(1731: 208)

Anno 1731 d/en 3 Februarj, er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftsbefalingsmands Høi-respective Resolution paa S/igneu/r Daldorfs reqvisition af 18 Decembr/is 1730, Resolutionen af 20 ejusdem, holdet extraordinaire ting paa Tingstedet Frechaug, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Laugrettesmænd Iver Oen, Ole Oen Anders Dale, Jacob Wig, Vinciants Tostensvig, Paal Toft, Johannes Sæle, Mikkel Blom, item *fogen (fogeden) selv og Bøigdelensmanden Anders Tvedten,

Derefter møtte Citanten og producerede den udfærdigede og loulig forkyndte Stevning, hvorved Anders Anders/øn Hage er bleven indkaldet dat/erit d/en 28 Decembr/is 1730, som blev læst; den indstevnte møtte og paastod Stevnemaalets loulige forkyndelse, foruden at hand og samme hafde paateignet saa at Være; ligeledis producerede Citanten, den af Kongl/ig Maj/este/ts foged forfattede arrestis beskrivelse dat/erit Høivigen(?) d/en 11 Decembr/is 1730, med nu Anders *Anders Hages til Citanten udgiven Revers dat/erit 2 Sept/embris 1730 paa sum/m/a 187 rdr 5 merker 9 s/killing, derforuden en revers dat/erit 4 Sept/embris 1730 paa summa 96 Rdr, en dito udgiven til Ane Punter (Panter?) og igien transporterit til Citanten paa summa 19 rdr 5 merker 2 s/killing dat/erit 13 Sept/embris 1730, en dito udgiven til Skipper Hans Hønmemoe \paa 15 rdr/ og ligeledis transporterit til Citanten dat/erit d/en 9 Sept/embris 1730, endnu producerede hand 1 dito udgivit til Hans Hønnemørs tieniste pige Johanne Johannesdatter paa 6 rdr 3 merker som ligeledis til Citanten er transporterit, dat/erit 2 Decembris 1730, som den indstevnte efter Spørsmaal tilstod rigtig at være, og paastod Dom; for Retten præsenterede sig Mons/ieu/r Hans Ottes/øn som vilde uden at være kaldet til Processen indlegge eendeel Documenter paa Capitain Kochis fuldmægtig Jochum Friels Veigne; imod hvilke Daldorf protesterede ei at maatte antagis, saasom hand ei til Processen er kaldet; Daldorfs agtede uværdig at ansee dette af Hans Ottes/øn paa Jukkum Friels veigne, som sagen gandske er uvedkommende enpræsenterede documenter at være af nogen anseelse; langt mindre dem at anhøre, i henseende til de Sagen imellem ham og den indstevnte er ganske uvedkommelig, Citanten ei heller er indstevnt til saadant at anhøre eller ansee, denne imellem comparenten og den indstevnte Sag, ei heller svævet imellem andre og Citanten og Contraparten som for Retten er tilstæde

1731: 208b

hvilket Citantens Stevnemaal nermere bevidner, ville derfore formode og tilbede sig Rettens assistance derudinden det hverken Joachim Friele eller nogen paa hans Veigne bliver tilladt at indvinte(?) eller indtrenge sig udi en Proces *den (dem) aldelis er uvedkommende, hvilket allene skeer i den hensigt at føre Citanten udi vidløftige Omkostninger, ved ophold og deslige, saa og Sagen paa den lange(?) Benk(?), Citanten til største skaar og Afgang udinden hvis hand nu er bekiendt at kand giøre sig betalt udi, protesterede derfore altsaa i kraftigste Maader imod de saa anviste Documenters Antagelse og oplæselse, saaog imod nogen indførsel af andre end det Sagen er vedkommelig og uden for Stevnemaal.

Loven taler udtrykkelig at ingen Rettergang maa stædis imod nogen uden den det angaar, dertil loulig er kaldet med videre samme articul indeholder; Citanten Mons/ieu/r Daldorffs ogsaa protesterer imod denne indtrengsel som Joachim Frielis fuldmægtig Mons/ieu/r Hans Ottesøn tenker ved de enpræsenterede Documenter, uden Stevnemaal i Sagen at have taget, at giøre i denne Proces; thi finder Retten billig, conform med Loven, at de af Mons/ieu/r Hans Ottesen Retten præsenterede paa Mons/ieu/r Friels veigne præsenterede documenter, uden noget Stevnemaal at have udtaget i Sagen, hvem samme skall paagielde, ei dennesinde bør antagis, efterdi ingen er stevnt eller kaldet dem at anhøre, men Mons/ieu/r Hans Ottesøn dem til sin Principal Joachim Friele bør tilbage føre.

Daldorf nest at referere sig til sit forrige fremsatte paastod Dom efter Stevnemaalet over den indstevnte tillige med ibragte Omkostninger og arrestens confirmation;

Sagen optagis til revision til den 10 Februarij førstkommende, da Parterne uden Videre Varsel, efterdi de nu selv ere tilstæde og afsigten eller dette interlocutorium heri at møde og Dom at anhøre.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 5 Februarij er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens muntlige Befaling til mig udi Nærværelse af Mons/ieu/r Olsen paa Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Veigne og 6 af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Lensmanden Anders Tvedten, Ole Haatoft, Ole Sagstad, Magne Flogsand, Anders Nedre Tvedt, Ole Bragstad, skeed besigtelse og taxation paa Gaarden Damsgaard og

1731: 209

først foretaget at besee en af S/a/l/ig/ Velbyrdige Svanenhielm opsat

Vaaning, bestaaende af en Storstue med 2de SengeKammere udi storstuen Kakkelovn udi og en dito til begge Kammere, 1 lidet børneKammer ved hiørnet, dagligstuen med Sengekammer og 1 lidet Kontor, Vedovn i dagligstuen og 1 liden Veedovn i Sengekam/m/eret, nok 1 liden dagligstue med en bielegger som H/er/r Krigs Raad Hvid selv havde bekostet og opsat, oven paa en timmer Ark; og lidet Kiøkken ved dagligstuen med skorsteen udi; hvad Malingen og trekningen indvendig angik forklarede H/er/r Krigs Raad Hvidt ved sig at Være bekostet; Paa samme Vaaning er Pandetag; og loftene i storstuen formedelst drevreign, som Panderne iblant af *Storn (Storm) henskylder, noget fordervet. Nok 1 pige Cammer paa østre side, 1 Borrestue, Ildhuus med skorsteen og Bagerovn udi, og lidet melkekammer, af H/er/r Krigs Raad Hvidt selv bekostet 1729 og gulvet i Ildhuuset med steenheller lagt, samme bygning i lengden 36 al/en.

1 Stald, hønsehuus og Rulle Kammer af nyt standerverk 1729 af H/er/r Krigs Raad opbygget;

Nok 1 floer til 20 Creature med tvende Cammere ved i gangen af timmer opbygt af H/er/r Krigs Raad Hvidt; item ovenpaa et nyt smalehuus oven paa Marken af H/er/r Krigs Raad Hvidt af Nyt timmer opsat,

Nok en Stander Lade af H/er/r Krigs Raad Hvitte forbedret med tag og opskruen.

Nok ved samme Vaaning ved huuset en af Krigs Raad Hvidt paa egen bekostning anlagt have 45 al/en lang og 40 al/en bred, med steengierde omkring besat og af Krigs Raad Hvidt tillige med de derudi befindende træer bekostet.

1 liden qværnehuus med qværn af H/er/r Krigs Raad Hvidt efter hands sigende bekostet, og forklarede end videre H/er/r Krigs Raad Hvidt at Qvæget til gaarden hørende ved denne landets overgangne siugdom er bortdødt og ham selv bekostet igien.

Nok en Vaaning ved Søen staaende, af en storstue med 2de (3de?) smaa Cammere hoes, 1 dagligstue med bielegger ovn udi, *i (1) lidet SengeCammer med en bielegger ovn, 1 kiøkken derved med skorsten og et lidet afskiøt SpiiseCammer, og Pandetag paa samme Vaaning med JordKielder under det halve huus;

1 Nøst af Stavbygning; end et Stavenøst med udskot bygning ved af H/er/r Krigs Raad 1728 opbygget; 1 liden have til huuset ved søen staaende med steengierde om, item 1 liden floer og lade,

Nok nere ved Søen 1 huus af timmer som nu brugis til høns og qvæg,

Nok 1 lidet huus, bestaaende af 1 dagligstue med bielegger Kakkelovn udi og 1 gandske lidet Kiøkken med Spiskammer gandske forfalden og til nedfalds.

1731: 209b

Nok 1 Vaaning af 1 stor stue, 1 liden stue, 1 Kiøkken med forfalden skorsteen gandske forfalden, men timmeret nogenledis tienligt dersom taget betids conserveris, ved samme bygning 1 liden Boe med fordervet Kielder under.

1 Stavildhuus med nedmuret bryggerpande og *Bagerrovn meget forfaldne.

Gaarden i sig selv Damsgaard er 1 løb Smør i skat og 1 løb i landskyld, derforuden Laxevaagen 1 pund Smør i Skat og 1 p/un/d S/mør i Landskyld, Laxevaagnæsset i skat 6 merker S/mør og i Landskyld 6 merker Smør der foruden andre tilliggende pladser Hølen (Holen) som til Vaaris efter Cammerets Ordre skal taxeris og settis, saaog et plads hvorpaa sidder en huusmand, og 2de dito af samme slags, nok et der som tillige med de 2de in allis 6 som under gaardens begreb og taxt ere incorporerede. Nok et lidet plads Stranden nu nylig *ligget at ryddis*.

Derforuden angav H/er/r Krigs Raad Hvidte at have bekostet selv alle Luuger til huusene oppe paa den store Bygning; og efter tilspørgelse blev videre svaret, at intet inventarium dem Vidende mere end anført er, Damsgaarden er tilhørende, thi naar vi da skal afdrage hvis bekostning H/er/r Krigs Raad Hvidte selv haver giort, ansettis denne Gaard med hvis anført er, saasom ingen herlighed af Skou eller fiskerie dertil findis, uden Gaarden til denne tid er befriet for Leding og tiende.
 
 
 
 

D/en 6 dito blev foretaget med foranførte Mænd dog uden nogen paa Stiftbefalingsmandens Veigne at Være nærværende, saasom Posten derudi forhindrede deris Nærværelse og forretningen med de anbefallede af fogeden opnefnte Mænd tillige med ting foretaget blev paa Gaarden Sæle efter befaling, og befantis der først en

Vaaning af 1 dagligstue liden med Vindovn udi, et lidet Sengekammer ved dagligstuen, et Kiøkken med Skorsten udi, og et lidet SpisKammer ved Kiøkkenet, en dito stue inden for dagligstuen lit større med en Vindovn udi og ved siden af stuen paa Søre side et lidet Kammer; oven paa, et lidet Cantor af timmer med en liden Vindovn udi, 1 lidet dito Kammer uden Kakkelovn og en Maadelig Sal uden Kakkelovn og under stuen en liden JordKielder, Ved samme Vaaning 2de haver med træer og steengierde om, alt af den salig Mand selv bekostet og opsat - Indvendig med loft gulv og Vinduer nogenledis forsiunet og Suetag og Pandetag paa samme Vaaning.

Dernest blev i øjesiun taget Ildhuuset af Standerverk bygt, en Melkestue af timmer uden Kakkelovn, et hønsehuus af Bord, 1 Borrestue 9 al/en lang og bred af timmer, et Kammer af 6 al/en af timmer, 1 Spiskammer 6 al/en af timmer, 1 stue uden ovn af timmer, 1 gang med *Meurt (Muurt) gr......t(?) skorsteen udi, 1 Kammer af timmer opsat 9 al/en lang og breed, men panelet formedelst Alderdom af timmeret, 1 *hestelstald af Standerverk 9 al/en bred og 6 al/en lang, 1 høelade 36 al/en lang og 12 al/en bred af Stave-ardbed, et Vedhuus af Standerverk 8 al/en lang og bred, med Pandetag, de andre foranførte med torvetag, undtagen Ild-

1731: 210

huuset, hønsehuuset og tvende Kammere med Pandetag.

1 Smalefloer af timmer 12 al/en lang 9 al/en bred af timmer og torvetag paa.

1 Steenmuuret flor af 20 al/en lengde og 12 al/en bred med Pandetag.

1 Smalehuus derhoes af 7 al/en bredde og længde af torvetag og 1 g/amme/l/t/ Smalehuus af 6 al/en bredde og lengde med torvetag; et hønsehuus borten for elven af Bindingsverk med Pandetag af 9 al/en/s lengde og bredde.

1 Stabuur paa Stolper af timmer med tvende binger 10 al/en bred og 12 al/en lang med Pandetag.

1 Ildhuus eller bryggerhuus af Stavbygning 10 al/en lang og 7 al/en breed med Pandetag.

1 Smidie af Standerverk 6 al/en lang og 6 al/en bred med Pandetag.

1 Qværnhuus 6 al/en lang og 4 al/en bred med g/amme/l forslit qværn udi.

1 Smaleflor af gammelt timmer 8 al/en bred 9 al/en lang af g/amme/l/t/ timmer og torvetag.

1 Stavenøst 16 al/en lang og 12 al/en bredt af Stave ardbeid gandske forfalden.

Af Qvæg til Gaarden 17 Kiør 12 faar 14 Geeder, \1 hest/ hvoraf tilføris hoes fra Strømme Lectoratet tilhørende af den S/a/l/ig/ Mand bøxlet til samme qvægs underholdning: til samme Gaard findis furreskoug til lit timmer, bielker og Spær til huusenis brøstfeldighed og til brendeveed og slet udmark til græsning, til gaarden findis 4re dammer og 1 liden ..haven(?), Gaarden ellers forsiunet med et nogenledis forsvarligt gierde, alt dette blev da af os anseet til Værdie at Være saasom meget befindis forfalden og fordervet dend summa, naar Jordebogen bereignis af Skyld udi Skat og Landskyld 2 løber Smør af begge Sorter - 1030 rdr.

Ole Anders/øn blev dernest fremkaldet som skulle berette os om et plads Damsgaard underliggende som Joen i Uhren eller Vaagen beboer og af Biscop Muller er bort bøxlet, som Haasten eller Damsgaard sig tilholder, item fantis tvende Nøst, som staar i Laxevaagen af Stav ardbeid med bordtag opsat hvoraf det Vestre tilhørte her Krigs Raad Hvidt til hands baader og det Nordre S/a/l/ig/ Svanenhielm, Boderne tilforne solt til S/igneu/r Walles og von de Felde alt dette, saasom vi ikke kunde faae anden forklaring om inventarium end hvis (det som) forhen er specificerit er af os i den stand det nu befindis taxerit for - 1636 rdr.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 10 Februarij er efter forrige Afskeedigelse holdet extra Ret udi den Sag af S/igneu/r Nils Daldorff indstevnt contra Anders Anders/øn Hage med foranførte forrige Rettis samling Laugret og Bøigdelensmanden Anders

1731: 210b

Tvedten, fogeden var ei nærværende formedelst Svagheds Skyld, hvorda Møtte Mons/ieu/r Hans Ottesen paa Capitain Cochis fuldmægtiges Veigne S/igneu/r Joachim Friele, og producerede en af Stiftbefalingsmanden ham tilstillede Constitution paa Mons/ieu/r Frieles Veigne at maa i Rette af dato 31 Januarij 1731 dernest Capitain Kokkis fuldmagt til Joachim Friele af 6 Decembr/is 1730 og ligesaa anviste en udi denne Sag udtagen Stevnemaal med begier at Dommeren derpaa Vilde behage at teigne det af Stiftamptmanden bevilgede extrating og tid til at faa loulig Stevnemaal udvirket, hvorom hand producerede Stiftbefalingsmandens Resolution og bevilging til samme extrating af 7 Febr/uarij nestleden.

Daldorf møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne omendskiønt mand biede til Klokken halvgaaen tolf om formiddagen.

Siden Mons/ieu/r \Fril/ anviser i dag for Retten ved sin befuldmægtig Mons/ieu/r Hans Ottesen contrastevning i Sagen paa Capitain Kochis veigne og Stiftbefalingsmandens derpaa fulte Bevilling til extraTing i denne Sag, saa udsettis med Sagen til d/en 12 Martj 1731 her igien, hvis Vaartingenis berammelse ei derudi skulle blive hinderlige, som Retten ei afved naar berammes, da videre med Sagen skal blive foretaget saavit louligt befindis.

Mons/ieu/r Ottesen begierede Capitain Kokkis fuldmagt til Joachim Friele tilbagers, som og skeede og ham blev extraderit (utlevert, avlevert).
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 12 Martj er efter forrige Afskiedigelse holdet extraordinaire Ret paa Tingstedet Frechaug \med/ foranførte Mænd, som forrige Rettis dag Vare tilstæde;

Hvorda Mons/ieu/r Daldorf møtte for Retten og gav tilkiende det hand den imellem ham og Anders Anders/øn hafte Sag i mindelighed er vorden Componerit, saaledis at Citanten detz accord er for saa vit bleven tilfreds stillet og Anders Andersøn Hages arrest ophævet, at saavel Citanten som Anders Andersøn Hage den paa begge sider maa erkiende for loulig, forlangede derfore altsaa ingen videre Rettergang uden den hvis af arresten maatte have dependence eller kand være vedkommelig, protesterende, in optima forma imod Lagens Indtrængsel udinden denne Rettergang saasom hand ikke der udinden agtede at tage til gienmæle;

Anders Anders/øn forklarede det samme at Være skeed;

Mons/ieu/r Preus paa samptlige Cautionister møtte og først indleverede en Notorial reqvisition til H/er/r Notarius Barth af 17 Febr/uarij nest afvigt

1731: 211

med dends tilføjede Act, for saa Vit at reqvisitionen fører i Munde og bad Preus at den for Retten maatte blive læst og i denne act indført som og skeede, og forestillede Preus derhoes at efterdi Sagen imellem Mons/ieu/r Daldorf og Anders Anders/øn for hvilken sidste hans Principaler haver stillet Caution, ikke allene, førend noget Stevnemaal blev forkyndt, af nogen anden som i Sagen var uinterresserende, eller og nu i denne Rettergang er bekient giort, saavel af Daldorf som hans contrapart, at Sagen, som verserer dem imellem er forligt og ophævet, saa er Comparenten af den formeening, at Sagen uden dom Saaledis som den og i mindelighed af disse Persohner er afgiort, bør afgiøris og i den henseende refererede Comparenten sig till hans Principalers udgaaende beskikkelse til fogeden om deris udstædde Cautions Mortification og hvorudi for det første hand vilde afvarte Rettens Eragtning.

S/igneu/r Hans Ottesen møtte for Contracitanten som i rettelagde den udstedde Contrastevning af 5 Febr/uarij 1731 som blev læst.

Daldorf allene refererede sig til sit forrige: og sagde, at naar hand bliver søgt for sit Værneting udi Bergen, skulle hand betimelig vide sine Messenies derefter at rette, imidlertid underkastede hand sig ikke denne Jurisdiction hverken i denne eller andre Sager.

Preus møtte paa sine Principales Anders og Cautionister eller Daldorfs for denne arrest, som Mons/ieu/r Daldorf haver udvirket over Anders Anders/øn og sagde Preus, At hand Vel finder den Contrastevning, som i den/n/e Sag er udfærdiget, skreven med Joachim *Fielies (Frielies) haand og som hand ikke rettere ved, med hans egen haand underskrevet, men hand finder ikke at Mons/ieu/r Hans Ottesen som for denne respective Ret har præsenterit sig i Frielis sted, legitimerer sig, som en af den saa kaldet Contra Citant eller Mons/ieu/r Friele beskikket fuldmægtig, begge deele til Procurator Embedis betiening er ikke bleven beskikket, og før end Comparenten for at see hvad Autentiqve fuldmagt Mons/ieu/r Ottessen maatte have fra Mons/ieu/r Friele, endskiønt at hand paa sin tid og sit sted in totum er afsat eller bleven Casserit at tractere det Officium, saa Agnoscierier (Agnoscere = erkjenne riktigheten av) Comparenten ikke Hans Ottesen at føre og tractere denne Sag loufør og skulle det hænde hænde sig at hand louformelig Var auto-

1731: 211b

riserit at stædis i en loulig Rettergang paa Nogens Veigne da dog acten skal udvise at Ottesen ikke er slegt eller frende til Cap/i/t/ain/ Koch, og hvorledis sit *fren (frend) eller Slegtskab med Jokkum Friele ved Comparenten ikke, men Comparenten ved vel at hand er det som \hand/ haver vært, en tiener af Bergen Byes Byefoget, da ved hand vel at det efter Comparentens formeening ikke bliver antagelig i Retten og det saa lidet som Comparenten paa hans Principalers Veigne i denne Sag tager til Gienmæhle: Men hand protesterer imod, ikke alleene at Hans Ottesen bør som en Uauthoriserit Mand, \ei/ føre denne Sag i Rette, men end og at intet videre bør behandles i Sagen, efterdi de Parter, som Sagen haver været i mellem saavel før som nu for denne siddende Ret, haver ærklæret sig, som det og vist nok er om deris imellemværende at Være componerit og forligt.

Anders Anders/øn var selv personlig for Retten tilstæde og sagde det hand agtede Uværdig at bruge geemeenskab med denne Hans Ottesen paa Jukkum Friels veigne formerende Søgemaal, allerhelst hand som en Kongl/ig edsoren underConstabel, sorterer under Krigsforhør og Krigs Ret, hand og derforuden haver Hans Ottessen i forfølgning for sin dumdristige, ja i hans formeening Voldelig Adfærd, hand Comparenten haver med begiegnet udi Ane Panters huus, hvorfore hand og efter Loven søger den vedbørende Satisfaction, skulle denne Hans Ottessen eller hands saa kaldede \Casserede/ Principal Joachim Friel agte med Comparenten at formere noget Søgemaal underkaster Anders Anders/øn sig den Ret, deris Kongl/ig Maj/este/ts indgangne Krigs Ret dicterer, nemblig sit Værneting.

Preus sagde ydermere at dersom Capitain Coch /: Comparenten taler ikke om Joachim Friel eller hands udsente Hans Ottessen :/ thi som disse Persohner aldeelis ikke ere beskikkede at gaa i rette enten for fremmede eller andre got folk, /: Comparenten ville ikke tale om deris Slegtninge eller Kyndinge (Norsk Hist. Leksikon: Kynning = kjenning, slektning) :/ agtede at søge Comparentens Principaler i denne Sag, i hvor bret og hvidt hand end lod sig persvadere at udvide den, saa finder Comparentens Principaler sig ikke beføjet imod dette hands søgemaal at tage til gienmæle og nest at forvendte Rettens Kiendelse om, først at Jokkum Friele

1731: 212

ikke paa Capit/ain Cochis Veigne \bør/ tractere denne Sag; thi Coch er en fremmed Mand uden for disse Riger boehæftet, og Comparenten er ikke mere beslegtet til hans saa kaldet Commissionair von de Felde, som Hans Ottesen vil reigne sig i Slegtskab med Comparenten og hvorledis det rimer sig at Capitain Coch, som ingen frende af Joen von de Felde, men af ham en Caractiserrit Commisionair og Mons/ieu/r Friele en Svaager til bemelte Felde og derpaa skulle følge at Hans Ottesen som Byefogedens fuldmægtig uden for at Været Værdiget for Procurators betiening, skal understaae sig at præsentere sin Person enten i denne eller anden høiloflig Ret, det finder Comparenten ikke og hand skulle intet bære den forhaabning at Retten derved skulle give ham biefald; thi ventelig vil der flyde af, at nogen uskik ville flyde det gandske Land over, ellers sagde Preus at hand maatte igientage hans forhen fremsatte exception og Protestation, deels saavit at \det af/ hand formeenis at hands Principaler ikke bør eller kand tage til gienmæle; thi Søgemaalet til dem, om den *elleers med førte nogen Sandhed, bør formeentlig ordelis til enhver deris forum, og derforuden saa skulle hand formode at Hans Ottesøn med dette hans Stevnemaal, som efter Comparentens formeening er Confus Nok, bliver afvist.

S/igneu/r Hans Ottesen agtede Unødig at besvare Preusis i Comparentens tanker aldeelis U-nøttige giort Protocollation, men alleene vil have sig refererit, til Capitain Kochis Jokkum Friele meddeelte fuldmagt, hvoraf hand producerede ydermere Copie og originalen til conference producerede; dernest til den af Friele udVirkede Stiftbefalingsmandens Constitution til Ottesen udi Friels Svaghed for ham at gaae i Retten, men Comparenten kunde heller have aarsage at Spørge Mons/ieu/r Preus som en Procurator hvorledis hand, imod Loven, kand komme til at antage sig Nogen Sag uden Stiftsbefalingsmandens tilladelse herpaa Landet; hvad sig ellers angaar at hand for Cautionisterne exciperer forum, bliver vel gandske ugyldig anseet i henseende at Sagen herrører af den af Daldorfs ..(?) .....(?) for Byens Jurisdiction over Anders Anders/øn Hages Persohn udvirkede arrest, som her for Retten er bleven til confirmation indstevnt og at

1731: 212b

Capitain Kochis fuldmægtig ved Stevnemaal til underkiendelse paatalt: thi paastod hand at de samptlig indstevnte Vorder forelagt at tage til Gienmæhle. Endnu producerede hand S/igneu/r Frielies skriftlige Indleg af 12 Martj 1731:

Stevnevidnerne Ole Kribech(?) og Christian Drejes afhiemblede \edelig/ efter deris paateigning saaledis at Være forkyndt, Men fogeden Jens Lem og Peder Bejer havde ei faaet loulig Fire Ugers Varsel, og Anviste dernest den paaberaabte Stevning udi Indlegget;

Daldorff, nest at referere sig til hvis (det som) hand og Mons/ieu/r Preus paa Cautionisternis veigne og Anders Andersøn Hage haver fremsat, begierede det Retten Gunstigst ville behage at meddeelis (meddeele) en interlocutorii Kiendelse, hvad eller(s) Hans Ottessen kunde eller burde gaa i Rette, over alt, declarerede Comparenten paa Anders Andersøn Hages *v veigne som og selv for Retten var tilstæde, at den under *dito (dato?) 2 Apr/ilis 1729 Casserede Jockkum Friels veigne værende Hans Ottessen sparer Sandhed derudinden at Anders Anders/øn Hage nogensinde \har/ værit Matroes, men en umyndig dreng eller *Prenter (Eng.: prentice = lærling, læregutt; uøvd) under Coch, efter sin i sine Umyndige *Aring ergangne Contract, som endnu ei til denne tid for nogen Ret er Vorden producerit og i Anders Andersens uforstaaelse af Spraaget eller andet deslige ikke viste eller Var bekient om hvad det betyde af det Engelske Spraag.

Ottesen svarede: at som denne Daldorfs proposition er uden for Sagen, saa Agtede hand unødig at svare noget dertil, men reserverede Friel hvis (det som) hand kand have at paastaae imod hvis (det som) Daldorf hannem til Last kand have indført og i øfrige begierede Rettens foreleggelse til Cautionisterne.

Daldorf sagde at hvis (det som) hand haver indført er og har Værit paa Anders Anders/øn Hages Veigne og endnu benegtede at Anders Anders/øn aldrig har været Matros eller som Mand faret med Skibet, men Vel som en dreng.

Preus sagde paa hans Principals veigne at som hand just i denne Slutning fik at see og igiennemlæse Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Committeredis Resolution at Hans Ottesen i denne Sag skulle tractere Capitain Kochis paa hans Veigne - Joachim Frielis parter, saa ocsiererer(?) (?: Asserere = forsikre, hevde) Com-

1731: 213

parenten med underdanig skyldighed samme hannem nu foreviiste Constitution og gierne skulle ville gratulere Mons/ieu/r Ottesen til denne Proces, Men Preus sagde dog derhoes at som hand tilforne haver fremsat hans formeening for denne høibemelte Resolution som kom for øjnene saa viste hand ikke af Loven at udsøge sig den meening om andet end at \den/ protestation saavel om Mons/ieu/r Friele som en fremmet Mand for Capitain Koch og Mons/ieu/r von de Felde som ikke mindre fremmet men vel beslegtiget til Mons/ieu/r Friele og Mons/ieu/r Ottesen, som en tiener af Byefogeden Ubeværdiget Procurator Embedets betiening, men mueligens som et Laaen, vil betiene sig til Sagen og comparenten foruden dette formoder, at som hand har protesterit og hand endnu i yderste grad protesterer ikke uden Loven, at Hans Ottesen ikke allene bør afvises fra denne Sag men end og at den saa kaldet Contra Citant, til hvis paa stevnte formeening comparentens Principaler hverken haver taget ei heller tagen til gienmæhle in totum bør afvises og derom forlangede Comparenten Rettens Kiendelse.

H/er/r Ottesen formeente, at Preus aldeelis intet kand udrette med denne hans giorde Protocollation i henseende til de af Comparenten fremlagde Stiftbefalingsmandens Resolutioner og Capitain Cokis fuldmagt hvor til hand sig refererede.

Preus sagde dog uforbegribelig, at et var det hvad StiftAmptmanden behageligst ville ved Resolution lade udgaa og forkynde, men om Loven skulle være mindre med deslige Befalinger, det hosmitterer(?) Comparenten sig ikke allene denne Rettis men alle retsindigis Paaskiøn; Skal Sagen imod Comparentens forhaabning blive tracterit af Mons/ieu/r Ottesen paa Mons/ieu/r Friels veigne, eller og ved Friele selv, da, om Retten skulle finde at Mons/ieu/r Friele eller Ottessen den tid var obligerit, faar Comparenten at taale det, men disse smukke Mænd faar dog at taale at Lands Loven haver sin giænge, i det øfrige Vilde Comparenten, nest at formode, at Dommeren ikke fra men biefalt hans forhen giorte exceptioner og Protestationer have sig Jeris competentia reserverit, og saaledis underkastede sig dommerens eragtning.

Daldorf og Anders Andersøn refererede sig til deris

1731: 213b

giorde forliig, med hvis videre hand forhen haver fremsat.

Af Stiftbefalingsmandens høirespective Resolution af 31 Januarij 1731 befindis det, at Hans Ottessen er tillat i Joachim Frieles sted denne Sag at tractere thi kand retten ikke forhindre ham derudi; og som *fogen (fogeden) Lem tillige med Peder Bejer ei haver udi denne Sag nødt 4re Ugers Varsel, saa udsettis med Sagen til det ordinaire Vaarting d/en 1 Maj her paa Frechaug igien, da videre med Sagen skal vorde foretaget og derudi handlet, som forsvarligt og louligt befindis; imidlertid bevilges Mons/ieu/r Friele Copie af hvis forlanget er, saa snart Retten det kand afstæd komme.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 3 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar Restantz- Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Stor-Slire, Siur Halsvig, Ole Nørland, Jørgen Halsvig, Lars Eide, Ole Torsvig, Ole Risnæs, Ole Nils/øn Eide med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente Advaret, er først tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning angaaende det forbuds ophævelse om Hoppers Udførsel, dat/erit Kiøbenhafn d/en 16 Febr/uarij 1731.

2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste forordning om Skatternis paabud i Norge for Aar 1731 dat/erit Friderichsberg d/en 3 Novembris 1730.

3. Ditoes Allernaadigste forordning angaaende Sabbatens og andre fest og Bededagis hælligholdelse dat/erit Kiøbenhafn d/en 19 Januarij 1731.

4. Madame Garmands specification paa endeel Kongen allerunderdanigst til forsikkring pantsat eller forsikkret gods saasom herudi Schibbredet Hatlevig 12 merker S/mør med 12 merker overbøxel dat/erit 26 Decembr/is 1730.

5. Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Concession hvorved hændis Majestæt dronningen er overdraget frie disposition over Perlefangsten i Norge dat/erit 5 Januarij 1731 ./.

6. S/igneu/r Hatzrods udgangne Patent angaaende eendeel Ammunitions forter som skal selgis paa Bergenhuus festning d/en 9 Maj førstkommende dat/erit Bergen d/en 16 Martj 1731.

7. Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning anlangende 3de højeste Rettes Commissioners holdelse i Kiøbenhafn til de for højeste Ret indstevnte og efterstaaende Sagers afgiørelse dat/erit Kiøbenhafn d/en 23 Febr/uarij 1731.

1731: 214

8. Krigs Raad Hvidtis Patent om Munstringerne dette Aar 1731 hvortil skal udreedis Kostpenge 8 merker dandske dat/erit Bergen d/en 22 Martj 1731.

9. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmanden(s) Resolution paa Jens Ryelands andragende af 21 Octobr/is 1730 angaaende at Almuen bør komme ham til hielp i de Omkostninger som dertil over vil gaae dat/erit 20 Januarij 1731.

10. Johan Smidtis divulgation paa endeel Godz som skal selgis dat/erit 4 Febr/uarij 1731.

11. Stiftbefalingsmandens tillige med Biscoppens Capituls taxt for Aar 1730.

12. Ditoes ordre hvad Tid General Munstringen skal holdis for 1731 item om de tilfaldne Mulcte Penger dat/erit 6 Martj 1731.

13. Vice Biscop Tanches udstedde Bøxelbrev til Erik Olsøn paa ½ løb Smør og ½ t/ønne Malt udi Steene, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 12 Decembr/is 1730.

14. Ingeborg S/a/l/ig/ Lars Pedersøn og Maren Fajes oprettede Contract af 24 Martj 1731 angaaende eendeel Løsøre med Videre samme Contract indeholder, Maren Fajes tilhørende.

15. Giertrud de Finis udstedde Bøxelbrev til Christopher Hognes/øn paa 18 merker Smør af Gietmund Olsøn(s) Brug udi Sande som Gietmund for ham opsagt haver, dat/erit 3 Apr/ilis 1731.

16. Ole Mikkelsøn Indre Hougsdals udstedde Skiøde til Mikkel Jørgens/øn paa 15 merker Smør 4 ½ Kande Malt udi Indre Hougsdal, dat/erit 3 Apr/ilis 1731.

D/en 4 dito blev Retten igien sat sammesteds hvorda blev foretaget med Sagerne

Jacob Nørland er stevnt fordi hand skal have begaaet tyveri og bedragerie baade imod Lage Olsøn og Niels Hougsøen;

Jacob Nørland tilstod at have staalet en Ulsax fra Niels Hogsøen da hand der under Land laae med sin Baad, hvad Klæderne angaar som til Lage Olsøn skulle leveris forklarede hand ei af Lage dertil at Være begiert saadant at hente men Lages Koene hafde selv flit ham dem og begiert af ham at levere dem til sin Mand, nemblig 2de Skiorter, og imod 1 mark i Penger, 2de Brød, og foregiver at det blev glemt af ham til at levere til *Lae (Lage).

Citanten Nils Hougsøen henstillede sin Sag til Rettens paakiendelse.

Det benegtis ikke af den indstevnte Jacob Nørland at have begaaet denne daarlighed og ringe tyverie imod Niels Hougsøen med en Ulsax, Citanten henstiller Sagen til Rettens Kiendelse; Nu befinder Retten betenkelig dennesinde at overlevere ham i bøddels hænder; men dømmer Jacob Nørland til at betale denne

1731: 214b

Citanten tilføjede Skade med 1 mark og betale i gield og tvigield 2 merker, sampt erstatte Citanten denne foraarsagede Processens bekostning med 1 rdr; hvad den anden Sag med Lage angaar er paagieldende, da bliver de Vahrer hos Lensmanden beroende til Lage selv derpaa stevner, da ham skal vederfaris hvis Ret er; hvad sig ellers Kirkens Myndighed angaar med Skriftstaaelsen, da reserveris derudi Geistlighedens Ret imod Jacob Nørland; herved advaris ogsaa Jacob Nørland af Retten at hand efterdags entholder sig fra slige Uchristelige gierningers øvelse; thi hvis hand efterdags derudi skulle befindis og saadant ham loulig bliver overbeviist, skal hand nyde uden Moderation den Straf som Loven derom dicterer.

Gietmund Jacobs/øn Rørtvedt, haver ladet stevne Inger Iversdatter Rørtvedt fordi hon ei har vildet lade sig efter forlig uddeele sin 3die part af det bevilgede brug udi Rørtvedt, ved de Mænd som dertil haver været opnefnt, at bytte Ager og huus og siden Jorden i stand Komme med græs, *da Engen* men derved brugt adskillige onde ord og expressioner; sampt indkaldet sin hiemmelsMand Jacob Baarsøn til at forklare om hand ei har solt ham Jorden og om hand har ladet skrive det indlagde Brev af Inger Iversdatter; med videre.

Dend indstevnte tilstod loulig at være stevnt for sagen;

Jacob Baarsøn forklarede at have solt sin Jord til Citanten og have betids advaret hænde om Kiøbet, aldrig at have skrevet eller ladet skrive hænde noget Brev til om allerringiste forandring eller derom er vidende.

Dend indstevnte foregav nu at ei kunde eller vilde være fornøjet med det forlig; men vilde endelig have Jorden fra den, som den Kiøbt haver og selv bruge den nu alleene og at Retten skulle være tilforpligtet at sette en taxt paa Gaardeparten og derfore vilde hon have den - tilstod ogsaa at have imod forliget udsøgt Citanten som Kiøbte haver gaardeparten, at henvige den; og hon vil beboe den.

Citanten beklagede sin Uloulighed og fortræd imod hænde efterdi hand nu har giort alt hvis hand Kunde giøre imod hænde.

Og videre havde ingen af dem nu noget videre i denne Sag at Sige.

Sagen bestaar herudi at Jacob Baarsøn, efterat hand baade Vidnefast og inden tinge, havde tilbudet Inger Iversdatter sin paaboende part i Rørtvedt til Kiøbs, haver hand soldt den til Gietmund Jacobs/øn, som fra hans paaboende gaard blev af Odels-

1731: 215

baarne ud drevet; da dette var skeed vil Inger Iversdatter tvinge Jacob Baarsøn som ejer og Gietmund Jacobs/øn \som Kiøber/ at fravige den tilkiøbte part og den hende overlade; Retten faar dem da for Sommertinget d/en 4 Augusti 1730 forligte, saaledis at Gietmund Jacobs/øn overdrager til Enken Inger Iversdatter af sit Kiøbte brug den 3de deel, enten hon vilde have den for Landskyld, eller udi Kiøb; dette for Retten indgaaende forliig vil Inger Iversdatter nu ei holde, men da Mænd ordineris at deele bruget imellem dem, vil hon, Inger Iversdatter tvinge Gietmund Jacobs/øn til at fravige hele bruget og obligere Retten til at sette en taxt paa Gaarden, for hvilken hon den vil Løse; og derved hindre og hemme Kiøb og Sals frihed; Nu er det Umueligt, at hemme det forliig som engang af dem begge, for Ret og dem indgaaet er, saaledis, At Gietmund Jacobs/øn har overdraget, til Enken Inger Iversdatter af sin Kiøbte part 1/3 deel; hvilket forliig for Retten indgaaet ogsaa i følge af Lovens 5te Bogs 1ste Capit/ul 1 og 2 og 3de articler indgaaet er, bør stande Ved Magt; og Parterne af de vidnesatte Mænd den deelis imellem; for at minagere Omkostning; Skulle nogen af Parterne siunis sig brøstholden derudi da kalde Rettens Middel paa stæden, da enhver derudi skal vederfaris hvis Ret er.

Dernest blev forfattet restantzen for forrige Aars Skatter og dette Aars første termin, oplæst og af Retten forseiglet.

Og som \ei/ flere Sager til paakiendelse dennesinde var indstevnt, blev Retten her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 5 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar Restantz- Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Bærraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Halsten Lofaas, Joen Litlaas, Mikkel Knarvig, Envold Kielen, Christian Kaland, Knud Hope, Søren Fondnæs, Jacob Kielgavlen med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 213 og 214 findis extraherede - dernest tinglyst

(1.) Velædle H/er/r Capitain Friderich Armandus Tormøhlens udstedde Panteobligation til Velbaarne H/er/r

1731: 215b

*Oberster Frans Henrik Schænbusch paa 150 rdr, hvorfore er pantsat Risøen med paastaaende huuser og Bygninger af skyld 1 løb Smør 1 t/ønne Malt dat/erit Risøen d/en 26 Octobr/is 1730.

2. Giertrud de Finis udstedde Bøxelbrev til Johannes Hans/øn paa 1 p/un/d Smør udi Kielen, item Leilendingens derpaa fulte Revers dat/erit 31 Martj 1731.

D/en 6 ditto blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Mikkel Berraas efter ordre af forgeden Lem, ladet indstevne for Retten Marrite Monsdatter Qvalvaagen som d/en 6 Apr/ilis 1728 er dømt til at bøde for Lejermaal 6 rdr, hvorpaa endnu ikkun er betalt 7 merker, og rester 4 rdr 5 merker, til at lide fornyelsis dom, sampt at erstatte Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod stevnemaaletz loulighed; tilstod ogsaa ei at have betalt mere paa forrige idømte Bøder end 7 merker og rester 4 rdr 5 merker.

Fogeden paastod dom efter Loven.

Som Marrite Monsdatter for Retten tilstaar, de Søgende 4 rdr 5 merker paa sine idømte Bøder for begangne Lejermaal d/en 6 Aprilis 1728 at restere, saa tilfindis hon samme at betale inden 15 Dager under Nam efter Loven.

Ole Holmen og Knud Tongen fremstod for Retten og tilkiendegav at deris Sag imellem dem er componerit og Venlig forligt, saaledis at Knud Tongen itererer hans forrige for Retten giorte declaration at hand intet paa Ole Holmen eller nogen af hans ved at sige, end alt hvis erligt og got er og betaler til Ole Holmen Processens Omkostning efter indgaaende imellem dem forlig med 35 rdr - hvorpaa saa udregning skeede.

Lucas Steen haver ladet stevne Jacob Qvalvaag med continuations Stevning angaaende den ham tilføjede Skade paa hans have af Jacobs geeder og tvende Mænd til Vidne Aamund Hetlehofde og Iver Træland;

Jacob Qvalvaag møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at anhøre disse Vidner og for Sagen;

Vidnerne møtte ogsaa og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen, for hvem eden blev oplæst betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og fremstod først

Aamund Hetlehofde, som efter Edens afleggelse om sit Sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at hand kom *gaaender et ærende for sig selv paa Onæs. Da begierede Lucas Olsøn af ham at hand vilde see den skade som Jacobs Geeder ham hafde tilføjet, og Var med ham da Iver Træland, men ei Jacob

1731: 216

*Onæs hos, da blev hand var tvende stykker af Sengerne i haven med Kaal en blaae og et andet slags, Kyndelsmisse tider om Aaret, men ei gav agt paa Gierdet enten det var forsvarligt eller ei, derforuden 2de æbletræer gnavede; som nu ere tøre og udgaaet;

Iver Træland fremstod dernest og edelig udsagde: edelig og enstemmig som forrige.

Jacob Qvalvaag indgav derpaa *hand (hands) skriftlige forfattede Indleg af 2 Apr/ilis 1731 saa formældende:

Parterne hafde ei videre paa nogen side at indgive; thi blev

Af denne Sags acter finder Retten at Sagens Rette forum er og bør være Aastæden; de besigtelsis Vidner som Lucas Steen har ladet tage uden Jacob *Onæs sin tilkaldelse, strider imod Lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 1 art/icul de og desforuden ei har eller kand udsige noget om Gierdets dygtighed eller uduelighed, som hovetposten af denne stridighed opliuslighed skulle Være, thi henvises denne Sags tvistighed i følge af Lovens 1ste Bogs 14 Capit/ul 1 art/icul til Aastæden, at alting af Retten kand tagis [i] øjesiun efter loulig Anvisning, da videre skal Kiendis hvis lou og Ret medfører.

Iver Træland haver ladet stevne Ole Hougsmyhr og Aamund Litlehofde efter forrige tiltale for Skyds nægtelse, til strafs lidelse.

Aamund Litlehofde forklarede at Være tilsagt i Skyds; men ei skydsede saasom hand stod for at arbeide paa sit huus;

Iver Træland paastod Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning og ei videre straf over ham, og udlagt for ham som lejet blev 1 mark 8 s/killing.

Aamund Litlehofde som ei kand fragaae jo at være tilsagt udi Skyds til at hiemføre den Nye Mundering, og Citanten Iver Træland for ham haver lejet Mand og betalt ham 1 mark 8 s/killing, tilfindis at betale Citanten Iver Træland de for ham udlagde Penger 1 mark 8 s/killing og denne Processis til Datum anvente Omkostning med 1 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; og saasom Iver Træland ei paastaar videre straf, saa delibereris Aamund Litlehofde denne sinde for videre bøder.

Sluttelig blev forfattet restantsen for forleden Aar og dette Aars første termin, for Retten oplæst og forseiglet, og som ingen Sager videre til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 6 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar Restantz Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Niels Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd G/amme/l Anders Ascheland, Unge Anders Ascheland, Simen Qvalem, Gregus Sylte, Ole Instebøe, Mons Namtvedt

1731: 216b

Mikkel Qvalem, Gudmund Risnæs, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger og foranstaltninger som fol/io 213 og 214 findis extraherede. Dernest

1. H/er/r Jens Joensøn Mariagers udstedde bøxelbrev til Christian Tørres/øn paa ¼ part udi Gaarden Sætre, uden reversen at anvise dat/erit 5 Aprilis 1731.

2. Agnete S/a/l/ig/ Hofmands udstedde bøxelbrev til Petter Anders/øn paa 18 merker S/mør 7 ½ Kande Malt udi Ascheland dat/erit 2 Apr/ilis 1731 uden Reversen at anvise.

3. Knud Rasmusøn Mangers bøxelseddel til Hans Hansøn paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Øfre Tvedt, dat/erit 2 Apr/ilis 1731, uden reversen at anvise.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare annammede, blev d/en 7 dito med foranførte Laugret Retten igien sat og Sagerne foretagne og hafde da

Nils Rosnæs hafde ladet stevne Ole Birkeland fordi hand udi Kirken har truet ham ondt 1ste Søndag i fasten og Slaget ham samme dag med Kirken med en stok, til Vidne derom Peder Miøs, Bastian Nils/øn, Niels Hougland, Henrik Helle, Mons Rigstad, Christen Vaagenæs {og Arne Vaagenæs}, sampt Ole Birkeland til Veddermæle og til strafs lidelse efter Loven; item Knud Helle stevnt til at anhøre Vidnerne om hans trudseler samme dag imod Nils Rosnæs, item indstevnt Arne Vaagenæs som samme dag sagde til Nils da hand af Ole Birkeland skal være slagen, at det var vel, til at anhøre Vidnerne, item Niels Birkeland som har fordret betaling af Nils for den Stav Ole Birkeland slog af og i stykker paa Nils Rosnæssis Ryg; alle til strafs lidelse efter Loven.

Alle de indstevnte møtte og tilstode louligen at Være stevnte for Sagen og til at anhøre Vidnerne; og forklarede at deris dispute skulle reise sig af at Ole Birkeland søgte Citantens stoel og tog præferencen (Preferanse = fortrinn, fortrinnsrett) fra ham ved offergangen og foruden med uhøflige ord skulle være angrebet af Nils Rosnæs, og saa got som fordret ud af Kirken af Nils; hvilket Nils Rosnæs gandske fragik, sigende: det ham aldrig saadant skal blive overbeviist; end hand foregav at være af Nils Rosnæs irriterit paa Kirkegaarden og stødt ham med sin Staf hvilket hand Nils Rosnæs gandske fragik, derefter sagde den indstevnte at have slaget til ham.

Eden blev dernest for de indkaldede Vidner oplæst og til-

1731: 217

holdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Peder Miøs som edelig udsagde: ei at vide hvis (det som) imellem dem i Kirken er passerit, men uden for Kirken hørte *hans (hand) Nils Rosnæs sige til Ole Birkeland, er du en ærlig Karl saa slaar du, da slog Ole Birkeland 2de slag med en stok tvert over Ryggen paa Nils Rosnæs, saa stokken gik i 3de stykker, ei videre at afvide end hvis (det som) forklaret er.

Bastian Nils/øn fremstod dernest og edelig udsagde: først at have hørt af Nils Rosnæs sige til Ole Birkeland som var alt indkommen i Nils Rosnæs stoel, i Kand lige saa snart staa paa Golvet, som i tvinger (trenger?) os i stoelen, hvorpaa Ole siger til Nils, Vil i forbyde mig stoelen saa faar i sette Laaes for den; derpaa Nils Rosnæs siger til Ole hytter i til mig og vil slaae mig, men ei saae at Nils Rosnæs i Kirken blev slagen, men blev dog af Nils skut til Vidne derover og da de skulle gaa ud af Stoelen, spørger Ole Birkeland Nils Rosnæs, om hand ei vil lukke dørren op for ham af Stoelen, derpaa svarede Nils, i Kand gaa naar i Vil og saa gik Ole først af Stoelen og snuede sig, sigende til Nils, vil i nu følge mig og derpaa gik de begge af Kirken og deponenten lige af Kirken og ei blev var videre.

Niels Hougland fremstod dernest og edelig udsagde: ei at afvide hvis imellem dem inde i Kirken var passerit, saasom hand det ei har hørt, men blev Var at Ole Birkeland slog Nils med en stok 2 á 3 slag paa Ryggen saa stokken gik i 3de stykker, men ei blev var eller hørte at Nils enten før eller efter hand af Ole Birkeland blev slagen, tiltalede Ole Birkeland - og sagde Knud Helle derpaa til Nils, agte dig du ei faar mere en anden gang.

Henrik Helle fremstod dernest og edelig udsagde: at blive Var at Nils Rosnæs da hand kom i kirken tiltalede Ole Birkeland, men ordene kand hand ikke erindre, og Ole svarede Nils Rosnæs intet, efter Predikken stode de begge Nils og Ole Birkeland tale sammen, men ei hørde hvad de talede eller deris ord at forklare om, og da Ole Birkeland vilde gaa af Stolen *og vilde gaa af stolen* gik Nils først ud og sagde nu gaar jeg, vil i gaa med, og da de komme ud af Kirken hvor Nils gik først ud og Ole efter, da sagde Nils til Ole har i nu løst til at giøre det i dag i før har lovet, Ole svarede: Nils i Var værd et Lif fuld [af] huug, i har staaet og trekket paa mig i ald dag medens Præsten har prædikket, og end sagde Ole til Nils hvorfore har i ikke Laaes for eders stoel, naar i vil forbyde folk at gaa op i den, da sagde Nils, det er ikke voris Viis at have Laaes for stoelene, og tog saa Nils Ole Birkeland under Armen sigende: er du en ærlig Karl saa slaa, og skeede dette medens [de] for ud

1731: 217b

paa Kirkegaarden, da sagde Ole Birkeland til Niels, kom ud om Kirkegaarden med mig, saa vil jeg tale med dig, hvorpaa Nils atter tog Ole under armen sigende, er du en ærlig Karl og haver tient Kongen for en ærlig Karl saa slaa til, derpaa slog Ole Birkeland til Nils Rosnæs tvende slag med sin stok, saa der gik et stykke af Stokken for hver slag; videre ei at have at forklare.

Mons Rigstad fremstod dernest og edelig udsagde: ei videre at have til at forklare end hand hørte da hand gik over Kirkegaarden Knud Helle sige til Nils Rosnæs, agte dig du ei faar meere en anden tid.

Christen Vaagenæs forklarede dernest edelig: eenstemmig som forrige Vidne, og ei videre at have hørt.

Nils Heggøen fremstod dernest og edelig udsagde: ei om Slagsmaalet at have seet noget, men hørt tale af en Mand at Nils Rosnæs skulle faa meere en anden gang, og saavit hand Kunde Kiende af Maalet lignede det Knud Helles Maal.

Knud Helles forklaring blev som Henrik Helle;

Arne Waagenæs forklarede som Henrik Helle.

Lars Vaagenæs forklarede at have hørt i Kirken at Nils og Ole Birkeland i stoelen vare i ord sammen og som hand Vente sig ned ad til dem, hørte hand Ole Birkeland sige her søger jeg til; og pegede Nils omkring til folket og sagde at Ole hafde skieldet ham for en huunshvodt, men deponenten sagde ei at have hørt de ord tale af Ole, mens Nils sagde anden gang du sk..(?) du og var dette Ole Meent, og da hand kom ud paa KirkeGaarden hørte deponenten Niels Rosnæs sige til Ole Birkeland, er du nu den Karl de holder dig for saa kom nu, saa kom Ole Birkeland efter til Nils og bad Nils Komme udom Kirkegaarden med sig og hyttede med staven ner ved siden ved Nils, som da raabte til folket at de skulle see det, men gik saa deponenten derfra og ei saa hvis videre passerede.

Retten tilspuurte Nils Rosnæs hvad paastand hand udi Sagen Vil have giort, svarede: at henstille Sagen under Rettens paakiendelse.

