1725: 1

Anno 1725 d/en 28 Julij er holdet Aasteds Ret paa Lundgaarden efter S/igneu/r Abraham Wessels forlangende, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Hermand Morrits, Ole Hope, Mikkel Hope, Lars Bynæs, Lars Myrdal, Ole Smøraas, Paul Aase og Anders Madhopen, sampt Lensmanden Ole Totland,

Hvorda Mons/ieu/r Furstenberg paa S/igneu/r Abraham Wessels Veigne producerede sit skriftlige Stevnemaal af 22 Junij 1725, som blev læst:

Mons/ieu/r Reus møtte paa Magistratens og Kemnerens Veigne og tilstod loulig Varsel i Sagen; og igientog den exception som af dem imod de forhen afhørte Vidner er giort;

Vidnerne møtte alle 3de og tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: og efterat Eden for dem alle Var oplæst betydet og forklaret, og Vidnerne separerit, efterat de Vare tilholdne deris Sandhed at udsige og indtet dølge: først fremkaldet

Rasmus Harrebache; som forklarede at Være en liden dreng og sat med sin fader, da hørdte hand af sin fader sige; og af salig Nils Møller at Lundgaards ejere ikke vilde taale noget \fremmet/ qvæg gaa paa *paa den østre side af Syndnæs, men hvor vit det strekkede sig kand hand ei vide, ei heller taalede S/a/l/ig/ Visborg at nogen kastede med Not eller Garn udi store Lundgaards Vandet, eller lille men hvorvit i lille Vandet kand hand egentlig ikke sige: forklarede ellers efter Spørsmaal at naar noget fremmet qvæg kom paa østre side af Syndnæs mark, blev det indtaget, baade af hæst og qvæg, og hafde samme Nils Møller tient her paa Lundgaarden hos salig Oberste Wisborg vist i 10 Aar; og som hand ikke kunde giøre anvisning paa hvor vidt, samme ejendom strekkede sig, efterdi hand allene hafde hørt det sidste af Nils Møller som i 10 aar tiente paa Lundgaard og siden kom at boe paa Møllendal, saa blev hand edtaget og Edelig forklarede at hand ei rettere og sandere for Gud Ved \og har hørt/ end hand nu forklaret har;

Dernest blev Indkaldet Jukkum Hartvigsøn som forklarede: at i fra den store strømmen som er den østre deel af Syndnæs, og indtil Cardevan bereder dammen og den lille der rindende elv haver hand hørt at have lagt under Lundgaarden, og in-

1725: 1b

gen maatte om Strømmen med Not eller Garn uden Lundgaards ejeris tilladelse til at Kaste, og at Skomagerne med Lundgaards ejere blev tillat at renovere lille strømmen for at komme der igiennem med baad og skulle saa Skoemagerne holde træbruen *med (ved?) lige; at de af Lundgaard igien kunde komme over til Syndnæs for at marke deris qvæg og var tilforne stener lagt at de kunde gaa og springe over; og at Lundgaarden skulle eje paa høyeste reds af østre side, og skulle gaa til Vaskerelven hvor nu CardeVan beredder demmen er, og blev Kiørernis hester som de førte over paa østre side, indtaget af Lundgaards ejere, ei heller tillod Wisborg dem at skyde eller Kaste deri; og forklarede deponenten baade at have hørt det af Mons Siurs/øn, Jan Bucholt, Ole Kaabbermøllen og Johannes Kaabbermøllen og selv i sin tid observerit det og hørt det; og var samme Mænd boende i Lundgaards lejemaal; forklarede ellers at have seet Toften af det huus som efter Lundgaards ejeris tilladelse var opsat paa østre ende af Syndnæs, men ei seet huuset staa der, forklarede og at kand giøre anvisning paa hvor Vit samme steds var indhegnet for den Mand som der boede og viser endnu gierdet det; \saa og hvorvit ejendommen Udstrekkede/

Derefter blev infkaldet Jens Solem, imod 70 Aar gammel; forklarede at have hørt af sine forældre som boede paa Solem, at et stykke af den østre side af Syndnæs tilhører Lundgaarden alt til Carde Van bereder dammen og Vaskerelven og vilde hand giøre anvisning paa hvor nogle øfrigheds Mænd i de dager stod og pegede om ejendommen og hvorvit den skulle Være da Tørmøhlen fik den søndre part af Syndnæs, forklarede ellers at Wisborg udi hands tid ei tillod at enten qvæg eller heste at gaa der, uden de blev af hands folk indsatte ikke heller taalte S/a/l/ig/ Wisborg at nogen uden hands tilladelse kastede med Not eller garn paa denne side af Storestrømmen; og ei Ved hand at fremmede uden tilladelse har nogen sinde kastet paa den side af Lillestrømmen; forklarede og at have hørt det af Mons *Aarestrad (Aarestad), deponentens faderbroder, og Halver Ols/øn hands Moderbroder, som begge hafde tient her paa Lundgaarden hos S/a/l/ig/ Børge Juul;

Hvorpaa vi begave os udi foranførtis hos og overværelse; sampt med de tvende Vidner Jukkum Schaale og Jens Solem, hvilken første giorde udi alle Maader dend samme Anvisning og forklaring som Tørres Solem; forklarede end Jukkum Schaale at da hands moder tiente i Bergen hafde hon maat baaret Torv til den skandse som var lagt ved Porten, og at hon og de andre Vilde baaret torv fra Syndnæs, men det blev dem gandske benegtet *at (af) Lungaards ejere, saa de maatte tage Torven paa andre steder,

1725: 2

og saaledis giorde da sin eed, det hand ei rettere og sandere for Gud Ved end hand nu forklaret haver, ei heller andet hørt;

Jens Solem anviste Os paa øverste ris paa Syndnæs brug, det sted hvor øfrigheden \af Byen/ udi hands tid skal have staaet og sagt at den part udaf Sydvest til øverste røst tilhører Byen og høiere maa hand ei Komme, nemblig Tørmøhlen, hand forklarede og om det huus som Tørres Solem hafde forklaret om at skulle Være opsat østen for Vaskerelven og Var kommen under Spær, blev efter hands sigende saa vit hand har hørt, efter Lundgaards ejeris ordre nedrevet; og derpaa aflagde sin eed det hand ei rettere og sandere for Gud Ved og har hørt end hand forklaret haver.

Mons/ieu/r Furstenberg begierede paa Citantens Veigne hvad for Retten passerit er, under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse;

Mons/ieu/r Reus paa Byens og Magistratens Veigne begierede Tingsforhøret beskreven, med reservation til at føre Andre Vidner og til hvad Ret de igien tid Kand have til deris Sags forsvar.

Det begierte tingsforhør bevilgis begge parter under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse.
 
 

Anno 1725 d/en 3 Augusti er holdet besigtelse paa Gaarden Remme i Allenfits Schibbrede beliggende efter høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals begiering af 5 Julij 1725 med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd Bøigdelensmanden Elluf Mundal, Børge Grødtvedt, Ole Giervig, Halvor Nepstad, Magne Mundal Arne Yttre Giervig, for at besigtige i hvad stand samme Gaards huuser nu befindis;

Hvorpaa vi begave os at besigtige en stue med hos føjedt Kammer hvis timmer befantis gandske forraadnet og sammenlappet, Gulv og loft gandske forfalden, ligesaa med tag, og bordtag, naar dette huus skulle forsvarlig giøris, med loft, Gulv, bordtag og tag, sampt medgaaende Materialier, vil tilgaa penger dend summa = 24 rdr

2. Laden vil gandske nedrivis i Grund, som nu befindis 16 al/en lang og 10 alen bred sællands Maal, hvoraf intet duer uden saavit bordtag der findis kand tiene til troug \og noget af Staflejerne til Solen/ vil af nye opsettis og i det ringiste kaaste med Materialier 30 rdr.

3. Floren 14 al/en lang og 9 al/en bred norsk Maal fattis

4re Svilder á 20 s/killing st/ykket 0 rdr 5 merker 0 s/killing

8tte Kipper Næver á 2 merker 4 s/killing Kippet 3 - 0 - 0 -

2de Torveld á 1 mark st/ykket 0 - 2 - 0 -

2de sæstræd á 1 mark st/ykket 0 - 2 - 0 -

11 planker til gulvet 2 - 0 - 0 -

2 t/ylter bord til baaser á 2 merker t/ylten 0 - 4 - 0 -

8tte øpsekroger 0 - 0 - 8 -

10 t/ylter udskot bord til bordtag 3 - 2 - 0 -

2de betskier á st/ykket 0 - 0 - 12 -

½ t/ylt Spær til oplenninger 0 - 1 - 0 -

½ t/ylt Spær til taget 0 - 1 - 0 -

----------------------------------

11 - 0 - 4 -

1725: 2b

11 rdr 0 merker 4 s/killing

To tylter Bord til hielp til troug 0 - 4 - 0 -

Ardbeidsløn med skrue ardbeid 8 - 0 - 0 -

----------------------------------

19 - 4 - 4 -

4. Ildhuset, hvoraf Stiftbefalingsmanden tilkommer 2/3 parter og leilendingen Martinus 1/3 deel, fattis

6 Kipper Næver á 2 merker 4 s/killing Kippet 2 - 1 - 8 -

8tte tylter bord á 2 merker t/ylten 2 - 4 - 0 -

4re Soler á 1 mark st/ykket 0 - 4 - 0 -

½ t/ylt spær á 2 merker t/ylten 0 - 1 - 0 -

Ardbeidsløn med skrue ardbeid 4 - 0 - 0 -

2de torveld 0 - 2 - 0 -

----------------------------------

hvoraf Martinus svarer 1/3 deel 10 - 0 - 8 -

5. 1 liden stue leilendingen Martinus tilhørende 6 al/en i Kandt, med tag forsvarlig, med en Klæve, fattis

bordtag 2 t/ylter bord for 4 merker, og ardbeidsløn 1 mark 4 s/killing

0 - 5 - 4 -

6. 1 lade Martinus tilhørende 14 al/en lang 10 al/en bred fattis

6 t/ylter bord á 2 merker t/ylten 2 - 0 - 0 -

1 Sole 0 - 1 - 4 -

1 torveld 0 - 1 - 4 -

3de Kraager 0 - 0 - 3 -

½ t/ylt Spær til Somndrejler 0 - 1 - 0 -

1 husvaltræ 0 - 0 - 12 -

Ardbeidzløn hertil 3 - 0 - 0 -

----------------------------------

som leilendingen Martinus tilsvarer 5 - 4 - 7 -

7. Floren 10 al/en lang 18 al/en bred leilendingen Martinus tilhørende, fattis

½ t/ylt timmer 1 - 0 - 0 -

4 Kipper Næver á 2 merker 4 s/killing Kippet 1 - 3 - 0 -

4re t/ylter bord á 2 merker t/ylten 1 - 2 - 0 -

2de torveld á 1 mark st/ykket 0 - 2 - 0 -

6 øpsekroger 0 - 0 - 6 -

2de betskier á 6 s/killing st/ykket 0 - 0 - 12 -

½ t/ylt Spær til Sømndrejler 0 - 1 - 0 -

Ardbeidsløn 4 - 0 - 0 -

----------------------------------

som Martinus allene tilsvarer 8 - 3 - 2 -

Flere huuser enten faarehuus eller Nøster fantis her ikke paa Gaarden, som dog nødvendig behøvedis naar Jorden skulle nyde sin giødning; og gierdisgaarden var og i en meget slet tilstand.

Tilsammen denne gaards huusers aabod 98 rdr 5 merker 9 s/killing.

===================
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 4 Augusti er holdet extraordinaire Ret udi Hougvigen efter Høiædle og Velbaarne H/er Stiftbefalingsmand Undals høirespective befaling af 26 Julij 1725 paa H/er/r Capitain Leutenant *Buggafs (Buggrafs) reqvisition af 25 Julij 1725 med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd, Gunder Elvig, Magne Houge, Elling Houge, Ole Houge, Ole Vatle Johannes Øfste Mielde, Mons Bragvatten, Nils Aasem og Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde,

Hvorda efterat

1725: 3

deris høiædle Velbaarendheds Resolution var bleven oplæst, Monsiur Schmidt møtte paa Citanten H/er/r Buggrafs Veigne, som nu er i loulig forfald ved sin udCommenderede Reise med Compagniet til Kiøbenhafn og producerede skriftlig Stevnemaal af dato Garnæs d/en 20 Julij 1725 som blev læst.

Mons/ieu/r Barth møtte paa H/er/r Giert Gielmeidens Veigne og gav tilkiende, at efterdi loven tilholder Præstemænd at entholde sig fra at søge ting og Rettergang, saa haver hand Været foraarsaget at formaa comparenten, som een af Vedkommende øfrighed beskikket Mand til at gaa i rette for andre, at møde og svare paa hands Veigne i denne Sag, men foruden hand videre kand tage til gienmæle i Sagen, og det er bekiendt at H/er/r Capitain Leutenant Buggraf er fraværende, saa vilde hand for det første fornemme hvorledis H/er/r Leutenant Fleischer er authoriserit og befuldmegtiget udi denne Sag paa Velbemelte Buggrafs Veigne at gaa i Rette og Sagen at forestaae, alt paa det bemelte Hans Principal kand vide sig derefter at rette og om fornøden skulle eragtis ved contrastevning eller anden loulig tiltale at holde sig til Velbemelte H/er/r Leutenant Schmidt og give ham Varsel i H/er/r Capitain Leutenant Buggrafs sted og paa hands Veigne, hvori hand Vil formode at *maar (naar) bemelte H/er/r Leutenant Schmidt, baade skal bevise sig Authoriserit, saa og paa Buggrafs Veigne at stande H/er/r Giert Gielmeiden til Rette;

Mons/ieu/r Schmidt producerede for Retten sin af H/er/r Capitain Leutenant Buggraf bekomme fuldmagt af 28 Julij 1725, som blev læst;

Barth gav derpaa til kiende, at i fald Retten anseer denne nu producerede fuldmagt for tilstrekkelig, efter hands nemblig bemelte Bartis Principals intention, saa faar hand for det første lade sig det gefalde; ellers: angaaende Sagen i Sig selv og de ord, som Citanten H/er/r Capitain Leutenant Buggraf udi sit udstædde Stevnemaal haver anført og vil føre Vidner om, at comparentens Principal H/er/r Giert Gielmeiden skal have talt og Citanten selv tilstaar, at skulle Være talte første Paaskedag udi H/er/r Giert Gieldmeidens huus paa Præstegaarden og udi H/er/r Capitain Leutenant Buggrafs egen overværelse, fra hvilken Tid af der nu allerrede ere passerede tvende ordinaire Ting herudi Schibbredet og Capitain Leutenanten end og siden den Tid haver ofte og adskillige sinde kierlig og venlig freqventerit H/er/r Giert Gieldmeidens huus og andre samqvemme, saa kand hand ikke noksom forundre sig over at velbemelte H/er/r Capitain Leutenant Buggraf nu fører denne Sag som H/er/r Giert Gieldmeiden siger og seer hannem aldeelis ubeføjet til; Thi bemelte H/er/r Giert Gieldmeiden benegter aldeelis at have talt de ord, som Stevnemaalet indbefatter, eller i nogen maade at have beskyldt nogen Soldat af LifCompagniet, eller tillagt dem ved nogen slags paasagn saadan beskyldning; det samme haver og H/er/r Giert Gieldmeiden dend tid H/er/r Capitain Leutenant Buggraf, for en rum tid siden hensente ham tvende Soldatere, ligeledis declarerit og benegtit, saa at, de Vidner, som H/er/r Capitain Leutenant Buggraf nu intenderer at føre, nu ikke efter Gieldmeidens formeening og imod hands benegtelse kand Være antagelig; hvad der ellers

1725: 3b

kand være, der kand have foranlediget H/er/r Capitain Leutenant Buggraf til animahdet (Norsk Hist. Leksikon: Animadversion = brukt i enkelte rettslige aktstykker i betydningen refselse, straff o.l.) imod hannem, kand hand ikke begribe, saasom hand alletider haver holdt, og endnu holder H/er/r Capitain Leutenanten for sin særdelis og besynderlige gode Ven, og altsaa vil comparenten imidlertid have bemelte Hans Principal reserverit alle Lovens beneficia (Bl.a.: innrømmelser, fordeler).

H/er/r Leutenant Schmidt svarede at Capitain Leutenanten udi *saadam (saadan) rum tid H/er/r Giert Gieldmeidens beskyldning ei har paatalt, er aarsagen denne; Capitain Leutenanten for sin egen Persohn finder sig ikke saa meget urgerit (Urgere = trykke på, presse, ivrig påstå, legge vekt på, hevde kraftig) samme beskyldning; Retten at giøre anhængig, men langt tid, efter denne beskyldning udi Præstens huus var passerit, kommer det hands undergivne Soldatere for ørene, der under Hougs gield sortere, at deris Sognepræst H/er/r Giert Gieldmeiden udi sit eget huus udi mange brave Venners overværelse, skulle have beskyldet dem for dem som herrens Altere hafde berøvet, da enhver, for at befrie sig, søger de hannem som deris foresatte Officerer at hand ved loulig Rettergang vilde befrie dem fra saadan beskyldning eller Tyverie, paa det at de som engang hafde *soret (svoret) deris Konge en Trodskabseed, kunde nu som tilforne passere for ærlige Soldatere i deris Maj/este/ts tieniste; hvorpaa Capitain Leutenanten H/er/r Giert Gieldmeiden har indstevnet til at ansvare saadan sin dem paalagde beskyldning og andre overværende Venners samme med deris eed, at bevidne; og derpaa begierede at Vidnerne edelig maatte afhøris.

Barth refererede sig til H/er/r Gielmeidens fremsatte benegtelse saavel her i Retten i dag som forhen nemblig d/en 2 Julij eller Mariæ besøgelsis dag sidstleden til de forommelte 2de af H/er/r Capitain Leutenant til hannem beskikkelsis Viis udsente Soldatere; angaaende de indstevnte Vidner, da saasom de alle sorterer under den geistlige Jurisdiction, nemblig den ene som Preste Enke, den anden som Præstedatter og de tvende sidste eller andre som Kirkens betienters Enker og huustruer, saa viste vel Retten selv, at de ikke kand trekkis fra deris Værneting, hvorfore hand og protesterede imod deris edelig antagelse for denne Ret, hand seer ikke heller, at nogen af dem her persohnlig comparerer, og om de end skulle vilde lade sig finde Villige til at aflegge deris Vidne for denne Ret, saa paastaar hand dog at de efter Stevnemaalet og den derudi befattede sigtelsis Vigtighed, bør paaleggis persohnlig at comparere, for at svare til alle de spørsmaaler eller qvæstioner, som Retten eller Parterne til dennem kunde have at fremsette og at i saa fald intet skriftlig forfattet Vidne bør antagis, saasom de ei heller haver fornøden at andsee sig for at møde persohnlig for Retten efterdi her holdis et extra Ting, hvor ingen Almue tilsøger som dennem kunde trenge eller incommodere (uleilige, bry). Den ene af Vidnerne ved nafn Ana *Christina Giermand, sagde comparenten sig ikke at have nogen kundskab om hvem hon skal Være, hvor og hvorledis hon sig stadig opholder og hvad rede og rigtighed hon kand giøre for hendis persohn og forhold; hvilket hand og formoder, at Retten, naar hendis persohn comparerer efter loven tager i agt at giøre rede og rigtighed for.

Mons/ieu/r Smidt

1725: 4

producerede først Madame Schavenii skriftlige udgivne Vidne af 2 Aug/usti 1725 som blev læst;

Ane Mens og Barbro Pettersdatter møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i denne Sag; Malene Synderborg møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse; Stevnevidnerne Johannes Askeland og Askild Daltvedt afhiemblede edelig at have stevnt hende med igaar 14 dagis Varsel til at Vidne i denne Sag; og efterat Eden for Vidnerne vare oplæst og tilholdne deris Sandhed at udsige, blev først fremkaldet

Ane Mends som edelig udsagde: at H/er/r Giert Gieldmeiden kom nu paaskedag i hands storestue, hilser dem alle og ønsker dem en glædelig fæst, og takkede for deris offer, saa siger H/er/r Giert til Mad/a/me Schavenii i skulle ikke troe hvad i dag passerit i Kirken ved alteret af en Af Soldaterne; der var en af Soldaterne som tog Pengene tilbagers af Alteret igien og Mad/a/me Schavenii svarede, det troer jeg ikke saadant passerede aldrig i min salig Mands tid, uden hand haver været sveddig paa fingrene, men hand svarede, det er virkelig passerit, og svarede fru Buggraf hon kunde ikke troe det for her var ikkun indfødde Bondersønner og Jordemænder; men hand svarede, virkelig hafde hand endten smurt bek eller lim paa sine fingre; men *Capitanen Leutenanten svarede derpaa, dette kommer mig utroligt; for, dog vil jeg inqvirere i Compagniet derom; Vidnet blev tilspuurt \ af Mons/ieu/r Barth / om ikke ordene falt saa, at der fulte penger med tilbage; men hon svarede nej men at ordene falt saa, at hand tog dem tilbage af alteret; men ingen blev nefnt ved nafn af Soldaterne; Vidnet blev tilspuurt om nogen blev krævet til Vidne i stuen ? svaret nej: Vidnet tilstod og efter tilspørgelse af Mons/ieu/r Barth at Capitain Leutenanten ofte siden den tid har været hos H/er/r Giert Gieldmeiden;

Barbro Pettersdatter blev dernest edelig indkaldet og edelig udsagde: at da H/er/r Giert Gieldmeiden kom ud i stuen siger hand, der var en Soldat af Lifcompagniet som ofrede og hand tog Penger tilbagers igien af alteret, derpaa blev svaret af Madame Schavenii, at saadant ikke var passerit udi hendis S/a/l/ig/ Mands Tid, saa svarede H/er/r Giert Gieldmeiden, virkelig, og hand hafde enten smurt beek eller lim paa sine fingre; Vidnet blev tilspuurt om ikke ordene som falt, at der fulte Penger med af Alteret ? hvortil hon svarede nej men at hand tog dem af alteret; og ingen blev nefnt ved nafn; ei heller nogen den tid krævet til Vidne i Stuen;

Begge Vidnerne bleve endnu tilspuurte om ordene saa falt at hand tog af de penger tilbagers som var lagt paa Alteret ? men at ordene falt at hand tog Penger tilbagers.

Ane *Catharina Hiermands som haver indgivet sit skriftlige vidne i Sagen der denne sinde ei er bleven antageligt, vil til neste ting og i følge af lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 5 art/iculs indhold efter Bartis paastand giøre Rede og Rigtighed for sig før hon til Vidne admitteris; og Madame

1725: 4b

Schavenii vilde behage i følge af samme lovens 1ste Bogs 13 capit/ul 5 art/icul at møde for Retten og sit skriftlige indgivende selv oplæse, og videre svare til hvis qvæstioner Retten eller parterne kunde have at proponere; Magdalena Synderborg, som befindis loulig stevnt til at aflegge sit Vidne i Sagen og ei møder, foreleggis samme persohnlig til nestholdende ting, efter loulig given Varsel at aflegge under 20 lod Sølvs bøder.
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 9 Augusti er holdet extraordinaire Ret paa Gaarden Frøsetter, nærværende Laugrettesmænd Nils Eide, Ole Nils/øn Steene, Ole Anders/øn Steene, Ole Rambierg, Johannes Høvig, Gietmund Risnæs, Mons Hougsdal, Joen Eide;

Hvorda blev tinglyst, Mag/ister Nicolaus Stabels udgivne Caution for Acessor Wilhelm Hanssen paa 1000 Rdr, dat/erit Evenvigs Præstegaard d/en 5 Apr/ilis 1725,

Og videre var ei dennesinde at forrette.
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 5 Septembris, er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Resolution paa Velærværdige Mag/ister Hans Wittes reqvisition, holdet besigtelse paa Præstegaarden Manger, med Sex dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd af Hougs Præstegield og Mielde Schibbr/ede nafnlige Ole Eide, Siur Littun, Ole Hartvet, Ole Wæfle, Anders Præstuun, Anders Burkeland,

For at eftersee hvis huuser Mangers Præstegaard Var tilhørende, saa og hvis (det som) Almuen tilkom at vedligeholde, item hvad Citanten selv var, uden for Præstegaardens huuser tilhørende af ham kiøbt, eller opsat paa egen bekostning og paa øde Toft, hvilken memorial med paateignet Resolution blev oplæst, af dat/o Berg/en d/en 16 Maj 1725. Til sam/m/e forretnings biværelse hafde Citanten ladet indkalde eendeel af hands Præstegields Almue, som om Præstegaardens huuser best kunde giøre underretning, nafnlige Nils Sæbøe, Lensmanden; Erik Kaalaas, Aamund Storeim, Lars Kartvet, Ole Koursbøe, Ole Landsviig, Nils Indhelle, Mikkel Nere Qvalem; og beviste saa Citanten Mag/ister Witte, efter Skiftebrevets slutning efter hands salig formand H/er/r Otte Everdsen d/en 17 Sept/embris 1714 at ham er tilhørende 1 \liden/ Vaaning bag ved paa d/en *Sydoste side af gaarden staaende, bestaaende af 1 liden stue Kaldet nyestuen, 1 Kielder Melkeboen, hvilke ikke kom/m/er Præstegaarden Veed; item Stølen ved den Nordvestre side af Præstegaarden staaende; jtem et Veedhuus ved Søen staaende, som Citanten tilkom og ei Præstegaarden uvedkommende, som Citanten ei har holt nødig at staa der og Kunde giøre sig saa nøttig som hand Vilde saasom det Var hands egen ejendom og derfore dem derfra bortfløt - derforuden ærklærede Citanten paa egen bekostning og paa øde Toft at have opsat et nyt Torvhuus syndst i gaardens \Mark/ staaende; jtem en Skiøkke paa den syndre side af floren staaende kaldet nu

1725: 5

den ny lade; jtem et nøst ved Søen af Citanten selv opsat paa holmen; hvor indtet tilforne Var eller har staaet; item en flor med hosfølgende Skiøkke Norden for de andre florer bestaaende, ei Præstegaarden vedkommende; hvorom de tilstæde værende Almues Mænd svarede af Mangers Meenighed som tilstæde Vare, at hvad af Citanten anført er sandferdig sig saaledis forholder; og at de 8 s/killing Almuen til reparationen paa deris huuser anpartis vedligeholdelse har udgivet, ei nær til den reparation har tilstrekket, hvorfore og Citanten paastod at for anførte part udi floren som før ermelt hand tilkom og om eftermanden ei skulle vilde beholde det, almuen da den ene Veg burde tilsvare, som de nærværende og holt billig;

Derpaa blev indført Kongens huuser den store stue paa *Nordveste side af gaarden staaende, rød malet med 2de fak Vinduer udi ungefær 12 al/en lang og 10 al/en breed uden Kakkelovn; 1 stue østen for med 2de fak Vinduer i til Gaarden, uden Kakkelovn 9 al/en lang og 8tte al/en breed; skoug *Mal (Maal), portstuen 9 ½ al/en lang og 8tte al/en bred skougmaal, med 1 fag Vinduer udi, uden Kakkelovn; 1 loft over porten 9 al/en langt 8 al/en bred 3 Enkelte Vidnuer udi; 1 Kammer Vesten for den store stue, tilforne Sengeboed Kaldet, nu Vel reparerit, og uden Kakkelovn 9 al/en lang 7 al/en bred; et lidet Kammer hos 3 al/en bred og lige langt, vel forsiunet; 1 stafildhuus \med b.?.t og/ med hos føjede skiøkke; Ildhuuset 12 al/en langt 10 al/en bredt; Torvhuuset 12 al/en langt, 5 al/en bredt; Laden som er forfløttet fra en anden Toft nu paa nye Toft, forbedret i lengden med 9 al/en; nu 16 al/en bred og 39 al/en langt meget vel holdet; hestestald forfløttet og større giort saasom den tilforne betog gaardens udsigt, nu giort dobbelt saa stor som tilforne, saa at uden for de 3de hester som tilforne beide saae Rum, nu Kand holdis i samme naar afdeeles, hesterummet ubereignet, 8tte ungnød, item lem oven paa, hvorpaa Kand opleggis gode 8tte læs tørhøe; strax derhos et huus til høns gies og Svin af timmer Verk \item lem oven paa til høe/ derhos en smale floer af timmer 8tte al/en lang og breed med lem oven paa; til høe; saa at paa disse 3de sidste huus nu Kand reddis til 20 læs tørhøe; 1 Timmernøst ved Søen i Mangers Vaagen staaende over 20 al/en lang 10 á 11 al/en bredt; item det nordste Torvhuus nu langt større bygt end tilforne af standerverk og bordtag opsat;

Dette at være rigtig og ei mere at Være Præstegaarden tilhørende efter fogedens tilspørgelse uden qværnehuuset i Mangers Vaagen staaende, men steenene og Redskabet Præsten selv tilhørende, item 1 lidet lammehuus 1 favn i Kandt; item en g/amme/l drengeboe af *biørn ardbeide* 8 al/en lang 5 al/en breed og ikkun 6 stokker i høiden og 1 liden stenkielder under portens loft,

Dernest blev specificerit Almuens huuser, 1 Vaaning af Kiøkken stue og Kammer, med skorsten i Kiøkkenet og ingen Kakkelovn; Borrestuen 12 al/en lang og breed med skorsteen og bagerovn udi, 1 Koestald 24 al/en lang 11 al/en bred Nok 1 dito af *Biørn arbeide* paa 8 al/en lang og 11 al/en breed; hvilke huuser Almuen forklarede af ældgammel tid at have holdt ved lige.

