NHL T.b. nr. 35 1719-1722
 
 
 
 

(1722: 147)

Anno 1722 d/en 16 Februarij, er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand *Andreæ Undals Høi-respective Resolution af 20 Januarij 1722 holdet extraordinare Ret udi BrudeKnappen med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd, Mons Fondnæs, Magne Kaland, Jon Lillaas, Jacob Kielgaflen, Christian Hope, Hans Rise Jacob Synnevaag og Jacob IndKielen, for at forhøre, examinere og paakiende en af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem paa Kongens Veigne til Justitiens fremgang indstevnte Sag angaaende Ifver Ols/øn Rembnor, som beskyldis for at have imod Naturen haft omgiengelse med bester; til Vidne derom haver Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem, som selv for Retten og Ved Retten møtte, ladet indstevne efterskrefne Vidner Ane og Marte Olsdøttre, Brite Pedersdatter, som gierningen skal have seet, og efterskrevne boesatte folk paa samme Gaard Rembnor, Joen Larsøn, Peder Rasmusøn, Ole Mathisen, Nils Hansøn, og deris koner Brite Halvorsdatter, Brite Olsdatter til at giøre forklaring hvad dem om samme Sag Kand Være Vidende og Ifver Ols/øn til Veddermæle, alt til strafs Lidelse efter Loven.

Iver *Jacobs/øn (Olsøn) blev tilspuurt om hand var loulig stevnt for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer, ? hvortil hand svarede ja; item tilspuurt om hand har haft omgiengelse, som hand nu sigtis for imod naturen, med best, ? hvortil hand svarede nej:

Vidnisbyrdene som forhen ere specificerede møtte alle og tilstode louligen at være stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag; hvorpaa, efter fogedens paastand Vidnerne, efter at først eden for dem vare oplæst, betydet og forklaret, en hver i sær, dog efter separation fra hin anden, at den ene ei Kunde høre den andens forklaring, afhørte og først fremkaldet:

Ane Olsdatter, som efter tilspørgelse af Retten svarede at Være 24 Aar g/amme/l og derpaa aflagde sin Saligheds Ed sandhed at Vidne: og forklarede at nu i sommer Var 2 Aar siden, blev hon Var da hon Var gaaen i Marken at Melke qvæget om Morgenen, at ermelte Iver Olsøn løb efter en Qvige Joen Rembnor tilhørende, den hand ei naade og siden forfulte hand en Koe dend indstevntis fader tilhørende dend hand greb fat paa, nedløste sine Byxer og fattede bestet om Kors Ryggen med begge hænder, efterat hand først hafde Kastet touget om halsen paa bestet og drev et skiendig Verk med det, samme Koe sagde deponenten nu ei at Være

1722: 147b

levende eller hvor den er afbleven siden hon drog derfra og i anden tieniste; men *tiere (oftere) sagde hon sig at ei at have seet:

Iver Ols/øn blev tilspuurt om dette Vidne Var hands Uven, efterdi hand Ganske benegter Vidnets forklaring ? hvortil hand svarede, at Vidnets fader var Vred paa hands fader, fordi dend indstevntis fader hafde bort ført et faar af sin Øe, som Vidnets fader Var tilhørende og derfore opdigtede dette paa ham;

Vidnet blev tilspuurt om det Videre hafde seet end forklaret er, ? hvortil hon svarede nej:

Dernest blev fremkaldet Marte Olsdatter, som efter tilspørgelse svarede at Være 20 Aar g/amme/l og edelig aflagde sit Vidnisbyrd: og forklarede, at i høst Var 2 Aar siden gik hon fra sine forældre og skulle gaa til hands forældre og da hon kom et stykke paa Vejen blev hon Var Iver Ols/øn staa paa Marken og bag med en Koe og stod samme beest stille og var ikke lengere fra ham en to børse skud og hafde dog ei byxerne nere; end blev tilspuurt hvorledis hand bar sig ad ?, svarede rørede rumpen af og til og Var samme Koe svart, Og hvid under bugen; og blev hon Iver Ols/øn/s ansigt saa klarlig Var som nu for Retten dog paa den ene side og blev hand standende i samme positeur med Koen indtil hon kom hiem til hands faders huus; end blev tilspuurt hvor lenge hon blev hand Var saa staaende, svaret ½ time; og som hon blev tilspuurt hvorlangt hon Kunde \gaa/ medens hon saa det, svaret en halv fierding Vei:

Om skikkels/en paa Koen svarede første Vidne som sidste:

Dernest blev fremkaldet Brite Pedersdatter, som foregav efter tilspørgelse at Være paa 17 Aar g/amme/l siden for Mikkels dag i Aar; og edelig udsagde: at nu i Aar Paaske kommende 4de dag, kom hon gaaende med et lam paa bøen og blev Var hvor Iver Olsøn først ledde en hoppe Ole Jacobs/øn tilhørende til en stald \eller liden bakke/ og der fornam hon at Iver Ols/øn steg og paa Stald/en eller bakken og stod atten eller bagen for øgen og holt øgen Rumpen op, og der brugte hand sin ubeqvemme gierning med bestet og blev var hand(s) nemblig Iver Ols/øn/s hemmelighed udhengende af hands boxer og blev hand standende saaledis bag øgen og brugte denne syndige gierning over 2 timer; tilspuurt om hon Ved hvor lang en time er ? svaret at kunde gaaet en miill (miils) Vej: og er samme øg endnu levende:

Peder Rasmusen blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: ei det ringeste derom at Være Vidende:

Brite Halvorsdatter, blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: og forklarede herom slet indtet at Være vidende:

Dernest blev indkaldet Ole Mathisen Rembnor, som edelig udsagde: ei herom det allerringeste at Være Vidende:

Nils Hans/øn blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: ei derom noget at Være Vidende:

Efter ham fremkom Joen Lars/øn som edelig udsagde: ei derom at være Vidende noget:

Sluttelig blev fremkaldet Brite Olsdatter som edelig udsagde: ei det allerringiste derom at Være Vidende:

De 3de første Vidner bleve tilspuurte om de kunde Være Vidende at flere end nu tilstæde ere om denne Sag kand Være vidende ? hvortil de svarede nej:

Retten tilspuurte Iver Olsøn om hand ei ved sig skyldig i deris forklaring ? hvortil hand svarede at sig herudi at Være gandske uskyldig.

Det første Vidne forklarede at Iver Ols/øn hafde først Været efter qvigen som før ermelt; hvilken ei vilde staa, og siden med en Koe den lidet stod for ham, og Var i fær noget lit med

1722: 148

hende, men derpaa løb hon fra ham, siden laaeg en Koe paa Marken den lagde hand toug paa og jagde op og den bedrev hand gierningen med; og saa hon hvor hand ledde samme Koe under en liden bakke og med nedstrøgne byxer bedrev denne skiendelig gierning en Søndag og saae hands hemmelig ved og i det ublue sted:

Sagen udsettis til i dag otte dager da det udeblivende Vidne Rangele Magnedatter under 10 lod Sølvs bøder haver at møde sin edelig forklaring at aflegge, da og endelig udi Sagen Skal Vorde Kiendt hvis Lov og Ret medfører; til hvilken tid Iver Ols/øn og haver at møde endelig Dom at anhøre.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 10 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Gulens Schibbredis Almue paa Gaarden Risnæs, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Gietmund Risnæs for Ole Nils/øn Stene, Rasmus Hosteland, Mons Risnæs for Svend Wike, Ole Dale, Ole Bogen, Siur Halsvig, Ole Eide, Joen Eide med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit.

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Placat om Præcaution for den udi Frankrige grasserende Pest dat/erit 9 Januarij 1722.

2. Kongl/ig allernaadigste Placat anlangende at ingen Vintapper eller Vertz huusmand udi Kiøbenhafn eller andensteds, er forbuuden eller pligtig til imod sin Villie, for fremmede og Ubekiendte Persohner at optappe Viin eller andre drikke Vahre, eller til deris tieniste at Være sligt følgagtigt, med mindre de straxen derfor fornøjer Verten eller hands folk med rede Betaling dat/erit 6 Febr/uarij 1722.

3. Forordning om Krigs styren og endeel extraordinarie Paabuddes ophævelse udi Danmark og Norge for Aar 1722 dat/erit 17 Febr/uarij 1722.

4. Forordning om Skatternis Paabud i Norge for Aar 1722 dat/erit 17 Januarij 1722.

5. Deris Maj/este/ts allernaadigste Patent om højeste-ræt i Danmark for Aar 1722 dat/erit Fridrichsborg d/en 24 Octobr/is 1721.

6. Ditoes allernaadigste forordning om at hindre Admiral Sommerdyks Skib fra landet dat/erit 8 Nov/embris 1721.

7. Deris Maj/este/ts allernaadigste anordning om Land militiens conservation dat/erit 31 Octobr/is 1721.

8. Ditoes allernaadigste Placat om *opgielt (Norsk Hist. Leksikon: Oppgjeld = overkurs ved veksling) paa species til Toldens betaling ved Told stæderne i Danmark og Norge naar specie Rixdaler ikke in natura vorder leverit dat/erit 8 Decembr/is 1721.

9. Ditoes placat angaaende Tobakspinderiet i Norge dat/erit 8 Decembr/is 1721.

10. Ditoes allernaadigste foranstaltning angaaende at hindre udædiske Røvere og tyve dat/erit 22 Nov/embris *1722 (1721).

11. Ditoes allernaadigste anordning angaaende at eftersette en Morder fra Sverig Bent Jens/øn dat/erit 8 Decembr/is 1721.

12. Ditoes allernaadigste anordning angaaende en Svendsk Rente mester som fra Gottenborg er bortrømt med en stor sum Penger, at paagribe dat/erit 28 Febr/uarij 1722.

13. Kongl/ig allernaadigste forordning at alle slags fede Vahrer til fremmede Stæder maa udføris dat/erit Kiøbenhafn d/en 9 Martj 1722.

1722: 148b

14. Det høikongl/ig RenteCammers Patent angaaende trælast tiendens forpagtning Nordenfields i Norge dat/erit 2 Febr/uarij 1822.

15. Ordre til Pest vagtis indrettelse paa Lerøen udgivet af Velbaarne Her/r Stiftbefalingsmand Undal dat/erit 31 Martj 1722.

16. Instrux for Lods Lodserne af Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, dat/erit 31 Martj 1722.

17. Stiftbefalingsmand Undal og Biscop Schmidts Capitels taxt for 1721 dat/erit Bergen d/en 6 Nov/embris 1721.

18. Det høi Kongl/ig RenteCammers ordre til fogeden Lem angaaende restancernis indsamling og betaling udi StiftAmptstuen til militiens afreignings betaling dat/erit 21 Martj 1722.

19. Abraham Normands constitution til Anders Tveten over perlefangsten dat/erit 22 Febr/uarij 1722.

20. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Placat angaaende den seeniste paa specie lagien lagde forhøjelses ophævelse dat/erit 23 Febr/uarij 1722.

21. Auctions directeur Bendix Ernst Maniks Skiøde til Jacob Widing (Weding) paa 1 løb 2 p/un/d 6 merker Smør udi Indre Hougsdal i Gulens Schibbr/ede beliggende dat/erit 20 Febr/uarij 1722.

22. H/er/r Søren Lems udgivne Skiøde til Christopher Parelius paa Gaarden Klokeid af Skyld ½ løb Smør dat/erit 30 Decembr/is 1721.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens og havde da

Bertel Rasmusøn \Grindem/ ladet indkalde 2de boesatte dannemænd paa samme Gaard boende Knud og Ole Grindem, edelig at forklare om den ulykkelige Vaade Ild, som overgik hands \Ildhuus og/ floer med Creature 6 Kiør fire Qviger og 8tte faar og den udi aske lagde med Qvæget;

Vidnerne møtte og edelig udsagde: et efter andet eenstemmig at fiorten dager for Juul 1721 mod Qveldesette, som er dend tid folk plejer at ligge sig om Vinteren blev Citantens Ildhuus og floer med 10 Voxne *høfder (hovud) udi og otte faar udi aske lagt, sampt foer og ædende Vahrer, og hvis de ikke havde overkommet det og blevet det Var hafde den heele Gaard afgaaet med alle huuser for dem, og Naboen, men nu er Citanten som bruger udi Gaarden Grindem ½ løb Smør ikke ejende et levende Creatuur af smaat eller stort hvorudi før hand hele ejendel bestod;

Citanten begierede dette under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse; som Retten consenterede.

Bøidelensmanden Ole Hougsdalen har ladet stevne Mons Olsøn Torsvigen og Ingeborg Larsdatter for begangne lejermaal og barneavling tilsammen til bøders erleggelse efter Loven;

Begge de indstevnte møtte for Retten og tilstode sigtelsen sandferdig at Være.

Fogeden paastod Dom efter Loven.

Efterdi Mons Olsøn Torsvigen og Ingeborg Larsdatter tilstaar at have avlet udi horeri og løsagtighed Barn sammen, da tilfindis Mons Olsøn at bøde for sig 24 lod Sølv og Ingeborg Larsdatter 12 lod sølv inden 15 dager under Nam efter loven og begge stande aabenbare Skrift: og i mangel af Bødernes betaling tildøm/m/es Mons Olsøn til Aardals Kaabberverk sine idømte Bøder med 8 s/killing dagen at opardbeide; og Ingeborg Larsdatter til Bergens børnehuus sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

1722: 149
 
 

Dito haver ladet [stevne] Sygni Larsdatter Sande at tilkiendegive sin barnefader, der haver avlet Barn udi horeri og til Bøders erleggelse efter Loven og angav efter tilspørgelse at skal have en Tambur til Barnefader \Knud/ og skal have haft med ham at bestille 8tte dager efter *Varsmøs (Vårmesse 25/3.1721) og kommen i Barselseng {8tte dager for} Kyndelsmisse (2/2.1722) og saaledis have gaaet med foster 44 Uger: Retten tilspuurte hende om hon ei vil give Nafn paa en Ret barnefader efterdi hon forklarer at have gaaet 44 Uger imod Naturen ? hvortil hon svarede end som tilforne og fogeden begierede Tid til at faa tilskrevet Capitainen under hvis Compagnie ermelte Tambour; hvilken Retten consenterede og vilde end ogsaa at faa Docterens attest og Jordemødris om saadant Kand skee imod naturen og da at indkalde Tambouren til Veddermæle.

Dito haver ladet stevne Hans Pedersøn Norgulen og Kari Joensdatter som haver avlet Barn sammen til Bøders erleggelse efter Loven;

Kari Joensdatter møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne, Hans Pedersøn møtte og forklarede at vilde egte hende; hvorda fogeden paastod at hon maatte paaleggis at møde til neste ting og høre om egteskab imellem dem sluttet er, eller og om de inden dend tid har giort begyndelse med egteskab, hvilket Retten consenterede.

Leutenant Smidt haver ladet stevne opsidderne paa Gaarden Rambiør Nafnlig Anders, Iver, Ole og Johannes at betale Soldaten som for samme legd gaar Siur Olsøn sin løn efter forordningen, efterdi de haver veigret ham sin tieniste.

Ingen af de indstevnte møtte uden Anders, som forklarede at de ei loulig stevnte ere; thi henvisis Sagen til loulig stevnemaal.

Dito haver ladet stevne Iver Norgulens Koene Ragnilde og Jens Norgulen for uforligelighed og slagsmaal sammen; alt til strafs lidelse efter loven;

Paa Ragnildes Veigne møtte hendis Mand Iver Norgulen som forklarede at hands barn var nere udi Jensis huus at skulle hente Ild, hvilken hon skiødesløs bar, hvorfore Jens blev vred paa barnet, som hiemkom og forklarede at Jensis Koene hafde handlet ilde med sig; hvorpaa Ivers Koene Ragnilde kom ned til Jens og fortrød paa (paa at?) hans barn kom grædende hiem; hvorpaa Jens tog i koenen og lejede hende paa dørren og kom *Ragnildes Koene* med sin næse udi Jensis Klinke og kom til at bløe. Lensmanden blev tilspuurt om her vidner var i Sagen som anderledis kunde forklare ? hvortil hand svarede ingen Vidner at have; da som parterne forklarede indtet uden alt godt imod hin anden have at bestille og at de nu og altid vilde leve som grander fredelige med hin anden og den ene at tiene den anden, thi blev det derved dennesinde og forligelse med dem for Retten giort paa alle sider.

Mag/ister Stabel haver ladet stevne Jacob Lille Nordal formedelst motvillighed i at *skyldse sin ejer til Kirke, item Hans Virkisdall hvilke forklarede at være forligte med sin ejer, thi bliver Sagen hvilende til Citantens hiemkomst, at mand sandhed kand faa at vide.

1722: 149b
 
 

D/en 11 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda restantzen blev forfattet over Skatterne oplæst og forseiglet, og som ingen Sager flere Vare indstevnte, hvor parter møtte at paatale, blev Tinget dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 13 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restantz og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi BrudeKnappen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Fondnæs, Jacob Kielen, Magne Kaland, Christians Hope, Hans Rise, Jacob Synnevaag, Jacob Kielgaflen, og Joen Litlaas med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udstædde forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 148 findis extraherede.

Dernest blev publicerit S/igneu/r Jørgen Christens/øn Morsins udstedde bøxelbrev til Christopher Pedersøn paa 5 s/killings skyld udi Qvalvaag, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 29 Nov/embris 1721.

Derefter blev Sagerne foretagne og først Kongens og havde da

Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem ladet indstevne Iver Ols/øn Rembnor efter forrige tiltale og de 3de forrige Vidner, som tilforne havde Vidnet, item Joens Koene Rangele, item Oles tieniste pige Marrite Nilsdatter, item Marrite Jacobsdatter, og faderen til delinqventen Ole Jacobs/øn, alle edelig at forklare hvad de af Retten kand Være tilspuurt om deris Videnskab i denne Sag;

Alle de indstevnte møtte og tilstode louligen at være indkaldede for denne Sag og til at vidne i denne Sag;

Iver Olsøn blev tilspuurt om hand nu kunde fragaa at hand jo har haft ublue omgiængelse med disse beest, hvorom Vidnerne har vundet (fortalt); ? hvortil hand svarede, at hand ikke nu kunde det fragaa, men \bad/ Gud være nu sin Arme Siæl naadig!

Rangele Magnedatter blev dernest fremkaldet, som edelig udsagde: sig indtet derom at være vidende:

Marte Nilsdatter 20 Aar g/amme/l som udi 6 Aar har tient delinqventens fader Ole Jacobs/øn forklarede dernest edelig: ei noget herom at være vidende:

Marte Jacobsdatter forklarede dernest edelig: ei heller derom noget at være vidende:

Ole Jacobs/øn blev dernest fremkaldet: som edelig udsagde ei herom noget at Være Vidende eller hørt herom;

Iver Olsøn blev tilspuurt hvor lenge hand denne syndige gierning har begaaet ? hvortil hand svarede: ligesaa lenge som de tvende første Vidner haver forklaret.

Fogeden paastod Dom efter Kongens lov.

Sagen reiser sig deraf at Iver Olsøn Rembnor 24 Aar gammel, sigtis for at have haft ublue og skiendig omgiengelse imod Naturen med 3de Kiør og 1 hoppe og derfore søgis til Velfortient Straf at Gud for saadan skiendig og bestisk (bestialsk?) gierning kand nyde sin retferdige *forsofning

1722: 150

landet fra en overhengende Ulykke befries og at frelse hans egen Skiæl fra Sathans Tyrrerie og Vold; denne Sigtelse vilde hand fragaa i Begyndelsen, men nu tilstaar saa at være tilgaaet, som de tvende Vidner Ane og Marte Olsdøttre forklaret haver og saa lenge brugt denne Syndige bedrift; hvilke Vidner og har overkommet ham in ipso actu; Retten kand ikke heller see at denne gierning kand være skeed af en Tosagtig Vankundighed, efterdi Mand finder ham ikke ilde opliust i sin Christendom og nu finder en stor anger over sin begangne \grove/ Synd; da paa det at et saa himmelraabende og forargeligt landrygte maatte ophøre og en saa stor Skiendsel af landet borttagis; dømmis for Ret, at Iver Olsøn som udi tvende Aar og derover har boelet med 2de kiør, som acten forklarer efter Vidnisbyrdenis og hands egen tilstaaelse, bør for saadan hands grove og udædiske Mishandling efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 15 art/icul andre ugudelige til en skrek og sig selv til en velfortient Straf, at straffis med Baal og Brand og om nogle af de omvundne (omtalte) Bester endnu lever eller kand opspørgis, tillige paa en baal at opBrendis.

Bøidelensmanden Mikkel Onæs haver ladet stevne Carnilske Lervaagen efter forrige tiltale.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne:

Stevnevidnerne Mons Bache og Mons Monsløb afhiemblede edelig at have stevnt hende med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med hende selv paa Gaarden Lervaag;

Fogeden paastod at efterdi hon ei nu møder efterdi hon hosfindis loulig stevnt, hon da maa tilfindis de 4 rdr at udrede og endnu igien paaleggis at møde under 6 rdr Mulct.

Efterdi Carnelske Lervaagen nu ei efter Rettens forrige kiendelse møder og nafngiver sin Barnefader eller ved andre \lader/ svare for sig; da tilfindis hon for sam/m/e sin opsedsighed og motvillighed at bøde 4 rdr og end paaleggis under 6 rdr mulct til neste Ting igien, efter loulig given Varsel at møde, sin rette Barnefader at nafngive og hvad Tid hon haver haft omgiengelse med ham *af (at) opreigne og tiden hon haver født paa, paa det Retten den rette opliuslighed til Sagens endelige paakiendelse kand indfinde.

Peder Hundven haver ladet stevne Jacob *Qvalvagen efter forrige tiltale; item Stephen Bruvold og Jacob Hundven som haver besigtiget *Træet Rod*, alt til endelig Dom;

Jacob Qvalvaag møtte ikke; af Stevnevidnerne møtte ikkun Ole Hougsmyhr. Thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal igien.

Efterdi det ene Stevnevidne Ole Hougsmyhr ikkun allene møder som Stevnemaalet kand afhiemble, da bliver med Sagen til loulig afhiembling skeer.

1722: 150b
 
 

H/er/r Christen Kraag haver ladet stevne Knud og Ole Lødtvet for resterende Landskylder, hvorfore hand lover at producere special Reigning, alt til betaling og Processens forvoldte omkostnings erstatning.

Begge møtte for Retten og tilstode at være louligen stevnte for denne Sag. Knud tilstod at være skyldig 4 merker 8 s/killing. Ole sagde sig ei at vide hvormeget hand er skyldig.

Citanten begierede tid til Sommertinget at producere special Reigning for Søgningen: som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Evind Ofnæs (Oxnæs) at betale helligbrøde fordi hand en Søndag forsømmede Guds huus ved den Kirke hand tilhører og prædikken var ved og paa tog sig en byreise samme dag med tvende lodde baader Sild.

Evind Ofnæs møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Mons Bache og Mons Monsløb afhiemblede edelig at have stevnt ham med i løverdags Var fiorten dagis Varsell.

Item angav Citanten at have stevnt Vidner i Sagen Hemming og Johannes Saltnæs, at vidne udi sagen at saaledis passerit er. Begge møtte og tilstode louligen at være stevnte i Sagen og forklarede Hemming Saltnæs at den anden Søndag nu i faste rode hand paa H/er/r Christens Baad til Kirke da blev hand Var Evind Ofnæs ved Foststrømmen (Fosstrømmen?) at føre tvende Baader sild til Byen, og samme dag var Evind ei i kirke; og da H/er/r Christen Kraag møtte Evind, spuurte hand ham om hand viste hvad dag den dag Var ? hvortil Evind svarede, jeg ved det er Søndag; da sagde Præsten, ja du har vel holdet den i dag; Gud bedre jeg ved det vel jeg \ei/ har holdet den, men Silden har dog været indtaget om fredagen og soldt til Byefolk.

Det andet Vidne Johannes Hansøn forklarede edelig som forrige eenstemmig.

Evind Ofnæs haver til neste Ting at møde og erklære sig imod de allerrede afhørte Vidner; da videre udi Sagen skal kiendis hvis lou og Ret medfører.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 14 Aprilis er holdet Aastedz-Ret paa Gaarden Qvalvaag i Lindaas Schibbrede beliggende med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte Laugrettesmænd Magne Rosnæs, Ole Spiudøen, Ole Findisbøe, Knud Syslak, Mons Weraas, Mikkel Siurset, Nils Rosnæs, Knud Lofaas;

Hvorda Bastian Reus ladet med skriftlig Kald og Varselseddel indstevne S/igneu/r Jørgen Christensen at lade sig udløse af hands odels gaard Qvalvaag for dend summa hand er bleven \i/ samme Gaard udlagt, Stefnemaalet var dat/erit d/en 18 Decembr/is 1721 som blev læst;

Paa S/igneu/r Jørgen Christensens Veigne møtte hands Søn Christen Jørgensøn, og tilstod Stevnemaaletz loulige forkyndelse.

Mons/ieu/r Reus blev tilspuurt om hand haver indkaldet nogle Vidner i denne Sag, som samme hands odels adkomst og tilkomst kand afbevise ? hvortil hand svarede Envold Hope og Jacob Borilde, hvilke at anhøre.

S/igneu/r Christen Jørgens/øn forklarede hands fader ei er kaldet til, dog vilde hand tage til gienmæle samme at anhøre.

Og som Vidnerne møtte for Retten blev eden dem forelæst og betydet og tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Envold Hope: som forklarede: at hand med God Samvittighed ved at siden Nils Lychesøn døde af hvem S/a/l/ig/ Reus skal have kiøbt det er allerrede 26 Aar Vel og siden den Tid har det fult Reus og hands arvinger, hvilket af Reus blev kiøbt af Nils Lychesøn \og derpaa aflagde sin eed./

Det andet Vidne Jacob Borilde: forklarede at for 26 Aar siden da Nils Lychesøn døde, kiøbte S/a/l/ig/ Reus denne gaard Qvalvaag af Nils Lychesøn og siden den tid har hands

1722: 151

Arvinger ejet det og derpaa aflagde sin corporlige eed ei rettere og sandere at Vide end hand nu forklaret haver.

Bastian Reus blev tilspuurt om hand ei haver original Skiødet at fremvise ? hvortil hand svarede nej: men at det er hos S/igneu/r Jørgen Christens/øn beroende tillige med det andet g/am/l/e/ adkomst Brev, og hands udstedde obligation. Ellers producerede Bastian Reus et af ham giort skriftlig tilbud til Jørgen Christens/øn paa sin Gield og sin Gaards *exsedition af dat/o d/en 13 Decembr/is 1721 hvilket S/igneu/r Christen Jørgens/øn sagde sig ei at afvide, ei heller at være tilbudet omkostningers erstatning paa Gaardens huuser anvendt. Dernest producerede hand sit skriftlige Indleg af 14 Apr/ilis 1722 som og blev læst; item producerede Skiftebrevet derhos d/en 30 Martij 1719 sluttet.

S/igneu/r Christen Jørgensen paastod at Bastian Reus maatte giøre sin corporlige eed at det er for hands egen forhvervede Midler og til hands egen nøtte hand samme Gaard vil indløse: hvilket Bastian Reus erbød sig at giøre: og den aflagde at hand den til sin egen nøtte og for sine egne Midler vilde den indløse og til sit eget bruug.

S/igneu/r Christen Jørgensøn paastod at naar omkostningerne ham \af Gaarden anvent/ og erstattes, kunde det andet skee:

Sagen udsettis til den 11 Maj og om Været forhindrer til d/en 12de Maj at S/igneu/r Jørgen Christensøn kand producere special Reigning for de paa samme Gaard anvente Omkostninger, og det saaledis som hand det med saligheds eed kand bekræfte; da videre udi Sagen skal kiendis hvis lou og Ret medfører.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 14 Aprilis er holdet almindeligt Vaar- restantz og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Erik Kaalaas for Anders Ascheland, Joen Solem for Jens Houcheland, Mons Birkeland, Knud Udhelle, Villum Grindem, Rasmus Hougland, Knud Helland, Jacob Daland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 147 findis extraherede, dernest publicerit:

1. Lorentz Mouritzen Tofts udgivne Panteobligation til Peter Henriksøn Fasmer paa Capital 60 Rdr dat/erit 27 Febr/uarij 1722 hvorpaa siden er betalt 11 rdr, saa da endnu resterede 49 Rdr.

2. Bendix Ernst Manniks (Maniks) udstedde Skiøde til S/igneu/r Jacob Widing paa den Gaard Indsylte af skyld ½ løb Smør 3 Mæler Malt hvorfore er betalt 62 rdr dat/erit 20 Febr/uarij 1722.

3. Major Andreas Johan Storm(s) udstedde bøxelseddel til Nils Olsøn paa 18 merker S/mør 20 ½ Kande Malt udi Tveten dat/erit Grafdal d/en 9 Dec/embris 1721 uden leilendingens ejeren givne revers at anvise.

4. Ditoes udstedde bøxelseddel til Mikkel Monsøn paa 12 merker S/mør 11 ½ Kande Malt udi Helleland uden reversen at anvise dat/erit 9 Decembr/is 1721.

5. Mag/ister Hans Wittes bøxelseddel til Nils Olsøn paa ½ løb S/mør og ½ t/ønne Korn udi Lunde, item leilendingens revers dat/erit 10 Apr/ilis 1722.

1722: 151b

6. Mag/ister Hans Wittes udstedde bøxelseddel til Ole Nilsøn paa 1 p/un/d Smør og 16 Kander Malt udi Qvame, item leilendingens revers dat/erit 10 Apr/ilis 1722.

7. Stiftskriver Hvidts udstedde bøxelseddel til Thommes Mons/øn paa 10 (16?) merker Smør og 13 ¼ Kande Malt udi Birkeland dat/erit 11 Apr/ilis 1722.

D/en 15 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda blev Tinglyst

Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høirespective constitution til S/igneu/r Leonard Weiner at være Kremmer og oprette et Kremmerleje paa Gaarden Hennøe dat/erit d/en 31 Decembr/is 1721.

Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem haver ladet stevne Johannes Nodtvet fordi hand ei har endnu betalet de tildømte Bøder hvorpaa hand endnu rester 4 rdr 5 merker 10 s/killing, at lide dom til Betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Johannes Biørns/øn Nodtvet møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne, ei heller mere end det ene Stevnevidne; Thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Kari Noranger er stevnt af Ole Noranger efter forrige tiltale og Ingeborg Isaksdatter til at Vidne i Sagen.

Vidnet møtte og tilstod loulig stevnt til at Vidne i denne Sag; for hvem og eden blev oplæst, betydet og tilholdet sin Sandhed at udsige og derefter edelig udsagde: at Ane Noranger som Koen Miste sagde til Kari Noranger, du har nu slaget min Koe nu ihiel, Vaneslees sagde Kari, derpaa siger Anne, du slaar snart mig ihiel med, hvorpaa Kari sagde, det Kand være med ring bekostning. Videre hafde hon ei at sige:

Kari tilstod saa at være passerit som Vidnerne forklaret haver.

Efterdi Kari Noranger ei overbevisis Sigtelsen af Vidnisbyrd erbyder sig og med Saligheds eed sig Sigtelsen at fralegge; da Viger hon sagisløs for denne Søgning og ophævis Processens Omkostning paa begge sider.

Knud Udhelle haver ladet stevne Knud Henriksøn og Henrik Helle fordi de vil forhindre ham at kiøre sit torv;

Ingen af de indstevnte møtte for Retten ei heller nogen paa deris Veigne thi henvisis denne Sag til Aasteden.

Sluttelig blev restantzen paa Skatterne forfattet og oplæst og ingen indsigelse derimod giort, og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 15 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restantz og Skatte sampt Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue udi Brudeknappen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd Jacob Toftinge, Ole Bærraas, Nils Berfiord, Anders Smørdal, Jacob Ryland, Sæbiørn Fæste, Johannes Berfiord, Gulak Berfiord med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 148 findis extraherede: dernest blev publicerit

1. Stiftskriver Hvids udstedde bøxelseddel til Lars Eriks/øn Sletten paa ½ løb Smør og ½ t/ønne Malt udi Hielmetved dat/erit 27 Januarij 1722.

2. General Toldforvalter Johan Gaarmands udstedde bøxelseddel til Jørgen Nils/øn paa ½ løb 4 merker Smør udi Watne, uden leilendingens revers at anvise dat/erit 5 Nov/embris 1721.

3. Ole Klevedals udstedde Skiøde til Kaare Rasmusøn paa Gaarden Klefdal af Skyld ½ løb Smør og et faar, dat/erit 15 Apr/ilis 1722.

1722: 152

4. Johannes Capperdalen lod for Retten anvise og opbyde hands Myndlings Rasmus Olsøns tilfaldne Rede midler efter sin fader Ole Hannestvet dend summa 24 rdr 5 merker om nogen samme hands Myndlings midler imod vedbørlig pant paa Rente vil antage: men som ingen indfant sig blev hand befallet samme penger under sin Varetegt at have indtil nogen sig indfant, som samme imod vedbørlig forsikkring vilde og kunde antage.

5. Ligeledis lod Lensmanden opbyde sin Myndlings Brite Nilsdatters tilfaldne Midler *Brite Nilsdatter* dend summa 6 rdr 5 merker 9 s/killing om nogen dem paa Rente vilde antage; hvorpaa blev svaret som ved forrige.

Dernest blev Sagerne foretaget og først Kongens og hafde da

Mikkel Berraas og Magne Mykkeltun har ladet stevne Ole Christens/øn Nere Mychisvold fordi hand har tillagt ham Tyverie, saaledis at Magne haver staalet Bord og de ellers begge Næver fra ermelte Ole Mychisvold, til Vidne derom Jacob Tofting, Halver og Christian Mychisvold;

Ole Mychisvold møtte og tilstod for denne Sag loulig at være stevnt og til at anhøre Vidnisbyrdernis forklaringer; alle Vidner møtte og tilstode louligen at være stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag:

Ole Mychisvold fragik ei at have tillagt dem noget saadant;

Citanterne paastod at Vidnisbyrdene maatte edelig afhøris; for hvem eden blev oplæst og tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Halvor Mychisvold, som udsagde: at Ole Mychisvold og Citanterne vare udi deponentens huus og sadde og drikke tilsammen, da sagde Ole Mychisvold til Mikkel og Magne Mycheltun, i haver staalet Næver af Nøstet og en af dem bar ud og den anden passede paa og du Magne har derforuden staalet de beste Bord bort og jeg haver Mand for mig; dog forklarede deponenten at Ole Mychisvold var drukken meget da dette passerede:

Christian Mychisvold blev dernest indkaldet, som og edelig udsagde: at hand Var med i samme Halvers Stue og drak, hvor Magne og Mikkel og Vare med og drekke og talte en tid sammen Vel sammen, men paa slutningen siger Ole Mychisvold til Magne og Mikkel i begge haver staalet næver af Nøstet, men ei navngav af hvad Nøst det Var; derforuden beskyldte Ole Mychisvold Magne Mycheltuun for at have [taget/staalet] bord fra ham, og Var Ole Meget drukken samme Tid;

Det 3die Vidne Jacob Toftinge forklarede edelig: at have tillige med de andre været indbudet udi Halvors huus hvor Magne, Mikkel, Ole og de tvende forrige Vidner og Vare og sadde og drikke, sagde Ole Mychisvold til Magne og Mikkel i haver staalet Næver af Nøstet og en af eder bar ud men anden passede paa, og end tillagde Ole Mychisvold Magne Mykeltun at have staalet Bord og have Mand for sig; og Var Ole den tid meget drukken; dog kunde Vidnerne ei fragaa at jo Ole talte Vittiglig baade før og siden;

Ole Nere Mychisvold blev tilspuurt om hand kand erindre disse ord at Være talet; hvortil hand svarede nej; item om at hand overbeviste disse Mænd at have staalet Næver ? hvortil hand svarede nej: men at have tenkt at dette gods Næver og Bord, som tilhørte Mikkel Olsøn Nere Mychisvold

1722: 152b

der frafløttede hands gaard, hvilket hand til disse tvende beskyldte Mænd af ham blev soldt førend hand udmarcherede; og gaardens brøstfeldighed mente Ole dette at tilkomme; derfore er denne hastighed af ham skeed at hand tenkte det sit at Være, efterdi det til huusene Var indkiøbt; men Mikkel Olsøn tilstod selv for Retten at have soldt Mikkel og Magne dette:

Citanterne paastod Dom efter Loven. Fogeden reserverede sig sin tiltale paa Kongens Veigne angaaende Bøderne.

