Nordhordland tingbok 34, 1715-1719, del II

Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk institutt/SAB
 
 

1716: 30

 Anno 1716 d/en 10 Januarij er holdet extra-Ting paa Gaarden Hope med Schiolds Almue, efter Høiædle \og/ Velbaarne Stiftbefalingsmand Undals respective Resolution paa S/igneu/r Peter Badschers udi Ædle Vice Laugmand Weilant(s) absence, derom indgivne memorial dat/erit Berg/en d/en 5 Decembr/is 1715 nærværende nu Ædle vice *Laugmad og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Lars Dyngeland og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Mikkel Øfre Tittelstad, Paul Byenæs, Tore Nedre Bratland, Mons Houkeland, Mons Fyllingen, Ole Hope, Paul Aase og Rasmus Nedre Dyngeland,

Til hvilken dag og stæd Ædle Vice Laugmand Weilandt ved Lensmanden og Mænd havde ladet stevne Ole Olsøn og Brite Olsdatter tvende halvsødskende der haver haft en fader, men hver hver sin Moder, for begangne imod Guds og Kongens lov, horeri og Barneavling, til strafs lidelse efter Loven og deris Midlers forbrydelse.

Begge de indstevnte møtte for Retten og vedstode Sigtelsen, nemblig hand at være hendes rette og avlede Barns fader og hon ej at afved anden fader til sit Barn end ham; efter tilspørgelse forklarede hon ej at vide hvor gammel hon var; efter tilspørgelse svarede de begge at dersom \de/ havede haft forstand og Kundskab om Gud og kient eller eftertenkt og vist hvad saadan synd var, hafde den vel ej af dem bleven bedrevet. Og efter videre tilspørgelse svarede de begge at førend de ere faldne i denne synd haver hverken deris forældre eller andre underviist dem i deris Saligheds Sag, ej heller viste nogen af dem efter tilspørgelse af Retten at giøre forskiel paa Gud fader, Søn og Hellig Aand, omendskiønt de tvende gange efterat de ere blevne *hefte de* (heftede?), ere derom blevne underviste, ej heller har nogen af dem søgt herrens *Nadere; forklarede hellers at de et heelt aar udi deris forældres huus og med deris *samtykke \videnskab/, søgt seng sammen; saasom forældrene ej hafde mer at ligge dem paa.

Ædle Vice Laugmand Veiland paa Kongens Veigne i rettesatte over dem efter Lovens pag/ina 972 den 14 articul at miste deris Liv og Midlerne at være forbrut til Kongen; hvad sig angaar forældrene da vilde fogeden have sig sin paatale reserverit til dem; og var nu over delinqventerne endelig Dom begierende.

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Som de indstevnte Ole Olsøn og Brite Olsdatter sødskende til faderen, vedstaar for Retten at have avlet Barn sammen, hvilket er stridende imod Guds

1716: 30b

og Kongens Lov, da kand denne Ret ej andet end følge Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 14 art/icul og efter deris egen tilstaaelse om denne deris syndige Gierning fradømmer dem begge livet og at miste deris Hoveder med Sværd, sampt deris Midler at være forbrut til Kongen: men som samme Delinqventer ere baade Unge og gandske vankundige i deris Saligheds Sag, saa at de ikke ved at giøre forskiel paa Gud fader, Søn og Hellig Aand, da remitteris dette, for samvittigheds skyld, til videre deris Majes/te/ts egen allernaadigste dispensation.

S/igneu/r Jacob von Vida indkalder Velædle H/er/r Cammer-Raad Schreuder efter forrige tiltale og Rettens afskeedigelse og producerede seeniste ergangne afsigt for H/er/r Cam/m/er Raad Schreuder forkyndt.

Mons/ieu/r Peter Badscher møtte paa H/er/r Cammer Raad Schreuders Veigne og efter hands begier og demonstrerede at de 1911 rdr 64 s/killing sampt 363 rdr til sammen 2274 rdr 64 s/killing, som Mons/ieu/r von Wida udi hands Reigning af 2 Sept/embris 1710, hvilken i Retten skal være fremlagt, foregiver sig af H/er/r Cammer Raad at være efterlat, for saa vit H/er/r Cammer Raads halve andeel angaar, tilstaar velbemelte H/er/r Camer Raad ikke von Vida, men paastaar at hand saadant nøjagtig bør bevise; saa paastaar hand og at Mons/ieu/r von Wida bør specificere ved hvad dag og datum og Aar sam/m/e summa udi den af ham Mikkel Normand og H/er/r Cammer Raad Schreuder forseiglede Bog er indført, helst efterdi samme bog, som for dette og andet mere udi Von da Vidis Reigning bør være en rettesnor, i denne Sag, ikke er udi H/er/r Cam/m/er Raad men vel udi Mikkel Nordmands \Boer/ eller hands creditorers hænder, og naar saadant efterkommet er af Mons/ieu/r von Vida vil H/er/r Cammer-Raad formere hans Contra Reigning paa Capital og Renter og videre til Sagen, saa vit skee kand, svare.

Mons/ieu/r Hersleff begierede Copie af Mons/ieu/r Badschers foregivende for at berette Mons/ieu/r von Vida, i det øfrige paastaar hand at H/er/r Cammer Raad Schreuder efter forrige kiendelse bliver paalagt, til hvad tid retten finnes at fremføre sine bevisligheder.

1716: 31

Afsagt.

Den begierte copie bevilges Mons/ieu/r Herslef paa Von Vides Veigne, Sagen til først holdende Vaarting videre at demonstrere.

Morten Olsøn Schougeide stevner Samson Nilsøn Tvet efter forrige rettens kiendelse til at indfrie sin til Citanten udgivne Revers paa 15 Rdr og betale ham denne Processis Omkostning.

Samson Nilsøn møtte for Retten og vedtog Stevnemaalet og kravet.

Mons/ieu/r Badscher paa Citantens Veigne paastod Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Afsagt.

Efterdi Samson Nilsøn tilstaar Citantens Sigtelse da tilfindes hand at betale Morten Olsøn de ham søgende 15 rdr med 1 rdr i Processens Omkostning Inden 15 dager under Nam efter Loven.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 21 Januarij er holdet Aastæds og besigtelses Ret paa den Gaard Nyhammer udi Guulens Schibbrede beliggende efter Proustens Velærværdige Mag/ister Nicolai Stabels begier, med Sex af Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt dertil opnæfnte Mand, Jørgen Nord Guulen, Ole Tveten, Peder Næsse, Peder Hendriksbøe, Balser Hantvet og Lars Øfre-Opdal, tillige med Lensmanden Ole Hougsdalen paa Kongens Veigne;

Til hvilken dag og Velærværdige Mag/ister Nicolaus Stabel hafde til sin af deris Majes/te/ts allernaadigste forundte Gaard Nyhammers Conservation Varslet loulig sin Leilending Mikkel Monsøn, samme steds Vaanhaftig, at svare sig efter fore gaaende besigtelse Siun og grandskning forsvarlig Aaboed paa Gaardens tilhørende huusers brøstfeldighed og forkommelse;

Mikkel Monsøn tilstod Loulig at være Varslet til denne besigtelse: hvorpaa deris Vel ærværdighed begierede at forretningen maatte foretages og blev da først besigtiget

(1.) Laden hvilken fattedes 1/2 tylt Spær for 12 s/killing, item 4re tylter bord á 1 mark 8 s/killing tylten til troug 1 rdr; item til Bordtag 6 tylter á 1 mark 8 s/killing tylten (er) 1 rdr 3 merker, nok tvende samdreijler paa Søre siden, 8 s/killing, nok 16 Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen (er) 2 rdr, ardbeidsløn dertil 3 rdr 2 merker.

2. Een nedfaldet Stue med Klæve hoes, sampt skykke og udskot, gandske nedfalden 10 alen lang med Naaver af Timmer, hvortil behøvedes trende tylter Timmer á 10 alen og tylten for 1 rdr 4 merker er 5 rdr, nok 20 Spær á 2 s/killing stykket (er) 2 merker 8 s/killing 4re tylter troug á 1 mark 8 s/killing tylten (er) 1 rdr, 5 tylter bord til gulv á 1 mark 8 s/killing tylten (er) 1 rdr 1 mark 8 s/killing, til bordtag paa alle sider 7 tylter á 1 mark 8 s/killing tylten (er) 1 rdr 4 merker 8 s/killing, Til grund, samdreijler og *till aaser* (tillåser), sampt ardbeidsløn dertil 8 rdr, Næver til \taget/ 30 Vaager á 12 s/killing Vaagen (er) 3 rdr 4 merker 8 s/killing.

3. Floren 9 alen bred og 11 alen lang gandske nedfalden, hvortil behøves 4 1/2 t/ylter Bord á 10 merker tylten (er) 7 rdr 3 merker, 20 Spær á 3 s/killing stykket (er) 3 merker 12 s/killing femb tylter bord til troug á 1 mark 8 s/killing tylten er 1 rdr 1 mark 8 s/killing, 16 oplenninger á 2 s/killing stykket (er) 2 merker, til bordtag 8 tylter bord á 1 mark 8 s/killing tylten (er) 2 rdr, fire torveller 2 merker, fiorten

1716: 31b

Krografter (= torvhaldskroker) 14 s/killing, Næver 36 Vaager á 12 s/killing Vaagen (er) 4 rdr 3 merker, fire tillaaser á 4 s/killing stykket (er) 1 mark til terl fire træ 1 rdr 2 merker, til baaser 2 tylter Bord á 1 mark 8 s/killing tylten (er) 3 merker, trende beter á 10 alen og 8 s/killing alen (er) 1 mark 8 s/killing, til opstander til baasene og tvende beter at hefte langs efter 1 mark, ardbeidsløn dertil for tvende Mænd udi 16 dager á 1 mark 4 s/killing dagen (er) 3 rdr 2 merker bliver da hele Gaardens huusers Aaboed 51 rdr 1 mark 14 s/killing og blev saa denne dag denne forretning til ende bragt,

Dernest specificeris efter deris Majes/te/ts allernaadigste forordnings tilhold omkostningerne Sorenskriverens forretnings omkostning med dagen 3 rdr Reisens omkostning uden skyds 1 rdr 2 merker Lensmanden for Mændene at tilsige 2 merker Mændene for deris Umage hver 1 mark er 1 rdr, og som samme allernaadigste forordning mentionerer at foruden aaboden os skal kiendes hvem omkostningerne skal betale, da saasom Mikkel Monsøn er befunden skyldig udi denne besigtelse, da tilfindes hand at betale til Jordejeren Mag/ister Nicolaus Stabel denne paalagde aabod 51 rdr 1 mark 14 s/killing inden Michaeli 1718, saafremt hand gaardens huuse ej inden den tid opbygger, og derforuden denne besigtelses omkostning foruden beskrivelsen med 5 rdr 4 merker til sammen 56 rdr 5 merker 14 s/killing.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 28 Februarij er holdet Vaar, restants og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende Ædle Vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Lars Dyngeland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Tore Bratland, Mons Houkeland, Mons Fyllingen, Tore Lone, Rasmus Nere Dyngeland, Torgier Kirke Birkeland, Paul Bynæs, og Mikkel *Tistad, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat, er først publicerit

(1.) Deris Majes/te/ts allernaadigste forordning af 2 Nov/embris 1715 om højeste Ret.

2. Deris Majes/te/ts allernaadigste forordning om frihed paa fede Vares udførsel for Bergen og Trundhiem, dog ej til fiendtlige stæder, daterit Hovetqvarterit for Straalesund d/en 23 Nov/embris 1715.

3. H/er/r Jacob Vidings udgivne panteobligation til Velædle og Velbyrdige Wilhelm Hansen paa 112 Rdr, hvorfore er pantsat hands ejende deel udi efterskrevne Gaarder Samdal Smør 3 løber 1 huud, ardbeidspenge 1 rdr 3 merker, Haaland Smør 1 løb ardbeidspenge 4 merker 8 s/killing Øfstebøe Smør 1 1/2 løb ardbeidspenge 4 merker 8 s/killing Lund Smør 1 løb 12 merker og 1 huud ardbeidspenge 4 merker 8 s/killing dat/erit Liuse Clostret d/en 30 Decembris 1715.

4. Lector Bornemands udgivne fornyelses bøxelseddel til Ole Ivers/øn Høverstuun paa en halv løb Smør og 1/2 faar dat/erit Bergen d/en 26 Februarij 1716.

5. Lars Houkeland og Ole Monsøns udgivne bøxelseddel til Johannes Siurs/øn paa 22 1/2 merker Smør 7 1/2 Kande Malt og 3/24 huud udi Houge, daterit Houge d/en 14 Febr/uarij 1716.

6. Johannes Houchelands udgivne Skiøde til Ole Olsøn Schiold paa 21 merker Smør og 12 Kander Malt udi Houcheland, daterit Søreide d/en 28 Februarij 1716.

Dernest blev foretaget med Sagerne og som ingen Kongens Sager vare indstevnte, blev efterfølgende foretaget, og hafde da

1716: 32
 
 

Brite Siursdatter ladet stevne Lars Scheje til at betale hende resterende tieniste løn og laante penger til sammen 3 rdr 4 merker 8 s/killing, og betale hende denne Processis Omkostning.

Lars Scheje møtte for Retten og vedstod at være loulig stevnt for denne Sag; og forklarede at hand hende har betalt 4 merker 8 s/killing; som hon tilstod; men den Rixdaler hon siger sig ham at have laant ham, benegtede hand gandske ej heller kunde hon ham det overbevise, og formeente hand derforuden ej at burde betale hende fuld løn, efterdi hon udi hands tieniste laaeg 3 uger syg og ej giorde ham nogen tieniste.

Afsagt.

Om endskiøndt Lars Scheje giør invending at handz tieniste pige Brite Siursdatter ej bør have fuldkommen løn fordi hon haver ligget 3 Ugers syg, udi hands tieniste, saa (kan?) Retten dog ej billige hands indsigelse, men tilfinder ham at betale hende \Brite Siursdatter/ de paa Løn og Klæder endnu \for hendes tieniste/ resterende 2 rdr med 1 mark 12 s/killing udi Processens anvente Omkostninger inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito lader stevne Hans og Lars Scheje fordi de har ilde slaget hende, til strafs lidelse efter loven.

Begge de indstevnte møtte for Retten og vedtoge at være loulig stevnte for denne Sag, og benegtede Sigtelsen.

Citantinden forklarede at have derom Vidner Hans Schoge, og Ole Mittun, hvilke Vidner ej hafde noget at sige thi blev Sagen ophævet.

Dernest blev foretaget at igiennemløbe Dagskattens taxation for at igiennemsee om nogen endnu kunde være forhøjt taxerit eller og endeel for ringe med efterfølgende Mænd og dette aars Laugrettismænd, og det for det ubetalte Aar 1714 ./.

Siden tilspuurte Velædle Vice Laugmand Weilandt den tilstædeværende Almue 1. Om noget forbrut Odelsgods, item Arveløs gods og Midler sampt 6te og 10de penge, saa og forløvspenge paa Kongens eget gods, hands Kongl/ig Majes/te/t i foromrørte Skibbrede forbigangne Aar 1715, var hiemfalden ? hvortil den samptlige værende Almue svarede, at hands Majes/te/t ikke ringeste deel deraf var tilfalden. 2. Om noget Strand Vrag allerførstbemelte Kongl/ig Majes/te/t efter Loven tilhørende, paa forbemelte Skibbredes Udgrunde og forstrende samme Aar var inddreven ? hvorpaa de alle ærklærede sig, at de ikke til noget Vrag nestleden Aar hafde fornummet. 3. Om fløtningsfolket, som hafde giort fordringskab for Rettens Betiente herfra til neste Ting ikke alltid hafde derfore efter skatteforordningen erlanget deris rigtige Betaling ? derimod alle Vedkommende, som skydsen Aar 1715 hafde befordret ikke det ringeste kunde modsige, men tilstod at dennem derfor var giort fuldkommen fornøjelse; hvilket Velbemelte H/er/r Laugmand under Rettens forseigling var begierende at Maatte blive Communicerit, som blev bevilget.

Ellers begierede Ædle Laugmand Weilandt at Laugrettet vilde erindre sig og ihukomme til at bære Vidne, naar forlanges skulle at dette indfaldende Stormvæir af *af en Vest Nordvest, var aarsage til at hand tillige med Sorenskriveren, ej var god for at komme dennesinde til Sartor Schibbredis Tingsted, hvortil de svarede at de seer nok og ved vist at det Umueligt er imod Guds haarde Veir at fremkomme, det de alle tider

1716: 32b

vel vidende med god samvittighed skal og kand bevidne,

Og Var tiden paa Dagen nu Klokken 11: og som ingen andre tingsvidner dennesinde blev begieret, blev tinget paa dette sted dennesinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 2 Martij er holdet Vaar, restants og Sage Ting paa Gaarden Frechau med *med Herløe Schibbredis Almue nærværende Ædle Vice-Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weiland, den beskikkede Lensmand Anders Tveten og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Anders Ramnanger, Jacob Lille Fuscanger, Mons Wiig, Lars Tostensviig, Ole Søre Sæle, Nils Dale, Ole Oden, Nils Erstad med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten Var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente Advaret, er først publicerit de allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds ordres som fol/io 31 findes extraherede.

Dernest blev publicerit

(1.) Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands udgivne Skiøde, med hendes Lauværges S/igneu/r Knud Gieldmeidens samtykke, til S/igneu/r Jørgen Christensøn paa Kleppestø, skyldende aarlig 2 p/un/d Smør, med paastaaende huuser og Søeboder, sampt befindende derpaa Qvæg, daterit Bergen d/en 31 Julij 1713.

2. Velædle Laugmand Nils Knags udgivne Bøxelseddel til Anders Mikkelsøn paa 18 merker Smør og 6 merker fisk udi Store Fuscanger, dat/erit Hops-gaard d/en 26 Febr/uarij 1716 ./.
 
 

D/en 3 dito er Retten igien sat med forhen specificerede Laugrettesmænd,

Hvorda Bøidelensmanden Anders Tveten havde til deris Kongl/ig Majes/te/ts interressis beobagt ladet indkalde Andea Iversdatter Strudshafn, der haver forseet sig i Lejermaal, først til sine bøders erleggelse efter Loven, eller strafs lidelse efter forordningen, dernest at tilkiendegive sin Barnefader.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hendes Veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Stevnevidnerne møtte ikke som Varselet skulle afhiemble hvorfore Sagen til Loulig stevnemaal henvises.

Dito ladet stevne Ole Arnesøn Schiold der fortilig haver for deris sluttede Egteskab avlet Barn med sin Koene, Brite Gudmundsdatter til sine egteskabs Bøders erleggelse.

Stevnevidnerne Lensmanden Anders Tveten og Stephen Berland, forklarede edelig at have stevnt dem med mere end 14 dages Varsel.

Ædle vice Laugmand Weilandt begierede Dom efter Loven.

Afsagt.

Efterdi Ole Arnesøn Schiold d/en 15 Aug/ustij 1715 er stevnt for denne Sag og nu siden igien efter Laudags foreleggelse ej møder eller lader svare til Sagen, da tilfindes hand at bøde for sig selv, efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul for fortilig sammeleje med sin hustrue Brite Gudmundsdatter, 4 1/2 lod *lod (sølv) og for sin hustrue Brite Gudmundsdatter 2 1/4 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven.

Skafferen af Allenfits Schibbrede Nils Hilleland lader stevne Peder Harkestad for forsømte fri fløtning, den hand for ham haver giort paa 2de Mile fra Alvestrømmen til Kil-

1716: 33

strømmen med Krigs Commissarius Reesen, der udi deris Kongl/ig Majes/te/ts ærende paa Completering haver reist, til samme ham som uvedkommende at betale og erstatte Processens Omkostning skadesløs.

Ole Willumsøn Oden svarede paa Peder *Hanchestads veigner vedtog stevningen og foregav fordi hand var boende paa en eensom Gaard og ej kunde komme frem for Uvæir saa burde hand derfor være befriet.

Citanten formeente at Kongens ærende ved saadan forsømmelse og undskyldning ej kunde validere, thi paa saadan maade skulle og kunde altid deris Majes/te/ts forretninger blive forsømt, tilmed refererede hand sig til høiøfrighedens derom giorte anordning, at naar de reisende ej for een eller saadan anført aarsage ej kunde bekomme fri skyds, skulle de nermeste omkring boende, paa de Udeblivendes Veigne imod betaling fløtte, paa det deris Majes/te/ts tieniste altid ubehindret kunde expederis.

Afsagt.

Efterdi Peder Harkestad ej kand fragaa at være tilsagt til samme fri fløtning, deris Majes/te/ts tieniste angaaende ved udskrivningen, da kand Retten ej ansee hands ved Ole Oden giorte indsigelse, men tildømmer ham at betale Nils Helleland den for ham giorte fløtning paa 2 Mile med 1 mark danske, og 1 mark 12 s/killing udi Processens Omkostning, alt at udredis og betales inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito lader stevne Hans Alvem, Nils og Mikkel Jacobs/øn Alvem, Rasmus Nore-Sæle, Lars, Knud, Unge Johannes, Poul, Christian Rasmusøn, Nils og Christian Jacobs/øn for samme Aarsage skyld og samme fløtnings betaling, efterdi samme Citant udi deris sted haver forskaffet fløtning og betalt folkene for tvende Mile fra Alvestrømmen til Kilstrømmen hver 1 mark, til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Ingen af de indstevnte møtte for Retten ej heller nogen paa deris Veigne.

Lensmanden Anders Tveten og Stephen Berland afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt dem loulig til dette Ting og for denne Sag med mere end 14 dagers Varsel;

Citanten begierede de indstevnte maatte forelegges Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Afsagt.

Hans, Nils og Mikkel Jacobs/øn Alvem, Rasmus Nore Sæle, Lars, Knud, Unge Johannes, Poul, Christian Rasmusøn, Nils, Christian Jacobsøn Sten (Stien?), forelegges Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, saa fremt ej endelig Dom skal vorde afsagt efter Citantens paastand.

1716: 33b
 
 

Jørgen Christensøn lader stevne Ole Kleppestøe for resterende 22 rdr 3 merker af hands paaboende Gaarde *Kleppe til betalings erlangelse og Processens Omkostnings erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hans veigne.

Stevnevidnet det eene møtte ikkun, ej det andet, som varselet kunde afhiemble, thi henvises Sagen til loulig stevnemaal.

Dernest blev taxationen paa den allernaadigste paabudne dagskat for 1714 foretaget og med nærværende Laugret igiennemløbet forrige taxation og om taxerit ./.

Endelig blev Almuen udi Herløe Schibbrede af Velædle vice Laugmand Weiland og Constituerit foget over Nodhordlen og Woss fogederi tilspuurte om forrige Poster som *for (fol/io?) 32 findis Anført; hvortil svarede at hvad den første post sig var angaaende, er ikke i dette Aar noget passerit; den anden post viste den tilstædeværende Almue intet af, uanseet at fogeden for Retten forklarede tvende tønder Tiære skulle være funden, den eene af Mons og Jacob Rongøens Sønner, den anden af Nils Holme, ført til H/er/r General Told forvalter i Bergen, hvorfore hand betalte ham og en der førte Baaden ind med ham 2 merker - til den 3die post svarede de alle at være fornøjet meer og ikke mindre, hvorom fogeden under Rettens forseigling begierede et tingsvidne, som blev bevilget.

Sluttelig blev oplæst restancen paa ordinaire og extraordinaire Skatter, undtagen Odel og Rostieniste Skatten, som paa fogedens eget ansvar beroer, og som ingen indsigelse imod det oplæste er vorden giort, blev den fogeden forseiglet tilbage leverit.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 4 Martij er holdet Vaar, restants og Skatteting med Allenfits-Schibbredis Almue paa Ting stædet Qvame, nærværende Velædle Vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne tilforordnede Laugrettesmænd Mons Titland, Christian Lie, Iver Lie, Nils Oxe, Gulak Berfiord, Christian Øfre-Mychisvold, Ole Lechnæs, og Mikkel Yttre Fosse, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Tinget var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, blev først opnefnt alle de allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds ordres, som fol/io 31 findes extraherede.

(1.) Dernest Mons Mikkelsøns udgivne bøxelbrev til Morten Mortensøn paa 1 pund 6 3/7 merker Smør 15 3/7 Kander Maltes Landskyld udi Yttre Fosse, daterit Hordvigen d/en 19 Februarij 1716.

2. Ædle Severin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Knud Hansøn paa 1/2 løb S/mør og 1/2 t/ønne Malt udi Fiscesetter dat/erit Bergen d/en 2 Martij 1716.

Dernest blev foretaget med Sagerne og først kongens og hafde da.

Bøidelensmanden Elluf Mundal, til deris Kongl/ig Majes/te/ts interressis beobagt ladet indkalde Kari Olsdatter Odderaas for begangne Lejermaal, til sine Bøders erleggelse

1716: 34

og at *naufgive (nafn-) hvem hendes Barnefader er;

Dend indstevntes fader møtte for Retten og vedstod Stevningen at være loulig stevnt, og hendes Barnefader at være Knud Ellingsøn Qvame udcommenderit Soldat, ved hvem hon har avlet en datter, og hand meente at de skulle egtet hin anden, men ingen trolovelse at være skeed, langt mindre \egteskab/

Laugmanden paastod Dom efter forordningen om Efter Loven ej Bøder kand erlanges.

Afsagt.

Som den indstevntes fader tilstaar Sigtelsen, at hands datter jo ved den udCommenderede Soldat Knud Ellingsøn er bleven besvangret og uden Egteskab eller trolovelse fød barn, da tildømmes ermelte Kari Olsdatter for samme sit begangne Lejermaal at bøde til Kongen efter lovens 6 Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul 12 lod Sølv og stande aabenbare skrift, Bøderne vil inden fembten dager erlegges under Nam efter loven; og i fald misbetaling skulle skee, da i følge af *af den allernaadigste udgangne forordning af 5 Januarij 1714 tildømmes hon til Bergens Spindehuus sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.

Anders Poulsøn Er bleven stevnt af Lars Eriksøn, fordi ermelte Anders Poulsøn har draget efter sit haar, til Vidnisbyrd derom havde hand ladet indkalde Anders Sem og Erik Watne, thi formente hand samme Anders Poulsøn bør straffes efter Loven og betale ham denne Processis omkostning, efterdi hand formeen samme sin Sag at skulle kunde bevise.

Anders Poulsøn møtte for Retten og vedstod stevningen, sigende sig først af Citanten at være haar refvet; hvilket Citanten benegtede.

Vidnisbyrdene Anders Sem og Erik Vatne møtte for Retten og vedstode at være loulig stevnte i denne Sag: men som Mand efter forordningen ej maa saadanne Sager andtage uden Stiftbefalingsmandens Videnskab; og Vidnerne derforuden dog uden eed examinerede intet tilstrekkeligt i denne Sag kunde Vidne, saa blev denne Sag ophævet.

Derefter tilspuurte Ædle Vice Laugmand og foget Almuen 1. Om hands Majes/te/ts udi forbemelte Skibbrede noget forbrut Odels gods, eller arveløs gods og ejendeele, sampt 6te og 10 penge, saa og forlovs penge forbigangne Aar 1715 var tilfalden paa Kongens eget Gods ? hvortil Almuen eenstemmende svarede nej. 2. Om noget Strandvrag ibidem var seet og der indreven; derpaa de samptlige replicerede at de ikke til noget Vrag hafde fornummet. 3. Om ikke Skydsen var vedkommende, som Rettens Betiente forrige Aar hafde fløttet, rigtig betalt ? derpaa alle ærklærede sig at de derfor havde faaet fuldkommen Betaling mindste med meste skilling; hvilket fogeden hermed efter begiering Communiceris under Rettens forseigling.

Siden blev restantzen paa de Kongl/ig Allernaadigste paabudne Skatter saa vel ordinaire som extraordinaire for Retten lydeligen oplæst, hvorimod ingen indsigelse er bleven giort; thi blev det hannem efter begiering tilbageleverit under Rettens forseigling.

1716: 34b
 
 
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 5 Martij er holdet Vaar, *restatz og Skatte sampt Sage-Ting med Radøe Schibbredis Almue paa Tingstædet Ascheland, nærværende Ædle Vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Lars Kartvet, Anders Dale, Knud Qvidsten, Ole Ulfvatten, Johannes Hougland, Nils Solem for Mikkel Bøe, Knud Boge, Gregus Udsylte, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds Befalinger som fol/io 31 findes udi Schiolds Skibbredis Almues Tingstæd extraherede.

Dernest Mad/a/me Catharina de Creqvi S/a/l/ig/ Peder Lems udgivne Bøxelbevilling til S/igneu/r Peder Jonsøn paa Gaarden Bøes Grund S/a/l/ig/ Jens Lems partes besiddelse, dat/erit Bergen d/en 23 Martij 1715 ./.

Og som intet Tinghold for Rettens Betiente til fornødentlig Underholdning var tillavet, blev Sagerne foretaget, paa det mand kunde komme til ved nermeste Gastgiæver at bekomme nødvendig Underholdning.

Mad/a/me Appolone S/a/l/ig/ H/er/r Otte Edvardsen havde ladet stevne Erik Qvalem Kirkeværger for Bøe Sogn at betale hende for resterende Brød og Vinpenger af Bøe Kirke udi hendes Naadsens Aar 6 rdr 2 merker og erstatte hende denne Processis Omkostning skadesløes.

Johannes Hougland møtte paa dend indstevntis Veigne og vedstod Stevningen, og svarede at intet hende skulle til kort komme af de søgende 6 rdr 2 merker, men det hende redelig skulle blive betalt.

Mons/ieu/r Justesen paa Enkens veigne paastaar Dom til betaling efterdi ingen indsigelse imod kand giøris, sampt Processens Omkostnings erstatning.

Afsagt.

Efterdi Erik Qvalem ej kand eller ved sin fuldmegtig Johannes Hougland, lader giøre nogen indsigelse imod Søgningens rigtighed, da tilfindes hand at betale Citantinden Mad/a/me Apollone Edvarsens de hende af ham paa Bøe Kirkes veigne pligtige 6 rdr 2 merker med 2 merker udi Processens anvendte Omkostning inden 15 dager under Nam efter loven.

Dito lader stevne Johannes Birkeland for hende pligtige 6 rdr 2 merker for Vin og brødpenger af Mangers Sogn, og erstatte denne Processis Omkostning.

Knud Boge møtte paa dend indstevntis Veigne og vedtog stevningen at være ham loulig forkyndt, og svarede paa dend indstevntis Veigne at vilde forderligst betale det Søgende.

Mons/ieu/r Justesen forlangede paa Citantindens Veigne Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Afsagt.

Efterdi Johannes Birkeland ved Knud Boge sin fuldmegtig ej negter Søgningen, da tilfindes hand at betale Citantinden Mad/a/me Appollone Svartskop de ham Søgende 6 rdr 2 merker med 2 merker udi Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Dito lader stevne Joen Solem og Lars Houkeland for resterende Vin og brødpenger af Sæbøe Kirke 5 rdr 2 merker til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Joen Solem møtte paa egne

1716: 35

og indstevntis veigne ej negtede Varselen og søgningen, men lovede det søgende inden kort tid at betale.

Mons/ieu/r Justesen paastod Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Afsagt.

Som ingen indsigelse imod Citantindens Mad/a/me Appollonie SvartsKopf, søgning og sigtelse af Joen Solem paa egne og medbroders veigne giort, da tildømmes Joen Solem og Lars Houkeland at betale Citantinden de dem søgende 5 rdr 2 merker med 2 merker udi Processens til dato anvente Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.

Efterat vi udi BrudKnappen for betaling hafde erlanget nødtørftig spise blev de Kongl/ig Allernaadigste Skatter, saavit var at bekomme annammede, og derefter, fremkom

Mons/ieu/r Diderik Hønneken beskikket gastgiæber udi BrudKnappen og beklagede sig det eendeel af Almuen indtrengte sig udi hands næring med Tobaks, salt og andre Vares soll til Almuen, som ham alleene efter hands frihed, som gastgiæbere tilkommer at selge, hvorfore hand af retten var begierende, at saadan hand gastgiæber frihed, hvorfore hand faar aarlig svare Consumption, maatte *at (af) Øfrigheden soutineris (Sutinere = underholde, livberge seg), og vedkommende tilholdes at entholde sig fra at indtrenge sig udi hands næring under Straf, som deraf bør leve, som af Retten og blev giort og her indført findes, med dette alvorlige tilhold at enhver præcaverer (Prekavere = ta sine forholdsregler, passe seg) sig for at selv paaføre sig ulempe for Ulovlig adfærd og omgang.

Derefter blev restantzen for de ordinaire og extraordinaire skatter undtagen odel og Rostieniste lydeligen oplæst for Almuen og som ingen indsigelse derimod blev giort blev den fogeden under forseigling tilbage leverit.

Siden blev Almuen tilspuurt om hans Kongl/ig Majes/te/t udi forbemelte Schibbredes destrict noget forbrut Odelsgods, eller Arveløs-gods og Ejendeele, sampt 6 og 10 penge, saa og forlovspenge Aar 1715 paa allerførstbemelte Kongl/ig Majes/te/ts eget gods var tilfalden ? hvortil alle nærværende svarede nej: 2. Om de til noget Strandvrag hafde fornummet ? blev iligemaade svaret: nej ! 3. Om ikke Skydsen var fløtnings folket forbigangne Aar rigtig efter Skatteforordningen betalt ? derpaa blev replicerit, at dennem derfor var giort fornøjelse over og ikke under:

At saaledis for Retten offentlig er passerit communiceris hermed fogeden Edle Henrik Weilandt efter begiering under Rettens forseigling.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 6 Martij er holdet Vaar- restantz og Sage Ting med Lindaas Schibbredis Almue paa gaarden Indlyren, nærværende Velædle Vice-Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Lechvold, Evind Oxnæs, Jacob Førland, Mikkel Knarviig, Mons Austrem, Hans Risa for Christians Hope, Erik Sætre og Lars Sætre med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 31 findes extraherede.

Derefter blev Sagerne foretagne, efterat Skatterne som vare anammede for saa vit dennesinde var at betale, og som ingen Kongens Sager vare indstevnte, fremstillede

1716: 35b

sig for Retten

Monsieur Johan Joachim Kling, som sagde sig af Mons/ieu/r Peder Badscher paa Mons/ieu/r Løxtørs veigne udi Christiania at være stefnt for Procurator salarium og nu erbød sig udi Retten til giensvar, men som Retten vel saae at det var Umuelig for Citantens fuldmegtig imod Guds haarde Veir som nu i tvende dager haver, for Citantens fuldmegtig at fremkure blev med Sagen udsat til lovlig stevnemaal.

Erik Waløer fuldmegtig for Kirketiendens forpagter S/igneu/r Jens Lem lader stevne Lars Indlyren for resterende tvende aars kirketiende af Lyrens Kirke aarlig 1 mark 4 s/killing er 2 mark 8 s/killing og erstatte denne Processens Omkostning skadesløes.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod Sigtelsen og forklarede at have betalt ham til Præsten.

Erik Valøer paastoed at efterdi Tienden ej betalt er til forpagteren at hand da maa tildømmes at betale det søgende og erstatte Processens Omkostning.

Afsagt.

Efterdi Lars Indlyren tilstaar ej at have betalt Citanten S/igneu/r Jens Lem de ham paa Lyre Kirkes Veigne pligtige tvende aars Korntiende Á 1 mark 4 s/killing aaret til sammen 2 merker 8 s/killing, men foregiver at have betalt dend til Præsten, da kand saadan hands indsigelse ej validere imod de høje herres forpagtningsbrev til Kirketiendens forpagter, men Lars Indlyren tildømmes at betale Citanten S/igneu/r Jens Lem de ham søgende 2 merker 8 s/killing med 2 merker udi Processens til dato anvente Omkostning inden 15 dager under Nam efter loven; hvorimod Lars Indlyren gives fuld regres til Præsten sine udleverede penger paa louligste maader, som hand best ved og kand at igiensøge.

Ligeledes tilspuurte Velædle Vice-Laugmand Weilandt Almuen af Lindaas Schibbrede, om deris Majes/te/t noget forbrut Odels gods, eller arveløs-gods og ejendeele, sampt 6te og 10de penge, saa og forlovspenge forbigangne Aar for 1715 var tilfalden paa Kongens eget gods ? hvortil de svarede: at deris Majes/te/ts ej noget i saa maader forleden Aar er tilfalden: Angaaende Strandvrag, da var dennem i Aar ikke noget forekommet. Med skydsfærens betaling tilstod de sig at være fornøjet hvilket fogeden under Rettens forseigling communiceris efter begiering beskreven.

Siden blev restancen paa de ordinaire og extraordinaire Skatter lydeligen for Almuen oplæst og som ingen indsigelse derimod er bleven giort, er fogeden den under forseigling Meddeelt, for saa vit ej odel og Rostienisteskatten sig angaar;
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 12 Martij er holdet almindeligt Vaar- restants og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstedet Eide, nærværende Ædle Vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, udi Bøidelensmandens Sted Johannes Hannestvet, og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Biørgo Ole Eisnæs, Anders Yttre-Eisnæs, Lars Øfre-Echanger, Lars Nedre Echanger, Mons Øfre Echanger, Mikkel Nere-Echanger og Aamund *Lie (Eikangerli),

Hvorda, efterat Retten er Vorden sat, er først oplæst alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 31 findis extraherede.

(1.) Dernest Agnete S/a/l/ig/ Mag/ister Samuel Schreuders udgivne Skiøde til Iver Bertelsøn Hope paa den halve deel udi Gaarden Hope, dat/erit Bergen d/en 5 Februarij 1716

1716: 36

for hvilken gaard hand, efter Skiødets udviis haver betalt et hundrede Rixdaler.