1725: 5b

Nok inventarium efter Skiftebrevets udviis efter S/a/l/ig/ Otte Edvardsøn pag/ina 27 som refererer sig til de forrige og derom forklarer at tilhøre Præstegaarden 1 hest 6 á 7 Aar g/amme/l 4re Kiør, 1 ung af dem 5 aar g/amme/l 1 dito 7 aar g/amme/l 1 dito 8 Aar g/amme/l 1 dito 6 á 7 aar g/amme/l som giør de fire sammen;

Dernest blev ved Mændene taxerit 1 liden Vaaning bestaaende af 1 liden stue Kaldet nyestuen med steen kakkelovn og 2de Enkelte Vinduer, 1 Kielder og Melkebuen med steen Kakkelovn og \2de/ skorsteener item Sval hoes, taxerit 30 rdr.

Item Skaalen med 4re Vinduer udi, item skorsteen og jernkakkelovn sampt loft, gulv og tag 24 rdr.

1 Nyt Torvhuus af standerverk 12 al/en langt og 9 al/en bredt med Bordtag af Værdie 8 rdr.

1 Skiøkke paa den søndre side af floren staaende kaldet nu den nye laden af standerverk 8 al/en Kandt - 5 rdr.

1 Nøst af stafardbeide ved Søen staaende med bordtag imod 17 al/en langt, 10 al/en bret - 10 rdr.

1 timmerfloren 3 ½ al/en lang 9 al/en breed og 3 omfar ovenpaa med indredning inden til og tag - 12 rdr.

Drengeboen i gangen holdt mand raadelig derfra at fløttis at den ei skulle forderve den store stuis Vegg og ved folkenis ureenlighed inficere stuen med ond lugt og et andet sted settis, da og større regularitet i bygningen vare og huuset bedre kunde conserveris.

Samme dag begave vi os til Kirken Mangers hovet Kirke at besigtige og dends brøstfeldighed taxere, og fattedis Indvendig neder i Kirken 6 t/ylter Bord á 3 merker 0 s/killing med Kiørsel {og fo} er 3 rdr; 1 tylt tillaaser á 6 al/en st/ykke *0 merker* Ardbeidsløn dertil *ardbedsløn hertil* 3 rdr stolerne tilkommer Almuen efter g/amme/l Skik at vedligeholde: Til Gulv i Koret vil ½ t/ylt tillaaser á 11 al/en lange 2 rdr 3 merker, til Gulvet 1 t/ylt planker 11 al/en lange 2 rdr ardbeidsløen 6 rdr. 3de oplenninger neder i Kirken med sine bolter og Nagler, sampt Ardbeidsløn - 8 rdr \item Klokke stok og bielke med remser og kepper/ til Gulv udi Skottet ved Koret kunde nøttis de g/am/l/e/ planker naar 1 rdr i Ardbeidsløn dertil liggis. Den søre Veg af Slagreign og dref beskadiget i Koret og neder i Kirken, Nok behøvis 4re bielker á 16 al/en hver 6 merker er 4 rdr 0 merker Bord til lemmen 10 t/ylter 3 merker t/ylten 5 rdr, 3de spær á 10 al/en lang paa nedre Kirken á 1 mark 8 s/killing st/ykket 4 merker 8 s/killing Ardbeidsløn dertil med *6tte (truleg retta frå 8tte) Knær \ á ?? al/en lange / og hagespiger dertil 24 rdr; 2 t/ylter Kiøbmands bord til Vandbord á 5 merker t/ylten 1 rdr 4 merker, 100 pander 1 rdr 2 merker, 3de par Render á 3 rdr st/ykket 9 rdr 2 t/ylter Bord til Kiøller og Vindskeder - á 5 merker t/ylten 1 rdr 4 merker, ardbedsløn til dette 5 rdr til Bordtaget fattis 4re hugne Bord á 1 mark 4 s/killing st/ykket - 5 merker 3de luuger med sine Bord og Ardbeidsløn á 1 rdr st/ykket 3 rdr, Paa den søre side vil Kirken opskrues, skrueardbeidet vil kaaste 10 rdr Nok behøver Kirken 3 t/ønner Kiærre (tjære) á t/ønnen 2 rdr 2 merker er 7 rdr og ardbeidsløn 4 rdr og saaledis denne dag begge forretninger til endebragt.

D/en 6 dito blev ved for anførte Mænd besigtiget Sæbøe Kirke hvilken i Koret fattedis 2de planker á 9 alen - for 2 merker til Lemmen

1725: 6

3 t/ylter Bord á 3 merker t/ylten - 1 Rdr 3 merker; item 4 luuger á 3 merker st/ykket - 2 rdr; saa og 1 t/ønne Kiærre som vil Kaaste 2 rdr 2 merker og ardbeidsløn til Kierren og bord 2 rdr; Klokken vil omgydes og soudes; hvortil Almuen vil komme til hielp, som der der selv haver brugt den uden betaling; ingen pulpitur (galleri) fantis i Kirken - ei heller Render.

Samme dag blev Herløe Kirke besigtiget, hvilken indvendig fattedis 1 ½ tylt tillaaser, hvoraf den halve tylt vil Være runt 13 al/en som vil Kaaste 2 rdr, nok 1 tylt 6 al/en Vil Kaaste 1 rdr; Nok bord til gulvet 2 t/ylter á 3 merker tylten - 1 rdr. Ardbeidsløn til dette 3 rdr. Alteret i Kirken ellers meget slet \og elendig og intet Kor/ Muren paa begge syndste siderne hafde taget skade og vil kalkis uden til og uden til at Kride vil Kaaste med materialer og alt 30 rdr. Renderne paa Kirken fordervede og vil igien forskaffis og behøvis 3de par á 15 al/en lange á 15 merker parret er 7 rdr 3 merker, 4re Stuprender 1 rdr, af Kierre og oplegge denne, sampt med 4re t/ylter Vandbord á 5 merker t/ylten 10 rdr 2 merker. Nok tiære til Kiøllerne og Vindskederne 1 t/ønne og Ardbeidsløn dertil 3 rdr 4 merker 100 Rendespiger 3 merker. 200 Spigere á 3 for skillingen 4 merker Lemmen til Ungdommen Var 6 al/en bred - og til Skottet fattedis 1 tylt Bord med ardbeidsløn og alt vil det Koste 4 merker.

D/en 7 dito med foranførte Mænd udi Citantens hos Værelse blev besigtiget Bøe Kirke, som allene af alle Mangers Kirker var malet; Koret fattedis \i Koret/ ½ tylt tillaaser á 13 al/en lange 2 rdr, nok 1 tylt tillaaser neder i Kirken 6 al/en lange vil Kaaste for sin førligheds skyld som de behøver 1 rdr og til Gulv i Koret og til hielp paa Gulvet neder i Kirken 4re tylter Bord á 3 merker t/ylten, er 2 rdr; Ardbeidsløn hertil 3 rdr; 1 Kiøl fattedis paa Søre hørnet som vil være 7 al/en lang og Kaaste 4 merker; Sex luger fattis med *hengler (hengsler) vil hver Kaaste 3 merker er 3 rdr. Under *prækestostolen vil skiødis et stykke paa en Svild 2 al/en lang; Taget fattedis 100 pander med ardbeidsløn 3 rdr. Dend Vestre side af Nedre Kirkens Sper og Sperrelag Var fordervet, dog kunde Taget endnu en Tid lang \paa 20 Aar/ blive staaende, naar et underslag blev giort under Sperrene; men naar det halve tag skulle af fattis 1 tylt sper 14 al/en lang 4 rdr, Underslaget eller Sperrelaget 2 st/ykker 12 al/en lang á 1 rdr st/ykket 2 rdr ½ tylt hanebielker 11 al/en t/ylten 2 merker; loftet i Nedre kirken vil repareris med 6 t/ylter Kiøbmands bord á 5 merker t/ylten - 5 rdr; nok fattedis 1 bielke 15 al/en lang 1 rdr; 2de *Tornstaver (Taarn-) vil skiødis paa 10 al/en á 4 merker st/ykket 1 rdr 2 merker; Underslaget vil behøvis 4re Underslag á 12 al/en á 1 mark 8 s/killing st/ykket - 1 rdr Sex standere á 4 al/en 3 merker; til ardbeidsløn for underslaget 2 rdr; men naar taget skal af, da ardbeidsløn dertil, 20 rdr, og end kunde mand ikke vide hvad Spigere og lekter kunde behøvis førend hvad Kirken fattis og braad 3 t/ønner tierre á 2 rdr 2 merker t/ønnen som nu tiæren gielder og ardbeidsløn dertil 4 rdr. Udskottet fattis 2de Soler á 8 al/en og 2de standere á 10 al/en 1 tylt bord, 4re tillaaser 7 al/en lange; dette alt med materialier vil Kaaste, nok Skottet ved Koret kand forbedris af det g/am/l/e/ dog vil først Kaaste med materialier og Ardbeidsløn 4 rdr og blev saa denne forretning denne dag til ende bragt.

Hernest specificeris denne forretnings bekostning: for Reise

1725: 6b

til og fra stæden anføris indtet, ei heller for fortæring under Veis;

Fogeden for 3de dagis forretning 6 rdr 0 merker 0 s/killing

Sorenskriveren for 3de dagis forretning 6 - 0 - 0 -

Forseiglet papiir 0 - 1 - 8 -

Forseiglingspenge 0 - 1 - 4 -

Beskrivelse 0 - 4 - 0 -

Mændene for deris Umage og reise fra

og til stæden hver 1 rdr - er 6 - 0 - 0 -

----------------------------------

summa 19 - 0 - 12 -
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 15 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Guulens Schibbredis Almue udi Scherjehafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem Bøigdelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Peder Hendriksbøe, Hans Undertun, Henrik Tvedten Johannes Høvig, Johannes Slengesoel, Knud Mittun, Ole Tvedt og Peder Næsse med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forbud paa croner og anden grov Myndtz udførsel af Rigerne dat/erit Fredensborg Slot, 3 Julij 1725.

2. Martin Møul (Mønl) og Lars Bentzons patent om archet i Reigningers revision dat/erit d/en 7 Julij 1725.

3. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning om Skovenis fredning udi Aardals Kaabberverks Circumference dat/erit Fredensborg d/en 11 Julij 1725.

4. Deris Maj/este/ts allernaadigste Placat anlangende det ved Christiania beliggende Sæbesyderie og Olie Mølle dat/erit 11 Julij 1725.

5. Stiftbefalingsmand Undals brev om at inqvirere efter tvende fra Sverrig bortrømte Mænd Johan Grumd (Gramd) og Hans Mikkelsøn Hoch dat/erit Bergen d/en 10 Julij 1725.

6. H/er/r Christen Kraags udstedde Bøxelbrev til Lars Risnæs paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt i Risnæs, item leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit Qvalvaagnæs d/en 17 Decembr/is 1724.

7. Mag/ister Niclas Stabels udstedde bøxelbrev til Joen Jons/øn Grimstad paa 1 p/un/d Smør udi Grimstad dat/erit 2 Maj 1725.

8. Mag/ister Stabels udgivne Bøxelbrev til Jens Ivers/øn (Svens/øn?) paa 27 merker S/mør 9 merker fisk dat/erit 16 Maj 1725.

9. Alida Svanenhielms udstedde Skiøde til Claus Ivers/øn paa ½ løb Smør udi Fosdal (Fausdal) dat/erit 25 Junij 1725.

10. Severin Svanenhielms udstedde Skiøde til Hendrik Andfindsøn paa 1 p/un/d 3 merker S/mør ½ faar udi Hope dat/erit 18 Maj 1725.

1725: 7

11. Severin Svanenhielms udstedde Skiøde til Rognild Monsøn paa ½ Smør ¼ t/ønne Malt og 1 faar udi Aadneqvam dat/erit 18 Maj 1725.

12. Ditoes udgivne Skiøde til Mons Torsøn paa 9 merker S/mør ½ faar udi Hope, dat/erit 18 Maj 1725.

13. Ditoes udgivne Skiøde til Stephen Nilsøn paa 2 p/un/d Smør udi Lille Matre dat/erit 18 Maj 1725.

14. Ditoes udgivne Skiøde til Johannes Olsøn paa 1 p/un/d Smør udi Lille Matre dat/erit 18 Maj 1725.

15. Ditoes udgivne Skiøde til Nils Aamundsøn paa 1 p/un/d Smør udi Lille Matre dat/erit 18 Maj 1725.

16. Ditoes udgivne Skiøde til Stephen Monsøn paa ½ løb Smør udi Hougsværd dat/erit 22 Junij 1725.

17. Ditoes udgivne Skiøde til Lars Jørgensøn paa ½ løb Smør udi Hougsværd dat/erit 22 Junij 1725.

18. Ditoes udgivne Skiøde til Tosten Jonsøn (Jensøn?, Hansøn?) paa ½ løb Smør udi Gaarden Kietteland, dat/erit 21 Junij 1725.

19. Ditoes udgivne Skiøde til Siur Mikkelsøn paa ½ løb Smør udi Gaarden Kitteland dat/erit 21 Junij 1725.

20. Laugmand Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Mikkel Rasmus/øn paa 13 ½ merker Smør udi Bremnæs, dat/erit 29 Decembr/is 1724.

D/en 16 Octobris blev Retten igien sat med foranførte paa samme Sted, hvorda efterat Skatterne saa vit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og først Kongens, og hafde da

Fogeden Lem ladet for Retten indkalde Kisti Monsdatter som sig af Ole Simensøn Neder Ostgulen har ladet besvangre, at forklare, hvad enten hon noget eller slet indtet til fogeden Ranfsberg paa sine lejermaals Bøder betalt haver, alt til et Tingsvidnis erholdelse;

Dend indstevnte møtte og svarede, at have betalt til Lensmanden 1 rdr 4 merker paa sine Bøder og ei videre; hvilket Lensmanden Ole *Housgdalen nærværende tilstod; videre ei at være ejende men nu gandske Vandfør, saa at Almuen nu hende, som et andet fattigt Menniske føder og opholder;

Fogeden Lem begierede hvad for Retten passerit er beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten *passerede (consenterede?)

Joen Aanneland er stevnt efter forrige tiltale, og de paa Gaarden boende folk, af hvilke ingen møtte ei heller Stevnevidner;

Thi blev Sagen henvist til loulig Stevnemaal.

Lensmanden Ole Hougsdal haver ladet stevne Nils og Hougne Svardal efter forrige tiltale, item Vidnerne Lensmanden Ole Hougsdal og Johannes Søre Høvig;

De for Sagen indstevnte møtte og tilstode alle at Være tillige med Vidnerne louglig stevnte for denne Sag; og sad udi Johannes Høvigs sted i denne Sag Nils Areclet;

Item haver Nils Svardal

1725: 7b

*stevne Ole Bransdalen til at forklare om nogle ord som om samme hantering skal Være talt udi Ole Bransdalens huus; samme nu for Retten edelig at forklare og Hogne Svardal til Veddermæle; *hvilket Vidner og Møtte og tilstod at Være louglig stevnt til at aflegge sit Vidne i denne Sag og tilstod Hogne Svardal og at Være Stevnt til samme Vidne at anhøre; Og efterat Eden for alle Vidnerne vare oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige, bleve de separeride og først fremkaldet

Ole Hougsdal, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at da hand var ude og stevnede dem, hørde hand Hogne Svardal tilspørge Nils Svardal, om hand holdt ham foer eller truede ham til at have giort skade paa hands Qvæg ? dertil Nils Svarede, borte ere de for mig, men ei viste enten hand eller andre giorde det; videre sagde Lensmanden sig ei at afvide efter tilspørgelse;

Johannes Høvigen fremstod dernest og edelig udsagde: at da hand tillige med Lensmanden forrige Vidne, Var ude og skulle stevne Nils og Hogne Svardal for denne Sag, hørde hand at Hogne tiltalte Nils om hand tillagde ham at have beskadiget hands qvæg ? derpaa Nils dend tid svarede, hvad kunde det andet Være, end du maa have giort det; og ei videre dermed at Være passerit;

Nils Svardal blev tilspuurt om hand tillagde Hogne denne gierning ? svarede nej:

Derefter blev indkaldet Ole Bransdal som edelig udsagde: at have hørt af Hogne Svardal, ei at have andet hørt, end Hogne Svardal sagde til ham i hands huus at Nils ei for andet skulle treffe ham, end fordi hand ei hafde lovet Nilsis smale det, men ham det, hvilken forklaring Hogne gandske fragik; og sagde end Hogne Videre samme Tid, hafde min Koene ei Været, hafde en ligget paa stædet, men ei navngav nogen; hvilke ord Hogne fragik at hand ei haver talt; end forklarede hand, at Hogne havde talt, at hand naar hand troelig beeder Gud om det som ondt er, saa skeer det; hvilket Hogne og fragik; og tilstod Vidnet ei videre at have til at forklare denne Sag angaaende;

Begge parter bleve tilspuurte om de mere beviis i denne Sag havde eller agtede at føre end nu skeed er, ? hvortil de svarede nej:

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf, at disse tvende grander Hogne og Nils Svardal, haver

1725: 8

ført et uforligt lefnet og med beskyldninger ja haarde, den ene graverit den anden; hvilke dog alle ei ere blevne med eenstemmige Vidnisbyrd afbeviiste; men naar et Vidne en ting har overbevist, har contraparten det veddersagt; og saa paa begge sider;

Thi anseer Retten, i mangel af beviis om Gierningen i sig selv som beskyldis, denne Sag for et uforligeligt Væsen og tilfinder dem begge at bøde til de fattige her i Sognet hver 4 merker dandske, inden 15 dager under Nam efter Loven; dog med denne Advarsel, at hvem af dem herefterdags beviislig begynder nogen ufredsommelighed eller uforligelighed, skal for uden (foruden) de Bøder som Loven dem for deris forseelse Kand dictere, endogsaa bøde til de fattige 4 rdr; og ophævis saa Processens Videre Omkostning paa begge sider i denne nu førte Sag.

Josep Westevig paa sin Søn Knud Josepsøn Grindems Veigne haver ladet stevne Gregorius Grindem at fravige den part udi Gaarden Grindem, som hand for hands Søn opsagt haver og hands Søn bøxlet; men ham nu forholdis, og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning.

Gregorius Grindem møtte og tilstod herfore loulig at Være stevnt; og forklarede at have opsagt af sit Brug for *Citantens Svaager* (Citantens Søn - Citant = saksøkjar) den halve deel som er 18 merker og selv har endnu, som u-opsagt er 18 merker Smør, og Naar *Citantens Søn* holder det løfte som lovet er, skal hand faa det; Retten tilspuurte dend indstevnte om \hand/ ei haver bøxelseddel paa sit brug, ? svaret nej: dernest om hand ei har taget fornyelsis bøxelseddel ?, svaret at hand troer den at Være hiemme;

Joseph Westevig forklarede, at ingen anden accord imellem dem var giort end at hver skulle nyde sin andeel og bruge sin lod, uden nogen videre afgift; men naar hand døde skulle hand faa resten af Bruget; Joseph Westevig producerede sin bekomne Bøxelbrev af dat/o Bergen d/en 4 Octobris 1719, som blev læst og paastod saa at hands Søn bør tiltræde sit bøxlede Brug og af Uvillige Mænd ham Uddeelis, og hvis de anderledis kand foreenis skal hand ikke Være derimod.

Denne Sags sammenheng er denne, at Gregorius Grindem haver opsagt Af sit brug for sin Svaager Knud

1725: 8b

Josepsøn Grindem som fik hands datter til egte 12 merker Smør 1/6 faar og 3 Kander Malt, og foruden dette har hand end bøxlet 1 pund Smør 1/3 faar og 6 Kander Malt, alt efter bøxelseddelens udviis af 4 Octobr/is 1719; dette brug som Gregorius Grindem opsagt haver har hand endnu udi nogen Aar haft udi Brug; som nu paatalis, og heeder sig imidlertid, at Knud Josepsøns hustrue Gregori Grindems datter dør og ermelte Knud Josepsøn Kommer udi et nyt Egteskab; hvoraf *maa skee* (maaskee?), kierligheden paa begge sider *forkølnis; da, som Knud Josepsøn paastaar at nyde hvad ham bøxlet er, og Gregorius ogsaa for Retten tilstaar det selv villig for ham at have opsagt: saa kand Retten ei andet, i følge af Lovens 5te Bogs 1 Capit/ul 1 og 2 articler, bydende, end dømmer for Ret, at Knud Josepsøn bør nyde hvad hand bøxlet haver efter bøxelseddelens udvis og at det, om de ei derom mindelig, udi tvende Mænds Nærværelse, som Kongl/ig Maj/este/ts foged *avnevner, kand fornemmis ved skifte og deeling, da at lade sig det ved Rettens Middel uddele;

Reinart Lund fremstod for Retten og begierede at hands tvende indkalde Vidner Anders Glosvig og Knud Grindem edelig maatte afhøris og forklare om den u-lykke som ham er tilslaget af en ulykkelig Ildebrand paa hands Gaardepart Lund af Skyld ½ løb Smør 8tte dager efter S/anc/t/e/ Hans tider dette Aar; hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde, at 8tte dager efter S/anc/t/e/ Hans tider blev for ham i aske nedlagt, *et Borrestue, et Ildhuus, 1 Bue, 1 Kammer ved Buen og en timret Svel, sampt alt hands husgeraad, item Mad og Klæder og nær hafde bleven med huustrue og Børn indebrendt; hvorover hand udi en megen slet tilstand er sat, og ei flere huus igien haver end flor og lade; disse Vidnisbyrds edelige forklaring begierede Citanten under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse,

Det begierte Tingsvidne bevilgis Citanten under Rettens forseigling beskreven.

D/en 17de dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførtte; hvorda først blev oplæst den forfattede

1725: 9

Restantz paa 1725 Aars skatter, som af Laugretted og den tilstædeværende Almue blev tilstaaet i alle maader saa at vere, og derefter af Rætten forseiglet, og fogden overleveret.

Dernæst blev for Almuen aflæst 1720 og 1721 Aars Dagskats Speciale beløb, som Almuen ligeledis tilstoed i alle maader rigtig at vere, og derimod ej nogen indsigelse giorde.

Ligeledis blev oplæst self-Ejeres-Mandtallet udj dette schibbrede for indeværende Aar, som blev tilstaaet og af Rætten forseiglet.

Kongl/ig Maj/este/ts Foged S/igneu/r Jens Lem, till bilager vid hans for dette Aar Allerun\derda/nigste aflagde Reigenskab, tilspurdte Laugretted og den tilstædeverende Almue efterfølgende poster: 1. Om nogen forandring med Skatte-Matriculen og Jordebogen siden 1717 Aars udgang, enten ved paalæg eller Aftag er skeed, som ellers allernaadigst war approberet ? 2. Om hans Kongl/ig Maj/este/ts eget benificerede gods ei er det samme, som det Aar 1717 befanttes, og deraf siden den tiid ei noget er forbytted ? 3. Om noget Strand-Vrag dette Aar 1725 paa Gullens schibredes Grunder eller af dessen indbyggere paa havet, udi Søen eller strandsiden funden er, som till Fogden war angiven eller ham leveret ? 4. Om her findis Sauger, hvorpaa skiæres bord, som till Skatt dette Aar Kunde bereignes og ansees; 5. Om nogen Huusmænd eller strandsiddere, som bruger handtværker, Øeltapperie, eller udi anden slige maader og dog iche till nogen Kiøbstæd er Borger, sig udi Skibredet opholder ? hvortil blev svaret, saavel som til alle de forrige Poster aldeles Nej; 6 Om der findes andre Huusmænd som bruger haandwærker, eller haver nogen anden Næring at leve af, eller beboer deris egne Huuser, og derfor pro Anno 1725 har skatted, eller Kunde skatte ? 7. Om her findis Swenne, eller andre Leedige Karle, som hverken ere boesatte

1725: 9b

eller tiæner udi Aars-tiæniste, eller andre, som bruger Kiøbmandschab med hæste eller Slagte-Fæe, eller andre saadanne Wahrer ? 8. Om noget Arveløs eller forbrudt Odels- eller Kiøbe-gods hans Kongl/ig Maj/este/ts Aar 1725 er tilfalden, ittem 6te eller 10de penge for Afførsel, eller nogen slags hovedlaad; hvortill de svarede som till de næst foregaaende Poster aldelis Nej; 9. Om nogen forløfs penge paa Kongens eget beholdne gods 1725 er falden og oppebaaret ? 10 Om nogen første bøxel, paa hans Kongl/ig Maj/este/ts Jordegods dette Aar er tilfalden ? till hvilchet alt med forrige qvestioner og poster aldelis blev svaret Nej;

Ligeledes tilspurdte Fougden Laugrætted og den anden Almue, om dem iche er widende, at Mogens Olsen Torsvig, udj største Armod og Fattigdom er bortdøed, saa hand ej af hans egne Midler kunde komme til Jorden, men andre godt Faalk ham dertill maatte forhielpe ? og saaledes ej har kundet betale hans Resterende Lejermaals bøder ? hvortill blev svaret: at det sig saaledes i ald Sandhed forholder;

Iligemaade tilspurdte Fogden Laugrætted og Almuen, om Martha Gregoriusdatter, som lod sig besvangre af Joen Grimstad, slet og aldelis inted till hendis Bøders afbetaling er ejende ? men gaar og tigger sit Lives opphold ? hvortill blev svaret at det sig saa i ald Sandhed forholder, ligeledis og at hun till strafs lidelse paa Kroppen er vorden hensatt.

Endnu tilspurdte Fogden, i anleedning af det høy Kongl/ig CammerCollegii ham tilstillede anteignelser, udj hans Allerunderdanigste aflagde Reigenskaber, Laugrætted og Almuen, om dem var witterligt, at dette Aar 1725 noget Odelsgods udj dette schibrede till Kongen er forbrudt ? eller hans Kongl/ig Maj/este/ts hiemfalden ? hvortill de svarede: at dem aldelis /: det og Gud Naadig forbyde :/ derom inted er widende.

1725: 10

Ligeledes tilspurdt om dem er witterligt, at ingen 60 eller trende-Fyrgetiuge laad Sølvs bøder eller og andre store bøder udj dette Skibrede, for de Aaringer 1720, 21 og 1722 er falden ? hvortil blev svaret aldelis Nej;

Iligemaade tilspurdt om nogen første bøxel fra Aar 1720 till 1724 inclussive, paa Kongens eget beholden gods er falden og erlagt ? hvortill iligemaade blev svaret Nej.

Et dito Tingsvidne begierede Fogden af LaugRætted og Almuen, om her er eller findis noget Fangehuus i dette schibrede, eller og om Gulens schibredes Almue holdt nogen Wagt over Deliqventen af Lindaas Schibrede Iver Olsen Rebnor, som til Baal og Brand blev hendømt ? hvorom Almuen ligeledes gav deris svar, at ej noget af disse moverede qvestioner dem er vidende at vere skied.

1 dito Tingsvidne: om dem iche er bekiendt, at et Qvinde-Menniske Sirj Jakobsdatter, som begik Lejermaal med Knud Aamunds/en Troedall; ligeledes og om Joen Joensen Grimstad, endnu ej till {nogen} \denne/ tiid har betalt noget paa sine Bøder ? hvortil blev svaret Nej; men at hvad Joen Joensen Grimstads bøder angaar; derfor har Gastgiæberen udj Schierjehafn Lars Pedersen Caveret, men at ej noget, som forbem/el/t til denne tiid er betalt.

Sluttelig producerede Fogden et Tingswidne om alle de \10/ Poster som for indeværende Aar 1725 blev taget, hvorover hand og begiærer Laugrætted og Almuens tilstaaelse, at for det Aar 1720 ej heller noget af alle de poster her udj schibbredet er forefalden ? dertil saavelsom til det forrige om samme Materie tagen Tingsvidne, blev aldeles svaret Nej;

Og blev saa dernæst Laug-Ræt-

1725: 10b

tis-Mændene opnæfnte, som tilkom/m/ende Aar 1726 Rætten skall administrere, nemlig 6 gamle: Ole Nore Høevig, Ole \ Nils/øn / Ejde, Ole Andersen Steene, Siur Halsvig, Ole Soldat Store-Sliire, og Ole Nilsen Steene, og 2de unge Laugrættesmænd, som ej tilforne har betient Rætten, Jørgen Knarvigen og Lars Riisnæs; og dernæst Tinget slutted og for Almuen opsagt.
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 18 Octobris er holdet almindeligt Høst, Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Kilstrømmen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Mikkel Bærraas og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Rasmus Holmaas, Bendix Lofaas, Thommes *Kaalas, Baar Fonnebost, Halvor Fieldsbøe, Knud Syslak, Sæbiørn Tvibernæs, Nils Rosnæs, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Rætten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredeligh/ed, ædrueligh/ed og ærbødigh/ed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst, alle de Allernaadigste forordninger og anordninger, som fol/io 6 findis extraherede - dernest blev tinglyst.

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste udgivne Skiøde til Danchert Danchertsøn paa Lindaas hovetKirke, med underliggende og tilliggende annexer, Sandnæs, Østrem, Myching og Capellet Fedie sampt Jordegods, tiender og *Leje feed* (leigedyr) dat/erit Fredensborg d/en 25 Sept/embris 1721.

2. Giertrud Salig Danchert Danchertsøns skiøde igien till H/er/r Nils Schiøtte paa Lindaas hovetKirke med tilliggende annexer, tiender, Jordegods og Leje Qvæg, alt efter Kongens Skiødis udvis, dat/erit Bergen d/en 9 Febr/uarij 1725.