*Sager (Sagen) bestaar derudi at Ole Nedre-Mychisvold udi sit drukkenskab har beskyldet Magne Mycheltuun og Mikkel Berraas for Tyverie, hvilket skieldsmaal Citanterne overbeviser ved 3de Vidnisbyrd Ole Mychisvold at have udtalet og end ogsaa her for Retten fremfører deris hiemmel Mikkel Ols/øn Bærraas, af hvem de haver kiøbt samme Godz; hvilket gods Mikkel Olsøn *Langenæs forklarede at have soldt til sin nødvendighed til sin udmarks til Magne Mycheltun og Mikkel Berraas; Ole Nedre Mychisvold derimod forklarer ei at kand erindre sam/m/e ord at Være passerede: Men som disse ord ere talte udi en ærlig dog ei ædrue forsamling, saa kand Retten ei finde Ole Mychisvold gandske frie, men dømmer for Ret at Ole Mychisvold for sin hastig ubesindighed bør bøde til Bergens Børnehuus 3de lod Sølv og betale Citanterne denne forvolde Processis Omkostning med 1 rdr inden 15 dager under Nam efter loven. De udtalte af Ole Mychisvold imod Magne Mycheltuun og Mikkel Berraas ord mortificeris af Retten, saa at de ei skal komme Magne Mycheltun og Mikkel Berraas til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Navn og Rygte, men være som døde og utalte; ellers reserveris fogeden sin loulig tiltale til Ole Nedre Mychisvold paa Kongl/ig Maj/este/ts Bøders Veigne.

Lensmanden haver ladet stevne Synneve Andersdatter og Giertrud Haaversdatter efter forrige tiltale og laudags foreleggelse.

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne:

Stevnevidnerne Erik og Ole Watne afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt dem [med] mere end 14 dagis Varsel og talte med dem selv: siden forklarede Ole ei at have været med. Thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Mons Sem har ladet stevne Nils Stephensøn Sem fordi hand skal have hugget en børre Ved paa hands Bøe alt til Strafs lidelse og Processens omkostnings erstatning.

Nils Stephensøn Sem møtte og forklarede at have hugget det omtvistede, men kand giøre sin saligheds eed paa at hand ei rettere Veed end at have hugget paa sit eget lejemaal som folk for ham har sagt.

Efterdi her tvistis om Skouhug til hvilket enhver holder sig berettiget, da henvisis Sagen til Aastædet, hvorhen naar Retten bliver kaldet skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Nils Stephensøn Sem haver ladet stevne Mons Sem fordi hand har tillagt ham ved sin Koene at gaa og rappe og stappe (snappe) paa en side og hands tiener paa en anden side, alt til saadan beskyldning at afbevise

1722: 153

eller derfore at lide, til Vidne derom Arne Sem og Anders Olsøn Sem;

Mons Sem forklarede loulig at være stevnt for denne Sag men fragaar ei at have beskyldet ham;

Ane Sem forklarede at have hørt Mons *Rasmus/øn Sem at have talet disse ord de rapper og snapper om sig, men ei nafngav nogen;

Ander(s) Sem forklarede ei heller at have hørt andet end de *snatter om sig en paa Nore side *end (en) paa Søndre side men ei nafngav nogen:

Mons Stephensøn fragaa(r) ei det ringiste at have Meent Nils eller hands koene eller dreng; og forligte sig saa for Retten at den ene ei andet end got er *er vidende.

Lars Eriksøn Hopland fremstod for Retten og begierede Tingsvidne om ikke hands Søn Gudmund Larsøn Hopland ei er den nermeste Odelsbaaren til hands odelsjord Hopland hvorpaa hand nu selv er boende og nu for alderdoms skyld alt 70 Aar lengere ei er god for at styre, men samme til sin Søn Gudmund vil overgive til brug og besiddelse, hvilket hands broder Lars Melkeraaen ei vil styre saasom hand haver en god Gaard at paaboe \og allerrede 42 Aar og haver 7 børn/ dette forklarede den heele Almue at være sandt, og høifornøden at samme Søn nu hiemkom til at see sin faders til gode og at styre hands faders brug som er hands rette og sande odel; dette begierede Lars Hopland under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse som Retten consenterede.

Sluttelig blev restantzen forfattet paa alle Skatter, oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 18 Aprilis er holdet almindeligt Vaar, restantz Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Norhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Biørge, Lars Echnæs, Ole Esem, Mons Heggertvet, Iver Echnæs, Lars Øfre-Echanger, Ander(s) Totland og Anders Høland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi Hans Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 148 findis extraherede - dernest

1. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand *Andreæ Undals høirespective Resolution og ordre at Almuen ei maa selge deris Vahrer førend de har betalt consumption der af etc: item at ingen maa skrive for Almuen uden Sorenskriveren dat/erit 4de Martij 1722 ./.

2. Johannes Nilsøn Fyllingsnæssis udstedde bøxelbrev til Iver Ols/øn paa 1 p/un/d 3 merker S/mør og 12 Kander Malt; item leilendingens derpaa udstedde revers dat/erit 17 Apr/ilis 1722.

3. Mag/ister Ole Storms udstedde bøxelbrev til Lars Mons/øn Heggertvet paa den halve deel udi Heigernæs dat/erit 16 Apr/ilis 1722, uden reversen at anvise.

4. Anders og Christen Eidis udstedde bøxelbrev til Christen Mons/øn paa 1 p/un/d 3 2/3 merker S/mør og 9 ¼ Kande Malt udi Indre-Eide, item leilendingens revers dat/erit d/en 18 Apr/ilis 1722.

5. Mad/a/me Elisa Catharina Johan Wolptmand(s) udstedde Skiøde til Ole Anders/øn Kalsaas paa 1 p/un/d S/mør og 1 ½ Mæle Malt udi Kalsaas hvorpaa hand selv er boende dat/erit 11 Apr/ilis 1722.

1722: 153b
 
 

Iver Svindal formynder for Synneve Rasmusdatter Esem lod opbyde til tinge, om nogen hendis tilfaldne Rede Midler 131 rdr 1 mark for vedbørlig Rente 5 proCentum vilde antage, da hand præsenterer dem her for Retten for hvem dem imod sufficant pant antage Vilde ? men ingen indfant sig samme at vilde antage thi befallede Retten at hand samme skulle forvare indtil nogen dem erbød sig at antage.

Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens og havde da

Bøidelensmanden Iver Esem ladet stevne Johannes Knudsøn Farristvet og Daardi Andersdatter Ladvig for lejermaals Bøder fordi hand hende besvangret haver; Og tilforne tvende ganger besvangret er Daardi Andersdatter af en gift Mand Erik Træfald, alt til Bøders erleggelse og strafs lidelse efter loven.

Begge møtte og tilstode louligen stevnte for denne Sag og anviste Daardi Andersdatter en kladseddel skrevet udi Knud Bergis nafn at Johannes Knudsøn skulle lovet hende Egteskab. \Om/ dette blev Johannes Knudsøn tilspuurt ? som svarede nej hertil, og s/amme saasnart gierningen Var giort; men som hon var en *udygt (Norsk Hist. Leksikon: Udygd = doven person, også ond, arrig kvinne) baade før og siden saa vil hand ingen lunde have hende: saasom hon fløg i seng og benk efter *hende (ham? - sjå under dommen), og tvende ganger besovet tilforne: End tilspuurt Johannes om hand ei viste at hon tilforne tvende ganger var besvangret ? hvortil hand svarede jo: Og som Retten vilde persvaderit (Eng.: persuade = overtale, overbevise) ham til at egte hende, svarede hand ingenlunde at vilde egte hende.

Fogeden paastod dom efter loven.

Sagen reiser sig deraf at Johannes Knuds/øn medens hand har værit Enkemand, haver besvangret et qvindemenniske Daardi Andersdatter, der selv tilstaar tvende gange tilforne af en Egtemand medens hand hafde levende Koene Erik Træfald at være besvangret og ved Evanger Kirke derfore at have standet Skrift, der nu tredie gang af *ham (Johannes) er besvangret: Daardi Andersdatter derimod siger dette at være skeed paa egteskabs løfte; men Johannes Knuds/øn siger her for Retten ingenlunde samme Daardi Andersdatter at ville egte, eendeel fordi hon har fløjet i Seng og benk efter hannem, endel for hendis anden uskikkelighed og dobbelt horeri tilforn;

Thi dømmes for Ret at Johannes Knuds/øn for sin begangne løsagtighed og barneavling med ermelte Daardi Andersdatter bør, i følge af Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul bøde 24 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter loven, sampt i mangel af Bødernis erleggelse tildømmes hand til Aardals Kaabberverk sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide. Daardi Andersdatter som nu 3die gang har ladet sig besvangre

1722: 154

dømmis i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 9 art/icul til Kagen, alt at exeqveris inden 15 dager efter denne doms afsigelse.

For Johannes Knuds/øns tilstedeværelse caverede Rasmus Øfre Helleland.

Sluttelig blev restantzen paa alle Skatter forfattet oplæst og ingen indsigelse imod giort, sampt af Retten forseiglet.

Men førend endnu Tinget var opsagt fremstillede sig for Retten

*Berg Olsøn Steensland og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Aamund Muhlen og Rasmus Øfre Helland deris edelige depositioner maatte afhøris om hands forrige Koenis Helge Johansdatter Strømmes og hands nu havende festemøes Ane Knudsdatters Slegtskab hvor nær de begge har været hin anden; saasom hand agter at søge Kongl/ig allernaadigst tilladelse til egteskab med Ane Knudsdatter nu,

Begge Vidnerne møtte for Retten og et efter andet edelig og eenstemmig udsagde: at Ane Knudsdatters faderfader Elluf Øfre Helleland og Helge Johansdatter Strømmes fader Johannes vare Sødskende, og saaledis Ane Knudsdatter og Helge Johansdatter hin anden udi andet og 3die leed beslegtede; dette begierede *Berg Steensland hvad nu forklaret er under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse.

Det begierte Tingsvidne bevilgis *Berg Ols/øn Steensland under Rettens forseigling beskreven.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 20 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restantz Skatte og Sage-Ting paa Tingstedet Hoshofde med Haasanger Schibbredis Almue nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Hannestvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Grimstad, Johannes Langeland, Haldor Bysem, Børge Litland, Askil Nordaas, Johannes Bysem, Johannes Noraas og Mons Grimstad med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger, sampt høi-øfrigheds befalinger som fol/io 148 og 153 findis extraherede - dernest blev publicerit

1. Tørres Skreens (Skreien/Skreiæ) udstedde bøxelbrev til Jørgen Nils/øn Øfstuus paa 17 merker Smør og 8 Kander Malt udi Gaarden Øfstuus hvorpaa ermelte Jørgen selv boede dat/erit 20 Aprilis 1722.

2. Vemmund Vahris udstedde Skiøde til Nils Johans/øn paa ½ løb S/mør ½ faar udi Wahre, dat/erit 21 Decembr/is 1720.

3. Henrik Henriks/øn Urdals udstedde bøxelbrev til Nils Jermunds/øn paa 1 p/un/d 3 merker S/mør 14 Kander Malt udi Nore Mielstad, uden reversen at anvise dat/erit 23 Januarij 1722.

4. Nils Johans/øn Hannestvets udstedde bøxelbrev til Mons Johans/øn paa ½ løb S/mør ½ faar udi Wahre, item leilendingens derpaa givne revers dat/erit 20 Apr/ilis 1722.

1722: 154b

5. Wilhelm Hanssens udstedde bøxelseddel til Lars Tørres/øn paa 18 merker Smør udi Gaarden Lille Jord, item leilendingens revers dat/erit 24 Martj 1722.

6. Obriste Leutenant Montagne de Lilienschiolds udstedde bøxelbrev til Arne Ols/øn paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Getrem, uden leilendingens revers at anvise dat/erit 11 Nov/embris 1721 *uden leilendingens revers at anvise.*

7. Mag/ister Ole Storms bøxelbrev til Ole Johans/øn paa 2 p/un/d S/mør udi Noraas uden leilendingens revers at anvise dat/erit 17 Febr/uarij 1722.

Dernest fremstillede sig for Retten Lars Gieldvig og begierede at hands tvende indkaldede Mænd Ole Haaland og Jacob Raknæs edelig maatte for Retten afhøris og forklare, at ingen anden er Reist udi 40 Aar fra Gaarden Gielvig i Hammers gield og Nordhords fogederie end ermelte Johannes Gielvig om hvilket forrige Tingsvidne af forrige dat/o 7 Junij 1721 ommelder ? hvilke begge og for Retten møtte og edelig udsagde at ingen anden fra Gaarden Gielvig er reist end som forrige ommelte Tingsvidne melder og at de samme ere hands rette Arvinger som forrige tingsvidne ommelder og uden tvifl maa Nafnet være forvendt og var samme først boende i Amsterdam og siden fløt til Kiøbenhafn og der boede; denne deris edelige forklaring begierede Lars Gielvig under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse, som Retten consenterede.

Derefter blev foretaget Sagerne og først Kongens og havde da

Bøidelensmanden Nils Hannestvet efter ordre af fogeden ladet stevne Arne Rosland for *Slagmaal med Kaare Tillung paa seeniste her holdte ting, til vidne derom Erik Joensøn Rosland, Haldor Askildsøn Birkeland og Siur Lødtvet, alt til strafs lidelse efter Loven for uskikkelig medhandling;

Aadne Røsland møtte og tilstod loulig at være stevnt for denne Sag og til at anhøre vidnernis forklaringer, Kaare *Tilling møtte ikke; Stevnevidnerne Ole Hans/øn Tveten og *og Knud Tveten afhiemblede at have givet ham ikkun 3 Ugers Varsel; Vidnerne Erik og Haldor møtte, det 3die Siur var i loulig forfald;

Aadne fragik ei at have giort det hand sigtis for; thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Efterdi Kaare *Tilling nu boende paa Klevedal i Allenfits Schibbrede ei er givet loulig Varsel paa en Maanet, saa kand indtet foretagis førend hand haver faaet Rigtig maanets Varsel for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdene hvilket naar skeer skal videre kiendis hvis lou og Ret medfører.

Dito har ladet stevne Hans Bernæs og Brite Joensdatter Bernæs for uforligelighed, syndig skienden og uforenighed, alt til strafs lidelse for saadan uskikkelig medhandling og levnet udi Christendom/m/en.

Paa Brite Joensdatters Veigne møtte ingen:

Hans Bærnæs møtte og forklarede at hand før fore Rømme sin gaard førend hand vil leve i saadant syndigt levnet, hand hverken *hand (kand?) faa roe at æde sin mad, eller love sin Gud for saadan velsignelse for urolighed af Brite Joensdatter;

Sagen udsettis til Brite Jonsdatter loulig Kaldis, da skal handlis hvis Ret er.

Anders Hannestvæt haver ladet stevne Hellelands opsiddere Mons, Jacob, og Askild fordi deris faar haver opædet hands Ager, alt til erstatning og Processens Omkostnings erstatning.

De indstevnte møtte og tilstode louligen at Være stevnte for denne Sag; og tilstode at de ikke kunde negte det jo deris Geder Kied og bukker 26 tilsammen Var i Citantens ager og har giort ham skade, men hvor meget, ved de ikke;

Citanten sagde at hand med 2de Mænd Hans Bernæs og Anders Tørres/øn besaa Skaden; af hvilke besigtelsis Mænd møtte ikkun

1722: 155

Hans Bernæs, som edelig udsagde: at hand og den anden blev kaldet til at see Skaden og hafde de ommelte geeder været udi 5 Agre men den største Ager af hvilken Citanten Kand afle 3 tønder Korn holt Hans Bernæs at Være beste og Var Ageren den tid mere *en (end?) halskiødt og var paa samme bester ingen biølle: den anden besigtelse Mand møtte ikke: de indstevnte formeente at Gierdisgaarden ei Var forsvarlig; men dog tilstod de hverken at have sin egen end andris gierde: dog forklarede end Citanten at have tilbudet dem at besee selv Ageren. Citanten blev tilspuurt om hand ei har tersket de beskadigede Agre ? hvortil hand svarede jo og deraf faaet 1 ½ t/ønne Korn; og saaledis hands skade 2 t/ønner 1 Mæle. De indstevnte bleve tilspuurte hvor mange creature de hafde hver, Jacob svarede 4; Mons 9 geder og 3de Kied, Askild 11 geder med Kied;

Citanten paastod dom som billigt Var.

Efterdi de indstevntis Qvæg 27 i tallet har giort Citanten Anders Hannestvets Ager Skade som af Mænd taxeris til 3 tønder; men samme Skade dog er skeed imod *Citanternis (de indstevntis?) Villie; saa modererer Retten dette saaledis og efter billighed \dømmer/ at de indstevnte Mons, Jacob og Askild Helland betaler Anders Hannestvet dend ham af deris Qvæg tilføjede Skade med 1 ½ t/ønne Korn og refunderer ham denne Processis omkostning med 2 merker danske inden 15 dager under adfærd efter loven.

Sluttelig blev restantzen forfattet over dette Skibbrede, for Almuen oplæst og ingen indsigelse imod giort, sampt af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 23 Aprilis er holdet almindeligt Vaar restantz Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue udi Hougsvigen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Johannes *Hannestvet (Øfste Mielde) og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Haldor Vikno, Ole Birkeland, Knud Wikne, Ole Hartvet, Anders Præstun, Gutorm Hundhammer, Anders Antun, Erik Blom, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds foranstaltninger som fol/io 148 og 153 findis extraherede - dernest blev publicerit.

1. Casten Bagges udstedde bøxelbrev til Joen Knuds/øn paa ½ p/un/d Smør 1 Mæle Malt udi Gierstad, ud/en reversen at anvise.

2. Ane Marie Glad tillige med Amblings Hans/øns panteforskrivelse til fogeden Jens Lem paa 190 Rdr hvorfore er pantsat gaarden Øfste-Mielde og udi Mit Horvig saavit Ole bruger dat/erit 5 Febr/uarij 1722.

3. Bendix Ernst Maniks Skiøde til Hans Christian Gartner paa Gaarden Rivenæs hvorfore er betalt 100 Rdr dat/erit 19 Febr/uarij 1722.

4. Claus Schavenii bøxelbrev til Iver Ols/øn Revem paa 18 merker S/mør og 8 Kander Malt udi Hartvet, item leilendingens revers anvist dat/erit 29 Maj 1721.

5. Elling Houges udstedde bøxelbrev til Rasmus Lars/øn paa 18 merker S/mør og 12 Kander Malt udi Burkeland dat/erit 23 Apr/ilis 1722.

1722: 155b

6. Nicolaus Jung Johans udstedde bøxelbrev til Johannes Anders/øn paa ½ løb Smør 8 Kander Malt og 2 s/killing udi Øfste Mielde dat/erit 18 Apr/ilis 1722.

Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens og hafde

Mikkel Rødland haver ladet stevne Lars Rødland fordi hand ilde har med hug og Slag tracterit hands Koene og overskiendet dem for Tyver og Mordere, alt til Strafs lidelse efter loven,

Lars Rødland møtte for Retten og tilstod herfore at være kaldet, men herom ei at være Vidende, at have udtalet, og derfore paastaar at saadant ham bør med Vidner overbevisis.

Citanten blev tilspuurt om hand haver Vidner i Sagen Sigtelsen at bevise, hvortil hand svarede Ole Weset og Askild Rødland; dog tilstod *Mikkel (Lars?) at være loulig stevnt til at anhøre Vidnisbyrd i denne Sag;

Vidnerne tilstode at Være louligen kaldede at Vidne i denne Sag; hvorpaa eden blev dem forelæst, betydet og forklaret, sampt tilholdet sin Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Ole Vesetter, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at hverken at have seet eller hørt noget af Lars Rødland at være uskikkeligt handlet mod Mikkel eller Koene.

Det andet Vidne Askild Rødland aflagde sin ed sandhed at udsige: ei at have hørt noget af Lars som usømmeligt er imod Mikkel, ej heller at have seet Slagsmaal men vel af Larsis Koene.

End angav Citanten at have tvende Vidner Torgier og Henrik Neste Mielde Laris Kone at overbevise hendis uskikkelige tilleg og beskyldning;

Lars møtte paa sin huustruis Veigne og tog til gienmæle:

Torgier aflagde derpaa sin ed sandhed at udsige: og have hørt af Larsis Koene Ane tillegge Mikkels Koene at have staalet en Vedder, det andet Vidne Kunde intet positive udsige:

Thi componerede Retten dem saaledis at de lovede for Retten at leve eenige og Kierlige sampt fredferdige.

Lensmanden Johannes Øfste Mielde har ladet stevne Ole Jensøn *Watne (Watle), hos hvem en blind Mand, som var blind fød af nafn Lars Mikkelsøn, har været og samme haver bortdrevet af sit huus og leveret ham i fremmede og ubekiente Menniskers hænder, saa mand intet ved hvor samme blinde menniske er afbleven, enten den blinde at skaffe igien tilbagers, eller lide fengsel indtil Mennisket igien skaffis og indkaldet derom alle Naboerne paa *Watne (Watle) at vidne om dette menniskis fraskillelse.

Ole Jensøn møtte og tilstod at være stevnt for denne Sag og tilstod at have leverit dette blinde menniske fra sig udi fremmede hænder for 8tte uger siden;

Opsidderne paa Gaarden en efter anden udsagde edelig og først

Tosten Jens/øn at hand blev Var den blinde med Vaatte paa hænderne at gaa til Søes og hafde hørt tilforne om aftenen at disse fremmede som hand afførte skulle føre ham af, og som hand kom til Søes Var alt den blinde i baaden hos de fremmede og tiltalte ham med disse ord, hvor er fat med dig far du af med disse Vrag, hvortil hand svarede ja jeg skal fare med dem, men mener hand skal komme igien til den tid jeg agter at gaa til alters; bad ham gaa op igien og vilde selv føre

1722: 156

ham til Granderne og tog i ham for at vilde faa ham af Baaden, da græd den blinde;

Anders Vatle forklarede edelig at hand spuurte dette pak ved hvem hand afhør om denne blinde skulle følge dem, hvortil de svarede ja, men deponenten sagde til dem derimod hand ikke trode det skulde skee; imidlertid kom den blinde ned og gik i baaden og sagde sig at vilde følge dette pak 2 á 3 Uger, og ei krævede paa Nogen at være aarsage til denne Reise uden Ole Jens/øns Koene, men ei paa Ole Jensøn selv; og sagde sig ei kunde lide Verre andensteds end der;

Dernest blev fremkaldet Ole Olsøn som edelig udsagde: at hand hafde hørt af Ole at denne blinde skulle bort, hvilket hand gandske afraadde dem og bad dem tage sig Vare, men som hand dagen efter var gaaet udi Marken og kom hiem igien fornam hand den blinde at Være borte.

Ole Jensøn blev tilspuurt om hand kunde *nanfigive (nafngive) hvad sted samme menniske nu er paa eller hvor den er afbleven svaret at have hørt det de skulle være omfaret ved havet og skulde vilde holde Vinterleje udi Guulen Schibbrede; men dog ei kunde sige i Retten nogen sted.

Fogeden paastod at Ole Jensøn af Retten bliver tilholdet at forskaffe dette blinde Menniske tilbagers igien eller og repondere derfore.

Et hvert menniske er pligtig til at hielpe sin næste dog særdelis dem, som Gud haver hiemsøgt med sit Kaars og som i saadan elendighed er sat at hand ei kand hielpe sig selv! og som dette, af Moders liv fødde blinde Menniske Lars Mikkelsen, var udi saa stor elendighed sat at hand ikke kunde hielpe sig selv, er det og mere U-christeligt giort at Ole Jensøn *Watne (Watle) \der/ samme elendige menniske haver betroet i fremmede Menniskers hænder, hvorudi dette elendige menniske kand periclitere for sit liv; og ikke ført ham fra naboe til Naboe i det Sogn og gield hand er fød; saa tilfindis hand af Retten paa egen bekostning at forskaffe samme blinde menniske tilbagers inden 6 Uger, hvis ikke hand paa anden Maade tenker at blive søgt og Actionerit, som den der kand være aarsage til saadant elendigt menniskis Lovs forraskelse.

Knud Vikno har ladet stevne sin leilending Anders Nils/øn Havre for resterende landskylder, og huusernis reparation paa Gaarden og landskylden som hand søgis for er 4 Aar;

Anders Nilsøn møtte for Retten og tilstod ei at være hands *honsbond mere pligtig end 4re landskylder i høst, men Citanten paastaar 5. Den indstevnte blev tilspuurt om hand ei landskyldbog haver, svaret jo. Men ejeren forklarede ei at kunde afskrive noget, saasom hand intet har faaet, tilspuurt den indstevnte om hand har betalt sin ejer landskyld siden odelskatten inden tinge

1722: 156b

blev betalt ? hvortil hand svarede sig ei det at kunde erindre men erbød sin ed paa at være ikkun skyldig 4 Aars landskyld: og derpaa aflagde sin eed og efter udreigning befantis hand at Være skyldig til 1722 Aars landskyld inclusive, naar odel og Rostienisten til tinge betalt afdragis, dend summa 2 rdr 2 merker 6 s/killing og 2 merker udi forrige restantse for forrige omkostninger.

Citanten paastod dom efter loven til betaling og Processens forvoldte Omkostning(s) erstatning.

Som Anders Nilsøn Havre under aflagde eed tilstaar at være sin Jordejer Knud Vikno pligtig 4 aars landskyld og et aars tredietage, hvilket bedrager sig til 2 rdr 2 merker 6 s/killing naar odel og Rostieniste fradragis som til tinge af leilendingen for ejeren betalt er, derforuden pligtig sin ejer for forrige Doms omkostning 2 merker tilsammen 2 rdr 4 merker 6 s/killing, saa tildømmes Anders Nilsen samme 2 rdr 4 merker 6 s/killing med 2 merker udi denne Processis til dato anvente Omkostning til Citanten Knud Vikno at betale inden 15 dager under adfærd efter loven; hvad huusenis paaankelse er angaaende, da henvisis den Qvæstion til Aastæden hvor loulig huusebesigtelse faar søgis.

Marrite Larsdatter stevner Aamund Greve at levere sig tilbage de hos ham nedsatte 2 rdr 3 merker, som hand nu *hand (hende?) veigrer;

Aamund Græve tilstod loulig at Være kaldet og at have faaet disse penger og at have leveret hendis Mand dem, hvorpaa hand vilde aflegge sin eed; hvorved hon var fornøjet, og derpaa aflagde for Retten [sin ed] samme penger hendis Mand at have leverit;

Som Aamund Græve med sin corporlige eed fralegger sig Sagen at de omtvistede 2 rdr 3 merker hendis salig Mand udi levende live er leverit, da viger Aamund Græve sagisløs for Citantindens Marrite Larsdatters søgning i denne Sag.

Dito haver ladet stevne Magne Schaar og Aamund Græve og Lars Bastesøn Askeland søger og de samme tvende at giøre sig regenskab for deris faderne Gods af odels gods og repondere dem gods og afgift deraf.

Denne Sag henvisis til Uvillige Mænds liqvidation og udreigning, sampt specificerlig listo paa alle arvingerne.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 24 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar, restantz Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue \paa Gaarden Yttre Horvig/ nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Peder Lars/øn Arnetvet og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd, Mons Brudvig, Mons Helle, Nils Helle, Ander(s) Løtvet, Stephen Toft, Gregus Søraas, Mons Hiorteland, og Halsteen Rødland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds befalinger som fol/io 148 og 153 findis extraherede.

1722: 157

1. Bendix Ernst Maniks udstedde Skiøde tillige med Nilske Marie Lingaards og Knud Gielmeidens sampt Hans Christian Gartners underskrivelse til Jacob Widing paa 1 ½ løb Smør og 1 faar udi Jordal, dat/erit 20 Febr/uarij 1722.

2. Johannes Brøgers tillige med hands huustrue Inger Schilderups udstedde Skiøde til Anders Johans/øn paa 2 p/un/d S/mør 2/3 huud udi Indre Arne dat/erit 20 Apr/ilis 1722.

3. Ditoes udstedde Skiøde til Mikkel Mortens/øn paa 2 p/un/d S/mør 2/3 huud udi Indre Arne dat/erit 20 Apr/ilis 1722.

4. Ditoes udstedde Skiøde til Fabian Olsøn paa ½ løb S/mør og ½ t/ønne Malt udi Mieldem dat/erit 20 Apr/ilis 1722.

5. Ditoes udstedde bøxelbrev skal Være Skiøde til Joen Eriksøn paa 1 p/un/d S/mør 1/3 huud udi Indre Arne dat/erit 20 Apr/ilis 1722.

6. Ditoes Skiøde til Erik Joensøn paa 1 p/un/d S/mør 1/3 huud udi Indre Arne dat/erit d/en 20 Apr/ilis 1722.

7. Ditoes Skiøde til Erik Lars/øn paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Indre Arne dat/erit 20 Apr/ilis 1722.

8. Ditoes Skiøde til Johannes Nilsøn paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Mieldem, dat/erit 20 Apr/ilis 1722.

9. Ditoes Skiøde til Mons Ellingsøn paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Mieldem dat/erit 20 Apr/ilis 1722.

10. Ditoes Skiøde til Jens Mons/øn paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Mieldem dat/erit 20 Apr/ilis 1722.

11. Ane Gaarmands Skiøde til Ole Magnes/øn paa Gaarden Hetlebakke af skyld ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt, dat/erit 22 Januarij 1722.

12. Ane Glads panteforskrivelse til fogeden Lem, hvorudi iblant andet er pantsat udi Mit Horvig Ole brug dat/erit Øfste Mielde d/en 5 Febr/uarij 1722.

13. Ane Gaarmands udstedde bøxelbrev til Aamund Børges/øn paa 1 p/un/d S/mør 14 Kander Malt udi Inste Horvig uden reversen at anvise dat/erit 25 Apr/ilis 1721 uden reversen at producere.

14. Ditoes bøxelbrev til Nils Anders/øn paa 1 p/un/d S/mør 14 K/ander M/alt udi Inste Horvig dat/erit 28 Nov/embris 1721 ud/en reversen at anvise.

15. H/er/r Claus Schavenii bøxelbrev til Johannes Nils/øn paa halvdelen af Nils Trengereids brug dat/erit 5 Martj 1722 ud/en reversen at anvise.

16. Johannes Øfste Mieldis udstedde bøxelbrev til Ole Olsøn paa 18 merker S/mør 1 Mæle Malt og ¼ huud udi Helle, item leilendingens revers dat/erit 22 Apr/ilis 1722.

17. Ditoes udstedde bøxelbrev til Lars Mons/øn paa 27 merker S/mør 3/8 huud udi Waxdal, item leilendingens revers dat/erit 22 Apr/ilis 1722.

18. Johannes Mons/øns revers til sin ejer Knud Vikne dat/erit 31 Oct/obris 1721.

19. Mathis Røslers udstedde bøxelbrev til Halver Ols/øn paa ½ løb Smør ½ t/ønne Malt udi Søre Toppe dat/erit 12 Apr/ilis 1722.

20. H/er/r Søren de Finis udstedde bøxelbrev til Ole Olsøn paa ½ løb S/mør ½ Mæle Malt udi Nore Toppe, uden reversen at anvise, dat/erit 27 Apr/ilis 1721.

21. Johan Gievertz udstedde Skiøde til Ole Jensøn paa ½ løb Smør og en fierding Malt udi Ulvesetter dat/erit 23 Januarij 1722.

Opsidderne paa Gaarden Telvig Tore Rasmus/øn Ole Magnes/øn Jens Olsøn og Enken Ane Chlemmetsdatter som bruger Gaarden Telvigen af Skyld 1 løb 2 p/un/d 6 merker Smør fremstillede sig for Retten og begierede at deris indkaldede Vidner Hans Nilsøn Houchaas og Joen Henriksøn Falchanger maatte edelig afhøres og forklare om den Ulykkelige Vaade Ild som første tisdags \Juul/ nu i faste nedlagde ved Midnatz Tid \deris/ paaboende gaards huuser i *askee og ald anden deris ejendeel; hvilke begge for Retten møtte og edelig

1722: 157b

og eenstemmig udsagde, at det altfor vist er at samme nat som specificerit er blev af Vaade Ild for disse fattige folk udi Aske lagdt, 3de stuer, 3de buer, 4re florer, 3de Ildhuus 3de høelader med sit høe og Korn, sampt ald anden deris ejendeel, derforuden opbrente en deel qvæg af smaat og stort og af alle Gaardens huuser ei mere bierget end for den ene Mand Jens Ols/øn hands lade, og folkene hafde nær alle bleven indebrente, saafremt ei et sygt menniske hafde Været, som da raabte og blev Ilden Var og folkene udkomme med livet; dette deris edelige erklæring begierede de under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse som blev consenterit.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens; og hafde da

Bøidelensmanden Peder Larsøn Arnetvet ladet stevne endeel Vidner Nils Tongen, Daardi Nilsdatter Stanghelle, Nils Johans/øn Stanghelle, Mons Stanghelle, Nils, Tosten og Mons Monsønner, Marrite Stanghelle, Anne Knudsdatter, Nils Fosmark, Maggeli Fosmark, Ole Larsøn, Aaggete og Maggeli Fosmark, Ole Fosmarkens Koene Brite, Besse Fosmark, Brite Fosmark, Synneve Skreen (Skreien/Skreiæ), Synneve Sæbdal, alle edelig at forklare hvad dem om Gønnetis bortreise kand Være vidende, sampt om hon har Været svanger og hvem hon kunde have udlagt til sin barnefader, og til disse Vidnisbyrder at anhøre er Nils Jabne kaldet til *giemæle (gienmæle).

Alle de indstevnte møtte undtagen Nils Fosmark, Marrite Stanghelle, Magdeli Fosmark og Synneve Skreen og tilstode louligen at Være stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag, for hvem eden blev oplæst og betydet sampt tilholdet deris Sandhed at udsige og først fremkaldet

Nils Tongen, efterat Nils Arne og Baste Arne edelig hafde afhiemblet med i dag 16 dagers Varsel at have kaldet Nils *Jebne (Jabne) til at anhøre disse indkaldede Vidners forklaringer; som edelig udsagde at have ført hende til Byen og sagde hon da at vilde derfore der reise for at giøre sig ferdig, saasom hon angav sig at være siug; men ei ved andet at forklare enten hon Var svanger eller ei, ikke heller ved hand hvor hon siden er afbleven;

Daardi Nilsdatter Stanghelle forklarede dernest edelig: at denne Gønnete tiente hende 3de uge og vilde af sin tieniste og hafde deponenten hørt bøiderygte at ermelte menniske skulle lave til Barsel og spuurte hende derom, da tilstod hon at Være frugtsommelig men som attestanten spuurte hende om vished derom; sagde Gønnete jeg ved ei rettere end saa er; hvorpaa deponenten tilraadde hende at om saa Var skulle hon tage sig Vare og ei tage onde tanker for sig; hvilket Gønnete sagde sig at skulle giøre, og at Nils Jabne skulle Være hendis Barns eller fosters fader; men hvor hon afblev ved hon ei at sige.

Nils Johans/øn Stanghelle forklarede edelig, som angav sig at Være 18 Aar; at intet derom være Vidende uden at have hørt bøiderygtet ikke heller hvor hon er afbleven siden hon reiste derfra.

Mons Stanghelle forklarede dernest edelig: intet derom at være Vidende:

Ligeledis forklarede Nils Mons/øn.