Hvorpaa Parterne foreenede sig for Retten og Ole Birkeland afbad sin forseelse hvormed Citanten Var fornøjet;

Mons/ieu/r From paa ærværdige S/igneu/r Hans Mejers Veigne indlagde en stevneMaal af 19 Martj 1731 som blev læst og begierede Vidnernis afhørelse, som nu ere tilstæde Gudmund Tosken med flere og som samme Vidner allerrede udi forrige tingsvidne ere afhørte extraherede herudi, med reservation om videre tiltale paa H/er/r Mejers Veigne til Ole Birkeland paa behørige steder.

1731: 218
 
 

Johannes huusmand stevnt til at betale resterende Egteskabs Bøder 2 rdr 2 merker 4 s/killing og erstatte Processens Omkostning;

Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaaletz loulige forkyndelse; Var elendig og udfattig og henstillis til fogedens paastand i Sagen.

Fogeden haver ladet stevne Hans Helland(s) Enke til anden fornyelsis Dom at betale resterende Bøder 17 rdr 5 merker 14 s/killing foruden tilgaaende omkostninger 2 merker 8 s/killing tilsammen 18 rdr 2 merker 6 s/killing.

Dend indstevnte møtte ikke [ei] heller nogen paa hendis Veigne.

Stevnevidnerne Nils Hougland og Hans Wettaas afhiemblede Edelig at have stevnt hende med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende Selv paa hændis paaboende Gaard;

Peder Bejer paa fogedens Veigne paastod Laudags foreleggelse til neste Ting, som Retten Consenterede.

Ole Hennøe er stevnt *er stevnt* for Slagsmaal udi Bøevaagen med en Mand af Bergen til at anhøre efterskrevne Vidner saasom Manden i Bøevaagen og hans huustrue sampt tieniste pige Aaggete deris Edelig forklaring *af (at) Aflegge;

Ole Hennøe møtte; men ingen af Vidnerne.

Stevnevidnerne Nils Hougland og Hans Vettaas afhiemblede Edelig at have givet dem mere end 14 dagis Varsel og talte med dem selv.

Peder Bejer paastod foreleggelse under straf.

Mathis Bøevaagen med *Koene, huustrue* og pige Aaggete, som Nu befindis loulig stevnte til at Vidne i denne Sag, og ei efter Stevnevidnernis edelige afhiemmelse om Stevnemaaletz louformelighed møder, foreleggis til neste ting igien efter loulig given Varsel at Møde deris edelige depositioner at aflegge i denne Sag, enhver under 20 lod Sølvs bøders erleggelse om udeblivelse skeer uden Loulig og tilstrekkelig forfald.

Mikkel Haaland, Lille Anders Indre Helle, Magne Solem, Rasmus Andersøn Solem, Johannes Mathis/øn Helle og Gunder Solem stevnte fordi de Kyndelsmesse dag dette Aar fra Soel gik op til under igien har siddet og fisket, til Vidner derom Mikkel Ingebrigts/øn Qvalem, Villum Grindem; alt til strafs lidelse efter Loven.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode at de tisdagen for Kyndelsmisse hafde udsat deris Garn efter Vaarsild og kom saa et stormende Veir saa at de ei kunde komme til deris garn, men Kyndelsmisse Aften droge de ud da Veiret gav sig for at redde deris garn da Var deris garn af stormen kommen sammen og fik ikkun faa garn da reddede, og som en Baad fra Schiellanger og med andre, drog ud for at sogne deris garn op, droge de Efterat disse forrige Mænd

1731: 218b

3de gang hafde advarede dem at følge med for at Redde deris Mad, saa droge de ud for at see deris Reddet, og eendel af dem fik Lidt reddet og eendeel gandske lidet;

Vidnerne tilstode selv alting at Være passerit som disse indstevnte forklaret haver.

Peder Bejer paa fogedens Veigne lod henstille denne Sag til Rettens paakiendelse.

Retten finder denne indstevnte Sag af den beskaffendhed, at disse Sigtende Mænd meere af indfaldende stormende Veir, der kunde betage dem deris Redskab, hvorved deris Næring skulle søgis af Søen, har været aarsaget at søge det reddet, end af en altfor stor gierrighed til Gevinst; dog haver de ikke vildet patientere (vente, vise tålmodighet) til at følge de godis exempel som dem til taalmodighed tilskyndede indtil det leede paa dagen Noget; men imiterit deris Raad, som begierlighed for formeget regierit, helst efterdi Veiret den dag ikke falt saa stormende; thi finder Retten billig at de ikke gandske bør gaa ustraffede, at herved ei Aarsag til Sabbatens Misbrug skulle causeris, men dømmer dem hver til denne sinde at give til de fattige 8 s/killing danske; med Advarsel efterdags at entholde sig fra ald Utilladelig Gierning og Gierrigheds Arbeide paa Sabbaten saafremt de ikke til fuldkommen helligBrøde, om de efterdags derudi skulle beviislig findis, vilde ansees og delibereris de saa for videre Omkostning i denne Sag.

S/igneu/r Hans Christian Gartner haver ladet stevne Mathias Dodt; med skriftlig Varsel af 22 Febr/uarij 1731 som blev læst;

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Lensmanden Nils Sæbøe og Nils Hougland afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Af Vidnerne møtte Niels Mortens/øn, Niels Olsøn, de andre møtte ikke; da dog Lensmanden Nils Sæbøe og Gregus Sæbøe afhiemblede edelig at have givet dem 14 dagis Varsel til at Vidne i Sag og talte med Nils Mortens/øn og Magne som de fant;

Niels Mortens/øn afhiemblede Edelig at have leverit til Mathis Bøevaagen affalden landslod til Ejeren Mons/ieu/r Gartner 3 rdr.

Nils Olsøn forklarede Edelig det samme som forrige.

Og producerede saa Lensmanden Mathis BøeVaagens udstedde revers til Mons/ieu/r Gartner og paastod laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Peder Pedersøn Rønne lader stevne Mathis Dodt for forstrakte Vahrer med skriftlig Varsel 135 rdr til betaling og Processens Omkostnings erstatning af dat/o 26 Febr/uarij 1729 efter udgiven bevis:

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse:

Stevnevidnerne Lensmanden Nils Sæbøe og Gregorius Sæbøe afhiemblede edelig at have givet ham 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Peder Bejer paa den indstevntis Veigne producerede bev...se.(?) søgningen af 26 Febr/uarij 1729 som blev læst, og paa-

1731: 219

stod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Jukkum Henriks/øn haver ladet stevne Joen Solem at skaffe ham vedderlaug for en soldt Melkekoe, som er siden funden Ureen, hvorfor er betalt 4 rdr 3 merker 8 s/killing, samme at erstatte;

Joen Solem svarede: at have kiøbt for andre Kiør i Bergen og Jukkum Kom da til ham Og begierede af ham at hand vilde skaffe ham en Koen, og sagde da den indstevnte at vide en Koe til Sals og derfore vilde have 5 rdr og blev accorderit om 4 rdr 4 merker 8 s/killing; gik saa til Iver Qvame og accorderede med ham om Koe til Jukkum for 4 rdr 4 merker 8 s/killing, og førte saa Joen Solem Koen til Byen for Iver Qvame tillige med Ivers Koene og tvende Børn med og blev saa Koen antaget for gyldig og betalte derpaa 3 rdr og Var saa borte fra Kyndelsmys til Paaske, da betalte *hon 9 merker og før var betalt 1 mark 8 s/killing i haandpenger, enda blev ingen Klage paa Koen og Kom saa en bud om Koens Svaghed her 3 *Vger efter S/anc/te Hans dag da Koen skal Være soldt, men naar hand blev soldt, Ved hand ikke, dette forklarede Manden Iver Qvame med.

Peder Bejer indgav Citantens indleg af 26 Martj 1731, saa og en attest af 26 Martj 1731: og Paastod dom.

Retten forlanger et Louskikket tingsvidne fra Citanten paa Naar samme af Citanten paaankede Qvæg er soldt, og om det er det samme omtvistede best, sampt hvorledis da conditionerit, da Videre skal Vorde Kiendt hvis Lov og Ret sampt billighed medfører.

Sluttelig blev restantzen for almuen forfattet oplæst og forseiglet, baade forledens aar og dette Aars første termin.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 9 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar, Restantz- Skatte og Sage-Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstedet Qvame, nærværende Peder Bejer udi fogedens sted, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Valle, Christian Mychisvold, Mons Oxe, Lars Oxe, Iver Oxe, Knud Schare, Halvor Mychisvold, Iver Lie, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, Anordninger og høi øfrigheds foranstaltninger, som fol/io 213 og 214 findis extraherede -

1731: 219b

dernest blev tinglyst

(1.) Madame Karen Frimand S/a/l/ig/ Johan Garmans udstedde forsikkrings brev til Hans Kongl/ig Maj/este/ts paa eendeel Jordegods udi Nordhords fogederie beliggende: nemblig i Allenfits Schibbrede Mychisvold 2 løber Smør 2 t/ønner Malt, Monstad 1 løb Smør 1 p/un/d og 12 merker Smør 1 t/ønne Malt, Levestad 1 løb 1 p/un/d 8 merker Smør, Nore Kapperdal ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt, Halstendal 2 p/un/d 6 merker Smør dat/erit 26 Decembris 1730.

2. Wice Biscop Petter Matthias Tanche, H/er/r Nils Schiøtte og H/er/r Hans Mejer, tillige med H/er/r Christen Kraags udstedde Auctions Skiøde til Halvor Stephensen Næsse paa 3 Spand Smør eller 2 p/un/d 6 merker Smør og 3 Mæler Malt udi Næsse dat/erit Lindaas d/en 2 Martij 1731.

3. Ditoes udgivne Auctions skiøde til Ole Næsse paa 18 merker Smør og 18 Kander Malt udi Næsse, hvorfore er betalt 37 rdr 1 mark 8 s/killing dat/erit Lindaas d/en 2 Martij 1731.

4. Peder Hoffmands udstedde Bøxelbrev til Anders Olsøn Levestad paa ½ løb Smør ½ t/ønne malt udi Nordre Mongstad, item Leilendingens derpaa fulte Revers, dat/erit 24 Novembr/is 1730.

5. Børge Grødtved og Ole Mitgaards udstedde Bøxelbrev til Adskild Adskildsøn paa 1 løb Smør udi Siurset, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 9 Aprilis 1731.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede blev foretaget med Sagerne og først Kongens og havde da.

Bøigdelensmanden Elluf Mundal ladet stevne Ane Andersdatter Sem at svare resterende Bøder 6 rdr og hændis formynder at tilkiendegive hvis hon arvet haver, men Lensmanden forklarede ei nogen formynder af at Vide og at hon aldrig, disverre har arvet noget;

Stevnevidnerne Aamund Hannisdal og det andet møtte ikke, som forklarede det hon ei var at finde eller nogen hende kand faa opspuurt; thi Kunde Retten ei noget foretage før loulig stevnemaal skeer tillige med afhiembling.

Christi Monsdatter Toftinge som rester endnu paa sine Lejermaals Bøder med Vurderingssigt 2 rdr 1 mark 14 s/killing som ere at betale og erstatte denne Processis Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne Christians Mychisvold afhiemblede Edelig at have givet hende mere *en (end) 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hendis huusbond Ole Sletten - siden forklarede Stevnevidnerne ei at Være anderledis af Lars Oxe befallet end at forbyde Ole Sletten at levere hænde sin fortiente Løn;

Thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

Knud Nepstad har ladet stevne Marrite Rasmusdatter Nepstad fordi hon skal have beskyldet hans Koene at ligge i horagtigt Levnet med hændis Mand, til Vidne derom Joen Grøtved, Børge Grøttvedt, Magne

1731: 220

Mundal, Jacob Ryland, Aamund Alvær; alt til strafs lidelse efter Loven og denne Processis bekostnings erstatning;

Dend indstevnte Marrite Rasmusdatter møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til Spørsmaal svarede, ei at Kand mindis at have beskyldt Citantens Koene for det Sigtende.

Citanten begierede Vidnernis afhørelse: af hvem møtte Joen Grøttved, Jacob Ryland, Magne Mundal og Aamund Alvær: hvilke og tilstode loulig at være stevnte til at Vidne i Sagen, undtagen Børge Grødtvedt som ei møtte - og efter Edens oplæselse og betydelse først fremkaldet

Joen Grøttvedt som edelig udsagde: at have hørt af Marrite Nepstads Mund at have tillagt hændes Mand at have haft legemlig omgiengelse med Knud Nepstads Koene og da var ei flere nærværende end beskylderen, deponenten og hendis Mand som hon tillagde det;

Marrite Rasmusdatter svarede til spørsmaal at det Kand vel være disse ord ere talte af hænde, dog kand hon ikke mindis det;

Jacob Ryeland blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: at i Sommer Knud Nepstad holt barsøl gik deponenten med Aamund Alvær med ham til Marrite(s) Mand og spuurte ham, om hans Koene Marrite tillagde ham omgiengelse med Knuds Koene: da svarede Manden Mons, Gud bedre saa vist alt for meget; videre spuurte Deponenten om noget saadant er om, svarede Manden Mons derfore at Være saa frie som et ufød Barn;

Aamund Alvær forklarede dernest edelig som forrige eenstemmig.

Magne Mundal fremstod dernest og edelig udsagde: at Knud Nepstad begierede af ham at relatere Præsten om Marrites ondskab, og da hand Vidnefast Kom der, forklarede Marrites Mand at dette skeede fordi hon Marrite mistenkte ham for Knud Nepstads Koene, hvorudi hand var uskyldig, dette samme har og Mons forklaret for deponenten at Mons haver Klaget for ham og aldrig derfore kand være *brøxeløse - og da hon Marrite Rasmusdatter blev tilspuurt om hon disse ord har sagt, svarede hon: om det er skeed, er det skeed af uforstandighed, men aldrig saadant har bleven var - Og som hon blev tilspuurt om hon denne tale Kunde afbevise ? svaret, at det er skeed af hænde af en daarlighed;

Citanten blev tilspuurt hvad straf hand paastod over denne indstevnte ? svaret: at Kaste sig under Loven og Dommerne.

Sagen optagis til i Morgen Klokken Nie formiddag, da parterne haver at møde, dom at anhøre.

1731: 220b
 
 

Borge Halvorsøn som haver trolovet sig med Ane Larsdatter Lechnæs og søger Kongl/ig Allernaadigst bevilling og tilladelse om deris Egteskab, fremstillede sig for Retten og begierede at hans tvende indkaldede Vidner Magne Mundal og Ole Fyllingen edelig maatte afhøris om deris Slegtskab, hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde at Ole Rasmusøn Lechnæs Anne Larsdatters forrige Mands Moder Marrite Lechnæs og Børge *Johansøns faderfader Ole Mitgaard, vare Sødskende, ligeledis Ole Rasmusøn Lechnæssis fader Rasmus Lechnæs Ane Larsdatters forrige mand og Børge Halvorsøns Moder Moder Maggeli Grødtved, vare Sødskende og saaledis Børge Halvorsøn Nepstad med Ane Larsdatters forrige Mand Ole Rasmusøn Lechnæs, paa fæderne og Møderne side hin anden i andet og 3die Leed besvaagrede og ei nermere, eller saavit de afveed noget Svaagerskab end at være skeed imellem dem.

Citanten begierede hvis for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

D/en 10 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda denne Kiendelse imellem Knud Nepstad og Marrite Rasmusdatter

Saaviit Retten af disse indstevnte Vidners udsigende fornemmer om den Sigtelse af Citanten Knud Nepstad over Marrite Rasmusdatter, da findis ikkun et Vidne, nemblig Joen *Aase, som det skal have hørt af hendis egen Mund, de andre af hendis Mands Mund, som nu ei er tilstæde; hon selv Marrite Rasmusdatter ei vil tilstaa disse ord hon sigtis for, uden paa denne Maade, at om det er skeed af hænde, er det skeed af Uforstandighed; Nu finder Retten billig at Marrite Rasmusdatters Mands Nærværelse og Tilstaaelse om dette for Retten benødigis, før endelig Dom i Sagen kand afsiges; Imidlertid forhindres ikke den Geistlige Ret fra at bruge Kirkens Myndighed mod Marrite Rasmusdatter, for saadan æreskienden og Uforligelighed udi Egteskabe; Men saa snart hændis Mands tilstaaelse herom bliver, skal endelig Dom over hænde Marrite Rasmusdatter, saavel over ordene, som Omkostningerne afsiges.

Knud Fosse, som var indstevnt for Slagsmaal og anden skieldsord mod Kaare Klevedal, og hans datter, som begge ei nu møder, forklarede ei samme ord at have

1731: 221

talt, langt mindre anlediget til at sige det, sampt indstevnt Vidner, som dette skulle have seet, Magne Mycheltuun, Aamund Hopland, Børge og Ole Sællevold, samme at afbevise.

Ole Halstendal møtte paa Kaare Klevedals veigne og gav tilkiende, om alt dette ei at være vidende; paa en eller *eller anden Maade.

Knud Fosse sagde sig at have været overstadig drukken og aldrig ved at have sagt saadant, langt mindre anlediget til det, og hvis noget saadant skulle være skeed, saa bad hand om forladelse og ærklærede Rent for Retten aldrig at have Aarsag til Saadant at Kunde sige - hvormed den anden partis fuldmegtig Var fornøjet - og stadfestede saa Retten dette forliig med advarsel, efterdags at entholde sig fra ald uskikkelighed, saa fremt ei videre straf skal foraarsagis.

Rangele Larsdatter Sem fremstillede sig for Retten og forestillede for Almuen og Laugrettet, om dem ei er vitterligt, at hon er huusarm formedelst Qvægs Mistelse og derforuden haver en Vanfør Mand ? hvortil Almuen og Laugrettet enstemmig svarede, at dem Vel er vidende at hon haver mist mestendeels sit qvæg af den siuge syge Landet overgaar, saaog haver en Vanfør Mand og har stræbet som en flittig Koene og ei ved ødselhed eller andet fordervet det, hvilket de Vel Vidende med god Samvittighed vilde og Kunde bevidne og gierne vil rekke hænde en hielpsom haand, Naar den høje øfrighed vilde \naadigst/ tillade hænde samme frihed over resten af fogederiet;

Citantinden begierede hvis for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnes erholdelse som Retten consenterede.

Det samme tingsvidne indgav de og om Ole Larsøn paa samme gaard boende - som forrige.

Sluttelig blev restantsen saavel for forleden Aars Skatter forfattet, som for dette Aars første termin, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet;

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse, til paakiendelse, vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 11 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar Restantz- Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem

1731: 221b

Udi Bøigdelensmandens sted Magne Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Fyllingsnæs, Magne Fyllingsnæs, Ole Fyllingen, Lars Echanger, Mikkel Echanger, Iver Fyllingen, Peder Echanger, Niels Myhr med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt Høiøfrigheds Befalinger som fol/io 213 og 214 findis extraherede - dernest blev publicerit

(1.) Johan Smidt(s) tilkiendegivelse til opsidderne og alle om Jordals Gaards bortselgelse dat/erit 4 Febr/uarij 1731.

2. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmands udstedde bøxelbrev til Lars Aamunds/øn paa 2 p/un/d Smør udi Hagsetter dat/erit 7 Martij 1731: men ei reversen anvist.

3. H/er/r Christen Tunboes udstedde bøxelbrev til Magne Siursøn paa ½ løb Smør ¼ t/ønne Malt udi Rommerem, dat/erit 8 Decembr/is 1730, reversen ei anvist.

4. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Wilhelm August von der Ostens udstedde Resolution paa Anders Tvedtens anddragende, angaaende Kirkernis reparation som paa Hammers Almue skal meddeelis tilsammen 150 rdr 2 merker 4 s/killing, dat/erit Bergen d/en 21 Martij 1731.

5. Botele *Anders tillige med sin Lauværgis og formynderens Anders Søre Qvingis udstedde Skiøde til Erik Nils/øn paa 21 merker S/mør 3 Kander Malt udi Hope, dat/erit 2 Aprilis 1731 ./.

6. Iver Fyllingen og Ole Sandalen(s) udstedde Skiøde til Anders Nils/øn paa 13 ½ merker Smør og 13 ½ Kande Malt udi Holmaas, dat/erit 10 Aprilis 1731.

7. Hans Echnæs, Magne Olsøn Indre Hindenæs og Ole Olsøn Echnæssis udstedde Skiøde til Ole Nils/øn Røe paa 21 merker Smør 10 ½ Kande Malt udi Røe, tilforne efter Skiødets udviis af 27 Julij 1723 ejende 3 merker Smør 1 ½ Kande Malt, tilsamme 1 p/un/d S/mør 12 Kander Malt udi Røe, dat/erit Eide Tingstæd d/en 11 Apr/ilis 1731.

8. Anders Totland og Anders Biørges udstedde Bøxelbrev til Knud Andersøn paa 1 p/un/d Smør 20 Kander malt udi Totland, dat/erit 10 Aprilis 1731 ./.

9. Peder Hofmands udstedde Bøxelbrev til Stephen Iversøn paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Høland, item Leilendingens derpaa fulte Revers, dat/erit 7 Martj 1731 ./.

D/en 12 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, Vare *advarede (anammede), blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

1731: 222
 
 

Bøigdelensmanden efter ordre af fogeden ladet stevne Ole Olsøn Biørnevold og Kari Monsdatter Houge for Lejermaal og Barneavling efter forrige tiltale.

Ole Olsøn Biørnevold møtte og tilstod loulig for denne Sag at Være stevnt, saavel paa egne som huustrues Veigne; og at de allerrede ere copulerede sammen;

Fogeden paastod dom til ægteBøders erleggelse efter Loven.

Ole Olsøn tilfindis for sig og huustrue at betale Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Iver Qvinge og Enken Ingeborg Qvinge efter forrige tiltale for slagsmaal, sampt de tvende Mænd Magne Esem og Ole Tofte som skulle afhøre Ingeborg Nore Qvinge gift med Mons Nore Qvinge og siden hendis udsagde Vidne her til tinge igien føre, hvilke begge tillige med de indstevnte for Sagen møtte og aflagde deris edelige forklaring om den af Ingeborg Qvinge for dem aflagde: saaledis at da Ingeborg kom i Stuen da sad Enken Ingeborg og Iver sin Koene Marrite og kifdes sammen, men Iver taugde stille, som Iver og hans Koene var udgangne, da skulle Enken skylde samme Ingeborg for det hon hafde tyvegods i sit huus og Enken sin Stifsøn Mons sagde, at hand skulle tage Iver sit hovet og ligge det paa en Stabbe og hugge det af og brende det op.

Fogedens paastand er at begge herfor maa anseeis i sterkeste Grad efter Loven; dog afbade de nu for Retten deris forseelse og blev saaledis imellem dem sluttet at hvem herefterdags først bevislig befantis udi forseelse, skulle foruden forrige bøder elles hvis (det som) de Kunde fortiene, betale forud til de fattige 4 rdr.

Sluttelig blev restantsen saavel for dette Aars første termin, som for forleden Aars restantze forfattet, for Almuen oplæst og som ingen indsigelse derimod blev giort af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 13 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar Restants Skatte og Sage-Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Birkeland, Johans Birkeland, Lars Birkeland, Ole Børtvedt, Stephen Raknæs, Gutorm Raknæs, Anders Dale, Johannes Børtvedt med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt Høiøfrigheds Befalinger, som fol/io

1731: 222b

213 og 214 sampt endeel af fol/io 221 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Iver Esem og Ane Johansdatter tillige med Johannes Askeviigs udstedde Bøxelseddel til Lars Johansøn paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt udi Eide, dat/erit 10 Apr/ilis 1731.

2. H/er/r Biscop Tanches udstedde Bøxelbrev til Ole Halversøn Soldat paa 18 merker Smør 15 Kander Malt udi Bernæs, dat/erit 22 Martij 1731, item Leilendingens derpaa fulte Revers dat/erit utsupra.

Fogeden tilspuurte Almuen om de kand negte at Capitain Højelse tillige med Leutenant Holch og underofficererne har nødt sin Skyds til Bergen med Compagniet da de der Vare beordrede at indreise og aflegge deris allerunderdanigste Ed, ? hvortil de svarede: at ingen *skylds (skyds) ham er betalt, eller giort; siden tilstod Skafferen Ole Tvedten paa Capitainens Veigne at have tilsagt tvende gange folk som denne forsømte Skyds skulle veddergielde in natura, men Var ei at obtinere (oppnå, drive igjennom) om endskiønt dem derfore blev præsenterit betaling, alt efter Skafferens tilstaaelse.

Vemund Sandalen lader opbyde inden tinge hans Myndlinge Marrite og Aase Johansdøttres tilfaldne Arvelodder udi rede penger 10 rdr 6 s/killing, om nogen dem paa Rente ville antage - men som ingen indfant sig da for Retten blev hand tilholdt samme at giemme indtil nogen indfant sig, som imod sufficant (Eng.: sufficient = tilstrekkelig, gyldig) Caution eller Pandt den vilde antage.

3. Joen Fieldschaalnessis udstedde bøxelbrev til Ole Johans/øn paa 12 merker S/mør 12 Kander Malt udi Grimstad, uden reversen at anvise, dat/erit 12 Aprilis 1731

4. Johannes Toschedalens udstedde Bøxelseddel til Baste Knuds/øn paa 12 merker S/mør 1 Mæle Malt udi Toschedalen dat/erit 13 Apr/ilis 1731.

5. Knud Miøsis udstedde bøxelbrev til Siur Nils/øn paa 22 merker S/mør 1 Mæle og 5 Kander Malt udi Heldal, dat/erit 13 Aprilis 1731.

6. Mathis Ladstad paa egne og Helge Revems Veigne udstedde bøxelbrev til Magne Olsøn paa 21 3/25 merker S/mør *Smør 14 3/25 Kande Malt udi Heldal dat/erit 13 Apr/ilis 1731.

7. Arne Roslands udstedde Skiøde til Elling Arnes/øn paa 12 merker Smør og 6 Kander Malt udi Rosland, dat/erit 13 Apr/ilis 1731.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Fogeden ladet stevne Vemmund Adskilds/øn Vahre for resterende Bøder 11 merker 4 s/killing til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne efter paaraabelse.

Stevnevidnerne Nils Hannistvedt og Ole Tvedten afhiemblede edelig at have stevnt ham med i gaar fiorten dagis Varsel for denne Sag og talte med hands Koene.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Vemmund Adskilds/øn som nu befindis loulig stevnt efter Stevnevidnernis edelige aflagde depositioner og ei møder eller lader svare til Sagen foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare for sig eller dom efter Citantens Stevnemaal Vorder afsagt.

1731: 223
 
 

Lars Vemmundsøn Haaland indstevnt, som udi Rafnsbergs tid er dømt at svare for Lejermaals Bøder 12 rdr og derpaa siden til mig har betalt 6 rdr; men som hand beretter til Rafnsberg forhen at have svaret 6 rdr, det og til Cammeret er angivet, er dog derpaa fult Cammerets Sentiment (mening) at Lars skal svare samme 6 rdr til Citanten og søge sin regres igien hos Ramsberg; thi stevnis Lars Vemmunds/øn samme 6 rdr til Citanten at udrede imod qvittering.

Lars Vemmunds/øn møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; og foregav at efterdi hand haver anvist sin qvittering at have betalt de søgende 6 rdr ved qvittering af Rafnsberg, hand da ikke bør betale disse nu søgende, men derfore at blive befriet;

Fogeden refererer sig til sit Stevnemaal og Cammerets ham tillagde ordre at den indstevnte til ham bør erlegge det søgende efter decision til ham og søge sin regres efter Cammerets ordre hos Rafnsberg.

Retten Kand ikke negte, at jo qvittering af dend indstevnte Lars Vemmundsøn sig for disse søgende 6 rdr hvorfore hand nu søgis, er producerit at være af Rafnsberg oppebaaret, hvilken qvittering til \fogeden er leverit som den til det/ *det høi Kongl/ig Rente Cammer er nedsent; Men som det høibydende Cammer Collegium har resolverit (Resolvere = beslutte, avgjøre), at disse søgende 6 rdr, hvorfore qvittering af Daniel Rafnsberg er producerit, og Af ham oppebaaret, skal af dend indstevnte Lars Vemmundsøn betalis imod regres til Daniell Rafnsberg sin skadeslidelse igien at udsøge; saa er denne Ret Vanmægtig til det Høikongelige Cammer Collegii decision at opponere sig imod, men følgelig hvis (det som) bemelte Resolution tildømmer Lars Vemmunds/øn disse søgende 6 rdr at betale til Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, som dem er beordret at oppebærge, dog; imod fuldkommen regres til S/igneu/r Daniel Rafnsberg sin skadeslidelse og betaling igien at udsøge paa louligste maade, som hand best ved og Kand.

Ole Stephensøn Bernæs og Brite Askildsdatter er igien stevnt for begangne Lejermaal, efter forrige tiltale;

Ole Stephens/øn møtte ikke; Stevnevidnerne forklarede ogsaa ei at have stevnt ham; Brite Askildsdatter møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Veigne. Stevnevidnerne Ole Tveden og Anders Bernæs afhiemblede edelig at have givet hende med i gaar

1731: 223b

14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv;

Fogeden paastod, at efterdi hon ikke tilforne har kundet negte at Være besvangret, hon da for sin skyld maatte tilfindis at bøde sine Lejermaals Bøder, dog derfor tilholder at møde inden neste ting sin Barnefader rigtig at angive, paadet hand og for sin forseelse kand Vorde søgt, tiltalt og paadømt.

Retten tager betenksomhed i at dømme denne Sag denne gang endelig saavit Brite Askildsdatter angaar, efterdi herudi falder store ting til eftertanke; thi som først Ole Stephensøn dennesinde ei er stevnt, ei heller Nils Aslaksøn med videre hon haver angivet, saa vil alle Sagen paagieldende, til neste ting indstevnis, at Retten dem videre Kand examinere før endelig dom udi Sagen afsigis.

Fogeden begierede afsigten beskreven til videre forkyndelse verbateim (Verbatim = ord for ord, ordrett) skreven - som blev bevilget.

Efter forrige tiltale haver fogeden ladet stevne Johannes Adskilds/øn Søre Myching for en staalen Smale fra Sephind Fotland og som Johannes har bekiendt, at hans huustrue Kari Andersdatter samme skal have taget førend hand slagtede den, er hon nu indstevnt til Veddermælhe og for Sagen og begge til Strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte Kari Andersdatter tilstod forseelsen og at have videt det haver været andens og ikke hendis eget faar ogsaa at være passerit som angivet er.

Fogeden i henseende til Almuen saavelsom andre udi hvis Skibbrede dette sked er, at denne deris brøst og forseelse i lemfeldigste Maader Maatte overseeis, allerhelst siden den *brek og brøst af Nød og hunger er Vorden begaaet.

Det er befunden af denne act, at disse indstevnte haver disverre begaaet dette Tyverie med at bortstiele fra Sephind Fotland en Vedder; Koenen beklager sin daarlighed, Manden sin uforstandighed, og hierteligst bejamrer deris begangne forseelse; den hele Almue intercederer (Intercedere = gå imellom, megle) for deris Gierning, efterdi den ei før af dem begaaet er og beklager deris fattigdom, som Mueligens haver drevet dem til denne syndige Gierning; den forurettede ei heller søger deris Ufærd, ei heller fogeden paa Kongens Veigne men paastaar den maa Oversees i *lemfendigste Maader; saa i saadan henseende, efterdi ingen Tyvs Straf over dem bliver æsket, ei heller nogen paastand Special til Straf exigeris (kreves), saa i underdanig følge af Lovens 2den Bogs 9 Capit/ul 17 art/icul reserveris den geistlige Ret og øfrighed deris tiltale til disse indstevnte med Skriftstaaelse, og disse indstevnte at

1731: 224

erstatte den skadelidende Sæphind Fotland denne ham tilføjede Skade efter Uvillige Mænds Skiønsomhed.

Derefter blev restantzen for forleden Aars Skatter og dette Aars første termin forfattet oplæst og af Almuen tilstaaet og af Retten forseiglet,

Og som ingen flere Sager dennesinde til paakiendelse vare indstevnte, saa blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 16 Aprilis er holdet almindeligt Vaar- Restantz Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Ascheland, Ole *Watne (Watle), Anders Antun, Jens Antun, Johannes Askeland, Johannes Ronhofde, Johannes Hans/øn Ronhofde, Brynnild Mit Mielde, med mere tingsøgende almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed og ædruelighed sampt ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger og foranstaltninger, som fol/io 213 og 214 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. H/er/r Søren Bergendals udgivne Panteforskrivelse til Lars Anders/øn Houcheland paa 50 rdr, hvorfore er pantsat hans iboende huus med tilhørende huus paa Hougs Præstegaards Grund staaende, dat/erit 2 Aprilis 1731 ./.

2. Giertrud S/a/l/ig/ Raadmand Baggis tillige med hændis Lauværges og H/er/r Christen Kraags udstedde odelsløsnings Transport til Johannes Øfste Mielde Lensmand udi Mielde Schibbrede, paa Nicolai Jung Johans *Sol(?) (?: Sal/ig) til Mons Knuds/øn paa ½ løb Smør 8 Kander Malt og 2 s/killing i penge dat/erit 3 Aprilis 1731.

3. Madame Karen Frimands udstedde bøxelbrev til Anders Olsøn paa Sevri Jacobs/øns Brug, dat/erit 15 Febr/uarij 1731.

4. Herman Henrik Feifs udstedde paa Velbaarne frue Josina Schønnebols Veigne, bøxelbrev til Anders Monsøn paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Tvedteraas, dat/erit 24 Januarij 1731. Item reversen samme Tid anvist af samme dato.

5. Borge Litlands udstedde Bøxelbrev til Einer Nils/øn paa 22 ½ merker Smør 16 Kander malt, udi Wichne, uden Reversen at anvise dat/erit 13 Aprilis 1731.

6. H/er/r Giert Gielmeiden lod inden tinge opbyde 2de Jordeparter udi Hafre Hans og Nils og udi Gierstad Johannes og Simen tilkiøbs for det udleg de ere ham udlagde efter Byfogd Myres attest af 7 Decembr/is 1730 og erbyder H/er/r Giert dem det for 210 rdr 4 merker 5 s/killing hvis de det vil Kiøbe, hvis ikke da hand selger det til den høistbydende.

7. Elling Søre Solbergs udstedde Skiøde til Elling Ellingsøn paa ½ løb Smør 2 Mæler 6 Kander Malt udi Gaarden *udi Søre Solberg, dat/erit d/en 16de Aprilis 1731.

1731: 224b
 
 

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme saa vel paa Restantzerne som de ordinaire, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Fogeden ved Lensmanden ladet stevne Marte Knudsdatter, som 1723 d/en 26 Octobr/is blev dømt udi Bøder 6 rdr for begangne Lejermaal med gift Mand Ole Aamunds/øn Grøve, hvilke bøder hon endnu ikke har betalt, samme at betale efter fornyelsis dom eller lide straf efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig stevnemaal svaret ei at have betalt eller har at betale med og bad om eftergivelse.

Fogeden paastod dom efter Loven til Confirmation til Bødernes erleggelse eller strafs lidelse paa kroppen ved fengsel.

Som Marte Knudsdatter nu for Retten tilstaar ei at have betalt de forrige idømte Bøder d/en 26 Octobr/is 1723, for begangne Lejermaal med gift Mand Ole Aamundsøn 6 rdr, saa tilfindis *hond samme 6 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven at betale under Nam, eller i Mangel af Bøderne at straffis med fengsel efter Lov og forordningen.

Bendix Ernst Mannik haver ladet stevne Ærværdige H/er/r Søren Bergendal, efter forrige tiltale og Lavdags foreleggelse af 30 Nov/embris 1730.

Her/r Søren Bergendal møtte for Retten og tilstod loulig stevnemaal og tilstod at de søgende penger skyldig og pligtig at betale, angaaende denne paastevnte Vexel, men i Manqvem[en]t af Penger enpræsenterede hand forsikkring for Capitalen, hvad omkostningerne er angaaende, da erbyder hand sig for Retten, naar hand videndis vorder hvormeget de kand beløbe sig til, strax at betale, hvorpaa hand ogsaa for Retten ville levere 15 merker dandske, saa var hans begiering at Retten vilde imod tage den Caution og forsikkring som hand for Retten ville fremvise; og leverede saa for Retten en af H/er/r Geert Gielmyden accepteret paa hans Veigne til S/igneu/r Mannik assignation, at Vilde betale imellem Juul og Nyt Aar tilkommende Aar 1732 paa 20 rdr - og fogeden Lem til førstkommende Pindse fiorten dager derefter, erbød sig Muntlig, Naar Auctions Mesteren vilde dilatere til den tid at svare 20 rdr, paa det hans H/er/r Søren Bergendals huus ei med Nam inden den tid skulle bebyrdes, men hvis det \ei/ (Merknad: ordet "ei" er tilføydd med annan hand) skeer, hans Caution, som

1731: 225

nu muntlig indgaaet er, at Være af ingen Værdi og paa anden Maade ei at Ville cavere.

Peder Bejer svarede, at hand ønskede gierne at Kunde faa Sagen ophævet til at conferere sin Principal herom formedelst de af H/er/r Bergendal fremstillede og enpræsenterede Cautioner og vilde da med endelig dom lade beroe til nermere Conference og imod tog paa sin Principals Veigne de af H/er/r Søren Bergendal enpræsenterede 15 merker med reservation til videre hvis (det som) hans Principal nermere Kunde have at søge i fald hand ei med de enpræsenterede Cautioner blev fornøjet.

Siden Mons/ieu/r Peder Bejer haver forlanget tid for at conferere sin Principal, om de af H/er/r Søren Bergendal nu enpræsenterede Cautioner for hvis hand indkaldet er, med videre reservation som acten udviser, saa udsettis med Sagen til Sommertinget at hans Principals egentlige Paastand og sentiment (tanke, mening) herom kand indhentis, før endelig Dom i Sagen vorder afsagt.

Derefter blev restantzen saavel for forleden Aars Skatter som dette Aar forfattet, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, og som ingen flere Sager til paakiendelse Vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 18 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar, Restantz- Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Arne, Johannes Euchaas, Jens Mieldem, Erik Arne, Johannes Rødland, Stephen Euchaas, Lars Aasem, Anders Qvame med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 213 og 214 findis extraherede - dernest publicerit

(1.) Anders Sætris udgivne AfKald til Thommes Toppe for Arven dat/erit 17 Apr/ilis 1731.

2. Johanna Adelusia Kønigis udstedde PanteObligation til H/er/r Stadshauptmand Knud Gielmyden paa 450 rdr hvorfore er pantsat Gaarden Salhuus med huuse og inventarium

1731: 225b

11 Melkekiør og 11 smaler, med videre samme PanteObligation omformelder, dat/erit 1 Decembr/is 1730.

Dernest fremstillede sig for Retten Aarent Paals/øn Carl Ols/øn, Lodvig Nils/øn, Nils Jacobs/øn, Aamund Olsøn, som af Skifte Retten efter Christian (Christen?) Christophersens forlangede vare tilholdte deris Ed at aflegge om deris i samme stervbod ingivne Krafs Rigtighed og præsenterede deris forlangende Ed, for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet vel betenksom deris Ed at aflegge eller ogsaa eftergive hvis Af dem Kunde Være indgivet i lit eller meget;

Arents Paalsøn efter Edens aflesning og betydelse suer (sver) at hans Krav er Rigtig angaaende de 9 rdr 1 merker.

Carl Ols/øn aflagde derpaa sin eed at have at fordre sine indgivende 6 rdr 1 (5?) merker 14 s/killing.

Lodvig Nils/øn aflagde sin Ed om sin søgnings Rigtighed paa 4 rdr.

Nils Jacobs/øn aflagde sin Ed paa sit Kravs Rigtighed 4 rdr 5 merker 8 s/killing.

Aamund Ols/øn forklarede Edelig at have at søge 8 rdr.

Skafferen Johannes Ingebrigtsøn forklarede for Retten at hand var foraarsaget at *udkalde (ind-?) eendeel af Store Sandvigen som hand haver tilsagt at stevne med sig udi Kongens Sager og derudi har Været motvillige, hvorover Sagerne haver staaet lenge ud og ei kunde komme til endskab, saasom Petter Jacobs/øn, eller Jacob Petters/øn, Aamund Ols/øn og Nils med Elven, Mons Olsøn, Herman Vingaard, Svend Svends/øn, Rasmus Svens/øn Peder Anders/øn,

Jacob Petters/øn møtte ikke, Nils med Elven ei heller, Mons Ols/øn ei heller, ei heller Svend Svends/øn, ei heller Peder Anders/øn.

Men Aamund Ols/øn, Herman Vingaard og Rasmus Svendsøn møtte og tilstode loulig at Være stevnte for Sagen;

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigts/øn og Lars Tostens/øn afhiemblede Edelig at have stevnt dem med i gaard fiorten dagis Varsel for denne Sag og talte med Jacob Peters/øns Koene, ligeledis med Nils med Elvens Koene, item Mons Ols/øns Koene, item Svend Svends/øn selv og Peder Anders/øns Koene; de Andre 3de undskyldende sig med *med deris Uvidendhed; og at have Kongens passer som Matroser, ei negtende at jo Skafferen dem derom tilsagt haver, men ei at have Været enten udi Anden forretning eller andet Kongl/ig forretning occuperit;

Fogeden paastod, at endskiønt de udi højeste grad burde ansees og straffis som dem der haver Været øfrigheds ordre ulydig, men som det nu befindis deris tilstand er gandske ringe, de og lover bod og bedring herefter at betee sig lydagtig med de befalinger som dennem Kand forevisis af deris foresatte øfrighed, saa paastaaes dennegang ikke videre end at de noget til de fattige maatte bøde - dog med denne reservation at de efterdags skulle udvise sig Uhørsomme, de da saa Vel for denne forseelse som hvis efterdags Kand skee, bør lide fuldKommen straf efter Loven.

1731: 226

Saasom de 3de indstevnte Aamund Olsøn, Herman Vingaard og Rasmus Svends/øn som nu ere tilstede, ei Kand negte, det de jo af Skafferen til Kongl/ig tienistes forretning ere tilsagde og ei haver villet været Villige, da de dog til anden forretning af Kongens heller anden høi øfrighed haver været præ occuperit, som dem herudi Kunde hindre, allene undskyldende sig med, ei med saadan dem anbefallet forretning at være Vant, dog lovende efterdags hørsomhed; da som fogeden som Sagsøger ei dennesinde anden paastand over dem giør end at de maa ansees til en taalelig Mulcte til de fattige, dog med denne forbeholdning at hvis de efterdags med saadan ulydighed skulle fremture, med haardere straf at ansees, saa tilfinder Retten disse 3de indstevnte Aamund Ols/øn Herman Vingaard og Rasmus Svensøn at bøde dennesinde, enhver for sig til de fattige 12 s/killing dandske inden 15 dager under Nam efter Loven; dog med denne advarsel, efterdags at entholde sig fra saadan Ulydighed, saafremt ei Lovens Videre straff vil paafølge; de andre 5 udeblivende, saasom Jacob Petters/øn, Nils med Elven, Mons Olsøn, Svend Svends/øn og Peder Andersøn, som nu ei møder eller lader svare for sig og dog, efter Stevnevidnernis edelige aflagde depositioner loulig ere stevnte, foreleggis Laudag til neste ting igien at svare for sig, saafremt ei dom, om loulig Varsel i Sagen skeer, over dem, efter Citantens giørende paastand skal skee.

Fogeden haver ladet stevne Ane Jansdatter for resterende Bøder, dømt d/en 28 Aprilis 1724 - 4 rdr, samme at betale og Processens Omkostning at erstatte.

Ane Jansdatter møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne.

Stevnevidnerne Johannes [Ingebrigts/øn] og Lars Tostens/øn afhiemblede Edelig at have stevnt hende med loulig 4re Ugers Varsel og talt med hendis Madmoder, som samme stevnemaal læste.

Fogeden paastod Laudag, som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Inger Hansdatter for resterende endnu Bøder 5 rdr 4 merker 4 s/killing med Vurderingsigt, samme at betalis eller dem erstatte med Processens nu forvoldte Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke.

Stevnevidnerne afhiemblede at have stevnt hende med 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med hende selv.

Fogeden paastod Lavdags foreleggelse og foregav fogeden herpaa at Være betalt 2 rdr saa det endnu rester 3 rdr 4 merker 4 s/killing.

Forelagt Lavdag.

Mons Jensøn som for resterende Bøder 9 rdr er stevnt er ei udi 9 aar at finde, thi maatte dette udsettis.

Marte Nilsdatter er stevnt for begangne Lejermaal med Jeremias Slagters Søn Henrik efter H/er/r Jonas Mechelborgs forklaring af 29 Junij 1730 til bøders erleggelse

1731: 226b

efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigts/øn og Lars Tostens/øn afhiemblede edelig at have stevnt Marte Nilsdatter med i gaar 4re Ugers Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Brite Andersdatter Teigland er stevnt af Kongl/ig Maj/este/ts foged fordi hon hafver ladet spargere at have haft omgiengelse med Soldat Nils Jensen (Jansen?) Toft, mueligens og derpaa kand findis Vidner over hændis tale i fald hon sin udtale skulle negeres (Negere = negte, benegte) stevnis nu til at fragaae eller tilstaae disse hændis ord, paa det at saadant syndigste bøigderygte engang kunde udslettis og straf paa de skyldige paafølge;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne Joen Falchanger og Ole Angeltvedt afhiemblede Edelig at have stevnt hænde for denne Sag med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med hende selv,

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting som Retten consenterede.

Velærværdige H/er/r Giert Gielmeuden haver ladet stevne Erik Romsloe til strafs lidelse for begangne forseelse udi Kirken Nyt Aars dag 1731 imod Præsten H/er/r Søren Bergendal hvortil er indkaldet endeel Vidner;

Dend indstevnte møtte ikke: men Mikkel Romsloe møtte paa hans Veigne, som derudi intet directe ville svare til Sagen Stevnemaalet angaaende.

Stevnevidnerne Tomes Sem, og Lars Aasem afhiemblede edelig at have stevnt ham med i Mandags Var 14 dagers Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hans Koene, saa og til at anhøre Vidnernis forklaringer.

Af Vidnerne møtte Nils Borge, Fabians Mieldems Koene Johanne *Ellersdatter, Brite Rasmusdatter, Mikkel Olsøn Songstad, men Koenen ei møtte, Mons Indre Taqvams Koene, deris edelige depositioner at aflegge.

Mons Taqvam møtte ikke, som af Almuen foregivis at være meget tunghørt, og ei heller møtte Mikkels Koene.

Vidnerne bleve da afhørte, omendskiønt Mikkel Monsøn Songstad før vilde svare for ham at Erik Romsloe Var Uroelig i hovedet for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige - og fremstod da først

Nils Borge som edelig udsagde: At da hand med Præsten H/er/r Søren Bergendal Vare udi Hougs Kirke Nytt Aars dag og Klokkeren var med SognePræsten H/er/r Giert, fremstillede sig Erik Romsloe og begierede af H/er/r Søren at teignis til Altergang, da H/er/r Søren talede til deponenten derom, sagde deponenten sig at have hørt *at (af) H/er/r Giert at hand vel vilde tale med Erik først, saasom der taledes

1731: 227

om at hand Erik Romsloe ei skulle være vel forvart i sine 5 sind og truede Erik imidlertid til Præsten H/er/r Søren Bergendal, medens deponenten laae paa sine Knær og giorde sin bøn, og da hand stod op, hørde hand H/er/r Søren Bergendal sige til Erik, om ikke andet, saa burde du ei at anammes for dine trudseler om ei andet var brut, efterdi hand stod der med Vred huu, som og deponenten tilstod at Være skeed af Vred huu; en stund der imellem, saasom for (før) folk Var kommen i kirken, hørte deponenten et bulder af folk og hørde H/er/r Søren tiltale dem hvis de ikke vilde holde fred i Guds huus, skulle de *Kiøris ud, og da hørde deponenten Erik sige til H/er/r Søren, jeg var her nemblig i Kirken før du; Efter Prædikken da deponenten hafde forvarit Alter Klædet og slukket liusene, saasom ingen Klokker som før er melt, den dag var ved Kirken, men med SognePræsten og deponenten var kommen uden for Chordørren og H/er/r Sør\e/n sadt i Stoelen efter ham, siger Erik Romsloe, du skal ei Være Præst længer til h...(?) So..(?) og skede dette 2 á 3 ganger, og som deponenten saa sig tilbagers Kom H/er/r Søren gaaendis efter ham og *digt ved (Hollandsk: dikt = tett, tett innpå) deponenten og gik saa deponenten til Eriks stoel for at blive staaende der indtil Præsten H/er/r Søren var gaaet forbie, for at baade hindre og afraade Erik Romsloe fra ald uskikkelighed, og skuede Erik deponenten 2 á 3 ganger fra stoelen, da Erik blev af ham deponeneten til forstendig roelighed advaret, og rev end Erik Romsloe huen og vetterne fra deponenten for at faa ham fra stoelen, men deponenten vilde ikke førend Præsten var gaaet forbie og tilraadede Erik som før til skikkelighed, og da deponenten bukkede sig ned at optagede sine af Erik Romsloe nedrevne Vetter og hue, blev hand Var ved sin opreisning at Erik Romsloes haand Var fest udi Præstens Skulder \og deponenten rev dem løes/ og skiemmede sig Ved at see tilbagers og beskue videre saadan adfærd, men saa *Vraaet (fråden?) siden af Erik(s) Mund udflyde af Vrede. Derefter blev proponerit for deponenten de fremsatte af H/er/r Giert Gielmeiden qvæstioner hvortil hand svarede: ei meere at have til at forklare end skeed er - og ei videre sikkert erindre.

Johanne Mieldem fremstod dernest edelig og udsagde: ei andet at Være Vidende end da Præsten kom gaaende ned *at (ad) Kirken efter Prædikken var ende, hørde hand Erik Romsloe sige til Præsten H/er/r Søren du skal ei lenger Være Præst;

Brite Rasmusdatter fremstod dernest og edelig udsagde: at hon blev Var i sin stoel siddende, da hon hørte bulder i Kirken at da Præsten H/er/r Søren Kom gaaende ned ad Kirken imod Erik Romsloes stoel, blev hon Var at Erik Romsloe greb H/er/r Søren i Brøstet med sin haand, saa at hans Præste Kioele blev snæver i Ryggen og H/er/r Søren tog sig med sin haand for brøstet og smilede og Erik traadde af Stolen Vinkede med hatten efter Præsten ordene sagde

1731: 227b

deponenten dem ei at kunde erindre for bulder, hvis (det som) Erik talede, men Vredelig skeede dette.

Mikkel Olsøn Songstad fremstod dernest og edelig udsagde: at Nyt aars dags Morgen dette Aar da deponenten med sin Koene var kommen i Kirken for at søge herrens bord og *skrifteshovd(?) (?: skriftesbord el. -stoel), stod Erik Romsloe i sin stoel neden fore, kom Præsten H/er/r Søren en liden stund efter dem i Kirken og siden Præsten paaraabte dem som Vilde gaa til Guds bord at Komme frem før de skriftedis og lade teigne deris Nafn, gik deponenten først frem, saasom hans stoel var nermest og da deponenten gik af sin stoel talede Erik til ham at lade sig teigne med, at hand og vilde gaa til Guds Bord, og da deponenten hafde ladet teigne sit Nafn, vilde H/er/r Søren ei tegne Eriks Nafn, men spuurte om ikke Nils Borge var kommen i Kirken, og gik saa Præsten af Kirken og spuurte efter Nils Borge og Kom strax ind igien og da kom Nils Borge strax efter, og raabte *de (da) saa Erik Romsloe fra sin stoel til Præstens stoel og som Erik kom ind til Præsten, talede Præsten sagte til Erik, hvad det Var kunde deponenten ei høre og da dette var passerit blev Erik Romsloe haardmælt og talte haarde ord hvis hand ei Kand erindre og talede Præsten da til Erik igien naar du taler saa vredelig i dag, om du ei andet har giort, skal du ei anammes i dag, gik saa siden Erik i sin stoel og ei hørde videre ord af Erik, saasom deponenten da forføjede sig til Skriftestoelen, men Efter Prædikken efterat Mandfolkene var gaaen af kirken stod Erik Romsloe allene i sin stoel og da deponenten var gaaen ham Erik forbie, stod Erik fremst i stoelen sigende, jeg skal snakke med manden før end jeg gaar, og da deponenten var kommen med Kirkedørren og passerit Erik forbie blev hand Var, først Nils Borge komme og siden Præsten strax efter ham, blev hand var som siuntis efterat hand saa sig om at Erik vilde tage imod Præsten, men hvis Nils Borge ei hafde forhindret det, saa det til ont ud og blev saa var at Præsten forandrede sin coleur saasnart hand hafde passerit Erik forbie.

Marte Indre Taqvam fremstod dernest og edelig udsagde: At have blevet Var at da Præsten gik ned efter Kirke gulvet og kom til Erik Romsloes stoel, at Erik Romsloe af Vreed huu greb efter H/er/r Sørens Kiole og Krage, men ei saa at hand naadde dette og ei videre at afvide.

Inge Olsdatter og Mons Taqvam som nu ei møder foreleggis til neste ting under straf at møde sit Edelige Vidne at afsige.

