Gudmund Strømme, som strax forligte sig for Retten.

Almuen af Radøe Schibbrede, Gudmund Nils/øn Vaagenæs, Knud Joensøn Waagenæs, Nils Andersøn Helle, Jens Joens/øn Birkeland, Jens Nils/øn Helle, Lars Nils/øn Waagenæs, Rasmus Nils/øn Helle, Nils Knuds/øn Borcheland, Peder Christens/øn Helle, Mons Ystebøe, Simen Qvalem, Villum Grindem, *Ander Johans/øn Birkeland, Christen Christens/øn Waagenæs, Joen Qvalem, Mons Giære, Erik Helle, Niels Hougland, Mikkel Eriks/øn Qvalem, Ole Soltvedt, Christian og Magne Soltvedt, Thommes Birkeland, Elling Ols/øn Helle, Mons Mons/øn Myching, Anders Haaland, Ole Ols/øn Waagenæs, Johannes Qvalem, Ole Mons/øn Qvalem, Knud Qvalem, Mons Noranger, foruden Laugrettet og flere som ei bleve indførte, proponerede for Retten at de begierede at give til fogeden, Sorenskriveren og deris tieneris underholdning aarlig af Løben 1 mark 4 s/killing, Laugrettet, Lensmanden og Skafferne at holdis af dem foruden; hvorimod fogeden, Sorenskriveren og deris tienere for samme aarlige af Almuen udgivne 1 mark 4 s/killing løben underholder sig selv de 3de Ting, Vaar sommer og høst udi dette Skibbrede; men Naar høi øfrighed skulle søge tingene, da vil de particulair til deris underholdning betale, eller og om en eller anden extraforrettning er, som mere end sædvanligt af Kongen eller anden høiøfrighed skulle anbefalles, hvorved tiden og dagerne lengere end sædvanlig skulle tilgaae, vil de, foruden den udlovede aarlige afgift, det selv forbedre; denne Almuens project, antog fogeden og Sorenskriveren og nu skulle tage sin begyndelse tilkommende *Var (Vaar) 1730 og herefter medens Vi som betientere lever staa fast paa alle sider.

Siden proponerede Almuen her at efterdi her til Alvestrømmen ere 3de Skibbreder Allenfit,

1729: 96

Radøe og Herløe Schibbrede, som Skydsen udreder nemblig fri skyds, saa begierede dette Skibbredis Almue at det maatte føre et Aar og de Andre Schibbreder et Aar, saa at de udi 2de Aar Kunde qvile; denne deris project, Kunde mand ikke dennesinde slutte noget Vist om, saasom de tvende andre Schibbreder ei ere tilstæde; men at til Vaaren Kunde samlis alle Lensmænd med 10 á 12 af de beste mænd, som derom Kunde giøre en fuldkommen Slutning.

Siur Svensøn, som haver forlovet sig med Boel Engelsen, begierede at hands tvende indkalde Vidner Mons Ystebøe, og Mons Noranger maatte aflegge deris edelige forklaring om deris Slegtskab, saasom de agter Allerunderdanigst at søge Kongens Allernaadigste tilladelse om at ægte hin anden, omendskiønt de er hin anden udi Andet Leed beslegtede;

Hvilke Vidner for Retten møtte og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde: at Siur Svendsøns Moder Ane Olsdatter og Boel Engelsdatters Moder Aaggete Olsdatter ere sødskende, og saaledis Siur Svendsøn og Boel Engelsdatter hin anden udi andet leed beskegtede;

Citanten begierede hvis for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven som Retten Consenterede.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Schibbredis Almues Skatter for Almuen oplæst og forseiglet, saa og forfattet Odelsmandtallet over selvejerne og forseiglet, item forfattet tiende restantsen og forseiglet; saa og tilspuurt almuen om det Almindelige tingsvidne og af dem svart som forrige.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1730 Retten skal betiene, nemblig 5 gamle, Mons Tiore, Knud Rasmus/øn Helland, Knud Boge, Ole Johans/øn Kaalstad, Ole Knuds/øn Kaalstad og 3de Unge Johannes Mons/øn Udhelle, Johannes *Frutoil (Frotaule), Halvor Qvisteen, hvorefter de til Rettens betiening skall vorde antagelige.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 21 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig

1729: 96b

Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Rebnor, Joen Rebnor, *Ander Østrem, Mons Magnes/øn Østrem, Mons Lerøen, Thomes Kaarsøen, Erik Børilde, Knud Rise med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 67 findis extraherede - dernest lod

1. H/er/r Leutenant Smidt tinglyse sin OdelsløsningsRet og Penge Mangel til Gaarden Haanneland.

2. Stephen Bruvold, Lars Oxe og Ole Liens udstedde Skiøde til H/er/r Biscop Muller paa 2 p/un/d 6 merker Smør udi Brudvild, hvorfore er betalt 45 rdr dat/erit 4 Nov/embris 1729.

3. H/er/r Christian Kraags udstedde bøxelbrev til Niels Jacobs/øn paa 18 merker S/mør 18 Kander Malt udi Schoge, item leilendingens udstedde revers dat/erit 14 Maj 1729.

4. Mikkel Tvedten og Anfind Hopes udstedde bøxelbrev til Mons Siurs/øn paa 10 ½ merker S/mør 16 ½ Kande Malt udi Tvedten dat/erit 21 Nov/embris 1729.