Tosten forklarede edelig ei andet at vide end da hon reiste af Gaarden drog hon Grædende, hvad hende feilede viste *hon (hand?) ikke, ikke heller hvor hon siden er afbleven.

Mons Mons/øn forklarede edelig herom indtet at være Vidende:

Marrite Stanghelle forklarede edelig herom ei noget at Være Vidende:

Ole Lars/øn forklarede edelig ei herom noget at

1722: 158

være Vidende:

Aaggete Fosmark udsagde edelig: ei noget derom noget at Være Vidende:

Magdeli Fosmark forklarede edelig: ei noget at Være Vidende:

Brite Fosmark forklarede dernest edelig: ei derom noget at være Vidende:

Besse Fosmark: Besse Fosmark udsagde edelig: vel at have hørt en sveif (svarf?) derom men selv ikke ved enten hon lagde til Barsel eller ei, men ved kirke hørte de snakke derom;

Brite Fosmark forklarede edelig: at da hon silde af *Stolen (Stølen?) var hiem kommen og lagde sig sat Gønnete ved sengen hos hende, hvem hon bad legge sig, og svarede hende nei, jeg vil have min Kiste, og ei vil lade *deris (mine?) forældre vide derom, da sagde deponenten til hende Gud bedre dig for ord her gaar, er det sant, hvorpaa Gønnete spurte hvad ord der vare, dertil deponenten svarede at du skal lave til barsel, med hvem skal det Være sagde Gønnete; Nils Jabne sagde deponenten; hvorpaa Gønnete spurte hende om Nils Jabne har sagt det, nej sagde hon men andre; derpaa sagde Gønnete har Nils Jabne sagdt det *for (faar) hand staa for det jeg ved det ikke sagde Gønnete og fulte hende saa til Søes med Kisten sin og bekiente usandhed for hende hvem der skulle føre hende, saasom den hon angav var paa stølen; men enten det var sandt at hon var frugtsommelig eller ei, det ved hon ei; men Gønnete foregav sig at vilde reise til forældrene sine til hon blev ferdig, men hvor afblev med hende siden ved hon ei:

Synneve Sæbdal forklarede edelig: at hendis datter forklarede for hende at være frugtsommelig og Nils Jabne at være hendis Barns fader \og *af (at) Nils Jabne hafde raad hende at reise til Bergen./

Fogeden begierede at de andre udeblivende Vidner maatte under straf paaleggis deris edelige depositioner i denne Sag at aflegge:

Marrite Stanghelle, Magdeli Fosmark og Synneve Skreen foreleggis til neste Ting at møde deris edelige depositioner i denne Sag at aflegge hver under 10 Rdrs straf.

Ane Monsdatter Birkeland haver ladet stevne Marcus Hole og Synneve Hole efter forrige tiltale; item Mons Blindem det ene udeblivende Vidne.

Synneve Hole møtte og tilstod loulig at Være stevnt saavelsom hendis Mand; Synneve Hole tilstod ei at være hende noget pligtig: men at hon have faaet mere end hon har fortient, og allerrede leverit hende 1 rdr 3 merker 4 s/killing.

Mons Blindem aflagde sin ed og forklarede: at da de hand med Citanten var ude at kræve ham hendis løn, stod Marcus paa ageren og sagde sig nu ei rette Tid at være at kræve og lovede at betale hende det uden skillings afkortning, men paa ingen af siderne blev nogen sum nefnt; og som de siden kom ind i Stuen talede Citantinden til Synneve om at hon havde Slaget hende, da tilstod Synneve det saa at være passerit og at Ane hafde faaet forlidet;

Citantinden paastod de resterende 2 rdr 12 s/killings betaling; men Synneve sagde sig ei at være hende saa meget pligtig efterdi hon forlod sin tieniste i utide og det Vinter-Tide imod Kyndelsmisse som er 10 Uger.

Efterdi Citantinden ei kand fragaa at have jo qvitterit

1722: 158b

sin tieniste 10 Uger for sin Tid allene fordi at hendis Madmoder har dengt hende dog ikke over lovens tilladelse som Madmødre og huusbonder ere tilladte, saa kand Retten ei tilfinde hende fuld betaling mend decourterer for disse 5 merker danske og til dømmer saa *Citanten Marcus Hole og betale Citantinden de resterende og endnu søgende 1 rdr 1 mark 4 s/killing inden 15 dager under Lovens adfærd, sampt delibererer Synneve Hole for videre straf Bøder i denne Sag.

Siur Qvame har ladet stevne Østen Øfre Selvig efter forrige tiltale, item Vidnerne Ane Ulsetter og Jørgen Jordall til at Vidne i Sagen.

Vidnerne møtte og tilstode louligen at Være stevnte i denne Sag:

Jørgen Jordal forklarede edelig at have seet dette omtvistede beest at Være siugt i floren, men enten det Var af Sult eller siugdom viste hand ikke; dog skeede dette 8tte dager for pinsedag;

*Bodel Ulsetter forklarede skriftlig ei herom noget at Være Vidende:

Ole Selvigen forklarede edelig at have seet Kalven gaaende paa Bøen, men hvad hand feilede ved hand ikke, men død laaeg hand;

Citanten henstillede sin Sag under Rettens kiendelse:

Efterdi Citanten Siur Qvame ei loulig er bleven tilsagt at hands paa foster hos *Jøsten (Østen) Selvig satte beest, som døt er har været siug og derom advaret; *Jøsten Selvig ikke heller beviser \ved sine indkaldede Vidner/ at samme best har været bortdød af Siugdom; saa kand Retten ei andet \ud/finde end jo *Jøsten Selvig bør veddergielde Citanten Siur Qvame de \til ham/ paa samme best udlagde forpenger 1 rdr, efterdi bestet er bortdødt og ikke kommer Siur Qvame til nøtte og erstatte ham derforuden den herpaa anvente omkostning med 2 merker danske under lige adfærd.

Thommes Olsøn Sandvig og Kisti Monsdatter er stevnt for barneavling sammen udi horeri alt til bøders erleggelse efter loven.

Thommes Olsøn Sandvig tilstod at være fader til dette Barn og hon tilstod ei at være besvangret af andre end Thommes Olsøn. Thommes Olsøn Sandvig tilstod ellers ikke andet ondt at kunde tillegge hende af rygter dog vilde hand ei egte hende.

Fogeden paastod dom efter Loven.

Efterdi de indstevnte Thommes Olsøn Sandvig og Kisti Monsdatter tilstaar Sigtelsen \uden egteskab at have avlet Barn sammen/ da tilfindis Thommes Olsøn at bøde i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul 24 lod Sølv og Kisti Monsdatter 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; og i Mangel af bødernis erleggelse tildømmis Thom/m/es Olsøn sine idømte Bøder paa Aardals Kaabberverk at opardbeide og Kisti Monsdatter til Bergens Børnehuus sine idømte bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 27 Aprilis er holdet almindeligt Vaar, restantz Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Niels Borge, Lars Houcheland, Elias Riple, Lars Bontvet, Rasmus Nere Dyngeland, Mikkel Søvig, Marcus Borge og Lars Millishoug med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger som fol/io 148 og 153 findis extraherede

1722: 159

dernest blev tinglyst

Mad/a/me *Ahl (Adel) Fastings udstedde Skiøde til Mad/a/me Catharina Osia S/a/l/ig/ H/er/r Arnoldi de Finis paa Gaarden Søreide af skyld 1 ½ løb S/mør 1 t/ønne Malt dat/erit 3 Febr/uarij 1722.

S/igneu/r Jan von de Felde haver ladet stevne med skriftlig Varsel Mons/ieu/r Henrik Wessell af dat/o 10 Apr/ilis 1722.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne, men Stevnemaalet befantis edelig paaskreven at Være af Byens Kaldsmænd og Raadstuetienere forkyndt.

Paa Citantens Veigne møtte Mons/ieu/r Førstenberg og producerede en udgiven af den indstevnte obligation til von de Felde de dat/o 5 Apr/ilis 1718, ligemed en beskikkelse under 13 Febr/uarij nestleden som Stevningen sig paaraaber, ellers som fornemmis at Henrik Wessel ikke møder saa producerede comparenten Stiftbefalingsmandens anordning til et extra Ting til Sagens Videre forfølgelse med begiering at dommeren vilde behage at determinere (bestemme, fastsette) en Tid til samme Sags foreleggelse og at mand til samme Tid kunde indVarsle Wessel at svare til Sagen; Sluttelig gav hand dennesinde tilkiende at Wessel siden stevnemaalet imod ham blev *edsed (udsted?) første gang har til von de Felde betalt 112 rdr 3 merker.

Henrik Vessel givis laudag til 5 Junij 1722 at møde paa Møllendal udi Ane von de Feldis huus efter loulig given Varsel at svare til Sagen og Sigtelsen, thi ellers bliver efter Stevnemaaletz formeld med de i rettelagde documenter Kiendt.

Kistine Adelus von Wida har ladet stevne opsidderne paa Gaarden Hope Mikkel og Ole med Skriftlig Varsel efter forrige tiltale;

Ingen af de indstevnte møtte ei heller nogen paa deris Veigne. Lensmanden Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med Mikkel og Oles Koene; paa Citantindens veigne møtte Nils Jørgensøn og producerede Citantindens skriftlige Indleg af dat/o 27 Apr/ilis 1722 som blev læst.

Mikkel og Ole Hope foreleggis laudag til nestholdende Ting at svare til Sagen og erklære sig imod Stevnemaalet og hvad indgivet er, Thi ellers Vorder kiendt efter Stevnemaalet og indlegget endelig udi Sagen.

Mag/ister Ole Storms udstedde bøxelbrev til Jukkum Hartvigsøn Schaale paa den anden halve Mølle brug udi Aarestads elv hands fader tilhørende dat/erit 16 Martj 1722.

Lensmanden hafde stevnet Jacob Jensøn Bratland paa Synneve Holis Veigne efter forrige tiltale og Vidner i Sagen Johannes Aasem, Johannes Tongeland men tilforne aflagt, Nils Lie og Nils Mons/øn Næsset, til at Vidne i Sagen.

Jacob Bratland møtte ikke ei heller nogen paa hands Veigne: Johannes *Aasen og Nils Lie Vidnerne møtte: Stevnevidnerne Lars Myrdal og Ole Bratland afhiemblede edelig at have stevnt Jacob Jensøn med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrder: hvornest eden blev dem forelagt og betydet, sampt enhver tilholdet sin Sandhed at udsige, og først fremkaldet

1722: 159b

Johannes Aasem, som her selvillig vilde Vidne uden for sit Værneting, hvilken efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at begyndelsen til denne Klammeri Var at Jacob Bratland beskyldte Synneve Hole at have opædet sin broderdatters Arv, og sagde Jacob til hende, nemblig Synneve, det var bedre du Var bleven hiemme end drage om Gaardene og lyve og stiæle og siden reiste Jacob sig op og tog et stykke træe og vilde slaa Synneve Hole dermed, men dog skeede det ikke slagsmaal.

Nils Lie forklarede edelig indtet derom at kand Vidne.

Jacob Bratland foreleggis nu engang for alle at møde og erklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd, da endelig skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Lensmanden haver ladet stevne Halvor *Øfstuus en egtegift Mand som haver sin levende Koene for begangne udi sit egteskab horeri og barneavling med Ane Johansdatter hans tienistepige og hende til Veddermæle, sampt begge til Strafs lidelse og bøders erleggelse efter Loven.

Halvor *Øfstus møtte for Retten og tilstod sin synd og forseelse.

Ane Johansdatter møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne, men lensmanden paa hendis Veigne tilstod at hon ikke nafngiver andre til Barnefader end ham, nemblig Halvor Øfstus.

Fogeden paastod dom efter Loven.

Efterdi Halvor Øfstuus for Retten tilstaar udi sit egteskab, medens hand haver levende Huustrue, at have begaaet horeri med Ane Johansdatter og hon ved lensmanden lader tilstaa sin forseelse; da tilfindis Halvor Øfstuus i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul at straffis yderlig paa sin formue, og Ane Johansdatter tildømmes i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; og i mangel af Bødernis erleggelse, tildømmis Ane Johansdatter til Bergens Børnehuus sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

Brite Myrhdal stevner Siri Myrhdal efter forrige tiltale af 24 Maj 1721.

Siri Myrdal møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne: ei heller nogen Vidner i Sagen. Thi Vil Vidner i Sagen forskaffis som er Lars Lars/øn der nafngivet er at Mand kand see om formodning i Sagen kand findis.

Mons Fielstvet haver stevnet Knud Riple for nogle ord som hand skal have tillagt hands datter Ane Monsdatter; til Vidne derom Elias Riple, og Mons Nils/øn Hambre, den sidste af Liuse Clostretz Jurisdiction.

Knud Riple møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne. Stevnevidnerne Ole Totland og Lars Myrdal afhiemblede at have stevnt ham med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag men \ei/ til at anhøre Vidnet, ei heller Vidnet stevnt.

Citanten forklarede ellers at Knud Riple hafde skikket bud til sig at hand skulle følge ham til Byen med sin datter for at see og udfinde Sandhed og imidlertid talte hand med Knud Riple om hand hafde faaet nogen Videnskab om sine bortstaalne Penger hvortil hand svarede den tykke lave tøs din datter Ane skal have giort det og naar den mand vil staa

1722: 160

ved sine ord at din datter skal have taget nøglerne under sin Madmoders hovet og udtaget det og hon har ikke været ene derom;

Knud Riple foreleggis laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, hvorda og Mons Fieltvet haver at indkalde det ene Vidne Elias Riple og Knud til Veddermæle, item for sit forum at lade afhøre det andet vidne Mons Nils/øn Hambre og det her for Retten af det steds Rettens Middel beskreven .........(?) da videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Joen Skage lader stevne Ane Monsdatter efter forrige tiltale sampt Vidnerne Lensmanden Ole Totland og Arne Øfre Totland ved hvem hand hafde beskikket Ane Monsdatter om udspred usandferdig tale og beskyldning om ham;

Ane Monsdatter møtte for Retten og tilstod saaledis at have sagt at hon viste ingen bedre bekiendt at være, mindre som Jon Skage maa have taget det og siger sig disse ord at have hørt af en tieniste pige Ane Olsdatter. Ane Monsdatter blev tilpurt om hon Kand overbevise Joen Schage nogen ond gierning ? hvortil hon svarede ei det allerringiste usømmeligt med ham at vide. Ane Monsdatter forklarede ellers at have stevnt sin Sagsmand Ane Olsdatter tienende Elias Riple, som hende dette skall have sagt.

Stevnevidnerne Elias Riple og Lars Myrdal afhiemblede edelig at have stevnt hende med i dag 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med hende selv.

Ane Monsdatter begierede laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Efterdi Ane Monsdatter forklarer for Retten at skal have hørt disse ord om Jon Schage udtalt af Ane Olsdatter og derfore hende indkaldet til saadant at tilstaa og hun nu befindis loulig stevnt og ei møder, da foreleggis Ane Olsdatter laudag til neste Ting her udi Skibbredet holdis at møde og enten tilstaae eller fragaae om hon til Ane Monsdatter dette haver sagt som hon om Jon Skage haver udspred, da endelig skal kiendis i Sagen efter Lovens medfør.

Sluttelig blev restantzen forfattet paa Skatterne oplæst for Retten ingen indsigelse giort derimod og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 29 Aprilis er holdet Almindeligt Vaar, restantz Skatte og Sage-Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Knud Bache, Iver Landraa, Mikkel Nipen, Ole Landraae, Ole Børnæs, Ole Christophers/øn Børnæs, Ole Nore-Biørøen, Ole Kallestad med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 148 og 153 findis extraherede.

1. Dernest blev publicerit *1 Ole Bornemands bøxelbrev til Knud Olsøn paa 1/6 part udi Knapschoug, item Vaagen, saa og leilendingens derpaa udstedde revers dat/erit 16 Apr/ilis 1722.

2. Mette Bolkens udstedde bøxelbrev til Johannes Vincentzen paa 2 p/un/d 6 merker fisk udi Selstøe, uden reversen at anvise dat/erit 26 Nov/embris 1721.

1722: 160b

3. H/er/r Jørgen Breders udstedde bøxelbrev til Jens *Olfvens/øn paa 1 p/un/d 9 merker S/mør udi Øfre Børnæs, uden reversen at anvise dat/erit 27 Apr/ilis 1722.

4. Biscop Schmidts udstedde bøxelbrev til Nils Larsøn paa ¼ part udi Foldnæs, uden reversen at anvise dat/erit d/en 10 Januarij 1722.

5. Lars Trengereids udstedde bøxelbrev til Jens Larsøn paa 27 merker fisk udi Trengereide, item leilendingens revers dat/erit 29 Apr/ilis 1722.

6. Anders Nipens bøxelbrev til Carl Johans/øn paa ½ Vaag fisk udi Sæle item leilendingens revers dat/erit 29 Apr/ilis 1722.

7. Alis Mittvets udstedde bøxelbrev til Ole Ols/øn paa 1 p/un/d fisk udi Mittvet, item leilendingens revers dat/erit 29 Apr/ilis 1722.

8. Abraham Wessels udstedde bøxelbrev til Mons Ørjens/øn Glesnæs paa 6 ½ merker Smør udi Glesnæs dat/erit 23 Apr/ilis 1722, uden leilendingens rever at anvise.

9. Hans Todis bøxelbrev til Svend Olsøn paa 1 p/un/d 6 merker fisk udi SangoltEide, uden reversen at anvise dat/erit 29 Apr/ilis 1722.

10. Ole Hans/øn Schogis bøxelbrev til Ole Kaalbens/øn paa ½ Vaag fisk udi Nordvig uden reversen at anvise dat/erit 29 Apr/ilis 1722.

11. Magdalena Fleischers udstedde panteforskrivelse til H/er/r General Toldforvalter Johan Gaarmand paa Bielcherøen af Skyld 2 løber Smør og Grundeleje af Buchen capitalen 2262 ½ Rdr dat/erit 21 Januarij 1722.

12. Mikkel Waage og Anders Knapschougs udstedde Skiøde til Anfind Mons/øn paa ½ Vaag fisk udi Trengereide dat/erit 29 Apr/ilis 1722.

13. Jacob Andersøn og Marte Andersdatters udgivne Skiøde til Mikkel Andersøn paa 13 ½ merker Smør udi Lerøen dat/erit 25 Octobr/is 1721.

14. Anfind Monsøns udgivne Skiøde til Mons Mons/øn Kallestad paa 18 (10?) merker fisk udi Gaarden Kallestad dat/erit d/en 25 Octobr/is 1721.

15. Lars Dale og Anders Knapschougs udstedde Skiøde til Ole Monsøn Kallestad paa 33 merker fisk dat/erit 25 Octobr/is 1721.

D/en 30 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev foretaget med Sagerne: og hafde da

Knud Bache, Mikkel Knuds/øn Bache, Peder Hambre Winciantz Hambre etc: med deris interressenter ladet stevne Nils, Ole og Torkield Førland, Elling, Ole, Johannes og Rasmus Kleppe efter forrige tiltale;

Af de indstevnte møtte Ole Kleppe, Nils og Torkiel Førland, Ole, Johannes og Rasmus Kleppe, og tilstode at have brugt samme Garn som af Søen er optagen men Nils og Torkield forklarede at 2de \setninger/ fra dem blev taget af deris tvende baader; som ei vare komne ud for at settes i Søen; men de rode først hen for at hente nogle tosker som fanget Var og dernest hiem igien, men saasnart Solen var nedgaaen brukte de siden at sette det ud ved deris eget Land. Citanterne producerede Laugtingsdommen d/en 6 Julij 1703 afsagt og oplæst; siden forklarede Torkel at de lagde ombord med hin anden sagde Peder Hambre til dem, dette var mad for os nu rakte vi eder som vi vilde, og Torkiel svarede: du ragte dog ingen tyv; og vilde ikke lade garnene beroe omendskiønt de lovede at de ei herefter skulle bruge det mere: og Knud Bache drog Kniven ud og *skal (skar?) kalverne af.

Citanterne paastod dom efter den usvekkede doms formæld.

Efterdi de indstevnte tilstaar at deris garn ere det som af Søen optagne ere og at de andre 2de setninger som af baaden ere tagne dog samme aften skulle udsettis, saa kand Retten ei andet udfinde end jo Citanterne Knud, Mikkel Knuds/øn Bache Peder Hambre, Vinciants Hambre med flere interressentere haver fult Laugtingsdommens Indhold, der siger at enhver, som fornemmer at der fiskis med Toskegarn paa de udi forbemelte dom forbudne Steder maa dem optage og paa en Ret anholde og over de skyldige hende dom til samme Garns forbrydelse

1722: 161

halvdelen til Kongen og halvdeelen til dem s/om samme Garn haver optaget og Sagen proseqverer; da som samme optagne Garn ere taxerede fore 5 rdr, fordømmes de og nu af Retten confiscable halvdeelen til Kongen og halvdelen til Citanterne, og herved forbydis aller herefter paa de forbudne Stæder med Toskegarn at fiske under den i samme Usvekkede Laugtingsdom dicterede Mulct;

Mikkel Bache haver ladet stevne Erik Hambre fordi hand haver skieldet ham for Skielm og Tyv og haver Vidne derom Nils og Ole Høland alt til strafs lidelse efter Loven og denne Processis forvoldte omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte og fragik Sigtelsen; men Mikkel Bache tilstod saaledis at have angivet Sagen som Stevnemaalet ommelder;

Citanten blev tilspuurt om hand hafde Kaldet disse Vidner ? svaret ja, men de ere af Liuse Clostrets gods og ei her vil møde. Angav ellers at have tvende andre Vidner Zidsele Erik(s)datter og Synneve Nilsdatter, som nu ei ere indkaldede: dog tilstod Citanten at Erik Hambre Var drukken.

Citanten Mikkel Bache gives tid til neste Ting at lade faa indkaldet de tvende nu for Retten nafngivne Vidner alt til Sagens opliusning og endelig paakiendelse.

Fogeden Lem haver efter ordre af Stiftamptmanden Undall ladet indkalde Jacob Kaabbeltvet, Ole Strømme, Anders og Rasmus Folnæs, Nils og Thommes Arefiord fordi de ikke møtte efter tilsigelse paa fløttningsstedet da de vare tilsagde at fløtte Stiftbefalingsmanden og Stiftamptskriveren da de efter høi Kongl/ig ordre skulle reise udi Commissionen angaaende Kirkernis indkomsters afhandling;

Jacob Kaabbeltvet er siug, Ole Strømme, Anders og Rasmus Foldnæs, Nils og Thom/m/es Arefiord møtte og tilstode louligen at være stevnte for denne Sag.

Fogeden producerede Stiftbefalingsmandens ordre af 19 Nov/embris 1721 og kunde ikke negte at de jo Vare tilsagde og ei møtte; fogeden i rette satte at de denne gang ikkun maatte betale de Mænd som for dem skydset haver og Stevnevidnerne og for Videre mulct delibereris.

Retten tilspuurte hvor langt de skulle skydse svaret til Qvalesund 1 god Miil.

Efter fogedens paastand tilfindis disse indkaldede Sex Mænd Jacob Kaabbeltvet, Ole Strømme, Anders og Rasmus Foldnæs, Nils og Thommes Arefiord at betale de lejede folk hver 8 s/killing danske efter deris Maj/este/ts anordning, saa og betale Stevnevidnerne deris Umage med at indkalde dem i Sagen; og saa videre delibereris for Straf denne gang.

Fogeden Lem har ladet efter begier af Perleinspecteuren indkalde Skydsskafferen Nils Lerøen fordi hand skal have negtet S/igneu/r Norman Skydz udi hands embedis forretninger og lejede sig selv folk som kostede 1 rdr alt til erstatning og Processens Omkostnings erstatning.

Skafferen møtte og tilstod at have Været ude efter Skyds og kom til Buchen hermed om Aftenen og inspecteuren laag her fra om Morgenen til imod Middag og haver tilsagt 4re udi Telnæs

1722: 161b

3de udi Schoge Simen og Ole Hans/øn Mikkel Schoge; og Nils og Gunder Lillesangolt og saa ei videre at have kundet giort end skeed er,

Thi henvisis Sagen til deris indkaldelse at faa vide om saa er som udsagt er.

Sluttelig blev restantsen saa vel paa ordinaire som extraordinaire Skatter forfattet, oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 4 Maj er holdet almindeligt Vaar- Restantz- Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Tingstedet Frechau nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Anders Tveten og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Dale, Mons Frechau, Ole Bredvig, Ole Bragstad, Joen Heggøen, Ole Haatoft, Mikkel Blom, Stephen Berland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 148 og 153 findis extraherede dernest blev tinglyst.

1. Magdalena S/a/l/ig/ Biscop Schmidts udstedde panteforskrivelse til H/er/r General Toldforvalter Johan Garman paa Capital 2262 ½ Rdr hvorfore iblant andet er tinglyst udi dette Skibbrede og pantsat Ekeland 1 løb S/mør ½ t/ønne Malt, Gaustad 1 løb S/mør 1 t/ønne Malt, Søre Aadland 2 p/un/d S/mør ½ t/ønne M/alt dat/erit Bergen d/en 21 Januarij 1722.

2. Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høi-respective constitution til *Lenerts (Leonard?) Veiner paa et Kremmerleje udi paa Hennøe uden nogen anden at handle der dat/erit 31 Decembr/is 1721.

3. Ane Gaarmands udstedde bøxelbrev til Dinis Jens/øn paa ½ løb S/mør ½ t/ønne Malt udi Gaarden Walle, uden reversen at anvise dat/erit 11 Apr/ilis 1722.

4. Assistents-Raad Kraags udstedde bøxelbrev til Nils Ingebrigts/øn paa 1 løbs leje udi Myrtvet dat/erit 6 Martj 1722 uden reversen at anvise.

5. Ditoes bøxelbrev til Anbiørn Knuds/øn paa 18 merker S/mør ½ faar og ½ Mæle Malt udi Aasbøe, uden reversen at anvise dat/erit 23 Martj 1722.

6. Magdalena S/a/l/ig/ Biscop Smidts udstedde bøxelbrev til Peder Ols/øn Ryland paa 18 merker S/mør 6 Kander Malt udi Echeland, item leilendingens revers dat/erit 26 Martj 1722.

7. Dernest lod Stiftamptskriver Svanenhielm opbyde alt sit Jordegods her udi Skibbreden beliggende til Leilendingernis Kiøb.

Dernest fremstillede sig for Retten Johannes Gudmundsøn Toschøe som hafde erlanget deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Brev og tilladelse at maa egte sin trolovede festemøe Marie Johansdatter Bierkeland af dat/o Kiøbenhafns Slot d/en 20 Martj 1722 og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Jonas Toskem og Gudmund Hielmen maatte edelig afhøris og forklare om deris Slegtskab; hvilke begge for Retten møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde: at Johannes Gudmundsøn Toschøes Moderfader Knud Toschem, og *Marrite Johansdatter Byrkelands faderModer Marrite Gielmen Vare Sødskende og saaledis Johannes Gudmunds/øn Toschøe og *Marie Johansdatter Børkeland hin anden udi 3die lige led beslegtede: dette begierede Citanten under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse som Retten consenterede.

Lensmanden Anders Tveten begierede et Tingsvidne paa Lisbet S/a/l/ig/ Willum Berentens Enkes Veigne Hans Jørgen Brudt og Ole Lars/øn

1722: 162

Smedts Veigne om ikke Gaarden Fløgsand Var S/a/l/ig/ Berent Henriksøns tillige med Lars Miltsous ejendom førend Velædle Severin Svanenhielm dend Kiøbte; men som Velædle Severin Svanenhielm ei til veddermæle er kaldet, blev ingen Vidnisbyrd imodtaget, efterdi det Concernerer hand som ejer:

Derefter fremstillede sig for Retten Tørres Mikkels/øn Hougland og begierede at hands tvende indkaldede Vidner Ole Lars/øn Fløgsand og Lars Ols/øn Fløgsand edelig maatte afhøris og forklare om den Skade ham af en Ulykkelig Ildebrand er tilføjet: hvilke begge møtte for Retten og et efter andet edelig udsagde at Mikkils dags aften 1721 (Mikkelsmesse 29/9) blev for Citanten i aske lagt hands iboende huus med alle andre hands fattige ejendeele og ei videre fik bierget end sin huustrue og 3de Umyndige Børn nøgne af Ilden udslebende; saa hand ei det allerringiste til overs var ejende af gods hvad nafn det nefnis Kunde med, men udi yderste Armod; dette de indkaldede Vidners forklaringer begierede Citanten under Rettens forseigling beskreven til Tingsvidnis erholdelse som Retten consenterede.

Derefter blev Sagerne foretagne og først Kongens og hafde da

Bøidelensmanden Anders Tveten ladet indkalde for Retten Ane Jacobsdatter Sætre, der Svanger ere at tilkiendegive sin barnefader med hvem hon besvangeret er og bøde for sin løsagtighed efter Loven.

Dend indstevnte møtte for Retten og tilstod at Magne Toskem er hendis barns fader; tilspurt hvad Tid hon hafde med ham at bestille ? svaret dend første gang ved S/anc/t Hans tider dog Søftesogshelgen (Syftesok 2/7); og siden 3 Uger efter Mikkels dage 1721 (Mikkelsmesse 29/9).

Magne Toskem møtte for Retten og fragik Sigtelsen og benegtede, ei at have haft omgiengelse med hende nogensinde: end bekiendte hon at have haft med ham at bestille Kyndelsmysse i *høst (Kyndelsmesse 2/2); men alt dette fragik Magne Toskem.

Sagen udsettis til Ane Jacobsdatter haver født at mand kand see at conferere Tiden med bekiendelsen;

Ole Nilsøn og Johannes Hennøe ere stevnte af Rasmus Jensøn Grindem og Johannes Hansøn Sætre af Radøe Schibbrede, fordi de haver overfaldet dem paa Vaarfiske og slaget deris baad i stykker da Rasmus Grindem var udi dend og kom med livis fare siunkende til lands, skieldet ham for Tyv og truet ham med ord at slaa ham ihiel, til Vidne derom gamle Mikkel Nere Qvalem, Mikkel Øfre Qvalem af Radøe Schibbrede item Magne Toskem item Rasmus Olsøn *Grinden \og Joen *Grinden/ alt til strafs lidelse efter Loven.

Ole Nils/øn og Johannes Hennøe møtte og fragik Sigtelsen, paastaaende saadant dem med Vidner at maa overbevisis:

Alle Vidnerne møtte og tilstode louligen at være stevnte for at aflegge deris Vidnisbyrd i Sagen; for hvem eden blev oplæst og betydet og enhver tilholdet sin Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Mikkel Nere Qvalem, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: hverken at have seet det at Citanterne har

1722: 162b

Slaget baaden sønder eller ej, og ei hørt nogen tale af dem; saasom det var for daging (dagry?) Rasmus allene Var udfaren; før nogen andre.

Mikkel Øfre Qvalem blev dernest fremkaldet som edelig udsagde: ei at have seet nogen beskadige deris Baad, ei heller for hunde giøen at have hørt noget af dem, uden en af Hendøe mendene sagde til Rasmus som allene for dag (før dagen rann) kom roende i Land, hvor kom du fra:

Magne Toskem blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: ei at have seet nogen gierning af Hennøe mændene, ikke heller \at de/ talede noget til ham som hand har hørt.

Rasmus Olsøn Grindem forklarede edelig ei derom noget at være vidende:

Joen Grindem forklarede edelig: ei derom noget at Være vidende:

Rasmus Jens/øn blev tilspuurt om hand flere Vidner haver at anhøre, som herom er vidende ? hvortil hand svarede nej: da blev

Efterdi de indstevnte Ole Nilsøn og Johannes Hennøe baade fragaar Sigtelsen og ei med Vidnisbyrd Sagen er bleven overbeviste, saa viger de sagesløs for denne Søgelse og Sigtelse helst efterdi Citanten foregiver ei flere Vidnisbyrd at have.

Lensmanden Anders Tveten har ladet stevne fru Commisarius Risbregt med skriftlig Varsel af dat/o 26 Martj 1722.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hendis Veigne:

Stevnevidnerne Arne Bragstad og Stephen Berland afhiemblede edelig at have stevnt hende med mere end Maanets Varsel for denne Sag og talte med hende selv:

Lensmanden paastod laudags foreleggelse for den indstevnte til neste Ting.

Frue Else Lilienschiold foreleggis laudag til nestholdende Ting her udi Schibbredet, efter loulig given Varsel at møde og svare til Sagen saafremt ei dom skal vorde afsagt.

Henrik Hansøn haver ladet stevne Giertrud Nilsdatter fordi hon har overfaldet ham med haardrag og skieldsord, til Vidne derom Ole Olsøn Frommereid og Siri Thommesdatter Frommereid, alt til strafs lidelse efter Loven.

Giertrud Nilsdatter Frommereid møtte ikke ei heller nogen paa hendis Veigne; ei heller Vidnerne.

Stevnevidnerne Arne Bragstad og Stephen Berland afhiemblede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag.

Efterdi Vidnerne Ole Olsøn og Siri Thommesdatter befindis loulig stevnte til at vidne i denne Sag og nu ej møder deris edelige depositioner at aflegge, saa foreleggis de til neste Ting efter given Varsel igien at møde hver under 10 Rdr bøder, deris vidne i Sagen at aflegge til hvilket at anhøre Giertrud Nilsdatter haver at møde alt til endelig Dom i Sagen.

Gudmund Gielmen haver ladet stevne Thron Magnus og Jochum Møller med skriftlig Varsel af 31 Martj 1722 som blev læst:

De indstevnte for Sagen møtte ikke ei heller nogen paa deris Veigne:

Lensmanden Anders Tvedten og Knud (Evind?) Mæland afhiemblede edelig at have stevnt dem for denne Sag og til dette Ting med mere end Maanets Varsel og talte med dem selv:

Gud-

1722: 163

mund Gielmen producerede forbudet skriftlig forfattet af Henrik Gielmen og Ole Sæle dat/erit 28 Febr/uarij 1722 hvilket for Retten blev læst: og derpaa aflagde de deris eed at saaledis passerit er som forbudet indeholder som for Retten oplæst er; Gudmund Hielmen *referede sig til sit Stevnemaal; og begierer hvis passerit er til et louskikket Tingsvidne; som Retten consenterede saavit Vidnernis forklaring angik.

Jokkum Møller og Tron Magnus foreleggis laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen og Sigtelsen saa fremt ei dom efter hvis indgivet er, skall Vorde afsagt.

D/en 5 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev tinglyst

Vinciantz Mikkelsøns udstedde bøxelseddel til Rasmus Monsøn paa 12 ¾ merker Smør udi Wiig, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 4 Maj 1722.

Jonas Toskems udstedde bøxelbrev til Gunder Joensøn (Jonæ-?, Jonas-?) paa 6 ¾ merker fisk 3 kander Malt 1/8 huud 4 ½ merker fisk udi Toskem, item leilendingens revers dat/erit 5 Maj 1722.

Anders Andersøn Bragstad haver Stevnet Magdeli Nilsdatter fordi hon haver tilsagt ham sin tieniste, oppebaaret festepenger og siden ei kommet i sin tieniste, alt til Strafs lidelse efter Loven [og] processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte tilstod at have oppebæret festepenger 8 s/killing af ham og baaret dem til ham 3de ganger formedelst sin Svagheds skyld og samme penger blev nødt til at antage:

Citanten forklarede at have tvende Vidner at bevise med det hon samme Gudspenger med gode anammede og pengerne over 9 Uger haft (i?) hende; hvilke Vidner heder Ander(s) Anbiørns/øn Bragstad og Ole Ols/øn Gripen; som ogsaa møtte og edelig forklarede først

Anders Anbiørns/øn at have været overværende da festepengene bleve leverede og bleve af dend indstevnte Magdeli Nilsdatter godvillig imodtagne efter Julehelligedagene aar 1722.

