Nordhordland tingbok nr. 35 1719 - 1722

Del A, 1719
 
 

1719: 1

Anno 1719 d/en 23 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue udi BrudeKnappen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordleehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Niels Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Erik Kaalaas, Mons Giære, Knud Boge, Iver Solem, Johannes Nødtvet, Rasmus Miøs, Lars Yttre Bøe, Simen Vaagenæs, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger, sampt Høi-Øfrigheds Befalinger som udi forrige Protocoll under fol/io 132 og 133 findis extraherede.

Dernest blev publicerit Hans Christian Gartners udgivne Bøxelbrev til Mons Olsøn Øfre Qvalem paa ½ pund Smør og 10 Kander Malt udi Øfre Qvalem, dat/erit Bergen d/en 17 Sept/embris 1719. Reversen med copien af Bøxelseddelen og publicerit af samme dato, men ej anviist qvitteringsbog.

D/en 24 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev foretaget med Sagerne og først Kongens, og havde da

Bøidelensmanden Nils Sæbøe ladet stevne Johannes Biørnsøn Nødtvet paa Kongl/ig Maj/este/ts Veigne at forklare hvorledis hands Koene Ingeborg Pedersdatter er bortkommen, som Marie Besøgelsis dag i dette Aar 1719 d/en 2 Julij og dend 9de der efter er bleven funden død udi Nesse Vandet; alt til Kongl/ig Maj/este/ts bøders beobagt, sampt indkaldet endeel Vidner Johannes Nilsøn Nødtvet til at forklare hvorledes og paa hvad sted hon er funden, saasom ha/n/d skal have Været dend første som hende fant udi Nesse Vandet liggende: item indkaldet efterskrefne Mænd, Iver Solem, Rasmus Solem og Ysten Mangersnæs som samme fundne menniske haver

1719: 1b

*haver besigtiget, at forklare om de haver blevne Vare noget Tegn paa hende at det af onde mennisker kunde Været skeed og om samme menniske den vej ved Vandet har maat gaaet og om dend har været farlig at det af uvillie kunde Været skeed, item indkaldet Kari Nødtvet, Magne Nødtvet og hands huustrue Anne, Peder Nødtvet og hands huustrue Femme, Ole Nødtvet og hands huustrue Marrete, Gunder Nødtvet og hands huustrue Anne til at forklare om de noget er bleven vare om dette menniskes afgang og hvad andet dem kand, blive tilspuurt, alt til endelig Dom i Sagen og Kongens Sagefalds beobagt.

Alle de indstevnte møtte og enhver for sig forklarede at være louligen stevnte baade for sagen og til at aflegge deris edelige depositioner:

Og som af Laugrettet vare tvende Mænd som vidne skulle, maatte udi deris sted sidde Retten Mons Soltvet og Nils Indstebøe.

Johannes Biørnsen dend afdødis Mand, blev tilspuurt om hand noget om sin huustrues død er vidende ? og hvorledis hon fra hands huus er afgaaen; hand svarede at samme dag denne Ulykke er skeed, var hand gaaen til Kirke ved Manger hvor Prædiken holdtis og sagde Ej hands huustrue at hon vilde gaa til Kirke, mends da hand kom hiem igien savnede hand sin huustrue og begyndte at lede efter hende, men ej kunde finde hende hos Venner eller Naboer hvor hand tenkte hende at Være hengaaen, men syvende dag derefter er hon ham til Stor sorg bleven funden af Johannes Nilsøn Nødtvet udi Nesse Vandet; men ellers forklarede at hands huustrue alle tider har været meget Vankelmodig og saa got som fra sit *Sand (Sind?), Thi baade er det bleven af alle Prædikkestoler i samme Gield over et Aar bleven bedet for hende, men end ogsaa hand langt tid har maat oppasse hende og stengit dørrene for hende Thi hon ofte af Vankelmodighed og raserie løb fra ham; omendskiøndt hand stedse taalmodelig og Christelig har levet med hende.

Johannes Nilsøn Nødtvet blev dernest fremkaldet som samme døde Menniske først ved Vandet har fundet som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: at Søndagen efter Marie besøgelsis dag, som hand skulle Roe over Nesse Vandet til sit hiem paa en meget let baad og skulle øse blev hand dette lig Var og først tenkte at det Var een steen og siden tenkte hand det var et best som var faldet udi Vandet, siden saae hand at det Var dette afdøde menniske, hvilket hand strax gav Naboerne tilkiende, tillige med lensmanden og høgede de en angel udi hendis Klæder og belagde hende i land til om Morgenen; om Morgenen, som var dagen derefter d/en 10 Julij var hand tillige med Iver Solem, Ysten Mangersnæs og Rasmus Solem henne at besee dette menniske, baade medens det laaeg i Vandet og siden de havde taget det af Vandet; men ej blev var at hon havde noget teign enten

1719: 2

til at enten onde Mennisker kunde have giort det eller det af ulykkelig hendelse kunde været skeed, saa hand intet andet kunde slutte endt at det maatte være skeed af fri forset efterdi ingen almindelig Vej der var hvor hon blev funden, og laaeg hon udi sine beste Kirkeklæder; dog forklarede hand efter tilspørgelse at samme Koene alltid har været underlig udi hovedet og ofte fra sit *Sand (Sind?) og ofte været *tioset (eller: tiostet) (tilsett?/påpasset?) paa sin Gaard af sin siælesørger; de har og tit maat vaaget over hende og altid frygtede for hende; og hafde hendis Mand som altid har levet Christelig med hende, stor Sorg og frygt, for hvad nu skeed er;

Iver Solem blev dernest fremkaldet og efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: eenstemmig som forrige angaaende besigtelsen, hendis Vankelmodighed og Mandens fromhed.

Ysten Mangersnæs efter edens afleggelse forklarede enstemmig som forrige Vidne.

Rasmus Solem blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede alt som forrige Vidner eenstemmig.

Kari Nødtvet blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse forklarede ej at Være hiemme dend dag mens ved Kirken med sin Mand og intet andet ved end disverre Koenen at Være bortkommen, som hon fik at vide da hon hiem kom fra kirken og hvad siden passerit er efter Vidnisbyrdenis forklaringer; men om hendis Vankelmodighed er hon nok vidende, thi de levede hver dag i frygt for hende i nogle Aar og har over aar og dag været bedet for hende udi Guds huus; og hendis Mand har med ald *taamodighed og \med/ fromhed omgaaet hende;

Peder Nødtvet og hands huustrue Femme et efter andet forklarede edelig som forrige Vidne og end dette til forklarede Peder at hand over 6 Uger selv haver vaaget over hende:

De andre forklarede alle et efter andet som forrige og er alle boende paa samme Gaard, thi sagde de sig det vel at Vide.

Fogeden paastod at efterdi Vidnerne ej anderledis kand forklare end at denne gierning er skeed af fri forset, hendis hovetlod da maa tilfindis Kongen.

Efterdi af de indkaldede Vidnisbyrders edelige aflagde depositioner erfaris at denne Gierning af Ingeborg Pedersdatter Nødtvet frivillig er giort og hendis liig ej har tilkiendegivet det enten at kunde være skeed af onde Mennisker eller anden ulykkelig hendelse ved at udfalde af nogen skadelig Vej udi Vandet hvor hon er bleven funden, da i følge af Lovens 6te Bogs 7 Capit/ul 21 articul, efterdi hon frivillig sig selv haver ombragt, tildømmis hendis hovetlod til Kongen; og som Vidnisbyrdene derhos forklarer at hon altid har Været Vankelmodig og saa got som fra sig selv, vil høi øfrighed søgis om permission til at begravis i Kirkegaard.

1719: 2b

Anders og Ole Soltvet haver ladet stevne Nils Soltvet fordi hand haver slaget dem og skamtrykket deris brøst og skudde dem udi Vandet, til vidne derom er stevnt Thommes Soltvet og Nils Soltvetz tieniste dreng Lars Lars/øn \og Mons Soltvet/ alt til Strafs lidelse efter loven.

Nils Soltvet møtte og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; Thommes Soltvet møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at aflegge sin edelig deposition i denne Sag; det andet Vidne Mons Soltvet møtte og tilstod at være loulig stevnt til at aflegge sin edelig deposition i denne Sag; det 3de Vidne Lars *Rasmus/øn møtte ikke;

Niels Soltvet hafde med contrastevning stevnet Anders og Ole Soltvet igien fordi de vilde tage hands steen fra ham som hand havde tilført til et Nøste-Støe og haver haardraget hand:

Anders og Ole Soltvet tilstode at Være contrastevnet af Nils igien.

Nils Soltvet forklarede at hand laaeg ved sit land med en lad baad af Steen og begyndte at kaste Steenen op, komme disse tvende Mænd af fiskerie til lands, hvilke hand bade Velkomne hiem, og fik ej svar af dem igien; da sagde Anders til ham nemblig Nils du Vasker bra med steenen, ja sagde Nils det vil saa være, da svarede Ole og sagde til Nils alt det du har bygt op skal jeg rive ned igien; hvi saa sagde Nils; da svarede Ole igien du har taget *Varegrettet fra mig; og steenene tillige; hvortil Nils sagde, det var ikke mange steene, var ikkun tree, tag *dig (de?) sagde Nils, hvilket Anders og giorde, sprang op af Baaden og greb til Steenerne og tog dem; imedens stod Nils i baaden og opkastede Steen, men som Anders Vilde da tage een af Nilsis tilførte steener fra ham som hand havde slæbet paa, sprang Nils op og sagde det er underligt enten jeg er hiemme eller borte skal jeg lide skade og vilde de henvise ham af samme Støe, det vilde hand ikke, men vilde blive der hand var; og som Anders vilde have den ene steen fra ham, vilde hand ikke men tog stenen fra Anders, og bad ham lade dend ligge til retten skilte dem ad, og skuede Anders fra steenen saa hand dat over ende, imidlertid greb Ole Nils fat igien udi haaret og drog ham under sig;

Anders blev tilspuurt om hand tog de af Nils tilførte steene ? hvortil hand svarede nej.

Vidnisbyrdet Mons Soltvet blev dernest fremkaldet som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at hand var et stykke fra det sted hvor disse parter vare, og var nylig før tillige med Thommes kommen til lands førend Anders og Ole, kom Nils roende til lands med en Sexring baad fuld af steen, som hand et stykke Vej derfra hafde hendtet og Anders og efter, og Nils holt paa at kaaste steenen op, da sagde Nils til Anders; Velkommen hiem, men enten Anders [eller?] Ole Svarede ham eller ej kand hand sig ej erindre; da sagde Anders til Nils, du ardbeider med Sten i dag, dertil svarede Nils, noget saa; da svarede Ole \til Nils/ alt det du har lagt op her skal jeg rive ner igien, Thi du tager *Varegrettet

1719: 3

fra mig, da sagde Nils igien, det er brav, da gik Anders af Baaden sin paa Land og gik til Nils og sagde du har taget steenen fra mig, da svarede Nils, har jeg taget fra dig saa kom og tag dend igien, derpaa tog Anders to a 3 steener fra Nils, som hand sagde at tilhøre sig, og som Nils siuntis at Anders tog til en steen som ham ej tilkom, vilde hand dend ej miste saasom dend laaeg iblant hands stene; og Nils sagde den ej at tilkomme Anders, og som Anders greb til Steenen vilde Nils ej miste dend og droges de om den, og Nils slepte steenen, og skuede Anders baglengst over ende og som Ole blev det Var at Nils skuede sin fader Anders, kom hand gaaende dertil at hielpe faderen og skuede Ole over ende ned imod steenerne og som Ole falt over ende greb Ole Nils udi haaret, og blev siden Var at Ole falt i Søen, men ej blev var at nogen skuede ham i Søen [ell]er hvorledis hand kom der udi.

Thommes Soltvet efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede, efterat det var for Retten oplæst som Moens Soltvet.

Nils Soltvet blev tilspuurt om hand hafde flere Vidnisbyrd udi Sagen som anderledis kunde afbevise ? hvortil hand svarede nej.

Fogeden paastoed dernest at efterdi hand nemblig Nils Soltvet haver skuet disse tvende overende hand da bør bøde for Jordskuf og Anders som har vildet taget sig Rette at bøde for Tag.

Som af de tvende indkaldede Vidnisbyrders forklaringer Mons og Thommes \Soltvet/ klarlig seeis ej allene Nils Soltvets uforligelighed, med Grander og Naboer; da tilfindis hand at bøde til de fattige 2 dr inden 15 dager under Nam efter Loven og erstatte Anders og Ole denne Processis Omkostning derforuden med ½ Rdr, hvilke 2 dr af Bøidelensmanden skal indkrævis og de spedalske Lemmer til hielp anvendis som her udi Skibbredet findis.

Marrite Knudsdatter Kartvet haver ladet stevne Ingeborg Torbiørnsdatter Manger fordi hon har ilde skieldet hende paa sin ære, til vidne derom er stevnt Jacob Kartvet og Lars Kartvets pige Anne Nilsdatter; alt til vedbørlig strafs lidelse efter loven.

Ingeborg Torbiørnsdatter møtte for Retten og tilstod stevnemaalets loulige forkyndelse og at have skieldet hende for en hore, saasom hon først af hende blev skieldet, som Citantinden tilstoed; dend indstevnte meente at efterdi hon for *sine forseelse havde lidt og udstandet Dom, betalt Bøder og Udstanden Kirkens disciplin, hon ej buurde skieldis. Og som Ingeborg Torbiørnsdatter blev tilspuurt om hon kunde overbevise Marrite Knudsdatter det hon haver skieldet hende for, svarede hon at ordet haver gaaet at ermelte Marrite Knudsdattet skal have ligget i syndig Væsen med Halvor Kartvet: men havde ingen vidnisbyrd i Sagen.

Citantinden henskiød sin Sag under Rettens Skiøn og paastod at hon maa blive dend samme hon hende haver skieldet fore efterdi ingen beviis derom er.

Dend

1719: 3b

indstevnte svarede igien, at efterdi hon først er bleven skieldet, som hon meente ej at buurde giøris efterdi hon haver faaet af Gud forladelse for sin begangne Synd imod det 6te Bud, har hon af hastighed, udbrut med dette skieldsord om Citantinden som hon tilstaar ej at kand hende overbevise, men af en hastig ubetenksomhed er skeed; Thi formeener hon denne ærklæring at Være tilstrekkelig nok.

Som første Aarsag til dette skieldsmaal er foraarsaget af Citantinden Marrite Knudsdatter der haver bebreidet Ingeborg Torbiørnsdatter sin begangne forseelse imod det Siette Bud og kaldet hende for Hore, hvorover Ingeborg Torbiørnsdatter irriterit ubesindig haver skieldet Citantinden for det samme, som Ingeborg Torbiørnsdatter her for Retten nu tilstaar at være skeed af hastighed og ej kand overbevisis Citantinden; Thi tilfindis Ingeborg Torbiørnsdatter at giøre Marrite Knudsdatter her for Retten fuldkommen afbeed; foruden at de af ubesindighed udtalte ord ej bør at komme Marrite Knudsdatter paa ærlige gode Nafn og rygte til allerringeste forkleinelse, men være som døde og utalte; udi Processens forvoldte Omkostning betaler Ingeborg Torbiørnsdatter Marrite Knudsdatter 4 merker danske inden fembten dager under Nam efter Loven.

Hvorpaa Ingeborg Torbiørnsdatter for Retten afbad sin forseelse det hon ej ringiste hafde at sige uden hvad som ærligt og got var om Marrite Knudsdatter og derpaa leverede hende sin haand og bad hende om forladelse for sin hastige ubesindighed.

Diderik Hønnechen haver ladet stevne Gudmund Maraas fordi hand stemmer Vand paa hands Bøe til skade aarlig paa Sex læs høe samme \Skade/ at erstatte og demmingen at nedbryde.

Gudmund Marraas møtte for Retten og tilstod at Være given Varsel til hiemtinget.

Mons/ieu/r Hønnechen formeente at efterdi der stemmes Vand paa hands bøe til Sex læs høes skade det da kunde og burde nedbrydis stemmen og høes betalis.

Som Lovens 1ste Bogs 16 capit/ul 1 art/icul udtrykkelig siger, at naar nogen beklager sig forurettet at Være paa Jord, Eng og Skoufskifter, Gierder, Vandfald med Videre som ikke kand kiendis paa, førend Siun eller besigtelse skeer, da skal Sorenskriveren med Sex Laugrettesmænd som fogeden opnefner, komme paa Aastæden og der grandske og paakiende; thi henvisis Sagen til Aastæden; hvor da og vil indkaldis alle om kring boendes ejere til Veddermæle, om de noget

1719: 4

herimod kunde have at indvende, hvorda videre udi Sagen skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Mons/ieu/r Daniel Rafnsberg tilspuurte Laugrettet og tilstædeværende Almue om Nogen af dem kand sige heller ved at udi Aaring 1712, 1713, 1714 er fundet noget Vrag, det være af hvad nafn det være kunde ? hvortil de svarede at udi dette Schibbrede ej ringiste Vrag i ermelte Aaringer er fundet og opdaget; item om Siette og Tiende penge for udaf Riget førte Midler, sampt forlovsPenge for Arvs afførsel paa Kongens Gods eller deslige udi dette Skibbrede for bemelte Aaringer er faldet, ? hvortil de eenstemmige Svarede nej at indtet af deslige for ermelte Poster udi dette Skibbrede for de Aaringer 1712, 1713 og 1714 er falden; hvilket deris Svar hand under Rettens forseigling beskreven var forlangende, som blev bevilget.

Item tilspuurte ermelte Rafnsberg om ikke dend Gaard Brattougle udi de aaringer 1712, 1713 og 1714 har været usaaet og indtet Korn derpaa aulet hvoraf deris Maj/este/ts Korntiende burde betalis ? hvortil de samptlige svarede at det sandhed er at bemelte Gaard udi forskrefne Aaringer har været usaaet og at ingen Korn tiende deraf til deris Maj/este/t er betalt. 2. Om hand noget paa de af 26 Julij 1714 paabudne udredningsPenge haver oppebaaret ? hvortil de svarede at hand vel haver erindret dem om samme at betale, men blev dog derpaa formedelst deris slette tilstand, ej ringeste skilling til hannem betalt.

