(1727: 113b)

Anno 1727 d/en 4 Februarij, er efter H/er/r Stiftbefalingsmand og Justits-Raad H/er/r Andreæ Undals befaling af dat/o 17 Januarij 1727 holdet extraordinaire Ting udi Glesvær nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem og Bøigdelensmanden Nils Bildøen sampt opnefnte Laugrettesmænd, Ole Hansøn Schoge, Niels Arefiord, Simen Schoge, Mikkel Nipen, Lars Eriksøn og Lars Olsøn Landraa, Jacob Lars/øn Ystvedt, og Nils Eriks/øn Laachøen,

For at examinere og holde forhør over det ind bragte udi Glesvær Vrag og dessens ladning og Edelig derom at afhøre Biergerne Anders Peders/øn huusmand ved Worland \Anders Torgiers/øn Kaarevig/ Johannes Peders/øn Tvedten, Anders Glesnæsholmen, Lars Olsøn Glesnæs, Christian Anders/øn Ole Stephensen begge tienende S/igneu/r Abraham Wessels, hvorda var indkaldet H/er/r Commissari Weinvick og S/igneu/r Abraham Wessel, og Toldbetienten S/igneu/r Rafn; af hvilke ikkun møtte S/igneu/r Wessel og Toldbetienten S/igneu/r Rafn og den ene bierger Anders Kaarevigen er borte og ligger siug: og blev saa først oplæst deris Velbaarendhed foranførte ordre, og efterat eden for dem alle var bleven oplæst forklaret og betydet, blev først fremkaldet

Anders Pedersøn huusmand som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: svaret til spørsmaal at have blevet dette Skib Var ungefær 3 Uger for Juul forleden Aar en Mandags Morgen, og var med ham Anders Kaarevig og siden kom til dem Johannes Peders/øn paa en baad for sig selv, og blev de dette Skib var i *bremsiøen uden for land, og belagde det først med <3 dobbelt> snøre indtil de kunde roe her ind i Glesvær og faa hielp *at (af?) toug, da de der udkomme havde hon alt slit sig og giorde hende saa fast med toug og førte de andre biergere med sig og biergede hende her ind, men Skibet laae hvelvet, og ingen folk hoes det; det første sted de førte hende til var paa Sanden strax uden for næsset og siden da floen kom, bragte de hende her ind i Glesvær, forklarede ellers efter Spørsmaal at have dagen efter fundet et stykke egeveed, enten det var af det skib eller ei, kunde hand vist ikke sige, og blev siden indført her paa land hvor de Boer; og slet intet andet fundet; af noget slags hvad det nefnis Kand eller ved at angive andre noget at have fundet af det hverken af tougverk eller Seigl, undtagen det toug verk, som her er fundet;

Dernest fremstod Johannes Peders/øn Tvedten og edelig udsagde: at have kommet roende til det forrige Vidne da de ardbeidede med at belegge dette Vrag med 3 dobbelt snøre og var Skibet alt belagt før hand kom der af Anders

1727: 114

huusmand og Anders Torgiers/øn Kaarevig som ligger nu syg; og skeede dette i *bremsiøen uden paa land, og laaeg Skibs Vraget Omveltet, og ingen folk hos, og rode hand saa ud og kaste et Kast, imidlertid hafde Anders huusmand og Anders Kaarevig *faat (faaet) Abraham Wessels folk til sig og var alt udkommet til Vraget, da roede og deponenten til dem, hialp hand med at boxere skibet, saasom Abrahams folk af Glesvær hafde bragt toug med sig og fast giort touget i styre *lykken, og boxerte det først til *færresanden (fjæresanden? - sandstrand?), hvor det blev staaende, da floen kom boxerte de det siden ind til Glesvær og belagde det der; og har ikke bleven var noget videre enten af seigl eller treigl, toug eller anker, videre end det her er fundet, eller ved om andre noget har bierget deraf førend de kom til det;

Anders Glesnæsholmen fremstod der nest og edelig udsagde: ei det allerringeste om Skibet at have været vidende førend Anders huusmand og Anders Kaarevigen kom til dem og sagde det, da de strax toeg toug og baader og rode hand tillige med Lars Ols/øn Christian Anders/øn og Ole Stephensøn ud paa en baad for dem selv, de 3de sidste paa deris færring og steeg hand ud paa de andris baad, og da de udkomme laaeg Vraget alt løs fra landet, og giorde de saa toug fast der udi og boxerte indtil de naadde land og kom først til lands ved Sundet og gik saa paa Land og drog det, saa langt de Kunde, boxerte saa igien indtil de fik det paa Sanden og som det da stod, giorde de toug i søre landet og belagde det indtil det blev floe om Morgenen, og bragt det saa her ind i Glesvær, og belagde det, og giorde saa bud i Bergen til S/igneu/r Abraham Wessel med deris huusbons toug; til Spørsmaal svarede at Skibet laa omkastet med Kiøllen i været, og slet ingen folk hoes, og har ei videre blevet Var med Skibet, eller deraf bierget end et stykke toug af et gammelt fæs (bunt?), og en steenskaal af 1 s/killing Værdi; som fantis efter Skibbet var omkantret og udlosset;

Lars Olsøn Glesnæs fremstod og edelig udsagde: som forrige eenstemmig.

Christian *Antunsøn(?) (Andersøn) fremstod dernest og edelig udsagde: edelig som forrige: og anviste at have foruden bierget efterskrefne som hand her anviste nemblig 1 Syl, 1 liden bolt og Spiger, hvilket hand fant, efter at Skibet var omkantret og Veden udtagett.

Ole Stephensøn fremstod dernest og edelig udsagde: eenstemmig som forrige: og ei videre siden at have fundet end et *urlidet (ørlidet) stykke eeg efterat Skibet her i hafnen var omkantret;

Ellers formeente biergerne at dem skeer Ret ved deris biergning og at det dem uden afkortning bliver betalt, paa det andre ei skal afskrekkis for at bierge efterdags.

Dernest indgav S/igneu/r Jens Peders/øn Rafn hands Speciale Reigning for hands hafte møje og Umage ved dette Vragskib af 4 Febr/uarij 1727 paa 34 rdr. Item indgav S/igneu/r Abraham Wessel sin specificerlige Reigning paa 70 rdr 4 merker 8 s/killing af dato Glesnæs d/en 4 Febr/uarij 1727 saa og indgav de 2de Borgermænd deris specificerlige Reigning af dat/o Glesnæs d/en 4 Febr/uarij 1727 paa 24 rdr.

Biergerne forklarede ogsaa at have vaget over Skibet 10 et-

1727: 114b

maal (Etmål = døgn) fra det blev fundet og indtil det blev antaget af Vedkommende.

H/er/r Commissarius Weinvik møtte ikke og ei heller lod indgive nogen Reigning som i denne act Kunde incorporeris.

Mons/ieu/r Rafn forestillede ellers, at efterdi Retten saa nøje hafde ladet examinere alting, hafde hand intet paa H/er/r General Told forvalters veigne at erindre, allene hand formodede at Retten bevilgede H/er/r General Toldforvalter en gienpart heraf ifald den skulle til Regenskabers bevis, behøvis;

Hernest specificeris Rættens betienters Salarium fogeden for Reisis bekostning paa egen Pung fra sit huus 4re Miil frem og tilbagers med fire Mænd 2 rdr 4 merker, fortæring til stæden 4 merker dagens forretning 3 rdr, fortæring hiem ad 4 merker tilsammen 7 rdr. Sorenskriveren for sin reise paa egen bekostning til stæden 9 Miile med 4re Mænd og tilbagers ligesaa 6 Rdr 2de dagis fortæring til stæden 1 rdr 2 merker, dagens forretning 3 rdr, fortæring hiem igien paa reisen 1 rdr 2 merker forseiglet papiir til begge forretningerne 3 merker beskrivelse 1 rdr tilsammen 13 rdr 1 mark 10 s/killing. Lensmanden først for 8tte dagis hosværelse ved Vraget paa egen bekostning á 1 mark 8 s/killing daglig 2 rdr, siden at tilsige Mændene efter fogedens ordre til forretningen og Varsle biergerne sampt at være ved forretningen 1 rdr 3 merker de 8tte Laugrettesmænd for at betiene Retten den dag, hvor ved de har forsømt deris beste næring ved Vaar sild fangsten hver 2 merker er 2 rdr 4 merker.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 21 Aprilis er holdet almindeligt Vaar Restants Skatte og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Hougsdal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mathis Nappen, Ole Boge, Nils Areklet, Lasse Brandanger, Guldbrand Brandanger for Ole Torsvig, Joen Brandanger for Gietmund Aanneland, Hans Miømjen, Rasmus Hosteland, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn er sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst.

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Placat og forbud paa frem/m/ed Steentøjs og det saa kaldede Cølniske Godsis indførsel udi Danmark og Norge, dat/erit Friderichsbergs Slot d/en 25 Febr/uarij 1727.

2. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Patent og nærmere allernaadigst forsikkring at det ved forordningen af 10 Decembr/is 1726 om Handelens ophævelse med Hamborg skal have sit forblivende dat/erit Friderichsbergs Slot d/en 20 Febr/uarij 1727.

3. Cammer Collegii Placat angaaende fremmede Korn Vahres Told fri indførsel Søndenfields i Norge dat/erit RenteCammeret d/en 25 Febr/uarij 1727.

1727: 115

4. Forordning at over den Kongl/ig Allernaadigste forordning af 10 Decembr/is 1726 om handelens ophævelse med Hamborg stricte skal holdis dat/erit Friderichsberg d/en 21 Febr/uarij 1727.

5. Deris Maj/este/ts Placat og nærmere Anordning at den ved forordningen af 20 Aug/usti 1726 forbudne tømmerlast i Norge til 1727 Aars udgang maa udføris dat/erit Friderichsbergs Slot d/en 9 Decembr/is 1726.

6. Allernaadigst forordning om handelens ophævelse med Hamborg og Nærmere Anordning om forbud paa den *Hamborber (Hamborger) Mynts Indførsel dat/erit Friderichsberg d/en 10 Decembr/is 1726.

7. Allernaadigst Placat anlangende at Kirkerne i Norge deris ordinaire udgifter og extraordinaire Paabud de som ikke aarlig inden Juul til Sogne Præsterne ere betalte, skal, ligesom andre Kongl/ig Contributioner ved Exsecution hos vedkommende Kirkeejere udsøgis dat/erit Friderichbergs Slot d/en 3 Januarij 1727.

8. Kongl/ig Allernaadigst forordning om Skatternis paabud i Norge for Aar 1726 dat/erit Friderichsberg d/en 26 Decembr/is 1726.

9. Kongl/ig Allernaadigst forordning om Skatternis paabud i Norge for Aar 1727 dat/erit Friderichsberg d/en 13 Decembr/is 1726.

10. Placat angaaende forbud paa de reducerede 22 s/killing stykkers udførsel, dat/erit Friderichsbergs Slot d/en 23 Nov/embris 1726.

11. Deris høi ædle Velbaarendheds ordre, angaaende dend paabudne Grønlandske Skatts Indrivelse, dat/erit 30 Martj 1727.

12. Capituls Taxten for 1726, d/en 20 Nov/embris under Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals haand og Biscop Mullers.

13. Deris Excellencis H/er/r General Buddes ordre om General Munstringen dat/erit Trundhiem d/en 1 Febr/uarij 1727.

14. De høje Herrer deputeredis ordre ved Skov reglementet i Norge angaaende Skoug hugsten dat/erit Christiania d/en 21 Febr/uarij 1727.

15. Stiftbefalingsmand Undals høi respective ordre at Biscop Muller paa sine forestaaende Visitations Reiser 1727 skal nyde fri skyds dat/erit Bergen d/en 7 Apr/ilis 1727.

16. Byefoged Baggis tvende Breve af 10 Martj og 12 Martj 1727 angaaende endeel Persohner som har undvigt med Kongl/ig Bøder.

17. Nils Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Josep Pedersøn Undal paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Børchnæs dat/erit 10 Apr/ilis 1727.

18. Ditoes udstædde bøxelseddel til Rasmus Endres/øn paa 1 p/un/d 3 merker S/mør udi Birchnæs, dat/erit 11 Junj 1726.

19. Ditoes udstedde bøxelbrev til Hans Olsøn paa 13 1/2 merker Smør udi Bremnæs, dat/erit 15 Apr/ilis 1727.

20. Ditoes udstedde bøxelbrev til Rasmus Mons/øn Bremnæs paa 22 1/2 merker Smør udi Bremnæs, dat/erit 3 Januarij 1726.

21. Arnoldi de Finis bøxelbrev til Gunder Hansøn paa 9 merker S/mør udi Aanneland dat/erit 24 Decembr/is 1726.

22. Mag/ister Erik á Møinikens udstedde bøxelbrev til Jon Endres/øn paa 1/2 løb Smør og 12 merker torrfisk udi Fivisdal, dat/erit 11 Apr/ilis 1727.

1727: 115b

23. Catharina S/a/l/ig/ Stabels udstedde Bøxelseddel til Mons Olsøn paa halvdeelen af Ole Norde Høvigens brug, dat/erit 12 Junj 1726.

24. Borge Mestad Mathias Lyches, Raadmand Christian Friderich Bredal og Byefoged Hans Krags proclama af dat/o Scheen d/en 27 Martj 1727 S/a/l/ig/ Amptmands Storms debitorer og Creditorer angaaende at indfinde sig d/en 5 Junj 1728 udi Seig/neu/r Iver Blechis huus.

25. Mad/a/me Svanenhielms og Wilhelm Hanssens sampt de Committeredis Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, H/er/r Oberste Munthe og Byefoget Baggis Skiøde til Sorenskriver de Fine paa 2 p/un/d 6 merker Smør udi Myhre og 2 p/un/d 6 merker Smør udi Slengesol, dat/erit 18 Januarij 1727 derfore betalt 53 rdr.

26. Ditoes Skiøde til Mikkel Jørgens/øn paa 1/2 løb Smør 6 Kander Malt udi Haveland, hvorfore er betalt 41 rdr 1 mark 8 s/killing dat/erit 14 Decembr/is 1726.

27. Magistraten i Scheens patent angaaende Amptmand Storms lod dat/erit Schen d/en 21 M/artij 1727.

28. Arnoldi de Finis udstedde Bøxelbrev til Lasse Anders/øn paa 2 p/un/d Smør udi Halleland, dat/erit 18 Decembr/is 1726.

29. Mad/a/me Stabels udstædde bøxelbrev til Nils Olsøn paa 1/2 løb Smør udi Fonden, dat/erit Evenvig d/en 18 Nov/embris 1726.

Dernest blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Ole Hougsdal ladet stevne egtegift Mand Hans Undalsvigen for begangne udi sit egteskab medens hand haver levende huustrue horeri og Barneavling med Guri Larsdatter og hende til Veddermæle, sampt begge til Strafs lidelse og Bøders erleggelse efter Loven.

Hans Undalsvigen møtte for Retten og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag, og tilstod Sigtelsen at Være fader til Guri Larsdatters Barn; paa Guri Larsdatters veigne møtte Anders Glosvig og paa hendis Veigne tilstod at ingen anden end ermelte Hans Undalsvigen hende besvangret haver.

Fogeden paastod Dom efter loven og forordningen.

Som Hans Undalsvigen for Retten tilstaar udi sit egteskab, medens *hands haver levende huustrue, at have beganget horeri og Barneavling med Guri Larsdatter; hon ogsaa ved Anders Glosvig lader tilstaa at ermelte Hans Undalsvig er hendis fosters fader, saa dømmis for Ret, at ermelte Hans Undalsvig for samme begangne horeri udi sit egteskab bør efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 articul straffis yderlig paa sin formue, og hon nemblig Guri Larsdatter i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1ste articul at bøde 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven, og hvis de ei haver at

1727: 116

bøde med, da i allerunderdanigst følge af den allernaadigste forordning af 19 Aug/usti 1724 at straffis med gabestokken.

Hernest producerede Mons/ieu/r Niclas Stabel paa Mad/a/me Catharina S/a/l/ig/ Stabels [Veigne] et skriftlig Stevnemaal af 7 Apr/ilis 1727 et giorde forbud angaaende en tvistighed imellem hende og ermelte H/er/r Blomgreen Naadens Aaret angaaende (Norsk Hist. Leksikon: Nådens år = Geistlige embetsmenns enker eller arvinger hadde rett til andel i embetsinntektene i et nærmere fastsatt tidsrom etter embetsinnehaverens død, som regel ett år), som hon begierede at tinglysis i fald ingen extra ordinare dommer blev beskikket som ei enda var ankommen; og møtte paa H/er/r Blomgreens veigne Klokkeren Christopher Anders/øn og vedstod Varselens loulige forkyndelse; og seer med denne Sag beroe til en extra ordinare dommer bliver beskikket.

Dernest blev restantsen forfattet over forleden Aars Skatter 1726 for Almuen oplæst og forseiglet, item restantsen for dette første Aars termin for 1727 og forseiglet.

Item tilspuurte fogeden Almuen om *den (dem) ikke er betalt for ham og Sorenskriveren fra ting og til ting 4 s/killing Milen og for hver betalt 4re Mand og ofteste mere ? hvortil de alle svarede jo, at det sig sandferdig saaledis forholdte.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 23 Aprilis er holdet Vaar, restants Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilestrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas, og edsorne og tilforordnede Laug Rettesmænd, Lars Lyren, Ole Lyren, Joseph Øfre Schodven, Jacob Qvalvaagen, Ole Nataas, Ole Qvalvaagen, Mons Udlyren og Nils Qvalvaagen med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 114 og 115 findis extraherede - dernest blev tinglyst

(1.) Giertrud S/a/l/ig/ Dancherts/øns udstedde bøxelseddel til Christian Monsøn pa 12 merker Smør udi Muren dat/erit 6 Junij 1726.

2. Niels Schiøttis udstedde bøxelbrev til Johannes Ols/øn Weddefield paa 12 merker Smør 1/2 Vaag fisk udi Børilden, dat/erit 13 Maj 1726.

3. Giertrud de Finis udstedde bøxelbrev til Ingebrigt Jacobs/øn Kielen paa 1/2 løb Smør udi Kielen item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 4 Januarij 1727.

4. Biscop Mullers udstedde bøxelbrev til Erik Rasmus/øn paa 22 1/2 merker Smør udi Fondenæs, dat/erit 18 Januarij 1727 uden reversen at anvise.

5. Christian Smits udstedde Skiøde til Detlef Jacobs/øn paa 1/2 løb Sex Marker Smør udi Monstad, hvorfore er betalt 37 rdr 2 merker dat/erit 15 Nov/embris 1726.

6. Ditoes udstedde Skiøde til Helge Mons/øn paa 18 merker Smør udi Monstad hvorfore er betalt 16 rdr dat/erit 12 Nov/embris 1726.

1727: 116b

7. Christian Smidts udstedde Skiøde til Iver Mikkels/øn paa 12 merker Smør udi Monstad hvorfor er betalt 10 rdr 4 merker dat/erit 12 Nov/embris 1726.

8. Biscop Mullers udstedde Bøxelbrev til Mikkel Olsøn paa 1 p/un/d 10 1/2 merker Smør udi Fondenæs, dat/erit 8 Januarij 1727 uden reversen at anvise.

Mikkel Hopland fremstod dernest for Retten, som haver ladet giøre allerunderdanigst Ansøgning om at maa egte Guri Gudmundsdatter Rosnæs, og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Jacob Synnevaag og Niels Niøten maatte edelig forklare om hands og sin forlovede fæstemøis Guri Gudmundsdatters Slegtskab baade til Citanten Mikkel Hopland og forrige hands hafte Huustrue Udne Knudsdatter; hvilke Vidner for Retten møtte og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde at Guri Gudmundsdatter Rosnæs og Mikkel Hoplands forrige hafte og nu afdøde huustrue Udne Knudsdatter vare hin anden udi andet og 3die leed beslegtede; saaledis at Udne Knudsdatters Moder Ane Anvig og Guri Gudmundsdatters faderModer Guri Areclet vare Sødskende; Mikkel Hoplands ModerModer Sygni Eide og Guri Gudmundsdatters Moder Moder Synneve Rosnæs vare Sødskende, og saaledis Mikkel Hopland til hands nu forlovede fæstemøe Guri Gudmundsdatter udi tredie lige leed beslegtede.

Mikkel Hopland begierede hvad for Retten passerit er, beskreven, til Tingsvidnis erholdelse.

Det begierte Tingsvidne bevilgis Citanten under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse.

Dernest blev foretaget Sagerne og 1st Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Mikkel Berraas ladet stevne Giertrud Andersdatter *Stofsund (Stafsund) for begangne Lejermaal og under Ed forklare hvem hendis Barnefader er, alt til Bøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke, efter 3de gangers paaraabelse;

Stevnevidnerne Ole og Arne Brudevold afhiemblede edelig at have stevnt hende med i Mandags Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende paa Lindaas hvor hon nu tiener.

Fogeden begierede Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Giertrud Andersdatter, som nu befindis loulig stevnt og ei møder, foreleggis Laudag til nestholdende ting igien at møde og svare til Sagen, eller og dom afsigis efter Citantens paastand.

1727: 117
 
 

Dito haver ladet stevne Aamund Nils/øn Litlehofde og Siri Jacobsdatter Træland efter forrige tiltale;

Jan Jacobs/øn møtte paa sin Søsters Veigne og tilstod paa hendis Veigne at Aamund Litlehofde og ingen anden er hendis Barns fader og derpaa har ogsaa Litlehofde staaet Aabenbare Skrift;

Paa Aamunds Veigne møtte ingen;

Stevnevidnerne de forrige Ole og Arne Brudevold afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagers Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

Fogeden paastod dom over de indstevnte efter Loven og forordningen;

Som Aamund Litlehofde haver allerrede udstaaet Kirkens disciplin for denne sit begangne horerie og Barneavling med Siri Jacobsdatter, da hand haver (havde?) levende huustrue, og den Allernaadigste udgangne forordning [af] 29 Decembr/is 1696 vel siger, at en Soldat eller underofficer som begaar Lejermaal udi sit egteskab, skal udstaa Kirkens disciplin, men ei mentionerer om Bøder; Thi vil herom først *indhendtil det Høikongl/ig RenteCam/m/ers Resolution førend over hand, bøderne angaaende, kand kiendis; Siri Jacobsdatter tilfindis i følge af Lovens \6te Bogs/ 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; eller i Mangel af Bødernis erleggelse i allerunderdanigst følge af den Allernaadigste udgangne forordning af 19 Augusti 1724 at straffis med Gabestokken.

Dito haver ladet stevne Kari Knudsdatter, som er Niels Knudsøns Soldats Koene for fortilig Sammenleje udi deris Egteskab for hendis anpart bøders erleggelse;

Niels Knuds/øn møtte paa egne og huustruis Veigne og bekiendte at hon lit Kom for tilig og bad om Lindring i Bøderne; og hialp saa Retten ham med 4 merker 4 s/killing og selv tilfunden at betale 2 merker 8 s/killing - og saaledis giørlig rette de for sig.

Mons Kaalaas er stevnt efter forrige tiltale af Gudmund Udlyren for Skieldsord og det udeblivende Vidne Ane Udlyren;

Mons Kaalaas møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne: men der møtte ikkun det ene Stevnevidne;

Vidnet Ane Udlyren møtte og tilstod loulig at være stevnt til at Vidne i denne Sag; for hvem eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet sin Sandhed at udsige, og efter edens afleggelse forklarede: ei allerringiste Skieldsord at have hørt af Mons Kaalaas til Gudmund Lyren udtalt; ei heller hørt andet tale end en af dem som var med Mons Kaalaas sagde til deponentinden som kom hiem fra Ageren til sit huus, hvem af dem det Var, kunde hon ikke sige, hafde du været hiemme hafde vi faaet en Kolle Melk hos dig; hvorda Vidnet sagde

1727: 117b

sig at have svaret, Give Gud det havde været saa vel hon hafde været til;

Efterdi det ene Stevnevidne ei møder som Mons Kaalaas haver stevnt, saa kand ei dom afsiges førend hand igien hertil vorder loulig Varslet; da og uden videre opsettelse skal Kiendis hvis Lou og Ret medfører.

Iver Sætre er stevnt for tingfreds brydelse efter forrige tiltale;

Fogeden tilspuurte Laugrettet om denne Mand tilforne har *erteed sig uskikkelig eller har noget at bøde med ? hvortil de svarede; at de ikke har fornummet nogensinde at hand tilforne har begaaet noget uskikkeligt, men levet fredferdig og er en gandske udfattig Mand.

Fogeden paastod i Consideration af hands fattigdom at hand vorder anseet til noget at udgive til de fattige.

Som Almuen baade tilstaar Iver Sætres fattigdom og at hand tilforne har levet fredelig, saa i henseende til samme hands fattigdom bliver hand dennesinde ikkun tilfunden at give til de fattige her i Schibbredet, for sin uskikkelig adfærd paa tinget 2 lod Sølv inden 15 dager under Nam; dog med denne Advarsel, at hand herefter beflitter sig paa ald Skikkelighed, saafremt hand ei vil vente sig at vorde straffet efter Loven i Skarpeste Maader.

Peder Hundven som tilstod for Retten d/en 27 Apr/ilis 1726 at have haardraget Gudmund Joensen Lyren, er stevnt efter forrige tiltale og Rettens seeniste ergangne Kiendelse;

Peder Hundven møtte for Retten og bad at Retten ville bære *Commisseration (Konsiderasjon? = overveie, hensyn) over hands store af Gud tillslagende Kaars og hands store fattigdom; som heele Almuen og os andre er vitterlig.

Fogeden henstillede Sagen i henseende til hands store Kaars og fattigdom til Rettens eftertanke og At ham særdelis maatte foreleggis herefter fredferdig at Leve.

I henseende til det store Kaars Gud haver hiemsøgt Peder Hundven med og hands ringe formuendhed, delibereris hand for bøder dennesinde; dog med alvorlig advarsel efterdags at skye alt usømmeligt og føre et Christeligt levnet; i ald fredferdighed.

Mikkel Jacobs/øn Hopland har ladet indkalde afgangne Mikkel Nils/øn Hoplands Enke og Arvinger til at anhøre hands eed belangende Citantens Kraf udi

1727: 118

bemelte Mikkel Nils/øn Hoplands Stervbod alt udi anledning af den ergangne decision af 29 Octobr/is 1726, som til eftersiun produceris.

Enken Ane, og Lauværgen Iver Sætre, sampt Arvingen Gudmund Hopland vare indkaldede samme eed at anhøre; og Møtte Enken Iver Sætre og Gudmund Hopland den ene Arving: Og giorde derpaa Mikkel Hopland sin eed for Retten at hand rettelig haver at fordre disse 6 rdr og de ei ere betalte.

Som Mikkel Hopland for Retten haver aflagt sin Eed paa at søge disse 6 rdr og de ei ere ham betalte, saa tilfindis Enken Ane ham samme inden 15 dager under Nam at betale.

Mari Helt haver ladet stevne Johannes Aamunds/øn Qvalvaagnæsset, som hon skal have forstrakt en t/ønne dansk Malt for 2 rdr 3 merker, samme at betale med processens Omkostning skadisløes;

Dend indstevnte møtte for Retten og fragik ei at have bekommet denne omtvistede t/ønne Malt, eller ved andre ladet hente dend og ei handlet med hende; og gierne vil giøre sin Ed det hand hende intet er skyldig eller for dette Søgende;

Lensmanden paa Citantens Veigne paastod at hand maatte giøre eed, saa vilde *hon (hand) paa hendis veigne eftergive Sagen: hvorpaa hand giorde sin ed det hand ei det allerringiste hende pligtig er, eller for denne nu søgende tønde Malt;

Som Johannes Aamundsøn her for Retten efter Lensmanden Mikkel Berraasis paastand paa Citantinden Mari Heltis veigne, haver aflagt sin Eed, det hand Citantinden ei det allerringeste pligtig er eller for denne søgende t/ønne Malt, saa viger hand fri for Citantindens søgning i denne Sag.

Ane Hønneken haver ladet stevne Ingeborg Knudsdatter som haver tilsagt Citantinden sin tieniste og derpaa anammet hyrepenger og ei siden vil gaa i sin tieniste; enten at komme i sin tieniste eller derfore efter loven at straffis;

Dend indstevnte forklarede at Citantinden hafde tvunget hende paa disse hyrepenger da hon hverken hafde opsagt sin tieniste, eller hon hafde talt med hendis huusbond derom; og derfore førde hon dem strax til hende igien; Retten tilspuurte hende hvor lenge hon hafde hyrepengene *henne ? svaret tre dager: og blev baade slaget og draget af Citantinden da hon førte Pengerne tilbagers.

Mad/a/me Hønneken haver til neste ting at afbevise hvor lenge hyrepengerne er af den indstevnte beholdet og videre replicere paa hendis foregivende, da og skal kiendis hvis Lou og Ret medfører.

1727: 118b
 
 

Anders Synnevaag haver ladet stevne Mikkel Wige at betalle sig resterende 8 merker 8 s/killing for resterende Løn og Klæder; og erstatte ham denne Processis Omkostning *Skadelløs (skadisløs);

Dend indstevnte møtte og tilstod Sigtelsen; og at være det skyldig som søgis af Citanten;

Citanten paastod dom efter Loven.

Som Mikkel Vige tilstaar at være skyldig Anders Synnevaag de hos ham søgende 8 merker 8 s/killing; saa tilfindis Mikkel Vige Citanten Anders Synnevaag, samme 8 merker 8 s/killing med 2 merker udi Processens Omkostning at betale inden 15 dager under Nam.

Tosten Joensøn Fonnebust lod fremføre tvende Mænd Baar Fonnebust og Thommes Kaalaas til at forklare at nu afdøde Severin Svanenhielm ved sine egne folk hafde ladet afhente efter S/a/lig/ Mikkel Mikkelsen Fonnebust af de d/en 21 Sept/embris 1723 udlagde Varer 27 rdr 2 merker 4 s/killing efterskrevne Vahrer 1 hors og 3 rdr 4re Bukker som Lensmanden tog i Skatten af Værdi 2 rdr 4 merker, 1 koe Dyri (Dagri?) 3 rdr, dito Rodsie (Rødsie) 2 rdr 3 merker; dito Markri 2 rdr 3 merker 1*solete qvige 2 rdr 2 merker 2de smaa qviger 1 rdr *14 merker, 2de geeder 1 rdr tilsammen 19 rdr \2 merker/ og at resten af Løsøret samme Tid blev præsenterit *den (dem) men de ei vilde medføre det; hvorpaa de ærbød sig at giøre deris Eed; men som H/er/r Svanenhielms Enke og Arvinger ei til Veddermæle Vare indkaldede, saa bleve Vidnerne ei til eeds tagne; men de ærbød sig altid deris andragende at vilde beedige og at samme Vahrer blev ført til Laxevaagen og hesten til Veddefield.

Corporal Arne Sem haver ladet stevne Jacob *Qvalvagen til at holde sit Kiøb sluttet med Arne Sem om et træe, til Vidne derom Nils Qvalvaagen, Ole Øjorden, Ole Qvalvaagen; Iver Træland, med flere;

Jacob Qvalvaagen møtte og siger sig ei at kunde erindre sig nogen accord, saasom hand var drukken;

Lensmanden paa Citantens Veigne begierede tid til neste ting at faa indkaldett Vidner herom, som Retten consenterede.

Dernest blev forfattet restantsen over forleden Aars Skatter, saa og restantsen for dette Aars første termin, og for Retten oplæst og forseiglet; item *tilspuurt (tilspuurte) fogeden Almuen om dem ei er vitterligt, at Almuen fra ting til ting betalis 4 s/killing Milen som ham og Sorenskriveren skydser ? hvortil de svarede jo og ofteste mere medgaar, end anført er,
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 24 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar- Restants- Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigde-

1727: 119

Lensmanden Niels Sæbøe og edsorne og tilforordnede LaugRættesmænd Mons Ystebøe, Jacob Daland, Joen Waxtiol, Anders Strømme, Niels Strømme, Knud Willanger, Gunder Willanger og Anders Dale med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 114 og 115 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

1. Niels Rasmus/øn Sæbøes udstedde Bøxelbrev til Ole Nilsøn paa 18 merker S/mør 12 Kander Malt udi Mittiore, dat/erit 2 Januarij 1727, item Leilendingens derpaa fulte revers af samme dato.

2. H/er/r Major Storms udstedde bøxelbrev til Christen Christensøn paa 12 merker S/mør 16 Kander Malt udi Øfre Waagenæs dat/erit 10 Apr/ilis 1726 uden reversen at anvise.

3. Niels Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Mons Mons/øn Giære paa 18 merker Smør og 18 Kander Malt udi Giære, dat/erit 18 Junij 1726, item Leilendingens derpaa fulte revers.

4. Byeskriver Hans Christian Gartners udstedde Bøxelbrev til Iver Olsøn paa 18 merker Smør udi Wildanger, uden Leilendingens revers at anvise dat/erit 7 Decembr/is 1726.

5. Ditoes udstedde bøxelbrev til Niels Olsøn paa 16 merker Smør 10 2/3 Kande Malt udi Hougland, dat/erit 18 Martj 1727;

6. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Hans Magnesøn paa 12 merker Smør 8 Kander malt udi Hougland, dat/erit 18 Martj 1727.

7. Deris Høiædle Velbaarendheds udstædde Privilegium til S/igneu/r Benjamen Nævermand paa at holde Gastgiæberi udi Fløen, dat/erit 20 Decembr/is 1726.

8. Item lod S/igneu/r Hans Christian Gartner tinglyse Nils Askelands sig givne revers paa Vatle gaard som ei her vedkom, men der bleve henviste.

9. Joen Nils/øn Søre Wettaasis udgivne Skiøde til Anders Joensøn paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Søre Wettaas, dat/erit 24 Apr/ilis 1727.

10. Major Storms udstedde Bøxelbrev til Johannes Nils/øn paa 9 merker Smør 7 1/2 Kande Malt udi Helleland dat/erit 10 Sept/embris 1726.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Byeskriver Hans Christian Gartner med skriftlig Varsel ladet stevne opsidderne paa Reistad Mons, Joen Nils/øn Sylte, Gudmund Mons/øn Reistad at lide dom til at betale ham halften af dend fulde Landlod af deris fiskefangst med deris Kastenot i Strømmesundet nest afvigte høst 1726, saasom de dertil har benøttet sig baade Qvalemsnæsset, Citanten tilhørende og Marøen og for umindelig betaling at erstatte Processens forvolte Omkostning.

Alle de indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at være stevnte for denne Sag og at have kastet udi Strømmesundet et Sildekast, hvoraf de haver oppebaaret penge 10 rdr og til ham nemblig

1727: 119b

Gaarmand 2 rdr fordi Gaarmand hafde overlat dem sit Kast og skeede dette i Qvalmosundet, hvorom de anviste en seddel fra Gaarmand af 11 Aprilis 1727.

Citanten svarede, at denne Ret ligesom og Almuen er vel bekiendt at Qvalemsnæsset af Arrilds tid, ja ved domme for alle Retter er funden at høre under Gaarden Qvalem, det og ikke kand være Rigstad opsiddere eller andre ubekiendt at andre som kastede samme tid med dennem paa Qvalemsnæsset har betalt til Citanten sin tilkommende Andeel Landslod og Citanten ikke i Nogen Maade enten har givet Christopher Gaarman ordre at oppebære hands Landslod, eller tilladet de indstevnte at levere ham noget paa Citantens veigne af Landslodden og saaledis bliver det en Sag optaget for de indstevnte til Garman fra denne Sag adskildt og uvedkommende, saa paastaar Citanten Dom over de indstevnte for hans part Landslod for Qvalemslandet tillige Processens Omkostning, sampt at de indstevnte ved Dom bliver advaret en anden Tid naar de vil kaste at give Qvalems opsiddere, formedelst om de selv vilde Kaste, eller Citantens beskikket fuldmægtig Mathias Bøevaagen deris forehavende Kast tilkiende og saaledis erholde Consents at Landslodden uden præjudice kand i agt tagis.

Vel lader Opsidderne paa Gaarden Reistad Mons og Gudmund sampt Joen Sylte, producere for Retten et Beviis fra Christopher Garman at den paastevnte Landslod til ham alt er betalet \med 2 rdr/ da hand dog ikkun er ejer for det halve Kast, hvilke oppebaarne Penger hverken Citanten haver befuldmægtiget Christopher Garman til paa hands veigne at oppebære, ei heller hand dertil magt haver, saasom Citanten haver sin egen beskikket fuldmægtig; Og at de indstevnte vil foregive at det Kast dem var permitterit af Christopher Garman, da kand det ingenlunde præjudicere Citanten som medejer fra hands Rettighed, thi ingen kand uden tilladelse leje en andens ejendom bort;

Hvorfore dømmis for Ret, at de indstevnte Mons og Gudmund Reistad og Joen Sylte bør betale Citanten Ædle Hans Christian Gartner den halve Landslod med 1 rdr og erstatte ham denne Processis Omkostning til dato med 1 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven. Dog givis dem fuldkommen regres deris udlagde

1727: 120

Penger hos den, som det utilkommelig oppebaaret haver ved Lands Lov og Ret at udsøge; sampt tilholdis de indstevnte i fald de efterdags der skulle Kaste, Citantens befuldmægtig derom vorden advaret, for at observere tillige sin Principals beste.

Lensmanden Nils Sæbøe har ladet stevne Knud Jensøn Helland en egtegift Mand, for begangne udi sit egteskab horeri og Barneavling med Ane Johansdatter og hende til Veddermæle, sampt begge til strafs lidelse og Bøders erleggelse efter Loven.

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstode deris forseelse og Synd, saasom at Knud Jensen tilstaar at Være hendis Barnefader og hon og at have ingen anden barnefader end ham.

Fogeden paastod dom efter Loven og forordningen.

Knud Jensøn Helland, som ei fragaar udi sit egteskab medens hand haver levende huustrue at have beganget horerie og barneavling med Ane Johansdatter, tilfindis i følge af Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 25 art/icul at straffis yderlig paa sin formue og hon i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; og i mangel af Bødernis erleggelse tilfindis de begge i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning af 19 Aug/usti 1724 at straffis med Gabestokken.

Ole Nils/øn Sletten er stevnt efter forrige tiltale, item Jacob Jacobs'øn Førland som sig har understaaet at Kiøbe og bortføre det huus som Ole Nils/øn Sletten ejede og var giort arrest paa, da dog Ole og Niels Instebøe for ham har forklaret nemblig Jacob Jacobs/øn Førland at paa ermelte huus er giort forbud,

Dend indstevnte Jacob Jacobs/øn Førland møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Nils og Anders Strømme afhiemblede edelig at have stevnt ham med i gaar 14 dagis Varsel for denne Sag;

Thi blev Sagen henvist igien til at hand skal nyde 4re Ugers Varsel;

Dernest fremstillede sig for Retten Ole Nilsøn Helland og begierede at hands indkaldede Vidner Hans Rasmusøn Helland, Anders Helland, Gudmund Sætre, Mikkel Mons/øn Helland, Ole Andersøn Helland, Johannes Nilsøn Helland til at giøre edelig forklaring om hands huustrue som nu er i Hospitalet Var befengt med den siugdom førend hand fik hende; men hands huustrue Var ei hertil Kaldet at anhøre disse Vidner;

Retten tilspuurte Ole Nils/øn Helleland hvor lenge hand haver haft sin huustrue førend hon indkom i Hospitalet ? svaret 1 1/2 Aar, men ikke ved at sige om hon dertil har været befengt \før/ det første halve

1727: 120b

Aar var expirerit (forfalt, til ende), da hand entveg (Tysk: entweichen = unnvike) Seng med hende og har hon siden den tid Været i Hospitalet 9 Aar siden En Maanet for Juul dette Aar; hand blev ellers tilspuurt om hand hafde indkaldet sin Koene til at høre disse Vidner An ? svaret nej:

Saasom den paagieldende ei til at anhøre Vidnerne er indkaldet, saa kand denne Ret ei heller dennesinde antage Vidnernis forklaringer, førend loulig stevnemaal bliver afhiemblet derom.

Dernest blev forfattet restantsen over forleden Aars Skatter, oplæst og forseiglet; item restantsen for dette Aars første termin og ligeledis om skydsen tagen tingsvidne som forrige Skibbreder.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 25 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar, restants Skatte og Sage-Ting med Allenfits Schibbredis Almue udi Qvamsvaagen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Simens/øn Isdal, Nils Aase, Ole Giervig, Joen Aase, Baste Isdal, Aarne *Gieruig, Knud Simens/øn Fosse, for Jacob Toftinge Halvor Øfre Mychisvold med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret er først tinglyst alle de Allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 114 og 115 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Biscop Marcus Mullers udstedde bøxelbrev til Joen Olsøn paa 1/2 løb Smør 1/4 t/ønne Malt og 1/4 faar i Ryland, dat/erit 3 Apr/ilis 1727.

2. Baste Refskaar, Niels Kaursbøe og Hans Landvigs udstedde bøxelbrev til Magne Jensøn Houcheland paa 1 p/un/d 9 merker S/mør udi Gaarden Haaland, dat/erit 14 Januarij 1727.

3. Arne Simens/øn Hiertaasis udstedde bøxelbrev til Joen Mons/øn Espeland paa 1/2 løb Smør udi Søre Fosse, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 16 Januarij 1727.

4. Jacob Tvedtens udstedde bøxelbrev til Ole Anders/øn paa 12 3/8 merker S/mør og 12 Kander Maltis Landskyld udi Qvame, dat/erit 25 Apr/ilis 1727.

5. Niels Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Aamund Pedersøn Ryland paa 2 p/un/d Smør 1 t/ønne Malt udi Alver, dat/erit 14 Decembr/is 1726.

6. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Mons Nils/øn paa 18 merker S/mør 1/4 t/ønne M/alt og 1/2 faar udi Nepstad, dat/erit 25 Octobr/is 1726.

7. Jomfru Ane Margrete Lilienschiolds udstedde Skiøde till Arne Simens/øn paa 1 p/un/d Smør 1/2 t/ønne Malt udi *Nerdre Fosse, dat/erit 23 Nov/embr/is 1726.

1727: 121

8. Johan Garmands udstedde bøxelbrev til Lars Eriks/øn paa 18 merker Smør 1 Mæle Malt udi Søre Monstad, uden reversen at anvise, dat/erit 29 Nov/embris 1726.

9. Mad/a/me Margrete de Finis udstedde bøxelbrev til Ole Monsøn paa 2 1/2 pund Smør og 2 merker Smør udi Spurcheland, uden reversen at anvise, dat/erit 25 Januarij 1727.

10. Mons Fossis paa sine Myndlinger Mons Nils/øn Søre Fossis Børns veigne, odels løsnings Ret til 28 merker Smør 18 2/3 Kande Malt udi Søre Fosse, til Anders Røsetter solt, tilforne tinglyst d/en 12 Martj 1717.

Dernest blev foretaget med Sagerne og hafde da

Ærværdige her/r Christen Kraag ladet stevne Mons Toftinge til at erstatte den resterende Aabod efter besigtelsens indhold af 1724 d/en 16 Augusti, saa og fordi hand aarlig lader bortleje til fremmede Indbøen til Slette og for resterende Landskylder 4 rdr 3 merker 12 s/killing alt at betale, og om ei forbedring skeer at straffis efter Loven og erstatte denne Processis forvolte Omkostning.

Mons Toftinge møtte for Retten og tilstode loulig at være stevnt for denne Sag; til Spørsmaal svarede at have forbedret hvis (det som) hand har formaaet og med tiden vil forbedre resten; om Slaatten svarede hand at have tilladt Mikkel Berraas den indslette, som hafde til sig taget andre Mænd ham u-afvidende, foregivende at samme slette lit duer; og tilstod at være skyldig de resterende Lanskyld penger 4 rdr 3 merker 12 s/killing.

H/er/r Christen Kraag producerer besigtelsen hvis summa var 59 rdr 2 merker, og efter specification paa Aaboden som allerrede er giort og uforsvarlig er giort er ikkun efter taxation 25 rdr 2 merker - hvilken forretning allene er giort af tvende bygningsmænd Jacob Schotsund og Stephen Bruvold, til eftersiun; Men efter tilspørgelse kunde hand ei sige hvad summa hand herpaa har anvendt.

Citanten paastod dom over den indstevnte for alt efter lou og forordningen med Processens tilstrekkelig omkostnings erstatning.

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf at Citanten H/er/r Christen Kraag paa sin Svigerfader Velædle Amptmand Frimands Veigne er nødsaget til hands Gaards conservation at tage en loulig besigtelse paa Mons Toftinges brugende gaardeparters huuser d/en 16 Aug/usti 1724, hvor nu Aaboden efter Rettens og medhavende Mænds taxation er beløbet sig til, foruden Rettens betientis salarium, 59 rdr 2 merker; Paa

1727: 121b

denne Aabod er ei siden den tid mere anvent, end efter besigtelsis Mændenis højeste taxation 25 rdr 2 merker, saa til den da paalagde Aabod end nu rester 34 rdr; Nu haver de resterende og ureparerende huuser ei siden den tid imod 3 Aar lidt forbedring, men vel forverring; Saa finder Retten billig at Jordejerens fuldmægtig bør have frihed til af den indstevntis Avl og effecter at lade opbygge huusene saa vit nu *land (kand) tilstrekke af de da paalagde 34 rdr; den anden post angaaende sin Jords udlejing til fremmede at slaa, da saa fremt Mons Toftinge herefterdags dermed skulle befindis, bør hand paa nye at bøxle saa megen Jord som det udlejede brug kand taxeris for; den 3die Post de søgende resterende Landskylder angaaende som hand tilstaar at være pligtige, med 4 rdr 3 merker 12 s/killing, da bør samme tillige med øfrige erleggis og betalis under Nam \inden 15 dager/; og som hand har foraarsaget sin Jorddrot til denne Rettergang saa bør Mons Toftinge endogsaa betale ham denne forvolte Processis bekostning med 9 merker dandske under lige adferd efter Loven.

Lensmanden Elluf Mundal haver ladet stevne \Anders/ Monsen Toftinge for Retten til at forklare om de tvende stykker Bord som hand har ladet opardbeide i sit faders huus og sigis at Være funden dog u-angivne opardbeidet til en Benk; til Vidne hvorledis samme Bord er bleven opdaget Lars Oxe og Magne Mycheltuun; item Halvor Næsse som samme Bord haver mist og er tillige indstevnt Jacob Toftingis tieniste tøs \Marrite Siursdatter/ som om andre 4re Bord som hon har fundet og leverit til sin hosbond Jacob Jacobs/øn som skal Være angivne til Lensmanden efterat de vare fundne.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode Loulig at Være stevnte for denne Sag: item er indstevnt Knud Olsøn Schotsund som opardbeidede bordet til at giøre sin forklaring.

Anders Monsøn blev tilspuurt om hand har fundet nogle Bord ? svaret jo tvende: nok tilspuurt naar hand fant dem ? svaret i høst, kand ei saa just erindre tiden; og oplyste det for Magne Mycheltun og Lars Oxe, og endvidere svarede at have forspuurt sig derom ved Magne Mycheltuns at hand hafde fundet dem paa sin Bøe og hafde baaret dem i sit huus

1727: 122

og allerrede opardbeidet til en Benk i Stuen, som hand sagde sig selv at have giort, og var Kierre paa den ene leed af dem, og blev den ukierrede side indsnud, Kunde ikke egentlig erindre hvorledis de laae da hand fant dem enten Kierren op eller ned; Efter Spørsmaal svarede at der var Nogle hol paa dem og afbruutne. End tilspuurt om samme Bord ved lyes dag blev baaret eller ej ? svaret om Morgenen tilig og blev hands Moder det Var; men hands fader sagde hand og at have tilkiendegivet det: og efter tilspørgelse svarede at udi otte dager var imellem hand fant dem og nedlagde dem til Benk. Kunde ikke egentlig vide hvorlenge det Var imellem Bordene Var nedlagt til Benk og indtil Lars Oxe fik det at Vide;

Lars Oxe og Magne Mycheltuun bleve fremkaldede edelig at forklare naar de talte Med Anders Monsøn om disse Bord og efterat Eden for dem var bleven oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: blev først fremkaldet

Lars Oxe og det andre Vidne udviist: at saa vit hand kand erindre var hand imellem Juul og Nye Aar og talte med Jacob Toftinge om noget Mandskab var bortrømt af Legderne skulle hand lade indhente samme absenterende, og som hafde endet denne tale med Jacob, bad deponenten ham gaa sør paa Marken med sig fra huusene og tilspuurte da deponenten Jacob Jacobs/øn om det Var sant om hand har fundet nogle Bord ? derpaa Jacob Jacobs/øn svarede ham, at hand ei ved det eller derpaa kand svare ham i aften; derpaa deponenten tilspuurte Jacob om Anders var hiemme ? svarede hand ja: og var dette seent efter af dag, derpaa kom Anders og tog saa deponenten Anders fra Jacob og tilspuurte ham om hand har fundet nogle Bord ? svaret 2de spilder paa Bøen og spuurte end videre om hand ved om andre har fundet, Anders svarede jo, at Jacob ogsaa har fundet, hvortil deponenten svarede til Anders hvem siger det ? Anders svarede: Jacobs pige; hvortil deponenten sagde til Anders, vil du staa ved dette ? jo sagde Anders: og da deponenten kom hiem til huusene, spuurte hand Jacob igien om hand har fundet nogle fiøler som Anders siger, da sagde hand ja, at have fundet dem paa Monsis bøe og baaret dem hiem, da siger deponenten til ham kand jeg faa dem at see i Aften ? da svarede Jacob Nej, de ligger ikke saa; om Morgenen tilig kom deponenten til Sems Kirke og Jacob med da *hand (kom?) Jacob og Nils Walle begge til ham med Kirken og sagde at Lensmanden skal komme Nord i Morgen eller i aften det snareste hand Kand og

1727: 122b

gik saa deponenten til sin Broder og sagde ham det og kom Lensmanden om Morgenen; og bad end deponenten sin Broder bede Lensmanden reise til Halvor Nesse og fornemme ved ham om det ere de bord som hand haver mist og reiste Lensmanden tillige med deponenten og Magne Mycheltun til Toftinge og da de der komme, ginge de først til Anders Monsen Toftinge og tilspuurte ham hvor de Bord ere som hand hafde sagt for deponenten at have fundet, hvorpaa Anders gik i Stuen og sagde at de ligger her i Benken og kiendte saa Halvor Næsse bordene sigende dette maa være mine og Var det ene fremmest fastgiort med 2de Nagler og det andet løst og snudde Kierren ned, dermed gik de derfra til Jacob Toftinge, som de fant uden for dørren og spuurte da Lensmanden Jacob hvor de Bord vare som hand har fundet ? da svarede Jacob du skal faa de paa timen ud og drog dem saa ud af Ildhuuset sit og vare de 3de heele og friske og det fierde et stykke af.

Det andet Vidne Magne Mycheltun blev dernest indkaldet og edelig udsagde: at hand tillige med Lars Oxe kom paa Toftinge en Løversdags Aften imellem Juul og Ny Aar og talte til Jacob Toftinge om en Karl som var entvigt deris Legd, og sat deponenten sig ned og drak engang medens det andet Vidne gik med Jacob et stykke paa Marken og hørde hand Lars Oxe sige til Jacob, det er sagt for mig at i her paa Toftinge skal have fundet nogle Bord ? derpaa svarede Jacob: hvem siger det: Lars svarede: jeg siger det: derpaa sagde Jacob jeg ved ei om saadant og ei svarer jeg dig derpaa før i Morgen: flere ord sagde hand ei at have hørt førend de hiem komme igien, da spuurte Lars Jacob om Anders Var hiemme ? ja sagde Jacob hand var hiemme i qveld, derpaa bad Lars Jacob hente sig Anders hand vilde finde ham, hvorpaa Anders Kom og gik saa Anders og Lars paa Marken et stykke og spuurte saa Lars Anders om det er sant at de paa Toftinge har fundet bord ? ja vist sagde Anders, jeg har fundet 2de afbrøtne stykker: da sagde Lars er der flere som har fundet Bord ? ikke som jeg ved sagde Anders, uden jeg har hørt *at (af) Jacobs

1727: 123

Pige at de skal have fundet nogle Bord, som ligger paa deris nemblig Jacobs høe staal, videre sagde hand sig ei at have at forklare om den dag eller aften; Mandagen derefter forklarede deponenten kom Lensmanden Elluf Mundal, Halvor Næsse og Lars Oxe til ham og fulte ham med dem efter begier til Toftinge, og da de indkomme i Andersis huus fant de 2de fiøler paa 4 eller halffierde alen et liggende op i benken og et frammet for, enten det Var Naglet eller ei Kand hand ikke vist sige og drog Jacob ud af sit Ildhuus 4re fiøler, hvoraf det ene var et stykke af. Vidnet blev tilspuurt om Anders tilforne hafde aabenbaret ham noget herom ? svaret nej: men at Anders sagde at 14 dager efter Jacob hafde fundet sine Bord, fant hand sine tvende; og som Anders derom blev tilspuurt, hvor af hand viste det ? svarede hand at have hørt det af Jacobs pige; Jacob blev tilspuurt naar hand fant disse bord ? svarede torsdagen for Immersøndag for Juul, som skal Være 4de Søndag i Advent; hvilke hand førde hiem i sit huus og bar hand dem i halvskiømringen hiem og tilstod ei tilforne for nogen at have tilkiendegivet det, førend Lars derom spuurte: og laa de udi hands Ildhuus. Men som Retten tilspuurte ham hvorfore hand ei da Lars tilspuurte ham derom, samme Aften aabenbarede det ? svaret at have været lit drukken og vilde forkynde det om morgenen, som og skeede, Og ei negtede det om Aftenen.

Marrite Siursdatter Jacobs Pige blev dernest indkaldet som edelig udsagde: at have fundet disse bord paa Mons Toftinges Bøe Torsdagen for immersøndag dette Afgangne Aar, og gav sin hosbond Jacob det tilkiende at der ligger fire fiøler nere paa Marken paa Monsis Bøe neden for huusene, og bad saa hendis hosbond hende gaa med sig og vise *hende (ham) disse bord hvor de laae, som hon og giorde og tog saa hendis hosbond dem i halfmørke og bar dem hiem i sit huus og lagde dem i Ildhuuset og blev derfra fløt ned i hands boe indtil de bleve udtagne; forklarede videre at Anders hafde spuurt hende om hendis hosbond hafde fundet noget af Bord ? hvortil hon svarede: at hon ei kunde sige det; io sagde Anders: du ved det, og som Anders iidelig spuurte hende herom, svarede hon at have stiget paa noget paa høe staalet; og har ei aldrig givet noget saadant til andre

1727: 123b

tilkiende: sagde ellers at have blevet Var en fiøl paa høeskukken, som *hand (hon?) nedkastede medens hendis Madmoder stod og viskede, ved ei enten det Var Kierret eller ej; eller hvor det blev af siden hon kastede det paa en halmstabbe;

Halvor Næsse blev tilspuurt om hand kiender sig ved disse Bord ? svaret: de fire ere visse hands som har staaet for hands Qværnehuus 7 allne lange de andre 2de Vare saa sønderhugne at de ei anderledis kand kiendis end paa deris Veed og Kiærre i Kanterne, men hvem der haver staalet dem fra hands huus og aftaget dem, kand hand ei sige; Men som Halvor Nesse blev tilspuurt om hand med Mænd haver passet samme Bord til de for hands Qværnehuus staaende oplenninger ? svaret nej:

Knud Olsøn blev dernest fremkaldet som edelig udsagde: at hand var paa Toftinge legd og blev var i Andersis stue at hand stod og ardbeidede nogle Bord gik hand til Jacob og sagde at hand siunis at de ere lige til Halvors bord, da sagde Jacob sig og at have et, og som hand lod sig tee at hand vilde aabenbare det for Anders, bød Anders ham 2 rdr for at tie; hvilket Anders sagde sig ei at Kunde Mindis: deponenten blev tilspuurt om flere var hoes da dette tilbuud ham er bleven giort af Anders ? svaret nej: men at det skeede i Marken;

Siden tilkiendegav Lensmanden at have indkaldet Andersis fader Mons og Moder Marrite til at giøre deris edelige forklaring i denne Sag; hvilke tilstode herom loulig at være kaldede: og fremstod Mons og edelig udsagde ei noget derom at være vidende; Marrite fremstod og edelig udsagde: at have været tilkiendegivet om disse af hendis Søn Anders fundne tvende fiølestykker; men ei at have tilkiendegivet det for nogen.

Halvor Næsse haver tillige med 2de Mænd som Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefner, udi *Ander (Anders) og *Jacobs/øn (Jacobs) nærværelse og tilkaldelse at lade fremføre til sit Qværnehuus disse paa Tofting fundne og fordulte fiøler for at lade passe dem til samme der staaende oplenninger og vist erfare om de ere ham tilhørende og samme Bord siden her til tinge fremføre ved samme Vidner, som derom udi Parternis tilkaldelse bør giøre deris edelige forklaring, da om alt skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Mons og Ole Sællevold er stevnt efter forrige tiltale, item de da udeværende Vidner Johannes Tolleshoug og

1727: 124

Maggeli Olsdatter til at Vidne i Sagen;

De indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse, det ene Vidne Johannes Tolleshoug møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i denne Sag; det andet Vidne Maggeli møtte ikke, men hendis Mand forklarede paa hendis Veigne at Være loulig stevnt; at have været Pinsedag i afgangne Sommer paa Fosse og da de komme fra Kirken til Fosse, Mons og Ole og Nils Siurdal og fremkomme til huuse gik Ole Sællevold ind til Lars Fosse og Mons vilde gaa i laden og faa sig engang drikke, da sagde de andre de bør ikke drikke paa 2de steder, men alle paa et sted og skulle drikke der og gik deponenten ind i stuen med de andre, drak hand og de indstevnte og som de hafde drukket nogle ganger Ole og Mons Sællevold fik de ord sammen om deris Geilegaard da sagde Ole til Mons, du bruger som en ...ften(?) Mand imod mig og de andre, hvorpaa Mons skiød ham og Nils Siurdal til Vidne, da sagde Ole til Mons at hand vilde have Retten hiem at rette dem imellem, og skal da spildis nogle af Monsis heelepenger og skal hand ramme Mons naar hands geeder kommer paa hands Bøe; da sagde Mons du kand ikke ramme mig eller mine paa nogen uærlig Sag; da ønskede Ole alt det onde i Monsis geeder og tog saa Mons et stort tinfad staaende paa Bordet og bregte det i 2de bugter som et slaak (flaak), men enten hand vilde slaa med det eller ei ved hand ikke; siden raabte Mons at hand vilde have sit skieg frit, men ei blev var at Ole hafde sine hænder der og ei videre ved at forklare.

Det ene udeblivende Vidne Maggeli som ei nu møder, men formedelst frugtsom/m/elighed har loulig forfald, foreleggis til nestholdende ting igien at møde og sin edelige forklaring i sagen at giøre, da videre skal afhandlis hvis Ret er.

Aslak Hansøn er stevnt efter forrige tiltale og Rettens foreleggelse af 24 Octobr/is 1724.

Dend indstevnte møtte og ei producerede SognePræstens attest efter den givne attesterit Kiendelse.

Retten itererer sin givne Kiendelse at hand forskaffer sig præstens attest om sin copulation tid og hands første avlede Barns tid til Rettens nermere eftersiun, eller og dom efter fogedens paastand skeer.

Mons Mycheltun fremførte for Retten Nils Ols/øn Walle til hvem denne ham frastaalne Kiedel har været pantsat til, at bevise det ham er ham tilhørende

1727: 124b

og af Lars Oxe og Magne Mycheltun i Marken er funden;

Nils Walle forklarede edelig at det er samme Kiedel som til ham af Mons Mycheltun er funden.