3. H/er/r Amptmand Henning Frimands Skiøde til Knud Mikkelsøn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Houge, hvorfor er betalt 60 Rdr dat/erit Manger d/en 22 Junij 1725.

4. H/er/r Christen Kraags udstedde Bøxelseddel til Nils Joensøn paa ½ pund Smør 1/6 huud udi Niøten, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 16 Apr/ilis 1725.

5. Ditoes udstedde bøxelbrev til Jacob Magnes/øn paa 1 p/un/d S/mør 1/3 huud udi Søre Niøten, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 13 Apr/ilis 1725.

6. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Ole Larsøn paa 21 merker Smør og 21 Kander Malt udi Hopland, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 5 Apr/ilis 1725.

7. Nils Knagenhielms udstedde bøxelbrev til Ole Magnes/øn paa 18 merker Smør 1/8 t/ønne Malt og 18 merker fisk udi Østrem, uden reversen at anvise dat/erit Hop d/en 2 Julij 1725.

8. Mons Olsøn Nataasis udstedde revers til Hans Christian Gartner paa 1 p/un/d S/mør 1/3 faar 1/3 Mæle Malt dat/erit 17 Martj 1725.

1725: 11
 
 

Giertrud Dankert Dankertsøns udstedde bøxelbrev til Iver Thommes/øn paa ¼ af 1 Vaag fisk og ¼ t/ønne Malt udi Huse, dat/erit 12 Octob/ris 1725 uden reversen at anvise.

Ditoes Bøxelbrev til Peder Rasmus/øn Eide paa pladsen Eide, dat/erit d/en 31 Martj 1725.

Anders Eidis bøxelbrev til Tore Halsteensøn paa 1 p/un/d Smør 1/3 huud udi Fieldanger, dat/erit 18 Octobr/is 1725.

Iver Esems bøxelbrev til Nils Sandersøn paa 18 merker Smør 21 Kander Malt udi Nedre Tvedt, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 28 Octobr/is 1724.

Iver Esems og Johannes Nedre Tvedts udstedde Skiøde til Magne Bastesøn paa 15 ¾ merker Smør 18 3/8 Kande Malt og 2 ¼ merker Smør 2 5/8 Kande Malt udi Gaarden Nedre Tvedt, tilsammen 18 merker S/mør 21 Kander Malt, dat/erit 28 Octobr/is 1724.

Mag/ister Caspar Rømmers udstedde bøxelbrev til Halvor Knudsøn paa 2 p/un/d 19 ½ merker S/mør udi Hundven, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit Bergen d/en 27 Martj 1725.

Herman Henrik Feif paa fru Schønnebøls veigne udstedde bøxelbrev til Iver Aamundsøn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt og 1 qvarter Korn udi Maraas, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit Berg/en d/en 12 Aprilis 1723.

D/en 19 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens; og hafde da.

Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos Jens Lem ladet stevne Tyri Nilsdatter, der haver ladet sig besvangre af en Artellerie Soldat Ole Nilsøn, til Bøders erleggelse og er dette hendis anden begangne forseelse med samme Persohn;

Dend indstevnte møtte og tilstod sigtelsen at hon nu af samme Persohn er anden Gang besvangret; og tilstod at have betalt 3 rdr 3 merker paa sine Bøder.

Ole Nilsøn var ei stevnt til Veddermæle;

Fogeden paastod Dom efter Lov og forordninger paa de resterende Bøder.

Tyri Nilsdatter der nu for Retten tilstaar at have anden gang begaaet horeri og Barneavling med Ole Nilsøn og alt dette uden Egteskab, tilfindis at betale de derforre resterende Bøder 2 rdr 3 merker, eller i følge af den allernaadigste udgangne forordning af 19 Aug/usti 1724 at straffis med gabestokken, alt at efterkommis inden 14 dager efter denne doms Afsigelse.

Gudmund Joensøn Indre Lyren haver ladet stevne Peder Hunveen fordi hand skal have haarddraget ham og skieldet ham for en fæhund, sampt slaget ham, til Vidne derom Jacob Hundven og Elias Sletten; alt til strafs lidelse efter Loven;

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne, efter 3de gangers paaraabelse;

Stevnevidnerne Ole og Aadne Bruvold afhiemblede edelig at have stevnt

1725: 11b

ham med i gaar Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv;

Ingen af Vidnerne møtte; de forrige og afhiemblede at have stevnt Jacob Hundven med samme Varsel at møde til at Vidne i denne Sag, og talte med hands Koene; det andet Vidne Elias Sletten var af et andet Skibbrede; og hertil stevnt;

Citanten henstillede sin Sag til Rettens skiønsomhed.

Peder Hundven som nu befindis Loulig stevnt og ei møder sin Sag at forsvare, foreleggis til neste ting laudag at møde efter given varsel igien; og det ene udeblivende Vidne Jacob Hundven, som nu befindis loulig stevnt til at aflegge sit edelige Vidne i Sagen, og ei møder, foreleggis samme sit Vidne til førstholdende Ting igien efter given Varsel at aflegge under 20 lod Sølvs bøder; det andet Vidne Elias Sletten, som uden for dette Skibbrede er, vil enten formaaes selvvillig her for Retten at møde samme Vidnisbyrd at aflegge, eller og Citanten haver ham for sit eget Skibbrede at indkalde og det indstevnte til veddermæle, da videre skal afhandlis hvis Ret er.

Ole Indre Lyren haver ladet stevne Anders Indre Lyren fordi hand har veigret ham huusefred dette Aars Nyt Aars dag; til Vidne derom Rangele og Marrite Olsdøttre hands egne Børn: item Marte Eriksdatter Mychisvold nu tienende i Brudeknappen; Gudmund Lyren, Rangele Nilsdatter Berrefiord, alt til strafs lidelse efter Loven.

Anders Lyren møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag, men fragik Sigtelsen og paastod at det ham burde overbevisis;

Rangele og Marrite Olsdøttre Vidnerne møtte; Marte Eriksdatter møtte ikke. Gudmund Lyren møtte for Retten og tilstod louvlig at være stevnt til at Vidne i denne Sag, Rangele Nilsdatter møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i denne Sag;

Anders Lyren formeente at de 2de Vidnerne Rangele og Marte Olsdøttre ei bør Vidne i denne Sag efterdi de ere Citantens børn;

Citanten formeente at de bør Vidne som afved:

Saafremt de andre Nafngivne Vidner kand til fulde forklare Sagen, bliver ikke Citantens døttre antagne; hvis ikke, da paa det ald ondskab og Uret kand forekommis saa udviser lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 17 art/icul at de bør vidne som afved i saadanne tilfelde, paa det synd og ondskab ikke skal gaa ustraffet.

Mikkel Berraas indleverede Marrite Eriksdatters Vidnisbyrd skriftlig forfattet, som Retten ei imodtog efterdi hon ei kunde skrive selv;

Rangele Nilsdatter blev fremkaldet, som edelig, efterat de andre Vidner vare udviste, udsagde: at have Været udi Oles stue, da Var Ole med Koene og 2de døttre inde i samme stue og Anders Lyren og blev Var at Olis døttre græde, men ei ved hvorfore, og stode *Ole døttre og holte ham og hørte ei hvad videre talt blev, end Ole sagde Ulykke

1725: 12

skal regiere ham; men ei navngav nogen, og talte Anders ei et ord som hon hørde; og kom Ole ud siden og sagde, maatte jeg ikke dengt hidsen af ham i mit eget huus om jeg ei skulle ant *forskilling igien og var da Anders alt ud af huuset og bad deponenten Anders gaa ud, som og skeede; og skeede dette Nyt aars dag, efterat folket var gaaet fra kirke thi de hafde paa Lyren samme dag tieniste:

Citanten blev tilspuurt hvorledis Sagen sammenhenger og forklarede at Anders indkom til ham at besøge ham og Var drukken og bad Guds freed, hvortil hand sagde tit folk at have svaret ham efter g/amme/l Vis, Gud signe dig; det er Gud Velsigne dig; hvorpaa Anders svarede, kand skee de ikke vil have Guds freed, hvortil Koenen hands svarede, Gud give os baade fred her og i himmerige, hvorpaa Anders svarede, den som ei haver freed her faar hand ei i himmerige *eller (heller); nu vare de saa ild med, sagde Anders, at jeg kom ind, som en kunde kiørt en Kniv i dokker, hvortil hand sagde sin eldste Datter at have svaret, det var ilde det, vi seer dig hver dag for øjene, og spurte da Anders om hand Citanten var inde, hvortil de svarede nej: hvortil Anders skulle have svaret, at hand *Vonte det maatte saa Være saa lenge hand kom; i det samme kom Citanten ind og saa Anders Var der, og tog en skaal øl ind og drak Anders til, dertil Anders da skulle have svaret, hand veed ikke om hand drikker eller ei, saasom det er ham ei undt, derpaa Koenen svarede, skam faa den som giver mere end hand under og uheppen Være den! derpaa kom Andersis tøs til ham og sagde ham at en anden Mand Var hos ham og vilde finde ham, og tog Citanten skaalen og drak ham til igien, hvortil Anders efter hands sigende skulle have svaret, drak jeg intet, saa maatte de noget Være udgiort; hvorpaa Anders reiste sig op og sagde, du skal faa skam i dine tarme, og det Var det, som hands børn græde for; Anders blev tilspuurt om dette Var passerit saa ? hvortil hand svarede derom ei at Være noget Vidende.

Gudmund Lyren forklarede edelig, at have blevet Rangele Nilsdatter Var at vilde have Anders fra Oles dør, hvor hon saa vil hand kunde erindre, vilde til Oles dør, og kom saa deponentens Moder udgaaende og bad ham faa Anders ind til dem for at faa en gang drikke, saasom hand ei i dette aar af dem var skienket, da kom Rasmus løbende uden hue paa og bar det saa igiennem Gaarden med dem og bad Rasmusis Koene Anders gaa i sin egen stue, som hand og giorde, imidlertid gik deponenten fra dem en stund og da hand kom her efter igien, var ei Anders i Stuen og var da hos Lars Lyren, da kom Anders i sin egen stue og græd tog op sin daase og Kaste den imod Gulvet og siden skaalen sin og gik saa deponenten fra ham og kom saa Anders til dem for der skikkelig ad og gik saa i sin egen stue; og kom saa Ole siden ud i gaarden og vilde have deponenten til at Reise til fogde gaarden at Klage Anders, sigende derhos, nemblig Ole, Ulykke skal regiere Anders.

Rangele Olsdatter blev dernest indkaldet og edelig udsagde: at Anders kom indtil dem Nyt aars dag og deris fader Var ei hiemme og bad Guds fred og svarede da deponenten Gud signe dig; derpaa Anders igien sagde Vil de have Guds fred, hvorpaa hendis Moder sagde, Gud Give os baade her fred og i himmerige, om vi nu ikke her kand faa freed, derpaa sagde Anders til hendis Moder, nu tykte du saa siden du saa mig, at det Var som en kiørte en Kniv i dig

1725: 12b

og hendis Moder kom sig ei at svare ham, men deponenten sagde til Anders, det Var ondt det, vi seer dig hver dag og skulle nu siunis saa ondt om at see dig; derpaa Anders spurte efter Ole deris fader hvor hand Var, hvortil deponenten sagde at hand nys Var udgaaen; derpaa sagde Anders, enten jeg *vonte eller Viste at hand ei skulle Være inde siden jeg kom kand hon ei erindre, derpaa hendis fader kom ind, tog en skaal tappede øl i den og drak Anders til, som og tog med skaalen; og sagde Anders til Ole, du tør ikke komme til mig, men jeg tør komme til dig, hvortil Ole svarede: Jo mænd tør jeg saa: derpaa Anders sagde, vilt du selge Qværnen her nere ligger, dertil hendis fader Ole svarede: Jamænd vil jeg saa, naar nogen vil kiøbe den, derpaa spurte Anders hvad hand nemblig Ole skulle have for den, hvortil Ole svarede, at hand meente at faa 7 á 8 daler derfor; hvortil Anders svarede sig ei at vilde give 4 rdr; derpaa Ole sagde, jo jeg vil give dig 2 rdr for din deel; og saa drejede Anders saa underlig sine ord, at naar Ole skulle give ham penger, saa vilde Anders have 4 rdr, men naar Anders skulle betale Ole saa vilde hand ikkun give 2 rdr alle ord kand hon ei erindre, men hendis fader sagde paa sidste lad nu snakket være om Qværnen, har vi Kiøbt ham i haab, kand vi og selge ham i haab eller tilsammen, hvorpaa Andersis tøs eller pige kom ind og sagde til Anders at hand skulle komme hiem der var en som vilde finde ham, og blev en liden stund indestaaende, siden gik hon udigien og Anders svarede hende lidet derpaa; drik sagde derpaa Ole til Anders vi vil tale om qværnen en anden tid, derpaa sagde Anders Nej, fordi det ei skulle være ham undt; hvorpaa deponentens Moder skulle Da have svaret, skam faa dend som giver mere end hand under og Ole sagde drik du, vi er lige sæle begge, og drak Anders lit, Og sagde Anders at der maatte være enpvort(?) i ølet giort, og sagde Anders til Ole, du gaar ner ad i *tage (Norsk Hist. Leksikon: Take = førstebygsel, tredjeårstake eller årlig take), hvorpaa Ole sagde til Anders det tror jeg vel du har større pung end jeg og gik Anders ud paa Gulvet og kom tilbage igien og sagde til Ole du skal faa skam i dine tarmer før vi skillies ad, derpaa reiste hendis fader op tog til skiaastangen og som deponenten blev det Var med sin Søster og Moder, toge de i Ole og holdt Ole af frygt for hand skulle giøre noget med stangen, og begynte de at qvide for Anders kom ind til Gulvet og blev ei Var hvorledis Anders udkom paa dørren; men hendis Søster saa det; og bad de faderen være stille fordi Anders alt Var udkommen og at de droge ham igiennem gaarden; en liden stund derefter kom Anders igien og vilde ind igien og blev

1725: 13

da deris dør lugt; og bad dem lukke op, som de ei vilde og sagde at hon ei vilde sige hvem der skal lukke dend, og sagde: Gofar din lukke op for dig.

Det andet Vidne Marrite Olsdatter 18 Aar g/amme/l forklarede edelig: at Nyt aars dag kom Anders i stuen til dem, og alt som forrige Vidne indtil hand kom ud; hon blev tilspuurt om Anders Var drukken sagde, sig ei vist kunde see det, men hendis fader Var ædrue;

Anders tilstod at have Været drukken den dag og havde tracterit sine Venner efter hver drikken; Anders begierede Sagens opsettelse til neste ting.

Sagen givis Rum til nestholdende Ting at faa Martes Vidnisbyrd afhørt, da og Videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Ole Indlyren har ladet stevne Anders Lyren at bevise sig at hand skulle sette Ild i huusene, til Vidner derom Lars Mons/øn og Lars Johans/øn Lyren, Rasmus og Gudmund Lyren;

Anders møtte og fragik Sigtelsen og paastod Vidnisbyrd at bevise saadant med; og skulle dette være passerit i fiorhøst:

Derpaa blev de 3de Vidner afviste medens Lars Monsøn Vidnede: som edelig udsagde: at i fiorhøst bleve de nemblig Ole og Anders uvens paa baaden og sagde Anders at Ole sagde: at naar hand ikke hafde qværn i huuset, var hand tilfreds at der var ild i det;

Lars Johansøn forklarede edelig: at have hørt ild eller Varme være nefnt, men ei kand mindest hvordant det er;

Rasmus Lyren forklarede edelig: ei noget derom at have hørt:

Gudmund Lyren forklarede edelig: at der var søjet om at der skulle Være sat ild udi et qværnehuus:

Ole forklarede at henstille denne sin Sag under Rettens skiøn og var fornøjet med hvorledis Retten det forslagede at afgiøre hand vil gierne forlade ham om Retten vil eftergive ham det;

Dend beskyldning som Ole Indlyren haver sigtet Anders Lyren ei *ei allene af ham blevede veddersagt, men end og af Vidnisbyrd ubevist, thi Viger Anders Lyren fri for Oles tiltale i denne Sag og ophævis processens Omkostninger paa lige sider.

*Ander Lyren har ladet stevne Ole Lyren fordi hand skal have skieldet ham for en Tyv, og siden fragik ei at have stevnt eller givet ordre til at stevne i samme Sag;

Ole tilstod herfore at Være stevnt og eskede Bevis i Sagen; men som Citanten var drukken blev denne Sag udsat til neste Ting.

Mons Lerøen har ladet stevne Hans Lerøen efter forrige tiltale angaaende Notens sønderskierelse;

Dend indstevnte møtte for Retten og fragik Sigtelsen.

Mons Lerøen forklarede at deris udsatte not var udsat for sild og Var Hansis halvepart deraf opdraget paa Land og resten stod ude og var sild stengt for og maatte de da drage hands Not op for at optage den Sild som der udi var, eftersom denne Kunde stenge, og det som igien forestod uduelig Var; og dog stengte, og som folk af Almuen kom og vilde have Sild, blev Citanten formeent at optage Sild af *Hands Lerøen, Og kunde ei faa den opdraget fordi Hans

1725: 13b

havde sprettet sin Not, som alltid tilforne har været tilfellis med ham af, hvorover de mistede silden som den uduelige Noet hafde stevnt;

Hans Lerøen forklarede at have op trekket om Morgenen sin deel af den første nodt, og læsingen hands Var 12 favner; hvorpaa hand afspreddede sin Not, som paa landet Var draget og stod endnu hands læsing udi og hand kom der ei siden før end Læsingen var optaget paa Land af Mons; og forklarede begge at dette Var den rette sammenheng.

Retten finder billigt i denne Sag, at efterdi disse begge grander begge ere lige brugende i Gaarden og saaledis lige berettigede til Vaagen og fiskedretten, og al tid tilforne har haft fellis nodt og Veld, til fellis nøtte og profit, de og herefter endnu bør blive i *fellig med hin anden og holdte Not og garn paa begge sider forsvarlig og leve eenig og sandregtig med hinanden; men hvis det skulle hende sig at den ene af Avind og misundelse, skulle vilde forderve sin part for at forspilde den andens nøtte og gavn, bør notens vedligeholdelse af dend forsømmeliges part og gevinst forfærdiges; at de kand være lige i profit og fortieniste.

Mikkel Schodven har ladet stevne Aamund *Litlehofde (Hetlehofde) efter forrige tiltale.

Aamund *Litlehofde møtte og forklarede at Være loulig stevnt for denne Sag og fragik at hand ei hafde givet \for/ barnet noget Løfte anten til betaling eller Værelse; Aamund forklarede at Citanten begierede hands Barn til *afvending (avlevering) og hafde hand det først en liden stund, saa tog hand barnet igien, siden begierede Mikkel det igien, men ofte siden den Tid har hand begieret det igien, men ham bleven veigret; og Aamund *Litlehofde forklarede ei noget at have udlovet for Barnets opfødning eller at det skulle være hos ham til at optiene det igien; og derpaa gierne vilde giøre sin ed, hvormed Citanten og Var fornøjet; og giorde da Aamund sin eed det hand ei enten har lovet Mikkel noget for opføding af hands barn eller at det skulle optiene detz opfoster.

Efterdi den indstevnte Aamund *Litlehofde haver efter Citantens Mikkel Schodvens paastand fralagt sig Sagen ved Ed, saa viger hand Nemblig Aamund *Litlehofde fri for Citantens sigtelse i denne Sag og Søgning.

1725: 14

Lensmanden Mikkel Berraas haver stevnt Hans Lødtved og Mons Onæs for modvillighed i at giøre skyds til Officererne og Soldaterne da de til udmarchs skulle indføris til Bergen, alt til strafs lidelse for modvillighed.

Hans Lødtved møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne, Mons Onæs møtte og tilstod at Være loulig stevnt for denne Sag; ei fragik at Være tilsagt, men siuntis naar en af deris legd at Være tilsagt, saa kunde hand befries, men at Være tilsagt for betaling Var paa Risøen og fik der sin dimission hiem; og forklarede elles at have skaffet Mænd i sin sted;

Hans Lødtved vil indstevnis til neste Ting igien, da endelig dom i Sagen mod dem begge skal gaa;

Anders Endresen Vig, som er forlovet med Siri Aamundsdatter Berge, og haver giort sin allerunderdanigste ansøgning om at maa komme i egteskab med hende om Endskiønt de ere hin anden udi 3die lige leed beslegtede, fremstod for Retten og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Siur Wig og Aamund *Litlehofde (Hetlehofde) maatte edelig afhøris og forklare om samme deris Slegtskab; hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde: at Anders Endresøns faderfader Iver Viig og Siri Aamundsdatters faderfader Besse Hopland vare sødskende og saaledis Anders Endresøn Wig og Siri Aamundsdatter hin anden udi 3die lige led beslegtede.

Citanten begierede hvad for Retten passerit var under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse;

Det begierte Tingsvidne bevilgis Citanten under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1726 Retten skulle betiene, og først 6 gamle som tilforne Retten haver betient Halvor Fieldende Mikkel Gaulen, Ole Sæfraas, Haldor Hodne, Nils Schoge, Johannes Famestad, og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris ed Ole Famestad, Anders Hauge.

Dernæst blev for Laugretted og den tilstædeværende Almue aflæst de fiire sam/m/e Tings-Widner, som tilforne for Gulens schibrede blev taget under Forseigling og forhen udj Protocollen under folio 9 findes indført, og af Rætten forseiglet, efterdi ingen indsigelse derimod schiede, men alt af Almuen

1725: 14b

og Laug-Rætted tilstaaet, og derefter Fogden Leveret.

(1.) Dernæst tilspurdte Fogden Laug-Rætted og Almuen om dem er Witterligt at noget Odels-gods udj dette schibrede for dette Aar \1721/ till Kongen er forbrudt eller ham hiem falden ? alt udj andledning af det høy-Kongl/ig Cam/m/er Collegii ham tilstillede Anteignelser udj hans Allerunderdanigste aflagde Reigenschaber ? hvortill blev svaret Nej.

2. Om Laug-Rætted og Almuen ej gandsche vel er bekiendt at udj Gaarden Nedre-Tvedt Mn (Matrikkelnr.) 78: af Skatte-schyld 2 p/un/d 18 ¾ M/erker Sm/ø/r laaeg øde 1721 og 1722, og at den ei af nogen slags indkomst har veret at erholde ? ligeledis og at den Ved hvert Ting stedse har veret udbøden till brugs antagelse med gode Conditioner ? hvortill alle svarede: at dette sig saaledis udj alle maader sandfærdig forholder; og derefter Tings Widnet forseiglet.

3. Sluttelig tilspurtte endnu Fogden Laugrætted og den Øfrige Almue om dennem iche er bevuste, at till delinqventen Iver Olsen Rebnors Baals Indrættelse blev opkiøbt og forbrugt 13 Favner birke-Weed hver Favn betalt med 48 s/killing Kippe-Weed for 24 s/killing 3 Waag/er Næver á 12 s/killing er 36 s/killing 6 tiæretønder á 8 s/killing er 1 mark 8 s/killing, Een tyk Furrepæl 6 Allen Lang for 8 s/killing; 8tte Mænd at føre disse Wahrer till Rætter-stæden, hver betalt 40 s/killing tilsam/m/en 3 Rdr 32 s/killing. Fragt eller Leje for tvende Jegter á 32 s/killing er 1 Rdr, og om disse Materialier iche er faaed for allerringeste Kiøb, og mindre end Markens gang ? hvortill de alle enstemmig svarede: at dette dem meget vel er bekiendt, og det sig saaledes i ald sandfærdighed forholder, hvorefter

1725: 15

Fogden, over samme deris giordte forklaring et Tings-Widne war begiærende, alt udj anledning af Rentte-Cam/mer Collegii ham tilstillede Anteignelser, som blev Consentered - og derefter Tinget slutted, og for Almuen opsagt.
 
 

Anno 1725 d/en 22 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Nils Indhelle, Knud Yttre Sæbøe, Villum Grindem, g/amme/l Anders Askeland, Nils Olsvold, Børge Solem, Knud Qvalem, Mikkel Dale for unge Anders Askeland,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelig[hed] og ærbødighed imod Retten og dendz Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som folio 6 findis extraherede.

Magdalena S/a/l/ig/ Biscop Schmids udstedde Skiøde til Halvor Olsøn Toskem paa 1 p/un/d 2 merker Smør og 13 Kander Malt udi gaarden Indre Helle, dat/erit 29 Junij 1725.

Ditoes udgivne Skiøde til Mikkel Halvorsøn paa 2 p/un/d 6 merker Smør 27 Kander Malt udi Gaarden Indre Helle, dat/erit Bergen d/en 29de Junij 1725.

Ditoes udgivne Skiøde til Jacob Rasmusøn paa 12 merker Smør 6 Kander Malt udi Gaarden Indre Helle, dat/erit Bergen d/en 26 Sept/embris 1725.

Oluf Bornemands udstedde Bøxelseddel til Christian Monsøn paa 18 merker Smør ¼ t/ønne havremeel udi Søre Solem, uden reversen at anvise, dat/erit Bergen d/en 3 Decembr/is 1724.

Mag/ister Wittes udstedde bøxelbrev til Joen Olsøn Sæbøe paa ½ løb Smør 1 qvarter Malt udi Namtvedt, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 12 Julij 1725.

Ditoes udstedde bøxelbrev til Jan Olsøn paa 8 merker Smør 1 faar udi Mangersnæs, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 12 Decembr/is Anno 1724.

Jan (Jon) Hielmens udstedde Bøxelbrev til Ole Olsøn Nedre Vaagenæs paa ?? (tal ikkje nemnd) p/un/d 3 merker Smør 16 Kander Malt udi Nedre Waagenæs, dat/erit 22 Octobr/is 1725.

Magdalena S/a/l/ig/ Smidts udstedde Skiøde til Jan Gudmundsøn Gielmen paa 1(? - tal eigentleg ikkje nemnd) p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Nedre Vaagenæs dat/erit 16 Julij 1725.

Ditoes udgivne Skiøde til Knud Olsøn Waagenæs paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Nedre Vaagenæs dat/erit 16 Julij 1725.

Ditoes udgivne Skiøde til Henrik Schreuder Gielmen paa 1(? - tal eigentleg ikkje nemnd) p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Nedre Vaagenæs dat/erit 16 Julij 1725.

Jens Andersøns panteforskrivelse til H/er/r Nils Schiøtte for 60 Rdr, hvorfore er pantsat hans iboende huus i Mangers Vaagen staaende, daterit Bergen d/en 21 Apr/ilis 1725.

1725: 15b

D/en 23 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde er at bekomme, ere anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da efterat

Knud Gieldmeidens Udgivne bøxelbrev til Ole Johans/øn paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Sletten af 26 Januarij 1725 blev tinglyst:

Fogeden Lem haver ladet til fornyelsis dom afsagt d/en 13 Aprilis 1723, ladet indstevne Ole Nils/øn Sletten og Eli Hansdatter for Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne;

Nils og Rognald Sletten afhiemblede edelig at have stevnt ham med fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv;

Fogeden Lem paastod Laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Ole Nilsøn Sletten foreleggis Laudag til nestholdende Ting efter loulig given Varsel igien at møde og svare til Sagen, saafremt ei dom efter Stevnemaalet skal vorde afsagt.

Hans Joensøn Indre Tiore en egtegift Mand er stevnt for begaaet Lejemaal med et qvindemenniske Synneve Arnisdatter og hende til Veddermæle, samptlige til Strafs lidelse for deris begangne første forseelse;

Knud Sæbøe møtte paa Hans Joensøns veigne og tilstod at Være fader til det Barn Synneve Arnisdatter gaar Svanger med;

Arne Sæbøe møtte paa Synneves Veigne og tilstod paa sin datters Veigne at Hans Joensøn er hendis Barns fader.

Fogeden Lem paastod Dom til Bødernes Afbetaling og strafs Lidelse efter Loven og forordningen.

Som af begge parter tilstaaes Sigtelsen, saa tilfindis Hans Joensøn Indre Tiore for sit første udi sit egteskab begangne horeri med Synneve Arnisdatter, at straffis yderlig paa sin formue og Synneve Arnisdatter at bøde 12 lod Sølv inden 15 dager under nam efter Loven; sampt i mangel af Bødernis erleggelse tildømmis hon og hand i følge *at (af) den allernaadigste udgangne forordning af 19 Januarij 1724 at straffis med Gabestokken.

H/er/r Christen Tunboes Koene har ladet stevne Nils Eriksøn Sletten til at svare og Erstatte ham de 4re Kiør, som hand ved skriftlig revers af dato 5 Apr/ilis 1725 sig haver forpligtet til; dernest at betale processens Omkostning;

Nils Eriksøn blev til-

1725: 16

spuurt om hand loulig herfore er stevnt; hvortil hand svarede ja men hans Søn Erik Nils/øn møtte for Retten og vedtog at vilde gaa for (hos?) faderen i Sagen.

Lensmanden leverede reversen Citanten given af 5 Apr/ilis 1725, som blev oplæst. Nils Eriksøn blev tilspuurt om hand reversen udgivet haver ? hvortil hand svarede ja:

Erik Nilsøn indgav et skriftlig beviis af 17 Octobr/is 1725 at det søgende skulle leverit været, hvilket dog ei er underskrevet af Oldenborg eller Tunboes huustrue; og end sagde sig samme med vidner at skalt (skulle?) bevise til neste Ting, at de 3de Kiør allerrede ere leverede og dend fierde af hende Mad/a/me Tunboes selv slagtet;

Lensmanden paa Citantens veigne henstillede Sagen til Rettens gotfindende.

