Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk institutt/SAB
1715: 1
O Jesu velsigne baade Begyndelsen og Enden!
Anno 1715 d/en 29 Julij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Allenfits Schibbredes Almue, paa Tingstædet Qvame nærværende Ædle Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Elluf Mundal og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Hans Sællevold, Jacob Toftinge, Ole Titland, Ole Bæeraas, Knud Fosse, Sæbiørn Fæste, Ole Elsaas, Christian Hopland, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten advaret, er først publicerit
1. Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning om Krigsstyren udi Norge for aar 1715: dat/erit Kiøbenhafn d/en 23 Apr/ilis 1715.
2. Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning om Findmarkens beseigling, dat/erit Kiøbenhafn d/en 8 Apri/lis 1715 ./.
3. Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning om forbud paa Alle slags KornVarers udførsel af Danmark og Norge sampt fædeVarers udførsel dat/erit Kiøbenhafn d7en 5te Aprilis 1715 ./.
4. Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning og Befaling om fidimerede copier af Fundatzer, Gavebreve, og Documenter, henhørende til Legata, til Hospitaler fattige, Kirker og Skoeler i Danmark og Norge, udi det Danske Cancellie at indleveres dat/erit Kiøbenhafn d/en 12 Aprilis A/nn/o 1715 ./.
5. Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste anordning om de Svendske fangers Underholdning med Videre, dat/erit Kiøbenhafn d/en 8 Aprilis 1715 ./.
6. Deris Høiædle Velbaarendheds ordre om dagskattens taxation for 1715 at foretages med 4 mand af hver Kirkesogn, for at fornemme Almuens forbedring og forringelse, til moderation eller paaleg til nye taxt, dat/erit Bergen d/en 15 Maij A/nn/o 1715.
7. Major Gabriel Lindes udgivne bøxelseddel til Martinus Samuelsen paa 1/2 løb Smør udi Remme i Allenfit Schibbrede
1715: 1b
beliggende dat/erit Elvon d/en 28 Maj 1715 ./.
D/en 30 dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede,
Hvorda, efterat Skatterne, saavit den tid var at bekomme, blev publicerit.
1. Ole Simonsøn Iisdals udgivne Skiøde til Peder Knuds/øn Landsvig paa 1/2 løb Smør og 18 Kander Malt udi Iisdal, daterit Iisdal d/en 18 Decembr/is 1714.
2. Rasmus Lechnæssis udgivne bøxelbrev til Lars Rasmusøn Myer paa 1/2 løb Smør udi Lechnæs, dat/erit Lechnæs d/en 18 Junij 1715 ./.
Dernest blev foretaget Sagerne, og 1 Kongens: og havde
Christian Hopland med skriftlig Varsel ladet stevne Ole Hopland for ham tillagde utilbørlige ord og meget ærrørige til strafs lidelse efter Loven; item indkaldet Vidner, Elluf Mundal, Iver Lie, Johannes Caperdal, Ole Nepstad, Lars Sletten, Mons Espeland, Ole Helleland, og Lars Sem de udøste ord at forklare og som Christian Hopland, selv Var laugrettesmand, sad retten udi hands sted i den Sag Ole Simonsøn Iisdal.
Ole Hopland møtte for Retten og vedtog at Være loulig stevnt for denne Sag, og til at anhøre Vidnisbyrdenes forklaringer; item møtte alle Vidnerne og forklarede at være louligen stevnte til at aflegge deris edelige depositioner i denne Sag.
Ole Hopland svarede efterat stevnemaalet var oplæst, at hand samme tid Var drukken noget, og ej kand erindre sig, at have *udførmet (udformet?) enten Citanten eller noget andet menniske, med allerringeste uhøflighed.
Derpaa begierede at de indstevnte Vidner maatte eedelig afhøres: hvorpaa *edeen blev dem alle paa een gang forelæst: og dernest tilspuurt dend indstevnte om hand ved om nogen af disse Vidnisbyrd, efterdi her er mange, ere Citanten paaslegtede ? hvortil hand svarede at Iver Lie er Citantens faderbroder; og som hand blev tilstaaet af Citanten at Være hands faderbroder blev hand ikke af Retten til Edelig forklaring antagen;
Men først fremkaldet Lensmanden Elluf Mundal, som efter edens afleggelse forklarede: at Ole Hopland talte til ham at i aar ere tvende Laugrettesmænd den eene er en bukketyv og den andre har slaget sig bort, men ej Navngav nogen.
Dernest blev fremkaldet Johannes Caperdalen, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, forklarede: sig ej uden alt got at have hørt og ingenlunde hørt noget usømmeligt tale af Ole Hopland til Christian Hopland eller Noget andet menniske.
Dernest blev fremkaldet Ole Nepstad, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, forklarede: at hand vel hørte
1715: 2
tale om en bukketyv, men aldri hørdte hand enten een eller anden at være eller blive nafngivet.
Siden blev fremkaldet Lars Sletten, som efter eedens Afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, forklarede: at hand hørte Iver Lie tillegge Ole Hopland at have skieldet en af Laurettet i aar for een bukketyv og en anden at have slaget sig bort, men ej hørte Ole at tillegge nogen, det, hvorpaa Ole svarede ham, jeg staar ved det, men ej endnu nafngav nogen, dog sagde hand derhoes jeg viste ikke rettere førend *Dommen sagde mig det.
Derefter blev fremkaldet Mogens Espeland, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at have hørt tale om en buk, men ej at den eller den skulle have staalet ham.
Efter ham blev fremkaldet Ole Helleland som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at samme dag gik hand til Herrens Nadere da Citanten formeen disse Ord at Være passerit, men ej at have andet hørt, end de talede i Gaarden om en Buk, men ej nogen at Være ved nafn tillagt den at have staaelet.
Endelig blev fremkaldet Lars Sem, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at hand sad sør i gaarden og hørte dem tale Nor i gaarden om en bukketyv, men ej nogen at Være nafngivet, hvem det skulle Være:
Hvorpaa Ole Hopland blev tilspuurt om hand nogen af disse Laugrettesmænd som nu Retten betiener dermed haver meent ? hvortil hand svarede; ej at have eller kand tillegge nogen af dem det.
Vice Laugmand Weiland reserverede sig sin Ret paa Kongens Veigne til neste Ting samme Sag at lade Videre paastevne, som blev bevilget.
D/en 31 dito blev Retten igien sat sammesteds nærværende
forhen specificerede,
Hvorda, er foretaget Taxationen over dette Skibbredes Almue paa den allernaadigste paabudne dagskat for 1715 med *med fire af Hammers-Sogn og Sunds gields Sognemænd Haaver Alver, Baste Erstad, Hans Sellevold, Knud Knudsøn Indre Fosse, item med fire af Sembs Sogn Lars Sem, Anders Caperdal, Ole Elsaas og Ole Levestad; og med fire Mænd af Lindaas gield og Lyre Sogn Jacob Tøfting, Christian Mychisvold, Nils Berfiord, Johannes Berfiord; og fire Mænd af Hammers Hovetsogn Mathis Hougsdal, Børge Grødtvet, Tollef Mundal og Ole Gierviig.
Dernest overleverede S/igneu/r Daniel Rafnsberg et *restatz-register paa een deel skatter som for Almuen blev oplæst, og som ingen derimod giorde nogen indsigelse, efter hands forlangende; ham forseiglet af Retten tilbage leverit.
Mons/ieu/r Rafnsberg tilspuurte tilstædeværende Almue udi Allenfits Skibbrede og nærværende samptlige Laugrettet, om nogen af dem kunde sige om noget Arveløes eller forbrut Odelsgods, item Siette og Tiende penge, for udenrigs førte Midler, Vrag, forlovspenge for afførsel fra Kongens gods var falden
1715: 2b
herudi Allenfits Schibbrede for afvigte Aar 1713 ? hvorpaa de alle eenstemmige svarede nej, at de verken vidste eller kunde sige, noget af forbemelte til deris Majes/te/ts interresse at være falden; om hvilket alt Mons/ieu/r Rafnsberg Rettens attestation var begierende, som hannem og blev meddeelt.
Ligeledes blev svaret efter tilspørgelse om 1714.
Iligemaade tilspuurte titbemelte Mons/ieu/r Rafnsberg Almuen og tilstædeværende
Laugrettet om dennem ikke var Vitterligt, at indtet af den allernaadigste
paabudne dagskat for 1714 af nogen var betalt ? hvortil de alle svarede
ja, at de vel Viste at indtet af samme dagskat for 1714 var erlagt, hvilket
hand begierede under Rettens forseigling attesterit, som ikke kand veigres,
men hannem blev meddeelt.
Anno 1715 d/en 1 Augusti er holdet Sommer- Skatte og Sage Ting med Lindaas Schibbredes Almue paa Gaarden Lyren, nærværende Ædle Vice-Laugmand Henrik Weilandt, som Constituerit foget Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Aamund Qvalvaag, Anders Hunven, Nils Niøten, Thommes Solen, Mons Udlyren, Nils Qvalvaag, Ole Schodven, Mons Hundven, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat *Retter var sat og Almuen advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends Betiente, er først publicerit alle de Allernaadigste forordninger og høi-Øvrigheds befalinger som fol/io 1 findes extraherede - dernest.
1. Velædle og Velbyrdige Laugmand Nils Knags udgivne bøxelseddel til Martinus Henriksøn Schreuder paa en halv løb Smør udi Rongvær med underliggende og tilleggende LaxeVaags Brug: dat/erit Bergen d/en 3 Decembr/is 1714 ./.
2. Ditoes udgivne bøxelseddel til Erik Olsøn Møs paa en halv løb udi Rongver med tilliggende Laxevaags Brug, dat/erit Bergen d/en 30 Januarij 1715 ./.
3. Ædle StiftAmptskriver Seehuusens udgivne bøxelbrev til Hans Goutesen paa 18 merker Smør og 12 Kander Malt udi Gaarden Fannebust, dat/erit Bergen d/en 6 Junij 1715 ./.
D/en 2 dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede,
Hvorda, efterat Skatterne, saavit, dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget Sagerne; og først Kongens: og havde da:
Ole Lyren Ladet stevne Aamund Lyren for ham tillagde nærgaaende og ærrørige Ord, til strafs lidelse efter Loven og Processens Omkostningers erstatning, til Videre derom haver hand indkaldet Lars Lyren, og Amund Lyren til Vedermæle.
Aamund Lyren møtte for Retten og vedtog at Være loulig stevnt for denne Sag: dog fragik hand Sigtelsen, ej at have talt noget utilbørligt til Ole Lyren.
Vidnet Lars Lyren møtte for Retten og vedstod at Være loulig stevnt i denne Sag til at aflegge sit eedelige
1715: 3
vidnisbyrd; hvorpaa hand efter Citantens begiering blev fremkaldet, samme sit Vidnisbyrd eedelig at aflegge, der efter edens afleggelse om sit sandfærdige, saaledes forklarede: at have hørt af Aamund Lyren sige til Ole Lyren, at hand haver staalet een Vet fra Thommes Lyren;
Derpaa blev Ole tilspuurt om hand hafde flere Vidnisbyrd i denne Sag ? dertil hand svarede nej:
Citanten henstillede sit Stevnemaal til Rettens skiønsomhed.
Afsagt.
Lovens 1ste Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul siger udtrykkelig at vidner ere ej mindre end to persohner overeens stemmende og udi en Ting, og som Citanten ej haver, efter tilspørgelse flere Vidnisbyrd i denne Sag den indstevnte Aamund Lyren, hands tillagde paasagn at overbevise, og den indstevnte Aamund Lyren sigtelsen benegter og fragaar, da Viger Aamund Lyren Sagesløes for Citantens tiltale i denne Sag.
Anders Lyren haver ladet stevne Aamund Lyren fordi hand haver stenget til een gammel buraak for ham, og fordi hand haver bygget i Vejen for hands Kiørsel, for saadant at lide straf: og betale Processens Omkostning.
Aamund Lyren møtte for Retten og vedstod at være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting.
Afsagt.
Som Sagen dependerer af besigtelse Siun og grandskning da henvises den til Aastæden, hvilket naar af Parterne Louligt forlanges, skal videre udi Sagen kiendes hvis lou og Ret medfører ./.
Johannes Olsøn Berge lader stevne Gutorm Tongen fordi hand haver meget ærrørig skieldet ham, til Vidnisbyrd derom Jens Mikkels/øn Eije, og Ole Ingebrigtsøn tienende Mathis Udhojen, og den indstevnte til Vedermæle.
Gutorm i Tongen møtte for Retten og vedstode at være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting og til at anhøre Vidnisbyrdenes forklaringer: Gutorm i Tongen fragik gandske at have tillagt Citanten noget uskikkeligt, det hand og vilde forhaabe sig ej at skulle kunde overbevises;
Citanten begierede dernest at Vidnisbyrdene maatte afhøres og deris edelige forklaringer at aflegge: hvorpaa eden blev dem forelæste, og af retten alvaarligen tilholdet udi saadan vigtig Sag deris sandhed at sige:
Derpaa blev fremkaldet Jens Mikkelsen, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd, saaledes forklarede: at have hørt af Gutorm Tongen noget efter Juulen 1715, at Gutorm Tongen skielte Johannes Olsøn paa baaden, som de rodde fra fiske, for een Tyv, og samme Tid var paa baaden med ham Ole Ingebrigtsøn:
Derefter blev fremkaldet det andet Vidne Ole Ingebrigtsøn 24 aar gammel, som efter edens afleggelse forklarede: det selv samme som forrige Vidner:
Derpaa blev den indstevnte tilspuurt, om hand Citanten nogen Tyvs gierning kand overbevise: hvortil hand svarede ja: og at have været alleene og seet Citanten tage et stykke flesk fra Een anden mand ved nafn Thommes Copper; og have allene seet det.
Johannes Olsøn henstillede sin Sag til Rettens paakiendelse, med hvilken hand Var fornøjet.
Da blev af mig og samptlige Laugrettet for Ret dømt og afsagt.
Johannes Olsøn Berge indkalder for Retten Gutorm Tongen for ham Vidnefast tillagde nærgaaende og ærrørige Ord, dem hand ej har kundet Citanten overbevise, omendskiøndt de Utilbørlige imod Citanten var udtalt; thi bør saadanne Citanten
1715: 3b
tillagde uskikkelige Ord, ej komme /: saasom de i sig selv ere blevne ubevislige :/ Citanten Johannes Olsøn Berge eller hands til allerringeste forkleinelse, paa gode Navn og rygte i Nogen Maade, men Være som døde og U-talte af Gutorm Tongen; derforuden bør Gutorm Tongen, efter aftinging for Retten bøde til deris Kongl/ig Majes/te/t 6 rdr og betale Citanten denne Processes forvolte Omkostning med 4 merker, alt at udredes og betales inden 15 dager under Nam efter Loven ./.
Gutorm Tongen stevner Johannes Olsøn Berge fordi hand harder udstenket ham med Søe, kastet ham med steen og truet ham paa Livet, til strafs lidelse efter Loven, til Vidner derom Hans Olsøn Tienende Dankert Dankertsøn paa Fedie og Christian Thommessøn; alt til strafs lidelse efter Loven.
Dend indstevnte møtte for Retten og forklarede ej at være stevnt for Sagen.
Og som ingen stevnevidner vare tilstæde, som Varselet kunde afhiemble: blev Sagen henviist til Loulig Stevnemaal.
Mons/ieu/r Rafnsberg tilspuurte Almuen og tilstædeværende Laugret udi Lindaas Schibbrede om nogen af dem var vitterligt, om noget Arveløes eller forbrut Odelsgods, item Siette og Tiende penge, for udenrigs førte Midler, Vrag, forlovspenge for afførsel fra Kongens gods var falden her udi Schibbrede for afvigte Aar 1713, eller af hannem oppebaaret ? hvortil de alle eenstemmige svarede Nej, at de hverchen Viste eller kunde sige noget af forbemelte til deris Majes/te/ts interresse at være falden; hvorom Mons/ieu/r Rafnsberg Rettens attestation var begierende, som hannem ikke kunde negtes.
Ligeledes blev svaret om samme post for 1714, efter tilspørgelse.
Item tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg Almuen af Lindaas Schibbrede tillige med Laugrettet, om nogen af dennem kunde sige noget af den allernaadigste paabudne dagskat for 1714 at være til hannem betalt; hvortil de alle svarede nej at indtet til ham deraf var erlagt.
Iligemaade tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg tilstæde værende Almue udi Lindaas Schibbrede og samptlige Laugrettet om ikke efterskrevne Gaarder her i Skibbredet for 1714, har ligget øde og Usaaede, nemblig Førland Smør 21 merker, Lechvold 1 pund 7 1/2 merker, Leervaag 1 pund 12 merker, Kalland Smør 9 merker, Kaardal 21 merker, Veraas 1 p/un/d 18 merker, Øfre Syslach 22 merker, Kaalaas 1 løb 9 merker, Weddefield 1 løb 18 merker, Nere Tvet 2 pund Smør 16 merker, Baachebøe 1 p/un/d 12 merker, Nore og Søre Fieldsbøe 1 løb 1 p/un/d 15 merker og Dragøen 1 pund 12 merker ? hvortil de alle med een Mund svarede, at forermelte Gaarder for 1714 har ligget øde og Usaaede, hvorfore heller ingen Tiende til deris Majes/te/ts er bleven ydet.
Siden indgav Mons/ieu/r Rafnsberg et restants register over eendeel ordinaire og extraordinaire Skatter for 1713 og 1714, som hand forlangede under Rettens forseigling attesterit; hvilket, efterat det blev oplæst og ingen modsigelse derimod giort, ham tilbage under Rettens forseigling blev tilstillet.
Dernest fremkom for Retten S/igneu/r Søren Glad Kongl/ig Majes/te/ts foget over Nordhordlen og tilspuurte Laugrettet og Almuen af Lindaas Skibbrede om nogen af dem var Vitterligt, at hand udi hands betienings tid af Nordhordleens fogederies Søe limitter og Mariner legder, haver oppebaaret nogensinde Kiolepenger eller Munderings-
1715: 4
penger ? hvortil de alle eenstemmige svarede, at de aldrig til ermelte S/igneu/r Glad haver betalt af nogen Mariner Legd ringeste skilling af Munderings eller Kiole penger, ej heller af ham at Være fordret, som deris Bøger paa Mariner Legderne udviiser: hvilket hand under Rettens forseigling var forlangende, det ham ej kunde veigres, saasom det i sig selv sandfærdigt er.
D/en 3 dito blev Retten igien sat, nærværende forhen specificerede,
Hvorda blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne Dagskat for 1715: med fire af Lindaas Prestegields Lyres Sogn, nafnlige Nils Qvalvaag, Ole Spiutøen, Knud Bruvold, Mons Lyren, item af Østrems Sogn Mons Lechvold, Nils Niøten, Lars Sætre, Ole Mathis/øn Rembnor, item af Lindaas Gield, Elling Hellestvet, Gudmund Rosnæs, Ole Schodven, og Mikkel Gaulen, item fire af Mychings Sogn Joen Myching, Nils Schoge, Gulak Grove og Sander Øfre Tvet, og den paa Almuen udi Lindaas Schibbrede meddeelet,
Og som intet videre dennesinde paa Tinget var at foretage, blev Retten
dennesinde paa dette sted brut og ophævet.
Anno 1715 d/en 5 Augusti er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Gulens Skibbredes Almue paa Tingstædet Halsviig nærværende Ædle Vice-Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Ole Hougsdalen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Ole Gryten, nu boende paa Flolie, Anfind Hope, Hans Undertun, Hogne Hougsvær, Gietmund Hanneland, Mons Hougsdal, Andfind Viko, og Peder Hendriksbøe med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ærbødighed imod Retten og Ædruelighed var bleven advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds befalinger som fol/io 1 findes extraherede - dernest blev publicerit
1. Mag/ister Nicolaus Stabels udgifne Bøxelbrev til Rognald Pedersøn paa een halv løbs Leje udi Westeviig dat/erit Evenvigs Præstegaard, d/en 4de Martij 1715.
2. S/igneu/r Seeverin Seehuusens udgifne Bøxelbrev til Knud Rasmus/øn paa 1/2 løb (smør) og 1 Mæle Malt udi Yttre-Mittun, dat/erit Bergen d/en 11 Maj 1715 ./.
3. Ditoes udgivne Bøxelbrev til Ole Nilsøn paa 18 merker Smør og 1/4 p/un/d fiskes Leje udi Strømme, dat/erit Bergen d/en 16 Apr/ilis 1715 ./.
4. Giertrud de Fines udgivne Bøxelbrev til Daniel Persøn paa 19 1/2 merker Smør udi Frøsetter, daterit Horvigen d/en 29 Aprilis 1715 ./.
Dernest blev foretaget Sagerne og havde da.
Mag/ister Nicolaus Stabel ladet stevne Johannes Nere Opdal een Huusmand tilholdende paa Nere Opdal, fordi hand veigrer ham den Rettighed med ardbeide til Præstegaarden, som een huusmand *eller (efter) loven tilkommer at giøre, til Doms lidelse samme at efterkomme og betale ham foruden denne Processis omkostning.
Johannes Nere Opdal møtte for Retten og vedtog at være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting, forklarende at vil giøre, alt hvis (det som) ham efter Loven tilkommer at giøre; og forklarede at have budet Sognepræsten penge for ardbeide, det Citanten gandske benegtede, med paastand saadant maatte sig overbevises, og aldrig at have hørt noget ord derom, og nu er det tvende aar som saadant ardbeide ham er bleven negtet af ermelte Johannes Opdal;
Johannes Opdal forklarede, efter tilspørgelse, ej at have giort no-
1715: 4b
get ardbeide i disse tvende Aar.
Og som Laugrettet forklarer at give een Mand 10 s/killing for en ardbeidsdag, efter tilspørgelse, saa paastod Citanten at den indstevnte maatte tilfindes at betale ham de for disse tvende Aar resterende ardbeids dager og derforuden erstatte denne Processes Omkostning.
Afsagt
Lovens 2den Bogs 12 Capit/ul 7 art/icul tillegger Præsterne, foruden deris offer til de almindelige høitider, af huusmænd og hans qvinder, i stæden for Tiende, een høstedags, ardbeid, og som samme Lovens articul ej er efterkommet af den indstevnte Johannes Nere Opdal, da tilfindes hand at betale Citanten Mag/ister Nicolaus Stabel for disse tvende Aars resterende ardbeidsdage for 1714 og 1715 efter brugelig Lejemaade 10 s/killing for dagen, er for disse tvende aars resterende ardbeidsdage 1 mark 4 s/killing, og derforuden erstatte denne Processis til dato anvente Omkostning med 2 merker 8 s/killing, alt at udredes og betales inden 15 dager under Nam efter Loven.
D/en 6te dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede,
Hvorda efterat Skatterne, saavit denne sinde var at bekomme, vare anammede: blev publicerit
H/er/r Johan Madsøns udgivne bøxelbrev til Lasse Iversøn Fosdal paa 1/2 løb Smør og 1/2 Mæle Malt udi Sandnæs, dat/erit Lindaas Præstegaard d/en 10 Decembr/is 1714 ./.
Dernest blev foretaget Sagerne og først Kongens og havde da
Lensmanden Ole Hougsdalen ladet stevne Torkel Aslaksøn for begangne Løsagtighed og barneavling med Brite Henriksdatter Berge, Og hende til Vedermæle, Og begge til deris Bøders erleggelse efter Loven.
