NORDHORDLAND TINGBOK nr. 12 1671
Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk institutt/SAB
1671: 1
Hielp Jesus Christus til alt gott.
Anno 1671 den 21 Febr/uary betientis Retten paa Nedre Fyllinge aff Fredrich
Steen Laurs Heldal, Gieble Steen Niels Dingeland Peder Hop, Ole Tittelstad,
Baard Styrchsen i Rette lagde en steffning offuer Welfornemme Mand Hans Munte
Raadmand, formeente at hand eftter hans til hannem Vdgifne bøxelSedels
tilhold, bør at hiemble hannem Nedre Fyllinge, som hand til hannem bøxlet
haffr, efttersom Lasse ibm: (Fyllinge) schal formeene hannem den at tilTrede.
Och i Rette lagde hans bøxselSedel som bleff lest.
Hans Munte Raadmand møtte, Erchlerede sig Imoed den første post
i Baards steffning, at hand huerchen haffde forbøedet och ej heller befalet
Lasse at giøre hannem nogen forhindring at fløtte til gaarden.
Och at hand steffnis at hiemble Baard gaarden, da wiste hand hannem ingen bedre
eller anden hiemmel end som hans til hannem Vdgifne bøxelSedel, huilchen
hand i alle maade wil wedstaa.
Her imoed Indlagde Lasse Fyllinge hans schrifttlig Indleg Huortil Hans Munte
suarede, at hand iche negter at hand io haffde loffuet Peder SmørAasis
Suoger, at om Enchen wille gifue sig i fatighuset, eller hun wed døeden
affgich, da schulle hand were nest til at nyde gaarden for bøxel fremb
for nogen Anden, Och som gaarden bleff ledig, da Enchen døde, bøxlede
hand den til Baard, som hand formeener hannem eftter Lougen frit were, at bøxle
sin gaard til huem hand wil. Anlangende 28 Rixdaler som Lasse angifuer at hafue
leffuerit hannem paa bøxelen, det foregaff Hans Munte forholder sig saaledis,
at da Enchen war døed, offuerløb Lasse hannem om gaarden, och
bøed at leffuere d/e 28 Rdr, huilche hand negtede at .....(?) [ ] efttersom
hand hafde bøxlet [ ] til [ ] Ombsider motte hand dem [ ]
1671: 1b
Alenne hoes sig i foruaring Annamme, Men iche paa bøxelen, Thj Lasse
sagde det war lige gott enten de stoed hoes hannem eller hoes Hans Munte, Men
om hand Kunde blifue Baard quit, loffuede hand hannem Jorden, och paa anden
maade haffde hand ej Annam/m/et de 28 Rdr. Indlagde och hans supplication til
woris gunstige Her Canseler.
Parterne Erchlerede sig iche haffde meere i Sagen at indlegge. Hans Munte foreholte
begge partter at huilchen aff dem som beholder gaarden, schal holde goed forligelse
med grander och Naboer Vnder straff som wedbør. Affsagt, eftterdj det
befindis at Hans Munte Raadmand haffuer bøxlet Nedre Fylling til Baard
Styrchsen och der paa hans fuldKommen bøxelSedel til hannem Vdgiffuet
wed 4 Vger førend Lasse Syslach (Fylling) om gaarden til woris Welbaarne
Her Canseler och gunstige Her Lensherre supplicerede. Da som be/mel/te Lasse
iche befindis den affdøede Enchis barn eller Arffuing at were, derfore
seer Wj ingen føye, som den forhuerfuede bøxelSedel Kand Sueche,
Men Baard *Styrche (Styrchsen?) som først leyede, bør at beholde
gaarden eftter Lougen L: L: B: 5 Capitel.
1671 den 27 Ap/rilis betient Retten paa Aasteden emellem Hop och Strømbsnes.
Neruerende Peder Andersen Ko/nglig Ma/yestetz foget, Ole Landtzuig Lensmand,
Ifuer Rong Haluor Turøen Mogens Wig Jeremias Wig Johans Rong Tomas ibm:
(Rong) Niels MoldeKleff Laurs Siurdal Jacob Koursbøe Laugrettismend sampt
Michel Wigebøe.
Her Commiss/arius Hans Hansen indlagde steffning ofr Her B/orgemester Offue
Jensen Anlangende at efttersees Rett och Louglig schiftte och deele at giøre
emellem Hop och Strømbsnes Eyendeeler, med widere steffningens forKlarling
omb Sagens Eigent[lige] beschaffenhed som bleff lest.
Saa [bleff wi]dnisbiurdene formaanet at profue sandhed. [ ]s forKlaring blef
dem forelest.
1671: 2
Lauritz Asch profuede for Retten at Strømmen er som Kaaber Møllen
staar, och der er {det} Vdløbet, Men iche der Nord, foruden naar Høy
Wandløb Kunde were, da Seglet det noget lidet Vd wed Berget, Och iche
nogen tid werit afgierdet Norden for Kobermøllens strømb, Men
der laa Tou stocher der offuer førend samme strøm blef opdemmet,
som folch gich offuer.
Proffuede och at Hops Folch haffde frj Maaling paa Asch, formedelst at de schulle
holde halfparten aff Kaabermøllens strømb Aaben for at fischen
schulle løbe op, sampt at Haluor Strømbsnes hafuer sagt for hannem
at schiftte Imellem Hop och Strømbsnes er paa {Eidet} \{Houge}/ \Eidet/,
och at hand sielff har seet en Marchesteen staa {der} \paa Hougen/, som \nu/
er *er borte.
Och at hand en gang wed Slottet, hørte Axel Mouat tale til Her Commiss/arius
om hand hafde gifuet B/orgemester Offue Jensen forloff at opstemme Wandet, hans
gaard Aschis leyemaal til schade, Huortil hand suarede at hand iche hafde gifuet
hannem forloff til widere end huis (det som) hans eget Angaar, Men om hand hafde
giort hamb nogen schade da Kunde hand tale til Her Borg/emestere derom.
Disligeste at Wandetz opstemmelse er Hop paa fischeriet til schade, Och Kunde
were den Morgen at, der Kunde faas Øret for 4 á 5 Rdr,
sagde och at hafue hørt aff Haluor Strømbsnes at schiftte anlangende
schoufuen schal were i mellem Hop och Strømbsnes, udj schiftting dalen,
och hafde hørt \sige/ at folch schulle bedet Haluor Strømbsnesis
fader och hannem at hugge paa Holmen wed Møllen, Men da haffde de wist
demb til Hop at faa forloff.
Endre Øbsen profuede at hand Tiente Welb/emelte Henrich Tott for Raadsmand
paa Hop, da war ingen anden strøm end som der Kaaber Møllen nu
staar, och hørte iche andet end det schulle were schiftte emellem Hop
och Strømsnes, Men der Nord som nu er demmet, Rand iche meere Wand end
en Kunde demme met sin [ ] Och naar Strømbsnes folch, wille demme meere
[ ] til Mit i samme \Kaaber Mølle/ strømb, da Reff d[e ] op igien,
hafde ej heller hørt ell[
] werit affgierdet Norden for [ ] 1671: 2b
Kaaber Møle strøm war Wdemmet, hafde fischen der sin opløb,
som nu er Hop paa fischeriet til schade, sagde iche nogen tid hafde hørt
Holmen Kaldet Strømbsnes Holm Men ofttest Eidet eller paa Eidet
Torbiørn Asch profuede, at i hans barndom da Wagte hand Asch Smaller,
och war mange gange paa Eidet eller Hougen wed Møllen, da saae hand en
stoer lang steen staa i Houge met en witne wed huer side, Men hand hafde iche
forstand paa om det war en Marchesteen eller iche,
Men strømmen war der Kaaber Møllen staar huor der laa Tou stoche
ofr, Men der Nord Løb ichun noget Wand Vd naar, Wandløb Kunde
Vere, Men ellers war der Tørt, hafde iche heller hørt andet end
stedet er Kaldet Eidet, Peder i Aschhafnen profuede, at hand hafde seet en steen
staa i Hougen, som nu er borte, Men om det war en Marchesteen eller ej, det
wiste hand iche, sagde och at det war Kaldet strømmen som Kaaber Møllen
nu staar.
Och at hand iche har seet werit afgierdet Norden for Kaabermøllen, och
at hand har werit udj Aschhaffn i 30 Aar, sampt at hand werit med Lars Aschis
Suoger och fanget fisch wed quernHuset førend Strømmen wed Kaaber
Møllen blef demmet, Men siden Kunde iche faas nogen fisch, hafde iche
heller hørt det Ombtuistende sted werit Kaldet andet end som Eidet, Men
de Holme der Sør, werit Kaldet Strømbnes Holme.
Halsteen Fløtmand profuede at hand Tiente Haluor Strømbsnes paa
Strømbsnes i 8 Aar, som nu Kand were wed 33 Aar siden, da saa hand en
steen staa i Hougen och hørte Haluor och andre folch som saa den, sige
at det wist motte werit en Marchesteen, Men om det war en Marchesteen wiste
hand iche, och nu er dend borte, sagde at der Nord war saa got som Tør,
och Rand iche Wden naar Wandløb war, at det Kunde [
]ed en Kabutz, sagde at hand hafr hørt sige at [ ] men som Kaaber Møllen
nu staar, blef [
] tilforn schulle werit Roed op med
1671: 3
En baad, Men om det war saa eller ej, Wiste hand iche, war iche heller afgierdet
Norden for Kaaber Møllen eller strømmen, som hand afweed, Och
dend tid strømmen war Wdemmet, da fich baade Hops folch och fleere, en
Herrens Velsignelse aff fisch.
Niels Pedersen profuede, at hand Vngefer for 27 Aar siden tiente paa Hop, da
war ingen anden strømb, end som der Kaaber Møllen nu staar, Men
der Nord som nu er demmet war Tørt, Wden allenne naar Høy Wand
Kunde were, at det da løb noget lidet Wd wed en Helle, Och war intet
afgierdet Norden for Kober Møl strømmen, Men Smallere (smaler/sauer)
{och fee} gich Imoed hin anden paa Eidet saa och Strømbsnes Kalfue, hafde
och seet en steen staa i Hougen, Men om det war en Marchesteen wiste hand iche,
Och Kunde Strømbsnes fee iche Komme offr strømmen Thj der Kon
laa Tou stoche der ofr, hafde iche heller hørt andet end dend Ombtuistende
pladtz, er Kaldet Eidet,
Niels Espetuet profuede, at for Vngefer 40 Aar siden, da begierte hand af Joen
Strømbsnes at hugge noget brendesel (brendsel) Norden for strømmen
som Kaaber Møllen staar, da suarede hand det Komb hannem iche til, Men
fich at bede Hops folch deromb, Men Offuen for Wandet wille hand gifue hannem
forloff, da saa hand Strømmen som Kaaber Møllen staar, och war
der i en Laxe Kar wed den Øster side,
hafde och seet en steen staa i Hougen, Men om det war en Marchesteen wiste hand
iche. Oluf Meland profuede, at hand war med at ligge Kaabermølle demmen,
dog war tilforn demmet met en Tylt deller eller noget (Norsk Hist. Leksikon:
Deler = fellesnemnar på bord og plank skore på sag), sagde at diubaalen
war som Kaaber Møllen er, Men Nord, Rand Kon noget lidet Vd. Sagde och
iche heller war opsatt nogen gierde Norden for Kaaber Møl strømmen,
Men at fischen haffde sit opløb i Kaaber Møl strømmen.
Knud Nerdale (Nedre Dale) profuede, at Strømmen er Sør som Kaaber
Møllen er, Men der Nord som nu er demmet, Rand noget lidet Vd wed en
helle i En Schiul i Berget, Och er [
] er schiult i {Berget} demmen, Men der [
] om Kunde Roes op met en baad, e[ ]
1671: 3b
Noget afgierdet Norden for Kaaber Møllen.
Arne Saxtad proffuede, at der Sør war Strømmen, Men der Nord Rand
Kon noget Wd, Och war intet afgierdet Norden for Kaaber Møllen, Och før
hand war med at demme wed Kaaber Møllen, da war tilforn lagt noget buluerch
(bolverk) och Kled met nogle bord. Niels Hanneuig profuede, at hand iche hafuer
hørt eller wed aff (veit om) anden strømb, end som dend wed Kaaber
Møllen,
Oluf Stj proffuede ligesom for/schrefn/e Niels Hanneuig, och at fischen hafde
sin opløb i den Sønderste strømb wed Kaaber Møllen,
huor i Haluor Strømbsnes hafde It Kar, Torchel Husmand profuede, at hand
hafde seet steenen i Hougen ligge Need Kast, wed Vngefehr 28 Aar siden, och
da hørte hand af Haluor Strømbsnes som war dend tid Neder i Møllen
at schiftte emellem Hop och Strømbsnes schulle were wed samme steen i
Hougen,
sagde och at nogle Aar siden war hand af Her Commiss/arius Vdschichet {til}
at tale med Her B/orgemester Offue Jensen at hand wille giøre broen ferdig,
som da war brøstfeldig, Huortil Borgemester suarede, at hand wel hafde
lofuet at {giøre} holde dend wed lige en tid lang, Men iche hans lifs
tid, sagde och at hand hafde slaget Høe i Holmen eftter Her Commiss/arius
forloff, och haftt der nogle Smaller i, och hans Suoger Niels lige saa eftter
hannem.
Willem Tuett profuede at for Vngefer 36 Aar siden, laa hand wed Holmmen for
Norden Wind, huor Møllen nu er bygt, da wille hand scharet sig en liden
busche i siden aff Hougen nest Norden for Korn Møllens Rende, da sagde
En af Strømbsnes folch til Hannem, som hand iche Rettere wiste end det
war Haluor, Kommer Hops {folch} drenge eftter dig, da faar du W-tach. Commiss/arius
sagde om fleere Widnisbiurd giordis behoff, sa wille hand dem forschaffe.
Der Imoed møtte Her Borgemester Offue Jensen och hafde met [ ]ffnig Indsteffnt
eftterschreffne Widnisbiurd
1671: 4
Gutorm {Gulich} Grasdal profuede at Strømmen er Sør huor Kaaber
Møllen staar, Men der Nord Rand noget, helst naar Høy Wandløb
Kunde were, Och at de flaadet Temmer (tømmer) Offuer som den Nordre demme
er, dog motte de hielpe til med hender at hielpe det offuer før det Kunde
Komme i Søen, Men der Kunde iche faas baad offr, Wden den schulle dragis,
haffde iche heller werit affgierdet Norden for Kaaber Møllen, och wed
iche huor schiftte er mellem Hop och Strømbsnes
Gulich Hesdal profuede, at dend dybest strøm er Sør wed Kaaber
Møllen, Men der Nord, Rand noget lidet, Och naar Høywand war,
da Kunde de flaade Temmer der igiennem, dog at de motte hielpe det igiennem
\met hender/, Thj det Kunde iche Vdflyde \af sig sielff/ Wden hielp,
sagde och at iche war noget afgierdet Norden for Kaaber Møllen, Wiste
iche heller enten Holmen hørrer Hop eller Strømbsnes til, Ole
Hestnes profuede at hand Tiente i brøed paa Hop, med Gutorm Grasdall
for Vngefehr 40 Aar siden, Och Wiste iche andet at Widne, end som Gutorm Grasdal
Wundet hafr, hafde och hørt at Holmen Vndertiden blef Kaldet Strømbsnes
Holm, och Vndertiden Eidet.
Johannes Mielcheraa proffuede at hand iche wed enten Holmen Kommer Hop eller
Strømbsnes til. Laurs Sanduig profuede, at i hans Vngdombstid brugte
de Strømbsnes Holmen, Men huem den tilhør wed hand iche.
Haluor Joensen profuede, at som hand iche andet wed, da ligger Strømbsnes
Holmb Vnder Strømbsnes och baade hand och hans fader brugt dend til Kalfuebeed,
och haffde iche andet hørt, och har alle dage ligget der Vnder, och at
den Sør strømb Wden tuil har werit den dybeste, siden at der bleff
Steen opgraffuet, hafde haftt fischeKar deri, och iche Wiste at nogen tid Kunde
Roes derop med baad, Men dend Nordre strømb motte de iche stemme for
Hops folch
Her Commissarius Protesterede Imoed [ ] 1671: 4b
Vidne, den ej burde were gyldig, efttersom andre Vidnisbyrd er paa hans Mund,
For/schrefn/e Haluor Joensens Kone Anne Jacobsdater profuede at hun {haffde
Tient} er føed paa Hop <och Kom derfra da hun war> 20 Aar \gamel/
och blef Holmen Kaldet Strømbsnes Holmb, och bleff brugt Vnder Strømbsnes
til Kalfuebeed i 18 Aar, efttersom hun Kom fra Hop och til Strømbsnes.
Borgemester beKiende at hand lod broen giøre offuer Wandet formedelst
at Her Commissarius iche schulle Anche paa Wandetz opstemmelse formedelst den
sidste Mølles bygning, Borgemester Offue Jensen Indlagde Copie af beuillingen
paa Møllen Dat/erit 23 Ap/rilis 1644. Her Borgemester Erchlerede sig
for Retten at hand iche har nogen schrifttlig beuilling af Her Commissarius
paa den sidste Mølle.
Saa blef begierit at Her Borgemester wille were os følgAgtig, at wj Kunde
efttersee huad schade dend sidste Opstemmelse Kunde were Hops Eyendeel Imoed
de første Sex Mends werch 1637,
Men saa begaf Her Borgemester sig hiemb til Strømbsnes, Och en deel af
os i Her Commiss/arius følge, begafue os hen at forfare Leyligheden,
och befinder at den sidste stemmelse eller Møllis bygning er Hops Eyendeel
til schade, saauelsom fischeriet och Kiørsel och fee Raagen Etc.
Och bleff Her Borg/emester Budschichet at hand wille møede i Morgen,
domb i Sagen at anhøre. Den 28 Ap/rilis møtte igien paa Aasteden
i Strømbsnes Mølle paa Her Commissari wegne Hans Dauid, och paa
Her Borgemesters wegne blef wed hans Søn Strange Offuesen fremblagt hans
schrifttlig begiering paa slet papir, huilchet iche for gyldig Kunde ansees.
Afsagt, at Wanseet Her Commissarj Rett eftter Widnisbiurdenis forKlarelse, som
hand i Sagen ført hafuer, saauelsom eftter woris Øyenschinlig
erfaring paa Aasteden, wille falden eftter schiftte..(?) strechning, fra schifttingsdalen
och ofuer Wandet och [ ] Kaaber Møllen: dog formedelst Wenschab [
o]m sider (omsider?) eftterlatt och ej widere wil 1671: 5
prætendere paa forige Ombtuistende Holm wed Møllen. Men at Her
B/orgemester Offue Jens/en eftter denne dag, maa Nyde bemelte Holmb til dend
Vorder demme der samme steds. Dog wil hand hafue hans Rett med fischeKast i
Søen Wdenfor for/schrefn/e Syndre stemme forbeholden.
Och efttersom hans Exel/lence Her Canseler S/alig Jens Bielchis sampt Laugmendene
Peder Rafn och Jacob Hansens beuillinger, tillige det 6 Mends werch, eigentlig
henseer, och forKlarer, at strømmens opstemmelse, bør at were
Hop Wden schade,
Huor Imoed nu befindis, samme strøm at were meere end som tilforn opstembt,
Hops March, saauelsom Kiørsel och feedriftt Weyen til schade, wed dend
sidste Mølle som Her Borgemester har ladet bygt wed 13 Aar eftter at
den første Mølle war opsatt, Och wed Opstemmelse dreffuit Wandet
offuer det Tøre Land til samme Mølle, Huorfore hand siden har
ladet bygge en Broe til Hops feedriftt, efttersom det iche ellers Kunde Komme
ofr for/schrefn/e Opstembte Wand. Omb huilchen Broe Welfor/schrefn/e beuillinger
gandsche intet formelder, Men deraff erfaris Opstemmelsen at were ydermeere,
end som beuillingerne, Thj Her Borgemester och selff for Retten beKient, at
hand lod bygge Broen, formedelst Her Commissarius iche schulle anche paa Wandetz
stemmelse,
Och wj nu Øyensiunlig beseet, den megit farlige och Wanschelige feeRaag,
som fra och til gaarden, ofr broen falder, huilchen broe och iche nu er saaledis
wedligeholden, at fee Kand Wden fahre, der offuer Komme, Thj feeRaagen, KiørselWejen,
eller fischeriet, befindis iche udj det 6 Mends werch, neffnt, at were besigtiget,
Men den bedre gamble feeRaag och Kiørselwey, Kand formedelst Wandetz
stemmelse, iche brugis, derfore och eftterdj, intet bør hafue frembgang
Imoed forige och af anfang, \Conditional/ beuillinger, och der paa grundede
6 Mends werch, huilchet och er det, som Her Commissarius paastaar,
Thj er det billigt at Her Borgemester, Sincher (synker) Wandet, saa, at feet,
som aff Arrildtz tid, Kand haffue sicher och Wden saadan fahre som nu, frj Raag
frem och tilbage offr dalen, och i Marchen, Sønden broen,
Sampt derforuden formedelst dend schade paa fischeriet [ ] stoppelse, sit opløb
er hindred, da b[
]
1671: 5b
Lade legge en Sluse udj dend Nordre demming i grunden, at der allene Kand Vdladis
eller Vdløbe, alt huis (det) Wand, som fra Møllebruget, mistis
Kand, at fischen derwed Kand haffue formoedelig op och Nedløb, eftter
Aarsens tid, huilchet alt bør at schee, inden St: Michælj førstKommendis,
Saa at strømmens stemmelse, Kand eftter hans Exel/lence Her Canceler
Bielchis och Laugmendenis beuillingers henseende, were Hop Wden schade.
Huis det iche inden dend tid scheer, da Her Commissarius sin Rett forbeholder
1671 den 3 May holtis Waarting paa Frechou i Herløe Schibred, Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, BundeLensmand Ole Landzuig, Anders
Husebøe Steffen Tuett, Laurs Oen, Anders Dafuanger, Gutorm Grasdal Magne
Tuett Ole Frechou, Mogens Leeruig Niels Alføen Gulich Hesdal Peter Herleuer,
Siur Kiergaard, Och en deel af for/schrefn/e Schibreds Almue, Blef forKyndt
hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste Schattebref At Neruerende Aar i Nordhors
Fogderi schal gifuis af en løb udj alle Schatter foruden Princessin Steur
(Norsk Hist. Leksikon: Prinsesse-styr = ekstraskatt til utstyr og medgift når
ei prinsesse skulle giftast bort) och Odelsschatter, Nemblig 3 Rdr 3 ort.
Høyst be/mel/te Ko/nglig Ma/yestetz Schattebref, tillige met fleere Kongl/ige
befaling och af hans Ex/ellence Her Canceler woris gunstige her LehnsHerre och
hans fuldmegtige Peder Hansen Raadmand Vdgifne befalinger, her eftter ord fra
ord indføris schal.
Foegden steffnt Johans Huidhofdenes (ikkje gard i Herdla sk.r.) eftter forige
tiltale anlangende Laurs Knudsen som hand och sine følgere tage døed
op af Søen, och loed hannem Wden Ko/nglig Ma/yestetz fogetz widenschab
och foregaaende besigtelse begraffue.
Foegden Eschet domb om hand iche for saadan formastelse (burde) bøede
til Ko/nglig Ma/yestet 7 Rdr efttersom ingen hoes werit eller seet huorledis
hand er Kommen af dage, enten hand har Ombragt sig sielff, eller Huorledis hand
er Kommen i Søen och blefuen døed. Afsagt at Johans HuideHoffdenes
som Hosbond paa gaarden huor den døede fantis, {Anders och Ole Hougland}
Michel Poulsen Britte Tienstpige och Tomas KrogAas bør derfor at bøede
til hans Ko/nglig Ma/yestet Nemblig Johans 4 Rdr och Michel Britte och Tomas
huer 1/2 Rdr, formedelst at de sig med dem [
] begrafue befattet hafr,
Och om noget eftter [ ] opliusning i Sagen Kand Obenbaris, da [(stande Sagen
derme)]t Aaben at paatale wed Loug och [(Rett.)]
1671: 6
Foegden steffnt Rasmus Tuett formedelst Schielderi Imoed Magne Tuett.
Rasmus møtte Erchlerede iche at wide andet med Magne end som gott, Men
om hand hafde Talt It ord Imoed hannem da war det i hastighed scheed. Formedelst
fatigdomb schyld, eftterloed Ko/nglig Ma/yestetz foget denne hans forseelse
for 1 March Sølff. Her Hans Blix wed Jens Mogensen indlagde steffning
ofuer Laurs Oen Niels Alføen och Knud Tielstad, besuergende sig ofuer
dennem at de iche wille gifue hannem Tiendefisch af huis (den) fisch de fanger,
eftter steffningens widere indhold.
Lars Oen och Niels Alføen møtte och sagde at de gifuer en Tiendepart
i Tiende Ved Slottet af huis fisch som de indfører at Selge, huormed
de formeente at burde were frj. Her Hansis Indleg blef i Rette lagt och lest.
Jan Witt Niels Christensen Jacob Nielsens och Hans Larsens schrifttlig Suar
blef fremblagt och lest,
Laurs Oen och Niels Alføen sagde at de iche Kunde indgaa noget paa ald
Almuens wegne, Men begierte Sagen motte beroe indtil de och den Anden Almue
Kunde talis wed deromb
Peder Andersen Ko/nglig Ma/yestetz foget Sagde at hans Ex/ellence Her Canceler
och hans ærwerdighed Bispen har Resolverit sig paa Her Hansis supplication,
som iche nu er her tilstede, Huorfore Peder Andersen paa Her Hansis wegne begierte
Sagen motte beroe til widere beuilget.
Her Commiss/arius Hans Hansen steffnt en deel hans Landbønder for Landschyld
och Rettighed som de med Resterer. Ole Hougland beKiende at hand er schyldig
førstebøxel, Tomas KrogAas beKiende at hand er schyldig Landschyld
for 2 Aar, Niels Kleppe sagde hand er schyldig Tredietage, Magne Tuet sagde
hand er schyldig Landschyld, Steffen Tuett sagde at Colben ibm: (Tuett) er schyldig
Landschyld, Niels Ryland sagde hand er schyldig Landschyld, sagde at Peder Andersen
er ochsaa schyldig,
Afsagt at de Indstefnte bør inden 14 dage at betale alt huis (det) som
de Her Commiss/arius met Rette schyldig er, saa frembt de iche wille at dennem
widere domb eftter Lougens tilhold schal ofuer gaa.
Kaarit til Laugrettismend Elling Bradtzhoug Anders Aasbøe.
1671: 6b
Anno 1671 den 4 May holtis Waarting paa Allenfit Schibrede Tingstue Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Laurs Mundal Lensmand Anders Øffstegaard
Knud Mitgaard Michel LilleOxse, Niels Tuett Brynild Quamme Anders Selleuold
Hans Fosse, Joen Nesse, Lars {Nesse} Lechnes, Magne Møcheltun Niels Gieruig
Anders Kaaberdal, Gudmund Aasse, Arne Quamme Knud Beraas, Laugrettismend och
en deel af for/schrefn/e Schibreds Almue.
Da blef publicerit hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste Schattebreff, Neruerende
Aar at gifuis af 1 løb 3 Rdr 3 ort, saauelsom de andre Kongelige befalinger,
och fleere magtAnliggende breffue som før er melt, och her eftter schal
indføris.