S/a/l/ig/ Vice Laugmand Weilandts fuldmægtig Mons/ieu/r Lars Brun tilspuurte Laugrettet og tilstæde Værende Almue om dennem var bekiendt at her udi Skibbredet Annis 1715, 1716 nogle strandsiddere eller huusmænd, som da har brugt næring af øltapperie eller anden Kiøbmandskab, item huusmænd som brugte haandverk, hvilke efter forordningen burde skatte ? Laugrettet med samptlige Almue svarede eenstemmig at ingen saadanne Strandsiddere eller Huusmænd forbemelte Aaringer har været udi dette Skibbrede, men vel huusmænd som ere betlere; 2. Om nogle Pebersvenne, som haver brugt Kiøbmandskab med Heste Slagtefæe eller andre Vahrer, item Bønder-Sønner, som haver brugt nogen handel Annis 1715 og 1716 haver været ? hertil Laugrettesmændene og Almuen svarede at aldeelis ingen saadanne folk forbemelte Aaringer her udi Skibbredet sig haver opholdet eller været; 3. Om nogen Sauger eller bordskiærsel Annis 1715 og 1716 udi dette Skibbrede haver været hvoraf Saugbord og Saugmester Skatten Hans Kongl/ig Maj/este/t til indtegt allerunderdanigst buurde bereignis ? dertil Laugrettesmændene med samptlige Almuen svarede: at udi forbemelte Aaringer ingen Sauger eller bordskiærsel udi dette Skibbrede har Været. 4. Om dennem ikke var vitterligt at dend Gaard Myching deris Kongl/ig Maj/este/t tilhørende, der aarlig skatter ½ løb Smør og giver aarlig landskyld ½ løb Smør og ½ t/ønne *Smør (Malt), dend halve deel derudi nemblig af skat 18 merker Smør

1719: 4b

Og af Landskylden 18 merker Smør 1 Mæle Malt udi Aaret 1715 og 1716 har ligget øde og usaaet og ubrugt, sampt i bemelte Aaringer til tinge været opbuden ? Laugrettet med samptlige Almue svarede eenstemmig at samme part udi Gaarden Myching for bemelte Aaringer haver været øde og udinden samme Tid til Brug og i hæfd at sette paa de ordnaire Ting opbuden. 5. Tilspuurte Brun om ikke S/igneu/r Christopher Gaarmand 1715 og 1716 haver ejet og beboet paa Gaarden Marøen og derudi samme \de/ Aar aarlig brugt 1 løb 1 pund Smør sampt 2 Mæler og 8tte Kander Malt ? Laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue svarede at S/igneu/r Christopher Gaarmand ikke allene 1715 og 1716, men end og lenge forhen, saavelsom endnu beboer og bruger ovenbemelte part udi Gaarden Marøen, som sit eget Odels og Kiøbe Gods og derpaa holder daglig dug og disk. 6. Ligeledis om ikke S/igneu/r Diderik Hønneken Anno 1715 haver ejet og brugt udi Gaarden Brattougle 1 p/un/d 17 merker Smør 2 Mæler og 5 Kander Malt og 1716 ligeledes ? hvortil de svarede at S/igneu/r Hønnechen ejer en part i Gaarden Brattougle som hand 1715 og 1716, sampt forhen saavelsom endnu bruger. 7. Ydermere blev Laugrettet og Almuen tilspuurt om dennem ikke var vitterligt at S/igneu/r Knud Gieldmeiden 1715 og 1716 ved sine tienere *Rosmænd kaldet, (Rådsmenn/gårdsbestyrere) haver brugt Gaarden Melinge, som aarlig giver landskyld efter Matriculen 2 løber Smør og 2 t/ønner Malt ? Laugrettesmændene med almuen svarede at S/igneu/r Gieldmeiden forbemelte Aaringer ved sine *Rosmænd haver brugt Gaarden Mælinge. 8. Dernest fremkalde Brun Lensmanden Niels Sæbøe og giorde ansøgning om Ledingens igiengivelse og fik her samme Svar som af de forrige Lensmænd.

Fogeden Lem proponerede de foregaaende 10 qvæstioner som udi Guulens og Lindaas Skibbrede før meldt er og deris sandfærdige Giensvar derpaa æskede, som udi alle Maader saaledis paafølgede og blev besvaret som udi nestgaaende og omrørte 2de Skibbreder anført er, saa herved ej videre speciale forklaring kand eller benødiges at tagis, udi agt, undtagen allene dette Skibbredes ødeliggende Gods, hvilket befindis dette at Være, nemblig udi Brattougle 2 p/un/d 12 merker Smør og udi Kaalaas 2 p/un/d 10 merker Smør; dette alt saaledis udi alle maader upaatvistelig at være sandferdig;

Mons/ieu/r Brun tilspuurte Almuen og Laugrettet tillige med dend øfrige Almue om dennem var vitterligt at Ole Nilsøn Stavanger udi Aaret 1715 hafde avlet Barn med Brite Biørnsdatter, der var udCommenderit i Kongens tieniste og om dette er hands første forseelse udi Lejermaal ? Laugrettet tillige med Lensmanden

1719: 5

og dend øfrige Almue svarede at Brite Biørnsdatter kom nyelig herudi Schibbredet førend hon fødde Barn; men til hannem nemblig Ole Nils/øn Stavanger har de aldrig enten før eller siden fornummet, saasom hand herudi Schibbredet ikke har haft sit ophold, men af navnet nemblig Stavanger, vilde de mene, hand maatte have hiemme udi Stanger lehn og kunde saa ikke vide hvad enten hand var i Kongens tieniste eller dette at Være hands første forseelse.

Sluttelig blev oplæst restantsen saavel paa ordinaire som extraordinaire skatter og rigtig befunden sampt af Retten forseiglet.

Endelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skulle betiene nemblig Sex gamble som tilforne haver aflagt deris laugretteseed, Johannes Qvidsteen, Nils Calstad, Johannes Manger, Johannes Birkeland, Rasmus Lille Tvet, Greguus Sylte, og tvende som først for Laugmanden efter loven haver at aflegge deris Laugretteseed, Mons Tiore og Greguus Yttre Sæbøe:

Og som ingen flere Sager denne sinde til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten *dette sinde ophævet og tinget opsagt.
 
 
 
 

Anno 1719 d/en 25 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Allenfits Skibbrede nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Elluf Munndal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Elluf Mitgaard, Ole Giervig, Magne Mundal, Johannes Nore-Capperdal, Thommes Øfstegaard, Rasmus Tveten, Joen *Aaase udi Børge Grødtvets Sted, Iver Siursetter med mere Tingsøgende Almue, som holdtis udi BrudeKnappen,

Hvorda, efterat Retten var bleven sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger som fol/io 132 og 133 udi forrige Protocol findis extraherede.

Kari Fiskesetter fremstod for Retten og begierede at disse indkaldede Vidner Jacob Olsøn Tveten, Halvor Christians/øn Store Oxe, begge under Capitain Tormølens Compagnie maatte aflegge deris edelige depositioner om Knud Hansøn Fischesetters død udi Fridrichshald 1717 imellem Juul og Paaske;

Begge møtte for Retten og edelig aflagde deris forklaringer et efter andet at ermelte Knud Hans/øn Fischesætter baade er forermelte Tid død og de selv haver været med at bortbære samme Liig; Thi kunde de det vel vide; hvilket deris edelige forklaringer ermelte Kari Fischesetter begierede under Rettens forseigling beskreven Til tingsvidnis erholdelse, som blev bevilget.

1719: 5b

Derefter blev publicerit Stiftbefalingmandens fuldmægtig Velædle Johan Garmands og Ædle Stiftamptskriver Severin Seehusens udstedde Placat af 10 Octobr/is 1719 at Nordhordlehns Konge tiende til Almuen skulle forpagtis, som tilforne har vært givet 548 Rdr croner med 1 pro Centum i Mangel af Croner, om de vil højere give, og derpaa skal fogeden give sin underretning under deris svar *hen-høistbydende ere under deris og fogedens haand.

D/en 26 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvor da blev foretaget med Sagerne og hafde da

Mag/ister Erik á Møiniken ladet stevne sin Leilending Nils Kinæs, hos hvem hand haver ladet arrestere ved Lensmanden Elluf Mundal, Ole Clevedal og Iver Siurset for resterende landskylder og 3detage efter afreigning 10 rdr 4 merker 4 s/killing, til samme summas betaling og dend giorte arestis videre loulige forfølgelse.

Nils Kinæs møtte [ikke] ej heller nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne Lensmanden Elluf Mundal og Ole Clevedal afhiemblede at have stevnt Nils Kinæs med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting.

De trende Mænd som arresten hafde giort møtte og forklarede at have hos Nils Kinæs Efter Citantens begier arresterit 3de Kiør for 7 rdr Een qvige for 2 rdr 3 merker 1 oxekalv for 7 merker og 1 Naver for 4 s/killing.

Lensmanden paa Citantens Veigne indleverede hands skriftlige paastand af dat/um Hammer d/en 21 Octobr/is 1719 som blev læst og paastod laudags foreleggelse.

Nils Kinæs foreleggis laudag til neste Ting her udi Schibbredet holdis at møde og svare til Sagen og Søgningen saafremt ej da skal vorde Dom afsagt efter hvad allerrede indgivet er.

Lars Brun fremstod for Retten og tilspuurte Laugrettet og tilstædeværende Almue om her udi Schibbredet aar 1715 og 1716 haver været nogen Strandsiddere som da brugte Næring af Øltapperie eller anden kiøbmandskab, item Huusmænd som brugte haandverk hvilke efter forordningen buurde skatte; hvortil de enstemmig svarede at ingen saadanne Strandsiddere eller Huusmænd forbemelte Aaringer haver været i dette Skibbrede, men vel huusmænd som ere betlere. 2. Ej heller Pebersvenne som haver brugt Kiøbmandskab med heste og Slagtefæe eller andre Varer udi forbemelte Aaringer; ikke heller findis her Sauger hvorpaa bord skiæris eller fantis de aaringer 1715 og 1716;

Lars Brun fremkaldede og Lensmanden Elluf Mundal og af hannem fordrede ledingen tilbage, som Weilandt hannem imod qvittering for Annis 1715 og 1716 er gotgiort ? Lensmanden Elluf Mundal svarede at hand ikke kand levere dend frihed tilbage som dend Kongl/ig allernaadigste Skatteforordning hannem tillader, hvilket og af gammel Tid har fuldt Lensmændene og ville hand des anggaende referere sig til forordningen.

1719: 6

Item tilspuurte Lars Brun Lensmanden og Laugrettesmændene om Brite Hendriksdatter, som hafde avlet Barn med Paul Fosse noget til sine Bøders Betaling var ejende eller sig hafde efterlat ? hvortil Laugrettet og Almuen eenstemmig svarede, at bemelte Brite Hendriksdatter som udi største Armod er bortdød, slet indtet var ejende. 2. Om dennem Var vitterligt at Knud Ellufsøn Mitgaard efter forhen ergangne Dom, har føjet sig til Aardals Kaabberverk, sampt Brite Ellingsdatter af Sognet i tvende Aar ? hvortil Almuen svarede at Knud Ellufsøn Mitgaard forlengst er udCommenderit udi hands Kongl/ig Maj/este/ts Tieniste, og har Brite Ellingsdatter ikke Været udi det KirkeSogn, hvor hon avlede Barn siden Aaret 1716.

S/igneu/r Daniel Rafnberg tilspuurte Laugrettet og samptlige tilstædeværende Almue, om nogen af dem kunde sige eller vide at udi de Aaringer 1712, 1713 og 1714 er kommen eller fundet noget Strandvrag ? hvortil de eenstemmig svarede, at udi dette Skibbrede for ermelte Aaringer ej noget er faldet. Item om Skatte og tiende Penge for udaf Riget førte Midler, sampt forlovs-Penge for Arvs afførsel paa Kongens Godz udi dette Skibbrede for ommelte Aaringer er faldet; hvortil de eenstemmige svarede nej, at indtet af deslige forommelte Poster udi dette Skibbrede for de ommelte Aaringer er falden.

Item tilspuurte ermelte Rafnsberg Laugrettet og Almuen om hand noget paa de d/en 26 Julij 1714 paabudne udredningspenge af Legderne har oppebaaret, hvortil de svarede, at hand vel haver erindret dem om samme at betale, men blev dog derpaa formedelst deris slette tilstand ej ringeste skilling til hannem betalt. 2. Tilspuurte hand Lensmanden Elluf Mundal, om hand ikke, efter Stiftamptmandens Resolution er rigtig afbetalt delinqventen Sygni Monsdatters kost og underholdning som udi 85 Uger og Sex dager, nemblig fra d/en 23 Octobr/is 1711 og til d/en 15 Januarij 1713 hos hannem har siddet udi arrest med 42 rdr 3 merker ? hvortil Lensmanden svarede at det sig saaledis forholder at hand efter Stiftamptmandens Resolution af 4 Octobr/is 1713 er rigtig afbetalt hendis Kaast og Underholdning med 42 rdr 3 merker for forermeldte Tid.

Fogeden Jens Lem tilspuurte Almuen og Laugrettet om nogen forandring udi Skatte matriculen og Jordebogen inden dette Tinglaug siden 1717 Aars udgang enten med Gaarders Paaleg eller aftag er forefalden ? hvortil de svarede: aldelis ingen foranding i saa

1719: 6b

maader til denne Tid er skeed. 2. Om hands Kongl/ig Maj/este/ts eget beholdne Godz er det selvsamme, som det 1717 befantis, eller om deraf noget imod andet Godz er forbyttet ? dertil svaret, at ovenefnte Godz er nu det samme som da og er indtet deraf forbyttet. 3. Om herudi Tinglaget findis nogle Sauger hvorpaa skieris Bord ? dertil svaret nej. 4. Om her findis huusmænd og Strandsiddere, som bruger haandverker eller næring med Øltapperi eller andre Varer og dog ikke til nogen kiøbsted ere Borgere. 5. Om der findis andre Huusmænd, som ikke bruger haandverker eller haver nogen anden Næring at leve af, men dog beboer deris egne Huuse og derfor endten udi forrige Aar eller dette haver eller kunde skatte ? 6. Om der findis nogle Pebersvenne eller ledige karle, som hverken ere boesatte eller tiener i Aars tieniste eller dog nogle saadanne som bruger Kiøbmandskab med Heste eller Slagtefæ, eller andre Vahrer ? 7. Om noget Arveløs Godz er hands Kongl/ig Maj/este/t udi dette Aar 1719 tilfalden ? item Siette og tiende penge for Arvs afførsel ? 8. Om hands Kongl/ig Maj/este/t dette Aar 1719 nogle forlovspenge af handz eget beholdne Godz er tilfalden ? til alt dette svarede Almuen og det gandske Laugrett at de med Sandhed kand bevidne og bevidner hermed at herudi Tinglaget hverken findis Sauger, ikke heller nogen slags Huusmænd, Strandsiddere, Pebbersvenne eller ledige karle af dend beskaffendhed, som her proponerit er, som enten forrige eller dette Aar har eller kunde skattet, ikke heller er deris Kongl/ig Maj/este/t noget arveløs Godz siette eller tiende Penge dette Aar 1719 tilfalden: ej heller er her noget Vrag udi dette Skibbrede dette aar 1719 funden. 10. Til slutning om ikke almuen er bekiendt at dette Aar 1719 har ligget øde og usaaet og end ligger udi Levestad 1 løb, Hopland ½ løb, udi Nepstad 2 p/un/d 20 merker ? hvilket af dennem, som det sig og udi Sandhed forholder, af dennem blev bejaet, dette alt Kongl/ig Maj/este/ts foget begierede ham under Rettens forseigling beskreven maatte meddelis, som ikke kunde negtis.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skulle betiene, nemblig først, 6 Gamble som tilforne haver aflagt deris laugrettiseed, Haaver Alver, Joen Aase og Nils *Ose, Ole Simens/øn Isdal, Baste Isdal, Lars Tveten og tvende Unge som først for laugmanden haver efter loven at aflegge sin eed Ole Næsse og Nils Spurkeland, hvorefter de til Retten skal vorde antagelige.

1719: 7
 
 

Sluttelig blev restantzen saavel paa de ordinaire som extraordinaire Skatter forfattet, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet, saasom ingen indsigelse der imod blev giort.

Anno 1719 d/en 28 Octobris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Hoshofde, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Hannestvet og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Helland, Johannes Hemvig, Nils Kleveland, Ole Tøssen, Ole Hatland, Nils Bernæs, Vemmend Vare og Magne Kleppe, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiendte advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, Anordninger, sampt høiøfrighed for anstaltninger som fol/io 131 og 132 udi forrige Protocol findis extraherede, sampt det patent som fol/io 5 udi denne protocol findis extraherit.

Dernest blev publicerit Ole Olsøn Hemvigs udgifne Skiøde til Ole Magnesøn Hole paa 7 merker Smør og 4re Kander Malt udi Hole, daterit Hoshofde d/en 28 Octobr/is 1719.

Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Bøidelensmanden Nils Hannestvet ladet stevne Siur Galtland for øvede Stafhuug paa sin grande Rasmus Galtland her paa Tingstedet nu i Sommer, da hand uden aarsag blaaslog sin grande, saa hand i lang tid ej Var god for at ardbeide og saaledis violerede (Violere = krenke) Tingfreden, alt til strafs lidelse efter loven; til vidne om samme øvede ugierning og ufredelighed haver hand indkaldet tvende Vidner Nils Bernæs og Askild Bernæs som samme saae og dend beskadigede Rasmus Galtland til Veddermæle og tillige med Siur Galtland.