5. Anders Eides og Niels Klevelands udstedde Skiøde til Joseph Schodven paa 1 p/un/d 3 merker S/mør 9/24 huud udi Fieldanger dat/erit 21 Novembris 1729.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede, blev foretaget d/en 22 dito med Sagerne og hafde da

Knud Tongen paa Kongens Veigne ladet stevne Rasmus Huuse for en af ham paa havet funden Kiste som er fordult, efter forrige tiltale til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; dend indstevnte blev tilspuurt om hand haver tilkiendegivet hvis (det som) hand haver fundet for den som er af øfrigheden tilsat at Være i Lensmands sted; svaret nej: end tilspuurt Naar den blev funden ? svaret paa Andet Aar *? end tilspuurt naar den blev tilkiendegivet ? svaret samme dag til Ole Holmen Mathis Udhougen, siden forklarede for Mathis drengen i Holmen; end tilspuurt om Laas og lukkelse for Laaset Var ? svaret ja, men

1729: 97

ei Laaeg paa Kisten; end tilspuurt hvem der var med ham paa Baaden, svaret hands dreng Mikkel Larsøn, over 26 Aar g/amme/l.

Fogeden som nærværende forlangede at Retten vilde nøje observere det Rasmus Huse ikke har løbet sin Rette tone med den fundne Kistis angivelse efterdi hand aldeelis har gaaet forbi først Lensmanden som den nermeste derpaa stædet, dernest fogeden som hands foresatte øfrighed, siden General Toldforvalteren, som er indsat for slige Sager, at beobagte Kongens høje interresse i slige Sager; thi paastaar fogeden at Rasmus Huuse for saadan sin stiltiende omgang, bør efter Lov og forordning i yderste grad ansees til exempel og Afskye for andre og slige fordølgende findere.

Rasmus Huuse forklarede, at have tilkiendegivet dette for general toldforvalteren.

Som dend indstevnte foregiver at have tilkiendegivet dette for General Toldforvalteren og ingen attest derom fremvisis saa tilholdis dend indstevnte saadant til neste ting at afbevise, saa og Vil de af dend indstevnte paaberaabte Vidner Ole Holmen, Mikkel tienende paa Holmen og hands dreng Mikkel Larsøn til neste ting at møde og deris edelige depositioner at aflegge, da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Dito haver ladet stevne Rasmus Huuse som haver foregivet at have mist 4re Kander tiære, og siden taget den tilbagers og 6 merker 14 s/killing i penger til fra Lars Børilde;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at Være loulig stevnt for denne Sag og tillige med en anden Mand at have faaet disse Penger, som den aldrig har fordret; og at sagen saaledis er sammenhengende at hand og en Mand tillige med ham kiøber i Byen 4re Kander tiære og efterat de hafde Kiøbt denne Kiære, bliver den af Lars Børilde hiemført og foregivet ham at Være

1729: 97b

hørende (tilhørende?), som Lars Børilde lod hiemføre udi sit Nafn, \ved/ Thom/m/es Kaapper, og hands dreng Jacob Villums/øn, siden tilstod Rynnild Fedie og Knud i Holmen som Kieren fik fra Lars at hiemføre; siden forklarede at de Vare bedne af Lars at hiemføre tiere og som hand var borte da de kom, stod tierebøttet paa bryggen og de hiemførte den, da de hiemkom satte Thommes tieren paa Berget og gav her Larsis Koene tilkiende at tieren tilhørte Lars og tilstod saa Lars at da hand hiemkom, bar hand tieren i Rasmus huus, som Rasmus sagde ei ærlig at Være tilkommen eller hiemkommen; da nu Lars op kom med Kiæren til Rasmus, siger hand at Rasmus begierede et Kuevær af ham og hvis hand skulle stevne paa det vilde det Kaaste mere, tog saa først ½ rdr af ham, Gav ham saa Brendeviin for at faa mere, siden gik Rasmus nere og tog fra hands Koene 3 merker 2 s/killing, siden fik hand i fior Juul 1 mark, dette tilstod Rasmus.

Videre sagde Parterne ei at have at indvende, uden Rasmus Huuse siger sig at have deelit Pengerne med den anden Mand som tieren tillige med ham Kiøbt hafde, som dog fragaaes af den andens fader, hvilke begge til denne Proces ei dennesinde ere indkaldede.

Sagen bestaar derudi at Rasmus Huuse tillige med en anden Mand, som i Processen ei har trædet haver opkiøbt 4 Kander tiære i Bergen tilsam/m/en, denne tiære er af andre Mænd hiemført paa Fedie Land og beskylder Rasmus Huuse Lars Børilde for samme at have taget; da Retten nu examinerer Sagen, findes ikke at Lars Børilde noget ont haver giort, men saasnart hand hiem kommer, lader hand tiæren, som granderne hiemførte, strax til Rasmus Huuse op bære, hvilken den ei har villet imodtage

1729: 98

men med trudsel aftvinger Manden Lars Børilde for tiæren 1 rdr 14 s/killing tid efter anden og tiæren siden af de interresserende forbrugis; Skulle nu Lars Børilde noget ilde have giort som ham dog ei er bleven overbeviist, saa haver Rasmus Husse (Huhse) forgrebet sig mere imod loven, i det, hand, uden lov og dom haver aftvunget Manden Lars Børilde 1 rdr 14 s/killing, førend hand har ladet stevne paa Sagen og saaledis giort sig selv til Rettismand og Dommer i sin egen Sag; da som Lovens 1ste Bog 1ste Capit/ul 3 art/icul forbyder at ingen maa tage sig til Rette, men en hver skal lade sig deele til Rette, saa bør Rasmus Huuse, levere inden 15 dager under Nam, de af ham ubillige udpressede fra dend indstevnte Lars Børilde 1 rdr 14 s/killing og for hands formastelige omgang denne sinde give til de fattige 1 rdr 3 merker inden 15 dager under Nam efter loven; foruden dette givis Lars Børilde fri tiltale til Rasmus Huuse for de udi denne Rettergang ubevislige brugte expressioner ved Lands Lov og Ret at søge Satisfaction for og dersom Rasmus Huuse siunis sig nogen føje at have at tiltale sin medinterressent, saa reserveris hand den, hvor hand best ved og Kand at søge Satisfaction.

Rasmus Huuse haver ladet stevne Hans Knudsøn Tongen fordi hand haver skieldet hands Koene ud for at hand skal have fundet en Kiste med Penger og Pettellier(?) og derpaa har vildet slage ham, til Vidne derom Knud i *Børrene og Lars i *Børrene, som dennesinde ere indstevnte.