Torkel Aslaksøn møtte ikke, ej heller Nogen paa hands Veigne:
Stevnevidnerne Anfind Wesetvig og Ole Stembøe forklarede ved eed og opragte fingre at have stevnt ham i Dingen, *Sognefogeden tilhørende med 4re Ugers Varsel og talte med ham selv.
Brite Henriksdatter møtte for Retten og vedtog at Være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting og vedstod at ingen anden end Torkel Aslaksøn Var hendes rette barnefader, derpaa hon allerrede har standet aabenbare skrift og offentlig giort sin bekiendelse bedende nu om lindring paa Bøderne.
Lensmanden paastod Dom til Bødernes afbetaling eller straf efter forordningen.
Afsagt.
Som Brite Henriksdatter selv for Retten tilstaar at have udi Løsagtighed avlet Barn med Torkel Aslaksøn, da tildømmes hon at *at bøde efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 articul 12 lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven - have hon intet at bøde med, da i følge af den allernaadigste forordning af 5 Januarij 1714 tildømmes hon at ardbeide i Bergens Børnehuus indtil hon med 8 s/killing dagen har fyllesgiort sine idømte Bøder: Torkel Aslaksøn vil søges
1715: 5
hvor hand sig nu opholder, sine strafbøder at aflegge.
Jukkum Kling lader stevne Elling Miømjen og Lars Nappen efter forrige tiltale:
Dend indstevnte møtte for Retten og vedtoge at være louligen Varslede for samme Sag; forklarende ej at have kundet faaet vide naar Tinget skulle holdes med Lindaas Schibbredes Almue hvor de skal søge deris bevislighed, thi begierer de nu tid til At kunde faa indkaldet deris beviser at dem forlov er givet til at Kaste med deris Noet;
Giøde Paasche møtte paa Klings veigne og henstillede til Retten om den begierte dilation kunde bevilges, i det øfrige *referede hand sig til Loven og formeente at eenhver maa nyde efter deris fri kast for sin ejendom, og derefter Rettens kiendelse var begierende.
Afsagt.
Elling Miømjen og Lars Nappen bevilges engang til nu for alle at indkalde de beviser de agter at føre til deris formeenende Sags styrke til nestholdende Høste Ting; saafremt ej Dom efter Citantens paastand skal vorde afsagt.
Derefter indgav S/igneu/r Daniel Rafnsberg et restantz register over eendeel ordinaire og extraordinaire Skatter for 1714 hvilke for Retten bleve oplæste, og som ingen indsigelse derimod blev giort, hannem efter forlangende under Rettens forseigling tilbage leverit.
Item tilspuurte S/igneu/r Rafnsberg Almuen og tilstædeværende Laugrettet, om dem ikke er vitterligt at efterskrevne Gaarder udi Guulens Schibbrede for 1714 har ligget øde og Usaaede, nemblig Kidøen Smør 6 merker, Svaberg Smør 12 merker, Korsvold Smør 15 merker, Biørnebotten Smør 12 merker, Lund Smør 1 p/un/d, Øfre-Berge 1 pund 6 merker og Kiellevold Smør 18 merker ? hvortil de alle eenstemige svarede ja, at forermelte Gaardeparter for 1714 har ligget øde og Usaadede, hvorfore ingen Tiende til deris Majes/te/ts er bleven ydet.
Item tilspuurte hand dem om nogen af dem kunde sige at hand havde oppebaaret nogen dagskat eller formueskat af dem for 1714 hvortil de alle eenstemmige svarede, at de hverken til ham havde betalt nogen ej heller af ham nogen at Være fordret.
Ligeledes tilspuurte hand Almuen og Laugrettet, om nogen af dem Var Vitterligt at noget Arveløes gods eller forbrut odelsgods, Siette og Tiende penge, Vrag forlovspenge for afførsel fra Kongens Gods, var falden herudi Guulens Schibbrede for afvigte Aaringer 1713 og 1714 ? hvortil de alle svarede nej at ingen af dem hverken vidste eller kunde sige Noget af forbemelte til deris Majes/te/ts interresse at være falden.
D/en 7 dito blev Retten igien sat nærværende forhen specificerede,
Hvorda blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat
for 1715 udi Guulens Schibbrede, med fire Mænd af Evenvigs Sogn,
nafnlige, Elling Knarvig, Mons Haveland, Johannes Børchnæs,
og Gietmund Aanneland, item med fire af Sandnæs Sogn, Mons Hougsdalen,
Anfind Hope, Hogne Hogsvær og Ole Molland.
Anno 1715 d/en 9 Augustij Er holdet Almindeligt Sommer Skatte og Sage Ting med Radøe Schibbredis Almue paa Tingstædet Ascheland, nærværende Ædle Vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe og edsorne tilforordnede Laugrettesmænd, Rasmus Noranger, Iver Solen, Ole Eriks/øn Miøs, Ole Mikkels/øn Miøs, Ole Daland, Østen *Næse, Villum Grindem, Hans *Hans Toule for Johannes Nødtvedt, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Almuen var advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger, Naadigste anordninger og høiøfrigheds befalinger, som fol/io 1 findes extraherede.
1715: 5b
Dernest deris Majes/te/ts allernaadigste forordning om Betienterer og Jorddrotterne udi Norge, hvorledes de sig imod Bonden og den gemeene Almue *sig imod Bonden og den geemeene Almue* med oppebørsleene skal forholde til alle exactioners (Eng.: exaction = inndriving, fordring, krav) afskaffelse daterit i Hovetqvarterit i Mechlenborg for Vismar d/en 26 Junij 1715 ./.
D/en 10 dito blev Retten igien sat sammesteds nærværende forhen specificerede, undtagen udi Ædle Vice Laugmand Weilandtz sted, hand(s) fuldmegtig Mons/ieu/r Justzen,
Hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget Sagerne, og først deris Majes/te/ts og havde da
Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe til deris Majes/te/ts interressis beobagt havde ladet stevne Hans Helland og hans Koene Aagete for fortilig sammenleje udi deris egteskab, og barneavling 3 Maaneder fortilig til deris Egtebøders erleggelse.
Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hans Veigne.
Og som det eene stevnevidne Mons Helland ej møtte som stevnevidnet skulde afhiemble, beroer med Sagen til loulig stevnemaal.
Item haver Lensmanden ladet stevne Henrik Helle og hans Koene Mari for fortilig sammenleje udi deris egteskab og barneavling 6 Uger fortiilig, efterat Copulation er holdet, til deris egtebøders erleggelse:
Dend indstevnte Henrik Helle møtte for Retten og vedtog paa egne og Koenes Veigne at være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting: og vedstod sigtelsen, henstillende videre sin Sag til Rettens paakiendelse.
Mons/ieu/r Justzen henstillede Sagen til Rettens paakiendelse efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 Art/icul.
Afsagt.
Som Henrik Helle selv tilstaar sigtelsen, da tilfindes hand at betale og bøde efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 1 art/icul til deris Majes/te/ts for fortilig sammenleje udi deris egteskab, for sig selv 4 1/2 lod Sølv, og for sin Hustrue 2 1/4 lod Sølv, inden 15 dager under Nam efter Loven.
Dito ladet stevne Rasmus Lie og hans Koene Ingeborg for fortilig sammenleje udi deris egteskab alt til deris egtebøders erleggelse efter Loven.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hans veigne, ikke heller det eene Stevnevidne Haaken Helland, som Stevnemaalet skulle afhiemble, thi henvises Sagen til loulig stevnemaal.
Dito Ladet stevne Lars Nore Tiore og Brite hans Koene for fortilig sammenleje udi deris egteskab, alt til deris egtebøders erleggelse efter Loven.
Den indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hans Veigne.
Og som det eene Stevnevidne Mons Tiore, som Varselet skulle afhiemble ej møtte, henvises Sagen til loulig Stevnemaal.
Dito lader stevne Brite Biørnsdatter for begangne lejermaal og Barneavling udi Løsagtighed, til sine bøders erleggelse og Strafs lidelse efter Loven.
Dend indstevnte møtte for Retten og vedtog loulig at Være stevnt for denne Sag til dette Ting og sted; tilkiendegivende hendes Barnefader at Være Ole Nilsøn, udi S..gg Sogn ved Stavanger, med hvem hon har avlet denne Søn; og havde intet at erlegge til Kongens Bøder, henstillende sin forseelse til Rettens paakiendelse.
Mons/ieu/r Justsen i rettesatte over hende efter Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 articul, til sine Bøders erleggelse, og i mangel af dens betaling da at straffes efter forordningens tilhold af 5 Januarij 1714.
1715: 6
Afsagt.
Som Brite Biørnsdatter selv for Retten tilstaar at have avlet
dette drengebarn udi løsagtighed med Ole Nils/øn fød
i Stavanger Lehn og Som Søges, da tilfindes hon at bøde for
samme sin begangne løsagtighed og barneavling efter Lovens 6te Bogs
13 Capit/ul 1 art/icul 12 lod Sølv, skulle hon indtet have at erlegge
Bøderne med, da i følge af deris Majest/ets allernaadigste
forordnings tilhold af 5 Januarij 1714 tildømmes hon at forsendes
til Bergens børnehuus, der sine dømte Bøder, med 8
s/killing dagen, at opardbeide.
Dito Lader stevne Mons Hansøn Bøe fordi hand ej har tilkiende givet Øfrigheden at samme qvindemenniske hoes ham var liggende udi Barselseng, til strafs lidelse efter Loven.
Dend indstevnte møtte for Retten og vedtog Loulig at være stevnt for denne Sag til dette Ting. Dernest blev den indstevnte tilspuurt, om hand har givet nogensinde sin af Gud og Kongen foresatte øfrighed, tilkiende, at dette løsagtige qvindemenniske hoes ham i barselseng var beliggende ? hvortil hand svarede nej:
Mons/ieu/r Justsen begierede tid til høstetinget at udsøge forklarligere beviis i Sagen, efterdi hand paa u-indkaldede Persohner giver skyld, at dette af ham ej er tilkiendegivet.
Afsagt.
Den begierte dilation bevilges til nestholdende Ting Samme Sag forklarligere at faa udspuurt til Rettens nermere opliusning.
(1.) Dernest blev publicerit Nils Olsøns bøxelseddel paa 12 merker Smør og 8 Kander Malt udi Bøe, udgivet af Mad/a/me Catrina de Creqvi S/a/l/ig/ Peder Lems dat/erit Bergen d/en 8 Febr/uarij 1715 ./.
2. Peder Hofmands udgivne bøxelbrev til Ole Olsøn Kaalstad pa 18 merker Smør og 10 Kander Malt udi Yttre Helle, dat/erit Sandvigen d/en 19 Maj 1715.
Derefter lod S/igneu/r Rafnsberg overlevere et restantze Register paa eendeel ordinaire og extraordinaire Skatter udi Radøe Schibbrede, hvilken for Almuen blev lydelig oplæste og saavit modsagt afskreven og resten under forseigling tilstillet ham efter begiering.
Iligemaade tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg Almuen og Laugrettet om nogen af dem var vitterligt at noget arveløes eller forbrut Odels gods, Siette og tiende penge, Vrag, forlovspenge for afførsel fra Kongens gods Var falden her udi Radøe Schibbrede for 1713 og 1714 hvortil de alle eenstemmige svarede nej, at ingen af dem vidste noget af forbemelte at Være falden de aaringer 1713 og 1714 ./.
Item tilspuurte hand Laugrettet og tilstædeværende Almue om nogen af dennem Var vitterligt at noget af den allernaadigste paabudne dagskat for 1714 til hannem var betalt ? hvilket enhver med nej besvarede og de ikke viste ringeste skilling af samme dagskat for 1714 at Være betalt.
Ligeledes tilspuurte hand Almuen og Laugrettet af Radøe Schibbrede om ikke efterskrevne Gaardeparter udi dette Schibbrede for 1714 har ligget øde og Usaaede, nemblig udi Brattougle 2 1/2 p/un/d Smør udi Kaalaas 2 p/un/d 10 1/2 merker Smør og udi Myching 1 pund 3 merker Smør ? hvortil de alle eenstemmige svarede ja, at forermelte gaardeparter for 1714 har været øde og Usaaede, hvorfore heller ingen tiende deraf til deris Majest/et er ydet.
Iligemaade tilspuurte Mons/ieu/r Glad om Almuen udi Radøe Schibbrede, som alt er Marin Legder havde Nogensinde til hannem betalt Kiolepenge eller munderingspenge ? dertil blev svaret at deris Skattebøger det Noksom udviser, at de ej saadant i hans betienings tid hafde udlagt, hvorpaa hand Var tingsvidne begierende, som af Retten blev bevilget.
1715: 6b
Anno 1715 d/en 13 Augustij er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredes Almue paa Gaarden Frechaus, nærværende Mons/ieu/r Christen Justsen udi Velædle og Velvise Vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandts absence, Bøidelensmanden Rasmus Frommereid, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Gudmund Gielmen, Mogens Bratshoug, Nils Heggøen, Johannes Schintvet, Anders Viig, Mogens Vig, Hendrik Gielmen, Rasmus Houland med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var bleven sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente (var advart), er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og Høiøfrigheds befalinger, som fol/io 1 og 5 findes extraherede.
Dernest blev publicerit
1. Mad/a/me Apolonia SvartzKopfs udgivne bøxelbrev til Knud Jonassøn paa 18 merker Smørs Leje udi Schellanger, daterit Mangers Præstegaard d/en 26 Maj 1715 ./.
2. Erik Stephensøn Aagaatnæssis udgifne bøxelbrev til Nils Johans/øn paa 1 pund fiskes Leje udi Wiig dat/erit Aagaatnæs d/en 13 Apr/ilis 1715 ./.
3. Wenke S/a/l/ig/ Joachim Won der Lippes udgifne bøxelbrev til Mathis Hans/øn paa 4 1/2 skilling udi Follisøen, dat/erit Bergen d/en 10 Aug/ustij 1715 ./.
D/en 14 dito blev Retten igien sat sammesteds nærværende forhen specificerede,
Hvorda blev publicerit Jomfrue Lillienschiolds udgivne Bøxelbrev paa hendes frue Moders Veigne til Knud Olsøn paa 9 merker Smør 6 Kander Malt og 1/4 faar udi Schindtvet i Herløe Schibbrede beliggende dat/erit Herløe-Gaard d/en 20 Febr/uarij 1715 ./.
D/en 15 dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede,
Hvorda blev publicerit Ædle Raadmand Magnus Schiøttes paa S/a/l/ig/ Velbyrdige Amptmand Jonas Lilienschiolds Jomfruers Veigne advarsel for at ingen maatte kiøbe noget af deris arvelig tilfaldne Odelgods efter deris fader, og om nogen saadant skulle have kiøbt, da at lade skade for hiemgield; særdelis blev advaret om Davanger, Øfre Tvet, Øfre-Tielstad, Nedre Tielstad, Harchestad, Eide, Blom, Fosse, Langøen og Rosland ej uden hands minde, som beskikket fuldmegtig at maa selges af dat/erit Bergen d/en 6 Aug/ustij 1715 ./.
Siden efterat Skatterne saavit denne sinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne, og havde da:
Bøidelensmanden Rasmus Frommereid ladet til deris Kongl/ig Majest/ets interressis beobagt stevne Tollef Rafnanger, en egtegift Mand, der haver sin levende Koene, for begangne udi sit egteskab horeri og Barneavling med sin tienistepige Ingeborg Gundersdatter, item ladet indkalde Ingeborg Gundersdatter til Vedermæle, og begge til Strafs lidelse og bøders erleggelse efter Loven.
Tollef Rafnanger møtte for Retten og vedtog at være loulig stevnt for denne Sag til dette Ting;
Ingeborg Gundersdatter møtte ikke ej heller nogen paa hendes Veigne:
Stevnevidnerne, Lensmanden Rasmus Frommereid og Anders Tveten afhiemblede med ed og opragte fingre at have stevnt hende loulig med mere end fiorten dagers Varsel til dette Ting for denne Sag og talt med hende Selv paa gaarden Rafnanger.
Tollef Rafnanger tilstoed Sigtelsen, nemblig at Være Ingeborg Gundersdatters rette Barnefader.
S/igneu/r Justesøn i rettesatte over ham efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul og samme Capit/uls 1 articul og end begierede at hende maatte forelegges Laudag til neste
1715: 7
Ting at møde og svare til Sage.
Afsagt.
Som Tollef Rafnanger selv for Retten tilstaar at have udi sit egteskab, da hand haver levende Koene, beganget horeri og barneavling med Ingeborg Gundersdatter, da tilfindes hand at straffes efter lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 articul paa sin yderste formue og derforuden i følge af samme Capitels 1 art/icul at stande aabenbare skrift; og som Ingeborg Gundersdatter ej dennesinde møder for Retten, da forelegges hende laugdag til neste Ting at møde, saafremt ej Dom efter stevnemaalet skal vorde afsagt.
Dito lader stevne Knud Wig og hans Koene Mari Rasmusdatter fordi de haver fordult Salig Aslaks Wigs gods, som ej paa Skifte fremkom eller blev Kiendbert, alt til strafs lidelse efter loven.
Knud Viig møtte paa egne og Hustrues veigne og tilkiendegav at være loulig stevnt for denne Sag: Gandske benegtende Sigtelsen, men en smøræske at Være funden, som siden fremkom og hans Arvinger leveret.
Lensmanden blev af Retten tilspuurt 3de ganger, om hand nogen Vidnisbyrd havde denne sigtelse over den indstevnte at afbevise ? hvortil hand svarede at hand haver mistanke der om, og tiufsmaal derom, men ingen Vidnisbyrd:
Dend indstevnte begierede Tid til høste Tinget Citanten at indkalde for Ubevislig sigtelse og satisfactions erstattelse;
Afsagt.
Den begierte dilation bevilges Knud Vig til Høste Tinget contrastevning at udtage; til Sagens endelige paakiendelse.
Dito ladet stevne Ole Arnesøn fest med Brite Gudmundzdatter, for fortilig sammenleje og egtebøders erleggelse og betaling.
Ingen af de indstevnte møtte for Retten, efter 3de gangers paaraabelse, ej heller nogen paa deris Veigne:
Stevnevidnerne Lensmanden Rasmus Frommereid og Anders Tveten afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt dem med mere end fiorten dages Varsel til dette Ting og sted for denne Sag og talte med Brite Gudmundsdatter paa Gaarden Schiold, hvor hand og er tilholdende.
S/igneu/r Justsøn forlangede Laudags foreleggelse, efterdi de ej dennesinde Møder.
Afsagt.
Ole Arnesøn Schiold og Brite Gudmundsdatter forelegges Laudag til nestholdende Ting her udi Schibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom efter Stevnemaalet skal Vorde afsagt.
Dito lader stevne Ole Halversøn Nore Sæles datter Kari Olsdatter fordi hon med en dreng paa samme stæd, ved Nafn Ole Nilsøn, skal Være kommen i Lejermaal, og været med Barn og haver fød Barnet og ingen ved hvor Barnet er afbleven.
Nils Heggøen møtte paa sin Søsters Veigne; og gandske benegter Sigtelsen, saasom hand derom ej er vidende.
Mons/ieu/r Justsøn begierede tid til eftersøgning i saa
1715: 7b
vigtig Sag, efterdi Lensmanden siger for Retten Kari Olsdatter at have fød et Barn ved forermelte dreng, hvilket er bortkommen men hvor Barnet er afkommen det ved hand ikke, ej heller haver hand Vidnisbyrd i Sagen.
Afsagt.
Den begierte dilation bevilges S/igneu/r Justsøn paa Kongl/ig Majes/te/ts Veigne denne Sags omstendighed videre at eftersøge, som er af saa stor Conseqvence; og Lensmanden tilholdes, Som Sagsmand Sigtelsen til nestholdende Ting Klarligere at afbevise, til rettens paakiendelse.
Dito lader stevne Jens Hesdals Koene Magdeli fordi hon med skielden, slag, og blodhug haver overfaldet Nils Hesdals Koene Marrite, alt til sine Bøders erleggelse; til Vidne derom er indkaldet Ole Hesdal og hans Koene Kari; og de indstevnte deris forklaringer at afhøre.
Jens Hesdal møtte paa sin huustrues Veigne og hustruen hans med og benegtede Sigtelsen, hvilken hon sagde sig aldrig at skulle overbevises.
S/igneu/r Justsen begierede paa Kongens Veigne tid til neste (ting) Sagen paa Kongens Veigne, som Sigt er udi, loulig at indstevne, som blev bevilget.
S/igneu/r Daniel Rafnsberg \har/ ladet stevne Lensmanden Rasmus Frommereid fordi hand af eendeel af Almuen haver oppebaaret eendeel bødepenger af Herløe Schibbredes Almue, for forsømmede Veje ardbeid og dem ej til fogeden efter ordre leverit; som er af Ole, Mons og Mikkel Turøen, Aslak Vig, Mons, Lars Tostensviig, Nils Dale, Ole Brevig, Poul, Nils og Joen Heggøen, Rasmus Alfven, Joen Fløen, Rasmus Bratshoug, Knud Landsvig, Nils Rosland, Lars og Ole Espetvet, Erik Schintvet, Jens Ryeland, Nils Thomes og Arne Schiold, Nils Ole og Johannes Hatten, Nils Hofden, Iver Nordviig, Nils, Gregus, Iver og Knud Nøtenæs, Nils og Johannes Noreselle, Ole Halvers/øn, Unge Nils, Ole Rasmus/øn, og Rasmus Noresælle, Nils og Hans Hendøen, Lars Monsøn, Ole Rasmusøn, Thomes og Enken Hendøen, at tilbage levere med Processens Omkostningers erstatning.
Lensmanden vedstod at være loulig stevnt for denne Sag; og vedtog at have oppebaaret af Ole Turøen 1 mark og Mikkel Turøen 1 mark og af Aslach Viig 2 merker item af Mons og Lars Tostensviig hver 2 merker er 4 merker og af Nils Dale 2 merker, Ole Brevig 2 merker og af Heggøen af de 3 mænd 1 rdr og af Rasmus Alvem 2 merker og Joen Fløen 2 merker og Rasmus Bratshaug 2 merker og Knud Landsvig 2 merker, Nils Rosland 2 merker item Lars og Ole Espetvet 4 merker og Erik Schintvet 1 mark 1 s/killing, men Jens Ryland ej at have ham betalt noget. Nils, Thommes og Arne Schiold 1 rdr, item Nils, Ole og Johannes Hatten 1 rdr, Nils Hofden 2 merker, Iver Nordvig 2 merker; Nils, Gregus, Iver og Knud Nøtenæs 1 rdr 2 merker, item af de 6 paa Nore Selle 2 rdr, men de Sex af Hendøen sagde hand at have oppebaaret men ham at være givet frihed til uden afkortning til oppebærgelse af Høi øfrighed, hvilken hand ej efter paastand kunde fremvise eller havde, hvorpaa Veimesteren er betalt af ham 1 rdr 2 merker
1715: 8
engang og een anden gang 4 rdr, saa Veimesteren nu igien tilkommer hoes ham 0 rdr 5 merker 10 s/killing hvorpaa S/igneu/r Rafnsberg producerede først deris høiædle Velbaarendheds resolution af 30 Junij 1713, item Mons/ieu/r Sibolt Rogens Reigning af 9 Aug/ustij 1715 paa de resterende ardbeidere og deris strafbøder:
Lensmanden svarede sig ej derimod noget contra at have at sige hvorpaa Rafnsberg paastod Dom og Processens vedbørlige erstatning.
Afsagt.