Ole Bastesøn paa huustrues Veigne haver ladet stevne Halsteen og Jøsten Selvigen sampt Moster Kisti efter forrige tiltale,

Halsteen og Jøsten møtte og producerede origi-

1731: 228

nal Skiftebrevet hvoraf bevisis at være tilfaldet 8 rdr og udi Gods 2 ¼ merker S/mør 1 1/8 Kande Malt fra 1712 og at reste nu Landskyld for 19 Aar og *3deeltage (3dietage) aarlig 8 s/killing - er 9 merker 8 s/killing, hvilke de indstevnte tilstode ei at have betalt;

Thi paastod Citanten dom først paa dette.

Siden de tvende indstevnte Halsteen og Jøsten Selvigen tilstaar ei at have betalt den søgende Landskyld og anpart 3dietage af hans tilfaldende paa huustrues Veigne andeel udi Selvigen, saa tilfindis de at betale ham Citanten Ole Bastesøn resterende Landskylder og 3die tage til denne tid 9 rdr 3 merker 8 s/killing, 1731 aar ibereignet, inden 15 dager under Nam efter Loven; Og erstatte ham denne til Datum foraarsagede Processis bekostning med 1 rdr, under samme adfærd; Naar ellers Citanten giør Anvisning paa hos hvem hans øfrige tilfaldende Arv af Løsøre er staaende, som ei endnu betalt er, skal derpaa efter loulig stevnemaal dømmis hvis Ret er.

Sluttelig blev restantsen saavel for forleden Aar som for forrige og denne termin oplæst og forseiglet,
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 23 Aprilis er holdet almindeligt Vaar- Restantz Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue paa Tingstedet Schoge, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Simen Schoge og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mikkel Knudsøn Bache, Jens Windenæs, Lars Ystvedt, Morten Nipen, Paal Foldnæs, Ole Spield, Mons Eriks/øn Glesnæs, Jacob Tøssøen, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten Var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 213 og 214 findis extraherede.

1. Hans Jacobs/øn Todes udstedde bøxelbrev til Lars Lars/øn paa 1/2 Vaag 6 merker fisk udi Langøen, dat/erit 14 Apr/ilis 1731, uden Reversen at anvise.

2. Peder Hambres udstedde Bøxelbrev til Carl Eriks/øn paa 13 1/2 merker S/mør udi Hammersland dat/erit 23 Aprilis 1731, uden reversen at anvise.

3. Iver Tøssøens udgivne Bøxelbrev til Mikkel Mons/øn paa 15 merker fisk udi *udi Gaarden Aase, dat/erit 23 Aprilis 1731 uden reversen at anvise.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne - og hafde da

Velærværdige H/er/r Henrik á Møinichen ladet stevne efter forrige tiltale opsidderne paa Gaarden Trengereid Jens, Anfind, og Ole til at betale ham tiende af gaarden Trengereid men Vincents eller Ole Vincentsen særdelis at betale;

De indstevnte {paa}tilstod loulig at Være stevnte for denne Sag og Ole Vincentsen

1731: 228b

tilstod selv ei at have betalt for de Aaringer 1729 og 1730, aarlig 1 mark er 2 merker - og producerede Citanten extracten af Protocollens Matricul at samme tiende saaledis betalis bør, som Citanten søger; dend *indstevnte paastod dom til Betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Citanten producerede extract af Matriculen (som) udviser at hans søgning er rigtig og hand endnu søger mindre af Gaarden end Matriculen udviser, Ole Vincentsen tilstaar ogsaa ei at betalt have dette søgende, udi tvende Aar, men de andre deris anpart, saa tilfinder Retten Ole Vincents/øn at betale de søgende 2 merker dandske for 1729 og 1730 og erstatte denne Processis til Datum anvente Omkostning med 1 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Anders Nipen haver ladet stevne Ole Hansøn Nipen for Slagsmaal, til vidne herom Torres Jacobs/øn og Knud Lars/øn Tæle.

Dend indstevnte tilstod loulig at være stevnt for denne Sag og henskiød sin Sag under Vidners førelse.

Citanten paastod Vidnernis førelse som og tilstode at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: og først fremskaldet

Tørres Jacobs/øn som edelig udsagde: at hand med fleere kom til Holmen med deris fisk at selge og kom saa ind i stuen og fik sig to patter (potter) øl og Anders var inkommen i stuen og Ole lagde til Anders med haanden enten den var knyt eller aaben sagde deponenten ei at kunde erindre og bar det saa med dem til ovnen med Ole \Mons/øn / og Anders og Hans paa Holmen bad at skille dem ad og slog da Ole ham og nogle ord passerede dem imellem og siden greb de hverandre Ole og Anders i haaret og bleve saa skilde ad og da de Komme ud paa bryggen skieldede Ole Mons/øn Anders for en Kieltring.

Det andet Vidne Knud Lars/øn fremstod dernest og edelig udsagde: edelig og enstemmig som forrige og at Ole Monsøn skieldede ham for tyv og Kieltring.

Ole Hans/øn begierede tid og opsettelse til neste Ting at Vilde faa ført efterskrefne Vidner Hans Schult, med tienerne, Ulve Nipen med Kipperne.

Retten tillader Ole Hansøn til neste ting at faa ført de nu nafngivne Vidner, da videre skal vorde Kiendt hvis Ret er.

Anders Nipen har ladet stevne Ole Monsøn Nipen for Slagsmaal til Vidne derom de forrige, Tørres Jacobs/øn og Knud Lars/øn som allerrede forklaret haver at Anders og Ole Monsøn har været i haargreb sammen og siden Anders skieldet af Ole Monsøn - og begierede Ole Monsøn samme Vidner som forrige, som og blev tilladt.

Knud Tæle haver ladet stevne Villum Jensen Tæle, for Skienden banden og Spøtten imod ham paa Juuledag, til Vidne derom Villum Vlves/øn Mittvedt, Ole Nils/øn Øfretvedt,

1731: 229

Villum Jensøn møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Hans Simens/øn Schoge og Lars Torsen afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag, og talte med hans Koene, men ei til at anhøre Vidnerne;

Vidnerne møtte ikke heller, thi henvises Sagen til loulig stevnemaal.

Ole Monsøn Tæle haver ladet stevne Anders Nipen fordi hand har slaget ham, bandet ham og løjet paa ham, til Vidne derom Ulve Nipen og Hans Schelt (Schult);

Af Vidnerne var stevnt Ulve Nipen, men ei Hans Schult,

Hans Simens/øn Schoge og Lars Tors/øn Schoge, afhiemblede edelig at have talt med ham selv;

Citanten paastod foreleggelse.

Saasom Ulve Nipen er dennesinde loulig stevnt til at Vidne i denne Sag og ei møder sit Vidne at aflegge, saa foreleggis hand til neste ting igien efter loulig given Varsel at møde sit edelige vidne at aflegge under 20 lod sølvs bøder, og som Hans Schult ei er dennesinde stevnt til at Vidne i Sagen, saa vil saadant loulig skee til neste ting og Anders Nipen til Veddermæle, som paagieldende, da alting skal Vorde handlet hvis lou og Ret medfører.

Anders Nipen lader stevne Knud Tæle fordi hand haver skieldet ham for en Tyv og Kieltring, til Vidnerne derom Jacob Tæle, Peder paa Volden, Hans Halvorsøn Glesnesholmen, alt til strafs lidelse efter Loven og Processens Omkostnings erstatning.

Knud Tæle møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnernis forklaring.

Vidnerne møtte ikke. Stevnevidnerne Hans Simens/øn Schoge og Lars Torsøn Schoge afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel og talte med dem selv.

Citanten paastod foreleggelse for de udeblivende til neste ting,

Knud Tæle tilstod at have af drukkenskab udbrut med disse ord, og afbedet sin forseelse hos Anders, men Anders har ei vildet det; men siden bleve de for Retten componerede med hin anden og afbade Knud sin forseelse og den af ham Anders Nipen blev eftergivet og derpaa skeede haandrekning paa begge sider og Knud lovede Omkostningens erstatning til Anders Nipen.

Paal Bynes paa 3de Sønners Veigne Iver Bynæs, Mikkel Bynæs, Nils Fyllingen, haver ladet stevne Ole Hummelsund for at have slaget hans børn og isønderslaget hans Baad, alt til strafs lidelse efter Loven - til Vidne derom hans børn som paa Baaden Var.

Ole Hummelsund møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Hans Simens/øn Schoge og Lars Torsen Schoge afhiemblede

1731: 229b

edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv men ei til at anhøre Vidnerne.

Som Ole Hummelsund ei er stevnt efter Stevnevidnernis forklaring til at anhøre deris udsigende, saa vil saadant skee til neste ting, da Videre skal afhandlis hvis louligt er.

Mathis Villumsøn haver ladet stevne sin fader Villum Sangolt og Søster Kari Villumsdatter efter forrige tiltale.

Villum Sangolt møtte for Retten og forklarede, at hand ikke tillader at hans datters odelsgods bliver løst førend hon kommer til Myndighed.

Citanten paastod sin odelsRetz løsnings som eldste Søn.

Lovens 5te Bogs 2 Capit/ul 63 art/icul taler udtrykkelig at Om fader lader Odelsgods efter sig eller andet Jordegods, da *da Viger ældste Søn til hovetbøllet; Nu er ikke fader men Moder død, fader igien lever og kand ikke medens hand lever betagis brug og besiddelse af sit tilkiøbte gods, thi faar Citanten Mathis Villumsøn taalmodis opbie faderens død, da løsnings Retten ham ei i følge af Loven kand betagis, ei heller besiddelsen til hovetbøllet; Vil nu fader fra datter løse medens hand lever, er hand nermere end Søn, og derfore faar Citantens paastand accqviessere (Akkviescere = finne seg i, slå seg til ro med) til faderens død skeer, da ham skal vederfaris den assistence som Loven ham er medholdelig udi.

Mons/ieu/r Friele lod ved Mons/ieu/r Hans Ottessen producere skriftlig Varsel af 12te Marti 1731 som blev læst, og afhiemblede Stevnevidnerne Stevnemaalet efter deris paaskrift, men Vidnerne Vare ei stevnte.

Mons/ieu/r Ottesen møtte paa Citantens Veigne, og forestillede at som Stevnevidnerne har afhiemblet at alle Vedkom/m/ende som i stevnemaalet ere indbegrebne har faaet loulig Varsel til dette ting at møde, og Citanten hafde formodet at Vidnerne skulle bleven formaaet efter Loven godvillig at møde hvilket hand dog fornemmer her mislouget, saa paastod hand at de som haver faaet loulig Varsel og nu ei møder maatte foreleggis til neste ting at møde til hvilken tid hand vilde indkalde Vidnerne, saasnart hand faar tingernis berammelse at Vide.

Peder Bejer indgav derpaa sit skriftlige foregivende af 23 Aprilis 1731, saa og det udi indlegget paaberaabte;

Ottesen formeente at Mons/ieu/r Bejers forestillelse bliver aldeelis ugrundet anseet, thi de mænd som haver Været med forretningen er ikke af reqvirenten forlanget til nogen forretning, men af fogeden som Vidner medtaget i følge af Lovens medhold og conseqventer bør de og at aflegge deris Vidnisbyrd, naar Vedkommende det finder fornøden; angaaende Daldorf, da har hand

1731: 230

i medens hand levede og var frisk faaet loulig Kald og Varsel saa at den exception Mons/ieu/r Bejer derimod har fremsat, vel falder af sig selv.

Saafremt loulig Varsel til neste Ting skeer vedkommende paagieldende, som Loven exigerer, skal videre vorde handlet saa vit med Loven conform findis.

Sluttelig blev restantsen saa vel paa forleden Aars Skatter som dette Aars første termin og af Retten forseiglet, og som ingen flere Sager til paakiendelse ere indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 25 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar Restantz- Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Grimstad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Dyngeland, Arne Bratland, Ole Smørraas, Stephen Mittun, Nils Heldal, Lars Tvedt, Erik Mittun, Salamon Grimstad, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 213, 214 [findis extraherede] dernest tinglyst

1. Knud Olsøn Riples udstedde Skiøde til Ole Knuds/øn paa 1 p/un/d 3 merker Smør 1/8 huud udi Riple, dat/erit 2 Aprilis 1731.

2. Oluf Cosmusøn Bornemanns udstedde Bøxelbrev til Anders Nils/øn paa 1 p/un/d 9 merker Smør udi *Batland (Bratland), dat/erit 1 Decembr/is 1730 item Leilendingens derpaa fulte revers.

3. Catharina Osia S/a/l/ig/ H/er/r Arnoldus de Fines udstedde Skiøde til Lars Olsøn Øfre Birkeland, paa 9 1/2 skilling Buegild udi Mittun, hvorfore er betalt 97 rdr 2 merker 6 s/killing, dat/erit Bergen d/en 4 Januarij 1731.

4. Ditoes udstedde Skiøde til Halvor Nils/øn paa 1 løbs leje udi Mittun, hvorfore er betalt 123 rdr 8 s/killing dat/erit Bergen d/en 4 Januarij 1731 ./.

5. Ditoes udstedde Skiøde til Carl Mikkels/øn Walle, paa 9 1/2 skilling buegild udi Mittun hvorfore er betalt 94 rdr 3 ort 12 s/killing, dat/erit 4de Januarij 1731.

6. Ditoes udstedde Skiøde til Erik Pedersøn paa 9 1/2 skilling udi Mittun, hvorfore er betalt 94 rdr 3 ort 12 s/killing, dat/erit 4de Januarij 1731 ./.

7. Ditoes udstedde Skiøde til Salamon Nils/øn paa 19 skilling buegild udi Mittun, hvorfore er betalt 189 rdr 3 ort, daterit 4de Januarij 1731 ./.

8. Arnoldi de Fines udstedde Auctions Skiøde til S/igneu/r Henrik Henriks/øn paa Gaarden Øfstebøe 1 1/2 løb Smør, Lund 1 løb 12 merker S/mør 1 huud, Haaland 1 løb Smør, hvorfore er betalt 306 rdr 1 mark 8 s/killing dat/erit 26 Junij 1730.

1731: 230b

9. Bodelle Garmand tillige med hendis Lauværges Velærværdige H/er/r Jens Jons/øn Mariagers udstedde Skiøde til S/igneu/r Henrik Henriks/øn paa gaarden Espeland af Skyld 3 løber Smør 1 1/2 t/ønne Korn og 2 faar, hvorfore er betalt 560 Rdr, dat/erit Bergen d/en 19 Januarij 1731.

10. Commerce Assessor Jan von de Lippes udstedde Panteforskrivelse til sin Moder Madame Wenche von der Lippe for 2800 rdr, hvorfore er Pantsat Gaarden Aarestad med paastaaende huuser og inventarium, item Møllendal og ald anden gaardene tilliggende herlighed, dat/erit Bergen d/en 12 Aprilis 1731.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden efter ordre af fogeden ladet stevne Ane Johansdatter Lund for resterende Bøder og Sigt 4 rdr 2 merker 12 s/killing, sampt hendis formynder Baar Lund til at giøre anvisning om hendis Arve Midler.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Veigne.

Forrige formynder Baar Lund møtte for Retten og siger sig at Være delibererit fra formynderskab og at have leverit til hænde 2 rdr 3 merker til hænde, resten at være leverit til S/a/l/ig/ Mons Lund; og præsenterede hand nu at Vilde betale de 15 merker.

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede Edelig at have stevnt hænde med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hendis Madmoder Harmeke Hougen;

Fogeden paastod at Baar Lund bliver først paalagt at betale disse 15 merker hand tilstaaet haver, saaog tillad at faa indkaldet hende til neste ting og hendis Arvingers formynder til videre Ansvar.

Saasom Baar Lund selv tilstaar at have inde for Ane Johansdatter 15 merker dandske og dem vil tilsvare saa tilfindis hand samme inden 15 dager at udrede under Nam efter Loven; Ane Johansdatter foreleggis Laudag til neste ting at møde de øfrige rest at ansvare og tillades at faa indkaldet hendis *forrmynders Arvinger til videre opliuslighed, da og videre skal kiendis hvis louligt er.

Dito haver ladet stevne Synneve Myntevigen for resterende Bøder 2 rdr;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller tilstod nogen paa hændis Veigne noget stevnemaal, men Ole Skaffer forklarede at hon for dem haver bekiendt at have leverit dem til Nils Birkeland, hvorfore fogeden paastod at Nils Birkeland maatte paaleggis at møde og beedige om de ere til fogeden betalte som Retten consenterede, eller og qvittering derfore at anvise.

Anders Peders/øn stevnt for at betale resterende og d/en 16 Octobr/is 1728 idømte Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne.

Stev-

1731: 231

nevidnerne Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede Edelig at have givet ham 6 Ugers Varsel for denne Sag og talte med hands Madmoder Madame Schiøtte.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse til neste ting, som blev consenterit.

Ane Catharina er efter Kiendelse af 9 Decembr/is 1730 som da tiente hos S/igneu/r Hermand Frochen til Bøders erleggelse for begangne Lejermaal efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne.

Stevnevidnerne Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede Edelig at have stevnt hænde med 6 Ugers Varsel nu om Løverdagen for denne Sag og talte med hende selv udi hendis Hosbonds g/amme/l Præsten i Tydskekirken.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte som Retten consenterede.

Malene Christophersdatter Fløen for begangne Lejermaal med en Gvarnisons Soldat, efter forrige tiltale;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne.

Stevnevidnerne Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede Edelig at have stevnt hende med 6 Ugers Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hende Selv udi Anders Dissentuuns huus hvor hon tiener.

Fogeden paastod dom over hende til Bøders erleggelse efter Loven.

Malene Christophersdatter, som først befindis loulig stevnt og nu efter Laudags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen, tilfindis at betale for sit begangne Lejermaal Med Gvarnisons Soldat Rasmus Hansøn 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Ingeborg *Monsøn for begangne Lejermaal og Barneavling med Anders Nils/øn Soldat under Lif Compagniet til Bøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Veigne.

Stevnevidnerne Ole Totland og Pavel Dolvigen afhiemblede edelig at have ikkun givet hende 2 1/2 Ugis Varsel for denne Sag og talte med hende selv udi Bergen hos Bærent Busch hvor hon Nu tiener;

Thi blev Sagen henvist til loulig stevnemaal.

Fogeden i Anledning af Velbaarne Her Stiftbefalingsmandens ordre af 3 Martij 1731 haver ladet indkalde efterskrevne Mænd, Lars Aase, Vincents Tistad, Niels Schage, som søgte efter ermelte Mand Lars Nils/øn som udi Stene Vandet er fundet, død, deris forklaring herom at giøre; og forklarede da

Lars Aase at de rodde med stokken efter ham paa det sted hvor de fornam at den afdøde hafde revet Brake, kom de fast i ham strax ved samme sted og fant ham der død liggende i Vandet; og ei ringeste teign til nogen uchristelige omgang at have seet, men fant ham med sine Vetter paa, og hafde faaet en liden stod (stød) paa sin Kind, som de sluttede at

1731: 231b

være skeed af faldet hvor hand hafde staaet, og oprevet Ene ved (Einerved), som farligt sted Var.

Vincents Tistad forklarede som forrige.

Mons Anders/øn forklarede det samme som første enstemmig;

Fogeden begierede extract af hvis passerit er til at insuuiere sin høje øfrighed, som Retten consenterede.

Lars Halvorsøn Fleslands udstedde Skiøde til Ole Gregoriussøn paa 18 merker Smør udi Flesland, selv arvet 18 merker S/mør og nu udi alt 1/2 løb Smør dat/erit 25 Apr/ilis 1731 siden efter Matriculen fornemmet at skal ikkun have Arvet 9 merker Smør 6 Kander Malt, og Kiøbt 9 merker Smør 6 Kander Malt; til sammen hans brug nu 18 merker Smør 12 Kander Malt, som samme dag for Retten blev corrigerit.

Samuel Storms odelsløsnings Ret til Aarestad gaard og dends underliggende herligheder, sampt Penge Mangel, hvilken Gaard, efter hans skrivelse .......(?) Være Madame Venche von der Lippes tilhørende, dat/erit 24 Aprilis 1731.

Ole Rømmer Storm haver ladet stevne Henrik Vessel efter forrige tiltale;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

StevneVidnerne Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have stevnt ham med i Løverdags Var 3 Ugers Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Iver Olsøn indleverede Ole Rømmers indleg af 24 Apr/ilis 1731 som blev læst.

Henrik Vessel som først befindis loulig stevnt og efter Laudags foreleggelse ei møder, eller lader svare til Sagen, tilfindis at betale Citanten Ole Rømmer Storm paa samptlige Arvingers Veigne de ham søgende for resterende afgift 25 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven og erstatte ham denne til Datum anvente Omkostning med 2 rdr under lige adfærd.

Dito haver ladet stevne Nils Andersøn Fløen efter forrige tiltale og Laudags foreleggelse;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede at have givet ham mere end 3 Ugers Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hans Koene.

Iver Olsøn indleverede Ole Røm/m/er Storms indleg af 24 Apr/ilis 1731 som blev læst.

Efterdi Nils Andersøn Fløen først befindis loulig stevnt og efter Laudags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen, saa tilfindis Nils Andersøn Fløen at betale til Ole Rømmer Storm paa samptlige ArVingers Veigne de søgende 13 rdr 3 merker med 2 rdr udi Processens til Datum anvente Omkostning, alt inden 15 dager under Nam efter Loven.

Ole Rømmer Storm haver ladet stevne Jukkum Hartvigsøn Schaale med skriftlig Varsel af 10 Martij 1731

1731: 232

for 24 rdr.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de ganges paaraabelse, ei heller nogen paa hans veigne.

Stevnevidnerne afhiemblede Edelig at have givet [ham] mere *en (end) 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv;

Paa Citantens Veigne blev begierit Laudags foreleggelse til neste ting, som Retten consenterede.

Sluttelig blev restantsen saa vel for forleden aar som dette Aars første termin forfattet og oplæst og af Retten forseiglet.

Og som ingen fleere indfant sig, som Sager hafde til paakiendelse indstevnt, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 28 Aprilis er efter høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand(s) høibydende ordre, Grundet paa Kongl/ig allernaadigste befaling skeed samling paa gaarden Damsgaard efter publiqve tilforne giorte publiqve anslagelse udi Præsence af Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftsbefalingsmand H/er/r Wilhelm August von der Osten, og som fogeden med Svaghed var beladen kunde hand *hand dennesinde ikke comparere, hvor da de Conditioner som Auctionen skulle forrettis ved blev tydelig oplæste som fra Rente Cammeret ere opsendte af 20 Maj 1730 som de tilstædeværende saa formeldende:

Kiøberen nyder den Gaard hand bliver høistbydende paa med Bøxel, Landskyld og 3dietage og fløtning, sampt ald anden Jorddrottelig Rettighed efter JordeBogens forklaring fra den Tid af Hans Maj/este/ts Auctionens udfald allernaadigst haver approberit og fremdeelis til Odel og Arv og Ejendom ligesom den afgangne Severin Svanenhielm haver fult.

Saa maa den kiøbende og have Magt selv at besidde, bruge og beholde, sampt giøre sig den kiøbte Gaard saa nøttig og gavnlig, som hand, Lov og forordning Gemæs, best ved og kand udi alle Maader, hvorimod hand af Gaarden svarer, de deraf gaaende og paabudne {Skatter} sampt paabydende Kongl/ig Contributioner.

Kiøbesummen betaler Kiøberen udi dandsk Courant Myndt til Idsige Stift Amptskriver Velædle og Velbyrdige S/igneu/r Assessor Wilhelm Hanssen, inden fire Uger efter hands giorde højeste Bud vorder approberit og *fort (for?) alt nu at stille Nøiagtig Caution; Thi præsteris ikke Betalingen til den Tid bliver Gaarden med dens tilhørende paa nye Auctionerit og det paa den første høistbydendis Risico.

Ligesaa betaler dend høistbydende og kiøbende selv det Stemplet Papiir til Skiødets udferdigelse, og dessens Indløsning udi Rente Cammeret besørger.

Rente Cammeret d/en 20 Maj 1730.

1731: 232b

Hvorda først blev indsat Gaarden Damsgaard med sine underliggende Pladser efter taxationens Udviis og dens Specification derudi, U-agtet den af H/er/r Krigs Raad \Hvidt/ for giorte Melioration nu prætenderende 600 Rdr, for dend summa 1606 Rdr, men intet Bud blev derpaa giort, dernest indsat for 1000 Rdr

Bastian Gierding bød 1050 Rdr Velb/aa/r/ne/ Stiftbefalings/mand 1100 rdr Bastian Gierding 1150 rdr H/er/r Krigs Raad Hvidt 1160 Rdr Bastian Gierding 1170 Rdr Johan Gulik 1190 rdr H/er/r Krigs Raad Hvidt 1200 rdr Mons/ieu/r Jacob Butoud 1210 rdr Bastian Gierding 1260 rdr Mons/ieu/r Butoud 1310 rdr Krigs Raad Hvidt 1330 rdr Mons/ieu/r Butoud 1400 rdr Paulus Von der Lippe 1420 rdr Krigs Raad Hvidt 1430 rdr Bastian Gierding 1470 rdr Velbaarne H/er/r Stiftbefalings/mand Wilhelm Aug/ust von der Osten 1500 rdr Warner Haasevinchel 1510 rdr Krigs Raad Hvidt 1515 rdr Erik Smedt 1520 rdr Krigs Raad Hvidt 1525 rdr Warner Haasevinchel 1550 rdr Erik Smedt 1560 rdr Krigs Raad Hvidt 1565 rdr Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand H/er/r Wilhelm August von der Osten 1600 rdr H/er/r Krigs Raad Hvidt 1610 rdr.

Og som intet højere Bud blev giort og Cautionisten Velædle og Velbyrdige Assessor Hanssen \efter Velbaarne H/er/r Stiftsbefalingsmandens tilspørgelse/ med dette Bud var fornøjet Naar H/er/r Krigs Raad Hvidt ei Videre prætention til Stervboden eller ham \og Arvinger/ vilde giøre paa den anvente Melioration 600 rdr; som H/er/r Krigs Raad Hans Clemmesen Hvidt, ogsaa offentlig paa Auctions Stedet declarerede, at skulle skee og forblive og Assessor \Hanssen/ forklarede ei at kunde vente højere Bud, at blive herpaa giort, blev den H/er/r Krigs Raad Hans Witte, paa Kongelig videre allernaadigste approbation tilslaget for Et tusinde Sex hundrede og 10 rdrs svarelse til Kongl/ig Cassa med videre, uden afkortning, paagaaende, efter Auctions Conditionerne, Omkostninger; og stillede Ermelte H/er/r Krigs Raad Hvidt til Cautionistere for denne udlovede summa S/igneu/r Bastian Gierding, S/igneu/r Johan von Gulich og S/igneu/r Warner Haasevinchel, som nærværende ved Auctionsstedet, Cautionen ogsaa for Velbemelte Krigs Raad Hvidte indgik frivillige.

Dernest indsat Gaarden Sælen af skyld 2 løber Smør med inventorium efter taxationens udviis, som ogsaa paa Auctionsstedet for de Kiøbende blev bekiendt giort, og først for 1030 rdr, hvorpaa intet Bud blev giort dernest indsat for 800 rdr

Krigs Raad Hvidt 805 rdr Erik Smedt 810 rdr Krigs Raad Hvidt 815 rdr Johan von Gulik 820 rdr Erik Smedt 821 rdr Paulus von der Lippe 825 rdr

1731: 233

Johan von Gulik 827 rdr Mons/ieu/r Jacob Butoud 840 rdr Erik Smedt 850 rdr Velbaarne H/er/r Stiftbefalings/manden 860 rdr Mons/ieu/r Butoud 870 rdr H/er/r Stiftbefalingsmanden 900 rdr Krigs Raad Hvidt 905 rdr Erik Smedt 915 rdr H/er/r Stiftbefalingsm/anden 940 rdr Mons/ieu/r Butoud 950 rdr H/er/r Stiftbefalings/manden 960 rdr H/er/r Krigs Raad Hvidt 962 rdr Mons/ieu/r Butoud 965 rdr Krigs Raad Hvidt 967 rdr Erik Smedt 970 rdr H/er/r Stiftbefalingsmanden 980 rdr H/er/r Krigs Raad Hvidt 995 rdr Erik Smedt 1000 rdr H/er/r Krigs Raad Hvidt 1002 rdr Erik Smedt 1025 rdr.

Og som intet højere Bud af nogen blev giort og Velædle og Velbyrdige H/er/r Assessor Hanssen for Velbaarne H/er/r Stiftsbefalingsmanden declarerede ei højere Bud kunde ventis og med dette giorde Bud var fornøjet, blev den S/igneu/r Erik Smed, som høistbydende, dog paa Kongl/ig Allernaadigste videre approbation, tilslaget [for] et *Et tusinde og femb og tive Rixdaler Courant, som for samme udlovede summa stillede til Cautionist S/igneu/r Jacob Butoud, som samme Caution, nærværende paa Auctions stedet indgik.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 30 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar- Restants- Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechaug, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogeds fuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Oen, Johans Sæle, Paal Toft, Vincents Tosvig, Anders Dale, Jacob Wig, Iver Oen, Mikkel Blom, med mere Tingsøgende Almue

Hvorda, efterat Retten, udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst, alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 213 og 214 findis extraherede dernest tinglyst og tilkiendegivet

1. S/igneu/r Johan Smeds tilbydelse til Leilendingerne og andre angaaende Gaustad gaards selgelse dat/erit 4 Febr/uarij 1731.

2. Madame Karen Friman S/a/l/ig/ General Toldforvalter Johan Garmands forsikkring til Kongen paa gaarden Erstad i Herløe Schibbrede beliggende af Skyld 2 løber 6 merker Smør, af dato Bergen d/en 26 Decembr/is 1730.

3. Friderich Schumachers udstedde Skiøde til Else Hansdatter Astrop (Alstrop) paa Gaarden Frechaug af skyld 1 løb Smør 1 t/ønne Malt, hvorfore er betalt 440 rdr, dat/erit Bergen d/en 4 Nov/embris 1715.

4. En Contract Sluttet imellem Bodele S/a/l/ig/ Jonas Heltis og hendis Søn Rasmus Helt, angaaende Laxefangsten af de gaar[der]

1731: 233b

Nore Sæle og Nøtenæs, saavit de gamble Vaager ere angaaende, hvis nye Rasmus Helt Kand opfinde, som ei præjudicerer de gamle her med Uvedkommende, dat/erit Bergen d/en 24 Julij 1728.

5. S/igneu/r Johan Hanssen Barth og Henrik Bruusis udstedde Caution, om sikker Betaling og afreigning med Bønderne efter forrige Contract imellem Bodele Helt og hendis Søn Rasmus Helt, angaaende Laxe Leverantsen af opsidderne paa Gaardene Nore Sæle og Nødenæs, dat/erit Bergen d/en 28 Decembr/is 1730.

6. Landsdommer og Laugmand Niels Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Anders Siurs/øn paa 18 merker fisk udi Hetlevig, dat/erit 24 Martj 1731 uden reversen at anvise.

7. Dittoes udstedde Bøxelbrev til Mons Nilsøn paa den halve deel udi Heggernæs dat/erit 22 Martij 1731, uden reversen at anvise.

8. Mette S/a/l/ig/ Jørgen Christians/øn Morsins udstedde Bøxelbrev til Nils Andersøn paa 5 skillings Leje udi Øfre-Kleppe, dat/erit 19 Martj 1731 uden reversen at anvise.

9. Hans Sem(s) udstedde bøxelbrev til Rasmus Joensøn paa 1 p/un/d 3 merker S/mør og 1/4 t/ønne Malt udi Hiertaas, dat/erit Bergen d/en 20 Martij 1731, uden Reversen at anvise.

10. Gudmund Mikkelsøn Toskhem, Knud Mikkelsøn Toskem og Ole Mikkelsøn lod tinglyse deris odelsløsnings Ret til Herbor Olsdatters halve brug, gift med deris Stedfader Halvor Toskem, paa 17 merker Smør, og samme 17 merker Smør, ved Moderens død, vil fatte indløst, dat/erit Frechaug d/en 30 Aprilis 1731.

D/en 1 Maj blev Retten igien sat sammesteds, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anam/m/ede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Mons/ieu/r Hans Ottesen og producerede stevnemaalet med seenist forafskiedigelse, som fantis paateignet af Stevnevidnerne Ole Kribech og Christian Drejer for alle Vedkommende at Være forkyndt;

Ingen af de indstevnte møtte, uden fogeden Lem, og Peder Bejer, som ei modsagde Varselen. Mons/ieu/r Ottesen møtte og som Vidnerne angaaende arresten ikke har faaet saadan Varsel, som Dommeren har holdet conform med Loven, saa var hand aarsaget at begiere Sagen udsat til neste Ret, som blev bevilget.

Nils Erstad haver ladet stevne Jens Erstad og hans Koene efter forrige tiltale,

Jens Erstad indleverede hans ærklærings skrift af dato 30 Aprilis 1731 saa formeldende: og tilstod Nils Erstad at saavit Omkostningerne ere angaaende Kunde ankomme, vilde hand have fogeden forlanged hvis (det som) hans Kongl/ig Maj/este/ts intresse er angaaende maatte reserveris til hans paatale.

Parterne ere ikke betagne at forlige sig saavit dem selv vedkommer, thi stadfæstis og confirmeris det af dem for Retten indgaaende forlig efterdi de med ærklæring fornøjede ere; haver ellers Kongl/ig Maj/este/ts foged noget paa Kongens Bøder som herunder Kunde versere at tale, da reserveris

1731: 234

ham saadant, og i fald parterne om de paagaaende Omkostninger ei Kand forligis skal derom, ved particulair stevnemaal paakiendis.

Ole Hennøe stevnt for øvet Slagsmaal 3die pinsedag udi Bøevaagen med en Mand fra Byen.

Ole Hennøe tilstod at have været samme dag drukken og tilstod at da hand gik ud at Kaste sit Vand fra sig, ved hand ikke, hvorledis det er kommen imellem dem, men at have været taget af ham i halsdugen og de har været i Clammeri;

Almuen forklarede at denne Mands huus er af elendig tilstand og hans huus ei allene med fattigdom men Spedalskhed disverre angrebet, da begierede fogeden at hand dennesinde maatte modereris og afslette Straffen, dog med tilhold at hvis hand, efterdags Kunde og skulle findis i saadan uskikkelighed, hand da maatte straffis efter Loven.

Mandens Ole Hennøe store fattigdom og tilslagende Kaars af ureenlig siuge Spedalskhed udi hans huus, efter Almuens beretning og intercession for ham, har opmuntret fogeden til denne lemfeldige i rette settelse efterdi lidet eller disverre intet er at faa hos ham, som Almuens hielp selv haver søgt til hielp, til hvis bøder herfore kunde udreedis; da, som ingen paastand om Bøder givis, kand og Retten ei derpaa dennesinde Kiende, men maa deliberere ham; derfra af foranførte i rettesettelse og fattigdoms og Kaarsis raisons; dog advaris hand herhos efterdags at entholde sig fra fylderie og anden uskikkelighed, saafremt hand ei Lovens reene straf vil udstaae, og derforuden tilfindis at give dennesinde til de fattige 1 rdr inden 15 dager, under Nam efter Loven, paadet hand efterdags kand entholde sig fra drukkenskab paa de dage, hvor hand heller bør søge, Gud at ære.

Hermand Henriks/øn Asch er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til ægtebøders erleggelse efter Loven.

Den indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Aadne Bragstad og Nils Walle afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Herman Henriks/øn Ask, som nu, efter Stevnevidnernis edelige depositioner findis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til neste ting igien at møde og svare for sig, thi ellers afsigis Dom.

1731: 234b
 
 

Fogeden efter ordre af Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftsbefalingsmand paa hans reqvisition til Velbemelte herre paa H/er/r Laugmand Knagenhielms ham tilstillede missive af 28 Martj 1731, er bleven Anlediget Sagen inden tinge at lade indstevne til examination og paakiendelse, og hafde da Bøigdelensmanden med Muntlig Varsel stevnt Lars Jacobs/øn til at anhøre efterskrevne Vidner om den Ulykke som er skeed med Mads Jansøn som af et Knivsting er død, Ole Mikkelsøn, Knud Halstensøn, Ane Gieflesdatter, og derefter at lide dom;

Lars Jacobs/øn møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt baade for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer; og tilstod den indstevnte, at have stukket denne faldne Mads Jans/øn med en Kniv som *som deraf er død; men ei af Vred huu og {ei} blev angrebet af den anden med fodespend, da hand sad paa en Kiste ved bordenden og da hand vilde tage for sig med haanden, skeede denne disverre for ham Ulykke, hvortil hand aldrig intenderede.

Fogeden begierede Vidnerne som tilstæde Vare, afhørte: for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet, deris Sandhed at udsige under straf og først fremkaldet:

Ole Mikkels/øn som edelig udsagde efterat de andre Vare blevne udviste: at Lars Jacobs/øn sad inde i Stuen og sad og sprettede paa en Noet, saa kom Mads Jans/øn ind til bordet, værende bleeg udi sit andsigt, da hand dog tilforne var rødleden af ansigt, og sagde Mads Jansøn, du Ole talte som en brav Karl i aftes, men denne spiøten (piøten?) Lars Jacobs/øn talte som et skarn i aftes, og sagde da Mads jeg skal ret nu give dig Lars Noget; derpaa Lars svarede det Kand du giøre og derpaa sprang Mads Jansøn fra Bordet og spente Lars udi Magen og da Mads Kom saa hastig til Lars som sad med Kniven i høire hand, førde Lars Kniven til og stak Mads et spand neden for Svangen (Norsk Hist. Leksikon: Lengdemålet Spann = avstanden mellom tuppen av tommelen og tuppen av lillefingeren når fingrene er utspent) og levede ikke lengere derefter end hand tvende gange kunde gaa ud og ind ad denne stue dør; og efterat gierningen var giort lode de begge af hin Anden, og Mads sagde bitter død bære mig, og itererede det anden gang til Lars bitter død *bædre (bære) mig for gierning du giorde og i det samme blev deponenten [Var] blodet løbende af Mads og kastede Noten som hand bødde paa Bordet, sigende til Lars, Gud naade dig alt det du giorde og da græd Lars og bade gud trøste og bedre sig og bad Mads Lars løbe sin Vej, saa gik hand ud til sin huusbond Laugmanden at give ham tilkiende hvis (det som) passerit var, og før hand kom tilbagers igien, var alt Mads død.

Lars Jacobs/øn forklarede saa at være passerit som Ole Mikkels/øn forklaret haver.

Dernest indkaldet Knud Halstensøn som edelig udsagde: forklarede enstemmig som forrige uden dette at da hand Lars blev spendt af Mads og som fik

1731: 235

ont deraf, kand hand ikke sige at have seet Lars stikke til Mads saasom deponenten sad ved sit ardbeid og blev Var Lars holde Kniven i sin haand baade før og efter den tid, men blev derpaa blodet flydende Var og i øfrige som forrige Vidne efter gierningen.

Ane Gieflesdatter blev dernest indkaldet, som edelig udsagde: at have ligget siug samme tid i samme stue i en seng, hvor disverre denne Gierning er giort og da sad Lars og de andre inden for hver ved deris ardbeide, Mads Kom ind og talede til Lars som før er melt, gierningen at Være skeed, men ei saa at Lars stak til den anden, ordene talt som forrige forklaret haver af Mads og i øfrige hendis forklaring som de forrige.

End indleverede Ole Mikkels/øn et skriftlig edelig Vidne af Mons Rasmusøn Oen som selv ei kand skrive eller læse Skrift efter Ole Mikkels/øns tilstaaelse paa tilspørgelse af Retten som dog blev læst; men ei kunde antagis uden den Vidnende det selv oplæste.

Fogeden tilspuurte Lars Jacobs/øn om hand af Vred huu stak til ham, nemblig Mads ? hvortil hand svarede nej: fogeden producerede dernest den af ham bekomne Mænd Lensmanden Anders Tveten, Anders Nere Tveden og Iver Hopland ham tilstillede besigtelse af dato 28 Martj 1731: som blev læst: som dog ei var besigtelse, men allene af dem Uvedkommende Vidners forhør; men d/en 2 April forklarede Bøigdelensmanden Anders Tvedten efter ordre af fogeden at have *være (været) paa gaarden Hop at besigtige den faldne Mads Jansons Liig eller legeme med værende Iver Hopland og Anders Nedre Tvedt tvende ærlige boesatte Mænd af Herløe Schibbrede under Ed at have befundet at Stinget af Kniven var gaaet et lidet *stotte spand paa laaret fra Løsken, men enten stinget falt op ad eller ned ad kunde de ikke sige, og ei anden Skade blev Var.

Iver Hopland forklarede edelig og enstemmig som forrige.

Anders Nere Tvedt forklarede edelig som forrige.

Fogeden forlangede, at hvad som for Retten passerit er og afhørt maatte givis hannem beskreven, hvorudi maatte inddragis saavel Laugmand Knagenhielms angivende om den adfærd, som og Stiftbefalingsmandens derpaa fulte Befaling til fogeden, paa det hand kunde indhendte Stiftsbefalingsmandens nærmere ordre, hvorledis denne Omgang skal tracteris, paa det hand i sin tid, ikke skulle nyde nogen tiltale af Cammer Collegio, om hand herudinden anvender mere udgifter *en (end) skee bør, da hand straxen sit Allerunderdanigste Embede skal vide at proseqvere herudinden.

Efterdi fogeden Lem som actor ei andet dennesinde forlanger end extract af hvis passerit er, saa bevilgis ham saadant til neste sky..delighed(?) at skee.

1731: 235b
 
 

Leutenant Jacob Ols/øn Landsvig haver ladet stevne Vincents Tostviig fordi hand hafde skieldet ham og hans Kammerater med ham værende paa samme Baad, da de skulle udsette deris Sildegarn for at fange Vaarsild, for Kieltringer, til Vidner derom Paal Nils/øn Dale, Peder i Blom til at Vidne i denne Sag; alt til Strafs lidelse efter Loven.

Vincents Tostenvig møtte og tilstod loulig stevnt for denne *for denne* Sag og til at anhøre Vidnerne; af Vidnerne møtte ikke nogen. Mikkel Blom svarede for Peder Blom at hand ei dennesinde formedelst hans huustrues Svaghed kunde møde;

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Gutorm Røsetter afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel til at Vidne i denne Sag og talte med ham selv.

Vincents Tostenvig møtte for Retten og tilstod at hand ei har advaret eller tiltalt nogen ved Nafn og lader det ankomme paa Vidnernis forklaringer.

Siden ingen af Vidnerne møder som nu ere indkaldede til at Vidne i Sagen og det ene Vidne Peder i Blom haver loulig forfald og det andet Paal Nils/øn Dale ei møder, som dog ikke noget loulig forfald lyser, saa paaleggis disse begge indstevnte Vidner til neste ting igien, efter loulig given Varsel, at møde, deris edelige depositioner at aflegge, hver under 20 lod Sølvs bøder om udeblivelse efter loulig Stevnemaal skeer, uden des nødtørftigere forfald.

Fogeden haver ladet stevne Nils Ivers/øn Refskaar, som d/en 15 Julij (Junij?) er tildømt formedelst Lejermaal med Marrite Johansdatter da tienende paa Hennøe, hand at svare 12 rdr og hon 6 rdr. Og som nu fornemmis, maa samme hoeragtige Menniske være bort rømt herfra fogederiet; da, som Ole Iversøn MoldeKlef staar anført udi Skiftebrevet af 28 Junij 1727 at Være sin Broder Niels Iversøns tilsiunsmand, hand og nemblig Ole MoldeKlef herudi Citantens huus, har sagt sig god for sin Broders Bøder, at hans Broder, enten ved troe tieniste paa Citantens gaard, /: til hvilken ende Niels selvvillig og indstendig fæstepengene anammede :/ disse 12 rdr skulle optiene, heller dog dens summa tilsvare. Thi stevnis ei allene Ole MoldeKlef, sin Broders idømte Bøder med Processens Omkostninger at tilsvare, men end og at udstaae fornøden examen, om hand ikke er vidende og ei tilskynder udi denne sin Broders ulovlige og skiulte bortløbelse, allerhelst siden det

1731: 236

muelig vorder bevislig giort, at Nils Ivers/øn havde sit seeniste tilhold hos Ole MoldeKlef, da hand tog den syndige og forbandede gierning for sig og bortrømmede med sin hore. Marrite Johansdatters forældre stevnis ei allene at svare til sin datters bøder, men og under Ed at forklare inden tinge, om de ikke om denne sin datters horagtige bortløbelse ere medvidere, efterdi de ikke endnu saadant for Citanten, som deris Øfrighed har giort bekient, men skiult og fortiet.

Ole MoldeKlef møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Gutorm Røsetter afhiemblede edelig at have stevnt ham \med/ mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og talte med hans Koene.

Marrite Johansdatters forældre Johannes Hennøe og Lisbet tilstode loulig stevnemaal, og ei vilde svare til datterens Bøder, saasom hændis forseelse ei tilkommer dem at svare for og om deris ondskab er vidende, saasom hon reiste fra dem til Byen til Amme og hvis siden skeed er, de ei at afvide.

Fogeden producerede et Skiftebrev af 1717 d/en 17 Julij hvor Nils *Olsøn (Iversøn) var tilfalden udi Arv efter sin salig fader 4 rdr 3 merker 2/10 s/killing og var da sat til hands formynder Nils Nils/øn Sture - paastaaende da formynderen da maatte udrede disse for det første tilfaldende Midler, dernest blev producerit et andet skiftebrev af 1727 d/en 28 Junij, hvorefter hand efter sin salig Moder tilfalt udi Arv 3 rdr 5 merker 8 s/killing og blev til Curator ansat hands ældre Broder Ole Ivers/øn MoldeKlef.

Og som ingen betaling endnu for hands Bøder er præsterit, formynderen og Curatoren for hans Bøder, En saa ret paa Skiftet er falden, paa hans Veigne bør være ansvarlig; dernest at Ole MoldeKlef maa stande som en skyldener for hans Broder efterdi hand udi Citantens eget huus haver lovet at enten Broderen Nils Ivers/øn ved Løn og Klæder skulle optiene sine Bøder, eller hand dog som en forsikkringsmand skulle være hiemgieldende og ansvarlig;

Bel..s..nde(?) Marrite Johannesdatter hændis forældre som ere indstevnte til at svare til Sagen, paastaar fogeden i henseende til hans Kongl/ig Maj/este/ts interressis beobagt, at de med Ed bør purgere (rense) sig, det de hverken haver af nogen hændis fortiente Midler udi deris huus og ejendom, eller at de har co..iverit(?) med hendis bortløbelse med dette løsagtige Menniske, med mindre de Vil være ansvarlige ei allene for Bøderne men end og for anden straf, som forældre Kunde paaskiønnes, som den der lader sine Børn eller Barn raade sig selv og skiuler deris brøst, feil og Synd, og ei giver

1731: 236b

deris foresatte øfrighed det tilkiende, at Synd og ondskab af Landet kunde straffis og udryddis og ei under fordølgelse begaaes;

Videre hafde fogeden ikke dennesinde ei at indføre, men forlangede gienpart af hvis (det som) nu var protocollerit imod billig befaling til neste Rettis dag og Rettens videre drift.

Det af fogeden forlangende bevilgis til neste ting, til Rettens videre paakiendelse.

Siden for Retten accorderede Marrite Johansdatters forældre med fogeden om Bøderne og betalte selv 3 rdr og lovede til høstetinget de øfrige paa datterens Veigne 3 rdr.

Mons Hellesund haver ladet stevnes ved fogeden for begangne fortilig sammenleje med sin huustrue, til Egtebøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Gutorm Røsetter afhiemblede Edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis *advarsel (Varsel) for denne Sag og til dette ting og talte med hans Koene.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte, som Retten consenterede.

Mikkel Rasmusøn Oen er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til egtebøders erleggelse efter Loven.

Den indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne,

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Gutorm Røsetter afhiemblede edelig at have stevnt ham for denne Sag og til dette ting, med mere end fiorten dagis Varsel og talte med ham selv.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Johannes Nilsøn Herlevær stevner Johannes Joensøn Herløver for Slagsmaal og omsigelse, til Vidner derom Petter Nilsøn Herløver, Petter Olsøn Herløver, Mons Paalsøn Herløver Ane Nilsdatter Tielstad.

Johannes Joensøn møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnerne, Johannes Joens/øn fragik Sigtelsen aldeelis - Men Citanten tilstod saa at Være;

Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen og efterat Eden for Vidnerne vare oplæste, betydet og forklarede, sampt tilholdte deris Sandhed at udsige, blev først fremkaldet

Petter Nilsøn som edelig udsagde: at i fior Paaske aften vare de i Byen deponenten med flere og disse stridende paa en Baad, og da de komme forbi baaden og Vare komne frem om dem, blev hand Var at Aaren var oppe i Veiret af Johannes Joensøn, hvilken Johannes Nils/øn lagde ned igien, imidlertid tog Johannes Joens/øn fat paa Masteren og slog efter Johannes Nilsøn men ramte ham ikke, dog for Masteren i stykker af Slaget, videre bleve de Vare og skutte til dem og Johannes Nils/øn sprang ned i deris baad og Johannes Joensøn slog efter Johannes Nils/øn Med Masteren men treffede

1731: 237

ham ei og bade de saa Johannes Nils/øn komme i deris Baad, og da han vilde springe ned i Baaden fattede Johannes Joensøn Johannes Nils/øn i hatten og haaret sampt halsdugen og vilde legge til ham med høire haand, da sprang deponenten til og skilde dem ad; Hellig 3-Konger Aften hafde de funden en stok af Eg sammen, men stokken var *funden tilforne og Kranebielke*, da kom Johannes Joens/øn og Vilde s/amme stykke Ved tage ud af Nøstet, og hafde Johannes Nils/øn en liden *Gudt (gutt) halvvoksen og vilde trekke op sin Baad og Vilde have stokken udaf Nøstet, hvortil Johannes Nils/øn svarede ei at vilde slippe den førend alle komme sammen som fundede hafde, derpaa viste Johannes Nils/øn den smaa dreng hiem og hentede Mændner som forbud herpaa skulle giøre, som de og giorde, Ole Herløver Petter Olsøn, og Mons Paalsøn.

Petter Olsøn fremstod dernest og edelig udsagde: edelig og eenstemmig som forrige og At have været med i forbudet, og sagde Johannes Joensøn at hand efterdags skulle være og blive værre end tilforne.

Mons Paalsøn Herløver fremstod dernest og edelig udsagde: enstemmig som forrige, undtagen dette at de andre havde sagt hans baad skulle revnes sønder og Johannes Joensøn sagde end videre at hand herefter skulle være værre og ligge efter ham om det end skulle Koste Liv og Velferd.

Ane Nilsdatter fremstod dernest og edelig udsagde: at have hørt *at have hørt* af Johannes Joensøn sige til Johannes Nilsøn at hand skulle ligge efter ham, om det var i 2 á 3 Aar herefter om hand end skal spilde sit Liv og Velfert derfore.

Retten tilspuurte Johannes Joensøn om hand haver andre Vidnisbyrd i denne Sag ? svaret nej, uden sin Broder;

Citanten blev da fornøjet med at hand blev en tilstrekkelig ærklæring Og afbeed giort for Retten, med forsikkring om videre fredelighed efterdags.

Efterdi Parterne imellem sig selv forligte sig for Retten saa at Citanten Johannes Nilsøn lod sig nøje med at Johannes Joensøn afbad for Retten sin imod ham giorde forseelse og Comminationer (Eng.: comminate = true, fordømme) og erstatte ham denne processis forvolte Omkostning, saa tilholdis Johannes Joensøn at ærklære Johannes Nilsøn saaledis ved afbeed, at hand beder Johannes Nils/øn vilde eftergive ham denne hands uforstandighed og ikke tilreigne ham hans ubesindige tale, lovende og forpligtende sig for Retten efterdags at leve saa fredferdig og eenig, at ingen Uroelighed af ham efterdags skal skee, og hvis det skeer, vil hand gierne lide baade for dette og efterkommende; hvilket forlig af Parterne indgaaet Retten stadfæster; dog derhos tilholder Johannes Joensøn efterdags at betee sig ikke allene imod Citanten Johannes Nils/øn, men end og imod alle Mennisker fredferdig, saafremt hand ei Vil Vente Lovens haarde straf - udi Processens Omkostning betaler Johannes Joensøn Citanten 9 merker danske.

1731: 237b
 
 

Nils Heggøen stevner Joen Heggøen for tag og fornermelse udi hands brug imod accord uden hans forlov og minde og dermed hindret hands Næring og brug.

Paa hans Veigne møtte Sønnen Ole Joensøn og tilstod paa faderens Veigne Stevnemaalets loulige forkyndelse.