Hans Knudsøn Tongen møtte og fragik sigtelsen, sigende sig saadant ei at Kunde Ihukomme, saasom hand Var drukken;

Vidnerne som indstevnte Vare møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag - for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret samt tilholdet deris Sandhed at udsige, og først fremkaldet

Knud Børilde og det andet Vidne udvist medens hand Vidnede,

1729: 98b

som edelig udsagde: at have Været en drukken Mand og umuelig alt Kand ihukomme, mens at Lars sagde til Rasmus, du som siger *hæ til folket, da sagde Rasmus igien, skal jeg sige *i (Eder) til dig og taltes saa om Kisten, men enten hand skyldede ham der for eller ej, Kand hand ei erindre; men saa vel at *hans (hand) fik Skade af sønder Glas da hand slog i Bordet;

Det andet Vidne Lars blev dernest indkaldet, som edelig udsagde: ei at kunde andet erindre end der taltis om en Kiste men ei videre og Kunde hand ei erindre saadant siden hand drukken;

Rasmus Huuse blev tilspuurt om hand flere Vidner haver i Sagen ? svarede Christian Muren; item Samson i Bergen og hands datter og hands Koene og pige.

Dersom Rasmus Huuse tenker at benøtte sig af de Nafngivne Vidner i Bergen Samson med Koene, datter og Pige, saa vil af dem fremvisis et louskikket tingsvidne til neste ting og tilladis ham til neste ting at lade føre Christian Muren, da Videre skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Lensmanden Mikkel Berraas haver ladet stevne Ander(s) Sæbiørns/øn Tvibernæs for fortilig sammenleje med sin huustrue til Egtebøders erleggelse efter loven.

Ingen af Parterne eller Stevnevidnerne møtte thi blev Sagen hiemviist til loulig Stevnemaal.

Lensmanden Mikkel Berraas haver ladet stevne Tollef Regeraas og Ole Alfsøn Tvedt efter forrige tiltale fordi de ei har vilde bære budstikken;

Dend indstevnte Ole Alfsøn tilstod at have baaret tingstikken, men haver forseet sig som en fremmet Mand og Nyelig kommen i Skibbredet og taget feil i alting.

Tollef Regeraas møtte og sagde at have ladet sin Søn bære hand og ei selv, og baaret sin Grande dette bud, og bar rigtig Bud; End tilspuurt naar Tingbudet Kom, svarit om Morgenen; og at tingbudet kom til dem som baaret blev;

Fogeden paastod

1729: 99

at efterdi hand dennegang for første at sig af Vankundighed, hand da maatte pardoneris, men om hand skulle kom/m/e igien hand da straffis.

Saasom fogeden ei dennesinde paastaar andet, efterdi forseelsen er skeed af en fremmet og Ukyndig Mand i Schibbredet, saa Viger hand fri for Straf dennesinde.

Ole Helland og Jacob Daland haver ladet stevne Anders og Ole Lyren af hvem de haver kiøbt en qværn paa troe og love, som dog ei er god, hvorfore de haver givet 8 rdr 3 merker at tage qværnen igien og erstatte dem processens Omkostning; til Vidne *dersom (derom) Knud Jensøn Helland, og Niels Monsøn Helland og til Vidne paa ordene som talt Var, Nils Knuds/øn Helland, og Nils Monsøn Frutoule;

De indstevnte Ole og Anders Lyren møtte for Retten og tilstoed Stevnemaalets loulige forkyndelse og at have indgaaet Vilkaaret paa 1 Aar; og nu først søgis for 6 Aar siden; have leverit dem qværnen heel og fløt qværnen fra tvende huus; siden de fik Qværnen fra dem og nu er qværnen sønder;

Citanterne forklarede at accorden skulle være skeed paa livis tid.

De indstevnte forklarede at have tilbudet dem at føre den til dem, saa vilde de giøre hand god eller og beholde den.

De indstevnte Vidner Knud Jensøn Helland og Niels Monsøn møtte for Retten og edelig sagde: Nils Knudsøn Helland at have hørt af Ole Lyren sige at hand skulle *æventyre qværnen saalenge de levede: men det andet Vidne Var ei med.

Nils Frutoul forklarede dernest edelig: at have hørt af de Kiøbende, da Citanterne Kiøbte qværnen at de skulle æventyre dend medens de *levende, men forrige Vidne sagde hand at skulle Være med, som hand det andet Vidne sagde sig ei at Kunde erindre;

De indstevnte forklarede, at have blevet tilkiendegivet det aaret herefter.

Dernest blev besigtelsis Vidnerne afhørte: og først

Knud Jens/øn Helland, som edelig udsagde at udygtig Var hon at da de styrede hænde og udygtig da hand styrede hænde og at et stykke

1729: 99b

raadet steen er udi Qværnen som ei duer.

Ellers forklarede deponenten at Kalden stod skev og Qværnen derover Malede paa skakke.

Retten fant fornøden af 4re Mænd Knud Soltvedt Mikkel Grimstad, Knud Rasmus/øn Helland Nils Hanssen Helland, efter Parternis forslag af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnis til at besigtige Qværnen og besee dends *børne og Qværnens duelighed, enten dette er skeed uforstadig medfart eller qværnens uduelighed, da og Videre skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Jacob Qvalvaagen haver ladet stevne Detlof Bersvigen for ham pligtig 2 merker 4 s/killing efter forrige tiltale;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod ikkun at Være skyldig ham 2 merker.

Citanten paastod betaling med processens bekostnings erstatning.