Anders Pedersen Indlagde steffning ofuer Arche Bryssel Anlangende deris mellem
hafuende Regenschab, formeenende at Sorenschrifuer och 6 Mend bør Regne
hannem och hende emellem om hand blifr hende noget med Rette schyldig, och iche
at burde scheed af Rettens betiente i Bergen, och ej heller til Borgemestere
och Raads domb i den Sag at schal weret steffnt eller Kaldet, Men at hun bør
sin Regenschabsbog her for Retten til Rigtig afregning at frembuise. Huor Imoed
møtte Jens Mogensen och i Rette lagde Søren Sørensens supplication
met hans Exel/lence Her Cancelers fuldmegtig Peder Hansen Raadmands schrifttlig
Resolution paaTeignit, at Søren har Anuist It fire Mends afregning, scheed
i Bergen eftter W: W: Borgemestere och Raads domb, at Anders Pedersen derfor
bør sig der eftterrette, eller Regningen for Laugmanden som ofuerdommer
at steffne.
Anders Pedersen begierte nu sielf at Sagen motte IndKomme for Laugmanden, sagde
och at Borgemestere och Raad hafr dømbt Tuende domme i Sagen, Afsagt
eftterdj fire Mend har eftter Borgemestere och Raads domb Regnet partterne emellem,
Anders Pedersen och sielff nu for Retten beKiendt, at Borgemestere och Raad
har dømbt Tuende domme i Sagen.
Thj Kand det iche were Sorenschrifueren och Laugrettismends gierning i denne
Sag at dømme, Men partterne deris formeente Rett paa behørige
steder for Borgemestere och Raad heller W: W: Her Laugmand [
] S[
] beschaffenhed at søege. 1671: 7
Her Anders Garman eftter Maaneerlig (?) steffnemaal af Bundelensmanden, steffnt
Hoplands Ryland och Næsse besidere, formedelst de iche gifuer hannem sin
tilbørlige fischeTiende. Huor Imoed Joen Nesse och fleere Indsteffnte
møtte, foregifuende at hafue gifuet hannem huis (den) Tiende som hannem
bør saa hand ej er scheed for Kort,
Joen Nesse sagde at Her Anders endnu schal hafue som hannem Rester for forgangen
Aar 1/2 Rdr, Hoplands besidere sagde de er schyldig 4 March for 1667, Rylandtz
besidere sagde at de er schyldig for 1670, Thj (10) March,
De Indsteffnte sagde for Retten at de met forderligst wille forføye sig
til Her Anders och forligis med hamb sielff.
Her Andersis fuldmegtig Omund sagde och, at Sagen motte beroe til Høsten
om de iche stiller hamb tilfridz. Halsteen Hopland steffnt Endre Semb for 6
Rdr som hans S/alig fader laante at indfrj nogle Kiør med som war Vdlagt
i gield, at Endres høstru sielff dem betalte. Endre møtte Wedgich
at Halsteens Moeder och Medarfuinger bør med Rette hafue for/schrefn/e
6 Rdr som foresigis. Dog foregaf Endre at hand der Imoed har 8 Rdr at Krefue
hoes dem paa hans høstruis wegne, huilche 8 Rdr Halsteen Negtede, Endre
haffde heller ingen beuis for samme 8 Rdr.
Afsagt at Endre bør betale Ole Hoplands Arfuinger for/schrefn/e 6 Rdr
inden 14 dage eller wed Wurdering at Vdsøegis Eldre domme och forpantning
Vhindrit. Och huis hand der Imoed Louglig beuise Kand at hafue igien at fordre
da Kand eftter Rigtig foregaaende steffnemaal och beuis gaas huis Rett er, efttersom
Ole Hoplands Arfuinger ere wederhefttig der for at indstaa.
Kaarit til Laugrettismend Lars Aasse och Michel Fosse.
1671 den 5 May holtis Waarting paa Radøe Schibreds Tingstue, Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Bunde Lensmand, Ole Landtzuig Mogens Hoele, Lasse Hucheland Steffen Sæbøe Gunder Nøttuet Mogens Magne Hans Taugle Mogens Qualem Anders Houland Niels Olsuold Johans Nottuet Elling Tiore Knud Solem Ingebrit Qualem
1671: 7b
Laugrettismend och en deel af for/schrefn/e Schibreds Almue. Da bleff publicerit
hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste schattebreff och Anordning, saauelsom
andre befalinger som før er melt, och her eftter ord fra ord Indføris
schal.
Her Hans Blix ladet wed Bunde Lensmandens steffning i Rette steffne eftterschrefne
for Resterende Landschyld, Huor om Peder Klocher i Rette lagde hans schrifttlig
Indleg indeholdende at dennem saauelsom hannem maa wederfaris huis Lougen och
Recessen derudinden tilsiger och indeholder.
Torben Lunde møtte for Retten som wedgich at were Indsteffnt och beKiende
at hand er schyldig Her Hans Landschyld af hans paaboende gaard for Anno 1670
Nemblig 1/2 løb Smør och 1/2 Tønde Korn och 1/2 Tønde
Korn for 1669. Oluf Tiore Iligemaade for Retten beKiende sig were Indsteffnt,
och tilstoed at hand er schyldig Landschyld af hans paaboende gaard for 1670
Nemblig 18 March Smør 1 Mele Korn. Matis Quamme Morten Richstad Niels
{Richstad} Kidøen møtte iche. Haluor Kolaas schaffer beKiende,
at hand Kon \sielff/ Allenne steffnte Alle forschrefne personer paa Her Hansis
wegne.
Afsagt eftterdj steffnemaalit iche er Louglig, derfore Kand iche nu Endelig
i Sagen Kiendis: Men de schyldige hermed were tilholdt, Allerforderligst at
see til at stille Her Hans for den Resterende Landschyld tilfridtz, Saa frembt
de iche eftter foregaaende Louglig steffnemaal wille lide domb paa deris gaarders
forbrydelse eftter Lougen.
Ingebrit Qualem Komb for Retten Imoed Mogens och Ole Qualem Anlangende nogen
Tuistighed som de hafr haftt sig emellem.
Da blef de nu for Retten wed haandstrechning met hin anden wenlig forligt, at
alt huis Wænighed (at all den uenighet) som har werit demb emellem til
denne dag, schal were gandsche død och magtisløes, och ingen af
parterne noget derpaa ydermeere hafue at tale i nogen maader. Och schal en huer
eftter denne dag <Nyde> {noget} sin Andeel i gaarden och fischerj, eftter
sin leyemaals stoerhed, och ingen heller derudinden den anden nogen hinder eller
forfang at giøre saa frembt den som sig her Imoed forseer, och iche som
Christelige grander och Naboer forligis,
1671: 8
wille straffis Och bøede derfor til hans Ko/nglig Ma/yestet som det sig
wedbør eftter Lougen. Sønneue Tougle loffuede for Retten allerforedrligst
at wille betale Rasmus Steffens/en Løn och Kleder for dend stund hand
har Tient hende femb Rixdaler, huor med Rasmus och war tilfridz. Laurs Nielsen
Indhelle beKiende for Retten at hand haffde *loffuel (loffuet?) at gifue Ole
Rasmusen i opsaugen af dend Jordepart hand for hannem oplod 4 Rdr, Huor paa
hand har betalt 8 March, Och Rester igien 16 March, Huilche hand forderligst
hafr Ole for at tilfrids stille, scheer det iche, da Kand hand ha/nnem derfor
Louglig indsteffne saa schal gaas huis Rett er.
Kaarit til Laugrettismend Ole Wester Solem. Gunder Nøttuet at fare til
Laugtinget som tilforn har giort æd.
1671 den 6 May holtis Waarting paa Lyren Tingstue i Lindaas schibred Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz foeget Peder Andersen, Bunde Lensmanden Ifr Fammestad, Knud
Schouge Magne Bryntland Hans Qualuog Ifr Løfaas Lars Hopland Haauor Berge
Knud, Lars Holmbaas, Besse Røsnes Lars Schouge Steffen Omund Hunduen
Laugrettismend och en deel af for/schrefn/e Schibreds Almue. Da blef publicerit
hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaadigste Schattebreff och Kongelige Anordninger,
Tillige woris gunstige Her Lehnsherris magtAnliggende befalinger som her eftter
ord fra ord schal indføris.
Sønneue Wiche steffnt Magne Michelsen Settere formedelst en Smalle hand
staalet i hendis March, som Her Lyche Hansen schulle hafue haftt i Vdferd,
Magne møtte och sagde for Retten at hand iche staal Smallen, Men hans
Kone fandt dend dræbt wed gierdisgaarden, och eftter at hans Kone hafde
baarit den hiemb, saa Tog hand schindet af dend huilchet scheede wed Kyndelsmis
tid,
Kiødet beholte hand sielff, Men schindet Tog Sønneue igien eftter
at hun fich at wide at hand hafde Smallen. Lars Settere tiltalte for/schrefn/e
Magne for It styche Taug som hand fra hannem staalet. Magne beKiende at hand
haffde samme styche Taug, dog at hand iche staal det, Men fant det wed hans
Nøst {dog} dør, som scheed wed Kyndelsmis tide,
Magnes Høstru beKiende
1671: 8b
det war 1 gieldWejer, och hun fant dend døed, och bar den saa hiemb.
Her Lyche wed hans fuldmegtig Hans Loss, for Retten protesterit eftterdj Magne
er befunden met Tiufuerj, hand derfor ej er grandheffd, Men bør at Røme
gaarden,
Foegden formeente at Magne burde at bøede och straffis eftter Lougen
Tiug B: 1 Cap/itel,
Sagen optaget indtil Laugmandens Raadføring och Magnes Boesloed Imidler
tid at forblifue i goed foruaring.
Anders och Ole Sem steffnt Jacob Grimstad formed[elst] Wlouglig schoufhug tid
eftter anden i deris schoug, och sidste gang frataget hannem hans øx,
som de baar til Lensmanden paa en Rett, Jacob møtte och iche negtede
at hand io hafde huget nogen Einer i deris schouff, Men iche at hafue hugget
dem til schade. Fougden formeente at Jacob formedelst hans Aar eftter Andet
oftte begangne schouf {hug} Wlougl[ig] schouff hug burde at bøede til
Ko/nglig Ma/yestet 7 Rdr.
Afsagt at Jacob formedelst hans Wlouglig schouff hug bør at bøede
til Ko/nglig Ma/yestet 1/2 Rdr och gifue hans wederparter i schade och Ombkostnings
oprettelse 1/2 Rdr. Ole Berie beKiende for Retten at hand hug til It halff Lass
Wed i Sembs Schouff Imidler tid hand tiente Haauor Berge, dog scheede saadant
iche eftter Hans Hosbunds befaling, Derfor blef Ole tilKient at bøede
til hans Ko/nglig Ma/yestet 1/2 March Sølff,
Fogden ladet steffne Ole \Erich/ Niels, Haluor, och Oluf Rasmus/en Leeruog,
formedelst deris Wlydighed at de iche wille Schydtze woris gunstige Her Canceler
och Lehnsherre paa hans hiembReigse fra OberHoffRetten, Thj blef en huer af
dem formedelst deris moetuillighed tilKient at bøede til hans Ko/nglig
Ma/yestet 1 March Sølff, Her Commiss/arius steffnt HolmbAasis besidere
for Resterende Rettighed, de Indsteffnte møtte och sagde at de ere intet
schyldig. Rosnesis besidere suarede ligesaa. WerAasis besidere sande lige som
tilforn. Nedre Tuett som der
1671: 9
nu boer, sagde sig intet were schyldig, Wden Tuende som ere wed døeden
afgangen och sig gandsche intet eftterlatt, Johans Nedre Tuett beKiende sig
at were schyldig Arbedspenge och iche andet. Enchen Qualuog war iche steffnt.
Michel Fonnebost beKiende sig were schyldig 1 Rdr førstebøxel,
Ifr Sundsbøe sagde en Koe er hoes hannem som er taget hoes Halstens Enche
ibm. (Sundsbøe?) Her Commissarius tilhørende och schal blifue
følgagtig naar den begieris. Kaarit til Laugrettismend Johans Houge Mogens
Maraas.
Anno 1671 den 8 May holtis Waarting paa Halsuig i Gulen Schibred, Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Bunde Lens/mand Claus Molde Aslach
Steene Erich Risnes Ole Nappen Jacob Opdal Mogens WesteWig Joen Knaruig Joen
Kiellinguold, Joen Høeuig Hans Grinnen Michel Miømen, Joen Dale
Lars Glenie Johans Høeuig \Ifr Fosdal/ Laugrettismend och en deel af
for/schrefn/e Schibreds Almue. Da blef wnderdanigst publicerit \Copie/ hans
Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste Schattebreff, at Neruerende Aar schal gifuis
i steden for alle Schatter, Princessin Steur (Norsk Hist. Leksikon: Prinsesse-styr
= ekstraskatt til utstyr og medgift når ei prinsesse skulle giftast bort)
och Odelsschatt Vndtaget, Nemblig af 1 Løb 3 Rdr 3 ort. Iligemaade blef
forKyndt de andre Kongelige Anordninger, saauelsom woris gunstige Her Cancelers
och hans fuldmegtigs magtpaaliggende befalinger, som før er melt, Och
her eftter ord fra ord indføris schal,
Marite Guldbrandtzdater steffnt Søgnj Efuindsdater formedelst hun schal
schielt hende for 3 barn, Men der hun blef tilspurt huad det war eller huad
det hafde at betyde, da Wiste hun ingen forKlaring derom at giøre, Men
forblifr til anden och bedre forKlarelse, Knud Westuig steffnt Mogens ibm: (Westuig)
formedelst at hand slog hannem It Neffue Hug i hans eget Hus JuleAftten, Huilchet
Mogens nu for Retten iche Negtede, Och scheede det formedelst hand schielte
hannem for at hand war en Tiuf och Aad af Tiuffgoedtz, Men Knud nu for Retten
negtede hannem ej at hafue schielt, Mogens hafde heller ingen Wuillig Vidne
det med at beuise,
Derfore bleff Mogens tildømbt at bøede til hans Ko/nglig Ma/yestet
4 March Sølff eftter MA:B, 16 Cap/itel
Joen Høeuig steffnt Erich NorHøuig formedelst hand schielt hans
Konne for en Hoere,
Erich Møtte sagde sig det ej Kunde mindis hinde at hafue schielt och
ej wed hinde andet end som Erligt at beschylde
1671: 9b
Michel Høeuig och Ole Orchnes for Retten proffuede at de Hørte
for/schrefn/e Erich Høeuig schielte Joen Høeuigs Konne for en
Hoere huilchet scheede JulAftten sidst forleden. Almuen berettede at bemelte
Erich er en betler, och har ingen gaard, och ejer gandsche intet.
Hans Furnes steffnt Joen Halsuig for nogen Arff som dem ej schal were scheed
Rett udj eftter S/alig Henrich Halsuig. War Indsteffnt til prouf Joens Søster
Karj Olsdater som for Retten i parternis paahør beKiende, saaledis, At
nogen stund eftter Arfueschiftte eftter Henrich Halsuig war scheed, bad Joens
Høstru hende gaa med sig i Marchen at hiembbære med sig noget som
der war Vdbaarit,
1 Nye Wampe (Norsk Hist. Leksikon: Vampe = manns- eller kvinnetrøye brukt
som ytterplagg) 1 Nye Wamelsschiorte (vadmels-) 1 Hoffuetdynne och 1 par boxer
som laa paa It sted tilsammen. Paa It andet sted i Marchen laa It AaKlede saa
got som halfsleden (halvslitt) \1 Nyt AaKlede/ och 2 quitler,
Paa det Tredie sted stoed 1 Kiste huori war 1 Sølfschee
1 SølfRing 1 SmørEsche och nogle LinKleder, Huilchet goedtz hun
bar hiem i hendis broeders Huss tillige med hendis Matmoeder hendis broeders
Hustru. Marite Magnesdater som Tiente S/alig Henrich Halsuig beKiende at dend
tid Henrich war døed, bad Joen Halsuigs Konne hende bære 50 fafne
basteToug ud i Marchen som tilhørte Henrich Halsuig, sampt 4 á
5 MielcheKiørler 2 Træflascher 1 fischeKage
(-kagge),
Och laa det i Marchen til lenge eftter at Arfueschiftte war holden, saa bar
Madmoederen Joens Høstru Kiørlerne hiem och Marite bar Touget
hiemb,
Joen herImoed suarede om noget saadant er giort, da er det hannem Witterligt,
huor af intet findis i hans Wære.
Marite Magnesdater sagde hun Wiste at Touget hørte S/alig Henrich Halsuig
til, Men ingen spurte hende derom paa Arfueschiftte. Hans Furnes, Peder Haffueland
och Troels Eide lagde Joen Halsuig ArffueSuig Sag til forfor/schrefn/e goedtz.
Iligemaade formeente de at eftter S/alig Henrich fantis 1 bøsse 1 SmedeHammer
1 Klichham/m/er 1 Techle (?) och 2 Sølffspenner, Huilchet Joen Sagde
ej at haffue, Citanterne hafde heller ingen widnisbiurd at det war i boed da
Henrich døede. Citanterne bleff tilspurt om de haffde fleere widnisbiurd
i Sagen huortil de suarede Ney. Sagen til neste Ting optaget.
Dend Sag emellem Anne Olsdater Sande och Karj Josepsdatter war nu atter igien
i Rette steffnt, och møtte Anne paa den ene, och Karj och hendis Mand
paa dend anden side,
Anne sagde endnu som tilforn at hun laa i barsel-
1671: 10
Seng for Karj. Men Karj det paa sin side ligesom tilforn benegtet at hun i saadant
er Wschyldig som hun hinde for beschylder. Anne sagde at hun hafde ingen Widnisbiurd
fleere, end ført er. Foegden begierte endnu at Sagen motte opsettis til
neste Ting om widere opliusning Kunde faas beuilget.
Foegden ladet indsteffnt Mogens Egemoe for begangen lejermaal i hans Egteschab
met Britte Mogensdater. Huilchet Mogens nu for Retten bekiende. Afsagt at for/schrefn/e
Mogens Egemoes Boesloed bør formedelst denne hans begangne groffue forseelse
til hans Ko/nglig Ma/yestet at were forbrut eftter at ald Loulig bort schyldig
gield er aff betalt.
Kaarit til Laugrettismend Otte Birchenes, Østen Houge.
1671 den 9 May holtis Waarting paa Eide Tingstue i EchAnger Schibred, Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Mogens Esemb Lensmand Ole Eide Aschild
Ascheuig, Ole Totland, Siur Ascheland V/nge Ole Eide Laurs Eidtznes Magne Essem
Christians Ascheland Wemund Eide, Mogens Eide Laugrettismend och En deel af
for/schref/ne Schibreds Almue, Da blef publicerit hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste
Schattebref Neruerende aar, saauelsom fleere Kongelige Anordninger, och woris
gunstige Her Lehnsherris och hans fuldmegtiges magtanliggende befalinger,
huilche her eftter ord fra ord schal indføris.
Britte Suindal steffnt Niels ibm: (Suindal) formedelst hand ofuerfalt och slog
hende sampt drog hende i hendis haar.
Magne Essemb och Hans Watzel bekiende at de saa at hun war Ilde slaget och medhandlet
at hendis hoffuet och bryst war gandsche Hoffuen huor af hun laa wed Sengen
at hun huerchen Kunde Snoe eller Wende sig.
Niels møtte for Retten och wedgich at hand slog hende, och da hand blef
tilspurt huor mange slag hand slog hende, suarede at hand iche Taalte demb.
Britte sagde at hun laa der af til Seng i Otte dage.
Fogden protesterit Ko/nglig Ma/yestetz bøeder. (Norsk Hist. Leksikon:
Protestasjon = ei formell eller høgtideleg forsikring/erklæring)
Afsagt at Niels Suindal bør derfor at bøede til hans Ko/nglig
Ma/yestet 4 March Sølff.
Foegden paa Ko/nglig Ma/yestetz wegne steffnt Magne Olsen och Inger Olsdater
Røe S/alig Oluf ibm: (Røe) hans eftterleffuersche formedelst deris
Wforligelighed. For/schrefn/e Magne Olsen møtte for
1671: 10b
Retten och fuldKommeligen tilsagde for/schrefn/e Inger Olsdatter Røe
at hand hafde ligget hoes hende och haftt legemblig Ombgiengelse med hende.
Huilchet hun nu for Retten høyligen benegtet at hand Liuger hende saadant
paa och formeente at hand burde hende saadant offuerbeuise, Saa blef Magne for
Retten tilspurt huor mange gange hand hafde ligget hoes hende, huortil hand
suarede, en eller Toe gange, siden sagde hand det Kunde were Trej gange,
sagde dend første gang scheede wed St: Olsdags tid sidst forleden i hendis
Sengeboe, anden gang \och/ i Sengeboen nest for Jul sidstleden, Til det sidste
sagde hand, at den Tredie gang scheede paa Bøen i Høst nest forleden,
Sagen til neste Ting opsatt. Claus Nielsen Blechingus Schoelmester til den Latinsche
Schoele i Bergen steffnt Niels Michelsen Rødland formedelst hand iche
har betalt Hamb Landschyld och Tredie bøxel af hans paaboende Jord.
Mogens Quinge møtte i Rette paa Niels Michelsens wegne och wedgich at
hand er Loulig steffnt til denne Sag at suare,
Disligeste beKiende Mogens som fuldmegtig i denne Sag paa Nielsis wegne, och
sagde at huis (det som) Niels haffde betalt paa Landschyld och 3 bøxel,
hafuer Schoelmesteren taget och afschrefuet paa første bøxel,
Mogens Quinge sagde at Niels har quiterit gaarden formedelst hans fatigdomb
schyld, saa den nu ligger Øde. Afsagt at Schoelmester bør Nyde
hans beuislig Resterende betaling for Landschyld och bøxel aff for/schrefn/e
Niels Michelsens goedtz, {eller} och hand magt haffue sig det saaledis wed wurdering
at lade bemegtige.
Johans Sollem steffnt Anders Eide for It Smedeste (smiestad/smie) nogle Wmyndige
børn tilKommende som hand Kiøbt af Hans Findmand for 8 March 1
Schilling huilche børn Johans schal were formynder for, huilchen Stee
hand haffde taget i wurdering.
Afsagt at Anders bør betalis hans Vdlagde penge 8 March 1 Schilling och
Rente der af i 3 aar Huor Imoed Anders strax bør at lade dem were Smedesteen
følgagtig.
Mogens Essem steffnt Anders Fyllinge formedelst hand tiltager sig It styche
schouff och March som aff Arilds tid offr 100 aar har ligget Vnder hans gaard
Echanger.
Paa Andersis wegne møtte Michel Kalsaas och sagde at hand wille møede
paa Aasteden.
Afsagt at Anders
1671: 11
Fyllinge iche bør at befatte sig met noget af huis (den) schouff eller
March som befindis at hafue ligget och werit brugt Vnder Echanger Aff Arrildz
tid som foresigis, saa frembt hand sig der Imoed Vnderstaar at giøre,
hand iche da wil indstaa och suare til ald schade och Ombkostning som der aff
foraarsagis,
Men om hand formeener sig nogen Rett dertil at hafue, da steffne sig Sagen paa
Aasteden, saa gaas huis Rett er.
Oluf Wiche och Niels Sletten blef for Retten forligte at Ole schal gifue Tomasis
Steffbørn 10 S/lette (S/ølff?) March i penge for 1/2 Schilling
Jordegoedtz i Wiche som de Tuisted omb, som forderligst schal betalis, och samme
1/2 Schilling saa at følge Ole och hans Arfuinger.
Tomas Christensen steffnt Anne Dyrdalsbotten for gield.
Indsteffnte Anne møtte och beKiende for Retten at hun er hannem halffsiette
Rixdaler schyldig. Jens Mogensen paa Tomasis wegne begierte domb.
Afsagt at Anne bør betale for/schrefn/e 5 1/2 Rdr inden 14 dage, eller
Tomas magt hafue det wed Wurdering aff hendis goedtz at Vdsøegis. Kaarit
til Laugrettismend Ole ØffreAas. Christian Ascheland.
1671 den 10 May holtis Waarting paa Hoshofde i Hosanger Schibred Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz foeget Peder Andersen Mogens Mieldstad Lensmand Torchel
Aasem Gulich Noraas Magne Hannistuett, Joen Fieldschol Peder Wahre, Peder Øffsthus
Haluor Øffsthus Ole Hougstuett, Niels Hatland Jørgen Bernes Lars
Øffsthus Peder Øffsthus Johans Hoshoffde Rasmus Hanistued Besse
Dale Laugrettismend, och en deel af for/schrefn/e schibreds Almue. Da blef Vnderd/anigst
forKyndt hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste Schattebreff och Anordninger
saauelsom woris gunstige Her Lehnsherris befalinger som foresigis och her eftter
ord fra ord indføris schal.
Jørgen Bernes steffnt Rasmus Hannistuett formedelst nogle ord hand ladet
falde hiemme udj hans gaard i hans frauerelse.
Rasmus møtte sagde sig ey wide andet met Jørgen end huis (det)
som Erlig och gott er.
Derfore saa och formedelst Jørgen ingen Prouff i Sagen frembførte
eller sig paa beraabte, da forblifr det derwed.
1671: 11b
Ole Fotland steffnt Børge ibm: (Fotland) formedelst hand slog hannem
met hans Neffue och Ruschet hannem offuer Ende och Traad paa hannem.
Børge møtte och sagde at hand slog hannem Men iche Traad paa hannem,
Huilchet hand giorde formedelst Ole sagde at hand schider i hannem. Afsagt at
Børge bør at bøede til hans Ko/nglig Ma/yestet for slagsmaalet
1 1/2 March Sølff, och Oluf for Vforligelighed at bøede 1/2 March
Sølff.
Jacob Klefland och Børge Fotland Kaarit til Laugrettismend.
1671 den 11 May holtis Waarting paa Rønhofde i Mielde Schibred Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz Foget Peder Andersen, Mogens (Reestad), Erich Reestad Ole
Watle Anders Rifuenes Fabians Mitmielde Johans Reestad Rasmus(?) Blomb (Laugrettsmann
Rasmus Blomb nemnd 27.10.1671) Niels Wesetter Mogens Øffstemielde Mogens
Hafre Laugrettismend och en deel af for/schrefn/e Schibreds Almue.
Da blef Vnderdanigst publicerit hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste Schattebreff Neruerende Aar, och fleere Kongelige Anordninger, saauelsom woris gunstige Her Canceler och Lehnsherris magtpaaliggende befalinger, som foresigis och her eftter ord fra ord Indføris schal.
Eftter S/alig Elling Burchelands Søn Nielsis begiering bleff lest Tuende
Schiøder paa Odelsgoedtz Vdgifuen af Knud Rasmusen Burcheland och den
anden af Knud Reffuem och Lauritz Houge.
Fogden steffnt Lars Espeuold och hans Søn Oluf formedelst slagsmaal met
Elling ibm: (Espeuold)
Oluf møtte och for Retten beKiende at hand Kon schuffuet hannem.
Elling wiste sit Ansigt for Retten at hand slog hannem It Neffue Hug at hand
falt der aff offuer Ende paa hans egen Ager. Thj bør Oluf derfor at bøede
til hans Ko/nglig Ma/yestet 1 March Sølff, Tomas Christensen steffnt
eftterschrefne for gield. Mogens Schierping for Retten beKiende at hand er Tomas
schyld Sex Rdr 8 Schilling.
Iligemaade beKiende Mogens at hans fader Ole Schiestad er Tomas schyldig halfftolftte
Rixdaler. Och foregaff Mogens at hand och hans fader wille betale eftter haanden.
Jens Mogensen paa Tomas Christensens wegne wille ingen dilation beuilge, Men
begierte domb.
Afsagt at Mogens Schierping och Ole Schiestad bør at betale for/schrefn/e
wedgangen gield inden St: Hansdag førstKommende eller det Ved Wurdering
af deris goedtz eftter Lougen at Vdsøegis.
1671: 12
Hans ærverdighed Bispen steffnt Rasmus Restad formedelst hand iche har
betalt hannem hans Landschyld af hans brugende Jordepart Restad for 1669 och
1670 och Tillige med Saaed udj Wfrelst Jord Imoed hans willie och tilladelse.
