1730: 106b
 

Anno 1730 d/en 27 Februarij er, efter publiqve anslagelse saavel i Byen som paa Landet holdet auction udi Scherjehafn paa endeel der staaende huuser, 1 Vaaning bestaaende af 1 Stue med Kakkelovn udi, et med bord oven paa afskiøt Cammer, 1 Kiøkken med Skorsteen udi, malet og vel flid med Gulv, Lofter, Vinduer og Pandetag og Suetag sampt Bordtag; En stue oven for med Kakkelovn og en liden af steen opmuret Kielder; en stor borrestue med Bagerovn udi; 1 Timmer Søbod, 1 Stavenøst, 1 floer, 1 Lade, 1 Ildhuus med muret bryggerkiedel paa 1 ½ t/ønne, 1 Stavenøst paa Næsset dog uden tag, en flor af Stavbygning

1730: 107

sampt eendeel løsøre, efter Madame Maren S/a/l/ig/ Hans Davidsens forlangende, som Prest ædle Lausen prioriterit, hvorda efterskrevne Conditioner ere blevne oplæste for de Kiøbende,

At hvem som bliver Kiøber til huusene i Scherjehafn staaende, som uden Grunden selgis, stiller for sit udlovede Bud nøiagtig forsikkring, eller de igien til nye opbud, paa den Kiøbendis Ansvar, om noget derpaa tabes, vorder opbuden, men fordeel for Boen om noget over det forrige giorte Bud avangeris.

Den derfor udlovede summa betalis til Madame S/a/l/ig/ Hans Davidsens 6 Uger fra Auctionens datum udi Klingende Courant myndt.

Huusene fra Auctionens datum at staa paa den Kiøbendis egen risico, i hvad Ulykke dem siden /: den Gud dog naadelig afvende kunde tilslaae. Ligeledis med Løsøret at forholdis.

Og blev saa efter 3de gangers opbydelse da mand baade Separatum og in Masse hafde slaget dem sammen, Madame S/a/l/ig/ Hans Davidsens tilslagen for 108 rdr courant, og cautionist derfore stillet sin Søn Christen Faje, som samme og har underskrevet.

Anno 1730 d/en 10 Martij er holdet Almindeligt Vaar, Restants Skatte og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lems loulige forfald hand(s) beskikkede befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Rambiør, Jørgen Knarvig Jacob Houge, Stephen Matre, Mikkel Haveland, Johannes Høvig Svend Vike og Mons Hougsdalen,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn blev sat og Almuen til fredelighed og ædruelighed advaret, er først tinglyst

1730: 107b

1. Madame Abel Lem, S/a/l/ig/ Mag/ister Erik á Møinichens Arv og Gields fragaaelse af dat/o 28 Januarij 1730.

2. Patent om højeste Rettis dom i Danmark for Aar 1730, daterit Kiøbenhafns Slot d/en 10 Octobr/is 1729.

3. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftsbefalingsmand von der Ostens Capitels Taxt paa adskillige Slags Kornvarer udi Bergens Stift nemblig

1 t/ønne hveede 3 rdr 2 merker

1 t/ønne Ruug 2 -

1 t/ønne Byg 1 - 3 - 8 s/killing

1 t/ønne Blandings Korn 1 - 1 -

og 1 t/ønne Havre 5 -

Landskyld og Leeding Korn, 1 t/ønne Malt 2 rdr, 1 t/ønne Korn 2 rdr og 4re Mæler Korn udi Sogn 1 rdr, Men hvad tiende Korn udi Nordhordlehn angaar, da, efter den Anordning udi det Kongl/ig Rente Cammer er giort og paa Almindelige Tinge Publicerit givis endnu for tønden 2 rdr.

4. Cammer Collegii anordning om Aardals Verkes Selgelse eller forpagtning for 10 á 12 Aar dat/erit Rente Cammeret d/en 26 Octobr/is 1729.

5. Kongl/ig Allernaadigste Patent angaaende forbud, at udi Danmark og Norge ingen slags Qvæg, Kiød, huuder eller haar af Qvæg fra fremmede Stæder Maa indføris, daterit Kiøbenhafns Slot d/en 21 Decembr/is 1729.

6. Kongl/ig Allernaadigste forordning om Skatternis Paabud i Norge for Aar 1730 dat/erit Kiøbenhafns Slot d/en 28 Octobris 1729.

7. Kongl/ig Allernaadigste forordning angaaende hvor de Sager og Processer, som af Consumptions Indkomsterne i Norge dependerer og imellem forpagterne og Undersaatterne forefalder til videre paakiendelse skal indstevnis dat/erit Kiøbenhafn d/en 30 Decembr/is 1729.

8. Rente Cammerets høibydende ordre, at dem som haver Kiøbt Kongens Strøegods skal derfore sende qvittering og stille anstalt til Betaling dat/erit 14 Januarij 1730.

9. Velbaarne Stiftbefalingsmand von der Ostens ordre at assistere H/er/r Major og General Veimester Lytzov om Almuen er modvillig til Veje Ardbeidet dat/erit 26 Januarij 1730.

10. Iver Bendixens udgivne Skiøde til H/er/r Mathias Stabel paa ½ løb S/mør 6 Kander Malt udi Haveland, dat/erit 3 Febr/uarij 1730.

1730: 108

11. Havelands opsidderis bevilling til H/er/r Mathias Stabel og Lensmanden Peder Henriksbøe at maa nyde første Kast for deris Land af Sild og Anden fisk, saalenge de selv ej haver nod og om de selv skulle formaa at holde Not, da nest efter dem, dat/erit Scherjehafn d/en 10 Martj 1730.

12. Arnoldi de Fines udstædde auctions Skiøde til Maren S/a/l/ig/ Hans Davidsens paa huusene udi Scherjehafn staaende, uden grunden dat/erit Scherjehafn d/en 10 Martj 1730.

13. H/er/r Florents Blomgreens udstedde Bøxelbrev til Jacob Olsøn paa ½ løb Smør udi NyeHammer, dat/erit Evenvigs Præstegaard d/en 16 Decembr/is 1729.

14. H/er/r Mathias Stabel lader paa egne og samptlige medarvingers Veigne opbyde Gaarden Flolie til Kiøbs til den Høistbydende og først i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning tilbyder opsidderen Ole Flolie den, om hand vil give saa meget som andre derfore Kand byde:

15. Peder Hofmand haver ladet inden Tinge advare opsidderen paa Stegelvig at møde hos ejeren for at tage Skiøde paa Gaarden og give sin forskrivelse paa hvis (det som) hand er skyldig.

Dernest blev Restantsen saavel paa forleden Aars Skatter, som dette Aars første termin forfattet, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 13 Martij er holdet Almindeligt Vaar, Restantz- Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lems befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Erik Vike, Jacob Synnevaag, Svend Oxnæs, Magne Kaaland, Joseph Severøen, Johannes Udlyren, Ole Berge, Jacob Hundven, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger og andre Circulair Breve som fol/io 107 findis extraherede - dernest tinglyst

(1.) Halver Fieldsendes udstedde Skiøde til Lars Halvorsen paa 18 merker S/mør 12 Kander Malt med Bøxel, daterit 23 Nov/embris 1729.

1730: 108b
 
 

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekom/m/e vare *advarede (anammede) blev foretaget med Sagerne og hafde da

Knud Tongen hafde efter ordre af fogeden Lem ladet stevne Rasmus Huuse efter forrige Rettens Kiendelse angaaende den af ham paa havet fundne Kiste, som er fordult.

Dend indstevnte møtte for Retten og fragik ei at have beviis fra General Toldforvalteren, men den have begieret og at Være samme Lovet; saa og møtte Ole paa Holmen, Mathis tienende S/a/l/ig/ Dancherts Enke og Mikkel Larsøn 26 Aar; for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Ole paa Holmen, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at Rasmus Huuse med sin dreng Mikkel Larsøn kom en morgen fra havet, med sig førende en funden Kiste paa 2 t/ønner rom af grenefiæler, laaget aldelis af og laaset hang ved som Deponenten med Mandens forlov tog til sig med nøgelen, ei videre see udi i Kisten end tvende løse fiøler og *Siøtusse, men enten den Var funden før eller ei Ved deponenten ei at forklare, og bad Rasmus deponenten give det tilkiende, som hand og giorde til Madame Danchertsøn, som hand da svarede, det ei at være Umagen Værd;

Mikkel Larsøn fremstod dernest og edelig udsagde: samme dag som de kom til forrige Vidne paa Holmen fant de foromrørte Kiste ½ fiering fra Landet og var Kisten da heel uden laaget, og intet andet saae i Kisten end 2de fiæler og laaset med Nøgelen medhengende, og om resten som forrige Vidne forklaret.

Dernest fremkaldet Mathis tienende Dancherts Enke: at Rasmus Huuse med dreng kom til dem paa Holmen med en Kiste, hvoraf laaget Var borte, laaset hang Ved og nøgelen hoes og tvende smaa fiøler ind i Kisten og et siøtrol eller tusse i dend sampt grønslie (grønske?) og i øfrige som forrige.

Siden fogeden nu ei tilstæde som sin rettesettelse Kand giøre, saa udsettis med Sagen til Sommertinget og itereris forrige attest om Angivelsens *lovislighed.

1730: 109
 
 

Rasmus Huuse har ladet stevne Hans i Tongen fordi hand skal have skieldet hans Koene for Pengetyv efter forrige tiltale.

De indstevnte eller forrige tider nafngivne Vidner Samson med Koene, datter og Pige, som ere uden for denne Jurisdiction møtte ikke, ei heller haver Citanten efterlevet forrige Kiendelse med at forskaffe tingsvidne; for deris tilhørende svar, saa maa Sagen (udsettis) indtil de enten selvvillige Møder, eller og deris for Retten edelige aflagde depositioner ved den paagieldendis tilkaldelse vorder producerit; forinden kand ei noget i denne Sag uden beviis, saasom den paagieldende det benegter, Kiendis.

Lensmanden haver ladet stevne Anders Sæbiørnsøn Tvibernæs for fortilig sammenleje med sin huustrue til EgteBøder efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; og tilstod at 12 Uger efter bryllupet Kom hans huustrue i Barselseng bad om Lindring og angav sin fattigdom.

Peder Bejer paa fogedens Veigne paastod dom til Egtebøders erleggelse.

Siden Sigtelsen i sig selv er sandfærdig efter den indstevntis Anders Tvibernæssis sigelse, saa tilfindis hand at betale for sig og huustrue Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito har ladet stevne Jens Olsøn Hougsmyhr og Ane Halversdatter for begangne Lejermaal til Bøders erleggelse efter Loven.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Iver Træland og Arne Bruvold afhiemblede edelig at have stevnt dem loulig med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting; men siden forklarede de ei at have stevnt hende;

Peder Bejer paastod laudags foreleggelse for Jens Olsøn og tid til at indstevne den anden.

Jens Olsøn som nu befindis loulig stevnt foreleggis laudag til neste ting at møde og svare for sig og Ane Halvorsdatter vil igien til neste ting stevnis før noget imod dem kand foretagis.

Iver Halstensøn Sæveraas {haver} ladet stevnt af Lensmanden Mikkel Bærraas som haver besvangret Brite Monsdatter til Egtebøders erleggelse efter Loven.

Paa deris Veigne møtte Halsten Sæveraas

1730: 109b

og tilstod Sigtelsen og bad om Lindring for deris fattigdoms skyld.

Bejer paastod dom til Egtebøder efter Loven.

Som de indstevnte lader ved Halsteen Sæveraas tilstaa sigtelsen, saa tilfindis de indstevnte Iver Halstensøn for sig og Koene at bøde Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

H/er/r Christen Kraag haver ladet stevne Hans Houge til skylds og Gields betaling, saa og at lide straf fordi hand haver bortsolt høet af Gaarden til gaardens fordervelse saa og at præstere sin Jorde Contract angaaende Jorden og huusene; gieldens summa 4 rdr 1 mark 2 s/killing for 1 Vaag Korn 2 merker 8 s/killing og for Koeleje 3 merker, tilsammen 5 rdr 10 s/killing og erstatte denne processis forvolte omkostning.

Dend indstevnte møtte og tilstod at være skyldig Citanten de søgende 5 rdr 10 s/killing; contracten var saaledis imellem dem at hand første Aar skulle ophuuse floren og inden 3de Aar resten gaardens bygning og da pantsat ejeren, siden gaarden ham uden bøxel var forundt, 2de Kiør, 2de Ungnød, 1 Vedder og en baad med sit tilbehør; hvilket den indstevnte tilstod, dog at noget Var Vølet og intet til fuldkommendhed;

Citanten paastod dom til betaling.

Siden Hans Houge ei fragaar at Være Citanten H/er/r Christen Kraag pligtig, de Søgende 5 rdr 10 s/killing eller at Kand fra gaa contracten, om forhuusenis brøstfeldighed at have tilsagt Citanten hands ejende qvæg 2de Kiør 2de Ungnød, 1 Vedder og 1 baad med seigl, saa tilfindis hand Hans Houge at betale Citanten H/er/r Kraag de ham søgende 5 rdr 10 s/killing inden 15 dager under Nam og bliver de andre den indstevntis ejende Midler 2de Kiør, 1 Vedder 1 Baad med sit Redskab udi Citantens giemme til gaardens reparation, indtil Citanten trøster sig ved loulig omgang anderledis ved besigtelse at afbevise, da ham skal vederfaris hvis Ret er.

1730: 110
 
 

H/er/r Christen Kraag tilbød Hans Houge sin forhen brugende part i Houge til Kiøbs for det andre nu byder ham, hvis hand ei vil Kiøbe den, selger hand den bort.

Magne Mycheltun har ladet stevne Ole Berge efter forrige tiltale, item Vidnet Mikkel Selgelie til at Vidne i Sagen.

Mikkel Selgelie møtte for Retten og aflagde sin Ed sin Sandhed at Vidne og forklarede at Ole Berge haver Kieret for ham at hands Bord skulle være borte bleven, men ingen tillagt dend gierning som hand haver hørt.

Anders Olsøn Levestad indgav for Magne Mycheltun hands skriftlige indleg af dato Mycheltun d/en 13 Martj 1730 som blev læst. Anders Levestad møtte for Retten og forklarede edelig at for 2 Aar siden for hand over Vandet med sin fader og da Var Ole Berge med ham og kom hands fader til tals om disse bortKomne Bord og skulle da Ole Berge have svaret ham, Magne Mycheltun drog af med dem.

Ole Berge fragik Sigtelsen.

Det andet Vidne Joen Ryland møtte ikke.

Dersom ikke Magne Mycheltun Kand formaae Joen Ryland her at Møde og aflegge sit Vidne, saa kand ei heller denne Ret tvinge ham til ved bøder der at tvingis til; imidlertid udsettis med Sagen til Sommertinget at Citanten enten Kand formaa Vidnet at Møde eller louskikket tage det for sit forum, da endelig skal Kiendis udi Sagen hvis Ret er.

Derefter blev Restantsen forfattet over forleden Aars Skatter og dette Aars første termin og for Almuen oplæst og forseiglet; og som ingen flere Sager ved loulig stevnemaal vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 14 Martj er holdet Almindeligt Vaar Restants- Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogeds fuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Joen Solem, Ole Kaalstad, Johannes Manger, Knud Helland, Knud Boge, Halver Qvisten, Johannes Nore Toule, Johannes Udhelle med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalin-

1730: 110b

ger og circulair Breve som fol/io 107 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Knud Olsøn Vaagenæssis udstedde Skiøde til Christen Knuds/øn paa 12 merker Smør og 8tte Kander Malt udi Waagenæs, dat/erit 2 Sept/embris 1729.

2. Vice Biscop Petter Mathias Tanches udstedde Bøxelbrev til Jacob Knudsøn paa 1 p/un/d Smør og 12 Kander Malt udi Olsvold, dat/erit Bergen d/en 6 Sept/embris 1729.

D/en 15 dito blev Retten igien sat og som ingen Sager vare indstevnte, blev forfattet restantsen saavel over forrige Aars Skatter som dette Aars første termin og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 16 Martij er holdet Almindeligt Vaar Restantz Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue udi Alvestrømmen, nærværende udi Kongl/ig Maj/este/ts fogeds loulige forfald hands beskikkede befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Schotsund, Ole Berraas, Niels Berefiord, Johannes Berrefiord, Gulak Berrefiord, Anders Elsaas, Mikkel Qvame, Halvor Ryland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger og circulair Brev som fol/io 107 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) H/er/r General Toldforvalter Johan Garmands udstedde Bøxelbrev til Joen Bergesøn paa *paa Corporal Arne Seims Brug udi Sem; uden reversen at anvise, dat/erit 25 Febr/uarij 1730.

2. Jacob Tvedten, Villum Tvedten og Magne Isdals udstedde Bøxelbrev til Jens Thommes/øn paa 2 p/un/d 6 merker S/mør af skatteskyld udi Nore Aase, dat/erit 15 Martj 1730, uden reversen at anvise, dat/erit Alvestrømmen d/en 15 Martj 1730.

3. H/er/r General Toldforvalter Garmands udstedde Bøxelbrev til Johannes Nils/øn paa ½ løb S/mør ½ t/ønne og ½ Mæle Malt udi Store Oxe, uden reversen at anvise, dat/erit 15 Januarij 1730.

1730: 111

4. Henrik Frimands udstedde Bøxelbrev til Jacob Olsøn paa 1 p/un/d 8 merker Smør 1 Mæle Malt og ½ faar udi Levestad, uden reversen at anvise dat/erit 16 Martj 1730.

5. Sæbiørn Fæstis udstedde Skiøde til Ole Sæbiørnsøn paa 18 merker Smør og ¼ t/ønne Malt udi Fæste dat/erit 16 Martj 1730.

6. Ole Pedersøn Tvedten, Mikkel Erstad og fleris Skiøde til Christian Fosse paa 16 1/5 merker Smør 8 1/10 Kande Malt udi Fosse dat/erit 16 Martj 1730.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekom/m/e vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden Ladet stevne Ane *Pers Seim efter forrige tiltale og passerit interlocutorii Kiendelse af 11 Julij 1729 at møde og Navngive sin rette Barnefader.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne, ikke heller mere end det ene stevnevidne; thi vil endnu stevnis før dømmis Kand.

Ole Joensøn som d/en 11 Julij 1729 for Retten bekiendte at have haft Legemlig omgiengelse med Kiste Monsdatter Toftinge stevnis nu atter igien efter forrige tiltale og ergangne interlocutorium d/en 15 Nov/embris 1729 at afbevise det Stephen Nilsøn haver haft omgiengelse med ermelte Kiste Monsdatter Toftinge og hende til Veddermæle;

Kiste Monsdatter møtte for Retten og fragik efter Spørsmaal ei at have haft omgiengelse med Stephen Nilsøn;

Gudmund Lyren og hans huustrue vare indstevnte af Ole Joensøn til Vidne herom, hvilke begge møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: for hvem Eden blev oplæst og betydet, sampt forklaret, deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Gudmund Lyren, medens hand(s) Koene blev udviist den stund hand Vidnede, som edelig udsagde: at Kristi Monsdatter hafde sagt for ham deponenten at Ole Joensøn hafde truet hende til at beskylde en anden og spurte da deponenten Kisti om hon sagde paa en anden, da sagde hon at Ole Joens/øn hafde sagt til hende, naar du vil sige paa en anden skal du sige paa Stephen Nilsøn, hvilket hand efter hendis begiering skal have sagt, og passerede dette for ham i Sommer da de slog, alt det fragik dend indstevnte Kisti Monsdatter.

Anne Joensdatter fremstod dernest og Edelig udsagde: at Kisti Monsdatter hafde Klaget for sig at Ole Joensøn hafde truet hende

1730: 111b

baade i Skoug og Mark at udlegge en anden til barnefader eller Legemlig omgiengelse med sig, og bad hende skylde paa *hin (en?) anden, men (men ei?) hørde hende navngive *hende hvem den anden skulle Være.

Citanten navngav endnu at have et Vidne Marete Toftinge, som sigelsen skulle afbevise; hvilket Retten consenterede ham til neste Ting at skee.

End er indstevnt Johannes Olsøn efter forrige tiltale og Hans Olsøn Barbro *Monsdatters (Monstads) Mand til Veddermæle og Jens Monstad til Vidne i den Sag og Hans Monstad;

Jens Monstad aflagde edelig sin forklaring ei at have seet Johannes Olsøn slaa sin Madmoder Barbro Monstad med et øxeskaft men hørte at Johannes Olsøn tilstod efter Hans Olsøns spørsmaal at have slaget Barbro Monstad paa fingeren med et øxeskaft.

Hans Monstad forklarede edelig som forrige og enstemmig.

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand har Præstens attest om sin alder efterdi hand forrige gang hafde foregivet efter spørsmaal at være imellem 13 á 14 Aar.

Fogeden paastod at hand engang for alle skulle paaleggis samme til Sommer Tinget at forskaffe, eller at lide dom som forskylt;

Johannes Olsøn som forrige Rettis dag har foregivet ei at Være ældre end 13 á 14 Aar og da paalagt samme med Præstens attest til dette Ting at afbevise, foreleggis saadant til førstholdende ting at afbevise og bevis derom fra SognePræsten at producere saafremt hand ei vil lide dom efter hvis allerrede protocollerit er.

Fogeden Lem haver ladet stevne Johannes Olsøn som da Var foregivet \af Hans Olsøn/ for ham at Johannes Olsøn hafde stunget ham med en Kniv; og da Nafngivet Vidner Barbro Monstad, Jens Monstad og Lars Monstad; og paa Johannes {Monstad} \Olsøns/ Vegne hafde faderen Ole Mychisvold ladet stevne Hans Monstad for Vrang beretning og Jens Monstad til

1730: 112

Vidne - men Hans Monstad tilstod af Ole Mychisvold ei at Være loulig stevnt, som og Stevnevidnerne forklarede at reste en dag paa;

Johannes Olsøn møtte for Retten og fragik gandske Sigtelsen; og paastod Vidnisbyrd; Barbro Monstad og Lars Monstad møtte ikke; ej heller mere end det ene stevnevidne,

Jens Monstad møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne hands Sandhed i denne Sag: og forklarede, at Hans Monstad sat og giorde paa et Kierell eller *botte (butt/bøtte) og Johannes Olsøn stod og lavede *Vidner (Vidier) til, da siger Hans Monstad til Johannes Olsøn, som havde lit Malt at *tyrke at hand skulle Gaa hen og tyrke eller røre i Maltet og igientog samme befaling tvende gange; Johannes Olsøn svarede jeg gaar ikke førend jeg har giort Vidierne ferdig derpaa stod Hans Monstad op og gav Johannes Olsøn et par Slag med Vidie buskene over Ryggen og fattede ham i haaret og drog ham paa Gulvet og da raabte Hans *Monsøn (Monstad), jeg er stunget, men ei saa hvem det giorde det, dog hafde Johannes Olsøn Kniven i haanden som hand ardbeidede med, videre sagde deponenten sig ei at afvide.

Fogeden paastod tid til at faa de andre nafngivne Vidner som nu ere nefnte og ei loulig stevnte, til neste ting indkaldede som Retten consenterede.

Lensmanden Elluf Mundal haver ladet stevne \Hans/ Monstad for veigring i *Skylds (Skyds) at fremføre Kongens Penger som hand var tilsagt som debitor selv at fremføre med ham.

Dend indstevnte fragik Sigtelsen og begierede beviis i Sagen.

Lensmanden lovede til neste ting samme at afbevise, som Retten consenterede.

Ole Grimsøn Sellevold haver ladet stevne Arne Gielmetved at betale ham en paa Leje ham betroet Koe, som er bortkommen og erstatte ham denne Processis bekostning;

Dend indstevnte møtte og tog til gienmæle i Sagen; forklarede at Qvæget Var gandske frisk og færdig om Aftenen og Aad mest sin tillagde Mad uden noget og om Morgenen laaeg Koen død omendskiønt folk laae i floren som samme oppassede.

Citanten forklarede at have udlejet Koen paa den Maade at den skulle

1730: 112b

paa den Lejendis eget Ansvar, som den indstevnte fragik, men Citanten sagde sig den accord at Være skeed ved hands Koene og dette skeede i Ole Elsaasis Vidne.

Retten tilspuurte dend indstevnte om ei Qvæget indtil den Nat det døde, var friskt; hvortil hand svarede jo.

Og som her intet Bevisis at noget saadant er skeed af de tilfælde som Loven omtaler.

Som Arne Gielmetvedt ei kand efter spørsmaal bevise at dette omtvistede beest af nogen saadan tilfælde er død som Loven omtaler, saa tilfindis hand at betale Citanten Ole Grimsøn Sellevold den ham Lejede Koe enten med en forsvarlig in natura eller derfore saa mange Penger som den af Uvillige Mænd, som Koen seet haver Kand taxeris for.

Sluttelig blev restantsen for forleden Aars Skatter og dette Aars første termin forfattet og for Almuen oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 17 Martij er holdet Almindeligt Vaar Restantz Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Tingstedet Frechaug, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Jacob Thommes/øn Rogn, Anders Lars/øn Toft Jens Rasmus/øn Rogn, Iver Rasmus/øn Midsiøe, Mikkel Magnes/øn Heggenæs, Ole Ols/øn Frommereid, Gregorius Villums/øn Hougland, Nils Paalsøn Toft med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed og ædruelighed, sampt ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 107 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Uldrich Friderich Lillienschiolds udstede *odelssel (odelsseddel) til Ole Ols/øn paa Gaarden Iden og Vigebøe, dat/erit 29 Maj 1729.

2. Jens Lems Transport til Thommes Staal for 40 rdr udi Sunde dat/erit 22 Febr/uarij 1724.

3. Venke von der Lippes udstedde bøxelbrev til Anders Jacobs/øn paa 18 merker S/mør 12 Kander Malt og 4 ½ (merker?) fisk, dat/erit 10 Januarij 1730.

4. Gudmund Ols/øn Toschems udstedde Bøxelbrev til Mikkel Gudmunds/øn paa 9 7/8 merker S/mør 4 ½ Kande Malt 3/16 faar 6 ¾ merker fisk udi Toskem dat/erit 3 Decembr/is 1729.

1730: 113
 
 

Dernest proponerede fogeden for Almuen af Herløe Schibbrede nærværende laugrettet med flere af Herløe Schibbrede, af Allenfits Schibbrede Bøgdelensmanden Elluf Mundal med Knud Soltvedt, Mikkel Qvame, Anders Elsaas, Knud Schare, Halver Ryland, Aamund Haannisdal, af Radøe Schibbrede Bøgdelensmanden Nils Sæbøe, Gregorius Yttre Sæbøe, Nils Olsvold, Ole Vaxtiol, Niels Lunde, Halvor Qvisten, Rasmus Tolleshoug; som accorderede saaledis med hin anden, at efterdi de alle 3de Skibbreder vare tilholdte til at skydse udi Alvestrømmen, de da saaledis vare og bleve med hin anden accorderede, at et hvert Schibbrede Aarlig skulle skydse for sig og Radøe først begynde for første Aar, dernest Herløe, som saaledis accorderede med Lensmanden Anders Tvedten at en hver betaler ham af Herløe Schibbrede aarlig 1 mark til Mands foruden Lodserne, som efter forordningen ere befriede, saavelsom medhielpere, og derefter tager det andet Aar og 3die Aar Allenfits Schibbrede, og fremdelis aarlig efter touren; derimod forskaffer Lensmanden Anders Tvedten Skydsen for egen bekostning imod den for accorderede summa - dog har Anders Tvedten saaledis sig forbeholden at hvis hand ikke udi de 3de første Aar Kand udestaae det, hands Contract da ei lengere med Almuen skal validere - som alt inden tinge blev indgaaet.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare annammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden efter ordre af fogeden ladet stevne Brite(?) Næsse for øved Skieldsord imod Mikkel;

Hon møtte for Retten og fragik Sigtelsen, ei at have øvet noget Skielderie; Mikkel Næsse fragik ogsaa at Være overskieldet.

Fogeden begierdede Sagens udsettelse indtil hand Kunde faa Tid til at giøre sin i rettesettelse, og saasnart hand Kunde faa extract af hvis passerit er - som Retten bevilgede.

Fogeden haver ladet stevne Henrik Gieldmen som haver haft et fremmet qvindemenniske hos sig liggende i Barselseng og det ei har angivet for ham til strafs lidelse efter Loven; og qvindemennisket at møde og nafngive hendis barns fader er;

Stevnevidnerne *Diderik, Arne Bragstad og Haaver Mæland afhiemblede Edelig at have stevnt Pigen og Henrik Gielmen for Sagen og Sigtelsen med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med dem selv, men ei at Kunde erindre hendis Navn men skal Være Diderik i Bast..ns(?) datter - desfor-

1730: 113b

uden forklarede Stevnevidnerne at Henrik Gielmens Koene hafde tilstaaet at Vilde betale Bøderne for Qvindemennisket.

Fogeden begierede Laudags foreleggelse for de indstevnte, som Retten consenterede.

Thommes Staal har ladet stevne Dirik Skarnier at indfrie hands til Citanten udgivne Obligation paa Capital 110 Rdr sampt de deraf tilvoxende Renter, af dato Bergen d/en 8 Decembris 1729.

Dend indstevnte møtte ikke efter paaberaabelse, eller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Haaver Mæland og Dirik Andersøn afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv og meddelte ham copie af Stevnemaalet.

Paa Citantens Veigne møtte Lensmanden Anders Tvedten og producerede een til H/er/r foged Lem udgivet og siden til Citanten transporterit obligation paa 40 Rdr, daterit d/en første d/en 22 Maj 1723 og transporten d/en 22 Febr/uarij 1724. Nok en til Citanten udgivet d/en 8 Martj 1724 paa 70 rdr og paastod saa lavdags foreleggelse for den indstevnte.

Dirik Scharnier som nu, efter Stevnevidnernis edelige forklaringer er loulig stevnt og ei møder eller lader svare for sig, foreleggis Laudag til nestholdende Ting efter loulig given Varsel at møde og svare for sig, thi eller(s) givis Dom efter hvis indgivet er.

Frommereidis opsiddere Rasmus, Ole Olsøn paa egne og Ole Hansens Enkes Veigne, Unge Ole Olsøn, Brite Enke paa Frommereid, haver ladet stevne opsidderne paa Fuscanger Ole Ellingsøn, Rasmus Mikkelsøn, Mikkel Joens/øn at give dem rettighed af deris Land og andeel udi Vaagen af den der fangende fisk;

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag men hafde med contra stevning ladet stevne Citanterne at producere hvis adkomst De haver til samme Vaag og begierede Aastæds Ret om dette;

Thi blev Sagen henviist til Aastæden;

Chlemmet Hougland har ladet stevne Nils Kourbøe for uhøflige imod ham udtalte ord, til Vidne derom Ole Olsøn, Anders Knudsøn; alt til strafs lidelse efter Loven;

Dend indstevnte møtte ikke, men Gunder Jonæsøn Tosken paa hands Veigne og foregivet at hand ei havde Leilighed denne tid at møde, men Vilde møde til neste ting;

Vidnerne møtte og forklarede loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag - for hvem eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt

1730: 114

tilholdet deris Sandhed at udsige - og først fremkaldet

Ole Olsøn som edelig udsagde at en søndags aften vare de ude at udsette deris Garn paa HielmeVaagen og rode til lands, og Var da Nils Kaarsbøe ved landet før de kom i land, og stod Nils Kaaurbøe i *Rangen (Raangen) paa en baad, da deponenten med Citanten og det andet Vidne vilde trekke deris baad til lands, og trekkede da Clemmet paa en side af Nils Kaaursbøes baad og vilde til lands med sin Baad og spurte Nils Kaarsbøe om hand ei hadde *lenge (lengre) fest at udgive at de Kunde slippe til lands og gav sig saa fra den sted og trekte frem paa andre side af Nils Kaarsbøes Baad og da Chlemmet tog i Stavnen paa Nils Kaarsbøes baad, sagde Nils Kaarsbøe til Chlemmet, dievelen regiere din haand din Kieltring, derpaa siger Chlemmet til ham, er jeg en Kieltring, ja sagde Nils Koursbøe, og end *iteredede (itererede) til ham forrige spørsmaal, som hand igien tog; og da siger Nils Koursbøe til ham Chlemmet som sagde sig at Være en brav mand, du har ei giort et brav Mands stykke imod mig, du har haft mig to ganger i søen i aften; hvilket deponenten sagde ei at have seet Chlemmet giøre eller røre ham; siden de kom paa land, spuurte Chlemmet Hougland Nils Kaaursbøe efter sit Nafn nogle gange og da spuurte Nils Chlemmet igien hvem hand Var, hvor til Chlemmet svarede i har givet mig i aften nafn af en Kieltring, og som hand siden Nils Kaarsbøe blev tilspuurt om hand vilde staae ved sine ord, sagde hand at det Var en byemand som skulle have haft hand i Søen; og efter tilspørgelse svarede deponenten at det skulle Være Niels Koursbøe og andre sagde dem det - og talde den indstevnte den anden dag derefter med Citanten.

Det andet Vidne Anders Knudsøn forklarede edelig: og eenstemmig som forrige i alle Maader.

Dend indstevnte Nils Koursbøe som nu er loulig stevnt og ei møder foreleggis til neste ting at møde og ærklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd, da videre og endelig skal Vorde Kiendt hvis Lov og Ret medfører.

Toskems opsiddere Rasmus Aamundsøn, Mikkel Gudmundsøn, haver ladet stevne Anders Tvedten og hans tiener Hans Olsøn; Anders Hopland for \u/skikkelige ord de haver talt samme tid de skiød under deris land; til Vidne derom Gudmund Mikkels/øn og Knud Mikkelsøn til opliuslighed i Sagen;

Vidnerne møtte og tilstode at Være loulig stevnte til at Vidne i denne Sag, og de paagieldende Hans Olsøn og Anders Hopland møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at anhøre disse Vidners forklaringer - og aflagde da

Gudmund Mikkelsøn

1730: 114b

*Mikkelsøn sin Ed at de hafde skudt for hans land og forbød da Citanten dem at skyde og sagde da Hans og *andre (Anders?) at de var udsente af deris huusbond at skyde og fik de ei lov, saa vilde de tage sig Lov, og gav ham dem saa Lov at skyde et par skut, men med det forord, at om de for ulidelig ad vilde hand tage børsene fra dem, saa for deponenten hiem igien og skiød de baade før og siden og for saa tvende mænd af sted paa deris fiske reise og forbød dem ei at skyde og ei at roe nord om øjen, hvis de det giorde lovede de at tage børsene fra dem, og truede saa disse indstevnte dem at skulle ruinere deris land, drog saa paa deris fiske reise og Var borte 6 timer, og da de vare komne hiem igien og endnu havde været en lang tid hiemme og for bort igien til fiske 5 Mænd i en Baad og bad dem fare hiem og fare før paa landet og hafde de da skut 12 fugler og tog derefter da end(?) skiød børsene fra dem paa en ret, uden Kiv og klam/m/er videre.

Citanterne fragik ei at have givet dem noget forlov til at skyde; men at der skulle bede om førend de skiøde og det sagde Lensmanden at have givet dem befaling til at bede om, og om de det haver ikke giort, er det imod hands Villie;

Knud Mikkelsøn Vidnede som forrige, men de indstevnte fragaar gandske Sigtelsen og at det ei saa (har?) passerit som foregivis;

Citanterne indgav deris skriftlige forset; og paastod Dom i Sagen.

Sagens beskaffendhed bestaar herudi at Lensmanden Anders Tvedten udsender Anders Hopland og Hans Olsøn til Toskems Land at bede om forlov til at skyde 2 á 3 par fugl; ved deris Land; dette efterkommis ikke af de indstevnte, mens de først u-mældet skyder og siden da Toskems opsiddere kommer til dem og Advarer dem at de ei skulle skyde æderfugl under deris Land continuerer de dog derved og end lader Hans Olsøn sig merke efter Vidnernis udsigende med truende ord, og som de herom ere advarede 2 á 3 ganger og ei forholder sig med skyden, tager Citanterne paa en ret børsene fra dem; Lensmanden Anders Tveten som ejer til dem er saavit uskyldig herudi at hands udsente ei har giort efter hans befaling, mens imod thi bør hand ogsaa denne gang nyde sine børser tilbagers, helst efterdi Citanterne tilstaar ei mere at Være funden i deris baad *en (end) 12 fugler, da

1730: 115

de dog tillod dem paa en side af deris land at skyde og hvis ej bevislig giøris om de paa det dem forhindere sked disse fugler skut haver; Men som enhver er tilladt at beskierme sit, saa advaris disse indstevnte \og andre/ efterdags uden given Lov at entholde sig fra Citanternis Land Toskøen, uden saa er de vil(?) have forbrut deris gevær som de kand have med sig naar de findis det at bruge under Citantens Land, og derforuden om de antreffis at Være forvolden udi 6 rdr bøder, naar det dem bevislig overtydis; denne til datum anvente processis Omkostning betaler Hans Olsøn og Anders Hopland Citanterne og opsidderne paa gaarden Toskem med 5 merker dandske inden 15 dager under Nam efter Loven som Sagvoldere.

......d(?) Bærland haver ladet stevne Joen Bærland fordi hand haver affløt sin floer paa en andens bøe og saaledis lagt en raag igiennem Citantens bøe og saaledis Vil have Vedderlaug for Raaken og ei Vil det;

Joen Bærland møtte og tilstod stevnemaalets loulige forkyndelse; men fragaar Citantens sigende, dog at giærne vil bytte med Citanten Part om Part.

Lovens første Bogs 16 Capit/ul 1ste art/icul forklarer at naar nogen beklager sig forurettet at Være paa Jord Eng, Bygning Gresning eller andet som ikke kand kiendis paa førend besigtelse siun og grandskning, da skal Sorenskriveren med 6 Mænd kaldis paa Stæden og der det paakiende, thi henvisis denne Sags tvistighed til *Aastaaden, hvorhen naar kaldis, skal skee hvis Ret er.

Derefter blev forfattet restantsen over forleden Aars Skatter (i/for) dette Skibbrede og dette Aars første termin, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 20 Martij er holdet Almindeligt Vaar- Restantz Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Schogsvaag, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogeds befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Simen Schoge og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Eide, Orjens Kousland, Villum Mittvedt, Mons Lerøen, Ole Windenæs, Niels Fielde, Anders Vaage, Grim Tæle med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed Var advaret, blev først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger og andre circulair ordres, som fol/io 107 findis extraherede -

1730: 115b

dernest blev tinglyst

(1.) Hans Jacobs/øn Todes udstedde Skiøde til Hans Knuds/øn paa Sanguls Eidet i Sartor Schibbrede beliggende af skyld 1 p/un/d fisk, dat/erit Bergen d/en 24 Octobr/is 1729.

2. Aamund Foldnæssis udstedde Skiøde til Nils Andersøn Bildøen paa 10 merker fisk udi Laakøen med Bøxel, daterit Schoge Tingsted d/en 20 Martj 1730.

Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens og hafde da

Mons/ieu/r Hans Emahuus paa Byefogedens Veigne give til kiende at hand til dette ting hafde ladet indstevne Nils Schaarup med skriftlig Varsel af 6 Martj 1730, til confirmation paa een over ermelte Schaarups Skib d/en 4 nest tilforne udvirkede arrest;

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse eller nogen paa hans Veigne;

Af Stevnevidnerne møtte ingen som selv kunde og burde afhiemble;

Siden Stevnevidnerne ei møder som Stevnemaalet Kand afhiemble, eller Varselen dennesinde for tidens kortheds skyld er saaledis indrettet, som Loven den i denne Casu dicterer, saa henvisis denne Sags drift til Lovlig stevnemaal igien da, skal Vorde Videre derudi handlet hvis louligt er.

Mons/ieu/r Ole Rømmer efter Rettens forrige Kiendelse af 18 Octobr/is haver ladet indstevne Peder Kleppe, Nils Halvorsøn Kleppe og Erik Larsøn boende i Bachesund til at aflegge deris Vidnisbyrd udi Sagen imellem Søren Fuus og Lodserne dat/erit 14 Febr/uarij 1730.

Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag og paa Søren Fusis Veigne møtte S/igneu/r Hans Ottesen efter given fuldmagt af 18 Martj 1730 og tog til Veddermæle udi Sagen.

Mons/ieu/r Storms begierede Vidnerne som nu for Retten var tilstæde, maatte udi Ed antages og derefter afhøris; og Var tillige tilstæde Skipperen *Hulbert (Hubbert) Kiøtmejer, som ingen indsigelse imod Vidnerne giorde: derefter begierede Storm da Eden for dem blev oplæst, at den forklaring som Peder Kleppe uden Eds afleggelse tilforne haver giort, for hannem først maatte oplæsis, saasom det er en temmelig Tid siden hand den haver aflagt og at hand sig nu videre kunde erindre hvad hand tilforne haver forklaret og hvad hand til Sagens opliusning videre kand have og paa samme sin Ed aflegge:

1730: 116

Og aflagde da Peder Kleppe sin Ed sin Sandhed at udsige og giorde samme forklaring som hand forrige gang hafde udsagt endnu eenstemmig og Var end sneKaven for meget da, at hand ei kunde siden see det, men hafde nok med at berge sig selv.

Nils Halvors/øn fremstod dernest og edelig udsagde: at hand tillige med forrige Vidne og det endnu andet uafhørte Vare \samme/ dag paa havet og Vare Komne noget ind i fiorden i haart Veir, da blev de Var et Lidet Skib, som gik Nord efter med staaende bør uden for Land, hverken blev Var flag eller andet tegn efter Loes og kunde ikke fult see hands seigl eller flag fordi det Var mørkt Veir med sneeslet, nyelig tilforne talte de om Skib og da Var alt Soelen nedgaaet i havet, men ei blev det Var, førend de siden Var indkommen med *tiove biergen*; og Vare de saa langt indkomne da de bleve ham Vare at de saa ham da passere alt *texlen og da alt passeret dem udaf siunet og Umuelig for dem da at tage ham, men om hand skulle tages Maatte det Være ved de Norden for boende Lodser;

Det 3de Vidne Erik Larsøn forklarede edelig at have Været paa havet til med Solebøe og de vare komme 1 time efter Solebøer ved tyvsteene, blev de Var et Skib komme med sine fulde Seigl Nord efter 1 ½ fierding fra Landet og satte Nord efter, Vinden var da sydost og sneKaver og efter hands forstand Kunde Skibet gaa højere, ingen teign blivet Var til Lodz, ei heller vare de god for i det Veir at Kunde tage det om hand end havde giort teign, som ei skeede.

Storm derefter for sin Principal vilde formode at have beviist tilstrekkelig Nok Lodserne uden Skiel og føje af Søren Jørgens/øn Fuus at Være angreben, dennem ikke alleeniste til stoer bekostning ved Mange Reiser, men end og svekket deris Credit, ved at hver seiglende Mand efterdags for den/n/em skulle frygte og de formedelst slig beskyldning af hannem kunde fra deris brød og Embede blive afsatte, saa paastod Comparenten saa Vel paa Oldermandens Veigne S/igneu/r Magnus som deris forsvar som og Lodsernis Veigne, at Søren Jørgens/øn Fuus, som ei alleniste ved sit stevnemaal og Sigtelse Ulovligen haver omgaaet, først i det hand ikke af Losforordningens 9 art/icul straxen .....(?) haver paatalt eller iniuminert Sagen, om mand imod Lodserne eller nogen anden kunde formeene sig nogen Ret at have, saa og at hand samme sin giorte ulovlige sigtelse ikke i minste Maader har legittimerit bliver desformedelst tilfunden at erstatte S/igneu/r Henrik Magnus saavelsom de beskylte Lodser, ei allee-

1730: 116b

niste for de dennem paaførte og ibragte store bekostninger, som de ved mange forgiævis tingreiser giort haver, saavel selv, som fuldmægtiger i det minste 50 rdr, men end og for den dennem tilføjede *sort (stort?) tidspilde og paa deris Embede nærgaaende Sigtelse dennem vedderlaug at giøre i det minste med 100 rdr, hvormed Comparenten saaledis indlod Sagen til endelig Dom med protestation imod videre Ophold og *udflust (udflugt?) imod Contraparten som vel Retten finder hensigter til de uskyldige Lodsernis fordervelse.

S/igneu/r Hans Ottesøn paa Søren Fusis Veigne henstillede at hvorvit de nu af S/igneu/r Magnus førte Vidner, som selv er Lodser, vilde hand til dommerens paaskiøn ved endelig doms afsigelse deris gyldighed have henstillet, og som Comparenten gandske er Ukyndig i hvis (det som) forhen i Sagen er passerit, saa var hand aarsaget at begiere, det hannem imod qvittering, til eftersiun af Retten maatte leveris, de af Citanten producerede Documenter og Sagens udsettelse til neste ting.

Storm sagde at som Retten nu seer at Søren Fuus udi denne Sag allerrede har taget 3de fuldmagter og saaledis ikkun paafører omkostning og tidspilde, hand da maatte faa Dom i Sagen;

S/igneu/r Hans Ottesøn refererede sig til sit forrige og begieret denne opsettelse ham maatte bevilgis saasom deris forrige fuldmægtig nu ligger siug.

Siden Søren Fuusis fuldmægtig Mons/ieu/r Hans Ottesen, som udi forrige fuldmægtigis Mons/ieu/r Frils svaghed og loulige forfald, gandske om Sagen til denne tid for denne Ret er uvidende, saa kand retten intet andet end bevilge ham tid til nest holdende Ting med sit endelige Svar at indkomme; og bliver til den Tid uden videre forhal eller opsettelse da endelig Dom sluttet, om Citanten ei da lader producere alt hvis hand til sin Sags Tarv kand agte nødig at betiene sig Af.

1730: 117
 
 

Jacob Reimers haver ladet stevne Mathis Droschoug for resterende cours betaling 12 rdr med skriftlig Varsel af 21 Febr/uarij 1730 som blev læst:

Dend indstevnte møtte ikke efter *2de ganges paaraabelse.

Stevnevidnerne Hans Simensøn og Mons Olsøn afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Paa Citantens Veigne blev af Jens Møiniken paastaaet Laudags foreleggelse for den indstevnte.

Mathis Droschoug som nu befindis loulig stevnt og ei møder, foreleggis til neste ting at møde og svare for sig, thi ellers gaaes dom efter Citantens Stevnemaal.

Sluttelig blev restantzen for dette Skibbredis Almue forfattet for 1729 og paa første termin 1730, for Retten oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 22 Martj er holdet Almindeligt Vaar, Restantz- Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Grimstad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos, hans befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøidelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Paal Bynæs, Peder Henne, Lars Mellishoug, Lars Flesland, Ole Smørraas, Niels Birkeland for Torgier Birkeland, Johannes Gimmeland, Halvor Biørndal, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrigheds befalinger, sampt Circulare Breve som fol/io 107 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Frue Margrete Risbrig S/a/l/ig/ Major Storms og H/er/r Capitain Valqvard Risbrigts udstedde Panteforskrivelse til S/igneu/r Knud Gielmyden paa 1800 Rdr courant, hvorfore er pantsat Grafdal og dends odelsRet, 1 løb Smørs Landskyld, med paastaaende Bygning, Mølle og tilhørende 3de Dammer og diger, sampt *forterende plads Lien, sampt efterskrevne gaarder Grafdal underliggende Jordegods Nygaard 1 p/un/d Smør med Bøxel, Biørndal 1 løb S/mør med Bøxel, Nedre Fyllingen ½ løb Smør 1 faar med Bøxel, Frotvet 1 p/un/d S/mør med Bøxel, Helgepladset 20 merker S/mør med bøxel, Øfre Fyllingen ½ løb S/mør 1 faar, sampt 31 st/ykker Melkekiør 2de hæster og 14 t/ønner havre SædeKorn

1730: 117b

dat/erit Grafdal d/en 5 Julij 1729.

2. Catharina Osia de Finis udstedde Skiøde til Madame Clara Hannings S/a/l/ig/ Mag/ister Hans Abelsis paa Gaarden Søreide af skyld 1 ½ løb Smør 1 t/ønne Malt med videre efter Skiødets formeld, dat/erit Bergen d/en 12 Nov/embris 1729.

3. Hans Risbrigts udstedde Bøxelbrev til Nils Rasmusøn paa 18 merker S/mør ½ faar udi Øfre Fyllingen, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit begge d/en 20 Decembr/is 1729.

4. Mag/ister Oluf Cosmus/øn Bornemans udstedde Bøxelbrev til Joen Stephens/øn af Smør og Malt 1 p/un/d S/mør *34/4(? - kan det vera 4 ¾ ?) merker Smør, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 18 Martj 1730.

5. Doctor Woldenbergs udstedde bøxelbrev til Rasmus Hansøn paa ½ løb Smør af den part hand tilforne har forpagtet udi Store Tvedt, dat/erit 20 Martj 1730.

6. Lars Olsøn Smørraasis udstedde Skiøde til Assessor Wilhelm Hanssen paa 1 p/un/d 3 9/13 merker S/mør 10/39 parter huud udi Smørraas, dat/erit 27 Aug/usti 1729.

7. Ole Nilsøn Smørraasis udstedde Skiøde til Velædle H/er/r Assessor Hanssen paa 12 3/26 merker Smør 35/312 huud udi Gaarden Smørraas, hvorfore er betalt 18 rdr 4 merker 8 s/killing dat/erit Stenegaard d/en 27 Octobr/is 1728.

8. Lars Olsøn Smørraasis udstedde revers af 9 Sept/embris 1729 paa 1 p/un/d 3 9/13 merker S/mør og 10/39 parter huud udi Smørraas dat/erit Bergen d/en 9 Sept/embris 1729.

Dernest er efter publiqve anslagelse anden gang til Auction nu opbydet inden Tinge med de conditioner som fol/io 104 findis anførte efterskrevne gods udi Schiolds Schibbrede beliggende 1. *Sandal 1 ½ løb S/mør 1 huud med bøxel. 2. Øfstebøe 1 ½ løb S/mør. 3. Lund 1 løb 12 merker S/mør 1 huud. 4. Haaland 1 løb Smør med bøxel.

Lensmanden blev tilspuurt om hand ei Leilendingerne og opsidderne dette hafde advaret ? hvortil hand svarede ja og at hand dem det havde tilbudet med Lars Myrdals overværelse og de da svaret nej at vilde Kiøbe - og blev saa først indsat

*Samdal for 72 rdr løben. Haberg declarerede at hans bud 67 Rdr løben er for Assessor Hansen er 134 rdr.

Dernest indsat Øfstebøe 1 ½ løb Smør med bøxel - 1 løb Smørs bud for 72 rdr løben - og blev Madame Gerts

1730: 118

tilslaget den for 75 rdr 3 merker løben, er 113 rdr 1 mark 8 s/killing.

Dernest indsat Lund 1 løb S/mør *12 merker merker huud* (12 mrk. smør 1 huud) - og Madame Gierts tilslaget for 72 rdr er 120 rdr.

Haaland dernest indsat for 72 Rdr løben; tilslaget Madame Gierts for 73 rdr.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens og hafde da

Fogden ladet stevne Hans Joensøn Liland og Marete Jacobsdatter efter forrige tiltale, sampt formynderen Anders Mikkels/øn til at giøre forklaring om Hans Joensøns Midler;

Hans Joensøn møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne, som og Var bortrømt før første Stevnemaal, men Marete Jacobsdatter møtte ikke ei heller nogen paa *hands (hendis) Veigne. Formynderen møtte og ei ringiste viste at giøre forklaring om Ejendommen; men Moderen at have Midlerne inde.

Peder Bejer paastod paa den indstevntis Veigne Dom til betaling.

Ellers møtte paa hændis Veigne Mikkel Larsøn Nordaas som paa hændis Veigne leverede 3 rdr og forklarede hand paa hændis Veigne at hon Vil skyndeligst betale resten.

Efterdi Hans Joensøn Liland ei haver nødt den Varsel som loven reqvirerer saa kand indtet imod ham, før loulig Varsel skeer foretagis, Marete Jacobsdatter som nu for Retten lader Ved Mikkel Larsøn Nordaas betale sine halve bøder 6 lod Sølv, tilfindis de resterende 6 lod sølv inden 15 dager under Nam efter loven at betale; og som formynderen Anders Mikkelsen ei Kand fra Hans Joensøn Lilands Moder bekomme Skiftebrevet, hvoraf Kand sees hands tilfaldne effecter, som efter formynderens sigende hos Moderen er beroende, saa Vil hon Marete Mikkelsdatter til neste ting indstevnis saadant at afbevise; da videre derom skal Kiendis hvis louligt er.

Dito haver ladet stevne Anders Pedersøn forhen tienende paa Unneland, som d/en 16 Octobr/is 1728 blev dømt *at (til) Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing men til datum ei har rettet for sig, indstevnis at nyde fornyelsis dom til samme idømte bøder at betale og erstatte denne forvoldte herved processis Omkostning.

Dend indstevnte efter 3de gangers paaraabelse møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden

1730: 118b

Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede at have stevnt ham med i onsdags Var 14 dager og talte med ham selv.

Fogedens fuldmægtig paastod Rettens Kiendelse i denne Sag.

Siden Anders Pedersøn, som før tillige med huustrue er, førend stevnemaalet nu er udgangen indfløt i Bergen under en fremmet Jurisdiction saa Kand denne Ret ei nu noget om dessens Søgning Kiende, saasom det ei dependerer af det her bør søgis og dømmis paa, men Citanten henvisis at søge ham hvor hand nu boer.

Dito haver ladet stevne Jukkum Schaale paa H/er/r Oberste Leutenant Greens Veigne for resterende 6 rdr 3 merker og erstatte Processens forvolte Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have givet ham med nu i løverdags Var 14 dager Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv udi hands i boende huus.

Bejer paa fogedens Veigne paastod dom til betaling og Processens tilstrekkelige Omkostnings erstatning.

Jochum Schaale som d/en 15 Octobris 1729 først befindis loulig stevnt og da ei møder, siden nu igien efter Laudags foreleggelse, som hand da var paalagt, ei møder eller lader svare til Sagen, tilfindis at betale Citanten H/er/r Oberste Leutenant Green de ham søgende 6 rdr 3 merker, med 1 rdr 3 merker udi Processens til datum anvente Omkostning, tilsammen 8 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.

Opsidderne paa Gaarden Nordeide Peder, Vincients Aamund og Johannes ere stevnte, efter Rettens forrige Kiendelse af 15 Octobr/is 1729.

Af de

1730: 119

indstevnte møtte ingen uden Peder Nordeide, som foregav at mennisket af qvindeKiønnet, tiener hos en af de Tydske Præster, saa vit hand ved hos Pastor Byresmand.

Siden fogeden nu ei selv er tilstæde, som Sagens drift Kand observere, men hindret af Svaghed, saa udsettis med Sagen til hand(s) egen loulige paastand Kand giøris.

Albrigt Tistad haver ladet stevne Lars Rasmusøn Tistads huustrue efter forrige tiltale for begangne Skieldsord.

Brite Tistad møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Veigne, efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Ole Smørraas afhiemblede edelig at have stevnt hende med i dag Var 3 Ugers Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hendis Mand.

Citanten henstillede sin Sags Tarv under Rettens Skiøn og paastod ei hændis ære men Penge-Straf saavit Retten Kunde finde billigt.

Brite Tistad, som forrige Rettis dag med eenstem/m/ende Vidnisbyrd er overbevist meget ærrørig og Ublue, uden given aarsag, at have udførmet Albert Tistad paa ærlige gode Nafn og rygte og da forelagt at ærklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd, nu ei atter igien, efter loulig given Varsel, Møder og svarer til sagen; tilfindis /: efterdi Citanten Albert Tistad ei paastaar hændis æris fortabelse, men allene Bøders erleggelse :/ at betale til Kongen 6 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; foruden dette mortificeris de af Brite Tistad ublue og ubevislige, imod Citanten, Albert Tistad, udøste ord, saa at de ei bør Komme ham eller hands til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og rygte, men Være som døde og aldelis utalte; foruden dette betaler Brite Tistad Albert Tistad, udi denne, til datum, paatvungne Processis bekostning, 1 rdr, under lige adfærd efter loven at betalis og udredis.

Lensmanden Ole Totland haver ladet stevne Peder Joens/øn for begangne Lejermaal med Brite Gregoriusdatter

1730: 119b

Hetleviig til Bøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte Peder Joensøn møtte ikke ei heller nogen paa hands veigne; ei heller Brite Gregusdatter, men nu ville anvise en seddel fra Ole Pedersøn, som sigis at Være Skoemager paa slet Papir, som ei blev Modtaget, dog tilstod hændis Moder Synneve Gudmunsdatter at hon var loulig stevnt.

Stevnevidnerne Ole Mittun og Hans Schage afhiemblede edelig at have stevnt Peder Joensøn med i dag Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands Madmoder Ane Sletten;

Bejer paa fogedens Vegne begierede Laudags foreleggelse for de indstevnte,

Peder Joensøn, som efter Stevnevidnernis edelige depositioner findis loulig stevnt og ei møder eller lader svare for sig og Brite Gregusdatter som ved sin Stivmoder Synneve Gudmundsdatter lader tilstaae Varselen, foreleggis begge til neste ting at møde og svare for sig; thi ellers bliver Dom, efter Citantens paastand, afsagt i Sagen.

Henrik Henriksøn haver ladet stevne opsidderne paa Nore og Søre Giellestad med skriftlig Varsel, som paa hans Veigne hans *Svager Anders Heiberg blev producerit for Vedkommende at Være forkyndt, dat/erit 25 Febr/uarij 1730 som blev læst.

Alle de indstevnte møtte for Retten undtagen Rasmus Nordre Giellestad, som af de andre foregivis at Være siug.

Dernest producerede Comparenten Leilendingernis tilstaaelse for hannem hvorledis fiskeriet nestleden Aar er falden og hvad en hver udi Landslod haver oppebaaret; hvilket hand begierede for saa mange som møder *matte opliusis og tilstaaelse indhentis om det sig ikke saaledis forholder dat/erit 7 Januarij 1730.

Hans Magnesøn, Mons Monsøn forklarede at deris Kaster tillige med de andre og derfore ikke Kand tilfinde sig dem at udrede:

S/igneu/r Henriks/øns fuldmægtig tilspuurte Lectoratets Leilendinger om Kastet falder paa deris Land og brug eller Citantens Leilendinger ? svart, hvilket hører Henrik Henriks/øns Leilendinger til, men de andre haver part i Søen - og som parterne derom saaledis

1730: 120

paastod, saa blev den Sags tvistighed, saavit de holder sig til fellis Kast *udsettis til Aastedens besigtelse og grandskning efterdi de paaraaber sig til gamle dom/m/e.

Dernest blev Leilendingerne paa Nordre Giellestad tilspuurt hvad Land dend Landlod var og det af som Bielkerøe Noten hafde betalt Landslod af 9 rdr 2 merker ? svaret paa Henrik Henriks/øns Lod, de 3 merker som af Kleppe opsiddere blev ydet, blev betalt til dem for deris eller Rettere at sige Henrik Henriks/øns Land.

Af Søre Giellestads opsiddere Norde Giellestad

oppebaaret for *for Qvitturspolden 2 rdr 2 merker

Anden gang 4 -

Nok for Qvituurspolden for deris part 1 -

-----------------------------

*17 - 1 mark

Søre Giellestads opsiddere af Bielkerøens Noet

paa deris part, uden Lectors udsatte part 6 - 1 -

Af Foldnæs Not sin halvedel uden Lectors 3 -

Nok af Foldnæs Noten uden Lectors 4 - 8 sk

Af Tellevaags *Loeten uden Lectors 1 -

Af Biørøens for uden Lectors part 4 - 8 -

-----------------------------

28 - 5 -

Nils Salamonsøn Søre Giellestad derfore uden

her oppebaaret paa sin part af Søre Giellestads Noet 2 - 4 -

-----------------------------

tilsam/m/en 31 - 3 -

Heiberg paa Henriks/øns veigne proponerede, at som Lectoratets tvende Bønder, tvert imod deris forhen giorte forklaring vil til egne sig del eller lod i det Land, hvor Sildefiskeriet for Søre Giellestad er faldet, saa vil comparenten saa vit de har oppebaaret henstille det til Dommeren hvorvit deris udsigende uden bevis Kand ansees og for saa vit have dem fra de øfrige Henrik Henriksens Leilendinger separerit, men belangende den anpart Landslod som er oppebaaret for Henriks/øns ejendom i disse tvende gaarder, derom vil hand, i følge af sit udstedde Stevnemaal, forvente en endelig Dom, hvad enten samme skal tilhøre Leilendingerne eller Jorddrotten, hvilket sidste hand skulle paastaa bliver fult, eftersom Loven ingensteds tillader en Leilending mere herlighed af sin gaard end hand selv loulig Kand bruge, refererede i det øfrige til Stevnemaalet og paastod dom med tilstrekkelig erstatning for processens bekostning.

1730: 120b

Leilendingerne derimod formeente, at efterdi de haver bøxlet sin Gaard til fields og fiære og ingen anden herlighed af Skoug eller andet, denne Landslod, dem da bør tilkomme, og saaledis har deris formænd nødt for dem, som tillige med dem har nødt saadan af den nu foregivit herlighed.

Sagen optagis til Doms til i Morgen Klokken 8tte slet.

Procurator Ole Rømmer Storm møtte for Retten for Malene Clausdatter Lyt og i rettelagde hendis Stevnemaal af 8 Martj indeværende, den comparenten begierede oplæst og af Kaldsmændene afhiemblet, dat/erit 8 Martj 1730.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig for denne Sag at Være indstevnt - og vilde ei svare til Sagen førend enten Malene Lyt eller hendis Mand selv møder.

Storm producerede derefter, for at bevise først, at gaarden Hope med ald sin herlighed og pertinentier, efterat Malene Lydt fra hændis Mand og hændis Mand fra hænde, hin anden med redelig og Kierlig Samtykke haver absenterit, hændis loulige Skiøde og Transport som hænde allene paa gaarden - lydende (bydende?), indgivet d/en 9 Aprilis 1727 af forrige Told-Inspecteur her udi Bergen Niels Wium, hvormed comparenten formeener først at bevise hende at Være Jordrot forend hand nermere til Sagen ville skride; hand sagde ellers, at som de indstevnte Leilendinger, selv for Retten har møt og taget til gienmæle, maatte hand tilspørge dem først, om de ikke end ogsaa loulig førend loulig foregaaende stevnemaal er loulig opsagt; hvortil de svarede: intet at Kunde svare for hændis Mand Kommer.

Storm derefter tilspuurte Lensmanden som og tilsat Retten om hand ikke efter hands principalsindis begier med en med sig medhaft Mand, mundtligen hafde opsagt Leilendingerne deris bøxlede Parter udi gaarden Hope, imod at de af hænde deris bøxel tilbage skulle nyde Og hvad Tid samme forretning af dem er passerit, det hand og ville formode, som de og har faaet deris Vedbørlig forklaring for, til Rettens opliusning skulle forklare, i vidrig fald de samme skulle Være Veigerlig, Ville hand have sin reservation udi

1730: 121

dem have svart 2 á 3 dage for Juul at Være skeed ved en anden Mand end ham, som nu ei er tilstæde.

Derefter som comparenten hafde erholdet tilstaaelse om loulig opsigelse som Loven dicterer og derimod, Leilendingerne haver vist sig motvillige i at rydde, ja end og tillige at flytte deris Parter, har hans principalinde Været foraarsaget, samme opsigelse, ved Loulig Stevnemaal at forfølge efter Loven nu til dem neste ting her over dennem dom at indhendte; thi refererede hand sig da for Kortheds skyld til Stevnemaalet, og som hans Principalinde ei allene tilforne, men og endnu ved sin fuldmægtig declarerer, Leilendingerne sin Bøxel at tilbagegive, de dog ere modvillige og hon som nødtrengende og ingen anden steds bopæl eller fast Værelse haver, finder og Lovens biefald selv at bruge sin Jord og tilskiøtte og transporterede ejendom, paastod hon da, med protestation imod Videre opsettelse, allerhelst, vedderparterne louligen ere stevnte, mens end og haver møt og svaret i Sagen endelig dom Saaledis, at de ei allene bliver tildømte gaarden at affløtte, førend nogen sæd eller pløjning derudinden af dennem skulle *Kastis (Kostis?), saa som hon selv agter den at saae og pløje nu dette indeværende Vaar og tillige at refundere hænde for den Overhørighed, hvorved hon denne Proces er foraarsaget at inkaminere (bringe en sak for retten), tilstrekkelige Omkostninger, i vidrig fald Sagen imod hændis tanke skulle nyde nogen opsettelse eller ophold, vilde hon have sin yderligere paastand reserverit.

De indstevnte forlangede tid til at faa sig en talsmand i Sagen.

De enfoldige indstevnte Bønder kand ei betagis at søge sig en talsmand udi sin Sag, som deris Sag Kand maintinere; og omendskiøndt Mons/ieu/r Storm vil fravige sin forrige protocollation med at bevise louskikket, Leilendingerne deris opsigelse, saa bevilgis de første en talsmand og raadførere til neste ting og tilholdis Mons/ieu/r Rømmer til neste ting at bevise opsigelsens rigtighed, da videre skal Vorde Kiendt hvis Loug og ret medfører.

1730: 121b
 
 

Nils Birkeland haver ladet stevne Niels Haaland efter forrige tiltale og Rettens foreleggelse.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Johannes Gimmeland afhiemblede edelig at have givet ham med nu i Mandags Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting.

Citanten paastod Dom til Betaling med Processens Omkostnings erstatning.

Nils Haaland som forrige Rettis dag er paalagt at producere dette Skiftebrev angaaende Citantens Søgnings Rigtighed og det nu ei producerer eller selv lader møde eller svare til sagen, tilfindis at betale Citanten Nils Birkeland de ham søgende 4 rdr med 3 merker 4 s/killing udi Processens til datum anvente omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Fogeden Lem i Anledning af Velædle og Velbyrdige H/er/r Assessor og Stiftamptskriver Wilhelm Hanssens forlangende tilspuurte Almuen og Laugrettet om dem ikke er bekiendt at Velbemelte Assessor Hanssen med huustrue og Børn og familie beboer gaarden Steen i Schiolds Schibbrede beliggende og der holder dug og disk og tilsammen søger Alterens Sacramente udi Phanøe Kirke, hvorunder Steenegaard Sogner og der svarer alle Præstelige Rettigheder ? Item om ikke H/er/r Assessor Hanssen, som formedelst Embedes forretninger maa mestendeels Være i Byen, logerer udi huus hos Madame Svanenhielm og ellers naar hand derfra kand Være entlediget har sin rette boepæl paa Steen af [skyld] 2 løb S/mør 2 t/ønner Malt som ligger 1 ½ Miil Veis fra Bergen og at hand ingen samlet huusholdning fører i Bergen men som forbemelt selv beboer og bruger Steenegaard og ved sine egne derpaa holdende tienere og ingen andre driver og styrer Jordebruget med ald dessens underliggende til Lands og Vands og saaledis Ste-

1730: 122

negaard er og udi Mange Aar har Været hans og families rette boepæl ? hvortil Laugrettet og meenige Almue eenstemmig svarede, at det sig saaledis rigtig og sandfærdig forholder og at de Vel Vidende og med god Samvittighed alt dette kand bevidne at Assessor Hanssen, naar hands Embedes forretninger det Kand tilade fra Byen, boer og opholder sig paa Steen og der med huuserne og øfrige Boen holder dug og disk og af dets steds Præster med ordet og Sacramentien lader sig betiene, saa og selv bruger og styrer gaarden ved og med sine egne tienere; denne Almuens forklaring begierede fogeden under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som retten consenterede.