Citanten forklarede at forleden Aar, da hand saa den indstevntis Sag at Være udsat, siden Citanten hafde den beste Laxevaag, tenkte hand at lade optage hans udsatte garn, siden Vaagerne saaledis ere deelte dem imellem at de Nyder aarlig efter brug baade Laxevaag og Lyregorstøen; hvilket Joen forleden aar og ligesaa i Aar haver giort, hvorfore hand anledegis til samme nu at paatale saasom det angaar hans brød og føde -og ikke kand tillade sin Naboe at handle ubillig imod ham.

Siden Joen Heggøen nu ei selv er tilstæde, som imod dette Stevnemaal Kand svare, saa foreleggis ham Lavdag til neste ting samme Stevnemaal at tilsvare, da Videre skal vorde *skal vorde* kiendt hvis Lov og Ret medfører.

Vincents Tostvig haver ladet stevne Mons Tostvig efter forrige tiltale fol/io 155.

Den indstevnte møtte ikke, mend Paal Toft svarede paa hans veigne ei dennesinde at have Leilighed at møde.

Vincents Paastod Dom til efterlevelse.

Efterdi Mons Tosvigen ei efter Laudags foreleggelse møder eller lader svare til Sagen, saa tilfindis hand nu af Retten at efterleve hans tilforne indgaaende forliig med Ane Vincentsdatter og documentet underforseigle, saafremt hand ei vil bøde til Kongen for saadan opsedsighed 4 rdr, og erstatter hand desforunden Citanten denne ham tilføjede Processis bekostning med 9 merker inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dernest fremstillede sig for Retten Ole Monsøn Wig som haver erlanget Kongl/ig Allernaadigst bevillings brev at maa Egte Anne Johansdatter Næsse omenskiønt de ere hin anden udi 3die Leed beslegtede, dat/erit Friderichsbergs Slot d/en 10 Nov/embris 1730 og begierede at hans tvende indkaldede Vidner Ole Olsøn Wig og Nils Johansøn Wig, edelig maatte afhøris om deris Slegtskab, hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde: at Ole Monsøns Vigs faderModer Mari Vig og Ane Johansdatter Nessis ModerModer Magdeli Wig, vare Sødskende, og saaledis Ole Monsøn Wig og Ane Johansdatter hin anden udi 3die lige Led beslegtede.

Citanten begierede hvis for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven, til tingsvidnis erholdelse som Retten consenterede.

1731: 238
 
 

Sluttelig blev oplæst restantsen saavel paa forleden Aars som dette Aars første termin, og som ingen indsigelse derimod blev giort af Retten forseiglet.

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 2 Maj er, efter Velædle H/er/r Leutenant Nicolis forlangende holdet Aasteds og odelsløsnings Ret paa gaarden Frechaug efterdi *efterdi tinget stod paa Touketisdag (Toketysdag - oftast 3dje tysdag etter påske, då odelssak etter lova skulle stevnes til odelstomta denne dagen) og forhindrede den dags Samling, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Laugrettesmænd og de samme som i gaar betiente Retten og der staar indført tillige med Bøigdelensmanden Anders Tvedt;

Hvorda Retten blev tilstillet et Brev fra Leutenant Nicol af 2 Aprilis 1731 hvorudi hand begierer Sagens udsettelse til ultimo Junij formedelst loulig forfalds Skyld ved Embedes forretninger;

Ole Frechaug møtte paa den indstevntis Mons/ieu/r Miltzous veigne og indgav først hans indleg, siden hans Skiøde, det første daterit Lillegraven i Hardanger d/en 6 Martj 1731 det andet d/en 4 Nov/embris 1718.

Efter H/er/r Leutenant Nicols missive udsettis med Sagen igien til d/en 29 Junij 1731 paa Frechaug, da videre *uden (inden?, med?) sagen skal handlis hvis Ret er.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 7 Maj er holdet Aasteds Ret paa Gaarden Giellestad udi den indstevnte Sag af S/igneu/r Henrik Henriks/øn contra opsidderne paa Søre Giellestad og den beneficerede ejer Lector Borneman, nærværende Laugrettesmænd Halvor Biørndal, Torgier Birkeland, Johannes Gimmeland, Lars Flesland, Ole Smørraas, Lars Mellishoug, Peder Hennøen, Paal Byenæs,

Hvorda S/igneu/r Ander(s) Heiberg møtte for S/igneu/r Henrik Henriks/øn og producerede hans udstedde continuations stevning af 29 Martij 1731 forestillende derhos Retten at de tvende Vidner som H/er/r Lector Borneman har ladet indstevne, ere de selv samme, som denne tracterende Sag ere paagieldende, thi ville hand formode, at Retten tager i observation hvorvit deris Vidnisbyrd kunde gielde, i fald, de imod forhaabning til forklaring og edelig deposition vorder antagne.

Varselen blev ei disputerit jo loulig at Være forkyndt som og af H/er/r Lector Borneman selv var paateignet; det samme tilstod de for Sagen før indstevnte, dem at være skeed saavit Varselen angaar; hvornest Procurator Preus som tillige med Lector Borneman møtte paa H/er/r Bornemans Veigne forestillede, at S/igneu/r Henrik Henriks/øn ikke maa tage det til mistykke, at hand, nemblig H/er/r Lector Borneman, imod S/igneu/r Henriks/øn træder i denne Sag; thi det er, efter H/er/r Lector Bornemans formeening hans allerunderdanigste pligt, at conservere, forsvare og beskierme, det beneficium som deris Kongl/ig Maj/este/ts ved det ham allernaadigst anfortroede Præste Embede eller Præste boels Jorder haver forundt,

1731: 238b

i hvilket fald hand staar nu i Sagen, som paa deris Kongl/ig Maj/este/ts Veigne, ligesom Jorddrot, og at fremme hans Tarv og forsvar, til den omtvistende fiskeries herlighed, med hvad videre af det *omtrettende ejendom kand dependere, haver hand udfærdiget hans contrastevning i Sagen, hvilken comparenten producerede af 18 Apr/ilis 1731 med S/igneu/r Henriks/øns paateignelse om loulig forkyndelse, som og af Mons/ieu/r Heiberg paa S/igneu/r Henriks/øns Veigne blev imodtaget, og begierede Preus, at de af H/er/r Lector Borneman indkaldede Vidner, maatte tagis til forklaring og paa udsagde forklaring, efter giorde Anvisning, følgelig Loven eedfæste den, men hvad S/igneu/r Henriks/øns paastand og formeening, om at Hans Magnes/øn og Mons Mons/øn ikke burde admitteris til forklaring, da skulle H/er/r Lector Borneman derimod formeene, at omendskiønt de ere Leilendinger, og beboer den part, som Præsteboelet allernaadigst er tilladt saa kand det dog ikke formeenis dem om Sagen at udsige deris Sandhed og derfore formodede hand at samme Vidner tillige med de andre indstevnte Vidner, vorder antagne at udsige hvad de om sagen haver hørt og veed, sær efterdi at Loven, efter Comparentens formeening ikke undskylder dem for i een og saadan Sag, som denne, hvor her trettis om Jord og dessens herlighed, at bære deris Sandferdige Vidnisbyrd, og derom ervartede Preus Rettens eragtning;

Heiberg for Henriks/øn replicerede, at hand endnu som før fører Sag, imod Hans Magnes/øn og Mons Mons/øn Søre Jellestad, for den Landslod de efter, comparentens formeening U-rettelig haver oppebaaret og ikke imod H/er/r Lector Borneman, som allene er stevnt til veddermæle; thi refererede comparenten sig til sit forrige.

Preus derimod erindrede, at det lader sig ansee af S/igneu/r Henriks/øns procedeur, at hand mueligens intenderer at føre Sagen udi confusion (sammenblanding, forvirring, uorden) og maaskee skulle ville vilde det, at H/er/r Lector Bornemans nu indkaldede Vidner, maatte blive spildt; men comparenten vilde formode, at det ikke vil gaa ham an; thi ville Retten tage i overvejelse at S/igneu/r Henrik Henriks/øn haver ladet Kalde H/er/r Lector Borneman til Processen, saa ved Comparenten ikke at det kunde være til anden ende, end S/igneu/r Henriks/øn baade ved sit Stevnemaal og nu maae tilstaae at H/er/r Lector Borneman er Jorddrot saaledis som H/er/r Lector Borneman tilforne haver forklaret, at det omtvistede gods er hannem allernaadigst benificerit, At nu Henriks/øn vil søge Leilendingerne og forbigaa Jorddrotten, det ville comparenten formode ikke at have forstand med Loven; Men hand skulle uforgribelig formeene

1731: 239

at have medhold af Loven derudi, at de Bønder som beboer den part H/er/r Lector Borneman sig tilegner, bør udsige, hvis (det som) de om Sagen er bekient og er vidende, og derfore refererede Preus sig til contrastevningen og hvis forhen er bleven paastaaet;

Heiberg sagde, at Hans Magnes/øn og Mons Mons/øn ere de, som selv haver tilstaaet at have oppebaaret den omtvistede Landslod, og derfore kand hand ikke søge anden end dem; Kand H/er/r Lector Borneman paa \nogen/ loulig maade finde at forsvare dem eller gotgiøre, at de dertil ere berettige, faar Henriks/øn dermed lade sig nøje, til den ende er det og Henriks/øn har kaldet H/er/r Lector Borneman, som deris Jordrot til Veddermæhle;

Preus sagde, at det finder sig Vel i sin tid hvorledis Hans Magnes/øn og Mons Mons/øn skulle have taget denne nu af Mons/ieu/r Heiberg omtalte Landslod; Men H/er/r Lector Borneman formeener, at om nogen Landslod af dem er taget, saa er den taget af dem for ham som Jorddrot; over alt Naar Vidnisbyrdene ere tagne til forklaring og Sagen er kommen saavit at H/er/r Lector Borneman kand skride til sin deduction, da vil nok Retten udfinde hvem af Parterne til det omtvistede haver Ret eller ikke; Comparenten begierede endnu Vidnerne antagne til forklaring og begierede derudi Rettens Kiendelse.

Saavit Hans Magnes/øn og Mons Monsøn kand giøre anvisning paa om ejendommen og derom forklare, tillades dem at udsige, men ikke om de ting som de selv haver før paaberaabt sig at skulle bevise, og hvorvit deris Vidner siden kand vorde antagelige til styrke bliver vel af Retten observerit, naar ellers det sidste ergangne interlocutorium er vorden efterlevet, ved de forrige Vidners loulige tilkaldelse.

Alle Vidnerne møtte som indstevnte Vare til denne forklaring og de forrige afhørte Vidner undtagen den blevne. Og efterat Eden for Vidnerne var bleven oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: blev først fremkaldet

Magne Søre Giellestad som udsagde: at være 79 Aar og boet her imod 50 Aar at de paa Søre Giellestad og (af?) Citantens og Lectors haver haft fellis fiskerie sammen; men efter at Vidnet blev tilspuurt om nogen fremmede *Nøter haver kastet her med deris Nøter før de fik Nøter selv; svaret ei vist at kand erindre, men over 20 Aar siden haver de selv haft not; sammen; Preus tilspuurte Vidnet, om Vidnet ikke kunde erindre og Virkelig Veed, at hand tillige med de andre Leilendinger her paa Søre Jellestad, før end de fik Not, efter den forklaring, som Vidnet nu haver aflagt haver paa den part, som tilhører Phanøe Præsteboel ligesaavel som den der nu tilhører S/igneu/r Henrik Henriks/øn, taget Landslod af fremmede, som kunde

1731: 239b

med deris Nøter her have fisket ? hvortil hand svarede: ei at kunde mindis det. Preus tilspuurte end videre Vidnet om hand ikke viste og kunde erindre sig at giøre paalidelig forklaring om Skiel og Skifte om og imellem dend part som tilhører Phanøe Præsteboel og S/igneu/r Henrik Henriks/øn, sampt om Vidnet ikke *ikke ved, at det har vært en Dom passerit Og faldet om samme Skiel og Skifte, sampt om fellis herlighed saavel i fiskeriet, som hvorvit deris Ager og Eng angaar ?

Heiberg erindrede at før end dette Vidned svarede paa qvæstionen, at Vidnet er fader til den paastevnte Hans Magnes/øn, forestillende derfore Retten, hvorvit hand om de paa beraabte Domme kunde Være Vidende, eller hvorvit hans Vidnisbyrd derudi kunde ansees.

Preus sagde, at hand tilstaar gierne at Vidnet er fader til det andet indstevnte Vidne Hans Magnes/øn men derfore blev det Vel u-imodsagt, at hand i Kraft *og (af?) Loven og Rettens allerrede Kiendelse bør udsige sin Sandhed om hvis (det som) hand i denne Sag haver hørt og Ved, hvorfore Preus igien tog (igientog) hands siste Giorte qvæstion med dette yderligere tilleg, om deponenten ikke ved at de Leilendinger, som haver besiddet den part, som tilhører Phanøe Præsteboel, lige med den anden Part, som nu er kommen til Henrik Henriks/øn har nødt fellis herlighed til Land og Vand og ald herlighed som denne Jord i Almindelighed kunde følge ? at have hørt af gamle om en dom, men hvad tid den var afsagt, kand hand ikke erindre, og da skulle først være her paa stæden Sex Mænd med dommeren, siden 22 Mænd med Sorenskriveren, siden med Laugmanden 24 Mænd og da blev taget et stykke Mark fra Lectoratets Bønders part og lagt til Henrik Henriks/øns bønder, hvorimod Lectoratet skulle nyde fiskeri og kast med dem; dette at have hørt af hans g/am/l/e/ Koene fra hand Kom her til nu af hende fortalt; sampt hørt det samme af g/amme/l Christopher Giellestad, selv at have haft ham (domsdokumentet), men \ei/ at have kundet skrive og læse, leveret samme dom til S/a/l/ig/ Teiste som sagde for ham at dommen indeholdte dette - forklarede end videre at Være i samme dom, efter hørelse af andre, lagt en straf paa for dem som først brød, 1 stykke meel (Norsk Hist. Leksikon: Stykke = rommål for bl. a. mel, og utgjorde 8 våger, dvs. ca. 148 kg); den anden gang 3 tønder Varer, hvad det Var, ved hand ikke; den 3die gang landflygtige og miste sin gaard.

Hans Magnes/øn blev dernest indkaldet og forklarede: at Være 50 Aar og boet her imod 20 Aar; efter Spørsmaal svarede at være 30 Aar siden de band Nodt, men ei kand erindre at fremmede har kastet der før hans tid; siden hand blev boende her, fremmede her at have Kastet og blev byttet imellem dem paa Lectors og Henriks/øns enhver som de hafde part til; Preus spuurte Vidnet om de ikke har betalt til S/a/l/ig/ Schreuder Landslod af hvis (det som) her fisket er ? svaret nej men vel for Sellevigs Kastet, fordi deris not stod der fast og de maatte gaae paa Landet Milde tilhørende med deris toug og derfore

1731: 240

betalte det (de?) og siden tilholte Schreuder sig det Kastis andeel. Om Markeskiftet at have hørt det og det lille stykke Jord af sin Moder som skulle være givet for fiskeriet og derpaa kand giøre Anvisning og have hørt at Lectors Bønder har haft fellis fiskeri med dem og det før hand fik jord.

Mons Mons/øn forklarede dernest: at Være over 60 Aar og boet her 16 Aar og brugt Jord med sin Moder, eller Rettere at sige, styret Jorden med hende i 18 Aar, tilsammen 34 Aar, at have haft Noet over 30 Aar, men ei nogen før de fik noet at have kastet her, men fiskeriets brug fra hand var 15 Aar g/amme/l saasom hand baade er fød eller opfød her, brugt fiskeriet fellis med hin anden baade Lectors og Henriks/øns bønder; men hvis sild (siden?) ved fremmede Nøter for Landet er fanget, er deelit Landslodden imellem Lectors og Henriks/øns opsiddere hver efter sin andeel af Jord; af g/amme/l tid at have hørt det af S/a/l/ig/ Christopher Giellestad, Moder og Modersøster at et stykke bøe som ligger her søndefor, skulle Være et Vedderlaug for fiskeriet og boede en Paa Lectoratet Peder Søre Jellestad, som mistede dette stykke Mark og Stephen som boede paa Henriks/øns part fik det, for andeel udi fiskeriet og er hand 5te Mand fra den hand taler om ..(?) ...(?) ingen har forlanget nogen Landslod af hvis her var fanget, men at Cammerraad begierede af Sellevigs Kastet som forrige Vidne forklaret haver eenstemmig,

Anders Øjorden forklarede dernest: 70 Aar g/amme/l at have tient her paa gaarden hoes Christopher Søre Jellestad i 3de Aar, og var hverken da af opsidderne eller andre fremmede Kastet sild her; forklarede ellers at have hørt i de dager, at fordi Henriks/øns bønders part var ringere skulle Lectors bønder give Henriks/øns Leilending et stykke Mark, Men hvor det ligger ved hand ikke og dette skulle være til forbedring med anden part og da skulle de til Lands og *Vans Være forligte, dette at have hørt af g/amme/l Christopher - og derpaa aflagde sin Ed ei rettere, sandere eller meere at Vide end hvis forklaret haver;

Dernest indkaldet Johannes Øfre Birkeland 78 aar g/amme/l at have hørt af Nils Flesland \som hafde g/amme/l Christophers datter/ at S/a/l/ig/ Præsident Garmand {..?..} ejede den Part i Søre Gielledstad som nu *Henriks/øn (Henrik) Henriks/øn haver tilkiøbt og S/a/l/ig/ Mag/ister Arnoldus de Fine som da Var Præst til Phanøe komme i trette sammen og da skeede et forlig imellem dem at det skulle være til Lands og Vands som nu er, men ei omstendelig kunde forklare derom, og at der skulle være givet noget til forbedring for Parten paa ene side, men ei hvorudi det bestod og derpaa aflagde sin Ed: ei rettere, sandere *elle mere at vide, end hvis forklaret er.

Lars Halvorsøn Flesland forklarede dernest, 50 aar g/amme/l at Være, ei her at have tient, men

1731: 240b

opalen eller opfød paa Grimstad, at hans Værmoder Christopher Søre Giellestads datter hafde sagt for ham at Stephen og Peder skulle bruge lige til Lands og Vands og derpaa aflagde sin Ed som forrige.

Derpaa begave vi os til at antage Vidnernis Anvisning, udi Parternis nærværelse angaaende et lidet stykke Mark som for fiskeriet skulle Være givet, som havde sin strekning fra sør til Nord fra Steenen anvist og i Myren og til helden, derfra Nordost til Stengierdet - og paa Sydvestre side fra den først anviste Steen til groven eller bekken opigiennem til Torvegierdet; og aflagde saa Magne Søre Giellestad sin eed ei rettere, sandere eller mere at vide i denne Sag end hvis hand havde forklaret og giort anVisning paa - den samme ed giorde ogsaa Hans Magnes/øn og Mons Mons/øn.

Heiberg sagde: at hand holt ufornøden noget vidløftig imod de førte Vidner at svare, thi foruden at de haver Vidnet om hvis dem selv paagielder, saa ere de endeel af dem partiske, i henseende til Slegtskabet, og over alt, saa har de ikke kundet Vidne om andet, end hvad de af g/am/l/e/ Sagn har hørt og naar det kunde udforskis hvorfra samme Sagn er kommen, var det mueligt det kunde befindis at det alt var fra en Mand og fra den der har været Leilending paa Lectoratets Part i Søre Giellestad, som vel har talt for sit eget beste; hvad sig angaar den paaberaabte hævd, da er det vel noget som ikke kand binde eller løse; thi hvor de ikke kand bevise at have nogen Adkomst, kand Vel ikke et uloflig brug give dem hæfd, allerhelst, da ingen ejere har Været tilfreds med hvad Leilendingerne indbyrdis sig saaledis har anmasset; det er og beviist at den omtvistede Sild, hvoraf Landslod er bleven ydet, er kastet og draget paa Henrik Henriks/øns Land, saa at om Lectoratets Landbønder end havde frihed at fiske for Landet, saa falt det dog ikke deraf at de skulle være fri for at yde Landslod til den; hvis Land de trekkede paa, Comparenten refererede sig derfore til sit forrige og forventede Dom med erstatning for ibragt Omkostninger.

Preus replicerede, at som det er nu kommen saavit, at Vidnerne, efter H/er/r Lector Bornemans stevning ere tagne i ed efter deris giorde forklaring, og contraparten nu haver giort og deponerit i Rette hans formeening og paastand i Sagen, saa, i en deel, at Comparenten er fremmed i Sagen, en deel og fordi at hand merker at her skal Være andre og flere Vidner om det tretten er bleven ført

1731: 241

var hand foraarsaget at begiere at Retten vilde give ham communication af hvis baade tilforne og nu udi Sagen er passerit sampt og En billig tid og frist for at indkomme med alt hvad hand kunde have paa hans principals side at fremføre og i rettelegge og i forhaabning at nyde Rettens biefald til denne hans begiering, saa vilde hand, nemblig Preus ikke (ikkun?) have H/er/r Lector Borneman alle Jeris Competentia reserverit.

Heiberg formeente at H/er/r Lector Borneman har haft mere end tid nok til at tage Communication om hvis tilforne er passerit, men i fald Retten skulle bevilge H/er/r Lector Borneman lengere udsettelse, vil comparenten formode, at Dommeren ved en Kiendelse tilfinder H/er/r Lector Borneman, som med Contrastevning og som Contra Citant haver indtrenget sig i Sagen, paa egen bekostning at faa Dommeren og Mænd paa Aastæden.

Preus svarede, at det vedkommer ikke ham at raisonere om hvem der bliver skyldig eller uskyldig i de bekostninger som vil tilsvares i denne Aasteds Sag, men ved endelig Dom vil det findis om H/er/r Lector Borneman, som Comparenten ikke formoder /: bliver funden pligtig, men Comparenten skulle dog have den formeening og paastand at Retten ikke overiler hans Principal i saadan en betydelig Sag som denne, hvilken ikke H/er/r Lector Bornemans egen Persohn er paagieldende, dog paagielder det gods hvilket Lectoratet eller Phanøe Præsteboel ere bleven beneficerit med, thi vilde Preus ikke denne sinde incommodore Retten med Vidløftigere giensvar til Contrapartens protestation, men naar Sagen igien kommer i Rette, vil hand formode, at Retten skal finde den af anden Natuur og beskaffendhed end den som S/igneu/r Henriks/øn vil flatere sig af.

Heiberg refererede sig til sit forrige og protesterede imod lengere udsettelse.

Sagen Udsettis til d/en 30 Junij førstkommende igien, efter Mons/ieu/r Preusis paastand, da Contra Citanten vilde indkomme \med/ hvis hand baade til Deduction og anden opliuslighed kand have, da Videre udi Sagen skal Vorde handlet hvis louligt er.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 21 Maj er, efter Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand H/er/r Wilhelm August von der Ostens befaling paa Ædle og Velærværdige Rector Stensens reqvisition, holdt besigtelse paa Præstegaarden Hammer for at eftersee samme gaards brøstfeldighed af huuser og derefter med 6 af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nord-

1731: 241b

hordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Lensmanden Johannes Øfste Mielde, Gutorm Hundhammer, Knud Vikno, Erik Blom, Ole Watle, Mons Øfste Mielde til at eftersee dissens brøstfeldighed, til hvilken Tid H/er/r Rector Steensen hafde indkaldet Enken til Veddermæhle, og eendeel af Hammers Præstegields Almues Mænd Lensmanden Elluf Mundal, Børge Grødtved, Magne Mundal, Aadne Giervig, Kaare Klevedal, Baar Hopland; samme besigtelse at overvære for at tilsvare hvis (det som) dem tilkommer at udrede, og blev først besigtiget

(1.) Borrestuen, som befantis efterskrevne at fatte

2de Langsvilder paa 13 al/en 1 rdr 0 mrk 0 sk

10 t/ylter Bord indvendig og Udvendig á 2 merker t/ylten 3 - 2 - 0 -

2 ½ t/ylt KonteVeed 5 merker t/ylten 2 - 1 - 8 -

Næver til taget med øbs og andet at forbedre

14 Kipper á 2 merker Kippet 4 - 4 - 0 -

Ovnen i Stuen med bagerovnen som siden den tid ei er det

ringiste reparerit og da Vare ansat for 11 rdr, nu ligest 11 - 0 - 0 -

Vinduer fire at indsette med Remmer 4 - 1 - 0 -

Ardbeidsløn til alt dette uden Mure Ardbeidet 5 - 0 - 0 -

---------------------------

31 - 2 - 8 -

2. Efter forrige besigtelse paa Hammer d/en 29 Aprilis 1709 og

8 Sept/embris 1705 som melder om Herrekammer, at det i steden

for et Vaanhuus udi ost og Vest ved Søen, besigtige Vi, bestaaende

udi en stor Malet stue, derudi er 40 Vinduer, men ingen skorsteen

eller Kakkelovn, Vinduerne vil repareris med Nyt blye og endeel

Vindue Carmer med Rammer giøris Nye, sampt Mange Ruder

indsettis vil Kaaste at reparere 16 - 0 - 0 -

4 oplenninger á 10 al/en á 16 sk st/ykket 4 - 0 -

Skrue Ardbeid at faa Veggen been med 2 - 0 - 0 -

12 hakespigere á 12 sk st/ykket 1 - 3 -

Til Gulvet i stuen at forbedre 2 t/ylter bord 4 - 0 -

Ardbedsløn her til 3 - 0 -

Gangen til forstuen 2 t/ylter bord 4 - 0 -

Ardbeidsløn 3 - 0 -

Trappen at forbedre 1 - 4 - 0 -

Nok 3de tillaaser i gangen á 8 sk st/ykket 1 - 8 -

3. Salen ovenpaa fattis

i Vestre brøst 3de 13 alens stokker á 2 merker st/ykket 1 - 0 - 0 -

14 Vinduer Enkelte med Carmer og blye sampt Ruder

at forbedre 5 - 4 - 0 -

Bord til Loftet at forbedre 3 t/ylter á 3 merker t/ylten 2 - 3 - 0 -

Ardbedsløn 1 - 0 - 0 -

Et Værelse har nødvendig gang paa Svalen ved oven

bemelte Sal 4 t/ylter bord 1 - 2 - 0 -

½ t/ylt Konteved 1 - 0 - 0 -

1731: 242

Arbedsløn dertil 2 - 0 - 0 -

Spiger hertil 100 spiger 1 - 4 -

Desforuden til den lange Sval som strekker sig langs

bygningen behøver 3de Soler 1 paa 10 al/en 1 paa

15 al/en 1 dito 8 al/en 1 - 0 - 0 -

10 standere 6 al/en á stykket á 1 mark st/ykket 1 - 4 - 0 -

Ligeledis opse (øpser?) 9 st/ykk á [..?..] 1 - 3 - 0 -

3de Soler 1 - 0 - 0 -

Bord til Svalen at indhegne at folk ei skulle falde

uden for, som i gangen gaar 9 st/ykk á 2 merker st/ykket 3 - 0 - 0 -

3de Planker til at forbedre gulvet med á 2 merker st/ykket 1 - 0 - 0 -

Arbeidsløn dertil 6 - 0 - 0 -

4. Dagligstuen grøn Malet derudi 18 Vinduer med en

Jernkakkelovn udi fattis

5 tylter ardbeids bord á 3 merker t/ylten 2 - 3 - 0 -

Spiger til gulvet 200 2 - 8 -

Skorsteenen at forbedris med steen og Ardbeidsløn 5 - 0 - 0 -

Vinduerne med Rammer og blye at indsettis 8 - 0 - 0 -

Ardbedsløn til gulvet at nedlegge 1 - 4 - 0 -

5. Kielderen under stuen fattis

1 Sole og et Underslag med 4re opstandere dertil 4 - 0 -

6. Oven over samme stue er et Cammer med 9 Vinduer, guul

Malet, i samme Cammer haver Været en Jernkakkelovn med

rør udigiennem til skorsteenen, hvilken ovn efter forrige besigtelse

bør igien opsettis at da Vurderit at Vilde Koste 16 - 0 - 0 -

9 Vinduer at reparere med Carmer og blye 2 - 3 - 0 -

4 t/ylter bord til gulv og loft 1 - 2 - 0 -

Ardbedsløn dertil 1 - 2 - 0 -

Spiger 100 1 - 4 -

7. Nest ved dagligstuen et lidet Cammer ved den østre side,

derudi 4re Vinduer, at forbedris med Nyt blye og Rammer 2 - 0 - 0 -

1 liden Vindovn af Jern, ovnen maa nedtagis og piben som

er trekket lige op igiennem taget af Nye opmures formedelst

des store brøstfeldighed og fare som er at frygte for,

hvilket i det meste vil Kaaste 6 - 0 - 0 -

8. Oven over og 1 lidet Cammer med skorsteen og fire Vinduer,

Vinduerne med Rammer og Ruder at forbedre 1 - 2 - 0 -

...?...(?) og 2 t/ylter bord til Gulv med ardbedsløn 1 - 2 - 0 -

Bord til Skurene og gavlene 40 t/ylter á 2 merker t/ylten 13 - 2 - 0 -

Ardbedsløn 6 - 4 - 0 -

1731: 242b

2 t/ylter Spær á 2 merker t/ylten 4 - 0 -

4re Render 18 al/en lange á 2 rdr st/ykket 8 - 0 - 0 -

6 torveld á 1 mark st/ykket 1 - 0 - 0 -

Næver til taget 80 Vaager Næver 13 - 2 - 0 -

Ardbeidsløn til taget 10 - 0 - 0 -

Fremførsel til dette alt 8 - 0 - 0 -

Nok fattis tvende dørrer med sine dørrer udj Laaes med

Klinke á 2 rdr st/ykket 4 - 0 - 0 -

Porten med Underslag og ardbed at forbedre 2 - 3 - 0 -

2de tversoeler oppe og Nedre ved ostre Ende af

Svalen 15 al/en 1 - 0 - 0 -

½ tylt standere á 10 al/en 4 - 0 -

Ardbeidsløn hertil 1 - 0 - 0 -

9. 1 Stald eller fæhuuset som Almuen bør vedligeholde paa den

østre Led af Jorden fattis

3 bielker á 10 al/en hver 1 mark er 3 - 0 -

½ tylt spær 7 al/en lang 2 - 0 -

½ tylt planker 12 al/en 1 - 3 - 0 -

3de tillaaser 6 al/en lange á 8 sk st/ykket 1 - 8 -

4re tylter Bord til bordtag 1 - 2 - 0 -

Ardbeidsløn dertil 1 - 3 - 0 -

---------------------------

summa 211 - 3 - 0 -

Dernest blev foretaget at besigtige Præstegaardens tilhørende

huuser, som Stervboden vedkommer at Vedlige holde.

(1.) 1 Ildhuus paa den Vestre side over den lille Elv staaende,

gandske borte, Grunden Viser at det haver Været 9 al/en bret og

10 al/en langt det nye at bygge vil Kaaste 50 - 0 - 0 -

2. Store Lade paa Vestre side staaende, fattis

2de Soler á 1 mark stykket 2 - 0 -

1 dito 13 al/en 1 - 0 -

1 dito 10 al/en 1 - 0 -

6 t/ylter bord til bordtag á 1 mark t/ylten 1 - 3 - 0 -

3de Kipper Næver 1 - 0 - 0 -

Ardbeidsløn hertil 2 - 0 - 0 -

3. Laden paa ostre siden fattis

4re t/ylter Bord 1 - 2 - 0 -

1 Sole 10 al/en lang 12 -

4re Vaager Næver 4 - 0 -

Ardbedsløn 1 - 0 - 0 -

4. Smalehuuset fattis

14 Vaager [Næver] á 1 mark Vaagen 2 - 2 - 0 -

2de torveld et *et paa 7 al/en et paa 12 al/en 1 - 8 -

2de Soeler 10 al/en lang á 12 sk st/ykket 1 - 8 -

2 t/ylter planker á 1 rdr t/ylten til gulvet 2 - 0 - 0 -

Ardbedsløn 2 - 0 - 0 -

5. 1 timmernøst fattis

4re t/ylter bord 1 - 2 - 0 -

1 Svild 13 al/en 2 - 0 -

2de Torveld 10 al/en lang á 12 sk *al/nen (st/ykket) 1 - 8 -

10 Kipper Næver á 2 merker Kippet 3 - 2 - 0 -

1731: 243

2de Oplenninger 6 al/en lange á 6 sk st/ykket 12 -

2de dito 4 al/en lange á 6 sk st/ykket 12 -

Ardbedsløn 2 - 0 - 0 -

---------------------------

72 - 3 - 12 -

Foruden disse forantegnede huuser paa Præstegaarden staaende fantis end nu paa Præstegaarden staaende, et stort timmernøst ved østre side af Elven, en floer paa den Vestre side af gaarden et Stabur staaende paa Præstegaarden, en liden Vudeve(?) (Vindeve?) (-deier?) stue paa den Vestre side ved Elven, nok et lidet hønsehuus, hvilke Præstegaardens huuse ere Uvedkommende og Stervboden tilhørende.

Efter forrige besigtelses formæld befantis til Præstegaarden efterskrevne inventarium, Sex Kiør, en Oxe, en Hest, en Sengedyne, en Kaabberkiedel paa ½ t/ønne 1 Lysestage, en Skierring, og en færringsbaad for 10 merker - hvoraf hver Koe ansaaes af Værdi 2 rdr 2 merker og oxen 2 rdr 3 merker, hesten meget gammel af Værdi 2 rdr 3 merker, en Sengedyne af Værdi 2 rdr solt paa Auctionen og svaris H/er/r Rector Steensen med Penger af Stervboden, 1 Kaabberkiedel paa ½ t/ønne for 5 rdr, 1 Lysestage af Værdi 2 merker 8 s/killing, 1 liden skierring af Værdi 1 mark, 1 færringsbaad af Værdi 10 merker borte, og som alle Baader paa Auctionen ere solte svaris den med Penge 10 merker.

Denne forretnings bekostning specificeris efter forordningen

Sorenskriverens Reise fra sit huus til stæden paa

egen bekostning 5 Mile og 3 Mænd 1 rdr 1 mrk 8 sk

2de dagis fortæring Underveis 1 - 2 - 0 -

Dagens forretning 3 - 0 - 0 -

Reise og fortæring hiem ad 2 - 3 - 8 -

Mændene af Hougs Gield for deris Reise frem og

tilbagers og dagens forretning hver 4 merker er 4 - 0 - 0 -

Fogeden for at tilsige Mændene 1 - 0 - 0 -

Forseiglet papir 1 - 8 -

Beskrivelsen 4 - 0 -

Forseiglingspenge 1 - 4 -

---------------------------

14 - 1 - 12 -

hvoraf Stervboden svarer den halve deel og H/er/r Rector Jacob Steensen den anden halve deel.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 5 Junij er efter H/er/r Assessor Jan von der Lippes begier holdet besigtelse paa gaarden Aarestad, med Sex dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Mænd, Lensmanden Ole Totland, Arne Totland, Niels Dyngeland, Stephen Mittun

1731: 243b

Ole Sandal, og Herman Morrits, for at tage Gaardens huuser udi forsvarlig øjesiun og hvad reparation de behøver; hvortil hand hafde ladet med skriftlig Varsel af 1 Maj 1731 indkalde de Odelsbaarne S/igneu/r *Samell Storm paa egne og Broders Ove Storms, sampt Søsters Veigne Cicilia Sophia Storm, item Mons/ieu/r Hans Storm, og Mons/ieu/r Ole Rømmer Storm som blev læst:

Mons/ieu/r Samuel Storm tilstod at være loulig stevnt, og de andres paateignelse udviste det samme; hvorpaa vi begave os først at besee en

(1.) Vaaning af Tømmer opsat af lengde 53 al/en og 21 al/en bred, Værelserne i sam/m/e Vaaning, en dagligstue med 2de SengeCammere hos, Vindovn i dagligstuen, et Kiøkken med 2de smaa Cammere, sampt skorsteen i Kiøkkenet, en storstue med 2de store Cammere, frue(?) gang mit igiennem huuset og oven paa en tømmer-Ark, hvorudi ere tvende afskiøtte Cammere, item Suetag paa denne Vaaning og pandetag. Piben til Kakkelovnen i dagligstuen vil forbedris med en plade som vil Kaaste 1 rdr 3 mrk 0 sk

Nok fattis huuset paa Nordre side Luuger til fire fag

Vinduer, hver stykke med hengseler, d.....er(?) og

bolter og 2 rdr st/ykket 8 - 0 - 0 -

Paa Søre side fattis 3de Render med opleggingen og

Spigere 8 mrk st/ykket 4 - 0 - 0 -

Paa Arken fattis 2de Render 5 alen hver med

opleggen og Spiger 3 - 0 -

Til gavelen paa Porten at forbedre 2 - 0 -

Eenestour (Einestaur) og Ryeholter til haven, stolper

2 t/ylter af eener (einer) 3 mrk 8 sk st/ykket er 1 - 1 - 0 -

28 t/ylter Ryeholter 1 - 1 - 0 -

Kiørsel og opførsel 1 - 0 - 0 -

Arbedsløn 4 - 0 -

Luugerne at Male til 17 fag Vinduer á 1 mrk 8 sk st/ykket 4 - 1 - 8 -

--------------------------

2. Laden 24 al/en [lang] 14 al/en breed af Standerverk fattis

8tte tylter Bord 2 - 4 - 0 -

12 Vaager Næver 2 - 0 - 0 -

Laaven forfalden, at reparere med Materialer 2 t/ylter

planker á 8 al/en á 9 mrk t/ylten 3 - 0 - 0 -

Ardbeidsløn Kiørsel og fremførsel 5 - 0 - 0 -

6 stykker tillaaser á 6 al/en á 8 sk st/ykket 3 - 0 -

--------------------------

3. Floren 24 al/en lang 11 al/en bred fattis

1 ½ tylt Tømmer á 12 al/en t/ylten á 2 rdr 1 mrk t/ylten 3 - 1 - 8 -

3de bielker 13 al/en lange á 2 mrk st/ykket 1 - 0 - 0 -

2 ½ t/ylt planker á 12 al/en á 14 mrk t/ylten 5 - 5 - 0 -

1 *t/ylt tylt tillaaser á 8 sk st/ykket 1 - 0 - 0 -

Standerverk til baaserne 2 t/ylter á 2 merker 8 sk *st/ykket 5 - 0 -

4 Sæstræe 12 al/en lange á 1 mrk st/ykket 4 - 0 -

2 ½ t/ylter oplenninger á 2 mrk 8 sk t/ylten 5 - 12 -

20 t/ylter bord á 2 mrk t/ylten 6 - 4 - 0 -

½ t/ylt torveld 24 al/en lange 1 - 3 - 0 -

1731: 244

Næver til taget 40 Vaager á 1 mrk Vaagen 6 - 4 - 0 -

½ t/ylt Spær á 9 al/en 1 - 4 -

Ardbeidsløn, Kiørsel og fremførsel 24 - 0 - 0 -

--------------------------

Ved samme floer en hestestald og Skot eller gang imellem

Stalden Stalden af Tømmer opsat otte al/en langt fattis

1 tylt oplenninger at bordtekke paa 2 - 8 -

8tte t/ylter Bord 2 - 4 - 0 -

24 *aager (Vaager) Næver 4 - 0 - 0 -

Gangen Vil opskrues og med grund forsynis, dette med

Ardbeidsløn og opkiørsel 2 - 3 - 0 -

--------------------------

4. Borstuen 9 al/en lang og breed og 1 liden Boed i samme

bygning 8tte al/en lang og 9 al/en breed fattis

4re Sperrer og 8tte gulvaaser for 2 - 8 -

9 tylter Bord á 2 mrk t/ylten 3 - 0 - 0 -

16 Vaager Næver á 1 mrk Vaagen 2 - 4 - 0 -

4re *torvheller (torveld) á 1 mrk st/ykket 4 - 0 -

Kiørsel og førsel sampt Ardbedsløn 3 - 0 - 0 -

--------------------------

5. 1 Boed 8 al/en lang og bred, forsvarlig.

6. Boen ved borrestuen gandske til ruin og vil af Nye opbyggis

og der ei bør være staaende, saasom den *den endnu(?) derhos

staaende bygning er til ruin og hvis specification derfore giøris

at have bekostet, bør til gode erstattes.

7. 1 liden Melkeboe og 1 Kornboed 17 al/en lang og 7 al/en

breed fattis

12 Vinduer med rammer og blye at forbedre 3 - 0 - 0 -

7 t/ylter bord 2 - 2 - 0 -

4re Render paa 10 al/en á 2 mrk 1 - 2 - 0 -

½ t/ylt oplenninger 1 - 4 -

Til bordtag paa Nordre side 5 t/ylter bord 1 - 4 - 0 -

Kiørsel førsel og Ardbeidsløn hertil 4 - 0 - 0 -

Nok 1 gammel ovn gandske utienlig og Ubrugelig

*samp (sampt) Skorsteen

--------------------------

No. 8. Et Ildhuus af Standerverk 11 al/en lang og 9 al/en

breed fattis

3 t/ylter bord 1 - 0 - 0 -

1 Sole i gangen paa 5 al/en 12 -

Ardbedsløn Kiørsel og førsel hertil 1 - 0 - 0 -

--------------------------

No. 9. 1 Smaleflor 12 al/en bred 18 al/en lang fattis

1 tylt timmer 12 al/en lang 3 - 0 - 0 -

17 tylter Bord á 2 mrk t/ylten 5 - 4 - 0 -

4re torveld 9 al/en lang á 1 mrk 4 - 0 -

1 tylt oplenninger 2 - 8 -

16 Vaager Næver 2 - 4 - 0 -

3de oplenninger á 6 sk st/ykket 1 - 2 -

4 t/ylter bord á 2 mrk t/ylten 1 - 2 - 0 -

Kiørsel førsel og Ardbed med skrueArdbed 10 - 0 - 0 -

--------------------------

1731: 244b

No. 10. Et Smalehuus 12 al/en langt og 9 al/en bredt af timmer

med 3de Svaler omkring af Standerverk fattis

½ t/ylt timmer 12 al/en langt 1 - 3 - 0 -

2 ½ t/ylt planker til gulvet af 12 al/en lang 2 rdr 2 mrk t/ylten 5 - 5 - 0 -

½ tylt gulvaaser 10 al/en lang 2 - 8 -

3 tylter Bord á 2 mrk t/ylten 1 - 0 - 0 -

12 Vaager Næver á 1 mrk *t/ylten (Vaagen) 2 - 0 - 0 -

Kiørsel førsel og Ardbedsløn 8 - 0 - 0 -

-------------------------

No. 11. 1 *Kormølle 9 al/en lang og 7 al/en breed med 3de

Gienger fattis

6 t/ylter bielker á 1 rdr 6 - 0 - 0 -

6 t/ylter planker á 10 mrk t/ylten 10 - 0 - 0 -

1 bielke under Møllen tvers over 2 - 0 -

2de luurebielker á 11 al/en lang 5 - 0 -

9 t/ylter bord 3 - 0 - 0 -

6 t/ylter bord til hestestalden ved Møllen 2 - 0 - 0 -

Nok 1 ½ t/ylt bielker á 5 merker 8 sk t/ylten 1 - 5 - 0 -

1 Nye qværn 9 - 0 - 0 -

1 Nye Kald med sine Venger 2 - 4 - 0 -

Mølle...?...(?) med alt 2 - 0 - 0 -

Den ene qværn til havreqværn i støkker og ikke kand

brugis over tvende Aar.

Ardbedsløn Kiørsel og førsel tilsammen 16 - 0 - 0 -

1 Svild under huuset med opskruen paa 8 al/en 1 - 0 -

-------------------------

Nok fattis for store huuset 2de Nye dørre til indgangen

som vil Kaaste 4 - 0 -

-------------------------

Nok til Arkerne til gaarden at forbedre med Rammer

8tte Vinduer og med blye at indsette 1 - 4 - 0 -

-------------------------

De store huuser ere indvendige uden Maling og uden til

behøver de 1 t/ønne tiære 2 rdr og 1 *Vag bru...et(?) 1 rdr er 3 - 0 - 0 -

-------------------------

summa = (Sluttalet manglar)

Hernest specificeris denne processis bekostning;

Sorenskriverens Reise paa egen bekostning til stæden 4 - 8 -

Fortæring til dagen 4 - 0 -

Dagens forretning 3 - 0 - 0 -

Reise tilbagers med fortæring 1 - 2 - 8 -

Forseiglet papir 1 - 8 -

Forseiglingspenge 1 - 4 -

Beskrivelsen 4 - 0 -

Fogeden for Mænd at opnefne 1 - 0 - 0 -

-------------------------

summa = 7 - 5 - 12 -

Mændene blev paa stæden fornøjede.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 6 Junij er holdet Aasteds Ret paa Gaarden Hetlevig efter opsiddere Salamon og Monsis begiering og forlangende, for at eftersee og paaskiønne en fornermelse, som de foregiver dem

1731: 245

udi deris tilbøxlede brug at skee imod andre Gaardens opsiddere, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Laugrettesmænd, Bøigdelensmanden Ole Totland, Arne Totland, Stephen Mittun, Lars Myrdal, Mikkel Dolvig, Nils Birkeland, Salamon Grimstad, Ole Sandal, og Nils Dyngeland, hvorda, Klagerne Salamon og Mons hafde ladet indkalde for Retten deris grander Ole og Henrik Hetlevig fordi de fornermer dem udi fiskeriet, Hetlevig gaard tilliggende og ei lader dem som 3die deelen af gaarden bruger nyde meere i alle tilfælde 1/8 deel tilsammen, da dog de andre tvende som ikkun bruger dobbelt imod dem nyder og ubillig til sig tage 7/8 deele samme at faa redusserit og erstatte denne processis bekostning, efterdi disse tvende som ikkun med dem bruger 2/3 deele af Jorden, efter deris formening ei bør nyde mere af gaardens herlighed end efter gaarden skyld, og de formener sig at nyde tilsam/m/en imod dem 1/3 deel.

De indstevnte møtte og tilstode loulig at Være stevnte for Sagen og tilstode at disse Mænd ikkun bruger ¼ part af gamle gaarden hvilket de med deris bøxelseddeler vilde bevise og producerede saa Ole Nils/øn sin bekomne bøxelseddel af S/a/l/ig/ Nils Smedt, dat/erit Steen d/en 3 Julij 1703 og tinglyst d/en 4 Octobr/is 1703 som blev læst: dernest producerede Henrik en bøxelseddel til Knud Peders/øn udgivet, dog nu sønderrevet og Vanskelig at læse paa samme brev var tvende ganger skrevet bøxelseddeler den første af Mag/ister Peder Lem d/en 5 Martj 1654, den anden af Mag/ister Nils Smedt d/en 2 Maj 1688 end producerede Henrik Hetlevig en sin given bøxelseddel af S/a/l/ig/ Mag/ister Nils Smedt d/en 14 Nov/embris 1709 saa formeldende: dernest producerede Salamon Joensøn sin bekomne bøxelseddel af 24 Januarj 1722 af Mag/ister Ole Borneman udgiven og tinglyst d/en 30 Nov/embris 1722 saa formeldende: derefter producerede Mons Gregoriussøn sin bekomne af H/er/r Lector Borneman bøxelseddel, dat/erit 22 Decembr/is 1728, Tinglyst d/en 15 Octob/ris 1729 saa formeldende.

Citanterne bleve tilspuurte om de Videre hafde til Sagens opliuslighed at fremføre ? hvortil de svarede Nej; men formodede efter deris bøxelseddelers indhold at nyde deris Ret af gaardepartens tilliggende;

De indstevnte bleve tilspuurte om de haver andre beviser i Sagen end anført er ? hvortil de svarede! at have Vidner Nils Biørrøen, Jacob Tøssøen, Peder Florvaag som samme skulle bevise; Men Citanterne svarede ei at Være kaldede til at anhøre disse Vidner, eller om dem ere vidende førend de nu svare; Og som de indstevnte bleve tilspuurte hvis (hva som) deris Vidner skulle bevise ? svarede de: at de skulle Vidne om, at de, Citanterne og deris formænd ei haver nøt mere af den halve g/am/l/e/ Jord end en fierdepart, hvilket Citanterne ogsaa tilstode saa at være, men at det just ere det de paaklager, og nu søger paa at faa rettet; de indstevnte efter spørsmaal forklarede Videre, at dette skulle være skeed derfore, at disse indstevntis formænd samme skulle have frivillig ingaaet og dem være paalagt; Men som Retten spuurte om Rettigheds brev om deris udsigende vare at finde, svarede de nej, men at have hørt det *? de indstevnte efter Videre tilspørgelse svarede: ei at kunde negte

1731: 245b

at jo Citanterne bruger tilsammen 1/3 deel udi Gaarden imod dem og derfore skatter og skylder *? End tilspuurte Retten dem hvor kastet falder af fiskeriet,? og paa hvis part: svaret paa Ole Nils/øns part, men ei ved skikkelig adfærd kand giøre skade paa Ager eller Eng.

Parterne sagde ei videre paa nogen side at have til forklaring eller opliuslighed end nu skeed er og tilsvaret.

H/er/r Lector Borneman var indkaldet til processen som ejer, men lod ved sin tiener aftenen tilforne anmelde, at hand loed det ankomme paa Rettens skiøn og sigelse, saasom hand ventede intet andet blev handlet end hvis (det som) Louligt var, og hand end ei selv var God for at møde.

Og efterat Sagen med mellemhandling blev componerit, blev Parterne saaledis med hin anden forligte at Mons og Salamon sampt deris efterkommere nyder efterdags af hvis Velsignelse Gud af Naade behager at fremsende ¼ part og Ole og Henrik sampt deris Efterkommere paa bruget ¾ parter af samme Guds Naadige Velsignelse; ligeledis bleve de saa foreenede med hin anden at Mons og Salamon skulle interressere med dem udi Noten for ¼ deel og selv anskaffe deris ¼ part og de andre Ole og Henrik holde de ¾ parter og den forsiune; dog saaledis at Ole og Henrik medens de levede forbeholte sig at Være forstandere ved Kiøb og Sal, og Naar dødsfald indfalder da de andre efter alder at træde i deris sted og ingen *uligformelighed (uforligelighed?) imod dette indgaaende forlig at br.g..l(?), hvorpaa de hin anden for Retten haandrakte efterdags saadant ubrødelig at skulle holdis og af Retten dette Indgaaende forliig stadfestet og ved Magt kiendt.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 11 Junij er efter Villum Jensøn Tæles begiering holdet Aasteds Ret paa gaarden Tæle med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Ole Hansøn Schoge, Niels Søre Biørøen, Jacob Tossøen, Peder Hambre, Mons Glesnæs og Mikkel Knudsøn Bache, tillige med Bøigdelensmanden Simen Schoge, for at skiønne imellem Citanten og Knud Larsøn om et stykke Eng udi deris Bøe, hvor Citanten formener sig af sin grande Knud at Være fornermet og gandske at skee Uret, thi haver hand ladet stevne sin Grande Knud Larsøn at repondere ham saadan Citanten tilførte ubillighed og tillige indkaldet sine ejere Mikkel Nipen, og Mikkel Nils/øn Syltøen deris ham tilbøxlede ejendom at maintinere, sampt indkaldet endeel Vidner Johanne Tæle, Marrite Johansdatter og Malene Johansdatter alle boende paa Tæle til at udvise skiel og skifte og derom bære Vidne; Knud Larsøn derimod med Contrastevning har stevnet Citanten Villum Jensøn Tæle, til at anhøre hans Vidner Erik Hambre, Marrite Johansdatter Tæle, Grim Tæle, item *ejerne Anders Nipen til at Mæntinere hans Ret udi gaarden og selv er ejende sit halve brug.

Alle de indstevnte saavel Vidner som ejere

1731: 246

møtte og tilstode louligen at Være stevnte for denne Sag: og først fremkaldet

\Johanne/ Tæle over 60 Aar, fød, opfød og altid Boet her, kand hon ei andet sige end hvis (det som) Knud Larsøn nu har slaaet, altid har ligget under Villum Jensøns Part, og derpaa lovede sin Anvisning.

Marrite Johansdatter over 70 Aar, fød, opfød, og altid boet her paa Gaarden Tæle, at den part som Villum Jensøn bruger og tilforne af Aamund Tæle var brugt, har tilhørt den Part og ei Knuds part; men ei vist kand sige om skiel og skifte og derpaa giøre nogen Anvisning og derpaa aflagde sin eed ei rettere, meere eller sandere for Gud at Vide end nu forklaret haver.

Malene Johansdatter 66 Aar, fød, opfød og beboet denne part, at den samme Part som nu Villum Jensøn bruger og Knud Larsøn vil tilegne sig deel af, har tilhørt Villum Jensøns brug og hon selv brugt det haver; og derpaa kand giøre Anvisning.

Erik Hambre fremstod dernest 71 Aar, tient paa Tæle i 16 Aar, At det stoed Uslaget denne omtrettede deel til Aamund Tæles tid, men ingen paaankede det da Aamund Tæle sloe det; men ingen Merker ved om den Nordre part: men Vilde giøre Anvisning paa saa vit hand afveed.