Rasmus møtte i Rette och beKiende at hand er Bispen schyldig Landschyld
af hans brugende Jordepart for 1669 och 1670 4 Rdr 2 1/2 March och 5 March i
Tredie Tage, huilchen 3 tage schulle werit betalt for Jul sidst leden, Och sagde
Rasmus at hand wille betale imoed høsten
Peder Larsen i Rette lagde Bispens schrifttlig protestation, om Rasmus iche
derfor bør hafue hans gaard eftter Lougen forbrut och dog betale hans
Resterende Landscgyld och 3 bøxel,
Peder Larsen paa Bispens wegne begierte domb i Sagen och wille ingen dilation
gifue.
Afsagt eftterdj at Rasmus Restad iche haffuer betalt hans Landschyld Aarlig
i Rette tide, Men med Tuende Aars Landschyld Imoed Lougen indestaar, Thj bør
hand derfor at hafue hans gaard eftter Lougen forbrut, och dog betale hans Landschyld.
Ifuer Fammestad steffnt Gudmund Borge for Landschylden af hans Odels Jord i
Borge som Gudmund bruger, at Gudmund hafde Kast Landschyldsmøret fra
sig paa Semb hoes Karj, som hafuer intet der med at bestille, och iche den til
hannem sielff lefuerit, som Lougen och schyldigheden hannem tilholder. Gudmund
møtte och sagde at hand sette Landschylden eftter sig paa Semb, Men ingen
Annammit dend af hannem, Wden drengene sagde at hand schulle giøre dend
i penge, huilchet scheede wed St: Mortens dags tid sidst forleden, Och sagde
at hand er hannem ingen Landschyld schyldig.
Men Peder Larsen paa Iffr Fammestads wegne sagde at hand er Wden tuil schyldig
3 Aars Landschyld.
Afsagt at Gudmund strax bør at forføye sig til hans Jordrott och
see til at stille hanem tilfridtz for alt huis (det som) hand hannem met Rette
schyldig er, scheer det ej, da Iffr Famestads Rett och tiltale eftter Lougen
forbeholder.
Kaarit til Laugrettismend Niels Ellingsen och Ole Nielsen Rongued.
1671: 12b
1671 den 12 May holtis Waarting paa Ytre Arne i Arne schibred Neruerende Ko/nglig
Ma/yestetz foget Peder Andersen, Johans Indre Arne Lens/mand Peder Arne, Anbiørn
Jordal Knud Brueraas Ole Arnetuett Hans Jordal Besse Fosmarch Johans Hoele Mogens
Sangstad Ole Semb, Johans Øichaas Ole Fogstad Halsteen Blindem och en
deel af for/schrefn/e Schibreds Almue,
Da blef forKyndt hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaadigste Neruerende Aars Schattebreff
och andre Kongelige Anordninger, saauelsom woris gunstige her Canceler och lehnsherris
Befalinger, som foresigis och her eftter ord fra ord Indføris schal.
Sara Møllers steffnt Carl Mielde (Mieldem/Mjeldheim) for en hest hende
tilkom/m/ende huilchen hun foregaf hans Sønner førte ofr fieldet
at dend siden blef døed. Carl møtte formeente sig och Sønnerne
i dette Wschyldig, Men hesten formedelst frost och Snee bleff døed paa
hans March, Men huem som førte dend ofr fieldet wiste hand iche. Sara
beKiende at hesten war Vdbrugt huorfore hun hafde ladet den løs i Marchen,
hun beraabte sig paa Ole Rødland och Peder Tongeland som prouf i Sagen,
derfor beror Sagen til widere.
Her Commissarius steffnt en deel hans Landbønder formedelst Resterende
Rettighed,
Nemblig Birchelands besidere Tolleff Niels Knud Marchus, Niels Anbiørnsen
Blindem, nogle Moruigs Lejlendinger, Johans Jacobsen Teigland Anders ibm. (Teigland)
Mogens ibm: (Teigland) Mogens Espel, Magnes Enche, Johans Niels Westerlj, Niels
Johans Lj, Niels Flachetuet, Knud Angeltued Carl Mieldem meente hand er intet
schyldig,
ellers møtte en deel af de Indsteffnte, Men en deel iche,
Hans Dauid protesterit paa Rettighedens betaling och Jule March.
Afsagt, at de Indsteffnte bør at betale Her Commissarius alt huis (all
den) Landschyld och Rettighed som de hannem eftter Jordebogen schyldig er, inden
14 dage hernest eftter, Tillige første och Tredie bøxel som de
med Resterer, eller det wed Wurdering at Vdsøegis,
huis det iche scheer da Her Commissarius sin Rett eftter Lougen forbeholden
at paatale. Her Anders Garman steffnt Ole Olsnes for noget SaugTemmer (sagtømmer)
hannem tilhørende som hand schal taget och bierget, och det ophuget.
Iligemaade steffnt Ole
1671: 13
Bruduig for lige tiltale. Niels Indre Bruduigs dreng Iffr, møtte och
sagde at for/schrefn/e hans Hosbond ophug en Saugstoch som hafde legget der
paa Land It Aar och 6 Vger, ellers Tog Her Andersis drenge en stoch som laa
derhoes, det sam/m/e berette Ole Olsnes, Meere wiste de iche af at sige,
Afsagt at Niels bør derfor at bøede til hans Ko/nglig Ma/yestet
1 March Sølff och betale Her Anders for Saugstochen 1 ort.
Ole Espel steffnt Niels Westerlj formedelst hand slaget hannem NeffueHug.
Niels møtte sagde hand Tog Ole i Kofttet at forsædet som hand sad
paa falt med Ole ofuer Ende paa Gulfuet, derfore blef Niels tildømbt
at bøede til hans Ko/nglig Ma/yestet 1/2 March Sølff. Ole Pedersen
boende i Steenstøe, Komb for Retten begierte Laugrettet och tilstedeuerende
Almuis TingWidne, huorledis dem er Witterligt at hand har sig schichet och forholdet
om de Weed eller har hørt andet om hannem end Erligt och wel, at de derfore
wille gifue deris Sandferdige Widnisbiurd lige som dem er Witterligt och hand
at hafue forschylt och fortient,
Huortil nu tilstedeuerende Laugrett och Almue som Ting søgte endrechtelig
suarede, at det er i Guds Sandhed at for/schrefn/e Ole Pedersen er føed
och baaren i Hammers Prestegield, och nu en tid lang boed her i Schibredet,
saa de iche hafuer hørt eller Weed andet, end at for/schrefn/e Ole Pedersen
io altid hafuer schichet och forholdet sig som en Erlig Mand, saa de wed iche
hannem andet end som alt Erligt och gott at efttersige i alle maader, Men hand
end och Tien Almuen paa deris Reigse med Hus och Herberg som en Erlig Mand.
Mogens Øichaas Anders Stanghelle Kaarit til Laugrettismend.
1671 den 15 May holtis Waarting paa Hop i Schiold schibred Neruerende Ko/nglig
Ma/yestetz foget Peder Andersen, Peder Smøraas Lensmand Ole Sandal Ole
Hop, Fredrich Steen Steffen Ham/m/ersland 1671: 13b
Peder Hop Peder Hornes Ole Schage Lasse Aasse Michel Bircheland Ole Tittelstad,
Lars Mittun Niels Natland Ole Houge Laugrettismend, och endeel af for/schref/ne
Schibred Almue.
Da blef forKyndt hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaadigste Schattebreff Neruerende
Aar, saauelsom andre Kongelige, Forordninger, och woris gunstige her Lehnsherris
magtAnliggende breffue som før er melt och her eftter ord fra ord Indføris
schal,
Efter her Tomas Gilbertsens begiering blef forKyndt hans Ko/nglig Ma/yestetz
Allernaadigste breff formellende som følger. Wii Christian dend Fembte,
af Guds Naade, Konge til Danmarch och Norge, de Wenders och Gotters, Hærtug
udj Slesuig, Holsten Stormaren och Dytmerschen, Grefue udj Oldenborg och Delmenhorst,
Giøre alle witterligt, at wi Allernaad/igst hafuer beuilget och forordnet,
saa och Hermed beuilger och forordner, at Her Tomas Gilbertsen Sogneprest till
Woris stoere Hospital, Søefarrendis fattigehus, och Tuchthuus i wor Kiøbstad
Bergen, maa oc schal samme sit Kald med dis tilliggende indKombst och Rettighed,
sambt det efter woris Elschel/ige Kiere Her Faders S/alig och Høyloflig
IhueKommelse dend 4 July Anno 1667. Vdgifne bref dertil perpetuerede Aarestad
Sogen, frembdeelis Nyde och betienne, Saa lenge hand det tilbørligen
forestaar Forbydendis alle enhuer, Herimoed eftersom forschrefuit staar at hindre,
eller udj nogen maader forfang at giøre, Wnder wor hyldest och Naade,
Gifuet paa Vort Slott Kiøbenhafn d/end 14. Novembr/is Anno 1670
Christian. Vnder Vort Zignet L:S:
Fogden ladet steffne formedelst Moetuillighed at de iche wille schydtze til
sidste Vdschrifuelse och Completering paa Frambnes, Ole Schiold, Jacob Bratland
Tore ibm (Bratland), Niels ibm: (Bratland)
De Indsteffnte møtte och hafde ingen Louglig Vndschyldning, Fogden foregaf
sielff hafde leyet heste til Føringschab, Och eftterlod hand demb, dog
at de schulle betale hannem igien den Leye som hand for hesterne Vdgaf.
Her Commissarius steffnt Nord Jellestads besidere for Resterende Landschyld
til 1661 Nemblig 4 Rdr 1 March 12 Schilling.
De Indstefnt møtte och sagde sig intet were schyldig.
Johans Poulsen beKiende at hand er schyldig It Aars Landschyld 5 March 2 Schilling,
Men Her Commiss/arius fuldmegtig Hans Dauid Krefuede endnu hamb It Aars Landschyld
5 March 2 Schilling.
1671: 14
Afsagt at Johans Poulsen bør at betale for/schrefn/e 5 March 2 Schilling
inden 14 dage eller wed Wurdering at vdsøegis.
Och hafuer for/schrefn/e Indsteffnte sig strax til Her Commissarius at forføye,
och beuise for/schrefn/e fordrende Rettighed at were betalt, huis de iche det
eftterKommer, da hafr de til neste Ting at møede Wden widere steffnemaal
at da Kand gaas huis Rett er,
Lauris Bircheland fordredis for 7 Rdr 1 ort i bøxel och støfflehud
och Rest paa Landschyld 58 (1658) - 12 Schilling och paa Tredietag 60 (1660)
- 1 Rdr. Laurs møtte beKiende sig Kon er schyldig i alt 5 Rdr 1 ort,
och beraabte sig paa Peder Larsens beuis som hand iche nu med haffde,
Afsagt at Lars bør betale for/schrefn/e 5 Rdr 1 ort inden 14 dage, Och
strax forføye sig til Her Commissarius at afbeuise det offrige at were
betalt, eller hand wden widere stefnemaal til neste Ting møede, at da
Kand gaais derom huis Rett.
Dend Sag anlangende dend Omtuistende quie (kvige) emellem Bendix Raa och Sirj
Mittun blef nu atter foretaget, och møtte Sirj, och paa Bendixis wegne
hans høstru efttersom hand ligger sielff Siug,
Bendixis Høstru sagde Quien hør hende Til, dog wille Sirj suerge
at den hør hende til och er hendis egen opaufling, da motte hun den gierne
beholde. Saa blef Sirj forelest huad en falsch æd er och betyder och formaanet
huad straf paafølge wil, om hun Suer falschelig,
Saa giorde Sirj hendis høyeste æd for Retten met opragte fingre
at quien hører hende til och at hun sielff har den opauflet,
Eftter saadan lejlighed bør den hende følgagtig were.
Haluor Grimstad Mogens Liusuold Kaarit til Laugrettismend.
Anno 1671 den 15 May holtis Waarting paa Sartor Schibreds Tingstue, Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen Bundelensmanden Ole Echerhoffde, Ole
Hambre, Peder Nor Echerhoffde Hans Kousland Willem Børnes Jacob Hamersland
Anders Bildøen Ole Echerhoffde Lars Kousland, Ole Fielde, Anders Arefiord,
Tomas Børnes, Hans Algrøn Niels Telle Vincentz Telle Niels Hummelsund
Laugrettismend och en deel af for/schrefn/e Schibreds Almue. 1671: 14b
Ole Echerhofde steffnt Peder ibm: (Echerhofde) formedelst hand ofuerfaldet hende
at hun deraf har ligget til Seng i 12 Vger, Peder møtte och Erchlerede
at hand Kon tog hende offuer hendis Arm,
Lensmanden Ole Colbensen Mogens Nor Echerhoffde och Mogens ibm: (Nor Echerhoffde/Echerhoffde)
beKiende at de ware tilKaldet at høre Peders Kones Ord, da laa hun til
Seng, och sagde at hun fich det udj Peders Hender som hun nu ligger Suag aff.
Afsagt at Peder Echerhofde bør derfor at bøede til hans Ko/nglig
Ma/yestet 5 March Sølff och derforuden at stande hende iSær til
rette for hendis lidelse och Smerte, Peder Lofued at wille igien gifue Ole 8
March som hand Kiøbte Medicamenter for til hende,
Her Tomas Gilbertsen steffnt Jens och Niels Selstøe formedelst de sidet
en Laxeuog Vnder Telle, De Indsteffnte møtte foregaf at samme Laxeuog
iche hører Telle allenne til. Afsagt at Her Tomas bør beuise at
fischeriet hører Vnder Telle, siden gaais huis Rett. Her Tomas steffnt
Niels Hummelsund formedelst hand iche betalt hamb den Landschyld hannem i gaarden
tilKommer, Niels møtte, sagde at hand betalt det til her Peder Finde.
Afsagt at Lejlendingen paa Hummelsund bør at betale til Her Tomas It
halffpund fisch eftter foregaaende domb och Induisning som Her Tomas der paa
forhuerfuet haffuer.
Her Commissarius steffnt eftter/schrefn/e formedelst Resterende Rettighed,
Ole Kallestad sagde sig were schyldig 4 1/2 Rdr, Ole Michelsen Norduig sagde
er schyldig 1 Rdr, Ellers beKiende Øries ibm: (Noruig) at ald gaarden
er schyldig 10 March 2 Schilling, huilchet for/schrefn/e Indsteffnte erbøed
sig med første at betale. Men Husmænden paa Snecheuig møtte
iche.
Afsagt at huis de indsteffnte har wedgaait schyldig at were, bør de betale
inden 14 dage eller wed Wurdering at Vdsøegis. Fredrich Spield formedelst
hans høstru Kom for Tilig, tilKient at bøede 9 ort.
Rasmus Landraa steffnt Agate Nielsdatter formedelst Schielderj. Agatis Mand
møtte och sagde at hans høstru iche hafr tillagt Rasmus noget
Wtilbørligt. War heller ingen Widnisbiurd i Sagen. Huorfore Rasmus derfore
er frj och Erchlerit. 1671: 15
Lars Schage af Ny til Laugrettismand och Peder Echerhoffde at Indreigse.
Blef forKyndt Hans Ko/nglig May/este/ts Allernaadigste schattebref Och eftterfølgende
Kongelige Anordninger, Saauelsom Voris Gunstige Her Lensherris Befalinger Liudendis
Vii Christian Dend fembte af Guds Naade Konge til Danmarch och Norge, de Wenders
och Gotters, Hertug Vdj Slesuig, Holsten Stormarn och Dytmerschen, Grefue udj
Oldenborg och Delmenhorst, Giøre Witterligt for alle Vore Kiere och troe
Vndersaater af adell, Sampt Geistlige och Verdslige, med Weenige (Meenige) bynder
(bønder) och Almue som bygger boer och tilholder udj Bergenhuus Stiftt
i wort Rige \Norge/ at Vj til Voris och Vore Vndersaatters Conservation, Saa
och Vore Rigers och landers høy magtpaaliggende Defention udj dise Vanschelige
tider Allernaadigste hafuer for got Anseet, i Steden for alle tilforne paabudene
Schatter foruden Princessinenstyr Och Oddelsschatter for Neruerende Aar at lade
paabiude paa denne maade,
Nemblig udj for/schref/ne Bergen Stigt udj Nordhors Fougderj af en løb
eller trj (3) bismerpund Smør Threj Rixdlr: Trej Ort, Sundfiord och Sundmørs
Fougderj af en løb - Trej Rixdlr: Nordfiord, Sundhor och yttre Sogenn,
Vden Quamsøen af en løb halfttredie Rixdlr: Woss yttre Sogn Inden
Quamsøen, Haranger, Bremanger Kind och Wilnes Sogen i Sundfiord, Sampt
Selløe Gield i Nordfiord at Schatte aff huer løb: Thoe Rixdaller,
Leerdallen Vnder Fielefield Vdj Indre Sogen at schatte halftt her imoed, saasom
en Rixdr: Ald Anden Landschyld at Regnes til løber, Mens Princessinnen
styr belangende for Neruerende Aar at forbliffue, saasom dend forleden Aar er
blefuen paabuden.
Odelschatten schal huer Landdrot Sielf betale, Nemblig af huer schippund tunge
en løb eller et Spand at gifue en Rixdlr:, en hud en half Rixdlr: 9 1/2
Schilling En Wog fisch halfanden Landschyld at Regnes eftter løber dog
huer Jorddrot som boer sin egen Jord at schatte som en Leylending Och Vere frj
for Odelschatt, huer Saugmester at schatte af huer tusinde deller hand schier
paa alle Priviligerede saauelsom W-Priviligerede Sauger en halff Rixdaler: och
ellers af huer hundrede - femb schilling, En husmand som
1671: 15b
Bruger Sit handtwerch Toe Rixdlr: Och ellers ichun en halff Rixdaler: Mens de
husmend som boer paa Leilendings Grund och Eyendom, huor aff Leylendingen Schatter
och schylder at Komme Leylendingen til hielp, Och ey Videre schat til os Vdgifue,
Disligeste en Strandsiddere, som iche Suarer til nogen Kiøbstad Och bruger
Tapperie och Anden Næring at giffue toe Rixdlr:, och ellers ichun en halff
Rixdaler: Mens dend som bruger Jord, Vere sig handtwerchsmand, husmand eller
Strandsiddere at schatte der foruden eftter Jordens schyld som en Anden bunde:
PeeberSuenne som ere ledige Karle, Och huerchen ere bunde eller tienner i Aarstienniste,
at giffue toe Rixdaler: Huer fuldVaxen Karll eller dreng, som iche er Vdschreffuen,
eller hafuer tiendt Vnder Militien eller paa Floeden (flåten) i trej Aars
tid at giffue en Rixdlr:
Och samme schat at Clareris udj fire Terminer, Nemblig dend første och
den fierde part til Pindsdag, dend Anden til Olaj dend tredie til Michaelis,
och dend fierde til Juell,
Och maa ingen tiennestedreng eller Karl eftter Schattebreffuitz publication
Vden Louglig forfald begiffue sig fra dend Sted hand enten tienner eller haffuer
sin Verrelse, før hand leffuerer sammesteds sin schat fra Sig, saafrembt
bunden eller Anden ey sielf wil Suare och Clarere derfor, Och schal ingen Øde
och forArmede Gaarder eller pladtzer til affgang i Schatten Passere Mens Fougden
betale Schatten af Kongens och Jorddrotten af hans eged goeds, Och Fougden ellers
der imoed niude Jordens afGrøede, som hand Vden Almuens hielp wed egen
beKaastning Sæd och Arbeyde Kand til Veye bringe, Och schatten fremfor
ald Anden Landschyld betale, Och schal ingen af Adel friholde nogen gaard eller
Gaardepart, ej heller Vgedags bynder, Strandsiddere eller Andre Thiennere for
for/schref/ne Schat, Disligeste huer prest Allene at niude sin Gaard schat frj
Postbynderne at were frj for Vdschriffning, Mens
1671: 16
Ellers at schatte lige Ved Andre, Och Stadtholderen At giøre dend Anordning,
at ingen meere postbynder tilladis at frjholdis, end endelig fornøden
er,
Och schal ellers Aldelis ingen i huem Och Vnder huad Prætext det och were
maa Prætendere eller hafue nogen Frihed udj forschx: paabudne Schatter,
uden de som her udj ere Indførdte, som offuen bemelt, Biudendis och befahlendis,
Vore befallingsmend, Fougder Och huem som heldst paa Vore Vegne nogen befalling
hafuer, at de saaledis som forschrefuet staar, Schatten til forschx:ne Terminer
Rigtigen IndKreffuer, Och paa behørige Steder uden nogen eftterladende
Restands Rigtigen leffuerer, Saa och strax forferdiger Och inden Maaneds forløb
fra dette woris brefs Dato udj Voris SchattKammer indsender Rigtig Extract paa
huad aff forschx: Schatter Och Oppebørseller huer for Sig fuldKommen
bedrager, Och Gienparten deraf paa Vort Slott Agershus At leffuere: Thagendis
derudj ingen forsømmelse saafrembt de ej til Voris *Voris der udj machtpaaliggende
tiennestes befordring wille suare, Huor eftter de sig Vnderdanigst haffuer at
Rette, Giffued paa Voris Kongl/ig Residentz udj Kiøbenhafn d/en - 8 Martj
1671
Vnder Wort Zignet Christian
Richtig Copie eftter Originalen Kiendis. Peder Hansen.
Høyædle och Welbaarne Her viceCanceler.
Efttersom Jeg med denne Post haffuer Bekommet Hans Excellens Her Stadtholder
Gyldenlews Schriffuelse saa som Suar paa min foregaaende: Angaaende huorledis
med Rytterdahlerschattens forschaansel schal forholdis Nemblig, At welbem/el/te
Hans Excellens eftter mit forslaug erAchter, At Almuen fra dend Kongl/ige benaadings
Dato schal derfor were forschaanet, som Kand regnis for dend halffue deel eller
2de Terminer, saa At de udgiffuer for nerwerende Aar dend halffue Rytterdaler
Och for dend Anden halfue at were forschaanet, Huilchet 1671: 16b
Jeg til Eftterretning hans Excellens will Forstendige, Huorwed At det dermed
Saaledis Hos hannem kand forholdis Huorwed ingen Confusion forAarsagis, Thj
det och saaledis offuer Alt worder beordret, Belangende Kongl/ig May/estet/s
Anpart Tiender, da siunis Welbemelte Hans Excellentz best, At dend om mueligt
bleff Soldt och giort udj penge Och samme penge parat At holde saa naar derom
Anfordring Giøris de da strax Kand beKommis, Mens efttersom En deel adtschillige
steder sig til Forpachtning haffuer Angiffued, Huilchet Jeg til SchattCammerit
Allerreede hafuer nedsent, mens Endnu intet derpaa bekommit Suar, Skriffuer
derfor nu med denne Post igien, huorledis dermed Eigentlig schal forholdis dermed
enten forpachtningen paa Høystbemelte hans Ko/nglig Ma/yeste/ts tiender,
til de som sig der til Angiffuer, schee schal eller och Kongl/ig Ma/yeste/ts
Fogder uden Vnderscheed, schal dend Annamme, Och Giøre udj penge det
dyreste mueligt, saa snart Jeg der paa beKommer suar schal, det blifue Notificerit,
Imidlertid wille Hans Excellentz Giøre dend Anstalt, At Tienden offuer
Alt rigtig worder Angiffuen och Schreffuen, mens med des Ydelse Och Leffuerandtz
endnu nogen Kort Tid opholde, Angaaende Kierchernis Tiender, da er welbemelte
Hans Excellentz meening derom med denne post, At dend bleff til de høystbydende
Forpachtet, Och dersom ingen anden sig giffuer, da Fogderne dem i forpagtning
at beholde, Mens Eftterdj hans Excellentz Gyldenlew udj sit forrige hafuer meldet,
at des Forwalting schal staa wnder Stigtschriffuerens oppebørsel, imod
nøyachtig Caution, huor om alle Stigtschriffuerne order er worden tilstillet,
da Erachter Jeg Thienligst at det dermed Forbliffuer, efttersom ej fornemmis
nogen Sig til des Forpachtning at Angiffue, hermed befahler Jeg hannem dend
Høyeste Forbliffuendis.
Christiania d/end 29 October 1670
Hans Excelentz Her viceCancelers Tiennistuilligste Broder och Tienner Offue
Juel. 1671: 17
Christianus Quintus etc:
Wor Naade tilforn, Woris Allernaadigste Willie och befaling er, At du med forderligste
schee Kand, den Anstalt giører at alle de som Woris Tiender udj Wort
Rige \Norge/ agter at forpagte sig eftter Lejligheden i Woris Kiøbsteder,
Christiania, Bergen, och Trundhiemb til førstKommendis St: Hansdag indstille
huor da bemelte Tiender i Amptmandens Neruerelse schal til de meestbiudende
imod Nøyagtig Caution forpagtis, dog haffuer du tilforne paa behørige
steder for Allmuen tilbørligen at lade forKynde, at huis nogle aff it
huer Sogens bønder wille staa for tienden af deris egit Sogn och derfor
schaffe nøyagtig Caution de da til bestembte thid udj en af bemelte Kiøbsteder
deris Fuldmegtige frembsende, Huilche paa det Sogns Veigne huorfra de Vdschichede
ere, fremfor nogen anden som iche høyere bydendis Worder tienderne efttersom
før er meldt i forpagtning nyde schal.
Herforuden haffuer du Iligemaader paa behørige steder at lade publicere
At alle och enhuer, som Woris V-uise IndKombster i Mehrbemelte Wort Rige Norge
agter at forpagte sig med allerforderligste til en af offuenbemelte Trende Kiøbsteder
begiffuer huor da til de meestbydende eftter forschx/ne Wilkor samme Indkomster
paa trej Aars tid af dend Steds Amptmand, huor de i saa maader møder
forpagtis schall,
Och siden af desen Forretning, tuende rigtige Gienparter tagis, af huilche den
Eene hid ned i Woris SkattCammer schal indlefueris, och den anden til Niels
Toller viceLaugmand i Wor Kiøbsted Tonsberg, som samme forpagtnings penge
paa Ht: (Hr:) Villiam Dauidsens Veigne, indtil hand for sin hos os hafuende
fordring tilbørligen der af Worder afbetalt er befuldmegtiget at opberge,
forschichis,
Dog at Herhoes iagttages, at de som saadanne Woris V-uise Indkomster forpagter,
iche nyder Vnder saadan Forpagtening førstebøxler eller TredieAarstage,
Mens Alleene ald V-uise Sagefald, Som i Leye-
1671: 17b
Maals, Slagsmaals, och DrabsSager, sig Kand hende at tildrage, och ellers at
ingen hemmelig afftiegning scheer, Mens Alting til tinge eftter loulige forhuerffuede
Domme at forrettis, Och paa det Justitien formedelst bemelte Forpagtninger iche
schal forhindris, mens hafue sit Vbehindret Løb, Da maa Forpagterne Misdedere
Wel lade anholde, Mens Fougderne med deris Exsecution eftter Louglige domme
och med farth (farte) fortfahre, och for processens sampt Exsecutionens beKostninger
giøre sig betalt af de schyldiges Middeler, saafrembt nogit hoes eller
eftter dennem findis. Huis iche, da forpagterne dertil at giøre Vdleg,
Huilchet dennem igien siden i deris Forpagtning schal gotgiøris dereftter
du dig Allerunderd/anigst hafuer at rette.
Skreffuit paa Wort Slot Kiøbenhafn dend 8 February 1671. Vnder Wort Zignet
Christian
Rigtig Copie af dend hiidsendte. Testerer
Peder Hansen
Christianus Quintus
Giøre Witterligt, at efttersom os Allerunderdanigst er berettet, at naar
nogen aff Voris udschreffne Soldatter sig med Leyermaal forsee, de ey Alleeniste
maa staa aabenbare Schriftt, men end och der foruden bøde med Penge,
saa de der udoffuer tiit geraader udj Armod och ruin, da Ville Wj af Kongl/ig
Naade och sær betenkning hafue de gemeene och VnderOfficererne under LandMilitien
udj Norge forschaanede for den Sædwanlige aabenbare Skriftte och LeyermaalsBøder,
Dog saa at de som sig med Leyermaal forsee, schulle eftter Offuersternis Kiendelse
første gang med otte dags Jern, anden gang paa Legemet Straffes, Men
dersom de sig fleere gange forsee, da Straffen at Sqærpes (skjerpes).