Efterdi dend indstevnte Detlof Bersvig ikkun tilstaar at Være Citanten Jacob Qvalvaag skyldig 2 merker, saa tilfindis hand samme at betale med 2 merker 8 s/killing udi Processens til Datum anvendte Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Jacob Qvalvaag haver ladet stevne Gulak Grov for resterende Landskyld ...otning(?) af 3 merker Smør 4 ½ Kande Malt og erstatte denne Processens Omkostning, saasom hand dertil er bøxelraadig;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne, uden Lensmanden siden tilstod at Gulak er forligt med ham om gam/m/el Landskyld og derfore ikke siunis at være ham pligtig noget og blev anvist Landskyld bogen hvoraf findis at ei mere er oppebaarit end søgis bør.

Siden Jacob Qvalvaag ei mere af dend

1729: 100

indstevnte fordrer *en (end) Loven en Leilending tilholder at udgive; saa sees det ikke heller ubilligt at dend indstevnte \Gulik Grov/ bør nogenledis efter brugets ringhed honorere Citanten med noget for *skyldsen, som kand, i henseende til bruget, aarlig imod fløtningen validere med et dags Ardbeids, Videre Kand ei retten see dette lidet brug pligtig at yde.

H/er/r Christen Kraag har ladet paa sin Sviger Moders Veigne stevne Peder Hopland for resterende Landskylder og 3detaget efter indgivne Specification til 1728 Aars ud[gang] 3 rdr 4 merker 1/3 s/killing.

Dend indstevnte møtte og paastod ei saa meget at være pligtig end dette Aars Landskyld saasom hand samme skal have betalt til S/a/l/ig/ H/er/r Johan Madsens tiener Anders Fieldende; men Bogen udviste det ikke, men at den indstevnte er skyldig efter sigtelsen.

Citanten begierede at den indstevnte maatte bevise *Sigtelsen (sit sigende?) og befindis da Peder endnu skyldig 3 rdr 1 s/killing.

Efterdi dend indstevnte ei beviser sit sigende, saa tilfindis hand at betale de endnu resterende 3 rdr 1 s/killing, hvilke Peder Hopland tilfindis at udrede med 2 merker 8 s/killing udi Processens til Datum anvendte Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Ole Monsøn Hopland for resterende 7 rdr 14 s/killing med 1728 Aars udgang;

Dend indstevnte møtte og tilstod sigtelsen; og Caverede fogeden for ham til S/anc/t Hans dag 1730 hvorved H/er/r Christen var fornøjet.

Siden Ole Monsøn er dilaterit til S/anc/t Hans tider 1730 at betale sine resterende 7 rdr 14 s/killing foruden 1729 Aars udgang, saa tilfindis Ole Monsøn samme resterende 7 rdr 14 s/killing inden forbemelte tid at betale under Nam.

Dito haver ladet stevne Chlemmet Hopland for resterende Landskylder 3 rdr 5merker 14 s/killing at betale med Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte og tilstod sigtelsen, men begierede tid til betaling.

Citanten paastod dom.

Chlemmet Hopland tilfindis at betale

1729: 100b

Citanten H/er/r Kraag de ham søgende Landskyld Penger 3 rdr 5 merker 14 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven med 2 merker 8 s/killing udi Processens til datum anvente omkostning under lige adfærd.

Casten Holtermand haver ladet stevne Chlem/m/et Hopland for 1 t/ønne Korn 1 rdr 5 merker samme at betale med Processens bekostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte for Retten og fragik Sigtelsen, men det ene stevnevidne var borte; thi henvisis Sagen til Nyt Stevnemaal igien.

Jacob Qvalvaag har ladet stevne Børge Nøten fordi hand skal have beskyldet ham at hand tog af Aamund Lyrens Boe, saa meget hand vilde, alt til strafs lidelse efter Loven og til Vidne derom Anders Østrem og Knud Rise.

Dend indstevnte forklarede ei at Mindis dette at Være passerit og som Retten tilspuurte Citanten naar dette skal Være passerit, svarede hand for 2 aar siden og Var selv hoes.

Loven tillader ikke at Vidner maa føris paa nogen om hvis (det som) hand talt haver, naar den paagieldende er nærværende, uden det skeer til første ting og som denne Sag er passerit for *3de Aar siden, da Citanten selv var Nærværende og dend indstevnte fra gaar nu sigtelsen, og ei før paastevnt før nu, saa Viger Børge Nøten dennesinde fri for Citantens tiltale i denne Sag.

Skafferne Aadne Bruvold og Iver Træland haver ladet stevne Lyre Mændene Mons, Johannes, Gudmund, Thommes, Joen for modvillighed i at skydse eller betaling for dem, som derfore skydset haver.

De indstevnte møtte og forklarede at de fløtter aarlig frem og tilbagers alt skyds og naar de kand blive frie for den skyds, vil de giærne giøre anden

1729: 101

skyds og eendeel af dem tilstod aldrig at Være søgt før de nu stevnis og at skydsen som de nu søgis for er for Amptmanden; hvorom de forklarede at have været her og staaen deris tid ude.

Siden Citanterne ei beviser nu *at de indstevnte dennesinde nogen tydelig forsømmelse saa bør saadant skee til neste ting at Retten kand vide hvorudi denne Skydsforsømmelse er skeed, da videre skal kiendis hvis Ret er.

Magne Mycheltun har ladet stevne Ole Berge fordi hand skal have beskyldet ham for uskikkeligt, og da nafngivet Mikkel Selgeli og Anders Berge.

Af hvilke ei møder nu Andre end Anders Berge som edelig udsagde: ei nogensinde at have hørt at dend indstevnte har paalagt nogen eller Citanten nogen sigtelse.

