Avskrift ved Håkon Aasheim/Ættehistorisk institutt/SAB
1666: 1 Anno 1666 dend 19 Marty Holtis Allmindelig Waar och Waabenting paa Frekow Vdj Herløe schibbrede. NerWerende Ko/nglig May/estets Fougit Erlig och Welfornehme Mans Søffren Nielsen Foxs. och Vdj Sorenschrifverens fraWerrelse Lauritz Sørensen. Sampt Anders Fosse Lensmand, Mogens Jensen Vig, Niels Erstad, Michel Wigebøe, Torchild Herløwer[,] Johanis Husebøe, Jeremias Wig, Haldvor Turøen, Johanis Leerwigen, Stefen Tuet[,] Jacob Husebøe[,] Niels Moldekleff, Gulich Hesdal, med meenige tilstedeWerrende Allmue som da ting søgte. Och bleff for det første Vdj Samptlig Allmuens paahør Lydeligen oplæst. Voris Allernaad/igste Herres och Konges, Naadigste Vdgangene Schattebreff, Dat/erit det Kongl/ige Residentz Vdj Kiøbenhafn dend 3 Janv/aris A/nn/o 1666 - Huilchet Vdj Alle maader Refererer sig til det A/nn/o 1664 Naad/igste Vdgangene schattebreff, Att dend ordinarie Contribution schatt och Rytter schatt schal lige paa samme maade for dette Aar Vdgiffuis,
Dog hafr Hans Ko/nglig Ma/jestet Naad/igst Considererit at Terminerne til Vndersaatternis bedre beqvemeligh/ed er forandrit. Saa at schatten til Paasche, Johanj, Michaljs och Juel, schal erlegges. Noch bleff oplæst Ko/nglig May/estets Naad/igste breff och befaling Anlangende, at til Ko/nglig May/estets Flodes Vdrustning schal Vdgifuis, Søndenfieldz Aff Huer fuldgaard et bismerpund Smør, och Nordenfieldz Aff Huer 1666: 1b fuld Gaard en Wog eller 3 bismerpund Goed Bergefisch (Bergefisk = mest truleg klippfisk, som igjen er bergturka fisk) eller Roetschier (Råskjær = tørrfisk. Fisk gjennomskore på langs fram til sporen, hovudet kappa av, og hengt til turk over ei stong/rå på hjellen), Halfue och fierdings eller ødegaarder A l'advenant (dvs. i forhold til dei andre gard- eller skatteklassane, fullgardar og halvgardar), som schal opberges eftter dend Proportion och maade, som tilforn Naadi/igst Vdgangene schattebreffue omformelder[,] Dog huilche Sligt iche Kunde Affstedkomme, Aff dem maa opberges i steden for 1 pd (pund) Smør Sønden och 1 Vog fisch Nordenfieldz en Rix daler i penge, som alt samen Søndenfieldz inden 20 Marty paa Aggershus och Nordenfieldz inden 1 May paa Bergenhus schal vere Leffverit. Daterit det Kongl/ige Residentz Vdj Kiøbenhafn dend 16 Febr/uaris A/nn/o 1666. Desligeste bleff och læst, Ko/nglig May/estets Naadigste forbud, at ingen, Vdj Rigerne indføde, Vndersaatter Aff huad stand de mone Verre, sig Vnderstaaer sig Vdj nogen fremmede Herrers tieniste at indlade til Landz eller Vandz Vnder Goedz och Lifs Fortabelse, Dat/erit Kiøbenhafn Slott 1 Febr/uaris 1666.
Widere bleff lest Ko/nglig M/ayestets Naad/igste Vdgangene forordning om Vdschrifuelse i Norge och Huorledes med de Vdschrefne Soldatter forholdes schall bestaaende vdj 21 poster, Dat/erit Kiøbenh/afn Slott 27 Janv/aris 1666. I Lige maader bleff oplest Hans Excell/ence Høi och Welbaarne Her Stadtholder Guldenlevs (Gyldenløves) Missive til Hans Excell/ence her Canceler, att hand eftter Kongl/ig Ordre schulde Afschafe Alle Vnder Fiscaler i Norge, och Anden Ordre der Vdj att stille, Huilchet Her Statholder begierer Vdj dette Ampt at maatte Publiceris, Date/rit Aggershus dend 15 Decembr/is A/nn/o 1666. Ydermeere bleff oplæst Ko/nglig May/estets Naad/igste breff, At som Hans Ko/nglig M/ayestet Imod forhaabning fornehmer stoer Restants, Aff Princessin styren (pålagt skatt i samband med ei prinsesse sitt giftarmål - medgift og utstyr) paa 1666: 2 Landet at Vdestaae, der fore befales Naad/igst at ald Restandtzen Vdj Bergenhus Ampt Vden Videre ophold, for Alle 4 Terminer eftter forordningens meening och ord, Vden Aff kortning schal indfordris, Och Huis nogen sig dermet ei godVilligen indstiller, da det hos dennem Ved Millitarische Execution saaledes At inddriffve, at det tilfulde Kand Worde indsamlit och inden Martj Maanitz Vdgang, paa Aggershus Leverit.
Endnu bleff oplest Hans Ex/ellence Her Statholder Høi och Velbaaren her Ulrich Friderich Gyldenlevs schrifvelse til Her Commissarius Hans Hansen Gat/erit Kiøbenhafn 3 Martj A/nn/o 1666. Anlangende At Her Vdj Ampted schal til Baadzfolch Vdschrifvis 220 Personer Hvorfore her Commiss/arius befaler at ald Norhor lehns fougderies Vnge Mandkiøn, Vere sig Husmend Bønder Søner tieniste drenge eller løsgiengere i huor de tiene eller tilholde schal møde paa Bergenhus 5 Apr/ilis førstkommende Vnder høieste straff. HerforVden bleff oplest Slotslougens for Valteres (forvalteres) breff ochbefaling, at Bønderne schal hugge och til Bergen indføre Saa mange Palle sader (pallisader) som de mest Kand til Veje bringe for Rigtig betaling, Daterit Bergen 11 Martj 1666.
Offver alt bleff oplest Hans Hansen Sorenschrifuers, Aff Ko/nglig M/ayeste/t Naad/igste med deelte (meddelte) bestaling, paa schiftteschrifveriet Vdj Norhorlehn, at hand det tillige met Sorenschrifueriet der sammestetz Saasom hidindtil maa betienne. 1666: 2b Kongl/ig Mai/este/ts Fougit loed Læse en Copie aff Hans Ex/cellence Her Claus Von Allefelts breff, Vnder Slotslougens forValteres Hans Hansen och Peder Hansens egene Hender, Indholdende Att eftter som det er Hans Ex/cellence Troverdigen berettet, at en deel Fougder i Bergenhus Lehn schulde Vnderstaae sig Naar Knegterne til Gvarnisons afløsning er Commenderit, dennem at forhindre, saa de ej til Rette tid foertkomme Kand, Saa och deris Legmender (legdsmenn) at forbyde at de deris Knegter ej dend SedWaanlig Vdredning gifver schal, derfore de da gandsche hiemme forblifve maa, Mens som det er en Sag huor Ved land och folch Kand forraades etc: Huorfore Hans Exell/ence Vill hafue en huer foget i dette Lehn paamint och Advarit, at de her eftter Slige Liderligheder gandsche entholder, och Knegtene befordrer, Och hafuer en hver som herimod handler at formode, huor mand dem Vden Consideration Ved Hofvedet tager och til Kiøbenh/afn forschafer, at de der Exemplariter Kand Vorde affstraffet. Dat/erit Bergenhus dend 13 ?bris A/nn/o 1665 Och tilspurdte Fougden meenige Allmue som tilstede Var, om nogen Aff dennem Viste eller med Sandhed Kunde sige, at hand noget i saa maade hafde handlet de det da nu Vilde tilkiende giffue, forhaabede dog at ingen schulde findes, som hamb Sligt med Rette Kunde efttersige, begierede derfor at Allmuen nu Vilde Giffue herpaa it fuldkommen Svar som de Agted at Vilde i fremtiden om det behøfvedes 1666: 3 Vedstaae. Huor til Samptlige Allmue med enssteemende(?) munde Suarede, at de ej Viste eller Kunde sige, at Fougden Søren Niels/en noget i Slige tilfelde hafde giort, enthen at forhindre Knegterne paa nogen deris til Commenderede Reiser, eller for bødet (forbudt) Legmenderne (legdmennene) at schaffe dem det de burde; Mens hafde Langt hellere befordret Knegterne, och tilholdt Legmenderne (legdmennene) at giffve och giøre dem det de met Rett och billigh/ed, eftter Ordre och befaling Vare pligtige och burde. Til Laugrettes Mend som nu til førstkommende Botholphi Laugting schal giøre deris Æed, er tilnefnt, Niels Alføen och Peder HerløeVehr. Huilchet och Samptlig Allmue Consenterede at de der til døgtige och beqvem er. Halduor Turøen hafuer ladet ind steffne med Lehnsmanden, Anders Fløysand och Andbiørn Fløysand, formedelst en Noedt de hafuer hannem affkiøbt och derpaa Vdgifuit pant[,] hvilchet Kiøb de iche nu Vil holde. Formeente de dog burde der Ved blifve. Anders Fløysand møtte och foregaff, at hans grande legger (ligger) och har lenge legget Siug, Saa hand iche Kand brugge Noed, derfore Kunde hand indted giøre der Ved; Thj hand Kunde iche Allene holde dend forliggelse der om Saa Løselig giort Var, och eftterdj Halduor baade har Noeden och det pant derpaa Er Vdgifuit, Kunde hand Joe ingen schade Lit; Men beholde sin Noed, efttersom deris forliggelse Var saa, at de satte hamb et Sølfbelte i pant 1666: 3b Paa det de Kunde Verre Wisse paa Noeden, om de derom Kunde Widere forenis - Men de hafde ingen Visse Kiøb giort derom,
Affsagt eftterdj den ene Mand som tiltalis ej er møtt: formedelst hans Suaghed, Der frem føris ej Heller nogen Vidnisbyrd som deris Kiøb hafr ofver veret, Derfore beroer her met til Neste ting, Om dend Siuge des forind Kand blifve Karsch (kar igjen), och fremføre huis hand her imod Kand hafue at indvende. Ellers berettede Halduor Turøen at der findes en Løsgienger i Sartor schibbred, Ved Nafn Niels tilhollende i SollesVig, som hverchen Svarer til Schatt eller Andet. A/nn/o 1666 dend 20 Marty Holtis Allmindelige Waar och Sageting, Sampt Waabenting Vdj Allenfit schibbred Ner Verende Ko/nglig Ma/jestets fougit Erlig och Welfornehme Mand Soren Nels/en Foxs Lehnsmanden Lauritz Mundal, Olle Fischesett[,] Knud Mitgaard, Mogens Grøtved, Gutorm Mundal, Johanis Sellevold, Niels Tvedt, Hafvor Isdal, Æedsoerne Laugrettes Mend Vdj Allenfit schibbrede med meenige Allmue fleere, som dend dag ting søgte Och loed for det første, Ko/nglig M/ajestets Fougit oplæse Voris Allernaad/igste Arff Herres och Konges Naad/igst Vdgangene schattebreff: Att dend Allmindelig Contribution Schatt, Sampt Rytter och schydtzferdz schatt i dette Aar, saasom A/nn/o 1664 schal Vdgifvis. Derhos bleff oplæst Alle de Andre Kongelig brefue och forordninger, Saa och hans Excell/ence her Stadtholders Ordres och befalinger, 1666: 4 Item Slots Lougens forValteris befaling och Hans Hansens Sorenschrifvers bestaling, som i Gaar paa Frechov tingstue bleff lest och paa det første och Andet blad Videre findes for teignit. Ellers lod Kongl/ig May/estets Fougit Søren Nielsen och lese en Copie aff hans Ex/cellence Her Claus Von Allefeltz breff, Anlangende at for ham schal Vere berettet, at en deel Fougder schal hafue forhindret Knegterne saa de ej til Rette tid til Gvarnisons Affløsning frem komme Kand, med Videre som Her Vdj paa dend 2den blad er Repeterit.
Och tilspurdte Fougden meenige Allmue som tilstede Var om nogen Aff dem Viste eller Kunde sige, at hand Sligt hafde Giort, de det nu Vilde tilkiende giffve. Huor til de Suarede Lige saa och paa samme maade som Allmuen Vdj Herløe schibbrede i Gaar gaff til giensuar som Her Vdj paa det 3die blad findes indtegnit. Dernest ind stillede sig Wdj Retten Affgangene Broder Hansens Søn, Hans Brodersen, som foregaff, at hand sig paa Andre steder Wilde begiffue, sit brød med Gud och Æren at erVerbe: begierede derfor aff hans formønder, Erlig och Wellagt Mand Lauritz Mundal Lensmand, att hand nu for Retten Vilde giøre hannem Rigtig Reede och Regenschab for hans fæderen Arff, som hand siden A/nn/o 1664 hafuer haftt Vdj Werge, och hand Wilde ofuerleffvere hamb huis hamb met Rette Kunde tilkomme, efttersom hand nu Var saa Aldrende, at hand eftter Lougen Kunde Vere sin egen Verge. Huormed for/schreffne hans formønder, som och nu for Retten Var tilstede gierne Var tilfredz, Fremlagde derfor dett schifttebreff, som eftter Hans Brodersens
1666: 4b Fader er forfattet, Huor Vdj Meldes, at hamb eftter at gielden er Affkortet, tilfalt 39 Rdr 3 March 5 Schilling som Lauritz Mundal til sig har Annammit, HuorImod, hand Indlagde en forteignelse paa Adscheligt som hand til for/schreffne Brodersens Nødtørfttigh/ed haffuer Vdgiffuit, beløbende til tredifue och 6 (36) Rx daler 2 March 8 Schilling, Huilchet Hans Brodersen och Vedgich at hafue faaed, och ingen modsigelse der imod sagde sig At hafue. Naar derfore Vdgiftten Imod for/schreffne Arffuelaad Afflignes, da befindes Lauritz Mundal endnu at Restere och paa Hans Brodersens Veigne at hafue i behold trej (3) Rix daler 13 Schilling. Men som Lauritz Mundal i hans opteignelse hafuer opschrefuen for nogele Vgers Kost, Brodersen hos hamb har haftt, Nemblig siuff (7) Vger om Vgen 3 March. Saa Vilde hand dog nu eftterlade hamb den ene March for huer Vge, paa det hand schulde see, at hand iche Vilde søge sin egen nøtt (nytte) och profit; Mens Snarer hielpe hannem til Rette och hannem Vdj hans forehafvende befordre. Saa det blifr Vdj Alt, som Hamb til gode kommer, fire Rix daler 1 March 13 Schilling, som Lauritz Mundal leffverede be/mel/te Hans Brodersen nu for Retten, Huor fore hand och tillige med haandfaaelse, tachede Lauritz Mundal for god oprigtig Wergemaal Regenschab och Lefverantz for for/schreffne hans fæderen Arff. Och dermed Gaff hamb et V=rygelig Afkald for sig och hans Arffuinger, føde och V=føde, Saa Lauritz Mundal och hans Arffuinger derfor i Alle maader schal Vere Qviterit, Och til Stadfestelse hafuer hand dette med egen haand Vnderteignit.
Hans Broderssen Egehand(?)
1666: 5 Til Laugrettes Mend, som til først kommende Botholphi Laugting schal giøre Æed, er tilneffnt Anders Isdal och Olluff Mundall. Dend 21 Marty Holdtes Allmindelige Waar och Waabenting paa Radøe Tingstue i Radøe schibbred. Nerverende Ko/nglig May/estets fougit Erlig och Welfornehme Mand Soren Niels/en[,] Lehnsmanden Olle Wetaas, Sampt Knud Soltved, Joen Strømme, Moens Hoele, Knud OelsVold, Moens Qvalem, Gunder Nødtved, Lasse Houcheland, Moens Noranger[,] Knud Manger, Niels Olsvold och Hans Toule Laugrettes Mænd vdj Radøe schibbred med meenige Allmue fleere, som da ting søgte. Och Loed Ko/nglig M/ajestets Fougidt Lese Ko/nglig M/ajestets Naad/igste schattebreff, saa Vel som Alle de Andre breffve och befalinger som paa de forige tingsteder er Lest, Huorom Videre paa første och Andet blad Her Vdj, er Antegnit. Huad de Vdj Sig selff Indholder. I Lige maade bleff oplest det breffs Copie fra Claus Von Allefeldt, Anlangende at for ham schal Were berettet, at en deel fougder schal forhindret Knegterne saa de iche til Guarnisons Affløsning i Rette tid Kunde frem kom/m/e, saa och forbudet Legmendene (legdmennene) at de ej schulde Gifue Knegterne deris SedVaanlig Vdredning, etc Och til spurde Fogden de tilsted Verende Allmue om nogen Aff dennem Viste eller med Rette Kunde sige, at hand Sligt hafde giort, de det nu Vilde tilkiende gifve och sig Herpaa Vdførligen Resolvere saasom de Kunde och Agted At Vilde Ved staa. Huor til de samptlig Suarede Lige saa som Allmuen i Herløe schibbrede, som 1666: 5b Her Vdj paa det 3die blad findes Indført. Ko/nglig May/estets Fougidt hafde Ladet i Rette Stefne Wettaas besiddere Nemblig Rasmus, Olle[,] Sifvor formedelst de Resterer deris Rettigh/ed for A/nn/o 1661 och 62 eftter Ledingsbogen som beløber 2 1/2 Rdr. Huor om de har ført prou (prov) at de det til Her Jonas Pedersen Har betalt. (Om dei kunne føra prov, dersom dei har betalt til J. P.) For/schreffne Bønder møtte och berettede at de iche med Rett och billighed Kunde sige at hafue betalt noget i saa maade til Her Jonas. Ellers Sagde en deel Aff de Hosverende bønder at der altid Hafuer Verit tvist om noget Aff Ledingen hos samme Wettaas besiddere. Derfore er for Retten Affsagt, att de, for/schreffne Rest, Inden 14 dage schal Aff Clarere och betale, eller och derfor Lide Namb och Wurdering Vdj deris Goedz och formue. Endnu fordret Ko/nglig M/ajestets Fougit som Resterer Aff dend 4de part Vdj for/schreffne Gaard Wettaas, som Her Jonas selff hafr Ladet bruge eller bort forpagtet, Nemblig for A/nn/o 1664 1/4 part Leding...3 March 3 Schilling. Leilendings och Ryter schatt...7 March 5 Schilling. Aff schytzferdz schatt...3 1/2 March. Tiende...3 March. For A/nn/o 1665 Af Leil/lendings och Ryter schat...2 Rd 4 Schilling. schytzferd schatt...3 1/2 March. Leding...3 March 3 Schilling. Tiende...3 March. Princessin styr (Utstyr og medgift ved giftarmål til kongsdotter)...3 1/2 March. Her imod at Suare Var ej nogen paa hans Weigne til stede som samme part I Jorden brugger eller har brugt. 1666: 6 Men Fougden Lagde Her Jonasis Seddel Vdj Rette, Huor Vdj meldes, at hand har bort forpachted dend fierde part i Gaarden Vetaas til Niels, at hand for dend schal Svare til huad deraff Kand fordris, hafde derfore Meent hand det hafde Clarerit etc: Lehnsmanden Vedstoed at for/schreffne Niels Var Louglig Warsel giffuit at møde til I dag - Affsagt, Eftterdj dend Hæderlige och Wellærde Mand Her Jonas Pedersen Vdj hans *schriflse (skrivelse) til Fougden foregifver, att hand Gaarde parten til Niels Hafr forpachted, Med Conditie at hand schulde Svare til alt det deraff Kunde fordris, Da bør be/melte Niels forsch/reff/ne Rest inden 14 dage betale och Aff Clarere, eller det Ved Vurdering Hos Hamb at Vdsøges; Men som hand dog iche er nogen Leilending Men Allene en forpagter som ingen feste hafuer paa Gaarden, Och Ko/nglig M/ajestets schattebreffue formelder at Naar Leilending iche er god for at betale Ko/nglig M/ajestets schatter, schal det Aff Jord Eigeren betalis, Derfore om for/schreffne Niels, iche er goed til at Klartgiøre for/schreffne fordring, faaer Welbe/mel/te Her Jonas der for Søges, och hafve det igien hos dend hand det tilforpachted har, eftter deris forEning, huorledes dend i sig sellff er, eftter som dend iche nu Her er frem Vist, Dog huis iche saadan Contract som Her Jonases breff om melder, Imellem dem giort er, da bør Her Jonas selff for ald fordringen Søges, Fougden hafde ellers Ladet i Rette Stefne Østen Fieldzende for Adscheelige beschyldninger 1666: 6b Imod Abel Moensen och Hans Hustrue i Allverstrømmen. Men hand møtte iche endog, Lehnsmanden och Rasmus Wetaas tilstoed at hand er Louglig Stefnt, Der fore er hand Her med til kiendt at bøde Stefne fald 1 March Sølff - Joen Strømme Vdj fuldmagt paa Erlig Dydig och Gudfrøgtige Matrona Inger Worm(?) Sal/ig M/ester Jens Schielderups Weigne Hafde Ved Knud och Olle Soltved stefnt Olle och Rasmus Sævdal for Landschyldz eftter staaelse, Nemlig Olle for 5 Aars Landsch/yld Aarl/ig 4 1/2 March - och Rasmus for A/nn/o 1665 4 1/2 March. For/schreffne Bønder møtte for Retten och tilbød gierne at Vilde betale, belofvende at Vilde Clarere det forste de kommer til Byen, bad derhos at Joen Strømme Vilde oude(?) dem Delation (utsetjing) nogen tid, Huorfore hand och Gaf dem fiorten dages Respit, Inden huilchen tid de belofvede at Clarere Alt, och der Ved forbleff det. Til Laugrettes Mend som nu til Botolphi Laugting schal giøre Æed er tilneffnt Joen Solem och Niels Risnes. Olle Bouge hafde Stefnt Johanis Kolstad for hand imod forige forEning hafde Slagted en Koe som hamb tilhørte, formeente hand hamb den burde betale, Johanis møtte och foregaff at hand hafde part der Vdj: Men trende af de Mend der hafde hørt deris forligelse tilstod at Olle Bouge schulde hafue Koen Allene, Herom bleffue de nu igien for Retten forligte at Johanis schal igiengiffue Olle Bouge 1666: 7 Lige saa god en Koe som dend Var eller och 2 1/2 Rd i steden, til først kommende Bartholomei. A/nn/o 1666 dend 22 Marty Holtes Allmindelige Waar ting Vdj LindAas schibbred. Nerverende Ko/nglig May/estets Fougit Erlig och Velfornehme Mand Søren Nielsen, Lehnsmanden Ifuer Fammestad. Sampt Rasmus Houcheland, Børge Ones, Gudmund Qvalvog, Hans Qvalvog, Lars Hoepland, Hoffuor Berge, Olle Hoepland, Besse Rosnes, Niels Wefield, Amund HundVen, och Johanis Qvalvog, Æedsoerne Laugrettes Mænd vdj LindAas schibbred, med meenige Allmue fleere som dend dag ting søgte. Och Loed Kongl/ig May/estets Fouget oplæse, Høibe/mel/te Ko/nglig May/estets Naadigst Vdgangene schattebreff for A/nn/o 1666 - Item En Kongl/ig Anordning om Smør och tørfisch til Flaadens Vdrustning med sampt alle de Andre forordninger och breffue, som paa forige tingsteder er forkynte[,] Huor om Videre paa første och Anden side Her Vdj, findes Antegnit. Ellers Loed Kongl/ig May/estets Fougedt oplæse en Copie aff it Hans Ex/cellence her Claus Von Allefeltz breff, at for hamb schal Were berett, att en deel Fougder her i Ampted, schal forhindre Knegterne, saa de ej i tide til Guarnisons Afløsning Kand fremkomme etc: Och tilspurte Fougden Allmuen om nogen Aff dennem Wiste hand saadant hafde Giort, Huor til de Svarede, at det ej Var scheed Aff ham eller nogen, det de Vidste, med Videre deris Gien svar som Lige ofr ens stemer, med huis Allmuen i de forige schibbreder, Svarede. 