D/en 23 dito blev Retten igien sat sammesteds hvorda blev afsagdt Dom imellem S/igneu/r Henrik Henriksøn og leilendingerne paa Nordre og Søre Giellestad.

Denne Sags tildragelighed reiser sig heraf, at Citanten S/igneu/r Henrik Henriksøn, Ejer for Nordre og Søre Jellestad, søger sine Leilendinger for af dem oppebaarne Landslod *at (af) fremmede Bønder, som ved Landet der med deris Nøter har kastet Sild, som er Citantens Ejendom, men ingen Landslod af sine Leilendinger søger for hvis (det som) de med deris egne Nøter paa deris tilbøxlede Land Kastet haver; Leilendingerne af Nordre og Søre Giellestad derimod formeen, at den af dem, fra fremmede oppebaarne Landslod, som har kasted ved deris tilbøxlede Land, bør dem tilkomme, saasom de har bøxlet deris gaarder med tilliggende herlighed. Citanten derimod formeen, at Jorden og Landet dem er bøxlet til eget brug og nøtte, men ingenlunde dem tilladt, at lade deris tilbøxlede Land, ved andre bruge, hvilket hverken deris bøxelseddeler udviser, eller Loven tillader, Naar nu Retten confronterer Lovens Bydende, da ligesaa vel, som drivfisk af Sæl, Marsvind og Hval, som findes ved Land, tilhører Landdrotten og ei Leilendingen, og naar nogen skade skeer paa Jord som bøxlet er bødis Landnam til Jord-

1730: 122b

drotten og ei til Leilendingen \ei heller Leilendinger har magt at skyde dyr paa en Gaard hvor saadan herlighed findis omenskiønt den er bøxlet/ saa kand og en Leilending ei mere være tilladt, af sin bøxlede Gaard at bruge, end hand selv formaar \og Loven tillader/ men ingenlunde finder Retten det billigt at de bør oppebærge af fremmede hvis (det som) med deris Nøter Kaster; Og som Landdrotten ingen Landslod prætenderer af hvis (det som) Leilendingerne med egne Nøeter for deris tilbøxlede Land har kastet, saa kand Leilendingerne ei bemægtige sig Rettighed eller Landslod Af fremmede som ved Landet Kaster, Men Retten finder billig at Leilendingerne paa Nore Giellestad Iver, Jacob, Hans, Johannes Ole og Rasmus den af dem oppebaarne Landslod af fremmede Nøter, efter egen tilstaaelse 17 rdr 1 mark bør til Citanten S/igneu/r Henrik Henriksøn, som dem som Landdrot efter Loven tilkommer \at levere/ alt inden 15 dager under Nam efter Loven; Og opsidderne paa Søre Giellestad Ole, Hans Thommes/øn og Nils Salamonsøn, den af dem efter tilstaaelse af fremmede Nøeter oppebaarne Landslod, nemblig Ole og Hans Thommesøn 11 rdr 4 merker og Nils Salamonsøn 2 rdr 4 merker til Citanten S/igneu/r Henrik Henriks/øn inden 15 dager under Nam efter Loven og alle at betale tilsam/m/en Citanten udi denne til datum anvente Processis bekostning 1 rdr 3 merker under lige adfærd. Den anden Dispute med Lectoratets Bønder Hans Thommes/øn og Mons Monsøn Søre Giellestad, henviisis til Aastæden, saasom de tilholder sig deel i Landet og Kast, hvor der da og skal vorde Kiendt baade Land og Landslod angaaende, som louligt er.

Sluttelig blev restantsen forfattet for dette Skibbredis Almue saavel som forrige *Schibbredes Aars Skatter og dette Aars Skatter og af Retten forseiglet.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse Var indstevnt, blev Retten dennesinde her ophævet.

1730: 123
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 27 Martij er holdet Almindeligt Vaar restantz Skatte og Sage-Ting med Arne Schibbredis Almue paa gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Erik Arnetvedt, Nils Arne, Johannes Mieldem, Ole Hougland, Nils Espel, Iver Teigland, Johannes Euchaas for Lars Angeltvedt, Thommes Sem, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds Befalinger og Circulare Breve som fol/io 107 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

1. Johan Jensøns udstedde Panteforskrivelse til H/er/r Christen Tumboe (Tunboe) paa Capital 230 Rdr courant, hvorfore er pantsat hands tilkiøbte Reberbane med ald anden hans herlighed, som Obligationen videre ommelder, dat/erit Sandvigen d/en 22 Aprilis 1729.

2. Ditoes udstedde revers til H/er/r Christen Tunboe paa Capital 50 Rdr, siger halvtrediesindstive Rixdaler, dat/erit 22 Apr/ilis 1729.

3. Stiftbefalingsmand Velbaarne von der Ostens udstedde Resolution til ærværdige H/er/r Giert Gielmyden, angaaende Stamnes Sogns Almues Mænds Præstehold, at betale til Sogne-Præsten 12 á 16 merker Smør og hand derfore at hænte sig, Capellan og degn dat/erit Bergen d/en 6 Decembr/is 1729.

4. H/er/r Commerce-Raad og Raadmand Magnus Schiøttis udstedde Bøxelbrev til Ole Nils/øn paa 1 p/un/d S/mør 16 Kander Malt udi Horvigen, uden Leilendingens revers at anvise, samme Bøxelseddel dat/erit Bergen 20 Januarij 1730.

5. Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mieldis udstedde bøxelbrev til Ole Eriks/øn paa ½ løb S/mør ½ huud udi Gaarden Waxdal, uden reversen at anvise, dat/erit Bøxelseddelen d/en 23 Martj 1730.

6. KrigsRaad Hans Hvidtis udstedde patent angaaende Completeringen dette Aar 1730 dat/erit Bergen d/en 21 Martj 1730.

7. Giertrud Johannesdatters udstedde Skiøde tillige med Elling Monsøn Rodland, Niels Mons/øn Schiold paa egne og Myndlings Veigne item Elling Rodlands udstedde Skiøde til Gregorius Johans/øn paa 1 p/un/d 9 merker S/mør 1 Mæle 10 Kan-

1730: 123b

der Malt, udi gaarden Mieldem, selv arvet, selv ved huustrue Arvet 3 merker S/mør 2 Kander Malt, tilsammen ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt, dat/erit 2 Decembr/is 1729.

*7. Johannes Herfindsdals udstedde Skiøde til Siur Herfindal paa 12 merker S/mør udi Herfindal med Bøxel, dat/erit 27 Martj 1730..

8. Thommes Giæres udstedde Bøxelbrev til Niels Nils/øn paa 18 merker Smør 1 Mæle Malt udi Jabne, dat/erit 27 Martj 1730.

9. Gregorius Johansøn gav tilkiende for Retten at omendskiønt hand hafde Kiøbt Giertrud Johannesdatters part udi gaarden Mieldem, som i dag er tinglyst, saa har hand dog indgaaet dette forliig med hænde at skaffe hænde underholdning for Kiøbet sin lives Tid, dog saaledis at Pengene som for Godset udlovet er, hos ham uden Rente bliver bestaaende og det øfrige at tilhøre arvingerne naar hon ved døden afgaar og hvis (det) qvæg hand af hændis (hænde) Nyder betalis leje for, og hvis hand eller huustrue imidlertid døer og ei fuldkommer eller Kand dette, da at nyde efter uvillige Mænds sigelse.

S/igneu/r Daldorf for Mikkel Bucher producerede et skriftlig Stevnemaal af 12 Januarij 1730, som blev læst.

Paa Velbaarne H/er/r Oberst Leutenant de Bærentfelts Veigne møtte Mons/ieu/r Preus, og sagde, at Oberste Leutenant de Bærentfelts er vel ved en skriftlig Kaldseddel udsted af Procurator Daldorfs inkaldet til i dag at møde, men ved samme Kaldseddels forkyndelse, er Oberste Leutenanten ikke bleven meddelte nogen copie; nu har vel Comparenten ved Stevningens publication fornummen at Mikkel Bucher Handskemager intenderer at føre Vidnisbyrd om hvorledis og naar hand skal have reparerit det dige, som vedhører Nobis Kroug og hvilken Gaard med dends tilhørende herlighed Oberste Leutenant Bærentfelts er eene, rette og sande ejer; men hvorledis og paa hvad Maade bemelte Bucher vil tractere den imellem de *Bærenfets og ham verserende Sag og udi samme Sag bemelte sig disse saa kaldede Vidner, saa formeen Oberste Leutenanten at samme vil blive ham intet til styrke i samme Sag; thi med OberhofRettisdom passerit d/en 28 Febr/uarij 1726 som comparenten \anviste/ producerede, beviiser Oberste Leutenanten,

1730: 124

at diget tillige med Calfare Mark, vedhører og tilhører Nobis Kroug og altsaa Oberste Leutenantens Ejendom og ejendoms herlighed; skulle nu Mikkel Bucher nogen tid have reparerit diget, da vedkommer det ikke Oberste Leutenanten hannem derfore at repondere eller erstatte og heller ikke kand det hielpe Bucher til noget Ejendom paa samme dige eller dets Vandløb; over alt; saa kunde Oberste Leutenanten imod samme Vidner ikke tage til gienmæhle.

Daldorf agtede Ufornøden at replicere Procurator Preusis Vidløftige Indførsel, i henseende til, de raisonemente hand fører sig til nøtte vedkommer allene hovetSagen og ikke dette Tingsvidnis udvirkelse, paastod derfore Vidnernis førelse saasom det allene vedkommer Dommeren at skiønne paa hvorvit Vidnernis forklaringer kand i sin Tid være af anseelse.

Preus formente, at hand tilstrekkelig med den \anviste/ producerede dom har beviist at de Bærentfelts er Nobis Krougs ejer og conseqventer det dige, som nu tvistis om, hvilket er Nobis Krougs herlighed; thi skulle hand formeene at ingen af de indstevnte Vidner, bør admitteris til forklaring og dersom Bucher til Magistraten, som ellers til denne Proces, som til denne Proces er indkaldet, for hands giorte ardbed burde have nogen tiltale, saa bliver \det/ uden for denne Sag og en Sag imellem Bucher og Magistraten; hvem Bucher formeentlig bør søge sin skadesløse erstatning hoes;

Daldorf refererede sig til sit forrige og paastod Vidnernis førelse.

Retten examinerede Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsen og Mikkel Larsøn, som ei selv kand læse \eller skrive/ hvorledis de dette Stevnemaal, som nu disputeris om, haver forkyndt, som svarede, at i Løverdags Var 4re Uger, Vare de hos ermelte de Bærentfelts med dette Stevnemaal og overleverede hands frue samme Stevnemaal og hand efter deris sigende kom til dem siden efter en times tids forløb og ved ikke om hand tog copie eller indtet deraf, men de tilbød ham det, og blev Stevnemaalet dem af hands frue tilbage leverit: og derpaa aflagde deris Eed: Ligeledis og paa samme Maade at Være passerit med Præsidenten, som baed dem møde om torsdagen *med (ned?) paa Raadstuen efterat hand hafde igiennemlæst samme.

1730: 124b

Vidnerne møtte alle og tilstode Louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag.

Preus protesterede gandske imod Vidnernis \afhørelse/ efterdi Stevnemaalet ei er saa loulig forkyndt, som skee burde.

Disse Stevnevidner, som enfoldige ere af Retten examinerede og edelig forklare at have, ei forkyndt, Mundtlig eller oplæst Stevningen for vedKommende, men vel overleverit deris folk og biet En times tid til at lade den udskrive men dog af vedkommende ei er begiert; ikke heller kand stevnevidnerne forklare tydelig hvorfore de har stevnt dem, men vel kand mentionere tiden naar de Vare der; thi finder Retten billig, førend nogen Vidnisbyrd antagis, tilstrekkelig afhiembling af Stevnevidner skeer, da og saa vit skal Vorde antaget, som louligt er.

Fogeden paa Kongens Veigne haver ladet stevne Knud Christiansøn og Jacob Jacobs/øn af Sandvigen for Slagsmaal afvigte Aar fastelavens Mandag 4re Slet, om Morgenen alt til strafs lidelse efter Loven; Vidnerne derom Ludvig Nils/øn og Christian Christophers/øn med flere som nu ei ere nafngivne.

De for Sagen indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa deris Veigne ei heller Vidnerne;

Stevnevidnerne møtte og afhiemblede edelig Johannes Ingebrigtsen og Mikkel Larsøn afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med Jacob selv, Knud selv, og med Christians Søster, og med Ludvigs Koene;

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for Parterne og Vidnerne under Mulct at møde.

Knud Christians/øn tillige med Jacob Jacobs/øn som hovetmænd i Sagen foreleggis Laudag til nest holdende Ting igien efter loulig given varsel at møde og svare til Sagen; saa og foreleggis de nu indstevnte Vidner, som findis louligen Stevnte Christian Christophers/øn og Ludvig Nils/øn til nest holdende Ting igien efter loulig given Varsel hver under 20 lod Sølvs bøder at møde deris Edelig depositioner at aflegge, da og videre skal Kiendis hvis Lov og Ret medfører.

1730: 125
 
 

Aamund Mælingen og Ole Nilsøn Espel stevnt efter forrige tiltale til endelig Doms afsigelse.

Aamund Mælingen møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og sigtelsen og bekiender sin forseelse og daarlighed og afbad sin forseelse for Retten, thi blev saa vit Sagen ophævet uden Omkostnings erstatning som skal paakiendis.

Efterdi Ole Nilsøn for Retten er fornøjet med den afbed som Aamund Mælinge har giort, saa frikiendis hand for videre Bøder i denne Sag, men Aamund Mælinge tilfindis at betale Citanten denne forvoldte Processis til datum med 4 merker inden 15 dager under Nam efter Loven.

Fogeden paa Siri Monsdatters Veigne lader stevne Helje Monsøn Taqvam efter forrige tiltale til doms erholdelse.

Fogeden paastod Dom paa Kongens bøder og til strafs lidelse efter Loven - dog formedelst Almuens forbøn formedelst hans fattigdoms skyld *en (end?) paastaar mere end 3 rdr.

Formedelst denne indstevntis Helje Monsøns fattigdoms skyld og fogedens paastand tilfindis Helje Monsøn for denne hands forseelse at betale denne sinde, naar hans Pas først Anvisis, endelig dom.

Tollef Flactvedt haver ladet stevne Daniel Flactvedt fordi hand skal have udsagt, det Tollef Flactvedts Koene skulle have tyv staalet Daniels Lomme, alt efter forrige tiltale og Vidnerne derom Ane Monsdatter og Guri Danielsdatter.

Daniel Flactvedt møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnernis forklaringer.

Vidnerne møtte og tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag. Og efterat Eden for Vidnerne vare oplæste og betydet deris Sandhed at udsige: blev først fremkaldet

Ane Monsdatter som efter Edens afleggelse om sin sandfærdige forklaring udsagde: ei noget om dette at have hørt som hon er indstevnt for at Vidne.

Guri Danielsdatter fremstod dernest og edelig udsagde edelig: 16 Aar gammel: ligeledis som forrige eenstemmig:

Citanten blev tilspuurt om hand har andre Vidner som disse Kunde igiendrive ? svaret nej.

Fogeden paastod, at efterdi Vidnisbyrdene som Tollef Flactvedt havde angivet *Afsagt. At overbevise dette Tyveri med, brøstede og Sagen af dend beskaffendhed at Kongens interresse der

1730: 125b

under Verserer, saa begieris tid til Sommer Tinget til nye Stevnemaal paa Kongens interressis Veigne.

Daniel Flactvet, som ei er overbevist af Citanten Tollef Flactvedt noget i denne indstevnte Sag frikiendis aldeelis for Citantens Sigtelse, helst efterdi hand foregiver ei andre Vidner at have, men som fogeden paa Kongens Veigne og til Kongens Sigtis observation, begierer tid til neste ting ved á parte Stevnemaal sin Sag at paatale, saa reserveris ham paa Kongens Veigne ald loulig tiltale i denne Sag til Tollef Flactvedt.

Tollef Flactvedt haver ladet stevne Daniel Flactvets huustrue for Skieldsord efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte for Retten og blev tilspuurt om hand haver Vidner anderledis at afbevise: svaret nej:

Citanten henstillede Sagen til Rettens skiønsomhed - og paastod Processens Omkostnings erstatning.

Ane Monsdatter Flactvedt, som forrige Rettis dag ved tvende eenstemmige Vidner er overbevist at have udskieldet Citanten Tollef Flactvedt for en Skalte og det nu ei for Retten Kand overbeviise, eller med Vidner, efter spørsmaal, gotgiøre, tilfindis for sin ubesindighed at bøde til Kongen 9 merker danske inden 15 dager under Nam efter Loven og erstatte citanten Tollef Flactvedt denne til Datum anvente Processis bekostning med 4 merker under lige adfærd; foruden dette bør de af Ane Monsdatter ubeviislige udtalte ord, ei komme Tollef Flactvedt eller nogen af hands paa ærlige gode Nafn og rygte til allerringeste forkleinelse, men være som døde og utalte og derfore af Retten gandske mortificeris.

Daniel Flactvedt haver ladet stevne Tollef Flactvedt efter forrige tiltale item det Vidne Kiste Lie som da ei Var tilstæde.

Dend indstevnte møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i denne Sag: og edelig udsagde: at Tollef Flactvedt

1730: 126

slog Daniel Flactvedt under øret med sin haand i Mons Lies stue og spente Daniel engang paa sin siide: ei vidende hvad anledning hertil Var og dette at Være passerit ongefær 12 Aar siden.

Torlef Flactvedt begierede opsettelse til neste ting *? om hand hafde Vidner ? svaret nej.

Daniel Flactvedts Sigtelse imod Tollef Flactvet i denne Sag er ikkun skeed med et Vidne og det andet gandske benegter, dend indstevnte ogsaa gandske fragaar Sigtelsen; thi frikiendis Tollef Flactvedt for Citanten Daniel Flactvedt(s) Sigtelse i denne Sag.

Mikkel Ørjansøn *Waxtal (Waxdal) indstevnt for fortilig Sammenleje med sin huustrue til Egtebøders erleggelse efter Loven;

Dend indstevnte møtte og tilstod sigtelsen.

Fogeden paastod Dom til Bøders erleggelse efter Loven.

Mikkel Ørjansøn som tilstaar Sigtelsen tilfindis at betale for sig og huustrue Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Sluttelig blev restantsen saavel for forleden Aars Skatter som dette Aars første termin, forfattet og af Retten forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod blev giort.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 28 Martij er holdet Almindeligt Vaar- restantz- Skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre-Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Kongl/ig Maj/este/ts Bøigdelensmand Johannes Øfste Mielde og Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Gutorm Hundhammer, Thommes Reistad, Johannes Øfste Mielde, Ole Johans/øn Hartvedt, Knud Revem, Anders Sundland, Ole Eide, og Knud Vikne med mere Tingsøgende Almue,
 
 

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed og ædruelighed sampt ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger og andre Circulare Breve, er tinglyst: som fol/io 107 og 123 findis extraherede.

1. Erik Houges udstedde Skiøde til Johannes Mikkelsøn Halland paa 13 ½ merker Smør, selv arvet 10 1/8 merker Smør, dat/erit Horvigen d/en 2 Decembris 1729.

Dernest blev Sagerne foretaget og hafde da

Jørgen Hansøn ladet stevne H/er/r Søren Bergendal med

1730: 126b

skriftlig Varsel af 1 Martij 1730 som blev læst:

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hands Veigne:

Stevnevidnerne Ole Halversøn Veset og Anders Sundland afhiemblede edelig at have givet ham for denne Sag mere *en (end) 14 dagis Varsel og talte med ham selv.

Paa Citantens Veigne møtte Peder Jacobs/øn og indgav Citantens copierede Reigning af H/er/r Søren Bergendal underskrevet paa 20 rdr og resten at dependere af Ardbeid og derefter paastod Laugdags foreleggelse for dend indstevnte.

H/er/r Søren Bergendal, som nu befindis loulig stevnt {og efter} \foreleggis/ Laudags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen foreleggis Laudag til neste ting at Møde og svare for sig, thi ellers bliver dom afsagt efter Citantens giørende paastand.

Ane Mentz haver ladet stevne Malene Pedersdatter fordi hon giør hende indpas imod den hænde forundte af høi øfrighed bevilling i at selge tobak Og Brendeviin med Videre og erstatte denne Processis til datum anvente Omkostning; men ei stevnt Vidner som samme Kunde afbevise.

Dend indstevnte Malene Pedersdatter møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Vegne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne de forrige afhiemblede at have stevnt hænde med i Gaar 14 dagis Varsel og talte med Rasmus forpagter for Gaarden.

Citantinden producerede Stiftbefalingsmandens Resolution af 3 Nov/embris 1729 paa Citantindens andragende, som blev læst:

Fogeden tilstod samme Ved Lensmanden at have ladet forkynde som og Lensmanden tilstod Vidnefast at Være efter ordre forrettet - som hand lovede om fornøden giøris samme at afbevise.

Citantinden Ane Mentz foreleggis til neste Ting sin Sigtelse over Malene Pedersdatter, ved louskikkede Vidnisbyrd at afbevise og Malene Pedersdatter foreleggis til samme tid at møde og svare for sig

1730: 127

i Sagen; da Videre, hvis Loulig omgang med Varselen giøris, skal handlis, hvis Lov og Ret medfører - dernest blev Tinglyst

(1.) Ole Hannesdal, Siur Rivenæs og Ole Birkelands udstædde Skiøde til Tosten Watle paa 9 merker Smør 7 1/3 Kande Malt og tilsammen 36 ??? merker S/mør 8 Kander Malt udi Watle dat/erit 2 Decembr/is 1729.

H/er/r General Toldforvalter Garmand haver ladet stevne H/er/r Søren Bergendal at indfrie en til ham udgiven revers paa 50 rdr dat/erit 28 Octobr/is 1729; sampt at erstatte denne Processis forvolte Omkostning skadesløs.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Ole Veset og Johannes Nilsøn Øfste Mielde afhiemblede Edelig at have givet ham mere end 3 Ugers Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Peder Bejer paa Citantens Veigne paastod Laudags foreleggelse til neste ting.

H/er/r Søren Bergendal foreleggis Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, efter loulig given Varsel, thi ellers givis Dom efter Citantens giørende paastand.

Ole Weset haver ladet stevne Johannes Pedersøn og Lars Børgesøn for resterende Skafferløn 6 Aar for samme 2 s/killing aarlig 12 s/killing og hos Lars 5 Aar 10 s/killing og erstatte denne Processis til Datum anvente Omkostning.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode Stevnemaalets lovlige forkyndelse: og forklarede at naar Skafferne ei nyder frihed for Tinghold, saa vil hand betale, og hvis hand ikke det Kand giøre, vil hand betale; Citanten svarede ei allerringiste derom at have oppebaaret og paastod beviis; de indstevnte svarede at have stevnt Skafferne for frigaards Penger at have oppebaaret: hvortil de svarede at Være deris egen paaboende brug og andre Med og Navngav Nore Reistad; blev saa tilspuurt om Nore Reistad har betalt til Skafferen ? svaret nej: End tilspuurt de indstevnte og ContraCitanterne om de *tøe (toe?) trøster sig til at overbevise Citanterne at have oppebaaret tingholds Penge af andre Gaarder til deris Nøtte ? svaret ei at vide det.

Siden Contra-Citanterne Johannes Pedersøn og Lars Børgesøn, ei kand overbevise Citanterne og

1730: 127b

Skafferne Ole Veset og Askild Daltved at have oppebaaret af nogen Mand Noget particulair med den af høiøfrigheds foranstaltning tillagde 2 s/killing af hver Mand for deris aarlige Umage, som iblant dem til lige deeling er kommen, saa tilfindis de indstevnte Johannes Pedersøn at betale Skafferne de dennem resterende løn for 6 Aar 2 s/killing aarlig 12 s/killing og Lars Børges/øn for 5 Aar aarlig 2 s/killing er 10 s/killing, og erstatte dem derforuden denne til Datum anvente Processis bekostning med 2 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven; hvad den anden Post er angaaende deris *formermelse (fornermelse) ved paaraadet tinghold, da, naar de derudi fremskaffer lougyldig bevis hvorudi fornermelsen er skeed, skal Retten, saa snart derom louformelig omgaaes, dømme hvis billigt og louligt er.

Fogeden haver ladet stevne Marrite Andersdatter for begangne Lejermaal med Soldat Siur Mons/øn Tveteraas, alt til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at Siur Monsøn er hændis barnefader.

Fogeden paastod Dom til Bøders erleggelse efter Loven og til forseiglingens stadfæstelse og blev saa den forseiglede Kiste aabnet.

Marrite Andersdatter som tilstaar sigtelsen tilfindis at betale for sin begangne horagtighed, i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1ste art/icul 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Ole Nilsøn B..dland(?) for fortilig sammenleje med sin huustrue til egtebøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalet og Sigtelsen.

Fogeden paastod dom til Egtebøder efter Loven.

Ole Nilsøn B..dland(?) som tilstaar Sigtelsen tilfindis at betale sine Egtebøder i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul for sig og huustrue 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Anders Tvedten haver ladet stevne opsidderne paa Gaar-

1730: 128

den Houge i Mielde Schibbrede for resterende Landskyld som de ei siunis at betale saadan Landskyld som hand svarer Odelskat af.

Opsidderne Elling, Erik, Ole, Johannes og Anders møtte og svarede at vil betale til ham som forrige aarlig 2 merker, videre ei at Kunde betale: og beviste det med forrige qvitteringer, som blev indlagt;

Citanten forklarede, at saasom hand betaler odelskat af 1 Mæle Malt og 2 s/killing i Penger saa vilde hand gierne have Landskyld derefter som hand beviste med Matriculen og dernest producerede fogedens Regenskab at saaledis af ham er betalt odelskat, og dernest producerede Copie af Kongens Skiøde at derudi ei staar mere end 32 rdr Penger dat/erit Friderichsborg d/en 29 Januarij 1725 og blev saa Parterne foreenede at efterdags vilde betale efterdags aarlig Landskyld 3 merker 2 s/killing og ei videre; hvilken forretning uden nogen Omkostning paa begge sider stadfæstede og hvis tilforne er passerit ei at reignis.

Sluttelig blev restantsen for forleden Aars skatter forfattet og dette Aars første termin og af Retten forseiglet, eftersom ingen indsigelse derimod blev giort.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 31 Martj er holdet Almindeligt Vaar- Restantz- Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Jacob Rachnæs, Stephen Heldal, Johannes Hoshofde, Mons Fieldskaal, Elling Bysem, Adskild Fieldskaal, Ole Haaland, Anders Hoshofde med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger og Circulare Breve som fol/io 107 og 123 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Abel Lems udstedde Bøxelbrev til Anders Lechnæs paa et huusegrund paa Steener Tors/øns opryddede plads hvorfore aarlig skal givis grundeleje 12 s/killing dat/erit 10 Martj 1730.

2. Bodil Raknæs, Anders Hielmaas, Aamund Askeviig og Baar Hoplands Skiøde til Børge Larsøn paa 21 33/70 merker Smør 14 11/35 Kande Malt udi Rachnæs dat/erit 30 Martj 1730.

1730: 128b

3. Aaggete Pedersdatters tillige med Lauværge Berge Litland og formynderen Nils Svennems Bøxelbrev til Mathis Mathisøn paa 1 p/un/d 15 3/7 merker Smør i Skateskyld i Ladstad, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 31 Martj 1730.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Fogeden ladet stevne Niels Aslaksøn, som d/en 29 Aprilis 1726 blev dømt at bøde for begangne Lejermaal og Barneavling med Ingeborg Aamundsdatter penge 12 rdr, derpaa endnu ikkun ved Ole Miøs betalt 6 rdr, rester 6 rdr, samme nu ved Dom søgis at svare og erstatte Processens bekostning.

Lensmanden svarede for Retten at vil svare samme Bøder 6 rdr som resterer for ham til fogeden og blev da saavit dennesinde sagen ophævet.

Ingeborg Aamundsdatter er stevnt for hændis resterende Bøder 6 rdr og angive sin formynder og angav sin formynder Ole Græve, som alt er død og ei haver noget til beste, og angav sin fattigdom og lod see sin Vanførhed at gaa med staf som en Krøbbling, ei heller ejede det allerringiste efter Almuens sigende, men nyder og lever af Almisse og tiggerie; thi udsettis med Sagen til fogedens paastand Kand giøris.

Aad Bastesøn nu forpagter paa Lillehammer er stevnt efter Laudags foreleggelse og for fortilig sammenleje med sin huustrue.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne efter Laudags foreleggelse.

Stevnevidnerne Anders Bærnæs og Anders Hannistvedt, afhiemblede Edelig at have givet ham mere en 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands huustrue.

Paa Citantens Veigne paastod Peder Bejer dom efter loven efterdi den indstevnte, efter Laudags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen.

Od Bastesøn som først befindis loulig stevnt og efter Laudags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen, tilfindis at betale for sig og huustrue Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

1730: 129
 
 

Ole Grimstad er stevnt fordi hand haver beskyldet en Pige Marrite Andersdatter for Tyverie, til Vidne derom Lars Ladstad og Mons i Tongen.

Dend indstevnte møtte og tilstod loulig at være stevnt for Sagen og fragik Sigtelsen. Lars Ladstad møtte ikke; Skafferen forklarede allene at have stevnt ham;

Mons i Tongen det andet Vidne Møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i Sagen, og efterat Eden for ham var bleven oplæst, betydet og forklaret, udsagde hand edelig: at Vemmund spuurte Ole Grimstad paa sin huustrue Marrite Andersdatters Veigne, om hand ikke vilde betale hænde det sokkepar, da svarede Ole: at have betalt alt sammen uden sokkeparet og ei betaler det før de kommer tilsammen til ords og sagde Ole at hvis hands Koene har sagt det staar hon til, saa gik Vemmund til Oles Koene og talte med hænde om det samme og fik samme svar og spuurte Vemmund Oles Koene om hon vilde staa ved de ord hon har talet ? svarede Oles Koene ja at Vil staa med sine ord som talt er; og ei hørte hvilke ord det skulle Være;

Vemmund blev tilspuurt om hand hafde flere Vidner ? svaret Lars Ladstad, og Marrite Olsdatter Hougstvedt; som ham blev tilladt til neste ting at føris.

H/er/r Giert Gielmydens Sag contra Lones opsiddere var ei loulig stevnt og derfore blev henvist til loulig stevnemaal.

Lensmanden Nils Hannistvedt haver ladet stevne Siur Bernæs fordi hand uden nogens forlov har hugget timmer i Vare Mark ½ tylt 12 á 13 al/en Langt; til strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte og tilstod at have haft lov af Vemmund Vahre som afdrag, som den tid boede der, da det Var hugget;

Vemmund Vahre forklarede som til Veddermæhle var indkaldet, at Være skyldig 20 s/killing til Siur Bernæs og have givet ham lov til at flække Næver for saa meget som paa 20 s/killing kunde komme; Siur gik afsted i Marken og ei kom til ham igien, saa hand ei er vidende hvad hand fik den tid; siden klagede Siur sig igien og da [gav] hand ham lov at hugge saa meget som kom paa 20 s/killing;

Dend indstevnte blev tilspuurt hvor store stokkene Vare ? svarede: at de 4re ere 12 á 13 al/en og de 2de 7 al/en og af Mænde ere taxerit for 1 rdr alle tilsammen. Dend indstevnte Vedstaar at have lov paa 6 furrer, men Vemmund forklarer ei at have givet ham mere Lov end paa 20 s/killing Værdi.

Citanten paastod dom til betaling.

Dend indstevnte Kunde ei *beviser sigtelsen.

1730: 129b

Som af Vemmund Vare berettis ei at have givet dend indstevnte Siur Bærnæs mere forlov end til 20 s/killings Værdi og Siur Bærnæs ei kand overbevise ham anderledis, saa finder Retten billig at Siur Bernæs bør betale Citanten Nils Hannistvedt den ham foraarsagede Skade som paa hans skoug med hugster er skeed med 4 merker dandske og betale ham derforuden Landnam 4 merker alt i følge af Lovens 1ste Bogs 22 Capit/ul 17 art/icul sampt erstatte ham denne til Datum anvente Processis bekostning med 2 merker alt at udredis og betalis inden 15 dager under nam efter Loven.

Magne Esem haver ladet paa sin faders Veigne stevne Ole Tøssen for resterende tiende for 1726 7 merker af alle 3de parter og erstatte ham denne Processis Omkostning til Vidne derom Hans Bernæs som sidst oppebaar 1726 om Vaaren for 3de Aar for og ei siden noget at har faaet;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Ole Tvedten og Siur Bærnæs afhiemblede edelig at have givet ham med i Gaar Var 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

Citanten paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Ole Tøssen foreleggis Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, thi ellers bliver dom afsagt efter Citantens giørende paastand.

Sluttelig blev restantsen saavel paa forleden Aars Skatter og dette Aars første termin, for Retten oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 1 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar Restantz- Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Eide, Nærværende Kongl/ig Maj/este/ts fogeds befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmandens Søn Magne Esem og *og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Biørge, Aamund Lie, Ole Esem, Fuse Wadsil, Niels Esem, Lars Echanger for Ole Echanger, Elling Lie, Lars Øfre Echanger med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og

1730: 130

dends betiente advaret, er først Tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt Høiøfrigheds befalinger og Circulare Breve som fol/io 107 og 123 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Ole Siursøn Eidsnæs, Lars Øfre Echanger og Lars Eidsnæssis udstædde Skiøde til Niels Myhr paa 9 merker S/mør 6 Kander Malt udi Myhr, dat/erit 1 Apr/ilis 1730.

2. Brite Tollefsdatters udstedde Bøxelbrev til Erik Eide paa 1 p/un/d 8 merker S/mør 10 2/3 Kande Malt, udi Yttre Eide, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 1 Apr/ilis 1730.

3. Peder Hofmands udstedde Bøxelbrev til Børge Ivers/øn paa 1 p/un/d S/mør 16 Kander Malt udi Høeland, med Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 13 Januarij 1730.

Sluttelig blev restantzen forfattet for forleden Aars [Skatter] og dette Aars første termin og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 14 Aprilis er, efter Consumptions forpagteren S/igneu/r Annanias Hasbergs forlangende holdet extra Ting paa Gaarden Halsvigen udi Guulens Schibrede, med 8tte dertil opnefnte Laugrettesmænd Joen Eide, Ole Rambiør, Hans Undertun, Jørgen Halsvig, Johannes Høvig, Ole Nils/øn Eide, Mons Hougsdal og Ole Andersøn Stene, sampt Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe, for at dømme udi en Sag imellem ham og Ærværdige H/er/r Florents Blomgreen angaaende Consumptions Mandtal, og efterat Mand havde biet efter Citanten til Klokken 12 formiddagen førend Retten blev sat, og ingen paa hands Vegne møtte, som enten Stevnemaal eller andet producerede i Retten, maatte Retten ophævis.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 17 Aprilis, er, efter S/igneu/r Lucas Ols/øn Steens forlangende skeed besigtelse paa den Gaard Oenæs saavit Jacob Onæssis huuser angaaer som fik til ægte S/a/l/ig/ Mikkel Oenæssis huustrue Kari Oenæs, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd, Ole Lyren, Lars Mons/øn Lyren, Jacob Qvalvaag, Jacob Hundven, Mikkel Gaulen, og Anders Houge, sampt Bøigdelensmanden Mikkel Berraas,

Hvorda Møtte Citanten S/igneu/r Steen, Jacob Onæs paa huustrues Veigne møtte og tilstod loulig at Være stevnt til denne foretning; hvorpaa vi begave os til at besigtige

(1.) Borrestuen hvoraf den halve deel og Søre siden tilkom Kari at Vedlige holde, Veggene gandske forsvarlige, saa at ingen

1730: 130b

draaber den haver fordærvet; Svalen noget brøstfeldig, og fattis 1 Spærre 8 alen 4 s/killing, Beten i dørren halve deelen 4 ½ al/en 4 s/killing 4 Sømmdreiler á 2 s/killing st/ykket 8 s/killing 1 Sole 9 al/en lang 6 s/killing, Til Bordtag i Svalen 2 t/ylter Bord á 2 merker t/ylten 4 merker, Næver til taget 6 Vaager á 12 s/killing Vaagen 4 merker 8 s/killing, til Gulv i stuen ½ t/ylt Bord 1 mark 2de tillaaser 12 s/killing Ardbeidsløn til dette 1 rdr - tilsammen dette huusis Aabod 2 - 5 - 10.

(2.) Dernest Ildhuuset, hvorudi Mons Var fællis med Enken fattis 4re 9 al/en stokker 4 merker, til taget fattis Næver 4 Vaager 4 merker 8 s/killing, til bordtag 1 t/ylt Bord 2 merker 4re Sømndreijler 8 s/killing, Ardbeidsløn hertil paa halvedeel 4 rdr; tilsammen dette huusis Aabod 5 rdr 5 merker.

3. Sengebuen med Skiøkken et Sex *Novert huus fantis med timmer forsvarligt, men Søre siden med Bordtag at forsiunis med 2 t/ylter Bord 4 merker 1 Sømndrejl 2 s/killing ardbedsløn 2 merker 1 torveld til Svalen 16 al/en 1 mark og 4re Kraager 6 s/killing ardbeidsløn 1 mark - tilsammen dette huusis Aaboed 1 rdr 2 merker 8 s/killing.

4. 1 liden Skiøkke blev os giort anvisning paa, som stod til nedfalds, hvorimod opsidderen giorde os Anvisning paa een af ham gandske nye opbygget Skiøkke derimod, saa at naar vi tillegger endnu til overflød den gamble, saa er endnu mere end nok for dette.

5. 1 Stue med 3de Vinduer udi, Kakkelovn og Skorsteen, sampt tilbygget Klæve af Timmer, hvor oven paa Var opsat 3de omfar; 1 Boe derhoes; alting af dette Vel forsiunet, dog Ejede Enken Kari Kakkelovnen og Skorsteenen, som hon selv hafde bekostet, og endnu til samme stue hafde ladet bekoste den bygning med Klæve, omfar ovenpaa og i buen bielker og Nyt timmer; saa alting her mere er forbedret end fattis og tilhører saa Jacob Skorsteenen og Kakkelovnen.

6. 1 Lade stod tilforne combinerit med forrige opsidderis Lade, da værende 10 al/en lang 16 al/en breed; nu fløt til Gaardens forbedring paa andet sted 17 al/en lang 14 al/en bred, fattis bordtag 2 ½ t/ylter bord til dør og bordtag 5 merker ardbeidsløn 4 merker - tilsammen 1 rdr 3 merker.

7. Floren og fløt fra forrige sted og andensteds til Jordens forbedring og tilsat en timmerklæve af ham bekostet, dog udi Skougen hugget og forbedret til 2de Koefoster floren 11 al/en og 9 al/en inden Noves gandske God og forsvarlig og svalen 3 al/en lang 2 al/en bred; af ham af nye opsat.

8. 1 Smalefloer i Norste gar staaende gandske nye opsat og gandske forsvarligt; og 16 al/en lang af Tag og Timmer i tvende deele gandske nyt opsat og ei Kand paaleggis Bordtag. Derforuden er af den salig Mand opsat en Smidie af Standerverk af den salig Mand selv opsat uden at noget der før har staaet dog tilfaret her hugget.

1730: 131

9. Nøstet af Stav opsat 15 al/en langt 9 al/en bret, fattedis 2de Vinskeder og 4re Bord tilsammen 8tte Bord 1 mark 4 s/killing, 1 torveld 10 s/killing og 8tte Kroger á 1 s/killing st/ykket 8 s/killing Ardbeidsløn 2 merker og Næver til hielp 2 Vaager 1 mark 8 s/killing tilsammen 1 rdr 1 mark 2 s/killing.

10. Gierdisgaarden fattedis 80 skier og fattedis det, saa lovede hand samme at forbedre og ferdiggiøre, saa som hand hafde tilfanget.

Af Træerne fantis 16 Birketræer, som vare flaaet Barken Af, hvilken Leilendingen sagde sig ei at have giort og om giort Var, da at ei mere være hugget, end benødiget til Brendeveed.

Citanten paastod Omkostningers erstatning og den indstevnte meliorationens godgiørelse.

Dernest Specificeris denne forretnings bekostning.

Sorenskriverens fortæring 1 rdr

Dagens fortæring 4 merker

Dagens forretning 2 -

Reise og fortæring tilbagers igien 1 - 4 -

Mændene for deris Umage 1 -

Lensmanden for sin Umgae 2 -

Fogeden for at tilsige Mændene 1 -

Forseiglet papir 1 - 8 sk

Beskrivelsen 2 -

----------------------------

Summa 8 - 1 - 8 -

Efter denne i dag giorte Besigtelse, er befunden efter Acternis udviis, at Aaboden her beløber sig til 11 rdr 5 merker 4 s/killing og dend paa denne Besigtelse medgaaende Bekostning at beløbe sig til 8 rdr 8 s/killing, tilsammen 19 rdr 5 merker 12 s/killing hvilke Opsidderen Jacob Onæs som Enken Kari har egtet bør betale /: om hand selv ikke inden tilkommende Aar dend Aaboed og vil forbedre :/ til Landdrotten Lucas Olsøn Steen; dog givis ham frihed, hvis (det som) til huusenis Aaboed, efter specificationen, findis anført, at benøtte sig af den deel udi Oenæssis Mark, som hands formand brugt haver; Og som berettis at Kakkelovnen i Stuen og Skorsteenen Jacob Onæs er tilhørende, saasom Skorsteenen af Jordejerens Moder er kiøbt og Kakkelovnen af hands formand selv forskaffet, saa kommer de Leilendingen Jacob Onæs til gode til Aaboden, saasom Ejeren og hand derom best kand foreenis; Hvad anden melioration paa Gaardens indbøe kand være giort med Ager og Eng, hvortil vi nu ei ere kaldede at tage i øjesiun, da reserveris Jacob Onæs ald Loulig tiltale til Jorddrotten igien derom, naar det Loulig vorder søgt.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 21 Aprilis er holdet extraordinare Ret udi Hougsvigen udi Ane Mensis huus efter H/er/r General Toldforvalter Johan Garmands forlan-

1730: 131b

gende og Stiftbefalingsmandens derpaa fulte tilladelse af 31 Martj 1730, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Siur Rivenæs, Einer Rivenæs, Nils Aasem, Ole Vatle, Anders Sundland, Brynnild Mitmielde Johannes Nils/øn Øfste Mielde, Mons Øfste Mielde, og Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde,

For at døm/m/e udi en af H/er/r General toldforvalter Garmand forhen indstevnt Sag contra ærværdige H/er/r Søren Bergendal; hvorda først blev oplæst, den ergangne Resolution - og gav da Lensmanden tilkiende at have stevnt Ærværdige H/er/r Søren Bergendal efter forrige tiltale og Laudags foreleggelse.

H/er/r Søren Bergendal møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets Loulige forkyndelse og Søgningen og henstillede resten til Rettens Kiendelse.

Lensmanden paa Citantens Veigne paastod dom til betaling med paagaaende Renter og Processens Omkostnings erstatning.

Sagens beskaffendhed bestaar herudi at H/er/r General Toldforvalter Johan Garman nødis ved dette extra Ting at søge ærværdige H/er/r Søren Bergendal til at indfrie een til ham udgiven Revers af 23 Aug/usti 1728 stor 50 rdr Courant, hvorudi hand haver forpligtet sig samme skadesløs at betale inden 6 Uger, foreskrivende sig endogsaa efter den allernaadigste udgangne forordning af 31 Martij 1688 samme at præstere; nu er betalingen ikke paafult, og Citanten nødtvungen til, samme, ved 3de stevnemaaler at forfølge og nu necessiterit til et extratings holdelse, for at Komme til sin betaling, paastaaende Capitalens skadesløse betaling med Renter til betaling skeer og Processens til datum anvente Omkostning. Imod dette Stevnemaal og Søgning giør dend indstevnte ingen indsigelse, men Vedstaar, efter sin udgivne forskrivelse, Søgningen, thi finder Retten billig at dend indstevnte, ærværdige H/er/r Søren Bergendal, bør betale Citanten H/er/r General Toldforvalter Johan Garman de ham søgende 50 Rdr med paaløbende Renter Skadisløs til betaling skeer og erstatte ham denne paatvungne processis omkostning til datum med 12 rdr 3 merker 12 s/killing, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

1730: 132
 
 

Annanias Harberg haver med skriftlig Stevnemaal ladet stevne Velærværdige H/er/r Gerhardt Gielmyden for af ham foregivende urigtige Mandtallers indleverelse, dat/erit 29 Martj 1730 som blev læst:

Johannes Sæbiørns/øn tienende ærværdige H/er/r Gerhard Gielmyden møtte og indgav hans skriftlige Indleg af 21 Apr/ilis 1730 som og blev læst:

Søren Abel paa Consumptions forpagteren Harbergs Veigne møtte anviste først sin fuldmagt til samme Sag at tractere dat/erit 19 Apr/ilis 1730 dernest producerede Mandtallerne fra 1726 til 1730 hvoraf Retten kand erfare hvor mislige Mandtaller Velærværdige H/er/r Gerhard Gieldmeiden haver til Vedkommende leverit, Uagtet forordningen af 1682 dends 5 post den alvorligen tilholder Præsterne at anføre af hver huusholdning Mand fra Mand og Navne hvem Consumption og folkeskatten bør betale og ingen af faveur udelade under 10 rdr straf for hver Persohn som udelat er, altsaa er Consumptions forpagteren nødsagit ham for Retten at indkalde og over ham at begiere Dom ei allene at erstatte for hver person som udelat er efter allerførst bemelte forordnings 5te Post men e/n/d ogsaa at erstatte ham Processens og Reisens Omkostninger; men som de indstevnte Vidner, som til Sagens opliuslighed ere indstevnte, ei møder, saa begierer hand opsettelse til neste Leilighed, som Retten Kand have og forefinde.

Retten Kand nu ei denominere Citanten nogen vis dag, formedelst de allerrede mange berammede forretninger og extra ting, som ei førend 14 dager efter Pinsti expireris; og da vides ei hvad tid Sommertingene Kand blive berammet; thi faar beroe med dagens denomination indtil med fogeden Kand confereris, da det ikke skal manqvere paa Rettens promptitude, saavit giørligt er.

Dernest fremstillede sig for Retten Lars Olsøn *Loftuus (Loftaas) som haver erlanget Kongl/ig Allernaadigst tilladelse af dato Kiøbenhafns Slot \ d/en 17 Martj 1730 / at maa egte Karen Eriksdatter Watle, omendskiønt de skal være hin anden udi andet og 3die Leed beslegtede, og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Mons og Christen Ascheland, tvende ærlige boesatte Mænd udi Mielde Schibbrede, maatte afhøris hvornær de er beslegtede; hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde at Lars Olsøn *Loftusis

1730: 132b

fader Ole *Loftus og Karen Eriksdatters Moderfader Lars Vatle, Vare halvsødskende og saaledis disse tvende Lars Olsøn *Loftus og Karen Eriksdatter, hin anden udi andet og 3die Leed beslegtede.

Citanten begierede hvis (det som) for Retten passerit er, til tingsvidnis erholdelse som Retten consenterede.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 25 Aprilis er holdet extraordinaire Ret paa Nobis Kroug nærværende Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Hermand Morits, Juchum Schaale, Stephen Mittun, Ole Sandal, Niels Øfstuus, Niels Øfre Dyngeland, Arne Nedre Totland, og Arne Øfre Totland, efter Velbaarne H/er/r Oberste Leutenant de Bærentfelts begier, for at dømme udi en Sag af ham indstevnt contra Mikkel Bucher,

Hvorda møtte paa Citantens Veigne hands for Sagen antagne befuldmægtig Procurator Mons/ieu/r Jacob Preus og producerede Rettens ergangne Kiendelse med sin paateignelse om forkyndelsen til den da først berammede tid, som formedelst tingenis berammelse maatte udsettis, dernest producerede hand Oberste Leutenantens continuations Stevning til denne Sags Videre *folgolgning (følgning) af dat/o 22 Martj 1730.

Zidsele Pedersdatter møtte paa den indstevntis Veigne og producerede Citantens indleg med de annecterede bielager som paaberaabis.

Claus Hermansøn Morrits møtte ikke efter paaraabelse; Stevnevidner Svend Holbech og Lars Vittrog(?) afhiemblede edelig at have stevnt ham d/en 22 Martij 1730 for hans Boepæl udi hans huustruis paahør, med hvem de talte;

Preus for Citanten forestillede at hand paa Oberste Leutenant Bærentfelts Veigne haver vel ved dette irette lagde og nu afhiemblede Stevnemaal til continuation af H/er/r Oberste *Lantens (Leutenantens) til de indstevntis for hen anhængie giort tiltale, indkaldet Mikkell og Johan Samuel Bucher tillige at udstaa dom efter den formeening og paastand som H/er/r Oberste Leutenanten kunde finde sig beføjet efter Sagens tilstand og forefindende beskaffendhed, i retten at deponere, men Comparenten finder sig beføjet, ved á parte Stevnemaal som hand agter at lade udgaae at indtale hans principals Ret, thi maatte hand nu forlange, i følge af det første for Sagen udtagne Stevnemaal, at Retten vilde behage, under vedbørlig forseigling at give ham beskreven hvad nu og tilforne passerit er \som et tingsvidne/ og vilde comparenten fremdelis have sin Principal

1730: 133

udi denne Sag have reservert reservanda.

Som Citantens befuldmægtig Mons/ieu/r Preus af Retten forlanger de afhørte Og førte til denne tid Vidners forklaringer med hvis videre til denne Tid udi Sagen kand være passerit og sluttet til tingsvidnis erholdelse \beskreven/, saa bevilgis ham saadant, som saa forderligst skal efterkommis som giørligt er; imidlertid Kand ei nu dennesinde berammis nogen vis dag \til Samling igien/, saasom Sommertingerne inden den tid beskrivelsen, forlangis, indløber; men parterne skal, saa snart giørlig er, notificeris samlings dag, til Videre Sagens fuldførelse.

Samme dag hafde Velbaarne H/er/r Oberste Leutenant de Bærentfelts ladet med skriftlig Varsel af 22 Martj 1730 stevne S/igneu/r Mikkel Bucher til at frafløtte hands uden Citantens Villie opsatte Mølle, som blev læst:

Stevnevidnerne de forrige afhiemblede edelig at have stevnt Mikkel Bucher for denne Sag og ting d/en 22 Martj 1730, og talte med hands Søn Johan Samuel Bucher og meddeelte ham copie af Stevnemaalet.

Preus anviste adskillige domme denne Sag vedkommende, med hvilke hand i denne Sag agter at betiene sig af, som ei bleve producerede, men som dend indstevnte ikke møder eller lader møde for sig, saa forbeholder Comparenten sig samme med hands Demonstration at i rettelegge; ellers maatte hand erindre om Laudag for den indstevnte, indstillende til Retten hvad Tid sam/m/e Laudag for den indstevnte skulle skee.

Denne sinde kand ei Retten denominere nogen vis dag formedelst Sommertingenis forventelse, men saa snart Retten derom faar Kiendskab, skall Citanten faa opnefnt en vis dag til hvilken hand kand stevne igien; til hvilken tid Mikkel Bucher, som af Retten vorden opnefnt, foreleggis Laudag at møde og svare til Sagen.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 2den Maj er holdet Aastæds Ret paa Gaarden Warøen, efter Mons og Rangele Warrøens forlangende, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Mikkel *Mipen (Nipen), Nils Mitfielde, Iver Fielde, Villum Mittvedt, Niels Laachøen, og Grim Tæle,

For at skiønne udi en af Citanterne indstevnt Sag

1730: 133b

contra sine Jordejere, Anders Bache, Mikkel Mikkels/øn Bache, Ole Lerøen, Lensmanden Simen Schoge, Sidsele Sangolt, Mikkel Knuds/øn Bache, Mons Golten, Mikkel Schoge paa egne og Sødskendis Veigne, og Rasmus Schoge, fordi en huusmand Thommes Nils/øn dem skal Være paatrængt af ejerne imod deris bøxelbrevs lydelse, da andre gaardens herligheder *den (dem?) er betagen af 3de Laxevaager som Jorddrotterne selv ejer og bruger og jager deris qvæg udi uføre og til fordervelse samme den paa tvungne huusmand at maa rippe og de at vedblive deris bøxlede gaarder, da herlighederne dem ere betagne at bruge; til processen er huusmanden Thommes Nils/øn ogsaa ind stevnt.

Alle indstefnte møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag.

Retten tilspuurte hvem af ejerne haver givet Lov til denne huusmands beboelse her ? hvortil Anders Bache svarede: at Rangele haver været hos ham, som halvparten af Gaarden Warøen bruger og det af ham begieret, at samme huusmand Thommes Nils/øn der maatte nyde boepæl: hvilket Rangele tilstoed; og *accordererede med huusmanden at hvis hand vilde Rydde skulle hand nyde en børre eller 2 af græsset, men ei lov til qvæg, som ei heller af Ejeren blev tilladt;

Retten tilspuurte huusmanden hvorfore hand har fordristet sig til at holde qvæg af stort og smaat, imod ejerens og Leilendingens videnskab og tilladelse, ja endogsaa udførmet dem med at jage deris qvæg med sin hund til fordervelse, og betager dem deris bøxlede Lands og Gaards frihed, ? svaret; at hand ei giør det, men om hans folk giør det ved hand ei af.

Alle de andre ejere som indstevnte Vare, svarede, ei at have givet ham lov, uden Mikkel Bache; hand sagde sig at have tilladt det med Anders Bache; End tilspuurt om hand er given Lov til at skiære Torv paa Øen ? hvortil de alle svarede nej: og end ikke til lyng, ei heller tilladt opsidderne det;

Retten tilspuurte Mons Varøen hvem hand har bøxlet haver ? svaret af Peder Bache, Anders Bachis fader, og have givet i bøxel 6 rdr, hvortil Anders svarede sig ei at vide;

Retten tilspuurte Rangele hvem hendis Mand Nils Warøen har bøxlet haver ? svaret af Jens Tøssøen og have givet i bøxel, kunde indtet vist sige derom.

Retten tilspuurte Huusmanden om ham af Nogen er given frihed til qvæg, ? svaret nej: men have betalt til huusbonden i Grundeleje Aarlig 3 merker, som til Anders Bache er leverit; men ei til andre.

Hvorpaa vi begave os at tage alting udi øjesiun og fantis da at det af huusmanden bevilgede plads lettelig af opsidderne

1730: 134

til gaardens forbedring kand, til fordeel for dem, indhegnis, hvilket dem ogsaa tilladis, Udmarken Udi sig selv, er saa trang og af Skarver og grund Mark slet, at neppe deris creature, som Jorden bøxlet haver, kand fødes, uden Gud af Naade Vil forsee Jorden med Idelig Reign, samme beskaffendhed befantis ogsaa med indbøen, intet paa den af Lyng eller andet fantis til opsiddernis nødvendige behøvende brende; det sted hvor huusmanden nu boer at være imod Syndenvins dref, deris Rette Skiunested for creaturerne hvorudi de Kunde staa i skiul og lifd for haard indfaldende Veir: saa Leilendingerne, der intet af Gaardens Leilighed og anden tilhørende herlighed af 3de tilliggende Laxevaager Nyder, men allene *og (af?) ejerne brugis; saa alt hvad jorden og udmarken i sig selv er tilhørende, nødvendigst for Skat og Landskylds afgift necessiteris og største indkomst for opsidderne, er Havet, som for alle er til fellis, og ei jorden i sig selv.

Denne Sags Omkostnings omkostning:

Sorenskriverens Reise paa egen omkostning 2 merker 4 sk

Dagens forretning 2 rdr

Fortæring og Reise tilbagers 1 - 4 -

Forseiglet papir 3 -

Beskrivelse 2 -

Forseiglingspenge 1 - 4 -

Fogeden for Mænds opnefnelse 1 -

Mændene for deris Umage 1 - 3 -

og skyds for de 3de at fremkomme 1 -

Stevnevidnerne for deris Umage 1 - 3 -

----------------------------

8 rdr 3 merker 12 sk

Sagen bestaar derudi at Opsidderne paa Gaarden Warrøen Mons og Enken Rangele søger deris Landdrotter /: forhen udi Acterne Specificerede :/ at afskaffe den dem obtruderede Huusmand Thommes Nilsøn /: som foregivis at have indtrængt sig paa deris tilbøxlede Gaard Warrøen; Men af *af Acternis udviis findis det, at de højeste Ejere Anders og Mikkel Bache, haver tilladt Thommes Nilsøn at maa opsidde sig et huus paa Warøens Grund efter Enkens Rangeles begier, dog ei at holde qvæg, skierre Torv eller Lyng eller forurolige opsidderne og de bøxlende; denne af foranførte Ejerne Thommes Nilsøn givne Tilladelse, misbruger Thommes Nilsøn og ei allene lader holde Kiør og faar imod Tilladelsen, men endogsaa med Hund drive Leilendingernis qvæg fra deris rette skinnestøe (skiunestøe); Nu er, efter øjesiuns tagelse, befunden

1730: 134b

at Jorden af Ind og udmark, ei taaler meere \men/ og Leilendingerne nødvendigst behøver, helst efterdi Jordejerne alle trende Gaarden Varrøen tilliggende Laxevaager og herligheder, selv bruger og benøtter; thi finder Retten billig at opsidderne Mons og Enken Rangele, bør have frihed til at indgierde det plads, som Huusmandens Huus og plads paastaar, sig til nøtte og Brug og videre efter nødvendighed; Huusmanden Thommes Nilsøn ei at holde nogen slags Qvæg af smaat eller stort eller hund som kand forhindre Opsiddernis Qvæg fra deris sædvanlige Søgning til Skiule; Og som Enken Rangele, efter tilstaaelse, selv tilstaar, at være aarsage til denne Huusmands Thommes Nilsøns besiddelse, i det hon har begiert af Ejerne Tilladelse for Huusmanden Thommes Nilsøn, uden Monsis Videnskab, som halve Gaarden med hende bruger, og Thommes Nilsøn, som har obtinerit Tilladelse, misbrugt den og foruroliget opsidderne med at holde qvæg uden tilladelse, utilladelig at jage opsiddernis qvæg med hund, saa bør Enken Rangele og Thommes Nilsøn at betale denne processis til datum anvente Omkostning med 8 rdr 3 merker 12 s/killing. Og som den aller naadigste udgangne Skatteforordning taler, at de Leilendinger, som boer paa Leilendingens Grund og Ejedom, hvoraf Leilendingen skatter og skylder, enten de boer paa Kongens eller egen Grund, at hvis (det som) de udgiver, skal komme allene Leilendingen til hielp i sine udgifter, saa bøer den aarlige halve Rixdaler, som Thommes Nilsøn udgivet haver og af Anders Bache tilstaaet er, at være oppebæret, tillige deeling imellem Enken Rangele og Mons komme, efter allerhøist bemelte forordningers Allernaadigste bydende. Skulle nu huusmanden Thommes Nilsøn efterdags incommodere opsidderne eller Leilendingerne med en eller anden \nye/ opfund til fortræd, og det ham Loulig vorder overbeviist, da bør Thommes Nilsøn ei allene at give til Kongen 4 rdr, men end ogsaa for videre fortræd og U-roelighed at forkommis, fløtte sit huus fra det ham nu forundte Land og Grund.

1730: 135
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 15 Maj er, efter høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens ordre af 5 Aprilis 1730 holdt extraordinaire Ret udi Alvestrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Niels Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Knud Helland, Knud Boge, Ole Kaalstad, Johannes Manger, Halver Qvidsten, Johannes Frutoul, Mons Tiore, Johannes Helle med mere Tingsøgende Almue; dernest overleverede fogeden sit over de tvende først udstedde Stevnemaal af 10 Aprilis 1730 som blev læst.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer; dernest producerede fogeden Lem et á parte Stevnemaal af 14 Apr/ilis 1730 angaaende Lars Olsøn som blev læst, hvilket stevnemaal efter en aparte ordre af 1730 d/en 1 Aprilis.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hans Veigne, Stevnevidnerne Nils Olsvold og Hans Wettaas afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fire Ugers Varsel udi hands iboende huus eller logerendis huus og talte med hans Værmoder skiegle Guri saa Kaldet;

Alle Vidner møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at aflegge deris edelige Vidnisbyrd i denne Sag; for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Lensmanden Nils Sæbøe, som edelig udsagde: at en Tisdags Morgen gandske tilig d/en 4 Aprilis dette Aar, kom 3 Mand af havet til ham strax om Morgenen, nemblig Mons Qvame, Niels Solem og Joen Qvame, og sagde at der har været tiufver i Nat paa Yttre Sæbøe og ville stiæle, og har faaet fat paa de tvende, men 3de at Være bortløben, og har taget dem i arrest i hans stue og holder Vagt over dem indtil deponenten Kom frem, da spuurte deponenten dem om de har fundet nogle tiufve Koster hos dem, dertil de svarede nej: undtagen en stor Nøste-Kraag som Hans *Biørsøn hafde i Lommen, og tilstod begge de indstevnte at den undvigede hafde her været paa Land og leverit Lars Biørns/øn denne Kraag, som hand ei hafde førend hand kom til dem igien da hand hafde steget paa Land. Denne Nøst Krog forklarede Bønderne at Være giort til stengsel for Nøstet; da fulte Lensmanden hiem ..(?) som kom fra havet med Gregorius og Knud Sæbøe sampt

1730: 135b

Jacob Olsvold, og da hand Kom hiem nemblig deponenten vare disse tvende Hans Biørnsøn og Arne Segelchen udi arrest hos ham og da tog deponenten mere Mandskab med sig og førte dem til fogeden; videre sagde deponenten sig ei at vide:

Dernest fremstod Joen Solem, som edelig udsagde: at have Været med Søen i Sæbøe Vaag om aftenen d/en 3 Apr/ilis *høj afdag*, staaende ved Lensmandens Nøst, og blev Var at tvende gik beene Vejen op og tenkte ved sig selv at der maatte Være *boed (baad) i Vaagen og blev Var Segelken sidde i Baaden, holdende begge Aarer i sin haand og snudede Stavnen imod Landet, og da deponenten kom til ham hilsede hand ham og spuurte hvor fra hand Var, som da svarede nemblig Segelken fra Byen, eller Byen, videre tilspuurte deponenten Segelken om hand ej hafde flere med sig: svarede 2de: end tilspuurte deponenten ham hvad de vilde udrette der ? da svarede Segelchen sig ei det at Vide; deponenten spuurte end nu Segelchen om de bliver lenge borte ? hvorpaa Segelken sagde sig ei at Vide, men tilspuurte deponenten igien om der Var lang Vej til Lensmands gaarden; og giorde saa deponenten ei videre tale med ham, men vilde gaa hiem, og som hand Var kommen et lidet stykke op, kom Elling Solem i møde med deponenten og sagde deponenten til ham at her ligger en baad ved land med en Mand i Baaden som foregiver for ham at have haft 2de Med sig, hvis ærende hand ei kunde faa at Vide, og bad deponenten ham gaa med sig til lensmanden og de Kom til Lensmandens huus, som da Var ved havet, og gik de til Indre Sæbøe og bad dem giøre bud til Naaboerne at de skulle tage sig Vare, saasom tvende Mænd var gaaen paa Land hvis ærende de ikke kunde faa at Vide og v....(?) ...lig(?) for sig selv, saa gik deponenten med forrige og tilspuurte Segelken som laaeg ved

1730: 136

et Næs i Baaden og ei i hafn, da sagde deponenten til Segelken, du Mand leg din baad hos os og bliv hos os til dagen; hvilket Segelken og lod sig overtale til og lagde sin Baad Nord til Lensmands Nøstet hos deris Baad, og bad deponenterne ham komme paa Land og legge sig i Nøstet hos dem, som Segelken og var villig til; og som de kom og ville gaa i Nøstet med Segelken, hørte de raab oven fra at tyve Var der og de skulle tage fat paa den som neder hos dem vare, saa gik deponenten Elling Solem, og Anders Olsvold op efter med Segelken, og som de stodde; bleve de Vare de *3de (2de) før opgaaende, at komme en anden Vei ner end de opgik og søgte det sted hvor Baaden før laag, raabte til Segelken at skulle komme til dem, hvilket deponenterne ei vilde tillade ham, men vilde have ham med sig til gaards, som Segelken og vilde uden nogen modstand giøre og gik saa Anders Olsvold med Segelken hiem til Lensmandens stue og der med og deponenten og den andre gik efter de andre 2de, og da de komme Sør; bleve de dem ei Var og talte deponenten bort i Veiret til dem, ei seende hvor de Vare, ere i ærlige Mænd *saa (som?) kommer til os og bliver hos os til dagen kommer, da kom Hans Biørnsøn løbende Nord i Marken og ei vilde komme til dem og de løbte efter ham og som Hans *Biørsøn *sagde (søgte?) det sted hvor Baaden først laag og ei fant Baaden der, kom folk efter ham og omkringsette ham og da de kom frem og Hans Biørnsøn fornam de kom ham Nær, tog hand en øx af Barmen med støt skaft paa og huttede til Elling Solem med den og Kaste til ham med dend, men Gud afværgede øxen at den gik Manden forbie og i Bierget, saa ilden af Bierget stod og sprang derfra og i Beenit paa Niels Solem; saa sagde Elling Solem til Hans Biørnsøn; Vil du hugge mig ihiel med *øxel og lagde saa Elling Solem til Hans Biørnsøn med en skie som hand Bar i sin haand, og i det sam/m/e Hans Biørnsøn tilforne hafde Kastet øxen fra sig, greb hand til Nils *Solen en dreng paa 17 Aar

1730: 136b

som hafde et haandhøvle i sin haand, sagde Hans Biørns/øn da hand hafde faaet skien, nu skal i faa en dievel alle i haab og lagde saa til Elling Solem med samme haanddøfle i skallen og aarkede saa ei mere saasom folket Da alt hafde omsperret ham, saa at bierget var paa en side, Søen paa anden side og folket paa 3de side og kastede saa Hans Biørnsen skien eller haanddøflet fra sig; gik saa Hans Biørnsen udi Søen over *sin (sine) Knær paa en steen fordi hand ei vilde lade sig tage, og talte deponenten endnu til ham med gode at hand skulle komme til dem og følge dem til huusene og sad da Hans Biørnsøn ½ time paa Steenen og kom saa siden til dem siden Søen flødde paa ham og toge de saa ham fat og visiterede ham om hand endnu kunde have mere gevæhr hos sig, men fant ei mere end forommelte Kraag hvilken Hans *Biørsen da for deponenten angav under haard ed at have faat ham fra Byen, dog imod hands nu for Retten forhen giorte forklaring; ført ham saa op i Lensmandens stue og sad ham der i forvaring.