Som Lensmanden Rasmus Frommereid vedstaar ej at have noget imod Citantens opførte Reigning og Søgning at sige, da tildømmes hand at betale Citanten Mons/ieu/r Rafnsberg, de af Almuen oppebaarne, paa Veimesterens Veigne, og endnu ej udleverede 8 rdr 5 merker 10 s/killing med 2 rdr i Processens Omkostning inden 15 dager under Nam efter Loven.
Velbaarne frue Oberstinde Møllerups haver ladet stevne Lars Blok, boende paa Sunde for Uloulig Skoughug udi hendes Øe Fladøen, som Vidnerne Nils Moldeklef og Johannes Saaeg at Være nedhuggen;
Den indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ej heller nogen paa hands Veigne.
Stevnevidnerne Anders Tveten og Ole Erstad afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham med mere end 14 dagers Varsel og talte med ham selv og indstevnede ham for denne Sag til dette Ting.
Mons/ieu/r Rafnsberg paa fruens Veigne begierede at de indstevnte Vidner maatte edelig afhøres: som for Retten Vare tilstæde og vedtog at Være loulig stevnte til at aflegge deris edlige depositioner i denne Sag:
Hvorpaa Nils Moldeklef aflagde sin Corporlige eed at Vidne sin Sandhed: og forklarede saaledes: at hand hverken haver seet Lars Blok hugge i Fladøen Velbaarne Oberstinde Møllerups tilhørende, ej heller at føre noget hugget Ved der fra, eller ned drage Ved til eller hugne træer af Øen til Søen; men blev nedkaldet at skulle see hvad Veed hugget Var, som var 18 rodbullinger, men ej saaeg hvem der har hugget dem.
Det andet Vidne Johannes Moldeklef efter edens afleggelse forklarede det samme som forrige Vidne.
Mons/ieu/r Rafnsberg paa Citantens Veigne paastod at den indstevnte Lars Blok maatte forelegges laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Afsagt.
Lars Blok forelegges Laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen og Søgningen, saafremt ej Dom skal Vorde afsagt.
Lensmanden Rasmus Frommereid haver ladet stevne Ole Ols/øn Frommereid Ole Hansøn Frommereid fordi de negter ham Tinghold til Rettens betienter paa (for?) de ordinaire Tinge.
De indstevnte møtte for Retten og vedtoge at Være louligen stevnte for denne Sag til dette Ting; svarende ej at Kunde udstaa at holde med Ting
1715: 8b
siden det er ikkun nu paa 5te Aar siden de sidst holdte og skulle paa saadan maade udfalde til deris ....?; saasom naar Tinghold tilsiges 10, tolv stæder i Tinglaget, og af lensmanden oppebærges og ej leveres til Tinghold, da vil hand paabyrde de fattige med Tinghold og stikker resten i sin pung og bad øfrigheden raade herpaa Boed, saasom Lensmanden ej kunde giøre nogen indsigelse derimod.
Afsagt.
Som de indstevnte forklarer og afbeviser hvor Urigtigt med Tingenes holdelse iblant dette Skibbredes Almue omgaaes: den fattige Almue til stoer trengsel og Skade; i det eendeel betynget og andre forskaaenes, da, for at forekomme Videre Ulempe, siden den gandske Almue nu for Retten derover er Klagende, Saa ej allene frikiendes de indstevnte for Citantens tiltale i denne Sag, men end og videre Dømmes at med tinghold saaledes herefterdags forholdes at det tager sin begyndelse efter oppebørsels Mandtallet og saaledes følger Gaard efter Gaard, og løb efter løb, som til hver Ting af Lensmanden og Skydsskafferne bør tilkiendegives, hvorvit Tingholdet avangerer, paa det ingen skal glem/m/es men eenhver Almues Mand med den anden bære lige byrde, og det forsvarlig holde.
Dernest tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg Almuen og tilstædeværende Almue af Herløe Schibbrede om nogen af dem kunde sige om noget Arveløes eller forbrut Odels gods, Siette og Tiende penge, for Uden Rigs førte Midler, Vrag, forlovspenger for afførsel fra Kongens Gods Var falden herudi Herløe Schibbrede de aaringer 1713 og 1714 ? hvortil de alle eenstemmige svarede nej, at ingen af dem kunde sige at noget af forbemelte til deris Majes/te/ts interresse var falden.
Item tilspuurte Mons/ieu/r Rafnsberg Almuen og Laugrettet om nogen af dem Var vidende at noget af den allernaadigste paabudne dagskat Var betalt til ham for 1714 ? hvortil de alle svarede nej *?
Item indleverede Mons/ieu/r Rafnsberg et restantse register paa eendeel ordinaire og extraordinaire Skatter for 1714, hvilke for Almuen bleve oplæste, og saasom ingen indsigelse videre end paategnet staar er bleven giort, blev det fogeden efter forlangende under forseigling tilbage leverit ./.
D/en 16 dito Retten igien sat med forhen specificerede,
Hvorda blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat
for 1715 over Herløe Skibbredes Almue med fire Mænd af hvert
KirkeSogn, og først af Domkirkesogn, Tomes Hellesøe, Anders
søre Hougland, Askild Rafnanger, og Baar Kaallevaag: nok fire af
Herløe Sogn Mons *Toskvigen, Ole Landsvig, Rasmus Hougland, Mikkel
Næsse item med fire af Bøe Sogn Jonas Toskem, Ole Hatten,
Nils Nøtenæs og Rasmus Nore Sælle: item fire af Mælands
Sogn nafnlige
1715: 9
Nils Erstad, Magne Aasbøe, Aadne Refskar, og Iver Hopland.
Siden indgav S/igneu/r Søren Glad udi Retten sit spørsmaal til Laugrettet og samptlige Almuen, om nogen af dennem, saa vit Søeleggerne ere, kand sige at have betalt til hannem, udi hands betienings tid kiolepenge eller Munderingspenge ? hvortil de alle eenstem/m/ige svarede, at saavit søeleggerne angaar ingen at have betalt til ham, ej heller af ham fordret det deris Bøger noksom udviser, om hvilket S/igneu/r Glad Var Rettens attestation forlangende, som ham ej kunde negtes.
Dernest blev proponerit for Almuen om Tingstuens reparation som til
Sommertinget 1714 blev besigtiget og dends brøstfældighed
ansat til 40 rdr, og som Nils Erstad og Anders Tveten erbyder sig at opbygge
dend med selv at forskaffe Materialier og ardbeid for 35 rdr, og ingen
af Almuen for ringere vilde opbygge og forbedre den, da bleve de beordrede
samme publice huus og tingstue at opbygge paa Almuens bekostning.
Anno 1715 d/en 19 Augusti er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Sartor Schibbredes Almue udi *Bucchen, nærværende Ædle Vice-Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Nils Nipen for Nils Sechingstad, Ole Schoge, Jens Windenæs, Lars Ystvet, Iver Landraa, Anders Niipen, Johannes Sangolt, og Johannes Aagaatnæs med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var bleven Sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds ordres og befalinger som fol/io 1 og 5 findes extraherede.
Dernest blev publicerit
1. Mette Rafnsbergs udgifne Bøxelbrev til Ole Nilsøn paa 18 merker fiskis Leje udi Østvet beliggende i Tellevaagen og Sartor Schibbrede dat/erit Bergen d/en 9 Aug/ustij 1715 ./.
2. Abraham Wessels udgifne bøxelbrev til Nils Nilsøn paa 1 pund og 3 merker Smør udi Glesnæs dat/erit Bergen d/en 4 Octob/ris 1714.
D/en 20 dito blev Retten igien sat sammestedz nærværende forhen specificerede:
Hvorda blev publicerit Jens Tøssøens udgivne Skiøde til Iver Olsøn paa 9 merker Smør og 3 Kander Malt udi gaarden Tøssøen dat/erit Bucchen d/en 20 Aug/ustij 1715 ./.
Dernest blev Sagerne foretagne og først Kongens: og havde da
Lensmanden Nils Bildøen ladet stevne Rasmus Schoges Enke Botele Bastedatter at være til gienmæle og anhøre Dom Over hendis Mands Boes lod, fordi hand, disverre, Nytaarsdag 1715 ved Fielde Kirke Uchristelig haver aftaget sig livet med at skiære sin strube ud.
Ole Monsøn boende paa Schoge, møtte paa Enkens Veigne, og forklarede at hon og heele Almuen disverre veed Sigtelsen at Være alt for sandfærdig og henstillede derfore Sagen til Rettens paakiendelse;
Vice Laugmand Veilandt paastod derefter Dom over hans Boes lod efter Lovens 6te Bogs 6te Cap/ituls 21 art/icul:
Afsagt.
Som disverre Sigtelsen tilstaaes og i sig selv alt for sandt er at Rasmus Schoge paa en Uchristelig Maade sig selv haver ombringet og med en Kniv udskaaret sin strube, da tildømmes hans hovetlod at Være forbrut til deris Majes/te/ts
1715: 9b
Item Ladet stevne Johannes Tøssøen for begangne Lejermaal med Guri Nilsdatter, item Guri Nilsdatter til Vedermæle og begge til deris Bøders erleggelse og strafs lidelse efter Loven:
Begge de indstevnte møtte for Retten og Vedtoge Louligen at være stevnte for denne Sag til dette Ting, og vedstode Sigtelsen, og ej efter tilspørgelse at ville egte hver andre.
Vice Laugmand tilspuurte Johannes Chlausøn om hand Var gift eller
Ung Karl ? hvortil hand svarede at have været gift, men ej at vide
om hands Koene er levende: men som vitterligt er at hand haver forlat selv
villig sin Koene og Børn udi 9 Aar og har tient, da begierede Vice
Laugmand Veilandt tid til at formere et Loudskikket stevnemaal, efterdi
Sagen er af en anden Conseqvence, som blev bevilget.
Opsidderne paa Gaarden Algrøen Ole Olsøn, Stephen Thomes/øn og Hans Hansøn, haver ladet stevne Ole, Jacob og Rasmus Aase fordi de haver indloset et fientlig Skib, nemblig Svensk Capert, til deris Gaard, hvorover de af samme Capert er vorden udplyndret, til erstatning for samme dem paaførte, ved deris Ulovlige Losen i Ufreds tider, Ulempe, Skade.
De trende indstevnte møtte for Retten og vedtoge at Være loulig stevnte for denne Sag til dette Ting: og vedtoge at have været nødt til Indlosningen, det de har forklaret udi forhøret:
Citanterne paastod til sammen af disse 3de Mænd 20 rdr, de indstevnte vilde ikke lade sig accordere om noget: hvorfore Citanterne paastod Dom efter Stevnemaalet.
Afsagt.
Efterdi de indstevnte Ole, Jacob og Rasmus Aase haver ved deris Indlosning med det fiendtlige Skib foraarsaget Citanterne den Skade som dem er overkommet med plyndring af samme fiendtlige Skib, hvilken indlosning dem offentlig har Været forbøden, da tildømmes de indstevnte Ole, Jacob og Rasmus Aase at refundere Citanterne Ole, Stephen og Hans Algrøen for den foraarsagede Skade ved samme indlosning til sammen 10 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.
Thommes Schoge haver ladet indkalde Ole Schoge sin Broder at lade sig udløse af dend Gaardepart Schoge hvortil Citanten er nermest odels berettiget.
Ole Schoge møtte for Retten og vedtog Loulig at Være stevnt for denne Sag til dette Ting: og forklarede at naar hand bliver kaldet for samme Sag takke? (tekke?)(tekte?) tidstag? (tidskag?) paa Aastæden, som Loven omtaler, da skal hand og vil hand svare til Sagen;
Citanten henstillede hands paastand under Rettens kiendelse.
Afsagt.
Lovens 5te Bogs 3 Cap/itul 10 articul Vil af Citanten efterleves, hvilket naar skeer, skal Videre udi Sagen kiendes hvis Lov og Ret medfører.
1715: 10
Dernest fremkom for Retten Lars Olsøn Tønneviig formynder for Lars Christians/øn Trellevigs Børn, Gregorius, Christian, Kaare, Sæbiørn og Lars, og lod tilkiendegive at hand ej har kundet faa deris tilfaldne Midler 21 rdr 5 merker 14 s/killing paa Rente udsat, opbydende nu, om nogen samme Midler paa aarlig og Loulig rente vilde andtage ? men som ingen af Almuen dertil vilde beqvemme sig; eller indfant sig som samme for loulig Rente vilde antage, var hand derom et lauskikket Tingsvidne af Retten forlangende, som blev bevilget.
Dernest indleverede S/igneu/r Daniel Rafnsberg et restance register over eendeel resterende Skatter her udi Schibbredet, hvilket for Retten blev oplæst, og som ingen indsigelse derimod er bleven giort, blev det fogeden tilbage leveret under Rettens vedbørlige forseigling, som ham ikke kunde negtes.
Item tilspuurte hand Almuen, om nogen af dem kand sige at noget af dend allernaadigste paabudne dagskat eller formue \skat/ til ham var betalt for 1714 ? hvortil eenhver svarede nej.
Item tilspuurte hand Almuen og Laugrettet om nogen af dem var vitterligt eller kunde sige om noget arveløes gods eller forbrut odels gods, Siette og tiende penge, uden rigs førte Midler, Vrag, forlovspenger for afførsel fra Kongens Gods var falden her udi Sartor Schibbrede for afvigte Aaringer 1713 og 1714 ? hvortil de alle eenstemmige Svarede nej, at ingen hverchen vidste eller kunde sige noget af forbemelte til deris Majestets fo..der.? for samme Aaringer at Være falden.
Item tilspuurte S/igneu/r Søren Glad Laugrettet og Almue af Sartor Schibbrede, om nogen af dem kand sige at hand udi hands betienings tid ved Nordhordleehns fogederie af dette Skibbrede som er Søelimiter og Mariner, haver oppebaaret munderings eller Kiolepenge ? hvortil de alle svarede, at hand hverken har fordret dem ej heller haver de til ham betalt dem som deris egne Bøger udViser, hvilket svar hand under Rettens forseigling Var forlangende, som ham ej kunde negtes.
Dernest blev foretaget taxationen med Sartor Schibbredes Almue over
den allernaadigste paabudne dagskat for 1715 med fire Mænd af hver
KirkeSogn først med fire af Sunds Sogn, Ole *Bacche, Nils Nipen,
Mikkel Golten og Ole, item med fire af Fields Sogn, Nils Biørøen,
Ole Algrøen, Iver Landraa, og Jens Vindenæs.
Anno 1715 d/en 22 Augusti er holdet Sommer Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredes Almue paa Gaarden Hope, Nærværende Ædle Vice-Laugmand og Constituerit foget Henrik Weiland, Bøidelensmanden Lars Dyngeland og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Rasmus Hornæs, Ole Houge, Lars Houkeland, Arne Totland, Poul Aase, Ole Raa, Vincents Tistad og Mikkel Grimstad,
Hvorda efterat Almuen Var adVaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, er først publicerit alle de allernaadigste forordninger og høiøfrigheds Befalinger, som fol/io 1 og 5 findes extraherede.
Dernest blev publicerit
1. Giertrud Andersdatters udgifne Skiøde til Velædle og Velbyrdige Assessor Wilhelm Hansen paa en part udi Schage i Schiolds Schibbre/de
1715: 10b
beliggende, skyldende Aarlig 18 merker Smør 1/8 huud, daterit Steene Gaard d/aterit 15 Aprilis 1715 ./.
2. Oluf Cosmusøn Baarnemands udgifne Bøxelbrev til Henrik Olsøn paa 1 Spand Smør udi Gaarden Biørgie, dat/erit Bergen d/en 24 Aprilis 1715 ./.
3. Ditoes udgifne Bøxelbrev til Ole Rasmusøn paa 1 pund Smør 1/6 t/ønne Malt og 1/3 faar udi Mittun, dat/erit Bergen d/en 29 Aprilis 1715 ./.
4. Ditoes udgifne Bøxelbrev til Mons Assersøn paa 1/2 løb Smør udi Gaarden Hornæs, dat/erit Bergen d/en 30 Aprilis 1715 ./.
5. Alida S/a/l/ig/ Herman Gaardmands udgifne Bøxelbrev til Elling Monsøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi Gaarden Rødland, daterit Mielde d/en 3 Januarij A/nn/o 1715 ./.
6. Guri Andersdatters tillige med Nils Larsøn Sems udgifne Bøxelbrev til Erik Pedersøn paa 1 pund 3 merker Smør, 9 Kander Malt og 1/6 huud udi Houge dat/erit Bergen d/en 8 Maj 1714.
D/en 22 dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede.
Da blev publicerit Mag/ister Ole Storms udgivne Pante-Obligation til S/igneu/r Warner Ros og hands Søster Ane Ros paa Capital 2000 rdr hvorfore er pandtsat Aarestads og Møllendals Gaarder og jorder, med alle sine pertinentier (Pertinent = som hører til saken) og tilhørende, lige efter det ham gifne Skiødes lydelse dat/erit Bergen d/en 11 Junij 1701 ./. og findes Ordlydende indført udi Schiøde-Protocollen under fol/io 62.
Dernest blev publicerit de høje herrer for Financerne deris ordre om udredningspengenes betaling for 1713 og 1714 daterit RenteCammeret d/en 20 Julij 1715 ./.
D/en 23 dito blev Retten igien sat sammesteds nærværende forhen specificerede undtagen Ædle Vice-Laugmand Weilandt, i hvis sted hans beskikket fuldmegtig S/igneu/r Christen Justsen:
Hvorda blev foretaget Sagerne efterat paa Skatterne, saavit var at bekomme, blev betalte: og havde da
Bøidelensmanden Lars Dyngeland til deris Majes/te/ts interressis beobagt ladet stevne Jacob Mikkels/øn Gimmeland 18 aar gammel, for begangne Lejermaal med Harmeke Harmensdatter, Og hende til Vedermæle, sampt begge til deris Bøders erleggelse efter Loven eller strafs lidelse efter forordningen.
Begge de indstevnte møtte for Retten og vedtoge at være loulig stevnte for denne Sag til dette Ting: og vedstoede Sigtelsen, nemblig hand at være hendes rette barnefader og hon ved ham og ingen anden at Være besvangret.
S/igneu/r Justsøn i rettesatte over dem efter lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul, eller i mangel af bødernes afbetaling at straffes efter forordningen af 5 Januarij 1714.
Afsagt.
Som de indstevnte selv tilstaar Sigtelsen, da tilfindes Jacob Mikkels/øn og Harmeke Harmensdatter, at bøde, for begangne med hin anden Lejermaal efter Lovens 6te Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul hand for sig 24 lod Sølv og hon for sig 12 lod *lod Sølv inden 15 dager under Nam efter Loven; og
1715: 11
begge stande aabenbare skrift; skulle de intet have at bøde med eller og sine Bøder ej fuldkommelig afbetale, da tildømmes hand til Sogns Kaabberverk sine resterende Bøder med 8 s/killing om dagen, at opardbeide, og hon at forsendes til Bergens børnehuus sine idømte Bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide, alt efter deris Maj/estets allernaadigste forordnings tilhold af 5 Januarij 1714.
Nils Askeland Lader stevne S/igneu/r Knud Gieldmeiden med skriftlig Kald og Varsel at betale ham paa Hougs Kirkes veigne resterende Tiende af hands Gaard Aanneland, dat/erit Ascheland d/en 13 Junij 1715.
S/igneu/r Knud Gieldmeiden møtte ikke, ej heller nogen paa hans Veigne.
Stevnevidnerne Ole Raae og Joen Grimen tvende boesatte mænd her udi Skibbredet, afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt S/igneu/r Knud Gieldmeiden d/en 17 Julij udi Bergen for denne Sag til dette Ting og talte med ham selv.
Citanten begierede den indstevnte maatte forelegges Laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Afsagt.
S/igneu/r Knud Gieldmeiden forelegges *Lauvdag til nestholdende Ting her udi Schibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom, efter hvis (det som) indgivet er, skall Vorde afsagt.
S/igneu/r Daniel Rafnsberg haver ladet stevne Nils Hans/øn der er dømt for øvede huug og slag (på?) .....? Ratles Søn at bøde 9 rdlr, til fornyelses Dom, paa det Bøderne ved execution kand Vorde ind drevne.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller paa hands Veigne, nogen.
Stevnevidnerne afhiemblede med ed og opragte fingre, nemblig Joen Grimen og Stephen Mittun, at have stevnt ham med loulig Varsel udi Kiste Møllens huus og talte med ham selv fem dager i dag.
Afsagt.
Som stevnemaalet ej er louligt, saa vil det igien paa Loulig maade udstædes med den Varsel Loven omtaler, saafremt nogen rettergang imod den ind stevnte skal tillades.
Ædle Stiftamptskriver Seeverin Seehuusen tillige med Velbyrdige frue Else Lilienschiold og Hans Risbrigt, haver ladet stevne eendeel Vidner Nils Nedre Dyngeland, Mons Nils/øn Grimen, og Ole Larsøn Øfre Totland, edlig at forklare hvorledes de har befunden og seet Sælle, Øfre og Nedre Fyllingens deris underliggende Skougers tilstand saa vit den derudi giorte hugster betreffer, item *Rognele og Ole Smed paa Damsgaard til edlig forklaring om Øfre Fyllingens opsidderis Mons og Rasmusis idelig stokke og timmer førsel og Mons og Rasmus Øfre Fyllingen til Vedermæle, alt til et louskikket TingsVidnes erholdelse, og skriftlig kald og Varselseddels udstædelse, af dat/o Bergen d/en 1 Aug/usti 1715 ./.
Alle de indstevnte møtte for Retten og vedtoge at Være louligen stevnte baade Vidnerne til at aflegge deris eedelige depositioner, saa og Mons og Rasmus Øfre Fyllingen at Være *stevt til Veddermæle.
Citantens fuldmegtig S/igneu/r Crommetie paa hands Veigne møtte begierede at de indkaldede Vidner, som nu ere tilstæde, maatte efter Stevnemaalets Indhold, aflegge deris edelige
1715: 11b
depositioner, hvorpaa Eden blev dem alle forelæst, og de af Retten tilholdet deris sandhed at forklare, efter Stevnemaalets Indhold;
Hvorpaa blev fremkaldet først Nils Nedre Dyngeland, som efter edens afleggelse for Retten om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede: at da hand tillige med Mons Olsøn Grimen og Ole Lars/øn Øfre Totland blev hentet til at besee Sæle og Nedre Fyllingen, med Øfre Fyllingens marker, som skeede d/en 27 Junij 1715 fant hand tillige med foranførte Mænd skougene at Være meget ruinerede; nemlig udi Sælle mark Vare og bleve fundne udi Nordre Skougen 8tte nye hugne stuer og udi østre Skougen fire; Udi Nedre Fyllingens Mark, vare 32 Træer fuldkomne store hugne; eendeel af Stuerne Vare overgrafne med Mosse og Lyng; herforuden fantes Mange Andre Stuer, som siuntes at Være mere end Aar g/am/l/e/ som og Vare overgrafne: Udi Øfre Fyllinge skougen fantes hugne nj træer, hvilke ikke hafde været meget stoere Træer; og udi dette tal, som vi haver fundet af Nye hugne stuer, er end ikke reignet de til Hops og Aarestads bruer hugne træers Stuer: men hvem samme træer haver hugget viste hand ikke.
Dernest blev fremkaldet Mons Nils/øn Grimen, som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede eenstemmig som forrige Vidne.
Efter ham blev fremkaldet Ole Larsøn Øfre Totland som efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd forklarede eenstemmig med begge forrige Vidner.