(2.) Ditoes udgivne Skiøde til Jacob Andersøn Hope paa 1/4 *paart udi gaarden Hope hvorfore er betalt 50 rdlr, daterit Bergen d/en 5 Febr/uarij 1716.

3. Nils Andersøn Fotlands udgivne Skiøde til Helge Nilsøn Wadsil paa 18 merker Smør og 15 Kander Malt udi Wadsil, hvorfore er betalt 38 rdlr, dat/erit Eide d/en 20 Decembr/is 1715 ./.

Og som ingen Sager entens Kongens eller andres Vare indstevnte blev, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, foretaget med Laugrettet at taxere den allernaadigste paabudne dagskat for 1714, som hid indtil har været ubetalt og Uindkrævet.

D/en 13 dito Retten igien sat sammesteds,

Hvorda Almuen udi samme Skibbrede blev foreholdt de førrige specificerede qvæstioner; angaaende arveløs gods, samt 6 og 10 penge, saaog forlovspenge paa Kongens beholdne Gods, item om Strandvrag, og flytnings betaling fra ting til andet for Rettens betiente; hvorpaa deris giensvar fult i lige selv samme terminis med nej og Ja, som i tingsvidnet fra nest foregaaende Skibbrede findes beskreven, hvilket og velbemelte H/er/r vice laugmand Henrik Weilandt forlangede attesteris under Rettens forseigling.

Sluttelig blev restantzen for Echanger Schibbredis Almue oplæst og som ingen indsigelse derimod er bleven giort er det fogeden Ædle vice Laugmand Weilandt under Rettens forseigling tilbage leverit, dog at odelskattens berreigning paa hands eget ansvar er beroende.
 
 
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 13 Martij er holdet Vaar, restantz og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Hoshofde, nærværende Velædle Vice-Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Hannestvet og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Arne Rosland, Joen Bysem, Mons Grimstad, Ole Svennem, Johannes Noeraas, Ole Geiterem, Ole Hatland, Lars Hatland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente er advaret, er først publicerit deris Majes/te/ts allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 31 findis extraherede.

(1.) Dernest Marrite Nilsdatter Miøs tillige med hendes Lauværge Magne Aschevigen, Ole Miøs og Siur Galtland formyndere for S/a/l/ig/ *Aamund (Gudmund iflg. Hosanger-boka) Miøsis børn udgivne bøxelbrev til Lars Miøs paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Miøs hvorfore er betalt paa de Umyndiges Veigne penge 6 rdlr, dat/erit Hoshofde d/en 13 Martj 1716.

2. Ole Jonsøn Fieldschaalnesses udgivne Bøxelbrev til Magne Olsøn paa 1/2 løb Smør og 1 Mæle Malt udi Nore Myching, daterit Hoshofde d/en 13 Martij 1716.

3. Gibbus Fities tillige med Ole Hoshofdes paa Brite Baarsdatters veigne udgivne Schiøde til Magne Langeland paa 18 merker Smør og 6 Kander Malt udi Langeland dat/erit Hoshofde d/en 13 Martij 1716 ./.

Efterat Skatterne saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget, efterdi ingen Sager enten Kongens eller andres vare indstevnte, med taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1714 med Laugrettet, for at fornemme om nogen Ubillighed kunde remederis, som før, formedelst utilkiendegivelse kunde være indløben.

1716: 36b
 
 

Derefter blev restantzen paa de ordinaire Skatter og extraordinar-[ie] oplæst og som ingen indsigelse derimod er bleven giort, blev den fogeden med reservation til odel og Rostienisten, under Rettens forseigling tilbage leverit.

Paa forbemelte 3de spørsmaal, blev ligeledes erholdt følgende Giensvar, 1. At hands Majes/te/t ikke noget forbrut Odels gods eller arveløes-Gods og Ejendeele, sampt 6 og 10 penge \saa og forlovspenge/ i dette Skibbredes district, forbigangne Aar var tilfalden paa allerførst bemelte Kongl/ig Majes/te/t eget beholden Gods. 2. At de ikke til noget Strandvrag forbemelte Aar havde fornummet. 3. At vedkommende var giort fuldkommen satisfaction og betaling for at skydse Rettens Betientere fra dette til neste Tingsted, hvilket, efterdi det offentlig for Retten er vorden passerit under Rettens Seigl er vorden vereficerit.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 14 Martij er holdet Vaar- restantz- Skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Tingstædet Reistad, nærværende Ædle Vice-Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Eide, Hans Rønhofde, Haldor Wikno, Anders Hafre for Knud Vikno, Stephen Eide, Børge Rønhofde, Mons Ascheland, og Elling Houge med mere Tingsøgende Almue,
 
 

Hvorda, efterat Retten er bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 31 findes extraherede - dernest.

(1.) Elling Eriksøn Houges udgivne bøxelbrev til Elluf Johansøn paa 2 p/un/d 2 merker Smør og 18 Kander Malt udi Søre Røvem, dat/erit Reistad d/en 14 Martij 1716.

2. Anders Magnesøn Nore-Røvems udgivne Skiøde paa 6 merker Smør udi Nore-Røvem til Helge Andersøn dat/erit Reistad d/en 22 Nov/embris 1715 ./.

3. Lod Velædle og Velbyrdige Assessor Wilhelm Hanssen tilbyde sine Leilendinger paa Gaarden Røscheland deris paaboende Gaard Røscheland til kiøbs, naar de vil give ham hvad en anden ham allerrede bødet haver nemblig 250 rdr, hvis ej da selger hand samme gaard til den som ham kiøbe vil, og saafremt de samme Gaard vil kiøbe maa de inden Paadske 1716 indfinde sig hoes ham med denne summa imod skiødetz antagelse.

Opsidderne paa Gaarden Nore-Wefle; Ole Olsøn, Arne Olsøn, Nils Lars/øn fremstillede sig for Retten og tilspuurte den tilstædeværende Almue og Laugrettet udi Mielde Schibbrede om dem ikke er vitterligt at deris paaboende Gaard Nore Wefle, skyldende aarlig 2 løber Smør, dendz velbebyggede Huuser S/anc/t Thommes Nat 1715 af en Ulykkelig Vaade-Ild, undtagen floer og Lade, tillige med andre deris fattige Ejendeele af Boedskab, madvarer og Klæder er bleven disverre for dem udi aske lagt og de selv nær indbrente ? hvortil Almuen og Laugrettet svarede, at dem nok er vitterligt og udi sig selv sandfærdigt deris andragende, ja intet for dem, eller af dem at være bierget \uden flor og lade/ men de udi stoer fattigdom være geraadne, hvilket de med god samvittighed vel vidende, for Gud og ald Øfrighed vil og kand bevidne; dette de forermelte opsiddere paa Gaarden Nore *Røvem (Vevle) under Rettens forseigling begierede beskreven, som af Retten blev bevilget.

Derefter blev restantzen paa de ordinaire og extraordinaire Skatter for 1715, lydeligen oplæst for Almuen og som ingen indsigelser imod oplæsningen er bleven giort, blev den fogeden efter begier

1716: 37

under Rettens forseigling til exeCution tilbageleverit, dog med reservation til odelskatten og Rostienisten i fald nogen sig ej hidindtil fuldkommen, haver tilkiendegivet.

Sluttelig blev Almuen og tilstædeværende Laugret tilspuurt, om Hans Kongl/ig Majes/te/t noget forbrut Odels gods, 6te og 10 penge, arveløs gods eller forlovspenge paa Kongens beholdne Gods afvigte Aar 1715 var tilfalden, hvortil de svarede nej ej heller hafde de efter tilspørgelse seet noget Strandvrag der at være indkommen, og for Skydsen efter videre tilspørgelse havde de alltid bekommet deris rigtige Betaling.

Og som ingen Sager enten Kongens eller andres til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet og Tinget endet.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 16 Martij er holdet Vaar, restantz og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Tingstædet Yttre Arne, nærværende Velædle vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Børge Selvig og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Magne Arne for Erik Aalmaas, Stephen Qvame, Mons Blindem, Ole Sandvigen, Knud Berge, Ole Yttre-Taqvam, Jens Indre Taqvam, Nils Hougland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Majes/te/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds befalinger som fol/io 31 findes extraherede.

(1.) Dernest Giert Gielmeidens udgivne Bøxelbrev til Johannes Simensøn Dale paa 5 1/2 skilling udi Jordal, dat/erit Bergen d/en 4 Nov/embris 1715 ./.

2. Alida de Creqvi dit la Rochies udgivne bøxelbrev til Johannes Monsøn paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi Jabne, dat/erit Mielde d/en 13 Martij 1716.

3. Siri Rasmusdatter Garnæs tillige med hendes Lauværge Johannes Tuenæs, Samuel Thommesøn Schulstad, Nils Seim, formyndere for de Umyndige, deris udgivne Bøxelbrev til Ole Siursøn paa 32 2/5 merker Smør 9/20 huud og 5 2/5 Kande Malt udi Garnæs, saa hand nu er brugende med de 3 3/5 merker Smør 3/5 Kande Malt og 1/20 huud hand selv er ejende 1/2 løb Smør 6 Kander Malt og 1/2 huud udi Garnæs, dat/erit Arne d/en 16 Martij 1716.

Derefter blev Sagerne foretagne og først Kongens og hafde da

Joen Monsøn efter forrige tiltale indkaldet Mogens *Terknes efter forrige tiltale og til at anhøre *Mikkels Nilsøn det ene Vidnes edelige forklaring til Sagens endelig uddrag og paakiendelse.

Mons Terknæs møtte for Retten og vedtog loulig stevnt at være i denne Sag og til at anhøre Vidnisbyrdets forklaring i denne Sag.

Vidnet Mikkel Nilsøn møtte for Retten og vilde frivillig aflegge sit Vidne i denne Sag:, hvorpaa eeden ham blev forelæst og hand tilholdet sit sandfærdige Vidne i denne Sag at aflegge: hvilken efter Edens afleggelse forklarede at have hørt Mons Terknæs skielde Joen Monsøn for en bedragerske Tyv og skielm.

Mons Terknæs blev tilspuurt om hand Citanten noget skelms eller Tyvs stykke kunde overbevise ? hvortil hand har svaret nej \d/og formeente hand at naar hand sin haand haver ud givet sin haand paa (til?) betaling til en deel penge som ej blev betalt saa skulle det saa passere.

Erik Waleur indgav paa Citantens veigne hans skriftlige paastand dat/erit Bergen d/en 14 Martj 1716 som blev læst.

Dend indstevnte begierede Sagen maatte opsettes til neste Ting; og som hand blev tilspuurt af hvad aarsage og for hvad resong; hafde hand intet at sige, thi paastod Citantens fuldmegtig, som foruden det, protesterede imod opsettelsen, endelig Dom i Sagen.

1716: 37b

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Efterdi de indstevnte Vidner eenstemmige forklarer Mons Terknæssis ubevislige og ugrundede Joen Monsøn tillagde beskyldning og nærgaaende udtalte framfusende ord, i det Mons Terknæs Joen Monsøn det haver tillagt, som ham nemblig Joen Monsøn aldri kand overbevises; da, som saadanne framfusende Ord udi sig selv ere blevne ubeviste, saa bør saadanne U-betenksomme af Mons Terknes mod Joen Monsøn udtalte Ord ej komme ham eller hands ærlige og gode Nafn og rygte til allerringeste forkleinelse, men være som døde og udtalte, og derforuden tilfindes Mons Terknæs at bøde for sin U-eftertenksomme framfusendhed imod Jon Monsøn udtalt, til Bergens børnehuus 3de lod Sølv og betale denne Processis omkostning med 1dlr 3 merker inden 15 dager under Nam efter Loven.

MMS Bumerke MKS Bumerke Bumerke Bumerke Bumerke Bumerke
 
 

Lensmanden Børge Selvig lader stevne Joen Halvorsøn fordi hand ilde har slaget Erik Baarsøns Koene, til vidne derom Aamund tienende Christopher Rebslager, og Ole Christophersøn, alt til sine bøders erleggelse og strafs lidelse efter loven.

Joen Halvors/øn møtte ikke, ej heller nogen paa hands veigne; omendskiønt hand lovlig er stevnt:

Stevnevidnerne Stephen Danielsen Flactvet og Joen Børkeland afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham loulig med \mere end/ 15 dages Varsel fra nu i Løverdags var til dette Ting og for denne Sag og talte med ham selv.

Det ene Vidne Ole Christophersøn møtte ikke, ej heller nogen paa hands veigne, omendskiønt samme stevnevidner forklarede at hand var loulig stevnt; det andet vidne møtte ej heller, og ikke var det heller stevnt,

Citanten tilkiendegav sig Voldelig udi sit eget huus at være paa sin koenes Veigne overfaldet; og derfore begierede at dend indstevnte maatte forelegges Laudag til neste Ting at møde tillige med Vidnerne.

Afsagt.

Vidnerne Aamund tienende Christopher Rebslager og Ole Christophersøn vil til neste Ting indstevnis loulig igien deris eedelige forklaring at aflegge i denne Sag, til hvilken tid Joen Halversøn vil indkaldes til Vedermæle, hvorda videre udi Sagen skal foretages hvis Lou og Ret medfører.

Joen Halversøn lader stevne Erik Baarsøns qvinde Ingeborg Larsdatter for ham tillagde utilbørlige ord, til Vidner derom Brite Monsdatter Enke og boende i Sandvigen, og Marte Andersdatter tienende i Sandvigen, til strafs lidelse efter Loven.

Erik Baarsøn møtte paa Koenens Veigne og tilstod stevnemaalet hende loulig at være forkyndt men benegtede Sigtelsen.

Vidnerne møtte ikke ej heller nogen paa deris Veigne.

Siden fremkom Ingeborg Larsdatter og tilstod at have skielt ham for en lærretz tyv hvorpaa Ingeborg Larsdatter blev tilspuurt om hon kunde overbevise Citanten noget Tyveri ? hvortil hon svarede nej, at hon hafde ingen menneskelig Vidner ej heller kunde hon have dem fordi det Var Nat.

Mons/ieu/r Justesen begierede dilation til at udvirke Stevning i Sagen til Kongl/ig Majes/te/ts Bøders Observantse, som blev bevilget.

1716: 38
 
 

Dito lader stevne Børge Brynnildsøn og Thrine Buchholt til deris egteskabs bøders erleggelse efter loven for fortilig sammenleje udi deris egteskab.

Ingen af de indstevnte møtte for Retten ej heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Stephen Flactvet og Joen Birkeland afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt de indstevnte med i løverdags Var 14 dages Varsel, dog til i dag for denne Sag og til dette Ting og talte med Thrine Koenen selv udi hendes logemente og huus i Store-Sandvigen:

Mons/ieu/r Justesen begierede, at efterdi de indstevnte ej møtte, de da maatte forelegges laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.

Afsagt.

Børge Brynnildsøn og Thrine Buchholt forelegges laudag til nestholdende Ting at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal afsiges efter stevnemaalet.

Dito lader stevne Jens Rasmusøn og Rangele Olsdatter for samme Sag.

Ingen af de indstevnte møtte ej heller nogen paa deris veigne.

Stevnevidnerne afhiemblede som før ermelt og at de hafde talt med pigen Marte i huuset.

Efter forige paastand af Mons/ieu/r Justesen forelagt laudag til neste Ting at møde.

Dito lader stevne Boel Brynnildsdatter for begangne horeri med Jacob Rasmusøn til sine bøders erleggelse efter loven;

Sam/m/e stevnevidner afhiemblede som førermelt dog ej at have stevnt ham; og forelagt laudag til neste Ting, som forrige.

D/en 17 dito blev Retten igien sat med forhen specificerede:

Hvorda blev tinglyst.

(1.) Rangele S/a/l/ig/ Hans Pedersøns udgivne pantobligation til S/igneu/r Johan Reuser paa 180 rdr, hvorfore er pantsat hendes iboende huus udi Store Sandvigen med underliggende Grund og reberbane dat/erit Bergen d/en 13de Januarij 1716.

(2.) Dernest blev publicerit et *udlog (udtag?) under Rettens Middels haand og Seigl af Skiftet, sluttet, efter S/a/l/ig/ Hans Pedersøn d/en 10 Apr/ilis 1714, hvor S/igneu/r Johan Reuser er for Capital 100 dlr blevet udlagt udi den S/a/l/ig/ Mands iboende huus dat/erit af Skifteforvalteren Hordvigen d/en10de Januarij 1716.

3. Rangele S/a/l/ig/ Hans Pedersøns udgivne Pante-obligation til S/igneu/r Rasmus Rasmusøn Boes paa 130 rdr, hvorfore er pantsat hendes iboende huus udi Store-Sandvigen, sampt andre hendes ejende Midler dat/erit Bergen d/en 20 Januarij 1716.

Nils Mit Mielde tillige med Fabians Kirke Brudvig og Johannes Olsnæs paa egne og medCautionisters Veigne lader stevne Mons Weaa, Anders Weaa, Einer Dale og Anders Dale, Halsten Dale, og Anders Dale, Haldor Dale, Knud Nilsøn Dale, og Knud Persøn Dale, Aamund Helle, Nils Andersøn Helle, Lars Schreen, Mogens og Thommes Sætterdal, Peder Boge, Mons Larsøn Vaxdal og Ørians Waxdal, Johans Olsøn Boge og Mikkel Langhelle, Johannes Langhelle, Erik Stavnæs, Anders Hane, Samuel *Solfarlien, Thommes Trengereid, Nils Trengereid, Brite Risnæs, til at betale den Contingent de udi Hougs Sag pligtige Vare ved omkostningen hvorfore Citanterne haver stillet Caution, til deris skadesløse betaling og proportional uddeeling.

Ingen af de indstefnte møtte, undtagen Mons Sætterdal, hvilken ej disputerede betalingen, saavit paa ham kunde komme:

Stevnevidnerne vare selv Sagsøgere thi blev Sagen til lovlig stevnemaal henvist.

Derefter blev foretaget med Laugrettet at taxere den allernaa-

1716: 38b

digste paabudne dagskat for 1714, hvilken paa Tinget offentlig blev til endebragt med Laugrettet.

Ligeledes blev og paa Spørsmaal tilstaaet af Almuen udi Arne Schibbrede, som d/en 17 Martij 1716 paa det berammede Tingsted Yttre-Arne vare forsamlede: 1. At hands Majes/te/t ej noget forbrut Odels Gods, Arveløse ejendele og Midler, ikke heller 6 og 10 parten af Arvs udførsel, mindre forlovspenge for Arv afførsel paa Kongens eget beholden Gods forbigangne Aar 1715 var tilfalden. 2. At Strandvrag ej var indkommen i dette Skibbredes district, 3. At de for Skydsen hafde faaet rigtig Betaling; hvilket efter begiering under Rettens Seigl er vorden udstæd.

Endelig blev restantzen paa de ordinaire og extraordinaire Skatter for Almuen oplæst og som ingen indsigelse derimod er bleven giort, blev den fogeden under Rettens forseigling til executions inddrivelse tilbage leverit.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 30 Aprilis er holdet extraordinari Ret paa Gaarden Schiold, udi Schiolds Schibbrede udi den Sag imellem S/igneu/r von Wida og H/er/r Cammer-Raad Hans Schreuder, nærværende Laugrettesmænd Mikkel Tistad, Poul Bynæs, Tore Bratland, Mons Houkeland, Mons Fyllingen, Torgier Birckeland, Tore Lone, Rasmus Dyngeland,

Hvorda Citantens S/igneu/r Von Vidas fuldmegtig Mons/ieu/r Jacob Hersleff møtte og tilkiendegav at have indkaldet Velædle H/er/r Cammer Raad Hans Schreuder efter forrige tiltale.

Mons/ieu/r Hermand Strangesøn møtte paa H/er/r Cammer Raad Schreuders Veigne *møtte og svarede, at i hvorvel hand ikke denne gang med loulig fiorten dages Varsel var indkaldet, saa dog for at respectere Retten vilde hand saa vit hvad Varselet angik tage til gienmæle;

Mons/ieu/r Herslef paa S/igneu/r Von Widas Veigne møtte og imod hvis Mons/ieu/r Badscher paa H/er/r Cam/m/er-Raad Schreuders Veigne seeniste gang, da denne Sag paa afvigte Aars Høste Ting, var foretaget, lod proponere, indgav bemelte Von der Vides skriftlige Paastand udi Sagen af dat/o Bergen d/en 30 Apr/ilis 1716, tillige med de der udi tvende paaberaabte documenter.

Herman Strangesen foregav at efterdi H/er/r Cammer Raad Schreuders fuldmegtig S/igneu/r Peter Badscher i dag er occuperit ved en Commission som holdes i Bergen og her nu for samme aarsage ikke kand svare, da skulle hand paa H/er/r Cammer Raad Schreuders veigne begiere Copie af Citantens udgivende og dilation til Sommertinget, videre Sagen at besvare.

Mons/ieu/r Hersleff paa Von der Widas veigne her imod og i følge af Lovens første Bogs 4de Cap/itul 24 Art/iculs tilhold, protesterede imod den af H/er/r Cammer-Raad Schreuder nu atter begierte opsettelse i Sagen, helst efterdi Velbemelte H/er/r Cammer Raad Schreuder, efter Citantens formeening har haft mere end tid nok at indkomme med de af bevisligheder, som hand imod Citantens Reigning kunde have haft og seer Citanten ej andet, end saadan opsettelse alleene hensigter, til at paaføre Citanten store og vedløftige bekostninger; hvorfore Comparenten

1716: 39

til dend ende, efter hands i dag indgivne skriftlige paastand og formeening, saa og efterdi det for Sagen udtagne Stevnemaal og fremlagde Documenter og afbevisligheder, vil forvente og endelig Dom udi Hovetsagen, saavelsom Processens forvoldte Omkostninger.

Afsagt.

Som {Camer Raads} fuldmegtig Mons/ieu/r Badscher er udi loulig forfald ved anden Rettes forhandling i dag, og ej derfore i dag til Sagen udførlig kand svare, da bevilges H/er/r Camer Raad Schreuder copie af de af Citanten i rettelagde Documenter til nestholdende Sommer Ting, hvor da og Mons/ieu/r Von Vida for afbevise de 2274 rdr 64 s/killing \Anpart/ sig af H/er/r Cammer Raad Schreuder at være eftergivet, alt til Sagens Opliusning og paakiendelse.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 13 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Eide, nærværende udi Stiftbefalingsmandens sted, hands befuldmegtig S/igneu/r Jens Wonsen, Og Vælædle Vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, bøidelensmanden Iver Esem og tilstædeværende og forordnede edsorne Laugrett, Anders Biørge, Anders Eisnæs, Ole Eisnæs, Lars Nere Echanger, Lars Øfre Echanger, Mons Øfre Echanger, Mikkel Nere Echanger, og Aamund Lie med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og sømmelighed imod retten og dends betiente er advaret, blev først leverit

(1.) Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste udgangne forordning om de ordinaire Skatter af 15 Januarij 1716.

2. Patenten om Høieste Ret udi Dannemark, for aar 1716, daterit Raadstuen for Kiøbenhafn Slot 1715 ./.

3. Forordningen om fiskevegten udi Bergen, dat/erit Huusum d/en 27 Apr/ilis 1716 ./.

4. Cammer-Collegii patent om Consumptionens forpagtning for de aaringer 1717, 1718 og 1719 dat/erit 29 Febr/uarij 1716 ./.

5. Vice statholders formaning og ordres til Stiftamptmændene, Biscopper og Amptmænd, sampt Civile og Geistlige betiente at ingen skal honorere den Svendske General Carl Gustafs Mørners befalinger om de over Almuen, paabudne Contributioner, dat/erit Bragnæs d/en 4 Apr/ilis 1716.

6. Stiftbefalingsmandens ordres til fogeden om at completere vacantserne (Vakant = ledig, ubesatt) i den anden reservs sted, dat/erit Berg/en d/en 6 Junij 1716.

7. Ditoes befaling efter Slots lovens ordres at under Slots loven udi disse trouble tider skal skee alle intrader i Norge, saa og udi samme tilhold, at Skatternes flittig indrives, daterit Bergen d/en 6 Julij 1716.

8. Erik á Møinichens panteforskrivelse til Mad/a/me Adelus Montagne paa 150 rdr, hvorfor er pantsat Præstens tiendes anpart af Hammers Gield og andre hands ejendeele dat/erit Bergen d/en 14 Nov/embris 1715.

9. H/er/r Casper Rømmers udgivne bøxelbrev til Anders Iversøn paa en firedepart af 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne Malt og 1 Mæle Korn (Gard ikkje nemnd) dat/erit Bergen d/en 14 Aprilis 1714.

10. Wilhelm Hansens udgivne bøxelbrev til Simon Ellufsøn paa 1/2 Spand Smør 1/4 Mæle Malt udi Øfre Helleland, dat/erit Bergen d/en 13 Aprilis 1712 ./.

1716: 39b

11. Wilhelm Hansens udgivne bøxelbrev til Anders Johans/øn paa 1 pund og 3 merker Smør udi Nedre Helland, dat/erit Steenegaard d/en 25 Martij 1709.

12. Ditoes udgivne bøxelbrev til Knud Knuds/øn paa 12 merker Smør udi Gaarden Nyegaard, dat/erit Steenegaard d/en 18 Octob/ris 1715 ./.

13. Rudolphi Burrenæi udgivne bøxelseddel til Simon Ivers/øn Almelie paa 1/2 spand Smør og 1 1/2 Vaag Næver udi gaarden Almelie, daterit Bergen d/en 24 Sept/embris 1707.
 
 

Dernest lod S/igneu/r Jens Woensen udi Stiftbefalingsmand Undals absence beskikket fuldmegtig tilspørge efterskrevne fire Mænd, de tvende af Haasanger Schibbrede Og Haasanger Kirkesogn og \af/ samme Skibbrede end tvende af Moe Sogn, hvilke under eed bleve tilholdte edelig at forklare om udi samme Kirkesogner ingen Huusmænd Strandsiddere, Bøndersønner Pebersvenne, ledige Karle eller andre deslige *ect: (etc:?) findes som efter forordningen enten 2dlr eller 48 s/killing kand betale; hvilke *fornd bleve tilholdte deris sandhed at sige, thi hvis anderledis siden skulle befindes, skulle de ej alleene svare for hver mand de fordølgede, det som efter allernaadigste forordning udredis burte, men end ogsaa Søges og tiltales som de der haver giort en falsk eed;

Mændene af Haasanger Sogn bleve disse opnefnte Lars Askeviig og Nils Asgaard hvilke Eedelig forklarede at hoes dem og i deris Sogn ej findis nogen {f}af foranførte personer, hvorpaa de for Retten aflagde deris eed:

Ole Aatterstad og Johannes Strømme af Moe sogn, som efter tilspørgelse af Mons/ieu/r Monsen forklarede edelig at ingen af foranførte personer som nogen skat give kunde til Kongen udi Moe sogn findes.

Og som ingen Sager enten af Kongens eller andres vare indstevnte til paakiendelse, ej heller tiden vilde tilstæde at tage restantzerne for de tvende terminer beskrevne, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 15 Julij er holdet almindeligt Sommer, Skatte og Sageting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Hoshofde, nærværende udi Stiftbefalingsmandens sted S/igneu/r Jens Woensen, Ædle H/er/r Vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Hannistvet og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd Joen Bysem, Arne Røsland, Ole Svennem Mons Grimstad, Johannes Heldal udi den afdøde Ole Geiterems sted, Ole Gatland Lars Hatland, og Johannes Noraas med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var bleven sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds ordres og Befalinger som paa samme fol/io findes extraherede dernest

1. Erik á Møinikens udgivne bøxelbrev paa 27 merker Smør og 12 kander Malt udi Blecheli til Nils Larsøn dat/erit Hammers Præstegaard d/en 10 Januarij 1716.

2. H/er/r Casper Rømmers udgivne bøxelbrev til Peder Nilsøn paa 1/2 løb S/mør og 1/2 t/ønne Malt udi Øfstuus dat/erit d/en 23 Januarij 1716.

3. Rector á Møinikens udgivne bøxelbrev til Mikkel Aschildsen Litland paa *paa 27 merker Smør 22 1/2 Kande Malt udi Sandalen dat/erit 8 Januarij 1716.

4. Elisa Catharina Wolptmands udgivne bøxelbrev til Joen Tørresen paa 1 p/un/d 3 merker S/mør udi Westre Kleppe dat/erit Bergen d/en 3 Apr/ilis 1716.

1716: 40

5. Hans Henrik Urdals udgivne bøxelbrev til Ole Jacobs/øn paa 18 merker Smør og 1/2 faar (Gard ikkje nemnd) dat/erit 18 Apr/ilis 1716.

6. Elisa Catharina Wolptmands udgivne Bøxelseddel til Knud Magnesøn for 5 s/killing udi Østre Kleppe, dat/erit 19 Martij 1716.

7. Mad/a/me Maria Macodies udgivne Bøxelbrev til Søfren Knudsøn paa hands faders halve jordepart udi Fitie som skylder 18 merker S/mør og 9 kander Malt dat/erit Berg/en d/en 28 Januarij 1716.

8. Johannes Hannestvet og Ole Brørvigs udgivne bøxelbrev til Matis Olsøn paa 18 merker Smør udi Brørvig dat/erit Hoshofde d/en 15 Julij 1716.

9. Aamund Hustrulie tillige med Ole *Testads udgivne Skiøde til Joen Hustrulie paa 14 2/5 merker Smør 4 4/5 kande Malt udi Hustrulie daterit Hoshofde d/en 15 Julij 1716.

10. Aamund Hustrulies og Anders Tepstads Mageskiftebreve paa 1/5 part udi Tepstad og 1/5 part udi Hustruli, saa at Aamund Hustrulie faar for 1/5 part udi Tepstad, 1/5 part udi Hustrulie Og Anders Tepstad for 1/5 part udi Hustrulie 1/5 part udi Tepstad datert Hoshofde d/en 15 Julij 1716.

11. Rector á Møinichens udgivne Bøxelbrev til Lars Hansen paa 2 p/un/d Smør udi Blechelie dat/erit Hammers Præstegaard d/en 13 Julij 1716 ./.

D/en 16 dito blev Retten igien sat sammesteds,

Hvorda først blev Tinglyst

(1.) H/er/r Christen Urhdals Kieristes Ane Gaardmand, tillige med Børge Nepstads, Ole Lechnæsis og Elluf Mitgaard og Ole Nepstads udgivne Skiøde til Ole Brørvig paa 9 merker Smør til sammen udi forbemelte Brørviig, samme dat/erit d/en 15 Julij 1716.

2. Lars Olsøn Hougstvets udgivne Skiøde til hans *Søn Lars Olsøn Hougstvet (Svigerson) paa 1 pund 1 1/2 mark Smør og 5 kander Malt udi Hougstvet, dat/erit Hoshofde d/en 15 Julij 1716.

Dernest proponerede Mons/ieu/r Wonsen forrige qvæstioner fol/io 39 indført paa Echanger Tingsted, til efterskrevne Mænd af Hammers Sogn, Lars Sandalen og Nils Rachnæs, sampt af Haasanger Sogn Nils Hole og Ole Grimstad om her udi Schibbredet findes nogle huusmænd, som efter forordningen kunde skatte 2 dlr eller 3 merker, eller strandsiddere Pebbersvenne, Ledige karle eller andre dislige som efter forordningen kunde skatte 2 dlr eller 3 merker ? hvortil de svarede eedelig for Retten; af Haasanger Sogn at ingen af saadanne findes i deris Sogn. Det samme forklarede de tvende mænd af Hammers Sogn eedelig, \at/ af slige ingen udi deris Sogn, fandtis.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens: og havde da

Bøidelensmanden Johannes Hannestvet til deris Kongl/ig Majes/te/ts interressis beobagt ladet stevne Mathis Endresøn Stornæs for fortilig sammenleje med sin nu havende kone Giertrud Askildsdatter Litland til sine Egte-bøders erleggelse efter loven.

Dend indstevnte møtte paa egne og hustrues veigne og vedstod stevnemaalet sig at Være loulig forkyndt; og forklarede at have værit Soldat og kunde ikke negte at jo hands hustru var kommen i barselseng *for (før) Michaeli forleden Aar og ej fuldbyrdet noget bryllup før Juulen derefter dog var de tilforne fæst førend hon i barselseng var kommen.

Laugmand Weilandt paastod Dom over dem efter Loven.

Afsagt.

Som Mathis Endresøn Stornæs for Retten tilstaar ej at have med sin nu havende huustrues Giertrud Askildsdatter

1716: 40b

fuldbyrdet Egteskab førend 14 Uger efter at hon Var kommen i Barselseng, da kand retten ej andet end følge Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul og i følge af den tildømmer Mathis Endresøn at bøde sine egteskabs Bøder for sig selv fire og et halvt lod Sølv og for sin huustrue to en fierde deel lod Sølv inden fembten dager Under Nam efter Loven.

Og som ingen flere Sager endten af Kongens eller andre vare indstevnte og tiden ej tillod at udstædde restantzer eller tingsvidner siden klokken var over 11 om natten og samme nat til andet Tingstæd maatte reises, blev Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 17 Julij er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredis Almue paa Tingstædet Qvame nærværende udi Stiftbefalingsmandens Sted, hands beskikkede fuldmegtig S/igneu/r Jens Wonsen, Velædle Vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Elluf Mundal og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Titland, Christian Lie, Iver Lie, Nils Oxe, Gulak Berfiord, Christians Mychisvold, Ole Lechnæs, Mikkel Fosse med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først Tinglyst alle de allernaadigste Kongelige forordninger og Høiøfrigheds Befalinger som fol/io 39 findes extraherede: dernest.

1. H/er/r Johan Madsøns udgivne Bøxelbrev til Jacob Jacobs/øn Tøftinge paa 18 merker Smør 1 Mæle Malt og 1 1/2 mæle korn udi Tøftinge, dat/erit Lindaas d/en 10 Januarij 1716.

2. Henningia Smidts udgivne bøxelbrev til Otte Hansøn paa 5 Skilling udi Houchaas, dat/erit Bergen d/en 16 Apr/ilis 1716 ./.

3. Lars Haannisdal og Askild Hougsdals udgivne bøxelbrev til Knud Olsøn paa 20 merker Smør og 1 Mæle Malt, nok 10 merker S/mør og 1 Mæle Malt udi Levestad dat/erit Hordvig d/en 6 Julij 1716.

4. Hans Hvids udgivne bøxelbrev til samme Knud Olsøn paa 2/3 parter udi Levestad dat/erit Damsgaard d/en 12 Octob/ris 1715.

5. Henrik Frimands udgivne bøxelbrev til Stephen Jacobs/øn Elsaas paa 26 merker Smør 1/3 part faar, 1/3 part udi 1 t/ønne korn (I garden Søre Leivestad), dat/erit Berg/en d/en 5 Maj 1716 ./.

6. Thomas Christensøns udgivne bøxelseddel til Johannes Joens/øn paa 1/2 løb udi Siurset dat/erit Berg/en d/en 23 Febr/uarij 1707.

7. Johan Frimands udgivne bøxelbrev til Anders Olsøn paa 1/2 l/øb S/mør 1/2 huud udi Sem, dat/erit LiuseClostret d/en 2 Martij 1704.

8. Lars Willumsøns udgivne bøxelbrev til Peder Magnes/øn paa 1 p/un/d Smør 1/2 tønde og 1 1/2 Kande korn udi Nedre Qvame, dat/erit d/en 6 Maj 1716.

9. Hans Jørgensøns udgivne bøxelbrev til Brynnild Simensøn paa 18 merker Smør 12 kander Malt og 1/4 faar udi Sellevold, dat/erit Bergen d/en 18 Martij 1710.

10. H/er/r Anders Gaardmands udgivne bøxelbrev til Lars Tveten paa 2 p/un/d 6 merker S/mør 1 1/2 M/æle M/alt udi Tveten dat/erit d/en 12 Julij (eller Junij) 1664. Nok samme mand en anden given d/en 4 Aprilis 1704 paa ligesaame/ge/t.

11. H/er/r Anders Gaardmands udgivne bøxelbrev til Ole Nilsøn Tvet paa 22 1/2 merker S/mør og Ni Kander Malt af 26 Nov/embris 1695.

12. Ditoes udgivne bøxelbrev til Villum Nilsøn Tveten paa 1/2 løb 9 merker Smør 1 1/2 Mæle Malt (I garden Nere Tveiten) dat/erit Hammer d/en 26 Nov/mebris 1695.
 
 

1716: 41

13. Christen Henriksøn Urdals udgivne bøxelbrev til Knud Andersøn paa 18 merker Smør og 18 Kander Malt udi Walle, dat/erit Lille Hammer d/en 4 Junij 1701.

14. Johannes Refskars udgivne bøxelseddel til Hans Mathisøn paa 1 pund Smør og 1 Mæle Malt udi Haaland dat/erit Hordviig d/en 3 Martij 1716.

15. Ingeborg Ellingsdatters udgivne bøxelbrev til Christian Hanssen Nere-Hopland paa 18 merker Smør og 15 Kander Malt udi Hopland dat/erit Hordviig d/en 3 Martij 1716 ./.

16. H/er/r Christen Urdals udgivne bøxelseddel til Knud Walle paa 18 [merker] Smør og 18 Kander Malt udi Walle, dat/erit Lille Hammer d/en 4 Julij 1701.

17. Giertrud de Fines udgivne bøxelseddel til Ole Pedersøn paa 1/2 løb Smør og Sex kander Malt udi Titland dat/erit d/en 12 Januarij 1700.