Det andet Vidne Ole Ols/øn Gripen forklarede edelig som forrige:

Dend indstevnte forklarede at hon vilde fare til ham naar Aaret er ude hos hendis huusbond og tiene saa meget hon Kand.

Citanten forklarede at skulle imodtage dette tilbud saafremt hon skikkelig vil holde sig.

Efterdi Magdeli Nilsdatter tilstaar \nu/ at vil træde udi Anders Anders/øn Bragstads tieniste, omendskiøndt hon tilforne har negtet, det og \lover at/ giøre saadant Ardbeide som hendis styrke vil tillade; og dog har foraarsaget Citanten formedelst sin veigring at skride til denne Rettergang, saa tildømmes hon først at træde udi Citantens tieniste og dernest refundere ham denne processis forvoldte omkostning med 2 merker danske.

Ane Johansdatter har ladet stevne Nils Aadland efter forrige tiltale og indkaldet Nils Mathisøn og Marrite Stephensdatter; af hvilke ikkun Nils Mathisøn Møtte, ikke heller Synneve Andersdatter;

Nils Mathis/øn forklarede edelig ei om noget saadant at Være Vidende:

Nils Aadland blev tilspuurt om hand andre Vidner havde saadant at afbeviise: men angrer sin hastige forseelse og ubetenksomme tale og gierne vil afbede sin forseelse for Retten som og skeed er.

Efterdi Nils Aadland haver for Retten afbedet sin forseelse hos Ane Johansdatter, og fortryder sin ubetenksomhed, og hastige udsigende, saa delibereris hand for Straf i denne Sag og betaler Citantinden

1722: 163b

Ane Johansdatter denne forvoldte Processis Omkostning med 3 merker danske inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 5 Maj er holdet Besigtelsis Ret paa dend Gaard Øfre Tvet udi Herløe Schibbrede beliggende, hvilken Gaard Bøidelensmanden hafde tilkiøbt sig af Velædle og Velbyrdige frue Zidsilia Lilienschiolds til Herløe Gaard d/en 18 Julij 1714, med 6 dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem dertil opnefnte Mænd Nils Erstad, Anders Dale, Ole Sagstad, Ole Haatoft, Ole Bragstad og Stephen Berland,

Til hvilken besigtelse Bøidelensmanden Anders Tveten hafde ladet indkalde Velbaarne frue Zidsele Lilienschiold og hendis Laugværge Ædle Byetingskriver Hans Christian Gartner; hvilke begge hafde fremsendt deris Skriftlige brev den første af 25 Apr/ilis 1722 og dend sidste af 14 Apr/ilis 1722 at de til samme forretning vare louligen kaldede, saasom det concernerede dem; dette hafde Bøidelensmanden Anders Tveten været foraarsaget at begiere fordi hand paa samme sig til kiøbte Gaard hafde anvendet saa store expenser (utlegg, kostnader), at i fald nogen Odelsbaaren herefter skulle faa løst til samme at indløse, hands samme til denne tid anvente paa samme sig tilkiøbte Gaard Øfre Tvet, kunde loulig være opteignet: hvorpaa vi begave os først til at besee de med samme Kiøb fulte huuser først af hands eget brug:

1. 1 Borrestue af gammelt timmer 8 al/en bred og 9 al/en lang naaverne indbereignet dog nu udi en meget forsvarlig Stand, med Tag, Bordtag og alt;

2. 1 timmerboe 6 al/en lang og 8 al/en breed med Naaver alt af g/amme/l/t/ timmer dog nu udi en forsvarlig tilstand.

3. Forklarede Lensmanden, at her hafde staaet et Ildhuus 6 al/en langt i Kandt som hand hafde soldt for 3 rdr, hvilket alt hand med levende Vidnisbyrd Kunde og vilde Afbevise.

Derimod hafde hand paa nye Toft og paa hands egen bekostning opsat 1 Boe imod Norvest staaende, med Nyt loft ovenpaa staaende, Tag, lofter og Golv, svaler bordtag og alt andet som i det ringiste af os Kand ansees til 60 Rdrs værdie;

End en borgestue med 3 al/en \bred/ gang, loft, gulv svaler Bordtag og alt paa Søre side af Værdi udi det ringiste 30 Rdr.

Nok et Ildhuus med sin Sval paa Nordre side i det ringiste efter nøjeste Værdie 16 rdr.

End 3de timmerklæver af nye opsatte, en ved den gamble borgestue 1 dito ved den Nye borgestue og en ved den gamble Boe af Værdie 1 rdr 3 merker.

Nok 1 Skiøkke af Nye opsat, dog Stav ardbeid med Tag og bordtag 5 rdr 3 merker.

Nok angav lensmanden at have forfløttet flor og lade fra et til Nye toft og med Nyt forbedret paa hands egen bekostning, som hand meente at komme sig til gode overskridet af reparationen; Men som hand forklarede at have brugt dertil det gamble i forrige huus, blev det, i hvor vel de Nu vare udi en meget forsvarlig Stand og bedre end de nogensinde tilforne hafde Været, uden nogen forhøjelse anseete.

End befantes en *Skinneflor af nye opsat med tvende Værelser 10 al/en af timmer lang og 9 al/en bred, en sval af bordtag og standerverk 10 al/en lang 5 al/en bred, af Værdi 12 Rdr.

Et Smalehuus af fire Værelser 12 al/en lengde af timmer og fire Værelser med Skilrum af bord alt med tag bordtag og alt Vurderit til 10 Rdr.

End hafde hand udfløt et Gierde til at forbedre Jorden med dets omkostning til 2 rdr.

End en Smie af Steen opsat med tag for 6 Rdr.

Dernest hafde hand ladet opbygge tvende Stemmer til at indgierde Vandet til Qværnebekken at faae med tvende Remmer at lede Vandet til dette løb alt i det ringiste at Kaaste 16 Rdr.

End et qværnehuus med sine Steene, Redskab, af Jern og Slaag - 16 Rdr.

1722: 164

End hafde Anders Tveten ladet opbryde foruden forrige Agre sæd til 2 ½ t/ønne detz ardbeids efter Umagen til 10 Rdr.

Dernest begave vi os til Leilendingen Lars Rasmusens huuser bestaaende af En liden flor, 15 al/en stue og en lade sampt ildhuus, hvilket alt til nedfalds Stod og ei Kand repareris uden det fra Grunden maa op byggis, undtagen Stuen.

Nok besigtiget den part som Arne Olsøns part af huuser og først 1 flor og Ildhuus, hvilke begge Kunde Være Værde 12 rdr end haver staaet paa toften 2de huus 1 Borgestue og huus som kunde Være Værdi 8 rdr tilsam/m/en saasom de da gandske paa 3die Veg vare nedsunkne. 1 lade paa samme part med gandske uduelig tag og trog til Værdi af 6 rdr men alt dette vil forsvarlig repareris.

Hernest specificeris denne forretnings Omkostning; for Sorenskriverens Reise til Steden anføris indtet, saasom det in natura er forskaffet, dagens forretning 2 rdr, beskrivelse 3 merker, forseiglet papiir 1 mark 8 s/killing forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing, Reisen fra Steden anføris ej heller noget for saasom den blev forskaffet, Mændene hver for deris Umage 1 mark er 1 Rdr fortæring hiem igien 4 merker - tilsam/m/en 4 Rdr 3 merker 12 s/killing danske.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 7 Maj, er, efter Velædle og Velbyrdige Severin Svanenhielms skriftlige begier af dato Bergen d/en 17 Martj 1722, tillige med 6 af Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Bøidelensmanden af Mielde Schibbrede Johannes Øfste Mielde og Knud Vikne og Nils Aasem, sampt Bøidelensmanden af Schiolds Schibbrede Ole Totland og tvende Mænd Paal og Lars Bynæs, skeed Besigtelse paa Gaarden Alvøen /: hvor det priviligerede Krudverk med sine der befindende bygninger, diger og demmer etc: Er indrettet og med stor Bekostning opsat :/ efter indbemelte begierings formæld, udi Velædle og Velbyrdige Severin Svanenhielms hos og over værelse:

1. Findis af nye opsat en Timmer-Pakboe paa Bolverk 22 al/en lang og 11 al/en bred, af dobbelt høide, med tvende Timmerboer nere og 2de oppe hver Rum 11 al/en i Kandt, med Lofter, Gulv, Tag, Suetag, Pande-Tag, *Vinde, dørrer, hengsler, Laas, trapper og en fra det faste Land til samme Boe paa 18 al/en lang udlagt brygge, sampt paa Nordre side af Boen oppe og nere en Sval 3 al/en bred og 22 al/en lang, alt *hegt og sterkt og nu udi en meget god Stand.

2. End en gandske nye opsat Vaaning af 25 al/en lengde og 13 al/en bredde, bestaaende af en dagligstue med opmuret pibe og Jernkakkelovn udi og tvende SengeCammere ved dagligStuen; under kakkelovnen store Messingfødder; en fuldkommen bred gang, en stor stue med tvende Cammere og kakkelovn i storstuen og det ene Cammer; et kiøkken med en duelig Skorsteen og SpisCammer ved kiøkkenet, et Vaskerhuus Ved kiøkkenet; udi gangen en stor troppe og paa Loftet tvende Cammere og udi det ene Cammer en Kakkelovn; ald Bygningen paa Grundmuur opsat og under heele Vaaningen 2de Kieldere, og den heele Vaaning med Suetag, Gavler, PandeTag, lofter, Gulver, dørrer, Vinduer og alt udi en meget god tilstand og ved huuset en have.

3. Smeddens huus med tvende Skorsteener, tvende Stuer, en kipperboe, Kakkelovn udi den ene Stue, Tag, Bordtag, Vinduer, dørrer, hengsler, laas og alt af nye opsat og vel conditionerit.

4. Fra de andre huus Smidie Verkstedet med sit tilbehørige Redskaber.

5. Krudmesterens Vaaning med ald sin tilbehøring indvendig af Vinduer, dørrer, lofter, Gulv, Kakkelovn, Skorsteen, udvendig Tag, bordtag, Gavler og alt udi forsvarlig Stand.

6. End et timmerhuus derhos opbygt med kakkelovn, Skorsteen og ald sin tilbehør vel conditionerit.

1722: 164b

7. Et af Grundmuur opsat *drøghuus 16 al/en langt og 14 al/en bret og 1 ½ al/en tyk Muur med skorsteen og en meget stor Kakkelovn udi, loft, gulv Tag og fri gang, med sit tilbehør inden til, udi en meget god stand.

8. Tiørehuuset med ald sit tilbehør vel conditionerit.

9. Brekhuuset med sine Salpeterkiedeler af Kaabber og alt sit andet tilbehør udi en forsvarlig Stand.

10. Møllen med sine tvende Gænger og alt sit tilbehør meget Vel conditionerit og vel indrettet.

Dernest blev beskuet Stemmerne for digerne femb i tallet udi det øverste Vand, hvilke udi mere end 150 Aar, har været opsatte dog nu forbedrede og forhøjede og haver af førstningen været anlagde til en paa samme Gaard Alvøen staaende Tydsk Kornmølle, som, før dette priviligerede Krudverks Indrettelse gik med fire Gænger og altid uden paaankelse Vandet til Kornmøllens Brug har været brugt og nu til dette priviligerede og indrettede Krudverk og dends fabriqver, nødvendig behøvis; uden hvilke opsatte demminger, Vand i Tørke tider til dette priviligerede Krudverk maatte manqvere; og af samme Vand er tilforne Malet udi de tørreste, her indfaldende, Tider, Nat og dag i 12 Uger; disse femb, for dette Vand, opsatte demminger, har foraarsaget, at Vandet, ved sin opvexning, kand faa et udløb, til een af Lectoratetz allernaadigst beneficerit Gaard Loddefiord kaldet, og benøttis af den der boende Bonde til en liden havre qværn, naar samme Bonde maatte tillades at trekke den ene, af dette priviligerede Krudverks interressentere, opsatte demming og udmale for dem det gandske Vand, som med saa stor Omkostning paa digers og demmers Opsettelse er anvendt til at giemme Vandet til Krudverketz nøtte og ei tilforne tog sit udløb der førend digernis demminger bleve opsatte; saa at, hvis herudi ikke betids sker hinder og den bonde betagis sin foretagne Gierning til en privat interresse, vil dette priviligerede Krudverk, som til publiqve beste er opsat og med mange 1000 Rdrs Omkostning indrettet tage en ubodelig Skade og deris paa samme demminger anvente Omkostninger, som vi anseer over 500 Rdr Værdi, vare forgievis, saasom Verket ikke uden Vand kand drivis.

End blev beskuet dend nederste Stemme for det nederste Vand, hvilken at opsette og indrette, som den nu er, har kaastet over 500 Rdr.

Foruden dette er her paa samme Gaard Alvøen giort store Bekostninger med Vejer at anlegge fra et huus til et andet, Biergerne hvor fornøden har giortis, at minere, som mangesteds er at see, Vejer fra øverste Krudmølle til Søen at anlegge; Jorden at igiennem grave; Sterke Grunder af Steenmuur at indrette til bygningerne; hvilket alt store Midler har kaastet; alting findis her nu udi forsvarlig Stand, er nyt, *hegt og sterkt og vel indrettet og det eniste som benødigis er, at Opsidderen paa *Logdefiord hindris i at udtappe Vandet, som med saa stor bekostning af Krud Verketz interressentere er indhegnet.

Og saaledis denne forretning mod Aftenen, samme dag til ende bragt.

Hernest specificeris denne forretnings bekostning; Sorenskriverens reise fra Tingstedet i Herløe Schibbrede Frechau 2de Mile, trende Karle paa hands egen bekostning ½ Rdr, reisedagens fortæring til Aastæden 4 merker, dagens forretning 3 Rdr; reisen hiem igien paa hands egen bekostning 7 Mile med 3de Karle 1 rdr 5 merker 8 s/killing, forseiglet papir 1 mark 8 s/killing, beskrivelse 2 merker; de 3de Mænd af Mielde Schibbrede for deris reise frem og tilbagers *samp (sampt) dagens forretning hver ½ rdr - 1 rdr 3 merker; de 3de Mænd af Schiolds Schibbrede hver 1 mark er ½ rdr, tilsammen denne forretnings Omkostning 8 rdr 4 merker.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 18 Maj er holdet Aasteds-Ret paa dend Gaard Hustrulie udi

1722: 165

Haasanger Schibbrede beliggende med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem opnefnte Mænd Lensmanden Nils Hannestvet, Ole Mielstad, Johannes Langeland, Jacob Herland, Vemmund Vahre, Askild Noraas, Berge Litland, Johannes Bysem og Johannes Noraas, sampt Odelsløsnings Ret, hvilken Sag skulle have Været for første Tisdag efter Paaske og derpaa af Citanten Anders Tepstad, som rette odelsbaaren var udsted Stevnemaal til Johannes Lars/øn Hustrulie at lade sig af samme Gaard Hustrulie 1 løb Smør udløse, som er Anders Tepstads rette paa federne side Odel, men formedelst Retten samme dag hafde en Sag af lige Omstendighed og end samme dag maatte biivaane de ordinarie *Vartinge (Vaartinge), blev denne Sag til denne Dag tidsat; nu vi kommer her absenterer sig Manden af Gaarden og ej vil møde, ikke heller haver Citanten Stevnevidner som Sagens loulige Stevnemaal kand afhiemble;

Thi henvisis Sagen til d/en 15 Junij paa Hustrulie igien hvor Citanten haver at indvarsle Johannes Larsøn og stevnevidnerne at møde til afhiembling da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 19 Maj er efter høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand og Justitz-Raad *Andreæ (Andreas) Undals høirespective befaling holdet extraordinarie Ret paa Gaarden Eide Nærværende af Kongl/ig Maj/este/ts foget opnefnte Mænd Ole Høland, Lars Øfre Echanger, Ole Kalsaas, Mons Heggertvet, Aamund Lie, Mons Øfre Echanger, Eling Lie, Anders Høland, fogedens befalinger af 8 Maj 1722.

Rector á Mønichen Comparerede for Retten og indgav først sin begiering til Stiftamptmanden med hands derpaa fulte resolution af 6 Maj 1722 som blev læst saa formeldende: dernest producerede Rector á Møiniken hands til dette Tingsforhør skriftlige forfattede Stevnemaal af 4 Maj 1722.

Lars Schaar møtte og tilstod at være loulig stevnt for denne Sag dog paastod hand tid til at faa indkaldet alle af Almuen til Tingsforhør,

Rector á Møiniken producerede sine Stevnevidner som haver indkaldet Lars Schaar edelig, hvilke Vare Ole Sandalen og Knud Echeland som edelig udsagde at have med i dag 14 dagis Varsel ladet indkalde Lars Schaar paa hands gaard Schor og talte med ham selv; og copie ham af Stevnemaalet meddeelt.

Alle de indkaldede Vidner møtte for Retten og tilstode \at være kaldede/ edeligen til at aflegge deris Vidnisbyrder i denne Sag; undtagen Lensmanden Elluf Mundals Koene; og først fremkaldet

Lensmanden Elluf Mundal som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: og tilspurte Rector Erik á Møinichen Lensmanden Elluf Mundal hvad Tid ungefær Lars Schaar Natte Tide var hos ham ? svaret midnatz tid enten en halv time for eller efter Midnat kunde hand ikke vist erindre Tiden var i Skaar - Tiden dagen kand hand ikke erindre og var en Nat til løverdag; hvad Lars Schaars begiering dend tid Var ? svarede Lensmanden at Lars Schaar kom med en seddel til ham og begierede hielp af ham til Sagen formerit imod deris Sogne-Præst Rector á Møinichen. 3. Om hand da førte nogen seddel med sig og hvorom hands begiering var og om hand ikke begierede af hver 1 mark ? hvortil hand svarede at udi seddelen stod om 1 mark, men muntlig begierede hand hvad de vilde give og begierede at hand deponenten blev begieret at hand vilde lade indkræve Ved Mænd penger, men det skeede ei, siden, saasom deponenten ei understod sig ei videre øfrigheds ordre at giøre det; end forklarede lensmanden at Lars Schaar begierede af ham at forskyde sig \en eller/ 2 rdr indtil penger kunde indsamlis, hvilket ikke heller skeede, og derhos forklarede Lars Schaar at have laant af Bodel Rachnæs i Bergen 2 rdr indtil de kunde blive indsamlet;

Dernest blev fremkaldet Lars Ellufsøn Mundal som edelig udsagde: til første spørsmaal at det Var i høst Lars Schaar Var udi hands faders huus natte Tider; om seddelen

1722: 165b

forklarede hand at dend(s) indhold var at hand begierede udi seddelen at lensmanden vilde indkræve udi Allenfits Schibbrede 1 mark af hver Mand til Sagens drift imod deris Siælesørger og Præst Mag/ister Erik á Møiniken og var under samme seddel ingen hand;

Ved Retten lod og Rector tilspørge Lars Schaar og Elluf Mundal om ingen af dem viste *hvo (hvem) seddelen hafde skrevet ? dertil Elluf Mundal svarede: at da hand tilspuurte Lars Schaar hvem samme seddel hafde skrevet, svarede Lars Schaar Furstenbergs tiener; det samme tilstod Lars Schaar og for Retten;

Lensmanden Anders Tveten forklarede edelig til første spørsmaal hvad Tid Lars Schaar eller Nogen paa hands Veigne har krævet af Mælands Almue nogle penger til denne Sags drift ? hvortil hand svarede at derom er hand ei vidende:

Anders Røsetter forklarede edelig som forrige:

Børge Litland forklarede edelig: 1. Om Lars Schaar har begieret af ham at sette sit boemerke under hands anfangende Klagemaal ? svaret nej. 2. Om af ham noget penger er begieret til Sagens drift ? svarede at Stephen Bernæs var hos ham og begierede paa Lars Schaar og Nils Hannestvets Veigne penge til denne Sags drift 10 s/killing; men førend dette skede kom Lars Heldal og begierede paa de sammes Veigne 6 s/killing til hielp til Sagens drift imod deris Præst Mag/ister á Møiniken; hvilke penger deponenten udlagde tillige med andre flere. 3. Om nogle ord blev brugt ved de krævende Mænd, svaret nej:

Tyge Noraas \en Spedalsk Mand/ blev dernest fremkaldet og edelig udsagde; til det første spørsmaal mod Borge Litland formerit nej: til det andet svarede hand at Lars Schaar ved Mogens Grimstad lod begiere 6 s/killing, som hand ei vilde udlegge: til det 3die svarede hand nej.

Ole Pedersen Svennem udsagde edelig: og til det første svarede hand at Mons Grimstad 2de gange var hos ham og paa Lars Schaars Veigne begierede penger til hielp med hands formerede Sag imod sin Prest og første gang begierede hand 6 s/killing og fik dem, anden gang kom Ole Tveten først og begierede 10 s/killing og fik ei dem, 3die gang kom Mons Grimstad og søgte paa Lars Schaars Veigne 1 mark men ei fik dem, og brugte ingen andre ord;

Lars Schaar blev tilspuurt om hand vilde tilspørge Vidnerne noget ? hvortil hand svarede nej:

Ellers begierede \Rector af/ Retten *af (at) her maatte opnefnes tvende Mænd tillige med en Lensmand at afhøre udi Lars Schaars veigne overværelse Lensmanden Elluf Mundals Koene og Halvor Totland; thi opnefnte Retten Lensmanden Iver Esem tillige med Ole Sandalen og Knud Ekeland samme edelig at afhøre og igien samme edelig fremføre; ellers begierede Rector á Møinichen hvad her [for] Retten passerit er under Rettens forseigling beskreven, som blev bevilget.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 15 Junij er holdet Aasteds Ret igien paa Gaarden Hustrulie med foranførte Mænd, undtagen Mogens Mellstad for Jacob Helland,

Hvorda Citanten Anders Amunds/øn Tepstad hafde ladet stevne Johannes Lars/øn Hustrulie og Marrite Askildsdatter først til at anhøre hands indkaldede Odels Vidner Ole Sandal og Siur Mielstad, som skal bevise det Citanten er rette odelbaaren og haver Aasæde Ret til denne Gaardepart Hustrulie hvorpaa Johannes er boende og dernest samme hands odelsgods at fravige og tiltræde hendis eget odel Tepstad saasom hand samme Aasede Ret ei vil afstaa og som ingen mindelig forening her om er skeed, indkaldis Johannes Hustrulie til at fravige som før er melt gaarden Hustrulie og betale Citanten denne foraarsagede og paatvungne Processis Omkostning.

Johannes Hustrulie og hands Kone møtte og tilstode loulig at Være stevnt for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer: Vidnerne møtte og tilstode louligen at Være stevnte for at aflegge deris edelige Vid-

1722: 166

nisbyrd i Sagen. Ellers blev af Retten Johannes og hands Koene tilspuurt om de ei haver det Skiøde paa Gaarden Hustrulie hvilket best kand *Vdvise denne Odels adkomst ? hvortil de svarede jo; og producerede det gamle Skiøde udgivet af Appellone Due og Jonas Lyster af dat/o 22 Sept/embris 1693 tinglyst d/en 24 Octobr/is 1693. Johannes formeente at efterdi samme Gaard Tepstad er ham tilfalden nemblig Anders Tepstad imod Hustrulie, ved Skiftet efter hands fader og da var fornøjet dermed, saa meente hand at samme nu var uveigerligt at faa tilbage: end producerede Johannes Hustrulie et Mageskifte brev af 15 Julij 1716 udgivet af Anders Tepstad paa 18 merker Smør udi Hustrulie imod 18 merker Smør udi Tepstad: og da af ham var skeed som er Myndig Mand, thi har saa bede hand at samme blev uryggeligt.

Retten tilspuurte Parterne om de ei kunde paa denne Maade forligis at hver bliver ejermand for en halvedeel udi Hustrulie og lige udi Tepstad og hver boer og bruger og besidder sin nu paaboende Gaard og tager bøxel paa hver sin andeel; paa det de kunde boe roligt og sikkert begge; Men dertil var Johannes Hustrulie ei at persvadere (overtale) til; Anders Tepstad derimod formeente at hand ikke kand lade sit Odel falde imod et Uvist odel ham paa Skiftet kand Være tillagt, som nu vil indløses af de rette Odelsbaarne og saa kunde hand blive paa en bar haug udkast; og henskiød begge parter sig til Rettens Kiendelse og Dom.

Hernest specificeris denne Processis forvoldte Omkostning; Sorenskriveren for forrige dags forretning 2 rdr, for denne 1 rdr for skyds 12 s/killing og tilbagers 1 mark 8 s/killing Mændene hver 1 mark er 1 rdr 2 merker.

Vel udviser det for Retten producerede Skiøde at Gaarden Hustrulie haver været S/a/l/ig/ Aamund Hustrulie og hands Arvingers rette Odel; men som den Myndige Arving Anders Tepstad, som selvsamme Tid paa Gaarden Hustrulie var nærværende, ei den Tid haver paastaaet nogen OdelsRet udi Gaarden Hustrulie men med Gaarden Tepstad var fornøjet, som Skiftebrevet af 18 Febr/uarij 1718 udviser; saa kand Retten ei fravige Skifteforretningen som endnu ligger usvekket; Siden den Tid er med 2de Skifter holdet det ene d/en 12 Febr/uarij 1719 og det andet d/en 3 Decembr/is 1720 og alle ligger usvekkede;

Saa dømmis for Ret at Gaarden Hustrulie er og bliver Enkens \Marrite Askilsdatter og børns/ Odel og Tepstad Andersis; uden saa er at Tepstad af de rette odelsbaarne vorden indløst, hvorved Anders Tepstads taber odel med (mod?) odel; da reserveris ham hands billige paatale for uhiemmelt odel. Processens Omkostning betaler Anders Tepstad allene.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 15 Julij er holdet Aasteds Ret paa dend Gaard Wadsil med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem ved Bøidelensmanden Iver Esem opnefnte Mænd Nils Asgaard, Ole Høland, Ole Kalsaas, Anders Høland, Elling Lie, Aamund Asgaard, Mons Echanger og Ole Esem;

Hvorda Fuse Wadsil hafde ladet stevne Ole Eide fordi hand har benegtet ham sin fierdepart udi Gaarden

1722: 166b

*Wasil; som har Været baade Medejer i samme gaard og hands formynder, samt at producered hvad beviis hand derimod kand have efterdi hand har ladet indføre Qvæg for den halvedeel og benegter ham paa sin hustruis Veigne ¼ deel, at da formynderen maa tilfindis at tilsvare ham af Jordegods udi Gaarden Wadsil ¼ part rigtig og forsvarlig imod de andre; og saaledis begierer den fierdepart af Jorden som hand nu beboer og Ole Vadsil for ham og hands nu havende huustrue haver opsagt, og alt det efter hands skiødis udviis, item haver hand indstevnt den anden formynder Jacob Raknæs om det samme; item haver hand indstevnt Helge Wadsil til at deele lige med dem i alt af Jorden.

Ole Eide Møtte og tilstod loulig at Være stevnt for denne Sag; item tilstod Helge Wadsil at Være stevnt til at Være Overværende i denne Sag; item tilstod Jacob Raknæs hertil at Være stevnt.

Retten tilspuurte hvorlenge dend part som Helge nu bruger og af hands formand og fader Nils Wadsil brugt er, er saaledis, som den nu brugis ? hvortil de først anviste det gamble Skiøde af Velbyrdige Hans Lilienschiold udgivet d/en 8 Maj 1681 og tilforne beboet samme part som nu Helge bruger og Ansedit er en 12 aars Tid; og end i mange tider tilforne brugt saaledis; dernest tilspuurte Retten Ole Wadsil om hand nogensinde har holdet loulig huusebesigtelse paa den part Siur Wadsil nu bruger ? hvortil hand svarede nej: men at Fuse strax tog alt hands huustrue tilhørende; end tilspuurt Ole Eide om hand har tilstaaet Fuse Wadsil denne part hand nu udi Wadsil er brugende ? svarede nej: og at det aldrig ham skal overbeviisis og derfore producerede sin bøxelseddel at samme part ham bøxlet har dat/erit 9 Octobr/is 1694 og tinglyst d/en 19 dito men vel tillat ham bruget for Et Aars tid. Item tilspuurt hvad forskiel der er imellem Siurs part og denne part ? svaret lige god af Ager og Eng, og formeente Ole Eide at efterdi hand selv haver slebet med huus og hiem paa denne part, hand da maatte ham tilhøre:

Fuse Wadsil producerede et skiøde af Helge Wadsil udgivet paa 4 ½ merker Smør 3 ¾ Kande Malt udi Gaarden Wadsil og i samme Gaard Wadsil skal hand nu være ejende 18 merker Smør 15 Kander Malt, efter Skiødets udvis af 8 Martj 1717 og tinglyst d/en 8 Martj 1717 hvorfore hand paastod en fierdepart af hele Gaarden; derimod Helge Wadsil tilstod at Skiødet af ham til et bevis for Fuses part er giort, men ei til forkrenkelse for hands Ret; Helge Wadsil tilbøed Fuse penger for den fierdepart Siur nu bruger, saa hafde hand indtet at sige; ? hvortil hand svarede at hand vil tage penger, men have vedderlaug for bekostning med huuser; Helge Wadsil forklarede efter tilspørsmaal, at om endskiønt hand ei er pligtig til noget af sin part at bortgive, saa dog vilde hand da af godhed give ham noget, naar hand ikke formeget Var begierende:

Hvorpaa 2de Mænd bleve udviste at megle dem imellem; hvilke Vare Nils Asgaard og Ole Høland, som i parternis Nærværelse og med deris consentz (bifall, samtykke) inddelede en Teig paa Vestre siden af Vanden og hugget Merke udi en liden *dreijl fra Esem Vandet til Ari Vandet og Merket 6 furrer; item blev Fuse Vadsil tilstaaet den bøxel som Var falden paa Siur Wadsils part af Ole Eide efterdi lodden er Fuse Wadsil tilhørende: og siden giort udstenen imellem

1722: 167

dem paa alle sider; forstaa Helgis part og de andre tvende parter; og saaledis da skeed forlig imellem parterne af Helge Wadsil ejer og tilhører den part hand endnu beboer til stedsvarende ejendom; \uden hvad hand Fuse godvillig haver overleverit/ Fuse at tilhøre Siur Wadsils part og den Aaboed paa samme part falden er, sampt bøxel og landskyld af den part; Ole Eide at tilhøre den part Fuse nu beboer, men samme at følge Fuse imod bøxel til Vedbørlig landskyld erleggelse og livis brug; og saaledis denne Sag til endebragt.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 13 Julij er holdet huusebesigtelse paa den Gaard Vadsil efter samptlige 3de ejeris begiering med Sex mænd af de foranførte undtagen Nils Asgaard og Ole Høland og det paa Siur Wadsils part, til hvilket at overvære Siur Wadsil tilstod loulig at Være stevnt: hvorpaa vi begave os først at besigtige og

1. Udi den store stue dend halve part hvilken fattis Gulv, benker, Bord og tillaaser 3 rdr, halv liore kiste 8 s/killing, dend anden halve deel af samme huus forærede Helge Wadsil Fuse sin Svaager.

2. 1 liden Bue fattis Gulv 1 tyltt timmer 2 rdr, tillaaser 3de á 8 s/killing st/ykke 1 mark 8 s/killing Ardbeidsløn 1 rdr; til tag, bordtag, Vindskeeder og andet brøstfeldigt paa samme huus, sampt Spær 4 rdr.

3. 1 liden stue, til Gulv fattis 1 rdr, ardbeidsløn 3 merker, Spærrene 1 tylt 1 mark 8 s/killing til bordtag 1 rdr, til Næver 3de Kipper 1 rdr, Vinskeder, Torveld og ardbeidsløn 2 rdr.

4. Floren i alt at reparere, saasom den i Grund Vil, 6 rdr.

5. Udi laden en fierdepart hvilken ei ringere end med 3 rdr kunde repareris.

6. Smalehuus gandske *borraadnet (forraadnet) og ingen stok i behold, vil kaaste at opbygge 6 rdr.

7. 1 Skykke og ildhuuset nogenledis forsvarlig,

Saa ald denne Aabod bedrager sig til 31 rdr 8 s/killing.

Siur Wadsil blev tilspuurt hvad hand til denne Aabod hafde, ? svaret 2de Kiør, 1 liden Kiedel og 3de smaler og ei Videre;

Thi blev kiendt at saafremt Siur Wadsil ei inden Michaeli reparerer huusene gandske forsvarlig; givis Fuse Wadsil fuld adgang til hands indsamblede høe og Korn til hands ejendoms opbyggelse og conservation.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 18 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting for Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Peder Lars/øn Arnetvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Brudvig, Lars Angeltvedt for Halsten Rødland, Mons Helle, Stephen Toft, Gregus Souraas, Mons Hiorteland, Johannes Tuenæstvet for Anders Lødtvedt, som død er, og Johannes Store Tuenæs for *Peder Arnetvet*;

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed og ædruelighed sampt ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst

(1.) Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste bevilgede fri skyds for Perle Inspecteuren Abraham Norman og dat/erit Frideriksborg d/en 31 Octobr/is 1721.

2. H/er/r Christen Kraags udstedde bøxelbrev til Mons Magnes/øn paa ½ løb Smør ½ huud og ½ faar (i ? - gard ikkje nemnd), item leilendingens derpaa givne revers dat/erit 23 Decembr/is 1721.

1722: 167b

3. Stiftamptskriver Severin Svanenhielm lod opbyde alt sit gods udi dette Skibbrede beliggende til Kiøbs og frist til leilendingerne, hvis de ej indfinder sig lader hand dem vide at det bliver soldt til hvem det Kiøbe Vil, og jo før jo heller haver opsidderne sig at indfinde; eller siden selv have at takke om fremmede det fra dem kiøber:

Efterat Skatterne vare anammede saavit dennesinde Var at bekomme blev foretaget med Sagerne: og hafde da *da

Bøidelensmanden Peder Larsøn Arnetvet ladet stevne Mons Børgesøn *Terchnæs efter forrige Kiendelse af 31 Maj 1721.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne dog fremstod hands Broder *Aamunds Børges/øn Inste Horvig, foregivende at hands Broder Mons Børges/øn Terchnæs havde tilsendt ham sin pige med forklaring at hand skulle Være siug.

Fogeden producerede efter forrige afsigede interlocutorie Kiendelse Sogne Præstens attest af 6 Apr/ilis 1722 paa hvad Tid ermelte Mogens Børges/øn Terchnæs er bleven copulerit med sin nu havende hustrue og hvad tid hon er kommet i Barselseng med en datter, og derefter paastod dom til \Egte/ Bøders erleggelse efter Loven.

Efterdi fogeden Lem nu for Retten med Sogne Præstens Mag/ister Erik á Møinikens attest af 6 Apr/ilis 1722 beviser, at Mogens Børges/øn *Terknæs med sin nu havende huustrue Brite Olsdatter Espel i Aasene Kirke eller Capel er copulerit S/anc/te Hans dag 1719 og at deris første Avlede Barn d/en 18 Søndag efter Trinitatis sam/m/e Aar 1719 er bleven døbt en datter Nafnlig Brite; da tilfindis Mogens Børges/øn Terchnæs at bøde for sig og huustrue for begangne egtebøder tilsammen 3 rdr 2 merker 4 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito haver ladet stevne Nils Jabne for begangne horeri udi sit Egteskab medens hand haver levende huustrue Eli Larsdatter med Gønnete Pedersdatter \som er bort rømt/ alt til strafs lidelse efter Loven.

Nils Jabne møtte og tilstod loulig her fore at Være stevnt og at Være fader til det Barn hon er bleven frugtsommelig med; men pigen eller Mennisket er borte og fra første tid haver Været Borte saa ingen endnu afved hvor hon er afbleven.

Fogeden paastod dom for første Søgning efter Loven.

Efterdi Nils Jabne nu for Retten tilstaar sin forseelse at have besvangret bortrømte Gønnete Pedersdatter /: hvor hon er afbleven endnu ingen afved :/ og det medens hand haver levende huustrue Eli Larsdatter; thi tilfindis hand at straffis yderlig paa sin formue for denne forseelse Saavit bevislig og af ham \selv/ tilstaaet er.