Mons/ieu/r Crommetie forlangede dernest at *Rognald og Ole Smed maatte tilholdes deris edelig forklaring efter Stevnemaalet at aflegge;
Hvorpaa Rognald, boende paa Damsgaards Grund, blev fremkaldet for Retten, der efter edens afleggelse om sit sandfærdige Vidnisbyrd i denne Sag, forklarede: at have seet i Vinter og Vaar 1715, at opsidderne paa Øfre Fyllingen Mons og Rasmus, Mons trende ganger og Rasmus en gang at have kiørt *fierre læs ned paa Damsgaards Grund, hvilket ham siuntes at Være Spær, saasom hand ikke gik hen at besee det;
Dernest blev fremkaldet Ole Smed, som efter edens afleggelse forklarede, at have seet i Vinter at Mons Øfre Fyllingen har nederkiørt paa Damsgaards grund og i DamsGaards fiære 2 læs runde furre stokker, og Rasmus har hand seet een gang at have kiørt inden for Damsgaards Gierde 1 læs smaa spær: hand har og seet begge paa Vejen imellem Damsgaard og Fyllingen 1 læs eller to af furreknær og bielker og et læs paa Damsgaards bøe af Knæ, men hvem samme har hugget eller kiørt, det Vidste hand intet, og videre hafde hand ej seet.
Mons/ieu/r Crommetie paa samtlige Citanternis Veigne begierede dette under Rettens Vedbørlige forseigling, til Tingsvidnes erholdelse, beskreven som blev bevilget.
1715: 12
Dernest blev publicerit Sygni Olsdatters tillige med Tollef Hopes udgifne bøxelseddel til Anders Ellufsøn Biørgo paa 13 1/2 merker S/mør 6 Kander Malt, og 1/8 huud, dat/erit Hope d/en 23 Aug/usti 1715 ./.
Derefter blev Laugrettet og Almuen udi Schiolds Schibbrede tilspuurt om nogen af dem kunde sige at noget forbrut Odelsgods, Arveløst gods, Siette og tiende penge, Uden Rigs førte Midler, Vrag, forlovspenge for afførsel fra Kongens Gods for afvigte Aaringer 1713 og 1714 vare faldne, ? hvortil de svarede nej, at ingen af dennem hverken viste eller kunde sige noget af forbemelte til deris Majest/et, afvigte Aaringer at Være falden - ej heller, efter tilspørgelse Af ham, var noget af den allernaadigste paabudne dagskat eller formue skat for 1714 til ham betalt.
Dernest blev foretaget taxationen over den allernaadigste paabudne dagskat
udi Schiolds Schibbrede, med fire af Birchelands Sogns Almues Mænd,
Nils Dyngeland, Mons Grimen, Jukkum Schaale og Mons Fyllingen og tvende
af Phanæ Sogn Johannes Bircheland og Johannes Giellestad ./.
Anno 1715 d/en 29 Augusti er efter Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmand Undals høi respective Resolution paa S/igneu/r Von Vidas begier, holdet extraordinarie Ting paa Gaarden Hope udi Schiolds Schibbrede beliggende, nærværende Bøidelensmanden Lars Dyngeland, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Rasmus Hornæs, Ole Houge, Arne Totland, Vincents Tittelstad, Poul Aase, Ole Raae, Ole Hope for Lars Houkeland, Mikkel Hope for Mikkel Grimstad,
Til hvilken Tid, sted og dag S/igneu/r Jacob Von Vida med skriftlig
kald og Varsel haver ladet stevne Velædle og Velbyrdige H/er/r Camer
Raad af dato Bergen d/en 18 Junij 1715 ./. som blev læst; og som
stevningens paaskrivelse ej er saaledes indrettet, som loven omtaler, i
det de hverken nafngiver, tid, sted, saa kand Retten ikke ansee denne paaskrift
gyldig til Stevnemaals afhiembling, men henviser Sagen til Loulig Stevnemaal
./. efterdi dend indstevnte ej møder og ej Stevnevidner ere tilstæde,
som Varselet kand afhiemble.
Anno 1715 d/en 2 Septembris er holdet Aastæds-Ret igien, paa Nobis Kroug angaaende den Sag imellem H/er/r Cammer Raad Schreuder, Toldinspecteur Rafnsdorf og Byens Kemner, nærværende til forretnings fuldbyrdelse, Edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Herman Morits, Rasmus Hornæs, Ole Houge, Lars Houkeland, Ole Hope, Arne Nedre Totland, Paal Aase, og Vincents Tittelstad, efter seenist gifne afskedigelse af 15 Maj 1715 ./.
Mons/ieu/r Bierig møtte paa Kemnerens veigne og gav tilkiende, at som H/er/r Toldinspecteurs formand Henrik Korts haver tilegnet sig et stykke af Byens mark, som ham nu ikke tilhører eller nogen \tid/ skal have været under hands ejendom eller havende Værge, hvorom, nemblig at hand det sig har tilegnet hand producerede Henrik Kortsis egenhendige forfattede bøxelseddel til Mikkel *Buchof (seinare nemnd Bucher), som samme stykke mark har bebygget og til sin Valke Mølle endnu bruger, saa haver hand ikke eragtet
1715: 12b
fornøden videre Vidnisbyrder at føre, mens formeener at Henrik Kortz eller hands eftermand H/er/r Toldinspecteur Rafnsdorf som ejendommen sig Vil tilvinde, i følge af Lovens 5te Bogs 5 Cap/itul 5 art/icul først *buurde producere hvad adkomst hand kand have til samme stykke mark, saavelsom Vandet i fieldet, og derpaa tilspuurte H/er/r Toldinspecteur som for Retten var tilstæde om hand videre end forhen af hannem er producerit, eller anden adkomst haver udi Retten at producere ?
H/er/r Toldinspecteur svarede, at hand haver allerrede i Retten producerit, 1. Henrik Korts ham gifne Skiøde, til hvis indhold hand sig refererer, dernest een Oberhofretts Dom, hvorudi Salig Børge Juuls bøxelseddel til Bergen Byes Skoemagere findes anført, hvorpaa bemelte Skiøde sig til eendeel grunder, hvorved hand formeener, foruden *ab det plads Calfarie eller Nobis Kroug, har fult ej allene Vandløbet med demmingen paa fieldet, og hvis Videre demme Kunde over 70 aar, at allerrede er ført bevis paa hands side saa tilstrekkelig, at bemelte demming Vandløb og Udmark fra fields til fiære med ald tilhørende herlighed, hannem som ejer til bemelte Nobis-Kroug alleene tilhører, og falder det ham meget forunderligt, at Mons/ieu/r Bierig paa Byens Kemners Veigne, vil tilholde sig nogen deel udi bemelte ejendom og herlighed helst efterdi de af ham førte Vidner ej noget har udsagt, hand udi hands søgende, bifaldelig; meget mindre end noget skriftlig, som i ringeste kand kaldes tilstrekkelig, har bevist, eller beviiser at det af ham søgende, byen tilhører; det copie Skrift, som er een Concept til een bøxelseddel af forrige ejer Henrik Korts Conciperit, hvorved hand har agtet at bortbøxle til Mikkel Bucher, handskemager i Bergen, Vandløbet, og endel af samme Ejendom, paa de Conditioner, som bemelte skrift ommelder, beviser og at Henrik Korts har holdet sig for ejermand til Vandet, saavelsom udmarken og eftersom S/igneu/r Bierig ved seeniste Rettens Kiendelse har været paalagt til denne nu holdende Ret, at producere hvis adkomster og bevislighed, hand til hands Søgende paa Byens Veigne kand have, og hand nu ej noget vidermelt har producerit, saa i følge af samme kiendelse, saavelsom den giorte besigtelse paa udmarken af Dommeren og Laugrettet sampt hvis af hannem S/igneu/r Bierig saavelsom Rafnsdorf er vorden i rette lagt og paastod en endelig Dom i Sagen; ellers paa H/er/r Cam/m/eraad Hans Schreuders Veigne, efter hands begier, producerede hand et Copie Skrift af ..eric.et? 1507 nest for exa........? .......? Crucis udgifuet, som velbemelte H/er/r Cam/m/er-Raad er begierende i denne Act at maatte Vorde inddraget og derefter, saavelsom efter hands ved seeniste Ret giorte paastand, saavit dette og ham kand Vedkomme, efter anledning af Contracitationen maatte Vorde paadømt.
Bierig derimod sva-
1715: 13
rede, at som Toldinspecteur ikke har ærklæret sig videre at have, saa dog i henseende at de adkomster som Byen kand have, ved den seeniste Ulykkelig Ildebrand Bergen Bye overgik, ere opbrente og saaledes forkomne, og derfore ikke noget i saa maader dennesinde kand producere, ikke dismindre finder hand dog af den af H/er/r Toldinspecteur paaberaabte Børge Juuls udgifne bøxelseddel, at H/er/r Told-inspecteur, saavelsom hands formand prætenderer og har prætenderit det, efter hans formeening, som dem ikke tilkom, thi bøxelseddelen siger udtrykkelig, at Velbyrdige Børge Juul, tilbøxler de ind bemelte Skoemagere een plads af Lundgaards Mark og ejendeel, inden for Lundgaards udhugne Markesteene, naar nu Markesteenene, som allerrede af Retten Er efterseet, confereris mod det omtvistede mark som Mikkel *Buccher haver sin Mølle paastaaende og det Vand, som er langt oven for liggende, hvorudi prætenderis retten til demmingen, saa er Sag baade stædet, saavelsom Vandet uden for samme udhugne Markesteene, samme Bøxelseddel tillader ikke heller videre Vand, end som paa samme Plads løbende er, hvilket alt Oberste Visborgs til Skoemagerne udgifne Skiøde ydermeere Confirmerer med dette Tilleg, at de udi Schiødet bemelte kiøbere ikke skal eje videre end indgierdet og indhegnet er, nu findes Nobis-Krougs ejendeele efter hands formeening inden gierdet og Markesteenerne, og videre kand Nobis Kroug, efter den paaraabte Bøxelseddel og Visborgs skiøde ikke tilkomme, særdelis, saasom formanden Henrik Korts ikke har kiøbt mere fra Skoemagerne end dennem er tilbøxlet og tilsolt, begierede derfore at retten vilde tage udi Consideration stædet, som Skoemagerne er soldt, at det ikke er nogen Jordebrug som staar for sin aarlig Skat og Landskyld, men at det ikkun er et plads ved Bøxelseddel og Skiøde adskildt fra Lungaards ejendeel, item at det skal være et indhegnet plads inden gierde og markesteene ligesom nu dette steds Nobis Krougs ejendeele sig befinder: hand paastoed derfore, at som H/er/r Toldinspecteur eller hands formand ikke med Loulig adKomst har bevist eller skal kunde bevise at hand eller Nobis Kroug *ej er* (ejer?) eller tilligger uden for Gierdet eller *Markeesteenerne, at da bemelte stykke Mark, saavelsom Vandet i fieldet bliver Byen, som det og i lang tid har underligget, tildømt, særdelis efterdi Vidnisbyrdene til deels har kundet forklare, at de vel Viste at Nobis Kroug ejede (ejer?) inden for Gierdet og Markesteenerne, men ikke at det ejede noget uden fore; og til end ydermeere bevis angaaende Vanløbet, som Nobis Krogs ejere H/er/r Toldinspecteur formeener sig berettiget udi, da producerede hand et til Byetinget d/en 13 Julij 1711 indstevnte og d/en 21 Sept/embris sluttede og erhvervede Tingsvidne, til hvis pag/ina 11 13 17 og 19 derudi indført \findis/ refererede, med formeening, at dersom Nobis Krogs ejere hafde rettighed at demme andet Vand, end det som løber paa Nobis Krogs indhegnede Grund og plads, da haver Skoemagerne, som det baade til Leje og eje haver haft, ikke Været forobligerit at betale 1 rdr aarlig til Byen
1715: 13b
eller Manufactuur-huuset for Vandløbet at demme, i det øfrige paastod hand for aarsage Proces tilstrekkelig erstatning af H/er/r Toldinspecteur Ranfsdorff; dend af H/er/r Cammer-Raad Schreuder i denne Sag indtrengte Proces angaaende, da formeener hand endnu som før, at samme af denne forventende Act bør udelades, saasom Byens Kemner ikkun haver en dispute med Nobis Kroigs ejere H/er/r Toldinspecteur, angaaende Nobis Krogs ejendeele og ikke med H/er/r *Cam/m/errad Schreuder angaaende Lundgaards ejendeele sig bemenget.
Toldinspecteur Rafnsdorf, forinden hand noget til S/igneu/r Bierigs anførte og paastaaende kand svare, var begierende og paastoed at Retten vilde paalegge Mons/ieu/r Bierig, som paa Byens Kemners Veigne er hovet Citant i Sagen, det hand maa erklære sig om hand noget videre til sin Sags bestyrkelse haver i rettelegge eller paastaa, hvilket er Conform med den i Sagen seeniste ergangne Kiendelse paa det ej udi Sagen lengere ophold skal skee ?
Bierig svarede at hand formeente at hand saavel ved den protocollation, saavelsom ved den eragtning hand derudi haver, haver ærklæret sig saa meget hand Kunde, naar Mons/ieu/r Rafnsdorf, som ejendommen sig vil tilvinde har producerit hvad hand Kand have.
Rafnsdorf derimod forlangede Rettens Kiendelse hvorved Mons/ieu/r Bierig som siger at hand, nemblig Rafnsdorff vil tilvinde sig noget til Nobis Krogs ejendom, der dog det er mere end noksom beviist af S/igneu/r Bierigs for Sagen udstædde Stevnemaal, at hand fra Rafnsdorf vil paa Byens Veigne tilvinde sig den ejendom byen aldri tilkommer, vorder paalagt fuldkommen at ærklære sig om hand noget skriftlig til bevis paa hans Søgende haver at i rettelegge, hvorefter da Rafnsdorf til hands anførte skal fuldkommen svare: som Retten Mons/ieu/r Bierig paalagde positive at ærlære sig.
Hvorpaa Mons/ieu/r Bierig svarede at hand sig ikke anderledes kunde ærlære end at *handnem (hannem) endnu til denne tid ej andet til opliusning om sagen, end hvad som af hannem producerit er, er tilstillet: hvilket hand formeente paa Byens side var nok, særdelis, saasom adkomsterne til Byens ejendeel, som forbemelt, ved den Ulykkelig Ildebrand i Bergen vare opbrente.
Imod S/igneu/r Bierigs forhen giorte forklaring og paastand maa Rafnsdorff først giøre denne indsigelse, at, i hvorvel Mons/ieu/r Bierig vil hentyde den af Salig Børge Juul til Skoemagerne d/en 28 Martij 1643 udstædde bøxelseddel saaledes at dem ikkun er bøxlet, en plads af Lundgaards Mark og ejendeele uden for Lundgaards udhugne Markesteene, og at bemelte Plads, saaledes til bemelte Skoemagere derefter er Solt, derved hand Vil udfinde at fordi, Skoemagerne, efter en OberhofRets Dom, har til Henrik Kortz maatte afstaae samme plads med dets tilhørende, at derfor Henrik Kortz
1715: 14
eller Rafnsdorf som Korts har *holt (solt) det til ej mere *kald (kand) tilhøre end bemelte Bøxelseddel ommelder, men S/igneu/r Bierig forglemmer, at Henrik Korts paa hans Kieriste Jomfrue Blanseflor Schots Veigne, er Alleene Odelsejer og berettiget ej alleene til Nobis Kroug, saaledes som det til Schoemagerne er bøxlet og solt, men og til Lundgaard, hvoruden forbemelte Nobis Kroug forhen har sorterit, og naar Retten behager at eftersee Børge Juuls Bøxelbrev, da haver de solt ... .... en plads af Lundgaards mark, saa det grangivelig kand fornemmes, at de har Været ejere til det øfrige, som nu omtvistes, i særdelished, efterdi bemelte Lundgaards ejere har tilladet Skoemagerne at demme paa fieldet, hvilken Dam, som nu paa fieldet findes af bemelte Schomagere er Vorden opsat og over 70 aar *upaanket til Nobis Krogs barke mølles brug, haver fuldt, saa at Mons/ieu/r Bierigs formeenende i dette tilfælde Vel falder af sig selv; thi det er den største part af Laugrettet saavelsom mange andre gotfolk bekiendt, at det Vand, som nu løber over Nobis Krougs Mark, har tilforne løbet ned ved Aarestads leed; og af Skoemagerne siden de dette plads bekom til bøxel, er vorden ledet uden modsigelse af Byen, som det nu løber, hvoraf det da U-imodsigelig følger at Lundgaardens ejere tilhører fra fields til fiære og Henrik Korts, som rette Odels ejere til bemelte Lundgaard og Nobis Kroug, da og tilhører fra fields til fiære, saaledis som hand det til Rafnsdorf haver solt. Mons/ieu/r Bierig udelader og af sin forklaring angaaende bøxelseddelen, at Børge Juul haver tillat Skoemagerne Nobis Kroug Plads og Vand, og dertil beqvemmeligen at demme lade og til gavns føre, fordi hand seer at disse ord udi bøxelseddelen er ham beviis nok til at felde ald hands paastand; dersom ellers Mons/ieu/r Bierig skulle Ville benegte at Henrik Korts paa hands Kieristes Veigne ikke er Rette Odels berettiget til Lundgaard og Nobis-Kroug, sampt Aarestad og andet meere, eller og Retten holder det for nødigt, da erbyder Rafnsdorf sig det derom af frue Ane Juul udstædde gavebrev med paafølgende Kongl/ig allernaadigste Confirmation i retten at producere, naar paaæskes, som formedelst det nu er j Byen, ej kand skee; Vidnisbyrdene angaaende, som hand vil hentyde sig til fordeel, vil jeg ej Videre tale om, end jeg hensetter dem til Rettens overVejelse; det af ham nemblig Bierig i retten producerede Byetingsvidne, hvorudi hand alligerer til sin fordeel, nemblig pag/ina 11 og 13, som er Henrik Holtermands Vidne, hvilken er een af de Skoemagere, som Henrik Korts i lang tid har ført Proces med, angaaende bemelte Nobis Kroig, som saaledes kand ansees som Henrik Kortsis Contrapart, hvilket Vidne pag/ina 11 skal bestaae derudi, eftersom Mons/ieu/r i Tingsvidnet har Signerit, at hand *Hortermand har aarlig betalt til Jacob Von Vida paa Manufactuur-huusets Veigne 1 rdr; hvilken betaling Holtermand siger at de andre Skomagere som Vare participerit med ham i Barkemøllens huus, var interresserit. Og
1715: 14b
pag/ina 13 har hand paa Nils Bagge Procurators som da Var byens Kemners fuldmegtig hands Spørsmaal, nemblig om Holtermand ikke er vitterligt og udi frisk ihukommelse at hand tillige med hands medparticipanter udi Nobis Krogs mølle brug, formedelst de udi Nogle Aar havde forsømt at erlegge den ommelte Rixdaler til Byen, har maat betale udi Straf til Byen eller Manufactuur-huuset 10 rdr; dertil Holtermand har svaret ja: dog at det er efter Magistratens Slutning: pag/ina 17 og 19: er Henrik Barner Skoemagers Vidnisbyrd hvilken Henrik Barner tillige med Holtermand, som melt har ført Proces med Henrik Korts om Nobis Kroug, hands forklaring gaar ligeledes derud paa at hand har betalt til Manufactuurhuuset 1 rdr, men hand siger at det er skeed omtrent i 24 Aars tid, og Henrik Holtermand siger pag/ina 11 at det er skeed i een 30 aars tid, saa at disse Vidnisbyrd ikke kommer over eens; hellers forklarer begge disse Vidner at naar nogen af participanterne i Møllebruget fradøde betalte den som kom i bruget igien dend ommelte 1 rdr. I samme Byetings Vidne findes og anført een af Skoemagerne *naflig Peder Stuuds Vidnisbyrd, som tager sin begyndelse pag/ina 23 hvilken Peder Stuud har giort een megen anden forklaring nemblig bekræfter det som Rafnsdorf forhen har ladet anføre at Vandet som nu løber over Nobis Krougs mark har af gam/m/el tid haft sit rette løb ner ved Flødens (Flølens?) eller Aarestads leed paa Calfarie plads og grund og været brugt til en Korn mølle brug, og at samme, siden det til Skomagerne blev bøxlet, er ledet af Skoemagerne saaledes som det nu løber, derforuden og at *hands (hand?), som den tid Var 66 aar g/amme/l og samme Tid hafde Været Mester udi Skoemager amptet over 35 aars tid, foruden at hands fader for ham, som døde en gammel mand og hafde været interresserit udi barkemølle bruget, ej Vidste af nogen Rixdaler, til Børnehuuset for Vandløbet og demmingen paa fieldet er vorden betalt, ej heller hafde hand hørt det sige førend den tid der var reiist tvistighed derom, med mere andet til opliusning i byetingsacten fra pag/ina 23 til 36 anført: end ydermere maa *Ranfnsdorf tilkiendegive noget som Mons/ieu/r Bierig, har ligesom forglemt og dog i bemelte byetingsact findes anført, et af S/igneu/r Nils Bagge samme tid for Byetinget i rettelagde skrift, nemblig een Memorial af Manufactuur-directeuren S/igneu/r Von Vida med hands egen haand skreven og underskreven: af dat/o 23 Nov/embris 1696 til samptlige høj respective inspectores over Manufactuur-huuset, derudi Manufactuur-directeuren tilkiendegiver, at hand udi een
1715: 15
Grundeboeg af A/nn/o 79 finder at Skoemagerne har *være pligtige at betale grundeleje til Manufactuur-huuset af Calfarie Dam 1 rdr, hvilken Rixdaler hand siger i mange Aar ikke er betalt og derfore begier Assistence til samme betalings erlangelse, men som paa samme original memorial, ej findes nogen Resolution saa erfares deraf at hverken Byen, Manufactuurhusets Patroner haver haft nogen Ret eller føje til at giøre ham assistence udi det forlangende; thi ellers, saasom det skulle tilhøre de fattige, havde vel alt fornøden anstalt bleven giort; forbemelte byetingsvidne begierede Rafnsdorf, udi denne act, til Sagens opliusning extractviis at Vorde indført, og dog formodes udi alt af Retten at vorde efterseet: af alt foranførte vil Rafnsdorf formode at Retten lettelig udfinder at Byens Kemner ligesom med magt uden aarsag søger at paaføre Rafnsdorf proces, hvorfore hand Vil formode at bemelte Kemner Vorder tildømt ej alleene at erstatte den ved Processen paagaaende og forvolte Omkostning, men og tillige at Vorde muliterit med noget anseeligt til de fattige. Angaaende Mons/ieu/r Bierigs paastand imod H/er/r Camer-Raad Schreuder refererede hand sig til det for Sagen udstedde Contrastevnemaal, derefter H/er/r Camer-Raad Schreuder paastaar ej alleene hvis (det som) af ham og paa hands Veigne er protocollerit men og det som er Vorden i rettelagt, i acten vorder inddraget; saavelsom og at efter hands giorte paastand Vorder Dømt. Rafnsdorf begierede end at lade indføre det hand formeente at omend skoemagerne, som ikkun Vare Leilendinger, havde Vedtaget at betale til Manufactuur-huuset 1 rdr uden ejernes Villie, vidskab eller tilladelse det da dog ikke kunde nu komme ham som rette ejer og berettiget til Nobis Kroug, dessens udmark demming og Vandløb fra fields til fiære, til nogen hinder eller hand derefter Være forpligtet bemelte Rixdaler fremdeeles at erlegge; S/igneu/r Bierig har ellers foredraget at Nobis Kroug ikke er lagt udi Nogen Skat og derfore ikke kunde ansees anderledes end at ligge under Byen, eller i det mindste at fieldet og dets udmark etc: ikke kunde dertil høre, hvorimod Rafnsdorf forklarede at det skal befindes i Matriculen at det er lagt for 1 rdr udi engeslette Skat aarlig og at opsidderne derpaa maa svare consumption og andet til landet og ikke til Byen; saavelsom og at det sorterer under landets Jurisdiction, i den henseende og denne Ret føris af Landets øfrighed, hvorfore hand paastaar at Nobis Kroug med alt tilhørende, saavel demmingen paa fieldet og Vandløbet med ald anden herlighed fra fields til fiere hannem, efter det af Mænderne besigtige hagefields gierde og hands skiødes formeld vorder tildømt.