Mikkel Selgelie møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne ei heller StevneVidner som Kunde afhiemble; thi henvisis Sagen til Vidnets Videre loulige Stevnemaal.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue, for Retten oplæst og forseiglet, saa og Odelsmandtallet over Selvejerne og forseiglet; item forfattet det Almindelige tingsvidne over dette Skibbredis Almue og af dem svaret som forrige item taget tingsvidne at det Aar 1726 ingen 60 lod Sølvs bøder eller 3de 40 lod Sølvs bøder eller deslige faldet;

Sluttelig blef opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1730 Retten skulle betiene nemblig 5 gamble som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Evind Oxnæs, Joseph Severøen, Martinus Rongevær, Erik Vike, Jacob Synnevaag, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed Jacob Hundven, Ole Berge, og Johannes Udlyren, hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagelige.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 25 Novembris er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Gaarden Frøsetter nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden

1729: 101b

Peder Henriksbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Hans Birkeland, Jens Østgulen, Ole Ottesøn Birknæs, Hans Qværsøen, Rasmus Baarøen, Ysten Byrknæs, Niels Kieldbue, Lars Opdal, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 67 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Wilhelm August von der Ostens udstedde Resolution paa H/er/r Nils Schiøtis andragende angaaende Kirke Vejerne dat/erit Bergen d/en 17 Aug/usti 1729.

2. Anders Olsøns udstedde Panteforskrivelse til Jørgen Veinvik paa 44 rdr, hvorfore er pantsat Gaarden Berge 1 løb Smør i Gulens Schibbrede beliggende, item Qvæg og huusgeraad, dat/erit Bergen d/en 9 Nov/embris 1729.

3. Abel Lems udstedde bøxelbrev til Lorents Christophers/øn paa 1 p/un/d 3 merker S/mør udi Kiellingvold, dat/erit 5 Nov/embris 1729.

4. Efter Wice Biscop og Stiftsproust Tanches decision udi SkifteRetten paa Gryten er opbydende 600 Rdr seqvestrede Rede penger imod sufficant Pant, hvem dem vilde antage, men den tid indfant sig slet ingen.

5. Retten og lod tilkiendegive at Gaarden Indre Hougsdal af Guulens Schibbrede salig Jacob Widding tilhørende, skulle ved offentlig Auction selgis d/en 12 Decembris 1729 udi Eidsvaag og deris tilholde opsiddere, at de nu skulle drage omsorg for at Kiøbe deris paaboende Gaard, i Vidrige fald de ei indfinder sig at byde, haver de sig selv at takke om de bliver huusvilde og gaardeløse.

6. Giertrud de Finis udstedde bøxelbrev til Siur Joensøn paa 18 merker fisk, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 6 Octobr/is 1729.

7. Ditoes udstedde bøxelbrev til Halvor Josepsøn paa ½ løb S/mør udi Molde item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 27 Sept/embris 1729.

8. Ditoes udstedde bøxelbrev til Claus Christophersøn paa Jordholmen og fri græsning til 8 lest og 6 faar end Videre paa Grimens Land, dat/erit 29 Decembr/is 1728

1729: 102

9. Mag/ister Erik á Møinichens udstedde bøxelbrev til Iver Josepsøn paa 6 merker Smør udi Lille Slire, dat/erit 8 Decembr/is 1728, uden reversen at anvise dat/erit 8 Decembr/is 1728.

10. Jacob Baarsøn Fuschanger lader end til overflød tilbyde Enken Inge Rørtvet at kiøbe sin paaboende gaardepart udi Gaarden Rørtvedt af Skyld 18 merker S/mør 12 merker fisk ½ faar, hvorfore ham af Gietmund Aanneland nu er budet 46 rdr; med samme Penger inden 14 dager fra denne dato at indfinde sig, eller hand til ermelte Gietmund Aanneland dend selger for de budne Sex og fyrretyve Rixdaler, da hon svarede: ej at vilde Kiøbe.

11. Fogeden lod proponere for Almuen af Guulens Schibbrede, at efterdi eendeel af dem hafde udlovet en frivillig Gave til de fattige afbrente i Kiøbenhafn, om de nu samme vilde betale; hvortil de svarede, at de nu ei var betenkt derpaa men vilde betale det til Lensmanden for juul: end ydermere sagde fogeden, at hvis (det som) de nu havde at betale denne af dem, Kierlige udlovede gavmildhed, vilde hand derfore en hver udi sin Bog qvittere; men de undskyldede sig dermed at de dennesinde ei hafde det - og beordrede hand derpaa Lensmanden samme at oppebærge imod at meddele en hver derfore qvittering.

D/en 26 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe ladet stevne Colbeen Jacobsøn og Aaggete Kaaredatter for begangne Lejermaal og barneavling, alt til Bøders erleggelse efter Loven.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og tilstod tillige Sigtelsen og ei vilde ægte hin anden.

Fogeden paastod Dom til Bøders erleggelse efter Loven.

Efterdi de indstevnte Colbeen Jacobs/øn og Aagete Kaaredatter tilstaar for Retten udi løsagtighed at have avlet Barn sammen og ei hin anden vil ægte, saa tilfindis Colbeen Jacobs/øn i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde 24 lod Sølv og Aaggete Kaaredatter i følge af samme Lovens Capitel og articul at bøde 16 lod Sølv, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

1729: 102b
 
 

Niels Hatleviig haver ladet stevne Ole Torsvig fordi hand skal have beskyldet Niels Hatleviig, at hand skal have merket en Oxe, som er kommen i hands Mark, Vidnerne derom Anders Rambierg og Ole Risnæs.

Ole Torsvig tilstod at Være stevnt for denne Sag, og svarede til spørsmaal at have spuurt Niels Hatlevig om hand ikke viste hvorledis hands oxe var bleven klovet øre paa, siden hands folk saaledis fant den udi Nils Hatlevigs Mark og det paa ingen ond meening men god meening spuurt!