Grim Tæle 66 Aar boet her paa Tæle 42 Aar, at Aamund Tæle har slaget denne omtvistede teig som Villum Jensøn nu bruger og derpaa skal giøre Anvisning og boede Aamund Tæle her 15 á 16 Aar siden hand kom her at boe og aldrig har hørt nogen Kiære før end Knud Lars/øn kom her.

Derpaa begave vi os udi parternis og ejernis Nærværelse og antoge deris Anvisning og giorde hon \Johanne/ da Anvisning at Merket gik i fra store tuen Nord efter til sidste Markesteen udi Myren og saa Nord Vest efter til Loenene og dette saaledis at have Været Merke ald hendis tid og fult Aamunds part som nu af Villum brugis og derpaa aflagde sin eed.

Malene Johansdatter *giorte samme Anvisning og forklaring som forrige og derpaa aflagde sin Ed at det saaledis har fult den part som nu Af Villum brugis.

Grim Tæle giorde samme Anvisning som forrige og derpaa aflagde sin Ed at det har fult Altid medens hand haver boet her Villum Jensøns brug og hands formænds.

Erik Hambre giorde Anvisning til Nordste steen i Myren og Resten i hans tid at have været staaet uslaaet, og nu at Være 41 Aar siden hand drog fra Tæle - og derpaa aflagde sin Ed.

Ejerne bleve tilspuurte om de haver noget videre at bevise til opliuslighed og det for Retten nu at fremføre ? hvortil Anders Nipen svarede nej: men at det har været før som nu indtil Lars og saaledis at have Kiøbt det og ei anderledis.

Knud Larsøn blev tilspuurt om hand haver noget videre bevis i Sagen end nu ført er ? svaret nej:

Ejerne til Villum Jensøns part og Villum Jens/øn selv lode sig formedelst Rettens persvasion, overtale, til at give Knud 3 favner af Nordreste side(?) (Part?) ved Loenene.

Saavit Vidnerne for os haver forklaret og Anvisning giort paa, og i henseende til den Lange Brugs hævd, kunde vi ikke tildømme Knud Larsøn ringiste deel af dette omtvistede; thi de edelige aflagde Vidnisbyrd, alle fødde, opfødde, sampt boende herpaa Gaarden Tæle, \undtagen Erik Hambre/ forklarede saa tydelig, at samme omtvistede part altid haver fult den part som Villum Jensøn nu bruger og det over nogle 40 Aar, U-anket og u-paakært til tinge eller

1731: 246b

for nogen Ret; Men som Ejerne til Villum Jensøns part og Villum Jensøn selv, formedelst mellemhandling efter Rettens forslag, haver ladet sig persvadere til mindelighed og mindelig forlig efter Rettens forslag saaledis, at Villum Jensøn tillige med hands Medejere, formedelst Rettens persvasion, haver, ikke af frygt for Sagen, men af kierlighed formedelst Rettens Medhandling og dessens persvasion, overlat Knud Larsøn af Vestre part fra Loenene trende favner tvers over fra øst til Vest, som af os blev udsteent, saa bør Knud Larsøn for saadan ham beviste Kierlighed, efterdags ei ringiste U-forligelighed lade see eller betee, saafremt hand ei vil ansees til 8 rdr straf til de fattige. Processens Omkostning betaler Villum Jensen og Knud Larsen tilsammen med 7 rdr og hver halften.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 12 Junij er, efter opsidderne paa Gaarden Nipen, Morten, Ulve, Ole, Grim, Ole og Anders med Jens, sampt opsidderne paa Ystvedt, Lars(?), Jacob, Mikkel, Ole Nils/øn, Thommes, sampt opsidderne paa Gaarden Mittvedt, Villum, Grim, Rasmus, Ole; deris forlangende holdet aasteds Ret paa Gaarden Nipen, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Mænd, de samme som i gaard udi Tæle Sagen vare, tillige med Lensmanden Simen Schoge for at skiønne imellem et dem, efter foregivende, tilhørende fellis Kast udi Indre Vaagen, hvilket opsidderne paa gaarden Tæle, Grim, Villum, Jacob Torres/øn, Knud, Ole Mons/øn, Johannes, Villum Grimsøn, Hans, vil formeene dem og nu nylig imod eldgammel skik og sædvane haver inventerit (Invensjon = oppfinnelse, påfunn) et Krøkekast eller bøjekast og saaledis vilde betage dem deris Ret af Landet, da dog deris Land og Vaag stemmer for fisken og ikke uden deris Lands Værelse kunde fangis, thi hafde forermelte Opsiddere paa Nipen, Mittvedt og Ystvedt stevnet foranførte opsiddere paa Tæle, samme invention at fravige og lade dem nyde deris Rettighed efter gammel sædvane.

Opsiddere paa gaarden Nipen svarede, at de gaarder Nipen, Mittvedt og Ystvedt, tilstode at de 3de gaarder altid har *nodt (nødt) halve deel af Kastet, End tilstod g/amme/l Grim at de ei tilforne har brugt den Maade før nu; end tilspuurt om i gamle dage ikke altid Noten har Været opdraget indst i Vaagen og ei brugt Kraage Kast ? svaret jo; End tilspuurt om de tilforne for nu, naar Sild, Makreel og Sej fangis, haver kastet med Krogekast før nu ? svaret nej:

Hvorpaa Vi begave os med Parterne paa begge sider Situationen at beskue, og befantis da, at af denne omtvistede Vaag hører halvparten af Landet Nipen til og halvdeelen Tæle til, og strekker sig Vaagen paa ...t(?) sør til ...t..eds(?), Landet paa Nipens Land falder Steigle(?)

1731: 247

saa touget maa dragis efter *oker (kroker?) fast giorde i Bierget ved Baaden; og er ingen dispute om noget Kast, førend det Kommer inden for skierret som ligger fra Vestre Land over til ostre Land imod (med?) Nipen, hvad uden for fangis har enhver Lands beholdet ubeskaaret og udeelt; Men hvad som inden for Skierret kastis imod Nord, har altid af ældgammel tid over 60 Aar upaaanket at have være Været; af denne indre Vaag er det som disputeris om og prætenderis paa fordi fisken holder sig meest under Nipe Landet og saaledis ikke kand taale imod formaals tider at nogen nye ubeleilig invention skal optenkis til fortræd imod ældgammel brug, men være som af formaals tider.

Retten tilspuurte samptlige trettende om de hafde enten forrige ergangne Domme eller anden opliuslighed at producere for os, som kunde Være til Rettens opliuslighed og eftersiun ? hvortil de svarede: ei noget nu at have at producere - og tilstode alle ei videre enten at have eller at kand skaffe til opliuslighed i denne Sag end nu anført er og for os beviser.

Sagen bestaar herudi, at Nipens Opsiddere tillige med Midtvedts og Ystvedts, haver altid, efter tilstaaelse af Parterne for Retten, haft andeel udi Indre Vaagen imellem Tæle og Nipen liggende, dog inden for det i Sundet liggende skier, men hvis (det som) enhver af dem uden for, af en eller anden Maade har kastet med Noet, uden Naar Gud af Naade har Velsignet indre Vaagen med Qval og Sild \og andet/ saavit inden for skierret ligger, til helften at Være; da, som efter baade tilspørgelse, forklaring og øjesiun i dag er befunden, at Indre Vaagen, inden for skierret liggende, Tæle og Nipens Land til fællis brug tilhørende, i henseende, baade til Landstrekningen, saa og til den ældgamle brug og hæfd over 60 Aar, er beliggende, kand Retten ikke billige den nye invention, som Tæle gaards opsiddere, imod ældgammel brug haver optenkt, med at føre deris Toug fra Nipens Land over til deris, for at bemægtige sig, den, af Guds Naade, fremsente Velsignelse, af Sild, Makreel, eller anden Guds Naadis Gave, hvorved de har tenkt at betage de klagende deris ældgamle Rettighed af Landet; Ikke heller derom, efter tilspørgelse, har kundet fremvise enten forhen ergangne Domme eller andre Documenter, som denne deris øvede gierning kunde Maintinere,

Thi dømmis for Ret, herefterdags saaledis at forholdis, at Nipens opsiddere, med øfrige Gaarders opsiddere og Tæle Lands opsiddere, bør helften derudi *particip\ant/ere (Partisipere = delta, ha lodd i), saasom den ældgamble brug over 60 Aar, ei kand betage dem deris hæfd af hvis Velsignelse efterdags fangis, saavit indrevaagen angaar, paa hvis Land end trekningen skeer, saasom det paa beggis Land kand skee, og dette af dem ubrødelig at holdis, eller og Kastet, alternatim imellem dem at skee uden nogen vedderlaug derfore

1731: 247b

til hin anden at give; hvem herudi findis overhørig, at betale til de fattige 8 rdr og Processens til datum anvente Omkostning tilsammen 8 rdr 3 merker betalis af hver part med helften.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 15 Junij, er efter Ole Andersøn Søre Houglands begier, holdet Aasteds Ret, med Sex dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Rasmus Hougland, Niels Biørndal, Halvor Holme, Mikkel Moldeklev, Mikkel Heggernæs, og Ole Frechaug med Bøigdelensmanden Anders Tvedten, hvorda Ole Søre Hougland havde ladet stevne sin Grande Nils Adskilds/øn Søre Hougland, for fornermelse udi Jord og \hinder udi/ Rettighed til den ældgamble *buerak (bueraak), som hans grande vil formeene ham imod ældgammel skik og brug, sampt rettighed udi gamble huus hvorfra hand er fløttet, efterdi Nils i samme accord haver vildet holde, og erstatte Processens bekostning som ham derover er forvoldet;

Paa Laugmandens Veigne møtte Zacharias Fester møtte paa Laugmandens Veigne og forestillede Retten at hans Principal ikke vilde taale nogen Jordebytte enten af huus, Ager og Eng, men hvad bueraaken er angaaende, da henstillede hand det til Rettens Skiøn og Slutning efter forefindende:

Dend indstevnte møtte for Retten og blev tilspuurt om hand er loulig er stevnt for denne Sag ? svaret: vel at have være varslet hertil, men ei ved hvorfor:

Citanten begierede Stevnevidnernis afhiemblelse og fremstod da Magne (Hogne?) Andersøn og Clemmed Hougland og afhiemblede edelig, det de med mere end fiorten dagis Varsel hafde stevnt Nils Hougland paa Oles Veigne for øvede fornermelse udi boe, huus og Raak og talte med ham selv:

Retten begierede at Nils Hougland vilde producere sin bøxelseddel: og producerede hand først een af 12 Martij 1709 og tinglyst 1710: som blev læst: item hans fornyelsis bøxelseddel af 26 Januarj 1720 som og blev læst: dernest producerede Citanten sine bekomne bøxelseddeler den første af 10 Octobr/is 1716 som blev læst: item hands fornyede bøxelsedel af 26 Januarij 1720 som og blev læst:

De for os producerede bøxelseddeler udviser klarlig, at hver af disse tvistende haver bøxlet enhver deris formands brug og Niels allerrede sin part og brug udi 22 Aar; thi kand Retten ikke befatte sig med noget Jordeskifte imod bøxelseddelernis udviis \imod Ejerens Villie/ da enhver er bøxlet deris formands bruug uden forbeholdning, men hvis noget skulle befindis udi bueraak imod formaals tider at skee fornermelse, da vil Retten derpaa kiende som forsvarligt, saasnart Parternis tvistighed er afhørt og deris tvist udi øjesiun taget.

Ole Hougland forklarede videre at den bueraak som hand paaklager er den som gaar i fra deris florer Vesten til østen igiennem Rosteledet Kaldet, hvilket Leed Nils holder; Nils blev tilspuurt om denne Raak saaledis har Værit af gammel tid ? hvortil Nils svarede: nej: men at qvæget gik fuld vinteren over alt, men om Vaaren

1731: 248

om Søeleedet, og den gik *gik fellis for disse stridende parter; sioledet om - og falder den Raak allene paa Oles part; men Vinterraaken paa Nilsis part allene, men florene at Være fløt siden og Oles floer at staa som af formaals tider, men Nils at have fløt sin floer fra forrige sted - og som Retten dem tilspuurte om de have nogen Vidne i Sagen, som den gamle buraakis gang kunde udvise ? svarede parterne Magne Hougland; hvis forklaring de selvillige vilde antage at anhøre sampt Anvisning at give, omendskiønt de dertil ei vare kaldede:

Og som Vidnet Nærværende frivillig vilde Vidne blev hand og antagen, efter formaning om Sandheds udsigende og Sandferdig Anvisning og fremstod da efter Edens oplæsning Magne Hougland og udsagde: at den gamle Raaken falt om Røselie (Røselee) om Vinteren til øst, men ingen tvist var om den den tid og nu om samme vil og skal giøre sin Anvisning paa Stæden.

Hvorpaa vi begave os i parternis Nærværelse og hosværelse samme at i øjesiun tage - og Anviste Saa Magne os, at Raaken efter ældgammel brug, gik fra Vestrer til øster fra Oles flor, udigiennem Røsseleet og aldrig vist af anden Vinter Raak imellem disse tvende Grander og derpaa aflagde sin Ed det hand ei rettere sandere eller mere viste end nu forklaret haver.

Ellers talte Nils om en Raak Vest efter paa Oles beste bøe, som undertiden efter Vinden vil brugis, hvortil Ole Svarede, at saalenge som ingen *skaade Vaaren* skeer, skal det ingenlunde ham forhindris, men om Vaaren vil hand have sin bøe frie: foregivende hand ogsaa lider om Vaaren ved Raaken ved Siøledet, og saaledis ligesaavel lider som Niels og det paa bedre Bøe:

Hvad den tvistighed om Huusenis prætention angaar, da var derom intet noget bevisligt at fremføre imellem dem med Vidner, men den ene paastoed dette og det anden andet, og ingen af dem Vidner paa nogen side af denne deris tvist dog tilstod siden Nils at vilde hielpe Ole endnu med Sex stokker at hugge ham til hielp i Skougen, for denne Sags tvistighed angaaende.

Og bleve saa parterne med hin anden efter mellemhandling saaledis forenede: at den gamle Raak fra Vest til øst igiennem Rosseledet \paa en favn bred/ efterdags skulle Være for dem begge til fellis \brug ubehindret/ og hver gierder Raaken halvedeel, paa det Creaturerne ikke skulle tilføje videre Skade paa Bøe eller andet; Raaken sør efter igiennem Søeledet ogsaa om Vaaren for dem Være fellis paa samme Maade, og hvis (det som) den Vestre Raak angaar igiennem Oles Bøe om Vinteren Qvenneledet kaldet, da blev og Ole der med fornøjet, at det Vinter tide, naar Vind og Veir det udkrævede, saaledis skulle Være frie{, at} \for dem begge Men/ Vaardagen ei hands beste bøe paa den side blev forderved uden represalier, men Vinteren uformeent, saalenge nødvendigheden det udkrævede; denne deris indgaaende for Retten forlig, med haandrekning blev

1731: 248b

af Retten stadfæstet og med *med dette tilleg, at hvis nogen af dem efterdags dette indgaaende forliig rykker eller med uroelighed overtræder, skal dend, hvis brøst derudi loulig bliver beviist, betale forud til de fattige 6 rdr, foruden anden straf, som Loven kand ommelde, denne Processis bekostning betaler Ole Andersøn Allene, efterdi Sagen med forlig er afgiort og Vidnisbyrd har brøstet, med 6 rdr 3 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 
 
 

A/nn/o 1731 d/en 18de Junij, er, efter H/er/r Sorenskriver de Finis reqvisition, som Laugverge for sin Søster Madam/e Abel á Møinichen og Stiftsbefalingsmandens der paa fulte resolution af datis 4de Ju/ni/j og 9de Junij holdet aastæds Ræt paa Gaarden Tveiten for at efter see og paaskiønne hvis Aaboed paa bemelte deel af huuser Encken tillagde af brug kunde medgaae, tilforne af Jacob Olsen brugt, som der for haver igen oppebaaret saa høye udlagd bøxel, som hand selv angivet haver, omendskiønt hans bekomne bøxel seddel intet der om /: specifice mensionerer, og der paa Lægger forsvarlig Aaboed, siden at deele Æng og Skov med widere, hvor til af Kongl/ig Majes/te/ts foged S/igneu/r Jens Lem er opnevnt efterskrevne Mænd; Jon Aase, Magne Mundal, Halver Mitgar, Aschild Haugdal (Hopsdal), Arne Yttre Gervig, Rasmus Øvre Tveit og Lehnsmand Ellef Mundal paa Fogdens Veigne;

Ædle og Vælviise Arnaaldus de Fine comparerede for Retten og paa Enckens veigne producerede hændis Stævnemaal skriftig forfatted de dato 2den Junij 1731 saaledis lydende - og tilspurte Jacob Tveten end ydermere, at efterdi Encken ikke hafde paastæfnt den *fornermerse (fornermelse?) hun siunis sig at Være Vederfaret, Ved de 2de Mænds indeling udj huuser, serdeelis floer og Lader, \om/ hand nu self villig uden videre varsel, eller og ved et andet particul-

1731: 249

aire Stævnemaal vilde Lade den Post udsætte, om endskiønt Aarsens tid det ikke kand tillade, saa nødsages hand til der over sine videre meseures paa Enckens veigne at antage, naar først Jacob Olsen Tveten sit positive gensvar paa giorte proposition haver aflagt.

Jacob Tveten antog Enkens Laugverges proposition i denne post, og tillige tog til *vedermehele (vedermehle) hvorpaa Enkens Laugverge begierede efter Stævnemaalets Lydende, at Retten med sine meddoms mænd først Ville tage de allereede inddeelende huuser /: forbeholdende sig den mislighed, som paa anckes udj divisionen :/ udj øyesiun og dens nødvendige Aaboeds besigtning, saa ledis, som de self vilde giøre den der fore, og videre lade Encken skee billighed udj hvis fornermelse skeed er.

Derefter begave vj os først til at besigte

(No. 1.) Floeren, som var Over 15 Al/en Lang deraf fich Enchen den

Syndre part, som var icke fuldt 5 al/en i lengden, den fattedis

Rdr Mrk Sk

Indvendig 1 Fiæll for 8

1 st/ykk Sole 6

Uden til, 2de 6 Al/en Sviller á 1 mrk 2

Wæggen at skrue tilbage 1

1 torfhald paa Vestre side 6 Al/en lang 6

2de Kroger 2

2 Oplænger á 4 sk st/ykket 8

1 Kippe Næfver 2

2 tylter bord á 2 mrk 4

No. 2. Laden. Af laden tilfalt Enchen den Syndre part til

Merked i Dørren udj det fierde bord, den fattedis

1 tylt Spær 12 Al/en Lang 1

1 torfhald paa Vestre siden 10 Al/en Lang 10

3de st/ykker Kroger 3

4 tylter bord á 1 mrk 8 sk 1

8 Kiper Næfver á 2 mrk 2 4

50 Egenagler 2

Kiørsel, førsel og Arbeidsløn til disse 2de huuser 7

1731: 249b

Indvendig til Gulvet og Skorstenen at reparere 1

Dens Gulf at forbedre 3

Dens Gulf at reparere 2

Udvendig. Søre brøst fattedis 2de Hugne fiæler 11 Al/en

Lang á 12 sk 1 8

1 bord til Minskeed 12

1 torfhald med sine Øfse kroger 1

4 Kipper Næfver 1 2

1 ½ tylt bord at forbedre bordtaget med 3

3 Spærender at forbedre 12

1 liden Opstander 4

Kiørsel, førsel og Arbeidsløn 2

Til gulf 1 tylt Huen 1 4

2de Soler á st/ykket 6 sk 12

Til dend vestre side 2de bord 4

Arbeidsløn og Kiørsel 2

2de tøm/m/erstocher af 9 Allens Længde, á st/ykket 1 mrk er 2

5 tylter bord á 2 mrk 1 4

2 Samdregler 12

Paa dend Vestre side, 4 Oplænger á 8 sk 2

5 tylter bord á 2 mrk 1 4

Paa dend Østre side 2 Oplænger á 8 sk 1

2de torfhald 10 Al/en lang 1 4

6 Kroger 6

2 Kipper Næfver 4

Til det fremste brøst 1 tylt bord 2

Førsel og arbeidsløn 3 3

---------------------

Enchens Laugværge forestillede Rætten, at hand vel hafver anhørt denne Specification og dessens paalagde Aaboed; men hand vil dog have tilspurt Rætten og Meddomsmændene, om de trøster sig til at give Enken Secliritet (Seklusjon = utelukking) for efterfølgende paastand i sin tiid for efterkommerne, helst efterdj den part af Nøsted, som hænde nu af Rætten er tillagt af den østre deel af Nøsted 4 ¼ Al/en udj bredden med dens fulde lengde; skulde formedelst reparationens Aarsage Causere hænde nogen Molest og Afgang udj hvis reperation Contra parten kunde benødige, naar hændis part Anseeis forsvarlig for de paalagde 3 Rdr: Dertil Rætten svarede tillige med Meddomsmænd, hænde derfor at skal blive angerløes; men *Jachob Olsen det allene at skal svare.

Hvad Ildhuuset er Angaaende, da forpligtede Jachob Olsen Tvedten sig, at holde det stædse vedlige, og derforuden tillade Enchen fri brug, saa Lenge de leve tilsammen; hvorimod Enchens Laugværge paa hændis vegne blef fornøyet med, at

1731: 250

Jachob Tvedten efter Erbydelse ickun svarer Enchen for Hæstestald, som af Standerværch og bordtag ved laden, hvor hun beqvæmmeligst kand finde sig stæd, maa den Opsætte, og ubehindret benøtte sig, den deel af bordtaget paa dend ene side, hvor beste Situation det udkræver, ickun mod 1 Rdrs erleggelse af Jachob Tvedten til Enchen, Saavit ..ærnet(?) Angich; da Lovede Jachob Olsen, at Enchen skulde hos hannem nyde frj Mælder (Meld = korn som skal males).

Saavit denne Dag forrætted.

Dagen derefter forføjede Vj Os samptlige udj begge parters hos og nærværelse for at deele først Jorden udj 3de Liige parter, saavidt Engen angaar, hvoraf den ene Lod Kaldes Søre Lodden, den anden Mitlodden, og den 3de Nordre-Lodden, og som hverken Rætten med sine meddombsmænd, ej heller Parterne hafde noged imod samme giordte Deeling at sige, saa Overlod mand det til Guds Dispensation saaledis hvor Hand naadigst vilde behage at Lodden skulde falde, og derpaa blef giordt 3de Lodseddeler, hvorpaa Indvendig stod skreven hver Teigs Nafn, samme lagt af Lige Storlighed blandet i en Hat sammen vel omrøsted og hvelved paa bordet, og først tilladt Jachob Olsen Tvedten, som meere end 2/3 af dette deelte bruug haver, at tage een Lod som Gud ville give, dernæst Enchen at tage een Lodsæddel, og dend 3de at tilkomme Jachob Olsen, dog med denne forbeholdning at hvis deel paa Enchens Lod falder, deraf skal til Jachob Tvedten siden for ½ s/kil/l/ing/ uddeelis og enhver efterdags hvad de faar, ukiært at beholde; og traff da Jachob Olsen paa sin Lod, Søre Lodden og Mitlodden, og Enchen Nordre Lodden.

Hvad udgiærdene og Holmene er angaaende, sampt geilen, da blev Parterne saaledis derom forenede, at de skulle slaa Aarlig tilsammen Holmene, udgiærdet og Geilen, og deele aflingen Efter bruget, sampt efter bruget at skaffe Folch.

Hvad skoven er angaaende, da blef Enchen tillagt den Nordre skov, som strecker sig ifra Gaardens Store Kiørsel-Vej, og Lige til Søen;

Derefter begave Vi Os at udsteene den 39te part af Enchens tilfaldne Lod, og blef saa udsteenet en Liden teig Plitten Kaldet.

Ellers forestillede Enchens Lougværge Rætten Med sine Meddombsmænd, at efterdj Lodden haver tilfaldet Jachob Tvedten paa hans toe tredieparter Søre og Mitlodden hvorved hand er tilfalden ald Huuse-taaen af Floer og andre Huuser, undtagen af Ildhuuset og dend Nordre Smaelefloer, samt Enchens tilfaldne Huuse-Taae, da hænde uformeendt at bruuge samme Veiter, uden nogen hinder til sin Bøes forbedring, skulle efterdags findis at en anden fortrædelig Opsidder skulle Endten Ville forfløtte Ildhuuset; Smaelefloer eller andre Huuser, hvorved hændis part{is} Giødning kunde brøste, da Vil hun have sin Ræt forbeholden, til at faa sin andeel udj den Rette floers taae og bøe, hvilchen proposition Rætten holt billig, at hvis Veiter tilforne parten har tiendt til giødning og forbedring, efterdags ubehindret at Maa brugis til sin partis nøtte og forbedring {ubehindret}, Enkens Lougværge forestillede da Rætten sluttelig, at efterdj Rætten har udfunden, at Enchen har Værit nødsaged til denne besigtelse, den Ogsaa af Rætten er funden billig at bør og Maa tilgaae, efter den derudj

1731: 250b

anførdte Specification, saa paastoed hand at Jachob Tvedten som Enchens Sagvolder, bør betale den derved foraarsagede Processis bekostning.

Hvad Jordeskifted er angaaende \da/ omendskiøndt Rætten billig kunde finde, at Jachob Olsen Tvedten burde betale dessens Omkostning med 9/13 parter og Enchen ickum med 4/13 parter, saa dog ville Enchens Lougværge, af egen godhed, udenfor Lov og billighed, betahle med Jachob Tvedten den halve deel.

Jachob Olsen Indlod Sagen under Rættens forsvarlige Dom, og ville formeene sig at blive frikiendt for at svare nogen Omkostning.

Af Denne Sags Acter og den derudj Denne Indstæfnte Sag Giordte besigtelse, befindes det, at CitantInden Madame Abel á Møinichens, har værit necessiterit til denne Sags Drift, for at befri sig for den Aaboed som dend Indstæfnte Jachob Tvedten er pligtig at udreede og tilsvare; thj bør Jachob Tvedten som Causa Litis ej allene betale CitantInden denne af Os, ham paalagde Huuse Aaboed, med dend Summa 24 Rdr 3 merker 1 s/kil/l/ing/; men end ogsaa betale dend ved samme besigtelse medgaaende Processis bekostning med Sex Rixdr; Hvad sig den anden post er anbelangende, Engeskifted angaaende, da, i hvorvel Enchen icke efter billighed tilkommer deraf at betale mere end fire trettende parter, Og dend Indstæfnte Jachob Tvedten de nie trettende parter; saa dog baade i henseende til, at Enchen udj sit Stæfnemaal og Lougværgen paa hændis side, endnu Mundtlig har ladet protocollere, at hun, hvad Engeskifted er angaaende erbyder sig at betale den halve herved tilgaaende Omkostning; Saa vil denne andendags Medgaaende Omkostning ved Engeskifted af dennem begge betalis med 5 Rdr, af hvilche femb Rixdr Enhver af dennem svarer hælften med 2 Rdr 3 merker \og Jacob Tveten de andre 2 rdr 3 merker/ aldt Inden fembten Dage under Lovens Adfærd.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 29 Junij, er efter forrige Afskeedigelse af 2 Maj 1731 holdet extraordinaire Ret paa Gaarden Frechaug med 8tte dertil opnefnte Laugrettesmænd, Mikkel Blom, Johannes Sæle, Paal Toft, Jacob Wig, Vincents Tosviig, Anders Dale, Iver Oen, Iver Hopland, sampt Bøigdelensmanden Anders Tvedt, udi den indstevnte Sag af H/er/r Leutenant Philip Nicol, contra S/igneu/r Henrik Miltzou og som ingen af Parterne enten Citant eller contrapart møtte, omendskiønt Retten tarderede (drøyet) til Klokken elleve, kand ingen Vis dag igien opnefnis førend parterne selv derom giør anmodning og fornøjer Retten med Mændene for deris allerrede giorte bekostning.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 30 Junij, er holdet Aasteds Ret paa gaarden Søre Giellestad efter forrige afskeedigelse af 7 Maj afvigte, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts Bøigdelensmand Ole Totland, og Laugrettesmænd, Halvor Biøndal, Torgier Birkeland, Johannes Gimmeland, Ole Smørraas, Lars Flæsland, Lars Mellishoug, Peder Henne, og Paal Byenæs, udi den indstevnte Sag af S/igneu/r Henrik Henriks/øn contra H/er/r Lector Ole Borneman, som sagen paa hans Bønders veigne har

1731: 251

antaget,

Hvorda, S/igneu/r Anders Heiberg paa Citantens veigne producerede det forrige ergangne interlocutorium H/er/r Lector Borneman forkyndt og af ham selv underskreven loulig at Være forkyndt - som og ...tte(?) (Møtte?) H/er/r Lector Borneman selv og imod tog Varselet, og Vilde S/igneu/r Heiberg paa hovet Citantens Veigne forvente at H/er/r Lector Borneman slutter Sagen paa sin side.

Preus derpaa fremførte denne forestillelse at H/er/r Lector Borneman formeen med de, formedelst hands udstedde contra stevning loulig førte Vidner, hvis udsigende de af Henriks/øns førte Vidner, efter actens udviis haver paaført at have opliust og beviist hvorleden skiel, føje og Ret, bemelte S/igneu/r Henriks/øn i denne Sag haver at actionere ikke allene H/er/r Lectors Leilendinger paa Søre Giellestad, hand, nemblig Henriks/øn at igiengive den i hans stevnemaal specificerte Landloed af det der faldende ringe fiskerie, hvilken Landslod Henriks/øn dog ikke under Rettergangen haver beviist af H/er/r Lectors Leilendinger saa excessiv (sterkt overdrevet) som hand opfører er bleven anammet og oppebaaret, men end og disputerer H/er/r Lector som i hans Kongl/ig Maj/este/ts sted til den part i Giellestad, der Lectoratet allernaadigst er beneficerit, er Jorddrot, den Ret og herlighed af fiskeriet, hvilket fiskerie af gammel tid haver fuldt, saavel H/er/r Lectors som S/igneu/r Henriks/øns opsiddere til fellis uden KiereMaal og paaanke i Naagen Maade; thi behager Retten at overveje S/igneu/r Henriks/øns førte Vidner da er det vel saa at de for endeel haver Vundet om Landstrekningen imellem S/igneu/r Henriks/øns og H/er/r Lectors Leilendingers parter, dog uden at giøre anvisning paa Skiel og Skifte, og hørde samme Vidner gaae ed der paa, at S/igneu/r Henriks/øns Leilendingers brugende part, skulle strekke sig ud og til imod Søen, intenderer hand, nemblig Henriks/øn eene og ikke H/er/r Lectors Leilendinger at have Ret til fiskeriet, men confereris H/er/r Lectors førte Vidner deris udsigende, da udfindis Klarlig, at H/er/r Lectors Leilendinger ikke langt fra tvende gange sneese Aare først haver haft egen Noet og dernest lige med Henriks/øns Leilendinger haft, nødt og brugt, fiskeriet, og det til fellis ulest og Ukært enten af Henriks/øns formænd, eller forrige og idsige opsiddere; det er og formedelst samme H/er/r Lectors Vidners førte forklaringer bleven illustrerit, at denne hannem Allernaadigst beneficerede Anpart i denne gaard, i det af Vidnerne anvist stykke Mark, haver taget merkelig afgang, og det fordi H/er/r Lectors Leilendinger tillige med Henriks/øns og ikke mindre end dem skulle have, bruge og nyde et upaaanket fælliskab af fiskeriet og den Velsignelse derved af Gud blev given og maatte givis; ja Vidnerne taler og om en ældgammel dom og Rettis behandling, som om denne Gaards herlighed baade af fiskeriet og i andre Maader

1731: 251b

er passerit, og hvor det dismere maatte være at *inferere (Eng.: infer = slutte, vitne om, føre med seg), at omendskiønt S/igneu/r Henriks/øns andeel udi denne Jord eller Gaard, skulle strekke sig imod Søen, hvor fiskeriet, saavel uden som indengierds maatte falde, hand nemblig Henriks/øn eller hans Leilendinger ikke kand have meere Ret til denne gaards herlighed end H/er/r Lector og conseqventer hans Leilendinger, hvilke fattige Leilendinger om de, imod forhaabning skulle betagis og forfindis den Ret og herlighed som for dennem og deris medboere i almindelighed haver fult ikke kunde verit andet, end at *haver (have) det Kiære LeveBrød; thi det er bekient at gaarden i sig selv er *Maver (Mager?) og Ringe af hvilken, uden fiskeriets hielp, besidderne Umuelig kand have deris ophold for sig og sine, ja der vilde deraf ydermere udflyde at samme Leilendinger formedelst saadan forventende Manglende ophold Maatte fravige deris brugende parter hvorved og omsider vilde paafølge, at H/er/r Lectors beneficerede anpart, aldelis blev lagt i øde; men foruden at Lovens 2den Bogs 12 Capit/ul 12 art/icul ikke vil tillade at Præsterne noget af det dennem allernaadigst beneficerede gods, med Uret skal frakomme, hvilket om skee skulle, Loven befaller, at Kongens befalingsmand er authoriserit samme at igienkalle og indtale, saa finder mand af Lovens 5te Bogs 5 Capit/ul 3de articul, at hvis Gods og Ejendom, som nogen ulæst og Ukiært til tinge haver haft i haand og hæfd i 20 Aar skal han angerløst og Uafvunden, uden anden adkomst at fremvise, beholde, og i saadan beskaffendhed, som og efterdi den nestfølgende 4de art/icul pag/ina 799 ustridig tillader at der saavel paa brug som ejendom kand fanges hævd; det og nu klarlig er bevist, at fiskeriet, hvorom nu tvistes, meget over 20 Aar eller Vintere, in saa ret, af gamle Mænd her i Sognet Vidnis Kand, haver fult titbemelte H/er/r Lectors beneficerede Anpart i Søre-Giellestad, uden allermindste Kieremaal af Nogen, hverken de forrige ejere til Milde gaard eller Giellestads opsiddere og dets ejere. Her bliver og at considerere, at det er deris Maj/este/ts Gods og dets medfølgende og tilhørende herlighed, som her tvistis og disputeris om, da dog S/igneu/r Henriks/øn tillige med Leilendingerne paa hans Anpart, og ellers den meenige Almue maa og Kand tilstaae og bevidne, at saavit H/er/r Lectors Leilendinger, haver og nyder fellisskab i gaardens tilliggende udmarker, saa at, de beste Kast, som ere giorte eller giøris enten med fremmedis, Leilendingernis, eller ejernis Nøter, hvoraf S/igneu/r Henriks/øn nu prætenderer Landslod, meer til den meste deel skeede udengierds for udsøgers Land, da er det, at H/er/r Lector Borneman følgelig Lovens reene bogstav og Meening, efter sin Contra Stev-

1731: 252

ning vil paastaae, først at fiskeriet ved denne gaard, bør fremdelis følge ham og hans efterkommere i Embedet og conseqventer de opsiddere, som nu samme anpart beboer og deris efterkommere og det uden hinder og forfang, kiæremaal og paaanke af S/igneu/r Henriks/øn eller andre som hannem kunde efterfølge; dernest at H/er/r Lectors idsige og efterkommende Leilendinger, som melt, nyder fiskeriet got ad, og de som nu ere for S/igneu/r Henriks/øn i hans stevnemaal specificerte prætention aldeelis Vorder frikiendt hvilket alt, saavelsom denne dem paatvungne processis bekostninger, derfore at nyde tilstrekkelig reparation, hand vilde have indstillet under Rettens forsvarlige dom. Ellers fant Preus sig beføjet at producere her i Rette en dom, passerit i Aaret 1683 og afsagt af forrige Raadmand i Bergen og forrige Sorenskriver i Nordhordlehn S/igneu/r Hans Hansen, af hvilken dom, hand i denne act begierede inddragen salig og høiloflig ihukommelse Kong Friderich den 3dies allernaadigste Brev udgiven paa Kiøbenhafns Slot d/en 6 Aug/usti 1649, hvilket allernaadigste Brev, allernaadigst befaller at Bergen Capitels gods skal fra samme tid af, nyde, bruge og uryggelig end hvor Mands paatale den Ret og herlighed, som Capitulares i bemelte Capitul, kand bevislig med 30 aars hævd uanket og upaatalt at have fult og som saadant beviis om denne herlighed af fiskeriet, hvilket H/er/r Lector sig tileigner og Lectoratet i mangfoldige snese Aar haver fult, saa bliver hand ved den forhen fremsatte paastand, hvilken hand formeen formedelst samme dom, eller det derudi alligerede Kongl/ig brev, dismere at være bestyrket; Endelig sagde Preus, at hans Principal aldeelis ikke er kier for nogen Proces eller Vidløftighed, men saa meget hand haver aarsage at paastaae sin Ret conserverit; det hannem allernaadigst til hands Embede tillagde Gods og herlighed, saa meget *skule (skulle) hand og attraae at komme i god forstaaelse med S/igneu/r Henriks/øn om denne deris forhavende tvistighed og derfore indstillede hand til contraparten, hvilket hand og vilde have Dommeren recommenderit, at, efterdi det nøiagtig er deducerit og beviist med Vidnerne, at Lectoratets Bønder eller opsiddere paa denne Gaard, lige med Henrik Henriks/øn haver haft fællisskab og gemeenskab i den gandske gaard til Lands og Vands, inden og uden gierd, ved Land og strand, og ikke i Vandet, til det omtvistende fiskerie, og der dog tillige er bleven tillige gotgiort at Henriks/øns opsiddere, af Lectoratets anpart, haver

1731: 252b

nødt et temmelig og got anselig \stykke/ mark, foruden et áparte stykke som nu befindis at blive dyrket til Ager, om da ikke Contraparten, for at nyde Jevnet, og at forekomme ald trette i fremtiden, sær efterdi Lectoratets anpart, er af samme Lighed i Løbetallet, som S/igneu/r Henriksen saa at enhver af dem skatte for sig selv een og den samme skyld og Rettighed, saavel til Kongen som til ejerne, skulle lade sig beqvemme ved Dommeren og medhavende Laugrettesmænd at omkaste Jorden til en loulig og god mellem deeling, saa at de paa alle sider kunde have af gaarden deris Levebrød; thi uden fiskeriet, som dog udi sig selv er ringe, skal gaarden Umuelig kunde føde og opholde Leilendingerne; dette proponerede forliig sagde Preus, ikke af ham af H/er/r Lectors ordre er bleven fremsat af frygt for Sagen, eller at hand skulle være i den tanke, ikke at have Ret paa sin side, men allene til den ende at forekomme alle stridigheder og at begge parters Leilendinger, ligesom tilforne, kunde beboe sammen udi endregtighed og af gaarden med deris tilhørende herlighed sig redeligen ernærer.

S/igneu/r Heiberg paa Henriks/øns Veigne replicerede Kortelig, imod ProKurator Preusis Vidløftige protocollation, at hvad sig angaar H/er/r Lector Bornemans førte Vidner, da, om de skulle være at reflectere paa, at de haver Vidnet, at det anviste stykke Mark, skulle Være tillagt Henriks/øns Leilendinger for at nyde frit og fællis fiskerie med dem, hvilket dog Henriks/øn ikke kand holde troeligt, langt mindre tilstaae saa at Være, efterdi deris forklaring alleene udgaar, paa hvis (det som) de haver hørt efter en gammel sagn, saa kand dog deraf ikke ...fereris(?), at de skulle være frie for at betale Landslod til Henriks/øn hvis Mark og Eng de ved deris fiskerie beskadiger; fiskeriet, hvor det er faldet, derom haver de førte Vidner giort opliuslig forklaring og Anvisning, saa Comparenten holt ufornøden, videre dertil at svare, den gamble hævd, som H/er/r Lector Borneman beraaber sig paa at hans Leilendinger har haft i Søen tillige med Henriks/øns Leilendinger, vil Henriks/øn endnu ikke negte dem, men allene paastaar, at hand deraf bør nyde Landslod; Allerhelst, da H/er/r Lector Borneman er vel vitterligt at ingen af Mildes ejere har mere fordret Landslod af dends egne Leilendinger, \end/ for hvis (det som) de af fremmede har oppebaaret end af Lectoratets Bønder, førend nu nyelig, da de dog

1731: 253

ere dertil bleven pligtige samme at fra sig legge; belangende den bonitet H/er/r Lector Borneman behager at Melde om udi Jorden i sig selv, da er det noget som hand her ikke agter noget at svare paa, altskiønt Henriks/øn vel er vidende, at H/er/r Lector Bornemans Landbønders Jord er langt bedre end Henriks/øns opsidderis; i øfrige refererede Henriks/øn sig til sit forrige og begierede Dom med tilstrekkelig erstatning paa Processens Omkostnings erstatning.

Preus replicerede at saavit H/er/r Lector Bornemans førte Vidner angaar, da ere de førte og afhørte efter Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 9 art/icul formodende at deris udsigende vil staa fast og holde pr...r(?) efter den forrige ansatte paastand; Ellers tilstaar H/er/r Lector Borneman ikke meere nu end tilforne, at S/igneu/r Henriks/øns Leilendinger, eller hand paa deris veigne, haver meere Ret til Vandet og fiskeriet, end H/er/r Lector og hans Leilendinger; hand kand og ikke persvadere sig at troe, at Retten ved den forventende dom skulle ville tilfinde H/er/r Lector Borneman og hans opsiddere til Henriks/øn at betale nogen Landslod, saasom hand ikke endnu haver beviist At hand eller der dertil haver nogen Ret; men som de dyrker gaarden inden og udengierds til fellis, saa bør de samptlige i almindelighed i fiskeriet have og nyde fællisskab, saa at Lectoratets Bønder ikke bepligtigis til at give Henriks/øn eller hands Leilendinger Landslod i nogen Maade, men at Lectoratets Bønder tillige med Henriks/øns, om der nogen tid her efter med fremmede Nøter skulle være og blive kastet, nyder Landslodden uden forskiel; og som Henriks/øns fuldmægtig ikke haver vildet kaste *reflefden (refleksjon = overveielse) paa H/er/r Lector Bornemans solide tilbud, saa vilde comparenten derudinden have sig refererit til Lovens 1ste Bogs 15 Capit/ul 3 art/icul og nest at referere sig til sit forrige submitterede Sagen Rettens forsvarlige Dom.

Heiberg refererede sig til sit forrige og paastod Dom.

Retten tilspuurte begge parter om de havde videre udi Sagen til opliuslighed at fremføre ? derpaa svarede Preus, at hand dennesinde ikke haver videre at i rette legge og fremføre, men hand attraadde gierne at faa i rette lagt, om end førend dom i Sagen blev afsagt, dend gamble dom, som H/er/r Lectors Vidne haver *omvudnet (omvundet/omtalt); samme dom skal efter Vis beretning fældet imellem Peder Søre Giellestad, som da var eene opsidder paa Lectoratets beneficerede halve part udi bemelte Søre Giellestad og Stephen ibidem, som og eene beboede den anden halve deel, hvilket hovet-

1731: 253b

Citanten nu er ejende; men Comparentens Principal har endnu ikke Været god for at faa samme dom, og heller ikke kundet obtinere Kundskab om hvem den hos kunde være beroende; hand skulle dog kunde dog giøre sig den slutning, at *hen (den) i blant andre Documenter, som Vedhører Gaarden Milde og dends underliggende pladser maatte beroe, men om Henriks/øn er bleven den tilleeverit, er hand og bleven ubekiendt, ikke disto mindre saa haver H/er/r Lector giort sig Umage om at spørge om de gamble Protocoller, som i den tid maatte være faldne, men tiden har været for Knap for Vedkommende til dessens eftersøgelse, thi maatte hand reservere, i fald disse gamble Protocoller endnu skulle være til, om ikke her, da dog for andre Retter, saafremt Sagen nu ved dem skulle afgiøris, at faa fremmet hvad hand deraf til sin Sags videre Tarv kunde faa udfundet og bestyrket; Ellers reserverede hand til slutning hands loulige paatale, i fald som ikke formodis, hannem nogen Uret skulle overgaa i denne Sag.

Heiberg paa Henriks/øns veigne svarede: at der aldrig haver været eller er nogen dom til som tilfinder Lectoratets Bønder at nyde noget frit fiskerie med Henriks/øns Landbønder, thi hvad Magne Gillestad, som H/er/r Lector Bornemans Landbønders fader derom har forklaret, da kommer vel samme hans forklaring i liden consideration; de øvrige Vidners forklaringer derom, gaar allesammen ud paa at være kommen fra Christopher Søre Giellestad som var en Leilending paa Lectors part og hvor urigtig de *ale har været om deris forklaring om denne dom kand sluttes der af, at de nu vilde henskyde det dertil, at den maa Være beroende hos Henriks/øn, hvilket dog Henriks/øn med Ed kand fralegge sig, i øfrige *referede comparenten sig til sit forrige og paastod dom.

Preus til videre Rettens tilspørgelse svarede: at det Var ham gandske Umuelig at kunde determinere nogen Vis tid til at forskaffe dend ommelte dom.

Anno 1731 d/en 4 Julij, er efter fogeden over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lems muntlige begier, i anledning af det Høi Kongl/ig Rente Cammers brev af *af 20 Aprilis 1726 og Rente skriver Rochoes derpaa indleverede Matriculs extract af samme dags dato, skeed samling paa Røddepladset Hølen udi Schiolds Schibbrede beliggende og under Haasten eller Damsgaard sorterende, for at skiønne om samme Røddeplads skyldsetning, efter fogedens underdanige conference

1731: 254

med høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand H/er/r Vilhelm August von der Osten og hans derpaa fulte Svar af 20 Junij 1731 udi fogedens fuldmægtigis Mons/ieu/r Peder Bejers nærværelse paa fogedens Veigne og i henseende store Svaghed, sampt Bøigdelensmandens Ole Totland udi Schiolds schibbrede Lensmand, og *S (Svar?) til ham, Lars Myrdal, Lars Mellishoug, Paal Bynes, Halvor Biøndal, Ole Smørraas,

Hvor vi da begave os at eftersee udi opsidderen Johannes Mikkelsens hosværelse baade Ager og Eng og befantis samme Plads at Kunde saae, dog udi skrind og Vanskelig Agerland 2 t/ønner \havre/ og det højeste de igien avler udi beste Aar, kand Være 6 t/ønner, Sæden bestaar i bare blaa havre og Jorden ligger imod Nord og aarlig tager skaade, i det højeste, naar aaringerne ere gode Kand samlis høe til Sex beester, tør og skrin Jord, Aarvant og meget tung vunden, nogenledis at see til, men meget tynd og ardbeidsom; ingen Skou eller allerringiste herlighed enten af fiskerie eller anden herlighed som kand ansees til noget fast eller staaende indkomme, gandske hage trengt for creaturerne om Sommeren saa hvad dette plads skal leve af er Vinter-Melken, hvorfore vi ikke har kundet ansette det højere for Skat, i henseende til Pladsets Vanskelige Jord og dens besværlige inddørkning og behøvende Ardbeidsomhed end for 18 merker Smørs Leje.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 6 Julij er skeed Samling igien paa Gaarden Søre-Jellestad efter forrige Afskedigelse af 30 Junij nest afvigt, hvorda Retten blev tilstillet, et skriftlig imellem Parterne H/er/r Lector Borneman paa egne og Leilendingers Veigne og S/igneu/r Anders Heiberg paa hovet Citantens Veigne indgaaende forlig udi denne Sag, af dem begge underskrevet d/en 30 Junij 1731 som de paastode af Retten oplæst og ved dom stadfestet, sampt S/igneu/r Anders Heibergs brev af 5 Julij 1731 at hand og hans Principal ei hafde Leilighed at møde og begierede forliget(s) oplæselse og stadfæstelse af Retten.

Udi den af mig Henrik Henriks/øn reiste Sag imod Hans Magnesøn og Mons Monsøn Søre Giellestad som Phanøe Præsteboels Leilendinger, anlangende den udi Aaret 1729 af dem oppebaarne Landslod, som og angaaende Landlodden af den Sild, som hos H/er/r Lector Bornemans Leilendinger prætenderis, for det, de, paa min Jord haver trekket, haver Jeg Henrik Henriks/øn og jeg Lector Borneman paa mine Leilendingers Veigne, saaledis, da derom pro et contra inden Retten var bleven disputerit, sluttet følgende forliig.

Belangende den omtvistede Landlod, som Lectoratets Leiilendinger pro 1729 af fremmede haver oppebaaret, da skal Lectoratets Landbønder samme tilsvare og betale, efter den i rettelagde bereigning med Sytten Rixdaler tre Mark og herefter til S/igneu/r Henriksøn og efterfølgende Ejere for Søre-Giellestad betale Landslod af den fisk og den Sild som fremmede drager og fanger paa Søre-Giellestads Land; Hvorimod det paa begge sider er vedtaget at Phanøe Præsteboels Leilendinger paa Søre-Giellestad herefter i min Henrik Henriks/øn og efterkommende Ejere for Milde, deris tid skal nyde med egen Noet frit fiskerie paa Søre Giellestads Land, uden nogen Landslod for deris egne Persohner deraf at erlegge; dog saa, at ingen anden end gaardens Leilendinger enten directe eller indirecte udi deris Noet participerer, med mindre de fremmede, for deris part, svarer Landslod af fi-

1731: 254b

skeriet til den som for S/igneu/r Henriksens anpart i Søre-Giellestad, nu er, eller herefter maatte blive Ejere. Belangende den paa Processen anvente Omkostninger, da har jeg Henrik Henriks/øn, i henseende til Dommerens og H/er/r Lector Bornemans mellemhandling, og for at lade see en Retskaffen *Intiention (Intention) til freed og Endrægtighed, vedtaget, samme Selv, uden noget Ansvar for H/er/r Lector Bornemans Leilendinger, at erstatte. Til bekræftelse, at dette saaledis uryggelig holdis skal, haver vi dette i Mangel af Stemplet papiir, med egne hænder underskrevet, med begier, at dommeren samme udi den passerede Rettis forhandling ordlydende vilde indføre og confirmere.

Milde d/en 30 Junij 1731.

Som beneficeret Ejer. Paa Svaager Henrik Henriks/øns Veigne.

Ole Bornemann. A. Heiberg.

Dette af Parterne indgaaende forliig stadfestis af Retten udi alle sine Ord og Puncter ligesom det her indført staar, saaledis: at Lectoratets Leilendinger Hans Magnes/øn og Mons Monsøn ligger fra sig til S/igneu/r Henriks/øn, den, af dem, af fremmede oppebaarne Landslod, som for Søre-Giellestads Land fisket haver, efter anførte forliig Sytten Rixdaler 3 merker under Nam efter Lovens Adfærd; Hvorimod Hans Magnesøn og Mons Mons/øn, Lectoratets beneficerede Leilendinger, nyder frit fiskerie for Søre-Giellestads Land, med hvis (det som) de, med egne Nøeter fange kand, og deris efterkommere efter dem, uden nogen Landslods erleggelse til S/igneu/r Henriksøn eller hands efterkommende Ejere; Men hvis de antager andre fremmede Participantere udi deris Noet, da de fremmede participantere udi deris Noet, at betale til S/igneu/r Henriks/øn eller hans efterkommende Ejere Landslod af hvis (det som) paa de fremmedis Part kommer af det som ved Søre Giellestads Land fanges. Og som S/igneu/r Henriks/øn af egen Godhed, Rettens og den beneficerede Ejeris H/er/r Lector Bornemans Mellemhandling, haver vedtaget, at betale denne Processis bekostninger, saa svarer hand og allene samme med 24 rdr 4 merker 8 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 17 Julij er holdet Almindeligt Sommer- Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue paa Gaarden Schouge, nærværende udi fogedens loulige forfald, hans befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Simen Schoge og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mikkel Knuds/øn Bache, Jens Windenæs, Lars Ystvedt, Morten Nipen, Paal Foldnæs, Ole Spield, Mons Glesnæs, Jacob Tøssøen, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Anordning hvorledis herefter skal forholdis med de Sager til hvis afhandling Hans Kongl/ig Maj/este/t Allernaadigst bevilger Commisioner dat/erit Rosenborgs Slot d/en 25 Maj 1731.

2. Stiftbefalingsmandens udstedde Placat af 8 Junij 1731 angaaende eendeel Kongl/ige forpagtninger.

3. Stiftbefalingsmandens Brev angaaende *Kongbergs Sølvsverk* forpagtning dat/erit 11 Maj 1730 (1731?).

1731: 255

4. Stiftbefalingsmandens Resolution paa *paa Rangele Larsdatters Reqvisition angaaende bevilling at søge Almuens hielp paa høstetingene dat/erit 13 Januarij 1731.

5. Bendix Ernst Manichs tillige med Jens Held og Procurator Barthis udstedde Auctionsskiøde til Mathias Rasmus/øn paa 1 skilling 2 hvid udi Sollesvig med paastaaende bygning hvorfore er betalt 160 Rdr, item Gaarden Turøen paa 1 Vaag fisk med tilhørende Laxevaager hvorfore er betalt 434 rdr dat/erit Bergen d/en 7 Julj 1727, item 16 Sept/embris 1730 og 18 Sept/embris 1730.