Det samme erbød Citanten sig og at Vilde giøre og aflagde sin eed derpaa.

Som Nils Walle edelig forklarer at denne fra Mons Mycheltun bortstaalne og udi aaben Mark igien fundne Kiedel er Mons Mycheltun tilhørende, saa finder Retten og billig at ejermanden Mons Mycheltun den bør tilhøre og frihed have til sin ejendom at hiemføre.

Ole Aadderaas stevner Hemming Aadderaas efter forrige tiltale, og hafde Hemming her til nu ladet indkalde de da nafngivne Vidner Magne og Kari Sandvig, Johannes Toskem og Ole Kalsaas.

Vidnerne møtte og Kunde intet forklare om Hemminges tale bøxelContracten angaaende.

Hemming forklarede ei at vil give noget.

Ole Aadderaasis Koene paastod endelig dom over sin Svaager til Koefoster.

Siden Hemming forklarer at hands Værfader vil efterlade ham det som bøxelseddelen ommelder saa tilholder Retten Iver Lie og Knud Fosse at forhøre sig til Ole Aadderaas for at høre hands ord og fremføre det til tinge, da derom videre skal Kiendis hvis ret er.

Dernest blev restantsen forfattet *restantsen over dette Skibbredis Almue for 1726 item restants paa denne første termins skatter, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, item blev taget tingsvidne om at Almuen betalis for hver Miil 4 s/killing danske; og at ingen store Bøder ere forfaldne for de aaringer 1724 og 1725 og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 28 Aprilis er holdet almindeligt Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, udi Lensmandens Sted hands Søn Magne Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Aurdal, Lars Rommerem, Ole Molvig, Knud Molvig, Knud Schaar, Lars Schaar, Mons Aurdal, Ole Sætre med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 114 og 115 findis extraherede -

1727: 125

dernest blev tinglyst

(1.) Joen Store Aurdal og Nils Store Aurdals udstedde Skiøde til Johannes Monsøn paa 18 merker Smør og 12 Kander malt udi Store *Audal, dat/erit 6 Martj 1727 hvorfore er betalt 72 rdr.

2. H/er/r Capitain Andreas Sebold Højelses udstedde Panteforskrivelse til H/er/r Krigs Raad Hans Hvidt paa 130 Rdr, hvorfore er pantsat Gaarden Paddøen af Skyld ½ løb Smør med paastaaende Huuser og bygninger og hvad herefter Kand opbyggis dat/erit 18 Aprilis 1727.

3. Wilhelm Hanssens udstedde bøxelbrev til Halvor Magnesøn paa 12 merker Smør udi Nygaard item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 2 Nov/embris 1726.

4. Ditoes udstedde bøxelbrev til Johannes Olsøn paa 12 merker Smør udi Øfre Helleland, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 2 Nov/embris 1726.

5. Iver Hopes udstedde Skiøde til Rasmus Iversøn paa 1 p/un/d Smør og 1 ½ (1 ¼?) merker Smør udi Hope udi Landskyld 21 merker(? - ordet overskrive) *Sex Smør 15(? - talet retta/overskrive) K/an/d/er/ Malt dat/erit 28 Apr/ilis 1727.

Og efterat Skatterne Saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Kongl/ig Maj/este/ts foged Jens Lem efter forrige tiltale af 31 Julij 1726 ladet for Retten indkalde Knud Nygaard og Ole Helleland efter forrige tiltale og Rettens da givne Kiendelse at Anders Næsse Halver Ladvig, Johannes Ladvig og Knud Hougen skulle møde deris edelig forklaring i Sagen at aflegge:

Ingen af de indstevnte møtte ej heller stevnevidnerne; thi blev sagen henvist til loulig stevnemaal.

Fogeden efter ordre af Stiftbefalingsmand Undal, har ladet stevne Opsidderne paa Toft formedelst de har udleverit Klæder til dend forhen hos H/er/r Leutenant Holk tienende og siden entvigte dreng Nils Johansøn, som hos dem laae i forvaring uden at give vedkommende nogen communication derom; samme at examinere og de vedkommende som comuderende at lade afstraffe.

Alle opsidderne paa Toft møtte nemblig Ole Johans/øn, Ole Nils/øn, Erik Knuds/øn, og Anders Nils/øn som tilstode loulig at være stevnte *til for denne Sag dem blev tilspuurt om dend entvigte dependerede af denne Legd ? svaret nej, *med (mend) af Farristveds legd; og ikkun tient et Aar paa deris Legd, femb Aar her for; Retten tilspuurte hos hvem hands Klæder hengde ? svaret Anders Tofte; tilspuurt hvad Klæder hentet blev ? svaret: 1 liden trøje af Vadmul fra Anders Toft hvor hand var liggende; og forklarede Anders at en Carl fra Byen hiem kom og hentede dend med de ord at Nils var kommen til Byen og vilde have dend, hvortil viste hand og de andre ikke; og forklarede Ole Nils/øn udi sin skiuge Broder Andersis sted at have ført trøjen tillige med dend udsente Karl til H/er/r Leutenant

1727: 125b

Rønne og angivet det for H/er/r Leutenant Rønne, som svarede ham, hvad vil i med *Koelen (Karlen?), *har faar være om sin Næring som hand vil; og var hand da allene og ingen med hand hos H/er/r Leutenant Rønne; ellers forklarede hand at Kunde bevise det ved andre At hand har aabenbaret for dem, sit ærende til H/er/r Leutenant Rønne;

Fogeden begierede, at Sagen maatte opsettis til neste ting efterdi original Orderen ei er tilstæde, som Retten consenterede.

Fogeden Lem, efter ordre af Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Resolution dat/erit d/en 4 Febr/uarij 1727 teignet paa H/er/r Leutenant Holchis Memorial af 21 Januarij samme Aar, hafde fogeden ladet indstevne Ole Molvigen for formastelig omgang og adfærd udi Guds tienistis forrettelse med videre som Resolutionen nermere forklarer, og som samme Mand Var Laugrettesmand dette Aar, sad Retten udi hands Sted Lars Yttre Eide:

Memorialen tillige med Resolutionen paa slet papiir blev oplæst, af Indhold som dend ommelder:

Ole Molvigen møtte for Retten og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag; og fragik ej at have opbrut laaset eller siden dend tid været mere end engang der i og ved ei hvor anden hands stolesæde er, end hands 2de (3de?) formænd skal have staaet der;

Dog tilspuurt H/er/r Leutenant Holch dem, om ikke Peder Bernæs hafde Laas for dend stoel og da stod det før hans forfeidre ? svaret ja: tilspuurt hvem Laaset siden derud fratog ? svaret, ei *rette (rettere?) at Kunde erindre; men hand tilstod Ole Molvigen ei at have opbrut den, men Ole Miøs har sagt forhen at Ole Hoshofde opbrød dend;

Siden Ole Molvig ei nogen formastelse imod Høiøfrigheds ordre har begaaet, saa viger hand for denne Søgning Sagesløes.

Johannes Askevigen haver ladet stevne Siri Larsdatter som hafde tilsagt ham sin tieniste Nye Mikkeldages tider og Nye Varsmis dag bar hon de oppebaarne fæste pænger igien og ej vil træde i sin tieniste, derfore efter loven at straffis og betale denne processis Omkostning skadesløes;

Siri møtte for Retten og tilstod at have oppebaaret fæstepenger af ham til tieniste men siuntis nu ei være god for det, og tiener nu hos Lars Rommerem;

Retten tilspuurte Laugrettet hvor meget en tiener af pige Kand aarlig faa i løn ? svaret 1 rdr 3 merker.

Citanten paastod dom til neste ting og Processens Omkostnings erstatning.

Siden den indstevnte ei kand foregive nogen grun-

1727: 126

dig Aarsag til at fravige den tieniste hon Citanten Johannes Askevig har tilsagt, og derpaa har oppebæret haandpenger; saa finder Retten billig i allerunderdanigste følge af dend allernaadigste udgangne Norsk Lovs 2de bogs 21 capit/ul 11 art/icul at Siri Larsdatter bør bøde til Citanten og Kongen et halvt Aars løn, efter Laugrettes *taxion 9 merker til lige deeling og betale Citanten Johannes Askevigen derforuden denne foraarsage processis omkostning 2 merker, tilsammen 11 merker inden 15 dager under Nam efter Loven.

Capitain Højelse lod ved Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem tilspørge dette Skibbredis Almue, om ikke for dem og den gandske Almue nøttelig Var at et Saugebruk eller Saug blev opsat, hvorpaa de til huusfornødendhed og anden nødtørft til Baadeveed Kunde lade skiære Bord ? hvortil de alle eenstemmig svarede: at det var at ønske at Kongen den Naade vilde dem bevise hvorved deris Skouger Kunde mere conserveris, End ruineris; Thi nu Opklyves et Træe i tvende deele, som ellers Kunde nøttis til 6 á 7 *pa (paa) 8tte Bord; de vilde og gierne at faa høi straf som skee Kunde blev paalagt om de bord til Bergen førte eller til andet brugte end deris nødtørftige Tarv.

Dette begierede Citanten Af Rettens beskreven som blev tillat.

Derefter blev restantsen for forleden Aars Skatter forfattet og oplæst og af Almuen forseiglet, item forfattet restantsen paa denne første Termins skatter, oplæst og forseiglet.

Siden tilspuurte fogeden Almuen om de Kand fra gaa det hand jo ikke har betalt for Sorenskriveren og sig fra ting og til ting for 8tte Mand og for hver Mand milen 4 s/killing hvortil de svarede: det dem vel vitterligt er at det sandhed er, og ofteste dem mere og for flere Mænd betalis end for 8tte Mænd foruden drikkepenger og andet got.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 29 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restants Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Gaarden Hannistvedt, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Grimstad, Ole Miøs, Lars Holme, Sæfri Myching, Johannes Tvedten Johannes Holme, Ole Hole, og Knud Miøs med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbø-

1727: 126b

dighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 114 og 115 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

1. Wilhelm Hanssens udstedde bøxelseddel til Lars Jacobs/øn paa 12 merker Smør udi Fieldanger, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 27 Nov/embris 1726.

2. Henrik Henriks/øn Urdals udstedde Bøxelbrev til Haaver Olsøn paa 18 merker S/mør 18 Kander Malt udi Haaland dat/erit 10 Januarij 1727, uden reversen at anvise.

3. Jacob Herlands udstedde bøxelbrev til Mons Jacobs/øn paa 12 merker Smør 12 Kander Malt udi Herland, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 29 Apr/ilis 1727.

4. Dernest blev tinglyst Ole Olsøn Hannestvedts udstedde Skiøde til Knud Olsøn Søre Bysem paa 1 p/un/d 4 merker Smør og 16 Kander Malt udi Søre Myching dat/erit 29 Apr/ilis 1727.

5. Anders Johansøn Hannestvedts udstedde Skiøde til Børge Ols/øn paa 4 merker Smør 2 Kander Malt udi Hannestvedt, dat/erit 29 Aprilis 1727.

6. Ditoes udgivne Skiøde til Ole Olsøn Hannistvedt paa 4 merker Smør 2 Kander Malt udi Hannestvedt, dat/erit 29 Apr/ilis 1727.

7. Anders Johans/øn Hannistvets tillige med sin Curator Niels Hannestvedts udstedde Bøxelbrev til Anders Hoshofde paa 2 p/un/d 6 merker S/mør ½ t/ønne malt udi Hoshofde, dat/erit 29 Apr/ilis 1727.

Dernest blev foretaget Sagerne og hafde da nest at blive tinglyst

8. Niels Hannestvedt(s) udstedde Bøxelbrev til Johannes Siurs/øn paa 18 merker Smør 12 Kander Malt udi Indre Bernæs dat/erit 29 Aprilis 1727 og leilendingens derpaa fulte revers.

Lensmanden Nils Johannesøn Hannestvedt hafde ladet stevne Erik Johans/øn Nore Røsland i anledning af Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens ordre til ham af 20 Decembr/is 1726 fordi hand skal have understaaet sig at indbringe sin Stifsøn Endre Endres/øn, som er fød udi *Lendlegderne udi Haasanger Schibbrede under H/er/r Capitain Højelses district og der anmeldet ham for Commendanten i Bergen, angivende at hand Var en huusmands Søn og saaledes formaaet ermelte Karl Endre Endres/øn at vorde antaget til Gvarnisons Soldat, paastaaende derfore at hand maa lide straf og tiltale.

Erik Rosland møtte for Retten og tilstod loulig at være stevnt for denne sag og begierede fogeden at Høibemelte H/er/r Stiftbefalingsmandens ordre af 20 Decembr/is 1726 maatte oplæsis, som og skeede: Erik Johansøn tilstod efter tilspørgelse at have berettet for H/er/r Obriste Tuchsen at hands Stifsøn var en huusmands Søn ? tilspurt dend indstevnte om hand ei har sagt Obristen

1727: 127

selv først om hans Søns antagelse ? svart ja: men ej talt med ham om at hand var huusmands Søn men den tid *remt med folt* (rømt med folk); og da hand blev ført med sin stifsøn og andre Underofficer til H/er/r Krigs Raad Hvidt, beretter dend indstevnte tillige at have bekient for Krigs Raaden at hands Søn Var en huusmands Søn; og selv er samme Siffader Legsmand for samme Legd;

H/er/r Capitain Højelse møtte selv for Retten og tilkiendegav at hand med saadan opsigt har tilbagebragt dend entvigte Karl; som nu tiener H/er/r Jonas Mechelborg.

Fogeden begierede at dette maatte acqviescier (Akkviescere = finne seg i, slå seg til ro med) til Sommertinget, for nermere at indrette sin paastand herom;

Den begierte dilation bevilgis fogeden til neste ting sin endelig paastand i Sagen at lade Giøre.

Udi anledning af Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens tillige med Biscop Mullers passerede Resolution af 4 Febr/uarij 1727 tegnet paa H/er/r Leutenant Holchis andragende af 21 Januarij 1727 haver fogeden Lem vært foraarsaget at indkalde efterskrefne Mænd udi Haasanger Schibb/rede Ole og Rasmus Miøs sampt Ole Hoshofde fordi de skulle have bemegtiget sig et stolested i Haasanger Kirke som Kirke ejeren udi Haasanger ellers Leutenant Holk hafde tilstaaet, ja mueligens at en af samme 3de Mænd skulle have understaaet sig at opbryde det Laas for Stoledørren, som H/er/r Leutenant Holk derfor hafde foresettet, efterat hand var bevilget samme stolestæd af Kirkejeren, for sig og sin familie at beklæde og besidde og ydermere til denne Sags fortbringelse, produceerede ermelte høje øfrigheds ordre til oplæselse, hvorefter hand Sagen er foraarsaget at fuldføre, paastaaende at enhver efter sin forseelse bør lide tiltale efter Loven.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at være stevnte for denne Sag.

Ole Miøs svarede efter tilspørsel at have Rettighed til Stolen og derfore at have Rettighed ved sin forrige ejers; og derpaa at have haft Kiøbebrev Ved hands formand; eller fader; og som derom blev tilspurt om hand hafde Kiøbebrev dertil ? svaret nej og haver ei efter tilspørgelse opstiget eller indtrenget sig i Stolen som nu omtvistes; og ei have rørt Laaset paa dørren *set sin dag* - men fraviget ham da orderen for ham blev oplæst;

Rasmus Miøs blev tilspuurt hvad Rettighed hand haver til denne Stol ? svart hands fader har gaaet der, saa har hand ogsaa giort; og forklare-

1727: 127b

[de] videre at hand er berettet, at Stolen samme Gaard Miøs skulle være tilhørende og ei videre:

Ole Hoshofde forklarede at hands godfader som var hands faderfader tilhørte denne stol og maatte hands fader Kiøbe sig en stolestad af Kirkevergerne; og var Børge Juul begierende at samme stoel maatte ham tilhøre siden tømmeret hos ham har vært hugget og siden ikke: dog at deris formænd har kiøbt stolerne og derpaa ei at have videre beviis; Ole Hoshofde blev tilspurt om hand kand fragaa at have brut Laaset for samme stoel! dertil svaret nej: men uhøvisk svaret at den samme Gud som oplod det for Peder i fangholet, kunde ogsaa oplade det her; og som Ole Hoshofde forklarede at have staaet med H/er/r Capitain Højelse i stol og ei udvist: da svarede H/er/r Capitain Højelse, at hand stod den tid udi Præstens stoel og ei kunde derfra af ham udvises efterdi det ham ei var tilhørende;

Fogeden paastod, at fordi Ole Hoshofde ikke tilstaar at have brekket Laaset eller med minste tvang at have opbrekket det, saa tilspuurte hand H/er/r Leutenant Holch om hand viste at Ole Hoshofde kand have opbrekket Laaset, paa det fogeden Lem des bedre kunde examinere det ? hvorpaa H/er/r Leutenant svarede, at i fald Ole Hoshofde skulle fravige *sigtelsel saa vilde hand stræbe til neste ting samme at faa afbeviist.

Fogeden i anledning af H/er/r Leutenants Holkis svar hertil maa beroe med Sagen til nermere opliusning til neste ting - som Retten consenterede.

Siur Fieldschaal stevner Adskild Fieldskaal efter forrige tiltale og at nyde sin belovede Ret og Vilkaar af Fieldschaal med videre;

Adskild Fieldschaal møtte og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag: og møtte ogsaa Siur Fieldschaal og producerede Biscoppens attest af 2 Decembr/is 1726: som blev oplæst;: og paastod saa Siur at saafremt hand selv nemblig Adskild ei vil holde Vilkaarene; Vil hand have sin heele Gaardebrug igien.

Parterne bleve tilspuurte om de videre haver at indføre i denne Sag ? hvortil de svarede nej.

Af denne Rets acter befindis at imellem Askild Fieldschaal og Siur Fieldschaal er Aar 1725 sluttet accord at Askild Fieldschaal, paa det hand skulle nyde Ole Fieldschaals brug, skulle tillige med Siur

1727: 128

Fieldschaal bruge hver helften af samme Brug udi Fieldschaal, dog paa de Vilkaar ikkun saa lenge Siur Fieldschaals Koene levede; hvilket baade til deels af bøxelseddelens udvis af 14 Febr/uarij 1725 udvisis, og end mere med de for Retten d/en 21 Octobr/is 1726 edelig afhørte Vidnisbyrd bevisis, sampt med Biscop Müllers udstedde attest af 25 Octobr/is 1726 ydermere confirmeris, ikke heller af dend indstevnte Askild Heldal Kand fragaaes;

Thi finder Retten billig at de conditioner som af dem paa begge sider er ingaaet i følge af Lovens 5te Bogs 1ste Capit/ul 1 og 2 articul bør stande ved Magt, saa at Siur Fieldschaal, medens *hand (hands) svage huustrue lever, bør nyde halve brug med Adskild Fieldschaal og Siur Fieldschaal derimod svare halve huusens reparation med ham og holde dem ved lige, saasom det er billigt at hvor en nyder Leilendings indkomme, bør hand og yde Leilendingens Pligt; og ophæves saa processens Omkostning paa begge sider.

Fogeden hafde atter igien indkaldet Lars Vemmundsøn \nu boende paa/ Gielvig for at forklare om hand hafde til forrige constituerede foged Daniel Rafnsberg hafde betalt de 6 rdr udi Lejermaals *Maals bøder som hand forhen haver berettet, paa det at fogeden derved, udi underdanig anledning af Cam/m/er Collegii underdanige antegnelse udi ermelte fogeds Regenskab anten kunde straxen indrive samme Penger eller derfor ved sine anteignelser producerer *haftilante *bielager (bilag) ? (Tysk: Haftung = forpliktelse, heftelse, ansvar)

Lars Vemmundsøn møtte for Retten og tilstod at have leverit til Ole Birkeland 6 rdr til at levere til Daniel Rafnberg *6 rdr* og var med ham Lars Sæbiørns/øn og Mons Mons/øn som samme Kunde bevise; hvilke alle for Retten møtte og forklarede at ville gierne villig derpaa aflegge deris eed; om paaeskis; men Retten vilde ei nu andtage deris edelige forklaring dennesinde af dem, førend Daniel Rafnbierg, som det concernerede dertil blev loulig stevnt; dog begierede fogeden hvad for Retten passerit er under Rettens forseigling beskreven, som Retten consenterede.

H/er/r Capitain Højelse tilspuurte Laugrettet og den meenige Almue, om ikke baade nødvendigt og for den Almue gandske nøttelig, at en Saug paa Tøssen 3 Mile fra Bergen østen for liggende, blev oprettet, hvorpaa kunde skiæris til Almuens trang og nødtørft Bord til det gemene beste, hvorved Skougerne

1727: 128b

mere kunde conserveris end ruineris, naar ikke blev tilladeligt at et eeniste Bord til Kiøbsteden blev ført, men allene til Almuens nøtte ? hvortil de svarede; at de ønskede det Kongens Naade kunde saaledis til Landets tarv indrettis at Kongens allernaadigste Villie derhen maatte falde at en Sag paa Tøssen og ingen flere maatte oprettis, som for Almuen kunde sage til nødtørft, hvoraf nu kunde faaes 6 á 7 bord Af et træe som nu ikkun maa opklyves til 2de bord, hvorved Skougerne mere ruineris end conserveris; dette begierede H/er/r Capitain Højelse under Rettens forseigling beskreven som Retten consenterede.

Fogeden tilspuurte Laugrettet og Almuen om den vitterligt er, at Kari Andersdatter Lone, som 1717 blev besvangret af Halvor Biørnsøn om hon her befinder sig eller her nogen paa det de resterende bøder, som hon derudi for samme sin forseelse var dømt udi, kunde erlegge sine Bøder, eller derfore straffis: hvorfore Almuen og Laugrettet svarede at intet menneske af saadant Nafn enten her findis eller er fundet af det Nafn i Mande Minde; hvilket almuens svar Citanten under *Retten (Rettens) forseigling begierede beskreven, som Retten consenterede.

D/en 30 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte da hafde

Bøigdelensmanden Nils Hannestvedt ladet stevne Haldor Fotland, fordi hand haver beskyldet ham for at have nogle Umyndiges Penger inde hvorfore ei er giort Regenskab, samme tillagde beskyldning at afbevise eller derfore straffis efter Loven.

Haldor Fotland møtte og tilstod herfor at være loulig stevnt; og forklarede at hands halvsøster Kari har begieret Af ham at udbede af Lensmanden rigtighed for hendis Midler, som nu er i Hospitalet; mens Lensmanden svarede: at *hands (hand) Var beskyldet at have andre Midler i sit Værge dette uvedkommende, og skulle være nogle Penger som ei efter hands salig fader var angivet og der udtaget i Sterfboden og da de fordrede derpaa betalte hand selvvillig for sig og medarvinger den halve deel, men ei for sin StifModer, saasom det var ham uvedkommende, og Var hands Stifmoder den tid, da hon levede efter hands sigende fornøjet med at svare enten til ham eller andre vedkommende denne anpart naar paaeskedis, men siden gik Halvor til Enken og hendis Mand og foregav for dem, det de ei skulle betale de penger, saasom Pengerne skulle, efter Haldors sigende

1727: 129

være hos Lensmanden og ei andensteds, som hand kunde bevise ved Enkens Mand, Elling Bysem; og som Elling møtte svarede hand at Haldor hafde talt disse ord, som og Haldor tilstod dog at hand meente de vare hos Nils Hannestvedt, efterdi hand tog Karis deel; og om det er talt er det skeed i drukkenskab.

Lensmanden henstillede Sagen til Rettens eftersiun om ei Haldor Fotland bør bevise sit sigende, eller derfore være fri og hand straffet.

Denne Sags tildragelighed reiser sig af en Vrang beskyldning uden beviis som er skeed af et drukkenskab, og Manden selv bekiender ei at have Grund der til, thi bliver Nils Hannestved for Halvors beskyldning i denne Sag fri og angerløes og Haldor Fotland for hands ubesindighed at give til de fattige 1 lod Sølv, sampt erstatte denne Processis Omkostning til Nils Hannistvedt med 2 merker dandske alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam.

Dernest blev forfattet restantsen over forleden Aars skatter saa og denne første termins restantse og for Almuen oplæst og som ingen imodsigelse derimod blev giort af Retten forseiglet.

Ligeledis begierede fogeden Laugrettets svar paa, om ikke hand for sig og Sorenskriveren aarlig erlegger fra ting til andet 4 s/killing Milen for hver som dem fløtter og de ofte bruger mere end de 8tte dem tillagde Mænd og dog betaler dem 4 s/killing Milen, naar haart Veir indfaller ? hvortil de alle svarede ja, at det sig noksom i sandhed findis, foruden andre Omkostninger som af Øfrigheden giøris med drikkepenger og andet;

Og som efter paaraabelse ingen flere Sager vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 2 Maj er holdet almindeligt Vaar Restantz Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Baste Mons/øn og Baste Johans/øn Reistad, Erik Blom, Nils Søre Reistad, Mons Johans/øn Røskeland, Thommes Reistad, Gutorm Hundhammer, Aamund Græve, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 114 og 115 findis extraherede -

1727: 129b

dernest blev tinglyst

(1.) Nicolaus Jung Johans udstædde Skiøde til Mons Knudsøn paa ½ løb Smør 8 Kander Malt og 2 s/killing i penger udi Øfste-Mielde, dat/erit 11 Martj 1727.

2. Deris høiædle Velbaarendheds Resolution paa Mons Knuds/øn Øfste Mieldis andragende angaaende at være nermest Kiøber til ½ løb Smør 8 Kander Malt og 2 s/killing i penger udi Øfste Mielde, dat/erit 10 Martj 1727.

3. *Appollia S/a/l/ig/ Her/r Otte Edvarsens bøxelbrev til Johannes Anders/øn Smaaland paa ½ løb Smør udi Rønhofde dat/erit 30 Apr/ilis 1727.

4. Biscop Marcus Mullers udstedde Bøxelbrev til Oluf Siurs/øn paa 1 pund Smør og ¼ t/ønne Malt, dat/erit Bergen d/en 28 Febr/uarij 1727.

5. Thommes Reistads udstedde Skiøde til Lars Børgesøn Hannesdal paa 1 p/un/d Smør og 16 Kander Malt udi Hannisdal, hvorpaa hand selv er boende, dat/erit 2 Maj 1727.

6. Mikkel Qvame og Siur Johansøn Borges udstedde Skiøde til Nils Olsøn paa 12 merker Smør 10 Kander Malt af Mikkel Qvame og 7(?) merker *merker Smør og 4 *merker Kander Malt af Siur Borge, dat/erit 2 Maj 1727.

Og som skatterne dennesinde var annammet saa meget var at bekomme, blev foretaget med Sagerne, og som ingen Kongens Sager vare indstevnt, blev foretaget med andre eller Almuens - hvorda

H/er/r Giert Gieldmeiden haver ladet stevne Opsidderne paa Aasem Sæfri Lars og Nils efter forrige tiltale:

De indstevnte møtte og tilstode loulig at være stevnte for denne Sag: og refererede sig til deris forrige tale. Dernest indsente Citanten sit indleg af 1 Maj 1727 som blev læst. De indstevnte svarede at de giør deris beste at fra holde dem, særdelis af geeder, men *fear (faar?) de giæder de; dog blev dem tilspuurt om [de] holder *giære (giærde) imod hin anden ? svart nej: og ei Kand; end tilspurt om de da Vaagter idelig deris qvæg ? svart det beste de Kand *? End tilspuurt hvem fellis Mark med dem ejer ? svaret: de og Præsten: end tilspuurt om de nu *giedder (gierder) med Præsten: svart: jo At de gierder mere end hand og hand meste parten tilholder sig at giærde.

Denne tvistigheds stridighed Kand ei afgiøris førend Retten paa stæden Kaldis for at see hvorvit enhver tilkommer at giærde \og hvis giærder ulovlige ere/ da og de skal udvisis et hvert It stykke og hvorvit de tilkommer at Vedligeholde, at naar siden nogen skade skeer igiennem hin andens gierde, da skal derefter {en hver} betales den foraarsagede skade som begaaes formedelst ulovlig giærdis *velig holdelse* og da seeis best om Citantens gierder ere saa som nu angivet.

Dito haver ladet stevne Johannes Tambour paa Vig efter Rettens Kiendelse.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Citanten ved hands skriftlige brev, forlangende Tingsvidnet sluttet.

Siden den indstevnte Johannes Vig ei vil svare til Sagen efter 3de Stefnemaalers udviis, saa bevilgis

1727: 130

Citanten det begierte tingsvidne beskreven under Rettens forseigling saa vit passerit er.

Einer Rivenæs haver ladet [stevne] Siur Rivenæs efter forrige tiltale.

Siur Rivenæs møtte og svarede, ei den tid at have vært tilstæde, da denne foregivende Skade skal være skeed, og ei ved enten at saa er passerit eller ej; og ved saa ei enten det af hands skeed var eller ej:

Retten tilspuurte dem hvis Creatuur, Af \dem/ enten den der holt, eller den anden der Skaden giorde best Var ? dog at ingen forskiel paa dem Var: Retten tilspuurte dem om de ikke saaledis herom Kunde foreenis at enhver Kunde lide halve skaden ? svaret at vil betale ham med det som hands Koe Kand taxeris for, halvdelen af dends Værdi; hvorledis *hon Kois* taxeris for: Einer Rivenæs blev tilspuurt om hand har taxerit huuden af sin Koe og det Kiød hand bortsoldte hvad det var værd ? svaret nej: tilspuurt hvor meget hand fik derfore ? svart 5 merker for Kiødet: men huden 4 merker. End tilspuurt Siur om hand har tilbudet Citanten *hiemmelig (minnelig?) forlig ? svart nej:

Efterdi Parterne selv for Retten tilstaar at have vilde halv skade udi den ulykke som skeed er, dog saa at Siur Rivenæssis igienlevende Qvæg efter uvillige mænds taxation skulle betale Citanten Einer Rivenæs den ham paaførte halve skade ved hands Qvægs udstangelse og til døde blivende; Einer Rivenæs og efter Rettens tilspørgelse forklarer at have benøttet saa meget af sit mistede qvæg som beløber sig til 9 merker dandske; thi bør samme Koe Siur Rivenæs tilhørende, som denne Skade Citanten har foraarsaget, af Uvillige Mænd taxeris, og den halve deel deraf Citanten Einer Rivenæs tilhøre, dog at derudi decourteris den andeel af indkomsten som Einer Rivenæs af det faldne qvæg allerrede oppebaaret haver efter hands egen tilstaaelse for Retten; og som Siur Rivenæs tilstaar ei mindelig at have villet forlige sig med Citanten herom, men foraarsaget ham til proces sin Ret at søgis, saa bør Siur Rivenæs og her foruden betalle Citanten Einer Rivenæs udi denne foraarsagede Processis Omkostning 2 merker 8 s/killing, alt at udredis inden 15 dager under Nam.

Mad/a/me Schavenii haver ladet stevne Rasmus Housberg for resterende tiende 3 merker 12 s/killing og erstatte denne Processis forvolte omkostning.

Rasmus Housberg møtte ikke, ei heller nogen paa hands Vegne.

Lensmanden Svarede paa Citandindens Veigne at paastaa dom til betaling saasom hendis paastand skal findis billig.

Rasmus Hougsberg foreleggis Laudag til neste ting at

1727: 130b

møde og svare til Sagen, efterdi Stevnevidnerne Ole Vesæt og Brynnild Mit Mielde afhiemlede det loulig med 14 dages Varsel at have stevnt ham.

H/er/r Capitain Højelse møtte for Retten og tilspuurte om det Kunde være Almuen og Skibbredet nøttelig at en Saug kunde oprettis udi Oster til at Sauge for Almuen til landets Nøtte ? svaret ja saa fremt det ei blev ført til Bergen; men til landets Nøtte; thi derved Kunde nøttis 6 á 7 fiøler af et træe, som nu maa opklyvis til tvende Bord; og vare mere conservation for Skougene end nøtte dette Almuens Svar begierede Citanten under Rettens forseigling beskreven, som blev bevilget.

Dernest blev Restantsen forfattet saavel over forleden Aars Skatter som dette Aars første termin, oplæst og forseiglet; item tilspuurt Almuen om dem ei er vitterligt, at fogeden og Sorenskriveren fra ting til andet betaler hver *hver hvad som skydser dem 4 s/killing dandske og naar de formedelst uveir behøver fler, endogsaa dem med 4 s/killing Milen betaler ? hvortil de alle svarede ja og ofteste mere tilgaar end andført er, særdelis høst og Vaar;

Og som ingen flere Sager vare indstevnte til dette ting, blev Retten her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 5 Maj er holdet almindeligt Vaar restantz Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Tvedt, Nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Baste Refskar, Niels Biørdal, Jan Rogn, Hans Hopland, Niels Kousbøe, Jens Hesdal, Jon Echeland, og Mons Wig med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og *og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger, Anordninger og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 114 og 115 findis extraherede - dernest blev tinglyst:

1. Deris Høiædle Velbaarendheds Constitution til Benjamen Navermand paa et Kræmmerleje at maa oprette paa Gaarden Fløen, dat/erit 20 Decembr/is 1726.

2. Dernest blev tinglyst S/igneu/r Abraham Normands panteforskrivelse til H/er/r Henrik Frimand paa 346 rdr teignet paa en OberhofRets dom af aar 1726, hands forskrivelse er dat/erit 28 Decembr/is 1726.

Dernest blev foretaget Sagerne og hafde da

Hans Grønbek paa Velædle Knagenhielms veigne ladet stevne Lars Olsøn Tvedt og Ole Lars/øn Tvedt efter forrige tiltale:

Ingen af de indstevnte efter 3de gangers paaraabelse møtte:

Stevnevidnerne Ole Sagstad og Iver Hopland afhiemblede edelig at have givet dem mere end 14

1727: 131

dagis Varsel for denne Sag og talte med dem selv.

Mons/ieu/r Grønbech paastod dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Som Lars Olsøn Tved og Ole Larsøn Tvedt først befindis loulig stevnt og nu igien efter Lavdags foreleggelse og andet loulige stevnemaal ei møder eller lader svare til Sagen, saa tilfindis Lars Olsøn Tvedt at betale Citanten Velædle H/er/r Laugmand Nils Knagenhielm de ham resterende Landskylder og 3dietager til dato 29 rdr 3 merker 12 s/killing med 1 rdr udi Processens forvolte Omkostning inden 15 dager Under Nam; ligeledis Ole Larsøn at betale Citanten de ham pligtige 10 rdr 5 merker for resterende Landskylder, med 1 rdr udi Processens forvolte omkostning under Nam inden 15 dager efter Loven.

Velædle H/er/r Laugmand Knagenhielm haver ladet stevne opsidderne paa Kaallevaag Daniel og Johannes for *excechsive (Eksessiv = sterkt overdrevet) ord udi deris Indleg udi den Sag *hands mod dem for Landslodden af Sildefangst med fremmede Noter hafde reist, derfore at straffis efter Loven og erstatte ham denne Processis forvolte omkostning.

Ingen af de indstevnte møtte eller nogen paa deris Veigne, efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne de *forrrige afhiemblede edelig at have stevnt dem for denne Sag og til dette ting med mere end 14 dagis Varsel og talte med dem selv.

Paa Citantens Veigne møtte Hans Grønbek og indgav Citantens Indgivende af 5 Maj 1727, item den ergangne dom af 3 Decembr/is 1726 hvorudi samme indleg staar anført og paastod saa Laudags foreleggelse for de indstevnte.

Johannes og Daniel Kaallevaag som nu befindis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen foreleggis Laudag til nestholdende ting at møde og svare for sig, thi ellers Vorder dom afsagt efter Citantens paastand.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne Kari Andersdatter af Haasanger Schibbrede tienende hos Tollef Rafnanger for fortilig sammenleje med sin afdøde Mand Halvor Halvors/øn Miøs til egtebøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at være *stevnte for denne Sag; og tilstod sigtelsen, men foregav sin fattigdom;

Fogeden paastod dom efter Loven.

Kari Andersdatter tilfindis for fortilig sammenleje og Barneavling at bøde for sin deel 1 rdr 12 s/killing inden 15 dager under Nam.

1727: 131b
 
 

Anders Jacobs/øn Rafnanger er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue Guri Askildsdatter til Egtebøders erleggelse:

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris veigne og ei mere end det ene Stevnevidne;

Thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Lensmanden efter bøigderygte haver ladet stevne Marrite Mathisdatter som beskyldis for at have været Svanger og derom skal være besigtiget af Christi Iversdatter Ole Ivers/øn MoldeKlevs Koene, Zidsele Monsdatter Nore Aadland, Kari Knudsdatter Nore Aadland, som er berettet at skal have melket hende, deris edelige forklaring at giøre og ermelte Marte Mathisdatter til Veddermæle, sampt Videre selv at svare for sig.

Marte Mathisdatter blev tilspuurt om hon nogensinde har været frugtsomelig og ei heller haft Melk i sine Brøster;

Christi Iversdatter møtte ikke ei heller nogen paa hendis Vegne, dog fremstod siden hendis Mand Ole Ivers/øn som foregav hendis umuelighed at Kunde Komme, fordi hon er frugtsommelig:

Zidsele Monsdatter og Kari Knudsdatter møtte ikke heller, ei heller nogen paa deris Veigne;

Lensmanden Anders Tvedten tillige med tvende edsorne Mænd Nils Erstad og Ole Frechaug haver at forføje sig til Christi Iversdatter og udi Marrite Mathisdatters hos og overværelse, afhøre hendis edelige forklaring herom og siden samme forklaring til tinge fremføre til Rettens nærmere opliuslighed; saa og paaleggis de andre tvende Koener Zidsele Monsdatter og Kari Knudsdatter til neste ting at møde deris edelige forklaring i denne Sag at giøre hver under 20 lod sølvs bøders erleggelse, da Videre skal Kiendis [hvis] Lov og Ret medfører.

Lars Bragstad haver ladet stevne Ole Nilsøn Langeland for resterende Penge for Ardbeidsløn for sig og Magne Fosse 2 rdr og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning.

*Ingen af* den indstevnte møtte ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Haaver Mæland afhiemblede edelig at have stevnt ham for denne Sag og til dette ting og talte med hands Koene,

Citanten paastod laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Ole Langeland som nu befindis loulig stevnt foreleggis laudag til nestholdende ting at møde og svare for sig, thi ellers gaar dom efter paastand.

1727: 132
 
 

Klokkeren til Manger Lars Peders/øn haver ladet stevne Mons Landsvig fordi hand frataget ham sin Søn som var udi hands tieniste uden loulig at opsige tienisten; herfore at straffis efter Loven.

Mons Landsvig møtte for Retten og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag og meente at have opsagt ham i rett Tid; og dersom Citanten hafde talt med ham derom, sagde Citanten hand skulle have truet ham ?

Retten tilspuurte Mons Landsvig, naar hand opsagde hands tieniste 8tte Uger denne Søndag Kommende: og da er hands Aar ude: Mons Landsvig tilstod for Retten at dersom Klokkeren vil have hands Søn et aar til, skal hand faa den og derpa blev hand fæstet af Lensmanden for Retten og saaledis sagen forligt.

Casper Riks Sag Kunde ikke foretagis, saasom ingen af Parterne hin anden denne sinde hafde stevnt.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne forpagteren paa Iden Rasmus for resterende skyds 2 merker for tvende ganger og erstatte denne Processis Omkostning.

Paa den indstevntis Veigne møtte ingen;

StevneVidnerne Johannes Aadland og Haaver Mæland afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands Koene.

Lensmanden paastod Laudags foreleggelse efter Loven, som Retten consenterede.

Dernest blev tinglyst Baste Refskaar og Nils MoldeKlefis udstedde Bøxelbrev til Ole Ivers/øn paa 18 merker Smør 6 Kander Malt og 1/4 faar udi *Moldeklefis, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 6 Januarij 1727.

Sluttelig blev forfattet restantsen saavel over forleden Aars Skatter, som dette Aars første termin, for almuen oplæst og forseiglet.

Ligeledis taget tingsvidne om Skydsens afbetaling og af dette Skibbrede svaret som forrige og som ingen flere indfant sig som Sager hafde paastevnt, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 7 Maj er holdet almindeligt Vaar restants Skatte og Sauge-Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Niels Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Hanssen Schoge, Mikkel Nipen, Nils Landraa, Nils Laachøen, Jacob Ystvedt, Lars Ols/øn Landraa, Simen Schoge, Niels Arefiord med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds Befa-

1727: 132b

linger som fol/io 114 og 115 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Else S/a/l/ig/ H/er/r Jørgens udstedde bøxelseddel til Jens Thommes/øn paa 1/2 Vaag fisk udi Nedre Børnæs dat/erit 27 Januarij 1727.

2. Hans Jacobs/øn Todes udstedde Skiøde til Ole Olsøn Eide paa 1 Vaag fisk udi Eide dat/erit 10 Januarij 1727.

3. Ditoes udstedde Skiøde til Knud Ellingsøn paa 1/2 Vaag fisk udi Gaarden Eide, dat/erit 10 Januarij 1727.

4. Ditoes udstedde Skiøde til Jens *Nils Eide paa 1/2 Vaag fisk udi Gaarden Eide dat/erit 10 Januarij 1727.

5. Ingemor Hansøns udstedde bøxelbrev til Johannes Monsøn paa 40 merker fisk udi Sør Toft, dat/erit 23 Decembr/is 1726.

6. Lars Jacobs/øn Kongshafns udstedde bøxelbrev til Anbiørn Mons/øn paa 1 p/un/d Smør udi Snecheviigen, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 12 Apr/ilis 1727.

7. Abraham Wessels udstedde Bøxelbrev til Ole Ols/øn paa 15 merker Smør udi Glesnæs, dat/erit 3 Apr/ilis 1727.

8. Lars Jens/øn Noreidis udstedde Skiøde til Jens Nils/øn Nordeide paa 1/2 Vaag fisk udi Eide, dat/erit 7 Maj 1727.

9. Knud Ellingsøn Noreidis udstedde Bøxelbrev til Ole Knuds/øn paa 1/2 Vaag fisk udi Eide, dat/erit 7 Maj 1727 item Leilendingens derpaa fulte revers.

10. Anders Pedersøn Bachis udstedde Skiøde til Ole Mons/øn Lerøen paa 1/2 pund fisk udi Warøen og andeel udi Laxevaagen, hvorudi Scharholmen skal være indbereignet dat/erit 7 Maj 1727.

11. Mikkel Knuds/øn Bachis Skiøde til Mons Knuds/øn Bache [paa] 17 4/5 merker fisk udi Gaarden Spilde og selv haver hand arvet d/en 23 Junij 1705 17 4/5 merker fisk, tilsammen hand nu er ejende 1 p/un/d 11 3/5 merker fisk, dat/erit 7 Maj 1727.

12. Mikkel Knuds/øn Baches udstedde Bøxelbrev til Ole Ols/øn paa 1/2 Vaag fisk udi Nortoft, dat/erit 7 Maj 1727.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Fogeden Lem til Kongens interressis observation ladet indstevne for Retten Jacob Thommes/øn \Nore Biørøens/ Enke Ide Olsdatter og hendis fader Ole Biørøen at anhøre dom over den Ugudelige Gierning som ermelte Jacob Thommes/øn paa sig selv Morderisk haver giort i det hand selv havet Uchristelig Omkommet sig af dage med at skiære struben af sig til Bøders erleggelse efter Loven og hands Boes confiscation til Kongen.

Paa de indstevntis Veigne møtte Nils Søre Biørøen og foregav deris Svaghed og tilstod disverre at denne Gierning af ham disverre skeed er og henstillede til Retten Sagens paakiendelse.

Fogeden paastod dom efter Lovens 6te Bogs 6te Capit/ul 21 art/icul.

Som Jacob Thommes/øn Nore Biørøen disverre paa uchristelig Maade sig selv haver ombragt og betaget sig livet, saa bør og hands hovedlod i følge af Lovens 6te Bogs 6te Capit/ul 21 art/icul være henfalden til Kongen, helst efterdi samme gierning

1727: 133

ei er skeed enten i siugdom eller Raserie.

Dito haver ladet stevne Egtegift Mand Halvor Mikkelsøn Søre Echerhofde der sigis udi sit egteskab at have, medens hand haver levende huustrue, besvangret sin tieniste pige Elen Colbeensdatter og hende til Veddermæle, sampt begge til strafs lidelse efter Loven og Bøders erleggelse.

Halvor Søre Echerhofde møtte og tilstod ei herfore at være stevnt; men det ene stevnevidne møtte ikke; Elen Colbeensdatter møtte for Retten og tilstod for Retten at Halvor Mikkels/øn Søre Echerhofde er hendis rette Barns fader; Halvor Mikkelsøn fragik gandske at hand ei er barnefader; Elen blev tilspuurt om, hvor mange ganger hand hafde legemlig Omgiengelse med hende ? svaret 3de ganger; men Halvor Echerhofde forklarede dette at Være usandfærdigt. Elen Colbeensdatter blev tilspuurt om hon ei har haft omgiengelse ved andre end denne Mand ? hvortil hon svarede ei at have haft med andre end ham; end tilspuurt hvorlenge det er siden hon hafde omgiengelse med *hende (ham) ? svaret Mikkels dags tider i fior og blev dertil truet af ham med en Liaa, da hand kom ind til hende i Laden; og ei endnu er kommen i Barselseng; og tilstod videre efter tilspørgelse at samme omgiengelse skeede i samme Uge: end tilspuurt hvor hon skal ligge i barselseng ? svaret: har agtet sig til Bergen og der ligge i Barselseng:

Denne Sag *for beroe med indtil Elen Colbensdatter har fød Barn, for at Tiden disbedre Kand confronteris om hendis angivende; da videre skal Kiendis hvis Lov og Ret medfører.

Nils Søre Biørøen har ladet stevne Thommes Schage efter forrige tiltale.

Thommes Schage blev tilspuurt om hand har betaget Citanten denne Rettighed ? svaret ja: engang fordi hand ei vilde afhendte den og tilkommer dend indstevnte for Vagt 12 s/killing, naar hand skal have Qvalen: item tilspuurte ham om hand da har magt til at tage dette fra ham ? svaret at hand meente Landet tilkommer ham; og hand ei var Citantens tiener; Citanten svarede: at hand har betalt ham derfor.

Retten tilspuurte dem som Vaagen ere medejende hvad saadan part er værd ? svaret 1 mark 8 s/killing.

Dend indstevnte tilstaar at det skal aldrig meere skee og denne gang maatte \det/ skee fordi det ei skulle forkommis: dend indstevnte begierede at Sagen maatte opsettis til neste ting, saa vilde hand skaffe rigtigere beviis herpaa; som Retten ei Kunde negte ham.

Dernest blev tinglyst Jens Nilsøn Nore Eidis udstedde Bøxelbrev til Lars Jensøn paa 18 merker fisk udi Nore-Eide, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 7 Maj 1727.

Sluttelig blev restantsen forfattet over dette Skibbredis Almue for 1727 oplæst og forseiglet, item forfattet restantsen paa dette Aars første termin oplæst og forseiglet, saa og taget tingsvidne her om Skydsen og af dem svaret som forrige Almues Mænd.

1727: 133b
 
 
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 10 Maj er holdet almindeligt Vaar restants Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Schiold, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Niels Borge, Halvor Biørndal Jacob Borge, Nils Dyngeland, Mons Houge, Ole Ulsmoe, Niels Schage, Arne Totland med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger, Anordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 114 og 115 findis extraherede.

Dernest blev tinglyst

1. Herman Morritzis udgivne Panteforskrivelse til S/igneu/r Mads Formand stor 95 rdr, hvorfore er pantsat hands iboende huus paa Møllendal bestaaende med hvad Muur og Naglefast findis, item Grunden, saaogsaa hands derhos staaende Mølle med videre samme Panteforskrivelse indeholder dat/erit 27 Sept/embris 1726.

2. S/igneu/r Johannes Dobbesheens paa egne og Værfaders Veigne tinglyste odels løsnings Ret og Penge mangell til Hope, af Skyld 3 løber og 18 merker dat/erit 19 Apr/ilis 1727.

3. Magdalena Clausdatters udstedde Panteforskrivelse til H/er/r Auctions directeeur Bendix Ernst Manich paa 700 rdr hvorfore er pantsat Gaarden Hope, dat/erit 9 Apr/ilis 1727.

4. Doctor Woldenbergs udstedde Panteforskrivelse til Petter Neujested paa Capital 100 Rdr hvorfore er pantsat Gaarden Fantofft af skyld 1 løb S/mør 2 s/killing i penger, dat/erit 16 Apr/ilis 1727.

5. Nils Monsøn Birkelands udstedde Skiøde til Lars Mikkelsøn Sølen paa 6 merker S/mør 1 Kand Malt udi Sølen dat/erit 10 Maj 1727.

Derefter blev ved fogeden fredlyst Sæle Skoug for enhver mands huugster efterdags, saafremt de ikke baade vil straffis som Skoug tyver, men end ogsaa betale Volds bøder; hvilket forbud fogeden begierede i Protocollen extraherit og indført som blev bevilget.

Ligeledis lod opsidderne paa Næsse, Lone og Espeland fredlyse deris Skoug, Molle Lien Kaldet for en hvers huugster af Uvedkommende, saafremt de skyldige ikke vil straffis efter Loven som *fredbydere (fredbrydere) og uloulige Skougste huggere. Dette begierede fogeden under Rettens fork...lig (? - bokstavar retta/overskrive) indført og protocollerit, som talt er; hvilket Retten og consenterede.

Dernest blev foretaget med Sagerne og hafde da

Hermand Morritsis Svend Mads som foregivet haver at Være fornermet af andre og selv ej møder eller de Nafngivne Vidner eller noget som til Rettergangen behøvis; thi henvisis hands Søgning til Loulig Stevnemaal.

1727: 134
 
 

Ane Jacobsdatter haver ladet stevne Ole Jacobs/øn tienende paa Store Milde fordi hand skal være *undkommen (ind-) i hendis Madmoders huus og trekket hende over Gulvet efter sine Brøst og vilde have hende paa dørren for at slage hende fordervet, til Vidne herom Johannes Lars/øn og Hans Larsøn; alt til strafs lidelse efter Loven for begangne forseelse og strafs lidelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne, efter trende gangers paaraabelse;

Stevnevidnerne Lars Myrdal og Ole Smøraas afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel og talte med hands Koene, og stevnt ham til at anhøre de indkaldede Vidnisbyrders forklaringer;

Citantinden begierede de indstevnte Vidners afhørelse, som og for Retten møtte og tilstode loulig for denne Sags Vidne at være indkaldede; hvorpaa eden for dem begge blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Johannes Larsøn som edelig udsagde: at det første Ole Jacobs/øn Kom ind i hands Madmoders huus paa Milde fattede hand Ane Jacobsdatter under halsen og trekte hende 2 1/2 favn efter Gulvet, og falt ingen ord ham vidende dem imellem tilforne; dog blev hand ei var i førstningen hand kom ind hvorledis det passerede, men da hand kom ind saae hand at Ole Jacobs/øn hafde hende under halsen og trekkede hende over gulvet som før er sagt, og da tiltalte deponenten ham at tage sig Vare og da slap han hende og var da ei flere \mend tilstæde/ end det andet Vidne Hans Larsøn; og ei; efter tilspørgelse hørte at Citantinden enten før eller siden eller medens \dette passerede/ *talt alte hond* (talte hun ?) det allerringiste ord.

Det andet Vidne Hans Larsøn fremstod dernest og edelig udsagde: at have været i stuen, da Ole Jacobs/øn ind kom Vredelig og greb, uden at tale et ord til Citantinden, i stuen, under halsen og drog hende tvert over Gulvet halv tredie favn og talte Citantinden indtet til ham før det skeede ei heller efter dette skeede, dog ei slog hende og siden indkom hands Koene og var vred paa ham for hendis Mand ei tracterede hende ilde nok og de ord hon talte vare onde, men egentlig kand hand ikke erindre dem;

Det andet Vidne forklarede edelig at hvad af Koenen blev talt Var ont, dog Kunde hand ei efter tilspørgelse ihukomme dem;

Den udeblivende Ole Jacobs/øn foreleggis til neste ting at møde og erklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd, thi ellers gaar dom efter Stevnemaalets og Citantens paastand.

Dito haver ladet stevne Sophie Johansdatter fordi hon skall have beskyldet hende for horeri og Tyverie til Vidne derom Marte Jacobsdatter tienende paa Milde, og Marte Andersdatter nu tienende Nils paa Schibenæssett, alt til strafs lidelse efter Loven og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa hendis Veigne.

Stevne-

1727: 134b

Vidnerne de forrige afhiemblede edelig *edelig at have stevnt hende med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv, item til at anhøre disse nafngivne Vidners forklaringer.

Citantinden paastod Vidnernis afhørelse: hvilke og for Retten møtte og efter edens oplæselse betydelse sampt tilholdelse deris Sandhed under Straf at udsige:

Først udsagde edelig Marte Jacobsdatter: at have hørt at Sophi Johansdatter skieldede Ane Jacobsdatter for hore og Tyv; og som Retten tilspuurte hende hvad anledning hertil Var ? svarede hon: at Ane Jacobsdatter kom til Sophi Johansdatter for at Kiøbe Melk; da viste Sophi Johansdatter Ane Jacobsdatter paa dørren; Ane Jacobsdatter svarede, saaledis giør mand med horer og tyve: derpaa Sophi Johansdatter sagde: du er baade en hore og Tyv: men Ane Jacobsdatter skieldede ei igien og ei videre at have hørt.

Det andet Vidne Marte Andersdatter fremstod dernest og edelig forklarede: eenstemmig som forrige: undtagen dette at Sophi Johansdatter tog Ane Jacobsdatter i Armen og vilde leje hende ud.

Sophi Johansdatter foreleggis Laudag til neste ting at møde at svare til Sagen, sampt ærklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd; thi ellers bliver efter Citantens paastand Kiendt udi Sagen.

Magdalena Clausdatter Lyt haver ladet stevne Ole Oedsen tillige med hands Koene med skriftlig Varsel, fordi de har tilsagt *dem deris tieniste og derpaa oppebaaret fæstepenger og siden fraviget tienisten, derfore at straffis efter Loven; og vare den tid paa Grafdal og der holt boepæll;

Ingen af de indstevnte møtte og ei heller nogen paa deris Veigne efter 3de ganges paaraabelse:

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Ole Hope afhiemblede edelig at have stevnt dem d/en 26 Martij for denne Sag og til dette ting og talte med Koenen:

Paa Citantindens Veigne møtte det ene Stevnevidne Ole Hope indgav hendis skriftlige forsæt af 8 Maj 1727 som blev læst af følgende indhold:

Fogeden reserverede sig paa Kongens Veigne sin Ret og tiltale til den deel som Kongen tilfaller af saadan medfart i fald det dem skulle overbevisis.

Ole Aadsøn og hands Koene, som nu befindis loulig stevnte og ei møder eller lader svare til Sagen, tilfindis til neste ting igien efter nu given Lavdag at møde og svare for sig; thi ellers gaar dom efter Citantindens paastand; dog reserveris Kongl/ig Maj/este/ts foged paa Kongens Veigne sin ret og tiltale i denne Sag ved aparte Stevnemaal at lade fuldføre.

1727: 135
 
 

Derefter blev forfattet restantsen saa vel over forleden Aars Skatter som dette Aars første termin og oplæst og af Retten forseiglet.

Fogeden tilspuurte Laugrettet og den gandske Almue, om dem er Vitterligt hvor Karen Andersdatter \Lone/ sig opholder som ongefærlig det Aar 1717 blev besvangret af Halvor Biørnsøn, eller om hon noget til sine bøders erleggelse her udi Schibbredet er ejende ? hvortil de svarede: at de Kand erindre, at hon, af ermelte Halvor Biørnsøn er besvangret, men ei sig her opholder; og haver ei heller siden den tid Været her; ei heller er vidende om hon noget derpaa har betalt; eller her det ringeste er ejende hvor ved hon Kand betale, eller nu er vidende hvor hon er eller sig opholder.

Fogeden begierede hvis (det som) for Retten passerit Var, under Rettens forseigling beskreven, som blev bevilget.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 12 Maj er holdet almindeligt Vaar- Restants- Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetved og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd; Ole Melkeraaen, Lars Melkeraaen, Tørres Schreen (Skreiæ) Niels Espell, Halsteen Boge, Aamund *Hovig (Horvig?) for Børge Houkedal, Johannes Sæterdal, og Ole Sandvig med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høi-øfrigheds befalinger som fol/io 114 og 115 findis extraherede - dernest blev tinglyst

1. Johannes Øfste Mieldis udgivne Skiøde til Niels Fosmarken paa 18 merker S/mør 12 Kander Malt og en fierdedeel huud udi Helle, dat/erit 12 Maj 1727.

2. Mons Mit Horvigens udstedde Skiøde til Aamund Iversøn paa 18 merker Smør 6 Kander Malt udi Mithorvig, dat/erit 24 Nov/embris 1726.

3. Knud Lunds udstedde Skiøde til Abel Cathrine S/a/l/ig/ H/er/r Søren de Finis paa Melcheraaen af skyld 2 løber 1 mark Smør dat/erit 10 Julij 1726.

4. Jacob Hingstis udstedde Panteforskrivelse til S/igneu/r Ties Paaske paa Capital 40 rdr, hvorfore er pantsat hands iboende huus og bane med videre samme Panteforskrivelse indeholder, dat/erit 31 Januarij 1726.

5. Ditoes udstedde Panteforskrivelse til S/igneu/r Matz Forman paa Capital 40 rdr, hvorfore er pantsat samme som til S/ignaeu/r Ties Paaske; dat/erit 6 Aug/usti 1725.

1727: 135b
 
 

D/en 13 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev tinglyst

Jacob Widings udstedde bøxelbrev til Jochum Schram paa en Møllegrund i Eidsvaag, dat/erit 18 Martij 1727 item S/igneu/r Jochum Schrams derpaa udstedde revers af samme dato.

Dernest blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøigdelensmanden Peder Larsøn ladet stevne Mons Knuds/øn Rødberg for fortilig sammenleje med sin huustrue Rangele til Egtebøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Thommes Sem og Halvor Tuenæs afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med dem selv:

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting.

Mons Knudsøn Rødberg, som nu befindis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis til neste ting igien at møde og svare for sig, thi ellers gaar dom efter Citantens paastand.

Dito har ladet stevne Nils Jabne for begangne Lejermaal med Gønnete Pedersdatter efter forrige tiltale til bøders erleggelse.

Nils Jabne møtte og tilstod sigtelsen; men Gønnete Pedersdatter møtte ikke ei heller vilde hand svare for sig;

Stevnevidnerne de forrige Thom/m/es Sem og Halvor Tuenæs afhiemblede edelig at have stevnt hende for denne Sag med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv.

Fogeden paastod dom efter Loven og at denne Mands forseelse nu er skeed udi hands Enkemands Sæde,

Nils Jabne foregav at have søgt (haft?) Kongl/ig bevilling at maa egte hende.

Som Nils Jabne nu for Retten ei fremviser nogen Kongl/ig bevilling til dette Egteskabs fuldbyrdelse, saa dømmis for Ret at Nils Jabne bør bøde for sit begangne \2det/ Horerie med Gønnete Pedersdatter 24 lod Sølv inden 15 dager under Nam og Gønnete Pedersdatter, som nu efter laudags foreleggelse ei møder eller lader svare til Sagen at bøde for samme begangne \2det/ horeri med Nils Jabne 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam; sampt i Mangel af Bødernis erleggelse tilfindis de begge i allerunderdanigst følge af den allernaadigste udgangne forordning af 19 Aug/usti 1724 at straffis med Gabestokken.

Dito ladet stevne Joen Bastesøn Garnæs for fortilig sammenleje med sin huustrue til egte bøders erleggelse efter Loven.