Elling Solem fremstod dernest og edelig udsagde: at efterdi der gik rygte at der alleveigne blev staalet, gik hand til Søes for at tilsee den deel af fisk Gud hafde Velsignet ham med ved havet, og ville ligge i Nøstet for den ei skulle blive bortstaalet, og da deponenten kom ner paa leitet, og saa Søen, blev hand var en Maste baad ligge ved land og da hand kom lit lengere ned møtte hand Joen Solem som sagde sig at have talt med den Mand som nere laag og tilspuurt ham om hand ei hafde mere folk med sig, da sagde Segelken for forrige deponent, som nu denne det fortalte at have flere folk med sig, som vare opgaaen til Gaards, og som forrige deponent hafde tilspuurt Segelchen i Baaden hvis ærende de hafde, accorderer hands forklaring derom eenstemmig med Joen Solem, forrige udsigende, derpaa gik denne deponent med forrige til Inder Sæbøe hvor Lensmanden boer

1730: 137

at bad dem giøre bud i Bøigden, saasom 2de Mænd vare opgangne hvis ærende de ikke Kunde faa at vide og raade i dem med budet at Vaage og tage sig Vare, og da de Vilde gaa til Søes igien og kom til Segelchen igien, gik deponenten og Anders Olsvold til Segelchen som sad i Baaden i forrige poster og bad ham komme med *den (dem) og ligge sig i Nøstet hos dem og gik deponenten og Anders Olsvold ned i Segelchens Baad og Segelchen rode dem og Baaden fra forrige Sted til deris Nøst og saa snart de kom til Nøstet, steg Segelchen paa Land med dem og som hand og de Vare komne paa Land, kommer folk oven fra løbende og raabende at tyverne vare oppe paa Yttre Sæbøe og toge saa deponenten Segelken fat efterdi de andre raabte til dem at tage ham som ved Søen Var og da komme paa Leitet, satte de Segelken ned for at forhøre ham om \hand/ hafde Gevær paa sig, og fant intet hos ham, imidlertid raabte de andre tvende som med Segelken var paa Baaden, til Segelken at hand skulle komme til dem, som da alt en anden Vei vare løbende Kommen til Søen, da gik Anders *Olsøn (Olsvold?) hiem med Segelken til Sæbøe, tillige med Anders hustrue, Anne Aamundsdatter og Else Sæbøe; og gik saa deponenten ner tillige med forrige Vidne Joen Solem og Nils Nils/øn Solem, og Kari Qvame, Joen Sæbøes tieniste pige og kom sør paa Hougen hvor de hørte de tvende Hans Biørns/øn og Lars Olsøn være, og raabte Joen Solem til dem som før af Joen Solem forklaret er, en stund derefter kom Hans Biørns/øn løbende og spuurte deponenten ham hvad hand gaar efter ? svarede ham ei at gaa efter noget, og kiente saa deponenten ham paa maalet, og løbte Hans *Biørs/øn nord efter og deponenten med flere derefter og da Hans Biørns/øn var kom/m/en Nord om qværnehuuset, Vant deponenten i vej *for (før?) ham som da søgte stædet hvor Baaden først laag, og var der rennebierg paa en side og søen paa anden side og folket trengte til, og blev saa deponenten Var at Hans Biørns/øn bar øxen i sin Barm saaledis at Skaftet Vente ned Skarpenden op, og som deponenten spuurte ham hvor hand vilde tage Vejen og hvad det Var hand bar ? da tref Hans Biørn-

1730: 137b

søn øxen af Barmen og vilde hugge deponenten for Brøstet strax med den og som hand ei Naade at hugge ham der med tog hand øxen og af ald magt slengte til hand, og Gud afveide øxen fra ham og kom i Bierget saa Ilden afslog og sprang siden til Bagers og af B..il(?) læderede Nils Nils/øn som forrige Vidne forklaret haver, derpaa lagde deponenten til Hans Biørns/øn med en skie som hand bar i sin haand, og Hans Biørns/øn tref en haanddøfle fra Nils Nils/øn og sagde Hans *Biørs/øn da, den tid hand hafde faaet haanddøflet fra Nils Nils/øn til deponenten og de andre, nu skal i faa en diefvel alle i haab, og lagde til deponenten med det haanddøfle hand fik eller tog fra Nils Nils/øn i hovedet og som Hans Biørns/øn blev var mange folk trenge til af Mænd, drenger og qvinder og sig overmandet, kaste hand handøfle fra sig og resten eenstemmig *for (som) forrige Vidne. Om den 3de Lars Olsøn forklarede dette og forrige Vidne at hand sad et stykke derfra, saa paa Hans Biørns/øns adfærd, og som de førte Hans Biørns/øn op til gaards gik siden deponenten med flere derefter efter Lars Ols/øn hvem de raabte efter, men ei lod sig finde og gik deponenten siden selv 3de til søen igien og blev Lars Olsøn var løbende op i bakken og siden ei blev hand mere Var;

Anders Olsvold fremstod dernest og edelig udsagde: edelig og enstemmig som begge forrige saavit Segelchen angik indtil denne deponent Kom til gaards med ham, dette allene differerende, at da denne deponent tilspuurte Segelken hvad ærende hands tvende medværende vare opgangne udi, hafde Segelken svart hand til at Kiøbe sig en rømme Kolle; og blev saa deponenten udi Lensmandens stue med Segelchen og ei ved hvis Videre passerit er med de andre, førend de opkom/m/e med Hans Biørns/øn, saasom denne deponent, efter de andre Almues begier, sad og tog Vare i Lensmandens stue paa Segelken.

1730: 138

Gregorius Sæbøe fremstod dernest og edelig udsagde: edelig som Lensmanden Niels Sæbøe.

Knud Sæbøe forklarede edelig som Lensmanden:

Mons Qvame udsagde edelig: at have hørt raab om Natten om tyverne, bleven Hans Biørs/øn Var, men ei være med at tage ham, men draget til havet for at hente Lensmanden og i øfrige som Lensmanden.

Jacob Olsvold forklarede edelig som Lensmanden Niels Sæbøe.

Anders Simensøn Indre Sæbøe forklarede edelig, at som hand om Natten hafde Sovet en stund, hvor *leng kand hand ei erindre, kom Joen Solem og Elling Solem raabende til ham at staa op og Vaage, saasom Tyve mueligens vare nærværende, hvorpaa deponenten stod op fant hand Ane Aamundsdatter alt i klæd som skulle gaa til Solem og advare dem der at tage sig Vare, og da hand fant Ane Aamundsdatter blev hon først Var Hans Biørs/øn og Lars Ols/øn gaaende Sør om huusene, da sagde Ane Aamundsdatter til deponenten her kommer tiufvene og raabte saa deponenten til Gregorius Sæbøe; som da ei var hiemme, mens ved havet, da hand deponenten tillige med Ane Aamundsdatter havde blevet dem Var, da rømte disse tvende og til løbs og hand og Ane Aamundsdatter bag efter dem langs Sæbøe Mark over Gierdis gaarden og til Udmarken og blev saa ei videre den tid dem Var, gik saa til Søes for at advare de ved Søen værende og der Vaagende og da de deponenten og Ane Aamundsdatter komme paa Bachen ved Søen, raabte de til de andre som da komme med Segelken at de skulle tage tiufvene og fortalde dem ved Søen værende, hvis (det som) passerit var hiemme, og da de komme Ner forsøgde de Segelken om hand hafde Gevæhr paa sig ei findende, og gik saa deponenten (og?) Ane Aamundsdatter og Anders Olsvold op med Segelken til Lensmanden huus, og medens de ginge med Segelken paa Vejen, spuurte de Segelken hvad de andre hede, som svarede den ene at hede Jacob den anden Ole, hvilket deponenten og Ane Aamundsdatter og Anders Olsvold bekante og som de tilspuurte Segelken videre hvad de skulle der bestille, svarede hand dem at Kiøbe Kallver og som hand med Segelchen var fremkommen, gik de-

1730: 138b

ponenten til Søes og da hand Kom til Søen fant hand Hans Biørnsøn sidde tet ved Søen og i øfrige som forrige førte Vidner Joen Solem og Elling Solem; og gik saa deponenten tillige med Ane Aamundsdatter, Brite Hansdatter Yttre Sæbøe med Hans Biørns/øn til Lensmandens stue og gik deponenten enda ned igien til Søes og som hand blev Var Elling Solem taledis de Ved og blev Var Lars Olsøn Krybende en anden Vei langs fra dem og siden ei mere saa ham.

Ane Aamundsdatter fremstod dernest og edelig udsagde: først som Anders Simens/øn om Advarselen og tiufvenis Var Værelse, og løbte da tiufvene saa fort da hon og forrige Vidne raabte om hielp saa at en favn var imellem hver af deris Sprang, hvilket udi Marken visedis og deris vei toge tiufvene i afveje og Udmarken og gik saa deponenten med forrige Vidne imod Søen raabende til dem ved Søen Værende og paa deris gods Vogtende; hvis (det som) passerit er, og advarede dem hvad Vej tiufvene tog og hvor de skulle tage Vare paa dem, da forlod hon deponentinden og forrige vidne disse tvende Hans Biørsøn og Lars Olsøn og hafde Segelchen hiem til Lensmands gaarden og i øfrige hændis forklaring som Anders Simens/øn baade om deris ærende og Nafn, og som hon var kommen hiem med Segelchen gik deponenten til Søes og passerede i øfrige om Hans Biørs/øn som forrige Vidne Anders Simens/øn saa og Lars Olsøn; og fant hos *hans Hans Biørs/øn en Nøst Krog; blev siden Var Lars Olsøn bort i Marken og raadde end nu til at tage den tredie, som de ei overkom og som deponenten ønskede at de aldrig maatte kom/m/e igien; svarede Segelchen jo jeg kommer vel igien og som deponenten tilspuurte Hans Biørsøn efterat de hafde faaet ham fangen hvad hand vilde giøre paa Sæbøe, svarede hand at have vært beskienkt af Brendeviin og vilde Kiøbe sig en Melkekolle men Segelchen hafde *for (før) angivet, at de ville

1730: 139

kiøbe Kalver.

Eli Yttre Sæbøe fremstod dernest og edelig udsagde: at have blevet Var, da de raabte til dem at de skulle tage sig Vare for tyve at da hon op stod at en stour Var sat for en dør af Tyvene at indestenge folke end og et udskølds dør oplat, som dog ei hafde anden lukkelse end en Kraag, en stang paa Søvejen at Være af tyvene tagen og op baaren imod 80 favner, ei blivende tyvene Vare i Gaarden; men som hon tillige med andre efter raabet søgte til Søen, blev hon Var Hans Biørns/øn sidde udi Søen paa en steen over sine Støfler og blev der taget af dem, hvis (det som) tilforne var passerit viste hon ei af, saasom hon ei kom ned til søen førend imod Hans Biørns/øn maatte give sig i deris hænder.

Ragnilde Rasmusdatter Yttre Sæbøe fremstod dernest og Edelig udsagde: at have blevet Var at de Ville stengt en stue dør, men dørren formedelst Stourens længde, kunde ei stengis, og i øfrige som forrige.

Retten tilspuurte de indstevnte om de ei videre gierning havde øvet ? hvortil de svarede nej og ei vilde giøre videre bekiendelse.

Fogeden tilspuurte Hans Biørsøn om hand ei for ham haver bekiendt at Være under Gvarnisonen, hvortil hand svarede ja, men disverre ei er sandt.

Item tilspuurt Segelchen og Hans Biørnsøn om de havde noget pas og bevis fra deris *officererere at maatte giøre denne tour paa Landet, hvortil Segelchen nu som før for fogeden, svarede nej: og Hans Biørns/øn bad om forladelse for sin Vrange forrige beretning.

Fogeden begierede hvis for Retten passerit er under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Dito Datum blev Retten igien sat med foranførte Laugrettesmænd i følge af Stiftbefalingsmandens ordre af 8 Maj 1730 hvorda Elluf Mundal efter fogedens ordre hafde ladet indstevne Borni Joensdatter, som

1730: 139b

haver fød i dølsmaal et Barn som er dødt hos hende funden og den hon haver nafngivet at Være hændis Barns fader Magne Mycheltun, item hendis huusbond Mons Store Oxe og Christi Store Oxe hos hvem hon tiente til at forklare deris Sandheds Vidne i denne Sag, hvorledis dette døde Barn er funden og om af Baarni for dem angivet førend det dødt er funden og hvorledis det er funden, sampt indkaldet Nils Walle, Lars Store Oxe, og Knud Schare, sampt Christi Store Oxe, Marrete Stor-Oxe og Kari Stor Oxe, som Barnet har besigtiget, da det er funden dødt, alt til strafs lidelse efter Loven.

De ind stevnte møtte og tilstode Louligen at Være stevnte for denne Sag.

Baarni Joensdatter svarede efter tilspørgelse ei at have dræbt sit Barn; efter videre tilspørgelse svarede ei at have aabenbaret for nogen førend hon fødde at have været med barn; tilspuurt hvem hendis Barns fader er ? svaret Magne Rasmus/øn Mycheltuun, og for ham at have Aabenbaret det, da hon forstod at Være med Barn og ei for nogen anden;

Magne Mycheltuun som for Retten møtte fragik aldeelis at Vide om hændis foster, langt mindre at have haft omgiengelse med hænde eller være hændis Barns fader,

Videre tilspuurt Baarni Joensdatter om hon da hon fødde Barnet tilkiendegav det for de i huuset Værende Mennisker Mons Store Oxe og hands Koene ? svaret nej *? End tilspuurt hvorfore hon sit fødde foster efter at det Var fød, skiulte under sit hovetgierde i halmen og ei angav det for de tvende mennisker i samme stue liggende ? svarede hon var saa forfærd at hon ei viste hvor hon skulle giøre af sig. End tilspuurt hvorfore hon ikke angav det for hendis huusbond eller Madmoder forend hon gik i floren efterat det var fød ? svaret kom ikke saa meget for sig; End tilspuurt om hon hafde af huusbond og Madmoder Mons Store Oxe med huustrue begieret hielp til sin fødsel ? svaret nej: End tilspuurt hende, at efterdi hon foregiver at Magne Mycheltun skulle Være hændis Barns fader og have allene aabenbaret det for ham, om hand da hafde

1730: 140

tilraad hende til at fostre det ? svaret nej: men tilraad hænde at skylde paa en anden. Videre tilspuurt hvad Tid hon skal have haft omgiengelse med Magne Mycheltuun ? svaret 8tte Uger efter S/anc/t Hans Tid og kommen i Barselseng d/en 22 Aprilis.

Mons Store Oxe, hos hvem ermelte Baarni Joensdatter tiente blev dernest fremkaldet, som edelig udsagde: at Baarni Joensdatter tiente hos ham og aldrig for ham aabenbaret sig at Være frugtsommelig, til Videre spørsmaal svarede at have ligget samme Nat med huustrue i den stue hvor Baarni Joensdatter fødte, og hørdte hand om Morgenen tilig Baarni Joensdatter lidet give eller onke(?) sig det ytterste hand kunde høre det, da hand tiltalte hende Baarni og Spuurte hænde om hon har faaet ont ? hvortil Baarni svarede Nej og Var tillige da deponentens Koene Vaagen, og forklarede deponenten at have sagt til Baarni at hand siuntis høre Noget lade og spuurte Borni om hon hørte det ? ja sagde Baarni jeg hørte det og det maa have været hvalpen; til spørsmaal svarede Mons Oxe at der Var en liden hvalp i deris stue, men enten det var den eller andet, kunde hand vist ikke sige; hvorpaa Deponenten stod (stod op?) og spuurte hende Borni endnu om hon feilede noget, Baarni svarede nej: og stod op og gik i floren og han vilde gaaet ud paa Bøen men som hand kom med dørren blev hand var en Vej efter Baarni som *for (før) ham hafde ud gaaet og gik til Bagers og saa videre teign hvor hon hafde Klæd sig at ei ret var paa hænde, saa han op i sengen og blev var fødderne af dette fødde Barn og hovedet ned ad ved sengen og sengen i saadan tilstand som saadant medfører; derpaa gav deponenten det til kiende for sin huustrue som sad i sengen og gik saa til Lars Oxe og aabenbarede hvis (det som) disverre passerit er og da hand med Lars kom ind igien i Stuen, kom Baarni efter dem ind da talte de til hænde og sagde Mons til Baarni Gud forlade dig for Synd du har giort, gak nu til Sengen din og see din Gierning ? derpaa Borni svarede: hvad fattis min Seng og ei videre talede til hænde, men da Lars Oxe, Iver Oxe og Larsis Koene med Ivers Koene var i stuen indkomne, spuurte deponenten(s) Koene Baarni enten vil du føde eller har du født, Barnet; Baarni svarede da, der ligger det:

1730: 140b

Christi Christiansdatter Mons Oxes Koene forklarede dernest som forrige undtagen ei at have hørt noget lyd; eller bleven hendis Vej og gang Var før end hændis Mand sagde hænde det, saasom hon ei var opstaaen før, og siden bleve det andet Var som Manden havde sagt hænde, men ei seet Barnet forend Lars Oxe med de andre forhen nafngivne qvinder Vare indkomne, da alting at Være passerit som hændis Mand forklaret haver.

Baarni blev tilspuurt om det ei var hændis Barn som i sengen blev funden liggende ? svaret ja.

Lars Oxe fremstod dernest og edelig udsagde: at da hand af Mons Oxe blev indkaldet i stuen, Og ei viste endnu hvad Manden feilede, sagde Mons Oxe Gud forlade slige tieneste tous som jeg har faat og viste Lars til Sengen da blev hand Var barnet i fødderne under Sengeklædet og Sengen skikket som saadant medfører, og da gik hand Ud og raabte efter sin grande Iver Oxe og flere at komme der ind og var Iver deponentens huustrue og Ivers huustrue alt indkommen i Stuen, forend Baarni var kommen tilbagers igien af floren, da sagde Mons til Baarni Gud forlade dig Baarni hvad gierning har du giort og hvad fattis sengen din ? Baarni svarede hvad fattis hand, derpaa deponenten siger til Baarni ejer du dette Barn her i Sengen ligger, Baarni taugde stille, hvorpaa deponenten vilde tvende eller 3de Koener skulle besigtige Baarni hvorledis hon nu var skikket, for at de kunde tilkiendegive øfrigheden det, da først tilstod Baarni det at Være sit Barn og optoge saa qvinderne Barnet af Sengen, nemblig Christi Oxe, Kari Oxe Marrite Oxe, Zidsele Oxe udi Deponentens, Mons Oxis og Iver Oxes Nærværelse, barnet og ei andet blevet Var paa Barnet end at Næsen stod lit skievt og spuurte saa Deponenten Baarni hvem Barnefader er, svarede Baarni ham en sou paa Aasene, og som deponenten tilspuurte hende om hon kiendte ham ? svarede hon ja; en stund derefter da de vilde gaa, bad hand dem drage

1730: 141

til Vidne hvis (det som) passerit er, og end tilspuurte hende om hon nu vil faa angivet sin Barnefader, da svarede Baarni at nu skulle hon sige det, og som derom blev tilspuurt hvem det var, svarede hon den samme som tog Nils *Valles (Oxes) Baad, derpaa deponenten spuurte hende hvor hon kom i lag med ham, da svarte hon ham intet og den Nat Var du ei af mit huus og har ei Værit mere end 2 Nætter af mit huus og derfore og hørte dette tillige med Mons Oxe og Koene at have hørt samme bekiendelse af hænde, som de og under forrige eed forklarede til spørsmaal.

Baarni fragik nu ei for Retten jo at have giort saadan bekiendelse om Barnefader, som disse 3de Vidner Mons Oxe, Lars Oxe og Monsis Koene forklaret haver, men nu foregiver dertil at Være forledet af Magne Mycheltun.

Iver Oxe forklarede at da hand Var indkommen i stuen stod Mons og Lars og talede sam/m/en og Baarni kom strax ind efter ham, da siger Mons Oxe, Gud bedre mig for tous jeg har og Gud forlade dig Baarni for Gierning du har giort, see til Sengen din ? Baarni spuurte dem igien hvad fattis den, og som hon derefter blev tilspuurt om det Var hændis Barn som udi hændis seng blev funden ? svarede hon ja: og om Barnefaderen forklarede deponenten som forrige, af Baarni angivne først en paa Aasene, siden een som Nils *Oxes Baad hafde staalet.

Dernest blev examinerit Besigtelsis Mændene først

Nils Oxe som edelig udsagde: at saavit som hand kunde begribe, siuntis hand barnet ei rettelig at Være fuldkommen ei heller teign til at være dræbt og ei andet end lidt rødt under Armen; og bekiende hon saa for dem først sin Barnefader at Være en paa Aasene, som hon ei nafngav, siden den som hafde taget deponentens Baad, en halv dag derefter nafngav hon Magne Mycheltuun.

Knud Schare fremstod dernest en besigtelse Mand og edelig udsagde: edelig og enstemmig som forrige; undtagen at have hørt alene nafngive Magne Mycheltuun og sagde sig at Være forlokket af ham til at indsige paa andre;

Christi Oxe forklarede under forrige eed at have Været med at besigtige Barnet og ei kunde holde det for et fuldkommen Barn ei heller andet at have seet feile paa det uden næsen at staa lit skiev.

Marrite Stor Oxe udsagde edelig som forrige Vidne og om Barnefaderen allene at have hørt tale af Baarni om den paa Aasene

1730: 141b

som hon ei nafngav;

Kari Store Oxe fremstod dernest og edelig udsagde: som forrige og at have hørt af Baarni Nafngive sin Barnefader den som stal Niels *Valles (Oxes) Baad;

Zidsele Oxe fremstod dernest og edelig udsagde: mesten som forrige, undtagen ei at have hørt noget om Barnefader af Baarni Nefne saasom dette skal Være skeed;

Lensmanden anviste ogsaa for Retten en livjord af lærret som Baarni har baaret om sit Liv og blev hænde tilspuurt om hon det har brugt, hvortil hon svarede ja nogle Uger. Fogeden tilspuurte hænde i hvad henseende hon brugte det, om det Var for at skiule sit foster ? hvortil hon svarede nej.

Magne Mycheltuun indgav sit skriftlige forset af 15 Maj 1730 som blev læst: som hand tilstoed selv at have ladet skrive - den samme som angiver Baarni at Være Barnefader, er Sødskende Barn til Magne Mycheltuun. Retten tilspuurte Magne Mycheltuun som ærbyder sin Ed om at Være fri for denne gierning, om hand trøster sig til dette med Ed at fragaae; og derpaa aflagde sin corporlige Ed ei nogensinde at have haft legemlig omgiengelse med Baarni Joensdatter.

Fogeden paastod Dom efter Kongens veigne over de indstevnte efter Loven.

Af acterne udviisis det, at Baarni Joensdatter, udi hvis Seng er fundet et dødt Barn, og samme Barn har født udi en Stue hvor Mand og Koene laaeg i \anden/ Sengen; tilforne fordølget for alle sit Svangerskab, ei den Nat hon fødde \ej/ søgt de Midler som hænde og fosteret kunde være til hielp, end og da Mons den samme Nat tilspørger hende Baarni Joensdatter om sin Svaghed, da hand siunis \at høre/ hende at give sig, fordølger sin Svaghed; ud gaar derefter af Sengen hon hafde født udi til floren eller fæhuuset, og ei bekiender sin tilstand og da hon endnu af sin huusbonde bliver tiltalt, som ved hendis udgang af Stuen, da hand opstaar, fornemmer *ureed og bliver fosteret Var udi

1730: 142

hændis Seng, hænde Borni Joensdatter derfore tiltaler, da først hon ligesom denegerer det, siden tilstaar det og paaskyder at det er dødt født; da som Lovens 6te Bogs 6te Capit/ul 8 art/icul ei vil holde saadan paaskud gyldig i saadan omgang, bør Baarni Joensdatter, /: som ei haver antaget de beskikkede og *og nødvendige Midler hon kunde faaet om \hon/ det hafde forlanget :/ have sit liv forbrut og miste sit hovet med Sværd; Og som Baarni Joensdatter efter Acternis udviis har varierit i sin bekiendelse om Barnefader i det hon har angivet 3de og denne sidste nafngivne Magne Mycheltun ei allene benegter Samqvem med hænde, som hon ei selv kand ham overbevise, og for Retten have aflagt sin corporlige eed ei med hænde nogensinde legemlig omgiengelse at have haft, saa viger Magne Mycheltuun Sagesløs for Baarni Joensdatters sigtelse i denne Sag.

Knud i Tongen haver indkaldet for Retten Mathis Udhougen, hos hvem tiente en pige, Marte Olsdatter og samme pige er bleven funden død i Søen, tillige med Rasmus Huuse, Detlef Udhouen, som tillige med Mathis Udhougen fant pigen død i Søen, deris Sandhed derom at udsige: dernest indkaldet Christian Monsøn Grind og Hans Knudsøn Tongen som det døt funde i Søen liggende menniske har besigtiget, sanndere deris besigtelse edelig at forklare: hvilke alle for Retten møtte tillige med tvende Koener .....(?) Knudsdatter og Brite Mikkelsdatter, alle deris sandhed at udsige: hvilke alle møtte og frivillige erbøde deris edelige forklaring til Sagens opliusning; for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og forklarede først

Mathis Udhougen, hos hvem ermelte dødfundne pige tiente, at Marte Olsdatter tillige med hands huustrue var ude om Morgenen efter Lyng og tarre til creaturerne og som de komme hiem, erbød Marrite sig at gaa endnu efter 2de sekker med lyng, saasom de skulle spade om Morgenen, tog saa 2 Sækker og et toug og en Sigd med sig og gik saa afstæd douremaals(?) bild ongefær Klokken 10 formiddag, og da deponenten imod meeafte(?) bild Klokken 4re om aftenen fra havet hiem kom, sagde hands Koene til ham at Pigen ei endnu Var hiemkommen, da svarede

1730: 142b

deponenten sin huustrue, det maa aldrig være skikkelig med hænde efterdi hon ei er hiemkommen, og siger saa til sin Koene, lad nogen gaa efter hende og see efter hende, og gik saa deponentens {og hands} dreng ud imod Broen og kom igien og fant ei andet end touget, Sækken og Sigden at ligge mit paa Bruen, kom saa hiem grædende og bedrøvede og gik saa deponenten selv tillige med drengen afsted og til Rasmus Huuse og spurte efter hende og rodde saa ned at bruen paa Rasmus Baad for at søge efter hænde, en stund lette hand og ikke fant, saa kom Rasmus Huuse gaaende og deponenten og drengen vare i Baaden og vilde saa roe baaden til Rasmus igien saasom de intet saae, saa snuede drengen Baaden til Landet imod Rasmus og blev saa drengen Marrite Olsdatter var, liggende paa 8tte alens *dybte uden for Bruen; men ved Broen naar fiære er, kand Være 5 qvarter Vand og stokken er 3 qvarter breed mens i tvende stokker, hvoraf den ene svigter, og er farlig at gaa paa: og tog saa Mathis, Rasmus og drengen hende op af Søen \og førde hende hiem/ og hafde ei tient der lenger end 13 dager; og fant ei videre skade paa hende end paa den ene side af Ansigtet og siuntis som være stødt paa en Steen; siden blev hon besigtiget af qvindfolkene som før er melt, at have merket paa hænde at der blev fundet Melk i hendis brøst; og de andre forklarede som disse.

Dernest fremstillede sig for Retten Petter Johannesøn paa Knud Christiansøns veigne som haver erlanget Kongl/ig allernaadigst Brev af dato Fredensborgs Slot d/en 21 Apr/ilis 1730 at maa ægte Ane Christophersdatter og begierede at hands indkaldede paa Citantens Knud Christians/øns veigne Vidner Knud Knuds/øn og Jacob Rasmus/øn begge boende i Store Sandvigen, maatte edelig afhøris om hvorvit deris Slegtskab er, hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde: at Ane Christophersdatter(s) Moder Ane Halstensdatter og Knud Christians/øns fader Christian Knuds/øn vare halv sødskende og saaledis Knud Christians/øn og Ane Christophersdatter hin andet i 2ndet leed beslegtede og ei nermere i Svaagerskab eller andet slegtskab end nu af

1730: 143

dem forklaret er.

Petter Johans/øn begierede paa Citantens Veigne beskreven hvis (det som) passerit er som Retten consenterede.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 1 Junij, er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens ordre paa H/er/r *Byegfogeden Myhres reqvisition af 26 Maj 1730 holdet extra Ting udi Buchen med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd, Ole Børnæs, Ingebrigt Bielcherøen, Nils Lerøen, Mons Lerøen, Rasmus Bielkerøen, Iver Tossøen, Ole Hansøn Schoge, Jacob Tossøen tillige med Bøidelensmanden Simen Schoge;

Dernest producerede Mons/ieu/r Hans Ottesen først Rettens afskeedigelse af 20 Maj 1730 dernest et nyt Stevnemaal af 11 Martj 1730 som blev læst. Stevnevidnerne Hans Simens/øn Schoge og Anders Olsøn Hagenæs, afhiemblede edelig at have forkyndt dette Stevnemaal d/en 20 Aprilis 1730 udi Buchen for Hermand Gastgiæberen i Buchen; og talte med ham selv. Item blev producerit en Stevning for Laugtinget over ham forkyndt d/en 17 Apr/ilis. Forrige Stevnevidner afhiemblede Edelig ogsaa at have forkyndt, samme Stevnemaal for Hermand i Buchen d/en 20 Aprilis indeværende Aar; Paa Nils Schaarups Veigne møtte hverken hand selv eller nogen paa hans Veigne; paa Byefogedens Veigne møtte S/igneu/r Hans Ottesen og producerede den i Stevnemaalet paaberaabte arrestis forkyndelse og efterdi dend indstevnte Niels Schaarup ikke møder eller møde lader, og denne Laugtings Stevnings determinerede tid ikke er forfalden før d/en 7 Junij, saa var comparenten begierende at forbemelte Laugtings stevning ham af Retten igien maatte leveris og at Sagen maatte givis rum indtil samme kand kom/m/e i Rette og Laudags foreleggelse Schaarup forkyndis.

Nils Schaarup som nu efter loulig given Varsel ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til d/en 25 Augusti først kommende igien efter Loulig given Varsel at møde og svare til Sagen, i vidrige tilfælde afsigis Dom, efter Citantens giørende paastand.

1730: 143b
 
 
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 12 Junij er, efter Velædle og Velbyrdige H/er/r Stads Physicus og Doctor Woldenbergs begier, som ejer for Mælingen, holdet Aastæds Ret paa Gaarden Mælingen med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd Mons Blindem, Lars Aastvedt, Siur Qvame, Ole Hougland, Johannes Euchaas, Iver Teigland Anders Sætre, Anders Qvame,

Hvorda H/er/r Doctor Woldenberg hafde ladet stevne Jan Westeli, ejer for sin Gaard, formedelst hand har indemmet et gierde paa sin egen Bøe, hvorved Citanten paa hands Bøe skeer fornermelse Og giør skade paa Citantens Grund, samme at redussere og betale denne processis bekostning, Citanten paa byrdet saasom ingen mindelig foreening Kunde skee.

Jan Westelie møtte og tilstod herfore loulig at Være stevnt, og paa Citantens Veigne møtte hans Søn Capitain Vagtmester Woldenberg;

Jan Westelie efter tilspørgelse tilstod at Ville gierne rømme Vandets Løb men ei tillade noget nyt udrømming; og Citanten formeente ei videre at paastaa, dog at saaledis skeede, at hans ejendom derved intet lidde til Skade. Dend indstevnte forklarede ellers at have indstevnt tvende Vidner som skulle bevise Elvens gamble løb nemblig Lars Angeltvet, og Nils Olsøn Espel, men ei stevnt Doctor Woldenberg til at anhøre disse Vidners forklaringer;

Thi begave Vi os ud for at see situationen efter Citantens indkaldedis Vidners forklaringer, nemblig Hans Espel og Nils Rasmus/øns edelige depositioner; men Jan Vestelie forklarede ei heller hertil at Være stevnt til at anhøre deris forklaringer.

Stædens situation toge Vi ad interrin(?) i øjesiun; dog forklarede Doctor Woldenbergs Søn Capitain Vagtmæster Woldenberg at have stevnt til et Markeskeel imellem Espel og denne Gaard, men ei tilstevnt Eyerne, hvorfore intet derom kunde tagis; uden saa hvidt Nilsis Var, som vilde tage til Veddermæle.

Siden parterne derefter blev foreenede sam/m/en at de ville lade de indstevnte Vidner afhøris til forklaring og Anvisning for at abbreviere (forkorte) processen; saa blev først Citantens ind kaldede Vidner som tilstæde Være og tilstode louligen stevnte til [at] aflegge deris edelige depositioner afhørte: og derpaa først fremkaldet

[ ? ? ] som forklarede at Vandets løb har gaaet for nu, undtagen hon paa Nogen sted har udbrøt og lagt ind igien, hvorved de bedre kand giør anvisning paa.

Nils Olsøn forklarede edelig som forrige eenstemmig.

Contra Citantens dermeded(?) afhørt og først

Lars Angeltved som forklarede at Vandet har løbet som forrige Vidner;

Nils Olsøn Espel forklarede at Vandet løb har værit

1730: 144

for ....(?) nu undtagen hvis hon har udbrøt og lagt igien, som Anvisningen kand gotgiøre.

Og giorde saa Hans Espel sin forklaring efter Anvisning saaledis Elven giort Skade ved den opkastning som Elven har giort ved opkastning til Vestre side og udbrødt paa østre side og stod dend tid ingen gierde paa Westre side som nu er funden, hvilket haver befriet hans Bøe fra fare og beskadiget den anden Jord; og derpaa aflagde sin Eed ei rettere, sandere eller Meere at Vide end nu forklaret *havers

Nils Rasmusøn dernest forklarede om anvisningen som forrige og derpaa aflagde sin Ed som forrige:

Lars Angeltvedt ligesom forrige: og derpaa aflagde sin ed som forrige:

Nils Olsøn Anvisning som forrige og derpaa aflagde sin Ed som forrige sin Ed.

Disse Vidners forklaringer toge vi i øjesiun udi begge Parters Nærværelse og blev da befunden at denne Skade eller truende onde som Mælingen herved har lidt ei paa anden Maade Kunde redusseris end at mand maatte indtrenge paa Jan Westelies Bøe og tage et stykke Mark fra ham for at igiennem skiære, at Elven kunde tage et andet udløb end den haver haft og derimod give *Jaen Westelien et anden stykke Mark af Mælingens ejendom, som og skulle igiennemskiæris for at rette Vandets løb, saa at ingen af Parterne skulle lide skade eller Kunde, men mere til begge Gaarders store forbedring; paa begge sider er da sat steener med begge Parters samtykke hvorvit det skulle, baade for befoldning(?) og Vandets løb, og [hvad?] Jan Westelien taber paa Vestre side efter udsteeningen nyder hand regres paa Søre Siden af Tongen efter udsteeningen og saaledis en hver Gaard efterdags at arbede efter Skyld; og som Mælingen skylder 2 løber og Westelien 1 løb, saa følgelig loven befunden at Naar Jan Westelien skaffer tvende Mænd til Ardbeds, da Mælingen 4re Mænd; ligeledis blev befunden at Ved bruen bør Elven uddybis og proportionaliter derom handlis som før er sagt.

Siden at der blev klaget over at Nils Olsøn Espel skulle have fornermet Bent Mælingen, saa blev samme taget i øjesiun og af os udi begge Parters Nærværelse befunden at ingen Mislighed derudi er skeed, som Capitain Wollenberg ogsaa tilstod, og om Skade er Skeed, saa haver Nils Olsøn det lidt, som Veiten paa sin bøes part har taget og ei fornermet de andre Mælingens opsiddere, sampt meste deelen af Ardbeidet bekostet uden nogen tyngsel for dem, hvorudi de dog burde have *værd (vært) med ham deelagtige udi.

Hvad denne Processis Omkostning angik, da formeente Citanten H/er/r doctor Wollenberg at Jan Westelien dette burde betale, saasom hands opsatte Gierde det skulle have forvoldet, og ei mindeligt har Vildet fundet sig til Rette; helst efterdi Citanten formedelst det indbrutte Vand, har lidt ald Skade paa sin af Kongen tilkiøbte og Alt for høit lagde Gaard Mælingen.

Dend indstevnte derimod formeente

1730: 144b

ej at have noget mishandlet, saasom hand allene har søgt at præcavere sin ejendom og om de ei har vildet betale eller ardbeide paa Deris side Kand hand ei til; hand maatte i det ringiste see sin ejendom fra Skade præcaverit.

Hernest specificeris denne Processis forvolte Omkostning.

Til fogeden som H/er/r Doctor til forretningen har forlanget 2 rdr

For Mænds opnefnelse 1 -

Sorenskriverens reise til steden 1 mark 8 sk

Dagens forretning 2 -

Forseiglingspenge 1 - 4 -

Forseiglet papir 4 merker 8 -

Beskrivelse 4 -

Mændene for deris Umage 1 - 3 -

Stevnevidnerne 2 - 8 -

Lensmanden 2 -

----------------------------

10 rdr 12 sk

Sagens oprindelse ved denne Søgning og Rettergang, er ei tilforne med nogen Lovformelig procedeur foretaget før nu, Ved denne Rettes forhandling befindis det at Skaden som er foraarsaget, er Causerit af Vandløb, som ei ved sin havende Magt, altid tager sin rette tour, men overskrider de Merker som ingen af os kand Modstride; foruden dette er og i dag for Retten afhørt fire eenstemmige Vidner af Part og Contrapart indstevnte, som baade har giort deris forklaring om Elvens løb og Aarsagen til Skaden, hvilket og Retten med sine Meddoms-Mænd har taget i øjesiun; Saa lenge nu Elven skulle tage sit Løb, som tilforne, da den opkaster sit Grums paa Jaen Vesteliens land og indtrænger sig paa H/er/r Doctor Woldenbergs ejedom Melinge Gaard, hvor landet ligger Lavere, kunde denne Skade ikke redusseris, omendskiønt stoer Bekostning derpaa skulle anvendis, saasom den løber i Mange Bugter; Og dend indstevnte Jaen Westelien ei har ladet see U-føjelighed derudi, at hand, for at skaane sin Naboe eller Neste Medejer Citanten H/er/r Doctor Woldenberg fra videre tilvoxende Skade, men villig har været til at lade et stykke ham tilhørende Mark, som acten udviiser, tage fra sig, til at forandre Elvens løb, som tilforne løb Kraagede, nu at løbe reent og beent, dog imod given vedderlaug efter udsteening af Mark af Mælingens ejendom, alt efter acternis udviis; saa kand Retten ikke finde billig, at Jaen Westelien for denne hans føjelighed, bør allene betale denne Processis forvoldte Omkostning, foruden at Retten er incommederit med Videre end paastevnt Var, med andre, dog af begge

1730: 145

parter selvvillig modtaget, men at *At samme paaGaaende og medgaaende Omkostning efter Specification 10 rdr 12 s/killing bør komme Citanten H/er/r Doctor Woldenberg og Jan Westelien til lige deeling og udgift under adfærd efter Loven.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 15 Junij er efter Velædle og Velbyrdige H/er/r Assessor Johan Lausøn begier paa hans Jomfru Kieristis Veigne Velbyrdige Jomfru Ane Margrete Lilienschiolds skeed samling paa Herløe gaard med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd Bøidelensmanden Anders Tveten, Baste Refschaar, Nils Erstad, Anders Hestenæs, Iver Hopland, og Baste Refskaar, for at holde en besigtelse over Herløe gaards huusers slette tilstand som de nu befindis udi og derover giøre en loulig Skiøn og taxation, hvad til samme huusers nødvendige behøvende reparation vilde og burde medGaae, hvis gaardens totale ruin skulle præcaveris;

Hvorda møtte Velædle H/er/r Assessor Laursøn og producerede sit for denne Ret og til denne forretning udtagne paa Jomfru Kieristis Veigne skriftlige Stevnemaal i Sagen af dat/o 6 Maj 1730 som blev læst; Paa Mons/ieu/r Barthis Veigne som beskikket fuldmægtig paa Velædle og Velbaarne H/er/r Justits Raad og Amptmand de Fuus Veigne, blev indgivet et t..l..t(?) brev med hands skriftlige indleg af 14 Junij 1730 som blev læst. Velædle og Velbyrdige H/er/r Commerce Raad Schiøtte paa Madame Heberius veigne som fuldmægtig møtte ikke, ej heller Mons/ieu/r Jesper Heiberg paa Velædle Morten Svanenhielms veigne efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa deris Veigne; ikke heller møtte nogen Stevnevidner som efter Loven dend dem givne Varsel Kunde afhiemble;

Velædle og Velbyrdige H/er/r Assessor formeente at efterdi Mons/ieu/r Barth ei anden undskyldning haver end hand sig paaraaber, som hand holder dog ugyldig efterdi hand ei Kand imodsige Varselen; og omendskiønt de andre indstevnte ei møder og ved Kaldsmændenis paaskrift af dem edelig underskrevet beviser at de udeblivende loulig er stevnt, saa protesterede hand imod videre opsettelse, og paastod forretningens fuldbyrdelse - helst efterdi hans Kieriste Velbyrdige Jomfru Ane Margrete Lillienschiold endnu som før tilstaar at have formeret sin Kieriste til dette.

1730: 145b

Dersom Lovens 1ste Bogs 4de Capit/ul 3die articul hafde af Citanten været efterkommet med at have de Varselmænd tilstæde som inden Retten kunde have afhiemblet dette for parterne forkyndede Stevnemaal, som var indrettet efter sam/m/e Capitels 20 articuls formæld, havde forretningen ei, imod Mons/ieu/r Barthis giorte paastand, som ei Kand nægte 4re Ugers Varsel, bleven udsat; men siden det ei er bleven efterkommet, som Loven derudi med Kald og Varsel, saavit stevnevidner angaar, Dicterer, da nødis Retten til at udsette Sagen igien, formedelst denne indkommende forseelse til d/en 30 Augusti først kommende, da videre, efter loulig foregaaende Stevnemaal, skal vorde foretaget og afhandlet hvis forsvarligt er.
 
 

Anno 1730 d/en 11 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Grimstad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Halvor Biøndal, Torgier Birkeland, Johannes Gimmeland, Ole Smørraas, Lars Flesland, Lars Mellishoug, Peder Henne, Paal Bynæs med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn er sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst,

(1.) Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning om Sabbatens og andre hellige dages tilbørlig helligholdelse og den hid indtil derved foreløbende Misbrugs afskaffelse, dat/erit Fredensborgs Slot d/en 21 Apr/ilis 1730.

2. Kongl/ig Allernaadigst Placat angaaende straf for dem i Norge som Masqvere sig og derunder søge at tilføje Toldbetienterne og andre udsente overlæst, dat/erit Fredensborg d/en 17 Maj 1730.

3. Forordning at Rettens betiente udi Norge maa forud af Citanten deris fulde forseiglings og skriverpenge anamme og oppebære dat/erit Kiøbenhafns Slot d/en 3 Martij 1730.

4. Kongl/ig forordning om at Ingen Elsdyr, Rensdyr, hiort og andet Vilt af fugle maa skydes og dræbis i Norge udi de forbudne Maaneder sampt angaaende Ulvers og Biørners ødeleggelse dat/erit Kiøbenhafns Slot d/en 2 Martj 1730.

1730: 146

5. Kongl/ig allernaadigst Placat at efterdags ingen Elsdyrs huuder udi Norge til fremmede maa selgis eller deraf riget udføris daterit Kiøbenhafns Slot d/en 2 Martj 1730.

6. Stiftbefalingsmandens ordre om endeel S/a/l/ig/ Svanenhielm tilhørende gods paa høstetinget at selgis, dat/erit 27 (21?) Junij 1730.

7. Ditoes tilladelse for Jens Gundersøn at maa paa høstetinget søge Almuens frivillige hielpsomhed dat/erit Bergen d/en 28 Junij 1730.

8. Doctor Woldenbergs udstedde Bøxelseddel til Mons Monsøn paa Gaarden Fantoft, af skyld 1 løb Smør og 2 s/killing i penge, dat/erit 8 Apr/ilis 1730.

Villum Jensøn med skriftlig stevnemaal har ladet stevne Mette Jansdatter af dato 19 Junij 1730 som blev læst;

Den indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hændis Veigne,

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have stevnt hende med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv.

Citanten producerede beskikkelsen af 15 Aprilis 1730 forettet af beskikkelse Vidnerne Ole ..bech(?) og Christian Drejer d/en 20 Apr/ilis 1730 og som Mette Jansdatter efter Kaldsmændenis afhiembling er bleven lovlig stevnt saa begierede Citanten at beskikkelse Vidnerne, som nu ere tilstæde, maatte tillades at beedige deris paateignelse paa beskikkelsen som de forrettet haver; og blev saa forretningen af dem begge beediget, saa at Være som skrevet er, og paastod saa Laudags foreleggelse for den indstevnte som Retten consenterede.

Villum Jensøn haver ladet stevne Giertrud Andersdatter med skriftlig Varsel af 19 Junij 1730 som blev læst;

Simen Johansøn Yttre Mittun indgav paa huustruis Veigne et skriftlig Indleg af 10 Julij 1730 som blev læst,

Citanten svarede at dend indstevntis indgivende ikke kand undskylde hænde for Sigtelsen som allerrede til deels med beskikkelse Vidnernis Edelig bekræftede forretning er overbeviist og hvorvit hon videre kand findis skyldig vil ankomme paa de indstevnte Vidners ydermere forklaring.

Af Vidnerne møtte ikkun det ene Ole Rasmus/øn, Paal Lars/øn og Lars paa Wollen møtte ikke;

Stevnevidnerne afhiemblede edelig at have stevnt de udeblivende Vidner med i gaard 14 dagis Varsel til at vidne i denne Sag og talte med Paal Lars/øns Koene og Lars paa Wollens huusverstinde Eli Nilsdatter; og blev saa fremkaldet

Ole Rasmusøn som edelig udsagde: at Giertrud Mittun kom i gaarden til dem og spuurte efter Ane Jensdatter og spuurte efter hænde og gik saa deponenten til Ane Jensdatter og sige hænde at Giertrud er kommen til at tale med hænde, og spuurte Giertrud Ane hvad hon haver at Klage paa hænde, derpaa Ane svarede: hvad er det for snak du holder i det huus, dertil Giertrud svarede jeg har ei talt ont om dig, dertil Ane sagde jo have du saa, derpaa sagde Giertrud at hon nemblig Ane, skal have løjet det som en taske, og sagde end

1730: 146b

Giertrud i det samme, jeg har mand for mig, da spuurte Ane hvad det er for en Mand som har talet det, da sagde Giertrud hand er mere i min slegt end din og bor paa Sundhordlehn og ei nafngav ham, men hvis det kommer videre frem skal der komme Nafn paa ham, og sagde Giertrud end videre til Ane, du ligger dig imellem Bork og træe, hafde jeg vist saa meget for som nu skulle jeg have lagt ti ganger mere *fra end til*, om jeg hafde vist eders sind været saa sterk, men ei nafngav Manden; derpaa gik Giertrud Ner igien og kom siden op igien, men hvis (det som) da passerit ved hand ikke.

Beskikkelse Vidnerne beedigede deris forretning, som passerit er;

Citanten erindrede om Laudags foreleggelse og at de tvende udeblivende Vidner under Straf maatte paaleggis at møde deris Sandhed at udsige.

Giertrud Andersdatter foreleggis Laudag til neste ting efter loulig given Varsel at møde og svare til Sagen; sampt paaleggis de tvende udeblivende Vidner Povel Lars/øn og Lars paa Wollen, som nu befindis loulig stevnt og ei møder deris Sandheds Vidne at udsige, til neste ting igien efter loulig given Varsel enhver under 20 lod Sølvs Bøder at møde deris Sandheds Vidne at udsige, da og videre skal vorde kiendt hvis Lov og Ret medfører.

Derefter blev oplæst taxationen paa Kiøbenhafns skatten over dette Skibbredis besiddere.

D/en 12 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev tinglyst

Brite Olsdatters udgivne Skiøde til Iver Rasmus/øn paa 13 ½ merker Smør 6 Kander Malt 1/8 huud udi Grimstad, selv derforud/en arvet paa huustruis Veigne 6 ¾ merker S/mør 3 Kander Malt 1/16 huud, dat/erit 11 Julij 1730.

Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden, efter ordre af fogeden ladet stevne Synneve Myntevigen som d/en 19 Julij 1728 er dømt for Lejermaal at bøde 6 rdr, derpaa betalt 4 rdr, men for de resterende 2 rdr stevnis hon at lide fornyelsis dom og erstatte Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa *hans (hændis) Veigne,

Stevnevidnerne Ole Mittun og Mons Aadland afhiemblede edelig at have stevnt hænde med mere en 14 dagis Varsel og talte med Stephen Birkeland.

Fogeden begierede Laudags foreleggelse for den indstevnte til Neste ting;

1730: 147

Synneve MynteVigen foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare for sig, thi ellers afsigis dom efter Citantens giørende paastand.

Hans Joensøn Liland er stevnt for Bøder formedelst begangne Lejermaal med Marrite Jacobsdatter.

Anders Liland hands formynder møtte paa dend indstevntis veigne og producerede Skiftebrevet af 8 Sept/embris 1723 hvor Hans Joens/øn er tilfalden 6 rdr 5 merker og for resten ei videre at Kunde svare, og Marrite Hansdatter gift med Mathis Liland leverede paa Broderens Veigne 6 rdr 4 merker 12 s/killing saa endnu rester 5 rdr 1 mark 4 s/killing hvilke hand tilfindis at betale inden 15 dager under Nam efter Loven.

End stevnt Brite Gregusdatter Hetleviig og Peder Joensøn Sletten for begangne Lejermaal efter forrige tiltale.

Paa Brite Gregusdatters veigne møtte Stedmoderen Synneve Gregusdatter og indgav paa hændis Veigne et skriftlig indleg af 16 Martj 1730. Peder Joens/øn Sletten møder og tilstaar at Være Barnefader men nu ved sidste Sesion anteignet til Soldat;

Fogedens paastand var, at efterdi hand lenge for completeringen begik den/n/e løsagtige gierning, sagen og lenge her for for hiemtinget paatalt, som seeniste interlocutorii Kiendelse udviser, saa paastaaes at hand her maa tilfindis sine Bøder at tilsvare; og over hænde paastaaes ogsaa Dom til Bøders erleggelse.

Vel delibererer den allernaadigste udgangne forordning en Soldat for første Lejermaals bøders udredning og skriftstaaelse; Men som denne Persohn Peder Joensøn Sletten haver begaaet denne forseelse lenge før hand er skreven til Soldat, og derfore søgt, nu med en dom kunde afsigis enroullerit, saa vil Retten udsette med hands endelige dom i denne Casu, indtil det allerunderdanigst kand res...steris(?) paa sine steder, for at indhente Allernaadigst Resolution om hvorledis hermed skal forholdis; Brite Gregusdatter som nu efter Laudags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen tilfindis at betale sine Lejermaals Bøder med 6 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven,

Ole Joensøn Træet, haver ladet stevne Albriigt og Nils Tistad fordi deris Hester har giort hans Hest Skade ved deris egen Bøe gaard, samme Skade at erstatte og processens omkostning betale; til Vidner derom Ole Raa og Simen Mittun;

De indstevnte Albert Tistad og Nils Nedre Tistad møtte og tilstode louligen at være stevnte for denne Sag og forklarede ei have beskuet nogen Skade, eller hørte nogen skade være skeed, for nu 8tte Uger

1730: 147b

dette skal være skeed, og skeede denne gierning en søndag og kom begge disse indstevntis Hester til Citantens huus med hands Hest, hvor hand indsatte dem og giorde bud til dem at afhænte deris hester hiem igien; de indstevnte forklarede ei at have seet hans hest beskadiget eller brut, men den tid haltede hand.

De tvende Mænd som Hesten haver beskuet, Ole Raae og Simen Mittun forklarede een Maanets tid efter deris hester blev hiem hentet, haver de beskuet den at være gandske elendig og utienlig, men ei kand sige hvem Skaden har giort;

Citanten tilstaar og selv ei at have seet deris hester beskadige hans men af Marken at være dreven af hands paa deris bøe.

Albert Tistad bød af fri Villie og for Barmhiertigheds Skyld 1 rdr og lovede Nils ogsaa 1 rdr; til hielp; enten Hesten bliver giort god eller ej og blev saa Sagen paa denne Maade stadfestet med giorte forliig.

Ole Rømmer paa Malene Hopis Veigne stevner opsidderne paa Gaarden Hope Ole og Mikkel efter forrige tiltale og i rettelagde en Continuations indstevning af 21 Junj 1730, som blev læst.

De indstevnte møtte og tilstode loulig at være stevnte med foregivende at hon haver sin egte Mand i Bergen som burde gaae i rette for hænde og derfore ingen Procurator imod dem admitteris.

Derefter sagde Comparenten at hands Principalinde endnu som tilforn i højeste Maader beklager sig at være brødløes og at fattis til levnets fornødentlige Ophold tillige med og huusvild fra hendis Mand; dersom hon ikke skulle nyde den halve part af gaarden Hope Kaldet til sit læve ophold imod hon efter Loven erlegger de indstevnte deris loulige udgivne bøxelpenge, hon erbyder sig disforuden, saasom hon allerrede haver kiøbt qvæg til Gaardens og de indstevntis Parter at besette med hvilke hon og aldeelis til deris Vinter underholdning og vilde blive forlegen med, saa at de enten for hende maatte ciepere eller og hon maatte nødis til for ringere priis dennem at afsette end hon selv dennem haver kiøbt for, og om Leilendingerne skulle finde sig saa motvillige imod ald billighed, efter dette nu hændis for Retten giorte tilbud, som hon end ydermere tilbyder ei alleene at vilde betale dem den umage dags ardbeidsløn som de indstevnte ved foraars pløining; sædeKorn den Umage som allerrede paa *slatten kunde være anvendt dennem at ville betale; efter gode og upartiske Mænds skiøn og sigende, imod at Citantinden skulle nyde dette

1730: 148

Aars Avl ei allene ved *Slatten og indhøstning, men end og ved Kornet, efter den forberørte forestillelse hænde høi nødvendig behøvende, *allerhest hon derpaa i rette tid i foeraars tid sin Sag havde incaminerit og paatalt; til ydermere beviis paa i rettelagde comparenten og hans Velædle høiærværdighed H/er/r Biscop Mullers attestateur (attestatum?) de dat/o 27 Maj sidst afvigt, hvormed hand ville beviise Citantinden ei allene huusvild fra sin Mand, men end og hon desformedelst manqverede hændis nødvendige Ophold til levnets Middel; hand i rettelagde og hans Velædle og Velærværdige H/er/r Lector Bornemans attestatum af 2 (8?) Julij indeværende Aar tillige med SognePræstens til NyeKirken Mag/ister Widing af 28 Junj nest afvigt, og endelig Capellanen sammesteds Mag/ister Friderich Holbergs af 23 Junij passerit, hvilke et efter andet, blev oplæst: hvilke alle og paa een og samme tid i Biscoppens huus vare tilstæde. Comparenten vilde derefter først afvarte hvad hands Principalsindes indstevnte Leilendinger, som nu for Retten er tilstæde og efter continuations stevningen haver taget til gienmæle, vilde svare, om hvis (det som) de paa det tilførte tilbud kunde have at sige førend hand nermere begav sig til sin deduction og paastand udi Sagen og i fald de samme tilbud uformodentlig ikke skulle accordere, vilde hand, førend Sagen blev tagen til endelig Dom, sin tiltale udi en og selv samme Sag til dennem reserverit ved continuations stevning at paatale, ald den skade som Citantinden desformedelst bliver foraarsaget at lide paa den accorderede og af hænde kiøbte besætning saavel af stort som smaat qvæg sampt hvis skade hon baade ved Skouvens ødeleggelse og formegen udhugning imod Loven, saavit den en Leilending efter Loven bør giøre, baade hvis nu er passerit og efterdags kand passere.

Opsidderne paa gaarden Hope indgav deris skriftlige Indleg af 22 Martj 1730 som blev læst; Paa Mons/ieu/r Storm giorte tilbud paa Citantindens veigne sagde bønderne sig ei nu at Kunde accordere.

Storm replicerede Kortelig paa Ole og Mikkel Hopes indgivne skriftlige Indleg at hvad saavit den mentionerer om hænde og hændis Mands Mellemværende og huusvildhed efter Loven og dends derom allegerede 3de Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul er noget som er efterlevet og efterkommet af hænde, sig ikke alleeniste huusvild at Være og fra sin Mand fraskildt imod hændis Villie, som med i rettelagde attester Noksom tilstrekkelig er beviist og gotgiort, hvorfore hon *undhrkaster sig samme af Mikkel og Ole Hope allegerede articul og derefter vil forvente endelig dom i Sagen saaledis, at hon ei alleene, som sig huusvild haver beviist og sin uskyldighed bliver tilfunden nermest og Rettes....(?) at være, sin Jord at besidde med Rette sampt at Ole og Mikkel Hope en for begge og begge for een bliver tilfunden at erstatte hænde denne paaførte Og ibragte Processis be-

1730: 148b

kostning, den de sig formedelst deris bedre Vidende og Modvillighed selv haver paaført, efter Rettens eget skiøn og betænkning som allerbest om Lanssager er vidende om hvis bekostninger og depencer der udinden tillige med hændis tidsspilde og forsømmelse kand blive anvendte; den forrige reservation comparenten giort ved aparte continuations stevning hendis forliis og Skade at vilde paatale, kand alletider staa Citantinden aaben naar først endelig Dom udi denne nu paastevnte Sag er vorden afsagt, hvorfore og comparenten ikke vilde forlenge Processen for den skyld, saasom de indstevnte med skriftlig Indleg og muntlig giensvar paa deris side haver sluttet deris Sag, vilde hand tillige paa sin side slutte den paa sin side til endelig doms erlangelse, med formodning paa sin side at nyde tilstrekkelig Omkostning.

Magdalena Plydt foreleggis af Retten, følgelig Lovens 3de Bogs 13 Capit/ul 1 articuls bydende til høstetinget at indfinde sig for Retten og der ved sin Ed sande at hon selv vil beboe Gaarden Hope og de parter hon nu søger Leilendingerne Ole og Mikkel fra at faa, og ei ved andre lade de parter bruge, da og videre skal Vorde Kiendt, hvis Lov og Ret medfører.

Fogeden i anledning af Cammercollegii giorte anteignelser fra 1706 til 1710 inclussive udi afgangne foged Glads giorte anteignelser, om de nu kunde erindre *erindre sig nogen delinqventer, arrestanter, Løsgiengere eller Mordere og andre slige udædiske Mennisker vare herudi Skibbredet antastede og paagribne, og udi fengsel hensatte, de da derom vilde give sin velbetænkende opliusning, derpaa Almuen replicerede at de ikke kunde erindre sig flere end eniste tyv som paa Steene gaard havde staalet en heel haablin(?) ..vet(?) af Nafn Peder, blev attraperit, udi fengsel hensat, dømt til Kagen og Bremmerholm og saavit de kand erindre der nedsendt, blev dømt paa Sommertinget efter deris sigende, men før paagreben, tiden kunde de ikke \vist/ vide og ved høstens tider samme Aar nedsent saavit de kand erindre - heraf begierede fogeden extract til videre efterretlighed; Aaret som dette skeede udi sagde de sig ei at erindre, ligeledis erindrede de sig i Glads tid at en Mand paa Tistad, Ole Lars/øn Kaldet, som hafde udi sit egteskab begaaet Lejermaal med Eli Halversdatter

1730: 149

var lenge fengslet hos afdøde Lensmand Lars Dyngeland fra dagen efter Kaarsmis og imod Anden(?) Waar(?), da hon blev afsendt til Findmarken - videre forklarede de og at Peder som staal paa Steen ogsaa sad hos g/amme/l Lars Dyngeland.

Sluttelig blev taget Tingsvidne om Steenegaard som paa Sommertinget og forfattet restantzen for dette Aars termin Skat og af Almuen og Laugrettet forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 12 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue paa Gaarden Schoge, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem Bøigdelensmanden Simen Schoge og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Grim Tæle, Anders Vaage, Nils Fielde, Ole Windenes, Ole Eide, Orjans Kousland, Willum Mittvedt, Mons Lerøen med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigst udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger, som fol/io 145 og 146 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Hans Todes udgivne bøxelbrev til Rasmus Olsøn paa ½ Vaag 6 merker fisk udi Møvigen, uden reversen at anvise, dat/erit Bergen d/en 19 Decembr/is 1729.

2. Lars Landraaes udstedde bøxelbrev til Hans Nils/øn paa 18 merker fisk udi Algrøen, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 12 Julij 1730.

3. Jacob Kaabbeltvedts udstedde Bøxelbrev til Anders Jacobs/øn paa 18 merker fiskis Landskyld udi Kaabbeltvedt, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 12 Julij 1730.

4. Nils Bildøens udstedde bøxelbrev til Nils Iversøn paa 18 merker fisk udi Laakøen, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 12 Julij 1730.

5. Biscop Marcus Mullers udstedde bøxelbrev til Rasmus Olsøn paa 1 p/un/d fisk udi Spield, uden reversen at anvise, dat/erit 2 Maj 1730.

6. Ole Hansøn Schoges udstedde bøxelbrev til Nils Christophersøn paa 36 merker fisk udi Nordvigen, uden reversen at anvise, dat/erit 12 Julij 1730.

7. Marcus Mullers udstedde bøxelbrev til Peder Peders/øn paa ¼ t/ønne torsk udi Nore Echerhofde, uden reversen at anvise, dat/erit 8 Maj 1730.

8. Peder Hambre og Simen Schoges udstedde bøxelbrev til Jens Rasmus/øn paa 27 merker fisk udi Øfre Golten, uden Leilendingens revers at anvise dat/erit 12 Julij 1730.

Mons/ieu/r Hans Ottesen paa Søren Fusis Veigne hafde indstevnt Sagen efter forrige tiltale contra Lodserne og S/igneu/r Henrik Magnus;

Og møtte paa Citantens Veigne som tilbageleverede de hannem nest leden Vaarting her af Retten laante documenter og for saa vit hand deraf til Sagens tarv paa Citantens side har kundet udfinde hafde hand skriftlig forfattet og nu producerede hands skriftlige Indleg af 12 Julij 1730 og paastod Sagens endelige paakiendelse.

Paa Mons/ieu/r Rommes (Rømmes) veigne blev indgivet efterskrevne af Peder Bejer dat/erit 12 Julij 1730 som blev læst.

Sagen optagis til doms til i Morgen Klokken 10 á 11.

1730: 149b
 
 

Dernest blev tinglyst Jacob Tossøen og Niels Fieldis udstedde bøxelbrev paa Halvor Mikkelsøns Veigne paa ½ Vaag 9 merker fisk udi Ulvesetter, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 12 Julij 1730.

D/en 13 dito blev retten igien sat sammestedz med foranførte

Sagens beskaffendhed bestaar herudi at Lubbert Kiøtmejer Skipper paa Søren Fuusis Skib, Juulenat d/en 24 Decembr/is 1727 Filsætter (tilsætter?) sit Skib ved Glesvær Land og derfore søger Citanten Søren Fuus Lodserne Mons Warøen, Aamund Hummelsund, Erik Hummelsund, Mons Golten, Søren Golten og Peder Kleppe ved Stevnemaal for Retten d/en 19de Octobr/is 1728, til at erstatte ham den erlitte Skade paa Skib og Godz, med foregivende deris misbeobagt sam/m/e skal have Causerit og da tillige i Processen indkalder S/igneu/r Henrik Magnus at anhøre Skipper Lubbert Kiøtmejers forklaring om sin Seilads med sit førende og nu tilsatte Skib; proseqverer samme Sag d/en 16 Martj 1729 med Nyt Stevnemaal og producerer først en Beskikkelse af 30 Januarij 1728 til S/igneu/r Henrik Magnus med Beskikkelse Vidnernis derpaa teignede Svar, hvorved hand vil foregive at have efterlevet Lodsforordningens 9de articul, producerer saa siden et erhvervet Tingsforhøer i Bergen begyndt d/en 8 Martij 1728 og sluttet d/en 15 dito, udi hvilket Tingsvidne Citanten Søren Fuus haver ladet examinere folkene paa sin Svaagers Lubbert Kiøtmejers førende Skib og ei Skipperen selv; og end producerer et forhør udi Glesvær af Lodserne tagen d/en 31 Maj 1728 hvor Lodsernis forklaring gandske imod forrige for Byetinget afhørte ere stridige, bruger i samme Stevnemaal forrige i rettesættelse. D/en 4 Julij 1729 *forforlanger Citantens fuldmægtig allene copie af Rettens forrige forafskeedigelse og d/en 17 Octobr/is 1729 proseqverer S/igneu/r Henrik Magnus paa Lodsernis Veigne Sagen med Contra-Stevning imod Søren Fuus og paastaar Satisfaction for denne Lodserne paakostede Proces, og paastaar at Skipperens holte journal maatte produceris, foregivende Skipperens U-erfarendhed og U-Kyndighed allene at være aarsage til Skibets forulykkelse, hvor adskillige ventilationer af Parterne pro et contra giøris efter acternis udviis. D/en 20 Martij proseqveris Sagen igien

1730: 150

og bliver ført og afhørt Vidner i Sagen som Skibet seent om Aftenen er bleven Var uden noget teign efter Lodz og om end teign Var giort, dem dog Umueligt at Være, formedelst Storm og SneeKave at kunde redde det, da igien begierer hovetCitanten Søren Fuusis fuldmægtig dilation til Sommertinget sin endelig paastand at giøre. D/en 12 Julij 1730 slutter part og contrapart Sagen til Doms med ulige Paastande.