Bierig imod Toldinspecteurs forrige propositioner
1715: 15b
svarede, at Børge Juuls Bøxelseddel ikkun taler om een plads af Lundgaard ejendeele, hvilken siden er soldt og igien kom/m/en til Henrik Korts, saa her er ikke nogen dispute om det nu Lundgaarden underligger, mens det som Nobis Krog kand tilhøre, hvilket ikke er videre end som forbemelt inden for Markesteene og indgierdet er - saa, omendskiønt hand kand have glemt at Korts er Odels ejer til Lundgaarden, saa erindrer hand dog at Korts ikke har ejet mere *en Nobis Kroug og detz underliggende, som hand til Toldinspecteur haver Solt hvilket efter hands formeening ikke er, eller kand Være meere end Korts af Skoemagerne haver kiøbt, nemblig saavit indhegnet er, den i rettelagde Oberhofrettes Dom bevilger ikke Henrik Korts eller H/er/r Toldinspecteur Videre end det samme som Korts hafde kiøbt og ikke engang taler om Nobis Krougs ejendeele hvorvit de strekker sig; Vidnisbyrdene angaaende udi det erhverVede byetingsvidne, da fordi Holtermand kand have haft een proces imod Henrik Korts, kand Vel bemelte Holtermands *Vidsnisbyrd uden, at ansee ham som Avindsmand, blive anseet; Henrik Varner det andet Vidne formeener hand det samme om, endskiønt bemelte *Barner ikke har været med udi Processen med Holtermand interresserit. Peder Studs Vidnisbyrds, som H/er/r Toldinspecteur holder for det gyldigste, efterdi det siunis at falde ham noget til fordeel, saa skulle hand formode at samme Vidnisbyrd ikke kunde ansees, efterdi bemelte Peder Stud ikke som loven byder, haver oplæst sit skriftlige Vidnisbyrd selv for Retten, tilstaaet det selv at have underskrevet og det endelig med eed bekræftet. Hvad Jacob Von Vidas Skrift angaar, som i samme Byetingsvidne er inddraget, da formeener hand at samme mere skader end hielper H/er/r Toldindspecteur, efterdi at deraf kand fornemmes mere at Calfarie ligger under byen end at det skal tilhøre Nobis Kroug; endelig at H/er/r Toldinspecteur foregiver at de forbemelte Vidnisbyrder ere ej overeensstemmende, hvilket bemelte H/er/r Toldinspecteur formeen deraf, at samme Vidner forklarer eller giør forskiel paa Tiden, i hvad tider den 1 rd til Manufactuur-huuset er betalt, nemblig at den Eene siger i 30 og den anden i 24 Aar, da kommer det ikke andet af end den eene har været lengere tid mester end den anden; derforuden gielder det ikke paa tiden men paa pengene at de ere betalte og til hvad ende; imod H/er/r Toldinspecteurs seeniste proposition, da svarede hand, at Nobis Kroug eller den Plads som Børge Juul bortbøxlede til Skoemagerne, og Salig Bortvig til Skomagerne Solte, dend tid hand blev bøxlet eller soldt, ej stod i nogen skat, eller for an-
1715: 16
den Kongl/ig Rettighed, som ikke med matriculen skal kunde gotgiøres, men at den, som forbemelt haver været et plads ud/en anden herlighed, end inden for markesteenerne og gierdet kand Være.
Og som parterne ej mere dennesinde hafde at lade udføre, blev
Sagen til Doms optagen til d/en 7 Sept/embris 1715.
Dernest indleverede S/igneu/r Rafnsberg et restants register paa eendeel
ordinaire og extraordinaire Skatter, hvilke for Retten bleve oplæste
og som ingen imodsigelse derimod blev giort, ham under Rettens forseigling
tilstillet.
D/en 7 Septembris 1715 er holdet Ret igien paa Nobis Kroug med samme Laugrettesmænd;
Hvorda førend Dom gik H/er/r Toldinspecteur Rafnsdorf for at gotgiøre at Henrik Korts paa handz Kieristes Veigne er odelsberettiget til Nobis Kroug med mere som tilforne har fult Lundgaarden producerede hand een underrettesdom sluttet d/en 12 febr/uarij 1701 udi hvilken fra pag/ina 8 til 13 findes anført fru Ane Juuls gavebrev med deris Kongl/ig Majes/te/ts derpaa udgivne Confirmation af hvilket odelsretten at tilhøre bemelte Korts og hands kieriste erfares; derforuden maa erfares af samme Doms final i acten pag/ina 48 saavit signerit er at Nobis Krougs mark og Jord med alle sine dependentier inden og udengierds er tildømt Jomfru Blansefloer, nu værende Henrik Kortsis kieriste til odel og ejendom, i det øfrige refererede sig til hvis (det som) forhen er paastaaet og forlangede Dom.
Mons/ieu/r Bierig refererede sig til sit forrige med dette tilleg at Nobis Krogs ejere aldri skal kunde bevise enten til ejendom eller i hefd at have brugt de omtvistede Marker uden for Nobis Krogis gierde og de nedsatte markesteene, som ej heller med nogen adkomst er eller skal bevislig giøres, særdeles med den udi underrettens dommens acter indførte Velbyrdige Frue S/a/l/ig/ Ane Juuls til Henrik Korsis kieriste Blanceflor Skots udgifne gavebrev, at enten af dennem Velbyrdige frue Ane Juul eller Mons/ieu/r Henrik Kortsis kieriste noget i saa maader som forbemelt haver eijet eller haft til brugs, ville derfore her igientage hans forrige paastand, og forvente Dommeren og Rettens retsindige kiendelse: hvorefter vi forføjede os til fieldz for at enda engang, saasom vi tilforne og har Været der, at eftersee om skiel og skifte; og finder da paa øverste field en Varde, som peger lige til et skel og derunden for findes et g/amme/l/t/ gierde alt neder til Landgrofbakken:
Og som Parterne nu ej havde videre at indgive.
Da blev af os samptlige for Ret Dømt og afsagt.
Denne Sag reiser sig af een tvistighed som Bergen Byes Kemner Mons/ieu/r Nils Sandersøn haver ladet formere imod Ædle H/er/r Toldinspecteur Poul Rafnsdorf, ejere for Nobis Krog tilforne Henrik Kortz tilhørende, angaaende det Vanløb, som løber ned ved Calfarie *Bacchen og Nobis Kroug, sampt demmingen paa fieldet, hvilket hand formeen Byen at tilkomme og til den ende indkaldet eendeel Vidner til at giøre forklaring om skiel og skifte imellem Byens og Nobis Krogs ejendeele til endelig Doms erlangelse og indkaldet H/er/r Camer-Raad Schreuder ejere for Lundgaarden og
1715: 16b
Mag/ister Ole Storm ejer til Aarestad at møde samme Tid om de noget herimod kand have at sige eller prætendere; hvilket har anlediget H/er/r Camer-Raad Schreuder ejere for Lundgaarden og H/er/r Toldinspecteur Poul Rafnsdorf ejere for Nobis Kroug, der og holder sig for ejer til samme omtvistede Vandløb og Mark sampt demming paa fieldet efter hands skiødes formeld *:/ med Contra stevning at indkalde Kemneren Nils Sanders/øn at producere hvad skriftlig adkomst, hand paa Bergens Byes Veigne kand have, hvorefter hand paa Byens Veigne kand tilegne sig Nogen Ret, i Lundgaards eller Calfarie, som nu kaldes Nobis Kroug, dessen mark, Calfarie demming og Vandløb og at lide Dom efter foregaaende Loulige procedens for ulovlig og ubillig dem paaført Proces; item indkaldet eendeel Vidner til at giøre forklaring om hvad dem kand Være bevust om skiel og skifte imellem Byens sampt Lundgaardens, Calfarie eller Nobis Krogs tilhørende mark, sampt at forklare om ikke Vandløbet og demmingen paa fieldet, som løber igiennem Calfarie Eng, stedse og alltid har tilhørt og fult Calfarie eller Nobis Kroug og været brugt til den barkemølle, som Skoemagerne der haver haft, og om de nogen tid har hørt Byen paa samme demming og Vand har giort nogen prætention, førend nu Handskemageren Mikkel *Buccher har ubillig indtrengt sig i samme hands tilhørende odels ejendom. Og som de af Mons/ieu/r Bierig paa Bergens Byes Kemners Veigne indkaldede Vidner Lensmanden Lars Dyngeland 76 aar og Ole Raa forklarer ej at have andet hørt end at Nobis Kroug og Calfarie elv og demming paa fieldet alltid har tilhørt Lundgaarden og Nobis Krougs ejere, og at de opsatte Steener ej andet betyder end at gierdet ej lengere maatte udføres for den alfare Vejs skyld; item forklares af Contra Citanternes Vidner først Jukkum Hartvigsøn at have hørt at Calfarie Vandløb og demming paa fieldet alltid har tilhørt Lundgaards ejere til hvem og Skomagerne som brugte Barkemøllen, har svaret afgift og aldrig tilforne enten selv eller af andre hørt at Byens Kemnere eller nogen har giort prætention derpaa. Dernest Jacob i Fløen at fra hand var tolv aar gammel har hand ej andet fornummet eller hørt end at jo Calfarie Vand tilhører Nobis-Kroug og har fult Barkemøllen og alle tider været bøxlet af Lundgaards ejere og naar Nogen af Skoemagerne døde har deris efterkommere strax maat bøxlet af Lundgaards ejere og at Lundgaarden var ejende baade paa østre og Vestre side af den alfarie Vej og de nedsatte steene hvilke Vidner eensteemmige forklarer det Calfarie elv og demming er tilhørende Nobis Kroug, foruden det at af Salig Børge Juuls bøxle contract udgivet d/en 28 Martij 1643 til Skoemagerne noksom forvisses at Calfarie *Vad (Vand) og demming tilhører Nobis Kroug og at skoemagernes
1715: 17
ledige parter i Nobis Krogs Vand og brug, naar ledig blev, maatte bøxles af suuchssoren (Suksessor = etterfølger) med 8 rdr og 1 par skoe til tieneren og saaledes tilhørt Lundgaards ejere over 70 aar; Og at hovet Citanten Kemneren Mons/ieu/r Nils Sandersøn paa Byens Vejgne ej ringeste bevis fremlegges samme Byen at tilkomme, ej heller har forrige Ejer Mons/ieu/r Henrik Korts, paa hands tvende Memorialer til Bergens Byes Magistrat af 17 Nov/embris 1710 og 20 Apr/ilis 1711 kundet erlange noget Categorisk svar af dem om Bergens Byes adkomster til Samme Søgning; {dog har} \uden/ Mons/ieu/r Bierig har producerit et erhvervet Tingsvidne udi Bergen aar 1711 hvormed hand *temkte (tenkte) at vilde bevise, fordi Skoemagerne til Børnehuuset har betalt i nogle aar 1 rdr, derfore skulle samme Vandløb være Bergens Bye tilhørende; men naar mand efterseer Peder Stuuds forklaring i samme Tingsvidne, findes rette opliuslighed deraf at Vandet og demmingen tilhører og har tilhørt Lundgaards ejere, af hvem de og har bøxlet Vandet; og kand det ikke være ejendoms bevis for hovet-Citanten, at Skoemagerne, som Leilendinger, har vildet give noget til Manufactuur huuset, naar nu ingen fundamental bevis, imod saa klare Vidnisbyrder, som for denne Ret er ført, kand fremlegges. Kemneren formeener og sin Sag der med at bestyrke at Skoemagerne af Salig Visborg ikkun skal være soldte indengierds og ej udengierds og saaledes vildet referere at ejendommen uden for gierdet Byen tilkom; men naar dette eftertenkes at Visborg var ejer for Lundgaard, Aarestad og Nobis Krog og Calfaries tilhørende mark, saa kunde hand selge af sin herlighed hvilket hand vilde, lit eller meget, og om hand ikke hafde solt udengierds, saa følgede det derfore ikke paa at Byen ejede det som Lundgaardz ejere vilde have sig selv forbeholden og paa samme maade har det staaet Henrik Korts frit for, af hvem Skoemagerne har maat ladet sig udløse, som rette odelsbaarne paa sin hustrues Veigne /: der og Lundgaard, Nobis Krog Calfarie og Aarestad har Været ejende :/ at selge af samme sin ejendom, saaledes som hand selv har vildet til de kiøbende. Og som da kemnerens fuldmegtig Mons/ieu/r Christen Bierig, efter tvende gifne kiendelser af retten i følge af Lovens 5 Bogs 5 Cap/itul 5 art/icul er tilholdet sine beviisligheder at fremlegge hvorved hand tenker det søgende at Vinde, og ej andre haver end hvad indgivet er, da kand retten ej andet udfinde, end forbli-
1715: 17b
ve ved de reene Vidnisbyrders forklaringer der siger at Vandet og demmingen
tilhører Calfarie eller Nobis Kroug og foruden dette nu alt over
70 aar har været i Nobis Kroug ejeres hefd efter Bøxle Contractens
udviis, og derfore i følge af Lovens 5 Bogs 5 Capit/ul 1 og 3 articul
tildømmer ædle H/er/r Toldinspecteur Poul Rafnsdorf ejendommen
til Calfarie eller Nobis Krogs Vandløb og demming paa fieldet, item
gresning til det gamle gierde som gaar i fra Landgrofbakken til Skarret
og fra Skarret til øverste Varde paa fieldet, saasom samme gierde
af os holdes for et hagegierde og skifte imellem Byens, Lungaards sampt
Nobis Krogs mark; Norden for gierdet at tilhøre Byen; men som Byens
qvæg til denne tid tillige med Lundgaards, Calfarie og Nobis Krogs
har gaaet horn mod horn, saa maa ved samme skifte ej herefter opsettes
noget gierde; men herefter som tilforne at gaa horn mod horn. Og som Velbyrdige
H/er/r Camer Raad Schreuder ej specialiter udi sit stevnemaal har paastevnt
om Syndnæs, saa kand derpaa ikke endelig kiendes, førend derpaa
explicite bliver stevnt. Processens Omkostninger betaler Nils Sanders/øn
med 10 rdr.
Anno 1715 d/en 16 Septembris er holdet besigtelses Ret paa den Gaard Sørtoft, efter ejerens Mad/a/me Salig Jonas Heltis forlangende, med Sex af fogeden dertil opnæfnte Mænd; Elling Vorland, Thore Kausland, Lars Ystvet, Anders Nipen, Ole Schoge, og Johannes Sangolt,
Til hvilken tid hon hafde ladet Varsle sin Leilending Anders Larsøn Sørtoft opsidder paa samme Gaard besigtelsen at bivaane, saasom hans gaardeparters huuser skal Være meget brøstfeldige; til een Loulig og forsvarlig Aabod at paalegge: og blev da først besigtiget
1. Borrestuen, som fattedes tvende svilder, 5 stokker i Klæven, 5 spær, 3de oplenninger, 3 tylter bord, 2de torveller á 8 alen, 8tte Vaager Næver á 12 s/killing Vaagen; ardbeidsløn dertil 1 rdr 2 merker; saa heele Aaboden paa det huus er 4 rdr 1 mark 3 s/killing.
2. Buen af Timmer opsat, nogenledes forsvarlig; men fattedes bordtag paa østre leden og skottet fordervet paa Søre siden; item fattedes buen bordtag paa Vestre siden og behøves dertil 5 tylt bord á 1 mark 8 s/killing tylten er 1 rdr 1 mark 8 s/killing skottet vil Kaaste 3 merker, nok 1 torveld 8 s/killing; item bruutrog 1 mark; Næver 8 Vaager á 14 s/killing Vaagen 1 rdr 1 mark. Ardbeidsløn dertil 1 rdr 2 merker; er da heele Aaboden paa dette huus 4 rdr 3 merker.
3. Floren, hvilken fattedes bordtag paa 3de sider, og troug, hvortil behøves 9 tylter bord á 1 mark 8 s/killing tylten er 2 rdr 1 mark 8 s/killing; 11 oplenninger á 4 s/killing stykket er 2 merker 12 s/killing; Sper 6 s/killing 10 Vaager Næver á 14 s/killing stykket eller Vaagen er 1 rdr 2 merker 12 s/killing ardbeidsløn 1 rdr 2 merker saa dette huuses Aaboed er 5 rdr 3 merker 6 s/killing.
4. Laden: fattedes 20 spær á 2 s/killing st/ykket - 2 merker 8 s/killing; stafleje og bete á 8 Alne 1 mark 8 s/killing tvende torveller á 13 alner er 1 mark 10 s/killing 4re tylter Bord til bordtag 1 rdr. Næver til taget 6 Vaager á 14 s/killing Vaagen (er) 5 merker 2 s/killing nok to tylter til troug af bord 3 merker ardbeidsløn 1 rdr 2 merker, saa dette huuses aaboed er 4 rdr 3 merker 12 s/killing.
1715: 18
5. Søeboden gandske ruinerit og vil af nye opbygges og Kaaste over alt 3 rdr.
Saa heele gaardepartens Aabod, paa Anders Larsøn Sørtoftes huusers brøstfeldighed er 16 rdr 1 mark 15 s/killing.
Og blev saa denne forretning samme dag til ende bragt.
Dernest specificeris Omkostningerne paa denne forretning: Sorenskriverens
Reise paa hans egen bekostning til Aastæden med 3de Karle 3 1/2 Miil,
á 8 s/killing miilen er 5 merker 4 s/killing dagens fortæring
4 merker dagens forretning 3 rdr og reisen hiem igien 5 merker 4 s/killing,
forretningens beskrivelse 2 merker forseiglet papiir 1 mark 8 s/killing
forseiglingspenge 1 mark 4 s/killing; Mændene for deris Umage 1 rdr;
Lensmanden for at tilsige og bivaane 1 mark 8 s/killing til sammen 7 rdr
2 merker 12 s/killing. Thi tilfindes Anders Larsøn foruden den paalagde
Aabod 16 rdr 1 mark 15 s/killing at betale denne omkostning med 7 rdr 2
merker 12 s/killing til sammen 23 rdr 4 merker 11 s/killing inden Paaske
1716.
Anno 1715 d/en 25 Septembris er holdet extraordinaire Ret paa Gaarden Hope, efter deris Høiædle Velbaarendhed Stiftbefalingsmand Undals Resolution paa S/igneu/r Von Vidaes skriftlige begier udi den Sag imellem ham som Citant, og H/er/r Cam/m/er Raad Schreuder paa den anden side, nærværende Bøidelensmanden Lars Dyngeland, og edsorne tilforordnede Laugrettesmænd Jacob Hornæs, Ole Houge, Arne Totland, Vincents Tittelstad, Ole Raae, Mikkel Grimstad, Paul Aase, Lars Houcheland,
Hvorda møtte S/igneu/r Jacob Hersleff, paa Citantens S/igneu/r Jacob Von Vidaes Veigne og producerede Citantens skriftlige Stevnemaal af dat/o 18 Junij 1715 som blev læst:
H/er/r Camer-Raad Schreuder møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne:
Lensmanden Lars Dyngeland og Ole Raae afhiemblede med ed og opragte fingre at have stevnt ham loulig for denne Sag til dette Ting, dag og sted med i mandags 14 dagers Varsel, saa ham til i dag er given 17 dagers Varsel og talt med ham selv paa hands gaard Milde,
Dernest producerede S/igneu/r Jacob Herslef den ham af S/igneu/r Von Vida gifne fuldmagt, samme Sag at paatale, dat/erit Bergen d/en 28 Aug/ustij 1715 hvorefter Comparenten sig fremstillede og for saa vit H/er/r Camer-Raads paaskrift paa Stevnemaalet belanger, svarede dette, at det er Jacob von Vida ubevust, at H/er/r Camer-Raad, skulle blive negtet sine papirer at bekom/m/e, naar hand derom giør anmodning, saa at den forfald, som hand derover sig vil formeene at have, formeener Jacob Von Vida ej at Være saa loulig, som Lovens 1ste Bogs 10 Cap/itul 1 art/icul udkræver, og til ydermere og for at bevise det H/er/r Camer-Raad ej bliver negtet sine papirer, producerede hand bemelte Von Vidaes begiering derom til S/igneu/r Hans Ruus, af 17 Sept/embris nest afvigt, med H/er/r Byefogedens derpaa teignede Svar. Dernest producerede Comparenten paa S/igneu/r Von Vidais Veigne bemelte Von Vidais til H/er/r Cam/m/er-Raad Schreuder, indgivende general Reigning af 31 Decembr/is 1714 \ L/itra A. / tillige med hosfølgende qvitteringer og afbevisligheder, saasom først be-
1715: 18b
melte H/er/r Cam/m/er-Raad Schreuders udgifne anvisnings seigl til S/igneu/r Hans Mathisen paa 100 Rdr af 26 Sept/embris 1699, *3. (Litra B) H/er/r Cammer-Raad Schreuders til Jacob Von Vidais overleverede Reigning af 27 Octob/ris 1699 paa 83 Rdr 3 merker 13 s/killing, hvorpaa hand da ved Consumptions igiengivelse af Von Vida er betalt for de aaringer 99 til 8 Apr/lis 1700 = 46 Rdr Lit/ra C: nok Lit/ra D. H/er/r Camer Raad Schreuders qvittering til S/igneu/r Von Vida paa 1000 rdr af 8 Oct/obris 1701 Lit/ra E. H/er/r Camer-Raad Schreuders Qvittering af 7 Nov/embris 1703 for 500 rdr. Lit/ra F. Nok bemelte Schreuders qvittering til bemelte Von Vida paa 200 Rdr af dat/o in Martio 1706. Lit/ra G: S/igneu/r Von Vidais til H/er/r Camer-Raad Schreuder tilstillede debet og credits Reigning af dat/o 1 Sept/embris 1710 med bemelte H/er/r Cammer-Raad Schreuders egenhendige paateignelse, efter hvilken Reigning Von Vida hoes H/er/r Cam/m/er Raad tilkommer den summa 937 rdr 3 merker. Lit/ra H: H/er/r Cammer Raad Schreuders Missive til bemelte Von Vida af dat/o 26 Nov/embris 1713 hvor H/er/r Cammer-Raad belover med Citanten afreigning at vilde giøre Lit/ra I: Gienpart af Procurator Nils Bagges, som fuldmegtig paa H/er/r Cammer-Raads veigne, udtagne stevnemaal for Byetinget af 19 Januarij nest afvigte, hvoraf er at see det H/er/r Camer-Raad, bemelte Von Vida til byetinget, at indfrie og betale hands udgivne Obligation af 4 Nov/embris 1695, paa Capit/al 1453 Rdr 3 merker 8 s/killing hafde indciterit; Til slutning indgav hand endnu H/er/r Cammer Raads missive af 22 Decembr/is 1713, hvorudi hand tilstaar S/igneu/r Von Vidais Reigninger at have bekommet, og da belover sin Contra Reigning med forderligst at overgive; thi paastod Comparenten derfore paa Citantens Veigne at H/er/r Camer-Raad Schreuder, der ej nu har ladet svare til Sagen, bliver af Dommeren forelagt til hvad tid Retten det kunde udfinde at møde eller lade møde og da tillige med at indgive hvis (det som) hand nu imod stevnemaalet og de fremlagde afbevisligheder kunde have sig til befrielse, paa det med Sagen engang for alle kunde gribe til endskab.