Citanten begierede Vidnerne afhørte,, som og for Retten møtte og edelig udsagde først

Anders Rambiørg: at have været ved Nøten og spuurte Ole Torsvigen Nils Hatlevig hvorledis har de faret med oxen min; hvortil haarde Ord falt imellem dem og blev Nils Vred, da sagde Ole end Videre de har kløft øre paa den, men end Nafngav nogen, som skulle have giort det; videre ei at afvide:

Ole Risnæs fremstod dernest og edelig udsagde: ei at rettelig kunde hugse hvis ord som blev talt, men saa hvis hand kand erindre, spuurte Ole Torsvigen Nils Hatlevig om hand ei ved hvorledis de har faret med oxen hands udi Marken, ei erindrede hvad Svar derpaa skeede; eller videre at forklare;

Niels Hatlevig blev tilspuurt hvad paastand hand haver i denne Sag ? dertil svarede at henstille det til Rettens Kiendelse.

Sagen bestaar herudi at Nils Hatlevigen haver stevnt Ole Torsvigen fordi hand ligesom skulle have beskyldet ham for at have *læderit en oxe for ham med skaar i øret, dette fragaar ei allene dend indstevnte, men forklarer at have spuurt derom om Citanten ei viste det, uden at tilligge ham nogen Gierning, som og de tvende afhørte Vidner forklarer; thi Kand retten ei finde dend indstevnte skyldig til nogen straf fordi hand spør om en giernings øvelse uden tilleg, men frikiender Ole Torsvig for Citantens tiltale i denne Sag; og ophæver Processens Omkostning i denne Sag paa begge sider.

1729: 103
 
 

Lensmanden lader stevne Ole Torsvigs Koene for øvede uskikkelige ord imod ham og Stevnevidnerne Lars Risnæs(?) og hænde til Veddermæle;

Ole Torsvigen møtte paa Konens Veigne og sagde sig ei at vide hvis passerit er;

Fogeden som Nærværende forlangede at Sagen maatte udsettis indtil hand paa Kongens Veigne kunde herom formere og udstæde Stevnemaal, saasom denne Sags tildragelighed egentlig dependerer af forseelse imod Rettens betiente og Justitien og derfor paa Kongens Veigne maa paatalis den brødende til straf efter Loven.

Efterdi fogeden træder i Sagen som Actor paa Kongens Veigne, saa udsettis med Sagen indtil fogeden kand faa, paa Kongens Veigne, udvirket Stevnemaal, da og videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Brynnild Eilers boende i Vichingevaag, haver ladet med skriftlig Stevnemaal indkalde for Retten Lensmanden Peder Hendriksbøe for en *fiskedret hand haver spilt for ham, til strafs lidelse og Processens Omkostnings erstatning, sampt til at anhøre de udi Stevnemaalet navngivne Vidner, Hans, Mikkel og Friderich Miømjen og Henrik Tvedten;

Lensmanden tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag men ei til at anhøre Vidnisbyrdene; hvilket Stevnevidnerne Anders Glosvig og Peder Undalen ogsaa forklarede: at allene have stevnt ham for Sagen, men ei til at anhøre nogen Vidner.

Lensmanden tilstod at have løst hands toug og begierede tid til neste ting at tage contrastevning i Sagen til sine interressentere.

Saasom Peder Henriksbøe ei efter Stevnevidnernis forklaring, er stevnt til at anhøre de indkaldede Vidner, saa kand ingen Vidnisbyrd imod ham føris førend hand dertil loulig bliver kaldet, saa og tillades Peder Henriksbøe tid til neste ting at faa indkaldet hands interressentere, da videre skal *hvorde handlet hvis lou og Ret medfører.

Hans Sande haver ladet Stevne Salamon Kiettelsvig, efter forrige tiltale og havde Salamon ladet stevne Rasmus Sande til at Vidne om ei

1729: 103b

Joen Sande var ligesaa god i sin tale som hand; og Joen Sande til Veddermæhle; og forklarede Rasmus at Salamon og Joen vare noget drukne da de fore til Kirke 2den dag Juul som Salamon og Joen tilstod tillige med Vidnet Rasmus og forklarede eenstemmig som forrige Vidner.

Brynnild Eilers paa huustrues veigne forklarede, at hon aldrig har talt noget om nogen.

Fogeden betreffende den tvistighed imellem Hans Olsen Sande og Sara Vichingevaag, da henstillis det til Rettens paakiendelse, ei paatviflende at hans Kongl/ig Maj/este/ts interresse jo tagis udi Observarie; ydermere paastod fogeden at de 3de her for Retten Comparerede persohner, som med fylderie har overilet sig anden Juuledag, derfore tillige i bøder og straf maa vorde observerede.

Hans Sande, efter sigende af Salamon Kiettelsvig haver til sit Nafns og Rygtis forsvar, ladet for Retten indkalde Salamon Kiettelsvig, der haver tillagt ham efter andens sigende til ham en uskikkelig gierning; om hvilket de tvende Vidner Aamund og Gietmund haver aflagt deris edelige forklaring og at de ord skulle være talt til Salamon, dog efter hands sigende til dem, af Sara Vichingevaag, hvilket dog disse Vidner ei af hændis Mand har hørt, dog er Hans Olsøn ei tillagt noget tyverie, men alleene, at det skulle have været efterliggende \fra/ en Mand som der var til Lands kom/m/en; Hans Olsøn Sande, som da ei allerringiste uskikkeligt er bleven overbeviist ei allene af Retten aldelis frikiendis; men endogsaa af Retten det udsigende mortificeris; og Salamon Kiettelsvig, som efter andens Mund har talt og ei sit sigende bevist tilfindis at bøde til Kongen for sit \ubevislige/ udsigende 3de lod Sølv; og disse 3de Mænd Rasmus Sande, Joen Sande og Salamon Kiettelsvig, som selv for Retten tilstaar 2den Juuledag at have været drukken

1729: 104

paa deris Kirkereis til Kirken, tilfindis at bøde hver 3de lod Sølv udi helligbrøde, hvorved de efterdags kand lære mere ædruelig at søge Kirken og Guds huus, end til overflød misbruge paa saadan dag de Velsignelser som Gud til Skikkelig brug har givet - Sara Vichingevaag, som ei noget udi Acten er overbevist, bliver i denne Sag aldeelis frikiendt.