Worder det och befunden, at nogen paatager sig schylden for en anden, da det
at straffis paa Liffuet,
Dog tillade wj hermed Allernaad/igst Voris nu udj Norge Commanderede General
och Stadtholder Her
1671: 18
Vlrich Friderich Gyldenlew, der udj eftter Personernis och Gierningens beschaffenhed
med Altingst at moderere, och lempe, Huad OffuerOfficererne angaar, som sig
med Leyermaal forsee, schulle de derfor miste en maanets Gage, som udj en sær
Cassa sammelt schal beuares, och til de Fattige och anden Gudelige Brug uddeelis
och anVendis. Huoreftter en huer VedKommende til Videre Anordning sig haffuer
at rette.
Giffuet paa Wort Slott Kiøbenhaffn dend 3 Janvary, Anno 1671.
Vnder Vort Zignet. Christian.
Rigtig Copie Testerer.
Offue Juel.
Richtig Copie aff dend hid opsendte Videmerte trygte Copie, Som Kongl/ig May/este/ts
Foget offuer Nordhorlehm Peder Andersen hafuer paa behørige steder udj
Hans Anbetroede Fogderie til alle Vedkommendis Eftterretning at lade publicere.
Herhoes (/:) efttersom endnu med huer Post fra Kiøbenhafn scharpe Erindringer
och Anfordringer giøris om de Resterende Schattepenge heraff Amptet,
som til Kongl/ig May/este/ts Høy Magtpaaliggende Tienneste assignerit
er :/ adwaris och paamindis hand endnu igien hermed alworligen, huis aff de
Naadigst paabudene och forfaldne Contributioner Vdj hans Fogderie Resterer,
Straxen at Søge och indforschaffe, Anseeit ingen lenger Ophold derudj
Kand haffuis, Hannem hermed Gudtroligen Befalet.
Actum Bergenhus dend 7 February Anno 1671. Vdj Hans Excellentz Her Cancelers
Frauerelse befuldmegtige,
Peder Hansen.
HøyÆdle och Welbaarne Her viceCanceler.
Efttersom Hans Excellentz: dend 27 Janvary sidst forleden bleff tilsend rigtig
Copie aff Hans Excellentz Welbbr: Her Stadtholder Guldenløus Missive,
Angaaende det V-uisse som Hr: Villiam Davidsøn offuer ald Norge er Assignerit,
med derhoes min paa Hans Ko/nglig Ma/yeste/ts min Allernaadigste Herris och
Kongis Weigne udstedde order, at den for 1670 Forfalden sigt och sagefald, V-feilbahr
til Hr: Niels Toller Tilbørligen Quitering schulle betallis, Mens som
ieg V-gierne fornemmer at sligt indtit (intet) ehr eftterkommit, Thj Vil ieg
endnu
1671: 18b
Haffue Her viceCanceler Wenligen Ombedet, at hand Aluorligen tilholder sine
WnderHaffuende fougder, at de uden Videre forhaal straxens her udj Christiania
til welbemelte, Hr: Toller samme sigt och sagefald erLegger och betaller, saafrembt
de iche for des eftterladenhed Vil indstaa och suare, Befahlende hannem den
Høyeste, Forbliffuer.
Christiania, dend 7 Aprilij 1670.
Hans Excellentz Her viceCancelers
Tiennistuilligste Broder och Tienner.
Offue Juel.
Rigtig Copie aff Hanns Excellentz Her viceStadtholders Missiue til mig, Huis
Indhold Kongl/ig May/este/ts Foget ofuer Nordhords Fogderie Peder Andersen med
Sigt och Sagefalds forderligste Erleggelse sig hafuer eftterrettelig at forholde,
saa som hand agter at tilsuare Bergenhuus dend 18 Aprilis Anno 1671.
Johan Friderich Marschalch.
Kiere Peder Andersen.
Efttersom Jeg haffuer bekommit Breff fra hans Exccelentz Her Stadtholder Gyldenløw,
Huor \af/ fornemmis, at det forslag med den Geworben Guarnisons anrettelse gaar
for sig, och med det aller første er Hid foruenttendis, och bliffuer
stillet udj Werch, Saa Allmuen eftter deris wnderd/anigste begiering da beholder
deris dreng hiemme hos dem Selff, Och bliffuer frj for Arbeid och Wacht, Och
efttersom samme udloffuede Tho Rixdlr: eftter hans Excellentz Hr: Stadtholders
Anordning schal udgiffuis i fire Terminer, Nemblig Paasche, Johannis Michalis
och Juel, och der nu befahllis at den Første Termin forderligen til Samme
Geworben Guarnissons Vnderholdning schal indkreffuis, at der schulle iche bliffue
Mangel och brech for Vnderholding.
Derforre Wille I strax saadant Almuen foredrage, och dend første Termin
indfordre, at dend i det seenist til Pindtzdag førstkommendis her paa
Slottet til mig imod Rigtig Quitering Kand Lefueris. Det schal formoedelig /:
Naar dette Kommer i schich :/ Vere Almuen til merchelig (merkbar?) forlettelse
i adschilligt, som de Hidindtil Hafuer Verit besuerget met, derfore wille i
(de/almuen?) Driffue herpaa med Flid, samme første Termin at bringe til
Weye, paa det, at dette Welmeente Werch, for Almuen 1671: 19
iche schulle for den schyld forhindris,
Eder Gud Befalet, Bergenhuus dend 12 Aprilj 1671. Johan Friderich Marschalch
Anno 1671 den 3 Julj holtis LedingsTing paa FrechKou i Herløe Schibred Neruerende Ko/nglig Ma/yestets foget Peder Andersen, BundeLensmand Ole Landtzuig Knud Dale Mogens Tuett, Steffen Tuett, Ole FrechKou Anders Aasbøe Och en deel af be/mel/te Schibreds Almue som Ting søgte,
Eftter Ko/nglig Ma/yestets Tolder i Bergen Peder Pedersens begiering blef for
Retten forKyndt, eftterschrefne Schiøde, Vi Vnderschrefne Dinus Jacobsen
med min Hustru Maren Andersdatter, och Niels Christensen med min Hustru Maren
Andersdatter Rette Arfuinger eftter Anders Johansen paa Igden (Iden) och Karen
Jensdatter Kiendis och hermed for alle witterligtgiør at hafue Solt och
afhent, saasom wi formedelst dette brefs Kraftt, Selger Schiøder, och
afhender fra os woris Arfuinger och eftterKommere Til Ko/nglig Ma/yestets Tolder
udj Bergen, Erlig welacht och Velfornehme Mand Peder Pedersen hans Kiere Hustrue
Erlig dydefulde och Gudfrychtig Matrone Else Hansdatter och deris børn,
Arfuinger och eftterKommere
en gaard udj Nordhorlehns fogderi udj Herløe Schibrede beliggende Kaldit
Iden som schylder Aarlig smør 1 1/2 Løb malt 1 tønne Huilchen
forschrefne gaard Iden med tilliggende Øer Lotter och Lunder, Ager, Eng,
SKou, och march fischeVand och Fægang fra fieldtz til fiere Sambt alt
huis (det som) der tilhører och af Arrilds tid tilliget hafuer Vel ermeldte
Peder Pedersen och hans Kiere Hustrue Else Hansdatter nu strax hafuer at tiltrede
som til deris Rette Odel och Eyendomb af os och woris eftterKommere V-paaAnchit
udj alle maade.
Efttersom wi derfore hafuer beKommit fyldist betaling och goed fornøyelse
for alt huis (det som) udj Voris Kiøb Kommen er, mindste penge med meste
sampt SKøtningsørre
Thj beplichter wi os woris Arfuinger och eftterKommere at fri Hiemble och fuldKommelig
tilstaa mer welermelte Peder Pedersen Hans Hustrue Else Hansdatter deris børn
och eftterKommere ofuenbemelte Gaard Iden for allis tiltale och der udinden
Holde dem Samptlig schadesløs udj alle maade.
Dis Til Witterlighed hafuer wi dette Vnderschrefuit, och med woris Salig Faders
Zignet forseiglit, sampt wenlig Ombedet de Dannemend Kongl/ig Ma/yeste/ts Tolder
Friderich Kohlmand och Ko/nglig Ma/yestets Byefougit Lauritz Sørensen
med os til Witterlighed at Ville forseigle och Vnderschrifue. Bergen den 15
May Anno 1671.
Ofuerwerende och til Witterlighed. Paa min och min Niels Christensens Friderich
Kohlmannd. Høstruis Wegne. Boemerche.
Lauritz Sørensen. Dinus Jacobsen
____ Egen Haand.
| |
| |
1671: 19b
Anno 1671 den 4 Julij holtis LedingsTing paa Allenfit Tingstue I Allenfit Schibred,
Neruerende Ko/nglig Ma/yestets foeget Peder Andersen, Laurs Mundal Lensmand,
Willem Tuett Arne Ryland Niels Tuett, Knud Totland Anders Selleuold Brynild
Quamme Hans Fosse, Hans Eicheland Arne Quamme Magne Møcheltun Gudmund
(Aasse) Lars Aasse Michel Fosse, Laugrettismend och en deel af for/schrefn/e
Schibreds Almue.
Da blef forKyndt eftterschrefne woris Allernaadigste ArfueKonge och Herris Allernaadigste
Forordninger som følger. Christianus Quintus.
Wor Naade tilforn, Efttersom imod forhaabning fornemmis En stor Restantz wdj
wort Rige Norge, at Vere af de forhengaaende tuende første Naadigste
paabudene princessinstyrer som Endnu iche er indKommen til de Rette forfaldne
Terminer, Eftter derom Vdgangne Forordningers wduisning saauelsom Endnu dend
største part af de Femb och Tredue Tusinde Rdr: som til Siøestattens
(sjøstatens?) fornødenhed Anno 1665 af princessinstyr Middeler
Er blefuen forstragt och Endnu iche er worden Refunderit Endog der paa er gifuen
Assignationer Vdj de Skatter som Siøestatten ellers paa de tider hafuer
haftt, och Vdj forschr/ef/ne Aar forfalden Var at schulle Vdgifuis, eftter dend
befahling som til dig dend 27 Febru/ary Vdj Samme Aar 1665 Er Vdgangen dends
widere Wduisning. Saa Er woris Allernaadigste Villie och befaling, at du med
største flid os Vden ophold straxen aduarer de VedKommende at de Vden
forsømmelse dennem med Samme Restandtzer indstiller och desen Richtighed
strax paa woris SkatCammer med Regenschab forClarer Vnder deris bestillings
fortabelse och Videre tiltale for deris forsømmelse,
och efttersom de 3 Terminer af dend sidste forleden Naad/igste paabudne princessindestyr
allerede Ere forfalden och dend fierde Termin nu flux tilstunder, Da er Iligemaade
Voris Allernaad/igste willie Och befaling at du alle och enhuer som VedKommer
Aluorligen befahler och tilholder at de dermed wdj Rette tide til huer Termin
ere ferdige och dend Strax til Voris stigtAmbtschr/if/ue (stiftamtsskriver)
paa Aggershus Lefuerer tillige med Rigtig Extract och forteignelse ofuer huis
(de som) til enhuer Termin er eller bør fra huer sted at indKomme och
Lefueris paa det wi altid derom Kand hafue dis bedre Richtighed, Huor eftter
alle och enhuer VedKommende sig hafuer at Rette, och for ald schade tage sig
Ware som forschrefuet staar Om forsømmelse Hos nogen befindis. Schrefuit
paa woris [Kongl/ig] Residentz Vdj Kiøbenhafn dend 20 May
1671: 20
Anno 1671.
Vnder wort Zignett. Christian.
Richtig Copie Testerer.
Ofue Juell.
Richtig Copie eftter den af hans Excelentz her viceStadtholder Ofue Juell mig
tilsente fidemerede Copie af Ko/nglig Ma/yestets Allernaadigste bref och befaling
huis indhold Kongl/ig Ma/yestets Foeget Peder Andersen Sig hafuer eftterretlig
forholde och iche Alleene straxen Erchlere, och mig tilKiendegifue, om \hand/
noget af hans Anbetroede Fogderie paa de førige Naad/igste paabudne princessinStyrer
resterer, och huor meget hand paa den itzige hafuer erlagt, Mens end och Straxen
uden widere forhael desen Restantz paa tilbørlige steder erlegger och
Clarerer, saafrembt hand iche Straffen som Kongl/ig Ma/yeste/ts Bref Ommelder
wille were formoedendis, Bergenhuus den 29 Juny Anno 1671.
Johan Friderich Marschalch.
Christianus Quintus.
Giøre Alle Witterligt, at efttersom wj Kommer udj Erfaring At Emdeel
woris Vndersaatter Her i Vore Riger och Lande deris schibe til Fremmede schal
afhende, Huor udofuer Mangel {foraarsagis, da wille wi} af Schibberum i Voris
Riger och Lande i Fremtiden maatte forAarsagis, Da wille wi til at forKomme
den Merchelig schade, som sligt i Lengden wilde med sig førre, Aluorligen
forbyder, at aldeelis ingen schibe store eller smaa som Her i Vore Riger och
Lande bygde ere, eller her eftter bygt Vorder Skulle til Nogen fremmet, som
iche Vndersaatter i Vore Riger och Lande er, Selgis eller afhendis førend
de i bemelte Vore Riger och Lande Haffuer Værit brugt udj Thj (10) fulde
Aars tid.
Skulle och nogen schiche store eller smaa, til fremmende mod dette Voris forbud
Være solt, och iche allereede af woris Riger, Førstendomme och
Lande udført Wære, Da schal de Achtis som W-solt, Och Kiøbet
af aldeelis ingen Værd til nogen schibenis afhendelse och udførsel
at Være, Huo (den som) Her imod handler, hand Straffis paa Tho, Trej eller
Fire Tusinde Rixdaler eftter schibets stoerhed, Foruden Confiscation af det
Skib, som imod dette Voris Forbud afhend eller udført Worder,
Och schal Voris Ambtmend, Borgemester och Raad udj Voris Kiøbsteder der
paa Flittig acht hafue, som de det agter at Ville Forsuare Huor eftter alle
och enhuer wedKommende sig Hafuer at Rette och for schade at tage ware.
Gifuet paa Vort Slott Kiøbenhafn den 2 Juny Anno 1671. Wnder Wort Zignet.
Christian.
1671: 20b
Richtig Copie af Kongl/ig Ma/yestets trøgt forbud, Huilchet Ko/nglig
Ma/yestets Foget i Nordhorlehn Peder Andersen paa alle behørige steder
udj hans Anbetroede Foderie (Fogderie) til alle VedKommendes Eftterretning hafuer
at lade publicere, och der ofuer at holde som Vedbør, Och hand Agter
at forsuare,
Bergenhuus d/en 29 Juny Anno 1671.
Johan Friderich Marschalch.
Oluf Lille Oxse Kom for Retten och lod besegle och forKynde It gafuebreff her
nu paa Tingstuffuen schrefuet, formellende at hand hafuer gifuet hans Slegfreddatter
(Norsk Hist. Leksikon: Slegfredborn = born av ein mann og hans kvinne i sambuarskap)
Gurj Olsdatter Tiende och fierdingsgafue eftter Lougen A: B: 22 Cap/itels tilladelse,
som hun eftter hans døed af ald hans goedtz och formue maa Niude och
forud beKomme, eftter at ald Louglig bortschyldig gield affbetalt er.
Johannis Fosse och Tomas Sletten formedelst adferd Imoed huer andre, och at
Johanis af Tomas were støtt i sit ansigt da hand \schulle/ holtt hannem
Wand for at Wasche sig i sit ansigt,
tilKient at bøede til Ko/nglig Ma/yestet huer 1 March Sølff.
1671 den 5 July holtis LedingsTing paa Radøe Tingstue i Radøe Schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/yestets foget Peder Andersen, Lensmand Ole Wetaas, Lasse Hougeland Steffen Sæbøe Mogens Hoele, Johans Helleland Niels Olsuold Østen FieldsEnde Mogens Ydstebøe Ole Huidsteen Ole Soltuett Jens Soelem Ole ibm: (Soelem) Och en deel af Almuen samme steds. Da blef Publicerit Høystbemelte Tuende Kongelige Forordninger som tilforn Indført,
Anno 1671 den 6 July holtis LedingsTing paa Lyren Tingstue i Lindaas Schibred,
Neruerende Ko/nglig Ma/yestets foget Peder Andersen, Ifr Fammestad Lensmand
Christian Mogensløb Gudmund Qualuog, Knud Schouge Ifr Løfaas,
Erich Aaraas, Hans Qualuog, Mogens Synneuog, Omund Hunduen Rasmus Qualuog, Ifr
Wig, Johans Houge Mogens Maraas Laugrettismend och en deel af Almuen samme steds,
Da blef Publicerit Ko/nglig Ma/yestets Allernaadigste Forordninger, som tilforne
Indført,
1671: 21
Her Lyche Hanssen steffnt Magne Michelsen Settere formedelst hand iche hafuer
betalt hannem {Leye} Landschylden aff hans gaard Settere Tilsammen 3 Rdr 2 March.
Magne møtte beKiende for Retten at hand er schyldig her Lyche Landschylden
af hans paaboende gaard for Anno 1670 som er af 1 pund 6 March Smør och
af 1/2 Mele Malt och 1/2 Mele Korn, saa hand gandsche ingen Landschyld har betalt
hannem for 1670
Magne beKiende och at hand er schyldig It Aars Trediebøxsel, som schulle
werit betalt forgangen Aar, efttersom dend da war forfalden, beKiende och at
hand er schyldig noget paa Landschylden for 1669,
Her Lychis fuldmegtig Eschede Domb i Sagen om Magne iche burde hafue hans gaard
eftter Lougen forbrut, eftterdj hand iche hafr betalt hans Landschyld och TredieTage
som Lougen tilholder,
Afsagt eftterdj for/schrefn/e Magne Michelsen iche hafuer betalt Landschyld
och Trediebøxsel af hans paaboende gaard eftter Lougen, Thj bør
hand eftter Lougen L: L: B: 1 Cap/itel at hafue gaarden forbrut, och alligeuel
at betale samme Resterende Rettighed.
Magne for Retten afsoenet met Foegden at schal gifue hannem til førstKommende
høst Tou Rixdaler, formedelst dend Smalle som hand for Retten har beKient
at hand staal fra Synneue Wiche.
Anno 1671 den 7 Julj betientis Retten paa Risse (Risa) i Lindaas schib/rede
af Knud Schouge, Hans Qualuog Ifr Løfaas Omund Hunduen Ifuer Wig
Her Tomas Gilbertsen Indlagde en Slodtzstefning ofuer Her Peder Finde formedelst
hand tilholder sig at were Ejere til Risse, enddog den schal were hannem af
Søren Sørensen pantsat, eftter steffningens widere Indhold Derhoes
Indlagde hand och Sørensens til hannem Vdgifne pantebreff som blef lest.
Her Imoed paa her Peder Findis wegne møtte [Ifr] Fammestad Lensmand och
i Rette lagde Søren Sørensens och hans Høstrue 1671: 21b
S/alig Maren Paaschis med fleeris til hannem Vdgifne Kiøbebreff, sampt
en Borgemester och Raads domb 1666 gangen Imellem Søren Sørensen
paa hans Høstruis wegne paa dend ene och Henrich Nitter Michel Giebelsen(?)
och medinteresserede paa den anden side, Anlangende huis (det) Odelsgoedtz som
S/alig Christen och Niels Paasche, Sørensens Høstruis brødre
har eftterlatt Huilchet hinde Arfueligen at tilKomme, tildømbt er. Indlagdis
och en Offuerschaaren Casserit pantebreff af S/alig Niels Olsen Sand til Her
Peder Finde paa 50 Rdr, Huor paa Maren Paasche har Teignit at Her Peder Finde
har fornøyet hende 2 faar och 7 March Smør i Risse, och at hannem
der paa schal gifuis Kiøbebreff Vnder hendis och formynders Jan Sandersens
Haand naar begieris.
Her Tomas formeente at hannem 1 løb Smør 1 faar i Risse bør
følge eftter hans pantebreff som Til Tinge louglig publ/icerit er, førend
Her Peder Findis Kiøbebreff, Och Her Peder derforuden hannem for paaførte
OmbKostning at indstaa.
Eftter tilspørgelse Erchlerede parterne at de iche hafde meere i Sagen
at fremblegge,
Sagen i betenchning optagen, och igien at foretagis enten paa Aasteden, Tingstuen
eller Raadstuen, huor parterne sielff wille were med tilfrids.
Anno 1671 den 8 Julj holtis LedingsTing paa Halsuig i Gulen Schibred Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz foeget Peder Andersen, Claus Molde Lensmand Aslach Steene,
Jetmund Eide, Erich Risnes Mogens Westeuig, Joen Kiellinguold Østen Houge,
Joen Knaruig Otte Birchenes Johans Høeuig Jacob Opdal Ole Nappen Peder
Rørtuet Laugrettismend och endeel af for/schrefn/e Schibreds Almue.
Da blef Publicerit hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaadigste Anordninger tilforne
Indført. Niels Myre steffnt Johans Berge formedelst hand Vden Aarsage
slaget och ofuerfaldet hannem, Ryschet hannem i haaret och slaget hannem met
Neffuen i Ansigtet,
Johans Møtte beKiende at hand Tog Niels i Haaret, Haluor Berge proffuet
at Niels Raabte om hielp, da sprang hand op paa Taget paa Nøstet och
saa Johans haffde Niels i haaret och bløede Niels i Ansigtet, saa blef
de adschilt, Da [blef] Johans derfore tildømbt at bøede til hans
Ko/nglig Ma/yestet 1/2 Rix[dale]r.
1671: 22
Dend Sag emellem Anne Sande och Karj Josepsdatter bleff nu foretaget, och møtte
for/schrefn/e parter i Rette Imoed huer andre,
Karj benegtet sig i denne Sag at were gandsche frj och Wschyldig.
Anne sagde at hun iche hafde noget Karj beschyldingen med at offuerbeuisse.
Afsagt eftterdj ingen beuisning i Sagen er frembtKommen som Kand førstaais
at Karj Josepsdater befindis at haffue føed barnet som Anne hende for
beschylt,
Anne har och for Retten beKient at det war 8 Aar siden hun laa for hende i barsel
Seng. Tuert Imoed befindis at det er wed 15 á 16 Aars tid siden at barnet
blef føed,
Tilmed hafuer hun paa Arfueschiftte eftter hendis S/alige Mands døed
angifuet barnet for hendis Egte barn, met widere som i Sagen er at Agte,
Thj bør for/schrefn/e Karj Josepsdater for be/mel/te Ane Sandis beschylding
frj at were, Och huis tiltale til Ane formeenis, at stande Aaben.
1671 den 10 Julj holtis LedingsTing paa Eide i Echanger schibred Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Anders/en. Mogens Essem lens/mand Siur Ascheland Lars Hølleland Ifr Hindenes Anders ibm: (Hindenes) Jacob Dyrdal Børge Jordal Ole Øffreaas Laugrettismend och en deel af for/schrefn/e Schibreds Almue. Da bleff Publicerit Ko/nglig Ma/yestetz Allernaadigste forordninger her tilforne Indført.
Inger Olsdater Røe Kom for Retten eftter førige opsettelse i
Retten fremb Eschet Magne Olsen Røe til at offuerbeuise hende, at hand
har haftt Legemblig Omgiengelse och ligget hoes hende. Magne Olsen møtte
och sagde for Retten, at hand eller for/schrefn/e Inger iche sielff wed, saa
oftte som hand har haftt Legemlig Omgiengelse met hende, Thj det er scheed saa
mange gange, sagde om det Kunde schee med goede, da wille hand wel Egte hende,
Magne blef tilspurt huor med hand wille beuise at hafue ligget hoes hende, Huortil
hand sagde at Mogens Nedreaas som nu er døed, saae det i Sengeboen paa
Røe, Och hafde iche flerre Widnisbiurd som har seet det, Wden at S/alig
Mogens Nedreaas sagt det for Anders Nedreaas Ole Øffreaas Lars Nedreaas
Ole Hølleland,
1671: 22b
Anders Nedreaas for Retten beKiende at hand hørde Mogens Nedreaas sagde
at Magne Olsen laa i Sengen hoes Inger Røe, Men om de haffde omgiengelse
tilsammen Wiste hand iche. Ole Øffreaas sagde naar hand bleff steffnt,
wille hand proffue huad hand weed. Sagen til første Ting optaget och
er Magne paalagt til dend tid at i Rette forschaffe alt huis (det som) hand
haffuer sin beschylding med at beuise.
Ole Dyrdal tilKient at bøede til Ko/nglig Ma/yestet formedelst hand ofuerfaldet
Jacob ibm: (Dyrdal) och schuffuet hannem offuer Ende 1/2 March Sølff.
Anno 1671 dend 11 July holtis LedingsTing paa Hoshoffde i Hosanger Schibred
Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen Mogens Mieldstad Lensmand
Torchel Aasem Niels Miøs, Peder Wahre Jørgen Bernes Rasmus Han/n/isTuet
Haluor Blegelj, Ole Hougstuet Magne Lone, Niels Hatland Erich Heldal Lars Øffsthus,
Børge Fotland.
Da blef Publicerit hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaadigste forordninger tilforne
Indført.
1671 den 12 Julj holtis LedingsTing paa Restad i Mielde Schibred Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Lensmanden Niels Rongwed Ole Borge
Knud Hundhammer Laurs Restad Erich ibm: (Restad) Mogens Lofttaas, Ole Watle,
Johans Øffste Mielde Johans Haffren Mogens Øffste Mielde Anders
Riffuenes Niels Braguatten, Fabians Blomb Ole Rongue, Laugrettismend och en
deel af for/schrefn/e Schibreds Almue.
Da bleff Publicerit Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste Tuende Forordninger
her tilforne Indført.
Ole Pedersen Soldat Kom for Retten Klagede offuer hans legmend (legdsmenn)
at ingen af demb wil tage hannem i Tienniste.
Da bleff Mogens LofttAas som beste Mand i legget (legdet) tilKient at tage hannem
i Tieniste fra denne tid och til Aarsdagen nest eftter, Lauritz Røscheland
at tage hannem i Tieneste det andet Aar, och saa den er legsMand i legget frembdeelis
den ene eftter dend anden indtil det gaar Rett omKring, Thj Soldaten iche er
pligtig wed dagetal at gaa emellem legsMendene til tieniste,
Huor Imoed Soldatten bør at beuise sin Hosbond ald huis (den) Tiennist
och lydighed som en Tiennist dreng eller Karl pligtig och schyldig er,
1671: 23
Saa frembt om anderledis befindis hand iche derfor wil straffis som wedbør.
1671 den 13 Julj holtis LedingsTing paa Ytre Arne i Arne schibred Neruerende
Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen Johans Arne lens/mand Halsteen Rødland
Haluor Rombsloe Ole Tuett Mogens Songstad Rasmus Rombsloe Ole Semb Ifr Taquam
Halsteen Blindem, Niels Hetlebach Anders Stanghelle Laugrettismend och en deel
af for/schrefn/e Schibreds Almue. Da blef forKyndt hans Ko/nglig Ma/yestetz
Tuende her tilforne Indførte Allernaadigste Forordninger.
Iligemaade blef Allerunderdanigst Publicerit hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaadigste
Forordning Lydende som følger.
Christianus Quintus.