18. Ole Klevedals tillige med Ole Haaversøns og Hans *Bærrassis (Berås) udgivne Skiøde til Christian Hopland paa 1 pund 6 merker Smør og 25 kander Malt tilsammen af det hand bruger og bortbøxler, dat/erit Qvame Tingsted d/en 17 Julij 1716 ./.

19. Rasmus Lechnæssis udgivne Skiøde til sin Søn Ole Rasmusøn paa 1 løb og 6 merker Smør udi Lechnæs, dat/erit Qvame Tingsted d/en 17 Julij 1716.

*12. Margrete de Finis udgivne bøxelbrev til Nils Nils/øn paa 9 skilling udi Berfiord, dat/erit d/en 4 April 1699.

*13. Poul Fossis udgivne Skiøde paa egne og medsødskendes Veigne til Hans Fosse paa 23 1/3 merker Smør 15 7/12 Kande Malt udi Søre Fosse, saa *hands (Hans) Fosse nu er ejende med det hand selv arvet haver 1 pund 4 merker Smør 18 2/3 Kande Malt datert Qvame Tingsted d/en 17 Julij 1716 ./.

D/en 18 dito Retten igien sat sammesteds med foranførte,

Hvorda blev tinglyst.

Lars Fossis og Mons Fossis paa Synneve Oxes Veigne udgivne Skiøde til Knud Søre Fosse paa 6 merker Smør og 4re Kander Malt udi Søre Fosse dat/erit Qvame Tingsted d/en 17 Julij 1716.

H/er/r Christopher Gaardmands udgivne bøxelbrev til Ole Olsøn paa 1/3 part udi Øfre Totland dat/erit Ous d/en 15 Aprilis 1703.

Doctor Nils Randulfs udgivne bøxelbrev til Ole Jonsøn paa 18 merker Smør udi Sætre, og Kisten Salig Lars Sørensens udgivne bøxelbrev til samme paa 9 Kander Malt begge datert d/en 28 Januarij 1705.

Hvornest blev foretaget med Sagerne og havde da,

Bøidelensmanden Elluf Mundal efter ordre af Ædle vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt ladet indstevne Knud Ellufsøn Mitgaard for begangne Lejermaal med sin hustrues Gundvor Nilsdatters Søsterdatter Brite Ellingsdatter Qvidsteen item indkaldet Brite Ellingsdatter Qvidsteen til gienmæle og ligeledes for Sagen, begge til strafs lidelse efter loven.

Knud Ellufsøn møtte for Retten og vedstod stevnemaalet sig loulig at Være forkyndt.

Brite Ellingsdatter møtte ikke, ej heller nogen paa hendes veigne; dog kom i det samme hendes Broder Mons Tiore og paa hendis veigne svarede {og}at hand vedtog stevnemaalet;

Knud Ellufsøn tilstod for Retten at hand ej kand fragaa at hand jo disverre haver fortørnet Gud derudi at hand haver besvangret Brite Ellingsdatter, og er fader til det barn hon gaar frugtsommelig med;

Det samme tilstod og Brite Ellingsdatters Broder paa hendes veigne at Knud Ellufsøn hende besvangret haver og eij nogen anden, og hon kunde ikke selv nu møde fordi hon allerrede havde faaet barsel ondt.

Gundvor

1716: 41b

Nilsdatter Knud Ellufsøns Koene framstillede sig for Retten og begierede indstendelig at Øfrigheden vilde ikke tage hendis mand fra sig, saasom hon af hiertet haver tilgivet ham sin forseelse og ingenlunde vil skilles fra ham, om hende det kunde, tilstædes.

H/er/r Laugmand Weilandt begierede at Sagen saa lenge maatte *indsettes (udsettes?) at hand kunde ved nyt stevnemaal indhendte Brite Ellufsdatters Qvidsteens egen tilstaaelse;

Da som de tvende Laugrettismænd udi Aar Ole Lechnæs og Mikkel Fosse vare parterne beslegtet sad Retten dennesinde udi deris sted Ole Endresøn Watne og Børge Ryland.

Afsagt.

Dend begierte dilation bevilgis Laugmand Weilandt, til pigen Brite *Ellingsdatter bliver frisk, at indkalde hende til egen tilstaaelse, alt til endelig kiendelse og paakiendelse i Sagen.

Halver Næsse haver ladet stevne Nils Næsse fordi hand haver indgierdet et stykke af Udmarken uden hands forspørsel og tilladelse, hvilket Citanten formeener sig fornermet med efterdi udmarken i sig selv er for snever, samme stykke igien at udgierde og betale ham denne Processens omkostning, item indkaldet ham til at giøre gierde forsvarlig at hands bøe ej skal opædes:

Nils Næsse møtte og vedtog at stevnemaalet var ham forkyndt til tinget for denne Sag.

Afsagt.

Som denne Sag dependerer af besigtelse Siun og grandskning, da henvises den til aastæden, hvilken Ret naar parterne forlanger paa stæden, skal derudi videre kiendes hvis lou og Ret medfører.

Ligeledes havede Nils Næsse ladet stevne Halvor Næsse fordi hand driver sit qvæg paa hands udeslette og fordi ham forhindres Buegang.

Halvor Næsse tilstod stevnemaalet.

Givet samme Sigtelse.

Siden blev publicerit Mons Larsøns Øfre-Selviigs og Anders Jordals udgivne Skiøde til Joen Johansøn Aase paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Aase dat/erit 7 Febr/uarij 1697.

Johan Frimands udgivne bøxelbrev til Lars Olsøn paa 18 merker Smør og 1/4 huud udi Sem, dat/erit Bergen d/en 2 Apr/ilis 1698.

Kari Fischesætters tillige med Rynnild Næsses og Ane Ichelands tillige med Nils Næssis udgivne Skiøde til Mons Espeland paa 8 1/4 merker S/mør 5 1/2 kande Malt udi Gaarden Espeland, dat/erit Qvame d/en 18 Julij 1716.

Halvor Stephensøn Nesses og Hans Rylands udgivne Skiøde til Mogens Rasmusøn Hopland paa 12 merker Smør og 8 Kander Malt udi Hopland dat/erit Qvame Tingsted d/en 18 Julij 1716.

Og som ingen flere Sager enten af Kongens eller andre vare indstevnte, blev Continuerit med Skattebøgernis underskriving og Skattens annammelse til Klokken et om natten, og gavis saa ej videre leilighed med Tingsvidner at udstæde og odelsmantallet at forfærdige, saasom da nødvendig for os behøvedes hvile, og Retten dennesinde paa dette sted dermed ophævet.

Samme Proposition, som blev giort for de tvende forrige Schibbreder angaaende huusmænd, Pebersvenne, Ledige Karle og deslige, som skatte kunde efter forordningen blev og tilholt Rasmus Lechnæs og Børge Grødtvet af Hammers Sogn at giøre eedelig, om nogen udi deris Sogn kunde findes, som skatte burde af saadanne; hvorom de eedelig forklarede at af disse ingen udi deris Sogn findis; samme forklaring giorde Hans Bærraas og Jacob Tøftinge af Lindaas Gield at ingen af saadanne, undtagen Dirik Hønneken, den priviligerede Gastgiæber, udi deris Sogn og dette Schibbrede findes; samme forklaring giorde Ole Hilland og Elluf Øfre Tveten af Sunds Sogn, at ingen af saadanne Persohner findis udi Sunds Sogn undtagen den priviligerede Gastgiæber udi Alvestrømmen.

1716: 42
 
 
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 20 Julij er holdet almindeligt Sommer, Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue paa Gaarden Udlyren, nærværende udi Stiftbefalingsmandens absence hands beskikkede fuldmegtig Tiener S/igneu/r Jens Woensen, Velædle vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Lechvold, Evvind Oxnæs Christian Hope, Mikkel Knarvig, Mons Austrem, Jacob Førland, Erik Sætre og Lars Sætre;

Hvorda, efterat Tinget udi deris Majestets høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 39 findes extraherede: dernest blev publicerit.

1. Velædle Laugmand Weilandts udgivne Skiøde til Nils Bogne paa et halvt pund Smør og 15 Kander Malt udi Sundsbøe med bøxel, dat/erit Hoeps gaard d/en 28 Febr/uarij 1701 ./.

2. Kirsten Salig Leutenant Reusis udgivne Skiøde til Jørgen Christensøn Morsin paa den Gaard Aaraas skyldende aarlig 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne Malt og 1/2 Vaag fisk dat/erit Bergen d/en 6 Julij 1716.

3. Her Johan Madsons udgivne Bøxelbrev til Mikkel Jacobs/øn Synnevaag paa 21 merker Smør og 21 Kander Malt udi Hopland dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 16 Aprilis 1716 ./.

4. Ditoes udgivne bøxelbrev til Iver Olsøn paa 18 merker Smør 1/4 Vaag fisk og 1/2 Mæle Malt udi Nordre Niøten dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 1 Febr/uarij 1715 ./.

5. Ditoes udgivne Bøxelbrev til Gietmund Mikkelsøn paa 1 pund S/mør og 1/2 t/ønne Malt udi Gaarden Hopland, daterit Lindaas Præstegaard d/en 3 Febr/uarij 1716 ./.

6. Ditoes udgivne bøxelbrev til Lars Jacobs/øn paa 1/2 pund Smør og 1/2 Vaag fisk udi Borilde, dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 9 Januarij 1712 ./.

7. Ditoes udgivne bøxelbrev til Nils Nilsøn paa 1/2 t/ønne Korn og 12 skilling i penge udi Udlyren, dat/erit Lindaas d/en 15 Julij 1716 ./.

8. Kirsten Salig Leutenant Reusis udgivne bøxelbrev til Peder Joensøn paa 1/2 løb Smør buegilt udi Aaraas, daterit Qvalvaag d/en 2 Martij 1711 ./.

9. H/er/r Johan Madsons udgivne bøxelbrev til Thommes Nilsøn paa 1/2 Vaag fisk og 1 Mæle Korn dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 23 Decembr/is 1715.

10. Seeverin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Tollef Botelsøn paa 1 p/u/nd Smør 1/3 huud og 8tte Kander Malt udi Wiig dat/erit Bergen d/en 12 Decembr/is 1712 ./.

11. Wilhelm Hanssens udgivne bøxelbrev til Ole Monsøn paa 1/2 løb Smør og 16 Kander Malt udi Berge, dat/erit Steenegaard d/en 12 Apr/ilis 1714.

12. *Giertud de Fines udgivne bøxelbrev til Jacob Rasmusøn paa 1 p/un/d Smør udi Kielen, dat/erit Horrvig d/en 13 Apr/ilis 1716.

13. H/er/r Johan Madsøns udgivne bøxelbrev til Ole Andersøn paa 1/2 løb Smør og 3 Mæler Malt udi Træland dat/erit 8 Febr/uarij 1716.

14. Ditoes udgivne bøxelbrev til Mons Hemmingsøn paa 18 merker S/mør og 1 Mæle Malt udi Møching, dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 16 Aprilis 1716 ./.

15. H/er/r Johan Madsons udgivne bøxelbrev til Gudmund Olsøn paa 20 Kander Malt og 10 s/killing udi penger udi Udlyren dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 3 Februarij A/nn/o 1713.

1716: 42b
 
 

D/en 21 dito blev Retten igien sat sammestedz med foranførte, hvorda blev publicerit.

Seeverin Seehuusens udgivne bøxelseddel til Jacob Amundsøn paa 1 p/un/d S/mør og 16 Kander Malt udi Houchaas, dat/erit Bergen d/en 25 Apr/ilis 1716.

Alida S/a/l/ig/ Hermand Gaardmands udgivne bøxelbrev til Fuse Monsøn paa 18 merker Smør og 1/2 t/ønne Malt dat/erit Mielde d/en 25 Febr/uarij 1716.

Dernest blev Sagerne foretagne og havde da.

Mons/ieu/r Jacob Hersleff ladet indkalde for Retten Mons/ieu/r Johan Joachim Kling til at indfrie sit til Citanten udgivne beviis paa 8 rdr og betale ham derforuden denne Processis Omkostning alt med skriftlig kald og Varsel af dat/o Bergen d/en 8 Julij 1716.

Johan Joachim Kling møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Mogens Oenæs og Ole *Holdne møtte og afhiemblede edelig for Retten det de i Gaar 3 Uger siden haver loulig stevnt Johan Jukkum Kling udi hands huus for denne Sag og til dette ting og talte med hands Koene.

Mons/ieu/r *Beccher paa Citantens Veigne producerede Johan Jukkum Klings til Citanten udgivne beviis og paastaar at den indstevnte maatte forelegges Laudag til nestholdende Ting at møde og Svare til Sagen.

Afsagt.

Johan Jukkum Kling forelegges Laudag til nestholdende ting at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom efter i rette lagde Documenter, skal Vorde afsagt.

Peter Badscher paa Mons/ieu/r Søren Løchstørs veigne stevner Johan Jukkum Kling til at lide Dom efter overleverede Reigning at betale 50 Rdr 1 mark 12 s/killing, som for Procurator salario og giorde forskud udi hands til Højeste Ret og den Kongl/ig Oberhofret hafte Sag, sampt at erstatte ham Processens Omkostning.

Den indstevnte møtte ikke ej heller Nogen paa hands Veigne;

Stevnevidnerne udi forrige Sag afhiemblede ligeledes denne Sag som forrige.

Mons/ieu/r Becher producerede Citantens Reigning af dat/o 6 Junij 1715 og dernest paastod Lauvdags foreleggelse til førstholdende Ting; hvorda blev givet forrige Kiendelse.

H/er/r Johan Madson haver ladet stevne med skriftlig Varsel Johan Jukkum Kling af dat/o Lindaas d/en 3 Julij 1716.

Stevnevidnerne Ole Qvalvaagen og Jacob Qvalvaagen afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham Laulig med i gaar fiorten dages Varsel til dette Ting og for denne Sag og talte med hands Koene.

Aamund Lyren indgav paa Citantens Veigne een Oberhofrettes Dom afsagt d/en 23 Apr/ilis 1714. Nok en Laugtings Dom, afsagt d/en 1 Julij 1713. Item en Underrettes Dom afsagt d/en 20 Julij 1712. Derefter sit indleg af 20 Julij 1716.

Afsagt.

Johan Jukkum Kling forelegges Laudag til nestholdende Ting herudi Schibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej endelig Dom skal afsiges.

H/er/r Christen Krog stevnede Wendel Larsøn Sæverøen for at betale sig dend lovede 1 rdr for tvende Ligpræddikener, holdet over hans Broder og Broder Barn og erstatte ham denne Processis Omkostning.

Wendel Larsøn møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne

1716: 43

Peder Træland og Mikkel Oenæs afhiemblede med eed og opragte fingre for Retten at have stevnt ham med mere end fiorten dages Varsel for denne Sag og talte med dem Selv Mand og Koene udi deris eget huus.

Aamund Lyren paa Citantens Veigne paastoed Laudags foreleggelse;

Afsagt.

Wendel Sæverrøen forelegges Laudag til nestholdende Ting her udi Schibbredet at møde og svare til Sagen saafremt ej Dom efter Citantens stevnemaal skal Vorde afsagt.

Mad/a/me Giertrud de Fine haver ladet stevne Willem Dyrnæs for resterende 7 rdr 5 merker, til betalings erholdelse og Processens Omkostnings erstatning.

Paa den indstevntes Veigne møtte hans Hustrue Siri Svensdatter, vedtagende Varselen og Sigtelsen bekræftende rigtig at Være.

Erik Waleur paa Citantindens Veigne paastoed Dom til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Afsagt.

Som Villum Dyrnæs ved sin Hustrue Siri Svensdatter lader tilstaae Sigtelsen, da tilfindes hand at betale Citantinden Mad/a/me Giertrud de Fine de hende pligtige 7 rdr 5 merker inden 15 dager under Nam efter Loven, sampt erstatte denne Processis Omkostning derforuden med 2 merker 8 s/killing; alt efter lovens adfærd:

Dito Lader stevne Opsidderne paa Gaarden Rembnor at betale hende deris resterende Landskyld og 3dietager, nemblig Ole Matisen for 7 rdr 2 merker Erik Joensøn for 3 rdr, Peder for 8 rdr 1 mark 2 s/killing Halver 5 rdr, Nils 2 rdr 5 merker 12 s/killing Ole Jacobs/øn 1 rdr 5 merker til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

De indstevnte møtte ikke, ej heller Stevnevidnerne, thi blev Sagen henvist til loulig stevnemaal.

Lensmanden Mikkel Oenæs haver ladet stevne Marrite Olsdatter Kielen for fortilig sammenleje med sin afdøde Mand Knud Gutorms/øn Kielen, til deris *egebøders (egte-) erleggelse efter Loven:

Men som forklaredes at der ikkun manqverede 4 Uger fra deris egteskabs fuldbyrdelse, da Viger parterne Sagesløes i denne Sag.

Ole fisketolder lader stevne Bendix Lofaas for Citanten pligtige 3 rdr 8 s/killing, til betalings erlangelse og Processens Omkostningers erstatning.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne.

Stevnevidnerne Hans Saltnæs og Henning Saltnæs afhiemblede med Eed og opragte fingre at have stevnt Bendix Løfaas med i gaard fiorten dages Varsel til dette ting og for denne Sag, og talte med ham selv.

Lensmanden paa Citantens Veigne begierede Laudags foreleggelse for dend indstevnte til neste Ting.

Afsagt.

Bendix Lofaas forelegges laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal vorde efter Stevnemaalet afsagt.

Samme proposition, som for forrige Schibbreder er giort, angaaende Ledige Karle, pebersvenne, Huusmænd etc: og deslige, blev giort for dette Schibbrede og af Lyre Sogns tvende Mænd Ole Lyren og Anders Lyren; eedelig blev forklaret at af saadanne persohner ingen i deris Sogn findes, som skatte efter forordningen bør; samme forklaring giorde de tvende Mænd af Østrems Sogn Christian Kaland og Søren Fondnæs at ingen af saadanne i dette Sogn findes undtagen Anders Gutormsøn Stoccsundshol-

1716: 43b

men, som giver aarlig afgift til Jorddrotten 4 merker og holder 2de kiør og 2 Smaler men tigger mestendeels høet til avlingen; og Jacob Scharholmen som og kand have tvende kiør, som mestendeels haver sit ophold af at bede eller søge andre folk om høe Og foder til sit qvæg og giver aarlig til leilendingerne 4 merker og den priviligerede Gastgiæber udi Kilstrømmen Jukkum Kling, som forordningen befriier. Aad (Ad?) Lindaas Sogn forklarede disse tvende Mænd Mikkel Siurset og Hemming Saltnæs eedelig: at ingen af saadanne udi deris Sogn findes: Af Myching Sogn forklarede Ole Nataas og Nils Schoge eedelig: at ingen af saadanne udi deris Sogn findes.

Derefter blev publicerit H/er/r Johan Madsons udgivne bøxelseddel til Lasse Hans/øn paa 1/2 løb Smør og 1 Mæle Malt udi Tvet, dat/erit Lindaas d/en 12 Maj 1712.

Severin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Erik Larsøn paa 18 merker Smør og 1/4 t/ønne M/alt udi Tvibernæs dat/erit Bergen 4 Febr/uarij 1715 ./.

D/en 22 dito Retten igien sat med foranførte, hvorda saasnart resten af Skatterne, saavit dennesinde Var at betale, var anammet;

Videre tilloedes ej tiden dennesinde siden Klokken var alt over 5 om aftenen, Vejret ondt, og lang reise, thi kunde ej videre med Tingsvidners forseigling og restantzernis indstedelse (udstedelse?), men Retten nødvendig for Reisens skyld maatte dennesinde her ophæves.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 23 Julij er holdet almindeligt Sommer, Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Tingstædet Halsviig, nærværende udi Stiftbefalingsmandens fra værelse hands beskikkede fuldmegtige tiener Jens Wonsen, Velædle *Laugmad og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Jørgen Norgulen, Ole Rambiør, Peder Næsse, Ole Tvet, Lars Nappen, Ole Eide, Hans Øfre Ostgulen, Lars Øfre-Opdal, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Majes/te/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 39 findis extraherede.

Dernest blev publicerit:

1. Erik á Møinichens udgivne bøxelseddel til Ole Endresøn Glavær paa 1/2 Vaag fisk udi Glavær dat/erit Bergen d/en 5 Apr/ilis 1714 ./.

2. Nils Knags udgivne bøxelbrev til Ole Ottesøn Børknæs paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Birknæs, dat/erit Bergen d/en 30 Januarij 1716 ./.

3. Lars Nagels udgivne bøxelbrev til Gunner Hansøn paa 1 p/un/d 8 merker S/mør udi Sætenæs dat/erit Bergen d/en 14 Maj 1716 ./.

4. Giertrud de Fines udgivne bøxelbrev til Gietmund Olsøn paa 18 merker S/mør udi Sande, dat/erit Hordvigen d/en 5 Januarij 1716 ./.

5. H/er/r Johan Madsons udgivne bøxelbrev til Ole Iversøn paa 2 1/2 pund udi Torsvig, dat/erit Lindaas d/en 26 Apr/ilis 1716 ./.

6. Giertrud de Fines udgivne bøxelbrev til Ole Rasmusøn paa 1 p/un/d Smør udi Lille-Slire, dat/erit Hordvigen d/en 12 Martij 1716.

7. Seeverin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Mikkel Jørgens/øn paa 1/2 løb Smør og 1/2 Mæle Malt udi Haveland, dat/erit Berg/en d/en 2 Martj 1711 ./.

8. Mag/ister Nicolaus Stabels udgivne bøxelseddel til Anders Giertsøn paa 2 p/un/d Smør udi Lille-Nordal, dat/erit Evenvig d/en 30 Decembr/is 1715 ./.

9. Christopher Andersøns udgivne bøxelseddel til Josep Lie paa 1 p/un/d 3 merker Smør og 9 merker fisk udi Lie, dat/erit Hendriksbøe d/en 12 Maj 1713 ./.

10. Mag/ister Nicolaus Stabels udgivne bøxelbrev til Jacob Hansøn Dale paa 1 pund Smør udi Lille-Nordal, dat/erit Evenvig d/en 19 Januarij 1716 ./.

1716: 44

11. Mag/ister Nicolaus Stabels udgivne bøxelbrev til Endre Hansen paa 1/2 løb Smør udi Wirkesdal, dat/erit Evenviig d/en 20 Januarij 1716.

12. Ditoes udgivne bøxelseddel til Anders Simonsøn paa 2 p/un/d udi Glosvigen dat/erit Evenvigs prestegaard d/en 15 Nov/embris 1713.

13. Giertrud de Fines udgivne bøxelseddel til Hans Hansøn paa 1 p/un/d 4 1/2 merker Smør udi Dale, dat/erit Hordvigen d/en 18 Maj 1716.

14. Severin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Ole Ellingsøn paa 1 pund 3 merker Smør udi Slengesoel, dat/erit Bergen d/en 7 Janauarij 1711 ./.

15. Lucas Steens udgivne bøxelbrev til Ole Christophersøn paa 1 pund udi Slire, dat/erit Bergen d/en 10 Febr/uarij 1716.

16. Giertrud de Fines udgivne bøxelbrev til Ole Rasmusøn paa 1 pund og 9 merker Smør udi Dale, dat/erit Hordvigen d/en 11 Martij 1706 ./.

17. Ditoes udgivne bøxelbrev til Hans Jonsøn paa 1 p/un/d 5 1/2 merker Smør udi Dale, dat/erit Haarvig d/en 12 Aprilis 1706.

18. Mag/ister Nicolaus Stabels udgivne bøxelseddel til Hans Olsøn paa 18 merker udi Wirkisdal, dat/erit Evenvig d/en 17 Maj 1716 ./.

19. Daniel Rafnsbergs udgivne bøxelbrev til Ole Olsøn paa 1/2 løb S/mør og 1/2 t/ønne Malt, udi Bersviig, dat/erit Berg/en d/en 28 Maj 1716 ./.

20. Giertrud de Fines udgivne bøxelbrev til Ole Jacobsøn paa 1 p/un/d Smør udi Bransdalen, dat/erit Horvigen d/en 18 Maj 1716.

21. Seeverin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Mikkel Jonsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 Mæle Malt udi Haveland, dat/erit Bergen d/en 4 Apr/ilis 1716 ./.

22. Mag/ister Nicolaus Stabels udgivne bøxelbrev til Ole Nilsøn paa gandske Flolie bruug, dat/erit Evenviig d/en 25 Feb/ruarij 1715.

23. Gregorius Aannelands sampt Mons Sandes udgivne Skiøde til Joen Rasmusøn Aanneland paa 9 merker Smør dat/erit Horvigen d/en 3 Febr/uarij 1716.

D/en 24 dito blev Retten igien sat sammesteds, hvorda først er bleven publicerit

Lucas Steens udgivne bøxelseddel til Otte Bergesøn paa 2 pund Smør udi Nedre Opdal, dat/erit Bergen d/en 10 Martij 1716.

Rognald Aadneqvams udgivne Skiøde til Anders Johansøn Holsøen paa 2 1/8 merker S/mør og 1 1/2 Kande Malt udi Holsøen, dat/erit Halsviig d/en 24 Julij 1716 ./.

D/en 25 dito Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda efterat Retten igien Var sat, og skatterne saavit var at bekomme, vare anammede; blev proponerit forrige qvæstioner angaaende de personer som skatte kunde efter forordningen enten 2 rdr eller 3 merker; for disse tvende Mænd Hans Dale og Elling Miømjen; hvilke edelig forklarede at udi deris Sogn Evenvigs Sogn ej andre findes end Christopher Grimholmen, som skatte kand 3 merker, som en huusmand; og de tvende Mænd af Sandnæs Sogn Anders Rambiørg og Bertel Totland forklarede eedelig at udi deris Sogn findes (ingen?) uden de som efter forordningen kunde komme Leilendingen til hielp.

Bøidelensmanden Ole Hougsdalen haver ladet stevne Jens Rasmusøn Børknæs for begangne Lejermaal og barneavling med Brite Nilsdatter Nordal, og Brite Nilsdatter Nordal til Veddermæle, og begge til deris Bøders erleggelse efter loven.

Jens Rasmusen møtte og vedtog Stevnemaalet, og Sigtelsen;

Johannes Norgulen møtte paa Brite Nilsdatters veigne, som nu er hendes Hosbund og vedstod Sagen og Sigtelsen paa hendes veigne, at hon haver ved Jens Rasmusen avlet et pigebarn.

Vice Laugmand Weiland i rettesatte at de indstevnte maatte tilfindes efter Loven at bøde, eller efter forordningen at straffes.

Afsagt.

Som sigtelsen ej benegtes af Jens Rasmusen og Johannes

1716: 44b
 
 

Norgulen paa Brite Nilsdatters veigne, da tilfindes de at bøde efter deris Majes/te/ts allernaadigste Norske lovs 6 Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul at bøde for begangne Lejermaal og barneavling, nemblig Jens Rasmusen 24 lod Sølv og Brite Nilsdatter 12 lod Sølv inden [15 dager] under Nam efter loven; skulle de begge intet have at bøde med, da i følge af den allernaadigste forordning; tildøm/m/es Jens Rasmusøn til Aardals Kaabberverk, sine idømte bøder med 8 s/killing dagen at opardbeide, og Brite Nilsdatter til Bergens Spindehuus ligeledes sine idømte Bøder med 8 s/killing dagen at opardbeide.

Iligemaade er Ingebrigt Olsøn tienende paa Nappen, stevnt for begangne Lejermaal med Anne Joensdatter, og Anne Joensdatter til Veddermæle, begge til strafs lidelse efter loven.

Ingebrigt Olsøn møtte selv og vedstod sigtelsen, og Joen Kløftvet Ane Joensdatters fader møtte paa hendes veigne og Vedstod Sagen og Sigtelsen dog forklarede Ingebrigt Olsøn og Jon Kløftvet paa Ane Joensdatters Veigne at begge disse skulle egte hin anden.

Laugmand Weiland begierede dem maatte forelegges en vis tid til Sam/m/e at fuldbyrde.

Afsagt.

Ingebrigt Olsøn og Ane Joensdatter forelegges tid til Michaeli 1716 deris egteskab at fuldbyrde, eller i det ringeste med trolovelse af Præsten at begynde, thi ellers bliver de søgte for fulde bøder.

Mathis Nappen haver ladet stevne Hans Tunsberg fordi hand uden deris Videnskab og tilladelse opriver de rødder som paa Nappen land findes til deris brendeved, og bortslaar paa Nappens lands udmark hvad høe der Af dem til deris besters nøtte kunde samles.

Hans Tunsberg møtte for Retten og vedtog stevnemaalet; vedstaaende at have optaget nogle løse Rødder, til 3de børrer; og havde forleden Aar slaget til Sex raahøi børie høe.

Citanterne henstillede Sagen til Rettens kiendelse og forlangede nu ikkun sin Omkostning betalt og tilhold at hand herefterdags maatte entholde sig fra saadan videre adfærd.

*Laugmad Weilandt reserverede sig sin tiltale til Hans Tunsberg paa Kongens Veigne.

Afsagt.

Som Citanten Mathis Nappen ej forlanger selv andet af den indstevnte Hans Tunsberg end sin paa Sagen anvente Omkostning, og at Hans Tunsberg af Retten maatte tilholdes herefter sig Paa samme deris jord at entholde, da tilfindes Hans Tunsberg at betale Citanten Mathis Nappen for denne anvente Omkostning paa Sagen 2 merker 8 s/killing inden fembten dager under Nam efter loven; med alvorlig advarsel af Retten at entholde sig fra videre saadan adfærd under lovens haarde straf dog reserveris udi Sagen Velædle Laugmand Weilandt paa Kongl/ig Maj/estets Veigne hands videre tiltale udi Sagen.

Lars Biørnsøn Norguulen er stevnt for fortilig sammenleje med sin huustrue Ingeborg Pedersdatter men som Sex á 7 uger ikkun tiden var, saa frikiendes de for denne Søgning.

1716: 45
 
 

Og som ingen flere Sager dennesinde til paakiendelse vare indstevnte, og tiden for Reisens skyld ej tillod videre at forette, efterdi klokken alt var over 6 om aftenen, blev Retten dennesinde paa dette stæd ophævet.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 28 Julij er holdet almindeligt Sommer- Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue paa Tingstædet Ascheland, nærværende udi Stiftbefalingsmandens sted hands befuldmegtig Tiener S/igneu/r Jens Wonsen Velædle Vice-Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Kartvet, Anders Dale, Ole Ulfvatten, Knud Qvisten Johannes Hougland, Mikkel Bøe, Knud Boge, Gregus Udsylte, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten udi deris Majes/te/ts Høje Nafn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først advaret almuen til attention og publicerit de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds befalinge(r), som fol/io 39 findes extraherede - dernest blev publicerit.

(1.) Henrik Koebroes udgivne Skiøde til Johannes Qvidsten paa heele Gaarden Qvidsteen dat/erit Bergen d/en 23 Junij 1716.

2. Birgitta Ortevigs udgivne Bøxelseddel til Mons Gulaksøn Feste paa 1/2 løb Smør og 2 1/2 Mæle Malt udi Fieldsende, dat/erit Bergen d/en 6 Junij 1716 ./.

D/en 29 dito blev retten igien sat sammesteds med foranførte,

Hvorda er publicerit.

1. Magdalena S/a/l/ig/ Biscop Smidts udgivne bøxelbrev til Niclas Thommesøn paa sin faders Jordepart i Soltvet, skyldende aarlig 21 merker Smør og 1 qvarter Malt dat/erit Berg/en d/en 8 Aprilis 1716 ./.

2. Severin Seehusens udgivne bøxelbrev til Rasmus Knudsøn paa 9 merker Smør og 9 Kander Malt udi Insylte, dat/erit Bergen d/en 16 Apr/ilis 1716 ./.

3. Lars Pedersøns udgivne bøxelbrev til Christian Halvorsøn paa 18 merker Smør og Sex kander Malt udi Søre Morchen dat/erit Oen d/en 23 Maj 1716 ./.

4. Major Storms udgivne bøxelbrev til Christen Knudsøn paa 9 merker Smør 10 1/4 Kande Malt udi Nere-Tvet, dat/erit Fridrichstad d/en 1 Januarij 1716 ./.

5. Peder Olsøn Boges og Mons Pedersøn Landsviigs udgivne Skiøde til Knud Peders/øn Boge paa 9 merker Smør og Sex kander Malt udi Boge, dat/erit Ascheland d/en 28 Julij 1716 ./.

Dernest blev proponerit samme qvæstioner for disse efterskrevne Mænd af Sæbøe Sogn Nils Sæbøe og Anders Ascheland, item af Mangers Sogn Mogns Nodtvet, Iver Solen, af Bøe Sogn Ole Miøs, og Knud Soltvet, angaaende pebersvenne, Huusmænd, ledige Karle etc og saadanne deslige, som efter forordningen skatte kunde og burde 2 rdr eller 3 merker! hvorom de tvende af Sæbøe Sogn edelig forklarede, at af saadanne udi deris Sogn ingen findes. Samme forklaring giorde de tvende Opnefnte Mænd af Mangers Sogn, at ingen af saadanne Persohner udi deris Sogn findes. Af Bøe Sogn forklarede de dertil opnefnte Mænd ligeledes eedelig at ingen af saadanne persohner udi deris Sogn findis.

Henrik Schreuder udi Bergen lader stevne Mikkel Bøe for sig pligtige 5 merker og for Johannes Nilsøn Hougland, for hvem ermelte Mikkel Bøe haver sagt sig god for 2 merker 8 s/killing, til sammen 7 merker 8 s/killing, at betale ham og denne Processens Omkostning, saasom det dependerer af forstrakte Vares til Bøndernis avls fortsettelse.

Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Nils Sæbøe og Hans Wettaas møtte og edelig forklarede at have givet ham med 4re Uges Varsel, og talte med hands Koene;

Erik Waleur begierede paa Citantens Veigne laudags foreleggelse til neste Ting.

Afsagt.

Mikkel Bøe forelegges Laudag til nestholdende ting at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom, efter Stevnemaalet, skal vorde afsagt.

1716: 45b
 
 

Dito lader stevne Mons Noranger der for Ole Pedersøn Noranger sig for 1 mark 8 s/killing haver sagt god, at betale søgningen og denne Processis Omkostning.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller Nogen paa hans veigne.

Afhiemblet som før af forrige og samme afsigt given.

Dito haver ladet stevne Nils Helland for 2 merker 8 s/killing, Knud Rasmusen Helland for 2 merker 8 s/killing, Mons Helland tillige med hands Svaager Mikkel Helland for 1 rdr 4 s/killing Hans Rasmusen Helland for 1 rdr 1 mark 8 s/killing Knud Jensen Helland for 2 merker 8 s/killing, til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Ingen af de indstevnte møtte ej heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne afhiemblede som før dog at have talt med dem selv; Giort forrige paastand og given forrige kiendelse.

Videre Sager vare ej dennesinde til paakiendelse indstevnte: og som klokken da alt var over 9 om aftenen før Tinget blev expederit og samme Nat maatte reises til andet Tingsted, derfra 2 Mile beliggende, kunde ej videre foretages, og blev saa Retten paa dette sted ophevet.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 30 Julij er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechau, nærværende udi Stiftbefalingsmand Undals fraværelse hans beskikkede fuldmegtig tiener S/igneu/r Jens Woensen, Velædle Vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Anders Tveten, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Dale, Anders Rambnanger, Jacob Lille Fuscanger, Ole Søre Sæle, Ole Oden, Nils Erstad, Mons Wig, Lars Tostensviig med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten Var bleven sat, og Almuen til fredelighed og ædruelighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger, og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 39 findes extraherede - dernest blev publicerit.

(1.) Høi ædle og Velbaarne Axen Rosenchrantz udgivne brev paa Odelsretten for efterskrevne Gaarder, Nøtenæs, Sæle og Sørtoft, sampt Schratholmens Laxevaag, hvorfore er betalt 65 rdr, dat/erit Rosendal d/en 20 Martij 1697.

2. H/er/r Anders Gaardmands udgivne bøxelbrev til Knud Bastes/øn paa 2 p/un/d Smør og 16 Kander Malt udi Mælandt, dat/erit Hammer d/en 7 Febr/uarij 1698.

3. Sidsele Kaas S/a/l/ig/ Jonas Lilienschiolds udgivne bøxelbrev til Magne Rasmusøn paa den plads Stekket kaldet dat/erit 6 Apr/ilis 1716.

4. C: Witters udgivne bøxelbrev til Christen Monsøn Schare paa 18 merker Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Sunde, dat/erit d/en 1 Decembr/is 1715 ./.

5. Christen Nilsøns udgivne bøxelbrev til Anders Andersøn paa 18 merker Smør og 1/2 Vaag fisk udi Davanger, dat/erit Bergen d/en 25 Octob/ris 1698.

6. Zander Helts udgivne bøxelbrev til Ole Rasmusøn paa 4 s/killing udi Norsæle, dat/erit Bergen d/en 14 Aprilis 1698.

7. Ove Jensøns udgivne bøxelseddel til Anders Andersøn paa 7 skilling jord udi Dale dat/erit Bergen d/en 28 Martj 1674 ./.

8. Nils Knags udgivne bøxelseddel til Ole Peders/øn paa 1/2 løb Smør udi Fosse, dat/erit Hoep d/en 23 Decembr/is 1698.

9. Nils Knags udgivne bøxelseddel til Aschild Olsøn Haaland paa 1/2 løb Smør og 1/2 huud udi Fosse, dat/erit Bergen d/en 18 Martij 1716 ./.