Efterdi Nils Eriksøn og Erik Nilsøn for Retten forklarer Citanten allerrede at have leveret de 3de søgende Kiør og den fierde af Citanten selv slagtet, saa vil saadant af dem til neste Ting vorde afbevist, da og uden videre opsettelse, skal kiendis i Sagen hvis Lov og Ret medfører.

Helge Halland haver ladet stevne Elling Halland efter forrige tiltale af 14 Julij 1725 men dennesinde var ei endnu stevnt de den tid nafngivne Vidner; Thi udsettis med Sagen til videre stevnemaal at vidnerne kand indkaldis loulig.

S/a/l/ig/ Diderik Hønnechen[s enke] haver ladet stevne Madame Hofmands for giorde indtrengsel udi hendis Næring med tobak Salt og andet saadant sal, imod de Gastgieberne meddeelte allernaadigste privilegier;

Dankert Fasmer møtte paa dend indstevntis Veigne og formeente at den forordning af 1679 in Septembris noksom befrier hende for Citantindens tiltale; og end producerede hand Stiftbefalingsmandens resolution af 25 Julij 1725 som hand begierte oplæst; hvorudi Stiftbefalingsmanden hende haver tilladt en liden næring at bruge, dog uden ølsaller at holde, hvorved priviligerede gastgiæbere kunde præjudiceris;

Lensmanden paa Citantindens Veigne møtte og paastod at ingen burde giøre hende indpas i den hende meddelte gastgiæber privilegie; og formeente Mons/ieu/r Fasmer at Citantinden herudi ingen indpas er skeed imod hendis gastgiæber privilegie, og henstillede til Sagen hvem Processens Omkostning hende bør svare;

Retten forlanger af Citantinden Mad/a/me Hønnechen at hendis Gastgiæber brev i Retten vorder producerit for at confrontere begge constitutioner, af høiæd-

1725: 16b

le og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal udgivet, om det ene med det andet er skiængt eller ei, da og videre skal kiendis hvis Lou og Ret medfører.

Iver Qvame har ladet stevne Jacob Qvisten efter forrige tiltale og de da nafngivne Vidner Halvor og Nils Qvisteen;

Dend indstevnte møtte og fragik Sigtelsen; Citanten paastod Vidnisbyrdenis forklaringer; hvilke og møtte og tilstode loulig at Være stevnte til at Vidne i Sagen; for hvem og eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og bleve de saa separerede og først fremkaldet.

Halvor Qvisteen: som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at hand og Nils det andet Vidne sadde og fiskede og Var Iver Qvame med paa en anden baad samme steds, og havde Iver Qvame udi sam/m/e sin baad i framrummet et par nye Aarer, og sagde deponenten til ham, at det var et par skiønne aarer, og spurde Iver hvor hand har kiøbt samme Aarer, og Iver Qvame svarede der intet paa, da sagde Jacob hand har staalet dem, naar hand ei vil sige hvor hand har faaet dem fra, saa spuurte Iver Qvame Jacob hvor hands hæst og Aarer var afbleven, saa sagde Jacob, Aarene ved jeg ei, men hæsten maa være *ald(?), saa sagde Jacob, at der kom bort noget *tilfal(?) i Landsvig og tillagde Iver at have giort det; eller at de sagde at hand giorde det, nemblig Iver Qvame, men ei navngav nogen:

Nils Qvisten aflagde dernest efter indraabelse sin Ed sin Sandhed at Vidne og forklarede: om Aarene som forrige Vidne; men om det andet Viste hand ei saa egentlig at forklare om;

Citanten blev tilspuurt hvad hands paastand er i Sagen; hvortil hand svarede at hand setter samme af Rettens skiøn.

Fogeden formeente at Retten observerer denne Sag, hvorunder Kongens sigt Verserer, at den tillige vorder paakiendt eller ham reservation til dends paatale given.

Dend indstevnte sagde sig ei at kunde erindre dette.

Sagen bestaar derudi, at Jacob Qvisten ubetenksom og ugrundet haver talet om Iver Qvame det, som hands Ærlige Nafn og Rygte kunde graderis med; og omendskiøndt hand ei positive haver beskyldet ham saa finder dog Retten at hands ord ere megit ubeqvemme, thi dømmis for Ret at hand for sin ubesindighed bør bøde til Kongen i følge af Lovens 6te Bogs 21 Ca-

1725: 17

pit/ul 4 articul 3de lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; foruden det, bør disse ubesindige Ord ei Kom/m/e Citanten eller nogen af hands paa ærlige gode nafn og Rygte til allerringiste forkleinelse, men være som døde og utalte, udi Processens Omkostning betaler Jacob Qvisten herforuden til Citanten 4 merker dandske under lige adfærd efter Loven.

Fogeden Lem haver ladet stevne Nils Soltvedt for begangne Lejermaal med Ingeborg Torbiørnsdatter, hvilken sidstis anden forseelse dette er, og hende til veddermæle, sampt begge til strafs lidelse efter Loven;

Nils Soltved møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og at hand vilde egte hende;

Fogeden begierede at dem maatte foreleggis en vis Tid samme verk at fuldbyrde, eller og bøderne fuld at svare.

Efterdi Nils Soltvedt her for Retten tilstaar at vil egte Ingeborg Torbiørnsdatter som hand besvangret haver, saa forelegger Retten ham samme inden pinsetider førstkommende 1726 at fuldbyrde; Thi ellers dømmis hand til fulde Bøder at svare.

Johannes Frutoul haver ladet stevne Gudmund Maraas for skieldsmaal, til Vidne derom Nils Frotaul og Anne Frotiol;

Gudmund møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne; ei heller Stevnevidnerne; Thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

Qvalems opsiddere G/amme/l Mikkel, Simen, Knud, Johannes, Unge Mikkel, Ole, Mons og Johannes Johans/øn haver ladet stevne Christopher Gaarmand fordi hand har giort dem indtrengsel udi deris fiskerie i det de udsatte deris Noet, eller langVaad, og som de hafde udfaaet deris sidste Nøte øre ved *Qvalmesundet, kaste hand indfor dem med sin Noet og optog silden for dem, samme at lide for og svare dem den der ved tilføjede Skade:

Rasmus Mikkelsøn Marøen møtte paa den indstevntis Veigne og indleverede hands skriftlige Indleg af 22 Octobris 1725, som blev læst; hvoraf Citanterne ved oplæsningen fragik hands indgivende;

Citanterne foregav at have stevnt Marøemændene til Vidne, Rasmus Mikkelsøn, Siur, Rasmus Nilsøn, Iver, Ole Joensøn, Nils Thommes/øn, som vare med da Citanterne Kastede; hvilke alle for Retten møtte og forklarede louligen at være stevnte til at Vidne i denne Sag; for hvem og Eden blev

1725: 17b

oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Rasmus Mikkelsøn som edelig udsagde: at da Qvalems mændene fik deris sidste øretoug i land paa deris udsatte noet, da satte de deris Not af Marøen ut efter inden for Qvalems Noten og trekkede saa deris Not først till lands og forud, førend Qvalems mændene hafde Kastet, havde de stengt det trange sund med deris nemblig Marøens lille Noet, at silden ei skulle gaa igiennem sundet, og de tvende smaa *skutter(?) af sommersild og brisling sammen, som blev soldt for 3 rdr 1 mark og som de kom Nord at de skulle sette deris Not fast, kom Qvalemsmanden Simen og begierede at de skulle trekke lit lenger Nord, hvilket deponenten og de andre giorde, og fik Qvalem ungefær ligesaa meget som de, men enten de *soelte (solgte) eller beholdte ham ved hand ei;

Siur Marøen blev dernest indkaldet og edelig udsagde: at en Søndags aften de fore hiemmen fra, skikkede Christopher Gaarmand bud til dem at naar Solen gik ned skulle de komme og nedtage hands Noet, hvilket hand og de andre giorde og toge 2de af dem den lille Not og udsatte dend i det trange af *Qvalmøsundet, indtil de med den store Not kunde komme for at Silden ei skulle gaa i giennem det trange Sund, og da de der med den store Not kom, var det alt halvt mørkt, og var de 5 Mænd med den store Not og den smaa alt udsat, og blev belagt i det Vestre land, saa sagde Christopher Gaarmand til dem, roe i Fesiehafn til Vor gamle Kast, der skal vi ligge til tid er, hvilket de og giorde undtagen de 2de som belagde den lille not, som efter dem kom og da de vare komne i Kastet, sagde Christopher Gaarmand til dem, kiere Børn ligger eder nu i Kastet og lad os see hvorledis det vil gaa til og da de da hafde lagt til, bleve de Vare Qvalems mændene paa hin siden af landet, sønden for der de plejer at kaste, da *sage (sagde) deponenten og de andre til Christopher Gaarman, nu ere Qvalems mændene til at kaste, derpaa svarede hand dem, kaster de, saa vil jeg og Kaste og begyndte saa fra sit eget land at kaste imod dem og var Qvalems Mændene alt kommen paa land med deris sidste Toug da de nemblig hand og de andre af Marøen udgav deris toug, og var saa vit imellem begge Nøter, at mand Kunde roe imellem begge nøter med baad og Aarer og Kaste de af Qvalem uden for der de af Marøen Vare Vante at begynde at Kaste og udsette deris Not, og passerede ingen onde ord imellem dem uden Christopher Gaarmand en gang sagde: kiv ikke børn - der toe (tor?) flere æde en een \de/ smaa vil saa vel æde som de store: og da de kom nord i trengselen, saa belagde deponenten og de andre i dend sted de plejede at belegge

1725: 18

saa kom Simon Qvalem nord til Gaardmand og ham og de andre saa maate som i nu har læst sagde Simen, er vi ikke beholden med Voris; hvortil Gaardmand svarede: her er et næs, naar jeg skier Noten over kand jeg ei faa Sild, er der raad til skal jeg føre Noten paa østre øre paa det de kand være holdne paa begge sider, men ere de holdne at Kaste paa en dyb Vej, ere de og holdne at bruge her for mig, hvorpaa de løste deris Not af Marøen paa østre øre imod Qvalems næsset imod 4re favner og trekte frem; og fik de Sild som de soldte for 3 rdr 1 mark og var det halvparten brisling og halvparten sommer sild og skeede dette Mikkels tider dette Aar; Men hvad de Qvalem fik ved hand ikke;

Rasmus Nilsøn fremstod dernest og edelig udsagde: edelig s/om forrige og at de begyndte deris kast fra deris eget land og i alt som forrige Vidne;

Iver Marøen fremstod dernest og edelig udsagde: som forrige:

Ole Joensøn forklarede edelig: at have været den sidste Mand som kom der, saasom hand var henne at udsette den smaa noet for at hindre Sildens udgang af det trange Sund; men da hand kom til den, hafde alt Marøemændene begyndt at Kaste og de af Qvalem hafde kastet før og uden for deris og drog de af Marøen deris Not fori Vejen og de af Qvalem efter den og blev ingen tale imellem dem uden alt med gode, saa droge de af Marøen saa langt Nord som de ere Vant at stenge fisken altid, saa kom Simen Qvalem og bad dem drage vel Nord at de kunde faa stenge med deris nod, saa drog de af Marøen noten lit lenger Nord, men hvor mange favner op draget Var, kand hand ikke egentlig vide, saa for hand hiem og siden Qvalems manden saa sig ingen lands at stenge sin sild drog de deris Not op og sør Sie paa Sundet; og var det aftenen derefter saaledis deelt, at de af Marøen skulle have en aften og hand en aften og Kaste de af Qvalem aftenen derefter først og Gaarmand derefter og Løverdags Morgenen; og har det saa været holdet siden at de har haft hver sin Aften;

Nils Thommes/øn forklarede edelig og eenstemmig som andre Vidnet;

Citanterne sagde sig at have formerit dette stevnemaal derfore, at de Vilde faa at vide om dend indstevnte saa burde giøre som skeed er;

Christopher Gaarmand haver til neste Ting at møde persohnlig og selv svare til de qvæstioner som Retten agter at fremsette; da endelig udi Sagen skall kiendis hvis lou og Ret medfører.

Jens Gundersøn haver ladet stevne Knud Manger med skriftlig Varsel af 4 Octobr/is 1725 som blev læst:

Paa Knud Mangers Veigne møtte Nils Rasmus/øn Kaalstad og tilstod

1725: 18b

Stevnemaalets loulige forkyndelse: men hafde ingen ordre til noget giensvar;

Jens Gundersøn producerede deris skriftlige contract af 8 Sept/embris 1722. Jens Gundersøn paastod sine besigtelsis Mænds edelige forklaring: hvilke begge for Retten møtte og tilstode loulig at være stevnte til at giøre deris forklaring herom;

Og forklarede Anders først edelig: at huuset er skevt bygt paa den fierde side og bygt \ud/ over den anden at det ei med skiver skal rettis kunde og om det skal opnovis, vil gaa meget derav og for samme huus ei kastet sig siden det var bygget men saaledis i bygningen faaet sin feil; forklarede ellers at Pengene for Bygningen vilde hand Og have haft som udgivet er, om hand skulle have bygt det, men hand vilde giort det forsvarligt; men dette er ikke saa;

Unge Anders Askeland forklarede dernest edelig: ligesom forrige eenstemmig:

Citanten paastod laudag for den indstevne til neste Ting.

Knud Manger foreleggis Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen og Sigtelsen; Thi ellers bliver Dom efter Stevnemaalet afsagt.

G/amme/l Ole Ystebøe haver ladet stevne unge Ole Ystebøe fordi hand uden lov og dom haver udkastet hands tøy af sit huus hvor det efter hands Villie og Samtykke var indsat; til strafs lidelse efter loven for samme adfærd; hvoraf endeel er borte og eendeel *en (er) sønderslagen og haver samme Gierningsmand Citantens datter til egte.

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand samme Gierning har giort ? svaret at hand haver maatt udføre en Saae og en gammel tønde; og producerede et brev af 21 Julij 1725 fra Laugmanden at ham hertil skulle Være givet frihed; hvilket ei derudi er skeed; dend indstevnte forklarede at skulle bevise med tvende Mænd Mons Ystebøe og Mons Giære at ham var givet forlov dertil af sin Ejere Laugmand Knagenhielm; hvilket hand blev paalagt at efterkomme til neste Ting, til videre doms erleggelse;

G/amme/l Anders Askeland haver ladet stevne Voxtiols opsiddere Ole Torbiørns/øn, Ole Mons/øn og Joen fordi deris Qvæg haver opædet hands Agere, samme efter tvende Mænds Nils Sæbøis og Anders Dales besigtelse at erstatte tillige med denne Processis forvoldte omkostning.

Af de indstevnte møtte Ole Monsøn og Joen, og tilstod sigtelsen og kommer samme skade af giærdisgaarden som Nils Askeland, Mikkel, og alle 3de paa Woxtiol bør vedligeholde; og forklarede Mændene at Skaden er skeed paa 1 t/ønne Korn, som de indstevnte og tilstod; og formeente de indstevnte om end skiønt denne skade af deris Qvæg er skeed, saa er det dog skeed igiennem andris gierde som de bør vedligeholde og ei igiennem deris;

Anders Askeland

1725: 19

paastod dom efter loven til erstatning og processens Omkostning.

Vel tilstaar opsidderne paa Gaarden Waxtiol at deris qvæg haver tilføjet Citanten G/amme/l Anders Askeland denne skade paa hans Ager paa 1 t/ønne Korn, men at samme er derved foraarsaget at Nils og Mikkel Askeland, som tillige med dem skal holde gierdisgaarden, ei har holdet deris forsvarlig; dog, som sam/m/e tvende Mænd eller opsiddere paa Gaarden Ascheland Nils og Mikkel ei udi Sagen ere stevnte og derfore denne sinde ei kand tilfindis noget ansvar, saa tilfindis opsidderne paa Gaarden Woxtiøl at betale Anders Askeland Skaden som deris Qvæg giort haver, efter egen tilstaaelse med 1 t/ønne Korn in natura inden 15 dager under Nam efter Loven; dog givis dem igien fuldkommen regres til Nils og Mikkel Ascheland, som forsvarlig Gierdisgaard har holdet sine udlagde Penger igien ved Retten at indtale; efterdi Lovens 3de Bogs 12 Capit/ul 16 art/icul det udtrykkelig siger, foruden dette haver alle disse gaardens opsiddere efter Lovens 3de Bogs 12 Capit/ul 17 art/icul bydende at holde grandstevne aarlig inden Korsmisse og tilholde enhver deris Gierdisgaard forsvarlig at holde; hvis de det da ei efterkommer, skal den eller de, igiennem hvis ulovlige Gierde noget qvæg maatte indkomme allene skaden betale omendskiønt en andens qvæg det kunde have giort, som ei Gierdisgaarden *vedkome, udi Processens Omkostning betaler Vaxtiols opsiddere end Citanten 2 merker dandske under Nam efter Loven.

Conrector Jørgen Harboe haver ladet stevne paa H/er/r Bings veigne Hans Olsøn, Otte og Knud Vettaas at betale resterende landskylder efter indgivet Reigning af 2 Aug/usti 1725.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne;

Lensmanden Nils Sæbøe og Hans Wettaas afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med dem selv;

Lensmanden paa Citantens veigne forlangede Laudags foreleggelse for de indstevnte som Retten Consenterede.

Børge Hilland haver ladet stevne Hans Wettaas fordi hand har tillige med de andre af Allenfit skydset for dem til Generalen; 14 Mand fra Alvestrømmen til Kilstrømmen; samme paa Almuens Veigne at betale og erstatte denne Processis Omkostning

Hans Wettaas svarede at have giort saa meget skyds derimod at ham ei mere tilkommer end at svare 1/3 part herudi, som hand vil betale.

Citanten haver at bevislig giøre til

1725: 19b

neste Ting hvor mange paa hver sted skydset haver førend Retten kand skille dem ad i denne Sag.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1726 Retten skal betiene, nemblig 6 gamble, Johannes Hougland, Rasmus Hougland, Mons Rigstad, Rasmus Miøs, Ole Mikkelsen Miøs, Nils Kaalstad, og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed, Christian Ystebøe, Ole Johansøn Kaalstad.

Kongl/ig Maj/este/ts foged Jens Lem tilspuurte Almuen og Laugrettet om dem ei er vitterligt hvor Ane Nilsdatters angivne Barnefader nemblig Ole Baadsmand fra Trundhiem er afbleven, med hvilken Skipper hand er bortseiglet, hvorhelst hand nu haver sit tilhold og hvad hands bienavn er; saa og om hand her har efterladet sig nogle Midler og Ejendeele alt til et louskikket tingsvidnis erholdelse, for at hand enten kand svare Bøderne eller i dessens Mangel paa Kroppen vorde afstraffet; hvortil almuen og Laugrettet svarede: at de hverken ved af ham at sige fra hand blev nafngivet, men sigis at hand skal Være bortgaaet med et hollandsk Skib og ei siden den tid nogen sporning fra ham er kommen, ei heller har hand her nogensteds, dem vidende, efterlat sig ringeste ejendele; Thi hand hverken var her fød eller hafde noget vist logemente og tilhold; fogeden begierede hvad for Retten passerit var, beskreven til tingsvidnis erholdelse.

Det begierte Tingsvidne bevilgis Citanten beskreven under Rettens forseigling, til tingsvidnis erholdelse.

Dernest blev forfattet restantsen for dette Skibbredis Almue oplæst og af Retten forseiglet, ligeledis odels mandtallet paa selvejerne;
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 25 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Hoshofde, Nils Bernæs, Vemmund Wahre, Lars Birkeland, Johannes Birkeland, *Mage (Magne) Kleppe, Nils Kleveland og Jacob Herland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi Hans Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste udgangne forordninger og anordninger, sampt høi øvrigheds befalinger som fol/io 6 findis extraherede

1725: 20

dernest blev tinglyst

Høiædle og Velbaarne, Stiftbefalingsmand Undals Resolution for Haasanger Schibbredis Almue at, Mielde og Echanger Schibbrede skal komme dem til hielp i fri skyds alternative, saa at de alle kand bære lige byrde med hin anden dat/erit Bergen d/en 13 Octobr/is 1725.

Mag/ister Caspar Rømmers udstedde Bøxelbrev til Lars Aslaksøn paa 13 ½ merker Smør udi Øfstuus, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 27 Martij 1725.

Assessor Wilhelm Hansens udstedde bøxelbrev till Ole Iversen paa 18 M/erke/r Smør udj Gaarden Lillejord dat/erit 26de Martj Anno 1725.

Hermand Hendrich Phiffs (Feifs) paa Welbaarne Frue Schønnebols weigne, hans udstedde bøxelbrev till Nils Gibbusen Fitie paa 1 p/un/d 3 Merker Smør udj bem/el/te Gaard Fitje dat/erit Bergen d/en 18de Octobris Anno 1725 - lejlendingens Revers af samme dato Publiceret.

Martha Nilsdatter Miøs og Aamund Raaslandz udstædde bøxelbrev af dato 25de Octobris 1725 till Rasmus Gudmundsen paa 12 Merker Sm/ø/r og 8tte kander Malt i bem/el/te Gaard Miøs; og som hand self d/en 29de Maij 1713 efter sin Sall/ig Fader Gudmund Miøs har Arvet i sam/m/e Gaard 6 Merker Sm/ø/r 4 kander Malt, saa er tilsam/m/en hans brug i dito Gaard 18 Merker Sm/ø/r 12 Kander Malt; Lejlendingens Revers af sam/m/e dato anvist.

Lensmanden Nils Hannestvedts bøxelbrev udstæd till Anders Ingebrigtsen paa 18 M/erke/r Sm/ø/r 1 Mæle Malt udj Gaarden Nedre Klæppe; dat/erit 25de Octobris 1725.

Ditoes udgifne bøxelbrev till Anders Johansen paa 18 Merker Sm/ø/r 18 kander Malt udj Østre Klæppe dateret 25de Octobr/is 1725, og Lejlendingens Revers af sam/m/e dato anvist.

Ditoes udstædde bøxelbrev till Askild Jørgensen, paa 18 M/erke/r Sm/ø/r 18 kander Malttes landskyld udj Østre Klæppe, med Lejlendingens anviste Revers begge dat/erit 25de Octobr/is 1725.

D/en 26 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og først Kongens og havde da:

Bøigdelensmanden Nils Hannistvedt ladet for Retten *incitere (her d.s.s. citere = saksøke) Ole Antones/øn Aasem fordi hand haver frarevet det almindelige Vedvardehuus tvende fiæler af dends Bordtag og

1725: 20b

*og nedbaaret udi sit eget huus til sin private nytte og derved foraarsaget det publiqve huus Skade, alt til strafs lidelse efter loven.

Dend indstevnte møtte for Retten tilstaaende Loulig at være stevnt for denne Sag, og tilstod efter spørsmaal at have taget tvende fiøler af Vedvarde huusets Bordtag og nedbaaret til sig. Lensmanden blev tilspuurt hvor stort samme huus var ? svaret 6 al/ne og at fiølerne Vare hver imod fire Alne; og var Ingebrigt Aasem og Ole Tvedt med ham da de bleve fundne i Ole Antoniussens florskukke paa lem/m/en: Dend indstevnte tilstod det samme;

Fogeden paastod at hand noget maatte ansees til de fattige.

Omendskiøndt denne forseelse, naar den efter Loven stricte skulle tracteris efter Loven, vilde udfalde til dend indstevntis tiltale, saa dog, baade i henseende til hands fattigdom og Almuens forbøn, sampt fogedens paastand, delibereris (deliberere = veie for og imot) hand dennesinde med at give for denne sin gierning til de fattige 1 rdr, og paa egen omkostning igien opslaa fielene; dog med denne advarsel for ham og andre, at hvis saadant herefter af nogen skulle begaaes, den skyldige da, naar det ham loulig bliver overbevist, at vorde derfore straffet, som for andet tyverie.

Dito haver ladet stevne Johannes Askildsen Mitgaard, da tilholdende paa Mitgaard i Allenfits Schibbrede, nu boende paa Myching i dette Schibbrede, der blev d/en 24 Novembris 1721 dømt at bøde for fortilig sammenleje med sin huustrue 3 rdr 2 merker 4 s/killing, men som hand endnu ei har rettet for sig, indstevnis samme dom til fornyelse; *eller (ellers?) foregav fogeden at have betalt paa disse bøder 4 merker.

Dend indstevnte møtte og forklarede loulig at være stevnt for denne Sag og foregav sin Uformuendhed og at have end betalt til Lensmanden Elluf Mundal 4 merker 6 s/killing paa disse samme Bøder: hvilke penger fogeden sagde sig ei at have bekommet men nu paastaar dom til de rest/erende 2 rdr 4 merker 4 s/killing.

Johannes Askildsøn Myching tilfindis at betale de endnu resterende og tilforne idømte Bøder 2 rdr 4 merker 4 s/killing til Kongen inden 15 dager under Nam efter loven og efterdi fogeden fragaar ei at have bekommet de 4 merker 6 s/killing som dend indstevnte foregiver til Lens-

1725: 21

manden Elluf Mundal at have betalt, da givis Johannes Myching herved fuldkommen regres til Lensmanden, som i denne Sag nu ei er stevnt, sine til hand leverede penge igien loulig at indtale.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1726 Retten skulle betiene, nemblig 6 g/am/l/e/ som tilforne haver aflagt deris Laugrettesed, Ole Tyssen, Anders Kleppe, Mons Helland, Sæphind Fotland, Haldor Fotland, Rasmus Galtland, og tvende unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed, Ole Arnes/øn Miøs, Jørgen Øfstuus, derefter de til Rettens betiening skal vorde antagelige.

Derefter blev forfattet restantsen over dette aars Skatter for Retten oplæst og som ingen indsigelse derimod blev giort, af Retten forseiglet, ligeledis odelsmandtallet paa selvejerne forfattet oplæst og forseiglet;

Ligeledis tilstod Almuen at det Aar 1722 ei noget odelgods til Kongen er forbrut \ei/ *eller (heller) det Aar 1720, ikke heller noget fangehuus her i Schibbredet er eller nogen over delinqventen Vaagn haver;
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 26 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Hindenæs, Ole Anders/øn Hindenæs, Nils og Aamund Aasgaard, Nils Svindal, Anders Høiland, Iver Svindal og Ole Heggernæs med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste indgangne forordninger og anordninger, sampt høi-øfrigheds Befalinger, som fol/io 6 findis extraherede. Dernest blev Tinglyst

Henning Wilhelm Boltes udstedde Bøxelseddel til Lars Johans/øn paa ½ løb Smør udi Hougsdal, dat/erit 22 Martij 1725.

Severin Svanenhielms udstedde Skiøde til Nils Ivers/øn paa 1 p/un/d 16 merker Smør udi Indre Hindenæs dat/erit 14 Aug/usti 1725.

Ditoes udgivne Skiøde til Ole Anders/øn paa 1 p/un/d 16 merker Smør udi Gaarden Indre Hindenæs, dat/erit 15 Aug/usti 1725.

Laugmand Nils Knagenhielms udstedde Bøxelseddel til Peder Anders/øn paa 1 p/un/d Smør og 2/3 faar udi Søndre Ascheland dat/erit 17 Octobr/is 1725.

1725: 21b
 
 

Lector Bornemands udstedde Bøxelseddel til Johannes Andersøn paa ½ løb Smør 12 Kander Malt udi Echnæs, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 24 Octobr/is 1725.

Herman Henrik Feifs udstedde Bøxelbrev til Joen Endresøn paa 12 merker Smør og 12 Kander Malt udi Myhr, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 23 Octobr/is 1725.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Nils Hansøn paa 12 merker S/mør 12 Kander Malt udi Gaarden Myhr, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 18 Maj 1725.

Peder Hofmands udstedde Bøxelbrev til Jacob Grimsen paa 18 merker Smør 12 Kander Malt udi Lie, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 3 Maj 1725.

Severin Svanenhielms udstedde Skiøde til Johannes Olsøn paa 1 p/un/d Smør 16 Kander Malt udi Elvig dat/erit 14 Julij 1725.

Jacob Hopes udstedde Skiøde til Lars Jacobs/øn paa 21 merker Smør 15 Kander Malt, dat/erit 26 Octobr/is 1725.

D/en 27de dito blev Retten igien sat sam/m/esteds, med foranførte; hvorda blev publiceret:

1. Seig/neur Peder Hofmans udgifne Skiøde till Laugmand Nils Knagenhielm paa Gaarden Jordal af Aarlig Skyld 1 løb Sm/ø/r 1 t/øn/de og en Fierding Malt; for den Summa 95 Rdr Courandt, daterit 26de Julj 1724.

2. Mag/is/t/e/r Caspar Rømmers udgifne Skiøde till Laugmand Nils Knagenhielm paa Gaarden Ascheland, Skylder Aarlig Toe Løber Smør og Fiire Faaer dat/erit Bergen d/en 2de Junij 1722.

3. Elling Hannestvedts udgifne bøxelbrev till Ole Magnesen Langedahl paa ½ p/u/nd Sm/ø/r i Langedall alt efter Rettens usvæchede Kiendelse af 8de Maij 1725, dateret 27de Octobris 1725.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da:

Bøigdelensmanden Iver Esem ladet stevne Lars Nodtvedt og Magne Nodtvedt efter forrige tiltale; men ei de indkaldede Vidner som da Var Nærværende, enten nu vare indstevnte eller møtte,

Fogeden henstillede Sagen til Rettens gotfindende, i henseende til hands fattigdom, at hand kunde allene anseeis dennesinde til hellig Brøde.