Joen Bastesøn

1727: 136

møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Thommes Sem og Halvor Tuenæs afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 3 Ugers Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands huustrue,

Fogeden paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte til neste ting, som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Marte i Sandvigen for øvede hug og slag paa Ane Larsdatter.

Ane Larsdatter møtte selv for Retten og indgav sit skriftlige forsæt af 12 Maj 1727 som blev læst;

Marte Var nu denne Sinde stevnt, som nu er fløttet til Bergen siden; Thi vil hon igien indkaldis, efterdi hon første gang er loulig stevnt da hon opholdet sig i Sandvigen; da videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Fogeden Lem haver ladet stevne Brite Selvigen efter forrige tiltale af 22 Nov/embris 1726 og den da ergangne interlocutorium.

Brite Selvigen møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne Joen Falchanger og Johannes Horvig afhiemblede edelig at have stevnt hende med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv.

Fogeden paastod at hon maa lide og straffis efter Loven for sin Modvillighed.

Brite Selvigen som nu igien befindis loulig stevnt til at aflegge sit Vidne i denne Sag og sidder Rettens forrige givne Kiendelse af 22 Nov/embris 1726 overhørig tilfindis i følge af Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 7 art/icul at bøde til Kongen, som Sagsøger i denne Sag 20 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven.

Askild Tuenæs haver ladet stevne Nils Iversøn Aalmaas, som haver tilsagt ham sin tieniste og derpaa oppebaaret festepenger, siden fraviget den, derfore at straffis efter Loven og betale denne Processis Omkostning skadesløs.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod herfore loulig at være stevnt; og tilstod at have anammet fæste penger af Citanten for at skulle tiene ham, og at have haft fæstepengene fra Michelts dags tider til 14 dager for Paasche borte; og nu gaaet i tieniste hos Raadmand Schiøtte; dend indstevnte blev tilspuurt hvad hand fik i Løn der hand sidst tienede ? svarede 4 rdr 3 merker.

Citanten paastod dom efter Loven og omkostningens erstatning.

Nils Iversøn som ei Kand fragaa, det hand jo haver tilsagt Citanten sin tieniste, oppebaaret Michaeli tider festepenger og dem beholt til 14 dager for Paasche og da imod Loven har vildet bære dem tilbagers, tilfindis i følge af Lovens 3de Bogs 21 Capit/ul 11 articul

1727: 136b

at betale til Citanten 1/4 part af et aars løn som efter hands egen tilstaaelse beløber sig til 1 rdr 12 s/killing og erstatte ham her foruden denne Processis forvolte Omkostning med 2 merker 4 s/killing tilsammen 1 rdr 3 merker, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam; dog reserveris Kongl/ig Maj/este/ts foged ved a parte Stevnemaal paa Kongens veigne hands Ret at lade indtale.

Rasmus Ingebrigtsøns Svaager Mons Joensøn haver ladet stevne Jens Hiermand efter forrige tiltale;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne:

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsen og Johannes Olsøn afhiemblede edelig at have stevnt ham d/en 24 (14?) Febr/uarij 1727 udi Jens Garmands sidste iboende huus i Sandvigen og fant Jelche Hysing for hvem de stevnemaalet oplæste: samme Stevning fantis ogsaa for Laugtinget at være forkyndt d/en 25 Januarij 1727.

For Retten blev af Citantens fuldmægtig Jesper Heiberg producerit forrige Rettens interlocutorium med hosføjede Varsell og paastod Comparenten paa Citantens Veigne indvisnings dom i Pantet for Capital og paaløbende Renter til betaling skeer og denne Processis forvolte Omkostnings tilstrekkelige erstatning.

Jens Giermand som nu ei møder eller lader svare til Sagen efter given lavdags foreleggelse tilfindis at betale Citanten Mons Joensøn efter sin *give (givne) forskrivelse og Panteobligation af 28 Apr/ilis 1723 paa Capital 50 rdr, hvorfore Var pantsat hands iboende *i huus i Store Sandvigen, som siden er auctionerit, de ham efter samme obligation pligtige 50 rdr, med skadesløs Rente til betaling skeer og erstatte ham derforuden udi denne Processis forvolte omkostning til dato 8 rdr, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Boel S/a/l/ig/ David Middeltunis haver ladet stevne Jens Hiermand med skriftlig Varsel af 14 Januarij 1727 som blev læst saa formeldende:

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne: ei heller Stevnevidner som afhiemble skulle.

Som dette Stevnemaal ei er saaledis indrettet som Loven befaler, i det den paagieldende ei til vis dag og tid er stevnt, ei heller stevnevidner møder, som

1727: 137

samme Kand og bør inden tinge afhiemble, saa bliver intet med denne Sag foretaget, førend stevnemaalet vorder loulig indrettet.

Dernest blev forfattet restantsen saa vel over forrige Aars Skatter som dette Aars første termin oplæst og af Retten forseiglet sampt her taget forrige tingsvidne angaaende skydsen og af dem svaret som for de andre tingstæder: og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.

Uden at fogeden efter *beger (begier) af opsidderne paa Næsse, Lone og Espeland, lod fredlyse deris Skoug Molle Lien kaldet for en hvers hugster, saafremt en hver ikke straffis som *fredbydere og Voldsmænd, sampt Tyver;
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 15 Maj er holdet Odelsløsnings Ret paa Gaarden Alfvem, efter *Verbyrdige Jomfrue Lilienschiolds forlangende som samme Sag havde ladet indstevne for Juul 1726 til tokketisdag 1727 (Toke-/tagetirsdag = oftest 3dje tirsdag etter påske), men formedelst mellemkommende Almindelige Waarting, som samme tid indfalt, til denne tid nu er udsat, nærværende til samme forretnings fuldføre 8tte edsorne af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Baste Refskaar, Iver Hopland, Jens Hesdal, Niels Biørndal, Joen Eicheland, Ole Frechaug, Hans Hopland og Niels Koursbøe, item Bøigdelensmanden Anders Tvedten,

Hvorda paa Citantindens Curators Veigne S/igneu/r Gartner og udi hands Svaghed møtte Peder Bejer, som producerede skriftlig Varsel af 9 Nov/embris 1726 med Rettens paaskrift af 2 Apr/ilis 1727 som blev læst:

De indstevnte møtte og tilstode herfore loulig at Være stevnte; item tilspuurt om de ere tilbudne Penger som udlagt Var for gaarden, tilbagers; hvortil intet positive Svar af dem blev givet; siden bleve de tilspuurt om de ei var Varskuede af Arne Bragstad og Anders Herløver at reise til Jomfru Lilienschiold og imod tage deris udlagde Penger for Gaarden Alfvem ? svaret jo:

Bejer producerede derpaa paa Citantindens Veigne hendis skriftlige Indleg af 15 Maj 1727 som blev læst: med de derudi paaberaabte Documenter: Lit/ra A: B: C.

De indstevnte blev tilspuurt om de noget herimod haver at sige ? svaret nej: tilstod og ei at have givet mere for Gaarden end 280 rdr.

Bejer blev tilspuurt om hand hafde Penger med sig ? hvortil hand svarede ja og saa anviste dem og satte dem i Retten.

Og som de bleve tilspuurte om de Vilde nu anamme deris Penger i dag som i Retten staar, svarede de nej: men vilde have tid til at indkalde den i Processen som *den i* (dem) Gaarden hiemblet haver.

Som de indstevnte nu veigrer sig Ved at imodtage de udi Retten *enpræsenterede Penger, men vil have tid til at indkalde den som dem hiemblet haver Gaarden; saa udsettis endnu med Sagen til d/en 25 Junij først kom/m/ende at det af de indstevnte forlangende Kand blive indvirket

1727: 137b

da og videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører; imidlertid lod Retten de enpræsenterede Penger til S/igneu/r Gartners fuldmægtig igien leveris.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 15 Maj er holdet huusebesigtelse paa Gaarden Norsæle efter S/igneu/r Rasmus Heltis begiering, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Mænd af de forrige, for at eftersee dessens brøstfeldighed,

Hvortil Johannes Nils/øn, Ole Rasmus/øn, Niels Rasmus/øn G/amme/l Ole, og Knud Mikkelsøn, ere Kaldede: og først besigtiget

G/amme/l Oles huuser:

Og hands Borrestue indvendig god, uden den Vestre Ende nedsenket til ad opskrue og sette i stand med Materialier og ardbeidsløn 2 rdr til taget 1/2 t/ylt Spær 8tte allen 1 mark 2 t/ylt bord á 2 merker t/ylten 4 merker. 3de Kipper Næver á 4 merker Kippet 2 rdr. Ardbeidsløn til dette 1 rdr.

Søre Buen Kunde forfærdigis med 1 rdr.

Floren fattis 1 t/ylt Spær 7 al/en for 1 mark 8 s/killing til Næver 12 Vaager 2 rdr, 1 tylt bord til troug 2 merker 3de torveld 9 *merker al/en á 10 s/killing stykket 1 mark 14 s/killing, 2de Sæstræer 9 alen á 6 s/killing st/ykket 12 s/killing tillaaser og Golv 1 1/2 t/ylt Bord 3 merker ardbeidsløn dertil 3 rdr.

Nok fattis paa Stuen og svalen 1 torveld 12 al/en og 2 Kipper Næver 4 merker ardbeidsløn 1 mark.

Laden behøver 10 Vaager Næver 10 merker, 1 underslag 9 al/en lang 12 s/killing 4re standere 3 1/2 al/en lang 12 s/killing. 2de torveld 10 al/en lang á 10 s/killing 1 mark 4 s/killing. 2 tylt bord til troug og bordtag 4 merker ardbeidløn dertil 1 rdr.

Nok 1/3 deel udi et Ildhuus tilfellis med Ole unge 1/2 tylt Bord til troug paa øster led 1 mark. 1 t/ylt(?) spær (1? spær) 12 s/killing, 3 alen stok(?) til en stavleje 8 s/killing 1 torveld 8tte al/en langt 8 s/killing. 2 Vaager Næver 2 merker ardbeidsløn 2 merker.

Tilsammen denne Mands aabod - 20 rdr 1 mark 10 s/killing.

Dernest blev besigtiget

Ole Rasmusens huuser:

Den Søre *Bøe (Bue?) og Loft fattis et underslag 12 al/en 1 mark, 1 Rende 2 merker. 2 Vaager Næver 2 merker. 2 t/ylt Bord 4 merker. Ardbeidsløn - med 8tte skiøttningsspær 1 rdr er 2 rdr 3 merker.

Borrestuen 1 torveld 10 al/en 10 s/killing. 1 Kippe Næver 2 mark; og ligeledis paa andre leed 2 merker 10 s/killing er *6 (5) merker 4 s/killing.

Den store floer 18 al/en lang hvoraf Ole Rasmus/øn tilkommer den halve deel og Nils og Johannes og Knud resten, saa at Nils ejer 1/8 part og hver af de andre 1/4 part, fattis en lang Svild 18 al/en 9 merker, 1 tversvild 10 al/en lang 1 rdr, 1 tylt sper 8 al/en 2 merker. 20 Vaager Næver 3 rdr 2 merker. 1 torveld 9 al/en 9 s/killing. Bord til troug 2 t/ylt 4 merker. Ardbeidsløn 5 rdr er 11 rdr 5 merker 9 s/killing.

Ildhuuset forsvarlig hands part.

Ole Rasmusens part i laden fattis 8 Vaager Næver 1 rdr 2 merker. 1 Spærre 12 al/en lang 12 s/killing 1 tylt bord 2 merker ardbeidsløn dertil 1 rdr er 2 rdr 4 merker 12 s/killing.

Knuds huuser,

1 Loftet; fattis 2 Vinskeder 4re Bord 12 s/killing 2 merker.

Ildhuuset 1 tylt timmer 9 al/en 2 rdr 5 t/ylt Bord 1 rdr 4 merker, Tvende Torveld 12 alen lang 24 s/killing. 8tte Vaager Næver 8 merker ardbeidløn 2 rdr.

Laden 2 Vaager Næver 2 merker ardbeidløn til alt 1 mark.

Derforuden har Knud ladet opbygge 1 Nye floer tillige med Johannes paa øde Toft som dem selv tilhører, dog forklarede de siden at den stod paa nye Toft og tilhører Jorden; behøvis 5 t/ylt bord 1 rdr 4 merker 6 oplenninger 12 s/killing ardbeidsløn hertil 4 merker derforuden forklarede Knud at eje en nye boe paa eje Toft af ham selv opsat, og Johannes, Nye stue gaarden Uvedkommende.

Nilsis huuser

1 Bue, som fattis 2 Kipper Næver 4 merker, 3de torveld 8 s/killing st/ykket 24 s/killing.

1 Nyt timmernøst Nils tilhørende paa øde Toft.

1727: 138

End et Nøst paa Nordre Vaag staaende Knud og Johannes tilhørende som de belovede at opbygge forsvarligt ude.

Ole Rasmusen belovede at opbygge sit forfaldne Nøst forsvarligt.

For denne paalagde Aabod haver Leilendingerne inden S/anc/te Hans tider tilkommende Aar 1728 at opbygge deris huuser, eller Jordrotten tilladis at bemegtige deris avl og for samme *samme det at lade opbygge.

Nøstet ved Søen paa Nore siden af Vaagen staaende, G/amme/l Ole og Ole Rasmusøn tilhørende, Kand ei ringere opbyggis end for 10 Rdr.

Nok fattedis Ole Rasmus/øn/s Nøst i Nore Vaagen som vil nye opbyggis.

Dernest besigtiget Gaarden Nødenæssis huuser og først

Ildhuuset som alle 4re Mænd bruger, vil forbedris med et torvhald 12 s/killing 1 Vaag Næver 1 mark og en Svild for 1 mark 8 s/killing, ardbeidsløn dertil 2 merker.

Ole Nils/øn Nødenæssis Bue fattedis ikkun 2 Vaager Næver til taget 2 merker.

Knud og Johannesis Stue fattedis 1 torvhelle 12 al/en lang 12 s/killing og 1 Vaag Næver 1 mark.

D/en 16 Maj blev med foranførte Mænd besigtiget *Løegøens (Lougøens?) huuser og først

Floren som fattis 1/2 tylt Bord, opvægning og ardbeidsløn til at sette den been 1 rdr 2 merker.

Borgestuen fattis 2de Bord til Vindskeeder og 1 1/2 tylt Bord til Gulv og bordtag item 3de oplenninger for 1 mark 8 s/killing og ardbeidsløn dertil 5 merker.

Laden gandske borte og fantis hverken *stik eller stege* (Stikk/steg/spirer = trevirke av yngre trær/mindre dimensjoner) vil af nye opbyggis, og vil Kaaste med Materialer og Ardbeidsløn tilsammen efter nøjeste udreigning 14 rdr;

Og saaledis blev da denne forretning denne dag til ende bragt og fuldbyrdet.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 17 Maj er holdet extraordinaire Ting med Radøe Schibbredis Almue paa Gaarden Horvigen efter deris Høiædle Velbaarendsheds ordre af 14 Maj 1727 for at examinere den Sag angaaende Rasmus Norangers død, som, disverre er funden udi aabenbare Søe liggende, nærværende af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Laugrettesmænd, Joen Solem, Nils Olsvold, Lasse Houcheland, Mons Tiore, Børge Solem, Jens Houcheland, Erik Wettaas, Knud Ytre Sæbøe og fogeden Jens Lem selv, og Lensmanden Nils Sæbøe,

Hvorda fogeden Lem producerede først ermelte Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmands Undals brev af 14 Maj 1727 som blev læst; dernest indgav fogeden det *indgive til Stiftbefalingsmanden af dato 14 Maj 1727 dernest SognePræstens attest af 16 Maj 1727 som og blev læst: Fogeden begierede dernest at de indkaldede og nærværende besigtelsis Mænd Rognald Næsbøe, Ole Instebøe, Anders Olsøn Strømme

1727: 138b

og Lensmanden Niels Sæbøe som besigtelse Mænd deris edelige forklaring om samme fundne legene at giøre, til hvis anhørelse ogsaa hans nermeste Venner Mikkel Gielmen vare indstevnte til at anhøre \som og vare nærværende/ sampt er indstevnt Rasmus Olsøn Noranger og Mons Olsøn Noranger, dend afdødis grander, deris edelige forklaring om hands tilstand for i vejen at angive, hvorledis hand har været af styrke eller Svaghed conditionerit: hvilke alle møtte og Vedtoge at ville vidne i denne Sag deris Sandhed; for hvem og eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Lensmanden Nils Sæbøe som edelig udsagde: til Spørsmaal: at have ungefær *20 eller der over* (20 favner ...) fundet dette døde legeme liggende i Søen: men ei var nogen daglig gang til Samme sted hvor hands døde legeme blev fundet; ei heller fantis nogen baad liggende ved samme sted som den afdøde kunde have gaaet efter; mens hands baad stod i hands nøst; dog var ved samme stæd smaa birkeskoug staaende og et bræt svaberg før end hand der nedkom; dog var ingen Torv løsnet, men vel Mossen i berget oven for der hand laag og strax uden for brat bierg, 2 á 3 alen fra Søen; Efter tilspørgelse svarede, at denne død fundne ei siden seeniste udi Brudeknappen holte udskrivelse, ei har været saaledis, som hand Vanlig Var at Være; efterdi hand tilforne har levet et meget stille, sagtmodig og Christeligt levnet; videre tilspurt om hand fant noget paa hands døede legeme hvorved teign var, at hand enten selv eller andre Mennisker kunde have beskadiget ham ? svaret, at hands legeme af hand tillige med de andre blev nøje besigtiget, og befantis intet paa hands legeme, det hand enten selv med aad eller eg hafde *beskagiget sig, \ei/ *eller (heller) at andre eller onde Mennisker hafde været aarsage der til; saasom mennisket blev fundet i sine fulde Klæder, med belte og Kniver, hue og skor med videre, men hands pegefinger vistis paa Ventre haand ved Nægelen blodig og Nagelen opsplittet, hvoraf hand vist ei kand slutte enten dette skeedd er ved hands udfald, eller fordi hand har villet bierge sig: videre hafde hand ei at forklare.

Rognald Næsbøe fremstod dernest og edelig forklarede: edelig og enstemmig som forrige: dog at have hørt at ermelte skulle tilforne engang have været paa en daarlig Vej: men ei selv fornummet det:

Ole Instebøe forklarede dernest edelig og enstemmig som forrige: og end videre efter tilspørgelse

1727: 139

til dem alle, at ingen *teig (teign) ved samme smaa *birkesnærer fantis at hand der enten Vidier eller andet nødvendigt har vildet skiære, thi Kniverne udi hands slire fantis staaende:

Anders Olsøn Strømme fremstod dernest og edelig udsagde som første:

Dernest blev fremkaldet Rasmus Olsøn Noranger den igienfundnis Grande, som edelig udsagde: at have hørt sige, men ei selv fornummet at den Afdøde fundne skulle have været urolig, men ei selv fornummet det, dog har hand siuntis paa 3 á 4 Uger at hand ikke har været som tilforne; dog ei at have hørt aarsagen dertil, og var nu imod 70 Aar Aar g/amme/l ei at have været hiemme da hand blev funden eller videre derom at være vidende:

Mons Ols/øn Noranger fremstod dernest og edelig udsagde: som forrige:

Fogeden paastod Lovens følge i denne post.

Det befindis af disse acter at denne død fundne \Rasmus Noranger/ skal paa en kort tid have været noget Vankelmodig; men af hands endeligt og de derom afhørte Vidnisbyrder kand ei andet fornemmis, end jo, disverre! denne død fundne Rasmus Monsøn Noranger, samme gierning selv villig maa have øvet, *hest (helst) efterdi hand er fundet fra den Alfare vej 20 favner liggendis; ingen baad nær hos liggende, som hand Kunde have søgt for at bierge, ei heller teign til, at hand paa nogen Maade, sin nøtte at søge, har været foraarsaget at gaa der;

Thi Kand denne Ret ikke andet udfinde end hand jo selv villig maa have bragt sig af dage og saaledis hands hovedlod at være hiemfalden til Kongen. Men om den høje øfrighed, i henseende til hands store Alder og derhos i Kort tid hafte tungsindighed ville tillade ham at begravis i Kirke eller Kirkegaard, er det noget, som denne Ret til nærmere og grundigere eftertanke vil have henstillet.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 19 Maj er holdet Odels Rets Trette paa Gaarden Lie i Schiolds Schibbrede beliggende, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Nils Borge, Jacob Borge, Marcus Espeland, Arne Totland, Tore Lone, Nils Dyngeland, Marcus Borge, og Johannes Houge, item Lensmanden Ole Totland;

Hvorda paa ærværdige H/er/r Christen Kraags veigne blev producerit et skriftlig Stevnemaal ved hands fuldmægtig Procurator Preus af 7 Nov/embris 1726, med Rettens derpaa teignede forfald af 3 Apr/ilis 1727, at det til denne tid, formedelst tingenis berammelse maatte udsettis, hvilken blev læst:

Af de indstevnte møtte Mad/a/me Giertrud Bagge, og som tilsiunsmand Mons/ieu/r Abraham Formand, item paa formyndernis veigne Mons/ieu/r Barth som videre explication lovede at lade protocollere.

Preus ville fornemme

1727: 139b

om de indstevnte møder og hvad de til Stevnemaalet hafde at svare:

Barth derpaa gav tilkiende for S/igneu/r Abraham Forman, som nu beskikket tilsiunsmand for S/a/l/ig/ Raadmand Bagges Sterfbod, i stedet for hands Værfader afdøde Abraham Erpecom, at hand for at see paa dette Boes beste, hvor salig Raadmand Baggis Kieriste og hændis medarvinger hands efterlatte Børn haver frasagt sig arv og gield, ikke kand tilstaa Citanten nogen Odels løsnings Ret til denne gaard, saasom den haver været fra hannem, over 34 Aar og ikke endnu af hannem til det mindste er beviist at hand eller nogen anden odelsbaaren saadan hævd haver forurolighed eller paa anket, derom hand anviste S/a/l/ig/ Henrik *Plattis (Blats) til S/a/l/ig/ Mag/ister Søren Peders/øn udgivne Skiøde paa samme gaard og at det til hannem er bleven soldt udi aaret 1693 af hvilket Skiøde hand og producerede en copie til conference med originalen her i Retten, eftersom hand det ved Stervboden tilbage behøver; denne gaard er ikke heller soldt af Citantens forældre, I hans Umyndige Aar, saa at hand derover kunde have den løsnings Ret som loven hannem ellers i saa fald bevilger; ikke heller beviser hand, at hand som en anden odelsbaaren haver efter loven præserverit sig sin odels løsning eller ladet loulig til tinge give hands Penge Mangel eller anden forfald efter loven; thi er bemelte Formand udi den faste formeening at gaarden Lie efter den tilstand Og beskaffendhed det haver med salig Raadmand Baggis BoeslisMand, ved offentlig Auction opbringis til højeste Bud denne Arv og gield fragangne Stervbod og dessen Creditorer til beste, saasom det mueligens langt i fra ikke vil tilstrekke til deris fordringers afbetaling; men dog vil, mueligens noget dertil kunde hielpe; hand møtte og paa de indstevnte formynderis veigne og sagde at saavit som de haver frasagt sig paa deris Myndlingers veigne i denne Stervbod arv og gield, saa Kand de sig ikke med denne Process befatte, men som Creditorer paa bemelte deris Myndlingers Veigne, bliver deris formening og forestillelse til Sagen som tilsiunsmanden Mons/ieu/r Formand her om i særdelished har giort.

Preus paa Citantens Veigne sagde, at det bliver uden modsigelse at hand, nemblig Citanten er rette odelsbaaren til gaarden Lie, de indstevnte beviser ikke, at da gaarden Lie i Aaret 1693 er solt, af afgangne Assessor *Blat (Platt) til Mag/ister Søren Peders/øn er de rette odelsbaarne tilbydet, ikke

1727: 140

heller gotgiøris det bemelte S/a/l/ig/ Mag/ister Søren Pedersøn eller hands eftermand H/er/r Søren Brøgger, og heller ikke nu afgangne Raadmand Casten Bagge, har haft bemelte gaard til *i roelig* (uroelig? d.v.s. urokkelig) hefd udi 20 Vintere og hvorfore Citanten vil formeene at de indstevntis indvendinger aldelis ikke kand præjudicere hands til Gaarden Lie havende retmessige Odels løsnings Ret indtale; hand vilde og formode af det af contraparterne i rette lagde afgangne Assessor Blats Skiøde af 11 Sept/embris 1702 in originali bliver beroende i Retten; og som deraf seeis at for Gaarden er betalt for hver løb 72 rdr, saa vil hand og formode at gaarden imod saadan betaling bliver ham følgagtig; derom hand vilde forvente Rettens dom og eragtning:

Barth formeente at Citanten H/er/r Christen Kraag efter de forestillelser Comparenten forhen har giort aldelis ikke kand tilholde sig nogen løsnings Ret, saasom hand hverken beviser eller præsterer det som loven i saa fald udkræver og hvorved samme løsnings Ret kunde være ham loulig reserverit; det fremlagde Skiøde beviser i det minste at gaarden Lie haver været udi Mad/a/me S/a/l/ig/ Casten Baggis og hændis salige Mænds verge og hefd alt fra 1702 og til denne tid upaaanket: i det øfrige vilde hand forhaabe at hands principaler vorder erstattet denne ubeføjede processis omkostning og at H/er/r Christen Kraags prætentioner vorder underkiendt og gaarden Creditorerne til den salig Mands afbetaling hiemfalden. Til slutning producerede hand skifteforvalternis foranstaltning til S/igneu/r Abraham Formand: dat/erit 16 Maj 1727.

Preus derimod erklærede, at hand vilde formode at Retten finder ham i hands odels løsnings Ret dends ind og paatale loulig; thi endnu har hand ikke fornummet at de indstevnte enten har negtet eller med loulige Documenter kand bevise at Citanterne haver odels Ret til den omtvistede gaard Lie og omendskiøndt de indstevnte vil argumentere at S/a/l/ig/ Raadmand Bagge og hands formænd med Enken, Madame Giertrud S/a/l/ig/ Raadmand Baggis formedelst afgangne Assessor Blatis Skiøde haver haft gaarden Lie over 20 Aar, saa observerer dog Retten at bemelte Raadmand Bagge og hands formænd ikke haver haft nogen odels Ret for deris Persohner til samme Gaard. Gaarden er og ellers ikke tilkommen dem i Arv enten paa deris eller hustruers side, men ved Kiøb og ingen af disse Mad/a/me Bagges Mænd har haft gaar-

1727: 140b

den i 20 Aars hefd, og derfore kand hverken Raadmand Baggis *Kier (Kieriste) eller hands Børn avlet med S/a/l/ig/ Fegelke von Erpecom prætendere at have nogen odels Ret, men vel Citanten som eldste datters Søn Maren Ergersdatter(?) Hofmand, og derfore vil hand efter hands forrige paastand fastelig formode, som hand og paastaar, at Retten tilfinder ham ved den forventende dom hands rettmessige Odel og dends løsning imod den fornefnte summas betaling og derforuden Gaardens besetning efter gode og Uvillige Mænds Skiøn; hvorunder hand og vil haabe at hannem vorder tilstrekkelig lagt vedderlaug for denne Processis bekostning.

Barth refererede sig til sit forrige:

Enkens Lauværge forklarede at Enken var gift med sin første Mand Mag/ister Søren Peders/øn paa Syvende Aar, med S/a/l/ig/ H/er/r *Jørn (Søren?) Lars/øn ongefær 12 Aar, og med H/er/r Raadmand Bagge ongefær 15 Aar.

Efterdi Skifteforvalterne Ædle H/er/r Raadmand Nagel H/er/r Byefoget Niels Bagge og Raadstueskriveren ei hertil loulig er indkaldet til veddermæle, eller nogen paa deris Veigne møder eller svarer, saa udsettis med sagen til d/en 28 Junij at de ogsaa Kand indvarslis deris indsigende herimod at giøre, da og Videre skal Kiendis hvis lov og Ret medfører, imidlertid bliver i Retten forvart det i rette lagde original Skiøde til endelig doms afsigelse.

Anno 1727 d/en 23 Junij er efter Ædle og Velvise H/er/r Raadmand Schiøttis forlangende holdt Aasteds Ret paa Gaarden Aastvedt efter H/er/r Raadmand Schiøttis forlangende med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd, Lensmanden Anders Tvedten, Niels Erstad, Iver Hopland, Mikkel MoldeKlef, Ole Frechaug og Hans Hopland,

For at Kiende paa *paa en fornermelse som Velbemelte H/er/r Raadmand Schiøttis Leilendling Lars Aastvet hafde giort ham udi hands tilbøxlede Gaardepartis skoug ved uloulig hugster, og møtte da for Retten Ædle H/er/r Raadmand Schiøtte som producerede skriftlig Stevnemaal og hands begiering til fogeden og Sorenskriveren, hvilket blev læst;

Lars Aastvedt møtte og tilstod loulig at Være stevnt til denne forretning, saa og de andre indkaldede, Jan Vestelien, Aamund og Bent Mælingen Nils Espel Nils Rasmus/øn Espel, Hans Espel, Hans Ulset, Marcus Knuds/øn og Lars Peders/øn og Johannes Rødland, som alle tilstode enhver for sig efter Stevnemaalets indhold at Være stevnte;

H/er/r Raadmand Schiøtte forklarede, at i *for aaret* (foraaret), da hand fornam at den Nordre deel af Skougen var nedfeldt adskillige træer, som beløb sig mere end 130 til 140 st/ykker, saa har hand strax begivet sig op i dalen til de indstevnte Bønder med 3de af hands drenger til Vidnisbyrd og fandt der beliggende ongefær til 16 t/ylt timmer beliggende og som de indstevnte danne mænd hos hvem timmeret

1727: 141

er befunden tilstod, at have hugget dem i Aastvedt-Skougen og beraabte sig paa deris hiemmels Mand, saa har hand Været foraarsaget at indkalde opsidderen Lars Aastvedt, saavelsom Johannes Rodland, for at fornemme de indstevntis forklaring og Adkomst til sam/m/e timmer, til hvilken ende hand begierede at Retten vilde fremkalde een efter anden og høre deris forklaring; hvorpaa Retten fremkaldede

Jan Vestelien; som tilstod at have faaet 1 tylt timmer af Lars Aastvedt til et qværnehuus; og tvende stykker hos Johannes Rodland dog tilstod hand efter Spørsmaal at have faaet ehn tylt timmer 9 á 10 al/en timmer og sønder hugget dem til 2 t/ylt item et las af Johannes Rødland til Spær; til qværnehuuset 3de i tallet; Raadmanden tilspuurte *Jon Vestelien om hand selv har hugget dem, eller Lars ? svaret selv at have hugget dem men Lars udmerket dem for ham, som Lars tilstod;

Aamund Mælingen blev dernest fremkaldet og sagde til spørsmaal, at have faaet 1/2 tylt garstenger til troug som giorde 1 tylt 7 á 8 al/en lange og gav Lars Aastvedt for hver stykke 2 s/killing og selv hugget samme hos Lars Aastvedt; Raadmanden gav tilkiende at hand fant de ongefær til 2 t/ylt som var til hands løes forbedring.

Bent Mælingen tilstod at have faaet 3de timmer stykker af Johannes Rodland, som hand selv hugde og Johannes Rodland ham udviiste, item andre steds som nu ei hertil Var stevnt;

Nils Olsøn Espel blev dernest fremkaldet og tilstod at have hugget 2 1/2 tylt timmer og 2de gav hand ham hvilke hand selv hugde, efter Lars Aastvedt udvisning; og tvende gav Lars Aastvedt ham; siden explicerede hand sig at have hugget eendel timmer, eendel Remser og andet; og ei at have faaet videre af andre.

Nils Rasmusøn Espel fremkaldt dernest og forklarede: at have faaet 1/2 tylt og 1 st/ykk til givis, dog vare halvdelen bestilt forleden Aar, som ei kunde udbringis og halvdelen i Aar, og dog alt hugget i Aar; og hos endeel andre faaet noget, som ei herfore er kommen;

Hans Espel forklarede at have tinget 8 st/ykker og i Aar 4 st/ykker og givet 1 s/killing dog blev det først hugget i Aar og var saadant til remser og smaa soler; og Paa andre steds som nu var stevnt her til.

Hans Ulset forklarede at have hugget her 2de staver 4 al/en lang og 1 stavleje 7 al/en lang, 6 andre stykker til troug og gav Lars Aastvedt ham et stykke til en garstang:

Raadmand Schiøtte forestillede Retten at de indstevnte Mænds forklaring og tilstaaelse at have hugget i Skougen med Opsidderen Lars Aastveds minde, det tal af timmer kand ..?.. ikke strekke sig til den andeel som Retten i dag har taget under besigtelse som befindis 58 stubber af de største træer 48 af middelmaadige træer og endnu 14 st/ykker ordinarie træer, og som det er øjensiunligt at Skougen som igien staar paa den Nordre side foruden den andeel som kand være hugget Nordligere, om hvilken Markeskiel ikke er afgiort med vedkommende; og som da der er hugget af Skougen ongefær 120 st/ykker alleniste i den ene dal og ikke bereignet sydligere som Lars Aastvedt har vært tillat at hugge til hands huusers reparation, som har været ongefær 2 t/ylt, saa indstiller

1727: 141b

hand til Rettens paakiendelse om ikke Lars Aastvedt har giort imod Lovens 3de Bogs 14 Capit/ul 3 art/icul 34 og 37 art/icler og som sidst alligerede Lovens art/icler saa absolute forbyder at Leilendingen ikke maa give forlov nogen at hugge i Skougen og formedelst Leilendingens egenraadighed derudinden, saa er Skougen gandske aldelis forhugget, som en ejer selv ikke har magt at giøre og forordningen af 12 Maj 1683 5 Dec/embris 1685 30 Apr/ilis 1690 og 21 Januarj 1710 giver anledning at om Jordejeren er skougfader og ruinerer Skoug da skal hand Være tiltale undergiven, langt mere formener *Citantanten at Leilendingen er strafskyldig allerhelst fordi hand ved den ergangne Rettis dom af 29 Maj 1726 forhen er forelagt at betale for hver Stub 1/2 rdr efter fremlagde Kiendelse, saa formener Comparenten at Lars Aastvedt efter Lovens 3 bog 12 Capit/ul 14 art/icul sampt 5 bog 22 Capit/ul 17 art/icul bør ei allene betale Skaden for hver Stub 3 merker, men end og Landnam og derforuden have sin bøxel Ret forbrut, og denne hands omgang er dismere strafverdig fordi hand haver givet fremmede lov at hugge af en der hafde vært ertappet (Tysk: ertappen = fakke) ved gierningen, da siger *Lovens hvorledis der derfore burde tiltalis, langt mere er hand som en Leilending og opsidder udi tiltalen; og derfore paastaar med Processis skadesløse omkostning hands i rettesettelse at blive paadømt.

Lars Aastvedt forklarede at hand ved sin tiltrædelse til gaarden forskaanet sin Skoug for Stormhug (Store hug?) og derfore formenede at have forbedret saa meget som nu hugget er og saaledis ei giort Skougen saa stor Skade som paaraabis.

Raadmand Schiøtte svarede at ham er Ubekiendt hvad hand tilforne har kiøbt, men i dag har Retten seet tillige med ham at skougen nu er ruinerit.

Og som parterne ei mere efter tilspørgelse haver at lade indføre, saa blev efterskrivne Kiendelse given.

Hernest specificeris denne forretnings bekostning

For Reise paa egen bekostning fra og til steden 2 rdr 0 m 0 sk

Fortæring frem og tilbage 1 - 2 - 0 -

Dagens forretning 2 - 0 - 0 -

Forseiglet papir 0 - 4 - 8 -

Beskrivelsen 0 - 4 - 0 -

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4 -

Laugs Ræt 1 - 3 - 0 -

Fogeden 1 - 0 - 0 -

---------------------

9 rdr 2 m 12 sk

1727: 142

Laugrettet blev dernest tilspuurt hvad de taxerede de

58 st/ykker beste træer for ? svart 3 rdr 1 m 0 sk

Item de 48 st/ykker ? svart 1 - 4 - 0 -

og de 14 st/ykker 0 - 2 - 12 -

--------------------

5 rdr 1 m 12 sk

Item tilspuurt Leilendingen hvad hand giver udi Aarlig landskyld ? svart 2 rdr 3 merker.

Lovens 3de Bogs 14 Capit/ul 34 art/icul tillader en Leilending at nyde saa meget Skoug som hand til fornøden brendeveed, Bygningstimmer og Gaards brug behøver og derforuden saa meget trælast som til hands halve landskyld beløber sig; hvilket Citanten Ædle H/er/r Raadmand Schiøtte ei kand reignes ham til last udi denne besigtelse for saavit hand dertil hugget haver, men allene hvad hand derover har tilladt andre at hugge og til andre bortleje, som naar fradrages landskyldens halve part efter Laugrettets taxation, endnu beløber sig til 4 rdr 4 s/killing saa bør hand samme summa, som uden Minde eller samtykke af ejeren bortlejet er, have til sin Jorddrot Ædle H/er/r Raadmand Schiøtte forbrut og derforuden betale ham i landnam 2 rdr 2 s/killing i følge af lovens 1ste Bogs 22 Capit/ul 17 art/icul sampt betale ham dennes Citanten paatvungne Processis forvoldte omkostning med 9 rdr 2 merker 12 s/killing, tilsammen 15 rdr 3 merker 2 s/killing inden 15 dager under Nam. Skulle Lars Aastvedt herefterdags saaledis uden Minde af Ejeren lade bortleje sin tilbøxlede Jordepartis Skoug, da haver hand sig selv at takke om hannem noget vidrigere vederfaris, hvorved hand sin bøxel kand forbryde.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 28 Junij er holdet Ret igien paa Gaarden Lie med det forrige Laugret angaaende Odelsløsningen og efter forrige afskeedigelse,

Hvorda Møtte S/igneu/r Bart, Procurator Preus, S/igneu/r Abraham Forman, og H/er/r Raadmand Sørensen paa Enkens Veigne, hvorda Procurator Preus møtte og producerede Stevningen med paa tegnit foreleggelse for Skifteforvalterne udi S/a/l/ig/ Raadmand Bagges Boe, hvilken foreleggelse for en hver i sær d/en 4 Maj er forkyndt; paa Mons/ieu/r Formands Veigne møtte Procurator Barth som tilsiunsmand ved H/er/r Raadmand Baggis arv og Gields fragangne Boe, og efter den fuldmagt og ordre som hannem forhen er bleven meddelt af de samptlige Skiftefor-

1727: 142b

valtere, og hvilken her i Retten tilforne er bleven producerit for at fornemme om Citanten H/er/r Christen Kraag haver noget nermere til hands Odels løsnings formenentlige Prætentions bestyrkelse og afbeviselse at producere;

Preus for Citanten refererede sig til hvis (det som) hand forhen haver proponerit og fremsat, formenende at det bliver u-imodsigelig vist, at Citanten jo er rette Løsningsmand til Gaarden Lie og anderledis afbeviser ikke de indstevnte, og som Skifteforvalterne Lovlig er bleven stevnt, saa efterdi de ikke møder indstiller hand til Retten om ikke Varselsmændene som nu ere nærværende skal afhiemble Stevningens forkyndelse.

Stevnevidnerne Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede at have stevnt dem med i dag 5 Ugers Varsel og talte med *Landskriskriveren selv (Landsskriver = Sorenskriver), Madame Bagge, og H/er/r Raadmand Nagel selv som alle stevningen med foreleggelsen læste,

Preus derefter begierede dom efter forhen giorte paastand saavel udi hovetsagen som Processens Omkostning.

Hvorimod Barth refererede sig til hvis hand forhen i Sagen haver forestillet og paastaaet, allerhelst efterdi hverken Citanten eller hands forældre haver søgt efter consensit (?: Konsens eller konsensus = bifall, samtykke) efter Loven nogen løsnings Ret til denne Gaard, men ladet Mad/a/me S/a/l/ig/ Raadmand Baggis og hændis Mænd den ene efter den anden derpaa fange udisputerlig og loulig Odels hævd, om ei anden adkomst eller Skiøde derom Var; der er og bleven holdet skifte efter Mad/a/me Baggis salig Moder, saavelsom \efter/ hendis S/a/l/ig/ forældre, ligeledis efter Citanten Her/r Christen Kraags forældre, men ei skal befindis eller bevisis at paa alle slige Skifter er formerit eller Ventilerit noget ei heller reserverit noget om denne nu paasøgende løsnings Ret, og altsaa slutter hand med sin forrige giorte i rettesettelse med erindring om tilstrekkelig erstatning for Processens Omkostning som Citanten ved sin Rettergang og formeente ubeføjede tiltale har forvoldet Stervboden til særdelis ophold i Stervbodens liqvidation og til endebringelse.

Preus derimod formente at S/igneu/r Barthis proposition og paastand ikke medfører nogen medhold af lov eller billighed; thi Gaarden Lie er aldrig tilfalden nogen af Mad/a/me Baggis Mænd i Arv, og heller ikke haver de enhver af dem haft samme gaard i rolig hæfd udi 20 Vintere og derfore kand Raadmand Baggis Sterv-

1727: 143

boed desmindre have nogen Ret til deris løsning men vel Citanten, som efter forhen giorde forestillelse. Comparenten vilde altsaa submittere (underkaste) Sagen Rettens dom.

Barth agte derfor nøden at svarede Videre end skeed er;

Og som parterne efter tilspørgelse ei videre hafde at indføre;

Hernest specificeris denne Processis forvoldte Omkostning:

Sorenskriveren paa egen bekostning reise til stæden

med 3de Mænd 1 rdr 3 m 0 sk

Fortæring underveis 0 - 4 - 0 -

Første dags forretning 3 - 0 - 0 -

Reise frem ad og fortæring 2 - 1 - 0 -

Reise og fortæring til og fra stæden Nu 4 - 2 - 0 -

Dagens forretning 2 - 0 - 0 -

Mændene for deris 2de dager til Mands 3 s/killing 4 - 0 - 0 -

Forseiglet papir 0 - 4 - 8 -

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4 -

-------------------

18 rdr 3 m 12 s

Sagens rette sammenheng er denne, saavit acterne udviser, at Mad/a/me Giertrud nu S/a/l/ig/ Raadmand Bagges, da, til ægte havende S/a/l/ig/ Mag/ister Søren Pedersøn, haver kiøbt af sin Stiffader S/igneu/r Blath, som havde da hændis Moder til ægte Gaarden Lie 1693 af Skyld 1 1/2 løb Smør for 72 rdr løben, der giør for disse 1 1/2 løber 108 Rdr og derpaa bekommet fornyelsis Skiøde af dato 11 Septembris 1702, hvilket ikke for nogen Ræt er vorden Tinglyst ei heller det første paaberaabte anviist, ei heller beviist at samme Gaard dend Tid de nermere Odels baarne er vorden tilkiøbs buden; denne Gaard Lie har fult *har Giertrud S/a/l/ig/ Baggis; for sin Persohn haft en lang Tid, men først været gift med afdøde Mag/ister Søren Pedersøn Syv Aar; siden kommen i ægteskab med H/er/r Søren Brøger og med hannem levet ungefær 12 Aar og nu sidst gift med S/a/l/ig/ H/er/r Raadmand Casten Bagge og med hannem levet 15 Aar; med ingen af disse Mænd haver hon avlet Børn, uden med første Mand 1 datter, som førend faderen, bortdøde; Nu prætenderer S/a/l/ig/ Raadmand Baggis Børn, Enken Mad/a/me Giertrud Baggis Stifbørn Odels Ret til denne Gaard Lie fordi deris Stifmoder den saa lang tid haver haft, og dog ikkun 15 Aar med deris fader gift, ikke med Arv; medens hon hafde ham, indbragt, men

1727: 143b

ved hændis første Mands kiøb og saaledis denne Sterfbod og hændis Stifbørn ikke til odel eller hævd. Derimod fremkommer den rette Odelsbaarne Ærværdige H/er/r Christen Kraag, fød af Mad/a/me Baggis ældste Søster og indtaler sin løsnings og Odels ret til samme Gaard Lie, hvilket med adskillige inventioner (Invensjon = oppfinnelse, påfunn) ham disputeris som acterne udviser. Men som her ikke for denne Ret produceris nogen Efterretning at Lovens 5te Bogs 6te Capit/ul 1 art/icul i dette kiøb er fult, denne Stervboed ei heller nogen hevd herpaa har fanget; Arvingerne og Enken i denne Stervboed har fragaaet Arv og Gield. Lovens 5te Bogs 2 Capit/ul 20 art/icul ogsaa udi Slutningen udviser at om Arv og Gield ei var fragaaet, de rette Odelsbaarne ei deris Ret var betagen ved at indløse deris Odel. Citanten og ikke nægtis at hand jo er ældste Søstersøn; og saaledis bliver nermeste odels baaren, her og ikke bevisis at denne Jord har ligget under dette *ætleg (ættledd) udi 20 Aar, ei heller med Breve eller Vidner bevisis at denne omtvistede Gaard har vaaren ved første Sal de nermere Odels baarne tilbuden, og om det end saa var, som ikke er, saa var dog Arvingerne forbunden i følge af Lovens 5 Bogs 3 Capit/ul 8 art/icul at tilbyde de nermeste frænder den som Odels baarne dertil tilkiøbs for en anden; Saa kand denne Ret ei betage Citanten H/er/r Christen Kraag hands Ret til samme Gaard Lie, men dømmer for Ret, at efterdi det, udi det i Retten producerede Skiøde findis indført hvad for samme Gaard Lie givet er, den da Citanten H/er/r Christen Kraag for samme Penger 108 Rdr bør følge; og som her for denne Ret ikke med nogen besigtelsis forretning bevisis enten Gaarden Lie, da den først blev soldt, har været udi bedre eller verre tilstand end den nu findis, saa faar Citanten, og der med være fornøjet at anamme den som den nu findis; hvad sig ellers den Paastand er angaaende qvæget, da er det en Sag som denne Ret ei kand imponere Arvingerne til, men naar saadant bliver soldt kand Citanten med andre giøre sit Bud, da nok det højeste bud bliver imodtaget. Udi Processens Omkostning betaler Abraham Formand som beskikket tilsiunsmand til Raadmand Baggis stervboed, til Citan-

1727: 144

ten H/er/r Christen Kraag paa Stervbodens veigne 18 rdr 3 merker 12 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 30 Junij er holdet Aasteds Ret paa Gaarden Tolleshaug efter Leilendingen Johannessis begiering, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Erik Kaalaas, Johannes Qvidsten, Knud Sæbøe, Nils Olsvold Unge Anders Askeland, og Joen Waxtiol,

For at Kiende imellem en dispute ham og hands Grande Rasmus Tolleshoug imellem angaaende huuser; hvorda Johannes Tolleshoug hafde ladet stevne Rasmus Tolleshoug fordi hand har bortaget en hans part tilhørende g/amme/l Vei; item Toft og Timmerverk som hands part var tilhørende, nemblig en Sval, item fordi Rasmus ei vil tillade ham, som halve medejer at nedrive Stuen og bytte imellem dem, saasom Citanten samme halvedeel vil benøttige sig til at opbygge sig med andet timmer en nye stue af; til Vidne derom at Vejen og Svalen ham er betaget, Ole og Gunder Tolleshoug, Mikkel Fosse, og Johannes Fosse; Rasmus tilkiendegav at have ladet stevne Ole Sæbøe og til Vidne i denne Sag.

Rasmus Tolleshoug tilstod loulig at være stevnt for denne Sag; og alle Vidnerne tilstode at være loulig stevnt til at Vidne i denne Sag. Og efterat Eden blev dem forelæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige, blev først fremkaldet

Ole Tolleshoug, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at saa vit hand erindrer var der fri gang for Johannes/is formænd til Svalen og at Timmerverket til Svalen \hørte hand sige/ tilhørte deris Part, men at Johannes sine formænd Kannede den til sig; men at hands formænd øxede og Johannesis formænd tekkede det; og derfore hafde de frit brug og gang igiennem Svalen; og denne Sval er det nu som Johannes ei faar bruge, fordi Rasmus allene har holt Svalen ved lige og laaeg øde udi 9 Aar, førend Rasmus opsatte det igien;

Dernest blev fremkaldet Gunder Tolleshoug som efter Edens afleggelse forklarede: at Vejen til Svalen har fult Johannes/is part til Svalen og fri gang i Svalen, og tilhørte Svalen Johannes/is formænd til allene; og at Johannes sine formænd har holdt svalen vedlige baade timmerVerk og tag, men Svalen var borte før Johannes Kom og var bort taget af Rasmus, og blev halvparten deraf opsat af ham nemblig Rasmus igien til Sval, og resten af ham brugt til andet brug, som hand skal giøre anvisning paa.

Mikkel Fosse blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: at da hand Var hiemme hafde Johannes sine formænd fri gang igiennem Svalen til Buen, som Johannes nu forhindris af Rasmus hvorpaa hand videre skal giøre Anvisning.

Johannes Fosse forkla-

1727: 144b

rede edelig: at hands forældre brugte den part Johannes nu bruger og hafde altid deris fri gang igiennem Svalen til deris bue, som nu dem hindris af Rasmus og hørte at Svalen tilhørte Johannes og Gunders part ubehindret;

Dernest blev fremkaldet Ole Sæbøe som edelig forklarede: at Vejen og gangen igiennem Svalen tilhørte Johannesis lod, men om træverket tilhørte ham, kand hand ei erindre;

Hvorpaa vi begave os med Vidnerne at see deris Anvisning: og gik efter deris forklaring Vejen fra Nord til Søer langs igiennem Svalen og viste hvor træværket var afbleven, saa at noget af det til particulair nøtte af Rasmus Var brugt; og fantis at Veggene endnu ringiste Skade har taget; Hvad den prætention om Stuens nedrivelse er angaaende, da seer ikke Retten at noget saadant timmer nu igien kand forskaffis;

Hernest specificeris denne forretnings Omkostning:

Sorenskriverens Reise er fri skaffet med skyds

og anføris af kun fortæring frem og tilbage for 2 dager 1 rdr 2 m 0 sk

Dagens forretning 2 - 0 - 0 -

Mændene 1 - 0 - 0 -

Lensmanden 0 - 1 - 8 -

Fogeden 1 - 0 - 0 -

Forseiglet papir 0 - 3 - 0 -

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4 -

Beskrivelse 0 - 2 - 0 -

--------------------

6 rdr 3 m 12 sk

Denne Sags Beskaffendhed bestaar i tvende Poster, først at Rasmus Tollishoug vil forhindre Johannes en gang igiennem en Sval som hands Gaardepartis huuser tilhørt haver efter femb afhørte Vidners forklaringer og af Rasmus Tollishoug er igien stengt; denne Sval, hvorved Rasmus Tollishoug vil forhindre sin Grande Johannes, skal efterdags som før, efter Vidnernis forklaring, være aaben og frie og tillige af Johannes og Rasmus tekkis og vedligeholdis, den anden Post angaaende Stuens nedrivelse og byttelse, da er det en Sag som Retten ikke kand tillade, saasom saadant timmer ei nu kand forskaffis som kand accordere med dette nu staaende. Stuen ogsaa stoer er at den meget vel til tvende Mænd kand nøttis; thi bør ingen af dem om Vinteren

1727: 145

deraf fløtte for at betynge dend anden ved Varmen allene at holde, men de bør derudi begge at lade sig nøje og hver anden dag at holde stuen Varm efter Loven. Skulle de ellers Være saa Mægtige at den ene den anden uden Stuens nedrivelse og fordervelse, kunde udkiøbe hin anden, da er det en Post som tilladelig kand Være, saasom Gaarden derved nyder forbedring. Medens samme Stue til fællis brug er og gangen frie; da skal den, som herefterdags den anden \fri/ gang formeener, for hver Gang bøde til de fattige 4 rdr, naar det ham bevislig overbevisis; og for hver gang enhver, medens Stuen til fellis brug er, ei sin tilkommende dag ilder og den om Vinteren Varm holder at give den anden 4 s/killing og derforuden for uforligelighed bøde til de fattige 2 rdr for at forekomme videre U-enighed og uforligelighed. Denne Processis bekostning betaler Rasmus og Johannes hver helften med 3 rdr 1 mark 14 s/killing tilsammen 6 rdr 3 merker 12 s/killing efterdi enhver har vundet og tabt noget; det opsatte Stengsel blev da af os nedrevet og ikke som før er sagt og under forrige Straf efterdags bør opsettis.

(1727: 145)

Anno 1727 d/en 29 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Hougsdal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Joen Brandanger, Hans Miømjen, Gietmund Aanneland, Lasse Brandanger, Ole Torsvigen, Nils Areclet, Ole Bogen og Rasmus Hosteland,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste Placat og forbud angaaende fremmed Svovels indførsel udi Norge, ikke alleniste under Vahrenis Confiscation, men end ogsaa et halvt hundrede Rixdalers Straf for hver Centener (Norsk Hist. Leksikon: Centner = vektenhet på 112 skålpund = ca. 56 kg) Svovel de saaledis agter at indpracticere, som altsammen til angiveren og den som confiscationen opdaget haver uden nogen videre deeling skal være hiemfalden dat/erit Friderichberg d/en 26 Apr/ilis 1727.

2. Deris Høiædle Velbaarendhed H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høirespective Resolution paa S/igneu/r Poul Jacob Furstenbergs andragende at eftersee enhver opsidders Bog til hvem tienden er betalt for de aaringer 1717, 1718 og 1719, dat/erit 8 Martij 1727.

1727: 145b

3. Lars Nagels udstedde Skiøde til Otte Joens/øn paa 1 p/un/d Smør udi Brandanger dat/erit 3 Januarij 1727.

4. Ditoes Skiøde til Joen Ottesøn paa 1 p/un/d Smør udi Brandanger dat/erit 3 Januarij 1727.

5. Fru Svanenhielm tillige med de Herrer Committeredis Stiftbefalingsmand Undal H/er/r Oberste Munthis og H/er/r Byefoged Bagges underskrivelse, udstedde Skiøde til Hans Hans/øn Miømjen paa 1/2 løb Smør 1/4 faar udi Miømjen, dat/erit 15 Januarij 1727.

6. Ditoes udstedde Skiøde til Lars Ellingsøn paa 1/2 løb Smør 1/4 faar udi Miømjen, dat/erit 15 Januarij 1727 hvorfore er betalt 40 rdr.

7. Ditoes udstedde Skiøde til Mikkel Endres/øn paa 1/2 løb Smør og 1/4 faar udi Miømjen dat/erit 15 Januarij 1727 hvorfore er betalt 40 rdr.

8. Ditoes udgivne Skiøde til Friderik Ellingsøn paa 1/2 løb S/mør 1/4 faar udi Miømjen hvorfore er betalt 31 Rdr, dat/erit 15 Januarij 1727.

9. Ditoes udgivne Skiøde til Lars Nils/øn Strømme paa 2 p/un/d Smør udi Strømme, dat/erit 15 Januarij 1727 og derfore betalt 30 rdr.

10. Ditoes udstedde Skiøde til Peder Poulsøn Strømme, paa 2 p/un/d Smør udi Strømme, dat/erit 15 Januarij 1727 og derfore betalt 30 rdr.

11. Ditoes udstedde Skiøde til Mikkel Joensøn Haveland paa 1/2 løb Smør og 6 Kander Malt udi Haveland hvorfore er betalt 41 rdr 1 mark 8 s/killing dat/erit 15 Januarij 1727.

12. Ditoes udstedde Skiøde til Iver Bendixen paa 1/2 løb Smør og 6 Kander Malt udi Haveland, dat/erit 15 Januarij 1727 og derfore betalt 41 rdr 1 mark 8 s/killing.

13. Ditoes udstedde Skiøde til Hemming Mons/øn paa 1/2 løb Smør og 1/2 faar udi Randalen, dat/erit 15 Januarij 1727 hvorfore er betalt 25 rdr.

14. Ditoes udstedde Skiøde til Peder Mons/øn paa 1/2 løb Smør 6 Kander malt udi Haveland, hvorfore er betalt 41 rdr 1 mark 8 s/killing dat/erit 15 Januarij 1727.

15. Ditoes udstedde Skiøde til Joen Joens/øn paa 1/2 løb Smør 1/2 faar udi Randalen dat/erit 15 Januarij 1727 hvorfore er betalt 25 rdr.

16. Magdalena S/a/l/ig/ Smeds udstedde Bøxelbrev til Nils Baltzers/øn paa 1/2 løb Smør 1 qvarter Malt udi Store Høvig dat/erit 13 Decembris 1726, item Leilendingens derpaa fulte revers.

17. Catharina S/a/l/ig/ Stabels udstedde Bøxelbrev til Mons Eriksøn paa 1/2 løb Sex Mark Smør udi Kleftvet, dat/erit 31 Decembr/is 1726 uden reversen deraf at anvise.

18. Mons/ieu/r Widing lod ved Retten op byde til sine Leilendinger paa Gaarden Indre Hougsdal Gaarden tilkiøbs og at de inden 5 Uger skulle indfinde sig at accordere om Kiøbet, thi ellers selges den til de høist bydende.

19. Henrik Ivers/øn Store Qværnøens udstedde Skiøde til Trols

1727: 146

Endres/øn paa 1 p/un/d Smør udi Store Qværnøen, dat/erit 29 Julij 1727.

D/en 30 dito er Retten igien sat med foranførte og da blev foretaget med Sagerne og hafde da

Lensmanden ladet stevne Daniel Olsøn Store-Slire for begangne Lejermaal med Karen Andersdatter alt til strafs lidelse efter efter Loven.

Daniel Olsøn møtte og tilstod paa egne og hendis Veigne at være loulig stevnt og at de ville egte hin anden, hands forlovede at være Kommen i Barselseng. Fogeden tilspuurte ham naar hand ville egte hende ? og fuldbyrde det første Baand ? svaret før høstetinget begyndis fra hand fuldbyrde første Baand: fogeden igien; forestillede Retten at om hand inden den tid ei fuldbyrder det, hand da maatte være ansvarlig til Kongens bøder, paa det løsagtighed og løsgiengeri maatte forkommis.

Daniel Olsøn som nu for Retten møder og tilstaar paa egne og Karen Andersdatters Veigne at være loulig stevnt, og inden høstetinget at lade vilde lade sig fæste til hænde og siden fuldbyrde egteskabet med hende, foreleggis inden samme ting det at efterkomme, hvis hand ei de fulde Bøder vil erlegge, paa det synd og *budskab kand forekommis.

Dernest blev forfattet restantsen for dette Aars tvende terminer, og for Almuen oplæst, og som ingen indsigelse derimod blev giort, blev dend af Retten forseiglet.

Sluttelig blev forseiglet dend forretning angaaende Justesens restantser og hvorvit betalt var, sampt til hvem, og forseiglet, for saa vit mand af de tilstædeværende Almues Mænds Bøger Kunde faa uddraget og anført, og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 1 Augusti er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Niels Qvalvaag, Jacob Qvalvaag, Ole Lyren Mons Lyren, Ole Nataas, Josep Schodven Lars Lyren og Ole Qvalvaag med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst, det allernaadigste udgangne Patent om Svovels indførsel med videre høiøfrigheds foranstaltning som fol/io 145 findis indført; dernest tinglyst

(1.) Wilhelm Hansens udstedde Bøxelbrev til Knud Lars/øn paa 1/2 løb Smør 1 Mæle Korn og 1/2 Vog fisk udi Lille Hopland, dat/erit 12 Januarij 1727.

1727: 146b

2. Fru Svanenhielm og H/er/r Assessor og Stiftamptskriver Wilhelm Hanssens [Skiøde til ??], sampt ratificerit af Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal H/er/r Oberste Gerhard Munthe og H/er/r Byfoged Nils Baggis underskrivelse paa 1 p/un/d 3 merker Smør og 18 Kander Malt udi Kaalaas hvorfore er betalt 22 rdr 3 merker dat/erit 15 Januarij 1727.