Giøre alle Witterligt, at wi af Sær Kongl/ig Gunst och Naade, hafuer
Allernaadigst bewilget och Tillat, Saa och nu hermed beuilger och Tillader,
at Voris General Major Henrich Ruse och hans factorer och fuldmegtige maa udj
Vort Rige Norge paa Sexs Aars tid fra nestKommende Sti: Hansdag, udj Neruerende
Aar 1671 at beregne nyde och hafue ForKiøbet paa alle Spirer och Master
fra fire til Sexten palmer (Norsk Hist. Leksikon: Palme = mål for omkrins
av tømmer og anna rundlast. 1 palme = ca. 8 2/3 cm), undertagit huis
(det som) tilforne forbudet er, eller til Voris Flodis Fornødenhed behøfuis
Kunde och maa hand sielf eller wed sin fuldmegtiger Samme Master Alleene lade
Kiøbe och Vdføre, dog med Saadan schiel och WilKaar, at hand eller
hans fuldmegtige Altid, Wed Ladestederne ere tilstede, och af undersaatterne
huis (det som) de j saa maade hafuer Selge, Sig tilforhandle, paa det de ej
der med schulle were forliggen (forlegen?) och Commercierne der ofuer Cessere.
Disligeste och at de for Reede penge och ingen anden wahre eftter ret Marchetz
gang eller Saa som Wndersaatterne hellers bemelte Master och Spirer til fremmede
eller andre forhandle pleye, eller Kunde dennem bemelte Master och Spirer afKiøbe,
och woris Sæduanlige Told och Tiende der af tilbørligen Erlegger.
Derforuden schal for/schref/ne Hendrich Ruse och hans Arfuinger Vere forplichtet
Itt godt nyt schib paa HaltredsindsTiufue Stycher (Norsk Hist. Leksikon: Stykke
- i dette tilfelle av det tyske Stück = skyts, kanon) sig at forschaffe
til Slig Masters och Spirers udførsel och holde til Voris Tieniste, eftter
hans til Voris Stadtholder Vdj Wort Rige Norge Os Elschelig H/e/r Vlrich Friderich
Gyldenlew Allerunderdanigst udgifne Reversis Widere Indhold
1671: 23b
Och helles eftter egen erbydelse af Woris Regiment de Marine for billig Løn
saa mange folch paa Samme Schib at bruge, som der til Kand behøfuis,
Dersom och nogen betreffis at handle Witterligen imod denne Octroy (Norsk Hist.
Leksikon: Oktroi = kontrakt mellom staten og eit privat selskap. Bevilling,
privilegium), Da schal de hafue Schib och goeds forbrut som saadanne Master
och Spirer imod forbud indehafuer, och der foruden med anden WilKaalig straf
Ansees,
Forbydendis alle och enhuer herimod efttersom forschrefuit staar, at hindre
eller i nogen maade Forfang at giøre, Vnder Wor Hyldest och Naade Gifuet
paa Wort Slott Kiøbenhafn dend 5 Aprilis Anno 1671. Wnder Wort Zignet.
(L.S.)
Christian.
Richtig Copie af det mig fra hans Exclentz Hr: viceStadtholder Ofue Juel tilSendt,
Som Kongl/ig May/este/tz foget Peder Andersen paa alle behørige steder
udj hans anbetroede Foderie (Fogderie) til alle WedKommendis Eftterretning hafuer
at lade læse och forKynde och der ofuer at holde som hand agter at Ansuare.
Bergenhus dend 8 July Anno 1671. Johan Friderich Marschalch.
Anno 1671 den 14 Julj holtis LedingsTing paa Hop i Schiold schibred Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Lensmanden Peder Smøraas, Ole Sandal Lars Nordaas Gieble Steen Ole Hop Lasse Nordaas Ole Eide Michel Bircheland Ole Lund Erich Borge Mogens Sandal Niels Dingeland Laugrettismend Och en deel af Almuen sammesteds. Da blef Publicerit hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste Forordninger her tilforn Indført.
Anno 1671 den 15 July LedingsTing paa Schouge Tingstue i Sartor Schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foeget Peder Andersen Ole Echerhofde Lensmand Peder Echerhofde Jacob Hammersland Willem Børnes, Ole Waage, Michel Agatnes Vincentz Sele, Lars Schage Peder Bache Tomas Børnes, Laugrettismend och en deel af Almuen sammesteds,
Da bleff Publicerit Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste Trende Forordninger her tilforn Indført,
1671: 24
Anno 1671 den 5 Aug/ustij paa Bergen Raadstue bleff Retten betient aff Johans
Eichaas Lensmand Peder Smøraas Knud Brueraas Ole Totland Niels Dingeland
Ole Heldal Christoffer Hambre Arne Totland Niels Natland Mogens Liusuold Knud
Mitgaard Anders Øffstegaard Lasse Smøraas Laugrettismend, Neruerende
W: W: Her Laugmand Jens Toller.
Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersens fuldmegtig Christen Knudsen for Retten
lod frembføre en Landstryger och fange Peder Christoffersen som for Retten
beKiende at were føed i Haranger paa Nøstflød (Naustflåt
i Kinsarvik sk.r.), och for 6 Aar siden blef hand Kagstrøgen her i Byen
formedelst hand dend tid hafde net werit och staal 9 Rdr fra Anders RagnildsTuett
paa LiuseClosters goedtz och derforuden for samme Tiufuerj da tildømbt
at Rømme,
Och siden faarit omKring her i Lehnit och i Staffuanger Lehn och staal hand,
och Christen Nottuet och Christoffer Christoffersen som nu er i fengsel paa
Slottet, noget Madwahre 1 blaa (og) 1 Røe Vlden schiort (ullskjorte?/ullskjørt?)
1 par boxer af graa Klede och 1 Trøye 1 grøn schiørt 1
Suart stach och 1 Trøye, noget Tobach och Tuende Sengequitler fra en
Mand paa RaabEid, och wiste iche Rettere end Manden heder Siur (RaabEid).
Siden Reiste de derfra oxh staal en baad i Høxfiord som de nu har met
sig her i Byen och bleff tagen fangen paa. Dereftter Reigste de her i Lehnit
och hand tillige met Christen Nøttuet staal saa forgangen Høst
paa MoldeKleff her strax wed Bergen 30 Rdr i Reede penge 3 Sølffscheer
2 \tin/ SmørKander noget Smør och Ost, 1 Quitel 1 Sølff
Signet 2 Smaa stycher Wamel (vadmel),
Til samme begangen Tiufuerj paa MoldeKleff sagde hand at Christen Nøttuet
gaff Anleding, som Kiende Manden och lejligheden, sagde at de staal ydermeere
paa MoldeKleff 1 lagen 1 degen (kårde) 1 øx 1 foerit Hue, och er
for/schrefn/e Signet øxen och Huen tilstede,
Niels MoldeKleff som for/schrefn/e 30 Rdr och goetz som foresigis Er staalet
fra, møtte nu for Retten och med Klagemaal tilKiendegaff, at fo/rschrefn/e
goedtz bleff ha/nnem frastaalen, och wiste iche Rettere end at det war 100 Rdr
i Reede penge som de hannem frastaal.
Siden staal hand Tillige med Christen Nøttuet paa en gaard i Sundhor
Lehn som hand iche wed Naffn paa, 3 KaaberKedeler huer 1/2 t/ønne stoer
1 par Klede Kleder som er her tilstede, 1 Postejpande af Kaaber, och Solte Kedelerne
[och panden] her i Bergen \til/ Tr...(?)
1671: 24b
Kaaberslager for 9 Rdr, panden Arbeidet hand op. Siden war hand fo/rschrefn/e
Christen och Christoffer Christoffersen alle Trej i Selschab tilsammen och staal
fra en Mand Sønden for Santor(?) 1 lidet Sølffstøb 2 Sølffscheer
1 SølffRing 1 borddug.
Saa Reigste de alle Trej tillige til Sundmør udj Honningsuog och staal
1 liden SølffKande paa Strand 6 Sølffscheer 5 á 6 Rdr i
penge och 1 lidet styche Smør, och wed hans Konne \Johane/ huor Kanden
och fo/rschrefn/e Sølffscheer er. Derfra Reigste de [alle 3] til en gaard
Søeuig ibm (same stad?), huor de staal 26 Rdr i 1 Esche och 15 Rdr i
1 anden Esche, och war Christoffer met at stiæle samme 41 Rdr, Men \iche/
Christen [war iche met, at stiæle sam/m/e 41 Rdr] Thj \hand/ war dend
hang paa en anden gaard der strax hoes,
Aff fo/rschrefn/e 41 Rdr fich Christoffer 6 Rdr och Christen 10 March. Aff de
penge som hand och Christen Nøttuet staal paa MoldeKleff beholte Christen
halffparten 15 Rdr och hand sielff 15 Rdr.
Siden Reigste de Sørad och staal i Sundfior i It Nøst 1 w/og fisch,
Siden tagde 1 Søuf (sau?) {i Sundfiord} paa 1 Holmb huilche de alle Trej
fortærede, Dereftter Komb de [wed] i Sundhor Lehn igien i Qualuog, huor
de bleffue ertappede (Ertappe, tysk: Ertappen = å gripe, arrestere) och
greben,
Ydermeere beKiende Peder Christoffersen at hand staal 1 bøsse paa GrimbsEid
i Schiold Schibred nest forleden høst Blef frembført fo/rschrefn/e
Christen Rasmusen Nøttuet som beKiende at hand affbrendte Rommerem Setter
(Romarheim deter), som scheede om Sommeren Men huor lenge det er siden wiste
hand iche, och staal paa Fielde met Peder Christoffersen noget Smør och
Mad, saa staal hand 1 baad paa Gieruig som hand Roede Nord med til Kilstrøm,
huor nogle bønder schrembte hannem at hand forlod baaden, och har Gieruig
folch faaet den igien
Disligeste beKiende at hand war med Peder Christoffersen at stiæle paa
MoldeKleff, och giorde Anleding til Tiuffueriet, och beholte hand af pengene
10 Rdr, ydermere staal de sam/m/esteds 1 degen 1 øx 1 foerit Hue 2 Tin
SmørKander <Sølfscheer> 1 Sølff Signet 2 stycher Wamel
1 Ny quitel, pengene fortærede de i Winter.
Bekiende at hand och Peder staal 3 KaaberKedeler i Sundhorlehn huer 1/2 t/ønde
stoer och 1 Kaaberpande, Kedlerne Solte hand och Peders Kone her i Byen til
Tr..e(?) Kaaberslager for 9 Rdr 1671: 25
Men be/mel/te pande Arbeidet Peder op.
Noch staal de ibm (same stad?) 1 par Sorte Klede Kleder som hand iche Rettere
wed end were her tilstede, Hand tillige met Peder och Christoffer Christoffersen
haffde och staalet en deel Maduahre paa RaabEid i Staffuangr Lehn saa och *1
1 Røe Vlden schiort 1 par boxser 1 Trøye Tau (2) schiørter
1 Trøye noget Tobach och 3 Quitler, war och med at stiæle baaden
i Høxfiord lige som Peder har beKient,
beKiende och at hand war med at stiæle i Honingsuog paa Sundmør,
Men hand saae iche meere end som SølffKanden och 1 Sølffschee
sampt 1/2 pund Smør, och maa Peders Konne wide huor Kanden er,
Och af de staale penge paa Søeuig paa Sundmør beKomb hand paa
sin part 10 March, Thj hand war iche med paa Søeuig,
Tilstoed och at hand war med at stiæle 1 Wog fisch och 1 Smalle i Sundfiord,
lige som fo/rschrefn/e Peder beKient haffr. Saa och Sønden for Santor(?),
Men hand saae iche mer af huis (det som) de der staal tilsammen end 1 Røe
graaKledestach 1 Serch och 1 schiorte,
Anders Olsen Bielland Kom for Retten som de har staalet samme goedtz fra, och
Indlagde 1 fortegnelse derpaa, Men Christen meente at Peder haffde stuchet det
øffrige Vnder sig.
BeKiende och at hand och Peder staal 1 Sexreing (seksæring) baad paa Hopland
\wed Kilstrøm/ forleden Høst huilchen hand iche Rettere weed,
end at were her tilstede, Bleff och frembført Christoffer Christoffersen
beKiende were fød i Walders paa Oppedal, och at hand hafde werit i Selschab
med Peder och Christen siden i foraar, och war hand met at stiæle met
de andre paa RaabEid i Staffuanger Lehn huorom hans beKiendelse Anlangende de
der staalne Kaaster (ting), Komb offrEens med de andris som foresigis.
War och met at stiæle paa Bielland Sønden for Santor(?) Thj hand
stoed wed Laden da de andre war inde i Huset och staal, och hialp at bære
ned med, som war det hand bar, noget Smør och 1 dug,
beKiende och at hand war med at stiæle baaden i Høxfiord som Peder
nu er taget fangen paa, saa och met werit wed Landet i Honingsuog paa Sundmør
huor Peder och Christen war oppe i gaarden at stiæle 1 SølffKande
3 Sølffscheer 1 styche Smør 1 styche Ost och 6 Rdr i penge, Aff
huilche 6 Rdr hand fich paa sin anpart 2 Rdr, Iligemaade tilstoed Christoffer
1671: 25b
At hand war med Peder at stiæle paa Søeuig paa Sundmør 15
Rdr, Huor af hand beKom paa sin anpart 6 Rdr, siden Reigste de derfra til Sundfior,
huor hand tillige med de andre staal 1 Wog fisch i It Nøst och 1 Smalle
paa 1 Holm, som de med hinanden fortæret beKiende och at hand har her
i byen, for/schrefn/e Sexering bod (båt) som Peder och Christen forleden
høst, staal paa Hopland wed Kilstrøm, och iche gifuet noget for
dend,
Fogdens fuldmegtige formeente at be/mel/te Trende Tiufue formedelst deris begangne
groffue Tiuffuerj burde at straffis paa deris lif, eftter Lougen och Recessen.
Afsagt eftterdj at for/schrefn/e Peder Christoffersen Christen Rasmus/sen (Nøttuet)
och Christoffer Christoffersen ere befundens adtschillige gange och \paa/ adtschillige
steder och pladtzer, mange groffue Tiufuerie eftter deris egen beKiendelse for
Retten at hafue beganget, huilchet ochsaa af \nogle/ deris AnKlagere som de
har staalet fra och nu her for Retten, saaledis i Sandhed \er/ befundis,
Thj bør de formedelst saadanne deris begangne groffue Tiufuerier och
misgierninger at lide paa deris lif til Gallie och green (galge og gren), och
huis (det som) de Eyendis er til hans Ko/nglig Ma/yestet at were forbrut, eftter
at Saguolderne (saksøkjarane) fyllist af deris goedtz for de staalne
Kaaster (ting) beKommit hafuer.
Lauritz Lauritzen Kom for Retten sagde sig were føed Quindis i Lister
Lehn beKiende at hand Kom i Selschab met for/schrefn/e Trende Tiufue i Karsund
nest forleden forAar, och siden faarit omKring met dennem siden indtil at de
tillige med hannem bleff greben och hidført, Men sagde sig intet at hafue
staalet eller wide af deris Tiufuerie, Wden noget Mad som hand af dem beKom
och ellers Trøglet sig meere Vnderholding hoes gottfolch.
Christen Rasmusen och Christoffer Christoffersen ..dschylte(?) (Vndschylte?)
be/mel/te Laurs at hand wiste gandsche intet aff deris Tiufuerie. Anders Olsen
Bielland sagde at Lars war paa hans gaard och sagde at hand war en find i Findmarchen
som schatter til
1671: 26
Trej Konger, och hafde Reigst om Helseboed i Trej KongeRiger och Tog en bog
op och gøglet med. Afsagt eftterdj for/schrefn/e Laurs Laursen sielf
for Retten hafuer beKient at hand hafuer siden i forAar Reigst och omfarit met
Tiufue, och Imidlertid hoes dem nyt noget til Kost och Vnderholding, som Tiufuene
hafuer gotfolch fraastaalit. Til med eftter Anders Olsens hannem Offuerteelse
\for Retten(?)/ gifuet sig Vd for at were en find, {och} dermed at wille bringe
sig Vnderholding til, der hand dog nu sielf beKient at were føed i Lister
Lehn, Men som en Landstryger omfarit i Selschab met Tiufue, Da bør hand
at { ? } straffis til Kaget och {hafue Tiufs} brendis paa hans Kind, Och Rømme
Stifttet, saa frembt hand iche wil lide høyere straff. (Norsk Hist. Leksikon:
Kaken = byen sin skampåle - vanlegvis plassert ein sentral stad, f.eks.
ved rådhuset. Vart ein fange dømt til hud-/kakstryking, batt dei
han til pålen. Bøddelen føretok avstraffinga)
Henrich Knudsen [lade] en frembwaxen dreng, sagde sig were 14 Aar gammel, beKiende
at hafue fult och ombReigst met hans Stefffader for/schrefn/e Christoffer Christoffersen
och hans Moeder, Men benegtet gandsche intet at hafue staalet,
Afsagt, eftterdj saauit be/mel/te dreng Henrich Knudsen hafuer sine forældre
eftterfult, och eftter egen beKiendelse V..t(?) hans faders Tiufuerj beuust(?),
Da formedelst hans Vngdomb bør hand saauit forschaanis, I fire Aar at
Arbeide paa \en/ fischeleyer i Nordland.
Blef for Retten frembført Johane Pedersdater Peder Christoffersen Tiufs
Konne sagde sig were 25 Aar gamel, føed paa Waas och allene fest wed
Peder \7 Aar siden/ och med ha/nnem Auflet 3 børn huor af Tuende er her
tilstede. BeKiende at hun hafuer foruarit i marchen wed Kongshaffn 1 Sølffstub
(sølvstaup?) 2 Sølfscheer 1 borddug \? ?/, som for/schrefn/e hendis
Mand [sta] och de andre staal fra Anders Olsen Bielland wed Santor(?), 1 Røe
Kledestach har berette(?) (?: har Britte Jacobsdatter - sjå neste sak),
1 blaa forKlede som hun hafuer for sig (på seg?) 1 par graa hosser ligger
i Kisten, hun war och at Selge de 3 1/2 t/øndes Kedler til Tr..(?) Kaaberslagers
for 9 Rdr som hindis Mand war med at stiæle i Sundhorlehn, ligesaa ligger
foruarit wed Kongshaffn i marchen SølffKanden <och 6 Sølfscheer>
som de staal paa Strand paa Sundmør; sagde hun Wiste altfor megit aff
hendis Mands och de andris Tiuffuerj Thj hun werit der i met dennem, och f.(?)
1671: 26b
bad Gud bedre sig for hendis daarlighed och forseelse.
Britte Jacobsdatter Kom for Retten och beKiende at hafue siden sidste Michælj
omfarit met Tiufuen Peder Christoffersen \och de andre/ och met hannem haftt
Imidlertid, legemblig omgiengelse, hafuer 1 lidet barn iche endnu Aar gam/m/el,
sagde hun wiste intet aff deris Tiufueri, Thj naar Peder och de andre Reigste
fra dem, sagde de at wile hen at Arbeide, och gaf Peder hende 1 Sort Kledeschiørt
och Trøye, Ellers sagde hun at hun forloed sin EgteMand Oluf Waas som
nu er døed, och drog bort met for/schrefn/e Peder Christoffersen som
foresigis, och hoes hannem haftt sin Vnderholding af Tiufueriet,
Afsagt, eftterdj Britte Jacobsdatter hafuer sielff for Retten beKient at hafue
forlatt hendis EgteMand Oluf Waas, och met Tiufuen Peder Christoffersen bortløbet
och met hannem ligget i Hoererj (horeri), som Imidlertid har haftt hoes sig
sin festeKonne, Tilmed siden Michælj nest forleden OmbReigse med Tiufuene,
och af deris Tiufuerj faait och Nyt baade Kleder och Vnderholding, Thj bør
hun \derfor/ eftter Lougen och Recessen at straffis til Kaget och brendis paa
hendis Kind, och Rømme stifttet saafrembt hun iche wil lide høyere
straff.
Sophie Abrahambsdatter Kom for Retten sagde were 40 Aar gamel och føed
wed Aggers Kierche wed Christiania Men wed iche huad gaarden heder, beKiende
at hun Wiste aff hendis Mands och de andris Tiufuerie, och huis (det som) de
staal paa RaabEid i Staffuanger Lehn sagde hun at hindis Mand fich aff Klederne
1 par boxer 1 Trøye ehj (1) Vlden schiort, och hendis barn 1 Hø..(?)
1 halsKlede som nu for Retten anuistis 1 lagen och noget aff Madwahrene, hun
Wiste och at de staal 1 Wog fisch och 1 Smalle i Sundfiord, saauelsom det andet
Tiufuerj som foresigis,
Affsagt, eftterdj Sophie Abrahambsdatter
1671: 27
sielf for Retten beKient, at werit Tiufuenes med widere i deris begangne groffue
och adtschillige Tiufuerj, och met dennem omReigst, och af Tiufueriet Nyt Vnderholding,
Thj bør hun derfor at straffis til Kaget och brendis paa hendis Kind,
och Rømme Stifttet, saafrembt hun iche wil lide høyere straff.
Beritte Knudsdatter Kom for Retten sagde were føed paa Hadelen (Hadeland?)
wed Christiania och er 22 Aar gamel, och frugtsommelig wed Tiufuen Christen
Rasmusen \som hinde le.j.et(?),/ beKiende at hidindtil eftterfult hendis forældre
och holt noget til i Sogen (Sogn) och werit i Selschab met disse Tiufue siden
i forAar,
sagde at hun wiste af deris Tiufuerie paa RaabEid i Staffuanger Lehn, huor af
hun beKom 1 blaa Kierseis schiørt (Norsk Hist. Leksikon: Kirsey = grovt,
laust, kypervevd ullstoff, først framstelt i byen Kersey i Sussex, England),
som hun nu hafde paa sig och 1 huidRandet (kvitrandet) Wamelsquitel, och 1/2
pund Smør, Afsagt eftterdj Britte Knudsdatter sielf for Retten beKient
at hun har werit \en/ metwidere i Tiufueriet och met Tiuffuene OmbReigst och
af TiufKaasterne Nyt baade Kleder och Vnderholding, Thj bør hun derfor
at straffis til Kaget och Rømme stifttet, saa frembt hun iche wil lide
høyere straff.
Marite Olsdatter Kom for Retten sagde were føed paa Hesteuold som hun
meente were i Aggershus Lehn, och gamel siden huer 3 Mand gich Vd (så
gamal at ho hadde overlevt 3 ektemenn?), beKiende at hun haffue werit i Selschab
met Tiufuene i Sex Aar, och beKomb af det staalne goedtz paa RaabEid 1 offuerdeel
eller 1 serch, och 2 March Smør och 1 Kiødside sampt 1 Kiødboug
af 1 Vng Nød,
Wiste och at Tiufuene staal nogle pengene i Sundfiord Men Wed ej huad gaarden
heder beKom och noget aff Brenduinet som de der staal, och at hun sad i baaden
da de andre Trej Tiufue war oppe och staal 1 Smalle paa holmen och aff Kiødet
beKom hun noget da det war Kaaget, Anders Andersen Werøe (seinar kalla
Weræeid) Kom for Retten beKlagende
1671: 27b
At for/schrefn/e Tiufue staal fra ham 1 Sølfschee 1 Hue 2 1/2 Rdr i 1
pung och 5 March i 1 anden (ein annan pung) och 1 1/2 Kande Brenduin i en Kage
(kagge) Afsagt at eftterdj Marite Olsdatter sielff for Retten beKient, at hafue
werit i Selschab met Tiufuene, Wist af deris Tiufuerj och Nytt af Kaasterne,
da bør hun derfor at straffis til Kaget och brendis paa hendis Kind,
Och Rømme stifttet saa frembt hun iche wil lide høyere straff,
Peder Christoffersen Kom siden igien for Retten och beKiende at haffue med de
andre staalet fo/rschrefn/e goeds fra Anders Andersen Wereid, 1 Sølschee
1 Hue 1 SølfRing och alle pengene Nemblig 7 March, som schal were tilstede,
1671 den 10 Aug/ustij blef Retten betient paa Bergen Raadstue af Niels Fyllingsnes
Mogens Espel Johans Hoshofde Arne Totland [Ole Tittelstad](?) Ole Echanger Johans
Fieldschaal Erich Bircheland Lars Lechnes Niels Natland Christoffer Hambre Johans
Hoshoffde och Erich Fyllingsnes, Neruerende W: W: Her Laugmand Jens Toller
Kom for Retten igien for/schrefn/e Laurs Laursen (sjå forrige sak) som
beKiende at hand iche er Egtegiftt med Marite Olsdatter, Men haftt Legemlig
Ombgiengelse med hende i 16 Aar Och Imidlertid strippet om i Landet och holt
noget til i Mandal, beKiende at hand for 6 Aars tid siden hafde Legemblig Ombgiengelse
met for/schrefn/e Maritis datterdatter Berete Knudsdatter, Och siden eftter
haanden siden haftt Legemblig omgiengelse met fo/rschrefn/e Berette Knudsdatter
Sex gange, Och i Nj (9) Aar farit omKring met Tiufuen Christoffer Christoffersen
Och af Tiufueriet Wist, och deraf Nytt Vnderholding med de andre, Och Wiste
for/schrefn/e Marite at hand och hafde Legemlig Omgiengelse met fo/rschrefn/e
hindis datterdatter, Berette Knudsdatter, Afsagt eftterdj fo/rschrefn/e Lars
Larsen sielf frjuillig for Retten beKient at hafue beganget Blodschamb met Marite
Olsdatter och hendis datterdatter Berette Knudsdatter, Saa och eftterfult Tiufue
i Nj Aars tid, och af Tiufueriet ImidlerTid Vnderholding Nytt, Thj bør
hand derfor at straffis paa hans Hals,
1671: 28
Marite Olsdatter Komb igien for, sagde det Kand were 16 aar siden hun Komb til
Lars Larsen och er iche Egtegiftt med hannem, Imidlertid met hannem haftt Legemblig
Ombgiengelse, beKiende och det war hinde Witterligt at for/schrefn/e Lars Larsen
hafuer haftt Legemblig Ombgiengelse met hendis datterdatter Berette Knudsdatter,
Huorfore hun Titt hafde schiendt paa hannem, Siden hafde hun dog haftt Legemlig
Ombgiengelse met be/mel/te Laurs Larsen, eftter hinde deris Omgiengelse Witterligt
war,
hafuer werit \Egte/giftt med en Mand Abraham, som bleff funden døed her
i Sanduig, Siden hafde hun en Mand Torchel som hun war hoes i 5 Aar och iche
Egtegiftt med hannem, och bleff hand Reffset i Trundhiem formedelst hand hafde
slaget en Karl Ihiel, Och Komb Aarsagen, for at hand wille see Torchels Pass,
beKiende och at hun hafuer werit i Selschab met Tiufuen Christoffer i 9 Aar
lige som Laurs Larsen, och beKommet af Tiufuen Christoffer 1 Schiørt
som hun nu for Retten Anuiste, foruden huis (det som) hun tilforne beKient,
Berette Knudsdatter Kom och igien for Retten beKiende at for 5 á 6 Aars
tid siden hafde hun Legemblig Ombgiengelse met for/schrefn/e Lauritz Lauritzen,
som scheede Øster, Och siden hafuer hand Iligemaade haftt Legemblig Ombgiengelse
med hinde Trej eller fire gange, och saa oftten hindis MoederMoeder for/schrefn/e
Marite Olsdatter, saadant fornamb, da schiente hun paa dennem,
sagde och at det werit hende Witterligt, at Lars Larsen baade før och
siden har haftt Legemblig Ombgiengelse met be/mel/te hendis MoederMoeder, Och
ellers at hun werit i Selschab met Tiufuene, och af Tiufueriet en deel beKommet,
Afsagt, eftterdj at for/schrefn/e Marite Olsdatter hafuer nesten i hendis lifs
tid, farit och omstrippet i Landet met Tiufue, och af samme Tiufuerj Nyt Ophold
och Vnderholding, och i [som] langsommelig tid, ligget i HoreLeffuet \met/ Torchel
och Lars Larsen, disligeste w[ere] gaait at hun hafuer haftt hendis Legemblig
omb-
1671: 28b
giengelse och met fo/rschrefn/e Lars Larsen beganget blodschamb, eftter at det
war hinde Witterligt, at hand hafde ligget i Ont leffnet och begaaet blodschamb
met hindis datterdatter Berette Knudsdatter, For/schrefn/e Berette Knudsdatter
och ligesaa sielff for Retten beKient, at det wirt (tysk: blei) hinde Witterligt,
at Laurs Laursen och hindis MoederMoeder fo/rschrefn/e Marite *Knudsdatter (rett:
Olsdatter) i Langsommelig tid haftt Legemblig Omgiengelse med hinanden, Och
Berette Imidlertid met be/mel/te Lars Larsen blodschamb begaaet,
Thj bør de derfor at straffis paa deris Halse, eftter C4 (Christian 4)
Recess pag/ina 178.