1666: 7b Erich Lindaas hafde Stefnt Mogens Østrem formedelst hand hamb i hans egen Gaard Østrem hafuer offver faldet och Slaget met en Vedschie, Mogens Møtte och Vedgich at hand hamb it Slag haffde Slaget, det samme Ingebret Østrem som til prouff er steffnt och tilstoed. Derfore Affsagt at Mogens Østrem eftter M(?) H B, 17 Cap. schal bøde til Ko/nglig May/estet 1 March Sølff. Til Laugrettes Mend deris Æed til Botolphi Laugting at aflegge Er tilnefnt Ifver Wig och Olle Mogensen Hodne - Anno 1666 dend 23 Marty holtis Allmindelig Waar och Wabenting paa Halsvig i Gulen schibbred, NerVerrende Ko/nglig May/estets Fougidt Erlig och Welfornehme Mand Søren Nielsen, Lensmanden Olluff ost Gulen, Sampt Claus Molde, Jetmund Eide, Erich Risnes, Jørgen Myr, Anders Lund[,] Joen Kiellingvold (Kjellevold), Knud Handtved och Joen Høvigen[,] Æedsoerne Laugrettes Mænd i Gulen Schibbrede, med meenige Allmue fleere som ting Søgte. Och Loed Kongl/ig May/estets Fougit oplæse Ko/nglig May/este/ts Naadigste schattebreff tillige met de Andre forordninger och breffve, som Vdj frem forne tingsteder ere forkyndte. Ellers til spurte Fougden meenige tilstede Verrende Allmue, om nogen Aff dennem Viste eller med Rett och billighed Kunde sige, at hand hafde forhindret Knegterne saa de ej i tide har Kundet Komme tillig Noch, til Gvarnisons affløsning etc: Huor til de Svarede at de iche Viste, at Fougden noget i saamaade hafde handlit, Ej Heller forbudet Legmendene (legdmennene) At Giffue Knegterne 1666: 8 huis de burde: Men Snarere Befordrit och befalit, at Sligt Kunde Naae fremgang. Videre tilspurdte Ko/nglig May/este/ts Fougit meenige tilstede Werrende Allmue, eftter *Johan Høviges Begiering, om nogen Aff dennem Viste for/schreffne *Johanis Høvigh noget at beschylde eller eftter sige, Andet end det som Erligt och gaatt er, Huor til de Samdtlig med en Stemmende Munde Svarede, att de en huer for sig, indted I nogen maade Viste eller hafde hørt, Andet om Hannem, end huis Erligt er, och at hand Iblant alle sine Naaboer och Andre, hafde schichet och for holdet sig, Vdj omgiengelse och Leffnit som en Erlig och oprigtig Mand Vel eigner och Anstaaer. Kongl/ig May/este/ts Fougidt haffde Ladet Vdj Rette stefne Niels Qvernøen och Jetmund Qversøen[,] Olle Joensen Kielbiue (Kjellby), och Jørgen Myr[,] Item Knud Andvig, formedelst de Imod Lougen och Kongelig forordninger hafuer giort Brøllup for Lenge, Niels Qvernøens Søn Ifuer møtte och foregaf hans fader Var Suag och iche Kunde møde, Kunde dog iche benegte Att Joe en part aff Brølupsgiesterne Var der Søndagen Mandagen och Tisdagen. Jetmund Qversøen møtte och saa for Retten och foregaff, at hand iche hafde giort Brøllup Lenger end 2 dage och Allene giffuit sine giester it Maaltid hver dag. Olle Nappen som Var en aff Giesterne och nu for Retten tilstede bekiende, at hand med fleere Var i Brøllupet baade Søndag Mandag och Tisdag til Afttenen. Olle Joensen Kielbiue møtte Ilige maade for Retten och Kunde iche benegte, at hand Joe hafde holdet Brøllup Vdj 3 dage, det samme Jørgen 1666: 8b Myr som tillige met hannem Giorde brøllup testerede(?). Saa i Sandhed at Werre. Hoes Knud Andvig fandtis ingen forseelse. Affsagt Eftterdj Indstefnte Niels Qvernøen[,] Jetmund Qversøen[,] Olle Joensen Kielbiue och Jørgen Myr, Imod Lougens Klare och bahre ord hafuer holdet och giort Brøllup offuer dend Aff Høye Øfrighed bevilgede och foresatte tid, Da bør de en huer Aff dennem at Werre for falden til Ko/nglig May/este/t med 3 March Sølff eftter A B: 24 Capitel. Johanis Søre Høvig var Indsteffnt for hand schal hafue Slaget Erich Erichsen Søre Høvig blaae och blodig Hellig Tre Konger Natt Nest forleden. Och møtte de begge for Retten; Men Johanis Negtede at hand Iche hafde Slaget hamb, och sagde hand hafde Løjet som en schielmb och Var en schielmb, huilchet hand Vilde bevise, begierede der for delation (utsetjing) til Neste ting, Huilchet och er beVilget, Til hvilchen tid Lehnsmanden hafuer at indstefne huis Widnisbyrd Vdj denne Sag, Angaaende Slagsmaalit, Kand føris. Claus Molde hafde indsteffnt Jens Branding for 2 Rdr hand hamb for 30 Aar siden schal hafue Lont, hannd møtte for Retten och benegtede iche at hand Joe Var schyldig de 2 Rdr. Men hand paastoed at Vilde Qvitere dem Vdj de penge Nembl/ig 6 Rdr hand schulde hafue for schafer Løn da Claus Var Lehnsmand, Huorimod Claus foregaf at S/alig Dirich Busch hafde frasagt hamb sin schafer Løn, fordj hand hafde V=rigtig der med om gaaed. Derfor hafde hand ingen Løn faaed til hamb. Affsagt Eftterdj Jens Branding selff Ved Gaaer gielden, da bør hand dend Inden 14 dage betale eller det Ved Vurdering hos hannem at Søges. Formeener hand sig der Imod nogen Rett 1666: 9 til Claus Molde at hafue Anlangende hans schafer Løn, da samt hamb frit det at søge Ved Loug och Rett. Til Laugrettes Mend er tilNeffnt Ifver Nord Gulen och Joen Dalle, huilche til Nestkommende Botholphi Laugting schal afflegge deris Æed. Anno 1666, den 26. Marty Holtis Almindelig Waarting paa Eide I Echanger schibrede. Nerwerende K/onglig M/ajestets Fouget Erlig och WelforNemme Mand Søffren Nielsen och Vdj Sorenschriffuerens Frawærelse Oluff Poulsen beEdiget Procurator I Bergen, Sampt Lensmanden Mogens Essem, Oluff Rølland, Aschild Aschewig, Johannes Nommedall, Oluff Fylling, Oluff Eide, Magne Echenees, Æedsoren LaugRettis Mend I Echanger Schibred, Med Menige Almue Flere, Som Samme dag Ting Søgte,
K/onglig M/ajestets Fouget loed Oplæse. K/onglig M/ajestets Naadigt Schattebreff, Saawelsom de Andre Forordninger, och Breffue, Som paa Andre Thingsteder Eer Bleffne Ankyndiget,
Herforuden Thillspurde Fougden Meenige Nerwerende Almue, Om Nogen Aff dennem Wiste, Eller med Rette Kunde Sige, At hand haffde forHindret Knegterne, Saa de Ey i Thide, Har Kundet Komme till Gvarnisonens Affløsning etz.
Huortill de Suarede, Att de Ey Wiste, Att Fougden, Noget I Saa maade Haffde Handlet, Ey heller Forbudet Legsmendene (legdsmennene) Att giffue Knegterne Huis dennem Burde; Mens Heller Langt Meere Weret Windschibelig, Sligt At Befordre, paa det Sin Rigtig heed Dermed Kunde Haffues j;
Johannes Strøme waar Indsteffnt. Formedelst hand for Lenge Schall haffue giort Brøllup. Noch Matties Øffre Helleland. Item Ole Nøtuedt I Lige Maade. och for Lenge at haffue giort Brøllup;. Huorfore Fougden dennem 1666: 9b Samptlig Thilltalde, och formeente de Eftter Louwen der foer burde Bøde, Her Imod at Suare Møtte først I Retten Johannes Strøme, Och Berettede Iche Lenger at haffue giort Brøllup End fra Søndagen, och Thill ThisdagsMorgenen der Nest Eftter, Matties Øffre Helleland Møtte, och Berettede I Lige Maade, Att Haffue Ey Meere Mungaatt, End Thill Thisdagen, och de(?) en waar(?) det, Ende, Ole Nøtued Møtte, och Bekiende. Ey Lenger At Haffue giort Brøllup. End thill Thisdagen, derNest Eftter, Beroer Thill Widere, Thill LaugRettis Mend Er Thill Neffnt. Anders Fyllingen, och Lasse Molwig. Som schall Thill Nestkommende Botolphj Laugting AffLegge deris Æed, Anno 1666, den 27. Marty, Holtis Almindelig Waaben och Sageting I Hosangers Schibrede, Nerwerende Hans K/onglig M/ajestets Fouget. Erlig Och WelforNemme Mand, Søffren Nielsen. Oluff Poulsen I Sorenschriffuerens Sted Befuldmechtiget, Sampt Lensmanden - Mogens Mieldstad. Elling Byssem, Anders Myching, Hans Gielwig, Fuse Fieldschaall, Magne Hanestuedt. Ædsorne LaugRettis Mend I forbem/el/te Schibrede, Med Meenige Almue Flere, Som Samme dag Ting Søgte, Fougden Loed Oplæse. Hans K/onglig M/ajestets Naadigste Skattebreff, Saavelsom Alle Ander Breffue och ForOrdninger, Som paa de Andre Førrige Thing steder Ere Bleffne Publicerede; Disligeste Thilspurde Fougden Nerwerende Almue, Om Nogen Aff dennem, Wiste Eller Kunde Rettelig Sige, At Hand forHindret haffuer Knegterne, At de Ey {Rette} Thill Rette Thide Kunde Komme *Fremkomme Thill Gvarnisonens Affløsning etz. Huortill de Samptlig Suarede, Som paa de Andre Thingsteder Passerit Er. K/onglig M/ajestets Fouget. Haffuer Eftter be Retning Ladet Indsteffne. Oluff Eluffsen Bysem. Formedelst Hand Imod Louwen schall Haffue \Sagt At Haffue/ Fløtt Merchestene Imellem Sig, och Sin grande Elling, Som Elling schulde Were Beschyldet fore Aff Hans Eyere, Huorfore Eyeren Nemblig Capitain 1666: 10 Bordewig(?) (Er dette Jacob Bordewick/Bortvig/Bortwick - major, og sjef for Nordre Sunnhordlandske kompani i 1667. Gift med Mette Margrethe Juel - dotter til Børge Juel, og enkje etter oberstløytnant Jacob Pedersen Due) Iche Haffuer Willet Thage Sin Land schyld. Første gang. Mens Anden gang Annammet Hand Den, Før detz Aarsage, och Widere Rettens ghemes. Haffuer Capiteinen, Endnu Iche Willet Annamme Hans Tredie Aars Tage, Som Endnu Staar Wbetalt. Her Imod At Suare Møtte Oluff Bysem, och be Negter Aldeelies Att Hand Slig W-loulig ThillLeg. Aldrig Haffuer Sagt, Som Hand formeente Ingen Hannem At schulde OffuerBewiise, Eftterdj Denne Sag Siunis Att Were Widtløfftig. och Æren Angaaende, DerFore Beroer Hermed. Indtill Bedre Bewiis paa Begge Sider Forschaffis, Fougden Haffde Indsteffnt Sæbiørn Jelwig. och Hans Søn Hoffuer Rachenees. Formedelst Slagsmaall de med Hin Anden schall Haffue Begaaet, Her Imod At Suare, Møtte Faderen Sæbiørn Jelwig, Som Aldeelis beNegtede. Ey Sligt At schall Haffue begaaet, Det Samme giorde Sønnen Hoffuer Rachenees, Och Eftterdj Ey Noget Thill Sagens Opliusning Er bleffuen fremwist. Huor Eftter Kunde Dømmis, Derfore Er Sagen Thill detz bedre Richtighed. Optage I 6 Vger. At den da Siden Kand gaaes Herom Huis Ret ehr, Fougden Haffde Indsteffnt, Hoffuer Rachenees formedelst Hand Wden Minde W-loulig Wis schall Haffue Thaget Laurs Dales Øg. Att Kiøre med. Huilchet Hoffuer beNegtede, Ey At Haffue giort, Mens Eftterdj Sagen Er Aff Ringheed. och schylden Findis Hoes Dennem Begge. Ere de Begge Thillfunden At Bøde Een Halff Mark Sølff Huer, Thill LaugRettis Mend Ere ThillNeffnde. Erich Helledall, och Knud Fiellschall: Som schall Thill Nestkommende Botolphj Laugting. Afflegge Deris Æed, Anno 1666. den 28. Marty. Bleff Almindelig Waaben och Sageting Holden I Mielde Schibrede. paa Wallestrand, Nerwerende Hans K/onglig M/ajestets Fouget. Erlig och WelforNemme Mand Søffren Nielsen. och Oluff Poulsen I Sorenschriffuerens Absentie, Disligeste Lensmanden Elling Borcheland, Magne Biercheland. Oluff och Simen Rønhoffde, Laurs Houwe, Mogens Lofttaas, och Niels Brachwatten, Æedsorne LaugRettis Mend I Forbem/el/te Schribrede, Med Meenige Almue Fleere Som Tinget Søgte; Huor da Fougden Loed Oplæse {Loed} Lydeligen
1666: 10b Hans K/onglig M/ajestets Naadigste Schattebreff, Item Alle de Breffue och Forordninger, Som paa Andre Thingsteder ehre Bleffuen Publicerede. End herForuden Thillspurde Fougden Almuen, om Nogen Aff dennem Wiste Eller med Rette Kunde Sige, om Hand Nogen Sinde Haffde ForHindret Knegterne, Att Frem komme Thill Gvarnisonens Affløsning. Eftter den maade. Som paa Førrige Thingsteder Passerit ehr etz. Huortill de Samptlig Suarede, Aldrig Att Wide, Att Fougden Haffde Vdgiffuet Noget Forbud. Langt Mindre Forbudet LegsMendene (legdsmennene), Att giffue Knegterne Huis dennem Burde At Haffue; Samme dag och Tid Lod. K/onglig M/ajestets Fouget Søffren Nielsen. Oplæse It Schøde paa Een Gaard Kaldis Rønhoffd. Som Hand Sig ThillForHandlet Haffuer. Aff Erlig. WellWiis. och HøyAchtbare Mand. Harmen (Herman) Garman. Præsident vdj Bergen etz. Lydendis Som Følger.
Harmen (Herman) Gaarman. K/onglig M/ajestets General Toldforwalter, Nordenfieldtz, Præsident udj Bergen, och Directeur offuer Commercien. vdj Bergenhus Stigt, Kiendis och Hermet Witterligt Giør. Att Efttersom Sr: Gabriel Marcellus. Høystbe/mel/te Hans K/onglig M/ajestets Reciderende Commissarius udj Amsterdam. For Nogen Thid Forleden. Haffuer Soldt Och Schiødt, Mig, och Minne Arffuinger. Seimb och SandWiigs. Gaarder, och Det der vnderliggende Gaarder och Goeds. Vdj Bergenhus, Staffuanger. och TrundHiembs Lehne, Sampt Vdj Nordland Beliggende, med All Deris Landgilde, och Herligheed, Som Hannem och Hans Arffuinger, Aff Høystbemelte Hans Kongl/ig May/este/tz Naadigst Derpaa Meddelte Schiødes Widere Indhold, Aff Huilche Forschreffne Gaarder och Goeds, Een vdj Mielde Schibrede. Vdj Nordhord Lehns Fougderie, Kaldet Rønhoffd, Som Schylder Aarligen. Toe Løber Smør. Een Hud, Een Halfftønde Maltt. Och It Faar;
Jeg Nu Igien med Frj Wilie, och WelbeRaad Hue, Haffuer Soldt, och Schiøtt, Saa och Herm/ed Fuldkommeligen Selger Schiøder och AffHender. Fra Mig, Min Hustru. Børn och Arffuinger, och Thill Erlig Agt, och WelFor Nemme Mand. Søffren Nielsen. K/onglig M/ajestets Fouget offuer Bem/el/te Nordhord Lens Fougderie,
1666: 11 Hans Hustru, Børn och Arffuinger. Thill Odell och Eyendom, med Bøxell och Herligh/ed. och All Sin Rette ThillLiggelse, Som der Nu ThillLigger. och Aff Arildtz Thid, der ThillLigget Haffuer, Det Were Sig Ager, Eng, Fischewand, och Weidestrand. Waatt och Thiurt, Inden och uden Gierde, Fra Fields, och Vdj Fiære, Wed Huad Naffn Det ehr, Eller Neffnis Kand, Intet Vndertagendis I Nogen Maade,
Och Haffuer Hand mig derfore giffuen och Betalt. eftter Min Nøye, Penge Trei Hundrede Rix Daler: Foruden SchiøtningsØre(?), Som udj Woris Kiøb, Kommen och Sluttet ehr.
Huorfore Jeg och Minne Arffuinger, os Eftter denne Dag, Ingen ydermerre Deell, RettigHeed. Eller Wilchaar, Thill Eller Vdj For/schreff/ne Gaard RønHoffd. Kiendis At Haffue I Nogen Maade, Medens Derfore Som Forbemelt. At Haffue Annammit Fyldest och Fuldwærd, Saa Jeg Thacher Hannem For goed och Richtig Betaling I Alle Maade,
THj Bepligter Jeg Mig, och Minne Arffuinger. Frj At Hiemble, Och Fuldkommeligen Att Thillstaa. Ermelte Søffren Nielsen, och Hans Arffuinger. Samme Kiøb, For Alle, och Een Huers paatale, Som derpaa Noget At Prætendere. Sig Kunde Formeene, Saa det Schall Were, och Bliffue Hannem, och Hans Arffuinger Foruden Schade, och Schadisløes Holden I Alle Maader,
Detz Thill Widnisbyrd, Haffuer Jeg dette med Egen Haand Vnderschr/effui/tt. Och mit Zignete Vndertrøgt, Sampt Wennligen Ombedet Erlige Wiise, och WelForNemme Mand. Offue Jenssen Borgemester. och Peder Hanssen Raadmand, Her udj Bergen, Med mig Thill Witterligh/ed At Forseygle, och Vnderschriffue, Actum Bergen den 6. Marty: Anno 1666: Harmen/Herman (Loco) Garman, (sigil:) (Lorum) Peder Hanssen Eghd Offue Jenss/en Eghd
1666: 11b Thill Laug Rettis Mend Eer Neffnde, Halffuer Jørgensen, och Niels Daltued, Som schall thill Nestkommende. Botolphj Laugting. Afflegge deris Æed For Her Laug Mand,
Her Oluff Jonsen Sougneprest Thill Hous Prestegield. Haffde Wed Sin Fuldmechtig Anders Riffuenes. Ladet Indsteffne Anders och Niels Sampt Laurs Tielland. Formedelst den Accord De med Hannem, om Nogen gresleye Høe giort.
de Ind steffnte Møtte, och Fra Sagde Sig. Ey Widere en For/schreffne Gresleye At Wille Haffue At schaffe, Huorfore Her Oluff Selffue Kunde giøre Sig For/schreffne Gresleye Saa Nøttig Som Hand Best Kand, Førbliffuer der Wed, Fougden Haffde Indsteffnt Gunder Borge. Formedelst Hand schall Haffue Fløtt Marchesten. Som Staar Imellem Han/nem och Hans Grande Oluff. Partterne Møtte Begge I Retten. och Fore gaff Adtschilligt. Om denne Sags Wedkommend G. Mens Efttersom det ehr Een Sag Som Will paa Aasteden grandschis och Forfahris, Er den derfore Ochsaa Thill Aasteden Remiterit, Oluff Hanesdal Haffde Indsteffnt. Ender (Endre) Søre Wæsetter. For 2 Rd Hand Hannem schyldig ehr. Som Hand Formeente Hand Burde Straxens Vden Widere Ophold Betale. och Eschede dom, Endre Møtte, och iche BeNegtede gielden, Mens Begierte Dilation (Dilasjon = utsetjing), Huilchet Citanten Iche Wille Lenger thillstaae. Affsagt. At Endre Søre Wæseter Eftter Kiøbebalchens 3 Cap. Inden 14 dage \bøer/ At Betale, Eller och Lide Wurdering, Anno 1666. den 29 Marty. Bleff Holden Waaben och Sageting paa Yttre Arne I Arne schibrede, Ner Wærende Hans K/onglig M/ajestets Fouget Erlig och WelforNemme Mand Søffren Nielsen, Sampt I Sorenschriffuerens Sted Oluff Poulsen, Disligeste disse Eftterschreffne LaugRettis Mend. Anbiørn Jordall, Stephen Blindem, Erich Mielcheraaen, Johannes Indre Arne, Erich Tuenes, Peder Indre Arne. Ole Ibm: (Indre Arne). Æedsorne LaugRettisMend I Forbem/el/te Schibrede, Med Sampt Meenige Almue Flere, Som Samme dag Thinget Søgte, Huor da I blant Anden ForRettning. Fougden Loed Oplæse. Hans K/onglig M/ajestets Schattebreffue 1666: 12 SaaVelsom Alle Andre Breffue, och Forordninger, Som paa de Andre Tingsteder Oplæst ehr, End Her foruden Thillspurde Fougden Meenige Thillstede Wærende Almue, Om Nogen Aff dennem Wiste Eller med goed Shiell Kunde Wide At Sige, Att hand Nogen Sinde haffde ForHindret Knegterne, Att de ey Thill Rette Thid, Kunde Fremkomme Thill Gvarnisonens Affløsning etz. Huor Thill de Alle Med Itt Sambdrechtig Mundheeld, Suarede, Aldrig det At Haffue ForNummet At Fougden Sligt I Nogen Maade Att Haffue Giort, Samme Thid Bleffue Eftter schr/eff/ne 6 Mend ThillNeffnde. At møde paa den Lille Raadstue den 19 Apr/lis Førstkommendis, Som med Soren schriffueren Kand Dømme Abel Munthe, och Hans Tommæsen Imellem, deris Naffbe Ere, Hans Jordall, Daniell Selwig, Haldsten Rølland, Erich Tuenes, Peder Arne, och Johannes Ibm: (Arne) K/onglig M/ajestets Fouget Wed Lensmanden Haffde Ladet Indsteffne. Johannes FalchAngers Arffuinger. For Leye maall. Som Hand schall Haffue begaaet med Anne Grimsd/otter. Huilche Der nu Wed Døden schall Were Affgangen[.] Om Denne Sag. schall Were Adschillige IndWendinger. Huem Rette Barne Fader Haffuer Werit, Thillmed haffuer den Thill forne ochsaa Werit I Retten Ind steffnt, Huor fore Ey Noget paa denne Thid Kunde herWed *Kunde giøris. Mens beroer dermed Indtill Neste Thingh, Mogens Espell, Haffde Indsteffnt Hans Grande Oluff Espell. Anlangende schielderie Hand paa Mogens schall Haffue begaaet, Herom Waare ThillProffs Indsteffnde Johannes Westelie, och Welladz Mellingen, Som om denne Sags Schielderie Wiste bescheed, och først fremkom for/schreffne Johannes Westelie, Som Proffuede, at Haffue Hørt. Att Oluff Espell. Haffde Schieldet Mogens for Een Schena(?) Tiuff. och Een Tiuffue pose, Och scheede Dette Schielderie Vngefehr Forgangen forAar,
Dett Samme bekiente Welladz Mellingen, ochsaa At Haffue Hørtt,
Huor Eftter Mogens Espell formeente At hand burde Eftter Louwen Lide, med Widere Hans I Rette Settelse,
Her Imod At Suare møtte forbe/mel/te Oluff Espell, och Wed Høyeste be Negtede, At hand Iche Noget haffde Schieldet Mogens paa Sin Ære, Mend om Nogen Misfeyll Kunde Wære paa Færde, da ehr det Schied I Druchenschab.