3. Ditoes Skiøde til Thommes Johans/øn Kaalaas paa 1 p/un/d 3 merker Smør 18 Kander Malt udi Kaalaas, hvorfore er betalt 22 rdr 3 merker dat/erit 15 Januarij 1727.

4. Ditoes Skiøde til Christopher Hanssen paa 1/2 Vaag fisk og 1/2 t/ønne Korn udi UdKielen dat/erit 15 Januarij 1727 hvorfore er betalt 24 rdr.

5. Ditoes udgivne Skiøde til Johannes Olsøn paa 1/2 Vaag fisk og 1/2 t/ønne Korn udi UdKielen, hvorfore er betalt 24 rdr daterit 15 Januarij 1727.

6. Ditoes Skiøde til Christian Nilsøn paa 18 merker Smør 12 Kander Malt og 1/4 faar udi Kaland, hvorfore er betalt 17 rdr 3 merker, daterit 15 Januarij 1727.

7. Ditoes Skiøde til Magne Rasmus/øn paa 1 p/un/d 3 merker Smør 18 Kander Malt og 3/8 faar udi Kaland, hvorfore er betalt 27 rdr dat/erit 15 Januarij 1727.

8. Arnold de Finis udstedde Bøxelbrev til Nils Baarsøn paa 18 merker S/mør 24 Kander Malt udi Lofaas dat/erit 6 Martij 1726.

9. H/er/r Jonas Mechelborgs udstedde bøxelbrev til Johannes Halversøn paa 21 merker Smør udi Kaardal dat/erit 10 Maj 1726.

10. Fru Svanenhielm og Wilhelm Hanssen tillige med de Kongl/ig tilforordnede Commissarier Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal og Velbaarne H/er/r Oberste Munthe og H/er/r Byefoged Bagges udstedde Skiøde til Anders Sæbiørnsøn paa 18 merker Smør og 18 Kander malt udi Tvibernæs, hvorfore er betalt 25 rdr dat/erit 15 Januarij 1727.

11. Ditoes udstedde Skiøde til Anders Halvorsøn paa 18 merker Smør og 18 Kander Malt udi Tvibernæs, dat/erit 15 Januarij 1727 hvorfore er betalt 25 rdr.

12. Ditoes udgivne Skiøde til Baar Baarsøn paa 1 p/un/d 3 merker Smør 18 Kander Malt udi Fonnebust, hvorfore er betalt 30 rdr, daterit 15 Januarij 1727.

13. Mons Nils/øn og Ole Nils/øn Nedre Tvedts udstedde Skiøde til Gulak Nils/øn Grof paa 16 merker S/mør 13 1/3 Kande Malt udi Grof dat/erit 16 Januarij 1727.

D/en 2 Augusti blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saa vit dennesinde var at anamme vare oppebaarne, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Lensmanden Mikkel Berraas haver ladet stevne Giertrud Andersdatter for begangne Lejermaal og barneavling med Henrik Ottes/øn i Rongevær som udi Søen er bortkommen, alt til Bøders erleggelse efter Loven;

Dend indstevnte møtte og for Retten tilkiendegav at ingen anden end ermelte Bort komne Henrik Ottesøn er hendis Barns fader;

Fogeden paastod dom efter Loven dog meente hon at hand skulle egtet *hændes (hænde), som hands forældre, nærværende ved Retten, sagde sig ei at afvide.

1727: 147

Giertrud Andersdatter som uden egteskabs bevislige løfte, langt mindre egteskabs begyndelse haver avlet Børn ved nafngivne Henrik Ottes/øn tilfindis i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde for sig 6 rdr inden 15 dager under nam efter Loven.
 
 

Peder Eie har ladet stevne Ole Holmen fordi hand skiendede ham for en bordnask, huund og skielm, til Vidne derom Joen Hellestvedt, Mikkel Knarvig og Knud Hope; Knud Tongen, Lars Mons/øn alt til strafs lidelse efter Loven og Processens omkostnings erstatning.

Ole paa Holmen møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de gangers paaraabelse; Alle Vidnerne møtte undtagen Lars Monsøn og tilstode loulig at Være stevnte til at vidne i denne Sag.

Stevnevidnerne Knud Tongen og Villum Blaadstakken afhiemblede edelig at have stevnt Ole paa Holmen med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv; og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer.

Peder Eje møtte for Retten og begierede vidnisbyrdenis afhørelse efterdi Stevnemaalet for den paagieldende loulig er forkyndt; og blev da eden for Vidnisbyrdene oplæst, betydet og for dem forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Joen Hellistved, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at hand tillige med Mikkel Knarvig og Knud Hope Var paa Fedie Land og der stod og byggede paa et Nøst hvor Ole Holmen var hos dem, og derpaa kommer Peder Eide roendis, gaar paa land til dem og taler med Mikkel og Knud Hope, da siger Ole Holmen til Peder Eide, hvad giør du her Peder, jeg mener du vil stiæle Bord ? hvorpaa Peder svarede Ole; haver du da fornummet at jeg har staalet mange bord, og derpaa skiød til Vidne; siden sagde Ole til Peder maae skee du seer efter Skib ? Peder svarede igien, det *vorer (vører) dig ikke hvad jeg giør, og flere ord blev ei dend tid talet imellem dem;

Mikkel Knarevig fremstod dernest og edelig udsagde: som forrige eenstemmig:

Knud Hope forklarede eenstemmig som forrige og end dette tillagde at dette passerede ongefær Klokken 3 om eftermiddagen og at Ole sagde til Peder Eide: hvad gaar du her og Nasker efter, jeg mener du vil stiæle Bord og videre som begge forrige Vidner, som samme tilstod.

Knud Tongen fremstod dernest og edelig udsagde: at have dagen efter standet ved bryggen paa Holmen og begierede da Ole af Peder en Lyr, da svarede Peder du snakkede saa vel i aftes, Ole sagde det var ei andet end *gikkeri (Norsk Hist. Leksikon: Gjekkeri = narraktighed, bedrageri, narrestreker) og Mante Ole Peder paa Land, og kalte ham hund og buehund og er du bære end en skielm saa kom paa Land men Peder bad ham komme i baaden til sig og saa roede (rodde?/roed de?) hand Peder af.

Det ene [Vidne] Lars Monsøn møtte ikke, men forrige Stevnevidner forklarede at have givet ham loulig Varsel til at aflegge sit Vidne i denne Sag og talte med ham selv;

Peder Eide henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.
 
 

1727: 147b

Ole paa Holmen som nu efter Stevnevidnernis edelige depositioner aflagde for Retten befindis loulig stevnt og ei møder eller lader svare til Sagen, foreleggis til neste ting igien efter loulig given Varsel at møde og svare for sig, sampt erklære sig imod de for Retten afhørte Vidner; og Lars Mons/øn det ene Vidne som nu ei efter loulig given Varsel møder sit Vidnisbyrd at aflegge, foreleggis til neste ting efter given Varsel saadant at efterkomme under 20 lod Sølvs Bøder; da og endelig i Sagen skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Knud Tongen haver ladet stevne Mons og Iver Sætre, som haver fordult nogle *hufler (sufler?) af Garn som hos dem er funden og paa Fedie Land bort Kommen, samme fordult og derfore at straffis og fant Lars Vigen dem hos disse indstevnte udi deris huus ved Søen.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Mons Bache og Mons Monsløb afhiemblede edelig at have stevnt dem med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med deris huustruer;

Citanten henstillede Sagen under Rettens Kiendelse.

Mons og Iver Sætre som nu efter Stevnevidnernis edelige depositioner findis loulig stevnt, foreleggis til neste ting igien, efter loulig given Varsel, at møde og svare for sig, thi ellers bliver dømt efter Stevnemaalet og anden af Citanten giorde paastand.

Lensmand Mikkel Berraas haver ladet stevne Gudmund Lyren og Mons Halstensøn Kaalaas efter forrige tiltale.

Gudmund Lyren møtte og paastod Dom i Sagen. Mons Halstens/øn møtte og henstillede sin Sag under Rettens Kiendelse saasom intet videre til sin Sags bestyrkelse hafde at fremføre;

Fogeden henstillede Retten at i fald hand ei efter Loven til bøder Kand anseis hand da dernest til fattige bør erlegge for uforligelighed imod sin næste.

Sagens sammenhæng er denne at Mons Halstensøn uden given Aarsage, saavit acterne udviser, har udførmet Lyrens opsiddere med usømmelige ord og dem udsagt til Citanten Gudmund Lyren, hvilket Vidnisbyrds edelige depositione forklarer; ingen anledning til saadant er af Mons Halstens/øn afbeviist;

Thi finder Retten billig at Mons Halstens/øn for saadan hands uskikkelig udsigende bør give til de fattige 2 lod Sølv og erstatte Citanten Gudmund Lyren denne foraarsagde Processis Omkostning med 5 merker danske under lige adfærd; foruden dette bør ikke de uskikkelige af Mons Halstens/øn udtalte ord, enten komme ham eller de øfrige Lyrens opsiddere til allerringiste

1727: 148

forkleinelse paa gode og ærlige Nafn og rygte, men være som døde og *udtalte (utalte), saasom de ogsaa her af Retten mortificeris aldelis.

Daardi Jacobsdatter Grimstad er stevnt for begangne Lejermaall med gift Soldat Nils Hundven, alt til bøders erleggelse efter Loven;

Soldaten møtte og tilstod at Være fader til Daardi Jacobsdatters Barn; det samme er og aabenbarit for Præsten og udi Kirken da hon stod Aabenbare Skrift for sin Synd;

Fogeden paastod dom efter Loven.

Den indstevnte lovede ellers noget til underholdning men ei nafngav det;

Daardi Jacobsdatter Grimstad tilfindis for sin begangne forseelse at bøde til Kongen 12 lod Sølv inden 15 dager efter Loven, hvad Soldatens forseelse er angaaende, som første udi hands egteskab henvisis den til Krigs Retten, for saa vit horeriet er begaaet.

Mad/a/me Ane Hønnechen har ladet stevne Ingeborg Knudsdatter efter forrige tiltale;

Dend indstevnte blev tilspuurt om hon kand bevise det hon forlokket er ? svaret nej: men hafde modtaget 1 mark i festepenger og bar dem tilbagers ved en anden; og efter tilspørgelse hverken at have forældre eller andre;

Retten tilspuurte Laugrettet hvad saadant menniske faar med Klæder og Penge i Løn ? svaret, 3 rdr;

Fogeden forklarede at som under denne Sag Verserer Kongens interesse, maatte dend observeris og tillige til straffen paa Kiendis.

Ingeborg Knudsdatter som haver af Citantinden anammet festepenger og siden forlat uden aarsage sin tieniste, tilfindis i følge af Lovens 3de Bogs 21 Capitels 11 art/icul at bøde halvdelen af sin løn til Citantinden og sit herskab med lige deeling 1 rdr 3 merker og erstatte Citantinden denne Processis forvolte Omkostning med 3 merker 8 s/killing under lige adfærd efter Loven.

Corporal Arne Sem haver ladet stevne Jacob Qvalvaagen efter forrige tiltale, til Vidne derom, Niels Qvalvaagen, Ole Øjorden, Ole Qvalvaag, Iver Træland, Mikkel Grimstad, Ole Nataas, Thommes Qvalvaagen, Jacob Onæs, Peder Hundven, Rasmus Øjorden, samme at afbevise; og som fire Lougrettesmænd Vare Vidner og indstevnte den ene for Sagen, blev i deris sted sat, Anders Houge, Jacob Synnevaag, Ole ...?... (Namnet retta/overskrive) Rembnor og Knud Tongen;

Corporal Arne Sem begierede Vidnernis afhørelse: og tilstod Jacob (Qvalvaagen) at Være stevnt til at anhøre disse Vidners forklaringer; Vidnerne møtte alle og tilstode at Være loulige stevnte til at vidne i denne Sag: for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris sandhed at udsige: og blev saa først fremkaldet

Nils Qvalvaagen som edelig udsagde: at Jacob Qvalvaagen bød Arne Sem for et træe udi Marken staaende 4 rdr og ei nafngav hvad slags det skulle Være og tilspuurte

1727: 148b

Arne Sem Jacob om hand vilde holde ord, hvorpaa Jacob Qvalvaag sagde Ja og haandrekkede derpaa, dog forklarede Vidnet at Jacob var noget drukken og skeede dette om Morgenen ongefær 8 á 9 formiddag i Maanet for Juul;

Ole Øjorden fremstod dernest og edelig udsagde: ligesom forrige: undtagen at Jacob bød ham 4 rdr for træet som Arne Sem først holdt udi 7, siden 6 saa 5 og saa 4 1/2 og siden sluttet om fire Rixdaler; træet blev ei nefnt hvad slag det skulle være, og sagde Jacob at det skulle giøre ham gavn for fire og fire til, dog kom dette snak først deraf at Mikkel Grimstad begierede en osp af Arne Sem, som derfore undskyldede sig og siden kom Jacob frem og bød Arne Sem som sagt er, og prætenderede end Roden af træet at maatte faa lov at op grave, som siden blev vedtaget.

Ole Qvalvaag blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: ligesom forrige: og ei Var meget drukken dog hafde hand liidt.

Iver Træland udsagde edelig som forrige: og skulle faa lov at grave Roden op, men var ei drukken da Kiøbet blev sluttet og skeede dette paa Oenæs og sagde Jacob end da Kiøbet var sluttet at det skulle giøre ham tieniste for 4 og 4re til:

Mikkel Grimstad forklarede edelig: ligesom forrige: og end dette til at Jacob blev tilspuurt om der fantis flere saadanne træer, da hand svarede; tvende smaa:

Ole Nataas forklarede edelig: som forrige: og at Jacob hafde sagt, da Kiøbet blev sluttet at det samme træe skulle giøre ham got for 4re og fire til.

Thommes Qvalvaagen afhiemblede edelig: som forrige eenstemmig:

Jacob Onæs fremstod og edelig udsagde: eedelig og enstemmig som forrige:

Peder Hundven aflagde ed om sin sandferdige forklaring: og forklarede som forrige og at træet skulle giøre gavn for 8 rdr.

Rasmus Øjorde forklarede edelig: som forrige og at Jacob paastod roden til, som Mændene med borde sagde at Kunde saa være fordi Maaskee Jacob hafde kiøbt noget dyrt, som Arne Sem tilstedde dog var Jacob da ei drukken.

Corporal Arne Sem paastod dom efter Loven.

Jacob undskyldede sig som tilforne dette ei at kunde mindis.

Af disse her for Retten afhørte Vidnisbyrders forklaringer, finder Retten det Jacob Qvalvaag uden tiltalelse af Arne Sem, har, medens hand og Mikkel Grimstad talede om et ospetræ, selvvillig budet Arne Sem for et træe udi Sems udmark staaende 4 rdr; ei nafngivet hvad samme slags sort af træ det skulle være; haandrakte om Kiøbet, og siden Kiøbet var sluttet, har end Jacob Qvalvaag efter Vidnernis forklaring, glorierit (?: Glorifisere = skryte opp) sig af at skulle vinde

1727: 149

paa samme Kiøb 4 rdr; dette Kiøb og efter Vidnernis forklaring ei er skeed i drukkenskab; thi finder Retten billig at Jacob Qvalvaagen i følge af lovens 5te Bogs 1 Capit/ul 1ste og 2 articler bør holde sit Kiøb, som af ham som en myndig mand er indgaaet og betale Citanten for samme træe 4 rdr og det afhugge, sampt efter Contracten end Roden opgrave; Processens omkostning betaler Jacob Qvalvaag derforuden Citanten med 2 merker 8 s/killing alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dernest blev forfattet restantzen for dette Aars tvende terminer for Almuen oplæst og forseiglet; item forfattet for S/a/l/ig/ Justesen tiende forklaring paa hvad enhver betalt haver og hvad af enhver particular oppebaaret er, for saavit Mand af de tilstædeVærende Bøger har Kundet udfinde.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 4 Augusti er holdet almindeligt Som/m/er Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Ystebøe, Anders Dale, Jacob Dalland, Joen Waxtiol, Anders Strømme, Niels Strømme, Knud Villanger, Gunder Willanger med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 145 findis indført. Dernest blev tinglyst

1. Alida Svanenhielms og Assessor Hanssens tillige med de Herrer Commisariers Velbaarne H/er/r Oberste Munthe og H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, sampt H/er/r Byfoget Nils Baggis ratification paa Skiødet til Rasmus Soltvedt paa 18 merker Smør 18 Kander Malt udi Gaarden Indsylte, hvorpaa er betalt 31 rdr 2 merker, dat/erit 15 Januarij 1727.

2. Ditoes udstedde Skiøde til Lensmanden Niels Sæbøe paa 18 merker S/mør 18 Kander Malt udi Indsylte, hvorpaa er betalt 30 rdr 8 s/killing, dat/erit 15 Januarij 1727.

3. Ole Joensøn Fieldschaalnæs og Jørgen Øfstusis Skiøde til Mikkel Johans/øn paa 12 merker Smør 8 Kander Malt udi Kaartvedt, hvorfore er betalt 7 rdr 1 mark 4 s/killing dat/erit 12 Martij 1727.

4. Mette Rafnsbergs udstedde Bøxelbrev til Rasmus Christians/øn Ystebøe paa 1 p/un/d Smør 1/4 t/ønne Malt udi Solem, dat/erit 10 Apr/ilis 1727.

5. Major Storms udstedde Bøxelbrev til Magne Ols/øn paa 16 merker Smør 11 Kander Malt udi Ulfvatten dat/erit 22 Julij 1727.

6. Mag/ister Hans Wittis udstedde bøxelbrev til Gunder Rasmus/øn Nødtved paa 1/2 løb 9 merker Smør 1/2 t/ønne Malt, uden reversen at anvise, dat/erit 19 Octobr/is 1726.

7. Major Storms udstedde bøxelbrev til Gregorius Rasmus/øn paa 18 merker Smør 15 Kander Malt udi Noranger dat/erit 16 Junij 1727.

1727: 149b
 
 
 
 
 
 

Anno 1727 den 5te Augusti er *holdelt Almindeligt Som/m/er- Skatte og Sage Ting med Allenfitz Skibredes Almue paa Ting-Stædet Qvammis-Waagen; nerværende Kongl/ig May/este/ts Foeged over Nordhordlehn og Waass S/igneu/r Jens Lem Bøygde Lensmanden Elluf Mundall, og Eedsorne og tilforordnede LaugRættesmænd ibid/em: Ole Simensen Iisdall, Ole Giervig, Nils Aase, Joen Aase, Baste Iisdall, Arne yttre Giervig, Knud Simensen Faasse, Christian Hopland i stæden for Jakob Jakobsen Toftinge; tillige med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda efterat Tinget var sat udj hans Kongl/ig May/este/ts høye Nafn, og Almuen till Ædruelighed, Ærbødighed og fredelighed imod Rætten og dends betiente var advaret, blev Publiceret:

1. Deris Kongl/ig May/este/ts Allernaadigste Placat og Forbud angaaende fremmed Swovels Indførsel i Norge dat/erit Friderichsborg den 26de April/is A/nn/o 1727.

2. Deris May/este/ts Allernaadigste Placat angaaende ToldFrihedens ophævelse paa de udj Danm/ark og Norge fra fremmede og udlendiske stæder indførende KornWahrer; dat/erit Fredensborg den 7de Julij A/nn/o 1727.

3. Deris May/este/ts Allernaadigste Forordning om Sølvs indkiøb og de Reducerede Toe-Skillings Stykkers Leevering till Mynten udj Kiøbenhafn og paa Kongsberg dat/erit Fredensborg den 9de Julij A/nn/o 1727.

4. Deris May/este/ts Allernaadigste Forordning om de Courante Ducater eller Toe Rixdrs Stykkers \ nedsettelse, sampt nogle af de Reducerede 2 s/skilling st/ykke/rs / Opsettelse till deris forrige og wirkelige havende Gehalt og Werdje dat/erit Fredensborg den 9de Julij A/nn/o 1727.

5. Høyædle og Welbaarne H/er/r Stift-befallingsMands Undals Resolution om Korntiendens Examination, hvad derav for de Aaringer 1717 {og} 1718 og 1719 \till Kongen/ er oppebaaret og af hvem; dat/erit 8de Martij 1727.

6. Welb/aa/r/ne/ Fru Swanenhielms udgifne Skiøde till Opsidderen Johannes Joensen Siursetter paa 1/2 løb Sm/ø/r i Gaarden Siursett/e/r; dat/erit 15de Januarij 1727, og Ratificerit af de \forrige benæfnte/ Com/m/iterede.

7. Eet dito Skiøde af bem/el/te Frue Swanenhielm udgivet, og av sam/m/e indhold, till Opsidderen Michel Olsen Siursetter paa 1/2 løb Sm/ø/r i Siursetter; dat/erit ligesom forrige.

8. Lensmanden Anders Tvetens udgifne Bøxelseddel /: med lejlendingens

1727: 150

Revers :/ till Arne Nilsen Fiskesetter paa 1/2 Løb Smør 1/2 t/øn/de Malt, i Gaarden Hielmtwedt Seims Kierke tilhørende, dat/erit 12te Decembr/is 1726.

9. Welb/aa/r/ne/ Frue Swanenhielms Skiøde med de Committeredes Ratification, till Halvor Bastesen paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/øn/de Malt udj Gaarden Fischesetter, dat/erit 15de Januarij 1727.

Og blev saa foretaget med Skatternes Oppebørsel, sampt Examinationen over Kongens anpart Korntiende for de Aaringer 1717, 18 og 1719, efter StiftbefalingsMandens Resolution, for at udfinde; hvem sam/m/e, for disse Aaringer har oppebaaret, eller om Almuen noget derved endnu Kunde Restere; og efter at Skatterne var bleven annam/m/et, saavidt dennesinde war at bekom/m/e, blev dernæst foretaget med Sagerne \først Kongens/ og hafde da

Lensmanden Elluf Mundall Stævnet Aslak Hansen Faasse efter forrige tiltale.

Den indstæfnte mødte for Rætten og forklarede at hand ingen attest efter Rettens seeniste foreleggelse Kand fremviise, efterdi hand foregiver ej at have kundet bekommet den hos Præsten.

Fogden paastoed Dom till Betahling for Ægtebøder efterdi den indstævnte ej har vildet honorere Rettens foreleggelse ved at forskaffe Sognepræstens attest om hvad tiid hand \med sin/ Hustrue er bleven Copulerit.

Den indstævnte Aslak Hansen Faasse, som efter Rættens 2de foreleggelser, ej har forskaffet sig Saagnepræstens beviis og attest over hvad tiid hand med sin Hustrue er bleven Copulerit, at derav Kunde erfahres hvormeget hans Hustrue fortilig er kom/m/en i barselseng, Og saaledes veret Rætten overhørig, tilfindes efter Fogdens paastand i følge af Laavens Siette bogs 13de Cap/itu/ls 1ste art/icul at bøde for sig og Hustrue, for \for/tiilig sammenleje 6 3/4 laad Sølv inden femten Dager under Nam efter Laaven.

Dito Ladet Stævne Mons og Ole Sellevold efter forrige tiltale - item det sidste udeblivende Widne Magelj OlsDatter.

De indstævnte Mons og Ole Sellevold mødte for Rætten, men Magelj OlsDatter som skulle bære Widne mødte iche.

Stævnevidnerne Børge Hilland og Mortten Faasse afhiemlede Eedelig at have Stævnt hende med fiorten Dagers Warsel till at Widne i denne Sag;

Partterne bleve tilspurdt om de noget havde i Sagen

1727: 150b

videre at erindre ? Svart Nej; ellers forklarede Ole Sellevold at hans Hustrue nu var Svag og ej Kunde møde at aflegge sit Widne, saasom hun nylig var opkom/m/en av sin barselseng.

Det udeblivende Widne Magelj OlsDatter Sellevold, som nu efter foregivende skall vere Svag, forelegges at møde till næste Ting igien for at aflegge sit Eedelige Widnesbyrd i Sagen, Og det under 20 laad Sølvs Straf, da videre skall Kiendes hvis laav og Ræt medfører.

Anders Monsen Toftinge og Jakob Toftinge er Stævnt efter forrige tiltale, ittem de Efter Rættens seeniste Kiendelse udnæfnte 2de Mænd Christian Mykkesvold og Halvor øfre Mychesvold, som skulle passe de fundne fiæler og bord till Halvor Næsses Qværnhuses oplændinger, hvorfra disse bord skulle vere tagen.

De indstævnte mødte alle, og forklarede de 2de opnæfnte Mænd at have efter Rættens foreleggelse udj vedkom/m/endes overværelse, veret henne og ladet passe de fundne fiæler till foromtalte Qværnhuus hvorom de blev tilholdet at aflegge deres Eedelige forklaringer, og Efter at Eeden for dem \var/ bleven oplæst betydet og forklaret, og tilholdet deris Sandhed at udsige, blev først fremkaldet

Christian Mykkisvold, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnesbyrd, udsagde: at Dagen efter Tinget blev holdet i Waar, forføyede hand tillige med Halvor Øfre Mykkisvold sig efter Rættens foreleggelse till Gaarden Toftinge, og udtog af Jakob Toftinges Ildhuus 4re fiæler eller Bord, og af Anders Monsens Faders Stue 2de fiæler som var oparbeidet og lagt i benken i Stuen, og tillige med Jakob Toftinge og Anders Monsen Reiste ind ad fiorden till Hundven Faassen hvor Halvor Næsses Qværnhuus er staaende, efterat \de/ først havde taget Halvor Næsse med sig, og blev da de 4re Bord som fantes i Jakobs Ildhuus passet till Oplænningerne paa Qværnhuusets Væg, som passede till alle sine Naglehuul og wirkelig Kunde sees at de der tilforn havde staaet, de andre 2de bord, som laaeg oparbeidet i Anders Monsens Faders Stue-benk, havde de vel med sig men ikke kunde

1727: 151

passe dem till Wæggen, saasom de tilforn var saa meget forhugget, og desformedelst u-Kiendelig, og at sam/m/e bord nu er beroende hos Halvor Næsse.

Dernæst fremkaldet Halvor øfre Mykkisvold, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnesbyrd, eedelig forklarede enstemmig som forrige; end forklarede begge at der stoed en Spiger i enden paa det ene bord som ligeledes passede till hullet i oplenningen.

Partterne blev tilspurdt om de noget videre til deres befrielse i denne Sag havde at indgive ? svaret Nej; men Fogden begiærede Copie af hvis (det som) for Rætten passeret er, at hand derefter till næste Ting kand giøre sin paastand og i rettesettelse.

Fogden bevilges Copie af alt hvis for Rætten passerit er, at \hand/ derefter till næste Ting igien Kand giøre sin paastand i Sagen, da videre skall Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

Hemming Odderaas har ladet Stævne hans Grande Nils Odderaas fordj hand har brudt et støche af Citantens Bøe till Ager, alt till Strafs lidelse efter Laaven og processens Omkaastnings erstatning.

Den indstæfnte Nils Odderaas mødte for Rætten, og forklarede at hvad hand haver brudt till Ager er af hans egen Mark og Bøe, og ej var Citanten tilhørende.

Laavens første Bogs 16de Cap/ite/ls Første art/icul siger udtrykkelig, at naar [nogen] beklager sig foruretted paa Jord Eng Skof og deslige etc: som ikke Kand Kiendes paa førend Syn og Grandskning \skier/ skall Sorenskriveren med 8tte Mænd paa Aastædet Kiende paa slige tvistighed; da som denne Sag er af lige beskaffenhed, og den indstævnte siger at det er hans egen March og ej tilhører Citanten, saa Kand her for denne Ræt uden besigtelse iche Kiendes, Men henviser Sagen till Aastædet, som sit rette forum.

Ole Aadderaas haver ladet Stævne Hemming og Nils Aaderaas efter forrige tiltale.

De indstævnte mødte, og forklarede ingen videre beviisligheder at kunde fremføre, end forhen skied er.

Iver Lje og Knud Faasse var tilstæde, som forklarede, at de har veret hos Ole Aaderaas og hørt hans tilstaaelse om denne post, som Svarede dem, at naar de føder /: neml/ig de indstæfnte for ham, hver sin Koe, saa vilde hand eftergive Kornet.

1727: 151b

Nils Odderaas Erklærede sig till dette, at hand er fornøyet med Ole Aadderaasis tilbud, og skall Aarlig saa lenge den gamle lever føde en Koe for ham, Men Hemming Aaderaas siger sig ej at Kunde giøre det, og ingenlunde vill Consentere (samtykke) der udj.

Nils Odderaas som tilstaaer at efterleve Ole Aadderaasis giorde tilbud og Aarlig føde en Koe for ham, Kand Rætten ej videre tilfinde end Citanten selv af fri Wilje har eftergivet (?: ham kornet), Men Hemming Odderaas, som nægter at efterkom/m/e hvad Wilkaar hand Gaardepartten har bøxlet paa, efter den i Rætten producerede Bøxelseddels udviis af dato 16de Julj 1725, som med tydelige ord forbinder ham Aarlig at føde en Koe og give 1 t/øn/de Korn till Ole Adderaas, tilfindis i følge af sam/m/e bøxelseddels formæld at betale till Citanten Aarlig 1 tønde Korn og føde en Koe for ham, og derforuden erstatte denne processis forvoldte Omkaastning med 2 merker 8 s/killing inden fembten Dager under Nam efter Laaven.

Magne Mykkelthun har ladet Stævne sin Stiffader Ole Mychelthun, at underholde sin (Oles) Hustrue Ingebor MagnesDatter Mychelthun, som Citantens Moder, hvilchen skall vere indkasted paa Citanten ham till last og besværing, saa som hendes Mand ej vill underholde hende \og hand/ dertil at blive tvungen ved Dom.

Den indstæfnte møtte for Rætten og forklarede at hans Hustrue uden hans Wilje og Miinde har veret over 1 1/2 Aar i Byen, hvor hand ofte bad hende følge sig hiem, hvilchet hon iche vilde, men nu efter Paaske dette Aar kom hun hiem till Magne, og iche vilde kom/m/e till ham hendis Mand, endskiøndt hand har tilbudet hende det.

Citanten paa-anker at hans Moder er indkasted paa ham till last og besværing, da hun dog haver levende Mand, den hand mener var pligtig at underholde og forsee hende; Ole Mychelthun derimod siger at hans Hustrue ej har vildet kom/m/e till sit Huus, endskiøndt hand har tilbudet hende det, thi finder Rætten billig at Ingebor MagnesDatter bør indkaldes till førstholdende Ting her i Skibredet at vere till Wedermæhle, at Retten da Kand udfinde hvad Aarsage er till saadan u-forligelighed imellem dem, som Ægte-Folch, og i fald de da iche i mindelighed Kand blive forligte, skall Rætten Kiende hvis billigt er.

1727: 152
 
 

Magne Mychelthun har ladet Stævne sin Grande Mons Mychelthun fordj hand brudt Citantens bøe till Ager, og saaed i hans Ager-Reene, og slaget uden for Mærket, till strafs lidelse efter Laaven, og processens Omkaastnings erstatning.

Den indstævnte mødte for Rætten og nægtede Sigtelsen, og forklarede at hand haver saaed i sin egen Ager, og det undertiiden Kunde hænde sig at Mulden Rullet ned paa Magnes bøe, hvilchen hand igien Kastede paa sin egen Ager, og ej har fornermet Citanten enten paa Ager eller Bøe; tilstoed ellers at hand u-forvarendes i Aar slog om Mærket, men da hand blev det var, lod hand høet ligge, og lod Magne det vide, og slog hand saaledes u-forvarendes om fem Merkesteener.

Citanten havde indkaldet Widner i Sagen, hvilchet hand holt u-fornøden at føre efterdj den indstæfnte selv har tilstaaet sin forseelse, og tilbød forlig, hvilket Magne var willig till, dog imod *imod omkaastningers erleggelse, og derpaa rakte hin anden haanden herefter at leve Fredelig og forligelig.

Rætten approberer det forliig som partterne indbyrdes for Rætten har Slutted, og derhos tilholder dem begge som grander og Naboer at leve herefter fredelig og Skichelig med hin anden, saa fremt den skyldige iche vill vente i høyeste maader at straffes, om anderledes befindis; ellers som Mons Mychelthun selv har tilstaaet at hand af u-videnhed har foruretted Magne og slaaet om Mærke, saa bør hand betahle i processens omkaastning till Magne 2 merker 8 s/killing inden fembten Dager under Nam.

Nils Hopland har ladet Stævne Jakob Ryland fordj hand har bort taget af Sildenoden, den part, som Citanten Arvede efter sin Moder, og derved beskadiget ham paa sin part i Noten, samme at erstatte med processens omkaastning.

Den indstæfnte mødte og forklarede at hand skichede bud till Citanten at hand selv vilde tage sin part af Noden, saasom de vilde barke deres part, men hand kom iche, thi tog hand Citantens part af Noden og skiched derpaa bud till ham, men Kom enda iche.

Citanten Klager iche paa andet end en deel toug saa og Nodebaalchen (Norsk Hist. Leksikon: Bolk = mål for snøre, av varierende lengde) er bleven noget beskadiget da den blev udtaget, derom ind Stæfnt till Widne Omund Larsen Hopland og Erich Larsen Hopland, som mødte, for hvem Eeden blev *Eden oplæst, og betydet, og tilholdet deris Sandhed at udsige, og først fremkaldet

Omund Hopland som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige

1727: 152b

Widnesbyrd udsagde, at Nils Hopland bad ham see Noden hvorledes den var i støcher skaaren, og saaeg hand at den part som Nils ejde var skaaret Syf steder i tougene, men ej saaeg eller veed hvem der giorde det, og ej har taxeret Skaden.

Erich Larsen Hopland udsagde Eedelig og enstemmig som forrige.

Jakob Ryland beraaber sig paa Widner neml/ig Ane KnudsDatter og Marje JoensDatter, som skall bevise at hand ofte skichede bud till Nils Hopland at hand vilde avhente sin Nod, men alt forgiæves, og begiærede tiid at føre sam/m/e Widner.

Jakob Ryland bevilges tiid till Høste-Tinget at indkalde de paaberaabte Widner Ane KnudzDatter og Marje JoensDatter, som herved tilholdes sam/m/e tiid at møde og aflegge Efter Laavlig given Kald og Warsel deres Eedelige forklaringer, da videre skall Kiendes hvis Ræt er.

Ole Lechnæs som Formynder for sin Halv-Søster Marthe RasmusDatter lod opbyde inden Tinge om nogen imod pant eller forsikring, vilde imodtage for Aarlig Rentte penge 11 Rdr 4 merker 14 s/killing som af hans Myndlings tilfaldne Arvedel er giordt i penge; Men som ingen lod sig indfinde og vilde imodtage dette tilbud, saa begiærede hand till sin præcaution at Retten heraf vilde meddele ham en Extrat af det passerede.

Dernest blev forfatted Restancen paa indeværende Aars 2de Skatte terminer, for Almuen oplæst examineret og rigtig befunden.

Sluttelig forseiglet den forfattede Specification over Kongens egen Korntiende, som er oppebaaret her udj Skibredet for de Aaringer 1717, 18 og 1719 - og derefter Tinget for Almuen opsagt -

Men derefter fremkom Ole Berrefiord, med en bøxelseddel udgivet af Torbiørn Larsen till bem/el/te Ole Berrefiord paa Ejeren Madame Smit, Sal/ig H/e/rr Laugmand de Fines veigne, paa 1 p/un/d 3 merker Sm/ø/r i Gaarden Berrefiord dat/erit 4de Nov/em/br/is 1726, hvilchen hand begiærede maatte Tinglyses, som blev bevilget, efterdj Laug-Rætted og Almuen endnu var tilstæde.
 
 
 
 

Anno 1727 den 8de Augustii er holdet Almindeligt Sommer- Skatte og Sage-Ting med Herløe Skibredes Almue paa

1727: 153

Gaarden Twedten; nerverende udj Kongl/ig May/este/ts Foegeds absence og Laavlige forfald, hans Fuldmægtig tiæner Peder Bejer, Bøygde Lensmanden Anders Tvedten, og Eedsorne og tilforordnede Laug-Rættesmænd, Baste Rifskaar, Nils Biørndall, Jan Raang, Nils Koursbøe; Hans Hopland, Jens Hesdall, Mons Jakobsen Wig, Joen Eicheland, med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda, efter at Tinget udj Deres May/este/ts høye Nafn var sat, og Almuen var bleven advaret, at forholde sig Ædruelig, Fredelig og Skichelig inden Tinget imod Rætten og dends Betiente; blev først publiceret alle de Kongl/ig Forordninger, og anden høy Øfrigheds Anordninger, som \for/ Allenfitz Skibredes Almue blev Kundgiordt, og under folio 149 ere extraherede; Dernæst Tinglyst:

1. Nils Olsen Heggøens udgifne Skiøde till Welædle og Welb/y/r/dige/ Jomfrue Ane Margrethe Lilienschiold paa 2 p/un/d 8 M/erker Fisk og 1/3 Faar av Skyld udj Gaarden Alfvøen i Herløe Skibrede, som er den Kiøbendes eget Odel, og af hendes Broder H/e/rr Capitain Leutnant Uldrich Fredrich Lilienschiold soldt er for den Summa 93 Rdr 2 merker, og nu for samme Summa af Welbem/el/te Jomfrue Lilienschiold er indløst dat/erit den 6te Junij A/nn/o 1727.

2. Ditoes udgifne Skiøde till Welbem/el/te Jomfrue Lilienschiold paa 2 p/un/d 8 M/erker Fisk og 1/3 Faar udj Gaarden Alfvøen, som till hans Myndling Nils Iversens \Fader/ vel er soldt, Men nu af Welbem/el/te Jomfrue Lilienschiold, som hendes rette Odel, Indløst, for den Summa 93 Rdr 2 merker, og som hans Myndling Nils Iversen har Arvet sam/m/e Gaardepart efter sin Fader Iver Nøtenæs, saa har Nils Heggøen sam/m/e nu soldt, for at forekom/m/e process, efterdj Jomfrue Lilienshiold, ved paa-Anke, har søgt sam/m/e sit Odel Indløst, Skiødet dat/erit den 6te Junij 1727.

3. Joen Olsen Heggøens udgifne Skiøde till Welbem/el/te Jomfrue Lilienschiold paa 2 p/un/d 8 M/erker Fisk 1/3 Faaer udj Gaarden Alfvøen, som Vel till hans Søn Johannes Joensen er soldt, Men nu for at forekom/m/e process og Rettergang, igien afstaaet till Welbem/el/te Jomfrue Lilienschiold, som derudj har søgt sin Odels-Løsnings-Ræt, for det Kiøb 93 Rdr 2 merker dat/erit 6te Junij A/nn/o 1727.

1727: 153b

4. LandsDom/m/er og Laugmand Nils Knagenhielms udstædde bøxelbrev till Elling Bastesen Alfver paa 2 p/un/d 6 merker Smør og 3/4 t/øn/de Malt som g/amme/l Lars Olsen og hans Søn Ole Larsen beboede, udj Gaarden Tvedt paa Aschøen, dat/erit 17de Julj 1717.

5. Mag/is/t/e/r Hans Wittes udstædde Bøxelbrev /: med Lejlendingens hosføyede Revers :/ till Nils Nilsen Biørndall paa 1/2 p/un/d Smør og 1 1/2 Mæle Korn udj Gaarden Biørndall, dat/erit 29de Junij A/nn/o 1727.

6. Johan Gaarmands paa Høyædle og Welbaarne H/e/rr StiftsBefalingsMand Undals weigne, udstædde Constittution, Till Jesper Hejberg at hand som Sorenskriver og Dom/m/er maa betiæne Sommertingene og Retten administrere, udj hans Principals Sorenskriverens absence, indtill bem/el/te Sorenskriver till Tingerne igien tilbage kom/m/er; dat/erit 4de Aug/us/tj 1727.

Hernæst foretaget med Skatternes oppebørsel og Korntiendens Revision, till hvem samme af Deres May/este/ts egen beholdne, for de Aaringer 1717, 1718 og 1719, er betalt, eller Almuen noget dermed kunde Restere.

Den 9de Augustij blev Retten igien sat samme steds; og fremkom da till Publication

Mathias Rasmusen, borger og Indwaaner i Bergen, hans udgifne Pantte-Obligation till Auctions-Directeuren udj Bergen S/igneu/r Bendix Erents Mannich paa Capital 200 Rdr, hvorfor er pantsat Gaarden Turøen; dat/erit 7de Julj 1727.

Dernæst foretaget med Sagerne og først Kongens, og havde da

Lensmanden Anders Tvedten ladet Stævne Anders Jakobsen Rafnanger for fortiilig Sammenleje med sin Hustrue Gurj AskildsDatter, till Bøders erleggelse og Strafs lidelse efter Laaven.

Den indstæfnte Anders Jakobsen mødte for Rætten og tilstoed Louglig at vere Stævnt for Sagen, og forklarede at hand holt Brøllup med hans Hustrue Nye- Aars Dag indeverende Aar 1727, og Waarsmisse derefter samme Aar Kom hans Hustrue i barselseng.

Fogdens Fuldmægtig tiæner paastoed Dom efter Laaven.

Den indstæfnte Anders Jakobsen Rafnanger tilfindes i følge av Laavens 6te Bogs 13de Cap/ite/ls 1ste art/icul, for fortiilig sammenleje med hans Hustrue, at bøde till Kongen for sig og hende, tillsam/m/en 6 3/4 laad Sølv inden fembten Dager under Nam efter Laaven.

1727: 154
 
 

Johannes Joensen Alvem, som er kom/m/en fortiilig med sin Hustrue, er iche indstævnt, thi Kunde iche noget med Sagen foretages.

Lensmanden Anders Tvedten efter ordre af Fogden har ladet indkalde et qvinde-Menniske, ved Nafn Caren AndersDatter Lone af Skiolds Skibrede, som har forseed sig Aar 1717 udj lejermaal med Halvor Biørnsen, till Strafs lidelse og bøders erleggelse efter Laaven.

Den indstæfnte mødte iche ej heller nogen paa hendes veigne;

Stævnevidnerne Lars Haavden og Johannes Aadland afhiemblede Eedelig at have Stæfnt Caren AndersDatter med mere end Fiorten Dagers Varsel for denne Sag og till dette Ting, og talte med hende selv.

Den indstæfnte forelegges Lavdag till næste Ting at møde og Svare till Sagen og Sigtelsen, thi ellers bliver Dom afsagt, efter Fogdens giørende paastand.

Lensmanden har ladet Stævne efter forrige tiltale Marthe MathisDatter; saa var og nu tilstæde de efter Rettens seeniste Kiendelse opnæfnte Mænd Lensmand Anders Tvedten, Nils Erstad og Ole Frechaug, som udj Marthe MathisDatters overværelse, har overhørt det ene Widne Christj IversDatter Ole Moldeklefs Hustrue, som seeniste gang formedelst angiven Svaghed iche selv kunde møde; Men de andre 2de Koener Zidsele MonsDatter Nore Aadland og Carj KnudsDatter Nore Aadland, som efter Rættens Kiendelse under 20 laad Sølvs Straf var paalagt at møde og forklare i hvad stand de har forefundet Marthe MathisDatter, var dennegang iche Laavlig Stævnt;

Marthe MathisDatter mødte selv for Rætten, og forklarede at hun har haft legemlig omgiengelse en gang med Michel Tielstad, men ellers Weed hon iche at hun nogen tiid har veret Frugtsommelig; denne gierning skulle ellers skie paa Gaarden Tielstad forleden Sommer, da hun var oppe udj en Øe som ligger under Gaarden Tielstad, og skulle hente Smaler, hvor Michel Tiælstad Kom, og efter hendes sigelse tvang hende till denne gierning, og var ingen Mennisker hos den tiid.

Michel Tiælstad efter tilspørgelse var iche indkaldet till Wedermæhle.

Den indstæfnte forklarede ydermere at have ligeledes haft legemlig Omgiengelse

1727: 154b

med Matros Børre Andersen Fielsende, som nu efter Kongl/ig ordre med flere enroullerede er Reist till Kiøbenhafn, hvilchen gierning skall vere skied for mere end et Aar siden. Retten tilspurdte hende endnu engang om hun veed sig fri, at hun iche ved saadan sammenblanding /: efter hendes eget foregivende :/ har undfanget eller veret Frugtsommelig ? svaret Nej;

Dernæst blev fremkaldet de trende afhørelses-Mænd Lensmanden Anders Tvedten, Nils Erstad og Ole Frekhoug, som blev tilholdet under Eed at forklare, hvad Widnet Christj IversDatter, for dem under Eed har udsagt, og efterat Eeden for dem var bleven oplæst betydet og forklaret, aflagde først

Lensmanden Anders Tvedten sin Eedelig forklaring, at hand tillige med Ole Frækhoug og Nils Erstad, var paa Gaarden Moldeklev, og fant der Christj IversDatter, som under Saligheds Eed for dem forklarede, at hun har veret paa Søre Aadland og efter det bøygde Røgte, at Marthe MathisDatter, skulle have haft med hendes Mands Broder at bestille, selv vilde forsøge hvordan det var med hende, og tog saa Marthe MathisDatter Allene for sig selv, og forsøgte om der fantes Mælk udj hendes brøster, hvorda hun fornam at der \udj/ hendes ene brøst var som en liden vædske, men for Ræsten ej videre.

Nils Erstad efter aflagde Eed forklarede Eenstem/m/ig som Lensmanden.

Ole Frekhoug efter aflagde Eed forklarede enstemig som forrige.

Som under denne Sag verserer Kongens høye interresse, og mange farlige og Wigtige ting, derunder Kand ligge skiulte; \da som/ de av Marthe MathisDatter angifne som efter hendes sigende, med hende skall have haft lægemlig omgiengelse, iche till Sagen er Kaldet at vere till Wedermæhle; \og/ de 2de Widner Zidsele Nore Aadland og Carj KnudsDatter Nore Aadland, som efter Rættens seeniste foreleggelse under Straf er paalagt at møde og forklare sin Sandhed, ej heller denne gang ere Stæfnte, saa finder Rætten billig at disse 2de Widner Zidsele MonsDatter Nore Aadland og Karj KnudsDatter Nore Aadland, till først-

1727: 155

holdende Ting her udj Skibredet, efter laavlig given Kald og Warsel under forrige paalagde Straf bør møde at aflegge sit Widne i denne Sag, ligeledes at den af Marthe MathisDatters beschylte og nu Nafngivne Ægte-gifte Mand Michel Tiælstad till sam/m/e tiid bør indkaldes till processen at vere till Wedermæhle, for at tilstaa eller fragaa hvad enten hand udj samme gierning er schyldig eller ej, da videre udj Sagen efter dends beskaffenhed skall Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

Welædle og Welbyrdige H/e/rr Capitain Fridrich Armandus Tormeulen har Ladet Stævne Lensmanden Anders Tvedten med Skriftlig Stæfnemaal av dato Riisøen den 20de Julij 1727, som for Rætten blev Læst, saa formældende:

Den indstævnte Anders Tvedten mødte, for Retten, og forestillede at hand vel ved Stævnemaal, af Welædle og Welbyrdige H/e/rr Capitain Tormeulen er Citeret, som den der skall have giordt forbud paa en deel Tælter hengende paa Seims Kierke-Loft udj Allenfits Skibrede, Men hand undrer dog meget over at Citanten Welbem/el/te H/e/rr Capit/ain Tormeulen, for Herløe Skibredes Tingstæd vill paa-Anke et saa Kaldet Forbud, der siges at skall vere giordt ved Seims Kierke i Allenfits Skibr/ede da dog Laaven biuder og befaller deslige Sager at forfølges paa de stæder hvor arrest eller Forbud giort er, og endskiøndt den indstæfnte aldelis benægter Citantens Sigtelse, den ham heller iche skall blive overbeviist, saa dog efterdj Welbem/el/te Citant udj sit Stævnemaal Kalder det ved Nafn af et Forbud, saa Kand den indstæfnte udj denne Sag ej tage till Gienmæle for denne Ræt, men henskyder sig under forfølgning till Sagens rette stæd, og alt saa vilde hand till slutning Reservere sig, hvad hand paa sine tiider og sine stæder mod denne Citantens beschyldning, Kand have at paastaa og fremføre, og i øvrige forventer herudjnden Rettens Kiendelse, hvorvidt Stævnemaalet Kand giælde.

Citanten begiærede Widnernes afhørelse, efterdj de godvillig vill Widne, og forklarede at Lensmanden

1727: 155b

tillige udj denne Sag har Toucheret hans persohn.

Rætten finder iche at Citanten Welædle og Welbyrdige H/e/rr Capitain Tormeulen ved det nu i Rettelagde Stævnemaal Dat/erit 20de Julj 1727 forfølger denne Sag for sit rette forum, Thi udj Welbem/el/te Citantens Stævnemaal bliver Lensmanden Anders Tvedten Sigted og beskyldet og for dette Herløe Skibredes Ting indkalden, at lide tiltale og Straf for et saa Kaldet forbud, som av ham skall vere schied udj Allenfits Skibrede over en deel paa Seims Kierke Loft ophengte Tælter; Men den indstæfnte derimod paastaar at Sagen till forfølgelse for sit rette stæd bør henviises, og ej finder sig anleediget for denne Ræt at tage till gienmæhle i Sagen; Alt saa har Rætten efter den indstæfntes paastand iche kundet fravige Laavens 1ste bogs 20de Cap/ite/ls 21 art/icul men finder for billig at Citanten Welædle og Welb/y/r/dige/ H/e/rr Capit/ain Tormeulen bør forfølge denne Sag for sit rette forum, som er Allenfits Skibredes Tingstæd, efterdj det paastæfnte Forbud udj samme Skibred, skall vere passeret, hvilchet naar skier, Kand M/e/hr Velbem/el/te Citant sam/m/e tiid føre sine Widner, efterdj den indstæfnte for denne Ræt ej har wildet tage til gienmæhle, og indgive alt hvad hand udjnden denne Sag og till dends opliusning agter at betiæne sig af, da og videre udj Sagen, efter Laavlig Omgang skall Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

Lars Andersen Bragstad har Stæfnt Ole Nilsen Langeland nu Forpagter paa Øfre-Ejde, efter forrige tiltale.

Den indstæfnte Ole Nilsen mødte for Rætten og Kunde iche nægte at paa Citanten Lars Andersen Bragstad tillige med Magne Faasse, efter hans begiær og anmodning har Arbeidet paa Gaarden Langelands Huuser og det saa mange Dage, at deres Arbeidsløn opløb till 2 Rdr: hvilchet endnu iche er betalt, Men derhos foregiver, at disse penge iche er bleven ham godtgiordt af den da verende Ejer for Gaarden Langeland S/igneu/r Abraham Normand, af hvem hand havde Forpagted Gaarden, men har udlagt sin fulde Forpagtnings afgift uden afkortning.

Citanten paastoed Dom, efter Laaven, till betahling

1727: 156

for det paastæfnte med processens Omkaastning.

Sagen er denne, at den indstæfnte Ole Nilsen \forhen/ Forpagter paa Gaarden Langeland, har accorderet med Citanten og Magne Faasse for Dagsløn at arbeide paa Gaarden Langelands huuser, imedens hand havde dem under Forpagtning, hvilchet Arbejde hand iche kand nægte, joe for dem begge er op løbet till 2 Rdr, og endnu u-betalt, men derimod foregiver, at denne Reparation ham iche udj hans Forpagtnings Afgift er godtgiordt av hans da verende Ejer S/igneu/r Abraham Normand, hvilchen undschyldning Retten iche, till præjudice for Citanten, Kand ansee, Men Dømmer for Rætt, at Ole Nilsen, nu Forpagter paa Gaarden Øfre Eide, der har betinget og accorderet Arbejdet, bør og betale till Citanten og Magne Faasse begge tilsam/m/en 2 Rdr: og erstatte dem denne forvoldte processis Omkaastning med 2 merker 8 s/killing danske, alt att udreedes og betahlis inden fembten Dager under Nam efter Laaven, hvorimod Ole Nilsen Reserveris sin tiltale mod Wedkom/m/ende Ejer, i fald hand iche for denne bekaastning og Reparation, har faaet Wederlaug,

Halvor Holme, Knud Berland og Nils Holme, har ladet Stævne Hendrich Wiig, Fredrich Nilsen Toft, fordj de skall have nedrevet Citanternes Steenhytter staaende paa Gaarden *Rangs (Raangs) Grund i udmarchen, hvilchen Citanterne bruger om Sommeren at ligge udj, naar de Roer till Fiske; till Widne derom Mathias Clemmetsen Raang, Ole Magnesen Toft, og Jan Raang; alt till Straf lidelse og bøders erleggelse efter Laaven, sampt Skadens erstatning, {og} \med/ processens forvoldte Omkaastning.

De indstæfnte Hendrich Wig og Fredrik Nilsen Toft mødte for Retten og tilstoed Laavlig at vere Stæfnt for denne Sag, og forklarede at de i Waar indeværende Aar tilligemed efterskrevne, Neml/ig Ole Monsen Wiig, *Ole Monsen Wig*, Mons Olsens Søn, Jakob Wigs dreng Jakob Stephensen, Anders Knudsen Wig, Simon Andersen Toft, Jakob Toftes dreng Ole Magnesen, som till Widne er indStæfnt, og Fredrich Olsen Wig, alle var paa en Baaed og skulle ud at Kiøbe Sild till Agn, paa sam/m/e stæd hvor denne Steenhytte stoed, og Kunde de ind-Stævnte iche nægte at de da gich paa Land og nedrev en steenhytte; og tenkte

1727: 156b

de at der iche var noget gafn i den, efterdj den stoed i fløe maalet og var opbygget af Steen, og var de alle med i denne gierning undtagen Ole Magnesen Toft, som blev igien i baaden,

Af Widnerne mødte Jan Raang og Mathis Clemmetsen Raang, Men Ole Magnesen Toft mødte iche, \af/ StævneWidnerne mødte ingen uden Johannes Aadland, som Stævnemaalet Kunde afhiemble.

Citanterne begierede, at Widnerne, som møder Eedelig maatte afhøres, hvorpaa Eeden for dem blev oplæst betydet og forklaret, og tilholdet deres Sandhed at udsige, og først fremkaldet

Jan Raang /: hvilchen, som hand var en af LaugRætted blev *igin (igien) sat udj hans stæd Nils Alvem :/ som Efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnisbyrd forklarede at hand vel har seed at en Steenhytte som Ejermændene plejede at Kaage udj, var ned reven \paa Raangs land/ men hvem der giorde det vidste hand iche, ej heller har hand seet nogen giøre det, og videre havde hand iche at forklare;

Det andet Widne Mathias Clemmetsen over femten Aar g/amme/l og tiener hos sin Stiffader Tommes Monsen Raang, blev dernæst fremkaldet, og efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnisbyrd, udsagde: at hand nu i Waar sidstleden laaeg oppe i en houg paa landet hvor disse Steenhytter stoed, og blev da var hvorledes de indstæfnte Hendrich Wiig og Fredrich Nilsen Toft var kom/m/en paa land og begynte at rive og nedrive en ved Søen staaende Steenhytte, Men ingen flere saaeg hand den tiid blev nedreven uden den ene, hand saaeg og at flere var med dem udj denne gierning, Men efterdj de iche dennesinde till Wedermæhle er indkaldet, saa vilde Rætten iche medtage hans forklaring over dem, forklarede videre, at da de havde nedrevet Steenhytten, tøvede de saa lenge paa Landet, indtill de havde Kiøbt sig Agn Sild af Læsningen, som stoed der ved Landet, og Reiste alle bort paa en tiid.

Efterdj herunder verserer Kongens interresse, saa vill det udeblivende Widne Ole Magnesen Toft igien till første Ting indkaldes, for at aflegge sin Eedelige forklaring i denne Sag efterdj hand dennesinde ej er Louglig Stævnt, till hvilchen tiid og alle de andre Nafngivne, som var paa Baaden med Hendrich Wig og Fredrich

1727: 157

Nilsen Toft, sam/m/e tiid \der/ og deels schall have veret med udj haandgierningen, vill ind-Stævnes og forhøres denne Sag angaaende, da videre skall Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

Udj Casper Richs Sag mod Jakob Toft, var ingen paa Citantens veigne, som mødte, eller lod Svare till Sagen, Men paa Jakob Toftes weigne blev ved {Lens} Skafferen Haaver Mæland indleveret et Indlæg dat/erit 5te Aug/us/tj 1727, saa formældende:

Thi maatte fornøden med Sagen udsettes till Høste-Tinget, at Citanten med sin endelige og Sluttelige i Rettesettelse Kand fremkom/m/e, da uden videre opsettelse skal blive Kiendt i Sagen, efter de allerede indleverede beviisligheder.

Dernæst blev Restancen for indeværende Aars 2de Skatteterminer, forfatted, for Almuen oplæst og derefter Forseiglet; Ligeledes og den forfattede Specification og Revision over Kongens anpart Korntiendes oppebørsel for de Aaringer 1717, 1718 og 1719 og derefter Tinglyst till Slutning

Mathias Rasmusens udgivne Pantte-Obligation till Auctions Directeuren udj Bergen Bendix Erenst Mannich paa Capital 200 Rdr: for hvilchen Summa er pantsat Gaarden Turøen dat/erit 7de Julij 1717.

Hvorefter Tinget for Almuen blev opsagt.
 
 
 
 

Anno 1727 den 11te Aug/us/tj er holdet almindeligt Sommer- Skatte- og Sage-Ting med Sartor Skibredes Almue udj Buchen; nerwerende paa Kongl/ig May/este/ts Foegeds weigne hans Fuldmægtig Tiæner Peder Bejer, Bøygde Lensmanden Nils Bildøen, og Eedsorne og tilforordnede LaugRættesmænd: Nils Arefiord, Simen Skage, Lars Olsen Landraa og Lars Erichsen Landraae, Jakob Østtvedt, Nils Laachøen og Ole Hansen Skage og Michel Nipen;

Hvorda efterat Rætten udj hans Kongl/ig May/este/ts høye Nafn var sat, og Almuen advaret og formanet at holde sig Ædruelig fredelig og Skichelig inden Tinget mod Rætten og dends betiente, blev publicered alle de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og andre høy Øfrigheds Anordninger, som under folio 149 ere Extraherede: Dernæst publiceret:

1. Lars Trengereides udgifne bøxelbrev till Ole Wincensen paa 22 1/2 M/erker Fisk udj Gaarden Trengereide, dat/erit 11te Aug/us/tj 1727.

2. Engemar Hansens udgifne Bøxelbrev till Nils Olsen paa 1 p/un/d 4 merker Fisches leje udj den Gaard Søre-Toft, dat/erit 9de Aug/us/tj 1727.

3. Else *Medenstrops Sall/ig H/e/rr Jørgen Breders udstædde Skiøde

1727: 157b

till Ærværdige H/e/rr Nicolaj Hæss paa de udj Børnæs-Waagen staaende Waan-Huuse, for den Summa 300 Rdr: dat/erit 26de Maij 1723.

4. Blev anvist af bem/el/te H/e/rr Nicolaj Hæss en pantte-obligation till udslettelse, udgiven af ham till bem/el/te Sall/ig H/e/rr Jørgen Breders Enke, paa Capital 300 Rdr: dat/erit 26de Maij 1723, udslutted i Pantte-bogen, hvor den under folio 260 stoed indført.

5. Nils Søre Biørøens udstædde Skiøde till hans Svoger Hendrich Halvorsen paa 16 M/erke/r Fiskes Landskyld udj Gaarden Søre Biørøen, dat/erit 16de April/is 1726.

Dernæst blev foretaget med Skatternes oppebørsel, og Revisionen over en hver Bondes Bog for Kongens anpart Korntiende udj de Aaring/e/r 1717, 1718, og 1719, for at udfinde till hvem sam/m/e er betalt, eller om Almuen endnu noget dermed Kunde Restere.