Dernest tinglyst

6. Arne Schoges og Mikkel Knuds/øn Baches udstedde bøxelbrev til Rasmus Nils/øn paa 20 merker S/mør 1/3 huud udi Lerøen, dat/erit 17 Julij 1731 uden reversen at anvise.

D/en 18 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget Med Sagerne, og hafde da

Bøigdelensmanden ladet stevne Anders Nipen og Ole Hansøn Nipen efter forrige tiltale for Slagsmaal;

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag. De forrige navngivne Vidner møtte ikke og ei heller loulig stevnt; og ei videre forklarede Parterne dennesinde at have end før anført er, og ingen af Parterne forlangede meere Vidnisbyrds førelse end skeed er.

Saasom Parterne imellem hinandre saaledis for Reten bleve forligte, at den ene den anden ei vilde søge ulempe; de tilkiendegave deris hastighed og forligte sig med hin anden, saa den ene ei forlangede den andens ufærd, thi, som de forligelig med hin anden med haandrekning bleve forligte at ingen den anden noget havde at paa sige end sige at beskylde for, saa confirmerer Retten dette af Parterne indgaaende forlig, saa at Sagen hermed uden videre bøders erleggelse, bliver ophævet og Processens Omkostning ophævis paa begge sider; dog tilholdis de efterdags at leve fredelige saafremt den skyldige, om ham loulig nogen uskikkelig giærning \efterdags/ vorder overbeviist, derfore vel vorde anseed med fuldkommen straf.

Anders Nipen haver ladet stevne Ole Monsøn Tæle efter forrige tiltale for Slagsmaal og skieldsord - alt til strafs lidelse efter Loven.

Ole Monsøn tilstod at det er passerit som Vidnerne forklaret haver baade med haardgreb og skieldsord. Ole Monsøn forklarede at have stevnt Ulve Nipen til Vidne i Sagen - og forklarede da Ulve Nipen efter Edens afleggelse: at Anders sat paa en Kiste ved dørren og Ole Mons/øn paa forsætet, da Anders fik en bask under øret, reiste hand sig og gik paa Gulvet og hvis videre passerede, kunde deponenten ei sige eller erindre.

Retten tilspuurte Parterne om de flere Vidner havde at sige til anhørelse ? hvortil de svarede nej.

Saavit Retten af denne act udfinder saa er denne hastighed skeed imellem Parterne af Ubesindighed og den ene part hvad slagsmaalet angaar, har taget Vild udi den anden, som ham ei forurettet haver; Men som efter denne uforstandige gierning er skeed ubesindig og uforsvarlig, sampt utilladelig tale, og Ole Monsøn mere af bitterhed, end bevis haver udskieldet sin Naboe Anders Nipen for Kieltring; hvilket skieldsord ham er bleven overbeviist, langt mindre kand, saa finder Retten billig at Ole Monsøn for saadan hands Uforstandige og uden grund udtalende ord, bør afbede sin forseelse for Citan-

1731: 255b

ten Anders Nipen, med disse ord, at de ere af hastig Ubesindighed af ham udøste og derfore beder Anders Nipen om forladelse; foruden dette, bør samme ubesindige ord, ei komme Anders Nipen eller nogen af hans til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte, men være som døde og utalte, Processens Omkostning betaler Ole Monsøn til Anders Nipen med 1 rdr 3 merker og til de fattige for utilbørlige expressioner 3de lod Sølv, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven. Hvad haargrebet er angaaende, da som samme af dem er skeed ubetenksom og imod deris vidende, saa delibereris de for bøder i den post dennesinde; dog med dette forbehold, at de efterdags lever endregtige og ikke den ene den anden, enten med Ord eller gierning irriterer, saafremt den skyldige som saadan uskikkelig omgang oberbevisis, ei derfore fuldkommen vil vorde til straf anseed.

Knud Tæle haver ladet stevne Villum Jensøn Tæle for Skienden, banden og Spøtten imod ham paa Juuledag nest afvigt, Vidnerne derom, *Vidnerne derom* Villum Ulves/øn Mittvedt og Ole Nils/øn Øfre Tvedt;

Villum Jensøn møtte for Retten og fragik gandske sigtelsen;

Knud Tæle begierede Vidnernis afhørelse. Vidnerne møtte og tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i Sagen - og efterat Eden for dem oplæst var, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige, blev først fremkaldet

Villum Ulves/øn Mittvedt, som edelig udsagde: at Juledags Morgen Afvigte Aar, da de fore til Kirke, hafde Knud Tæle og hans huusmand Mons taget en Skibmand, og Kom saa snak imellem Knud og Villum, og *sage (sagde) Villum til Knud hvor Kommer det til at hand gav ei huusmanden mere end 13 eller 14 s/killing, da svarede Knud at have givet huusmanden 28 s/killing og da yppedis imellem Knud og Villum tale, Villum sagde ikkun at huusmanden havde faaet 14 s/killing og Knud 28 s/killing og da de Komme mit i Vandet og Knud sat mit i baaden paa bandet, Var Villum ad at riste paa sin fode til Knud og spøtte ud, enten det kom paa Knuds Kofte eller ei, Kunde hand ei sige, derpaa sagde Villum til Knud, du boe (bor) som en Kieltring og Svinhund.

Ole Øfre Tvedt fremstod dernest og Edelig udsagde: at have fornummet Villum spytte, men ei kand sige enten det Kom paa Knud eller ikke, saa og at Villum ristede foden og talte de samme ord som forrige Vidne udsagde om Villum Jensøn udtalt till Knud Tæle.

Villum Jensøn blev tilspuurt om hand andre Vidner end disse afhørte hafde at navngive ? svaret nej:

Videre sagde Parterne efter Spørsmaal ei at have at forklare.

Sagen bestaar derudi at den heele tvistighed som er skeed imellem disse stridende parter er skeed derudi, at deris heele dispute er Kommen af et Skibs losning(?) hvorudi Villum Jensøn Tæle haver ....et(?) huusmanden paa Tæle ei er skeed den Ret som hand har villet, denne huusmand har ei allerringiste Klage i denne Sag giort, langt mindre nogen prætention formerit, Vel siger Nu Knud Tæle herved at have giort ham fornøjelse, hvorom nu ei disputeris, sampt at have værit aarsaget til at søge vidner paa Sagen, men hvad banden og Spøtten er angaaende, da haver Vidnerne ei noget positive udsagt, som Villum Jensøn Kand blive til skade; men allene taler om nogle expressive ord *ord, som imellem dem skal være faldet,

1731: 256

da som ingen af Parterne hafver anden beviis i Sagen, efter tilspørgelse af Retten end nu anført er, og Vidnerne som nu afhørte ere, forklarer, at Villum Jensøn Tæle haver beskylt sin grande at boe som en Kieltring og Svinehund, mueligens for de haver haft en Sag imellem hin anden Jordeskifte angaaende, hvorpaa allerrede dømt er, saa Kand Retten ikke finde saadan Villum Jensøns tale billig, men tildømmer ham at ærklære Knud Tæle for Retten for denne hans tale at det hastig af ham uden beviis udtalt er; foruden dette bør samme ord ei Komme Knud Tæle eller nogen af hans til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og Rygte men være Døde og utalte, udi Processens omkostning betaler Villum Jens/øn Knud Tæle 5 merker 12 s/killing og for ubesindige ord til de fattige 2 lod Sølv alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven; herved advaris ogsaa Parterne efterdags at entholde sig fra ald utilbørlig tale, saafremt dend fredbrydende ei vil anseeis baade til Mult til det fattige ..nd(?) med 2 rdr, sampt anden Vilkaarlig straf efter Loven.

Paal Bynæs haver ladet stevne Ole Hummelsund efter forrige, sampt Vidner Nils Fillingen(?) og Mons og Nils Hagenæs til Vidne i Sagen.

Ole Hummelsund møtte og tog til gienmæle baade for Sagen og Vidnerne. Vidnerne møtte ogsaa og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen.

Ole Hummelsund blev tilspuurt om denne øvede gierning paa Citantens baad og folk var skeed efter hans Villie eller tilsyndelse ? svaret nej: end tilspuurt om hand ei var med paa baaden, da denne gierning skeede ? svaret ja:

Citanten Paa Byenæs begierede Vidnernis afhørelse: som og Retten *consentererde (consenterede).

Mons Hagenæs forklarede edelig: at .....(?) afdags bild Kyndelsmisse tider, var deponenten i Hummelsund, og da kom bod til ham fra Fiæremændene at de vilde fare ud paa Laxerie(?), derpaa gik Ole Hummelsund paa halven fod lenge paa Gulvet og de Vilde have ham med sig, da sagde Ole, det hører de paa som ere i huuset, jeg skal gaa nere i Baaden og legge mig og ei videre skal giøre, og da de hiemkomme, hørte hand af Fiæremændene tale at den ene fik huug og slag og den anden hafde slagit Baaden synder med Videre, men ingen af dem at have Kient.

Nils Hagenæs fremstod dernest og edelig udsagde: at have hørt medens *hans (hand) laag i Hummelsund at der taltis om at de skulle fare ud og see til Garnene og først sente Ole Bud til Manden(?) Erik Hummelsund at de skulle gaa til Søes og svarede Erik til Oles søn at hand ei gik den aften da sente Ole Bud til Fieeremændene, endeel Værende i stuen, en deel uden for, at de skulle gaae til skiøds og jage de andre i Land; Ole sadt sig ned og fik Mad, men Ole Ville ikke gaa førend hand hafde faaet Mad, og da Ole hafde faaet Mad siger Ole, jeg Kand sagte gaa i baaden og ligge mig, intet ont skal jeg giøre; saa fore de ud og som de komme hiem igien, hafde deponenten alt sovet og da hand hørte deris staag, spuurte

1731: 256b

hand dem, om de havde noget fangst ? hvorpaa de svarede: en fik skade som de ...de(?) ...(?) vilde have andre ned igien som de ei finge med sig, og det samme giorde de med deponenten.

Nils Fillingen(?) forklarede dernest edelig: at da hand hafde udsat et støkke(?) garn og var ad at sette det andre ud og hands Medværende Cammerat var med at sette det andre fast i Kaggen, kom FiæreMændene med en haaben(?) folk fra Hummelsund roende og sad Mikkel med begge framaarer og holt samme fra Hummelsund Kommende baad mit paa Baaden, da raabte deponenten med de øfrige paa sin baad værende - at de ikke skulle roe frem paa baaden men see sig fore, da blev intet svar af dem given og som de kom nermere, advarede deponenten og medhavende Mænd dem om samme at de ei skulle roe paa deris baad, og som Iver hans Grande sad i Rangen og de kom roende, maatte hand ...(?) inde(?) i baaden som frem i sad, og sagde da de andre at hand som holt stouren i haanden skulle roe paa dem slaa dem og roe dem under, derpaa reiste sig een op af Hummelsund baad og lagde til hands deponentens medhavende med en stour saa hand seignede i baaden og derpaa advarede dem, at de ei skulle slaae, men see sig for hvad de giorde, og Da slog samme Mand Og paa Baaden imod Rongen og siden 2 á 3 slag og selv slagit end(?) paa Baaden, og som deponenten bad dem see sig fore før de slog og uden Aarsag og vilde gierne roe i Land for at bevise at de intet ont hafde giort, derpaa rodde de fra hin anden og til Lands.

Ole Hummelsund producerede Christian Wilhelm Segelches beviis af *af 4 Junij 1731 at Siur Olsøn Ulvigen under hans Compagnie er allene gierningsmand i denne Sag.

Videre hafde Parterne ei at have at fremføre.

Af de for denne Ret afhørte Vidnisbyrd befindis det, at ingen af Vidnisbyrdene kand udsige at Ole Hummelsund er aarsage eller tilskynder til denne øvede Gierning: Men saavit mand af H/er/r Major Segelches attest af 4 Junij 1731 kand erfare, saa er en Soldat, navnlig Siur Olsøn Ulvigen gierningsmanden, baade til de udgivne hug og Slag som til Baadens Sønderslagelse, efter hans for Velbaarne H/er/r Majoren giorte tilstaaelse, hvorved hand Soldaten Siur Olsøn Ulvigen declarerer Ole Hummelsund frie for ald Gierning og tilskyndelse til den øvede Gierning, saa kand denne Ret, ikke tilfinde Ole Hummelsund til Ansvar i denne Sag, men Soldaten Siur Ols/øn Ulvigen vil derfore Søgis for hans Malversation (Eng.: malversation = slett oppførsel) for Krigs Retten, baade til Strafs lidelse for injurie af meddelte hug og Slag, som for Baadens Sønderslagelse, saasom denne Ret ei vedkommer, en Soldat for injurie og

1731: 257

noget at paakiende; ei tviflende paa, det jo den høje øfrighed, som Justitien er betroed, succurierer (sukkurere = unnsette) Landmanden i hvis (det som) ham forurettet er baade i henseende til Slagene og baadens Sønderslagelse, med ald fuldstændig reparation.

Sluttelig blev restantsen for dette Aars termin forseiglet efter oplæsningen, efterdi ingen modsigelse derimod blev giort.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 19 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Grimstad, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts fogeds Loulige forfald, hands befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Stephen Mittun, Ole Smørraas, Aadne *Bralland (Bratland), Erik Mittun, Salamon Grimstad, Nils Birkeland for Lars Tvedt, Nils Heldal, Nils Øfre Dyngeland med meere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dendz betiente advaret, er først tinglyst de Kongl/ige forordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 254 og 255 findis extraherede - derefter blev Tinglyst

(1.) Arnoldi de Fines udstedde Auctions Skiøde til Velædle H/er/r Assessor Wilhelm Hanssen paa 1 ½ løb Smør og 1 huud med bøxel, hvorfore er betalt 134 rdr Courant, dat/erit Frøsetter d/en 20 Junij 1730.

(2.) Item Assessor Hanssens udstedde bøxelseddel til Lars Olsøn Smørraas paa 1 p/un/d 33 9/13 (??: 1 pd 3 39/73) merker Smør og 10/39 parter huud udi Smørraas, dat/erit 9 Sept/embris 1729.

3. Doctor Woldelbergs udstedde bøxelbrev til Johannes Arnes/øn paa ½ løb Smør udi Store-Tvedt dat/erit 29 Martj 1731.

Sluttelig blev restantsen for dette Skibbredis Almue oplæst og forseiglet - og som ingen Sager dennesinde til paakiendelse vare indstevnte blev Retten her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 23 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa gaarden Frechaug, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mikkel Blom, Iver *Oem (Oen), Anders Dale, Vincentz Tosvig, Jacob Wig, Paal i Toft, Johannes Sæle, Ole Oen, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds befalinger som fol/io 254 og 255 findis extraherede.

1. Stiftbefalingsmand Wilhelm August von der Ostens udstedde ordres om restantsernis inddrivelse Termin Viis uden Restants, dat/erit 14 Julij 1731.

2. Auctions directeur Bendix Ernst Manichs udstedde Skiøde til S/igneu/r Mathias Rasmusøn paa Gaarden Turøen i dette Schibbrede beliggende hvorfore er betalt 434 rdr, dat/erit 7 Julij 1727 (1729?).

3. Rasmus Heltis udstedde Bøxelbrev til Mikkel Johans/øn paa 18 merker fisk og 4(?) Kander Malt udi Sæle, dat/erit 8 Junij 1731 uden reversen at anvise.

4. Stiftbefalingsmandens Bevilgede Resolution paa de afbrente af Wigs deris Ansøgning af 17 Maj 1731, af dat/o 18 Maj 1731 at maa søge Almuen om Den frivillige gave paa høste Tinget.

1731: 257b

5. Lansdommer og Laugmand Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Lars Mikkelsøn paa 15 merker Smørs Landskyld udi Nordre Haugland, uden reversen at anvise, dat/erit Hops gaard d/en 21 Julij 1731.

6. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Tarald Gregus/øn paa 15 merker Smør udi Nordre Hougland, uden reversen at anvise, dat/erit 21 Julij 1731.

7. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmands udstedde Bøxelbrev til Mons Nils/øn paa halvedeelen af Nils Mons/øns bøxlede part i Klouens Laxevaag dat/erit 10 Maj 1731.

8. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Nils Mons/øns Enke paa halve bruget udi Laxevaagen Klouven, tilforne af Mons Nils/øn bøxlet, dat/erit 17 Julj 1731.

9. Ole Andersøn Dales Odels Løsnings Ret og Penge *Manger (Mangel) til Nils Paalsøn Dales brug udi Dale, af Skyld 31 2/3 merker fisk, med andeel udi Laxevaag og Sildevaag, dat/erit 23 Julij 1731 ./.

10. Madame Danchertsens erlangede auctionsskiøde paa Hennøe Kremmerleje med ald dessens inventarium, hvorfore er betalt 701 Rdr, under Byefoged My..als(?), Auctions directeur Bendix Ernst Mannik, Juchum Smidt og Petter Mitzels hænder og Signeter, af dato Bergen d/en 25 Junij 1731 ./.

D/en 24 dito er Retten igien sat med foranførte paa samme Sted, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden efter ordre af fogeden, ladet stevne Lars Jacobs/øn som er tiltalt for at være den afdøde Mads Jans/øns Banemand og desformedelst nu efter ordre af Stiftbefalingsmanden dat/erit 28 Maj 1731 sidder under Varetægt, indstevnis efter forrige tiltale og de allerrede afhørte Vidner endelig Dom for sin forseelse at lide og udstaae.

Lars Jacobs/øn møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag;

Joen Nedre Schodven den faldne Mads Jensøns stiffader møtte for Retten ogsaa og paastod Dom efter Loven for saadan øved gierning.

Fogeden begierede ogsaa Dom efter Loven og hvad dom end falder at det snarest mueligst skee kand maatte beskreven meddelis enten til tilleg eller forsikkring til bøderne eller ...gi.(?) for delinqventens omgang.

Det samptlige Laugret blev af denne Meening, at de holdt fore, efterdi Mads Jensøn vredagtig indkom og først overfalt Lars Jacobsøn med ord og Spenden, denne gierning af Lars Jacobs/øn at Være skeed af Nødværge og ingen intention til drab, og derfore frikiender Lars Jacobs/øn for Livets Mistelse og dømmer Lars Jacobs/øn til at betale til den dræbtis Arvinger 40 lod Sølv, og saa for denne gierning at Være angerløs.

Marrite Monsdatter som d/en 5 Decembr/is blev dømt at bøde for Lejermaal med en gift Mand udi Byen, penge 6 rdr, til fornyelsis dom;

Lensmanden forklarede ei at have *stevt (stevnt) hende eller kundet finde hende, thi maatte denne Sag udsettis til Nyt Stevnemaal.

Ole Moldeklef som tilsiunsmand for hands entvigede Broder Nils Iversøn, hans Lejermaals bøder at tilsvare med meere, alt efter forrige tiltale.

Ole Moldeklef møtte for Retten og tilstod ei lovlig at Være stevnt dennesinde og ikkun faaet 9 dagers frist; thi henvises Sagen til lovlig Stevnemaal.

1731: 258
 
 

Mikkel Rasmusøn Oen stevnt for fortilig sammenleje med sin Hustrue efter forrige tiltale og ergangne interlocutorium af 1ste Maj 1731.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; fogeden tilspuurte den indstevnte om hand kunde negte at hans Koene har jo kommet fortilig i Barselseng ? svaret jo noget lidet, forklarede ellers at have holt Copulation S/anc/t Hans dag og hans huustrue 8tte dager efter Kyndelsmisse efterkommende Aar kommen i Barselseng.

Fogeden paastod at efterdi Mikkel Rasmusøn Oen selv for Retten tilstaar og bekiender at have haft omgiengelse med sin huustrue før Copulationen skeede, ligesaa at hon, som med ham blev copulerit S/anc/t Hans tid, falt udi barselseng 8tte dager efter Kyndelsmisse, som er en anseelig tid over den ærbarhed som Loven tilholder og byder, hvorfore paastaaes, at hand uden videre vidløftighed til ægteskabs bøders udredning, nu for Denne Ret maatte *Kiendt at udrede.

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand videre i Sagen hafde at proponere, ? svaret nej.

Retten fant Sagen af den beskaffendhed at Mikkel Rasmusøn Oen foreleggis til nest holdende Ting at producere sin SognePræstis attest om, hvad Tid hans Bryllups Copulation er skeed, og hvad Tid hans med hans huustrue avlede Barn er døbt, da Retten videre udi denne Sag skal dømme hvis Ret er; men hvis den indstevnte ei til samme forelagde tid producerer den forelangede attest, haver hand sig selv at takke for, at Retten bliver obligerit at dømme efter Citantens giørende paastand.

Ole Knuds/øn Follisøen haver ladet stevne Anders Jacobs/øn for Slagsmaal, Blodslag, klæder ref og Jordskuff alt til Strafs lidelse derfore efter Loven, Vidnerne i denne Sag Inger Knudsdatter Follesøe, Tommes Anders/øn Follesøe, Aamund Bastes/øn Follesøe, Nils Aamundsøn Grasdal og Jacob Follesøe.

Anders Jacobs/øn møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne [Sag] og til at anhøre disse indkaldede Vidners forklaringer, Retten tilspuurte den indstevnte om hand samme Gierning at have giort ? hvortil hand svarede nej: men paastod Vidnernis afhørelse og beviis i Sagen.

Alle Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen - for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige under straf og først fremkaldet

Inger Knudsdatter som edelig udsagde: at Ole Knuds/øn sagde til hende at den indstevntis Geder kom i deris Ager hvorpaa hon sagde: Gudbedre mig, skal de giøre saadan skade i Aar som i fior og bandede hændis Mand Gederne, da svarede Anders Jacobs/øn den samme som byder mig dette fare i dig og kom saa Anders Jacobs/øn ind i stuen og sloeg hendis Mand Ole Knuds/øn baade i Ansigtet og andresteds og i haared(?) drog ham og da kom Andersis fader ind og blev dette Var.

Tomes Anders/øn forklarede edelig: at have ei andet blevet Var end Ole Knuds/øn Kom til ham udi hans stue da deponenten sad og fik Mad og klagede over Anders Jacobs/øn at hand hafde slaget ham, sampt viste ham en blodduug, men deponenten saa ingen gierning af dem og ei videre ved end hand nu forklaret haver.

Aamund Bastes/øn Follesøe fremstod dernest og edelig udsagde: ei andet at have blevet Var end Anders Jacobs/øn vilde have Ole Knuds/øn af hans stue, nemblig deponentens, da hand der var indkommen til at Vise en blodduug, som hand Ole Knuds/øn sagde

1731: 258b

at være blodslagen af Anders Jacobs/øn men ei videre gierning seet;

Niels Aamunds/øn Grasdal fremstod dernest og edelig udsagde: at da Ole *Andersøn (Knudsøn) kom udi hans faders huus hørte hand ham hand bande Anders *Knuds/øns (Jacobs/øns) Geeder, hvorda kom *Knud og bad ham holde fred og siden Anders *Knuds/øn og bad Ole holde fred og videre have Ole ud af hans faders stue, da hand traf ham udi axelen og fornam nok deponenten Ole Knuds/øn holde sig fast udi forsætet og hand(s) skindtrøje være søndderrevet udi armehollerne siden, men enten det skeede af den gierning eller ei, Kunde hand deponenten ei sige.

Jacob Follisøe fremstod dernest og edelig udsagde: at hand ei andet hafde at forklare end da hand hørte uforligelighed af dem, gik hand hen for at tage sin Søn fra ham, efterdi *hans (hand) hørde Ole Knuds/øn bande deris Geeder og raadde *Knud til at hand skulle lade besigtige den skade som giort var, derpaa Ole Knuds/øn løb i en anden stue og hans Søn efter og vilde have ham af Stuen at hand ikke skulle larme der, videre ei at have seet eller hørt.

Retten tilspuurte den indstevnte, om hand haver sønderrevet hans skintrøje ? svaret nej: men haver villet haft ham ud til at tage mænd til at besigtige Skaden, som giort var og ei andet.

Citanten begierede dom i Sagen efter hvis passerit er.

Parterne bleve tilspuurte om de videre hafde i Sagen at forklare ? svaret nej.

Sagen bestaar derudi, at her mere er udviist ved acten en Uforligelig grandeskik med fuldkommen beviis af noget øvet Slagsmaal, Vel Vidner Citantens huustrue om Gierningen i deris fællis stue, men i andre tilfælde er ei om Slagsmaalet noget tilstrekkeligt afbeviist imod den indstevntis benegtelse; dog bør saadan deris Uforligelige Adfærd ei gaa ustraffet, saasom den af banden og Uforligelig omgang har tagen sin begyndelse, da enhver ellers var pligtig ved Lov og Dom, sagtmodig at søge sin Ret og ei Rette sig selv; Thi finder Retten billig, at disse stridende parter udi denne Sag, formedelst deris øvede usamdrægtighed, bør give til de fattige hver 2 lod Sølv inden 15 dager under Nam, med denne advarsel, efterdags at entholde sig fra ald Uforligelighed, saafremt dend fredbrydende, naar det ei skeer paa loulig omgang, vil ansees med mulct til de fattige forud 4 rdr, foruden anden Vilkaarlig straf som ham kand loulig overbevises, Processens Omkostning, i mangel af Sagens paastevnte tilstrekkelige beviis, ophævis paa begge sider.

Leutenant Jacob Olsøn Landsviig haver ladet stevne Vincentz Tosvig efter forrige tiltale og de udeblivende Vidner Peder i Blom og Paal Nilsøn Dale til at Vidne i Sagen efter Retten(s) seeniste foreleggelse og som Vincents selv var stevnt og Laugrettesmand dette Aar, sad i hans sted Rasmus Tosken (Toskem?) i denne Sag.

Vincents Tosvig tilstod loulig at Være stevnt baade for Sagen og til at anhøre disse indstevnte Vidners forklaringer.

Vidnerne vare ogsaa tilstæde og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige under Lovens Straf - og først fremkaldet

Peder Blom, medens den anden blev udviist, som efter Edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at da hand kom roende blev hand Var Vincients Tosvig ligge med Landet og ville belegge sit Garn, saa snakkede deponenten med Vinciants og spurte ham om hand hafde Garn ude der i Nat, hvorpaa Vinciants svarede ja: og fik nogle Sild, Og sagde Vinciants ei at have givet sig om at see til Garnet, forend om aftenen, da drog hand ud igien at Vilde see til

1731: 259

det og da slap det løst og med hand drog det op sagde hand, nu kommer disse Kieltringer og setter i Vejen for ham, men ei Nafngav nogen, da svarede Citanten, jeg haver vide reist men ei før værit skient for en Kieltring, da sagde Vincients du skal giere miig noget herfor, efter at Leutenanten tilforne hafde sagt til Vinciants at hand skulle giøre ham samme ord got, da sagde Winciants derpaa, det er lenge siden jeg drog til Landsviig og giorde dig Urøe, videre sagde deponenten ei at have hørt eller ved at fremføre.

Paal Nilsøn Dale blev dernest indkaldet, som edelig udsagde: forklarede enstemmig som forrige, undtagen dette, ei at have hørt Leutenanten fordre vedderlaug for Vinciantsens udtalte ord, eller at Vinciantz havde talt de ord, at det er lenge siden hand kom til Landsvigs Landet med Videre;

Leutenanten paastod en forsvarlig Dom i Sagen.

Vel beviises det ikke fuldkommen af acten, at Vincents Tosvigen, ved hans Usømmelige ord haver navngivet nogen ved de Uskikkelige udøste expressioner; Men som Citanten Leutenant Jacob Olsøn Landsvig, paa Vinciants Tosvigens, uden nogen tiltale til ham af Citanten, haver brugt de expressioner, at hand ei kommer til Landsvigs Land, som det ene Vidne udsiger, men ei det andet, kand ei samme expression ansees for tilstrekkelig beviis, imod den indstevntis benegtelse; thi dømmer Retten billig, at disse udtalte ubeviislige Ord, ei bør komme Leutenant Jacob Olsøn Landsviig eller hans, til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Navn og Rygte, men være som døde og aldeelis U-talte, hvilke ogsaa her af Retten gandske mortificeris, foruden dette, bør Vinciants Tosvig ærklære Leutenant Jacob Olsøn Landsviig, det hand, om ham eller hans, ei andet ved at sige, end alt hvis berømmeligt, ærligt og got er, sampt aldrig talt eller tænkt velbemelte Leutenant Landsvig Det allerringiste til tort, langt mindre dertil Aarsag at have. Processens til datum anvendte Omkostning betaler Vincians Tosvigen til hovetCitanten med 2 rdr, inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dernest blev Tinglyst Anders Røsetters udstedde Caution til Kongen for hans Søns Anders Tvedtens forpagtninger angaaende Kongens Anpart Korntiende udi Nordhords fogederie for de Aaringer 1732, 1733 og *1733 af dato Røsetter d/en 14 Aprilis 1731: med de tvende dannemænds Johannes Frechaugs og Nils Miaatvedts attestation.

Anders Tvedten haver ladet stevne alle opsidderne paa Toskem fordi at de ei vil betale dend skyds som med gik til General Hvidfelt da hand seeniste gang reiste Nord efter d/en 22 Maj 1731 og erstatte denne Processis bekostning derfore Skadesløes;

Alle paa *Tosken Boende, Halver, Rasmus, Gunder, G/amme/l Gudmund, Unge Gudmund, Johannes, Mikkel, Knud, Rasmus Aamunds/øn, møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og forklarede at Niels Walle og Johannes Aadland komme til dem og krævede fløtning som de ei hafde giort til Rettens betient med tingskyds, den betalte de; og Krævede de end en *Skylds (Skyds) til Kilstrømmen, hvortil de svarede: at naar den falder, om tid og Ledighed gives, vil de fløtte Naar de Vorder tilsagde

1731: 259b

og hvis ei det kand skee, da at betale dem som skydser; andre gang kom igien Nils Walle og Helge og tilsagde dem til skyds til Generalen i hans Nordfart; hvilken *skylds (skyds) de ei har giort, men erbødet betaling derfor siden de komme her paa Steden og Gunder *Joenæsøn bød Lensmanden den samme da hand Var paa Gaarden Tosken,

Retten tilspuurte Sagsøgeren om anderledis kunde afbeviises imod nu af de indstevnte forklaret er ? hvortil Lensmanden svarede: ei at ham skulle afbevises. Men Gunder Jonæsøn forklarede at skulle afbevise det - og var hiemme Gunder Jonæsøn og Gudmund Mikkels/øn og ei blev imodtaget.

Saa vit Retten af denne Retz acter udfinder, seer den ingen brøst hos Toschems opsiddere; thi Loven taler udtrykkelig at hvo giørlig vil Rette for sig over ham bør dommeren ingen Lovmaal fælde, nu haver de \indstevnte/ enpræsenterit betaling for den for dem til hans Excellence H/er/r General Major Hvitfeld giorte Skyds paa hands Nordreise, betalingen er ei, efter mindelig tilbud bleven antaget, thi kand Retten ikke dennesinde dømme dem til meere udgift end skydsens betaling til de Lejende, den de med 1 mark per persoen bør betale, og delibereris for videre Omkostning og Strafbøder i denne Sag.

Sluttelig blev restantsen for dette Skibbrede oplæst og forseiglet - og som ingen flere Sager til paakiendelse dennesinde vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.

Anne Olsdatter fremstillede sig dernest for Retten og begierede et *Loevskikket Tings Vidne om hændis store og elendige fattigdom og af Gud hiemsøgte store Kaars med et drengebarn Navnlig Rasmus Johans/øn som med haard Spedalskhed er hiemsøgt, og foruden det haver 3de Børn, som føden endnu kand fortiene, at Almuen vilde tilstaae eller fragaae, om hon allerringeste ejendeele haver til samme sit Barns hielp udi hospitalet, hvortil Almuen og Laugrettet svarede: dem vel at være vidende det samme bedrøvede Enke Ane Olsdatter ei det allerringiste er ejende, men fattigdommen saa stor, at den ei større kand beskrives og derfore høiligs behøver Almuens og Alle menniskers hielp som bær nafn af Christne; det de med god Samvittighed, vel vidende baade Kand, vil og bør attestere.

Citantinden begierede hvis for Retten passerit er under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 24 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsen Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Qvame, Lars Aasem, Stephen Euchaas, Johannes Rødland, Johannes Euchaas, Erik Indre Arne, Jens Mieldem, Nils yttre Arne med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente Advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og høi øfrigheds foranstaltninger som fol/io 254 og 255 findis extraherede - dernest blev tinglyst

H/er/r Christen Tunboes udstedde Skiøde til Jan Jensøn paa Reberbanen udi Store Sandvigen med videre hvorfore er betalt 330 rdr, daterit Bergen d/en 22 Aprilis 1729.

Wice Biscop Tanches udstedde Bøxelbrev til Mons Mikkelsøn paa ½ løb Smør og 1 ½ Mæle Malt udi Tuenæs, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 22 Aprilis 1731.

1731: 260
 
 

S/igneu/r Eschel Lohmand haver ladet stevne Jens Nils/øn Hiermand tillige med hans huustrue Rangele Jansdatter at indfrie en til hans \Lomands huustrue/ udgivne Pante Obligation stor 50 Rdr med sine tilfaldende Renter til betaling skeer af dat/o 12 Julij 1730; og publicert for Laugtinget d/en 19 Julij 1730.

Rangele Jansdatter møtte for Retten og modtog Varselen om endskiønt ei dagen indfaldt og tilstaar Kravet og Søgningen. Rangele Jansdatter tilstod ellers efter tilspørgelse, at have fragaaet Arv og Gield - som hon lovede at forskaffe til høstetinget.

Mons/ieu/r Lochmand formeente at det var denne hans Sag Uvedkommende, hvad enten Rangele Jansdatter hafde holdet Skifte eller intet, ligesaa om hon hafde fragaaet Arv og Gield eller ikke, i henseende det er Retten bekiendt, at Lochmands Pant lengst forhen er afhandlet og giort i Penge; Lochmand sagde og at hans forskrivelse af dommeren forhen var antaget for fuldgyldig lige mod (imod) den anden Rangele Jansdatter(s) Creditor Mons Jonsøns og bemelte Mons Joensøn har forlengst erhvervet dom, muelig og nødt sin Betaling; thi paastod Lochmand Dom i Sagen og indvisning i Pantet og formodede indstendelig at hand ikke lengere af Retten blev opholdet.

Saasnart Rangele Banens Arv og gields fragaaelse bliver producerit, som til høstetinget igien efter løfte skee bør, skal endelig dom i Sagen Vorde afsagt, om end det af den indstevnte ikke forskaffis som til den tid skee Kand afsiges endelig dom alligevel. Stevningen leverit tilbagers til forkyndelse med paaskriften.

D/en 25 Julij blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev tinglyst

Askild Johans/øn Lille Tuenæs og Johannes Ivers/øn Store Tuenæssis udstedde Skiøde til Anders Andersøn paa 1 p/un/d 21 merker Smør dat/erit 24 Julij 1731.

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og havde da

Ærværdige H/er/r Gert Geelmeiden ladet stevne paa Ærværdige H/er/r Søren Bergendals Veigne Erik Romsloe efter forrige afskeedigelse af 18 Apr/ilis 1731 til at anhøre de da udeblivende og fra Retten Værende indstevnte Vidner Inge Olsdatter og Mons Taqvam, item et Nyt Vidne Ane Mentz deris Sandhed at udsige om den passagie angaaende Erik Romsloes uskikkelige adfærd udi Kirken og de forrige afhørte Vidner til Veddermele;

Erik Romsloe møtte ikke efter 3de ganger(s) paaraabelse ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Thommes Sem og Erik Arne afhiemblede edelig at have givit ham for denne Sag mere end fiorten dagis Varsel og talte med ham selv, sampt tillige indkaldet ham til at anhøre de indkaldede Vidner.

Vidnerne møtte alle og tilstode loulig at Være stevnt til at Vidne i Sagen og H/er/r Søren Bergendal møtte selv for Retten og paastod deris Edelige Vidnisbyrds afleggelse; for Vidnerne blev Eden oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed under Ed at udsige: og først fremkaldet

Mons Taqvam, som efter Edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: ei noget om denne Sag at Være Vidende.

Inge Olsdatter fremstod dernest og edelig udsagde: at Erik Romsloe tillige med Koene vare komne i Kirken før hon og en hver af dem stode i deris stoel og skikkede sig Erik da Vel, og da Præsten raabte ham til Præstestoelen, hvad der passerede ved hon ikke, blev Erik Vred og hidsig og slog med Næven imod Præsten og forstod at Præsten skiød dem derom til Vidne, men ei hørte det; siden gik Erik i sin stoel og braverede imod Præsten og siuntis at have hørt at Præsten Søren sagde, hvis Erik ei holt fred, skulle hand tage tvende Mænd og

1731: 260b

lade ham leede ud af Kirken og svarede Erik Præsten derpaa jeg stod her før du Var her og skal staa her efter dig og braverede Erik og slog i stoelen hvor hand stoed af Vrede, og talte Erik om ei at faa Kirkefred eller Julefred og hørde siden Larm af Erik, men ei kunde erindre eller hørte hvis (det som) talet var, men saavit hon kunde slutte, var hands Vrede til Præsten, hørte og sige af Præsten til Erik, om ei andet Var som i dag kunde fraholde dig til at blive meddelet eller deelagtig giort udi Alterens sacrament, var nok din Vredagtig tale, og Geberder som paa denne tid udvistes.

Ane Mentz fremstod dernest og edelig udsagde: at da de siungede den sidste Psalme i Kirken begynte Erik Romsloe at slaa og larme i stoelen og talte meget, ordene kunde hon ikke høre eller nu erindre for Sangens skyld, saa blev Erik Romsloe staaendes i stoelen og gav sig fremst i stolen da folket begynte at gaa af Kirken efter Sangens slutning, og da H/er/r Søren Kom gaaende ner aD Kirke gulvet for at gaa af Kirken og som Præsten kom mod (imod) Eriks stoel, springer Erik ud og triver Præsten i *Skillrene (Skuldrene), ristede ham for brøstet sigende, du skalt ei lengere være Præst og blev Almuens raab da: Gud bedre os for Præsten i dag, saasom de frygtede for ham skulle af Erik ont Vedderfares, og Præsten saasnart hand sled sig fra Erik gik ud aD kirkedørren stiltiende, som intet ham var skeed eller uden at tale Videre, saa gik Erik af Stoelen og kom ei mere til Præsten saasom Nils Borge sagde til Erik, er du gal, saa skal vi sette dig i baand, mere sagde deponentinden sig ei at afvide.

H/er/r Søren Bergendal henstillede Sagen til Rettens paakiendelse, og til Vedbørlig satisfactions erholdelse over Erik Romsloe for saadan øvet formastelse udi Herrens huus, som er et fredhelligt Stæd, og hvor Herrens tienere skal forkynde fredens Evangelium.

Paa det Erik Romsloe ei skal have allerringiste Aarsag til at beklage sig over nogen Rettens overilelse, saa forelegges ham nu sluttelig, engang for alle \til neste ting/ at ærklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd i Sagen og samme Tid indkomme med alt hvis hand kand tienlig eragte til forsvar udi denne ham grove overtydede Sag og Mishandling, da og endelig dom skal vorde afsagt efter Lovens formæld.

Brite Andersdatter Teigland er stevnt efter forrige tiltale af 18 Apr/ilis 1731 angaaende dend beskyldning over Nils Jensøn Toft.

Mons Hitland den indstevntis Broder indleverede et brev fra Procurator Cramer af 21 Julij 1731 og begierede Anstand i Sagen til neste ting og Copie af hvis passerit er til bisvarelse, som blev bevilget.

Sluttelig blev Restantsen oplæst for dette Schibbrede og af Retten forseiglet efterdi ingen flere Sager til paakiendelse, efter paaraabelse, dennesinde vare indstevnte.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 25 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden møtte ikke for louligst forfald, som nu ligger Liig, og Laugrettet, Ole Vatle, Brynnild Mit Mielde, Johannes Røn-

1731: 261

hofde, Jens Antun, Johannes Rønhofde, Johannes Askeland, Anders Antun, Mons Askeland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 254 og 255 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. H/er/r Søren Bergendals udstedde Panteforskrivelse til H/er/r Assesor Wilhelm Hansen, paa 112 rdr, hvorfore er pantsat udi Gaarden Søre Ascheland i Mielde Schibbrede 18 merker S/mør 12 Kander Malt sampt hans iboende huus og alle hans andre ejendele, daterit Hougsviig d/en 2 Januarij 1731.

2. Jørgen Achenbergs udstedde panteforskrivelse til Madame Giertrud Arnoldidatter de Fine paa 30 rdr hvorfore er pantsat hans iboende huus og hands andre ejendeele, dat/erit Horvigen d/en 19 Junij 1731.

3. Ane Mensis fornyede Obligation til Nils Andersøn paa 36 rdr, hvorfore er pantsat hændis iboende huus i Wigen og andet derudi specificerit Løsøre, dat/erit Wigen d/en 18 Apr/ilis 1731.

4. Adskild Loftaasis udstedde Skiøde til Ole Kirke Brudviig paa *paa ½ løb Smør ¼ t/ønne Malt udi Loftaas med bøxel, dat/erit Horvigen d/en 24 Julij 1731.

Og blev saa Sagerne foretagne og havde da

Bendix Ernst Mannik ladet stevne ærværdige H/er/r Søren Bergendal efter forrige tiltale af 16 Aprilis angaaende hands udstedde Vexelers indfrielse.

H/er/r Søren Bergendal møtte og tilstod Varselens Louformelighed.

Peder Bejer paa Citantens Veigne [møtte] og tilkiendegav at hand efter forrige tiltale havde ladet indkalde H/er/r Søren Bergendal, omendskiønt hand seeniste gang Sagen var i rette begierede Tid indtil hand kunde erholde sin Principals conference og paastaar nu endelig dom efter Loven saaledis, at H/er/r Søren Bergendal maatte blive tilfunden at betale Vexelens Capital 40 rdr, hvorpaa siden er betalt siden 20 rdr \ d/en 18 Junij 1731 / og Rente fra 14 dager efter Sigt som er 11 Januarij 1729 til 11 Julij samme Aar er 6 Maaneder, aarlig á 100 rdr 12 pro Centum 2 rdr 2 merker 6 2/3 s/killing Nok Renter fra 11 Julij 1729 til 11 Julj 1730 á 5 pro Centum 2 rdr, item Rente fra 11 Julij 1730 og til 28 [Aprilis] 1731 er 9 Maaneder 2 Uger og 3 dager á 5 pro Centum er 1 rdr 3 merker 9 s/killing, Vexelens protest med Postpenge i alt 3 rdr; item for 4re Rorsfolk som fløttede ham til fogeden 10 merker og á parte omkostning 9 merker, sampt at H/er/r Søren Bergendal maa tilfindis at betale de for denne Ret til Sagens drift medgaaende Omkostninger tilstrekkelig.

H/er/r Søren Bergendal formeente at siden hand seniste gang for Retten anviste Caution for 20 rdr og andre 20 rdr og tilstod at betale billige Omkostninger; Men som hand siunis samme forhøit at Være opført, hvilket alt hand henstillede til Rettens eftertenksomhed.

Sagen dependerer efter udgiven af ærværdige H/er/r Søren Bergendal Vexel til Auctionsdirecteur Bendix Ernst Mannich stor 40 rdr d/en 28 Decembr/is 1728. Samme af Ærværdige H/er/r Søren Bergendal udstedde Vexel til Citanten, er med Protest retournerit d/en 28 Martij 1730, som Notarial Protesten udviser. Nu søger Citanten Auctions

1731: 261b

directeur Mannik ærværdige H/er/r Søren Bergendal om skadesløes betaling og vexelens indfrielse baade med Capital og Renter indtil betaling skeer og tilstrekkelig Omkostnings erstatning; Vexelen med sin Lagie (overkurs på penger eller verdipapir) til datum giør da 48 rdr 5 merker 15 2/3 s/killing, hvorpaa er betalt d/en 18 Junij 1731 20 rdr, saa igien bliver Capital og Renter 28 rdr 5 merker 15 2/3 s/killing derforuden paastaaes andre Omkostninger til processens drift, men naar Retten anseer acten at allerrede af den indstevnte er betalt til Citantens fuldmægtig 7 rdr 3 merker, kand Citanten ei mere dennesinde udi Omkostning tilleggis end 9 merker, saasom hvis Omkostninger for høit bliver opført ei af Retten billiges; hvad dend indstevnte da til denne tid Citanten Bendix Ernst Mannich haver at betale er Capital, Renter og Omkostninger in alles 30 rdr 2 merker 15 2/3 s/killing, hvilke H/er/r Søren Bergendal tilfindis at betale Citanten Bendix Ernst Mannich inden 15 dager under Nam efter Loven; dog med videre Renters erleggelse for Citanten af hovetCapitalen som igienstaar indtil fuldkommen betaling skeer.

Ærværdige H/er/r Giert Gielmeiden haver ladet stevne opsidderne paa Rivenæs, Einer, Johannes, fordi at deris tieniste Piger haver giædet deris Qvæg udi Citantens Bøe, alt til strafs lidelse derfor; og omendskiønt hand Citanten haver tvende ganger advaret dem derom og de ei har Vildet holde deris Creature derfra er hand dismere aarsaget til at indkalde dem og til [at] anhøre hans tieniste drengers Mons KalleKlef og Johannes Brudvig deris forklaring og Indkaldet Pigerne som giædede af Rivenæs Christi, Brite og Siri til at anhøre disse indstevntis Vidner.

Ingen af de indstevnte paa Rivenæs enten hosbonder eller tienere møtte for Retten efter paaraabelse eller nogen paa deris Veigne; Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen. Ole Halvers/øn Weset og Brynnild Mit Mielde afhiemblede edelig at have givet alle de udeblivende loulig Varsel og talte med Einer, Siurs Koene, Johannes var ei hiemme naar stevnt for Einer, og stevnemaalet forkyndt og Pigerne ogsaa for Einer, efterdi de vare paa Setret - og først fremkaldet

Mons Kalleklef som edelig udsagde: at hand fant Pigerne af Rivenæs siddende og giæde deris paa Rivenæssis qvæg udi Præstens udmark tet ved Præstegaarden omtrent over 16 st/ykker stort qvæg og bad dem holde deris Creaturer derfra.

Johannes Brudvig forklarede enstemmig som forrige.

H/er/r Søren Bergendal begierede at siden ingen af de indstevnte møder de da maatte foreleggis Laudag til neste ting som Retten consenterede.

Sluttelig blev restantsen for Almuen oplæst og forseiglet og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 27 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Birkeland, Johannes Biertvet, Ole Biertvedt, Anders Dale, Johannes Birkeland, Lars Birkeland, Stephen Raknæs, Gutorm Raknæs med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst, alle de allernaadigste ud-

1731: 262

gangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 254 og 255 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Andreas Garmands udstedde Skiøde [til ??] paa 1 p/un/d 3 merker Smør og 14 Kander Maltis Landskyld udi Nordre Mielstad, hvorfore er betalt 31 rdr 1 mark 8 s/killing dat/erit Bergen d/en 12 Maj 1731.

(2.) Ditoes udgivne Skiøde til Ole Andersøn Mielstad paa 1 p/un/d 21 merker Smør 22 Kander Malt udi Nordre Mielstad, hvorfore er betalt 51 rdr 1 mark 8 s/killing, dat/erit Bergen d/en 12 Maj 1731.

3. Karen Friman S/a/l/ig/ Johan Garmans udstedde Bøxelbrev til Ole Haldorsøn paa 18 merker Smør 12 Kander Malt udi Mossevold, dat/erit 21 Martj 1731.

4. H/er/r Lector Jacob Steensens udstedde Bøxelbrev til Ole Knudsen paa 14 2/5 del merker Smør 7 1/5 Kande Malt udi KalleKlef, dat/erit 12 Maj 1731.

D/en 28 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og først Kongens og havde da

Fogeden ladet stevne Ole *Stepensøn Bærnæs og Brite Adskildsdatter for Lejermaal, saa og andre som hon angivet haver legemlig Omgiengelse med, nemblig Nils Aslaks/øn og flere som er bekiendt at purgere (rense) sig fra denne beskyldning, eller dog lide dom til straf, alt efter forrige tiltale og den herved følgende Kiendelse af 13 Aprilis 1731.

Ole Stephensøn var ei stevnt, og Stevnevidnerne Ole Tvedten og Anders Bærnæs, forklarede ei at have fundet ham; Brite Askildsdatter møtte ikke, som dog er loulig stevnt og nu ligger siug. Nils Aslaksøn er loulig stevnt, som ei møtte efter paaraabelse: hvilken Stevnevidnerne forklarer edelig at have givet mere end 14 dagis Varsel og nu ligger i Mislingene - thi bleve hand forelagt Laudag til neste ting og Ole Stephens/øn vil og Stevnis tillige med Brite Adskildsdatter som nu ligger siug, alt til endelig dom i Sagen.

Dito haver ladet stevne Ole Miøs og Peder Tvedt for indbyrdis Slagsmaal, alt til strafs lidelse efter loven;

De indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Ole Tvedten og Anders Bernæs afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel og talte med Peder Selv og Oles Koene.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte til neste Ting.

Ole Miøs og Peder Tvedt, som nu efter Stevnevidnernis edelige depositioner befindis loulig stevnte og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Lavdag til neste Ting igien at møde og svare for sig, thi ellers afsigis dom efter Citantens giørende paastand.

Haldor Fotland stevnt for Skieldsord *med (imod?) Halvor Fotlands Koene Synneve, alt til strafs lidelse efter Loven.

Haldor møtte for Retten og Halver paa huustrues Veigne og tilstod stevnemaalets loulige forkyndelse.

Haldor forklarede at Synneve kom ind i hans stue og beskyldede ham for en Møgsteds fiøl at have taget fra hende, som til stengsel stod i Laden unaglet, og forlangede fiølen igien, og Haldor forklarede ei samme at have taget som dog Synneve paastod, at skulle fremskaffis og vilde da Haldor

1731: 262b

leje hende ud paa dørren for fredeligheds skyld, og som hon ikke vilde *ikke gaa ud lagde hand hende under øret og hon tog ham i skiegget igien og lod saa Haldor besigtige sine Steder og andet om nogen fiøl hos ham falt af hændis og skieldede ham for horunge og andet ondt; og beskyldet *hende offentlig for at have taget fiølen; men Halver fragik dette at hans Koene ei hafde taget ham i skiegget. Haldor blev tilspuurt hvis Vidner hand hafde om at Være taget i skiegget af hænde, svaret hans Søn Ole, og Koene Brite sampt Lensmanden Nils Hannistvedt angaaende skieldsordene. Haldor forklarede ellers at have taget denne omtvistede fiøl, men nedsat ham paa sit Samme Sted:

Fogeden paastod at Haldors Koene til neste ting maatte foreleggis at Møde og de nafngivne Vidner tillige med, til Rettens opliuslighed, som Retten consenterede.

Haldor Fotland og Siur Galtland stevnt for Slagsmaal sammen, til strafs lidelse efter Loven.

Siur negtede ikke at have givet ham nogle Slag med en stok, som for Retten blev anvist, men igien at Være trekket i Skiegget af Haldor, som det gandske benegtede, men med sin haand at have skut ham fra sig ved ansigtet, uden enten at slaa ham eller rive ham udi sit Skieg - og at deris tale kom om, at Haldor ikke vilde tillade Siur at huugge i Skogen, hvilket Siur dog Vilde have frihed til. Siur angav at have Vidner som skulle bevise at Haldor ref Skiegget af ham, nemblig Sin Søn Nils Siurs/øn og Ane Haldorsdatter - som dette skulle overbevise, hvilke for Retten møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen - og efterat Eden for dem Var bleven oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige, fremstod først

Nils Siursen, og edelig udsagde: at Haldor sat paa forsætet og hans fader paa en krak og skavede paa Skav, og sagde Haldor til Siur Galtland, du skal ikke hugge saa meget som du giør, derpaa Siur svarede: gomænd skal jeg hugge, derpaa sagde Haldor, at hugger du saa skal jeg tage øxen fra dig, derpaa sagde Siur til Haldor, gak fra mig og lad mig have freed, Haldor sagde, jeg sidder og om jeg vil sidde mig op i Høgsedet, kand jeg det og giøre, derpaa tog Siur Galteland Rognekieppen og slog til Haldor paa hærrene hans 2de slag og et paa ansigtet med den samme Lurk af Stok, som nu for Retten blev anviist, og tog saa deponenten stokken fra sin fader Siur og satte den i høisædet i benken og kom saa Haldor og tog med den høire handen sin Siur i Skiegget som sad paa benken, enten hand rev ham i Skiegget eller ei kunde hand ikke sige, men tvers over Skiegget tog hand; og ei videre afveed;

Ane Haldorsdatter forklarede dernest \og/ edelig udsagde: edelig som forrige: eenstemmig.

Siur anviste en *fræfod (træfod?) som hand sagde: at Være af Haldor Sønderslaget, hvortil de svarede nej: men Nils sagde at have taget det og kastet det af b..det(?).