Dernest blev restantzen paa de ordinarie Skatter for de resterende Skatte for 1721 oplæst og forfattet, sampt af Retten forseiglet, efterdi ingen indsigelse derimod er bleven giort.

Sluttelig som ingen sager flere efter paaraabelse blev angivet, er Retten paa dette sted dennesinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 20 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue udi Hougsvigen, nærværende

1722: 168

Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Haldor Vikno, Ole Birkeland, Anders Prestun, Erik Blom, Anders Antun, Ole Hartvet, Gutorm Hundhammer og Knud Vikno med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed og ædruelighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit.

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste bevilgede fri skydz for Perle Inspecteuren Abraham Normand dat/erit 31 Octobr/is 1721.

2. S/a/l/ig/ Stiftskriver Hermand Gaardmandz udstedde Obligation til H/er/r Christopher Gaarmand paa Capital 500 Rdr udi Croner, dat/erit d/en 24 Martj 1705.

3. Nok en udstedd Obligation til H/er/r Christopher Gaarmand \af hans Enke Alida Gaarmand/ paa Capital 283 Rdr siger Tohundredetreogfiresindstyve Rixdaler udi Croner, hvorfore er pantsat Gaarden Mielde med paastaaende bygninger dat/erit 7 Januarij 1712.

4. End en Obligation af samme udgivet paa Capital 140 Rdr til (?: namn ikkje nemnd) hvorfore er pantsat Gaarden Mielde med andre hendis faste ejendele, dat/erit 15 Octobr/is 1716.

5. Nok en af Alida Gaarmand udgivet til H/er/r Christopher Gaarmand paa Capital 200 Rdr, hvorfore er pantsat gaarden Mielde med paastaaende huuser og tilhørende qvæg, og Redskab, sampt andre tilhørende ejendele af Jordegods og løsøre dat/erit 8 Apr/ilis 1717.

6. Mons Anders/øns udstedde revers til Anders Halland paa 20 merker S/mør 3 1/3 Kande Malt udi Gaarden Halland dat/erit Hougsvig d/en 4 Nov/embris *1722 (1721).

7. Stiftamptskriver Svanenhielm lod opbyde alt sit Jordegodz udi dette Skibbrede beliggende til sine opsiddere og leilendinger at Kiøbe eller de til fremmede bliver bortsolt, og at de forderligst indfinder sig uden de selv for forsømmelse vil have den deraf paafølgende Skade og fortræd.

8. Rasmus Larsøn Burkelands udstedde revers til Elling Houge paa hands tilbøxlede brug udi Gaarden Burkeland for 18 merker S/mør 12 Kander Malt, dat/erit 23 Apr/ilis 1722.

Efterat Skatterne Saavit dennesinde var anammede, vare oppebaarede, blev foretaget med restantsernis forfattelse og oplæselse og ingen indsigelse derimod giort thi blev den af Retten forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 21 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredes Almue paa Gaarden Mundall, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Toftinge, Gulak Berfiord, Johannes Berfiord, Iver Lie for Sæbiørn Feste, Nils Berrefiord, Christian Øfre-Mychisvold for Ole Bærraas, Anders Smørdal og Jacob Ryland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente Advaret er først publicerit

Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste bevilgede fri skyds pas for Pærle-inspecteuren Abraham Normand dat/erit 31 Octobr/is 1721 ./.

Dernest lod Velædle Severin Svanenhielm opbyde hands Gods udi dette Schibbrede beliggende til leilendingerne først til Kiøbs, men hvis de ikke indfinder sig, da bliver de soldt til hvem det Kiøbe vil og de selv siden at have sig at takke for uleilighed, som deris forsømmelse kand foraarsage.

1722: 168b
 
 

Ellers lod Ole Klevedal og Siur Icheland formyndere for Lars Haannisdals Sønnesøn Nils Børgesøn opbyde hands tilfaldne Arve Midler efter faderfader; Moder og fader dend summa 182 Rdr nogle Mark og skilling, i fald nogen den for Vedbørlig Rente vilde antage imod Vedbørlig Pandt, men som ingen sig indfandt, befalede Retten formynderne samme at hiemme til fornødenheden derefter søgte.

Dernest blev publicerit Lector Bornemands udstedde bøxelbrev til Aamund Nilsøn Spurcheland paa 1 p/un/d S/mør og 16 Kander Malt udi Hannisdal, item leilendingens revers dat/erit 10 Apr/ilis 1722 ./.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde Var at bekomme Vare anammede blev foretaget Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøidelensmanden Elluf Mundal ladet stevne Synneve Andersdatter og Giertrud *Haaversdatter efter forrige tiltale.

Begge møtte og tilstode at Være loulig stevnte for denne Sag og til dette Ting; Synneve forklarede først at Være kastet af Giertrud *Andersdatter med en steen og tog saa fat paa hende udi Ansigtet og ei beskadigede hende; Giertrud *Andersdatter forklarede at have kast efter hende med en steen fordi hon talede hende til, at hon bortjagede hendis \husbonds/ Qvæg af Marken og det af puur ondskab; og som parterne bleve tilspuurte om her Var vidner i denne Sag ? blev svaret nej: men Giertrudz husbond Tollef Mundal og Elluf Mundal forklarede at pigen ilde slagen kom hiem og blodig. Citanten paastod at fralegge sig Sagen ved eed; hvilket Retten ikke vilde tilstæde;

Fogeden paastod at Vidnerne Lars Mundal og Magne Mundal edelig maatte afhøris; af hvem nu allene Lars Mundal møtte, som nu edelig forklarede: at om aftenen støle tid bel kom hands *høstedatter (søsterdatter?) gaaende og sagde til hands Moder, jeg tror her bliver slagsmaal uden for gaarden i dag som deponenten forklarede selv at have hørt, hvorpaa deponenten tilspurte hvem der skiendede ? svaret Synneve og Giertrud, hvorpaa deponenten gik ned for at tale med Synneve, da hand kunde tenke de Vare komne af stølen og sagde Synneve til deponenten til Spørsmaal, har du Synneve slaaes i Qveld ? hvortil hon svarede, jo baade slaaes og skiendtis; hvorpaa deponenten sagde, jeg tror ei at det Var saa meget Mod i dig Synneve at du slog hende, ? hvortil Synneve sagde jo hon fik saa Meget hon skal kiende det et Tag og hafde jeg naaet riis, skulle jeg have givet hende i rumpen; hvorpaa deponenten gik op til Giertrud *Haaversdatters huusbond og fant hende ilde medhandlet med optrutet ansigt og blodigt og klagede samme Tid Giertrud *Haaversdatter for deponenten og hendis huusbond Tollef Mundal over den onde medhandling af Synneve.

Fogeden paastod tid til at føre flere Vidnisbyrd som nu ej ere indkaldede, til nermere opliuslighed, som Retten consenterede.

Dito haver ladet stevne Tyri Johansdatter efter forrige tiltale af 13 Maj 1722 til at nafngive hvem hendis Barns fader er ? som end nu giorde og derpaa aflagde sin eed for Retten at ingen anden end ermelte \Soldat/ Ole Gulaksøn Fæste er fader til hendis avlede Barn; men betalt sine Bøder; som fogeden og paastod sandhed at Være.

Sluttelig blev befattet restantsen over de herudi Skibbredet Skyldige, oplæst og af Retten forseglet og som ingen flere Sager efter paaraabelse vare indkaldede, blev Retten dennesinde her ophævet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 22 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibb/redis almue paa Gaarden *Mundal nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem

1722: 169

og Sex Laugrettesmænd Johannes Raknæs for Mons Grimstad, Johannes Bysem, Jacob Raknæs for Ole Grimstad, Børge Litland, Haldor Bysem og Johannes Langeland, de tvende Askild og Johannes Nordaas møtte ikke men Askild Var legsmand og udi loulig forfald ved Completeringen, og nu ei nogen videre Almue møtte, thi kunde intet andet foretagis end Skatter at anamme saavit Var at bekomme og derpaa brut og ophævet af manqvement for fuldkommen Laugret.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 23 Julij er holdet almindeligt Sommer- Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbrede paa Gaarden Mundal, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Iver Echnæs, Lars Echnæs, Anders Biørge, Ole Esem, Lars Øfre Echanger Lars Nere Echanger for Anders Totland, Mons Heggertvet og Anders Høeland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Navn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, blev først Tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste bevilgede fri *skylds (skyds) pas for Perle-inspecteuren Abraham Normand dat/erit 31 Octobr/is 1721.

Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøidelensmanden Iver Esem, efter ordre af fogden ladet stevne Siur Corporal under Capitain Højelsens Compagnie for uskikkelig øelsal paa sidstleden Vaarting 1722 d/en 13 Aprilis alt, til de anholdte Vahrers fortrydelse og bøders erleggelse efter Loven.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Hans og Johannes Echnæs møtte og afhiemblede at have givet ham 14 dagis Varsel i gaar for hands logemente og talte med hands Koene og siden med ham selv.

Fogeden paastod laudags foreleggelse for den indstevnte.

Item hafde de tillige indstevnt ham for øvede huug og Slag paa Tingstedet med Skafferen Ole Tofte og brutte Tingfred, til Vidne derom Ole Molvig og Nils Fittie (Feten/Eikefet), Ole Sætre og g/amme/l Lars Schaar.

Hvad den første post er angaaende ølsallet, da foreleggis Siur *Skiersant laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen og udi den anden post tilholdis Vidnerne som nu tilstæde ere deris edelige depositioner at aflegge.

De trende Vidner Ole Sætre, Ole Molvig og Lars Schaar møtte og tilstode loulig for at aflegge deris Vidnisbyrder hertil at Være kaldede: for hvem eden blev oplæst og betydet, sampt forklaret og tilholdet deris Sandhed at udsige og Stevnevidnerne forklarede at have indkaldet Siur *Corporal til at anhøre disse indkaldede Vidnisbyrder; Thi blev først fremkaldet

Ole Sætre, som edelig udsagde: at Ved Tingstuen Var Ole Inde udi et nøst hvor Corporalen hafde sit Øl til tinge ført og soldte og blev Var at Corporalen slog Ole Tofte paa Tingsteded med sin stok 3de slag og ved det 3die slag falt Ole overende; men hvad ord der Var imellem dem kand hand ei erindre; og medens dette passerede Var tinget ei halv til ende:

Det andet Vidne Lars Schaar forklarede edelig at have seet det siste slag som Corporalen gav Ole Tofte udi Nøstet paa hans hovet med sin Stok, hvorved Ole falt paa Gulvet; hvor Corporalens Øl var ind ført at selge, og passerede dette medens Tinget endnu ei til halve Var endt, men hvad ord der passerede

1722: 169b

dem imellem kand hand ei erindre:

Det 3die Vidne Ole Molvig forklarede edelig: som Ole Sætre, og at Ved første slag Corporalens Stok gik i sønder.

Fogeden paastod det fierde Vidnisbyrd og maatte møde og i øfrige laudags foreleggelse for den indstevnte.

Det ene udeblivende Vidne Nils Feten haver til neste Ting at møde og aflegge sit Vidnisbyrd i Sagen; da og Corporalen foreleggis laudag samme Tid at møde og svare til Sigtelsen og de allerrede førte Vidnisbyrd, saafremt ei dom efter Stevnemaal og passerede acter vorder afsagt.

Johannes Echnæs haver ladet stevne Rangele Monsdatter fordi hon ulovlig har jaget en Sau for ham i Søen som er bleven dræbt, til Vidne derom Inga Siursdatter, alt til Strafs lidelse efter Loven og erstatning for paaført Skade og Processens Omkostnings erstatning.

Siur Echnæs møtte paa sin huustrues Veigne og tilstod Stevnemaaletz loulige forkyndelse: men fragik Sigtelsen at det ei hende skal overbevisis.

Vidnet møtte ikke, som Vidne skulle.

Rangele Monsdatter foreleggis til neste Ting at møde og edelig at fralegge sig Sagen det hon ei Citantens bortblevne qvæg med sin hand har skud det, eller og Citanten paaleggis Sagen en ed at bekræfte.

Rector á Møinichen haver ladet stevne efterskrefne Ole Høeland, Lars Øfre Echanger, Elling Lie, Anders Høeland, Ole Kalsaas, Mons Heggertvet, Aamund Lie og Mons Øfre Echanger med skriftlig Varsel af 25 Junij 1722 og som endeel af Laugrettet Var interresserit Var gandske interresserit i Sagen, vil et upartisk Laugret af fremmed Præstegield forhverves, hvorved Retten kand settis, ikke heller Var her complet Laugret at faa dennesinde i de andris sted.

Sluttelig blev restantsen for de ordinarie Skatter for 1721 forfattet oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 4 Aug/usti er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Gulens Schibbredis Almue paa Gaarden Risnæs, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Rasmus Hosteland, Ole Rasmus/øn Dale, Ole Nils/øn Stene Ole Bogen, Ole Eide, Siur Halsvig, Svend Vige og Ole Anders/øn Sleire med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hands Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først Tinglyst

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste bevilgede fri Skyds pas for Perle Inspecteuren S/igneu/r Abraham Norman dat/erit Friderichsborg d/en 31 Octobr/is 1721.

2. Fru Bispinde Schmids udstedde panteforskrivelse til General Toldforvalter Johan Gaarman, hvor iblant andet er pantsat udi dette Schibbrede Høvig 1 løb Smør ½ t/ønne Malt, Store Matre 1 løb Smør 1 faar dat/erit d/en 21 Januarij 1722.

3. Høiædle og Velbaarne Stiftbefalingsmand Undals advarsel til Almuen at de ei selger deris Vahrer førend Consumptions og Accis Seddelen er bekommet, ei heller lader forfatte deris Memorialer ved andre end Stedets Sorenskriver dat/erit 4 Martj 1722.

4. Biscop Schmidts udstedde bøxelseddel til Elling Johans/øn paa ½ løb S/mør udi Hendriksbøe, uden reversen at anvise dat/erit 16 Maj *1721.

5. Her/r Nils Schiottis fornyede bøxelbrev til Mons Joens/øn paa 6 merker Smør ½ Mæle Korn, item leilendingens revers dat/erit 22 Nov/embris 1720.

1722: 170

6. Hans Peter Veiviser og Ester Pedersdatter Buschis udstedde Skiøde til Johannes Aamunds/øn Rauvnebierg paa 2 p/un/d 17 merker Smør udi Rauvnbierg dat/erit 25 Junj 1722.

7. Johannes Aamunds/øns revers til Anders Rambierg paa 27 rdr dat/erit 24 Junij 1722.

8. Hans Peter Veiviser og Ester Pedersdatter Buschis udstedde Skiøde til Ole Anders/øn Lofeide (Lauveid/Løveid) paa Gaarden Lofeide af skyld 12 merker Smør dat/erit 10 Apr/ilis 1722.

Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens og hafde da

Bøidelensmanden Ole Hougsdalen ladet stevne Knud Aamundsøn Trodal at tilstaa eller fragaae om hand er fader til Siri Jacobsdatters Barn, saasom hon ham til Barnefader haver udlagt.

Dend indstevnte møtte ikke, ei heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Anders Rambierg og Ole Bogen afhiemblede at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og talte med hand(s) Moder.

Fogeden paastod at hand maatte foreleggis at møde og erklære sig imod Sigtelsen.

Knud Aamundsøn Trodal haver at møde til neste Ting og fragaa eller tilstaa om hand er fader til det Barn Siri Jacobsdatter avlet haver saasom hon ham for Barnefader udlegger, da videre skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Dito haver ladet stevne Stephen Solem til fornyelsis dom for begangne fortilig sammenleje, for hvilke Bøder Lensmanden Caverede at svare til høsten.

Dito haver ladet stevne Sygni Larsdatter Sande efter forrige tiltale og Ole Sande en egte gift Mand til Veddermæle, alt til strafs lidelse efter Loven og bøders erleggelse.

Sygni Larsdatter Sande møtte nu og tilstod at hendis Barns Rette fader Var en egte gift Mand Ole Sande, hvem hon hafde tient; men ei overtalt hende til at dølge det hand var hendis Barns fader; End tilspuurt hvad hende har bevæget til saadan Vrang bekiendelse og hvi hon derfore har staaet paa en Vrang bekiendelse Skrift; svaret at hon selv uden nogen forkyndelse hafde giort det; End tilspuurt Naar hon stod Skrift ? svaret en Maaned for Juul 1721; end tilspuurt, hvorlenge det er siden hon denne rene sandhed har aabenbaret, svaret \ei før nu/ {efter Vaartinget} d/en 11 Aprilis 1722. End tilspuurt om hon og Ole Sande ere hin anden beslegtede ? svaret at hendis ModerModer og Ole Sandis Koenes Moder Vare Sødskende; hvilket Joen Opdal og Salamon KiettelsViig edelig forklarede saaledis at Være:

Ole Sande blev tilspuurt om hand Var fader til Sygni Larsdatters Barn; og at Slegtskabet saa nær er som forklaret er \svaret ja til begge/

Fogeden paastod at de i skarpeste Maader efter Loven bør ansees, helst qvindemennisket, som har vildet bedrage baade Gud, Præst og anden øvrighed.

Saasom Sygni Larsdatter nu for Retten giør en anden Bekiendelse imod den hon d/en 10 Apr/ilis 1722 for Retten aflagde da hon udlagde en Tambour til Barnefader, paa hvilken Vrange

1722: 170b

Bekiendelse hon og haver standet aabenbare Skrift og dog efter udreigning om den Tid imod Naturen skulle have gaaet med det foster udi 44 Uger; men nu for Retten udlegger en egtegift Mand ved Nafn Ole Trolsøn Sande, hos hvem hon har været i tieniste og end disverre til samme Mands nu havende huustrue er andet og 3die leed beslegtet; samme hendis Vrange bekiendelse har hon ei aabenbaret førend 27 Uger derefter hon hafde udstaaet Kirkens disciplin og Vrangelig digtet for Præsten; dog tilstaar hon ei at være tilskyndet af Ole Trolsøn Sande til nogen Vrang bekiendelse, men af egen fri Villie den haver Giort;

Thi dømmis for Ret at Sygni Larsdatter i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 27 art/icul bør straffis med Kagen og forvisis Landet. Ole Sande, som ei kand fragaa at hand jo er fader til Sygni Larsdatters avlede Barn tildømmis i følge af Lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 13 art/icul formedelst *Svagerskab (Svaager-) i andet og 3die led paa hans huustruis Veigne at bøde efter sin yderste formue og begive sig paa 2 Aar til Aardals Kaaberverk: alt at exeqveris inden 15 dager efter denne doms afsigelse.

Dito haver ladet stevne Brynnild Eilerts udi Vichingevaag for ølsal ved Evindvigs Kirke nu første og Anden Pinsedag \for og efter prædikken/ til Vidne derom Peder Henriksbøe og Svend Vike;

Brynnild Eilers tilstod at være loulig stevnt for denne Sag og at have ført paa sin Baad øl til sin egen nødtørftighed og om en Mand saa imidlertid vil kiøbe, imod ham kand hand ikke negte at hand jo selger til nødtørftighed en Mand en potte øl og ikke fører det til nogen forargelse;

Dernest blev Vidnerne fremkaldet og eden for dem oplæst og først fremkaldet

Peder Hendriksbøe som edelig udsagde: at hand saa første og Anden Pinsedag dette Aar før og efter Prædikken at Brynnild Eilers selde øel til Ole Eide, Joen Øfre Ostgulen hvilke drikke af tilkiøbt øel af Brynnild Eilers for Prædikken; og videre kand hand ei erindre uden efter Prædikken Ole Næsøen og Peder Nesse er (Peder Nessene?).

Svend Vike blev dernest fremkaldet og edelig udsagde: ei den dag at have \seet det at være soldt/ *soldt dend dag men tilforne;

Brynnild Eilers Kunde selv ikke fragaa at hand jo til nødtørftighed har soldt det og kunde i det højeste føre med sig en Kagge paa 12 Kander.

Efterdi Brynnild Eilertz ei meente at denne Sal som til overflød ei skeede ikke skulle være strafværdig og hand nu fornemmer det er stridende imod Kongens Lov saa vil hand nu fravige dend gierning hvor med nogen skulle forarge sig over ham og saaledis viger hand Sagisløs denne Gang.

H/er/r Christen Kraag haver ladet stevne Ole Joensøn for modvillighed hvorved dend indstevnte foregav selv at vilde forlige sig med sin ejer; thi hviler Sagen saalenge, til Citanten igien stevner.

Aase Pedersdatter Næsse begierede at hendis indkaldede Vidner Peder Hendriksbøe og Jens Nere Ostgulens edelige forklaringer maatte for Retten afhøris, om hendis Mands Gunder Monsøns begangne blodskam udi sit Egteskab begaaet med sin Broderdatter Randi Gutormsdatter og nu hendis Mands bortrømmelse, sampt hvorledis hon siden dend tid sig skikket haver ?

Begge Vidnerne møtte og et efter andet edelig og enstemmig udsagde; at Siden hendis Mand begik denne Blodskam

1722: 171

er det imod 5 Aar og fra den Tid hand besvangrede sin broderdatter har hand Været bortrømt, hand(s) Koene Aase Pedersdatter som nu saagotsom har været og siddet Enkesæde udi 5 Aar siden hendis Mands bortrømmelse har skikket sig ærlig, fredelig og skikkelig og saa Christelig som et menniske efter formue afsted kand komme, det samme forklarede den anden øfrige Almue efter tilspørgelse sandhed at Være og sig sandferdig forholde; og ingenlundet er eller har været nogen aarsage til hands bortrømmelse;

Aase Pedersdatter dette begierede hvad for Retten passerit er er under Rettens forseigling beskreven.

Det begierte Tingsvidne bevilgis Citantinden under Rettens forseigling beskreven til tingsvidnis erholdelse;

Sluttelig blev restantzen for de ordinaire Skatter for 1721 forfattet for almuen oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

A/nn/o 1722 d/en 7de Aug/us/ti er holdet Almindeligt Sommer og Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue paa Qvalvaagnessit, nerverende Kongl/ig Maj/este/ts Fouged over Nordhorlehn og Waass S/igneu/r Jens Lem, Bøide Lensmanden Mikkel Oenæs, og edsorne og tilforordnede Laugrettis-mænd, Mons Fondnæs, Jakob Kielen, Magne Kaland, Christian Hoepe, Hans Riise Jacob Synnevaag, Jakob Kielegaflen, og Joen Litlaas, med mere tingsøgende Almue;

Hvorda efterat Retten udi hans Maj/este/ts høje Nafn var satt, og Almuen till fredelighed, Ædruelighed og Ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicered

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste bevilgede frie Skyds-pas, for Perle-inspecteuren, S/igneu/r Abraham Normand, dateret Fridrichsborg d/en 31te Oct/o/br/is/ 1721.

2. Frue Bispinde Smidtz udstedde Skiøde till General Toldforvalter Johan Gaarmand, hvor iblandt andet er Soldt udi dette Skibbrede Haadneland Skylder 2 p/un/d Smør ½ tønde Malt, \og/ Wabuenæs eller Lindenæs 12 merker Sm/ør dat/erit 21de Januarij 1722.

3. Høyædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals advarsel till Almuen, at de ej selger deris Wahrer førend Consumptions og accise-Seddelen er bekommet, ej heller lader forfatte deris Memorialer ved andre end stædetz Sorenskriver dat/erit 4de Martj 1722.

4. Amptmand Frimandz udgifne Skiøde till Capitain Tormeulen paa 1 løb Sm/ør 1 tønde Malt i Gaarden Riisøen, og udi Grimstad 2 løber Sm/ør 1 tønde Malt 1 Mæle Korn, tilsammen for det Kiøb 189 rdr dat/erit 30te Dec/em/br/is/ 1721.

5. Capitain Tormeulens udgifne Pantte-Obligation till Ærværdige H/er/r Christen Kraag paa Capital 81 rdr Courandt, for hvilke er pantsatt Gaarden Grimstad dat/erit 27de Januarij 1722.

6. Lasse Hansen Tvedten og Med-interressenteris Skiøde till H/er/r Christen Kraag paa 18 Merker Sm/ør 18 Kander Korn udi Nordre-Skauge dat/erit 4 Maij 1722.

7. H/er/r Niels Skaattis udgifne Bøxelbrev till Erik Olsen Steene paa ½ p/un/d Sm/ør ½ waag fisk udi Børrilden dat/erit 23de Februarij 1722 ittem bem/el/te lejlendings Revers af samme dato.

8. H/er/r Christen Kraags paa Welb/emel/t/e/ Amptmand Frimandz veigne udgifne Bøxelbrev till Knud Mikkels/øn Goulen paa 18 Merker Sm/ør 1 Mæle Malt udi Gaarden Hauge datered 30 Dec/em/br/is/ 1721 sampt lejlendingens Revers af dato 6 Februarij 1722.

1722: 171b

9. H/er/r Christen Kraags paa Amptmand Frimandz veigne udgifne bøxelbrev till Gudmund Andersen paa 19 ½ merker Sm/ør 19 ½ Kande Malt udi Gaarden Hopland dat/erit 12te Maij 1722 ittem bem/el/t/e/ lejlendings Revers af samme dato,

10. Jakob Kielegaflen og med-interressenteris udgifne Skiøde till Olle Spydøen paa 18 Merker Sm/ør udi Gaarden Spydøen dater/it 7 Aug/us/tj 1722.

Og som ingen Sager denne Rettes-dag blev foretaget, saa blev dernest Sluttelig Restancen for de ordinaire Skatter pro 1721, forfatted, og for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

A/nn/o 1722 d/en 8de Aug/us/ti er holdet Almindeligt Sommer- Skatte- og Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue udi Brudeknappen nerverende Kongl/ig Maj/este/ts fouged over Nordhorlehn og Waass S/igneu/r Jens Lem, Bøygde Lensmanden Niels Sæbbøe, og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Anders Gregoriusen Askeland, Mons Birkeland, Knud Helle, Willum Grindem, Jens Houkeland, Rasmus Hougland, Knud Helleland, og Jakob Daland, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi hans Maj/este/ts Høye Nafn var satt, og Almuen till fredelighed, Ædruelighed og ærbødighed inden Tinget; imod Retten og dends betiente advaret: er først publicered.

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste udgifne fri-Skyds-pass, till Perle-inspecteuren S/igneu/r Abraham Normand dat/erit Fridriksborg d/en 31te 8br (Octobris) 1721.

2. Høyædle og Welbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals adVarsel till Almuen udjnden Nordhorlehn, at de ej selger deris Wahrer førend Consumptions og accise-Seddelen er bekommet; ej selv lader forfatt deris Memoriales ved andre, end Stædetz Sorenskriver dat/erit 4de Matj 1722.

3. Frue bispinde Smidts udgifne Skiøde till General Toldforvalter Johan Gaarmand, hvor iblandt andet er soldt 2de Gaarder her udi Skibbredet Sc: (altså, d.v.s.) Indre-Helle 2 løber Sm/ør 1 ½ tønde Malt, Nedre Waagenæs 1 løb Sm/ør 1 tønde Malt dat/erit 21de Januarij 1722.

4. Lorends Mauridtsen Toftmarks udgifne Skiøde till Perle-Inspecteuren H/er/r Abraham Normand, paa hans iboende Huuser i Bøevaagen, samt Jægt med dends inventarium dateret 15de Julj 1722.

5. Mons/ieu/r Peder Hofmands udgifne bøxelbrev till Hendrik Knudsen paa 18 merker Sm/ør 10 Kander Malt udi Yttre-Helle dat/erit 31te Martj 1722 ittem lejlendingens Revers af samme dato.

6. Edel Holberg Sall/ig oberst-Leutnant Grans Enkefrues bøxelbrev till Niels Mogensen Helleland (Halleland?) paa ½ løb Sm/ør ½ Faaer udi Gaarden Frotougle dater/it 11de Maij 1722 Reversen blev ikke anvist.

7. Brynning Eilers udgifne Bøxelbrev /: uden at anvise nogen Revers :/ till Iver Johannesen paa 16 Merker Sm/ør udi Gaarden Dalland dat/erit 11te Maij 1722.

8. Biskop Clemens Smids udgifne bøxelbrev, uden nogen revers, till Knud Aamundsen paa ¼ part udi Gaarden Soltvedt dat/erit 24de Martj 1722.

1722: *171

9. Hans Christian Gartners udgifne Bøxelbrev till Olle Johannesen paa 12 Merker Sm/ør og 8 Kander Malt udi Gaarden Hougland dat/erit 11te Maij 1722, ittem lejlendingens Revers af samme dato.

10. Ditoes udgifne Bøxelbrev till Mikkel Olsen paa 12 Merker Sm/ør og 10 Kander Malt, udi Gaarden Øfre-Qvallem dat/erit 14de Julj 1722 ittem lejlendingens Revers af sanne dato,

11. Welbaarne Major Storms udgifne Bøxelbrev, med lejlen\dingens/ Revers som \blev/ anvist, till Olle Johannesen paa 18 Merker Sm/ør og 18 Kander Malt udj Gaarden Store-Lie, begge dat/erit 28 Maij 1722.

12. Høyædle og Welbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Constittution, till Jesper Heiberg, at hand de 3de Tingstæder, sc: (altså, d.v.s.) Radøe, Herløe og Schiold, som Sorenskriver og dommer udi hans Principals laavlige forfald og paakommende Swaghed, till Rettens iustification sam/m/e stæder, betiæner dat/erit Brudeknappen d/en 8de Aug/us/ti 1722.

13. Johannes Qwidstens udgifne Bøxelbrev till hans Swiger-Søn Halvor Johannesen paa ½ løb Sm/ør 1 ½ Mæle Malt udi Qwidsten dat/erit 7de Aug/us/ti 1722.

Og efterat Skatterne, saavidt dennesinde af Almuen var at bekomme \vare anammede/, blev dernæst Sagerne foretaget og først Kongens, og havde da

Kongl/ig Maj/este/ts Foged till et louskikket tingsvidnis erholdelse, wed Skriftlig Stevnemaal af dato Horvigen d/en 4de Julj 1722, ladet indkalde Sergiant Claus Larsen og Soldatere Mons Jensen og Olle Hansen Gulsøen alle 3de boende udi Bergen, till at anhøre saavel de for Waartinget d/en 12te Maij 1721 /: om dend udi Brudeknappen for-uløkkede Nordfiordz-Soldat :/ {af} \ neml/ig / Diderich Hønnikken og hans Hustrue Ane Langes {og Tiæneren Simens} \tiæneren Simens/, sampt Abel *Fæstes , Anders Askelandz, Niels Berrefiordz, Aamund Langenæs og Mons Ydstebøis Edelige aflagde Depositioner, som forhen under folio \106 og/ 107 findis anført, som de \ved sam/m/e Stævnemaal indkaldede/ 3de Nordfiordz-Bønder, sc: (altså, d.v.s.) Mattis Wermiks/øn Kierkejde, Stephen Lindvigen og Ingebrigt Olsen Kierkejde, som med samme foruløkkede Menniske haver weret paa Jægten, deris Edelige forklaringer om hvad de till samme Sags opliusning Kand vere vidende, hvilken Citation for Retten blev Læst.

De indkaldede widner fra Nordfiord møtte alle 3 \og tilstoede lauglig at være stevnte til at vidne udi den/n/e Sag/ men {hverken} Sergianten og Soldaterne, som dem, og de øvrige widner at anhøre, till wedermæhle vare Kaldede, møtte ikke.

Stevnevidnerne Olle Gierwigen og Halvor Næbstad afhiemblede Edelig for Retten at have Stævnt Sergiant Claus Larsen og Soldatere Mons Jensen og Olle Hansen Gulsøen, med mere end 4re ugers warsel, till at anhøre disse widner, og talte med sergiantens hustrue, og med Soldaten Olle Hansen Guldzøen self, og med Mons Jensens {L..?..} *Foelk (Faalk), hvor hand laae udi Huus.