Mens formedelst Langwarig VnderHandling, och Dannemends forbøn schyld. bleffue de Wenner och Well for ligte. for Retten,
Sampt *Sampt schall Oluff Espell bøde for hans forseelse 4 March Sølff, dog iche Onde March. 1666: 12b Thill LaugRettis Mend bleffue Neffnde, Niels Hetlebache, Och Rasmus Romsloe, Som Thill Nestkommende Botolphj Laugting, schall Afflegge deris Æed. for her LaugMand,
Anno 1666. den 30 Marty. bleff holden Waaben och Sageting paa Hoep. NerWærende Hans K/onglig M/ajestets Fouget. Erlig Agt och Welfor Nemme Mand Søffren Nielsen, med Sorenschriffuerens Fuldmechtiger. Disligeste disse Eftterschr/eff/ne Laug Rettis Mend, Ole Schage Lensmand, Peder Smøraas. Stephen GrimsEid, Fredrich Steen. Oluff Hoep. Michell Nestu, och Stephen Hammersland, Æedsorne LaugRettis Mend I for/schreff/ne Schiold Schibbrede, Sampt Meenige Almue Fleere, Som den dag Tingett Søgte, Och da Iblant Anden forRetting. Loed Fougden Først oplæse, Hans K/onglig M/ajestets paabudne Schattebreff, Med Alle Andre ForIndførtte Spesificerede Breffue och Forordninger. Som paa Andre Thingsteder her I Fougderiet Oplæst ehr. End her foruden Thillspurde Fougden, Almuen, om Nogen Aff Dennem Wiste, Eller Kunde en Rette Sige, om hand Nogen Sinde. Haffde forHindret Knegterne Att fare Thill Gvarnisonens Affløsning. Lige eftter den Maade. Som paa de Andre Thingsteder passerit ehr. Huortill aff de NærWerende bleff Suaret, Att de iche Wiste, Att Fougden. Noget der Imod. vdj Ringeste maade Haffde for seet Sig. eller handlet. etz. Thill Laug Rettis Mend. Bleffue Thill Neffnde. Michell Bircheland, och Lauridz Mittun, Som schall Thill Nestkommende Botolphj Laugting. Aff Legge deris Æed for W. W. Her LaugMand, Fougden Thillspurde Lensmanden Oluff Schage, om Hand Haffde Annammit Schatten for Forleden Aar Aff FiøsAnger. Aff H/err Præsident Harmen (Herman) Gaarman. Som beløber Sig till 10 1/2 Rix dr. Sampt Thilspurde Lensmanden, Huem Hannem der till haffde giffuet forloff, at Oppeberge Samme Vdlagde Schatt for 1665, Huortill Lensmanden Suarede At det Waer Hans Egen Forseelse. At hand Samme Schatt. Imod Order Haffde Oppebaaret, Och Loffuede Strax den fra Sig Igien Att Will Leffuere, Noch Thillspurde Fougden. forbe/mel/te Lensmand, om hand Iche haffde Annammitt 10 March Schatt. Aff Hans Munte, Huilchet hand och iche Kunde beNegte, derfore befallede Fougden hannem for Retten. Att hand Samme 10 March Schatt Thill Hans Munte Igien fra Sig LeWere, Eftterdj Muntte for/schreff/ne 10 March. Ochsaa I Lige maade Thill Fougden har betalt. Lensmanden beloffuede Att Will och schall Sligt Eftter komme,
1666: 13 Fougden haffde Ladet Indsteffne de Bønder paa Bratland. Sølle (Søylen), och Helledall Formedelst de Samptlig. Vden forloff och Minde. Imod Louwen schall Haffue Hugget W-loulig I Landaas March. Huorpaa Eyeren Hederlig och Wellerde Mand H/err Samuell Stoerligen Klager, och for meener De Schyldige der fore Eftter Louwens Klare bogstaffuer bøer Lide etc,
Matias Bratland Comparerede Alene, och Iche beNegtede Joe At Haffue Hugget I LandAas Schouffuen, Mens Haffde Ingen forloff Aff her Samuell der till Sligt At maatte giøre,
Herforuden Omsider Ingebricht Bratland, och Iche Kunde heller beNegte, Jo, ochsaa Vden forloff Haffde Hugget I LandAas Marchen.
Mens Efttersom Samme Schouffschade Will besigtes Aff Sorenschriffueren och 6. dan/n/emend. Der fore Kunde paa denne Thid ey Noget der Wed giøris, Førend Sligt scheer.
Huorfore det och Thill paakiendelse. Thill Aasteden ehr Remiterit.
Belangende de Andre Som schall Were Indsteffnt. och Ey Møtte. Huilche och Ilige maade Schall Haffue Vden Minde Hugget. Da Saa frembt det bewiisis Att De Louligen ehre Steffnde. bøer Een huer Aff de Wedkommende Att bøde Steffnefald,
Paa hans K/onglig M/ajestets Wegne. Opstod for Retten den danne mand Fougden. och paa Sit Embids Wegne. Affsagde hand Lensmanden Ole Schage. med Samme Sin Lensmands bestilling, Och derfore I Steden bleff Peder Smøraas ThillNeffnt. her Eftter At Were Bunde Lensmand I hans Sted, Vdj Schiold Schibbrede, Sampt bleff paalagt. Samme Lensmands bestilling. Throeligen Och forsuarligen At betiene Som det Sig bøer, och hand Agter At forsuare,
Stephen Hammersland. Haffde Indsteffnt Iffuer Bynees. formedelst Hand Modt Williger Wiis. Nu I forleden for Aar. schall haffue Affschaaret. It Aff Hans Silde garns Tow, Som Waar belagt I Landet, Huoroffuer hannem Er Schade Thillføyrt, med Widere hans I Rette Settelse,
Den Indsteffne Iffr Bynees bleff paaRaabt, Møtte Iche. Ey heller Lyste Nogen hans Loulige Forfald. Huorfore hand Er Thilldømbt At bøde Steffnefald,
Anno 1666. den 31 Marty bleff holden Almindelig Waaben, och Sageting paa SchougsWogs Tingstue. I Sarttor Schibbrede. Ner Werende hans K/onglig M/ajestets Fouget, Erlig Achtbar och Wellfor Nemme Mand. Søffren Nielsen. med Sorenschriffuerens betroede. Dislegeste Lensmanden Oluff I Buchen, med disse Eftterschreffne 6. LaugRettis Mend. Mogens Worrland, Oluff Hammer, Wellum Worland. Anders Bildøen, Hans Kousland, Oluff Waage[,] Med Meenige Almue Fleere, Som Tinget Søgte, Fougden / Iblant Anden for Retning / Loed Oplæse. Hans K/onglig M/ajestets Schattebreffue, och Forordninger, Huilche 1666: 13b
Thillforne paa Alle Tingsteder her I Nord hords Fougderie, Een I Lige maade bleffuen Oplæste,
Sanneledis Thillspurde Fougden Almuen, om Nogen Aff dennem Wiste, Eller med Rette Kunde Sige, om hand Nogen Thid Haffde ForHindret Knegterne At Fahre Thill Gvarnisonens Affløsning,
Huortill de Alle med It Mundheld Suarede, Att de Aldrig Wiste, Ey heller haffde hørt. At Fougden Noget der Imod haffuer handlet etz.
End herforuden Er Sorenschriffueren Hans Hanssens Bestallings Breff. paa Schiftteschriffueriet. / Aff K/onglig M/ajestet Vdgiffuet / Mellende paa Schiftteschriffueriet I Nordhord Lehn. At hand det her eftter. Som Thillforne, med Sorenschriffueriet Maa betiene j. Lydeligen. bleffuen Oplæst. Iche Allene paa dette Thing, Mens End och paa Alle de Andre Indførtte Tingsteder. Som Thillforne Herudj Findis Indført,
Thill LaugRettisMend. Bleffue Till Neffnde, Laurs Kausland, och Anders Aarefiord, Som Thill først hollende Botolphj Laugting. schall deris Æed for W. W. her LaugMand Afflegge,
Halffuer Turøen Haffde Ind steffnt Niels Landraa. Formedelst It halff pund fisch(??). Hand Haffuer bøxelet Thill hans Søn, Arne Halffuersen. I Den Gaard Kaldis SollisWig, Som hand formeener At Halffuer den iche bøer Niude, Efttersom Hans Søn, Iche Er Nu paa gaarden. Mens ehr forleyst paa Andre Stede. Niels Landraa. med hans Søn Johannes Nielsen møtte I Retten, och formeente derfore, At Eftterdj for/schreffne Arne Halffuersen Iche Er Selffuer Thillstede Burde hand den Selffuer bruge, och der Hoes Erbøed At Wille giffue Halffuer Sin Vdlagde bøxell Igien, Med Widere begge partternis foerbringende,
Herom Er Saaledis for Retten Affschediget. Att Eftterdj Bøxellmanden. Arne Halffuersen iche ehr Selffuer Thillstede, Derfore Schall Hans Fader Halffuer Turøen Lade bruge Samme gaards partt. Indtill Høsten Kommer Først, Och Saa Frembt At Sønnen Iche forinden den Thid Kommer Thillstede, da haffuer partterne derom Widere At giøre Steffnemaall, Thill dom och Rett, 1666: 14
1666 den 19 April/is paa Bergen Raadstue, Retten betient aff Anbiørn Jordal Lensmand Erich Tuenes Halsteen Rødland Peder Arne Johans Arne Daniel Seluig och Hans Jordal Laugrettesmend,
Abel Munte Loed wed Søffren Tomasen i Rette ligge Slodtz steffning offuer Hans Tomasen Byeschriffuer i Bergen som formynder for Peder Andersen I meening at hun (Abel = jentenamn) formeener hand haffuer ingen Rett lenger at bruge den gaard Eide i Arne schibred, som hun Kiøbt haffuer, eftterdj S/alig Anders Matsens Høstru som den sidst brugte, er nu udj Egteschab met en anden Mand forseet,
derhoes frembuistis Welb/emel/t Axel Sehesteds Schiøde, at hand har affhent for/schreff/ne gaard Eide til Abel Munte och hendis Arff uinger til Odel och Eyedomb som schylder met bøxel, penge 2 Rdr, Schiødet Daterit Bergen den 1 Aug/ustj 1663. Hans Tomasen Loed wed hans Tienner Christen Pedersen nu for Retten Protestere, at hand iche wil suare noget til Sagen, førend at Lauritz Christensen som først derudj schal were Interesserit, bliffr dertil Louglig steffnt och Kaldet, som nu schal were i Kiøbenhaffn, som hand sagde at Hans Tomasen sielff widere paa steffningen har schreffuit, huilchet och nu tillige med steffningen bleff Lest, Huor offuer wed(wd)(?) en for/schreff/ne dombsmend Hans Jordal bleff bud schichet til Hans Tomasen at hand wille lade sin fuldmegtig komme i Rette och indlegge huis breffue ?hadkomb hand haffde gaarden at bruge, om hand iche sielff det forette wille.
Men da for/schreff/ne Jordal igien paa Raad stuen opkomb, sagde hand at hand war hoes Hans Tomasen i hans Hus, och haffde suarit at hand iche wille suare anderledis til Sagen denne gang end hand paa steffningen schreffuit haffr.
Søffren Tomasen Sagde for Retten at Lauritz Christensen haffuer gandsche ingen Rett til gaarden i nogen maade, Men er Kon Hans Tomasens paa schud, Thj S/alig Anders Matzen haffuer aff Kiøbt och fornøyet hamb hans Rett och Sølff pant som hand haffde i gaarden.
Sagen til i Morgen optagen.
1666 den 20 April/is bleff for/schreff/ne Sag emellem Welfor/schreff/ne Abel Munte paa den ene, och Hans Tomasen, om den gaard Eide foretagen[,]
Och møtte Søffren Tomasen paa Abels Weigne, Men ingen paa 1666: 14b Hans Tomases. Søffren Tomasen paa Abel Muntis Weigne Erchlerede sig at hun iche haffde meere i denne Sag at i Rette legge, end som steffning, och den allereede i Rette lagde Copie aff Ko/nglig Ma/jestets Naad/ige breff, Anders Matzen paa Øffre Eide Naad/igst giffuen. Och begierede domb i Sage.
Affsagt eftterdj Abel Munte haffde sielff ladet i Rette ligge Copie aff Ko/nglig Ma/jestets woris Allernaadigste Arffue Herris breff Dat/erit Kiøbenhaffn den 2 Decembr/is 1653, for mellendis, At Anders Madtsen och hans Høstru deris børn och eftter kommere, schal Nyde same gaard Øffre Eide fremb och *fremb, dog for første bøxel och Aarlig Rettighed
Och det formedelst at Anders Matzen aff hans egene Mideler igien indløste for/schreff/ne gaard til Ko/nglig Ma/jestet och Cronen med 80 Lod Sølff, som hans broeder Søn Lauritz Christensen haffde dend I pant for, aff hans fader der paa i Feigde(?) tid til Cronen forstragt, Saa at same benaading er formedelst gaardens Indfrielse Naadigst giffuen. for/schreff/ne Abel Munte och Kon i hendis forhuerffuede steffning formeener, at det bør stande hinde frit for, gaarden selff at bruge, eller for bøgsle til huem hinde Løster, Da kand wy(?) iche Anders Matzens børn fra kiende, at en aff demb io berettiget er gaarden eftter samme Høybe/mel/te Kongelig benaading, for første bøxell och aarlig Rettighed at Nyde och bruge, Med saa schiel den sig som en Lejlending eftter Norges Laug Retter och forholder i alle maader. Dog saa lenge Jordrotten iche sielff Trenger dertill eftter Lougen L: L: B: 1 och 14 Capit/els formelding, Thj saa gaais huis Rett er,
Anno 1666 den 30 April/is paa Bergen Raadstue dend Sag emellem Her Borgemester Offue Jensen paa den ene och Johan Hermandsen Kaaberslaer paa den Anden side Anlangende Strømbues (Strømme?) Kaabermølle fore tagen,
Peder Hansen Raadstue Tienner møtte paa Borgemesters och Johan paa sin egen Weigne, Och Erchlerede partterne at de iche haffde nu widere at Indligge.
Affsagt eftterdj Laugmandens domb och affscheen fore stiller Johan Hermandsen Tuende Wilkaar.
Den første er, At hand igien bør for høye Kaabermøllens Slusse en Alen, som hand dend Imoed hans egen, Kiøb och forhandling haffuer Siunchet den dybere end Kornmøllens. Sampt Restituere Borgemester Offue
1666: 15
Jensen dend schade som hand offuer Slusens siunchelse och dend Alen Wands mistelse Kand haffue lid eftter Sorenschriffuerens och Sex mends Kiendelse.
Dend anden Wilkaar som Johan forestillis, er, At om hand aff Her Borgemester wil Annamme hans Vdlagde penge igien for Kaaber møllen, paa lige saadanne Terminer som hand demb betalt haffuer, da schal hand der Imoed Ind Rømme och fraauige Møllen, met ald aff Borgemester Annammede Redschab, Och Reigne Sig schaden for hiemb gield, at huad beuislig schade er giort, det aff hamb udj billigste maader Refunderis.
Saa eftterdj Johan Prætenderer hans Vdlagde penge igien for Møllen, Thj haffuer wy der for eftter Laugmandens domb och affscheen Sagen til paa Kiendelse fore taget, Och eftter flitig besigtelse och offuer weyelse befundet, Och der udinden Kiendt saaledis.
<1> Haffuer Johan Kaaber slager Imoed Kiøbe breffuit Vdtrychelige Ord och meening, Siunchet Kaabermøllens Sluse, at den haffuer en Allen dybere Wand, meere end Kornmøllen, som er Kornmøllen tilschade.
efttersom Kiøbe breffuit for melder At Kornmøllen altid schal haffue lige saa megit Wand at maale med som Kaabermøllen, der for siunis os at Slusen eftter Her Laugmands domb och affscheen wil Koste Igien at forhøye en Allen som dend er Siunchet, met Bindinguerch Render Temmer bord Spiger Jord at føre til steden, sampt Arbeds Løn och ald anden behøffuende til fang, foruden huis som aff det gamble Kand Tienne - 50 Rdr.
<2> Haffuer hand Siunchet genust(?) (gerust?) och HammerWerchet sampt hiulen och Hiul stochen, blochen som Ambolten i staar It styche aff schaaren, Saa Och en deel boluerch Vnder gerust Werchet och Ambolten Vdhugget, Saauelsom forhuggen trende Træer som holder dochen støt stendern och Werchet til sammen, Vnder hiul stochen, disligeste forhugget en Welcheløs och Tuende drager Vden husset Ved Wandhiulen som hiul stochen ligger paa, Tillige med Tuende docher som Hammer bøssen i sider, Saa at Werchet saaledes er Siunchet och for andrit paa det sig alt eftter Slusens siunchelse och Wandets fald, schulle bequemme,
Huor offuer Arbedet Ved Hammeren och Ambolten iche heller falder nu saa wl (wel?) och bequem, Mens meere besuerligere end som tilforne.
Huilchet eftter Her Laugmands domb Igien at gott giøris, forhøyes och refunderis i førige Esse, os siunis at wil Koste met Arbeds Løn och huis tilfang som dertil wil behøffuis, boluerchet Vndtagen - 14 Rdr.
1666: 15b
<3> Haffuer Johan en deel Boluerch Vnder Huset Vdhuggen, Saauit at en baad Kand liggis Imellem boluerchet, som eragtis Huset til Suechelse.
Disligeste haffuer hand Vdhugget en Weg i dend Norder ende aff Mølle Huset, Och It andet lidet huus, som før stoed Wden for, der igien Indsatt som och er Mølle Husets Weg paa den Nordre och Øster side til Suechelse.