Dernest fremstillede sig for Retten Ole Anbiørnsøn boende paa Undertuun i Guulens Skibbrede, Joen Anbiørns/øn tienende H/er/r Mathias paa egne og deris Umyndige Søsters Anne Anbiørnsdatter[s Veigne], og begierede at deris tvende indkaldede Vidner Henrik Tvedten og Peder Undalen maatte afhøris om de ikke ere fulde Sødskende til Hans Anbiørnsøn, som nu udi Kiøbenhafn er død og blev udcommenderit for matros og deri Kiøbenhafn siden taget tieniste: hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og Enstemmig udsagde: at Ole *Ole Anbiørnsøn Undertuun, Joen Anbiørns/øn tienende H/er/r Stabel og Ane Anbiørnsdatter ere rette Sødskende til afdøde Hans Anbiørnsøn og ingen flere Arvinger efter ham er uden forbemelte.

Citanterne begierede hvis (det som) for Retten passerit under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue, for Retten oplæst og forseiglet; saa og forfattet odelsmandtallet over selvejerne og forseglet item det Almindelige foranførte Tingsvidne og af dette Skibbredis Almue svaret som forrige, saa og at ingen \3de/ 40 lod Sølv bøder, 60 lod Sølvs bøder og deslige store bøder det Aar 1726 her udi Skibbredet falden er.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1730 Retten skulle betiene, nemblig fem gamble som tilforne haver aflagt deris Laugrettised, Svend VeddesViig, Jørgen Knarvig, Johans Søre Høvig, Mons Hougsdal, Ole Rambiør og 3de Unge som først for LaugManden haver \at/ aflegge deris Ed, Jacob Houge, Mikkel Joensøn Haveland, Stephen Lille Matre, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

1729: 104b
 
 
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 12 Decembris er, efter foregaaende anslagelse paa publiqve Stæder i Bergen Bye og divulgation paa Landet, skeed samling udi Salig Jacob Widing(s) Boe for at selge efterskrevne Gaarder Indre Hougsdal i Guulens Schibbrede 1 ½ løb Smør med bøxel og ½ t/ønne Malt fogeden Lem pantsat, Samdal 1 ½ løb Smør 1 huud med Bøxel, Øfstebøe 1 ½ løb S/mør Haaland 1 løb Smør, Lund 1 løb 12 merker S/mør 1 huud, alt med bøxel og Herlighed i Schiolds Schibbrede beliggende, og det med efterskrevne Conditioner

At hvem som bliver Kiøber, stiller nøiagtig Caution strax for hvis (det som) udlovis, eller og det bliver til nye Auction opbudet til dends Ansvar paa forliset som budet haver.

Hvad som udlovis, betalis til H/er/r Sorenskriver de Fine inden 6 Uger fra Auctionens datum udi Klingende Myndt.

Den Kiøbende selv betaler Skiødet, forseiglet Papiir, beskrivelsen og Auctions Salarium.

Hvad som Kiøbis fra Auctionens datum at være for den Kiøbendis egen risico og Ansvar uden nogen Afkortning for Stervboden.

Hvem som Kiøber til Vaaren 1730 sit Kiøb af hvad og hvormeget udi gaardene hand Kiøber, rette fardag at tiltræde, efterdi Leilendingerne og opsidderne om deris Gaarders Kiøb ere Vidende og advarede; hvilken Post Enkens Lauværge fogeden Lem at hand den post ei kunde consentere, som er den sidste, uden Leilendingerne bevisis over at have været loulig Varslet.

At dette gods selgis til 1729 Aars udgang fri for alle skatters Ansvar, som deraf bør betalis.

1729: 105
 
 
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 14 Decembris, er, efter høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Wilhelm August von der Ostens Høirespective Resolution af 22 Octobr/is 1729 paa Madame Venke S/a/l/ig/ Jukkum von der Lippes reqvisition af 20 Octobr/is 1729 holdet extrating paa Gaarden Møllendal,

Hvorda ikkun møtte omenskiønt Retten til Klokken Sex om aftenen biede, 5 Laugrettesmænd, Hermand Morritz, Jukkum Schaale, Nils Dyngeland, Arne \Nere/ Totland og Arne Øfre Totland, hvorda paa Citantindens Vegne møtte Notarius publicus og Procurator S/igneu/r Johan Barth som producerede hændis udtagne Stevnemaal under dato 16 Aug/usti sidstleden for denne Sag, med Skifte Commissarierne udi S/a/l/ig/ Amptmand Storms Stervboed Iver Sommer og C. Bredal deris egenhændige paategnelse, at samme Stevnemaal dennem d/en 20 Sept/embris 1729 loulig er forkyndt: som blev læst: og saasom det er Citantinden derom fornemmelig at giøre at hon jo før jo heller ved Lov og Dom og videre paafølgende Loumæssig forfølgning, kand efter salig Amptmand Storms til hænde udgivne panteforskrivelse erholde hændis skadesløse betaling for capital Rente og Rentis Rente sampt paaløbende Omkostninger af hændis udi Stevnemaalet ommelte Pant Aarestad Gaard og tilliggende herlighed, saa haver hon, efterdi Sagen skal tracteris efter Loven under ejendommens Jurisdiction, ikke efterlat ved Loulig Kald og Varsel, som Stevnemaalet udviser at indkalde den S/a/l/ig/ Herris Stervboedis Skifte commissarier, som ikke kand ansees anderledis end at præsentere hans persohn, i henseende at hands Arvinger har frasagt sig Arv og Gield, og Stervboed saaledis er Arvingeløes; de Velbemelte Skifte Commissarier haver ikke heller, ved deris paategnelse paa Stevnemaalet, anført ringiste exception, hvori Judices eller Lou imod Rettergangen \er/ saa producerede hand dernest en notarial copie af den i Stevnemaalet paaberaabte Obligation, hvilken copie de velbemelte Skifte Commissarier med deris egenhændige paateignelse og til for (her?) at Være dem anvist udi Skifte Retten efter afgangne Amptmand Storms d/en 16 Febr/uarij og 1 Martj 1729 har paategnet, original obligationen under S/a/l/ig/ H/er/r Amptmand Michael Storms haand og Seigl og til Vitterlighed attesterit af Mag/ister Rømmer og Tobias Hichman under deris hænder og Signeter - ydermere producerede