Den 12te Augustij Klaachen 8tte slæt om Morgenen, blev Rætten igien sat sammesteds med foranførte Laug-Ræt, hvorda blev foretaget med Sagerne, først Kongens: og havde da

Lensmanden efter ordre af Fogden Ladet Stævne Peder Joensen tiænende Ørjans Koursland for Lejermaal og Barneavling med Marthe JoensDatter; paa bøderne er betalt 20 M/erker 4 s/killing.

Ellers mødte iche den indstæfnte, Men Lensmanden forklarede at hand alt er Fæst med bem/el/te Marthe Joensdatter, og som ichun det ene Stævne-Widne møder, saa Kunde iche med Sagen noget foretages; Men Peder Joensen vil till Høste-Tinget igien indstævnes till endelig Dom i Sagen.

Lensmanden efter Fogdens ordre till Kongens interresses beobagtelse har Ladet Stævne Ægte gift Mand Halvor Michelsen Søre-Echerhaafde for begangen Lejermaal med Elen ColbensDatter efter forrige tiltale, og begge till Strafs lidelse efter Laaven.

Den indstæfnte Halvor Michelsen Echerhaavde mødte iche, ej heller nogen paa hans weigne efter trende gangers paaRaabelse. Ellen Colbensdatter mødte heller iche;

Stævnevidnerne Ørje Lerøen og Lars Biørøen afhiemblede Eedelig at have Stæfnt Ellen ColbensDatter med mere end fiorten Dagers Warsel for dette Ting og stæd og for denne Sag og talte med hendes Stif-Moder Pernille boende oven for Jan Ba (Bø?), hos hvem Ellen ColbensDatter har haft sit tilhold og ligget udj Barselseng.

Ligeledes afhiemblede Hans Haldorsen Echerhaavde og Joen Moensen Echerhaavde, Eedelig at have Stæfnt Halvor Michels/en Søre Echerhaavde med mere end fiorten Dagers Warsel for denne Sag og till dette Ting og talte med ham selv.

Lensmanden frem viste en Seddel fra Ellen ColbensDatters Fader Colben Giermunsen, at hans Datter skall vere kom/m/en i Barselseng den 11te Junij indeværende Aar, men om sam/m/e

1727: 158

angifne tiid er rigtig eller ej, vidste Lensmanden iche at giøre forklaring om.

Halvor Michelsen Søre Echerhaavde, som seeneste Rettes Dag har benægted Ellen ColbensDatters Sigtelse, og aldeles fragaar ej at vere hendes Barns Fader, og nu efter given Laavlig Warsel ej møder, forelegges till først holdende Ting her udj Skibredet igien at møde og \i fald hand enda skulle fragaa Sigtelsen, og tiden med hendes angivelse overens stem/m/er, da/ ved Eed fralegge sig denne Sigtelse, efterdj Sandhed ej paa anden maade ved Widners førelse Kand kom/m/e for Liuset, till hvilchen tiid ligeledes Elen ColbensDatter haver at møde, og producere Sognepræstens attest hvad tiid hendes barn, som hun foregiver at have Avlet med bem/el/te Halvor Michelsen, er Christnet, at Retten deraf Kand udfinde om det accorderer med tiiden, som hun siger at vere kom/m/en udj Barselseng, da videre i Sagen skall Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

S/igneu/r Henrich von Rechen har ladet Stævne Anbiørn Monsen Snæchevig med Skriftlig Warsel af dato 26de Julij 1727 som for Rætten blev Læst saa meldende.

Den indstævnte Anbiørn Monsen mødte for Rætten, og tilstoed at vere Laavlig Stæfnt for denne Sag, og forklarede at denne ved Leverancen Manqverende, og af S/igneu/r von Rechen nu søgende Koe er bortdøed af Spedalskhed hvorom hand har indstævnet Widner Lars Larsen Skaalevig og Lars Rasmusen Ramsvigen, som skall have besigted bested, efterdj Ejeren, som var paa Gaarden sam/m/e tiid, ej vilde see bested.

Paa S/igneu/r von Rechens veigne som Citant mødte Petter Sunde og producerede original Forpagtnings Contracten slutted imellem ham og bem/el/te Anbiørn Monsen, dat/erit 3de Maij 1723, som blev læst saa meldende, og dernæst producerede Citantens Indlæg skriftlig forfatted, dat/erit Bergen den 9de Aug/us/tj A/nn/o 1727 - af følgende indhold:

Anbiørn Monsen paastoed Widnernes afhørelse;

Retten tilspurdte Petter Sunde om S/igneu/r von Rechen er Kaldet till Wedermæhle at anhøre disse Widner ? svaret Nej; ej heller har hand ordre fra Citanten at tage till gienmæhle mod nogen Widners førelse.

Laavens 1ste bogs 34de Cap/ite/ls 1ste art/icul befaller en Dom/m/er udtrøchelig, ej at føre eller afhøre nogen Widner, uden den paa-giældende dertill Louglig er Warselet; thi bør Anbiørn Monsen ved Louglig Warsel indkalde S/igneu/r von Rechen till Wedermæhle i Sagen, at anhøre disse

1727: 158b

hans nu Nafngifne Widner, serlig efterdj Citantens Fuldmægtig undskylder sig for ej at Kand tage till Gienmæhle mod disse Widner, efterdj ham ingen ordre derom er tilstellet; og naar den indstævnte saaledes i Sagen Laavlig presterer hvad hand bør, skall hans førende Widner antages og forhøres, hvilchet dog till næste Ting bør skie, thi ellers bliver Dom, efter Citantens paastand og i rettelagde beviisligheder afsagt.

Og som ingen flere Sager var indstæfnt, saa blev Dernæst Restancen for indeværende Aars tvende Skatte-terminer forfatted, for Almuen oplæst, og af Rætten forseiglet; ligeledes blev taget under Rettens forseigling den over Kongens anpart Korntiende forfatted Specification og Revision over en hver bondes bog, hvem sam/m/e har oppebaaret, for de Aaringer 1717, 18 og 1719, og derefter Tinget for Almuen opsagt.
 
 
 
 

Anno 1727 den 14de Augustj er holdet Almindeligt Sommer- Skatte og Sage-Ting med Skiolds Skibredes Almue paa Gaarden Hornæs, nerverende paa Kongl/ig May/este/ts Foegeds veigne og udj hans absence hans Fuldmægtig tiæner Peder Bejer, Bøygde Lensmanden Ole Todtland, og Eedsorne og tilforordnede Laug-Rættesmænd Nils Borge, Jakob Borge, Nils Øfre Dyngeland, Johannes Houge, Ole Ulsmog, Aadne Todtland, Nils Skage og Halvor Biørndall med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda efterat Rætten var sat udj hans May/este/ts høye Nafn og Almuen advaret at forholde sig Ædruelig, Fredelig og Skichelig mod Retten og dends betiening, blev først Publiceret og for Almuen lydelig oplæst alle de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger, og andre høy øfrigheds Anordninger og befaling, som under folio 149 ere extraherede, dernæst publiceret

1. Jochum Skaales udgifne Pantte-obligation till Madame Adelus Montagne Bredal paa Capital 90 Rdr:, hvorfore hende er pantsat 2de ham tilhørende Møller ved Aarestads Elv, sampt hans iboende Huus med alle andre hans ejendeele; dat/erit 8de Apr/i/l/is/ 1726.

2. Ole Nilsen Smøraases udgifne Skiøde till Welædle og Welb/y/r/dige/ H/er/r assessor og StiftAmptskriver Wilhelm Hansen paa 27 9/13 M/erker Smør 10/39 part Huud udi Gaarden Smøraas, dat/erit 18de Junij 1727.

3. Welædle og Welb/y/r/dige/ H/er/r Stift-Amptskriver og Assessor Wilhelm Hansens udstædde bøxelbrev till Ole Nilsen Smøraas paa 27 9/13 M/erker Smør og 10/39 deel Huud i Gaarden Smøraas, dat/erit 19de Junij 1727.

4. Daniel Olsens udstædde Skiøde till hans Werfader Nils Monsen Hauge paa 12 3/4 M/erker Sm/ø/r i Gaarden Hauge; dat/erit 16de Februarij 1727.

1727: 159
 
 

Dernest blev foretaget med Skatternes oppebørsel og Examinationen over hver bondes bog for Kongens anpart Korntiendes oppebørsel for de 3de Aaringer 1717, 1718 og 1719, og efterat Skatterne vare anam/m/ede blev dernæst foretaget med Sagerne - og havde da

Welædle og Welbyrdige Frue Swanenhielm ladet Stævne med Skriftlig Warsel af 31te Julj 1727 efter forrige tiltale Opsidderne paa Biørndall Halvor og Peder, hvilchet Stævnemaal blev læst, saa meldende:

Af de indstævnte mødte for Rætten Halvor Biørndall som var en af Laug-Rætted /: i hvis stæd igien blev sat Rasmus Hornæs :/ som tilstoed Louglig at vere Stæfnt, men aldelis nægtede Sigtelsen.

Peder Biørndall mødte iche ej heller nogen paa hans veigne.

Af Stævne-Widnerne mødte ichun det ene, som Stævnemaalet Kunde afhiemle.

Paa Citantjndens veigne mødte Mons/ieu/r Jan Smidt og forestillede at efterdj udj denne Sag for Rom tiid siden er ført Widner i denne Sag, hvis beskaffenhed till Sagens opliusning hand nermere agter at eftersee, saa var hand neml/ig Comparenten paa Citantjndens veigne foranlediget at begiære Copie af alt hvis forhen i denne Sag passeret er, hvorefter nermere paastand og i Rettesettelse till første Ting skall skie.

Efterdj Sagen mere end trende Ting *u-palt (u-paatalt?) har henstaaet, saa vill Peder Biørndall till første Ting igien Laavlig indkaldes, efterdj nu ichun møder et Stævne Widne som Stævnemaalet Kand afhiemle, imidlertid bevilges Citantjndens Fuldmægtig den forlangende Copie af alt hvis forhen i Rætten denne Sag angaaende er passeret, at hand derefter nermere Kand giøre sin paastand og i Rettesettelse i Sagen, hvilchet naar skier og Sagen paa alle sider ved Stævnemaal Laavlig forfølges, skall videre Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

Dito har ladet Stævne Nils Strømmen og Ole Nedre Fyllingen med Skriftlig Warsel af 31te Julij 1727, saa meldende:

De indstæfnte mødte iche ej heller nogen paa deres veigne efter trende gangers paaRaabelse; og som ichun det ene StævneWidne mødte, som Stævnemaalet Kunde afhiemle, saa blev Sagen henvist till Laavlig Stævnemaal.

Ane JakobsDatter har Stævnet Sophie JohannesDatter efter forrige tiltale.

Den indstæfnte mødte iche ej heller nogen paa hendes veigne, dog fremkom hendes Mand Ole Jakobsen paa hendes veigne, som forklarede at hans Koene Laavlig er Warslet for Sagen.

Citantjnden paastoed Dom efter Laaven.

Den indstæfntes Mand Ole Jakobsen derimod forestillede at efterdj hand lidet eller inted om Sagen

1727: 159b

og hvad der ved er passeret er vidende, saa begiærede hand \paa sin Hustrues veigne/ at Retten vilde give ham Copie af alt hvis forhen i Sagen passeret, hvorefter hand videre vilde indgive sin besvarelse till Sagen.

Sophie JohannesDatter gives tiid till næste Ting for at giøre sin indsigelse i Sagen, till hvilchen tiid hun da haver at fremføre alt hvad hun i denne Rettergang Kand vide at betiæne sig af till hendes befrielse i denne Sag, saafremt ej Dom efter Citantjndens giørende paastand og de allerede førte Widnesbyrder skall vorde afsagt, imidlertid bevilges hende Copie af det passerede i Sagen till videre besvarelse.

Dito har ladet Stævne Ole Jakobsen efter forrige tiltale.

Den indstæfnte mødte, og tilstoed Warselens Loulige forkyndelse, men begierede Sagens udsettelse till næste Ting, og Copie af hvad forhen i Sagen passeret er.

Citantjnden paastoed Dom efter Laaven.

Den indstæfnte Ole Jakobsen bevilges Copie af det passerede i Sagen, for derudj at giøre sin indsigelse, og besvarelse, hvilchet dog till næste Ting bør skie, saa fremt ej Dom efter Citantjndens giørende paastand, og de allerede førte Widesbyrder skall vorde afsagt.

Og som ingen flere Sager var indstæfnt, saa blev dernæst Restancen for de 2de Terminer af indeværende Aars Skatter forfatted, for Almuen oplæst, rigtig befunden og derefter forseiglet; ligeledes blev Forseiglet specificationen over Tienden saa Vidt deres May/este/ts anpart Korntiende angaar for de Aaringer 1717, 1718 og 1719, og derefter Tinget for Almuen opsagt.
 
 
 
 

Anno 1727 den 18de Aug/us/tj er holdet almindeligt Som/m/er- Skatte- og Sage-Ting med Arne Skibredes Almue paa Gaarden Yttre Hordvigen, nerværende Kongl/ig May/este/ts Foeged over Nordhorlehn og Waass S/igneu/r Jens Lem, Bøygde Lensmanden Peder Larsen Arnetvedt og Eedsorne og tilforordnede LaugRættesmænd Lars MielKraaen, Ole MielKraaen, Tørres Skrejen, Nils Espelj, Halsten Boge, Aamund Horvigen, Johannes Sæterdall, Ole Sandvigen med mere tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten og Tinget udj Deres May/este/ts høye Nafn var sat, og Almuen advaret at forholde sig Ædruelig, Skichelig og fredfærdig mod Rætten og dends betiænte, blev først publiceret alle de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og anden høy Øfrigheds Anordning/e/r som under folio 149 er extraherede; dernæst publiceret

1. Deres Kongl/ig May/este/ts Allernaadigste Placat, at de førend Forordningen av 20de Aug/us/tj 1726 dessen Publication hugne Master, Maste-Spirer og Led-Biælker nu 1727 Aars udgang maa udføres av Norge.

1727: 160

2. Welædle og Welb/y/r/dige/ Frue Alida Swanenhielms udstædde Skiøde med underskrift og Ratification av de Herrer Committerede ved afgl: Stiftamtskriver Svanenhielms Casses undersøgelse, Høyædle og Welbaarne Herrer Stiftbefalingsmand Undall, Obriste Munthe, saa og bye Fogden i Bergen Niels Bagge, till Ole Aamundsen Birkeland paa 1/2 løb Smør og 9 Kander Malt i bem/el/te Gaard Birkeland for den Summa 33 Rdr: er ligeledes underskreven av Assessor og Stiftamtskriver Welædle og Welb/y/r/dige/ Wilhelm Hansen, for saa vidt pengerne udj hans May/este/ts Cassa er betalt; dateret 15de Januarij 1727.

3. Eet dito Skiøde av sam/m/e Indhold og beskaffenhed som næst forrige till Clemmet Clemmetsen paa 1/2 løb Smør og 9 Kander Malt i Gaarden Birkeland for den Summa 33 Rdr, dateret og Stiilet som næst forrige.

4. Eet dito Skiøde af Welbem/el/te Frue Svanenhielm udgivet af sam/m/e indhold og beskaffenhed som næst forrige till Mogns Johnsen paa 1/2 løb Smør og 9 Kander Malt i bem/el/te gaard Birkeland for den Summa 60 Rdr: Courandt, dateret og Stiilet som næst forrige.

5. Eet dito Skiøde af Welbem/el/te Frue Svanenhielm udgivet ligeledes som forrige till Opsidderen Hans Hansen Houchaas paa 2 p/un/d 6 merker Smør og 1 Mæle Malt i bem/el/te Gaard Houchaas for den Summa 50 Rdr, dateret og Stilet som næst forrige.

6. Eet dito Skiøde af indhold og beskaffenhed som de forrige anførte Skiøder till Daniel Olsen paa 1/2 løb Smør og 9 Kander Malt i Gaarden Birkeland, dateret og Stilet som næst forrige Skiøder.

7. Welærværdige H/er/r Rector Erich á Møinikens udstædde bøxelbrev till Anders Olsen Hitland paa 18 M/erke/r Smør og 9 Kander Malt i Gaarden Flachtvedt; dat/erit 7de Februarij 1727.

8. Ditoes udgifne bøxelbrev till Daniel Johannesen Rødland paa 1/2 løb Smør og 18 Kander Malt i Gaarden Flachtvedt, dat/erit 24de Martj 1727.

9. Jens Taqvams udstædde bøxelbrev till Ole Iversen paa 1 p/un/d Smør 1/3 Faar i Gaarden Indre Taqvam, dat/erit 18de Aug/us/tj 1727.

10. Jens Ullesetters Avkald till Hans Ullesetter for den Arvedeel, som bem/el/te Jens Ullesetter er tilfalden efter sin datter Ane JensDatter, dat/erit 18de Aug/us/tj 1727.

Dernæst foretaget med Skatternes oppebørsel og Revisionen over Kongens anpart Korntiende for de 3de benæfnte Aaringer; og efterat Skatterne saavidt dennesinde var at bekom/m/e var bleven anammet, tilendeløb den første Tingdag.

Den 19de Aug/us/tj; blev Rætten igien sat paa sam/m/e stæd med foranførte LaugRæt, hvorda blev foretaget med Sagerne, og først Kongens; og havde da

Lensmanden Peder Larsen Arnetvedt efter Ordre fra Fogden ladet *indstæfnte Ole FaasMarken for fortilig sammenleje med sin Hustrue Brite BastesDatter, begge till strafs lidelse og bøders erleggelse efter Laaven.

Ingen af de indstæfnte mødte;

Stævne Widnerne Tørres Skrejen og Tommes Seim afhiemlede Eedelig at have stæfnt dem begge med mere end Fiorten Dagers Warsel for denne Sag og till dette Ting, og talte med dem selv.

De indstævnte som nu efter Laavlig given Warsel ej møder eller møde lader Sagen at tilsvare, forelegges Lavdag till næste Ting at møde og Svare

1727: 160b

till Sagen, thi ellers gaar Dom efter Fogdens giørende paastand.

Dito har Ladet Stævne Lille Marthe og Knud Toersens Tienestepige Ana LarsDatter efter forrige tiltale.

Ingen af de indstæfnte mødte, ej heller nogen paa deres veigne efter trende gangers paaraabelse;

Stævne-Widnerne, Johannes Skaffer og Johannes Olsen afhiemlede Eedelig at have Warslet dem begge neml/ig Lille Marthe og Ane LarsDatter med mere end tre ugers Warsel for denne Sag og till dette Ting og talte med Lille Marthe selv i Byen hvor hun nu er boende neden (nederst?) i Engen, ittem talte med Ane Larsdatters Moder Ane GundersDatter.

Den indstævnte og for Sagen verende Lille Marthe Simen FløtMands Koene, som sidstleden Høste-Ting Laavlig er bleven Stævnet, og nu siiden forfløtted af denne iurisdiction till Bergen efter at Warselen hende første gang Laavlig paa Landet er bleven forkyndt, og nu igien efter trende ugers Warsel alligevel iche møder eller lader svare till Sagen, forelegges engang for alle igien till Høste-Tinget at møde og positive Erklære sig mod beskyldningen, saafremt ej Dom efter Stævnemaalets formæld skall vorde afsagt, till hvilken tid ligeledes Ane LarsDatter, som Sagen Reist haver bør vere tilstæde, for at godtgiøre og afbevise Sigtelsen, da videre udj Sagen efter dends beskaffenhed skall Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

Og som ingen flere Kongens Sager vare indstæfnte; blev dernæst Almuens Sager foretagen, og havde da

Bergens Musicantere S/igneu/r Johan Kropelin og Christopher Partman Ladet Stævne Svend Svendsen boende i Sandvigen, med Skriftlig Warsel af dato Bergen den 29de Julj 1727, som for Rætten blev læst, saa formældende.

Den indstæfnte Sven Svendsen \som er Matros/ mødte for Rætten, og forklarede at hand tillige med de andre var en af Brøllupsgiæsterne, {og da} udj Herman Wingaards Brøllup, og da de havde Spist begierede samptlig giæster at hand vilde fornøye dem med sin Fiol at leege (leke/spille), hvilchet hand for egen tids fordriv og fore at fornøye de andre, giorde, og leegte uden betahling, saasom hand aldrig var budet som Spillemand for betahling at leege.

Paa Citanternes veigne mødte Petter Johannesen og indgav Deres May/este/ts Allernaadigste Privilegium for deres frihed i Byen og paa Landet at opvarte uden fornærmelse av andre - dat/erit Kiøbenhafns Slott den 13de Martij A/nn/o 1700, som for Rætten blev læst saa meldende - , hvilket privilegium af Stiftbefalingsmanden Høyædle og Welbaarne Andreas Undahl var verificeret - og dernæst paa Citanternis veigne paastoed Dom.

Den indstæfnte producerede H/er/r Commandeur Welædle og Welb/y/r/dige/ Christian Sallegaards begier till Rætten om Mantain for den ind{ste}-

1727: 161

stæfnte, som en Matros der efter Kongl/ig Allernaadigst bevilling er tilladt at nære sig med et og andet saadant smaat, som iche Kand præiudicere andre, dateret 14de Aug/us/tj 1727, som blev læst saa meldende. Den indstæfnte forlangede og at føre de i hans indgivne paaberaabte Widner, men vilde underskyde sig Rættens Kiendelse;

Citanternes Fuldmægtig Petter Johannesen, blev og tilspurdt, om hand noget videre paa deres Weigne havde at indgive ? svaret Nej,

Af Citanternis for denne Ræt producerede og af Deres Kongl/ig May/este/ts Allernaadigst udgifne og Confirmerede Privilegium dat/eret Kiøbenhafns Slott den 13de Martj 1700, seer Rætten vel at ingen udj Allerunderdanigst følge af Allerhøystbem/el/te Deres May/este/ts Allernaadigste Bergens Instrumentister gifne bevilling, enten udj Bergens Bye eller paa Landet i Bergenhuus Ampt, maa giøre dem nogen indpass, eller paa nogen af stæder med instrumental Musich giøre opvartning; Men Citanterne har dog ikke for denne Ræt giordt beviisligt, at den indstæfnte Svend Svendsen, enten som Spillemand i sam/m/e Brøllup, neml/ig Hermand Wingaards, er bleven indbuden, langt mindre at hand derfor har nødt nogen betahling, og bem/el/te Svend Svendsen ligeledes Ærklærer sig det hand ej har Spillet for betahling, men allene for sin egen og andre brøllups giæsternes tidsfordriv;

Thj Kand Rætten ikke see at Citanterne udj deres Allernaadigst givne Privilegium her Kand vere fornermet, Og saaledes frikiendes Svend Svendsen for deres tiltale i denne Sag, dog med advarsel, at hand iche nogen tiid enten i offentlige Wærtskaber eller andsteds hvor hand Kand blive buden for betahling at opvarte, tilføyer dem nogen Indpass, saa fremt hand ej derfore vill tenke at lide Straf og tiltale. Processens Omkaastninger ophæves paa begge sider, efterdj intet af Citanterne er bevisligt giort, Hvorved deres Mai/este/ts Allernaadigst dem givne Privilegium \er ...?.../

Jokkum Mejer har Ladet Stæfne S/igneu/r Ahasverus Jæger med Skriftlig Stævnemaal af dato 9de Julj 1727, som for Rætten blev læst av følgende Indhold.

Den indstæfnte mødte iche ej heller nogen paa hans veigne efter trende gangers paaraabelse.

Paa Citantens veigne mødte Petter Johannesen, som Stævnemaalet indgav.

Stævnevidnerne Johannes Skaffer og Johannes Olsen afhiemlede Eedelig at have Stævnt S/igneu/r *Asverus Jæger med mere end fiortten Dagers Warsel for denne Sag og till dette Ting og talte med hans Kiæreste i deres eget huus.

Citantens Fuldmægtig indleverede den udj Stævnemaalet paaberaabte Reigning dat/eret 16de Aug/us/tj 1727, som blev Læst saa meldende: og dernæst paastoed Lavdags foreleggelse for den indstæfnte.

1727: 161b

S/igneu/r Asverus Jæger, som nu befindes Laavlig Stæfnt, og ej møder eller møde lader Sagen at tilsvare, forelegges Lavdag till næste Ting at indgive sin besvarelse og indsigelse mod Stævnemaalet; thi ellers bliver Dom afsagt efter Citantens nu allerede fremførte bevisligheder.

Jørgen Phingsten har Ladet Stævne Jacob Hings, med Skriftlig Stævnemaal af dato 1ste Aug/us/tj 1727, som blev Læst saa meldende.

Den indstæfnte mødte iche ej heller nogen paa hans veigne efter trende gangers paaraabelse.

StævneVidnerne Johannes Ingebrigtsen og Johannes Olsen, afhiemlede Eedelig at have Stævnt ham med mere end fiortten Dagers Warsel for den/n/e Sag og till dette Ting, og talte med hans Hustrue og Datter i deres eget huus.

Citantens Fuldmægtig producerede Reigning for Kravet, af dato 30te Julij 1727, som blev læst saa meldende - og dernæst paastoed Lavdags foreleggelse for den indstæfnte.

Den indstævnte Jakob Hings, som Laavlig den/n/e gang er Stævnet og ej møder eller møde lader, forelegges Lavdag till næste Ting at møde og Svare till Sagen, saafremt ej Dom efter Citantens fremførende bevisligheder skall vorde afsagt.

Madame Nilsche Marie Sall/ig Gierdt Gielmuydens har ladet Stævne forrige Forpagter paa Gaarden Øfre Eide nu boende paa Flaktvedt, Anders Olsen, med Skriftlig Warsel af 2den Julj 1727, som for Rætten blev Læst; af følgende jndhold.

Den indstæfnte Anders Olsen Flaktvedt mødte for Rætten og tilstoed at vere Laavlig Stæfnt for denne Sag, og forklarede at hand iche har leveret mere tilbage, da hand fraveg Gaarden Øfre Eide, end 12 Kiør, da hand, dog ved Forpagtningen modtog og fik 13 st/ykke/r, men foregiver at den ene Koe som fattedes laaeg døed paa Baasen.

Af Widnerne mødte Erik Jordals tienestedreng Carl, Anders Jordall, \og/ Budejen Brite \ittem/ Ole Øfre Eide. Erik Jordall, som det ene Widne mødte ikke.

StævneWidnerne Joen Falkanger og Omund Mællinge afhiemlede Eedelig at have Stæfnt ham med mere end Fiortten Dagers Warsel for at aflegge sit Widne i denne Sag, og talte med ham selv.

Paa Citantjndens \Veigne mødte sam/m/e / Fuldmægtig Peder Bejer, og paastoed at Widnerne, som nu møder Eedelig maatte afhøres; hvorpaa Eeden for dem alle blev oplæst, betydet og forklaret, og tilholdet deres Sandhed at udsige, og først fremkaldet

Erik Jordals tiænestedreng Carl, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnesbyrd forklarede: at hand saag denne ene omtvistede Koe, efter at hun var Døed og var udtrækket for at flaae Skindet af hende, efter at hun havde veret Døed, saavidt hand Kand vide et Jefndøger omtrendt, og da skindet var afflaad blev hand var at bested var

1727: 162

sunder svullet i alle Knælederne, ligeledes Kaarsbeenene opsvullet i leederne, og inden till saag hun ilde ud, og Stank ilde, ellers tilstoed den indstæfnte selv at bested var Svag over 10 uger, og at bested var frisk da hand antog Gaarden till Forpagtning, og hand den tiid antog bested for godt; Widnet forklarede at inden till var hierted Større paa dette best end det plejer vere paa andre, og var gandske blaat.

Dernæst fremkaldet Anders Jordall, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnesbyrd udsagde, enstemmig ord for ord, som forrige Widne, og ej Videre havde at forklare.

Budejen Brite udsagde dernæst Eedelig, at som hun om Aftenen var i Floeren for at see till Creaturerne, fant hun denne Koe tillige med de andre friske, og inted feil Kunde see paa hende, Men om Morgenen laaeg bested paa baasen og ej Kunde Reise sig selv, men maatte Reises ved Menneskelig hielp, og saaeg hun at bested med bagdeelen havde Kasted sig noget hen till den nermeste baas og med bagdeelen laaeg under en anden Koe, og levede bested derefter ungefæhr en 10 Ugers tiid; Widnet blev ellers tilspurdt om nogen Creaturer vare løse i floeren {i} den Natt ? svaret: at Oxen sam/m/e Natt var løs, videre forklarede Widnet, at fiortten Dager efter de fornam besteds Svaghed Kalvede hun, ellers da hun var en liden Kalv, var bested Svag i fødderne, hvilchet dog siden gik bort, saa hun inted fornam dertill; om besteds tilstand efter at huuden var afflaad, viste hun slet inted at sige, efterdj hun ej var tilstæde; den indstæfnte forklarede till dette Widnes udsigende at hand iche Kand nægte at hand jo hørte af sin Hustrue og Pigen, at Oxen var løs sam/m/e Natt, som Koen fantes Svag om Morgenen, og var sam/m/e Oxe halvandet Aar g/amme/l og af stort Slag.

Forpagteren Ole Øfre Ejde udsagde Eedelig, at hand selv fierde maatte Reise Koen paa Baasen, og havde en qvittel under hende bag till førend de fik Reist hende, ellers Kunde hand ingen videre skade see paa hende, end at hun blodløbet, bagen till, hvor Creaturet skulle lade sit Wand, og passerede dette ungefæhr 3 uger efter Juul, men om besteds beskaffenhed og tilstand efter at huuden var afflaad, vidste hand inted at forklare, efterdj hand ej var tilstæde.

Den indstæfnte Anders Olsen forklarede at have indkaldet 2de Widner Halsteen Raadland og Giertrud JohannesDatter tienende Mons/ieu/r Jacob Widing i Eidsvaag, som skulle veret tilstæde da bested var Svagt og besigted hende, men Madame Gielmuyden efter tilspørgelse var iche hertill Laavlig Kaldet. Den indstæfnte Anders Olsen Kunde efter Rættens tilspørgelse iche nægte, at hand har indgaaet saadan Contract med Madame Gielmuyden, at hand skulle svare hende igien ved Leverancen tretten fuldkomne Kiør.

Citantens Fuldmægtig paastoed foreleggelse for det ene udeblivende Widne.

1727: 162b

Det udeblivende Widne Erik Jordall, som er Laavlig Stævnt for at aflegge sit Widne i denne Sag, og nu ej møder, forelegges under 20 Laad Sølfs Straff till næste Ting igien at møde, for at aflegge sit Widne i denne Sag; og som Anders Olsen Flachtvedt, ved hans indstæfnte Widner, ej har observeret at indkalde Madame Gielmuyden, som den paagieldende till Wedermæhle, saa Kand Rætten ej antage hans Widner denne gang, Men naar hand udj Sagen saaledes presterer hvad hand bør, hvilchet dog endelig till næste Ting bør skie, skall hans Widner accepteres, og da endelig videre udj Sagen Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

Ole Romsloe har ladet Stæfne sin grande Erik Romsloe, fordi hand i Waar i *Spa-Aanden (Spa-onna) huggede Skaf till sine bester, i Citantens tilbøxlede gaardeparts Skoug till Strafs lidelse efter Laaven og Processens Omkaastnings erstatning.

Den indstæfnte Erich Romsloe mødte iche ej heller nogen paa hans veigne.

Stævnevidnerne Tommes Seim og Halvor Tuenæs afhiemlede Eedelig at have Stæfnt ham med mere end fiortten dagers Warsel for denne Sag og till dette Ting, og talte med ham selv.

Citanten paastoed Lavdags foreleggelse for den indstæfnte.

Den indstæfnte Erich Romsloe, som nu er Laavlig Stævnt og ej møder eller møde lader Sagen at tilsvare, forelegges Lavdag till næste Ting at møde og Svare till Sagen, da videre skall Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

Johannes *Carlsen Tuenæstvedt \paa egne og hans tienestedreng Siur Siursens veigne/ havde till et Louskiched Tings-Widnes erholdelse ladet indstævne efterskrevne Widner sc: (altså, d.v.s.) Lars *Tuenæstvedt, Johannes Iversen Tuenæs {og Ole Iversen Taqvam}, till at forklare, hvorledes hand og bem/el/te hans Dreng meget ilde er bleven tracteret af Soldaten Helge Monsen Taqvam, ved H/er/r Capit/ain Høyelsens Compagnie staaende, som skall vere skied Søndagen efter S/anc/te Hans Dag \i Aar/ paa Yttre-Taqvams bøe hvor Citanterne var kom/m/en tilbage fra Ole Taqvams brøllup, da bem/el/te Soldat med Haargreb og Jordeskuf \sampt anden u-skichelig medfart/ uden ald given Aarsage skall have overfaldet dem, og indstævnt Soldaten Helge Monsen Taqvam till Wedermæhle i Sagen.

Widnerne mødte alle, Men Helge Monsen mødte iche, ej heller nogen paa hans veigne.

StævneWidnerne Tommes Sejm og Halvor Tuenæs, afhiemlede Eedelig at have Stævnt Soldaten Helge Monsen, med mere end fiortten Dagers Warsel, till at anhøre disse nu Nafngivne Widner, og talte med ham selv.

Citanten paa egne og hans tieners veigne, begierede Widnerne som nu møder afhørte; hvorpaa Eeden for dem alle blev oplæst betydet og forklaret, og tilholdet

1727: 163

deres Sandhed at udsige; og først fremkaldet

Lars Tuenæs\tvedt/ som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnesbyrd udsagde: at da hand nu i Sommer Sidstleden efter S/anc/te Hans Dag, var kom/m/en paa Wejen fra Ole Iversen Taqvams brøllup, og vilde gaa hiem, Kom Helge Monsen Soldat løbende, og vilde tage en 2 á 3 Mænd Af Brøllupsgiæsterne till at besigtige den skade de havde giordt paa hans Eng og bøe, da brøllups Faalket tilforne paa Yttre Taqvams land var opgaaen og sagde da deponenten, Kiere Broder! Lad nu dette vere i Dag; og blev da Widnet var at Helge Monsen Yttre Taqvam løb till Johannes *Olsen (Carlsen) Tuenæstvedt, tog ham Strube-tag, og tog ham i Skiægget og Kastede ham ned for bakken, sigende med sam/m/e, du gamle skielm! du skall faa dit, og da hand havde Kasted ham ned, da siger hand: Diævelen skall Regiere dig saa vist! som du skall ligge her i Wejen efter mig, og hørte hand inted at Johannes Tuenæstvedt talte ham et ondt ord till enten før eller siden, som Kunde give anleedning till saadan haard medfart; og efter Soldaten havde Kasted ham ned og saaledes medhandlet ham, gik hand et støkke bort og satte sig ned, og var deponenten en som maatte hielpe Johannes fra ham, og ej videre havde at forklare.

Dernæst fremkaldet Johannes Iversen Tuenæs, som Eedelig udsagde: at hand ej var tilstæde da Johannes Tuenæstvedt saa ilde af Soldaten Helge Monsen var bleven medhandlet, men var gaaet en stund bort for i Wejen; og da hand hørte Raab og skrig, kom hand tilbage, og hørte Soldaten Helge Monsen Yttre Taqvam Kalde Johannes Tuenæstvedt, skielm og bedrager, og saaeg at Johannes *Tuetvedt stoed paa Marken og holt haar af hans Skiæg i haanden, som var blodig, og hørte at Johannes Klagede, at Soldaten Helge Monsen havde giordt det, og var iust paa sam/m/e stæd, som forrige Widne har forklaret denne gierning skiede, og tilstoed ydermere forrige Widne under forrige aflagde Eed, at hand enda var tilstæde da dette Widne Johannes Iversen Tuenæs Kom tilbage; Attestanten forklarede Widere, at hand ej hørte Johannes Tuenæstvedt, talte ham et \ondt/ ord till, Men som Johannes Tuenæstvedt stoed færdig og vilde gaae bort, Kom Johanneses tienestedreng Siur Siursen, og sagde till Soldaten Helge Monsen, du var værd en Diævel, at du saaledes farer mod en gam/m/el Mand og River baade haar og skiæg \av/ ham, og iche lade Manden Reise med fred hiem; hvorpaa Soldaten Helge Monsen sagde till Siur Siursen, ja! vil du have dit med, og Reiste sig derpaa op af Marken hvor hand sad, og stødde sig paa den Wenstre haand i Jorden, og greb efter Siur med den høyre haand, og da Siur igien vilde afværge dette, fik Siur Kaste Soldaten mod Marken, og førend de Kunde blive skilte ad, revnede deres Skiorter, og saag da deponenten at Soldaten Helge Monsen beed drengen Siur i hans høyre haand, saa at blodet flød efter,

1727: 163b

ydermere Want (forklarte) Widnet, at da Soldaten og Siur var bleven skildte ad, hørte hand Soldaten sige till Siur, Jeg skall ligge efter dig baade i Skoug og Mark, og da Siur viste Soldaten hvorledes hand havde beet ham i haanden, sagde hand till Siur, Kom bror! jeg skall bide dig mer, og ej mere havde hand at forklare;

Det første Widne Lars Tuenæstvedt blev tilspurdt, om hand noget saaeg denne passagie med Soldaten og Johanneses dreng? svaret Nej; efterdj hand da var bortgaaen.

Ole Iversen Taqvam som et Widne var vel tilstæde og godvillig vilde aflegge sit Widne, endskiøndt hand inted var Stævnet, Men efter tilspørgelse var Soldaten ej Stævnt till Wedermæhle at anhøre dette Widne;

Nok forklarede Citanten at hand endnu haver flere Widner, sc: (altså, d.v.s.) Ole Houkeland, Anders Monsen Indre Taqvam, som var tilstæde da dette passerede, hvilche Widner hand begiærede at faae afhørte till næste Ting.

Endskiøndt Ole Iversen Taqvam nu for Rætten uden Stævnemaal godvillig vilde aflegge sit Widne i denne Sag, saa Kand dog Rætten ingen forklaring af ham imod tage, efterdj de paagieldende ej Laavlig er Kaldet till Wedermæhle at anhøre dette Widne; Ellers gives Citanten tiid till næste Ting at faae afhørt saavel Ole Iversen Taqvam som de andre 2de Nafngivne Widner Ole Houkeland og Anders Monsen Indre Taqvam \som skal blive modtagen/ naar ellers Laavlig med Stævnemaal paa alle sider omgaaes, alt till dette TingsWidnes videre endelige Sluttelse.

Dernæst fremstillede sig for Rætten Hendrich Nilsen Haaland af Skiolds *Skiolds Skibrede, og paa egne og sin Grandes Nils Andersens veigne, begierede at hans tvende indkaldede Widner Lars Bontvedt og Nils Froetvedt Eedelig maatte afhøres, angaaende den u-Løkkelige WaadeIld, som nu i denne Wintter 8tte Dager efter Kyndelsmisse nedlagde deres paaboende Gaards huuser 10 st/ykke/r i tallet i aske, tilligemed alle andre deres Ejendele, undtagen nogen af deres Klæder, sampt Floer og Lade, som de med møye fik biærge;

De indkaldede Widner mødte for Rætten og et efter andet enstemmig og Eedelig udsagde, at det desværre! for disse fattige Mennisker er alt for Sandt, at nu i Winter sidstleden 8tte Dager efter Kyndelsmisse, blev ved en u-Løkkelig Ildebrand, nedlagt i Aske for disse Fattige opsiddere paa gaarden Haaland i Skiolds Skibrede, deres paaboende Gaards Huuser 10 st/ykke/r i tallet for dem begge, og blev ej videre biærget end floer og Lade, saa og nogle Klæder og lidt Mad, Men Resten

1727: 164

af deris andre fattige Ejendele i sam/m/e u-løkkelige Ildebrand opbrendt, og saaledes med Hustruer og børn ere satte udi en bedrøvelig og jammerlig tilstand, det de vel vidende med god Samvittighed kand bevidne.

Citanten paa egne og sin Grandes Weigne begiærede et Lou-skichet Tings-Widne over hvad nu for Rætten passeret er; som blev bevilget.

Og som ingen flere Sager var indstæfnt, saa blev Dernæst Restancen for indeværende Aars 2de Skatte-terminer forfatted, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.

Ligeledis blev Forseiglet Revisionen og Examinationen over Kongens anpart Korntiende for de Aarringer 1717, 1718 og 1719; og derefter Tinget for Almuen opsagt.
 
 
 
 

Anno 1727 den 20de Aug/us/tj er holdet Almindeligt Sommer- Skatte- og Sage Ting med Mielde Skibredes Almue paa Gaarden Yttre Hordwigen; nerverende Kongl/ig May/este/ts Foeged over Nordhorlehn og Waass S/igneu/r Jens Lem Bøygde Lensmanden Johannes Andersen Øfste Mielde, og Eedsorne og tilforordnede Laug-Rættesmænd Baste Johansen Reigstad, Baste Mons/en Reigstad, Erik Blom, Nils Reigstad, Mons Røskeland, Tommes Reigstad, Guttorm Hundham/m/er og Aamund Grøve med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Rætten udj hans May/este/ts høye Nafn var sat, og Almuen advaret og tilholdet, at forholde sig Ædruelig fredelig og Skichelig inden Tinget, mod Rætten og dends Betiente, blev Publiceret alle de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og høy Øfrigheds Anordning/er som under folio 149 findes Extraherede, dernæst Publiceret

1. Welædle og Welb/y/r/dige/ Frue Alida Sall/ig Svanenhielms udstædde Skiøde med underskrift av Assessor og Stift Ampt Skriver Welædle og Welb/y/r/dige/ *Wilhelm, till Opsidderen Ole Monsen Haavden paa ½ løb Smør udj bem/el/te Gaard Haafden, for den Summa 23 Rdr: sam/m/e Skiøde er og Ratificeret af de høye herrer Commissarier neml/ig Høyædle og Welbaarne StiftbefalingsMand Undall, Obristen høyædle og Welbaarne Gerhardt Munthe, byefogden i Bergen Ædle Nils Bagge dat/erit 15 Januarj 1727.

2. Eet dito Skiøde af Welbem/el/te Frue Svanenhielm udgivet med lige underteignelse og paaskrift, som næst forrige, till Opsidderen Erik Bastesen Haavden paa ½ løb Smør udj bem/el/te Gaard Haafden dat/erit 15de Januarij 1727.

3. Eet dito Skiøde af Welbem/el/te Frue Svanenhielm udgivet, med samme underteignelse og paaskrift, som næst forrige till Opsidderen Johannes Knudsen Oudestad paa Gaarden Oudestad af Skyld 1 p/un/d Smør og 18 Kander Malt dat/erit 15de Januarj 1727.

4. Nok et dito Skiøde af Welbem/el/te Frue Svanenhielm udgivet med samme underteignelse og paaskrift som næst forrige, till Soldat Mogens Andersen Dahle paa Gaarden Windaas af Skyld ½ løb Smør for den Summa 16 Rdr: dat/erit 15de Januarij 1727.

5. Daniel Johannesens udstædde Skiøde, med underskrift og tilstaaelse av de andre Medarvinger Halsten Raadland, Johannes Rødland, og Ole Jørgensen Selvigen, till Baste Oudestad paa 1 p/un/d Smør 15 Kander Malt i bem/el/te gaard Oudestad for det Kiøb 28 Rdr: dat/erit 2de Maij 1727.

1727: 164b

6. Ole Grimstads udstædde bøxelbrev till Lars Andersen paa 1 p/un/d Smør og 10 Kander Malt i Gaarden Grøve, dat/erit 20de Aug/us/tj 1727.

7. Nils Andersen Askelands Revers till hans Ejer byeskriver Gartner dat/erit 27de Sept/em/br/is/ 1726, hvorudj hand forpligter sig hvert Aar Michaelij tiider at betale Grundeleje 4 s/killing Danske, for et Nøst opsat paa Watle grund.

8. Ærværdige H/er/r Gierdt Gielmuydens udstædde bøxelbrev till Soldat Johannes Johannesen paa ½ løb Smør og 2de Mæhler Malt i Gaarden Birkeland, dat/erit 24de Maij A/nn/o 1727.

Fogden S/igneu/r Jens Lem paa Ærværdige H/er/r Gierdt Gielmuydens veigne efter Welbem/el/te H/er/r Giertes Skriftlige begier till Fogden, Af dato 18de Aug/us/tj \1727/, tilspurdte Laug-Rætted og den gandske tilstædeværende Almue af Hougs Præstegiæld, om de iche er Witterligt og tilstaaer at Welbem/el/te deres Saagnepræst H/er/r Gierdt Gielmuyden er accorderet med Almuen at hver Mand skall betahle ham 2 s/killing Aarlig, imod at hand selv Reparerer og vedligeholder de Huuser paa Præstegaarden, som ellers Almuen tilkom at vedligeholde ? hvortil Lensmanden, Laug Rætted og den øvrige tilstædeværende Almue svarede, at det sig saaledes Sandfærdig forholder, og at de med Saagnepræsten om 2 s/killing Danske Aarlig er forligt at betahle, hvorimod Saagnepræsten har laavet at forbedre og Wedligeholde Almuens Huuser paa Præstegaarden uden videre last for dem, og tilstoed at de tilforn har betalt det, og endnu herefter vilde giøre det sam/m/e; af dette Almuens Svar og tilstaaelse blev begiært en Extract af Protocollen, som blev bevilget.

Dernæst foretagne med Skatternes oppebørsel og den anbefallede Revision over en hver bondes bog for Kongens Anpart Korntiende for de benæfnte Aaringer, og efterat Skatterne saa vidt dennesinde var at bekomme vare bleven annam/m/ede blev dernæst foretaget med Sagerne, først Kongens, og havde da

Kongl/ig May/este/ts Foeged Ladet Stævne Nils Rasmusen \Hafre/ for fortilig sammenleje med sin Hustrue Ane SæfrjDatter begge till strafs lidelse efter Laaven.

Den indstæfnte mødte for Rætten og forklarede ej at vere Stæfnt for Sagen, men dog vilde tage gienmæhle, for at forkorte tiiden, og forklarede at hand holt brøllup med hans Hustrue Anden Pintse Dag forleden Aar 1726, og Kom hans hustrue i Barselseng et par Dager for Kyndelsmisse i Winter indeverende Aar 1727;

Fogden paastoed Dom efter Loven.

Naar denne Rætten Confronterer tiidene mod hin anden at reigne fra den tiid den indstæfnte Nils Rasmusen Hafre holt Brøllup med sin Hustrue og till den tiid hun er Kom/m/en i barselseng, da sees deraf at hun ungefæhr 9 Uger er Kom/m/en for tiilig; thi har

1727: 165

Rætten ej Kundet fravige Laavens 6te bogs 13de Cap/ite/ls 1ste art/icul Men Dømmer for Ræt at Nils Rasmusen Hafre ifølge af Allerhøyst bem/el/te allegerede Laavens bogs Capit/el og art/icul for fortilig sammenleje bør bøde for sig og Hustrue tilsam/m/en 6 ¾ Laad Sølv, alt at udredes og betahles inden fembten Dager under Nam efter Loven.

Og som ingen flere Sager vare indstæfnte, saa blev dernæst Restancen for indeværende Aars 2de Skatte-Terminer forfatted, for Almuen oplæst og dernæst Forseiglet.

Ligeledes blev forseiglet Revisionen eller Specificationen over Kongens anpart Korntiende for de Aaringer 1717, 1718 og 1719, og derefter Tinget for Almuen samme Dag opsagt.
 
 
 
 

Anno 1727 den 22de Aug/us/tj er holdet almindeligt Sommer- Skatte- og Sage Ting med Hosanger Skibredes Almue paa Gaarden Hannestvedt; nerverende Kongl/ig May/este/ts Foeged over Nordhorlehn og Waass S/igneu/r Jens Lem, Bøygde Lensmanden Nils Hannestvedt, og Eedsoerne og tilforordnede Laug-Rættesmænd: Knud Miøs, Ole Hoele, Johannes Holme, Johannes Tvedten, Sæfri Møkking, Lars Holme Ole Miøs, og Ole Grimstad, med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda efterat Rætten udj deres May/este/ts høye Nafn var sat, og Almuen advaret og tilholdet at forholde sig Ædruelig fredelig skichelig inden Tinget mod Rætten og dends betiente, blev først oplæst alle de Kongl/ig Allernaadigste Forordning/er og andre høy Øfrigheds Anordninger, som under folio 149 findes extraherede: dernæst publiceret:

1. Mag/is/t/e/r Casper Rømmers udstædde bøxelbrev till Soldat Bæsse Jakobsen paa 18 M/erker Smør ¼ t/øn/de Malt i Gaarden Søre Øfsthuus dat/erit 29de Januarij 1727.

2. Magne Kleppe paa sine Myndlingers veigne og Johannes Hustrulj deres udgivne bøxelbrev till Johannes Iversen Tæpstad paa 9 M/erker Smør 7 ½ Kander Malt /: som Anders Tæpstad er fradøed :/ udj Gaarden Tæpstad dat/erit 21de Aug/us/tj 1727.

3. Anders Johansen Østre Klæppes udgifne Skiøde till hans Stif-Søn Magne Olsen paa efterskrevne Jordepartter: neml/ig: udj Hannestvedt 4 M/erker Sm/ø/r 2 Kander Malt, udj Nore Møching 11/12 M/erker Smør 1/3 Kande Malt i Gaarden Tvedten 2 ¼ M/erker Smør 2 Kander Malt og udj Gaarden Søre Bysem 3 M/erker Smør, dat/erit 16de Febr/uarj 1727.

4. Ditoes udgivne Skiøde till hans Stif-Søn Ole Olsen Hannestvedt paa efterskrevne Jordepartter sc: (altså, d.v.s.) udj Nore Møkking 11/12 M/erker Sm/ø/r 1/3 K/an/de Malt, i Gaarden Tvedten 2 ¼ M/erker Smør 2 Kander Malt og udj Søre Bysem 3 M/erker Sm/ø/r dat/erit 22de Aug/us/tj 1727.

5. Ditoes udgivne Skiøde till hans Stif-Søn Børge Olsen paa efterskrevne Jordepartter: sc: udj Nore Mykking 11/12 M/erker Smør 1/3 K/an/de Malt, i Gaarden Tvedten 2 ¼ M/erker Sm/ø/r 2 Kander Malt og udj Søre Bysem 3 M/erker Sm/ø/r dat/erit 22de Aug/us/tj 1727.

6. Welærværdige Rector á Møinikens udstædde bøxelbrev till Askild Knudsen paa 1 p/un/d Smør ¼ t/øn/de Malt udi Gaarden Tvedten, dateret den 17de Februarij 1727.

1727: 165b
 
 

Dernæst foretaget med Skatternes oppebørsel og Tiendens Revision; og efterat Skatterne, saavidt denne sinde var at bekom/m/e, vare annam/m/ede, blev foretaget med Sagerne; og havde da

Kongl/ig May/este/ts Foged, som Actor, ladet indstævne Erik Johansen Røsland som vilde udbringe sin StifSøn fra Lægderne, og see ham enroulleret ved Bergens Gvarnison, alt efter forrige tiltale, og till endelig Dom i Sagen.

Den indstæfnte mødte for Rætten, og henstillede Sagen till Rættens Kiendelse, foregivende sin Eenfoldighed$ at hans tanker ej hermed var ond, serlig efterdi hand vidste, Karlen ikke bortkom uden Riget.

Fogden lod protocollere, at efterdi Laug Rætted noksom forklarede den indstæfnte Erik Røslands store Eenfoldighed og at hand herudj ligesom u-Vidende har forseet sig saa paastoed dog Fogden, at hand noget till de Fattige for denne sin forseelse bør udgive, dog at alle og enhver ved denne Kiendelse maatte advares ikke at udbringe noget Mandskab af Lægderne, uden det Wedkom/m/ende blev tilkiendegivet, med mindre en hver vilde vente den Straff, som i slige tilfælde Kunde paafølge.

Som den indstæfnte Erik *Joensen Raasland, selv for Rætten har tilstaaet sin forseelse, og fortryder at dette saaledes af puur Eenfoldighed skall vere passeret, Laug Rætted og den tilstædeværende Almue ligeledes forklarer den/n/e Mandz stilfærdighed og Eenfoldighed, saa bliver hand denne sinde pardoneret for den Straff, som slige gierninger, der kunde drage skadelige Conseqvencer efter sig, havde fortiendt; og efter Fogdens paastand allene tilfindes at betahle till de Fattige her i Præstegieldet 1 lod Sølv, som udj Hosanger Kierke blok bør nedlegges og till Wedkom/m/ende leveres; hvorimod hand, og en hver, alvorlig advares og tilholdes at entholde sig efterdags fra saadant, som i høyeste maader kunde vere Deres May/este/ts tiæneste till præjudice, saafremt de ikke derfor vill vente i høyeste maader at vorde straffede og anseed.

Dito Ladet Stævne Ole Horshaavde, \og/ Ole \og/ Rasmus{en} Miøs, alt efter forrige tiltale; og angaaende Laasets frabrydelse fra Stoelen var indkaldet som Widne Jørgen Øfsthuus, hvad hand om Sagen Kand vere vidende, og Wedkom/m/ende till Wedermæhle, alt till endelig Dom i Sagen.

Widnet Jørgen Øfsthuus mødte iche, ej heller \var/ hand Laavlig Stævnt; thi Kunde inted med Sagen foretages, førend Laavlig Stævnemaal skier, og Widnets Eedelige forklaring i denne Act indkom/m/er.

1727: 166
 
 

Lensmanden har efter ordre af Fogden ladet Stævne Rangele og Brite Aasem, for øvede ærrørige skieldsord imod hin anden, alt till Strafs lidelse efter Laaven for dem begge; till Widner i Sagen indkaldet Lensmanden Nils Hannestvedt og Ole Tvedten.

De indstæfnte mødte iche, ej heller nogen paa deris weigne efter trende gangers paaraabelse; og som ichun et Stævnevidne mødte, saa henvises Sagen till Laavlig Stævnemaal.

Lensmanden Nils Hannestvedt og Ole Hannestvedt har ladet Stævne opsidderne paa Faatland, Haldor, Sæphind, og Halvor, fordi de \har/ demmet og indstænget Elven Citanterne till præjudice; og efter den Dom som Sorenskriveren med Mænd Angaaende hvorvidt en hver Gaard af Elven skulle tilhøre, ej har vildet holde sig sam/m/e efterretlig, men indtaget Elven langt over det den tiid satte mærke, alt till strafs lidelse efter berørte Doms indhold, og Skadens erstatning med processens forvoldte omkaastning.

De indstæfnte mødte for Rætten, og tilstoed at vere Lauglig Stævnt for Sagen, og Kunde iche nægte at de joe haver Stemmet i Elven over det Mærke, som med Sorenskriver og Mænd sat er, ej heller har de giordt det med Citanternis minde, Men foregiver at det er skied for at hielpe Faalk som i Aar i denne store torke havde fornøden at Male, uden hvilchet de havde Manqveret Wand;

Citanterne blev tilspurdt om de havde den dom og Forretning, som angaaende Elvens deeling passeret er ? svaret Nej; Men begierede Sagens udsættelse, till høste-Tinget at sam/m/e Forretning Kunde tages beskreven, og i denne act produceris.

Till denne Sags opliuslighed og nermere paakiendelse Reqvireres fornøden den Dom og Forretning, som Angaaende dette omtvistede Wand og Elvens deeling skall vere passeret; thi gives Citanterne tiid till næste Ting, at de imidlertid Kand faae denne Forretning beskreven, og her igien produceret, for at indlem/m/es i acten, at deraf Kand sees hvorvidt Citanterne udj deres Stævnemaal Kand vere grundet, da videre udj Sagen efter dendz beskaffendhed skall Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

Lensmanden Nils Hannestvedt har ladet Stævne Hans Indre Bærnæs for skyldige og laante penger 3 merker 8 s/killing som Citantens Fader havde laant ham, sam/m/e penge at betahle, med processens Omkaastning.

Den indstævnte Hans Indre Bærnæs mødte for Rætten og tilstoed Louglig at vere Stævnt for Sagen, Men forklarede at have betalt disse søgende penge till Lensmanden selv for mere end tre Aar siden, udj hans eget huus, hvor Lensmanden da Kom til ham

1727: 166b

hvorpaa hand med en god Samvittighed vilde giøre sin Eed;

Citanten var fornøyet med dette tilbud efter Rettens tilspørgelse.

Rætten proponerede for Partterne om de iche heller vilde tage helften skade hver, end at aflegge Eed ? hvortill den indstævnte svarede, at hand med en god Samvittighed og vel vidende herpaa Kand aflegge Eed hvorpaa hand aflagde sin Saligheds Eed med opragte fingre, at hand har betalt till Citanten udi hans Neml/ig Hans Bærnæsses eget Huus, disse søgende og nu paastæfnte 3 merker 8 s/killing, og derefter frikiendelses Dom var begierende.

Som Partterne paa begge sider om Eeds afleggelse udi denne Sag har veret enig, og den indstævnte Hans Indre Bærnæs derpaa for Rætten har aflagt sin Eed, at have betalt de søgende penge till Citanten selv, saa bliver den indstævnte Hans Indre Bærnæs herved frikiendt for Citantens tiltale og Søgning i denne Sag. Processens Omkaastning ophæves paa begge sider.

Dernæst fremstillede sig for Rætten Johannes Jakobsen Holme, som efter Allerunderdanigst derom giørende ansøgning har erhvervet Deris Kongl/ig May/este/ts Allernaadigste Brev og bevilling at maa Ægte, Gitlau HalvorsDatter Øfsthuus, dat/erit Fredensborg Sloth den 2de Junij 1727, endskiøndt bem/el/te hans Fæstemøe till hans forrige Hustrue Ingebor NilsDatter udi tredje lige leed skall vere beslægtede, og begiærede at hans 2de indkaldede Widner Knud Miøs og Ole Hole, Eedelig maatte afhøres om bem/el/te Slægtskab, alt till et Lauskichet TingsWidnes erholdelse;

De indkaldede 2de Widner mødte for Rætten, og et efter andet Eedelig og enstemmig udsagde, at Johannes Holmes forrige Hustrue Ingebor NilsDatters Farfader Peder Øfsthuus og Johannes Holmes nu trolaavede Fæsteqvinde Gitlau HalvorsDatters MorModer Marthe Raknæs vare halv-Sødskende, og saaledes Johannes Holmes forrige Hustrue Ingebor NilsDatter og hans nu forlaavede Fæsteqvinde Gitlau HalvorsDatter hinanden udj tredje lige Leed beslægtede.

Citanten begierede denne Widnernes Forklaring under Rættens forseigling beskreven till et Louskiched Tings-Widnes erholdelse, som blev bevilget; og som Citanten og de 2de Widner vare Laug-Rættesmænd og nu sad Rætten, saa blev igien sat udj deres stæd Lensmand Nils Hannestvedt, Haldor Faatland og Taarkild Maassevold, som dette Tings-Widne i deres stæd Kand forseigle.

Dernæst forfatted Restancen for indeværende Aars 2de Skatte-terminer, for Almuen oplæst, og derefter forseiglet. Ligeledes forseiglet Specificationen og Revisionen over Tienden; og dernæst Tinget opsagt.

1727: 167
 
 
 
 
 
 

Anno 1727 den 23de Aug/us/tj er holdet Almindeligt Sommer- Skatte- og Sage-Ting med Echang/er Skibredes Almue paa Gaarden Hannestvedt, nerværende Kongl/ig May/este/ts Foeged over Nordhorlehn og Waasse Fogderie S/igneu/r Jens Lem, bøygde Lensmanden Iver Esem, og Eedsoerne og tilforordnede Laug-Rættesmænd Nils Store Ourdall, Lars Rommerem, Ole Molvig, Knud Molvig, Ole Sætre, Mons Store Ourdall, Lars Skaar, Knud Skaar med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Rætten udj hans May/este/ts høye Navn, war sat, og Almuen advaret og tilholdet at forholde sig Ædruelig, Fredelig og skichelig inden Tinget imod Rætten og dends betiente, blev først publiceret alle de Kongl/ig Allernaadigste Forordninger og placater, sampt høy Øfrigheds Befallinger, som under folio 149 findes Extraherede, dernæst Tinglyst

1. Leutenant Ole Holches udgifne Skiøde till Capitain Høyelse paa Gaarden Paddøen, Skyldende efter Matr/iculen 1/2 løb Sm/ø/r for den Summa 160 Rdr: dat/erit 15de April/is 1727.