Siur Galtland møtte for Retten og vedstod herfore loulig at Være stevnt, og sagde sig ej at erindre at have giort gierningen, saasom hand sagde sig at være drukken; hand blev tilspuurt om hand ej viste at Ting var sat dend dag denne gierning var skeed, hvortil hand svarede at tinget var alt opsagt dend tid, og var kommen paa vejen til Søen af Tingsteden; end tilspuurt om hand ikke viste at paa Tinget burde mand ej drikke sig drukken ? hvortil hand svarede, at hand ej kunde negte det, men kunde ikke for at hand blev drukken;

Hvortil Retten fremkaldede Vidnerne Nils Bernæs og Askild Bernæs om de ej vare louglig stevnte i denne Sag til at aflegge deris edelige depositioner ? hvortil Nils svarede jo, ligeledis Askild

1719: 7b

Hvorpaa eden blev dem forelæst og tilholdt deris Sandhed at Udsige, og først fremkaldet

Nils Bernæs, som efter edens afleggelse om sit Sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at som hand var kommen ved Hoshofde løe og sad med Siur Galtland at smøge en pibe tobak, kom Rasmus gaaende, da blev der talet om dagskat, hvormeget dennem have faaet paa sig, og sagde Rasmus til Siur tykkes dig være uret Siur at du giver 2 merker mere i dagskat end jeg, da svarede Siur det er nok paa os begge, da sagde Rasmus jeg haver givet 3 ½ Rdr og du ej mere end halvottende Mark, som du have lagt paa mig, Siunis dig det være Ret, da svarede Siur jeg ved du gav altformeget, du sagde Rasmus til Siur haver skog nok og jeg ikke og skal give saa stor dagskat, da svarede Siur jeg maa give store dagskat og saltet tager de fra mig, da sagde Rasmus til Siur du haver saa mange fureskogstammer staaende din gamble bedrager, dertil svarede Siur har jeg bedraget dig, ja sagde Rasmus, da sagde Siur det er takken for jeg giorde byroe for at faa dig af gevæhret, derefter gik deponenten et stykke forud fra dem til Baaden og Rasmus og Siur kom efter gaaende, saa saaeg deponenten op ad og merkte at noget maatte være paa ferde imellem dem paa braattet, saa langt som Tingstuen er, fra ham, og gik saa deponenten op til dem og *sag (saag) Rasmus ved en *Rund og blev var at Siur slog engang til Rasmus med sin Staf og vilde Siur anden gang ligge til Rasmus men deponenten afværgede det, og truede Siur Rasmus og sagde du skal faa skam du haver bedraget mig det dend onde skal fare i dig, og sagde da Rasmus haver jeg været tung paa dig tilforne, saa skal jeg være tyngere herefter sagde Rasmus, jeg skal plage dig til merg og møene dend forbandede gamble skielm og bedrager, derpaa bad deponenten Rasmus gaa i baaden, men Rasmus vilde ikke, sagde sig at være slagen arm og been sønder udi; da sagde Siur, slog jeg ham, ja sagde deponenten jeg saae dig slaa ham engang, dertil Siur sagde jeg kand ikke mindis det; men deponenten kunde ej sige at Rasmus slog igien; og som deponenten blev tilspuurt om det ej var med 1 stok Siur slog Rasmus, svarede hand ja: hvilket for attestanten blev oplæst for Retten og tilstaaet saa at Være, og end forklarede at dette skeede paa deris hiemveg; og kom det andet vidne til dem derefter.

Derpaa blev fremkaldet det andet Vidne Askild Bernæs, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd udsagde: at hand ej saa Siur slaa Rasmus, saasom hand ej Var nærværende *mend med Baaden som *laeg ved Søen, men da Rasmus kom til Baaden til dem tillige med Siur kla-

1719: 8

gede Rasmus paa Siur at hand hafde slaget Arm og been i sønder paa ham, hvorpaa Siur svarede haver du faaet noget, saa ved jeg ej af det, jeg vilde ikke fare med dend gamble bedrager sagde Rasmus om Siur og deponenten vilde ej heller indtage ham i baaden, fordi hand frygtede fore at de kunde komme til at slaais igien i baaden; *om (og?) som hand blev tilspuurt nemblig deponeneten hvoraf hand kunde vide det at de hafde slaaes, sagde hand at have hørt det af forrige Vidne Nils Bernæs, ej heller hørte hand noget *staflog (stavslag?), men vel hørte skienden imellem dem begge nemblig Siur og Rasmus, og skeede dette udi dagliuset.

Siur Galtland foregav at have indkaldet Ole Tveten til at aflegge sit edelige Vidnisbyrd om samme, som og møtte og efter edens afleggelse udsagde: at hand kom efter Siur og Rasmus gaaende paa Hoshofde og hørte Siur og Rasmus skieldis sammen og talte til dem at de ej saa skulle handle, hvorpaa de begge tiede og ej svarede ham noget, derpaa gik deponenten dem forbi og gik til Baaden hvor Ingebrigt Kleppe, Ole Aasem, Ole Hole var udi for at vilde komme over paa landet, men hverken hørte eller saa noget slagsmaal, men vel søjen og rodde saa til lands og satte Askild Bernæs op, videre ved hand ej at forklare.

Fogeden paastod, at omendskiøndt det ene edelige afhørte Vidnisbyrd tillige med Rasmus Galtlands blaaslagne Krop noksom overbeviser Siur Galtland Slagsmaalet at have begaaet saa dog til desto mere overflød begieris tid til at indkalde Ole Aasem, Ole Hole, sampt Ingebrigt Kleppe til neste ting for videre udi denne Sag at Vidne.

Dend begierte tid til at føre de paaberaabte og nafngifne vidnisbyrd til videre forklaring i Sagen, bevilgis fogeden til neste Ting, da og videre udi Sagen skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

Siur Galtland haver ladet stevne Rasmus Galtland fordi hand haver udfløt sin gierdisgaard, samme at tilbage fløtte og erstatte processens Omkostning.

Rasmus Galtland møtte og tilstod at Være loulig stevnt for denne Sag; og sagde sig dette at man haver giort af nødvendighed og givet ham bøe igien derfore og det sagt hands Koene og Børn.

Lovens 1ste Bogs 16 Capit/ul 1 art/icul siger udtrykkelig at naar nogen beklager sig for urettet paa Jord, Eng, Skouskifter og gierder med Videre, som ikke kand kiendis paa førend Siun og Besigtelse skeer, da skal Sorenskriveren med Sex Mænd som fogeden opnefner, komme paa Aastæden og der granske og besigtige Sagen, thi henvisis Sagen til Aastæden, hvilket naar skeer videre udi Sagen skal kiendis hvis lov og Ret medfører.

1719: 8b

Lensmanden Nils Hannestvet haver ladet stevne Nils Elvigen, som haver beskyldt ham fore at have fordult Mandskab ved Sessionen for stikpenger og foræringer, saadant at bevise, eller saadan usandferdig paasagn at lide for.

Nils Elvig møtte for Retten og tilstod herfore loulig at være stevnt, tilstaaende at have sagt det de haver stunget de beste Karle af og ikke kommer frem, og ved hand ikke enten det haver været Lensmanden eller andre;

Lensmanden blev tilspuurt hvad Vidnisbyrder hand haver udi denne Sag; Ole Nils/øn Miøs og Jørgen Øfstuus samme at udsige; hvilke for Retten møtte og tilstode louligen at være stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag; hvorpaa først blev fremkaldet

Ole Miøs som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at Nils Elvig sagde at hand tvifler paa at Lensmanden haver stunget de beste Karle af Vejen og *bær dem paa laaret af sig*; og var da nærværende Jørgen Øfstus og Lensmanden selv, hvilket skeede i Vaar 5te dag paaske.

Jørgen Øfstuus forklarede edelig som forrige Vidne og skedde samme Tid som forrige Vidne har forklaret.

Nils Elvig blev tilspuurt om hand kand afbevise Lensmanden at have understunget nogle karle ? dertil svarede hand at Ole *Lavid og Johannes Olsøn Ladviig, Johannes Nils/øn Ladvig, Johannes Larsøn Flateqval, flere kunde hand ej nafnkiende.

Fogeden begierede Tid at de kunde indkaldis som nafngivet er edelig at forklare om de hafde givet Lensmanden foræring, som blev bevilget.

Mag/ister Erik á Møiniken haver ladet stevne Magne Kalleklef til at betale sig resterende Landskylder og 3dietage 19 rdr 3 merker; for hvilket gods ved lensmanden Nils Hannestvet og Vemmund Vahre og Ole Hatland giort arrest paa Leilendingens indhøstede Korn og 2de fiorkalver á 1 rdr st/ykket baade til betaling og arrestens loulige forfølgelse.

Magne Kalleklef møtte ikke ej heller nogen paa hands veigne.

Stevnevidnerne Vemmund Vahre og lensmanden Nils Hannestvet afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end fiorten dager Varsel for denne Sag og til dette Ting.

Lensmanden indgav Citantens prætention skriftlig af dat/o Hammer d/en 21 Octobr/is 1719 og paastod laudags foreleggelse i Sagen.

Magne Kalleklef foreleggis laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, saafremt ej Skal afsiges Dom efter hvis i rettelagt er.

Mad/a/me Ane Cathrina S/a/l/ig/ Mag/ister Anders Bruns hafver ladet stevne opsidderne paa Gaarden Yttre Bernæs, Hans, Askild, Siur og Nils til at betale sig resterende landskylder og 3dietage 81 rdr 2 merker men dersom de inden tingets udgang vilde de levere hende Tvende baader Ved, vilde hon lade ald sin prætention

1719: 9

fare;

Af de indstevnte møtte Hans og Askild og tilstode louligen at være stevnte for denne Sag; de andre tvende møtte ikke ej heller nogen paa deris Veigne; dog svarede Hans Bernæs paa deris Veigne at de ere tillige med dem loulig stevnte;

Hans og Askild lovede at skulle engang i Vinter føre sin baad frem for deris grander kunde de ikke svare;

Thi blev Sagen udsat efter Citantindens paastand til Vaartinget.

Fogeden hafde ladet indkalde Mons Fugledal og Besse Dale for motvillighed udi at skydse ham fra sessionen, hvor hand blev hen commenderit, til *stravs lidelse for deris ulydighed.

De tvende indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa *hands Veigne, ej heller Stevnevidner, thi henvisis Sagen til loulig Stevnemaal.

Mons/ieu/r Lars Brun haver ladet stevne Synneve Hansdatter for begangne forseelse med Ole Tørris/øn Birkeland udi aaret 1716, til sine bøders erleggelse efter loven;

Dend indstevnte møtte og tilstod Stevnemaaletz loulige forkyndelse og Sigtelsens Rigtighed, nemblig at have avlet Barn ved samme Ole Birkeland og derfore tilforne udi Aaret 1717 d/en 6 Aug/usti dømt. Thi kunde hon nu ej videre dømmis.

D/en 30 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte hvorda blev forfattet restantzen, saavel over de ordinarie som extraordinaire Skatter for 1719, for Almuen oplæst og af Retten forseiglet fogeden tilbage leverit siden ingen indsigelse derimod ved oplæsningen blev giort.

De samme qvæstioner som paa de andre Tingsteder ere proponerede bleve igien iterede (Itere = gjenta) her, og blev svaret til som til forrige undtagen at indtet øde gods her findis.

Siden frem kom for Retten afgangne vice Laugmand Weilandts fuldmægtig Lars Brun og i anledning af de fra det Høikongl/ig Cammer-Collegio fremsendte antegnelser udinden forbemelte Veilandts allerunderdanigste Regenskaber pro annis 1715 og 1716 og tilspuurte *Laugrettettesmændene tillige med dend øfrige Almue, om dennem ikke var vitterligt og bekiendt af hvad tilstand og ejendom Ole Tørres/øn Birkeland og Synneve Hansdatter haver Været, som sig udi Lejermaal med hin anden udi Aaret 1716 hafde forseed ? Laugrettesmændene med samptlige Almue svarede: at de sandferdig kunde udsige og bevidne det Ole Tørresøn Birkeland var et forarmed Menniske, som og forlengst udi største Armod og Elendighed er hendød og maatte bemelte Ole Tørresøn Birkelands paarørende, saavelsom flere af Almuen, formedelst hands Armod, af Barmhiertighed begrave hannem; Iligemaade svarede Almuen og Laugrettet eenstemmig, at Synneve Hansdatter ligeledis var et forarmet Menniske, intet ejende, og formedelst fattigdom maa betle og haver hon efter dend over hende ergangne Dom forføjet sig af Kirkesognet.

1719: 9b

End tilspuurte ermelte Brun, Laugrettet og Almuen om dem var vitterligt, at udi aaret 1715 og 1716 her udi Schibbredet haver været nogen Strandsiddere, som da brugte Næring med Øltapperie eller anden Kiøbmandskab, item huusmænd som brugede haandtverker, eller boede i deris egne huuse, som efter forordningen burde skatte ? Item om dem Var vitterligt at her udi Schibbredet in annis 1715 og 1716 haver været Pebbersvenne, som haver brugt Kiøbmandskab med Heste og Slagtefæe, eller andet Kiøbmandskab, item om der haver været Bøndersønner som haver brugt nogen handel og efter forordningen burde skatte ? hvortil de svarede at af saadanne herudi Schibbredet ej findis nogen; Item fremkaldede bemelte Lars Brun Lensmanden Nils Hannestvet af dette Schibbrede og æskede af ham Ledingen som ham var gotgiort for 1715 og 1716, men lensmanden refererede sig, som forrige Lensmænd til Skatteforordningen, ej heller kunde de sige at udi dette Skibbrede de Aaringer 1712 og 1713 og 1714 har fundet eller Været udi dette Skibbrede, strandsiddere eller huusmænd undtagen betlere.

Rafnberg tilspuurte dernest Almuen om udi de Aaringer 1712, 1713 og 1714 er indkommen eller funden her i Skibbredet Strandvrag ? hvortil de svarede nej: ikke heller hafde hand efter tilspørgelse og svar af Almuen oppebaaret noget af de d/en 26 Julij 1714 paabudne udredningspenge.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skal betiene, nemblig 6 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugrettesed, Mons Helland, Haldor Fotland, Johannes Holme, Ole Miøs, Nils Hole, Knud Miøs og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris laugretteseed, Anders Hannestvet, og Sæphin Fotland;
 
 

Anno 1719 d/en 30 Octobris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Eide, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos Seig/neu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Iver Esem og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Eide, Iver Storsett, Mons Storset, Lars Schaar, Lars Yttre-Eide, Børge Biørsvig, Stephen Yttre-Eide, Christen Indre Eide med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret er først tinglyst alle de forordninger og Anordninger, sampt høi øfrigheds Befalinger, som fol/io 131 og 132 udi forrige Protocol findis extraherede.

1719: 10

Fogeden Jens Lem begierede at dend beskyldning som Soldaten Sæphind Gillisvig tillagde ham for Retten medens *hands oppebar Skatterne, at det ikke var Kongens Villie, at Høeskatt af Soldater Koener skulle oppebæris, og at det Var imod Kongens Villie at dend oppebærgis; hvilket ermelte Sæphind tilstod saa at Være nærværende maatte protocoleris, som Retten biifalte efterdi persohnen var Nærværende og for Retten tilstod sine ord, dog da hand fornam at actioneris derfor vilde bede om forladelse for sin hastighed, som fogeden ikke vilde lade sig nøje med.

Mons/ieu/r Lars Brun fremstod dernest og tilspuurte Laugrettet og tilstædeværende Almue om dennem Var vitterligt at udi Aaret 1715 og 1716 her udi Schibbredet haver været nogen Strandsiddere, som da brugte Næring med Øltapperie eller anden Kiøbmandskab, item Huusmænd som brugede Haandverk eller boede i deris egne Huuse som efter forordningen burde Skatte ? Laugrettesmændene svarede med dend øfrige Almue her udi Schibbredet ingen strandsiddere haver Været, som haver brugt nogen øltapperie eller anden Kiøbmandskab, ej heller Huusmænd som haver beboet egne huuse, men vel betlere. 2. Dernest tilspuurt om dennem var vitterligt at herudi Schibbredet in annis 1715 og 1716 haver været Pebbersvenne, som brugte Kiøbmandskab med Heste, Slagtefæe eller andre Vahrer, item Bønder-Sønner, som haver brugt nogen Handel og efter forordningen kunde Skatte ? hvortil Laugrettet med samptlig Almue svarede eenstemmig, at ingen saadanne folk herudi Schibbredet forbemelte Aaringer haver været eller sig opholdet. 3. Ydermere tilspuurte hand om dennem var vitterligt at her udi Schibbredet in annis 1715 og 1716 haver været nogen Sauger eller Bordskiørsel, hvoraf deris Kongl/ig Maj/este/t Saugbord og Saugmester-Skatten til indtegt allerunderdanigst burde bereignis: dertil svaret, at ingen Sauger forbemelte Aaringer ej heller endnu udi dette Schibbrede haver været eller er. 4. Fremdelis blev Laugrettet tillige med dend øfrige Almue tilspuurt, om dennem ikke var bekiendt og vitterlig, at udi Gaarden Næsbøe udi dette Schibbrede beliggende og hands Kongl/ig Maj/este/t tilhørende, som efter Matriculen aarlig skatter af 4re Pund Smør og giver Landskyld 1 løb Smør og 1 t/ønne Malt dend fierde part derudi nemblig af skatte skyld 1 p/un/d Smør og af Landskyld 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi Aaret 1715 og 1716 haver ligget øde og ubrugt, sampt om bemelte ødepart forbemelte Aaringer til Brug og udi hefd

1719: 10b

at sette paa de Almindelige Tinge har været opbuden. Dertil Laugrettesmændene med samptlig Almue eenstemmig svarede, at de med Sandhed kunde udsige og bevidne det dend fierde part som meldt udi Gaarden Næsbøe 1715 og 1716, saavelsom endnu, haver og ligger øde og ubrugt og udinden forbemelte Tid otte gange paa Tingene til brug og udi Stand at sette haver været opbuden, men til dato ingen sig dertil indfunden. 5. Derefter fremkaldede hand Lensmanden Iver Esem og eskede dend for 1715 og 1716 gotgiordte Leding, men fik til Svar af ham som af forrige Lensmænd.

Fogeden Jens Lem proponerede de foregaaende udi Allenfits Schibbrede specificerede 9 Qvæstioner for dette Tinglaugs Almue, hvorpaa de gave giensvar saaledis som udinden Allenfits Skibbredis Tinglaug er passerit og der beskreven, ydermere blev Almuen tilspuurt om ikke det Aar 1719 her udi Schibbredet har ligget øde og endnu ligger efterskrefne Godz, saasom Egebotten 6 merker Smør, i Næsbøe som er Kongens eget beholdne Gods 1 pund Smør og udi Røe 9 merker Smør hvilket Almuen og laugrettet ligeledis bejaede og Sandfærdig bevidnede.

S/igneu/r Daniel Rafnsberg fremstod dernest og tilspuurte Laugrettet og samptlige tilstæde Værende Almue om nogen af dem kand sige at her udi Schibbredet for de Aaringer 1712 1713 og 1714 er ankommen eller funden nogen Strandvrag ? hvortil de svarede, at udi forbemelte Aaringer indtet Vrag her udi Schibbredet er funden eller seet - ligeledis tilspuurte hand dem om nogen Siette og tiende Penge for udaf Riget førte Midler, sampt forlovspenge for Arvs afførsel paa Kongens Gods udi dette Skibbrede i forbemelte Aaringer er falden ? hvortil de eenstemmig Svarede at af ermelte Poster indtet er faldet eller passerit.