Naar nu Retten efterseer Sagens drift, da findis ikke, efter Lodsernis forklaring og de tvende seenist edelig afhørte Vidner, at Lodserne nogen forsømmelse har begaaet og hvis Skipperen med sine folk hafde brugt Søemands Contume baade før og der hvor de Skibet har tilsat, med at \lodde og/ lade Anker falde, som var et sted, efter Lodsernis forklaring paa 8tte favner dybt og god Sandgrund, havde Skib og Gods bleven conserverit; ikke heller haver hovet-Citanten, følgelig den Allernaadigste udgangne forordning om Losvæsenet af dato Friderichsbergs Slot d/en 5te Martij 1725, dends 9de articul bydende, tracterit Sagen og dends forhør af Begyndelsen, men fra 24 Decembr/is 1727 til 8de Martij 1728 med at tage Tingsforhøer og siden d/en 31 Maj 1728 Lodserne udi Glesvær examinere, da det dog efter Allerhøist bemelte Allernaadigste forordnings 9de articuls bydende strax bør skee for 2de Søe erfarne Skippere eller Notarium Publicum; og Som Skipperen eller Skibetz Ejermand ei har holt sig samme efterretlig, saa kand hands siden førte Klage ei heller ansees og saaledis frikiendis de indstevnte Lodser for Citanten Søren Fuusis tiltale i denne Sag, og Søren Fuus at betale Lodsernis Oldermand S/igneu/r Henrik Magnus, som Sagen paa Lodsernis Veigne imod hovetCitanten har udført, udi Processens til Datum anvente bekostning 6 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Mons/ieu/r Reimers efter forrige tiltale og Laudags foreleggelse haver stevnt Mathias Droschoug af 20 Martj 1730 at betale sig for ....(?) 12 rdr og Processens Omkostning erstatte.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Hans Simens/øn Schoge og Mons Lerøen afhiemblede edelig at have stevnt ham med i Gaar Klokken 8tte formiddag for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Peder Bejer paa Citantens Veigne paastod Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Mathias Droschoug som først befindis loulig stevnt og efter Laudags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen, tilfindis at betale Citanten S/igneu/r Jacob *Reumers (Reimers) de ham søgende 12 rdr, med 9 merker udi Processens til datum anvente

1730: 150b

Omkostning tilsammen 13 rdr 3 merker inden 15 dager under Nam efter Loven.

Fogeden i anledning af Cammerets befaling til ham om de Mariner som enten ere i Kiøbenhafn eller ere døde i armod eller kunde findis betlende tilstand, som af 1725 dependerer og deris Udrednings Penge Af Admiral Rosenpalm var betalt; hvor de ere, hvor de sig opholder og hvad deris tilstand nu er; hvortil Laugrettet svarede at Ole Johansøn No: 3 er i Kiøbenhafn; Ole Joensøn No: 5 død, og kand svare sine 9 merker 12 s/killing som Moder og Sødskende haver arvet, og derfore det kand tilsvare; Mikkel Mons/øn No: 10 forklarede Laugrettet at være ufør(?), og mestendeels betlende; Nils Nils/øn boende paa Ulvesetter No: 81 ei endnu betalt, er fattig og om hand skal betale det maa laane det hos andre og neppe kand svare sine egne Skatter. Mikkel Olsøn Daleide No: 29 er i Kiøbenhafn og ei hiemkommen; hvorpaa begierede fogeden tingsvidne af hvis (det som) passerit er, som blev bevilget.

Christian Orning som har giort sin allerydmygeste Ansøgning til Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Wilhelm August von der Osten om at maatte nyde priviligerit Kremmerleje paa Laachøen og samme til fogedens ærklæring er kommen, saa blev Almuen og Laugrettet tilspuurt om Laachøen er fornøden til en Kræmmerleje ? dertil de svarede: at det Almuen ei er skadelig, men mere tienlig for nødtrengende: End videre tilspuurt hvorvit dette nu ambierede Gastgiæbersæde fra andre priviligerede er liggende ? hvortil de svarede imod 5 fierendeel Miile. End tilspuurt om det kunde skade andre før end (førend) priviligerede ? hvortil de svarede nej:

Fogeden begierede hvis passerit er under Rettens forseigling beskreven, som blev consenterit.

End tilspuurte fogeden om nogen delinqventer, af nogen slags udi Glads tid her er angreben, fengslet og dømt og hvorlenge de har sat ? dertil de svarede, udi hans tid intet at Være skeed; item blev de tilspuurt om hand ej S/a/l/ig/ Glad udi Pestens tid giorde bekostning paa et Vagthuus for Almuen ? hvortil de svarede at 3de vare opsette af eller ved ham, men ej kand erindre hvem dem byggede, ei heller rettere ved anden at have ordinerit dem end fogeden, men hvad de Kostede, er dem ubekiendt; men Møje og Umage med tilsiun baade før og medens Vagten er ved enhver den salig Mand havde flittig: ikke heller ved de at nogen Arving til S/a/l/ig/ Sorenskriver Aboe her udi Skibbredet findis eller effecter ham tilhørende.

Sluttelig blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Skatter forfattet og forseiglet.

1730: 151
 
 

Og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, blev *Sagen (Tinget) dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 14 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Tingstedet Frechaug, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Thommes/øn Rogn, Jaen Rogns, Iver Midsioe Mikkel Heggernæs, Ole Frechoug for Anders Toft, Ole Ols/øn Frommereid, Gregus Hougland, Niels Toft med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 145 og 146 findis extraherede - dernest tinglyst.

1. Jacob Hansens udstedde revers til Eschel Lomand paa endeel ham giorde forstrekning dat/erit 22 Apr/ilis 1730.

2. Sorenskriver Willers udgangne Proclama til Creditorer og debitorer efter afdøde Sorenskriver Mathias Schaanland dat/erit Trondhiem d/en 26de Febr/uarij 1730.

3. Anders i Træets declaration contra S/igneu/r Paust og Kieriste og sin forseelsis afbedelse dat/erit 13 Julij 1730.

4. Peder Hofmands udstedde Bøxelbrev til Mikkel Hansøn Haatoft paa 18 merker Smør 9 Kander Malt og ¼ faar udi Haatoft, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 27 Maj 1730.

5. Jan Hielmens udstedde Bøxelbrev til Mons Einers/øn paa Hillesund af skyld 18 merker S/mør uden reversen at anvise, dat/erit 1ste Junij 1730.

6. Henrich Miltzous udstedde Bøxelbrev til Ole Halvorsøn paa halvdelen udi Frechaug af skyld ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit Lillegraven d/en 13 Decembr/is 1729.

7. Soffi S/a/l/ig/ Christian Drejers udstedde bøxelbrev til Ole Ivers/øn paa 1 p/un/d 3 merker Smør og ¼ t/ønne Malt udi Hiertaas, uden reversen at anvise, dat/erit 3 Aprilis 1730.

8. Johan Omsens udstedde Bøxelbrev til Mathis Mikkels/øn paa 1 p/un/d S/mør ¼ t/ønne Malt udi Nedre-Tvedt, uden reversen at anvise, dat/erit 29 Apr/ilis 1730.

9. Jomfru Ane Margrete Lillienschiolds udstedde Bøxelbrev til Ole Johans/øn paa ½ løb Smør udi Rosland, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 27 Junij 1730.

10. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Simon Arnes/øn paa 1 p/un/d fiskis Leje udi Sture, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 27 Septembr/is 1729.

11. Ditoes udgivne bøxelbrev til Niels Joensøn paa 1 p/un/d fiskis Leje udi Sture item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 27 Sept/embris 1729.

12. Joen Heggøens udstedde Bøxelbrev til Ole Olsøn paa 15 3/7 merker S/mør 5 1/7 Kande M/alt udi Koursbøe uden reversen at anvise, dat/erit 13 Julij 1730.

13. Laugmand Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Nils Magnesøn paa 18 merker S/mør ¼ huud og 12 Kander malt udi Frommereid, uden reversen at anvise dat/erit 26 Junij 1730.

1730: 151b
 
 

D/en 15 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda først blev tinglyst

(1.) Lansdommer og Laugmand Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Clemmet Baarsøn paa ¼ part udi Laxevaagen Hougland tilliggende dat/erit 4 Januarij 1729.

2. Soffi S/a/l/ig/ Christian Drejers udstedde bøxelbrev til Ole Joens/øn paa 1 p/un/d 3 merker S/mør og ¼ t/ønne Malt udi Hiertaas, uden Leilendingens revers at anvise dat/erit 9 Nov/embris 1729.

3. Ole Idens udstedde Bøxelbrev til Nils Knuds/øn paa 9 merker S/mør 6 Kander Malt udi Wigebøe, dat/erit 15 Julij 1730.

Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens. Og hafde da

Bøigdelensmanden hafde ladet stevne Henrik Gielmen efter forrige tiltale for et qvindemenniske som hos hannem har ligget i barselseng og for Bøderne selv caverit.

Knud Tæle møtte paa Henriks Veigne og foregav at hand ei dennesinde hafde Leilighed at møde.

Fogeden paastaar at efterdi det bevislig er giort at hand er stevnt og caverit, saa paastaar hand Dom til betaling til Bødernis erleggelse.

Henrik Gielmen, som haver indtaget udi sit huus et qvindemenniske, som der har ligget i Barselseng og for hendis Bøder, efter Stevnevidnernis edelige aflagde forklaring for forrige Rettis dag indstevnt, caverit, tilfindis paa hændis Veigne, efter udstedde eller udsagde Caution at betale hændis Lejermaals Bøder med 6 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; hvorimod ham givis regres til hænde sin Skadesløs betaling igien at udsøge.

Dito haver ladet stevne Ole Henne for Slagsmaal udi *Bøevagen med en Mand fra Byen 3die Pinsedag.

Dend indstevnte møtte og fragik Sigtelsen.

Fogenden begierede tid til at undersøge Vidner i Sagen.

Dito har ladet stevne Mons Brevigens Søn Greguus og Mons Bredvig(s) tieniste pige for Lejermaals bøders erleggelse efter Loven.

Paa de indstevntis Veigne møtte Mikkel Heggernæs og forklarede at de vil egte hin anden og Mikkel Heggernæs haver Caverit for egtebøderne, saa var hand saa vit med egtebøder fornøjet, men hvis det herefter skal befindis at de ikke egter hin anden, holder hand sig til Mikkel Heggernæs for fulde Bøder.

Mikkel Heggernæs som for Gregorius Monsøn og Mons Bredvigens tieniste pigis egteskab haver caverit for deris egtebøder tilfindis dennesinde at betale deris egtebøder med 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven; hvis de efterdags ei skulle fuldføre deris egteskab reserveris fogeden sin tiltale til Cautionisten for de øfrige Bøder; hvorimod igien Mikkel Heggernæs

1730: 152

reserveris ald loulig tiltale igien til dem hand haver caverit for sin skadesløse betaling at udsøge.

Aamund Huusmand i Hellesund er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue, alt til Egtebøder efter Loven.

De indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa deris Veigne, Efter 3de gangers paaraabelse:

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Ole Hiertaas afhiemblede edelig at have stevnt ham [med] mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med Koenen;

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte til neste ting.

Aamund Huusmand udi Hellesund, som paa egne og huustruis Veigne befindis loulig stevnt og nu ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til neste ting igien, efter loulig given Varsel at møde og svare for sig, hvis da udeblivelse skeer, afsigis Dom, efter Citantens giørende paastand.

Dito ladet stevne Niels Iversøn Rifskaar og Marie Johansdatter for begangne Lejermaal sammen til Bøders erleggelse efter Loven.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode Stevnemaalets loulige forkyndelse.

Mari Johansdatter tilstod at Være fest med Haldor Gudmundsøn *for (før) hand afgik til Kiøbenhafn og nu er kommen i Barselseng og avlet Barn ved Niels Ivers/øn.

Fogeden paastod Dom til Lejermaals Bøders erleggelse efter Loven.

Niels Ivers/øn og Marie Johansdatter, som uden egteskab haver begaaet Lejermaal sammen, tilfindis at betale deris Lejermaals bøder hand for sig 12 rdr og hon for sig 6 rdr, alt at udredis og betalis inden fembten dager under Nam efter Loven.

Abraham Wessel haver ladet stevne Ole Iden som qvitterede Lungaarden om foraaret 1730 uden at Kiøre giødning paa Ageren saa og lod gaarden ligge upløjet og ei heller leverede sædeKorn fra sig til at saa Ageren med derfore med paastand at erstatte vederlaug:

Ole Iden møtte og forklarede at hafve taget ham udyrket, selv Kiørt Møgen og Laant af Cammeraad nu afdøde Schreuder SædeKornet;

Bejer producerit et brev til hans principal skreven hvoraf dette Stevnemaal er uddraget som hand begierede oplæst og udi acterne ind draget: og derpaa indgav S/igneu/r Abraham Wessels formerede Reigning og præsention for 16 rdr 1 mark, af dat/o Lungaard d/en 19 Maj 1730.

Dend indstevnte indlagde hands fra Salig H/er/r CammeRaad Schreuder bekomne bevis og bøxelContract til Lundgaarden dat/erit 4 Junj 1721 og tinglyst 30 Julj samme Aar; Bejer tilspurte om hand ei anden contract haver ? hvortil hand svarede nej: item tilspuurt om ham noget Sædekorn haver anammet, svaret nej, men laant af Cammeraad 7 t/ønner, som siden er ham bleven betalt ved Lars Madsøn igen hvor afdøde H/er/r CammeRaad dem til betaling antog og den indstevnte det til Lars Madsøn betalte, det hand med efterskrevne Vidner Lars Paalsøn som da tienede CammeRaad, Anders Ellingsøn som og tiente Cammeret, som det Kand bevise og selv det haver anammet paa S/a/l/ig/ H/er/r CammeRaads Veigne; men ei stevnt Citanten til at afhøre disse Vidner;

Thi blev Sagen udsat til neste ting igien {at} den paagieldende dertil Kunde kaldis.

1730: 152b
 
 

Toldinspecteur Abraham Normale(?) haver ladet stevne Johannes Fosse for sig pligtige 14 merker danske, samme at betale med Processens Omkostnings erstatning.

Johannes Fosse møtte og forklarede at have betalt ham det søgende og det for 14 Dager siden og derover og ei forlangede Beviis for betalingen;

Fogedens fuldmegtig anviste beviis for Sagens drift og Stevnemaal.

Retten forelagde den indstevnte til neste Ting at producere qvittering for søgningen som hand paaraaber sig paa eller og dom bliver afsagt i Sagen.

Clemmet Hougland haver ladet stevne Nils Koursbøe efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte og tilstod loulig herfore at Være stevnt.

Niels Koursbøe møtte og forklarede med Contrastevning at have indstevnt Clemmet Hougland til at anhøre Ole Rasmus/øn Husebøe og Hans Joensøn Tiore deris edelige forklaringer som skal vidne at Clemmet har rygt baaden fra ham og derover kommen af Baaden i Søen.

Og forligte saa parterne sig med hin anden og eftergav hin anden sin forseelse og forligte sig og stadfæstede saa Sagen paa begge sider.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne Heggøe Holmens opsiddere Ole Jørgens/øn som handlingsmand paa Holmen, item Arne og Anders huusmænder sammesteds boende; Iver Nordvig, Ole Nils/øn Nøtenæs, Knud Josepsøn Nøtenæs, Johannes Ols/øn Notenæs, Nils Johans/øn Nøtenæs, Johannes Nils/øn Sæle, Knud Johans/øn Sæle, Nils Rasmus/øn Sæle Ole Rasmus/øn Sæle som skal giøre deris forklaring om g/amme/l Ole Nore Sælis dødelige afgang, som er funden død udi sin baad halvdelis udenfor liggende og halvdeelis ind i baaden og baaden mestendeelen fuld af Vand, baade at forklare hvor de fant [ham], og om at bevise om hand er besigtiget førend hand blev jordet, paa det Kunde vides enten onde Mennisker det haver beganget, eller selv det Kunde have giort eller paa hvad Maade det er skeed.

Alle de indstevnte møtte for Retten og tilstode louligen at være stevnte til at aflegge deris Sandheds Vidne i denne Sag - Og efterat Eden for Vidnerne var bleven oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige; blev først fremkaldet

Ole Jørgensøn, som edelig udsagde: at Morgenen tilig Klokken ongefær 5 kom hand fra sin Søn Nils Heggøen til Deponenten, og begierede Kringler for 1 s/killing som hand aad og 1 s/killing i brendevin som hand drak og siden end for 1 s/killing i brendeviin og var gandske nøgteren da hand drog fra ham, ei fornam ham drukken enten før hand kom til ham, eller efter hand drog fra ham og rodde saa fra ham og ei Klagede sig over noget eller var svag i nogen Maader og rodde saa fra ham.

Arne huusmand forklarede at da hand Ole Nore Sæle drog fra Holmen kom deponenten til sin Baad og taltis saa Ole og deponenten sammen, og rodde saa et lidet stykke sammen hver paa sin side, deponenten til havs og hand Ole nord efter, og da fattedis Manden intet, videre ei at afvide.

Anders huusmand forklarede ei at have seet ham den dag, eller afveed

1730: 153

noget at sige.

Iver Nordviig fremstod dernest og edelig udsagde: at have siddet paa Laxevarpet udi sin Baad efter Lax, da kom Ole roendes om morgenen Klokken 6 á 7 efter hands gisning, frem ved deris Not en tiisdag hilsede Ole deponenten god Morgen og drog deponenten samme Tid med sine folk for 3de tocter(?), da sagde Ole, skeer dette ved ....(?) Kommer(?) ja svarede deponenten, før i dag har vi ej seet noget, og spurte Ole om hand deponenten ei hafde seet Skafferne(?) fare Nordefter i dag ? hvortil deponenten svarede jo at have seet dem, da sagde Ole at de drak 1 s/killing Øl for ham op, og forklarede for dem at Manden paa Holmen havde .(?) qvarte Malt at *vide (vilde) komme til ham og lade Male og berettede da Ole saa efter sigende ei at Kunde tiene ham for aftene, og spuurte Ole deponenten hvor de maa leve i Bryllupsgaarden ? dertil deponenten svarede: Vel, saa sagde Ole sig gierne at have villet fundet Sønnesønnen til Gudmund Tosken som var Trommeslaget i Bryllupet, den *sage (sagde) deponenten til Ole at Kunde finde, saasom hand med trommen var op paa Holmen eller Landet og naar hand Ole roede forbi, seer og kiender hand hand; noget lidet drukken siger deponenten ham at have været, og for saa Ole derfra, efter at hand hos dem kunde have været ¼ deel af en time; fogeden tilspuurte ham om hand siuntis at Ole Sæle ei var mere drukken end hand Kunde roe og gaae, dertil hand deponenten svarede at for drukkenskabet hand da hafde, kunde hand baade roe og gaa drog saa derfra dem og op til Bryllupsgaarden og hvad siden er passerit, ved deponenten ei at sige, uden ½ time derefter blev hand Var dend gamble Ole drage derfra, hvorledis hand da Var skikket da hand drog derfra er ham ubekiendt, men hørte den gamble Mand roedde *syngedis derfra. Fogeden tilspuurte deponenten om hand saa g/amme/l Ole Sæle at have drikkende Vahrer i sin Baad da hand kom til dem ? svaret ei at Kunde sige det, eller have saadant bleven Var, men medens hand var hos dem blev intet fortæret.

Ole Nilsøn Nøtenæs fremstod dernest og edelig udsagde: ei at afvide da Ole drog fra Land ei da hand kom til Lands uden at en Mand kom og begierede ved nafn Nils Hatten paa Oles Veigne drikke for at gaa ned og snakke med Ole, men Ole Var ei oppe i Bryllupsgaarden og fik end med imod 2 s/killing i brendeviin til ham og efter beretning til deponenten skulle imod en halv kande Øl være nedbaaret til ham, som blev nedslaget før de kom til ham, deponenten ei at have seet ham eller talt med ham.

Knud Josepsøn Nøtenæs forklarede hverken at have seet ham eller talt med ham.

Johannes Olsøn Nøtenæs forklarede som forrige.

Nils Johansøn Notenæs forklarede edelig: at have blevet var Nils Hatten gaae til Søes og gik deponenten saa og ned for at tale med ham, hvor da for Var nere hans Stifsøn Nils Ivers/øn, Ole Nils/øn Hatten, og Sønnesønnen Trommeslageren, ei blivende Var hvad drikke de hafde men blev Var en skaal i Oles baad som var noget i og noget blev qvelvet, da bød deponenten Ole følge sig i bryllupsgaarden og ind til sig, og vilde giøre ham tilgode, og dersom hand ei vilde gaa op, baed deponenten ham sin Søn at følge ham hiem, men Ole sagde Nej og vilde roe til Laxeberget til dem af hands grander der sad, og da deponenten drog op igien til gaards siger hand til Naboen, der drager hand bene Vej efter paa Vaagen som før omtalt var.

1730: 153b

Johannes Nilsøn Sæle forklarede ei at have seet eller talt med ham eller ved noget at forklare.

Knud Johansøn Sæle forklarede edelig ei at have seet ham fra Søndags Morgenen Klokken 4re om Morgenen og til tisdags Aftenen Klokken 10 om aftenen, da hand laaeg død i Baaden og andre folk hafde rod ham og Baaden til sin egen Landing, og efter hørelse at have hørt Mikkel Gudmundsøn med flere Elling tienende Nils Alvem, begge drengerne til Rasmus Helt Rasmus Olsøn og Mons Nils/øn at have ...perit(?) ham hiem; og blev saa skikke bud til Niels Heggøen at faderen var saaledes død funden og hafde Nils Heggøen befallet dem at bære sin fader hiem saa kom deponenten, Nils Rasmus/øn, Knud Johans/øn og Ole Nils/øn og efter Kari Jacobsdatter og Brite Olsdatter ordre fra Nils Heggøen toge de ham paa Land og lagde ham paa bakken og lagde ham paa Land med et Seigl over sig, og laaeg saa Liget saaledis om Natten, siden rodde deponenten til den afdødes Søn Gudmund Toskem, og sagde samme ord til dem som Nils Heggøen skulle have sagt til Pigerne og var vred paa dem fordi de ei bare hand hiem, og da Gudmund kom, bar de hand hiem og lagde ham paa bordet og afklædde ham og blev intet Var paa hans Krop, men dertil ei af andre at Være befallet end før er sagt.

Nils Rasmusøn *Sæles forklarede edelig som forrige indtil de lagde ham paa Land og bredde Seigl over ham; siden ei at have vist hvad de giorde: saa vit hand Kand eftertenke maa manden have lagt sig til at sove og hands baad opfiæret, thi Veiret var den dag saa got at ingen sn\e/e var at see paa havet og baaden liden.

Ole Rasmus/øn Sæle fremstod dernest og edelig udsagde: ligesom *for forrige Vidne eenstemmig.

Johannes Aadland forklarede Edelig: at Nonsbild eller derover kom hand og efterfølgende Vidne Ole Joensøn Hiertaas roende udi got og stille Veir og blev var en baad ræke og sagde til hverandre at nu finder i rak, eller og maa en fisker ligge og sove og da hand kom frem blev de ei var Manden førend Ole Hiertaas blev ham var, rodde saa til baaden og blev var at Manden laae paa fald i Baaden og foden alt indtil færrene at ligge udi søen og baaden paa side og saa meget Vand i baaden at en Kipe laaeg og flød i Søen, da rodde de til lands og gav det tilkiende for Rasmus Heltis pige som gik til gaarden for at faa hielp og laae saa ikkun at see paa de andre da de kom til lands med hand og rodde saa deris vej.

Ole Hiertaas forklarede edelig som forrige.

Lensmanden haver ladet stevne Gudmund Toskem og huustrue at svare Egtebøder.

Ingen af de indstevnte møtte eller uden ved Ole Frechaug som foregav Mandens forfald og lovede at Cavere for Pengene, hvormed fogeden var fornøjet.

Mons Paalsøn Herløver er stevnt for Skieldsord imod Anders Herløver, til Vidne derom Nils Torkelsøn og Brite Olsdatter alt til strafs lidelse efter Loven.

Nils Paalsøn Toft møtte paa hans Veigne og tilstod stevnemaalets loulighed, men foregav hans forfald dennesinde at hand ei kunde møde:

Af *Vidnet møtte Nils Torkelsøn og edelig udsagde: om Aftenen forleden helgemisbild kom hand ned til Anders Herlevær som af Byen var kommen, for at faa at vide hvor der tilstod

1730: 154

og spørge tidende: og da hand kom ud om dørren sagde Anders sin Koene til drengen sin at have faret ilde med hendis Ved og den ilde tilseet, og hand undskyldede sig derfor, og hørte *Paalsdatter Inger* dette og derpaa svarede ei at have taget noget ei heller sagde deponenten hænde at være beskylt, da kom Kiekkel imellem dem og Velsignede hin anden paa den onde Maade, som er at forbande hin anden og sad Anders og fik Mad og talede til hænde at hon handlede ilde, og tog Anders en handdøfle i handen og gik ud igiennem dørren og enten Anders slog eller støtte hænde ved hand ikke, men Inger græd og bar sig ilde der ude, dog saa deponenten ingen haandgierning, saasom hand sad i Stuen og ei var ude og kom saa Mons Paalsøn ind sigende til Anders du slog som et skarn og skieldede Anders for horKarl og en liden tid derefter skieldede Mons Paalsøn for en garntyv.

Det andet Vidne møtte ikke.

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Ole Hiertaas afhiemblede edelig at have stevnt hænde *hænde med mere end fiorten dagis Varsel til at Vidne i denne Sag og talte med hænde Selv.

Fogeden paastod at det udeblivende Vidne maatte foreleggis til neste ting at møde og under straf at aflegge sit Vidne i Sagen.

Det udeblivende Vidne Brite Olsdatter, som nu befindis loulig stevnt til at aflegge sin edelige deposition i denne Sag og ei Møder, foreleggis til neste ting igien, efter loulig Varsel at møde sit edelige Vidne at aflegge under 20 lod Sølvs bøder om udebliver; til hvilken tid Mons Paalsøn ogsaa foreleggis Laudag til neste ting at møde og forklare sig da videre skal Vorde kiendt hvis Lov og Ret medfører.

Herman Staal paa sin afdøde broders Thommes Staals veigne haver ladet stevne Dirik Scharnier efter forrige tiltale til at indfrie hans til hans salig Broder udgivne Panteforskrivelse efter forrige tiltale og Laudags foreleggelse.

Paa dend indstevntis Veigne møtte Mikkel Moldeklev og begierede tid til neste ting paa hans veigne, saasom dend indstevnte foregiver da at skal bevise ei saa meget skyldig at Være som hand nu søgis for.

Lensmanden Anders Tvedten paa Herman Staals veigne paastod Dom til betaling efter obligationernis formæld og paaløbende med Renter med sine Omkostninger.

Sagen bestaar herudi at Thommes Staal med Stevnemaal af 8 Decembr/is 1729 forfalden til 17 Martij 1730 søger Dirik Scharnier at indfrie sine til ham udgivne Obligationer den ene af dato Sunde d/en 22 Maj 1723 stor 40 rdr *Rdr courant, hvoraf Renten findis betalt til d/en 27 Febr/uarij 1726 den anden daterit d/en 8 Martij 1724 stor 70 Rdr, hvorpaa er betalt Renter til 8 Martj 1726 hvorfore er pantsat hans ejende og paaboende gaard Sunde af skyld ½ løb S/mør

1730: 154b

¼ t/ønne Malt med alle dertil hørende Creaturer og inventarium, sampt paastaaende huuser og Bygninger; til denne Søgning lader nu anden Rettis dag Dirik Scharnier giøre denne indsigelse at hand til neste ting vil bevise ei saa meget som søgis for at Være skyldig og ei derhos begierer nogen Tid til contrastevning i Sagen; Men naar Retten efterseer Lovens 5te Bogs 13 Capit/ul 5 articuls bydende, som allernaadigst byder at naar Creditor efter rigtig haandskrift louligen søger sin skyldener til dens Betaling, og Skyldeneren omend hand har lige haandskrift ei søger sin Vederpart, da bør hand som loulig Søgt er at betale sin Gield som hand er loulig søgt for og søge sin Vedderpart igien louligen for sin betaling. I dessens anledning og Befaling tildømmer Retten Dirik Scharnier at indfrie sine tvende til Thommes Staal udgivne Panteobligationer tilsammen 110 Rdr, med Rente, som resterer indtil betaling skeer \og ret udi hans pant saavit det Kand tilstrekke/ og erstatte ham denne til Datum anvente Processis bekostning med 1 rdr, alt at udredis og betalis under Nam og execution efter Loven. Skulle Dirik Scharnier have nogen Prætention til Thommes Staal igien, da som for denne Ret hverken er contrastevnt, eller nu begierit tid til contra stevning, saa reserveris hand dog sin loulige tiltale til hans arvinger, at søge sin prætentions erstatning hvor hand best ved og Kand.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne opsidderne paa Faasse, Magne Aamunds/øn, Ole Anders/øn(?), Anders Ols/øn, Johannes Mikkels/øn, Ole Peders/øn, Nils Hansøn, Mons Johansøn fordi de vrangelig har baaren tingstikken og skikket dem samme Vei til bagers og derved forledet orderen for Schibbredet, saa de ei har Kundet faa den underretning som til tingbudet burde været til Rette og underretning.

De indstevnte møtte alle og tilstode loulig at være stevnte for denne Sag og forklarede at ingen af dem var hiemme da Tingbudet kom hvor det skulle hen som kunde faa det at vide: de indstevnte blev tilspuurt hvem tingstikken til dem bar ? svarit *at (af?) Mari (Kari?) Andersdatter tieniste inspecteuren paa Langeland kom til dem og leverede det til Magnes Pige Kari Andersdatter og bar bud med sig at halve skat og Bøger skulle til tinge og bar saa samme bud til Anders sin Koene som undskyldede sig her at bære den og overtalte Kari Andersdatter at bære til Brynnilde Fosse, Brynnilde møtte og forklarede ei at vide sin tour og gik hon saa til Dale tilbagers dermed, hvorved denne Uorden er kommen; Men som Retten efterspørger hvor til denne ordre var udgiven ? blev svaret til en restantze som Lensmanden skulle indkræve, men ei efter fogedens ordre, eller til Kongl/ig forordningers udstædelse at afhøre.

Fogeden paastod at de til en taalelig Mulcte dennesinde kunde anseeis med skarp advarsel sig efterdags at tage Vare.

Efter fogedens paastand, som ei dennesinde søger haar straf efter fortieniste, tilfindis disse tvende som efter

1730: 155

acterne findis skyldige nemblig Anders sin Koene og Brynnilde at bøde dennesinde for deris forseelse hver 1 qvintin Sølv (1/4 lodd sølv) til Kongen, dog med denne Alvorlige Advarsel, at hvis efterdags findis deris brøst, da at nyde Lovens straf, som den uden Modsigelse dicterer; dette tildømte skal udredis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Wincentz Tostvigen har ladet stevne Mons Olsøn Toskvigen fordi hand negter udi imod indgaaet Mageskifte at underteigne sit Merke og betale denne Processis bekostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Haaver Mæland og Ole Dale afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte baade med ham og hans Koene.

Citanten paastod Laudags foreleggelse til neste Ting.

Mons Tostvigen som nu befindis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare for sig, thi ellers afsigis Dom efter Citantens giørende paastand.

Johannes Halvorsøn haver ladet stevne Mikkel MoldeKlef fordi hand imod Contract vil tilegne sig en af ham paa øde Toft opsat timmerbue, derfore at blive frikiendt, saa som det er mere opsat end da hand Kom til gaarden og erstatte ham denne Processis forvoldte omkostning.

Mikkel MoldeKlef møtte og tilstode loulig at Være stevnt for denne Sag, og forklarede at efterdi ingen bøxel ham var given, formeente hand at Gaardens nødvendige huuser maatte opbyggis og ham tilhøre.

Derpaa indgav Citanten sit skriftlige Indleg af 15 Julij 1730 som blev læst:

Mikkel MoldeKlef fragik dette at have indgaaet og paastod herom Vidner: hvortil hand nafngav Marrite Johansdatter, og Anne Nilsdatter, og Ingeborg Andersdatter.

Citanten tillades de nafngivne Vidner Marrite Johansdatter Ane Nilsdatter og Ingeborg Andersdatter til neste ting at faa afhørt, da videre skal vorde Kiendt hvis Lov og Ret medfører.

Fogeden i anledning af Cammer Collegii antegnelse af 1726 aars Regenskaber betreffende Magne Fossis Boe formedelst begangne Lejermaal udi hands egteskab forbrutte boe og derpaa skeede Vurdering ved endel Sølvtøj saa og endeel andre Pengefordringer indkaldede fogeden Magne Fosse for denne Ret at fremvise og ind Veje en Sølvsnor som Var Vurderit for 8 merker Vegtig nu 2 ¼ lod 1 dito Vurderit for 7 merker Vegtig 2 lod, 1 Sølvring Vurderit 3 merker Vegtig ½ lod 1 Sølvspende 5 merker Vegtig 1 ½ lod, og opbød det inden tinge om nogen derfore vilde give mere: og som ingen derpaa vilde ....(?) byde eller mere give, maatte det forblive ved forrige; item indkaldet Ole Sagstad for fordrede i Magnes Boe 2 rdr 81 s/killing samme med Ed at bekræfte, som hand aflagde: udi samme tilfælde

1730: 155b

var og Anders Fosse indkrævet, som skal have krævet 1 rdr at bevise sam/m/e Kravs rigtighed som hand beedigede: item Johannes Halvers/øn som fordrede Leje af 2de Kiør fra 1704 til 1726 aarlig 2 merker ere 7 rdr 2 merker samme at beedige som og for Retten aflagde og at samme dependerede af hands fæderne Arv d/en 6 Martj 1704.

Fogeden begierede hvis (det som) for Retten passerit Var til Tingsvidnis erholdelse.

Item tilspuurte fogeden Laugrettet og Almuen om dem ikke er vitterligt at Jomfru Ane Margrete Lilienschiold er rette ejer og besidder til Herløe gaard, hvortil de svarede alle ja at dem det noksom vitterligt er.

End ydermere følgelig Cammer Collegii giorte Antegnelser udi afgangne foged Søren Glads allerunderdanigste aflagde Regenskaber pro annis 1706 til 1710 inclusive, blev Retten saavelsom øvrige Almue af fogeden Lem tilspuurt om dennem var vitterligt at nogen delinqventer, fanger eller løsgiengere og andre arrestanter herudi Skibbredet var paagrebne fengslet og efter dom og Kiendelse straffet og Rettet, de da Retten og Almuen det nu omstendelig vilde tilkiendegive og forklare hvortil de svarede: at en Nils Strudshafn for tyverie blev grebet og hensat udi 20 Uger udi Jern og derfore nødt af Salig Glad betaling; saa og at en delinqvent Brite Jacobsdatter Var fengslet formedelst fødsel i dølsmaal og for hiemtinget og oberretterne dømt og exseqverit og sad over halvandet Aar efter det de nu Kand erindre - ligeledis forklarede de om Pesthuusetz Varetegt \og opbyggelse/ som Sartor Schribbredis Almue forklaret haver - Ej heller fantis herefter S/a/l/ig/ Sorenskriver Aboe nogen Arvinger, eller Midler som ham tilhørte.

Dernest proponerede fogeden i underdanig anledning af Cammer Collegii skriftlige og stricte befaling for Almuen og begierede af Almuen omstendelig Opliusning af Almuen over de Af Admiral Rosenpalm efter Kongl/ig befaling udskrevne Matroser som af ham hafde erlanget udredningspenge, Om deris tilstand; hvad enten de ere her udi Schibbredet, fogederiet, Norgis Rige eller anden steds og hvorledis deris tilstand er baade som lever og som afdøde Kunde Være med videre, No: 1. Anders Joens/øn Hetlevig død udi Armod og hans fader i Armod igienlevende. No: 2. Daniel Ivers/øn gandske udfattig. No: 3. Askild Nils/øn Davanger og der boende har endnu ikke betalt sin udredning. No: 4. Ole Ols/øn Nedre Kleppe ei endnu betalt og nu tiener paa Hielmen. No: 5. Iver Knudsøn skal Være Tore Knudsøn boer paa Øfre Kleppe ei betalt; No: 6. Daniel Anders/øn boende paa Nedre Kleppe ei betalt. No: 7. Nils Madsøn er i Kiøbenhafn. No: 8. Simen Stephens/øn Rafnanger tienende i Grafdal ei betalt; No: 9. Simen Joens/øn Bragstad huusmand og i stor Armod. No: 10. Anders Lars/øn Frommereid ei betalt. No: 11. Anders Knudsøn Wig boende paa Hamre ej betalt. No: 12. Ole Mons/øn Wig efter Lensmandens beretning betalt til ham \men ei til fogden leverit/. No: 13. Joen Olsøn

1730: 156

Blom boer paa Blom ei betalt. No: 14. Jacob Ols/øn Hendøen boende paa Hendøe ei betalt. No: 15. Lasse Nils/øn Tielstad ej betalt. No: 16. Nils Mons/øn Harchestad er i Kiøbenhafn. No: 17. Nils Rasmus/øn Nu boende i Nore Sæle ei betalt. No: 18. Halvor Olsøn Hatten paa Helle boende ei betalt. No: 19. Lars Rasmus/øn huusmand paa Toskem ei betalt. No: 20. Haldor Gundersøn i Kiøbenhafn; No: 21. Rasmus Olsøn boende paa Husebøe ei betalt. No: 22. Jacob Rasmus/øn nu boende paa Bratshoug eller der fød, ei betalt. No: 23. Jørgen Axelsen Aasebøe gandske fattig. No: 24. Nils Magnes/øn Bragstad ei betalt. No: 25. Ole Knudsøn nu boende i Søre Sæle ei betalt. No: 26. Erik Mikkels/øn Landraa betalt til Lensmanden, men ei endnu til fogeden leverit. No: 27. Ole Chlemmets/øn boende paa Eidnæs ei betalt. No: 28. Henrik Hansøn Bragstad til fogeden betalt. No: 29. Ole Ols/øn Hopland tiener Peder Hofmand ei betalt. No: 30. Jacob Magnes/øn Hougland {boende paa Davanger} ei betalt. No: 31. Christen Peders/øn boer paa Hatten ei betalt. No: 32. Anders Jacobs/øn Rafnanger ei betalt. No: 33. Ole Mons/øn nu boende paa Fosse ei betalt. No: 34. Anders Halvors/øn tienende paa Sagstad ei betalt. No: 35. Mikkel Hansøn tienende paa Steen ei betalt. No: 36. Aadne Nils/øn boende paa Hielmetvedt i Allenfits Schibbrede, gandske udfattig. No: 37. Ole Olsøn Gripen er i Kiøbenhafn. No: 38. Mons Nils/øn tienende Rasmus Helt ei betalt. No: 39. Mons Olsøn Alvøen boende i Sandvigen ei betalt. No: 40. Paal Nils/øn Dale ei betalt. No: 41. Anders Nils/øn Wig i Kiøbenhafn. No: 42. Ole Magnes/øn Wig, nu disverre Spedalsk og gandske elendig.

Sluttelig blev restantsen over dette Skibbredis termin restantz forfattet for Almuen oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 17 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Niels Arne, Johannes Mieldem, Ole Hougland, Niels Espel, Iver Teigland, Lars Angeltvedt, Thommes Sem, Erik Arnetvedt,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 145 og 146 findis extraherede - dernest tinglyst

1. Christopher Ørbechs udstedde Afkald til Anders Eriks/øn paa 120 rdr hvilke til S/igneu/r Ørbech er leverit dat/erit Bergen d/en 29 Octobr/is 1729.

2. Hans Christian Gartners udstedde bøxelbrev til Bastian Knuds/øn paa *paa [1?] p/un/d S/mør og 16 Kander Malt udi Goupaas uden reversen at anvise, dat/erit 5 Maj 1730.

3. H/er/r Giert Gielmeidens udstedde bøxelbrev til Ole Andersøn paa 1 p/un/d 3 merker S/mør ¾ Vaag Næver ¼ st/ykk Bord udi Olsnæs, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 5 Julij 1729.

4. Marcus Hesjedals udstedde Bøxelbrev til Johannes Jabne paa 9 merker S/mør udi Hesjedalen dat/erit 17 Julij 1730.

1730: 156b
 
 

D/en 18 dito sat Retten igien sammesteds hvorda blev tinglyst

(1.) CommerceRaad og Raadmand Schiøttes udstedde bøxelbrev til Erik Rasmus/øn paa 1 p/un/d Smør 16 Kander malt udi Morvigen dat/erit 20 Januarij 1730 uden reversen at anvise.

Dernest blev foretaget Sagerne og 1 Kongens og hafde da

Fogeden ladet stevne Knud Christians/øn og Jacob Jacobs/øn Sandviigen efter forrige tiltale item Vidnerne Ludvig Nils/øn og Christian Christophers/øn efter forrige Rettens afskiedigelse af 27 Martj 1730.

Jacob Jacobs/øn møtte og Knud Christiansøn møtte ogsaa og begge tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer; Ludvig Nils/øn det ene Vidne møtte og tilstod loulig at være stevnt til at aflegge sit Vidne i denne Sag. Christian Christophersøn møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse: Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn og Nils Knuds/øn afhiemblede edelig at have givet ham over 14 dagis Varsel til at Vidne i denne Sag først i Jacob Hingstis huus hvor hand tilholder, og talte med Pigerne hos Jacob Hings og siden hos hans *hans Versøster \Grete/ Rachel, hvor stevneseddelen blev læst:

De indstevnte bleve tilspuurt om de have øvet den Gierning hvorfore de ere stevnte: Jacob *Hougland fragik tillige med forrige og henskiød sig til Vidnernis forklaringer derpaa blev Eden oplæst for det tilstæde værende Vidne og forklaret, sampt det tilholdet sin Sandhed under Straf at udsige - og blev saa fremkaldet

Ludvig Nilsøn, som efter Edens afleggelse om sit Sandferdige Vidnisbyrd udsagde: ei egentlig tiden eller dagen at Kunde Vide men en Mandags Morgen efter at de hafde sat over om natten, og Spilte Styrvelt de indstevnte og Hans Teiste og det andet Vidne, og da spillet var ude Kom der Uenighed imellem dem om lagets betaling og slog Knud Christians/øn til Jacob saa hatten drev af ham, men før dette skedde, sagde Jacob, den som Vinder skal betale; og Knud vilde ei betale mere end paa sig Kom, men Jacob sagde sig ei det at Ville giøre saasom de være indgangne derpaa at den som Vant skulle betale og Knud vilde ikke sigende til Jacob Vi ofte været hos Eder og derom ei Kiekklet, da svarede Jacob hafde du ei talet de ord hafde de ei lagt *lag paa naar du Kommer til mig skal jeg plygte (plygle?) dig din skurke og slog saa Knud til Jacob som *for (før) Vidnet er; hvilket de indstevnte tilstoed.

Fogeden paastod at efterdi de overbevisis ved Vidnis udsigelse og af dem giorte tilstaaelse at have brugt Søndags Nat til drik og spil de derfor til Hellig brøde bør ansees, og til det øfrige en hver af dem straffis saavit Lov medfører.

Saavit Vidnet har udsagt bevisis efter deris egen tilstaaelse efter Vidnis udsigende, at de en heel Søndags Nat

1730: 157

har oversiddet med drik og Spil og da samme fortæring af dem skulle betalis opvekkis skienderi og Clammer, saa Jacob Hougland med uskikkelige ord irriterer Knud Christians/øn, hvorover Knud Christiansøn af Vred huu slaar efter Jacob Jacobs/øn saa hands hat af driver, da dog Vidnet ei kand sige Knud traf ham \anden steds/ og af Jacob ei heller tilstaaes;

Thi finder Retten sagen af denne beskaffendhed, at de begge for misbrugte ødselhed paa en Søndags Nat bør bøde til Kongen hver 1 rdr i anledning af Lovens 6te Bogs 3 Capit/ul 8 art/icul og som Jacob Jacobs/øn desforuden med uskikkelige ord haver tiltalt Knud Kristians/øn omendskiønt de ikke findis aldelis ærrørige saa bør hand disformedelst i følge af Lovens 6te Bogs 21 Capit/ul 4 art/icul bøde til Kongen 1 rdr, og Knud Christians/øn som iligemaade haver af Vred huue afslaget Jacob *Jacob (Jacobsøns) hat, og ei Kand overbevisis andet, for hands ufredferdighed at bøde til de fattige 1 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven; de utilbørlige ord, som *eller (ellers) Jacob Jacobs/øn haver tiltalt Knud Christians/øn med, mortificeris at Retten at Være som døde og aldelis utalte.

Tollef Flactved efter seeniste Kiendelse af 27 Martij 1730 at lide straf for sin Ubevislige Beskyldning imod Daniel Flactvedt.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne, efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne Joen Falchanger og Ole Angeltved afhiemblede edelig, at have stevnt ham med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte.

Tollef Flactvedt foreleggis Laudag til neste Ting efter loulig given Varsel at møde og svare til Sagen; thi ellers afsigis Dom efter Citantens giørende paastand.

Johannes Tuenæs er stevnt for Skieldsord og ærrørige ord imod forrige som allerrede vare forligte og nu for Retten afbade sin forseelse.

Siri Monsdatter stevnt Helge Monsøn Taqvam efter forrige tiltale for Slagsmaal og seeniste Kiendelse af 27 Martj 1730 og berettede Thommes Sem paa hendis veigne at være fornøjet med naar hon faar sin Omkostning: og at Være 5 merker som hand tilstod Helge Mons/øn at betale; og for hands *fattigsdom skyld at faa en Skarp advarsel til at entholde sig fra Videre forargelse.

Efterdi Siri Monsdatter ved Thommes Sem lader eftergive Sagen naar hon faar sin Omkostning betalt, saa tilfindis Helge Taqvam at betale hende udi denne til Datum anvente Omkostning 5 merker dandske; og advaris Helge Taqvam nu af Retten, efterdi Almuen og Laugrettet foregiver hands meget slette tilstand, at entholde sig fra ald ufredferdighed, saafremt hand ei vil Vente sig at nyde den straf som Loven ham for sine forseelser Kand tilfinde om hand, efterdags der med skulle betrædes.

1730: 157b
 
 

Siur Johansøn Herfindal er af fogeden stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til egtebøder efter Loven.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Thommes Sem og Ole Sem afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel og talte med faderen og den indstevnte selv.

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Skydsskafferen Joen Falkanger haver ladet stevne Marrite Nilsdatter og Henrik Jeremiasøn for At lide Dom formedelst af dem begangne Lejermaal og Barneavling paa Gaarden Salhuus som fogeden efter Præstens H/er/r Jonas Mæchelborgs d/en 29 Junj 1730 attest ham er tilkiendegivet.

Ingen af de indstevnte møtte efter 3de gangers paaraabelse; og Stevnevidnerne forklarede ei at have givet dem mere *en (end) 14 dagis Varsel thi henvisis Sagen til Nyt Stevnemaal.

Ole Bastesen paa huustrues Veigne haver ladet stevne Halsteen og Justen (Jøsten) Selvigen at betale ham resterende Landskyld af sin Arv og Videre ejendom i Gaarden imod 18 Aars Tid, sampt Moderen Christi Flactvedt til at producere Skiftebrevet til opliusning i Sagen.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Joen Falkanger og Ole Selvigen afhiemblede edelig at have stevnt dem med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med Halstens Koene og Jøsten selv og Christi Flactvedt selv.

Citanten paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte, som Retten consenterede til neste ting.

Fogeden haver ladet stevne Ane Jonsdatter af Sandvigen som 1724 d/en 8 Aprilis blev dømt at bøde for Lejermaal 6 rdr som endnu resterer og til fornyelsis Dom og erstatte Processens bekostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hændis Veigne.

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn og *og Nils Knuds/øn afhiemblede edelig at have stevnt hende med mere [end] 14 dagis Varsel dog tienende nu i Bergen; thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Inger Hansdatter som d/en 28 Apr/ilis 1724 er dømt at bøde Lejermaals bøder 6 rdr sampt hændis Moder Ane som har Caverit for sin datter, hvorpaa endnu resterer 5 rdr 4 merker 4 s/killing samme at betale enten debitor eller Cautionist og erstatte Processens bekostning.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne de forrige afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med Inger Hansdatter og Moderen som tiener *som tiener* hos Brite ....(?).

Fogeden begierede Laudags foreleggelse for de indstevnte, som Retten paalagde til neste ting uden Dom efter Citantens giørende paastand skal afsigis.

1730: 158
 
 

Fogeden i underdanig anledning udi S/a/l/ig/ fogeden Glads aflagde Regenskaber og derudi giorte Anteignelser tilspuurte Laugrettet og Almuen om dem er Vitterligt at 1706 til 1710 inclusive, nogle arrestanter, løsgiengere, delinqventer og deslige udi disse Aaringer ere paagrebne, satte, dømte og hvorlenge det haver Varet; hvortil de svarede at nogle vare paagrebne og dømte til Bremerholm, men hvad aaringer og hvor lenge de sadde, kunde de nu just ikke erindre.

Item tilspuurte fogeden dem om nogen af S/a/l/ig/ Sorenskriver Aboes Arvinger eller effecter her findis ? hvortil de svarede: nej:

Sluttelig blev restantzen saa vel for Terminerne som andet oplæst og forfattet og af Retten efter oplæsning forseiglet.

Og som ingen flere Sager Vare til paakiendelse indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 21 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd ...de(?), Gutorm Hundhammer, Thommes Reistad, Johannes Nils/øn Øfste Mielde, Ole Johans/øn Hartvedt, Anders Sundland, Knud Revem og Knud Wikne med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 145 og 146 findis extraherede - dernest tinglyst.

1. Anders Nilsøn Klevelands udstedde Skiøde til Peder Siurs/øn paa 1 p/un/d 6 merker S/mør 1 Mæle og 8tte Kander Maltis Landskyld udi Kleveland, daterit d/en 21 Julij 1730.

Efterat Skatterne Saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, *bleve anammede*, blev foretaget Sagerne og hafde da

S/igneu/r Jørgen Hansen ladet stevne H/er/r Søren Bergendal med skriftlig continuations Stevning efter forrige tiltale dat/erit 4 Maj 1730 som blev læst og faat paaskreven af H/er/r Søren Bergendal, ham at Være forkyndt d/en 5 Julij 1730.

Paa H/er/r Bergendals Veigne møtte Peder Bejer og svarede; Som S/igneu/r Jørgen Hansen ei haver anmodet ham om Mindelig Betaling, langt mindre overleverer bemelte Bergendal nogen Special Reigning, alt paastaaes at Retten vilde behage at give ham copie af hvis (det som) for Retten forhen passerit er og til førstholdende ting, naar hand faar confronterit sine egne Bøger imod copien, at underkaste sig Rettens Kiendelse.

Peder Jacobs/øn Lide møtte paa Citantens Veigne og paastod dom i Sagen.

Citanten haver til neste ting at producere sit originale

1730: 158b

Beviis for den indstevntis Søgning, efterdi her med nu for Retten ei er producerit andet af ham end en af Citanten selv vidimerit copie; og tilladis saa dend indstevnte copie af hvis (det som) til denne tid af Citanten indgivet er, til endelig besvarelse i Sagen, uden videre prolongation, da og endelig skal Vorde dømt og afsagt hvis Lov og Ret medfører.

Marrite Andersdatter Scherping er stevnt for resterende Lejermaals Bøder 3 rdr 4 merker 8 s/killing, samme at betale, item indkaldet hendis formynder Anders Hartvedt at bevise hændis tilfaldne deel og Arv og erstatte denne Processis bekostning.

Dend indstevnte møtte og tilstod Sigtelsen: og formynderen møtte og producerede Skiftebrevet: hvor hon hafde Arvet efter Moder-Søster d/en 7 Julij 1713 2 rdr 4 merker 12 s/killing og reserverede sig fogeden sin tiltale til hænde for resten af Bøderne.

Formynderen forklarede at have leverit hænde den tilfaldne Arvedeel. Retten tilspuurte ham, hvem ham dertil haver beordret, ? svart ingen, men ei har haft bedre Vidende.

Efterdi formynderen Anders Hartvedt ei Kand benegte, at have været Marrite Andersdatters formynder og selv tilstaar for retten, de hænde, efter hændis Modersøster Brite Jonsdatter tilfaldne Arve Midler 2 rdr 4 merker 12 s/killing, hænde, uden øfrigheds tilladelse, at have leverit; saa tilfindis hand at betale de Af ham oppebaarne Arvemidler 2 rdr 4 merker 12 s/killing til Citanten fogeden Lem paa Marrite Andersdatters resterende Bøder inden 15 dager under Nam efter Loven; hvorimod Anders Hartvedt givis regres til Marrite Andersdatter sin skadeslidelse, paa lovligste Maader, at udsøge, og reserveris Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem sin videre tiltale til Marrite Andersdatter for hvis endnu resterer, enten hand Kand faa opspørget mere Arv hænde at Være tilfalden, samme at indtale, for saa vit paa Bøderne *restereres, eller hon derfore efter Loven at lide.

Ole Monsøn Koppen begierede at hans tvende indstevnte Vidner Elling Houge og Askild Daltvedt edelig maatte afhøris om hands slette tilstand og den tilkiende give for Retten; hvilke begge for Retten møtte og et *og efter andet, edelig og eenstemmig udsagde: at hands Qvæg udi Mange Aar med Ager og Eng har slaget ham feil og som hand er Velsignet af Gud med 6 Børn, har de mere Elendig levet end de som søger betlestaven, foruden dette har og Ole Monsøn Koppen og huustrue med stor sygdom været befæstet, som fattigdommen endnu mere har foraarsaget tillige med den dem overfaldende Elendighed;

1730: 159

det de med god Samvittighed baade kand og bør forklare, saa hand høist nødvendig er trengende og behøver den hielp, som Almuen ham af Kierlig medlidendhed vil meddele.

Citanten begierede hvis (det som) for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven som Retten consenterede.

Fogeden Lem proponerede for Almuen og Laugrettet, at efterdi det Høi Kongl/ig Rente Cammer, ved udsatte anteignelser ved afgangne foged Glads Regenskaber for de Aaringer 1706 til 1710 inclusive forlanget paalidelig underretning om hvad fanger, delinqventer, arestanter og Løsgiengere udi Nordhords fogederie ovenæfnte Aaringer er Vorden antastede, fengslet og straffede, de det da omstendelig Ville forklare og udsige saaledis som ansvarligt Kunde eragtis ? hvortil Almuen Lensmanden og Laugrettet forklarede at saavit de Kunde erindre, at 3de Mands Personer Simen Paalsøn(?: retta på/overskrive)), Ole Endresøn og Christen, hvis faders Nafn de ikke kunde erindre, bleve arresterede, paadømte og blev til *Bremmerholt (Bremerholm) førte, og hvorlenge de sadde Kunde de ikke erindre, men derfore nødt af salig Glad rigtig betaling og imod 4re Uger fengslig satte, siden førte til Byen og afsendte; siden paagreben et qvindemenniske Inger, som ungefær 3 á 4 Uger sadde fengslig og siden dømt og til Findmarken hensendt \og Skafferen derfore betalt hos hvem de sadde/

Fogeden Lem begierede hvis for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven.

Om Aboes Arvinger og Effecter svaret som forrige svaret haver.

Sluttelig blev restantsen for dette Skibbredis Almue forfattet [og] oplæst og som ingen indsigelse derimod blev giort af Retten forseiglet - Og siden tinglyst

Kongl/ig Allernaadigste Musicanterne i Bergen meddelte frihed at ingen Bekiendt eller andre maa lade bruge Spil uden ved dem dat/erit 13 Martj 1720.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 24 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Gaarden Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannestvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Hoshofde, Ole Haaland, Ole Birkeland for Mons Fieldschaal, Stephen Heldal, Johannes Hoshofde, Elling Bysem, Askild Fieldschaal, Jacob Rachnæs med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 145 og 146 findis extraherede - dernest blev tinglyst:

1. Biscop Marcus Mullers udstedde bøxelbrev til Joen Joens/øn Fieldschaal paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Fieldschaal, uden reversen at anvise dat/erit 13 Decembr/is 1729.

1730: 159b

2. Mag/ister Caspar Rømmers udstedde Bøxelbrev til Lars Aslaksøn paa 27 merker Smør udi Øfstuus item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 25 Maj 1730.

D/en 25 Dito blev Retten igien sat sammestedz hvorda blev Tinglyst

3. Anders Anders/øn Eide og Børge Biørsvigs udstedde Skiøde til Mons Hougstvedt paa 13 ½ merker Smør 3 Kander Malt udi Hougstvedt, daterit 24 Julij 1730.

4. Joen Fieldschaalnæssis udstedde bøxelbrev til Joen Sæbiørns/øn paa ½ løb Smør ½ faar udi Gaarden Gielvig, uden reversen at anvise, samme Bøxelseddel dat/erit 24 Julij 1730.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da:

Fogeden Lem ladet stevne Ingeborg Aamundsdatter for resterende Lejermaals Bøder 6 rdr saa og hændis afdøde formynder Ole *Geeterim (Geeterims?) Arvinger, Ole Grove til at giøre *forklare (forklaring) om formynderskabet og udrede hendis Arvelod for saavit Kongens Bøder vedkommer.

Dend indstevnte tillige med formynderen Ole Grove møtte for Retten og tilstode Stevnemaalets loulige forkyndelse: Ole Grove tilstod at have leverit Midlerne til hænde: og det uden høi øfrigheds ordres.

Fogeden paastod at hand som formynder bør erstatte Kongens Bøder og søge sin regres til hænde for 5 rdr, saasom Ingeborg Aamundsdatter forklarer at have leverit til Aamund Rosland paa sine Bøder 1 rdr.

Siden Ole Grove for Retten tilstaar at have leverit til sin Myndling Ingeborg Aamundsdatter ald hændis tilfaldne Arv 10 rdr og det uden nogen forspørsel til øfrigheden, eller tilladelse af dem, saa tilfindis hand at betale hændis resterende Bøder 5 rdr af hændis tilfaldne Arvemidler, som hand uden den foresatte øfrigheds Videnskab utilladelig udleveret haver, inden 15 dager under Nam efter Loven. Derimod givis ham Ole Græve regres til Ingeborg Aamundsdatter, sin skadesløse betaling at udsøge hvor hand best ved og Kand.

Lars Vemmundsøn Haaland er stevnt for resterende Lejermaals Bøder 6 rdr, som hand ellers beretter at til S/igneu/r Ranfsberg at have betalt, men det høi Kongl/ig Rente Cammer *deiderer (desiderer = bestemmer) at Lars skal svare til Bøderne og søge sin regres hos Rafnsberg:

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at have betalt den og begierede tid til at søge Stiftbefalingsmanden med memorial - som Retten derom consenterede.

Brite Askildsdatter er stevnt for Lejermaal som hon begaaet haver og til at angive hændis Barnefader, sampt de der med hænde har haft omgiengelse.

Dend indstevnte møtte ikke men Lensmanden paa hændis Veigne svarede at hon Ei negter Stevnemaalets loulige forkyndelse, men nu ei formedelst Svaghed og fødselstidens nermelse

1730: 160

Kand Møde:

Fogeden paastod Laugdags foreleggelse for dend indstevnte til neste ting.

Brite Askildsdatter foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare for sig og da tillige nafngive sin Barnefader, da Videre skal vorde Kiendt hvis Lov og Ret medfører.

Børge Olsøn Bysem haver ladet stevne Arne Rosland, Ole Noraas og *og Johannes Bysem med skriftlig Varsel af 30 Junj 1730 angaaende et Nøst af dem paa hands Grund opsat med Videre.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode louligen at Være stevnte for denne Sag: og paastod at Citanten maatte tilholdis at producere sin *først (første) Seddel, som hand og giorde, hvilken var uden dag og datum og den forkyndt *forstee fredag efter Paaske; og det andet forbud at Være skeed d/en 18 Aprilis 1730 ved fogedens ordre giort og forklarede de indstevnte at da Gaarden blev opsagt talte de med Børge om Nøstet og sagde ham hvem det var tilhørende: da sagde Børge til dem, vi skal være vel forligte derom; til Vidne derom Ole Bysem og Fuse Vare Mons Helland, Knud Bysem; og erbød ham Grundeleje: og end forklarede Ole Norraas at have tilbudet ham Grundeleje, lenge før forbudet skeede:

Citanten tilstod at have faaet Varsel for Sagen af Contra Citanterne og til at anhøre deris Vidnisbyrd som af dem ere indkaldede:

Vidnerne Vare tilstæde og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag til at Vidne derudi, for hvem Eden blev oplæst og betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Ole Bysem, som efter Edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at da Jorden var opsagt for 2 Aar siden, da sagde Ole Nordaas til Børge Bysem her staar et Nøst som ikke hører Jorden til, derpaa sagde Citantens Broder Ole det Veed jeg, hvilket og hovetCitanten tilstaar saa at Være talt, Ole Nordaas sagde end videre til Børge, jeg ejer ¼ part i Nøstet, enten jeg faar lov at lade det staa der, eller tage det ner eller give dig grundeleje derfor, hvortil Ole og Børge svarede, alletider skal vi forliges derom og der kommer ikke stort paa; Videre sagde deponenten ei den tid at have hørt; i høst var Børge, Ole og deponenten sammen og talede om Nøstet, og sagde Ole til Børge vi faar have en anstalt om Nøstet, det staar nu til nedfalds, og nu vil vi have en anstalt derom og faa endskab derom og om du vil stevne mig for det, vil jeg møde dig om det var ikkun en dags stevning, og svarede Børge intet derpaa uden dette, det faar saa være og faa en endskab. Børge tilstod ligesom forklaret er at Være passerit om Oles sigende:

Fuse Vare fremstod dernest og edelig udsagde: at da Gaarden blev opsagt paa Bysem passerede enstemmig som første Vidne forklaret haver, men hvis (det som) siden er passerit ...(?) af forrige Vidnis forklaring om deris reise i fiorden derom sagde deponenten sig ei at Vide, saasom hand da ei var med;

Mons Helland fremstod dernest,

1730: 160b

og edelig udsagde: edelig og enstemmig som de tvende første Vidner forklaret haver, indtil hvad i høst paa reisen passerit er, derom ei at Være Vidende:

Item forklarede Ole Noraas at have tvende Vidner Ole Bysem og Arne Geterim som skal bevise \at/ hand har tilbudet ham grundeleje, om hand vilde lade ham bøxle Grunden; og bød ham det tilkiøbs eller og om hand ei vilde Kiøbe det, at fløtte det derfra og skeede dette førend den første seddel Kom; og forklarede Ole Bysem under forrige Eed saaledis at Ole Nordaas Kom til ham og ham tillige med Arne Geterim gaa til Børge og høre paa deris tale, og da tilbød da Ole og Johannes Børge deris halve Nøst til Kiøbs, da svarede Børge Nej: men reignede sig de til *egn, da spuurte Ole Nordaas Børge om hand vil forbyde ham at rive det ned ? nej svarede Børge; end tilbød Ole ham at bøxle Grunden hvor det staar og Grundeleje for det har staaet og efterdags Grundeleje; dertil Børge [svarede?] nej: men tilholdt sig ejendom/m/en.

Arne Gieterim aflagde derpaa sin ed og forklarede: edelig og enstemmig som forrige: Børge tilstod at det saaledis er passerit.

Contra Citanterne producerede et skiftebrev af 11 Nov/embris 1723 hvorudi de beviser at nøstet er gaaen i Arv og deel.

Arne Rosland hafde ei Vidner at forklare noget om sit, ei heller at have været hiemme da dette skal være passerit, eller kunde tale med ham derom;

Lensmanden forklarede at have med Ole Miøs og Ole Hole vært med ham at forkynde forbudet, for Arnes Koene og tilstod Arne at have spuurt det siden paa sit Ardbeid: og Arne har ei talt med ham om Grunden førend forbudet er giort.

Retten tilspuurte Citanten hvad hands paastand er i Sagen, svaret hand svarede: at referere sig til Stevnemaalet;

Contra Citanterne paastod Dom til ejendom, saasom de indtet har giort som u-anstendigt er.

Citanten Børge Bysem søger Arne Rosland, Ole Nordaas og Johannes Bysem til at miste et af dem paa hans Grund staaende Nøst *men (med) hvis derudi findis og refererer sig til Lovens 3de Bogs 14 Capit/ul 32 og 41 art/icul paa hvilket huus hand og ved Rettens Middel har giort forbud. Derimod de tvende Mænd Ole Nordaas og Johannes Bysem med eenstemmige Vidner beviiser, som Hovet Citanten ei kand fragaae, at have førend forbud skeede, Vidnefast tilbudet hovet Citanten Børge Bysem at Kiøbe med sig, eller bøxle dem Grunden og tage Grundeleje, hvilket hand ikke har Vildet, men siden imod deris tilbud, Vidnefast skeed strax derefter ladet giøre forbud derpaa, hvilket

1730: 161

har hindret dem til at affløtte det og derfore udi deris Gierning ei finder noget imod Loven af dem at være handlet. Arne Rosland har ei beviist at have brugt den præcaution som Ole og Johannes, men Vel beviser at samme Nøst er gaaen i Arv, dog ikke kand bevise at Lovens 3de Bogs 14 Capit/ul 32 art/icul af ham at være efterlevet;

Thi finder Retten Sagen af denne beskaffendhed at Børge Bysems prætention til Ole Nordaas og Johannes Bysem ansees gandske U-gyldig og dem at tilhøre det halve Nøst med hvis Gods og ejendom derudi befindis dem at være tilhørende og Børge Bysem enten at kiøbe dem deris halve Nøst fra efter Uvillige Mænds taxation, eller de at have Magt deris part derfra inden Michaeli tider, saasom Vi uden en er forhaanden, at affløtte. Men som Arne Rosland haver forsømt det, som Lovens 3 Bogs 14 Capit/ul 32 art/icul ham befaler, da, i følge af samme Lovens articul, det halve ham tilhørende Nøst, at tilhøre Citanten Børge Bysem Men hvis ejendom, af Arne Rosland udi Nøstet findis ham selv at tilhøre; og stadfæstis saa forbudet for saa vit om Arne Rosland giort er, allene Nøstet angaaende, men underkiendis for saa vit om Ole Nordaas og Johannes Bysem giort er. Og som ingen paastand af dem om forbudets Misbrug imod hovetCitanten giort er, saa reserveris dem deris loulig tiltale til hovetCitanten derom, naar derpaa loulig søgt Vorder. Og ophævis Processens bekostning imellem hovetCitanten og Arne Rosland i denne Sag.

Johannes Bysem og Ole Nordaas haver ladet stevne Børge Bysem og Ole Hannistvedt fordi hand haver lovet deris Moder Marrite Bysem, da Gaarden blev opsagt 1 Koefoster og 2 t/ønner Korn til Vidne derom Ole Bysem, Knud Bysem og Fuse Vare og Mons Helland.

Børge Bysem tilstoed at have lovet det men formynderne ei at vilde tillade ham det; Ole Hannistvedt møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne, ei heller mere end det ene Stevnevidne.

Thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Magne Esem har ladet stevne Ole Tøssen for resterende tiende for 1726 1 mark 4 s/killing i Korntiende og Smaatiende 2 s/killing, er 1 mark 6 s/killing.

Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og fragaar gandske Sigtelsen - og have betalt det. Men hvis Citanten vilde giøre Ed derpaa vilde hand gierne betale det,

Citanten paastod dend instevntis Ed - som Citanten var fornøjet med og ei Vilde tage hands Ed men heller eftergav ham det.