Fogeden, i henseende til at Siur Galtland er en ældgammel Mand og derhoes huusmand, som maa forsørgis under sine Børns Vinger, og derfore er teigen til at Armod er ham paakastet, hans Contrapart Haldor Fotland har ogsaa tilgivet ham denne brøst, saa af medynk og medlydendhed paastaaes ikke andet, end hand noget til de fattige for sin forseelse maa udreede og svare.

Efterdi fogeden Lem ei giør paastand til Slagsmaals bøders udredning over Siur *Galtleland, som dog er loulig overbeviist samme at have begaaet, men allene, i henseende til Siur Galtlands store Alderdom, og fordi hand nu haver opsagt sin Jord og brug og af sine Børns ophold maa leve, og derfore allene paastaar udredning til de fattige, at alting ei skal

1731: 263

gaa ustraffet, saa dømmes dennesinde for Ret, at Siur Galtland, for denne hans øvede gierning, skal udrede til de fattige her udi fogederiet 4 rdr, som til fogeden inden 15 dager under Nam bør udredis til distibution; dog herhos denne alvorlige advarsel af Retten, at hvis Siur Galtland efterdags bevislig befindis nogen uskikkelig Gierning at øve, skal hand ikke allene for saadan gierning, uagtet hans høje Alder Vorde anseet, med end ogsaa PengeMulct til de fattige ansees; og svare de Omkostninger som Sagens drift kand medføre; Og som Haldor Fotland ei dennesinde er bleven overbevist at have handlet som beskylt er, og beskyldningen benegter, saa viger hand Sagesløs og frie i denne indstevnte Sag.

Erik Horvigen paa sin Stiffaders Siur Fieldschaals Veigne haver ladet stevne Adskild Jacobs/øn *Fieldskal fordi hand ei haver holdet sit Lof og Løfte imod hans gamble Stiffader udgivet, samme Løfte haver hand ei efter *\den indstevnte/* (står skrive over neste ord) Citantens sigelse holdet, thi vil Citanten have Ret til at bryde det Løfte som indgaaet var og nyde got af Oles opsagn med Videre.

Jacob Adskildsøn paa sin faders Veigne møtte og foregav sin faders Svaghed at hand dennesinde ei kand møde.

Citanten paastoed Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste Ting, som Retten consenterede.

Sluttelig blev restantsen for dette Schibbredis Almue oplæst og forfattet og af Retten forseiglet, og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 30 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis tingstedes Almue, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhorlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Magne Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Fyllingsnæs, Magne Fyllingsnæs, Ole Fyllingen, Peder Echanger, Mikkel Echanger, Lars Echanger, Iver Fyllingen, Nils Myhr, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og anordninger som fol/io 254 og 255 findis extraherede.

1. Arnoldi de Fines paa S/a/l/ig/ Rector á Møinichens Veigne udstedde fornyede bøxelbrev til Anders Johans/øn paa Siur *Fulesens (Fusesens) tilforne boende part udi Rylland (Rødland), dat/erit 30 Julij 1731.

2. Anders Biørges udstedde bøxelbrev til Magne Anders/øn Biørge paa 16 merker Smør 5 ½ Kande Malt udi Biørge, dat/erit 30 Julij 1731.

3. Jacob Tvedtens udstedde Bøxelbrev til Jacob Johans/øn paa 12 merker Smør og 18 Kander Malt udi Vike, dat/erit 30 Julij 1731.

4. Placat hvorved de, som for seeniste Krigs tid endnu noget ved Søe Etaten med Rette Kunde have at fordre, advaris, med deris Krav og Bevisligheder til General Commissariatet at indkomme inden Aar og dag dat/erit 9 Junij 1731 ./.

5. Kongl/ig Allernaadigste Confirmation paa de Reformertis Privilegier daterit Fredensborg d/en 15 Junij 1731.

6. Kongl/ig Allernaadigste Placat anlangende inden hvad Tid de, som have indstevnt Sager for højeste Ret eller deris fuldmægtiger, sig dermed for Justitien dem skulle anmelde, dat/erit Rosenborg Slot d/en 20 Junij 1731.

1731: 263b

7. Capitain Højelsis Arv og Gields fragaaelse efter S/a/l/ig/ Velbaarne H/er/r Obriste du Wahl, daterit Boelstad d/en 31 Martj 1731 og 3 Martj 1731.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne - og hafde da

Capitain Andreas Sevat Højelse ladet stevne Iver \ Nils/øn / Houchøen fordi hand bemægtiger sig en til Paddøen af ældgammel Tid tillagt øe og der opsat sine Kied til græsning og bedning imod advarsel at entholde sig derfra.

Iver Nilsøn Møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og at have indsat sine smaa Creature som skal efter formænds for ham sigelse tilhøre Houchøen.

Citanten blev tilspuurt hvorfore hand ikke haver talet paa øen før nu ? svaret ei at have vist det, ei heller at have haft anden beviis end 2 á 3 Mænd haver brugt det saaledis for ham; og hver part tilholder sig til ejendommen.

Lovens 1ste Bogs 16 Capit/ul 1ste art/icul siger udtrykkelig at naar nogen beklager sig forurettet paa Jord, Eng, Markeskel, fiskeri etc: og alt andet saadant, som ikke kand kiendis paa førend siun og besigtelse skeer, da skal saadant ordeelis paa Stæden, thi henvisis samme Qvæstion til Aastæden, hvorhen, naar Retten med 6 af fogeden opnævnte Mænd vorde kaldet, skal, efter Vidnisbyrd, bevises, og adkomsten Kiendis, hvis louligt og forsvarligt er.

Sluttelig blev restantsen for dette Skibbredis Almue oplæst og forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod er skeed.

Del E

NHL T.b. nr. 37 (1728-1731)
 
 
 
 

(1731: 263b)

Anno 1731 d/en 1 Augusti er holdet Almindeligt Sommer- Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstædet Qvame, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Valle, Iver Lie, Christiens Øfre Mychisvold, Halver Mychisvold, Knud Schare, Lars Oxe, Iver Oxe og Mons Oxe, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Navn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 254, 255 og 262 findis extraherede - dernest blev tinglyst

Anders Røsetters udgivne Skiøde til Knud Simens/øn Fosse paa 1 p/un/d 4 merker Smør 18 2/3 kande Malt udi Gaarden Indre Fosse, dat/erit Røsetter d/en 1 Apr/ilis 1731 hvorfore er betalt 47 rdr siger Syvogfyrretyve Rixdaler Courant;

Og efterAt Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede blev foretaget med Sagerne d/en 2 Augusti udi foranførtis nærværelse af Rettens betiente og Laugrett.

Ane Andersdatter Sem, som endnu rester Lejermaals Bøder 6 rdr efter Dom af 10 Martij 1729, indstevnis tillige med og hendis formynder at svare til de resterende Bøder, sampt erstatte denne Processis bekostning;

Dend indstevnte møtte ikke efter paaraabelse.

Stevnevidnerne Anders og Arne Elsaas afhiemblede edelig at have givet hænde med nu i Mandags Var fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende, udi hendis Broders Lars Ichelands huus, hvor hon da Var i huuse;

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til Neste Ting, som Retten consenterede.

Knud Nepstad haver ladet stevne Marrite Rasmusdatter Nepstad, efter forrige tiltale og interlocutori Kiendelses afsigelse af 10 Apr/ilis 1731: item tilkiendegav Citanten at have ladet indkalde Børge Bysem og Gundele Haakensdatter Hilland, som begge ligger siug - og ei kand møde.

Mons Nilsen den indstevntis Mand møtte ogsaa for

1731: 264

Retten og trædde i Sagen efter Stevnemaal, og Manden sagde at det skal aldrig hende overbevises at continuere udi saadan tale som hand siger; dend indstevnte forklarede ei at have talt disse ord; men som Citanten paastod Vidners førelse og saaledis sagen maa udsettis til de {neste} navngivne Vidner, som ei for Svaghed kand møde, kand møde og Vidne i Sagen.

Fogeden haver ladet stevne Johannes Olsøn som inden Tinge d/en 16 Novembr/is 1729 fol/io 90 haver tilstaaet, at have slaget sin Madmoder Barbroe Monsdatter med et øxeskaft, derfore at lide straf efter Loven omendskiønt Sagen imellem Parterne er bleven forligt, under(?) ind.....(?) ....(?) til Kongens Bøder.

Paa den indstevntis Veigne møtte faderen Ole Mychisvold og henstillede Sagen til Rettens paakiendelse.

Fogeden paastod dom efter Loven efterdi her er egen bekiendelse, men som samme gierning er sked af Ungdoms daarlighed, hand da maatte ansees til noget til de fattige at udrede.

Efterdi denne uforstandige Gierning af Johannes Olsøn er begaaet udi hans ungdom, mueligens mere af Uforstand end ond intention, eller optænkt Raad, saa finder Retten billig dennesinde, at hand for saadan hans ungdoms hastige Ubesindighed, paa det hand desbedre kunde samle forstands Vit og tilside sette sin Ungdoms ubetenksomhed, bør for denne hans daarlige adfærd bøde til de fattige 3de lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven, som til fogeden leveris til distibution til de nødlidende her udi Schibbredet; dog med denne advarsel, at hand Johannes Olsøn efterdags entholder sig fra ald uskikkelig handel, saa fremt hand ei, om hand efterdags udi forseelses for sin Vanart vil vorde, efter Lovens reene bydende anseet og afstraffet.

Sluttelig blev restantzen for dette Schibbredis Almue oplæst og forseiglet og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 3 Augusti er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Askeland, Simen Qvalem, Gregus Sylte, Gudmund Risnæs, Mikkel *Qvalen, Mons Namtved, Ole Sletten, Unge Anders Askeland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 254, 255 og 262 findis extraherede - dernest tinglyst:

1. Velærværdige H/er/r Jens Jonisøn Mariagers udstedde Bøxelbrev til Hans Andersøn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Wettaas, uden reversen at anvise dat/erit Bergen d/en 3 Aprilis 1731.

2. Hans Christian Gartners udstedde Bøxelbrev til Gunder Joensøn paa 1 p/un/d [Smør?] 16 Kander Malt udi Hougland, uden reversen at anvise, dat/erit 4 Maj 1731, herfore betalt bøxel 6 rdr 1 mark 4 s/killing.

3. Knud Mangers udstedde Bøxelbrev til John Andersøn paa 18 merker Smør og 1 Qvarter Malt udi Øfre-Tvedt, uden reversen at anvise, dat/erit Øfre-Manger d/en 12 Junij 1721.

1731: 264b

4. H/er/r Hans Mejers udstedde bøxelbrev til Joen Eriks/øn Indsylte paa Joen Udsyltis part paa 10 2/3 merker Smør 14 ¼ Kande Malt, derforuden til Bøe Kirke 5 1/3 merker S/mør 7 1/9 Kande Malt daterit 14 Julij 1731 uden reversen at anvise.

D/en 4de dito blev Retten igien sat, med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare annammede, blev foretaget med Sagerne, og havde da,

Klokkeren til Mangers Meenighed ladet stevne Velbyrdige frue Madame Hofmands med skriftlig Varsel af 6 Julij 1731 til at anhøre endeel af ham indkaldede Vidner til Tingsvidnis erholdelse;

Madame S/a/l/ig/ Hofmands møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Veigne;

Stevnevidnerne Simen Sæbøe og Gregus Sæbøe, afhiemblede edelig at have ei givet hende mere end i dag 8tte dagis Varsel; som Citanten ogsaa paastod;

Loven taler explicite at ingen Rettergang maa stædis imod Nogen, eller Vidnisbyrd føris, eller tingsvidne udstædis til tinge uden den det angaar dertil er loulig Kaldet, Da som baade Citanten selv og Stevnevidnerne forklarer, ei at have givet fru Hofmands mere end 8tte dagis Varsel til at anhøre disse indstevnte Vidner, og hon ei selv møder, saa Kand Retten ikke, imod Lovens bydende, som herudi exigerer Loulig 14 dagis Varsel, antage nogen Vidners udsigende, førend hænde den loulige Varsel med 14 dager givis, imidlertid henvisis Sagen til Lovlig Stevnemaal, da og videre skal Vederfaris hvis louligt er, og ham Citanten extraderit (utlevert, avlevert) hans producerede hovetstevnemaal, til louligere forkyndelse, førend noget imod den indstevnte Kand foretagis.

Fogeden haver ladet stevne Johannes huusmand som d/en 6 Aprilis *1721 er dømt at svare ægtebøder 20 merker 4 s/killing og derpaa betalt ikkun 1 rdr - samme at betale og erstatte processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag - og eftergav saa fogeden dem alle bøder for Retten.

Dito stevnt Hans Hellelands Enke \Aaggete/ som er dømt d/en 19 9vembris (Novembris) 1729 at svare efter fornyelsis dom 17 rdr 5 merker 4 s/killing sampt Processens Omkostning 2 merker 8 s/killing nu igien stevnt til fornyelsis dom efter paalagt laudag af 7 Apr/ilis 1731.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Veigne;

StevneVidnerne Hans Vettaas og Knud Helland afhiemblede edelig at have givet hende mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv.

Citanten paastod dom efter Loven til fornyelse.

Som d/en 19 Novembris 1729 er gaaet fornyelsis dom udi den indstevnte Sag contra Aagete Helland for resterende Bøder 17 rdr 5 merker *14 s/killing sampt at erstatte processens Omkostning med 2 merker 8 s/killing og nu d/en 7 Aprilis 1731 er stevnt til Anden fornyelse dom, da og Nu efter Lavdags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen, saa fornyes den da ergangne Dom, ligesom den her ordlydende Var indført og tilfindis Aaggete S/a/l/ig/ Hans Helleland at betale disse endnu resterende Bøder 17 rdr 5 merker 14 s/killing den efter seeniste fornyelsis dom idømte omkostning 2 merker 8 s/killing, tilsammen 18 rdr 2 merker 6 s/killing inden 15 dager Under Nam efter Loven.

Byeskriver Hans Christian Gartner haver ladet stevne Mathias Dodt udi Bøevaagen efter forrige tiltale af 6 Aprilis 1731;

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse:

Stevnevidnerne

1731: 265

Mikkel Qvalem og Lensmanden Nils Sæbøe afhiemblede edelig at have givet ham meere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hand selv.

Lensmanden paa Citantens Veigne producerede det ergangne interlocutorium som d/en 7 Aprilis 1731 var afsagt og ham forkyndt, saa og Citantens paastand, hvorudi hand tilstaar at have efter hovetstevnemaalet bekommet de 2de aars resterende Grundelejer og de 3 rdrs Landslod og nu allene paastaar denne processis Omkostning 1 rdr 3 merker 4 s/killing foruden møje for Citanten for i førte proces, og at Dend indstevnte maatte, efter hans udgivne revers fradømmes pladset, saasom hand nu endnu rester et aars Grundeleje;

Saavit Retten af hovetstevnemaalet udfinder, saa er dend indstevnte ei mere indkaldet for, end for 2de Aars resterende grundelejer aarlig 7 merker er 2 rdr 2 merker og oppebaarne Landslod 3 rdr; disse resterende Penger, hvorfore dend indstevnte er indkaldet, ere, efter Citantens bevis og brev af 24 Julij 1731 betalt; Nu paastaaes den resterende omkostning erstattet, efterdi Sagen ei mindelig er afgiort, men med Stevnemaaler foraarsaget at forfølgis til betaling skeer, sampt paastaar Citanten, efter den indstevntis udgivne revers, hand, nemlig Mathias Dodt bør fravige pladset, fordi hovet Citanten endnu resterer et aars Grundeleje, som ei dennesinde paastevnt er; Saa holder Retten det betænkeligt, at *følge (ifølge) Citantens paastand herudi, efterdi Søgningen saavit hovet stevnemaalet angaar, uden Processens anvente Omkostning, er betalt, og det endnu resterende ikke er paastevnt; men allene dømmer Mathis Bøevaagen dennesinde at betale hovetCitanten S/igneu/r Hans Christian Gartner de ham til datum udi denne Proces foraarsagede Processis ibragte Omkostninger 2 rdr 3 merker inden 15 dager under Nam efter Loven; Naar ellers ved Nyt Stevnemaal det endnu resterende proseqveris, skal derpaa dømmis hvis Ret er.

Peder Pedersøn Rønne haver ladet stevne Mathias Dodt udi Bøevaagen efter forrige tiltale af 7 Aprilis 1731 at indfrie sin til ham udgivne revers for 135 rdr med Processens anvente Omkostning.

Mathis Bøevaagen møtte ikke efter paaraabelse, ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne de forrige Lensmanden Nils Sæbøe og Mikkel Qvalem afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Peder Bejer paa Citantens Veigne paastod Dom i Sagen og Processens vedbørlige erstatning.

Mathias Dodt udi Bøevaagen som først befindis Loulig stevnt og efter Lavdags foreleggelse, ei møder eller lader svare til Sagen, tilfindis at betale og indfrie sin til Citanten Peder Peders/øn Rønne, udgivne Revers af 26 Februarij 1729, stor 135 rdr, med 2 rdr udi Processens til datum anvente Omkostning og skadesløs betaling indtil fornøjelig Betaling skeer, inden 15 dager under Nam efter Loven.

Lensmanden Anders Tvedten KirkeEjer til Mælands Kirke haver ladet stevne sine Leilendinger paa Birkeland, Thommes Mons/øn Thommes Jacobs/øn, Anders Johans/øn, Jens Joens/øn, Nils Knuds/øn, at betale ham oppe-

1731: 265b

baarne Landslod, af fremmede paa *Helle, Knud Mons/øn, Jens Nils/øn, Johannes Mathis/øn, Erik Simens/øn, Anders Anders/øn, Nils Anders/øn, Ole Lars/øn, Peder Christens/øn, Halver Ols/øn, Rasmus Nils/øn, Nils Knuds/øn, Elling Ols/øn, at erstatte ham den af dem oppebaarne Landslod 8 rdr, hvoraf 4 rdr dem er tilbage leverit paa *Helland; samme oppebaarne Landslod at erstatte til Citanten med Processens til Datum anvente Omkostning.

De indstevnte møtte alle for Retten og tilstode at have oppebaaret af *Helle Mændene disse paastevnte 8 rdr, men at have leverit dem til bagers 4 rdr fordi de havde giort samlag med dem paa *Helle udi fellis Kast paa beggis Land og saaledis nødt af deris Land fordeel, og det ville korte her den fordeel som de af *Helland haver undet dem, ved sit Land igien - og skede dette allene dette Aar 1729 og før har de hverken givet eller tagit; Men af *Hellelands Mændene møtte slet ingen til denne Proces, ei heller af Citanten paastevnte.

Citanten indgav hans skriftlige indleg af 3 Aug/usti 1731 som blev læst og producerede saa Thommes Monsøn sin *bekomme (bekomne) bøxelseddel af 15 Aprilis 1722 som blev læst - de andre forlangede ikke oplæsning eller production videre.

Videre sagde Parterne ei dennesinde at have at producere.

Vel tillades en Leilending, efter hans bøxelseddels tilladelse, at bruge sin bøxlede Jord og Land, dog ei mere end Loven tillader; thi naar en Leilending nu (ei?) betagis \ikke/ eget brug eller nøtte, saa vit de med egne Nøter kand fange, eller deraf exigeris det ringeste afgift, saa er det og billigt at en Leilending ei ved andre maa bruge fordeel af sit Land og Lands herlighed, som Loven Mangesteds udtrykkelig forklarer; Loven taler ogsaa udi første Bogs 22 Capit/ul 17 art/icul om Landnam, at hvis Skade paa Ejers eller Landdrots Jord skeer, allene tilkommer ejeren; Landslod er og haver Værit af ældgammel skik en herlighed som ejer allene tilkommer og ei Leilending; adskillige Poster udi Loven taler hid og did om Jorddrottelig herlighed af Skoug, drif fisk, af hval og Sæle til Land, dens herlighed allene tilhører Ejeren *en og Landdrotten \og ei Leilendingen/ med mange flere saadanne ting; Naar nu ei Leilending ikke betagis, som ei heller søgis, at erlegge noget til sin Landdrot af hvis Velsignelse hand fanger ved sit bøxlede Land med egen Not og Veld, saa er det og ubilligt, at en Leilending tør understaae sig at exigere nogit af hvis af fremmede fangis, men Retten finder billig at saadan ydende Landslod, allene bør tilhøre Jorddrotten og som Citanten Anders Tvedten, som kirkekiøber, nu efter det Kongl/ig Skiøde er odelsbaaren til Birkeland, saa finder og Retten billig at ham bør tilkomme den af de indstevnte opsiddere paa Birkeland Thommes Jacobs/øn, Thommes Mons/øn, Jens Joens/øn, Nils Knuds/øn og Anders Johans/øn oppebaarne Landslod, som de tilstaar at have af *Hellelands opsiddere oppebaaret med 8 rdr, og erstatte ham derforuden denne til datum foraarsagede Processis bekostning med 2 rdr, tilsammen 10 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Synneve Qvame haver ladet stevne Ane Qvame for skieldsord; til Vidne derudi Maggeli Stephensdatter Lunde; Ane Qvame haver ladet stevne Synneve Qvame med Contrastevning for samme og samme Vidne.

Synneve Qvame foregav at Være udskieldet af Ane Qvame for Tyv og kom *same deris tvistighed angaaende et Merke hvorudi Citantinden siuntis sig at Være udi Bøe for nær slagit, men Citantinden formenede samme Rettighed til Jordedyrkning at have som hendis formænd - derpaa

1731: 266

udskieldede Citantinden hende for en æreskiender, hvorpaa hovet Citantinden sagde du vil fare fort med bedragere; hvorpaa dend indstevnte svarede jeg holder ingen saasebikke..(?) i andres huus; og derpaa sagde Citantinden jeg vil bære ..ig(?) end..(?) og bad om det maatte være fredeligt,

Den indstevnte fragik sigtelsen;

Hovet Citantinden forklarede videre at have været beskyldet af den indstevnte at skulle Være udi hændis huus og staalet fra hænde og derpaa at have 3de Vidner.

Maggeli Stephensdatter blev dernest fremkaldet som til Vidne Var indstevnt og edelig forklarede: At hon var en anden Mans tiener og ei mindis det allerringiste heraf, uden at Synneve ......(?) \at/ Ane Qvame har vildet bedrage fra hende, og derpaa sagde Ane at det Var sagt for hænde at Synneve skulle tage fra hænde videre ei at erindre.

Hovet Citantinden forklarede at have sin Mand Nils Qvame og den indstevntis Mand Jens Qvame til Vidne i Sagen; til Videre opliuslighed - og begierede Synneve Tid til neste ting at føre disse Vidner, men Ane forlangede ikke noget deraf.

Fogeden paastoed at efterdi disse begge Partenis Søgning angaar ære, de da maa paaleggis deris skielding og æreskienden at bevise, paa det der kand udleedis hvem som er sandskyldig eller ikke og imidlertid at maa ham reserveris dem paatale, som til Kongens Bøder, kand udfalde.

Siden hovetCitantinden nu for Retten haver nafngivet Tvende Vidner, som hon til neste Ting agter at føre, saa bevilgis hende til den tid udsettelse; imidlertid Reserveris Kongens foged, hans paatale, saa vit ved Sagens udfald til Kongens interesse kand vorde udfinden.

Nils Qvame haver ladet stevne Jens Qvame fordi Jens Qvame har nedskaaren en dør for Niels, alt til strafs lidelse efter Loven; Stevnepengene eller dompengene blev betroet af Retten til høsten.

Jens Qvame møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Lensmanden Nils Sæbøe og Hans Wettaas, afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham Selv.

Citanten paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste Ting, som Retten consenterede.

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse, dennesinde vare indstevnte, blev restantzen for dette Schibbredis Almue forfattet, oplæst, og som ingen indsigelse der imod blev giort, af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1713 d/en 6 Augusti er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende udi fogedens loulige forfald hans befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Joen Lillaas, Mikkel Knarvig, Halsten Lofaas, Envold Kiedelen, Christian Kaland, Søren Fondnæs, Knud Hope, Jacob Kielgaflen med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og

1731: 266b

dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 254, 255 og 264 findis extraherede.

Johannes Olsøn UdKielens udstedde Skiøde til Thommes Solem paa 18 merker fisk og 1 Mæle Malt udi UdKielen dat/erit 2 Aprilis 1731.

Magne Rasmusøn Kalands udstedde revers til sin Søn Corporal Elling Magnes/øn paa 27 rdr courant, dat/erit 6 Aug/usti 1731.

D/en 7 dito er Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare annammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden Mikkel Berraas efter ordre af fogeden paa Præstens Ærværdige H/er/r Christen Kraags angivelse, ladet stevne Hans Langøen og Martinus Sæverøen, fordi de 2den eller 3de Pinsedag Aar 1730 skal have siddet med deris Noet udi Laxevaag for at fange Lax, derfore at straffis for helligBrøde, angiver til dette Mons Østrem, som ogsaa er stevnt sit sigende at beviise.

De indstevnte møtte for Retten og fragik Sigtelsen, og Mons Østrem forklarede at skal beviise det til neste ting og nafngav Peder Remnor og Hans Langøens Koene, og sagde end flere at forskaffe, som Retten consenterede.

Mons Kaalaas som d/en 2 Augusti 1727 er dømt at bøde 1 rdr, som hand ellers har lovet til Sommertinget at betale, indstevnis nu samme at betale og erstatte Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne efter paaraabelse. Ingen af Stevnevidnerne møtte som stevnet haver, thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Anders Monsøn Onæs Soldat og Kari Monsdatter Onæs for Lejermaal og ere hin anden udi 3de leed beslegtede.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller Stevnevidner som ham har stevnt; men Stevnevidnerne Arne Bruvold og Iver Træland afhiemblede Edelig at have givet hende over 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende Selv Kari Monsdatter.

Peder Bejer henstillede Sagen til Rettens skiønsomhed.

Kari Monsdatter foreleggis Laudag til neste ting igien efter loulig given Varsel at møde og svare til Sagen og Anders Mons/øn vil stevnis til Veddermæle, da videre skal Vorde Kiendt hvis louligt er.

Ole Helland og Jacob Daland haver ladet stevne Anders og Ole Lyren formedelst een dem soldte qværn efter forrige tiltale af 22 Nov/embris 1729 og den da ergangne Kiendelse, acten findis fol/io 99.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnt for Sagen - og bleve tilspuurte om de haver efterlevet den forrige afskeedigelse med at lade besigtige samme qværn, hvortil de svarede nej: og svarede Anders at Naar de ei skaffer qværnen goed, saa vil de levere Pengerne igien.

Citanterne haver paa de indstevntis bekostning at lade fremføre qværnestene til de indstevnte, for at de kand udfinde om den kand giøris god til høsten; hvis ikke \det kand skee/ at den gyldig kand giøris bør Citanterne have deris udlagde Penger igien efter accord.

Ole Lyren haver ladet stevne Anders Lyren fordi hand haver skieldet ham dog at skeede udi hans drukkenskab, hos Lars Johans/øn IndLyren udi *hand (hands) barsøl, til Vidne udi Sagen Lars Johans/øn og Lars Mons/øn, Gudmund IndLyren, alt til strafs lidelse efter Loven.

Anders Lyren møtte

1731: 267

for Retten og tilstod ei anderledis at Være stevnt end at de skulle have haft nogle ord i haab eller sammen, og ei stevnt til at anhøre Vidnerne, og vilde ei tage til gienmæle at anhøre de nu indkaldene Vidner; og siden tog til gienmæle i Sagen. {Afsagt}

Vidnerne møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen, for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldte

Lars Johans/øn som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at disse stridende med Vidnerne vare alle sammen i deponentens huus da kom der tale imellem dem om en qværn som Ole soldte til Sem og Anders og Ole ejede den sammen, da sagde Anders til Ole, naar skal jeg faae de Penger som for qværnen ere komne ? da sagde Ole som gik efter en daler og lagde frem samme paa Bordet hvor de Vare, og Anders Vilde ikke tage Pengene efterat de vare reknede, saa sagde Anders du er en Tyv og skielm, men ei navngav nogen, Ellers forklarede deponenten at de vare drukne tilsammen;

Lars Mons/øn fremstod dernest og edelig udsagde: at hand og Rasmus sadde og talede og sammen og Ole og Anders sadde ogsaa og talede sam/m/en, da sagde Anders til Ole, naar skal det komme til endskab med den qværn som kom til Sem, ja sagde Ole, Arvingerne til Koenen din har faaet sine 9 merker og du skal faa dine og du ejede halvdeelen i Qværnen og dine 9 merker skal du faa ogsaa og daler skal du faa og 3 merker har jeg tilgode af den qværn du Anders soldte paa Monstad, da reiste Ole og gik efter daleren og deponenten tællede den Rixdaler og bød Anders den og ville qvitte den halve Rixdaler udi den qværn som blev soldt paa Monstad, saa sagde Anders drukken Var, forbandet være dig Ole, og den som uret giøre og gik saa deponenten ud, og kom saa Ole og Anders ud og sagde Anders du er baade en Tyv og skielm, men ei nafngav nogen; og bad Ole Anders tilforne at de skulle lade denne Sag blive til de bleve ædrue og saa kunde de tales derom.

Gudmund IndLyren fremstod dernest og edelig udsagde: at have ligget at sove og da de komme ud i gaarden Vaagnede hand op og da Var Ole og Anders udkommen i gaarden og deponenten med, da sagde Anders du er baade en Tyv og skielm, men ei nafngav nogen; Anders sagde at de for denne Gierning vare bleve forligte ved Præsten og haandrakte hin anden, at de vare forligte med hin anden; og dagen efter derfore at Være stevnt, da hand dog hafde afbedet sin forseelse hos ham.

Anders forklarede at skal beviise med Vidner at Ole havde irret ham, og skulle betale ham naar de fantis ædrue udi Nøstet, som er hans Koene, dend Citantes Koene, og Lars Johansøns Koene, som Retten consenterede.

Sluttelig blev restantsen forfattet oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 9 Augusti er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogeds befuldmægtig tiener Peder Bejer udi hans loulige forfald, Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Store Slire, Ole Nørland, Siur Halsvig, Jørgen Halsvig, Ole

1731: 267b

Risnæs, Ole Torsvig, Ole Eide, Lars Eide, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 254, 255 og 264 findis extraherede - dernest blev tinglyst:

1. Peder Hofmands udstedde Skiøde til Aamund Christens/øn paa gaarden Stegelvig af Skyld 18 merker Smør med Bøxel dat/erit 20 Junij 1731.

2. Rector Stensens udstedde bøxelbrev til Hans Joensøn paa ½ løb Smør udi Hiertaas, ud/en Leilendingens revers at anvise, dat/erit Bergen d/en 31 Martij 1731.

3. Giertrud de Fines udstedde bøxelbrev til Aamund Sande og Salamon Kiettelsvig paa Laxevaagen under Kiettelsvigsnæsset for aarlig landskyld 1 rdr, dat/erit 14 Febr/uarij 1730.

4. Amptmand Henning Frimands udstedde Panteforskrivelse til Madame Catharina S/a/l/ig/ Mag/ister Nicolai Stabels paa 174 rdr 12 s/killing, hvorfore er pantsat Risnæs 1 ½ løb Smør og ½ t/ønne Malt og Hosteland 1 ½ løb Smør 1 ½ t/ønne Malt, daterit Bergen d/en 28 Decembr/is 1730.

5. Ditoes udgivne Panteforskrivelse til H/er/r Matthias Stabel paa 84 rdr 12 s/killing hvorfore er pantsat Torsvigen 2 ½ p/un/d Smør, *Tongeland (Tongedal? i Masfj. sokn) skyldende 1 løb Smør dat/erit Bergen d/en 28 Decembr/is 1730.

6. H/er/r Matthias Stabels transport til Mons/ieu/r Jens Stabel paa 84 rdr 12 s/killing af forrige Amptmand Frimands ham tilstillede Panteobligation, hvorfore er pantsat Torsvigen 2 ½ p/un/d Smør, *Tongeland (Tongedal?) 1 løb Smør, med samme obligations prioritet som ham er given dat/erit Gryten d/en 3 Febr/uarij 1731.

7. Catharina S/a/l/ig/ Mag/ister Nicolai Stabels udgivne Caution til Kongen for Stiftamptskriver Heibergs betiening for 1000 rdr dat/erit 18 Julij 1731.

8. H/er/r Matthias Stabels udgivne Caution for StiftAmptskriver Heiberg paa 100 Rdr, for hans Betiening dat/erit 18 Julij 1731 ./.

D/en 10 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme Vare anammede, blev foretaget med Sagerne og havde da

Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe ladet stevne Synneve Andersdatter for andet begangne Lejermaal, alt til strafs Lidelse efter Loven, sampt at navngive sin Rette Barns fader og derudi indtet dølge, paa det hand ikke heller skal gaa ustraffet.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og nafngav til Barnefader Peder Peders/øn Steene;

Lensmanden tilstod at have faaet hendis Bøder, thi Kunde for ikke videre hende dennesinde tildømme.

Dito ladet stevne Claus Halleland for forhastig sammenleje med sin hustrue til Ægtebøder efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod stevnemaalets loulige forkyndelse; tilstod efter Spørsmaal at have holt Bryllup helgemis bild; og hans Koene at Være kommen i Barselseng 8tte dager efter Paaske; Men Lensmanden forklarede at det Var Vorsmis; siden tilstod hand at det Var 14 dage for Sommermaal.

Peder Bejer paastod dom til betaling for Bøders erleggelse.

Som det befindis \af acten/ at dend indstevntis huustrue meget fortilig udi Egteskabet haver fød Barn, som endnu lever, saa tilfindis hand Claus Halland for sig og huustrue at betale Egtebøder i følge

1731: 268

af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul tilsammen 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Lensmanden Peder Henriksbøe haver ladet indstevne Ildri Trulsdatters fader Trols Anvigen og grander Gutorm Anfinds/øn Andvigen, item Mons Mons/øn Anvigen, til at giøre deris forklaring *og (om) dette Vanvittige Menniskes Svangerskab og fødsel, og om de ei har fornummet hendis Svangerskab før fødselen eller ved hvem Barnefader er, efterdi samme Menniske Ildri Trolsdatter ikke haver det ringiste teign til forstand, men fra fødselens Tid værit Vanvittig eller haver allerringiste menniskelige forstand eller teign til forstand.

Og efterat Eden for de tilstædeVærende Vidner vare oplæst og betydet, blev først fremkaldet

Faderen Trols Anvigen, som edelig udsagde: til første spørsmaal om hans Barn haver [Værit?] fra førstes fødsels tid, saaledis som hon nu befindis ? hvortil hand svarede ja. 2. Om hand nogensinde har merket hende Være frugtsommelig ? svaret nej eller det afvist før barnet græd. 3. Tilspuurt om Koenen var hos hende medens hon fødde ? svaret nej saasom ingen af dem det merkede og ei afvist noget førend fosteret falt fra hende paa Gulvet og græd; 4. Om denne Vanvittige ville antage Barnet som født Var ? svaret nej: men af samme galenskab Vilde rive det [i] stykker; 5. Om hon ikke ved hvem Barnefader er ? svaret aldeelis nej.

Gutorm Anvigen fremstod dernest og edelig udsagde: edelig som forrige, undtagen hvad 3de og 4de Post angaar, ei at afvide, saasom hand den tid ei var i huuset.

Mons Monsøn forklarede edelig som forrige enstemmig.

Peder Bejer begierede extract af hvis (det som) forklaret er, som Retten consenterede.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse dennesinde vare indstevnte, blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almue og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 31 Augusti, er holdet extra ordinaire Ting paa Gaarden Horvigen efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmanden H/er/r Wilhelm August von der Osten hans Høirespective Befaling af 1 Augusti 1731 og 27 Augusti 1731 med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd, Anders Qvame, Lars Aasem, Stephen Euchaas, Johannes Rødland, Erik Indre Arne, Jens Meldem, Johannes Euchaas, Niels Yttre Arne, og Bøgdelensmanden Peder Arnetvedt for at holde examen over et Menniske Halver som skal Være beskyldt for at have boelet med en Koe og samme dag da denne Ulykkelige Gierning skal Være skeed, siden druknet sig og saaledis lagt synd til Synd, og siden derpaa dømme;

Fogeden hafde da ladet stevne Hans Bang, Hans MøllerSvend, Ole, en Mølledreng Hans, og en Knud, item Erik Baarsøn boende i Storesandvigen, som samme gierning skal have seet og Rangele Nilsdatter, som Koen ejer; til Veddermæhle; item Ingeborg Larsdatter, Koenen til Erik Baarsen;

Hans Bangs skriftlige Vidnisbyrd blev ved Johannes Ingebrigtsøn indgivet af dato 10 Aug/usti 1731 som blev læst.

Eriks Koene blev tilspuurt om hon tilforne er dømt(?) til sin 3 merker efter Hans Bangs sigende ? svarede hon nej.

Alle Hans Bangs 3de folk Ole, Hans og Knud møtte ikke;

Stevnevid-

1731: 268b

nerne Johannes Ingebrigtsøn og Nils Anders/øn afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end fiorten dagis Varsel til at Vidne i denne Sag og talte med dem selv.

Dernest blev Erik Baarsøn fremkaldet, efterat Eden for ham Var bleven forklaret oplæst og betydet, sampt tilholdt sin Sandhed at udsige: og edelig forklarede: at da Halvor kom gaaende op efter at slaa diget igien, gik hand forbie endeel Kiør og kom saa til en rød Koe, som laaeg paa Marken og slog 2de slag paa hende for at faa hende op, siden klaadde hende imellem beenene og gik op i bakken med hende og *hon (hand?) stod under bakken og klaadde hende paa nyt, og tog da sit Manlige instrument af Brogen og fuldførte sin syndige gierning med hende, og da denne gierning var skeed, af ham, gik hand lit op i Bakken og satte sig og Koen kom op til ham igien og stod hos ham en stund, saa gik hand Halvor op til diget, og skeede denne gierning samme dag hand dræbte sig og saa raabte deponenten til ham da hand kom ned fra diget og talte til ham om hvis (det som) hand hafde seet; sagde Halvor til ham deponenten, i Herre Gud og slog sig til brøstet, men efter tilspørgelse svarede hand ei at have flere haft med sig:

Ingeborg Larsdatter fremstod dernest og edelig udsagde: ei have seet af denne Halvor som har dult (dræbt?) sig selv, have haft nogen omgiengelse med Koen, men da hendis Mand talte til Halvor om denne gierning og hon skammede ham ud derfor, da svarede Halvor hende, aa Ingeborg, du skal ei sige nogen deraf eller tale derom - men Halvor tilstod ei gierningen da hendis Mand tiltalede ham derom - men begge forklarede at hand samme dag druknede sig.

Rangele Nilsdatter forklarede dernest edelig: ei at have seet nogen gierning eller afvide noget uden hvis (det som) Ingeborg og hendis Mand for hende forklaret haver og qvæget eller Koen at tilhøre Pladset hon boer paa og Gunder Gunders/øn tilhørende.

Fogeden begierede endelig dom i Sagen efter hvis (det som) Vidnerne forklaret haver.

Saavit Retten af acten udfinder, er ei noget tilstrekkeligt, beviis imod Halvor om Omgiengelsen imod Naturen; thi først er her ikkun et Vidne og det andet som paa tiltalen af første Vidne har hørt, tilstaar at Halvor fragik Sigtelsen; Men disverre den anden Post om SelvMordet som hand har giort paa sig med at drukne sig selv i Vandet er opliusligt nok, thi finder Retten billig at hans legene ei bør nyde Christen Jord, men af Natmanden bortslæbes og Jordes i Udmark, hvis Midler, efter ham kand findis tildømmes Kongen.

Fogeden begiere[de] dommen beskreven til at insinuere (insiunere?) Stiftbefalingsmanden den, som Retten consenterede.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 18 Octobris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa gaarden Grimstad, nærværende udi fogedens Svaghed, hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Stephen Mittuun, Arne Bratland, Ole Smørraas, Erik Mittun, Salamon Grimstad, Lars Tvedt, Nils Heldal, Nils Øfre Dyngeland, med mere Ting-

1731: 269

søgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst;

1. Kongl/ig Allernaadigste Placat angaaende Kongsbergs Sølvverk til Participanterne at afstaae enten til forpagtning eller Ejendom dat/erit Fredensborgs Slot d/en 17 Aug/usti 1731.

2. *Brudestyrs (Brandstyrs) Skattens Taxation under Stiftbefalingsmanden og H/er/r Lector Bornemans hænder af og for 1731.

3. Stiftbefalingsmandens Høi Respective ordre efter Høikongl/ig ordre angaaende Skougenis fredigelse efter den udgivne ordre af 20 Aug/usti 1726.

4. Hermand Morritses udstedde PanteObligation til Velærværdige H/er/r Johan Friderich Spismacher, Pastor ved den Cantorske Marie Kirke i Bergen, paa 300 Rdr, hvorfore er pantsat hans tilhørende og iboende huus paa Møllendal, med tilliggende Møller og Møllebygning, sampt Ildhuus og Nøsterne med de tilkiøbte odels grunder og ald dens rette tilliggelse sampt friheder udi dammerne og digerne, daterit Møllendal d/en 7 Sept/embris 1731.

5. Lector Bornemans udstedde bøxelbrev til Mikkel Nils/øn paa ½ løb Smør 8 Kander Malt udi Rødland, item Leilendingens derpaa udstedde revers dat/erit 21 Febr/uarij 1731.

6. Lector Bornemans udstedde bøxelbrev til Siur Siurs/øn paa 2 p/un/d S/mør udi Houcheland, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 14 Febr/uarij 1731.

7. Maren Frimand S/a/l/ig/ Johan Garmands udstedde bøxelbrev paa Salamon Andersøns tilforne brugende part til Ole Larsøn udi Gaarden Birkeland uden Leilendingens derpaa fultte revers at anvise, dat/erit 17 Januarij 1731.

D/en 19 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var [at] bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og 1st Kongens - og hafde da

Kongl/ig Maj/este/ts foged ladet stevne Anders Nils/øn Laxevaag soldat ved Lif Compagniet, til at tilstaae eller fragaae om hand haver besvangret Ingeborg Monsdatter, som ham for Barnefader skal have udgivet eller Nafngivet og hende til Veddermæle og hvis hon ikke i tinglauget skulle være at findes er hendes formynder eller Værge Mons Olsøn Krogstøen under Espeland, at giøre rede og rigtighed for hendis Arvedeel, alt til Kongens Bøders erleggelse.

Soldaten møtte ikke, ej heller nogen paa hans Veigne;

Lensmanden forklarede ei at have faaet spuurt hendis ophold til denne tid;

Hendis fader møtte for Retten og forklarede at hans datter Ingeborg Monsdatter tiener i Bergen for An/n/e i Bergen og boer 3de gaarden inden for Nyekirken og ei kand nafngive Mandens Nafn; Mens siden blev forklared at hand heder Bærent Busch.

Stevnevidnerne Ole Mittun og Hans Schage, afhiemblede Edelig ei at have givet fuldkommen 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting.

Mons Ols/øn møtte for Retten og tilstod ei at have Skiftet med sin Koene og at

1731: 269b

hon er død forleden Aar Kyndelsmisse; og ei nafngivet saadant dødsfald for nogen øfrighed tilforne før nu.

Fogedens tiener Mons/ieu/r Bejer begierede Rettens Kiendelse herom.

Siden den paagieldende baade Anders Nilsøn og Ingeborg Monsdatter, ei dennesinde ere loulig Varsel givne, saa Kand intet mod dem foretagis før loulig stevnemaal derudi skeer; Og som hændis fader Mons Krogstøen nu for Retten møder og tilstaar ei at have ladet holde skifte efter sin Koene, som Kyndelsmisse tider forleden aar er frafalden, eller saadant før nu for nogen Verslig betroed Øfrighed det tilkiendegivet, saa Vil skiftet først holdis efter hans Koene før deraf kand sees hvis (hva som) *hand (hands) datter kand tilfalde, førend hand noget til Ansvar i denne Sag Kand tilfindis.

Nils Birkeland er efter Rettens forrige afskeedigelse indkaldet til at aflegge efter Citanten fogeden Lems paastand Ed om \at/ hand paa Synneve Myntevigens Veigne til fogeden haver leverit disse søgende 2 rdr.

Nils Birkeland aflagde sin Ed paa at have betalt til fogeden de søgende 2 rdr paa Sommer Tinget; og derfore befriet ved dom efter edens afleggelse ei videre i denne Sag at svare.

Lensmanden Ole Totland haver ladet stevne Ane Catharina efter forrige tiltale for Lejermaals Bøders erleggelse; ei loulig stevnt; og henvist til Videre stevnemaal.

Lector Borneman haver ladet stevne Crispinus Jensøn Houcheland for resterende Landskyld for 1729 og fløtning 2 rdr ligeledis for 1730 2 rdr og 3detage for 1730 4 merker, tilsammen 4 rdr 4 merker og erstatte denne Processis bekostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Ole Totland afhiemblede edelig at have stevnt ham med i gaar 14 dagis Varsel og talte med ham selv.

Peder Bejer paa Citantens Veigne paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte, som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Lars Høverstun for resterende Landskyld og 3dietage for 1730 2 rdr 4 merker 8 s/killing og erstatte denne Processis bekostning - item tiende for 1730 1 mark 12 s/killing tilsammen 3 rdr 4 s/killing.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod søgningens rigtighed og ikke kand negte søgningen.

Peder Bejer paastod dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Efterdi Lars Høverstuun for Retten tilstaar Citanten Velærværdige H/er/r Lector Bornemann at Være pligtig de søgende 3 rdr 4 s/killing, henrørende af Landskyld, 3dietage og tiende, saa tilfindis Lars

1731: 270

Høverstuun Citanten samme søgende 3 rdr 4 s/killing med 1 rdr udi denne til datum anvente Processis bekostning at betale inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Nils Eriks/øn Houcheland for resterende 3dietage for 1730 3 merker 8 s/killing, sampt at erstatte denne Processis anvente omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne,

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Ole Totland afhiemblede Edelig at have stevnt ham med i gaar Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Citanten Peder Bejer paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til Neste ting, som Retten consenterede.

Lars Hammersland haver ladet stevne Povel Dolvigen fordi hand haver skieldet ham ilde og bandet ham og skuet ham i Søen, alt till strafs lidelse efter Loven; herom Vidner Mikkel Dolvigen, Anne Aamundsdatter Dolvigen, Johannes nu tienende paa Aase og er soldat - og end foregivende at skulle paa Vejen have observerit af samme hendet sit blod og saa Vendte til bagers for at faa prov derpaa.

Povel Dolvigen møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og fragik gandske Sigtelsen.

Citanten begierede det tilstæde Væhrende Vidne Mikkel Dolvig afhørt, som nu tilstæde er; som tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i denne Sag; de tvende Vidner Ane Aamundsdatter og Johannes Aase Møtte ikke efter paaraabelse;

Stevnevidnerne Ole Mittun og Hans Schage afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel til at Vidne i denne Sag og talte med dem selv.

Og efterat Eden for det Nærværende Vidne Var bleven oplæst og betydet, aflagde hand sin Ed om sit Sandfærdige Vidne: og udsagde at de Vare ud og Kastede med deris Noet og Var kommen med deris Noet til Land, da kom Lars Gaaende *eje træet*(?) igiennem til dem da de Vare komne til Volden(?) og medens de Voldede(?) Noten, og da hand fornam at de Gik fra deris Noet og Vare komne til deris støe, kom Kars til dem og sad sig ned i støen og bad dem Være Vekommen af fisket og sagde Lars til ham jeg er skyldig eder 2 s/killing og tog samme Lars de 2 s/killing og flidde deponenten, og saa drog deponenten Paal og det andet med blivende Vidne baaden op over Lunderne, da sagde Povel til Lars, du skal have tak for Stevnemaalet du har ført paa mig, Min fader var saa gammel Mand for(?) b...(?) i Dolvigen, aldrig Var der ført stevnemaal derom paa ham, ikke heller burde du giort det, din Vas(?) da Vendede Lars som Var begynt at gaa der fra og kom tilbagers igien, saa tog Paal Lars bag i Skuldrene i Larsis Klæder og gik nerigiennem støen med Lars

1731: 270b

indtil det gik over Larsis Skoe med Søe og slippede Paal med samme Lars og Lars snublede, men enten Povel giorde det eller Lars lod sig falde af egen Villie kunde deponenten ei sige; saa kom Lars Op til nøstet igien og talte med dem og gik Lars paa sin hiemVej Vest efter ongefær et got Kuuleskut fra dem da de ginge fra Nøstet, og da de Vare komne Mit op til deris huus mit paa Vejen fra Søen, da kom Lars til bagers og var blodig i Ansigtet, men hvor hand havde faaet det fra vidste deponenten ikke; deponenten blev tilspuurt om hand saa noget blod paa ham da hand saaeg ham falde i Søen ? svarede hand at paa Næsen ved øjet blev hand Var et lidet huul, hvor af ei blev var noget blod rende. Storm indfant sig paa Citantens Veigne som tilspuurte Vidnet under den samme af ham aflagde Ed, om Vidnet ikke saa \at/ Paal Dolvig den tid hand tog Citanten Lars Hammersland bag i skulderen eller axelene, om hand da lejede ham baglengis til Søen eller førde ham forhen for sig ? Vidnet svarede: at Lars gik før og Paal gik efter og holt ham fast i Klæderne indtil Søen. 2. Om hand med samme slog ham med Kiep haand eller andet, ? 3. Om hand Paal Dolvig ikke med Vred huu støtte Lars Hammersland i Søen ? hvor til hand svarede nej: ei heller at føre ham til Stranden af Vred huu: Om ordene ei andet at Vidne end før forklaret haver; ei heller om faldet at Vide andet end før forklaret er. Endelig tilspuurte Storm Vidnet om Lars Hammersland, nogensinde, da hand kom til dem og talede med Vidnet, gav den mindste anledning eller Aarsage til, hvorved Povel Kunde blive ophidset til at Overfalde ham ? hvortil hand svarede nej:

Storm derefter begierede at de fraværende Vidner som dennesinde ei møder maatte foreleggis Laudag til neste ting at møde.

De udeblivende Vidner Ane Aamundsdatter og Johannes Nordhaard(?), foreleggis til neste ting, efter loulig given Varsel at Møde, deris Edelige Vidne at aflegge under LoVens straf, da Videre skal Vorde Kient udi Sagen hvis louligt er.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1732 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle som før for Laugmanden haver aflagt der Ed, Knud Riple, Niels Borge, Elias Riple, Arne Nedre Totland, Arne Øfre Totland, Marcus Borge og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettes Ed, hvorefter, de, til Rettens betiening skal vorde antagelige.

1731: 271
 
 

D/en 20 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte hvorda blev forfattet restantzen over dette Schibbredis Almues Skatter, saavel ordinaire som extraordinaire og odelskat, item odels Mandtallet og af Retten forseiglet;

Derefter tilspuurte fogeden Lem Almuen og Laugrettet om dem ei er vitterligt at Steene Gaard udi Schiolds Schibbrede ejes og beboes af Assessor og StiftAmptskriver Wilhelm Hanssen og at hand derpaa stedse holder dug og disk /: undtagen de dager hand maa Være i Byen for allerunderdanigst at beobagte StiftAmptskrivers Betiening :/ ligesaa at hand og hans Familie søger Guds tieniste i Phanøe Kirke, hvorunder Steene gaard sorterer og lader sig der communicere og yder offer og andre indfaldende Rettigheder til Phanøe Præstegields Præster ? dertil Almuen og Laugrettet enstemmigt svarede, at ligesom tilspørgelsen er, er og beskaffendheden med Stenegaard; saa de ikke ved at H/er/r Assessor og StiftAmptskriver Hanssen haver anden fast boepæl end Steene Gaard, dette alt fogeden til sit allerunderdanigste Regenskabs ibeleggelse pro A/n/no 1731 forlangede beskreven, som ei heller kunde nægtis.

Fogeden tilspuurte Almuen og Laugrettet 1. Om Nogen forandring med Skatte Matriculen eller Jordebogen dette Aar enten ved Aftag eller ved paalæg var skeed, som ellers Allernaadigst var approberit ? hvortil de svarede nej: 2. Om hans Kongl/ig Maj/este/ts eget allernaadigste beneficerede Gods ei endnu er det samme som det Aar 1717 befantes og deraf ei noget siden den Tid er forbyttet ? dertil blev svaret, at derudi er ingen forandring giort, saavidt dem Vitterligt er. 3. Om noget Strandvrag dette Aar 1731 paa Schiolds Schibbredes Grunder eller af dessens Indbyggere paa Havet udi Søen, eller Ved Strandsider funden er, som til fogeden er angivet eller leverit ? hvortil de svarede: at ei noget Vrag til fogeden er angivet eller leverit, langt mindre af dem fundet. 4. Om her findis Sauger hvorpaa skiæris Bord som til Skat dette Aar kunde bereignis og ansees ? hvortil iligemaade blev svaret nej: 5. Om nogle Huusmænd eller Strandsiddere som bruger haandVerker, Øltapperie eller andet deslige og der ikke til Nogen Kiøbsted ere Borgere sig herudi Schibbredet opholder ? hvortil blev svaret, at aldeelis ingen saadanne udi dette gandske Tinglaugs district er at finde. 6. Om der findis Andre huusmænd som bruger haandværker eller haver nogen Anden Næring at leve af, eller beboer deris egne Huuser og derfore pro A/nn/o 1731 har skattet eller kundet skatte ? hvortil blev svaret, at ingen andre Huusmænd end betlere og tiggere her udi Schibbredet boer.