Sampt har och nogele stocher I huus Wegen begynt at schyde sig, formedelst en Weg stoch, som hand har affhuggen hiul stochen, Saa at Wegen met Oplenger will hielpis til Rette igien,
Wil och behøffuis Wed 8te Tylter boluerch, til at ligge Vnder Huset och Werchet I steden for det som er Vdhuggen, huilchet eftter Her Laugmands domb igien at refunderis, met til fang, Arbeds och Schwue(?) (Schrue?) Løn, siunis at wil Koste - 30 Rdr. <4> For/schreff/ne Huus, som Johan i Mølle husets Weg har indhuggen At sette och bygge som det tilforne stoed, siunis at wil Koste med ald behøffuende tilfang tillige med Arbeds Løn - 10 Rdr. Och bør Johan Hermandsen forderligst an fange for schreffne igien at Refundere, Och huis hand det met Ringere be kostning giøre Kand, det bliffr hans eget gaffn, Men om hand det iche forderligst i Werch stiller, da bør hand Her Borgemester for/schreff/ne tilkiente bekostning at betale, eller I hans penge for Møllen at Korte. Anlangende at Her Borgemester Prætenderer aff Johan Kaaber slaer 260 Rdr for den schade hand hamb i Trende Aare 1662 1663 och 1664 schal haffue tilføyet, I det hand iche Kunde maale med hans Kornmølle, formedelst at Mølle Wandet offuer hans Slusis Rippelse Vdløb. Da efttersom Johan iche Loed demmen och Slusen besigtige Omb hand haffde Aar sag dend at Riffue, eller iche, som billigen haffde burts (burdet) førend Saadant scheede, Men langt heller aff hans egen be kiendelse Och førte Vidner er faris, At hand sielff har werit Aarsag til demmens eller Slusens Vdbrydelse, I det da hand Wden nogen foregaaende besigtelse eller Aduarsel Lod Riffue Slusen, hat Wandet taget 1666: 16 Offuer haand, At Slusen strax motte liggis Ned Igien, paa det at demmen iche met Alle schulle Vdbryde, huilchet dog høsten der eftter 1662, da Wandet igien til Waxtz(?) er scheed, Tilmed formelder Daniel Brun och Oluff Møllers Vidne udj Laugmandens domb, At der vel war en liden Lech i grunden paa demmen, Men war dog iche fornøeden at Rippe Slusen. Erfaris och aff Her Laug mands domb, At samme Møllere er bleffuen for Retten tilspurt, huad schade de Kunde erachte, Borgemester Kunde haffue haftt Wed det at Johan haffr Siunchet hans Sluse den allen, Och her Borgemester der for mist saa megit Wand, eftter de Tørre Aaringer da haffde Werit. Huortil for/schreff/ne Oluff Møller har suarit, At der hand haffde Møllen aff Her Borgemester, da gaff hand hamb I Leye deraff 45 Rixdaler Omb Aarit, Och det paa den maade At hand schulle giøre Møllen och Mølle Renderne ferdig der foruden Men det war iche udj Tørre Aaringer, Iligemaade formelder hans Vidnis biurd som hand dend 20 April 1665 paa Bergen Raadstue har afflagt Iblant andet, At siden Johan Hermandsen Aabnet Slusen och Wandet Vdløb, da haffr Borgemesters Kornmøller staaen saa got som stille udj 2 Sommer, Saa hand æstimerit Borgemesters schade udj be/mel/te Tuende Sommere Ved 200 Rdr Vnge ferlig (ungefähr = omlag) huer Sommer, Kiøbe breffuit for melder at Johan Hermandsen schal holde sielff demmingen for Kaaber møllen wel ferdig och Ved macht, Saa at Kornmøllerne ej schal lide Nachdel eller schade paa Mølle Vand, Aff Jacob Bentsen Møller och fleris Vidnisbiurd sees, at mange att byen och landet iche der Kunde faa maalet om Sommeren 1663 formedelst mangel aff Møllewand, Och om Johan Hermandsen iche haffde Opbrut Slusen, siger Jacob at hand samme Sommer Kunde fortrit(?) offuer 180 Rdr, som aff for Indførte acter widere er at see. Da som Laug mandens domb tilholder, at *Jan Hermandsen eftter 6 Mends billig Kiendelse schal restituere Borgemester dend schade hand offuer Slusens Siunchelse och dend Allen Wands mistelse Kand haffue Lid, Eftter forberørte Ombstendigheder Agtis billigt At hand for samme schades til føyelse bør betale Her Borgemester - 70 Rdr, eller de i hans penge for Møllen at Kortis. <6> Redschabets for slidelse som Her Borgemester och Escher betaling for I fire Aars tid som hand det haffr brugt. Men som 1666: 16b det befindis brugelig och iche eigentlig Kand sees at Johan det har forringet, eftter som hand fore giffuer at haffue ladet det eftter haanden forferdige, naar det haffde mangel. Michel och Fredrich Kaaber Slagere som det tilforn brugte, siunis det saa Kand Passere, Saa det derVed forbliffr. Vndtagen Ambolten, som Johan eftter hans for Indførte egen erbydelse bør lade for ferdige, saa det bliffr Her Borgemester schadesløes. <7> Dog Omb Johan Hermandsen inden Otte dage her nest eftter will Erchlere sig at bliffue Ved Møllen. Med saadan Vilkaar at hand eftter Her Laugmands domb, straxen wil forhøye Slusen en Allen som \hand/ dend har Siunchet, sampt betale Her Borgemester for/schreff/ne 70 Rdr for dend schade hand hamb paa hans Kornmølle wed Wandets Vdløbelse har til føyet, som før er melt, da vere det hannem frit for. <8> Anlangende Ombkostning som Her Borgemester formeener at Johan Hermandsen hamb bør Oprette och betale formedelst den Wnøedige Process och penge Spilde hand hamb schal haffue paa ført, til domme breff penge och anden widere Wnøedige bekostning, eftter hans her for Indførte Anteignelse, Men som Her Laugmands och de i Bergen och paa Aasteden for hen i denne Sag Passerede domme, iche noget omb denne post formelder at wy os saadant schal fore tage, der for Vnderstaar wy os iche derpaa at Kiende. Anno 1666 den 1 May War Peder SmørAas Lensmand Peder Houge Laurs Heldal Erich Borge Matias Bratland och Laurs Søraas paa Nobes Kroe Retten at betiene, Huor da Welb/emelte fru Blantseflor Bildt til Lunggaard Wed Pouel Wilhelm lagde steffning i Rette offuer en deel Schoemagere I Bergen som har same pladtz Nobes Kroe i feste och Leye, formeenende at de bør haffue den forbrut eftter som de aff samme deris Leyemaal schal haffue giort fremb Laan, Indlagdes Præsident: och Borgemester och Raads domb i Bergen emellem Schoemagerne och Peder Haluors/en Affsagt. Frantz Wulff och endeel hans med interesserede møtte Och Indlagde Copie Contract Vnder fruens haand aff S/alig Welb/emelte Børge Juels demb paa platsen giffuen. Schoemagerne lagde S/alig Byrge Juels Seddel i Rette, at de maa haffue en Husmand paa Calvarj (Kalfaret i Bergen) som de har Leyet och fest, med saadan Wilkaar at de schal giffue Aarlig der for i Husmands penge en Rix daler, och samme Husmand at schal were frj for 1666: 17 Ald dagelig Hoff tienniste, samme beuilling Seddel Daterit Lung gaard dend 15 Octobr/is Anno 1643. Eftter Her Capitain Bortwichs begiering bleff aff Her Præsident och Borgemester och Raads domb lest, den der i Indførte Contract Imellem Schoemagerne och Peder Halduorsen OpRett. Schoegmagerene lagde At schillige quitantser i Rette dog som i en bog sammen bunden, at de har betalt Aarlig Landschyld aff for/schreff/ne platz Calvarj 3 Rdr, Och i Husmands penge 1 Rixdaler, Och dend sidste Aars Rettighed betalt dend 9 Novembr/is 1665 Peder Halduorsen sagde for Retten at dend tid Schoemagerne iche Kunde hiemble hannem at Selge Øll och brøed, der offuer søgte och Anmoedede hand Welb/emelte frue Blantzeflor sielff, som hand nu fore gaff, forløffuede hamb det. Capitainen Protesterit at Schoemagerne haffde giort VRett I det de har fest deris Leyemaal til Peder Halduorsen huilchet hand formeente at Norges Loug iche demb eller nogen Lej lending tillader. Ellers lagde Peder en Sedel i Rette som hand strax, toeg igien, paa nogen Rettigh/ed som hand har betalt schoe magerne aff platsen, Och findis Her Præsident och Borgemester och Raads domb indført. Pouell Wilhelmb begierte domb i Sagen eftter Steffningen. *ellers formeente Her Capitain at Schoe magerene heller iche haffde magt til at holde nogen paa platsen, frj for Lungaards och byens tiltale. Capitainen formeente at ingen burde befatte sig med pladtsen førend Sagens Vddrag. Sagen nogen tid i betenchning Optagen. 1666 den 2 Juny paa Bergen Raadstue for/schreffne Sag Imellem Welbe/mel/te fru Blantseflor paa den ene och Schoemagerne paa den anden side fore taget, och møtte Pouel Wilhelm paa fruens och Frantz Wulff och Pouel Himmerman paa deris egen och med interesserede Schoemageris Weigne. Och Erchlerede sig intet meere i Sagen haffdis at Indleggis. Affsagt. Eftter som Welb/emelte fru Blantseflor Protesterer at Indsteffnte Schoe magere bør haffue den platz Kalfarj, som de har Leyet och fest, forbrut, formedelst at de Ved Opretted Contract, en Husmand Peder Halduorsen der paa har indsatt, hans Næring och tilhold der at haffue. Men som Schoemagerne 1666: 17b har der Imoed i Rette lagt, aff gangen Erlig och Welb/emelte Mand Byrge Juel til Lung gaard hans schrifttlig beuilling Dat/erit 15 8br/is (Octobris) 1643, for mellende at de paa same pladtz, maa haffue en Hus mand, och It Hus derpaa til hamb Opsette, Och giffue der for Aarlig Husmands penge en Rix daler som de och beuiste siden 1643 och hid indtil foruden dend Rette Aarlig Land schyld aff Pladtzen Nemblig Trej Rix daler, at haffue betalt. Wel for/schreff/ne goede frue har end och sielff ydermeere be/mel/te Hus mand den 11 9br (Septembris) 1656 schrifttlig tillat, hans Ringe Næring at bruge, huor dog iche er nogen Korn Sæd. Til med haffr Schomagerne førend dette steffnemaal, sielff ladet den met for/schreffne Peder Haluorsen oprettede Contract, Wed Herr Præsident sampt Borgemester och Raads domb i Bergen, Vnder dømme. Och ellers siden de pladtsen feste, brugt den til deris barch maalen, Til huilchen Ende de den eigentlig Leyed, och Haftt Husmanden derpaa til hielp och opsiun med deris Arbed. Thj er eftter saadan Leiglighed for Retten affsagt, At det der Ved forbliffuer, Saa at Welbe/mel/te goede frues i Rette settelse iche Kand følges. Anno 1666. Den 11 Juny; Er aff Kong/lig May/este/tz Fouget Erlig, och Wel forstandig Mand Søffren Nielsen, Berammet paa Frechou, at Holde Leding, och Sage ting, Horda vdj Hans Egen present, War Neruerende till Kaldet, Rettens betiennte, och eftter sch/reff/ne Laugrettis Mend, Saa som Lensmanden Anders Foesse, Johannes Lervig, Michell Frommerøe, Gutormb Grasdall, Gullich Hesdall, Johannis I Rongh Hor da i Menige Almues forsamling. eftter Kong/lig May/este/tz Fougdes Befalling. Eftter schr/effne Hans Kong/lig May/este/tz Alworlige Breffue, Med de Høy Ærede Gunstig Øffrigheds. Befallinger. Liudeligen for Allmuen, Ehr bleffuen oplest, och med paategnelse, Igen Offuer leffuerit som om dets Indhold, Enu Huer udj Seer, schall. forKlarit, 1666: 18 Dereftter Proponerit Høybem/el/te Hans May/este/tz Fougit, At eftterdj Hæderlig, och Wellert Mand H/err Anders Gaardmand, Sogneprest till Hammers gield, den Thredie Pintsedaug til Guds tienneste, Haffde Liust, at schulle Holdes Vdj Mællands Kirche, Horoffuer Hand sig Wed schrefttlig, och Klagende <Andragende> tilKiende giffr, Hand Ingen *føltnings (fløtnings) folch, Hann/em at fremføre samme tid eftter Adwarsel Haffuer Kundet beKom/m/e, Horfore Fougden Satte udj Rette, at de tilsaugde, Naffnlig Pouel, Halstein, och Magne, boendis paa Bragstad, formedelst Guds Thienestens for sømmelse, eftter Ordinantzen burde straffes som Weedbøer. Dertill Suarede Kierchevergeren Magne Tuet paa deris Wegnne, at samme til saugde folch var udj Byen til Kong/lig Retigh/ed at Inds{teffne}amle Sampt derhos foregiffuende, de paaKlagende iche at Were Louglig steffnet, Horfore Wj paa denne tid, til nogen Endeligh Weste at Kunde Kiende. Mentz eftterdj Lensmanden Anders Fosse, med steffnemaall ehr bleffuen forsømmelig, Weeste Wj derfore paa denne Tid, iche at Centicere, dog begierede, Magne Tuet, at det til høsten maatte beroe, och Imedler Thid Wilde de Selffuer om deris Wndschyldning Thalle med Welehrmelte H/err Anders Gaardemand, Hoerved det och Beroer; Dog Alligeuel prætenderede Fougden, at Lensmanden for steffne molls for søm/m/else Burde straffes, och derfore Aff sagt at Lensmand Anders Fosse for Saadan, Hans steffnemols Nachlessighed till Kong/lig May/este/tz Bør bøde, 1 March Sølff; och de paaKlagende derforuden at stande till Rette som Weed bøer. Den 12. Junj Er Iligemaade aff Kong/lig May/este/tz Fouget Welagte Søffren Nielsen, udj Allenfet Thingstue, bleffuen Holden Leding, och Sageting, och da Rettenn at betienne, ehr tilKaldet, eftterschr/eff/ne Laugrettismend, *Lesmanden Lauridtz Mundall, Hanns Fosse, Hanns Feste, Hoffuer Isdall, 1666: 18b Mogenns Grøtuet, Knud Thotland, Hanns Eecheland, Niels Thuet, Och Joenn Nees, Hor da Iligemaade, I Meninge Almuens for samlig, och paahør, Eftter Kong/lig May/este/tz Fougdes Befalling, Eftterschr/eff/ne Hanns Kong/lig May/este/tz Alworlig breffue, Med de Høyærede Gunstig Øffrigh/eds befallinger, Liudeligen for Almuen bleffuen oplest, Dernest War och samme tid eftterschr/eff/ne Sager aff Kong/lig May/este/tz Fouget, Weed Lensmanden Indsteffnet, och til paa Kiendelse foretaget, først Elling Schaar, formedelst Hand iche eftter *Brammede (Berammede) Wobenting, med set ghewehr Haffuer møt tilstede, Horfore Fougden, formedelst Saadan offuerhørighed, om Hand iche derfoer eftter Lougen burde straffes, Herimod møtte udj Rette bem/el/te Elling Schor paa den tid at Haffue Werit Siug, Mentz dog Alligeuell, Ingen med Hans ghewer, paa berammede sted, ladet fremwisse, Heller Hans Loulig forfald ladet opliusse Wed Naboernne, Der fore Weste Wj iche Anderledis, for saadan Hans forsømmelse, Hand Ioe for detz forseelse, eftter WdfarB/alchens 12 Cap/itel til Kong/lig May/este/t at Bør Bøede 2 March Sølff, och der foruden Hans Nøyagtig ghewer, for Hanns tilbørlig Øffrigh/ed at fremwisse, Iligemaade Ware och, for Lige forseelse Indsteffnet Lauritz Ner Møcheswold, och eftter oftte paaRobelse, iche nogen paa Hans Weignne møtte udj Rette, som Hans Loulig forfald Kunde opliuse, Horfore Hand ehr tilKienndt at bøde steffne fald - 1 March Sølff Fremdelis Waer och IndKaldet, Magnne Watnne, Joen Ibid/em (Watnne) Aslach (Watnne), och Baste Ibid/em (Watnne) formedelst de deris Wagt, paa Wædwarden, Oxsewitten (Oksveten?), Liger Nest Weed Oxse (gardane Storoksa/Litloksa), Haffuer for sømmet, och gandsche forsømeligen, borte bleffuen, Hor fore Fougden Satte udj Rette, Om de for Saadan deris Nachlessigh/ed iche eftter Lougen burde Leyde; Derimod de Inciterede, sig Erchslerede, Samme tid, At Haffue Werit Ett Wondt Wehr, aff Krigen(?), Huilchen Wndschylding udj denne Besuerlig Krigs Thid, iche for Nøyagtig Kand Ansses, eller offuerwejes, Horfoer 1666: 19 Enn Huer aff de paaKlagende, for samme deris forsømmelse, eftter Lougen V: F: B: 4 Cap/itel Er bleffuen Thillfunden at bøde - 2 March Sølff; Item. vdj Samme forseelse, War och befunden, och tilsaugt, Hans (Nor Eecheland) Och Anders Nor Eecheland, som och fra wagten paa Warden vaer Wdebleffuen, och forsømmelig, Horfore de wdj Lige bøder ehr tilKiendt Were Bøed feldigh; Fremdeelis A/nn/o 1666. Den 13 Juny, Nest eftter, Er och Aff Kong/lig May/este/tz Fouget Erlig, och Wel forneme Mand Søffren Nielsen, bleffuen Holden, Læding, och Sageting, Vdj Raadøe schibred, Nerwerennde Sorenschriffuerens Anbefallede Fuldmegtig Baldtzer Wyrdtmand, Borger, och Laug Rettis Mand vdj Bergen, Sampt med Hannom ThilKaldede eftterneffnte Ædsoernne Laugrettet Her sammestetz, Som Retten med Hann/em Kunde betienne; Naffnlig Lensmanden, Lasse Houcheland, Steffen Sæbøe, Knud Olswold, Hanns Stølle, Gunder Medtuet, Rasmus Manger, Niels Risnes, Knud Soltuet, och Mogenns Ydstebøe; Med meenig tilstede Werennde Almue, som da ting søgte, Och eftter Fougdenns Befalling, Bleff da vdj Almuens paahør til eftterRetning, Liudeligen oplæst, Adt schellige Woris Allernaadigste Herres och Konges, Naadigst Wdgangene Breffue; Saawelsom Hanns Excell/ence Høy, och Welbornne, Her Statholder Guldennløwes, Anseentlig Missiner, och Befallinger H/err General Maior Reichwein Amptmand offuer Bergenhuus Slot Bøy, och Lehn Thilschreffuen, Iligemaade for Almuen publicerede; Desligeste H/err Comandant, och Oberstlytenant Cicignons, aff Hann/em tilschichede Befallinger, och Breffue, Ilige for Allmuen AnKyndiget; Och offuer Alt dette, Er och for Almuen Liudeligen bleffuen oplæst, Wel wisse Her Laugmand, Wel Ærede Jenns Tholders, Høy Anseentlig, Woris Allernaadigste Herris, och Arffue Konges, Naadigst Meddelte Bestallings Breff, Paa Bergen, och Gulletings Laugstoell, Hereftter at schall betienne; Om Huilche Breffuers Indhold, Naar tingRejsen denne Sinde, offuer ald Fougderiet, Worder Fuldændiget, schall om detz Egentlig Meening, Widere udj tingbogen bliffue Indført;