I henseende til dend indstevntis uformuendhed og uforstandighed dømmis hand dennesinde til at bøde allene for helligbrøde 3de lod Sølv inden 15 dager efter Loven, for Sabbattens vanhelligelse

1725: 22

og drukkenskab, og delibereris for videre Bøder dennesinde, dog med dette advarsel at hand efter dags entholder sig fra slig og deslige forseelse, saafremt hand ei vil nyde Lovens strenge straf uden limitation.

Johannes Øfre Echanger har ladet stevne Mons Øfre Echanger og huustrue Kari Siursdatter for uskikkelig tilleg. Mons Øfre Echanger haver med contrastevning igien ladet stevne Johannes Øfre Echanger fordi hand har skuet ham med Barn af en hest, da hand kom ridende eller kiørende; til Vidne om Beskyldningen, Brite Olsdatter hiemme hos faderen Ole paa samme Gaard, Maggeli Larsdatter hiemme hos faderen Lars, Marrite Olsdatter tienende Ole Nils/øn Øfre Echanger; Mons sagde sig *inden (ingen) Vidner derom at have; Citanten blev tilspuurt hvad hand er beskyldet for ? svaret Morder: hvilke de 3de Vidner skal bevise.

De 3de Vidner møtte og tilstode louligen at Være stevnte til at Vidne i denne Sag: hvornest eden for Vidnerne blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige, og efterat de var separerede fra hin anden, blev først fremkaldet

Brite Olsdatter; som edelig [udsagde] at Johannes/is Koene spuurte Kari Siursdatter hvad de skulle Være, hvortil hon svarede de ere og skal blive Mordere; og ei videre at have hørt hvad tilforne passerit er dem imellem;

Maggeli Larsdatter blev dernest fremkaldet, som edelig udsagde: edelig som forrige:

Marrite Olsdatter blev dernest indkaldet og edelig udsagde: at Marrite tiltalte Kari om hon vilde staa ved de ord hon tilforne hafde sagt om dem at de Vare Mordere ? dertil hon svarede, de ere og skal Være Mordere;

Mons forklarede at have begieret af Johannes at hand vilde slaa saa meget Vejen at hand kunde kiøre, hvilket hand ei giorde, og kiørde saa først frem og da hand kom tilbagers tog Johannes fat paa ham og hest og kastede Manden med Barnet paa Marken og hesten overende. Johannes svarede at have taget i hesten da hand Riendis og vende ham hastig saa hand Mons og Barnet segner og brød ved hestens uforsiun den ene tindle (Norsk Hist. Leksikon: Tindle = en av de to stenger (skjæker) som forbinder hest (sele) og kjøretøy. Nordvestlandet) sønder paa hands slede; aarsagen at hand hindrede ham var der at det Var Vintervei og ei sommervei; og var ei anden Vei end denne om sommeren for Mons at Kiøre; og dette forklarede Mons at Være Aarsagen til hands huustrues hastige tale;

Citanten blev tilspuurt hvad hands paastand er i Sagen ? svaret at henkaste sin Sag under Øfrighedens skiøn. Contra Citanten henskiød sig og under Rettens Kiendelse;

Kari Siursdatter der ubetenksom haver beskyldet Citanten Johannes Øfre Echangers huustrue og hand

1725: 22b

for de Sager som ere ubevislige tilfindis at give til de fattige 2 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven og bør ikke de ubetenksomme af Kari Siursdatter ord komme Citanten Johannes Øfre Echanger eller nogen af hands paa ærlige gode nafn og rygte til allerringeste forkleinelse, men være som døde og utalte; Johannes Øfre Echanger, som og selv haver vildet rette {for} sig uden dom kastet Contra Citanten og syge Barn af hesten tilfindis og at udgive til de fattige et lod Sølv under lige adfærd; hvad sig ellers den omtvistede Vej er angaaende, da henvises den post til Aastæden; og ophævis saa Processens Omkostninger paa begge sider.

Ole Aatterstad haver ladet stevne Mons Aatterstad efter forrige tiltale; og Gulak Farristved som hand angav at være sin SageMand.

Gulak Farristvedt møtte for Retten og fragik Mons Aatterstads sigende om sig: Mons Aatterstad blev tilspuurt om hand kand med Vidner bevise at Gulak Farristvedt haver sagt det ? hvortil hand svarede nej.

Citanten blev tilspuurt hvad hands paastand i Sagen er ? svaret, at hand henstiller det til Rettens Kiendelse.

Sluttelig blev dend indstevnte tilspuurt om hand med andre Vidner kand bevise Citanten denne sigtelse ? hvortil hand svarede: Anne Hansdatter, Brite Larsdatter; Brite Olsdatter Helland, Magdeli Iversdatter Almelien skal bevise det, hvis Vidner hand begierede tid til at faa ført.

Dend indstevnte bevilgis tid til neste Ting de paaberaabte og nafngivne Vidner at faa afhørt da og endelig udi Sagen skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Erik Svindal haver ladet stevne Iver Fyllingsnæs for resterende skyld 6 rdr 4 merker 8 s/killing til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Peder Echanger og Fuse Wadsil afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv;

Citanten paastod laudags foreleggelse til neste Ting.

Dend indstevnte Iver Fyllingsnæs som nu ei møder og befindis loulig stevnt forelegges laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen saafremt ei dom efter Stevnemaalet skal Vorde afsagt.

1725: 23
 
 

Lensmanden Iver Esem haver ladet stevne Iver Fyllingsnæs for 2de aars resterende tiende for 1723 og 1724 5 merker 4 s/killing og *og erstatte Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands veigne;

Stevnevidnerne de forrige afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Citanten paastod laudags foreleggelse, som Retten paalagde som udi forrige Sag.

Iver Eidsnæs haver ladet stevne Nils og Christian Myhr fordi deris gieder har beskadiget hands Ager, samme at betale og erstatte processens Omkostning.

De indstevnte møtte og tilstode loulig at Være stevnte for denne Sag og at deris qvæg ei har giort det; Citanten forklarede at det Var deris faar 3de *Kyllag (Kyrlag? 1 kyrlag av småfe utgjorde 6 sauer/geiter). De indstevnte paastod at Citanten sigtelsen bør bevise.

Citanten blev tilspuurt hvad Vidner hand haver i denne Sag ? hvortil hand svarede: Marri Eidsnæs, Barbroe Eidnæs og Ane Eidsnæs.

Citanten givis tid til neste Ting de nu for Retten nafngivne Vidner at faa afhørte, da og videre skal kiendis, hvis lov og Ret medfører.

Fogeden Lem tilspuurte Almuen de forrige 9 qvæstioner som til forrige Schibbreder og af dem svaret som af forrige.

Ligeledis tilspuurte Almuen om ikke Siur Flætre som hverken var fød eller baaren hid i fogederiet men frem/m/et og belaaeg Ingeborg Knudsdatter her af Schibbredet, var bortrømt førend dette lejermaal blev oppedaget og ingen slags Midler eller ejendom sig efterlat ? og ikke heller vidis her hvor hon sig nu opholder eller er.

Derefter blev forfattet restantsen over de ordinaire Skatter for Aar 1725 oplæst og forseiglet, item odelsmandtallet forfattet og forseiglet.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1726 Retten skulle betiene: nemblig 6 gamble, Iver Hope, Anders Søre Qvinge, Iver Hølleland, Iver Storsetter, Mons Storsetter, Børge Biørsvig, og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris eed Ole Aandaas, Erik Tofte;
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 13 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredis Almue udi Hougsvigen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos Sig/neu/r Jens Lem Bøigdelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Magne Houge, Baste Eversdal, Mons Bragvatten, Elling Houge, Jens Mielde, Ole Watle, Ole Houge, Johannes Houge med mere Tingsøgende

1725: 23b

Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat udi hands Maj/este/ts høje Nafn og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds Befalinger, som fol/io 6 findis extraherede; dernest tinglyst

1. Appollone SvartsKopfs udstedde Bøxelbrev til Ole Ellefsøn paa 2 p/un/d Smør udi Gaarden Rønhofde dat/erit 7 Nov/embris 1725.

Derefter blev Sagerne foretagne, efterat Skatterne vare anammede og som ingen Kongens Sager blev foretaget med Almuen: og hafde da:

Monsiur Nicolaus Jung Johan ladet stevne ærværdige H/er/r Giert Gieldmeiden med skriftlig Varsel af 13 Octobr/is 1725 som blev læst;

Den indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne efter 3de ganges paaraabelse;

Citanten Jung Johan møtte for Rette, og ind gav beskikkelsen af 27 Julij 1725 som var paa *set (slet) papiir og blev ham tilbageleverit; item d/en ergangne afsigt af 23 Julij 1725 og paastod saa dom i Sagen.

Efterdi Nicolaus Jung Johan nu først har stevnt i denne Sag og den ind stevnte ei møder og svarer til Sagen, saa foreleggis Nicolaus H/er/r Giert Gielmeiden til neste ting lavdag til Sagen og Sigtelsen at svare; thi ellers bliver efter Stevnemaalets udvis endelig dømt og afsagt.

H/er/r Giert Gielmeiden haver ladet stevne Ole Jensøn Watle at levere fra sig Lars Mikkelsens Midler som hand har indehaft og mindelig ham er overdraget og svare Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; og har Citantens Midler som er 12 rdr; og som Retten tilspuurte ham hvor samme liqvidations forretning er ? svarede hand ei dennesinde at have; thi forelagde Retten ham samme forretning til neste Ting at producere til videre Kiendelse.

Capitain Leutenant Burgraf haver ladet stevne H/er/r Giert Gieldmeiden efter forrige tiltale og den ergangne Kiendelse af 4 Aug/usti 1725.

Askild Daltvedt indleverede et saa Kaldet indleg fra Citantens fuldmegtig paa slet papiir som ei blev imodtaget;

Magdalena Synderborg møtte for Retten og tilstod loulig at være stevnt til at Vidne i denne Sag:

Stevnevidnerne Mons Søre Weset, og Lars Rødland afhiemblede edelig at have givet ham mere end 14 dagis Varsel efter forrige tiltale og talte med ham selv og til at anhøre disse Vidnisbyrd;

Eden blev da Magdalena Synderborg forelæst og betydet, sampt tilholdet hendis Sandhed at udsige efter H/er/r Capitain Leutenant Burgrafs paastand; hvorpaa hon aflagde sin Eed, sin

1725: 24

Sandhed at udsige: og forklarede: at H/er/r Giert talte enten det var beeg eller Lim h/an/d hafde paa sine fingre; at Pengene hengde fast ved ham og skeede denne tale paaske dag dette Aar 1725 udi H/er/r Giert Gielmeidens huus og skulle dette være skeed i Kirken som hon Kunde tenke, dog blev ei Kirken nefnt; forklarede ellers efter tilspørgelse at de Vare mange i stuen og ei videre at have observerit; og som hon blev tilspuurt hvem i stuen Var ? svarede hon Ane Catharina Giermands; Mad/a/me Schavenii, Ane Mens, og Barbro Klokkers, sampt fru *Buggrafs og om Capitain Leutenanten var der Kand hon ei erindre ? og ei Kand erindre om Capitain Leutenanten svarede til denne tale; Retten tilspuurte om der blev nefnt Soldater eller andre, ? svaret nej: ei det at have hørt:

Mad/a/me Schavenii mødte ikke; men formeente efter Capitain Leutenantens sigende at hendis Vidnisbyrd skriftlige indgivet maatte validere saasom hon var en bekiendts Koene;

Capitain Leutenanten henstillede til Retten om ikke Mademoiselle Giermands Vidne burde afhøris hvilket Retten ei imodtog, saasom samme hafde ei efterlevet forrige Kiendelse; og paastod saa Citanten hvis passerit er beskreven til Tingsvidnis erholdelse, med reservation til Videre Vidners hørelse.

Det begierte Tingsvidne bevilgis Citanten under Rettens forseigling beskreven.

Ane Mens haver ladet stevne Elling Solbierg, Ole, Knud og Jens Solbierg til at erstatte Ane Mens den resterende summa hende tilkom for Vaartinget og høstetinget forleden Aar 2 rdr 4 merker og for Sommertinget i Aar 5 rdr 2 merker tilsammen 8 rdr;

Elling Solbierg blev tilspuurt tillige med de andre hvormange Penger de indkrævede ? svarede af 9 ½ løb; Retten tilspuurte hvor meget de hafde oppebaaret af hver løb ? svaret 1 rdr 2 merker af løben, som giør 12 rdr 4 merker. Retten tilspuurte dem hvormange Maaltider de holdte med disse Penger ? svaret at Laugrettet allene, undtagen øfrigheden, som ei fik noget, fik tvende Maaltider; Laugrettet blev tilspuurt hvad de tvende Maaltider Kunde Kaaste med drikke ? svaret 2 rdr 4 merker - og for Skafferne 1 mark er 2 merker 3 rdr *2 merker. Retten tilspuurte den heele Almue om de da ved os ere blevne ruinerede ved tinghold ? svaret nej: men velsignede deris øfrighed fordi de altid har expederit *den (dem) hastig med deris forretninger. Elling Solbierg forklarede, at Almuen og blev spiset som ei vedkom Retten: og derfore Vilde have betaling. Retten tilspuurte om de meer haver at demonstrere i denne Sag? svaret nej.

Citanten paastod dom til betaling.

1725: 24b

Efterdi de indstevnte ei videre haver at forklare i denne Sag end nu skeed er og Laugrettet forklarer at samme tinghold som nu i Sommer af de indstevnte blev holdet ei har kostet mere efter deris taxation 3 rdr, og de indstevnte dog har oppebaaret 12 rdr 4 merker; saa tilfinder Retten de indstevnte Elling, Ole, Knud og Jens Solbierg at betale Citantinden af det overskydende de hende endnu resterende 5 rdr 2 merker inden 15 dager under Nam efter Loven; Om nu de indstevnte har diverterit sig med at holde *hykkerie (høkeri/småhandel) paa tinget med ølsal og Kostselgelse som til øfrigheden og laugrettet ei er anvendt, da er det en ting, som fogeden ved á parte Stevnemaal kand lade paatale efterdi de derud(i) har handlet imod Gastgiæber privilegierne; men har de tracterit det bort af en particulair gafmildhed, saa er det noget som ei kand *prætendeis (prætenderis) betaling for; udi Processens Omkostning betaler de indstevnte til Citantinden 2 merker 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter loven.

Retten tilspuurte dernest efter dommens *afligelse (afsigelse) de indstevnte om de har taget penger for øl og Mad som de til andre bortgivet haver ? svaret nej.

Lensmanden blev beskyldet af Elling Solbierg at hand haver udarmet Skibbredet ? hvortil lensmanden begierede dette indført og tilspuurte saa lensmanden Almuen om flere har at Klage derom ? hvortil de svarede alle nej; men gav lensmanden et got skudsmaal at hand har handlet imod dem som en ærlig Mand og heller hielpet dem, end *stolpet dem og Velsignede ham.

Elling Solbierg forklarede at Lensmanden skulle giøre Regenskab for 6 rdr hand fik *eillev sog* (Olsok? - 29/7) i fior: hvilket lensmanden paastod hand burde bevise.

Siur Veaa har ladet stevne Colbein Scherping efter forrige tiltale og Vidner Ole Vesetter og Johannes Rongved;

Colbein Scherping møtte og tilstod loulig at Være stevnt; af Vidnerne møtte ikkun Ole Vesetter;

Siur Weaa forklarede at have hugget 1 børre Veed paa bøen og viste ikke om det Var hands eller deris saasom hand var kommen til Gaarden Nyelig fra Vos og der.

Citanten forklarede ei At have prætenderit mere end omkostningerne og at herefter entholder sig fra saadan gierning.

1725: 25

Og blev saa denne Sag med denne condition ophævet at hvis hand efter kommer i samme forseelse skal hand lide derfor.

Ane Mentz haver ladet stevne Ane Bank fordi hon imod forrige dom haver endnu giort hende indtrengsel med ølsal, til strafs lidelse for samme formastelse og Processens Omkostnings erstatning.

Mons Søre Vesetter møtte paa den indstevntis veigne og paastod opsettelse til hendis Søn hiemkommer i Sagen.

Citantinden henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Ane Bang foreleggis til neste Ting directe at svare til Sagen og Sigtelsen, da og videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1726 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble som tilforne Retten har betient: Ole Byrkeland, Anders Præstun, Ole Hartvedt, Haldor Wikno, Knud Wikno, Nils Wikno og tvende unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed; Magne Schaar, Johannes Burkeland;

Dernest blev forfattet restantsen for dette Aar udi dette Schibbrede oplæst og forseiglet, item odelsmandtallet paa selvejerne forfattet og oplæst.

Derefter blev det almindelige Ting vidne taget, hvortil blev svart af dette som forrige Almues Mænd.
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 15 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Johannes Tuenæstvedt, Lars Aastvedt, Anders Tuenæs, Mikkel Risnæs, Stephen Euchaas, Mons Hiorteland, Jørgen Jordal, Ole Tuenæs med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds foranstaltninger som fol/io 6 findis extraherede. Dernest blev tinglyst

Jacob Widings udstedde panteobligation til Jesper von der Felde paa 500 Rdr, hvorfore er pantsat Jordal af Skyld 3 løber Smør 2 faar, Selvig en løb Smør og 1 p/un/d Eidsvog 1 løb Smør dat/erit Eidsvaag d/en 24 Junij 1725.

1725: 25b
 
 

Severin Svanenhielms udstedde Skiøde til Joen Henriks/øn Falchanger paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Gaarden Falchanger dat/erit 15 Sept/embris 1725.

Ditoes udgivne Skiøde til Haldor Johans/øn Dale paa ½ løb Smør dat/erit 13 Octobr/is 1725 og verificerit af Velbaarne H/er/r Oberste Munthe og Ædle H/er/r Byefoged Bagge alt udi gaarden Dale.

Ditoes udgivne Skiøde til Niels Monsøn paa ½ løb Smør udi Gaarden Dahle dat/erit 13 Octobr/is 1725 og verificerit af Velbaarne H/er/r Oberste Munthe og Ædle Byefoged Bagge.

Johannes Tuenæstvedt, Anders Tuenæs og Lars Aasem deris udgifne bøxelseddel til Soldaten Lars Olsen Seim paa 9 merker Sm/ø/r 1/8 Huud og 1 ½ Kande Malt; dat/erit 15de Nov/em/br/is/ Anno 1725.

D/en 16 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og hafde da

Jacob Widing ladet stevne Brite Nedre Selvig med skriftlig Varsel af dat/o Eidsvaag d/en 30 Octobr/is 1725 som blev læst;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne; ei heller det ene Stevnevidne Siur Nilsøn som Varselen skulle afhiemble, thi blev Sagen henviist til loulig Stevnemaal.

H/er/r Giert Gielmeiden haver ladet stevne Mons Olsøn Indre Taqvam og hands Søn Johannes Monsøn med skriftlig Varsel af 20 Octobr/is 1725, som blev læst;

Dend indstevnte efter 3de ganges paaraabelse møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Johannes og Thommes Seim afhiemblede edelig at have givet dem i gaar 3 Ugers Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med Mons Taqvam;

Paa Citantens Veigne møtte Lensmanden Peder Larsøn Arnetvedt og paastod laudags foreleggelse til neste ting.

De indstevnte Mons Taqvam og hands Søn foreleggis Laudag til nestholdende Ting herudi Schibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ei Dom efter Citantens paastand skal Vorde afsagt.

Ole Garnæs haver ladet stevne Thommes Seim formedelst et fæmerke paa et Af hands Qvæg, som komme over eens med Citantens, til Vidne om at sam/m/e merke over eens kommer med hands har hand indkaldet Vidner Lars Nilsøn Aasem og Johannes Nilsøn Aasem; og har mist saadanne best af lige løjd (lyd) der dette; Thommes Sem har ladet stevne Lars Olsøn Sem

1725: 26

fordi hand har blugget hands beest i øret, da det fik ondt, sam/m/e at tilstaa om hand ei har det giort, item Daniel Seim som var tilstæde da dette skeede og blev røget under samme best;

Vidnerne møtte og tilstode loulig at være stevnte til at Vidne i denne Sag: for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige; og blev saa først fremkaldet

Lars Nilsøn Aasem som edelig udsagde: at Thommes kom til dem og bad dem gaa til Ole og spørge ham om hand vilde Kiende sig med det qvæg hand kannede sig i Aftis, hvilket deponenten med det andet vidne giorde, og som de kom til Ole Garnæs sagde hand dem, at hand holdt sig til sit merke, og som hand besaa merket, var det et snedmerke paa højre øre, og ei videre og *bar (var) dette merke over eens med Olis Qvægs merke som hand dem anviste.

Johannes Nilsøn fremstod dernest og edelig udsagde: edelig som forrige vidne og end dette dertil, at Thommes tilspuurte Ole om hand tilligger ham at have staalet dette best fra ham ? svarede Ole nej: men at merket paa Oles der værende Sou og denne omtvistede kom lige overens, uden nogen forandring.

Lars Olsøn Sem Contra Citantens Vidne blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: at forleden Sommer, da Sommer Tinget her blev holdet, kom Thommesis Koene til dem og begierte at hand vilde komme til hende og blugge en Sou for hende, hvilket deponenten og giorde: og hafde samme best ligesaadan leed og lyde som dette beest haver, men om det er det samme best kand hand ikke vide, og efterat hand hafde blugget det, brente hand Krud under det; men hvad merke det da hafde, kand hand ikke erindre, saa som hand ei gav agt derpaa,

Nok blev fremkaldet Daniel Seim som edelig udsagde: at have været begierende af Thom/m/esis Koene at hand eller hands broder forrige deponent skulle komme hen *for om talte* (foromtalte) tid og blugge dette best eller ligesaadant af coleur, og som *hand (hands) broder først gik hen og bluggede det, kom ei deponenten før end hands broder røgede \de/ det med Krud, og var det saadan best af coleur som dette omtvistede, men ei gav agt paa hvad merke det hafde;

Thommes Sem forklarede end ydermere at skal bevise med sin tieniste pige Maggeli Nilsdatter, som haver tient ham udi 5 Aar, at dette best er hands egen opføding: hvilchen og møtte for Retten og edelig udsagde efter spørsmaal: at have kiendt samme

1725: 26b

beest som nu omtvistis om at Være hendis hosbonds Thommes Seim opføding og at det nu er 5 aar g/amme/l og allerrede har baaret 3de Lam og af detz merke var at Være styvt i højre øre og *bioret atten i* og af Teign B.

Citanten blev tilspuurt om hand haver mist noget beest af saadan led og lyde j ? svaret ja, baade i fior og føraars, men ei kand tillegge noget det: og paastod saa Ole at nyde sit merke og Ret derefter.

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf, at Ole Garnæs har mist faar og søgt efter samme hos sine Naboer og da hand fant et af sine creaturer iblant sine Naboers finder hand iblant andet et faar hos Thommes Seim, paa hvilket merket accorderede med Citantens; dog tillegger hand ei \Contra/ Citanten at have samme ham frataget; Thommes Seim derimod med andre tvende Vidner beviser at have været nødt til at lade et beest af samme leed og lyde blugge hvorover denne irring er kommen; ja end og med sin tieniste piges edelige forklaring beviser at samme Creatur, om hvis merke nu tvistis, er hands egen opføding, femb Aar gammel og allerrede baaret 3de Lam, saa paa begge sider af Part og contrapart er beviist hvers sigende: Saa kand Retten ei andet udfinde, end jo denne omtvistede Sou bør tilhøre Thommes Seim; hvilken hand dog, formedelst merkets tvistighedz skyld, bør enten selge eller dræbe; og hvis herefter skulle hende sig, at hand skulle blive nødt til at lade blugge noget best, da at tilkalde 2de af hands Naboer, som samme kand see og Observere hvad forandring {ved} der ved bliver giort, for at forekomme ald tvistighed; og ophævis saa Processens Omkostninger paa begge sider i denne Sag.

Thommes *Ædel (Reigstad) haver ladet stevne Joen Kaastad for Resterende 3 rdr henrørende af forstrakte Korn varer, samme at betale og Processens Omkostning erstatte:

Joen Kaastad efter 3de ganges paaraabelse møtte ikke, ei heller nogen paa

1725: 27

hands Veigne;

Skafferen Thommes Sem og Johannes Seim afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 3 Ugers Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv;

Lensmanden paastod paa Citantens veigne Laudags foreleggelse til neste Ting.

Joen *Qvaadstad som nu befindis loulig stevnt foreleggis Laudag til neste Ting igien efter loulig given Varsel at møde og svare til Sagen; Thi ellers bliver efter Stevnemaalet dømt.

Daniel Rafnberg haver ladet stevne Jacob Hings efter forrige tiltale;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Citanten lod ingive sin skriftlige Paastand til Doms erlangelse med Processens Omkostnings erstatning.

Retten itererer (gjentar) igien sin forrige Kiendelse af 21 Julij 1725 og hvis Jacob Hings ei til neste Ting samme efterlever, bliver uden videre opsettelse endelig kiendt i Sagen efter Citantens paastand.

Nils Commendeur haver ladet stevne Mons Olsøn med skriftlig Varsel af dat/o Bergen d/en 22 Octobr/is 1725.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn og Johannes Olsøn afhiemblede edelig at have givet ham mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hands Koene; og datter;

Johannes Ingebrigtsøn paastod laudags foreleggelse for dend indstevnte paa Citantens Veigne til neste ting.

Dend indstevnte Mons Olsøn foreleggis laudag til neste Ting igien at møde og svare til Sagen.

Mons Johansøn Røskeland haver ladet stevne Erik Romsloe som tillige med ham paa hands huustrues Veigne er medejer og Lodsejer udi en Qværn paa Romsloe, hvilken den indstevnte ei vil enten selge ham eller kiøbe hands andeel, et af deelene at giøre og erstatte Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne: og af Stevnevidnerne ei mere end Skafferen allene; Thi henvisis samme Sag til loulig Stevnemaal igien.

1725: 27b
 
 

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1726 Retten skulle betiene nemblig Sex g/amb/l/e/ Ole Hole, Mons Herland, Haldor Songstad, Halsten Rødland Mons Flachtvedt og Gregorius Souraas, og tvende Unge som først for Retten haver at aflegge deris Laugrettesed, Lars Anders/øn Søre Melcheraaen, og Askild Tuenæs;

Derefter blev oplæst og forfattet restantsen paa dette Aars Skatter og forseiglet, saa og odelsmandtallet.

Sluttelig blev proponerit de forrige qvæstioner for dette Skibbrede som for forrige Schibbreder angaaende fogedens Tingsvidner og af dem svaret som forrige Schibbredes Almue.
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 20 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Jacob Bratland, Anders Madhop, Mikkel Hope, Vincents Tistad, Ole Lone, Ole Smøraas, Lars Myrdal, Nils Houge med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst, alle de allernaadigste forordninger, og anordninger, sampt høiøfrigheds foranstaltninger som fol/io 6 findis extraherede: dernest blev publicerit:

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning angaaende Tyvagtige Mennisker som bestieler Kirkerne og de som med dennem Kiøbe dat/erit Fredensborg Slot d/en 8 Octobr/is 1725.

2. Deris Maj/este/ts allernaadigste patent om højeste Ræt i Danmark og Norge for det Aar 1726 dat/erit Fredensborg Slot d/en 8 Octobr/is 1725.

3. Johannes Brøgers udstedde Skiøde til Rasmus Mikkelsøn paa 2 p/un/d Smør ½ huud, dat/erit Nedre Natland d/en 8 Nov/embris 1725 udi Sædal.

4. Ditoes udstedde Skiøde til Halvor Nilsøn paa 2 p/un/d Smør ½ huud udi Sædal, dat/erit 8 Nov/embris 1725.

5. Knud Gieldmeidens udstedde Skiøde til Jens Olsøn paa det halve brug udi Grimen, uden reversen at anvise dat/erit 16 Nov/embris 1725.

6. General Toldforvalter Garmands udstedde bøxelbrev til Nils Lars/øn paa 1/3 deel udi Lønningen, uden leilendingens revers at anvise dat/erit 6 Apr/ilis 1725.

7. H/er/r Wollert Danchertsøn lod tinglyse sin odels Løsnings-Ret til Landaas Gaard udi Schiold Schibbrede beliggende, og tillige sin penge Mangel, dat/erit Bergen d/en 19 Nov/embris 1725.

1725: 28

8. Maria Elisabet Tørmølhens Panteforskrivelse paa 1238 Rdr hvorpaa siden er betalt 48 rdr, saa der rester 1190 rdr; og siden tid efter andet noget betalt, efter afskrivelsens formeld og nu d/en 17 Martj 1725 fornyet og igien tinglyst.

9. Johan Garmands udstedde Bøxelbrev til Ole Olsøn Waxbøe paa 1 p/un/d 3 merker Smør ¼ huud udi Gaarden Aadland, uden reversen at anvise, samme Bøxelseddel daterit d/en 14 Martj 1725.

10. Jacob Widings panteforskrivelse til Mikkel Lampe paa 250 rdr hvorfore er pantsat Samdal 1 ½ løb Smør 1 huud, Øfstebøe 1 løb 1 p/un/d 12 merker Smør, Hauland 1 løb Smør, Lund 1 løb 12 merker Smør 1 huud dat/erit Eidsvaag d/en 30 Julij 1725.

11. Lector Bornemands udstedde Bøxelbrev til Anders Johans/øn paa 12 merker Smør udi Schare, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 16 Julij 1725.