2. Abel Cathrine Munthe Sall/ig H/e/r Søfren de Fines udstædde Skiøde till Nils Nilsen Feten paa 18 M/erke/r Smør i bem/el/te Gaard Feten, for den Summa 40 Rdr: dat/erit 27de Martij 1727, og till Witterlighed underskreven af Høyædle og Welbaarne H/er/r Obriste Munthe, som Lavværge, og Major von Krogh.

3. Ditoes udgifne Skiøde till Siver Olsen Feten paa 18 M/erker Smør i bem/el/te Gaard Feten for den Summa 40 Rdr: dat/erit 27de Martj 1727.

4. Ditoes Skiøde till Mons Joensen Rommerem paa 1/2 løb Smør og 1 Mæle Malt udj bem/el/te Gaard Rommerem, dat/erit 27de Martj 1727.

5. Ditoes Skiøde till Johannes Olsen Otterstad paa 18 M/erker Sm/ø/r 1/4 Mæle Malt udj bem/el/te Gaard Nøetvedt: for den Sum/m/a 50 Rdr: dat/erit 27 Martj 1727.

6. Ditoes Skiøde till Ole Knudsen Sætre paa 9 1/2 M/erker Smør i bem/el/te Gaard Sættre for den Sum/m/a 34 Rdr: dat/erit 27 Martj 1727.

7. Ditoes Skiøde till Nils Olsen Egemoe, paa 1 p/un/d Smør i bem/el/te Gaard Egemoe for den Sum/m/a 50 Rdr: dat/erit 27 Martj 1727.

8. Ditoes Skiøde till Ole Hansen Fielde paa 18 M/erker Smør i bem/el/te Gaard Fielde for den Sum/m/a 30 Rdr: dat/erit 27de Martj 1727.

9. Ditoes Skiøde till Anders Johannesen Nipen paa 9 1/2 M/erker Smør i bem/el/te Gaard Nipen for den Summa 30 Rdr: dat/erit 27de Martj 1727.

10. Ditoes Skiøde till Mons Nilsen Studsedall paa 18 1/2 M/erker Sm/ø/r i bem/el/te Gaard Studsedall for den Sum/m/a 36 Rdr: dat/erit 27 Martj 1727.

11. Ditoes Skiøde till Ole Johannesen Dyrkolbotnen paa 6 M/erker Sm/ør i bem/el/te Gaard Dyrkaalbotnen for den Summa 20 Rdr: dat/erit 27de Martj 1727.

Dernest foretaget med Skatternes oppebørsel og tiendens Revision for de forhen benæfnte Aaring/er; og efterat Skatterne vare anam/m/ede; blev dernæst foretaget med Sagerne, og først Kongens og havde da

Fogden ladet indkalde Ole Molvigen efter forrige tiltale, alt efter Stiftamptmandens Resolution,

1727: 167b

till strafs lidelse, og endelig Doms erholdelse i Sagen.

Den indstæfnte mødte for Rætten, og som hand var en af Laugrætted, satte sig igien i hans stæd Iver Storsætter, den indstæfnte tilstoed endnu som forne at hand en gang har veret i Stoelen siden der Kom laas for den, men var ej derom advaret eller tilsagt af H/er/r Leutenant Holch.

Fogden Refererede sig till StiftamptMandens Resolution og paastod Dom.

Den indstæfnte Ole Molvigen foregiver at det aldrig er bleven ham bekiendtgiordt enten af Citanten H/e/r Leutenant Holch eller KierkeEjeren at dette omtvistede Stolestæd til Citanten har veret indrømmet, og saaledes u-Vidende herudj forseed sig og aldrig tenkt at giøre det \av/ ondskab; og som iche anderledes for denne Ræt er bleven afbevist, saa Kand Rætten ej andet end frikiende Den indstæfnte Ole Molvig for Citantens tiltale i denne Sag, allerheldst efterdj hand har Ærklæret sig at saadant ikke af forsætlig ondskab skied er, og haver entholdet sig derfra siden Stiftbefalingsmandens høybydende Resolution ham derom var bleven bekiendtgiordt.

Fogden havde ladet indkalde Opsidderne paa Tofte Ole, Erik, Anders, og Ole Nilsen Tofte efter forrige tiltale;

Alle de indstæfnte mødte for Rætten og tilstoed Warselens Laavformelighed.

Fogden producerede Høyædle og Welbaarne H/er/r StiftbefalingsMands ordre till ham dat/erit 20de Dec/em/br/is/ 1726, angaaende denne Materie, som blev læst.

Anders Tofte forklarede at hand vel har udleveret till en Fløtmand fra Byen Nils Johansens Klæder, dog skiede det af hans Koene som leverede ham Klæderne, mens Anders Tofte var ved Søen, og forklarede endnu som før at have tilkiendegivet dette for Leutnant Rønne samme Dag og fulte med sam/m/e Mand som hente Klæderne, hvilche laaeg paa \Yttre/ Eide sam/m/e Natt, hvor H/er/r Leutnant Rønne var.

Fogden paastoed Dom og henstillede till Rætten om noget af acterne Kunde udfindes hvorved de indstæfnte Kand blive Strafskyldig.

Af Acterne sees at den ene Opsidder paa Tofte Anders allene har veret den, som har haft den entvigte Karl Nils Johansens Klæder i forvaring og dem till en u-bekiendt Persohn fra Byen, leveret og endskiøndt hand vill foregive at have \ved sin Broder Ole Nilsen Tofte/ tilkiendegivet dette for H/er/r Leutnant Rønne, saa er dog samme iche for denne Ræt bleve beviisligt giort;

Thi dømmes for Ræt at Anders Tofte, som ved saadan stiltienhed har forvoldet, at ikke vedbørlige anstalter Kunde skie for at hindre den nu entvigte Nils Johansens bortreise, og sam/m/e paa behørige stæder tilkiendegivet, bør for denne hans forseelse, som hand dog foregiver

1727: 168

at vere skied af u-Widenhed, \betale/ till de Fattige udj Mykking Kierke-Saagen 1/2 Rdr:, som udj de fattiges blok bør nedlegges, med Alvorlig paamindelse og advarsel, at hand og en hver for saadant herefter tager sig fore vare, saa fremt de ikke vil tenke at staae till ansvar for ald den u-lejlighed, som desformedelst, Kand indsnige sig, og derfor Vedbørlig blive straffed.

Lensmanden efter ordre af Fogden har ladet Stævne Brite LarsDatter \Anders Askelands Koene/ fordj hon har Slaget Marthe OlsDatter Røe, alt till strafs lidelse og bøders erleggelse efter Laaven. Ligeledes havde Ole Nilsen Røe Stævnet paa sin Datter Marthe OlsDatters veigne i sam/m/e Sag Brite LarsDatter, som ilde har medhandlet hans Datter, till strafs lidelse for saadan adfærd, og processens omkaastnings erstatning.

Den indstæfnte Brite LarsDatter mødte for Rætten og tilstoed at vere louglig Stæfnt for Sagen, Men fragik Sigtelsen, og forklarede at hun ikke har slaget Marthe OlsDatter, men ikkun truet till hende, hvilchet hun selv gav anledning till.

I denne Sag var og indstæfnt Widner Magelj AndersDatter Neraas og Brite NilsDatter Røe, hvilche begge mødte for Rætten, og efterat Eden for dem var bleven oplæst, betydet og forklaret og tilholdet deres Sandhed at udsige, blev først fremkaldet

Magelj AndersDatter, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnisbyrd udsagde: at nu i Sommer da Brite LarsDatter og Marthe OlsDatter Røe begge vare paa Stølen sam/m/en, som hører Gaarden Røe till hvor Widnet samme tiid var, hørte hun først at Brite LarsDatter tiltalte Marthe OlsDatter Røe for et bælte som hun skulle have till Laans at der var Kommet Skade paa det, hvilchet da Marthe OlsDatter nægtede, og Brite LarsDatter igien vilde overtyde hende at det saa var, og bælted var Kom/m/en till skade udj hendes hænder, sagde Marthe till Brite, Gud give du saa maatte finde dine Kiør til med *hilse, som du *sig er* (siger?) sant till, og ieg mine med, hvorpaa Brite sagde till Marthe meener du jeg ikke tør *sla (slaa) dig ? og derpaa *snade (snuede) sig og med Knøt Næve slog till Marthe under øret, og med den høyre haand tog Brite Marthe og snuede hende og opløftede en Kiæp hun havde den i haanden lagde den paa Marthes Ryg, og sagde denne var du værd, og Kunde Widnet ikke rettere see end hun slog hende med Kiæppen paa Ryggen, hvorpaa {Marthe} \Brite/ tog {Brite} \Marthe/ og vilde leede hende bort till Brite NilsDatter Røe, som sam/m/e tiid var paa Støelen et støche fra stæden hvor dette skiede, for at hun skulle vere et Widne till at Marthe bandede hendes Kiør, Men Marthe strævede imod og vilde ikke, og forklarede efter Rættens tilspørgelse at Marthe ikke slog igien.

1727: 168b

Dernæst frem kaldet Brite NilsDatter Røe det andet Widne, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnisbyrd udsagde: at hun sam/m/e tiid da dette passerede var 2de steenKast omtrendt fra stæden hvor Brite LarsDatter og Marthe OlsDatter havde ord sam/m/en, hvorfore hun ikke kunde høre hvad de Kiæklede om, Men alleneste saaeg at Brite LarsDatter truede till Marthe OlsDatter med en stok hun havde i haanden, og slog hende \ neml/ig Marthe / med den paa Ryggen, og saaeg iche at Marthe slog igien, ej heller saag at Brite slog Marte med Knøt Næve under Øret, og ej videre i denne Sag havde at forklare, videre end hun hørte Marthe OlsDatter som forrige Widne forklaret haver bande Brite OlsDatters Kiør;

Rætten tilspurdte Partterne om de noget i Sagen videre havde at erindre ? svaret Nej, Men Citanten Ole Nilsen Røe paa sin Datters veigne paastoed Dom; ligeledes paastoed Fogden at Kongens interresse i denne Sag maatte observeris, og ligeledes paastoed Dom efter Laaven; dog efterdi LaugRætted tillige med Almuen forklarede Anders Askelands meget slette og Ringe tilstand, saaledes, at hvis hand skulle Dømmes i de bøder som Laaven om Slagsmaal melder, formedelst hans Kones begangne forseelse skyld, blev hand formodentlig HuusArm, thi paastoed endelig Fogden till slutning at saadan hans Fattigdom maatte tages udj Consideration og at hans Qvinde allene for denne sin forseelse till de fattige maatte noget udrede, med alvorlig advarsel af Rætten at hun efterdags entholder sig fra ald u-enighed Kiv og trætte.

Endskiøndt *af (at) Acterne tydelig beviiser at Brite LarsDatter Askeland efter 2de Eenstem/m/ige Widners forklaring, har forgrebet sig udj haand-giærning og med Stafs hug overfaldet Marthe OlsDatter Røe, for hvilket hun efter Laavens 6te bogs 7de Capit/el/s 8de art/icul havde fortiendt at straffes; Saa dog i Consideration af hendes og hendes Mands Fattigdom bliver hun dennesinde for saadan Laavens dicterede straf befriet, og saaledes efter Fogdens i Sagen giørende paastand Dømmes for Ræt at Brite LarsDatter for den/n/e sin *forselse (forseelse) bør betale till de Fattige udj Møkking KierkeSaagn, 1 Rdr: som till Wedkomende bør leveres og udj de Fattiges blok nedlegges; hvorimod Brite LarsDatter advares herefter at entholde sig fra alt saadant, som

1727: 169

till u-forligelighed Kand give anledning; thi skulle hun derudj efterdags betrædes, maa hun vente sig uden ald Limitation at blive straffed lige efter Laaven; foruden forestaaende, bør hun end betale till Citanten Ole Nilsen Røe, som paa sin Datters veigne har proseqveret Sagen udj processens Omkaastning 2 merker 8 s/killing Danske, alt at udredes og betahles inden fembten Dager under Nam efter loven.

Johannes Langedall har Stævnet sin Grande Ole Langedall fordj hand haver taget et støkke Ager fra ham, som Ole Langedall vill tilegne sig, da dog denne Ager udj Ejernes og Lejlendingernes nerværelse skall vere deelet dem imellem, og Ole alligevel tilholder sig Ageren allene, og tilsaaede allene Ageren i Aar, alt till strafs lidelse med processens Omkostnings erstatning; ligeledes var indkaldet disse Mænd som udj Ejernes nerværelse havde delet dem Ager imellem neml/ig Lars Rommerem og Nils Ese, derom at bære Widne.

Den indstævnte Ole Langedall mødte for Rætten og tilstoed laavlig at vere Stæfnt for Sagen, og forklarede at hand var i tvifl hvem Ageren skulle tilhøre, dog for at forekom/m/e ald trætte vilde hand tilstaae Johannes den halve Ager herefter, og Johannes at beholde Grøden som i Aar staar paa den halve Ager, og Johannes derimod erstatte Ole for Sædekornet, hvormed og Johannes var fornøyet, og saaledes paa begge sider, træffede for Rætten en Lovlig forening, og begierede Rættens stadfæstelse paa dette forlig.

Som Partterne indbyrdes for Rætten saaledes [i] denne Sag angaaende er bleven forligte, at Ole Langedall bør erstatte Johannes Kornet som i Aar er woxet paa den halve omtvistede Ager, og Johannes derimod erstatte Ole Sædekornet igien, og Johannes herefter stedse beholde den halve Ager, som nu omtvistes, saa Confirmerer Rætten dette forlig i alle maader, og at det saaledes i alle maader, som forbem/el/t skall forblive i mellem dem u-paa-anket paa begge sider, serlig efterdj denne deeling skall vere skied imellem dem udj Ejernes nerværelse. Udj Processens Omkaastning betahler Ole Langedall Johannes Langedall 4 M/erker Danske.

Lars Haadne har Stæfnet Mons Nore Qvinge for Resterende løn, som hans Stiffader Aamund Qvinge skall have oppebaaret, hvorom skall vere decideret udj Aamund Qvinges Hustrues Skifte-Forretning, hvilken løn skulle beløbe till 4 Rdr: sam/m/e at betahle med processens Omkaastning.

Den indstæfnte Mons Nore Qvinge mødte for Rætten

1727: 169b

og forklarede at hand har betalt disse søgende penge till Citanten selv, og mere end for 10 Aar siden, og siden den tiid aldrig har Krævet ham.

Rætten behøver till opliuslighed den Skifte-Forretning, som efter Aamund Søre Qvinges Hustrue slutted er, hvorudj denne despute angaaende skall vere decideret, som Citanten foregiver, thi bør sam/m/e Forretning her igien till næste Ting produceris, at deraf Kand sees hvad sam/m/enheng det haver sig hermed, hvilchet naar skier, skall videre Kiendes hvis Laav og Ræt medfører.

Og som ingen flere Sager vare indstæfnte blev dernæst Restancen for indeværende Aars 2de Skatte terminer forfatted, for Almuen oplæst og forseiglet.

Fogden i underdanig følge af det Høy Kongl/ig Cammer Collegii giordte anteignelser udj hans Allerunderdanigste aflagde Reigenskaber, tilspurdte Laug-Rætted, om den usle og betlende tigger Anders Nilsen som opholder sig her i Skibredet er den selv samme udcommanderede Soldat, som udj Mielde Skibrede begik Lejermaal med Helge Weaa, ligesaa om de ere Widende, at hand noget till sine Lejermaals Bøders erleggelse er ejende, de det da Sandfærdig vilde udsige ? derpaa gav LaugRætted saavelsom Almuen Eenstemig till giensvar: at den her i Skibredet sig opholdende bætler Anders Nilsen er den selv samme udCommanderede Soldat, som udj Mielde Skibrede begik Lejermaal med Helge Weaa, og at hand aldelis inted er ejende, men er Vanfør og Skrøbelig, og lever af Almisse:

Da som Fogden fornam at inted till hans May/este/ts bøder her var at erholde, tillagde hand Skibredes Lensmand ordre, M/e/hrbem/el/te Anders Nilsen at paagribe og paa Wand og Brød nogen tiid hensette.

Dette alt Fogden begiærede under Rættens forseigling beskreven, till Tings-Widnes erholdelse, som blev Consenterit;

Sluttelig blev Specificationen og Revisionen over Kongens anpart Korntiendes oppebørsel udjnden dette Skibrede, for de Aaringer 1717, 1718 og 1719, forfatted og af Rætten forseiglet, og saaledes Tinget for Almuen opsagt.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 27 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøygdelensmanden Ole Hougsdal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Rasmus Hosteland, Hans Miømjen, Gietmund

1727: 170

Aanneland, Lasse Brandanger, Ole Torvig, Niels Arechlet, Ole Bogen og Mathias Nappen med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst:

(1.) Angaaende eendeel forpagtninger for de Aaringer 1719, 1720 og 1721 dat/erit 9 Aug/usti 1727.

2. Rente Cammerets ordre angaaende *affeldingsjordens aftagelse (Norsk Hist. Leksikon: Avfelling/avtak = nedsettelse av skylda på en gård, oftest som følge av flom eller ras) dat/erit 12 Julij 1727.

3. Stiftbefalingsmand Undals ordre at søge efter en Borger af Bergen ved Nafn Nils Koch, som haver voldtagit et Barn paa 7 aar gammel, samme at anholde daterit 10 Octobr/is 1727.

4. Saa og blev tinglyst Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal og Biscop Mullers udstedde Repartion (Repartisjon = fordeling, utligning)) over Viborgs Skatten dat/erit d/en 9 Octob/ris 1727.

5. Dernest blev tinglyst Ole Mychisvold, Ole Spurcheland, Christian Hopland deres udstedde Skiøde til Jacob Baarsøn Fuschanger paa 18 merker Smør 12 merker fisk og et halvt faar \udi Rørtvedt/ hvorfore er betalt 27 rdr, dat/erit 25 Apr/lis 1727.

6. Ditoes udstedde Skiøde paa 18 merker Smør 1/2 pund fisk og 1/2 faar udi Rørtvedt til Hans Tunsberg, dat/erit 25 Apr/ilis 1727 hvorfore er betalt 27 rdr, dat/erit utsupra nu ført.

7. Fru Svanenhielm tillige med de Committerede H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, H/er/r Oberste Munthe og Byefoget Bagges udstedde Skiøde til fogeden Lem paa Gaarden Store Vadsøen af Skyld 1 løb Smør, hvorfore er betalt 50 rdr, daterit 16 Octob/ris 1727.

8. Lars Pedersøns udgivne Panteforskrivelse til Johan Lousen paa 45 rdr 1 mark 8 s/killing, hvorfore er Pantsat hans i Scherjehafn staaende huuser med sine dependenter, dat/erit Bergen d/en 12 Sept/embris 1727.

9. H/er/r Jens Mariagers udstedde Bøxelbrev til Siur Olsøn paa 1/2 løb Smør 1 qvarter Malt udi Molland daterit 14 Maj 1727.

10. Chatharina Stabels udstedde Bøxelbrev til Rasmus Olsøn Baarøen paa 9 merker Smør dat/erit 31 Januarj 1727.

11. Mag/ister á Møinichens udstedde Bøxelbrev til Anders Mikkelsøn paa 18 merker Smør 6 merker fisk udi *Fibis (Fibisdal/Fivelsdal) dat/erit 12 Decembr/is 1726.

12. Fogeden Lems udstedde Bøxelseddel til Jon Hansøn Haveland paa 1 p/un/d Smør udi Store Wadsøen dat/erit 27 Octobris 1727, item Leilendingens derpaa fulte revers.

D/en 28 Octobris 1727 blev Retten igien sat med foranførte hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme og anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da,

Bøigdelensmanden Ole Houg-

1727: 170b

dal til Kongens Interressis *obagt (beobagt) ladet stevne Soldat Knud Aamundsøn Trodal, som forhen har begaaet et Lejermaal og nu anden gang igien endog udi sit egteskab begaaet Lejermaal og Barneavling med Synneve Andersdatter Duesund *at (alt) til Bøders erleggelse efter Loven og *Synne Andersdatter til Veddermæle, sampt lige til Bøders erleggelse, hvorpaa hon dog har betalt 5 rdr rested 1 rdr.

Knud Aamundsøn Trodal møtte for Retten og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag og tilstod at have besvangret Synneve Andersdatter og end tilforne begaaet et;

Synneve Andersdatter Vare ej stevnt.

Fogeden paastoed dom til Bøders erleggelse efter allerhøist bemelte forordning af 29 Decemb/ris 1696.

Soldat Knud Aamundsøn Trodal, som nu tilstaar anden gang at have begaaet Lejermaal og det nu siden hand er gift med Synneve Andersdatter tilfindis i følge af dend allernaadigste udgangne forordning af dato Kiøbenhafns Slot d/en 29 Decembr/is 1696 at betale sine Lejermaals Bøder med 12 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; Synneve Andersdatter, som denne sinde ei er lovlig Stevnt vil Varslis til første ting da Kiendes skall hvis louligt er.

Daniel Olsøn Store Slire og Karen Andersdatter er stevnt efter forrige tiltale;

Daniel Olsøn møtte for Retten og tilstod end som før at ville egte hende, men faar ikke trolovis af sin Præst.

Fogeden henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Daniel Olsøn og Karen Andersdatter foreleggis nu engang for alle inden førstkom/m/ende ting igien at fuldbyrde deris egteskab, thi hvis det da ei skeer, haver de sig selv at takke at de kommer til at svare fulde Bøder, paa det ald Løsagtighed, saavit mueligt er, kand videre forekommis.

Josep Pedersøn Birknæs er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til EgteBøders

1727: 171

erleggelse efter Loven.

Ingen af de indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa deris Veigne, ei heller Stevnevidner; thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Fogden Lem i Underdanig anleedning af det høy Kongl/ig CammerCollegii giordte Anteignelser udj forrige Foeged afg/amme/l Søren Glads, fra A/nn/o 1706 till 1710 inclusive, Allerunderdanigste aflagde Reigenskaber, tilspurdte saavel Laug Rætted som den øvrige tilstædeværende Almue, om de nogen underretning haver om et Qvinde-Menniske ved Nafn Ingebor OlsDatter, som udj bem/el/te Foeged Glads betiænings tiid begich Lejermaal med Ægte gifte Mand Michel Larsen Qværnøen, hvorledes hendes tilstand er eller haver veret, og om hun noget var eiende, eller nogen Midler sig herudj Skibredet har efterladt, ligeledes, om bem/el/te Michel Larsen Qværnøen, med hvem hun begich Lejermaal, noget var ejende, eller om herudj Skibredet nogle effecter ham tilhørende er at finde, de da om alt dette vilde give deres Sandfærdige forklaring ? hvortill Laug-Rætted og den tilstædeværende Almue eenstemmig svarede, at dem meget vel er witterligt, at bem/el/te Qvinde-Mennische Ingebor OlsDatter udj Fogden Glads betiænings tiid begich Lejermaal med Ægte gifte Mand Michel Larsen Qværnøen, men at de begge for rom tiid siden udj Armod og Fattigdom ere bortdøede, og at de till deels Levede af Almisse, og altsaa ej har efterladt sig det allerringeste, hvilchet de vel vidende med en god Samvittighed Kand bevidne.

Fogden begiærede, at hvad nu for Rætten passeret er, maatte ham under Rættens Forseigling beskreven meddelis, till Tings-Widnes erholdelse, som blev Consenteret.

Ligeledes tilspurdte Fogden Lem, Laug Rætted og den øvrige Almue, alt udj anleedning af det høy Kongl/ig CammerCollegii giordte Anteignelser udj afg/amme/l Foged Søren Glads Reigenskaber fra A/nn/o 1706 till 1710 inClusive, om de iche alle vel er vidende at Søe Lægderne herudj Skibredet udj ovenbenæfnte Aaringer har veret forskaanet for Soldater Munderings penges Svarelse, og saaledes i saa maader ei noget af afg/amme/l Søren Glad er vorden oppebaaret ? dertill Laug Rætted saavelsom Almuen svarede: at den tiid udredede Søelægderne ei nogen Munderings penger iche heller haver Sall/ig Glad derom noget oppebaaret; det alt Itzige Foeged under Rættens forseigling forlangede beskreven, som iche kunde nægtes, men blev Consenteret.

Iligemaade tilspurdte Fogden Lem, udj Allerunderdanigst anleedning af det høy Kongl/ig Rentte-Cammers giordte Anteignelser udj afg/amme/l Foeged Søren Glads Allerunderdanigste aflagde Reigenschaber pro Annis 1709 og 1710, saavel Laug Rætted som Almuen, om dennem var bevuste, at nogen første fæste herudj Skibredet paa Kongens eget Gods udj forbenæfnte 2de Aaringer var forfalden, de da det nu skulle indberette ? derpaa alle gav till giensvar: at udj de Aaringer 1709 og 1710 er dennem iche vidende at nogen første-Bøxel, som meldt, er

1727: 171b

forfalden; dette alt Fogden Lem under Rættens Forseigling, beskreven var begierende, till Tings Widnes erholdelse.

Det begierte Tings-Widne bevilges Fogden under Rættens Forseigling beskreven.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Skibbredes Skatter, oplæst og forseiglet, item Odels Mandtallet Over selvejere og selvbrugende oplæst og forseiglet item at intet Grundeskat herudi Schibbredet ydis af andre end for Scherjehafn 12 s/killing saa og dets aarlige og Almindelige Tingsvidne angaaende Vrag, forholdspenge, huusmend, Sauger og Videre og af dem svaret her intet saadant dette Aar eller før ere forefaldet.

Sluttelig blev Opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1727 Retten skulle betiene Johannes Slengesol, Ole Dale, Hans Joensøn Dale, Claus Dale, Joen Nærdal, item 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris *Laugrettesmand (-eed), Ole Siurs/øn Birknæs, Anders Halsøen, Nils Lille Slire; og som indtet Videre dennesinde her var at forrette blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 30 Octobris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Woss S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Berraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Qvalvaag, Ole Qvalvaag, Jacob Qvalvaag, Ole Lyren, Lars Lyren, Ole Nataas, Joseph Schodven, Mons Lyren med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efter at Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn er sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger, Anordninger og Patenter, sampt høi øfrigheds foranstaltninger som fol/io 170 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

1. Nicolaus Lems udstedde Skiøde til Velædle fru Else Svanenhielm H/er/r Assessor Hanssen, paa efterskrevne Gaarder i Lindaas Schibbrede (Her manglar eit gardsnamnet) 1/2 løb Smør 1 Mæle Malt og 1/2 Vaag fisk; Knarevig 1 løb Smør 1 t/ønde Malt Berge 1 1/2 løb Smør og 1 t/ønde Malt, alt med Bøxel og restantser dat/erit 30 Maj 1727.

2. Velædle H/er/r Assessor Hanssen, fru Svanenhielm og de Kongl/ig Committerede Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal H/er/r Oberste Munthe og H/er/r Byefoget Bagges udstedde Skiøde til Jacob Qvalvaag paa 1 p/un/d 3 merker Smør 1 Mæle og 6 Kander Malt udi Fonnebust, hvorfore er betalt 28 rdr dat/erit 16 Oct/obris 1727.

1727: 172

3. Ditoes udstedde Skiøde til Mons Bottolfsøn paa 1 p/un/d Smør 8 Kander Malt og 1/3 huud udi Wig dat/erit 16 Octobr/is 1727.

4. H/er/r Jonas Mechelborg og H/er/r Byefoget Bagges udstedde Skiøde til Arent Mikkelsøn paa 18 merker Smør udi Lervaagen, daterit 16 Julij 1727, Kiøbesummen stod den tid blank og ei indført.

5. H/er/r Christen Kraags udstedde Bøxelbrev til Chlemens Anders/øn paa 19 1/2 merker Smør 19 1/2 Kande Malt udi Hopland, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 12 Martij 1726.

6. H/er/r Nils Schyttes udstedde Bøxelbrev til Mons Larsøn paa 1 Mæle 3 Kander Malt, 1 pund fisk 11 1/2 Kande Korn, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 28 Octobr/is 1727, *item leilendingens derpaa fulte revers.*

7. H/er/r Rector Erik á Møinichens udstedde Bøxelbrev til Anders Endresen paa 1/2 løb Smør og Sex Kander Malt udi Wig, dat/erit 9 Febr/uarij 1726.

D/en 31 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde Var at anamme, vare oppebaarne, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Peder Eide haver ladet stevne Ole paa Holmen, efter forrige tiltale af 1 Aug/usti 1727 item det udeblivende Vidne Lars Mons/øn.

Ole paa Holmen møtte og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag og fragik Sigtelsen.

Peder Eide møtte selv for Retten, og begiærede det indkaldede Vidnis afhørelse;

Vidnet Lars Mons/øn møtte og blev beskyldet for *Villigt, saasom hand var Citantens tiener og beskyldede end Ole ham for at ikke kunde antage det helst efterdi det saa ilde er informerit udi sin Christendom at hand Ofte fra Sacramentet er fravist.

Efterdi andre Vidnisbyrd allerede udi Sagen er ført, saa admitteris dette indstevnte denne sinde ikke, som er Citantens tiener, uden andre Vidnisbyrd skulle *bryste (briste?/imotgå?) til Citantens forsvar.

Ole paa Holmen begierede dernest beskreven hvis (det som) forrige Ret passerit er udi denne Sag, saasom hand intet ved sig at have handlet uskikkeligt, men hvis passerit er, er skeed af ham som Løstighed, da ha/n/d videre vilde explicere i Sagen.

Dend indstevnte Ole paa Fedie-holm bevilgis copie og extract af hvis udi hands Sag passerit er, for derved til neste ting at fremføre sin besvarelse, da og videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Knud Tongen haver ladet stevne Mons og Iver Sætre, efter

1727: 172b

forrige tiltale.

De indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag; og have ført det hiem, efterat det havde lagt der udi 8tte dager og siden af ejermanden Lars Vigen hos dem funden; og have aabenbaret det for Joen Solem, Rasmus Huuse og Johannes Hiertaas, dog efterat de hafde ført det af Landet; og saavit som hand kand erindre skeede dette 8tte dager efterat de vare hiem komne dermed. End bleve de indstevnte tilspuurte om de haver ved samme Mænd ladet det tilkiende give eller ej ? svaret nej: men Citanten tilstod at have selv overkommet det; Ellers tilstod de indstevnte at ingen Merker paa samme høfler ere blevne vare af dem; men Citanten sagde at skulle bevise at Citantens Merke paa det ene findis og af dem seet da de fik fat paa det: og Vare Vidner derom Ole Blaastakken og Ole Hunipen;

Citanten anviste de igienfundne høveler med Citantens Merke og Vare garn hos samme Tid 3de, sampt Toug og tilbehør;

Efterdi Citanten paaraaber sig Med Vidner at skal bevise samme igien fundne høfler at Være ham tilhørende, hvortil de indstefnte dennesinde ei ere Kaldede; saa tilladis ham saadant til neste ting at giøre, da og de indstevnte kand lade indkalde deris Vidner til sit forsvar, da videre og endeligere efter examination af Retten skal vorde Kient hvis lov og Ret medfører.

Fogeden haver ladet stevne afgangne Henrik Ottesøns formynder Martinus Rongevær til at fra sig levere *Otte Henriks/øns* (Henrik Ottesøns) Midler, som haver besvangret Gertrud Andersdatter, alt til Kongens Bøders erleggelse.

Martinus Rongevær møtte for Retten og producerede lodseddelen sig efter begiering d/en 20 Julj 1721 af Retten ...(?) dog forklarede at Midlerne ere hos hans Moder Sophie Henriksdatter Rongevær som ogsaa har bemegtiget sig samme Midler som Arving efter sin eniste Søn;

Fogeden forklarede at efterdi formynderen tilstaar at Midlerne ere beroende hos dend afdødis Moder, saa kunde hand ikke holde det uraadeligt at hon blev tilkaldet for derom nermere at faa opliusning.

Efterdi dend indstevnte Cuurator Martinus Rongevær beretter at Midlerne hos den afdødis Mo-

1727: 173

der ere beroende og hon som Arving tilholder sig dem saa vil hon til neste ting indkaldis for dis nermere at examinere Sagen, paa det den, som Concernerer Hans Maj/este/ts høje interresse, kand faa sin endskab.

Lensmanden hafde end indstevnt Kari Thommesdatter Hiertaas, som foregiver at Være besvangret af Nils Mikkels/øn Solem som er *udmariterit(?) (Seinare nemnd utkommandert) udi Kongens tieniste, til sine Bøders erleggelse efter Loven.

Og saasom ingen Stevnevidner møtte som kunde afhiemble blev Sagen til loulig Stevnemaal henviist.

H/er/r Christen Kraag haver ladet stevne Anders Sæbiørns/øn til fornyelsis dom angaaende de idømte Bøder 10 lod Sølv d/en 22 Aprilis 1724.

Paa den indstevntis Veigne møtte hans fader Sæbiørn Tvibernæs og tilstod ei At have nu at bøde med.

Paa Citantens Veigne møtte Herberg og paastod fornyelsis Dom.

Efterdi den indstefntis fader tilstaar ei endnu at have betalt de idømte Bøder d/en 22 Aprilis 1724, saa udstædis herved fornyelsis Dom, ligesom samme dom her ordlydende var indført, som dog udi Acten findes indført, at Anders Sæbiørns/øn Tvibernæs bør betale de da idømte Bøder 10 lod Sølv til de fattige *hopitals (hospitals?) lemmer inden 15 dager under Nam efter Loven.

Mikkel Wige haver ladet stevne sin ejer Erik Sætre fordi hand uden Rettens Middels overværelse ei allene haver ladet giøre huusebesigtelse hos ham, men end ogsaa giort uden Lov og dom execution og Nam udi hands Boe ved Lensmanden Mikkel Berraas, Thommes Solen, Mons Bache, Mons Monsløb; og flere alt til strafs lidelse efter Loven for samme medfart: og indgav saa en liste for hvis (det som) udtaget er, som tilstaaet er;

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand haver anammet disse Midler nemblig 2de Kiør á 2 rdr 4 merker st/ykket - 5 rdr 2 merker, dito 2 rdr, Sou 2 merker, Skab 2 merker; Stempe 2 merker 8 s/killing 2de Ringer 1 rdr 1 mark 2de Spender 5 merker og den halve helle 1 mark 8 s/killing med Videre undtagen nogen smaat: og uden dom dette at have giort.

Citanten henstillede sin Sag til Rettens Kiendelse.

Efterdi Retten af examination fornemmer at Citanten Mikkel Wige ved en loustridig omgang er betaget sine fattige ejendeele og det uden Dom og Rettens Middels deccision; Jo ved Lensmand og Mænd giort en ulouformelig execution udi hands Boe; efter Ejerens begiering, saa finder Retten billig, at alt hvis (det som) fra ham saa Ulov-

1727: 173b

formelig er taget, bør ham strax *till everis* (til-leveris); indtil en loulig forretning bliver taget; derforuden bør Erik *Wike (Sætre) betale ham, efter Uvillige Mænds Sigelse, den afdrot hand kunde have af hands Creaturer efter Uvillige Mænds sigelse og betale Citanten udi denne Processis forvolte Omkostning 1 rdr alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam; hvorimod reserveris H/er/r fogd paa Kongens Veigne ved á parte Stevnemaal sin Ret imod Erik Sætre, sampt Lensmanden og Mændene, som for straf dennesinde ei er indstevnt; hvorda, efter Stevnemaal skal kiendis hvis Lov og Ret medfører. Og efter Laugrettets taxation afdrotten med 4 rdr 5 merker 8 s/killing.

Brite Grimstad haver ladet stevne Nils Hundven for at ligge noget til hændis datters *Bars (Barn) som hand besvangrede til affødning, efterdi Moderen er død og barnet ikke har opsiun og hon ei kand dragis der med.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne;

StevneVidnerne Ole Bruvold og Anders Ols/øn Bruvold afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv.

Citantinden begierede Laudags foreleggelse for dend indstevnte som Retten consenterede.

Dernest blev tinglyst H/er/r Stiftamptskriver Svanenhielm med de Comitterede Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undall H/er/r Oberste Munthe og H/er/r Byefoged Bagges Skiøde til Ole Tollefsøn paa 1 p/un/d 3 merker Smør 18 Kander Malt og 3/8 faar udi Kaland, hvorfore er betalt 30 rdr, dat/erit 16 Octobr/is 1727.

Endelig blev og opnefnt Laugrettismænd som tilstundende Aar 1728 Retten skulle betiene, nemblig 5 g/am/l/e/ Nils Niøten, Peder og Ole Aarraas, Jacob Forland, *Rigstad Mons* (På tinget 6.4.1728 er han kalla Mons Austrem) og 3de Unge som ei tilforne haver aflagt deris Laugrettised, Gudmund Udlyren, Peder Hopland, Mikkel Jacobs/øn Hopland, hvilken saasnart de fører bevis med sig at de haver aflagt deris Laugrettiseed, til Rettens betiening skal vorde antagelige.

Dernest blev forfattet restantzen for dette Aars Skatter for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, item OdelsMandtallet over selvejende og selvbrugende og forseiglet; item forklarede Laugrettet at ingen bøxeler paa Søre Fieldbøe og Bachebøe ere faldet, sampt og at ingen Munderingspenge for de Aaringer udi Glads tid er oppebaarit til 1710, men først paabydet

1727: 174

1714; ligeledis at samme gaarder Bachebøe og Fieldsbøe laage øde de aaringer Glad vere her, saavelsom endnu ere ødeliggende.

Og som intet andere her var dennesinde efter paaraabelse at forrette blev tinget dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 3 Novembris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd, Mons Ystebøe, Jacob Daland, Joen Waxtiol, Anders Strømme, Niels Strømme, Knud Willanger, Gunder Willanger, Anders Dale, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed og ærbødighed blev advaret, sampt tilholdne til ærbødighed, blev først tinglyst alle de allernaadigst Patenter høiøfrigheds foranstaltninger som fol/io 170 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

1. H/er/r Svanenhielm, H/er/r Assessor Hanssen, H/er/r Stiftbefalingsmand Undal H/er/r Oberste Munthe, H/er/r Byefoget Bagges Skiøde til Povel Monsøn paa 18 merker Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Indsylte, dat/erit 16 Octobr/is 1727.

2. Major Storms udstedde bøxelbrev til Mons Nilsøn paa 18 merker Smør 9 kander Malt udi Nodtvedt, dat/erit 20 Sept/embris 1727 uden reversen at anvise:

3. Nils Sæbøes udgivne Skiøde til Anders Rasmus/øn paa 18 merker Smør 18 Kander Malt udi Indsylte hvorfore er betalt 39 rdr dat/erit 16 Maj 1727.

D/en 4 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at anamme, vare oppebaarne, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Lensmanden efter ordre af fogeden ladet stevne Mathias Dodt, boende i Bøvaagen til at anhøre hands huusgesindis (tenestefolks) Vidner hans Kone Anne, og opsidderne paa Bøe Mons Hansøn, Mons Monsøn, Ole Isaksøn, Mons Magnes/øn Mikkel Mikkelsøn, Nils Ols/øn Johannes Aamundsøn, Ole Botelfsøn, til at forklare om det dødfundne Menniske paa Bøe, som fra Bøvaagens huus er kommen og siden dødt funden, hvad dem om samme Menniske kand have at udsige efter examination af Retten; item Mathias *Koth (Dodt) indstevnt til at fremvise for Retten hvad Privilegium hand haver til øltapperi alt efter Stiftbefalingsmandens befaling derom af 21 Aprilis 1727 som blev oplæst:

Mathias Doth møtte for Retten og tilstod herfore loulig at være stevnt, og

1727: 174b

til at anhøre disse indstevnte Vidners forklaringer.

Alle Vidner møtte undtagen Mikkel Mikkels/øn og Citantens huustrue som tilstode at Være loulig stevnt til at vidne i denne Sag:

Dend indstevnte blev tilspuurt hvad bevilling hand haver paa dette sted ? svaret: ei derom at have noget, ei heller nu have haft den eftertanke at noget skulle dertil behøvis eller søgis, men at det altid saaledis har været og hand har tenkt at det saaledis kunde passere, hand anviste ellers Reigning fra Consumptions forpagteren og *qittance (qvittance) at have betalt baade Consumption og andet af Pladset, excuserende sin Uvidendhed om at søge tilladelse af den høje øfrighed: anden tilladelse hafde hand ikke end at have bøxlet sin Grund og Kiøbt huusene. Dend indstevnte producerede sin huustrues Vidne af dato Bøvaag d/en 2 Aug/usti 1727 skriftlig forfattet, hvilket ham blev tilbageleveret, for at hands huustrue selv samme til neste ting faar oplæses;

For alle de andre Vidner blev eden oplæst og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at sige: blev da først frem kaldet

Mons Hansøn Bøe, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at ei have blevet dette menniske Var førend lensmanden Kom der, da hand hørte det, dog at samme menniske holt sig der og bad (tigget?) i Guds Nafn hos dem og andre, men ei blevet Var om hon har gaaet til Gastgieberen for at drikke og derfra fuld fra gaaet, saasom hon boed allesteds, har ellers seet hende tilforne ogsaa fare der og bede, og kom hand Aldrig i det huus hos Gastgieberen, om hon Var der, eller har seet hende drukken og ei heller enten hon gik silde den nat eller anden tid fra Gastgiæberen.

Mons Monsøn blev dernest frem kaldet og edelig udsagde: ei at have fornemmet Naar dette Menniske skal Være gaaet fra. Dend indstevnte ellers derom det ringiste er vidende langt mindre om hon har Været drukken eller der paa stæden noget fortærit, mere end skee buurde; thi hand har af sin fattigdom med delt hende i Guds Nafn efter sin Raad og ei mere derom er vidende; ei heller om hendis død er vidende andet end Ole Botelsøn kom og sagde ham at et menniske Laag død, da hand og gik ned med fler og var dette 5te Paaskedag dette Aar; med meget haart Veir, og blev det døde legeme fundet paa slette Mark et got børseskut fra Gastgiæberen.

Ole Isaksøn blev dernest tilspuurt efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd, som dertil svarede: at have Været 3de Paaskedag i Mathias huus og stod og tallede med Mathias sin Koene og Mathias Var i Bergen da saa hand dette nu død fundne Menniske i Mathias huus i BøeVaagen som da begierede af Mathias sin Koene 2 s/killing i BrendeViin, det hon og bekom og drak halvparten der av medens hand saae derpaa.

1727: 175

Saa gik deponenten ud og mennisket sad efter ham ei drukken medens hand Var, men ei At have seet hende siden førend hon blev død funden, enten hon gik derfra drukken eller silde Ved hand ikke, og ei ved af videre end hon laag død paa Markken funden og lit snee over sig da de saa hende efter Ole Botolfsøns sigende, som først fant hende; har vel heller hørt at samme død fundne menniske var hengiven til drukkenskab, og skulle have sit meste tilhold i Mons Magnesøns huus;

Mons Magnes/øn forklarede edelig: at dette menniske logerede en Nat hos ham og da var hon drukken, men om hon drak der ved hand ikke og fulte Mathias sin pige hende op den aften og Vilde da samme Menniske end siden gaaet Ned fra ham og Ned til Mathias for at faa sig drikke hvilket hand ei vilde tilstede, siden vilde samme menniske at deponenten eller hans pige skulle hente hende øl, som hand ei vilde; og maatte hand end brende lys over hende om Natten og lade sin pige op agte hende at hon ei skulle komme ud den Nat, og laaeg saa lenge til hon blev fastendis, gik saa fra ham 3de dags Morgen Paaskedag til Mathias Bøevaagen, var en stund borte og kom saa igien gandske drukken, lagde sig ned Middags tid sam/m/e tid hos ham og sov og da hon hafde udsovet gik hon ned igien til Mathias sit huus og var der ald dagen til Solen var imod nedgangen, og blev hand Var samme Døed fundne menniske sidde der og drikke og var drukken og gik saa deponenten hiem igien og blev Var at dette menniske tog til sin stok og vilde gaa, men Mathias sin Koene vilde ei slippe hende fordi hon var skyldig hende 2 s/killing og raadde Mathias sin pige til samme at hon ei skulle slippe hende før de 2 s/killing var betalt; men hvad tid hon siden er kommen derfra er deponenten uvitterligt og blev siden funden død om torsdagen derefter af Ole Bottels/øn og gik hand da med flere at see hende da hon laaeg en børseskudt død fra Gastgiæberens huus.

Nils Olsøn fremstod dernest og edelig udsagde: hverken at have [seet] hende død eller levende:

Johannes Aamundsøn forklarede edelig: som forrige ei den gang at have seet hende førend hand var med at ardbeide paa hendis Kiste:

Og alle tilstode ei at have blevet

1727: 175b

noget Var paa hende saasom de ei saa hendis legeme og at disse boe paa en deel som Kaldis hiemme Gaarden hvor af disse skal Være og de andre af andet fra som herom ei er vidende, og at det er aarsagen til de alle ei deraf er vidende.

Ole Bottelsøn fremstod dernest og angav sig 23 aar g/amme/l efter Spørsmaal og edelig udsagde: ei videre herom at være vidende end hand blev nedviist af sin hosbond at hente paa Bøevaagen 1 s/killing i tobak, som hand og giorde og blev saa Var lit stykke fra Alfare Vej, at dette menniske laaeg død og Var et børseskut fra Bøe Vaagen, da hand kom op igien sagde hand Naboerne af hvis hendet Var, hvorda endeel nedgiik og saa det men hand Var ei med:

Fogeden begierede at for saa Vit Afhandlet er ham maatte givis beskreven til at insuinere (insinuere) for Stiftbefalingsmand Undal til nermere foranstaltning, som Retten consenterede.

Hans Christian Gartner haver ladet stevne Eli Nore-Bøe for resterende Landskyld 3die tage og foerpenge 5 rdr 4 merker 4 s/killing, samme at betale og Processens Omkostning at erstatte:

Dend indstevnte møtte ikke ei heller Nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne Lensmanden Nils Sæbøe og Nils Hougland afhiemblede edelig at have stevnt hende med nu i Løverdags Var 14 dagis Varsel for denne Sag, til dette ting og talte med hende selv.

Paa Citantens Veigne [møtte ? ? og] paastod dom til Betaling med Processens Omkostnings erstatning.

Eli Nore Bøe foreleggis Laudag til neste ting igien at møde og svare til Sagen, saafremt ei dom efter Stevnemaalet og andre giørende paastander skal Vorde afsagt:

Benjamen Næverman har ladet stevne Knud Vaagenæs for resterende Landskyld og 4de Penge efter Jeufloen(?) 3 rdr 1 mark 4 s/killing samme at betale og Processens Omkostning erstatte.

Dend indstevnte møtte og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag, og producerede Skiftebrevets Gienpart af d/en 7 Sept/embris 1727 og fantis udleg giort for; efter tilspørgelse svarede dend indstevnte ikkun at have 1 rdr 3 merker 8 s/killing men resten at Være hos Knud Qvalem som er 1 rdr 3 merker 12 s/killing.

Paa Citantens Veigne møtte Nils Sæbøe og paastod dom til Betaling.

Citanten Benjamen Næverman foreleggis til neste ting at producere original Skiødet paa Gaard og Krav givet, som foregivis, paa det Retten Kand

1727: 176

erfare, om det fra H/er/r Svanenhielm er solt eller ej, da og Videre skal Kiendis hvis lov og Ret medfører.

Dernest blev *opnefn Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1728 Retten skulle betiene Joen Solem, Gregorius Sæbøe, Børge Solem, Ole Toule, Rognald Sletten og 3de Unge, Knud Manger, Nils Lunde, Siur Sletten, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagelig.

Derefter blev forfattet restantsen over dette Skibbredes Almues Skatter for Almuen oplæst og forseiglet, ligeledes Odels Mandtallet og forseiglet efter oplæsning, saa og det almindelige tingsvidne angaaende de 10 Poster og af dem svart nej: item at ingen Munderingspenge til Glad for *1716 (1706) til 1710 er betalt, som Laugrettet med god Samvittighed Kunde forklare, saasom det ej før 1714 *bev (blev) anammet: item at Myching laag øde af Skyld 1 p/un/d 3 merker S/mør det Aar 1710, som de og bejaede. Item at ingen første Bøxel for de Aaringer udi Glads tid til Glad er falden og som intet mere her var at bestille, ingen flere Sager efter paaraabelse vare til paakiendelse indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 5 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstædet Qvame, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Isdal, Nils Aase, Ole Giervig, Joen Aase, Aadne Giervig, Baste Isdal, Knud Simens/øn Fosse, Mikkel Fosse med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 170 findis extraherede.

Dernest blev tinglyst

Else S/a/l/ig/ Kiers udstedde Panteforskrivelse til Sorenskriver de Fine paa 60 rdr, hvorfore er pantsat hendis iboende huuser og andre hendis ejendeele, dat/erit Alvestrømmen d/en 5 Novembr/is 1727.

H/er/r General Toldforvalter Garmands udstedde Bøxelseddel til Besse Gudmunds/øn Rachnæs paa 2 p/un/d Smør 6 Kander Malt udi Schare, dat/erit 30 Octobr/is 1727.

1727: 176b

Lars Melkeraaen paa egne og Gudmund Larsøns Veigne, Erik Larsøn Hopland, Anders Larsøn Hopland, Ole Spurkeland og Aamund Rylands Skiøde til Baar Ivers/øn Hopland paa 14 2/5 merker Smør 4 4/5 Kande Malt udi Gousereid dat/erit 5 Aug/usti 1727.

D/en 6 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat igien blev foretaget med Sagerne og hafde da

H/er/r Capitain Tormøhlen ladet stevne Anders Tvedten efter forrige tiltale; og med continuations stevnemaal af 16 Octobr/is 1727.

Paa Anders Tvedtens veigne møtte Arne Bragstad; og svarede ei at Kunde møde førend hand 4re Ugers Varsel i Sagen;: og som af den indstevntis paateignelse seeis at Stevningen ei haver blevet ham forkyndet førend d/en 13 Octobr/is hujus anni: (dette år) saa kand Retten ikke andet end henvise Sagen til loulig 4re Ugers Varsel.

Mons/ieu/r Torsen paa Capitainens Veigne foregav ei før om Tingenis berammelse at Være Vidende, thi formente hand paa Citantens Veigne at de indkaldede Vidner Maatte afhøris.

Siden Anders Tvedten ei er given 4re Ugers Varsel for Sagen og til Vidnisbyrdenis afhørelse, som eden for dette tinglaug *er bøiede* (erbyder?), saa vil saadant først skee førend nogen Rettergang her imod ham stædis; hvilket naar skeer skal Videre afhandlis hvis Lov og ret medfører.

Fogeden haver ladet stevne Mons og Ole Sællevold efter forrige tiltale og Vidnet Magdeli Olsdatter som under 20 lod Sølvs bøder var paalagt at vidne i Sagen.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og til at anhøre Vidnet.

Vidnet møtte ogsaa og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i denne Sag: for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet hendis Sandhed at udsige, der og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at paa Fosse vare hendis Mand og Mons samlede, da komme de først i tale om Geilen og siger Ole at den ikke var som den burde Være og at de trakkede hands bøe op, da svarede Mons at hand skal trakke der saalenge lye Kand: og sagde Ole ei at Kunde taale dette, hvortil Mons svarede at skulle Kiøre saalenge Rætten ei frasagde dem, og videre ei derom at Være Vidende enten skieldsord eller slagsmaal.

Fogeden paastod

1727: 177

at disse Mænd for førte Uenighed særdelis til de fattige Maatte Mulcteris og herefter tilholdis i mere fredelighed at leve.

Sagen bestaar herudi at disse tvende Grander haver levet i et uforligeligt levnet som acterne udviser, omendskiønt dem til fulde ei er overbeviset Slagsmaal, thi finder Retten billig at de begge bør give til de fattiges Casse hver 1 rdr inden 15 dager under Nam, dog med dette tilhold at hvem af dem herefter findis eller gives aarsag til uforligelighed, saavit hand ei aarsagis til at maintinere sin Ret ved loulig omgang skal give foruden de bøder, som Retten kunde tilfinde dem, forud til de fattige 4 rdr.

Jens Monsøn haver ladet indstevne Hemming Odderaas fordi hand haver udskieldet ham for en Tyv til Vidne derom Ole Lie og Nils Aadderaas;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at herom ei være vidende:

Citanten begierede Vidnernis afhørelse, for hvem Eeden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet sin Sandhed at udsige og først fremkaldet

Ole Lie som edelig udsagde: at hand og andet Vidne gik og talede til ham om hands uforligelighed og lastede ham fordi hand ei levet skikkelig med langt fra værende end sige sine egne, da sagde Hemming Aadderaas *hands (hand) Jens Mongstad hand er en aabenbare tyv og er dette passerit for 3 á 4 uger siden, og efter tilspørsel svarede Vidnet ei at have nefnt Citantens Nafn førend hand skieldede ham ud, og Var Jens Monstad ei hoes; og end sagde Hemming den som bær noget af sit huus, den reigner hand for en Tyv.

Nils Aadderaas forklarede edelig og enstemmig som forrige og vare de begge tilsammen da dette passerede.

Hemming Aadderaas forklarede: at holde den for enTyv som haver baaret noget af hands huus og det er berettet for ham at Jens Monstad skal have giort; og det ham tilkiendegivet af Nils Aadderaas og siden skal det Være ham til ............ ed \... af/ (Eit par ord er her retta/overskrive til uleselighet) Lensmanden Elluf Mundal, Iver Lie og Ole Liie;

Hemming Aadderaas haver til neste ting at Nils Aadderaas haver sagt ham det, ligeledes vil de beskikkelse Vidner Lensmanden Elluf Mundal, Iver Lie og Ole Lie til neste ting deris edelige depositioner i Sagen at udsige, da og skal kiendes hvis Lou og Ret medfører.

Fogeden haver ladet stevne ved Lensmanden og Mænd Hemming Odderaas og hands Koene Kari Olsdatter for deris store uforligelighed imellem hin anden

1727: 177b

til Vidne udi denne Sag er og indstevnt disse efterskrevne Nils Aadderaas, Ole Lie, Nils Aadderaas sin Koene Marte, Ingeborg Aadderaas, Baarni Store Oxe, Sidsele Watle, Anders Elsaas, Kari Elsaas og Johannes Smidsdal;

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig herfore at være stevnt og Vilde Koenen gierne forlade ham naar hand herefter vilde leve skikkelig og lovede de begge bedring og Christelig lefnet, og at ..(?) Sagen til andet ting skulle udsettis.

Anders Monsøn Toftinge og Jacob Jacobs/øn Toftinge ere stevnte efter forrige tiltale.

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstode louligen at Være stevnte for denne Sag: Efter tilspørgelse blev svaret at Halvor Næssis Bord blev staalet fra hands Nøst 14 dager for Høste tinget forleden Aar;

Fogeden i anledning at hand ikke tilforne har hørt ham *inctirere (incitere/stevne?) til Noget tyveri og at hand selv som dog ei skee kand med eed kand og vil sig det fralegge, saa bliver hands paastand at hand bør Mulcteris til de fattige fordi hand har fortiet disse bord og beholt dem uangivne, og henstillede den andens til Rettens Kiendelse efterdi ingen Vidner ham det tydelig har overbevist, til de fattige bør Mulcteris, med alvorlig Varsel herefterdags at tage sig Vare for saadant mere og hvad findis Kunde, strax at aabenbare.

Sagens rette sammenheng er denne, at Halvor Nesse forleden aar 14 dager før høstetinget bliver frastaalen et af ham, paa sit qværnehuus i Hundven fossen staaende, nyt opslaget bordtag, som og var tiæret; langt tid herefter findis udi Jacob Jacobs/øn Toftingis huus 4re Bord heraf som Citanten kiender sig Ved, og Ved de af Retten opnefnte Mænd ere passede til Halvor Næssis Qværnehuus og baade paa Oplenninger og til Naglehellerne; disse bord foregiver vel Jacob Jacobsøn Toftinge at have fundet paa Mons Toftingis bøe, dog dem till sig taget om aftens tider og fordult, ligeledis Anders Monsøn, da som Loven for saadan adfærd saadan gierning haardelig vil have straffet og bør straffis, som den og haver fortient, saa kand Retten ei andet end efter den af

1727: 178

Citanten giørende paastand dømme; og derfore, naar først Halvor Nesse for sine bord er skeed fornøjelse med *igield og tvigield* (Norsk Hist. Leksikon: Igjeld og tvigjeld = et uttrykk som betyr at erstatningen skulle tilsvare tapets fulle verdi pluss dobbelt så mye) efter tvende Uvillige Mænds taxation bør Jacob Jacobs/øn Toftinge for denne forseelse efter fogedens paastand give til de fattige 8 rdr, og Anders Mons/øn 4 rdr; med *addvarsel at entholde sig fra saadanne handlinger under fuldkommen Straf efter Loven.

Marte Larsdatter haver ladet stevne Sæbiørn Fæste fordi hand skal have skieldet *ham (hende) for et uærligt menniske, til Vidne derom Abel Fæste, og siden Iver Lie og Peder Volle som stevnevidner, for hvem hand det haver tilstaaet, alt til strafs lidelse efter Loven.

*Abel (Sæbiørn) Fæste møtte og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag, men fragik Sigtelsen gandske.

Vidnet Abel Fæste blev fremkaldet som edelig udsagde: at en Søndags Morgen var Brudeknappens hunder kommen iblant deris Qvæg, da kom Marrite paa Vestre siden af udmarken og raabte Marrite til Sæbiørn om *hon saa deris Qveg, svarede hand ja: og end sagde hundene deris haver ei handlet med voris faar ? det løgst du, sagde Marte til Sæbiørn, hvorpaa Sæbiørn iterede med samme giensvar, at hon selv løg enten hon sagde som Uærlig eller ej kand hand ei erindre;

Marte foregav end at have Vidner Iver Lie og Peder Valle for hvem det er tilstaaet af Sæbiørn til neste ting som Retten Consenterede.

Ole Sletten nu boende paa Vatne er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue til egtebøders erleggelse efter Loven.

Paa deris Veigne svarede at deris bryllup er sked S/anc/te Hans tider og hendes fødsel Kyndelsmisse tider (2/2) og barnet udi en sygdom ført og ei til fuldkommenhed, end ogsaa død født;

Fogeden paastod herom beviis til neste ting til nermere efterretlighed som Retten consenterede.

Halvor Fiskesætter for fortilig sammenleje med sin Huustrue til hendis egtebøders erleggelse efter Loven.

Tilstaaende at have holt Bryllup Taksigelse fest (13/1) og hans huustrue fød Barn S/anc/te Hans tider.

Fogeden paastod at hon bør lide efter Loven for sin deel.

Halvor Fiskesætter Soldat er befriet efter forordningen for sin deel, men hvis (det som) hands Koene angaar derfore bør hand udlegge 1 rdr 12 s/killing inden 15 dager under Nam.

Ole Totland Soldat indstevnt for fortilig Sammenleje med sin huustrue at svare hendis andeel Bøder;

Tilstod at have haft bryllup S/anc/te Hans tider og hands Koene Kommen i Barselseng 14 dager efter Larsmøs (Larsok/Larsmesse 10.8);

Fogeden fant *at (af?) differencen at ti-

1727: 178b

den var saa Knap, saa hand ei forlangede Bøder.

Efterdi fogeden ei forlanger formedelst tidens kortheds skyld saa bliver hand dennesinde fri paa sin huustrues Veigne.

Knud Schotsund tilstevnt og frigivet.