Item tilspuurte Daniel Rafnberg om hand noget paa de af d/en 26 Julij 1714 paabudne udredningspenge af Legderne haver oppebaaret ? hvortil samptlig Almue [svarede], at hand ej ringeste skilling udi hands betienings Tid af samme Penger har annammet eller oppebaaret - item tilspuurte hand Almuen og Laugrettet, om dennem var vitterligt at her udi Schibbredet ermelte Aaringer 1712, 1713 og 1714 har boet eller opholdet sig nogen Strandsiddere, som haver brugt Næring af Øltapperie, eller anden handel, item Huusmænd som brugede handel, haandverk, eller og beboet egne Huuse, som efter forordningen burde skatte ? hertil de enstemmige svarede, at de med Sandhed kand bevidne at udi dette Skibbrede for ermelte Aaringer, ingen saadanne Strandsiddere eller Huusmænd har været eller boet. 2. Om dennem Var Vidende at Ole Næsbøe ikke kunde betale eller svare for fattigdoms Skyld, hans for 1713 tilkomme Skat ? hvortil

1719: 11

de samptlig svarede, at Ole Næsbøe er virkelig og med sandferdighed saa udfattig, at hand dend paabudne Skat for 1713 umuelig var god for at betale, som er 1 rdr 2 merker 8 s/killing. 3. Om hand nogen første Bøxel af dend Gaard Nesbøe her udi Schibbredet beliggende og deris Kongl/ig Maj/este/t tilhørende haver bekommet ? hvortil de svarede baade Almuen og opsidderne paa Gaarden at ingen første Bøxel for Gaarden Næsbøe udi de Aaringer 1712, 1713 og 1714 er falden eller af ham oppebaaret.

Derefter blev restantsen saa vel paa de ordinarie som extraordinaire Skatter for 1719 forfattet, for Almuen oplæst og fogeden af Retten forseiglet tilbage leverit, siden ingen indsigelse ved oplæsningen blev giort.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble som tilforne haver aflagt deris laugretteseed, Ole Molvig, Ole Sætre, Nils og Mons Aurdal, Lars Rommerem, Johannes Moestrøm og tvende Unge som først for laugmanden haver at aflegge deris laugrettes eed Erik Aatterstad, og Lars Monsøn Schaar.
 
 
 
 

Anno 1719 d/en 14 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Reistad, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Johannes *Hannestvet (Øfste-Mielde) og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Reestad for Erik Hekland, Haldor Vikne, Anders Stokke, Knud Vikne, Anders Hafre, Nils Aasem, Johannes Johans/øn Øfste-Mielde og Thommes Reistad med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, Anordninger og høiøfrigheds befalinger som fol/io 131 og 132 udi forrige Protocoll findis extraherede og udi denne under fol/io 9.

Deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Generale Pardon for de absenterede Undersaattere udi Danmark og Norge af dat/o Kiøbenhafn d/en 9de Octobr/is 1719 ./.

D/en 15 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev publicerit

Rente-Cammeretz Brev af 14 Octobr/is 1719 at leilendingen som Mange ejere ikkun skal have et stykke papiir til Bog og hver ejer især at afskrive i dend.

Dernest blev publicerit Johannes Olsøn Tuenæssis udgifne Skiøde til Lensmanden Johannes Andersøn Øfste-Mielde paa 1/2 løb Smør og 2 Mæler Malt udi Nordre Ascheland af dato Reistad Tingsted d/en 14 Novembris 1719.

1719: 11b
 
 

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens og hafde da

Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde ladet stevne Christen Andersøn *Andersøn Søre Ascheland for begangne Barneavling med Ane Olsdatter, medens hand haver levende huustrue alt til strafs lidelse efter loven.

Paa dend indstevnte Christen Andersøns Veigne møtte Nils Borge og vedstod stevnemaalet og Sigtelsen og kunde ej fragaa gierningen.

Fogeden paastod Dom efter loven.

Som ej paa Christen Andersøns Veigne fragaaes Sigtelsen, saa tilfindis ermelte Christen Andersøn for sin udi sit egteskab medens hand haver levende huustrue, begangne barneavling med Ane Olsdatter at straffes yderlig paa sin formue.

Lars Børgesøn Hannisdal lader stevne Lars Hallands Enke for hands Broder pligtige 2 rdr for tieniste og Løn, alt til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Elling Houge møtte paa dend indstevntis veigne og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse; og svarede til stevnemaalet, at Enken ej ringiste ham var pligtig som søges, eller paa hvis veigne hand søgis.

Citanten svarede at hands Broder har tient der i fire Aar og ringiste har faaet uden 5 merker for løn og *hettepenger og Klæder dertil. Citanten blev tilspuurt hvad hands broder var lovet i løn og hvor gammel hand Var da hand tiente der første Aar ? hvortil hand svarede 16 aar, men ej Var lovet noget vist til løn, men skulle nyde som hand kunde fortiene;

Dend indstevntis lauværge svarede, at da hand kom til denne tieniste Var hand saa uduelig at hand indtet til løn kunde fortiene og ej Var ham givet løn tilforne: og for de 3de aar siden hand haver tient der har dend salig Mand betalt ham aarlig af og ej ringiste var ham pligtig. Elling blev tilspuurt hvorledis hon kunde bevise at dend afdøde ej er betalt for sin tieniste hvortil hand intet positive svarede:

Citanten svarede at hand tilforne vel haver ikkun søgt 1 rdr men paa de Vilkaar, at dersom det kunde skee uden videre søgning; hvis ikke, da *vide (vilde) hand søge alt hvad hand kunde vide at have at søge: Citanten forklarede at Elling Houge hafde sagt til ham, at dend afdøde vilde hand givet 5 merker i løn dersom hand hafde tient ham; *mend Elling fragik dette og sagde saadan paasagn ej skulle ham overbevisis: Men som Citanten blev tilspuurt hvorledis hand kunde bevise dette sigende, sagde hand ej andet vidne have end hand kunde bevise det med sin Ed.

Og som almuen blev tilspuurt hvad en tiener første (år?) givis i løn, svarede de 1 mark og andet aar 2 merker 3 aar 3 merker og ...sat 12 s/killing første Aar, andet Aar 1 mark 3de Aar 1 mark 4 s/killing tilsammen 9 merker.

Dend indstevnte tilbød ham da de 4 merker for Retten, som Citanten anammede.

Thi blev denne Sag paa denne side ophævet.

Mad/a/me Alida Gaardmand haver ladet stevne Ole Halvorsøn efter forrige tiltale.

Ole Halvorsøn møtte og tilstod stevnemaa-

1719: 12

letz loulige forkyndelse og producerede dernest ejerens ham gifne Bøxelseddel af 6 Apr/ilis 1712 hvilken ej specificerede hvor meget hand skulle give *mend efter loven bør Være 6 rdr og producerede dernest sin landskyldbog, hvorefter hand bliver skyldig hende 6 rdr 5 merker 4 s/killing.

Fogeden paa Citantindens Veigne paastod Dom efter loven.

End producerede hand sin skattebog hvorudi hand haver betalt odelskat for Jordeparten udi 2 aar, aarlig 5 merker 2 s/killing tilsammen 1 rdr 4 merker 4 s/killing bliver saa skyldig endnu 5 rdr 1 mark.

Fogeden paastod enda at efterdi her ved Retten er skeed rigtig liqvidation og gielden befunden rigtig til 5 rdr 1 mark da paastod hand dom efter loven.

Efterdi Ole Halvorsøn Rødland befindis efter de i Retten producerede bevisligheder at være rigtig og loulig skyldig dend summa 5 Rdr 1 mark, naar alting fradragis hvad dend indstevnte paastaar at have betalt, thi tilfindis hand at betale Citantinden de søgende og hende pligtige 5 rdr 1 mark inden 15 dager under Nam efter loven.

Mad/a/me Appollone SvartzKopff haver ladet stevne opsidderne paa Gaarden Søre Reistad Thommes Ole og Nils fordi de ej holder deris Gierdis gaard, som er skiller.... imellem hendis Gaard Wallestrand og Søre Reistads udmark, Vedlige, hvorved ej allene hendis fæbed fordervis af deris qvæg, men endog hendis Unge træer i Udmarken af qvæg og faar fordervis og dends Voxter forhindris, samme gierde at vedlige holde, eller derfore at svare hende til ald dend skade som derved foraarsagis.

Thommes Reistad møtte og tilstod Varselens louformelighed; Ole og Nils Reistad møtte ikke ej heller nogen paa deris Veigne;

Skafferen Askild Daltvet og Svenke Wallestrand tvende bosatte Mænd her udi Skibbredet møtte og forklarede edelig at have stevnt dem ikkun med otte dagis Varsel.

Thi blev Sagen henvist til loulig Stevnemaal.

Dernest proponerede fogeden Lem for Almuen 1. Om dennem er vidende om nogen forandring udi Skatte Matriculen og Jordebogen inden dette Tinglaug siden 1717 Aars udgang, enten med Gaarders Paaleg eller Aftag er forfalden ? hvortil de svarede: ingen forandring i saa Maader til denne tid er skeed *? 2. Om hands Kongl/ig Maj/este/ts eget beholdne Godz og beneficerede Godz er det selv samme som det Aar 1717 befantis, eller om deraf noget imod Andet Godz er forbyttet ? dertil svarede, at ovennefnte Godz er nu det samme som da og er indtet deraf forbyttet. 3. Om her findis nogle Sauger hvorpaa skiæris Bord. 4. Om her findis huusmænd og Strandsiddere, som bruger haandverker eller Næring med Øltapperi eller andre Vahrer og dog ikke til nogen Kiøbsted ere Borgere ? 5. Om her findis andre huusmænd, som ikke bruger haandtverker eller

1719: 12b

haver nogen anden Næring at leve af, men dog beboer deris egne huuse og derfor enten udi forrige Aar eller dette Aar haver eller kundet skatte ? 6. Om der findis nogle Pebersvenne eller ledige karle, som hverken ere boesatte eller tiener i Aars Tieniste, eller dog nogle saadanne, som bruger Kiøbmandskab med heste eller Slagtefæe eller andre Vahrer ? 7. Om noget Arveløs godz er hands Kongl/ig Maj/este/t udi dette Aar 1719 tilfalden ? item Siette og tiende penge for Arvs Afførsell. 8. Om hands Kongl/ig Maj/este/t nogle forlovs penger dette Aar 1719 af hands eget beholdne Godz er tilfalden ? til alt dette svarede Almuen og det gandske Laugrett at de med Sandhed kand bevidne og bevidner hermed, at herudi Tinglaget hverken findis Sauger, ikke heller nogen Slags huusmænd, Strandsiddere, Pebbersvenne eller ledige Karle af dend beskaffendhed, som her proponerit er, som enten forrige Aar eller dette har eller kundet skatte; ikke heller er deris Kongl/ig Maj/este/t noget Arveløs gods, Siette eller tiende penge dette Aar 1719 tilfalden. 9. Om noget Vrag udi dette Skibbrede er funden og til fogeden angivet eller leveret ? dertil svarede nej. 10. Til slutning om ikke Almuen er bekiendt, at dette Aar 1719 har ligget øde og usaaet og end ligger øde Erstad 2 p/un/d 6 merker Smør ? hvilket af dennem, som det udi sig selv sandferdigt er, blev bejaet.

Lars Brun paa salig Veilandts Veigne tilspuurte Almuen og Laugrettet om dennem var vitterligt at udi Aaret 1715 og 1716 her udi Skibbredet haver Været Strandsiddere, som da brugte Næring af Øltapperie, eller anden Kiøbmandskab, item Huusmænd, som da brugte haandtverk eller boede i deris egne huuse og efter forordningen burde skatte ? 2. Om her udi Skibbredet forbemelte Aaringer haver Været Pebbersvenne som brugte Kiøbmandskab med heste og Slagtefæe eller andre Vahrer, item Bøndersønner, som haver brugt nogen handel og efter forordningen burde skatte ? 3. Ydermere blev tilspuurt om her udi forbemelte Aaringer har været nogen Sauger hvorpaa Bord skiæris eller haver været skaaren ? hvortil de alle svarede at af saadandt forbemelte Aaringer indtet er fundet. 4. Derefter fremkaldede bemelte Lars Brun Lensmanden Johannes Øfste Mielde for Retten og af hannem æskede ledingen tilbagers forbemelte Aaringer 1715 og 1716, som hannem imod qvittering er gotgiort ? Lensmanden svarede at denne frihed hid indtil, efter dend Kongl/ig Allernaadigste Skatteforordning haver fuldt baade ham og hands formænd, hvorfore hand samme ikke kunde tilbage give eller erlegge, saalenge deris Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste forordning var uforandret.

Item fremkom Lars Brun og tilspuurte Lensmanden Johannes Øfste Mielde om hand hafde for Retten indstevnt Brite Larsdatter til Doms lidelse og hendis Bøders betaling for udi Aaret 1716 begaaede lejermaals

1719: 13

forseelse med udCommenderit Soldat Magne Nils/øn Mitmielde ? Lensmanden svarede, at hannem ordre fra bemelte Lars Bruun var indløben for bemelte Brite Larsdatter for Retten at indkalde, som hand dog ikke har kundet fuldbyrde, formedelst hon forlengst her fra Skibbredet var entviget, og det saa snart hon hafde født Barn og derfra var restituerit, hvilket og dend øfrige Almue, med samptlig Laugrettet eenstemmig udsagde og forklarede, sampt og at hon var et Almisse eller forarmet menniske, som Land og Strand omvankede; hvad sig Magne Nils/øn er angaaende, da er hand Soldat i deris Kongl/ig Maj/este/ts tieniste og Var dette dend første forseelse eller Lejermaal hand hafde begaaet her udi Skibbredet og flere disudenfore, var laugrettet og dend øfrige Almue ikke vidende, som de paa Spørsmaal eenstemmig forklarede.

S/igneu/r Daniel Rafnberg fremstod dernest og tilspuurte laugrettet og samptlig Almue, om hand noget paa de for d/en 26 Julij 1714 paabudne udredningspenge af Legderne har oppebaaret ? hvortil de svarede, at hand ej ringiste skilling af samme har bekommet eller oppebaaret, endskiøndt hand samme nogle sinde paafordrede. 2. Om udi de Aaringer 1712, 1713 og 1714 er af deris Kongl/ig Maj/este/ts Gaardeparter Ascheland falden nogen første Bøxel ? hvortil de svarede, at udi bemelte Aaringer ingen første Bøxel af forbenefnte Gaard er faldet. 3. Om Ane Monsdatter, der er beligget af Ole Jensøn Watle, ikke straxen, efter hendis Barnefødsel, er her af Skibbredet undrømt og ingen ved hvor hon er afbleven og om nogen kand sige at hon sig siden dend Tid, her haver indfundet, ligeledis om hon ikke var gandske fattig og betlende og ej det ringiste til sine Bøders Betaling var ejende ? her til de samptlige svarede, at det sig saaledis i sandhed forholder, at bemelte Ane Monsdatter, strax efter hendis Barnefødsel, er herfra entviget hemmelig og ingen vidende hvor hon er henfaret, ej heller siden dend Tid her i Skibbredet sig indfundet, ligeledis at hon ej det ringiste var ejende, hvormed hon sine Bøder kunde betale, men gandske forarmet og betlende - End tilspuurt om her udi Skibbredet for de Aaringer 1712, 1713 og 1714 er funden eller seet nogen Strandvrag ? hvortil de svarede, at udi forbemelte Aaringer her i Tinglaget indtet Vrag er fundet heller seet; ligeledis om nogen Siette eller tiende penge for udaf Riget førte Midler, sampt forlovs penge for Afførsel paa Kongens Godz undtagen udi dend Gaard Ascheland, da deris Kongl/ig Maj/este/t for Afførsel er tilført 1 rdr, som aller underdanigst deris Maj/este/t er tilført ? hvortil de eenstemmig svarede, at her udi Skibbredet forbe-

1719: 13b

melte Aaringer ingen siette eller tiende penge er faldet, ej heller Afførsel paa Kongens Godz uden allene udi dend Gaard Ascheland, hvorinden er falden Afførsel penge 1713 1 rdr, som forhen er meldet. End tilspuurt om her udi Skibbredet findis eller har *Vaaren nogen Strandsiddere, Huusmænd eller Pebbersvenne, som bruger haandverk, Øltapperie Kiøbmandskab eller anden handtering, hvoraf til deris Kongl/ig Maj/este/t buurde eller skulle skattes ? hvortil de eenstemmig svarede, at her udi Skibbredet for de Aaringer 1712, 1713 og 1714 ingen dislige Persohner har været eller seet, som noget saadant, som forbenefnt har brugt, hverken med Kiøbmandskab, Haandtverk, Øltapperie eller andet og hvad det og kand være, hvoraf noget til deris Maj/este/t burde eller kunde skattis.

Siden blev oplæst dend forfattede restantze, saavel paa ordinare som extraordinarie skatter, hvorimod ingen giensigelse blev giort thi blev dend fogeden forseiglet tilbage leverit.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skulle betiene nemblig 6 gamble, som tilforne haver aflagt deris laugretteseed, Baste Johans/øn og Baste Mons/øn Reistad, Ole Eide og Stephen Eide, Gunder Elvig, Baste Røskeland, og tvende Unge, som først for laugmanden haver at aflegge deris laugrettiseed efter loven, Ole Mons/øn Hofden, Ole Nils/øn Hafre; og som ingen sager videre til paakiendelse vare angivne, blev Retten dennesinde paa dette sted sluttet.
 
 
 
 

Anno 1719 d/en 17 Novembris er holdet Almindeligt Høste og Skatte sampt Sage-Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Inste-Horvig, nærværende Kongl/ig Maj/este/t(s) foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Peder Lars/øn Arnetvet og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd, Ole Tuenæs, Stephen Qvame, Jørgen Jordal, Iver Tveten, Nils Hougland, Jens Taqvam, Iver Teigland, Haldor Songstad, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn Var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger som udi forrige Protocol under fol/io 131 og 132 findis extraherede.

Dernest blev publicerit

Severin Seehuusens udgifne Skiøde (Skiøde skrive over ordet Bøxelbrev) til H/er/r Raadmand Magnus Schiøtte paa Gaarden Rødland af landskyld 1 løb Smør 1 t/ønne Malt, og Morvigen 1 løb Smør og en tønde Malt dat/erit Bergen d/en 2 Octobr/is 1719.

H/er/r Christopher Gaardmandz udgivne bøxelbrev til Iver Monsøn paa Ole Olsøns tilforne havende grund udi Store Sandvigen dat/erit Bergen d/en 9 Octobr/is 1719.

Giertrud de Finis udgifne Skiøde til fogeden Jens Lem paa Gaarden Yttre-Hordvig af landskyld 2 løber Smør og to huuder, dat/erit Hordvigen d/en 12 Octobr/is 1719.

1719: 14
 
 

Johannes Brøgers udgifne Skiøde til Ole Monsøn Sem paa ½ løb Smør ½ huud og *og 2 ottende dele af ½ t/ønne Malt, dat/erit Bergen d/en 10 Aug/usti 1719.

Ditoes udgifne Skiøde til Birgitte Olsdatter paa ½ løb Smør ½ huud og 2 ottende deel af ½ [tønne] Malt udi Sem dat/erit Bergen d/en 10 Aug/usti 1719.

Ditoes udgifne Skiøde til Mons Johansøn Sem paa 18 merker Smør ¼ huud og en ottende deel af en halv tønde Malt udi Sem dat/erit Bergen d/en 10 Aug/usti 1719.