1666: 19b Anno 1666. Den 14. Juny, Holdtis Almindelig Læding, och Sageting, paa Anordnede sted, vdj LindAas schibred, Nerwerende Kong/lig May/este/tz Fouget, Erlig, och Welforneme Mand Søffrenn Nielsen, Lensmanden Iffuer Fammestaad, Rasmus Hopland, Børgge Onnes, Lauritz Fieltzennde, Helge Houge, Mogens Syndewog, och Gundmund Kualwogh. Ædsornne Laug Rettes Mend udj bem/el/te LindAas schibred, Med Meeninge Almue flere, Som den dag Thing Søgte; Och Loed for det første, Kong/lig May/este/tz Fouget, Fremdelis oplæste, Adt schellig Kongelige Breffue, och Anordninger, Saa och Hanns Excell/ence Her Statholders Orders, Och Be fallinger; Item Her Amptmand Gene/ral Maior Reichweins; Med Commendanters, Och førige Slodtzlaugenns forwalteris Befallinger; Saauelsom Welwisse Her Laugmand Jenns Tholders Naadigste Kongelig Bestallings Breff, paa Bergenn, och Gulletings Laugstoell, Hereftter Som offuer dommer, at schall betienne; Dernest Haffde Lensmanden paa Fougdens Vegne Ind steffne, Olle Hopland, Olle WildAnger, och Niels Reisnes *bege vdj Raad (Radøe) schibred Boende, formedelst de Samptlig Haffde Bemandet sig, och Slaget Begge schafferne Nafnnlig Joenn SyndeWog, som Klaglig Berettet der Hand vdj Kongens Officer, Welb/emelte Her oberster Giestrops Werb (tjeneste?), Haffde tilsaugt Vdj *føltning (fløtning), offuer fulde (overfalt) de Hannem, med mange schieltzord, och Slaugsmaall, saa de Hannom Vdj Samme toemult Hannem udj Ansigtet Haffuer tilføyet Sexs Blodwide med Hendernne, Lauritz Erichsen Ibid/em (SyndeWog) den Anden schaffer, beKlaget sig och saa, samme tid, aff denn/em at Were offuer falden, och be schadiget der Hand den/nem tilsougde, paa oberstens Weigne, och Hann/em deroffuer tilføyet Enn schade {udj} Bag paa Halsen, Saauelsom udj Anseigtet, och paa den Wennstre Hand slemeligen Thrag terit, Derimod møtte udj Rette denn Enne paaKlagende Olle Hoplannd, udj Rette som i dette schibred ehr Boesidende, Och iche Kunde Benegte Slaugsmaall Imellom dennom at Were Passerit, Mentz schafferne dertill sielffue, at Haffue giffuet Aarsage, Som de Høyligenns Benegter; 1666: 20 Da efttersom desse Klagende schaffere, aff Kong/lig May/este/tz Høye officerer. och oberst, udj Hoes Ilige Reissen, om fløtningsfolch vaer Vdschichet, Och desse trennde, be findes da at Were Thillsaugt, som sig Modt willigens paa Enn Søndag begge schaffernne med *Slaugsmaa Haffuer offuerfalden, Da bør Hand for saadan Hans forseelse, for sin personn, eftter M H:(?) B: 16. Cap/itel till Kong/lig May/este/t at Bøde - 2 March Sølff, de Andre Thuende Haffuer Fougden at Søge till deris Rette Wernnetingh; Anno 1666. Den 15. Juny, Bleff och Holden Almindelig Læding, och Sageting paa Halswig, vdj Gullen schibred, Nerwerennde Kong/lig May/est/tz Fouget, Erlig, och Wel forneme Mand, Søffrenn Nielsen, Med schriffuerens Fuldmegtig, Lensmanden Olle Østgullen, Joenn Grinde, Claus I Dalle, Joen Keillewold, Erich Reisnes (Risnes), Niels Nørland, Mogens I Wilstewigen (Vestervik), Olle I Nappen, och Thørris Onnelannd; Ædsorenne LaugRettis Mend udj bem/el/te Gullen schibred, Med meenige Almue flere, Som denn dag, Thing Søgte, Och Loed Kong/lig May/este/tz Fouget Iligemaade Adtschellige Kongl/ige Breffue, och Anordninger oplæsse, Saa och Hanns Excell/ence Her Statholders Orders, och Befallinger; Item Her Amptmand General Maior Reichweins, Med Commendantens, Och førige Slodtzlougens forwalter Høy ærede Her Commissa/rius och Peder Hansen Raadmand deris Befallinger AnKynndige; Deslige Welwisse Her Laugmand Jenns Tholders Naadigste Kongelig Bestalluns Breff, paa Bergen, och Gulletings Laugstoell, Hereftter, som offuer Dommer, at schall betienne; Huilchen Thid Kong/lig May/este/tz Fouget Haffde Ind steffnet Joen Nord Høuig, for slaugsmoll paa Claus Molle (Molde) Begaet, Och da fremKom bem/el/te Claus Molde, beKlagende sig aff Joenn Høuig, udj Westewigen at Haffue Werit forsamlede, Och formedelst deris Imelloml/ig Haffuende Thuestigen (tvistige) ord, schall Joenn, Haffue Slaget ghe dagte Molde med Enn ThiendeKande udj Hans Hoffuet saa Hand deroffuer ehr bleffuen Blodig, Josep Hannsen paa sin Suoger Joens Weigne møtte udj Rette, berobte sig paa Proff, Naffnnlig, Lasse Neffdallen (Neverdal), och Claus Joennsen Dalle, foregiffuende at Haffue Werit druchen, och beschenchet 1666: 20b och iche Weste Huad Imellem dennem, Veed ord, Vaer bleffuen Thalt. Lasse Neffdalle (Neverdal) Proffuede iche Andet at Haffue Høert, at Klaus Molde schullede Haffde sagt, Joenn Nordhøuig (Nordre Høyvik), Vdj Sin ager Saadet, Huilche ord Molde Weedgich, at Haffue sagt; Derimod Joenn Nordhøuigs Suoger Josep Hannsen, begierede Herfor Retten schulle ForClurere Huad Hand med de ord om Saadet Mennte, Ingen W..(?) Mening dermed at Haffue thencht, Mentz Josep dermed iche Wilde Were benøget(?), efter som Hand formente sin Suoger at Were til Nertalt(?), paa Hanns quindes Wegnne. Herfore Her For Retten bleff thillspurt Klaus Molle, Om Hand noget Wærligt (uærligt) Joenn Nordhøuig Weste at beschylde, eller I Ringeste maade noget W.tilbørligt (utilbørkugt) Kunde thillegge; Mentz Klaus Molde sigh Erchelerede iche Andet at Wide med Joenn Nordhøuigs quinde Søggni Hannsdatter, End det som Ærligt, eller schicheligt ehr, och Den Dannequinde Welsømmer, och Anstar (Anstaar) vdj Alle Maader, Huilchet til ydermere beKrefttelse, Kong/lig May/este/tz Fouget Søffren Nielsen Her for Retten den Meening Almue Lydeligen tilspurde, Om de Hinder (henne) Nemblig Søgnnj Hannsdatt/er noget Wærligt (uærligt) Weste at beschylde, Horeftter de Enndergtelig(?) med Ett Mundhald Suarede Nej, Mentz Alle gaffue Hinder Et gaatt Naffuen, och Efttersaugen; Dog Hund Slaugs maalet sig belanger ehr Joenn Nordhøuig eftter M - I: 16. Cap: thilKiendt til Kong/lig May/este/tz at Bøde - 4 Mark Sølff, Horeftter Parternne om deris Sammenhaffuende Thuestigh/ed Herudinden bleffuen Wenligen, och Welforligte; Olle Johansen Nappen, och Thørris Syndeland (Ånneland) Haffde steffnnet Giertrud Kieteswig (Kittelsvik), For W.tilbørig ord Hun Wden ald Widende Aarsage Imod denn/em schall Haffue Ladet Forlyde, med Anden W.schichelighed, Hun Haffr begaaet; Giertrud iche Møtte, derfore Bør Hun bøde steffnefald - 1 Mark Sølff Anno 1666. Den. 19. Juny Bleff och Fremdelis Holden Almindelig Læding, och Sageting paa Æide, vdj ÆchAnger schibred, Nerwerende Kongl/ig May/este/tz Fouget Erlig, och Welfornemme Mand Søffren Nielsen, Med Anbefallede 1666: 21 Sorenschriffuerens Fuldmegtig Baldtzer Wyrdtmand, Lensmanden Mogenns Essemb, Olle Rødlannd, Magnne Echnes, Olle Eyde, Anders Eyde, Anders Dyredall, och Lauritz Edtznes, Ædsorene LaugRettes Mend udj bem/el/te ÆchAnger schibred, Med meenige Almue Flere, som den daug thing Søgte; Och Loed Kongl/ig May/este/tz Fouget Iligemaade for det første Adtschillige Kong/lige Breffue, och Anordninger oplæsse; Saa och Hans Excell/ence Her Statholders Orders, och befallinger; Item Her General Maior Rechvins Amptmand offuer Bergenhuus Stab, och Lehns tilschichede Instruxtioner, och breffue (Georg/Jørgen Reichwein d.e.. Generalmajor frå 1659. Sjef for Bergenhus Nasjonale Inf.reg. - og stiftsbefalingsmann i Bergen frå ca. februar 1666); Saawelsom Her Comendant. Cigcinons (Johan Caspar von Cicignon. Kommandant over Bergenhus garnison), och førige Slotzlaugens Forwalter, HøyÆrede Her Commissa/rius, och Peder Hannsen Raadmand, deris befallinger AnKynndige; Desligeste Welwisse Her Laugmand Jenns Tholders (Jens Toller. Lagmann frå 1666) Naadigste Kongl/ge Befallinngs Breff, paa Bergen, och Gullentings Laugstoell; Hereftter, som offuerdommer, at schall betienne; Dernest War Indsteffnet Siffuert Halwersen, boendis Nydgaard (passar med Nygard i Modalen), formedelst Hand iche eftter Louglig Ankyndede Warsell Haffde møt til beramede Wabentingh med sit ghewehr; Horimod Hand ingen Retmesig Forfald Haffde sig med, at Wndschylde, eller forebringe; Der fore bøer Hand, for saadan sin Nachlessighed, eftter V: F: B: 12 Cap: Bøde till Kong/lig May/este/tz - 2 Mark Sølff. Iligemaade War och Indsteffnet Hans grande Knud Lauritzen (passar med Nygard i Modalen) for Lige forseelse, Horimod paa Hans Wegne, møtte udj Rette, Mogens Ellingsen Strømme (Straume i Modalen), Foregiffuende at Haffue Siugt Folch, paa gaarden, Mentz eftterdj Hand ingen Laugmessig Wndschyldning till Waben tinges Comparation Haffde at Forevennde, Bør Hand derfore Iligemaade til Kong/lig May/este/tz at bøde - 2 Mark Sølff. Fremdalis War och Louligen Citerit, Johannes Stromme (Straume i Modalen), och Mattias Øffre Helleland, Formedelst de Imod Kong/lig May/este/tz Alworlig Breff, och beefalling, Haffde giort Brøllup offuer den paabudene tid, Huilche Indsteffnte personer iche møtte derfor bør de begge Huer For sig bøde steffnefald, - 1 Mark Sølff 1666: 21b Desligeste War och udj Rette IndKaldet, Knud Bjørnewold, och Thorchell Sindall (Svindal), formedelst de iche eftter Loulig Warsell. och Øffrighedens Alworlige befalling, med deris ghewehr, Haffde møte til paabudene Wabenting, derfore Bør Een Huer for sig for samme deris forseelse, Och borte bliffuelse, till Kongl/ig May/este/tz at bøde - 2 Mark Sølff, Och efttersom Baste Molde. sig for Kong/lig May/este/tz Fouget Høylig beklager, Horledis Hanns schou (skog) W.tilbørligen bliffuer vdhugen Horfore Hand til dette Almindelig {Aff} Thing aff Kong/lig May/este/tz Fouget War begierende, Hand denn/em till saadan Wdhuggelse. Wille findes Assesterlig, Derfore Haffuer Hand Her for Retten, Alworlig befallet, Een Huer sig, som dertill iche nogen forloff aff de WeedKommende Haffuer, at Hugge, Sig derfra at Endtholde, Saa frembt de derfore iche, formedelst Saadan deris Domdristigh/ed Hereftter Will Lide, och Wndgielde Som Weedbøer, Anno 1666. Den 20. Juny, Er och Iligemaade Holden Allmindelig Læding, och Sageting, paa Haasoffde (Hoshovde), Vdj HousAnger schibred, Nerwerende Kong/lig May/este/tz Fouget, Erlig, och Welfornemme Mand, Søffrenn Nielsen, Med Anbefallede Sorenschriffuerens Fuldmegtig Baldtzer Wyrdtmand, Lensmanden Mogens Mielstad, Hanns Gielwig, Gullich NorAas, Niels Hoello (Hole), Niels Møes, Magne Hanestuet, och Jørgen Bernes, ædsorenne LaugRettis Mend, vdj bem/el/te HoosAnger schibred, Med meenige Almue flere, som den daug Thing Søgte; Och Loed Kongl/ig May/este/tz Fouget fremdelis for det første Adtschellig Kong/lige Breffue, och Anordninger oplæsse; Saa och Hanns Excell/ence Her StatHolders Orders, och befallinger; Item Her General Maior Reibsvin (Georg/Jørgen Reichwein d.e. - sjå ovanfor) Amptmand offuer Bergenhuus Slot, och Lehns Thilschichede Instruxtioner, och Breffue, Saauelsom Her Comendant Cigcinons (Johan Caspar von Cicignon - sjå ovanfor), och førige Slodtzlougens forwaltere, Høyærede Her Commissa/rius och Peder Hansen Raadmand, deris Befallinger AnKyndige; Desligeste Welwisse Her Laugmand Jenns Tholders Naadigste Kongl/ig Bestallungs 1666: 22 *Bestallungs Breff, paa Bergen, och Gullentings Laugstoell Hereftter, som offuerdommer, At schall betienne; Dernest Haffde Kong/lig May/este/tz Fouget Ladet Indsteffne Sebiønd Gielwig, med sin Søen Hoffuer Rachnes, formedelst Slaugsmaall, de med Hin Anden, udj be/mel/te Hanns Sønns Brylup, schall Haffue begaaet, Sebiønnd møtte udj Rette, och iche Kunde Benegte at Hand udj Hans Druchenscheb, och Haffuer Slagt ghedagte Hanns, Mentz Hanno/m iche Kunde beschylde at Haffue nogen Sinde, Bewist Ev.lydighed, och som Enn Hø?s??n Søen sig stedtze Imod Han/nem Anstellet, ghedagte Hoffuer Rachnees Aldelis benegtet iche at Haffue slaget sin Fader, Mentz Sig Ichon Imod Hans Iffrighed, at Haffue Wergede; Horfor de begge, for samme deris forseelse Erbød sig till Kong/lig May/este/tz Fouget at Will bøde - 2 Rixdlr, Horveed det ochsaa forbliffuer, Elling Joennsen Bysem Haffde steffnet Olluff Elluffsøn Bøysemb (Bysheim), formedelst Hand Hann/em schall Haffue beschylt, at schulle Haffue fløt Marche Steen, Horom Sagen til Wortinget Den 27. Martj Nest ehrleden Haffuer Indsteffnet, och ????tagen, Mentz eftter dj Parternne Møder tilstede, bleff for/schreffne Olluff Elluffsen tilspurt om Hand saadan Hans groffue beschylding Weeste at Kunde bewisligiøre, Hortil Hand Suarede, at Gundmund NordAas saadant for Hann/em Haffuer Beret at Ellingh Joennsen Bysem, Haffde fløt Merchestennen, Dog til Sagens Rette opliusning Haffde Elling Bysem, udj Rette Ladet fremKalde, Michel Halwersen Røsland, Gullich NorAas, och Niels Hatland Ædsornne Laugrettis Mend, Som eftter begiering samme Marchesten, och schiftte Haffuer besegtiget formedelst Hans Ombutzmand, Captin Bordwich (Jacob Bortvig/Bortwick - sjå ovanfor), iche Hans Landschyld, och thredie Aarstage Haffuer Willet Annam/m/e; Huilchet de med største Winschibelig Haffuer ErFarit, och iche befunden, udj Ringeste maade Marchestenen at Were forfløt, Som de Weed deris {derhos} Æd derhoes Erholte; Da eftterdj Oluff Ellingsen Bøysem, iche nogen Loulig Beuis, endnu vdj Retten, Imod Ellingh Joennsen, Haffuer Haftt, til detz beschylding, och tilleeg, at fremføre; 1666: 22b Derfore Bør Elling Joennsen, for Saadan Hans WdeRaab, och Mistanche Frj at Were, och iche paa Hans gode Naffn och Røgte at Komme til Hinder, eller Nachdeel udj nogen Maader; Mentz Olluff Elluffsen Bysem pligtig Were, Saadan Hans Angiffuende, at Gundmund NorAas Saadan groffue tilleg, for Hannom Haffuer, at Beuisliggiøre, eller derfore Lide, och Wndgielde som Weedbør; Joenn Røtzlannd steffnet Steffenn Heldall for Siuff (7) SletteMarch, Hand ehr Hannem schyldig, Steffen Weedgich gielden at Vere pligtig der fore bør Hand samme fordring, Inden 14 dage, schadesløes, at betalle, Heller detz Kraff aff Hans Boe, eftter Lougen at Vdsøges; Anno 1666. Den 21. Juny, Haffuer Kong/lig May/este/tz Fouget Erlig, och Welfornemme Mand Søffrenn Nielsen, fremdelis paa sin gaard Wallestrand, Ligendis wdj Mielde schibred, Holden Almindelig Læding, och Sage ting, Nerwerende schriffuerens Anbefalede fuldmegtig Baldtzer Wyrdtmand, Lensmanden Elling Nielsen Borcheland, Niels Reestad, Magnne Bercheland, Mogenns Reestad, Olle Borge, Lauritz Reestad, Halwor Wallestrand, och Niels Daltueit, Ædsorenne LaugRettesmend vdj bem/el/te Mielde schibred, Med meenige Almue flere, Som den daug Thing Søgte; Och Loed Kong/lig May/este/tz Fouget, Iligemaade for det første, Adtschellig Kongl/ige Breffue, och Anordninger oplæsset, Saa och Hanns Excell/ence Her Statholders Orders, och Befallinger; Item. Her General Maior Reitswien (Georg/Jørgen Reichwein - sjå ovanfor) Amptmand offuer BergenHuus Slot, och Lehnens Thilschichede Instruxtioner, och Breffue; Saauelsom Her Comendant Cigcinons (Johan Caspar von Cicignon - sjå ovanfor), och førige Slotzlougens Forwaltere. Høyærede Her Commiss/arius och Peder Hansen Raadmand deris befallinger AnKyndige; Desligeste Welwisse Her Laugmand Jenns Tholders Naadigste Kongl/ig Bestallings Breff, Paa Bergen, och Gulletings Laugstoll, Horeftter, som offuerdommer, At schall betienne, Publicere. Samme tid eftter begiering, Loed Her Peder Nielsen Harboe Guds ords Thienner till Housgield Een Schiøde, aff Ko/nglig Ma/jestets Fouget, Welforneme Mand Søffren Nielsen Den 2. April, Nest ehrleden AnKyndige, som och for Retten bleff Lest och paategnnet; 1666: 23 Kong/lig May/este/tz Fouget steffnet Baste Borcheland formedelst Hand iche eftter Loulig paabued, Med seet ghewer Haffde møt med seeneste Wobenting, Hor fore Fougden om Hand iche derfore eftter I Rettesettelse, Burde Lide som Weedbøer, Hor imod Hand ingen Retmessig Indsigende Haffde at forewennde Derfore Bør Hand for Saadan sin motwillighed, och Wdebliffuelse, eftter Lougen V: F: B: 12. Cap: at bøde till Kong/lig May/este/tz - 2 Mark Sølff Anno 1666. Den 22. Juny, Holdtes Almindelig Læding, och Sageting Vdj Æidtzwog, I Arnne schibred, Nerwerende Kong/lig May/este/tz Fouget, Erlig, och Welforneme Mand Søffren Nielsen, Med Sorenschriffuerens Anbefallede Fuldmegtig, Lensmanden Anbiørenn Jordall, Knud BruerAas, Erich MielcheRoen, Halstein Rødland, Jonn Aastuet, och Hanns Jordall, Samptlig Ædsorene LaughRettesmend, Med Almuen flere, som den daug Thing Søgte; Och loed Kong/lig May/este/tz Fouget for det første oplese nogle Kong/lig May/este/tz breffue, Thillige med de Andre forordninger och Breffue, som vdj Fremforenne Thingsteder, Ehre forKynndte; Anders Angeltuet, Haffde Angiffuet, for Fougden, Horledis Hanns Grande Ole Angeltuet schulle Haffue Slaget Hans quinde Berette, Ole møtte udj Rette, foregiffuende at bem/el/te Hanns Grandquinde dagligen Indslap paa Hanns Bøe, och March baade Smaaler, och geder, Horweed Hun stedtze bewiste Hannem baade fortred och schade, Som Hand Hinder udj Venlighed formanede fæet f..g..s(?) March schulle Affholde, Horfore quinden Hann/em med Mange Wbequembs ord offuerschiennte, och Spøttet Hann/em udj Ansegtet, Horfore Hand støte Hinder fra sig, dog iche fanget nogen schade, Anders quinde Haffde Indsteffnet Thuende Widne, Johannes Westelej (Vesterli/Vestli), och Baar Mellingen som Hun sig paaberobte at schulle Haffue seet Slaugsmaalet, Huilchet de Begge Benegtet, eller Weste at Berette schulle Haffue fanget nogen schade, derføre Kunde Olle Angeltuet Iche Kienndis til Nogen Bøeder, Och Bleff Anders, och Hanns quinde paalaugt, at Holde deris Smaller fra Olles Æinng (Eng) och March Saafrembet, om Hereftter paaKlages, de iche eftter Lougen som Weedbør; Weinche Simens(?) steffnet, Lauritz Jacobs/en Eidtzwog formedelst Kost, och Thæring, Hand eftter foregaaennde domme (dom) til Hinder schulle Restere; 1666: 23b Lauritz Møtte udj Rette, foregiffuende iche at Haffue Nøet, tillbørlig Warsell, efttersom Sagen Lenge, Haffuer Henget udj process Thil med och saa Atschellige domme offuer Hinder Haffuer forhuerffuet, *Huiche (Huilche) Hannd udj Saadan {iche} Hast, til Sagens opliusning, Kunde opsages, Derfore Kunde iche paa denne Thid vdj Sagen Weedgiøris, Mentz forbliffr till Widere Louglige Søgning; Anno 1666. Den 23 Juny, War och Fremdelis Berammet, Sampt Holtes Almindelig Læding, och Sageting, paa Haucheland, Vdj Schiold schibred, Nerwerende Kong/lig May/este/tz Fouget Erlig, Och Welforneme Mand Søffrenn Nielsen, Med Sorenschriffuerens Anbefallede fuldmegtig Baldtzer Wyrdtmand, Lensmanden Peder SmørAas, Steffen Grimsey, Peder Ytere Hop, Olle Eye, Lasse Søer Aas, Olle Hop, och Lasse SmørAas; Samptligh Ædsoernne Laugrettismend, udj bem/el/te Schiold schibred, Med meenige Almue flere, som den daug, Thing Søgte; Och loed Welehrmelte Kong/lig May/este/tz \Fouget/ Nogle Adtschellig, och Nøylig Vd stede Kongelige Breffue, Med de Andre forordninger, Sampt derpaa Funderede Høy Anseentlig Missiuer, och Befallinger oplæste, Som ochsaa Thilfornne, vdj de Fremfarenne Thingsteder, Iligemaade ehre publicerede; Dernest FremKomb udj Rette, Hæderlig Wellerd mand, Her Samuell Hannsen Medtienner til Dom Kierche sogen, udj Bergen, och Capitularis sammestetz, Thillige med Wel agte Michell Giebelsen, Som dennom Høylig beKlagede, offuer deris grander paa Aarestad, Saauelsom Mølledalls *Besidedere, Holdelis de aff denn/em, med deris Hester, och queg paa deris March Indløber, och til største schade, bliffuer beschadiget, Horfore de paaKlagende, aff Kong/lig May/este/tz Fouget, War begierende Hannd denn/em Imod Saadan W.loulig Adferd, til Affschaffelse. paa Rettens Wegne, Wil findes Assesterlig, Och derfore, aff Welehrmelte Kong/lig May/este/tz Fouget Her for Retten opliust, Och forbøden, at de paaKlagende grander, med deris Fæes Affholdelse, Hereftter schall Affholde, Saa frembt de iche Imod forbud, och Anden Indpas noget W.forløbet befindes IndKommer, de da derfore eftter Lougen at schall Lide, Och Wndhielde som Weedbøer; Huilchet Lensmand Peder SmørAas, straxsens bleff Anbefallet, for de *paaKagende. Med Thuende Mends Bejwerelse (biverelse), at AnKyndige; 1666: 24 Anno 1666. Den 25. Juny, Holtes Almindelig Læding, Och Sageting, Vdj SchougsWog, I Saator (Sartor) schibred, Nerwerende Kong/lig May/este/tz Fouget, Erlig, och Welforneme Mand Søffren Nielsen, Och udj Sorenschriffuerens frawerelse, Anbefallet fuldmegtig Baldtzer Wyrdtmand, Lensmanden Olle Bielcherøe, Anders BildØenn, Anders Kob/b/eltuet, Erich Knapphou, Olle Echerhoff, Jacob Hammersland, och Niels Hom/m/elsund, Samptlig Ædsornne LaugRettismend, Med meenige Almue flere, Som den daugh Thing Søgte; Och bleff for det første Vdj Almuens paahør Liudeligen Oplæst, Woris Allernaadigste Herre, och Konges Vdgangene Forordning, Anlangende den Oberhoff Rett, Som Aarlig til Paulj Conversionis Daug, der Indfalder den. 25. Januarj. udj Christiania, Her eftter, Holdes schall, Och till Femb Hundrer Rixd/a/les Capital. Saa som for den Høyeste til Endelig Dombs Erwagtelse Procideris schall, Huilchen Kongl/ig Mandat Findes Date/rit det Kongl/ige Residentz, Vdj Kiøbenhaffnn Den. 14. Martj. 1666, Dernest bleff och forkynnt, Kong/lig May/este/tz Naadigst, och Aluorlig breff, och befalling, At ingen sig schall Wnderstaa, Med nogen Supplication, til Haffue at Anlange, førend de først, deris Anligende for tilbørlig Øffrighed, Saasom Kong/lig May/este/tz Welbetrnde(?) Amptmand, eller Borgemesteren och Raad, Vdj Huer Steed Respectiue, schall produceris, och fra denn/em om deris Klagelig Andragende, først Endelig, och Retmessig Resolution Erwagte, førend de Hans Kongl/ig May/este/t med deris Klagter maa Besøge; Huilchen paabudene Anordning, Iligemaade findes Act/erit det Kongl/ige Residentz Vdj Kiøbenhaffnn Den. 15. Martj. 