Iligemaade Kom igien for Retten Sophie Abrahambsdatter, beKiende at hun forgangen
Aar wed Grimstad i Nenes Lehn stach 1 Karl (ein kar) i hans bryst met 1 liden
Knif, siden stach de andre, Nemblig Knud som war med i Selschab, hannem til
døede, och blef saa Nedgraffuet, Af de penge den døede hafde hoes
sig beKom hun och hindis Mand Christoffer 9 March, och de \andre/ Elling och
Knud 9 March, beKiende \hun har/ haftt Tuende WEgte Mend (samboarar) och 5 børn
med huer, som er 10 WEgte børn, huor af {de} 4 er i Liffue her tilstede,
Och bleff hindis første Mand Knud halshuggen i Trundhiemb formedelst
hand war med hindis Stefffader Torchel, at slaa fo/rschrefn/e Karl (kar) Ihiel
som ville lese hands pass,
Och ellers werit hendis Mands Tiufuerj Witterligt och aff Tiufueriet Nyt hindis
Vnderholding,
Afsagt at for/schrefn/e Sophie Abrahambsdatter, formedelst hendis begangne Mord
och Schiørleffnet, sampt wed widenhed met Tiufuene, bør at straffis
paa hendis hals, och hendis hoffuet \at/ settis paa en stage.
Anno 1671 den 17 Aug/ustij for Retten paa Bergen Raadstue, blef den Sag Imellem
Her Tomas Gilbertsen paa den ene och Her Peder Finde Prouffst i Sundfiord Etc:
Anlangende dend gaard Risse i Lindaas gield, eftter forige Affscheen aff Rettens
betiente paa Aasteden
1671: 29
foretagit,
Her Tomas møtte, Men ingen paa Her Peder Findis wegne. Och begierte Her
Tomas domb i Sagen. Afsagt, Eftterdj Søren Sørensen och hans Høstru
Maren Paasche, hafuer la\a/nt af her Tomas Gilbertsen 300 Rdr Huorfore de hafuer
eftter deris Vdgifne pantebrefs formelding, iblant andet hannem den 7 July 1666
i pant sat, 1 løb Smør 1 faar I Riise, Huilchet pantebref her
Tomas, hafuer dend 16 April 1668 ladet publicere til tinge, huor godtzet legger,
Huor imod her Peder Finde protesterer, at samme godts hannem tilKommer, Men
som Kiøbebrefuet hand hafuer ladet i Rette legge, befindis Daterit den
20 Augustij 1664, iche er af Søren Sørensen och hans Høstru
Maren Paasche paaschrefuet, førend den 16 July 1668 Angaaende 2 faar
7 March Smør i Riise, som er Ved 3 Maaneders tid eftter at her Tomasis
pantebreff, Allereede tilforn, Var til Ting forKyndt, och eftter Recessen i
Tingbogen Indført, saa at samme Kiøbebreff, iche befindis af Søren
Sørensen och hans høstru, eftter disen tilhold, Vnderschrefuet,
saa som af Niels Ørbech, Niels Jensen och deris høstruer, Huilchet
alt af brefuet i sig self, tillige af disen paaschrifuelse, Klarligen er at
see,
Med Borgemester och Raads Domb i Bergen Daterit den 6 Septembr/is 1666 beuisis,
at Søren Sørensen hafuer Ved samme domb afWunden, Niels Ørbech,
Niels Jensen och fleere, hans høstrues S/alige brøderis, Christen
och Niels Paaschis eftterlatte Odelsgods, som de formeente sig tillige med hinde,
at war Arfuelig berettiget, huilchet med den i Dommen Indførte schiftteRegister
forClaris, att Vere i Riise 1 løb Smør 1 faar, For/schref/ne Maren
Paaschis paaschrifuelse paa hindis forige Mand, S/alig Niels Sands Pantebreff
den 30 Augustj 1663, Anlangende 2 faar 7 March Smør i Riise, som ej er
lest eller forKyndt til tinge, Daterit 4 May 1659 Kand iche Imod Ko/nglig Ma/yestetz
Høyloflig IhuKommelse Naadigste Vdgangne Papirs forordning for Gyldig
Ansees, Thj Same pantebreff derforuden i sig sielf, ofuerstrøgen
1671: 29b
Och igiennumschaaren, Casserit befindis, och ej dermed eftter Lougen K: B: 11
Cap/itel forholdet, som formelder, at om [en] Mand Kiøber Jord eller
gaarde, Och om alle Kiøb som gielder 10 March och meere, schal begge
parterne giøre bref imellem dennem, eftter deris Kiøb och forord
och Nefne deris Widne som hoes war ofuer deris Kiøb etc:
Da som af i Rette lagde pantebreff och Kiøbebref, erfaris, at her Tomas
hafuer dend 16 April 1668 ladet læse och forKynde til Tinge, och i Tingbogen
Indføre, Søren Sørensens och hans høstrues pantebref
paa 1 løb Smør 1 faar I Riise, førend de den 16 July 1668
paa den til her Peder Finde Vdgifne Kiøbebreff schrefuet hafuer, Thj
bør Her Tomas Gilbertsen eftter pantebrefuits tilhold, Vere samme pantegods
følgachtig, Indtil det hannem eftter C4 Recess/en pag/ina 276 Louglig
fraLøssis,
Och her Peder Finde at hafue regres til Søren Sørensen, eller
huem som Kand befindis, at hafue Soldt huis (det som) de iche Kunde Hiemble.
Anno 1671 den 9 Octobr/is holtis Høsteting paa Frechou i Herløe
Schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Ole Landzuig
Lensmand Jeremias Wig, Mogens Tuett Steffen Tuett, Laurs Oen, Knud Dale Anders
Daffuanger Ole Frechou, Tomas Rong Peder Herleuer, Anders Aasbøe Gulich
Hesdal, Elling Bradtzhoug, Lars Siurdal, Jacob Koursbøe Anders Aasbøe
Ole Kleppe, Laugrettismend och en stoer deel af be/mel/te Schibreds Almue.
Bleff lest Welb/iurdige Bernt Ornings forslaug Anlangende Schøttebaaden,
Och hans Exel/lence woris gunstige Her Cancelers Resolution derpaa. (Norsk Hist.
Leksikon: Skjærbåt = orlogsfartøy. Svær, flatbotna
halv- eller heildekksbåt med årer og segl. Utrusta med lette kanoner
og rekna til bruk i skjærgarden. Skjøtingsbåt/skjøttbåt/skyttbåt
var kanskje ein mindre skjærbåt) Iligemaade bleff forKyndt eftterschrefne
Anlangende Schøttebaaden som følger. (Skrive på tysk i tingboka)
Vegen der Scherbøthe Vnd desen Zubehør, so Vorhin alda Verhanden
gewesen, wolle der H: viceCantzeler brydem Ampte Vnd denen, Welche Selbige Vnter
Händen gehabt, Im Nahmen Ihrer Køngl: Ma: scharffe Nachfrage vnd
Vntersøchung Ihun lasen, Damit man erfahren Kønne an Wenn solches
steche Vnd als dan die schüldigen Zu gehøriger Restitution Angehalten
Werden Kønnen etc:
Denselben
1671: 30
Gøttl: Manutenence getrl: empfollen, Vnd Verbleibe. Copenhagen d 8 July
Meines Hochgeerten H: viceCantzel:
Ao: 1671.
Dienstwilligster V: F: Güldenlew. Richtig Extract aff hans Høygrefl/ig
Excell/ence H/e/r Stadtholder Güldenlewes Missiue til mig, saauit denne
puncht om Scherbaadene Angaar, Huis Indhold Kongl/ig Ma/yestetz Foget i Nordhorlehn
Peder Andersen Aluorligen Anbefalis sig eftterrettelig at forholde, och eftter
flittig och scharp Vndersøegning, som offuenbemelt, mig om hans Fogderies
Scherbaad, och detz behørige Reedschab Vdførlige ForKlaring forderligst
at Indforschaffe, paa det dend paa behørige steder Kand forschichis.
Bergenhus d/en 1 Augustj Anno 1671. Johan Friderich Marschalch.
Jacob Kolleuog steffnt Mogens Tuett formedelst hand i Trej Aars tid har opebaarit
hans LandsLod at hand intet beKommet.
Mogens møtte foregaf, at hand hafde bøeden Jacob hans andeel baade
aff hans egen och fremmedis fischeNoeder, at wille deele den med ha/nnem eftter
enhuers brug i gaarden. Mogens beKiende at hafue beKommet Landslod. Af Michel
Agatnes 7 March Jeremias Wig 8 March och en anden gang 3 March Noch en anden
gang 2 1/2 March, Mogens Wig 1 March, for dette Aar fremblagde Jeremias 4 March
15 Schilling.
Jacob beKom nu for Retten 5 March Rester hannem saa endnu paa Landsloden 2 March
14 Schilling, huor af Mogens schal betale 2/4 parter och Jacobs dater 1/4 part.
Jacob Kolleuog steffnt Ifr Rong formedelst hand met Wquembsord schal ofuerfaldet
hans quinde. Johans Rong suarede paa Ifuers wegne at hand iche i dag Kunde møede
Thj hand er en gamel Mand, och hans høstru er her paa Tinget, saa de
ej Kunde begge were fra deris hus. Anders Dafuanger profuede at hand hørde
Ifuer Rong och Jacob Kolleuogs Konne talte med hinanden, da sagde Ifuer Rong
til hende, du est (er) som en flader Tasche.
Ole och Haluor Houfend (Hovden? i Herdla sk.r.) proffuede ligesom for/schrefn/e
Anders Huegland(?) som foresigis. (Ovanfornemnde Anders Dafuanger) Eftterdj
Ifuer Rong iche nu er tilstede, da beroer Sagen til neste Ting.
1671: 30b
Niels {Sæle} Blomb steffnt Niels Sæle formedelst Schielderj, Bleff
tilKiendegifuet at for/schrefn/e Niels Sæle ej nu Kunde Komme for Retten,
Huilchen Erchlering hans fader Steffen Tuett nu for Retten giorde.
Tomas Rong proffuede at Niels Sæle schielte Niels Blomb for en hund, en
Sulten Hund, en {schelm} \Tiuff/ och bedrager, huilchet scheede eftter Jul nest
forleden paa Sæle,
Niels (Sæle) møtte och sagde at hand iche hafde schielt Niels (Blomb)
widere, end At hand hafde taget en hatt til sig før schifttet scheede
eftter hans broeder,
Niels Sæle *Blomb (Niels Sæle) sagde for Retten at hand iche wiste
Niels Blomb andet end som Erligt at beschylde,
Niels [Blom] Sæle Kunde iche negte at hand io hafde hørt af hans
høstru, at Niels Blom beKom hatten med hindis minde.
Afsagt at for/schrefn/e Niels Sæle bør at bøede til hans
Ko/nglig Ma/yestet for denne forseelse 2 March Sølff, och huis (de) ord
som hand har ladet falde, ingen til hinder eller schade at Komme, Men be/mel/te
Niels Sæle hermed were Adtuarit, hereftter iche med nogen Wtilbørlig
ord sig at lade forliude, saafrembt hand iche wil derfor lide tilbørlig
straff.
Anno 1671 den 11 8br: (Octobris) holtis Høsteting paa Allenfit Tingstue Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Lauritz Mundal Lensmand, Niels Tuett, Hans Fosse Hans Feste, Brynild Quamme Hans Eicheland Arne Quamme, Gudmund Aasse, Anders Dale Aschild Hougsdal, Michel Fosse, Laurs Aasse, Niels Gieruig, Laugrettismend och en stoer deel af for/schrefn/e Schibreds Almue.
Da blef forKyndt Anlangende Schøttebaaden lige som paa Herløe
schibred scheed er.
Peder Hansen Raadmand i Bergen steffnt eftterschrefne hans Lejlendinger for
Resterende Landschyld och Rettighed af deris paaboende gaarder,
Hans Eicheland møtte paa Anders Otteraasis wegne wedgich at hand er
schyldig 2 Aars Landschyld med dette Aar tilsammen 5 Rdr Och erbøed at
wille betale med det første, Ole Mogensen paa hans fader Mogens Smedsdals
wegne beKiende at hand er schyldig Landschyld och Trediebøxel 6 1/2 Rdr,
och er nu i byen det at betale, Aslach Mogenstad tilstoed paa Arne Mogenstads
wegne at hand er schyldig Landschyld och Trediebøxel med dette Aar 7
Rdr, och wil betale med det første, Mogens Erichsen ibm: (Mogenstad)
beKiende at hand er schyldig bøxel och Landschyld 10 1/2 Rdr, Och wil
betale met Aller første mueligt, Ole Sør Mogenstad beKiende at
hand er schyldig Landschyld och Trediebøxel 6 Rixdaler, Aslach ibm: (Sør
Mogenstad) beKiende at hand er schyldig Landschyld och Trediebøxel -
12 1/2 Rdr, och erbøed ligesom Oluff
1671: 31
ibm: (Sør Mogenstad) at wille med første betale, Tomas Sletten
møtte paa Enchen Giertrud Bøgeuolds wegne, wedgich at hun er schyldig
Sex Aars Landschyld och Tuende Aars Tredietage tilsammen - 17 Rdr, Och er hun
nu i Byen hoes Peder Hansen och wil betale,
Afsagt at forschrefne Indsteffnte bør inden 14 dage at betale forschrefne
Resterende Landschyld och Rettighed, saafrembt de iche wille lide widere domb
paa deris gaarders forbrydelse, om de iche hannem tilfridtzstiller.
Ole och Niels Sæle Kreffuis for It Aars Landschyld for 1667 halfanden
(1 1/2) Rixdaler,
De begge møtte foregaff det at hafue betalt til Welfor/schrefn/e Peder
Hansens Høstru, huilchet scheede 1668, och wiste hun dennem samme tid
med Landschylden for 1668, til Peder Andersens Høstru, Huorfore de bleff
paalagt strax at forføye sig til Peder Hansen det at affhende, saafrembt
de iche wille lide domb derfor til neste Ting.
<Her> Peder Busch steffnt Magne och Rasmus Feste for Resterende Landschyld
af deris paaboende gaard 1 løb Smør 1 tønde Malt for 1670.
Men som Her Peder iche nu hafde Ordinerit sig wisse fuldmegtig i Sagen, da Kunde
iche endelig dømmis,
Dog bleff for/schrefn/e Indsteffnte foreholden, sig forderligst Hoes Her Peder
at indstille, och see til, det med hannem i mindelighed at afhandle, ellers
gaas siden huis Rett, Aschild Nebstad steffnt Haluor Mundal formedelst hans
Hest, har Jaget hans som war Jelch och stoed i stoch at den brøed beenit,
huor om hand til prouf indsteffnt Mogens Grøtuet och Ole Nebstad som
beKiende at de saa Spor eftter hestene och huor Marchen war optraad och siuntis
lignelse til, at Haluors hest hafde det forAarsaget. Lauritz Mundal møtte
paa hans Faders wegne, wedgich at hand tilforne wille indgaait forligelse met
Aschild om Hesten paa hans faders wegne, Men wil iche nu holde det formedelst
hand iche da wille wedtage.
Aschild berette at Lauritz hafde bøeden hannem i forligelse en Rixdaler.
Men som Lauritz begierte opsettelse i Sagen at hans fader Kand sileff møede,
derfor beroer dermed til neste Ting och partterne da igien at møede Domb
i Sagen at erwartte (motta/få).
Helge (Helga) Dale steffnt hendis broeder for gield.
Broderen Brynild Semb møtte wedgich at hand er hinde schyldig fire Rixdaler
en March. Thj bleff hand tilKient at betale hinde inden 14 dage, eller wed Wurdering
at Vdsøegis, 1671: 31b
1671 den 13 8br: (Octobris) holtis Høsteting paa Radøe Tingstue,
Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Oluf Wetaas Lensmand Mogens
Hoele Steffen Sæbøe, Johans Helleland Gunder Nøttuet Knud
Manger, Hans Tougle, Mogens Ydstebøe Rasmus Giere, Niels Olsuold, Østen
Fieldtsende Ole Huidsteen Joen Soelem Johans Nøttuet Niels Olsuold, Matis
Qualem Knud Solem Niels Tuett, Laugrettismend och en stoer deel af be/mel/te
Schibreds Almue.
Da blef forKyndt Anlangende Schøttebaaden lige som paa Herløe
Schibred,
Christen Alføen steffnt Johans Kolstad for 2 Woger Korn som Rester paa
en baad hand hannem afKiøbte.
Johans møtte wedgich schylden. Sagen bleff wed forligelse afftalt at
Johans schal gifue hannem 1 Wog meel.
Anno 1671 den 16 8br: (Octobris) holtis Høsteting paa Lindaas schibreds Tingstue Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Ifuer Fammestad Lensmand Knud Schouge Christian Mogensløb Magne Bruntland Laurs Hopland Hans Qualuog, Mogens Sønneuog, Ifr Løffaas Omund Hunduen, Laurs (og) Knud Holmbaas, Ole Myching Erich Aaraas Steffen Hunduen Laurs Schouge, Mogens Maraas Rasmus Qualuog Johans Houge, Laugrettismend och en stoer deel aff for/schrefn/e Schibreds Almue,
Da bleff forKyndt Anlangende Schierbaaden ligesom paa Herløe Schibred
Her tilforne indført, Niels Laas (Loss?) steffnt Willem Staffsund formedelst
at hand giør hannem indpas i hans gastgeffueries Næring, sampt
formedelst at hand bruger Kiøbmandschab och er dog iche borger, Joen
Synneuog møtte och Liuste Willembs forfald at hand iche nu Kunde Komme
at suare til Sagen formedelst hans barn er Siug och ligger for døeden,
Men en anden gang wille hand gierne møede och Suare,
Huorwed det beroer, och Willem at møede igien til neste Ting Wden widere
steffnemaal.
Fogden steffnt Gudmund Qualuog formedelst Slagsmaal met Jacob Strømme
i brøllup paa Qualuognes. Johans Honneland proffuede at hand saa at Gudmund
Qualuog schuffuede Jacob Strømme met hans Armb huor hand sad wed Brøllupsbordet,
och sagde Kiør hamb for døren den hund Det samme foregaff hand
at Johans Syslach saae och hørde.
Gudmund sagde nu for Retten at hand iche Kunde mindis enten hand slog Jacob
eller iche. Foregaff och at hand
1671: 32
iche af sit forstand, hafde schielt Jacob for en Hund, och sagde at hand schuffuet
hannem met sin Høyere Armb. Johanne KlocherKonne beKiende at Gudmund
slog Jacob først i Brøllupet,
Affsagt eftterdj at Gudmund haffuer sig Wtilbørlig Anstillet i Brøllupet
baade med ord och Slagsmaal Imoed Jacob Strømme, I den sted at hand som
en Laugrettismand hafde burt holdt fred och schichelighed. Da bør hand
derfor at bøede til hans Ko/nglig Ma/yestet fire Rdr. Och samme ord saa
iche at Komme enten aff parterne til nogen hinder eller schade i nogen maader.
Peder Hansen Raadmand steffnt eftterschrefne formedelst Resterende Landschyld
och Rettighed,
Johans Kongleuold Krefuis 3 1/2 Rdr Men hand nu Kon wedstoed 3 Rdr och wille
gierne strax betale om hans middel wille streche. Niels Knudsen (Kongleuold?)
tilstoed at hand er schyldig bøxel och Landschyld 3 1/2 Rdr, och erbøed
at wille betale saa snart hand det formaar. Afsagt at for/schrefn/e Johans och
Niels bør betale inden 14 dage eller wed Wurdering at Vdsøegis.
Anno 1671 den 19 8br: (Octobris) holtis Høsteting paa Halsuig i Gulen
Schibred Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Claus Molde Lensmand,
Jetmund Eide, Ole Nappen Erich Risnes, Joen Knaruig Mogens Westeuig, Joen Kiellinguold,
Jørgen Myre, Otte Birchenes Ole Risnes, Laurs Glenie, Ifr Fosdal, Joen
Dale, Laugrettismend och en stoer deel af Almuen sammesteds. Da blef forKyndt
Anlangende Schierbaaden ligesom paa de andre Tingsteder.
Henrich Jung steffnt Tomas Klocher for gield, I Rette lagde hans vdgifne Obligation
paa 26 1/2 Rdr som hand til S/alig Jacob Grøns eftterlefersche schyldig
er, och til paasche 1662 schulle werit betalt. I Rette lagde Borgemester Søren
Jensen och Offue Jensens befaling at hand er beschichet formynder for hindis
dater Giedsche Lauritzdatter at were, Och eschede Henrich Jung domb til betaling.
Claus Molde møtte paa Tomas Jensens (Tomas Klocher) wegne och i Rette
lagde hans Missive.
Hellers eftter tilspørgelse beKiende for/schrefn/e Claus Molde at Tomas
Jensen er Louglig steffnt til denne Sag at suare,
Henrich Jung wille ingen dilation beuilge, Men begierte domb efttersom det iche
er hans egen gield, Men er børnepenge som hand er formynder for, och
iche lenger Kand henstaa.
Afsagt, eftterdj Claus Molde Lensmand som paa Tomas Jensens wegne møtt
i Rette, beKiender at
1671: 32b
hand er Louglig steffnt til Sagen at suare, och Henrich Jung i Rette lagt hans
Vdgifne Obligation paa 26 1/2 Rdr som til Paasche 1662 schulle werit betalt,
Da bør Tomas Jens/en Inden 14 dage hans Vdgifne Obligation at indfrj,
eller des betaling wed Wurdering af hans goeds schadisløes at Vdsøegis,
dog hannem der i til affKorting at Komme, de Tuende Tønder Sey, som derpaa
befindis betalt.
Hans Grinnen Kom for Retten i gaar saauelsom i dag berettede sig af Mogens
Wadtzuig were indsteffnt, Anlangende nogle Ord som Mogens schal støde
sig paa dem at were emellem falden, Och erbøed Hans sig med sine Widnisbiurd
som hand hafde met sig tilstede, I Rette Imoed Mogens, Mogens Wadtzuig bleff
paaRaabt møtte iche, ej heller nogen paa hans wegne.
Eftter Fogdens iRettesettelse bleff Mogens tilKient at bøede steffnefald
til Ko/nglig Ma/yestet en March Sølff och gifue Hans Grinnen Kost och
Tering, efttersom Lensmanden tilstoed at hand eftter Mogensis begiering haffuer
steffnt Sagen i Rette. Dend Sag emellem Hans Furnes och medarfuinger paa den
ene och Joen Halsuig paa den anden side nu igien foretaget, Hans och Joen møtte
i Rette igien Imoed Hin anden.
Karj Joensdatter som tilforn proffuet i Sagen beKiende ligesom før at
hun bar for/schrefn/e Kleder i Marchen med hindis Madmoeder, och war ingen med
dennem Wden hun och hindis Matmoeder Allenne tilsammen som det saa eller Wiste,
Joens Høstru Boedele møtte och saadant Høyligen benegtet,
aldrig sligt at haffue giort, Marite Magnesdater som och tilforn i Sagen proffuet
Kom och for Retten, beKiende ingen saae eller Wiste at goedtzet bleff baarit
i eller aff Marchen Wden hun och hindis Madmoeder allenne, och scheede det iche
heller paa dend tid eller sted som Karj Joensdater prouffuer om ande..(?)
Men Boedele dette ligesom det forige benegtede. Karj blef tilspurt huem som
Krefuede hinde til at Winde (vitne) i Sagen, Huortil hun suarede, at hindis
broeder och Matmoeder iche betalte hinde Løn eller Kleder som hinde burde,
Men war Onde och slemme Imoed hinde, derfore førte hun det Vd och sagde
det til Hindis Hosbond Ole Eide, och er saaledis VdKommen,
Marite sagde at hun sagde for Aslach Steene huis (det som) hun har proffuet.
Hans Furnes bleff tilspurt om hand hafde fleere proff i Sagen, Huortil hand
suarede Ney.
Afsagt eftterdj Widnisbiurdene ere Enlig och Sielff Angifuere i Sagen, Tilmed
ingen af Kaasterne (tingene) tilstede forschaffis, Da Kiendis Joen Halsuig och
hans Hustru frj,
1671: 33
Endre Korsuold Kom for Retten begierte Almuens och Laugrettets Widnisbiurd och
Tingswinde (tingsvitne) anlangende hans och hans grande Iffuers paaboende gaards
Korsuolds Wlychelige beschadigelse. Huortil nu tilstedeuerende Laugrettet suarede
tillige Almuen, at om Winteren 1670 bleff gaarden Korsuold med fee och Husse
gandsche borttaget och affført aff Sneeschreede, saa de iche beholte
det allerringeste aff deris goeds eller formue i nogen maade, Men folchene neppelig
sielff met Liffuet VndKomb.
Och bleff {med} Jordrotens Seddel anuist at Lejlendingerne for saadanne Aarsager
beuilgis {frj} nogle Aars Landschyld frj.
Anno 1671 den 23 Octobr/is holtis Almindelig HøsteTing paa Indre Eide
Tingstue i Echanger Schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen,
Mogens Essemb Lensmand, Aschild Ascheuig, Magne Essemb, Ole Echanger Ole Vrdal
Knud Quinge Ole Øffreaas, V/nge Ole Eide Siur och Christian Ascheland
Anders Fyllinge Anders Eide, Och en deel af for/schrefn/e Schibreds Almue.
Da blef forKyndt anlangende Schierbaaden lige som i de andre Schibreder.
Peder Hansen Raadmand steffnt eftterschrefne hans Landbønder formedelst
Resterende Landschyld och Rettighed. Ole Mogensen Biørge møtte
for Retten beKiende at hand er schyldig Landschyld och Trediebøxel 5
Rdr 2 March. Joen Gulichsen Hielmaas beKiende at hand er hannem Schyldig 6 Rdr
2 March. Hand Tillige med Ole Mogensen Biørge erbøed, Allerforderligst
at wille betale saa snart deris middel Kunde were.
Sander Lid beKiende at hand er schyldig 2 1/2 Rdr och hans grande Jacob 1 Rdr,
Och erbøed at wille betale, Anders Kleff beKiende at hand er schyldig
9 March Landschyld for dette aar. Haluor Schaar beKiende at hand er schyldig
Landschyld Tillige med for dette Aar och Trediebøxel for 67 och 70, tilsammen
10 Rdr 3 1/2 ort, Erbøed at wille betale och noget med aller første.
Oluff Andersen Dyrdal beKiende at hand er schyldig Landschyld til denne tid
3 1/2 Rdr Och Trediebøxel for 71 = 3 ort, For/schrefn/e Olluff Andersen
beKiende paa Jacob Dyrdals wegne at hand er schyldig 1 Rdr 1 ort i Landschyld
och Trediebøxel for 1669, Trej ort, Steffen Høeland Krefuis 3
Rdr 2 March, møtte iche, Men Ole Echanger sagde at hand wille betale,
Sander Lid beKiende paa Iffr Olsen Høyes wegne at hand er schyldig 3
March Landschyld och wil betale. Niels Nielsen Myr beKiende at hand er schyldig
Landschyld Trej Rixdaler, Men Negtet 1 Rdr som hamb fordris paa førstebøxel
1671: 33b
Gutorm Myr Kreffuis Landschyld 2 Rdr 2 March 4 Schilling, Men Gutorm wille iche
were meere gestendig end 10 1/2 March, som hand sagde wille betale inden Jul,
Anders Nesbøe beKiende hand er schyldig Landschyld 5 ort, Mogens Knuds/en
Gillisuig beKiende hand er schyldig 2 1/2 March, Anders Nesbøe beKiende
paa Anders Gillisuigs wegne at hand er schyldig 2 Rdr 9 Schilling, och wil betale.