Ditoes udgifne Skiøde til Thomas Larsøn Sem paa 18 merker Smør ¼ huud og en ottende deel af ½ t/ønne Malt udi Sem, dat/erit Bergen d/en 10 Aug/usti 1719.

Ditoes udgifne Skiøde til Mogens Knuds/øn Sem paa 18 merker Smør ¼ huud og 1 ottendeel af ½ t/ønne Malt udi Sem, dat/erit Bergen d/en 10 Aug/usti 1719.

Magdalena Fleischers udgifne Skiøde til Gregorius Johansøn Søraas paa 2 p/un/d Smør og ½ t/ønne Malt udi Søraas, dat/erit Bergen d/en 28 Junij 1719.

Ditoes udgifne Skiøde til Knud Olsøn paa 1 p/un/d og 3 merker Smør og en fierding Malt udi Myhrdal, dat/erit Bergen d/en 28 Junij 1719.

Ditoes udgifne Skiøde til Ole Monsøn paa 1 p/un/d 3 merker Smør og en fierding Malt (i Myrdal?), dat/erit Bergen d/en 28 Junij 1719.

Brite Iversdatter Songstad og Nils Hellis contract af dato Songstad d/en 5 Junij 1719.

D/en 18 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte hvorda først blev Tinglyst

Magdalena S/a/l/ig/ Biscop Smidtis udgivne Skiøde til Johan Giævers paa Ulvesetter, nemblig dend part som Enken beboer af Nafn Ane dat/erit Bergen d/en 28 Junij 1719, af landskyld en halv løb Smør og en fierding Malt.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens og hafde da

Bøidelensmanden Peder Larsøn Arnetvet ladet stevne Helge Veaae en Enkekone for begangne lejermaal med udCommenderit Soldat Anders Nilsøn til sine Bøders erleggelse efter Loven.

Mons Veaa møtte paa dend indstevntis Veigne og tilstod stevnemaalet og Sigtelsen og forklarede derhos at hon alt haver udstaaet Kirkens disciplin.

Lensmanden paastod Dom efter loven.

Som paa dend indstevntis Veigne ej af Mons Veaa fragaaes sigtelsen, saa tilfindis Helge Veaa for sit begangne lejermaal og Barneavling med udCommenderit Soldat Anders Nils/øn at bøde i følge af lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 articul 12 lod Sølv inden 15 dage under Nam efter Loven; skulle hon ej have at erlegge sine Bøder med, da i følge af dend allernaadigste udgangne forordning af 5 Januarij 1714 tildømmis hon til Ber-

1719: 14b

gens Børnehuus, sine tildømte bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

Dito haver ladet stevne Lars Fosmark efter forrige tiltale tillige med Mons Helle alt til endelig Doms erlangelse.

Lars Fosmark møtte og tilstod Stevnemaalet, og fragaar Sigtelsen.

Fogeden henstillede Sagen til Rettens Kiendelse.

Efterdi udi denne Sag ikkun er et (1) vidnisbyrd som noget om denne Citanten Lars Fosmark paalagde beskyldning kand paatyde, og loven udtrykkelig Siger, at til Vidnisbyrd udi en Sag skal Være tvende overens stemmende Vidnisbyrd; Citanten og Sigtelsen fragaar, som ham ej louformelig er overbevist; thi viger Lars Fosmark Sagesløs for denne Sag og frikiendis for ald tiltale i dend.

Hendrik Monsøn Stanghelle haver ladet stevne Nils Jabne for hands fader Mons Stanghelle resterende penger for opsagn af Gaarden Jabne, 4 Rdr efter foreening item for Bordved 4 merker, tilsammen 4 rdr 4 merker at betale sig og denne Processis forvoldte Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne efter paaraabelse.

Stevnevidnerne Nils og Johannes Arne møtte og afhiemblede edelig at have stevnt Nils Jabne til dette Ting med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og talte med hands huustrue.

Hendrik Monsøn Stanghelle begierede laudags foreleggelse for dend indstevnte.

Nils Jabne foreleggis laudag til nestholdende Ting her udi Skibbredet at møde og svare til Sagen og stevnemaalet, saafremt Dom ej efter Citantens stevnemaal skal vorde afsagt.

Rebekke Hendriksdatter haver ladet stevne sin grandkoene Ane Bucholt, fordi hon haver *forhindris hende Vandløbet til sit brug, som hon sig haver tilbøxlet, og fordi hon haver Kaldet hende utilbørlige ord hæder og ære, sampt indkaldet hende og datteren Lisbet Handsdatter for hende givne huug og Slag, til videre derom er Karen Nilsdatter tienende Thommes i *hagen i Store Sandvigen, og Barbro Larsdatter hendis tieniste pige saavit som slagsmaalet angaar.

Ane Buchholt og hendis datter Lisbet Handsdatter møtte ikke, ej heller nogen paa deris Veigne og det ene Vidne Barbro Larsdatter møtte og tilstod loulig at Være stevnt til at aflegge sit edelige forklaring i denne Sag det andet vidne Karen Nilsdatter møtte ikke.

Stevnevidnerne Skafferen Rasmus Jordal og Ole Angeltvet afhiemblede edelig at have for 4re Uger siden stevnt dem for denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer og talte med

1719: 15

datteren Lisbet Handsdatter item det udeblivende Vidne til at aflegge sin forklaring i denne Sag.

Det ene Vidne som møtte *Barbre Larsdatter blev Eden først forelæst og betydet og dernest tilholdet sin sandhed at udsige, som og efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede saaledis: at Ane Buchholt kom gaaendis op ved Elven til Rebekke Hendriksdatter som stod og vilde udskylle sine Klæder, talte Ane Buchholt til Rebekka disse ord, du din tæve vilt du forhindre mig Vand, hvortil Rebekka svarede du skal faa Vand naar jeg faar min Elv fuld, og som Ane Buchold og hendis datter Lisbet Handsdatter fultis ad til hendis Madmoder bar Ane Buchold 1 limstok i haanden og truede Rebekke med og som deponenten var nede i sin Madmoders dør blev hon Var at Ane Bucholts datter Lisbet Hansdatter slog Rebekke med sin haand under øret saa det smald brav; flere ord og gierning erindrer hon sig ej at have observerit; hvilken hendis forklaring for Retten blev oplæst og tilstaaet saa at Være.

Rebekke paastod at det udeblivende Vidnisbyrd Karen Nilsdatter maatte tilholdis under straf at møde til neste Ting og aflegge sin edelig forklaring i denne Sag.

Efterdi Stevnevidnerne forklarer at have loulig stevnt det udeblivende Vidne Karen Nilsdatter som nu ej møder saa paaleggis Karen Nilsdatter til nestholdende Ting her for Retten persohnlig at møde og aflegge sin edelig forklaring i denne Sag under 20 lod Sølvs bøder saafremt det af hende ej efterkommis, da og videre udi Sagen skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Maren Andersdatter haver ladet stevne Barbroe Nilsdatter fordi hon ej vil holde Kiøb med hende om et sluttet Kiøb om et huus, hvorfore hon har givet hende 9 rdr og ej kand bekom/m/e Skiøde, til doms lidelse at samme Kiøb maa holdis som for 12 aar siden er sluttet og strax derefter penger betalt og haver indkaldet tvende Vidner Jacob Hingst og Anders Pedersøn til at aflegge deris edelige depositioner baade om kiøbets slutning og pengenis afbetaling.

Marte Nilsdatter dend indstevntis datter møtte paa Moderens Veigne og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse: og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer og indgav hendis Moders skriftlige paastand.

Maren Andersdatter producerede dernest sit skriftlige indleg i Sagen af dato Sandvigen d/en 17 Nov/embris 1719 *men (med) dend derudi paaberaabte attest af 24 Julij 1719.

Dernest blev Vidnisbyrdene tilspuurte om ej *elle louligen stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag ? hvortil de svarede ja, og først fremkaldet

Jacob Hingst, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at Citantindens Søster tiente hos ham dend tid dette huus af Citantindens Moder Ane Halversdatter kiøbte dette omtvistede huus af dend

1719: 15b

indstevnte og fick hon til Laans af deponenten dertil 2 rdr, dog var hand ej med da kiøbet blev sluttet og forklarede Citantindens Moder for hand (ham?) at de penger skulle anvendis til dette huuse Kiøb.

Det andet (vitne) forklarede som forrige: undtagen at have laant hendis Moder til hielp 3 rdr; men ej overværende da Kiøbet blev sluttet.

Citantinden paastod derimod at hon undrer sig paa dend indstevnte kand fragaa sit Kiøb; thi hon beviiser først med ejerens attest at have svaret dend aarlige Grundeleje, selv reparerit de Kiøbte huuser, giort det ardbeid som en Leilending tilkommer; skulle jeg ej have ejet huusene, saa buurde jo dend indstevnte svaret dette; men deraf vil hon formode at Retten udfinder det Klarlig at Kiøbet har været sluttet og har og foruden betalt huushyre til Citantinden, som dend indstevnte ugrundet fordrer af hende. Citantinden blev tilspuurt om hon hafde Vidnisbyrd som kunde bevise at dend indstevnte har tilstaaet at have soldt dette omtvistede huus til hendis Moder ? hvortil hon svarede *Siri grete* og *Vos Anders* og *Brite paa berge*; hvilket blev hende tillat til førstholdende Ting at føre til Sagens videre paakiendelse.

Ole Sandalen paa Iver Esems Veigne har ladet stevne Stephen Flactvet for resterende Bispens og Præstens Tiende udi 5 Aar med dette aar tilsammen 2 rdr 8 s/killing til betaling og denne Processis Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Stephen Indste Hordvig og Tore Telvigen afhiemblede edelig at have stevnt ham med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Sted og talte med ham selv.

Ole Sandalen paastod paa Citantens Veigne laudag for dend indstevnte.

Stephen Flactvet foreleggis laudag til nest holdende Ting her i Skibbredet at møde og Svare til Sagen, saafremt ej dom efter Stevnemaalet skal Vorde afsagt.

S/igneu/r Daniel Rafnsberg tilspuurte laugrettet og Almuen om her i Skibbredet de aaringer 1712, 1713 og 1714 er fundet eller seet noget Strandvrag ? ligeledis om her er falden nogen siette og tiende penge for ud af Riget førte Midler, sampt forlovs penge for afførsel paa Kongens Gods ? hvortil de alle svarede, at her i Skibbredet forermelte Aaringer ingen Strandvrag har *Vaaren seet eller fundet, ej heller er her i sam/m/e tid falden nogen siette eller tiende penge for ud af Riget førte Midler, sampt og gandske ingen forlovs penge for Afførsel paa Kongens Godz; item tilspuurt laugrettet og samptlige tilstæde Værende Almue, om hand noget paa de af 26 Julij 1714 paabudne udredningspenge har bekommet eller oppebaaret, endskiønt hand dog samme nogle gange paafordrede; item om udi forbemelte Aaringer

1719: 16

er af deris Kongl/ig Maj/este/ts tilhørende Jordepart Mælinge falden eller oppebaaret nogen første-Bøxel; hvortil de svarede at vel er udi Aaret 1714 bortbøxlet en halv-deel udi forbemelte Gaard til Opsidderen Bent, men er deraf formedelst Gaardens slette Tilstand, som da var øde og ubebygget gandske ingen bøxel erlagt og betalt: end tilspuurte ermelte Rafnsberg om herudi Schibbredet for de Aaringer 1714, 13 og 1712 har været seet eller fundet nogen Strandsiddere, Huusmænd eller Pebbersvenne, som bruger haandtverk, Øltapperi, Kiøbmandskab eller anden handtering, undtagen udi Sandvigen, hvor endeel Huusmænd forbemelte Aaringer deris egne huuse og Smaa hytter haver beboet og om samme ikke ere fattige der lidet eller indtet af samme formaar at betale, ligeledis findis og sammesteds nogle Smaa Engesletter der ere opryddede og optaget under Hovetgaarden Sandvigen af liden eller ingen tilstand deraf noget at svare; hvortil de samptlige svarede, at her udi Schibbredet aldeelis ingen af forermelte Persohner findis, som bruger saadan handtering, eller beboer egne huuse, uden udi Sandvigen, som sagt er, hvor der endeel Huusmænd findis, som beboer deris egne huuse, hvoraf en stor deel /: det os ikke bedre er vidende :/ er gandske fattig; ligeledis findis der og nogle smaa Engesletter, som ere optagne under hovetgaarden Sandvigen, udi dend tilstand at de gandske lidet eller slet indtet /: efter voris tanche :/ er god for at skatte og betale.

Lars Brun tilspuurte Lensmanden Peder Lars/øn Arnetvet om hand for Retten hafde indkaldet Cathrine Jensdatter tillige med dend forløbne Svendske Rytter Carl Olsøn til betalings erholdelse for deris udi Aaret 1715 med hin anden begaaede Lejermaal ? Lensmanden svarede: at hannem ordre derom var tilstillet, samme Persohner for Retten at indkalde, hvilket hand dog ikke for Retten har kundet fuldbyrde formedelst de, saasnart bemelte Cathrine Jensdatter fra hendis barselseng var opkommen, straxen med hinanden her af Skibbredet og fogederiet sig hafde forføjet, hvorhen kunde hand ikke vide, det og dend øfrige Almue med Laugrettesmændene paa Spørsmaal eenstemmig forklarede, saa og at de vare nogle Landstrygere, som med hin anden Landet om Vankede og hand bemelte Carl Ols/øn at være rømt af de Svendskis tieniste og gav for at *Chathrine Jensdatter Var hands egte huustrue.

Bemelte Lars Brun tilspuurte og Laugrettet og Almuen, om dennem var Vitterligt hvad tilstand og ejendom, Brite Jensdsatter har været eller er af, som formedelst hendis udi egteskab begaaede horerie med en Baadsmand udi Aaret 1715 ? Laugrettesmændene tillige med Almuen svarede: at hon Var og er et forarmet menniske og aldelis indtet

1719: 16b

til sine Bøders betaling ejende; efter forlangende af bemelte Lars Brun, fremstod for Retten Mons Veaa og Johannes Qvame, som efter aflagde Corporlig Eed, begge eenstemmig Vandt og udsagde at bemelte Brite Jensdatter er aldeelis intet ejende, men formedelst Armod og fattigdom har og maa betle sin underholdning; dernest tilspuurte Lars Brun Laugrettet og Laugrettesmændene tillige med Almuen om dennem var bekiendt hvad det var for en Baadsmand, som bemelte Brithe Jensdatter udlagde til sin Barns fader og om hand har opholdt sig her udi Skibbredet ? dertil Laugrettesmændene med Almuen enstemmig svarede: at de ingenlunde kunde vide hvad det Var for en Baadsmand, saasom Brite Jensdatter haver sagt selv ikke at kiende samme Persohn og derfore angivet hannem ubekiendt og uden Nafn, ej heller haver hand, dennem vitterligt, nogen tid opholdet sig her i Skibbredet.

End tilspuurte ermelte Brun om dennem var vitterligt at udi Aaret 1715 og 1716 herudi Skibbredet haver været nogen Strandsiddere, som da brugte Næring af Øltapperie eller anden Kiøbmandskab, item huusmænd som da brugte haandVerk eller boede i deris egne huuse og efter forordningen buurde skatte ? Laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue svarede, at forbemelte Aaringer herudi Skibbredet ingen strandsiddere haver været, som haver brugt Kiøbmandskab, ej heller huusmænd, som beboede deris egne Huuse undtagen de udfattige i Sandvigen. 2. Om her udi Schibbredet forbemelte Aaringer haver været Pebbersvenne, som brugte Kiøbmandskab med heste - Slagtefæe eller andre Vahrer, item Bøndersønner som haver brugt nogen handel og efter forordningen buurde skatte ? hvortil Laugrettesmændene med samptlig Almuen svarede eenstemmig, at ingen saadanne folk A/nn/o 1715 og 1716 haver været eller sig opholdet. 3. Ydermere tilspuurt om her udi Skibbredet de aaringer 1715 og 1716 haver været nogen Sauger eller bordskiørsel hvoraf deris Kongl/ig Maj/este/t Saugbord og Saugmesterskat til indtegt allerunderdanigst buurde bereignis ? dertil Laugrettesmændene med Almuen svarede, at ingen Sauger eller bordskiørsel forbemelte Aaringer herudi Skibbredet haver været eller er. 4. Tilspuurte bemelte Lars Brun forrige Constituerit foget S/igneu/r Daniel Rafnsberg, som nu var for Retten tilstæde tillige med Laugrettesmændene om ikke dend halve part udi Gaarden Mælinge deris Kongl/ig Maj/este/t tilhørende, nemblig 1 løb Smør og 1 Mæle Malt udi samme Gaard som tilforne har ligget øde, er bøxlet dend Idzige opsidder

1719: 17

Bendt fri for Landskyld paa visse Aaringer ? S/igneu/r Daniel Rafnsberg svarede, at hand, imedens hand betiente Nordhords fogederi har bortbøxlet ovenbemelte Part i Gaarden Mæhlinge fri for landskylds afgift paa Visse Aaringer for derved at komme samme Part udi hefd, som lang tid tilforne har ligget Øde og vil hand derom saasnart hand kommer til Byen meddele bemelte Lars Brun fuldkom/m/en rigtighed og beviis: dernest fremkaldede bemelte Lars Brun Lensmanden Peder Lars/øn Arnetvet for Retten og i anledning af forbemelte antegnelser udinden Veilandts allerunderdanigste Regenskaber, af hannem fordrede Ledings betaling tilbage, som bemelte Veilandt 1715 og 1716 Lensmanden hafde gotgiort ? bemelte Peder Arnetvet svarede at hand ovenbemelte Aaringer ikke haver betiendt LensmandsEmbedet, men hands formand Børge Selvigen og haver afgangne Laugmand Veilandt hannem gotgiort nogen Leding, er vel samme skeed efter dend Kongl/ig allernaadigste udgangne forordning, som samme endnu allernaadigst tilholder Lensmændene i almindelighed at nyde.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamble, som tilforne haver aflagt Laugretteseed; Ole og Lars Melkeraaen, Mons Flactvet, Ole Hole, Niels Trengereid, og Erik Romsloe, og tvende Unge som først for Laugmanden efter loven haver at aflegge deris laugretteseed Anders Tuenæs og Mons Bougtvet, hvorefter de siden til Rettens betiening skal Vorde antagelige.

Siden blev restantzen saavel paa ordinarie som extraordinarie Skatter for 1719 forfattet for almuen oplæst og fogeden forseiglet tilbage leveret.