1731: 271b

7. Om her findis Pebbersvenne eller andre ledige Karle som hverken ere boesatte eller tiener udi Aars tieniste, eller dog nogle saadanne, som bruger Kiøbmandskab med heste eller Slagtefæe eller andre Vahrer ? derpaa gavis Svar, at saadanne Persohner ved de ingenlunde af at sige. 8. Om noget Arveløs eller forbrut Odelsgods eller Kiøbegods Hans Kongl/ig Maj/este/ts dette Aar 1731 er tilfalden, item 6te og 10de Penge for Arvs Afførsel eller nogen slags Boeslod; ligeledis om dette Aar nogen 60 eller 3de 40 lod Sølvs Bøder, Slagsmaal eller andre deslige store strafbøder Hans Kongl/ig Maj/este/ts er tilfalden ? hvortil de svarede: at af alt saadant ei noget for 1731 er faldet.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, ei heller nogen sig angav, efter paaraabelse, videre paa Tinget dennesinde at have at forrette, blev Retten her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 20 Octobris, er, efter Lars Hammerslands begiering sked samling paa Gaarden Hammersland med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged \Jens Lem/ opnefnte Laugrettesmænd, Lars Aase, Ole Raa, Halvor Biørndal, Paal Schiold, Paal Søraas, Lars Byenæs, Simen Mittun og Salamon Grimstad,

For at afhøre 2de af Citanten indstevnte Vidner angaaende Markeskiel imellem ham og opsidderne paa Dolvig Mikkel og Povel sampt deris beneficerede Jordejer H/er/r Lector Ole Borneman, udi en forhen af ham indstevnt Sag contra de nu indstevnte, hvilke Vidner ere, Salamon Birkeland, og Ole Halvorsøn, omendskiønt forhen i Sagen 1728 d/en 28 Maj derpaa endelig er dømt, og hand nu med Ed erbyder sig at forklare det hand om samme Vidner ei før nu haver Været Vidende; hand producerede nu sit skriftlige udstedde Stevnemaal af 30 Augusti 1731: som blev læst: og fantis af H/er/r Lector Borneman paateignet d/en 19 Sept/embris 1731 ham at Være forkyndt.

Mikkel og Paal Dolvig vare ei endnu Komne; Stevnevidnerne Ole Mittun og Hans Schage afhiemblede edelig at have givet dem mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til denne Ret og talte med dem selv;

Vidnerne ere tilstædes og tilstode loulig Varsel at Være givne for Sagen at Vidne udi - og efterat Eden for Vidnerne var bleven oplæst og betydet, sampt forklaret deris Sandhed at udsige, fremstod først

Lars Hammersland og edelig udsagde: ei før dom udi Sagen var falden har vist af disse nu indstevnte Vidner, thi ellers skulle hand da have ladet føre dem, men efter dom var gangen for nu et Aar siden at have først faaet det at Vide - og dernest fremkaldet

Salamon Birkeland, som forklarede: 70 Aar g/amme/l at have hørt af sin afdøde Koene Brite fød paa Dolvigen at her skulle have boet paa Hammerland og Dolvig 2de Søstre og hon som boede paa Dolvigen bad den stedse boende paa Hammersland, at hon skulle unde hende et stykke Mark af Bøen til at have sine Kalver udi, hvilket hon fik af Hammersland Bøe og Kand giøre anvisning paa Stykket, men ei kand giøre anvisning paa Skiftet og hafde forklarit for ham at skiel og Skifte skulle gaa fra store steen ved Søen beent op igiennem

1731: 272

ei hvor Vidt det gaar ud eller ind.

Ole Birkeland imod 50 Aar at haver hørt af sin fader Halver Grimstad at Kalvetræet skulle høre Hammersland til; men ei at Vide skiel og Skifte saasom hand den tid Var et barn og saavit hand nu Kand erindre var samme inden i Smouget - hvorpaa hand Vilde giøre dem Anvisning.

Og som vi begave os med Mændene paa Aastæden som Vidnet hafde, kunde ingen af dem sige os Nogen Anvisning hvor Merket skulle have gaaet, Nord eller sør op eller neder og derpaa aflagde sin Ed, det de ei rettere, sandere og mere for Gud Viste, end de forklaret haver, eller Videre anvisning ved at giøre om Skiel og Skifte end de i Stuen hiemme forklaret haver.

Storm paa Citantens Veigne begierede derefter forretningen beskreven for saavit passerit er, hvilket Retten Consenterede.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 22 Octobris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue paa Gaarden Schoge, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts fogeds loulige forfald Og Svaghed hands befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Simen Schoge og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mikkel Knuds/øn Bache, Jens Vindenæs, Lars Ystvedt, Morten Nipen, Paal Foldnæs, Ole Spield, Mons Glesnæs, Jacob Tøssøen, med mere tingsøgende Almue;

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn blev sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som [fol/io] 269 findis extraherede - dernest tinglyst

(1.) H/er/r Lector Ole Bornemanns udstedde Skrift angaaende S/igneu/r Hans Todes ham tilstillede PanteObligation, hvoraf endeel til Andre er bortsoldt og ei pengene til ham leveret, herved *reverserer hand sig til sit Pantis Rettighed og videre advarer vedkommende som paa Pantet boer ei at maa betale Penger til Andre end ham uden de derfore selv vil lide ansvar, dat/erit Bergen d/en 17 Octobr/is 1731.

2. Lars Torsen Schoges udstedde bøxelbrev til Ole Nils/øn paa ½ p/un/d fisk udi Tæle, dat/erit 22 Octobr/is 1731.

3. Rector Jacob Steensens udstedde Bøxelbrev til Ole Mathisøn Dale paa *paa ½ Vaag 4 1/5 merker fisk udi Dale, dat/erit 15 Octobr/is 1731.

4. Dernest publicerit en contract sluttet imellem Schipper Jacob Lene og Adrian Bøyner(?), sampt Mathias Rasmus/øn og endeel Almues Mænd paa 7 Aar til 37 indbereignet, angaaende Hommers Leverantze dat/erit Sollesvigen d/en 20 Februarij 1731.

5. Hans Todes udstedde bøxelbrev til Anders Larsøn paa 2 p/un/d 6 merker fisk udi Søre Fielde, uden reversen at anvise, dat/erit Bøxelseddelen d/en 18 Sept/embris 1731.

6. Dernæst publicerit Mikkel Mikkelsøn Syltøens Odels-Løsnings-Rett paa 12 merker fisk udj Gaarden Tæle dat/erit 22 Octobr/is 1731.

7. Stiftbefalingsmandens udgifne Bevilgning til Christian Daniel Orning om Kremmerlejet paa Laachøen dat/erit 16 Dec/em/br/is/ 1730.

Dend 23 Octobris blef Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blef tinglyst

Biskop Marcus Mullers udstedde Bøxelbref til

1731: 272b

Jens Nielsen paa en half fierding Torsk udj Gaarden Strømme dat/erit 15 *Dec/em/br/is/ 1731.*

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde Var At bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

Lensmanden efter fogedens ordre ladet stevne Mikkel Mikkels/øn Bache for en Utilbørlig gierning paa Glesvæhr og efter befaling ladet Lensmanden det udsøge.

Lensmanden tilstod at have stevnt Mikkel Mikkels/øn for sagen, men ei herom udspuurt Vidner;

Mikkel Mikkelsøn Møtte ikke efter trende gangers paaraabelse ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Hans Simens/øn og Paal Hansen afhiemblede edelig at have stevnt hand med i gaar Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Beder Bejer henstillede Sagen til Rettens paakiendelse.

Efterdi fogeden efter Spargement formerer sit Stevnemaal om en imellem Mikkel Mikkels/øn Bache og Lyder Schultis Moder Uventelig passagie, saa vil angiveren til denne Sags drift eller beskylderen til neste ting indstevnis, beskyldningen at afbevise, med videre Vidner i Sagen, da derudi skal Vorde kiendt og afhandlet, saavit louligt er.

SognePræsten til Sunds Præstegield lod fredlyse sit Land for hugster fiskekast, Sildefangst og andet brug ved Hummer Teigner og andet sampt Krabbeteigner ved hans Land med Videre for alle mands brug og det af Retten paateignet beskreven begiert.

Endelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1732 Retten skulle betiene og først 5 g/am/l/e/ som før for Laugmanden haver aflagt deris Ed Peder Hambre, Elling Vorland, Peder Laakøen, Nils Arefiord, Nils Biørøen, og 3de Unge Lars Torsen Schoge, Hans Hans/øn Algrøen, Peder Olsøn Tøssøen, som først for Laugmanden haver at aflegge deris ed, hvornest de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Dernest blev forfattet restantsen for dette Aars Schibbredis Skatter, saavel odel som Rostieniste item tiende med Videre og eftersom ingen modsigelse derimod blev skeed af Retten forseiglet, item odelsmandtallet, saaog de forrige Tingsvidner og af denne Ret forseiglet.

Og som ingen flere Sager dennesinde her Var indstevnet eller efter paaraabelse anmeldet, blev Retten her ophævet, efterat tilkiendegivet Var hvis (det som) af Qvalvaagen Schage bør betalis 3 merker aarlig *af (og?) af Tæle 2 merker.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 25 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Tingstedet Frechaug, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mikkel Blom, Ole Oen, Anders Dale, Vincents Tosvig, Svend Vig, Paal Toft Johannes Sæle, Ole Oen med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen og til fredelighed ædruelighed og Ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Patenter, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 269 og 272 findis extraherede - dernest tinglyst

(1.) Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Constitution til H/er/r Asessor Johan Lausøn for at Være Gastgæber udi Herløe Sundet, dat/erit 9 Januarij 1730.

2. Stiftbefalingsmandens Resolution paa H/er/r Laugmand Knagenhielms andragende angaa-

1731: 273

ende de nye Laugrettesmænds opnefnelse af 15 Octobr/is 1731.

3. Mathias Rasmus/øns udstedde contract med endel af Herløe Schibbredis Almue angaaende Hommers Leverantze for Jacob Lens Schib *dat dat/erit 20 Febr/uarij 1731.

4. Stiftbefalingsmandens Resolution paa Mons/ieu/r Marcus Lexis andragende angaaende ingen maa selge øl paa Tinget uden hand som priviligerit Gastgiæber, dat/erit 20 Octob/ris 1731.

5. Laugmand Knagenhielms udstedde *bøxelsedeldel til Ole Jacobs/øn paa 12 merker Smør 1/3 huud og 4re Kander Malt udi Øfre Rafnanger dat/erit 14 Octobrr/is 1731.

6. H/er/r Asessor Lausens udstedde bøxelsedel til Peder Nils/øn paa Ole Ivers/øn Hattens brug, dat/erit 12 Maj 1731.

D/en 26 Octobris blev Retten igien sat med foranførte hvorda blev tinglyst

Anders Tvedten og Anders Røsetters contract med S/igneu/r Peder Bejer at oppebærge tienden for de Aaringer 1732, 1733 og 1734 og ingen anden at oppebære det, sampt at nyde Aarlig for sin Møje 20 rdr, og hvis af forpagtningen resterer efterdags at Komme paa forpagterens og Cautionens risico, Frechaug Tingsted d/en 26 Octobr/is 1731.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og havde da

Bøigdelensmanden Anders Tvedten ladet stevne Ole MoldeKlef som tilsiunsmand for sin entvigte Broder Nils Ivers/øn der ellers er dømt udi Lejermaals Bøder, samme Bøder med mere at svare af hans efterlatte ejendeele alt efter forrige tiltale.

Fogeden tilspuurte Ole Moldeklef om hand kand fragaa det hand ikke paa sin Broders Veigne havde caverit for samme sin *Søns (Broders) Bøder og hans tieniste hos ham ? hvor til hand svarede jo: Af Skiftebrevene det første af 17 Julij 1717 er ham tilfalden 4 rdr 3 merker - og efter det Andet Skiftebrev af 28 Junij 1727 3 rdr 5 merker 8 s/killing dog tilstod Ole Iversøn ei at have faaet alting fra Knud Refskaar som Skiftebrevet omformelder - dog ved seeniste Skifte være tilsat til hands formynder.

Fogeden paastod Dom af ham Ole Ivers/øn som formynder for hvis (det som) hand arvet haver og resten at søge sin regres hvor hand best ved og Kand - og omendskiønt hands Broder caverede for fulde Bøder saa paastaar fogeden ei meere dennesinde end hans arvedeel 8 rdr 2 merker 8 s/killing.

Efterdi fogeden ei paastaar at Ole Iversøn skal efter hands tilstaaelse for Retten angaaende sin Caution for sin Broder Nils Ivers/øn betale fulde Bøder 12 rdr, som hands Broder Nils Ivers/øn var tildømt udi og Ole Iversøn havde Caverit for, men allene at ham maa paa Kongens Veigne tildømmis hans Broders tilfaldne *Arveedeel 8 rdr 2 merker 8 s/killing, hvorfore Ole *Nils/øn (Ivers/øn) har Værit formynder, saa tilfindis Ole MoldeKlef at betale til fogeden S/igneu/r Jens Lem, af hans Broders Nils Iversøns tilfaldne Arvemidler efter begge registreringernis formæld dend summa 8 rdr 2 merker 8 s/killing; og hvis (det som) ham ei af forrige formynder Kand Være giort rede og rigtighed for, reserveris ham paa louligste Maader at indtale og indsøge; imidlertid skal og bør disse Nils Iversens tilfaldne ArveMidler fogeden tilleveris inden 15 dager under Nam og exsecution efter Loven.

1731: 273b
 
 

Mikkel Rasmusøn Oen er stevnt efter forrige tiltale for fortilig sammenleje med sin huustrue, alt efter forrige tvende ergangne interlocutorie Kiendelser;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne efter paaraabelse;

Stevnevidnerne Nils Valle og Helje Espetvedt afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med hans Koene.

Fogeden Lem paastod, at efterdi hans 1ste d/en 1 Maj 1731 var paalagt Laudag og siden paa sommer tinget d/en 24 Julij paalagt at forskaffe Præstens attest, som nu ei efterkommis paastaar fogeden saa vel i regarde Rettens foreleggelser og dend indstevntis opsedsighed og overhørighed, bør tilfindis at betale de indstevnte Egteskabs bøder.

Efterdi dend indstevnte Mikkel Rasmus/øn Oen først er forelagt Laudag i Sogn, siden tilholdt at forskaffe sin SognePræstis attest om hands indsigelse til dette ting og intet saadant efterlevet, saa kand Retten ikke, formedelst hans modvillighed, helst efterdi dennesinde *ikken nogen undskyldning forebringis af nogen, lade Retten tale den ære som Kongens Lov Embedet venerer med, men dømmer for Ret at Mikkel Rasmusøn bør, formedelst overhørighed og foragt imod Rettens ergangne Kiendelser, betale til fogeden, efter hands paastand de søgende Egtebøder for sig og huustrue 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Aamund huusmand i Hellesund, som d/en 15 Julij 1730 er tildømt at svare for sig og huustrue 3 rdr 2 merker 4 s/killing, og samme end nu ei haver betalt, indstevnis samme resterende Bøder at betale med Processens Omkostnings erstatning,

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Nils Walle og Helge Espetvedt afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hans Koene.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Ingeborg Nilsdatter som haver hos sin fader Nils Hougland lagt i Barselseng er stevnt til sine Bøders erleggelse og nafngive sin Barnefader.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod sin forseelse og at hændis Barnefader er Corporal Mikkel Lars/øn ung Karl under Capitain Rambs Compagnie,

Fogeden tilspuurte hendis fader Nils Hougland om hand, efterdi hands datter siger at være lovet egteskab af Corporal Mikkel Larsøn, om hand da vil Cavere for hende inden Aar og dag at deris egteskab skal fuldbyrdis eller Bøder for hende svare ? hvortil hand svarede nej: fogeden tilspuurte end videre hvad hon har ført med sig da hon kom til ham ? svaret intet mere end hon nu staar udi,

Fogeden paastod dom i Sagen - siden lovet bevis eller Penger.

Efterdi Nils Hougland haver lovet efter fogedens paastand at

1731: 274

forskaffe beviis inden halvanden Aar om hans datters Egteskabs fuldbyrdelse og hvis det ikke skeer, da at svare hendis bøder som fulde Lejermaal, og hvis de egter hin *handen (anden) da hendis *hændis anpart Egtebøder, saa forbliver det med samme indgaaende forliig at det ubrødelig som indgaaet er skal forholdis.

Adskild og Nils Nore Aadland er stevnt for skieldsord og Slagsmaal, til Vidne derom Kari og Zidsele alt til strafs lidelse efter Loven.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode louligen at Være stevnte for denne sag og forklarede at deris trette kom af nogle Creature som Vare komne ind paa Bøen og i Askilds Ager igiennem Nilsis Gierde, hvorover Adskild blev Vred og talte til Nils sigende skam faa dig du maatte seet saaledis til at jeg kunde Være Ured her sør og du Nord, hvorpaa Nils kom til ham og bar det i haandekrams med dem saa at Askild laag under og Nils ovenpaa ham hand sterkere med hands Knæ paa hans Askilds brøst, blev ellers af Nils skuet til Jorden og Kloret udi hands andsigt.

Nils tilstod saaledis at Være passerit som forrige forklaret.

Fogeden paastod at Vidnerne maatte indkaldis til neste ting som Retten consenterede.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som ei tilforne \ei/ haver aflagt deris Laugrettesed; Ole Nils/øn, Ole Christians/øn Blom, Mikkel i Oen, Knud Tielstad, Mikkel Tielstad, Torgier Tielstad, og 2de gamle Arne Tielstad, Anders Herlevær,

Dernest proponerede fogeden for Laugrettet og Almuen om de ikke noksom ere Vidende, at den priviligerede Sædegaard Herløe, udi Herløe Schibbrede nu beboes og brugis af Velædle og Velbyrdige H/er/r Commerce Assesor Jan Lausen som har ægtet forrige Ejer Velbyrdige Jomfrue Ane Margrete Lillienschiold som dessens rette Odel og eeniste eje og at de der daglig holder dug og disk ? hvorpaa alle gav Giensvar: at hvad her om Herløe Gaard proponerit er, forholder sig i alle Maader som anført er og benefnt; det alt fogeden forlangede under Rettens forseigling, til hans allerunderdanigste Regenskabs bileggelse pro A/nn/o 1731 at faa beskreven, som ham ei heller kunde nægtis.

Ligeledis tilspuurte fogeden Laugrettet og Almuen om det findes saa i sig selv som berettet er at Florvaags Mølle og Møllehuuser er nedreven og ødelagt, saa at ingen Malning der dette Aar, hverken er skeed eller kunde skee, efterdi dessens Ejermand ei har betalt eller vil betale den sædvanlige MølleSkat derpaa Laugrettet saavelsom den tilstædeværende Almue lydelig og forklarlig udsagde, at det er gandske baade Vist og sant, at Florvaags Mølle og Mølle huus er reent borte og total ødelagt, dette alt fogeden under Rettens forseigling æskede beskreven, som blev bevilget.

Sluttelig blev forfattet restantzen saavel over de ordinaire skatter som tienden, oplæst og af Retten forseiglet; item odelsmandtallet oplæst forfattet og af Retten forseiglet saa og Almuen svaret til det ordinare tingsvidne som forrige tingsted svart haver;

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse dennesinde til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten her ophævet.

1731: 274b

Anno 1731 d/en 29 Octobr/is er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Miøs, Johannes Børtved, Gutorm Rachnæs, Stephen Raknæs, Lars Byrkeland, Ole Børtvedt, Johannes Birkeland, Ole Birkeland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 269 og 273 findis extraherede - dernest tinglyst

(1.) Deris Maj/este/ts allernaadigste Placat anlangende Negotiens Videre fortsettelse paa Grønland dat/erit Fredensborgs Slot d/en 14 Sept/embris 1731.

2. Ditoes allernaadigste *orden (ordre?), paa Nogle til højeste Ret indstevnte Sager, som vi udi de af Hans Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Anordnede trende (tvende?) høieste Rettis Commisioner skal foretagis og afgiøris, dat/erit Fredensborg d/en 14 Sept/embris 1731.

3. Stiftbefalingsmandens Constitution til H/er/r Leutenant Holch at Være Gastgiæber i Bernæs Tongen dat/erit 15 Aug/usti *1713.

4. Anders Tvedtens fuldmagt tillige med Anders Røsetters til Peder Bejer paa Kongens Anpart tiendes forpagtning udi Nordhordlehn for de Aaringer 1732, 1733 og 1734, saa at ingen anden saadant maa oppebære, dat/erit 25 Apr/ilis 1731.

5. Velædle fru Hanssens udstedde bøxelbrev til Torkil Ivers/øn paa 18 merker Smør udi Lille Jord, dat/erit 3 Januarij 1731.

6. H/er/r Petter Mathias Tanches udstedde bøxelbrev til Elling Olsøn paa 2 p/un/d Smør udi Bysem, item Leilendingens derpaa givne revers dat/erit 21 Octobr/is 1731.

7. Magdeli Rasmusdatters, Magne Kleppe og Ole Heggeboes udstedde bøxelbrev til Ole Johansøn paa ½ løb S/mør 1 Mæle Malt udi Langeland item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 29 Octobr/is 1731.

D/en 30 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Bøigdelensmanden efter ordre af fogeden ladet indkalde Ole Stephensøn Bernæs og Brite Askildsdatter for Lejermaal, saa og at bevise de flere nafngivne, som ei udi stevnemaalet stod specificerede, der med hende skulle have haft omgiengelse uden Nils Aslaks/øn at giøre sig reen fra denne beskyldning, eller og lide dom til strafs lidelse, efter forrige tiltale.

Ole Stephensøn møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne; og Stevnevidnerne forklarede ei at have Kundet udspuurt ham hvor hand; er, eller sig opholder; paa Brite Askildsdatter[s Veigne] møtte Anders Bernæs og svarede at hon var siug og endnu er Siug. Nils Aslaks/øn møtte for Retten og tilstod at have haft legemlig omgiengelse med hænde, men ei været hændis Barnefader; og det 2de Aar før hon blev frugtsommelig.

Fogeden paastod at efterdi hon ei nu møder efter saa mange foreleggelser hon da maa tilfindis at bøde sine Bøder tillige med den som for Retten haver angivet at have haft Legemlig omgiengelse med hænde - og for Retten reserverer fogeden sig sin loulige tiltale til alle

1731: 275

fraværende paa Kongens Veigne og til tilbørlig strafs lidelse for begangne Synd.

Ved denne Sags afhandling, er det for Retten beviist, at dette for Retten indstevnte løsagtige Qvindemenniske Brite Askildsdatter haver nafngivet 3de til horagtig omgiengielse med sig og endnu ikke nogen har tilstaaet at Være Barnefader \som indstevnt er/ men allene Nils Aslaksøn nu for Retten tilstaar, at have haft 2de Aar, før end hon blev eller er bleven Svanger, legemlig omgiengielse med hænde; da som denne nu aabenbare hore baade haver aabenbaaret sin forrige synd beganget og sin Barneavling og ei endnu Rette Barnefader er udfunden, saa bør hon Brite Adskildsdatter dennesinde at bøde sine Lejermaals Bøder med 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven - Nils Aslaksøn som nu for Retten tilstaar at have for 2de aar siden haft legemlig omgiengelse med hænde og hon nu ikke er til Veddermæle formedelst angivende Svaghed at svare imod, udsettis til neste ting, og andre nu uindkaldede; imidlertid reserveris Kongl/ig Maj/este/ts foged sin Ret og tiltale saavel til hænde i det øfrige, som de, nu upaadømte, naar de til veddermæle og examination paa begge sider vorder indkaldede, udi alt hvis lovligt er.

Haldor Fotland og Hover Fotlands Koene Synneve Andersdatter indstevnt efter forrige tiltale formedelst Slagsmaal og skieldsord;

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnt for denne sag. Synneve Andersdatter forklarede om Aarsagen til dette Klammeri om fiølen som *Halver forklaret haver, men dette derhos at da hon spuurte efter samme fiøl som Haldor tilforne forklaret haver om, sagde Haldor at skulle skaffe hende sin fiøl igien og vilde udlegge det paa hin anden og da hon sagde at den eller den ei derudi var skyldig udi, spuurte Haldor hende udi om hon beskylder *hende (ham?) for tyv og derfore lagde hende under øret og siden tog hænde under halsen og gav hende end en ørefigen saa mund og næse gik i blod, dette benegter *Halvor om det sidste ørefigen, men siger sig før at Være skieldet af hende udi sin egen stue førend hand udgav det første.

Vidnerne Lensmanden Nils Hannestvedt, item Ole Haldors/øn og Haldors Koene Brite \og Brite Siursdatter møtte for Retten/ for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige under straff - og efterat de andre først Vare blevne udviste, blev først fremkaldet,

Brite Haldors Koene; og forklarede at da hendis Mand Var kommen i stuen og deponenten stod der, kom Synneve Andersdatter ind og tillagde hendis Mand Haldor at have taget en fiøl af hendis lade og Haldor vilde have hænde paa dørren men hon Vilde ikke, ei blivende Var nogen videre skieldord eller slagsmaall imellem dem, siden forklarede hon at Synneve gik til hendis Mand med Knytte Næver og sagde til ham hendis Mand, at hand hafde staalet fiølen fra hendis lade - og som Vidnet blev tilspuurt hvem flere i stuen dentid

1731: 275b

var ? svaret Brite Siursdatter.

Brite Siursdatter aflagde dernest sin Ed om sin sandheds Vidnisbyrd: udsagde mesten som forrige undtagen dette at Synneve Andersdatter efter første tiltale til Haldor om fiølen at det af ham blev negtet og siden hon tillagde ham at have af hændis lade staalet den, reiste Haldor sig op og Synneve gik ud siden hon saa ham nemblig Haldor blive Vred og holdt dørren for ham, hvad siden uden forre siden Haldor slap ud passerede, sagde hon sig ei at afvide - dette Vidne tilstod at ei flere dend tid udi stuen Vare.

Ole Haldors/øn aflagde dernest sin Ed om sit sandfærdige Vidne: og forklarede at have haft Været i stuen i førstningen da Synneve Andersdatter indkom og talede om den mistede fiøl af hændis Lade, da negtede Haldor at have taget den, sigende den skulle ligge under Aargeveden, og saa gik deponenten ud og da hand hafde Været ude blev hand Var at Synneve Andersdatter holt paa Klinken for Stuen og satte Ryggen imod og da hands fader udkom saa hand at hands fader Haldor lagde Synneve under øret med haanden og da talede deponenten til sin fader; sigende, agte dig hvad du giør: videre ei at afvide.

Lensmanden Nils Hannestvedt forklarede dernest edelig: at *Halvor Fotlands Koene Synneve kom til ham deponenten staaende i sit Nøst og viste ham at Være blodslagen, men hvor hon hafde faaet det ved hand intet, men sagde for ham at Haldor Fotland hendis Svaager skulle have giort det; siden kom Haldor til ham medens hand Var i sit Nøst og begierede at hand vilde Komme hiem medens hand Viste dem Stederne sine om de Kientis med den fiøl de beskylder ham for, saa Viste Haldor Synneve og Halvor om de Kientis med nogen fiøl,? hvortil de svarede nej: og skulle saa Haldor vist ham i Løen hvor fiølen stod under AargeVeden hvor hon stod fast og da hand Kom til dørren hvor stolen stod, saa svor hon Synneve *Halvorsdatter (Andersdatter) dyreste Ed hon Kunde giøre at Haldor havde taget *ham (den), hvilket Synneve endnu tilstaar som tilforne saa at Være passerit, sigende end ydermere Synneve til Haldor først har du bedraget mit gods fra mig, siden er du en horunge og har jeg suet en ærlig Moder, skal du betale slaget du slog mig, nu har jeg faaet sinde paa mig og tilstod hende endnu for Retten at hand hafde bedraget 1 s/killing Jordegods fra hænde.

Og som Parterne ei videre hafde i denne paastevnte Sag at indvende; Paastod fogeden Dom efter Loven saavit Kongens interresse er angaaende.

Saa vit Retten af disse indstevntis forklaringer udfinder, saa og af deris tilstaaelse til Vidnernis udsigende, befindis det, at af en ganske ringe fiel, neppe 2 s/killings Værdi, denne heele uforligelige handel er skeed, som Haldor Fotland vel haver tilstaaet at have taget af Synneve Andersdatters Lade, men strax sat hand der hen igien hvor den stod; denne af Synneve Andersdatter savnede fiel, beskylder hon Haldor Fotland for udi hands huus at have staalet, hvilket saavel efter Vidnernis som egen tilstaaelse forklares og af hende Synneve Andersdatter for Retten igien er tilstaaet, hvorover Haldor Fotland ubesindig slaar hende paa øret eller giver hende et saa Kaldet ørefigen, som hand selv tilstaar tillige med Vidnets udsigende at have

1731: 276

giort; Saadan uforligelighed vil Loven ikke tillade eller give nogen Mand Ret til, langt mindre tillade nogen enten at slaa sig til Rette eller skiende sig til Rette, men Vel efter Lovens allernaadigste bydende udi 1ste Bogs 1ste Capit/ul 3 art/icul; thi finder Retten billig, at Haldor Fotland for denne hands øvede Næve huug paa Synneve Andersdatter bør bøde til Kongen 3de 6 lod Sølv i følge af Lovens 6te Bogs 7 Capit/ul 8 art/icul inden 15 dager under Nam efter Loven; og Synneve Andersdatter for hendis haarde tilleg, som aldeelis ikke er Haldor Fotland overbevist at bøde til de fattige 3de lod sølv for hendis ubesindige udtalte ord, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven. Havd andre uskikkelige og nærgaaende beskyldninger udi acten er falden, som ei dennesinde er paastevnt, da, saasnart de med loulig Stevnemaal proseqveris og tracteris, som nu dennesinde paastevnt er eller dette paastevnte Vedkommer, skal derudi Kiendis hvis louligt er.

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse vare indstevnte til paakiendelse, blev først oplæst restantzen for dette Schibbredis Almue, saavel af ordinaire som extraordinaire og odelskat og Rostieniste, sampt af Retten, forseiglet, ligeledis med odels Mandtallet og forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod blev giort - ligeledis forfattet det ordinaire tingsvidne og af dette svaret som af forrige, undtagen at Haldor Fotland d/en 30 Octobr/is dette Aar er tildømt for Slagsmaal at betale 3de 6 lod Sølv.

Ligeledis forfattet restantzen over Tienden udi dette Skibbrede og af Retten forseiglet.

Sluttelig blev Opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1732 Retten skulle betiene nemblig 2de gamble som tilforne deris Laugrettesed haver aflagt Ole Mielstad og Torkield Mossevold og Sex Unge Siur Mielstad, Johannes Tvedten, Lars Blegelie, Niels Blegelie, Johannes Huustrulie, Mons Echeland, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed hvornest de til Rettens Betiening skal Vorde antagelige.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 2 Novembris er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide nærværende udi fogedens Loulige forfald hands beskikket befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mikkel Echanger, Iver Fyllingen, Lars Echanger, Nils Myhr, Peder Echanger, Ole Fyllingen, Magne Fyllingsnæs, Ole Fyllingsnæs med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 269, 273 og 274 findis extraherede -

1731: 276b

dernest tinglyst

Rector Jacob Steensens udstedde bøxelbrev til Johannes Knuds/øn paa 27 merker Smør ¼ t/ønne Korn og ¼ faar udi Rodland, dat/erit 4 Aprilis 1731.

D/en 3 dito Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev oplæst

H/er/r Christen Tunboes udstedde bøxelbrev til Baar Eriks/øn paa ½ løb S/mør ¼ t/ønne Malt udi Rommerem uden reversen at anvise, bøxelseddelen dat/erit 4 Apr/ilis 1731.

Jacob Steensens udstedde Bøxelbrev til Berge Nils/øn paa 9 merker S/mør 3 Vaager Næver udi Moestrøm, dat/erit 31 Martj 1731, uden reversen at anvise.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Fogeden ladet indstevne Ane Andersdatter Hougen og bøde for begangne Lejermaal \med/ Johans Knuds/øn Øfre Helleland;

Anders Brynnilds/øn Hougen møtte paa den indstevntis Veigne og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og ei hafde noget dennesinde til at aflegge hendis Bøder med. Rasmus Helland møtte paa Johannes Knuds/øns Veigne og forklarede at fogeden var for hans Bøder bleven fornøjet.

Peder Bejer paastod dom til Bøders erleggelse paa Ane Andersdatters Veigne.

Som paa Ane Andersdatters Veigne af hendis fader Anders Brynnelsen tilstaaes at baade Stevnemaalet rigtig er, og disverre Gierningen, saa tilfindis Ane Andersdatter Hougen at betale sine Lejermaals bøder med 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; Johannes Knuds/øn Øfre Helland, som efter Rasmus Hellelands forklaring, skal have fornøjet fogeden sine tilfaldne Bøder, kand ei dennesinde for videre bøder, Lejermaalet angaaende i denne Sag tilfindis.

Dito haver ladet stevne Nils Sandvigen som d/en 26 Julij 1730 skal Være tildømt for Slagsmaal med sin Grande 3de 6 lod Sølv.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod ei at have betalt de søgende og idømte Bøder.

Peder Bejer paastod fornyelses dom med Processens Omkostnings erstatning.

Retten tilspuurte dend indstevnte, om hand ei Kunde skaffe 2de Mænd eller en som for samme Bøder Kunde Cavere ? svaret nej.

Saasom den indstevnte Niels Sandvigen for Retten tilstaar ei at have betalt de forrige idømte Bøder 3de Sex lod Sølv som hand for Slagsmaal med sin grande d/en 26 Julij 1730 er tildømt at svare, saa tilfindis hand endnu at betale de samme idømte bøder med 3de Sex lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven.

Halver Johans/øn Fyllingsnæs haver ladet stevne sin Landbonde Iver Olsøn Fyllingsnæs for resterende Landskyld og 3dietage udi 6 Aar, og erstatte Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig stevnt for Sagen, og tilstod at være skyldig ham hvis (det som) ikke paa Bogen findis afskreven - og fantis derpaa beskreven at [ei?] Være betalt mere end 4 merker 6 s/killing og befindis saa at naar odel og Rostieniste fradragis som til tinge af Leilendingen for ejeren er betalt, dend indstevnte da rester 7 rdr 2 merker 14 s/killing til Juul 1731. Dend indstevnte sagde ellers efter tilspørgelse ei dennesinde at have at betale med *med begierede dilation til høsten igien, som Citanten ei vilde, men paastod dom med Processens tilstrekkelige omkostnings erstatning.

1731: 277

Saasom Iver Olsøn Fyllingsnæs for Retten tilstaar ei at have betalt Citanten Halvor *Johannes Fyllingsnæs mere end hvis bogen udviser 4 merker 6 s/killing paa 6 aars resterende Landskylder og 3dietage til nu Kommende Juul og hand befindis at blive Citanten Halvor Johansøn skyldig til samme tid 7 rdr 2 merker 14 s/killing; da, omendskiønt dend indstevnte Iver Olsøn Fyllingsnæs begierer dilation til neste høst sin Debet at betale, som Citanten Halvor Johans/øn ei vil tilstaae ham, saa Kand Retten ikke andet udi saadan reen Sag, end dømme for Ret at Iver Olsøn Fyllingsnæs bør, inden 15 dager under Nam efter Loven betale Citanten Halvor Johansøn ei allene de resterende til nu Kommende Juul Landskylder og 3dietage med 7 rdr 2 merker 14 s/killing men end ogsaa denne til datum anvente Processis bekostning med 1 rdr tilsammen 8 rdr 2 merker 14 s/killing, under forrige adfærd og tid efter Loven.

Capitain Højelse haver ladet stevne Iver \ Ivers/øn / Houchøen for ulovlig hugster udi hans Mark til strafs lidelse efter Loven 6 træer i tallet;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Nils og Mons Aurdal afhiemblede edelig at have stevnt ham med 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med den Gamble selv.

Citanten paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste Ting som Retten consenterede, ligeledis dilation til neste ting om Vidnernis afhørelse om gierningen som d/en 9 Octobr/is dette Aar skal Være skeed.

Derefter blev forfattet restantsen for dette Schibbredis Almues Skatter af Retten forseiglet efterdi ingen modsigelse imod oplæsningen skeed er, ligeledis odelsmandtallet og forseiglet; saa og angaaende det ordinaire tingsVidne angaaende de poster som ved første tingsted denne Reiste ordlydende findis indført, her svaret som der; saa og blev forfattet restantsen paa tiende Mandtallet og forseiglet.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1732 Retten skulle betiene først 3de g/am/l/e/ gamle Ole Kalsaas Mons Heggertvedt, Ole Heggernæs, og 5 Unge Johannes Echanger, Ole Nils/øn Lie, Johannes Kalsaas, Johannes Hindenæs, Mons Yttre Hindenæs hvilke først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed hvornest de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse ere indstevnte, blev Retten denne sinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1731 d/en 12 Novembris, er efter opsidderne paa Gaarden Søre Biørøen Nils Nilsen og Henrik(s) begier holdet Aastedz Ret, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd, Mons Foldnæs, Iver Fielde, Mikkel Knuds/øn Bache, Peder Hambre, Ørje Kousland, Ole Spield, Stephen Aagotnæs

1731: 277b

Niels Arefiord, item Bøigdelensmanden Simen Schoge,

Hvorda Citanterne Nils Nils/øn og Henrik producerede deris i denne Sag udstedde skriftlige Stevnemaal af 23 Octobr/is 1731 som blev læst: de trende indstevnte Peder Ellingsen, Ørjans og Nils Villeks/øn møtte ikke for Retten; Hans Simens/øn og Paal Hans/øn afhiemblede edelig at have stevnt dem [med] mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette sted, sampt til at anhøre disse indstevnte Vidner, og talte med Ørjans selv, Peders datter, og Nils Villeks/øns Koene; Af Vidnerne møtte g/amme/l Nils Søre Biørøen, Ole Nore Biørøen, Jacob Tossøen, Ole Tossøen, og Peder Huusmand, og derforuden Peder Søre Echerhofde, item Iver Tossøen og Johannes Rasmusøn til at forklare hvis Svar dem blev givit af Nore Biørøens opsiddere til hvis (det som) dem blev svaret da de æskede Landslodden - hvilke Vidner møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen - for hvem eden blev oplæst betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandheds eed at udsige: og først fremkaldet

G/amme/l Nils Søre Biørøen som udsagde: at Være 76 Aar og boet her i 40 Aar til Nytaar, og i ald hans tid har brugt Trettevigen naar noget af fiskerie er faldet og heele Landslodden til Søre Biørøens opsiddere allene betalt, saaledis ogsaa at have hørt af sine formænd og skall giøre Anvisning paa steden.

Ole Nore Biørøen fremstod, som haver boet paa Nore Biørøen i 35 Aar, selv at være over 70 Aar, og udi hans tid naar noget af fisk er fanget, har Søre Biørøen faat Landslod, og selv været med dem paa Nore Biørøen i Noet, og betalt til dem paa Søre Biørøen Landlodden - og vil giøre Anvisning om kastet.

Peder huusmand fremstod dernest; og forklarede: at have Været her en 36 Aar og derover og selv boet og tient her paa Gaarden før end hand blev gift og naar noget falt udi TretteVigen af fiskerie fik Søre Biørøen selv allene Landslodden og saaledis at Være skeed før hans tid, at have hørt af sin Værfader Hans Søre Biørøen, hvis datter hand fik til egte, og vil giøre os Anvisning paa steden.

Jacob Tossøen 57 aar g/amme/l forklarede at have hørt af sin fader at Trettevigen tilhørte Søre Biørøen allene, selv været i fellig med Søre Biørøen i Noet og til dem allene betalt Landslod af hvis (det som) fanget er af fisk; steden at skal giøre Anvisning paa.

Ole Tossøen forklarede at have boet i 26 aar paa Tossøen, tient paa Søre Biørøen i 10 Aar før, aldrig har Kiv eller trette i de dager om TretteVigen, men hvis (det som) der falt af fisk, blev allene til Søre Biørøen betalt Landslod, ligeledis hørte *ham (hand) medens hand tiente her af andre, at det Var skeed tilforne,

Peder Søre Echerhofde 60 Aar, har boet paa Søre Echerhofde imod 40 Aar, og Kastede hand og Thommes i Gaflen som den tid hafde Noet sammen udi Trettevigen *Sei (Sild?) og betalede Landslodden allene til Søre Biørøens opsiddere og den til en Mand som da hede Hans.

Iver Tossøen fremstod dernest og edelig udsagde at hand med det Andet Vidne Johannes Rasmus/øn kom til Nore Biørøens opsiddere, med Nils og Henrik Søre Biørøen, paa Gaarden Nore Biørøen, spuurte Nils og Henrik opsiddere som i denne Sag ere indstevnte af Nore

1731: 278

Biørøen, om de ikke Vilde betale dem, nemblig Søre Biørøens opsiddere Landslodden af den fangede Sild i TretteVigen; da svarede Peder Nore Biørøen, vi vilde gierne betale det naar vi viste hvem det hørte til, kand i skaffe os gamle brev og beskeen, enten det eller g/am/l/e/ Markesteene som til ligger under, saa Vilde de betale - hvilket opsiddere ogsaa tilstoed saa at Være passerit.

Johannes Rasmusøn forklarede edelig og enstemmig som forrige, hvilket de opsiddere paa Gaarden Nore Biørøen tilstod af dem svaret at Være.

Retten tilspuurte de 3de indstevnte Ørjans, Peder og Nils Villeks/øn, om de haver andre beviser og Adkomster, at forskaffe og Retten fremvise, som kand styrke dem i denne Sag ? hvortil de svarede nej: *Eller (Ellers) begierede de at deris indkaldede Vidner Halvor Geitanger, Nils Peders/øn Myren, Nils Christophers/øn, Marrite Monsdatter, edelig maatte afhøris; som Retten consenterede og blev saa eden for dem alle oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Halvor Gietanger 72 Aar, har tient i Nore Biørøen, og medens hand tiente der som Var i 3de Aar blev altid begiert af Nore Biørøen af Søre Biørøen nogen Landslod; og aldrig fik Søre Biørøen den tid noget af Nore Biørøen og er dette 47 Aar siden hand tiente der; og derpaa aflagde sin eed, det hand ei rettere, sandere eller meere ved, end nu forklaret haver, men ei ved hvis (hva som) siden er skeed; dem imellem.

Nils Peders/øn Myren forklarede at Være 52 Aar g/amme/l at have hørt af sin fader som hafde Not med Nore Biørøen og aldrig var givet Noget for fiskerie af Trettevigen i den tid og lidet eller intet var der og den tid fanget, og sagde om Merket, til ham, som denne gang ei er paastevnt paa - om Trettevigen ei andet at Være Vidende end forklaret er; og derpaa aflagde sin eed ei rettere, sandere og mere ved Trettevigen angaaende, end forklaret er, om Markeskiel ei at være stevnt dennesinde:

Nils Christophers/øn over 66 Aar, boende i Byen men fød og opfød paa Nore Biørøen, at Være nogle 30 aar siden hand drog derfra, men i hans tid blev hverken givet eller fordret noget af Trettevigen, hvad siden er passerit ved hand ikke ei heller om Markeskiel og derpaa aflagde sin eed som forrige:

Marte Monsdatter 90 Aar, boende i Bergen, har tient i 10 Aar paa Nore Biørøen at medens hon tiente der blev af Nore Biørøen ei ringiste Landslod til Søre Biørøen ydet af TretteVigen, nu at Være 46 Aar siden hon fløttede herfra og hvad siden er skeed, ei der at Vide af det; ei heller gav Søre Biørøen, noget til Nore Biørøen; og derpaa aflagde sin Ed, ei rettere, sandere eller meere ved end hvis forklaret er.

Hvorpaa vi begave os til den omtvistede Vaag Trettevig Kaldet med de af Citanterne indstevnte Vidner, for at imodtage deris Anvisninger, da forklarede først for os

G/amme/l Nils Biørøen at deris Kast altid har skeed Udi samme Vig enten fra Skierret Ved Vestre Land beent over i Nordost eller og fra Nordoste Land til Veste imod Sydvest i Trettevigen ligesom fisken har staaet til og hvis (det som) de Da har fanget eller andre, deraf er dem af fremmede saavelsom Nore Biørøens opsiddere givet Landslod og at denne Vig tilhører Søre Biørøen og derpaa aflagde sin Corporlige eed, det hand ei rettere, sandere eller mere

1731: 278b

ved Trettevigen angaaende end forklaret er;

Det samme giorde Ole Nore Biørøen; Jacob Tossøen, og Ole Tossøen; Peder Echerhofde forklarede om Kastet som forrige og at Landlodden falt allene til Søre Biørøen; og derpaa aflagde en hver sin eed det de ei rettere sandere eller mere Viste Trettevigen angaaende, end forklaret.

Retten tilspuurte de indstevnte Peder, Ørjans og Nils hvor meget de fik af fisk i denne omtvistede Vaag TretteVaagen ? svaret engang 11 merker 8 s/killing som blev soldt i alt og engang 4 ½ merker som og blev soldt, videre ei derved at have faaet.

Videre sagde de indstevnte og Citanterne ei at have til opliuslighed i denne Sag; end nu anført og afhørt er;

Thi blev Sagen optagen til Doms til i Morgen formiddag Klokken Nie, da Parterne igien haver at møde og endelig Dom at afhøre.

Dernest fremstillede sig samme tid for Retten Mikkel Villumsøn Landraa af Sartor Schibbrede i Sunds Præstegield, som haver erlanget deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Brev af dato Rosenborgs Slot d/en 30 Julij 1731 at maa ægte Ane Rasmusdatter, omendskiønt de ere hin anden udi 3die og andet Leed beslegtede, og begierede, at hans 2de indkaldede Vidner Stephen Aagotnæs og Ole Spield, tvende ærlige Boesatte Mænd udi Sartor Schibbrede, edelig maatte afhøris om hans og hans forlovede festemøes slegtskab, hvilke Vidner for Retten møtte og et efter andet edelig eenstemmig udsagde, at Mikkel Villumsens Moder Moder Ane Landraa, og Ane Rasmusdatters Moder, Kisti Landraa vare sødskende og saaledis Mikkel Villumsen og Ane Rasmusdatter hin anden udi andet og 3die Leed beslegtede og ei nermere enten i Slegtskab eller Svaagerskab paarørende.

Citanten Mikkel Villumsen begierede hvis for Retten passerit var, under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Dagen derefter blev Retten igien sat sammesteds med foranførte Laugret, hvorda først specificeris denne Sags bekostning.

Fogeden for at tilsige Laugrettet 1 rdr

Sorenskriverens Reises dags fortæring 4 mrk

2de dagis forretning 3 -

Reise hiem ad igien er in natura giort men fortæring anføris 4 -

Lagrettet for 2de dagis forretning 3 -

Lensmanden 3 -

Stevnevidnerne 2 - 8 sk

Forseiglingspenge 1 - 4 -

Forseiglet papiir 4 - 8 -

Beskrivelse 4 -

---------------------------

10 - 5 - 4 -

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt, efterdi ingen af Parterne mere hafde at indføre paa nogen af siderne efter tilspørgelse.

1731: 279

Imellem Opsidderne paa Gaarden Søre Biørøen Nils Nilsen og Henrik, sampt Nore Biørøens Opsiddere Ørjans, Peder og Nils Villeksøn reiser sig en Proces angaaende et ringe fiske Kast eller fiskevaag, TretteVaag kaldet; hvilken over nogle og tredive Aar haver fult Søre Biørøens Opsiddere og Beboere; Men nu dette Aar af 3de af Nore Biørøens Opsiddere, Ørjans, Peder og Niels Villeksen dem vil disputeris, efterdi en fast ringe deel Sild derudi er fanget, hvor af dog tilforne efter gamle Nils Søre Biørøen, Jacob Tøssøens, Ole Tossøen, Peder Huusmand ved Søre Biørøen, fordum boende paa Søre Biørøen, Peder Echerhofde og det som meere er, den ældste Mand af Nore Biørøens egne beboere Ole Nore Biørøens forklaringer, baade har tilhørt og tilhører Søre Biørøen og udi deris Tid til Søre Biørøens Opsiddere deraf er betalt Landslod, naar Gud Naadelig, som skielden er skeed af nogen importance, har indsendet fiskerie der, af hvem der end fisket haver, denne gamle Rettighed, Søre Biørøen tilhørende, haver nu Ørjans, Peder og Nils Villeks/øn Nore Biørøen, Citanterne paa Søre Biørøen vildet betage og selv tilholdet sig Rettighed dertil, imod formaals Tider, uden nogen Adkomst, Domme, eller noget tilstrekkeligt Beviis, efter Spørsmaal at fremvise som Lovens 5te Bogs 5te Capit/ul 5 articul dem imputerer og tilholder; men det som U-rimeligst er, paastaar, at Citanterne Nils Nils/øn og Henrik Søre Biørøen, som de selv haver forurettede og fornermede, skal bevise det, som de indstevnte ere pligtige til ved Adkomster, at gotgiøre. Nu haver Citanterne ved Lovgyldige beviser og enstemmige Vidnisbyrd gotgiort, at dette Land eller ringe fiskerie, Trettevig kaldet, som de indstevnte har ubeviist tilholdet sig {gammel} Rettigheds ydelse og Landslod af og fast tilegnet sig Landets ejendom, Citanterne tilhørende, conform med Lovens 5te Bogs 5te Capit/ul 3 og 4de articler. Vel haver nu de indstevnte ladet indkalde endeel Vidner, som acten udviser, til formeenentlig styrke i deris Sag; Men naar Retten med sine Meddoms Mænd observerer Lovens 1ste Bogs 18 Capit/ul 12 art/icul og eftergrandsker deris udsigende, da finder Retten ikke, at de haver været mægtige til svekke den af Citanterne fangne hæfd, Vel taler de om noget som skal være passerit i deris Tid, førend disse førte Vidner, af Citanterne indstevnte haver udsagt deris, men derhos tilstaar, at Vaagens fiskerie den tid har været gandske ringe, og hvis siden de droge der fra, ei at afvide hvis passerit og skeed er, den ene opsidder paa Nore Biørøen tillige med Citanternis Vidner

1731: 279b

tilstaar jo at Søre Biørøens Opsiddere altid har allene nødt og dem fult Landslod af denne nu først omtvistede Vaag Trettevig Kaldet og selv ydet til Søre Biørøens opsiddere Landslod deraf. Denne af disse 3de Nore Biørøens opsiddere Ørjans, Peder og Nils Villeks/øn fingerede dog ubevislige prætention paa deris unødige reiste Sag angaaende Trettevigen, kand ikke være god for at hemme den hæfd som Lovens 5te Bogs 5 Capit/ul 3 og 4de articler dem tilstaar, saasom ingen Dommer eller anden bevilling imidlertid at være skeed, produceris; Men dømmis for Ret at Søre Biørøens opsiddere Nils Nils/øn og Henrik, bør, ubehindret, som deris formænd, den rettighed af Land og fiskerie, som Gaarden Søre Biørøen fult haver med fuldkommen hæfd, og at Nore Biørøens opsiddere, Ørjans, Peder og Nils Villeksen, bør betale til Citanterne Landslod af den fangede sild udi Trettevigen, som ubehindret bør tilhøre Citanterne, med 4 merker dandske, og erstatte Citanterne denne dem paatvungne Processis bekostning efter foranførte specification, med 10 rdr 5 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven. Hvis ellers er paastevnt om de indstevntis tag, da, som Vidnerne intet noget positive dessen angaaende, udsiger, saa delibereris de indstevnte for videre Bøder i denne Sag.

1731: 280

(Blank side)

1731: 280b

Udi Denne Bog som IndeHolder Toe Hundrede og Firsindstiuge Nummererede Igiennemdragne og forseiglede Blade, og er Indrettet til een Ting-Protocoll udi Norhorlehn, Haver Kongl/ig May/este/ts E.v..forordnede(?) Sorenskriver sammestæds S/igneu/r Arnoldus de Fine rigtig at Indføre alt hvis saa wel Inden som uden Tinge efter foregaaende befaling maatte fore falde, og det saa Lovlig, som hand selv agter At an- og tilsware, og naar denne Protocoll er fuldskreven, Wil den, imod een andens udtagelse igien indleveres.

Bergen den 16 Junij A/nn/o 1728.

Udj Afgangne S/a/l/ig/ H/er/r StiftBefalingsmand

Undalls tid, efter Allernaad/ig/st tillagte Order

Johan Garman

******************************