Afsagt at forschrefne som nu beKient denne fordrende Rettighed som foresigis,
bør betale Welfor/schrefn/e Peder Hansen dend inden Jul førstKommende
eller wed Wurdering at Vdsøegis,
Ifuer Fammestad Lensmand steffnt Anders Suindal formedelst hand Wlouglig Imoed
forbud hugget schaff (skav) til fee i hans Schoug,
Anders nu møtte i Rette beKiende at hafue hugget noget, och schulle iche
schee ofttere,
Anders bleff tilKient at betale Iffr Fammestad for schouffschaden en halff Rixdaler,
och bøede til Ko/nglig Ma/yestet 1/2 March Sølff.
Magne Essem paa Torchel Erichsens wegne steffnt Johans Erichs/en for en Koftte
som hand hannem laant.
Johans møtte wedgich at hafue laant Koftten af Torchel, Men den blef
bort staalet i Mogens Ytre Eides Loftt. Affsagt eftterdj at ald Laan bør
Komme Wschad hiem igien, da bør Johans at betale hannem for Koftten 4
Slette March inden fiorten dage. Dend Sag Imellem Inger Olsdater Røe
paa den ene och <Magne> Olufs/en bleff nu igien foretaget, Anlangende at
hand beschylder at hafue haftt legemblig Omgiengelse med hinde. Och møtte
be/mel/te Inger Olsdater, och for/schrefn/e Magne Olsen nu i Rette Imoed hin
anden, Magne blef for Retten tilspurt, om hand wedstaar sin førige beschylding
Imoed Inger, Huortil hand suarede Ja. Saa bleff hand igien tilspurt huor oftte
hand hafde haftt legemblig Ombgiengelse med hinde, Huortil hand suarede, Siuff
gange, som hand foregaf, scheede baade hiemme och borte, och sagde at wille
anuise de steder som det scheede paa.
Magne bleff tilspurt om hand hafde nogen prouff hinde saadant med at offuerbeuise,
huortil hand suarede at Mand plejer iche tage prouff hoes naar saadan gierning
scheer. Ellers Kreffuede hand Anders Nederaas fremb at proffue som beKiende
at hand wiste intet om Sagen, widere end som hand hafde hørt paa en fischewig
af en døed Mand.
Saa bleff hand (Anders?/Magne?) tilspurt om hand hafde nogen Prouff i Sagen,
huortil hand suarede at Marite Olsdater som
1671: 34
er Søster til for/schrefn/e Inger Olsdater, schieldte hannem (Magne)
for en HoerJager nest forledet waar, da hand stoed paa Aggeren at Spade, Men
hand sagde hun wiste intet om enten hand hafde haftt med hinde legemblig omgiengelse
eller iche.
Inger Olsdater sagde at hun er i denne gierning Wschyldig och aldrig saadant
beganget som be/mel/te Magne hinde tillegger. Ombsider sagde for/schrefn/e Magne
Olsen for Retten, at hand beschylte hinde i den meening at hafue haftt legemblig
Ombgiengelse med hinde, at hand wille beKommet hinde til Egte, Saa hand nu frjuilligen
for Retten Vdsagde aldrig med hinde at hafue haftt nogen Legemblig Ombgiengelse,
och wed hinde iche andet, end som en Erlig quinde at efttertale eller beschylde
i nogen maade, Men wed haandstrechning for Retten bøed hinde om forladelse,
Och at hand aldrig meere schulle lade sig med {nogle} Wtilbørlig beschylding
imoed hinde forliude eftter denne dag i nogen maade, Saa frembt denne Sag och
tiltale iche schal stande Aaben,
Men Anlangende huis (den) tiltale paa Ko/nglig Ma/yestetz wegne formedelst forschrefne
beschylding hafues Kand, den were Imoed Magne forbeholden.
Affsoenit for Retten at schal giffue fire Rdr.
Mogens Gieruig steffnt Ole Siursen Øffraas for 4 Rdr 4 March hand ha/nnem
haffuer Laant.
Ole blef paaRaabt møtte iche, Men hans Fader Siur Ascheland møtte
for Retten och sagde at hand iche Kunde Negte, at Mogens io har laant for/schrefn/e
hans Søn 4 Rdr 4 March, Men hand war iche beschichet til Sagen at suare.
*Ole *Øffreaas (Mogens Gieruig?) beKiende at hand steffnte Allenne Olluf
for denne Sag. Derfore beroer til Louglig steffnis.
Anno 1671 den 25 8br: (Octobris) holtis Høsteting paa Hoshofde Tingstue
i Hosanger Schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Mogens
Mieldstad Lensmand, Magne Hannistuet Peder Wahre Joen Fieldschaal Niels Miøs
Fusse Aasem Ole Litland Gulich Nordaas Besse Dale Niels Øffsthus Halduor
(og) Lauritz *Øffhus (Øffsthus) Johans Hoffstuet, Och en stoer
deel af bemelte Schibreds Almue.
Da blef forKyndt anlangende Schierbaaden lige som paa de andre Tingsteder.
Ko/nglig Ma/yestetz Foget Peder Andersen steffnt Oluf HougsTuett formedelst
hand nest forleden Ledings Ting offuerfalt hannem at wille slaget hann/em hans
Ansigt i stycher met Jernet, och Rambte hannem met enden deraf paa sin Kind
at blodet Vdgich, och ellers schielt hannem
1671: 34b
at hand motte were en Bødel och iche en foget, med widere.
Oluf møtte foregaf at hand war druchen och iche welforuarit i hans Hoffuet,
forschøed sig ellers til hans widnisbiurd.
Oluf Hoffstuett beloffuede for Retten, at hand med det Allerforderligste wille
gierne Indstille sig hoes wel for/schrefn/e Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder
Andersen, Och Anuende sin flid at hand Sagen hoes hamb i mindelighed Kand affhandle,
huis (det som) hand sig Imoed hannem forgrebet och forseet hafuer. Huormed Peder
Andersen och denne gang lod Sagen Imoed hannem beroe, Dog saafrembt det iche
scheer, da Sagen at stande {och} Aaben til Retten.
Peder Hansen Raadmand steffnt eftterschrefn/e formedelst Resterende Landschyld
Mogens Mieldstad Lensmand beKiende paa Enchen Kallelands Vegne at hun er schyldig
11 March Landschyld och wil betale, Enchen Gammersuig fordris 4 1/2 Rdr, møtte
iche, berettis har gandsche intet at betale med, Men Lensmanden Mogens Mieldstad
sagde hand wiste wel hun er schyldig, Jacob Grøsuig Krefuis 5 ort, Lensmanden
sagde hand har tilforn werit derfor for Retten och loffuet at wil betale, Johans
Toschedal Kreffuis Tredie bøxel for 1666 - 8 March Landschyld for 67
- 1 Rdr 1 ort for 2 Tønder Ryefylche Korn 3 Rdr, Ole Knudtzen Toschedal
fordris Landschyld for 67, V (5) ort och for 1 Tønde Ryefylche Korn 9
March, Lensmanden foregaf at Ole er i byen at betale.
Afsagt at for/schrefn/e bør at betale forschrefne fordrende Landschyld
och gield, inden 14 dage eller wed Wurdering aff deris goedtz at Vdsøegis,
Sæfind Eye paa Marite Hemmingsdaters wegne steffnt Laurs Horsaas for It
Aars Løn och Kleder,
Arne Blegelj møtte paa Lauritzis wegne foregaf at hand ligger Siug, och
wil gifue hinde noget, Arne beKiende at pigen Tiente Laurs It Aar omKring.
Afsagt at Laurs bør inden 14 dage betale for/schrefn/e Marite hindis
Løn och Kleder, lige saa megit som hun beKom hoes Her Anders Garman som
hun Tiente neste Aar tilforn. Sæfind Eye paa be/mel/te Marite Hemingsdaters
wegne steffnt Haluor Blegelj paa hendis wegne for Løn och Kleder. Haluor
møtte beKiende at hand er schyldig hende i Løn och Kleder tilsammen
Trej Rdr 2 March. Afsagt at Haluor bør betale hinde inden 14 dage eller
wed Wurdering at Vdsøegis.
1671: 35
Biørn Saugdreng steffnt Suerche Saugdreng, formedelst at hand afhugget
Tuende hans fingre met en øx, som scheede om afttenen wed Saugen, formeente
hand bør betale badscherLøn derfor 8 Rdr (Bartskjær = barber/lege)
Men om det er W-uillig uerch, da Kon halffparten. Suerche møtte foregaff
at hand war wist til Saugen at Arbeide, om {Aftt} en Søndags Aftten som
det war Mørch, da Kom Biørn til Saugen och lagde sig Vnder Tømmerstochene
och loed som en Trold, Huor ofr hand bleff bange och wille løbe af Saugen
hiem och i det samme hand wille løffue offuer Tømmerstochene da
laa Biørn der Vnder och satte Suerche Øxen for sig i Tømmerstochen,
och hannem Wuitterligt, Rambte Biørn paa hans fingre, Thj det war mørch,
Anders Michels/en profuet at hand war samme tid paa Saugen tillige med Suerche
at Arbeide, Da hørte hand om Afttenen da det war{ch} mørch, at
der loed (låg) en Vnder Tømmeret wed Saugen, som en Trold, Huor
ofr Suerche bleff bange och wille løbe hiemb, och i det samme satte øxen
for sig i Tømmeret, och Rambte Biørn paa hans fingre, Men iche
nogen af demb wiste at hand war paa Saugen, andet end hand laa hiemme i hans
Seng, Biørn sagde at hand war druchen och falt ofuer Ende i Temmerit.
Eftterdj af Sagens beschaffenhed erfaris, at Biørn Saugmester hafuer
wed hans giechelige Adferd, sielff forAarsaget sig denne schade om Afttenen,
da hand iche paa Saugen gaff sig til Kiende. Thj bør hand hafue schaden
for hiengeld,
Peder Erichsen Kom for Retten och blef hans Ko/nglig Ma/yestet woris allernaadigste
Arfue Konge och Herris breff, Vnderdanigst Publicerit eftter be/mel/te Peder
Erichsens begiering som følger,
Wii Christian Dend Fembte, Af Guds Naade, Konge til Danmarch och Norge, de Wenders
och Gothers, Hertug udj Slesuig, Holsten, Storman och Dytmerschen, Grefue udj
Oldenborg och Delmenhorst, Giøre alle Witterligt, at wj eftter Allerunderdanigst
Ansøgning och begiering, Allernaadigst hafuer beuilget och tillat, Saa
och her med beuilger och tillader, At Peder Erichsen, Lauritz Mund och Johan
Olufsen, Bønde udj Norhors fogderj i Bergenhuus Ambt i Wort Rige Norge
Maa lade opsette en Saug paa Elerich Jensens Oberst-
1671: 35b
Leutenant Wed det Trundhiembsche Regiment Som dennem det paa Voris Allernaadigste
ratification hafuer Sambtycht, hans gaard Øster Kleppes grund Liggendis
i Hosanger Schibred i bemelte Nordhors fougderj, och dend Niude, bruge och beholde
och sig faa nøttig giøre Som de best Ved och Kand.
Forbiudendis alle och enhuer her imod efttersom forschrefuet staar, at hindre
eller udj nogen maade forfang at giøre Wnder wor Hyldist och Naade.
Gifuet paa Wort Slot Kiøbenhafn, dend 27 Septembr/is Anno 1670.
Wnder Wort Zignet Christian.
Anno 1671 den 27 (Octobris) holtis Høsteting paa Restad i Mielde Schibred
Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz Foget Peder Andersen, Bunde Lensmand Niels Rongue,
Mogens (og) Erich Reestad, Mogens Lofttaas Ole Borge Oluf Watle Anders Rifuenes,
Mogens Øffste Mielde, Mogens Hafre Niels Braguatten Rasmus Blomb Lauritz
Wichne Rasmus Ascheland, Laugrettismend och en deel af for/schrefn/e Schibreds
Almue. Da bleff forKyndt Anlangende Schierbaaden lige som i de andre Tingsteder
scheed er.
Aschild Ascheuig steffnt hans Landbunde Baste Larsen Solberg formedelst Resterende
førstebøxel. Baste møtte beKiende at hand er schyldig bøxel
9 March.
Afsagt at Baste bør betale for/schrefn/e 9 March inden Jul førstKommendis
eller wed Wurdering at Vdsøegis. Aschild Ascheuig steffnt Niels Magnesen
(i Mjelde sk.r.) for Resterende førstebøxel 6 Rdr. Niels møtte
beKiende at hand er schyldig paa bøxel 6 Rdr, Och er 3 Aar siden hand
leyede,
Aschild Klagede at Niels NedRaadner baade husse och werelserne,
Laugrettet beKiende at for/schrefn/e Husse ere nesten gandsche NedRaadnet, och
war \en/ med den beste bundegaards bygning her i Schibredet.
Afsagt eftterdj at bøxelen schulle for lenge siden werit betalt, och
Niels tilmed iche holder gaarden wed heffd och bygning eftter Lougen, da bør
hand inden 14 dage hernest eftter at betale Jordrotten for/schrefn/e Resterende
6 Rdr førstebøxel Men saafrembt det iche inden dend tid scheer,
da maa Jordrotten igien gifue be/mel/te Niels Magnesen de 9 Rdr som hand aff
hannem paa bøxelen beKommit, och siden stande hannem frj for, at bøxle
gaarden til huem hand wil, som Kand were goed for at holde den wed heffd och
bygning.
Ifuer Fammestad steffnt Gudmund Borge formedelst hand iche betaler hannem sin
Landschyld aff hans paaboende gaard Borge 18 March Smør och 10 Kander
Malt, Men sig moetuillig dermed anstiller, Och Rester for Anno 1670, Och formeente
hans
1671: 36
Tienner Ifuer, eftterdj hand iche forholder sig eftter Lougen, hand derfor bør
at Hafue gaarden forbrut.
*Gudmund møtte foregaf.* Gudmund møtte beKiende at forgangen Aar
8te dage eftter St: Hansdag, førde hand sin Smør Landschyld til
Semb som hand pleyede at betale dend, Men Karj Sem war iche hiemme, och hindis
folch wille dend iche Annamme, Men 10 dage dernest eftter, lod Karj wed hindis
dreng bære Landschylden igien och sette dend for hans dør, Men
hand war iche sielff hiemme, huor omb hand Krefuede Oluf Borge til Widnisbiurd,
som beKiende at hand war hoes da drengen satte Landschylden for Gudmands dør,
och sagde drengen til demb, at de iche wille Annamme Smør førend
deris Eyer Annammer Smør, sagde och at Landschylden schulle lefueris
Paa Fammestad, Disligeste proffuede Oluf at Gudmund laa sielff inde i sin Kleffue
wed døren dend tid drengen war der med Landschylden och hørte
sielff huert ord, Men sagde der Kom ingen bud at hand schulle Komme Vd, Dog
beKiende Gudmund hand hørte drengen sagde Wden døren om hand iche
wille Komme Wd, da schulle drengen Spende døren op. Ole Andersen profuet
ligesom for/schrefn/e Ole Mogens/en Vndtaget hand iche Kunde erindre at Landschylden
schulle lefueris paa Fammestad,
Ydermeere tilstoed Gudmund at hand siden fremb paa Winteren frembøed
baade Smør och Malt Landschylden paa Semb, Men da blef hannem suarit
at dend schulle leffueris paa Fammestad, Men formedelst det war Snee och Wføre,
saa hand iche dermed til Fammestad Kunde frembKomme, da loed hand den eftter
sig paa Semb, huor dend endnu er bestaaende.
Affsagt eftterdj Gudmund har werit Witterligt at Landschylden for 1670 schulle
werit betalt paa Fammestad, Men hand dog der Imoed har ladet dend stande paa
Semb, W-leffuerit, huor dend endnu staar, da bør hand betale hannem samme
Landschyld met penge, Nemblig for Smør 3 ort och for Maltet 2 1/2 March.
Oluf Schiestad Komb for Retten begierte It Sandferdig TingsWidne huor Nær
hand er beslegtiged til S/alig Knud Christoffersen Blegmand som boede paa Støelen
i Bergen, som for Kort tid siden wed døeden er afgangen, huis Arfuing
be/mel/te Ole Schiestad formeener sig at were, efttersom for/schrefn/e Knud
sielff ingen liffsArffuinger hafr eftterlatt. Da for Retten frembEschede for/schrefn/e
Oluf Schiestad eftterschrefne Oluf Mogensen Borge och Anders Johansen Riffuenes
Laugrettismend och Oluf Jacobsen Wichne, som samptlige for Retten wed æd
och opRagte fingre proffuede och beKiende, at det 1671: 36b
Er dennem i Guds Sandhed Witterligt, at for/schrefn/e afdøede Knud Blegmands
Moeder Agate Lj, och bemelte Oluff Schiestads fader Knud Schiestad, ware Sambfedde
Sydschinde, Saa at for/schrefn/e Oluff Schiestad er be/mel/te Knud Blegmands
Moederbroeder(s) Søn, huilchet Oluff begierte at hannem motte gifuis
beschrefuen.
Ole Wichne Kom for Retten begierte at Agate Mogensdaters Venner och Slegtinge
wille nu hinde til dennem Annamme met den Ringe deel som hun hafuer til beste,
saa wille hand gierne lade hinde och det were følgagtig.
Men saa frembt de iche nu strax det wille, da schulle de iche noget eftter hinde
Arffue naar hun wed døeden afgaar, efttersom hun nu er gammel och schrøbelig
och iche sin Vnderholding Kand fortienne,
Men hand derfor at beholde alt huis (det som) hun sig eftterlader, om hand hinde
frembdeelis til hindis døed schal forsiune.
Anno 1671 den 30 Octobr/is holtis Høsteting paa Arne Tingstue i Arne
schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen, Hans Jordal Lensmand
Peder Arne Anbiørn Jordal Knud Brueraas Mogens Espel Halsteen Rødland
Ole Arnetuet Niels Hetlebache Ole Semb Halsteen Blindem Johans Blindem Ole Fugstad
Ole Tuenes Ole Bouge Anders Stanghelle Mogens Øichaas Arent Toppe, Joen
Rombsloe Anders Hoele Joen Rombsloe Mogens Sangstad Laugretismend och en stoer
deel af for/schrefn/e Schibreds Almue. Da blef forKyndt anlangende Schierbaaden
lige som paa de andre Tingsteder.
Knud Olsen Toppe steffnt Knud ibm (Toppe) formedelst Hand och hans børn
har offuerfaldet och slaget hannem. Knud møtte negtede at hand iche hafde
slaget hannem.
Anders Mielcheran (Mjølkeråen) och Johans Moruig proffued at de
war paa Toppe at bygge for Knud Ols/en, och som de hafde Refuet floren och lagt
Temmerit paa hans Agger och wille opsat den paa den Toftt (tuft/tomt) som hand
formeente sig Rett til, da Knud Indsteffnte Knuds Søn och slog Naffuene
aff 3 Trej aff florstochene, saa Kom hand och Knud tilsammen, \at Slaas(?)/
och laa Knud och hans børn paa for/schrefn/e Knud Olsen.
Afsagt at Indsteffnte Knud Toppe bør at bøede til hans Ko/nglig
Ma/yestet for denne forseelse 1 March Sølff.
Johans Westerlj steffnt Knud Angeltuet formedelst hand slaget och ofuerfaldet
hannem wed Kierchen Tredie Pindtzedag nest forleden.
Knud møtte wedgich at hand schuffuede hannem om paa Marchen, Men iche
slog hannem widere. Peder Arne och Anbiørn Jordal proffuede for Retten
wed æd och opRagte fingre at de saae at Knud slog Johans Trej slag offuer
hans Hærre (herd) eller Ryg
1671: 37
met hans pichstaff, Huilchet scheede wed Kierchen Tredie Pindtzedag, Men hørte
iche huor af det Kom, førend Slagxmaalet scheede.
Afsagt at Knud Angeltued bør at bøede til hans Ko/nglig Ma/yestet
for denne forseelse 2 March Sølff, Huorudj Johans bør at Komme
hannem til hielp med 1/2 March Sølff, eftterdj hand henlaante hans hest
Wden hans minde, huor af denne slagsmaal sig Reigste.
Peder Hansen Raadmand steffnt eftterschrefne formedelst Resterende Landschyld,
Haluor Aasem for 2 Rdr, Haluor møtte sagde sig iche were meere schyldig
end 1 Rdr, Jørgen Halsteensen Krefuis Landschyld och 3bøxel (tredjebygsel)
for 1666 halffembte Rdr, och Landschyld for 1667, 1 Rdr 1 ort. Jørgen
møtte sagde iche Rettelig Kunde erindre at were schyldig meere end 2
1/2 Rdr, Johans Ifuersen Indre Arne beKiende at hand er schyldig 3 Rdr 1 ort.
Afsagt at forschrefne Indsteffnte bør at betale for/schrefn/e wedgangen
gield inden 14 dage eller wed Wurdering at Vdsøegis. Johans Ascheland
steffnt Tosten Bruduig for 7 March som hand er hannem och hans medArfuinger
schyldig.
Tostens Søn Erich Tostensen møtte paa for/schrefn/e hans Indsteffnte
faders wegne, wedgich gielden, och sagde hand wille betale.
Afsagt at for/schrefn/e Tosten Bruduig bør at betale for/schrefn/e 7
March inden 14 dage hernest eftter eller wed Wurdering af hans Boe at Vdsøegis.
Anno 1671 den 3 9br: (Novembris) holtis Høsteting paa Hop i Schiold
schibred Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen Peder Smøraas
Lensmand Fredrich Steen Ole Hop Steffen Hammersland Vincentz Nøttuet,
Laurs Aasse, Ole Eide, Niels Dingeland, Ole Totland, Laurs Heldal Arne Totland
Mogens Sambdal, Matis Bratland Niels Ytre Hop, Niels Natland, Ole Houge, Michel
Bircheland, Ole Tittelstad, Mogens Liusuold Laugrettismend och en stoer deel
af Almuen som Ting søgte.
Da blef forKyndt Anlangende Schierbaaden ligesom i de andre Schibreder scheed
er.
Blef forKyndt hans Ko/nglig Ma/yestetz Allernaad/igste Forordning dat/erit 4
7br: (Septembris) 1671, bestaaende udj 11 punchter, som her eftter schal indføris,
Eftter Ko/nglig Ma/yestetz Byefoget i Bergen Lauritz Sørensens begiering,
blef publicerit eftterschrefne bøxelSedel.
Kiendis Jeg Jonas Pedersen Sogneprest til KorsKierchen udj Bergen och Proust
ofuer Nordhorlehn, Giørendis hermed for alle Witterligt, at ieg hafuer
Sted och fest saa och hermed Steder och Fester,
1671: 37b
Thil Erlig och Welforstandige Mand Lauritz Sørensen Ko/nglig Ma/yestetz
Byefoget udj Bergen, och min Kiere datter Kiersten Jonasdatter, Dend Gaard Nedre
Natland liggendis udj Schiold Schibred schyllende Aarlig En Løb Smør
1 hud, som min K/iere Suoger S/alig Hans Tomasen forige Byschrifuer her ibid/em,
och for/schref/ne min Datter tilforn udj brug haftt hafuer.
Huilchen Gaard be/mel/te Lauritz Sørensen och min K/iere Datter Kierstine
Jonasdatter, her eftter maa och schal nyde bruge och beholde, med ald des Tilliggende
Herlighed, Lotter och Lunder, FischeVand och feegang och alt Andet, som nu tilligger
eller af Arrildtz tid Tilliget hafuer, Giørendis sig dend saa nøttig,
som Aller best schee Kand, ald dend Stund de der af yder och Vdgifuer dend der
aff Sæduanlig Aarlig Landschyld it supra meldt, och holder Gaarden Ved
goed hæfd och ligesom det sig bør eftter Lougen. Dis til beKrefttelse
hafuer ieg Trøgt mit Zignet herneden Vnder. Och eftterdj ieg formedelst
Suaghed iche nu Self Kand schrifue, Da hafuer ieg befuldmegtiget min K/iere
Søn Hæderlig och Wellærdt Mand H/e/r Jens Jonasen Residerende
medTienner udj Ordet til KorsKierchen dette paa mine Vegne til beKrefttelse
at Wnderschrifue, Sampt Wenligen Ombedet min Kiere Suoger, Erlig W: W: och meget
fornehme Mand, Jens Toller Bergen och Guletings Laugmand, Saa och Erlig Acht
och Velforstandig Mand Hans Hansen Raadmand i Bergen och Sorenschrifuer ofuer
Nordhorlehn, at de til ydermeere forsichering Med deris Hender och Zignetter,
dette til Witterlighed Wille Stadfeste Bergen dend 7 Junj Anno 1671. Paa min
K/iere Faders Wegne
hafuer ieg min haand Vnderschrefuet.
(L.S.) Jens Jonasen Egen Haand.
At Welfor/schref/ne Hæderlige Mand Her Jonas Pedersen hafuer i woris Neruerelse
denne forschrefne bøxel Sambtycht, Och befuldmegtiget hans K/iere Søn
her Jens Jonasen dend paa hans weigne at Vnderschrifue sampt Ombedet os Vnderschrefne
saadant til Witterlighed at Vnderschrifue. Disligeste at her Jonas Pedersen
hafuer i Voris paasiun hans Zignet her Vnder Trøgt, det beKiender wj
med woris hender her Vnderschrefuet Bergen 13 Junj 1671
Jens Toller.
Hans Hanssen. Lest for Retten paa Bergen Raadstue til Botolphi Laugting Vdj
de tilstedeuerende Laugrettitz paahør och udj protocolen forteignet d/end
17 July 1671. Jens Toller. 1671: 38
Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen paa Wentzel Trojæns wegne, steffnt
Lars Mittun for 22 Rdr 4 March som hand af hannem til Boluerch at indKiøbe
til Festningen Bergenhus opbaarit hafr, Lauritz Møtte och wedgich at
hafue BeKommit for/schrefn/e 22 Rdr 4 March, erbøed at betale halffparten
til Kyndelmis, och Resten til S/anc/t Michælj nest eftter,
Huor med Peder Andersen paa Wentzels wegne war tilfridtz.
Thj blef for Retten afsagt, at be/mel/te Lauritz Mittun bør at betale
til de Terminer som foresigis, eller des betaling wed Namb och Wurdering aff
hans Boe at Vdsøegis, Søffren Jacobsen Steffnt Niels Schiold for
3 Rdr 14 Schilling som hand er hannem schyldig, Lensmanden Peder SmørAas
for Retten beKiende at Niels iche negter gielden, Men wil sig hoes Søffren
indstille, huilchet hand suarede forleden LedingsTing, da hand hannem och for
denne gield war indsteffnt.
Affsagt at Niels bør at betale for/schrefn/e 3 Rdr 14 Schilling inden
14 dage hernest eftter eller wed Wurdering aff hans goedtz at Vdsøegis,
huorwed \ ? / hans Ko/nglig Ma/yestetz sigt Auflis eftter Lougen.