D/en 21 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda, efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne; og hafde da

Severin Svanenhielm med skriftlig Varsel af dat/o 5 Nov/embris 1725 ladet stevne Biøndals begge opsiddere Halvor og Peder til at anhøre deris tieniste folkis Peder og Birretes, Villum og Ane deris edelige udsigende, hvad dem kand Være vitterlig om den Skoug hugster bemelte Biørndals opsiddere af ham er bleven sigtet for og forøvet udi hands skoug under Sæle gaard beliggende;

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne eller Vidnerne;

Stevnevidnerne Nils Strømme og Ole Nere-Fyllingen afhiemblede edelig at have stevnt dem med i gaar fiorten dagis Varsel for denne Sag og til at Anhøre Vidnisbyrdene; item stevnet Vidnisbyrdene til at Vidne i Sagen og talte med begge Pederne Mand og dreng.

Mons/ieu/r Smidt møtte paa Citantens Veigne og paastod laudags foreleggelse for de indstevnte og at de udeblivende Vidner maatte foreleggis under vis straf til neste Ting at møde deris edelige depositioner at aflegge efterdi de nu loulig befindis stevnte og ingen indsigelse af nogen imod stevnemaalet formerit.

De udeblivende Vidner Peder og Birrete, Villum og Ane alle tilholdende paa Biøndal nu, som befindis loulig stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag og ei møder, foreleggis Laudag til Nestholdende ting efter loulig given Varsel at møde, deris edelige depositioner i denne Sag efter Stevnemaalet at aflegge, en hver under 20 lod Sølvs

1725: 28b

Bøder; og som Halvor og Peder Biøndal opsiddere paa Gaarden Biøndal ogsaa findis loulig stevnte til at anhøre samme Vidner, saa foreleggis de til neste ting Laudag efter given Varsel at møde og sam/m/e Vidner anhøre, da videre skal handlis hvis Lou og Ret medfører.

Fogeden Lem haver ladet stevne Ingeborg Olsdatter til fornyelses dom paa sine idømte Bøder for begangne Lejermaal med Christian Paalsøn, og Ingeborg Olsdatter har igien ladet stevne Rasmus Øfre Fyllingen som haver lovet at betale paa hands stifsøns Veigne hendis Bøder, til Vidne derom H/er/r Lector Borneman og Ole Lars/øn Blom; og producere saa Citantinden først H/er/r Lector Bornemans skriftlige Vidne af dato Bergen d/en 15 Octobr/is 1725.

Ole Blom forklarede edelig at have hørt samme Tid udi H/er/r Lector Bornemans huus da hand tillige med Citantinden Rasmus Øfre Fyllingen og H/er/r Lector Borneman vare der tilstæde, at Rasmus Fyllingen da lovede at betale Bøder for Citantinden paa den Maade for hands Stifsøn at hand skulle være fri for ægteskab.

Citantinden paastod frikiendelses Dom;

Efterdi Citantinden Ingeborg Olsdatter med tvende Louskikkede Vidner beviser Rasmus Øfre Fyllingen over at have lovet med de Vilkaar at svare paa sin Stifsøns Veigne hendis Bøder paa det hands Stifsøn Christian Paulsen skulle blive fri for at ægte hende, saa kand Retten ei andet, end i følge af Lovens 5te Bog 1 Capit/ul 1 og 2dre articul med tilfinde Rasmus Øfre Fyllingen paa sin Stifsøns Veigne efter hands eget løfte at betale for Citantinden hendis lejermaals Bøder 6 rdr inden 15 dager under Nam; hvorimod det andet løfte ogsaa bør staa ved magt af Citantinden. Processens Omkostninger ophævis paa begge sider.

Dito haver ladet stevne Petter Nilsøn Store Tvedt og Magdalena Nilsdatter for Lejermaal efter forrige tiltale og Kiendelse af 30 Apr/ilis 1725 under 4 rdr Mulct hver at møde.

Magdalena Nilsdatter møtte for Retten og tilkiendegav at ingen anden er hendis

1725: 29

Barns fader end Petter Nilsøn Store Tvedt og foregav at have betalt sine Bøder i Bergen;

Fogeden henstillede Sagen til Rettens gotfindende.

Petter Nils/øn var loulig stevnt og ei møtte.

Efterdi Magdalena Nilsdatter haver efterlevet Rettens Kiendelse med at møde og svare for sig og udlegger til Barnefader Petter Nils/øn Store Tvedt, saa delibereris hon for den straf, som da var dicterit at udgive; og efterdi Petter Nilsøn Store Tvedt denne sinde ei er loulig stevnt saa vil saadant skee til Neste Ting, da videre skal Kiendis ham Angaaende som louligt er.

Jukkum Schaale haver stevnet Ditmar Kokkum efter forrige tiltale og Rettens Kiendelse af 25 Julij 1725 og producerede afsigten ham nemblig Kokkum forkyndt.

Lensmanden Ole Totland indgav paa Kokkums Veigne først en dom afsagt d/en 27 Febr/uarij 1695 item en bøxelseddel af 26 Octobr/is 1709 tinglyst 25 Sept/embris samme Aar, nok en af 23 Decembr/is 1720 Tinglyst d/en 27 Octobr/is 1721, dernest en attest fra Hans Monsøn og Mikkel Olsøn af 17 Nov/embris 1725 hvilken attest efterat den var bleven oplæst, Jukkum Schaale gandske veddersagde: dernest dend indstevntis indleg af 17 Nov/embris 1725 som og blev læst:

Jukkum Schaale producerede en bøxelseddel af 4 Octobr/is 1703, som blev læst item en fornyelsis Bøxelseddel paa første brug af dat/o 23 Decembr/is 1720 nok en bøxelseddel af 16 Martj 1722 Tinglyst d/en 27 Aprilis 1722 dernest hands indleg af 19 Nov/embris 1725 med det derudi paaberaabte og hands fader meddelte bøxelbrev af 9 Maj 1677. Jukkum Schaale begierede copie af den i rettelagde attest saa og at samme edelig maatte inden tinge forklare deris udsigende:

Dend begierte copie bevilgis Citanten Jukkum Schaale og foreleggis Ditmer Kokkum de tvende nafngivne attestanter edelig \for Retten/ at lade afhøre udi Citantens loulige tilkaldelse; da og uden videre opsettelse endelig skal blive kiendt i Sagen.

Marcus Espeland haver ladet stevne Erik Borge til at tillevere sig som formynder noget hos ham indeværende Barne gods Berrete Nilsdatter tilhørende tilsammen 6 rdr 8 s/killing og erstatte denne Processis Omkostning;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse og sigtelsen: og indgav en designation paa at den Umyndige at hende mere gods skulle tilkomme og ei vedkom denne Sag: men Citanten paastod Dom i Sagen.

1725: 29b

Efterdi Erik Borge tilstaar for Retten at være skyldig til Marcus Espeland paa hands Myndlings Brite Nilsdatters Veigne 6 rdr 8 s/killing; saa tilfindis ham samme inden 15 dager til Marcus Espeland at betale; og dersom Erik Borge skulle siunis sig nogen anden Ret \og tiltale/ til Marcus Espeland at have, som nu dennesinde ei er stevnt paa, da naar Erik Borge hands formeente Prætention med stevnemaal proseqverer, skal ham skee hvis Lou og Ret medfører; udi denne Processis Omkostning betaler Erik Borge Marcus Espeland 2 merker under lige adfærd efter Loven.

Lars Myrdal haver ladet stevne Lars Hammersland efter forrige tiltale af 30 Aprilis 1725.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Ole Mittuus og *g (og) Stephen Dolvig afhiemblede edelig at have stevnt ham med i Løverdags Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Citanten paastod dom i Sagen.

Retten itererer (gjentar) den kiendelse som d/en 30 Aprilis 1725 er given at Skiftebrevet af Lars Hammersland produceris til Rettens efterretlighed; Thi ellers bliver endelig dømt efter Citantens paastand.

Dernest fremstillede sig for Retten Erik Johans/øn Halland og begierede at hands indkaldede Vidner Ole Eide, Anders Burkeland, Ole Houge, *Ander Vefletvedt Elling Houge og Nils Borge og Marcus Espeland, maatte afhøris og forklaring giøre om hands huustruis Ane Eriksdatter Hallands Urolighed, Afsindighed og Raserie som nu dessverre er bleven funden død i Walstrands Vandet hvilke alle for Retten møtte og et efter andet edelig udsagde: at Pinse tider dette Aar Var samme Koene kommen udi stor fristelse og saa Uroelig at de maatte baade baste og binde hende og indsye hende udi Klæder og yderlig lejet folk til at holde Vagt paa hende og nu for 6 Uger siden fik hon snige sig ud fra dem som Vaagede over hende, og har de hørt sige at hon er bleven seet i Vild mark af Mennisker, men ingen overkommet hende før end hon nu disverre er funden død drivende udi Wallestrands Vand; og op paa Eide land; liggende udi sin stak og skiorte uden hose og skoe og fantis

1725: 30

ingen teign paa hende at saadan gierning af onde mennisker skulle være skeed; dernest blev fremkaldet

Anders Burkeland som edelig udsagde: at denne Koene har udi 5 á 6 Aar været Wankelmodig og gav det af iblant, og forleden Aar blev givet til Hospitalet 1 rdr \og pengene ..?.. ..?../ fordi Gud hafde noget giort til forbedring med hende, men dette Aar ved Pinse tider greb det hende saa svart an, at de maatte baade baste og binde hende sampt sye hende i Klæder og Qvitler, og alltid holt Vagt paa hende; og undertiden kunde hon da om dagen være temmelig paa 1 time á 2, dog blev idelig holdt Vagt over hende Nat og dag og siden nu er bortkommen fra dem som Vaagede paa hende er omtrent denne Mandag Var 6 Uger, og har selv været med at lede efter hende i Marken, efterdi Gietlebørn og stølepiger *spargerede at have seet hende i Vild Mark, men ei funden hende før nu, da Mand uformodentlig er bleven hende Var udi Wallestrandz Vand, hvor hon var opskyllet af Vandet paa en Grene; og fant indtet paa hendis legeme at see enten onde mennisker hafde tilføjet hende skade eller hon selv med *od og eg* (knivsodd og knivsegg) tilføjet sig det; men hand forklarede ogsaa at der falder stor og sterk elv oven for hvor de fra en gaard og Mark til anden gaar enten hon derover udi sit Raseri har gaaet, og elven taget hende bort eller onde fristelser ført hende hertil ved hand ikke vist at kunde sige; og ved hand det at der har været bedet for hende af Prædikkestolene for hendis uroelighed, noget for Pinsetider i Hougs og Hammers gield, og siden lyst efter hende da hon er bortkommen; og kunde nu Være med 50 Aar eller 48 Aar; har altid tilforne ført et stille og sagtmodigt levnet, med alle mennisker levet eenig.

Ole Houge fremstod dernest og edelig udsagde: at noget for Pinsetider dette Aar tog det overhaand med hende udi hendis Svaghed, saa de iidelig maatte vaage over hende og agte paa hende, og slap hon stundom ud fra dem og de fant hende igien i Vild Mark; men da det leed noget for Mikkels tider dette Aar blev hon gandske afsindig, saa de maatte baade baste og binde hende, ja indsye hende udi Qvitler, fra hovit til fødder, og i øfrigt forklarede edelig som forrige Vidne;

Anders Vefletved forklarede edelig: som første og forrige Vidne: og end dette at de tvende ganger har givet 1 rdr til Hospitalet fordi Gud Naadelig lindrede iblant hendis Svaghed;

De forrige Vidner og dette forklarede og at hendis mundheld altid Var, førend det sidste raseri hende overkom, at hon sukkede til Gud om hielp.

Elling Houge fremstod

1725: 30b

dernest og edelig forklarede: som forrige og at have selv Været med da hon blev funden, som skeede barsokke bild (tiid?) (Barsok = 24/8) dette Aar, og blev indsouit udi en qvittel siden og i øfrige som forrige Vidner; og end dette derhos at de maatte være 4re Mand om hende førend de Var god for at binde hende; da den haardeste urolighed og afsindighed paakom hende;

Og forklarede de alle \at/ efter hende nu findis 3de Umyndige Børn som nu ere baade fader og Moderløse, saasom dette Var hendis 3die gifte og har ei med denne Mand aflet Børn.

Nils Borge fremstod dernest og edelig udsagde at i denne gandske Sommer har Været bedet af Hougs Præst ved alle Kirker for denne afsindige og nu igienfundne at hon var faldet i urolige tanker og at Gud vilde hielpe hende paa Rette Vej igien.

Marcus Espeland forklarede edelig som forrige.

Citanten begierede hvad for Retten passerit er beskreven til Tingsvidnis erholdelse.

Derefter blev restantzen forfattet for dette Skibbredis Almue oplæst og forseiglet, item odelsmandtallet forfattet oplæst og forseiglet; saa og proponerit de sædvanlige qvæstioner om Tingsvidnerne som tilforne for de andre Schibbreder staar extraherede og af disse svaret som hine.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1726 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble som tilforne for Laugmanden haver aflagt efter Loven deris Laugretteseed Marcus Espeland, Marcus Borge, Niels Heldal, Niels Øfstuus, Elias Riple, Peder Henne, og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed Jens Espeland og Niels Mons/øn Kirkebirkeland; hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagelig.

Og som ingen flere indfant sig som Sager havde at føre videre i Rette, thi blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 22 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettes-

1725: 31

mænd Arne Schoge, Elling Vorland, Stephen Aagotnæs, Jens Vindenæs, Morten Knapschoug, Rasmus Bielcherøen, Iver Tossøen, Vincents Hambre, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 6 findis extraherede - dernest blev publicerit:

1. Lars Jensøn Trengereids udstedde Skiøde til Jens Larsøn paa ½ Vaag fisk udi Trengereid dat/erit Buchen d/en 22 Novembr/is 1725.

2. Henrik Henriksøns udstedde Skiøde til Ingebrigt Eriksøn paa 2 pund Smør udi Bielkerøen dat/erit Bergen d/en 28 Sept/embris 1725.

3. Ditoes udgivne Skiøde til Rasmus Ivers/øn paa 2 p/un/d Smør udi Bielkerøen dat/erit 28 Sept/embris 1725.

4. Tørres Tæles udgivne Bøxelbrev til Tørres Jacobs/øn paa ½ Vaag 6 merker fisk udi Tæle, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 22 Nov/embris 1725.

5. Abraham Wessels udstedde Bøxelbrev til Johannes Olsøn paa 27 (22?) merker fisk udi Trellevigen dat/erit Glæsvær d/en 10 Julij 1725.

6. Thommes MidZels udstedde bøxelbrev til Mikkel Nilsøn paa ½ Vaag fisk udi Syltøen dat/erit 12 Nov/embris 1725.

7. Erik á Møinikens udstedde bøxelbrev til Aamund Eriks/øn paa 16 ½ merker fisk udi Hambre, dat/erit 8 Nov/embris 1725.

8. Marcus Møllers udstedde Bøxelbrev til Aamund Hans/øn paa 18 merker fisk (i ? - gard ikkje nemnd), dat/erit 20 Octobr/is 1725.

9. Boel S/a/l/ig/ Jonas Heltis udstedde bøxelbrev til Ole Salamons/øn paa 36 merker fiskis leje udi Sør Toft, dat/erit 3 Sept/embris 1724.

10. Iver Landraaes sit udgivne bøxelbrev til Rasmus Stephensøn paa 12 merker fisk i Landraa, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 22 Nov/embris 1725.

11. Anders Nipens og Marrete Diriksdatters udstedde bøxelbrev til Knud Larsøn paa 30 merker fisk, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 22 Nov/embris 1725.

12. Villum Sangoltis udstedde bøxelbrev til Mathis Villumsøn paa 16 merker fisk udi Store Sangolten dat/erit 22 Nov/embris 1725 item Leilendingens derpaa fulte revers af samme dato.

13. Hans Jacobsøn Todes udstedde Skiøde til Ørge Hansøn paa 22 ½ merker fisk udi Nordre Biørøen, odels løsnings Retten forbeholden, hvorfore er betalt 47 ½ Rdr, dat/erit Bergen d/en 31 Maj 1725.

14. Ditoes udgivne Skiøde til Ole Johansøn paa 22 ½ merker fisk udi Nordre Biørøen, odels løsnings Retten forbeholden, hvorfore er betalt 47 ½ Rdr dat/erit 31 Maj 1725.

15. Ditoes udgivne Skiøde til Jacob Thommes/øn paa 22 ½ merker fisk udi Nordre Biørøen, odelsløsnings Retten forbeholden, hvorfore er betalt 47 ½ rdr dat/erit 31 Maj 1725.

1725: 31b

16. Lars Landraas udstedde Skiøde til Erik Mikkelsøn paa 1 p/un/d fisk udi Landraa, dat/erit Buchen d/en 22 Nov/embris 1725.

D/en 23 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda blev tinglyst

17. Hans Hansøn Algrøens udstedde Bøxelbrev til Hans Hans/øn paa 12 merker fisk udi Algrøen og leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 23 Nov/embris 1725.

Og efterat Skatterne saavit denne sinde Var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Willum von der Lippe ladet stevne Østen Pettersøn efter forrige tiltale af 26 Julij 1725 og dend da ergangne Kiendelse;

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag og at disse penger dependerer af Lars Eriksøn Hofnagel og ham, hvilke begge Citantes á proportion af Pengerne til helften dem skyldig Var og som hand har fornøjet Lars Hofnagel, formeente hand at blive fri for hand udi borgning, hvorom hand anviste Lars Hofnagels haand, af 22 Februarij 1724 paa at have betalt 1 rdr 2 merker 3 s/killing til hand og derfore at Hofnagel bør svare sin andeel;

Jesper Heiberg møtte paa von der Lippes Veigne og først tilspuurte Østen Pettersøn om hand kand negte eller fragaa om hand ikke allene har udgivet sin haand for disse søgende Penger og samme lovet at betale uden at von der Lippe skulle være *obligere hand foregivende medinterressent for den halve deel, ? hvortil hand svarede at have udgivet sin haand for sin part saasom manden Var derhoes og tog dem begge God;

Retten tilspurte den indstevnte om hand selv har underskrevet sin haand og paa hvad Maade, ? svaret selv at have underskrevet dend, *mend paa den halve deel;

Jesper Heiberg begierede paa dend indstevntis Veigne opsettelse til neste ting at producere dend indstevntis {...?...} givne haand til Sagens opliuslighed.

Citantens fuldmegtig bevilgis tid til neste Ting at producere dend indstevntis haand til Rettens opliuslighed, da og videre udi Sagen skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Mikkel Bakke haver ladet stevne Anders Glesneshafnen efter forrige tiltale til at efterleve Rettens forrige Kiendelse af 26 Julij 1725 og til at lade afhøre sit da nafngivne Vidne Ole Stephensøn.

Vidnet møtte og tilstod loulig at være stevnt til at Vidne i denne Sag:

Mikkel Bache forklarede ei at Være stevnt til at anhøre Vidnet;

Ørjens Torsøn Kous-

1725: 32

land og skafferen Mikkel Thommesøn Schage afhiemblede edelig at have stevnt Mikkel Bache Helgemis Aften Om Morgenen imellem 9 og 10, for denne Sag men ei til at anhøre Vidnet;

Mikkel Bakke blev tilspuurt om hand vilde anhøre dette vidne, som hand nu ei instevnt til at anhøre, ? hvortil hand svarede ja: hvorpaa Eden Vidnet blev forelæst, betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og forklarede at Mikkel Bache tillige med Anders kom roende paa en Baad sammen til Glesnesholmen og vilde ud til fiske hvor de opgik og enten de drak, en eller flere potter øl ved hand ikke; og drog saa bort, siden drog de til fiske og kom saa igien og gik igien i samme stue hvor de først Var, hvem af dem først indgik kand deponenten ei vide, men Mikkel kom og i Stuen som deponenten blev var, og havde Anders fastgiort et Toskegarn i Bordet i stuen som hand stod Og borit paa med en Syl, hvilken Syl Mikkel oprykte og Garnet *og garnet* falt i Kollen, og Anders lette efter Skaftet af Sylen og siden Anders paa Holmen fant Skaftet af Sylen, sagde hand til Mikkel dette var du meste værd en devel for, og Kaste saa Anders paa Holmen Syle skaftet til Mikkel Bakke og ramte ham paa øjne-Brynet og kom der blod ud rendendis i ansigtet fra øinebrynet, da reiste Mikkel Bakke sig op som tilforne sad, og tog i Anders paa Holmen og Anders paa Holmen tog i Mikkel Bakke igien og sette ham ned paa forsædet og sagde Mikkel Bache til Anders paa Holmen, du slog som en skielm, du er verre end en skielm og du beit som en hund og du er verre end en hund; og Var Anders Bache selv samme tid og hos i stuen.

Retten tilspuurte parterne hvad deris paastand er i Sagen ? de svarede begge gierne at vilde forligis og eftergive hin anden hvad af hastighed er passerit;

Fogeden reserverede sig sin tiltale efterdi Sagefald her under Var Verserende, at Kongens Ret til louglig paatale, eftersom hand ei har stevnt i Sagen ved lensmanden maatte indstevnis til dessens beobagt i.

Som parterne paa begge sider haver eftergivet hin anden deris forseelse og for Retten forligt sig, saa Stadfester Retten dette imellem dem giorde forlig; dog saa at Kongens foged paa Kongens Veigne, efter paastand, der ei end nu har stevnt i Sagen paa Bøderne, reserveris hands loulige paaanke ved loulig omgang paa de her under verserende bøder; imidlertid ophæves de paa Processen til dato af parterne dem imellem anVente Omkostninger.

1725: 32b
 
 

Appelone paa Glesnesholmen haver ladet stevne Lars Tønnevigen efter forrige tiltale og Vidnet Nils Nilsøn Hommelsund; som og møtte og edelig forklarede: at der laag en Skibmand ved Glesnesholmen og Var Lars Tønnevigen ombord paa samme Skib, og rodde De fra Skibbet til Glesnesholmen og kom op i Stuen, spurte Appelone paa Holmen hvem som hafde skieldet hendis Mand ud, hvortil deponenten svarede sig ei at vide det, hvorpaa Appelone svarede, jeg siger dig det ei til jo i est en andens Mand tiener saavelsom jeg, og gik hand saa for til baaden og Appellone Kom efter ham og spuurte Lars Tønnevigs Søn om det Var ham som havde udskieldet hendis Mand i dag ? svarede Lars, tie du stille, det kom/m/er ei dig ved hvad vi haver os imellem, derpaa sagde Appellone, ja du din Kieltring; derpaa svarede faderen Lars er hand en Kieltring, ja sagde Appellone baade du og hand; derpaa Lars svarede vi er ei ingen Kieltringer, og end ydermere til hende, end du din fesied, du skal blive en fesie indtil du beviser os at Være Kieltringer.

Lars Tønnevigen svarede efter tilspørgelse ei at kunde negte det jo ordene saaledis som dette Vidne forklaret haver, passerit er;

Anders paa Glesnesholmen paa hands huustrues Veigne paastod at de udhelte ord burde annulleris Og at dend indstevnte maatte igientage hands ord.

Retten tilspuurte dend indstevnte om hand noget ont med Citantinden Ved ? svaret nej *? ei heller viste Citantindens Mand det om hand;

Thi blev parterne udviist til endelig dom i Sagen efterdi de ei mere paa nogen side havde at indvende.

Denne Sags tildragelighed reiser sig deraf at paa tiltale af Appellonie Glesnesholmen da hon har tillagt dend indstevntis Søn disse ord din blind unge, \og Kieltring/ hand igien tillige med faderen har udbrudet med hastig giensvar, fesie; hvilke ord baade af part og contrapart ere usømmelige om ikke ærrørige; thi finder Retten Sagen af denne beskaffenhed, at begge parter baade Citant og Contrapart har forseet sig og derfore begge baade Appellonie Glesnesholmen og Lars TønneVigen bør bøde til de fattige her udi Sognet hver for sig 12(?) lod sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; deris hastige udtalte ord, ei at komme

1725: 33

nogen af Parterne til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode nafn og rygte, men Være som døde og utalte og Processens Omkostning paa begge sider at Være ophæVet.

Og som ingen flere af Almuen efter 3de gangers paaraabelse hafde Sager indstevnt blev opnefnt Laugrettismænd som tilstundelse Aar 1726 Retten skulle betiene nemblig 6 gamble, Nils Foldnæs, Ole Vaage, Ole Kallestad, Peder Hambre, Jacob Tøssøen Lars Østvedt, og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettiseed Villum Mittvet og Hands Olsøn Hidsøen, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

D/en 24 dito blev Retten igien sat sammesteds hvorda blev forfattet og oplæst restantsen paa Skatterne og som ingen indsigelse derimod blev giort, blev den af Retten forseiglet; ligeledis blev forfattet odels Mandtallet paa selvejerne for Retten oplæst og forseiglet, saa og blev proponerit for dette Schibbrede de qvæstioner som til forrige Skibbreder angaaende tingsvidnerne og af dem svaret som forrige.
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 26 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue udi Strudshafn, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Anders Tvedten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Thommesøn Rogn, Anders Larsøn Toft, Johannes Kaallevaag, Johannes Hetlevig, Johannes Schurtvet, *Aarne Tielstad, Christopher Wigebøe og Ole Tielstad med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds foranstaltninger som fol/io 6 findis extraherede - dernest blev publicerit.

1. Nils Jacobs/øn Pinstis udstedde Caution til Hans Kongl/ig Maj/este/ts paa 1000 Rdr for Assessor og Stiftamptskriver Wilhelm Hansen dat/erit 9 Octobr/is 1725.

2. Frue Else Lilienschiolds salig Risbregts udstedde Panteforskrivelse til fru Ædel Grans paa 150 Rdr, hvorfore er pantsat Iden af skyld 1 løb Smør 1 ½ t/ønne Malt med dens qvæg, dat/erit Bergen d/en 17 Aprilis 1725.

3. Mathias Petschis udstedde Skiøde til Mad/a/me Alida Weiners paa hands ejende Huus, Saltboder og Nøst Paa Hennøe

1725: 33b

staaende og Grunden hvorpaa de staar dat/erit 11 Augusti 1725.

4. Hans Hendrik Urdals udstedde Fuldmagt til Henrik Urdal at selge hands tilhørende Gods, dat/erit 22 Sept/embris 1725.

Casper Rich haver ladet stevne Rasmus Frommereid at betale sig for forstrakte Varer efter hands Bogs udviis fol/io 153 4 rdr og sam/m/e tid borget ham 1 t/ønne Malt for 2 rdr 2 merker og derpaa betalt ham 2 rdr Rester saa 6 rdr, hvilke hand paastaar dom over ham til betaling og Processens Omkostnings erstatning alt efter hands skriftlige Stevnemaals udviis.

Rasmus Frommereid møtte og tilstod at Være Citanten det søgende skyldig, og meente at det burde komme ham tilgode hvad hand har at søge hos Rye.

Furstenberg paa Citantens Veigne paastod dom til Betaling og Processens Omkostning.

Rasmus Frommereid begierede tid og dilation til Sommer tinget; at hand da kunde betale det med Lax.

Efterdi Rasmus Frommereid tilstaar for Retten at være Citanten Casper Rig disse søgende 6 rdr; saa tilfindis hand samme 6 rdr Citanten Casper Rig inden 15 dager under Nam at betale; haver ellers Rasmus Frommereid noget hos Rye at søge, saa givis ham regres paa loulig maade sit at udsøge.

Dito haver ladet stevne Rasmus Frommereids enke Brite at betale ham resterende penger 3 rdr for forstrakte Varer og erstatte denne Processis Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ei heller nogen paa hendis Veigne;

Stevnevidnerne Arne Bragstad og Hovar Mæland afhiemblede at have stevnt hende med i gaar Var 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv.

Mons/ieu/r Furstenberg paa Citantens Veigne møtte og producerede Casper Rigs reqvisition til Stiftbefalingsmanden om et extra Ting udi de Sager hand haver imod hand *Gieldmer med Stiftbefalingsmandens derpaa teignede resolution hvorefter hand formodede at H/er/r Sorenskriver denoncierer (denunsiere = meddele, melde, underrette, varsle, angi) et extrating til denne Sags expedition og til hvilken Tid Citanten erindrede om Lavdag.

Udi følge af Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høirespective Resolution af 8 Sept/embris 1725 berammis Extrating i denne Sag paa Gaarden Frechaug; til hvilken Tid den indstevnte Brite Frommereid givis laudag igien at møde efter given Varsel, thi ellers bliver efter Stevnemaalet endelig, uden Videre opsettelse, dømt i Sagen.

1725: 34
 
 

Dito haver ladet stevne Baar Kaallevaags Sønner at betale 3 rdr 4 merker 8 s/killing og erstatte Processens Omkostning:

Arne Bragstad forklarede at dette stevnemaal ei er loulig forkyndt, saasom Guds Veir og Vind forhindrede dem,

Mons/ieu/r Furstenberg begierede at ham maatte givis tid til det berammede extra Ting d/en 17 Decembr/is førstkommende at faa dem loulig instevnt for denne Sag.

Saasom udi Stevnemaalet ei er nafngivet hvem disse debitorer er og Stevnemaalet ei loulig forkyndt, saa givis Citantens fuldmægtig Mons/ieu/r Furstenberg tid til den berammede Extra ting d/en 17 Decembr/is førstkommende at faa indkaldet, da og Videre udi Sagen skal afhandlis hvis Ret er;

Dito haver ladet stevne Nils i Toft at betale sig resterende 12 rdr 1 mark 12 s/killing og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne; og Skafferen afhiemblede at de ei Var Loulig stevnt; thi iterit (utsatt) forrige;

Dito haver ladet stevne Anfind Turøen for resterende 21 rdr at betale og erstatte Processis Omkostning.