10. Velædle vice-Laugmand Weilandt(s) udgivne Constitution til Anders Anders/øn Tveten paa at Være Lensmand udi Herløe Schibbrede, dat/erit Frechau d/en 30 Julij 1716 ./.

11. Ane Gaardmands udgivne bøxelseddel til Mons Stephensøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Waalle, dat/erit Lille Hammer d/en 11 Julij 1716 ./.

12. Ditoes udgivne bøxelseddel til Mikkel Anders/øn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Waalle, dat/erit Lille Hammer d/en 11 Julij 1716 ./.

1716: 46
 
 

D/en 31 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev publicert

Else Hofmands udgivne bøxelseddel til Ole Hansen paa 18 merker Smør og 1 1/2 qvarter Malt udi Gribsgaard, dat/erit Bergen d/en 9 Julij 1716.

Boel Gaardmands udgivne bøxelbrev til Børge Nilsøn paa 1 p/un/d Smør og 16 kander Malt udi Myrtvet, dat/erit Bergen d/en 10 Maj 1706.

Christopher Gaardmands udgivne bøxelbrev til Anders Halstensøn paa 1 løb Smør og 3 qvarter Korn udi Hestenæs, dat/erit Ous d/en 3 Julij 1716.

Hermand Gaardmands udgivne bøxelbrev til Mikkel Arnes/øn paa 1/4 part udi Hestenæs, dat/erit Bergen d/en 16 Nov/embris 1686 ./.

Samuel Schreuders udgivne bøxelbrev til Mons Gregoriussen paa 1/3 part udi Bredvig, dat/erit Bergen d/en 25 Apr/ilis 1696.

Casper Riks udgivne bøxelbrev til Jacob Freriksøn paa 1 1/2 skilling udi Turøen, dat/erit Bergen d/en 5 Junij 1716.

Madam/m/e Elisa Catharina Wolptmands lader med skriftlig stevnemaal indkalde Jørgen Christensøn af dat/o 16 Julij 1716 som blev læst;

Paa den indstevntes Veigne møtte hans hustrue Mette Christensdatter, og indgav Skiøde paa den Solte Gaard Kleppestøe:

Bagge paa Citantindens veigne møtte og først producerede S/a/l/ig/ Daniel Wolptmands bøxelseddel, udgiven til Ole Jensøn d/en 16 Januarij 1688 paa den Gaard som Mad/a/me Wolptmand nu til Jørgen Christensøn afhendet haver; og endnu en bøxelseddel dat/erit 11 Febr/uarij 1687 og publicerit d/en 20 Octob/ris samme Aar, samme Gaard og Jord Vedkommende; endelig fremlagde hand S/a/l/ig/ Cancellie Raad og Amptmand Lillienschiolds bøxelseddel paa 18 merker 1 1/2 Kande Maltes leje udi Øfre-Kleppe, udgiven til Ole Jensøn d/en 13 Maj 1692, paa hvilken findes teignet Velbemelte Salig Amptmand Lillienschiolds bevilling af 9 Julij 1694, at Ole Jensøn maatte rødde den af hannem røddede plads, hvorom nu tvistes, naar Opsidderne paa Øfre Kleppe, derved ikke kunde finde sig fornermet, og saasom Citantinden siden den tid er bleven ejer til bemelte Øfre Kleppe, saa har hon dismindre kundet disputere rødderen Ole Jensøn den Ret og frihed til Rødningspladsen som loven ham bevilger, ikke heller har hon soldt mere til Jørgen Christens/øn end hvis Jordbrug og herlighed Kleppestøe egentlig Vedkom/m/er, og hvorfore, saasom Rødningspladsen har sorterit under Øfre-Kleppe over 20 aar, hvilket den indstevnte ikke anderledes skal kunde bevise, Citantinden dismere har fundet Aarsag, eendeel at forsvare sin egen ejendom og eendeel at maintinere (Eng.: Maintain = bl.a.: holde, opprettholde, hevde, holde i hevd, fastholde, forsvare) Leilendingen, hvis frihed og Ret, hon skulle mene Jørgen Christens/øn hannem imod loven haver betagen, saasom hand ikke skal kunde bevise sig huusvild i følge af lovens 3 Bog 13 Capit/ul 1 art/icul ikke heller har hand, nogensinde præsenterit Leilendingen, om hand nogen tid havde Været huusvild, de Vilkaar hand pligtig Var; men efterdi Jørgen Christensøn ikke selv Comparerer men ved sin hustrue lader producere sit skiøde, saa tilspuurte Comparenten bemelte Jørgen Christensøns kieriste paa Citantindens Veigne, om hon negter at have imod Ole Jensøns Villie ladet nedbryde hands huuse paa bemelte Rødningsplads ? hvortil hon indtet directe svarede; og derpaa begierede Mons/ieu/r Bagge at Vidnisbyrdene som udi Sagen vare indkaldede maatte forholdes at giøre deris forklaring edelig: hvilke efter trende gangers paaraabelse ej Møtte.

Bagge derpaa begierede, at efterdi de indstevnte Vidner efter Kaldsmændenes edlige forklaring paa Seddelen loulig ere kaldede og Sagen som indisputeris om, er af den Natur og beskaffenhed at den gaar ud paa Wold eller Herverk, Aasteds trette og den procedeur der bruges bør Uvedkommende, saa paastod hand at Vidnisbyrdene

1716: 46b

maatte forelegges at møde og aflegge deris edelige forklaring om Sigtelsen af Lovens 1ste Bogs 4 Cap/itul 7 art/icul og efterdi Jørgen Christensøn, der har faaet loulig kald og Varsel ikke lader svare for sig directe til Sagen, saa i fald hand end herefter som tilforne skulle disputere Leilendingen, Ole Jensøn Gaarden Kleppestøes besiddelse og brug, reserverer Citantinden hands prætentioner derom ved endelig Dom at paastaae.

Afsagt.

Som udi Stevnemaalet mentioneris baade om ejendoms dispute saa og huusers nedbrydelse, hvorom ej kand kiendis førend paa Aastæden da henvises Sagen derhen; hvilket naar af parterne forlanges og loulig begieris, skal udi Sagen kiendes hvis lou og Ret medfører hvor da og Vidnisbyrd kand føris til Sagens endelig opliusning.

Jørgen Christensøn lader stevne Ole Jensøn Kleppestøe for sig pligtige 43 rdr 2 merker 8 s/killing foruden 3de kiør, hest og 5 t/ønner Korn, alt til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Nils Bagge paa dend indstevntis Veigne møtte og paastod at Lensmanden burde fremvise fuldmagt eller øfrighedens Constitution at procedere denne Sag for Jørgen Christensøn som er en Borger i Byen.

Anders Tveten Lensmanden havde ingen derom skriftlig fuldmagt at fremvise fra Jørgen Christensøn eller øfrighed given;

Thi blev Sagen henvist til (neste ting?) og ham paalagt samme at forskaffe.

D/en 1 Augusti blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev publicerit

Magdalena Smidt(s) udgivne bøxelseddel til Nils Goustads *Søn Simon Jonsøn Gaustad paa 18 merker Smør 6 Kander Malt og 1/4 faar, dat/erit Bergens Bispegaard d/en 2 Maj 1716 ./.

Bøidelensmanden Anders Tveten haver ladet indstevne Jan Hetleviig til strafs lidelse efter loven, fordi hand et qvindemenniske udi sit huus haver haft, som der udi Barselseng hoes ham er kommen hvilket alt Øfrigheden er bleven utilkiendegivet, samme Barn skal og have været et Uegte Barn, hvilket hans Søn Johannes Jansen for egte barn udi Bergen haver ladet døbe; samme qvindemenniske er og fra ham draget; og kongens Bøder saaledis forspildis, thi stevnis Jan Hetlevig til strafs lidelse efter loven og hans Søn *Johan Jans/øn ligeledis til strafs lidelse;

Jan Hetlevig møtte og vedstod Sigtelsen, ligeledis hans Søn Johannes; tilstod Sigtelsen at Qvindemennisket hos ham udi hands huus haver ligget i Barselseng, hvilket alt den Verslige Øfrighed af ham er utilkiendegivet, samme qvindemenniske forklarer Jan Hetleviig at have hedet Ingeborg; men hans Søn *Johan Jans/øn siger at hon skulle have hedet Kari.

Hvorimod fogeden Weilandt forklarede at saavit ham er bleven tilkiendegivet, skulle barnet til Præsten være af *Johan Hetlevig tilkiendegivet at være egtebarn; og for det samme døbt; de forklarede og eenstemmige nu at samme qvindemenniske var et letferdigt qvindfolk, hvilket hand siden af præsterne har ærfarit, og skal hendes barns fader have Været en Soldat ved nafn Knud, dog var samme qvindemenniske, fra ham dagen tilforne, førend Præsterne ham indkaldede, fra draget, og var hon fra ham med et Levende pigebarn bortreist: hand forklarede og at hon tilkiendegav for ham, da hon udi hands huus kom, at hon var egtegift, og hafde een Mand i Kongens tieniste

1716: 47

med hvem hon havde avlet et barn tilforn og dette sagde hon nu var det andet hon ved ham hafde avlet. Men ingen af dem viste hvor sam/m/e qvindemenniske nu sig opholder.

Fogeden begierede at Sagen til høste Tinget maatte nedsettes, da hand videre vilde lade, baade hoes præsterne og andre, Sagen angaaende, inqvirere (Inkvirere = etterforske, undersøke, lede forhør, utspørre); hvilket Retten concenterede.

Benjamen Nævermand haver ladet stevne Lars Grinden (Grindem?), boende nu paa Hendøen at betale sig resterende 1 rdr; med Processens Omkostning.

Henrik Hielmen møtte paa dend indstevntis Veigne at hand gandske benegter denne sigtelse, foregivende samme at have betalt.

Citanten paastod at dend indstevnte derpaa maatte aflegge sin eed, at hand denne 1 rdr ej skyldig er, eller den med Varer eller andet betalt haver.

Afsagt.

Lars Hennøen forlegges til nestholdende høsteting personlig at møde og Sigtelsen sig ved ed at fralegge; eller og Citanten Benjamen Nævermand bliver tillat bekræftelses eed udi Sagen om Søgningens vished at giøre, alt til videre Sagens paakiendelse.

Dernest blev proponerit samme qvæstioner angaaende strandsiddere, pebersvenne, huusmænd, Ledige karle etc som efter forordningen kunde skatte, enten 4 rdr, 2 rdr, eller 3 mark, for disse tvænde Mænd af Domkirke Sogn Jan *Hetlevis og Johan Jansøn Hetlevig, som paa forrige Skibbreder og tilholder af Retten deris Sandhed derom edelig at sige: hvorom de edelig forklarede at udi deris Sogn ingen af slige persohner findes.

Nok blev indkaldet de Mænd af Herløe Sogn Nils Heggøen og Nils Sæle, og af Mælands Sogn Mons Frechau og Magne Fosse: hvorom de edelig forklarede at udi deris Sogn ingen af saadanne findes.

Derefter blev publicerit Iver Olsøn Oens udgivne Skiøde til Johannes Olsøn Rogn paa 6 merker fisk udi Rogn dat/erit Frechau d/en 1 Aug/ustij 1716.

Johannes Olsøn Rogns udgivne Skiøde til Iver Olsøn Oen paa 6 merker fisk udi Rogn dat/erit Frechau d/en 1 Aug/ustij 1716 ./.

Siden blev paaraabt om flere vare tilstæde, som i rette havde Sager indstevnt, og nu vilde gaa i Rette, men som ingen indfandt sig blev Tinget dennesinde ophævet.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 3 Augusti er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage-Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende udi Stiftbefalingsmand Undals fraværelse, hands beskikkede fuldmegtig Tiener S/igneu/r Jens Wonsen, Velædle Vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Elling Worland, Ole Børnæs, Stephen Aagotnæs, Wincents Hambre, Lars Yttvet for Ole Eide, Grim Midtvet for Peder Laakøen, Nils Nipen for Nils Sechingstad, Aamund Børnæs, tillige med Bøidelensmanden Nils Bildøen,

Hvorda, efterat Retten var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høi øfrigheds befalinger, som fol/io 39 findis extraherede - dernest blev publicerit.

H/er/r Otte Warbiergs udgivne bøxelseddel til Iver Mikkelsøn paa 2 p/un/d fisk udi Nore Fielde, dat/erit Sunds Præstegaard d/en 16 Aprilis 1716 ./.

Zidsele Christiansdatters udgivne bøxelbrev til Nils Johansøn paa 1/2 Vog 6 merker fisk udi Langøen dat/erit Bergen d/en 20 Januarij 1716 ./.

Magdalena S/a/l/ig/ Smidts udgivne bøxelseddel til Ole Knudsøn paa 18 merker fisk udi Fiereide dat/erit Bergens Bispegaard d/en 29 Febr/uarij 1716 ./.

Knud Baches udgivne Gavebrev til Wincents Hambre paa halveparten udi en brurekrage af Sølv, Vurderit 20 rdr, dat/erit Buchen d/en 3 Aug/ustij 1716.

Ditoes udgivne gavebrev til Lars Ols/øn Dale paa den anden halvepart, dat/erit Buchen d/en 3 Aug/ustij 1716.

1716: 47b
 
 

D/en 4 Augusti blev Retten igien sat sammesteds undtagen Peder Laachøen Nils Sechingstad, som i dag selv møtte af Laugrettesmændene, og Erik Aagotnæs udi den afdøde Ole Eides sted.

Dernest blev publicerit.

Ole Christophersøn Kouslands tillige med Nils Mikkelsøn Sangolts og Salamon Christophersøn Søre-Fondes udgivne Skiøde til Mikkel Jensøn Kousland, paa 15 merker Smør og 15 merker fisk udi Gaarden Kousland med underliggende og tilliggende Laxevaag, dat/erit Buchen d/en 4 Aug/ustij 1716 ./.

Derefter blev samme qvæstioner formerede for disse tvende Mænd af Sunds Sogn Grim Midtvet og Nils Nipen angaaende om her udi Schibbredet kunde findis eller fantes Strandsiddere, ledige Karle, Pebersvenne, huusmænd etc, om hvilke forordningen mentioner, der kunde betale udi Skat 4 rdr, 2 rdr eller 1/2 rdr, og tilholdte samme deris forklaring eedelig at aflegge for Tinget ? hvilken de og giorde at ingen af saadanne persohner udi deris Sogn fantes som skatte kunde, ej heller nogen som nogen saadan Næring brugte undtagen Abraham Wessel en Borger i Bergen og den priviligerede Gastgiæber, hvilke den allernaadigste udgangne forordning for saadan Udgift, selv excipere:

Samme proposition blev og giort for de tvende Mænd af Fields Sogn, Lars Trengereid og Nils Søre Biørøen; hvilke derom eedelig forklarede: at af saadanne personer ingen findis udi deris Sogn undtagen Thommes Olsøn, een ledig Karl, holdende til paa Bildøen, der lever af at Opkiøbe en baad fisk at selge i Byen, og den priviligerede gastgievers folk af Kongshafn:

D/en 5 dito blev Retten igien Sat sammesteds med foranførte, hvorda blev publicerit

Zidsele Rues (Rües) udgivne bøxelseddel til Nils Simens/øn paa 1/2 Vaag fiskes Leje udi Hagenæs dat/erit Bergen d/en 9 Novembr/is 1715 ./.

Magdalena S/a/l/ig/ Mag/ister Nils Smeds udgivne bøxelbrev til Ole Tostensøn paa 1 qvarter Torsk udi Telnæs, dat/erit Bergen d/en 6 Maj 1716.

Zidsele Christiansdatter Rues udgivne bøxelbrev til Halver Mikkelsøn paa 1/2 p/un/d Smør og 6 merker fisk udi Søre Echerhofde dat/erit Bergen d/en 2den Martij 1715 ./.

Peder Endresøn Hambres og Kari Nilsdatters udgivne gavebrev til hin anden, at hvo hin anden overlever skal nyde forud hin andens halve hovetlod, dat/erit Buchen d/en 4 Aug/ustij 1716 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne og hafde da

Marrite Geitanger ladet stevne sin landbonde Halvor Andersøn Geitanger at betale sig resterende Landskyld for et aar af aaret 3 merker og erstatte sig denne Processis Omkostning.

Halver møtte og vedtog Stevnemaalet sig loulig at Være forkyndt, ligeledes vedstaaende Sigtelsen; men hand forklarede at ham resterer for *tilbagivelse af Bøxel for den part af Geitanger hand blev tildømt for sin Lauret *af (at) afvige: thi blev ham tilspuurt om hand ikke var betalt bøxelen igien ? hvortil hand svarede at det paa ham ej mere er betalt end 1 rdr 3 merker, da hand dog derfore skal have udgivet 4 rdr: hvilket Citantinden her negtede og paastod sin betaling efter Landskyldtaxten og hands egen tilstaaelse af gielden og denne Processis Omkostnings erstatning.

Afsagt.

Som Halver Geitanger ej kand fragaa at hand jo Citantinden Marrite Getanger er pligtig et aars Landskyld 1/2 Rdr, men allene foregiver, at ville decortere (Dekortere = gjøre fradrag, gi avslag) det udi en anden resterende Bøxels tilbagegivelse, hvilket Citantinden siger sig gandske om at være uafvidende, da kand Retten ej andet end tilfinde Halvor Getanger at betale Citantinden de ham søgende og af ham selv tilstaaende 1/2 Rdr med 2 merker i Processens forvolte Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven: Skulle Halvor Getanger sam/m/e sig om Bøxelens Søgnings tilbagegivelse hoes Citantinden nogen *Rat (Ret?) at have, da

1716: 48

vil hon derom med a parte stevnemaal søges, saasom nu ingen Contrastevning i Sagen er tagen, langt mindre paastaaet at tages, hvorda derom skal kiendis hvis lou og Ret medfører.

Anders Toften haver ladet stevne sin stevsøn Thommes Nilsøn for Voldsom adfærd imod ham udi hands eget huus, hvor ermelte hands Stiffsøn Thommes Nilsøn haver med en stoer steen banket og slaget paa hands Stue døer, og da hand ikke kunde faa dørren sønder til stuen rev hand dørren med handemagt saa laaset og hagen drev ud, til strafs lidelse efter loven, og da hand ermelte Thommes Nilsøn Var indkommen, slog hand Citanten ned imod gulvet, trev dernest til hands fiskesnøre og vilde borttage, hvilket Citanten ikke ...ste vilde, og som hand derudi holdt fast, trekte Thommes Nilsøn ham igiennem dørren derefter og ud paa marken, til Vidne der om Ole Pedersøn Nortofte.

Thommes Nilsøn møtte og vedtog loulig at være stevnt i Sagen, vedstoed Sigtelsen, undtagen at hand ej havde Kast ham imod Gulvet i stuen; og var aarsagen dertil at hands Stiffader Citanten ej ville levere ham fiskesnøret, hvilket foraarsagede ham til denne iver.

Retten tilspuurte Thommes Nilsøn om hand ikke Viste at Citanten var hands Stiffader og hand var ham ald ære, som fader, skyldig ? hvortil hand svarede; at saasom hands fader ej vil ære ham, saa var hand ej pligtig at ære ham igien.

Citanten paastod straf, efter loven, over sin *Sønds formastelige adfærd.

Dernest blev Vidnet Ole Pedersøn Nortoft tilspuurt om hand var stevnt til at aflegge sit Vidnisbyrd i denne Sag; hvortil hand svarede ja. Ligeledis tilstod Thommes Nilsøn at Være stevnt til at anhøre dets forklaring: hvorpaa Vidnet blev tilholdet sin edelig deposition for Retten at aflegge, efterat Eeden først var bleven ham forelæst, om hand haver seet Thommes Nilsøn at have slaget Citanten hands fader imod gulvet udi hands stiffaders egen stuen; hvortil hand svarede, at hand ikke har seet, eller var i stuen da dette som hand spørges om skall være ham uafvidende passerit; og derom slet intet er vidende.

Og som Citanten ej forlangede at føre andre Vidner udi Sagen, ej heller havde Thommes Nilsøn Videre til sin befrielse efter Spørsmaal af Retten at sige eller indføre lade.

Afsagt.

Som dend indstevnte Thommes Nilsøn ej benegter sin formastelige gierning, øvet paa sin Stiffaders Anders Toftens Huusdør med huuses opbrydelse og laases sønderbrydelse sampt indbrydelse udi hands stue, og Citanten Anders Toften derom paastaar satisfaction over sin Stiffsøn af Retten efter Loven, da kand Retten ej fravige Lovens 6te Bogs 14 Capitels 4 art/icul og i følge af den tildømmer Thommes Nilsøn at bøde for Herverk 3de 40 Lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven og conform med samme bogs og Capitels første Erstatte derforuden den forvoldte skade med indbrydelse efter 2de Uvillige dannemænds sigelse og betale denne processis Omkostning derforuden med 1/2 rdr, alt at udredis og efterkommes inden 15 dager under Nam efter Loven men som ej ham kand overbevises at have slaget sin Stiffader saa kand ham ej heller nogen straf af Mangel paa bevis derfore imputeris (Eng.: Impute = tilregne, regne, tillegge, beskylde).

Kaare Wixøen haver ladet stevne Nils Hammersland fordi hand har skieldet ham for en skielm, samme enten at afbevise eller blive den samme hand ham for haver skieldet, og betale der-

1716: 48b

foruden denne Processis Omkostning. Til vidner udi Sagen havde Citanten ladet indkalde Asser Kausland og Wincents Sangolt item indkaldet Nils Hammersland til Vidnisbyrdenis forklaringer at anhøre.

Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne efter paaraabelse.

Stevnevidnerne Thommes Schoge og Ole Kousland afhiemblede edelig for Retten at have stevnt ham med nu i løverdags 3 Ugers Varsel til dette Ting og for denne Sag og talte med hands Kone for hands boepæl.

Citanten begierede de indstevnte Vidner nu maatte edelig afhøres: hvorpaa blev fremkaldet først Asser Kousland, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd saaledes forklarede: at da hand tillige med det andet Vidne og flere Mænd Være forsamlede paa Glæsnæsholmen udi Toskefiskeri i S/igneu/r Wessels Borrestue, hvor de kand faa til kiøbs Øle og drikke Vare og Noget lidet havde drukket, hørde hand at Nils Hammersland skieldede Kaare Wixøen uden given aarsag for en skielm, men om der var passerit dem noget imellem tilforne ved hand ikke om ikke heller hørte hand Kaare at tiltale Nils Hammersla\n/d igien.

Det andet Vidne Wincents Sangolt blev dernest indkaldet som medens det andet eller første Vidne aflagde sin forklaring var udvist, hvilket nu for Retten blev tilholdet sin edelig forklaring at giøre, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede eenstemmig som forrige Vidne.

Afsagt.

Nils Hammersland forelegges laudag til nestholdende ting at møde og svare til Sagen, sampt ærklære sig imod de allerrede førte Vidnisbyrd, alt til endelig paakiendelse i Sagen.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 6 Augusti er holdet almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende udi Stiftbefalingsmand Undals loulige forfald hands tilskikkede fuldmegtig tiener S/igneu/r Jens Wonsen, Velædle og Velbyrdige Wice-Laugmand og foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Lars Dyngeland og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mikkel Tittelstad, Tore Bratland, Poul Bynæs, Iver Birkeland for Mogens Houkeland, Mons Fyllingen, Rasmus Nedre Dyngeland, Tore Lone og Torgier Birkeland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten udi deris Majes/te/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed og ædruelighed advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger og Høiøfrigheds befalinger som fol/io 39, findes extraherede. Dernest blev publicerit.

Nicolai Christian de Bærenfelts udgivne pante obligation til S/igneu/r Poul Raunsdorf paa 500 rdr, hvorfore er pandtsat Nobis Kroug dat/erit Bergen d/en 8 Aprilis 1716 ./.

Lars Friderichsøn(s) udgivne Skiøde til Friderich Larsøn paa 1/2 løb Smør og 1/4 huud udi Schage, dat/erit Schage d/en 17 Febr/uarij 1716.

Jacob Widings udgivne bøxelbrev til Lars Olsøn paa 1/2 løb Smør udi Samdal, dat/erit Liuse-Clostret d/en 22 Maj 1716.
 
 

Lector Bornemands udgivne bøxelbrev til Lars Johansøn Klungervold paa 1/2 løb Smør og 1/2 faar udi Hoverstuun, dat/erit Berg/en d/en 22 Apr/ilis 1716.

Rector á Møinichens udgivne bøxelseddel til Lars Hansen paa 12 Kander Malt udi Hoverstuun, dat/erit Bergen d/en 4 Apr/ilis 1716.

1716: 49
 
 

Johan Garmands udgivne Bøxelseddel til Nils *Jørgesøn Giellestad paa 1/2 løb Smør 1/4 t/ønne Malt og 1/8 huud udi Birkeland dat/erit Bergen d/en 22 Maj 1716 ./.

D/en 7 dito er Retten igien sat sammestedz med forhen specificerede, hvorda blev publicerit.

Johannes Poulsen Abbeltuns udgivne bøxelbrev til Nils Johansøn paa 18 merker Smør udi Sætre, dat/erit Søreide d/en 7 Aug/ustij 1716 ./.

Zidsele Nilsdatters udgivne Skiøde til Lars Halversøn paa 18 merker Smør og 1/4 t/ønne Maltis landskyld udi Flesland, dat/erit Søreide d/en 7 Aug/ustij 1716 ./.

Mag/ister Nils Smeds udgivne bøxelbrev til Ole Jacobs/øn paa 1/2 løb S/mør 1/2 huud og 1/2 qvarter Malt udi Kirke Birkeland, dat/erit Phanøe Prestegaard d/en 11 Apr/lis 1691 ./.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Torgier Larsøn paa 1 løb S/mør 1 huud og 2 Mæler Malt (Gard ikkje nemnd) dat/erit Bergen d/en 5 Januarij 1707 ./.

Poul Raunsdorffs udgivne Skiøde til Velædle Nicolas de Berenfelts og hands frue paa det nederste Calfarie med mere som ordlydende udi Skiøde-Protocollen findis indført under fol/io 77 samme er daterit Bergen d/en 8 Aprilis 1716 ./.

Hans Schreuders udgivne bøxelbrev til Hans Thommes/øn paa 9 1/2 merker Smør udi Jellestad, dat/erit Bergen d/en 9 Martij 1709.

Brite (Berte) Christina Schreuders udgivne bøxelbrev til Hans Christophersøn paa 3 skilling udi Giellestad, dat/erit Bergen d/en 19 Decembr/is 1705.

H/er/r Cammer-Raad Schreuder lader med contrastevning daterit Mielde d/en 9 Maj 1716 indkaldet S/igneu/r Won Vida til endelig liqvidation, hvilken blev læst.

Jacob von Wida møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne.

Mons/ieu/r Badscher paa H/er/r Cammer Raad Schreuders Veigne møtte og producerede H/er/r Camer Raad Schreuders contra-Reigning, hvorefter Jacob von der Wida til hannem skal blive skyldig dend summa 3703 rdr 20 s/killing; og til H/er/r Cammer Raad Schreuders Krafs rigtigheds udviis, da refererede comparenten sig til Mons/ieu/r von der Vidas Reigning og hands derudi giorte tilstaaelse om de tvende Obligationers summa, bogskylden angaaende og den deraf efterstaaende interresse, da producerede hand iligemaade een af H/er/r Cammer Raad Schreuder Jacob von der Wide og Mikkel Normand indrettet igiennemdraget og forseiglet, sampt underskrevet Bog forseet fremmen og bag med det da dertil forordnede stemplet papiir; bekreftende de 180 rdr og de deraf resterende Renter og Omkostninger.

Da indgav comparenten een derom, imellem parterne ergangne byetingsdom. Jacob von der Wide er ellers bleven skyldig til Bærent Uldrik efter hands revers 30 rdr, hvorom Cammer Raad Schreuders Reigning udtrykkeligere Melder, men som bemelte Bærent Uldrik ved døden er afgaaen og H/er/r Cammer Raad Schreuder var en Creditor for en temmelig Capital udi hands stervboed, saa er den stervboe da tilkom\m/ende udestaaende Gield *Gield beløbende sig til 204 rdr 1 mark udlagt H/er/r Cammer Raad Schreuder til betaling og derom producerede Skiftebrevet in originali, sluttet efter bemelte Bærent Uldrik, for at vise at bemelte 30 rdr udi samme udestaaende Gield er indbereignet og H/er/r Cammer Raad Schreuder tilkom\m/ende; og refererede sig til bemelte Skiftebrev, pag/ina 32, 34 og 40: angaaende Jacob von der Wides ingivne skriftlige forset og handz foregivende om at en temmelig Capital skal være ham af H/er/r Cammer Raad Schreuder eftergiven, nemblig først 1911 rdr 64 s/killing, dernest 363 rdr, da refererede comparenten sig til den fremlagde Bog fol/io 12; hvorudi Jacob von der Wida med egen haand tilstaar at H/er/r Cammer Raad Schreuder og Mikkel Normand har betalt for ham, efter hands eds ædle Assig-

1716: 49b

nationer, som hannem imod hands haands underskrivelse i Sagen, in originali ere bleven extraderede{;} bemelte 1911 rdr 64 s/killing; det sees og af hands Reigning udi bemelte Bog fol/io 61 at hand tilstaar at blive skyldig de 3976 rdr 39 s/killing hvilke hand udi forbemelte pag/ina 12 balancerer med bemelte 1911 rdr 64 s/killing saa at hands forevinding som hand herimod vil bruge er aldeelis urigtig; i særdelished, efterdi hand ikke efter Rettens forhen ergangne kiendelse, kand bevise hands foregivende, thi omend Mikkel Normand skal have efterlat ham hans deel eller halve andeel af bemelte 1911 rdr 64 s/killing, og Magistraten paa Nordmands egen tilstaaelse, skal have grundet deris af Von der Vide i denne Ret producerede Doms slutning; da er det ikke nogen Obligation for H/er/r Cammer Raad Schreuder, i Consideration, at Nordmand kunde dispensere over sit som hand vilde og H/er/r Cammer Raad Schreuder haver ingen deel haft udi den proces, hvorom Raadstue Dommens final melder, men er hannem aldeelis Uvedkommende; den *Klotseddel, som Mons/ieu/r Von der Wide i denne Ret har producerit, for dermed, om ikke at bevise, saa dog at besmykke hands foregivende; da undrer H/er/r Cammer Raad Schreuder sig meget over, hvorledis Mons/ieu/r Von Wida bør bruge sig saadant til nøtte udi en rettergang, allerhelst, efterdi samme *klatseddel, som bagen paa af Mons/ieu/r von der Vida med mange *ciplier (Ripple = bølgeform på sandbunn i elv. Her: bølgestreker?) er Maculerit, ikke i ringeste maader giver nogen betydning, hverken til credit eller debit, enten paa von Vidas eller andens Nafn, eller specificerer nogen aar og datum; thi om H/er/r Cammer Raad Schreuder kunde have skrevet *nogte (noget) *Cipler paa den eene side og siden efter, destineret (Destinere = bl.a. bestemme) den som en ubrugelig ting {destinerit den} til et særdelis brug og von Vida den kunde have over kommet, saa kunde og buurde Mons/ieu/r von Wida ikke ved hands explication (Eksplikasjon = forklaring) og egen haands underskrivelse applicere (Applisere = tilpasse, anvende) den til denne Sag, eller noget bevis derudi: saa at denne post falder vel af sig selv; dernest de 363 rdr, da *referede hand sig iligemaade til bemelte Bogs fol/io 11; hvormed bevises at von Vida bliver skyldig til H/er/r Cammer Raad Schreuder og Mikkel Normand 363 rdr; men at samme summa, skal efter hands foregivende, være ham efterlat, tilstaar H/er/r Cammer Raad Schreuder ham ingenlunde; saa skal ej heller bemelte von der Vide kunde bevise hands sigende herudinden; Og for at vise Retten og overbevise Mons/ieu/r von Vida at hand er pligtig at svare Renter af Bogskylden ligesom efter Obligationen, da *referede comparenten sig til bemelte Bogs fol/io 60, hvor Won Vida med egen haands underskrivelse tilstaar at svare Renter 5 pro Centum aarlig; Saavel af de udi Cammer Raad Schreuders Reigning specialiter anførte 1700 rdr, saavelsom den øfrige bogskyld, thi efter bemelte fol/io 60, hvor Cammer Raad Schreuder og Mikkel Normand af Von der Vida tilstaaes Renter af den der balancerit 3545 rdr 81 s/killing; da

1716: 50

befindes det at bemelte 1700 rdr der udi er indbereignet eller den Reigning indbereignet; thi paa betalingen har vel Von Vida anført at have leverit 80 st/ykker Røt og guult Klæde, for den summa 1920 rdr og 60 stykker guult Baj (Norsk Hist. Leksikon: Bai el. boi = tykt, grovt og løstvevd ullstoff i lerretsbinding, loddent på ene siden og glatt på den andre) for 1080 rdr, men som 80 st/ykker \Klæde/ og 36 st/ykker Baj blev dennem strax efter af Obriste Hein, efter General Commissariatets ordre fratagen til betaling paa hvis (det som) von Wida var skyldig til hands Majes/te/t, har von Vida i steden derfor under hands haands udi bogen fol/io 62 tilstaaet dem bemelte 1700 rdr og ligesom hand var pligtig efter forhen alligerede Bog med formeld at svare Renter af Capitalen førend klædet blev leverit, saa er hand og pligtig at svare Renter siden den tid Klædet dennem blev frataget og hand selv gielden bandt; i det øvrige henstillede comparenten Sagen til Rettens Dom og kiendelse, og i særdelished at von der Vida bør betale Capital, Renter, *samp processens Omkostning, som tilstrekkelig kand ansees.

Afsagt.

Sagen udsettes til førstholdende ting her i Schibbredet holdet, at von Vida end engang kand indkaldes sin demonstration imod H/er/r Cammer Raad Schreuders anførte at giøre, hvor ham og imidlertid kand meddelis Copie af det indførte og i rettelagde, til Sagens nermere og endeligere opliusning om hand det forlanger, imidlertid vil og forrige afsigt efterleves.

D/en 8 dito Retten igien sat sammesteds med foranførte, undtagen Ole Øfre Totland sad for Rasmus Nedre Dyngeland, og Ole Raae for Torgier Birkeland, hvorda blev publicerit.

H/er/r Søren de Finis udgivne Skiøde til Wincents Salamons/øn paa 13 merker Smør og 9 Kander Malt udi Noreide, dat/erit Phanøe præstegaard d/en 4 Junij 1716.

Dito har udgivet et skiøde til Johannes Monsøn paa 13 1/2 merker S/mør og 9 Kander Malt udi Nordeide, som samme tid blev publicerit af dat/o Phanøe Præstegaard d/en 4 Junij 1716.

Nils Smeds udgivne bøxelbrev til Anders Madhop paa *paa 1 løb 6 merker S/mør dat/erit Bergen d/en 4 Junij 1716 ./.

Peder Hofmands udgivne bøxelbrev til Nils Christophersøn paa halveparten udi Myhr, dat/erit Berg/en d/en 14 Apr/ilis 170? (Siste talet vanskeleg å tyda - muligens 3).

Daardi Larsdatter(s) Skiøde udgivet til sin Søn Salamon Halvorsøn og hands Huustrue og Børn paa 1 pund 3 merker Smør 12 Kander Malt og 1/4 huud, dat/erit Søreide d/en 7 Aug/ustij 1716.

Dernest blev Sagerne foretagne, og havde da.

Bøidelensmanden Lars Dyngeland ladet stevne Baar Lund efter udsteed Bøiderykte til at anhøre Barbro Haakensdatter Hatlestads og Astridt Larsdatters forklaringer om hvad Baar Lunds Koene for dem kand have aabenbaret om samme sin Mands adfærd og omgang med hende, alt til et Tingsvidnes erholdelse.

Baar Lund møtte for Retten og Vedstod at være loulig stevnt til at anhøre disse Vidners forklaringer: Begge Vidnerne vedstode og at Være stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrder og forklaringer i denne Sag.

Barbro Haakensdatter blev derpaa fremkaldet for Retten og tilhold sin Sandhed at aflegge ved sit eedelige Vidnisbyrd; hvorpaa hon for Retten aflagde sin Corporlige ed, efter eden for dem begge var oplæst, og det andet vidne var udvist medens Barbro Haakensdatter Vidnede, om sit sandferdige Vidne og forklarede: at da hon kom til Baar Lunds Koene paa Gaarden Lunds hiembærende med sig et stak som hende af Baars pige var laant, spuurte hon hvor Baars Koene Marrite Jansdatter levede; da sagde hon hvorledes skal jeg leve, de haver ikke bedre givet mig, jeg haver faaet en Kage med

1716: 50b

søde krydder paa og peber udi hvoraf jeg har faaet ondt, lever jeg saa skalt det nok spørgis, døer jeg saa er jeg forgivet og levede hon fra ondsdagen som attestantinden var hoes hende og til fredagen da dødde hon, men hvem dend tid Var hoes hende ved hon ikke.

Dernest blev fremkaldet det andet Vidne Astri Larsdatter, som tilforne var udvist medens det første vidne aflagde sin forklaring; hvilket efter edens afleggelse forklarede: at som h/on kom drivendes om morgenen med Smalerne og var kommen ner ved huuserne af Baars part, møtte hende Baars Søn, sigendes, min Moder haver faaet meget ondt, hvorpaa attestantinden saasnart hon faarene havde uddrevet og var kommen til gaarden igien, gaar hon udi Baars ildhuus først og derfra udi stuen, hvor Baars Koene laaeg heftig Siug udi sengen, som sagde til hende Hils din Madmoder fra mig og sig hende mange tusinde gode netter Vi findis aldrig mere paa denne Jord; Gud Velsigne hende og alle de Jeg haver omgaaes med,! men Gud naade dem for mig; dog blev ingen hvem det Var, *nanvgivet.