Widnerne blev dernest fremkaldet, og Eden forelæst og betydet, sampt tilholdet deris Sandhed at udsige, og dernæst separerit, og først fremkaldet

Mattis Wermiksen Kierkejde, som efter Edens afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd Edelig forklarede: at da hand med hans førende Jægt Kom fra Bergen hvorpaa forom/mel/t/e dette \for/u-løkkede Menniske var, wilde de legge op udi Brudeknappens haufn for at belegge deris Jegt, men formedelst Strømmen var for sterk, Kunde de det ikke giøre, hvorpaa efter deponentens forklaring 2de Kom fra Brudeknap-

1722: 171b

pen, for at hielpe dem at belegge deris Jægt, hvilke vare de 2de Soldatere fra Bergen Mons Jensen og Olle Hansen Gulsøen, hvorpaa deponenten begierede, at om de vilde hielpe dem, de vilde Komme til Jægten, for at faa et støkke toug og belegge dend med, hvortill dend bortkomne Soldat, som var paa Nordfiordz-Jægten Svarede: Komme de till Jægten saa skall Jeg slaae deris hovetpande i støkker; deponenten blev tilspurdt om de 2de Soldatere fra Bergen begiegnede (Tysk: begegnen = møte) Nordfiordz-Soldaten, med nogen u-sømmelige ord tilforne, som saadant Svar Kunde paafølge ? dertil svarede hand Nej, till dette Svar som Soldaterne fra Bergen fik af Nordfiordz-Soldaten, Svarede de, paa denne maade hielper vi \eder/ ikke, og dermed drog i land igien; iligemaade blev deponenten tilspurdt om nogen af dem, som paa Jægten vare havde ophidset ham till saadan undskab, at hand saa ilde skulle svare disse faalk som vilde hielpe ham at belegge Jegten ? dertill hand svarede Nej; Da nu Jegten {var} af deponenten og hans egne faalk var *belagget (belegget), bag till, wilde de ligeledis see at belegge dend for till, og till dend ende roede hans Cammerater nembli Styrmanden og denne bortkomne Landz-Soldat, till H/er/r Hønnikens *Steenlaug (La eller mur av stein), som var lagt under hans lille Stue, for at belegge tauget derudi, hvilket Hønniken forbød dem at giøre, sigende: giør mig ingen Skade paa mit Huus; dertil Landz-Soldaten svarede: dend unde Komme i det Siæl og Liv som i winduet staar; deponenten blev tilspurdt om hand noget samme tiid saa nogen staae udi winduet ? dertill Svarede hand Nej: efterda at Hønniken havde forbudet dem at belegge udi hans Steenmuur under huuset, toge de tauget og fløttede det, og belagde Jægten udi dend rette *Aabue (Aabur) paa Nordre Knappen {ved} og medens Styrmanden var paa land for at belegge Jægten, drog Nordfiordz-Soldaten till Bryggen med Jægtebaaden; hvorda deponenten hørte at Nordfiordz-Soldaten var udi Klammerie med Soldaterne fra Bergen, men ikke hørte hvad ord der passerede dem imellem, ej heller Kunde hand see nogen af dem, efterdi det gandske silde om aftenen og Mørk; da *Allarmen (ståket) stilledes, Raabte deponenten till Nordfiord-Soldaten: Niels Roe baaden hid till Jægten igien, og imidlertid havde Styrmanden paa Jægten, som var i land for at belegge, gaaet omkring huuserne, og var Kom/m/en ned paa Bryggen, men om hand var der dend tiid Allarmen *schiede (skjedde?) ved hand ikke; da nu de havde Raabt deris Cammerat, nemli Nordfiordz-Soldaten til Jægten, Kom hand Roende med Jægtebaaden, og da steeg deponenten ned udi baaden till hannem, og Roede begge tilsammen op till

1722: 172

Brøggen, og da tilspurtte deponenten ham om hand havde faaet nogen Skade, eller hugg, efterdi hand var udi Klammerje ? hvor till hand svarede: slet ikke; men de skall have Rett for u-magen; dog forklarede deponenten at Landz-Soldaten, Roede allene udi land, og hand nemli deponenten stoed i Baaden; da nu deponenten var Kom/m/en paa land fant hand Styrmanden paa Bryggen /: men Soldaten Niels, sad igien udi Baaden :/ og sagde till hannem, lader er gaae op udi Huuset, og høre hvor tilstaaen, og imidlertid de saaledis talet, saaeg de at Soldaten Niels Roede fra Bryggen, og till Jægten med disse ord: Jeg vill fare om bord paa Jægten for at legge mig at Sofve; deponenten blev tilspurt om Soldaten Niels var drukken efterdi hand vilde Sofve ? dertill svaret: Ja noget; end tilspurdt hvor de havde drukket sig drukken, eller om de nogen drekkende vahre havde paa Jægten med sig ? dertill svarede: at i Byen havde hand drukket sig drukken, men paa Jægten havde de ikke widere end noget brændevin udi en bottelge, som en Mand udi Bergen havde gifvet dem i findeløn for en Sølfslagen Staak de havde fundet for ham; og underveis drak de af samme Brendeviin; da nu deponenten som førerm/el/t med Styrmanden var opgaaen udi huuset, gik de halfanden eller 2 timers tiid derefter /: om det var lidt mer eller mindre, vidste hand ikke :/ ned paa Bryggen og raabte efter Faalkene af Jægten, at de skulle føre dem ombord, men faalkene hørte det ikke, efterdi de alle laae og Saav, hvorpaa de ginge op igien, og bad Soldaterne fra Byen føre dem ombord igien, hvilket de og giorde, og da de Kom till Jægten, fant de dem alle Sovende, hvilke de opvagte, og bad en af dem som var paa Jegten, hvilken var en baadzmand og dem paa Jægten fra Bergen, som passager fulte, at hand vilde fare udi land efterdi der ikke var rom udi wingen (Veng = overbygd hus akter på båten) for ham, hvilket hand og giorde; og da de nu vare dragne fra Jægten, spurtte deponenten hans andre Cam/m/erater som var paa Jægten ? hvor er Soldaten Niels ? dertill de svarede: vi har ikke seet ham; end spurtte deponenten hvor JægteBaaden var afbleven ? dertill de svarede ligeledis \vi ved det iche/, hvorpaa deponenten da hand fornam at Soldaten ikke var paa Jægten, Raabte till Baadsmanden som {de} \Soldaterne fra Bergen/ havde satt i land, og begiærede, hand vilde søge efter ham alleveigne paa landet, hvilket hand og giorde, men fant ham ikke og {efterat} \da/ deponenten tilligemed hans Cam/m/erater som dend Natt laaeg paa Jægten, igien om Morgenen var Kom/m/en paa land, begiærede de en Baad till Laans hos Hønnichen, for at søge, efter samme bortkomne Menniske, hvilken de og fik, og Roede da deponenten tilligemed \Baadsmanden som dem som passager fulte, og/ Styrmanden Stephen Lindvig, {og} \dend/ ene {...?...: af} \Ingebrigt Kierkejde blev igien paa/ Jægten, alleveigne omkring paa Søen udi landet at finde finde enten ham eller baaden, men forgiævis, og paa wejen

1722: 172b

mødte dem, efter deponentens forklaring en Baaed med 3de Mænd udi, hvilke de spurtte, om de havde seet en Baad med en Karl udi ? dertil de svarede: vi haver ikke funden noget Menniske, men en baad haver vi fundet paa *række (ræk) her norden for Brudeknappen, hvilken de havde satt paa land; hvorpaa de begiærede, at samme Mænd vilde følge dem did hen, som Baaden stoed; og da de Komme did, Kiente de sig straxens med Baaden, og saa at dend fremste Aare, som \.?./ {ble} de roede med wenstre haand, var lidt blodig, og det inden for baaden, og ligeledis toften paa sam/m/e siide; derpaa de gik paa land og søgte efter ham, men fant ikke ham, ej heller noget teign till, at hand havde veret paa land, derefter drog de tilbage igien paa dend igien fundne Baad, lige till Brudeknappen, og begiærede at Hønniken vilde teigne deris Nafne, som Baaden havde fundet, hvilket hand og giorde efterdi de ikke Kiente dem, ej heller self Kunde Skrive; derpaa *shikkede deponenten tilligemed de andre Jægtefaalk bud till en bundemand ved Brudeknappen ved nafn Abel Fæste, at hand \vilde/ vere dem behielpelig till at eftersøge samme bortkomne Menniske, hvilken og straxens Kom, og hialp dem dend hele dag at sukne, men forgiæves. Andre igien begiærede *de sam/m/e *Mand til hielp, som om aftenen tilforne var hiemgaaen, hvilken og straxens Kom, og fulte med en af Jægtfaalkene nembli Ingebrigt *Joensen (Olsen?), for at leede; men deponenten var dend tiid paa Jægten, og da de en tiid lang havde Suknet efter sam/m/e bortkomne Menniske, blev deponenten var, at de som var udi Baaden, trekkede op fra Bunden \et lidet støkke norden for Jægten/ et Menniske, hvilken de flaattede till Jægten, og var, dend samme bortkomne Soldat, hvilken da straxens blev indtagen paa Jægten, og samme tiid var ej flere tilstæde end Jægtefaalkene, og Abel Fæste, som liget opsuknede; da nu liiget paa Jægten var indkommen forklarede deponenten, at hand blev var, at dend døde, havde et Saar udi hans wenstre Arm neden for Albuuen, som var hugget alt till beenet; men andre stæder paa hans legeme, saa fand ham ikke at være beskadiged; derpaa skikkede de straxens bud til Anders Askeland, at hand vilde hielpe dem og giøre liigkisten till dette døede Menniske, hvilken og straxens Kom; deponenten blev tilspurdt om ikke Sergianten eller nogen af Soldaterne var om bord enten før eller siden, hand var bleven funden og till dend tiid Anders Askeland Kom? dertill hand svarede, sig ej vist at Kunde erindre; men da liigkisten var bleven færdig, og liget skulle nedleggis i Kisten, Kom baade Sergianten og Soldaterne fra Bergen, sampt Hønnikens dreng Simen, og

1722: 173

Anders Askeland, ombord paa Jægten, hvorda deponenten begiærede tillige med de andre af Jægtefaalkene, at Anders Askeland vilde hielpe dem at trekke hans \ neml/ig dend dødes / Klæder af, hvilket hand og giorde, og trekkede begge trøyerne af ham, som hand havde paa sig, og da de det havde giort, siger deponenten till Anders Askeland, seer i dend Skade hand haver i sin Arm ? dertill hand Svarede Ja; men Sergianten ville med hans Støfle-Krage schiule Saaret; og da deponenten tillige med de øfrige Jægtefaalk, siger till Sergianten og Soldaterne; seer i dette Saar ? dette haver hand dog faaet her udi hafnen ? Svarede en hver for sig, Wj haver ikke giordt det, og widere blev liiget ikke besigtiged men Kisten igienslagen, og dagen derefter med liget bortreiste; ellers forklarede deponenten at liiget siden det Kom udi hans Forældres Huus, hvor hand blev henført, og samme gaard heder Støvr-Ejde, og er beliggende i Stryens Schibbrede i Nordfiord, blev besigtiged {af} som hand haver hørt, af en Leutnant ved Cap/i/t/ain/ Harboes Compagnie ved Nafn *Digte (Johan Christian Diecke) og 2de under-officerer af samme Compagnie, hvis Nafne hand ikke er vidende, men om nogen widere Skade paa hammen, den tiid er funden, end deponenten forhen havde seet, widste hand ikke.

Stæffen Lindwigen, som var Styrmand paa Jægten, blev dernæst fremkaldet, som efter Edens afleggelse, om sit Sandfærdige Widnisbyrd Edelig udsagde, og enstemmig udi alle Poster forklarede som forrige, uden at hand ikke Kand erindre hvad ord det var, Soldaten Niels talede till Hønnikken da hand vilde belegge Jegten i Steenmuren, men at ordene var megit slemme ved hand, og Diderich Hønniken stoed udi winduet; ej heller Kunde hand høre, hvad ord der passerede imellem Landz-Soldaten og ..ecirtanterne(?) fra Bergen, paa Brøggen, efterdi hand da var et got støkke fra Bryggen for at belegge Jægten udi Aaeburen, men hørde det Klomrede, ligesom mand schulde have slaaet med taafter eller Aarer. Om dend fundne Baad forklarede \hand/ ligeledis baade om blodet og andre circumstantier ligesom forrige, ligesaa og om besigtelsen efter at dend døede var Kommen ombord paa Jægten, og at Sergianten alletider gierne vilde Skiule Saaret med foeden; om besigtelsen efterat liiget var hiemkom/m/en forklarede hand og ligeledis som forrige, og ej heller at have hørt siden af nogen, hvad Skade hand mer havde faaet, end de tilforn vidste.

Ingebrigt *Joensen Kierkejde blev dernæst fremkaldet som \efter/ Eedens afleggelse om sit sandfærdige widnisbyrd, edelig udsagde: at om dette foruløkkede Menniskes Klammerje paa Bryggen \ med Soldaterne fra Berg/en / vidste hand slet inted om, ej heller om de ord der passerede imellem Soldaten Niels, og Hønnikken, da hand wilde belegge Jegten udj Steenmuren under Huuset, efterdi hand samme tiid laae paa Jægten og Saav, og ej widste

1722: 173b

hverken at de Kom udi hafnen, eller at Jegten blev belagt, eller noget videre som passerede imellem dette døde Menniske og Soldaterne fra Bergen, men Saav indtill at hand blev wagt af 2de af Jægtefaalkene, Mattias Kierkejde og Stephen Lindvigen, hvilke da fortaalte for deponenten, at Soldaten Niels var bortkommen, efter hvilken de og, saa vel paa Jægten, som andre Stæder, søgte efter, men forgiævis, om baadens igienfindelse, og schikkelse med blodet, forklarede hand enstemmig som forrige. Ligeledis om Saaret dend døede havde faaet paa sin wenstre Arm neden for Albuen, og forklarede end ydermere, at da liget var Kommen ombord paa Jægten, hialp Sergianten de andre Jægte-folk at trekke dend yderste trøye \af/ ham, men da Anders Askeland vilde løfte dend wenstre Arm op for at see Saaret hand havde faaet, skumpede Sergianten ham tilsiide: om dend besigtelse, som over liiget schulle vere schied, efter at det er hiemkommen, wed hand slet inted videre af at sige end det schulle vere schied af nogle officerer ved Cap/i/t/ain/ Harboes Compagnie.

Paa *Didehrich Hønnichens veigne mødte Lensmanden *Eelluf Mundahl, saavelsom og paa hans *Hans Hustrue Ane Langes weigne, hvilke begge tilstoede lougligen at vere Stefnt till at aflegge deris edelige depositioner udi denne Sag, og dennesinde vilde Referere sig till deris forhen d/en 12te Maij 1721 indleverede Skriftlige Widnisbyrd, som forhen under folio 107 findis {indført} \extraheret/.

Didrik Hønnikkens dreng Simen blev dernæst fremkaldet \som tilforn ikke sit vidne har aflagt/ som først tilstoed at vere louglig Stæfnt till at widne udi denne Sag, og dernest Eeden forelæst og betydet; og {saa} \dernæst/ Eedelig udsagde: at \da/ hand tillige med en pige som tientt Hønnikken ved Nafn Martte Eriksdatter, skulle udi et af deris hosbond afschikket ærinde Roed till Bergen mødtte de denne Jægt, hvorpaa erm/el/te for-uløkkede Nordfiordz-Soldat var, som dend tiid Kom fra Bergen, ved Langelands Brøgge strax Norden for Frechoug, og forklarede da deponenten, at hand saae /: som hand Kunde slutte :/ faalket derpaa var overstadig drukken, efterdi de ikke Kunde Styre Jægten been, men en stund holt lige till land og en anden stund lengst fra landet, og Kunde hand siden, da hand Kom tilbage, Kiende, at det var baade samme Jægt og faalk, som hand tilforn som førerm/el/t ved Langelandz brygge havde mødt; deponenten forklarede og videre: at hand ikke Kom hiem førend dagen derefter, hvor hand da først fik høre, at samme Landz-Soldat var bortkom/m/en, og saa da, at Abel Feste tillige med en af Gullak Fæstis Sønner Olle Gullaks/øn for hen at sukne og leede efter samme bortkomne Menniske, men fant hand ikke dend dag anden dagen for ligeledis Abel Fæste tillige med en

1722: 174

af Jægtfaalkene hen at leede og Sukne efter samme døede Menniske, og fant ham da ved Middags bild ved Nordre Knappen et lidet støkke fra land; fra hvilket stæd, hand og blev flaated {og} lige hen till Jægten. Deponenten blev tilspurtt om hand ikke noget saaeg liget, {eller hvor} om det havde faaed nogen Skade ? hvortill hand svarede, at hand ikke saae det førend det \ med sam/m/e / blev lagt i Kisten, hvor hand da drog hen paa Jægten, og saae end det at Anders Askeland havde Klædet dend yderste trøye af liget, at dend Døede var ved et hug beschadiged udi hans Wenstre Arm neden for Albuen, og saavidt hand Kunde see var det alt ind til beenet; ydermere forklarede deponenten, at da Sergianten og Soldaterne fik at høre, at hand vilde fare ombord for at see liiget, forbød de ham det ikke at giøre, sigende: du haver der ikke bestille widere sagde hand sig om denne Sag ej at vere *vjdende.

De andre widner Abel Fæste, Anders Askeland, Niels Bærrefiord, Aamund Langenæs og Mons Ydstebøe, blev dernæst fremkaldede, hvilke tilstoed samptlig at vere nu till dette Ting \lougl/ig / indkaldet, for {at} wed Salighed Eed, at tilstaae om de noget mere end hvad de udi deris forrige aflagde Widnisbyrder om dette fouløkkede Menniske Kunde vere widende.

Hvornæst Abel Fæste \blev/ fremkaldet og efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd, udsagde: ej videre om denne handel at viide, end hvad hand forhen udi sit d/en 12te Maij *1722 (1721) inden Retten Eedelig aflagde Widnisbyrd haver forklaret, som under folio 107 findis indført.

Anders Askeland efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnisbyrd, widste dennesinde heller ikke mere at vidne end hvad hand forhen widnet haver, hvortill hand sig og Refererede. Dog forklarede hand, at *Dierich Hønnichens Koene alletider Raadde fra, at liget ikke schulle besigtis, men tilraadde at liget her maatte begraves.

Niels Bærrefiord efter Eedens afleggelse om sit Widnisbyrd, Refererede sig ligeledis till førrige inden Retten aflagde Widnisbyrd.

Aamund Langenæs efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige udsigende, widste heller ikke mere end hvad forhen forklaret er.

Mons Ydstebøe efter \at/ hand Eeden om sit Sandfærdige widnisbyrd herudi aflagt Refererede sig ligeledis till hans forhen inden Retten d/en 12 Maij 1721 giordte edelige forklaring, som forhen under folio 106 findis indført.

Dette som \nu/ for Retten passerit er begiærede Fogden under Rettens forseigling beskreven, till et lauskikket tingsvidnis erholdelse.

Fogden bevilger det forlangende Tingsvidne under Rettens forseigling beskreven.

1722: 174b
 
 

Og som ingen flere Kongens Sager denne tiid vare indstæfnde, saa blev dernæst de andre Sager foretagne, og havde da

Mag/is/t/e/r Hans Hvidt till strafs lidelse ladet indstæfne Johannes Biørns/øn Nøttvedt, for en deel u-nøttige ord, samt anden adfærd, som hand imod Cittanten schall have begaaet; og schall have Reist sig deraf, at Cittanten skal have funden et Merke paa en af hans Creaturer, som hand alletider bruger at merke sine Creaturer \med/ ittem widner till at widne udi denne Sag, nembl/ig Halvor Rasmusen Nordanger, Peder Nøttvedt, Christen Waagenæs og Martte Joensdatter Lofuervig, og Johannes Biørnsen till wedermæhle, at anhøre widnerne.

Johannes Biørns/øn mødte ikke. Stevnevidnerne Johannes Maanger og Elling Maanger mødte \heller/ ikke; thi opsettis med Sagen indtill Lougl/ig Stevnemaal udi Sagen bliver afhiemblet.

Sygne Knudsdatter havde till et Tingsvidnis erholdelse ved Skriftlige Stævnemaal af 8de Jul/ij 1722, ladet indkalde efterskrevne widner, neml/ig Niels Sæbbøe, Joen Sollem og Mogens Hole, till edelig at aflegge deris forklaringer om hendis Mandz {bor} Tørris Hansens bortrømmelse af Kongens tiæniste, Hvorudi hand stoed enroullerit og deraf till Sverig \med fuld mundering/ skall have deserterit; ittem hvor lang tiid siden det er samme hendis Mand deserterede, og hvorledis hun sig imidlertid haver forholdet, og om dem er widende, at hun till saadan hans bortrømmelse - eller har veret noget Aarsage; hvilket Stevnemaal blev læst.

Widnerne mødte alle, og tilstoede Louglig at vere stævnede till at møde \og vidne/ udi denne Sag; hvorda

Lensmanden Niels Sebbøe dernæst blev frem kaldet, og efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd, udsagde: at Sygni Knudzdatters Mand Tørris Hansen, som hand ikke rettere ved, over till Swerrig med fuld Mundering {har} deserterit; og saa vidt hand er widende, er det over 3 aar og paa fierde Aar siden; udi hvilken tiid hans Hustrue saa godt som har siddet en Enke og forsvarløs, og imidlertiid sig som et Ærligt, skikkeligt og strævsom Menniske forholdet og schikket baade med Grander og Naboer; og alletider siden dend tiid har leveret et u-berøgted Levnet;

Joen Solleim blev dernæst fremkaldet, og efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd, forklarede enstemmig, baade om tiiden hvorlenge siden det er hendis Mand, bortrømt, som om hendis Erlige og Skikkelige forhold, som lensmanden.

Mons *Sollem (Hole?) efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd: forklarede ligesom forrige.

Hvilket og saavel laug-

1722: 175

retted, som dend øfrige Almue Contesterede.

Dette, som nu for Retten passerit er, begiærede Sygni Knudzdatter, at hende under Rettens forseigling till Tingsvidnis erholdelse, beskreven maatte meddelis, som Retten Consenterede.

Sluttelig blev Restancen paa de ordinaire Skatter pro A/nn/o 1721 forfatted, for Almuen oplæst, og af Retten forseiglet og blev da Tinget brut og opsagt Klaakken halfgaaen 9 om eftermiddagen.
 
 
 
 

A/nn/o 1722 Dend 10de Aug/us/ti er holdet almindeligt Sommer skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechaug, nerverende paa Kongl/ig Maj/este/ts fogedz weigne hans fuldmægtig tiæner Jan Smidt, Bøygde Lensmanden Anders Tvedten, og Eedsorne og tillforordnede Laugrettismænd, Anders Dahle, Joen Heggøen, Olle Bredvigen, Stephen Bærland, Olle Indre Bragstad, Mikkel Blom, Mons Bredvig, og Olle Haatuft, med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda efter at Retten udi hans Maj/estet/s høye Nafn var satt, og Almuen, till fredelighed ædruelighed og schikkelighed inden Tinget imod Retten og dendz betiente advaret; blev først publicerit.

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste udgifne frie Skydz-pass till Perle-inspecteuren S/igneu/r Abraham Normand dat/erit Fredrichsborg d/en 31te 8bris (Octobris) 1721.

2. Capit/ain Berenfels udgifne Pantte-obligation till S/igneu/r Madz Frimand, hvilken er pantsatt Florvaags Mølle med alle dendz pertinentier dat/erit 31te 8br (Octobris) 1720.

3. Høiædle Welbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Constittution till Jesper Hejberg, at hand de 3de tingstæder, sc: (altså, d.v.s.) Radøe, Herløe og Schiold, som Sorenskriver og Dommer, Rettens iustification paa erm/el/te stæder schall betiæne dat/erit Brudeknappen 8de Aug/us/ti 1722.

4. Bispinde Smidts udgifne Skiøde till General Toldforvalter Gaarmand hvoriblandt andet er Soldt udi dette Skibbrede Eicheland - 1 løb Sm/ø/r ½ tønde Malt, Goustad 1 løb Sm/ø/r 1 tønde Malt, Søre-Aadland 2 p/un/d Sm/ø/r ½ tønde Malt dat/erit 21de Januarij 1722.

Gudmund Gielmen (Hielmen) haver ved Skriftlig Continuations Stæfning dateret 4de Julj 1722, ladet indstævne Tron Magnus og Jokkum Møller, till at anhøre en del widner, navnlig Johannes Birkeland, Mikkel Gielmen (Hielmen), Niels Hellesund Knud Hellesund, Anders og Olle Helle, saavelsom og at lide Dom efter Stævnemaalet, og processens omkostning at Refundere, og ovenm/el/te widner at Eedelig aflegge deris depositioner i Sagen, hvilket Stevnemaal blev Læst.

Tron Magnus mødte self for Retten, og vedstoed lougl/ig at vere stæfnt till at anhøre widnerne.

Paa Jokkum Møllers weigne mødte Mons/ieu/r Fram og tilstoed Stævnemaaletz Laavformelighed; mens hvad det angaar, som Cittantten Gudmund Gielmen herudi denne Sag Sigter han/n/em fore, tilstaar hand aldelis ikke, ej heller skall det hannem Kunde overbevises, at hand med Cittanten haver accorderit om noget Sildekiøb; dette tilstaar hand, at have paa Thron Magnus veigne werit hos Gudmund Gielmen, at skulle annamme en del sild, hvorom hand nermere ved sit rette forum skall give tilstrekkelig oplysning

1722: 175b

og det under Eed, naar hand dertill lougl/ig vorder Kaldet.

Alle Gudmund Gielmens indkaldede widner mødte for Retten, hvilke alle \tilstoed louglig at vere stefnt till at aflegge deris Eedelig widnisbyrder udi Sagen og dernæst/ Eeden bleve forelæst, og tilholdet deris Sandhed at udsige, og først frem Kaldet

Johannes Birkeland, der efter *efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd udsagde: at udi seeniste waar sild fiske, noget efter Kyndelsmisse tiider \1722/, var hand ude ved Havet for at fiske sild, hvor hand da neml/ig deponenten, blev af Tron Magnus indraabt paa hans Booed, og begierede at ville Kiøbe en del Sild af hannem, som deponenten {da} forklarede, at vare tilligemed Gudmund Gielmen og Mikkel Gielmen ejende, \og var/ till en 8000d Sild, men Gudmund Gielmen var allene dend, der stoed fore Kiøbet, og hørte da hand neml/ig deponenten, at Trohn Magnus {begiærede} accorderede med Gudmund Gielmen, som samme tiid var tilligemed Mikkel Halvorsøn Gielmen paa Baaeden, at hand skulle lade ham faae 7000d Sild, og at give ham for hver 100d Sild 1 mark 8 s/killing, derpaa hand og leverede Gudmund Gielmen paa Haanden 1 rd. Retten tilspurtte deponenten, om Jokkum Møller ikke var paa Baaden dend tiid accorden skiede ? dertill hand svarede Nej; men Jokkum Møller var wentendes, efter og schulle annamme Silden af Gudmund Gielmen for at salte dend, ellers hørte hand af Thron Magnus at hand var interresserit udi Kiøbet med ham. Thron Magnus tilspurtt widnet om hand ikke selv ejede noget udi samme Sild ? dertil Johannes Birkeland Svarede ja, men Gudmund Gielmen stoed allene for Kiøbet, som hand forhen vidnet har.

Mons/ieu/r Fram presenterede sig paa Tron *Mogusis \Magn-/ weigne at gaae udi rette, og Qvestionere widnerne, men som hand ikke efter tilspørsel, nogen Høy-øfrighedz bevilling havde till samme procedyr, undsaag Retten sig fore at modtage nogen Qvestioner, eller andre {til}spørsmaaler \af ham/ enten till widnerne eller partterne udi denne Sag;

Hvornæst det andet widne Mikkel Gielmen blev fremkaldet, som efter Eedens afleggelse, om sit sandfærdige widnisbyrd, forklarede at vere paa Baaden med Thron Magnus samme tiid accorden med ham og Gudmund Gielmen schiede om de 7000d Sild /: hvorudi og deponenten tillige med Johannes Birkeland var interresserit :/ men Gudmund Gielmen stoed allene for Kiøbet :/ og da hørte, at Tron Magnus af Gudmund Gielmen blev belaavet 7000d Vaarsild, og skulle gives ham for hver 100d Sild 24 s/killing, hvorpaa Thron Magnus og leverede hannem Haandpenge 1 rdr. Deponenten blev iligemaade tilspurt, om hand ikke hørte af Trohn Magnus, at Jokkum Møller var interresserit med ham udi Kiøbet ? hvortill hand svarede Ja, men Jokkum Møller var dend tiid ikke paa Baaden, men var een tides efter, for at annamme Silden \som Kiøbt var/ till salting.

1722: 176

Niels Hellesund blev dernæst frem Kaldet, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd, Eedelig udsagde: at Jokkum Møller var udi Hellesundet, hvor deponenten er boende, og da saa deponenten at Gudmund Gielmen leverede Jokkum Møller 2de baader Waarsild, men hvor mange det var, wed hand ikke, ellers hørte hand at Jokkum Møller tilstoed at have faaet de 2de baader Sild af Gudmund Gielmen, ligeledis {hørte} \forklarede/ hand og efter tilspørsel, at Jokkum Møller tilstoed udi hans Stue, at have faaet 8000d waarsild hos {Jokkum Møller} Gudmund \Gielmen/, som hand, og Thron Magnus skulle eje begge tilhaabe; men hvad Gudmund Gielmen skulle have hos ham for hvert Hundrede Sild, vidste hand ikke.

Knud Hellesund blev dernæst fremkaldet, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnisbyrd, forklarede, baade om \Sildens/ Leverance{n} till Jokkum Møller, og om dend tilstaaelse \af Jokkum Møller/, at Gudmund Gielmen var \dend som/ ejede samme Sild, som annammet blev, hvilket \skulle/ vere 8000d i tallet, enstemmig som Niels Hellesund, ligeledis og, at Jokkum Møller vedstoed at vere tillige med Tron Magnus interresserit \udi Kiøbet/ men om Kiøbetz Slutning vidste hand ikke; ellers forklarede deponenten at hand tilspurtte Jokkum Møller, hvor det stoed till med ham og Gudmund Gielmen, om dend Kiøpte Sild; ? dertill Jokkum Møller Svarede; hand skall ikke faa saa megit derfore som saa, og med samme strøg dend ene haand over dend anden, men af hvad Aarsage hand talte de ord, vidste deponenten {..?..} ikke.

Dernæst fremkaldet Anders Helle, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd, forklarede; at vere paa Hellesund samme tiid Gudmund Gielmen leverede Jokkum Møller Silden, og var det 2de baader Waarsild, men hvor mange Sild det var udi tallet, vidste hand ikke; ej heller vidste hand hvem Silden skulle have, men saa alleniste at Jokkum Møller annammede ham af Baaden, af Gudmund Gielmen, videre vidste hand ikke om denne Sag.

Olle Helle blev dernæst frem Kaldet som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd forklarede; at hand laae udi Hellesundet, og var der udfaret for at fiske Sild, og samme tiid saae at Gudmund Gielmen Leverede Jokkum Møller 2de baader Waarsild, men hvor mange i tallet vidste hand ikke, ej heller vidste hand hvem der skulle have silden, men Jokkum Møller annammede dend af Baaden fra Gudmund Gielmen, og var deponenten enda en af de som *gannede og Saltede Silden med Jokkum Møller widere widste hand ikke, som denne Sag Kunde tiæne till opliusning.

Tron Magnus begiærede af Retten, at saasom hand haver en deel widner som hand till sit forsvar og \til/ nermere Rettens opliusning, for sit Rette forum udi Bergen vil indkalde, hannem da maatte givis dilation till næste ting, at faae samme widner afhørte, og saaledis producere samme erhvervede Tingsvidne her udi Retten igien, alt som for erm/el/t till hans

1722: 176b

forsvar imod Cittantens beskyldning.

Gudmund Gielmen formenede at Sagen er udi sig self saa reen, at Trohn Magnus ingen widere udflugt, eller widner burde tilladis at søge og indkalde, men paastoed dom efter Stevnemaalet og de allerede af ham producerede bevisligheder og førte widnisbyrder.

Laavens 1te bogs 5te Cap/itu/ls 9 art/icul forbyder en dommer \at veigre/ Widnisbyrd at stæde, forhøre eller forhøre lade, thi bevilges Mons/ieu/r Thron Magnus tiid till næste ting, at faa det forlangede Tingsvidne udvirked, og sam/m/e her igien for Retten at producere, hvorda vjdere skall {skee} \Kiendis/ hvis laav og Rett medfører.

Sluttelig begiæride Thron Magnus Copie, imod wedbørlig betahling, af dette, som nu for Retten passerit er; som Retten Consenterede.

Dagen derefter blev Retten igien satt sammestedz, med foranførte; hvorda

Lensmanden Anders Tvedten havde ladet indkalde Ane Jakobsdatter Sættre, der {..?..} allerede schal vere Kommen udi Barselseng, for at Conferere tiiden, som hun siger sig at have haft legemlig omgiengelse med Magne Taasken, og Magne Taasken ligeledis indkaldet sligt at tilstaae eller fragaae.

Ane Jakobsdatter Sættre mødte, og tilstoed lougl/ig at vere Stæfnt for denne Sag. Ligeledis og Magne Taasken at have Lougl/ig Stævnemaal at møde og Svare till Sagen.

Magne Taasken blev tilspuurt, om \hand/ ikke tilstaaer at vere Fader till Ane Jakobsdatters Barn, som hun siger sig at have undfanget af \ham ? dertill/ Magne Taasken \svarede Nej/, ej heller haver hand haft lægemlig omgiengelse med hende.

Ane Jakobsdatter Sættre blev tilspuurt om hun allerede er Kommen udi barselseng ? dertill hun Svarede Ja, ? end hvor lenge det er siden ? som nu forleden Søndags femb uger siden, Og Retten tilspurtte hende hvem der var oververende dend tid hun fødde Barnet ? \dertil svaret:/ Mageli Sættre af Radøe Schibbrede *Carj Sættre af dito Schibbrede, og Knud Sættris Koene {Kari} *Carj af dito Schibbrede, Ingebor Grindem af Radøe Schibbrede, Knud Monsen Helles Koene \Giertrud/, og Johannes Helles Koene *Karj.

Efterdi at Magne Taasken endnu bliver fremturende udi at benægte det hand ej er fader till Ane Jakobsdatter Sættres Barn, som hun siger sig af hannem at \have/ undfanget, og end tilstaar, aldrig at have haft legemlig omgiengelse med hende; da paa dette Retten destomere Kand vere forsikret om, at Ane Jakobsdatter Sættre dend tiid hun foregiver, er Kom/m/en udi Barselseng, maa ovenm/el/te af hende nafngifne widner, som schulle veret overværende da hun Kom udi Barselseng, till næste ting indkaldes, saadant under deris Eed at bevidne, alt till Rettens nermere opliusning, og widere paakiendelse udi denne Sag.

Lensmanden Anders Tvedten haver ladet indkalde Frue Commissarius Risbrigt efter forrige tiltale.

Frue Risbrigt mødte ikke, ej heller nogen paa hendis weigne;

Stevnewid-

1722: 177

nerne Arne Bragstad og Johannes Aadland afhiemblede Eedelig at have Stefnt frue Risbrigt \med/ mere end 4re ugers Warsel till at anhøre Dom, og talte med hendes folk udi hendes Huus.

Lensmanden blev tilspurt om hand haver nogen Widner at bevise det, at frue Risbrigt dend tiid for hendes Gaard Iiden udi Herløe Schibbrede, tilkom at holde Ting ? dertill hand Svarede nu ikke nogen som er indstæfnt, men till næste Ting skulle hand derom faae saa mange widner hand wilde.

Anders Tvedten haver till næste Ting herudi Schibbredet at indKalde widner, der Kand Eedelig forklare, at frue Risbrigt for hendes Gaard Iiden samme tiid tilkom at holde ting, som Lensmanden udi hans Stævnemaal foregiver det for hende at have udlagt; hvorda widere schall Kiendis hvis Rett er.

Lisbet Sall/ig Willom Berentsens, og Hans Jørgen Bundt, haver med Skriftlig Stævnemaal \af dato 7de Julj 1722/ ladet indkalde opsidderne paa Fløgsand, og H/er/r Jacob Rich, Mortten Galvæk (Gulvæk), og Morten Haan og Magdalena Sall/ig Hendrik Magers, till at anhøre samme vidner, ittem Welædle og Welb/e/m/elte/ Stiftamtschriver Svanenhielm; hvilket Stævnemaal blev læst.

De indstæfnte, som widnerne schulle anhøre, mødte ikke, men paa Stæfningen stoed Skreven, at dend af Byens {Stævnevidner} \Kaldsmænd/ Hendrik Kortz, og Peder Madtsen Bogøn, for dennem Lougl/ig var forkyndt, og det under deris Eed.

Wed bøygde Lensmanden \Anders Tvedten/ blev indleverit Mons/ieu/r Jacob Richs tillige med de øvrige indstæfntis Skriftlige indlæg af dato 9de Aug/us/ti 1722 som blev læst, ligeledis en \derhos hæfted/ extract af Sall/ig Rebeche Jordans Skiftebrev, af dato 22de Maij 1722, som blev læst.

Petter *Segeken (Segelken) paa Cittanternis veigne svarede: at dette Skrift som er det første, Kunde vel ikke, Komme i nogen Consideration med laaven, at det schulle giøre hinder udi at et {u-}louligt Tingsvidne derved schulle forhindres, saasom det Kun er en beschyldning, og hvis de i saa fald {haver} noget om tingsvidnet naar det er udstæd vilde qvæstionere, da formeente hand, de bør opbie dend tiid, at hand ved Retten paataler Tingsvidnet, naar hand det anviser, saa hand vilde formode, at Retten ikke bjfalder denne deris paastand, og bliver Citanterne Veigrelig udi \deris/ begiær, at de io erholder Tingsvidnet, og at widnerne, som lougl/ig er indstæfnte, maatte blive afhørte, fordi dend extract de haver hosføyet, schulle joe ved Skifteforvalternis decision, som schall vere schied, Komme dertill, at det bliver indkaldet og paaanket;

De indstæfnte widner mødte for Retten, {og tilst} som vare {indstæfnte} Fløgsandz opsiddere, neml/ig Olle Andersen, Magne Andersen, Olle Larsen, og Johannes Joensen, som alle tilstoede at vere Louglig Stæfnte till at aflegge deris Eedelige forklaringer udi denne Sag, hvilke Eeden bleve forelæst og betydet, og dernæst foreholdet deris Sandhed at udsige, og først fremkaldet

Olle Andersen, som efter Eedens

1722: 177b

afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd forklarede, at hand ved vel at have betalt sin Landskyld till Sall/ig Berrendt Hendriksen, hvorom hand og producerede hans *Landskyld (-bog), at vere schied for de Aaringer 1703, 1704, 1705, og 1706, men for 1707 og 1708, 1709 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, og 1717, till Sall/ig Lars Miltzou, men om Sall/ig Berent Hendriksen var hans rette Ejer, eller hand af en anden dertill var befuldmægtiget eller ej, det widste hand ikke.

Magne Andersen blev dernæst fremkaldet, og efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige Widnisbyrd, forklarede, at Sall/ig Bere/n/t Hendriksen annammede Landskylden af ham for de 2de Aaringer 1705 og 1706, og till Sall/ig Lars Miltzou \levert hand dend/ fra 1707 og till 1717 inclussive, Peder Segelken tilspurtte widnet om hand ikke dend tiid holt Sall/ig Berendt Hendriksen for sin Rette Ejer, og siden efter hans Døed Sall/ig Lars Miltzou, dertill hand Svarede, hand leverede vel Landskylden til ham for de ovenm/el/te Aaringer, men om hand dertill af andre var befuldmægtiget eller ej, widste hand ikke.