1666. Fremdelis ehr och bleffuen publicerit, Hans Kongl/ig May/este/tz Naadigst, Alworlig paabudene Anordning, Belangende den Andegtig, och Gudelig Bede dag, som ehr Beramet, med første Devotion, Beden, och Fasten til Sollens Nedgang Den. 19 Julj førstKomende, Herudj Norge, til Voris Mang foldig Synders, Welfortiennte straffes Affbedelse at schall bliffue Holden; Saauelsom Hans Kongl/ig May/este/tz Hos følgende Missiue. at ald W.schichelighed, Med Win, och Øltappen; 1666: 24b Saauelsom Samme Daug Rettering(?), iche at Holdes, med Anden Arbeide Aldelis, ehr forbøden, at opføre; Huilche HøyAnseentlig Breffue, Begge findes Dat/erit paa det Kongl/ige Slot Kiøbenhaffnn Den. 7. Aprilis 1666. Desligeste ehr och for Almuen oplæst, Hans Kongl/ig May/este/tz Aldworlige Breff, Act/erit det Kongl/ige Residentz, Vdj Kiøbenhaffnn, til forClaring, Aff Huad Aarsage, den førig paabudene, Smør, och fesche Leffuerantz, Thil Flodens VdRustning, Nu til Nest forscheinnet(?) Den. 1. May. iche ehr fremKomen, och till Kiøenhaffnn, Betidelig Neder schichet(?); Ydermeere ehr och for Almuen bleffuen oplæst, Wor Aller Naadigste Her/r/e, och Konges breff De Dato. Kiøbenhaffnns Slot Den. 18. Nouembr/is A/nn/o. 65. Angaaende Postens forsømelse, Som med Bedre Anordning :/ Illigen end til detz schied ehr :/ Wnder tilbørlig straff, at fremKomme, schall opRettes; Horpaa ehr fult; Hans Excell/ence Høy, och Welborne H/e/r Statholder Gyldenløwes Missiue, och Anordningh Aff Dato. Aggershuus Den. 18. May 1666, HøyÆrede H/e/r General. Maior, Amptmand paa Bergenhuus tilschreffuen, Med Huad Order, och freyhed, postbønderne for deris Besuering schall Nøyde, och Oprettes, Och derimod Huad straff, Om nogen Nachlessighed, Horudinden aff denn/em bliffuer befunden, Haffuer at Erwagte; Er ochsaa bleffuen Publicerit de Alliantz Artic: som Wor Aller naadigste Herre, och Konge, Med de forÆnigte, Nederlandsche Provincier, Nøylig ehr op Rettet, som aff Welborne Her Gyldenlou (Gyldenløwe?), ochsaa findes Vndertegnet, Dat/erit Aggershuus Den. 14. April/is 1666. Noch ehr for Almuen bleffuen oplæst, Slotzlougens Forwaltere HøyÆrit H/e/r Commissa/rius Hans Hansen, och Peder Hansen Raadmand deris Wndertegnede Missiue, Act/erit Bergen D/en 7. April; A/nn/o. 66. Fougden Welforneme Søffren Nielsen tilschreffuen, Indholdende et Hand med største Omhou, Almuen, til ald Ferdigh/ed(?), Vdj denne Besuerlige Krigs Thid, Med deris døgtige ghewehr, Sampt dertill forsiunlig Kand, och Laed, at Haffue goed Beredschab, schulle Admonere(?), Saauelsom Warder Med Weed til Wætterne, och Andet detz tilhørende, eftter Vdgangen strengelig Befalling, flitteligen med ald fornødenhed Att op Wagte, Och forsiune; 1666: 25 Desligeste ehr och H/e/r Commandant Cigcinons Missiue, WelAgtbar Søffren Nielsen Den. 1. Maj. tilschreffuen, Horudinden Hand Hann/em forsendiger, At Hans May/este/t aff store Britania, Krig, Imod Woris Aller naadigste Her/r/e, och Konge, Haffr Declarerit, Som Hand begierer for Almuen, Vdj Hans ghebet maatte oplæsses, och AnKyndiges, Paa det de sig, Imod ald fintlig (fientlig) Indfald, Med, deris schibe at Indlosere, Saauelsom Anden Vndsetning, iche At Bewisse, Kand wide sig, fra denn/em at Affholde, Mentz derimod Om de udj Haffnnerne, aff Almuen Kunde Bemandiges, At tage udj Arrest, da denn/em for Slottet at opbringe; Sampt derimod de Hollandsche schib, ald troschab, och Vndsetning, baade med at Indlosere, och eller i Andre Maader behielpelig Assistentz, for penge, at Beuise, Saauelsom Warder, och Wætterne med tilborlig Wagt, och Baader Weed strand siden, med goed opsiun, at Haffue udj ferdig Beredschab, Saa at om meget Kunde paaKomme, de da straxsens, Vfortøffuet(?) til Slottet Kunde AnKyndige; Och for det Sidste, bleff och Welwisse Her Laugmand Jenns Tholders Naadigste Med delte, Kongl/ig Befallings Breff for Almuen oplæst, At Hand Hereftter som offuerdommer, schall Were Bergen, och Gulletings Laugmand, Horfore Almuen aff Kong/lig May/est/tz Fouget Alworligen bleff paalaugt, at de Vden forsømelse, med deris Lougmands Thold, schulle Wide at Clarere, och med Anden Rettigh/ed Hann/em eftter May/este/tz breff som findes Act/erit Kiøbenhaffns Slot, Den. 11. Januarj 1666. Hørsomelig(?) Were; Huilche forbe/mel/te Kongl/ig Specificerit Alworlig breffue, och Anordninger, Thillige med de HøyAnseentlig Befallinger, paa Ett Huert Beramet Tingsted, Vdj Nordhorlehns, Fougderej, Fra Den. 11. Junj, och til Nerwerende tid, Enn Huer for sig eftter tingbogens Ermelding, Liudeligen for Almuen ehr bleffuen oplæst, och med tilbørlig Wnder Retning, for den/nem AnKyndiget, Sampt Fougden med paategnelse, till eftterRetning, Igien til stellet, Dernest frem Komb udj Rette, Jann SeigelKen, foregiffuende at Hand Wed Lensmanden Haffde ladet steffne Hans Landbunde, Olle Andfindsen Thynnewig, formedelst stor Whørsonched(?) (Uforsonhed?), Med Anden Wloulig Adferd Hand Motwill, och fortredeligens 1666: 25b Sig Imod Hannom, och Hanns quinde An steller; foregiffuende Sielffuer at Hand udj Hanns Iffrighed at Hand Haffuer Slaget Olle Andfindsens bøtte I stycher, saawelsom at Haffue Reffuet Ett bord aff Hans Huus, formedelst Hand Haffde Ilde med Hanns Siun(?), Olle Andfindsen møtte udj Rette, foregiffuende, iche at were bleffuen Loulig steffnet, efttersom Hand iche Haffuer Nøet meere, End Fierde Dags Warsell, til med och, beKlagede at Hand aff Jann SeigelKen, som Hand iche Kunde benegte, at Were offuer falden, Her fore ehr bleffuen for Abscheidiget, At naar Parterne Louglig, steffner, och Kalder, och deris Angiffuende paa begge Sider Nøyagtig Beuiser, Da gaaes derom Hereftter Huis Rett Ehr, 1666 dend 26 Septembris Holtis Almindelig Høsteting paa Frechow Neruerende Ko/nglig Ma/yeste/tz Foeget Erlig och Welfornemme Mand Søfren Nielsen, Niels Stj, Jeremias Wig Matias Røsland (Rossland) Steffen Tuet Anders Husebøe Laurs Oen, Anders Dafanger, Gutorm Grasdall Petter Herleuer Niels Alføen Niels Molde Kleff (Moldekleiv) Laugrettesmend sampt Bonde Lensmanden Anders Fosse, och en Stoer deel aff Herløe Schibreds Almue, Foegden Loed nu for Retten paa Tinget frembbere 50 faffner gam/m/el Pert Line Toug, som Jeremias Wig i forleden Winter Sochnet som Wrag aff Søen. Huilchet nu af Niels Alføen och Petter Herleuer bleff Wurderit for 1 1/2 Rix daler, doch(?) Jeremias der aff i Bierings Løn 1 S/ølff March. Her Anders Gaarman Sogneprest til Hammers Prestegield steffnet Wed Bonde Lensmanden, Mogens Erstad Marit Erstad Britte Goustad Niels Espetuet Hans Nøre Sunde Haluor Søre Sunde Niels Biørnstad Anders Myrtuet och Niels Holme, formedelst at de iche som andre Husmend will giøre hamb den Arbed som hans formend Prester paa Hammer aff dem for deris Prestelig Embede har haftt, eftter som de giffue hamb iche nogen Offer eller Tiende. Aff for/schreffne møtte ingen, och tilstoed Lensmanden at de ere steffnte, Der paa bleff aff sagt at de bør giøre hamb dend Rette tilbørlig Arbed til Prestegaarden, lige som hans formend, saa frembt de iche der for wil lide widere domb som Retten gemess(?) were Kand. 1666: 26 1666. den 27 Septemb/is holtes Almindelig Høsteting paa Allenfit Schibreds Tingstue udj Allenfit schibred. Neruerende Ko/nglig Ma/yeste/tz Foeget Søfren Nielsen. Bunde Lensmanden Laurs Mundal Niels Tuett, Johans Selleuold Willem Tuett, Hans Eicheland Hans Fosse, Knud Beraas Anders Selleuold Anders Isdal Hans Feste, Laugrettesmend, sampt en stoer deel af samme Schibreds Almue. Da bleff nu oplest och for Kyndt hans Exell/ence Herr Statholder Vldrich Friderich Gyldenlews och Her General Maior Reichweins schrifttlig Ordre omb schydtzferd, formellende som Følger. Herr General Maior. Efttersom Jeg Wgierne for nemmer den stoere Molest och besuering som Bønderne herudj Lehnit met fløtning och foring schab (føringskap) Vdstaar, Alligeuel de deris Schydtz ferds schatt lige fuld Vdgiffuer. da paa det saadant udj tide tilbørligen Kunde worde Remederit och affschaffet, Wil Jeg hermed haffue Herr General Maior Wenligen Ombedet och paa min Allernaadigste Herris och Konges Wegne Anbefalet, den Anstalt herudj hans Naadigst Anbetroede Ampt at giøre, det Ingen Imoed hans May/este/tz Naadigste Vdgangne Schydtz Ordinantze /: Vnder huad Biæteft(?) eller Naffn det were maa :/ Nyder eller be kommer nogen frj foringschab, med mindre at hans Ma/yestetz eget eller mit Pass der for fremb wissis, Anseende eftterdj Bunden giffuer fløtning Schatt, Saa maa hand billigen for fløtning /: saauit for ermelt :/ were frj, Och offuer alt bør hans Ma/yestetz Naadigste Forordning Vnderdanigst och Hørsommelig at eftter Leffuis. huilchet hand Foegderne, dennem sielff och en huer Wed kommende til eftterretning wille forstendige etz Bergenhus den 28 Juny 1666 Vldrich Friderich Guldenlew. Rigtig Copie aff Originalen Kiendes G Reichwein. Kiere Søffren Nielsen, Wanseet Ko/nglig Ma/yestetz Naad/igste Schydtz Ordinantz Strichte burde at Observeris och eftter Leffues, 1666: 26b Saa Kommer dog Adtschillige Klager Ind, at Bønderne Imoed Ko/nglig Ma/yestetz Ordinantz med fløtten och føren baade aff dend ene och den anden bliffuer Graverit, alligeuel de Vdgiffuer och Betaler deris schydtzferdtz penge. Huor for hans Exell/ence Herr Statholder och General Welbaarne Herr Vldrich Friderich Guldenlew, haffuer werit for Aarsaget, Indliggende Ordre at giffue, huor af eder herhoes Videmerede och Vnderschreffne Copie til schichis, sampt befales, den for Almuen at lade Lesse, och Aluorligen der offuer at holde, Gastgæberne (Gjestgjevarane) och Schydtzschafferne Instruere, sig tilbørligen der eftter at Rette. Dog at de iche heller for sømmer den Reigsende som er paa sin Retferdige Reigse for betaling, Wden Ophold at befordre. Och dersom nogen enten {ellers} met Trusell eller Vold, wille tage frj schydtz, da dersom det er en gemeen Persoen, haffuer I den at anholde och tage domb offuer, Mens er det en Persoen af Qualitet, Da hannem at erindre, huis eder och huer omb Schydtzferd befalet er, Och mig det siden, Omb hand Obstinat fort farer, det Ombstentlig at giffue til Kiende. Huor eftter I eder haffuer at Rette. Eder Hermed Gud befalet, Bergenhus den 2 July 1666. G Reichwein. Christian Helleland steffnt hans broder Niels Helland, At hand har Pant sat hamb 8 qint (kvintin?) goedtz i Helland, och opbaarit der paa 10 Rdr som hand erbyder hamb igien, och wil sielff were sit goedtz megtig. Niels møtte och sagde naar hand fich hans penge och Rente der aff, schulle hand faa goedtzet. Affsagt at naar Christian eftter Dannemends aff Reigning Betaler Niels for huis hand paa goedtzet har opbaaren, Saa som at Rente och Landschyld lignis och Rettis med hin anden som billigt were Kand, Saa bør hand sit pante goedtz igien at Nyde. sampt at Niels got giøres huis beuislig Odels schat hand der aff har betalt. Knud Tuett steffnt S/alig Børge Nebstads Hustru och Arfuinger for 2 Rdr foester for en hest, som til Komb Her Canseler Welb/emelte Offue Bielche, och Loffuede Børge hamb hans betaling igien aff Landbønderne. 1666: 27 Jacob Semb negtet iche at Knud Tuett io førde Hesten och at S/alig Børge Nebstad Loffuede Knud hans betaling for Hesten som Landbønderne igien schulle betale, Och i det samme døede Børge. Men Laurs Mundal meente at Knud burde fordret det paa schiftte. Hans Fosse och andre sagde at en deel haffde betalt pengene til Børge som bleff søgt aff Schibredet, Men om det war for Hesten wiste hand iche eigentlig. Knud bør steffne demb til neste Ting at beuise, om S/alig Børge Nebstad opbar pengene Huor eftter der gaas huis Rett er. I lige tilfelde Søgte Knud for/schreffne S/alig Børge Nebstads Arfuinger for 1 Rdr som hand haffde lagt paa fløtnings baaden och 1/2 Rdr Neffr paa Tingstuen. Derom bør hand Iligemaade søge Almuens Vidnisbiurd at Børge har faat samme penge. 1666 den 2 Octobr/is holtis Høsteting paa Raadøe schibreds Tingstue i Radøe Schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz Foeget Søfren Nielsen, Bunde Lensmanden Ole Wetaas, Knud Soltuett, Lasse Huheland (Søre Haukeland), Knud Manger Steffen Sebøe, Johans Helleland Niels Tuett, Hans Tougle, Erich Bøe, Niels Olsuold, Niels ibm: (Olsuold) Johans Melling, Østen Fieldtzende Joen Soelemb Niels Risnes, sampt en stoer deel aff for/schreffne Schibreds Almue. Bleff nu i tilstede uerende Almues paahøer lest Hans Ex/cellence Norges Riges Statholder och General etz. sampt Her General Maior Reichweins Ordre om Schydtzferd som her tilforne findis Indført. Oluff Wilanger och Niels Risnes ware steffnt for Slagsmaal met schafferne udj Kilstrøm, som nu begge møtte och Vnd schylte at de Kon affstyret Klammerj, och schafferne ware sielff Aarsag dertil, och at de iche derudj ware schyldig. War iche heller nu nogen prouff som om same Klamerj Wiste at giøre for Klaring, Dog eftter til Raadelse gaff Oluff och Niels goeduillig til Ko/nglig Ma/yestet 1 Rix ort, Joen Soelem steffnt Knud Manger for 16 Schilling for 1 Leding tønde, Knud til stede sagde at hand iche war hamb schyldig for Tønden, Men hans grander. Der for bør Joen søege sine grander omb betaling, Och omb 1666: 27b Kand befundis at Knud det har opborit, da naar hand der for paa Nye steffnis gaais huis Rett er. Ilige maade tiltalte Joen, Knud for 12 Schilling Maal Løn. Huor Imod Knud sagde at Joen haffde faat en stoch aff hamb til hans quernhus, och der foruden giort hans quernhus ferdig, saa hand meente at hand haffde fyllist for sam/m/e vis, Men Joen formeente at hand haffde giort Knud fyllist for same stoch och hans Arbed, med Maalen. Affsagt at Knud bør betale Joen sam/m/e vis. Och Knud igien at søege Joen for hans Arbed paa quern Huset och stochen som hand aff hamb schal bekom/m/it, eftter dannemends billig schiøn. Johans Ellingsen Kolstad Komb for Retten och tilstoed at hand haffuer Solt och affhent fra sig och sine Arfuinger och til hans broeder Oluff *EMogensen (Ellingsen?/Mogensen?) Bouge fire qint (kvintin?) Jorde goedtz udj Bouge liggendis som Oluff sielff paa boer, for 8 Rdr 26 Schilling Huor paa hand sagde haffde faat 5 Rdr, och Rester igien 3 Rdr 26 Schilling, Och schulle Oluff Niude och beholde hans 4 qint till Euindelig Odel och Eyendomb. Noch betalte Oluff hamb 2 Rdr, Resten 1 Rdr 26 Schilling, Loffued hand at betale met første. for/schreff/ne Rest 1 Rdr 26 Schilling, betalte Oluff be/mel/te Johans straxs for Retten. Och schal {Oluff} giffue Schiøde til Oluff paa goedtzit naar begieris. 1666 den 3 Octobr/is holtis Almindelig Høsteting paa LindAas Tingstue udj Lindaas Schibred. Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Søffren Nielsen, Bonde Lensmanden Iffuer Famestad, Oluff (Hundvin) och Omund Hunduen Christian Monsløb Gudmund Qualuog Magne Brunteland, Borge (Børge) Oenes, Haauor Berge, Helge Houge, Iffuer Løffaas (Lauvås), Hans Qualuog, Laurs Hopland, Ole ibm: (Hopland) Mogens Sønneuog (Synnevåg), Knud Holmaas Halsteen Fonnebost, sampt en stoer deel aff same schibreds Almue. Da war Foegdens begiering paa Ko/nglig Ma/yestetz Weigne til for/schreffne Laugrett, at de wille Taxere den gaard Fondnes for Leding och anden Smaa Redtzell lige wed andre gaarder Al Advenant eftter Ledings bogen som billigt och Rett. Saa bleff den aff demb Satt, at giffue Smør 1/2 pd (pund). I 1666: 28 Leding, Korn 1 Mele faarschind 2, Kalffsh/in/d 2, fredtold 3 March, Giengier och Wed penge 1 1/2 Ort. Dog forbeholden om W. W. Her Laugmand i den allereede i Werch stilt Commission Rettere siunis, det da at forandre. Fogden paa Ko/nglig Ma/yestetz Weigne ladet steffne Oluff Nielsen Selgelj for Leyermaal som hand met It quindfolch Maren Pedersdatter har begaait udj de forbudne Leed, och met hende Auflet Barn. Indsteffnte Oluff Nielsen møtte i Rette och be Kiende at hand met samme quind folch haffde Auflet Barn Och at hans faders fader och hendis Moeder war aff en Moeder føed, och haffde iche fader sammen, Saa hand er beslegtet til hende udj Tredie Leed, och hun beslegtet til hamb udj Andet Leed paa Moeder siden, Men paa Fæderne siden hin anden iche beslegtet, Det samme beKiende Hans fader Niels Selgelj nu for Retten. sampt at samme Quindfolch eftter hun haffde føed Barn, Rømbte for en Maanit siden, Huor for Fogden Eschet domb huad hand for saadan hans forseelse eftter Recessen och Forordningen burde at Lide, Affsagt at for/schreff/ne Oluff Nielsen \bør/ for sin begangne forseelse {bør} at aff Tinge Sagen eftter F Recess Pag: 177 eftter hans yderste formue, Och \saa strax/ eftter Ko/nglig Ma/yestetz Naad/igste Forordning Daterit Kiøbenhaffn Slott den 24 Febr/uarj 1654 At begiffue sig paa Andenes Fischeleyer udj NordLand til at Arbeyde paa Tou Aars Tid. eftter at hand først her som forseelsen er begaait, Aabenbaare schriftt staait haffuer. Giertrud Mogensdatter steffnt Endre Syslach for 2 Rdr Løn och Kleder. Endre bleff fordret i Rette møtte iche, ej heller nogen paa hans Weigne, Men bleff aff nogle Almuen suarit at hand er paa hans Bye Reigse, ingen heller frembKomb som tilstoed eller hiemblet steffnemaalet. Ellers bleff affschediget at hand inden neste Ting schal betale huis hand er hend Rett schyldig, Saa frembt hand iche der for tillige for Kost och Terring wil lide domb. 1666: 28b 1666 den 6 8br (Octobris) holtis Almindelig Høsteting paa Halsuig udj Gulen schibred. Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget Søfren Nielsen. Bunde Lensmanden Oluf Øffstgulen Oluff Fosdal Erich Risnes Joen Knaruig Joen Kiellinguold, Anders Lund, Joen Høeuig Joen Dale Ifuer Norgulen Hans Henrichsbøe, Jacob Opdal, Aslach Steene Jetmund Eide Tøris Vnneland Jetmund Hatleuig Niels Nørland Ole Stor Matre Laugrettesmend, sampt en stoer deel af for/schreffne Schibreds Almue. Hederlig och Wellærd Mand Her Troels Glad Sogneprest til Effuenuig Prestegield, nu paa Tinget tilspurt meenige Almue och Laugrettet om de eftter Ordinantzen sielff wille holde Effuenuig prestegaard wed lige, heller och om de som Seduonligt wille were i hans minde at hand Bygningen Kunde wed lige holde, huor om hand sig tiill fuld kommen eftteretning, begiert deris Vdførlig Suar. Huortil en stoer deel aff Laugrettet och Almuen aff Effuenuig Sogen nu paa Tinget tilstede, suarede, At Huer Mand i Sognet, goeduilligen, lige som i førige Tide Seduanligt, wille giffue Her Troels It Kalf schind Aarlig, til Prestegaardens wed lige holdelse. For huilchen deris Suar hand Tachede, och war dermed wel tilfridtz, Saa hand wille paa den maade deris Prestegaards Husse her eftter wed lige och magt holde. Marite Haffuerland Ladet steffne Hans Haffuerland for hand Kalded hende en Trold Konne, som Marite nu for Retten til stede, formeente hand hende iche schal offuer beuise, Hans møtte och Negtet at hand iche haffde schieldt hende for nogen TroldKonne och Wed hende iche at beschylde andet end alt gott i alle maader, Och begierte Marite aff meenige tilstedeuerende Almue Hendis Schudtzmaall om hendis forhold lige som hun det haffde fortient. Huortil de met ens stemmende Mundhold Suarede, at hun sig som en Erlig Quinde haffde schichet och forholdet, saa de aldrig haffde hørt andet end som hendis goede forhold, och de for deris Persoenner iche Wiste hende andet end som en Erlig quinde at beschylde. Huor fore Sagen der wed forbliffr, saa at Saadan Vdspreed Rygte och tale iche schal komme Maritte Haffuerland til nogen Hinder eller schade i nogen maade, paa hendis Erlig Naffn och Rygte. Joen Dale steffnt S/alig Her Styrchers eftterleffuersche for en Koe som S/alig Her Styrch haffde paa Leye Effuenuig Kierche tilhørende som hand formeente Kierchen burde betales. 