1729: 105b

hand S/igneu/r Johan Octavio von Kappelen udi Scheen hands original Missive til Citantindens Søn H/er/r Assesor von der Lippe af dat/o 14 Nov/embris sidstleden med indsluttet ret til at Citantindens fordring efter hændis producerede obligation, er af SkifteRetten udi S/a/l/ig/ Amptmand Storms Stervbod anseet først prioriterit udi Aarestad Gaard og tilliggende pertinentier sampt inventarium for Capital og Renter; hvoraf Retten behagelig vilde forlange at Citantinden desto mere haver været og er beføjet ved denne reiste Sag og Rettergang at holde sig til hændis Pandt og deraf udsøge sin Skadesløse betaling som forbemelt, hand producerede og til Slutning Citantindens prætentions Reigning paa Obligationens Capital og dends tilvoxende Renter, med paaløbende Omkostninger til Datum, dog under reservation af videre Renter til betaling skeer med andre paagaaende omkostninger, saasom Rettens Middels gebyhr ved dette extra tinghold efter Loven og Kongl/ig forordning Kost og tæring for Rettens Middel og parter til denne og efterfølgende tid, endelig og Procurator Salarium for betiening ved conferencer om Sagen, Stevnemaal og Memorial til Stiftbefalingsmanden saa og ved denne extra Ret paa hendis Veigne at comparere i Rette til denne tid 6 rdr - for hvilket alt hand i følge af Stevnemaalet og dets Indhold paastaar Dom til *exesecution og indførsel udi Pantet.

Retten finder af Skifte Commissariernis paateignelse paa Stevnemaalet af 20 Sept/embris 1729 at Skiftet efter afgangne H/er/r Amptmand nu salig Michael Storm efter 4re Ugers forløb skal komme til endskab, og af Johan Octavii von Cappelens brev, at Skiftet allerrede skal Være kommen til endskab, saa kand denne Ret ei noget foretage sig med Sagen førend her først produceris Rigtig Gienpart under Skifteforvalternis hænder paa deris om ermelte Citantindens havende prætention, af dem udi Skifte Retten afsagt, saa som denne Ret ei understaar sig at paakiende til forandring hvis af dem kand være deciderit, naar dette er efterkommet, skal Retten igien d/en 31

1729: 106

Martij 1730, til hvilken Tid Sagen, formedelst Varselens Skyld maa udsettis, sin endelige Slutning give i Sagen som Louligt er.
 
 
 
 

Anno 1729 d/en 15 Decembris er efter forrige afskedigelse af 19 Augusti skeed samling igien paa Nobis Kroug med de dertil opnefnte Mænd, Bøigdelensmanden Ole Totland Herman Morritz, Jukkum Schaale, Nils Dyngeland, Ole Sandal, Nils Øfstuus, Stephen Mittun, Arne Øfre Totland og Arne Nedre Totland;

Hvorda Møtte H/er/r Major Bærentfels med sin fuldmægtig Procurator S/igneu/r Preus, og paa Buchers Veigne Zidsele Beate Pedersdatter som indleverede et skriftlig forsæt af 15 Decembr/is 1729 samme Pige tiener g/amme/l Mikkel Bucher, hvilket blev læst;

Styk Major Bærentfels med sin fuldmægtig Procurator Preus comparerede, som forestillede at for saa vit de indstevnte enten med deris tieniste tyende, Slegt, frende, eller en, af øfrigheden Authoriserit God Mand agter at føre deris Giensvar, formeening og paastand i rette udi denne Sag, har comparenten derimod intet at erindre, thi Loven bliver dennem derudi medholdelig, men at de indstevnte vil lade under Navn af Procurator Nils Daldorf, noget fremføre, hvad anten det maatte skee skriftlig eller muntlig, det Kand Citanten ikke tilstaae; thi vel er Daldorf aller naadigst beskikket til Procurator, men siden hand Kom her til stædet har hand dog ikke renset sig af de ham overgangne Domme, hvorved hans Persohn og aller naadigst tillagde Embede fra Procurator Embedets betiening, merkelig er bleven tilside sat; thi protesterede Preus imod det indkomne Skrift under Daldorfs haand; dog i henseende til at begge Bucherne den ældre og yngre, fader og Søn ved deris tieniste pige lader møde for sig, og det deraf er at initerere, at foruden at den ergangne Kiendelse i den yngre Buchers paahør med Daldorf blev publicerit; dend

1729: 106b

da ikke er ubekiendt samme Kiendelsis indhold, til hvilken og angaaende Hovetsagen i sig selv hverken den ældre eller yngre har indkommet med til deris formeentlige befrielse; Skulle nu Styk Majoren submittere Retten om ikke Sagen paa en føje tid maatte blive udsat, deels for at H/er/r Styk Majoren, efterdi Vidnerne ere førte, kunde efter Sagens forefindende beskaffendhed formere sin yderligere tiltale imod de indstevnte til endelig Dom, deels og til overflød at give de indstevnte Varsel efter Loven til det forhen passerede at ærklære sig og ellers derefter, som H/er/r Styk Majorens paastand at udstaa Dom.

Retten tilspuurte Mons/ieu/r Preus om de har faaet laudags foreleggelse forkyndt; svaret nej:

Sagen udsettis igien til d/en 29 Martij 1730 først Kommende, da baade Part og Contrapart tilholdis at indkomme med ald opliuslighed og Paastand i Sagen som de Agter at betiene sig Af, da og videre skal Vorde Kiendt hvis Lov og Ret medfører.