Olle Larsen blev dernæst fremkaldet som efter Eedens afleggelse, om sit sandfærdige widnisbyrd udsagde: at have betalt Landskylden till Sall/ig Berendt Hendriksen, for de Aaringer ifra 1703 og till 1706 inclussive, og for de Aaringer i fra 1707 og till 1717 inclussive, betalt till Sall/ig Lars Miltzou hvorom hand producerede hans landskyldbaag, {men det} till Rebekke Sall/ig Berendt Hendriksen, har hand ikke betalt nogen Landskyld, ellers observerede Retten udi hans landskyldbaag at for det Aar 1706 var Kun betalt en del af Landskylden till Berendt Hendriksen, og Resten till Lars Miltzou, som derfore paa Berendt Hendriksens veigne havde qvitterit;

Mons/ieu/r Segelken paastoed at Lejlendingen vilde fremvise hans bøxelseddel, til \videre/ efterretning udi denne Sag, hvilken hand producerede af dato 6te Sept/em/bris 1717, som blev Læst.

Johannes Joensen blev dernæst fremkaldet, som efter Eedens afleggelse om sit Sandfærdige widnisbyrd forklarede; at have bøxlet hans part udi Gaarden Fløgsand af Sall/ig Lars Miltzou, men efter tilspørsel ikke havde hans bøxelseddel med sig, hvoraf det Kunde bevisis, men havde efterlagt dend hos sig hiemme;

Petter Sægelken tilspurtte widnerne, om de ikke siden 1717, har betalt deris Landskylder till Stiftamtschriver Svanenhielm ? dertill de svarede voris Landskyldbaag schall udviise det, hvilke{n} af de 3de blev producerit, neml/ig Olle Andersen, Magne Andersen, og Olle Larsen, og derudi fantis at Vere for de{ris} \ 2de Olle Anders/en og Magne Anders/en deris / Landskylder pro 1718 og 1719 af Stiftamtschriveren qvitterit, men udi Olle Larsens \gamle/ baag fantis allene for 1718 afschreven og qvitterit af Svanenhielm, men Johannes Joens/en havde ingen baag med sig, dog tilstoed at have siden 1717 Aars udgang betalt till Stiftamtskriver Svanenhielm hans Landskyldz Rettigheder som hans Jordejer.

Petter Segelken vilde hellers indstille till Retten, om Svanenhielms

1722: 178

udeblivelse, og udi øvrige paastoed Tingsvidnet beskreven.

Naar Skiødet paa Gaarden Fløchsand, efter Stæfnemaaletz formæld leggis i Rette, og Sall/ig Lauridz Miltzoues arvinger indkaldes till Wedermæhle widnerne at anhøre, saasom det forlangede Tingsvidne erm/el/te Sall/ig Lars Miltzou Concernerer, skall da nermere Kiendes hvorvidt Tingsvidne Kand udstædes og beskreven givis.

Sluttelig blev Restancen for A/nn/o 1721 forfatted, paa de ordinaire Skatter, og for Almuen oplæst, og af Retten forseiglet.
 
 
 
 

A/nn/o 1722 d/en 12 Aug/us/ti er holdet almindeligt Sommer- Skatte- og Sageting med Schioldz Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nerverende paa Kongl/ig Maj/este/ts Fogetz weigne hans fuldmægtig tiæner Jan Smidt, Bøygde Lensmanden Olle Totland, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Niels Borge, Lars Houkeland, Elias Riple, Lars Bontwedt, Rasmus Dyngeland, Mikkel Søevig, Markus Borge og Lars Mellishoug med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi hans Maj/este/ts høye Naufn var satt og Almuen, till fredelighed ædruelighed schikkelighed og ærbødighed inden tinget, imod Retten og dendz betiente advaret, blev først publicerit

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts Allernaadigste udgifne frie Skydz pass till Perle-inspecteuren S/igneu/r Abraham Normand, dat/erit Fredrichsborg d/en 31te 8bris (Octobris) 1721.

2. Høyædle og Welbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Constittution till Jesper Heiberg, at hand de 3de tingstæder sc: (altså, d.v.s.) Radøe, Herløe, og Schiold, som Sorenschriver og Dommer, Rettens iustification paa erm/el/te stæder schall betiæne dat/erit Brudeknappen 8de Aug/us/ti 1722.

3. Madam Alida Gaarmandz udgifne bøxelbrev till Niels Olsen, paa en halv løb Sm/ø/r og en half tønde Korn udi gaarden Søre-Rølland, dat/erit 28de Januarij 1722, tilligemed Lejlendingens hosføyede Revers af sam/m/e dato.

4. Lector Bornemandz udgifne Bøxelbrev till Olle Arnesen Sandall paa 1 p/un/d 9 ¾ merker Sm/ø/r foruden det hand forhen udi samme Gaard bøxlet har daterit 28de Julj 1722 tilligemed Lejlendingens hosføyede Revers af samme dato.

5. Mons Hambre og Ane Olsdatters udgifne Skiøde till Anders Grimstad paa 13 ½ merker Sm/ø/r 6 Kander Malt 1/8 huud \udi Grimstad/, dat/erit 12te Aug/us/ti 1722.

6. Lector Bornemandz udgifne Bøxelbrev till Jens Thom/m/esen Skage, paa en halv løb Sm/ø/r udi Gaarden Hornæs dat/erit 11te Aug/us/ti 1722 ittem lejlendingens hosføyede Revers af sam/m/e dato.

Mons/ieu/r Hans \Fridrich/ Weiner lod inden tinget oplyse og tinglyse hans pengemangel {paa} till efterskrevne gaarder her udi Skibbredet, som har veret Hans Sall/ig Fader Raadmand Lars Hansen Weiners odel, og wilde Reservere sig hans odels-løsnings-Rætt till samme Gaarder, som Eldste Søn, nembl/ig Skiold Skylder 2 løber Sm/ø/r 2 t/øn/der Malt, og en halv Huud, Abeltvedt Skylder Aarlig Landskyld en half Løb Sm/ø/r Søraas 1 løb Sm/ø/r 1 t/øn/de Malt, og 1 huud, Skage 1 løb Sm/ø/r og ½ huud, {Gillesvig Skylder 2 løber Sm/ø/r} og Nordaase Skylder 2 ½ løb Sm/ø/r og 1 tønde Malt, hvilke Gaarder hand Reserverede sig for samme penge at indløse, som de udi hans Sall/ig Faders Registering er wurderit for, og det udi samme stand, som de dend tiid befantis.

1722: 178b
 
 

Mademoiselle Kistine Adelus von Wida har ved Skriftlig Stævnemaal ladet Stævne Welbaarne Oberst-Leutnant Montagne, af dato 17de Junij 1722 som blev læst saa formældende.

{Mons/ieu/r} H/er/r Obriste Leutnant Montagne de Lilienschioldz {weigne} mødte ikke, ej heller nogen paa hans weigne, men bag paa Stævnemaalet stoed Skreven at det af Olle Rasmusen og Olle Mikkelsen Roland for ham Louglig var forkyndt.

Paa Cittantindens weigne mødte S/igneu/r Lambert Harder, og først producerede Høyædle og Welbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens bevilling, samme Sag for bøygde retten at udføre, dat/erit 10de Aug/us/ti 1722 som blev læst, og dernæst foregav, at efterdi Stævnevidnerne, ikke \begge/ persohnlig møder, mens at \de/ deris afhiembling paa Stævnemaalet haver teignet, og oberst-Leutnanten ikke møder eller lader møde, Sagen at tilsvare, saa vilde hand nu allene ved denne Rettergang have Sagen og arresten anhængig giordt, om hvilken arrest hand producerede en hende meddelet gienpart af Lensmanden og widners forretning, dat/erit 15de Junj A/nn/o 1722 som blev læst; hvilken orriginal forretning hand forventter fra fogden beskreven, saa begiærede hand Sagen udsatt till næste ting, for at dend tiid fremføre Kaldsmændene med persohnlig Eedelig afhiembling, widere producerede hand d/e høye herrer udi CammerCollegii deris Skrivelse af 7de Julj sidstleden med de derudi indsluttede Skrivelser, ved hvilke documenter hand will formene baade at have overbevist, oberst leutnant Montagne dend paastæfnte giærning, som og at, hand ikke dertil har haft Rætt eller Skiæll.

{Afsagt} Sagen udsættis till næste Ting, at Stævnevidnerne Olle Rasmusen og Olle Mikkelsen Roland, Eedelig self inden Tinget Kand afhiemble Stævnemaalet, hvorda widere schall fortfahris efter Laaven og Kongl/ige Forordninger.

Mademoiselle Kistine Adelus von Wida har ladet Stæfne Olle Olsen Hoepe og Mikkel Hoepe efter forrige tiltale, og at anhøre dom.

Begge de indstævnede mødte, og producerede først deris Skriftlige indlæg af dato Hoepe 12te Julj 1722 som blev Læst ittem beggis deris fornyede bøxelsedler begge daterit 3de Oct/o/br/is/ 1720 for at bevise de af Mademoiselle \von Vida/ fornyede ere, som bleve Læst.

Paa Mademoiselle von Widaes weigne mødte Niels Jørgens/en og lod erindre, at hun vel har givet dem Copie af deris forrige bøxelseddeler, men aldrig oppebaa\ret/ nogen bøxel af dem; og udi øvrige begiærede Copie af hvad, som nu for retten passerit \og indgivet/ er; og Hoepes opsiddere at giøre deris forklaring, om Mademoiselle von Wida nogensinde af dem har oppebaaret nogen bøxel; dertill Hoepes opsiddere Svarede, at de vilde Referere Dem till deris udi Retten producerede bøxelseddeler, som nok udviser, at bøxelen ikke til hende er betalt.

1722: 179

Made/moi/selle von Wida bevilgis Copie af hvad nu for Retten passerit er, og saaledis bliver Sagen efter hendis Fuldmægtig Mons/ieu/r Niels Jørgensens begiær udsatt till næste Ting, hvorda Cittantinden haver at producere alt hvad hun till sin bestørkelse udi denne Sag haver at indlevere, saafremt ej dom efter hvad allerede producerit og i rettelagt er, skall vorde afsagt.

Mag/is/t/e/r Johan Widing har ved Skriftlig Stævnemaal af dato 10de 8br (Octobris) 1721 ladet stefne gamle Niels Tveidt, som blev læst.

Gamle Niels Tvedt mødte ikke.

Stævnevidnerne Olle Todtland og Lars Myhrdahl afhiemblede Eedelig for Retten at have Stæfnt gamle Niels Tveidt med mere end fiortten dagers Warsel, for denne Sag og dette Ting, og talte med hans Hustrue Marritte.

Ellers \blev/ paa hans weigne wed Lars Mellishoug indleverit hans Skriftlige indlæg af dato 12te Aug/us/ti 1722 som blev Læst.

Niels Jørgensen mødte paa Mag/is/t/e/r Widings weigne, og paastoed Dom efter Stævnemaalet.

Dend begiærte dilation bevilgis Niels Nielsen till næste Ting hvor hand da samme tiid haver at producere udi Retten, alt hvad hand till sin Sags bestørkning agter sig med at forsvare, saafremt ej Dom udi Sagen efter Stevnemaalet schal vorde afsagt.

Joen Skage lader Stæfne Ane Monsdatter efter forrige tiltale, og det udspredde Røgte om ham, samt nergaaende beskyldning.

Ane Monsdatter mødte, og forklarede at have indkaldet Ane Olsdatter, af hvilken hun siger sig det at have hørt, \at hun/ samme nu for Retten Kunde tilstaae, og det efter forrige tiltale og Lovdags foreleggelse,

Ane Olsdatter mødte, og aldelis benægtede at have talt noget till Ane Monsdatter om Joen Skage, saasom hun ingen føje dertill \har/ haft.

Ane Monsdatter blev tilspurdt, om hun haver nogen widner der Kand overbevise Ane Olsdatter slig udsigende ? der till hun Svarede Nej: efterdi de begge gik allene till Støels, da disse ord skulle vere udtalte;

Joen Skage paastoed dom efter Laaven till strafs lidelse for dend indstæfnte. Joen Skage blev tilspudt om hand wilde denne sinde eftergive Ane Monsdatter, hendis store u-besindighed, som hun siger sig udi hast at have udtalt, allerheldst efterdi hun helst har tilstaaet, ej andet om ham end alt Erligt og Skikkeligt at vere widende, og saaledis dennesinde modtage en tilstrekkelig Erklæring af hende for Retten ? dertill hand Svarede Ja, men processens omkostning paastoed hand hannem af Ane Monsdatter maatte blive tilfunden.

Efterdi Joen Skage af egen godhed, ej har wildet efterstræbe Ane Monsdatter for de af hende om ham u-sømmelige, og megit nærgaaende udtalte ord, paa *hendes ære, men wilde lade sig nøye med

1722: 179b

en tilstrækkelig ærklæring af hende, saa tilfindis Ane Monsdatter /: hvilken dog for hendes u-besindighed havde fortient større straf :/ herfor Retten at erklære Joen Skage, det hun ikke andet om ham eller hans, er widende end hvad ærligt, skikkeligt og Søm/m/eligt Kand vere, og at de af hende udi hastighed og u-besindighed udtalte ord, ikke bør Komme ham eller hans till nogen forkleinelse, paa ærlige Nafn og røgte, men vere, som Døed og Magtisløse; og saaledis Kierlig bede ham om forladelse for hvad allerede passerit er. Udi processens omkaastninger betaler Ane Monsdatter Joen Skoge 1 rd: inden femten Dager under Nam efter Laaven. Hvorpaa Ane Monsdatter for Retten lige efter Dommens Indhold ærklærede Joen Skage, og Joen Skage derimod med haandetag forsikrede sligt af ham efterdags at vere forglemt.

Og som efter tilspørgelse ingen flere Sager denne gang vare indstæfnede saa blev dernæst Restancen for de ordinaire Skatter pro A/nn/o 1721, forfatted, for Almuen oplæst, og af Retten forseiglet og saaledis Tinget tilendebragt og opsagt samme dag Klaakken ungefæhr 7: slet.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 17 Aug/usti er efter høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand og Justits-Raad *Andreæ Undals høirespective Resolution paa Lars Monsøns Schaars andragende holdet extraordinaire Ret paa Tingstædet Hoshofde for at faa afhørt een stor deel af Lars Schaars indkaldede Vidner imod hands Siælesørger Mag/ister Erik á Møinikens beskyldning; og det ikkun med 5 af Hougs gield opnefnte Laugrettesmænd Stephen Lone, Johannes Lone Peder Ladstad, Ole og Lars Hatland; og som Retten patienterede efter 3de Laugrettesmænd som ei kom, maatte Retten ophævis af manqvement for Laugrettesmænd; efterdi Klokken alt var over et om dagen og Rector á Møiniken som mødte til Veddermæle alt Var afreiist.
 
 
 
 

Anno 1722 d/en 1 Septembris er holdet extraordinaire Ret paa Gaarden Hoshofde efter forrige afskiedigelse med 8tte af Hougs Gield opnefnte Mænd Johannes Lone, Peder Ladstad, Magne Borge, Aamund Græve, Lars Hatland, Ander(s) Borge, Ole Hatland og Stephen Lone, og patienterit med Rettens siddelse til Clokken var over 10 om formiddagen;

Hvorda Lars Schaar møtte og producerede først sin til Velbaarne Stiftbefalingsmand Undal indgivne Memorial om extrating af 30 Maj 1722 og hvad hand der udi forlangende og paafulte Resolution af 1 Julij 1722 som blev læst udi Ædle Rector á Møinikens hos Værelse som og for Retten Møtte. Rector á Møiniken begierede at Lars Schaar maatte angive hvem samme Memorial til Stiftamptmanden har skrevet ? svaret Procurator Førstenberg: dernest blev Lars Schaars formerede Skriftlige Stevnemaal af 20 Julij 1722 læst; Rector á Møiniken som møtte i egen Persohn og tog til gienmæle; og blev da først paaraabt Ole Eidnæsis Klage paa sin Værmoders Veigne Ane Eidsnæs; og dertil Indkaldet Vidner Iver Eidsnæs og Berge Eidsnæs at bevise det hende er negtet Alterens Sacramente: for hvem eden blev oplæst og betydet

1722: 180

sampt tilholdet deris Sandhed uden passion og had at udsige: og først fremkaldet

Iver Eidsnæs som efter Edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at hon ei slap frem ved kirke til Alterens Sacramente og derefter bortdøde, tilspuurt hvorlenge derefter siden hon ved kirke begiere Sacramentet døde ? svarit at om høsten begierede hon ved kirken Sacramentet og døde om Julen derefter. Rector tilspuurte om imidlertid hon blev viist fra Sacramentet blev af Præsten begieret nogen berettelse; svaret nej: at den ei blev begieret;

Berge Eidnæs forklarede edelig som forrige:

Rector begierede hands ærklæring Maatte indføris; at bemelte Ane Eidsnæs haver efter tilspørgelse været Uværdig til Alterens Sacramente, og derfore med flere til kierlig undervisning afviist.

Dernest Anders Nils/øn Molvig indkaldet som havde ladet indstevne Lars Yttre Eide og Lensmand Iver Esem, om de ikke haver hørt at Anders Nils/øn Molvig har været af Præsten begierende at give sig i Egteskab med Aaggete Bærnæs; af disse Vidner møtte

Lars Eide: som edelig udsagde: Rector tilspuurte hvorlenge det er siden at ermelte Anders Nils/øn Molvig begierede trolovelse; svaret ei videre at have hørt end Ole Echnæs paa Anders Molvigs Veigne begierede trolovelse, hvortil Præsten svarede at hand giver ikke saadanne folk sammen for at opfylde Menigheden eller gaardene.

Rector begierede at Anders Nils/øn Molvig som selv er nærværende maatte svare til spørsmaal om at hvorlenge det er siden hand gik til alters ? svaret 8tte Aar end tilspuurt hvor hand imidlertid har opholdt sig ? svaret paa Molvig og et halvt Aar og derover i Hougs gield tienet: nok tilspuurt om hand imidlertid *hands tiente i Hougs gield ikke begik et nyt lejermaal ? hvortil hand svarede ja paa Weaa i Hougs gield:

Rector begierede sin ærklæring derpaa indført, Anders Nils/øn Molvig kaldet Almindelig Corporal Anders er bekiendt i meenigheden for den som har foragtet Gud og hands Sacramenter, haver først deserterit fra Regimentet, før hand kom hiem besovet Aaggete Bernæs: og tilspuurte ham for Retten hvem der har lidt død og pine for ham ? svaret indtet: siden hand kom til Hougs Gield krenket et menniske, paa ingen af stederne taget Skrifteseddel eller ladet sig undervise og dog skal mand nødis til at antage saadanne folk til Alters eller Egteskab.

Den 3die Klagende Elluf Eide hafde ladet indkalde \Lars Eide/ Berge Hougsdal og Sefind Fotland, hvad Elluf Eide af Præsten H/er/r Mag/ister á Møiniken blev begegnit (Tysk: begegnen = møte) hands bryllupsdag:

Lars Eide forklarede under forrige Eed: at Nytaars aften 1719 skulle de reise til Kirke og lade sig Copulere, nemblig Elluf Eide og Brite da kom der et hart Veir paa dem at de ikke kunde komme til Kirke; Nyttaars dag derefter skulle Prædikken været paa Hammer, hvor de droge ud til Hammer og kom i halvlysningen til Præstegaarden Hammer og laag Præsten Værfast paa Holme og blev saa afvist til Prædikken ved hands egen kirke skeede, som var 14ten dager efter; men fierde dag efter skeede deris copulation ved Ham/m/er som kirkebogen udviser, og de selv tilstod:

Berge Hougsdal forklarede

1722: 180b

edelig som forrige:

Sephind Fotland forklarede edelig som forrige: og end dette at Præsten kom til Hammer da eendeel folk endnu Var der og endeel bortreist:

Derpaa erklærede Rector sig: af Ministerial Bogen som i retten blev til conference producerit seeit at d/en 31 Decembr/is 1719 Søndagen skulle Været tieniste baade Ved Mæland og Haasanger, men blev alleniste ved Haasanger *ved Haasanger* forrettet, fordi Capellanen formedelst haart Vejr ej kunde afsted komme; samme dag Var berammet bemelte Elluf Eidis Copulation ved Haasanger kirke, men formedelst samme Veirlig kunde Elluf Eide ei komme til Kirke; ved samme Storm blev jeg nødt at ligge paa Holme den Nat og slap ikke med ald møje til Hammer Kirke som hovetbogen udviser før sildig paa eftermiddagen; og efterat jeg kom til Hammers Kirke Vaad af Søe og Uveir sterk Norden, kunde jeg indtet mere magte eller formaae end at gaa neppe oppe i Kirke at døbe et barn fra Hougs gield som var Ole Rasmus/øn Borgis barn; og derpaa maatte gaa til Sengs dog for at føje de begierende Egtefolk giorde jeg á parte tieniste d/en 5 Januarij 1720, da H/er/r Jonas til *Haranger (Hardanger) var reist, og da copulerede dem.

Haldor Byrkeland hafde ladet indkalde Nils Johans/øn Øfre Kleppe og Nils *Børnæs (Bærnæs) at forklare hvorledis hand(s) barn blev 2de ganger fornegtet daaben: men ingen af dem møtte:

Iver \ Anders/øn / Kleppe den 5te Klagere havde ladet indkalde Knud Tveten og Magne Kleppe at forklare om hvorledis hand af Præsten blev begiegnet hands bryllups dag; Af disse Vidner møtte nu

Knud Tveten, som edelig udsagde: at Iver Kleppe kom til ham i Haasanger Kirke og begierede at copuleris til sin huustrue og derom talede med Præsten, da svarede Præsten Rector ham, det skal ikke skee i dag om du Var Kongens egen Søn: da dette havde forklaret kom det andet Vidne

Magne Kleppe: som edelig udsagde: at de begierede tillige med de andre at Iver Anders/øn Kleppe maatte copuleris, svarede Rector at det ingenlunde kunde skee den dag. Derimod begierede Rector á Møiniken af Kirkebogens fremlagde Vidnisbyrd at Anno 1711 d/en 11 Julij blev bemelte Iver Anders/øn Tveten copulerit med Ingeborg Vemmundsdatter Vare og aarsagen hvorfore det ikke kunde skee bemelte anklagende dag, var fordi S/a/l/ig/ Johannes Hannistvet kom ikke til Præsten at advare om bryllupsfolkene førend i det samme Præsten skulle falde paa Knær for at gaa til Prædikkestolen; og copulationen skeede imod 4 Uger derefter hand blev udviist; og efter den beskyldtis forklaring skulle have givet 2 rdr; Rector tilspuurte ham om det skeede for læsning eller ei svaret for at slippe frem, men ei nødde Præsten dem hand af eller begierede dem:

Den Siette Klagere Anders Hannistvet havde ladet indstævne Haldor Fotland og Knud Nepstad til at forklare hvorledis hand blev begiegnet af Præsten Mag/ister Erik á Møiniken, da hand blev fæst, og begierede at gaa til Alters: at den første gang Anders begierede af Præsten at fæstis Var deponenten med ham, da svarede Præsten nej det Kand ej skee, saa toge de \...?..nten/ Penger op og bød ham 4 rdr udi Croner; men Præsten slog dem af hands haand og bad ham tage dem op igien: hvorpaa deponenten svarede, det er en god ærlig Mand som har slæbt dem sammen og en god ærlig Mand biuder jeg dem; saa bad Præsten hands tieniste qvinde hente Pengene op igien, og maatte de tage Pengerne med sig; og sagde da Præsten til Anders, vidste du nu

1722: 181

baade min og din Pligt; og som Præsten tilspuurte deponenten om hand ei blev henvist til Klokkeren ? svarede hand sig det ei at kunde erindre; men at Præsten ikke vilde tage de penger for hands Kappe skyld:

Knud Nepstad forklarede edelig at hand og Anders Hannestvet droge til Bergen for at tale med Præsten efterat hand havde Været hos Klokkeren og tilspuurte Præsten om de kunde blive fæst, hvortil Præsten svarede ja og tilspuurte saa Præsten hvormeget de skulle give i festning ? hvortil Præsten svarede noget af hundrede daler; saa bad deponenten Anders Tage Pengene op som hand hafde tillaget til Præsten hvilke Anders sagde for deponenten at være de samme Penger hand tilforne hafde budet ham og Præsten tog dem imellem *fingrede (fingrene) og talte dem i Kanterne og spuurte deponenten Præsten om hand vilde lyse for samme Penger, svaret ja: men efter tilspørgelse af Præsten svarede Anders Hannistvet selv at Præsten ei begierede de 4 rdr af ham end tilspuurt om det ikke varede udi halvandet samfelde Aar førend hand kunde faa ham udi sin Christendom saavit undervist at hand kunde admitteris til Alterens Sacramente ? hvortil hand svarede det hand det ei viste: end tilspuurt om hand imidlertid hand tiente hos Lensmand Iver Esem, var med Lensmanden selv hos Præsten, begierede at gaa til Alters og at fæstis og om Præsten dem Tid ei svarede: at hand ei for Samvittighed kunde anamme hans ? hvortil hand svarede: at hand laae udi florsvigen og ei kom hiem til Præstegaarden; end tilspuurt om ikke ligesaavel Iver Esem som hands hosbond og Præsten selv raadde ham til at drage til Klokkeren og lade sig undervise: hvortil hand svarede ja og rodde saa ud i nogle dager og lod sig ei formere \udi 8te dager/ men siger sig ei helt have lært videre end at hand kunde selv, og ei blev tilspuurt noget af Præsten.

Den 7 Klage af Lars Schaar formerit hvor hand haver indkaldet Aamund i Mulen, Elluf Eide, Sefind Fotland, Askild Heldal, G/amme/l Lars Schaar, Berge Hougsdal, Ole Sætre, Iver Storset, Mons Storset og Ole Hole, at vidne om Lars Schaar nogensinde har begiert af Almuen nogen Penger til Sagens udfør mod Mag/ister Erik á Møiniken, eller om hand haver truet Almuen til saadant at levere eller oprørt Almuen; ligeledis indstevnt Aamund Mulen, Elluf Eide og Sæfind Fotland at forklare om Elluf Mundals frivillige tilstaaelse om at levere Penger til Sagens udfør imod Mag/ister á Møiniken, og Elluf Mundal til Veddermæle: af disse første Vidner møtte alle undtagen Ole Sætre og Askild Heldal:

Aamund Muulen forklarede edelig: at hand har givet Penger til Sagens udfør til Lars Schaar og ei dertil er tvungen, ei heller er Lars Schaar mere end de *hofmand (hovedmann?) og begynder til Sagen.

Paa Elluf Mundals Veigne møtte hands Søn og tilstod at første gang er hands fader loulig stevnt men nu Varslet: om Elluf Mundal forklarede deponenten at nu i høst et Aar

1722: 181b

da tienden blev anammet paa LechnæsTangen kom deponenten ud for at vilde kiøbe noget Korn, og som Kornet det aar ei synderlig got falt, tilraadde deponentens (Her: Aamund Mulens) broder Iver Esem ham passe paa Naar Rasmus Lechnæs ydede sin Tiende: og da hands bore (børe?/båre?) med tienden kom og gik hen at veje dem kom Elluf Mundal til Iver Esem medens deponenten vejede Tienden og som deponenten skulle betale Penger for denne Tiende reiste Elluf Mundal sig op og enten hand tog i ham eller bad deponenten følge sig Kand hand sig nu ikke egentlig erindre, og gik Lensmanden Elluf Mundal til Ole Lechnæsis nøst og deponenten gik efter ham, da snuede Elluf Mundal sig til deponenten og spuurte hvorledis fører i med Præsten ? dertil deponenten svarede det vil kaaste formeget, hvad skal vi giøre dermed; da svarede Elluf Mundal haare better død skam dokker Mandslig og greb Med Venstre handen sig i siden og med høire haanden \til/ lommen og bød en daler til hielp; hvortil Lensmanden Iver Esem spuurte deponenten hvad vilde hand dig ? hvortil hand svarede hand bød mig en daler til Lars Schaar, hvortil Iver Esem svarede befatte dig ei med det: Lars Mundal Elluf Mundals Søn tilspuurte deponenten om de ei vare drukne, hvortil hand svarede, at Iver Esem Kiøbte for 2 s/killing i brendevin og drak de alle 3de sammen;

Elluf Eide blev dernest fremkaldet *dernest blev Elluf Eide fremkaldet* som edelig udsagde at de haver været samferet derom og Lars Schaar ei videre begieret dem; og ei er selv truet til noget udleg, ei heller ved om andre er dertil truet; og end efter spørsmaal svarede ei at være vidende at Lars Schaar har begynt Sagen men de maa alle Være derom; om Elluf Mundal forklarede hand; at 3die dag eller helligtrekonge dette Aar da de vare i Byen med deris Sag fant hand Elluf Mundal udi Skudevigen hvor hand og deponenten logerede sammen, da sagde Elluf Mundal til deponenten, jeg er en uskyldig Mand og ei har haft saadanne Stevninger paa mig, hvortil deponenten spuurte, hvad er det da om, svarede det er om Lars Schaar om nogle Penninger, Manden bar sig *fimlig ad, kom om Natten og bankede paa hands grandis dør og de vist ham til mig, og bad ham gaa end og begierte at vi skulle hielpe ham med nogle Penger og hafde en liden seddel med sig, hand truede ingen, men begierte at jeg skulle spørge de andre om de hielpe vilde med noget, *med (men?) seddelen lydde paa 1 mark ? hvilket Præsten hafde faaet at høre om Morgenen da hand kom og skulle reise til Kirken, begierede dem at snu og tog den til sig; og Gud give Lars Schaar Var her jeg skulle vel nu give ham 1 rdr, og ingen skulle giøre mig derfore, og forklarede deponenten at hand ei nemblig Elluf Mundal var \meget/ drukken den første gang, men siden;

Sæfind Fotland forklarede end for forrige Eed at Lars Schaar ei har truet dem til udleg men hand som andre udlagt og at de alle ere lige i Sagen og Lars Schaar ei mere end de begyndt Sagen; saavit hand Ved; Om Elluf Mundal forklarede hand at have fundet ham

1722: 182

udi Skudevigen 3de helgen i dette Aar og begyndte de at tale sammen, det *el (er) synd i den arme *Lars/en at de vil forfølge ham og beskylde ham allene, jeg vilde om jeg ret nu give manden 2 rdr on jeg hafde hand og var Lensmanden Elluf Mundal lit drukken den tid.

Lars Knudsøn Schaar udsagde edelig ei at være vidende det Lars Mons/øn Schaar har truet eller begieret Penger af dem til Sagens udredning imod deris Præst, men de alle at have samferit sig derom, ei heller er Lars Schaar mere begynder til Sagen end de andre;

Børge Hougsdal forklarede som forrige.

Iver Storset forklarede edelig: som forrige:

Mons Storset forklarede edelig som forrige:

Ole Hole forklarede edelig at bud er kom/m/en i Lars Schaars Nafn efter Penger, men ei truet penger af Almuen saavit hand ved, om hvem som Sagen har begyndt kunde hand ei sige;

Ole Sætre svarede til første ei at Være krævet af Lars Schaar Penger til Sagens udfør, men givet dem frivillig, ej heller har Lars Schaar truet Penger af dem, ikke heller ved hand at Lars Schaar var mere ophav end de:

Haldor Byrkeland dend fierde Klagere kom da Klokken var 3 om efterMiddagen som hafde ladet indstevne Nils Johans/øn Øfre Kleppe og Nils Bernæs at forklare hvorledis hands Barn tvende gange blev fornegtet daaben;

Nils Johans/øn Øfre Kleppe forklarede edelig, at hand tillige med det andet indkaldede Vidne Nils Bærnæs og flere faddere Være udroede til Lille Hammer med Haldor Birkelands Barn og begierede at hand nemblig Rector vilde Christne dette Barn, hvilken svarede, hvor kommer det til at de tager saa Uviis ud..(?) og kommer med barnet i dag, som Var en Løverdag, efterdi det er prædikken i Morgen, hvortil de svarede, vi roer ikke hiem førend vi haver udret voris ærende efterdi Barnet er Siugt, hvortil hand nemblig Præsten svarede, saa roe paa Præstegaarden til i Morgen, jeg sparer eder ei huus; siden droge de derfra og vilde roe til andet Præstegield med barnet efterdi de 2de gange alt derom hafde talet med SognePræsten, da raabte de dem ad og H/er/r Jonas steg i Baaden med dem og foer indtil Hammers Kirke og døbte Barnet;

Nils Bernæs forklarede edelig at da de Vare komne til Lille Hammers bryggen fant deponenten Steener en Corporal der ved boende, hvem deponenten bad gaa til Præsten og sige ham deris ærende: hvorpaa Præsten Rector udkom, som paa Lille Hammer hos H/er/r Jonas Var, og spuurte om de nu kommer med barn og hvi tager i saadan Uviis for eder, kunde de ikke bie til i Morgen Prædikken er; hvortil deponenten svarede: nej vi tør ei bie til i Morgen siden barnet er siugt; derefter gik hand og forrige Vidne begge op til Præsten i H/er/r Jonasis huus og begierede at hand Vilde døbe barnet siden det Var svagt; hvortil hand svarede ja det er ikke saa sterkt som du eller jeg, farede dermed hiem igien og kom igien i Morgen; hvortil de svarede: nej

1722: 182b

vi troer os ikke dertil efterdi forældrene har sat os barnet i hænderne; ja sagde Lector saa kand i faa huus paa Præstegaarden til i morgen, kom saa igien: hvortil de svarede: nej vi troer os ikke dertil vi faar fare til Præst med barnet, og ginge saa til Siøes, ginge i baaden og roede mit ud paa Vigen, da kom pigen til H/er/r Jonas hvinkede og raabte at de skulle komme tilbagers, hvilket de og giorde; og som deponenten gik op ad Vejen kom de med H/er/r Jonassis Krageske, hvilken hand tog, gik i baaden med og derefter strax H/er/r Jonas hvilken de førte til Hammer og derpaa opgik i Kirken og døbte Barnet.

Nils Bærnæs forklarede ellers at have at Klage over Præsten angaaende hands gamble Moder Brite Askildzdatter Nipen som af Præsten Rector skal Være negtet Sacramente, dog endnu er levende, men er to Aar siden dette skeede og siden er betient med Alterens Sacramente af H/er/r Jonas ved Moe Kirke.

Haldor Askilds/øn Børkeland Klagede at hands Moder Synneve Halsteensdatter Bærnæs er bleven negtet alterens Sacramente forleden Aar; men levende over et halft aar siden den Tid, men ei begierede imidlertid Præsten tid at berette hende førend hon døde efterdi, som hand sagde, de nu som fattige folk *mægtede (nægtede?) det;

Siden fremkom endeel Klagere af Almuen og vilde have indført deris Klage Poster; hvilke bleve tilspuurte om de havde Kaldet Rector til Veddermæle med loulig stevnemaal, hvortil de svarede nej: thi blev ei heller deris foregivende Klageposter imod lovens bydende protocollerede, efterdi Rector á Møiniken, som dette angik ei dertil loulig Var kaldet.

Anno 1722 d/en 16 Octobr/is er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Gulens Schibbredis Almue paa Gaarden Risnæs, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Rasmus Hosteland, Ole Bogen, Ole Dale, Ole Nils/øn Steene, Siur Halsvig, Ole Eide, Svend Vike og Joen Eide, med mere Tingsøgnede Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst.

1. Kongl/ig Maj/este/ts forordning angaaende at underrettens domme over delinqventerne i Norge at skal ordentlig indstevnis til Ober-Retten og der louformelig undersøgis og paakiendis dat/erit Jegersborg d/en 14 Aug/usti 1722.

2. Søe-fiscalens Borchs proClama om alle som haver tient for *Artelie (Artilleri?) Mester, Skipper eller Constabler indfinder sig med Regenskab inden Aar og dag fra denne publications dato et aar at reigne, eller og derfore bliver indkaldet de skyldige til dom at miste deris ...pe..(?) hos Kongen dat/erit 3 Julij 1722.