Mons Olsøn Lund som og udi samme Sag Var stevnt til at Vidne fremstod og for Retten og efter eedens afleggelse forklarede: at hand herom indtet er vidende, saasom hand ej var hoes hende eller i deris huus; ej heller blev hand hentet til hende i hendes huus.

Vice Laugmand Weilandt begierede tid til at faa stevnt Mons Olsøns Koene til første Ting: som blev bevilget.

Henrik Bruus haver ladet stevne Mette Myren, fordi hon har skieldet ham for tyv og tillagt ham at have staalet 70 rdr 3de Guldringer og 1 par Klede, 5 sølfskeder, enten samme at bevise eller lide straf derfore efter Loven; til Vidne derom haver hand ladet indkalde Giertrud Skare, Lars Schares Koene, Nils Schares Kone Ane, og Nils Myrens datter Ane Nilsdatter, at samme grove beskyldning ham af Mette Myren er tillagt, til at vidne.

Mette Myren møtte ikke ej heller nogen paa deris Veigne; ikke heller Vidnerne.

Stevnevidnerne Ole Raa og Salamon Grimstad afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt dem lovlig til dette ting baade Mette Myren for Sagen og Vidnerne til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag undtagen Salamon som forklarede ej at have været med oppe udi Gaarden.

Sagen henvises til Loulig stevnemaal.

Videre blev fremkaldet her for Retten fire Mænd af Phanøe Gield hvoriblant een var af Domkirkesogn, navnlige Tollef Hope, Johannes Birkeland, Goute Flesland, og Halvor Biørndal, hvilke blev tilholdte deris edelige forklaringer at Giøre om herudi Schibbredet og Sognerne findis ledige karle, pebersvenne, strandsiddere og Huusmænd etc som efter den allernaadigste udgangne Skatte forordning kunde skatte aarlig enten 4 rdr, 2 rdr eller 1/2 rdr; alt under vedbørlig Strafs lidelse om anderledis skulle, i sin tid befindes end af dem forklaret er: hvorom de aflagde deris eed at af saadanne Personer ingen hoes dem findes undtagen huusmænd som tigger; saa og Benoni Echof, som bor paa Damsgaards grund og lever af ølsal.

Opsidderne paa Gaarden Flesland som er af Jordskyld To løber, navnlige Lars Goutesøn, Lars Halvorsøn, Ole Larsøn, Goute Lars/øn og Enken Guri Christophersdatter, fremkomme for Retten og tilspuurte tilstæde Værende Almue og Laugrettet, om dem ikke er vitterligt og udi frisk minde, at deris Gaardeparters Lader med sin fulde Grøde af høe og Korn og tvende Huus derforuden, blev af en Ulykkelig Ilds Vaade 5 Uger for Juul 1715 udi Aske Lagd ? hvortil Almuen og tilstædeVærende Laugrett svarede at hvad af Opsidderne proponerit er, sig udi alle Maader sandferdig forholder, det de Vel Vidende for Gud og ald Øfrighed kunde og Vilde bevidne dette

1716: 51

hvad for Retten passerit er, begierede Opsidderne paa Gaarden Flesland, til Tingvidnes erholdelse under Rettens haand og Seigl beskreven.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 10 Augusti er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Reistad, nærværende udi Stiftbefalingsmand Velbaarne Undals absence hands befuldmegtig tiener Mons/ieu/r Jens Woensen, Velædle vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Anders Ascheland, Ole Eide, Haldor Wichno, Knud Vikno, Stephen Eide, Børge Rønhofde, Hans Rønhofde, Mons Ascheland og Elling Houge med mere Tingsøgende Almue;

Hvorda efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed og ædruelighed advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds anordninger og Befalinger, som fol/io 39 findes extraherede - dernest blev publicerit.

Elisa Catharina S/a/l/ig/ Wolptmands udgivne bøxelbrev til Aschild Olsøn paa 7 1/2 skilling udi Loftaas hvorfore er betalt bøxel efter persohnens sigelse, efter tilspørgelse af Retten 10 rdr, dat/erit Berg/en d/en 17 Aprilis 1716 ./.

Mad/a/me Maria Macodies udgivne bøxelbrev [til] Simon Siursøn paa 18 merker S/mør og Nie Kander Malt udi Niaastad, dat/erit Berg/en d/en 23 Jun/ij 1716.

H/er/r Claus Schavenii udgivne bøxelbrev til Rasmus Magnesøn paa 1/2 løb udi Hougsberg dat/erit Hougs Præstegaard d/en 5 Febr/uarij 1716 ./.

Anders Bastesøn Røisetters udgivne bøxelbrev til Aschild Daltvet paa 1/2 løb Smør og 12 Kander Malt udi Daltvet, dat/erit Røsetter d/en 4 Februarij 1716.

Stephen Simens/øn Ravnangers udgivne bøxelseddel til Erik Eriksøn Kaalaas, paa 22 1/2 merker Smør udi Daltvet, dat/erit Rafnanger d/en 21 Martj 1716 ./.

Cathrina de Creqvi S/a/l/ig/ Peder Lems udgivne Bøxelbrev til Ole Olsøn paa 1/2 løb 18 merker Smør og 1/2 faar udi Watle, dat/erit Bergen d/en 27 Decembr/is 1706 ./.

Ole Monsøn Birkelands udgivne Skiøde til Elluf Johansøn paa 18 2/3 merker Smør og 1 1/2 Kande Malt udi Søre-Røvem, dat/erit Reistad d/en 10 Augusti 1716 ./.

Elisa Catharina Wolptmands udgivne Bøxelbrev til Baste Johans/øn Tuenæs paa 7 1/2 merker udi Schierping, dat/erit Bergen d/en 27 Apr/ilis 1716 ./.

H/er/r Claus Schavenii udgivne bøxelseddel til Fabian Nilsøn paa 1/2 løb Smør og 12 Kander Malt udi Schistad, dat/erit Hougs Præstegaard d/en 23 Aprilis 1716 ./.

D/en 11 dito Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev publicerit

Peder Nilsøn Hannesdals udgivne Skiøde til sin Søn Jacob Peders/øn paa 12 merker Smør udi Wefle, dat/erit Reistad d/en 10 Aug/usti 1716 ./.

Baste Røskelands udgivne Skiøde til Magne Mons/øn paa 14 merker S/mør og 1/2 t/ønne Malt udi Houge, dat/erit Reistad d/en 10 Aug/usti 1716 ./.

Siden blev samme propositioner angaaende ledige Karle, pebersvenne, Huusmænd etc: som efter forordningen skatte kunde enten 4 rdr, 2 rdr eller 1/2 rdr giort for disse fire Mænd af Gierstad og Hougs Sogn Magne Houge, Jacob Wefle, Nils Mit Mielde og Mons Vikne ? hvilke til samme qvæstioner svarede eedelig for Retten at ingen af saadanne persohner findis i deris Sogn undtagen Een, som armod driver til at tigge.

Og som ingen Sager enten af Kongens eller andres til paakiendelse Vare indstevnte, blev Retten dennesinde paa dette Sted ophævet.
 
 

Anno 1716 d/en 12 Aug/usti er holdet almindeligt Sommer skatte og Sage-Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Arne, nærværende udi Stiftbefalingsmand Undals absence hands befuldmegtig Tiener Jens Woensen, Velædle Vice Laugmand Weilandt

1716: 51b

Bøidelensmanden Børge Selviig og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Erik Aalmaas, Stephen Qvame, Tørris Aarne for Mons Blindem, Ole Taqvam, Knud Berge, Ole Sandvigen, Jens Taqvam Nils Hougland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Tinget var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgivne forordninger og Høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 39 findis extraherede: dernest publicerit.

Jens Hiermands udgivne Pante-Obligation til Mad/a/me Smidts paa 76 Rdr, hvorfore er pantsat hands iboende huus udi Store Sandvigen, saavit andre ej er nermere prioriterede dat/erit Bergen d/en 18 Julij 1716 ./.

Rangele S/a/l/ig/ Hans Pedersøns udgivne termin og pante obligation til S/igneu/r Peder Ranfsberg paa 93 1/2 rdr; dat/erit Store Sandviigen d/en 24 Martij 1716, hvorfore er pantsat hendes iboende huus udi Store Sandvigen, med mere.

Magdalena S/a/l/ig/ Smidts udgivne Bøxelbrev til Ole Torbiørns/øn paa en fierding lax udi Dale, dat/erit Bergen d/en 10 Junij 1716 ./.

Maria Macodis udgivne bøxelbrev til Jens Daniels/øn paa halvdeelen udi Mikkel Indre Boges brug, dat/erit Bergen d/en 21 Apr/ilis 1716 ./.

Jacob Widings udgivne bøxelbrev til Ole Thommes/øn paa 1/2 løb S/mør og 1/2 faar (Gard ikkje nemnd) dat/erit d/en 31 Decembr/is 1715 ./.

Siden blev forrige qvæstioner for disse efterskrevne Mænd af Brudvig, Hougs og Aasene Sogn, nafnlige Anders Hane, Nils Jabne, Anders Songstad, Haldor Songstad, Jens Ullesetter, Johannes Jordal, giort om nogen ledige Karle, Pebersvenne, Huusmænd etc udi deris Sogne findes, som efter forordningen skatte kunde enten 4 rdr, 2 rdr eller 1/2 rdr ? hvortil de svarede: at ingen udi deris Sogne findes af saadanne, undtagen Lars Grøtaaen, som aarlig kand skatte 1/2 rdr, dog forklarede de af Aasene at de ingen forklaring om Sandvigen kunde giøre, hvilket alt Eedelig af dem blev afsagt for Retten.

Severiin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Mons Halstens/øn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Blindem dat/erit Bergen d/en 9 Octob/ris 1715 ./.

Marrite Knudsdatter Herlands tillige med hendis Lauværge Ole Hoelis udgivne Skiøde til Mons Olsøn Herland paa 1 p/un/d 3 merker Smør udi Herland, dat/erit Herland d/en 6 Octob/ris 1708.

Iver Teilands udgivne Skiøde til Stephen Jens/øn Toft paa 9 merker Smør udi Hylche, dat/erit Yttre Arne d/en 12 Aug/usti 1716.

Iver Teilands udgivne Skiøde til Gregorius Mons/øn Toft paa 9 merker Smør udi *Hylhe (Hylche) dat/erit Yttre-Arne d/en 12 Aug/usti 1716.

Anders Teilands udgivne Skiøde til Gregorius Toft paa 1 pund Smør og 8 Kander Malt udi Toft, dat/erit Yttre Arne d/en 12 Aug/usti 1716.

Abel Murks udgivne Bøxelbrev til Lars Nilsøn paa 18 merker Smør og 1/4 t/ønne Malt udi Aasem, dat/erit Bergen d/en 23 Febr/uarij 1715 ./.

D/en 13 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev publicerit.

Rangele S/a/l/ig/ Hans Pedersøns udgivne forskrivelse til Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmand paa 200 rdr, hvorpaa er betalt 50 rdr med Renter, dat/erit Bergen d/en 28 Decembr/is 1714.

Jens Hiermands tillige med Rangele Hiermands udgivne pante forskrivelse til Johan Heming paa 98 rdr, hvorfore er pantsat deris iboende huus udi Store Sandvigen og deris ejende Jordegods paa Sundmør, dat/erit Store Sandvigen d/en 29 Aprilis 1716.
 
 

Jens Hiermand tillige med Rangele Hiermands udgivne pante forskrivelse til S/igneu/r Gunder Bærentsen Fester paa 111 rdr, hvorfore er pandtsat deris iboende huus med Reberbane, Grund og dengen, dat/erit Sandvigen d/en 28 Aprilis 1716.

Høiædle Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals Høirespective Resolution paa Rangele S/a/l/ig/ Hans Pedersøns andragende, af 17 Feb/ruar 1716 dat/erit d/en 24 Febr/uarij 1716 hvorudi hende er beskikket frihed til Gastgiæversæde der sammesteds.

Hans Jørgens/øns udgivne bøxelbrev til Ole Olsøn paa 1/2 løb Smør og 12 Kander Malt udi Søre Toppe, dat/erit Bergen d/en 15 Febr/uarij 1716 ./.

1716: 52
 
 

Ole Monsøn Indre Taqvams udgivne panteforskrivelse til Jens Mikkelsen Taqvam paa 21 rdr, hvorfore er pandtsat hands brugende og beboende part udi Indre Taqvam, skyldende aarlig 1 p/un/d Smør 1/3 faar, dat/erit Yttre Arne d/en 13 Aug/usti 1716.

Baste Garnæsses og Johannes Tvetens udgivne Skiøde til Anders Johansøn Tuenæs paa 1 p/un/d 1 mark Smør udi Tuenæs, dat/erit Yttre Arne d/en 13 Aug/usti 1716.

Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens, og hafde da

Bøidelensmanden Børge Selvig, til deris Majes/te/ts interressis beobagt ladet stevne Hans Hansøn Houchaas og Siur Sogni holdende til paa Selvig for øvede Slagsmaal alt til deris Bøders erleggelse efter loven, til Vidne Hans Olsøn Houkaas og Johannes Mons/øn Euchaas (Eichaas); hvilket blev remitterit til Stiftamptmanden(s) Resolution, om den skal foretages.

Joen Halvorsøn lader stevne Ingeborg Larsdatter efter forrige tiltale: hendes Mand Erik Baarsøn møtte paa hendes veigne undskyldende hands huustrues ufostandighed og hastighed;

Citanten henstillede sin Sag udi Rettens skiøn og retsindige paakiendelse og Var Dom begierende.

Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Som Ingeborg Larsdatter for Retten haver tilstaaet det hon haver skieldet Joen Halvorsøn for Tyv, og samme af hende ej ham kand overbeviises, da kand Retten ej andet end følge Lovens 6 Bogs 21 Capit/ul 6 art/icul og i følge af den tildømme hende at blive det hon ham for haver skieldet; og bør det tillagde ej komme herefter Joen Halvorsøn eller hands erlige Navn og rygte til allerringeste forkleinelse, men være som døde og utalte, efterdi de ham selv ere blevne ubeviste.

----------

Her er 8 bumerke innteikna

----------
 
 

Stephen Danielsøn Flactvet haver ladet stevne Lars Monsøn Nore Melcheraae fordi hand haver truet ham med blodige fingre fordi hand har efterlevet sin øfrigheds ordre med at advare Børsemendene til at være færdig nat og dag naar noget paakom, og er samme Lars Monsøn selv børsemand; til Vidne derom Johannes Sætre og en Koene udi Byen.

Dend indstevnte møtte for Retten og vedstod stevnemaalet og sigtelsen;

Citanten henstillede sin Sag udi rettens hender; dog vil hand ikke søge hands Ulempe men selv recommenderer ham til det beste, dog paastod sin betaling for Processens Omkostning.

Afsagt.

Siden Citanten selv intercederer (Intercedere = gå imellom, skride inn, megle) for Lars Monsøns Ufærd og strafskyldighed, men allene andre til excempel herved vil vise at hands ærende efter øfrigheds ordre bør med ærbødighed imod tages og hand som frembærer dem ej med Uhøflighed at bør begeignis (Tysk: begegnen = møte), da tilholder Retten Lars Monsøn her for Retten at giøre Skafferen Stephen Danielsen offentlig afbed, med alvaarlig advarsel derhoes at endtholde sig fra saadan og anden usømmelighed, saafremt hand ej vil vente sig lovens haarde straf, derforuden tilfindes hand at betale Citanten denne anvendte Omkostning med 2 merker danske inden 15 dager under Nam efter loven.

Lensmanden lader stevne Børge Brynnelsen og Thrine Buchholdt efter forrige tiltale.

Ingen af de indstevnte møtte ej heller nogen paa deris Veigne;

Stevnevidnerne Stephen Flactvet og Erik Jordal, afhiemblede med Eed og opragte fingre at have stevnt dem loulig til dette Ting sted og dag og for denne Sag;

Lensmanden paastod Dom over dem efter Loven, efterdi de ingen indsigelse giør efter laudags foreleggelse.

1716: 52b

Afsagt.

Børge Brynnelsen og Thrine Buchhold, der først ere loulig stevnte, og efter laudags foreleggelse ej møder, eller lader svare til Sagen, tilfindis, efter stevnemaalets paastand, for fortilig sammenleje, at bøde til sammen 3 rdr 2 merker 4 s/killing i følge af lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul inden 15 dager under Nam efter loven.

Dito lader stevne Boel Brynnelsdatter og Jacob Rasmusøn; som efter examination ej haver været hiemme, thi kand indtet imod ham foretages førend hand loulig bliver stevnt.

Mikkel Monsøn Songstad haver ladet stevne Mikkel Olsøn Songstad fordi hand har slaaet høe udi hands Skoug og Mark.

Mikkel Olsøn møtte og vedstod at samme teig ham var tilbydt og Citanten igien slaaer udi hands Skoug.

Afsagt.

Som denne Sag dependerer af besigtelse Siun og grandskning, da henvises Sagen til Aastæden.

Og som ingen flere indfandt sig efter paaraabelse der Sager hafde indstevnt eller vilde gaa i Rette, blev Retten dennesinde her paa dette sted ophævet.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 2 Septembr/is er efter Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høi-respective Resolution paa Velædle Vice Laugmand Weilandt indgivne Memorial af 18 Aug/usti 1716 holdet extraordinaire Ret udi Buchen til et forhørs erhvervelse over Ole Baches og Ole Algrøens formastelse paa Sommertinget, med et fremmet Laugret af Schiolds Schibbrede, hvorda var nærværende Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal, Velædle Vice Laugmand Weilandt, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, som før ermeldt af Schiolds Schibbr/ede Mikkel Tistad, Tore Bratland, Mons Houkeland, Tore Lone, Torgier Birkeland, Mons Fyllingen, Poul Byenæs, Halvor Hornæs, og udi Lensmandens sted Ole Raae;

Hvorda Velædle Vice Laugmand Weilandt til et forhør havde indstevnt Ole Bache, og Ole Algrøen til at anhøre samptlige Almuens af Sartor Skibbredis edelige depositioner, angaaende deris Uskikkelige comportement (Eng.: comportment = oppførsel, framferd) imod Stiftbefalingsmandens fuldmegtig tiener S/igneu/r Jens Wonsen og fogeden Weilandt.

Og er da Ole Bache indstevnt først, til at anhøre det da Værende Laugrets Erik Aagaatnæs, Elling Worlands, Aanund Børnæs, Peder Laakøen, Stephen Aagotnæs, Nils Sechingstad, Ole Børnæs, og Wincentz Hambres edelige forklaringer om hands adfærd; og Ole Algrøen til at anhøre samptlige Almues mend af Sartor Schibbredis forklaringer om hands stempling; sampt blev og Var indkaldet de tvende Vidner Ole Knuds/øn Fiereide, og Mons Gregoriussøn Glesnæs, der vare beordrede at føre Ole Bache til Byen, edelig at forklare hvem og hvo de Vare, som med magt fratoge dem Ole Bache af Baaden.

Ole Bache og Ole Algrøen møtte for Retten og vedtoge at være louligen stevnte til at anhøre Vidnisbyrdenis forklaringer, saa og for sagen; Alle \tilstædeværende/ svarede at være stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag undtagen Bielcherøens opsiddere, men vilde dog selvillige Vidne hvad dem om denne sag er vidende. De tvende Mænd som Vare i Baaden forklarede og at være louligen stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag: Hvorpaa eeden blev for dem samptlige oplæst; og enhver tilholdet sin Sandhed at Vidne,

Og blev først fremkaldet Erik Aagotnæs, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnesbyrd forklarede om Ole Baches adfærd, saaledes: at da Ole Bache blev paaraabt at betale sine Skatter og efter den allernaadigste

1716: 53

udgangne forordning producere sit skiøde og bøxelseddel, fremkom hand med begge deele, og da Stiftbefalingsmandens fuldmegtig S/igneu/r Jens Woensen siger ham at samme Bøxelseddel ej var tinglyst, siger Ole Bache til ham igien, hand er og skal være tinglyst, hvorpaa S/igneu/r Wonsen siger hand er ikke, og meste Laugrettet den at see den ej var tinglyst som samme og \ej/ var; hvorpaa S/igneu/r Woensen med ald sagtmodighed bad ham vige bort til i Morgen saasom hand var drukken og komme saa igien og betale sin Skat; men hand blev ved at trette paa samme Bøxelseddel Var og skal være tinglyst, hvorpaa *Laugmad Weilandt beordrede 2de Mænd som skulle føre Ole Bache af Tingstuen, fra hvem da de Vilde føre ham paa dørren, hand sled sig fra og kom til tingbordet, lagde sig over bordet ved fogeden, som ham sagtmodelig tilholdte at holde sig skikkelig ved Retten, hvorpaa Ole Bache slog i Bordet, og sagde, til fogeden, meener du jeg er bange for dig \fordi du er fut/ du *tor (tør) vel Være reddere for mig end jeg for dig, hvor stor *fit (fut?) du er; hvilken forklaring for ham blev oplæst og tilstaaet sandfærdig at Være: siden begierede laugmanden at de skulle nu, siden hand ikke tilforne med gode har vildet udgaa, føre ham ud og til festningen; efterat da Ole Bache var ud ført, indkom Ole Algrøen gaaende gulvet op og ned ad murrende med sig selv og omsider udbrast med disse ord til Almuen og laugrettet, kom Kare, hvad sidder i her efter skal han føres fra os, kom lad os tage ham med magt til bagers; og hertil Var ham ingen ej heller den anden nogen anledning given. Men hvem Ole Bache af Baaden med magt optog, haver hand ikke seet; eller hørt.

Dernest blev fremkaldet Elling Worland, som efter edens afleggelse forklarede: det selv samme som Erik Aagotnæs undtagen dette, at hand ej kand erindre at have hørt de ord tale Af Ole Bache, til S/igneu/r Woensen, blegner du for mig, saa blegner jeg ikke for dig; og ej heller kand hand erindre sig andre ord af Ole Algrøen være talt, end nere i stuen; ønskede hand at fogeden var saa red i sine Boxer som hand i sine skor; dog tilstod hand, at ingen anledning i ringeste Maader den Af Øfrigheden dertil var given: ej heller har hand seet nogen tage Ole Bache af Baaden; men have hørt at Ole Landraa og Mikkel Bache skulle have \været/ de mænd som med magt optoge Ole Bache af Baaden: Mikkel nærværende svarede at have været nødt til af andre at have taget sin haand med udi Ole Bache. Ole Landraa nærværende svarede sig at have været med at tage Ole Bache af Baaden, men ej udi Baaden eller stuen.

Derefter blev fremkaldet Aamund Børnæs, som efter edens afleggelse forklarede: det samme som Erik Aagaatnæs, undtagen ej have hørt noget tale til Wonsen end disse ord, blegner du for mig, saa blegner jeg ikke for dig; ej heller disse ord, til fogeden, meener du jeg er redde for dig fordi du er fut, etc: men af Ole Algrøens ord kand hand sig ikke noget erindre: ej heller har hand seet nogen tage hand af Baaden, nemblig Ole Bache, af Baaden, men hørt at det skulle have været Mikkel Bache og Ole Landraa:

Siden blev fremkaldet Peder Laachøen, som efter edens afleggelse om sit sandferdige Vidnisbyrd forklarede: det selv samme om Ole Bache som Erik Aagotnæs undtagen ej at have hørt disse ord til fogeden talt, meener du jeg er bange for dig fordi du er fut, du tør vel være reddere for mig end jeg for dig, hvor stor fut du er; men af Ole Algrøens Ord kand hand sig ingen erindre, undtagen at hand ønskede fogeden at Være som Vaad i sine Boxer, som hand i sine skor. Ej heller har hand seet hvem der toeg Ole Bache af Baaden med Magt: men vel hørt at det skulle have været Mikkel Bache og Ole Landraa.

Stephen Aagotnæs blev dernest framkaldet, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: det selv samme som Erik Aagaatnæs undtagen de ord

1716: 53b

til Stiftbefalingsmandens fuldmegtig, blegner du for mig, saa blegner jeg ej for dig; ej heller haver hand hørt disse ord til fogeden talt, mener du jeg er bange for du er fut, du tør vel være reddere for mig end jeg for dig; og af Ole Algrøens ord, sagde hand sig indtet at have hørt; som foruden dette er og svag *at (af) tunghørelse ej heller ved hand eller haver hørt hvem samme Mænd Var, som Ole Bache af Baaden tog førend nu.

Nils Sechingstad fremstod dernest, og efter edens afleggelse forklarede: det selv samme som Erik Agaatnæs, *mej (men) ej at have hørt de ord tale til fogeden; som forhen ere specificerede. Men af Ole Algrøens ord kand hand sig ej noget erindre, undtagen ord om fogeden i stuen talt. Ej heller haver hand seet hvem som med magt optog Ole Bache af Baaden, men hørt sige det at Være Mikkel Bache og Ole Landraa.

Ole Børnæs fremkom dernest og edelig forklarede: ligesom Erik Aagaatnæs, om Ole Bache; men ej at have hørt de ord af Ole Algrøen skal Være talt; til stempling og opmuntring til Almuen at tage Ole Bache tilbagers, ej heller seet eller hørt hvem Ole Bache af Baaden skal have taget førend nu.

Vincentz Hamre blev derefter paaraabt, som efter edens afleggelse forklarede: som forrige Vidne om Ole Bache undtagen de ord talet til fogeden hvorom er spuurt, dem haver hand ej hørt; ej heller erindrer hand sig hvad ord Ole Algrøen i Tingstuen talte; ikke heller haver hand seet hvem som Ole Bache af Baaden tog med magt, men har hørt at det skulle have Vært Mikkel Bache.

Sluttelig blev disse allerrede førte Vidner under sam/m/e ed af deris Høiædle Velbaarendhed, om hands befuldmegtig tiener eller Laugmand Weilandt, ringeste anledning Ole Bache og \Ole/ Algrøen til saadan usømmelighed givet haver, endten i ord, eller andet ? hvortil de eenstemmige svarede at Øvrigheden dem med ald finlighed og godhed saavelsom alle andre begeignet (Tysk: begegnen = møtt) haver, og fra sig ej allerringeste anledning til {..?..} \øvede/ Usømmeligheder eller hastigheder af dem.

Derefter blev fremkaldet Ole Knudsøn Fiereide, som var tilsat at føre Ole Bache til festningen; fra hvem de ham af Baaden tog, til at Vidne hvem samme Mænd Være, som Ole Bache af Baaden tog: hvilken edelig forklarede ej at have seet hvem som tog ham op, saasom hand da øste baaden; men Ole Landraa og Mikkel Bache, saae hand Være dem som nermeste udi stien stod, saa og at folk havde fatt udi Boxene paa Ole Bache; men ej hvem det Var: men Ole Bache vilde selv forblive i Baaden, som med magt blev optaget, dog ej af hvem.

Mons Gregoriussen Glesnæs, som var den anden lejede Rorskar i Baaden fremstod der nest, som edelig forklarede: at Mikkel Bache Var den som tog Ole Bache i skuldrene og trek ham af Baaden; og ej kand eller haver seet nogen anden have fat paa ham ej heller haver hand hørt hvem der opmuntrede dem til denne gierning.

Derefter blev paaraabt Opsidderne af Bielcherøen Ingebrigt, Rasmus, Stephen; som bleve edelig tilholdte at giøre deris forklaringer om Samme foranførte specificerede qvæstioner, om Ole Baches, Ole Algrøens forhold, og Ole Bachis tilbage tagelse hvilke en hver for sig edelig forklarede intet om denne Sag at være vidende, saasom de ej ved Tinget den tid Vare.

Ingen af Lerøens opsiddere møtte.

Af Børnæs møtte ej nogen uden Ole og Aamund, som forhen deris edlige forklaring aflagt haver.

Af Sæle møtte allene Axer, som efter edens afleggelse svarede: sig indtet herom at være vidende i nogen Maader; ej heller var hands Grander dend tid ved Tinget; thi kand de indtet derom være Vidende.

Af Hommelsund møtte Aamund, som efter edens afleggelse forklarede sig herom indtet at Være vidende, saasom hand fra Tinget lenge tilforne var afreist.

Det samme forklarede Kaare og Erik

1716: 54

Wixøen sig indtet derom at være Vidende, saasom de alt tilforne fra tinget var bortreist:

Derefter blev fremkaldet Mons Varøen som efter edens afleggelse forklarede sig indtet derom at være vidende, saasom hand alt fra tinget var bortreist. Nils Warrøen forklarede eedelig ej derom noget at Være vidende, saasom de alt fra tinget Var affaren;

Lars Tønnevig og Johannes Tønnevig fremstod dernest, og efter edens afleggelse forklarede Lars edelig sig derom indtet at Være vidende. Johannes forklarede edelig sig ej her at have været medens dette skeede.

Vincents Trællevig fremstod dernest og edelig forklarede: sig herom indtet at være vidende, saasom hand lenge tilforne alt fra tinget var bortreist.

Mons Toft, Thomes, Ole, Anders og Jacob Nilsøn Toft møtte; og efter edens afleggelse forklarede først Mons, sig ej her at have Været, ligeledes de andre af Toft. Jacob Nilsøn forklarede ellers edelig: at have hørt Mikkel Bache være den som skal have optaget Ole Bache af Baaden; og ej hørt om de ord til S/igneu/r Wonsen og Vice Laugmand Weilandt skal Være talt, ikke heller enten oppe eller nere hørt noget af Ole Algrøen;

Derefter fremkom Ingebrigt Nordtoft, som efter edens afleggelse forklarede: sig ej derom at være vidende: uden at have hørt at Ole Algrøen og Mikkel Bache skal have været dem som haver optaget Ole Bache af Baaden;

Nils og Mikkel, sampt Nils Steensland forklarede eedelig efter hin anden; først Nils Tørresøn sig indtet derom at være vidende: Nils Johans/øn forklarede eedelig sig indtet derom at være vidende. Mikkel forklarede edelig derefter, ej om dette at være vidende:

Peder Hambre forklarede edelig derefter ej andet derom at være vidende end hand selv med eendeel andre var nere paa Bryggen for at tage Ole Bache af Baaden, men ej saa hvem som hafde henderne i ham, saasom mengden Var forstoer.

Anders Bache blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse forklarede: at have hørt af Ole Algrøen udi Tingstuen sige de skulle lade Ole Bache blive og ikke føre ham bort: men ej at være vidende hvem samme Mænd vare som Ole Bache optog af Baaden, saasom hand vare udi ting{...?...}stuen og ej ude paa Marken.

Mikkel Bache fremstod dernest og efter edens afleggelse forklarede: at da Ole Algrøen var nedkommen af Tingstuen og nere i stuedøren sagde hand, det er skam at lade Ole Bache føre til Byen; hvilket Ole Lerøen og Nils Nipen confirmerede; af hvis opmuntring hand dissverre nemblig attestanten tillige med sin Grande Mikkel Knudsøn, Mons Eide, Jens Fielde, Hans Algrøen, Ole Landraa, og flere dette fuldførte.

Mikkel Knudsøn Bache fremstod dernest og edelig forklarede: Om Ole Bache saavit Stiftamptmandens fuldmegtig tiener angaar som forrige Vidner, men ej de ord der siges at være talt til Vice Laugmand Weilandt og ej At have hørt anden opmuntre til denne gierning uden Nils Nipen, hvis raad hand disverre med de andre fuldførte, som hands grande forklaret haver:

Axer Kousland og Mikkel Kousland fremstod dernest og forklarede Axer edelig: ej derom at være noget Vidende: det samme forklarede og Mikkel Kousland edelig. Ole Kousland forklarede eedelig derefter; at have hørt nere paa Gaarden af Ole Algrøen sige til Almuen, det er ikke ret eller kand gaa an at de skal bort føre Ole Bache til festningen; men hvem Ole Bache af Baaden optog ved hand ikke, saasom hand ej var der tilstæde; men raaben og skrigen af Almuen hørte hand nok.

Ole Andersøn Glesnæs fremstod derefter og edelig forklarede: det hand herom indtet er vidende uden den dispute om Bøxelseddelen.

Peder Halversøn Øfre Golten forklarede edelig: sig derom ej noget at Være vidende, saasom hand laaeg i floren og sov.

Haldor Selstøe fremstod derefter og efter edens afleggelse forklarede: sig ej andet at være Vidende end om Bøxelseddelens dispute, af det andet har hand ej noget hørt, saasom hand laaeg og sov.

1716: 54b

Ingebrigt Ystvet blev dernest fremkaldet, som efter edens afleggelse forklarede: ej om noget at have været vidende saasom hand sad nere i Stuen udi fredelighed.

Grim Mittvet fremstod og edelig forklarede: sig ej at have Været lenger udi tingstuen end der om bøxelseddelen disputeredis; siden gik hand ud, hvad da i Tingstuen, nedenfor og paa bryggen passerit er, ved hand ej af, saasom hand Var paa den søndre side af Holmen ved nøstet, og da hand kom tilbagers igien kom de førende med Ole Bache, som da allerrede var optaget af Baaden.

Grim Tæle forklarede edelig: sig om samme ej mere være vidende end \da/ hand kom fra Vestre side af Holmen til huuset gaaende, kom de dragende eller slæbende med Ole Bache af Baaden.

Anders Nipen forklarede eedelig: at hvad oppe passerit er viste hand ej om saasom hand ej var der den tid, men nere hørte hand Ole Algrøen opmuntre Almuen til at tage Ole Bache tilbagers af Baaden, og var *attenstanten med paa bryggen; men ej havde hænder i ham.

Torgier Spilde forklarede edelig: at Ole Algrøen og Nils Nipen sagde nere, det er synd at de skal føre manden saa bort, men ej ved hvem ham af baaden optog. Styrk Spilde forklarede edelig: om bøxelseddelen som forrige Vidnisbyrder; og ej videre derom at være vidende.

Asbiørn Eide forklarede edelig, sig derom indtet at være Vidende, saasom hand var i Phane fiorden med sin nodt;

Nils Hammersland forklarede eedelig: sig derom ej at være vidende noget, uden Ole Algrøen ønskede fogedens Boxer saa vaade som hands skoe, sigende derhoes, jeg ved nok hvad Jeg siger, jeg er ej drukken.

Nils Mikkelsøn Lille Sangolt forklarede edelig: sig ej andet at være vidende end at have seet dem komme fra Baaden med Ole Algrøen paa øverste houg;

Thommes Schage forklarede edelig: ej andet derom at være vidende end have hørt at Ole Landraa og Mikkel Bache skulle være dem som opførte Ole Bache imod hands egen Villie af Baaden.

Lars Trengereid forklarede eedelig: sig herom indtet at være Vidende.

Ole Kallestad fremstod der nest og forklarede eedelig: ej derom at have Været vidende, saasom hand laag borte paa Næsset og snøgte en pibe tobak.

Lars Syltøen forklarede edelig: ej derom at være noget vidende, saasom hand laag vest paa holmen og talte med en Mand og hørte saa raabet og skriget af dem. Nils Hans/øn Syltøen forklarede: ej andet At have hørt end Ole Algrøens ønske over fogedens Boxer; og ej været med i nogen tumult eller ved hvem dertil *hofmand var, saasom hand udi stuen blev og Var siddende. Mikkel Syltøen forklarede: sig herom ej noget at være vidende.

Hans Hansøn Hitzøen forklarede edelig: sig om alt dette ej at Være vidende: Nils Hitzøen forklarede edelig, sig ej herom noget at Være vidende, saasom hand laaeg og sov oppe i floren paa Hougen og ej opvognede førend de allerrede havde Ole Bache af Baaden Optaget.

Hans Olsøn Laachøen forklarede eedelig: sig herom ej noget at være Vidende: Nils Laachøen forklarede eedelig sig herom ej noget at Være Vidende, saasom hand var siddende paa Vestre siden af huusene. Nils Rasmus/øn *Lachøen udsagde edelig: ej andet at Være vidende end om Ole Algrøens ønske over fogedens boxer.

Per Christophersøn Næsse udsagde edelig: sig ej om dette noget at *vær vidende uden at hand kom gaaende udi tingstuen med samme Ole Bache blev der udaf ført, og ej hørt eller fornemmet videre, saasom hand strax ned gik at faa sig Mad. Mikkel Jansøn Næsse forklarede eedelig, det hand om dette indtet er vidende. Erik Næsse forklarede edelig: det hand herom indtet er vidende, saasom hand var høist paa Bakken, uden hand hørte Almuens Skriig, men ej er Vidende hvem det Var af dem som tilskyndte den anden til at optage Ole Bakke.

Gunder Aase forklarede edelig:

1716: 55

sig herom ej noget at Være vidende saasom hand med en deel andre sad oppaa hougen og saaeg hvor de kom gaaendes med Ole Bache op efter Bryggen.

Chlemmet Aase forklarede som forrige.

Rasmus Jacobs/øn forklarede som forrige.

Peder Schoge udsagde eedelig sig herom ej noget at Være vidende, saasom hand laaeg og sov og lenge efter dette end skal være overstaaet. Ole Schoge; forklarede sig ej andet at have erfaret, end Ole Algrøen gik og knurrede for sig selv udi Tingstuen af hvem hand ej noget tydeligt kunde erfare hvad hand talte;

Ole Møvig udtalte edelig: det hand herom ej nogen forklaring kunde giøre, saasom hand medens dette stod paa og var overstaaen, Var og blev siddende i Ildhuuset.