1730: 161b
 
 

Ole Monsøn Rodland haver ladet stevne Mikkel Anbiørns/øn nu tienende paa Hamre fordum Boende paa Rodland, fordi hand ei har efterlat sig den huuseboed som ham paa ejerens Veigne er paalagt, samme at erstatte med Processens Bekostning.

Mikkel Anbiørnsøn møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og at have været forligt med ham førend hand afgik og opsat 2de Nye huus medens hand Var der og nu ei kand betale mere; og Var overværende ved forliget Mikkel Songstad og Mons Mikkelsen som vare overværende om forliget, og undris nu paa at søgis for det som forliig tilforne er skeed om;

Citanten blev tilspuurt naar hand Kom til Gaarden ? svaret 1729; tilstod at Være forligt, men ei at have seet huusene for snee skyld. Citanten producerede en saa Kaldede paa Citantens Veigne ved Lensmanden og tvende Mænd forfattet forretning eller saakaldet besigtelse paa slet papiir og derhoes et brev fra ham af 18 Julij 1730.

Siden her ingen Loulig besigtelse anvisis og imellem parterne aldskillige stridigheder imod Accord skeed er, saa kand dennesinde ei noget derom kiendis førend af Retten loulig besigtelse skeer.

Og blev saa Parterne forligt om 2 rdr og betalt for Retten som strax blev betalt.

Ole Grimstad er stevnt efter forrige tiltale og Vidnet Lars Ladstad og forrige Nafngivne Vidne Marete Olsdatter.

Lars Ladstad møtte: men ei Marete; Lars Ladstad forklarede at have siddet i Oles stue og faaet sig Mad, og da Var Ole og Vemund inde, da sagde Vemmund hvor er fat om Sokkerne Matmor, faar jeg dem, hvortil Oles Koene svarede, nej ei før jeg faar tale med hende, for den Ulden jeg tykkedis kiende som af hænde var bort ført til Hougstvedt;

Marete Olsdatter møtte ikke: Stevnevidnerne Ole Tvedten og Anders Bernæs afhiemblede edelig at have stevnt hænde med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv.

Thi blev sagen udsat til Høste tinget at faa 2de Mænd af fogeden opnæfnt til neste ting deris Ed at *forklære efter hændis Edelig aflagde deposition for dem da videre skal handlis hvis Ret er.

Fogeden tilspuurte Almuen og Laugrettet i underdanig følge af Cammer Collegii giorte Anteignelser udi S/a/l/ig/ Glads Regenskaber om her de aaringer fra 1706 til 1710 ingen delinqventer, fanger eller arrestanter herudi Skibbredet er paagrebne, dømte og straffede og hvorlenge de her satte - hvortil de svarede nej.

1730: 162
 
 

Item tilspuurt om dem er vitterligt at nogle af S/a/l/ig/ Christian Aboes Arvinger her ere boende eller nogen effecter ham tilhørende hvortil de svarede nej: at herudi ei noget dem vitterligt er.

Sluttelig blev restantsen for dette Skibbredis Almue forfattet og oplæst og deraf Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 25 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Gaarden Eide nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Biørge, Aamund Lie, Iver Storsetter for Ole Esem Fuse Wadsil, Lars Øfre Echanger, Elling Lie, Niels Esem Lars (Ole?) Øfre Echanger, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høi øfrigheds befalinger som fol/io 145 og 146 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Niels Bildøen og Christian Laakøen [-s bøxelbrev? eller Skiøde?] til Knud Lars/øn Schaar paa 12 merker S/mør 2 Kander Malt udi Schaar, dat/erit 21 Martj 1730.

2. Johan Garmands udstedde bøxelbrev til Knud Johans/øn paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi Hagsetter dat/erit 15 Julij 1730.

3. Adskild Heldals udstedde bøxelbrev til Joen Hansøn Eide paa 18 merker S/mør 1 qvarter Malt udi Echangerlid dat/erit 21 Julij 1730.

4. Caspar Rømmers udstedde Bøxelbrev til Iver Halstensøn paa ½ løb Smør udi Nore Qvinge dat/erit 8 Martj 1730.

D/en 26 dito er Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev tinglyst

5. Niels Elvigens udstedde Skiøde til Hans Stephensøn paa 12 merker Smør og 8 Kander Malt udi Elvigen dat/erit 25 Julij 1730.

6. Erik Johansøn Biøndals udstedde Skiøde til Siur Nilsøn paa 18 merker S/mør og 12 Kander Malt udi Biøndal, dat/erit Eide tingsted d/en 25 Julj 1730.

7. Nils Eriks/øn Totland og Ole Andersøn Totlands sluttede contract af 25 Julij 1730 angaaende Livs Ophold og Arvs tilfaldelse, dat/erit Eide Tingsted d/en 25 Julij 1730.

Magne Sandvigen haver ladet stevne Nils Sandvigen fordi hand haver slaget *hilsen (helsen) af ham med en øx alt til strafs lidelse for samme formastelige Gierning og erstatte denne Processis forvolte Omkostning, til Vidne derom Ole og Johannes Fyllingen.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for sagen og forklarede: at tvende smaa Kied stod i Geilen og gik hen og Vilde lade op Geilen for dem at de skulle komme paa Bøen, da sagde den indstevnte til ham Citanten, skam faa dig du maatte lade dem staa i geilen og Ej lade op for dem at Komme paa Bøen, derpaa sagde Citanten til dend indstevnte Kom hid til mig jeg skal betale dig Din tyv, da gik den indstevnte til ham bærende øxen i haanden og blev grebet af Citanten i skiegget, siden tog Citanten

1730: 162b

en steen op af Marken og Kastede dend indstevnte udi *hærren (skulderen) med, tog en skie og slog ham i hærrene med, kom saa den indstevntis Koene gaaendis og tog hand saa en garskie og slog til hænde og lagde saa den indstevnte til ham Citanten med en liden øx i hovedet saa det blødde, derpaa gik Citanten til Naboerne og ønskede at hand maatte, nemblig Citanten have lige her(?) (for?) gangen.

Citanten blev tilspuurt om hvis (det som) nu forklaret er ei passerit er, hvortil Citanten sagde nej, men allene om slaget at Være sandhed; Citanten derimod forklarede at have staaet tilig op Morgenen og gik til Gierdisgaarden for opligge nogle Brage eller eenebrisker paa Gierdet som Citanten tilhørende og viste sig ingen fare og som hand kom der bort, hafde den indstevnte drevet sine faar i Marken og selv ejede gierdisgaarden og hafde den indstevnte 2 á 3 bukke Kied som skilte sig fra Gedderne og kom hiem i Geilegaarden, da smettede qvæget igiennem Gierdisgaarden og kom hiem i huuset, giorde saa Grind paa Leedet at de ei skulle komme tiere igien, da sagde den indstevnte at Citanten selv hafde slippet det hiem og Kalde Dend indstevnte for Tyv og hund, blev saa staaende og kom dend indstevnte med øxen rendende og vilde forhindre ham det og som hand ei fik Grinden ned, rev hand stengaarden ned som falt over ham, hvilket dend indstevnte fragik, end forklarede Citanten at hand dend indstevnte havde revet 6 favner Gierde ned for ham og ei endnu slaget til ham, men da dette var skeed, slog den indstevnte til ham med skaftet af øxen saa hand falt i besvimelse.

Dend indstevnte Veddersagde at ei aldelis passerit er, som hand forklarer: og gik saa Citanten til Fyllingen for at faa Vidner om hvis (det som) passerit er; og det til Ole Fyllingen og Johannes Fyllingen, hvilke for Retten ogsaa møtte og udsagde først

Johannes edelig: Ei om deris mellem værende det ringiste at have seet, men Magne kom til ham og beklagede sig om gierningen og begierede af dem at gaae med sig, som deponenten og Andet Vidne ogsaa giorde, og da hand og forrige Vidne kom til dem, var Niels opgaaen i Marken, da kom hand ned og passerede ord imellem dem, Klokken 2 om eftermiddagen, men hvad dag det Var, kand hand ei erindre, ei erindrede sig alle de ord som imellem dem passerede den tid.

Den andet Vidne Ole Fyllingen fremstod dernest og edelig forklarede: at Magne kom til dem en Mandag eftermiddag og saa blodig ud og ilde farende paa sine Klæder, men hvem det havde giort ved hand ikke uden Magne sagde for ham at det skeede ved Nils hans grande, og gik saa til granden ned forrige Vidne for at høre om Sagen og blev saa bekiendt af Nils som af ham selv forklaret er, og fant de blod omkring Marken liggende

1730: 163

men medens de Vare der skeede indtet Clammeri imellem dem og tilstod Nils for dem at have slaget Magne i hovedet med Skaftet af øxen og skeede imellem dem Kivagtige ord den tid, men ei ærrørige ord saavit de Kand erindre; det samme forklarede forrige Vidne Johan/n/es sig og som dette at Kunde erindre.

Retten tilspuurte Citanten hvad straf hand paastaar over den indstevnte ? svaret at henstillede det under øfrigheds hænder og formoder Satisfaction for sin Skadeslidelse.

Fogeden paastod at Retten vilde observere Kongens intresse i denne Sag og det ved Dom og Kiendelse fuldt (faldt?) ere.

Af Acternis udvis og den derudi af dend indstevnte Niels Sandvigen giorde tilstaaelse, befindis det at Nils Sandvigen haver imod Christendommens pligt med Stavs huug udførmet sin Grande Magne Sandvig og slaget ham med et øxeskub et blodhug, thi bør Nils Sandvigen for saadan hands formastelige adfærd, i følge af Lovens 6te Bogs 7 Capit/ul 8 art/icul [bøde] 3de Sex lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven - og som her ikke bevisis af Citanten nogen udgift til en eller anden for hafte cone(?) af Badskerløn, eller ved besigtelse nogen anden tilføjet skade, saa kand Retten ei heller noget derom dennesinde paadømme, førend det paa loulig Maader bliver beviist, hvilket naar skeer, skal ikke feile paa denn assistentz som Loven derom befaller - og som den indstevnte ei haver bevist Citanten noget over saa viger hand dennesinde, i mangel af beviis, fri for den indstevntis beskyldning.

Enken Ingeborg Qvinge lader *indstevnte Iver (etternavn mangler her) fordi hand haver slaget hende udi hændis eget huus, Vidnerne ere Mons Iversøn Qvinge og Marte Qvinge hans Koene; alt til strafs lidelse efter Loven.

Iver Qvinge tilstod lovlig at Være lovlig stevnt for Sagen og Sigtelsen, og forklarede ei at have slaget hende men hand at Være slaget af hænde:

Mons Qvinge 20 Aar og Citantindens *Stef Moder*: møtte og tilstod louligt at Være stevnt for denne Sag at Vidne udi: og blev saa eden for ham \Eden/ oplæst betydet og forklaret og tilholdet sin sandhed at udsige: som og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at Iver kom i Stuen og talte til hans *Stvvmoder (Stevmoder) Ingeborg, gak af sted og tag Kalvene mine, skal jeg tage Kalvene dine sagde Ingeborg, ja sagde Iver: hvorledis spuurte Ingeborg ? da sagde Iver til Ingeborg, du har dræbt dem og du skal tage dem, derpaa sagde Ingeborg, haver jeg ei taget dine kalver, saa have *grundet taget dem, da kom Ivers Koene ind, da Ingeborg sagde til Iver du haver Vært en Lyger i sager eller alltid; og gik saa Ivers Koene til Ingeborg medens Iver stod hos hænde og gik saa Iver frem og tog Ingeborg med begge hænder i sine Axler og skok hænde eller røstede hænde, og holt saa Iver med Venstre hand medens hand slog til Ingeborg med højre haand, saa blodet kom ud af hændis Mund og tænderne løes i Kielken paa hænde; saa sad Ingeborg med Rokken imellem beenene og tog Iver Rokken fra

1730: 163b

Ingeborg og gav hende en stræk over hærrene med Rokken og bød (bad) saa Ivers Koene og vilde giøre samme Med hænde, ristende hænde Næven til ansigtet efter hans tykke, hvorpaa deponenten reiste sig fra Benken som stod og lappede paa en Skoe, sigende: en kand(?) Mude(?) paa hin anden og vilde saa tage Ivers Koene og lede hænde ud og da hand fik hænde mit paa Gulvet, kom Iver og Vilde forhindre det og deponenten stod imod og blev først Mester(?) af Iver og slog saa siden Iver ham med Rokken mange slag.

Iver fragik gandske Sigtelsen.

Marte Qvinge møtte ikke. Stevnevidnerne Ole Tofte og Anders Søre Qvinge afhiemblede Edelig, at have stevnt hænde med mere end 14 dagis Varsel til at Vidne i denne Sag og talte med hænde Selv.

Citantinden paastod Vidnet maatte paaleggis under straf til neste ting at Møde og Vidne i Sagen.

Marrite Qvinge som nu befindis loulig stevnt til at Vidne i Sagen og ei møder sit edelige deposition at aflegge, foreleggis til neste ting at møde sit edelige deposition at aflegge under 20 lod Sølvs bøder, om hon udebliver, da og videre skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Marrite Olsdatter Nodtvedt er stevnt for begangne Lejermaal og angive sin Barnefader.

Lars Sørensøn møtte og forklarede at Være gift med hænde i Vaar og hands Koene at Være kommen i Barselseng for Brylluppet og Copulerit af H/er/r Jonas i Hammers Gieldet; angivende sin fattigdom.

Fogeden paastod Dom til Egtebøders erleggelse efter Loven.

Som Lars Sørensen ei Kand fragaa jo førend Egteskabet blev fuldbyrdet, at have besvangret Marrite Olsdatter Nødtvedt, da tilfindis de at betale de resterende Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Fogeden i Anledning af Cammer Collegii ordre om S/a/l/ig/ Søren Glads Regenskabers anteignelser for *Aringer 1706 til 1710 inclusive tilspuurte Almuen og Laugrettet, om dem noget er Vitterligt at (om?) nogle delinqventer, Arrestanter eller Løsgiengere i de Aaringer ere paagrebne, fengslede og paadømt og hvorlenge de har siddet ? hvortil Lensmanden og øfrige svarede at det Aar, hvilket det Var, Kand de ei erindre, da den ordre var udgivet til inqvisition over Landet, blev paagrebne 2de Qvindfolk, som udi 9 Uger sadde hos Lensmanden, men ei Kand erindre naar eller hvor de bleve af siden.

1730: 164
 
 

End tilspuurt om nogen af dem Ved *at (af?) Sorenskriver S/a/l/ig/ Aboes familie her eller effecter her findis; hvortil de svarede nej.

Fogeden tilspuurte Almuen hvad tilstand Lars Schaars og Lars Fyllingens tilstand er ? hvortil de svarede at ville hielpe Lars Schaar som er boeslidt men ei den anden.

Sluttelig blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almue oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 28 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue udi Alvestrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Schotsund, Ole Berraas, *Niles Berrefiord, Mikkel Qvame, Gulak Berfiord, Johannes Berfiord, Anders Elsaas, og Halvor Ryland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efter at Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 145 og 146 findis extraherede - dernest blev Tinglyst

1. Johan Garmands udstedde Bøxelbrev til Arne Kores/øn (Kaaresøn) Klevedal paa 3 Spand Smør Og ¾ huud udi Sem, uden reversen at anvise, dat/erit 18 Januarij 1730.

D/en 29 Julij blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Fogeden ladet stevne Ole Jonsøn som d/en 11 Julij 1729 for Retten bekiendte at have haft omgiengelse med Kiste Monsdatter Toftinge og derfor vil for udstaat Dom, stevnis dog atter igien fordi hand samme Tid offentlig bekiendte at Stephen Nilsøn iligemaade med hænde Kiste Monsdatter hafde haft Løsagtigheds Lefnet, det enten at afbevise eller derfore lide straf; hvad Vidner hand Kand have eller vide til sin Sags styrke at føre, selv at i agt tage og derpaa loulig Stevnemaal indgive - og at sin Nu lade afhøre det da nafngivne Vidne Marrite Toftinge.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod ei At have stevnt hænde til at Vidne i Sagen; ei heller møtte hon, eller nogen som Stevnet havde;

Thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Siden Ole Jonsøn ei efter forrige interlocutorium af 16 Martij haver indstevnt det da nafngivne Vidne Marrite Toftinge, saa paaleggis hand samme til neste ting at efterkomme, saafremt hand det forsømmer, skal Vorde gaaen Dom i Sagen efter hvis Lov og Ret medfører.

Dito ladet stevne Barbro Monsdatter og hendis tieniste dreng Johannes Olsøn efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte for Retten nemblig Johannes Olsøn og ei efter Rettens forrige afskie-

1730: 164b

digelse af 16 Martj 1730 fremviste Præstens attest som ham da om hands alder var paalagt; efter tilspørgelse svaret ei at have søgt Præsten om attest: mens hans fader Ole Mychisvold tilstod at hand Var 15 Aar.

Fogeden paastod at efterdi faderen nu selv møder i Retten og angiver sin Søns Alder 15 Aar, saa paastod hand Dom efter Loven.

Hans Ols/øn paastod paa sin Koenis Veigne Dom efter Loven. Men som Hans Olsøn tilstod at bevise ham at Være 19 Aar; saa bevilgis hand samme til neste ting at faa afbeviist til endelig paakiendelse.

Dito Ole Mychisvold haver ladet stevne Hans Monstad efter forrige tiltale og Vidnerne Barbro Monstad og Lars Monstad til Vidne.

Barbro Monstad møtte ikke, men Stevnevidnerne møtte og tilstode tillige med Manden Hans Monstad som tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse: men undskyldede hænde med Aanden og Sommervinden.

Lars Monstad møtte og tilstod loulig stevnet til at Vidne i Sagen - og efterat Eden for ham oplæst Var og betydet forklarede hand edelig, at en stund paa Naten(?) efter hands tanke imod Klokken 9 kom Barbro Monstad til deponenten raabende at Johannes hafde skaaret Hans Monstad forderve, hvorpaa deponenten gik der hen og fant Hans siddende paa en Krak i Stuen og holt haanden *bøende, og Johannes sad paa sengen og giorde Ved Vidier (vedvidjer?) og hafde en Kniv i haanden og sagde Hans til deponenten at Johannes giorde det, og Johannes negtede, men ikke Ved af hvis Videre passerit er.

Barbro Monstad som nu befindis loulig stevnt og ei møder sit edelige Vidnisbyrd i Sagen at aflegge, foreleggis til neste ting igien under 20 lod Sølvs Bøder at Møde sit edelige Vidne i Sagen til opliusning at udsige under 20 lod Sølvs Bøder, da videre udi Sagen, hvis Lov og Ret medfører, naar alting ved Stevnemaal vorder loulig omgaaet, skal vorde Kiendt og afsagt.

Capitain Tormøhlen paa arrestanten Corporal Arne Sems Veigne, haver ladet indkalde Stephen og Anders Levestad at Vidne angaaende nogle Ord som skal Være talt af Knud Kidenæsis Koene, da de Komme fra Byen, efterat denne hændelse imellem Corporalen Arne Sem og Knud Kidenæs var passerit i Bergen; men ei stevnt Knud Kidenæsis Koene til at anhøre disse indstevnte Vidners forklaringer efter tilspørgelse og examination til Stevnevidnerne.

Retten Kand ei fravige Lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 1 art/icul, thi som den paagieldende ei dertil loulig er stevnt, som ordene skal have udtalt, saa ingen Vidner, uden hændis tilkaldelse an-

1730: 165

tagis, men saa snart det loulig Vorder efterkommet, skal ei manqvere paa hvis Retten bør at forrette, at fuldbyrde.

Fogeden haver ladet stevne Jacob Siurs/øn Echeland og Brite Olsdatter for begangne Lejermaal til Bøders erleggelse efter Loven.

Arne Hielmetvedt møtte paa hændis Veigne og leverede 6 rdr for hændis Bøder. Paa Jacob Siurs/øns Veigne Møtte ingen: men forklaret blev at hon blev kommen i Barselseng imod S/anc/t Hans tider og at Jacob Siursen maatte paaleggis at møde til at *fra (fragaae) eller tilstaae om hand er barnefader eller ej; og reservation til hands Bøders erleggelse efterdi hand er skrevet medens gierningen er skeed.

Som Brite Olsdatter haver ved Arne Hielmetvedt ladet betale sine Lejermaals Bøder 6 rdr, saa bliver hon saa vit Bøderne angaar dennesinde ei videre *videre tildømt; dog foreleggis Jacob Siurs/øn til neste ting at møde at tilstaae eller fragaae om hand er fader til Brite Olsdatters Avlede Barn eller ej, da Videre skal Vorde kiendt hvis Lou og Ret medfører.

Arne Hielmetved haver ladet stevne Halvor Fischesetter efter forrige tiltale at give ham tilbage hans Bøxel for gaarden Fischesetter, som af Halvor blev frakiøbt Arne medens *hands boede derpaa.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Aamund Haannisdal og Johannes Spurcheland afhiemblede Edelig at have stevnt ham for denne Sag [med] mere end 14 dagis Varsel og talte med ham Selv.

Citanten paastod sin Bøxels igiengivelse, naar hand skal give ham ud som er 8 rdr.

Lovens 3de Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul siger udtrykkelig at Odelsmand og Jorddrot er nest til at besidde Jord hand ejer med videre og igiengive ham sin fæste eller første tage; da som Citanten \Arne Hielmetvedt/ ei med Ejerens beviis af Bøxelseddel i allerunderdanigst følge af Lovens 5 Bogs 14 Capit/ul 25 art/icul fremvisis, hvormeget hand Citanten udi Bøxel givet haver; saa tilfinder Retten den indstevnte Halvor Fiskesætter at betale Citanten Arne Hielmetvedt hvis (det som) hand loulig beviser at have udi Bøxel udgivet og erstatte ham denne til Datum anvente bekostning med 1 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; hvorimod dend indstevnte Halvor Fiskesætter, reserveris sin tiltale til Citanten paa hvis brøstfeldighed Gaardens huuser loulig bevisis at necessitere paa louligste Maade hand best ved og Kand at udsøge.

Ole Mychisvold haver ladet stevne Hans Monstad for hans Søns Johannes Ols/øns resterende Løn, hvorpaa ei videre er betalt end 8 s/killing for et par skoe, samme at betale med Processens bekostning.

Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse;

Citanten forklarede at hands Søn tiente ham 1 aar ringere 4re Uger, og Var lovet 1 rdr i Løn, foruden Klæder og derforuden at Være lovet af dend indstevntis formand undervis-

1730: 165b

ning i Smidie-Ardbeid.

Dend indstevnte sagde sig herom ei at Være Vidende: og blev Citanten tilspuurt hvorlenge hands Søn tiente der førend Citanten Kom der, ? svaret: ½ Aar: end tilspuurt hvorfore hans Søn Qvitterit tienisten for aarets expiration (forfall, utgang) ? svaret fordi hand blev af dend indstevntis huustrue afviist og maatte for Sult afgaae;

Citanten blev tilspuurt om hand kand bevise at *Citantens huustrue haver afbevist ham sin tieniste ? svaret Jens Monstad og Christians Mychisvold og Jensis Koene Marrite: hvilke dennesinde ei Vare stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrd, ei heller Citanten dertil indvarslet. Foruden blev angivet at det skall beviisis at hans Søn formedelst ureen Mad har maat qvitterit: og dertil nafngivet Lars Monstad og Ole Lie: men ei dennesinde at have stevnt dem;

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand vilde antage disse nærværende Vidnisbyrders forklaringer hvortil hand svarede: ja: hvorpaa Jens Monstad først blev fremkaldet, som edelig udsagde: at Hans Monstads Koene baade før dend indstevnte Kom der, og efter, afviste Citantens Søn af sin tieniste, men ei Aarsagen til afviisningen uden den indstevntis Søn Klagede paa underholdning - end tilspuurt om hand hørte det skeede for Arbeids forsømmelse ? svaret nej:

Lars Monstad fremstod dernest og edelig udsagde: at være kom/m/en i Stuen paa Mongstad og da viiste Johannes Olsøn ham Maden som ham var tilreed, og da fornam Citanten at Maden af Melk den tid saaledis Var at den af Mennisker ei kunde ædis, men saa ud, som den af et Urent Gulv kunde være opfejet - og ei hverken før eller siden bleven det Var.

Ole Lie fremstod dernest og edelig udsagde: at komme gaaende der en Søndag eftermiddag og blev Var samme dag da forrige Vidne det blev Var udi stuen, Johannes Olsøn sidde ud ved Veggen og have Mad for sig som ei var ædende, hvilket hand sagde sig ...(?: skrive over/retta på) indstevntis Koene at have giort.

Dend indstevnte begierede opsettelse til neste Ting til videre besvarelse og opliusning i Sagen.

Siden den indstevnte begierer tid til neste Ting til Sagen at besvare, saa bevilgis ham det, imidlertid tilladis Citanten det ene udeblivende Vidne Christian Mychisvold til neste ting at faa indkaldet til Sagens opliuslighed, da og videre skal Vorde afhandlet hvis ret er.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne Tollef Mundals Enke Ane, hvis Mand Tollef Mundal har Været Kirkeværger, at tilsvare ham 13(?) *Koe (Kiør) og Leje deraf fra 1723 til 1730, enten in Natura eller med Penger - og erstatte denne Processis forvoldte omkostning.

Paa den indstevntis Veigne møtte Askild Magnes/øn Mundal og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse

1730: 166

og fragik Sigtelsen, men vil giøre Leverantsen for hendis Mands Kiør 12 i tallet som hand forestod; og indgav saa Askild Magnesøn sin forklaring Special paa 12 Kiør. Peder Bejer paa Citantens Veigne anviste Kirkestolen, hvorudi bevisis at Kirken er 24 Kiør ejende, nemblig Hammers Kirke. End tilspuurt om de ingen Leverantse qvittering haver fra Oberste Leutenant Grans frue at hænde er leverit disse anførte Kiør af dem begge som til Kirkeværgere vare ansatte ? hvortil hand svarede nej: men at qvitteringen dog skal Være S/a/l/ig/ Rasmus Lechnæs leverit og af ham forkommet og derom at have Vidner Lars Mitgaard og Magne Mundal;

Ane Mundal tilladis at føre de nu nafngivne Vidner Lars Mitgaard og Magne Mundal til neste ting at faa indkalde de og Oberste Leutenant Grans frue til Veddermæle, da videre skal kiendis hvis Lou og Ret medfører.

Askild *Hanstendal haver ladet stevne paa egne Veigne Enken paa Sætre Ane Andersdatter for en Koe som hon paa Leje har haft og forkommet, samme at tilsvare og erstatte processens bekostning.

Anne Andersdatter forklarede at have faaet en Koe af hands forældre som blev opynget imod 3 Aars Leje og hafde saa samme Koe nogen Tid og lod saa sin Maag Askild Iversøn faa den; efter formyndernis tilladelse Ole Klevedal; dog at hon soldte en Koe som var udtaget og sat en anden i steden igien, som Var udtaget til sin datter; denne hafde siden hendis Svaager paa Leje udi 3de Aar og leverede saa Citanten selv Koen til Johannes Echnæs saasom hand tenkte det Var, samme ham udlagde Koe, men da Manden fik Koen, var den saa Elendig, at hand Johannes Echnæs leverede efter 9 Ugers forløb Koen fra sig og lejede ham til Askild Iversøn, da Koen kort tid der efter dødde - ej vidende om samme Koe enten blev besigtiget af Mænd om hon skedde noget eller ikke:

Besigtelse Mændene Ole Joens/øn Sætre og Lars Sætre forklarede, at da Koen af dem blev aabnet, saae *det (de) ei andet, end at det Var aftvingelse saasom Qvæget gandske Var udmagret, men ei enten fattis Lungesot eller andet, uden alting forsvunden - Men af Storleden være som beste beest:

Citanten paastod skadesløes Dom.

Siden det af acten bevisis, at dend indstevnte Ane Andersdatter haver fortusket denne Koe som Citanten paa Skiftet er udlagt, den bortsolt og siden til sin Svaager Askild Iversøn bortlejet; hvorved Citanten siden har nødt Leje for qvæget hos Askild Iversøn, hvoraf kand sluttis at samme Koe nogenledis maa have Været bøxlefør; Nu siden Koen fra ham bortsat til Johannes Echnæs, hvor Koen er forkommen, mellem Askild Ivers/øn og Johannes Echnæs, thi vil ogsaa Askild Ivers/øn og Johannes Echnæs tillige indkaldis for at Retten kand faa dis grundigere opliusning i Sagen naar de tvende

1730: 166b

sidste Kommer til Veddermæle, da endelig skal Vorde Kiendt i Sagen hvis Lou og Ret medfører.

Fogeden tilspuurte Almuen og Laugrettet i underdanig følge af Cammer Collegii giorte Anteignelser udi salig Glads Regenskaber fra 1706 til 1710, om dem er vitterligt at nogle delinqventer, arrestanter eller Løsgiengere udi de tider ere anholdte, paagrebne og straffede, ? hvortil Lensmanden svarede at udi Glads tid blev grebet et qvindemenniske ved Nafn Marrite Andersdatter fød paa Mitgaard i Allenfits Schibbrede, fordi hon avlet Barn med sin Søstermand og derfore dømt fra Livet for hiemtinget og Laugtinget, siden efter tvende Aars fengsel in allis benaadet med livet og ført til Kiøbenhafn enten i Spindhuuset eller andensteds; men Manden ført paa Slottet i Bergen saas/om hand Var soldat. Flere ei at afvide.

Item tilspuurt om nogen Arvinger af S/a/l/ig/ Aboes familie eller Midler ham tilhørende her findis ? hvortil de svarede nej:

Sluttelig blev restantsen for dette Skibbredis Almue forfattet oplæst og forseiglet.

Halvor Mitgaard og Ole Fyllingen formyndere for Ole Lechnæssis Søn opbød for Retten den Umyndigis tilfaldne Rede Midler 500 rdr imod aarlig interresse imod sufficant pant, da de ere Villige dem at udlevere ? men som ingen nu indfant sig, blev formynderne tilholdt samme at holde udi sikker Bevaring, indtil de Kunde see sig forsikkret.

Citanterne begierede hvis passerit er under Rettens forseigling beskreven som Retten consenterede.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 31 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue paa Brudeknappen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Niels Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Knud Helland Knud Boge, Mons Tiore, Halvor Qvisten, Johannes Nore Toule, Johan/n/es Manger, Nils Kolstad udi Johannes Hellis Sted, Ole Johans/øn Kaalstad, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, æduelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 145 og 146 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Madame Storms udstedde bøxelbrev til Peder Magnes/øn paa 18 merker S/mør 15 Kander Malt udi Miøs, dat/erit 14 Decembr/is 1727 uden reversen at anvise, *dat/erit.

2. Lucas Steens udstedde bøxelbrev til Jacob Olsøn paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Kartvedt, dat/erit Olnæs d/en 14 Julij 1730 uden reversen at anvise.

3. Peder Joens/øn Jensbergs udstedde bøxelbrev til Hans Monsøn paa 18 merker Smør 1 ½ qvarter Malt udi Lilletvedt, dat/erit 8 Julij 1730, uden reversen at anvise.

4. H/er/r Hans Mejers udstedde bøxelbrev til Jens Jacobs/øn Daland paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt dat/erit 26 Nov/embris 1729 uden reversen at anvise.

1730: 167

5. H/er/r Hans Mejers udstedde bøxelbrev til Jacob Gunders/øn paa 1 p/un/d 3 merker, stod hverken Smør eller fisk, udi Gaarden Rigstad, dat/erit 23 Aprilis 1730 uden reversen at anvise.

6. Aamund Eriks/øn Storems og Knud Soltvedts udstedde Bøxelbrev til Halvor Nils/øn paa 18 merker S/mør 18 Kander Malt udi Indsylte, dat/erit 16 Aprilis 1730 uden reversen at anvise.

7. Landsdommer og Laugmand Niels Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Niels Colbeensøn paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Ystebøe, dat/erit Bergen d/en 17 Martij 1730, uden reversen at anvise.

D/en 1 Augusti blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden Niels Sæbøe til Kongens interressis beobagt, ladet for Retten indkalde Christian Knuds/øn Waagenæs og Anders Haaland for indbyrdis øvet Slagsmaal alt til strafs lidelse, Vidnerne herom Johannes og Mikkel Haaland og Christen Christens/øn Waagenæs, sampt \Joen/ *Nils-Nils/øn Qvalem;

De indstevnte møtte for Retten og tilstode Stevnemaaletz loulige forkyndelse, ligeledis møtte ogsaa Vidnerne: de indstevnte forklarede at det ei var stort og forklarede Anders at Christian Knuds/øn kom op af sin Baad med en *tarreleg i haanden og prikkede ham Anders omkring kroppen dermed og tog derefter Christen en Baads Krog og kraagede den i Andersis skiorte og stak ham paa legemet dermed og slog Anders omkring hatten dermed og sagde det ene Vidne til Anders, dersom de for saa med mig, taalte jeg det ei, Anders lydde ikke Vidnet ad, siden gik hand uden paa Skierret hvor Christian Knuds/øn stod, tog en garnsteen og kastede stenen i Søen for at svette Christian ud og tog saa siden en Vaat Christen tilhørende og Kaste paa Søen, og da hand Anders skulle stige i Baaden for at tage Votten ind, da tog Christian Baads Krogen og Vilde hindre Anders at Komme i Baaden, og i det samme tog Anders i Baads Krogen og hafde nær stubnet ud af Baaden: og siden blev skuet af Christian over ende i Baaden og Vilde taget efter Votten, men Christian slog med Kraagen efter Vaatten paa det hand ei skulle faa den.

Fogeden forlangede Vidnernis forklaring i Sagen: for hvem og Eden blev oplæst forklaret og betydet og tilholdet deris Sandhed at Udsige: og først fremkaldet

Johannes Haaland som edelig udsagde: at hand gik ned med Mikkel og Anders Kom ned siden for at bytte deris fisk saa kom Christian ned og angienglist, det er narrist ved Anders, men ei kand erindre Anders noget tiltale Christen før dette narreri og aberi af ham med Anders skeede, men ei saa Special kand erindre det, og gik saa Christian fra Anders til et skier for at hente hvis (det som) der Var og Anders giorde ligesaa med sin Kipe og steg saa deponenten og ser hvis (det som) de havde for sig og blev Vare at Anders og Christian *lage (laage) og stræbede med en Vaat som udkast Var, og blev saa var

1730: 167b

at de laage der og drogis og blev saa Var at Anders tog Christen i haaret og Christen med et ødskar laaeg og Kakkede Anders paa hænderne, men siden blev hand Var at Anders Var blodig, hvorledis hand fik det Kand hand ei erindre.

Mikkel Haaland fremstod dernest og udsagde: at hand og Johannes skulle gaa ned og bytte deris fisk, en liden tid derefter kom Anders ned og satte sig paa en sten, da kom Christen af Baaden gaaende med en liden skraameleg og omkring for Anders dermed, som sad stille og ei talte et ord til Christen før dette skeede, i det samme tog Christen en liden Sild og laaeg op paa Andersis hat, for at end Narre ham, enda sad Anders stille, og sagde saa Johannes til Anders, var jeg saa narret som dig taalte jeg det ikke, og blev ikke got af; og som Christen ei vilde tage Anders \i Baaden sampt tage/ Vaatten igien som af Anders var udkast i tanke at det Var Christens, da gik deponenten i baaden og tog Vaatten igien og lagde saa Kraagen i Baaden som hand hafde taget Vaatten igien med og drogis siden Christen og Anders om Kraagen og bar saa over ende med dem og tog saa Anders Christen om halsen, men Christen raabte at hand hafde ham i haaret og bad ham slippe sig, som og skeede af Anders, og bleve de saa skilt aad, gik saa Anders i deponentens Baad for at Komme paa Land, da tog Christian haanden sin og Svette Anders ud med Vand og Anders tog et ødskar for at svette Christian med og falt saa Anders over ende i Baaden, og Anders fik ont for Brøstet og tog saa Anders en Aare og Vilde legge til Christen med Bladet, men hvor tungt det Var, kand hand ei erindre, og tog saa Christian Aaren fra Anders saasom de Vare i hver sin Baad og tog Anders Christen i foden og falt Christen og fattede Anders Christen i Brøstet og Christen tog et ødskar og dengte Anders bag paa krunen som holt Christen i haaret og sagde Christen til Anders slip eller jeg skal dræbe dig og saa blev de skilt ad og da Anders gik op igien bleve de Vare blod paa Anders(is) \hovet/ og negle klor paa Christens Ansigt og 2 á 3 draaber blod.

De indstevnte bleve tilspuurt om ei passerit er som forklaret ere ? hvortil Anders svarede jo: og Christen svarede ligesaae.

Christen Christensøn Waagenæs fremstod dernest og edelig udsagde: ei andet at Kunde Vide, end at Anders 3 dager derefter paa havet viste dem sit Saar og sagde det at have faaet det af Christen; men ei saae det.

Joen Mikkelsøn Qvalem forklarede edelig som forrige om Anders sigende om sit saar som var saa stoer som en 2 s/killing, hvilket hand sagde sig at have faaet af Christen, men ei saa paa nogen gierning.

Fogeden paastod at

1730: 168

efterdi de tvende første Vidner eenstemmig forklarer at Christen Knudsøn har ertet og irriterit den gamle Anders Haaland, ligesaa at Vidnet Mikkel Haaland forklarer tydelig det Christen Knuds/øn Waagenæs har omskuet eller nedslaget Contraparten Anders Haaland, sampt slaget ham udi hovedet med et øskar saa hand blødde, hvilket alt Christen Knuds/øn har tilstaaet at Vidnet derudi har vidnet Sandhed, saa formeenis at Christen Knudsøn som Aarsag til denne tvistighed for denne sin omgang bør ansees og straffis og den gamble Anders Haaland, som ligeledis findis efter Laugrettets og Almuens sigelse at Være gandske udfattig, dog alligevel at lide en billig straf for en anden gang at tage sig Vare for hastighed og Uenighed.

Det er baade, efter Guds og Kongens Lov overens stem/m/ende, som ogsaa udi voris Christelige truus (troes) articler læris, at elske sin neste som sig selv, og ei opirre ham til Vrede, men eller(s) staa ham bie i ald fare; denne Christendoms regel finder Retten at Christian Knudsøn ei haver efterlevet, men gandske overtreed, i det hand haver opirret Anders til det onde, som ei det ringiste uhøfligt eller uskikkeligt til ham haver talt, og om end giort Var af Anders, saa burde ikke Christen være sin egen rettis mand, men hvis hand havde været fornermet, klage sin Uret for sin foresatte Øfrighed, i følge af Lovens 1ste Bogs 1ste Capit/ul 3 art/icul. Aarsagen da til denne forargelse er da Christen Knudsøn efter Vidnernis forklaring, af hvis opirrelse imod en gammel og fattig Mand Anders Haaland er Voxet saadant onde, som kunde medføre stor straf, dersom Retten ikke ansaa Christen Knuds/øns ungdom og Anders Haalands fattigdom;

Thi finder Retten dennesinde billig at Christen Knudsøn for hans uskikkelige opirrelse imod en Uskyldig gammel Mand Anders Haaland, dennesinde betaler til de fattige 2 rdr og Anders Haaland, som ligeledis haver overilet sig med at rette sig selv, at give til de fattige 1 rdr, alt at udredis inden 15 dager under Nam efter Loven; dog med denne Advarsel til Christian Knuds/øn, efterdags at beflitte sig paa Christendoms pligt og fredferdighed, saa fremt hand ei vil vente den straf som Loven, slige uroelige dicterer.

Fogeden i Anledning af Cammer Collegii giorte anteignelser udi S/a/l/ig/ Søren Glads Regenskaber fra Aar 1706 til 1710 inclusive, tilspuurte fogeden Almuen og Laugrettet hvorledis Mons Gieris tilstand er, som den tid skal Være dømt i 9 rdr bøder for Jordskuff hvortil de svarede, at Mons Giære nu over 80 Aar gammel, er gandske udfattig og tryglende, og formedelst Armod og skrøbelighed har maatt forlade baade gaard og brug, nu intet andet ejende, end hvis (det som) Almuen ham af barmhiertig-

1730: 168b

hed til Livis ophold vil forunde, om hvilket hand selv neppe er god for at omgaa at søge, men meestendeels maa bæris ham til *?

Fogeden begierede hvis for Retten passerit er under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Fogeden tilspuurte Almuen og Laugrettet om dem er vidende at nogle delinqventer, Løsgiengere eller arrestanter udi hands tid ere paagrebne, fengslede og dømt ? hvortil de svarede nej: end den tid at Være passerit.

Ej heller sagde Almuen sig at afvide af nogen af S/a/l/ig/ Aboes Arvingers her være boende, eller nogen Midler ham tilhørende her at Være udi dette Skibbrede.

Fogeden i Anledning af det høikongl/ig Cammer-Collegii giorte anteignelse over de Mariner som Aar 1725 til hans Kongl/ig Maj/este/ts Søe tieniste blev udCommenderit, da Velbaarne H/er/r Admiral Rosenpalm var her oppe og af hannem oppebaaret udredningspenge, hvorom de nu søgis at tilbage give 2 rdr; hvorledis deris tilstand ere og hvad de haver betalt sampt hvor de sig opholder og hvorledis deris tilstand er, og det saa fuldkommen som de vil forsvare: og først giort begyndelse paa No: 1. Hans Magnes/øn boende paa Hougland i Radøe Schibbrede, ej betalt. No: 2. Bottel Halvors/øn nu boende i Allenfits Schibbrede paa Berrefiord, ei betalt; No: 3. *Magnens (Magne) Jensøn boende paa Haaland i Allenfits Schibbrede ei betalt; No: 4. Elling Knuds/øn boende paa Solem, ei betalt; No: 5. Erik Olsøn boende paa Storem, ei betalt; No: 6. Jacob Arnes/øn boende paa Yttre Sæbøe, ei betalt. No: 7. *Ander Johansøn boende paa Hougland, ej betalt; No: 8. Anders Mikkelsøn fød \paa/ Norebøe, nu i Kiøbenhafn. No: 9. Ole Torgiers/øn boende paa Waxtiol ej betalt; No: 10. Knud Christens/øn, reist bort og ei vidis hvor hand er. No: 11. Jacob Mathisøn nu boende paa Hougstad, ei betalt. No: 12. Aamund Haldors/øn boende nu paa Kartvedt ej betalt. No: 13. Lars Knuds/øn boende paa Kaalstad, ei betalt. No: 14. Torbiørn Jens/øn (Jons/øn?) .....(?) Knuds/øn boende paa Yttre Morchen ej betalt. No: 15. Gunder Rasmusøn boende paa Nordre Solem, ei betalt. No: 16. Rasmus Anders/øn gandske fattig. No: 17. Ole Johans/øn boende paa Mangersnæs, ei betalt, No: 18. Johannes Knuds/øn død, i fattigdom. No: 19. Gutorm Johans/øn boende paa Grindem ei betalt. No: 20. Mons Knuds/øn boende paa Helland ei betalt. No: 21. Paal Joensøn boende paa Grindem, ei betalt. No: 22. Lars Nils/øn Waagenæs, nu boende paa Waagenæs, ei betalt, No: 23. Ole Ols/øn gandske udfattig. No: 24. Joen Mikkels/øn Qvalem, ei betalt; No: 25. Ole Mons/øn boende paa Qvalem, ei betalt. No: 26. Mons Mons/øn i Kiøbenhafn. No: 27. Rasmus Nils/øn Helle gandske udfattig. No: 28. Mons Ols/øn Qvalem i Kiøbenhafn.

1730: 169

No: 29. Paal Mo.ls/øn(?) (Monsøn?) boende paa Sylte, ei betalt. No: 30. Johannes Mons/øn boende paa Willanger ei betalt. No: 31. Ole Ols/øn boende paa Udsylte af slet og ringe tilstand. No: 32. Mons Gudmuns/øn død i Kiøbenhafn. No: 33. Hans Nils/øn nu i Kiøbenhafn. No: 34. Nils Nilsøn Giere tienende Laugmand Knagenhielm ei betalt; No: 35. Rasmus Mons/øn nu død, men Kand betale. No: 36. Sivert Mathis/øn nu boende paa Miøs ei betalt. No: 37. Iver Ols/øn nu boende paa Willanger, ei betalt. No: 38. Mikkel Olsøn død udi største Armod. No: 39. Rasmus Rasmus/øn nu død, men Arvingerne Kand betale. No: 40. Hans Ols/øn Olsvold i Kiøbenhafn. No: 41. Erik Arnes/øn Sæbøe i Kiøbenhafn. No: 42. Hans Nils/øn boende paa Miøs ei betalt. No: 43. Gunder Nils/øn død i Kiøbenhafn. No: 44. Stephen Knuds/øn Waagenæs i Kiøbenhafn. No: 45. Sivert Mikkels/øn Boge i Kiøbenhafn. No: 46. Anders Knuds/øn Haaland i Kiøbenhafn. No: 47. Jens Ivers/øn Solem i Kiøbenhafn. No: 48. Rasmus Knuds/øn Myching død i Kiøbenhafn. (No:) 49. Christen Rasmus/øn død i Kiøbenhafn. No: 50. Mons Ols/øn boende i Marøen, ei betalt.

Sluttelig blev restantsen for dette Skibbredis Almue forfattet oplæst og forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod blev giort, og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 2 Augusti er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Erik *Vikne (Vike), Jacob Synnevaag, Evind Oxnæs, Joseph Seeverøen, Magne Kaland, Johannes Udlyren, Ole Berge og Jacob Hundven med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger, Anordninger og Patenter, sampt høi øfrigheds befalinger som fol/io 145 og 146 findis extraherede - dernest blev Tinglyst.

1. Herman Henrik Feifs paa Velbaarne frue Schønebols Veigne udstedde Bøxelbrev til Stephen Olsøn paa ½ løb Smør og ½ t/ønne Malt udi Maraas, uden reversen at anvise dat/erit 11 Nov/embris 1729.

2. Byeskriver Hans Christian Gartners udstedde Bøxelbrev til Claus Trols/øn paa 1 p/un/d Smør og *og ½ t/ønne Maltis Landskyld udi Gaulen, uden reversen at anvise, Bøxelseddelen tinglyst efter dat/o 12 Apr/ilis 1729.

3. H/er/r Niels Schyttis udstedde bøxelbrev til Hans Hans/øn paa 4 ½ s/killing udi Ulføen, Dat/erit 3 Sept/embris 1728, uden reversen at anvise.

4. Styrk Knuds/øn Lunde og Lars Knuds/øn Westrem og Peder Knuds/øn Lundes udstedde Skiøde til Lars Baarsøn paa 16 merker Smør 30 Kander Malt udi Øfre Tvedt, dat/erit 2 Aug/usti 1730.

5. Ole Olsøn Øfre Tvedts udstedde Skiøde til Niels Nilsøn paa 12 merker 20 Kander Malt udi Øfre-Tvedt, dat/erit 2 Aug/usti 1730.

1730: 169b
 
 

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

Ole paa Holmen med Skriftlig Kald og Varsel af 10 Julij 1730 ladet stevne Knud Tongen udi Fedie til at anhøre de derudi nafngivne Vidner og til Strafs lidelse efter Loven.

Hvilket Stevnemaal af Procurator Rømmer blev fremlagt, og efterat det Var oplæst, blev Knud Tongen tilspuurt om hand herfore loulig er stevnt ? hvortil hand svarede: ei til dette ting eller andet ting at Være stevnt, men at Være stevnt til møde til tinget.

Stevnevidnerne Peder Huuse og Joen Kopper forklarede, at have været hos Knud Tongen og stevnt ham for Skielderi imod Ole Holmen, men ei stevnt ham for at anhøre Vidner i Sagen, dog dette Stevnemaal at være skeed før 14 dagis tid for dette ting og ei selv Kand ....(?) og derpaa aflagde sin Eed.

Citanten henstillede Sagen saavit og sagde Storm at Retten vel fornemmer at Knud Tongen er af hans Principal given mere end loulig Varsel til dette nu Værende ting om ikke Kaldmændene som enfoldige Bønderfolk haver haft med sig det skriftlige Stevnemaal eller det for hannem eller hans huusgesindetiendet (tenestefolk) oplæse, er noget som Comparenten ikke formener kand give hinder i formalitet og Rettergangs Maade, thi finder Comparenten i Loven at muntlig Varsel og stander for Gyldig naarsomhelst ikke ringere tid er given end Loven derom determinerer: nu haver Kaldmændene afhiemblet, at saa vit tiden angaar af dennem louligen er forkyndt, men end og at de har tilsagt og stevnt Knud Tongen for de ærrørige ord Knud Olsøn haver udtalt tilkiendegivet desforuden tid og sted hvor hand skal møde: end ydermere reserverit sig naar tingsvidnet er holdet sin nermere i rettesettelse, som det nu i rette komme Skriftlige Stevnemaal videre forklarer \at give/, Varselet meener Comparenten, som er muntlig er alleniste given for tidens skyld at vinde og den ei at forsømmes; det Skriftlige Stevnemaal for ikke at opholde Retten med protocollation (innførsel i en protokoll) uden foregaaende Videre demonstration paastod comparenten paa hans Principals Veigne at de nu tilstæde Værende Vidner maatte af Retten vorde antagne, saasom og Comparenten ei tvifler paa, at Knud Tongen, for at forkorte Processen, ei der udi tager til gienmæle og som Persohnlig for Retten er tilstæde. Og Knud Tongen tilstod uden efter tilspørgelse af Mons/ieu/r Storm, ei at Vilde tage til Gienmæle dennesinde.

Lovens 1ste Bogs 4de Capit/ul 1 art/icul siger udtrykkelig at ingen Rettergang maa stædis imod Nogen eller Vidnisbyrd føris eller tingsvidne udstædis, uden den hvis enten Gods, ære

1730: 170

Liv etc det paagielder dertil lovlig er stevnt, eller og er selv til Veddermaals ting og ikke undskylder sig at hand ikke har faaet loulig Kald og Varsel: Nu befindis det af disse Stevnevidners \.?. .?./ forklaringer, at de \ei/ har Stevnet Knud Tongen til at anhøre disse indstevnte Vidner; det samme fragaar dend indstevnte Knud Tongen ei at have nødt, eller nu til Citantens fuldmægtiges Mons/ieu/r Rømmer Storms giorte proposition dennesinde Ville tage til gienmæle;

Thi kand Retten ei fravige Lovens Rene bydende eller admittere nogen af disse indstevnte Vidner til forhør, førend bedre og louligere omgang skeer end nu skeed er, og falder saa de andre af Citantens fuldmægtig giorte propositioner af sig selv, saavit hands forklaring over Lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 3 og 4 articler giort er, som saa klare ere at læse, at deris ord og meening efter Bogstaverne, uden videre interpretation, fortolker sig selv.

Efter begier blev leverit Mons/ieu/r Storms original Stevningen udi forrige Sag.

Fogeden haver ladet stevne Johannes Halvers/øn Kordal som 1728 d/en 6 Julij er *hold fornyelsis dom til idømte Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing sampt omkostning 2 merker 8 s/killing og endnu at reste alt, samme nu at betale med den Omkostning som nu derpaa giøris:

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse eller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Mons *Mons B.....(?) og Mons Monsløb afhiemblede edelig at have stevnt ham for denne Sag og til dette ting og talte med hands Koene:

Citanten fogeden paastod Laudags foreleggelse som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Mikkel Knuds/øn som blev dømt 1728 d/en 6 Julij at betale resterende Bøder 12(?) merker 4 s/killing sampt omkostning 2 merker 8 s/killing, Bøderne haver hand aflagt, men rester Omkostningen 2 merker 8 s/killing som ei endnu til denne tid efter Mindelig og efter giorde erindring har vildet aflegge, samme at tilsvare med Processens bekostning som nu tilgaar;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Iver Træland og Arne Bruvold afhiemblede edelig at have stevnt ham med nu i Mandags Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Citanten paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Jens Olsøn Hougsmyr og Ane Halvorsdatter for Lejermaal og forrige tiltale af 13 Martj 1730.

Paa Jens Ols/øns Veigne svarede Corporalen Mons/ieu/r Hierman at de alt ere gifte og Copulerede; og paastod saa ikkun fogeden hændis Anpart egtebøder 1 rdr 4 s/killing.

Siden Jens Olsøn er enroullerit og saaledis for sin Persohn saavit for egtebøder, som andre bøder for første forseelse delibererit, saa tilfindis ikkun hans huustrue at betale den deel af egtebøder som paa hænde kommer med 1 rdr 12 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven, og Jens Olsøn for sin part delibererit.

1730: 170b
 
 

Capitain Friderich Armandus Tormøhlen haver ladet stevne \Erik Vike og/ Lars Sætre angaaende endeel Linier, som hand har forkommet for ham samme igien at erstatte; til Vidne herom Gregorius Larsøn og Stephen Monsøn sampt Mathis Udhougen.

De indstevnte møtte for Retten og forklarede herfore loulig at Være stevnte, men fragik gandske Sigtelsen, ei at have blevet dem Var da de bleve optagne deris Linier, men vel da De bleve udsatte og da at have lovet at bie hver andre, før deris udsatte og Capitainens skulle optagis.

Citanten begierede sine Vidners afhørelse: af hvilke møtte Stephen Monsøn og Mathis Udhougen, som tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Stephen Monsøn som edelig udsagde: at Klokken ongefær 4re om eftermiddagen ongefær 3 Uger for Paaske var hand tillige med Gregorius ude at sette Linier ned ved Hindesøerne under Fedie og da de hafde sat deris Ilesteen ud, sagde Gregorius til ham, jeg frygter disse indstevntis toug Kommer over voris, saasom de ei vare 2 á 3 baadslengder fra hin anden og satte ned tillige; og ønskede da Lars ont over sig, som hafde Erik Vike med sig, ei at skulle optage deris toug, førend deponenten med det andet Vidne kom der ud med; og spuurte ham hvad tid hand Vilde komme ud ? svarede: Naar Solen var runden; videre blev ei talt imellem dem; Om Morgenen drog deponenten ud igien med ?tte Krogs Liiner da Solen lit var opkommen, og blev ei nogen Var, ei heller folk.

Mathis Udhougen forklarede dernest edelig: at da hand kom Siglende med sine 2de smaadrenger, blev hand Var en Baad og talte med sine folk at de vilde over til Baaden og som hand kom den noget nær, blev hand Var Erik Vike og spuurte ham om hand ei har sild at selge, saa talte deponenten til Erik derom og svarede Erik ham nej: da spuurte Mathis hvad er det for slags du dragis med; siden det er saa tungt, jeg frygter for du enten er i botnen eller i andre toug ? og spuurte saa Mathis Erik om andre hafde sat Toug der ? hvortil hand svarede: Capitains drengene satte her ud i aftes og har ei opdraget dem; og spurte Videre om ingen *Værsdrenge haver her staaende ? da svarede Erik jo: men at de stod Sønden forre og ei blev var videre Toug af dem end deris eget de drog paa medens hand Var der.

Det 3die Vidne Gregorius Larsøn møtte ikke, som ei heller var dennesinde loulig stevnt, thi bevilgis Citanten samme Gregorius Larsøn til neste ting at faa indkaldet til forklaring i *Sa- Sagen, da og Videre Skal Vorde Kiendt hvis [Lov] og Ret medfører.

Lucas Steen haver ladet stevne Jacob Knuds/øn Qvalvaagen fordi hand har hugget timmer udi hans Skoug samme Stevnemaal dat/erit 2 Aug/usti 1730.

Jacob forklarede at Være accorderit med Citanten og huustrue *og (om?) disse træer og sendte de deris dreng

1730: 171

med ham til at merke disse træer som skulle huggis, som Anders Mons/øn Bruntland tilstoed, og ei flere at have hugget, og vare alle disse træer hugne før Citanten lod giøre forbud, undtagen et træe, som endnu staar igien og ei var hugget for forboden blev og endnu staar igien og betalte Pengene 2 rdr 1 mark 8 s/killing og siden blev Pengerne ham tilbage bæret, og end siden af ham leverit mere end paakom/m/er; End tilspuurt hvad tid hand accorderede med ham ? svarit: Januar Maanet; og hugget Lekte(?) før end Nat i fasten; og siden ei forbuden at afføre hvis hugget er, end 3 dager for Varsmøs (Vårmesse 25/3?), Citantens tiener tilstod endnu at ei andre træer af Jacob Qvalvaag af tal er hugget, end de hand, efter hands hosbondis befaling udviste ham. Retten tilspuurte Citantens tiæner, Anders Monsøn Bruntland om hand videre paa sin Principals veigne hafde at infgive ? hvortil hand svarede nej:

Retten befinder Sagen af denne beskaffendhed, at Jacob Qvalvaagen haver accorderit med Citanten \Lucas Steen/ om endeel træer udi hans Mark og derpaa givet ham penger, og Citanten haver ladet ham samme træer med sin tiener Anders Monsøn Bruntland udvise og Merke, som Anders Monsøn Bruntland selv tilstaar og end dette, at ei videre af Jacob Qvalvaag hugget er, end ham udvist er af Anders Monsøn Bruntland Lucas Steens tiener, som dertil end og tilstaar, at have haft sin Hosbonds og Madmoders ordre at gaa ud med Jacob og baade udviste og Merkede træerne; Nu finder ikke Retten at dend indstevnte noget ubilligt har handlet, saasom hand ei mere, men vel mindre har hugget, end ham udvist er af Citantens tiener; og derfore ingenlunde kand følge Citantens haarde i rettesettelse; Men henvist Citanten til Lovens 5te Bogs 1 Capit/ul 1 og 2den articul, der tilholder ham at holde hvis (det som) hand med Jacob Qvalvaag indgaaet er; skulle Citantens tiener noget have handlet uden for Hosbondens Villie, er det en Sag som Citanten kand søge sin regres for hos ham som hand best ved Og Kand, men Jacob Qvalvaagen frikiendis dennesinde for Citantens tiltale i denne Sag.

Dito haver ladet stevne Jacob Bastesøn da Boende paa Oenæs nu boende paa Qvalvaagen fordi hands Geeder skal have giort Citanten Lucas Steens have (hage) skade paa Urter, samme Skade at erstatte og Processens omkostning vedder...de(?), til Vidne herom Aamund Hetlehofde og Iver Træland, som Skaden skal bevise der giort er.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Iver Træland og Arne Bruvold afhiemblede Edelig at have givet ham med nu i Mandags Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting, men ei til anhøre Vidnernis forklaring.

Siden den indstevnte ei møder, som dog loulig stevnt er, saa foreleggis ham Laudag til neste ting igien at møde og svare til

1730: 171b

Sagen; men som intet Stevnemaal til dend indstevnte angaaende Vidners førelse er skeed, saa faar saadant skee til neste ting førend loulig Kald og Varsel skeer, da Videre skal afhandlis hvis Lov og Ret medfører.

Magne Mycheltun har ladet stevne Ole Berge efter forrige tiltale og det ene udeblivende Vidne Joen Ryland: udi hvis sted sad Jacob Qvalvaagen.

Vidnet møtte og tilstod her godvillig at Ville Vidne og for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet sin Sandhed at udsige: og derpaa aflagde sin eed sin sandhed at udsige at paa en Kirkebaad Olsaakke tider nu to Aar siden drog hand med sin fader og Broder, da *sager (siger) hands fader til dem, det var underlig vi ei skulle finde Bordene igien, hvortil Ole Berge da skulle have svaret de for ingen anden sted end Magne Mycheltun tog dem; hvilket Ole gandske fragik ei at have sagt:

Magne Paastod Dom i Sagen og Processens bekostning.

Citanten Magne Mycheltun søger Ole Berge for ham tillagde uskikkelig tale og *eftersang (Ettertale = bakvaskelse, injurie) og derpaa først opnefner 2de Vidner, hvilke hand siden vilde frafalde og end nafngiver andre tvende; da Retten tilholder ham først at lade de 2de første afhøris førend de 2de siden kunde admitteris; som og skeed er; og i hvor vel de tvende første intet noget har Kundet udsige: som dend indstevnte Ole Berge Kunde giøre skade, hand ogsaa fra første tid har veddersagt Sigtelsen og det samme end nu skriftlig efterkommer, saa kand ikke Retten ansee disse tvende sidstes forklaringer efter saa lang tid, imod Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 22 og 23 *Capitels (Articlers) formeld at blive Ole Berge skadelige, saasom hand fra første tid og til nu, som denne sinde skriftlig er skeed, gandske har fragaaet Sigtelsen og ved sin fragaaelse muntlig og skriftlig, giort Citanten Magne Mycheltun sin ærklæring, saa er ved samme fragaaelse Magne Mycheltuns ære ei i denne Post skeed nogen tost; hvilke ord i *Procollen (Protocollen) indførte herved ogsaa Annulleris og Mortificeris; og ophævis Processens bekostning paa begge sider.

Knud Qvalvaagen haver ladet stevne Rasmus Evindsøn Oxnæs for ham tilstrakte Rede penger 11 rdr 1 mark 8 s/killing, samme at betale og Processens Omkostnings erstatning refundere.

Dend indstevnte møtte ikke, Mens hands fader Evind Oxnæs og *Josehp Sæverøn foregav hans loulige forfald.

Citanten paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Rasmus Evindsøn foreleggis Laudag til neste ting igien efter loulig given Varsel at møde og svare til Sagen

1730: 172

thi ellers afsigis Dom efter Citantens giørende paastand.

Fogeden Lem i underdanig anledning af det høi Kongl/ig Rente Cammer angaaende afgangne foged Glads Regenskaber for de Aaringer 1706 og \til/ 1710, tilspuurte Almuen om her udi Schibbredet udi de Aaringer nogle delinqventer, Løsgiengere og arrestanter i de aaringer ere paagrebne, fengslede og paadømte ? hvortil de svarede at udi hands tid blev grebne og arresterede et qvindemenniske Sygni Andersdatter, Knud Schor, og en ved Nafn Mons, som lenge sad arresterede, og Knud Schaar dømt for forseelse saavit de Kand erindre til Bremmerholm, men hvis Dom Mons fik *ved Kand de ei erindre, ei heller Vist hvor lenge de sad, men saa vit de Kand erindre, de 2de sidste 1 fierding Aar.

Siden tilspuurte fogeden Almuen og Laugrettet om dem er vidende at S/a/l/ig/ afdøde Sorenskriver Aboe nogle Midler her haver til ejendom af løst og fast, eller nogle Arvinger af hans familie her boendis hvortil de svarede nej:

Fogeden i Anledning af det Høi Kongl/ig Rente Cammer høibydende ordre ofver de udredningspenge som de udgaaende Mariner 1725 af Admiral Rosenpalm oppebar, tilspuurte Almuen og Laugrettet, hvad tilstand samme findis udi, enten de ere uden eller inden i Riget, enten levende eller døde og hvorledis deris tilstand er alt til et tingsvidnis erholdelse, og 1. No: 1. Ole Tollefsøn Lyren, forklarede de at Være i Kiøbenhafn. No: 2. Joen Joens/øn boende paa Lyren, gandske huusArm, No: 3. Mikkel Jacobs/øn skal Være Niclas Jacobs/øn nu boende paa Hiertaas ej betalt. No: 4. Rasmus Mons/øn død, Kand betalis af Boen. No: 5. Nils Mikkels/øn betalt. No: 6. Rasmus Ols/øn, skal Være Erik Østrem gandske udarm. No: 7. Lars Anders/øn Var i Kiøbenhafn, nu hiemkommen, ej til fogeden betalt, tiener Ole Jacobs/øn Rembnor, No: 8. Rasmus Evinds/øn Oxnæs ej betalt. No: 9. Knud Lars/øn betalt. No: 10. Christen Villums/øn betalt. No: 11. Besse Magnes/øn betalt. No: 12. Mikkel Ols/øn betalt. No: 13. Ole Knuds/øn betalt. No: 14. Iver Nils/øn betalt. No: 15. Knud Olsøn boende paa Hope, ei betalt. No: 16. Nils Ols/øn skal Være Nils Joens/øn betalt. No: 17. Iver Thommes/øn betalt. No: 18. Ole Mikkels/øn tienende i Dyrnæs, nu tigger og intet ejende. No: 19. Johannes Halvors/øn Kroedal, \ej betalt/ gandske udarmet. No: 20. Mons Halstens/øn Kaaland \ej betalt/ gandske udarmet. No: 21. Ole Peders/øn Rembnor hos faderen, ej betalt. No: 22. Lars Nils/øn Sundsbøe ej betalt. No: 23. Knud Mons/øn Hope, ei betalt. No: 24. Anders Sæbiørns/øn Tvibernæs, ej betalt. No: 25. Peder Christians/øn har i *langt tid Værit borte og ei Kand opspørgis hvor hand sig opholder. (No:) 26. Ole Aamunds/øn Sundsbøe i Kiøbenhafn.

Sluttelig blev restantsen for dette Skibbredis Almue forfattet, oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 4 Augusti er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue

1730: 172b

udi Scherjehafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Rambiør, Jørgen Knarvig, Jacob Houge, Stephen Matre, Mikkel Haveland, Johannes Høvigen Svend Veddewig, Mons Hougsdalen med mere Tingsøgende Almue

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 145 og 146 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Jacob Baarsøns udstedde Skiøde til Gietmund Aanneland paa halve Rørtvedt, af skyld 18 merker S/mør 12 merker fisk og ½ *halvt faar dat/erit 19 Decembr/is 1729.

2. Giertrud de Finis udstedde Skiøde til Christopher Anders/øn Pachelj paa Gaarden Biørnebotten af skyld 12 merker Smør, siger Tolf Morker Smør med Bøxel, saa og det derunder liggende huusmands plads dog uden huusene som opsidderen selv ejer, dat/erit 5 Apr/ilis 1730.

3. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Mons Joens/øn paa 2 p/un/d Smør udi Nærdal og 6 merker udi Halland, dat/erit 15 Apr/ilis 1730.

4. H/er/r Florents Blomgrens udstedde Bøxelbrev til Rasmus Endres/øn paa ½ løb udi Nappen, Præstøen undtagen, dat/erit 1 Junj 1730, uden Leilendingens *Bøxelseddel (revers) at anvise.

5. Biscop Marcus Mullers udstedde Bøxelbrev til Giefle Mons/øn paa ½ løb Smør udi Hougsdal, dat/erit 12 Januarij 1729, uden reversen at anvise.

6. Arnoldi de Fines auctions Skiøde tillige med Jens Lems til Aamund Indre Hougsdal paa 1 p/un/d 3 merker Smør og 6 Kander Malt udi Indre Hougsdal, hvorfor er betalt 33 rdr dat/erit Frøsetter d/en 17 Aprilis 1730.

7. Ditoes udstedde auctions Skiøde tillige med forrige til Anders Indre Hougsdal paa 1 p/un/d S/mør og 3 Kander malt, udi Indre Hougsdal, hvorfore er betalt 27 rdr dat/erit 17 Apr/ilis 1730.

8. Ditoes udstedde Auctions skiøde til Ole Nils/øn paa 1 p/un/d 3 merker Smør 6 Kander Malt udi Indre Hougsdal, hvorfore er betalt 33 rdr dat/erit 17 Apr/ilis 1730.