Jens Monstad for fortilig sammenleje og af mangel paa tid frigivet.

Arne Elsaas for fortilig sammenleje med sin huustrue Kari *Esaas (Elsaas), som da Var underofficer og for tidens korthed skyld frikiendt.

Johannes *Berfiort (Berfiord) haver ladet stevne Ole Fiskesætter for resterende landskyld 3 rdr samme at betale og Processens omkostning erstatte.

Baste Isdal begierede paa den indstevntis Veigne dilation til neste ting at svare for sig som Retten consenterede.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar Retten skulle betiene Rasmus Øfretvedt Knud Soltved, Knud Knuds/øn Fosse, Knud Simens/øn Fosse, Lars Fosse og 3de Unge, Ole Peders/øn Øfretvedt, *Lar (Lars) Store Oxe, Jacob Tveiten.

Derefter blev forfattet restantsen paa dette Skibbredis Skatter, oplæst og forkyndt og af Retten forseiglet, item odelsmandtallet oplæst og forseiglet; saa og det ordinaire tingsvidne angaaende de 9 qvæstioner og af dem svaret som af forrige: item tingsvidne at intet her udi Skibbredet betaler Engesletteskat uden Kongsøen 1 rdr; item at ingen bøxel paa Gausereid er faldet Glad til i hands tid.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 8 Novembris er holdet almindeligt Høste, Skatte og Sage-Ting med Haasanger *Tingstedis (Skibbredis) Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem Bøigdelensmanden Niels Hannestvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Grimstad, Ole Miøs, Lars Holme, Sæfri Myching, Johannes Tvedten Johannes Holme, Ole Hole, Knud Miøs, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er 1st tinglyst alle de allernaadigste Patenter og Høiøfrigheds Befalinger som fol/io 170 findes estractered. Dernest blev tinglyst

(1.) Hans Henrik Urdals udstedde Skiøde til H/er/r *Svens (Svend) Scheen paa efterskrefne gods Walle 1 løb Smør 1 t/ønne Malt, Lie udi Smør 1 p/un/d *Smør Malt ½ t/ønne, Angeltvedt Smør ½ løb, og .. .....(?) (Tal og nemning overskrive/uleseleg) Korn dat/erit Bragnæs d/en 6 Aug/usti 1727.

2. Major von Krogs udstedde Skiøde til Jacob Larsøn paa 2 p/un/d S/mør udi Leraas hvorfore er betalt 136 rdr courant dat/erit 17 Octobris 1727.

1727: 179

3. H/er/r Major von Krogs udstedde Skiøde til Haldor Bertelsøn paa ½ *løv (løb) Smør som er gaarden Egefitten, hvorfore er betalt 100 Rdr Courant; dat/erit Bergen d/en 17 Octobr/is 1727.

4. Haldor Bertelsen Egefittens Panteforskrivelse til Mad/a/me Giertrud de Fine paa 55 Rdr, hvorfore er pantsat hands af Major Won Krog tilkiøbte Gaard Egefit af Skyld ½ løb Smør, sampt alle andre hands ejendele, som hand nu ejendis er eller ejendis Vorder dat/erit 8 Nov/embris 1727.

5. Ane Ellingsdatter Langelands udstedde Bøxelbrev til Iver Olsøn paa 22 2/13 merker Smør 18 6/13 Kande Malt i Langeland, dat/erit 8 Nov/embris 1727.

Dernest lod fogeden Lem paa H/er/r Svend Schen SognePræst til Ulland hands Veigne opbyde Gaarden Haaland til Kiøbs frem for andre, hvis ikke, da at hand selger den til hvem hand Vil, men ingen af Lejlendingerne indfant sig.

D/en 10 Dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda efter at Skatterne saavit dennesinde var at bekomme Vare annammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Fogeden Lem ladet stevne Ole Hoshofden og Ole og Rasmus Miøs som har indtaget det stolested i Haasanger Kirke som H/er/r Leutenant *Holh (Holk/Holch) var overdraget og tilhørte alt efter forrige tiltale og indkaldis Jørgen Øfstuus at Vidne om denne Sag hvad hand med Sandhed er vidende og i sær om hannem er bevust hvem samme Stoldør opbrød eller Laas brekket.

De indstevnte bleve tilspuurt om de haver noget beviis for at samme stoel er deris Gaarder tillagt eller particulair dem tilforhandlet ? svaret nej:

De tvende Ole Miøs og Rasmus Miøs forklarede ei at have hørt nogen indsigelse om Stolen førend Resolutionen kom, da de har holt sig der fra, men Ole Hoshofdes Søn Johannes svarede, at hands fader hafde sagdet at Naar H/er/r Leutenant Bredal ville udgaa der skulle ham plads givis og de andre udgaa indtil hand for sin person Kunde blive Vel hiulpet;

Jørgen Øfstuus blev dernest fremkaldet, for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet under Straf sin Sandhed at udsige: hvilken og efter Edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: ei at have seet hvem stolestædet brød; men at alle Kløv over stolen nemblig Rasmus Miøs og Ole Hoshofde og Ole Miøs, og skeede *detter efter den tid Kirkeejeren hafde tillat H/er/r Leutenant *Holh (Holk/Holch) samme Stoel og laaset var foreset, men om dette skeede siden Stiftbefalingsmandens Resolution tillige med Biscoppens ved hand ei at sige, saasom hand ei derom dends forkyndelse er vidende;

Fogeden i regarde (betraktning) af Resolutionen Lov gemis (Tysk: gemäss = overensstemmende med, etter, ifølge) maatte tiltales og straffis

1727: 179b

dog tilstod de 2de Ole og Rasmus ei at have overgaaet Stolen siden Stiftbefalingsmandens Resolution eller langt mindre Kirkeejerens tilladelse, men Ole Hoshofdis Søn tilstod at hans fader hafde giort det i den henseende at hand tenkte den sig at være tilhørende.

Denne Sags tildragelighed reiser sig heraf at H/er/r Leutenant Ole Holch haver erhvervet Kirkeejerens tilladelse til at have et stolestæd udi Haasanger Kirke hvor de indstevnte tilforne haver staaet; og derefter erlangt Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals, sampt Hans Vælædle Høiærværdighed H/er/r Biscop Mullers Resolution samme at skulle tilhøre ham; derfor samme Stoel ladet sette laas, som \funden/ er opbrut og af dem besiddet, om hvis opbrydelse ingen kand Vidne; men de tvende indstevnte Ole Miøs og Rasmus Miøs forklarer ei herom At Være Vidende, enten Kirkeejerens tilladelse langt mindre de høje herrers tilladelige Resolution og siden den tid dem det er forkyndt, fraviget samme omtvistede Stolested; Ole Hoshofdes Søn tilstaar ellers at hands fader haver overstiget Stolen siden den tid; alle Kand ei efter acternis udvis bevise nogen adKomst til Stolestædet; thi finder Retten billig at de tvende indstevnte Ole og Rasmus Miøs som alting efter acternis udviis har giort uafvidende for straf delibereris (Deliberere = veie for og imot, drøfte, rådslå); men Ole Hoshofde som har Rettet {for} sig selv imod Kirkeejerens bevilling og de høje Herrers Resolution og oversteget Stolen paa Hellige dag, da alting bør gaa ydmygelig til, saa vil for Gud som deris foresatte øvrighed, bør bøde hellig brøde 3de lod Sølv inden 15 dager under Nam efter loven; og som ingen laasbrydelse dem er overbeviist, befries de for den straf.

Lensmanden Nils Hannestved og Ole Hannistvedt haver ladet stevne opsidderne paa Fotland Haldor, Halvor og Sæphind Fotland, efter forrige tiltale.

De indstevnte møtte undtagen Halvor; men ingen StevneVidner møtte som kunde afhiemble: Sæphind tilstod at have forbudet de som Malede for ham at de ei skulle lade deris slaag føre lenger frem end dem var befallet;

Lensmanden producerede den ergangne dom af 13 Sept/embris 1727: og havde Lensmanden end ladet indstevne Johannes og Halvor Birkeland til at Vidne i denne Sag: som og møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag: og først fremkaldet

Johannes Birkeland; som edelig udsagde at have seet deris Slaag af Fotland vært fløt saa got som over Aaen og imod deris land paa Fotland; langt over det opsatte merke:

1727: 180

Det andet Vidne forklarede edelig og eenstemmig som forrige.

Lensmanden henstillede Sagen dennesinde til Rættens Kiendelse, men forlangede ingen straf over dem dennesinde om Retten befalte det uden processens Omkostning.

Saasom Citanterne Lensmanden Nils Hannistvedt og Ole Hannistvedt ej dennesinde forlanger nogen *Multcer (Mulcter) over de indstevnte efter den ergangne Dom, uden Processens Omkostnings erstatning, saa Viger de saavit fri dennesinde for *Multc (Mulct), da og at de end nu som før tilholdis at hvis de efterdags sig imod dend ergangne dom uden tilladelse forseer, skal de ei allene betale den derudi ansatte *Multc (Mulct) til de fattige, men end ogsaa straffis videre efter Kongens lov som dommers overtrædere; udi Processens omkostning betaler de indstevnte til Citanterne dennesinde 4 merker danske inden 15 dager under Nam efter Loven.

Adskild Helland haver ladet stevne Mons Ware fordi hand ei har efterlevet den foreening som dem er skeed imellem angaaende en af ham dend indstevnte udi stor Nød overladt Bue, som hand var givet og nu er Nedfløt til fordervelse: enten samme at opsette eller og betale ham; saasom hand Var accorderit med ham den tid derom at skulle beboe sin Gaard Helland sin livis tid for samme Gierning og godvillighed til Vidne derom Mons Herland og Niels Hannestvedt.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne ei heller mere end det ene stevnevidne Ole Tvedten det andet Torkild Lødtvedt møtte ikke, som Stevnemaalet Kunde afhiemble; thi blev Sagen til lovlig Stevnemaal henviist.

Lars Gielvig møtte for Retten og producerede en sig af Daniel Rafnsberg given original qvittering paa oppebaarne Bøder saa formeldende:

At Lars Vemmundsøn Jelvig haver til mig 1714, da jeg allernaadigst var constituerit foged over Nordhordlehn, og Wos, betalt paa sine Bøder for begangne Lejermaal med Herbor Aschildsdatter Penge Sex Rixdaler tilstaaes; og jeg for samme giort rigtighed, hvorfore mig og for dette og alt General qvittering allernaadigst er Meddelt.

Bergen d/en 3 Nov/embris 1727. Daniel Rafnsberg.

1727: 180b
 
 

Fogeden S/igneu/r Jens Lem udi anledning af det Høi Kongl/ig Cammer-Collegii giorte anteignelser udi afgangne foged Søren Glads allerunderdanigste aflagde Regenskaber, tilspuurte Laugrettet og den øvrige tilstædeværende Almue om dem er vitterligt at Nils Ladstad som udi bemelte foged Glads betienings tid, skal have faaet dom over ham for begangne Slagsmaal med Peder Ladstads datter at bøde til Kongen 9 rdr, noget paa bemelte Bøder haver erlagt eller dertil var formuende ? hvortil Laugrettet og den øvrige tilstædeværende Almue enstemmig svarede, at dem meget vel er vitterligt at bemelte Nils Ladstad for begangne Slagsmaal med Peder Ladstads datter, er udi fogeden Glads Betienings tid dømt at bøde til Kongen 9 rdr; men om hand noget paa *paa bemelte Bøder har betalt eller ei ved de ikke; dog er dem vitterligt at Niels Ladstad var en fattig Mand og forklarede end Ole Grimstad at hand tillige med lensmanden Johannes Hannistvedt og Mons Grimstad, som nu begge ere døde, var, efter fogeden Glads ordre hos bemelte Nils Ladstad for at exeqvere bemelte Bøder, men fantis hos ham ei det allerringiste til afbetaling;

Dette som nu for Retten passerit er, begierede fogeden under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse Som Retten consenterede.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1728 Retten skulle betiene, nemblig 5 g/am/l/e/ som før haver aflagt deris Laugretteseed; Ole Hatland, Johannes Lone, Johannes Noraas, Haldor Bysem, Borge Litland; og 3de Unge; Knud Geiterem, Ole Nonnaas og Nils Svennem, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagelige.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 11 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Magne Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd sammesteds Niels Aurdal, Lars Rommereim, Ole Molvig, Knud Molvig, Knud Schaar, Lars Schaar, Mons Store Aurdal, Ole Sætre med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen

1727: 181

til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst de allernaadigste ordres og patenter som fol/io 170 findis extraherede.

Dernest blev tinglyst H/er/r Major Christopher von Krogs udstedde Skiøde til Magne Olsøn paa ½ løb Smør og ½ Mæle M/alt udi Nodtvedt dat/erit 15 Octobr/is 1727 hvorfore er givet 100 rdr Courant.

D/en 12 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekom/m/e vare anammede blev forfattet Restantzen over dette Skibbredis Almues Skatter, oplæst og forseiglet, *items odelsMandtallet over Selvejerne oplæst og efter forfattelse forseiglet; saa og tilspuurt dette Skibbredis Almue om de Sager som til forrige Schibbreder er giort, angaaende det ordinarie tingsvidne og af dem svaret som hos forrige Schibbreder.

Kongl/ig Maj/este/ts foged Seig/neu/r Jens Lem i underdanig anledning af det høi Kongl/ig Cammer Collegii giorte anteignelser udi forrige foged aflagde Regenskaber pro annis 1706 1707, 1708, 1709 og 1710 tilspuurte Laugrettet og den øvrige tilstæde Almue om dem noget er vitterligt i hvad tilstand Ane Pedersdatter nu er, som udi bemelte foged Glads Betienings tid begik Lejermaal med Elluf Fielde og om dem er vidende at hon noget paa sine Bøder haver erlagt eller ikke, eller om hon dertil er formuende ? hvortil Laugrettet og den tilstædeværende Almue eenstemmig svarede: at de meget Vel Kiender bemelte qvinde menniske Ane *Peders (Pedersdatter), som nu udi allerstørste fattigdom opholder sig hos Sogne Præsten til Lindaas Præstegield H/er/r Niels Schiøtte, nyder ingen løn, men haver sit ophold hos ham af Barmhiertighed, hvad enten hon noget paa sine Bøder tilforne har betalt eller ikke, ved de ei at give nogen forklaring om.

Fogeden begierede hvad passerit er under Rettens forseigling til Tingsvidnes erholdelse, som Retten consenterede.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1728 Retten skulle betiene Erik Otterstad, Ole Aatterstad, Ole *Heiland, G/amme/l Anders Eide, Christen Eide, og 3de Unge, *og 3de Unge* som først for Laugmanden haver at aflegge sin Laugrettesed Johannes Aatterstad, Lars Vike, Elluf Yttre Eide, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige:
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 26 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre-Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Melcheraaen, Lars Melcheraaen, Tørres Skreen, Stephen

1727: 181b

Euchaas for Niels Espel, Halsten Boge, Aamund Indre Hordvig, Johannes Sætterdal, Ole Sandviig med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgangne ordres og høi øfrigheds befalinger, som fol/io 170 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Placat angaaende alle Slags Korns Vares fri Udførsel af Danmark og Norge dat/erit 15 Octobr/is 1727.

2. Deris Velbaarendheds udstedde ordres angaaende restantsers ind drivelse for dat/erit 29 Octobr/is 1727.

3. Johanna Adelusie S/a/l/ig/ Envolds Kønings (Kønnigs) udstedde Pante Obligation paa Capital 292 rdr, hvorfore er pantsat gaarden Salhuus af Skyld 1 p/un/d Smør, med paastaaende huuser Kiør og Inventarium, dat/erit 5 Junij 1727.

4. Kari Myrdals udstedde Pante Obligation til Madame Giertrud de Fine paa Capital 40 rdr hvorfore er pantsat hendis Part udi Gaarden Myrdal af skyld 1 p/un/d 3 merker S/mør og 1/4 t/ønne Malt, sampt 4re Kiør, Blomri, Hopri, Beltri og Botri, dat/erit 21 Octobr/is 1727.

5. Hans Henrik Urdals udstedde Skiøde til H/er/r Svend Scheen paa efterskrevne Gods i Arne Schibbrede Lie udi dette Skibbrede Smør 2 p/un/d Malt 1/2 t/ønne Angeltvedt 1 løb Smør, dat/erit 6 Aug/usti 1727.

6. Mag/ister Erik á Møinichens udstedde Bøxelbrev til Joen Andersøn *Norvigen (Morvigen?) paa 12 merker Smør, 1 Vaag Næver, dat/erit Bergen d/en 27 Nov/embris 1726.

7. Niels Knagenhielms udstedde Bøxelbrev til Johannes Larsøn paa 18 merker Smør 1/8 t/ønne Malt udi Flactvedt, dat/erit 18 Januarij 1727.

8. Marcus Borge, tillige med Lars Aasems og Mikkel Olsøn Steges udstedde Bøxelbrev til Erik Arnetvedt paa 9 merker Smør 6 Kander Maltis landskyld udi Arnetvedt, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 19 Maj 1727.

9. Nils Borges udstedde Skiøde til Byeskriver Hans Christian Gartner paa 21 merker Smør 9 Kander Malt udi Brestenlie, daterit 21 Nov/embris 1727.

10. Anders Tvedtens udstedde Bøxelbrev til Jan Eriksøn Aalmaas paa 1/2 løb Smør 1 Mæle Korn udi Aalmaas uden reversen at anvise dat/erit 20 Aug/usti 1727.

11. Peder Yttre Boges udstedde Skiøde til Ole Olsøn paa 1/2 løb Smør 1 qvarter Malt udi Yttre Boge, dat/erit 26 Nov/embris 1727.

12. Henrik Monsøns udstedde Skiøde til Nils Mons/øn Waxdal paa 18 merker Smør udi Fyllingslie dat/erit 26 Nov/embris 1727.

Dernest fremstillede sig for Retten Magne

1727: 182

Stephensøn som agter at begive sig udi Egteskab med Aase Larsdatter Hatland og derom søger allerunderdanigst deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Bevilling sam/m/e Egteskab at maa fuldbyrde, og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Ole Hatland og Endre Fitie maatte aflegge deris edelige forklaring for Retten om deris Slegtskab, hvilke begge møtte og et efter andet, edelig og eenstemmig forklarede at Magne Stephensøns Moder-Moder Siri Hatland og Aase Larsdatters fader Lars Niaastad vare Sødskende og saaledis Magne Stephensøn og Aase Larsdatter hin anden udi andet og 3de Leed beslegtede og ei videre hinanden enten i Svangerskab eller Slegtskab beslegtede eller besvogrede.

Denne deris edelig aflagde forklaring begierede Citanten under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse.

Det begierte Tingsvidne bevilgis Citanten under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse.

Fogden paa H/er/r Swend Schiens veigne lod opbyde till kiøps for opsidderne de 2de Gaarder Lie og Angeltvedt; og om de sig ei her indfinder, bliver godset Soldt.

Dernæst blev publicerit et Skiøde udgivet af Jan Westerlj, Joen paa Stølen boende i Bergen og Iver Teigland, som Formynder for Brite JansDatter, till Daniel Rasmusen Olmaas paa halvedelen af hans brug i Gaarden Olmaas, som Skylder 18 M/erker Smør 6 Kander malt: Dat/erit 26de Nov/em/br/is/ 1727.

D/en 27 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde vare at oppebære, Vare anammede, blev foretaget med Sagerne,

Torlev Flactved haver ladet stevne Anders Olsøn med skriftlig Varsel af 9 Octobr/is 1727.

Anders Olsøn møtte og fragik herfore ei at være stevnt;

Ingen Stevnevidner Møtte, som dette Varsel Kunde afhiemble; undtagen Nils Olsøn Espel allene.

Efterdi dend indstevnte Anders Olsøn fragaar herfore ei loulig at Være stevnt, ingen Stevnevidner møder, som Varselen kand afhiemble undtagen Nils Olsøn Espel; thi Vil Sagen først loulig Stevnis før noget derudi kand handlis;

Torlev Flactved har ladet stevne Marte Bastedatter for utilbørlige ord udvist imod ham og huustrue, til Vidne derom Anders Olsøn hendis Søster Mand, og Marte Monsdatter tilholdende paa Sande i Store Sandvigen; samme at afbevise.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hændis Veigne;

Stevnevidnerne Jon Falchanger og Aamund Mælingen afhiemblede edelig at have stevnt hende for denne Sag med mere end 14 dagis Varsel og talte med hende selv; ligeledis indstevnt

1727: 182b

hænde til at anhøre Vidnernis forklaringer.

Anders Olsøn møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i denne Sag.

Marte Monsdatter møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigts/øn og Ole Mikkelsøn afhiemblede edelig at have givet hende med i dag er 3 Ugers Varsel til at Vidne i denne Sag og talte med hende selv udi hendis eget huus;

Citanten begerede af nærværende Vidnis afhørelse; fore hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet sin Sandhed at udsige og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd: edelig udsagde: at *Marte Baste* Marte Bastedatter var paa leje hos Anders for at spade og talte da Marrite til Ingeborg at hon haver mange som *seer ronge ouer* (ser med vrange øyer) paa hende, og spuurte Ingeborg Marte hvad hon Var Vild for og hvorfoer hon ei helsede, og sagde Marte at Være Vild for at hon saa Merkesteenene, da sagde *Torlov saa du Nogle i Selvigen og om Justen hafde nogen hielp, hvortil Marrite svarede ja; da sagde Marte til Ingeborg du har Været en vanskiender i Grenden siden du kom her, hvortil Ingebor bad hende drage dievelen i Vold til Selvigen med sin Pek og tage sit skodtmaal der hos den sladder den Kari Seelvigen, Marte takkede alle ære og got som hon tiente hos og Kunde Vel tage sit skusmaall der men dig takker jeg døden og dievelen for jeg Var hos dig; mere sagde deponenten sig ei at afvide: Citanten tilspuurte Vidnet om hand ei *hart hørt at Marte skieldede dem for at føre Kieltrings levnet ? dertil svarede hand, ei at have andet hørt end hon sagde de førte snart Kieltrings levnet som de i Selvigen.

Marte Monsdatter det udeblivende Vidne som nu befindis loulig stevnt og ei møder sit edelige Vidne at aflegge, foreleggis til Nestholdende ting her at møde sit edelige Vidne at aflegge under 20 lod Sølvs bøder, da og Videre skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

S/igneu/r Jukkum Mejer haver ladet stevne Ahasverus Jæger efter forrige tiltale og Lavdags foreleggelse af 19 Aug/usti 1727:

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn og Ole Mikkelsøn afhiemblede edelig at have stevnt ham med i dag 3 Ugis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands huustrue udi deris iboende huus i Store-Sandvigen.

Citanten møtte for Retten og

1727: 183

paastod Dom saavel udi hovetsagen som Processens Omkostnings erstatning.

Ahasverus Jæger som nu ei efter laudags foreleggelse møder eller lader svare til Sagen, da hand dog første gang og nu er loulig stevnt, tilfindis at betale Citanten S/igneu/r Juchum Mejer de ham søgende 20 rdr 4 merker, efterdi ingen indsigelse derimod giøris og derforuden erstatte ham denne Processis foraarsagede Omkostning 1 rdr 3 merker, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Johannes Tuenæstved haver ladet indkalde for Retten, efter Rettens forrige Kiendelse af 19 Aug/usti 1727 Ole Iversøn Taqvam, Ole Houcheland og Anders Monsøn Indre-Taqvam til at aflegge deris edelige depositioner og Helge Monsøn Taqvam til Veddermæle.

Dend indstevnte Helge Monsøn Taqvam møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Thommes Seim og Daniel Seim afhiemblede edelig at have stevnt ham med i Mandags Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til at anhøre disse indkaldede Vidners forklaringer og talte med ham selv.

Vidnerne møtte for Retten og tilstode loulig at Være stevnte til at aflegge deris edelige depositoner i denne Sag: og først fremkaldet

Ole Ivers/øn Taqvam som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at da de ginge af hands bryllup paa Gaarden Indre Taqvam som vare deponentens eget bryllup hvor de lagde til lands hos Johannes Taqvam og maatte gaa over Helges Bøe formedelst haard indfaldende Veir og overladning af folk, og da de skulle gaa af Bryllupet Søndagen derefter gik Helge Monsøn paa sin egen Bøe og spilte paa en fiol og blev saa Helge Monsøn indbudet ved en dreng Gregorius og gik saa Helge hiem og fik en gang drikke hos dem, og derefter gik de ud Bryllupsfolket og kom Helge Monsøn efter dem da de Vare komne til Anghougen paa Indre Taqvams Bøe, begierende at de skulle gaa ned og beskrive den skade de havde giort paa hands bøe S/anc/t Hans dag, da de der landet, da svarede de det ei var tid nu paa en hellig dag at *forrete saadant, og begierede deponenten at Helge Monsøn ei nu skulle tale derom, men om nogen skade var skeed, vilde hand oprette den, og

1727: 183b

tilbød ham, at vilde lade slaa saa meget hos sig igien fra Skiøen op i huuset for tillagde Skade; hvilket hand ei vilde imodtage; og gik Helge sidst efter dem som afgangne Vare og disse ginge tilbagers til stuen hvorudi de fulte deris Bryllup, da hørte deponenten Skrig paa Bøen og løb da deponenten ud efter og blev Var at Helge Monsøn, Værende da paa sin egen bøe, Kastede fiolen fra sig og sagde til Johannes Tvedten du din gamle skielm skal faa noget med derpaa tog Helge Monsøn fat paa Johannes Tuenæstvedt under struben og kastede ham til Marken og rev noget af Johannes sit Skieg af og Knuede ham med sine Knæ paa Johannes sit Brøst, holdende i sin haand noget af Johannes sit Skieg og sagde Helge Monsøn end til Johannes, dievelen skal fare i dig du gamle Skielm, du skal legge efter mig her paa Vejen og talede hand dette medens hand laaeg over Johannes sit Brøst: derpaa Viste Johannes deponenten og andre sit Skieg afrevet, sigende til Helge Monsøn, dette skall du faa betaling for, og gik saa Johannes hiem med flere og ei talede til Helge Videre: derpaa sette Helge sig ner siden de kom saa mange og sagde Siur Siurs/øn til Helge Monsøn som med andre kom der til, dievelen skulle fare i dig fordi du saa farer med en gammel Mand og uden aarsag slaar og river haar og Skieg af en gammel Mand, derpaa Helge siger til Siur er du Soldatere og vil have noget med ? Siur svarede: det er lige got hvad jeg er: derpaa reiste sig Helge Monsøn paa Venstre haanden og trev i Siur med høire haanden og maatte Helge dog under og Siur kom ovenpaa og blev Var siden at Siur var *ledden (bedden = bitt), og at Siur klagede over Helge, da spurte Helge ham om hand Vilde have mere, saa reiste Helge op igien og Siur Viste ham hvor hand hafde bit ham, da svarede Helge kom jeg skal bide dig mere og truede Helge Siur at hand skulle ligge efter ham paa skiø og land \og skal du faa det om det end var paa Kirke bakken/ derpaa afstyrede deponenten og flere ham og fik ham hiem og blev en stund hos Helge: men Siur svarede Helge ikke et ord paa alle disse Trudsler og omsigelser.

Ole Houcheland blev dernest fremkaldet og edelig forklarede ei at have andet seet end at Helge Mons/øn skuede Johannes Tuenestvæd over ende paa Marken og dette saa hand af bryllupsgaarden; men om drengen Siur forklarede hand enstem/m/ig som forrige, undtagen dette, at hand saa Helge

1727: 184

Monsøn bide Siur.

Anders Mons/øn Indre Taqvam forklarede edelig: mestendeels som første, dog ei kunde fuldkommen forklaring give om Siurs bit, allene at Siur viste ham sit bit, men ei saa hvem der giorde det;

Johannes TuenæsTvedt begierede hvad for Retten passeret er til tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Derefter blev forfattet restantsen over dette Aars Skatter og Engesletteskat, oplæst og forseiglet saasom ingen indsigelse derimod er giort; item odelsmandtallet forfattet oplæst og forseiglet, saa og det ordinare tingsvidne angaaende de 9 Poster og af dem svaret som af forrige at saadant indtet her er passert dette Aar undtagen hvad Dale *Gaards aftager.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1728 Retten skulle betiene, nemblig 5 gamble Mons Bougtvedt, Erik Horvig, Aamund Horvig, Nils Fosmark, Mons Helle, og *3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed Erik Fogstad, Nils Bruraas, Anders Sætre; Abraham Hansen, Jacob Hougland; Christian Christophersøn;
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 28 Novembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Horvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Burcheland for Baste Reistad, Magne Borge, Thommes Reistad, Gutorm Hundhammer; Erik Blom, Mons Røskeland, Nils Reistad, Aamund Greve med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste Anordninger, Patenter og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 170 og 181 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

1. Ane S/a/l/ig/ Ole Heggens, Mons Olsøn og LouVergens Johannes Øfste Mieldes udstedde Skiøde til H/er/r Søren Bergendal paa hendis i Hougsvigen staaende huus, Ildhuus og hauge (haage? - d.v.s. hage) dat/erit 15 Octobr/is 1727.

2. H/er/r Giert Gielmeidens udstedde bøxelbrev til H/er/r Søren Bergendal paa foreskrevne sig tilkiøbte huusers grund og have hvorfore skal betalis aarlig 1 mark 8 s/killing, dat/erit 13 Octobr/is 1727.

3. Caspar Rømmers udstedde bøxelbrev til Anders Simensøn paa 1/2 løb Smør 1/8 t/ønne Malt og 1/2 faar udi Stoche, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 21 Mart/i 1727.

1727: 184b
 
 

D/en 29 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Elling Houge ladet stevne Johannes Gierstad for Skieldsord og Slagsmaal til Vidne i Sagen Anders Præstun Magne Houge, Johannes Houge, Ole Vatle, Siur Vefle, Mons Ascheland i denne Sag;

Johannes Gierstad møtte og tilstod loulig at Være stevnt i denne Sag og til at anhøre Vidnernis forklaringer. Johannes Gierstad tilstod efter Spørsmaal at have givet Elling Houge med sin haand en dask og *var (hvad?) ordene er angaaende kand hand ei sige men at dette skeede i drukkenskab; og begierede saa Citanten Vidnernis afhørelse: for hvem eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Anders Præstun som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at de for ner om Wangs Vandet paa en raadden baad sad hand bag udi og øsede, og hørde intet Noget af disse indstevntis tale saasom hand sad bag i og øsede og var deris tale saa vit hand kand erindre af løstighed den tid og da de kom ned for land og skulle stige op gik Johannes og Elling paa land og toge i hver andris Armer og af Vred hue og saa ei videre den tid og som de Vare komne til Kidsbøden og hafde Vadet Elven, kom Johannes gaaende og lagde til Elling en ørelaske (ørebaske? - øredask) og Elling er ude og ei talte et ord før hand fikk *basken (dasken?) eller efter.

Magne Houge fremstod dernest og edelig udsagde, og saasom hand Var Laugrettesmand sad Retten udi hands sted Johannes Askeland; at have fornummet da de komme til Land at Johannes Gierstad steg først paa land Kaste de Koften fra sig og fordrede Elling ud og da de komme paa land toge de hin anden i Armene og ei videre afveed.

Johannes Houge fremstod dernest og edelig udsagde: at have ligget og sovet paa Baaden til de komme til Vasenden (Stadnamn = Enden av Vangsvatnet) og blev saa Var at Johannes og Elling som paa land vare komne hafde hin anden fat med hænderne, enten det Var af Kierlighed eller Vrede kunde hand ei sige; og hvad deris Slagsmaal angaar derom ved hand intet at sige, ei heller om ord, saasom hand laag og Sov paa Baaden.

Ole Vatle fremstod dernest og edelig udsagde: at det første talemaade rettis sig deraf at Elling vilde Kiøbe og Johannes sagde du har penger hvortil Elling svarede: har jeg ikke faaet dem

1727: 185

ærlig, hvortil Johannes svarede: naar du ikkun bruger *den (dem?) ærligt saa er Vel, og vilde saa Elling ligge Aarene ned og vilde til Johannes, men Johannes bad om freed medens de Vare paa baaden og naar de komme paa land kunde hand tale med ham, da de komme paa land blev deponenten Var at de havde hin anden i armene og siden de komme paa Kidsbøden og der sadde lagde Johannes til Elling en *ørebask (øredask) med sin haand og talte ei et ord til Elling førend hand gav hand den ei heller siden;

Mons Ascheland forklarede edelig: mestedeel som første Vidne, undtagen Slagsmaalet sagde hand sig ei at have seet noget om;

Fogeden paastod i regarde af Johannes Gierstads Vanførhed, formedelst hvilken hand allernaadigst er tillagt Naadepenge, ligeledis fordi Parterne imellem ere forligt, paastod fogeden at Johannes Gierstad denne sinde ikkun maatte *Muctleris (Mulcteris) til de fattige, dog med alvaarlig advarsel at hand herefter dags entholder sig fra ald uforligelighed og uskikkelig medfart mod sine Grander og Naboer.

Saasom fogeden ei dennesinde giør anden paastand, end den instevnte Johannes Gierstad, i henseende til *hand store Vandførhed for denne hands Ubesindighed bør mulcteris til de fattige, dog med Advarsel at entholde sig efterdags fra ald uskikkelighed, saa tilfindis Johannes Gierstad for denne forseelse at give dennesinde til de fattige huustrue og nødlidende 3de lod Sølv inden 15 dager *efter (under) Nam efter Loven; dog med denne Alvorlige advarsel, at hvis efterdags nogen saadan uskikkelig gierning af ham skulle øvis, hand da ei allene skal straffis directe efter Loven; mend end ogsaa Give til de fattige forud 4 rdr.

Dernest blev tinglyst

(1.) Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høirespective ordre af 25 Nov/embris 1727 angaaende Skyds Negtelse at de Modvillige skal arresteris og fengslig til ham nemblig Stiftbefalingsmanden føris.

2. *Kongen Patent om høje Rettis holdelse 1727 dat/erit 20 Octobr/is 1727.

3. Stiftbefalingsmandens ordres at intet Qvæg maa selgis uden for Byen til *forprangere (Norsk Hist. Leksikon: Forprang = ulovlig oppkjøp eller salg av varer som etter loven skulle falbys i byene), under confiscation dat/erit 25 Nov/embris 1727.

4. Stiftbefalingsmandens tillige med Biscoppens og Consistorii taxation og Capituls taxt over Tienden og landskyld afgift af Korn dette Aar dat/erit 20 Nov/embris 1727.

Paa Kongens Veigne er stevnt Aad Bastesøn *Waxdal (Vaksdal ligg i Arne skipreide, medan Vassdal ligg i Mjelde sk.r.) og Kari Johansdatter for fortilig sammenleje sam/m/en til deris Ægte Bøders erleggelse efter Loven;

Ingen af de indstefnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne.

1727: 185b

Stevnevidnerne Adskild Daltvedt og Gunder Elvigen hafde stevnt dem, men det ene Stevnevidne møtte ikke, thi blev Sagen henvist til lovlig Stevnemaal.

H/er/r Capitain Højelse har ladet stevne Aaggete Andersdatter Solberg fordi hon har taget sin datter som Var fæstet Af ham til aars tieniste, navnlig Ane Eriksdatter af hands tieniste og Ane Eriksdatter til Veddermæle, sampt begge til strafs lidelse efter Loven;

Af de indstevnte møtte ikkun Moderen Aaggete Andersdatter som tilstod herfore at Være loulig stevnt tillige med datteren: ellers svarede den indstevnte at have ladet sin datter komme til ham paa den Maade at saalenge hendes Mand Var i lifved.

Ingen møtte paa Citantens Veigne; thi kand Retten ei andet end lade Sagen *accqviescere (Akkviescere = finne seg i, slå seg til ro med) til Citanten giver sin indsigelse herimod og videre paastand i Sagen.

Mikkel og Iver Rodland haver stevnt sine Grander Lars og Magne Rodland fordi de haver holdet Ulovlig Gierdisgaard hvorigiennem deris Qvæg er kommen og beskadiget deris Ager Eng, da de dog derom ved Grandstevne ere advarede ved Rasmus og Henrik Mitmielde, samme dem tilføjede Skade at *repondere (Reponere = legge tilbake) tillige med Processens Omkostning.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode loulig herfore at Være stevnte: og refererede sig til Vidnernis forklaringer, som samme haver besigtiget: hvilke og møtte for Retten og tilstode herfore loulig at Være stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag: for hvem eden blev oplæst betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Rasmus Mielde, som efter edens afleggelse om sit Sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: At have Været paa Gaarden Rodland Olsaakke tid dette Aar efter Citanternis begiering og beskuet Rodlands opsidderis bøe gierde, da de fant *af (at?) Lars og Magnis særdelis Larsis Gierder vare meget brøstfeldige, hvilke de tilholte, samme at reparere at intet qvæg skulle komme der igiennem eller betale den derover beføjede Skade; og skede dette udi samptlige Granders hos Værelse som selv anviste dem hvis (det som) de tilkom i Gierdis gaarden at vedligeholde: og siden dend tid har hand ei været der og ei ved enten de har reparerit eller ej.

Dernest fremstillede sig Henrik og edelig udsagde edelig og enstemmig som forrige.

De indstevnte forklarede at ald Bøe gaard er Ulovlig og denne Skade kommer deraf, at Mikkel haver et udslette, hvilket, saasnart hand haver slaaet indlader hand der sit Qvæg, hvorover det bliver

1727: 186

bøe Vant og saaledis neppe kand holdis fra Gierde-brydelse, tilmed haver hand ei lidt nogen Skade paa Korn eller noget Qvæg indkommen førend 1 1/2 Uger for Mikkels tider, men Citanterne siger dette at være skeed Olsaakke tider igiennem Larsis grinder som nedlaae og hands Gierder; og blev saa oplæst et af Gaardmand Jordejeren Retten tilstillede Brev af 28 Nov/embris 1727 hvortil Lars Rodland svarede at hand begierede tid til neste Ting sig at forsvare.

Paa det Lars Rodland ei skal beklage sig overilet med Retten, saa givis ham tid til neste Ting at forsvare sig, imidlertid haver Citanterne at see sig om beviis paa det dem tilføjede Skade, da og videre skal kiendis hvis Lov og Ret medfører.

H/er/r Giert Gieldmeiden har ladet stevne Ane Mentz med skriftlig Varsel af 15 Octobr/is 1727 som blev læst.

Ane Ments møtte for Retten og tilstod loulig herfore at Være stevnt, og indgav her imod sit skriftlige Indleg af dato Hougsvigen d/en 29 Novenbr/is 1727.

Paa Citantens Veigne møtte ingen; som herimod vilde replicere eller befuldmægtiget Var.

Som Citanten selv eller fuldmægtig ei møder eller replicerer herimod den indstevntis indgivende, saa hviler med Sagen til Citanten den videre proseqverer imidlertid skal Citanten, naar forlangis og hand det afhæntendis Vorder, givis copie af hvis (det som) passerit og indleverit er til Videre besvarelse og prosecution i Sagen.

Paa Kongens Veigne er indstevnt Soldat Carl Nils/øn for fortilig sammenleje med sin huustrue Ingeborg Monsdatter, til Egtebøders erleggelse efter Loven.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Ole Weset og Mons Weset afhiemblede Edelig at have givet dem mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med dem Selv.

Fogedens fuldmægtig Peder Bejer begierede Laudags foreleggelse for de indstevnte til neste ting.

Carl Nils/øn paa huustrues veigne som nu befindis loulig stevnt og ei Møder eller lader Svare til Sagen, foreleggis til neste ting at møde og svare til Sagen saa fremt ei dom efter Stevnemaalet skal Vorde afsagt.

Derefter blev Restantzen forfattet for dette Schibbredis Almue oplæst og forseiglet *som (saasom) ingen indsigelse derimod blev giort, ligeledis Odelsmandtallet over selvejerne forfattet oplæst og forseiglet: item det Almindelige tingsvidne angaaende de 11 Poster og af dem svart som af forrige Schibbreder.

1727: 186b
 
 

Siden blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1728 Retten skulle betiene nemblig Ole Birkeland, Anders Præstun, Johannes Gierstad, Ole Hartvedt, Knud Qvisten; og 3de Unge som først for Retten haver at aflegge deris Laugrettesed, Johannes Hechland, Johannes Nils/øn Ascheland, Brynnild Mitmielde.

Fogden dernæst i Underdanig Anleedning af det høy Kongl/ig Cam/m/erCollegii giordte Anteignelser udj forrige Foeged Afg/amme/l Søren Glads Allerunderdanigste aflagde Reigenskaber fra A/nn/o 1706 till A/nn/o 1710 inclussive, tilspurdte saavel Laug-Rætted som den øvrige tilstædeverende Almue, om dem er vidende hvilket Aar at Gaarden Søre Revem udj Mielde Skibrede af u-løkkelig Waade-Ild skall vere opgaaen og afbrendt, og om Opsidderne, efter Allerunderdanigst Ansøgning desformedelst har nødt Allernaadigst Skatte Frihed, og for hvor mange Aar ? hvortil Laug-Rætted og den øvrige tilstædeværende Almue enstemmig svarede: at det er dem desvær! altfor vell Witterligt, at Opsidderne paa Gaarden Søre Revem udj forrige Foeged Sall/ig Søren Glads tiid, er rammed den U-løkke, at deris paaboende Gaard er afbrendt og udj Aske nedlagt, dog erindrer de iche vist hvad Aar dette er skied, ej heller er dem vidende, hvad enten Opsidderne har nødt Allernaadigst Skatte Frihed eller ej;

Fogden begierede beskreven hvad passeret er, som blev bevilget.

Ligeledes tilspurdte Fogden, i Anledning af Cam/m/erets Anteignelser udj bem/el/te Foeged Glads Reigenskaber pro Annis 1709 og 1710, saavel Laug-Retted som Almuen, om dennem var bevust, at nogen første fæste herudj Skibredet paa Kongens eget gods udj forbem/el/te 2de Aaringer var forfalden ? derpaa alle gav till giensvar: at udj de 2de Aaringer 1709 og 1710 er dennem ikke videndes, at nogen Første-Bøxel som meldt, er forefalden;

Det alt Fogden Lem under Rettens bekræftelse forlangede meddelt, som iche heller kunde nægtes.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 2 Decembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Sartor Schibbredis Almue paa Gaarden Tossøen formedelst haard indfaldende Stormveir, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Niels Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Schoge, Mikkel Nipen, Lars Landraa, Jacob Ystvet(?) Nils Laachøen, Lars Eriks/øn Landraa, Simen Schoge Nils Arefiord med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi Hans Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed,

1727: 187

og ærbødighed imod Rettens og dends betiening advaret er først tinglyst alle de allernaadigste ordres og befalinger som fol/io 170 og 181 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

(1.) Mathias Rasmusøns udstedde Panteforskrivelse til fru Edel Grans paa 150 rdr courant, hvorfore er pantsat Sollesvigen af skyld 40 merker fisk med paastaaende hemseVaaning 16 al/en i lengde og bredde, sampt andre Gaardens Huuser og boder; Qvæg af smaat og stort, sampt hans erhvervede Kræmmerhandling og Privilegier med alt hvad som deraf dependerer sampt alt hvad hand ejendis er og vorder med Videre dat/erit 26 Junij 1727.

2. Abraham Wessels udstedde Skiøde til Elling Worland og Arvinger paa en Laxevaag Sandøen (Sundøen) kaldet, som dog ham skal tilbydis om der skal selgis igien og midlertid nyde den derved fangede Lax for billig betaling, dat/erit 26 Febr/uarij 1727.

3. Biscop Marcus Mullers udstedde Bøxelbrev til Hans Hanssøn paa *paa 1/2 Vaag fisk udi Waage, uden reversen at anvise dat/erit 23 Augusti 1727.

4. Ingemoe Hanssens udstedde Bøxelbrev til Nils Nilsøn Søre Toft paa et Plads under Søre Toften Træet kaldet dat/erit 13 Aug/usti 1727.

Lensmanden haver ladet stevne Halvor Mikkelsøn Søre Echerhofde efter forrige Rettens Kiendelse og Elen Colbeensdatter efter forrige tiltale.

Elen Colbeensdatter møtte for Retten og tilstode at have ligget i Barselseng i Bergen, staaet Skrift i Domkirke Sogn ved H/er/r Dominicus Nagels og tilstaar endnu som før at Halvor Echerhofde er hændis Barnefader;

Retten tilspuurte Halvor Echerhofde om hand kand ved Eed forklare at hand ei er hendis Barns fader ? hvortil hand svarede Ja.

Fogeden begierede tid til neste ting at faa erhverved Sogne Præstens attest om Barnets daab, for deraf at confrontere tiden.

Fogeden givis dilation til neste Ting *dilation til at forskaffe Sogne-Præstens attest om Elen Colbensdatters Barns Daab, for bedre at confrontere Sagen; da og videre skal kiendis hvis Ret er; Imidlertid foreleggis Halvor Echerhofde til samme Tid at møde og sig Sagen ved Ed at fralegge:

Dernest er Tinglyst Ole Johans/øn Nore Biørøens Skiøde til Nils Villiks/øn paa 22 merker fisk udi Nore Biørøen, dat/erit 9 Decembr/is 1727.

Ittem publicerit S/igneu/r Rasmus Heltis skriftlig forfattede Document, hvorudi hand {lyder} lader lyse sin penge Mangel, og tillige sin Odels-Ræt till Gaarden Søre Toft i Sartor, som hans Moder Bodel Sall/ig Jonas Heltis har soldt till hendis Svaager Ingemoe Hansen, med de under sam/m/e Gaard liggende 2de Huus-Mandz-platser og Laxefiskerje dat/erit 1ste Dec/em/br/is/ 1727.

1727: 187b
 
 

D/en 3 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev foretaget med Sagerne og Som ingen Kongens Sager vare indstevnte blev foretaget med Almuens Sager og hafde da

Sidsele Sangolt haver ladet stevne Mikkel Bache, Anders Bache og Thommes Schage for nogle Penger som de skulle have fællis fortient udi Laxevaager *hvordi (hvorudi) hon lider til Kort 2 rdr 3 merker, samme at faa betalt og Processens Omkostnings erstatning;

Mikkel Bache møtte selv, paa Anders Bachis Veigne Ole Lerøen og Thommes Schoge selv; som tilstode louligen for denne Sag at Være stevnte,

Mikkel Bache forklarede at de Vaage under Warøen Scheholmen og Warøe Noven blev siddet halve deelen af ham og halvedel blev siddet af Ole Lerøen og Anders og sat Citantinden det Aar men Thommes Schoge lod sidde 1/4 part af begge Vaager og hafde sluttet saadan accord at de skulle sidde ligt i tab og Gevinst tvende Aar sam/m/en; men Thommes forklarede at hands forening Var at Naar hand kom igien at sidde, som ei efterfølgende Aar sat, skulle samme forening skee og saa (ogsaa), men ingen contract af ham skeed med Citantinden: og Vart(?) Mikkel af de andris Vaager, som bedre gav 2 rdr, hvoraf hand fik sin fierde part 5 rdr og Thommes 5 rdr. Men Thommes svarede ei at have videre contraherit ved dem, førend hands sidde Aar (siddeAar) kom igien; Retten tilspurte Mikkel Bache om hand kand bevise Citanten eller Thom/m/es Schage til at have contraherit om Citantindens Aars Gevinstis tab ? dertil svaret nej: Mikkel Bache forklarede at efterdi ingen eenighed imellem dennem er, saa vil hand det aar hands Andeel kommer sidde sin part allene, saa kand andre giøre for at forekomme Synd og U-enighed. Thommes Var og fornøjet med samme ligeledis Enken.

Efterdi her ei bevisis for Retten anderledis end Mikkel Bache forklaret haver; nemblig at Thommes Schoge ei anderledis er contraherit med dem end naar hands Aar igien indfalt, da Vilde hand holde samme Contract, af tab og gevinst, men ei sluttet Noget Og Citantindens tilfaldende Aar; samme hand foregiver at vil holde naar tilkommer ham; men naar Retten considerer deris nu sidste anmodning at enhver, Naar deris sidste Aar indfaller vil sidde paa egen Gevinst og tab, hvorom de ere Accorderede, saa kand Retten ei fravige deris paastand, men tillader en hver at sidde sin deel af Vaag paa egen profit

1727: 188

og tab for at forekomme Uenighed og saaledis delibereris Thommes Schage for Citantindens tiltale i denne Sag og ophævis processens Omkostninger i denne Sag paa begge sider. Skulle hon nogen tiltale have til andre for sitt tab, reserveris hende det til Loulig Stevnemaal.

Dernest Var indstevnt Peder Arnes/øn og Marrite Torkielsdatter efter forrige tiltale af 11 Aug/usti *1728 (1727).

For de indstevnte blev producerit ved Ørians Kaland Præstens attest af 1 Decembr/is 1727 at de ere trolovede.

Fogeden paastod at de bør foreleggis under (inden) en Vis tiid at fuldbyrde deris ægteskab; eller da bøde fulde Bøder og straffis anderledis efter Loven;

Efterdi SognePræstens attest ei mentionerer hvad tid de ere trolovede, saa Retten deraf kand see tiden, saa foreleggis de indstevnte, for at forekomme ald Synd i saa denne tilfælde saavit mueligt er, at de inden Paaske tider først kommende fuldbyrder deris egteskab, hvis de ei vil blive tilfundne deris fulde Bøder at erlegge eller og straffis som Loven ommelder.

Derefter blev forfattet restantzen over dette Aars Skatter for Almuen oplæst og som ingen indsigelse derimod er giort, af Retten forseiglet; saaog OdelsMandtallet forfattet over Selvejende og selvbrugende og af Retten forseiglet; item det ordinaire tingsvidne angaaende de 10 Poster hvorom her blev svart, at intet andet her er faldet uden angaaende det i Glesvær fundne Skib; saaog blev taget tingsVidne angaaende at af Qvalvaagen i Schogsvaag og Tælle Vaag ei noget til denne tid til fogeden er betalt; item taget tingsvidne at ei til S/a/l/ig/ Glad fra 1706 til 1710 nogle Munderingspenge af dette Skibbrede er betalt.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1728 Retten skulle betiene nemblig 5 gam/l/e/ som tilforne Retten har betient, Ole Lerøen, Ole Nils/øn Nedre Børnæs, Ole Christophers/øn Nedre Børnæs, Ole Nore Biørøen og Nils Nore Biørøen; og *tvende (trende) Unge Nils Lars/øn Lerøen, Peder Peders/øn Nore Echerhofde; Mons Gregus/øn Glæsnæs som først for LaugtingsRetten haver at aflegge deris ed hvorefter de til Retten skal vorde antagelige.

1727: 188b
 
 
 
 

Anno 1727 den 4de Dec/em/br/is/ er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Schiolds Skibredis Almue paa Gaarden Hornæs; nerværende Kongl/ig May/este/ts Foged over Nordhorlehn og Waass Seig/neu/r Jens Lem Bøygde Lensmanden Ole Totland og Eedsorne og tilforordnede Laug-Rættesmænd Nils Berge, Jakob Borge, Nils øfre-Dyngeland, Nils Skage, Aadne Totland, Johannes Houge Ole Ulsmog, og Lars Myhrdall i Halvor Biørndalls stæd, tillige med flere af Almue, som sam/m/e tiid Ting søgte;

Hvorda efter at Rætten udj hans May/este/ts høye Nafn var sat og Almuen advaret og tilholdet, at betee sig Ærbødig og Lydig, sampt freedelig og skichelig inden Tinget, imod Rætten og dends betiente, blev først publicerit alle de Kongl/ig Allernaadigste ordres og andre høy Øfrigheds Befallinger, som under folio 170 og 181 findes Extraherede: dernæst Tinglyst

1. Frue Else Risbrigs udstædde Bøxelbrev till Nils Anfindsen paa 2de skil/l/ing/s jord i Gaarden Nye Gaard, som er den halve deel af gaarden; dat/erit 10de Sept/embris 1727.

2. H/er/r Lector Bornemands udstædde Bøxelbrev /: med lejlendingens hosføyede Revers :/ till Nils Larsen paa 1 løb Smør 1 Mæhle Malt, dat/erit 28de Nov/em/br/is/ 1727.

3. Ditoes udgifne Bøxelbrev till Lars Michelsen paa 1/2 løb Smør 6 Kander Malt udj Gaarden Sølen; dat/erit 29de Nov/em/br/is/ 1727.

4. Lars Byenæs, som Formynder for Mons Wincensen, hans udstædde Bøxelseddel till Wincens Omundsen paa 18 M/erker Sm/ø/r 12 Kander Malt: dat/erit 4 Dec/em/br/is/ 1727.

5. General Toldforvalter Johan Garmans udstædde bøxelbrev till Ole Halvorsen paa 1/2 løb Sm/ø/r 1 q/var/t/e/r Malt og 1/8 Huud i Gaarden Birkeland; dat/erit 18de Aprill/is 1727.

6. Anders Joensen Skares bøxelbrev till Mons Goutesen paa 9 merker jord udj Gaarden Flesland, dat/erit 25de 8br (Octobris) 1727.

7. Auctions Directeuren i Bergen Bendix Erenst Mannick, hans udstædde Skiøde till Seig/neu/r Owe Holm paa Gaarden Cronstad med tilhørende inventarium, ligesom det udj Auctions-Wærked er Specificeret, og paa Auctions Stædet soldt, for den Summa 1121 Rdr: dat/erit Bergen den 27de Martij 1725.

8. Welædle og Høy-Ærværdige H/er/r Biscop Mullers udstædde Bøxel-brev till Mons Haagensen, paa 1 p/un/d Smør 16 K/an/der Malt 1/6 Huud i Gaarden Yttre Hoepe: dat/erit 3de Maij 1727.

D/en 5 dito er Retten igien betient sammesteds, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde Var at bekomme, var anammede, blev foretaget med Sagerne og 1 Kongens og hafde da

Assesor Wilhelm Hanssen paa sin landbonde Ole Smøraasis Veigne ladet ved skriftlig Stevnemaal af dat/o 16 Octobr/is 1727 ladet indstevne Lars Smørraas til at anhøre efterskrefne Vidner, Ole Giellestad, Elias Lille Milde, og Lars Myrdhal alt til et tingsvidnis erholdelse efter forberørte Skriftlige Stevnemaals Indhold, som i Retten blev producerit;

Lars Smørraas møtte

1727: 189

for Retten og tilstode ei loulig at Være stevnt, men dog \for at *initere (Initiere? = begynne, sette i gang) Vidløftighed/ til Gienmæhle, af Vidnerne møtte Ole Giellestad og Lars Myrdal som tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i Sagen; Elias Milde møder ikke.

Imidlertid begierede paa Citantens Veigne Jesper Heiberg at Retten vilde behage til et louskikket tingsvidnis erholdelse at examinere de indkaldede Nærværende Vidner edelig, som nu Conform Loven til første ting ere indkaldede deris Vidne edelig at aflegge om hvis (det som) de af den indstevntis Mund som nu godvillig selv tager til Gienmæle i denne Sag angaaende kand have hørt, og at Retten vilde behage at paalegge dem efter foregaaende Ed at svare til efterfølgende qvæstioner: 1. Om dem ikke er vitterlig at Ole Smørraas nu sidstleden Sommerting holdt her paa Gaarden Hornæs, efter at det paa hands ejende part udi Gaarden Smørraas paa hands ejende part til H/er/r Assessor Hanssen udgivne Skiøde, var Vorden tinglyst, indkom fredelig og skikkelig udi Rasmus Hornæsis Stue hvor Lars Smørraas, tillige med de indstevnte Vidner og Mange flere Almue Mænd samme tid sad, her. 2. Om de ikke hørte at Ole Smøraas da hand indkom i Stuen tiltalte Lars Smørraas og de andre fredfærdig og meget skikkelig, hilsede det hele Selskab og ønskede dem Guds fred allesammen. 3. Om de ikke hørte at Lars Smørraas som var i Stuen og snudde sig paa forsædet hvor hand sad, derefter eden tiltale, tiltalte sin Stiffader Ole Smørraas af Vreed hu, og sagde: himmel og Jord forbande baade din indgang og udgang. 4. Om ikke Ole Smørraas derpaa tiltalte med fred ald skikkelighed og sagde: hvad skader dig: band ikke saa: hvilket ligeledis alle de andre giorde som i stuen sad og om ikke Vidnerne hørte at *at Lars Smørraas enda igientog sine grove og Ud-førlige forbandelser og sagde til Ole Smørraas Jeg skal forbande dig hver den dag Jeg staar paa mine fødder at alt hvad du tager i dine hænder skal forsvindis for dig og jeg skal vel lære dig ref (rex?) og lingx(?) (Betyr dette: høgre og venstre?). 5. Om de ikke at alle disse *formaledidelser (forbannelser) af Lars Smørraas alle er skede af denne aarsage, at Ole Smørraas hafde Solt til H/er/r Assessor Hanssen sin ejende part i gaarden Smørraas og om ikke Lars Smørraas disformedelst saa meget ilde og ei af anden anledning eller aarsage som forbemelt tracterede sin Stiffader Ole Smørraas og desfor-

1727: 189b

uden med mange andre usømmelige ord udførmede ham, skieldede ham /: salva venia at sige :/ (Salva venia = med respekt å melde) for en fæhund og Lunsehund (Luusehund) og benøttede sig af andre slemme espressioner (uttrykk), som mand for respect af Retten undseer sig for at *itererere (iterere = gjenta) og naar Vidnerne har svaret edelig til disse Qvæstioner, vilde Comparenten videre reservere sig sine propositioner i Sagen; hvorpaa først eden for de tilstædeværende vidner blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Lars Myrdal, som edelig udsagde til første Spørsmaal: at Ole Smøraas indkom fredelig Udi Stuen og ei tiltalede noget menniske et \ondt/ ord; dend indstevnte blev tilspuurt om ham noget var tiltalt af Ole Smørraas ? svaret nej: hverken ret eller got: til anden Qvæstion svarede deponenten at Ole Smørraas ei andet talede da hand indkom, end hilsede en hver med Guds fred, hvilket og Lars Smørraas bejaede: til 3de spørsmaal svarede deponenten; at Lars Smørraas {svarede} \sagde til/ sin Stiffader \Ole Smøraas/ vendende sig paa Benken, forbandet Være baade din indgang og udgang, til 4de Spørsmaal svart: at baade hand og flere *fraaraade Lars Smørraas sine saadanne forbandelser, {og} \men/ Lars Smørraas \derimod/ endnu itererede (gjentok) sine forrige forbandelser \over Ole Smøraas/ og at herren Vilde lade forbandelser følge ham i hvad hand tager sig forre til 5. Qvæstion svarede: at alle disse forbandelser kom allene deraf at Ole Smøraas hafde solt sin Gaard til Assessor Hansen og skieldede ham for en {fæhund} \Lusehund/ nemblig Ole Smørraas; og at Lars Smørraas end svarede og sagde til Ole Smørraas, ieg skal savne dig ligevel og boe paa min 1/3 deel: derpaa svarede Ole nu skal du .....(?)plukke mig som tilforne med Videre som av edkaldede og ustemte angik at forklare om;

Det andet Vidne Ole Giellestad blev dernest indkaldet som edelig udsagde: til første Spørsmaal: enstemmig som forrige: til andet Spørsmaal svarede som forrige eenstemmig: *til 3die svarede:* til 3die spørsmaal svarede ei at have observerit: men vel Eder og Bander: til 4de svarede: at alt hvad hand tager sig for skal Være forbandet og skal lære ham at gaa ref (rex?) og Lingx(?) (høgre og venstre? - sjå ovanfor), 5. men til 5te spørsmaal svarede enstemmig som forrige:

Det 3de Vidne Elias Milde var ei tilstæde, mens Stevnevidnerne Ole Mittun og Hans Nore Jellestad afhiemblede edelig at have stevnt ham til at Vidne i denne Sag med mere end 14 dagis Varsel og talte med hands huustrue;

\Heiberg paa/ Citantens \veigne/ {paastod foreleggelse} \forestillede/ sluttelig, at hand deels af

1727: 190

Acterne i sig selv og deels af de førte Vidners edelige forklaringer \erfarer/ Sagens {af} Store Vigtighed hvorledis Lars Smørraas Ubetenksom har understaaet sig uden ald given aarsage noget ilde at udførme og at udeøse forskrekkelige forbandelser over sin egen Stedfader Ole Smørraas, som virkelig baade er og staar i faders Sted, ei betenkende dend haarde Straf som deris Maj/este/ts Allernaadigste Lov dicterer for saadanne Mennisker, der ved slige Excessive(?) (Eksessiv = bl. a. voldsom, sterkt overdrevet) Giærninger tilside sætter ald den ærbødighed og lydighed, den pligt og Skyldighed hvormed de efter Guds, Mæsterens(?) og alle Menniskelige Lover er og bør Være deris forældre eller den som ind satte udi forældris sted forbundne; og endskiønt de nu førte Vidner kunde være tilstrekkelige nok at overtyde Lars Smørraas denne hands grove adfærd imod hands fader Ole Smørraas som ikke andet kand end drage exemplaire Straf med sig, saa dog i henseende af Sagens store Vigtighed er comparenten foraarsaget at udbede sig tid af Retten til neste ting at efterfølgende Vidner, til Sagens desto mere og tilstrekkeligere opliusning kand vorde ført, nemblig Vincents Tistad, Ole Milde, og Ole Johans/øn Smørraas, saa og at det udeblivende Elias Milde til samme tid maatte foreleggis under Straf at Møde for at aflegge sit edelige Vidne i Sagen alt til tingsvidnis endelige Slutning.