Den indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Citanten henstillede Sagen til Rettens Kiendelse; som blev henvist til Loulig Stevnemaal d/en 17 Decembr/is paa Frechaug.

Dito haver ladet stevne Jacob Fridriksøn Tuhrøens Enke for resterende 6 rdr 3 merker 8 s/killing og erstatte processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa *hands (hendis) Veigne, ei heller var *hand (hon) loulig [stevnt]; thi blev denne Sag og henvist til loulig stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Jacob Hansøn Turøen at betale ham resterende 18 rdr 5 merker 8 s/killing og erstatte Processens Omkostning;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne; og ei heller loulig stevnt, thi henvises Sagen til Loulig stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Paal i Toft at betale resterende 5 Rdr 1 mark 8 s/killing og erstatte processens Omkostning;

Ingen møtte, og ei heller Var hand Loulig stevnt thi henvisis den igien til Loulig stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Nils *Calsøn Turøen for resterende 25 rdr 3 merker 10 s/killing, til betaling og Processens Omkostnings erstatning;

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne ei heller Loulig stevnt thi henvisis Sagen til Loulig stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Jacob i Toft for sig pligtige 98 rdr 2 merker 14 s/killing og erstatte processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne, ei heller Loulig stevnt, thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

1725: 34b
 
 

Laugmand Nils Knagenhielm har ladet stevne Jon Johans/øn Hetlevig for resterende *for resterende* 16 rdr, alt at betale og erstatte Processens Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne; ikke heller Stevnevidner; thi blev Sagen udsat til Loulig stevnemaal.

Samme beskaffendhed hafde det med Lars Olsøn Tvedt for 26 rdr 4 merker 4 s/killing, item Ole Larsøn for 8 rdr 5 merker og Nils Anders/øn Davanger for 17 rdr 4 merker 8 s/killing; af hvilke ingen møtte, ei heller Stevnevidnerne; thi henvisis Sagen til Loulig stevnemaal.

Anders Bastesøn Røsetters udstedde Caution til Kongen for Anders Tvetens forpagtning for de Aaringer 1726, 1727 og 1728, dat/erit 26 Nov/embris 1725.

D/en 27 dito blev Retten igien sat, hvorda blev tinglyst

Joen Olsøn Heggøens udstedde Skiøde til Carl Johannes Joensøn paa 2 p/un/d 8 merker fisk 1/3 faar udi Alfvem, dat/erit Strudshafn d/en 26 Nov/embris 1725.

Derefter blev igien Sagerne foretagne og hafde da

Mons/ieu/r Grønbech paa Mons/ieu/r Henrik Frimands Veigne ladet indstevne for Retten Abraham Norman med skriftlig Varsel og de der udi Mentionerede af dat/o Bergen d/en 30 Sept/embris 1725 som blev læst alt til et Tingsforhørs erlangelse;

Abraham Normand og Hans Ottesøn møtte ikke ej heller nogen paa deris Veigne efter 3de ganges paaraabelse;

Stevnevidnerne Rasmus Peders/øn og Johan Lydhen (Lydken?) afhiemblede edelig for Retten at have forkyndt saaledis saasom deris paateignelse anviser:

De *fire Vidner Ahasverus Jæger, Torgier Bendixen Dale, Ole Nilsøn, Nils Erstad og Ole Sagstad møtte og tilstode at Være Loulig stevnte til at Vidne i denne Sag;

Lensmanden Anders Tvedten og Ole Nilsøn som nu paa Langeland bor tilstod og [at] Være loulig stevnt i denne Sag;

Johannes Fosse, Ole Frechaug, Mikkel Hansøn og Ole Dale tilstode ogsaa lougligen at Være stevnte i denne Sag;

Paa Citantens Veigne møtte Joachim Grønbech og producerede først en begiereing til Nils Erstad og Ole Sagstad af dato 31 Maj sidsteleden med svar derpaa d/en 4 Junij derefter; angaaende den udi stevnemaalet ommelte Carucdam (Karuss = karpefisk) eller park: og begierede at disse tvende Nils Erstad og Ole Sagstad samme maatte beedige og til Videre Qvæstioner svare denne Sag angaaende: for hvem Eden blev oplæst betydet og forklaret sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Nils Erstad: som edelig udsagde: at igiennem gandske dam/m/en er giort Rende Vender eller Veiter at Vandet skulle udløbe, og Var samme Park eller dam over 15 *favener (favner) i Lengden og ungefær otte favner i bredden; og var altid fri for Veiter før Perle inspecteuren kom der \at boe/ og fuld af Vand og Var altid berømt for beste aledam derpaa Gaarden, og var ligesaa staaende før Perle inspecteuren kom der \at boe/ som den Var da hand

1725: 35

tiente der paa Gaarden; men nu er der hverken yngel eller Vand i den. Mons/ieu/r Grønbech tilspuurte Vidnet om det ikke Var den beste dam paa Gaarden da hand tiente der ? svaret, at der ikkun blev kastet der udi engang medens hand tiente der og da fik de ¼ t/ønne fisk og tog deraf saa meget dem behagede, men ei Kastede i de øfrige Dammer;

Det andet Vidne Ole Sagstad blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: at da hand hafde sin gang der førend Perle inspecteuren kom der, fant hand dammen altid ..b(?) staa fuld af Vand og skulle Været fisk udi, men hvor meget kand hand ei sige af fisk; dog hørt af andre folk talt at det Var en god aledam med Caruser; om hands lengde og bredde kunde hand ikke vist sige, saasom hand frygtede at kunde sige den enten en favn lengere eller kortere; dog Ved hand det at dette Var den største Carus dam paa gaarden; forklarede ellers efter Spørsmaal, at Dammen førend Perle inspecteuren kom der at boe, var lige saa god som tilforne og fisk udi, mend mengden af Carus fisken kunde hand ei sige, saasom hand ei har seet der været Kastet derudi; deponenten kunde ellers ikke negte det hand jo har hørt at Perle inspecteuren ud tappede dammen for at vilde saa derudi, enten det var Kaal \frøe/ eller andet kand hand ikke vist sige, saasom hand ei har seet den siden:

Dernest producerede Mons/ieu/r Grønbech en begiering til Told betient Ahasverus Jæger, Torger Bendixen og Ole Nilsøn med deris derpaa fulte svar af 18 Junij 1725: hvilket hand begierede beediget og at de Videre til spørsmaal maatte svare;

Ahasverus Jæger bekræftede sin attest med sin eed;

Torgier Bendixen Dale, tilforne forpagter paa Langeland førend Perle inspecteuren blev ejer deraf, aflagde sin corporlige ed sin Sandhed at Vidne; og til første Qvæstion svarede; at have boet paa Langeland i 10 Aar; og at Ildhuusdammen var den største Carusdam paa Langeland, og den meeste og beste fisk udi den naar de Kastede; og var udi lige god stand med Vand \og/ mengde \af/ fisk udi, men tallet af fisken kunde hand ei sige, ei heller Vist lengden og bredden af dammen; men den største var den paa hele Gaarden; men siden Perle inspecteuren Kom der, blev den med Veiter udgravet saa intet Vand eller fisk Nu \er/ der udi og har hørt at den til andet brug Var destinerit, nemblig at saa Kaalfrøe udi; og har hørt det tale af alle dem som har seet der Kaste, at ikke bedre \Carus/ dam i Bergens Stift Var;

Ole Nilsøn forklarede edelig: at have kommet til Gaarden Langeland, Var *Spatider*(? - tida om våren då åkrane skulle spaast?) og befant hand *hand at ildhuus dam/m/en med 3de Graver var igiennem gravet, dog ingen fisk udi

1725: 35b

eller yngel af Caruser og saa snart Veiret opholt, blev dam/m/en tør, saa at hand maatte gierde rumt om paa østre siden imod grinden at qvæget ei skulle indkomme paa Bøen, men tilforne førend den blev udtappet gierde den sig selv og saavit hand Kand nu erindre, saa var samme gierde paa den ene side 36 favner; med hagegierdet og stemmen indbereignet; Deponenten blev tilspuurt hvem der har antaget ham til Gaarden Langeland ? svaret, at med Vaarfisket i Vinter tilbød Perle inspecteuren ham gaarden Langeland til forpagtning og fulte ham saa i Bergen, hvor S/igneu/r Norman lovede ham forpagtningsbrev, som hand ei fik den tid, og Vare hand saa en og anden gang siden hos ham og talede Norman det samme; men da det led imod *Varsmis (Vårfrumesse = 25/3) om Vaaren da sagde Norman til deponenten at hand ei ejer Langeland \nu mere/ men hand skulle holde sig til H/er/r General Toldforvalter Garman; hvorpaa deponenten sagde til Norman, saa er det ei at paalide at jeg faar Gaarden og vil ei paa saadan maade befatte \sig/ mig \ei/ med den; en Tid lang der efter Var deponentens Kone hos ham igien, da Viste Norman dem til Mons/ieu/r Grønbech, hvortil Mons/ieu/r Grønbech svarede: at fordi Norman har indstevnt den ergangne dom til Lauvtinget, *for (faar) deponenten holde sig til ham nemblig Norman; hvorpaa Norman begierede af attestanten Cavers mænd for afgiften af gaarden Langeland og gik saa deponenten til ham med 2de Cavers mænd og fik ham ei Udi tale; men deponenten fik ham dog i tale og lovede Normand ham at skulle faa gaarden alligevel; og derpaa tog deponenten gaarden og leverede Norman deponenten saakornet med disse ord, at skulle være paa Mons/ieu/r Frimands Veigne; men hand anammede paa hvem som blev ejer til Gaarden og var samme tid hos Johannis Fosse og Mikkel Johansøn - deponenten blev tilspuurt af Mons/ieu/r Grønbech, om hand, General Toldforvalter eller Mons/ieu/r Frimand eller nogen paa deris Veigne har tilstædet ham Gaarden Langeland til brug ? hvortil hand svarede nej:

Derefter producerede Grønbech en Laugtingsact begynt indeværende Aar d/en 21 Junij og sluttet d/en 23 Junij derefter, hvorudi paa pag/ina 18, 19, 20 og 21 er indført en forretning, sluttet paa Langeland d/en 3 Maj 1725 hvilken kaldis en leverantse forretning og det er den forretning som stevnemaalets anden indhold melder om, hvilken hand begierede maatte for Retten oplæsis: samme forretning sagde Grønbech, at være skeed i Frimands fraværelse til Kiøbenhafn og uden Videnskab af H/er/r General Toldforvalter

1725: 36

Gaarmand og Grønbech som fuldmægtig paa S/igneu/r Frimands Veigne, saasom den og er passerit uden derom begier til Retten og uden tilladelse af nogen Rettens Middel; Thi begierede hand at denne post maatte komme under nøje observation i denne Ret, for at Vise, hvorledis Perle-inspecteuren har omgaaet med ulovlige forretninger;

Anders Tvedten blev tilspuurt af Retten om hand og de Mend var opnefnt af fogeden eller befallet af hand til at giøre denne forretning ? svaret, nej: men det er giort til at Være Vidner overværendis at samme leverantse skeede af Perle inspecteuren til Ole Langeland;

De fire underteignede Mænd Johannes Fosse, Ole Frechaug, Mikkel Johansøn og Ole Dale forklarede ei at afvide Mere end at de skulle Være Vidner til hvad til nu idsige forpagter Ole Nilsøn blev leverit af Gaardens Inventarium; men ei at det Var i samme stald som det Var Frimand leverit, langt mindre hørt tale Om hans eller Vidner, eller reparation; thi derom bleve de hentet, ei hørt nogen forretning for dem oplæst, langt mindre at det blev anam/m/et af denne forpagter paa Frimands Veigne eller efter hands ordre; ei heller saa de denne forretning blive skreven eller ...d(?) af hvem det er skrevet, men Perle inspecteuren var der tillige med Lensmanden Anders Tveten og Ahasverus Jæger;

Ole Nilsøn fra gik og ei nogensinde at have udgivet sit merke paa at hand alt det som i \den saa Kaldede/ forretning af dem giort ham paa Frimands Veigne skal Være leverit, langt mindre efter Frimands ordre det anammet eller \af/ nogen paa Frimands Veigne;

Retten tilspuurte de fire Mænd om paa hvad maade de da har sat deris Boemerker der under ? svaret at være anmodet derom af Perle inspecteuren og som de ei vilde i forretningen, loe Inspecteuren derover, men Lensmanden Anders Tveten holte ham Johannes i pennen at hand ei skulle skiemme ud forretning medens hand undersatte det; ligeledis med Ole Frechaug, og de 3de andre; men endnu tilstod de som tilforne at intet for dem blev oplæst; end forklarede de, at da Ole Nilsøn hafde sidst undersat sit Merke, Vilde hand tage det til sig, og sagde da Perle inspecteuren til ham, nej, \jeg/ skal have det og du skal faa gienpart deraf ved Lensmanden;

De fire Mænd forklarede end af *af Inventariummet er ei som da Var indført; Thi der fantis en stor stu(?), som inspecteuren skar i tue (skar sund) og giorde to af; end fattis en langorv som dog der er udført,

Ole Dale forklarede, at hand aldrig Var kaldet eller tilsagt til noget at forrette, men kom saa gaaendis der for at kiøbe en hest af Perle inspecteuren paa Langeland, og imidlertid begieret af ham, efterat de Vare accorderede om hesten, at hand skulle gaa udi floren og optelle nogen stour, som hand og giorde, og da det Var giort, kom hand tilbagers og var overværende

1725: 36b

da Melkekollerne bleve *taalte (talte) og gik saa derifra i Borrestuen at see paa en stor Gryde med det ene øre af og vilde siden ei udgive sit boemerke, men ellers passerit som før ermeldt;

De tilstode alle at de hafde negtet det de ei hafde Boemerker, da svarede Lensmanden Ole først her staar mit og de andris Du kand og sette dit under, som og skeede, og de andre har forklaret tilforne hvorledis deris er underkommet.

De fem Mænd forklarede at de med højeste saligheds eed Vil bekræfte at de ei andet Viste, end at de allene skulle være Vidne om paa hvad inventarium denne nu Værende forpagter Ole Nilsøn af Normand blev leverit til gaarden og ei videre at afvide, hvad i forretningen af Normand teignet sked er;

Lensmand Anders Tvedten forklarede at hand kom til Langeland d/en 3 Maj 1725 hvor inspecteuren Normand begierede at hand tillige med de andre vilde Være Vidne til at Norman leverede inventarium Gaarden Langeland tilhørende, hvorpaa Lensmanden siger sig at have tilspuurt Normand til hvem hand Vilde levere dette ? derpaa svarede Normand ham at hand for fiorten dager siden havde beskikket eller tilsagt Mons/ieu/r Frimand at hand eller Nogen af hands skulle imod tage leverantsen, hvorpaa Lensmanden siger sig at have tilspuurt Normand om nogen Var tilstæde paa Frimands Veigne at imodtage leverantsen, saa fremkom Ole Langeland og anam/m/ede leverantsen og imodtog den paa den Maade, at hvem som var ejer derfore;

Lensmanden blev tilspuurt om hand hafde tilsagt disse mænd at møde paa Langeland, svaret nej; det samme tilstod og Mændene; men at Perle inspecteuren hafde haft bud efter de 3de og den fierde Ole Dale Kom som før ermelt.

End blev Mikkel Johansøn fremkaldet, som hafde tient Inspecteuren paa Langeland og forklarede at da hand kom til at tiene hos Perle inspecteuren Normand forleden Aar 1724 da Var dammen fuld af Vand som tilforne; men en dag blev hand vist af Perle inspecteuren paa ardbeds, da var Perle inspecteuren selv og rev holl paa sluusen, og var da saa meget Vand af dammen ud rent, at de saa enderne af Rødderne; dagen derefter satte Perle inspecteuren Noten ud og Kastede tvende Kast, og fik til 16 á 17 stykker alle Vakker, breed og stor fisk, sette saa alt efter som Vandet for trumpen (skal vera del av ei stemme) at ei fisk skulle bortkomme, og da Vandet Var saa vit udrunden

1725: 37

at Mudderen kunde gaaes udi gik hand Normand med en hov udi dammen og Støfler for at opsanke *Mudderen fisken* og fik eendeel, hvor mange kand hand ei sige, dog forklarede hand at ingen yngel blev opfisket, og at fisken blev henbaaret i en anden dam; og da dammen som før ermelt var udrinden, tenkte Normand at den af sig selv skulle blive tør, som ei skeede, thi befallede Normand ham og en anden at ardbede tvende Veiter paa siderne af dammen, at alt Vandet skulle udrende, dog vilde den ei blive enda tør, thi befallede hand dem at giøre en langs not igiennem dammen, for at faa den tør, da tørkedis dammen brot, og blev de saa befallet at Kiøre Møg paa det som tørt var i dammen, saa begierte Normand at tage Kaalplanter af den rette have som der var saaet og satte dem derudi, men Giessene og ænderne opaad alt efter hvert, Normand satte alt nyt igien og Giesserne opaad det, og holdt Normand dette saa lenge med den indtil hand Kieddis deraf. Mons/ieu/r Grønbech tilspuurte Mikkel Johansøn om ikke Abraham Normand medens dammen var fuld af Vand og udi sin fulde stand, holt giæs og ænder som idelig laag i dammen, ? dertil svarede ja.

Torgier Langeland forklarede ogsaa Efter forrige Eed at den stund hand Var der paa Langeland og Inspecteur Normand boede der, laaeg Gies og ænder idelig i dammen om dagene;

Mons/ieu/r Grønbech begierede da hvad for Retten passerit er beskreven til tingsvidnis erholdelse.

Det begierte tingsvidne bevilgis Mons/ieu/r Grønbech under Rettens forseigling beskreven.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne Johannes Halvorsøn for resterende skyld til 1724 Aars udgang 5 merker og for 1725 1 mark for første omgang og Matriculeringenis omgang for 1723 2 merker 8 s/killing tilsammen 1 rdr 2 merker 8 s/killing, alt til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Johannes Halvorsøn møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; men paa Præsidentens Veigne udfant sig Hans Grønbech at Præsidenten lader fornemer for hvis Johannes Halvorsøn er stevnt og forlanger copie af Stevnemaalet til først holdende ting.

Lensmanden begierede at Johannes Halvorsøn maatte svare directe enten hand er Leilending eller forpagter ? hvortil hand svarede at have boet paa Gaard Aasebøe 2de aar og svarer Præsidenten en fast Penge efter accord og Præsidenten svarer udgifterne, undtagen tienden, som ham er befallet at

1725: 37b

svare til Lensmanden;

Den begierte copie af Stevnemaalet bevilgis Præsident *Kraug (Kraag) til neste ting; da og videre, efterdi hand træder i Sagen skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Lensmanden haver ladet stevne paa Kongens Veigne Ole Monsøn Tosvig og Ane Clemmetsdatter Rogn for begangne lejermaal sammen til deris Bøders erleggelse efter loven.

Ingen af de indstevnte møtte efter 3de gangers paaraabelse, ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Johannes Aadland og Hover Meland afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med Helge Tosvig og med Ane Clemmetsdatter selv.

Lensmanden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte til neste ting.

De udeblivende Ole Monsøn Tosvig og Ane Clemmetsdatter Rogn foreleggis Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, saa fremt ei dom efter Stevnemaalet skal Vorde afsagt.

Dito haver ladet stevne Johannes Olsøn Brethoug og Maggeli Olsdatter til Egte bøders erleggelse efter Loven;

Christopher Wigebøe forklarede at have leverit til fogeden Præstens attest om deris Bryllup om tid og alt,

Lensmanden forestillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Som nu for Retten ei produceris Præstens Attest om Bryllup og Barsel, saa vil saadant skee til neste ting, da og videre skal Kiendis hvis lov og Ret medfører.

Dito haver ladet stevne Samuel Stien og huustrue Helge Andersdatter for egte bøders erleggelse.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Arne Bragstad og Johannes Aadland afhiemblede at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med Helge Andersdatter.

Lensmanden paastod Laudags foreleggelse for de indstevnte.

Samuel Stien og huustrue Helge Andersdatter som nu befindis loulig stevnte foreleggis Laudag til neste Ting at møde efter loulig given Varsel og svare til Sagen, saa fremt ei dom skal Vorde afsagt.

Ole Andersøn Hougland haver ladet stevne Chlemmet

1725: 38

Baarsøn efter forrige tiltale, item det udeblivende Vidne Daniel Baarsøn; Mons/ieu/r Furstenberg paa dend indstevntis Veigne hafde contrastevnt i Sagen med skriftlig Varsel af 22 Sept/embris 1725 som blev læst.

Daniel Baarsøn møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at Vidne i Sagen. Citanten Ole Andersøn Hougland paastod Vidnets afhørelse: for hvem og eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet sin Sandhed at udsige: Citanten tilstod og at Være contrastefnt i Sagen og forklarede saa Daniel Baarsøn edelig: ei enten at have hørt skieldord eller imodsigelse af Chlemmet Baarsøn, saasom hand da var drukken;

Ole Hougland paastod dom efter Loven.

Procurator Furstenberg paa contra Citantens Veigne formenede at Ole Andersøn ei louformelig har beviist sin Sigtelse; Thi formodede hand at Contra Citanten for Ole Andersøns \tiltale/ ei allene Vorder frikiend, men *en (end) og nyder erstatning for ubeføjet Proces og som Johannes Kaalevaag og Johannes Hetlevig vare beslegtede til Chlemmed Hougland, sad Retten i deris stæd i denne dom Nils Erstad og Ole Sagstad:

Sagens omstendighed bestaar derudi at Chlemmet Hougland af stor ubetenksomhed og det hand ikke for Retten har gotgiort, men gandske veddersagt er, haver tillagt Citanten Ole Andersøn den beskyldning som er og bliver ubeviist: hvilke ubesindige ord som vidnerne haver forklaret den indstevnte revocerer (Revokere = kalle tilbake); Thi anseer Retten denne Sag af den beskaffendhed, at Chlemmet Hougland for hands ubesindighed bør bøde til Manufacturhuuset i Bergen 3de lod, og inden nestholdende ting offentlig for Retten ærklære Ole Andersøn efter den formulare Retten ham foreskriver: som er denne at hand ei andet om Ole Andersøn \og hands/ er vidende, end det som ærligt og got er; foruden det bør disse ubesindige og ubevislige af Chlemmet Baarsøn udtalte ord ei komme Ole Andersøn eller nogen af hands paa ærlige gode nafn og rygte til allerringiste forkleinelse men være som døde og utalte; den anden post angaaende, da som den ikkun med et Vidne er bleven bevist og den indstevnte det gandske benegter, da Viger hand sagesløs for den post; udi Processens Omkostning betaler Chlemmet *Houglang Citanten 1 rdr alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter loven.

Dito haver ladet stevne {Ole} \Clemmet/ Hougland efter forrige tiltale og Rettens herafskedigelse, item haver Chlemmet Hougland ladet med Contrastevning stevne Ole Hougland af dat/o 22 Sept/embris 1725.

Ole

1725: 38b

blev tilspuurt om hand haver Vidner til at faderen har consenterit hands Søns tieniste ? hvortil hand svarede nej:

Procurator Furstenberg paa Contra Citantens Veigne formenede at Ole *Knudsøn (Andersøn?) Hougland ei Louformelig haver beviist sin Sigtelse: thi formenede hand at Contra Citanten for Ole Andersøns Sigtelse bør frikiendis og nyde erstatning for paaført processis Omkostning.

Efterdi Ole Hougland ei efter Rettens forrige Kiendelse beviser at Jacob Rafnanger haver tilsagt ham sin Søns tieniste; men Jacob Rafnanger forrige Rettis dag for Retten det har fragaaet, saa Viger {Jacob Rafnanger og} Chlemmet Hougland fri for Citantens sigtelse i denne Sag og ophæves Processens Omkostninger paa begge sider.

Benjamen Nævermand haver ladet stevne Ole Rasmus/øn Tielstad for bekomme ½ t/ønne Ruug opført efter det skriftlige stevnemaal af 16 Nov/embris 1725.

Ole Tielstad møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag: og forklarede hverken at have sent eller skikket bud om Ruug; og derpaa efter Citantens paastand aflagde sin eed, det hand hverken har faaet eller skikket bud efter denne halve t/ønne Ruug hvorfore hand nu Søgis;

Lensmanden henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Ole Rasmusøn Tielstad, som efter Citanten Benjamen Nævermandz paastand selvvillig haver aflagt sin eed det hand ei haver faaet eller ladet hendte eller begieret denne nu af Citantens paafordrede halve tønde Ruug; frikiendis for Citantens tiltale i denne Sag.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet stevne efterskrevne Lodser Jacob Hansøn Turøen for resterende skyds 1 mark, Nils Turøen 2 merker Andfind Turøen 3 merker Mikkel og Ole Næsse hver 1 mark Nils *Dal 1 mark Ole og Mons Bredvig hver 3 merker og Thom/m/es 5 merker, Paal, Nils og Ole Herløver hver 3 merker. Heggøen Nils og Joen hver 2 merker Daføen Johannes 1 rdr, Alføen Hans, Nils, Mikkel, Jacob, Rasmus hver 2 merker, Nøtenæs Ole, Nils, Johannes hver 2 merker Nore Sæle Johannes, Knud, Nils Rasmus/øn hver 2 merker Hielmen Jan (Jon) 1 mark, Mikkel og Henrik hver 2 merker Hendøen Ole, Johannes, Mons, Niels hver 2 merker Schellanger Lars, Erik, Mons, Gunder hver 3 merker og Knud 4 merker enten at betale, eller vide om de ere fri der for.

Ingen af dem møtte ei heller kunde Retten derudi decidere noget saasom Kongen allernaadigst dem derfore har delibererit.

1725: 39

Hans Hesdal haver ladet stevne Lensmandens drenger Mikkel Johansøn og Ole Rasmusøn og Anders Halvorsøn til at anhøre Ole Sagstad, Anders Neretved, Kari Nilsdatter deris edelige forklaringer om et horsøg (Hors = hoppe) de skal have taget i Marken og brugt Torv med, og hands øg er død derfor funden, men ei tilligger dem Sag derfore;

Retten tillader ingen Ret eller Vidners afhørelse førend Citanten nafngiver om de indstevnte hands død fundne hest har beskadiget og brugt eller ei; førend *en (ei?) den ærklæring sker positive, admitteris ingen Rettergang: dertil hand ærklærede sig ei at kand Sag give dem;

Hans Pedersøn haver ladet stevne Dirik Scharmer til at betale efter beviis 20 rdr 2 merker med Processens Omkostning derforuden at erstatte;

Paa dend indstevntis Veigne møtte Johannes Fosse og gav tilkiende paa dend indstevntis Veigne at Være loulig stevnt, og ei at benegter Gielden, men kunde ei dennesinde møde for Svagheds Skyld.

Henrik Hansøn møtte paa sin faders Veigne og paastod dom i Sagen og producerede til ydermere Beviis Dirik Scharmers haand og beviis for det søgende: paastod og dom for Processens Omkostning.

Efterdi Dirik Scharmer ved Johannes Fosse lader tilstaa Sigtelsen og Citanten til overflød producerer hands egenhendige Bevis for Sigtelsen, saa tilfindis Dirik Scharmer at betale Citanten Hans Pedersøn de hos ham resterende 20 rdr 2 merker med 2 merker 8 s/killing udi Processens til dato forvoldte omkostning tilsammen 20 rdr 4 merker 8 s/killing, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1726 Retten skulle betiene, nemblig 5 g/am/l/e/ som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Clemmet Søre Hougland, Rasmus Nore Hougland, Siur Kiergaard, Niels Erstad og Iver Hopland, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed Jan Kraakaas Ole Frekhoug og Mikkel MoldeKlef, hvorefter de til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Dernest forfattet restantsen over dette Skibbredis Almues Skatter, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, ligeledis odels Mandtallet; saa og de Almindelige Qvæstioner tingsvidnerne angaaende og af dette Skibbredis almue svaret som af andre.
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 29 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue

1725: 39b

paa Tingstedet Qvame, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøigdelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Halvor Næsse, Iver Siurset, Ole Næsse, Nils Næsse, Ole Levestad, Knud Schare, Aamund Ryland og Nils Spurcheland, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efter at Retten udi hands Maj/este/ts høje nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først tinglyst alle de forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 6 findis extraherede - dernest blev publicerit.

1. Amptmand Frimands udstedde bøxelbrev til Jacob Rasmus/øn Tøftinge paa 27 merker Smør 18 Kander Malt og 4 ½ Kande Korn udi Schotsund, dat/erit 28 Junij 1725, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit samme Tid.

2. H/er/r Christen Kraag paa H/er/r Amptmand Frimands Veigne udstedde bøxelbrev til Jacob *Jacob Jacobs/øn Tøftinge [paa] 18 merker Smør 1 Mæle Malt og 3 Kander Korn, item Leilendingens derpaa fulte revers, dat/erit 3 Julij 1725.

3. Johan Garmands udstedde Bøxelbrev af 14 Martj 1725 til Aamund Knudsøn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Totland.