9. Ditoes udstedde Auctions Skiøde til Ole Mikkels/øn paa 1 p/un/d 6 merker Smør 9 Kander Malt udi Indre Hougsdal hvorfore er betalt 39 rdr dat/erit 17 Apr/ilis 1730.

10. Ditoes udstedde bøxelbrev til Ole Ellingsøn paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Slengesol, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 4 Aug/usti 1730.

Og efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Gietmund Jacobs/øn ladet stevne Inger Iversdatter Rørtved med skriftlig Varsel af 1 Junj 1730 som blev læst.

Inger Rørtvedt møtte og tilstod at være loulig stevnt for Sagen og til at anhøre Vidnernis forklaringer: Alle Vidnerne møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrd i Sagen: for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og fremstod da

Lensmanden Peder Henriksbøe og edelig udsagde: at Gaarden Rørtvedt

1730: 173

som Inger Iversdatter Rørtvedt før brugte, blev hende paa høstetinget 1729 d/en 25 Nov/embris offentlig af Retten efter ejerens begier, tilbudet for 46 rdr og Inger Iversdatter som da selv var i Tingstuen svarede den ei at vilde kiøbe.

Hans Birkeland fremstod dernest og edelig udsagde: at have hørt at Gaarden Rørtvedt hvor paa hon Enken boer blev hende tilbudet for 46 rdr; hvortil hon svarede nej: ei at have Penger.

Jens Østgulen fremstod dernest og edelig udsagde: Edelig som forrige eenstemmig:

Ole Ottesøn Byrknæs fremstod dernest og edelig udsagde: at hon blev tilbudet Gaarden som hon brugte for 46 rdr, men svarede sig ei at have Penger.

Hans Qværsøen fremstod dernest og edelig udsagde: edelig som forrige.

Rasmus Baarøen fremstod dernest og edelig udsagde: ligesom forrige eenstemmig:

Ysten Byrknæs fremstod dernest og edelig udsagde: edelig og enstemmig som forrige:

Nils Kieldbiue aflagde sin Ed om Sin Sandheds Vidne: og forklarede enstemmig som forrige:

Lars Oppedal forklarede edelig: ligesom forrige:

Citanten lod tilspørge Inger Iversdatter Rørtvedt om ei disse Vilkaar hænde er tilbudet, som hand angiver ? svaret: ikkun een Koe.

Dend indstevnte indgav sin Memorial af 11 Maj 1730 og Citantens ærklæring af 20 Maj 1730 og Stiftbefalingsmandens derpaa fulte Resolution af 19 Julij 1730. Retten tilspuurte Enken Inger om hon kand beviise at have tilbudet hænde Gaarden og lovet hænde Gaarden tilkiøbs ? hvortil hon svarede Gutorm paa Gaarden Rørtvedt: og at da hænde skulle Været Gaarden til kiøbs Aaret før;

Gietmund Aanneland paastod at være tilfreds med at bruge gaarden, som hand haver Kiøbt, eller og at sidde paa *2deden (2deelen) og hon at nyde 3de deelen, som hand vilde unde hænde: hvortil hon svarede nej: men Vilde have heele Jorden.

Sagens beskaffendhed \be/staar herudi, at Gietmund Jacobs/øn fordum boende paa Aanneland, nu huusvild og aftrenget af odelsbaaren fra sit forrige Brug udi Aanneland, haver tilkiøbt sig en gaardepart udi Rørtvedt, som Inger Iversdatter før brugte og ei har vildet tilkiøbt sig efter tilbud \og Vidnernis forklaring/ alt i allerunderdanigst følge af den Allernaadigste udgangne forordning af dato Rosenborgs Slot d/en 18 Julij 1723 herudi og efter Lovens 3de Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul giort, hvad Loven befaller, med opsigelse og Vidner, og end nu af meere Godhed har tilbudet hænde 1/3 deel af hans tilkiøbte Brug, til Livis brug for hænde imod Landskylds afgift og Skatz erleggelse huusernis Vedligeholdelse saa vit paa 1/3 deel Kand Komme, efterdi hand selv sidder med 6 folk, hon ikkun med 2de Mennisker sidder: hænde endnu lovet at vilde, om hand kunde faa en anden Gaard, enten selge hænde den, eller bøxle dend; og end tilstaaet hænde at bøxle hendis datter 1/3 deel om hon Kand faa hielp til sit Barn, eller selge hende dend samme 3de deel, hvor med hon var da og blev fornøjet: og Stadfæster saa Retten dette af dennem indgivne forliig at skal ubrødelig holdis paa begge sider.

1730: 173b
 
 

Fogeden haver ladet stevne Siur Molland for fortilig sammenleje med sin huustrue til Egtebøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse: og tilstod Sigtelsen.

Fogeden paastod Dom til egtebøders erleggelse efter Loven.

Siur Molland som ei kand fragaa Sigtelsen tilfindis at betale for sig og huustrue Egtebøder efter Loven 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Erik Kieldbue for fortilig sammenleje med sin huustrue til egtebøder efter Loven.

Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og nu alt halvgaaen og ei endnu holdet Copulation.

Fogeden paastod Dom til Egtebøders erleggelse.

Som den indstevnte ei kand fragaa Sigtelsen, saa tilfindis hand for sig og huustrue at betale egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Gietmund Rørtved haver ladet stevne Brynnild Vichingevaag fordi hand ei vil igiengive ham sin Bøxel for hand(s) Jordepart udi Aanneland, som Ejeren ham haver frataget og erstatte ham denne Processis forvolte Omkostning.

Dend indstevnte svarede ei at have nægtet ham bøxelen at igien give, og sagde at have faaet 5 rdr og ei videre oppebaaret; men Citanten foregav at have givet ham 10 rdr.

Citanten blev tilspuurt om hand Kand bevise Sigtelsen ? svaret hand og faderen at have været der alleene og ei anden beviis at have og hands fader alt at være død og ei flere var med dem derudi, eller anden beviis At have. Retten tilspuurte Citanten om hand haver sin Bøxelseddel med sig, eller ved om summen derudi staar ? hvortil hand svarede nej:

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand haver med sig Pengerne ? svaret nej:

Siden Citanten ikke, enten med Bøxelseddel eller anden Beviis kand gotgiøre at den indstevnte har oppebaaret af ham i Bøxel 10 rdr, saa kand Retten i Mangel af beviis ei tilfinde dend indstevnte Brynnild Eilertz mere at udgive end de ham nu tilstaaende 5 rdr, og som hand samme nu for Retten ei betaler, saa tilfindis Brynnild Eilertz at betale Citanten Gietmund Aanneland foruden de tilstaaende 5 rdr end ogsaa 1 rdr udi Processens til datum anvente omkostning, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Mikkel og Joen Fibisdal haver ladet stevne tillige med Joen Fibisdal ladet stevne Hans Rørtvet fordi bemelte Hans Rørtvedt hafver Været paa Fibisdals Land og taget Ostrer paa deris Land dem U-vitterligt, til Vidne

1730: 174

derom Peder og Mons Stornæs, alt til strafs lidelse efter Loven og Processens omkostnings erstatning.

Hans Rørtved møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne Lensmanden Peder Henriksbøe afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting for Sagen og til at anhøre vidnerne og talte med ham selv.

Vidnerne møtte og tilstode at Være loulig stevnte til at Vidne i Sagen og Udsagde da først

Peder Stornæs edelig: at have seet Hans Tunsberg være under Citanternis Land og hafde toug med sig og tog i Søen med, men enten hand optog ostrer eller skiel, ved de ikke.

Mons *Rørtvedt (Stornæs?) forklarede edelig som forrige eenstemmig, og at der staar og fiskeskiel paa samme Sted.

Citanten paastod Laudags foreleggelse efter Loven.

Hans Rørtvedt som nu befindis loulig stevnt og ei møder, foreleggis Laudag til neste ting at møde og svare til Sagen sampt ærklære sig imod de allerrede første Vidnisbyrd, da videre skal Vorde Kiendt, hvis Lov og Ret medfører.

Ysten Knuds/øn og Ole Ottesøn Byrknæs, som hver bruger udi Gaarden Byrknæs som hver bruger 22 ½ merker Smør tilsammen 1 p/un/d 21 merker, fremstode for Retten og begierede at deris tvende indkaldede Vidner Rasmus Baarøen og Hans Qværsøen edelig maatte afhøris om den ulykkelige Vaade Ild som dem er overgangen paa deris huuse og ejendeele: hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde at Ysten Knuds/øn har mist i samme Brand som Beededags tider dette Aar dem overgik, 1 Stue, 1 timmer Ildhuus 1 timmer Bue, 1 Sengeboe med lang Svale omkring, end en Ildstue og en Sengeboe hvorudi hand ejede halvdelen med Ole Ottesøn sampt anden deris i huuset havende ejendeele. Ole Ottes/øn for ham er i aske nedlagt 1 Stue, 1 Skykke, halvdeelen med Ysten udi Buen, 1 Sengeboe, og andre hans i huuset Værende ejendele, saa intet andet igien staar end allene floer og Lade; saa disse 2de Mænd derover ere satte udi en meget slet tilstand.

Citanterne begierede hvis for Retten passerit er beskreven til tingsvidnis erholdelse som Retten consenterede.

Fogeden i anledning af det høikonglig Rente Cammers giorte anteignelse udi salig Glads giorte *anteignelser (Regenskaber) for de Aaringer 1706 og [til] 1710, tilspuurte Laugrettet og meenige Almue om dem er vitterligt, at nogle delinqventer arrestanter, Løsgiengere eller andre udi de aaringer vare paagrebne, fengslede og paadømte og hvorlenge de sadde ? hvortil de svarede: at ingen flere her udi Schibbredet i hans tid er paagrebne end en ved Nafn Niels

1730: 174b

som blev aresterit og sad i jern 5 á 6 Uger og brød sig ud af fengslet efterat hand hafde faaet sin Dom for Tyverie.

Item tilspuurte fogeden Almuen og Laugrettet om her udi Skibbredet af S/a/l/ig/ Aboes Arvinger og Effecter ei noget findis ? hvortil de svarede nej.

Endelig i følge af det høikonglige Rente Cammers givne høi respective ordre til at undersøge Marinernis tilstand hvor de ere, hvor de sig opholder og deris tilstand, som aaret 1725 blev udCommenderit og Nød deris udredning af Velbaarne H/er/r Admiral Rosenpalm; og 1. No: 1. Otte Joens/øn Brandanger betalt. No: 2. Jens Peders/øn betalt. No: 3. Mathias Hans/øn betalt. No: 4. Rasmus Monsøn betalt. No: 5. Mikkel Rasmus/øn betalt, No: 6. Sivert Joens/øn betalt. No: 7. Claus Christophers/øn betalt. No: 8. Hans Ivers/øn, død for nogle Aars tid i Byen og udi slet fattigdom. No: 9. Lars Ols/øn betalt. No: 10. Isak Aslaks/øn eller Aslak Aslaks/øn betalt. No: 11. Paal Anders/øn Stembøe, er i Kiøbenhafn. No: 12. Mikkel Baltsers/øn død i Kiøbenhafn. No: 13. Østen Gregoriussen betalt. No: 14. Ole Evindsøn Børknæs er i Kiøbenhafn. No: 15. Ole Gregoriussen betalt. No: 16. Ysten Ellingsøn betalt. No: 17. Erik Albrigts/øn betalt. No: 18. Hans Anbiørs/øn Wirkisdal, død i Kiøbenhafn. No: 19. Lars Paals/øn Stene betalt. No: 20. Nils Hans/øn betalt. No: 21. Knud Josepsøn betalt. [No:] 22. Mons Olsøn betalt. No: 23. Erik Eriks/øn betalt. No: 24. Anders Ols/øn betalt. No: 25. Hans Olsen Sande betalt. No: 26. Samson Johans/øn boende paa Raake i Sogne fogederie, ei betalt;

Sluttelig blev forfattet restantser Over dette Skibbredis Almue, oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 25 Augusti er holdet extraordinare Ret udi Buchen angaaende den indstevnte af H/er/r Byefoged Myhre contra Niels Schaarup nærværende Laugrettesmænd Ole Børnæs, Ingebrigt Bielkerøen, Peder Lerøen Mons Ols/øn Lerøen, Rasmus Bielkerøen, Iver Tøssøen, Jacob Tøssøen og Ole Hansøn Schoge,

Hvorda møtte paa Citantens Veigne Mons/ieu/r Hans Ottessen og producerede Stevnemaalet med den af Retten nestleden 1 Junj af Retten paategnede forafskeedigelse, item producerede hand Laugtingstevningen d/en 7 Junij Igen tinglyst for Laugtinget; hvilken ellers tillige med den tid stevningen ere ind dragen udi den af Laugmanden udstedde beskrivelse og forretnings act, som blev producerit, nermere forklaris.

Niels Schaarup møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne efter 3de gangers paaraabelse;

Stevnevidnerne Hans Simens/øn Schoge og Anders Hagenæs afhiemblede edelig at have forkyndt dette Stevnemaal for Hermand i B.lten(?) (Buchen?) d/en 14(?) Julij 1730 og talte med Hermand selv.

Mons/ieu/r Ottesen paa Citanten Byefoged

1730: 175

Myhres Veigne producerede den ergangne Raadstue Doms Afsigt, passerit d/en 23 Martj 1730; og som Schaarup har faaet loulig Varsel og nu end ikke efter Laudags foreleggelse har mødt eller ladt møde for sig til at giøre nogen indsigelse imod Søgningen, saa vilde Comparenten, paa sin Principal Byefoged Myhres Veigne paastaa Dom til de for Byetinget, som og for Raadstue Retten Schaarup ifundne Bøders betaling og arrestens Confirmation sampt de ved arresten og denne forvolte Proces ibragte Omkostningers refusion efter derom formerede Special Reigning som hand producerede af dato 25 Augusti 1730 paa 19 rdr 3 merker 8 s/killing: hvad Dommeren for sine reiser, skriver og dompenger saavelsom hvad som Laugrettet Lensmanden og Stevnevidnerne for deris Umage tilkommer med Rette, vilde hand indstille til Dommerens Particulare Observation, at samme tillige med bøderne og Omkostningerne for anført, maatte ved execution udsøgis udi det arresterede Skib, hvor det maatte antreffis, eller Schaarups andre forefindende Effecter, item at hand Vorder tilfunden, i følge af Stevnemaalet for arrestens brydelse at betale sine Voldsbøder efter Loven, saasom Søgningen, hvorfor hans Skib, blev arresterit, er ved den producerede *Raastue Doms afsigt, bleven confirmerit.

Hernest anføris Denne Extra Rettis afhandling Sorenskriverens Reise til Stedet fra sit huus paa egen bekostning *8re (8tte?) Mile og 4re Karle 2 rdr 4 merker Tvende dagis fortæring paa Reisen 1 rdr 2 merker Reisen hiem igen med fortæring 4 rdr; anden Reise ligeledis frem og tilbagers paa egen bekostning med fortæring 8 rdr; Laugrettet for 2de dager begge Rettis dage tilsammen 2 rdr med deris Reise; Lensmanden for 2de dage med fortæring 3 merker og Stevnevidnerne for 2de Stevnemaaler at forkynde og afhiemble 1 rdr 4 merker tilsammen 21 rdr 1 mark.

Sagen bestaar herudj at Niels Schaarup fra Agerhuus, søgis till Bergens Byeting, for øvede overlast mod Styrmand Mathias Pedersøn fra Flensburg og der blive tildømt at betale sine Voldsbøder trende fyrretyve laad Sølf og for haargreb trende Sex laad Sølf, og var da paa Bergens Vaag med sit førende Fartøy liggende; da denne Dom var afsagt indstefner Schaarup dend for Raadstue-Retten i Bergen, og imidlertid medens denne af Schaarup for Raadstue-Retten indstefnte Sag under paakiendelse staar, gaar Hand til Segls med sit Skib og Fartøy fra Bergen, da Raadstue-Retten Ved interlocutorium af 2den Martj 1730 tilholder Byefogden Citanten at see sig præcaverit for Bøderne, og da Citanten Byefoged Myhre faar kiendskab om Niels Schaarups afreise med Skibet, uden

1730: 175b

at deponere Penger for de idømte Bøder eller derfore stille Caution, og da Var liggende i Buchen anholder hand med ydmyg reqvisition till Høyædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Wilhelm August Von der Osten af 2den Martj 1730 om Constitution i Foegdens stæd, till at fuldføre Arrest over ermelte Schaarups der liggende Skib eller Gods, hvis Hand ei deponerer Penger eller stiller Caution for de idømte Bøder, hvilket Stiftbefalingsmanden og samme Dags datum har assisterit Ham med og beskikket S/igneu/r Hans C...huus(?) till at forrette Foegden S/igneu/r Jens Lems Vices som da ej kunde naaes; ermelte af Stiftbefalingsmanden udj Foegdens absence Constituerede Foeged S/igneu/r Hans C...huus(?), forretter samme arrest d/en 3 og 4 Martj da ermelte Niels Schaarup dend 4 Martj er forkyndt arrest paa sit Skib /: efterdi Hand indtet af Laadningen tilhørdte :/ udj Laugens høye Nafn ham Arrestens beskrivelse videre formelder; doeg u-agtet løser Niels Schaarup med sit Skib, og af dette Rige afsigler uden at rette for sig: saasnardt Citanten Byefoeged Myhre det fornam, lader hand ved Stefnemaal af 6te Martj 1730 baade till Arrestens Confirmation og Videre samme Stefnemaal indeholder forfølge Skipper Niels Schaarup till Bøygde-Tinget holdet for Sartor Schibbredis Almue paa Schoge d/en 20 og 21 Martj 1730, hvilket Stefnemaal Retten, formedelst Niels Schaarups bortreise, og Arrestens brydelse, henvise till Loulig Stefnemaal, som Laaven i saadan Casu dicterer; Citanten H/er/r Byefoeged Myhre /: paa det indtet af Ham *skullt (skulle) efterladis, som kunde tiene till at faa Kongens Bøder Conserverit, efterdj Raadstue-Retten den 23 Martj 1730 Confirmerte Citantens afsagde Dom med at Dømme Niels Schaarup till trende 40 laad Sølfs Bøder till lige Deling som Laavens 1ste Bogs 27 Cap/i/t/ul/s 4 art/icul formelder, sampt for Haargreb trende Sex laad Sølf med 8tte rixdaler i Processens Omkostning :/ ansøger Stiftbefalingsmanden om et extra-Rettis holdelse, af 26 Maij 1730, som blef Consenterit :/ lader med 6 ugers Varsel for Hiemtinget og tillige till Laug-Tinget indkalde Niels Schaarup till d/en 1ste Aug/usti 1730 at møde udj Buchen hvor Hand sidst tilholdte og der svare saa vel till Bøderne for Hiemtinget og Raadstuen idømte, sampt till arrestens Confirmation og till Wolds Bøders ydelse for Arrestens brydelse; da Niels Schaarup efter Videre paaraabelse ej møder eller lader svare till Sagen; Retten da, paa det Niels Schaarup ei skulle klage sig overiilet med Retten, forelegger Ham, till overflød, Laudag till 25 Aug/us/ti 1730; till hvilken tid Laudags foreleggelse nu Ham for Hiemtinget og Laugtinget igien paa forrige maade i Buchen forkyndet er hvor Hand

1730: 176

med sit Skib sidst tilholde, da ham arresten blef forkyndt, og Arresten af ham brudt; da som nu Niels Schaarup ei møder eller lader nogen paa sine Veigne møde; og Citanten H/er/r Byefoeged Myhre bevislig giør med de ergangne Domme at have haft føje till at legge Arrest paa Schaarups Skib, som hverken Bøderne har Vildet betale eller derfore stille Caution, Schaarup end ogsaa ei med tilbørlig respect har anseet dend ham forkyndte paa Skibet arrest, men dend egenraadig brudt uden at betale de idømte Bøder; saa stadfæstis ei allene dend over Eeders Niels Schaarups Skib giordte arrest, for et efter Hiemtings og Raadstue Dommen idømte Bøder trende fyrretyve laad Sølf og trende Sex laad Sølf, men I ogsaa Niels Schaarup tilfindis at betale i følge af Laavens 1ste Bogs 19 Cap/i/t/ul/s 17 art/icul for øvet Voldsom adfærd, med at bryde denne paa Eeders Skib lagde Arrest 3de 40 laad Sølf og erstatte Citanten H/er/r Byefoeged Myhre dend Ham paa Arresten og Dends forfølgning foraarsagede Bekostning efter opførsell 19 Rdr 3 merker 8 s/killing og till Rettens Betiendte for denne extra-Rettis forhandling 21 Rdr 1 mark, alt at udredis og betalis inden 15ten Dager under Nam efter Laaven.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 30 Augusti er efter Rettens forrige Afskeedigelse af 15 Junij skeed samling igien paa Gaarden Herløe med de da anførte Mænd, Velbyrdige Jomfrue Ane Margrete Lillienschiold tilligemed Hendis Curator til denne forretning Byeskriver Gartner, var tilstæde, saa og Var nærværende Velbemelte Jomfruens trolovede Kieriste H/er/r Assessor Lausen,

Og blev producerit en udsteddet Continuations Stevning over eller imod Jomfruens Sødskendis antagne fuldmægtiger, paa hvilken ellers fantes teignet Madame Hebernius(?) fuldmægtigis Svar, samme blev læst:

Barth møtte ikke paa sine Principales Veigne, ei heller Mons/ieu/r *Helberg (Heiberg) paa Velbyrdige Svanenhielms veigne; Stevnevidnerne Dirich Andersen og Haaver Mæland, afhiemblede edelig at have givet dem mere end fire Ugers Varsel og talte med Mons/ieu/r Barthis Koene, saa og samme tid blev Meddelet Copie af Stevnemaalet; ligeledis givet Mons/ieu/r Heiberg paa .....(?) Svanehielms Veigne mere end 4re Ugers Varsel og talte med hand selv og meddeelte ham Copie af Stevnemaal;

Dernest lod Velbemelte Jomfrue Lillienschiolds og hændis trolovede Kieriste H/er/r Assessor Lausøn protocollere, at det ikke er Umagen Værd at svare til Commerce Raad Schiøtte og Procurator Barthis forestillelser paa deris Principalers Veigne, thi de forundrer sig at ermelte Schiøtte og Barth ville lade sig merke end sige forestille noget til at hindre en loulig Besigtelse, ved hvilken Sandheden kand blive Aabenbaret om Herløe gaard(s) tilstand, hvilken Jomfruen og hændis trolovede Kieriste har været aarsaget at reqvirere, og søge denne forretning for, baade i nærværende og tilkommende tider i alle tilfælde og som Rettens seeniste eragtning Ved Kaldsmændenis Afhiembling nu er fuldbyrdet, saa

1730: 176b

begierede de nu forretningens fremgang; til den ende blev fremlagt, deris skriftelige opsatte Poster, efter hvilke de forlanger Rettens Middels forretning og forklaring som blev læst 30 Aug/usti 1730. Til Anden Post svarede Laugrettet nej og ei blev befunden og til alle Poster svarede at det sig saaledis forholder; og at ingen Gierdisgaard nu findis uden *teigl (teign?) til at have staaet Gierde, og hvis det Gierde tvert over blev opsat, Var det ene stor conservation for Gaarden med at Conservere haae og Kornet, som ellers formedelst Qvægets overførsel opædis.

(1.) Og blev saa besigtiget den store Lade med hosstaaende hestestald under et tag, og befindis først til

Taget 110 Vaager á 1 mark V/aagen 11 rdr 4 mrk 0 sk

53 tylter bord á 2 merker t/ylten til Bordtag og hielp

til det forraadnede troug 27 - 4 -

1 Staf 8tte al/en 3 - 8 -

1 Bielke 14 al/en 2 -

1 stykke Stavleje 2 - 6 -

1 Stavleje 18 al/en 1 -

2 t/ylter til Vælæs á 4 merker 8 s/killing t/ylten 1 - 3 -

2 t/ylter Spær og Somndreijler 2 -

6 torvelder á 12 s/killing st/ykket 4 - 8 -

1 t/ylt Spær 9 al/en lang 3 - 8 -

For hiemførsel á 53 t/ylter Bord 2 - 2 - 8 -

200 Spiger á 20 s/killing (pr. hundre) 2 - 8 -

Hiemførsel for det øfrige træværk og Næver med Ardbeidspenge

at indlegge i Baader 2 -

2 t/ylter 10 al/en Planker til Loven á 2 rdr t/ylten 4 -

3 par domhængsler med Spiger 2 - 12 -

1 Laas for Laden 3 -

Ardbeidsløn til denne reparation med Torvskiær og deslige 24 -

For opkiørsel for Torv *Væver (Næver), Bord og andre

Materialer her til 3 - 3 -

Ardbeidsløn til Loven og tillaaser under Loven 4 -

------------------------------

89 - 2 - 10 -

2. Besigtiget Udladen som behøvede

20 t/ylter Bord á 2 merker t/ylten 6 - 4 -

28 Vaager Næver á 1 mark Vaagen 4 - 4 -

Til Velæs, torvsaller, somdreijler og deslige 1 ½ t/ylt

bielker á 7 merker t/ylten 1 - 4 - 8 -

Til at hiemføre de 20 t/ylter Bord á 4 s/killing t/ylten 5 -

For Næver og træværk 3 -

100 Spiger 1 - 4 -

1 par Domhengsler med spiger og et Laas med Spiger 1 - 3 - 4 -

Ardbeidsløn, til Torveskier og huusets opbyggelse 8 - 1 -

For dette Materialier at udføre og opkiøre til Laden 1 - 3 -

------------------------------

25 - 5 -

1730: 177

3. En flor 25 al/en lang fattis

2de tversvilder á 12 al/en lang 4 -

28 Vaager Næver 4 - 4 -

4 t/ylter planker til Gulvet á 2 rdr t/ylten 8 -

½ t/ylt biælker till Sæstræer for 1 -

1 t/ylt opstandere til baaser 1 -

2 t/ylter bord til Baaserne 2 -

9 t/ylter bord til Bord 3 -

4re torveld á 14 al/en 4 -

Fremførsel, opkiørsel og Ardbeidsløn 8 -

100 Spiger 1 - 4 -

1 par hengsler med Spiger 2 -

------------------------------

27 - 5 - 4 -

4. 1 flor 25 al/en lang af *gammet (gammelt) timmer fattis

30 Vaager Næver 5 -

4 fiorten al/en torveld 4 -

4 Sæstræer 4 -

2 t/ylter planker til Gulvet 10 al/en lange á 2 rdr t/ylten 4 -

Tillaaser 1 t/ylt 6 al/en 1 -

1 tylt stolper til baadsene 3 -

2 t/ylter bord til Baasene 4 -

Til hengsler og Laaes 1 - 2 -

1 t/ylt Vælæs 2 - 8 -

Til Steenlaag under floren paa Nordre side 1 -

6 t/ylter Bord til Bordtag 2 -

Ardbeidsløn fremførsel og opkiørsel 6 -

100 Spiger 1 - 4 -

------------------------------

23 - 2 - 12 -

No: 4. 1 floer 17 al/en fattis

10 t/ylter bord 3 - 2 -

16 Vaager Næver 2 - 4 -

2de torveld 17 al/en á 20 s/killing st/ykket 2 - 8 -

1 t/ylt Velæs 2 - 8 -

Fremførsel, Ardbeidsløn og opkiørsel 6 -

Spiger 100 1 - 4 -

1 par hengsler og Laaset at reparere 3 -

1 t/ylt planker til Gulvet 9 al/en lang 2 -

4re Sæstræe 2 -

1 (eller 1/2?) t/ylt tillaas/er á 6 *s/killing alen 3 -

------------------------------

16 - 2 - 4 -

No: 5. 1 Stavenøst 18 al/en lang 12 al/en bred fattis

10 t/ylter bord 3 - 2 -

40 Vaager Næver 6 - 4 -

Førsel 4 -

½ t/ylt Spær 3 -

2de torveld 9 al/en 1 - 4 -

Ardbeidsløn 4 - 3 -

2 t/ylter Velæs 1 -

Spiger 200 2 - 8 -

------------------------------

17 - 1 - 12 -

1730: 177b

7. Et Stavenøst fattis

24 [Vaager] Næver 4 -

2de torveld 16 al/en 2 -

4re par Vedlæes 3 -

5 t/ylter 10 al/en Reppler 1 - 4 -

Ardbeidsløn og fremførsel 5 -

2 t/ylter Bord 4 -

------------------------------

12 - 1 -

8. Staveboe ved bryggen fattis

1 Stavleje 13 al/en lang for 3 -

4re Staver á 4 al/en *land (lang) á 12 s/killing st/ykket 3 -

8tte tylter Bord á 2 merker t/ylten 2 - 4 -

20 Vaager Næver á 1 mark Vaagen 3 - 2 -

½ t/ylt Vælæs 2 -

Ardedsløn til Søeboen 3 -

Spiger 100 for 1 - 4 -

Fremførsel for Maiterialierne 1 -

------------------------------

11 - 3 - 4 -

9. 1 Stue med sin g/am/l/e/ Vaaning ved \øfre/ Porten - grøn Malet, meget brøstfeldigt og hafde 1 uduelig Camin, behøvis nu til reparation Naar det g/am/l/e/ skal nøttes

3 ½ t/ylt á 2 rdr 7 -

1 ½ t/ylt Spær á 3 merker t/ylten 4 - 8 -

3de bielker á 1 mark st/ykket 3 -

½ t/ylt tillaaser á 8 s/killing st/ykket 3 -

Bord til Gulv til hielp 6 t/ylter á 2 *s/killing (merker) t/ylten 2 -

Troug til Taget 6 t/ylter á 2 merker t/ylten 2 -

2 torveld 11 al/en 1 - 8 -

2 Render á 11 *merker (alen) 1 -

24 Vaager Næver 4 -

½ tylt Velæs 2 -

Somdreijler 1 (eller ½?) t/ylt 3 -

6 t/ylter bord til Bordtag 2 -

6 Vinduer med Rammer og Karmer at forbedre 3 -

2de Luger med gienger á 1 Rdr st/ykket 2 -

Førsel og Ardbeidsløn 15 -

Caminen med Ardbeidsløn og Materialier 6 -

500 Spigere 1 - 4 -

------------------------------

47 - 5 - 4 -

10. 1 g/amme/l Stue paa Vestre side af Porten staaende nu Kornbuen Kaldet; fattis

1 Svild 12 al/en 1 -

Til taget 24 Vaager Næver 4 -

Til Bordtag og troug 8te t/ylter Bord 2 - 4 -

1 t/ylt Spær 3 -

1 Stavleje over porten 2 -

Ardbeidløn og førsel og Torvskier 6 -

Spiger 200 2 - 8 -

------------------------------

14 - 5 - 8 -

1730: 178

Lateris 14 - 5 - 8 -

Tvende Torveld á 1 mark st/ykket 2 -

1 t/ylt til Velæs 3 -

------------------------------

15 - 4 - 8 -

11. Vedhuus af Standerverk og et Ildhuus med Bordskillerum udi, uden Skorsteen, Bagerovn eller Bryggerkiedel, fattis

3 t/ylter bielker á 12 al/en og 15 merker t/ylten 7 - 3 -

2 t/ylter Spær á 10 al/en á 5 merker t/ylten 1 - 4 -

3 t/ylter til Oplenninger á 10 al/en og t/ylten 4 merker 8 s/killling 1 - 3 -

Fire *Tolvelder (Torvelder) á 12 al/en 4 -

4re Render 12 al/en lang 3 - 3 -

60 t/ylter bord á 2 merker t/ylten 20 -

Næver til taget 80 Vaager 13 - 2 -

2 t/ylter Vælæs 1 -

600 Spiger á 1 mark 4 s/killing (pr. hundre) 1 - 1 - 8 -

100 Sextomme Spiger á 2 s/killing st/ykket 2 - 8 -

50 skyllingspigere til Snebord eller silbord (stil-?) 3 - 2 -

20 dito til Renderne 2 - 8 -

Ardbeidsløn og fremførsel med Torvskier 50 -

------------------------------

103 - 2 - 10 -

12. 1 liden g/amme/l og forfalden Borrestue med 1 *Kiøkkenet af* skut af Bindingsverk og forraadnet Bordtag, et Kammer derhos af Bindingsverk og gandske forraadnet, nok 1 g/amme/l/t/ Kammer af BindingsVærk gandske lidet og forraadnet, hvilke gamle nu nedraadnede smaa kammer, har foraarsaget at den lille Borrestues Vegger med dørrer er forskaaret og igiennemskaaret, og befindis i samme Stue 1 ganske forfalden skorsteen, hvilken, omendskiønt der paa stor reparation skulle anvendis, ganske er utienlig, til gaardens brug og taxerit nu i den stand den findis Af Værdi 10 rdr 3 merker og skulle saa sam/m/e Borrestue med foranførte smaa Værelser repareris, vilde det Koste .....(?) ....(?) \saa/vit bygge en forsvarlig Nye, som i det ringiste ei Kand være ringere *en (end) 12 al/en i Kant med et skott eller gang uden for 4re al/en bredt, hvorved afskydes et timmer Kammer till Qvinde Menniskernis Logemente, dette at forfærdige behøvedis 120 rdr: nu Specificeris Aaboden til reparationen paa dette huus

2 ½ t/ylt timmer á 12 al/en 7 -

2 ½ t/ylt Spær 1 -

30 t/ylter bord á 2 mrk t/ylten til Bordtag og Trov á 2 mrk t/ylten 10 -

Tillaaser 2 t/ylter á 3 merker t/ylten 1 -

Til Bord benker, senger og Gulv 7 t/ylter bord 2 - 2 -

60 Vaager Næver 10 -

Oplænninger om huuset 2 t/ylter 1 -

2de Render 18 al/en lang 2 -

4re torveld 4 -

Til 3de dørrer med hengsler, laas og 2 Klinker 2 -

2de VindueKarmer og Rammer 1 - 2 -

------------------------------

38 - 2 -

1730: 178b

Lat/eris 38 - 2 -

7 Vinduer med Jernbeslag á 4 merker st/ykket 4 - 4 -

2 Luger med *hengler 1 - 2 -

1 forfalden Skorsteen at reparere 3 -

1 Steen ovn i det ringiste 1 - 2 -

Ardbeidsløn og førsel 12 -

Spiger 4re hundrede á 1 mark 4 s/killing (pr. hundre) 5 -

------------------------------

63 - 3 -

Naar nu de 10 rdr 3 merker som samme huus in statu qvo er taxerit for med sin Aabod 63 rdr 3 merker sammenleggis, saa holdes det bedre at ligge til disse 74 rdr de foranførte til den nye, gaarden nødvendig behøvende stue for 120 rdr - disse 46 rdr, hvilken saaledis inden Linie til observation anføris.

(13.) Den gamble Vaaning ved Porten staaende paa Søre \side/ af ingangen fra Søen, bestaaende af 2de {store stuer} i den ostre kantes Endes Værelse, Spiskammer og et andet Kammer, nest der ved en Melkestue og dagligstue i hver af dem en steenovn \hvoraf den ene sønderrevet/ dernest ved 1 stue og et Kiøkken og g/amme/l Kamin i stuen; dens søre side af samme Vaaning gandske forraadnet langs veggen men inden for samme forraadnede Veg indsat en Anden timmerveg udi Børnardbeid, som *foraasager kolde Værelser; Udi østre side af samme Værelse Veggene forfaldne og Naaverne af Alder og forraadnelse forfalden; hvilken g/am/l/e/ Vaaningen Kort tid kand bestaa nogenledis paa 4 á 5 Aar saasom den nu staar, men naar reparation herpaa skal skee maa samme Vaaning i grund rives, ellers befantis paa Nordre side samme Vaaning med smaa stykker timmerverk her og der flikket og tappet; Taget at Conservere med bordtag som nu staar behøver paa Søre side

6 t/ylter Bord til Troug 2 -

Til Næver 100 Vaager á 1 mark *Vaget 16 - 4 -

Til Bordtaget 8 t/ylter Bord 2 - 4 -

Spiger 200 ..?.. 2 - 8 -

Ardbeidsløn hertil med fremførsel til denne repara\tion i den

Korte tid huuset Kand staa/ 14 -

Velæssinger 3 t/ylter 1 - 3 -

Vinduerne paa Søre siden med Karmer at forbedre med

Luger og hengsler 9 - 8 -

------------------------------

46 - 2 -

Naar nu dette huus og Vaaning ei lengere skulle Kunde staa, som faa aars saaledis, som den nu befindis, ikkun Kand staae, og benøtter hvis (det som) af det gamble kunde være tienlig, som nu Umuelig Kand observeris, lader denne Vaaning sig ei opsette ringere end 300 Rdr, som nu ikkun inden Linie uden udgift anføris.

(14.) Udi samme Rekke er opsat en Nye Vaaning bestaaende af en stue og Kiøkken, sampt 2de \smaa/ SengeKammer, saa at imellem den gamle og Nye Vaaning er en gang, i stuen findis et Nye Jern Kakkelovn og i det ene Kammer 1 sønder steenovn, sampt i Kiøkkenet en opmuret skorsteen fattes

100 Vaager Næver 16 - 4 -

Samme Vaaning staar paa et sumpagt steed og behøvedis

opskruen, men kand ikke formedelst den anden Vaaning, som det er

1730: 179

incorporerit med giøris, uden begge skulle op skruis, hvilket

den gamle ei nu kand taale, og hvis det skulle opskruis og Kunde

formedelst det gamle for denne annecterede giøris, foruden

materialere, Kaaste over 20 rdr. Nok fattedis

5 Luger med sine *hengler, som vil Kaaste hver 1 rdr er 5 -

Ardbeidslønnen til torv og tekking 9 -

------------------------------

30 - 4 -

(15.) Bryggen

Med Materialier og Ardbeidsløn at forfærdige Vil Kaaste 15 -

(16.) Stav floer findis nu 13 al/en lang 10 al/en bred, men

haver Været 47 al/en lang og 10 al/en bred, saa af lengden fattis

34 al/en som er gandske borte, nu ei behøvis lengere end til 30

al/en i alt; \saasom gaarden ei mere qveg føder/ hvad af samme

igien nu staar er gandske forfalden, og som dette huus særdelis

er nødig for Creaturerne som føris Vaartider over Søen og maa

blive der imod HelgeMis tider, da det overføris igien, samme at

op bygge med det gamle fordervede som nu igien staar

vil Kaaste 60 -

(17.) 1 Markebue fattis afskiæring paa 2de staver og

opskruing, sampt 2 Kipper Næver til taget og 2 t/ylter

bord og ardbedsløn i alt 3 -

------------------------------

Summa alt Aaboden 609 rdr 2 mrk 12 sk

Endnu giordis vel fornøden at bordtagene til huusene enten blev Malede eller Kierrede, for at conservere dem i længden; men som saadant vil ankomme paa efterMandens eget gods forsorg og vi ei nu videre kand paalegge end den Nødvendige Aaboed, faar dette blive dennesinde udelat.

Til de indleverede qvæstioner som Citanten hafde indgivet, er allerrede til første Post af forretningen svaret; Til den anden Post er, efter giorde siun og alles vidende ei ringiste Skoug til denne gaard Herløe, enten til at brende, langt mindre til huusfornødendhed eller dens hielp. Til 3de Post er alt for Vist hverken at findis Vand \i tørke/ til nødtørftighed eller andet fiskevand end den Aabenbare Søe, som for alle er tilfellis. Til fierde post befindis det at Marken meget er opskaaret til Korn at brende, saasom ingen anden brendeveed til Gaarden findis og endnu og efterdags maa brugis der til, dog til stor skade for Jorden: *Saag (Saaog) befantis at Marken og Engen formedelst fattelse af Giødning med Lyng og Mosse meget er overgroet og øjensiunlig er at see. Saa og befantis Ageren meget slet og skrin formedelst samme fattelse og ringere nu end før - Saa og findis ved voris besigtelse Engen paa denne Jord, som meeget Vidløftig er, gandske Skrin og Mager, høe og Saading(?) uden paa det stykke fra fæhuusene og under Agerrenene, som er den ringiste deel af Jorden. Ej heller findis her hiemmelig Støel eller udmark til creaturerne, liden(?) Sommerbeed, men Creaturerne maa besverlig overføris over en halv Miil, hvor tienerne med største møje 4re ganger hver dag maa drage med frem og tilbage roer og mangen med stoer fare og saaledis besvaret 9 og 10 Post, Ligeledis maa de føre deris Qvæg Vaar

1730: 179b

og Høst baade med fare for folk og Qvæg naar Veiret paakommer og saaledis besvaret 11 post, Til Post [12] hverken findis Qværn eller apparence (utseende) til Qværn, saasom her er hverken Vand eller Elv. Til 13 post svaret at til Gaarden Herløe slet ingen visse fiskevaager er, hvoraf fordeel *hond havis uden 1 liden \uvis/ Laxevaag, som endeel Aar er bortlejet for 8 merker aarlig, men hvis fiskerie de her skal have, er den samme som for alle Almindelig er, nemblig at roe til havs og med andre der nyde Almindelig fiskerie og saaledis besvaret 14 post. Til 15 post svaret, at hvis Herløe gaard med saadanne Herligheder var beprydet, som mangen liden gaard paa 1 p/un/d og ½ løb, var dens Værdi at æstimere: ikke heller findis til de under Herløe gaard liggende smaa huusMands pladser nogen particulare herlighed, men lever allene af den Velsignelse som Gud dem af Søen vil forunde; saaog findis paa Mangen bundegaards af halve skyld med Herløe i proportion flere huuser end paa Herløe Gaard, ei heller findis her ved Herløe Gaard nogen extra herlighed hvorved den paa en eller Maade Kand have nogen fordeel; Til 19de Post svaret, at dersom et Gierde blev opsat, hvor det lader sig skee af gammel tid at have staaet, var det en post, som Kunde giøre noget til Gaardens forbedring og har samme gierde ei i hundrede Aar efter Almuens sagn været der; dersom nu dette Girde blev opsat, Kunde en stor deel af Gaardens Marke *Egen (Eng) og bøe bedre nøttis, og tildeels paa en sted forbedris ved giødning, men samme Gierde om det *skule opsettis igien lod sig ei ringere giøris end for 100 Rdr.

Hernest Specificeris denne forretnings bekostning

Sorenskriverens Reise første gang paa egen bekostning

til Steden med 3de Mænd 6 Mile 1 - 3 -

Dagens fortæring paa Reisen 4 -

Første dags forretning 3 -

Reise og fortæring hiem igien 2 - 1 -

Reise til anden dags forretning fra Sunde til Steden 4re

Mile paa egen bekostning 1 -

Fortæring 4 -

Anden dags fortæring 2 -

Reise herfra til Bergen 3 Mile 4 - 8 -

Mændene for deris Umage udi 2de dager og deris

Reise frem og tilbagers 4 -

Lensmanden 1 -

Forseiglet Papir 1 - 8 -

Beskrivelsen 4 -

Forseiglingspenge 1 - 4 -

------------------------------

17 rdr 5 mrk 4 sk

H/er/r Assessor forlangede hvis for Retten passerit er beskreven under Rettens hænder og seigl, som blev consenterit.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 11 Octobris er holdet extraOrdinare Ret udi Alvestrømmen efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingmand

1730: 180

Wilhelm August von der Ostens Resolution paa Velbaarne H/er/r Oberste Slaenbeschis (Frantz Henrich Schlanbusch) forlangende af 1 Sept/embris 1730 med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem til denne forretning opnæfnte Mænd, Jacob Toftige (Toftinge) Ole Bærraas, Johannes Beerfiord, Gulak Berfiord, Nils Berfiord, Anders *Elsaaas, Halvor Ryland, Mikkel Qvame;

Hvorda, efterat Velbaarne H/er/r Oberste Slaenbuschis (Schlanbuschis) reqvisition, med Velbaarne H/er/r StiftsBefalingsmandens derpaa fulte Resolution var bleven oplæst; foregaev Schergiant Joen Bojum paa Capitain Tormøhlens Veigne at Velbemelte Capitain efter arrestanten Corporal Arne Sems forlangende havde ladet stevne efterskrevne Vidner Anders og Stephen Levestad, til at Vidne om hvis ord imellem dem og Koenen passerit er, da de hiemkomme og berettede Enken til Knud *Knud Kidenæs Brite Larsdatter, hendis Mands tilfælde og Enken Brite Larsdatter til Veddermæhle; alt til Tingsvidnis erholdelse; og Enken berettede at have ladet stevne sin Stue grande Erik Sæbiørs/øn til at forklare, at hændis Mand ei Kiærede sig Svag og Siug før hand reiste den tid til Byen, \da/ samme Ulykke imellem hændis Mand og Corporal Arne Sem skeede, men efter tilspørgelse svarede, ei at have ladet stevne Corporal Arne Sem til at anhøre hendis indkaldede Vidne Erik Kidenæs;

De 2de indstevnte tvende Vidner Stephen og Anders Levestad møtte og tilstode loulig at være stevnte til at Vidne i denne Sag; Enken Brite tilstod at Være loulig stevnt til at anhøre disse tvende foranførte og nu indstevnte Vidners forklaringer; men ei til flere at anhøre - for hvilke Vidner Eden blev oplæst betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige; og saa Vidnerne separerede og først fremkaldet

Anders Levestad, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at da hand og Stephen Levestad fore til Byen for 2 Aar siden, var Knud reist dagen tilforne for dem til Byen, og da de vare færdige at reise af Byen og hafde hørt om den action imellem Corporal Arne Sem og ham, gik deponenten op for at tale med ham og spuurde hvor hand levede, da Knud Kidenæs ham svarede den elendighed hand Var kommen i ved Arne Sem, og spurte da deponenten Knud Kidenæs om hand skulle aabenbare dette for hans Koene ? dertil sagde Knud Nei og at de ei andet skulle sige end hand hafde faaet ont og hands Værbroder ei vilde slippe ham ud i den Kulde, som da Var, saa drog hand hiem og som hand kom til Kidenæs gik hand ind, da spurte Enken Knuds Koene ham efter hændis Mand, hvorpaa deponenten svarede at hand har ont, og var ei Stephen det andet Vidne den tid inde, da svarede Enken Gud bære mig jeg troer ikke at min Mand har faaet andet ildt end hand er Vant at have, og \hafde hændis Mand sagt til hænde at/ var ikke sønderlig frisk før hand reiste, hvilke ord imellem deponenten og Enken efter hands sigende skal Være passerit medens de ene

1730: 180b

vare i Stuen; og som Enken derom blev tilspuurt om disse ord imellem ham og hænde var passerit, svarede hon; mestendeels saaledis at hon Kiærede sig at hændis Mand Var vant at have ondt; men ei at hand den tid hafde ont; og det samme vedstod hon nu efter Retten(s) tilspørgelse som tilspuurte hænde, om hændis Mand Knud Kidenæs, før hand den tid reiste til Byen, da denne Ulykke skeede, havde kiæret eller klaget for hænde, at hand Var siug, hvortil hon svarede nej;

Det andet Vidne Stephen Levestad forklarede Edelig at da hand med Anders Levestad var kommen af Byen og Anders Var inde og talte med Knud Kidenæssis Koene, medens hand sad udi gaarden og Anders igien var udkommen, siger deponenten til Anders, hvad siger Brite om denne tidende du bragte hænde, hvortil Anders svarede: at hon havde givet og Kiæret sig og sagt at hon frøgter for hand hændis Mand haver faaet ont, hon er skreen eller Klet til *hilsen (helsen) før, men deponenten hørde dem ei af Enkens Mund.

Og som Retten tilspuurte Enken om hon vilde have tid til at føre dette nu navngivne Vidne, hvortil Corporal Arne Sem ei er stevnt at høre, Vilde Retten give hænde tid ? Men hon svarede sig ei at være god for at faaste (feeste?) sig mere der med;

Sergianten Bøjum paa Capitain Tormøhlens Veigne begierede hvis for Retten passerit er til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 7 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Rambiør Jørgen Knarvig, Jacob Houge, Stephen Matre, Mikkel Haveland, Johannes Høvig, Svend Vike, Mons Hougsdal, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente Advaret, er først tinglyst:

1. Deris Maj/este/ts Allernaadigste forordning angaaende forbud paa fremmet Jerns Indførsel udi Danmark og Norge dat/erit Odense d/en 8 Sept/embris 1730.

2. Stiftbefalingsmandens ordre om at indkræve af Almuen den frivillige gave til Kiøbenhafn dat/erit 2 Julij 1730.

3. Stiftbefalingsmandens ordre om *om Damsgaards og Sæles Selgelse dat/erit 23 Octobr/is 1730.

4. Rente Cammeretz ordre angaaende Kongl/ig intraders ...........(?: retta/overskrive) dat/erit 29 Julij 1730.

5. Kongl/ig forordning om hvorledis med Militarie Persohners Skifter hvorledis herefter skal forholdis dat/erit 14 Julij 1730.

6. Stiftbefalingsmandens sidste anstalt om S/a/l/ig/ Svanenhielms godsis selgelse dat/erit 5 Octobr/is 1730.

1730: 181

7. Stiftbefalingsmandens Resolution paa Ane Mentzis Suppliqve at have frihed til at søge Almuen om hielp dat/erit 12 Octobr/is 1730.

8. Ingeborg S/a/l/ig/ Lars Peders/øns revers til Mons/ieu/r Anders Cold paa 40 rdr 3 merker 4 s/killing dat/erit 7 Sept/embris 1729.

9. Raadmand Nagels udstedde bøxelbrev til Anders Batsersøn paa 2 p/un/d Smør udi Sætenæs, dat/erit 26 Junij 1730 uden reversen at anvise.

10. Henrik Pegelouis udstedde Bøxelseddel til Gulak Monsøn paa 12 merker Smør udi Kieldbiu dat/erit 27 Octobr/is 1730.

11. Fogeden Lems udstedde Bøxelseddel til Mons Gulaksøn paa 1 p/un/d 7 ½ merker Smør udi KiellingVold, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 4 Nov/embris 1730.

D/en 8de dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne: og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Peder Henriksbøe til Kongl/ig Maj/este/ts intraders observation ladet stevne Joen Larsøn for begangne Lejermaal med Barbru Olsdatter Hougsøen til deris bøders erleggelse efter Loven og hende til Veddermæhle;

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstode Sigtelsen. Joen Larsøn forklarede for Retten at ville ægte hænde; Men som Retten tilspuurte dem om de Kunde stille Caution for samme Ægteskabs fuldbyrdelse, at videre Løsgiengeri kunde forekommis ? hvortil blev svaret nej: End tilspuurt om de Kunde deponere Bøderne indtil Egteskabet blev fuldbyrdet ? eller stille Caution for Bøderne i fald Egteskabet ei bliver fuldbyrdet ? for hænde præsenterede sig for Bøderne paa hændis side Anders Rambiør, Mons Hougsdalen og Ole Rambiør; Men for ham var ingen som ville stille.

Saafremt disse indstevnte Joen Larsøn og Barbroe Olsdatter, ei inden Vaartingetz Begyndelse fuldfører ved første Baand, deris nu lovede egteskabs Løfte, saa tilfindis de begge at betale deris Bøder efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul hand med 12 rdr og hon med 6 rdr; men saa fremt samme efterkommis, betaler de allene Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing.

Velærværdige H/er/r Florents Blomgreen har ladet stevne Siur Molde og Giert Lihougen fordi de, uden Lov og Minde, har hugget udi Præstegaardens Ejendom Fonden Kaldet, derfore at straffis efter Loven; til Vidne om denne gierning Ole Molde og Halvor Molde.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode at have hæntet en børre sprage eller furre Veed, men ei anden hugster at have begaaet;

Citanten tilspuurte de indstevnte om de ei har hugget Veed

1730: 181b

der eller Noget; og begierede saa Citanten Vidnernis førelse, som og for Retten møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag, for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og separerit Vidnerne og først fremkaldet

Ole Molde som Edelig Udsagde: ei nogensinde at have seet Siur Molde hugge noget paa Fonden, men hørt af Siur Molde selv, da hand Var hiemkommen at have hugget lit Older Ved og furre Veed paa Fonden; det samme tilstod Siur som Vidnet udsagde: saa at Være talt og i sig selv ret og Var Giert Lihougen med ham samme tid, som og dette selv tilstoed, at have hugget 2de furreKiepper af Svetagge af furre og lit OlderKiepper til hver sin Børre.

Halvor blev dernest indkaldet som edelig udsagde: ei nogensinde at have seet Siur Molde eller Giert Lihougen at hugge i Fondens Mark, men at Siur sagde til ham at have hugget i Fondens Mark.

Citanten henstillede Sagen til Rettens paaskiøn og Kiendelse, dog søgte hand ei største straf over dem

Som Citanten hans Velærværdige H/er/r Florents Blomgreen ei paastaar over disse indstevnte Lovens haarde straf, men allene Refselse taalelig at de efterdags, uden permission, skal entholde sig fra hans ejendeele; saa, efterdi de indstevnte ei kand fragaae at de jo har hugget lit older og 2de afbrænte træer af furre uden Lov og Minde og det hiemført, da, foruden at Retten udsetter af Sagen, hvis som af Kirkens Myndighed dependerer, saa Kand de ei heller dennesinde passere gandske uden straf, men Retten tilfinder dem at betale for denne deris formastelighed til de fattige hver 1 rdr og betale denne Processis omkostning tilsammen med 1 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven; dog advares de efterdags at entholde sig fra saadan Videre giernings øvelse saafremt de ei vil udstaa Lovens haarde straff som den, om saadant dicterer..

Mikkel Fibesdal og Joen Fibesdal haver ladet stevne Hans Rørtvedt efter forrige tiltale til Doms erlangelse.

1730: 182

Hans Rørtvedt møtte og tilstod ei at have taget flere østre (ostre) paa deris Land, end som ved Oeskiel her hænger, naar hand dem har optaget til fiskerie; dog ei at dette har beløbet sig til 1 t/ønde til sammen.

Og forklarede Citanterne endnu at have stevnt 2de Vidner Hans Olsøn Sande og Gietmund Ols/øn Sande til Videre at Vidne i denne Sag: og Hans Rørtvedt tilstode ogsaa at Være stevnt til anhøre deris Vidner; hvilke Vidner ogsaa møtte og tilstode loulig at Være stevnte i denne Sag: for hvem Eden blev forelæst og betydet, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige.

Hans Olsøn forklarede dernest og edelig forklarede at have seet Hans Rørtvedt ligge Ved Fibesdals Land og optaget østrer; men ei at have Været ved hands Baad og seet hvor meget hand hafde af det; og Var Gietmund med ham paa Baaden samme Tid;

Gietmund Olsøn fremstod dernest og edelig udsagde: som forrige Vidnet haver; og tilstod saa Vidnerne at paa samme Skier, som Hans Rørtvedt laae Ved, allene var Ostre skier og ei oeskields skier;

Citanterne henstillede Sagen til Rettens paaskiøn og Dom.

Citanterne Mikkel og Joen Fibesdal lader stevne for denne Ret Hans Rørtvedt, fordi hand, uden deris Villie og Videnskab, Langt mindre Tilladelse, haver optaget Ostrer paa deris Land, og derom saa vel paa Sommertinget, som Nu ladet føre 4re Vidner; Omendskiønt nu Vidnerne ikke noget tilstrekkelig om denne Gierning har udsagt, saa har dog Hans Rørtvet til spørsmaal svaret imod en tønde ostrer paa dette Land at have optaget, omendskiønt paa diverse tider; Nu vil baade Guds og Kongens Lov, at enhver bør have sit ubeskaaret og det ene Menniske *eller (heller) bør hielpe det andet, end fornerme det; denne Cristendom/m/ens og Lovens pligt, har Hans Rørtvedt misbrugt, og ladet see mere egen nøttig begierlighed, end sin Nestis Gavn at fordre;

Thi bør hand ogsaa for denne hands øvede gierning at betale Citanterne den øvede og af ham selv tilstaaende forurettelse med ½ rdr og udi Landnam i følge af Lovens 1ste Bogs 22 Capit/ul 17 articul ½ rdr, sampt erstatte dem denne foraarsagede Processis bekostning med 1 rdr 2 merker, alt at udredis og betalis inden 15 dager efter Loven.

Efterat Sagerne Vare tilendebragt, blev efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens ordre af 5 Octob/ris

1730: 182b

1730 til Sorenskriveren og 5 Octobr/is til fogeden Lem, sampt de af fogeden Lem nærværende enpresenterede conditioner holdt Auction over S/a/l/ig/ afdøde Velædle og Velbyrdige StiftAmptskriver Svanenhielms Gaard i Guulens Schibbrede beliggende efter S/igneu/r Jesper Heibergs angivende Lille Vatzøen 2 p/un/d fisk, til reduction 1 p/un/d Smør med efterskrevne Conditioner.

Kiøberen nyder den Gaard hand bliver høistbydende til med Bøxel, Landskyld, 3dietage og fløtning, sampt ald anden Jorddrottelig Rettighed efter Jordebogens forklaring fra den tid af Hans Maj/este/t Auctionens udfald, Allernaadigst har approberit og fremdelis til Odel Arv og Ejendom, Ligesom den afg/am/l/e/ Severin Svanenhielm haver fuldt.

Saa maa den kiøbende og have magt selv at besidde, bruge, og beholde, sampt giøre sig den kiøbte Gaard saa nyttig og gavnlig, som hand Lov og forordning gemæs best ved og Kand udi alle Maader, hvorimod hand af Gaarden svarer de deraf gaaende og paabudne, sampt paabydende Kongl/ige Contributioner.

Kiøbesummen betaler Kiøberen udi dandsk Courant Mynt til Idsige StiftAmptskriver Velædle og Velbyrdige H/er/r Assessor Wilhelm Hanssen inden 4re Uger efter hands giorte Højeste bud vorder approberit og for alt nu at stille nøiagtig Caution; thi præsteris ikke betalingen til den tid, bliver gaarden med dents tilhørende paanye auctionerit og det paa den 1ste høist bydende(s) ririco.

Ligesaa betaler den høist bydende og kiøbende selv det Stemplet papiir til Skiødets udferdigelse og dessens indløsning udi Rente Cammeret besørger.

Og blev saa gaarden indsat for 30 rdr og bød saa Opsidderen Lars Olsøn 30 rdr 2 sk. Jacob Reimers 31 rdr. Opsidderen Lars 31 rdr 2 sk. H/er/r Stabel 31 rdr 1 mrk. Jacob Reimers 31 rdr 2 mrk. H/er/r Stabel 31 rdr 2 mrk 8 sk. Jacob Reimers 32 rdr. H/er/r Stabel 32 rdr 8 sk. Jacob Reimers 32 rdr 1 mark 8 sk. H/er/r Stabel 32 rdr 2 mrk. Jacob Reimers 32 rdr 3 mrk. H/er/r Stabel 32 rdr 3 mrk 8 sk. Jacob Reimers 33 rdr. Peder Henriksbøe 33 rdr 4 sk. H/er/r Stabel 33 rdr 8 sk. Jacob Reimers 33 rdr 1 mrk. H/er/r Stabel 33 rdr 3 mrk. Jacob Reimers 34 rdr. H/er/r Stabel 34 rdr 8 sk. Jacob Reimers 34 rdr 1 mrk. H/er/r Stabel 34 rdr 1 mrk 8 sk. Jacob Reimers 34 rdr 2 mrk.

1730: 183

H/er/r Stabel 34 rdr 2 mrk 8 sk. Jacob Reimers 35 rdr. H/er/r Stabel 35 rdr 2 mrk. Sorenskriver de Fine 36 rdr. Jacob Reimers 36 rdr 2 mrk. Opsidderen Lars 36 rdr 3 mrk. Jacob Reimers 37 rdr. Opsidderen Lars 37 rdr 8 sk. Jacob Reimers 37 rdr 3 mrk. Opsidderen Lars 37 rdr 3 mrk 8 sk. Jacob Reimers 38 rdr. Opsidderen Lars 38 rdr 8 sk. Jacob Reimers 38 rdr 3 mrk. Opsidderen 38 rdr 3 mrk 8 sk. Jacob Reimers 39 rdr. Opsidderen Lars 39 rdr 8 sk. Jacob Reimers 39 rdr 2 mrk. Opsidderen Lars 39 rdr 3 mrk. Jacob Reimers 40 rdr. Opsidderen Lars 40 rdr 8 sk. Jacob Reimers 40 rdr 2 mrk. Opsidderen Lars 40 rdr 2 mrk 8 sk. Jacob Reimers 40 rdr 4 mrk. Opsidderen Lars 40 rdr 5 mrk. Jacob Reimers 41 rdr. Opsidderen Lars 41 rdr 8 sk. Jacob Reimers 41 rdr 2 mrk. Opsidderen Lars 41 rdr 2 mrk 8 sk. Jacob Reimers 41 rdr 3 mrk. Opsidderen Lars 41 rdr 4 mrk. Jacob Reimers 42 rdr. Opsidderen Lars 42 rdr 1 mrk. Jacob Reimers 42 rdr 3 mrk. Opsidderen Lars 42 rdr 3 mrk 8 sk. Jacob Reimers 43 rdr. Opsidderen Lars 43 rdr 1 mrk. Jacob Reimers 43 rdr 2 mrk. Opsidderen Lars 43 rdr 2 mrk 8 sk. Jacob Reimers 43 rdr 3 mrk. Opsidderen Lars 43 rdr 3 mrk 8 sk. Jacob Reimers 44 rdr. Opsidderen Lars 44 rdr 8 sk. Jacob Reimers 44 rdr 2 mrk. Opsidderen Lars 44 rdr 3 mrk. Jacob Reimers 44 rdr 4 mrk. Opsidderen Lars 44 rdr 5 mrk. Jacob Reimers 45 rdr. Opsidderen Lars 45 rdr 1 mrk. Jacob Reimers 45 rdr 2 mrk. Opsidderen Lars 45 rdr 2 mrk 4 sk. Jacob Reimers 45 rdr 2 mrk 8 sk. Opsidderen Lars 45 rdr 2 mrk 12 sk. Jacob Reimers 45 rdr 3 mrk. Opsidderen Lars 45 rdr 3 mrk 2 sk.

Som høist bydende paa Kongl/ig Allernaadigste approbation Opsidderen Lars Olsøn, som høistbydende tilslaget for femb og fyrreogtyve Rixdaler trei Mark og 2 skilling dandske - og derfore stillede Caution for den udlovede summa Lensmanden Peder Henriksbøe, som samme inden tinge vedgik.

Dernest proponerede fogeden for Almuen om Nogen forandring med Skattematriculen og Jordebogen udi dette Aar enten ved aftag eller paaleg skeed er *udi dette Aar enten ved aftag eller paaleg skeed er* som ellers Allernaadigst approberit er ? hvortil de svarede nej. 2. Om hans Kongl/ig Maj/este/tis Eget og benificerede Gods ei er det samme som det aar 1717 befantis /: Kirkernis bortsoldte Gods undtagen :/ og deraf ei siden den Tid noget er forbyttet ? dertil blev svaret: derudi ingen forandring er giort, saavit dem vitterligt er. 3. Om noget Strandvrag dette Aar 1730 for Guulens Schibbreders Grund er eller af dessens indbyggere paa havet ved Søe siden

1730: 183b

funden er som til fogeden er angivet eller leverit ? hvortil de svarede eenstemmig at ei noget Vraggods hverken til fogeden er angivet eller leverit. 4. Om her findis Sauger hvorpaa skiæris Bord, som til Skat dette Aar kunde bereignis og ansees ? hvortil iligemaade blev svaret nej. 5. Om nogen Huusmænd eller Strandsiddere som bruger haandverker, Øltapperie eller i andre slige Maader sig ernærer og dog ikke til nogen kiøbstæd ere Borgere, sig herudi Skibbredet opholder ? hvortil blev svaret, at aldeelis ingen saadanne udi dette gandske Tinglaugs district er at finde. 6. Om her findis andre Huusmænd som bruger haandverker eller haver nogen anden Næring at leve af eller beboer deris egne huuser og derfore for A/nn/o 1730 har skattet eller kundet skatte ? hvortil blev svaret, at ingen andre huusmænd end betlere og tiggere herudi districtet boer. 7. Om her findis Pebbersvenne eller andre leedige Karle som hverken ere boesatte eller tiener udi Aars tieniste eller dog nogle saadanne som bruger Kiøbmandskab med heste eller Slagtefæe eller andre saadanne Vahrer ? derpaa givis Svar: saadanne Persohner ved de ingenlunde af at sige. 8. Om noget Arveløs Gods eller forbrut Odelsgods eller Kiøbegods Hans Kongl/ig Maj/este/t Aar 1730 er tilfalden, item 6te eller 10de Penge for Arfs afførsel eller noget Slags Hovetlod, ligeledis om dette Aar nogen 60 eller 3de 40 lod Sølvs Bøder hans Kongl/ig Maj/este/t er tilfalden ? hvortil de svarede: at af alt saadant A/nn/o 1730 ei er noget forefaldet.

Item blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almues Skatter, sampt tiende restantsen, og oplæst, og som ingen indsigelse derimod er giort, af Retten forseiglet saa og forfattet Odels Mandtallet over selvejerne, oplæst og forseiglet;

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar *1730 (1731) Retten skulle betiene, nemblig 5 gamble som før har aflagt deris Laugrettes Ed Ole Nils/øn Eide, Siur Halsvig, Ole Torsvig, Ole Store Slire, Hogne Hougsvær, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettis Ed, Lars Joens/øn Eide, Jørgen Halsvig, Ole Risnæs, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Og som ingen flere Sager til Rettens paaskiøn vare paastevnte eller videre efter tilspørgelse at forrette, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 10 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhord og Wosse fogederie S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne Laugrettesmænd Erik Vike

1730: 184

Jacob Synnevaag, Josep Sæverøen, Svend Oxnæs, Magne Kaland, Ole Berge, Johannes Udlyren, Jacob Hundven med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgivne forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds befalinger som fol/io 180 og 181 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

1. H/er/r Christen Kraags udstedde Bøxelbrev paa H/er/r Amptmand Henning Frimands Veigne til Magne Halvors/øn paa 19 ½ merker Smør 19 ½ Kande Malt udi Hopland, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 5 Aug/usti 1730.

2. Ditoes udstedde bøxelbrev med Leilendingens revers, til Jacob Bastes/øn paa 18 merker Smør 1 Mæle Malt og ½ Mæle Korn udi Qvalvaag dat/erit 5 Maj 1730.

D/en 11 dito blev Retten igien sat sammestedz, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og 1 Kongens og hafde da

Fogeden Lem ladet stevne Johannes Halvorsøn Kaardal efter forrige tiltale til at betale resterende Bøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing og Omkostning 2 merker 8 s/killing tilsammen 3 rdr 4 merker 12 s/killing og erstatte denne Processis bekostning til foraarsaget fornyelsis Dom.

Johannes Kordal møtte for Retten og tilstod Stevnemaaletz loulige forkyndelse. Men sagde sig nu indtet til Bødernis erleggelse at have.

Fogeden paastod Dom til betaling og denne Processis nu forvoldte Omkostnings erstatning.