1722: 183

3. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høirespective foranstaltning om ulovlig skouhug dat/erit 13 Aug/usti 1722.

4. Jørgen Calgravs (Kolgrovs) udstedde Skiøde til Lars *Biørsøn (Biørnsøn) Norgulen paa 2 p/un/d 6 merker Smør udi Gaarden Norgulen hvor hand selv er boende hvorfore er betalt penge 60 Rdr dat/erit 15 Octobr/is 1722.

5. Mag/ister Stabels udstedde bøxelseddel til Hans Olsøn Wirkisdal paa 1 p/un/d 15 merker Smør udi Werkiesdal, uden reversen at anvise dat/erit d/en 12 Octob/ris 1722.

6. Mag/ister Erik á Møinikens udstedde bøxelbrev til Giert Andersøn Hatlebrekke paa 1 p/un/d 6 merker Smør udi Lihougen, uden reversen at anvise dat/erit 16 Julij 1722.

7. Raadmand Lars Nagels udstedde bøxelbrev til Hans Hans/øn paa 1 p/un/d 6 merker Smør udi Furrenæs uden reversen at anvise dat/erit 15 Januarij 1722.

8. Mag/ister Stabels udstedde bøxelbrev til Thor Mathisøn Worm paa ½ løbs leje udi Nyhammer saavelsom underliggende plads ved Nyhammer, uden reversen at anvise dat/erit 13 Oct/obris 1721.

9. Giertrud de Finis udstedde bøxelbrev til Tørres Gregoriussen paa Gaarden Tonsberg, med leilendingens revers dat/erit 13 Octobr/is 1722.

10. Ditoes bøxelbrev til Ole Olsøn paa 27 merker Smør 1 Mæle Malt udi Eide, item leilendingens revers dat/erit 18 Aug/usti 1722.

D/en 17de dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev Tinglyst

11. H/er/r Christen Kraags udstedde bøxelbrev til Ole Monsøn paa ½ løb Smør udi Tongedalen uden reversen at anvise dat/erit 8 Sept/embris 1722.

Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongen og hafde da

Bøidelensmanden Ole Hougsdalen ladet stevne Knud Aamundsøn Trodal og Siri Jacobsdatter efter forrige tiltale;

Knud Aamundsøn Trodal møtte og tilstod at hand Var fader til Siri Jacobsdatters avlede Barn og Soldatt og første gang hand samme forseelse begaaet haver, hvorfore hand og for Bøder formener at Være befriet.

Fogeden paastod Dom over Siri Jacobsdatter efter Kongens Lov.

Efterdi Soldaten Knud Aamundsøn Trodal tilstaar at Være fader til det barn Siri Jacobsdatter avlet haver og samme hans begangne for-

1722: 183b

seelse er skeed dend første gang, da delibereris hand for Bøder i følge af Kongens allernaadigste forordning af 29 Decembr/is 1696; men Siri Jacobsdatter tilfindis i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven, sampt i Mangel af Bødernis erleggelse i følge af dend allernaadigste forordning af 5 Januarij 1714 tildøm/m/is hon til Bergens børnehuus sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

Dito haver ladet stevne Joen Joensøn Grimstad til Bøders erleggelse for begangne Lejermaal med Mari Gregusdatter en egtegift Koene, hvis Mand haver været ude i 5 Aars Tid; alt til Bøders erleggelse og strafs lidelse efter loven.

Dend indstevnte Mari Gregorisdatter møtte for Retten og tilstod at ingen anden var hendis Barns fader end ermelte Joen Jons/øn og Jon Jonsøn tilstod ei at Kunde fragaa at hand jo er fader til dette avlede Barn;

Fogeden paastod dom efter loven.

Efterdi Joen Joensøn ei kand fragaa det hand jo er fader til Mari Gregusdatters avlede Barn og Mari Gregusdatter saadan forseelse udi sit *egtegskab begaaet haver, da tilfindis Mari Gregusdatter i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 articul at straffis yderlig paa sin formue, og Joen Jons/øn i følge af Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde 24 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; sampt i Mangel af Bødernis erleggelse tildømmis hand i følge af dend allernaadigste forordning af 5 Januarij 1714 til Aardals KaabberVerk sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

Hans Peter Veiviser haver ladet stevne Mathis Persøn Tveten til at betale resterende landskyld og andre afgifter af hands brug til 1721 3 rdr 2 merker 12 s/killing, og erstatte denne Processis bekostning.

Mathis Tveten møtte og tilstod \ei/ at være skyldig ham 1 s/killing, men hellers betalt mere end et aars landskyld end hand var pligtig.

Heiberg paa Citantens Veigne møtte og producerede special Reigning paa Gielden af dat/o 19 Junij 1722 hvilken hand begierede at Retten Vilde *suge (søge?) til Conference med Matis Pers/øn Tvetens Landskyldbog, for dismere derved at afbevise dends rigtighed;

Herimod *forklade (forklarede) Mathis Tveten at have betalt et Aars landskyld mere en anført er

1722: 184

og tvende geeder for 1 rdr 4 merker og ei mere at Være ham pligtig eller nu ham skyldig det allerringeste: hvorpaa den indstevnte giorde sin corporlige eed ei at være Citanten det ringeste skyldig:

Heiberg henstillede til Retten om denne ed Kunde anseeis efterdi den indstevnte ei med qvitancer beviser gielden at være afbetalt.

Efterdi Mathis Peders/øn med corporlig ed for Retten fralegger sig ei at være Citanten 1 s/killing skyldig, end sige de Søgende 3 rdr 2 merker 12 s/killing, saa viger Mathis Peders/øn Sagisløs for denne Søgning og Processens omkostning ophævis paa begge sider.

Dernest begierede fogeden Lem Tingsvidne paa om 1. Nogen forandring med Skatte Matriculen siden Aar 1717 Aars udgang sampt Jordebogen enten ved aftag eller paaleg ere passerit ? hvortil de svarede nej. 2. Om hans Kongl/ig Maj/este/ts eget beneficeride gods ei er det samme som det aar 1717 befantis og deraf ei siden den Tid noget er forbyttet ? hvor til blev svaret: derudi er ingen forandring giort saavit dem vitterligt Var. 3. Om Noget strandvrag dette Aar 1722 paa Gullens Schibbredis Grunder eller af disse Indbyggere paa havet udi Søen eller strandsiden funden er, som til fogeden er leverit ? hvortil de eenstemmende svarede: at ei noget Vrag er funden som til fogeden er leverit. 4. Om her findis Sauger hvorpaa Bord skiæris, som enten til ordinare eller extraordinaire Skatter dette Aar kunde Være anseet ? hvortil iligemaade blev svaret Nej. 5. Om nogen huusmænd eller strandsiddere, som bruger haandverker, Øltapperie, eller udi andre slige Maader og dog ikke til nogen Kiøbsted ere Borgere sig herudi Skibbredet opholder ? hvortil blev svaret at aldeelis ingen saadanne udi dette Schibbredis gandske district er at finde. [6. Om nogen op-]

1722: 184b

siddere som bruger haandverker, øltapperi eller udi andre Maader, eller haver nogen anden Næring at leve af eller beboer deris egne huuser og derfore pro 1722 har skattet ? hvortil blev svaret at ingen andre huusmænd end Betlere og Tiggere udi Skibbredet findis. 7. Om her findis Pebbersvenne eller andre *eller andre* ledige Karler, som hverken ere boesatte, eller tiener udi Aars Tieniste eller dog nogle saadanne, som bruger Kiøbmandskab med Heste og Slagtefæe eller andre saadanne Vahrer ? derpaa givis giensvar: saadanne Persohner ved de ingenlunde af at sige. 8. Om noget Arveløs eller forbrut Odelsgods eller Kiøbegods Hans Kongl/ig Maj/este/t Aar *1721 (1722) er tilfalden, item 6te og tiende penge for Arvs afførsel ? hvortil de svarede at af alt saadant ei noget *noget *1722 er forfalden. 9. Om noget forholds penger paa Kongens eget beholdne Gods 1722 er falden og oppebaaret ? hvortil blev iligemaade svaret nej.

Derefter blev forfattet restantzen for de ordinaire Skatter og Odelskat for 1721 (1722?) forfattet, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet.

Item forfattet odelsmandtallet paa selvejerne udi dette Skibbrede, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet;

Sluttelig blev oplæst Kongens Tiende forpagters Anders Tvetens restantz paa Tienden, oplæst og af Retten forseiglet, efterdi ingen indsigelse derimod blev giort.

Til endelig Slutning blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1723 Retten skulle betiene; nemblig 6 gamble som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed Gietmund Aanneland, Mathis Nappen

1722: 185

Lars Nappen, Anfind Vesetvig, Lars Øfre Opdal, og Nils Kieldbiu; og tvende unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesed, Hans Joensøn Dale, og Claus Olsøn Dale.

Anno 1722 d/en 20 Octobris er holdet almindeligt høste Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue udi Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Mikkel Onæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Fondnæs, Jacob Kielen, Magne Kaland, Jacob Synnevaag, Christian Hope, Jon Lillaas, Jacob Kielgavlen, Hans Rise med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 182 og 183 findis extraherede. Dernest blev publicerit

1. Biscop Clemens Schmidts udstedde bøxelbrev til Mons Joensøn Fondnæs paa 9 merker Smør udi Fondnæs, uden reversen at anvise dat/erit 11 Apr/il 1722.

2. Ditoes udstedde Bøxelbrev til Johannes Olsøn paa 15 merker Smør udi Fondnæs, uden reversen at anvise dat/erit 11 Apr/ilis 1722.

Derefter gav Ærværdige H/er/r Nils Schytte tilkiende at dend af ham opbygde Borrestue har kostet ham 60 Rdr og af hver Mand kommer 11 s/killing om de vilde det betale, hvortil de alle svarede at de vilde betale det med gode og leve endnu som tilforne fredelig og kierlig med hin anden;

Heller gav H/er/r Christen Kraag tilkiende at hands Værfader H/er/r Amptmand Frimand lader advare at hand ei tillader sine leilendinger at selge noget af deris høe; men at dette bliver confisqverit udi Bergen naar det der aft....(?)

1722: 185b

3. H/er/r Christen Kraags paa H/er/r Amptmand Frimands Veigne udstedde Bøxelseddel til Iver Eriks/øn paa 18 merker Smør 1 Mæle Malt, item Leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 2 Maj 1722.

D/en 21 dito blev Retten igien sat med foranførte hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens; og havde da

Bøidelensmanden Mikkel Onæs ladet indstevne Carnilske Lervaagen efter forrige tiltale af 13 Apr/ilis 1722.

Dend indstevntis fader Rasmus Lervaag møtte og forklarede at *hendis (hands) datter nu Var siug det hand og Iver Lervaag edelig forklarede.

Fogeden henstillede til Retten hvorledis dette skulle tracteris;

Til nestholdende Ting haver Carnilske Lervaag at møde *personhliig for Retten og forklarede sin Sandhed uden modsigelse, saafremt hon ej for overhørighed imod Retten vil lide straf som den der foragter Ret og øfrighed og paa fengsel; hvorda vidner ved hendis overhøring og examinering skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Mad/a/me Alida Gaarmand haver ladet stevne Iver Syslak nu boende paa Mongstad at betale sig resterende landskylder og 3dietager af sit forrige brug Syslak dend summa 25 Rdr 5 merker 12 s/killing og erstatte denne Processis bekostning;

Iver Mongstad møtte og forklarede loulig at være stevnt for denne Sag og efter oplæste specification som af Citantinden blev oplæst paa hendis indgivne Reigning af 25 Sept/embris 1722 tilstod sigtelsen;

Heiberg paastod dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Saasom Iver Syslak ei kand fragaa Sigtelsen og Søgningen, saa tilfindis hand at betale Citantinden Mad/a/me Alida Gaarmands dend søgende og endnu resterende summa 25 Rdr 5 merker 12 s/killing inden 15 dager under Nam efter loven; og betale denne Processis Omkostning med 1 mark 8 s/killing.

Jesper Heiberg haver ladet stevne Knud Nils/øn og Knud Joensøn Syslak for uvillighed udi skydz, da dog dem rede penger er bleven hvi..(?)-konterit, alt til strafs lidelse efter Kongl/ig allernaadigste Lov og høiøfrigheds anordninger, og at erstatte denne processis forvoldte Omkostning;

Begge de indstevnte møtte og tilstode loulig at være stevnte for denne Sag; og

1722: 186

kunde ikke negte at dem blev jo præsenterit betaling og ei fløttede; forklarede ellers at hand fik 2de Mænd og dermed siuntis at det Var nok.

Heiberg paastod dom til strafs lidelse og Processens Omkostnings erstatning.

De indstevnte bad om Lindring for straf og lovede at aldrig giøre dette mere;

I hvorvel disse tvende indstevnte efter Kongl/ig allernaadigste Lov og den seeniste derom høirespective af Vice Statholder Krag giorte Naadigste Anordning for denne deris ulydighed burte hver bøde 2 rdr, saa dog modereris straffen for dem dennesinde At hver af dem giver til de fattige, som Præsterne skal leveris 1 mark 8 s/killing og erstatter denne Processis forvoldte Omkostning tilsammen med ½ Rdr, alt at udredis inden 15 dager under Nam efter Loven.

Peder Hundven haver ladet stevne Jacob Qvalvaag efter forrige tiltale; item Vidnerne Stephen Bruvold og Jacob Hundven, som haver besigtiget Stuen om dette omtvistede Træ og Jacob Qvalvaag til Vedermæle;

Stephen Bruvold og Jacob Hundven møtte og tilstode louligen at være stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag;

Stephen Bruvold forklarede edelig, at den *Rotebut, som hand og Jacob Hundven førte til stuen passede lige til den og samme Rotebut passede *de til de 4re stykker, som endnu ligger udi Jacob Qvalvogs Skykke, passer hin anden; men om denne Rotebut var den som Citanterne udtoge af Jacob Qvalvogs Skykke, kand hand ei sige; og Roten var staaende paa Hundvens lejemaal;

Jacob Hundven forklarede edelig som forrige.

Jacob Qvalvaag forklarede at dette stykke ei maa være det som de først udtoge;

Citanterne forklarede at skulle bevise at denne af Vidnerne omvundne (omtalte) but, er den samme som Vidnerne om haver *Vudnet (Vundet), og dertil haver indkaldet Vidner Ole og Nils Qvalvaagen; hvilke at anhøre Jacob Qvalvaag tilstod at Være stevnt; og Vidnerne møtte ogsaa og forklarede hertil loulig at Være indkaldet deris Sandhed at udsige og fremstod først

Ole Qvalvaag som edelig udsagde: at det er det selv samme stykke rotebut som af Jacob Qvalvaags Skykke blev udtaget, som Stephen Bruvold med Jacob Hundven har ført til den omtvistede Stue; og sam/m/e rotebut passer til de fire andre igienliggende stykker.

1722: 186b

Nils Qvalvaag forklarede dernest edelig: som forrige eenstemmig i alle Maader;

Retten tilspuurte alle Vidnerne om denne omtvistede Stub er saaledis staaende at det kunde tilegnes Qvalvaags Grund; hvortil de svarede, at denne omtvistede Stub og denne paaankede træe er paa Hundven Grund staaende og imod ...?... (Overskrive ord) Børseskud, fra Gaardernis Merke; end tilspuurt hvad slags træe det Var ? svarit furre Træe.

Citanterne henskiød Sagen under Rettens Kiendelse dog at de ei paastaar andet end Omkostnings erstatning og betaling for giorte Skade.

Jacob Qvalvaag blev tilspuurt om handz tieniste folk dette kand have giort uden hands videnskab, eller hand kand bevise sig det andensteds fra at have bekom/m/et; hvortil hand svarede nej.

Sagen reiser sig deraf at Peder og Jacob Hundven antreffer et fra dem udi deris tilbøxlede Gaardepart Hundvens Skoug af Jacob Qvalvaag hugget Træe eller furretræe, og det udi femb parter eller stykker hugget; saasnart de samme Træstykker haver fundet, tilkalder de Jacob Qvalvog og siger hand det, og begierer at samme træer maa indleggis hos Ole Qvalvaag; den nederste ende af samme Træ begierer Citanterne af de tvende Vidner Stephen Bruvold og Jacob Hundven vilde bære til en nyhugget og af dem funden Stue, og forklarer disse Vidner, at samme stykke er af samme roedt hugget; de andre tvende Vidner Ole og Nils Qvalvaag forklarer og edelig at dette stykke furretræe, som til samme rodt er baaret af de første Vidner, er det som udi Jacob Qvalvaags Skykke med de andre fire blev fundet; Jacob Qvalvaag kand ej heller bevise at det af andre er baaret udi hands skykke eller skaffe anden hiemmel derpaa, at hand de fire andre har faaet; med end vidne acterne udviser; da, som Citanterne Peder og Jacob Hundven ei anden paastand giør end betaling for træet og Processens Omkostnings erstatning, fogeden ej ikke selv er nærværende og i rettesetter paa Kongens Bøder, thi dømmis for Ret, at Jacob Qvalvaag betaler Citanterne træetz Værdi efter uvillige Mænds taxation, og erstatter dem denne Processis forvoldte Omkostning med 1 rdr 2 merker danske inden 15 dager Under Nam efter Loven. Og som udi denne Sag verserer Kongens Bøder, da reserveris Kongens foget sin loulige paatale udi denne Sag paa Bøderne.

Diderik Hønneken haver ladet stevne Gutorm og Unge Knud Tongen fordi de skal have optaget hands garn udi Vaarfisket

1722: 187

i Vaar og foraarsaget ham fiske spilde; til Vidner derom Knud Houkaas først at garnet blev udsat, dernest Videre (Vidner) indkaldet Mattias Udhougen og Rasmus Monsøn, *at (alt) til erstatning og \baade for/ denne Processis Omkostning og tilføjede Skade;

Begge de indstevnte møtte og tilstode louligen at Være stevnte for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer, men fragaar gandske Sigtelsen; haabende det dem ei skal kunde overbevisis: og blev da først fremkaldet,

Knud Houkaas som edelig udsagde: at hand var med Hønnekens dreng Simen og Lars Kipper vare ud dragne paa Vaarfiske og satte ud trende stykker silde garn sammen, Nonsbild paa dagen; ved Nore skierret; og drog ud om Morgenen og skulle drage sam/m/e garn op, funde de ingen af dem omendskiøndt de til *Meraften derefter suknede, og ei ved hvem dem optog;

Simon forklarede som forrige:

*Rasmus (Mattias?) Udhougen forklarede dernest edelig ei at vide hvor Hønnekens Garn bleve udsatte; og bleve vare at disse indstevnte havde et garn udi deris baad som de igien udsatte, men hvem det Ejede ved hand ei; og blev samme Garn vel udsat igien og steenene udført op i tarren;

Rasmus Monsøn forklarede edelig: ei at vide hvor Hønnekens folk hafde udsat deris Garn; og i øfrige forklarede som forrige Vidne;

Mad/a/me Hønneken blev tilspuurt om hon flere Vidnisbyrd i Sagen hafde ? svaret nej.

Saasom *Citanterne (de indstevnte) ei allene fraviger Sigtelsen, men end og dem med Vidner ei kand overbevisis eller Citanten andre Vidner haver at forskaffe, saa viger de sagisløse hiem i denne Sag og for denne Sigtelse.

Knud Tongen lod stevne Jacob Qvalvaag efter forrige tiltale af 28 Nov/embris 1721.

Jacob Qvalvaag møtte og tilstoed ei at være hende den ene 1 rdr skyldig, men hvad efter Skiftebrevet skal betalis 2 rdr 8 s/killing erbyder hand sig at betale; og det andet paastaar hand sig at maa overbevisis;

Citanten paastod dom.

Jacob Qvalvaag tilfindis at betale Ane Jacobsdatter de hende, efter hand(s) salig Koene tilfaldne og udlagde 2 rdr 8 s/killing inden 15 dager under Nam efter Loven; hvad dend omtvistede 1 rdr angaar, da faar der paa Vidner \eller Skiftebrev/ skaffis, da videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Derefter blev restantsen forfattet paa de ordinaire Skatter for dette Skibbredis Almue, oplæst og forseiglet.

1722: 187b

Item Odels Mandtallet paa selvejerne udi dette Skibbrede forfattet oplæst og af Retten forseiglet.

Item tiende Mandtallet af forpagteren Lensmand Anders Tveten forfattet oplæst og forseiglet.

Item blev oplæst de samme Spørsmaal som til forrige Skibbrede og af dem svaret som forrige Skibbr/ede.

Sluttelig blev opnæfnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1723 Retten skulle betiene nemblig 6 *gangle (gamble) som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed; Mons Austrem og Joen Rembnor, Martinus Rongever, Evind Ofnæs, Erik Sætre, *Oglle Aaraas og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris laugretteseed; Peder Aaraas, og Envold Indre Kielen.

Og som ingen flere Sager vare til paakiendelse indstevnte, eller nogen præsenterede efter paaraabelse sig at gaa i rette, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.

Anno 1722 d/en 22 Octobris er holdet almindeligt høste Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue paa Tingstedet Brudeknappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foged over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Askeland, Knud Helland, Jacob Daland, Knud Helle, Jens Houkeland, Rasmus Hougland, Villum Grindem, Mons Birkeland med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda, efterat Retten udi deris Kongl/ig Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst de allernaadigste forordninger og Anordninger sampt høiøfrigheds Befalinger som fol/io 182 og 183 findis extraherede. Dernest blev publicerit

1. Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Brev af 14 Sept/embris 1722 angaaende en og Anden uskikkelighed at faa afskaffet.

2. Deris Excellence Her/r Statholder Wibis Skrivelse til Høiædle Stiftbefalingsmand Undal af 30 Octobr/is 1722 angaaende dend falske s..argement om 12 s/killing stykkeris afslag, og at de herefter som tilforne skal gaa for fuld Værdi, hvilket s...gement af høist bemelte Voris allernaadigste Konge er unaadig antaget.

1722: 188

3. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals patent af 14 Octobr/is 1722 om forpagtningerne.

4. Rente Cammerets patent af 7 Octobr/is 1722 angaaende forpagtningerne.

5. Laugmand Nils Knags udstedde Skiøde til Diderik Hønneken paa 1 p/un/d 21 merker Smør og 2 ½ Mæle Malt udi Brattougle dat/erit 21 Maj 1707.

6. Biscop Clemens Schmidt udstedde bøxelbrev til Ole Andersøn paa 10 ½ merker Smør ½ qvarter Malt udi Gaarden Soltvet, uden reversen at anvise dat/erit 6 Maj 1722.

7. Mag/ister Hans Wittes bøxelbrev til Iver Jensøn paa 9 merker Smør og ½ t/ønne Malt, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 20 Octobr/is 1722.

8. Biscop Clemens Schmidts udstedde bøxelseddel til Mons Monsøn paa 21 merker S/mør 1 qvarter Malt udi Soltvet uden reversen at anvise dat/erit 23 Maj 1721.

9. Major Andreas Johansøn Storms udstedde bøxelbrev til Johannes Ivers/øn paa 18 merker S/mør 1 ½ Mæle Malt udi Nordanger uden reversen at anvise dat/erit 11 Octobr/is 1722.

10. Mag/ister Hvidteis udstedde bøxelbrev til Mons Tørresøn Namtvet paa 18 merker S/mør 6 Kander Malt udi Namtvet item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 21 Oct/obris 1722.

11. Ditoes udstedde bøxelbrev til Johannes Anders/øn paa Sexten Marker Smør 21 1/3 Kande Malt udi Udsylte, item leilendingens derpaa fulte revers dat/erit 21 Oct/obris 1722.

D/en 23 dito er Retten igien sat med foranførte hvorda blev foretaget med Sagerne og hafde da.

Diderik Hønneken ladet for Retten indkalde Nils Soltvet for urolighed udi hands huus med utilbørlig skieldsmaal uden given aarsag, til Vidne derom hans hustrue Ane Lange og deris tieniste folk Simon drengen og Marte Larsdatter alt til strafs lidelse efter loven og Processens forvoldte omkostnings erstattning.

Dend indstevnte møtte for Retten og Vedstod loulig at Være stevnt baade for Sagen og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer; men sagde sig derom indtet at være Vidende, saasom hand var gandske drukken: hvorpaa eden blev for de indstevnte oplæst og betydet og tilholdet sin Sandhed at udsige: og forklarede først

Mad/a/me Hønneken Citantens huustrue; at nu imod to Uger for Pinsetider dette aar kommer Nils Soltvet

1722: 188b

fra Bergen drukken, der først havde været paa en i havnen liggende jagt og kiøbt fisketroer (-teiner?), og som hand dermed Var kommen i Land og skulle betale den Selgende for samme fiske Redskab eller fiske Veld 3 s/killing og begierede af deponenten at tende sig lys til at telle disse 3 s/killing til betaling; bad deponenten ham ligge i roe og bie til om Morgenen, derpaa dend indstevnte kaldede deris huus for Kieltrings huus og drog saa derfra og da hand kom imod Vinduerne, som er ikkun et baadslengde derfra sagde Nils Soltvet komme ud og dræb mig som i har giort med den anden; men ei nafngav nogen ved Nafn:

Simon blev dernest fremkaldet, som edelig udsagde: edelig som forrige hvad Circumstantialia angik;

Marte forklarede edelig som forrige.

Dend indstevnte sagde sig ej herom noget at være Vidende.

Citanten paastod dom efter Loven og Processens Omkostnings erstatning.

Sagen reiser sig deraf at Nils Soltvet udi drukkenskab haver udskieldet Diderik Hønnechens huus for et Kieltrings huus udi hands drukkenskab, som alle trende Vidner edelig forklarer; denne sigtelse siger Nils Soltvet sig ej at kunde erindre eller derom noget at være Vidende; da som dend indstevnte Nils Soltvet ei udi dette huus har fortæret noget som drukkenskab kunde foraarsage, ei heller kand sige at nogen i huuset har anlediget ham til noget usømmeligt Svar;

Thi dømmis for Ret, at Nils Soltvet, her for Retten afbeder sin forseelse hos Citanten, foruden at de udi fuldskab, udtalte ord ei bør komme Citanten eller nogen af hands paa ærlige gode nafn og rygte til allerringiste forkleinelse, men være som døde og utalte, og for sin hastige ubesindighed at bøde til Bergens børnehuus inden 15 dager under Nam 3 lod Sølv, sampt erstatte Citanten denne forvoldte Processis Omkostning med 5 merker danske under lige adfærd efter Loven.

Hvorpaa Citanten giorde afbeed at hand ei noget ondt hafde at sige om dem, eller deris huus og bad om forladelse.

Mag/ister Vitte haver ladet stevne Johannes Biørns/øn Nodtvet at fraholde hands Qvæg af Citantens Udmark, og at hand ei bør bruge det samme Merke paa sit Qvæg som Citanten bruger, hvilket puurt af ham er funden, og 3 for Unyttige ord som imod Citanten blev udøst da hand tiltalte dend indstevnte at hand ei burde bruge Citantens Merke; ligeledis har Citanten og indstevnet hand(s) hustrue Ane for uskikkelige udøste ord, dertil ind-

1722: 189

kaldet Vidner først Halver Rasmus/øn Noranger Christen Christens/øn Vaagenæs, Marte Joensdatter Lansvig, Peder Nødtvet, Anders Solem, Rasmus Torbiørs/øn Søre Solem, item Johannes Nils/øn Nodtvet Ole Nødtvet, Gunder Nødtvet.

De indstevnte møtte for Retten og tilstode louligen for denne Sag at Være indkaldede; item møtte alle Vidnisbyrd og tilstode louligen at Være stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrd i denne Sag.

Dend indstevnte tilstod ei at kunde negte det hands qvæg \jo/ allene, Toge Grandernis paa den anden udemark, vare udi Prestens Udmark; til det andet spuurt at det merke paa det beest er at skierre begge ender af øret og en skaael (skaar) og dette skeede af hands forrige huustrue da dette qvæg var siugt; og begierede Citanten hands Vidner at faa afhørte, omendskiønt Ane tilstod at hendis qvæg har *vaaret der; og blev da eden for dem alle oplæst, betydet og forklaret, sampt enhver tilholdet sin Sandhed at udsige: og først fremkaldet

Halvor Rasmus/øn Noranger som edelig udsagde: at Merket paa bestet Johannes Biørnsøn tilhørende var, at øret paa begge sider var afskaaret, men ei ret kand forklare om det var skaar udi det ene øre saasom hand ei hafde bestet \i/ sin haand, og hafde Præsten da bud efter Johan/n/es saasom hand ikke rettere kunde see end det Var hands Merke, som og kom ned imod Markeskifte og lovede at Citanten skulle faa at see bestet, dog drev Johannes det af Magt at Citanten ei kunde faa det at see, Halver forklarede ei at have hørt Ord men siuntis hand at Johannes var Vred; og som hand med andre blev af Citanten opskikket for at faa bestet ned til at confrontere imod hands Merke, svarede Johannes at Vil Citanten see det kand hand komme der op; og ei andre ord kand deponenten erindre.

Christen Christens/øn Waagenæs forklarede edelig at da hand kom der, drev Johannes sit Qvæg af Prestens Mark om Gierdgaarden som er merke til hageskifte og blev hand Var at af det ene bestis ører Johannes tilhørende, var skaaret et stykke af hver men ei vist have observert mere og ei videre afved.

Marte Joensdatter 18ten Aar g/amme/l udsagde edelig: at merket paa Johannes Biørnsens Qvæg var et stykke af begge ører, dette best drev Johannes af Citantens Mark og ei efter Citantens begiering vilde det lade see, efterdi Citanten brugte saadant merke: saa nok at Johannes Var vred men ei hørte hands ord;

Peder Nødtvet forklarede edelig: at da Citanten spuurte Johannes hvor hand har faaet dette merke fra ? svarede Johannes! ærlig har jeg faaet det og driver det, og hørte ingen ord imellem dem andet end forklaret er, som hand kand erindre: forklarede ellers at naar deris Qvæg var oppe i Marken holdt Johannes sit nere altid.

1722: 189b

Anders Solem forklarede dernest edelig: at hand med flere blev *oplent fra Citanten for at skulle bede ham Johannes at lede bestet ned at Citanten kunde confrontere det med sit merke ? svarede Johan/n/es nej, vil hand see det, kand hand komme op til mig.

Rasmus Torbiørns/øn Vidnede edelig som forrige.

Johannes Nils/øn Søre Solem forklarede edelig: at Ane Nødtvet har sagt om Præsten, hand er ikke Værd at Være Præst, men bøddel og aldrig Vildt føre sit qvæg med deris i Marken,

Ole Nødtvet forklarede dernest edelig: at hand ei kand negte At jo Johannesis qvæg altid holdis Nere i Marken og vil ei følge med dette deris Qvæg.

Ane benegtede Johannes Nils/øns forklaring;

Gunder Nødtvet forklarede edelig ei andet at kunde Vidne end Jo Johannes altid holder sit Qvæg nere, naar de andre holder sit oppe og ei andet ved at sige om ord.

Citanten paastod Satisfaction fore ord, og at dend indstevnte maa tilholdis *af (at) fraholdes ei at bruge hands Merke, item at de maa tilholdis at drive deris Qvæg paa en tid af Marken og erstatte ham Processens Omkostning.

Sagen reiser sig deraf at Citanten Mag/ister Hvidt fornemmer at dend indstevnte Johannes Biørns/øn Nødtvet og hands huustrue Ane driver deris Qvæg udi hands udmark, da dog gierde er dem imellem, og som hand gaar hen at tiltale dem for dette og de begynder at drive deris Qvæg af hands udmark, bliver Citanten Var sit merke paa et af Johannes Biørns/øns qvæg; hvorfore hand tilspørger ham hvor det tilkommer at hand paa dette qvæg allene bruger Citantens Merke og samme ei vil lade see; \og/ paastaar Citanten at Retten vilde tilfinde dem at bruge et andet Merke end hands og at deris Qvæg maatte fraholdis fra hands Mark; og faa erstatning for denne Processis Omkostning; da, som Johanes og Ane hands huustrue ei kand fragaa, det jo deris Qvæg altid gaar der nere, naar de andre Grander driver deris Qvæg fra det sted og at dette ene beest havde dette merke;

Thi dømmis for Ret, at Johannes Nødtvet efterdags paa samme Tid driver sit qvæg af den nederste Mark til øverste naar de andre Naboer det giør i følge af lovens 3de bogs 12 Capit/ul 12 art/icul, eller og for hver dag hand tilbage bliver med sit Qvæg, naar de andre Naboer driver \op/ at bøde 1 lod Sølv; sampt tilfindis hand at bruge et andet merke paa sit qvæg end Citantens er under 4 Rdr bøder, dersom hand derimod betrædis; og som ingen ord imod Citanten talt med tvende Vidner bevisis og af den paa gieldende \ei/ benegtis \hvad det .?. udsagt haver/ da som det udi Protocollen er registrerit, mortificeris de og af Retten at det

1722: 190

ei kommer Citanten Magister Hvid til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode Nafn og Rygte, men være som døde og utalte; Udi denne Processis Omkostning betaler Johannes Nødtvet inden 15 dager under Nam til Citanten Mag/ister Hvitte 2 rdr.

Gregorius Yttre Sæbøe haver ladet stevne Mari Solem fordi hon har slaget et støkke Eng i fra ham Sæbøe Træ (Sæbøetræet) kaldet; bortført høet, og alt dette giort uden Lov og Dom, da det dog alltid har ligget under Sæbøe, alt til erstatning for skade og Processens Omkostning at refundere.

Dend indstevnte tilstod at have ladet slaae dette og formeen det at tilkomme sig; men maa tilstaa at det ei er slaaet tilforne.

Som denne Sag dependerer af Aasteden hvor den skal paakiendis, da henvisis og Sagen i følge af Lovens 1ste Bogs 16 Capit/ul 16 art/icul; med reservation for Citanten for paaførte Skade, hvorda videre skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Mons Tiore har ladet stevne Johannes Qvisten for resterende løn og Klæder 7 Rdr 4 merker alt til betaling og Processens Omkostnings erstatning;

Paa Johannes Qvistens Veigne møtte Mons Birkeland og begierede opsettelse til neste Ting!

Johannes Qvisten givis opsettelse til nestholdende Ting at møde og svare til Sagen og sigtelsen saafremt ei dom efter Stevnemaalet og Citantens paastand skal blive giort.

Dernest blev Oplæst den forfattede restantze paa alle Skatter og forseiglet, ligeledis Odelsmandtallet oplæst og forseiglet; item de andre qvæstioner som til første Skibbrede og forseiglet.

Nok lod tiende forpagteren Anders Tveten oplæse restantsen paa Tienden og den forseigle.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar *1722 (1723) Retten skulle betiene, nemblig 5 gamble som

1722: 190b

tilforne haver aflagt deris Laugretteseed Ole Eriksøn Miøs Rasmus Miøs, Nils Eriks/øn Sletten, Mons Tiore, Gregorius Yttre Sæbøe, og 3de Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed Erik Søre Wettaas, Unge Anders Askeland, Rognald Sletten.

Og som ingen indfant sig som efter paaraabelse vilde gaa i rette, blev Retten dennesinde heer ophævet.
 
 

1722: 191

Udj denne Bog som herwed til Protocol er indretted og Indeholder Itt Hundrede Halffem sindstiufge og Toe Numererede, igiennemdragne og forseiglede blader //: indbereigned de twende som begge for 171 ere Numererede :// Haver Kongl/ig Maj/este/ts bestaldter Sorenskriver over Nordhordlehns Fogderj Seig/neu/r Arnoldus de Fine rigtig at Indføre alt hvis for Retterne udj det hannem Allernaadigste anfortrode Sorenskrivers District forefalder, og det saa Lovlig og forswarlig som hand efter Eed og Embedes pligt agter at wære bekiendt, og naar denne Protocol er fuldskreven da dend igien at lade indlewere, og en anden under behørig forseigling at udtage.

Bergen d/en 12 October A/nn/o 1719.