Ingebrigt Tvet udtalte efterfølgende edelig: ej herom noget at kunde udsige, saasom *haand baade før og efter den tid laaeg og sov.

Mons Ulfvesetter forklarede edelig herom ej andet at være vidende end at have fult Lensmanden ned til *Baad med Ole Bache og op igien og ej andet der om er vidende.

Nils Langøen forklarede eedelig: det hand herom ej noget er vidende, saasom hand stod oppe paa Bakken og skottede sig selv ej heller kunde hand kiendelig see enten Ole Bache eller andre op komme, saasom det Var mørkt.

Ole Schaaleviig forklarede edelig: det samme som første Vidnisbyrd om Ole Bache: men om Ole Algrøen er hand indtet vidende saasom hand af Stuen tilforne var gaaen og til nederste stue hvorinden hand forblev, medens og efter at tumulten havde stillet sig.

Iver Sechingstad forklarede eedelig: det hand herom ej noget er vidende, saasom hand laaeg og sov for og efter denne tumult baade begyndtes og endtes.

Hans Olsøn Algrøen om hvem tilforne er vidnet kand nu ej tilstedes noget ...? (skrive oppå eit anna ord) imod andris edelige over ham giorte forklaring. Iver Algrøen forklarede at have været med den anden Almue paa bryggen at optage Ole Bache; Hans Hansøn Algrøen forklarede eedelig: det hand ej om dette er vidende, saasom hand var hoes tingholderne og fik Mad; Nils Algrøen forklarede: det hand ej andet herom er vidende end hand hørte raabet af folket. Stephen Algrøen forklarede som forrige af aarsage hand sad og fik Mad.

Jens Dyrøen udtalte eedelig: sig indtet herom at Være vidende, saasom hand laaeg og sov udi den lille stue nere.

Ole Eide forklarede edelig sig herom ej noget at være vidende, saasom hand laaeg og sov. Knud Eide forklarede sig ej at have hørt noget andet end vraal af Ole Bache da de førte ham ner igiennem trappen.

Mons Kaartvet forklarede edelig, at hand var siddende paa hougen og hørte paa deris skraal og Vraal, men blev siddende baade før og derefter paa samme steed; andet Ved hand ikke derfore at sige: Peder Kaartvet forklarede, som forrige,

Mikkel Angeltvet forklarede edelig: det hand her om ej noget kunde sige, saasom hand Var og blev siddende nere i stuen. Willum Angeltvet forklarede edelig ej herom mere at være vidende end Ole Bache sagde jeg kand gaa ner og sette mig i Baaden, hvilket hand hørde oppe i floren hvor hand laag og havde sovet, da hand op vognede.

Iver Landraa forklarede: det hand herom ej noget er vidende, saasom hand en time førend dette skal Være passerit, var gaaen til Sengs og sov lenge før og til Solen var runden, thi kunde hand indtet herom være Vidende. Lars Landraa udsagde det hand var nere paa bryggen med, og oppe hørde hand den dispute imellem Ole Bache og Mons/ieu/r Wonsen om bøxelseddelen hvilken nemblig Wonsen ham med ald sagtmodighed begeigneede, men ej videre ord enten af ham eller Ole Algrøen: og det hørde hand og sige at Ole Landraa var den som var med een af de andre at optage Ole Bache af Baaden; Rasmus Olsøn Landraa forklarede

1716: 55b

eedelig: ej andet at have fornummet end Almuen var nere og optog Ole Bache med Magt af Baaden, men hvem de vare viste hand ikke, saasom det Var mørkt og hand ej Vel kunde skille dem. Nils Landraa forklarede sig herom ej noget at være Vidende saasom hand laaeg og sov.

Villum Vindenæs forklarede edelig ej at kunde om noget vide, saasom hand paa hougen var liggende bag ved floren. Ole Vindenæs forklarede det samme.

Johannes Aagotnæs forklarede eedelig sig herom ej noget at Være vidende, saasom hand sad nere i stuen og *skiettede sig selv; Mikkel Aagotnæs udsagde edelig, at have hørt af Ole Lerøen og Nils Nipen sige \at/ det Var synd at Ole Bache skulle føris af deris seldskab:

Christen Knapschoug forklarede edelig: om Ole Bache som første Vidne saavit Mons/ieu/r Wonsen angik; og mestendeelen Laugmanden vedkommende uden dette at hand siger sig ikkun at erindre det Ole Bache sagde til Laugmanden, Banges du ej for mig saa banges jeg ej for dig; videre vidste hand ej af, saasom hand da var nedgaaen i stuen hvor hand forblev og ej udkom førend lenge efter at tumulten var stillet. Lars Knapschoug forklarede edelig ej noget derom at Være Vidende;

Halver Getanger forklarede edelig: at have hørt af Ole Landraa sige; jeg har været med at {føre} \tage/ Ole Bache paa Land; og ej videre ved hand af.

Anfind Kaabbeltvet forklarede edelig: at da hand tillige med lensmanden hafde forskaffet Ole Bache i Baaden, og hand gik derfra og op til huusene møder Mikkel Bakke og de andre af Bache ham sigendes hand skal ikke fare, hand skal blive tilbagers, derpaa begyndte Maalet at voxe paa dem, og da hand siden gik op og Var kommen i stuen møtte hand Ole Landraa, som sagde til ham, vi har været nere og optage Ole Bache af Baaden. Jacob Kaabbeltvet forklarede edelig: det hand var og blev siddende paa hougen synden for huusene indtil ald denne tumult var til ende bragt.

Gulak Ebbisviig forklarede eedelig: det hand derom indtet er vidende, saasom hand laag og sov, men blev opvakt af deris raaben; og ej videre derom vidende.

Halvor Larsøn Søre Echerhofde forklarede som forrige Vidner:

Og som ej flere Mænd af de indstevnte dennesinde møtte blev Retten til i morgen opsat.

D/en 3 dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede og udi deris nærværelse.

Hvorda fremstillede sig Ole Lerøen tilstaaende at hand ej andet er af ham sagt, end dette, det er under at et menniske, eller Mand af dette Skibbrede til festningen skalt bortføris, og vi skal høre det, forklarede derhoes at heele Almuen saadant skulle have talt.

Derefter tilspuurte Velbaarne Her Stiftbefalingsmand Undal, efterat Statholderens ordre grundet paa Kongl/ig Befaling om Straf for dem som oprøer og stempling giør, af Sorenskriveren nu blev læst, om ikke sam/m/e ordre for dem tilforne var publicerit; hvortil de alle svarede, det sam/m/e ordre dem forkyndt er tilforne paa offentlig ting.

Siden blev Lensmanden tilholdet sin edelige deposition om forrige qvæstioner angaaende Ole Bache, Ole Algrøens adfærd paa Tinget; sampt fleris: hvorpaa hand eedelig forklarede: ej før udi Tingstuen at være kommen førend hand af Vice Laugmand Weilandt blev opraabt til at udtage Ole Bache, af Tingstuen, som ej for Retten vilde give gehør: og som hand skulle udføre ham, sled hand sig fra Lensmanden til bordet og lod sin haand tungt falde i bordet, videre kand hand ikke derom erindre, derefter fultførte hand dend ham givne ordre at levere Ole Bache

1716: 56

i Baaden, som og skeede: videre har hand ikke hørt, saasom hand, saa snart Ole Bache var leverit [i] Baaden, gik hand op i stuen, og der blev siddende, imidlertid skedde tumulten uden for, og fik \da/ vide at Ole Bache af Almuen var taget af Baaden; og som hand derom spuurte hvem samme gierningsmænd Vare, svarede Almuen ham vi haver giort det alle sammen; hvorpaa hand siger til dem, saa haver i giort ilde.

Ole Bache og Ole Algrøen bleve tilspuurte om de noget imod disse Vidner havde at sige, eller anderledis kunde bevise, at over dem ej rettelig Vidnet er ? Ole Bache svarede at hand kand sig indtet erindre for sin drukkenskabs skyld, hvad den tid passerede, ej heller kand hand anderledes afbevise end forklaret er; Ole Algrøen *exendserede sig med samme.

Nils Nipen, Ole Lerøen og Ole Algrøen bleve igien tilspuurte om de anderledis kand afbevise om deris udtalte ord, end over *den (dem?) Vidnet er: hvortil de svarede Nej:

Ole Lerøen, Ole Algrøen og Nils Nipen, bleve tillige med Mikkel Bache, Ole Landraa og Mikkel Knudsøn, som af deris Velbaarendhed ere anseeede for hovetmænd i denne Sag, tilspuurte, om de for deris persohners tilstædeblivelse, indtil Stadholderens Naadigste Resolution herpaa kunde indhentis, stille Caution ? thi ellers skulle de till festningen blive indførte; hvortil vice Laugmand Weilandt skulle beordres: hvortil de svarede at deris ejende Gaarder som de paaboer, som til ingen er pantsat, vilde de fremstille til deris Caution for deris tilstædeblivelse; hvilket og blev imod taget; hvorpaa høi ædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undal forlangede dette forhør forderligst at blive beskreven meddelt, som skal efterkom/m/es.
 
 

Anno 1716 d/en 25 Sept/embris er holdet Aasteds Ret paa Gaarden Kleppestøe udi den Sag imellem Mad/a/me Wolptmandts og S/igneu/r Jørgen Christensen, nærværende til Rettens betiening af fogeden dertil opnefnte Mænd Jacob Lille Fuscanger, Ole Haatoft, Anders Ramnanger, Baste Siurdal, Iver Hopland, Nils Erstad, tillige med lensmanden Anders Tveten,

Hvorda Mons/ieu/r Badscher paa S/igneu/r Jørgen Christensens veigne producerede skriftlig stevnemaal af dat/o Berg/en d/en 1 Sept/embris 1716 som blev læst;

Paa S/igneu/r Jørgen Christensens veigne møtte S/igneu/r Badscher og efterdi Mad/a/me Wolptmand som selv til et almindeligt Ting har reist denne Sag, hvorfra den hid til Aastæden ved kiendelse er hensat ikke møder, thi begierede Comparenten at Sagen des formedelst maatte udsettes til saadan tid, at mand kand give hende saadan Varsel igien som fordres.

Afsagt.

Efterdi dennesinde hverken møder complet Laugret, eller Mad/a/me Wolptmand den Varsel er given, som Loven omtaler, da udsettes med Sagen til d/en 28 Octob/ris 1716 at Mad/a/me Wolptmand Loulig kand indstevnes, til hvilken tid og et complet Laugret vil forskaffes alt til Sagens Loulige drift og dends videre paakiendelse.
 
 

Anno 1716 d/en 28 Sept/embris er efter høi ædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Andræ Undals Høi-respective Resolution paa S/igneu/r Jens *Hermands andragende af 11 Sept/embris 1716 holdet extraordinaire Ting udi Store-Sandvigen i Jens Hiermands huus, med efterskrefne Mænd af fogeden Veilandt til Rettens betiening opnefnt, Lensmanden Børge Selvig og edsorne Laugrettesmænd, Jørgen Jordal, Lars Aastvet, Stephen Qvame, Jens Ulsetter, Mons Blindem, Lars Angeltvet, Gregorius Souraas, Hans Selviig,

Hvorda S/igneu/r Jens Hiermand havde ladet stevne Rasmus Ingebrigtsøn og Jacob paa Vibesti pladset og Mikkels Eli,

1716: 56b

og Christopher Olsøn, Ingeborg \Andersdatter/ paa Sanden, Margrete Hansdatter Nagels Enke, Rasmus Knudsøn, Ane Gundersdatter, og Bol Gregersdatter fordi de ham med ølsals forprang, imod Stiftbefalingsmandens beskikkelse, og foranstaltning fornermet haver, til strafs lidelse for opsedsighed imod høi øfrigheds befalinger.

Ingen af de indstefnte møtte ej heller nogen paa deris Veigne.

Stevnevidnerne Johannes Ingebrigtsøn og Anders Monsøn boende i Store Sandvigen, afhiemblede edelig at have stevnt dem med i fredags nu Var 3 Uger, til denne dag, Ting og sted for denne Sag og talte med Rasmus Ingebrigtsens Koene, med Jacobs Koene, med Christopher Olsøns Kone og ham selv med, Ingeborg selv, med Margrete Hansdatter selv, med Rasmus Knudsøns Koene, med Ane Gundersdatters børn og hende selv, og med Boel Gregersdatter.

Jens Hiermand producerede først Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Resolution om samme tings holdelse, siden Stiftbefalingsmandens Resolution af 24 Febr/uarij 1716 paa hendis Memorial af 17 Febr/uarij 1716 om Gastgiæber frihed, og dernest paastaar Laudags foreleggelse for de indstevnte.

Afsagt.

De indstevnte forelegges laudag til nestholdende Ting her udi Skibbredit at møde og svare til Sagen, saa fremt ej Dom, efter hvad indgivet Vorder skal blive afsagt.
 
 

Anno 1716 d/en 22 Octobris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Schiolds Schibbredis Almue paa Gaarden Søreide, nærværende Velædle vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Lars Dyngeland, og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mikkel Tistad, Tore Bratland, Mons Houkeland, Tore Lone, Rasmus Nedre Dyngeland, Torgier Birkeland, Ole Raae for Mons Fyllingen, Poul Bynæs, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed, og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først publicerit

(1.) Deris Majes/te/ts allernaadigste forordning af dat/o 11 Aug/usti 1716 angaaende Krigsstyren i Norge.

2. Høiædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals ordre om samme forsvarlig at taxere og taxten paa fogederiet dat/erit Berg/en d/en 29 Sept/embris 1716 ./.

3. Deris Majes/te/ts allernaadigste forordning om Vrag dat/erit Kiøbenhafn d/en 21 Martj 1705.

4. Ole Nilsøn Houge tillige med hands huustrue Brite Jacobsdatters udgivne Skiøde til Jacob Olsøn paa 1/2 løb Smør og 1 Mæle Malt udi Houge, dat/erit Horvigen d/en 16 Aug/usti 1716.

5. Mad/a/me *Ael (Adel iflg. Fanaboka) S/a/l/ig/ Ludvig Middelstrops udgivne panteforskrivelse til Mad/a/me Adelus Bredal paa 50 rdr, hvorfore hende er pantsat hendes ejende Gaard Søreide med paastaaende huuser og qvæg, dat/erit Bergen d/en 18 Maj 1716 ./.

6. Hans Hvids udgivne bøxelseddel til Rasmus Sivertsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Espeland, dat/erit Damsgaard d/en 20 Martj 1716 ./.

7. Joachim Kaaes udgivne bøxelbrev til Erik Pedersøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Borge, dat/erit Bergen d/en 16 Maj 1716 ./.

8. Ditoes udgivne bøxelbrev til Nils Ascheland paa 1/2 løb S/mør og 1/2 t/ønne Malt udi Borge, dat/erit Bergen d/en 8 Aug/usti 1716 ./.

1716: 57

9. Mag/ister Joachim Kaaes udgivne bøxelbrev til Ole Endresøn paa 1/2 løb Smør udi Borge dat/erit Bergen d/en 20 Octobr/is 1716 ./.

10. S/igneu/r Johan Garmands udgivne bøxelseddel til Samuel Rasmusøn paa 1 1/2 løb Smør udi Fiøsanger paa 3de aars tid, dat/erit Bergen d/en 1 Octobris 1716 ./.

11. Mag/ister Oluf Cosmusøn Bornemands udgivne bøxelseddel til Hans Magnesøn paa 1/2 løb Smør 1/2 huud og 1/2 qvarter Malt udi Søre-Jellestad dat/erit Bergen d/en 20 Aug/usti 1716 ./.

12. Dernest blev publicerit Philipe Velgenhauers udgivne Skiøde til S/igneu/r Jonas Wilsmand paa halveparten udi Stampe Møllen paa Aarestad paa Møllendals Elv bestaaende med alle sine dependentier dat/erit Bergen d/en 14 Julij 1716 ./.

Siden fremkom for Retten Poul Schiold paa sin hustrues Brite Larsdatters veigne, Ole Olsøn Hope paa egne veigne, Tollef Larsøn Yttre Hope, paa sin hustrues Malene Olsdatters veigne og foranførte paa Brite Olsdatters Børns veigne, og tilspuurte Almuen og tilstæde Værende Laugret, om dem ikke er vitterlig at de ere Lars Olsøns Schiolds rette og sande arvinger, som for Ungefær otte aar siden her fra Bergen til Amsterdam er bortreist og der nu siges at være død; hvortil Laugrettet og samptlige Almue svarede; at dem vel er vidende at Poul Schiolds Koene Brite Larsdatter, er Lars Olsøn Schiolds rette Moder, Ole Olsøn Hope *hendes (hans) rette Broder, Tollef Larsøn Yttre Hopes Hustru Malene Olsdatter, Lars Olsøns rette søster, og Brite Olsdatter som nu er død, og haver efterlat sig 5 børn, tvende Sønner og 3de døttre, at være Lars Olsøns halvsøster; Hvilket Poul Schiold, Ole Hope, og Malene Olsdatter paa egne og deris afdøde halvsøsters Børn, begierede af Retten tingsvidne om, hvilket Laugrettet og almuen, som sagde sig derom vel at være vidende, gierne vil de udferdige; og som samme af dem under Rettens forseigling var beskreven begieret, kunde det ikke, som det af alle var sandferdig bevidnet, negtes, men consenterit at udstædes.

D/en 23 dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede, undtagen den ene Laugrettesmand Mons Fyllingen da selv møtte og besad Retten, hvorda videre blev continuerit først med at oppebærge deris Majestets allernaadigste Skatter.

D/en 24 dito blev Retten igien sat sammestads med forhen specificerede, hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare annammede, blev foretaget med Sagerne og havde

Bøidelensmanden Lars Dyngeland ladet end indstevne et Vidne Mons Lunds Koene Aagete Monsdatter til at giøre sin edelig forklaring om, hvad Baar Lunds Koene, førend hon bortdøde, over sin Mand Baar Lunds, adfærd imod hende, haver klaget. Item indkaldet Baar Lund til Vedermæle, samme Vidnisbyrds forklaring at anhøre;

Baar Lund møtte og vedstod at være loulig stevnt til at anhøre Vidnisbyrdets forklaring;

Vidnet tilstod og at Være loulig stevnt til [at] aflegge sit Vidnisbyrd i denne Sag; hvilken efter edens afleggelse forklarede: at da hon ved folket fik vide at Baar Lunds Koene, som da laae hissig siug begierede at faa et drik øel hos hende til at leske sig paa, gik hon nemblig attestantinden der hen med drikke, ej hørende det ringeste Klagemaal af Baar Lunds Koene over nogen i hendis Svaghed,

1716: 57b

eller tillegge nogen Aarsagen eller skyld dertil.

Baar Lund, efter tilspørgelse, sagde sig om alt dette at være ej ringeste vidende.

H/er/r Cammer Raad Schreuder lader stevne S/igneu/r Jacob von Vida efter forrige tiltale, angaaende den Sag reist af S/igneu/r Von Vida imod H/er/r Cammer Raad Schreuder.

Badscher møtte paa H/er/r Cammer Raad Schreuders veigne og producerede Rettens Kiendelse af 7 Augusti sistleden med Kaldsvidnernis underskrift og edelige attest: om at samme er forkyndt d/en 5 Octobr/is nu afvigt;

S/igneu/r Jacob von Vida møtte ikke, ej heller nogen paa hands veigne efter 3de gangers paaraabelse.

Badscher refererede sig til hvis (det som) paa H/er/r Cammer Raad Schreuders veigne er indgivet og paastod endelig Dom i Sagen.

Afsagt.

Som denne Sag dependerer af vidløftige Reigninger, da henvises den først til Uvillige mænds liqvidation udi parternis nærværelse, hvorefter videre udi Sagen skal kiendis hvis Lou og Ret medfører.

Henrik Bruus møller udi Alføen lader med skriftlig kald og Varselseddel indstevne Mette Myren for ham tillagde meget nærgaaende Ord om tyveries tilleg, først til at anhøre Ane Nilsdatter i Myren, Ane i Helleren, Ane i Schar og Giertrud i Schare deris edelige depositoner derom, derefter at lide Dom efter loven til strafs lidelse og Processens Omkostnings ehrstatning ;

Mette i Myren møtte og vedstod at være loulig stevnt for denne Sag og ligeledes til at anhøre disse indkaldede Vidnisbyrders forklaringer.

Vidnerne Ane Nilsdatter Myren, Ane i Helleren, Ane i Schare, og Giertrud i Schare møtte og tilstode at være louligen stevnte til at aflegge deris edelige depositoner i denne Sag.

Mette i Myren fragik efter tilspørgelse, ej at have tillagt Citanten Henrik Bruus allerringeste usømmelighed: hvorpaa Citanten begierede at Vidnisbyrdene maatte edelig afhøris; for hvilke eden blev lydelig oplæst, og de tilhold deris edelige forklaringe retferdelig at giøre:

Hvorpaa blev først fremkaldet Ane Nilsdatter hvilken, efterat de andre 3de vare udviste, og hon hafde aflagt sin corporlige eed, om sit sandferdige Vidnisbyrd, forklarede: at hon aldrig af Mette Myren har hørt nogen beskyldning paa tyveri at have tillagt Citanten Henrik Bruus men vel af omfarende kierringer.

Dernest blev indkaldet Ane Helleren, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: ligesom forrige Vidne:

Siden blev indkaldet Ane i Schare, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: som forrige Vidne:

Siden blev indkaldet Giertrud Schare, som efter edens afleggelse om sit sandfærdig Vidnisbyrd forklarede; som forrige.

Citanten begierede opsettelse til neste ting.

Afsagt.

Den begierte dilation bevilges Citanten Henrik Bruus

1716: 58

til nestholdende Ting, sin Sag videre at fuldføre alt til endelig paakiendelse i Sagen.

Dernest blev restantzen forfattet baade paa dagskatten for 1714 og den ordinaire Skat 1716, sampt dagskat for 1715, hvilket for Almuen blev lydelig oplæst, og som ingen indsigelse af tilstædeværende er giort, og af Almuen de fleste ej vare tilstæde, at mand Kunde confrontere Bøgerne, blev den med fogedens oppebørsel Mandtal confererit og rigtig befunden og derefter forlangende forseiglet, hvad *sid (sig) Legdepengene vare angaaende og dagskatten for 1716, da blev derpaa paa dette Ting, af denne Almue ej ringeste skilling betalt denne sinde.

Siden blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1716 Retten skulde betiene, nemblig femb gamble som tilforne deris Laugrettesed haver aflagt; Mikkel Mittun Halvor Biørndal, Paal Øfstebøe, Lars Buntvet, og Nils Houge, og trende Unge, som først hoes LaugManden efter Loven haver at aflegge deris Laugrettesed og derpaa bevis, navnlige Joen Grimen, Ole Lone, og Johannes Gimmeland; hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagelige.

Derefter blev taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1716 med efterskrevne Mænd, af Hougs gield, Mons Houkeland, Tore Lone, Tosten Lone og Johannes Tongeland, af Domkirke Sogn, var tilnefnt efterskrevne Anders Drotningsvig, Nils Støelen, som comparerede, de andre to Joen Schaalevignæsset og Rasmus Olsviig vare paa Tinget og ingenlunde vilde være med i Taxationen, eller agte den befaling dem dertil af deris foresatte øvrighed dertil var givet, i følge af Høi ædle og Velbaarne Stiftbefalingsmandens ordre, af Birkelands Sogn Tore Bratland, Ole Totland, Torgier? (skrive oppå eit anna ord) Birkeland, og Poul Byenæs; af Phanøe Sogn, Mikkel Tistad, Albert Tistad, men Joen Børkeland og Nils Tistad vilde ikke adlyde den ordre, men drage, orderen uagtet, hiem.

Og som ingen flere efter trende gangers paaraabelse sig indfant der Sager hafde indstevnt eller vilde gaa i Rette, blev Retten dennesinde paa dette stæd ophævet.
 
 

Anno 1716 d/en 26 Octobris er holdet Almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Sartor Schibbredis Almue udi Buchen, nærværende Velædle Vice-Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Erik Aagaatnæs, Aamund Børnæs Peder Laachøen, Nils Sechingstad, Wincentz Hambre, Stephen Aagaatnæs, Ole Børnæs og Elling Worland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste Kongl/ig forordninger, og høiøfrighed Befalinger, som fol/io 56 findes extraherede.

Dernest blev publicerit

Rector Erik á Møinichens udgivne Bøxelseddel til Wincents Hambre paa 11 1/2 merker Smør udi Gaarden Hambre, dat/erit Bergen d/en 22 Octobr/is 1716.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Peder Endresøn paa 11 1/2 merker Smør udi Gaarden Hambre, dat/erit Bergen d/en 22 Octobr/is 1716 ./.

Siden fremkom Mikkel Ingebrigtsøn *Øftveit, anvisende en bøxelseddel af dat/o 1703 d/en 6 Decembr/is, paa 1704 Aars papir, givende tilkiende at hand endnu paa samme Bøxelseddel havde bøxlet mere 1716, som hand nu begierede at ting lyses, men formedelst forseelserne blev bøxelseddelen i Retten beroende og fogeden til paatale overleverit ./.

1716: 58b
 
 

D/en 27 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev publicerit.

Mag/ister Oluf *Cafmusøn (Cosmusøn) Bornemands udgivne bøxelseddel til Ole Nilsøn paa 1/6 part udi Knapschoug dat/erit Bergen d/en 14 Sept/embris 1716 ./.

Dernest blev publicerit Willum og Jens Windenessis udgivne Bøxelbrev til Mons Olsøn Angeltvet paa 18 merker fisk udi Angeltvet, dat/erit Buchen d/en 27 Octobr/is 1716.

Derefter blev Sagerne foretagne og havde da

Monsieur Drodschøn Visiterer i Buchen ladet indkalde Capitain Daimis Doug nu liggende i *Buch (Buchen) for Raal med skriftlig Kald og Varsel; som for ham blev explicerit (Eksplisere = forklare), hvortil Capitainen svarede at have talt med dem paa Toldboden til kiendegivende dem efter spørsmaal til ham, det hand hid var ankommen som siunlig er, der havde af storm i Søen maat kappe sin Master for at salvere (Salvere = berge, bringe i sikkerhet) skibet, hid, for at forsiune sit skib med nye Master, som og nu allerrede skeed er: og som Mons/ieu/r Droschøn formenede Skipperen burde forskaffe ham bevis fra toldboden at af den Mast, som Skipperen har indsat i sit skib, var betalt told, end videre, og hvor hand kom/m/e til at bryde sin mast uden at tilkiendegive det; hvortil Capitainen svarede det hand vel foraarsaget var at bryde eller optage noget af sin {Mast}Last for at faa indsat sin Mast;

Mons/ieu/r Droschøn producered dernest sin ham givne instruction under Rente Camerets hænder.

Afsagt.

Som Mons/ieu/r Droschøn ej for denne Ret enten forklarer eller bevislig giør det Capitain Daimis Doug /: som hid i Buchen Med sit Skib er indkommen og nødvendig har maat indløbe, af aarsage at hand har maat Kappe sin Mast af stor storm for at Redde sit skib :/ allerringeste toldsvig eller andre insolantier (Insolent = uforskammet) har begaaet hvorved denne Mand nu for nogen Ret har nødvendig maat indrages, enten til strafs lidelse eller anden forhindring, da som skipperen forklarer, sig sin ankomst i Bergen at have til kiendegivet og af hvad aarsage, da understaar Retten sig ej at betynge ham med det som *had (hand) hverken finder lov eller forordninger for; skulle Mons/ieu/r Droschøn ellers antreffe ham med noget imod toldrullen stridende eller andre høipriseligste forordninger, Da søge ham videre derfore som ske louligst kand.

Lensmanden efter ordre af fogeden Weilandt havde indkaldet for Retten Brite Kallestad hoes hvem Brite Monsdatter, som hoes samme Brite Kallestad havde tient, og udi Kallestad Vand er funden død, til at forklare naar Brite Monsdatter fra hende er gangen, hvad tid paa dagen og i hvad ærende og ungefær hvor lenge det kunde være siden; hvortil hon efter tilspørgelse svarede, at samme hendes pige, som medens

1716: 59

hon i hendes Brød Var skikkede sig meget Christelig og vel og hende nu alt tient hende 3 aar, for ungefær i Maanet for Michaeli om Morgenen tilig opstod og spuurte sin Madmoder hvad hon skulle giøre, hvilken hende befalede noget huusarbeid, hvorpaa ermelte pige hende og Naboerne Ole Monsøn, og Ole Chlemmesøn, sampt deris huustruer, og tyende uafvidende, er udgangen, og som de fornam at pigen var noget lenge borte, aabenbarede de det for Naboerne og søgte efter hende, dernest for Præsten H/er/r Otte, at hand om samme menniske vilde lyse af Prædikestoelene om nogen hende kunde blive var; eller vide hvor hon var afbleven; men som hon en føje tid derefter, Ungefær fiorten dager udi Kallestad vand er bleven funden ved en huuskoene Kari Nilsdatter Sangolseide, som til gaarden Kallestad skulle gaa, blev det Lensmanden tilkiendegivet, som samme menniske ved tvende Koener Brite og Marte Kallestad, sampt opsidderne af Mændene paa gaarden Kallestad, er samme døde qvindemenniske befunden at have været med Barn, og som mand om Barnefaderen inqvirerede (Inkvirere = etterforske i en rettssak, undersøke, utspørre inngående) tilstod Lars Monsøn Brite Kallestads Søn sig at have været fader til hvad frugt hon har baaret, som og samme qvindemenniske havde lovet egteskab og gierne vilde have hende til sin hustrue; og som mand videre efter tilspørgelse fornemmer at pigen saadant for alle skal have holdet gedult, der og ej tilforne har viist sig anderledis end et Christeligt menniske burde giøre og ej været med nogen Urolighed behæftet, ej heller af siunsmendene og sam/m/e qvinder er befunden at være slagen, falden eller noget stedselle saar paa legemet, har det maat udsettes til nermere inqvisition.

Siden blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1716 med fire Mænd af Sunds Sogn, Johannes Sangolt, Anders Bache, Jacob Tøssøen, Ole Børnæs; og af Fields Sogn Mons Foldnæs, Peder Laachøen, Nils Foldnæs Nils Biørøen.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1716 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamble som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Nils og Arne Schoge, Jacob Tøssøen, Nils Biørøen, Mons og Nils Foldnæs, og tvende Unge, som først for Laugmanden efter loven haver at aflegge deris Laugretteseed, Mikkel Nipen og Niels Kaartvet.

Sluttelig blev restantsen forfattet, baade paa dagskat for 1715 og 1714 og ordinaire skat 1716, hvilket for Almuen blev lydelig oplæst og som ingen indsigelse af tilstædeværende er giort, og af Almuen de fleste ej Vare tilstæde, at mand kunde confrontere bøgerne blev den med fogedens oppebørsels Mandtal for saa vit confererit og rigtig befunden og efter fogedens forlangede af Mig og samptlige Laugrettet forseiglet.

Og som ingen indfant sig flere end indført er, der Sager til paakiendelse havde indstevnt, blev Retten denne sinde paa dette sted ophævet.

1716: 59b
 
 

Anno 1716 d/en 28 Octobris er holdet Aastæds-Ret paa den Gaard Kleppestøe efter forrige Kiendelse af 25 September, med efterskrevne af Velædle vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt dertil opnefnte Mænd Ole Haatoft, Jacob Lille Fuscanger, Lars Tostensviig, Nils Erstad, Iver Hopland, Mons Wiig, Anders Ramnanger, Baste Siurdal, sampt Lensmanden Anders Tveten;

Hvorda Mons/ieu/r Badscher paa Citantens S/igneu/r Jørgen Christens/øn/s veigne producerede hands skriftlige Stevnemaal, beediget af underteigne Bergens Byes stevnelæsere, hvorved fornemmes og sees at Mad/a/me Wolptmand haver faaet loulig 4re Ugers Varsel:

Mad/a/me Wolptmand møtte ikke ej heller nogen paa hendis Veigne, Og som Hovetcitanten Mad/a/me Wolptmand formedelst denne reiste Sag vil paastaa endeel af Kleppestøes tilhørende, hvilket hon kalder en rydnings plads og foregiver at sortere under Øfre-Kleppe, saa producerede Mons/ieu/r Badscher bemelte Mad/a/me Wolptmands til Contra-Citanten udgivne Skiøde, hvoraf sees at hon haver soldt gaarden Kleppestøe med alt hvis (det som) der tilligger og tilligget haver, saavelsom og hans Kongl/ig Majestets Skiøde til S/a/l/ig/ Daniel Wolptmand; at nu den saakaldet Rydnings plads baade nu ligger, saa og tilforne af alders tid har ligget under Kleppestøe, kand baade øjensiunlig sees, saaog med Vidnisbyrd som føris skal bevises at Daniel Wolptmand har for lang tid siden og saa snart hand blev ejere til Kleppestøe ved sine folk og tienere, begyndt at lade oprydde bemelte plads, end og i den tid da Salig Lilienschiold ejede Øfre Kleppe og Kleppestøe derfra var separerit, thi dersom bemelte Plads skulle sorterit under Øfre Kleppe hafde vel ikke Salig Amptmand Lilienschiold stiltiende seet paa at salig Daniel Wolptmand skulle tilegnet sig den under Kleppestøe; til nermere opliusning derom, begierede Comparenten at de indstevnte Vidner som har boet paa Kleppestøe for mere en 20 eller 30 Aar siden maatte aflegge deris forklaring;

Hvorpaa Iver Strudshaun fremstod og forklarede; at Thomas Gieringen, som tvende Aar for Attestanten boede paa Kleppestøe, som dog var S/a/l/ig/ Daniel Wolptmands tieniste Mand og tiente ham paa Gaarden Kleppestøe for aarlig Løn, der og selv var een med, tillige med andre dertil af Salig Daniel Wolptmand lejede Bønder at opsette gierdet som nu omkring Gaarden Kleppestø og den om tvistede plads er, og kom attestanten efter ham og forpagtede Kleppestøe af Salig Daniel Wolptmand som den nu forefindes og indgierdet er paa salig Daniel Wolptmands egen bekostning; hvorudi sig

1716: 60

den hands tid, ingen forandring med indgierden er skeed, men rydning inden gierds med Ager, som salig Daniel Wolptmand selv i den tid hand tienede der, ved Egen Omkostning lod oprydde og kaldis samme Ager rotager, fordi den iblant Mange rødder og træstuer var opryddet og havde Salig Daniel Wolptmand dertil lejet 3de Nordfiord Bønder, som nu alt er omtrent 5 (35) á 36 aar siden; Og da Gaarden Kleppestøe med Rydning af Salig Daniel Wolptmands egen Omkostning blev forbedret, blev det gamle gierde nedrevet og rydningen med nyt gierde til Gaarden Kleppestøe indsinglet, som melt er, og var en anden Ager, førend deponenten til Gaarden Kleppestøe kom, opryddet, som neden for huusene vest ved Aalderdalen er liggende, og har samme annecterede og under et gierde sorterede med Kleppestøe plads, fra første tid til denne tid, været brugt af Kleppestøes forpagtere; og er samme ryddeplads ryddet af Kleppestøes egen udmark; men hvem huusene haver ladet opsette ved hand ikke, men det huus som stod op i Skaret, havde Daniel Wolptmand ladet opsette, hvorpaa hand aflagde sin corporlige Eed at hand ej rettere og sandere ved end hand nu har forklaret havt:

Thomes Gieringen forklarede det samme som forrige Vidne og end dette til at alle huuse af Daniel Wolptmand selv er opbygget; og derpaa aflagde sin ed det hand ej rettere og sandere ved end af ham forklaret herom er;

Hvorpaa Vidnisbyrdene giorde anvisning paa forbedringen af Salig Daniel Wolptmand giort, og befantes rotageren at ligge Nord med Vandet nest ved Gierdet, som var den yderste eller Norste ende af Bøen eller indmarken, og den ager i Olderdalen liggende var noget igienlagt og lit forbedret, og foruden det nye ager til toe Kander sæd: af det gamle gierde før rødningen er skeed, som loven enhver tilholder og befaller under straf at giøre, kand sees mod vest hvor ret den sig strekker;

Ole Kleppestøe møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne; og som en af Laugrettet ved Nafn Nils Erstad var en af stevnevidnerne, sad Retten dennesinde udi hands sted Anders Dale;

Stevnevidnerne Nils Erstad og Lensmanden Anders Tveten afhiemblede med eed og opragte fingre at have givet ham hertil 6 Ugers Varsel og forkyndt Varselen for ham selv udi hands bopæl:

Dernest proponerede bemelte Badscher at Mad/a/me Wolptmand ikke haver nogen føje til at beskylde Contra Citanten, som hon udi hendes stevning giort haver, og at indtrenge Ole Kleppestøe som en leilending, og tage ham i forsvar under et skin at hand er en leilending til Kleppestøe i følge af den fremlagde saa kaldet Bøxelseddel; thi dersom Ole Jensøn havde Været en leilending efter Bøxelseddelens udviis, saa var det jo en let Sag for ham med hands Landskylds bøger, hvilke hand er stevnt til at producere, saadant at bevise; men at samme Bøxelseddel ikkun paa de tider pro forma er udgiven, og at hand baade i Mad/a/me Wolptmands

1716: 60b

saa og Jørgen Christensens tid været en forpagter, sees først deraf, at de otte kiør som Jørgen Christensen tillige med Gaarden Kleppestøe tilkiøbte sig af Mad/a/me Wolptmand var tillige med Gaarden Kleppestøe hannem forpagtet; thi Mad/a/me Wolptmand har jo d/en 20 Apr/ilis udi indeværende Aar da Jørgen Christensøn havde ophævet forpagtningen, imellem sig og Ole Jensøn, givet Jørgen Christensøn en Assignation at Ole Jensøn skulle til hannem levere bemelte 8tte Kiør og en hest, som tilhører Gaarden Kleppestøe, hvorom Comparenten producerede bemelte Mad/a/me Wolptmands beviis: dernest har baade Mad/a/me Wolptmand saa og Jørgen Christensøn siden hand blev ejer til Gaarden aarligen betalt Consumption folke og familie skat, den første til Michael Storm og den sidste til Peder Jensøn Smidt; hvorom comparenten fremlagde Consumptions forpagternis trende qvitteringer; thi dersom Ole Jensøn havde været en leilending havde ejeren ikke haft fornøden at betale Consumption folke eller familie skat; endelig producerede Comparenten 2de skatte bøger den ene af den Constituerit foget Daniel Ranfsberg, den anden af H/er/r Vice Laugmand Weilandt, for dermed at bevise at Jørgen Christensøn som ejere og ikke Ole Jens/øn som Leilending har betalt leilendingskat og andre smaa udredseler, som en leilending ellers tilkommer at betale, saa at Mad/a/me Wolptmands paastand efter saadan beskaffenhed, er ligesaa Ugrundet i det eene som i det andet, og at hon ej har haft nogen føje til enten den grove beskyldning hon imod Contra Citanten har formerit, eller til at vilde tilvinde sig noget, det som hon engang tilforne har solt sig selv fra, hvorfore Comparenten paastod, om ikke Jørgen Christensøn bør nyde og beholde den omtvistede Plads, saasom den i saa mange Aar, og snart af Alders tid, har fult Gaarden Kleppestøe og Mad/a/me Wolptmand udi hendis udgivne skiøde sig den ej har reservert. Dernest om ikke Ole Jensøn bør fravige pladsen, sampt om ikke Mad/a/me Wolptmand bør refundere Jørgen Christensøn de store Omkostninger, som hon hannem formedelst denne hendes Ubillige begierte proces haver paaført og vare derom i alt Dom begierende.