1666: 29 Der Imoed Lod Ingeborg S/alig Her Styrchs wed sin dreng Joen Omundsen suare at Koen døede aff Kalf, huilchet Zirj Bendigtsdater och Knud Mogensen nu for Retten proffuede at den døede aff Kalff, och floede Knud Huden aff dend som S/alig Her Styrch betalte, efttersom hand war sielff Kierche werge da det scheede. For Retten affsagt, at S/alig Her Styrchers eftter leffuersche bør at Opaffle Kierchen en Koe igien paa Trej Aars tid, Och søege hendis med Arffuing for den halff part, om hun har for sømbt det i schiftte eftter hendis S/alig Mand at til Kiende giffue. Hans Henrichs Bøe (Henriksbø) steffnt *Boedele Giermundsdatter for hun iche wil giffue Landschyld och bøxell aff It halff punds leye Odels goedtz i Nordgulen, som Jan Schierhaffn aff hende war satt i pant for 14 S/lette daler, och hand det igien aff Jan for den Sum indløst. *Marite møtte och sagde at wille indløse goedtzet, saa Hans i Høst schulle faa 4 Rdr och Resten met Rente deraff eftter haanden. ellers sagde Marite at hun har oplatt Jord partten for hendis Søn som dend bruger, at hun hoes hamb Kunde haffue ophold. Och Lagde Hans pante breffs Copie i Rette, Affsagt eftterdj goedtzet er pant sat, at der aff schal giffuis Landschyld saa lenge pant pengene er Wbetalt. Da bør Hans at Nyde och betalis Landschyld och Rettighed aff sam/m/e 1/2 phds (punds) leye i Nordgulen Indtil hand hans penge igien bliffuer betalt. Elj Tønsberg (Tunsberg) steffnt Aslach Steene for en Tønde Malt, som Aslach beKiende hand er hende schyldig for 14 S (Slette?/Sølff?) March. Men holder betalingen tilbage for en Koe hand sette hende paa Leye werd 3 Rdr som hoes hende er døed. huilchen Elj berette døede aff Kalff, och beraabte sig deromb paa Tøris Vndeland som det Kand widne. lige saa hendis Boedej (budeie) Boedele Rasmusdatter Vndeland som nu iche ware til stede, Beroer indtil Vidnisbyrdene fremb kommer och paa Nye steffnis. 1666: 29b Anno 1666 den 9. 8br (Octobris) holtis Almindelig Høsteting paa Eide i Echanger Schipred. Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz Foget Søfren Nielsen Mogens Essem Lensmand Aschild Ascheuig Magne Echnes, Laurs Helleland Siur Ascheland Hellie Echanger Anders Dyrdal, Ole Echanger Anders Essemb Erich Fyllingsnes, Laugrettesmend sampt en stoer deel af samme Schibreds Almue, da bleff for Almuen for Kyndiget Hans Ex/ellence Her General Maior Reichwein woris gunstig Slodtzherris schrifttlig Befaling Nemblig Vidimeret (attestert/stadfest) Copi Vnder Her Commendanten Cicignons haand At Fogden Søfren Nielsen schal hrilge en deel Klagende Soldatter til huis demb eftter Ko/nglig Ma/yestetz Naad/ige Forordning aff deris Legmend (Legdsmenn) bør till Munstring eller Opbud. Nemblig dog 8 Schilling, Mens och saa at søege dem som Saadant iche har giort eller wil giøre som Ko/nglig Ma/yestetz Mandats offr tredere, Och Wden Wnder scherd at tage domb offuer de/nnem paa det saadant hereftter Kunde Komme i bedre schich, och Mand iche om Nøeden och faren war for døren, som Mand nu stuntlig maa were formoeden, deroffr schulle bliffe forlegen, Och Land och Rige Festning och Byen, schulle Komme til største schade och Nachdeel, JA TOTAL RUIN, E: Dat/um Bergenhus 27 7br (September) 1666. Noch bleff lest en anden Welb/emelt Her General Maiorens Ordre At Fogden schal schaffe en Rigtig Legs Rulle (Legdsrulle), sampt at Legmenden (Legdsmennene) schal schaffe Soldatterne det beste vnder gewehr i Leget (Legdet) findes i steden for det Wdøgtig, sampt at en huer Soldat schal giffuis Rigtig Leg Sedel (Legdseddel), och en formand i Leget at Settes som Kand schaffe Soldatten huis hamb bør, och hand igen at søege de andre, Och Foegden at for schaffe vnder Officererne bequem Logement Wed de bequembste Exercice platser E: Dat/um 28 7br (September) 1666. Johans Øffste Mielde Kierche Werger til Mielde Kierche paa Kierchens Wegne steffnt Niels Andaas (Ådnås i Myking sokn, Eikanger sk.r.) for 4 Aars Landschyld af hans paaboende gaard Andaas 7 1/2 Mark Aarlig och en Tredie tage 2 1/2 Mark, huor paa hand dog bekommet 3 Mark. Niels møtte och Wedgich fordringen, Vndschyllendis at hand for fatig domb schyld hidindtil iche har Kund betale, som hand dog met første wille beflite sig paa. Johans gaff Silation met betaling til først kommende Paasche, Vnder gaardsens forbrydelse, 1666: 30 Omb hand det iche eftter kommer. huorpaa hand nu begierte domb. Af sagt at Niels Andaas bør betale Kierchen sin Resterende Land schyld och Tredie bøxel inden førstkommende Paasche, eller da gaarden eftter Lougen at haffue forbrut. For/schreff/ne Niels Andaas bleff forbuuden at forhuge hans paaboende gaards schoug Vnder straff eftter Lougen. Wemund Ytre Eide steffnt Laurs Helleland for 1 Rdr i hiembfølge Kaaber, som hand schal loffuet at betale hans S/alig formand for 30 Aarstid siden. Laurs møtte och benegtet iche haffde Loffuet samme daler at betale, ej heller i schiftte fordret. Affsagt eftterdj fordringen er offr 20 Aar gamel och ingen beuis deromb frembleggis Mens Imoed sigis, da Widis iche denne fordring at kand kiendis til betaling. Her Anders Garman Sogneprest til Hammers Prestegield steffnt Magne Eidtznes Ole Mjøs, Anders Heltuet Johans Eide, Jørgen ibm (Eide) Amund ibm (Eide) Sønuev Heltuet, Anders Moluig Anders Padøen Rasmus Nøtuet, Niels Eitterdal Niels ibm: (Eiterdal) alle husmend, formedelst de iche wil giøre hamb en Seduanlig Dags Arbed Om Aarit, som de hamb eftter Ordinantzen som deris Siele Sørger pligtig er, efttersom hand intet aff demb for hans Prestelig Embed bekommer. De Indsteffnte paa Raabt, møtte iche: Affsagt at de bør giøre hamb en dags Arbed Aarlig for hans Prestelig Ombsorg som hand lige saauel for demb som andre hans Sognemend haffuer, saa frembt de iche wil stande widere til Rette som wed bør om de her eftter forsømlig och moetwillig findis. 1666 den 11 8br: (Octobris) holtis almindelig Høsteting paa Hoshoffde Tingstue i Hosanger Schibred. Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz Foget Erlig och Welfornem/m/e Mand Søfren Nielsen Bunde Lensmanden Mogens Mielstad, Hans Jeluig Elling Bysem, Magne Hannistuet Gulich Nordaas Joen Fieldschaal Peder Ware Anders Myching Halduor Øffsthus Jørgen Bernes Niels Hatland Oluff HougsTuet, Rasmus Hannistuet, sampt en stoer deel aff for/schreffne Schibreds Almue. Bleff nu i Almuens paa hør lest och for Kyndt Welbe/melte Herr 1666: 30b General Maior Georg Reichwein woris gunstig Slodtz herris Ordre och befaling, lige som Her for i Echanger schibred scheed, findis ind ført, Och befalet Foegden Wed kommende sig i allemaader Wforsømmelig {sig} der eftter at Rette och forholde, Vnder Høyeste straff. Elling Magnesen Bysemb som tillige met Haluor Gietremb er sat til formend for Tørris Mychings Leg (Legd), som Iblant de andre Soldatter har Klaget, sagde at deris Legs (Legds) Soldat be/mel/te Tøris Myching haffde bekommit Aff Legget (Legdet) siden i Waar 9 S/ølff Mark, och nu sidste gang hand Reigste til Byen, fich hand 2 1/2 Mark, saa hand formeente at be/mel/te Tøris haffr Klaget WRett. Oluf Byesemb steffnt Gudmund Nordaas at offuer beuise ham de ord hand sagde for hamb at Elling Byesemb flyttet Marcheschil paa Byesemb. Gudmund møtte och sagde at hand iche Wiste om hand haffde sagt samme ord til Oluf eller iche, eftter som hand war druchen. Elling Byesemb Ole Fladaas och Mogens Nonaas som til at Vidne war steffnt proffued, {at} Nemblig Eling Bysemb, at Gudmund sagde til Oluff Bysemb at Elling Bysemb haffde fløt Marchesteen och war Gudmund druchen samme tid. Ole Fladaas profuet at hand haffde hørt samme ord af Gudmund Trej aar før Oluf Komb til Bysemb. Mogens Nonaas Vant (vidnet?) och at hand hørte Gudmund sige at Elling \haffde/ flyttet Marchesteene. Oluf Bysemb Erchlerit for Retten, at hand aldrig haffde lagt Elling Bysemb Sag til at hand haffuer flyt nogen Marchesteen, och iche heller legger hamb Sag til der for, Men huis hand deromb har ladet sig forlyde, er eftter Gudmund Noraasis ord och Løse Snach scheed, och Wed for sin persoen hannem iche andet end som en Erlig Mand och alt gott at beschylde. Gudmund Nordaas Iligemaade for Retten Erchlerit, at hand aldrig haffde lagt Elling Bysemb nogen Sag til for nogen Marchesteens eller Marcheschils fløtelse[,] Men war fuld och druchen dend tid det schal were scheed, saa hand sagde sig intet deromb at wide. 1666: 31 Afsagt, eftterdj ingen er fremb kommen som har Saget eller beschylt Elling Bysemb for at hand har flyt Marchesteen eller schil, Men schal allene aff Gudmund Nordaasis Løsse Snach i hans druchenschab were kommen som hand dog iche nu wil gestendig were, Och huis Oluf Bysem sig deromb har ladet forlyde, er eftter Gudmunds Løse Snach scheed. Tilmed Erchleris Eling Bysem nu for Retten at ingen Wed hannem andet end som en Erlig Mand och alt gott at beschylde i alle maader, Da bør samme Løse Snach och Bygde Raab iche at komme dend dannemand Elling Bysem, och iche heller Oluf Bysemb eller Gudmund Nordaas til nogen hinder schade eller eftter tale, Mens bør døed och magtesløes at were i alle maader, Och huem som befindis eftter denne dag at breide (bebreide) Elling Bysemb eller nogen af hans, for samme Løse Snach, da bør de der fore at stande til Rette som wed bør. Joen Fieldschaal steffnt Anders Hannistuet for at hand sidste Leding Ting schielte hamb for en Tiuf och en Snader, Huilchet Anders nu for Retten negtet at hand iche hafde schielt hamb, Men Anders sagde at Joen schielte hamb samme tid Wden for Tingstuen, for en Rapper och Snapper, Och begierte Silation (utsetjing) hans Widnisburd at føre. Niels Gietremb for Retten proffuede, at Anders Hannistuet schielte Joen Fieldschaal for at hand Rappet och Snappet framb wed Land och strand. Eftterdj Anders begier Opsettelse hans Widnisburd at føre da giffuis hamb Silation til neste Ting, Saa kand gaais huis Rett er. Peder Erichsen Bernes Herr Obrist Leutnant Eilerich Jensens (Eilerich Jensen Wisborg) fuldmegtig steffnt Rasmus Miøs for Wlouglig schoug hugst i Otterstad schoug. Rasmus møtte och tilstoed at hand hugget 2 Ottering baade med Brende 1666: 31b Weed i denne Sommer, Huorfore Peder meente hand burde lide som Wed bør, Eftterdj denne Sag iche er af stoer Importantz, da formedelst for bøn eftterlod Peder Erichsen det denne gang. Oluf Hougstuet steffnt Jens Tøsøen for 9 Mark førstebøxel af Tøsen. Jens møtte och be kiende at hand feste 1 1/2 Schilling i gaarden af Ole, huor paa hand har betalt 2 Rdr. Afsagt at Jens bør betale Ole sam/m/e Resterende 9 Mark inden fiorten dage eller Wed Wurdering af hans goedtz at Vd søgis. Och Jens igien at søge sin Mand, om hamb er bøxlet noget som iche kand hiemblis, Anders Langeland steffnt Johans Fieldschaal for hans Hest har Jaget hans Hors (hoppe) och føl Vd for field, at baade Horset och føllet sette liffuet til. Anders Myching proffuet at Johans Fieldschaals foele Komb til Andersis Hors och føl som de gich, och i det samme Komb Horset och føllet Vd for fieldet, at Horset slog Rygen Sønder och døede, och saa (og såg) Anders Myching och Ole Hougstuet at foelen stoed och støtte met foeden paa Horset der dend laa och leffuede end da, Ole Hougstuet och Anders Myching sagde at de Wurdered Horset och føllet for 3 Rdr, Af sagt at Johans bør at betale Anders for hans schade 11 S/ølff Mark inden 14 dage hernest eftter. Ellj Olsdatter Langeland Kom for Retten och frjuillig for Retten til stoed och hiemblet at hun fuld kommelig haffuer Solt och af hent (og avhendt) fra sig och sine Arfuinger, til Mandhafttig Mogens Andersen Leutenant 9 Schilling Jordegoedtz Smør Landschyld, liggendis i {Langeland} \Sergiants/ i Hosanger schibred som Baard (Bård Langeland) paa boer, for 40 Rdr, Huor paa hun sagde en deel betaling *allereeede hafde opbaaren, Saa hun fuld och fast wille hiemble hamb sam/m/e goedtz at det schal følge hamb och hans Arfuinger eftter denne dag til Euindelig Odel och Eyen domb (og eiendom), Huor paa hun nu for Retten gaff han/nem haanden, at det saaledis WRyggelig holdis schall, Huilchet hun begierte at motte giffuis hamb aff Sorenschriffueren och Laug rettet Wed Tings Winde beschreffuen, 1666: 32 1666 dend 13 Octobr/is holtis Almindelig Høsteting paa Restad udj Mielde Schibred. Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foeget Søfren Nielsen Foxs. Bunde Lensmanden Elling Burcheland, Magne Bircheland, Niels Restad, Knud Hundhammer, Ole Borge, Halduor Wallestrand Fabians Mitmielde, Rasmus Blomb, Mogens Restad Niels Daltuett, Niels Bragwatten Laugrettesmend, sampt en stoer deel af for/schreffne Schibreds Almue. Da bleff nu lest och for Kyndt, Her General Maior woris gunstig Lehnsherris Ordre Anlangende huis som Soldatterne eftter Ko/nglig Ma/yestetz Naad/ige Forordning aff deris Legmend (Legdsmenn) bør, naar de Reigser til Munstring eller Opbud met widere etz som til forne melt och indført er, Fogden paa Ko/nglig Ma/yestetz wegne steffnt Ole Dafindsen Tienstdreng paa Nederste Mielde for hand har slaget och offuer faldet Johans Mitmielde, Ole Sundland och Fabians Mitmielde for Retten tilstoed, at de Louglig haffuer steffnt Ole Dafindsen for denne Sag til dette Ting at møede och suare, Johans Mitmielde som offuer faltis møtte nu for Retten och for samme Onde med handling, gaf Klage offuer be/mel/te Ole Dafindsen. For/schreffne Oluf bleff Trende gange paa Raabt møtte iche, ej heller nogen paa hans Weigne til Sagen at suare. Da bleff hand eftter i Rettesettelse, for steffnings offuerhørelse, til dømbt at bøede steffnefald til Ko/nglig Ma/yestet en (1) march Sølff, Och at giffue hans wederpart som hand iche har møtt i Rette och sig Imoed hans Klagemaal Erchlerit. en (1) Rix ort i Kost och Terring (og tæring). Elling Burcheland Lensmand komb for Retten och begierte at eftterschreffne Schiøde motte worde Publicerit, som och nu udj tilstedeuerende Almues Neruerelse och paahør scheede, formellende, Jeg Søfren Nielsen Foxs Ko/nglig Ma/yestetz Foeget udj Nordhors Lehn och paa Waas, Giør hermed Witterligt, at ieg haffuer Solt och affhent, Saa och hermed Selger Schøeder och aldelis afhender, fra mig och mine Arfuinger, och til Erlig och Welagt Mand Elling Burcheland Lensmand i Mielde schibred, en gaard och Jord her udj Nordhors Fogderie i be/mel/te Mielde Schibred liggendis, Kaldis Koppen, Som schylder Aarligen en halff Løb Smør och en halff 1666: 32b Tønde Malt. Huilchen for/schreff/ne gaard med ald des Rette tilleggelse udj Schouf och March, Agger och Eng, fischeuand och fee gang (og fegang), Waat och Tørt fra fieldtz och til fierre, intet Vnder tagendis i nogen maader af det som nu dertil ligger och aff Arildtz tid tilligget haffuer, for/schreff/ne Elling Burcheland och hans arffuinger, her eftter schal och maa haffue Niude bruge och beholde til Euindelig Odel Och Eye, Och Kiendis Jeg mig Søfren Nielsen, for mig och mine Arfuinger, Ingen ydermeere Lod deel eller Rettighed, at haffue til eller udj for/schreff/ne gaard och goedtz, efttersom Jeg derfor haffuer bekommet fyllest och fornøyelig betaling, Nemblig Ottethj (80) Rixdaler. Thi bepligter ieg mig och mine Arfuinger at frj frelse hiemble och fuld kommeligen tilstaa bemelte Elling Burcheland och hans Arfuinger, for schreffne gaard och des Rette tilliggende som for schreffuit staar, for huer Mands tiltale som derpaa med Rette Kunde hafue at tale, Och omb Imoed forhaabning saa scheede, at for schreffne gaard eller noget des Rette tilliggende, bleff wed Louglig domb be/mel/te Elling Burcheland, eller hans Arfuinger ofwunden, formedelst min Wanhiemmels brøst schyld, Da bepligter ieg mig och mine Arffuinger, Igien at for schaffe for/schreff/ne Elling Burcheland eller hans Arffuinger lige saa gott goedtz igien baade paa Herligh/ed och Landschyld, eller och med Reede penge at fornøyes, Schadesløes att dette Saaledes som for schreffuit staar i alle maader W=Ryggelig holdes och eftter kommis schal haffuer Jeg til des forsichrin, dette med Egen haand Vnder schreffuit, och mit Signet hoes Trøcht, Och Wenligen Ombedet Erlige Achtbare och fornemme Mand, Hans Tomasen Rus, Ko/nglig Ma/yestetz Bye schriffr I Bergen, Och Hans Hansen Soren schriffuer I Nordhorlehn, med mig til Witterligh/ed at Vnder schriffue och for seigle, Actum Wallestrand dend 10 Aprilis 1666. Søffren Nielsen Foxs Hans Tomassen Hans Hanssen Anno 1666 den 16 8br (Octobris) holtis Almindelig Høsteting paa Yttre Arne I Arne Schibred Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foget 1666: 33 Søfren Nielsen, Bunde Lensmanden Anbiørn Jordal, Peder Arne Gabriel Risnes Johans Arne Knud BrurAas Erich Mielcheraaen Mogens Sangstad Ole Arnetuet Anders Hoele Hans Jordal Daniel Seluig Niels Hetlebache Besse Fosmarch Halsteen Rødland Johans Eichaas Rasmus Rombsloe, sampt en stoer deel aff for/schreff/ne Schibreds Almue. Da bleff Lest Her General Maior woris gunstig Slodtz herris Ordre om huis Soldatterne aff deris Leg mend (Legdsmenn) bør naar de Reigser till Munstring eller Opbud. sampt om deris gewehrs wed lige holdelse och Vnder Officerers bequem quarters for schaffelse wed bequembst Munsterplatser. Fogden ladet Steffne S/alig Johans Falchangers Fader Lauritz ibm (Falchanger) och Mogens Mielcheraaen, at enten S/alig Johans Falchanger eller Mogens bør were barn fader til \S:/ (Salig) Anne Grimbsdatters barn som er worden besoffuet. Mogens Mielcheraaen møtte och sagde hand er iche hendis barne fader, Men Kunde iche sige sig frj at hand io har haftt Legemblig ombegiengelse med hende. War och i Rette Her Hans Dabergs Testificatz om quindfolchetz beKiendelse, At S/alig Johans har Negtet da hand laa paa sit yderste, at hand iche \Negtet at hand io/ war hendis Barne Fader. Her Anders Marmans Testificatz at Mogens Mielcheraaen och for hamb har beKient at hand met hende har haftt at bestille, och at quind folchet har vd lagt hamb och for/schreffne S/alig Johans Falchanger. Wil haffuis de quinders beKiendelse som har betient quind folchet udj hendes Barsel Nøed, saa gaas huis Rett er. Erich Mielcheraaen steffnt Knud (Toppe) och Knud (Toppe) sampt Johans Toppe for Wlouglig schoughug. Indsteffnte møtte och Negtet at de iche haffde hugget som de for beschyldes. Erich eftterlod dem Sagen denne gang, Men om de der med ofttere be findis da schal dette och staa Aaben. Herman Bryssel steffnt Ole Stafnes for 4 Sdr (Slette daler) hand er S/alig Henrich Been schyldig. Ole møtte och sagde hand haffde betalt 2 buch schind och 1/2 W: (Wog?) talch (talg?) der paa som S/alig Henrich antog for 13 March. Saa hand er Kon 3 March \10 Schilling/ schyllig. Gielden bunden den 3 May 1655 eftter Regb: (Regenschabs) bogen som bleff frembwist. Eftterdj 1666: 33b Oluff Negter och Imoed siger at hand iche er meere end 3 March 10 Schilling schyldig, da Kand hand iche denne sinde