Johannes Halvorsøn Kordal, som nu intet paa forrige Bøder med de idømte Omkostninger tilsam/m/en 3 rdr 4 merker 12 s/killing haver at betale, tilfindis at betale de forhen idømte Bøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing med forrige omkostning 2 merker 8 s/killing, og nu for denne foraarsagede Omkostning 2 merker 8 s/killing tilsammen 4 rdr 1 mark *8 (4) s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Capitain Friderich Armandus Tormøhlen haver ladet stevne Erik og Lars Sætre efter forrige tiltale og det udeblivende Vidne Gregorius Larsøn, til Vidne i Sagen.

Vidnet møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i Sagen, for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet sin Sandhed at udsige: efter Citantens fuldmægtiges Mons/ieu/r Giermands .?.lstand (paastand?) og forklarede deponenten at hand tillige med Stephen var udrodde for at udsette deris Linier og roede Erik og Lars de indstevnte paa en anden Baad med dem i Selskab, og Udsatte de saa deris Linier udi disse indstevntis hoes og nærværelse og de indstevnte satte i selskab ud med dem deris selv ejende Linier, og saavit de kunde *Aarboe med hin Anden og sagde da deponenten at de kastede ilestenen ud, dette Kommer i haab med os, da svarede Erik og Lars, det maa vel, og blev saa aftalt at de skulle bie efter hin anden indtil de

1730: 184b

fremkomme tilsammen, og hvem som først kom lovede at bie efter hin anden og sagde de andre at hovedet skulle blive af dem der det rørte før de kom sammen; da deponenten og hands med roere Citantens tiener indkom, hafde alt disse indstevnte optaget deris Og Citantens borte og Var de ikke 1/3 deel af en fierding fra stædet, før Solen rand op og dette var skeed.

Mons/ieu/r Gierman sagde at de indstevnte ei beskyldis for touene;

Parterne bleve tilspuurte om de fleere bevisligheder eller Vidner til opliuslighed hafde i Sagen ? hvortil de svarede nej:

Mons/ieu/r Gierman paastod paa Citantens Veigne, at efterdi de indstevnte ei haver holt ord og Løfte og imod deris indgaaede accord optaget deris Linier, hvorved Citanten er skeed fornermelse, de da bør betale Citanten den erlidte Skade og denne foraarsagede Processis bekostning.

Laugrettet blev tilspuurt hvad saadanne Linier kunde Kaaste ? svaret 1 rdr 3 merker.

Sagen bestaaer herudi at de indstevnte Erik Wike og Lars Sætre haver med Citanten H/er/r Capitain Tormøhlens folk *indsat (ud-) paa begge sider deris Linier og sluttet en accord med hin anden; at den ene skulle bie efter den anden om Morgenen, at de da tillige kunde optage, saasom de frygtede for at deris Toug kunde komme sammen; denne accord har de indstevnte Erik Vike og Lars Sætre ei efterkommet, men optaget og opdraget deris Toug før *den indstevntis* (Citantens) folk kom og da de ankomme, vare Erik Vike og Lars Sætre alt borte og Citantens Linier borte med; imidlertid medens de indstevnte Erik Vike og Lars Sætre ligger og ardbeider paa deris Toug, kommer Mathis Udhougen roende og taler med disse indstevnte om det ardbeide de har for sig og hvi de drage saa tungt, sigende til dem enten ere i fast udi Grunden eller andris Toug og tilspørger dem om andre har sat toug nær deris ? hvortil de svarer ham, Capitain Tormøhlens; da som Retten finder, at disse indstevnte Erik Vike og Lars Sætre ikke haver holdet det af dem med Citantens folk indgaaende Løfte at den eene skulle bie efter den anden indtil de sammen kom for at optrekke deris Linier, saasom om Aftenen tilforne, da de paa begge sider udsatte, bar frygt for deris touger at være sammenkommen, saa haver Erik Vike og Lars Sætre sig selv at takke for deris utidige hastighed \imod Lovens 5?te Bogs 1ste Capit/ul 1 art/icul og 2den/ hvoraf Retten slutter, at deris Linier maa Være sammen kommen med Citantens, som dem af

1730: 185

Grunden maa have lettet, og siden ved Strømmen dreven fra deris rette Leje, og derfore tilfinder Erik Vike og Lars Sætre at betale Citanten dend paa hans Linier erlitte Skade efter Laugrettets taxation med 9 merker dandske, og betale denne Processis til Datum anvente Omkostning med 1 rdr; alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Lucas Steen haver ladet stevne Jacob Bastesøn fordum Boende paa Oenæs, nu paa Qvalvaag efter forrige tiltale.

Citantens indstevnte Jacob Qvalvaag, da boende paa Oenæs, svarede: at hands Geeder kand have giort skade, men for samme *haver (hager) Var Gierdisgaarden nedfalden, og laae plat nere og dette at Være skeed Vinter tide.

Ingen Vidner Var dennesinde stevnte i Sagen; men den indstevnte tilstod \at/ have vidner Stephen Bruvold og Iver Marraas, som skal bevise havens gierdis Urigtighed og brøstfeldighed: Mens Citantens tiener Anders Mons/øn tilstod at hans hosbond ei er stevnt til at anhøre disse Vidner og indgav paa Citantens Veigne hands indleg af 10 Nov/embris 1730, som blev læst:

De af Jacob *Hundvem indstevnte Vidner Stephen og Iver Maraas tilstod louglig at Være stevnte til at Vidne i Sagen for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og fremstod da

Stephen *Maraas og edelig udsagde, at Paasketider dette Aar kom hand og det andet Vidne Iver Marraas paa Onæs og blev Var hagegierdet til Citantens have saaledis at have nedligget at baade stort og smaat qvæg Kunde gaa derind, men hvad Skade der kunde før Være skeed, sagde deponenten sig ei at have seet; ei heller gierdet for (før?) at have nedlagt;

Iver *Træland forklarede edelig og eenstemmig som forrige:

Og som Citantens Vidner Aamund Hetlehofde og Iver Træland ei dennesinde møder eller ere stevnte, saa haver Citanten til neste ting, samme Vidner at indkalde og den indstevnte til Veddermæhle, da Videre skal Vorde Kiendt hvis Lov og Ret medfører.

Knud Qvalvaagen har ladet stevne Rasmus Evindsøn Oxnæs efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte for Retten og fragik Sigtelsen, men at have laant af ham 7 merker 8 s/killing men Indstevntis Koene at have af Citantens Koene faaet 9 rdr, som hænde den indstevntis Koene selv skulle tilhøre og var hændis egne Midler;

Citanten paastoed at den indstevnte maatte giøre sin Ed at samme Penger hans Koene given er og ei laant og derpaa aflagde sin Eed at det hænde givet er; men tilstod Citanten 2 rdr 1 mark 8 s/killing;

Citanten paastod Dom til Betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Som Rasmus Evindsøn ved sin Ed efter Citantens Knud Qvalvaagens paastand haver forklaret at de søgende 9 rdr var en gave af Citantens huustrue og ei Laan

1730: 185b

saa bliver hand for den summa af søgningen befriet; men hvis (det som) de 2 rdr 1 mark 8 s/killing angaar, som den indstevnte tilstaar Citanten at være pligtig, da tilfindis Rasmus Evindsøn at betale Citanten de søgende 2 rdr 1 mark 8 s/killing med 9 merker udi denne Processis til datum anvente Omkostning, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Jacob Qvalvaagen haver ladet stevne Lucas Olsøn til at betale sig 8tte dagis Ardbeds Omkostning paa anvente begier for dend indstevnte med forbuder og andre forretninger samme at betale og Processens Omkostning at erstatte dagens forretning at Være 1 mark, tilsammen 8 merker.

Paa dend indstevntis Veigne møtte ingen;

Stevnevidnerne Iver Marraas og Iver Træland afhiemblede edelig at have stevnt Lucas Olsøn for denne Sag og til dette ting med i gaar 14 dagis Varsel og talte med ham selv;

Citanten paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

S/igneu/r Lucas Olsøn som dennesinde befindis Loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til neste ting igien, efter loulig given Varsel at møde og svare til Sagen, thi ellers afsigis Dom efter Citantens giørende paastand.

Og efterat Sagerne Vare til ende bragte, blev efter Høiøfrigheds ordre foretaget med Auctionen over S/a/l/ig/ StiftAmptskriver Svanenhielms gods herudi Schibbredet beliggende og først oplæst de forhen anførte conditioner udi fogedens Nærværelse og først indsat

Gaarden Smørdal i Lindaas Schibbrede beliggende af skyld 1 p/un/d S/mør 1 Mæle Malt med bøxel indsat for 20 rdr, ingen bød; siden indsat for 16 rdr ingen bød; 3die gang indsat for 12 rdr ingen Bød.

Dernest indsat Selgelie med Bøxel 2 *rdr (pund) Smør 2 Mæler Malt; for 20 rdr ingen bød - 2den gang indsat for 12 rdr ingen bød. Nok indsat 3de gang for 10 rdr ingen bød.

Dernest indsat Gaarden Hougsmyhr af skyld ½ løb [Smør] ½ t/ønne Malt med Bøxel for 30 rdr ingen Bød; 2den gang indsat for 24 rdr ingen bød. 3de gang indsat for 18 rdr ingen Bød.

Nok indsat Udi Gaarden Fonnebust 18 merker Smør og 1 Mæle Malt med bøxel, som opsidderen Joen paaboer; indsat for 24 rdr ingen bød, 2de Nok indsat for 16 rdr ingen bød - 3de gang indsat for 11 rdr ingen bød.

Nok indsat Gaarden Kaalaas af skyld 1 p/un/d 3 merker Smør og 18 Kander Malt, som endnu Usoldt i samme gaard er; indsat for 14 rdr ingen Bød, 2den gang for 12 rdr ingen Bød. 3de gang 10 rdr - ingen bød,

Og omenskiønt mand tilholt dem at byde hvor lit de Vilde, de da Vilde

1730: 186

fremkomme med deris bud, blev ikke allerringiste Bud paa noget giort.

Iver Træland skydsskaffer udi Lindaas Schibbrede haver ladet stevne Ole Hogsmyr og Aamund Litlehofde, for Motvillighed i at føre Kongens Mundering til Bergen, hvortil de Vare tilsagde at skydse.

Aamund Litlehofde møtte ikke efter paaraabelse, ei heller nogen paa hans Veigne; Stevnevidnerne Ole og Arne Bruvold afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv;

Ole Hougsmyr møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til dette Ting; Ei negtende at Være tilsagt til denne Skydz om Aftenen og kom til Waage efterat de Vare alt afreiste, da hand dog kom der;

Som Aamund Litlehofde ei dennesinde møder, som og loulig er stevnt og nu foreleggis Laudag til neste ting at Møde, saa udsettis Sagen indtil hand fremkommer med, da der udi om begge skal Kiendis hvis Ret er.

Derefter blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almue oplæst og forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod er giort, saa og tienderestantzen og odelsMandtallet for selvejerne og forseiglet,

Saa og blev taget det Almindelige tingsvidne her som paa Gulen og af dem her som der svaret i alle tilfælde.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar *1730 (1731) Retten skulle betiene, nemblig 5 g/am/l/e/ som før haver aflagt deris Laugrettesed Mikkel Knarvig, Joen Lillaas, Halsteen Løfaas, Envald Kielen, Jacob Kielgaflen, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge sin Laugretteseed, Christian Kaland, Søren Fondnæs, Knud Nils/øn Hope, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige og som ingen flere Sager til paakiendelse her vare indstevnte, blev Retten her ophævet dennesinde.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 13 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue udi BrudeKnappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Niels Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Manger, Olle *Kaastad (Kaalstad), Halvor Qvidsten, Johannes Frutoel, Johannes Helle, Mons Tiore, Knud Boge, Knud Helland (Halland?) med mere tingsøgende Almue

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigst udgangne forordninger og Anordninger som fol/io 180 og 181 findis extraherede.

1. Major Storms udstedde Bøxelbrev til Ole Arnes/øn paa 9 merker Smør ¼ Kande Malt udi Øfre Waagenæs, uden reversen at anvise, dat/erit 2 Martij 1730.

1730: 186b

2. Byeskriver Hans Christian Gartners udstedde Bøxelseddel til Ole Monsøn paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Bøe, uden reversen at anvise dat/erit 1 Maj 1730.

3. Landsdommer og Laugmand Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Iver Mikkels/øn paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Ystebøe uden Leilendingens revers at anvise dat/erit 30 Julij 1730.

4. Frue Agnete Hofmands udstedde Bøxelbrev til Mikkel Mons/øn paa 1 p/un/d Smør 24 Kander Malt udi Søre Houcheland uden reversen at anvise, dat7erit 12 Sept/embris 1730.

D/en 14 dito blev Retten igien [sat] sammesteds med foranførte hvorda blev tinglyst

5. Fru Margreta S/a/l/ig/ Major Storms udgivne Bøxelbrev til Nils Ingebrigtsøn paa 13 ½ merker Smør 11 ¼ Kande Malt udi Miøs uden reversen at anvise, dat/erit Grafdal d/en 2 Maj 1730.

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Mons Myching ladet stevne Jens Qvame fordi hand haver taget en Koe af hans Mark udi hans fraværelse og uden hans Minde tilstaaelse og tilladelse, som ham var pantsat og sat dend indstevnte samme Af Citanten pantsatte Koe til Leje, hvilken tid skal Være antaget og pantsat Hellig 3 Kongers tider (kring 6/1) og nød den paa Leje i 2de Aar, og taget fra ham 5 Uger efter S/anc/te hans tider og hafde 12 dager Melket ikkun samme Qvæg eller best, og bød Citanten ham at have bestet aaret ud imod Leje eller derfore at betale ham de udlovede penger;

Dend indstevnte tilstod loulig at være stevnt for denne Sag. Dend indstevnte svarede efter tilspørgelse at Qvæget og Koen var tagen af hans Koene, dog efter dend indstevntis begier og Villie. Dend indstevnte blev tilspuurt om Citanten ei tilbød ham Penger til Løsning paa Koen ? hvortil blev svaret: jo:

Citanten blev tilspuurt om dette Laaen er skeed af den indstevnte ? hvortil hand svaret nej: men af hans fader, og den indstevnte tilstod ogsaa annamelse at Være skeed af ham selv og ikke efter faderens Villie: Citanten blev tilspuurt hvad hans prætention udi Sagen bliver ? svaret Ligesom Retten gotfinder det; hvorpaa Retten tilspørger Laugrettet hvad saadan Koe Sommeren Kunde drage hvist til 1 rdr. Citanten svarede at det Var forlidet; dend indstevnte svarede til spørsmaal at Vilde give 1 rdr; Citanten svarede sig saavit som skaden er angaaende at Være fornøjet med 1 rdr; og som Laugrettet, efter tilspørgelse af fogeden forklarede at den indstevntis tilstand gandske fattig er, saa lod fogeden sin Sigtelse fare.

Citantens Mons Mychings Sag bestaar herudi det hand af dend indstevntis fader, haver laant endeel Penger paa en Citanten tilhørende Koe; denne af Citanten pantsatte

1730: 187

Koe antager hand paa Leje og annammer den imod Pengenis forstrekning *Hellemis tider (Helgemesse 1/11. Obs: Ovanfor er tidspunktet nemnd til Hellig 3 Kongers tider - ca. 6/1), og deraf svarer Leje 2de Aar, imidlertid gifter den indstevntis fader sin Søn den indstevnte af hvis Arvelod hand Citanten Mons Myching Pengerne paa Koen hafde forstrakt; da den indstevnte nu bliver gift amnasser(?) hand sig, dog udens Citantens Villie, Videnskab eller tilladelse den af den indstevntis fader udi Pant havende Koe, dog Citanten lejet /: hvis fardag ei Var før *Hellemis om Høsten(?), 5 Uger efter S/anc/te Hans tider og den af Citantens udmark tager, efterat hon Var Nyebaaren og Citanten den ej mere end 12 dager Malket haver, da dog Citanten Mons Myching erbød dend summa den Var pantsat for; Nu siger Loven udtrykkelig at Leje gaar for eje udi 5te Bog, og ingen er tilladt at bemegtige sig noget Pant uden Lov og Dom; Laugrettet og haver skiønnet om denne Citanten tilføjede Skade at Være 1 rdr, den *den indstevnte ei heller har disputerit ham; fogeden og formedelst intercession (mellomkomst) af Almuen og dend indstevntis foregivende fattigdom, lader sin paaanke i Sagen accqviessere (akkviescere = finne seg i, slå seg til ro med); da, som Parterne, formedelst mellemhandling om den erlitte Skade, foruden Omkostningerne er foreenit om 1 rdr, saa tilfindis Jens Qvame At betale Citanten Mons Qvame denne ham, efter forliig, tilføjede Skade med 1 rdr, hvilket forlig Retten ogsaa stadfæster, og derforuden erstatte ham denne Processis forvoldte Omkostning med 1 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven; hvor ved ald anden prætention i Sagen ophævis.

Fogeden til Kongens interressis beobagt, hafde ladet stevne Ole Hennøe til at anhøre efterskrevne Vidner Nils Vettaas, Nils Nils/øn Miøs, Rasmus Gregusøn Sylte, Mathis Bøevaagen, Anne Giertdatter, og tienistepige Aaggetes Edelige forklaringer angaaende et af ham Ole Hennøe øvet Slagsmaal, 3die Pinsedag *dag dette Aar med en Mand af Bergen og Ole Hennøe til Veddermæhle.

Ole Hennøe møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Nils og Johannes Hougland afhiemblede edelig at have stevnt Ole Hennøe til at anhøre de fire første Vidner og ei videre; og det med 4re Ugers Varsel i gaar, og talte med Ole Hennøe selv.

De 3de Vidner Nils Vettaas, Nils Nils/øn Miøs og Rasmus Gregusøn Sylte tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag - for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed under Straf at udsige og først fremkaldet

Nils Vettaas, som efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde:

1730: 187b

at 3die Pinsedag dette Aar, efterat Prædikken var ude og var kommen til Bøevaagen hvor Gastgiæberen boer blev hand var Ole Henne Komme af Gastgiæberens huus udi Bøevaagen til en Byemand som gik paa Bryggen og sagde Ole Hennøe til Byemanden, jeg ved Byemanden er tørst i dag, derpaa sagde Byemanden til Ole Hennøe vil du give mig noget, saa skal jeg drikke det, da sagde Ole til Byemanden: er jeg skyldig dig noget ? saa sagde Byemanden som før til Ole Hennøe vil du give mig noget at drikke, saa skal jeg drikke; derpaa sagde Ole Hennøe endnu til Byemanden, er jeg skyldig dig noget og rente tillige til ham og ristede Manden med et brøsttag, saa hatten falt af Byemanden, da Vente Byemanden sig og greb til Ole saa huen af Ole falt i Søen og Kantredis de saa op at bryggen imod en liden Søeboed og blev Var folk komme at skille dem ad og Byemanden at Være blodig: hvad videre ord der passerede imellem dem af ord sagde deponenten sig ei at kunde erindre; til spørsmaal svarede deponenten at hand ei hørte nogle ord før passere imellem dem, men saa at Ole hafde Byemanden Kastet imod Bryggen vredelig under sig.

Nils Nils/øn Miøs fremstod dernest og edelig udsagde: eedelig og eenstemmig som forrige undtagen dette, ei af Begyndelsen at have seet aarsagen til deris Klammerie.

Rasmus Gregus/øn Sylte fremstod dernest og edelig udsagde: edelig som forrige: og at Ole Hennøes Søn Gudmund og andre afstyrede.

Fogeden begierede tingsvidne efter disse 3de Vidners udsigelse til videre Rettens fuldførelse imod Ole Hennøe som Retten consenterede.

Derefter blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almues Skatter, for Almuen oplæst, og som ingen indsigelse derimod blev giort af Retten forseiglet; saa og forfattet OdelsMandtallet over Selvejerne og af Retten forseiglet; Item tilspuurte fogeden Laugrettet her de ordinare qvæstioner angaaende det Aarlige Tingsvidne som paa Guulens Schibbredis Tingstæd blev taget og af dem svaret som af forrige.

Sluttelig Blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1731 Retten skulle betiene, nemblig 5 gamle som før for Laugmanden haver aflagt deris Laugrettised

1730: 188

G/amme/l Anders Askeland, Unge Anders Askeland, Simen Qvalem, Gregus Sylte, Ole Johans/øn Instebøe og 3de Nye eller Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris LaugrettesEd Mikkel Ols/øn Øfre Qvalem, Mons Namtvet, Gudmund Risnæs, hvorefter de til Rettens Betiening skal Vorde antagelige.

Og som ingen flere Sager, efter paaraabelse, vare indstevnte, blev Retten her dennesinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 16 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue udi Alvestrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Toftinge, Ole Berraas, Nils Berrefiord, Anders Elsaas, Mikkel Qvame, Halvor Ryland, Gulak Berrefiord, Johannes Berrefiord med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 180 og 181 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Confirmation paa S/igneu/r Marcus Jensens *bekomme Constitution af H/er/r Stiftbefalingsmand von der Osten, dat/erit 14 Julij 1730 at være Gastgiæber i Alvestrømmen.

2. Mag/is/t/e/r Steensens udstedde Bøxelbrev til Jacob Niels/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Kapperdalen dat/erit 8 Nov/embris 1730.

3. Johan Omsøns udstedde bøxelbrev til Ole Jensøn paa ¼ løb S/mør ¼ t/ønne Korn og ¼ faar udi Sellevold dat/erit 1 Martj 1730.

4. Jacob Landsvig og Ole Isdals Bøxelseddel [til ? ? ] paa 1 p/un/d 7 ½ merker Smør 15 ¾ Kande Malt udi Isdal, dat/erit 16 Nov/embris 1730.

5. S/a/l/ig/ Rector á Møinichens udstedde bøxelseddel til Johannes Aamunds/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Berraas, dat/erit 15 Aug/usti 1730.

6. Dernest blev di..lgerit(?) Allerunderdanigst Kong Christian den Siettis udgivne Patent om Højeste Ret udi Danmark for det Aar 1731 dat/erit Friderichsbergs Slot d/en 17 Octobr/is 1730.

7. Nok Høist bemelte Konges Allernaadigste udgivne forordning om Ringen med Klokkerne over alt udi Danmark og Norge for S/a/l/ig/ og Høiloflig Ihukommelse Kong Friderich den 4de, saa og forbud paa Spil og Leeg udi Kirkerne og uden for dat/erit Friderichsbergs Slot d/en 17 Octobr/is 1730.

8. Dito Høistbemelte Kong Christian den 6ttes Allernaadigste udstedde Anordning om Sørge-Klæder at bære for S/a/l/ig/ og Høeloflig Ihukommelse Kong Friderich d/en 4de dat/erit FriderichsBergs Slot d/en 17 Octobr/is 1730.

9. Anders Anders/øn Espeland og Jacob Ols/øn Tvedten(s) udstedde Skiøde til Aaggete Rasmusdatter paa 18 merker Smør 6 Kander Malt og 3 Kander Korn dat/erit 16 Nov/embris 1730.

D/en 17 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte

1730: 188b

hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Fogeden Lem ladet stevne Ole Aadderaas for resterende paa Koenens Veigne Bøder 3de lod Sølv d/en 25 Octobr/is 1726 Idømte, samme at betale med Processens Omkostnings erstatning.

Paa dend indstevntis Veigne møtte Nils Næsse og sagde sig ei at vide Videre end som hand nu hører og derfore erbød sin betaling paa Enkemandens Veigne og sine egne Veigne saavit hans huustrue Arvet haver; Niels Aadderaas erbød paa sin huustrues Veigne betaling; og Lensmanden betalte for Jens Monstads part 1 mark 2 s/killing og betalte saa Nils Næsse for g/amme/l Ole Aadderaas 4 merker 8 s/killing, for sig selv paa huustrues Veigne 1 mark 2 s/killing og Nils Aadderaas paa sin huustrues Veigne 1 mark 2 s/killing, saa nu allene rester Hemming Aadderaasis part 1 mark 2 s/killing; som derfore vil stevnis til neste ting om ei mindelig betaling skeer med Processens Omkostnings erstatning.

Dito ladet stevne Ane *Anders Seim, som endnu resterer Lejermaals Bøder 6 rdr, hvorfore hon 1729 d/en 10 Martij blev tildømt at betale, tillige med hendis Lauværge eller formynder Bøderne at udrede og denne Processis bekostning at erstatte.

Lensmanden svarede ei at have stevnt hende eller ved nogen formynder at finde, thi kunde Retten ikke videre i Sagen giøre.

Dito haver ladet stevne Ole Jonsøn, som haver beskyldt Stephen Nils/øn at have haft legemlig omgiengelse med Kristi Monsdatter Toftinge, efter forrige tiltale og seeniste interlocutorium af 29 Julij 1730, enten beskyldningen nu at afbeviise eller og i mangel at lide Dom - og haver Ole Joensøn indkaldet sitt da Nafngivne Vidne Marrite Toftinge til at Vidne i Sagen.

Vidnet møtte tillige med Parterne og tilstode loulig Varsel i Sagen dem given, og efterat Eden for det indstevnte vidne var oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet sin Sandhed under straf at udsige, og aflagde hon sit Edelige Vidne saaledis! At Christi Monsdatter Toftinge kom løbende til hænde som et afsindigt Menniske og klagede at de nu har Vindet paa hende, ei nefnende hvem og truede at Ville giøre af mig selv, sigende til deponenten hvor hændis Klæder skulle findis, hvorfra deponenten afraadde hende fra sit onde forsæt, men ei til deponenten *aabnede hvem hendis Barnefader Var, men først nefnt Ole og dog bekient tilforne ei at Være fri for Stephen, hvilket ikke skede den gang; en tid derefter dulte hon for begge deele.

Ole Joensøn blev tilspuurt om hand hafde flere Vidner i Sagen ? svaret nej; men bad om forladelse og angav sin store fattigdom.

Stephen Nilsøn henstillede sin Sag

1730: 189

under Rettens Skiøn og begierede *frikieldelsis Dom og Processens Omkostnings erstatning og afbad sin forseelse hos den beskyldte som henstillede sin Sag derudi til Rettens Skiønsomhed.

Sagens tildragelighed reiser sig heraf, at Ole Joensøn, som er tildømt At betale sine Lejermaalsbøder for barneavling uden Egteskab med Kiste Monsdatter Toftinge, beskylder Stephen Nilsøn for tillige med ham at have haft omgiengelse med hænde og *og end at Være hændis Barnefader, og derom lader føre endeel Vidner som samme skulle afbevise og Kiste Monsdatter til Veddermæhle; denne sigtelse fragaar ei allene Kiste Monsdatter, mens hans egne paaberaabte Vidner; den fornermede Stephen Nils/øn nødsagis da at proseqvere sin Sag imod ham, ei allene for at tilintet giøre hans dristige beskyldning, Men og for at søge Satisfaction over hans Adfærd med Processens Omkostnings erstatning; Nu denne Rettis Dag beviser Stephen Nils/øn mere Christenhed imod Ole Joensøn, end Ole Joensøn tilforne har beviist uskikkelighed og Uchristelighed imod ham, i det Stephen Nils/øn formedelst Ole Joensøns afbedelse hos ham for Retten, som tydelig fraviger sin Sigtelse, ikkun paastaar Omkostning i Sagen og Videre Rettens Skiønsomhed, om taalelig straf; da, paa det en Kaadmundet og dristig beskylder ikke aldelis skal gaa straffesløs, hvorved andre Kaadmundede og dristig beskyldende *kunde, kunde finde Anledning til samme at giøre, saa finder Retten billig at Ole Joensøn for denne hans ubevislige beskyldning over Stephen Nils/øn bør betale til De fattige 6 lod Sølv og erstatte Stephen Nils/øn denne ham tilføjede ubillige Processis Omkostning med 2 rdr; og derforuden bør Ole Joensøn her for Retten ærklære Stephen Nils/øn med disse ord, at hvis (det som) hand haver udsagt om Stephen Nils/øn er skeed uden Grund og afbede sin forseelse hos ham; foruden dette annulleris de af Ole Joensøn imod Stephen Nilsøn udtalte ord, af Retten, saa de ei bør Komme ham eller hans til allerringiste præjudice paa ærlige gode Nafn og Rygte men Være som døde og utalte, og hvis Bøder og Omkostninger Ole Jonsøn er tildømt at erlegge at udredis inden 15 dager under Nam efter Loven - Og afbaed Paa Stephen Nils/øn Den forseelse som Ole Joensøn ham tilføjet haver med disse ord, at hvis (det som) hand hafde talt, skeede uden Grund.

Barbro Monstad og hendis Mand Hans Monstad ere stevnte efter Rettens seeniste Kiendelse af 29 Julij 1730 paa

1730: 189b

den ene side og sin tieniste dreng Johannes Ols/øn paa den anden side.

Parterne møtte for Retten og tilstode At Være forligte om alle Sager baade om Løn og andet; men hvis Kongens er blev udsat til Kongens fogeds Nærværelse, som nu var fraværende formedelst loulig forfald.

Dito Lensmand haver ladet stevne efter Kiendelse passerit d/en 29 Julij 1730 Soldat Jacob Siurs/øn Eikeland inden Retten at forklare hvad enten hand er Brite Olsdatters Barnefader eller ej.

Aamund Haannisdal møtte paa den indstevntis Veigne og efter hans tilstod at Soldaten Jacob Siurs/øn Icheland er hendis Barns fader.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet [stevne] Tollefs Mundals Enke efter forrige tiltale; hvorda Ane Mundal hafde ladet stevne Lars Mitgaard og Magne Mundal, men ei frue Grans til Veddermæhle thi itererer Retten sin forrige Kiendelse at Ane Mundal nu engang for alle lader stevne fru Oberste Leutenant Grans til Veddermæhle til at anhøre disse nu indkaldede Vidner, hvis dette ikke skeer, afsigis Dom efter Citantens paastand.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne opsidderne paa Seim og Alver for resterende tiende af Sems Kirkes og Alvesunds Kirke for Aaringer fra 1723 til 1728, Kirkerne tilhørig, samme at betale med Processens Omkostnings erstatning.

Af Sem møtte Nils Stephensen, Ole Ellingsøn og Anders Paalsøn paa egne Veigne. Af Alver møtte Aamund, Halvor, Ole, og Nils Alver, som tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag.

Stevnevidnerne Ole Hilland og Borge Hilland afhiemblede Edelig at have givet de udeblivende Arne Kaares/øn, Niels Paalsen, Anders Olsøn, af Sem, item Baste Alver med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og talte med dem selv.

Lensmanden Anders Tvedt som betient indgav hans specificerlige Reigning af 12 Octobr/is 1730 paa sit resterende, som blev oplæst;

De indstevnte møtte for Retten og tilstod at have betalt deris tiende Aarlig til Iver Esem paa Kirkens Veigne og intet rester uden for dette Aar, hvilken Iver Esem paa Præstens Veigne til denne tid haver oppebaaret det.

Lensmanden Anders Tvedten paastod, at efterdi hand er nu KirkeEjer for Hammers Præstegields Kirker, saa formodede hand og at nyde tienden af Kirkerne og de at betale ham hvis (det som) hand søger og erstatte Processens Omkostning.

Retten finder Sagen af denne beskaffendhed, at de indstevnte, som nu af Kirke Ejeren Bøigdelensmand Anders Tvedten søgis for resterende Tiende af deris paaboende Gaarder Sem og Alver, samme nu søgende rest til afgangne Sogne Præstis, S/a/l/ig/ Mag/ister Erik á Møinichens forpagter, Lensmand Iver Esem,

1730: 190

betalt haver, da, som Rette Hovetmand i Sagen, er afgangne SognePræst Mag/ister Erik á Møinichen, som *usum fructum* (Usufructus = bruksrett til noe man ikke eier) oppebaaret \og nødt/ haver, saa henvisis Citanten Lensmanden Anders Tvedten til S/a/l/ig/ Mag/ister á Møinichens Stervbois Skifteforvaltere, hvor denne nu her angivne prætention vil indgivis og af den Skifte Ret paakiendis, hvor det egentlig henhører, saasom S/a/l/ig/ Rector á Møinichen har nødt indkomsten, og de her sigtende deris rest betalt til ham eller fuldmægtig.

Dernest blev forfattet restantzen for dette Aars Skatter udi dette Skibbrede, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod blev giort, saaog forfattet odelsmandtallet over selvejerne udi dette Skibbrede og Selvbrugende, for Retten oplæst og forseiglet; saaog tilspuurte forgeden Laugrettet, om her anden Engeslette Skat end af Kongsøen 1 rdr aarlig givis ? hvortil de svarede nej. Endelig proponerede fogeden for Almuen det aarlige tingsvidne som tagis hvoraf findis indført indholden under Gullens Schibbredis tingsted, og af dem svaret, som forrige, om alting nej.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1731 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle, som før for Laugmanden haver aflagt deris Laugrettesed, Christian Øfre Mychisvold, Halvor Mychisvold, Niels Valle, Lars Store Oxe, Knud Schare, Iver Lie, og 2de Unge Mons og Iver Oxe, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed, hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagelige.

Og som ingen flere Sager efter paaraabelse vare dennesinde indstevnte, blev Retten her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 20 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Niels Hannestvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Rachnæs, Ole Haaland, Stephen Heldal, Elling Bysem, Johannes Hoshofde, Adskild Fieldskaal, Erik Røsland, og Anders Hoshofde,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente Advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 180 181 og 188 findis extraherede - derefter blev tinglyst

(1.) Biscop Mullers udstedde Bøxelbrev til Erik *Bergens/øn (Bergesøn) paa 2 p/un/d 6 merker Smør udi Fieldschaal, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 16 Nov/embris 1730.

1730: 190b

2. Biscop Mullers udstedde Bøxelbrev til Ole Knuds/øn paa ½ løb Smør 1 Mæle og 3 Kander Malt udi Søre Echeland, uden reversen at anvise dat/erit 28 Maj 1730.

3. Ole Olsøn Hannistvedt(s) udstedde Skiøde tillige med Børge Olsøn Bysems til Johannes Knudsøn Tvedten paa 9 ½ merker Smør og 6 Kander Malt tilsammen udi Tvedten, dat/erit 20 Nov/embris 1730.

Dernest fremstillede sig for Retten Niels Engelbrigtsøn *Biennugtebøe (Biennebøe - dvs. Binningsbø) og Kari Nilsdatter Ladvigen, af Hammers Prestegield i Bergens Stift, som haver obtinerit (oppnådd) deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste bevillings brev af dato Fredensborgs Slot d/en 2 Junij 1730 at maa egte hinanden omendskiønt de ere hin anden udi andet Leed beslegtede, og begierede at deris tvende indkaldede Vidner Ole Nils/øn Fladeqval, og Anders Jens/øn Møgsters edelige forklaring om deris Slegtskab maatte afhøris, hvilke begge for Retten møtte og et efter andet, edelig og enstemmig udsagde: at Niels Ingebrigtsøn Biennebøes fader Ingebrigt Biennebøe og Niels Ladvigen, Karie Nilsdatters fader vare sødskende, og saaledis, Niels Engebrigtsøn og Kari Nielsdatter hin anden udi andet Leed beslegtede, og ei hin anden i nermere Slegtskab eller Svaagerskab paarørende.

Citanten begierede hvis for Retten passerit var, under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Dernest blev tinglyst

4. Ane Ellingsens udstedde Skiøde til Iver Ols/øn paa 22 2/13 merker Smør 18 6/13 Kande Malt udi Langeland, dat/erit Hoshofde Tingsted d/en 20 Nov/embris 1730.

5. Iver Olsøns udstedde Mageskiftebrev til Anders *Aasen (Aasem) paa 1 p/un/d Smør 18 Kander Malt (udi Aasem) imod 22 2/13 merker S/mør 18 6/13 Kande Malt udi Langeland, daterit 20 Nov/embris 1730.

6. Anders Aasems udstedde Mageskiftebrev til Iver Olsøn paa 22 2/13 merker Smør 18 6/13 Kande Malt udi Langeland imod 1 p/un/d Smør og 18 Kander Malt udi Aasen (Aasem), dat/erit 20 Nov/embris 1730.

7. Johannes Hoshofdes udstedde Skiøde til Elling Nordre Bysem paa 8 3/5 merker Smør 4 4/5 Kande Malt udi Nordre Bysem, dat/erit 20 Novembr/is 1730.

8. Ole Hoshofdes mageskiftebrev til Joen Fieldskaalnæs paa ½ løb Smør (udi Revem), imod 1 p/un/d 4 merker Smør og 8 Kander Malt udi Nore Myching, dat/erit 20 Nov/embris 1730.

9. Joen Fieldskaalnæssis udstedde Mageskiftebrev til Ole Hoshofde paa 1 p/un/d 4 merker S/mør 8 Kander Malt udi Nore Myching imod ½ løb Smør udi Revem, dat/erit 20 Nov/embris 1730.

Fogeden i anledning af Ole Hoshofdis begiering, lod fredlyse sin nu ejende part udi Gaarden Nore Myching for alles og enhvers hugster, saavel fremmede som for Leilendingen ...(?)

Ligeledis med Paddøens H/er/r Capitain Højelsen tilhørende af lige beskaffendhed og det udi Kongens høje Nafn, efterdags at entholde sig herfra.

1730: 191
 
 

Og efterat Skatterne saa vit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget d/en 21 dito med Sagerne og hafde da

Fogeden Lem ladet indstevne Brite Adskildsdatter for Lejermaal efter forrige tiltale, saa og at angive hændis Virkelige Barnefader, sampt og at anhøre efterskrefne Vidner, for hvilke hon skulle have fortalt eller udsagt hvem med hænde skulle have haft omgiengelse, nemblig Nils Indre Bernæs og Koene, Stefen Bærnæssis Koene og Haldor Birkeland.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer, og angav drengen til Lensmanden Niels Aslaksøn og Ole Stephens/øn Bærnæs og efter Rettens tilspørgelse svarede: naar dette af dem skulle være passerit! paa fiorten dager;

Fogeden paastod Vidnernis forklaringer, af hvem møtte Nils Indre Bærnæs, Brite Bærnæs, og Haldor Birkeland, det fierde Vidne Nils Bærnæssis Koene møtte ikke; for de tilstæde Værende blev Eden oplæst og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Nils Indre Bernæs, som Edelig udsagde: at hand kom til Birkeland gaaende samme dag hon ...tis(?) med Barnet, da de spuurte hende om Barnefader, da hon angav for ham dem hon nu for Retten angivet haver, som før anført ere;

Brite Bernæs fremstod dernest og edelig udsagde: ei at have andet hørt end Niels Aslachs/øn skulle være hendis Barns fader og det af den indstevntis anden Mund, men før at Være tillige Ole Stephens/øn.

Haldor Birkeland fremstod dernest og edelig udsagde: at have bekiendet for ham baade de forrige tvende, saa og Lensmanden Niels Hannestvedt hon tiente.

Dend indstevnte blev tilspuurt om hon samme ord har talt, svaret, ei at Kunde sige sig frie for ham;

De andre Vidner bleve tilspuurte om de dette hafde hørt af den indstevnte ? svaret nej:

Fogeden begierede udtaag af hvis passerit er, saa og at Kari Bernæs maatte paaleggis at møde til neste ting, Og indstillede disse paagieldende til neste Ting til strafs lidelse i Sagen; Nils Bærnæs tilstod sin Koenis loulige Stevnemaal.

Efterdi fogeden paastaar, som Citant i Sagen, tid til neste ting at indkalde de nu nafngivne og det udeblivende Vidne Kari Bernæs, saa tilladis ham samme til neste at faa hørt; og det udeblivende Vidne Kari Bærnæs foreleggis under 20 lod Sølvs bøder at møde sit edelige deposition at aflegge under 20 lod Sølvs Bøder, da og videre skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Lensmanden Nils Hannestvedt haver ladet stevne Barbro Nilsdatter Fieldskaal, fordi hon haver *haver tillagt ham uskikkelig adfærd paa deris Sætter i Sommer nu Var og udtaget deris *træværne, til Vidne derom Marrite Olsdatter, og Ane Nilsdatter, alt til strafs lidelse efter Loven og Processens Omkostnings erstatning.

Barbro Nilsdatter møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; og fragik Sigtelsen;

Citanten begierede Vidnernis afhørelse i Sagen, hvortil dend ind-

1730: 191b

stevnte tilstod sig loulig at være stevnt; Eden blev da for de Vidnerne oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Marrite Olsdatter, som edelig udsagde: at Barbro Nilsdatter kom til hende deponenten en Søndags Morgen paa Sætren, og sagde til hænde og det andet Vidne, hvor ser her ud, derpaa deponenten sagde sig at have svarit, her seer ei anderledis ud end plejer at være; Barbro spuurte deponenten, er ikke eders Sætter opbrudden ? hvortil deponenten svarede, ikke som jeg kand sige, derpaa svarede Oles Pige det andet Vidne, jeg seer ikke andet end vores Sætter er opbrudden og Kollerne som for ude Vare, findis endnu, derpaa sagde Barbro, hos os er opbruddet og aftaget Koller og .....(?), og deponenten sagde sig ei dertil At Kunde svare, da svarede Barbro *? hvem af eder er som tiener Lensmanden ? derpaa deponenten svarede sig at være det, og du ved det sagde Barbro, og Lensmanden har taget det sagde Barbro og ....(?) hos dem og hos Eder findis de; sagde Videre Barbro at ..on(?), ei nevnende hvem var, hafde giort nye Koller at de findis der paa deris Sætter; deponenten sagde sig ei saadanne for dem at findis og Barbro paastod at maa have frihed at lede efter sam/m/e og gik saa deponenten med Barbro, som Kennede sig med en af dem og sagde sig at have fundet dem i en Bek og end missede(?) en og dog have sit fulde tal, hvortil deponenten sagde sig derom ei at Være Vidende, men beskylderen bad hende sige Lensmanden det og maatte Vel;

Dend indstevnte fragik gandske Sigtelsen.

Ane Nilsdatter fremstod dernest og edelig udsagde: edelig og eenstemmig som forrige og begge vare samlede paa en tid da dette passerede.

Lensmanden paastod Dom efter Loven - dog henstillede sin Sag under Rettens Skiønsomhed.

Sagens beskaffendhed bestaar derudi at Barbro Nilsdatter uden Grund haver beskyldet Citanten Niels Hannestvedt for at have baade opbrudt og taget af deris Sætter endel Melkekoller og andet og det *domPristelig (domdristelig) tillagt ham efter Vidnernis forklaringer denne af Barbro Nilsdatter Ubevislige Lensmanden *tillage (tillagte) beskyldning beviser de indstevnte Vidner at være passerit, og omenskiønt Barbro Nilsdatter nu fragaar dem, saa kand dog Retten ikke see hændis Kaadmundendhed og dristige udsigende at Kunde passere straffesløes, *hest (helst) saasom hon, efter Vidnernis eenstemmige udsigende, haver begieret af dem hendis ubesindige tale Citanten at berette;

Thi finder Retten billig, at Barbro Nilsdatter, for denne hændis Ubevislige udøste imod Citanten sigtelse, bør bøde til de fattige 6 lod Sølv og betale Citanten Nils Hannistvedt denne hendis ubevislige tillagde sigtelse i Processens Omkostning 8 merker -

1730: 192

alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven, foruden dette, bør de af Barbro Nilsdatter ubevislige udtalte ord, ei Komme Citanten Nils Hannistvedt eller nogen af hans paa ærlige gode Nafn og rygte til allerringiste forkleinelse, men være som døde og *udtalte (utalte), og Barbro Nilsdatter bør end ogsaa at afbede samme sin forseelse hos Citanten at hon intet om ham andet er vidende end hvis (det som) ærligt og got er og hvis (det som) talet er uden Grund at være skeed hvilket Barbro Nilsdatter ogsaa for Retten afbad med samme Ord at hvis af hende udtalt er uden grund skeed er.

Johannes Bysem og Ole Nordaas haver ladet stevne Ole Hannestvedt og Børge Bysem efter forrige tiltale, sampt Ole Bysem, Knud Bysem, Fuse Ware og Mons Helland til Vidne i Sagen - og Børge Bysem og Ole Hannestvedt til veddermæle.

Alle Parter og Vidner møtte og tilstode at Være loulig stevnt til at Vidne i Sagen og de andre paagieldende at høre deris Vidnisbyrd, men Knud Bysem møtte ikke;

Børge Bysem tilstod at have lovet et Koefoster og 2de t/ønde Korn til Enkens opholdning, at hand Kunde *nye (nyde) Jorden - Og Ole Hannestvedt forklarede at have samtykt det samme. Børge Bysem blev nu tilspuurt hvem hans formynder Var ? svaret Helge Vadsil og Knud Nepstad og Anviste Børge Bysem en seddel paa slet papir af H/er/r Jonas Mæchelborg udgivet, hvilket Retten ikke ansaae, men paastaae paa forseiglet papir.

Ole Bysem det ene Vidne forklarede edelig: at hand hørte af Citanterne og de indstevnte at være talet om at Johannes Bysem og Ole Nordaas paa deris Moders Veigne paastode af Ole og Børge 2 t/ønner Korn og 1 Koefoster sampt 3de ....sfoster(?), men Ole og Børge bød ikkun et Koefoster og 1 t/ønne Korn, siden paaankede de andre Citanterne til 1 ½ t/ønne Korn men intet vist blev lovet uden med 1 t/ønne Korn og 1 Koefoster og blev Citanten derom tilspuurt som Gaardens leilighed(?) den refererede, men ei nafngivet for ham, langt mindre accorderit souefoster(?);

Fuse Vahre fremstod dernest og Edelig udsagde: at have Været med da forrige Vidne var hos og blev gaarden opsagt til Børge Bysen og Ole Hannestvedt ved Mons Helland, Ole Nordaas, og Johannes Bysem og da begierte de Vilkaar for Enken og deris Moder, og accorderede de lenge derom og spuurte Ole Hannestvedt og Børge hvad de Vilde have ? hvortil Citanterne svarede 1 Koefoster og 2 t/ønner Korn, hvilket Ole og Børge siuntis for meget, men bød hende 1 t/ønne Korn og 1 Koefoster, og sagde Ole Bysem efter tilspørgelse til forrige Vidne at det ei Kunde taale meere og tilspuurte Mons Helland og Ole Nordaas de indstevnte om de vare fornøjede med at gaarden her blev opsagt

1730: 192b

da svarede Ole Hannestvedt det er vel, jeg er hans nermeste Slegt og frende, naar det er skeed er jeg fornøjet dermed, derpaa sagde Børge Bysem dette aar som tilfalder skal hon gaa i Madlag med mig og nyde saa got jeg haver og naar lenge lider, enten hon vil have det eller lengere lide det, skal hon have det, videre sagde deponenten sig ei at vide at afsige.

Mons Helland fremstod dernest og edelig udsagde: *Mons Helland fremstod dernest og edelig udsagde:* at have af Enken Været begierende at opsige Jorden til Ejeren, og tillige begiere Vilkaar til hændis Livs ophold og da begierede deponenten 1 Koefoster og 2 t/ønner Korn hvilket Ejerne siuntis for høit og de Vilde give 1 t/ønne Korn og 1 Koefoster, men ei lovet 1 ½ t/ønne fra(?) eller til som paastaaet var, men om første forligt 1 t/ønne og 1 Koefoster og første Aar gaar til Bords med Børge og siden skulle have fri Villie hvis hon Vilde.

Retten tilspuurte den indstevnte om hon ei var fornøjet med sit Løfte 1 t/ønne Korn og 1 Koefoster ? hvortil hand svarede: nej.

Citanterne paastod Dom efter Vidnisbyrdenis forklaring og end lovede at bevise Jordens store forbedring paa 8 t/ønner Korn.

Denne sags tildragelighed reiser sig heraf at Mons Helland Laugværge paa Marrite Bysems Veigne opsiger til Børge og Ole Hannestvedt, hendis tilbøxlede Part udi Gaarden Bysem paa de Vilkaar, at hende Maatte givis til ophold 2 t/ønner Korn og 1 Koefoster; dette haver Ole Hannistved med Broederen Børge ei villet indgaae, men bydet hende 1 t/ønne Korn og 1 Koefoster; og i hvorvel de andre Citanterne Johannes Bysem og Ole Nordaas \paa Moderens Veigne/ haver siunet sig herved brøstholden, saa findis dog ikke af Vidnernis forklaring mere at Være lovet end 1 t/ønne Korn aarlig med 1 Koefoster; Nu siunis Børge Olsøn Bysem, som da umyndig samme Vilkaar med sin Myndige Broder Ole Ols/øn Hannistvedt, at have forløbet sig, saasom hand siunis huusene at Være brøstfeldige, hvorom ingen besigtelse er begiert, langt mindre taget, og nu præsenterer en attest fra Præsten at hand ei skulle være Myndig og saaledis ligesom vil rykke det forlig som hands og hands Myndige broder Ole Hannistvedt paa hands Veigne indgaaet haver; dette hans foregivende Kand Retten nu ei ansee; men holder billig, at hvis (det som) af hans Myndige Broder Ole Ols/øn Hannistved indgaaet er, paa hans Veigne, bør ubrødelig holdes; og det udlovede svares aarlig; hvis da Børge Bysem siunis sig misfornøjet med huusene, efterdi de andre foregiver gaardens melioration (forbedring) i større tilfælde, da henvisis denne tvistighed til Aastæden, da enhver, naar de derom søger, skal vederfaris hvis Lov og Ret medfører.

1730: 193
 
 

Erik Horvigen haver ladet stevne Adskild Fieldskaal, til at anhøre det forlig som var giort imellem Siur Fieldschaal og Adskild Fieldskaal, samme at holde; og begierede en extract af de forrige førte Vidner, for ongefær 5 Aar siden i Vaar; som Retten consenterede ham at skulle skee saa lenge tid Kunde tillade det.

*Lensmandens Nils Hannestvedt haver ladet stevne Johannes Askildsøn Søre Myching, fordi hand haver staalet en Vedder fra Sæphind Fotland og samme slagtet, alt til strafs lidelse efter Loven, sampt til Vidne derom Sæfre Myching, Anders Myching som samme tyveKoster udi Mandens huus fundet haver,

Dend indstevnte tilstod Sigtelsen at have begaaet; og taget ham paa Marken, dog hands Koene at have taget ham og hand slagtet ham og ei at Være ham tilhørende som hand tilstod, ellers tilstod hand at hans Koene ei var stevnt for denne Sag;

Fogeden begierede tid til neste ting at indkalde dend indstevntis Koene, som Retten consenterede.

Derefter blev restantzen for dette Aars Skatter forfattet, oplæst og forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod blev skeed. Saa og forfattet Odelsmandtallet over selvejerne og af Retten forseiglet; item det ordinare tingsvidne og af dem svaret som forrige tingstæder svaret haver;

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1731 Retten skulle betiene, saasom g/amme/l Ole Birkeland, Lars Birkeland, Johannes Birkeland, Ole Børtved, Johannes Børtved og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed Anders Dale, *Gutorms Raknæs, Stephen Raknæs, hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagelige; Og som ingen flere Sager til paakiendelse efter Rettens paaraabelse, vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 23 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Biørge, Aamund Lie, Ole Esem, Fuse Wadsil, Lars *Ofrechanger (Øfre Echanger) Elling Lie, Niels Esem, Ole *Ofrechanger (Øfre Echanger), med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt Høiøfrigheds Befalinger som fol/io 180 181 og 188 findis extraherede -

1730: 193b

dernest blev tinglyst

(1.) Haldor Haadne og Aamund Asgaards bøxelbrev til [ ? ? paa] 20 merker Smør udi Hindenæs, item reversen dat/erit 23 Nov/embris 1730.

2. Herman *Fenfis (Feifis) udstedde Bøxelbrev til Ole Ols/øn paa 18 merker S/mør 18 Kander Malt udi Houge, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 14 Decembr/is 1729.

3. Aamund Ols/øn, Halvor Ols/øn og Aamund Totland paa Marte Olsdatters Veigne udstedde Skiøde til Johannes Rasmus/øn Yttre Hindenæs, paa 13 ½ merker Smør og 6 Kander Malt udi Yttre Hindenæs, saa hand nu er ejende med sin egen Arv 1 p/un/d 3 merker S/mør og 12 Kander Malt, dat/erit 23 Nov/embris 1730.

4. Peder Hofmands udstedde Bøxelbrev til Knud Grimsøn Lie paa 1 p/un/d 3 merker Smør og 1 qvarter Malt udi Biørnevold, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 16 Decembr/is 1729.

5. Siur Fieldschaals Skiøde til Mons Totland paa 3 *2/6 merker Smør 2 23/36 Kande Malt udi Totland, og selv ejende 20 5/6 merker Smør 17 13/36 Kande Malt udi Totland, dat/erit 23 Nov/embris 1730.

6. Ole Cosmus/øn Bornemands udstedde Bøxelbrev til Ole Olsøn paa ½ løb Smør og 1 qvarter Malt udi Yttre Echnæs, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 20 Nov/embris 1730.

7. Niels Store Aardals og Nils Knuds/øn Weaas udstedde Skiøde til Mons Johans/øn paa 18 merker Smør udi Gaarden Feten, dat/erit 13 Apr/ilis 1730.

8. Ole Anders/øn Indre Hindenæssis udstædde Skiøde til Magne Ols/øn paa 20 merker Smør udi Indre Hindenæs, dat/erit 23 Nov/embris 1730.

D/en 24 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme vare annammede blev foretaget med Sagerne og hafde da

Bøigdelensmanden efter forrige tiltale ladet stevne Iver Qvinge, for at afhøre Marte Qvinges Vidne, angaaende hans medhandling med Ingeborg Qvinge.

Parterne møtte for Retten og tilstode saavel Vidnet som Sag gieldende at Være loulig stevnt i Sagen; Vidnet til at aflegge sin forklaring og de paagieldende at anhøre Vidnets udsigende: for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet sin Sandhed under Ed at udsige og under Straf: at da deponenten kom ind i stuen, blev hon Ingeborg Var at sidde og spinde i Stuen, hvem hon tiltalte, om nogle ord som Ingeborg hafde talt om hændis Mand dend indstevnte, og end sagde til hænde, ilt har du lovet, og ildt kommer deraf og tog saa Ingeborg sin Rok og dengte hændis Mand med som i Stuen samme tid Var, og ei blev Var hændis Mand at slaae Ingeborg noget.

Iver Qvinge foregav dernest at have taget contrastevning i Sagen og indstevnt Mildri Qvinge og Ingeborg Qvinge til at Vidne i Sagen; af hvem Mildri møtte, som ei om denne Sag skulle Vidne, men det andet Vidne Ingeborg \Iversdatter/ Qvinge møtte ikke; som ei formedelst Vanførhed kand Komme, sit Vidne at aflegge;

Ingeborg Bertelsdatter møtte og tilstod at Være loulig stevnt til at anhøre Mildries Vidne i Sagen - og forklarede at have Været Pinsti Aften i Marken med Ingeborg, da Iver ogsaa kom til dem og tilspuurte Iver Enken om de Qvæg som børnene haver faaet, ere med

1730: 194

Kalv, dertil Ingeborg svarede ja: og bad om Creaturerne, hvortil Iver svarede, Gud maa Vide det, saa talede Ingeborg Nogle ord hvilke deponenten sagde sig ei at kunde erindre, og gik saa Iver til een [af?] Kiørene, og tog paa den, da sagde Iver Knyter du næven til Mig dog saae hon det ikke, da sagde Ingeborg jo jeg tør giøre det, men ei saa dette heller og gik de saa Ingeborg og Iver og hon og deponenten bag efter, og talede de mange ord sammen som deponenten ei sagde at Kunde at erindre, men hørte at Iver blev beskyldet for at have taget Koen ifra hænde paa uskikkelig Maade; og end dette at have hørt af Ingeborg at sige, at hvis hand tog Kiørene fra hænde at det maatte skee med forbandelse.

Citanten blev tilspuurt om flere Vidner i denne Sag ? hvortil hand svarede nej:

Fogeden paastod at de indstevnte i første Sag maatte Multeris til fattige for deris uforligelighed og at i første sagen maatte beskikkes 2de Mænd, Magne Esæm og Ole Tofte som Ingeborg Iversdatters vidne Kunde i Parternis nærværelse \edelig/ afhøre og til Neste ting igien fremføre til Videre Rettens paakiendelse.

Af denne i Dag af Iver Qvinge contra Ingeborg Bertelsdatter indstevnte Sag, formedelst uskikkelige ord, hvorudi Iver Qvinge haver ladet indkalde et Vidne Mildri Qvinge, som og i Sagen haver aflagt sit Vidne, og af Parternis tilstaaelse for Retten at dette af dem handlede er skeed at en tiltale af Iver til Ingeborg Iversdatter, hvor af ont giensvar er voxet, og enhver af dem brut sin Christendoms pligt; baade imod Guds og Kongens Lov; Guud Lov tilraader enhver at giøre dem got som os giør ont, men her er strax baade imod Guds Lov beviist ont med ont; Kongens Lov, som tilraader en hver til fredferdighed er ogsaa her med brut, og uChristelig, sampt ulovlig uforlighed imellem dem begge drevet;

Thi finder Retten billig at baade Citanten Iver Qvinge og Ingeborg Iversdatter Qvinge, formedelst deris uskikkelige ordkrig og uforligelighed en hver for sig bør bøde til de fattige 2 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; Hvad sig ellers Hovetsagen er angaaende Slagsmaalet, da som det ene Vidne Ingeborg Iversdatter ei, formedelst Vanførhed Kand møde sit Sandheds Vidne at udsige, saa opnefnis af Retten Lensmanden Magne Esem og Ole Tofte, at forføje sig til hænde, udi begge parters hosværelse og tilkaldelse og hændis udsigende under Ed at antage, og samme edelige Vidne til neste ting igien under Ed at aflegge, da videre udi hovetsagen skal vorde Kiendt, hvis Lov og Ret medfører.

1730: 194b
 
 

Ole Olsøn Biørnevold og Kari Monsdatter Houge, som med hin anden udi 3die Leed ere beslegtede og haver paaberaabt sig Allerunderdanigst at søge Kongens Allernaadigste Brev om Egteskab, ere nu indstevnte, samme Allernaadigste Bevilling at producere hvilket hand ikke hafde, men foregav at Være paa StiftsAmptstuen hvorfore fogeden endnu dilaterede dem til Vaartinget eller og at bøde som samme consenterede.

Adskild Adskildsøn haver ladet stevne Adskild Iversøn formedelst en Koe, som til hans Værmoder Anne Sætre var lejet hvilket best er forkommet og saasom hon et Qvæg haver sat derimod og sollt samme Koe, som til ham var udlagt paa Skifte, og hans formyndere ligeledis uafvidende saa paastaar hand betaling for samme - tillige hafde indstevnt Johannes Echnæs: men ei Ane *Anders til Veddermæhle alt efter det interlocutorium som d/en 29 Julij paa Allenfits tingsted afsagt af og fol/io 166 findis indført.

Johannes Echnæs blev tilspuurt hvor længe hand hafde haft Koen ? svaret: at have faaet d/en dagen for Krosmisse og beholdt den til 8 Uger; Men ei \glemt at/ Kiæret for Manden om noget *skafald paa dend (Skadefang? = den materielle skade en person har lidd); end *svaret (tilspurt?) naar de Kierede og for hvem ? svaret Kari Johannes sin Koene, Inga Siursdatter, Christi Botelsdatter, Lars Echanger og G/amme/l Niels Echanger; hvilket til neste ting tilladis at føris til Videre Kiendelse.

Fogeden lod fredlyse Paddøens Skoug, fra Baste flekning nødder plugtning, eller Vie skierring, sampt Lyng eller andet, og det i Kongens høje Nafn, sampt ald anden hugster i hvad Nafn det Være Kand.

Dernest blev foretaget med Auctionen over S/a/l/ig/ Svanenhielms Gods efter Høiøfrigheds Befaling og efterat Conditionerne udi alles paahør høilydelig vare blevne oplæst, blev først indsat

En gaardepart i Lindaas Schibbrede beliggende udi Gaarden Fonnebust af skyld 18 merker S/mør 12 Kander Malt, som opsidderen Joen paaboer; og indsat for 11 rdr; og tilslaget H/er/r Leutenant Holk for 12 rdr som høist bydende, som stillede Cautionist fogeden Lem,

Dernest indsat gaarden Gillesvig 1 ½ løb Smør, 1 t/ønne Malt, og først indsat

Johannes sin part 27 merker Smør 1 Mæle Malt; Opsidderen Johannes 8 rdr 12 sk. Leutenant Holk 8 rdr 1 mark. Opsidderen 8 rdr 3 mrk. Fogeden Lem 10 rdr. Opsidderen 10 rdr 3 mrk. Leutenant Holk 11 rdr. Opsidderen 11 rdr 8 sk. Leutenant Holk 11 rdr 10 sk. Opsidderen 11 rdr 12 sk. Fogeden Lem 12 rdr.

Niels Gillesvigs Part ligeledis indsat *for 27 merker S/mør 1 Mæle Malt. Fogeden Lem 10 rdr. Leutenant Holk 11 rdr. Opsidderen Niels 11 rdr 3 mrk. Leutenant Holk 11 rdr 4 mrk 11 sk. Opsidderen Nils 12 rdr 11 sk.

Til Cautionister opsat Ole Tofte og Ole Aandaas for deris udlovede summa.

1730: 195

Magne Gillisvigens part af Skyld 27 merker Smør 1 Mæle Malt, Fogeden Lem 10 rdr. Opsidderen 10 rdr 3 mrk. Fogeden 11 rdr. Leutenant Holk 11 rdr 12 sk. Fogeden Lem 11 rdr 1 mrk. Leutenant Holk 11 rdr 3 mrk.

Stillet fogeden Lem til Cautionist.

Sæphind Gillesvigens part af skyld 18 merker Smør 8 Kander Malt. Fogeden Lem 4 rdr. Leutenant Holk 5 rdr. Fogeden Lem 5 rdr 4 sk. Leutenant Holk 5 rdr 12 sk. Fogeden Lem 6 rdr.

Halvor Gillesvigs Part 9 merker S/mør 4 Kander Malt for 9 merker. Fogeden Lem 2 rdr. Ole Tofte 2 rdr 1 mrk. Fogeden Lem 2 rdr 4 mrk. Ole Tofte 2 rdr 5 mrk. Fogeden Lem 3 rdr. Leutenant Holk 3 rdr 12 sk. Ole Tofte 3 rdr 1 mrk 8 sk. Fogeden Lem 4 rdr. Leutenant Holk 5 rdr. Ole Toft 5 rdr 1 mrk. Leutenant Holk 5 rdr 3 mrk.

Fogeden Lem for ham Cautionisten.

Fogeden Lem, som i henseende til at Budene blev for ringe, har hand giort sit Bud for at angere Kongens Cassa og altid er villig som Allerunderdanig skyldig, samme sit giorde Bud at fravige, om Nogen, til Kongens interresis formeerelse, højere eller mere vilde byde og give herefter.

Dernest indsat Gaarden Nærraas af Landskyld 1 løb Smør 3 Mæler Malt in massa, hvoraf noget er øde, hvorpaa ei mere nu blev budet af Leutenant Holk - 10 rdr - men ei tilslaget. Siden indsat special Eriks Brug af 18 merker Smør 9 Kander Malt, men ingen bød, hverken lidt eller meget derpaa, derefter indsat Johannes sit brug af 18 merker Smør 9 Kander Malt, hvorpaa ingen bød lidt eller meget; derefter indsat Nilsis Part af skyld 18 merker S/mør 9 Kander Malt, hvorpaa ei heller indfant sig nogen som allerringiste Bud giorde; derefter indsat det øde i samme Gaard af Skyld 18 merker S/mør 9 Kander Malt, hvorpaa ingen giorde allerringiste Bud.

Derefter indsat en Gaardepart i Lindaas Schibbrede beliggende udi Kaalaas af Skyld 1 p/un/d 3 merker Smør og 18 Kander Malt, hvorpaa Halsten og Mons paaboer og usolt Var, for 12 rdr. Indsat for 14 rdr. Leutenant Holk 15 rdr. Joen Anders/øn Masnæsberg af Ladvigs Skibbrede i Sogns fogederie 15 rdr 1 mrk. Leut/enant Holk 16 rdr. Joen Anders/øn 16 rdr 1 mrk. Leut/enant Holk 16 rdr 3 mrk. Joen Andersøn 16 rdr 4 mrk 4 sk. Leut/enant Holk 17 rdr. Joen Anders/øn 17 rdr 3 mrk. Leut/enant Holk 18 rdr. Joen Anders/øn 18 rdr 3 mrk.

Som stillede Cautionist Hendrik Ivers/øn Oppedal af Ladvigs Skibbrede i Sogns fogederie og samme for Retten indgik.

1730: 195b
 
 

Dernest fremstillede sig for Retten Magne Siurs/øn Rommerem som søger Kongens Allernaadigste Brev at maa egte Marrite Jacobsdatter Strømme, omendskiønt Marrite Jacobsdatters forrige Mand Lars Rommerem og Magne Siurs/øn ere hin anden i andet og 3die Leed vare beslegtede og begierede at deris tvende indkaldede Vidner Rasmus Øfre Helland og Nils Rommerem edelig Maatte afhøris om deris Slegtskab, hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde at Magne Siurs/øns faderModer Siri Rommerem og Marrite Jacobsdatter(s) forrige Mand Lars Ols/øns Moder Brite Rommerem vare sødskende og saaledis Magne Siurs/øn til Marrite Jacobsdatters forrige Mand Lars Rommerem hin anden udi andet og 3de Leed beslegtede og hin anden ikke enten i Svaagerskab eller Slegtskab nermere paarørende.

Citanten begierede hvis for Retten passerit er under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Derefter blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue for resterende Skatter, oplæst og forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod er skeed, saa og forfattet Odels Mandtallet og af Retten forseiglet, saa og det ordinare tingsvidne og af dem svaret som forrige undtagen Nils Sandvigen som for Slagsmaal paa Sommertinget 1730 for Slagsmaal Var dømt til 9 rdr bøder.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1731 Retten skulle betiene Lars Nere Echanger, Mikkel Nere Echanger, Ole Fyllingsnæs, Magne Fyllingsnæs og Ole Fyllingen og Iver Fyllingen, og 2de Nye som først for Laugmanden haver at aflegge sin Ed Niels Myhr og Peder Nere Echanger, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Dernest fremstillede sig for Retten Ole Olsøn Biørnevold, som søger Kongl/ig Allernaadigst Bevilling at maa ægte Kari Monsdatter Houge, omendskiønt de skal Være hin anden i 3die Leed beslegtede, og begierede at deris tvende indkaldede Vidner Ole Indre Hindenæs og Knud Wæland maatte edelig afhøris om deris Slegtskab, hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde at Ole Olsøns faderfader Niels Biørnevold og Kari Monsdatters faderfader Ole Houge, vare Sødskende, og saaledis Ole Olsøn og Kari Monsdatter hin anden udi 3die Led lige beslegtede.