Afsagt.

Siden retten med de nu allerrede berammede Høstetinge er occuperit, at Sagen ej saa forderlig kand expederis, som Retten det gierne ønskede, formedelst saadant loulig forfald, da udsettes med Sagen til d/en 14 Decembr/is hujus anni (dette år), at Mad/a/me Wolptmands

1716: 61

end engang tillige med Ole Jensøn kand indkaldes til at indgive alt hvad de, imod det for Retten indgivne og de for denne Rett allerrede afhørte Vidner, agter til deris forsvar at have, alt til endelig Dom udi Sagen saafremt videre udeblivelse skulde skee.
 
 

Anno 1716 d/en 29 Octobr/is er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechau, nærværende Velædle vice-Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Anders Tveten og eedsorne tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Dale, Anders Ramnanger, Jacob Lille Fuscanger, Ole Søre-Sæle, Ole Oden, Nils Erstad, Mons Wiig, Lars Tostensviig med mere Tingsøgende Almue

Hvorda, efterat Tinget var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten advaret, er først publicerit de allernaadigste udgangne forordninger og høi øfrigheds Befalinger som fol/io 56 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Mons/ieu/r Seehuusens udgivne bøxelbrev til Markie Kortzdatter paa 1 løb udi Hiertaas dat/erit Berg/en d/en 26 Februarij 1709.

Stiftskriveren Hans Hvits udgivne bøxelbrev paa 1/2 løb og 6 merker Smør udi Miøtvet, dat/erit Damsgaard d/en 14 Octobr/is 1716 ./.

Mons/ieu/r Henrik Koebroe lod dernest Tinglyse sin odelsrett og pengemangel til hvad Jordegods hans Verfader Velbyrdige Amptmand Lilienschiold udi dette Skibbrede kand have bortsolt, som tilforne Aar 1706 paa høstetingene er tinglyst.

Mons Nilsøn Udhelles udgivne Bøxelbrev paa Knud Christensøn Børns veigne, til Magne Jonsøn paa 6 3/4 merker Smør, 4 1/2 merker fisk 3 kander Malt og 1/8 huud udi Toschøen, dat/erit Horvigen d/en 1 Aprilis 1716 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne og havde da

Mons/ieu/r Badscher paa S/igneu/r Jørgen Christensens veigne ladet stevne Ole Kleppestøe til at lide Dom, fordi hand uden hands Villie, Videnschab og tilladelse, Mikkels dag om aftenen, paa Kleppestøe Mark, har borttaget og bortrannet tvende Kiør da de gik paa Marken, til at vidne derom stevnis og fru Brunechs tienistedreng og tienistepige, alt til det giorte forbuds loulige forfølgning.

Ingen af de indstevnte møtte;

Stevnevidnerne Anders Dale og Halver Holme *Holme afhiemblede med Eed og opragte fingre for Retten at have stevnt Ole Kleppestøe for denne Sag til dette Ting, med nu i Mandags Var 14 dages Varsel og talte med hands Koene; ligeledes stevnet de tvende Vidnisbyrd Aarne Olsøn og Kari Eriksdatter til Vidne i denne Sag, og talte med pigen.

Mons/ieu/r Badscher paa Citantens Veigne møtte og gav tilkiende at hand til neste Rettis dag skulle producere Stiftbefalingsmandens tilladelse denne sag at agere for Citanten og for resten paastod laudags foreleggelse for den indstevnte til nestholdende Ting.

Afsagt.

Ole Kleppestøe forelegges laudag til nestholdende Ting her i Schibbredet at møde og svare til Sagen; til samme tid forelegges Vidnisbyrdene at comparere deris sandhed at forklare i Samme Sag.

D/en 30 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte hvorda blev tinglyst.

Rector á Møinichens udgivne Bøxelbrev til Nils Aamundsøn paa 1/2 løb Smør og 12 Kander Malt udi Grasdal, dat/erit Bergen d/en 7 Octobris 1716.

1716: 61b
 
 

Dernest blev publicerit Nils MoldeKlefvs udgivne bøxelbrev til Ole Moldeklev paa 18 merker Smør 6 Kander Malt og 1/4 faar udi MoldeKlef, dat/erit Bergen d/en 25 Sept/embris 1716 ./.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Mikkel Nilsøn paa 1/2 løb Smør 1 Mæle M/alt og 1/2 faar udi Moldeklef dat/erit Frechau d/en 30 Octobr/is 1716 ./.

D/en 31 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev foretaget med Sagerne; og hafde da

Madame S/a/l/ig/ Mag/ister Anders Bruns har ladet stevne Anders Rambnanger for hende pligtige tiende udi 5 Aar aarlig 1/4 Korn og 1 t/ønne øster til sammen 2 rdr 8 s/killing; Jacob Christophersøn sammesteds for 5 aars tiende aarlig 1/4 Korn og 1 t/ønne oster, 2 rdr, Adskild Monsøn sammesteds for 5 1/2 Aar 1/4 Korn og 1 t/ønne oster aarlig tilsammen 2 rdr 2 merker 12 s/killing, Tollef Knudsøn Nore Ramnanger 5 1/2 Aar 1/4 Korn og 1 t/ønne oster aarlig til sammen 2 rdr 2 merker 12 s/killing, Stephen Simonsøn for 5 1/2 Aar, á 1/4 Korn og 1 t/ønne oster aarlig 2 rdr 2 merker 12 s/killing, Tveten Lars Olsøn rester for 1 1/2 Aar á 1/4 Korn og 1 t/ønne oster aarlig er 3 merker 12 s/killing; Lars Christophersøn rester for 1 1/2 Aar a 7 Kander korn og 1 t/ønne oster aarlig, tilsammen 2 merker 13 s/killing til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Anders Ramnanger møtte og tilstod Stevnemaalet sig loulig at Være forkyndt, og som hand var en af dette aars laugrettesmænd sad Retten i hands sted Magne Aasbøe;

Jacob Christophersøn møtte og tilstod stevnemaalets loulige forkyndelse;

Askild Monsøn møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne; ej heller Tollef Knudsøn og Stephen Simonsøn;

Stevnevidnerne Knud Mæland og Stephen Bærland; forklarede at de ej haver stevnt disse 3de Med loulig 14 dages Varsel.

Lars Christophersøn møtte og vedtog stevnemaalet: resten vare ej loulig stevnte.

Anders Rambnanger svarede, at hand ingen qvittering for dette søgende haver; men meener at hand hende ej saameget skulle være pligtig;

Jacob Christophersøn svarede at hand ej afved meere at være hende pligtig end to aars tiende og to Aars oster, men hafde for det søgende ingen qvittering at fremvise;

Lars Christophersøn svarede at hand hende ej kand benegte Søgningen som er 2 merker 13 s/killing.

Erik Waleur paa Citantindens veigne paastoed at efterdi de indstevnte ej kand fremvise nogen qvittering for det søgende; ej heller gandske kand fragaa Søgningen; saa paastoed hand endelig Dom i Sagen til betaling og Processens Omkostnings erstatning;

Afsagt.

Som Lars Christophersøn ej fragaar Søgningens vished da tilfindes hand at betale til Citantinden Mad/a/me Bruns de hende søgende 2 merker 13 s/killing med 2 merker i Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter loven; og som Anders Ramnanger og Jacob Christophersøn ej kand fremvise

1716: 62

nogen qvittering for det søgende, da tilfindes de at betale hende hendes efter hendes S/a/l/ig/ Mands opførte Bogs udviis, nemblig Anders 2 rdr 8 s/killing og Jacob Christophersøn 2 rdr med hver sin 1 mark 8 s/killing udi Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter loven ./.

Ole Hesdal stevner Nils Hesdal fordi hand har slaget og fordervet en Koe for ham, til betaling og Processens Omkostnings erstatning.

Nils Hesdal møtte og tilstod sig for denne Sag loulig at være stevnt; tilstaaende at have jaget koen og fik hon lit skade paa siden hen, og slog hende lit med en buske; formenende koen at være lige god nu;

Citanten forklarede at tvende Vidner Lensmanden Anders Tveten og Ole Røsetter skulle bevise at koen af ham har faaet Skade: hvorpaa Nils Hesdal forklarede at dersom Citanten siunis misholden med samme faldne koe, da vil hand tage hende til sig og give Citanten en anden forsvarlig derfor, saa god som Citantens var førend den fik skade:

Afsagt.

Som Nils Hesdal giørlig vil rette for sig og erbyder sig at tage Citantens Koe til sig, som af ham skal have faaet lit skade; og skaffe ham en forsvarlig koe igien, saaledis som Citantens var, førend den fik skade; saa kand Retten ej over Nils Hesdal felde noget loumaal, men tilfinder ham, hans giorde tilsagn udi de tvende dannemænds Lensmanden Anders Tveten og *Anders Røsetters nærværelse, at efterkomme med saa forsvarlig koe Citanten Ole Hesdal at levere, igien, som Citantens var førend den fik skade; hvorimod Nils Hesdal Ole Hesdals koe igien bør bekomme; hvilket alt forderligst \inden fiorten dager/ af Nils Hesdal vil efterkommes, saa fremt \ h/an/d / ej til de fattige skal udgive 1 rdr; Processens Omkostninger ophæves paa begge sider.

Siden blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1717 Retten skulle betiene nemblig 5 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugrettesed, Jacob Olsøn Rogn, Mikkel Næsse, Lars Harchestad, Paul Herlevær, Halvor Hollme, og 3de Unge, som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed efter loven, Elling Echeland, Anders Hestenæs, og Hans Alvøen.

Derefter blev foretaget i følge af den allernaadigste udgangne forordning taxationen over den allernaadigste paabudne Dagskat for 1716 med efterskrefne Mænd af Domkirkesogn Jaen Hetleviig, unge Lars Tveten Johannes Kaallevaag og Einer Daavanger, af Herløe Sogn Iver Midsiø, Povel Herløver, Peder Landsviig og Ole Landsviig af Mælands Sogn, Magne Aasebøe, Iver Hopland, Johannes Refskaar Halsten Dale, paa høste Tinget, holdet med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechau d/en 30 Octobr/is 1716 og allerunderdanigst taxerit og forseiglet.

1716: 62b
 
 
 
 

Sluttelig blev restantsen paa dagskatten for 1714 og 1715 sampt paa ordinaire Skat 1716 forfattet og lydelig for Almuen oplæst, og som ingen indsigelse af tilstædeværende er giortis og af Almuen de fleste ej Vare tilstæde, at mand kunde confrontere Bøgerne, blev den med fogedens oppebørsels Mandtal for saa vit confererit og rigtig befunden og efter fogedens forlangende af mig og samptlige Laugrettet forseiglet.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse, efter paaraabelse, vare indstevnte blev Retten dennesinde ophævet paa dette sted.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 2 Novembris er holdet Høste- Skatte og Sageting med Radøe Schibbredis Almue paa Tingstædet Ascheland, nærværende Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe Velædle vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Kartvet, Anders Dale, Knud Qvidsten, Ole Ulfvatten, Mikkel Bøe, Johannes Hougland, Knud Boge, Gregorius Sylte med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten advaret, er først publicerit de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrighed befalinger, som fol/io 56 findes extraherede.

Ligeledes loed Mons/ieu/r Kobroe her publicere sin paa sin kieristes veigne odelsret og pengemangel paa hvad Gods hands Salige Værfader Velbyrdige Amptmand Lilienschiold kand have solt.

Derefter blev publicerit Oberste Tuchsens paa Major Storms veigne udgivne bøxelbrev til Ole Nilsøn paa 1 pund Smør og 20 Kander Malt udi Helleland, dat/erit Bergen d/en 24 Martij 1716 ./.

D/en 3 dito retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev publicerit

Mad/a/me Smidts udgivne bøxelbrev til Ole Mons/øn paa 15 merker Smør og Nie kander Malt udi Soltvet, dat/erit Bergens Bispegaard d/en 5 Junij 1716 ./.

Dernest blev Sagerne foretagne og havde da

Rasmus Grindem ladet stevne Villum Andersøn Grindem, fordi hands qveg har opædet hands Ager, til betaling og erstatning for Skaden og denne Processis Omkostnings erstatning; *om (men) som ingen forseiglingspenge blev mig leverit foretog jeg ej heller Sagen;

Willum Grindem har ladet stevne Rasmus Grindem fordi hand har ladet udtale ubeqvemme og nærgaaende ord imod hands huustrue;

Rasmus Grindem møtte og vedtog at være stevnt for denne Sag, men gandske fragik sigtelsen.

Willum Grindem fragik ej derom at have allerringeste Vidnisbyrd; men selv haver hørt det af Ras-

1716: 63
 
 

mus Grindem.

Rasmus Grindem paastod befrielsis Dom efterdi Sigtelsen ej ham kand overbevises.

Afsagt.

Lovens første Bogs 11? Capit/ul 1 art/icul siger udtrykkelig at hvo en anden sigte Vil for nogen gierning eller ord, hand skal det selv bevise med loufast Vidnisbyrd; og som Sigtelsen Rasmus Grindem ej kand overbevises, som af ham selv og negtis, da viger Rasmus Grindem sagesløes for Villum Grindems tiltale i denne Sag.

Rasmus Grindem haver ladet stevne Villum Andersøn Grindem til erstatning paa den skade ermelte Willum Grindems qveg udi hands ager giort haver og denne processis Omkostnings erstatning.

Willum Grindem møtte og tilstoed loulig at være stevnt for denne Sag; dog tilkiendegivende at første skaden var giort igiennem Rasmuses eget gierde og hands eget qveg var det første som samme gierde brød; anden gangen kom hands tillige med andres qveg igiennem Citantens gierde, Otte dager efter S/anc/te Hans dag; 3de gang kom samme qvæg end igiennem Citantens gierde og da fik hand den skade hand derover lidt haver, hvilket alt hand med Joen Grindem og Ingeborg Grindems vidnisbyrder skulle bevise. Willum Grindem forklarede end videre at fierde gangen tog de hands eget qvæg udi hands egen ager og giorde skade.

Rasmus Grindem blev tilspuurt om hand vilde tage til gienmæle at anhøre disse vidnisbyrdernis forklaringer, som nu ere nærværende og selvvillige vil vidne, hvortil hand svarede ja:

Hvorpaa Joen Grindem blev fremkaldet og efter edens afleggelse forklarede: at Rasmuses gierdsgaard er selv aarsage her udi, saasom qvæget altid dertil søgt, fordi det var laveste gierde, og har \hand seet/ qvæget i dette Aar seet dem 3de Ganger komme der igiennem og fierde gangen brød det derigiennem om natten som hand ej har seet førend de maatte opstaae om Natten og jage det indbrudne qvæg ud af Bøen og Ageren; og giorde qvæget Rasmusis Ager og eng skade, hvoriblant Rasmuses eget Qvæg var, og den første gang gierdet blev brut var det af Rasmuses eget qvæg;

Ingeborg Grindem det andet Vidne fremstoed dernest og edelig forklarede: at have seet engang Rasmuses qvæg tillige med de andre Granders {at have} seet komme igiennem Rasmuses gierde og hands egen hustrue selv haver jaget det udigien; og ej have seet qvæget nogensinde komme igiennem andres gierde; dog giorde qvæget ej dengang syndelig skade, saasom det var tilig paa aaret og nye Syftesogs aften (2/7).

Rasmus blev tilspuurt om hand kand bevise at noget qvæg igiennem Willummis gierde er indbrut ? hvortil hand svarede at hand skulle bevise med Knud Myching at Willummis qvige 3de ganger haver ned?brut (ind-) hands eget gierde; men alt dette skeede efter at hon først hafde faaet Vane igiennem Citantens gierde.

Afsagt.

Som af acterne fornemmes at den Skade, som

1716: 63b

Rasmus Grindems Ager og Eng er tilføjet er skeed først af hands eget qvæg og igiennem hands eget gierde hvorved den indstevntis tillige med Naboernis qvæg siden har faaet Vane at indbryde igiennem Citanten Rasmus Grindems \eget/ gierde; da, i følge af Loven 3de Bogs 12 Cap/itul 17 og 20 art/icul dømmes for Ret, at efterdi qvæget efter Vidnisbyrdenis forklaringer igiennem Rasmus Grindems eget gierde er indbrut, hand selv og haver at takke sig for samme ham tilføjede Skade, og saaledis frikiendis Willum Grindem for Citantens tiltale i denne Sag.

Mons Soltvet haver ladet stevne Ane Soltvet, for ubeføjede ord imod Citanten og hands huustrue udtalt, til strafs lidelse efter loven og Processens omkostnings erstatning; til Vidne derom Thommes og Ole Soltvet.

Dend indstevnte møtte ikke men paa hendis Veigne hendis Mand, Magne Johansøn tilstaaende hands koene \at/ have begaaet en forseelse imod ham; hvorpaa Magne Johansøn afbad forseelsen for Retten og lovede At erstatte Processens anvente Omkostning, hvorpaa for Retten blev givet haandrekning; hvilket forlig Retten stadfæstede.

Kisti OlsVold haver ladet [stevne] Siri OlsVold fordi hon tillegger hende ubeføjede Ting, nemblig at hon skal ligge i uskikkelig lefnet med hendis Mand Knud Olsøn, til Vidne derom Elluf Olsvold, Knud Olsøn, Mari, Anne og Brite Olsvold; til strafs lidelse efter loven og denne Processis Omkostnings erstatning.

Siri Olsvold møtte og tilstod at være loulig stevnt for denne Sag; benegtede Sigtelsen;

Citantinden paastod at Vidnisbyrdene maatte edelig afhøris.

Vidnisbyrdene Elluf Olsvold, Knud Olsøn Mari og Brite Olsvold møtte og tilstode loulig at være stevnte til at aflegge deris Vidnisbyrder i denne Sag.

Elluf Olsvold fremstod dernest og efter edens afleggelse forklarede, det hand herom ej noget er vidende, men ofte hørt synden og banden af dem indbyrdes men ej kand erindre sig ordene.

Knud Olsøn forklarede dernest edelig sig herom ej noget at have hørt;

Mari Olsvold forklarede edelig som forrige Vidnisbyrder;

Brite Olsvold forklarede edelig som forrige og ej andet at have hørt end at Siri Olsvold engang sagde til Kisti Olsvold, du er den samme som du plejer at Være.

Citanten paastod den indstevnte maatte paalegges Eed sig Sagen at fralegge.

Afsagt.

Som sigtelsen ej Siri Olsdatter kand overbevises der af hende selv benegtis, saa viger Siri Olsdatter Sagesløes hiem for denne Sag.

1716: 64
 
 

Anders Miøs haver ladet stevne Hans Lille Tvet til at betale sig resterende \3de Aars/ Løn og Klæder for hands sin Broder Hans Lilletvet giorte tieniste udi hands Brød, sampt til at betale ham denne processens Omkostning, summen som hand fordrer er 6 rdr 3 merker hvorpaa er betalt 1 kalv for 1 rdr 1 Sou og Lam 3 merker, 2 p/un/d Korn 1 mark 8 s/killing, 2 merker Uld 12 s/killing, saa ham endnu rester 4 rdr 3 merker 12 s/killing.

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne.

Stevnevidnerne Mikkel Qvalem og Arne Goulen møtte ikke; thi henvises Sagen til loulig stevnemaal.

Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1717 Retten skulle betiene nemblig Sex gamble som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Jens Houkeland, Johannes Qvame, Hans Olsvold, Ole Morchen, Mons Helle, Nils Knudsøn Indhelle, og tvende Unge, som først for Laugmanden, efter Loven, haver at aflegge deris Laugretteseed, Mikkel Dale, og Nils Kolstad, hvorefter de til Rettens betiening skal vorde antagne.

Siden blev taxationen over denne allernaadigste paabudne dagskat for 1716 foretaget med efterskrevne Mænd af Sæbøe Sogn, Joen Wettaas, Nils Sæbøe, Gunder Tolleshou, Elluf Olsvold; af Mangers Sogn Erik Kaalaas, Johannes Manger, Johannes Nødtvet, Ole Dahland; af Bøe Sogn Mikkel Bøe, Mons Soltvet, Ole Strømme og Villum Grindem; og paa offentlig Ting saasnart den var fuldbyrdet, af samptlige tillige med fogeden og mig, forseiglet.

Dernest blev restantzen forfattet baade paa dagskatten for 1715 og 1714 og ordinaire Skat - 1716, hvilket for Almuen blev lydelig oplæst, og som ingen indsigelse af tilstædeværende er giort, og af Almuen de fleeste ej vare tilstæde, at mand kunde confrontere Bøgerne, blev den med fogedens oppebørsel Mandtal, for saa vit confererit og rigtig befunden og efter fogedens forlangende af mig med samptlige Laugrettet forseiglet.

Anno 1716 d/en 4de Novembris er holdet Høste- Skatte og Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue paa Gaarden Lyren nærværende Velædle og Velbyrdige Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Mons Lechvold, Evind Oxnæs, Christians Hope, Mikkel Knarvig, Mons Østrem, Jacob Førland, Lars Sætre, Erik Sætre med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends [betiente] var bleven advaret, er først publicerit de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 56 findes extraherede.

Dernest blev publicerit Mons/ieu/r Henrik Koebroes odelsløsningsRet til hvad Gods hands Salige *Verfæder Velbyrdige Amptmand Lillienschiold udi hands kieristes Umyndige Aar kand have bortsolt.

1716: 64b
 
 

Johan Madsons udgivne bøxelbrev til Mons Nilsøn paa 1/2 pund Smør og 1 Mæle Malt udi Monsløb, dat/erit Lindaas d/en 27 Nov/embris 1711.

Lars Nagels udgivne bøxelbrev til Ole Ingebrigtsøn paa 9 merker Smør og 1/8 t/ønne Malt udi Førland, dat/erit Bergen d/en 1 Aug/usti 1716.

Nils Knags udgivne Bøxelbrev til Knud Joensøn paa 1/2 pund Smør og 4 Kander Malt og 1/2 p/un/d fisk udi Østrem, dat/erit Bergen d/en 4 Apr/ilis 1716.

D/en 5te dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede - siden blev publicerit.

Jonas Russis udgivne bøxelbrev til Nils Johansøn paa 18 merker Smør udi Lervaag, dat/erit Bergen d/en 3 Januarij 1716 ./.

D/en 6 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda med Sagerne blev foretaget; og havde da

H/er/r Johan Madson ladet stevne Mons/ieu/r Johan Joachim Kling efter forrige tiltale;

Joachim Kling møtte og vedtog stevnemaalet:

Mons/ieu/r Badscher paa Citantens veigne møtte og paastoed Dom til execution paa de ergangne Domme.

Mons/ieu/r Joachim Kling formenede at ingen Procurator paa landet burde Retten betiene uden høiøfrigheds tilladelse.

Badscher svarede at Mons/ieu/r Klings proposition formeenis ikke kand tages i saadan consideration at hand kand ansees som een enfoldig Bundemand hvorom loven baade taler og intenderer, ellers som H/er/r Johan Madson der er sagsøger, og er en geistlig Mand, der ikke med loven vil søge noget Ting, thi refererede hand sig til H/er/r Johan Madsons skriftlige indgivende under hands *hand og paastod Dom.

Mons/ieu/r Kling forklarede at saasom H/er/r Johan Madson tilforne har stevnt ham for Lyre ting, da Mons/ieu/r Peter Badscher selv *præsderede Retten og selv staaet i Rette baade her og i Brudknappen, saa formeenede hand at samme endnu var ham anstaaelig.

Afsagt.

Velærværdige H/er/r Johan Madsøn lader indkalde Mons/ieu/r Johan Joachim Kling at efterleve den Høikongl/ig OberHofrettes Dom af 23 Apr/ilis 1714 \tillige med de andre Domme/; hvorimod Mons/ieu/r Joachim Kling ingen anden indsigelse giør, end hand formeen herpaa landet, ingen edsoren Procurator, uden høiøfrigheds tilladelse maa bruges; da, som lovens 1ste Bogs 9 Capit/ul 15 art/icul uden nogen limitation (Limitasjon = begrensning, innskrenkning) eller exception explicite siger at ingen Procurator paa Bøiden uden Øfrigheds tilladelse maa anammes, saa vilde Mons/ieu/r Badscher til neste ting, samme høiøfrigheds tilladelige Resolution forskaffe, denne Sag at tractere, hvorda videre skal kiendis hvis loven medfører; Til samme tid Jukkum Kling udførlig vilde besvare Sagen uden videre indvending ./.

Mons/ieu/r *Soren Lochstoer* (Søren Løchstøer) lader stevne Mons/ieu/r Joachim Kling efter forrige tiltale.

Johan Joachim Kling møtte og vedstod Varselen; svarende, at saa om hand er en tydsk mand der liden forstand haver paa lou og Ret, saa beder h/an/d at Dommeren vilde unde ham dilation til neste Rettis dag at ansøge høiøfrighed om en Procurator sin sag loulig at udføre og faa specification paa hvad Mons/ieu/r Løechstør hos ham fordrer;

Badscher proponerede, at omendskiønt hand til første ting formedelst contrarie Vind blev hindret at kom/m/e saa har dog sagen været fore nu tvende ganger, og som

1716: 65

i denne Sag ej behøves nogen stor Vidløftighed eller ophold allerhelst, efterdi her produceris Løchstørs Reigning, den Mons/ieu/r Kling uden vidløftighed og nogen fuldmegtig kand besvare, thi protesterede comparenten imod den opsettelse, som Mons/ieu/r Kling begierer, som ikke anderledis efter formeening ansees end ophold og udflugt er, og at Mons/ieu/r Kling maatte blive paalagt directe at svare til Sagen nu her for Retten, saasom her ej bliver holdet ting førend et andet aar og der giøris omkostninger paa fløtning og videre hid til steden.

Mons/ieu/r Kling *referede sig til sit forrige.

Badscher refererede sig til lovens 1ste Bogs 5 Capit/ul 8 art/icul.

Afsagt.

Mons/ieu/r Johan Joachim Kling bevilges til neste Ting engang for alle at forskaffe sig en fuldmegtig sin Sag at tilsvare eller den selv at udføre, saafremt ej endelig Dom efter de allerrede indgivne beviser skal vorde afsagt, imidlertid skal og den forlangende copie af Mons/ieu/r Løchstørs mod ham formerit \Regning/, Mons/ieu/r Kling meddelis.

S/igneu/r Jacob Herløf stevner Johan Jukkum Kling efter forrige tiltale.

Mons/ieu/r Kling møtte og tilstod Varselen; forklarede sig herpaa at have betalt noget det hand nu hands egen haand skulle kunde bevise:

Badscher producerede imod opsettelsen.

Afsagt.

Saasom her anvises en rigtig søgning, hvorimod ingen qvittering anvises at derpaa noget er betalt, da tilfindes Mons/ieu/r Johan Jukkum Kling at indfrie sin til Citanten Jacob Herslef udgivne bevis med 8 rdr og 2 rdr udi Processens Omkostning inden fembten dager under Nam efter loven; skulle Mons/ieu/r Johan Jukkum Kling anden Reigning imod Mons/ieu/r Herlef have; da søge sig det paa louligste Maade skee kand.

Ole Lyren haver ladet stevne Joen Indlyren fordi hands Koene Ingeborg haver tillagt ham at have sin Naboes stour taget, til strafs lidelse efter loven; til Vidne derom Nils Lyren og hans koene, Ingeborg;

Ingen af de indstevnte møtte ej heller nogen paa deris Veigne ej heller Vidnisbyrdene;

Stevnevidnerne Jacob Qvalvaag og Ole Qvalvaag afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt Joen Indlyren og Ingeborg for denne Sag og talte med hands koene Ingeborg, sampt indkaldet Vidnerne Nils og hans koene Ingeborg til at vidne i denne Sag.

Afsagt.

De indstevnte forelegges laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen, sampt forelegges Vidnisbyrdene Nils og hands koene Ingeborg under 20 lod sølvs bøder til neste Ting at møde og svare til sagen.

Dernest blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat eller Krigsstyer for 1716 med efterskrefne Mænd, af Lyre-Sogn, Mons Hundven, Ole Lyren, Stephen Bruvold, Mikkel Grimstad, af Austrims Sogn Nils Niøten, Ole Austrem, Lars Hopland, Mons Bache, af Lindaas Sogn Hans Rise, Jacob Kieldgaflen, Rasmus Holmaas og

1716: 65b

Mons *Wage, af Myching Sogn, Ole Nataas, Ole Schoge, Zander Tvet, Ole Øfre Tvet.

Siden blev opnefnt laugrettesmænd som tilstundende Aar 1717 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamble som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Jacob Kielen, Jon Lillaas, Mons Fondnæs, Jacob Monstad, Elling Hellistvet, Halsten Løfaas, og tvende Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettiseed, Jacob Kielgaflen, og *Mon Wærraas.

Siden blev restantzen paa Mons/ieu/r Ranfsbergs søgning oplæst og forseiglet.

Sluttelig blev restantsen paa de ordinaire og extraordinaire Skatter for 1715, 1714 og 1716 oplæst og forseiglet.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 9 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Guulen Schibbredis Almue paa Tingstædet Halsviig, nærværende Velædle og Velbyrdige Vice-Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Ole Hougsdal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Jørgen Nordgulen, Peder Næsse, Ole Tveten, Lars Nappen, Ole Eide, Siur Halsviig for Ole Rambiørn, Hans Øfre-Ostgulen, Lars Øfre-Opdal, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 56 findis extraherede.

(1.) Mons/ieu/r Henrik *Kobroer lod dernest Paa sin Kieristes og egne Veigne ting lyse sin Odelsløsningsret til alt gods som Af hands salige *Værfæder Velædle og Velbyrdige Amptmand á Lilienschiold kand være solt;

2. Endre Sellevaags udgivne Skiøde til Iver Torsøn Nordgulen paa 12 merker Smør udi Nordgulen, dat/erit Hordvigen d/en 1 Aug/usti 1716.

3. Nils Knags udgivne skiøde til Anders Torsøn paa 1 p/un/d 16 1/2 merker Smør udi Byrknæs, dat/erit Bergen d/en 30 Januarij 1716.

D/en 10 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte: hvorda blev publicerit.

Endre Hougen og Jacob Houges udgivne Skiøde til Povel Peders/øn Nordgulen paa 1 pund Smør udi Gaarden Nordgulen, dat/erit Hordvigen d/en 1 Aug/usti 1716.

Giert Gieldmeidens udgivne bøxelbrev til Aamund Baarsen paa *paa 1 pund 3 merker Smør udi *Housgdal, dat/erit Bergen d/en 22 Octobr/is 1716 ./.

Anders Kochsøen og Mikkel Joensøn Havelands udgivne Skiøde til Mons Hansøn Tveten paa 27 merker Smør udi Tveten dat/erit Horvigen d/en 1 Aug/usti 1716.

Rasmus Joensøn Børknæs og Johannes Børknæssis Skiøde til Johannes Iversøn paa 27 merker Smør udi Nordgulen, dat/erit Horvigen d/en 1 Aug/usti 1716.

Jens Østguulen, Lars Opdal, Joen Ostgulen, og Philippus Rutles udgivne skiøde til Peder Iversøn Nordgulen paa 42 merker Smør udi Nordgulen dat/erit Dale d/en 18 Sept/embris 1716 ./.

Kari Wadsøen og Aagete Strømmes udgivne skiøde til Henrik Tveten paa 6 merker Smør udi Tveten, dat/erit Halsvig d/en 10 Nov/embris 1716.

1716: 66
 
 

Mag/ister Nicolaus Stabels udgivne bøxelbrev til Peder Pedersøn paa 1/2 løb 8 merker Smør udi Galten, dat/erit Evenvigs Præstegaard d/en 8 Junij 1716.

Arnold de Fines udgivne bøxelbrev til Thommes Olsøn paa 1/2 løb Smør udi Berge, dat/erit Bergen d/en 19 Sept/embris 1716 ./.

Og som Skatterne saavit dennesinde var at bekomme vare annammede, blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Mag/ister Nicolaus Stabel haver ladet stevne Johannes Fonden og Peder Undalen, for uloulig hugster i Fondens Skoug, til strafs lidelse efter loven;

Begge de indstevnte møtte og tilstod Stevnemaalet sig loulig at være forkyndt.

Johannes Fonden forklarede at have i tvende Aar hugget saameget som kand Være til 2 merker danske; hvorfore er kiøbt 2de Vaager Næver paa hands huus;

Peder Undal svarede at have hugget i Fondens Mark hos Johannes Fonden, men for betaling til leilendingen, som Johannes tilstod.

Mag/ister Stabel paastod, efterdi Leilendingen Johannes Fonden negter, det hand ej har imod loven hugget eller hugge ladet, da Sagen maatte til Aastæden henvises.

Afsagt.

Efterdi her ej kand afbevises louformelig nogen utilbørlig hugster, ofver Johannes Fonden, som bedre øjensiunlig paa Aastæden kand sees og eftergranskes, da følges Citantens paastand og henvises Sagen til Aastæden, hvorhen naar begieres, skal Videre kiendis om dends skafald og ulouformelighed, som loven og forordningerne omtaler.

Derefter blev taxationen for 1717 over den allernaadigste paabudne dagskat forfattet med fire mænd af Evenvigs Sogn Tore Eide, Ole Nilsøn Steine, Siur Børknæs, Mons Tveten; og af Sandnæs Sogn Anfind Hope, Rasmus Egemoe, Iver Vaagsetter, og Mons Molland.

Siden blef opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1717 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamble, som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, Elling Miømjen, Hans Miømjen, Jacob Miømjen, Joen Øfre-Ostgulen Jens Nere Ostgulen, Nils Kieldbiu: og tvende unge, som først for laugmanden haver at aflegge deris laugretteseed efter loven, Henrik Tveten, Ole Olsøn Store-Slire.

Sluttelig blev restantsen paa de ordinaire og extraordinare skatter for 1716 og 14 lydeligen for Almuen oplæst og som ingen indsigelse af Almuen derimod er giort, er dend fogeden under Rettens forseigling tilbage leverit.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 13 Novembris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage-Ting med Allenfits-Skibbredis Almue paa Tingstædet Qvame, nærværende Velædle og Velbyrdige Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Mons Titland, Christian Lie, Iver Lie, Nils Oxe, Christians Øfre-Mychisvold, Gulak Berfiord, Ole Lechnæs, og Mikkel Fosse, med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten i deris Majes/te/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed

1716: 66b

og ærbødighed imod Retten og dends Betiente advaret, er først tinglyst alle de allernaadigste udgivne forordninger og høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 56 findis extraherede.

(1.) Dernest lod Mons/ieu/r Henrik Kobroe tinglyse sin, paa sin kieristes veigne, Odelsret og *tinglysingsret til hvad gods kand af hands Salige Værfader Velædlig Velbyrdige Amptmand Lilienschiold bortsolt, eller pantsat, udi hendes Umyndige Aar.

2. Oberstinde Møllerups udgivne bøxelbrev til Nils Johansøn paa 1 løb Smør udi Fladøen, Haaøen sig selv forbeholden, daterit Fladøen d/en 16 Aug/usti 1716 ./.

D/en 14 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte, hvorda blev publicerit,

Velædle og Velbyrdige Severin Sehusens udgivne bøxelseddel til Iver Johansøn paa 18 merker Smør og 9 kander Malt udi Sætre dat/erit Bergen d/en 3 Aug/usti 1716 ./.

Ole Haaversøn Isdals udgivne bøxelbrev til Haaver Olsøn paa 18 merker Smør og Nie kander Malt udi Iisdal, dat/erit Iisdal d/en 15 Aug/usti 1716.