Sluttelig proponerede fogeden Lem de foregaaende udi Mielde Schibbrede specificerede Nie qvæstioner for dette Tinglaugs Almue, hvorpaa Almuen saaledis som inden Mielde Schibbredis Tinglaug er passerit og findis beskreven, gave giensvar; ydermere blev Almuen [tilspuurt] om dette Aar 1719 her udi Schibbredet har ligget øde og endnu ligger øde udi Melinge hands Kongl/ig Maj/este/t tilhørende ½ løb Smør ? hvilket Almuen og laugrettet ligeledis bejaede og sandferdig bevidnede.

End fremstillede Mon/sieu/r Lars Bruun sig og tilspuurte Laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue om Brite Jensdatter og Ole Johansøn Yttre-Boege, som med hin anden udi 3die leed *være beslegtede og udi Aaret 1715 hafde begaaet Lejermaal med hinanden og derfore tildømt at straffis yderlig paa deris formue noget Var ejende ? Laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue svarede: at de med sandhed kunde fremsige og bevidne det Brite Jensdatter aldelis indtet var ejende, men saaledis forarmet, at hon imedens hendis Mand var i Kongens tieniste, maatte formedelst Armod og elendighed sammen betle

1719: 17b

noget til hendis og Børns ophold, imidlertid og som hendis Mand nu fra Kongens tieniste var hiemkommen, hafde hand af medynk for hands Børn, antaget bemelte Brite Jensdatter som tilforne til hands huustrue, altskiøndt hon i saadan Armod og forseelse var geraaden; ydermere forklarede laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue, at Ole Johans/øn Yttre Boge, saa *iilig denne forseelse opkom s/om blev Commenderit udi deris Kongl/ig Maj/este/t(s) tieniste for Soldat, var og aldeelis indtet ejende, uden hvad hand stod og gik udi, hvormed hand maatte udmarchere og allerrede er udi hands Maj/este/t(s) tieniste ved døden afgaaen.
 
 
 
 

Anno 1719 d/en 20 Novembris er holdet Almindeligt høste Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Tingstedet Frechau, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Anders Tveten og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd, Gregorius Hougland, Nils Erstad for Joen i Fløen, Rasmus Monsøn Frommereid, Halvor Tosken, Nils Alvøen, Iver Hopland, Aadne Refskar, og Jonas Tosken med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Anordninger, sampt Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 132 og 133 udi forrige Protocol findis extraherede og udi denne under fol/io 9.

Ole Olsøn Nedre Kleppis udgifne Skiøde til Jørgen Christens/øn paa 23 1/12 merker Smør og 10 Kander Malt udi Nedre Kleppe dat/erit Bergen d/en 16 Apr/ilis 1718 ./.

Laugmand Nils Knags udgifne bøxelbrev til Johannes Mikkelsøn paa 18 merker Smør og 6 merker fisk dat/erit Bergen d/en 18 Nov/embris 1719 paa et stykke papiir af Bergens Byes Magistrat *anthouserit (endossert?), men ej anviist revers og Bog.

D/en 21 Novembris blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda foretaget blev Sagerne og først Kongens: og hafde da

Bøidelensmanden Anders Tveten ladet stevne Vinciantz Mikkelsøn for begangne Lejermaal med Siri Nilsdatter Toft og Siri Nilsdatter til Veddermæle begge til Strafs lidelse og bøders erleggelse efter loven.

Lars Tostensviig møtte paa Winciantsis Veigne og tilstod Stevnemaalet og Sigtelsen, saa at hand ej kand fragaa at være Siri Nilsdatters fødde Barns fader. Paa Siri Nilsdatters Veigne møtte Nils Toft og tilstod Stevnemaalet og Sigtelsen, saa at ermelte Siri Nilsdatter ej afved anden fader til sit Barn end ermelte Vinciants Mikkelsøn og var dette fald deris første forseelse paa begge sider.

Fogeden paastod Dom efter Loven.

Som paa de indstevntis Veigne paa begge sider ej fragaaes Sigtelsen men tilstaaes deris forseelse, saa tilfindis Vinciants Mikkelsøn at bøde for sit begangne Lejer-

1719: 18

maal med Siri Nilsdatter i følge af lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul 24 lod og Siri Nilsdatter 12 lod Sølv inden fembten dager under Nam efter loven.

Dito haver ladet indstevne Nils Arnesøn Biørndal for begangne udi sit egteskab medens hand haver levende huustrue, lejemaal og barneavling med Herbaar Olsdatter Gripen og Herbor Olsdatter Gripen til Veddermæle, begge til strafs lidelse efter loven.

Nils Arnesøn Biørndal møtte og tilstod stevnemaalet og Sigtelsen, beklagende sit fald jammerligen og begrædende sin Synd; Herbaar Olsdatter møtte ogsaa og tilstod ej at afvide anden fader til sit Barn, hvor med hon nu frugtsommelig er *end (med) Nils Arnesøn *Biørdal; og er denne deris forseelse paa begge sider første gang efter tilspørgelse til Almuen og giensvar derpaa.

Fogeden paastod Dom efter loven.

Saasom de for Sagen indstevnte Nils Arnesøn Biørndal og Herbaar Olsdatter ej kand fragaa *Sigtelsøn, da tilfindis Nils Arnesøn, for sit udi sit egteskab begangne Lejermaal, medens hand haver levende huustrue, med Herbaar Olsdatter at straffis yderlig paa sin formue og hon nemblig Herbaar Olsdatter at bøde 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven.

Hans Pedersøn haver ladet stevne Gillis Vitter for øvede slag imod ham og ilde medhandling med sig medens hand tiente hans Moder Mad/a/me Witter; til strafs lidelse efter loven; til Vidner derom Nils Johansøn og Johannes Moldeklef.

Gillis Vitter møtte og tilstod herfore at Være loulig stevnt og til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer; tilstod med sin haand at have slaaet ham fordi hand brugede unyttig Mund mod hands Moder, hvem hand tiente og endnu tiener;

Citanten blev tilspuurt om dend indstevnte, som er hands Madmoders Søn, haver slaget ham med skadelig Gevæhr ? hvortil hand svarede: nej: men hand Knuede ham med sine Knær, da hand Kastede ham mod Jorden; Citanten paastod at hands Vidnisbyrd maatte afhøris: hvorpaa Eden blev dem forelæst og tilholdet deris sandhed at udsige: og først fremkaldet

Johannes Moldeklef som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd saaledis forklarede: at hand var nere hos sin søn det andet Vidne paa Sunde hørte hand skrig og raab og gik derpaa ud, da stod Hans og Gillis og skieltis men hørte ej hvad de talede, men Giles blev hand var rente til Hans som holdt en stour i haanden og Kiørte *Hands baglengs over ende, og steg paa Hans med foden sin, da talte deponenten til Gillis, vilt du giøre Mord paa ham; og mere saae hand ikke:

Det andet Vidne blev dernest indkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd udsagde: at da hand hørte raabet af dem paa Marken gik hand ud og blev saa Var Hans *laa ej* (laaes?) paa Marken og hafde Gillis oven paa sig, som stod paa ham med fødderne, og da de komme op igien truede Gillis Hans

1719: 18b

med Knyt næve men ej slog ham; ej heller sagde hand sig at have hørt hvad ord der passerede imellem dem; og som ham blev tilspuurt om hand blev var at Hans tieniste dreng enten spytte blod, eller hafde faaet nogen skade i andre Maader, svarede hand nej, ligeledis det andet Vidne og at hand nemblig Hans ej Kierede sig at have dend tid faaet skade.

Citanten henskiød sin Sag under Rettens Kiendelse.

Som af Citantens indkaldede Vidnisbyrders edelige forklaringer fornemmis at Gillis Vitter ej haver med *od og æg* ilde tracterit sin Moders tiener Hans Pedersøn at hand derover haver lidet skade paa helsen eller Lemmer og loven tillader en huusbond at maa refse sine tienere med Kiep eller *Vaand; thi Viger Gillis Vitter Sagesløs i denne Sag for Citantens *Hands Peders/øns tiltale.

Hans Pedersøn haver ladet stevne Mad/a/me Witters at betale sig resterende Løn 4 rdr og betale denne Processis forvoldte Omkostning hvilken løn for 1718 er og ej dette Aar.

Gillis Vitter møtte paa sin Moders Veigne og tilstod Stevnemaalets loulige forkyndelse, og producerede hendis skriftlige indgivende Regning af dato Sunde d/en 19 Nov/embris 1719. Af Reigningen tilstod hand (Hans Pedersøn) alting undtagen hvad dend indstevnte opfører for Barnetz føde og Klæde tilsammen 4 rdr 4 merker 4 s/killing, saasom hand forklarer at Mad/a/me Witters hafde lovet at tage hands barn til sig for Guds skyld og ej tage noget derfore, og samme hands barn har og løbet efter smaler for hende en heel Sommer: hvilket Gillis Vitter ej vilde tilstaa, saasom hand sagde sig ej derom at Være vidende: Og som Citanten blev tilspuurt om nogen var overværende medens de sluttede accord om Lønnen ? svarede hand nej:

Efterdi til Sagens rette opliuslighed reqvireris at vide hvad contract eller forord imellem Mad/a/me Witters og Hans Peders/øn har Været, da dend ene siger saa og den anden saa, og ingen vidnisbyrd paa begge sider, saa foreleggis Mad/a/me Vitter til nestholdende Ting at aflegge sin corporlige eed at hon ej antog ermelte Hans Pedersøn udi sin tieniste paa anden maade end at betaling for barnet skulle ydis; eller og ham tilladis samme tid at sværge at forord imellem eder er sked at barnet uden betaling af eder skulle fødis medens Hands var i Eders tieniste.

Lensmanden Iver Esem haver ladet stevne Ole og *Hasteen Nere Dale at betale sig paa Biscoppens og Præstens veigne Korntiende for 1718 og 1719 Ole 4 merker 8 s/killing er 1 rdr 3 merker og *og Halsten for 1718 2 merker 4 s/killing paa en lod, for 1719 paa begge deele 4 merker 8 [sk.], tilsammen 1 rdr 12 s/killing, samme begge at betale og erstatte denne Processis forvoldte Omkostning.

Begge de indstevnte møtte og tilstode louligen at Være stevnte for Sagen; og vilde gierne betale men som dem Krævis mere end tilforne, har de ikke vildet betale, og Var de tilforne ej Vant at betale mere end 2 merker 2 s/killing paa hver lod, hvilket de ham har tilbudet men ej har faaet det af ham at blive taget - og vilde gierne vide om de skulle betale som

1719: 19

gammelt eller som hand fordrer,

Denne Sag blev da hensat til mand Kunde faa confererit Matriculen for at faa opliuslighed af dend.

S/igneu/r Daniel Rafnsberg fremkom for Retten og tilspuurte Laugrettet og samptlige Almue om hand noget paa de af 1714 d/en 26 Julij paabudne udredningspenge af Legderne haver oppebaaret ? hvortil de svarede, at hand ikke ringeste skilling hos nogen Mand udi dette Skibbrede af samme udredningspenge haver oppebaaret eller anammet, derforuden bestaar dette Skibbrede allene udi Mariner legder, derfore for dette udleg allernaadigst er forskaanet. 2. Om ikke dend Gaard Herløe her udi Skibbredet beliggende er S/a/l/ig/ Amptmand Jonæ Lilienschiolds Enke frue Zidsele Kaas som er en priviligerit Persohn tilhørende og selv derpaa holder dug og disk, sampt ej siden des, Vaaren udi Nogen Borgerstands Personers Verge enten til Pant eller ejendom ? hvortil de eenstemmig svarede, det at Være sandfærdig at salig Amptmand Lilienschiolds Enke frue Zidsele Kaas er ejer for Herløe Gaard og er en Priviligerit Persohn og selv derpaa stedse har holdet og endnu holder duug og disk; ej heller har dend vaaren til dato /: det os er vidende :/ udi nogen Borgerstands Persohners Verge enten til Pant eller ejendom. 3. Om her udi Skibbredet for de Aaringer 1712 1713 og 1714 er falden nogen Strandvrag, *ligeledis om her er falden nogen Strandvrag*, item siette og tiende penge for ud af Riget førte Midler, sampt forlovspenge for afførsel paa Kongens Godz ? hvortil de svarede: at her udi Skibbredet forermelte Aaringer ingen Strandvrag har fundet eller seet, ej heller er her i sam/m/e Tid falden nogen siette eller tiende penge for ud af Riget førte Midler, sampt og gandske ingen forlovspenge for afførsel paa Kongens Gods. 4. Om ikke Carnelske Andersdatter, der er beligget af Jens Pedersøn Follisøe er her ud af Skibbredet entviget førend hon kom i Barselseng og ingen vidende hvor hen, om hun siden dend Tid nogen sinde sig her igien haver indfundet og om hon ikke var gandske udfattig og betlende og ej det ringiste til deris Maj/este/ts Bøders betaling var ejende ? hvortil de alle svarede: det at være udi Sandhed, at bemelte Cornelske (Carnelske) Andersdatter, der af Jens Pedersøn Follisøe beligget er, straxen og lenge førend hon kom i Barselseng herfra bortløbet og ingen ved hvor hen, ej heller haver hon siden dend Tid sig her udi Schibbredet indfundet; saa og at hon ej det ringiste til deris Maj/este/ts Bøder Var ejende. 5. Om her udi Schibbredet for de Aaringer 1712 1713 og 1714 fantis huusmænd der beboer deris egne huuse eller bruger nogen haandtverk, Øltapperi eller Kiøbmandskab hvoraf skattis bør; item om her fantis nogen strandsiddere, Pebbersvenne, heller andre der brugte noget af for ommelte handtering heller anden

1719: 19b

Næring ? hvortil de eenstemmig svarede, at her udi Skibbredet for ermelte Aaringer ikke haver Været nogen huusmænd der beboer egne huuse, som efter forordningen kunde skatte; ligeledis at her ikke nogen af forbenefnte ej heller Strandsiddere, Pebbersvenne og andre fantis der brugte nogen handtering enten med Øltapperie, handværk eller anden Næring.

Lars Brun fremstod dernest og tilspuurte Laugrettet og samptlige Almue 1. Om dennem Var Vitterligt at her udi Skibbredet 1715 og 1716 haver været nogen Strandsiddere, som da brugt Næring af Øltapperie eller andre Kiøbmandskab item Huusmænd, som boede i egne huuse eller brugede haandverk, som efter forordningen buurde skatte ? Laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue svarede enstemmig at de med sandhed kunde udsige og bevidne, at ingen Strandsiddere eller huusmænd, undtagen nogle betlere her udi Skibbredet ovenbemelte Aaringer haver Været eller sig opholdet. 2. Om nogen Pebbersvenne som brugte Kiøbmandskab med Heste, Slagtefæe eller andre Vahrer, item Bønder Sønner, som haver brugt nogen handel her udi Skibbredet aar 1715 og 1716 haver Været ? dertil Laugrettesmændene saavelsom dend øfrige Almue svarede, at ingen saadanne folk forbenefnte Aaringer herudi Skibbredet Været haver. 3. Om her udi Schibbredet i de Aaringer 1715 og 1716 haver været nogen Sauger eller Bordskiørsell hvoraf hands Kongl/ig Maj/este/t Saugbord eller Saugmester Skatten til indtegt allerunderdanigst buurde bereignis ? hvortil de samptlig svarede, at ingen Sauger eller bordskiørsell ovenbemelte Aaringer herudi Skibbredet haver Været. 4. Hvem som haver beboet og brugt de adelige Sædegaarder Asch og Herløe udi de Aaringer 1715 og 1716 hvilke giver aarlig landskyld efter Matriculen, nemblig Asch 3 løber Smør og Herløe 5 løber Smør, og om dennem var bekiendt at samme Gaarder, siden de derpaa allernaadigst erholdte Privilegier, haver Været udi Nogen Borgerstands Personers Værge enten til Pant eller ejendom overdragen og afhændt ? dertil Laugrettesmændene med samptlige Almue eenstemmig svarede at dend adelige Sædegaard Asch er 1715 og 1716 brugt af dessen Ejermand S/a/l/ig/ Biscop Smidts hands tienere og Herløe Gaard af dessen ejer frue Zidsele Kaas, som derpaa haver boet ikke allene 1715 og 1716 men end og Mange Aar tilforne saavelsom endnu og har, sampt endnu derpaa holder daglig duug og disk, sampt og ovenbemelte Aar; dernest forklarede laugrettesmændene tillige med Almuen at de ej, enten Pante eller Kiøbebrev, samme Gaarder betreffende, til tinge haver hørt publicere, hvorved er bekiendt giort at de haver Været

1719: 20

i nogen Borgermands ejendom eller Værge, men vel indeværende Aar hørt publicere et Kiøbebrev af Mag/ister og Biscops Smidts Enkefrue udsted paa bemelte Gaard Asch til Assistentz-Raad og Præsident i Bergen Christian Krogh som nu idsige ejer deraf og er fru Zidsele Kaas afgangne Amptmands Lilienschiolds Enke frue selv beboende paa Herløe. 5. Dernest fremkaldede bemelte Lars Brun Lensmanden Anders Tvet og eskede ledingen af ham tilbagers for de Aaringer 1715 og 1716 og fik samme Svar, som hos de andre Lensmænd.

Lars Brun tilspuurte Lensmanden Anders Tveten om hand for Retten hafde indstevnt Ingeborg Gundersdatter, sampt Knud Hansøn Hendøe, tillige med Gundele Olsdatter til Doms Lidelse og Betalings erholdelse for deris in annis 1715 og 1716 begaaede Lejermaals forseelser ? Lensmanden svarede, at hannem derom ordre var indløben som hand dog ikke har kundet fuldbyrde formedelst Ingeborg Gundersdatter her fra Schibbredet er bortløben og det saa *jilig (iilig) hon fra hendis Barselseng var opkommen, som og laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue paa Spørsmaal af bemelte Lars Brun biefalt og ydermere forklarede de enstemmig at samme Ingeborg Gundersdatter var et menniske som strøg landet om, fattig og aldelis indtet ejende men var en betler. Dernest forklarede Lensmanden tillige med Laugrettesmændene, sampt dend øfrige Almue at Knud Hansøn Hendøe blev udcommenderit i deris Kongl/ig Maj/este/t(s) tieniste som Matros, hvor hand endnu er, lenge førend denne hands forseelse blev kundbar, des aarsage forklarede Lensmanden, at hand ikke har kundet for Retten indkalde bemelte Knud Hendøe til Doms lidelse; Ellers forklarede Lensmanden at Gunilde Olsdatter for samme hendis forseelse med Knud Hendøe udi Aaret 1717 er bleven paadømt, men formedelst hendis Armod, er samme Dom ikke bleven exseqverit; hvorpaa Lars Brun tilspuurte Laugrettesmændene tillige med dend øfrige almue om dennem er bekiendt og vidende af hvad tilstand bemelte Gunilde Olsdatter maatte Være; hvortil de samptlig eenstemmig svarede, at hon er en betlere, som de tillige med flere saadanne folk, aarlig maa føde og underholde.