til Kiendis meere, Men bør betale sam/m/e 3 March 10 Schilling inden 14 dage, Iligemaade hafde Herman steffnt Marite Setterdal for 9 1/2 Rdr Marite møtte och sagde at hun iche wiste enten hendis S/alig Mand war saa megit schyldig eller iche. partterne bleff henuist til aff Regning eftter som Marite har betalt 1/2 W: (Wog?) Smør derpaa. Til med haffde Herman ingen beuis at denne fordring er hans, paa schiftte eftter S/alig Henrich Been som gielden schal til Komme. Erich Mielcheraaen steffnt Knud Brueraas for en Koe Aasen (Åsane) Kierche tilhørende som hand har bort Solt. Knud møtte och sagde hand Solde Koen, eftter som Knud Esfel (Espel? - Espeli) som haffde den paa Leye, for lod sin gaard. Aff sagt at Knud schal schaffe Kierchen en goed dygtig Koe i steden som strax Kand settis paa leye Kierchen til beste. Och der foruden bør hand suare Kierchen til 8 Aars leye aff for/schreffne Koe, efttersom Kierchen imidler tid ingen leye aff den har faat. Anno 1666 den 18 Octobr/is holtis Almindelig Høsteting paa Hop i Schiold schibred Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz foeget Søfren Nielsen Bunde Lensmanden Peder Smøraas, Fredrich Steen, Oluf Sandal Ole Hop, Michel Nestun Lasse Nordaas Stefen GrimbsEid, Steffen Hammersland, Ole Sandal Ole Schiold Gieble Steen Ole Schage, Lars Heldal Lars Søraas, Matis Bratland, Michel Bircheland och Laurs Mittun Laugrettesmend sampt en stoer deel aff samme Schibreds Almue. Bleff Publicerit Her General Maior Welb/emelte Georg Reichwein woris gunstig Slodtzherris Ordre anlangende huis Soldatterne eftter Ko/nglig Ma/yestetz Ordinantz bør naar de til Munstring eller Opbud Reigser, sampt om gewehrets Wed lige holdelse och Vnder Officerers quarter, met widere etz Johannes Bircheland steffnt Iffuer Byenes for at hand haffuer aff Wreede støt hamb offuer Ende ned aff It huss som hand bygte op i Byen, och sagde Johans at 1666: 34 hand och Torchel Hop haffde opbygt Husset til Vnder taget. Imidler tid de war hiemme, Antog Iffuer sig deris Arbed paa Husset Imoed deris wille, och da de Komb och wille giøre Resten aff Arbedet ferdig paa Husset, da støtte hand hamb och Torchel tillige Ned aff Taget, {at} at Johans deraf fich schade i sit Hoffuet, som hand nu for Retten anuiste, och aff samme schade bleff for It døed Mennische Indbaaren. Ifuer møtte och fore gaff at Johans och Torchel offuer falt hannem først, och sagde at Johans falt sielff Ned aff Husset. huor omb bleff fremblagt Iffuer Jacobsen och Ole Andersens Vidne aff Bye fogden i Bergen giffuet beschreffuen i hans huss. Affsagt at Ifuer bør betale Badscher løn, och bøede til Ko/nglig Ma/yestet eftter M: B: 19 Cap/itel en march Sølff. Johans begierte intet for sin schade, Men eftterloed Ifuer det. Steffen Hammersland steffnt Ifuer Byenes for It Sille garn som hand tog til sig i Sildfischend. Ifuer møtte och sagde at de sette deris garn Ned offr hans garn som først i Søen war Vdsatt, och om Morgenen war hand Aarsaged formedelst stormb at aff schiere deris garns Land toug. Ole Schage sagde at de Kaste garnet til Ifuer eftter at det war forderuit Wed Landtougetz aff schierelse. Affsagt at Iffuer bør at giffue Steffen for garnitz Spilde en Slet daler. Ifuer Byenes steffnt Ole Schage for hand slog hamb trej slag i hans Hoffuet met It quarter. Ole beKiende at hand slog hamb It slag met quarterit. Ifuer lagde hans Indleg I Rette, huor udj hand har ladet schriffue, at Oluff Schage steffnte hamb som en Kluder dend tid hand war Lensmand. Affsagt at Oluff Schage bør for slags maalet bøede til Ko/nglig Ma/yestet en halff march Sølff, Och eftterdj at Iffuer sielff har giffuet Aarsag til slagsmaalet I det hand saget at Ole steffnt som en Kluder, Da bør hand der for at bøede en halff march Sølff, och haffue intet for sin schade. Niels Mogensen Haaland Komb for Retten, begierede Laugrettetz och tilstedeuerende Almues Sandferdig Widnis biurd, om de nogen tid haffde hørt, at hans S/alig Moeder Broeder Iffuer Windenes haffde Lougbøeden noget goedtz at Selges, liggendis udj 1666: 34b Abildsetter i Sundfiord och i Weffring samme steds, eftter som samme Iffuer Windenes iche Allenne schal hen solt hans egen part i samme goedtz, Mens end och Wlouglig Solt hans Tuende Søstre Karj och Giertrud Kaares døtris anparter och Søster Loder i samme goedtz, aldelis Wden deris Widschab och sambtyche. Huor til Oluff Sandal Michel Nestun och Steffen GrimbsEid, som har werit Laugrettesmend och betient Retten her paa Tinget Wed 30 Aars tid, och andre Wed 20 Aars tid tillige met en deel tilstede Werende Almue, suarede, at de Aldrig enten paa Tinget eller Wden for, haffde hørtt, at for/schreffne Iffuer Windenes nogen tid Wed sig sielff eller andre haffde Laugbøeden, noget goedtz enten i Sundfior eller anden steds at Selges. Anno 1666 den 19 Octobr/is holtis Almindelig Høsteting paa Sartor Schibreds Tingstue. Neruerende Ko/nglig Ma/yestetz Foeget Søffren Nielsen, Bunde Lensmanden Ole Bielcherøen, Anders Bildøen Lasse Berge Mogens Worland Niels Lochøen Willem Worland, Niels Hommelsund, Oluf Fielde Peder Nor Echerhoffde Ole Sør Echerhoffde Laurs Kousland och Anders Aare fiord (Arefjord) Laugrettesmend sampt en stoer deel af samme schibreds Almue. Da bleff for Kyndt hans Ex/ellence Norges Riges Statholder och General Her Vlrich Friderich Gylden Lewes Ordre omb Schydtz ferd som til forne findis indført, sampt Her General Maior Reichwein woris gunstig Slodtz herris Befaling om det samme, Saauelsom hans Ordre om huis Soldatterne eftter Ko/nglig Ma/yestetz Ordinantz bør haffue aff deris Legsmend (Legdsmenn) naar de Reigser till Munstring eller Opbud, sampt at en formand i huert Leg (Legd) schal settis som af de andre Lex mend (Legdsmenn) schal ind Kreffue huis Soldatten bør, Item om deris gewehrs wed lige holdelse, saauelsom om Vnder Officerernis quarter at schal schaffis wed bequembste Munsterplatser, etz Johan Seigelken steffnt Oluf Anfindsen formedelst Wlouglig forhold imoed hamb som hans Jord drot, huorom Ole Paul/sen i Rette lagde hans Indleg inde hollende atschillige beschylding Oluf møtte och sagde at hand iche haffde schielt Johan Seigelken eller hans Kone i nogen maade, Men sagde at Johan haffde giort hamb offuer last. 1666: 35 Ingebrit Wigen for Retten proffuet, at Oluff Anfind/sen schielte Johan Seigelken for en Kongens Tiuff och en bedrager. och at hand schulle schiere hamb saa Smaa som Sand. Oluff sagde at hand iche haffde schielt Johan Ander ledes end at hand haffde Rod (ro i båt) ind och iche giffuet Kongens Told. Derpaa giorde hand sin æed met opragt fingre. Anne Gregorisdatter proffuede Wed æed och opRagte fingre, at Oluf Anfindsen Komb Vd af sit Hus och sagde huor er hand dend Kongens tiuff, Men neffnte ingen Wed nafn. Men Anne sagde at hun iche hørte Johans Konne (Kone) bleff schielt for Trold Konne. Ellers sagde Oluf Anfindsen at hand for sin persoen iche Wed Johan Seigelken andet end Erligt at beschylde, Men Johans tienstpige hafde sagt for hamb at hand Roede ind och gaf Ingen Told, widere wiste hand hamb iche til noget at eftter sige. Olufs Høstru møtte och sagde at hun iche haffde schielt Johan Seigelken eller hans Høstru i nogen maader Oluf beraabte sig paa Giertrud Carstensdatter som schal sagt for hamb at Johan gaf ingen Told, huilchet Giertrud nu saa bekiende at Johan war wed Slottet och gaf fischen an, Men gaff ingen Told, eftter som hand haffde den paa for pachtning. partterne Erchlerede for Retten at de ingen flere prouff haffde at føre i Sagen. Affsagt eftterdj at Oluf Anfindsen Erchlerer at hand iche Wed Johan Seigelken eller hans Høstru andet end Erligt at beschylde, Men at huis hand har ladet sig forlyde at Johan schal Roed ind och ingen Told giffuet, er eftter andris ord \scheed/, som det iche wil wed staa, saa hand wed der intet widere af. Thj bør Sagen der fore iche at Komme dend dannemand Johan Seigelken \paa sit Erlig Naffn och iche/ heller for/schreffne Oluff Anfindsen til nogen hinder eller eftter tale i nogen maader. Och derfor iche eftter i Rette settelsen Ole Anfindsen sin gaard at Kand af dømmis. Johannes Landraa steffnt Halduor Turøen i meening at wil sielff beside dend gaard part Sollisuig som hand til hans Søn Arne Haluorsen Har bøxelet, efttersom hand er Boeslids mand och Huswild, saa och for at Arne endnu er Wgiftt och iche heller boed eller brugt gaarden paa 8 Aars tid siden hand den Bøxled, Men er til Nordland Reigst 1666: 35b Her Imoed møtte Halduor Turøen och lagde hans Søns bøxell Seddel i Rette sampt hans fuldmagt, at hand paa Sønnens Weigne i hans frauerelse schal suare til ald Tynge aff gaarden Och sagde Halduor at hand lader bruge gaarden wed sit fee och hans egen Aufling, och iche Sønnens, och formeente saadant iche were WRett. Eftterdj Jordrotten bør steffne eftter L: L: B: (Landslovbolken) 14 Cap/itel for Juel, naar formeenis bedre Rett til nogen gaards besidelse, end som Lejlendingen, da naar Johans steffner saaledis, schal i Sagen Kiendis huis Rett. Och Imidler tid maa hand nyde werelse der. Jochum Ench steffnt Niels Olsen Landraa for 6 Rdr 2 March 10 Schilling som hand wed gich at were schyldig Iligemaade steffnt Ole Grimbsen Landraa for 4 Rdr, som Ole Wed gich at were schyldig Ilige maade steffnt Ifuer Colbensen Landraa \for/ 1 1/2 Rdr 12 Schilling som hand wed gich at were schyldig. Iligemaade steffnt Tomas Dyrøen for 4 Rdr och Jens Dyrøen for 1/2 Rdr, som de Wed gich at were schyldig. Huor paa hand begierte domb til betaling. Affsagt at for/schreff/ne persoenner bør betale for hen beKiendte gield, inden 14 dage, eller Wed Wurdering at Vd søeges. Iligemaade steffnt Niels Tomasen for 4 Rdr, som Niels Olsen Landraa for Retten paa hans weigne wed gich at hand er schyldig, och wil betale. huilche Niels Tomasen och inden 14 dage bør betale, eller der for lide Wurdering i hans goedtz. Jochum Ench fremblagde 7 1/2 Rdr Resterende Rettighed for Rasmus Windenes, som Sorenschriffueren paa en Rett paa Fredrich Steens Weigne Annamede, och formeente Jochum at saa lenge Rasmus betaler sin Rettighed aff gaarden bør hand den at Nyde. Niels Mogensen Haaland Kom for Retten och begierte Laugretes mendenis och til stede uerende Almues Vidnis biurd om de nogen tid haffde hørt at S/alig Ifuer Windenes haffde Laugbøeden noget Jordegoedtz at Selges, liggendis I Abildsetter och i Wefring i Sundfiord, eftter som hans Moeder och Moeder Søster Karj och Giertrud Kaares døtre Eyede huer en Søster loed derudj lige Wed deris broeder for/schreffne S/alig Ifuer Windenes, och 1666: 36 hand dog Inden deris Wed schab det Wlouglig haffuer hen solt. Huor til Oluf Bielcherøen Lensmand Lasse Berge Rasmus Landraa och fleere Laugrettet och Almuen Suarede, at de aldrig enten paa Ting eller Wden for I Tredufge (30) Aars tid at de Tinget her i Schibredet har Søgt, haffr hørt at for/schreffne Ifuer Windenes Laugbøed noget goedtz at Selges, enten i Sund fiord eller andre steder. Men Halduor Turøen for Retten be Kiende, at for/schreffne S/alig Ifr Windenes Solte 1 pund fisches leje til hamb i Landraa her samme steds, och til Niels Algrøn Solte hand 1/2 Wog fischs Jorde goedtz i same gaard, som de hamb til fyllist betalte Och i samme 2 1/2 pund fischs leye Solte hand dem for/schreffne hans Tuende Søstere Karj och Giertrud *Kares (Kaares) døtris anparter tillige med. Och da de Komb i erfaring deromb, da Søgte de hamb (Halduor) och Niels Algrøn for saauit paa deris part Komb, efttersom hand Solte det Imoed deris Wilge, Saa at Halduor motte betale Søsterne for deris parter paa Nye igien Siuff (7) Rdr, och Niels Algrøn motte Iligemaade betale dem for hans Kiøb Atten Rixdaler end dog at Ifuer deris (søstrenes) for/schreffne S/alig broeder, haffde tilforne Op baaret fyllest for ald goedtzet, eftter som hand iche haffde Soldt det met Søsternis Sambtyche. Det samme be Kiende och Rasmus Landraa, och at det ellers er mange fleere got folch Witterligt. Sampt beKiende Ole Bielcherøen och Rasmus Landraa, at S/alig Ifuer Windenes betalte hans Søstere Aarligen nogen Landschyld aff det goedtz som hand och de Eyede til sammen i Abildsetter i Sundfiord, Indtil hand Wed døeden aff gich. huilchet de widere wille were gestendig huor behøffuis, Det samme sagde Ifuer Landraa och at were Witterligt. Eftter Hederlig och Wellærd Mand Her Tomas Gilbertsens begiering bleff lest och Publicerit eftter schreffne pantte Breffue som følger Anno 1665 den 16 Febr/uaris haffde Jeg Vnderschreffne met min Kiere Høstru wilde och Sambtyche, foruden de 150 Rixdaler, eftter dette mit Pantte bref, er den Hederlig Mand schyldig, Aff Her Tommas Gilbertsen, endnu der foruden be kommet och til 1666: 36b Forstrechning Annammet Fembthj (50) Rixdaler, Saa at Summen paa pengene som ieg hannem paa mit Jorde goedtz, hannem pantsatt, nu schyldig er, Beløber sig udj en Capital Tou Hundrede Rixdaler, Jeg her eftter Aarligen til hannem for Renter, Och til forsichring for/schreff/ne Jorde goedtz eftter for schreffne maader pantsetter. Til des meere Widnisbiurd haffuer Jeg och min Kiere Høstru, begge woris hender Vnder Teignit, Och Wenligen Ombedet Hæderlig och Højlærdt Mand M/ester Arnoldus De Fine, met os til Witterlighed at Vnder schriffue, Actum Bergen Vt supra Søffren Søffrensen Maren Paasche den Junger Eghd Eghaand Arnoldus Hanssen de Fine mm. For/schreff/ne Panttebeschriffuelse er paa It andet Søffren Søffrensens och hans Høstru Maren Paasches tilforne til Her Tomas Gilbertsen Lest och Indført pantte breff, Anteignet som fore sigis. Kiendis Jeg Søffren Søffrensen den yngre, At Jeg af Retwitterlig gield, endnu foruden de Tou Hundrede Rix daler, ieg tilforn eftter mit Vdgiffne pantte breff, schyldig er, Hæderlig och Wellærd Mand Her Tomas Gilbertsen Thamson, Sogneprest til Hospitals Kierche (St. Jørgens Hospitals kirke) herudj Bergen. Trej Hundrede Rix daler, Huor fore Jeg med min H: Kiere Høstruis Maren Paasches willie och Sambtyche for forschreffne 300 Rixdaler Pant setter den Hæderlig Mand Her Tomas Gilbertsen Thamson, hans Høstru och begge deris Arfuinger foruden det forige goedtz hand eftter forige forpantnings Breff paa de 200 Rixdaler, endnu for disse 300 Rixdaler Pantsetter hannem det Odels goedtz, Min Kiere Høstruis Sal/ige Brøedere Christen och Niels Paasche tilkomb: Tælle (Telle i Sartor sk.r.) med Bøxell fisch Trej Woger; Arbeids penge fire Orter: Bache (Bakke i Sartor sk.r.) med Bøxell fisch Tou Woger, Arbeids penge en halff Rix dr, Kierewog (ingen gard med det namnet i Sartor sk.r.) Wden Bøxell fisch en halff Wog. Hommelsund (i Sartor sk.r.) Wden Bøxell fisch it halff pund, Klewold (ingen gard med det namnet i Sartor sk.r.) Smør 1 Løb, faar 1; Arbeids penge 3 ort med Bøxell, Riisse (Risa i Lindås sk.r.) met Bøxell Smør 1 Løb faar 1, Huilchet for schreffne goedtz min Kiere Hustru Maren Paasche med Rette Arffueligen eftter hendis S/alige Brødre Christen och Niels Paasche tilfalder. Huor fore Jeg med min Kiere Hustru nu fuld Kommeligen Pant setter dend Hæderlig Mand Her Tomas Gilbertsen for schreffne 1666: 37 Goedtz, Indtil Jeg hannem for schreffne 300 Rix daler Redeligen Och schades løes betaler med sin tilbørlig interesse. Och Loffuer Jeg Søfren Søfrensen midler tid sielff at betale den Aarlige Schatt och Rettighed der aff giffuis. Och at dette mit Vdgiffne Pante breff udj Alle maader for huer Mands tiltale, aff mig och min Hustru tilforn Wforpanttet, WRygeligen och Wfeilbarligen, schadesløes holdes schal, haffuer Jeg Saauelsom min Kiere Høstru dette met begge woris hender Vnder schreffuit Actum Bergen dend 7 July Anno 1666. Søffren Søffrensen Maren Paasche D/en Junger Eghd Eghaannd Johan Seigelken och Oluf Anfindsen Tønneuig Komb for Retten och begge til kiende gaff at de met huer andre ware forligte At Oluf til først kommende fardag schal quitere och fra fløtte hans paaboende gaard for/schreff/ne Tønneuig, och Johan den Sielff at Tiltræde, Och schulle Johan giffue Ole igien aff hans Bøxell for aff trædelsen Siuff Rix daler. huilchet Johan och hans Høstru begierte Indført. 1666 den 27 9br (Novembris) betientis Retten paa Mundal af Lars Mundal Knud Mitgaard Aschild Nebstad Gutorm Mundal Onund (Gjervik) Mogens Gieruig Mogens Grøtuet. Her Capitain Leut/enant Am/m/erong (Conrad Ammerongen) steffnt hans Ase??nerede gaarders besiddere. Och møtte Niels Helleland och Christian Hopland paa deris egen och granders Vegne, Saa befundis Her Capit/ain Leut/enant fordring er, Schatt af begge gaarder for 1663 - 9 Rdr 4 March 8 Schilling for 64 lige saa megit for 1665 lige saa. Servitz(?) penge eftter hans Exell/ence Her General Maiors schrifflig befaling i samme 3 Aar Aarligen - 10 Rdr. For Huis Romb fordred hand Aarlig 6 Rdr, huor af hamb tilliggis Aarlig - 4 Rdr. Ledrager(?) saa hans fordring - 71 Rdr 1 March 8 Schilling. Der Imoed betalt som Her Cap/itain Leut/enant ingen moedsigelse Imoed giorde. Til Ko/nglig Ma/yestetz foget Søfren Nielsen 11 Rdr 2 March 13 Schilling 1666: 37b For 1666 betalt hamb paa Ascheuig Cron schatt 9 Rdr 4 1/2 March Rytter schatt 1 1/2 Rdr 12 Schilling Schydtz ferd schatt for 63 och 1664 6 Rdr 1 ort Fredtold 4 March 12 Schilling, giengier 1/2 Rdr 6 Schilling, Leding Korn 1/2 Rdr 6 Schilling Hospitals penge 14 Schilling Mester mands penge 8 Schilling Leding Smør 1/2 Rdr Leding schind 1/2 Rdr, Princess in Styr 1 1/2 Rdr, I Servitz som andre lige wed dem gaff Her Oberst Gerstorff (Georg Ernst von Gersdorff) 2 1/2 March, de Mends Rettigh/ed som Reigste til Herre dag 1 March. for 1665 eftter beuiis har de betalt 16 Rdr 5 March 9 Schilling. huilchen betaling bedrager 51 Rdr 1 March 8 Schilling. Rester saa Her Capitain Leut/enant hoes samme gaarders besiddere Nemblig Niels och Christian Helleland, Christian och Joen Nedre Hopland paa hand fordring 20 Rdr, huor \af/ en huer af dem tilkommer at Vdlegge 5 Rdr, som de bør betale Wel for/schreff/ne Herr Capitain inden 14 dage, eller Wed Wurdering af deris goedtz at Vdsøegis. huis de ellers Kand hafue betalt Soldatter hold eller noget i anden maader til nogen, som \de/ for meener iche burdis, staar dem frit for paa til børlig sted hoes de Ved kommende at søege. Men Kand befindis at bønderne høyere eller meere Cron schatt Aarligen bør Vdgifue, end som 9 Rdr 4 1/2 March, da har Her Capitain Leut/enant derudj hans Rett for beholden dem derfor at søege, efttersom nu iche anderledis end som offuen schrefuit, beuist bleff. Och eftterdj at de sig iche med goede har willet indstille Wden stefnemaal at betale, da bør de der for gifue Her Capitain Leut/enant for hans Reigse och be kostning 5 Rdr. Och der foruden were i Lensmanden Laurs Mundals minde for den Wmage och be kostning hamb for deris schyld er paa ført. (1666: 38) Vdj denne Norhorlehns Tingbog findis Fyrgetiuffue och Nj Numererede Blader, Huorudj Sorenschriffueren ibm: Rigtigen haffr at indschriffue, alt huis for Ting och Rett hans Bestilling Wedkomende I Neruerende Aar forefalder. Bergenhus dend 24 Januarj 1666. Vdj hans Excell/ence, H/err Cantzelers fraauerelse Hans Hans/en Peder Hansen Eghd.