Dernest blev Sagerne foretagne og hafde da

Lensmanden Elluf Mundal ladet indstevne Knud Ellufsøn Mitgaard og Brite Ellingsdatter Qvidsteen efter forrige tiltale.

Begge de indstevnte møtte ustokket og ublokkit for Retten, tilstod: at være louligen stevnt for denne Sag:

Brite Ellingsdatter Qvidsteen forklarede efter tilspørgelse ej at have anden Barnefader til den Søn hon fød haver, som udi smukke qvindemenniskers nærværelse og overværelse blev dødt fød, end ermelte Knud Ellufsøn Mitgaard;

Knud Ellufsøn tilstod endnu som tilforn at være samme Barns fader;

Velædle vice laugmand Weiland paastod dom efter lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 13 art/icul og som Mikkel Fosse og Ole Lechnæs parterne vare anrørende, sad udi deris sted, Ole Watne og Børge Ryland;

Da blev [af] os samptlige for Ret dømt og afsagt.

Knud Ellufsøn Mitgaard, der disverre udi sit egteskab /: medens hand haver sin levende huustrue Gundvor Nilsdatter :/ haver forseet sig med ermelte sin hustrues Søsterdatter Brite Ellingsdatter Qvidsteen udi Barne avling, er tillige med ermelte Brite Ellingsdatter indstevnt til strafs lidelse efter loven for samme deris begangne forseelse, som af dem for Retten er tilstaaet, saaledis at ermelte Knud Ellufsøn er rette fader til det Barn Brite Ellingsdatter født haver, og hon ej af anden Barnefader at vide end hand; saa indfinder sig og for Retten Knud Ellufsøns Hustrue Gundvor Nilsdatter, begierende at hendes Mand ej Maatte hende fratages, men blive hos hende, hvem hon af hiertet hafde tilgivet denne forseelse og endnu som tilforne begierede at leve og døe med ham; og giøris over de indstevnte paastand og Dom

1716: 67

efter lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 13 art/icul da, naar Retten anseer Sagens sammenheng, saa kand og denne gierning ej henreignes nermere end til andet og 3de led, og derfore i følge af samme lovens Bogs 6te Bog 13 Capit/ul 13 art/icul, kiendes og dømmes for Ret, at Knud Ellufsøn Mitgaard og Brite Ellingsdatter Qvidsten, for samme deris begangne forseelse, bør bøde efter deris yderste formue, og ermelte Knud Ellufsøn Mitgaard at begive sig til Aurdals Kaabberverk i Sogn udi 2de aar til ardbeid og Brite Ellingsdatter at vige det Kirkesogn, hon sig udi forseet haver i tvende aar; og begge først at stande aabenbare skrift i Hammers hovetKirke, udi hvilket Sogn Synden beganget er; Hvad sig ellers Gundvor Nilsdatters begiering angaar om at tilstæde hendis Mand at blive hoes hende, da er det en Ting Retten ej understaar sig at dispensere udi; saasom ingen har magt at forandre eller ophæve loven uden Kongen allene, men derom vil allerunderdanigst søgis particulair deris Majes/te/ts egen allernaadigste dispensation.
 
 

----------

Her er innteikna 8 bumerke.

----------

Dirik Hønneken gastgiæber udi Brudknappen havde ladet stevne Gulak Fæste og hands koene, Ole Fæste, Sæbiørn og Abel Feste fordi de udi langsommelig tid haver med hunden jaget og forjaget hans qvæg, hvilke ere advarede fra saadan utilbørlig hidsen at entholde sig, saafremt de ej vilde svare ham for samme Skade; da som de den 5 Septembris haver udi uføre jaget een af hands beste *malkekiør, som er befunden død udi en liden aal eller elv, hvorudi dend Var nedfalden, formedelst Koen tillige med andre af deris hunde blev forjaget, saa indkaldes de her til samme at erstatte og svare denne \Skade og/ Processis omkostning; sampt havde hand indkaldet de Vidner, Anders Askeland, og Mikkel Askeland, som samme haver seet ligge, til at giøre deris forklaring om Sagen.

Alle de indstevnte møtte og tilstode louligen at være stevnte for denne Sag; hvilke og nærværende svarede det de ej haver ved deris folk, eller selv, nogensinde forjaget eller usømmelig jaget hands qvæg, eller denne Koe; det dem Aldrig skal kunde overbevises.

Dirik Hønneken tilspuurte Gulak og hands koene Marrite om de kunde ved deris eed fragaa, det de ikke ved deris Børn, med *troffer (Tro/trøe = hesjestang), det er lange stenger, den dag denne omtvistede koe blev borte, haver jaget dend ? hvortil de svarede nej: og paastoed at dette maatte dem overbevises; og svarede end, at hon, nemblig Marrite Fæste, det hon gierne vilde aflegge sin ed paa at hverken hon selv eller med sine folk, samme koe haver denne dag jaget: hvorpaa hon aflagde sin eed, det hon ej hverken selv, eller ved sine folk denne \dag/ haver jaget Hønnechens qvæg

1716: 67b

da denne koe er bleven borte.

Thi bliver disse Sagesløes.

Dirik Hønnechen *hav (havde) ladet stevne Lars Olsøn Hopland, for hvem hand haver til Mag/ister Nicolaus Stabel, caverit, for en Skade hand Mag/ister Stabels Baad havde tilføjet, hvorfore ermelte Lars Olsøn Hopland havde lovet at betale 8 merker - sampt at betale denne Processis Omkostning;

Lars Hopland møtte ikke, mend Erik Watne paa hands Veigne, som forklarede, at naar hands udgivne haand ham extraderis (Ekstradere = utlevere, avlevere), skal hand pengene betale;

Hønneken paastoed laudags foreleggelse til neste ting for den indstevnte til hvilken tid, hand og vil producere Lars Hoplands udgivne haand paa pengene.

Afsagt.

Lars Hopland forelegges til nestholdende ting at møde og tilsvare til Sagen udførlig, saa fremt ej imidlertid mindelig betaling er skeed, til hvilken tid, saafremt betalingen ej er efterkommet, Mons/ieu/r Hønneken vilde producere Lars Hoplands udgivne haand til endelig paakiendelse i Sagen.

Dernest blev taxationen over den allernaadigste paabudne Krigsstyer for 1716 med efterskrevne Mænd af Sunds Sogn Haaver Aalver, Knud Fosse, Erik Qvame, og Baste Erstad, af Lyre Sogn Nils Berfiord, Jacob Tøftinge, af Sems Sogn Siur Icheland, Børge Ryland, Ole Elsaas, Knud Walle, af Ham/m/ers Sogn Nils Aase, Ole Giervig, Johannes Øfstegaard, og Anders Nepstad.

Siden blev laugrettesmænd opnefnt som tilstundende Aar 1717 Retten skulde betiene; nemblig Sex gamle, som tilforne haver aflagt deris laugretteseed, Jacob Elsaas, Ole Elsaas, Ole Helland, Anders Kaperdalen, Siur Icheland og Ole Endresøn Watne, og tvende Unge som først for laugmanden efter loven haver at aflegge deris laugretteseed Knud Walle og Nils Walle.

Sluttelig blev restantzen baade paa de ordinaire og extraordinaire Skatter for 1715 - 1716 og dagskat for 1714 lydelig for Almuen oplæst, og som ingen indsigelse derimod er giort, er den fogeden efter begiering forseiglet tilbage leverit.

Og som ingen flere Sager til paakiendelse vare indstevnte, blev Retten dennesinde paa dette Sted af os ophævet, sampt tinget endet.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 16 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Gaarden og Tingstedet Eide, nærværende Welædle og Velbyrdige Laugmand og foget Henrik Veilandt, Bøidelensmanden Iver Esem og eedsorne og tilforordnede laugrettesmænd, Anders Biørge, Ole Eidsnæs, Lars Øfr Echanger, Mikkel Nere Echanger, Anders Eidsnæs, Lars Nere Echanger Mons Øfr Echanger, Aamund Lie, med mere

1716: 68

Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste udgangne forordninger og høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 56 findis extraherede sampt Kobroes odelsløsnings Ret.

Lars Nilsøn Echangers udgivne Skiøde til Mikkel Hansøn Nere Echanger, sampt hands hustrue *Ingen (Inger/Ingun/Inga) Eriksdatter paa 12 merker Smør og 8tte Kander Malt udi Nere-Echanger, dat/erit Eidsnæs d/en 9 Sept/embris 1716.

Severin Sehuusens udgivne bøxelbrev til Nils Joensøn paa 1 pund Smør og 16 Kander Malt udi Elvig dat/erit Bergen d/en 23 Octob/ris 1716.

Askild Rasmusøn Hougsdals udgivne Skiøde til Ole Rasmusøn Fyllingen paa 18 merker Smør 7 1/2 kander Malt og 1/8 faar udi Fyllingen, sampt 18 merker Smør og 15 kander Malt udi Icheland, dat/erit Eide Tingsted d/en 16 Novembris 1716.

D/en 17 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda blev foretaget med Sagerne, og hafde da

Lars Qvame ladet stevne Ingeborg Eje, fordi hon haver bortaget fra ham en enkelt ostrebaad Veed, som hand haver hugget i sin egen tilbøxlede Skoug, Qvame tilliggende; samme ej allene efter loven at erstatte ham, men og derfore straffes efter loven, sampt betale denne processis Omkostning.

Lars Eide møtte paa den indstevntis Veigne og tilstoed stevnemaalet sig loulig at være forkyndt; svarede at veden skal være hugget i hendis egen mark og paa den Maade har hand dend antasted.

Afsagt.

Saasom begge parter holder sig til ejere for dette omtvistede Markeskeel, da i følge af den allernaadigste udgangne Norske lovs 1ste Bogs 16 Capit/ul 1 art/icul henvises Sagen til Aastæden; imidlertid, bliver den arresterede Veed liggende til Sagens endelig uddrag.

Siden blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 af Hammers Sogn Magne Sandviig, Ole Kalsaas, Ole Olsøn Echanger, Mons Heggertvet, af Haasanger Sogn, Ole Esem, Lars Echnæs, Lars Schaar Stephen Yttre-Eide, af Moe Sogn, Johannes Nodtvet, Lars Nere-Helland, Knud Farristvet, Johannes Nummedal, af Sandnes Sogn, Mons Nore Qvinge og Anders Søre Qvinge, af Mychings Sogn Aamund Asgaard, og Simon Ascheland;

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1717 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamle, som tilforne haver aflagt deris laugrettiseed, Ole Fyllingsnæs, Nils Hielmaas, Ole Kalsaas, Ole Høiland, Erik Svindal, og Aamund Aasgard, og tvende Unge som først for laugmanden haver at aflegge deris laugretteseed, Magne Fyllingsnæs og Elling Lie.

Sluttelig blev restantsen paa de ordinaire og extraordinaire skatter for 1715 og 1716, sampt dagskat for 1715 og 1716 og dagskat for 1714 lydelig for Almuen oplæst, tillige med odelskattens restantse, og som ingen indsigelse derimod er bleven giort, blev den fogeden tilbage forseiglet leverit.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 19 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Horshofde, nærværende Velædle vice Laugmand

1716: 68b

og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Hannestvet og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd Joen Bysem, Arne Røsland, Ole Miøs udi Ole Svennems sted, Mons Grimstad, Johannes Heldal udi Ole Geiterims sted, Johannes Nordaas, Lars Hatland og Ole Hatland med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds Befalinger som fol/io 56 findes extraherede.

Mons/ieu/r Henrik Kobroe lod dernest publicere sin odels løsnings Ret til hvad gods hans salige Værfader Velædle og Velbyrdige Amptmand Lilienschiold kand have soldt;

H/er/r Nils Weinviks udgivne bøxelbrev til Knud Siursøn paa 18 merker S/mør udi *Exendal (Yksendal), dat/erit Wangs Præstegaard d/en 6 Julij 1716.
 
 

H/er/r Søren de Finis udgivne bøxelbrev til Haldor Bertelsøn paa 1/2 løb Smør udi Egefitten, dat/erit Bergen d/en 26 Sept/embris 1716.

Ole Hoshofdes udgivne Skiøde til Johannes Olsøn paa 1 pund 3 merker S/mør og 12 kander Malt udi Hoshofde, dat/erit Hoshofde d/en 19 Nov/embris 1716.

Montagne de Lilienschiolds udgivne bøxelbrev til Nils Olsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Geterim dat/erit Berg/en d/en 6 Oct/obris 1716.

Ditoes udgivne bøxelbrev til Johannes Knuds/øn paa 1/4 løb Smør og 1/4 t/ønne Malt udi *udi Geiterim, dat/erit Bergen d/en 6 Nov/embris 1716.

Ane Olsdatters udgivne bøxelbrev til Lars Brynnels/øn paa 10 1/2 merker S/mør og 3 kander Malt udi Rachnæs, dat/erit Berg/en d/en 26 Sept/embris 1716.

Aamund Hustrulies udgivne bøxelbrev til Johannes Iversøn paa 18 merker S/mør og 18 K/ander Malt udi Tepstad, dat/erit Hoshofde d/en 19 Nov/embris 1716.

Nils Elvigs udgivne bøxelbrev til Ole Olsøn paa 18 merker Smør udi Elviig dat/erit Hoshofde d/en 19 Nov/embris 1716.

Dernest blev taxationen paa den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 foretaget med efterskrefne Mænd, af Hammers Sogn Ole Mielstad, Anders Tepstad, Ole Tirevold og Nils Raknæs, af Haasanger Sogn, Johannes Heldal, Nils Hole, Magne Kleppe, Nils Kleveland, af Stamnæs Sogn Anders Toskedal, Nils Elviig, Ole Mellisdal og Johannes Hesjedal, af de tilsagde vilde ej Ole Tirevold møde, omendskiøndt hand paa tinget var Nærværende.

Den 20 dito blev Retten igien sat, med foranførte sammesteds, hvorda blev opnefnt laurettesmænd som tilstundende Aar 1717 Retten skulle betiene, nemblig Sex gamle, som tilforne haver aflagt deris laugretteseed, Adskild Heldal, Ole Hoshofde, Anders Hoshofde, Siur Adskildsøn Fieldschaal, Johannes Raknæs; og tvende Unge som først for laugmanden haver at aflegge deris laugrettiseed, Haldor Bysem og Johannes Søre-Bysem.

Siden blev Sagerne foretagne og havde da

Ole Haldorsøn Moestrøm formynder for Siur Hindenæssis Børn og Siur Hindenæs hafde ladet stevne Hans Eide for dem pligtige 6 rdr 1 mark 4 s/killing og en stak, til at betale halvedelen til hver efter skiftets slutning og erstatte denne Processis Omkostning,

Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands veigne.

Stevnevidnerne Lensmanden Johannes Hannestvet og Hans Bernæs afhiemlede med eed og opragte fingre at have stevnt Hans Eide med mere end fiorten dagers Varsel for denne Sag og talte med ham selv.

Citanterne paastod laudags foreleggelse for den indstevnte til neste Ting.

1716: 69

Afsagt.

Hans Eide forelegges laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet holdet, at møde og svare til Sagen, saa fremt ej Dom efter Citanternis paastand skal Vorde afsagt.

Iver Hagenæs haver ladet stevne Lars Hatland, at erstatte ham paa sine Myndlingers Elluf Bastesøn Fities Veigne, for hvem Lars Hatlands formand, hvis Enke Lars Hatland nu haver til egte, haver været formynder, 3 rdr og erstatte denne Processis Omkostning derforuden skadesløes.

Lars Hatland møtte og tilstoed at være loulig stevnt for denne Sag; svarende at hand ej afved dette, saasom skiftet var holdet førend hand fik sin formands Enke.

Iver Hakenæs svarede derimod at Lars Hatland havde paa skiftet lovet at betale ham, som nu er sat til formynder, til samme Midler, hvilket hand med efterskrefne Vidner Ole Kalleklef og Magne Kalleklef skal kunde bevise.

Lars Hatland svarede efter tilspørgelse, at omendskiønt hand ej var stevnt til at anhøre disse Vidnisbyrders forklaringer, saa vilde hand dog selvillig tage til gienmæle i denne Sag.

Ole Kalleklef fremstod dernest og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at da hand tillige med Iver Hakenæs og Magne Kalleklef paa samme ærende var kommen udi Lars Hatlands huus og tilspuurte ham om disse 3de Rdr, svarede Lars Hatland bekymre dig ikke herom mere, og anden gang de gik til Lars Hatland igien om samme ærende, svarede hand det hand ej alleene kand betale dette, saasom det var en ting som burde af felles boe være udtaget.

Magne Kalleklef fremstod dernest, og efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: som forrige vidne eenstemmig og var hand tillige med forrige Vidne begge ganger udi Lars Hatlands huus.

Lars Hatland fragik ikke at jo hands formand var formynder førend Iver Hakenes og Iver Hakenæs ej samme 3 rdr var leverit.

Afsagt.

Lars Hatland haver til neste ting at forskaffe original skiftebrev, til Rettens nermere opliusning.

Sluttelig blev restantzen saavel paa de ordinaire skatter for 1714 og 1716, som paa dagskatten for 1714 og odelskatten, lydelig for Almuen oplæst, og som ingen indsigelse derimod er bleven giort, blev den fogeden under forseigling tilbage leverit.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 23 Novembris er holdet Almindeligt Høste- skatte og Sage-Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Gaarden Reistad, nærværende Velædle vice-Laugmand og Constituerit S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Øfste-Mielde og edsorne og tilforordnede laugrettesmænd Ole Eide, Haldor Wikne, Mons Askeland, Knud Vikne, Hans Rønhofde, Børge Rønhofde, Stephen Eide, og Elling Houge med mere Tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Retten er vorden sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente Advaret, er først publicerit de allernaadigste forordninger som fol/io 56 findis extraherede.

Slotslovens naadigste foranstaltning angaaende Kiød, Smør Meel og høeskat at contribueris til festningerne Odster, saa at hver fuld Gaard skal give 1 p/un/d Smør, 4re pund got røget kiød, 1/2 t/ønne hafremeel, sampt et skippund høe, eller i steden for 1 rdr i penger; hvilket deris Majes/te/t allerunderdanigst er bleven forestillet at det kunde decourteris udi Almuens skatter eller *eller den paabudne Krigsstyer; hvorom ventes deris Maje/ste/ts allernaadigste svar samme om dat/erit Aggerhuus Slot d/en 2 Nov/embris 1716 ./.

1716: 69b
 
 

Velædle vice Laugmand Veilands udgivne bøxelseddel, af Stiftbefalingsmand Undal approberit til Johannes Nilsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Ascheland, deris Kongl/ig Maje/ste/ts beholdne Gods, hvorfore er betalt udi Bøxel foruden støflehud 7 rdr 3 merker, daterit Berg/en d/en 21 Aug/usti 1716 ./.

D/en 24de dito blev Retten igien sat med foranførte; hvorda blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1717 med efterskrefne Mænd af Hammers Sogn Ole Reistad, Baste Monsøn Reistad, Ole Eide, Steffen Eide, af Gierstad Sogn Baste Oudestad, Ole Birkeland, Simon Gierstad, Knud Solberg, af Mielde Sogn Nils Mit Mielde og Johannes Johansøn Øfste Mielde, af Brudvig Sogn Anders Stokke, og Gutorm Hundhammer.

Siden blev opnefnt laugrettesmænd som tilstundende Aar 1717 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamble; Gunder Elvig, Baste Røskeland, Lars Halland, Magne og Anders Borge, Nils Mit Mielde og tvende Unge som først, efter loven for Laugmanden haver at aflegge deris laugrettiseed, Knud Qvidsteen og Gutorm Hundhammer.

Sluttelig, siden ingen Sager vare indstevnte til paakiendelse blev Restantzen saavel paa ordinaire som extraordinaire Skatter for 1715, 1716 og dagskat for 1714, sampt odelskatten for 1716 lydelig for Almuen oplæst, og som ingen indsigelse derimod er bleven giort, blev den fogeden efter begiering forseiglet Af Retten tilbage leverit.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 25 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre-Arne, nærværende Velædle Vice-Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Hinrik Weilandt, Bøidelensmanden Børge Selviig og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Erik Aalmaas, Stephen Qvame, Ole Sandviig, Knud Berge, Johannes Tveten i Jens Taqvams sted, Ole Yttre-Taqvam, Magne Arne for Mons Blindem, Nils Hougland, med mere tingsøgende Almue,

Hvorda, efterat Tinget var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente advaret, er forkyndt de allernaadigste forordninger og høiØfrigheds ordres som fol/io 56 og fol/io 69 findes extraherede;

Dernest Mons/ieu/r Henrik Kobroers paa hans kieristis Veigne odels løsnings Ret og pengemangel til hvad Gods her udi Schibbredet af hands Salig Værfader Velædle og Velbyrdige Amptmand Lilienschiold kand Være bortsolt.

Rector Erik á Møinichens udgivne bøxelbrev til Erik Samuelsøn paa 12 merker Smør og 1 Vaag Næver udi Schulestad, daterit Bergen d/en 5te Nov/embris 1716 ./.

Siri Rasmusdatter Garnæs tillige med hendis lauværge Johannes Tuenæssis ja og samtykke, sampt Rasmus Siursøn Espeland og Lars Siursøn Espelands udgivne Skiøde til Ole Siursøn paa 25 1/5 merker Smør 7 1/20 huud og 4 3/4 (eller 3/5) kande Malt udi Garnæs, daterit Yttre-Arne d/en 25 Nov/embris 1716.

1716: 70
 
 

Jørgen Bærentsøns udgivne Pante-forskrivelse til Giert Henrik Mester paa Elleve Rixdaler, hvorfore er pantsat hands iboende huus, dat/erit Bergen d/en 6 Januarij 1716.

D/en 26 dito blev Retten igien sat med foranførte, hvorda, efterat skatterne saavit denne sinde var at bekomme vare *advarede, blev foretaget med Sagerne; og hafde da

S/igneu/r Jens Hiermand og hands hustrue Rangele lader stevne Rasmus Ingebrigtsøn, Jacob paa Wibuschis Plads, Mikkels Eli; Christopher Olsøn, Ingeborg Andersdatter, Margrete Hansdatter Rasmus Knudsøn, Ane Gundersdatter og Boel Grejersdatter efter forrige tiltale.

Gregus Lie møtte paa de indstevntis Veigne og indgav deris skriftlige forset af 28 Sept/embris 1716.

Afsagt.

Den begierte copie af hvad som af S/igneu/r Jens Giermand *elle hands huustrue Rangele kand være i denne Sag indgivet, bevilges de indstevnte til nestholdende ting her udi Schibbredet, da de og tilholdes deris endelig demonstration til deris formeenende forsvar at indgive alt til Sagens endelige paakiendelse.

S/igneu/r Mikkel Busch lader stevne Jens Hiermand med hands hustrue Ra\n/gele S/a/l/ig/ Hans Pedersøns at lide Dom til betaling for skyldig Værende 55 rdr 1 mark 6 s/killing med Processens Omkostningers erstatning.

Jens Hiermand og hands hustrue Rangele møtte ikke, ej heller nogen paa deris Veigne: ikke heller nogen Citant i Sagen, da henvises Sagen til nyt Stevnemaal.

S/igneu/r Hans Helles haver ladet stevne Jens Hiermand og hands hustrue Rangele at lide Dom til betaling for skyldig Værende 19 rdr 5 merker 4 s/killing med Processens omkostningers erstatning; af sam/m/e beskaffendhed som forrige og samme afsagt.

Johannes Ingebrigtsøn haver ladet stevne Kari Uhren for ham pligtige 3 rdr, sampt erstatte denne Processens Omkostning.

Tore Nilsøn møtte paa den indstevntis Veigne som samme Koene haver til egte, tilkiendegivende at hon ej Var loulig stevnt: hvilket Lensmanden og forklarede saa at Være;

Thi henvises Sagen til loulig stevnemaal.

Stephen Toft haver ladet stevne Greguus Tuft fordi hand har tillagt sig Uloulige gierninger, hvilket Vidnisbyrdene Gregus Lie og Stephen Eichaas skulle forklarlig giøre, til strafs lidelse efter loven for samme sig tillagde beskyldning, sampt at erstatte denne Processis Omkostning.

Gregorius Tuft møtte og tilstod sig at være given loulig Varsel for denne Sag.

Det eene Vidne Gregorius Li møtte og forklarede at være stevnt til Vidne i denne Sag.

*Gregorius Tuft* forklarede efter tilspørgelse at være loulig stevnt til at aflegge Vidnisbyrds forklaring;

Gregorius Toft svarede at hand ej haver andet talt end efter Chlemmet Hylches Koenis sigelse til ham, at ermelte Stephen Toft skulle have taget en fremmet smale, som var kommen iblant hands qvæg og ført \samme/ til Byen med een af sine andre og soldt; hvorefter hand haver spuurt sin egen koene som gik til Naboen Stephen og spuurte derefter; hvorpaa hand nu er stevnt, da hand dog aldrig har tillagt dem

1716: 70b

noget, men allene som Naboe sagt dem til advarsel hvad om dem siges; hvilket Citanten forklarede saa at være.

Gregorius Toft forklarede nu at have udi denne Sag stevnt Chlemmet Hylches koene Kari, som sam/m/e sig haver relaterit, til at forklare om hon samme kand fragaa, og saafremt hon det imod forhaabning skulle vilde giøre vilde hand det hende overbevise med hendes egen Mand Chlemmet Hylke og Anne Mikkelsdatter Setterstøel.

Kari *Hulhe (Hylche) møtte og vedstod at være loulig stevnt for denne Sag; dog fragik hon Sagen.

Gregorius Toft begierede at det indstevnte Vidne Ane Mikkelsdatter maatte tilholdes sin sandhed at Vidne, som dertil at være loulig stevnt efter tilspørgelse forklarede: at Kari *Hylhe (Hylche) sagde at der var kommen en smale iblant hendes smaler, som hon først lejede til Aalmaas, for at fornemme om den deris paa den Gaard tilhørte, og lod hon samme smale derefter sig, som siden var kommen iblant Tufte Smalerne, og at Kari *Hulke sagde at samme smale var siden af Stephen *Hylke (Toft) tillige med een af hands egne ført til Byen og solt; hvortil Gregorius Tuft svarede, som den tid var nærværende, det er under at mit folk ej derom skal være vidende, da svarede Kari din koene og din Søn, nemblig til Gregorius sigende, ved nok derom, men du, nemblig Gregorius er uskyldig,

Og som det andet Vidne Chlemmet Hylche ligger siug; blev af Retten opnefnt tvende Mænd Gregorius og Iver Almaas i fald manden ej skulle blive frisk, at forføje sig til ham og afhente hands edelige forklaring om denne Sag og sam/m/e igien her for Retten begge edelig aflegge; men i fald manden, nemblig Chlemmet Hylke skulle selv blive frisk, da forelegges hand her persohnlig at møde og samme at aflegge til Sagens endeligere opliusning og paakiendelse.

Dernest blev publicerit Mons Larsøn Selvigs udgivne skiøde til Mons Nilsøn Hiorteland paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Hiorteland, dat/erit Arne Tingsted d/en 26 Nov/embris 1716 ./.

Derefter blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1717 Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle, Mons Helle, Aamund Helle, Ole Fosmark, Lars Angeltvet, Gregorius Souraas Jens Ullesetter, og tvende Unge, som først for Laugmanden efter loven haver at aflegge deris ed Halsten Rødland og Ole Seim.

Siden blev foretaget Taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat for 1716 med efterskrefne Mænd, af Brudvig Sogn Mons Veaa, Nils Jabne, Mons Sedal, Peder Boge; og Hougs Sogn Johannes Romsloe, Johannes Olsøn Tuenæs, Mons Seim, Ole Hougland; af Aasene Sogn Lars Aastvet Lars Angeltvet, Nils Brurraas, Anders Yttre-Horvig.

Sluttelig blev restantzen saavel paa de ordinaire skatter som extraordinaire for 1715 og 1716, sampt dagskatten for 1714 og odelskatten for 1716 forfattet og lydelig for Almuen oplæst og som ingen indsigelse derimod er vorden giort

1716: 71

blev den fogeden under Rettens forseigling tilbageleverit efter forlangende;

Og til slutning blev publicerit, Nils, Mons, Hans, Ane Hambre, Brite Marrite, Kiste Rødland, Barbro, Mons Tveten, Henrik Haaland, Rasmus Øfsthuus, Marrite, Kari, Søren Gimmeland, og Nils Nils/øns skiøde til Ole Eriksøn Aadnetvet paa 18 merker Smør og Ni kander Malt udi Gaarden Aadnetvet, dat/erit Arne d/en 26 Nov/embris 1716.
 
 
 
 

Anno 1716 d/en 14 Decembris er holdet Aasteds Ret paa dend Gaard Kleppestøe, nærværende dertil opnefnte Laugrettesmænd, Ole Haatoft, Jacob Lille Fuscanger, Lars Tostensviig, Niels Erstad, Iver Hopland, Mons Wiig Anders Ramnanger, Baste Siurdal;

Hvorda S/igneu/r Jørgen Christens/øn havde Varslet Mad/a/me Wolptmand og Ole Jensøn efter forrige tiltale.

Ikke møtte Mad/a/me Wolptmand dennesinde endnu, som dog efter paaskriften af Bergens Raadstue tienere sees at være Varslet;

Ole Kleppestøe møtte og tilstod stevnemaalet: og tilstoed at have forpagtet det af S/igneu/r Jørgen Christensøn udi tvende Aar; og tilstod at den Rydningseddel var givet om Øfre Kleppe og ej om Kleppestøe; og tilstod at Salig Daniel Wolptmand selv havde ladet indhegne Kleppestøes bøe.

Mette Jørgen Christensøns paastod Dom og Processens omkostnings erstatning.

Ifølge af den allernaadigste forordning specificeris Omkostningerne, Mændene for deris Umage og Lensmanden for 3de dage 5 rdr; stevnevidnerne for deris Umage 1 rdr; Sorenskriverens Reises omkostning 1 rdr 12 s/killing, for hands Umage paa Aastæden 6 rdr, forseiglet papir 4 merker 8 s/killing, forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing dommens beskrivelse 4 merker forstevning I Bergen 2 rdr og Citanten for hans bekostning 4 rdr 1 mark 8 s/killing til sammen 20 rdr.

Da blev af os samptlige for Ret Dømt og afsagt.

Mad/a/me Wolptmands Elisa Catherina har aar 1713 d/en 13 Julij med hendis lauværges S/igneu/r Knud Gieldmeidens samtykke bortsoldt sin da ejende Gaard Kleppestøe udi Herløe Schibbrede beliggende af Jordskyld 2 p/un/d Smør til Velfornemme Borger og Handelsmand udi Bergen S/igneu/r Jørgen Christensøn, hands huustrue Mette Jacobsdatter og deris Børn og arvinger, med de paa samme gaard Kleppestøe, staaende huuse og hoesliggende Søeboder, sampt hende, nemblig Mad/a/me Wolptmand tilhørende qvæg og ald underliggende herlighed, første og 3die Bøxel, lotter og lunder, fra fields til fiere, sampt aldt hvad der nu tilligger og af alders tid tilligget haver, være sig af hvad nafn det have kunde, indtet undertagendis i nogen Maade, etc med videre samme Skiøde indeholder, at Mad/a/me Wolptmand forpligter sig at gaa imellem Sagen og alle dem, som noget herpaa kunde have at tale og være S/igneu/r Jørgen Christensøns rette Hiemmelsmand og samme tid overleverit S/igneu/r Jørgen Christensøn Salig og Høiloflig Ihukommelse Kong Christian dend fembtis allernaadigste, salig Johan Wolptmand Mad/a/me Wolptmands salig Mands fader, meddeelte Confirmation paa Salig Hans Lilienschiolds Skiøde paa

1716: 71b

samme gaard Kleppestøe, af dato Kiøbenhafn d/en 21 Decembr/is 1678, hvilken Gaard Kleppestøe med ald underliggende og Tilliggende herlighed S/igneu/r Jørgen Christensøn i fredelighed har haft i Possession, efter sit skiødis formeld, deraf taget indteigterne, svaret Consumption og andre allernaadigste skatter indtil d/en 16 Julij 1716, da Mad/a/me Wolptmand ubeføjet og imod sit eget udgivne skiøde formeres Kiøberen S/igneu/r Jørgen Christensøn en ubillig Proces at et stykke af Kleppestøes udmark oprøddet /: af Salig Daniel Wolptmand, Mad/a/me Wolptmands salig Mands fader, paa den salig Mands egen bekostning, conform med lovens 3 Bogs 15 Capit/ul :/ Bøe og Ager og under samme Kleppestøes Bøe-gierde indsinglet for fem (35) a 36 Aar siden og alltid under Gaarden Kleppestøe og af dens forpagtere brugt, ej under samme Kleppestøes Kiøb skulle være meent, men sig, nemblig Mad/a/me Wolptmand tilhørende, tvert imod hendes eget udgivne Skiøde, hvorudi Mad/a/me Wolptmand uden exception, limitation eller reservation til noget, har soldt til S/igneu/r Jørgen Christensøn Gaarden Kleppestøe med alt hvad der nu tilligger og af alders tid tilligget haver etc, med videre skiødet indeholder; End haver Mad/a/me Wolptmand optenkt dette at samme forbedring af den nu paa Gaarden værende forpagter Ole Jensøn skal være giort, hvilket hon med en paaskrift af salig Lilienschiold, dat/erit Hop d/en 9 Julij 1694, paa S/igneu/r Johan Torsøns, paa Velbyrdige Lilienschiolds veigne, Ole Jensøn meddelte bøxelbrev paa 18 merker Smør og 1 1/2 kande Malt udi Gaarden Øfre-Kleppe, den Ole Jensøn endnu bruger, og er et Canonskud fra Gaarden Kleppestøe nest bag om fieldet liggende, hvilken Gaard Øfre Kleppe har fælles udmark med Kleppestøe, har vildet bevise: men paaskriften udviser klarlig, det Ole Kleppestøe desforuden selv har tilstaaet, at den permission er hensigtende til Øfre-Kleppestøe, af Ole Jensøn bøxlede Brug, thi den melder, saafremt det ej kand falde medsidderne udi Øfre-Kleppe til indtrengsel og Skade, og saaledis denne Kleppestøes ejendom og forbedring gandske uvedkom/m/ende, saasom denne Kleppestøes forbedring af salig Wolptmand selv bekostet, er indheignet af Kleppestøes egen udmark, og huusene der af salig Wolptmand opført for at skaffe jorden disbedre jiødning. Thi af saadan Mad/a/me Wolptmands mod kiøberen S/igneu/r Jørgen Christensøn ubeføjede formerede Proces og Rettergang, er kiøberen S/igneu/r Jørgen Christensøn bleven nødtvungen til denne Rettergang og efter Rettens kiendelse af 31 Julij 1716 Sagen mod Mad/a/me Wolptmand og Ole Jensøn til Aastæden paa gaarden Kleppestøe, ladet indstevne, med paastand

1716: 72

at Mad/a/me Wolptmand, til ham, udgivne, uden limitation reservation eller exception, skiøde, bør dømmes ved Magt, saa at Gaarden Kleppestøe, med ald dends tilliggende, kiøberen S/igneu/r Jørgen Christensøn, bliver, tillige med leverantze af 8te Kiør og en hest, af Mad/a/me Wolptmand tildømt, og Ole Jensøn forpagter at vige gaarden Kleppestøe, saasom hand baade til Mad/a/me Wolptmand og Jørgen Christensøn har svaret forpagtning og de for Ole Jensøn og hands koene Consumption, og kiøberen selv til fogederne har svaret skatterne, og Ole Jensøn aldrig skal kunde bevise eller fremvise enten skatte eller Landskylds Bøger for Kleppestøe, som Acterne Vidløftigere udviser.

Da, efter Sagens forefundne beskaffendhed kiendis og døm/m/is for Ret af os /: efterdi øjensiunlig er at see, det samme forbedring af Kleppestøes egen udmark, er skeed, under et gierde indsinglet, af S/a/l/ig/ Wolptmand og ingen anden bekostet, uden 1/2 t/ønne sæd af Ole Jensøn op brut ager, hvorimod ligesaamegit anden af salig Wolptmand opryddet ager, af *af Ole Jensøn er igien lagt; af Mad/a/me Wolptmand ej anderledis end det rørne skiøde ommelder afbevist :/ det Gaarden Kleppestøe med underliggende og tilliggende forbedring af Ager og Eng, huus og hiem, saavit indheignet og forbedret er, som og der under i 5 a 36 aar har været brugt og indhegnet, foruden fellis af gammel tid med Øfre Kleppe udmark, bør tilhøre Kiøberen S/igneu/r Jørgen Christensøn, efter selgeren Mad/a/me Elisa Catharina Wolptmands reene og puure, til ham udgivne skiødes formeld, saa at Mad/a/me Wolptmand ej ringeste udi samme Kleppestøes Gaard og forbedring er eller kand være ejende, saasom det kiøberen uden exception limitation eller reservation er soldt, ligesom det nu forefindes og af alders tid fult haver; derforuden bør Mad/a/me Wolptmand forskaffe Jørgen Christensøn fuld leverantse efter hendis Beviis af 8tte Kiør og 1 hest, eller i mangel deraf at betale hver koe som resterer med 3 rdr og 3 rdr for hest; Hvad sig den anden dispute om at Ole Jensøn bør fravige Gaarden \er angaaende/ da henvises den Post til hiemtinget, hvorhen naar den bliver loulig stevnt, skal kiendis hvis lou og Ret medfører. Denne Processis Omkostning betaler Mad/a/me Wolptmand i følge af den allernaadigste udgangne forordning af 24 Febr/uarij 1708 til S/igneu/r Jørgen Christens/øn med 20 rdr.