Fogeden Lem proponerede de 10 qvæstioner som hand til forrige tingstæder lydelig proponerit haver hvortil de svarede som tilforne svaret er, undtagen at hvad Vrag angaar er Aar 1719 er ved Hendøe funden eendel Vrag, som dog ikke til fogeden men til General Toldforvalter i Bergen Johan Gaardmand er angivet og levert, saa og at her udi Skibbredet ligger i aar øde og usaaet udi Indre Bragstad 2 p/un/d 11 merker Smør og udi Gripsgaard 1 p/un/d 3 merker Smør

1719: 20b
 
 

Derefter blev restantzen saavel paa ordinarie som extraordinare Skatter forfattet, for Almuen oplæst og ingen indsigelse derimod giort, thi blev den fogeden under Rettens forseigling tilbage leverit.

Sluttelig blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skulle betiene, nemblig 5 gamble som tilforne for Retten haver aflagt deris Laugrettised Mogens Bredvig, Iver Oen, Johannes Schurtvet, Lars Tostensvig, Anders Toft, og 3de unge som først for laugmanden haver at aflegge efter loven deris Laugrettised Anfind Turøen Christopher Wigebøe og Rasmus Tosken.
 
 
 
 

Anno 1719 d/en 11 Decembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende Kongl/ig Maj/este/ts foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne tilforordnede laugrettesmænd Ole Biorøen, Anders Bache, Ole Ols/øn Eide, Mikkel Knuds/øn Bache, Grim Tæle, Anders Nipen, Iver Landraa, og Lars Trengereid med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de forordninger og anordninger som fol/io 132 og 133 udi forrige Protocol findis extraherede.

Henrik Hansøn Bildøens udgifne afkald til Nils Bildøen for de formynderskaber hand for ham haver forestaaet daterit Bergen d/en 25 Nov/embris 1719, hvis Capital Var 60 Rdr 4 merker 12 s/killing ./.

Mikkel Golten lod dernest tinglyse sin lodseddel efter sin salig fader Ole Golten tilfalden paa Jordegods og løsøre til dend sum/m/a 62 Rdr 4 merker 9 s/killing.

Malene og Synneve Nilsdøttre lod ogsaa tinglyse deris Lodseddeler efter fader og Moder tilfalden paa Jordegods og løsøre, hver paa 10 Rdr.

Søren Mikkels/øn Nedre Golten lod tinglyse sin fornyede bøxelseddel af sin ejer Hans Ols/øn paa 2 p/un/d 6 merker fisk udi Golten af dat/o Buchen d/en 11 Decembr/is 1719 item blev tinglyst Søren Mikkels/øn/s udgifne revers til sin Jordejer af dat/o 11 Decembr/is 1719 hvorledis samme hands bøxlede brug skal styris.

Villum Jensøn Tæle lod tinglyse sin bøxelseddel af Mikkel Nipen bekommet paa 1 p/un/d fiskis leje med andel udi laxevaag af dato Buchen d/en 11 Decembr/is 1719, item lod Mikkel Nipen Tinglyse dend ham givne Revers af Villum Jens/øn Tæle, dat/erit Buchen d/en 11 Decembr/is 1719 ./.

Lars Jensøn(s) Udgivne bøxelbrev til Vincentz Mathisøn Trengereid paa 22 ½ merker Smør udi Trengereid dat/erit Buchen d/en 11 Decembr/is 1719, sampt blev tinglyst Vincentz Trengereids udgifne revers til ejeren Lars Jens/øn Trengereid af samme dato.

D/en 12 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte: hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og som ingen Kongens Sager Vare indstevnte blev foretaget med hvad Almuen indbyrdis hafde stevnt.

1719: 21
 
 

Winciantz Trællevig lader stevne Ole Hummelsund efter forrige tiltale og Rettens foreleggelse af 8 Augusti 1719.

Ole Hummelsund møtte for Retten og vedstod loulig at være stevnt for denne Sag og ej at have talet de ord som Vidnisbyrdene haver forklaret; Ole Hummelsund blev tilspuurt om hand hafde andre Vidnisbyrd at igiendrive disse forrige afhørte ? hvortil hand svarede nej:

Fogeden paastod, at efterdi Ole Hummelsund ej Kand afbevise sin beskyldning og tilleg til Vincentz Trællevigs barn, hand da bliver tilfunden at blive dend samme hand ham haver beskyldet for.

Citanten henskiød sin Sag under Rettens Skiøn og var fornøjet med hvad Retten vilde giøre med Sagen; naar hands barn kunde blive ærklæret.

Efterdi Citanten Winciantz Trællevig ej forlanger andet af Ole Hummelsund end ærklæring til hands Stifsøn Rasmus Trællevig for dend tillagde beskyldning, hvilken og Ole Hummelsund for Retten erbyder sig at giøre; da tilfindis Ole Hummelsund her for Retten offentlig at ærklære Rasmus Trælleviig, det hand ej andet om ham, end alt hvad got og ærligt ved eller haver at sige men hvad talt er, ud af en hastig ubesindighed er skeed; foruden det at de af Ole Hummelsund hastige og ubesindig udtalte ord, ej bør eller skal Komme Rasmus Trællevig eller nogen af hands til allerringiste forkleinelse paa ærlige gode nafn og rygte, men være som døde og utalte, og herved af Retten mortificeris. Fogeden reserveris ellers sin loulige tiltale udi denne Sag Kongl/ig Maj/este/ts Bøder angaaende.

Derpaa Ole Hummelsund for Retten ærklærede Winciantz Trællevig paa sin Stifsøns Rasmus Trællevigs veigne som Dommen indeholder og bad ham paa sin Stifsøns Veigne om forladelse.

Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem tilspuurte Almuen og Laugrettet og proponerede de 8tte qvæstioner, som nest forhen udi Herløe Schibbrede findis anført, og der inden Tinge for Vedkommende proponerit og fuldte derpaa lige lydende giensvar som udi merbemelte Herløe Schibbrede skrevet staar; 9. Tilspuurte fogeden dennem om noget Vrag dette Aar 1719 funden Var, som til hannem Var angivet og leveret ? dertil svarede alle eenstemmig, at til fogeden haver de ej noget Vrag angivet eller leverit, men hvad i saa maader funden er, er til H/er/r General Toldforvalter Garman paa Bergens Toldboed angivet, fremført og leveret. 10. Om ikke Almuen er bevust at dette Aar 1719 her udi Schibbredet ligger øde og ubeboet efterskrefne Godz nemblig Obsøen 9 merker Smør, Brattenborg 12 merker S/mør og udi Nordviig 18 merker S/mør ? hvilket alle og enhver vedstode og sandferdig bejaede.

Iver Rasmus/øn *Midsiøes (Midzøen/Misjø/Misje i Herdla sk.r.?) tillige med Ole Møvigens, Iver Fieldis, Lars Lars/øn Tøssøens, Hans Hidzøens, Iver Villums/øns, Albrigt Mikkels/øns og Villum Vindenæssis udgifne Skiøde paa endeel udi Angschottet en Laxevaag af dat/o Buchen d/en 12 Decembr/is 1719.

1719: 21b
 
 

Anders Bachis gifne tilladelsebrev til Anders Pedersøn paa at bygge paa sin Odels gaards Grund Worland et nødvendigt huus, dog ej at præjudicere Leilendingerne dat/erit Buchen d/en 12 Dec/embris 1719.

Ingebrigt Bielkerøen, Ole Kleppe og Nils Larsøn Lerøens Skiøde til Knud Sollesvigen paa 6 merker fisk udi Sollesvigen dat/erit Buchen d/en 12 Decembr/is 1719.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed Elling Vorland, Ole Schoge, Johannes Store Sangolt Peder Laachøen, Stephen Aagotnæs, Jens Vindenæs og tvende Unge som først for laugmanden haver at aflegge deris laugretteseed efter Loven Peder Hambre og Lars Olsøn Landraa.

Ole Schoge fremstoed dernest for Retten og beklagede sig elendelig over hands ejende Odels gaard Brattenborg af Skyld 12 merker Smør, som nu over Nogle og *3deve (30) aar har ligget øde og usaaet og hverken er huus, gierdis gaard eller Noget paa, eller af noget menniske i hvor ofte det aarlig har Været opbuden, er bleven antaget eller kand antagis, hvorover hand mestendeel, som en fattig Mand maa ruineris om hand der med skulle betyngis lengere, og nu tilbød fogeden samme Gaard paa Kongens Veigne, med tilspørsel til Almuen og samptlige Laugret om dem ikke er vitterligt at samme Gaard har ligget øde og usaaet ja ubebygget mere end 30 Aar ? hvor til de svarede at det sandferdigt er; 2. Om nogen har Vildet den til bebyggelse antage i hvad conditioner mand end saa paa tingene tilbudet det dem ? dertil svaret at hverken er den af nogen bleven antaget, eller kand andtagis til brug saasom den bestaar bare af Uhr og steen og indtet høe faaes langt mindre ager kand giøres, saasom det ej findis saa stor stykke slet mark paa dend som et *Kaarbaand stor er, men allene liig een *steensaab; denne deris Svar hand under Rettens forseigling beskreven var forlangende som blev bevilget.

Siden blev restantzen saa vel paa ordinarie som extraordinare Skatter for Aar 1719 forfattet, for Almuen oplæst og rigtig befunden og fogeden under Rettens forseigling tilbage leverit.

Rafnsberg fremstod og tilspuurte laugrettet og samptlige Almue om nogen af dennem ved eller kand sige at udi de Aaringer 1712, 1713 og 1714 er fundet noget Vrag udi dette Skibbrede ? hvortil de eenstemmige svarede, at udi dette Skibbrede ingen strandvrag har vaaren udi de Aaringer funden eller seet. 2. Om her udi Schibbredet har været nogle Huusmænd der beboer deris egne huuse, som efter forordningen skatte bør, item om nogen deslige, eller og Strandsiddere, Pebbersvenne og andre haver været, der haver brugt nogen næring med Øltapperie, Kiøbmandskab, haandtverk eller andet hvoraf skattis buurde ? hvortil de eenstemmende svarede, at her udi Skibbredet i bemelte Aaringer ingen huusmænd har Vaaren der har beboet deris egne huuse, som efter forordningen burde skatte, ej heller er her funden nogen af dem, item Strandsiddere, Pebbersvenne heller andre, der bruger anten haandtverk, Øltapperi Kiøbmandskab eller andet hvoraf kunde eller burde skattes. 3. Om her udi Skibbredet findis heller er nogen Engeslette, som kand eller har givet nogen Skat i forbemelte Aaringer ? hvortil de alle svarede, at her i Skibbredet for-

1719: 22

benefnte Aaringer aldelis ingen Engesletter findis der noget i saa fald Kand eller formaaer at skatte. End tilspuurte hand laugrettet og tilstædeværende Almue, om hand noget hos dennem paa de af 26 Julij 1714 paabudne Udredningspenge af Legderne har oppebaaret ? hvortil de samptlig svarede, at hand ei ringiste skilling udi hands betieningstid af samme Penger hos Nogen af dennem har anammet eller bekommet ej heller hand samme paafordrede, saasom de ere marin legd og for udredning allernaadigst forskaanet.

Lars Brun fremstod dernest og tilspuurte Laugrettet og dend øfrige Almue 1. Om dennem Var vitterligt at her udi Skibbredet de Aaringer 1715 og 1716 haver været nogen Strandsiddere, som da brugte Næring af Øltapperie eller anden Kiøbmandskab, item Huusmænd som brugede haandVerk eller burde og Kunde skatte. 2. Om nogen Pebbersvenne som brugte Kiøbmandskab med Heste, Slagtefæe eller andre Vahrer, item bøndersønner som haver brugt nogen handel her udi Skibbredet annis 1715 og 1716 været haver. 3. Om her udi Skibbredet Nogen Sauger eller Bordskiørsell forbemelte Aaringer haver Været, hvor af Saugbord og Saugmesterskat buurde betalis ? paa foregaaende trende spørsmaal svarede Laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue, at de med Sandhed kunde fremsige og bevidne det ingen Strandsiddere, Huusmænd som kunde skatte ej heller Pebbersvenne eller Bøndersønner, som haver brugt Kiøbmandskab forbemelte Aaringer udi dette Skibbrede haver været ej heller nogen Sauger, hvorpaa Bord er bleven skaaren. 4. Dernest fremkaldede bemelte Brun Lensmanden Nils Bildøen for Retten og i anledning af forbemelte anteignelse Poster, af hannem æskede Ledingens Betaling tilbage, som hannem af bemelte Veilandt 1715 og 1716 er gotgiort; Lensmanden refererede sig til de Kongl/ig allernaadigste Skatteforordninger i bemelte Aaringer, som hannem samme frihed allernaadigst forunder og af ældgammel Tid har fult Lensmændene, ville derfore formode at blive og være befriet for nogen tilbage betaling af samme Leding.

End tilspuurte bemelte Brun Laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue om dennem ikke var bekiendt af hvad Tilstand og Ejendom Johannes Tøssøen har været, og er, som sig udi Lejermaall i aaret 1715 haver forseet ? Laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue svarede, at de med Sandhed kunde fremsige og bevidne, det Johannes Tøssen er et Almisse menniske og en betlere, som Almuen maa forsørge og underholde; hellers haver de hørt sige

1719: 22b

at hand paa samme Lejemaalls Bøder skal have betalt 4 á 5 Rdr til afgangne foget Veilandt hvilket er og alt det hand dend gang ejede og hafde hand ikke betalt samme af egen fri Villie, saa hafde Mand aldelis indtet af hannem bekommet, saasom hands tilstand og fattigdom aldelis indtet kand tilsige.
 
 
 
 

Anno 1719 d/en 14 Decembris er holdet Almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende Kongl/ig Maj/este/t(s) foget over Nordhordlehn og Wos S/igneu/r Jens Lem, Bøidelensmanden Ole Totland og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd Jacob Bratland, Paal Schiold, Halver *Biørdal, Albert Tistad, Elias Riple, Vinciants Tistad, Peder Henne, Ole Sandal med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Maj/este/ts høje Nafn Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og anordninger, sampt høi øfrigheds befalinger, som fol/io 132 og 133 udi forrige Protocol findis extraherede.

Dernest blev publicerit Henrik Mejer Arentzons udgifne panteforskrivelse til Mad/a/me Adelus Montagne S/a/l/ig/ Mag/ister Bredals paa 800 Rdr, hvorfore er pantsat Kronstad af skyld 1 ½ løb med underliggende herlighed og paastaaende bygninger, creature og alt hvad der forefindis, af dat/o Bergen d/en 11 Octobr/is 1719.

H/er/r Claus Schavenii udgifne bøxelbrev til Mogens Marcus/øn paa ½ løb Smør og ½ t/ønne malt udi Espeland af dat/o Hougs Præstegaard d/en 6 Julij 1719 item Mogens Marcusens udgifne revers til sin ejer af dato 2 Decembr/is 1719.

D/en 15 dito blev Retten igien sat sammestedz udi foranførtis hosværelse, hvorda, efterat Skatterne saa vit denne sinde Var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne og først Kongens og hafde da

Mons/ieu/r Lars Brun ladet stevne Brite Larsdatter en egtegift Kone som haver sin levende Mand ude i Kongens tieniste for begangne barneavling med Mogens Strømme, hvilken gierning af dem er skeed aar 1716, thi ere de nu begge i følge af det høiloflige Cammer Collegie antegnelse paa S/a/l/ig/ Veilandt allerunderdanigste Regenskaber, indstevnte til Strafs lidelse og Bøders erleggelse efter loven;

Ole Totland møtte paa Brite Larsdatters Veigne og tilstod Stevnemaalet og Sigtelsen og at dette var hendis første forseelse; Mogens Strømme møtte og tilstod at være rette fader til Brite Larsdatters avlede Barn og forklarede forlengst at have udstanden Kirkens disciplin derfore;

Mons/ieu/r Brun paastod Dom efter loven.

Efterdi ved Ole Totland tilstaaes Brite Larsdatters

1719: 23

forseelse med begaaet Barneavling udi sit egteskab medens hon haver levende Mand med Mogens Strømme, og Mogens Strømme selv for Retten tilstaar at Være rette fader til Brite Larsdatters avlede Barn, saa tilfindis Brite Larsdatter for samme øvede gierning at straffis yderlig paa sin formue og Mogens Strømme at bøde 24 lod sølv inden 15 dager under Nam efter Loven.

Mons/ieu/r Lambert Harder haver ladet stevne Hendrik Vessel boende i Kaabbermøllen ved Aarestad Grund for resterende 7 Rdr for en af Citanten afkiøbte heste, alt til betaling og denne forvolte Processis Omkostnings erstatning;

Dend indstevne møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Ole Sandal og Halvor Nilsøn møtte for Retten og edelig afhiemblede at have stevnt ham med mere end fiorten dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv udi Kaabbermøllens huus hvor hand er boende;

Mons/ieu/r Borch paa Citantens Veigne paastod Laudags foreleggelse.

Hendrik Vessel foreleggis Laudag til nestholdende Ting her udi Schibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom efter Citantens paastand Vorder afsagt.

Oberste von Krog lader stevne H/er/r Cammer Raad Hans Schreuder efter forrige tiltale og Rettens afskedigelse d/en 9 Aug/usti hujus anni (dette år), alt til endelig Dom i Sagen;

Paa H/er/r Cammer-Raad Schreuders Veigne møtte ingen efter paaraabelse.

Stevnevidnerne Paal Aase og Ole Mittun afhiemblede edelig for Retten at have stevnt H/er/r Cammer Raad Hans Schreuder for denne Sag og til dette ting med mere end 14 dagis Varsel paa hands Gaard Milde og talte med hands Raadsmand Elias.

S/igneu/r Borch møtte paa Oberste von *Krogens Veigne og fremlagde Oberste Von Krogs skriftlige indleg og paastand af dato 14 Decembr/is 1719 tillige med de derudi paaberaabte Documenter til hvilket alt hand sig refererede og paa Citantens Veigne begierede Dom i Sagen.