Retten tilspuurte end de afhørte Vidner, om de ikke kunde erindre flere Vidner at have Været samme tid i Stuen ? hvortil Lars Myrdal nafngav, foruden forrige, Nils Tistad, Ole Jellestad hand Nafngiver Lars Houcheland; og ei kunde erindre flere, omendskiønt flere Vare.

Elias Milde, som nu befindis loulig stevnt efter Stevnevidnernis forklaringer til at Vidne i denne Sag og ei møder, foreleggis til neste Ting igien, efter loulig given Varsel at møde og aflegge sin edelige deposition i denne Sag under 20 lod Sølvs Bøder, tillige tilladis Citanten de nu Nafngivne Vidner med flere at kaldis til afhørelse indkalde, da og Videre med tingsvidnis sluttelse skal afhandlis.

Ane Jacobsdatter haver ladet stevne Sophie Johansdatter efter forrige tiltale.

Sophie Johansdatter møtte og tilstode loulig *og (at) Være stevnt for denne Sag foregivende at have

1727: 190b

Stevnt Contra Vidner i Sagen Ane Knudsdatter og Kisten Nilsdatter til at Vidne i Sagen tillige med Arne Iversøn til Videre ......ag(?) i Sagen; for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Ane Knudsdatter som edelig udsagde: at imellem dem Var ord sammen, hvilke hon ei kand erindre saasom hon stod og lavede Mad sammen, men som de(?) komme ind udi Ildhuuset hvor hon Var greb Ane Jacobsdatter fat paa Sophi Johansdatter, efter at Ane først hafde Kastet Kieppen till hende og den anden til hende igien, og lagde hon dend paa Gruesteenen og skilte hon dem saa ad, og drog Sophi Johansdatter for en brendende Ild og Kiedel og selv i redningen beskadigede sig paa sin haand; hvilket hon fragik;

Det andet Vidne Kisten Nilsdatter forklarede edelig: at da Ane havde Været nere i Gaarden hos Sophi kom Ole i deris kiøkken sigende til Ane, hvi har du dragen min Koene efter haaret, ? da svarte Ane ham, jeg baade har dragen hende og skal drage hende og at dette skiedde fordi hon hafde ilde talet hende til: og at Ane skulle have svart hænde paa At skulle legge efter hænde baade i Skov og Mark og kunde hon ikke faae raa der med, skulle hon forman andre der til.

Arne Ivers/øn fremstod dernest og edelig udsagde: at dersom Ane Jacobsdatter ei kunde faa hevn over hænde nemblig Sophi Johansdatter, skulle hon legge efter hænde paa i Vej og Skov, dog skeede dette ikke medens forrige Vidner Var;

Derpaa bleve Parterne for Retten saaledis forligte med hin anden at den ene skulle forgive hin anden dens forseelse og derpaa haandrekte hin anden og gave hin anden Kierligheds Køs, da paastod Retten at de forelegge med straf ei at ........(?) hvilket Retten Stibilerede under 4 rdr straf til de fattige.

Ane Jacobsdatter have ladet stevne Ole Jacobs/øn efter forrige tiltale af 10 Maj 1727.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulighed; dog forklarede at da Ane hafde taget hands Koene i haaret Klagede hands hustrue over hænde og gik af ifrighed til Ane, som siden efter spørsmaal svarede, at have trekket og skal trekke hænde derpaa tog hand hænde fat i halsen og tenkte at giøre hende det betalt, men frygtede for at giøre noget ont og derfore forlod hende og ei videre giorde sagde end nu skeed er.

Citantinden paastod i det ringeste sin Omkostning igien om hon skulle forliges med hand, og dog tog imod hands afbedelse for Retten dog under straf af hvis kand udfindis; og saaledis blev Parternis Sag

1727: 191

og forening af Retten stabiler\i/t med disse forord at enhver af dem skulle tage sig Vare ald Ufredelighed og Uforligelighed under Straf till de fattige paa 6 rdr foruden andre Bøder dog at Ole Jacobs/øn betaler Citantinden i denne Procesis omkostning ½ rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.

Lars Olsøn haver ladet stevne Ole Nilsøn fordi hand haver bortsoldt det Gods som hand haver soldt til Velbyrdige Assessor Hanssen med hands Moder endnu levende Arvet; samme at lade sig fraløse og erstatte ham *processesen Omkostning;

Dend indstevnte blev paaraabt og tilstod Sigtelsen. Ole paastod At have soldt hvad hand ejende og det at Være skeed *og (af?) Tvang og for Uforligelighed; og fordi de odelsbaarne ei vilde Kiøbe det efter tilbydelse inden tinge dog paastod Citanten bevis derom.

Medens Citantens Moder lever som Stiffader haver og selv samme beboer faar Citanten accqviessere (akkviescere = finne seg i, slå seg til ro med), ved (med?) dødsfaldet haver sker(?) hvis Ret er, foruden det skeer.

Dernest blev forfattet restantsen over dette Skibbredis Almues Skatter for dennem oplæst og af Retten forseiglet efterdi ingen indsigelse derimod er giort; item forfattet OdelsMandtallet over selvejerne, for Almuen oplæst og forseiglet; saa og itererit forrige Aarlige tingsvidne angaaende de 9 Poster og af dem svaret som af forrige.

Siden blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1728 Retten skulle betiene nemblig 5 g/am/l/e/ Lars Houcheland, *Rasmus Nils Hougdal*, Nils Hougdal, Lars Byenæs, Mikkel Dolvig og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed Johannes Hornæs, Hans Magnesen og Ole Magnesen Giellestad hvilke først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Derefter gav fogeden tilkiende at Asessor Hanssen lod fredlyse ald Jagt paa sit Gods af dyreskyttere eller andet, for at conservere dem ....ighed(?), som dem tilkommer.

Ligeledes lod Lars Hammersland *lod giøre inden tinge forbud paa ald hugster deris gaarde trette imellem før dom er gaaen i Sagen.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 8 Decembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Tvedt, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede

1727: 191b

Laugrettesmænd, Baste Refskaar, Nils Biørndal, Nils Koursbøe, Joen Rogn, Hans Hopland, Jens Hesdal, Ole Frechaug Joen Echeland med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger, patenter og høiøfrigheds befalinger som fol/io 170 og 181 findis extraherede. Dernest blev publicerit

1. Hans Henrik Urdals udstedde Skiøde til H/er/r Svend Scheen paa Gaarden Walle i dette Skibbrede beliggende skyldende 1 løb Smør 1 t/ønne Malt med videre Gods uden for dette Skibbrede beliggende dat/erit Bragnæs d/en 6 Aug/usti 1727.

2. Hvorpaa fogeden paa H/er/r Svend Scheens Veigne lod opliuse at Velbemelte H/er/r Svend tilbyder opsidderne paa samme Gaard Gaarden Walle til Kiøbs og at de skyndeligst indfinder sig hos ham, om Kiøbet at Accordere, thi ellers selger hand samme Gaard til hvem som den Kiøbe Vil.

3. Jomfrue Ana Margareta Lilienschiolds udstedde bøxelbrev til Ole Knuds/øn paa 15 merker fisk udi Søre Sæle, dat/erit 14 Nov/embris 1727.

4. Mikkel Ivers/øn Alvem lod tinglyse sin lodseddel af original Skiftebrevet efter Lars Rasmusøn Tostensviig d/en 30 Januarij 1727 paa efterskrevne gods udi Gaarden Windenæs 7 ½ merker fisk, udi Gaarden Angeltvedt 5 ¼ merker fisk, Udi Gaarden Wig 9 3/16 merker fisk, udi Gaarden Midsiøe 3(?) merker fisk, udi Gaarden Tostensvig 6 merker fisk.

Dernest blev tinglyst

5. Jens Mejers udstedde bøxelbrev til Johannes Joensøn paa 12 merker Smør i Herløver med flere conditioner, dat/erit 17 Nov/embris 1727.

6. Jomfru Ane Margrete Lilienschiolds udstedde forsikkrings brev til Johannes Joensøn paa at nyde Rasmus Alvems brug udi Alvem, naar hand ved døden afgaar dat/erit 7 Julij 1727.

7. Alida salig Weiners udstedde bøxelbrev til Ole Rasmusøn paa 14 2/5 merker fiskis leje udi Hendøen, item leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 22 Octobr/is 1727.

8. Ditoes udstedde bøxelbrev til Jacob Ols/øn paa 14 2/5 merker Smør udi Hendøen item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 22 Octobr/is 1727.

9. Nils Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Rasmus Mikkelsøn paa 1 p/un/d 8 merker fiskis landskyld udi Store Fuschanger, dat/erit 19 Sept/embris 1727.

D/en 9 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev tinglyst

Joen Heggøens udstedde Bøxelbrev til Ole Joens/øn paa 16 merker Smørs Landskyld, tillige med hands Ældste Sønds underteignelse, dat/erit 19 Decembr/is 1727.

Derefter saasnart Skatterne, saavit dennesinde Vare at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Fogeden Lem, som hafde faaet udspuurt at det Qvinde Menniske Kari Andersdatter Lone af Schiolds Schibbrede der hafde begaaet Lejermaal med Halvor Biørns/øn sig paa Heltis fiskevær i Herløe Schibbrede opholdt,

1727: 192

samme indstevnte til sine Bøders erleggelse omendskiønt samme skal Være skeed Aar 1717.

Paa dend indstevntis Veigne møtte Arne Bragstad og producerede hendis Bevis af 12 Januarij 1718 paa at have betalt sine lejermaals Bøder til da Værende Byefoget Hans Ruus som for Retten blev læst:

Fogeden henstillede Sagen til Rettens Skiønsomhed.

Karen Andersdatter som for denne Ret fremviser nu S/a/l/ig/ og fordum Værende Byfoget S/igneu/r Hans Ruusis Qvittering paa at have betalt sine lejermaals Bøder 6 rdler til hand, som og derfore formodentlig har giort eller burde giøre regenskab til Hans Maj/este/ts Cassa, kand ei nu med Videre bøder for den forseelse bebyrdis, efterdi de tilforne til en Kongl/ig Regenskabs fører er betalt, og derfore nu af denne Ret frikiendis for Videre Ansvar og tilsvar i denne Sag.

Lensmanden haver ladet stevne Henrik Wig og Friderik Nils/øn Toft efter forrige tiltale for et Steenhuusis Voldsom nedrivelse som stod paa Rogns Grund og tilhørte Halvor Holme, Knud Berland og Nils Holme, item stevnis og efterskrevne som vare med udi denne Gierning efter Henrik Wigs og Friderik Toftis Bekiendelse Navnlig Ole Monsøn Wig som er Mons Ols/øn Wigs Søn, Jacob Stephens/øn tienende hos Jacob Wig, Anders Knuds/øn Wig, Simen Andersøn Toft, og efter seeniste laudags foreleggelse stevnis et udeblivende Vidne Ole Magnesøn at møde sin Sandhed herom at udsige og stevnis alle ind bemelte dette Vidne at anhøre.

Alle de indstevnte møtte og forklarede at være stevnte for Sagen og til at anhøre det nu Værende Vidnis Ole Magnesøns edelige deposition: for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret sampt tilholdet sin sandhed at udsige: som og efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde:

Fogeden paastod at efterdi hand nu for Retten møder og ei vil aflegge sit Sandheds Vidne hand da Maatte straffis derfore efter Loven;

Ole Magnesøn som nu for Retten møder og ei vil aflegge efter Mange formaninger sin eed foreleggis saadant strax under 20 lods Sølvs Bøder at giøre; hvorpaa hand strax aflagde sin eed sin Sandhed at udsige: og forklarede: at Henrik Wig, Frederik Nils/øn Toft, Jacob Stephens/øn Simon Anders/øn Toft at nedrive de huuse som stode i fieren paa Ronge land og Var ikkun et huus og ei kunde sige hvem de tilhørte, og Var

1727: 192b

ei tag paa saavit hand Kand erindre;

De indstevnte møtte og forklarede at have giort dette som Vidnet ommelder. Ole Mons/øn Wig 15 Aar g/amme/l tilstod samme; Jacob Stephens/øn forklarede ei at kunde Negte at have været Med og Simon Anders/øn forklarede at have Været med som nu er 13 Aar g/amme/l.

De mistende spuurte hvorlenge de der har staaet ? svaret Mand efter Mand og lenge før de Var fød. Og som de bleve tilspuurte hvorfore de dette giorde ? svarede de: formedelst *fors(?) og *Krald(?); og var saadanne huus efter skadegiørendis sigelse opsat mere til at henge fisk udi end andet: de skadelidende tilstode nærværende at det Var til deris Skade.

Fogeden paastod at efterdi de som ejere ei søger stor Straff, og endeel af dem ere Umyndige, saa paastaar hand at de indstevnte maatte ansees med noget til de fattige, dog med forbehold at de tilholder efterdags at entholde sig fra ald saadan U-artighed under Lovens Straf og videre.

Efterdi de indstevnte Henrik Wig, Friderik Nils/øn Toft og Jacob Stephensøn, tillige med de tvende Umyndige Ole Mons/øn Wig og Simon Andersøn Toft, baade tilstaar selv og efter Vidnernis forklaringer at have nedrevet et af Citanterne opsat Stenhuus og Skiul til deris leje opsat paa Ronge land til at ligge udi og tørre deris fiskeVahrer Udi, hvorover Citanterne ei paastaar stor Straf ei heller fogeden andet end de til fattige Dennesinde bør Mulcteris, dog med alvorlig \tilhold/ efterdags sig fra saadan Uskikkelighed at entholde under Lovens haard straf, saa kand Retten ei andet *en (end) følge den i Sagen giorte Paastand og kiender, at Henrik Wig, Friderik Nils/øn Toft og Jacob Stephensøn dennesinde hver bør give til de fattige 2 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; Ole Mons/øn Wig og Simon Andersøn for denne deris U-skikkelighed at straffis af deris forældre med Riis; dog, dersom nogen af dem efterdags skulle findis bevislig tiere (oftere) saadan uskikkelighed at begaa, skal de ei allene for deris forsetlige ondskab lide lovens Straff men end ogsaa forud give til de fattige hver som dermed betrædis 10 rdr.

Marte Mathisdatter som seenist for Retten paa Sommertinget 1727 angav legemlig Omgien-

1727: 193

gelse med Børge Anders/øn Fieldsende at have haft, indstevnis til nermere examen herom, saa og stevnis Mikkel *Tielstande (Tielstad) og Børge Fieldende til at erklære sig herimod og den dem af hænde paalagde beskyldning; ligeledes er indkaldet tvende Danneqvinder Zidsele Monsdatter og Kari Knudsdatter Nore Aadland som forhen vare paalagde at besigtige dette Qvindemenniske deris forklaring videre derom at give.

Den indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hændis Veigne.

Skafferen Haaver Mæland og Jacob Gripen afhiemblede edelig at have stevnt hænde med i Gaard fiorten dagis Varsel paa Nore Aadland hvor hon sidst tilholte og talte med Nils Aadland hvor hon sidst tiente.

Mikkel Tilstad møtte for Retten og efter tilspørgelse gandske fragik Sigtelsen og at have talt usandfærdighed om ham.

Af Qvinderne møtte ikkun Zidsele Monsdatter; som edelig udsagde: ei nogen teign til hendis Barneavling eller derom ringiste ved hændis besigtelse at have Observerit.

Det andet Vidne møtte ikke, som nu gaar paa faldende fod at skal i Barselseng:

Thi beroer med Sagen til det andet Vidne selv kand komme som nu er i forfald.

Mathis Rasmusøn havde med skriftlig Varsel ladet indstevne Caspar Rik til at anhøre de udi Stevnemaalet nafngivne Vidner dat/erit Bergen d/en 6 Nov/embris 1727 som blev læst:

Paa Casper Riiks Veigne møtte Dirik Anders/øn Knappen og indgav Casper Riks skriftlige Indleg af 9 Decembr/is 1727 og derhos en Byetingsdom afsagt d/en 14 Octobr/is hujus anni (dette år);

Mathias Rasmusøn møtte og svarede: at her ventileris (luftes, drøftes) ikke andet end om et tingsvidne i Sagen paa hvis (det som) der kand Være passerit paa Mathis Rasmusøns Ryg ham til Nakdeel; thi hovetsagen i sig selv bliver agerit for dends forum og efter at Casper Rik tager til gienmæle udinden stevnemaalet, saa paastaar Mathis Rasmus/øn Vidnerne som nu for Retten ere til stæde, afhørte; hvad ellers Casper Riks protestation belangendis vedkommende den beskikkelse som ...nd(?) Holbech og Lars Wittrup har underteignet, da er det en á parte ting som ikke for denne Ret kand blive beediget meedi Casper Rik har d/en 28 sidstleden tilvendt sig opsidderne paa Toft deris attest og det er det eeniste som Citanten Mathis Rasmusøn forlanger deris edelige forklaring om med Videre, alt efter Stevnemaalets indhold;

Som af dend indstevntis paastand fornemmis at Mathias Rasmusøn exigeris (avkreves?) Ed at i følge Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 28 articul, saa blev hand tilholdet samme at giøre, og derpaa giorte sin Ed at hand ei tilforne disse Vidner har kundet faa afhørte omend-

1727: 193b

skiønt hand derom har Været Vidende som hand indgivende udi Byetingsacten udviser og i Dommens final Mentioneris d/en 1 Sept/embris at Være skeed.

Efterdi Raadstue Retten ei haver ved interlocutorium henvist Sagen til Tingsvidnis afhørelse, saa reqvireris dette først, hvilket naar forskaffis skyndeligst skal fuldføris med Vidnernis afhørelse, helst efterdi den som indlegget for Casper Rik producerede ei nogen fuldmagt fra ham haver at producere.

Jacob i Toft haver ladet stevne Caspar Rik efter forrige tiltale og Caspar Riik igien Jacob Toft efter Rettens foreleggelse af 9 Augusti 1727.

Lensmanden Anders Tvedten møtte paa Caspar Riiks Veigne og forlanger Dom efter indgivende til betaling.

Paa Jacob Toftis Veigne møtte Cornelius Jacobs/øn og svarede at Retten udfinder Vel af Caspar Riiks imod Jacob Toftis formenende pretentioner hvor ubeføjet og uskiellig Riik har draget Jacob Toft, som en enfoldig fattig og uskyldig Mand i denne Lang Varige og Vidløftige Proces og efterdi Casper Riik ikke til det aller meste har kundet deducere hands formeentlig Paastand saaledis som Loven i saa Maader reqvirerer, saa Paastaar Jacob Toft for Caspar Riiks tiltale i denne Sag frikiendelsis dom og at hannem for denne Processis Omkostning bliver tillagt tilstrekkelig erstatning.

Det befindis af denne Retz acter at Caspar Riik ei haver efterlevet Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 49 art/icul med at holde saadanne Bøger som Loven der befaller, ikke heller efter samme Bogs 50 art/icul at have anden bevis fra dend indstevnte Jacob Toft, ikke heller er hand handlet med efter samme Bogs 9 Capitels 51 art/icul, selv og fragaar gandske Sigtelsen;

Thi kand Retten ei andet end frikiende Jacob Toft for Citantens tiltale i denne Sag og opheves Processens Omkostninger paa begge sider.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne Mikkel Næsse og Brite Næsse for usømmelige ord Marie Bebudelsis *Sag (dag) ved Herløe Kirke alt til strafs lidelse efter loven.

Ingen af de indstevnte møder ei heller nogen paa deris Veigne efter paaraabelse.

StevneVidnerne Arne Bragstad og Johannes Aadland afhiemblede Edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med Brite Næsse og den andens Koene.

Peder Bejer paa Citantens Veigne paastod laudags foreleggelse i Sagen Som Retten consenterede at de til første Ting igien skulle møde og svare for sig, thi ellers gaar Dom efter Citantens giørende Paastand i Sagen.

1727: 194
 
 

Ole, Rasmus og Mikkel Fuschanger haver ladet stevne Mons Olsen Vig fordi hand har indbrut sig i deris qværnehuus og udtaget Meel som de Malede for ham Natten til Allehelgens dag dette Aar; derfore at straffes efter Loven.

Mons Olsen Wig møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne de forrige afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med ham selv;

Citanterne paastod Laudags foreleggelse for den indstevnte som Retten consenterede.

Derefter blev forfattet restantzen over dette Aars Skibbredis Almues Skatter, oplæst for Retten, og som ingen indsigelse derimod blev giort, af Retten forseiglet; ligeledis med OdelsMandtallet forfattet og forseiglet; saa og det ordinari tingsvidne angaaende de 9 Qvæstioner og af dette Skibbredis Almue svaret som af forrige nej.

Siden blev opnefnt Laugrettesmænd *rettens mænd som tilstundende Aar 1728 Retten skulle betiene nemblig 5 g/am/l/e/ som tilforne haver aflagt deris laugretteseed Rasmus Knuds/øn(?) Toschem, Hans Lars/øn Landsvig, Christopher Olsøn Vigebøe, Nils Mons/øn Heggernæs Siur Kiergaard, og 3de Unge som først for laugmanden haver at aflegge deris Ed, Gunder Joens/øn Toskem, Ole Nils/øn Røsland, Anders Torres/øn Nedre Tvedt, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Sluttelig tilspuurte fogeden Lem i underdanig følge af det Høikongl/ig Cammercollegii giorte anteignelser udi forrige afgangne foged Søren Glad fra Anno 1706 til 1710 laugrettet og Almuen om de nogen underretning Kand give om Tosten Joens/øn Rogn som i bemelte foged Glads tid skal Være forfalden til ægte bøders erleggelse om hand endnu lever og hvorledis *hand (hands) tilstand nu er ? hvortil laugrettet og øvrige Almue svarede at Tosten Joens/øn Rogn udi allerstørste Armod og fattigdom er bortdød uden at efterlade sig det allerringiste, hvilket de Vel Vidende med god Samvittighed kand bevidne, dette alt Fogden under Rettens Forseigling var forlangende, som blev bevilget.

End tilspurdt Laug-Rætted og Almuen, i anledning af forrige Anteignelser udj Fogden Glads Reigenskaber, om dennem iche var Witterligt, at de 2de priviligerede Sædegaarder neml/ig Asch og Herløe af efterskrevne pro A/nn/o 1727 har veret ejende, brugte og beboende, Neml/ig Asche-Gaard af H/er/r Assistentz Raaed og Præsident Kraag, som ved sine Tiænere derpaa endnu holder Dug og Disk; og Herløe-Gaard af Frue Amptmand Lilienschiolds Arvinger, der sam/m/e Gaard endnu beboer og bruger ? hvortill alle enstem/m/ig svarede: at dette sig saaledes forholder; herpaa Fogden forlangede et Lau-skiched Tings-Widne, som blev bevilget.

Ligeledes tilspurdte Fogden i Anledning af Cam/m/er-Collegii Anteignelser udj Fogden Glads Reigenskaber pro Annis 1706, 7, 8, 9 og 1710, Laug-Retted og den øvrige Almue, om dennem ikke alle gandske vel var

1727: 194b

Witterligt, at A/nn/o 1706 till 1710 inClussive ejede og brugte Frue Zidsele Kaas Herløe Gaard, og end till denne tiid eies og bruges erm/el/te Adelige priviligerede Sædegaard, herudj Skibredet beliggende; hvortill baade Laug-Rætted og Almuen svarede: at ligesom dette er proponeret, saa forholder det sig med tryg Sandhed. Fogden Seig/neu/r Jens Lem, forlangede dette under Rettens Forseigling beskreven, som icke kunde nægtes.

Iligemaade udj anledning af forbem/el/te Anteignelser udj Fogden Glads Reigenskaber, tilspurdte Fogden Laug-Rætted og Almuen, om de ikke alle vel er vidende, at Søe-Lægderne herudj Skibredet udj ovenbenæfnte Aaringer 1706, 1707, 1708, 1709 og 1710 har veret forskaanet for Soldater Munderings pengers svarelse, og saaledes i saa maader ei noget af afg/amme/l Søren Glad er vorden Oppebaaret ? dertill Laug-Rætted, saavelsom Almuen svarede: at den tiid udreedede Søe-Lægderne ej nogen Munderingspenger, ikke heller haver Sall/ig Glad deraf noget oppebaaret. Det alt Fogden under Rættens Forseigling forlangede beskreven, som ikke heller Kunde Weigres.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 11 Decembris er holdet Almindeligt Aasteds Ret paa Gaarden Solem, efter hans Velædle Høiærværdighed Biscop Marcus Mullers forlangende af 17 Octobr/is 1727 med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged H/er/r Jens Lem opnefnte Mænd, Nils Borge, Jacob Borge, Nils Øfre Dyngeland, Jacob Houge, Ole Ulsmoe, Nils Schage, Arne Totland og Halvor Biørndal, for at skielle imellem Hunstad eller Cronstad og Solem, sampt et der i Vaagen liggende Sildefiskerie, hvorda Mons/ieu/r Furstenberg paa Citantens Veigne producerede skriftlig Stevnemaal i Sagen af 6 Nov/embris 1727 som blev læst:

Paa hands høiærværdigheds Veigne møtte Mons/ieu/r Furstenberg og sagde, at hvad hovetsagens paakiendelse angaar, da altskiønt hand haver derfor udgivet Stevnemaal, saa forlangende hand ikkun efter denne Citation Vidnerne afhørte og derefter loumæssig beskreven hvad de forklarer, dog vil hand under denne Rettis dom lade ankomme for saa Vit forbudet angaar, til hvilken ende hand fornemmelig maatte udtage Stevnemaal til Doms afsigelse i Sagen saavit forbudet angaar og naar Stevnemaalet er bleven afhiemblet, begierede hand et loulig forhør i Sagen;

Paa Ove Holms Veigne møtte Mons/ieu/r Barth og saasom deris Velædle H/er/r Biscop Muller haver efter hands formening aldeelis ubeføjet, som nermere i tiden skal befindis, ved arrest og Proces paaført ham denne Sag, saa haver bemelte Holm til hans loulige forsvar for sin retmessige ejendom og der tilliggende Herligheder, Været foraarsaget at *begiegne Sa-

1727: 195

gen ved en Contrastevning, hvilken bemelte Barth her i Retten producerde med de udi Bergen ordinarie beskikkede Kaldsmænd derpaa teignede edelige afhiembling, som de og Personhlig her for Retten ere nærværende at kunde bekræfte som blev læst, bemelte Barth reserverede derhos hvad hand videre til hands Principals Sags forsvar in genere eller in specie (i særdeleshet, særlig) kand have at producere, forestille eller paastaa. Mons/ieu/r Barth tilstod paa Biscoppens Spørsmaal at Være loulig stevnt;

Joen Abrahamsøn tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i Sagen; Nils ved Nystet svarede og ja: Arne Solems Lien tilstod det samme; Ole tillige med hands fader ere ikke at finde efter af Stevnevidnerne Stevnt; Henrick Cortis Huustrue møtte ikke; de andre Vidner Hermand Morrits, Jukkum Schaale, Peder paa Grafdal, Jens Anders/øn Lille Solem Ane Tørris Enke og Ane Tørrisdatter tilstode alle at Være louligen stevnte til at Vidne i Sagen.

CammerRaad Schreuder møtte ikke ei heller var loulig stevnt, Abraham Wessel møtte ikke heller ei heller nogen paa hands Veigne: mens Stevnevidnerne Johan Lytchen og Rasmus Peders/øn afhiemblede Edelig at have stevnt ham d/en 13 Novembris 1727 og talte med ham selv paa Lundgaarden;

Furstenberg *prosterede imod Ove Holms stevnemaal, i henseende til at H/er/r Biscoppen ikke haver faaet den Varsel som lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 8 articul tilholder, hvilket formodentlig af Stevnevidnernis afhiembling skal Være at fornemme, hvorfore hand begierede at afhiemblingen maatte skee;

Barth begierede og at de maatte afhiemble som har stevnt;

Forrige Stevnevidner afhiemblede at have stevnt Biscoppen d/en 26 Nov/embris 1727 og talte med hands tiener Hans samme tid: Ligeledis blev forklaret om alle de andre indstevnte edelig: dog saaledis formente Mons/ieu/r Barth at H/er/r Biscoppen ikke kand have nogen loulig føje til at excipere imod dends Kald og Varsel, allerhelst efterdi Ove Holm ei er Citant men Contra Citant i Sagen, der haver maat rettet sin leilighed til defension, saa snart hand sit Stevnemaal har kundet effectuere til denne Sagens Retterdag og for at ikke bemøje Retten med et andet tinghold.

Rettens Kiendelse herom exigerede Furstenberg.

Som Biscop Velædle H/er/r Marcus Muller ei er givet den loulige Varsel som Lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 8 articul ommelder til at anhøre Contra Citantens Vidner, men ikkun efter Stevnevidnernis \Edelige afhiembling/ 14 dagis Varsel, saa faar saadant skee, førinden ContraCitantens nu nafngivne Vidner skal til edelig afhørelse i denne Sag admitteris.

1727: 195b

Derpaa blev Citantens Vidner fremkaldede og for dem Eden oplæst og først fremkaldet

Joen Abrahamsøn, som forklarede: at hands Værfader S/a/l/ig/ Tørres Solem hafde sagt til ham at Ove Holm som skar Torv i Marken, hvilken Mark Tørres salig sagde at tilhøre Solem, og da saavit hand hørte af sin Værfader skar ei Ove Holm der siden og tiente deponenten den tid her paa Solem hos Salig Tørres og at Tørres sagde Videre til deponenten at da de huus i Solemsvigen blev bygget som nu Ove Holm tilhører, gik ald deris Ret fra Solem og at tilladelsen skeede af BispeGaarden til samme bygning, men ei kand erindre sig hvilken Bisp det Var; forklarede end at hands salig Svigerfader Tørres Solem hafde sagt til ham at de bad om forlov af Bispegaarden til denne opsatte Bygning og ei videre om skiel og skifte at Være Vidende eller om fiskeriet og skeede denne tale imellem dem allene medens de ginge til Solems egn og Lovede at giøre anvisning paa hvor Torven blev Skaaret og tilstod deponenten nu at Være 26 aar g/amme/l og haver tient salig Tørris ½ Aar og siden hans Svigermoder og nu boer her paa Gaarden: og er Biscoppens forpagter paa Solem.

Nils Olsøn ved Nystet fremstod dernest og forklarede: ei om Skeel og skifte imellem disse tvende Gaarder Cronstad og Solem at Være vidende: Men at have hørt da de Kastede med den store Nodt S/a/l/ig/ Mejer tilhørende, at imellem nu salig Tørris og ham var trette at S/a/lig/ Mejer vilde opsette et gierde ved Elven(?) (Ordet retta/overskrive) og Tørres sagde det at tilkomme sig \af landet/ og Mejer sig, nogen tid derefter gierte Mejer med Ryholt (Norsk Hist. Leksikon: Ryholt = trolig betegnelse på busker og småtrær, jfr. ryde = kratt) samme stykke og sente Bud til Tørres at hand skulle gierde med, men Tørres Vilde ikke, siden det ei tilkom Mejers nogle Aar derefter gierde Mejer det igien, hvoraf endnu nogle stykker staar igien; at see og skal dette for ongefær 8 á 9 Aar siden \være skeed/ og for Mejers tid var der slet intet gierde; efter Spørsmaal svarede at have *boer (boet) her i egnen 22 aar og nu er med 60 Aar:, end dog erindrer at Mejer truede Tørres med sin Stok, sigende hand skal og have det, men Tørres var aldelis derimod. Videre forklarede at Knud i Kraan gav Landslod til Solem da hand kastede her; men ei er vidende at Cronstad fik nogen Landslod og Kastede Knud i Kraaen hele Solemsvigen over tilstaar ellers at have hørt et Nøst staa ved Blaastenen eller Laxestenen, hvoraf endnu Grunden er at see, men hvem det tilhørte kand hand ei sige: men stod ingen huuser i Wigen i førstningen da hand kom her i egnen at boe; og blev de første huuser der opsat af salig Bruns Enke; men den lille gaard oven for var i hands tid.

Arne Solems Lien fremstod dernest og forklarede: at have hørt af Tørres Solem som og herfra Solem pegede paa, hvorvit Solem til-

1727: 196

hørte og herpaa hand giøre anvisning efter S/a/l/ig/ Tørres Solems Visende til ham, har boet her 22 Aar, hørte og samme tid da de kastede i Vigen at S/a/l/ig/ Mejer og Tørres vare til ords om det stykke Mark som Mejer siden indhegnede med træ at Tørres samme tid sagde det at tilhøre Solem, men Mejer Vilde have det til sig, nogen tid derefter indhegnede Mejer det, men ei ved hvorledes de derom var forligte; forklarede og at ingen huus i Wigen stod førend S/a/l/ig/ Bruns Enke der byggede, og Var en ager der tilforne, som en Mand paa Næsset havde opryddet ved Nafn Jacob Bærents/øn, men ei ved hvem hands første ejer var og kiøbte S/a/l/ig/ Bruns Enke hands huuser af ham og ryddebols ret som siden fløttede i Byen: Barth tilspuurte Vidnet om det lille stykke fra Bekken tilhørte som nu huuser paastaar og ud til Strømmen Solem; vidnet svarede at have hørt af salig Tørres at det stykke og lige ud til Laxestenen skulle tilhøre Solem og derpaa kand giøre Anvisning forklarede ellers at den første som fiskede i hands tid var Knud i Kraaen og Landslodden falt da paa begge sider af Landet, først fisk og siden Penger og fik selv Mandslod for sit Ardbeid; og end nefnte siden Landslod at Være givet baade til Solem og Hunstad;

Dernest fremstod Hermand Morritz og forklarede: at *hand (hands) sandelige forklaring er i den tid hand har boet paa Møllendal, ved hand ikke bedre, end at jo Cronstad ejere, saalenge de har haft Nøder, haver fisket i Wigen, som hand ikke ved at være paatalt for nu; hvad Markestykke angaar ved hand ikke om uden dette eene, *af (at) salig Henrik Mejer Arents og havde hørt af flere, da hand stod med ham selv ved Elven og de talede om Skifte imellem Solem og Cronstads Mark, svarede Mejer ham, denne Elv er skilsmisse; hvad angaar Mand og Landslod af deris fiskeri er ham uafvidendis: dette sagde hand sig at vide at Knud i Kraaen fordristede sig engang at fiske der da tog S/a/l/ig/ Henrik Mejer Arents Noden fra ham og imod 18 - 19 eller 20 Aar skal have ejet Hunstad; og huuserne i Wigen blev bygget af Salig Bruns Enke og ei stod huuser paa før der og skede denne bygning ongefær 2 Aar efter branden som hand ikke rettere ved; ei heller rettere hand ved skal efter Henrik Mejers sigende grunder tilhøre Cronstad;

Jukkum Schaale fremstod dernest og forklarede: at vide skiel og skifte imellem Solem og Cronstad et gammelt hagegierde, som endnu ligger der og hand kand giøre Anvisning paa at det skulle gaa til Laxesteenen; forklarede ellers at førend Anders Brun kom der, hafde de tilladelse af Biscoppen som kastede

1727: 196b

der og Nafngav ham Biscop Randulf; men hvad fangst der falt deraf og Solem sin deel men de af Cronstad fik en Kiendelse der af og iblant de af Lundgaarden, ved ei om de andre vare berettigede dertil, men Solem ved hand vist: forklarede ellers at ingen huus i Vigen stod der før S/a/l/ig/ Bruns Enke byggede der, men om de hafde permission dertil af Biscoppen eller ei ved hand ikke: har og hørt at der skulle have staaet et nøst ved Pynten paa Strøm/m/en som endnu er at see Grunden af og skal have tilhørt Solem; hvad Bekken er angaaende, saa kommer den fra Loustokken og gaar lige over Jorden her og dividerer sig i Grener,

Derefter blev fremkaldet Peder paa Grafdal som forklarede: at have boet paa Cronstad Næsset i 9 Aar og hørt sige af Tørres hvor skiel og Skifte skal have været imellem Solem og Cronstad, nemblig et gierde som gaar lige ud til Store Strømmen og efter samme sigende kand giøre Anvisning derpaa; har og hørt at fiskeriet i Solemsvigen allene tilhørte Solem og det hørt allene af g/amme/l Tørres, men ei efter tilspørgelse hørt at de i Vigen staaende huuser med nogen Biscops tilladelse er opsat: ved og at der paa Næsset ved Store Strømmen har staaet et nøst, hvoraf endnu Grunden er at see som skal have tilhørt Solem, og det hørt af salig Tørres: om Bekken forklarede hand som Jukkum Schaale og løber til Vigen.

Jens Anders/øn Lille Solem forklarede: at have været med da de kastede i Vigen i Mejers tid og da fornam at der kom trette imellem Tørres og S/a/l/ig/ Mejer om Skifte og gik med dem, da viste Tørres dem hvor Skiel og Skifte gik medens Mejer var med nemblig et gierde som gaar lige ud til Store Strømmen og har selv været med at gierde noget og stod gierdet indtil Mejer kom der, hvorda \er/ *optog (optaget) *nogt (noget) af det til andet brug og derpaa kand giøre Anvisning efter Tørresis sigende og anvisning til ham, men indheigningen af træ skeede i Mejers Tid først, men imod Tørres/is Villie; har ei hørt tilforne at nogen har tilholt sig det uden Solem, førend Mejer blev Ejer til Cronstad; forklarede end at have hørt af Tørres at tvende Mænd skulle have boet paa Solem Jørgen og Mons som skulle have haft et LaxeVærpe *uden (ude) ved Storestrøm/m/en Laxesteenen kaldet og der skal have staaet et nøst ved Storestrømmen, hvoraf endnu rad...(?) (grunden) er at see og skal have tilhørt Solem; har og hørt at de som fiskede udi Solemsvigen havde Lov af Biscoppen Randulf, indtil S/a/l/ig/ Bruns Enke kom der og at de som kastede gave Landslod til Solem og Cronstad,

1727: 197

eendeel, men deris deel paa Cronstad var ei at reigne imod Solems deel. Til spørsmaal svarede at Mejer tog Knud i Kraaens nod bort hvor med hand Kastede i Solemsvigen og beholt samme Not og siden maatte extradere (utlevere, avlevere) *ham til Knud igien.

Ane Tørresis Enke fremstod dernest og forklarede: at hændis Mand salig Tørres Solem viste hende hvor skeel og skifte gik, nemblig et giærde som gik lige ud til Store Strømmen, hvoraf endeel endnu er at see alt til Laxesteenen og var gierdet i de dager saa høit at naar Solen skinnede, skygge gierdet paa marken, forklarede og at samme gierde gik lige igiennem det stæd hvor Ove Holms huus nu staar; har og hørt af sin salig mand at der skal have staaet et nøst ved Storestrømmen, da Jørgen og Mons boede paa Solem, som Solem tilhørte og at Solem alt tilholt sig samme Markestykke; Om fiskeriet ved hon intet at forklare andet end Solem tilholdt sig fiskeriet og de som kastede der hafde tilladelse af salig Biscop Randulf, nemblig Søren Grindel Knud Tvedt og efter dem Knud i Kraaen; at fiske i Solemsvigen: forklarede videre at da Henrik Mejer vilde opsette gierde blev Tørres end fordret og vilde ingenlunde Tørres tilstade det uden ved det g/amme/l Gierde, og truede og skieldede Mejer hendis Mand derfor, siden den tid kom Mejer til hendis Mand at oplæse sit skiøde for ham, da Vilde ikke Tørres høre det, sigende jeg ved bædre merkeskiel end du; derefter opsatte Mejer et Gierde af Ryholt som Tørres mod stridder, hvilket Mejer derefter selv nedtog og førte til sin Gaard og har aldrig noget gierde været opsat ved Elven før end Mejer giorde det, da hon selv har boet her i 43 Aar og hændis Mand lang tid tilforne; og brugede Mejer Gaarden Cronstad Mange aar før end hand begynte med Gierdet at opsette: forklarede ellers at hændis Mand alltid fik Landlod og ei Cronstad forklarede og at salig Randulf selv skulle have haft Nodt her, som hand bort soldte; og at ingen huus i Wigen stod der forend salig Bruns Enke lod bygge der, men om hon dertil har haft forlov af Nogen ved hon ei at forklare; men at hændis *Mandt alltid sagde at de huus stod paa Bispens grund Solem tilhørende.

Ane

1727: 197b

Tørresdatter fremstod dernest og udsagde: at have hørt af sin fader hvor merket gaar hvor det gamle gierde har staaet og Videre med forrige Vidne; undtagen dette hvad Landlodden angik har Solem alltid anammet og iblant fik de paa Cronstad fisk, men ei ved at det Var Landslod; men hvad Gierdet angaar forklarede hon mest som forrige undtagen dette at ei erindre om nogen af Hunstad tilforne har haft gierde der.

Formedelst dagens Aftenstund opsettis med Sagens videre forhør til i Morgen Klokken 9, da Parter og Vidnerne igien vilde møde for nermere Anvisning at giøre og imodtage.

D/en 12 dito blev Retten igien sat sammesteds, hvorda Comparerede alle forrige dag afhørte Vidner, som nu skulle giøre anvisning paa deris forklaring, saa og Hans Høiærværdighed med sin fuldmægtig H/er/r Furstenberg og paa Ove Holms Veigne Mons/ieu/r Barth og efterat vi samptlig havede *falt (fult?) Vidnerne anviste os Joen Abrahamsøn hvor Torven var skaaren, som ere paa østre side af Elven nere ved Søen, saa og der hand anviste Merker og derpaa aflagde sin corporlige Ed det hand ei rettere og sandere for Gud Ved end hand forklaret haver; om fiskeriet forklarede hand under samme Ed at Noten blev udsat paa Østre side af Cronstad næsset Norden for Søeboeden og rodde de saa indtil Vestre side af Solemsvigs huuser bispestolen tilhørende og rodde saa sydost ind imod Elven med deris toug, og trekkede Noten paa Hunstad næsset, skal Være Strømsnæsset og der tog fisken paa land, dette skeede i Sommer paa den Maade, men tilforne gik de med deris toug paa Solemsvigs Landet og omkring.

Nils Ved Nøstet: om Gierdet anviste hand os ved bekken ved Søen, som af Mejer blev borttaget igien og siden opsat, forklarede ellers at Mejer tog det hiem til Gaardens fornødendhed om høsten naar hand behøvede det, men Var det samme stykke Mark som Tørres ei vilde tilstaa Mejer at indheigne; giorde ogsaa anvisning hvor Nøstet skulle have staaet ved Strømmen, ved Blaastenens østre side og derpaa aflagde sin eed at hand ei rettere og sandere eller mere ved for Gud end hand nu forklaret haver.

Arne Solemlien giorde os Anvisning fra Vandet og lige til Laxesteenen efter Tørres Solems sigende til ham at skulle tilhøret Solem, Ligeledis anviste os det stykke Mark som S/a/l/ig/ Mejer hafde imod Tørres Solems Vidende indheignet, som endnu er indheignet med Ryholt og *og dette saavelsom hvis Videre hand i Gaar *i Gaar* forklaret haver aflagde sin corporlige ed, det hand ei rettere, sandere og mere for Gud fader Ved end hand forklaret haver.

Hermand Morritz anviste

1727: 198

os (Nøstet?) ved Søen paa østre side af Bekken at have staaet og talet med salig Mejer om fiskeri i Bekken og hvem det tilkom, da skulle Mejer have sagt til ham halvdeelen til Solem og halfdelen ham og om dette saavelsom hvis forhen forklaret er aflagde sin Ed: som forrige; og det at skulle være Skifte imellem ham og Solem.

Jukkum Schaale giorde ogsaa i dag rigtig Anvisning paa Markeskiellet lige i fra Vandendens gierde og ud til Laxestenen at skulle have tilhørt Solem og anviste os ligeledis steden hvor det g/am/l/e/ nøst har staaet som skulle tilhørt Solems opsiddere og om dette saavelsom hvis i Gaar forklaret er aflagde som forrige sin corporlige Eed.

Peder paa Grafdal giorde os samme Anvisning om Markeskiellet og Nøstegrunden som Jukkum Schaale enstemmig og om dette saavelsom hvis forhen passerit er giorde for Retten som forrige sin corporlige Ed.

Ane Tøreses Enke giorde os Anvisning paa hvorvit hendis Mand hafde sagt for hende som er fra Vandendens gierde og lige ud til Blaasteenen ved Store Strømmen, om indheigningen anviste hon os og nu det stykke ved Søen, som salig Mejer med Ryholt indheignede og Tørres ei vilde tillade, som Mejer om Vaaren igien sidste gang optog men nu igien er opsat, og derpaa aflagde som forrige sin corporlige Ed.

Ane Tørresdatter giorde anvisning som forrige, og derpaa aflagde sin corporlige Ed:

Jens *Solems Lien* (Lille Solem?) \efter/ forklarelse i Gaard giorde os i dag Anvisning paa Skiell og Skifte at det skulle gaa fra Vasenden og følge Gierdet og lige ud til Store Strømmen i Laxestenen alt efter sigende af salig Tørris til ham, ligeledis anviste hand os steden hvor Nøstet tilforne skal have staaet Solem tilhørende saa og det stykke Mark ved Bækken som salig Mejer imod Tørris Solems Villie indheignede og endnu findis indheignet: giorde os ogsaa anvisning paa hvorledis Mons/ieu/r Holm i Aar her kastet med sin Nodt, nemblig udsat den fra Østre side Norden for Søeboden og saa sør efter og rodde saa ind med Vestre Landet ved Solemsvigen og ind til Bekken med touget og drog hand saa i land ved søre siden af Nøstet; men før blev aldtid Noten udsat fra Vestre Landet uden for Pladset kaldet og saa øst efter og gik paa begge Land med deris toug men *Noten blev Noten mestendeels trekt paa den siden ved Nøstet paa land; og om dette saavelsom hvis videre i gaar forklaret er aflagde sin corporlige Eed;

Mons/ieu/r Furstenberg paa Biscoppens Veigne begierede at Sagen maatte udsettis til en beleilig tid til Videre Vidners forhørelse, som H/er/r Biscoppen agter louligen at indstevne.

Barth paa Ove Holms Veigne, som ikke tilstaar disse Vidners forklaringer men vil have sig forbe-

1727: 198b

holden hvad hand i beleilig tid imod dennem kand have at forestille og saasom Retten formedelst hans høiærværdighed exception imod hands Contra Varsel haver forelagt bemelte Holm at give saa anden nye Varsel, saa vilde hand imidlertid producere et for Bergens Byetings Ret loulig erhvervet tingsvidne, hvor og deris høiærværdighed til de der førte Vidners edelige forklaringer at anhøre haver faaet Loulig Kald og Varsel; hands høiærværdighed har vel der for Retten ladet fremsette exceptioner imod Vidnernis førelse, men saasom Dommeren ved interlocutorii Kiendelse haver adskilt samme dispute og deris høiærværdighed ikke i anledning af dend udgangne Kongl/ig forordning om interlocutorie Kiendelsers indstevning for overRetterne angaaende Vidneris førelse ikke haver begiert samme interlocutorie Kiendelse beskreven og forseiglet til paaanke, men ved sin fuldmægtig Procurator Furstenberg derefter taget til Gienmæle og ladet Vidnerne Qvæstionere og examinere i sin overværelse, samme tingsvidne og er Usvekket, saa haver S/igneu/r Holm til ald Videre Disputes forekommelse formaaet de for Byetings Retten afhørte Vidner her for Aasteds Retten ydermere Personlig og efter Lovens Maade og tilladelse frivillig at møde i fald Retten skulle eragte fornøden af dennem nogen videre opliusning eller anvisning udi deris forklaringer hvorfore hand og begierede at de til den ende en efter anden her for Retten maatte fremkaldis.

Furstenberg svarede: at hvad de Vidner angaar som Ove Holm haver indstevnt for ByetingsRetten og der ladet afhøre, sampt derefter erhverve tingsvidne da udviser samme saa kaldede tingsvidne at H/er/r Biscoppen haver protesterit imod samme Rettergang og Vidners førelse med formening at Ove Holm burde henvisis loulig at indstevne sine Vidner paa Aastæden og der lade dem afhøre om hand ellers agtede nogen at føre; men Byefogeden uagtet ald saadan Protestation og forestillelse haver admitterit Vidnerne til forklaring dog alligevel, at Comparenten paa H/er/r Biscoppens Veigne, saa snart Byefogedens Kiendelse var afsagt, for Declarerit (Deklarere = bekjentgjøre, kunngjøre) at Biscoppen Ville paa anke Byefogedens Kiendelse og saaledis haver H/er/r Biscoppen ikke Vedtaget den retter-

1727: 199

gang som er ført for Bytinget men bestandelig dermed protesterit, hvad sig ellers angaar at Ove Holm nu forlanger sine Vidner her for denne Ret examinerit da er saadan Paastand directe imod Lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 1 art/icul og derfore bliver dem vel heller ikke af Dommeren biefaldet, i det øvrige skal det vel i sin Tid finde sig hvor loustridig det af Contraparten nu producerede tingsvidne er i sig selv.

Barth refererede sig til sit loulige erhvervede og usvekkede tingsvidne, sampt hands forrige giorte paastand, og efterdi H/er/r Biscoppen nu haver ført allerrede sine Vidner, saa vilde comparenten formode at Retten ikke med loulig føje kand refucere ligeledis at antage hands Vidner udi et loulig tingsvidne og egne Persohner,

Furstenberg refererede sig til sin forrige giorte protestation.

Retten imodtager, dog med reservation om sin i sin tid giørende forestillelse paa det i denne Sag formeenentlige ham giorte Indgreb udi hans Jurisdiction, det producerede tingsvidne, hvor og Vidnerne allerrede skal Være edelig afhørte og der formodentlig giort deris forklaringer til de af Citanten fremførte Qvæstioner. Nu er allerrede dagen forløben hvorved videre anvisning skulle giøris paa deris for Byetinget udsagde forklaringer, Retten ogsaa til et andet allerrede berammet ting i Morgen maa reise Thi nødsagis Retten til (at) udsette Sagen til d/en 17 Martij først kommende Aar 1728, da deris Anvisning paa deris giorte forklaring skal blive imodtaget; til hvilken Tid ogsaa Parterne haver at lade indkalde saa mange Vidner, som de agter til opliuslighed at benøtte sig af, da og videre skal afhandlis hvis louligt er.
 
 
 
 

Anno 1727 d/en 15 Decembris er holdet extraordinare Ting udi BrudeKnappen efter Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Høi respective Resolution paa Velædle H/er/r Capitain Tormøhlens andragende af dato (ope rum) med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem op-

1727: 199b

nefnte Laugrettesmænd Jacob Schotsund, Nils Oxe, Christian Mychisvold, Knud Schare, Sæbiørn Fæste, Gulak Berrefiord, Anders Smørdal og Johannes Berrefiord;

Hvorda H/er/r Capitain Tormøhlen producerede Befalingen til extra tinget som blev oplæst og dernest producerede hand hands for sagen udtagne Stevnemaal af 12 Octobr/is 1727 som blev læst.

Paa Anders Tvedtens veigne møtte Furstenberg og proponerede dette at hand ikke kunde have formodet at hans Velbyrdighed H/er/r Capitain Tormøhlen, skulle have søgt og tiltalt Lensmanden Anders Tvedten for at skulle have giort arrest, paa de ind i Sems Kirke indlagde telter mindre at H/er/r Capitainen udi saadan tiltale skulle have continuerit, thi Lensmanden ved vel hvad arrest betyder og hvad Omgang der med skal forholdes, Lovens 1ste Bogs 29 Capit/ul 1 art/icul formelder, at Arrest skal giøris af Kongens foget eller efter hands foranstaltning og den nest, efterfølgende 4de art/icul siger, at den som arrest begierer skal derfore stille forsikkring: At nu Lensmanden kand have sagt til de som ville udtage telterne af Kirken, at de skulle dermed indeholde og lade det beroe indtil hand fik talet derom med Capitainen og sige ham hands meening hvad skade det Kunde Være Kirken om saadant frembdelis skulle skee, der for ikke nogen arrest skeed, ei heller haver Lensmanden hindret eller giort nogen modstand udi telternis udtagelse; skulle nu Kongens tieniste være forbrut i nogen Maade ved det at telterne ikke ere blevne udtagne, da er og bliver det Vedkommendis egen skyld og Ansvar; thi ligesom at ingen kand giøre nogen arrest uden Kongens foged som melt er, saa er vel ingen saa uansig(?) (uanselig?) og enfoldig at hand antager noget forbud eller arrest af Nogen uden hand seer en authoriserit ordre for sig i hvad den sig ellers angaar, om det ere ret eller Uret, louligt eller tilladeligt at bruge Kirken til et saadant brug det er en anden qvæstion, men comparenten formeener at Loven er mere Capitainen med end mod, naar Lovens 2den Bogs 21 Capit/ul 65 og 66 articler considereris; og som her da ikke nu fremleggis nogen arrestis forretning af Capitainen og det er egentlig det som her spørgis om i denne Sag, saa vil Comparenten formene at de Vidner som Capitainen derom haver ind stevnit, i henseende til Sagens nu befindende beskaffendhed ikke kand andtagis og ville Comparenten gierne Vide Capitai-

1727: 200

nens Declaration (ærklæring, angivelse) hvad disse Vidner skal giøre forklaring om, naar som hand selv tilstaar udi hands stevning at intet forbud er skeed, hand protesterer derfore imod Vidnernis førelse, som ikkun er til en Ufornøden Ophold i denne Sag.

Capitainen forklarede at Vidnerne derfore ere indkaldede til at forklare om forbudetz omgang;

Som Citanten haver ladet indkalde Vidner som dette som af Citanten kaldede forbud skulle Vidne, saa tilladis ham det i følge af Lovens 1ste Bogs 5 Capit/ul 9 art/icul saavit de for den Post ere indkaldede, at udsige deris Mening og ei om Vidner dennesinde som ei paastevnt er.

Og blev derpaa Eden for dem som tilstæde Vare oplæst, betydet og forklaret, nemblig Anders Anders/øn hvis Vidne var edelig aflagt for Baste Isdal og Aamund Hannisdal, udi Lensmanden Anders Tvedtens hosværelse

Og aflagde Baste Isdal først paa Anders Anders/øns veigne efter hands sigende sit edelige igien hørt sigende: at da Anders Tvedten og Anders Andersen vare ferdige at udgaa af stuen sagde Anders Caperdalen til Anders Tvedten der er kommen et Bord af Kirketaget, hvorledis er det udkommen spurte Lensmanden, det haver Været *udsluget sagde Anders Capperdalen, da sagde Aadne Sem Corporalen at du faar see til nemblig Anders Tvedten at der ikke kom/m/er draaber paa telterne Vore; hvem har befalt dig at henge dem der ind siger Anders Tvedten, det har jeg giort sagde Arne Sem, som gammelt har Været, saa gik Anders Tvedten og Arne Sem tillige paa Kirkelemmen, hvad ord der passerede nu imellem dem der havede Anders Caperdal ei afvist, da de kom ned sagde Anders Tvedten til Arne Sem nu forbyder jeg telterne ind til Lov og Dom har skilt Os ad; og skedde dette Marie bebudelsis dag.

Det andet beskikkelsis Vidne Aamund Haannisdal udsagde edelig: efter Anders Caperdalens sigende til ham; eenstemmig som forrige:

Mons Knudsøn fremstod dernest og edelig udsagde: at Anders Tvedten kaldede ham til Vidne at hand skulle være Vidne til at hand forbyed telterne i Kongens Nafn indtil Lov og Dom gangen er;

Lars Eriksøn forklarede edelig: at Anders Tvedten talte til Arne Sem og spuurte ham hvem der haver givet ham lov til at opligge telterne, svarede Arne Sem min Capitain, derpaa Anders Tvedten sagde jeg forbyder dem i Kongens Nafn indtil Lov og Dom har skilt os ad; og sagde ydermere Anders Tvedten saavore tager vi til priis gods.

Furstenberg tilspuurte Capitainen om hand vilde have sagen lengere prosederit og continuerit om hand fornemmer Sagen

1727: 200b

af ingen conseqventse ? Capitainen svarede: at nu ikkun forlanger Dom derudi. Furstenberg svarede at Retten fornemmer vel at intet forbud i denne Sag er skeed, eller hand indifferente (likegyldige) ord derhen kand extenderis (Eng.: extend = strekke ut/seg, strekke, utvide, forlenge, tøye, tynne, yte, vise); det merkis ogsaa at de ord som Lensmanden skal have talt, er kommen deraf at Arne Sem har vildet imponerit (gjøre inntrykk på) Anders Tvedten til opsigt, hvilket Lensmanden ikke har seet sig forpligtet saa og her meent at det var uret at telterne skulle være lagt i Kirken under hands opagt, eller det skulle komme ham til last hvad Skaden Kirken derved kunde tilføjes og som da Velbyrdige H/er/r Capitainen har reist ubeføjet Proces i denne Sag og forhalt Lensmanden fra Ret til Ret, som er en fredelig Mand, saa vil hand dog formode at Retten tillegger ham nogen satisfaction for denne ham tilføjede uskiellige Proces.

Citanten henstillede Sagen til Rettens Skiønsomhed.

Denne Sags tildragelighed reiser sig heraf at Citanten Velædle H/er/r Capitain Tormøhlen sigter Lensmanden Anders Tvedten fordi hand skal have giort et forbud over de udi Sems Kirke indhengte Compagniets telter, dog derom ei fremfører nogen forbuds forretning, men allene indkalder Vidner som derom skulle forklare nemblig Anders Anders/øn, Mons Knuds/øn og Lars Eriksøn, hvilke forklarer, at Anders Tvedten til en tiltale af Arne Sem haver udsagt, at hand forbyder telterne indtil Lov og Dom skiller dem ad disse af Anders Tvedten udtalte ord kand retten ikke see at Være eller reignis kand for et forbud, som Loven omtaler hvorledis skee skal; indtet forbud eller imod Citanten er skeed eller ham forkyndt;

Thi frikiendis Anders Tvedten for Citantens tiltale i denne Sag og ophævis Processens bekostning paa begge sider; skulle udi denne Sag nogen forseelse være skeed, da rammer det mere fogeden end nogen anden, som om hand nogen paatale hertil vil have, hannem herved reserveris.