Citanten begierede hvis for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Og som Ingen flere Sager efter paaraabelse dennesinde vare indstevnte, blev Retten her dennegang ophævet.

1730: 196
 
 
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 27 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Lars/øn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Lars Angeltvet, Iver Teigland, Niels Espelie, Thommes Sem, Ole Hougland, Johannes Mieldem, Niels Yttre Arne, Erik Arnetvedt med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 180 181 og 188 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

(1.) Lars Ols/øn Angeltvet og Nils Bruraas tillige med Mons Tertnæssis udstedde Bøxelbrev til Hans Ivers/øn paa ½ løb Smør udi Angeltvedt, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 27 Nov/embris 1730.

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde vare at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne - og hafde da

Ole Bastesøn efter Rettens forrige Afskeedigelse Af 18 Julij ladet stevne Halsteen og Jøsten Selvigen sampt Værmoderen Christi Flactvedt at producere Skiftebrevet.

Ingen af de indstevnte møtte uden Halsteen Øfre Selvig, som beklagede sig ei at Kunde erlange Skiftebrevet;

Stevnevidnerne Joen Falchanger og Ole Angeltvedt afhiemblede edelig at have givet dem mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med Jøsten og Moderen;

Citanten haver derpaa paastaaet Dom efter Loven.

Saafremt Jøsten ei efter given Varsel møder tillige med Skiftebrevet, saa foreleggis Citanten at giøre sin paastand og indgive sin Reigning i Retten paa hans havende prætention, da Retten skal assistere ham med Dom og Modvillige derforuden at straffis med 3de lod Sølvs bøder om de udebliver og svare Videre hvad Citanten paastaar.

Niels Trengereid møtte for Retten paa sin Søns Nils Nilsens Veigne som haver erlanget Kongl/ig Allernaadigst brev og tilladelse at maa ægte Unna Hansdatter omendskiønt de ere hin anden udi 3die og tredie Leed beslegtede af dato Gottorfs Slot d/en 16 Aug/usti 1730 og begierede at hans tvende indkaldede Vidner Ole Romsloe og Ole Garnæs maatte aflegge deris edelige deposition om deris Slegtskab; hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde, at Nils Nils/øns fadermoder \Kari Songstad/ og Unnas faderModer Anne Jabne vare sødskende og saaledis Nils Nils/øn og Unna Hansdatter hin anden udi 3de lige Leeg beslegtede og ei i videre Slegtskab eller

1730: 196b

Svaagerskab hin anden paarørende:

Citanten begierede hvis for Retten passerit Var, under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse; som Retten consenterede.

Derefter blev restantzen for dette Skibbredis Almue forfattet og oplæst og af Retten forseiglet, saa og Odels Mandtallet, og forseiglet; Ligeledis blev her taget det ordinarie tingsvidne som paa Guulens Schibbrede og af dem svaret som forrige.

Siden blev opnevnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1731 Retten skulle betiene, nemblig 5 g/am/l/e/ som \.?./ første haver aflagdt deris LaugrettesEd, Johannes og Stephen Euchaas, Anders Qvame, Nils Yttre Arne, Lars Aasem, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed, Johannes Rodland, Erik Lars/øn Indre Arne, og Jens Mons/øn Mieldem, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Og som ingen flere Sager dennesinde til paakiendelse vare indstevnte eller nogen indfant sig, som videre vilde gaa i Rette, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 29 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes *Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Eide, Knud Revem, Anders Sundland, Ole Hartvedt, Thommes Reistad, Knud Vikne, Johannes Øfste Mielde, og Erik Houge for Gutorm Hundhammer med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger *fol (som) fol/io 180 181 og 188 findis extraherede.

Mag/ister Casper Rømmers udstedde Bøxelbrev til Knud Nils/øn paa ¼ part i Stokke, som er Andersis halve brug dat/erit 13 Maj 1730, item Leilendingens derpaa fulte revers, daterit som forrige.

Anders Eide og Borge Biørsvigs Skiøde til Iver Røskeland paa 18 merker Smør og 10 (16?) Kander Malt udi Rongved dat/erit 29 Nov/embris 1730.

D/en 30 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, Vare anammede, blev foretaget Sagerne, og hafde da

1730: 197
 
 

Jørgen Hansøn ladet stevne H/er/r Søren Bergendal, efter Rettens seeniste afskeedigelse af 21 Junij 1730 for sine søgende dat/erit Stevnemaalet af 30 Octobr/is 1730.

Paa H/er/r Bergendals Veigne møtte Hans Lem, og paastaar at Jørgen Hansøn i følge af forrige Rettens Kiendelse maatte tilholdis at producere beviis for sin Søgning og ham end nu maatte meddelis copie af hvis passerit er, saasom hand ei tilforne har haft Tid til saadant at erlange.

Peder Bejer paa Jørgen Hanssens Veigne indgav hans skriftlige Indleg af 28 Nov/embris 1730, som blev læst;

Hans Lem paa *Hans Lems* (Søren Bergendals) Veigne refererede sig til sin forrige paastand og at ham saa vel af hvis nu som tilforne indgivet er, ham maatte meddeelis Copie af til besvarelse og sin paastands nermere fuldførelse.

Den Kiendelse som Retten d/en 21 Julij 1730 paa Sommer-Tinget haver afsagt at Citanten Jørgen Hansøn bør producere original bevis for de 20 rdr, sampt Special Reigning og bog for de andre 6 rdr tilsammen 26 rdr, itereris igien, saa at hand samme til neste ting bør efterleve; og den undskyldning som H/er/r Søren Bergendal nu giør, ei at have haft tid til at faa copie *at (af) det indgivende, er i sig selv ugyldig, saasom aldrig noget af Retten, siden det for Retten var begiert er æsket eller fordret, og hvis samme ei til *este (neste) ting af hentis og søgis og derpaa positive svaris, anseer Retten ei videre, af den indstevnte, optenkt prolongation, men afsigis Dom efter Citantens Paastand om den indstevnte herimod handler uden videre opsettelse.

Bendix Ernst Mannik haver med skriftlig Varsel ladet stevne H/er/r Søren Bergendal for at indfrie en til ham udgivet Vexel stor 40 rdr som siden er protesterit og dends Lagie (= eldre form for agio) med Processens Omkostning at tilsvare, dat/erit 21 Aug/usti 1730.

Den indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne omendskiønt Her/r/ Søren Stevnemaalet havde paategnet sig loulig at Være forkyndt;

Paa Citantens Veigne møtte Peder Bejer og indgav hans Speciale Reigning af 22 Aug/usti 1730 paa 48 rdr 1 mark - dernest copie af Vexelen og Protesten dat/erit 28 Martj 1730. Saaog et Brev fra H/er/r Søren Bergendal, Af 1 Aug/usti 1730, hvorved hand tilstaar det fordrende - og paastod saa Laavdags foreleggelse for den indstevnte til neste Ting og dette interlocutorium *beskren.

Her/r/ Søren Bergendal, som nu ei møder eller lader svare til Sagen, da hand dog efter hans egen paaskrift paa Stevnemaalet findis loulig stevnt, foreleggis Loudag til nest holdende ting at møde og svare for sig i denne reene Sag, thi hvis udeblivelse skeer, afsigis Dom efter

1730: 197b

Citantens giørende paastand i Sagen.

Stevnemaalet i denne Sag med paaskriften af afsigten blev Peder Bejer tilbage leverit.

Derefter blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue, for Retten *opsagt (oplæst) og forseiglet, saa og Odels Mandtallet, Og forseiglet; item taget det samme Tingsvidne som af forrige tingsteder angaaende det Almindelige og af dem svaret som forrige.

Sluttelig blev opnæfnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1731 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble, som før haver aflagt deris Laugrettesed, Anders Antun, og Jens Antun, Brynnild Mit Mielde og Ole Vatle, Johannes Nils/øn Søre Ascheland, Mons Søre Ascheland, og tvende Unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris LaugrettisEd, Johannes Anders/øn Ronhofde og Johannes Hans/øn Ronhofde, hvorefter de til Rettens Betiening skal vorde antagelige,

Og som ingen flere Sager til paakiendelse dennesinde vare indstevnte, eller nogen sig indfundet, som videre vilde gaae i Rette, blev Retten dennesinde, her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 2 Decembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Tingstædet Frechaug, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos, hans befuldmægtig tiener Peder Bejer, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Jacob Rogn, Anders Toft, Iver Midsoe, Mikkel Heggernæs, Ole Frechaug, Ole Frommereid, Joen Rogn, Nils Toft med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dendts betiente advaret, er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 180, 181 og 188 findis extraherede - dernest tinglyst.

1. Benjamen Nævermands udstedde Skiøde til sin Søn Otte Nævermand paa ½ løb Smør 1 Vaag fisk udi Fløen med videre huuser samme Skiøde ommelder, dat/erit 26 Julij 1730.

2. Soffi S/a/l/ig/ Christian Drejers udstedde Skiøde til Hans Helmiks/øn Lem (Sem?) paa *paa 2 løber Smørs Landskyld udi Hiertaas dat/erit 1 Maj 1730.

3. Ole Anders/øn Havelands udstedde Skiøde til Mette Mossius(?) paa 5 merker Smør udi Nedre Kleppe, dat/erit 16 Octobr/is 1730.

4. Laugmand Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Jacob Magnes/øn paa 1 p/un/d S/mør 12 merker fisk, 2 Kander Malt og ¼ deel udi Laxevaagen Søre Hougland, dat/erit 1 Decembr/is 1730.

5. Ditoes udstedde bøxelbrev til Mons Mons/øn paa 12 merker S/mør 1/6 deel huud og 8tte Kande Malt udi Frommereid, dat/erit 3 Octobr/is 1730.

6. Mette Morsens(?) udstedde bøxelbrev til Hans Ols/øn paa 6 skilling og 1 qvit udi Anders Anfindssøns part udi Nedre Kleppe, dat/erit 24 Nov/embris 1730.

1730: 198

7. Halvor Toskems udstedde Bøxelbrev til Knud Mikkels/øn paa 8 3/8 merker Smør 5 5/8 merker fisk 3 ¾ Kande Malt og 5/32 st/ykk faar udi Toskem, dat/erit 2 Decembr/is 1730.

D/en 4de dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens, og hafde da

Bøigdelensmanden ladet stevne Ole Hennøe for Slagsmaal med en Mand fra Bergen i Bøevaagen 3de Pinsedag, til strafs lidelse efter Loven;

Dend indstevnte møtte ikke, efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hans Veigne;

Stevnevidnerne møtte ikke som afhiemble Kunde; thi maatte Sagen henvisis til loulig Stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Aamund huusmand Paa Hellesund for fortilig sammenleje med sin huustrue til egtebøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Knud Nils/øn Holme afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Lensmanden paastod Dom til Egtebøders erleggelse, efterdi den indstevnte efter Laudags foreleggelse ei møder eller lader svare i Sagen.

Aamund Hellesund, som først befindis loulig stevnt og nu efter Laudags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen, tilfindis at betale for sig og huustrue Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing efter Citantens paastand inden 15ten dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Ole Monsøn Wig og Ane Johansdatter Næsse for begangne første Lejermaal og Barneavling til Bøders erleggelse, som desforuden ere beslegtede.

Ingen af de indstevnte møtte efter paaraabelse, ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Knud Nils/øn Holme afhiemblede edelig at have stævnt dem, med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med dem selv.

Lensmanden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte.

Ole Mons/øn Wig og Ane Johansdatter, som nu befindis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis Laudag til neste ting at Møde og svare for sig, saafremt ei Dom efter Citantens giørende paastand skal afsiges naar ellers loulig omgang med Stevnemaalet, haves.

Dito haver ladet stevne Marrite Olsdatter Blom for begangne Lejermaal med en gift Mand af Bergen Anders Halversøn, til Bøders erleggelse efter Loven og ham

1730: 198b

til Veddermæle i Sagen;

Paa Marrite Olsdatters Veigne møtte faderen Ole Blom og paa hendis Veigne efter ham given ordre tilstod at egtegift Mand af Bergen, Anders Halversøm, er hændis Barns fader;

Lensmanden tilstod paa Anders Halvers/øns Veigne at *hans (hand) tilstaar at have haft legemlig omgiengelse med hænde 8tte dager for Paaske dette Aar, og tvifler om Tiden;

Fogeden henstillede Sagen til Rettens Skiønsomhed.

Sagen udsettis til førstkommende Vaarting inntil Marrite Olsdatter er kommen i Barselseng, for des nermere at confrontere tiden; da Anders Halvers/øn ogsaa, efter given Varsel haver at møde, til nermere examination i Sagen og dens endelige paakiendelse.

S/igneu/r Abraham Wessel haver ladet stevne Ole Iden efter forrige tiltale og Ole Iden haver ladet stevne Abraham Wessel med Contrastevning i Sagen af 23 Octobr/is 1730 som blev læst:

Paa S/igneu/r Abraham Wessels Veigne møtte ingen efter 3de gangers paaraabelse, eller nogen paa hans Veigne.

Diderik Anders/øn Holme Knappen, og Haaver Mæland, afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 4re Ugers Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands Kieriste; og leverede Copie af Stevnemaalet;

Contra Citanten begierede Laudags foreleggelse for S/igneu/r Wessel til neste ting.

Som S/igneu/r Abraham Wessell nu af Ole Ols/øn Iden ved contraStevning er indkaldt i Sagen og ei møder eller lader svare til Sagen, saa foreleggis ham nemblig S/igneu/r Wessel nu Loudag til neste ting, Sagen at besvare til nermere paakiendelse.

Niels Erstad haver ladet stevne Jens Erstad og Koene \Marte Hansdatter/ fordi de har beskyldt hans datter at have haft omgiengelse med hans tieniste dreng \Lars Knuds/øn/ samme enten at bevise eller derfore at lide straf og derpaa indstevnt Vidner Mikkel og Synneve Mæland, Jens Erstad og Marte Hansdatter deris sigende at overbevise.

De indstevnte Jens Erstad og Marite Hansdatter møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og til at anhøre Vidnerne; Mikkel og Synneve Mæland Vidnerne tilstode at Være louligen stevnte til at Vidne i Sagen;

De indstevnte bleve tilspuurte om de (ord?) i denne dem sigtede Sag haver udtalt; hvortil de svarede: ei saadant nu at Kunde Mindis;

Citanten begierede at Vidnerne maatte afhøris, for hvem Eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og efterat Vidnerne vare separerede, blev først fremkaldet

Mikkel Mæland som edelig udsagde: at hand og Jens Erstad ginge paa Vejen sammen til Dirik Scharnier, da de spadde i Vaar, da sagde Jens Erstad om Nils Erstad og tienistedreng, Maa skee de ere ei mere fri for hin anden end du og jeg

1730: 199

for Voris huustruer og kand skee (kandskee?) hafde ikke det jeg kiøbte været, hafde det sat fast; Jens Erstad sagde sig dette ei at Kunde erindre. Men hvis (det som) Kiøbt er tilstod deponenten at Være 2 s/killing i Morvand(?); som til hænde brugt; men ei den tid, efter Spørsmaal Jens Erstads Koene hoes.

Marte Monsdatter dernest fremkaldet, som edelig udsagde: at Marrite *Jensdatter*datter (Hansdatter) sagde til hende deponentinden at Nils Erstads Datter og tieniste dreng ei meere vare fri for hin anden end hon for sin Mand og deponentinden for sin mand, derpaa sagde deponenten til hende, dette var en haard snak, *med (men?) Marete Hansdatter tilstod at hon ei vare eene og at de Kiøbte noget i Bergen og deraf Kom fløem(?) til hende og hon og Jens leste(?) det;

Dend indstevnte Marte Hansdatter sagde sig disse ord at have hørt af hændis egen Søster Anne;

Fogeden Lem paastod at hannem udaf Ald denne Act en gienpart Kunde meddelis, paa det at hand, til hans Kongl/ig Maj/este/ts intressis beobagt Kunde giøre paatale i Sagen alt til endelig Skiøn og paakiendelse.

Marrite Hansdatter som haver tilstaaet for Retten det sidste Vidnis udsigende og det af anden at have hørt, tilladis, om hon nødig befunden, samme at indstevne til neste ting; imidlertid tilladis fogeden Lem, som 3die Mand, copie af hvis passerit, til videre paatale, saavit Kongens derunder Kunde Versere, som til neste ting bør skee, da videre udi Sagen skal handlis hvis Louligt er.

Johannes Halvors/øn MoldeKlef haver ladet stevne Mikkel MoldeKlef efter forrige tiltale og de da nafngivne Vidner Marrite Johansdatter, Ane Nilsdatter og Ingeborg Andersdatter.

Af Vidnerne møtte ingen. Haaver Mæland og Arne Bragstad afhiemblede edelig at have stevnt Marrite Johansdatter og Ingeborg Andersdatter med mere end 14 dagis Varsel og talte med dem selv. Knud Refskar paa Ane Nilsdatters Veigne tilstod at hon er loulig stevnt til at Vidne i Sagen, Ingeborg Andersdatter Kand ei møde formedelst høi alderdom og Ane Nilsdatter formedelst at hon gaar paa faldende fod;

De indstevnte sagde, naar hand opsetter et huus paa 6 rdr ere de fornøjede med og hvis Videre opsettis er for Citantens egen Reigning.

Saasom af Parternis foreening forstaaes at de ei forlanger meere, end efter accord, et huus opsat for 6 rdr og de andre at Vedligeholdis som før stod, saa stadfæster Retten denne af dem indgaaende forliig, saaledis, at naar Citanten Johannes Halvorsøn opbygger et huus paa 6 rdr forbliver resten af hans opbyggelse til hans egen fordeel, saa-

1730: 199b

fremt de andre huuser uden Aabod forsvarlig holdis da for 6 rdr forsvarlig oppsettis uden behøvende aaboed og ophævis saa processens Omkostning i denne Sag.

Dernest fremstillede sig for Retten Mons Paalsøn Herløver og Anders Herlever, som manqverede Vidner i deris Sag og utilstreklelige og gav til kiende at de vare forligte med hin anden, saa at ingen af dem paa hin anden noget hafde at sige, uden hvis alt got og erligt er, hvilket Retten stadfæstede.

Derefter blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almues Skatter, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, saasom ingen indsigelse derimod blev giort; Saa og forfattet Odelsmandtallet over selvejerne og selv brugende og af Retten forseiglet; item det ordinarie Tingsvidne som sædvanligt og af dem svaret som forrige.

Saa og tilspuurte fogeden Laugrettet og Almuen om ikke dem er Vitterligt at Jomfru Ana Margrete Lillienschiold, som dessens eeniste ejer og Rette posessor (eier, innehaver) til Herløe Gaard holder dug og disk ? hvorpaa de gave til giensvar, at hvad her som proponerit er sig saaledis forholder.

Item tilspuurt Laugrettet og Almuen om dem ikke er vitterligt at Florvaags Mølle og Møllehuuser er needreven og øde lagt, saa at ingen Malning der dette Aar, hverken er skeed eller Kunde skee Efterdi Ejermanden ei har betalt eller vil betale den sædvanlige Mølle skat ? derpaa Laugrettet saavelsom den tilstædeværende Almue lydelig forklarede og udsagde, at det er vist og sant at Florvaags mølle og Møllehuus er reent borte og total ødelagt.

Saa og tilspuurte fogeden Almuen om ikke Justits Raad og Præsident Kraag ejer Askegaard, ? hvortil de svarede ja.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1731 Retten skulle betiene, nemblig 4 g/am/l/e/ Johannes Nils/øn Sæle, Mikkel Blom, Iver og Ole Oen, og 4re Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris LaugrettesEd Jacob Wig, Paal Toft, Vincents Toskviig, Anders Dale, hvorefter de til Rettens Betiening skal Vorde antagelige.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse Vare indstevnte eller nogen angav sig at gaae i rette, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 6 Decembris er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Sartors Schibbredis Almue paa Schoge, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Simen Schoge og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Eide, Ørjans Kousland, Villum Mittvedt, Mons Lerøen, Niels Fielde, Grim Tæle, Anders Vaage, Ole Vindenæs med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 180 181 og 188 findis extraherede -

1730: 200

dernest blev tinglyst

(1.) Kongens allernaadigste Brev af dato Friderichsbergs Slot d/en 3 Nov/embris 1730 til alle Betientere og Andre som benaadinger Kunde have, inden 1 Maj ved allerunderdanigst suppliqve at ansørge.

2. H/er/r Henrik á Møinichens udstedde Panteforskrivelse til Madame Catharina Stabels paa 150 rdr, hvorfore er pantsat hands Naadens Aar, dat/erit 26 Aug/usti 1730.

3. Mons Mikkels/øn Hagenæssis udstedde Skiøde til Peder Olsøn paa 1 p/un/d fisk udi Hagenæs, dat/erit 6 Decembr/is 1730.

4. Lasse Berges udstedde Bøxelbrev til Ole Vincentzen paa 22 ½ merker fisk udi Trengereide dat/erit 6 Decembr/is 1730 uden reversen at anvise.

5. Hans Todes udstedde Skiøde til Anders Ivers/øn paa 12 merker fisk udi Sørlie, dat/erit 15 Sept/embris 1730.

6. Abraham Wessels udstedde Bøxelbrev til Villum Mikkels/øn paa 6 ½ merker S/mør udi Børnæs, dat/erit 2 Nov/embris 1730 uden reversen at anvise.

7. Biscop Marcus Mullers udstedde Bøxelbrev til Tosten Tostens/øn paa ½ qvarter Tosk udi Telnæs, dat/erit 8 Maj 1730.

8. Synneve Thommesdatter Nedre Børnæssis udstedde Skiøde til Villum Mikkels/øn paa en tiende part udi Gaarden Nedre Børnæs dat/erit 6 Decembr/is 1730.

9. Anders Bildøen paa egne og med interressenternis Veigne udstedde Bøxelbrev til Holger Johans/øn paa 1 p/un/d fiskis Landskyld udi Morland dat/erit 6 Decembris 1730 item Leilendingens derpaa fulte revers.

10. Ditoes udgivne Bøxelbrev til Anders Anders/øn paa 1 p/un/d fiskis Landskyld udi Morland, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 6 Decembr/is 1730.

Dernest fremstillede sig for Retten Anders Nils/øn Bildøen som haver erlanget deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste bevillingsbrev paa at maa egte Guri Stephensdatter Aagaatnæs, og begierede at deris tvende indkaldede Vidner Ole \Eide/ og Anders Vaage edelig maatte afhøris og om deris Slegtskab forklare; hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde: at Anders Nils/øns fader Nils Bildøen og Guri Stephensdatter Aagaatnæssis Moderfader Hans Bildøen Vare Sødskende, og saaledis Anders Nils/øn Bildøen og Guri Stephensdatter hin anden i andet og tredie Led beslegtede og ei nermere hin anden i Svaagerskab eller Slegtskab paarørende;

Citanten begierede hvis for Retten passerit var, under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

D/en 7 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og lod da

Ole Schoge tinglyse sit fra Knud Halvors/øn Sæle, Nils Anders/øn Kleppe, Vincents Ols/øn Bache, Nils Mikkels/øn Sangolt og Johannes Peders/øn Tvedt(s) udstedde Skiøde paa 2 Vaager 7 ½ merker fisk udi Nordvig, dat/erit 6 Decembr/is 1730.

Dernest blev foretaget Sagerne og som ingen Kongens Vare, saa Almuens og hafde da

Mathis Villums/øn ladet stevne sin fader Villum Sangolt og Søster Kari Villumsdatter for at lade sig udløse af hans odel som hende til Vedderlaug i bryllupsgier og hiemefølge udlagt er

1730: 200b

udi Store Sangolt og hende derfore budet penger haver;

Villum Sangolt møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne, men Søsteren møtte og tilstod ei sit forsvar nu at have i Sagen.

Stevnevidnerne Lensmanden Simen Skoge og Gunder Sangolt afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

Citanten begierede Laudags foreleggelse for den indstevnte, som Retten consenterede.

H/er/r Henrik á Møinichen haver ladet stevne opsidderne paa Gaarden Trengereid, Jens Anfind og Ole til at betale ham tiender af Gaarden særdelis Vincentz for 2de aar aarlig 1 mark er 2 merker - og erstatte denne Processis bekostning.

Af de indstevnte møtte Jens og Ole og Lensmanden paa Anfinds Veigne, og hafde ei videre at anvise end deris Bøger, hvoraf intet noget Vist Kunde udfindis;

Thi blev Med Sagen udsat til Matriculen Kunde forskaffis for deraf at see hvorvit og hvormeget tiende deraf skal svaris.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1731 Retten skulle betiene, nemblig 5 gamle som før haver aflagt deris Laugrettesed, Mikkel Knuds/øn Bache, Mons Gregus/øn Glesnæs, Lars Ystvedt, Jens Vindenæs, Jacob Tøssøen, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed Morten Nipen, Ole Spield, Paal Foldnæs, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Derefter blev forfattet restantzen over dette Skibbredis Almue for Retten oplæst og forseiglet, saa og Odelsmandtallet og forseiglet, item det Almindelige tingsvidne og af dem svaret som forrige.

Item tilspuurte fogeden Almuen og Laugrettet og Almuen udi Sartor Schibbrede om dem er vitterligt at til ham af Tele No: 26 og Schoge No: 37 ringiste skilling af Vaagerne er betalt, hvortil opsidderne saavelsom Laugrettet, svarede, at intet deraf er betalt.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte eller nogen angav sig som videre vilde gaa i Rette, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 8 Decembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Grimstad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Torgier Birkeland, Johannes Gimmeland, Ole Smøraas, Lars Flesland, Lars Mellishoug, Peder Henne, og Paal Bynæs og Halvor Biørndal med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de al-

1730: 201

lernaadigste udgangne forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 180, 181 og 188 findis extraherede.

Lector Bornemans udstedde bøxelbrev til Paal Mikkels/øn Indre Hope paa 27 merker S/mør og ½ qvarter Malt dat/erit 28 Nov/embris 1730, item Leilendingens derpaa fulte revers.

Ditoes udstedde Bøxelbrev til Mons Nils/øn Lie paa ½ løb S/mør 8 Kander Malt udi Rødland, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 18 Martj 1730.

Ditoes bøxelbrev til Rasmus Lars/øn paa 18 merker Smør i Biørge item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 28 Nov/embris 1730.

Biscop Mullers udstedde Bøxelbrev til Peder Olsøn paa 1 p/un/d 2 merker Smør udi Yttre Hope, dat/erit 10 Novembr/is 1729 uden reversen at anvise;

Ditoes udstedde Bøxelbrev til Lars Sørens/øn paa 2 p/un/d 8 merker Smør udi Nedre Birkeland, uden reversen at anvise dat/erit 29 Nov/embris 1729.

Ditoes udstedde bøxelbrev til Joen Rasmus/øn paa ¼ løb Smør udi Vestre Lien Solems Gaard underliggende, dat/erit 24 Sept/embris 1726, Nafnet fantis overskrevet, uden reversen at anvise.

Byskriver Hans Christian Gartners udstedde Skrift, angaaende den fornermelse ham er skeed udi hans tilkøbte ejendom Kaabbeltved, ved en deel Vande og demminger, som Herman Morrits haver ladet incline(?) udi et Skiøde ham af Madame Kulem(?) Kuipers(?) Inger Margrede Bordevigt udsted, dette Skrift dat/erit 10 Octobr/is 1730.

D/en 9 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare annammede blev foretaget med Sagerne og 1st Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden ladet indstevne Synneve Myntevigen, efter Rettens forrige Afskeedigelse og Laudags foreleggelse d/en 12 Julij 1730, til sine Lejermaals Bøders Svarelse for begangne Lejermaal med Egtegift Mand Siur Espeland.

Af Stevnevidnerne møtte ikkun et Ole Mittun og ei det andet Nils Birkeland, ei heller den indstevnte; saa udsettis med Sagen til Videre Stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Ane Cathrine Johanne Pedersdatter som haver tient for Amme hos Velærværdige H/er/r Johan Friderik Spismager, SogneHerre til Tydske Kirkens Meenighed udi Bergen og hellers holt sin Barnefødsel, som hon udi Løsagtighed haver avlet paa Gaarden Nordeide udi Skiolds Schibbrede; men hverken endnu har nafngivet inden Tinge sin Barnefader, ei heller aflagt hændis Lejermaals Bøder; men hændis hosbonde H/er/r Spismacher har, ved fremsente attest af 8 Julij 1730 lovet, at dette qvindemenniske til høsteTinget 1730 skal comparere for at giøre rede og rigtighed for sig og Sandheds Bekiendelse for hændis begangne Synd og forseelse at aflegge og bekiende sin Barnefader og Svare sine Lejermaals Bøder.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hændis Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland afhiemblede edelig at have givet hænde

1730: 201b

*Lars Myrdal* 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med hænde selv hos en Mand paa Stranden Kaldet frøken(?) Nagel.

Vincents Nordeide med de andre indgav siden en attest fra Berent Trenchen(?) at ermelte menniske hos ham for en 14 dage tieniste Var antagen dat/erit 8 Decembr/is 1730.

Fogeden producerede Præstens Spissmachers attest af 8 Julij 1730.

Thi blev Sagen henvist til loulig Stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Malene Christophersdatter Fløen for begangne Lejermaal med en Soldat i Bergen Rasmus Hans/øn til sine Bøders erleggelse.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede Edelig at have stevnt hende med i gaar 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv, hvor hon nu tiener i Bergen hos Henrik Bremer;

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste Ting, som Retten consenterede.

Villum Jens/øn haver ladet stevne Mette Jansdatter efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte for Retten og fragik ganske Sigtelsen, men forklarede at have hørt det af Kari Schage, hvem Mette hafde ladet stevne, som skulle samme tilstaae, hvilken gandske fragik det og paastod saadant sig at Kunde overbevises, saasom aldrig har talt det;

Hans Ottesøn paastod paa Citantens Veigne at hon bliver tilfunden for Retten at giøre offentlig afbigt og straffis med Penge Mulct til de fattige.

Sagens beskaffendhed bestaar herudi at Mette Jansdatter af uforstandig enfoldighed haver ladet udsprede en ubevislig tale over Ane Jensdatter, hvilken hon ikke kand afbevise; og som i beskikkelsen haver undskyldet sig med enfoldighed og nu samme tale for Retten benegter, saa kand Retten ikke andet *en (end) følge Citantens paastand og tildømme Mette Jansdatter at afbede sin forseelse hos Ane Jensdatter med disse ord for Retten, at hon ei andet om hænde er vidende eller kand sige end alt hvis erligt og got er og hvis (det som) af hænde talt er, er skeed af taalelig enfoldighed; derforuden tilfindis hon at bøde til de fattige 3de lod Sølv inden 15 dager under Nam efter [Loven]; herforuden mortificeris de ubevislige af Mette Jansdatter imod Ane Jensdatter udtalte ord, saa de ei bør komme Ane Jensdatter paa ærlige gode Nafn og rygte til Allerringeste forkleinelse, men være som døde og aldeelis utalte - Og som ingen Processis Omkostning i denne Sag er paastaaet, saa Kand derpaa ikke heller Kiendis.

Og blev saa samme ærklæring for Retten skeed og udi samptliges overværelse for Citanten afbedet.

1730: 202
 
 

Dito haver ladet stevne Giertrud Andersdatter efter forrige tiltale og de ?de udblivende Vidner Paal Larsøn og Lars paa Vollen. Nok producerede en Continuations Stevning med 2de andre Vidner Ole Lars/øn Øfre Mittun og Karen Povelsdatter Grimseide - og producerede saa Citanten hans skriftlige indleg.

Paal Lars/øn og Lars paa Wollen møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen. Giertrud Andersdatter møtte og tilstod loulig at Være stevnt for Sagen og til at anhøre Vidnernis forklaring. Ole Lars/øn Øfre Mittun møtte ogsaa og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i Sagen; men Karen Paalsdatter Grimseid møtte ikke, Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal, afhiemblede edelig at have stevnt hende med mere end 14 dagis Varsel til at Vidne i denne Sag - paa Citantens Veigne møtte Hans Ottes/øn tillige med ham, og begierede Vidnernis afhørelse; hvorpaa Eden for dem alle blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige under Straf, og efter at de Vare separerede, blev først admitterit

Paal Larsøn som edelig udsagde: at have hørt af Giertrud Andersdatter tale At Ane Jensdatter skal have lagt sig imellem Bark og træe, hafde hon vist saa meget sindelaug at hende, skulle hon meere(?) fra eller til dette giftermaal; men ei videre at have hørt.

Lars paa Vollen fremstod dernest og edelig udsagde: at have været inde i Ildhuuset paa Mittun nu i Vinter i fasten, hørte hand Giertrud Mittun være ude i gaarden og spørge efter Ane Jensdatter for at tale med hænde, og da Ane Jensdatter kom ud, *truede Anne Giertrud* (?: truede Giertrud Anne) med begge hænder sigende, jeg skal spille med dig om jeg skal eje Stakken paa mig, og Giertrud sagde end til Ane Jensdatter, jeg har sagt dig at du er uskyldig men Ane Jensdatter var dermed ikke fornøjet, derpaa sagde Giertrud hafde jeg vist dokkers *sin (sind/sindelag?) saa sterk, skulle jeg ikke have lagt mig derimod; og var da hos g/amme/l Ole Mittun som stod og holdt en øx i haanden - og ei videre ved at forklare.

Ole Lars/øn fremstod dernest og edelig udsagde: at have hørt staag i gaarden imellem dem, men ei hvis ord der passerede.

Citanten forlangede ikke det udeblivende Vidnis afhørelse som nu ei er tilstæde, men refererede sig til de allerrede førte Vidners forklaringer saavelsom den forklaring dend indstevnte har giort for beskikkelse Vidnerne og endelig til hendis egen Mands seeniste Rettis dag indgivne indleg af hvilket Alt Retten noksom befinder at hon er skyldig udi den blame som Ane Jensdatter saa Uskyldig er bleven omtalt, og hvorfore Citanten paastod at Giertrud Andersdatter, for saadan hændis utilbørlige paa Ane Jensdatter giorte paasagn, hændis ærlige Nafn og rygte til forkleinelse, bør giøre hænde offentlig afbigt for Retten og med en tilstrekkelig Penge Mulct til de fattige ansees, sampt at betale Citanten denne ibragte Processis Bekostning Skadesløes.

Dend indstevnte fragik Sigtelsen gandske.

1730: 202b

Af Villum Jens/øn paa sin Søsters Ane Jensdatters Veigne førte Beskikkelse Vidner befindis det, at Giertrud Andersdatter, til spørsmaal haver svaret at paa *paa Ane Jensdatter ei ved at sige end alt hvad ære og got er og takker hænde for god omgiengelse og takker hende for hver dag hon hænde haver Kiendt; de i dag afhørte Vidner som i dag afhørte ere, concurrerer (stemmer) ikke \aldelis/ om deris forklaring, ei heller hvis (det som) forrige Vidne forklaret haver; dog saa vit at Giertrud Andersdatter skal have talt disse ord at hafde hon vist deris Sind være saa stærk, skulle hon ei have lagt sig derimod; herom er nu ingen forklaring giort, hvem hermed skulle paa begge sider være meent, ei heller hvad egentlig betydning de \ord/ skal have; dog finder Retten ikke heller ordene sømmelige, og derfore tilholder Giertrud Andersdatter end for Retten at ærklære Ane Jensdatter, det hon om hænde, ei andet er vidende end hvis ærligt, søm/m/eligt og skikkeligt er, og at give til de fattige for hendis hastige *amptubaliske tale 1 rdr, og erstatte Citanten Villum Jens/øn denne Processis Omkostning med 2 rdr; hvad ellers udi Acten protocollert er, mortificeris af Retten, saa det ei bør komme Ane Jensdatter eller hændis paa ærlige gode Nafn og rygte til allerringiste forkleinelse, men være som døde og aldelis utalte.

Og ærklærede saa Giertrud Andersdatter hende Ane Jensdatter som paakiendt er.

Ole Rømmer paa Malene *Plydtdatters* Veigne (Malene Klausdtr. Lydt iflg. Fanaboka) stevner opsidderne paa Hope Ole og Mikkel efter forrige tiltale.

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte i Sagen; Storm paa Madame Luthis [Veigne] møtte og producerede hendis egenhændige in skrevne Indleg de dato 8 Decembr/is 1730, som blev oplæst.

Leilendingerne forklarede ei tilforne at have været tilbudet bøxel. De indstevnte formeente at bruge deris bøxelRet og den nyde den sin Livis Tid.

Storm derefter sagde at hands principalinde selv for Retten er tilstæde Kommen for med største høisømmelighed at efterleve den seeniste ergangne Rettis Kiendelse hvorefter hand refererede sig saa vel til sit Stevnemaal, som forhen giorte i Rettesettelse og Protocollation, sampt hvis videre hand for hænde i dag i Retten skriftlig har indlagt og derefter vilde afvarte endelig Dom i Sagen - med denne Processis forvolte Omkostning hende tilføjet, skadesløs, hvormed hand ydmygst indlod Sagen til endelig Dom; dog vilde Comparenten ellers forvente af Retten dens observation, at naar de indstevnte efter rigtige beviis og forestillelser deris bøxlede Parter at affløtte, de da udi samme finale dom bliver tilholdte i fra dens afsigelsis datum indtil exsecutions terminen er expirerit, ikke at maa hugge af Jorddrottens Skoug eller for saa vit hendis Møllebrug angaar noget antage, uden for(?) se.(?) saavit Loven

1730: 203

derom en Leilending høist nødvendig tillader, paa hvilket om de det skulle behøve, hans principalinde dennem vilde giøre Anviisning, hvorvit Skoughugsten dem i følge af Loven skulle tillades, for hændis herlighed derved for ruin at befriis - indlod saa Sagen som tilforne til endelig dom.

Retten tilspuurte om ikke Qværnene dem selv er tilhørende med steener og løbende Redskab - dertil de svarede ja.

Storm derpaa replicerede, at deris bøxelseddeler aldrig lyder paa at de skulle have haft frihed at opsette qværnehuuser eller dennem at bruge, dog alligevel vilde hands Principalinde være dem saa helige og behielpelige at de dennem maatte af Tupten bortføre og sig dem saa nøttig giøre som de best Kunde til hvad tid Retten derom selv behagede dennem derom at tilkiende - og derpaa aflagde sin corporlige Ed at Vilde selv lade bruge Gaarden til sin nøtte og livis ophold og aldrig meer hændis livis tid bortbøxle den medens hon er ejer derfore.

De indstevnte tilkiendegav videre at have og selv bekostet een deel huuser paa Gaarden paa Nye Toft hvorfore de begierer erstatning og det skal bevise.

Storm replicerede derpaa ikke anderleedis end at Madame Lythis refererede sig til sit udstedde Skiøde, hvorudi intet huus noget staar exceptive, men alt hende at følge, i det øfrige formeente Comparenten at om Leilendingerne derpaa hafde noget at prætendere, vilde det blive en Sag, som af dennem udi sin Tid med á parte Stevnemaal bør paatalis, paa hvilket, naar de det løstede, hon dem altid skal Være ansvarlig.

Ved det i rette lagde Skiøde befindis det, at Madame Malene Lyt er ejer til Hope Gaard i Schiolds Schibbrede beliggende, der efter Lovens 3de Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul selv trenger til Gaardens heele Brug og det nu med sin Ed for Retten har sandet, selv at vil boe derpaa og til sit livis ophold det bruge, hvorfore hon have indstevnt opsidderne Ole og Mikkel samme at fravige imod bøxelens igiengivelse, men ei videre; da som Loven udi samme articul befaller Jordrotten at igiengive de fragaaende deris udlagde fæste og betale dem hvis Aabod videre paa Gaarden er giort, end dennem var efter Loven paalagt; sampt hvis videre Lovens 3de Bogs 14 Capit/ul 32 art/icul ommelder saa bliver opsidderne først tilfunden Ole og Mikkel og ryddig giøre Citantinden Gaarden til Rette fardag, saavit Lovens 3de Bogs 14 Capit/ul 40 og 41 articul ommelder; hvormed Ole og Mikkel ogsaa bør nyde samme Lovens articul got af, at Citantinden bør betale dem tilbagers deris udlagde fæste, sampt vedderlegge dem hvis Aabod videre paa gaarden giort er end hvis dem efter Loven var paalagt at giøre efter Rettens og Uvillige Mænds sigende; imidlertid Kand dem ei forbydes til fardag imod Lovens 3de Bogs 14 Capit/ul 34 art/icul at nyde Skov til Brendeveds fornødendhed med videre samme articul ommelder; men hvis

1730: 203b

derover skrides at staa til Ansvar; ikke heller kand Retten forbyde dem til fardag at bruge deris Qværner til sin nøtte, men hvis de ikke den tid ere affløttede som Loven omtaler, saa fremt ejeren til Gaarden ei dem, efter tilbud vil Kiøbe, da have sig selv for den Skade at beskylde om de over den Tid bliver staaende. Og som intet forbud i Retten er producerit som Loven det exigerer; saa ophævis Processens Omkostning paa begge sider.

Dernest blev tinglyst Clara Hannings S/a/lig/ Mag/ister Hans Abels udstedde Pante Obligation til Madame Catharina Osia S/a/l/ig/ H/er/r Arnoldi de Finis paa 590 Rixdaler hvorfore er pantsat Søreide af Skyld 1 ½ løb Smør og 1 t/ønne Malt med dessens paaværende inventarium, dat/erit 8 Maj 1729.

Madame S/a/l/ig/ H/er/r Arnoldi de Fines haver ladet stevne Anders huusmand boende paa Søreide, til at betale hænde, som da værende ejer udi Aaret 1728 resterende afgift 4 rdr og denne Processis bekostning at erstatte.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hans Veigne. \Af/ Stevnevidnerne møtte ikkun Ole Mittun og ei Anders Eide;

Thi blev Sagen udsat til nye Stevnemaal.

Ole Rømmer Storm har ladet stevne Henrik Vessel med skriftlig Varsel af 11 Nov/embris 1730, som blev læst:

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have stevnt ham for denne Sag med mere *en (end) 14 dagis Varsel, og talte med ham selv;

Citanten paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Henrik Vessel som nu befindis efter Kaldsmændenis afhiembling, loulig stevnt, og ei møder eller lader svare til Sagen, saa foreleggis hand laudag til neste ting at møde og svare for sig, eller Dom afsigis efter Citantens giørende paastand.

Dito haver ladet stevne Niels Anders/øn for resterende 4 rdr 3 merker 8 s/killing for udeblivelse af Aarene 1728 og 1729 at betale med Processens Omkostning - summen er 4 rdr 3 merker - som søgis for.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hans Veigne.

De forrige Stevnevidner Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede at have givet ham for denne Sag og til dette ting mere end 14 dagis Varsel og talte med hans Koene.

Ole Rømmer Storm paastod Laudags foreleggelse, som Retten consenterede.

Derefter blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almue for Retten oplæst og forseiglet, saa og Odels Mandtallet og forseiglet, item det ordinaire tingsvidne og af dem svaret som forrige;

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1731 Retten skulle betiene Arne Bratland, Nils Heldal, Nils Øfre Dyngeland, Stephen Mittun, Ole Johans/øn Smørraas

1730: 204

og 3de unge Salamon Grimstad, Erik Mittun, Lars Lilletvedt, som først for Retten for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Sluttelig blev forfattet af forpagteren Tiende restantsen og af Retten forseiglet,

Og som ingen flere Sager til paakiendelse dennesinde vare indstevnte, blev Retten her dennesinde ophævet.

Del D

NHL T.b. nr. 37 1728-1731
 
 
 
 

(1730: 204)

Anno 1730 d/en 11 Decembris, er efter S/igneu/r Henrik Henriksøns begier holdet Aasted Ret paa Gaarden Søre-Giellestad, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd, Halvor Biøndal, Torgier Birkeland, Johannes Gimmeland, Ole Smørraas, Lars Flesland, Lars Mellishoug, Peder Henne, Paal Byenæs, item Bøigdelensmanden Ole Totland,

For at skiønne imellem Opsidderne paa Lectoratets Gods *boeende i samme Gaard Hans Magnes/øn og Mons Mons/øn om en Fiskevaag, som Citanten tilholder sig, og var til samme forretning indkaldet den beneficerede ejer Ædle og VelærVærdige H/er/r Lector Borneman om hand noget herimod hafde at sige, sampt Vidner i Sagen Ole Søre Gillestad, Hans Thommes/øn og Nils Salamons/øn ibidem, Niels paa Næsset, Elias Lille Milde, Hans Christopers/øn og *Azer Ane Nordre Gillestad*, den derover forfattede Stevnemaal af 28 Octobr/is 1730 blev producerit og oplæst;

Hans Magnes/øn og Mons Mons/øn møtte og tilstode louligen at Være stevnte baade for Sagen og til at anhøre Vidnerne; H/er/r Lector Bornemands paaskrift paa samme Stevnemaal udviiste det samme af dat/o Bergen d/en 28 Octobr/is 1730. Vidnerne møtte alle tilstæde og tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i Sagen; Hans Magnes/øn indleverede paa H/er/r Lector Bornemands Veigne hands skriftlige Indleg i Sagen af 9 Decembr/is 1730 som blev læst. S/igneu/r Anders Heiberg paa S/igneu/r Henrik Henriks/øns Veigne, møtte og producerede den i Stevnemaalet paaberaabte Dom Afsagt d/en 23 Martij sidstleden, som udviser Leilendingernis tilstaaelse om hvad Landslod de haver oppebaaret, og som Dommeren ikke kand finde hvad enten deris giorte paastand, om at have Lod i det Land, hvor fisken er fangen, kand føre billighed med sig heller ikke, førend Landet bliver taget i øjesiun og de indstevnte Vidner afhørte, saa har hand været nødsaget at føre Processen og Stevnemaalet paa den Maade skeed er, begierede derfore at Eden for Vidnerne maatte oplæsis og derefter tagis i forhør om hvis (det som) dem Kunde blive tilspuurt.

Af den i rettelagde Dom af 22 og 23 Martij 1730 udfindis det, at Hans *Thommes/øn (Magnesøn) og Mons Mons/øn H/er/r Lector Bor-

1730: 204b

nemands opsiddere og Leilendinger, formedelst de udi Acten haver paaberaabt sig at have gamble domme som om dette omtvistede fiskekast, hvilket hovetCitanten S/igneu/r Henrik Henriks/øn tilholder sig allene, der skulle beviise dem fellig at Være, hvilket og har foraarsaget Retten, før om Landslodden Kunde endelig Kiendis, hovetsagen om ejendommen til aastæden at henvise og der baade Kiende om Land og Landslod; kand Retten ikke fravige; det ogsaa af H/er/r Lector Bornemands paateignelse paa hovetCitantens S/igneu/r Henrik *Heenriks/øns udstedde befindes, at hand som beneficerit ejer, til Processen er stevnt, saa kand hans i dag ved Hans Magnes/øn ind leverede Indleg ikke hindre Vidnisbyrdenis forklaringer, men de baade til forklaring og Anvisning Vorder antagne, saa snart Retten først faar giort til de indstevnte de qvæstioner som hand agter fornøden i Sagen; ikke heller skal H/er/r Lector Bornemans betagis tid til at *ført (føre?) de Vidner hand til Sagens opliusning eragter fornøden, naar de nu af hovetCitanten indstevnte Vidner, til Veddermæle imod de hand agter at føre, lovlig Vorder indstevnte tillige med hovetCitanten; og skal saavit af Sagen separeris som om Grundelejen paa Nøstene angaar.

Retten tilspuurte Hans *Thommes/øn (Magnesøn) og Mons Mons/øn om de hafde nogle domme nu for Retten, at anvise, som dem til bestyrkelse kunde tiene, ? hvortil de svarede nej:

Derpaa Retten antog Vidnerne og for dem Eden oplæste og tilholde de dem deris forklaringer at giøre og siden Anvisning og derpaa eedtagning - og blev saa først fremkaldet

Ole Magnes/øn og forklarede: at fra Sydsydost til Nordvest i haltejen hvor den steen staar, alt saavit som Søe Kanter tilhører S/igneu/r Henrik Henriks/øns opsiddere indengierds og siden gaar Merket fra stenen i(?) haltejen, beent i Søen paa en Sydvest, som Skiller søre Giellestad fra Nordre Giellestad, men hvis som er paa Nordveste side op ad gierdet strekkende sig paa Nord og Nordost, tilhører Lector parten og opsiddere, hvilke opsiddere indengierds ei naar i Søen fra Sydost til Sydvest; men hagen paa Nordostre side at Naa i Søen som er fællis og ei ved noget vist skillerom, men vel have hørt yttre parten at have tilhørt Henrik Henriks/øn men ingen merkesteen derom hvorvit ved eller Kand anvise og derpaa aflagte sin eed ei mere Rettere og sandere for Gud at Vide end nu forklart er og Kastet som altid er faldet Ved deris ejende Parter at Være skeed.

Hans Thommes/øn giorde enstemmig forklaring med forrige og derpaa aflagde sin Ed.

Niels paa Næsset giorde anvisning og forklaring som forrige og derpaa aflagde som forrige sin Ed.

Elias Milde giorde samme forklaring og Anvisning som forrige og den som forrige beedigede:

Hans Christophers/øn aflagde derpaa eenstemmig forklaring med forrige og derpaa aflagde som forrige sin eed.

1730: 205

Anne Nordre Giellestad giorde samme forklaring, anvisning og edsigende som forrige og derpaa aflagde sin eed som forrige.

Heiberg proponerede, at som der nu ved de førte Vidner er Virkelig giort Anvisning og bevisligt, at den Kastede sild eller fangede Sild, hvoraf S/igneu/r Henrichs/øn prætenderer Landslod er fanget og Kastet paa hans ejendom, saa paastod hand Dom efter Stevnemaalet saaledis, at Lectoratets Bønder til hannem bør aflegge og betale den oppebaarne Landslod med erstatning for Processens Omkostning.

Sagens paakiendelse endelig kand ikke skee, førend Velædle H/er/r Lector Bornemands Vidnisbyrd, som hand paaraaber sig at føre, vorder afhørte, efter forrige interlocutorii Kiendelsis formæld, da saavit, som det ergangne interlocutorium i denne Sag \ommelder/ skal vorde paakiendt; imidlertid Kand Retten dennesinde ei nogen Vis dag til Samling igen denominere, men parterne dog skal blive notificerit, at loulig Stevnemaal i Sagen til Videre afhandling og expedition kand vorde foretaget.
 
 
 
 

Anno 1730 d/en 15 Decembris er holdet Almindeligt eller extra Ting udi Kilstrømmen efter Ole Ols/øns reqvisition til Stiftbefalingsmanden og hands derpaa fulte Resolution af 15 Sept/embris 1730, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laurettesmænd Erik Vike, Josep Severøen, Jacob Synnevaag, Evind Oxnes, Magne Kaaland, Ole Berge, Johannes Udlyren, Jacob Hundven,

Hvorda Citanten ved sin fuldmægtig Mons/ieu/r Ole Rømmer Storm havde ladet forfatte et skriftlig Stevnemaal i Sagen contra Knud Tongen af dat/o 20 Nov/embris nest afvigte og blev saa først oplæst Resolutionen til extraTinget og siden Stevnemaalet;

Alle de indstevnte, saavel for Sagen som Vidner møtte og tilstode louligen at være stevnte til at Vidne i denne Sag

Og paa Knud Tongens Veigne møtte Procurator Nils Daldorff og tilstod Stevningens loulige forkyndelse, ligeledis refererede *mig til de benegtelser Knud Tongen forhen imod sigtelsen har fremført og ladet fremføre, med hvis Videre hand imod Vidnernis forklaring kand have at indvende, forklarede ellers at hans Principal Knud Tongen langt fra aldrig hafde Ventet, det Ole Olsøn som *hand (hands) gamle ærlige bekiente gode Ven, havde saaledis ham skullet forfølge som skeed er, sig selv til stor bekostning og Pengespilde, allerhelst sagen forlengst Kundet Været afgiort, siden den ikke i Knud Tongens formeening er af nogen sønderlig betydning, ved et mindelig forlig. Knud Tongen ei heller ønsker endnu mere til Pengespilde at forekomme end at samme forlig Kunde treffis, hvortil hand og vil tilbede sig

1730: 205b

Rettens assistence, saasom Knud Tongen endnu som tilforne, declarerer Ole Ols/øn for sin oprigtige, ærlige og trofaste Ven og i dessens Mangel, reserverer hand sig reservanda hvis hand imod dette passerede nødig mon eragte til sin Vedbørende tid og Sted.

Storm for Citanten førend hand til sit Stevnemaal vil tiltræde, replicerede med største K...rthed(?) paa Mons/ieu/r Daldorffs forestillelse saaledis, at hand vel haver hørt Knud Tongens Procurator fremføre en anledning til en subtil ærklæring afbeed og forlig, hvilket comparentens Principal af hannem ikke for fyldest kand antage, men naar den indstevnte Knud Tongen selv for Retten vil tilstæde som nu og tillige for Retten er tilstæde, sin ærklæring og tilstaaelse derom, efter hvis loumæssigt og billigt proponerit Kunde Vorde, personhlig at giøre, og som dend der ikke uden for sin Samvittighed kand vide sig skyldig ulouformelig og Ulousverlig at have talt Ole Olsøn til nærgaaende Beskyldning og Last, med andet videre forøvende, hvorom nermere behøvende Opliusning i Retten skal fremkomme, hand og uden Rettens Tvang og Dom vil tilstaa Comparentens Principal de til denne tid hannem for sin ære og honeur at conservere, foraarsagede og anvente Bekostninger, vil hands Principal og som en Christen forlade og tilgive ham hvis brøst mod hannem forhen og nu paastevnt har været forøvet saa vil i følge af Guds som Voris allernaadigste Konges tilhold, hvorved begge Parter derefter med hin Anden Venligen og Kierligen Kunde leve; i hvis Mangel Ole Olsøn vilde have de indstevnte Vidner for Retten fremkaldte som nu tilstæde ere, efter Edens forhen for dem giorde oplæsning, examinerede, saaledis som Loven om Vidners førelse derom tilholder, hver for sig. Comparenten derpaa Vilde afvarte den tilstædeværende Knud Tongens erklæring med reservation af *ale (alle?) Juris competentia.

Daldorff tilspuurte Knud Tongen om det ikke saa er i sig selv og maae tilstaae, at der saaledis som anført er, skeed er, og tilspuurte tillige Ole Ols/øn om ikke Comparenten denne dags formiddag har tilbudet Ole Ols/øn forlig før Retten blev sat; og derom begiærede Ole Ols/øns svar ? hvortil hand svarede ja, at Være skeed, men ei paa hvad Maade.

Storm tilspuurte sin Principal om hand ikke var fornøjet med det svar

1730: 206

hand hafde givet Mons/ieu/r Daldorff paa hans forestillesle til forlig ? hvortil hand svarede ja:

Daldorf for det øfrige, nest at referere sig til sit forrige, maatte med forundring høre at Mons/ieu/r Storm paastaar Omkostning for disse extra anvente omkostninger, aller.....(?), an...ge(?) Storm til nest afvigte Sommerting havde ladet see sin pligt, hafde hand betimelig besørget Stevnemaalets forkyndelse, hvorved, denne extra Ret Kunde være forekommet, men som det ikke er skeed, saa skulle comparenten forhaabe, at hans paastand i det fald af intet forsvinder, som af sig selv.

Storm replicerede at hvad sig den proposition af Mons/ieu/r Daldorff indført, derom er den tid nok Storms officium udviist, og derom behøvedis ikke Videre repliqve, hand sagde og, naar Knud Tongen, som finder sig skyldig, baade ved sin fuldmægtige Protocollation, som og efter hans egen Samvittighed vil giøre sin (den?) afbigt eller Erklæring paa den Maade, som Loven derom dicterer, og efter hans Principals Paastand for saa Vit 50 rdr til denne Tid, skulle Knud Tongen dertil blive *give (givet) dertil en formular enten skriftlig eller efter tilspørsel for Retten, hvorefter Storm endnu tilspuurte Knud Tongen, eller og i vidrige fald, at Knud Tongen ham skulle veigre svar, Retten da, vilde behage, efter sit Embedis medfør at tilspørge ham, om hand Ole Olsøns forestillelse og Giensvar ved hands fuldmægtig vilde accordere.

Knud Tongen svarede, at hand allene refererer sig til hvis (det som) hand paa sin side har ladet fremsette og over alt endnu som tilforne Ole Olsøn for sin oprigtige gode ærlige Ven og retskaffen Mand, som hand intet hafde noget paa at sige og ydermere her(?) at medgaae Proces og Vidløftighed, beder hand til overflødighed, at hand, i fald, som hand ikke ei bekient sig ene *elle (eller) anden maade, ved et eller andet Verdskab skulle have forseet, udinden(?) at Ole Olsøn ham dette vil eftergive, i dessens anledning hand og ydermere i kraftigste Maader protesterede imod Vidners førelse. Knud Tongen blev tilspuurt om det er med hans Ville at disse af hands fuldmægtig indførte ord ere annoterede ? (annotere = opptegne, anmerke) svaret ja: end tilspuurt, om hand samme af hovetCitanten æskede omkostning vil betale ? svaret nej.

Storm sagde at Retten allerrede befinder at Knud Tongen allerrede haver tilstaaet at have begiegnet Comparentens Principal Ole Ols/øn efter den Saggivelse Ole Ols/øn udi sit Stevnemaal imod hannem haver formerit, hand agtede ikke videre til foranførte fornøden at svare, uden nest at referere sig til sit forrige begierede, at de indstevnte Vidner maatte afhøris

1730: 206b

hvorefter hand vilde have sig alle juri Competentia reservert.

Daldorf paa Knud Tongens Veigne reserverede sig hvis (det som) ham nødig i alt Kunde eragte og indstillede Mons/ieu/r Storms forestillelse til Rettens behagelige Kiendelse.

Retten Kand ikke imod Lovens 1ste Bogs 5te Capit/ul 9 art/iculs formæld, forhindre, at de, af hovetCitanten Ole Ols/øn indstevnte Vidner, jo bør afhøris, omendskiønt Ole Ols/øn som hovetCitant, ikke har været at persvadere (overtale) til forlig, efter acternis udvis, men de indstevnte Vidner, tillades deris edelige depositioner i denne Sag, hvortil de ere kaldede, at aflegge, saa mange som louligen ere stevnte - hvorpaa Eden blev for dem alle *blev oplæst forklaret og tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Christian Grind medens de andre Vare Udviste og hans ærklæring antagen mens maatte bie formedelst Slegtskabs skyld indtil Videre: og først antagen

Erik Humpen som edelig udsagde: at Da Skiftet hos ham var ei anden da i samme stue værende end Knud Tongen, Jens á Møiniken og *og Aagete Vigen og Berte Tongen ongefær ¼ Aar siden hvor Ole og Kom, som blev hentet af Møiniken til at angive sin Madmoders Gield der og Ole Kom der op og sagde da Knud til Ole, hvad har du her at bestille medens jeg forretter Kongens ærende, og Kallede Knud Ole Holmen for pusmaker, og bad ham tvende gange pusse sig, og Knud viste Ole paa dørren, Ole svarede: jeg gaar ikke paa dørren og ikke har jeg brut noget, Knud sagde til Ole du skal paa dørren din skielm; ei *viste (vist) Kunde sige om hand var drukken eller ei, Vidnet blev tilspuurt om hand nefnte Ole ved Nafn ? svaret at have talt det til Ole og ingen anden, ei videre at have hørt, ei heller anledning at Ole tiltalte ham før disse ord passerede.

Joen Stuberg aflagde derpaa sin Eed og udsagde: at da deponenten kom til Erik Humpen blev hand var at Knud Tongen tog Ole i Skuldrene og Ole ham igien og tog deponenten i lensmanden som var drukken og sat ham ned i benken, saa advarede Vidnet ham Knud Tongen at giøre hvis Ret var og Kaldede saa Knud Tongen Ole Ols/øn for puusmaker og at Ole gaar i *Storten (Skiorten) og bær byxene i haanden, og talte Ole til Knud Tongen de staar og giør imod mig og min Madmoder som en hund, og som Vidnet blev tilspuurt hvem disse ord blev talt til ? svaret Mod standeren(?) Knud - derpaa tog Lensmanden Ole i Holmen i Armen og Vilde have ham paa dørren, dertil Ole svarede, jeg gaar ikke ud, jeg haver ikke giort noget dertil, derpaa Knud Tongen svarede du skal ud, jeg er Kommen paa Kongens forretninger, dertil Ole svarede og jeg paa min Madmoders og gaar vi ud, og tog saa Lensmanden Ole i Brøstet og drev ham Ole op i en Benk saa den ene fod stod i Gruen, den anden i benken, og ei videre at have af ord hørt, i hvorvel mange ord imellem

1730: 207

dem var talt, ellers forklarede, at da Ole blev optaget drev hand Knud drevet Af ham igien op i Sengen - og Kiørte saa Knud Tongen Ole omkring igien og Ole Knud Tongen til dørren og ei fik ham ud - og paa Spørsmaal svarede at Jens Møinichen var samme tid tilstæde da dette passerede. Retten tilspuurte Vidnet om hand blev var nogle ord imellem Knud og Ole at være passeret, førend hand saae dem have hin anden i Armen, hvortil hand svarede nej: fordi hand var der ei i begyndelsen.

Jens á Møinichen afhiemblede Edelig: at da hand som en tiener var udskikket at forrette de Skifter paa Fedie, og da hand skulle forrette Skiftet efter Erik Humpens Koene, skikker deponenten bud efter Ole paa Holmen om hand vilde Komme paa Skiftet for at angive hvis prætentioner Madame Dancherts/øn kunde have i Stervboden, saa spør Knud Tongen Ole Ols/øn, da *hon Kom hvad hand hafde der at bestille, Ole igien sigende til Knud hvad ham det vedkom, saa gav Knud adskillige Anledninger til Uroelighed, hvis ord hand sagde sig ei rettelig at Kand erindre, og efterat de hin anden hafde talt sammen *sig (siger?) Knud til Ole, enten det var paa dette eller det nest efter, dog samme dag, sagde deponenten sig ei at erindre, du har levet et utugtig levnet, Ole derpaa spørgende hvad utugt beganget Var ? derpaa Lensmanden Knud Tongen siger til Ole, hvad er det du giør naar jeg Kommer paa Holmen om Morgenen tilig, jeg har hørt sige du har dine boxer nere, hvad giør du da, Ole siger til Knud, Bevis mig hvad jeg giør, ydermere siger Ole til Knud; du skal være en skielm end til du beviser mig noget utugtigt eller uhøfligt over, saa falt enda adskillige ord imellem dem, og ved sidste skifte blev hand Var at Lensmanden eller Knud Tongen tog Ole i Armen og Vilde lede ham paa dørren, men som Lensmanden ei fik ham ud bankede Ole med hænderne til Knud og Knud igien til ham og tog Knud Tongen Ole i axlerne og Ole ligesaa paa Lensmanden og skuede hin anden omkring gulvet, men ingen af dem falt i Kuld og tog Knud Tongen saa Ole i Halsen paa trøjen og Ole tog Knud i Skiegget og satte Knud op imod Veggen paa en side og saa slippede de begge to hin anden og Knud satte sig ned igien og tog en skaal drikke og drak Ole til med, sigende at de har været gode Venner tilforne og som de nu har prøvet hin anden vilde de saa være her efter og Knud Kalte Ole Broder, men som Knud vilde levere Ole Holmen Skaalen, slog Ole under Skaalen med øl, saa det drev over Knud Tongen og papiirerne som deponenten sad og skrev paa; Knud Tongen forklarede deponenten at have været samme tid gandske drukken medens

1730: 207b

dette passerede, sagde ellers til spørsmaal at Lensmanden Knud Tongen var beordret til at være med paa disse 2de Skifter.

Christian Grin fremstod dernest og edelig udsagde: at da der Kom en qvæstion om en Ring og Ole blev tilspuurt om hand vilde tilstede(?) at den maatte tilbage leveris som Rettens Middel vilde have taxerit, saasom de den til SieleKlæder hafde Antaget, siger Ole hvor Kand jeg giøre det, de giør af mig og Madmoder som en hund, men ei nafngav nogen, i det samme gik Knud Tongen til dørren opladende dørren og sprang ind til Ole staaende paa Gulvet fattende ham i brøstet under halsen, sigende til Ole du skal paa dørren din skielm, derpaa Ole svarede Knud jeg har ei ont giort og ei gaar jeg, Knud gribende som før er sagt til Ole og fik ham med en fod i Skorstenen og ene i Benken og bar det saa paa Gulvet igien med dem, Knud for og Ole efter og Ole Kom staaende imod sengen og Knud for(?) og saa slap de hin anden og som dette var skeed, spøttede Knud paa Ole i brøstet, sigende til Ole med det samme du er dog en purismaker(?); dette Vidne er ellers besvaageret med Ole Ols/øn \udi 3die og 4de leed nu; paa hans Koenis Veigne/ dog tilstaaende at Oles trøje af Knud var revet [i?] stykker og samme var en skintrøje da Ole bad for sig at hans klæder maatte Spares.

Mathis Udhougen blev dernest indkaldet og edelig udsagde: som dog til Ole er beslegtet, men ei hvorvit, forklarede ellers at aarsagen til dette var den Ring som Jon Stuberg tilforne har forklaret om og der af voxte som Jon Stuberg undtagen hvad skaalen med Ølet angik som Jens Møinichen forklarede, og at Knud Tongen var noget drukken, og ei videre at erindre end forklaret er;

Brite Tongen fremstod *fremstod dernest og edelig udsagde som var søster til forrige og til Oles Koene beslegtet: at da hon gik ned at søge sin gield hørte hon Knud Tongen tale disse ord du pusmaker og skielm, men ei nafngav nogen, men Knud og Ole vare tilsammen og ordene bleve talte, men ei nogen nafngivet hvem det skulle Være, saasom hon ikke var i stuen, men tilstod at Knud Tongen var redelig drukken.

Aaggete Vigen fremstod dernest sødster til Oles festemøe og edelig udsagde: som forrige og at have været ude og at Knud var drukken.

Giertrud i Humpen fremstod dernest og edelig udsagde: at have været med Mathis, Christian og flere i Stuen at have hørt Knud Kalde Ole for hund og spøtte paa Oles Klæder og tog Knud Ole i brøstet og Kaldede Ole en skielm og ei videre at Kand sige, uden Knud var drukken;

Storm derefter reserverede sig sin paastand og videre hvis formalia Sagen Kunde behøve til sin beleilig tid og Sted og begierede tingsvidnet sluttet og beskreven.

Daldorf reserverede sin Indsigelse imod Vidnernis aflagde forklaringer til sin Vedbørende tid og Sted ved hovedsagens drift at til og paatale.

1730: 208

Mons/ieu/r Ole Rømmer Storm paa Citantens Ole Olsens Veigne bevilgis under Rettens forseigling beskreven hvis (det som) for Retten passerit er, til Tingsvidnis erholdelse.