Ko/nglig Ma/yestetz Byefoget i Bergen ladet steffne eftterschrefne for Resterende
SetterLeye,
Nemblig Tore Bratland for 1 Aar, Oluf Heldal for 1 Aar, Mogens Mellishoug for
2 Aar Niels Nedre Dingeland beKiende hand er schyldig for 2 Aar, fire Slettedaler
och wil betale, de andre møtte iche, Niels Mittuns Enche for 1 Aar, Niels
Dingeland sagde hun wil betale naar schiftte eftter hendis S/alig Mand holdis.
Afsagt at Niels Dingeland bør betale inden 14 dage, Och erindris de Vdeblifuende
at de och straxen tiltencher at betale, saafrembt de iche wille lide widere
tiltale och for ald OmbKostningen indstaa,
For/schrefn/e Ko/nglig Ma/yestetz Byefoeget Lauritz Sørensen steffnt
Jacob Gundersen til at beKiende huor megit goedtz fee och queg S/alig Adelutz
Pedersdater haffde paa Vnndeland førend hun wed døeden affgich
Thj hand war hendis Raadsmand der da hun døede och haffde gaarden och
goedtzit saauit hende tilKomb i forpagtning, huilchet begieris formedelst Rigtighed,
efttersom be/mel/te S/alig Adelutz har Testamenterit hendis Søsterdater
Anne Stud, en fierdepartt i Vndeland, och \aff/ alt Løsøret och
queg, som hinde tilhørte, Jacob møtte och for Retten beKiende,
at hand war S/alig Adelutzis Raadsmand i fire Aar och indtil hun wed døden
affgich, gaf hinde forpagtning aff hindis 4 part i gaarden
1671: 38b
Och huis (det) queg och Løsøre hun der haffde, Och foregaff at
Løsøret och queg war paa gaarden hende tilhørende dend
tid hun wed døeden afgich som følger
Nitten Kiør 2 quier Trej Søufuer 1 gied 1 hest, en SengeBoe It
Ildhus en floer, halfparten i en Lade, halfparten i en Borgestue, en halffTønde
Kedel en liden Kedel paa 3 Kander, en Jerngryde en schiering, och en øx,
Meere foregaff hand at hinde iche tilKomb der paa gaarden,
Huilchet Anders Dauidsen paa Byefogdens wegne begierte hannem motte gifuis beschrefuen.
Lauritz Rosenberg steffnt Ole Schage for gield eftter hans Vdgifne Obligation,
som Anders Dauidsen nu i Rette lagde och bleff lest.
Ole møtte och beKiende at hand Vnderteignet handschriftten met sit boemerche
i Byefogdens Hus, i Byefogdens och Tuende Mends Neruerelse, och hafuer hand
siden derpaa betalt 2 Rdr,
be/mel/te Ole beKiende och at det Sølffbelte som paa Handschriftten findis
afschrefuen, bleff Wurderit i Byefoegdens Hus aff Tuende Mend udj hans egen
Neruerelse, och haffde iche Raad til at indløse beltet, som hannem blef
forelagt,
Ole begierte at der motte schee Nye affRegning Imellem hannem och Lauritz Rosenberg,
Huilchet Anders Dauids/en iche wille beuilge, Men refererit sig til Oluf forhen
Vdgifne Obligation at Allereede lenge forhen affRegning scheed er, Huorpaa Handschriftten
er Vdgifuet, och hannem derforuden en deel af gielden eftterlat som iche i gielden
{er b} eller handschriftten er beregnit, Anders Dauidsen wille ingen dilation
beuilge, Men gierte (begierte) domb. Afsagt at Oluf Schage bør inden
14 dage hernest eftter at Indfrj hans Vdgifne forpantningsbreff, eller des betaling
eftter dends eigentlige indhold wed Namb och Wurdering af pantet och hans goedtz
och formue at Vdsøegis schadisløs, Dog hannem til afKortning at
Komme, huis (det som) derpaa findis afschrefuen betalt,
Iligemaade hafde Lauritz Rosenberg steffnt Oluf Schage for eftterstaaende Landschyld
aff hans paaboende gaard Schage for Anno 1670, och It Aars Resterende Trediebøxel
som schulle werit betalt førend hand Saade i Waar, Oluf frembstoed i
Rette, och beKiende at hand er schyldig
1671: 39
It Aars Landschyld for Anno 1670 och It Aars TredieTage, som schulle werit betalt
i Waar førend hand Saaede, Oluf blef tilspurt for Retten om hand haffde
tilbøeden Laurs Rosenberg Landschylden for 1670 som Rester, huortil hand
suarede Ney, at hand dend iche haffuer frembøeden, Thj hans Raad iche
war at betale saa megit paa en tid, haffde iche heller noget at beuise med,
at dend sidste Aars TredieTage er aff hannem frembøeden.
Anders Dauidsen formeente at Oluf burde hafue sin gaard eftter Lougen forbrut,
Sagen nogen tid i betenchning optagen, Om Ole Schage Imidlertid Kunde giøre
flid, at Lauritz Rosenberg wille lade denne tiltale Imoed hannem falde, huis
iche, da parterne eftter aduarsel igien at møede huilchen (den) dag de
blifuer aduarit at Komme paa Bergen Raadstue, huor med Oluf sagde sig were tilfridtz,
och wil da møede paa Raadstuen.
Ko/nglig Ma/yestetz foget Peder Andersen eftter Lauritz Rosenbergs begiering
fredliuste Schage Schoug, ingen derudj til Vpligt at hugge Imoed Lougen. Bleff
forKyndt hans Exel/lence woris gunstige Her Canceler och Amptmands schrifttlig
befaling formellende som følger
Eftterdj Hans Høygrefl/ig Naade Her Stadtholder Gyldenlew hafuer befalet,
at efttersom der War Kommen mange Klager ofuer Ober/st Cicignon saauel af Byen
som af Amptet, Huilche iche af de Klagende schal were Wnderschrefuen, ieg derfore
schulle giøre den Anstalt, at enhuer, som ofuer Her Ober/st Cicignon
sig hafuer at besuerge, eller at Klage, de saadant Vnder deris Haand nu schulle
Indsende, och der paa siden forwente i bemelte Her Oberstens Neruerelse Huis
Rettens gemes.
Huorfore Anbefalis Ko/nglig Ma/yestetz Fogder, at enhuer i sit Fogderi foreholder
alle och enhuer som tilforn hafuer Klagit eller sig endnu hafuer at besuerge
ofuer bemelte Her Oberste eller hans Wnderhafuende, Da det Vden Ophold Vnder
deris Haand eller boemerche och Segel gifuer tilKiende, med mindre de her eftter
wil Agtis, som de der iche tør Wedstaae det som de tilforn Klaget hafuer,
och iche VnderStande til at Troe.
Actum Bergenhus d/end 4 July Anno 1671.
Johan Friderich Marschalch. P.S.
Efttersom ochsaa fornøden giøris Vdschrifuenings Forordning igien
at lade forKynde, Anseet, siden dend sidst blef publicerit, Adschillige ForAndringer
saauel VedLeggerne, som officererne och
1671: 39b
Soldatterne, som maa schee ingen egentlige Videnschab derom hafuer, er forefalden.
Thj hafuer i for/schref/ne Vdschrifnings Forordning paa alle behørige
steder udj eders Anbetroede Fogderie, til alle VedKommendis Eftterrettening
igien at lade Læse och forKynde Dat/erit vt in litt.
Johan Friderich Marschalch.
Anno 1671 den 5 Novembris holtis Høsteting paa Schouge Tingstue i Sartor
Schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz Foget Peder Andersen Oluff Echerhofde
Lensmand, Mogens Worland Ole Hambre Anders Bildøen Jacob Hammersland,
Laurs Kousland, Hans ibm: (Kousland) Ole NordEcherhofde Hans Algrøn Lars
Schage Niels Hummelsund Tomas Børnes Henrich Østuet (Øvstetveit)
Laugrettismend och en stoer deel af be/mel/te Schibreds Almue, Da bleff forKyndt
Anlangende Schierbaaden ligesom paa de andre Tingsteder,
Item (likeså) bleff forKyndt Welbe/mel/te Hans Exel/lence Her Cancelers
befaling Anlangende huem som har sig offuer Her Oberste Cicignon at besuerge,
schulle gifue det beschrefuet Vnder deris hender Seigel eller Boemerche, eftterdj
det iche saaledis af dem Vdsted er.
Marite Telnes steffnt Ole ibm: (Telnes) formedelst hand slog hende, Slag med
hans haand,
Ole møtte och benegtet hand iche hafde slaget hende,
Afsagt at Ole bør bøede til hans Ko/nglig Ma/yestet 1/2 March
Sølff, Och om Ole har nogle Widnisbiurd at føre om det styche
Ager som de Tuister om da Kand hand dem for Retten indsteffne saa gaais derom
huis Rett er. Peder Hanssen Raadmand steffnt Johans Nedre Golten for 4 Rdr førstebøxel
och 1 Rdr Landschyld for 1667.
Jørgen Glesnes møtte giorde Johansis forfald at hand ligger Siug,
Men wedgaar at hand er for/schrefn/e 5 Rdr schyldig,
Afsagt at Johans bør betale be/mel/te 5 Rdr inden 14 dage eller wed Wurdering
at Vdsøegis.
Niels Steensland steffnt Jan Reimers borger i Bergen formedelst hand Wden hans
minde, saauelsom Wden foregaaende Loug och domb har Taget en Koe fra Hannem,
Jan Reimers bleff paaRaabt møtte iche, ej heller nogen paa hans wegne,
Da om Niels formeener widere tiltale til hannem, da Kand hand hannem til hans
WerneTing for Borgemester och Raad i Bergen indsteffne.
Blef Vnderdanigst Publicerit woris Allernaadigste ArffueKonge och Herris Allernaadigste
Forordning, formellende Wi Christian Dend Fembte Aff Guds Naade, Konge til Danmarch
och Norge, de Wenders och Gotters, Hertug udj Slesuig Holsten, Stormarn och
Dytmerschen, Grefue udj Oldenborg och Delmenhorst, Giøre alle Witterligt,
at wj til Voris Aarlige IndKomsters Richtig
1671: 40
Indbringelse, sampt Restandtzernis Inddrifuelse Allernaadigst hafuer for Høy
Nødwendigt eragtet, denne Forordning alle VedKommende til Eftterrettning,
en gang for alle at lade opsette, och hermed Aluorligen befale at den i alle
sine ord och punchter med Wnderdanigste Lydighed eftterKommis.
1 Skulle alle de, som til os med nogen Regenschab at giøre forbundne
ere, tiltenchte wære, dennem med den Troschab och fornøyelig Rigtighed
sampt Specification paa alle Indtegter och Vdgiftter Ved dag och datum at forfatte,
som det Erlige betiente och Troe Wndersaatter wel eigner och Anstaar, och huis
eftter denne dag i nogen Regenschab schulle befindis saadanne Handgribelige
forseelser, Huor Ved de enten deris Onde Intention os at Defraudere och wore
betiente dermed at forlede eller i det mindste deris egen Vdøgtighed
och VanKyndighed gifuer tilKiende, da naar saadan Witterlig forseelse befindis,
at noget af deris Indtegter Vdeluchis, och siden deris Haand derfor Produceris
eller och med falsche beuiser Ved deris Vdgiftter sig behielper for Kommer Voris
intrader, eller dennem os til schade, och sig sielf til nøtte bruger,
eller i andre maader os eller Voris Wndersaatter for w-reter (foruretter), som
til Falschhed Kand Henregnis Ville wj ey at saadant som en bar mangels Post
schulle Anseeis och Vden sær Straff passere, mens i Kammer Collegio paaKiendis
om saadan schyldig Persoen eftter denne dag bør at forblifue Ved sin
bestilling, eller och en Anseelig pengestraff eftter sagens beschaffenhed Andre
til Exempel, hannem paaleggis. Misregninger belangende, da naar det for tidt
scheer, och os til schade, schal de første AdWaris, bedre tilsiun at
hafue och om det tiere scheer, da enten som V-døgtige eller W-troe Tiennere
at Casseris.
2 Alle Regenschaberne schulle med alle der tilhørende beuiser och Documenter
her eftter Aarligen Indlefueris paa woris schatCammer Trej Maaneder eftter de
sluttis /: dog de Norsche Regenschaber Syndenfieldtz fire Maaneder {eftter Nemblig}
och de Nordenfields sex maaneder eftter Nemblig Tolders Byfogders Holmens Tøyghusets
Brøggerhusits, HofSpisningens och alle Andre dislige Regenschaber som
her eftter alle schal sluttis med Aaridtz Vdgang, som er dend 31 Decembr/is
Och Ampternis baade huad IndKombsterne, saauelsom schatterne i Danmarch Angaar
Item General och Andre KrigsCommissarers Regenschaber, som sluttis til huer
Phillippi Jacobj dag Huilchet wj wille at schal W-foranderlig ho[ldis?] Vden
nogen 1671: 40b
Widere Vndschylding eller forrewending, och det Vnder deris bestillingers fortabelse,
och der foruden ingen Løn at maa godtgiøris nogen for det Aar,
hand ofuer den bestembte tid med sit Regenschab Vdeblifuer.
Skulle och nogen side Inde med Voris Middeler, och dem iche eftter ordre Strax
fra sig lefuere, da schal Regenschaberne, saauit der aff Kand hafuis Vise eftterrettening
flittig \efttersees/ naar Indtegten er falden, och fra den tid til de eftter
ordre erlegger Pengene, schal dennem dobbelt Rente tilregnis at betale, och
de der foruden med Vedbørlig Straff Ansees. 3 Efttersom af endeel, som
Amptschrifuere Fougder och Andere som Jordegoedtzis och schatters Indtegter
schulle forClare, paaschødis at de formedelst Restandtzerne hoes de VedKommende
iche schulle Kunde til dend bestemte tid slutte deris Regenschaber, da eragte
wj dog for Voris sicherheds schyld Høyt fornøden at de dog forfatter,
och slutter deris Regenschaber til bemelte tid saaledis at dend fulde Indtegt
os tilberegnis, och i Sluttening føris i beholding Støchuis, Huad
huor megit och hoes Huem noget Kunde Restere med Rigtig Tingswidne, och Amptmandens
eller Andris, som med dem bør at hafue Inspection attest at det sig saaledis
och oprigtig forholder. Huilchen beholding de siden i nest følgende Aars
Regenschab hafuer at føre sig til fuld Indtegt, och saaledis Aar eftter
Anden fortfare, Om IndKomsterne iche Kunde præcise inden Aars Vdgang følge,
Huilchet wj wille W-foranderlig at schal holdis at wj baade Kunde Vide deris
tilstand, som med noget staar tilbage, och wore betienters forhold i deris bestillinger
4 Och som wj fornemme, at en stoer Restandtz hoes Kiøbstederne i wore
Riger Danmarch och Norge schal findis, da paa det wj om deris Tilstand, sampt
schatternes ligning och Opbørsel Aarlig Nøyachtig Eftterrettning
Kunde hafue schulle Borgemestere och Raad huor Restandtzen findis, strax frembsende
deris Regenschaber, och eftter denne dag til huer philippi Jacobj dag forfatte
Richtig Regenschab paa alle deris Indtegter och Vdgiftter aff Skatterne, och
der hoes forClare deris Indtegter med Richtig och Vdførlig Mandtal, huem
der hafuer schattet, och huor megit enhuer hafuer Vdgifuet, som schulle af Kemneren
Raadmesterne, och de beste Borgere, som til Tingit Aarlig schulle Vdnefnis,
Wnderschrifues och Approberis, at saa meg[it] [ ? ] [e]y Videre er paalagt,
och opbaarit, Huilche
1671: 41
Regenschaber med alle der tilhørende Assignationer och Quitantzer schulle
Aarlig Trej Maaneder eftter Voldborg dag paa Voris schatCammer Indlefueris Wnder
Vedbørlig Straff,
5 Efttersom wi Allernaadigst Komme i Erfaring at i en deel af Byfogdernis Regenschaber
Stoer W-lighed och W-Richtighed schal befindis, idet paa deris Indtegter ingen
nøyagtig forClaring giøris och Vdgifterne Vden nogen Sær
och Special bewilling Indholdis och deelis, saa at Voris Rettighed der Vdinden
gandsche forKommer, da wille wj saaledis eftter denne dag hermed hafue forholdet
at Byfogderne schulle producere Ved deris Indtegter Præsternis Kundschaber,
huor mange dem er Witterligt at hafue forseet sig med Leyermaal och huem til
Barnefader er Vdlagt, sampt slutningerne af de Domme huor nogen Sagefald eller
Confiscation er falden, och ellers naar nogen Aftingning for Slagsmaal, schieldsOrd,
eller Andre dislige Smaa Sager, som til Tinge bør at schee, er giort,
Huilchet, By och Tingschrifuerne, sampt af Borgemester och Raads Middel hafuer
Vden nogen betaling paa slet Papir Wnder deris Hender at gifue beschrefuen.
Vdgiftten belangende, da schal Huerchen Borgemester och Raad eller Byfogden
for deris Halfue, Tredie eller Tiendepenge noget Indbeholde, førend alle
Vdgiftterne med betienternis løn ere Afdragne fra dend Heele Summa af
Indtegten och for Huis (den) beKostning til Fanger at Vnderholde eller at lade
Henrette, pleyer Indføris i Regenschaberne schal af de schyldiges boe
om de Middel hafuer, eller och af de, som for Sagen staar betalis, och os iche
til Vdgiftt føris. Iligemaade schal forholdis med Ampternis Communititz,
Skolers Kierchers och Andre dislige Regenschaber, at alle Aftingninger for W-uise
Sagefald scheer til Tinge, och ditz Indtegter med Tingswinder forClaris, som
ochsaa schal Vden betaling paa slet Papir af schrifuerne Vdstedis.
6 Som wj och Allernaadigst fornemme, at det wil falde en deel af Voris betiente,
som Byfogder, och Andere formedelst deris løns Ringhed tungt for Aarligen
sielf at hid Reise, och forClare deris Regenschaber, da ere wj Allernaadigst
tilfreds, at der med forholdis eftter dend gamble maade, at de i Fyen och Langeland
betimelig tilstiller deris Regenschaber til præsidenten i Nyborg i Jylland
til dend Øffuerste Borgemester i Aarhus, Huilche siden hafuer at Lefuere
dem tilsammen til Hans Von Weulengracht, som wj til ToldRegenschaberne i Jylland
och Fyn at Indsamble och hidføre Allernaadigst hafuer forordnet, at hand
dend tillige med de Andre Kand til sig tage, och til Voris schatCammer forschaffe,
de i SmaaLandene til dend Eldste Borgemester i
1671: 41b
NyKiøbing, De i Norge til enhuer steds Amptmand eller Amptschrifuer,
som dem siden til schatCammerit Inden forordnede tid hafuer at frembschiche,
dog enhuer W-formeent dem self at frembføre, och dem paa Voris schatCammer
self at forClare, om hand dennem iche til ofuenbemelte Personer Vil Lefuere.
7 Naar Regenschaberne frembKommer, da schal tillige alle Ordres Beuiser, Mandtaller,
Jordbøger, Quitantzer och Andre dislige fornødene Documenter in
originali Indlefueris, Vden Huilche Regenschaberne iche Kand accepteris eller
til forhør foretagis mens Agtis som Regenschaberne iche ware Indlefuerede,
mens naar de som forschrefuit staar ere forfattede och paa Voris schatCammer
Indstillede, da schal dend Renteschrifuer, som samme Regenschab blifuer befalit
at efttersee, gifue enhuer Attest {schal Strax} Wnder sin Haand, at det er Indlefuerit,
Huilchen attest schal strax præsenteris Voris Procureur General at paateignis
saa frembt den af nogen wærd schal were, som och schal hafue flittig Indseende
at wed Aaretz Vdgang med enhuer, som iche hafuer Lefuerit sit Regenschab heller
forschaffet sig Quitantz, forholdis eftter denne Forordning. 8 Til dis ydermeere
forsichring och Rigtighed udj Voris Intrader da wille wj at alle, som os til
nogen Regenschab schal suare Strax schulle, naar paaEschis producere beuiser
fra schatCammerit at Regenschaberne til dend bestembte tid ere Indlefuerede,
saauelsom och Quitantzer, naar de ere quiterede, Nemblig Krigs och Proviant
Commissariers Amptmends, Bispers Cammererers, och Andre dislige i Norge for
H/e/r Stadtholder sammesteds eller viceStadtholder Tolderne for Tolddirecteurer
eller huer steds Amptmand, Borgemestere och Raad for Stigtsbefalingsmændene
Byfogderne for Borgemestere och Raad, Skrifuerne och Ridefogderne paa Landet
for Amptmændene etc: Huilche Personer och schulle hafue tilbørlig
Indseende med at naar nogen døer, deris boe da iche forrychis eller forKommer
eller Skiftte Vorder Holdet førend wj ere fornøyede och tilfritz
Stilte med mindre Arfuingerne ere saa Wederhefttige, at de til Voris Prætensioner
nøyachtigen Kunde Suare. 9 Och paa det ingen med billighed schal hafue
Aarsage til at beKlage sig, at hand paa SkatCammerit med sine Regenschabers
forhør och Quitantz schulle opholdis, eller forewende, at hand for dend
Aarsag Vdeblifuer med sine Regenschaber,
1671: 42
Da wille wj at Regenschaberne naar de paa Ofuenbemelte maade IndKommer, Strax
af Renteschrifuerne med tilbørlig flid och Troschab foretagis Confereris
och eftterregnis, och Vden ophold dend Rentemester, til huis Cassem det henfører
tilstillis for at revideris och Censureris, Huis da der udj Mangelachtig Kand
befindes, hafuer hand Antegnelser at Vdstede, och en billig Termin eftter Sagens
och Stedens beschaffenhed at Determinere inden Huilchen tid de VedKommende schulle
Suare, eller siden deris Erchleringer iche at Agtis Naar da Erchleringerne paa
Antegnelserne frembKommer, Da schulle de i SkatCammer Collegio Decideris Huilchet
Altsammen schal saaledis af enhuer VedKommende paa Voris SkatCammer forrettis
at ingen Kand hafue billig Aarsag at Klage at hand os til schade formedelst
sin frauerelse fra sin bestilling, och hannem sielf til Ruin formedelst sin
sinchelse schulle opholdis, och fornemmelig at Quitantzerne i det Allerseeniste
ere ferdige til at Extraderis, naar de nestfølgende Aars Regenschaber
Indlefueris.
10 Wi wille ochsaa, at woris Fogder, Toldere och Andere dislige betiente, som
nogen af Voris Intrader wnder hænder hafuer, Aluorligen schulle lade sig
were Angelegen at erKyndige sig om alt huis (det som) til det Almindelige Landsens
beste och fremtarff Kunde tiene, och derom Aarligen goed Vnderretning och Tienlige
Forslaug paa Voris SkatCammer til samptlige Collegi Videre Deliberation och
betenchning Indgifuer i Særdeelished paa huad maade Vore IndKombster Kunde
formeeris, were sig med ny Værcher Rødninger Fischerier Skeferier
Manufacturer, øde Jordegoedtzis besettelse, och alt Andet, som til Voris
Tieniste och gaufn geraade Kunde. 11 Restandtzerne belangende, da wille wj hermed
alle och enhuer Aluorligen hafue Anbefalet, at de eller deris Arfuinger Inden
Trej Maaneder fra Denne Voris Forordnings publication paa forschrefne maade
indlefuerer deris Regenschaber, som de endnu Kunde restere med, och de som deris
Regenschaber frembstillet hafuer, och der paa Faait Anteignelser, schulle strax
frembschiche den med deris Suar derpaa, och siden søge deris Quitantzer
paa Voris SkatCammer, saa frembt de iche wille Anseeis som de der{is} Voris
Mandater forsetlig ofuertræder, och Voris Rettighed Suigagteligen forwende
wille, Huis och nogen i saa maader schulle befindis at Vere til os schyldig
enten paa Lehnene, Toldene Skatterne eller i andre maader hafuer de och inden
benæfnte tid Rigtig at Clarere paa Voris SkatCammer Vnder Execution paa
deris Personer och goeds. Huor eftter de VedKommende sig Allerunderdanigst hafuer
at Rette och for schade 1671: 42b
at Tage ware. Gifuet paa Voris Kongl/ige Residentz udj Kiøbenhafn d/end
4 Septembr/is Anno 1671. Wnder woris Zignett Christian. Richtig Copie eftter
Originalen. T/estimonum Johan Friderich Marschalch.
Anno 1671 den 7 Decembr/is for Retten paa Bergen Raadstue
I W: W: Her Laugmand Jens Tollers Neruerelse blef Retten betient af Peder Smøraas
Mogens Mielstad Lensmend, Fusse Fieldschaal Rasmus Hannistuet Erich Heldal Besse
Dale, Knud Fieldschal (Fieldschaal) Johans ibm: (Fieldschaal) Ole Fieldschaalnes
Ole Litland Mogens Lofttaas Joen Rombslaa Laugrettismend. Da blef i Rette ført
It quindfolch Marite Andersdater boende paa Ladstad (Låstad) i Hosanger
schibred, huis Mand er døed for 3 1/2 Aar siden, hafuende i lifue med
hendis afdøede Mand 5 Egte børn,
Hun beKiende nu for Retten at hun hafuer ladet sig besoffue och blefuet fruchtsommelig
wed en Soldat Lauritz Andersen som hinde Tiente, saa hun føede barn wed
2 á 3 Vger for St: Michælj sidst forleden i fordøren paa
gaarden Ladstad huor hun Laa, huilchet scheede om Natten, och blef det døedføed,
och da det war føed gaf hun faderen for/schrefn/e Lauritz Andersen det
til Kiende, huortil hand hende suarede, at hun Kunde giøre af barnet
huad hun wille, Saa Tog hun barnet, Morgenen eftter at det war føed om
Natten, och lagde det op paa hindis eget feehusloftt, huor hun lagde det i noget
halm, och ligget der, Indtil Vngefehr 8te eller wed 14 dage siden at nogle børn
paa gaarden, fant samme døede foester paa feehuslofttet,
Lensmanden Mogens Mieldstad beKiende at hand sielf siette(?) har besigtet barnet,
som er gandsche forandret, Och beKiende nu Moderen sielff at det war it pigebarn.
Faderen til barnet Lars Andersen Soldat nu for Retten tilstoed, barnet met be/mel/te
Marite Andersdater at hafue auflet, beKiende at afttenen før hun føede
barnet, da bad hand at Marite wille gifue grandKonerne det til [ ? ], huilchet
hun nu for Retten iche benegtet, 1671: 43
Hellers beKiende Lauritz Andersen Soldat, at hun gaf hannem tilKiende om Morgenen
at hun føede barnet om Natten, Men som hand iche war hoes, da det blef
føed, Vndschylte hand sig, iche wille hafue der med at beschaffe, Men
sagde til hende hun Kunde giøre deraff huad hun wille. Marite beKiende
sig were 42 Aar gammel.
Afsagt, eftterdj Marite Andersdater hafuer met sin barnefødsel Loulig
och i dølsmaal omgaait, och iche begierit at bruge Ordentlige af Gud
Allermegtigste beschichede Middel, Som sig och foesterit udj saadan tilfald
Kunde betient,
beKiender och sielff at faderen til barnet hinde Aduarede, at hun wille gifuet
hindis grandKoner til Kiende førend hun føede, huilchet hun dog
iche giort hafuer,
Men eftter at hun føed barnet, har hun Taget det, och henlagt det paa
hindis feehuusloftt i noget halm, huor det wed 14 Vgers tid hafr hen ligget,
indtil det af andre er blefuet fundet och Aabenbarit,
Thj bør hun formedelst denne hindis stoere och groffue forseelse med
hindis Loulige barnefødsel, at straffis paa hindis hals, Och hindis boes
lod til hans Ko/nglig Ma/yestet were forbrut, eftter at louglig bortschyldig
gield affbetalt er,
Huis (Den) forseelse faderen Lauritz Anders/en Angaar, remitteris til den Militarische
Rett.