Afsagt.
H/er/r Cammer-Raad Hans Schreuder haver til nestholdende høste Ting her udi Schibredet, at afbevise, det hand ej, hoes høi øfrighed, efter ansøgning, til sin Sags besvarelse, kand udfaa, hvad bevisligheder hand behøver, der under forseigling er beroende efter hands foregivende; eller og Sagen directe at tilsvare, saafremt ej endelig Dom skal afsiges; om dette ej Vorder efterlevet, efter de allerrede indgivne bevisligheder og Documenter.
1715: 19
Anno 1715 d/en 6 Novembris er holdet Høste- Skatte og Sage Ting med Schiolds Schibbredes Almue paa gaarden Søreide, nærværende Ædle Vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Lars Dyngeland og Eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Rasmus Hornæs, Ole Houge, Arne Totland, Vincents Tittelstad, Mikkel Grimstad, Poul Aase, Ole Raae og Lars Houkeland, med mere Ting søgende Almue,
Hvorda, efterat Retten er Vorden sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten er Vorden advaret, og Tinget sat, er først publicerit
(1.) Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning om formueskatten af dat/o 5 Nov/embris 1714.
2. Mag/ister Ole Storms udgivne Pante Obligation til MaDame Karen de Bescher paa Capital 1000 Rdr, hvorpaa er betalt 500 Rdr, for hvilken Capital er pantsat Aarestad og Møllendals Jorder, af dato Bergen d/en 11 Junij 1710 ./.
3. Lector Bornemands udgifne bøxelseddel til Lars Mikkels/øn Myrdal paa 1/2 løb og 1/4 t/ønne Malt udi Myrdal, dat/erit Bergen 23 Julij 1715 ./.
4. Velbyrdige H/er/r Cam/m/er Raad Hans Schreuders udgivne tilladelse til Ane Johansdatter paa et stykke eng ved Calfare, dat/erit Berg/en 19 Octobr/is 1715 ./.
5. Georg Friderich Von Krogs udgivne Bøxelbrev til Lars Nilsøn Schiold paa 2 1/2 løb Smør og 1 t/ønne Malt udi Nordaas dat/erit Bergen d/en 3 Janu(?) (Ordet retta oppå eit anna) 1714.
D/en 7 dito blev Retten igien sat sammesteds med foranførte Laugrettesmænd, hvorda er bleven publicerit
Paal Aasis, Salamon Øvre Birchelands Lasse Smøraasis og Nils Larsøns Skiøde til Ole Johansøn Smøraas paa 12 merker Smør udi Smøraas dat/erit Smøraas 1 Octobr/is 1715.
Item Valqvard Risbrechs udgivne bøxelseddel til Lars Nilsøn paa den halve deel udi Nygaard, dat/erit Grafdal d/en 17 Martij 1714.
S/igneu/r Von Vida lader stevne Velbyrdige H/er/r Cammer Raad Schreuder efter forrige tiltale:
Hermand Strangesøn møtte paa H/er/r Cam/m/er-Raad Schreuders Veigne og begierede Copie af de i rettelagde Documenter og tid til at besvare Sagen, saasom hand endnu ikke har kundet faa sine bevisligheder samlet.
S/igneu/r Hersleff paa Citantens Veigne møtte og producerede Rettens seeniste givne kiendelse: i det øvrige protesterede Comparenten imod den af H/er/r Cammer Raad Schreuder begierte opsettelse, i henseende til Citanten med de af H/er/r Camer Raad Citanten tilskrevne Missive, som udi Retten er fremlagt, fuldkommen bevislig giør, det H/er/r Camer Raad tilstaar ligelydende gienpart af den i rettelagde Reigning at have faaet, saa den opsettelse som nu af H/er/r Cammer Raad forlanges, allene, efter Citantens formeening hensigter til Prolongation, hvorfore hand refererede sig til hvis (det som) i rettelagt er, og Var endelig Dom begierende.
Afsagt.
Den begierte Copie af de i rettelagde Documenter af Citanten, bevilges H/er/r Cammer Raad Schreuder, til sin Sag uden videre indvending til d/en 10 Januarij 1716 at tilsvare, og fremkomme med alle sine havende bevisligheder thi ellers uden videre opsettelse, Dømmes efter de i rettelagde bevisligheder.
Dernest blev publicerit Daardi Larsdatters udgivne Skiøde til Salamon Halvorsøn paa 1 p/un/d 3 merker Smør 12 Kander Malt og 1/4 huud, dat/erit Søreide d/en 7 Novembr/is 1715 ./.
1715: 19b
Dernest blev publicerit Villum Totland og Paul Valles udgifne skiøde *paa til Elias Riple, nemblig Villum Totland selger 10 4/5 merker S/mør 1/20 \huud/ og Poul Valle 5 2/5 merker Smør 1/40 huud, dat/erit Søreide d/en 7 Novembris 1715.
D/en 8 dito blev Retten igien sat sammested med foranførte Laugrettesmænd: hvorda Sagerne bleve foretagne og først Kongens:
Hvorda Ædle Vice Laugmand Veilandt til Justitiens befordring haver ladet stevne tvende halvsøskende Ole Olsøn og Brite Olsdatter for begangne imod Guds og Kongens Lov horeri og barneavling med hin anden til vedbørlig strafs lidelse efter loven, og deris efterladenskabs forbrydelse til Kongen om de nogen haver.
Ole Olsøn møtte for Retten og vedtog Stevnemaalet, og vedstod at være fader til det barn hon gaar med, og var hand nu 16 aar gammel:
Qvindemennisket Brite Olsdatter var ved tinget, men hende paakom Svaghed ved barnefødsel; thi blev hende beskikket ordentlige Midler ved qvindemennisker, som hende i hendes Barns nød kunde betiene.
H/er/r Vice Laugmand begierede at Sagen maatte udsettes til qvindemennisket var forløst og saa sterk bleven at mand for Retten hende igien tillige med ham til videre examen kunde fremføre lade som Retten consenterede: imidlertid indkom tidende at hon var kommen i barselseng med et dødfød drengebarn.
S/igneu/r Hans Risbrech tillige med Velbyrdige frue Else Lilienschiold og S/igneu/r Seeverin Seehuusen lader med skriftlig kald og Varsel indkalde Mons og Rasmus Øfre Fyllingen *samp *Hands Nedre-Fyllingen og Nils Sæle for ulovlig skoughug dat/erit Bergen d/en 25 Octobr/is 1715 ./.
Mons og Rasmus møtte begge for Retten og vedtoge at være louligen stevnte for denne Sag til dette Ting; og forklarede Mons Fyllingen ej at have hugget utilbørligt i nogen af deris skouge; det ham ej heller skulle overbevises.
Mons/ieu/r Risbrech møtte paa Citanternis Veigne og tilspurte Mons Fyllingen om hand kunde negte det at hand selv jo hafde antruffet ham med en timmerstok; hvortil hand svarede nej, at hand ej negter det, thi samme stok haver (han) brugt til sine gaardshuusers forbedring til bordtag som endnu er at see. Hvad det angaar at hand skal have kiørt stokker af sin skou til Søen det negter hand ikke, thi hand vedstaar at have kiørt 3 stokker hugne i hands egen lejede skou til Søen.
Rasmus negter ej nogensinde at have kiørt noget timmer fra skougen;
Mons/ieu/r Risbrech formeener at eftersom dem overbevises med det erhvervede Tingsvidne, som hand i Retten producerer at de maa være de som haver ruinerit hands og de andre Citanternis Skouge, saa bør de og være dem som derfore bør repondere og straffes, og endnu vilde hand videre til neste Ting efterforske om hand ej klarere Vidnisbyrd til neste Ting kunde erlange om deris uskikkelige og utilladelig hugster.
Afsagt.
Citanten Mons/ieu/r Hans Risbrech gives tid til neste Ting flere Vidnisbyrder om denne Sags beskaffendhed at føre til endelig Doms erlangelse.
1715: 20
Nils Ascheland stevner Knud Gieldmeiden efter forrige tiltale.
Knud Gieldmeiden møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ej heller nogen paa hands veigne
Stevnevidnerne Ole Raa og Lars Dyngeland afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham med i løverdags 14 dager for denne sag til dette ting og sted og talte med ham selv:
Ole Houge indgav Nils Aschelands skriftlige indleg af 5 Novembris 1715 som blev læst.
Afsagt.
S/igneu/r Knud Gieldmeiden der befindes loulig stevnt og efter loudags foreleggelse ej møder eller lader svare til Sagen, tilfindes at betale Citanten Nils Ascheland de ham paa \Hous/ Kirkens veigne resterende tiende med 3 rdr 12 s/killing, og 5 merker udi Processens omkostning til dato anvent, inden fembten dager under adfærd ved Nam efter Loven.
Morten Olsøn Schougeide lader stevne Samson Nilsøn til at indfrie og betale ham efter hands til Citanten udgivne Revers af dat/o Bergen d/en 13 April 1715 penge 15 rdr og erstatte ham derforuden Processens Omkostning.
Den indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne som stevnemaalet vilde imodtage.
Stevnevidnerne Ole Raa og Lars Dyngeland. Og som Stevnevidnerne ej møtte som Varselet skulle afhiemble Var Mons/ieu/r Justesøn tid til nyt stevnemaal begierende som Retten consenterede.
Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1716
Retten skulle betiene nemblig 5 gamle som tilforne haver betient Retten;
Mikkel Øfre Tittelstad, Poul Byenæs, Mons Fyllingen, Mons
Houkeland, Tore Nere-Bratland, og trende Unge, som først for Laugmanden
efter loven haver at aflegge deris Laugretteseed Tore Lone, Rasmus Nedre
Dyngeland, og Torgier Birkeland.
Anno 1715 d/en 9 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage-Ting med Sartor Schibbredes Almue paa Gaarden Bildøen nærværende Ædle Vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Veilandt, Bøidelensmanden Nils Bildøen og edsorne og tilforordnede Laugrettismænd Johannes Aagotnæs, Johannes Sangolt, Anders Nipen, Jens Vindenæs, Lars Ystvet, Ole Hans/øn Schoge, Iver Landraa, og Nils Sechingstad med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Almuen var advaret til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten, og Retten i Kongens høje Navn sat, er først vorden publicerit deris Kongl/ig Majestæts allernaadigste forordning af 3 Nov/embris 1714 om formueskatten som fol/io 19 findes extraherit.
D/en 11 dito blev Retten igien sat sammesteds,
Hvorda, efterat Skatterne vare oppebaarne saavit var dennesinde at bekomme, er foretaget med Sagerne og først Kongens Sager, saa mange indstevnte Vare.
1715: 20b
Bøidelensmanden Nils Bildøen haver, till deris Majes/te/ts interressis beobagt ladet indkalde Johannes Tøssøen en gift mand der haver sin levende Koene, for begangne udi sit Egteskab horeri og Barneavling med en tøes Guri Nilsdatter og hende til Vedermæle, sampt begge til strafs lidelse og bøders erleggelse efter loven.
Johannes Tøssøen møtte og vedstoed loulig at Være stevnt for denne Sag til dette Ting vedstoed at være rette barnefader til det pigebarn som Guri Nilsdatter haver fød; og hon vedstod at hand og ingen anden var hendes barns Rette fader.
Vice Laugmand Veiland i rette satte over ham efter Lovens 6te Bogs 13 Capit/ul 25 art/icul og over hende efter Lovens 6 Bogs 13 Capitels 1 art/icul og i mangell af Bødernes betaling at tildømmes til Børnehuuset i Bergen, efterdi det er paa begge sider deris første forseelse.
Afsagt.
Som de indstevnte tilstaar Sigtelsen, da tilfindes Johannes Clausen Tøssøen, for sit første begangne Horeri og barneavling udi sit egteskab da hand haver levende Koene, med Guri Nilsdatter, at straffes yderlig paa sin formue, og hon at bøde efter Lovens 6 Bogs 13 Cap/itul 1 art/icul 12 lod (sølv), og begge at stande aabenbare skrift. Bøderne vil erlegges inden 15 dager under Nam efter loven, og i mangel af dessens betaling, tildømmes Guri Nilsdatter til Bergens Børnehuus i anledning af deris Majes/te/ts allernaadigste forordnings tilhold af 5 Januarij 1714, der sine idømte bøder med 8 s/killing om dagen at opardbeide.
Mikkel Kousland lader stevne sin Stiffader Ole Kousland for at lade sig udløse af hands odel Kousland efter skiftebrevets formeld og med tage penger for Godset efter Vurderingen.
Ole Kousland møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.
Og som stevnevidnerne ej møtte som Varselet skulle afhiemble, blev Sagen henvist til Loulig stevnemaal.
Dernest blev laugrettesmænd opnæfnt, som tilstundende Aar
1716 retten skulle betiene 6 gamle, som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed;
Ole og Aamund Børnæs, Elling Vorland, Peder Laakøen,
Ole Eide, og Stephen Aagaatnæs, og tvende Unge som først efter
loven for Laugmanden haver at aflegge deris Laugrettes eed, nafnlige Nils
Nils/øn Sechingstad, Vincentz Hambre.
1715: 21
Anno 1715 d/en 12 Novembris er holdet Høste- Skatte og Sage Ting med Herløe Schibbredis Almue paa Gaarden Frechau, nærværende Ædle Vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Veilandt, Bøidelensmanden Anders Tveten og eedsorne og tilforordnede Laugrettismænd Gudmund Gielmen, Nils Heggøen, Mons Bratshoug, Johannes *Schurtet, Anders Viig, Mons Viig, Rasmus Houland og Hendrik Gielmen med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten er vorden sat i deris Majes/te/ts høje Navn, og Almuen advaret til fredelighed og ædruelighed, sampt ærbødighed imod Retten, er først publicerit den Kongl/ig allernaadigste forordning om Krigstyrer og dagskatten, som fol/io 19 findes extraherit.
Dernest blev publicerit Høi ædle og Velbaarne H/er/r Stiftbefalingsmandens Resolution paa Allenfits og Herløe Schibbredis Memorial, angaaende den forprang (Norsk Hist. Leksikon: Forprang = ulovlig oppkjøp eller salg av varer som etter loven skulle falbys i byene - på bestemte steder og til bestemte tider) paa Næver skeer af Bergen Byes Borgere dat/erit d/en 24 Aug/ustij 1715 ./.
Item Jomfru Zidsele Kistine Lilienschiolds tillige med hendes fru Moder Zidsele Kaasis udgifne Skiøde til Joen Heggøen paa en Gaard udi Herløe Schibbrede beliggende kaldes Kaarsbøe skyldende Aarlig 1/2 løb Smør og 1/4 t/ønne Korn, med bøxel hvorfore er givet penge fembti Rdlr, samme Skiøde fantes dat/erit Berg/en d/en 4 Maj 1715 ./.
Item Lars Miltzous udgivne bøxelbrev til Ole Olsøn paa 4 s/killing udi Fløysand dat/erit Bergen d/en 17 Apr/ilis 1715.
D/en 13 dito er Retten igien sat med foranførte,
Hvorda er vorden publicerit Joen Floen, Ole Landsviigs og Nils Qvames udgivne bøxelseddel til Lars Olsøn paa 1 pund 4 4/5 merker Smør udi Landsvig dat/erit Frechau d/en 13 Novembr/is 1715.
Og efterat Skatterne saavit dennesinde var at betale, vare anammede, blev foretaget Sagerne og først Kongens.
Og havde da den Constituerede Bøidelensmanden Anders Tveten ladet indkalde efter Rasmus Frommereids ord, forrige lensmand, Kari Olsdatter efter forrige tiltale: Nils Heggøen lader med Contrastevning stevne paa sin Søsters Kari Olsdatters veigne Rasmus Frommereid for hende utilbørlige og ubevislige sampt ugrundede tilleg, samme enten at bevise det aldrig skal skee kunde, eller lide Dom for Ulovlig og ubeviselig sigtelse: og som hand var een af dette aars Laugrettesmænd betiente Retten udi hands sted Ole Haatoft.
Anders Tveten den Constituerede Lensmand sagde sig, efter tilspørgelse ej anden aarsag at have til dette stevnemaal end forrige Lensmands Rasmus Frommereids mundtlige og skriftlige ham *ham tilsente opliusning og hverken viste af vidner i Sagen ej heller kunde hand dem lade indkalde, som hand aldrig afviste.
Rasmus Frommereid møtte og svarede sig ej at være stevnt loulig for denne Sag.
Stevnevidnerne Rasmus Hougland og Stephen Berland Afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt Rasmus Frommereid med mere end fiorten dages Varsel til dette Ting og for denne Sag og talte med hands Koene paa hans gaard Frommereid:
Lensmanden Rasmus Frommereid efter tilspørgelse tilstod endnu
1715: 21b
som forrige Rettes dag ej at have vidnisbyrd om denne Sag og forstaar at det maa være intet om.
Vice Laugmand Veilandt tilspurte Rasmus Frommereid, efter hvis ordre hand havde udstevnt denne Sag ? hvortil hand svarede efter j.g...?
Nils Heggøen iretteSatte derefter over Lensmanden, at efterdi hand saa ubevislig som Ugrundig haver tillagt hans Søster saa grov og ubevislig Sag, at hand da, nemblig Rasmus Frommereid *matte efter Lovens 6te Bogs 21 Cap/itul 2 art/icul lide som en løgnere, og som Rasmus Houland Var stevnevidne i denne Sag saa betiente Retten i hands sted Baste Siurdal.
Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.
Sagen reiser sig af en Ubeviislig tillagt sigtelse af forrige Lensmand Rasmus Frommereid formerit /: uden hands tilgiendegivelse til \sin/ foresatte øvrighed eller dends ordre :/ imod et Uskyldigt Qvindemenniske ved Navn Kari Olsdatter, den hand haver tillagt, efter Acternis udviis at have været frugtsommelig, født barn og barnet at være bortkommen som ingen afved; hvilket gandske af dend indstevntis broder Nils Heggøen er bleven benegtet og af Rasmus Frommereid gandske Ubeviist for Retten, thi hand selv haver tilstaaet tvende ganger for Retten, ej allerringeste beviis derom at have. Da kand Retten ej saadandt lade gaa ustraffet efterdi den indstevntes Broder Nils Heggøen med Contrastevning haver paastaaet satisfaction af Retten over ham; men kiendes for Ret at Rasmus Frommereid for Retten bør fuldkommelig ærklære Nils Heggøen paa hands Søsters Kari Olsdatters veigne for saadan hende ubevislig tillagt sigtelse; hvilke ugrundede og ubeviislige af Rasmus Frommereid udtalte Ord, foruden dette, ej bør komme Kari Olsdatter til allerringeste forkleinelse, men være som døde og u-talte og Rasmus Frommereid derforuden at bøde til Kongen 10 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven.
Den Constituerede Lensmand Anders Tveten haver ladet stevne Nils Goustad for resterende Tiende udi 4re Aar \3de dele/ á 14 s/killing aaret er 1 rdr 5 merker og tvende Tiender derforuden á 14 s/killing aaret 1 mark 12 s/killing, til sammen 2 rdr 12 s/killing, til betaling og Processens Omkostnings erstatning.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.
Stevnevidnerne Mikkel Hestenæs og Anders Hestenæs afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham loulig til dette Ting og for denne Sag med
1715: 22
nu i Mandags Var 14 dager og talte med ham selv.
Citanten begierede Laudags foreleggelse over den indstevnte til neste Ting.
Afsagt.
Nils Goustad forelegges Laudag til nestholdende Ting her udi Schibbredet at møde og svare til Sagen saafremt ej Dom, efter Stevnemaalets udviis, skal vorde afsagt.
Friderich Varnich lader stevne Anbiørn Fløgsand der haver fundet en Kiste at forklare sin Sandhed hvorledes hand fant Kisten, og om hand ikke har fundet den med videre som ham er berettet.
Anbiørn Fløgsand møtte for Retten og vedstod loulig at være stevnt for denne Sag: og forklarede at hand og Anders Tveteraas fant Kisten imellem Holme og Hiertaas, 2de miile fra Byen 1 1/3 (eller kanskje: fra Byen, 1/3) i fiorden fra faste land, og var udi Kisten ej andet end steen og Sand, hvilken da de kom til hende stod dend over ende; da de nu vilde tage kisten ind, var den for tung, hvorpaa de giorde et toug eller fæst om hende og vilde roe hende til lands med, hvilket toug var ungefær 2 favner langt; da de kom til lands med den, fantes hengslesiden udhugget, hvor i roungen var udfalden en hvaben steen og sand, og fantes i kisten ej andet end en bog uden Indbinding; da tilspuurte de hin anden hvor de skulle giøre af Kisten, hvorpaa hand tillige med den anden blev eenig at samme fundne Kiste skulle blive staaende hoes Anbiørn indtil de kunde faa opspuurt ejermanden; og gik saa til Lensmanden og gav ham det tilkiende, hvilken og tog kisten til sig og førte den (til) Byen efterat hand hafde opspuurt ejermanden til den udi Bergen; og Var kisten i laaes baade de fant den, førte den til lands leverte Lensmanden den og blev ført til Byen.
Og som ej flere Sager denne sinde vare indstevnte til paakiendelse for
Retten angivne blev foretaget At opnefne Laugrettesmænd som tilstundende
Aar skulle betiene Retten for *1715 (1716) nemblig Sex gamle som tilforne
haver betient Retten og aflagt deris Laugretteseed; Anders Ramnanger, Jacob
Fuscanger, Lars Tostensviig, Ole Søre Sæle, Mons Pedersøn
Viig, Nils Dale, og tvende Unge som ej tilforne haver aflagt deris Laugtingseed,
Nils Erstad, og Ole *Oden: og blev saa Retten dennesinde paa dette sted
ophævet.
Anno 1715 d/en 15 Novembris er holdet almindeligt Høste- Skatte og Sage Ting med *med Allenfits Schibbredes Almue paa Tingstædet Qvame, nærværende Ædle Vice Laugmand og Constituerit foget Henrik Weiland, Bøidelensmand Elluf Mundal, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd,
1715: 22b
Hans Bærraas udi den afdøde Hans Sellevolds sted, Ole Bæraas, Jacob Toftinge, Knud Fosse, Ole Titland, Sæbiørn Fæste, Ole Elsaas og Christian Hopland, med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Tinget var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed imod Retten advaret er først publicerit
(1.) Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning
(2.) Og Stiftbefalingsmandens Resolution paa Almuen af Herløe og Allenfits Schibbredis andragende angaaende den Ulovlige forprang paa Næver af Bergens Byes indvaanere, som fol/io 21 findes extraherit.
3. H/er/r Christopher Garmands udgivne bøxelseddel til Mogens Nils/øn Bøegevold paa 1/2 løb Smør 1/2 t/ønne og 1/2 Mæle Malt udi Store Oxe, dat/erit Ous d/en 9 Octobr/is 1715.
4. Biscoppen Mag/ister Nils Smeds udgivne bøxelbrev til Mikkel Bastes/øn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt udi gaarden Qvame, hvorfore er betalt bøxel 10 Rdr, dat/erit 14 Martij 1715 ./.