4. Anders Paalsen Seim, Nils Paalsen Seim, og Erick Iversen, deris udgifne Skiøde till Iwer Lj paa 10 2/7 merker Sm/ø/r: for dem hver er tilsammen 1 p/un/d 6 6/7 merker Sm/ø/r i gaarden Lj; dat/erit 29de 9br (Novembris) 1725.

5. Dorethea Maria Sall/ig/ Biscop Smidts udgifne bøxelseddel till Helge Joensen paa 18 M/erker Smør og 1 q/var/teer Malt udi Gaarden Taaschem dat/erit 20de Marti 1725.

6. Ditoes bøxelbrev till Joen Ericksen paa ½ Løb Sm/ø/r ½ t/øn/de Malt udj gaarden Taaschem dat/erit 6te 9br (Novembris) 1724.

7. Hans Faasses udgivne Skiøde till sin Søn Aslach Hansøn paa 1 p/un/d 4 M/erker Smør 18 kander Malt udj Søre Faasse dat/erit 29de Nov/em/br/is/ 1725.

8. Ditoes udgifne Skiøde till Ole Børgesen Sællevold paa en Qværnhuus Grund og Bæck liggende paa hans Ejendom i Søre Faasse, og er beliggende Nord paa bøen ved Søen, sam/m/e Grund er af størrelse 6 all/en fiirkant, og nu fra de andre Gaardepartis herligheder aldelis separeret dat/erit 29de 9br (Novembris) 1725.

9. Erick Iversens sluttede forliig med hans Fader Iver Lje, at bem/el/t/e/ hans Faders nu forlaavede Kiæreste Marthe Mickelsdatter, efter hendis Mandz døed skall beboe gaarden Lj, sin Lives tiid, og ej fratrenges under prætext (Pretekst = påskudd) af Odels løsning eller Aaesæde dat/erit 29de 9br (Novembris) 1725.

1725: 40
 
 

D/en 30 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev tinglyst

Ole Christensøns udstedde Bøxelbrev til Ole Anders/øn paa 22 ½ merker S/mør 18 Kander Maltis Landskyld udi Nedre Mycheltuun uden Leilendingens revers at fremvise dat/erit Qvame Tingsted d/en 30 Nov/embris 1725.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare annammede blev foretaget med Sagerne og først Kongens: og hafde da.

Lensmanden Elluf Mundal paa Kongens Veigne og til hands Bøders opagt, ladet stevne Stephen Sletten og Ane hands huustrue for Egtebøder efter Loven: og er Stephen Sletten Soldat;

Skafferen Børge Hilland svarede paa dend indstevntis Veigne og foregav hands loulige forfald at Være med sin Leutenant,

Fogeden paastod laudags foreleggelse efter Loven.

Stephen Sletten foreleggis laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Erik Kidenæs stevnt for fortilig sammenleje med sin hustrue til egtebøders erleggelse;

Citanten tilspuurte den indstevnte hvad Tid om aaret hand holdt bryllup, svaret S/anc/t Hans tider, men avlede Barn for sit Bryllup blev holdet: og meente at efterdi Kongens Brev kom forsent for Brylluppet, at det da kunde passere uden Bøder.

Fogeden paastod Dom efter Loven.

Som dend indstevnte ei kand fragaa, det jo hands huustrue før deris Copulation er kommen i Barselseng og ved ham avlet Barn, saa tilfindis dend indstevnte \Erik Kidenæs/ at bøde for sig (og sin) huustrue Egtebøder 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Hemming Odderaas er stevnt fordi hand skal have af ondskab slaget sin huustrue og af Uchristelighed og hands huustrue Kari Odderaas til Veddermæle, sampt Vidner udi Sagen Nils Aadderaas og huustrue Marrite Anders Elsaas og Kari Elsaas.

De indstevnte møtte for Retten og tilstod loulig at Være stevnte for denne Sag; af Vidnerne møtte Nils Aadderaas og huustrue Marrit, item Anders Elsaas; men ei Kari Elsaas; og tilstode de 3de at Være loulig stevnte til at Vidne i denne Sag.

Iver Lie og Knud Schare afhiemblede edelig at have givit Kari Elsaas over 14 dagis Varsel til at vidne i denne Sag og talte med hendis Mand Arne Elsaas;

Hemming Odderaas blev tilspuurt om hand Sigtelsen tilstaar;

Kari Odderaas møtte for Retten og tilstod ei at have At Klage over sin Mand i nogen Maader, foregivende, at udi

1725: 40b

Egteskab kand forefalle smaa tvistigheder som ei pust bør søgis naar den forurettede ei Klager.

Manden svarede, at om hand af hastighed noget skulle have begaaet imod sin huustrue, saa lover hand nu for denne Ret at leve som en ærlig og Christelig Mand med hende.

At endnu Guds rige paa Jorden med Egteskabs forligelighed kunde bygges, haver Retten denne sinde funden for Got, efterdi den indstevntis huustrue selv ...?..derer (? - ordet retta på/overskrive) for hand, at opholde paa forsøg til bedring med lovens haarde straf, dog derved denne alvorlige formaning for Retten, at hvis det efterdags paa en af siderne Noget uchristeligt Egteskab skulle overbevisis som denne Ret vedkommer at paadømme, da skal den skyldige nyde hvis loven dicterer;

Ole Fiskesætter haver ladet stevne Nils Paalsøn Sem fordi hand med hug og slag ilde skal have tracterit ham; til vidne derom Corporal Arne Sem og Halvor Fiskesætter.

Nils *Paasen Sem møtte for Retten og forklarede ei At have faaet loulig Varsel, men begierede tid til contrastevning i Sagen; dog vilde hand Selvillig anhøre disse indkaldede Vidner som nu for Retten møder. Vidnerne vilde og selvvillig møde, omendskiønt de ei loulig Varsel haver; Nils Paalsøn fragik efter Spørsmaal sigtelsen og paastod beviis,

Citanten begierede da Vidnernis afhørelse; for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Corporal Arne Sem, som edelig udsagde: at da hand skulle gaa i marken kom Ole Ellingsøn raabendis og sagde at Nils *Paasøn vilde slaa ham ihiel og kom med en øx paa Skulderen gaaende Nils Paalsøn og deponenten gik ner at vilde bierge Ole Ellingsøn og Ole Ellingsøn kom for i Vejen og Nils Paalsen efter, hvorpaa deponenten gav Nils Paalsøn et par rap med sit øxeskaft og bad ham halde fred, men Ole Ellingsøn kom bloende gaaende med saadant raab som før ermeldt;

Halvor Fiskesetter det andet vidne forklarede edelig: at have været *med (ved) Qværnen sin og kom de begge gaaendis Ole Ellingsøn og Nils Sem og skieldede de paa hin anden, saa at Nils skieldt Ole for en Tyv at hand skulle staalet hands meel fra ham udi hands qværnehuus, da hand melede hos ham og Ole skieldede igien, men kand ei erindre ordene, da steg deponenten ind i sit qværnehuus og da hand saa

1725: 41

ud igien blev hand Var Nils Paalsøn ligge over Ole i en rund og holdt ham i skiegget, men da Ole reiste sig op, *belev (blev) deponenten Var at Ole hafde faaet blodhuug udi ansigtet, hvilket deponenten sagde sig at have blevet var, da hand skildede dem ad;

Nils Paalsøn givis tid efter begiering til neste Ting at føre Vidner og contrastevne i Sagen.

Lensmanden hafde ladet stevne paa Kongens Veigne Nils Paalsøn Sem fordi hand paa en Søndag skal have slaget sin Broder Anders Paalsøn Sem i *hand eget huus paa Gaarden Sem;

Nils Paalsøn fragik Sigtelsen og paastod Bevis.

Anders Paalsøn blev tilspuurt hvad Vidner hand haver i Sagen; svaret nej.

Lensmanden blev tilspuurt hvem hand har til Vidner i Sagen; hvortil hand svarede: Andersis Koene, og Brite Nilsdatter.

Til Neste Ting haver Bøigdelensmanden at lade indkalde Anders Sems Koene Marete Olsdatter og ved tvende edsorne Mænd udi begge parters loulige tilkaldelse at lade afhøre den svage Koene Brite Nilsdatters edelige Vidne; hvilke tvende Mænd samme for Retten igien edelig haver at fremføre, da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Arne Espeland stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue Marrite Simensdatter til Egte Bøders erleggelse efter loven;

Arne Espeland møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; og indgav saa den indstevnte fra H/er/r Leutenant Harches et skrift af 23 Novembr/is 1725 og derhos gav tilkiende at hands huustrue ei enda ere kommen i barselseng;

Thi beroe med Sagen indtil dessen;

Mons Sem har paa egne og medindterressent Baar Hoplands Veigne ladet stevne Aamund Hopland fordi hand uden deris tilladelse har *nedveved (nedreved) en *Sengeveed udi hands af dem tilbøxlede Gaards huus og boe, samme at igienskaffe og erstatte Processis Omkostning.

Aamund Sem møtte og tilstoed at Være allene af Mons Sem stevnt, men ei paa den anden Medejers Veigne, langt mindre til omkostning; Men Stevnevidnerne Erik Watne og Ole Vatne forklarede at have allene stevnt paa Monsis Veigne, og ei paa Omkostning.

Som udi denne Sag ere tvende ejere, og den ene ikkun efter Stevnevidnernis forklaring stevnt

1725: 41b

haver, saa vil Stevnemaalet af dem begge proseqveris til neste ting, efterdi Mons *Hopland (Sem) foregiver at have paa Beggis Veigne stevnt, som Stevnevidnerne dog veddersiger, da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Nils Hopland haver ladet stevne Siri Hansdatter fordi hon haver tilsagt ham sin tieniste, oppebaaret fæstepenger og ei siden vil tiene ham, samme at efterkomme, eller lide straf efter loven.

Halvor Mychisvold og Kari Mychisvold, Stedfader og Moder til den indstevnte møtte for Retten og forklarede at Nils Hopland haver begieret hendis datter til tieniste, men dog ei lovet ham vist, førend hon til talet (tiltalet) ved sin Mand; tog dog imod fæstepengene paa den maade, at det skulle blive indtil hendis Mand hiemkom, da hand endelig Svar skulle faa derpaa, og leverede ham saa festepengerne igien søndagen derefter og om torsdagen tilforne hafde hon paa condition, som førermelt, anammet;

Citanten forklarede: at have talet først med pigens forrige hosbond Iver Lie, som sagde ham at hon var fri hands tieniste og gik siden til hendis Moder som lovede hende det: Citanten blev tilspuurt om hand ikke med vidner kand bevise at dend indstevntis Moder uden condition hafde tilsagt ham sin datters tieniste ? hvortil hand svarede nej:

Som dend indstevntis Moder Kari Mychisvold for Retten forklarer paa condition af Citanten at have anammet festepenge paa sin datters Siri *Handsdatters Veigne, saa fremt hendis Mand Halver Mychisvold det vilde samtykke, og Citanten Nils Hopland, efter spørsmaal af Retten, ei haver Vidner at bevise, det Kari Mychisvold haver tilsagt ham sin datters tieniste uden limitation og denne angivne forbeholdning, saa viger Siri Hansdatter sagesløes for Citantens sigtelse i denne Sag.

Lars Oxe paa Ole og Ingeborg Aadderaasis veigne haver ladet stevne Hemming Aadderaas for uforligelighed med sine Værforældre, til Vidne derom Marete og Nils Aaderaas.

Dend indstevnte fragik gandske Sigtelsen.

Lars Oxe begierede Vidnernis afhørelse for hvem eden blev oplæst, betydet og forklaret, sampt

1725: 42

tilholdet deris Sandhed at udsige: at Hemming Odderaas har været aarsage udi at hands Svigermoder er bleven holdet fra Sacramente, og at Hemming vil ud drive de gamble fra sig: og aarsagen hertil er, at de gamble forældre tiltaler Hemming for uforligelighed med sin huustrue, og naar det skeer; saa ilde tiltaler Hemming sine Værforeldre og med uskikkelige Ord dem *udførmer; ja end og skieldet dem for Tyve;

Det andet Vidne: Marrite Aadderaas forklarede edelig: at hendis Moder og Hemming komme i ord sammen fordi Hemming siuntis sig fornermet ved hands Naboes drengs høeslette og sagde til sin Værmoder dette er ikke det, hon sagde jo, og at drengen skulle slaa det, derpaa Hemming sagde, du er en Tyv til Værmoderen Ole Aadderaasis Koene; og er disse ord passerit 2de gange, sagde sig ellers ofte at have hørt *onskab, men ei kand saa erindre ordene eller hvem aarsagen af førstningen er;

Retten itererer (gjentar) forrige Kiendelse i forrige Sag med samme advarsel.

Lensmanden Mikkel Berraas haver ladet stevne Erik Watne fordi hand har nedlagt en til ham Komne ordre som til Citanten leveris Kongl/ig tieniste angaaende, hvorved tienisten er forsømt;

Erik Vatne møtte og forklarede at den ei Var forsømt hos ham, at have leverit ham til en Kierring eller Bud der som siden haver ført ham til 7de Gaard og kom saa ikke til Lensmanden førend 3de dager efter at alting skulle været af ham forrettet; thi paastaar Lensmanden straf over ham efter Loven; og forklarede Skafferen at Seddelen skulle ligget en Nat paa Hougsdal og der fra med en Kierring baaret til Icheland, og en 12 aars g/amme/l dreng tog det fra ligesaa gammel dreng fra Hougsdal og Ichelands drengen leverede det igien til en Kierring.

Mathis Hougsdal vil til neste Ting indkaldis for at forklare hvad tid dette omtvistede Brev eller ordre ham tilkom og naar det fra ham er gaaen og siden og til hvem Det er leverit: da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1726 Retten skulle betiene, nemblig 6 G/am/l/e/ som tilforne haver aflagt deris Laugrettiseed, Thommes Øfstegaard, Ole Lechnæs, Lars Lechnæs, Magne Mundal, Askild Hougsdal, Halver Nepstad, og 2de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettised, Baar Hopland, Aamund Honnisdal.

1725: 42b
 
 

S/a/l/ig/ Jens Kines Enke tilspuurte Retten og dend samptlige Almue om nogen af dem kand sige at hon med noget menniske sig uhøflig har comporterit eller ikke holdet sit gast Gieberie skikkelig og imodtaget enhver Natte og dage tider med ufortrøden møje enten de vare Vaade eller tørre, ont eller got Veir og Dag eller Nat, og ladet enhver for sine Penger uden Knur bekomme hvad de har forlanget, som Gastgiebere bør fal holde ? hvortil de alle svarede; at ingen af dem har andet om hende at sige og hendis huus end alt det som got er, og at enhver af dem med ald skikkelighed naar de ere der komne ere blevne begiegnede.

Citantinden begierede hvad for Retten passerit er beskreven til tingsvidnis erholdelse som Retten Consenterede.

Sluttelig blev restantsen forfattet for dette Skibbredis Almue, oplæst og forseiglet, saa og odelsmandtallet, og proponerit de samme qvæstioner om Tingsvidnerne til dette Skibbrede, som til forrige og af dem svaret som hine; og som ingen flere Sager efter paaraabelse vare til paakiendelse indstevnte, blev Retten dennesinde her ophævet og tinget opsagt.
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 5 Decembris er holdet Aasteds Ret paa Gaarden Lunggaarden efter forlangende af Mons/ieu/r Abraham Vessel med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordlehn og Wos \ S/igneu/r Jens Lem / opnefnte Mænd, Lensmanden Ole Totland, Ole og Mikkel Hope, Lars Byenæs, Lars Myrdal, Paal Aase, Ole Smøraas, Anders Madhopen og Herman Morrits, for at Kiende udi den tvistighed imellem ermelte Wessel reist imod Magistraten, angaaende Endeel af Suudnæs;

Hvorda paa Citantens Veigne møtte S/igneu/r Furstenberg; som producerede skriftlig stevnemaal i Sagen af dat/o 24 Octobr/is 1725 som blev læst;

Procurator Jacob Preus fremstillede sig og sagde at hand comparerede her i rette paa Byens Veigne saasom hand dertil af Vedkommende Var Constituerit, hand tilstod ellers at Citantens nu i rette lagde Stevnemaal, er for Byens Kemner Hans Drejer d/en 26 Octobr/is sidstleden af Byens Kaldsmænd forkyndet, og forestillede hand dernest at S/igneu/r Abraham Wessel haver Vel tilforne ved stevnemaal for denne Ret til Lundgaarden, angaaende den paa østre side af Syndnæs fra Jørgen Cardevanbereders dam og til store-

1725: 43

strømmen beliggende udmark, ladet indstevne adskillige under Landets Jurisdiction sorterende Vidnisbyrd til Vidner, hvilke skulle forklare om bemelte stykke udmark; samme haver ligget og endnu burde at ligge til og under Lungaarden, men omendskiønt der samme tid blev exciperit imod Rettergangen med formening, at som Lunggaarden og fornemmelig dend omtvistede udmark, hvilken vel bliver u-imodsigelig at tilhøre Byen, ligesom den over 2 gang snes Aar eller Vintre haver ligget og endnu ligger under Byen og til Byens fæ og qvægis udmark, sorterede under Byens Jurisdiction, det da ikke kunde vedkomme denne Ret at foretage sig nogen Rettis forhandling, saa haver dog Retten uagtet samme protestation admitterit Rettergangen og de indkaldede Vidners edelige depositioner; og i saadan anledning haver S/igneu/r Wessel nu atter ved stevnemaal af 24 Octobr/is per suto til i dag for Retten her paa benefnte Gaard Lunggard Citerit H/er/r Hans Drejer saavel paa Magistratens som Byens Veigne at møde for at anhøre hands nemblig Wessels Paastand, til Doms afsigelse, at forbemelte stykke udmark bør at tilhøre og ligge under meerbemelte Lunggaard, alt udi *Cirfumference (Circumference) af bredde og lengde saaledis som S/igneu/r Wessels paa Lunggarden førte og afhørte Vidner derom skal have giort forklaring og anvisning og ved hvilken dom S/igneu/r Wessel tenker at blive tilladt denne omtvistede Udmark at indhegne; men Comparenten som beskikket Procurator paa Byens Veigne i denne Sag, skulle forestille at det efter hands formeening ikke kand skikke sig at enten Magistraten eller Byens Kemner eller nogen anden paa Byens Veigne, kand eller Bør for BøigdeRetten at tage til Gienmæle udi en Sag, som egentlig er Byen vedkommende og hvorfore Comparenten paa Byens Veigne i følge af Loven paastaar at Sagen for den Ret hvorunder ejendommen nu er beliggende og er i possession eller og for Commissarier bør anhengis, giøris og saaledis protesterede hand i kraftigste maader imod Sagens foretagelse og at den til sit Rette forum Vorder henvist.

Mons/ieu/r Furstenberg replicerede, at den i denne Sag angaaende Sagens Værneting givende decision staar usvekket, hvortil comparenten sig refererede og aldelis ikke kand erkiende Byen at have nogen deel eller rett til det omtvistede stykke Mark eller at det tilhører eller bør ligge under

1725: 43b

anden ejendom end Lunggaarden, hvilket og med de afhørte Vidner er beviist; hvad sig ellers angaar det contraparten proponerer om Commissarier, til Sagens endelig paakiendelse efter de førte Beviiser, da er S/igneu/r Wessel intet imod at Sagen ved Commissarier kunde blive afhandlet, upræjudicerit hvad som forhen udi Sagen er passerit og hafde hand i saa fald seet at contraparten ei(nu?) kunde have producerit Commissarium paa deris side paa det at Sagen da uden videre forhaling kunde naa endskab, men som det ikke er skeed, kand comparenten ikke fra falde denne Rettergang; dog begierer hand en tilstrekkelig Anstand i Sagen; i fald contraparten imidlertid Vilde udvirke Commissarium og det her i Retten anvise; i *vidrige fald maa Citanten forblive ved denne Ret, hvor hand har reist sin Sag.

Mons/ieu/r Preus refererede sig til sin forrige fremsatte exception.

Mons/ieu/r Cornellis Jacobs/øn vilde fremstille sig for Mons/ieu/r Henrik Kors, som og selv her for Retten møtte, hand at \vilde derom/ udgive en skriftlig forestillelse. Men som Retten tilspuurte ham om hand eller hands Principal har ladet stevne nogen af Parterne som dette kunde concernere det at Anhøre ? hvortil hand svarede nej: men at Corts reserverer sig til at søge stevnemaal i Sagen.

Retten kand ikke admittere imod Loven nogen Rettergang, hvortil Vedkommende concernerende ei loulig er stevnet, og som Mons/ieu/r Corts tillige med *hand fuldmegtig Procurator Cornelles Jacobs/øn efter tilspørgelse svarer ei at have stevnt vedkom/m/ende til at anhøre hans foregivende, saa bliver det ei heller af Retten eller udi Rettergangen admitterit førend loulig dermed omgaaes.

Med denne Sags videre foretagelse udsettis udi 12 Uger at \ Kongl/ig / Commissarier kand ansøgis; efterdi begge Parter dertil incinuerer; i *Vidrige fald om Byens Kemner eller fuldmegtig ei inden den tid \ Kongl/ig allernaadigste Commissarier / det for Retten skulle anvise eller \forud det/ bekiendt giort, bliver her for Retten igien videre udi Sagen foretaget hvis Lou og Ret medfører.

1725: 44
 
 
 
 
 
 

Anno 1725 d/en 15 Decembris, er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals resolution paa Casper Richs reqvisition holdet extraordinaire Ret paa Gaarden Frechau, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Mænd, Nils Erstad, Anders Dale, Iver Hopland, Anders Hestenæs, Ole Haatoft, Halvor Holme, Nils Biøndal, og Jens Hesdal, sampt Lensmanden Anders Tvedten,

Hvorda paa Citanten Casper Richs veigne møtte Procurator Furstenberg og gav tilkiende at Brite Frommereid alt haver betalt hvad hon er søgt for.

Casper Rich haver ladet stevne Johannes og Daniel Baarsønner paa Kaallevaag at betale sig resterende 3 rdr 4 merker 8 s/killing og Processens Omkostning erstatte.

Paa de indstevntis veigne blev indgivet deris skriftlige Svar af 10 Decembr/is 1725 som blev læst,

Mons/ieu/r Furstenberg begierede denne Sag udsat til Vaartinget; som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Nils i Toft at betale sig 12 rdr 1 mark 12 s/killing og erstatte Processens Omkostning og at producere sin landskyldbog; hvorudi hand restede et Aar, men ei stod den anden Gield anteignet, og ei benegtede Gielden, men begierede tid og stunder at betale det;

Mons/ieu/r Furstenberg paastod dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Som Nils Toft ikke benegter gielden eller dends rigtighed difficulterer, saa tilfinder Retten Nils Toft at betale de tilstaaende pligtige 12 Rdr 1 mark 12 s/killing med 1 Rdr 3 merker udi Processens Omkostning til dato inden 15 dager under Nam.

Dito haver ladet stevne Anfind Turøen at betale sig resterende 21 rdr og erstatte Processens Omkostning, sampt at producere sin bog.

Dend indstevnte svarede at være Citanten noget pligtig men ei saa meget, og ei imellem dem at Være skeed liqvidation; men ei hafde landskyldbogen med sig og at have leverit ham fisk, hvoraf er ikkun anteignet halvedeelen og ei nødt mere for sin fisk end 24 s/killing stykket; og derfore begierer liqvidation imellem dem;

Mons/ieu/r Furstenberg svarede hertil at 1722 d/en 15 Sept/embris er der bleven af Citanten giort Reigning med den indstevnte og da er hand bleven skyldig de paastevnte 21 rdr hvilket og udi hands landskyldbog er bleven anteignet, som bogen formodentlig skulle udvise om den nu udi Retten havde bleven producerit og som saaledis Citantens Bog og bondens Kommer overeens, hand dend indstevnte ikke heller kand benegte fordringen eller fremføre nogen afbevislighed derimod, langt mindre forklarer hand hvad som hand formeener af det paastevnte ikke at være skyldig

1725: 44b

eller udi hvad Citanten hannem formeget søger, altsaa formodede Comparenten at dend indstevnte bliver tilfunden de paastevnte penger at betale; allerhelst, efterdi hand har veigret sig at fremkomme med hands Landskyldbog, hvilket hand dog efter Stevnemaalet var pligtig til; den sigtelse hand ellers fører imod Citanten at skal have forurettet ham derudi at hand har anammet flere Vahre af ham end hand har anført ham til credit eller gode, det er en sigtelse som er ubevislig og ei heller med Sandhed skal accordere og reserverede Comparenten hands tiltale til dend indstevnte for slig nergaaende og ubevislig tilleg:

Dend indstevnte forklarede at denne difference bestaar derudi at hand ei har faaet lige for sin fisk og ei saa mange er anteignet som leverit Er og ei faaet beviis for hvis leverit er, om endskiønt de har begieret det.

Retten finder Sagen af denne beskaffendhed at baade Citanten indleverer special Reigning paa hvis *hands af den indstevnte har bekommet og ham igien crediterit, og dend indstevnte ligesaa at indgive sin speciale Reigning, Og det at skee til førstholdende Vaar ting, for at confrontere debit og credit sammen da videre udi Sagen skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Dito haver ladet stevne Jacob Fridriks/øn Turøens Enke *stevnt for at betale Citanten resterende 6 Rdr 3 merker 8 s/killing og erstatte Processens Omkostning, sampt at producere sin landskyldbog.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne.

Stevnevidnerne Johannes Aadland, og Nils Rasmus/øn Tvedten afhiemlede edelig at have stevnt hende med i gaar 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette ting og talte med hende selv.

Mons/ieu/r Furstenberg paastod laudags foreleggelse for dend indstevnte til neste Ting.

Dend indstevnte foreleggis laudag til nestholdende ting efter loulig given Varsel at møde og svare til Sagen; thi ellers bliver dømt efter Stevnemaalet og Citantens paastand i Sagen.

Dito haver ladet stevne Jacob Hansen Turøen at betale *at betale* sig resterende 18 rdr 5 merker 8 s/killing og Processens Omkostning erstatte sampt at producere sin Landskyldbog.

1725: 45

Dend indstevnte blev tilspuurt om hand ei har skrevet sin haand i Citantens bog at Være ham dette pligtig ? svaret jo men derfore at have til gode 2 rdr - item for Kiole penge 2 merker 4 s/killing og for Korn tiende 6 s/killing tilsammen 2 rdr 2 merker 10 s/killing bliver igien 16 rdr 2 merker 14 s/killing.

Mons/ieu/r Furstenberg paastod dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Som dend indstevnte tilstaar selv at have underskrevet sin haand i Citantens Bog at Være ham pligtig efter afreigning 18 rdr 5 merker 8 s/killing, og derpaa at have betalt 2 rdr 2 merker 10 s/killing, saa Citanten Casper Riks endnu resterer 16 rdr 2 merker 14 s/killing, saa tilfindis Jacob Hansøn Turøen at betale Citanten Casper Rik de endnu resterende 16 rdr 2 merker 14 s/killing med 9 merker udi Processens forvolte omkostning, alt at udredis og betalis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Paal i Toft for resterende 5 rdr 1 mark 8 s/killing at betale og Processens Omkostning erstatte, sampt at producere hands landskyldbog.

Dend indstevnte møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne, men Jacob i Toft afhiemblede at hand haver været hos Citanten og Vildet fornøje ham det søgende, men blev ei imodtaget;

Citantens fuldmægtig forklarede at aarsagen hertil Var at der allerrede Var stevnt i Sagen og derfore har Citanten ei vildet anamme det, uden hand tillige erstattede de derpaa anvendte Omkostninger og begierede Laudag for den indstevnte.

Paal i Toft givis Laudag til nestholdende Ting at møde og svare til Sagen saafremt ei dom skal vorde afsagt.

Dito haver ladet stevne Nils Carlsen Turøen at betale sig resterende 25 Rdr 3 merker 10 s/killing og erstatte Processens Omkostning, sampt at producere sin Bog;

Dend indstevnte møtte og efter tilspørgelse svarede at Være Citanten skyldig, men ei saa meget som hand kræver, og at have 2 rdr derpaa betalt, eller forhøit opsat;

Citanten sagde at omendskiønt herfore ei produceris bevis saa afslaar hand de 2 rdr og paastod dom til betaling for resten og Processens Omkostnings erstatning.

Som Citanten Casper Rik selv lader afslaa 2 rdr af det Krav som Nils Carlsøn Turøen pligtig er efter dend indstevntis paastand, saa tilfindis Nils Carlsøn at betale Citanten Casper Rik det resterende 23 rdr 3 merker 10 s/killing med 9 merker i Processens Omkostning, alt at udredis inden 15 dager under Nam.

1725: 45b
 
 

Dito haver ladet stevne Jacob Toft for resterende 98 rdr 2 merker 14 s/killing til betaling og Processens Omkostnings erstatning, sampt at producere sin Bog.

Dend indstevnte svarede at det ei var nogen retferdig skyld, men vel Være Citanten pligtig; men ei saa meget: og om det skulle gaa i Rette, saa skulle hand have til gode hos ham: Thi Mons/ieu/r Furstenberg anviste Citantens Regenskabs bog, hvorudi staar specifice anført hvorudi Kravet bestaar.

Jacob Toft begierede tid til Contrastevning i Sagen.

Jacob Toft givis tid til neste ting at udvirke stevning i Sagen, da hand og tilholdis til samme tid at indkom/m/e med sin speciale Reigning paa hands formenende indleverede Vahrer; da Videre udi Sagen skal kiendis hvis lov og Ret medfører; til samme tid haver Citanten at indgive ogsaa sin speciale Reigning paa de crediterede Varer; alt til endelig paakiendelse i Sagen.