Efterdi H/er/r Cammer Raad Hans Schreuder ej, efter saa mange foreleggelser og Rettens Kiendelser afbeviser, det ej H/er/r Oberste von Kraag bør tilkomme de hos ham søgende Oplag for 1702 og 1703, hvilket dog det høiloflige Cammer-Collegii Resolution af 31 Januarij 1715 tilfinder H/er/r Cammer Raad Schreuder at svare; saa kand Retten ej prolongere med Sagen efterdi nu

1719: 23b

efter Rettens forrige forafskeedigelse, ingen afbevislighed af H/er/r Cammer Raad Schreuder produceris; men i følge af det høiloflige Cammer-Collegii Resolution, der tilfinder H/er/r Cammer Raad Schreuder at svare H/er/r Oberste von Krogen paa hands nu havende frues Veigne Oplaget for 1702 og 1703, tildømmis H/er/r Cammer Raad Schreuder at betale H/er/r Oberste von Krogen efter H/er/r General Toldforvalter Johan Garmands udreigning paa Citantens Veigne, 128 Rdr 43 s/killing inden fembten dager under Nam efter loven og der foruden erstatte H/er/r Oberste von Krog denne til dato anvente Omkostning med 5 Rdr under lige adfærd.

Lars Lønningen haver ladet stevne Nils og Jacob Sletten for Landslod af et fiskekast som de Citanten vil veigre fordi de siger sig ej at have kastet paa Citantens brugende lod.

De indstevnte møtte og Vedtoge Varselen, men forklarede ej at være skeed paa Lønninge Land, men paa deris og Espelands land.

Efterdi her tvistis om ejendommer hvortil en hver siunis sig at Være berettiget, thi henvisis først Sagen til Aasteden at enhver kand bevise sine ejendommer, derefter skal kiendis videre hvis lou og Ret medfører.

*Nels Fiøsanger haver ladet stevne Nils Mittun fordi hand haver tillagt ham at have taget noget gods bort fra Mittun; for hvilken tillagde beskyldning hand paastaar enten bevislighed eller straf over Nils Mittun for saadan paasagn og denne Processis forvoldte omkostnings erstatning.

Nils Mittun møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.

Rasmus Øfsthuus og Halvor Nilsøn afhiemblede edelig at have stevnt Nils Mittun med mere end 14 dagis Varsel for denne Sag og til dette Ting og talte med ham selv.

Citanten paastod at dend indstevnte maatte tilholdis at møde til neste Ting og enten tilstaa eller fragaa sine om ham udspredde ord, som Retten biefalte.

Assessor Wilhelm Hanssens fuldmægtig S/igneu/r Furstenberg producerede Contrastevning udi dend Sag contra Edevarts de Place paa dend af H/er/r Major Rye tranporterede Obligation af dato 11 Sept/embris 1719.

Jens Bork paa Jens Festeris Veigne møtte og tilstod Varselens louformelighed.

Furstenberg tillige paa Assessor Hanssens Veigne møtte og indgav et indleg af *15 Decembr/is 1719 med et brev sub lit: A (sub littera A = under bokstav A) af dato 22 Julij 1717 item en gienpart af en reigning sub L. B. item et brev sub lit. C. af 26 Julij 1717, nok et brev sub L. D: af dat/o 5 Aug/usti 1717 ./. og lovede at forskaffe det resterende de Placis Brev.

Bork paa Jens Festers fuldmægtiges Veigne, møtte og gav tilkiende at Jens Fester eller hands for Sagen antagne fuldmægtig, exciperer med denne af H/er/r Assessor Hansen udvirkede contrastevning, først for saa vit dend vil befatte liqvida imellem velbemelte Contracitanten Major Rye som er paastevnt; thi hand formener det at Være imod

1719: 24

Rettens ergangne Kiendelse og lovens 5 Bogs 13 Capit/ul 4 art/icul der nest for saa vit dend paastevner Vidnisbyrd, som endnu ikke ere nefnte efter lovens 1ste Bogs 4 Capit/ul 1 art/icul; om hvilket alt, som hand siderede Rettens Skiøn, vil forvente Rettens Kiendelse.

Furstenberg svarede at dend contra prætention, som H/er/r Assessor Hanssen formerer (Formere = danne, gi form) imod Major Rye og paastaar in ca.....inerit udi denne Proces er af Langt anden Kraft og ulighed end dend Kand settis i paralell med den af contraparten alligerede art (act?): thi saasom hands contra fordringer mesten bestaar udi Vexler, som hand for H/er/r Major Rye har indfriet, saa medfører de efter lovens 5 Bogs 13 Capit/ul 5 og 6 art/icul, saadan Kraft, at de bør komme til afreigning imod dend obligation som Major Rye til de Place har overdraget, og forinden det skeer, formenis at Major Rye ingen Ret og føje haver haft til forbemelte Transportering men at hand efter den forbindelighed (forbiudelighed?), som hand udi hands alligerede Missiver haver giort burde have trædet til liqvidation med Assessor Hanssen, men alt saadant uagtet haver hand ved en uloulig transport til bemelte Place, vildet debitere velbemelte H/er/r Assessor en langt større summa end ham Kand overbeviis at Være skyldig; og haver hand ikke ladet det dermed beroe, at hand det saaledis imod hands bedre Vidende har vildet forurette H/er/r Assessor Hanssen, men hand end og ikke har undseet sig Ved at gleri... sig deraf udi gotfolkis P..same, som H/er/r Assessor med Oberste Leutenant Green og fruis edelige forklaringer vil bevise hvis forklaring hand og nu her udi Retten skulle have fremlagt, dersom hand hafde Ventet at Contraparterne imod deris giorte løfter skulle i dag have urgerit (Urgere = trykke på, presse, ivrig påstå, legge vekt på, hevde kraftig) paa Sagens endskab, men som \de/ derved ligesom har vildet ladet see, at de har vildet dysse H/er/r Assessor Hanssen i søfn, saa ikke disto mindre skulle hand formode at Retten hannem ikke med Dom overiler, men giver hannem Tid til at føre de paaberaabte Vidner til Sagens ydermere opliusning; og det til nestholdende Ting eller en anden tilstrekkelig Tid som Retten Kunde behage at udsette Tiden; I fald at Sagen imidlertid ikke, som dog formodis, skulle blive debatterit, Comparenten skulle ellers formene at denne Sag paa Contraparternis side ikke er saa klar og reen, at jo H/er/r Assessor Hanssen dend begierede Tid Kand bevilgis til at giøre sin yderligere deduction om Sagen (Deduksjon = gi sin framstilling av en sak og på det grunnlag nedlegge påstand i saken), som ellers formodis at Være allerrede paa hands side til befrielse for Citantens tiltale nøiagtig oplyst.

Bork replicerede, at om endskiønt denne Mons/ieu/r Furstenbergs proposition Major Rye loulig Kunde overbevisis, saa Var det dog en Sag eller dispute, som ikke vedkommer

1719: 24b

denne Sag, men imellem dennem ved aparte Proces debatteris; i hviss tilfelde Comparenten siuntis Unødig Videre dertil at svare; Og saasom Mons/ieu/r Furstenberg ikke endnu i Retten producerer de saa vel udi contrastevningen, som hands proposition paaberaabte af Major Rye trokne og af Assessor Hans/sen indfriede Assignationer, som kunde tiene til Velbemelte H/er/r Assessors frelse i denne Sag; til hvilket at efterkomme hand dog haver haft Tid nok: Sagen nu og ikke heller kand taale lengere ophold, saa paastod comparenten efter dend ordre hand fra sin Principal haver, Dom i Sagen til Processens skadisløse erstatning med hovetsagen.

Furstenberg svarede at saasom contraparten nu selv har maat tilstaaet at de af H/er/r Assessor Hanssen udi hands indleg alligerede Vexler, reverser og deslige, som H/er/r Major Rye har udgiven og Assessor for hannem har indfriet og betalt, bør komme Assessor Hanssen til frelse i denne Sag, saa, for at fornøje hands paastand og (om?) deris producering, saa var hand desto mere foraarsaget og beføjet at begiere Sagens udsettelse.

Jens Bork formeente at hand seniste proposition af Mons/ieu/r Furstenberg \ej/ rettelig er explicert (Eksplisere = forklare), angaaende de ommelte Vexler assignationer og deslige.

Furstenberg replicerede, at hand ikke har udtydet contrapartens ord anderledis end de lyder; det er og med billigheden gemæs (Tysk: gemäss = overensstemmende med, etter, ifølge), at forberørte Vexler og Assignationer bør komme Assessor Hanssen til frelse i denne Sag; thi derudi bestaar fornemmelig hele Sagens qvæstion og vil Komme paa Rettens decision (Desisjon = avgjørelse i regnskapsspørsmål foretatt av en myndighet som er oppnevnt til det); i det øfrige *referede hand sig til sit forrige.

Sagen optagis til revision.

Bork begierede at Sagen Contra Hans Risbrig paa Mad/a/me Weilandts veigne maatte foretagis, men som hverken dend indstevnte møtte, ej heller stevnevidner, som Sagen afhiemblede med Varsel at have given, blev dermed ej Videre foretaget.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1720 Retten skulle betiene Jacob Jensøn Bratland, Arne Nedre Totland, Mons Fyllingen, Paal Aase, Mikkel Søvig, Mikkel Hope, og tvende Unge som først for laugmanden haver at aflegge deris laugretteseed, Lars Bynæs og Nils Heldal.

Derefter blev restantzen saa vel paa ordinarie som extraordinare skatter for Aar 1719 forfattet for Almuen oplæst og af Retten forseiglet siden ingen giensigelse derimod ved oplæsningen er skeed.

Mons/ieu/r Lars Brun fremstillede sig dernest for Retten og tilspuurte Almuen og Laugrettet 1. Om dennem var vitterligt at her udi Schibbredet i de Aaringer 1715 og 1716 haver været nogen Strandsiddere som da brugte Næring af Øltapperie eller anden Kiøbmandskab, item Huusmænd som brugede haandverk eller buurde og kunde skatte ? 2. Om nogen Pebbersvenne

1719: 25

som brugede Kiøbmandskab med Heste, Slagtefæe eller andre Vahrer item Bønder-sønner som haver brugt nogen handel her udi Skibbredet 1715 og 1716 haver været. 3. Om her udi Skibbredet nogen Sauger eller bordskiørsell forbemelte Aaringer, haver Været, hvoraf Saugbord og Saugmester skatten burde betahles ? Paa foregaaende 3de spørsmaal svarede Laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue, at de med Sandhed Kunde udsige og bevidne, det ingen strandsidder, Huusmænd som kunde skatte, udi dette Skibbrede forbemelte Aaringer haver været, ej heller Pebbersvenne, Bønder-Sønner som haver brugt nogen handel eller næring; Saa er og ingen Sauger eller Bordskiørsell udi dette Skibbrede enten nu eller udi de Aaringer 1715 og 1716. 4. Blev laugrettesmændene saavelsom Almuen tilspuurt, hvad Tid og Aar de tvende delinqventer Ole Olsøn og Brite Olsdatter, formedelst deris begangne forseelse, er bleven henrettet og justificerit (Eng.: Justify = rettferdiggjøre, forsvare, berettige) ? dertil de svarede, at samme Ole Olsøn og Brite Olsdatter blev henrettet udi Aaret 1717 nogle dage førend S/anc/t Hans dag. 5. Ydermere blev laugrettesmændene tillige med Almuen tilspuurt, om ikke Velbyrdige H/er/r Assessor Hanssen haver selv beboed og brugt, sampt holdet daglig duug og disk 1715 og 1716 paa hands adelige Gaard Steen, som efter Matriculen giver aarlig landskyld af 2 løber Smør og 2 t/ønner Malt og ½ huud ? hvortil de eenstemmig svarede ja, at det sig saaledis forholder. 6. Om ikke Store og Lille Milde ligeledis 1715 og 1716 er beboet og brugt af H/er/r Cammer Raad Schreuder og paa samme Gaard holdet daglig dug og disk, som aarlig giver landskyld af 2 løber Smør og 1 ½ t/ønne Malt, saavelsom og under dito Milde brugt gaarden Næsse forbemelte Aaringer, som aarlig giver landskyld af 1 p/un/d Smør ? Laugrettesmændene tillige med Almuen svarede eenstemmig, at H/er/r Cammer Raad Schreuder 1715 og 1716 haver brugt og beboet Store og Lille Milde sampt derpaa holdet daglig duug og disk og brugt iligemaade samme Aar Gaarden Næsse. 7. Om ikke Gaarden Unneland, som aarlig giver landskyld af 5 løber Smør og fire faar 1715 og 1716 er brugt af S/igneu/r Knud Gieldmeidens tienere Rosmænd (Rådsmenn) kaldet ? hvortil Laugrettesmændene og Almuen svarede ja, at det sig saaledis forholdt, og at Knud Gieldmeiden er ejer af samme Gaard. 8. Om ikke Hougen som giver aarlig landskyld af 12 merker Smør udi Aaret 1715 er brugt af H/er/r General Toldforvalter Gaardmand eller tienere ? hvortil laugrettesmændene med Almuen svarede, at samme Gaard er Toldforvalteren tilhørende og 1715 brugt af hands tienere og gaards drenger. 9. Dernest fremkaldede bemelte Lars Brun Lensmanden Ole Totland og i anledning af forbemelte antegnelser, eskede Ledingens betaling tilbage, som

1719: 25b

Veilandt hannem 1715 og 1716 haver gotgiort ? Lensmanden refererede sig til hands Kongl/ig Maj/este/ts allernaadigste Skatteforordninger for samme Aar, hvorefter hannem Ledingen er gotgiort og vilde Allerunderdanigst forhaabe, at det derved haver sit forblivende.

End tilspuurte ermelte Bruun Lensmanden Ole Totland om hannem ikke af idzige foget Jens Lem for at assistere S/a/l/ig/ Weilandts Sager til en skyndelig endelighed, har været befallet at registrere og Vurdere Brite Larsdatters Boes Midler, som udi sit egteskab Lejermaal haver begaaet. Lensmanden svarede at Velbemelte Kongl/ig Maj/este/ts foget S/igneu/r Jens Lem haver befallet hannem at registrere og opteigne hvis ejendom Brite Larsdatter maatte være ejende; samme Befaling haver hand og i Nærværelse af de 2de Mænd Elluf Nodtvet og Lars Myrdall efterlevet, men som udinden hendis Boe aldelis intet forefantis, som hende tilhørede, kunde hand ingen registrering forfatte, thi huusene hvorudi hon boer er Assessor Hanssens ejende og Løsøre Midler, saa eller fornam hand og medhavende Mænd ikke i huuset, hvilket de ærbøe sig med eed at præstere naar fornødendhed det udkræver.

Nok tilspuurte ermelte Brun Lensmanden Ole Totland om hand for Retten hafde indkaldet Giertrud Store-Tvet tillige med Stener Pedersøn til Dom og betalings erholdelse for deris med hin anden begangne Lejermaals forseelse udi Aaret 1716 ? Lensmanden svarede, at hannem derom ordres Var indløben, hvilket hand og hafde giort sin fliid med at efterkomme; men som Giertrud Store Tvet er en omløbende Betlere, hvilken ingen vis boepæl haver, saa har hand ikke vist hvor hand hende kunde finde og ikke af detz Aarsage er indstefnt for Retten; Og Stener Pedersøn, som var, da lejermaalet skeede saavelsom siden Soldat ved Gvarnisonen i Bergen, hvilken og for et Aars tid siden er ved døden afgaaen. Derpaa tilspuurte Lars Brun Laugrettesmændene tillige med dend øfrige Almue, om det forholder sig saaledis med Giertrud Store Tvet og Stener Peders/øn som Lensmanden haver forklaret ? hvortil de eenstemmig svarede; at Giertrud Store-Tvet er en Betlere og en Krøbling som stripper Landet om efter føde og underholdning og Stener Pedersøn var Soldat ved Qvarnisonen da forseelsen skeede, hvilket de med eed Kunde og vilde bekræfte om fornødighed det udkræver.

Derefter fremstillede sig for Retten paa Rafnsbergs Veigne bemelte Mons/ieu/r Lars Brun og tilspuurte laugrettet og samtlige tilstæde værende Almue, om hand noget paa de af 26 Julij 1714 paabudne udredningspenge af Legderne haver oppebaaret ? hertil de eenstem-

1719: 26

mende svarede, at hand ej ringiste skilling udi hands betienings-Tie af samme Penger haver oppebaaret.

End tilspuurte ermelte Mons/ieu/r Lars Brun Laugrettet og samptlige tilstædeværende Almue paa Rafnsbergs Veigne, om nogen af dennem ved eller kand sige, at der udi de aaringer 1712, 1713 og 1714, da hand Var Constituerit foget over Nordhordlehn ogWos har været funden eller seet noget Strandvrag her udi Skibbredet ? hvortil de enstemmige svarede, at udi dette Skibbrede ingen Strandvrag har Vaaren fundet eller seet udi indbemelte Aaringer. 2. Om her udi Skibbredet for indbemelte Aaringer har været nogen huusmænd, der beboer deris egne huuse, som efter forordningen skatte bør; item om nogen deslige eller og Strandsiddere, Pebbersvenne og andre haver Været, der haver brugt nogen Næring med Øltapperie, Kiøbmandskab, handtverk eller andet hvoraf skattis burde ? hvortil de alle svarede nej. 3. Om her udi Skibbredet findis eller er nogen Engesletter videre end det Engeslette Nobis Kroug som kand eller har givet nogen Skat udi forbemelte Aaringer ? dertil de samptlige svarede, at udi forbenefnte Aaringer er her i dette Skibbrede ingen Engesletter funden der nogen Skat formaaede at give uden allene det lille plads Nobis Kroug. 4. Om ikke dend Gaard Steen her i Skibbredet beliggende er Velædle og Velbyrdige H/er/r Assessor Hanssen tilhørende der er priviligerit og selv derpaa holder duug og disk, sampt ej siden detz har værit udi Nogen Borgerstands Persohners Værge enten til Pant eller ejendom ? hvortil de eenstemmende svarede det at Være sandferdigt at Velbemelte H/er/r Assessor Wilhelm Hanssen er ejer for Steenegaard og selv derpaa stedse har holdet og endnu holder duug og disk og har dend til dato ikke Vaaren i Nogen Borgerstands Persohns Værge enten til Pant eller ejendom, saavit os Vitterligt er. 5. Om Lensmanden Lars Dyngeland ikke rigtig er betalt hands Kost og underholdning for delinqventen Ole Monsøn Espeland der har siddet i arrest og forvaring hos hannem fra d/en 29 Julij 1712 og til d/en 8 Octobr/is 1713, som er 62 Uger á 3 merker Ugentlig som er 31 rdr; hvortil de svarede at de herom ej Var vidende, saasom Lensmanden Lars Dyngeland ej Var Nærværende, ej heller Var nu lengere Lensmand, saasom hand samme formedelst Alderdom og Svaghed ej mere kunde betiene; eller(s) fremstod itzige lensmand Ole Totland, som er dend forrige Lensmands Søn og tilstod det at Være med Sandhed at hands fader samme Kost og Varetegt penge haver bekommet for bemelte delinqvent og det af fornefnte Rafnsberg som da Var Constituerit foget.