5. Mons/ieu/r Larsens udgivne Bøxelseddel paa Mons/ieu/r Henrik
Frimands veigne paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi Søre
Mongstad dat/erit Søre-Mongstad d/en 12 Novembr/is 1715.
D/en 16 Novembris er Retten igien sat nærværende forhen specificerede,
Hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at erlange, vare betalte,
blev foretaget at opnefne Laugrettesmænd, som tilstundende Aar 1716
Retten skulle betiene, efterdi ingen Sager vare indstevnte, og blev da
opnefnt 6 gamle som tilforne haver betient Retten, Mogens Titland, Gulak
Berfiord, Christians Øvre Mychisvold, Nils Oxe, Iver Lie, Christians
Lie, og tvende Unge, som først haver at aflegge deris Laugretteseed
for Laugmanden, Mikkel Yttre Fosse, Ole Lechnæs, og blev saa Retten
dennesinde her ophævet.
Anno 1715 d/en 18 Novembris er holdet Høste- Skatte og Sage-Ting med Radøe Schibbredes Almue \paa Tingstædet Ascheland/ Nærværende udi Ædle Vice Laugmand Weilandts sted, Mons/ieu/r Christen Justes/øn Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Rasmus Noranger, Ole Eriks/øn Miøs, Iver Solem, Ole Mikkels/øn Miøs, Ysten Næsse, Ole Dahland, Johannes Nodtvet, Willum *Grimdem med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten var advaret, er først publicerit, den Kongl/ig Allernaadigste forordning om formueskatten som fol/io 19 findes extraherit.
Dernest blev publicerit Mag/ister Hans Withs udgivne bøxelbrev til Iver Olsøn paa en part i Qvame skyldende 1 pund Smør og 16 Kander Malt hvorfore er betalt bøxel 3 rdr, daterit Manger Præstegaard d/en 9de Novembr/is 1715 ./.
1715: 23
Dernest lod Mons/ieu/r Henrik Kobroe tilkiendegive for Retten at hand vilde, \ d/en / Ting lyste Gaard Qvisten, som er hands Odel, og var soldt af hands S/a/l/ig/ Værfader Velbyrdige Amptmand Lilienschiold udi hands Kieristes Umyndige Aar, igien løse af Johannes Qvidsten og hands formands Arvinger, og nu lod advare dem, at komme til sig, uden Videre Proces, og imodtage deris udlagde Penger.
D/en 19 dito er Retten igien sat med forhen specificerede,
Hvorda, efterat Skatterne vare anammede, saavit dennesinde Var at betale; blev foretaget med Sagerne og først Kongens: og havde da
Bøidelensmanden Rasmus Sæbøe ladet stevne Hans Helland og Hans Koene for fortilig sammenleje udi deris egteskab.
Hans Helland møtte paa egne og Koenis Veigne og vedtog stevnemaalet at være ham loulig forkyndt forklarede at have holt bryllup hellig 3 Kongers dag 1714 og hands Koene kom i Barselseng ved pinsetider, dog var barnet ej fuldkommen, men af sær Svaghed hans qvinde paakom er det skeed;
Vice Laugmand Weilandt henstillede Sagen til Rettens kiendelse.
Afsagt.
Efter Acternis udvis og natuerlig Resongs (Resong = fornuft, grunn, rimelighet, mening) kand saadant skee i Egtestanden, thi frikiendes Hans Helland for Citantens tiltale i denne Sag.
Dito ladet stevne Rasmus Lie og hands koene Ingeborgs for samme Sag som forrige.
Dend indstevntes Koene Ingeborg møtte paa Mandens og egne Veigne og tilstod Stevnemaalet at Være dem loulig forkyndt: og efter forklaring var barnet ikkun fød 36 uger efter brylluppet, thi blev de i deris Sag frikiendte.
Joen Udsylte, Gregus Udsylte, Nils Udsylte, Erik Indsylte, Ole Rasmusøn Insylte haver ladet stevne opsidderne paa Gaarden Riisnæs Gudmund Nilsøn, Torgier Olsøn fordi de bemegtiger sig een halv sildevaag som Citanterne formeener sig at til komme:
De indstevnte møtte for Retten og vedtoge Louligen at Være stevnte for denne Sag til dette Ting: og formeente at efterdi Vaagen ligger paa deris Bøe, saa bør den dem at tilkomme: og derpaa indgav deris skriftlige Indleg uden dag og datum: som blev læst.
Afsagt.
Som denne Sag dependerer af Sigtelse siun og grandskning, hvor til begge parter holder sig berettiget, da henviises Sagen til Aastæden, hvilket naar af Parterne Loumæssig bliver begiert og holdet, skal videre, efter foregaaende Siun og grandskning, kiendis udi Sagen, hvis Lou og Ret medfører.
Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1716
Retten skulle betiene, nemblig 6 gamle, som tilforne haver aflagt deris
Laugretteseed; nafnlige Lars Kartvet, Ole Ulfvatten, Knud Qvidsten, Anders
Dale, Mikkel Mikkelsøn Bøe, og Johannes Houland, og tvende
Unge som først for Laugmanden haver at aflegge deris LaugRetteseed
Knud Boge, og Gregorius Udsylte: og blev da Retten dennesinde paa dette
sted ophævet.
Anno 1715 d/en 20 Novembris er holdet Høste- Skatte og {og} Sage-Ting med Lindaas Schibbredis Almue paa Gaarden Indlyren, nær-
1715: 23b
værende Ædle Vice-Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Mikkel Oenæs og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Aamund Qvalvaag, Anders Hundven, Nils Niøten, Thommes Solem, Mons Udlyren, Nils Qvalvaag, Ole Schodven, Mons Hundven med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Tinget var sat og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten advaret, er først publicerit Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning om Krigsstyren for 1714, som fol/io 19 findis extraherit.
Dernest blev publicerit Velædle Seeverin Seehuusens udgivne bøxelbrev til Mikkel Mikkelsøn paa 1 pund 3 merker Smør og 1 1/2 Mæle Malt udi Gaarden *Fomeebust (Fonnebust), dat/erit Bergen d/en 10 Aprilis 1714.
D/en 21 dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede,
Hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde bleve betalte, vare anammede; blev foretaget at publicere:
Søren Lauritzes paa Velædle Laugmand Frimands veigne udgivne bøxelbrev til Anders Sæbiørnsen paa 18 merker Smør og 1 Mæle Malt udi Kaalaas, dat/erit Bergen d/en 26 Aprilis 1715 ./.
Og som ingen Sager enten af Kongens eller andres vare indstevnte til
paakiendelse; blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1716
Retten skulle betiene, nemblig Sex gamle, som tilforne haver betient Retten
og aflagt deris Laugretteseed: Jacob Førland, Mons Østrem,
Evind Oxnæs, Lars Sætre, Erik Sætre og Mogens Lechvold;
sampt tvende Unge som først efter Lovens bydende for Laugmanden
haver at aflegge deris Laugrettes eed, Christians Hope og Mikkel Knareviig;
og blev saa Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
Anno 1715 d/en 22 Novembris er holdet Høste- Skatte og Sage-Ting med Guulens Schibbredis Almue paa Tingstædet Halsviig nærværende Ædle Vice-Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden *Mikkel Oenæs* (Ole Hougsdal er lensmann i Gulen sk.r.) og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Ole Floli, Hans Undertuun, Mons Hougsdal, Hougne Hougsvær, Anfind Hope, Anfind Viig, Peder Hendriksbøe, og Gietmund Aanneland med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Tinget var sat, og Almuen til fredelighed ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først publicerit deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning om formue-Skatten af dat/o 3 Novembr/is 1714.
(1.) Dernest Velbaarne Obriste Tuxens tillige med Auctions-Directeuren S/igneu/r G...hs udgivne skiøde til Ædle Stiftamptskriver Seeverin Seehuusen paa Hope skyldende 1/2 løb og 1 faar, med bøxel item Aadeqvam 1/2 løb Smør 1 qvarter Malt og 1 faar, og Herchestad i Syndfiord 1/2 løb Smør dat/erit Bergen d/en 7 Aug/ustij 1715 ./.
2. Seeverin Seehusens udgivne bøxelbrev til Knud Jonsøn paa 1/2 løb S/mør og 1/2 faar udi *Stvenbøe (Stevnebø i Gulen) daterit Bergen d/en 31 Maj 1715 ./.
D/en 23 dito er Retten igien sat med forhen Specificerede,
Hvorda efterat Skatterne, saavit dennesinde var at bekomme, vare anammede, blev foretaget med Sagerne: og først Kongens, og havde da
1715: 24
Bøidelensmanden Ole Hougsdalen, ladet stevne Anders Opdal fordi hand haver slagen Hermand \Nordal/ og trød paa hands Koene, sampt tillagt hende usømmelige og ilde anstaaende Gierninger, som Knud Nordal og Anne Nordal skal bevislig giøre, hvilke og tillige ere stevnte deris eedelige forklaringer i denne Sag at giøre, dernest paastaar Citanten Dom over Anders Opdal efter Loven,
Anders Opdal møtte for Retten og vedtog stevnemaalet at være sig louglig forkyndt: benegtede at have slaget ham, men vel \vedstod/ at have skieldet hands koene, dog saaledes at vidnerne kunde det forklare.
Knud Nordal vidnet møtte og vedstod at være tillige med sin Koene loulig stevnt til at aflegge deris edelige Depositioner i denne Sag: hvorpaa Citanten Hermand Store Nordal begierede at hands indkaldede Vidne maatte tilholdes sin eedlig forklaring om denne Sag at giøre; hvilket Retten tilholte ham med alvorlig advarsel sin Salighed at præca.ere? og sin sandhed at forklare, oplæste derefter eden for ham og den ham betydede: hvorefter hand blev tilholdet atter sin sandhed at forklare og for Retten derom aflegge sin eed: hvilket hand og giorde: og efter Edens afleggelse forklarede: at have hørt Anders Opdal sige til Hermand *Strore Nordal, efterat Hermand Nordal spuurde ham om hand nemblig Anders Opdal, viste noget Uærligt om sig, eller om hand nemblig Hermand Nordal ikke var saa ærlig som hand, nemblig Anders Opdal; da svarede Anders Nej: da skulle du først ligge den troldom fra dig som du er kundbar for, hvorpaa Hermand meget forbandede ham: om slagsmaal har hand ej andet seet, end da Hermand raabte paa attestanten som da var i sin Stue, gik hand ud og saaeg i det samme Anders Opdal holde Hermand Nordal med sin Venstre haand i brøstet og kastede Hermand bort over en helle imod Marken; hvilket Anders Opdal, nærværende ej fragik saa at være passerit -
Derpaa blev Anders Opdal tilspuurt om hand kunde bevise Hermand Nordal eller hands koene noget utilbørligt ? hvorpaa hand sagde sig ej at kunde dennesinde nafngive nogen Vidnisbyrd.
Vice Laugmand Weilandt i rette satte over ham efter lovens 6te Bogs 21 Capit/ul 6 art/icul item 7 Cap/i/t/ul/ 8 art/icul.
Da blev af os samptlige for Ret dømt eller afsagt.
Hermand *Strore-Nordal tillige med hands Hustrue, slagen og ilde beskylt af Anders Opdal, som Acterne videre udviser /: og dog af ham Ubeviist ald saadan Utilbørlig dem tillagt beskyldning, der ej heller derom efter tilspørgelse kand navngive Vidner, som saadan hands Ugrundede, uskikkelige og ubeføje paasagn og tilleg de beskyldte kand overbeviise :/ paastaar tilbørlig satisfaction, baade for nærgaaende Ord og Jordskuf; da saasom Anders Opdals Ugrundede beskyldning over Hermand Nordal og hands Koene er bleven Ubeviist, bør saadanne af hand udøste, ugrundede {og} Ubeviislige og ueftertenkelige Ord, mod Hermand Nordal og hands Koene, ej komme deris ærlige og gode Navn og rygte til allerringeste forkleinelse, men være som døde og utalte; derforuden tilholdes Anders Opdal for retten offentlig at afbede sin forseelse og betale de beskyldte Hermand Nordal og hands Koene denne Processis Omkostning med 1 rdr inden fembten dager under Nam efter Loven.
1715: 24b
Velærværdige Magister Erik A Møinichen lader stevne Carsten Scherjehafn til at betale ham grundeleje af hands ejende Grund Scherjehafn efter indgivne Reigning og betale ham denne Processis Omkostning skadesløes.
Den indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse, ej heller nogen paa hands veigne.
Stevnevidnerne Peder Hendriksbøe og Hans Undertuun, afhiemblede med eed og opragte fingre for Retten at have stevnt ham for hands boepæl med i gaar fiorten dages Varsel og talte med hands koene, for denne Sag til dette Ting.
Erik Valeur paa Citantens veigne paastod Laudag over den indstevnte til første Ting.
Afsagt.
Carsten Scherjehafn forelegges Laudag til nestholdende Ting her i Skibbredet at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal vorde afsagt.
Ligeledes tilspuurte Kongl/ig Majes/te/ts foget S/igneu/r Søren Glad Almuen udi Guulens Schibbrede, om de andet kand sige, end hand udi hands betienings tid ved fogederiet udi Nordhordleen, af Søelimitterne eller Søeleggerne, ej haver oppebaaret nogensinde munderingspenger ? hvortil de alle svarede at saalenge hand haver været deris foresatte foget, er Af ham hverken bleven krævet eller oppebaaret munderingspenger af nogen Søeleg eller Mariner legd; hvilket hand under Rettens forseigling Attesterit var forlangende, som ham ej kunde negtes.
(1.) Dernest blev publicerit Gundele Torgiersdatters, tillige med Torgier Bottens, Ole Norlands og Aamund Rasmusøn Duesunds udgivne Skiøde til Anders Johansøn paa 33 7/8 merker Smør 22 1/2 Kande Malt udi Holsøen, dat/erit Halsviig d/en 23 Novembr/is 1715.
2. Hans Peter Wentjers udgivne bøxelbrev til Johannes Aamunds/øn paa To pund og 17 merker Smør udi Rambierg, dat/erit Berg/en d/en 22 Novembris 1715 ./.
Siden fremkom Mons/ieu/r Justesøn og paa forrige Constituerede foget S/igneu/r Daniel Ransbiergs veigne tilspuurte Laugrettet og tilstædeværende Almue om det ikke dennem noksom var bekiendt og vitterligt at Kiste Monsdatter som *Aar er falden i Lejemaal med Ole Simonsøn Nedre Ostguulen ej noget til sine Bøders afbetaling haver haft at betale med ? hvortil de alle eenstemmige svarede, at hon slet intet er eller haver været ejende; hvilket hand under Rettens forseigling var begierende til et Tingsvidnes erholdelse, som blev bevilget.
Sluttelig blev opnefnet Laugrettesmænd som tilstundende aar 1716 Retten skulle betiene nemblig 6 gamle som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed, nafnlige Jørgen Nordguulen, Ole Tveten, Peder Næsse, Hans Ostguulen, Lars Øfre Opdal, Ole Rambiør og tvende Unge som først for Laugmanden efter loven haver \at/ aflegge deris Laugretteseed, Lars Nappen og Ole Nilsøn Eide, og blev saa tinget dennesinde paa dette sted ophævet.
1715: 25
Anno 1715 d/en 26 Novembris er holdet almindeligt Høste Skatte og Sage Ting med Echanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Eide, nærværende Ædle Vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Iver Esem, og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Iver Echnæs, Lars Aschevig, Ole Vadsil, Magne Aschevig, Lars Eide, Lares Eichnæs, Anders Totland, og Børge Biørsvig med meere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Retten i deris Majes/te/ts høje Navn var sat, og Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dens betiente advaret, er først publicerit deris Majes/te/ts allernaadigste forordning om formueskatten eller dagskatten for 1714 som fol/io 19 findes extraherit.
Dernest blev publicerit Trude Niters udgivne bøxelbrev til Børge Olsøn paa 1/2 løb Smør udi Biørsvig dat/erit Kielviig i Westfinmarken d/en 24 Augusti 1715 ./.
D/en 27 dito er Retten igien sat med forhen specificerede,
Hvorda blev publicerit Johannes Fyllingsnæssis udgivne skiøde til Ole Eriksøn Fyllingsnæs paa 1/2 løb Smør og 12 Kander Malt udi Gaarden Fyllingsnæs dat/erit Eide Tingsted d/en 26 Novembr/is 1715 ./.
Item Nils Echangers udgivne bøxelbrev til Ole Haldorsøn paa 18 merker Smør og 9 Kander Malt udi Røe daterit Eide Tingsted d/en 26 Novembris 1715 ./.
Nok Helje Nilsøn Vadsils udgivne bøxelbrev til Siur Hansøn paa 18 merker Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Wadsil daterit Eide Tingstæd d/en 26 Novembr/is 1715 ./.
Dernest blev foretaget Sagerne, og havde da
Ingeborg Eide ladet stevne Magne Aschevig, der udi een Gaard Indre Eide er med interressent, og tilholder sig heele partens huuser og ej vil deele huus med hende for hendes ejende part.
Magne Ascheviig, møtte for Retten og vedtog stevnemaalet, og som hand var een af dette aars Laugrettesmænd sad retten udi hands sted Ole Fyllingsnæs. Magne svarede at hand ej har faaet flere huus end den part tilkommer og har tilforne tilkommet og været kiøbt med.
Anders Eide paa Citantindens veigne sagde sig gandske at være brøstfeldig i huuser.
Afsagt.
Som denne Sag dependerer af paaskadigelse paa biugning og huuser, som parterne ej om kand foreenis og henhører til besigtelse Siun og grandskning, da henvises Sagen til Aastæden, hvorhen naar parterne begierer Aastedsret, skal udi sagen kiendis hvis lov og Ret medfører.
Magne Aschevig, der holder sig til rette odelsbaaren til endeel udi Gaarden Indre Eide, som Ingeborg Eide nu haver i eje, lader stevne Ingeborg Eide til at lade sig deraf udløse.
Anders Eide møtte paa den indstevntis veigne og vedtog at hon var loulig stevnt for denne Sag; og svarede at Magne Aschevig bør bevise sin Odel førend hand kand søge nogen Odel.
Afsagt.
Magne Ascheviig der holder sig for Odelsbaaren til eendeel udi Indre Eide, *faas efter lovens 5 Bogs 3 Capit/ul 10 articul indkalde Ingeborg Eide paa Aastæden for hun at møde paa Aastæ/den
1715: 25b
første Tisdag efter paaske for Sorenskriveren og 8tte Uvillige Mænd, som parterne ej ere beslegtede og der føre sine odel vidner da skal udi Sagen kiendes hvis lou og ret medfører.
Johannes Hannestvet haver ladet stevne Iver Esem, til at levere sig tilbage 3de par skruer, den indstevnte laant og betale denne Processis Omkostning.
Lensmanden Iver Esem møtte og vedtog Varselet, forklarede derhoes at Skruerne var ham af Citanten ærlig laant, men blev af Ole Birkeland hentet i Citantens Navn; thi siunes hand, at Citanten bør ved Eed forklare det hand ej haver givet Ole Birkeland Lov til at afhente disse ham laante skruer; hvilket Retten fant bifaldelig.
Siden blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1716 Retten
skulle betiene, nemblig 6 gamle som tilforne haver aflagt deris Laugrettes
eed, Anders Biørgo Ole Indre Eissnæs, Anders Yttre Eissnæs,
Lars Øvre Echanger, Mons Øvre Echanger, Lars Nere Echanger,
og tvende Unge som først for Laugmanden, efter loven haver at aflegge
deris Laugretteseed, Mikkel Nere Echanger, og Aamund Echanger-Lie og blev
saa retten dennesinde paa dette sted ophævet.
Anno 1715 d/en 28de Novembris, er holdet Høste, Skatte og Sage Ting med Haasanger Schibbredis Almue paa Tingstædet Hoshofde nærværende Ædle Vice-Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Hannestvet og eedsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Peder Ladstad, Lars Hougstvet, Ole Grimstad, Johannes Lone, Johannes Langeland Stephen Lone, Rasmus Galtland for Nils Hole, Johannes Holme med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Almuen til fredelighed Ædruelighed og ærbødighed imod Retten var advaret, er først publicerit deris Majes/te/ts allernaadigste forordning om formue og dagskatten for 1714 dat/erit 3 Nov/embris 1715 ./.
(1.) Dernest blev publicerit Mag/ister Jens Bergendals udgivne bøxelseddel til Johannes Olsøn paa 1 pund Smør og 1 qvarter Malt udi Birkeland dat/erit Bergen d/en 22 Aug/usti 1715 ./.
2. Henrik Henriksøn Urdals udgivne bøxelbrev til Lars Olsøn paa 18 merker Smør og 2 1/2 mæle Malt udi den Gaard Søre Mielstad datert Bergen d/en 8 Octobr/is 1715 ./.
3. Blev anvist og publicerit En bøxelseddel af Mad/a/me Catharina de Creqvi til Johannes Laursen paa 16 merker S/mør 5 1/3 K/anne M/alt udgivet udi Søre Myching: dat/erit Berg/en d/en 21 Decembr/is 1715, men siden datum met for hastig var skrevet, blev den S/igneu/r Weilandt Levert.
D/en 29 dito blev Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede,
Hvorda, efterat Skatterne, saavit dennesinde var at erlange vare betalte, blev foretaget med Sagernis paakiendelse.
Lars Valter i Bergen haver ladet stevne Ole Birkeland for en deel timmer 6 tylter Bolverk hvorom var accorderit *tiglten (tylten) til 2 merker 4 s/killing, som hand har lovet at vilde giøre leverantzo til Citanten for og derfore paa haanden anammet 2 dlr, hvilket Timmer bemelte Laurits Walter siden formedelst leverantzens udeblivelse maatte kiøbe 1 mark 4 s/killing tylten dyrere, til betalings erlangelse og Processens Omkostnings erstatning.
1715: 26
Dend indstevnte møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ej heller nogen paa hands Veigne.
Stevnevidnerne Nils Hannestvet og Iver Vestre Kleppe afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt Ole Birkeland med i dag 15 dages Varsel for hands boepæl for denne Sag til dette Ting og talte med ham selv.
Monsieur Justzen paa Citantens Veigne begierede at efterdi dend indstevnte ej møder ej loulig given Varsel, ham da maatte forelegges Laudag til nestholdende Ting at møde.
Afsagt.
Ole Birkeland forelegges Laudag til nestholdende Ting her i Schibbredet
at møde og svare til Sagen, saa fremt ej Dom skal vorde afsagt efter
hvis (det som) indgivet vorder.
Dito haver ladet stevne Ole Haavarsøn Mielstad for 4 rdr hand bemelte Citant paa noget flad Timmers levering efter Accord resterer.
Dend indstevnte møtte ikke ej heller nogen paa hands Veigne.
Stevnevidnerne afhiemblede at have stevnt ham paa Rachnæs hvor hands boepæl ej er; dog forklarede de derhoes at hand paa samme stæd sagde sig at vilde antage Varselet:
Mons/ieu/r Justesen begierede at efterdi den indstevnte ej møder, ham da maatte forelegges laudag til nestholdende Ting at møde og svare til Sagen som blev consenterit.
Lensmanden Iver Esem lader indkalde Johannes Hannestvet, Ole Hannestvets Enke Ved Eed at forklare at de ej haver givet Ole Birkeland forlov til at afhente de ham af dem laante 3de par skruer og Ole Birkeland til Veddermæle om hand kand negte at hand jo i deris Nafn samme skruer haver *haver afhentet, som sagdis at være efter deris ordre.
Johannes Hannestvet møtte og vedstod Varselet; og paa Ole Hannestvets enkes Veigne møtte Ingebrigt Kleppe og Nils Hannestvet;
Ole Birkeland møtte ikke efter 3de gangers paaraabelse ej heller nogen paa hands Veigne.
Stevnevidnerne Nils Hanestvet og Iver Kleppe afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham loulig for denne Sag til dette Ting og talt med ham selv.
Lensmanden Johannes Hannestvet aflagde sin eed det hand ej haver givet Ole Birkeland forlov eller tilladelse til at afhente hoes Iver Esem de Iver Esem 3de par laante skruer.
Nils Hannestvet og Ingebrigt Kleppe afhiemblede paa Enkens Veigne, det hon ej haver givet ham forlov at afhente fra Iver Esem de ham laante 3de par skruer.
Vice Laugmand *Weilandst begierede tid til at paatale Sagen paa Kongens Veigne, efterdi herudi dependeres Kongens Sigt.
Johannes Langeland lader stevne Siur Fielschaar efter forrige tiltale, sampt Knud Fogsdal til Vedermæle, og som Johannes Langeland var dette aars Laugrettesmand, sad Retten i hands sted Jacob Herland.
Siur Fielschaal havde indstevnt Vidtne
1715: 26b
Mons Helland, Ole Kalleklef og Lars Hougstvet til at forklare om dem ikke er vitterligt at Knud Fogstad har soldt Siur Fielschaal denne Ved.
Vidnerne møtte for Retten og vedstode at være loulig stevnte til at aflegge deris eedelige depositioner i denne Sag \og de andre vilde tage til gienmæle i Sagen/, hvorpaa blev fremkaldet først Lars Hougstvet, udi hvis sted sad Retten Ole Birkeland; som efter eedens afleggelse forklarede ej at have hørt at Knud *Fogstad haver soldt Siur Fielschaal denne veed.
Dernest blev fremkaldet Mons Hellands som efter edens afleggelse forklarede: sig herom intet at være vidende.
Derefter blev fremkaldet Ole Kalleklef, som efter edens afleggelse forklarede ej at have hørt at Siur Fielschaal er soldt denne omtvistede Veed af Knud *Fogstad.
Johannes Langeland henstillede sin Sag til Rettens paakiendelse.
Vice Laugmand Veiland reserverede sig sin tiltale til Siur Fieldschaar efterdi Laugens Sigt herunder Verserer.
Da blev af os samptlige for Ret dømt og afsagt.
Johannes Langeland indkalder for Retten Siur Andersøn Fieldschaal fordi hand haver bemegtiget sig tvende favner Ved Citanten soldt af Knud *Fogstad. Derimod haver vel Siur Fielschaal foregivet at hand haver haft tilladelse dertil af Knud *Fogstad, hvilket Knud *Fogstad ej alleene benegter, men end og af Siur Fieldschaars indkaldede Vidner er bleven ubevist; thi kiendes for Ret at Siur Fielschaal bør betale Citanten ej allene disse tvende favner ved med 1 rdr, men end og dobbelt saa meget som veden var værd 2 rdr til sammen 3 rdr, derforuden tilfindis Siur Fieldschaal og at betale Johannes Langeland denne Processis Omkostning med 1 rdr, til sammen 4 rdr inden 15 dager under Nam efter Loven; Og reserveris efter forlangende Velædle Vice-Laugmand Weilandt fuldkommen tiltale udi Sagen paa Kongl/ig Majes/te/ts Bøders veigne.
Fuse Siursøn haver ladet stevne Johannes Langeland fordi hand haver tillagt ham at have taget fra sig 2de favner \Ved/ som forrige Sag ommelder, uden forlov.
Johannes Langeland møtte for Retten og vedstod stevnemaalet; og forklarede at have ved Kirken tilspuurt Fuse Siursen hvor det kom til at hand har bort taget de tvende favner Ved ved Hellands Var liggende og ham solt af Knud *Fogstad: og kunde Fuse Siurs/øn ej negte at have bortført Veden, men hand formeente ej at det skal befindes at have Været tvende favner: dertil Johannes Langeland sagde at hand haver kiøbt og betalt ham for 2 favner Ved, som Fuse tilstod at have afført tillige med sin fader.
Johannes Langeland henstillede Sagen til Rettens paakiendelse.
1715: 27
Da blev for Ret dømt og afsagt af os samptlige:
Fuse Siursøn forløster sig med at indstevne Johannes Langeland, fordi Johannes Langeland haver tillagt ham at have borttaget tvende favner ved, ham nemblig Johannes Langeland soldt og tilkiøbt af Knud Fogsdal; hvilket Johannes Langeland ej benegter, ej heller kand Fuse Siursen fragaa at hand jo samme Ved haver bortført om endskiønt hand derhoes siger at det ej haver Været tvende favner; men som Johannes Langeland baade har kiøbt og betalt dem for tvende favner saa har jo Fuse Siursen giort ilde derudi at hand haver bemegtiget sig en andens ejendom og frikiendes saa Johannes Langeland for Citantens tiltale i denne Sag.
Dernest blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1716 Retten skulle betiene nemblig 6 gamle som tilforne haver aflagt deris Laugrettiseed, nafnlige Mons Grimstad, Ole Svennem, Johannes Nordaas, Ole Geitrem, Joen Bysem, og Arne Rosland, item tvende Unge som først for Laugmanden haver efter loven at aflegge deris laugrettesed Ole Olsøn Hatland og Lars Olsøn Hatland.
Og blev saa Retten dennesinde paa dette sted ophævet.
Anno 1715 d/en 30 Novembris er holdet Høste- Skatte og Sage Ting med Mielde Schibbredis Almue paa Tingstædet Reistad, nærværende Kongl/ig Majes/te/ts Constituerit foget, Velædle Vice Laugmand Weilandt, Bøidelensmanden Johannes Øfste Mielde og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd, Lars Houge, Nils Weset, Siur Littun, Johannes Houge, Ole Wæfle, Ole Houge, Siur Rivenæs og Baste Reistad med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Almuen til fredelighed, ædruelighed og ærbødighed imod Retten og dends betiente var advaret, er først Tinglyst deris Majes/te/ts allernaadigste forordning om formue Skatten eller saakaldet dagskatten for Aar 1714 datert 3 Nov/embris 1714 ./.
(1.) Dernest H/er/r Claus Schavenii udgivne bøxelseddel til Magne Rasmus/øn paa 1/2 løb Smør og 1 1/2 Mæle Malt udi Schaar, dat/erit Hougs Præstegaard d/en 7 Martij 1715.
2. Apollonia SvartzKopfs udgivne bøxelseddel til Ole Rasmusøn paa 1/2 løb Smørs leje udi Rønhofde dat/erit Wallestrand d/en 12 Septembr/is 1715 ./.
D/en 2 Decembris er Retten igien sat sammesteds;
Hvorda blev publicerit Ole Andersøns udgivne bøxelbrev til Ole Larsøn paa 1/2 løb Smør og 18 Kander Malt udi Gaarden Søre Kleppe, men som blev befunden at samme bøxlemand heder Lars Olsøn og bøxelseddelen foruden dette ej var indrettet efter loven, som siger expresse at udi bøxelseddelen skal naar gives summen af bøxelen, thi blev den udi Rettens giemme og forvaring indtil dend bøxlende kand faa *at (af?) den bøxelraadige ejer loulig indrettet bøxelseddel, samme sin præsenterende Var dat/erit Hol: d/en 12 Aug/ustij 1715 ./.
1715: 27b
Dernest blev Sagerne foretagne: og havde da:
Mons/ieu/r Christen Bierig stevnt Lorents Petersen efter forrige tiltale paa Demoiselle Giermands Veigne.
Lorens Petersøn møtte \og/ efter tilspørgelse svarede sig hertil at være varslet: og henstillede sin Sag under Rettens kiendelse.
Mons/ieu/r Bierig paa Citantens veigne møtte og refererede sig til det irettelagde Tingsvidne, saavelsom hans forrige paastand med formodning at Lorents Petersøn efter de alligerede Lovens articler vorder anseet, saavelsom tilfunden at erstatte Citantinden denne forvolte Processis Omkostninger, som til denne tid haver kaastet 20 rdr, hvorom hand var Dom begierende.
Da blev af de 7 Laugrettesmænd undtagen Baste Reistad og Dommeren,
hvilke ej derudi vare enige saaledis Dømt:
Citanten ædle Sevverin Seehuusen paa sin myndtlings Demoiselle Ana Catharina Hiermands veigne indkalder Lorentz Petersen for ubeqvemme og nærgaaende mod hands myndling Demoiselle Hiermands udtalte ord, til strafs lidelse efter Loven og offentlig ærklæring \sampt Processens Omkostning/ Derimod Lorentz Peters/øn formeen sig ej noget utilbørligt at have talt, men allene paa en ham af Demoisellen tillagt beskyldning med omstendighed og visse vilkaar at have svaret, som det ene Vidne Adriane Marie Bildt forklarer; saa dog har Retten befundet saadan hands ubetenksomme Svar og hastige fremfuusenhed ej gandske uskyldig, men Kiender for Ret at Lorents Petersøn offentlig bør ærklære Demoiselle Ana Catharina Gierdmands for Retten; foruden det at handz mod hende udøste ubetenksomhed ej bør at komme hendes ærlige og gode Nafn og Rygte til allerringeste forkleinelse, men være som døde og Utalte; og paa det Lorents Petersøn herefter kand lære eftertenkeligere at tale, da tilfindes hand nu og at bøde til Bergens børnehuus 3de lod Sølv og betale denne Processis Omkostning med 6 dlr under Nam efter Loven inden fembten dager.
Lensmanden Johannes Øfste Mielde stevner med skriftlig Varsel opsidderne paa Gaarden Øfste Mielde og Mitmielde til at holde haagierdet vedlige imellem begge Gaarder dat/erit Øfste Mielde d/en 15 Novembr/is 1715.
Nils Mit Mielde møtte paa sine granders Veigne og paa Øfste Mieldes opsidderes Veigne Johannes Mons og Knud Olsøn og vedtoge alle at være lougligen stevnte for Sagen; Og alle sagde sig for Retten at de vilde eenhver sig og sin anpart forsvarlig g/iøre
Lensmanden paastod at de indkaldede under vis straf maatte forelegges at gierde inden den tid loven foresiger eller derfore straffes.
Afsagt.
Eftersom de indstevnte opsiddere paa Gaarden Øfste Mielde og Mit Mielde, Nils Fabiansøn, Jacob og Johannes Joensøn
1715: 28
Ole Olsøn, Mons Nils/øn Knud Olsøn, Johannes Johannes Johansøn selvvillig vil rette for sig i at op bygge det forfaldne, imellem begge Gaarder Øfste Mielde og Mit Mielde, haagierde, da forelegges dem saadant inden 3 Maj 1716, saadandt deris tilsagn, en hver eftersom de haver Jord til, at fuldbyrde; skulle nogen sit tilsagde løfte ej efterkomme inden forelagde tid, da skal de andre lods ejere have magt til at leje folk til gierdespartens opførelse udi den udeblivendes stæd og paa den udeblivendes egen bekostning. Processens Omkostning ophæves paa begge sider.
Lorents Petersøn fremstillede sig derefter for Retten og tilbød sin ærklæring til Demoiselle Hiermands:
Bierig proponerede, at saavit ærklæringen angaar er hand nok tilfreds at Lorents Petersøn den offentlig her for Retten efter hands tilbud giør: men for saa vit det øfrige af Dommens indhold angaar resonerer hand sig efter Conference med Principalen at paatale.
Derpaa ærklærede Lorents Peters/øn sig, at ham intet om Demoiselle Hiermand andet ved end alt hvad ærligt og skikkeligt er.
H/er/r Claus Schavenius stevner Elling Hartvet efter forrige tiltale.
Dend indstevnte møtte for Retten og vedtog at være loulig stevnt i denne Sag. Dend indstevnte begierede at Baste Hartvet hands andet indkaldede Vidne, som nu er tilstæde for Retten og vedstaar at have loulig Varsel til at aflegge sin edelige deposition i Sagen:
Hvorpaa Baste Hartvet fremstod for Retten og efter edens afleggelse forklarede: at have seet denne omtvistede qvige, da den af Elling Hartvets Koene *blej lejet igiennem hands Gaard om Vaaren, at være meget truten og tyk under halsen.
Nils Mitmielde paa Citantens Veigne møtte og paastod, at efterdi Citanten haver leverit den indstevnte et forsvarligt best til foster, den hand ej selv haver efter accord opfostret, men bortsat det til een anden, saa bør hand som hovetmand betale ham og søge siden sin Mand igien.
Den indstevnte derimod replicerede at ham aldri skal overbevises at have lovet Citanten andensteds foer til samme best, end paa det sted det haver været.
Afsagt.
Saasom den indstevnte Elling Hartvet med Vidnisbyrd haver beviist det Citantens, sig paa foster betroede qvige med stor hævelse under sin hals har været behæftet, hvoraf den siden er bortdød, da kand Retten ej andet udfinde, efterdi bestet med Svaghed har været behæftet, end frikiende Elling Hartvet for Citantens tiltale i denne Sag.
Siden blev opnefnt Laugrettesmænd som tilstundende Aar 1716 Retten
skulle betiene, nemblig Sex gamle som tilforne haver aflagt deris Laugretteseed
Ole Eide, Stephen Eide, Hans Rønhofde, Børge Rønhofde,
Haldor Vikno og Knud Vikno og tvende Unge, som først efter Loven
for Laugmanden haver at aflegge deris Laugretteseed efter loven, Elling
Houge, og Mons Søre Ascheland; og blev saa Retten dennesinde paa
dette sted ophævet.
Anno 1715 d/en 3 Decembris er holdet Høste Skatte og Sage Ting med Arne Schibbredis Almue paa Gaarden Yttre Arne, nærværende Velædle Vice Laugmand og Constituerit foget S/igneu/r Henrik
1715: 28b
Weilandt, Bøidelensmanden Børge Selvig og edsorne og tilforordnede Laugrettesmænd Lars Melkeraaen, Rasmus Hitland, Mons Hiorteland, Jens Horvigen, Johannes Tveten, Mikkel Garnæs, Mons Helland, Nils Helle med mere Tingsøgende Almue,
Hvorda, efterat Tinget udi deris Majes/te/ts Høje Navn Var sat, er først bleven publicerit
(1.) Deris Kongl/ig Majes/te/ts allernaadigste forordning angaaende formue skatten for 1714 af dato Kiøbenhafn d/en 3 Nov/embris 1714.
2. Capitels taxten paa landskyld og leding *kors af 20 Nov/embris 1715.
3. Ole Gabrielsens udgivne obligation til Henrik Nitter paa 12 Rdr 3 merker dat/erit Berg/en d/en 7 Januarij 1715.
4. Giert Gieldmeidens Odels løsnings ret til Eisvaag daterit Bergen d/en 1 Aug/ustij 1715.
5. Biscoppen Mag/ister Nils Smeds udgivne bøxelbrev til Anders Rasmusøn paa 1/2 løb Smør og 1/2 t/ønne Malt (gard ikkje nemnd) dat/erit Bergens Bispegaard d/en 9 Novembris 1715.
6. H/er/r Johan Madsons udgivne bøxelbrev til Baste Olsøn paa 18 merker Smør 1/4 huud og 1/4 faar udi Yttre Arne, dat/erit Lindaas Prestegaard d/en 26 Novembris 1715 ./.
D/en 4de Decembris er Retten igien sat sammesteds med forhen specificerede,
Hvorda, efterat skatterne saavit dennesinde var at erlange vare betalte blev foretaget med Sagerne: og hafde da
S/igneu/r Jens Lem ladet stevne Rasmus og Bent Melinge at betale sig resterende Kirketiende, efter hands forpagtningsbrev for 1714 og betale ham denne Processis Omkostning.
Bent møtte ikke, som dog efter Stevnevidnernis Stephen Flactvet og *Angeltvets forklaring var loulig stevnt til dette ting og for denne Sag og talte med hands kone;
Rasmus møtte for Retten og vedstod Stevnemaalet: og forklarede ej førend i dag at have betalt Kirkens tiende;
Citantens fuldmegtig paastod, at efterdi den indstevnte ej førend stevnemaalet er udgaaet haver betalt sin tiende men forvoldet Citanten for hands forsømmelse Omkostning saa *henstod (paa-?) hands dessens restitution og forlangede Videre at Bent som ej møder maatte forelegges laudag til neste Ting at møde og svare til Sagen.
Afsagt.
Efterdi Rasmus Mælinge selv ved sin senferdigh/e/d har forvoldet
Citanten omkostning i Sagen da tilfinder Retten Rasmus Mælinge, som
ej førend i dag haver betalt forledens Aars tiende, Citanten pligtig,
at betale Citanten Jens Lem denne Processis Omkostning med 2 merker danske
inden 15 dager under Nam efter loven. Bent Melinge der ej møder
forelegges laudag til nestholdende Ting her i skibbredet at møde
og svare til Sagen saafremt ej Dom skal Vorde afsagt.
Jon Monsøn lader stevne Børge Houkedal med skriftlig Varsel af dat/o Bergen d/en 19 Nov/embris 1715.
Børge Houkedal møtte og vedtog stevnemaalet, at efterdi *Børge Houchedal* har stevnt ham for Byetinget i Bergen, saa kand hand intet svare i denne
1715: 29
Sag førend Dom for Byetinget gangen er.
Afsagt,
Efterdi Sagen allerrede tilforne for Byetinget er giort anhengig i Bergen, hvor den er indstevnt til endelig Dom, Da kand denne Ret ej modtage hvad til Doms andensteds er stevnt, {f}uden Sagen bliver hiemvist.
Dito ladet stevne Mons *Terknæs for nærgaaende ord med skriftlig Varsel af dat/o Bergen d/en 16 Nov/embris.
Mons *Terhnæs møtte ikke.
Stevnevidnerne Stephen Flactvet og Ole Angeltvet afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham for denne Sag til dette Ting med i dag 16 dages Varsel og talte med ham selv.
Det ene Vidne Mikkel Nilsøn lod indgive sit skriftlige Vidnisbyrd i Sagen der i Bergens Bye er tienende hos Doctor Voldelberg af dat/o Berg/en d/en 2 Decembr/is 1715.
Det andet Vidne Joen Peders/øn holdende til udi Joen Monsøns huus i Bergen, og gift der møtte og frivillig vilde aflegge sit Vidne her, hvilken efter tilraadelse af Retten om sin sandhed at forklare; aflagde sin eed for Retten om sit sandferdige Vidne at aflegge efter edens forelæselse og forklarede: at hand nu i løverdags var \fiorten dager/, hørte at Mons *Terknæs udi Joen Monsøns Huus i Bergen skieldede Joen Monsøn for en bedragerske Skielm.
Afsagt.
Saasom Mikkel Nilsøn ej er tilstæde, der haver indsent sit skriftlige Vidnisbyrds, samme for Rette at op læse da vil hand, som den der er uden for Ting laget, til nestholdende Ting enten godvillig formaaes samme for Retten at oplæse, eller og Citanten her indkalde ham for sit Rette Værneting og der Rebje hands Vidnisbyrd til Sagens Videre paakiendelse, efter indlevering for Retten.
Jacob Hingst lader stevne med skriftlig Varsel Rasmus Knuds/øn for endeel nærgaaende ord af dat/o Sandvigen d/en 29 Julij 1715.
Afsagt.
Efterdi ingen Citant møder eller fuldmegtig for Sagen, da henvises Sagen til loulig stevnemaal.
Baste Dyvigen haver ladet stevne Erik og Iver *Aaalmaas for ham pligtige penger for noget timmer; nemblig hoes Erik 2 rdr 1 mark og hoes Iver 4 merker 10 s/killing og erstatte ham denne Processis Omkostning.
Jens Horvigen møtte paa Eriks Veigne og vedstod Sigtelsen, ligeledes møtte Hans Houchaas paa Ivers Veigne og vedstod Sigtelsen.
Citanten paastod at efterdi de indstevnte ej negter gielden, som hidindtil ej er betalt, da paastaar hands betaling og Processens Omkostning erstatning.
Afsagt.
Efterdi de indstevnte Iver og Erik Aalmaas ej benegter Sigtelsen, og Søgningen, der endnu er ubetalt, da tilfindes Erik Almaas at betale Citanten Baste Dyviigen de ham søgende 2 rdr 1 mark med 1 mark 12 s/killing udi Processens Omkostning og Iver Aalmaas efter tilstaaelse at betale ham 4 merker 10 s/killing med 1 mark 12 s/killing udi Processens Omkostning, alt at udredes og betales
1715: 29b
inden fembten dager under Nam efter Loven.
Anders Møller udi *Eisdvaagen haver ladet stevne Asbiørn *Eicchaas fordi hand haver frataget ham tvende geder ham solt af Mad/a/me Ane Mikkels og hende tilhørende, som Vidnerne Jon tienistedreng hoes Ane Mikkels og Anders Monsøn boende i Sandvigen skal kunde forklare, alt til erstatning og strafs lidelse efter Loven.
Dend indstevnte møtte ikke, ej heller nogen paa hands Veigne,
Stevnevidnerne Stephen Flactvet og Ole Angeltvet afhiemblede med eed og opragte fingre at have stevnt ham med i dag 16 dages Varsel for denne Sag til dette Ting og talte med ham selv.
Det ene Vidne Anders Monsøn forklarede at have været ovenværende og hørt dette Kiøb være sluttet mellem Citanten og hand.
Afsagt.
Den indstevnte Asbiørn Eicchaas forelegges laudag til nestholdende Ting at møde og svare til Sagen, saafremt ej Dom skal Vorde afsagt.
Nils Mit Mielde, Johannes *Johannes Olsnæs, Mons Brudvig paa samptlige Cautionisternis Veigne for Hougs Sage Omkostning, lader stevne endeel af Hougs Præstegields Almue, der for Commission og Ret haver vedstaaet at have til at klage over deris da Værende SognePræst, til at *Contebuere (Kontribuere = skyte sammen, gi bidrag) til procesens drift proportionaliter som alle andre hver 3 merker; *navlige Daniel Vaxdal, Mikkel Boge, Mikkel Songstad, Mikkel Songstad, Nils Songstad, og Haldor Songstad, ej allene samme at betale men endog at erstatte denne Procesis Omkostning.
Mikkel Boge møtte for sig og Daniel Vaxdal og vedstod stevnemaalet, begge Mikkel Songstaderne møtte og vedtoge stevnemaalet. Haldor Songstad møtte ogsaa og vedtog stevnemaalet. Nils Songstad møtte ikke, som dog efter stevnevidnernis Nils Yttre Arne og Johannes Olsnæssis edelige forklaring var loulig stevnt for denne Sag til dette Ting: og svarede alle de indstevnte at ville svare ligesom de andre.
Afsagt.
De indstevnte gives dilation til neste Ting *af (at) afClarere de paagaaende Omkostninger mindelig, hvis ikke da skal efter paastand gaaes loulig dom til betaling og Processens Omkostningers erstatning.
Siden blev opnefnt laugrettesmænd som tilstundende Aar 1716 Retten skulle betiene nemblig 6 gamle: Erik Aalmaas, Mons *Blinden, Stephen Qvame, Ole Sandvigen, Knud *Berge, og Ole Yttre Taqvam; og tvende Unge som først efter loven for laugmanden haver at aflegge deris Laugrettesæd - Nils Haugland, og Jens Indre Taqvam og blev saa Retten dennesinde paa dette sted ophævet ./.